Aeldre graesk lyrik, oversat af Thor Lange

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at |http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|

r

I

STUDIER FRA
SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

UDGIVNE AF

DET PHILOLOGISK-HISTORISKE SAMFUND

DØDSRIGER I NORDISK
HEDENTRO

AF

o. SCHONING

KØBENHAVN 1903
KLEINS FORLAG {CAMILLA KLEIN)

xm. Bind (Aarirang 1903) 1. Hæfte.

Af

Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning

er udkommet:

Nr. 1 QJenoplivelsen af Studiet af Græsk. Af J.L. Heiberg. 40 øre.

Nr. 2 Kvindespørgrsmaalet i det gamle Athen. Af J. L. Heiberg.

50 Ore.

Nr. 3 Den store Sphlnx ved Gizeh. Af H. 0. Lange. Med to Bil-
leder. 75 Ore.

Nr. 4 Fremskridt i Sproget. Af Otto Jespersen. 1 Er.

Nr.5 Lukianos: Timon eller Menneskehaderen. Orersat af
M. C. Gertz. 75 øre.

Nr. 6 Rasavåhini, buddhistiske Legender paa Dansk i Udvalg med
Indledning. Af Dines Andersen. 50 øre.

Nr. 1—6 udgør L Bind (1891), samlet Pris 3 Kr.

Nr. 7 Aphorismer om Hippokrates. Af J. L. Heiberg. 60 øre.

Nr.8 Aristoteles: Athens Forfatningshistorie, i fri Bearbejdelse.
Ved Karl Hude. 75 øre.

Nr.9 En Theaterforestilling i Middelalderen. Af Kristoffer
Nyrop. 1 Kr.

Nr.lO Lukianos: Gudesamtaler, Samtaler i Havet, Menippos's
Rejse til Underverdenen. Oyersatte af M. C. Gertz. 1 Kr.

Nr. 11 Et mislykket RenaissancetiUøb. Af J.L. Heiberg. 50 øre.

Nr. 7—11 udgOT IL Bind' (1892), samlet Pris 3 Kr.

Nr. 12 Chaueers Liv og Digtning. Af Otto Jespersen. 1 Kr.

Nr. 13 Moliére og hans Modstandere 1662—1664. Af Kr. Sand-
feld Jensen. 1 Kr.

Nr. 14 Sophokles: Antigene. Oyersat af Thor Lange. 2det Oplag
1 Kr. 20 Øre.

Nr. 15 Horats: Udvalgte Oder. Oversatte i de oprindelige Versemaal
af Julius Valentiner. 75 øre.

Nr. 12—15 udgør ffl. Bind (1893), samlet Pris 3 Kr.

Nr. 16 Pave Julius* Død, en Satire. Oversat af Fr. Moth. 1 Kr.

Nr. 17 Esau og Jakob som dramatiske Figurer. Af Emil Gigas.

75 øre.

Nr. 18 Aristophanes: Frøerne. Oversat af P.Petersen. lKr.65øre.
Nr. 19 Eros, en eulturhistorisk Skitse. Af J. L. Heiberg. 75 øre.
Nr. 16—19 udger IV. Bind (1894), samlet Pris 3 Kr.

Nr. 20 Troja, efter de nyeste Unders^elser. Af J. L. Usslng. 50 øre.

Nr. 21 Evangeliesagn. Oldfranske Legendedigte om Jomfru Marias
og Kristi Liv. Af Oluf Nielsen. 1 Kr. 50 øre.

Nr. 22 En Samfundsreformator. Af J. L. Heiberg. 65 øre.

Nr. 28 G6tz von Berliehingen. Selvbiografien og Goethes Gotz. Af
Raphael Meyer. 50 øre.

Nr. 24 Egennavne som Sprogrødder i Fransk. Af Oluf Thomsen.

90 øre.

Nr. 20—24 udger V. Bind (1895), samlet Pris 3 Kr.

Nr. 25—26 Aristophanes: Skyerne. Oversat af Joh. B. Koeh.

1 Kr. 50 øre.

(•

studM^

SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

DET PHILOLOGISK-HISTORISKE SAMFUND

TRETTENDE BIND

• • •.

• • •

•

• •

• • •.

• • •

•

•«

• •

• • • !

• • •

•

• «

> • •

• • -

• • •

•

• «

> • •

• •••

• • •

•

• •

•

• • ^* •

■ •• •

•

• • ••

• •• ! •

• • •

•

• • •

• •

• •

• • •

• •

•

• •• ••

• • • • •

« • • •

• • ••

• • •
••• -

•
•
•

• • •

• •• • .
• •• • • •

,/^ Æ /. /'

^ •'■ <■' ' /u-

p/7
pr

lOHOLS

AF

TRETTENDE BIND

57. Dødsriger i nordisk Hedentro, ki O. Schoning.
68. Ældre græsk Lyrik. Oversat af Thor Lange.

59. Tyrkisk Folkepoesi, Af J. Østrup.

60. Plauttis' Menæchmi, Oversat af J. Th. Jensen.

61. Fra Samanidernes Tid. Kulturskitser fra Orientens

Middelalder af Arthur Christensen.

Ivi300368

STUDIER FRA
SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

UDGIVNE AF

DET PHILOLOGISK-HISTORISKE SAMFUND

DØDSRIGER I NORDISK
HEDENTRO

AF

O. SCHONING

KØBENHAVN 1903
KLEINS FORLAG (CAMILLA KLEIN)

Retten til oversættelse forbeholdes.

»

Man vil nutildags navnlig se n5jere
efter, hvad der står og ikke står i den
tekst, man har for sig.

Edv. Lehmann (Dania VIII).

Ilos alle folk har livets afslutning virket voldsomt
på den primitive tanke, og man har anstrængt sig stærkt
for at udgrunde dødens gåde; men jo længere folkene
er kommet fræm i kultur, des mer har de i deres fan-
tasi søgt at udforme forestillingerne om, hvor man kom
hen efter døden, og hvordan der så ud på de stæder,
hvor man „skulde fortsætte det jordiske liv' ; ti en tanke
som den, at mennesketilværelsen kun skulde bestå af
jordelivet, er så sen, at endnu blot de færreste tor tænke
den igennem. Den blir forst herskende, når mennesket
har vænnet sig til tanken om at være alene i universet;
men dærtil hører der tankemod, og det er den primitive
mennesketanke, der er som et barn, der ikke tor være
ene i verdensrummet, aldeles ikke i besiddelse af.

Videst i udmaling af dødsrige-forestillingerne nåede
middelalderen, hvis ophedede fantasi boltrede sig i mange
underverdener, i mangedelte helveder og i raffineret ud-
tænkte tilstande. Endogså i digtningen afsatte denne
tankegang stærke spor hos Florentineren Dante som hos
Perseren Årda Viraf. Søger man imidlertid tilbage til
den tidligste og mindst udviklede forestilling om døden,
træffer vi den omtrent eensartet hos alle folk på et pri-
mitivt standpunkt, ligesom det efterhånden lykkes arkæo-

xm. 1*

• • • "

•.. - • • •

^ •. .• '• " : :• •• •••" o. Schoning

.• • • • • •

lo|iyi:al jjåVis^,; at •kulturfolkene hele jorden over be-
gynder med en stenalder. Mellem de bestanddele, der
synes at høre hjemme i de fleste folks primitive opfat-
telse af dødsriget, må man især fræmhæve morke og
kulde, samt tillige den demokratiske: dødsriget er
fælles for alle døde. Man må nu se lidt på de for-
skællige folks primitive forestillinger om døden og døds-
riget, inden man betragter den nordiske opfattelse, fordi
en sådan baggrund vil gore forståelsen af overleverin-
gernes brudstykkeagtige rester lettere og rigtigere. For
det forste har Grækerne, ligesom alle andre folk, begyndt
med forestillingen om døden som en overgang til et nyt
liv i væsentligt samme former som livet hær paa jorden.
Denne tro er ikke noget kulturprodukt, men tværtimod
den for en ureflekteret bevidsthed ene naturlige opfat-
telse, og den findes også hos alle vilde folkeslag^). I den
oldpersiske hedentro*) finder man dødsriget fyldt med
morke, veklage, ækle spiser, og det synes beliggende i
nordens kolde egne. Fra den babyloniske hedentro
kender man de dødes opholdsstæd som uhyggeligt og
fuldt af morke og støv, og skyggerne lever dær af jord
og vand. Det benævnes »landet, hvor man intet ser*,
det er underjordisk, og man kender det fra den oldbaby-
loniske fortælling om Ishtars hellfærd^). Kommer man
til den jødiske forestilling om dødsriget, adskiller den
sig til at begynde med ikke væsentligt fra den babyloniske.
I det gi. test. var Sheél et underjordisk stæd fuldt af
morke og håbløshed, og i det ny test. forekommer forst
det yderste morke, „hvis tænders gnidsel måske er fræm-
kaldt ved kulde, ligesom den talmudiske jødetro tænker
sig helvede som et stæd, hvor man fryser** (Edv. Leh-

^) J. L. Heiberg: Det græske Helvede. 1900, s. 5.
*) Edv. Lehmann: Zarathustra H. s. 113; 115.
•) A. Jeremias: Die babylonisoh-assyrischen Vorstellungen
vom Leben nach dem Tode, 1887.

Dødsriger i nordisk hedentro. 6

mann); men tydeligere -- og dærfor senere — er fore-
stillingen om Gehenna, et brændende stæd. Endelig er
i Gronlændernes gamle tro^) himlen, som man kommer
til efter døden ved at sejle over havet, et stæd fuldt af
kulde og mangel, hvor man frysende står i telte omkring
en indsø.

I. Det ældste nordiske dødsrige: hel.

Hos Nordboerne finder man oprindelig en lignende
opfattelse af livet efter døden; men i hvilket af de nor-
diske lande den er opstået, kan man næppe med sik-
kerhed afgore. Det er forestillingen om „hel* som
skjulestædet, tilflugtsstædet for de afdødes skygger,
idet man sætter ordet i forbindelse med det i jysk —
og flere andre danske — almuemål^) forekommende ud-
sagnsord at hæle = at skjule, gæmme, dølge. 1 det
danske rigsmål forekommer dette udsagnsord kun i den
indsnævrede betydning: at skjule tyvekoster, hvoraf er
dannet navneordet en hæler = en, der gæmmer tyve-
koster for en anden. Udsagnsordet at hæle sættes så i
forbindelse med lat. celare == dølge, og nord. hel med
gotisk hdlja, der atter sammenstilles med sanskr. Mit ^^
morke'), hvorved man i ordet finder et minde om det
karakteristiske punkt ved dødsriget, man oprindelig fæ-
stede sin tanke ved. I dette dødsrige føres et skyggeliv,
som er et afbillede af det tidligere jordeliv, og et sådant
skyggeliv er fælles for alle, der dør. Den primitive tro
på en fortsættelse af livet efter døden skælner næmlig
ikke mellem de godes og de ondes liv. Man tænker sig
blot et skyggeliv, enten i jordens indre, ved gravene,
hinsides havet eller floderne, ved solens nedgang eller

*) H. RiDk i årb. for nord. oldkyndighed. 1868.

•) H. F. Feilbergs ordbog I: 3. hæl; 2. hæle. Molbech: Dansk

Dial. Lex.: Hæl; hæle.
*) C. P. Tiele: Manuel de Thistoire des religions. 1880.

6 O. Schoning

lign., og forst i mere udviklede religioner hører man om
forskællige opholdsstæder for de forskællige afdøde^).
Forestillingen om »hel* som dødsriget har haft så dybe
rødder i nordisk folketro, at den har holdt sig levende
ved siden af senere dødsriger og har modtaget forskællig
udsmykning i eddadigtene og hos Snorre. Til den gamle
forestilling svarer godt navnet „niflhel* ::= det morke hel
(Vafp. v. 43 og Baldrs dr. v. 2), som man næppe med
Finnur Jonsson i navnelisten til SnE. kan gengi: den
morke Hel, da »niflhel** aldeles ikke tyder på den per-
sonificerede Hel, men går længere tilbage til „hel* =
skjulestædet. Det kan heller ikke gengis ved »Holle*, da
der aldrig tales om straf. Ligeledes må navnet „Nipa-
veller* (Vsp. v. B. 37) = de morke slætter høre hærhen,
da dets gennemsigtige betydning og dets beliggenhed
mod nord netop stæmmer med „niflhel", men slet ikke
synes at passe dær, hvor det findes anvendt. Ellers
træffer man i eddadigtene kun den personificerede Hel,
f. eks. Vsp. V. B. 43. Hendes rige kaldtes „helvegar*
(Vsp. V. B. 47), et navn, der godt kan ha været benyttet
om „hel* i dets oprindeligste betydning. Udover disse rester
hører man intet om dødsriget hos Hel i eddadigtene,
når man ser bort fra beskrivelsen i „Baldrs draumar*, der
synes at være en direkte efterligning af den æventyrlige
skildring af „ValhQll*. Farvet af middelalderlig fantasi
får Hels rige dær et ligeså sent præg som i skildringen
hos Snorre i Gfg. k. 33, hvor det er udstyret med sult,
hunger, sygdom, ulykke og lignende sildige forestillinger,
der træffes under let gennemskuelige navne på en mængde
htterære personifikationer, som man ellers aldrig hører
tale om. Pålideligere og dærfor oprindeligere synes dær-
imod skildringen af Hels rige i beretningen om Balders
død, som man finder i Gfg. k. 48, selvom der også dær

^) C. P. Tiele: Grundtræk af Religionshistorien.

Dødsriger i nordisk hedentro. 7

træffes adskillig litterær udsmykning, f. eks. »Moflgudr* -=
den krigsmodige (F. J.), der sikkert ikke er kommet på
rette stæd efter navnets betydning at domme. Selve
Baldr-skikkelsen er blevet så heroiseret, at man ikke let
vil kunne opdage dens oprindelige træk bagved den: han
dør for et dræbende skud, hans lig brændes, og hansved
bålet befriede sjæl kommer som skygge til døds-
riget; men dærved kommer fortællingen om ham til på
en intressant måde at afspejle ældgamle forestillinger.
Skont fræmstillingen hos Snorre taler om Hels rige, ser
man dog dæri ganske tydeligt et afbillede af et dødens
skyggerige, som netop bekræfter opfattelsen: »hel* =
skjulestædet for de afdødes skygger. „Helvegr*
kan da godt oprindelig være „helvegr* = vejen til ^hel* =
skyggeriget. Da »Hermodr* skal »rida å Helveg* læser
man, at han red ni nætter gennem morke og dybe dale,
såat han intet kunde se, forend han kom til åen „GJQll*
og red over Gjallar-broen (GjqU er nærmest helgrinderne ;
k. 3). Da broens vogterske har givet ham adgang og
fortalt ham, at fem skarer døde mænd får broen til at
gi mindre genlyd end ett menneske, som ikke har døde
mænds udseende, viser hun ham videre: men nedad og
mod nord ligger „helvejen* ; så red Hermodr indtil
han kom til »helgrinderne*. Da leddet til Hels rige
kun lukker sig op for — afdødes skygger, må Hermodr
lade sin hæst springe over det, for at han kan komme
til selve hallen, hvor Hel bor. Trods det, at Snorre
skriver så sent, har han alligevel gennem den ved tra-
dition overleverede fortælling fået flere træk med,^ der
synes ældgamle og ægte hedenske; men de senere ud-
smykninger i fortællingen opdager man også let, f. eks.
„Hermodr* =krigsmodet (F. J.), en personifikation, der
er meget ung, fordi den er navn på et begreb. Jeg
mener da, at man gennem denne sagnfortælling tydeligt
kan spore stærke rester af et for alle afdøde fælles døds-

8 O. Schoning

rige, som synes at tilhøre det ældste lag af nordiske
trosforestillinger. Det er et skyggerige, der er fuldt af
mCrke, og som ligger dybt nede under jorden og mod
nord. Dette ældste dødsrige har dog vedblevet at be*
holde sin magt over sindene, mens nyere anskuelser om
dødsriger senere er skudt op, udenat det er lykkedes dem
at få bugt med disse allerældste forestillingers sejhed.
Ett har de senere forestillinger imidlertid formået overfor
dette ældste dødsrige (hel == skjulestædet) : de har stærkt
indskrænket dets magt, idet det fra at være et fælles
dødsrige for alle døde er blevet indsnævret til kun at
være opholdsstæd for dem, der døde af alder og syg-
dom, som Gfg. k. 3S fortæller os. Man har næmlig nu
fået andre dødsriger, som kunde opta f. eks. de faldne
eller de druknede. Når vi da i de nordiske litterære
overleveringer træffer rester af forskællige dødsriger, er
der grund til al anta, at disse forestillinger ikke er op-
stået hos ett enkelt folk, men stammer fra forskællige
nordiske folk; men sikkert at afgore, hvor disse dødsriger
hvær især har deres oprindelige hjemstæd, er dog forbun-
det med vanskelighed. Gennem de fra middelalderen
overleverede danske sammensætninger med hel, f. eks.
»hellhæst*^), „hellsæng**^), kommer man ikke langt
nok tilbage, da ordet dær kun synes at kunne betyde:
død, og heller ikke tor man i »helviti* se anden be-
tydning end : straf i dødsriget, fordi der ikke kan føres
noget gyldigt bevis for, at man hær skulde stå overfor
den personificerede Hel. Intetstæds i kilderne hører man
næmlig tale om nogen „straf hos Hel'', som ordet ofte
tydes. Det går sikkert ingenlunde an med flere forskere
at tro, at „Nåstrgnd* skulde findes i Hels rige, da det
aldeles ikke fræmgår af Vsp.s tekst. Forklaringen må

^) Især i jysk almuetro.

O Kr. Erslev: Testamenter fra Danmarks Middelalder. 1901,

I s. as.

Dødsriger i nordisk hedentro. 9

visst være en ganske anden, som jeg skal søge at be»
grunde i det følgende.

II. J^tunlielmar,

Blandt de verdener, man lærer at kende i eddadig-
tene og i SnE., indtar ingen en så fræmtrædende plads
eller spiller en så indgribende rolle i aseri.es liv som den,
der findes omtalt i »Vsp.*, i »SkirnesfQr* og i »|>ryms*
kvipa*, hvor den allevegne nævnes i flertalsformen :
„Jgtunheimar*^). Overalt og uden forskæl er navnet
anvendt som egennavn for jætternes hjemstæd. Efterat
jætterne er blevet samlet i »Jgtunheimar", kommer denne
verden mer og mer til i sagnfortællingerne at danne en
polær modsætning til asernes rige: »Valhgll", og man
morer sig med i æventyr at fortælle om den stadige
kamp og kappestrid mellem disse to verdeners beboere;
men alt dette tilhører kun de heroiserede sagns tidsalder.
Ser man imidlertid nojere til, kan man ikke undgå at
lægge mærke til spredte rester af en, som det synes,
ældre opfattelse af jætterne og deres hjem. Da man i
eddadigtene kun træffer denne ældre opfattelse under
form af survivals, må den henføres til jætternes hjem-
land, Norge, og kan visst da betragtes som særlig
fræmgået af oldnorsk folketro med ægte hedensk
karakter.

Betragter man forst sporsmålet om, hvor denne jæt-
ternes verden var beliggende, slår det os, at vi i over*
leveringerne har fundet den henlagt til to forskællige
verdenshjorner, udenat man hidtil har skænket dette
opmærksomhed eller undret sig dærover. I eddadigtene
finder man ikke dens beliggenhed angivet i de to, hvori

*) Undtagen i Vsp. v. B. 48, som efter Finnur Jonsson er senere
indskudt, hvor eentalsformen »J9tunheimr< findes, der ellers
forst kendes fra SnE. frymskvifa v. B. 9 har desuden sær-
formen: >J9tnaheimar.*

10 o. Schoning

den allei'hyppigst nævnes: „Skirnesfgr*" og „I^rymskvipa*;
men ellers anbringes den i de andre digte, hvor den om-
tales: »Lokasenna*, »Vsp/ og »Hårbarpsljop**, stadig mod
øst. Således sir Loke til Tor — Lokas. v. 60 — : Dine
østfarter skal Du aldrig fortælle folk om; jf. prosaindled-
ningens ord dærom : Tor kom ikke, fordi han var i østen.
I „Vsp." V. B. 50 hører man, at jætternes anfører Hrymr,
kommer kørende østfra, og i Hårbarpslj. v. B. 23 og 29
sir Tor selv: Jeg var østpå. Fræmdeles fortæller SnE.
— Gfg. k. 44 — : Tor begyndte rejsen østpå til »Jgtun-
heimar* og lige til havet. Sammestæds k. 7 berettes
der om jordens udseende og jætternes hjemstæd: udenom
den kresrunde jord ligger det dybe verdenshav, og ved
dets kyst fik jætteslægterne anvist land til beboelse.
Denne opfattelse af jætternes hjem kan måske endnu
forenes med forestillingen om, at det findes mod øst,
om den end ikke synes at stå direkte i forbindelse med
den; men der er adskillige træk, som tyder hen på, at
jætternes hjem har været anbragt mod — nord. Forst
viser jættenavnet »hrimpursar = frostjætter abso-
lut mod nord, og mod nordens fjælde drager også
„S kry mir" efterat han har taget afsked med Tor og
hans følge og vist dem vej til „Utgardr" : gå I nu mod
øst; men min vej går nu nordpå til de fjælde, I dær
kan se (Gfg. k. 44). „Élevågar** er et vand (en elv), der
findes i jætternes verden, og dærfra har netop frostjæt-
terne deres oprindelse efter Vafp. v. 31; men dettes be-
liggenhed angis bestæmt mod nord, idet Hymeskv. v. 5
fortæller: østen for É. bor ved himlens ende den alvise
Hymer. I Gfg. k. 36 står der om Freyr, der fra „Hlifl-
skjålf" så ud over alle verdener: han så mod nord,
dengang han vendte blikket mod „Jgtunheimar*. Kom-
mer man til „Skåldskaparmål* k. 17, anbringes »Jgtun-
heimar** dær i tydelige ord — mod nord, når det hed-
der: Tor havde vadet nordfra over Élivågar og havde

Dødsriger i nordisk hedentro. 11

båret jætten i en kurv på sin ryg nordfra ud af »jQtun-
heimar". I Skpm, k. 1 (s. 70) står der: Loke flyver
mod nord til „Jgtunheimar", og i det af E. Mogk og
Finnur Jonsson udskudte indledningskapittel til Gfg. hører
man ligeledes om Gefjun: hun tog fire okser nordfra
ud af »Jgtunheimar*.

Man vil da af de anførte kildestæder ha set, at der
er en tydelig uovereensstæmmelse mellem deres anbringelse
af jætternes hjem: dets geografiske beliggenhed i vore
kilder er vaklende; men at forlige disse modstridende
kildeudsagn med hinanden lar sig ikke gore. Vil man
dærfor søge at få opsporet den ældste forestilling om
jætternes hjemstæd, må man sikkert efter deres navn
lægge det mod — nord. Desuden synes nord det op-
rindelige, fordi det så at sige ligger bagved eddadigtenes
udviklede sagnfortællinger, og flere punkter, der vil blive
berort i det følgende, synes også at vise i den retning.
Man kan da visst sige: ude ved himlens kant, langs
verdenshavets kyst, hojt imod nord, lå „jQtunheimar**,
hvor jætterne havde hjemme omkring »Élevågar". Dær
hersker kulde, dær samles jætterne, og dærfor er de
efter Vafp. v. 31 et stridbart folkefærd. Mod nord kan
måske også „Utgarflr* vise, hvilket navn forst kommer
fræm i SnE. (Gfg. k. 44) i analogi med navnene „Mid-
garår" og „Asgardr" (Hymeskv. v. B. 7 og frymskv. v.
B. 18).

Idet vi så går videre i vor bestræbelse for at klare,
hvad jætterne er, ser vi, at forskerne i lange tider har
afledt deres navn jgtunn af udsagnsordet eta ^= æde,
såat det simpelthen betyder en „æder**, et væsen, der
er »edax* = grådig; men ingen af forskerne har hidtil
nærmere begrundet denne sammenstilling, og uden fyl-
digere begrundelse er den kun af meget ringe værd.
Den forste tanke, der slår os ved denne forklaring af
ordets oprindelse, er naturligvis: hvad åd disse væs-

12 O. Schoning

lier, siden denne deres karakteristiske egenskab eller
virksomhed kunde gi dem navn? Svaret hærpå står os
nu klart med det samme: efter kilderne kan der kun
være tale om een ting: lig; men hærved falder der også
pludselig stærkt lys over mange forhold, som man ikke
tidligere har sat i forbindelse med hinanden eller har
kunnet fræmføre nogen heelt tilfredsstillende forklaring
på. Jeg mener da, at jætterne oprindelig tænkes
som lig dæmon er og deres verden som dødsrige,
og J6g anser denne forestilling for hjemmehørende i
oldnorsk folketro. I nynorsk folketro har de bevaret
mindelser om dette oprindelige træk, som ikke ænses ^
eller forstås af forskerne. Axel O Irik^) fortæller således:
Rigest på sådanne jætteforestillinger er Norges vestkyst
og alle de vestlige øer, ofte i ejendommelige afændrin-
ger, således med sagn om menneskeædende jætter, der
kommer fræm i hulens dæmring og forfølger fårehyrden
lige til bygden. Det „menneskeædende* trækhosdenny-
norske folketros jætter tQr dærfor aldeles ikke betragtes som
en „afændring*, men må tværtimod anses for at være en
sidste rest af noget ældgammelt i deres karakter^). Det må
sikkert stå som en kendsgærning, at jætterne er fræm-
bragt af norsk folketro, og der er dærfor grund til at
mene, at opfattelsen af dem som ligdæmoner også tilhører

*) Artiklen: Jætte (Salmonsens lex.).

•) A. Dieterich: Nekyia s. 52 omtaler, at den oldindiske
hedentro indeholder nogle ligdæmoner, der har fået navn
efter deres virksomhed i et dødsrige: atrin = ædere.
Deres navn stæmmer da i betydning ganske og aldeles med
det oldnorske J9tun, J9tnar = ædere, »Die Vorstellung
aber von solchen furchtbaren Wesen der Unterwelt ist bei
vlele Volkern in derselben Weise ausgebildet wie bei den
Griechen. Die Ind^r haben ihren grauenvollen Totengott,
der selber seine Opfer holt, sie haben die rak sh as as im
Totenreiche, Riesen schwarzer Farbe mit rotem Haar und
Bart; sie heissen atrin, die Fresser.

Dødsriger i nordisk hedentro. 18

denne, hvad der egentlig stæmmer godt med, at man
finder denne forestilling liggende bagved eddadigtene.
Disse digte indeholder næmlig norsk sagnstof og norske
forestillinger, som er bragt i litterær form af og nedskrevet
hos Islænderne. De gamle forestillinger fra den oldnorske
folketro har så krystalliseret sig som hedenske survi-
vals i Islændernes digte. Disse hedenske mindelser må
nu dærfor sammenstilles i det følgende — noget, som
hidtil ikke er gjort -- for dærmed at begrunde den oven-
for fræmsatte opfattelse. Jeg begynder da med det
punkt, der bragte mig selv på spor efter det andet
nordiske dødsrige, som man hidtil ikke har regnet
med som sådant, og netop dærfor heller ikke har haft
nogen tilfredsstillende eller tilstrækkelig dybtgående for-
klaring af. Det er „Vafpnipnesroål*' v. 37: »Hræsvelgr*
hedder en jætte i orneham, som sidder ved himlens ende.
Fra hans vinger, sir man, at vinden kommer henover
alle mennesker. Denne myte om vindens oprindelse
synes ganske sekundær, når man ser hen til dette be-
synderlige navn på den, men dærimod tyder dets gen-
nemskuelige betydning uimodsigeligt hen på jætters virk-
somhed i et dødsrige: ligsluger er en dæmon, der
efter folketroens forestillinger æder kødet af ligene,
såat kun knoglerne blir tilbage, en folkelig fantasis uhyg-
gelige forklaring af forrådnelsen, men tilstrækkelig op-
lysende for den primitive tanke. Gennem hans navn
får vi da en fortrinlig forklaring af hans oprindelige
virksomhed. Folkelig fantasi er robust og viger ingen-
lunde tilbage for at tænke sig jætten „Hræsvelgr**, der
æder ligene i ganske bogstavelig forstand; men som det
ofte er tilfældet med jætter, er også denne iført orneham
og anskues altså ret som en anden ådselfugl, blot i di-
mensioner, der er forstorret af en opskræmt fantasi.
Når så denne jætte sidder „ved himlens ende**, er det
slet ikke for at ,gore vind": han opholder sig mod

14 O. Schoning

nord^) i dødsriget, hvor der hersker kulde, og han ernæ-
rer sig hæderiigt som ligdæmon. Hvis man fræmdeles
vil søge videre efter forestillinger, der kunde slutte sig
til denne opfattelse af jætternes rige som ligdæmonernes
hjem, tor man sikkert dærtil regne billedet af det som en
strand, „Nåstr^nd* = ligstranden, langt borte fra
solen, hojt mod nord (Vsp. v. B. 38), ved verdenshavets
yderste kyst (Gfg. k* 7); men den videre udmaling af
pinestæderne på denne strand, som Vsp. skildrer, tilhører
heelt den senere spekulative fantasi, der omdanner døds-
riget til et strafifestæd, idet Nordboerne ligesom Grækerne
ikke var fræmmed for tanken om en straf efter døden
for visse særlig grove forbrydelser ; men for at en sådan
straf kunde bide på forbryderne, måtte man lade den
bestå af legemlige pinsler af yderst raffineret art,
som ret kunde tilfredsstille tidens brutale smag. Kun
„Niphgggr*^) hører med på dødsrigets strand — Vsp. v.
B. 39; V. B. 50 — „dær sugede N. de døde lig; den
dødningblege slider i ligene". Dette væsen — den morke
drage — er visst som »Hræsvelgr** en jætte (i drageham),
der opholder sig som ligdæmon ved »Nipafjgll** == de
morke fjælde, hvad der er endnu et navn på jætternes
verden som dødsrige. Til samme billedrække hører og-
så udtrykket: nedenfor „Någrindr", hvad der tydeligt ses
i »Skirnesf." v. B. 35, hvor dette ledd fører ned til en —
jætte: „Hrimgrimner**. „Någrindr* kan dærfor aldeles
ikke med flere forskere, f. eks. Mogk^) eller Finnur
Jonsson*) uden videre identificeres med »Helgrindr**.

') efter Gfg. k. 17.

^) Jf. A. Dieterlch: Nekyia, s. 52. anm. 3. — Jeg anser formen

»Nil>h9ggr< for den sandsynligste og sætter den i forbindelse

med tillægsordet >ni^r« = mork, hvortil udtrykket »den

morke drage« bestæmt synes at hentyde.
•) Untersuchungen tiber Gylfaginning II s. 219: Någrindr ist

nichts anderes, als die anderen orts belegte helgrind.
*) Litteraturhist. I, s. 172; nedenfor Helsport (fyr någrindr

ne{)an).

Dødsriger i nordisk hedentro. 1&

„Någrindr* --= liggrinderne kan kun anvendes om
indgangen til et stæd, hvor der findes lig; men aldrig
hører man i overleveringerne tale om lig i »hel" eller
hos „Hel**. I dette gamle dødsrige findes der kun hjemstæd
for skygger, som man til gengæld ikke kender noget
til i nogen af de rester eller mindelser, jeg mener at
måtte henføre til det andet nordiske dødsrige, jætternes
verden, den oldnorske folketros »JQtunheimar**.

Da nu både Hels rige og „Jgtunheimar" lægges mod
nord, kan det ikke undre nogen, at man kommer til at
blande disse to dødsriger med hinanden, eftersom tiden
går, og. det sker ikke mindst i de litterære overleveringer
fra en efterhedensk tid, for hvis bevidsthed de gamle
trosforestillinger ikke mere stod skarpt og levende. Når
således Tor i „Lokasenna** truende sir til Loke i v. 63:
Hrungnes bane mon pér i hel koma fyr Någrindr nepan,
må „hel* være ganske forstenet i en fast talemåde: koma
i hel = dræbe, da det ellers ikke vilde passe sammen
med „Någrindr". Under stærk indflydelse fra de kriste-
lige helvedes-forestillinger i middelalderen blir så Hels
rige omdannet, og hvorledes det kommer til at se ud for
tidens hede fantasi, gir „Solarljdp" oset pragtfuldt billede
af. Jeg skal hær blot anføre ett enkelt træk fra v. 67:
Hels ravne (!) sled grisk ojnene ud af hodet på dem,
der havde lojet et andet menneske noget på. Dær fin^
der man straffe, der er sindrigt udtænkt af en rå og
voldsom fantasi, som svælger i udmahngen af legemlige
pinsler. Ved gensidig påvirkning kommer således døds-
rigerne efterhånden til at ligne hinanden, hvad man især
iagttar i de litterære overleveringer. Grimnesm. v. B. 22
har „Valgrind" som navn på indgangen til „Valhgll",
SnE. har ligeledes „Helgrindr" om indgangen til Hels
rige, og „Någrindr" må da, som jeg foran har vist, være
indgangene til „Jgtunheimar". Omkring dem alle finder
man en flod, som skiller dem fra den levende. menneske-

16 O. Schoning

verden: »GJQll** hos Hel, „Élevågar* i „Jgtunheimar*',
.f>und* ved ^Valhgll*, ligesom Grækernes døde skal
over »Styx" for at komme ned til Hades. Efter Vsp. v.
B. 43 hører der en hane til ethvært af disse dødsriger
som et uundværligt inventarium^). ,,Gollenkambe* i Val-
hgll, en morkerød hane hos Hel og en fagerrød hane ved
navn »Fjalarr" foran indgangen til „jQtunheimar". Samme-
stæds hører man, at Hels rige tænktes som underverden,
og noget lignende må gælde jætternes hjem, når der
står: ,fyr Någrindr nepan**, ligesom man kan henvise
til, at klippehuler overalt i bjærglandes fol^'^'^anses for
nedgange til underverdenen, en forestilfe^ ^om for
Norges vedkommende har holdt sig til nutidc = -Forestil-
lingen om jætternes hjemstæd som underjordisk finder
man også i de billeder af det, som Saxo har opbevaret
os. Idet jeg nu går videre for at samle resterne af jæt-
ternes rige, må jeg dog gore opmærksom på, at det i
sagnfortællingerne vokser så stærkt i indbyggertal, at
alle folkefantasiens uhyggelige skabninger sarales dær i
skon enighed, selvom de ikke oprindeUgt er jætter, og
altså heller ikke fra forst af er virkelige ligdæmoner. Til
disse sidste må man dærfor holde sig, når man vil
finde og samle forestillingerne fra hedentidens oldnorske
folketro. IGfg. k. 7 hørte vi, at „jQtunheimar* var beliggende
ude på verdenshavets kyster, og netop dærude „ved him-
lens rand** træffer man i Vsp. v. B. 40—41 et mærkeligt
jætte væsen: sol ulven, som er i slægt med den beromte
„Fenrer*. „Den fylder sig med døde mænds lig; den
rødfarver gudernes bolig med rødt blod*, læser man om
den, og den er som ethvært ægte jættevæsen „i trolde-
ham* ; men just denne beskrivelse af den og dens hjem-

*) Jf. DgF. 90: Nu galer hanen den hvide: til lorden stunder
alJe de lig(e); Na galer hanen den røde: til lorden må alle
de døde; Nu galer hanen den sorte: nu lukkes op alle de
porte.

Dødsriger i nordisk hedentro. 17

slæd passer fortrinligt til dødsriget og dens daglige virk*
sonahed d^r som ligdæmon. Snorre er imidlertid løbet
surr i disse forhold i Gfg. k, 11 og har dær overført
denne karakteristik af solulven på et væsen, han kalder
^Månagarmr", som ellers ikke kendes. Denne skabning
må dærfor sikkert anses for et litterært foster, da de
nordiske kilder ellers ikke kender nogen »måneulv". Dær-
imod er der i Vsp. v. R 44 (= v. B. 49 -= v. B. 58)
fræmdeles tale om endnu et uhyre af jætteslægt: »Garmr
gør v ^tørkt foran Gnipahulen; lænken vil briste, men
nhen i. Om dette væsen fortæller Snorre i Gfg. k.

50: „så . å hunden „Garmr*, som står bundet foran
Gnipahui. i£ommet løs; den er det storste bæst; den
kæmper mod Tyr, og de bUr hinanden til bane.^ Man
ser tydeligt af denne beretning, at Snorre som kilde til
sin fræmstUling kun har haft omkvædsverset fra Vsp., og
kampen mod Tyr har han dærfor sikkert selv arrangeret,
da den ikke omtales i Vsp. „Garmr* omtales endvidere
i eddadigtene i en indskudt og dærfor meget sen linje i
„Grimnesm.*' v. B. 44, hvor der tales om det bedste af
hvær slags: »men af hunde Garmr*; men udover disse
stæder nævnes dette væsen ikke i de ældste kilder. Dæraf
fræmgår det klart, at disse ikke indeholder noget om, at
Garmr er »Hels huiid", eller at Gnipahellir er »en hule
ved indgangen til Hel", som forskerne, bl. a. Finnur
Jonsson^) mener. Selvom disse slutninger i og for sig
kunde være sandsynlige, støttes de dog ikke ved kil-
dernes udsagn^). Tværtimod. Man kan næmlig i denne

*) Blandt Mullenhoffs disciple står Finnur Jonsson som
den lærdeste — og tillage selvstændigste — kender af den
islandske oldlitteratur, og jeg anfører dærfor stadig denne
min kære lærer som autoriteten fræmfor nogen.

') K. Maurer har allerede forlængst i Bekehrung s. 30anm. 10
udtalt sig i samme retning; men forskerne har ikke taget
tilborligt hensyn til hans bemærkninger,
xni. 2

18 O. Schoning

sammenhæng minde om, at der i de skildringer, der f.
eks. i Gylfaginning findes af Hels rige, ikke med ett ord
nævnes nogen hund, hværken i k. 33 eller i k. 48, skont
beskrivelsen hægge stæder er ganske udførlig og især i
k. 48 synes meget pålidelig, som jeg foran har berort.
For nu imidlertid at finde sammenhængen i de nor-
diske forestillinger må man forsøge en sammenligning
med andre folks hedentro, og allerede forlængst har man
vist mod Grækerne ; men imod en sådan betragtning har
Finnur Jonsson udtalt sig (Litt. I. s. 131, anm. 2): „hvor
himmelvidt forskællige er ikke Grækernes forestillinger
om livet efter døden?" Efter min mening er der slet
ingen grund til en sådan udtalelse, da oldgræsk og old-
norsk folketro synes mig at indeholde meget store lig-
hedspunkter, fordi primitiv mytedannelse ligner hinanden
jorden over, eftersom menneskehjærnerne tænker
de samme tanker eens overalt. I Grækernes døds-
rige fandtes der et lignende væsen som „Garmr", næm-
lig den beromte hund: „Kerberos*^). Dette fantasidyr
karakteriseres træffende således: „netop denne forestilling
om døden som den altopslugende — den grådige død —
kommer til orde på mange måder^). Uden al figurlig
bibetydning fastholdes den i Kerberos, der æder ligene,
egentlig en personifikation af selve døden." Hæraf ser
man nu, at der er god grund til at anse Garmr for en
lignende ligdæmon, på hvem beskrivelsen af solulven
ord til andet passer: »han fylder sig med døde mænds
lig" ; men følgen blir så ufravigelig den, at han ikke kan
være Hels hund, da dær ikke findes lig, men må høre
til „Jgtunheimar", hvad der kunde stæmme udmærket
med, at Garmr, — „han er det storste bæst" — selvføl-

*) A. Dieterich: Nekyia, s. 49: Kerberos ist von Haus aus
nichts anderes als ein fressendes Ungelieuer der Tiefe, die fres-
sende Erdtiefe selbst in Gestalt eines furchtbaren Hundes.

*) J. L. Heiberg: Det græske Helvede s. 7.

Dødsriger i nordisk hedentro. 19

gelig som alle andre nordiske uhyrer må være af jætte-
slægt. Desuden kan man hær minde om, at man har
tænkt sig »jQtunheimar* vogtet af — een eller flere
— hunde, hvad man ser i Skirnesfgr v. 11, og i det for-
anstående prosastykke udlægges det således: rasende
hunde var dær bundet foran gærdets ledd. Ligeledes
finder man i »Fjglsvinnsm.* v. 13—18 en lignende fore-
stilling, når der sporges: »hvad hedder de »garmar*,
hvis mage i grådighed jeg ikke for har set i verden?*
Og hvad endelig „Gnipaheller" angår, er der heller intet
ivejen for at anta, at den fører til »Jgtunheimar*, da man
også hører fortalt i »SkirnesfQr*, at »Skirner* må ride
„over våde fjælde" — »Nipafjgll* vel sagtens — for at
komme til jætternes verden.

Betragter vi nu selveste „Fen rer* (Fenresulfr), er
dens jætteslægtskab så stærkt og så hyppigt omtalt, at
den må anses for et uundgåeligt inventarium i „Jgtun-
heimar*, og dærmed følger naturnødvendigt bestil-
lingen som ligdæmon, „hræsvelgr*, eller hvad man
vil kalde det. For en ulv passer sligt aldeles fortrinligt,
og den er jo ulven par excellence, »Hroprvitner*. Den
benævnes da også „valdyr* (Vsp. v. B. 66) = de faldnes
(o : våbendødes) dyr, og når man fortolker „freke* (Vsp. v.
B. 44, 49, 58) som »Fenrer*, passer dette ord, hvis be-
tydning er »den grådige**, ligeledes særdeles godt. Man
kunde visst endogså gå så vidt, at man kunde anse
»Garmr** for et andet navn på ulven, således at der i
omkvædsverset fra Vsp. kun var tale om ulven, der »gør*
og »slipper løs". Desuden optræder de bægge som »bun-
dent uhyre**, og deres virksomhed i et dødsrige blir i
ethvært tilfælde ganske eens. Hvis det nu var tilfældet,
kunde de ligesåvel falde sammen med solulven, idet myten
om disse væsner som ligdæmoner så måtte være det
folketroens oprindelige grundlag, hvoraf disse beromte
skabninger fra forst af er udviklet. At solulven og Fen-

2*

80 O. Scboning

risulven er den samme, elier at disse to væsner i den
almindelige bevidsthed blandes sammen, fræmgår sikkert
med bestæmthed af „Vafpriipnesm/ v. 46—47, hvor sol-
ulven kaldes „fenrer*, men hvor man nok tor anta, at
der menes »Fenrer*. Særlig da det er ^Openn*, der
spor: „hvorfra kommer en sol på den glatte himmel,
når ulven har slugt denne?**, må det visst antas, at det er
„Fenrer", han mener. Når næmlig Finnur Jonsson dær
vil skrive „fenrer* som fællesbetegnelse = ulv og vil
ha det anvendt = »SkoU*', som Grimnesm. fortæller om,
er der dærtll at bemærke, at selvom man går ind på
denne tolkning, fjæmer man sig dog ikke langt fra
„Fenrer*, da både „Skoll** og „Hate Hropvitnessonr*
kun er to udtryk for ett og det samme: solulven, og
som stamnavnet ved „Hate** viser, udgår de bægge fra
„Hroprvitner** ^= den beromte ulv, hvad umuligt kan
være andet end »Fenrer* selv. Den store rolle, dette
jættevæsen spillede i folketroen, bevirkede, at dets be-
tydning holdt sig levende i folkets forestillinger, hvorved
det kom til at indta en fræmragende plads også i sagnfortæl-
lingerne, og man fortalte udførligt om dets herkomst,
dets opvækst, hvorledes denne ulv blev bundet og bed
armen af en as ved den lejlighed, samt endelig hvordan
den kom løs igen og deltog i det sidste, store opgor:
„Ragnargk*. Efter ovenstående udvikling er jeg dærfor
tilbojelig til at ajise »Fenrer* og „Garmr** for samme
væsen, men tillige for identisk med solulven, fordi man
i kildernes skildring af disse uhyrer finder forskællige
karakteristiske træk delt mellem dem, mens man ser
lignende samlet til ett hele i Grækernes Kerberos. Disse
folketroens uhyggelige væsner er da det mytiske udtryk
for den rædsel for døden, som findes i folkenes primitive
forestillinger, men i eddadigtene er de kun forstenede
(o: uforståede) fortidslævninger — hedenske survivals —
— mens de i folketroen fortsætter deres liv. Men alt

Dødsriger i nordisk hedentro. 21

dette er endnu kun udtryk for rædslen for døden i og
for sig selv; det gælder alle døde uden forskæl på gode
og onde. Om et helvede, der forudsætter dom og ad-
skillelse, er hær endnu ikke tale; men det er klart, at
overgangen ligger nær. Når døden udmales med så
skrækindjagende farver, griber det forskræmte sind efter
beroligende midler^). Disse „beroligende midler" er ad-
skillelsen mellem de døde efter det liv, de har ført på
jorden, således at folketroen begynder med at straffe de
efter tidens anskuelse groveste forbrydelser med evige
straffe i dødsriget, og i nordisk træffer man også denne
begyndelse i Vsp. 38—39, hvor det går ud over menedere,
mordere og ægteskabsbrydere, som underkastes legemlige
pinsler, der er sindrigt udtænkt af en ikke altfor med-
folende fantasi.

I det foregående har vi nu samlet de forstenede
rester af enkeltvæsner*), der forekommer i kilderne
og dær står i mer eller mindre tydelig beroring med
jætternes verden. Gennem tolkningen af disse rester
har vi så søgt at vise, hvad disse jætters oprindelige
virksomhed var efter den oldnorske folketros opfattelse;
men endnu kunde der måske være grund til at sp5rge,
om der da ikke i eddadigtene var mulighed for at påvise
et samlet billede af „Jgtunheimar^, ligesom f. eks. „Grim-
nesmåi^ har det af krigerdødsriget ^Valbgll^. Man kunde
så f5rst tænke på „I>rymskvipa", det pragtfulde digt, hvori
Tor drager til „ Jgtunheimar** ; men til en begyndelse kan
man ikke dæri opdage særlige spor, som kunde tyde på,
at man stod overfor et dødsrige eller noget, der kunde

*) J. L. Heiberg: Det græske Helvede s. 7.

•) Lignende væsner kan man til sammenligning finde i persisk
bedentro. Jf. Edv. Lehmann: Om forholdet mellem reli-
gion og kultur i Avesta. 1896. S. 26: fra nordens egne kom-
mer ligdæmonen Nasu flyvende til den døde; s. 33: ti
straks ved dødens indtræden kommer ligdjævlen Nasu (jfr.
lat. neco) flyvende i en plettet ådselflues skikkelse for at
ta den døde ivold. Den kommer fra nordens egne.

22 O. Schoning

stå i forbindelse med de survivals, som foran er samlet
og tolket efter religionshistoriske synsmåder. Dæraffræm-
går det yderst klart, at digtets indhold tilhører sagnfor-
tællingernes mest udviklede stadium, hvorigennem man
ikke mere formår at skælne hedentroens forestillinger,
end ikke som spredte og uforståede rester. Dærimod
træffer man ganske bestæmt nogle ældgamle rester i
„SkirnesfQr*', som også foregår i „Jgtunheimar", og ved
at betragte dem får man en forestilling om jætternes
verden som dødsrige, hvad der — om end dunkelt —
ligger bagved digtet. Dets skildring af vejen til jætternes
verden har jeg allerede foran omtalt, idet man møder
fjældlandets bjærgfulde landskab, hvor de mange kløfter
og klippehuler ret for folkets opskræmte fantasi kan
fræmbringe forestillingen om nedgange til dødens morke
land, der er fyldt med isnende kulde og uhyggelige, lig-
ædende utysker i yderst fantastiske skikkelser. Da „Skir-
ner" så i v. 11 er kommet udenfor „Jgtunheimar", sir
han: „sig mig, „hirper", som sidder på hojen og vogter
alle veje, hvordan jeg skal komme til at tale med den
unge kvinde for Gymers køtere?" Det foranstående pro-
sastykke forklarer „hirper" som „féhirper" : men det be-
tyder sikkert kun vogter i al almindelighed, hvad „var-
par" synes at vise, ligesom også udsagnsordet »hirda** =
vogte, gæmme, forvare tyder i den retning. Hyrde =
kvæghyrde er dærimod en yngre betydningsindsnævring.
„Hirper* er næmlig vogteren af indgangen til jætternes
rige, som „Skirner* henvender sig til, og „greyjom**
betyder hunde i almindelighed, idet det kun synes at
være for stavrimets skyld, der står tævehunde. Da „hir-
per* nu skal svare på „Skirners" sporsmål, gir han sig
istædet til at sporge: hvårt est feigr, epa est framgen-
genn?, hvad Finnur Jonsson — Litt. I. s. 171 — over-
sætter således : „hyrden svarer: Er du dødsens eller måske
en genganger?* Det bor dog visstnok opfattes således:

Dødsriger i nordisk hedentro. S3

tanken om „jQtunheimar'* som folketroens dødsrige lig-
ger dunkelt bagved disse ord, og indgangens vogter spor
den kommende: „er Du bestæmt til døden, eller er Du
(allerede) død?*, idet man så dog føler nogen forbindelse
mellem vogterens ord og hans kald: at passe på, hvem
der kommer ind i dødsriget. Sagen er næmlig den:
„Skirner** er hær i digtet den levende, der kommer til
dødsrigets port. Dærved forklares ligeledes v. 14: „hvad
er det for en larmende stoj, jeg hører i nærheden af vor
gård? jorden bæver, men alle Gymers gårde skælver der-
ved,** da man fra fortællingen om Balders død — Gfg.
k. 48 — husker, al indgangen til dødsriget, broen over
den flod, der omgir dødsriget, droner stærkere ved een
levende end ved flere skarer af døde; men denne fore-
stilling hører oprindelig til det dødsrige, der gæmmer
skyggerne eller sjælene, som ved ligbålets ild er befriet
fra deres forgængeUge legeme. Dærimod fræmgår det af
„SkirnesfQr** v. 10 og 13, at det for en levende er for-
bundet med livsfare at ville trænge ind i dødsriget. End-
videre træffer man i v. 8—9 forestillingen om en „vafr-
logi** : Skirner sa' : gi mig så en hæst, som kan bære
mig over den morke, uundgåelige „vafrlogi*. Jeg ser
ikke rettere, end at man hær står overfor et stykke
folketro: dødsriget er omgivet af en „vafrlogi**, selvom
det er en sildigere forestilling, der kan være fræmgået af
ligbrændingen, mens man ikke hører noget om, at der
findes et sådant ild-hegn omkring det ældste dødsrige,
„hel*, som ellers er skyggernes rette hjemstæd. Dærfor
er det også gennem forestillingernes blanding, at denne
„vafrlogi* hær er blevet anbragt omkring ligdæmonernes
hjem. Denne „vafrlogi* skildres nu som mork eller
sorgelig, hvad der måske stammer fra, at den fører ind
til morkets verden, der rummer skyggelivets glædeløse
tomhed, men især er den uundgåelig for hvær den, der
vil ind. Man kan måske forstå den som ligbålet, der er

24 O. Schoning

den eneste indgang til skygge-dødsriget i hedentroens
sildigste lag af forestillinger, ligesom man f. eks i DgF.
90 anser graven for indgangen til dødsriget. Dærfor sir
også »Skirner" i v. 8: gi mig den hæst, som kan bsere
mig over den morke, uundgåelige „vafrlogi**, idet han som
levende naturligvis må ha en særlig hæst, som kan
bære ham over denne uundgåelige hindring. Så forstår
man også, at „Gerpr* undrer sig i v. 17: »hvorfor kom
Du alene over den rasende ild for at besøge vor bolig?*,
og man ser, at tillægsordet „eikenn* = rasende, grådig
netop passer fortrinligt som betegnelse for ligbålet. Mange
enkeltheder i digtet kommer således til at stå for os i
forståelsens klare dagslys, når man skimter, omend kun
lidt dunkelt, deres oprindelige betydning bagved deres
sekundære anvendelse i sagnfortællingens fræmstilling.

Et andet forstenet minde om „Jgtunheimar* som
dødsrige træffer man utvivlsomt i Vsp. v. B. 42, hvor
man har dets vogter siddende på en hoj ligesom i
„SkirnesfQr* og tillige en hane, der, som man foran så,
ufravigelig røber et dødsrige (jf. Vsp. v. B. 43). Døds-
riget har dog hær haft en lidt forskællig karakter:
det har ligget ved solens nedgang, i „Jårnvipr*, hvor
solulven, der jo netop dær i teksten skildres som lig-
dæmon, har hjemme blandt flere andre jættevæsner „\
troldeham*.

Endnu ett af de dunkle billeder af „Jotunheimar*
som dødsrige, dersom utydelige minder ligger bagved edda-
digtenes sagnfortællinger, finder man i det i sene papirhånd-
skrifter overleverede „Fjglsvinnsmål*, ligesom det netop kan
spores, men naturligvis endnu dunklere, i den dærpå
grundede danske folkevise om Svejdal. Mange af de at-
tributter til dødsriget, jeg i det foregående har omtalt,
træffes hær i smuk helhed: portvogteren (Fjglsvipr),
„vafrlogi* (v. 2), grinden ,I>rymg(jll* (den hojtknirkende ;
V, 9 — 10), porthunde (garmar = ulve? v. 13 — 14), hanen

Dødsriger i nordisk hedentro. ^

^Vipofaer* i »Mimameipr* (v. 23—24) og desuden ett
nyt: muren „Gastropner* ; men jeg skal ikke hær komme
nærmei^e ind på digtets enkeltheder, skont flere dunkle
punkter sikkert kunde belyses udfra denne betragtning,
mens på den anden side digtet visst er blandet med
forestillinger, som ikke oprindelig hører til et dødsrige
eller i ethvært tilfælde ikke til det hær omtalte : jætternes
hjem. Endelig bor man vel hær berore et væsen, som
utvivlsomt må høre til i det oprindelige dødsrige, vi har
betragtet i denne sammenstilling. Det er den gamle
jættekvinde (Vsp. v. 40; Hymeskvi|)a v. B. 8; Fj^lsv. v.
29), som i sagnfortællingerne er blevet forynget og for-
sk5nnet til ,6erpr* i „Skimesf(jr*, til „kvinden med de
lyse bryn* i »Hymeskvipa* og „Menglgp" i „FJQlsvinns-
mél*.

Også blandt de norsk-islandske sagnfortællinger,
som Saxo har gengivet i sit sagn rige værk, træffer
man nogle afbilleder af »Jgtunheimar*, der på en for
vor opfattelse intressant måde viser os den oldnorske folke-
tros dødsrige med sine karakteristiske enkeltheder. I 8.
bog drager en dansk hovding med sine mænd ud over
verdenshavet, der ligger omkring jorden, og kommer
nedad til stæder, hvor der herskede stadigt morke. Videre
drager de til det yderste Bjarmeland, hvor der hersker
stadig kulde, dækket som det er af et stort lag evig sne.
De når til en flod, som dannede skællet mellem menne-
skenes verden og jætternes, og en guldbro førte dærover.
Endelig stod de foran en skummel by: på stager, der
var opstillet rundtomkring på brystværnet, var der an-
bragt afhuggede mandehoder; foran porten lå overordent-
lig glubske hunde, som bevogtede indgangen. Efterat
skaren har kastet „et horn besmurt med fedt* til dem
(jf. Fjglsvinnsmål v. 13 — 18), slap de forbi dem og kom
ind i byen, der var opfyldt af morke og hæslige spøgelser,
samt af råddent skarn, der plagede deres næser med en

26 O. Schoning

utålelig stank. Jorden var dækket med snoge og fyldt
med alskens uhumskheder. — Pludselig sprang de væs-
ner, som de for havde anset for halvdøde eller livløse
spøgelser, op fra deres sæder og sønderrev storstedelen
af hovdingens folk. Man ser hæraf, hvorledes denne
jætteverden ganske tydelig fræmtræder som dødsrige
med stadigt morke og kulde, stank (næmlig fra lig,
der rådner, må man anta), glubske hunde, spøgelser,
der æder mennesker (ligesom Kykloperne), men som
oprindelig kun æder lig. Dærpå tyder også de opstil-
lede mandehoder, idet knoglerne blir tilbage, når jætterne
har ædt kødet af benene. Fortællingerne hos Saxo er
dog udstyret med mange senere træk ; men grundlinjerne
passer alligevel fortrinligt til, hvad vi fandt i de norsk-
islandske kilder. En noget lignende skildring, der er ud-
ført med betydelig fantasi, møder man sammestæds, hvor
Thorkillus besøger Ugartiloc, mens dærimod 1. bogs døds-
rige, hvortil Hading føres, synes at være sammenstykket
af flere forskællige dødsrigers ueensartede bestanddele.
Dær under jorden findes ganske visst en tyk låge,
men også åbne, solbeskinnede stæder med gronne urter
(jf. de romantiske sagaers „Odåinsakr*), en flod med al-
skens våben, to fylkinger, der kæmper med hinanden
(Valhallstroen), og endelig en mur omkring det hele.
Det er heltigennem en sammenstykket æventyrfortælling,
men gennem alle sagnfortællingerne i nordisk ser vi,
hvor travlt Nordboernes fantasi ligesom mange andre
folks har haft med at udforme i sagnene underverdenens
geografi.

Sidst, men ikke mindst, må der hær omtales et
væsen, som sikkert også må regnes til „Jgtunheimar*,
når det betragtes som dødsrige; men vanskeligheden
hærved ligger i, at der er gættet så meget om dets op-
rindelse og herkomst, at man kun ugærne fræmsætter
en ny opfattelse.

Dødsriger i nordisk hedentro. 27

Det gælder forklaringen af

Loke.

Er ist eines der schwierigsten mytho-
logischen Probleme, der einem entschliipft,
wenn man ihn schon fest zu haben meint.

E. Mogk (Mythologie s. 346).

Nu viser nyere religionshistorisk forskning os, at
slægtskabsforbindelser i sagnfortællingerne mellem væs-
ner, der har hørt hjemme i tidligere tiders hedentro,
aldrig er virkeligt slægtskab, men ofte betyder et sam-
menfald i kultus^) eller en absorbering, hvorved ældre
eller mindre guddomme må finde sig i at blive opslugt
af væsner, hvis kultus er blomstret fræm eller har fået
betydning, f. eks. af politiske grunde. Slægtskabet mel-
lem Hel og Loke kan man da forklare som et sammen-
fald mellem disse to folketroens skikkelser. Hel er
efter sagnfortællingerne Lokes datter med en jættekvinde,
hvad der altså religionshistorisk set betyder, at Hel er
det ældre væsen, der er opslugt af det yngre og kraf-
tigere: Loke; men dette resultat stæmmer nojagtigt med,
hvad der kom ud af betragtningen af Hel ■■= „hel* =
skjulestædet for de dødes skygger, det ældste og dærfor
forstomtalte dødsrige. Når der da har kunnet foregå et
sammenfald mellem Hel og Loke, må der altså ha været
noget fælles hos dem: de har næmlig hægge hørt til et
dødsrige som dettes kærnepunkt; men de har ikke hørt
til det samme. Det, hvoraf Hel er fræmgået, og hvori
hun hørte hjemme, er ovenfor skildret; men Loke må
henføres til „Jgtunheimar* som dødsrige, hvad jeg nu
nærmere skal begrunde. Vi må da et ojeblik vende op-
mærksomheden mod Grækerne, „hvis tanker så ofte gik

*) Blinkenberg: Asklepios. 1893. S. 89: den almindelige
folketro betragtede guder, der dyrkedes i fællig, som be-
slægtede.

28 O. Scboning

ned til dødsriget.* „Hades, sådan som vi kender ham i
hans forste skikkelse, var hværken værre eller hædre end
en simpel ligdjævel, der sammen med Kykloper og andre
utysker sidder og æder kødet af benene på de døde.
Han nød, som Pausanias udtrykkelig bemærker, ikke
kultus nogetstæds undtagen ved en enkelt helligdom i
Elis, medens Persefone (og hvad man ellers kalder hende)
blev dyrket alle stæder som dødsrigets egentlige hersker- $

inde, og alle gamle sagn tyder hen på, at hun havde den
egentlige og eneste magt dærnede***). Men akkurat så-
ledes er forholdet i nordisk hedentro mellem Loke og
Hel. Dog ser jeg ikke rettere, end at der kunde være
grund til at gennemføre det samme skæl i oldgræsk
folketro som det, man tydeligt finder i nordisk mellem
Hel og „Jgtunheimar*, mellem skyggernes rige og lig-
dæmonernes hjem. Det forste er så Persefoneias rige,
mens det andet oprindelig tilhører Hades, og hvortil der
hører flere ligæd ende væsner, f. eks. Kerberos, Hekate, )

der kaldes aapxixpdyoi: -= den kødædende, Gorgo (Medusa),
som i den ældre kunst fræmstilles visende sine lange |

huggtænder, også et symbol på den grådige død: i Odys-
seen frygter Odyssevs at møde hende i Hades, Thanatos,
„ligenes sortklædte hersker*, som man finder „ved gra-
ven, drikkende af offerblodet* (hos Euripides), samt den
dæmon Eurynomos^) ■=^ den om-sig-ædende, som Poty-

») Edv. Lehmann i Dania VIII (1901) s. 191-92; jf. samme-
st æds om oldgræsk folketro: hær er altså atter mandsper-
sonen trængt ind på den kvindelige magts bekostning, og
dæmonparret er dannet ved, at den gamle hun er suppleret ^

med en yngre han.

•) >Ein alter Name des Unterweltgottes. — Er fresse das Fleisch
der Toten ringsherum ab und lasse nur die Knochen iibrig.
Deutiicher kann man die ursprtingliche Vorstellung nicht
ausgesprochen finden : es ist die Erdtiefe selbst, deren ge5ff-
neter Kachen den Toten verschlingt, das Fleisch frisst, d. i.
verwesen macht und nur die Knochen iibrig låsst«. A. Die-
terich: Nekyia. S. 47-48.

Dødsriger i nordisk hedentro. S^

gm)tos på sit store underverdensbillede i Delfoi havde
fremstillet siddende på skindet af en ådselgrib, sortblå
som en spyflue, visende sine lange buggteender og ifærd
roed at æde kødet af ligene, hvoraf han kun lar knog-
lerne tilbage, en folkelig fantasis uhyggelige personifika-
tion af forrådnelsen^). Idet jeg beriget med disse oplys^
Binger vender tilbage til den oldnorske hedentro, kan jeg
ikke andet end betragte Loke som sådan en simpel
ligdæmon, der i kraft af dette sit karakterpræg
oprindelig tilhører den oldnorske folketro og
dennes dødsrige: J9tunheimar. Loke er næmlig
aldeles uimodsigeligt i folketroen opfattet som (Tapxaffdyog^
hvad enhvær nu ser er den folketroens anskuelse af ham,
der ligger bagved fortællingen i „Gylfaginniag* k. 45.
Dærved får vmxi en både simpel og naturlig forklaring
på denne mærkelige „iprott*, som ellers har trodset et-
fevært fortolk ningsforsøg; men man ser tillige, at folke-
troens anskuelse står i fræmstillingen som en uforstået
siarvival, der dunkelt ligger bagved den sekundære anven-
delse af den i denne sagnfortælling. Nu læser man så
„Gylfaginning^s kendte ord med dobbelt interesse og
bædre forståelse: „så blev der taget et trug og båret
ind på hallens gulv og fyldt med kød; Loke satte sig
ved den ene ende, men Logi ved den anden, og de åd
bægge så hurtigt, de kunde, og de mødtes midt i truget ;
da havde Loke ædt alt kødet af benene, inen Logi havde
også ædt alt kødet og benene med og tillige truget."
Af denne sidste intressante bemærkning får man over-
ordentlig vigtige oplysninger. Ingen har udtalt sig mod,
at Logi ikke skulde være = lue, flamme, den personi-
ficerede ild, hvad forresten navnets gennemskuelighed
tydeligt viser. Man ser da, at Loke har ædt alt kødet
af benene, som enhvær ægte ligdæraon vilde gore; men

^) J. L. Heiberg: Det græske Helvede. 1900. S. 7.

30 O. Schoning

ilden (Logi) dærimod fortærer det hele både kødet,
benene og truget. Tydeligere kan man da ikke ønske
sig for skællen mellem dem præciseret, og jeg ser dæri
et aldeles afgorende bevis for, at »Loki* og ^Logi*
ikke er og umuligt kan være identiske, således
som forskerne har villet hævde det lige fra Jacob
Grimm i sin , Deutsche Mythologie* (1835) indtil Axel
Kock i „Indogermanische Forschungen X" (1899). Jeg
hævder da, at det af denne „6ylfaginning*s fortælling
ufravigeligt fræmgår, at Loke er opfattet som
aapxoipåyoq i den oldnorske folketro; men han kan
umuligt være ilden eller flammen, lynet eller ligbålet
efter dette, som jeg mener, ældgamle og ægte hedenske
træk fra folketroen, skont netop dette stæd altid har
måttet holde for som hovedbevis for dette forskernes
postulat, der må falde, efterat der er fræmført en natur-
lig forklaring af det punkt i sagnfortællingen, som man
hidtil ikke har kunnet fræmlægge nogen gyldig tolkning
af. Logi dærimod må være ligbålets ild; men Loke
kan ikke være det: „men den, der hed Logi, det var
„villieldr*, og han brændte truget ligeså hurtigt som
kødet** (Gfg. k. 46). Som „løbeild** kan „villieldr« =
„vildild", dog ikke forklares. Det må være ilden som
den grådige, som det fortærende element, der kendes
fra ligbålet, som hær menes; men når ordbøgerne hen-
viser til eng. wildfire, betyder dette foruden „løbeild*
dels »en uudslukkelig ild", dels „kornmod", og det tales
der slet , ikke om på dette stæd. Dærimod har man i
Gfg.s ord: „Logi havde også ædt alt kødet og benene
med og tillige truget", en ligefræm skildring af — et
ligbål.

Forst i „Gylfaginning" træflfer man den person, der
hedder „Utgardaloki", og det er da efter det, foregående
ikke nogen anden end selve Loke, der hær er kommet
ind gennem den sagnfortælling, som hviler på den old-

Dødsriger i nordisk hedentro. 31

norske folketros grund, og hvorigennem man tydeligere
kan skimte ældgamle hedentræk end i de senere og
mere litterære sagnfortællinger, der er versificeret i
eddadigtene, hvorved de har tabt adskillige ægte, gamle
træk om Loke. »Utgarår* er så ikke andet end et nyt
navn på „Jgtunheimar** og et blegt afbillede af folke-
troens dødsrige, der er udsmykket også med litterære
figurer som „Elli* = alderdommen, der sikkert ikke har
noget med folketro at gore. Endnu var der grund
til at betragte forklaringen af selve navnet Loke, som
hidtil har været meget, altfor meget, omstridt. Bedst er
sikkert tolkningen : „den, der hidfører undergangen'^, skont
den egentlig kun tar sigte på Lokes rolle ved Balders
død og „Ragnargk**; men denne motivering af ety-
mologien er overalt ganske forfejlet, idet man
aldeles uden grund går ud fra, at Loke er meget seent
opstået (Mogk^), ja egentlig kun hører til eskatologien
(Golther^). Dærtil er der absolut ingen grund mer, når
man tar hensyn til, hvad der foran er fræmført. Når
,Loke* betragtes som afledning af „liika** = lukke, må
dets betydning være, »den, der lukker eller hidfører af-
slutningen*, hvad der simpelthen er = døden; men går
man ud fra, at „Loke* er et gammelt navn, behøver man
forresten ingenlunde at grunde over dets oprindelige be-
tydning, da nyere religionshistorisk forskning lærer os,
at sådanne ældgamle navnes betydning somoftest er os

*) Mythologie s. 347: Diese einzig mogliche Etymologie des
Wortes lehrt, dass Loki einer jungen Periode der Mythen-
bildung angehOrt, einer Zeit, als man abstrakte Begriffe in
den Bereich mythischer Dichtung zog und diese hier weiter
bildete.

*) Handbuch der germ. Myth. 1895, s. 407: Im Hinblick auf die
GOtterdåmmerung und den Weltbrand ist sein Name und
seine Gestalt geschaffen. — Sein Ursprung liegt nur zum
kleinsten Teil im echt nordischen, heimischen Heidentura,
vielmehr in der altchristlichen (I) Mythologie.

3^ O. Schoning

ganske dunkel. Loke er imidlertid døden opfattet
som ligdæmon i oldnorsk folketro, ligesom Tha-
natos er det samme i oldgræsk folketro. Lokes , dobbelt-
natur", som forskerne har haft så uendelig travlt med,
men alligevel endnu ikke har fået fyldestgorende opkla-
ret i alle sine enkeltheder, må da forstås på følgende
måde: han er oprindelig en jætte, og stadig forts&l-
ler overleveringerne om hans jætteslægtninge og jætte-
natur, der da stammer fra hans naturlige, hjemlige virk-
somhed som ligdæmon i oldnorsk folketro; men den
rolle, han kommer til at spille som „det onde princip*
i tilværelsen, er sagnfortællingernes blege skygge af
folketroens kras<5e uhygge i forestillingen om ham som
ligdjævel. Denne afdankede ligdæmon har fået sin op^
rindelige, griske råhed omsat til svigefuld ondskab og op-
når dærved at kunne overta forræderens rolle i de heroi-
serede sagnfortællinger, hvor han efterhånden blir uund-
værlig mellem aserne og dærfor tilsidst selv blir opfattet
som as, mens man samtidig søger at mildne hans onde
væsen ved et forskonnet ydre: Loke er skon og fager af
udseende (Gfg. k. 32). Især kommer han til at spille en
rolle som mellemledd mellem aser og jætter, fordi han
som ingen anden har et kendskab til »Jgtunheimar*, hvad
man efter det foregående fuldtud forstår: han var hjemme-
vant dær fra barnsben af. I denne hans stilling som
mellemledd har man så forklaringen til, at han i sagn-
fortællingerne blir Tors ledsager til „Jgtunheimar", men
aldeles ikke i, at han er »lynilden" eller har nogetsom-
helst med „lynild" at gore, som Axel Kock påstår^).

*) Indog. Forsch. 1899, s-. 90: Loki und seine Yerwandte,, S.
95—96: »Dass Loki sowohl in spåterer als auch. in alterer
Zeit als ein Gott des Blitzes oder Feuers aufgefasst worden
ist, geht aber z. B. aus folgendem hervor — : Loki let der
Begleiter des forr auf dessen Farten. — Dass forr eine
Personifikation des Donner s ist, bezweifelt niemand.« Begrun-

Dødsriger i nordisk hedentro. 83

Man må næmlig huske, at Loke som Tors ledsager er
et meget sent forekommende træk, som tilhører de he-
roiserede sagnfortællinger og kun dem alene. Hvis Loke
med Axel Kock skulde opfattes som en oprindelig „ildens
gud* eller „bezonders das am Himmel flammende Feuer
d. i. den Blitz*, vilde det være ganske umuligt at for-
klare hans forhold til Hel og især til jætterne som lig-
dæmoner, eftersom disse aldeles ikke fra forst af står i
forbindelse med nogen ild. Jeg lægger dog i denne
sammenhæng mest vægt på disse forskernes stadige for-
søg på at identificere Loke og Logi, som har holdt
sig lige fra Jacob Grimms dage^), og som sidst træffes
i Axel Kocks fræmstilling. Denne „sammenligning*
har næmlig sin meget svage side. At sammenligne
er at finde lighed og forskæl; men såsnart for-
skerne har konstateret ligheden mellem disse to væsner
og med filologisk vold og magt har søgt at identificere
deres navne, glæmmer man med storste sindsro den
anden halvdel — og ingenlunde den mindst vigtige
— af sammenligningen: forskællen. Det er dærfor
denne, jeg foran har fræmhævet så stærkt, fordi jeg mener,
at den fuldstændig ødelægger de flygtige og tilsynela-
dende lighedspunkter, man hidtil har lagt hovedvægten
på. Når da dette udmærkede hovedstædfor forskernes

delsen er ingenlunde uangribelig. Man må stadig huske, at
Tor i sagnfortællingerne er ganske heroiseret og langt
borte fra torden-myten, som dær kun er et svagt minde fra
fordums dage; men ved en henvisning til denne sagnfortæl-
ling er det ikke bevist, at forbindelsen mellem Tor og Loke
er ældgammel.
') Deutsche Mythologie, 4. udg. I, s. 199—202: »nun stehen in
einer merkwtirdigen erzåhlung (Sn.E.) Logi und Loki sich
zur seite — das ist gewis nicht biosses wortspiel, beide be-
zeichnen ein und dasselbe nach verschiedner auffassung.«
Efterat Grimm således har hævdet denne »identitåt zwischen
Logi und Loki«, fortæller han: »der tibergang von Logi in
Loki muss ein hobes alter ftir sich haben«.
xm. 3

34 O. Schoning

postulering af Lokes „ild væsen" lar sig tolke på en langt
mere ligefræm og naturlig måde, og det endog i fortrin-
lig overeensstæmmelse med nyere religionshistoriske
synsmåder, må dærmed „sammenligningen* anses for
ganske forfejlet. Der er fræmdeles det ganske oplysende
eksempel på en ordsproglig talemåde, som Axel Kock
fræmdrager fra „Flateyjarbok", og hvori han tydeligt
skimter „Loki als Gott (oder Dåmon) des Feuers** : „allt
folk fell par e3r flyåe, en Norr ok hans menn gengu
yfir sem lok yfir akra/ Hvis „lok* hær er Loke, får
talemåden endnu hædre mening, når man opfatter Loke ^—
døden, da man så ikke engang behøver at opfatte den
som et billede, men kan udlægge den ganske bogstavelig.
M. Lundgren har sammenstillet Loke med den
indiske Vrtra, herskeren over den kvælende sommerhede.
Enhvær kan forstå, at den kvælende sommerhede i Indien^
der har en så overordentlig voldsom indflydelse på kli-
maet og naturforholdene, dær kan fræmbringe en sådan
torkedæmon som Vrtra i folkets fantasi ; men vanske-
ligt kan nogen Nordbo få en sådan tanke, fordi „luften
flimrer af sol". Det er en ganske utilladelig beskyldning
mod den nordiske sommervarme, som aldrig blir så
stærk, at den kan umuliggore endogså meget strængt
høstarbejde midt ude i den bagende sol. En sådan
sammenstilling må anses for ganske utilladelig nutil-
dags; men kilderne tilstæder den heller ikke, som vi
snart skal se. Når næmlig Axel Olrik^) sir: hos den
jyske bonde er han knyttet til den glødende sommerhede ;
når luften flimrer af sol, „driver Lokke sine geder", eller
„sår Lokke sin sæd", ser denne oplysning noget besynder-
lig ud. I kilderne til kundskab om denne jyske almue-
tro tales der næmlig aldeles ikke om nogen „glødende
sommerhede", men dærimod om „et forårssyn i solskin"

*) Artiklen Loke (Salmoneens lex.).

Dødsriger i nordisk hedentro. 36

eller „en virrende bevægelse om aftenen efter en varm
dag"^) eller „om luftens bølgende og flimrende bevægelse
varme forårsdage bruges en mængde udtryk*^). Ligheden
med Vrtra opløser sig således i en dunst, som man ikke
på nogen måde kan få en „torkedæmon* ud af; men
vil man sætte disse almuens talemåder i forbindelse med
Loke for dærigennem at få en tilfredsstillende forklaring
af dem, må man sikkert vogte sig vel for at føre dem
altfor langt tilbage i Lokes tilværelse: de hører til i det
alleryngste lag af forestillinger om ham, hvor han
i sagnfortællingerne og folkeovertroen har klædt sit
svigefulde væsens ondskab i en almindelig djævleham.
Om denne sildige almuetro gælder i fuldeste mål følgende
udtalelse af Ed v. Lehmann: I disse naturforklaringer
skal man nu ikke lægge ret meget, og mindst nogen
egentlig mytologi ; de hører hjemme mellem »Djævlebid*
og „Fandens mælkebøtter* og den hele planternes og
værligels folkelige dæmonologi, der ikke sir andet, end
at det giftige, grimme eller ækle hører Fanden til, eller
som gir en fandenivoldsk forklaring af det pudsige
eller påfaldende*^). Om indholdet af disse talemåder fra
jysk almuetro behøver man sikkert ikke videre grubli-
seren ; men dærimod er der nogle enkeltheder vedrorende
opfattelsen af Loke, hvor man må se lidt nojere på
blandingen af gammelt og nyt. Ingen vil visst bestride,
at man i den danske talemåde: „at gi een døden og
djævelen" bor opfatte „døden og djævelen** som et tav-
tologisk udtryk for ett og det samme: alt ondt, og det
er netop denne intime forbindelse mellem disse to folke-
troens skikkelser, jeg kunde ønske at udrede lidt nær-

*) C. Molbech: Dansk Dial. Lex.: Loke.

") H. F. Feilberg: Ordbog over jyske almuesmål: Lokkemand.

») Dania VIII. (1901); s. 182. Jf. Mogk: Myth. s. 348: Bald
aber haben die Dichter seine Gestalt weiter ausgeblldet,
ohne Eucksicht auf den Boden, dem sie erwachsen ist.

3*

86 O. Schoning

mere i det følgende. Djævelen eller Fanden, som han
altid populært hedder i dansk almuetro, er jo en skik-
kelse, der forst gennem kristentroen får indpas i vor
hjemlige folketro; men i sin egenskab af dødsrigets her-
sker støder han i den almindelige folkebevidsthed sammen
med den hjemlige folketros hersker i dødsriget: Døden,
»Mors*, eller hvad man ellers særligt kalder ham. Na-
turnødvendigt medfører dette sammenstød, at de to
skikkelser blandes, og Fanden går endelig af med sej-
ren, hvad der vel ikke er uden forbindelse med, at han
er den yngste og dærfor livskraftigste af de to, samt ikke
mindst det, at han har sit tilhold i skriften. Overalt
hvor mani de forskællige landes folketro træffer Døden,
ser man nu i karakteristikken af ham, at han er den
sidste rest af den ældgamle folketros uhygge-
lige skabning: ligdæmonen^). Det mærkes f. eks.
i skolekomedien Hecastus (o. 1620), der er bearbejdet
på dansk^) i Aarhus efter Macropedii latinske original,
hvor „Fides" taler sålunde til „Mors* :

»Bruge dærfor nu, din fule gæst,
din kunst både til fod og hæst,
med din' blege kinder og brede mund,
ti du est en blodgærrig hund.«

Nu ved enhvær, at Fanden i dansk almuetro løber
rundt med en hæstefod, som han ofte forgæves søger
at skjule; men „det dyr, man ser halen — eller hær bag-
benet — af, har vel sin krop etstæds*, og når man så
betænker den ovenfor omtalte stærke beroring melle)n
Døden og Djævelen, kan man sikkert dærigennem få

^) Endnu så seent som hos Baggesen — Danske Skr. II;
409 — optræder Døden som aa^xoqxtyog'. »en formavret Grine-
bider, der nu æder Kiød som Høe«.

*) Birket Smith : Studier på det gamle danske Skuespils Om-
råde. I, s. 83—88.

Dødsriger i nordisk hedentro. 37

en naturlig forklaring på det omstridte sporsmål, hvorfra
Fandens hæstefod oprindelig stammer. Sagen er den:
Døden optræder i dansk — og især jysk — almuetro
allerede fra gammel tid til hæst^), og den hæst, som
Døden tænktes ridende på, er Hellhæsten, hvad man
ligeledes ser af skolekomedien Hecastus 2. akt, 10. se:

»O. Død, du est en grumme gæst,
du kommer på en trebenede hæst,«

og denne visstnok ældste antydning af en sådan forestil-
ling på dansk grund findes ikke i den latinske original,
hvorfor den må være tilfojet af oversætteren efter hjem-
lige — jyske — folkeforestillinger. Imidlertid optræder
Hellhæsten^) somoftest alene i folketroen og viser sig
ved nattetide som en trebenet, sort hæst uden hode, som
varsler død for hvær den, der kommer til at møde den.
Den viser sig gærne i nærheden af en kirkegård, hvor
den har sit hjemstæd. Undertiden tar den mennesker
med sig, og man ser dæraf, at den stammer fra den tid,
da man har tænkt sig Døden i hæsteskikkelse. I
folkesagnene hører man nu også om, at Djævelen^) optræ-
der heelt i hæsteskikkelse, og så ser man forbindelsen
mellem dem: Fandens hæstefod er da den sidste
rest af Døden i fuldstændig hæsteskikkelse.
Foran omtalte jeg, at Loke måtte opfattes som Døden i
den oldnorske folketro, og dærved falder der da lys over
endnu en sagnfortælling i „Gylfaginning*, hvor Loke op-
træder. Det er fortællingen i k. 41, hvor Loke fore-
kommer i hoppeskikkelse ; men bag denne mærkelige
beretning må der ligge et dunkelt min3e om, at Loke
som Døden har kunnet vise sig i dyreskikkelse og det

*) Jf. Don Juan-sagnet.

') H. F. Feilbergs ordbog under ordet.

•) Jacob Grimm: Deutsche Mythologie. 4. udg. II. 831

38 O. Schoning

netop hæsteskikkelse. Hvorvidt der oprindelig har været
nogen kult for Loke kan næppe med sikkerhed afgores,
selvom en sådan omtales hos Saxo; men hvis den har
eksisteret, finder man ett minde om den i dansk almue-
tro. Man fortæller næmlig om Hellhæsten^), at den er
opstået af den hæst, der blev levende begravet på
enhvær kirkegård for noget menneskelig. Netop et så
barbarisk træk som det, at hæsten skulde være levende,
tyder på noget ældgammelt og på, at man står overfor
et dunkelt minde om et gammelt oflFer. £ndnu kunde
man berore Lokes fostbroderskab med Odin, som omtales
i Lokas. v. 9. Det må visst være et senere træk, men
til grund for det ligger den omstændighed, at „Loke* og
„Openn* bægge hører til et dødsrige. Dybere sammen-
hæng tor man næppe søge bag dette beroringspunkt mel-
lem dem. Til slut skal jeg blot stanse lidt ved nogle
udtalelser i Edv. Lehmanns studie over „Fandens
ol dem o r"^), som jeg oftere har berort i enkeltheder foran.
Dr. Lehmann ønsker at få fat på „selve den hedenske
prototype til fandens oldemor**, men kommer til det slut-
ningsresultat, at „hun er ingen ligefræm jættekvind*, og
at „hendes særlige bestilling: at være dødsrigets vogter-
inde, er ikke noget påviseligt træk ved nogen af de nord-
evropæiske dæmoner". Når man nu imidlertid med mig
opfatter „Jgtunheimar" som dødsrige, ser enhvær let, at
„den gamle jættekvind* netop må opfattes som
dette dødsriges måske oprindeligste herskerinde, idet hun
havde den „egentlige og eneste magt dærnede" til at be-
gynde med. Dærved vilde man endogså komme så langt
tilbage, at denne jættekvind havde haft herredommet over
skyggernes dødsrige forend over ligdæmonernes, og hun
måtte da tillige være den, der havde foranlediget, at

*) H. F. Feilbergs ordbog under ordet.
») Dania VIII (1901), s. 179—194.

Dødsriger i nordisk hedertro. 39

,hel*, det oprindeligste skyggerige, hvorover hun måske
herskede i navnløs eensomhed, blev til den personificerede
Hel og opfattet som en kvindedæmon, en personifikation,
som man med Dr. Lehmann visst bor anse for — ,et
mytologisk kunstprodukt*. Blandt de dæmonpar, Dr.
Lehmann behandler som mulige forbilleder for, Fanden
og hans oldemor**, er der forst Loke og Hel; men det
afvises, fordi der ikke er »noget reelt forhold" mellem
dem, og fordi „intetsomhelst i forholdet mellem Loke
og Hel minder om fanden og hans oldemor, og man ken-
der intet stæd, hvor han kommer ned til hende.* Dog
befinder man sig nu alligevel ved stædet, hvor tampen
brænder. Man har næmlig ett dæmonpar, hvor Loke er
det ene ledd og hvor det andet ganske bestæmt bor op-
fattes som — netop den gamle jættekvind, der er døds-
rigets oprindelige herskerinde. Utvivlsomt må det være
, denne gamle dame*, der omtales i Gfg. k. 33, selvom
hendes dær omtalte navn kunde forlede nogle^) til at
anse hende for en yngre dannelse, „et mytologisk kunst-
produkt*. Man læser dær: »Angrboda* hed en gyge i
„ Jgtunheimar* ; med hende avlede Loke 4 bom.* Ingen
vil kunne nægte, at man hær står overfor et dæmonpar,
hvorimellem der er „et reelt forhold*, og som har „my-
tisk Karakter, men tillige virkelig rod i folkebevidstheden
og står som levende fantasiskikkelser.* Med hensyn til
dette dæmonpar kan man netop henvise til oldgræsk
folketro, hvor man finder et tilsvarende par i Hades og
Persefoneia. Om Loke og hans gamle jættekvind
gælder da tilfulde Dr. Lehmanns ord: „hær er altså atter
mandspersonen trængt ind på den kvindelige magts be-
kostning, og dæmonparret er dannet ved, at den gamle
hun er suppleret med en yngre han.*^) Vi står så uden

*) Mogk: Myth. s. 347: Sein Weib ist die Schadenbotin Angr-

boda, jung im Mythus wie ihr Gemahl.
») Dania Vm. (1901) s. 185-194.

40 O. Schoning

tvivl ved den hedenske prototyp for Fanden og
hans oldemor: Loke -— Døden blir i senere almuetro til
Djævelen (Fanden), og hans gamle jættekvind må så være
den hedenske kærne, hvoraf Fandens oldemor er vokset
op. Hvis man da opfatter forholdet mellem almuetroens
middelalderlige figurer: Fanden og hans olde-
mor og folketroens oldnorske skikkelser: Loke
(Døden) og hans jættekvind, som jeg ovenfor har
udviklet det, forekommer det mig ikke, at man „tilsidst
står i nogen forlegenhed med vor gamle*, som Dr. Leh-
mann mener, selvom man villigt bor indromme, at den
gamle dame kan ha fået træk også fra andre, ældre
„sjæle vogtersker" i den nordiske hedentro.

Så kan det nok være på tide at slutte betragtningen
af Loke, selvom der står en mængde sagnfortællinger
om ham tilbage, som ganske visst ikke er forklaret, til-
ligemed en del navne; men jeg anser det for mindre væ-
sentligt at opholde sig ved mange af dem, eftersom den
store rolle, han kom til at spille i sagnfortællingerne,
fjærnede ham så stærkt fra hans oprindelige karakter og
virksomhed, at man ikke kan og sikkert heller ikke bor
forsøge på at føre disse yngre udviklinger tilbage dærtil.
Jeg hævder da, at man ikke med flere forskere tor af-
vise Lokes jættekarakter sådan ganske uden begrun-
delse, men at man tværtimod bor anse den for at være
det oprindelige grundlag, hvoraf skikkelsen er op-
stået, og hvormed den fra arildstid har bestået i heden-
troen. Jeg mener dærfor, at jeg hærmed har ramt
kærnepunktet i Lokes natur, således som det be-
visligt forekommer i kilderne. Som ligdæmon hører
Loke hjemme i »Jgtunheimar*, og dunkelt skimter man
ham dær i „FJQlsvinnsmål* v. 26: „Loptr fyr Någrindr
nepan". Loke nedenfor „liggrinderne** — hvad
skulde han dær, når han ikke var li g dæmon? Endvidere
bor det stærkt fræmhæves, at denne forklaring af ham

Dødsriger i nordisk hedentro. 41

g6r en national norsk oprindelse og udvikling
mulig, og det en udvikling, som fuldtud kan følges i og
begrundes udfra de hjemlige kilders udsagn. Man be-
høver så hværken med S. Bugge at ty til Lucifer eller
med Axel Olrik til den keltiske Eochaid den fagre,
når man i den oldnorske folketro og dens dødsrige, „J9-
tunheimar*, har det naturligste hjemstæd for ham. Des-
uden kan hans oprindelse dærved føres så langt tilbage
i den grå oldtid, al de to fræmmede figurer aldeles ikke
kan komme i betragtning ved hans tilblivelse. Sidst
men ikke mindst må det fræmhæves, at min forklaring
stæmmer noje med moderne religionshistoriske synsmå-
der, under hvis påvirkning den er vokset fræm, og at
den på den naturligste måde forklarer fortællingen om
Lokes æden omkap, hvad man ikke hidtil har formået
uden at anvende vold mod kildernes udsagn. Een kær
illusion kan denne forklaring dog ikke undgå at knuse:
Loke som ildens gud kan ikke bestå ved siden
af den. Når da Axel Kock^) sir: „Doch das glaube
ich gezeigt zu haben, dass seine Name mit loki, „Lohe,
Feuer* identisch ist, und dass er in Ubereinstimmung
hiermit eigentlich ein Gott des Feuers und des Blitzes
ist," må man nu dærtil sige, at selvom man har nået
at identificere gloserne „Loki* og „Logi*, vil man dog
aldrig kunne gore det samme ved deres indhold, som

*) Indog. Forsch. X. (1899), s. 103. Hellerikke vil flere af Axel
Kocks forklaringer kunne stå for en religionshistorisk kritik,
især ikke fortolkningen af Helblindi: nvir alle haben oft
wahrgenomraen, wie in einer finstern Gewitternacht die
Zwischenpausen zwischen den leuchtenden Blitzen als das
schwårzeste allen Dunkels erscheinen. Der Bruder des Blitzes
wird dårum ganz nattirlich Helblindi, d i. »finster wie die
Unterwelt«, genannt und bezeichnet geråde diese schwarze
Zwischenpause«. Helblindi som Lokes bror må være Loke
selv = den blinde død, og samme betydning har det som
Odinsnavn: et minde om, at både »Loke« og »6j)enn« hører
til et dødsrige, om end ikke til det samme.

42 O. Schoning

man uimodsigeligt lærer af fortællingen om dem i »Gylfa-
ginning^

111. Særdødsriger.

Efterat jeg nu har omtalt to dødsriger i nordisk he-
dentro, der på grund af deres ælde karakteriseredes ved,
at de oprindelig var opholdsstæd for alle afdøde uden
forskæl, kommer man så til det yngre trin, hvor fælles-
dødsriget spalter sig i flere særdødsriger^), som hvær for
sig kun er bestæmt til at opta sin særlige art af afdøde,
hvad der efter Nordboernes tro afgjordes ved dødsmåden.
Man finder da i „Sigrdrifom." v. B. 33 de døde delt,
eftersom de er død af sot, på hav eller ved våben,
mens „Gylfaginning" L 33 nævner dem, der er død af
ælde, ved siden af dem, der døde af sot. Af disse forskæl-
lige slags har det ældste dødsrige, Hel, bevaret dem,
der døde af sot og ælde, og det har desuden i den al-
mindelige opfattelse fået pejorativ betydning; men det,
der i særlig grad har fræmkaldt denne spaltning af det
fælles dødsrige, er den nordiske krigerånd. Nordboernes
dådlystne vikinge-sind, der ikke tillod dem at sidde rolig

^) Finnur Jonsson opstiller 1 Egilssaga, Kbhvn. s. 431, de
nordiske dødsriger således: »I.Valhal; 2. Hels egen bolig; 3.
Niflhel eller Nåstrander; 4. Ægers og Rans l>olig.« For det
fCrste må den historiske tidsfølge absolut være en anden,
da den primitive hedentro aldrig vilde begynde med et så
eksklusivt dødsrige som »Valhgll«. Dærnæst må »Nåstran-
dert være noget for sig og ikke blot en del af Hels rige, da
der ikke af kilderne fræmgår nogen særlig forbindelse dær-
imellem, og især fordi opfattelsen af Hel strider dærimod.
Endelig må »Niflhel« selvfølgelig være et navn på »hel« =
skjulestædet og senere på Hel, men ikke på »Nåstrander«,
hvad navnets sammensætning bestæmt viser. Den senere
sammenblanding af dødsrigerne, som man især træffer hos
Islænderne, f. eks. i »Sonatorrek«, er da ikke at betragte som
»afvigelser fra den sædvanlige opfattelse«, men kun som en
konfus forvirring mellem de blegnende dødsrigeforestillinger,
der atter mister særpræget.

Dødsriger i nordisk hedentro. 43

hjemme, men drev dem på krigs- og røvertogter ud til
fræmmede kyster, kunde forståeligt nok heller ikke nojes
med den gamle tanke om, at livet efter døden skulde
være en uvirksom skyggetilværelse i en mork og trist
bohg hos Hel. Det har sikkert været en uudholdelig
tanke for en viking at skulle ende sine dage hos et fe-
minint væsen, under hvis kommando man kom til at
stå. Mod en sådan for en nordisk vikingetanke forsmæ-
delig opfattelse oprortes disse krigerske karakterers ubæn-
dige vilje og stolte sindelag. Med usædvanlig fantasi og
ubojelig. viljekraft omformede de så ganske de gængse
nordiske forestillinger om livet efter døden. Deres rid-
derlige kultur krævede en forandring fra den primitive
folketros lave og rå anskuelse af menneskenes hinsidige
liv til et hojere idealbillede, som kunde anses for at være
enhvær nordisk kriger værdig. Denne omformning af
opfattelsen af dødsriget kan kun være en følge af vikinge-
ånd og vikingetid, da man ellers måtte ha fundet
dens spor i de to dødsriger, der bevisligt tilhører en
langt ældre tid; men hværken „hel" eller „Jgtunheimar"
har som dødsriger nogetsomhelst spor af en kriger sk
karakter, og netop det, at „Valhgll* står som et eksklu-
sivt hjem for våbendøde, tyder også på det yngre trin.

1. Havet som dødsrige.

Forst blandt særdødsrigerne bor havet omtales, da
opfattelsen af de dærboende væsner slutter sig meget
nær til dem, vi har set befolkede „Jgtunheimar*, og som
i deres karakter også havde træk, som knyttede dem tæt
til dette element. Nordboernes nære forhold til og uro-
lige færden på havet måtte hurtigt gore dem opmærksom
på, at et sådant forhold til ett af naturens mægtige
elementer også krævede sine ofre. Havet, der efter he-
densk opfattelse som en uhyre slange snoede sig rundt
omkring jorden, har for alle folk og til alle tider haft

44 O. Schoning

et skær af uudgrundelig mystik over sig. Hvad under
da, at uoplyste menneskers ophidsede og lettroende fan-
tasi fyldte det med endnu mærkeligere skabninger end
dem, der allerede fandtes dær fra naturens hånd;
men mest forståelig blir dog opfattelsen af det som
dødsrige, fordi det i sit ublideste luno har en skæbne-
svanger ævne til at tilintetgore menneskeliv, som har
vovet sig ud på det. Dærfor har man personificeret
dette rovgriske træk hos det som „Ran", et kvindeligt
væsen, der tænktes som jættekvinde. Det vilde være
tiltalende for os at sætte dette væsen i forbindelse med
de andre jættevæsner på verdenshavets nordlige kyst og
at anse „Rån* for at være udgået fra „J(jtunheimar* og
at ha fået sin opdragelse som ligdæmon dær. Selvom
vore kilder nu tier om oprindelsen, har vi dog dæri
vigtige oplysninger, som kan kaste lys over virksomheden.
Prosaindledningen til „Regensmål* fortæller: Loke kom
til Ran og lånte hendes næt, og i SnE. står der i Skpm.
k. 31 : Ran ejede et næt, som hun fangede alle de men-
nesker i, som kom på havet. Meningen er vel nok fra
forst af den, at det kun er alle dem, som drukner i havet,
der blir fanget i „Rans** næt; men efterhånden udvides
forestillingen til, at alle, der drager over havet, er i
hendes magt, mennesker såvelsom skibe, hvad der synes
at fræmgå af det 1. Helgedigt v. B. 30: kongens „bræn-
dingsdyr** (o: skib) snoede sig kraftigt ud af Rans hånd.
„Ran" synes dær at være selve havet. I „Hrimgerparmål"
v. 7 sir Atle til et kvindeligt havvæsen — måske i
hoppeskikkelse — : Du vilde gi Rån fyrstens mænd, hvis
ikke — , og i V. 5 tiltaler han denne skabning således:
hvad hedder Du, liggrådige utyske?, hvortil hun svarer:
„jeg hedder „Hrimgerpr", Hate hed min far, det var den
mægtigste jætte, jeg har kendt." Man ser altså hær,
at der findes jættevæsner, og det endog efter hendes
navn at domme af frostjætternes slægt, i havet, der

Dødsriger i nordisk heden tro. 46

sættes i forbindelse med »Ran", hvad der må tyde på,
at også hun har været anset for at være af jættebyrd.
»Hrimgerpr* må så efter sit navn ganske bestæmt an-
bringes mod nord i ^Jgtunheimar* ; men det er dog
især tiltalen: lig grå dige utyske, der intresserer os,
fordi den utvivlsomt viser hen mod hele min foran fræm-
satte opfattelse af jætterne som ligdæmoner, væsner, der
er grådige efter lig, som de æder kødet af benene af.
Jeg mener da, at en tolkning i samme retning af i,Rån"
ikke blot er hojst sandsynlig, men også fuldt forsvarlig,
og sporger man, hvad „Rån" gor med de druknede, som
hun indfanger i sit næt, er der næppe andet svar end:
hun æder dem, ligesom de andre jætter gor ved ligene
efter den oldnorske folketros opfattelse. I sagnfortællin-
gerne blir ^Rån" naturligt knyttet som ægtemage til
Ægir og skænker ham ikke mindre end 9 døtre; men
det er altsammen kun , skaldisk '^ udsmykning. Imidlertid
har folkefantasien tidligt befolket havdybet med så-
danne jættevæsner, og allerede for ,Rån« har man
haft figurer dær at lignende karakter. Allerede ved om-
talen af »Jgtunheimar* hørte man, at jætterne boede på
verdenshavets nordlige kyster, og dæraf fræmgår det
klart, at de i deres oprindelse står i noje forbindelse
med havet, ja måske heelt hører hjemme dær og så
efterhånden af folketroen er blevet trukket på land og
gjort til „bergrisar*, mens »hrimpursar* ^~ frostjætter sær-
ligt viser hen til nordens egne som deres hjemstæd.
Hvadenten det nu er havdybet eller landjordens dyb,
der er deres oprindeligste tilholdsstæd, er deres karakter
dog allevegne ganske den samme: jætterne er over-
alt havdybets eller jorddybets ligædere, hvis
skikkelser folketroen har udmalet med den vildeste og
uhyggeligste fantastik^). Senere — i de heroiserede sagns

^) Jf. A. Dieterich: Nekyia s. 53: Jene åltesten und rohe-
sten Formen, in denen man die Schrecken des Todes und

46 O. Schoning

tidsalder — blev opfattelsen af jætterne isprængt med
naturmotiver, og denne beskrivelse af dem finder man
bagved skildringen i Vafp. v. 31. Dog tiser deres navn
uomstødeligt, at dét ikke er den oprindeligste, men forst
een, der er uddannet gennem mere udviklet spekulation.
Der er da særdeles god grund til at aflede navnet „Fen-
rer*^) af „fen* = hav, sump; men dette gamle utyske,
som senere klædes i ulveham, er dærfor ingenlunde hvær-
ken , Nebel- oder Sturmdåmon* (Weinhold; Laistner),
men allevegne: ligæder, ligdæmon. Hvorledes en sådan
havdybets ligdæmon udstyres, ser man klart i digtet
om Beowulf, hvor Grendel og hans moder netop må
være sådanne, hvad der tilstrækkeligt fræmgår af, at han
omtales som eoten=JQtunn== æder og moderen som
et væsen af eotena cyn.

Til folketroens opfattelse af havet som dødsrige
hører der endnu forestillingen om dødningeskibe^),
skibe, man kunde møde på deres fart nordpå med de
afdødes sjæle. Det må være dærmed, at det i Vsp. v.
B. 50 og i Gfg. k. 42 og 50 omtalte „Nagl far« står i
forbindelse. Forestillingen synes at ha indeholdt noget
om, at hvis man møder et dødningeskib, er det et varsel
om død og undergang, og det er dærfor noget, som sø-
mænd, der altid er meget overtroiske, nødigt ønsker at
træffe på deres fart. På denne måde er forestillingen af
Vsp.s digter benyttet som et ledd i forvarslerne for ver-
dens sidste tider: „Naglfar losnar** = dødningeskibet

des Grabes erfasste, auchsie sind, wiewir sehen, nie wieder
aus dem Volksbewusstsein entschwunden.

') Mogk : Myth. 1. udg. s. 1045: Der Name hångt zusammen mit
fen in derBedeutung »Meer« (Bugge Studien 214); Golther:
Handb. s. 178: seinem Namen nach (fen, Meer) gehOrt auch
der Wolf Fenrir zu den Wasserriesen.

') Thiele: Danmarks Folkesagn II, s. 173—74: Dødningesej-
leren.

Dødsriger i nordisk hedentro. 47

kommer løs — dærmed er varslet om »Ragnargk* kom-
met. Den videre udmaling i Vsp. v. B. 51 er imidlertid
adskillig forvirret, og det har ikke hjulpet meget for ind-
holdets skyld, at Bugge har rettet tekstens ordlyd. Sagen
er den: man hører ellers aldrig i- de nordiske kilder
noget om, at Hel drager over havet eller, at man
skal over havet til Hel eller »hel*, ligésålidt som
Loke ellers betragtes som den, der står i spidsen for
Hels rige og dets beboere; men i strofens slutning
sættes han desuden sammen med jætterne: alle
de tossede jætter farer afstæd med ulven, i følge med
dem er „Byleists broder* (o: Loke). Bægge dele kan
umuligt være tilfældet, så rettelsen bringer kun end mere
forvirring i strofens indhold. At „Naglfar* hører til »Jg-
tunheimar* fræmgår nu klart af Vsp. v. B. 50, da denne
strofe behandler lutter væsner, der har hjemme dær:
„Hrymr*, »Jgrmongandr*, „Hræsvelgr*, „Niphgggr* samt
endelig skibet selv. Det vilde være underligt at be-
handle dette skib i denne strofe, hvis det ikke stod i
forbindelse med, hvad der ellers nævnes dær. Dærimod
findes der ikke den ringeste antydning af noget, der hører
hjemme hos Hel eller kunde vise hen mod dette skyg-
gernes hjemstæd, når rettelsen undlades. Det må være
udenfor al tvivl, at et skib som „Naglfar", der er sam-
mensat af døde mænds negle — Gfg. k. 50 — må
høre hjemme i et dødsrige, hvor der idetheletaget efter
folkets tro findes substanser af lignende materiel art, og
det kan ikke være andetstæds, end hvor der træffes
menneske-lig, mens det ikke kan henføres til eller høre
hjemme dær, hvor de afdøde kun er — skygger. Følgen
hæraf må da være den, at »Naglfar* hører til ved „lig-
strandene* på verdenshavets nordlige kyster, hvor de
lig ædende dæmoner bor i „Jgtunheimar* ved dødens
kolde floder, og man synes da at stå overfor endnu et
træk fra den ældgamle hedenske folketro i Norge, hvis

48 O. Schoning

brutale realisme det stæmmer godt med. Som vi nu har
set, gor disse liggrådige havjætter fra vandets mysti-
ske dyb havet som dødsrige enten til jætternes oprinde-
lige hjemstæd eller også til et appendiks til deres senere
rige: ,J<3tunheimar**, efter den opfattelse af det som døds-
rige, jeg foran har søgt at påvise ifølge kilderne;
men hvor man end træffer dem, er deres væsen ganske
det samme, og der er slet ingen grund til at hævde, som
Axel Olrik ^) gor, at „en altomfattende bestæmmelse af
jætternes væsen er vanskelig at give." De er ligdæ-
moner, det er kærnen i deres natur, dærmed
synes alt sagt. Dog udviskes denne deres oprindelige
karakter næsten heelt i sagnfortællingerne, og andre
væsner, der ikke har denne oprindelse, blir opfattet i
jætteskikkelse og overført til „Jgtunheimar* uden at
kunne passe dær. Det er f. eks. tilfældet med Nor-
nerne, hvad man hører i Vsp. v. B. 8: 3 meget mæg-
tige jættekvinder kom fra „Jgtunheimar'*. Hærmed kan
man så forlade det andet dødsrige i nordisk heden-
tro, som altså omfatter både jorddybets og hav-
dybets „ædere* af de triste, jordiske rester af men-
neskenes born.

2. Valhgll.

Den rædsel for døden, der, som vi så, fik udtryk
i den oldnorske folketro under billedformer, hvis lige
man genfinder overalt i primitiv hedentro, fandtes ingen-
lunde hos vikingetidens krigere. For dem var kamp
en trang, en lyst, en ridderleg, og de ønskede intet hel-
lere end at kunne evigt fortsætte dette jordiske vikinge-
liv. Da det imidlertid ikke lod sig gore på grund af
menneskenes usle skæbne, var der dærimod ingen, der

*) Artiklen; Jætte (i Salmonsens lex.).

Dødsriger i nordisk hedentro. 49

kunde forbyde dem at indrette deres tankers dødsrige
i overeensstæmmelse med disse deres mest brændende
ønsker: dær skulde de færdes i evig kamp hos den
mægtige hovding, der så ofte havde hjulpet dem i striden
hær på jorden. Da gjaldt det om at komme standsmæs-
sigt op til denne deres store hovding. Ikke gennem en
trist død af ælde eller en fej død af sygdom kunde man
nå til hans vidtberomte krigerhal, men kun gennem
kampdød fik man adgang og da helst under ledsagelse
af et talrigt følge af „våbendøde* kampfæller. I det
vidtstrakte „Vindbeimr" lå den store hovdings hal, „Val-
hgll*, som man skulde gæste, og dær i hallen, der var
tækket med skjolde, lægtet med spyd, og hvis bænke
var belagt med brynjer, skulde man bænkes omkring
hovdingens hojsæde og drikke herlig mjød. Det var dog
ikke enhvær, der gik i kamp, givet, at netop han skulde
falde og dærved komme til „at gæste Odin". Af den
grund havde den store hovding kvindevæsner, som han
sendte ud i kampen, for at de kunde vælge dem, der
skulde falde, og bestæmme, hvem der skulde opnå den
store hæder at måtte betræde hans hal. Sådanne tanker
trængte der sig fræm i Nordboernes sind i vikingetiden,
som dærfor blir Nordens riddertid. Denne riddertids ud-
viklede sagnfortællinger finder man nu sat på vers i edda-
digtene, og dæri hører man, hvorledes dette krigernes
dødsrige er udstyret. I adskillige henseender ligner det
de andre dødsriger: en brusende flod, „[>und", afspærrer
det fra andre verdener, „ Valgrind ** er dets indgang, det
rummer „valglaumr* = den stojende skare „einherjar",
der findes en hane „Gollenkambe*, som vækker heltene
hos Hærfader (Vsp. v. B. 43), dær træffes slagmarkens
dyr: (to) ulve og (to) ravne, hallen hedder „Valbgll"
eller „Valaskjålf** = de faldnes hal, og hovdingen kal-
des „Valfadir* eller „Valfgdr (Gfg. k. 19). I een hen-
XIII 4

50 O. Schoning

seende er dette dødsrige dog yderst forskælligt fra de
andre: det optar udelukkende våbendøde. Dærved
er dets eksklusive karakter angivet, og netop dæraf
fræmgår det, at det forst har kunnet få magt over
sindene på en tid, hvor krigerkasten er begyndt at
føle sig som stand og at anse alle andre dødelige end
netop dens standsfæller som væsner af lavere rang, der
ikke var værdige til at få del i krigernes muntre og
herlige kampliv efter døden. Så må da disse ulykkelige
væsner, der ikke hører til krigernes ridderlige stand,
nojes med den gammelkendte, triste og glædeløse uvirk-
somhed hos „Hel*. Lad hende kun samle på dem, der
dør af sot og ælde; de fortjæner ikke de evige kamp-
glæder, når de har vraget dem hær på jorden. Det er
et ægte ræsonnement af vikingernes herremoral, som kun
med foragt ser ned på de stakkels individer, for hvem
kamp ikke var livets hojeste og ædleste lyst. Således
vinder da dette eksklusive dødsrige som et ridderligt
ideal magt over sindene i vikingetiden, og det kommer
efterhånden til at indta forstepladsen i sagnfortællingerne
og skjaldenes versificering af disse. Dær taber det sin
betydning som levende tro og blir udviklet til et skont
æventyr og udstyret i den mest fantastiske æventyrstil,
for det blegner i menneskenes sind, eftersom kulturen
stiger, og den nordiske krigerånd må vige for mildere
sæder og nyere skikke. Dog står det som dødsrige
tydeligst for os i kilderne i sammenUgning med de andre,
et utvetydigt bevis for, at det er os nærmest i tid og
altså yngst; men det kommer ved sin æventyrstil til at
stæmme overeens med de vidtudbredte forestillinger om
Slaraffenland, forestillinger, hvis oprindelige kærne
netop allevegne er et lykkeligt samvær efter døden med
guder og helte på et skont stæd, hvor der hersker idel
herlighed og glæde, og hvor man evigt nyder alle livets

Dødsriger i nordisk hedentro. 51

goder^). Man forstår så, at alverdens helte, hvadenten
det er hellenske krigere, eller det er nordiske vikinger,
ikke føler den primitive rædsel for døden, når de havde
sådanne udsigter i vente, akkurat som Islams tilhængere
udbredte deres tro med sværd i hånd illuderet af lig-
nende apokalyptiske tillokkelser. Hvor nødigt de end
vil skilles fra det skonne liv, tar de dog døden med
urokkelig ro som noget, der nu engang ikke kan være
anderledes; under deres stadige færden i krig og kamp
har de så ofte set døden under ojne, at den instinkt-
mæssige gru for den er forsvundet*).

Hvis man nu vil sporge om, hvad der er kærnen i
denne forestilling om et særdødsrige for krigerkasten, den
plet af jord, hvorpå vikingetidens maskuline fantasi op-
førte en vældig sjælehal for de faldne, omgivet af ud-
strakte kampvange til brug for disse stridsheltes evige
kampglæder, forstår man nok hurtigt, at det næppe kan
være en forestilling, der er dannet efter eller omdannet
af ett af de allerede i nordisk hedentro bestående døds-
riger^), jeg har omtalt i det foregående. For at en sådan
omdannelse kunde være foregået, målte der ha været
flere lighedspunkter, mindre forskæl mellem dødsrigerne,
end hvad der faktisk synes tilfældet. Dærimod ser jeg
ikke rettere, end at der var grund til at vise hen til en
sådan ældgammel forestilling som den oldariske om en

*) Dieterich: Nekyla, s. 21. Edv. Lehmann: Zarathu-
stra I (1899), s. 99; om krigerkastereligion se Zarathu-
stra n (1902), s. 130 fif.

*) J. L. Heiberg: Det græske Helvede, s. 6.

■) Noget sådant synes at ligge i Mogks vage ord — Myth. s.
337 — når han skriver: seine vollste Entwicklung erhielt
dann dieser Valh9llglaube in der Wikingerzeit, in der das
åltere Totenreich (hvilket?) zu einem Kriegerparadiese wurde
(PBB XII. 221 ff).

4*

52 O. Schoning

gudehave^), hvor sjælene har haft samlingsstæd med
guderne, og hvor de som „sahge" og „retfærdige** levede
i en evig paradistilstand. Udvisket af ælde må en så
urgammel forestilling om en sjælehave være i de nor-
diske kilder; men dog fmder man adskillige dunkle rester
dær, som netop dærigennem kunde tolkes på en natur-
lig og tilfredsstillende måde. Når således den nordiske
gudestat efterhånden samles i „Valhgll**, må grunden
være den, at guderne allerede tidligt har tilholdsstæd i
disse himmelske egne. Dieterich*) fortæller: „Der Gar-
ten wurde immer mit der Sonne und dem Sonnengotte
in Verbindung gedacht: er lag dort, wo die Sonne auf-
geht, oder nach der verbreitesten Vorstellung wo sie
untergeht im aiissersten Westen**. Dær ligger netop
„Glitner**, hvor alle retstrætter bilægges evigt (Grimn. v.
B. 15), og hvor der altså kun findes „retfærdige**. Dær-
fra drager „Skirner** til jætternes hjem, og fra gudernes
skonne have medbringer han de „gyldne æbler** til
„Gerpr** : „elleve heelt gyldne æbler har jeg hær, dem
vil jeg gi Dig, Gerpr** (Skf. v. 19). Sammestæds må
også „Idunn med sine æbler** høre hjemme, for man
hører i Skpm. k. 1, at „Loke lokker Wunn udenfor As-
gård i en skov og sir, at han har fundet nogle æbler,
som vil synes hende kostelige, og han bad hende om
at ta sine æbler med og sammenholde dem med de
andre.** Rester af gudehaven finder man også omtalt
i Skpm. k. 32: i Asgård udenfor Valhals dore står en
lund, som kaldes „Glasir**, men dens løv er heelt af det
røde guld: „Glasir** står med gyldent løv foran kamp-
gudens sale. Også med udtrykket fra Vafp. v. 45: „i
Hoddmimers skov** kunde man tænke på den gamle

*) Dieterich: Nekyia s. 20, 21, 35. — Edv. Lehmann: Za-

rathustra I., s. 99 - 100.
") anf. stæd.

Dødsriger i nordisk heden tro. 53

sjælehave, for dær »overvintres* ett menneskepar, „når
den beromte Fimbulvinter kommer blandt menneskene",
ligesom det er tilfældet i oldpersisk hedentro^), hvor
Yima bevarer eksemplarer af skabningens ypperste i sin
Vara — fold — der skildres som en have.

At „ValhQll" må anbringes mod vest synes utvivl-
somt, fordi det især er dær, ved solens nedgang,
man finder dødsriget hos forskællige folk, og fordi man
i Vsp. V. B. 41 hører om solulven, at den »rødfarver
gudernes bolig med rødt blod" og forfølger solen „til
skovens værn" (Grimnesm. v.' B. 39), Endelig optræder
„Fenrer" også hos guderne og kommer i beroring med
gudehavens behersker, „Openn". Forestillingen om ver-
denstræet kunde sikkert godt stamme fra gudernes be-
romte have, hvori man finder det som „Læral)r", inden
det blir til „Mimamei[)r", „Vingamei{)r" og „Yggdrasell".
Gudehavens vogter, den senere så beromte „Ol^enn", må
visst til at begynde med ha været en vejgud^) og sjæle-
fører for alle dem, der skulde op til den sjælehave,
hvorover han senere vandt sig magten og overherredom-
met. Dærved vilde man forstå, at det netop blev ham,
der fik herredommet, da sjælehaven blev til kampvange,
idet hans virksomhed samtidig indsnævredes til at føre
de faldnes sjæle alene fra den jordiske valplads op til
dødsrigets evige valplads. Som dødsgud får „0|)enn"
hæsten knyttet til sig, ligesom det skete med Loke, og i
nordisk folketro finder man den forestilling fræmtrædende,
at dødningen kommer til dødsriget ridende på en død-
ningehæst. I „Vglsungakv. en forna" v. 49 rider „Helge",
som er overstænket med „val-dugg" (o: blod), afstæd
ved at lade „den morke hæst betræde den stejle vej",

*) Edv. Lehmann: Zarathustra I, s. 93—100.
^) Jf. den old engelske homilie v. 217—227 (Ann. for nord. old-
kyndighed og historie. Kbhvn. 1846).

54 o. Schoning: Dødsriger i nordisk hedentro.

for han skal være vestfor „Vindhjælms** (o: himlens)
bro, forend hanen vækker kampfolket. Af dette kildestæd
ser man klart, at den nordiske hedentro har anbragt
„Valhgll* mod vest, som det foran blev omtalt, og netop
det styrker formodningen om, at man tor anse den
ældgamle, ariske forestilling om gudehaven ved solens
nedgang for den kærne, hvorom „Valbgll* efterhånden
er udformet af den heroiske tids krigerånd og eksklusive
standsfølelse.

STUDIER FRA
SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

UDGIVNE AF

DET PHIL0L6G1SK-HIST0RISKE SAMFUND

ÆLDRE GRÆSK LYRIK

0VEK8AT AF

THOR LANGE

KØBENHAVN 1903
KLEINS FORLAG (CAMILLA KLEIN)

DIGTERVENNEN,

DEN FINE KUNSTKJENDER,

BOGHOLDER VED DET GYLDENDALSKE FORLAG

Hr. AUGUST LARSEN

MED HØJAGTELSE OG TAKNEMLIGHED

TILEGNET.

Indledning

(af C. Jørgensen).

Medens Findar og Aischylos med deres alvorlige Digt-
ning uvilkaarlig vækker en tilsvarende Stemning hos os, naar
vi ville forestille os deres Tid, Perserkrigenes faretruende og
haarde Tilskikkelser, saa ser Billedet af det foregaaende Aar-
hundrede (det sjette før Ghr.) mere smilende nd, saaledes som
vi lære dot at kende gennem Herodots Skildringer.

Fyrster som Polykrates og Peisistratos med deres Om-
givelser ere sikre Maalere for Tidens Eulturstandpnnkt og
Livets bølgende Spænding baade i ydre og i aandelig Hen-
seende. Som et mærkeligt Penselstrøg i Kulturbilledet, der
fængsler Øjet, staar det lille Træk, der fortælles om Poly-
krates, — som havde den Skæbne, at han var for lykkelig,
og derfor vilde ofre noget, hvis Tab ret kunde gøre ham
Sorg, — at hans Valg da faldt paa den Bing, han havde, en
Smaragd indfattet i Guld, hvis Seglbillede var et Arbejde af
Kunstneren Theodoros Telekles's Søn fra Samos. Med Kunst-
begejstringen, der udtaler sig i dette lille Træk, forenede sig
ogsaa Kærligheden til Poesien og dens Dyrkere ; Ibykos og
Anakreon levede ved Polykrates' s Hof, den sidste ogsaa ved
Peisistratidernes.

Den græske lyriske Digtning blomstrede i dette Aarhun-

drede og i den nærmest forudgaaende Del af det syvende.

Paa Lilleasiens Kyst, hvor allerede før den Tid det græske

Aandslivs ældste rige Skud brød frem, var ogsaa Betingelserne

for det materielle Livs Fremgang til Stede i fuldt Maal.

Handelsvarerne, som ad Landvejen kom fra Asien, mødtes
xin 1*

4 Thor Lange

med andre fra vestligere eller nordlige Egne, Handelsbyerne
voxede op, og i disse Egne saa Verden for første Gang i
Følge Grækernes Tradition de siden saa udbredte og uund-
værlige Mønter cirkulere. Det var Lydiens Metalrigdora, der
gav Stoffet til dette Hjælpemiddel for Omsætningen ; det »blege
Guld«, der var en i Naturen funden Blanding af dette Metal
med Sølv, og som ogsaa kaldtes Elektron, brugtes som Mønt
først af Lyderne og siden af de nærmest boende Grækere.

Velstand og en dermed følgende udviklet Kultur var alt-
saa til Stede. Derpaa byggede den medfødte digteriske Be-
gavelse. At man paa dette Tidspunkt naaede til Frembrin-
gelse af en lyrisk Poesi, laa vistnok i, at Musiken samtidig
fik en højere Udvikling med bedre Instrumenter og mere theo-
retisk Indsigt. Dette gælder da særlig for den Del af den
græske lyriske Digtning, som er repræsenteret ved Prøver i
nærværende Oversættelse. Her er nemlig kun Exempler ud-
valgte paa de to Arter af Lyrik, som kunne betegnes som
Viser og som Ghorsange.

Viserne ere digtede i kortere, flere Gange gentagne
Stropher, Chorsangene ere større Compositioner med mere
Afvexling, ofte med Strophe, Modstrophe og Afslutnings sang
(Epodos). Musiken ved de første kunde være en enkelt Me-
lodi, ved de sidste blev den som ved en Kantate sammensat
af flere Chorpartier med dertil hørende Dans. Chorlyrikens
ældste Digter Alkroan var fra Lydien, hvor Musiken havde
udviklet sig i særlig Grad, og denne Udvikling er sikkert
kommet hans Digtart til Gode i Grækenland. Blandt de ældre
græske Musikere berømmes Terpandros, som havde givet Lyren
(Kithara) syv Strænge i Steden for tidligere fire; ogsaa Fløj-
ten var bleven forbedret. Med den nye forbedrede Kunst
vandrede nu Musikerne og Sangerne omkring til Gudernes
Fester; man indførte efterhaanden Væddekampe i Musik og
Dans og udsatte Priser derfor. Og man opdrog de unge med
Musik og Dans lige saa vel som med Gymnastik og Vaa-
benbrug.

Ved Gæstebud og Drikkelag foredrog man Digternes Vi-
ser og Sange og spillede dertil paa Fløjte eller Cithar.

Ældre græsk Lyrik. 6

Melodierne lærtes hurtig og holdt sig længe. »Om det
var en dygtig Fløjtespiller eller en daarlig Fløjtespillerske,
der foredrog de gamle Melodier^ saa havde de dog noget gud-
dommeligt ved sig«, — som langt senere Alkibiades siger i Pia*
tons Symposion med Hensyn til gamle Stykker af Fløjtespil-
leren Olympos, der hørte en saa fjærn Fortid til, at han
gærne kunde være en Discipel af Satyren Marsyas. De under
hans Navn gaaende gamle Melodier var rigtignok af en hellig
og begejstrende Art og forstodes af de i Mysterierne ind-
viede, men ved Lejlighed kunde de altsaa ogsaa høres fore-
dragne af en daarlig Fløjtespillerske af den Slags, som under-
holdt Folk ved Gilderne. I hvert Fald, Melodierne kendtes
fra gammel Tid.

Af Gudsdyrkelse var der meget overalt i Grækenland,
hver By havde sin Guddom, som dér hørte hjemme fremfor
andre eller ved Siden af andre. Paa en hellig Plet i Byen
eller Omegnen havde fra gammel Tid denne Guddom modtaget
sine Ofre og skænket de bedende sin Naade; rundt om en
saadan Plet var Sagn og Folketro spiret frem, som i mod-
tagelige Sjæle var formet om til Digtning og blevet Stof til
Sange ved Gudernes Fester. Det er her, Ch or sangene
fandt deres Udvikling. Til Festerne hørte Dans og Sang,
og Digterne skrev Yers og satte Musik dertil og indøvede i
egen Person Chorene, som skulde foredrage dem. Naar Fest-
dagen kom, samledes Ghoret paa den hellige Plads ved Alteret
eller paa en særlig Danseplads (Orchestra eller Choros) natur-
ligvis i Festdragt og med Kranse paa, og lededes af Digteren
eller af en Chorfører eller Musiker; og til Sangens og Mu-
sikens Rythmer gik da Dansen i tilsvarende Trin og sagte
Bevægelser. Snart tog de hinanden i Hænderne i Kreds om
Alteret, snart holdt de i et Baand, der forenede dem alle.
Og der var flere Fester, hvor Chor af unge Piger var ind-
ført, saaledes i Sparta og paa Øen Delos. Herom giver Alk-
mans Digt os en Forestilling; gennem Chorets Mund udtaler
han selv sin Glæde og Beundring over den Ynde, Lethed og
ungdommelige Kraft, som de flittige unge Pigers Optræden
bærer Præget af, og vi har ikke svært ved at tænke os det

6 Thor Lange

højtidsfulde stemniiigsrige Tonebras til Dansens uafbrudte op
og ned og de unge græske Kvinders stolte Dejlighed.

De følgende Blade indeholde et Udvalg Digte i Oversæt-
telse af Alkman fra syvende, Alkaios, Sappho, Ibykos og Ana-
kreon, som tilhøre det sjette Aarh. før Chr. F., en Tidsforskel
er der mellem dem, de tre første høre til en ældre Genera-
tion, som gennem Ibykos forbindes med Anakreon som den
yngste af dem alle. Det er ikke helt blege Digternavne uden
en i det virkelige Liv fremtrædende Personlighed, tværtimod
ses alle sammen staaende midt i Begivenhedernes og Kam-
penes Bølgegang, og blandt de fem er en i Verdenslittera-
turen vistnok enestaaende digterisk Kvindebegavelse, Sappho.

Ældre græsk Lyrik.

Alkman,

med hvem den græske Ghorpoesi begynder, levede i første
Halvdel af det syvende Åarhundrede f. Chr. Af Her-
komst var han en Lyder fra Sardes men kom — uvist,
hvorledes — raaaske som Krigsfange til Sparta, i hvis
smukke Mundart han digtede sine følelsesfulde Sange,
blødere afstemning end almindeligt er for streng helle-
nisk Aand. De sparsomme Brudstykker, gjennem hvilke
hans Kunst kjendes af os, ere alle smaa med Undtagelse
af den her følgende »Jomfrusang*, skreven for et Ung-
pigechor til Afsyngelse ved en vistnok natlig Fest for
Artemis, muligvis i Anledning af lykkelig Afslutning paa
den farlige anden messeniske Krig. Chordigtet blev
fundet 1855 i en ægyptisk Papyrusrulle fra Ptolemæer-
tiden ; forud for det her oversatte Stykke af Digtet gaaer
den højtideligere De) af Chorsangen, i hvis (mangel-
fuldt bevarede) Text omtales Herakles' og Dioskurernes
Kamp med Hippokoons Sønner, et mythologisk Emne,
hvis Forbindelse med Festen vi ikke kan gjøre Rede
for. Forstaaelsen af mange Steder i Texten er tvivl-
som og stærkt omstridt; med al Agtelse for tydsk Lær-
dom synes det os ikkedestomindre, at der er bleven
taget med klodsede Hænder paa det fine lille Digt. Efter
Evne søge vi at gjengive dets Poesiindhold med Beva-
relse af den lidt ufuldkomne Stropheinddeling. Oversæt-
telsen vanskeliggjøres bl. a. af de ret talrige Egennavne,
som her anføres med Accentbetegnelse efter latinsk Pros-
odi, der falder Nutidslæsere lettere end den græske.

8 Thor Lange

Indtagende ved sin unge varme Følelse er denne
over halvtredie Aartusinde gamle Sang, Alkman har
skullet kvæde til Artemis' Pris; han har gjort det. Han
maa ogsaa omtale Choropstillerinden eller Fordandser-
inden Agldo , hvis Rangsfortrin fremfor Chorførerinden
Agesichora fremgaaer af Texten uden ret at lade sig
forklare. Men meget mere end baade om Artemis og
Agido synger Alkman Lov og Pris for den unge, tilsyne-
ladende underordnede Chorførerinde Agesichora. Mu-
ligvis er dette sket ham selv halvt ubevidst ; hans stærke
personlige Beundring for hende har revet ham med;
derfor henriver den ogsaa os. Man kunde af Alkmans
Skildring næsten blive forelsket i Agesichora, saa lys-
levende fremtræder hendes yndefulde Skikkelse den Dag
idag og vil vedblive at blomstre lige ung og lige dejlig,
saa længe Menneskesprog er til.

I. Chorsang.

Første Strophe.

Guders Vrede slaaer tunge Slag;
forvist kan den tale med om Glæde,

som vel til Ende har bragt en Dag
helt uden Graad. Men nu vil jeg kvæde.

Første Modstrophe.
5 kvæde vil jeg om Ågido;

naar Straaler fra hendes Ansigt glide,

lysner det rundtom, saa hver maa tro,
at Sol er oppe ved Midnatstide,

Eftersang.
Dog knapt kan af hende jeg Glandsen se skinne
10 for Glands af den dejlige Chorførerinde!
Med yndefuld Bøjning i Sving og i Bugt

Ældre græsk Lynk, 9

hun dandser, som hen over Blomster paa Enge

en letfodet, sejersvant Fole kan sprænge,

saa skjøn, som den ses kun i Drømmenes Flugt.

Anden Strophe,

Undres du ej ved hin Flimreglands 15

af den hvide, venetiske Foles Manke?

Saadan ganger min Frænke i Dands,
Agesichora, unge, blomstrende, slanke!

Anden Modstrophe.

Luttret Guld er det lange Haar,
og snehvidt Sølvskjær lyser fra Panden. 20

Se det og sku til du ret forstaaer:
Agesichora dandser og ingen anden!

Eftersang.

Hun staaer efter Agido øverst i Ynde;

et Væddeløb for os de tvende begynde,

de svæve saa let, som Plejaderne fly. 25

For os, der skal Artemis' Billed besløre,

ved Nat en saa straalende Chordands de føre,

som Stjernen, der straaler før Dagen vil gry.

Tredie Strophe.

Uden de to lykkes ingenting;
ikke for Purpur vor Sejr vi fange, 30

ikke for Guld i en Slangering
eller Mitrasmykkets lydiske Spange,

Tredie Modstrophe.

det Baand, som Erands omkring Panden slaaer

over Jomfruøjne, tindrende, varme.
Sejr kjøbes ikke for Nannos Haar 35

og Aretas guddomsblændende Arme.

10 Thor Lang©

Eftersang.
Ejheller kan S|flakis Prisen os vinde;
ja, selv om jeg løb til vor Ghorlærerlnde
og bad om, at Åstaphis maatte staa frem,
40 bar ikke dog hun, trods de Smil, som hun spredte,
saa lidt som Philylla med samt Damarete,
men kun Ågesichora Sejren os hjem.

Fjerde Strophe.
Længst fremme dandser hun rank og ret
paa fagre Fødder, lette som Vinden;
45 ved Agido dandser hun ganske tæt,

de tvende pryde vor Fest for Gudinden.

Fjerde Modstrophe.
Giv, alle Guder, nu naadigt Vej

for begges Bønner. Guder begyncje
og ende alting. Men hvad er jeg
50 i Dands mod Fordandserindens Ynde?

Eftersang.
Et Ugleskrig er jeg i Nattens Øde.
Dog, Artemis Orthria, Morgenrøde,
dig tjener jeg glad, dig frydes jeg ved.
Du hjalp; du har hørt Ågesichora kalde;
ved hendes Bøn gik vi Jomfruer alle
fra Nød og Krig ind i lykkelig Fred.

V. 12 Hen over Blomster paa Enge; Texten har: »blandt
Kvæget« d. v. s. paa Græsgangen. — V. 13. Sammenligningen
af en ung Pige med et Føl findes hos flere Oldtidsdigtere
(til Ex. Anakreon og Horats). — V. 16. Veneterne ved det
adriatiske Havs nordlige Kyst var i Oldtiden bekjendte som
dygtige Hesteopdrættere. — V. 26. Pleiaderne, de letfodede
Døttre af Atlas og Pleione, forfulgtes i fem Aar af Jægeren
Orion, der dog ikke kunde indhente dem. Tilsidst blev de

Ældre græsk Lyrik. 11

af Zeus hensatte som et Stjernebillede paa Himlen. — V. 26.
Ghoret bringer et Klædebon, et langt fintvæv^et Slør som Gave
til Artemis Orthria. En ganske lignende Skik er bekjendt
fra Panathenæerfesten i Athen, hvor Stadens Jomfruer bragte
Pallas Athene en saadan Overklædning. Andre mene, at en
Plov {<pdpo^ i St. for ipåpoq) er bragt Artemis til Gave. —
y. 32. Mitraen er et pragtfuldt Pandebind af østerlandsk
Oprindelse. Lydien var bekjendt for fine Smykker og skjønne
Kvinder, -r V. 36. Nanno, Areta osv. ere unge Piger i
Choret. — V. 38. Chorlærerindens Navn er Ainesimbrota ;
iøvrigt vides intet om hende. — V. 49 — 61. Med hvilke
Følelser de andre unge Piger i Choret have sunget disse
Vers om sig selv, maa staa hen. For at kunne deltage i
Fostdandsen have de vist været flinke og tækkelige alle. —
y. 62. Artemis, stillet i Forbindelse med Morgenrøden, er
ellers ukjendt. Tilnavnet Orthria, der tyder derpaa, ligner saa
meget Gudindens bekjendte Tilnavn Orthia, at man nærer Tvivl
om Textens Rigtighed.

II. £t Ønske.

Ak, alle Jomfruer smaa med søde, betagende Stemmer,
knapt kan jeg mer flytte Fod. Gid, gid jeg var Isfuglens

Mage,
han, der paa Ryg af sin Viv over Bølgeskum slillier bæres
sorgløs i Sind og med Glimren af Søblink og Vaar paa

sin Vinge!

V. 2. Om Isfuglens Mage fortaltes det i Oldtiden, at

naar Hannen bliver saa gammel, at den ikke mere kan flyve,

tager Hunnen den paa sin Eyg og bærer den med sig over
Sø og salten Vove.

Alkaios

«

tilhørte en fornem Slægt fra Staden Mytilene paa Les-
bos. Som Tilhænger af det stedlige aristokratisk-oligar*

12 Thor Lange

chiske Parti var han Aar 612 f. Chr. med til at styrte
Tyrannen Melanchros, der havde opsvunget sig til Ene-
hersker ved Demokraternes Hjælp. Efter flere Omvælt-
ninger, ved hvilke nye Tyranner kom til Magten trods
hidsig Modstand fra Ådelspartiet, maatte Alkaios gaa i
Landflygtighed og flakkede i mange Aar hjemløs om fra
Sted til Sted, mest tilsøes, under gjentagne, oftest uhel-
dige Forsøg paa at vende tilbage og befri sin Fædrestad,
stadigt kjæmpende og syngende, alt som det kunde træffe
sig. Urolig og stridbar, ivrig Beundrer af skjønne Kvin-
der, gode Vaaben og ædel Vin, men først og fremmest
Forkjæmper for sit Partis politiske Anskuelser, Charak-
tertræk, som alle afspejle sig i hans mangesidige Digt-
ning, giver han aldrig tabt trods det Uheld, der forfølger
ham navnlig i Kampen mod Tyrannen Myrsilos. Denne
blev tilsidst fældet, ikke af Digteren, men af Døden;
dog, der kom andre i Myrsilos' Sted, og Gang efter
Gang maatte Alkaios atter forlade sin Fødeø. Alligevel
opgav han ikke Evret. Endnu to og tyve Aar efter sin
Kamp mod Melanchros er han atter i Mytilene, bestræ-
bende sig for at forjage Vismanden Pittakos, hvem Folket
havde givet diktatorisk Magt. Forsøget mislykkedes her
som oftest ellers for den uforknytte Sanger, ja, Alkaios
faldt endog i sin Modstanders Hænder. Pittakos var dog
ædel nok til at frigive den nu aldrende Mand, som der-
efter maaske endeligt har slaaet sig til Ro. Om hans
sidste Dage vide vi iøvrigt intet.

Gjennem Alkaios* friske Sang stryger et Pust af
Søluft med Stænk af Saltvandsskum ; det gnyer af Vaaben
og klirrer af Bægere — af de sidste tilmed næsten lidt
for meget, hvis noget kan kaldes for meget, hvor Talen
er om en glimrende begavet Digter, af hvilken vi næsten
intet have tilbage andet end ganske smaa Fragmenter,
oftest paa en Linie eller to ; disse sparsomme Rester ere
tilmed kun reddede fra Forglemmelse takket være en

Ældre græsk Lyrik. 18

senere Hellenismes temmelig aandløse Grammatikere og
Lexikographer, der anføre en Stump hist, en anden her,
mindre for Poesiens Skyld end til Forklaring af enkelte
Ord og Former. Det her sagte gjælder iøvrigt om næsten
al strophisk græsk Lyrik med Undtagelse af Pindar, af
hvis herlige Kunstdigtninger dog ogsaa mange ere spor-
løst forsvundne i Byzantismens og Middelalderens Mørke.
Vi skylde derfor de ovenfor berørte efterklassiske Stue-
lærde Tak for hver Linie, de have frelst, ikke mindst
da, naar Verset er af Alkaios. En eneste Linie af ham
har stundom mere Fyr og Flamme i sig end alenlange
Digte af mangfoldige andre Poeter baade fra Fortid og
Nutid.

Der er, om man har Lov til at udtrykke sig saa-
ledes, noget Holger Drachmannsk over Alkaios* Digtning.
Skade, at vi mest kun kjende den gjennem latinske
Efterligninger hos Horats. De kun altfor faa og smaa
Brudstykker, som foreligge paa Græsk i en smuk, om
end ikke helt ublandet æolisk Mundart, ere ligesaa van-
skelige at gjengive paa et andet Sprog, som de i Origi-
nalen, trods deres 'Lidenhed og ituslaaede Overlevering,
give et godt og forholdsvis nogenlunde fyldigt Begreb
om denne Oldtidens farende Svend.

I. Tidligt Drikkelag.

Hvorfor vente til sent Lampen er tændt? Kort er al

Glædes Tid.
Rask nul Bægrene frem, hvert af dem dybt, sølvblankt

og kunstfuldendt!
Husk vel: Sønnen af Zeus, Sémelas Barn skjænked os

Mennesker
Vin, god Vin, som skal snart slukke vor Sorg. Bland

den med kyndig Haand

14 Thor Lange

varsomt: én Skefuld Saft, to Dele Vand. Nu er det godt.

Skjænk i
helt fuldt, svingende fuldt. Stik det saa ud! — Samme

Leg om igjen!

Originalens Yersmaal, det saakaldte store asklepiadeiske
Metrum er bevaret i Gjengivelsen. Sralgn. nedenfor Sappho III.

V. 1. Grækerne og med dem Eomeme, to gjennemgaaende
meget ædruelige Folkefærd, betragtede det som højst upas-
sende for dannede Mennesker at begynde et Drikkelag ved
lys Dag. — V. 2. Hos Grækerne havde selv tarvelige Folks
fattige Indbo næsten overalt et vist kunstnerisk Præg; i
rigere Huse, hvor der fandtes Sølvtøj, var dette som Regel
smykket med fint udført ophøjet Arbejde. — V. 3. Sønnen
af Zeus og Sémela er Vinguden Bakchos. — V. 4 — 5. De
Gamles Vin var stærk og nødes kun blandet med flere Dele
Vand. I Sammenligning med andre fra Oldtiden overleverede
Maal for Blanding (til Ex. hos Vinens specielle Sanger Ana-
kreon) bliver den Bryg, Alkaios her lader blande, temmelig
kraftig.

II. Vel tilfreds.

Ned strømmer Regn fra Skyer, som i Randene
fik Rift af Storm, og Is binder Vandene.

[For vrede Pust af Zeus deroppe
duve de knagende Træers Toppe.]

Før Krig mod Kulden skrapt, uforligeligt;
brug Baal og Brand imod den. Øs rigeligt

den hede Vin og dæk hvert Sæde
lunt med et tætvævet uldent Klæde.

m.

(Et lille Brudstykke, som kan slutte sig til det foregaaende).
Blot frisk Mod altid! Hvad kan det nytte os
for Skjæbnens Skub bestandig at flytte os?

Et Raad jeg veed, om intet andet:
Vin, sød og stærk, kun tilmaade blandet!

Ældre græsk Lyrik. 15

Originalens Versmaal, den efter Alkaios opkaldte alksiske
Strophe, er beraret. Til Lettelse af Læsningen paa Dansk
har man her knyttet Versliniernes Slutningsfødder sammen
med Eim, hrilket, hvis det gjøres let og utvungent, lyder
smukt. Paa Tydsk er dette, iøvrigt ret vanskelige Kunst-
stykke udført af HOlderlin, 0. Meyer o. a., mest dog i den
sapphiske Strophe (se følgende Afsnit), hvad ogsaa er lettere*
Dansk er et Sprog, der staaer meget højt som ædelt Substrat
for fin Yersbygning; de antike méliske Stropher lade sig
næsten til Fuldkommenhed gjengive paa vort ModersmaaL
Paa Tydsk synes dotte at være noget vanskeligere; selv saa
smagfulde og technisk højt udviklede Digtere som Fr. v. Mat-
thison, Salis og Grev Stolberg nødes ret ofte til Overbærenhed
med Accentfejl. (Se Sappho II, Anm.). Bussiske Sprogmænd
og Digtere paastaa, at den alkæiske Strophe slet ikke lader
sig efterligne paa Bussisk; deri have de dog Uret; endogsaa
de to første meget fordringsfulde Ellevestavelsesvers af Stro-
phen lade sig ret vel konstruere. i russisk Form. Franskmænd
derimod skulde vist have stor Møje dermed. Paa Engelsk er
Forholdet omtrent det samme som paa Dansk, muligt endnu
bedre.

De i skarpe Klammer tilføjede Linier mangle i den itu-
slaaede græske Original og ere supplerede efter Horats' la-
tinske Efterligning af dette alkæiske Motiv.

IV. Før Gjæstebuddet.

Kom, hæng Krands af Dild og af Rosenranker
rundt om Halsen, helt ned, hvor Hjertet banker;
Dryp af Salve, presset af Blomster spæde,
Barmen skal væde.

Versmaalet er den sapphiske Strophe, hvorom se Sappho
II Anm.

Dildplantens traadfine lette Løv anvendtes i Oldtiden til
Krandse. Nu er det idetmindste i Busland kommet i Mode
igjen somt Grønt i Smaabuketter, hvor det anbringes sammen
med Venushaarbregnen og en meget tyndstilket, luftig let
Aspargestop, Krandsene bares fordum ikke blot om Panden
men ogsaa om Hals og Skuldre, hvorfra de hang ned paa
Brystet. Salven, der benyttedes ved Gjæstebud, har i Beglen

16 Thor Lange

neppe været olieagtig og klæbrig, men mest kun duftende
Blomstervand, hvormed der blev drevet stor Overdaadighed ;
ofte heldtes det i Strømme udover Mosaikgulvenes Blomster-
indlægning.

V. Høj Sø.

Jeg skjelner ikke Hjørnet, hvor Blæsten staaer.
Til alle Sider taarne sig Bølger op

snart her, snart histfra. Midt i Fraadet
driver vor Skude for Vind og Vove.

Det stormer haardt, og slerat i det sidde vi;
i Lasten staaer snart Vand op til Tofterne;

man ser omtrent igjennem Sejlet,
saadanne Rifter og Huller fik det.

Alt giver sig og knager i Fugerne —

Alkæisk Strophe, som i Originalen, uden Rim.

Under sin stadige Omflakken paa Havet, landflygtig dra-
gende fra Sted til Sted, endogsaa saa langt bort som til
Ægypten, havde Digteren Lejlighed nok til at prøve Storm
og Havsnød ombord i Datidens Smaaskibe, der istedetfor Dæk
oftest kun havde Rotofter. Sin Erfaring benytter han her til
en Lignelse. Skibet er hans Fødestad Mytilene, Stormen, som
ryster det, Tyrannen Myrsilos, han selv og hans Partifæller
Folkene ombord. Sammenligningen af Staten med et Skib,
der ved Partistormene kommer i Fare, er almindelig i Old-
tid slitteratur en og findes til Ex. hos Sophokles (Tragedierne
Antigene og Ajas), Theognis, Horats o. fl. — Indholdet af
de i Originalens tredie Strophe manglende tre Vers lader sig
ikke supplere andetsteds fra.

VI. Vaabenpragt.

Nu er hele den store Hal blank af Malm og af Vaaben-

pryd
til Åres' Fryd.

Ældre græsk Lyrik. 17

Solen slaaer over Hjelme Blink, højt paa hver staaer en

snehvid Dusk
som Fjederbusk.
Lystigt nikke de Hjelme ned; kjække Pander de pryde

skal.
Og blankt Metal
slaaer om Knagernes Krog sit Værn, støbt til Skinner,

som ingen brød
med Hug og Stød.
Mangen nyvævet Pandsersærk, hængt med Skjoldet der-
til paa Rad,
gjør Øjet glad.
Hvert et Bælte, hvert Vaabenskrud, hvert et herligt ehal-

kidisk Sværd
staaer Hjertet nær.
Hej ! Paa dem vi nu stole vil, Venner, naar vi i Vaaben-

spil
skal bravt slaa til!

Versmaalet, det saakaldte store alkæiske Metrum, er be-
varet. Det klinger som en Fanfare eller Krigsmarsch.

Skinnerne, om hvilke der t^les, ere bøjede Metalplader,
som spændes om Laar og Skinneben. Pandsersærke nævnes
allerede hos Homer, ligesom de ogsaa spille en Bolle i vor
nordiske Oldtid; hvad Værn de egenligt kunde yde, maa staa
hen. Chalkidisk kaldes Sværdet efter Staden Chaikis paa
Eubøa, der i Oldtiden var berømt for sine udmærkede Elinger
ligesom i Middelalderen Damaskus og Toledo, eller i Nutiden
Solingen.

vn. Uden Galde.

[En vidtom altfor vel bekjendt] men ildebaaren Pittakos
har mine Landsmænd kaarét sig og sat til Hersker over os.
I bunte Rad og hjertensglad de henrykt stod og saa der-

paa.
— Hvo ingen bedre Galde fik, kan ingen bedre Lykke faa.

xra. 2

18 Thor Lange

Aar 590 f. Gh. kaarede Indbyggerne af Mytilene den
Pittakos, der senere blev regnet mellem Oldtidens syv Vise^
til Aisymnet (øverste Embedsmand) med næsten nindskrænket
Magt. Valget af den stille, maadeholdne Mand har sikkert
været godt, hvormeget det end gik Digteren imod. Hans og
hans aristokratisk-oligarchiske Partifællers Forsøg paa at styrte
Pittakos mislykkedes, som ovenfor i Indledningen berørt, fuld-
stændigt, og Alkaios.kom selv til at modtage Naade af den
Mand, han havde haanet. »Ildebaaren« istedetfor det episke
»velbaaren« kaldes han her af den højættede Digter, der des-
uden spotter sine Landsmænd som altfor godtroende og god-
modige. Selv havde han i over fjerdedelen af et Aarhun*
drede godt nok forstaaet at holde Galden flydende.

Sappho,

»den tiende Muse", den største Digterinde i Hellas og^
maaske overalt indtil vore Dage, var født under høj
Himmel og snehvid Sol paa samme blomstrende 0, som
Alkaios, hvis Samtidige hun var og med hvem hun, om
end i mindre Grad, delte Skjæbne, idet ogsaa hun til-
ligemed sin Slægt blev fordreven fra Lesbos af det Folke-
partif mod hvilket Alkaios kjæmpede saa haardnakket.
Hun flygtede til Sicilien. Senere finde vi hende dog
atter paa Lesbos i Staden Mytilene, hvor hun til Dyr-
kelse af Sang og Musik samlede en Kreds af unge Piger
om sig i sit »Hjem for Muserne''.

Dette er igrunden alt, hvad vi med Bestemthed vide
om Sappho som Menneske. Som Digterinde lod hun
sit Ry gaa vide ud over hele den helleniske Verden, et
Ry, der ikke aftog men tvertimod voxede med Aarhun-
drederne, som gik, efterat hun havde endt sit stille Liv.
Om en saa høj og fremragende Skikkelse maatte der
nødvendigvis danne sig Legender, og i Tidernes Løb
spandt Rygtet sit støvede Edderkoppevæv tættere og

Ældre græsk Lyrik. 19

tættere omkring hende. Et vovet Ord, et Digt, hvis
Stemning kunde mistydes, var nok til at hage sig fast
ved; en mindre betydelig vilde være gaaet fri, men,
siger Sophokles etsteds, Bagtalelsen søger det Høje, og
i en Tid, da Hellas' Storhed^aand var død og alskens
Smaapersonligheder vrimlede frem af fordums Storheds
Rester, tages Sapphos Person og Privatliv til Indtægt af
den attiske Komedie, ikke den store, den politiske, hvis
Repræsentant var Aristophanes, men den lille, den saa-
kaldte „anden Komedie^, der ikke mere havde nogen
Politik at tumle med. Der er ingen Grund til at op-
holde sig ved dens ondskabsfulde Driven Spøg med
Sapphos Ægteskab og med hendes problematiske Hus-
bond Eerkylas. Vi have fra hendes egen Samtid ikke
et eneste Vidnesbyrd om, at hun overhovedet nogen-
sinde har været gift. Et endnu senere og endnu mere
usandsynligt Æventyr er Fablen om hendes fortvivlede
Forelskelse i den skjønne, nærmere aldeles ubelg endte
Phaon, hvilket Hjerteanliggende hun skal have givet en
resolut Afslutning ved et Spring ned i Havet fra den
leukadiske Klippe. Klippen ligger iøvrigt langt borte,
højt oppe paa den græske Halvøs Vestkyst, hvilken htm
selv paa mange 'Miles Afstand aldrig i sit Liv synes at
være kommen nær.

Hvad vi kjende, er kun nogle Brudstykker af hendes
mærkeligt lidenskabelige Poesi. En atheniensisk Kvinde
kunde maaske have følt det samme men vilde ikke have
vovet at udtale det oflfenligt ; dertil var i alle ioniske
Stæder Kvindens Liv altfor tilbagetrukket og indestængt
bag Fordomme. En af Spartas frie Døttre maatte, var
hun blot begavet nok dertil, have kunnet udtale sig lige-
saa ubundet men af Princip maaske neppe villet det.
Sappho derimod er fuldblods Æolerinde; ydre Frihed

havde denne Stammes Kvinder fuldt saa vel som deres

2*

20 Thor Lange

doriske Medsøstre, og Livssynet hos dem var ganske
anderledes solforgyldt

Sproget, hun skriver, er den skjønne æoliske Mund-
art, af hvilken Spor endnu findes bevarede i det nygræske
Sprog paa Lesbos. En Lykke, at have set Alkaios og
Sapphos Fødeø. Mellem Bølger af blaa Safirer ligger
den som en stor, spidst tilsleben Smaragd, hvis Top
spiller i Regnbuenuancer af guldgult og lillarødt; det er
Bjergtoppen Hagion Oros, fordum viet til Zeus Panto-
krator. Under Bjergets Fod ved en stille, tindrende Vig,
over hvilken Sølvmaager lavt stryge hen som hvide
Sommerfiigle over en stor, blaa Blomst, laa Eresos, Dig-
terindens lille Fødestad ; bagved Nutidens Par Smaahuse
mellem Vinhaver løfter sig, som for halvtredie Aartusinde
tilbage, den spidse Bjergtop, rødgylden med lysviolette
Skygger. Over hele Øen staaer denne Bjergtop, ogsaa
over den hvide, langstrakte Stad Mytilene paa Østkysten,
hvor paa en Plet med et Kildespring lidt Syd for Byen
ens Fantasi kan have Lov til at foregjøgle sig, at her
stod Sapphos „Hjem for Muserne*. Fra forgangne yngre
Aar mindes jeg, som fra et Féæventyr, Mytilene med
Krydderduft af Myrther under Nattedugg, med Sne af
Maaneglands paa Hagion Oros, med skjælvende Lys-
glittren over Olivenløv og rundtom, langt, langtud et
Hav af bobblende Sølv. Paa et Ord af Beundring over
al den helleniske Dejlighed svarede en klar og kjær Jom-
frustemme: Malista! Ine i patris tis Sapfus, ja, det er jo
ogsaa Sapphos Hjemstavn!

I. Hymne til Elskovsgudinden.

Aphrodite paa guldsmykket Throne,
du hvis List gjør forvirret og blind.
Barn af Zeus, lad min Bøn dig forsone,
kast med Kval ikke Sot paa mit Sind.

Ældre græsk Lyrik. 21

Men kom hid, som du før lod dig bøje 5

ved min Røst, den du naadig fornam
hos din Fader, hvis Borg i det Høje
staaer i Guld over Skyernes Kam.

Dine smukke smaa Fugle du spændte

for din gyngende Karm og du gled 10

gjennem Æther, som flimrende brændte

under Vingeslagsbruset, herned.

Hastig Fuglene fløj, og dit milde,

dit husvalende Blik saa jeg le,

og du spurgte mig tyst, hvad jeg vilde 15

og hvad lønligt var Grund til min Ve.

Og du spurgte, hvad Navn jeg derinde

havde gjemt, saa jeg flammed derved:

„Hvem skal Peithos Veltalenhed vinde,

„hvem gjør, Sappho, dit Hjerte Fortred? 20

ti

n

Hvis han afslaaer, skal snart han dig bede,
hvis han flyer, skal han snart drages til, .
mod dig ud skal han Armene brede,
om og selv ikke længer du vil.** —

Det var dengang. Vend atter tilbage,
løs min Tvang, bryd Fortryllelsen, bryd!
Lad mig Lykken, jeg ønsker mig, smage,
og kom selv og tag Del i min Fryd.

Originalens Metrum, den saakaldte sapphiske Strophe (se
Alkaios IV og nedenfor II og III), er her ombyttet med
moderne Vers.

V. 1. Guderne afbildedes ofte siddende paa rigt orna-
menterede Thronstole, noget som fra Hedenskabet tildels er
gaaet over i byzantinske kirkelige Fremstillinger. — V. 9.

M Thor Lange

Sang- og andre Smaafugle, især Spurvene, var viede Aphro-
dite; hendes Hængekarm trækkes derfor af et saadant vinget
Forspand. — V. 19. Gudinden Peitho, den overtalende og
hjerteberedende Hjælperske for Aphrodite, er Homer ubekjendt.
Hos senere Digtere, bl. a. hos Sappho selv i et lille Frag-
ment (Bergk 135) gjøres hun endog til en Datter af Elskovs-
gudinden. — V. 20, Mange have ment, at det var en Kvinde,
hvem Digterindens Forelskelse gjaldt (kun eet Bogstavs For-
skjel i Texten kan tages som Vidnesbyrd for denne Opfattelse) ;
den næstsidste Strophe vilde da lyde:

»Hvis hun afslaaer, skal snart hun dig bede,
»hvis hun flyer, skal hun snart drages til,
»hendes Had er til Venskab lagt rede,
»om hun vil eller ikke det vil.«

II. Beundring.

Åk, den Mand er salig og Guders Lige,
salig er den Mand, som saa nær dig sidder;
bøjet til dig ind han din hulde Stemme

lyttende fanger.

Ømt og hedt ham favner dit Smil. — Men angstfuldt,
vildt i Barmen stormer mit eget Hjerte.
Blot et Blik paa dig — og Forvirring snærer

Struben mig sammen.

Tungen klæber fast; gjennem alle Porer,
strømmer ind en Ild, der min Marv fortærer;
mørke Pletter ser jeg, og Blodets Kogen

suser for Øret.

O, den kolde Sved springer ud; en Skjælven
gjennemryster mig helt, og bleg til Døden,
Afmagt nær, forstaaer jeg kun et, at snart jeg

mister Forstanden.

Ældre græsk Lyrik. 28

Versmaalet er den sapphiske Strophe, her, som i Origi-
nalen, uden Bim. : Denne Strophe, der fortrinsvis benyttes af
Sappho og er opkaldt efter hende, synes dog ikke at være
x)pfandet af hende; den findes idetmindste ogsaa hos Alkaios
<se ovenfor lY) og er rimeligvis ældre end begge disse sam*
tidige Digteraander. Det tre Gange gjentagne sapphiske Vers
bestaaer af fem Fødder, alle med Tonen paa fiøfrste Stavelse;
den mellemste har tre Stavelser, de øvrige kun to. Strophens
kortere Slutningslinie dannes af den omtalte Trestavelsesfod
(Daktyl) i Forbindelse med Tostavelsesfoden (Trochæ).

Paa Dansk har Øhlenschiager i sit bekj endte Digt: »Evigt
Naturen skjænker sine Gaver« gjort det sapphiske Elleve-
stavelses vers ukj endeligt ved at henflytte Daktylen til første
Plads.

Smukt er dette Metrum efterlignet paa Engelsk af Alger-
non Swinburne, en læseværdig Digter, hvis »Sapphies« for-
tjene stor Koes. Tydske Versifikatorer anbringe ikke sjeldent
Trestavelsesfoden paa 2den Plads i Verset, saaledes Fr. v.
Matthison i den bekjendte Text til Beethovens Sangcompo-
sition »Adelaide«, hvis første Strophe lyder:

Einsam wandelt dein Freund im Frtihlingsgarten
mild vom lieblichen Zauberlicht umflossen,
das darch wankende Bltithenzweige zittert,
Adelaide!

Foruden den vilkaarlige Omstilling af Daktylen vil man
bemærke Accentfejlen i tredie Linies første Stavelse, hvor
Tonen er kommet til at ligge paa et tonløst Ord, en Fejl
Beethoven ikke har rettet i sin Composition. Swinburne der-
imod behandler det sapphiske Metrum fejlfrit og formfuldendt:

AU the night sleep came not upon my eyelids. —

Her er Daktylen rigtigt anbragt som tredie Fod i Verset.

Ovenstaaende sapphiske Ode er mesterligt oversat paa
Latin af M. Valerius Catullus, der stedvis næsten har over-
truffet Originalen.

III. Maaneglands.

Store Lys! Gudinden Seléna stiger!
Hvert et sølvblankt Stjerneblink hastigt viger,
Jblot hun selv vil klart med sin fulde Lue
Verden beskue.

24 Thor Lange

Samme Yersmaal som foregaaende, kun med tilføjede
Eimstavelser. Man husker Paludan-MUUers : »O, Yejle Maane
kan jeg aldrig glemme I« Dette er sandt. Endnu stærkere
lyser den over Ukraine: »Hej, du Maane, klare Maane I« Og
dog bliver ogsaa her Skjæret kun svagt mod den helleniske
Gudindes blændende Glands:

Artemis, høje Jomfru med din Sølverpill
O, du hvis Lys henruller blankt i Nattens Mulm,
modtag det Offer, som Hellener bringe dig:
det rene Blod af fager Jomfrues unge Bryst.

(Chr. Wilsters Oversættelse af
Euripides' Iphigenia i Aulis).

IV. H£[]t oppe.

Længst ude vugger Æblet sig, det modne, søde, smukke
paa Kvisten, som skjød højest op af alle Kviste smaa.
Maaske blev Æblet glemt af den, hvis Haand det skulde

plukke ?
Nej, ingen har det Æble glemt, men ingen kan det naa.

Moderne Versmaal.

Samme Tanke, men i en anden Tone, mødte os tilfældigt
i en russisk Folkevise:

Men da Vejr og Vind drog det Træ forbi,
sad en lille Frugt endnu fast deri.
Kom nu. Vejr og Vind, kom tilbage. Blæst,
slaa det Æble ned, som er allerbedst!

V. Lavt nede.

Intet hjælper dit Guld. Strax er du glemt! Aldrig en

Tanke dig

oflfres mer paa din Grav, blot du er død! Aldrig en

Ranke dig

Ældre græsk Lyrik. 36

rakt af Muserne blev, aldrig en Blomst. Hades skal

sende dig
unævnt bort, hvor i Mulm Skyggerne selv ikke vil

kjende dig!

Originalens Versmaal (det asklepiadeiske, se Alkaios I),
her kan med Bimstavelser.

Dette Tetrastichon skal have været rettet mod en rig
men ubegavet Borgerinde i Mytilene, som saa Sappho over
Hovedet og troede sig berettiget til at dadle den, for hvem
selv den letlevende Alkaios havde bøjet sig i Højagtelse og
hyldet hende med Ordet agna »den Uberørte«. Sappho lover
Matronen, for hvis Eigdom Folk bøje sig paa Jorden, at i
tJnderverdenen vil Skyggerne ikke se til den Side, hvor hun
er. — Hein. Heine har neppe kjendt disse Vers, dog ud-
trykker han i græskformede, pompøst klingende Anapæster
den samme Tanke: Gudernes Haanfølelse overfor Ubetydelig-
heden. Da Poeten sætter sig i den snilde Odysseus' Sted
og troer sig forfulgt af Havets Guder, løfter Poseidon spodsk
sit Hoved op af Bølgerne:

Krykkebensdigter !

Skulde jeg ængste din Pæreskude

med fæltubehagelig Vippen?
Aldrig du, Krykkeben, har mig fornærmet,
ikke det mindste Taam har du rørt

paa Priamos' hellige Fæstning;
aldrig stak du det tyndeste Haar
i Øjet paa min Søn Polyphemos,

og dig har aldrig med vise Eaad

Klogskabsgudinden Athena beskyttet!

VI. Bedraget.

O, Maaneglands og Plejader
blev borte bag Mulm hint sene!
Min Lykkes Stund mig forlader,
glemt, glemt jeg er og alene.

26 Thor Lange

Kort, skarpt og lidenskabeligt lyder Klagen over at rære
bedragen. Sappho er harmfuld. Der ruller sundt og varmt
Blod i hendes Aarer ; hun er for stærk til at væde Lejet med
almindelig Kvindegraad. Tre kraftige Slag i hver Verslinie
lyder som en lille Fods Stampen af Utaalmodighed over at
vente den Elskede; med tre smaa Skrig yttrer hun sit Sinds-
oprør over at være forraadt.

VU. Koldt Pust.

Nu suser det koldt gjennem Grene,
det risler om Abild og Kvæde
med Blade, som Træet maa miste
lig Hjertet, der mister sin Glæde.

Moderne Versform ligesom ogsaa de følgende Brudstykker.

Vm. Kleis.

Jeg har et elsket fagert Barn og gyldne Roser blande
tilsammen Duft og Dejlighed i Kleis' Ungdomsglød.

Om nogen mig alt Lydiens Land og Lesbos' Rigdom bød,
[var hele Verden ikke værd et Haar af Kleis' Pande.]

Man formoder, at Kleis har været Sapphos Datter; Dig-
terindens Moder hed ogsaa Klois; Datteren kunde da være
opkaldt efter hende. Dog er det ikke godtgjort, at Sappho
har havt nogen Datter. Sidste Linie mangler i Brudstykkets
Original.

IX. TUUdsfuldt.

Lad Tiderne svinde!
Jeg veed, at bestandigt skal leve mit Minde.

Ældre græsk Lyrik. 27

X. Veninden i det Fjerne.

Hør, o Sappho, det Suk fra Sardes stige;

hid det klang fra en fjern Venindes Bryst.

Venskabs Samliv har gjort Jer begge rige,

hun, den Høje, har kaldt dig Guders Lige,

hun, den Elskte, har elsket Sapphos Røst. 5

Nu blandt Lydiens Møer hun høvisk skinner

dronningagtig, som sent, naar Solen sank,

op af Mulmet den røde Maane rinder

ensom stor, og, mens Stjerneskaren svinder,

Havets Flod fanger Ild og glittrer blank. lo

Maanen blinker paa Dugg, hvis Væde støver
fagert henover Rosens fine Glød;
lysomfavnet staaer Blomsterengens Kløver,
blød Anthriscus med Vellugt mildt bedøver,
Lotos-vikkernes Honningduft er sød. — 15

O, mit Hjerte, naar klart i Toner blide
Athis' straalende Træk du tryller frem,
flakker Tanken af Længsel vildsomt vide;
[dog, i Sang staaer hun atter ved min Side,
Sangens Almagt har kaldt Veninden hjem.]

Ovenstaaende Digt er for ikke længe siden fundet i Ber-
lin, hvortil det er kommet med en Del andre Brudstykker af
skrevne Sager fra Ægypten, og udgivet første Gang i Februar
1902 (ved Schubart og v. Wilaraowitz).

I de fundne tre Kolumner med tre forskjellige Digte af
Sappho er de her gjengivne Stropher bedst bevarede, skjøndt
Slutningen er meget ødelagt.

(Af de to andre samtidigt fundne Brudstykker er det ene
saa defekt, at en sammenhængende Mening om Indholdet ikke
kan naaes. Det andet (Hdskr. Nr. 1) lader sig fra Meningens
Side ret vel forstaa, men ,en blot nogenlunde sandsynlig Over-

28 Thor Lange

sættelse kan ikke bygges herpaa. Stemningen deri er stærk
og ægte sapphisk. En ung Pige, en Elev af Digterinden, er
fortvivlet over at skilles fra Sappho; i sin Sorg ønsker hun
sig Døden. Sangersken trøster hende kjærligt, lover at følge
hende i Tanken overalt og byder hende først og fremmest
takke Guderne for alt Skjønt, der under deres Samkvem er
blevet hende aabenbaret, for hver Violkrands, lagt om hendes
Pande, og for hver yndig Eose, plukket i de hellige Lunde.)

Gjengivelsens metriske Form er bygget over et Schema,
som gjentager sig i hver tredie Linie af den græske Original
(5, 8, 11, 14, 17). Det udmærket smukke og klangfulde
Vers, der paa Dansk kun vanskeligt lader sig gjennemføre
strophevis i fuldstændig Eenhed, minder meget om det oven-
for II Anm. omtalte sapphiske Vers, kun at Trestavelsesfoden
(Daktylen) her er flyttet fra tredie Plads over paa anden.
Skjønhedens rige Ehythme er »kjendelig strax« ; det er Sap-
phos Køst. — Athis, Navnet paa en af Sapphos Veninder,
kjendes ogsaa fra andre Brudstykker af hendes Digte, hvoraf
det yderligere fremgaaer, at det her oversatte nye Digt maa
skrive sig fra hendes Haand.

Ibykos

var født i den græske Stad Rhegion paa Italiens Syd-
spids ved Messanastrædet; hans Digtervirksomhed falder
omtrent i Midten af det sjette Aarhundrede f. Gh. Som
moden Mand blev han kaldet til Samos, efter Sigende i
Egenskab af Opdrager for Herskeren Aiakes' Søn, den
senere saa berømte Polykrates. Det forfinede, halvt
asiatisk yppige Hof paa Samos har neppe været uden
Indflydelse paa hans Livssyn og Digtekunst, hvad i
endnu højere Grad maa antages om hans lidt yngre
Samtidige Ånakreon, der var endnu nærmere knyttet til
Polykrates. Mindre Hofmand end Ånakreon kunde Ibykos
ikke slaa sig til Ro paa Samos. Der er noget i hans

Ældre græsk Lyrik. 29

Natur som minder om Alkaios, noget af den farende
Svend, som stadigt maa skifte Omgivelser. Paa en af
sine mange Rejser skal han efter en iøvrigt temmelig
sen Overlevering være falden i Hænderne paa Røvere
og være bleven dræbt. Sagnet om hans Endeligt har
givet Schiller Stof til det bekjendte Digt „Die Kraniche
des Ibykos*.

Saare lidet er blevet tilbage af de syv Bøger for-
skjelligartede Sange, Digteren havde skrevet, væsenligt
til Guden Eros' Pris. Hans Poesi var tildels beregnet
paa Opførelse ved Festchor; det første af de her med-
delte Brudstykker er saaledes en Chorstrophe. De yderst
faa og smaa Prøver paa hans Kunst, som ere levnede
os, vidne om Følelse, fin Form og Kraft i Udtrykket
Alligevel staaer han, den ioniske eller dog ioniserede
Digter, efter vor Smag noget tilbage for Æolersangerne
Alkaios og Sappho.

I. Eros overalt og altid.

Kun først i Vaar har Blomstersné dækt
Kydonias Abildlunde;
i Nymphers værnende Varetægt
Guldæblerne voxe sig runde.

Der suger Saft af et helligt Væld
hver Vinstok, Foraaret vækker,
saa frem af Løv under Bakkehæld
den Bæreknopperne rækker.

Men hvileløs, som hin Storm, hvis Brag
med Ild slaaer Egen i Splinter,
staaer Eros over mig Nat og Dag
baade Vaar og Sommer og Vinter.

80 Thor Lange

Moderne Versform. Smnk er Tanken : Alt i Naturen^
ogsaa de hellige Træer i Gudernes Lunde, har sin Tid til
Blomstring og sin Tid til Hvile. Kun Eros hviler aldrig selv
og under ingen Fred.

y. 2. Efter Eydonia paa Kreta henævnedes Kresået
(Kydonias Æhler), disse og Æhlerne er helliget Elskovsgud-
inden. At række en Ungersvend et Æble betød for en ung
græsk Pige langt mere end at skjænke ham selv den rødeste
Eose. — V. 7. Under Bakkehæld, paa Vinbjerget. I Texten
fttasr kun.: under de skyggefulde Banker. — V. 8. Bære-
knopperne er VinstokkeiiB Blomsterstand. Tiltrods for al
Uanseelighed ved første Øjekast er den lille grønligthvide
Vindrueblomst meget smuk med sin Duft og fine Bygning.

Den ovenfor (Sappho II Anm.) omtalte tydske Klassiker
(eller Pseudoklassiker) Fr. v. Matthison synger om Bære-
knopperne :

Intet paa Jord er, som du, saa duftende bly og beskedent,
Vindrueblomst, hvem endnu aldrig en Digter besang.

Meget der findes af Sang, som ingen hidtil har sunget,
meget af Daad, som endnu venter at finde sin Mand.

Det er undgaaet Fr. v. Matthisons Opmærksomhed, at
allerede Ibykos har havt Øje for Vinblomsten og nævnet den
med det smukke Navn Oinauthis.

n. Sildig Elskov

Guden Eros, den Fisker, der aldrig blev træt,

og hvis Øjne som Fangeblus skinne,

lokker ind mig i Kypris' det slyngede Net,

i et Væv uden Udgang og Ende.

Dog, jeg gyser og skjælver, naar Guden jeg ser,

som en priskronet Ganger, hvis Kraft ikke mer

strækker til for et Kapløb at rende.

Rbythmebe vægeisen, de anapæstiske Dipodier, er tagen
fra den antike Originals første Linier.

V. 3. Kypris, et Tilnavn til Aphrodite. — V. 5. Værd
at bemærke er Ibykos' Opfattelse af Eros som den vældige,
ofte f ry gtindj agende Gud (i forrige Brudstykke; Uvejrsstorra

Ældre græsk Lyrik. 81

med Torden), en agte oldhellenisk Anskuelse, der ogsaa deles
af Anakreon (se nedenfor YI Ajuil) Motåret er ^ tcr Hg i t efc
af Hoists, men iemmeligr svagt:

Venus, Guddom, jeg længst forlod,
Tpper atter du Strid ? Skaan mig, o slip mig, slip I

Fra Tankens Side kan jeniføres et Brudstykke af Bne*
lands Schack-Staffeldt, Ivan Tjutschev, en Forfatter, hvis to
smaa Bind veje mere til end en hel Hylde af mange andre
Bigtsamlinger. Ligesom Ibykos peger Tjutschev paa den
Frygtfølelse, som er uadskillelig fra Elskov hos den Ældre:

— — — øua Elskov ftilder
paa Hjertet^ hvori Døden slog sin Klo,
saa øm, som aldrig i min Ungdomsalder,

men frygtsom indtil Overtro.

I Sammenligning med Stemningens stærke Yin hos disse
to Digtere bliver Th. Storms i den tydske Litteratur saa be-
rømte »Spåte Liebe« en svag, sødlig Drik. Storms oprodende
Schleswigholsteinisme som Menneske har selvfølgelig ingen
Indflydelse paa vor Dom over ham som Kunstner; som Digter
staaer han idethele smukt, ja selv hans »Spåte Liebe« er
disse Liniers Forfatter nærmere beslasgtet end Schweizeren
Georg Bachmanns Digt med ganske samme Overskrift. Men
der er nu engang mere Kraft og Sving over Bachmanns
Sp&te Liebe:

Og al den Lyst og al den Kval
paany mit Hjerte fanger.
Mit fordums Jeg, træd frem, befal,
syng ud, hvad du forlanger!
Forgyld min Aftenstund, forgyld
med rødest Guld af Elskovsskyld.
Kræv saa bagefter kun : Betal
din Gjæld med Angst og Anger I

Anakreon,

en kun lidet yngre Samtidig af Ibykos og ligesom denne
knyttet til Kmistnerkredsen ved Hoffet paa Samos, var

32 Thor Lange

født i Staden Teos paa Lilleasiens Eyst og maatte om-
trent ved 640 f. Chr. med andre af sine Byesbøm for-
lade sin Fædrestad, der blev indtaget af Perserkongen
Kyros' Feltherre Harpagos. Han udvandrede til Abdera
i Thrakien, hvorfra han senere begav sig til Polykrates
paa Samos. Her opnaaede han en betroet Stilling ikke
alene som Digter, men som Fyrstens Fortrolige, at slutte
efter Herodots Beretning, der lader Ånakreon overvære
den Audients, som Polykrates gav Sendebuddet fra Per-
serkongens Satrap Oroites. Da denne sidste lumskeligt
havde ombragt Fyrsten paa Samos, lod Pisistratos' Søn,
Hipparch, Digteren kalde til Athen, hvor Kunsten, vist-
nok under ædlere Former end paa Samos, blomstrede i
de aristokratiske Pisistratiders milde og oplyste Ereds.
Pisistratos og hans Sønners Tidsalder maa have hørt til
de mest interessante Perioder i Athens Historie og var
en Guldalder for den fine archaiske Kunst, til hvilken
for Poesiens Vedkommende de i dette Hefte behandlede
Sangere ere at henføre.

Den pisistratidiske Kunst periode afspejler sig glimt-
vis i Thebaneren Pindars høje Digtning; Resultaterne af
dens Aandsliv var komne Pindar tilgode under hans tid-
lige Ungdoms Uddannelse i Erechtheus' Stad, og fra
denne Tid skriver sig Pindars aldrig svigtende Beundring
for »det storslaaet prægtige violbekrandsede Athen*. Hos
den noget ældre men langt mindre dybe Ånakreon, der
havde levet Livet med -i Pisistratiderne Hippias og Hip-
parchos' gjæstfrie Sale, vil i de bevarede Fragmenter
neppe findes Spor af attisk aandelig Paavirkning; den
ydre Forfinelse kan derimod nok have havt Indflydelse
paa ham. Nogen højere personlig udpræget Livsanskuelse
er ikke Anakreons Sag; trods den vide Berømmelse, der
gik af hans Poesi, er det nærved at et mere skarptskaaret
Forfatteransigt stirrer os imøde fra de smaa Fragmenter
af Ibykos, med hvem Ånakreon iøvrigt har Genre og

Ældre græsk Lyrik. 33

Sigetter tilfælleds, hvorvel der endogsaa her er flere
Strenge paa Lyren hos Ibykos end hos Anakreon, der
intet har skrevet over episke Sujetter ejheller noget til
Opførelse ved større Festchor. Hans Smaavers ere, paa
faa Undtagelser nær (for Ex. nedenstaaende Sang til
Artemis), erotiske Poesier eller Drikkelagskvad. Paa
dette Omraade har han ydet ubestrideligt smukke Ting.
Eros er hos Anakreon, ligesom hos Ibykos, den vældige
Gud, vidt forskjellig fra det uartige, pjankede Drenge-
barn, vi kjende fra de saakaldte Anacreontea, der skrive
sig fra langt senere Tider, og bag hvilke i Reglen slet-
ingen Forfatterpersonlighed kommer tilsyne. Den virke-
lige Anakreon derimod, saaledes som han træder frem
for os i de ægte Brudstykker, bunder i den faste Virke-
lighed, og hans Poesi har rigtigt Kjød og Blod, be-
sjælet af gammel græsk Aand.

Efter Hipparchos og Hippias Fald (Aar 610) maatte
Anakreon forlade Athen. Sine sidste Leveaar skal han
have tilbragt i Abdera og dér være død ved et Ulykkes-
tilfælde.

I. Til Artemis.

Modtag mit Knæfald, du hjortebetvingende,
guldblonde Datter af Zeus mellem Skyer,
Artemis, Jomfrugudinde, hvis klingende
Pileskud fælder hvert glubende Dyr.
Se paa Lethaios, der skummende ruller.
Se paa de Helte, som Skulder mod Skulder
mandeligt værge din hellige Stadl
Dit er det Folk, du med Blide forsvarer,
oplyst og lovbundet, ikke Barbarer.
Dronning, vær hilset, vær hyldet og glad!

xm.

84 Thor Lange

Oversættelsens Versform, de daktyliske Dipodier, er noget
mere pompøs end Originalens glykoniske Vers, et af Anakreon
meget yndet Metrum, der er bevaret nedenfor i III. Lejlig-
heden, ved hvilken denne smukke og alvorlige Hymne frem-
kom, er 08 ubekjendt. Det ligger nær at tænke paa Persernes
Fremrykning under Harpagos. Lethaios er en Biflod til den
bekjendte slangebugtede lilleasiatiske Strøm Maiandros, og
Staden, hvorom tales, hed Leukophrys (»den med de hvide
Øjenbryn«, et smukt Navn, maaske fremkaldt af en buet Kridt-
skrænt over den blinkende blaa Flod). Artemis havde her et
berømt Tempel.

II. Til Dionysos.

Du Gud, som med Eros, der Sjælene kuer,

glad færdes i Nymphemes Midte,
og lønnes med Smilet, der tindrende luer

om Skjønhedens Dis Aphrodite.

Op over Bjerg og ned over Vang
skrider din festlige Sejersgang.
Jeg bønfalder dig: Lad dig naadigt finde;

modtag min Sang og mit Strengespil;
hjælp, Dionysos, mig den at vinde,

hvem allerhelst jeg mig vinde vil.

Moderne Versform istedetfor Originalens Glykoneer, der
findes bevarede i III.

Man har villet sammenligne denne lille Hymne til Vin-
guden med Sapphos Ode til Aphrodite (se ovenfor Sappho I)
eller med Chorsangen til Eros i Sophokles' Antigene:

Eros, store Sejervinder,

Magt, som alle Sjæle binder,

Gud, hvis Leje blødt er redt

paa hver fager Jomfrues Kinder, osv.

Med al Anerkj endelse af den ubestridelige Skjønhed i

Anakreons Digt, tro vi dog ikke, at Anakreon med Eette kan

nævnes i samme Aandedræt som disse Poesiens to store
Stjerner.

Ældre græsk Lyrik. S6

V. 2. Nympherne havde plejet Dionysos, da han var et
lille Barn ; deres Chor følger ham ogsaa senere gjerne paa hans
Sejerstog gjennem Verden. Fjernt fra Menneskers Øjne synger
han for dem og de dandse omkring ham. Motivet er videre
udført i en Ode af Horats:

Jeg saa Gud Bacchus fjernt mellem Klipperne,
han sad og sang for Nyrapher, som lyttede;
de vevre Bukkebenssatyrer
spidsede Ører og lærte Sangen.

in. For sent.

Eros, ung og med gyldent Haar,
kaster til mig sin Purpurbol dt:
„Byd en Jomfru paa Silkesko
Langboldt med dig at lege!* —

Åk, den Jomfru fra Lesbos' Land
lader haant om min Alderdom;
helt fortabt og med aaben Mund
ser hun hen til en anden.

Versmaalet er det originale, af Anakreon særligt yndede.
Strophen bestaaer af tre glykoniske Vers med et pherekratisk
til Afslutning. Det lader sig ret vel efterligne paa Dansk
og lyder ikke ilde for et Nutidsøre.

Boldtspillet er ofte hos de Gamle en Symbolik for El-
skovsleg. Maaske ogsaa udenfor den oldgræske Verden.
Sammenlign Ej æmpe visen :

Det var ungen Svejdal,
han skulde Boldten lege;
Boldten drev i Jomfruens Skjød
og gjorde Kinderne blege.

Den unge Pige, som med halvaaben Mund stirrer efter
en anden, er øjensynligt en levende Figur, taget efter Na-
turen, en af de smukke Lesbierinder, hvis Sang og Dands
adspredte Polykrates og andre Datidens Fyrster. Paa Poly-
krates' Tid har Anakreon dog neppe været saa gammel, som

3*

36 Thor Lange

han her gjør sig. Maaske har han truffet Lesbierinden ved
de livsglade Pisistratiders Hof i Athen.

IV. Ned i Mørket.

Se, min Tinding bliver graasprængt,
og af Sølvhaar skinner Skjægget
Ungdoms Ynde flygted fra mig
og tog med sig Smil og Tænder.
Til det glade Liv paa Jorden
er kun stakket Frist mig levnet.

Derfor hulker nu mit Hjerte,
mens af Dødsfrygt tidt jeg trænges.
Ondt og øde hos de Døde!
Gjennem Rædsel fører Vejen,
og er nogen først dernede
vender aldrig han tilbage.

Yersmaalet er det antike, om end i en noget ændret
Skikkelse.

V. Symposion.

Bring mig hid et bredfuldt Bæger
for i lange Drag at drikke;
held ti Dele Vand i Kummen
og fem Dele Vin i Vandet,
saa er Drikken stærk tilmaade
og til Bakchos' Ære blandet.

[Men lidt Ro maa til i Laget,]
lad os ikke mere larme;
intet højlydt Skrig og Bulder

Ældre græsk Lyrik. 37

paa barbarisk Vis som Skylher!
drik med høvisk Sæd til Sange,
sungne smukt, saa hvermand lytter.

De tilføjede Rimstavelser ere her som ellers fremmede
for Antiken. Hvor der hos græske og romerske Digtere
findes Rim, hvad undertiden hænder, er Rimet tilfældigt løhet
ind med i Texten. Som Exempel kan anføres et Sted af Ho-
rats' Brev til Pisonerne om Digtekunsten:

Non satis est, pulchra esse poémata; dulcia sunto
et, quocumque volent, animum auditoris agunto.

Ikke nok, at et Digt er formfuldendt ; Digtet maa røre ;
frit i hvad Retning, det vil, skal Læserens Hjerte det føre.

V. 3. Blandingen er den samme som hos Alkaios I,
noget stærkere end den almindeligt vedtagne. — V. 7. Efter
sjette Linie mangler i den græske Original en eller flere
Linier. — V. 10. Thrakere, Skyther og andre nordlige bar-
bariske Folkefærd var hos de Gamle ilde berygtede for Druk-
kenskab og raa larmende Adfærd.

VI. Den store Eros.

Eros slog til som en Smed med sin Hammer,
saa Gnisterne føg fra min Trods;

han svaled mig af i Taarer af Jammer
som Jern i en sydende Fos.

Moderne Versform.

Den usædvanlige Kraft i dette lille Brudstykke sætter
Anakreon højt som Digter og giver os en ganske anden Fore-
stilling om Elskovsguden end vor gjængse nymodens:

— den Stakkel er blind,

han flagrer mod Ruden,
man lukker ham ind.

Opfattelsen af Eros, Gud Amor, som en lille vinget
Dreng er aldeles fremmed ikke blot for den archaiske Kunst,

88 Thor Lanj?e

hvis Tidsalder samtlige i dette Hefte omtalte Digtere tilhøre,
men ogsaa for den helleniske Kunsts Blomstringsperiode i
Midten af det femte Aarhundrede. Den barnlige Eros, saa-
ledes som vi ere vante til at tænke os ham, skriver sig fra
Alexander den Stores og den med ham samtidige Billedhugger
Lysippos' Tid og mødes efterhaanden hyppigere paa ndskaarne
Stene (Gemmer) saavel som i andre billedlige eller digteriske
Fremstillinger fra en effcerklassisk Tid. Herfra er Forestil-
lingen om Barnet Eros gaaet over til Eomerne (for Ex. Ver-
gil og Horats) og til os (Thorvaldsens Erotrelief og Amor
med Lyren, H. C. Andersens »Den uartige Dreng« osv.) Den
barnlige Eros kan selvfølgelig meget godt være kunstnerisk
skjøn, fordi han ikke er klassisk, men kun efterklassisk græsk.
Den store Eros synes os dog stærkere og mere plastisk.

Vn. Ungdom.

Thrakiske Føl, som fra Siden betragter mig sky,
intet forstaaer du, naar ublidt du søger at fly.

Vilde jeg, fik jeg vel tæmmet og tilkjørt dig godt;
Banen omkring slog jeg Sving med dig sikkert og flot.

Nu kan en Stund du barnagtigt slaa bagud i Spring;
snart skal med Aag paa din Nakke du kjøres i Ring.

Moderne Versform.

V. 1. Thrakien var ligesom Veneternes Land (smlgn.
Alkman I) bekjendt for sine ædle Heste. Sammenligningen
af den unge Pige med et fintbygget Føl er os allerede be-
kjendt fra Alkman. — V. 3. Digteren føler sig uimodstaaelig
i Kraft af Sangens altbetvingende Magt. En lignende Tanke,
om end i anden Form, møder os i Heines »Dich zwinget mein
Gedankenbann« og i det med dette paafaldende overensstem-
mende Digt »Pouvoir du poéte« af Jean Richepin, begge ud-
mærkede men ikke saa fint stemte som disse Smaastropher af
Anakreon. — V. 4. Paa Eendebanon gjaldt det, for at spare
Tid, om at kjøre saa nær som muligt op ad den Spærrestolpe
eller Obelisk, som var rejst ved hver af Banens Ender og
omkring hvilken Svinget foregik. Var Vognstyreren uøvet eller
hans Heste daarligt tilkjørte, kunde det let hænde, at Vognen

Ældre græsk Lyrik. 39

tørnede imod Stolpen eller dog kom til at berøre denne med
det fremspringende Hjulnav; skete dette, væltede og sønder-
sloges Vognen ; dens Styrer kunde da være glad, om der ikke
timedes ham værre Ulykke end den for ham iforvejen store
nok: med Skam og Skade at gaa ud af Spillet. Allerede
Homer omtaler Vognstyrerens vanskelige Sving om Søjlen, og
Horats nævner »den hædrende Sejerspris for paa Hjul, som
den hastige Bevægelse har gjort glødende, vel at have und-
gaaet Spærrestolpen (meta).«

Horats, den i det Hele og Store smagfulde Efterligner
af græsk Strophelyrik, har to Gange behandlet samme Emne,
som Anakreon i dette Digt, men Prisen for Kraft, Klarhed
og Ynde tilfalder ubetinget den graBske Sanger.

Indhold.

Alkraan Side 7

Alkaios — 11

Sappho , — 18

Ibykos - 28

Anakreon — 31

STUDIER FRA
SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

UDGIVNE AF

DET PHILOLOGISK-HISTORISKE SAMFUND

TYRKISK FOLKEPOESI

KØBENHAVN 1903
KLEINS FORLAG (CAMILLA KLEIN)

1 et Selskab hos den berømte Ahmed Midhat Efendi,
Føreren for den moderne litterære Bevægelse i Tyrkiet,
blev det en Gang fremhævet, at den værste Fjende, Tyr-
kerne i vor Tid havde at kæmpe med, var Europas
Ukendskab til den tyrkiske Nation.

Udtalelsen indeholder Sandhed i mere end en Ret-
ning. Den, som fremsatte den, tænkte naturligvis først
og fremmest paa de politiske Forhold, hvor det er lyk-
kedes en stadig og maalbevidst Agitation at faa de mid-
delalderlige Forestillinger om Tyrkerne som en Flok
blodtørstige Barbarer til at gro fast i den folkelige Be-
vidsthed i Europa. Men Ordene har ogsaa Gyldighed i
litterær og videnskabelig Henseende. Studiet af tyrkisk
har bestandig været tilsidesat; det nyttede ikke, at selv
den berømte Arabist Fleischer (i Fortalen til Behrnauers
Oversættelse af ,de fyrretyve Vezirer*) talte bevægelige
Ord om Betydningen af dette Studium for Forstaaelsen
af orientalsk Kultur og islamitisk Aandsliv i det hele
taget; Tyrkiet som overhovedet det moderne Østerland
har lige til den allernyeste Tid staaet i Baggrunden
baade i Forskernes og i det dannede Publikums Interesse.

Og dog rummer det osmanniske Aandslivs Frem-
bringelser adskilligt, som vel fortjener at kendes, og som
ved at blive kendt paa mange Punkter vil forandre den
populære Opfattelse af den tyrkiske Nations Værd. Det
er Hensigten med de følgende Sider fra et enkelt, lille
xni. 1*

4 J. Østrup

Omraade at give et beskedent Bidrag til en saadan
Forandring.

Den osmanniske Landbefolkning ejer betydelige digte-
riske Anlæg, den er „ein sangesfrohes Volkchen** ; det er
paa Landet og ikke i de store Byer, al den tyrkiske
Folkepoesi hører hjemme og har sit Udspring; det er de
landlige Forhold, som næsten overalt er den lokale
Baggrund for Folkevisens Skildringer.

Tyrken skelner selv i den sproglige Betegnelse
mellem den ved persiske og arabiske Forbilleder bestemte
Kunstdigtning og Folkevisen; hin kaldes Scharki, hvor-
imod denne benævnes Tiirkii^ et Navn, der allerede an-
tyder den nære Forbindelse med Folket selv. Sin
Originalitet viser Turkii'en allerede i sin ydre Form:
Medens Scharki'en naturligvis anvender den arabiske
Metrik, der er bygget paa Afvexling af lange og korte
Stavelser, bruger Tiirku'en, i Overensstemmelse med de
tyrkiske Sprogs oprindelige Natur, kun at tælle Stavel-
serne; den hyppigste Form er firlinjede Strofer med
syv (4 + 3) eller elleve (4 + 4-4-3) Stavelser i hver
Linje; Linjerne have Enderim, hvilke rigtignok ofte
behandles saare skødesløst, og tillige en ikke regel-
bunden, men dog hyppig forekommende Udsmykning af
Bogstavrim, noget, som ogsaa kommer igen hos andre
tatariske Folkeslag. Det osmanniske Sprogs medfødte
Melodiøsitet gør selv den skødesløst udarbejdede Tiirkii
til et velklingende og sangbart Hele, og Verbalbøjningens
talrige Sæt af fuldttonende Endelser gør det til en let
Sag at skaffe Rim, da Verbet som Regel anbringes sidst
i Sætningen.

Den simpleste Form af den tyrkiske Folkevise er
den enkelte, firlinjede Strofe, der for sig danner et af-
sluttet Hele, den saakaldte Mani. Den bestaar som
oftest af fire syv-stavelses Linjer, af hvilke første, anden
og fjerde har samme Rim, medens den tredie er rimfri.

Tyrkisk Folkepoesi. 5

Det er den samme Form, vi genfinder i den persiske
Epigramdigtning i de saakaldte Rubåjåt, af hvilke navnlig
Omar Khajjåms er blevne berømte, og Formen synes
laant fra Persien; dette Rimarrangement danner en for-
træffelig Ramme om en enkelt, pointeret Tanke: de to
første, samrimende Linjer indeholder Expositionen , i
tredie, rimfri Linje forberedes Konklusionen, og i den
sidste Linje, der med det gentagne Rim vender tilbage
til Udgangspunktet og som lukker Verset, saa at det
bliver et harmonisk Hele, gives Pointen.

I den tyrkiske Mani er dette udnyttet paa en fin og
ejendommelig Maade. Mani'en er saa godt som altid af
erotisk Indhold; de to første Linjer indeholder da som
Regel Billeder, der ved første Øjekast ikke synes at staa
i logisk Forbindelse med Versets egenlige Indhold, som
gives i de to sidste Linjer; ved nøjere Eftersyn vil der
dog vise sig en Sammenhæng enten direkte eller blot
indirekte, idet der i de to første Linjer skabes den Stem-
ning, som er Betingelsen for Forstaaelsen af det i de
to sidste Linjer udsagte, og hele Versets asyndetiske Ka-
rakter tjener til at forstærke Sammenstillingens Virkning.
Et Par Exempler vil tydeliggøre dette: En Mani lyder
som følger (jeg vedføjer i dette Exempel Originalens
Ord for at give en Forestilling om den betagende Vel-
klang i det tyrkiske Vers):^)

1. „Tsehåir indsche bitschilmez,
SU bulanyq itsehilmez,
bana derler: jardan getsch,
jar tatlydyr, getschilmez."

»Den Blomst, som end knoppes, den bryder man ej,
det Vand, som er plumret, det nyder man ej.

*) De foran Versene anførte Tal henviser til den bagi anførte
Liste over Findestederne til Originalerne.

6 J. Østrup

de sagde: Forlad hende, som Du har kær,
men en Kærest som hende forskyder man ej."

I dette Vers er der, som man vil se, ingen direkte For-
bindelse mellem den første og sidste Halvdel, men Me-
ningen er dog klar nok: lige saa lidt som der kan være
Tale om at bryde en endnu ikke fuldt udsprungen
Blomst eller om at drikke det Vand, der ikke er rent,
lige saa lidt kan der for mig være Tale om at opgive
den, jeg elsker.

Og af samme Art er Forbindelsen mellem de to
Vershalvdele i følgende Mani:

2. »Ej Havet kan tænkes uden Bølge,
til Døren skal altid en Laas der følge,
og den, hvis Kærest er lokkende smuk,
vil Sorg og Bekymring i Sindet dølge."

Lige saa lidt som man kan tænke sig et Hav uden
Bølger og en Dør uden Laas, lige saa lidt kan den,
hvis Udkaarede er tillokkende, vente at have hende i
Fred.

I andre Tilfælde er Forbindelsen mellem Maniens to
Dele mere indirekte, idet den første Vershalvdel blot er
en Slags musikalsk Ouverture, som angiver Stemningen,
ofte ved Hjælp af ret fjærntllggende Udtryk, som naar
det hedder:

3. »Fra Borgen uden Hest jeg drog,
og bitter var den Frugt, jeg tog,
Du dvæler hist og jeg er her.
Skilsmissen alt vort Haab forjog."

Her skal de to første Linjer blot tjene til at forhøje Ind-
trykket af Forladthed og Skuffelse, men de har intet

Tyrkisk Folkepoesi. 7

direkte med Versets egenlige Indhold at gøre ; Udtrykket
i første Linje: Jeg drog fra Borgen (qaleden indim) er
en' staaende Vending i tyrkiske' Mani' er, til denne Optakt
kan der saa føjes alt muligt.

Ofte er det ret vanskeligt at opdage Sammenhængen
mellem de to Halvdele; det er selvfølgelig ikke fødte
første Rangs Digtere, hvem alle Mani'er skylder deres
Tilblivelse, og i mange Tilfælde faar man Indtrykket af,
at Linj^ne er føjede sammen, blot fordi de indeholdt
gode Rim eller fordi de ]ød kønt. Naar det saaledes i
en Mani hedder:

4. »Tvende Bær paa Grenen svaje,
hvidt det ene, rødt det andet.
Gud, som leder alles Veje,
skænk den skønne mig til Eje,"

saa vil det være haabløst her at spekulere paa at finde
Sammenhængen; Verset er her sunket ned til at være
kønt og sangbart, meningsløst Klingklang.

I det tyrkiske Folkeliv spiller disse Mani*er en frem-
trædende Rolle; ved alle Fester, navnlig hvor Kvinder
er til Stede, bliver Mani'er sungne eller reciterede. Ku-
nos fortæller, at han har truffet Folk, der kunde flere
Tusinde af disse Vers. Undertiden foranstaltes lige-
fremme Væddekampe om, hvem der kan flest; det er
dette, der hentydes til i følgende Mani:

5. „En Mani kalder den anden frem,
hvo ingen kender, han kan gaa hjem,
velan, lad hver nu fremsige sin,
vi faar se da, hvem der kan flest af dem.

Ligesom man i Middelalderen lærte Fremtiden at
kende ved at slaa op i Vergil, saaledes bruges i Tyrkiet

8 J. Østrup

blandt Landbefolkningens Kvinder disse firlinjede Vers
som et ejendommeligt Orakel. Hver af Kvinderne ned-
lægger en Genstand, som tilhører hende, en Ring, et
Hovedsmykke, et Slør eller lignende, i en Skaal, som
derefter gemmes hen. Den følgende Dag tages den frem,
og en Pige med tilbundne Øjne tager nu en for en Tin-
gene op af Skaalen, samtidig med, at hun for hver Gen-
stand, hun tager frem, reciterer en Mani. Dennes Ind-
hold gaar da paa den, hvem den samtidig fremtagne
Ting tilhører; da saa godt som alle Mani' er, som alle-
rede anført, er af erotisk Indhold, bliver det altsaa
Lykke eller Ulykke i Kærlighed, der varsles vedkommende,
alt efter den i Verset udtrykte Stemning. En Mani som
den ovenfor citerede: „Fra Borgen uden Hest jeg drog*,
vilde absolut være et ugunstigt Varsel, hvorimod vel
Verset „Den Blomst, som end knoppes*, nærmest maatte
betragtes som en Forudsigelse om noget godt.

Det forstaar sig af sig selv, at disse Vers ved saa-
ledes at gaa fra Mund til Mund er udsatte for mange
Forvanskninger og Misforstaaelser. De mange staaende
Vendinger bidrager til, at Vers blandes sammen, og
Manglen paa Sammenhæng mellem de to Vershalvdele
bliver derved større end oprindelig. Undertiden kan
man bagved den ødelagte Form skimte den oprindelige
Tankegang, hvorover Verset har været bygget. Naar vi
f. Ex. finder en Mani, der lyder saaledes: (6) „Gid jeg
var en Guldtallerken, — saa kunde jeg blive stillet foran
den elskede; — min elskede har faaet klippet sig en
Kaftan, — gid jeg var Skrædderen, som skulde sy den**,
saa viser her Parallelen med den første Vershalvdel,
hvad det er, der oprindelig har staaet i sidste; ligesom
han, hvem Verset er lagt i Munden, ønsker at være en
Guldtallerken for at kunne blive stillet foran den el-
skede, saaledes har han i den oprindelige, korrekte Form
af den sidste Vershalvdel ønsket sig at blive hendes

Tyrkisk Folkepoesi. 9

Eaftan for saaledes at kunne komme i endnu inderligere
Berøring med hende. Det smukke, kraftige Billede, som
man vel ogsaa i europæisk Poesi kunde finde Sidestykker
til, er bleven misforstaaet, og Omtalen af den Kaftan,
der er bleven tilklippet, har da faaet en eller anden
Bessermacher til hertil at knytte Forestillingen om Skræd-
deren, der skal sy den. Parallelen med Guldtallerkenen
viser tydelig nok, at det er en livløs Ting, Elskeren
ønsker sig forvandlet til, blot for paa denne Maade at
kunne komme i den elskedes Nærhed.

Mellem det erotiske Epigram, Mani'en, og den egen-
lige Folkevise, Turkii'en, er der fra først af kun en
kvantitativ Forskel; denne ligesom voxer ud af hin og
adskillige Tiirku'er gør Indtryk af kun at være en Række
vilkaarlig sammenhæftede Mani' er, hvor den samme
Tanke er varieret paa forskellig Maade i de paa hin-
anden følgende Strofer. Først i anden Række udvikler
sig heraf mere helstøbte Digte med en bestemt anlagt
og gennemført Plan.

Den langt overvejende Del af Turkii'er er af erotisk
Indhold ; den lykkelige og den ulykkelige Kærlighed faar
her sit ligelige Udtryk, det er ikke som i den arabisk-
persiske Kunstpoesi blot denne sidste, der anses for
værdig til at besynges. Tiirkii'en er det spontane Ud-
tryk for de stærke Stemninger og Følelser, der rører
sig i Befolkningen; den er som al god Lyrik i højeste
Grad subjektiv og mere beregnet paa at skaffe Følelsen
Luft end paa at gøre Virkning paa Tilhøreren.

Der er en sund Jævnhed i den osmanniske Turkii;
den persiske Digtnings lidenskabelige, ofte unaturligt
sanselige E'orherligelse af den skønne kendes der her
intet til. Den udkaarede, der altid (i Modsætning til
den persiske Lyrik) er af det modsatte Køn, og som
benævnes med det jævne Udtryk jar (egl. Ven, nærmest
svarende til tysk Schatz), skildres i ligefremme, alt andet

10 J. Østrup

end højttravende Vendinger, ofte med den samme fine
Natursymbolik i Billedvalget, som ogsaa fandtes i de
erotiske Epigrammer. Lige saa lidt kender Tiirku'en til
den persiske og tyrkiske Kunstlyriks Forherligelse af
Vinen; den tyrkiske Bonde er en ædruelig Mand, mere,
som det synes, af naturlige Anlæg, end af Hensyn til
det religiøse Forbud.

Jeg har tidligere^) haft Lejlighed til at fremhæve
det osmanniske Folks stærke Sans for det komiske og i
det hele det fornøjelige; det er da kun en berettiget
Forventning, der opfyldes, naar vi i adskillige Viser fin-
der en skælmsk og spøgende Tone anslaaet. I yndefuld
Form er dette udført i følgende Vexelsang mellem en
Pige og en Møllersvend, en Vise, som i formel Hen-
seende indtager en Særstilling ved sin Mangel paa Rim ;
mulig er denne Mangel dog kun en Følge af mindre god
Overlevering.

7. Pigen.

Kære, søde Møllersvend,
Øjesten blandt alle Svende,
Du skal faa min sorte Fletning,
hvis Du maler Kornet for mig.

Møllersvenden.
Kære, ak, det kan jeg ikke,
Vandet ebber, tør er Renden,
Møllehjulet er i Stykker,
gaa Du med dit Korn til andre.

Pigen.

Kære, søde Møllersvend,
Øjesten blandt alle Svende,

^) En tyrkisk Skyggekomedie, Studier fra Sprog- og Oldtids-
forskning Nr. 51, Pag. 3.

Tyrkisk Folkepoesi. 11

mine røde Læber faar Du,
hvis Du maler Kornet for mig.

Møllersvenden.

Kære, ak, det kan jeg ikke.
Vandet ebber, tør er Renden,
Møllehjulet er i Stykker,
gaa Du med dit Korn til andre.

Pigen.

Kære, søde Møllersvend,
Øjesten blandt alle Svende,
jeg mit hvide Bryst dig giver,
hvis Du maler Kornet for mig.

Møllersvenden.

Kære, skynd dig da at komme.
Vandet bruser. Renden fyldes,
Møllehjulet lystigt snurrer,
bring mig Kornet, jeg skal male.

Vi har i dette nydeUge, lille Genrebillede adskillige
af Turkiiens bedste Egenskaber repræsenterede: dens
Simpelhed i Ordvalget og dens Klarhed i Skildringen af
den givne Situation; tillige finder vi her Gentagelsens
Moment, som har saa stor Betydning i al Folkepoesi,
bragt i Anvendelse med udmærket Virkning.

Den her brugte Form, at hver af to Strofer tildeles
en Person som en Slags Vexelsang, er overordenlig hyp-
pig forekommende. Undertiden deles ogsaa hver Strofe
i to Halvdele, som lægges i Munden paa to forskellige,
saaledes i en Turkii, der indeholder en Vexelsang mellem
en Datter og hendes Moder, som opregner alle Datterens
Friere og spørger, hvem af dem, hun vil have, Vexel-
lereren. Frugthandleren eller Skrædderen; Datteren vil

12 J. Østrup

ikke have nogen af dem, thi Vexellereren vil kun lade
hende tælle hans Penge, Frugthandleren vil kun give
hende Frugt at spise, og hos Skrædderen vil hun faa
Arbejde med at sy; da derimod Moderen siger, at og-
saa en Drukkenbolt har friet til hende, siger hun ja, thi
han vil ikke give hende noget at bestille. Netop i Mod-
sætning til den alt anførte Ædruelighedstendens , der
som anført gaar igen overalt i den osmanniske Turkii,
frembringer denne uventede Slutning en saa meget mere
komisk Virkning.

Fuld saa stor æsthetisk Værdi som disse Skæmte-
digte har dog de Tiirkii'er, der er af alvorhgt Indhold.
Som et fuldgyldigt Mønster paa denne Digtart skal jeg
citere den berømte Romance „Tiirkmen qyzy** (Turk-
menerpigen), der er kendt over hele Lilleasien, og der-
for ogsaa foreligger i flere forskellige Afskrifter, der des-
værre alle paa et bestemt Punkt er mangelfulde. Ogsaa
denne Romance er en Vexelsang; en Turkmenerpige
søger at overtale sin Elsker til at flygte med sig, han
søger at undslaa sig ved forskellige Paaskud og Ud-
flugter, og da han tilsidst maa tilstaa, at han har ægtet
en anden, slaar hendes glødende Kærlighed over til Had.
Digtets hele kulturhistoriske Baggrund saa vel som Be-
tegnelsen af Heltinden som Turkmenerpige synes at
pege hen paa en østlig Oprindelse, blandt Tatarstammer
i Azerbeidschan eller maaske fra endnu fjærnere cen-
tralasiatiske Egne; Sproget er rent osmannisk. Med Be-
varelse af Originalens Versemaal og Rimstilling samt
Efterligning af dens Skødesløshed i Rimvalget lyder
Digtet i dansk Oversættelse saaledes:

Hun.
8. Brændt har jeg Faders Telt i Nat,
jeg røvet har hans gyldne Skat,

Tyrkisk Folkepoesi. 13

herfra, at ej de faar os fat!

af Sted, til Hest, min unge Bey!

Han.
Os røbet har din Far og Mor,
alt Rytterskaren er paa Spor,
og naar de os, der bliver Mord,
Turkmener-Mø, jeg følger ej.

Hun.
Ej agter jeg paa Far og Mor,
ej, hvem der følger vore Spor,
er Fjendeskaren nok saa stor,
jeg frygter ej, min unge Bey.

Han.
Ej skoet er min Ganger graa,
og intet Dækken har den paa,
hvor skal vi Fo'r til Færden faa?
Turkmener-Mø, jeg følger ej.

Hun.

Med Spanger Hestens Hov jeg skoer,
mit Skørt er Dækken, Bæltet Gjord,
og Perler være skal dens Fo'r,
.af Sted, til Hest, min unge Bey!

Han.

Alt lyser Morgenstjærnens Skær,
ej Nattens Mulm os skærmer mer,
Turkmener-Mø, jeg følger ej.

Hun.
Hvil trygt dit Hoved paa min Arm,
mit Haar dig hylle tæt og varm!
af Sted, til Hest, min unge Bey!

14 J. Østrup

Han.

Alt længe har i Aaget staaet
Plovoxen; Marken er besaaet;
en Ægtehustru har jeg faaet,
Turkmener-Mø, jeg følger ej.

Hun.
Gid Oxen dø under Ulveklo,
og Kornet ødes i Fuglekro!
Sorg volde hun, Du gav din Tro!
jeg hader dig, min unge Bey.

Den mangelfulde Form af Stroferne 6 og 7 Viser,
at Overleveringen her er ukorrekt, og den manglende
Parallelisme antyder, hvori Fejlen bestaaer; Indholdet af
Strofe 6 har ligesom de foregaaende i hans Mund haft
sit tilsvarende i hendes følgende Replik, og ud af Strofe
7 kan vi derfor restituere det oprindelige Indhold af
Strofe 6. Efter at hun sejrrigt har tilbagevist hans Ind-
vendinger angaaende Hestens Udrustning og Forsyning,
har han anført noget om, at de heller ikke selv havde
noget Sted at overnatte eller noget Leje at hvile paa,
og hertil er det da, hun svarer, at det skal han blot
ikke bryde sig om, hendes Arm skal være hans Hoved-
pude og hendes lange Haar hans Tæppe til at svøbe
sig i. I den senere Overlevering er dette glemt, og en
mindre behændig Recitator har da søgt at erstatte den
manglende Strofe 6 ved at indskyde noget om Morgen-
stjærnen, aabenbart væsenlig paavirket af, at den tyr-
kiske Benævnelse for denne, sdhar jylåyzy^ dannede et
nemt Rim paa Turkmen qyzy (Turkmener-Mø).

Men fraregnet denne Mangel i Overleveringen er
Sangen om „Turkmen qyzy* et smukt Exempel paa,
hvor højt den tyrkiske Folkevise har kunnet naa; af

Tyrkisk Folkepoesi. 16

ejendommelig Virkning er Strofernes energiske Knaphed
i Udtrykket med de bratte, barske Overgange.

En særlig Gruppe Turkii'er udgør de, der

indeholder Hentydninger til moderne politiske og militære
Begivenheder. Den tyrkiske Folkevisedigtning tilhører
ikke nogen afsluttet Epoke; fra dens livskraftige Rod
skyder stadig nye Skud, og de bevægede Episoder i
Tyrkiets nyeste Historie har ogsaa givet nye Folkeviser
Anledning til at fremstaa. Det er folkepsykologisk inter-
essant, at Sultan Abdul-aziz' Afsættelse i 1876 har
fremkaldt en af de smukkeste, moderne Turku*er; det
osmanniske Folk er som alle andre i højeste Grad bor-
nert og barnagtigt i Valget af sine Yndlinge blandt Su-
verænerne; den stupide og sløve Abdul-Aziz, der førte
Riget til Afgrundens Rand, var paa Grund af sine per-
sonlige, vindende Egenskaber alligevel populær i vide
Kredse.

De fleste af disse Viser, der er fremstaaede paa de
historiske Begivenheders Baggrund, knytter sig, som
venteligt var af et militært Folk som Tyrkerne, til de
sidste Krige. Baade Krigen i 1853—56 og i 1877 og,
hvad man maaske næppe havde troet, den lille græske
Krig i 1897, har paa Folkets Læber affødt en Række
Viser. Fra den første Krig grupperer Sangene sig om
^Sevastopul**, fra den anden om „Plevne*; det var Os-
man Pascha, „Løven fra Plevna", som blev det osman-
niske Folks Nationalhelt i det nittende Aarhundrede.
Det er om ham. Folkevisen synger i sit kraftige, paa
Grund af sin djærve Knaphed næsten uoversættelige
Sprog :

„Qara deniz aqmam dedi,

ben tunaja baqmam dedi,

juz hin qazaq gelmisch olsa.

Osman pascha, qorqmam, dedi.""

16 J. Østrup

»Det sorte Hav sagde: Jeg vil ikke længer flyde og ikke
længer se hen til Donau (paa Grund af de frygtelige
Ting, som foregaar der), men Osman Pascha sagde:
Om der saa kommer hundrede tusind Kosakker, saa er
jeg ikke bange.*

Det er dog ikke blot Kampens Glæde og Modstandens
Energi, der faar sit Udtryk i Folkevisen; som Folkets
tro Ledsager i Nød som i Glæde tolker den ogsaa den
overvundnes Skuffelser og Krigsfangenskabets Bitterhed.
Stilfærdigt og dog indtrængende i sin vemodige Smerte
virker et af Plevnadigtene, hvori den krigsfangne Soldat
synger paa Marschen til Fangenskabet efter Nederlaget:

9. „Plevna hedder en lille By, saa lave ere dens Volde,
men talløse Fjendens Skarer, som Vagt omkring den

holde,
og Hoveder ruller i Tusindtal, og Hjærterne bliver

kolde.
Jeg gaar og gaar, uendelige er Bjærgene de sorte,
forgæves jeg ser mig tilbage, thi Hjælpen bliver borte.

Byen er bleven til en Lejr, dens Kugler rækker saa

vide,
men Helten, Osman Pascha, er saaret i venstre

Side,
med 45,000 Mand maa Fangenskabs Tort han lide.
Jeg gaar og gaar, uendelige er Bjærgene de sorte,
forgæves jeg ser mig tilbage, thi Hjælpen bliver borte.

Min Bøsse med sit Sølvbeslag mismodig jeg fra mig

slænger,
mit snoede Skæg, min Ungdoms Pryd, bedrøveligt

nu hænger,
Kosakker, som ej forstaar mit Sprog, omkring mig

nu sig trænger.

Tyrkisk Folkepoesi. 17

Jeg gaar og gaar, uendelige er Bjærgene de sorte,
forgæves jeg ser mig tilbage, thi Hjælpen bliver borte.

En anden Klasse Folkeviser af særlig aktuel

Karakter er de saakaldte Bektschi-sange eller Vægter-
sange. Bektschi er den kommunale Bestillingsmand, der
om Natten patrouillerer i Gaderne i Købstæderne og som
særlig har at passe paa mulige Ildebrandstilfælde. Under
Ramadanen, det orientalske Karneval, gaar Vægteren
sammen med en Trommeslager rundt i Kvarteret og
forlanger „Bakschisch" i Husene; ved denne Lejlighed
synger han forskellige improviserede Sange, med Hen-
tydninger til Beboerne af vedkommende Hus. Faar han
noget, saa former Improvisationen sig naturligvis som
en Lovprisning, i modsat Fald derimod som en Spotte-
vise. Det er karakteristisk for den tyrkiske Aandsret-
ning, at Spotten oftest har en overordenlig godmodig
Karakter; Tyrken ynder en lun Ironis stilfærdige, indi-
rekte Udtryksmaade, hvor en Arabers Fantasi vilde have
frembragt de groveste, direkte Skældsord. Medens den
arabiske Satire i Virkeligheden kun er en Række lige-
fremme Grovheder, saa nærmer den tyrkiske sig meget
mere til den europæiske; i Satiredigtningen som i Artil-
leriet er det ikke altid den direkte Skydning, der er den
mest virkningsfulde.

Vi har gentagne Gange fremhævet som en af den
tyrkiske Folkedigtnings bedste Egenskaber dens Jævnhed
og Ukunstlethed i Formen. En enkelt Undtagelse her-
fra, som vi derfor tilsidst vil nævne, er de saakaldte
DschinasU-wers^ Ordspils-Vers. Disse Vers er som oftest
Måni'er, og deres Ejendommelighed bestaar i, at det
samme Ord gentages i Verset paa to eller flere Steder
med forskellig Betydning. Kunos fortæller, at disse Ord-
spilsvers anvendes som Selskabsleg, idet en af de til-
stedeværende nævner et tilfældigt Ord eller Ordsammen-
xin. 2

18 J. Østrup

sætning, og den bliver da Sejrherre, der kan lave det
bedste Vers, hvori et over dette Ord bygget Ordspil
forekommer; Kunos har i Radloffs ^Proben der Volks-
litteratur der tiirkischen Stamme" VIII, givet en Række
Prøver paa disse Vers; adskillige af dem har i deres
poetiske Sving en uhyggelig Lighed med de Leverrim,
som i det syttende Åarhundredes Slutning var en saa
vigtig Del af vore Forfædres selskabelige Underhold-
ning,

Paa Grænsen mellem den egenlige Folkevise og den
fortællende Digtning staar de episke Romancerækker,
der endnu i vore Dage udgør en Hovedbestanddel af
den osmanniske Landbefolknings litterære Ejendom. De
udgør en mærkelig Blanding af Vers og Prosa, for-
tællende om gamle islamitiske Trubadurers Heltegær-
ninger og Elskovseventyr. Helten betegnes altid som
en Aschyq o: forelsket, og hele Tonen og Stilen har et
særlig romantisk Skær. I disse Aschyqromaner ei* de
følelsesfulde Steder altid versificerede, og adskillige af
disse Digte river sig løs og bliver gængse som Folkeviser
ogsaa i Egne, hvor deres oprindelige Sammenhæng er
ukendt. Disse Romancecyklus'er kan saaledes nærmest
sammenstilles med de arabiske, delvis versificerede Ro-
maner om Antar eller om Banu Hilål, og de foredrages
fuldstændig paa samme Maade med en halvvejs syngende
eller messende Recitation til Akkompagnement af et
Strængeinstruraent, oftest den primitive , enstrængede,
orientalske Violin, der baade paa arabisk og tyrkisk
kaldes rebåbe. Aschyqromanerne er ofte lange og i de
digteriske Episoder indeholder de udmærkede Ting; Orien-
talernes mærkværdige Forestillinger om, hvad der er
musikalsk, gør dog for en Europæer en saadan Romance-
recitaticm til en ret blandet Fornøjelse.

Aschyqromanerne er ikke oprindelig osmanniske;
de er laante øst fra og gennem Azerbeidschan komne

Tyrkisk Folkepoesi. 1*

til Lilleasien. Det egenlige Turkestan er deres første
Hjemland. Antydninger heraf findes endnu i de fore-
liggende Texters Sprog, der har mange azerbeidschan'ske
Ejendommeligheder. Ogsaa peirsisk Indflydelse har paa
mange Punkter gjort sig gældende tD at give Romanerne
deres nuværende Skikkelse.

— — Og efterat vi nu har lært den osmanniske
Folkedigtning at kende i dens forskellige Ytringsformer,
er det Tid at spørge, hvad Udbytte der gives ved Be-
skæftigelsen med disse Frembringelser, som paa alle
Maader ligger os saa fjærnt.

Simpel Retfærdighed er det da i første Række at
fremhæve den osmanniske Folkepoesis rent æsthetiske
Værdi. Den Friskhed i Tanken, den Klarhed i Udtrykket,
den jævne Yndefuldhed i Formen, som den tyrkiske
Folkevise ejer, gør den jævnbyrdig med ethvert euro-
pæisk Folks tilsvarende poetiske Produkter. Den lærer
os den oftest ret ensidigt bedømte Osmanner at kende
fra en ganske ny Side, og han kan kun vinde ved dette
nærmere Bekendtskab. En frodig Naturbegavelse, en
mild Livsglæde, og en vis Zarthed i Følelsen er Hoved-
betingelserne for, at saadanne Vers som dem, vi finder
her, overhovedet kan blive til. Vi kommer her i Be-
røring med den bedste Del af det osmanniske Folk, ikke
den forkvaklede og forfranskede Efendi i Konstantinopel,
han, som har ledet den tyrkiske Politik ud i det vildeste
Uføre, men derimod den djærve og oprigtige lilleasiatiske
Bonde, han, af hvis Slægt i sin Tid den tyrkiske Hi-
stories store Navne fremgik, og som senere forgæves
søgte at bøde paa Efendiens politiske Dumheder ved de
heltemodige Kampe foran Plevna og Schipkapasset.

For Sprogvidenskaben har den osmanniske Folke-
digtning vist sig at være et rigt Skatkammer. Dens
Sprogform, af hovmodige tyrkiske Litterater benævnet
qaha dUi^ Bondesproget, giver en langt bedre og klarere

2*

20 J. Østrup

Forestilling om Osmannernes Dialekt, som den egenlig
er og som den overalt burde være, end det arabisk-
persiske Miskmask, som Tyrkerne selv kalder deres
Skriftsprog. I Folkevisens Sprog er de arabiske og per-
siske Laaneord sunkne ned til et Minimum, Ordføjning
og Sætningsbygning er rent tatariske.

Det er først i den sidste Menneskealder, eller rettere,
i Løbet af de sidste halvhundrede Aar, at Tyrkerne selv
har skænket deres eget Sprog, saaledes som det her
foreligger, nogen Opmærksomhed. Den nationale Be-
vægelse, der tog sin Begyndelse under Sultan Mahmud,
fortsattes paa det litterære Omraade^); ogsaa Sproget
skulde nu nationaliseres, og en puristisk Forfølgelse af
den overvældende Masse Fremmedord fra de andre is-
lamitiske Nationers Sprog tog sin Begyndelse. Herved
var det, at Opmærksomheden henledtes paa de i Fol-
kets egen Mund beroende sproglige Skatte, og navnlig
den af Ahmed Vefik Pascha foranstaltede Samling af
osmanniske Ordsprog hjalp til at frigøre disse. Den nu-
levende Fører for den litterære Bevægelse, den allerede
nævnte Ahmed Midhat Efendi, har opstillet den Fordring
som det litterære Programs Numer et, at der skrives i
et Sprog, som hele Folket kan forstaa: ligesom Vær-
kernes Tanker og Indhold skal være nationale, saaledes
ogsaa deres ydre Form.

Og som en Del af det Udbytte, den tyrkiske Folke-
digtning bringer Forskeren, maa endelig nævnes det
kulturhistoriske. Disse Vers giver et klart og uforfalsket
Billede af Orientens daglige Liv, som det leves nu og
som paa mange Punkter er fuldstændig, som det blev
levet allerede for Tusinder af Aar siden. Den Billedbog
af kulturhistoriske Illustrationer, som det moderne Øster-

* Se herom min Afhandling: Den moderne litterære Bevæ-
gelse 1 Tyrkiet ;i Letterstedtske Tidsskrift, 1899).

Tyrkisk Folkepoesi. 21

land yder til tidligere Perioders Skildringer, forøges med
adskillige Sider i de osmanniske Folkeviser; naar det f.
Ex. i en Mani hedder, at Elskeren er saa fast knyttet
til den udkaarede som Ringen til Døren, saa antyder
dette Udtryk ogsaa for den Forsker, som mangler Au-
topsi, at Lukkeværket paa en Dør i vor Tid endnu er
som i de homeriske Digte med en Slaa paa den indven-
dige Side og en Ring paa den udvendige.

Og naar det i en anden Mani siges, at Pigen kaster
Æbler og Oranger til sin elskede, hos hvem hendes
Hjærte dvæler, men hvem Frygten for Moderen holder
hende borte fra, saa mindes vi i dette Udtryk om, at det
at tilkaste en en Frugt er et Udvælgelsens Symbol, en
Forestilling, som ogsaa i de osmanniske Eventyr kommer
igen paa iOiere Steder.^). Og disse Exempler kan for-
øges i det mangfoldige.

Det ligger i Sagens Natur, at det paa den anden
Side er en forholdsvis snæver Synkreds, indenfor hvilken
vi her bevæger os. Den tyrkiske Bondes Liv er ensfor-
migt, de poetiske Billeder, som hans Naturiagttagelse af-
fælder, bliver derfor heller ikke meget varierede. Og
dog er der her i Folkedigtningen en langt større Frihed
og Friskhed end i den lyriske Kunstpoesi, hvor den
ulyksalige persiske Nattergal og Rose, . Symbolet for El-
skeren og hans udkaarede, atter og atter maa holde for.
Nattergalen og dens smeltende Triller, den persisk-tyr-
kiske Lyriks mest uundværlige Ingrediens, hører man i
Folkevisen kun grumme lidet til. Naar det i en enkelt
Mani hedder, ,;saa lidt som Nattergalen flyver ned fra
Træet, saa lidt vil jeg glemme at tænke paa dig", saa
er det kun for at indføre den fine Naturiagttagelse, at
man aldrig ser en Nattergal sidde paa Jorden, den mere

*) Se herom min Afhandling: Tyrkiske Folkeeventyr (i ^»Dania«,
April 1903).

28 J. Østrup

sentimentale Side ved Nattergalen som en af den lyriske
Dij^ings Attributer ses der fuldstændig bort fra.

Selve det anførte Billede .saa lidt som Nattergalen
flyver ned fra Træet*, er betegnende for noget af det
bedste i den osmanniske rolkedigtmng, dens skarpe Blik
for Enkeltheder og Smaating i de ydre Omgivelser. Den
sunde Realisme, som kommer igen i den moderne tyr-
kiske Roman og giver denne sin Værdi, genfindes ogsaa
her i Folkedigtningen. Og den yder en delvis Erstatning
for den Mangel paa Fantasi, som er en af den tyrkiske
Aands mest iøjnefaldende Svagheder.

Lige saa vist som vi i den osmanniske Folkedigtning
har et Udtryk for noget af det bedste og mest ægte i
hele Nationens Anlæg, lige saa vist er det, at der i en
nærmere Tilslutning til denne ligger store Fremtidsmulig-
heder for den osmanniske Litteratur i Almindelighed.
Paa det rent sproglige Omraade har, som vi ser, en saa-
dan Tilslutning allerede delvis fundet Sted. Derimod
synes det rigtignok endnu at kunne have lange Udsigter,
naar det skal gælde en Udnyttelse af Tankerne, ikke blot
af deres Udtryk. Den Løsrivelse fra de persiske Forbil-
leder i Litteraturen, der blev et af Resultaterne af Be-
vægelsen fra Sultan Mahmuds Tid, gik Haand i Haand
med Indførelsen af en Række Civilisationselementer fra
Europa, og derved indlededes den Paavirkning fra fransk,
som den mest moderne Litteratur lider under; man har
blot skiftet Forbilleder, men ikke faaet noget originalt.

I en Samtale med den alt oftere nævnte Ahmed Mid-
hat Efendi har jeg en Gang haft Lejlighed til at opkaste
dette Spørgsmaal, om det ikke var her, i Tilslutningen
til Folkedigtningen, at Fremtidsfrelsen for den tyrkiske
Litteratur maatte siges at ligge; den fine Kender af sit
Folk og dets Tankegang vilde, skønt selv hildet i Troen
paa de franske Forbilleders saliggørende Kraft, ikke prin-
cipielt benægte dette, men betegnede det som en af de

Tyrkisk Folkepoesi. 23

Opgaver, først en fjærnere Fremtid kan løse. Og af denne
reserverede Dom hos en af Aandslivets Ypperste kan man
uden Vanskelighed slutte sig til Gennemsnitsmandens Be-
tragtningsmaade ; for ham er endnu den osmanniske
Folkedigtning en Bunke satschma, naragtigt Vrøvl; i en
tyrkisk Ordbog defineres Mani som Betegnelse for »de
meningsløse Rimerier, der almindelig høres blandt Land-
befolkningen**.

I Modsætning til Tyrkernes egen Ligegyldighed bør
man da saa meget mere paaskønne Iveren hos de euro-
pæiske Forskere, der har sat sig til Opgave at redde den
osmanniske Folklores rige Skatte og gøre dem tilgænge-
lige. I første Bække maa her nævnes Ungareren Ig-
nacz Kunos; gentagne Rejser i Lilleasien, dels i Egnen
om Smyrna og Aidin, dels ved Konja, Kutahia og An-
gora, har skaffet ham et righoldigt Materiale, der er
offenliggjort dels af det ungarske Videnskabernes Selskab
i Budapest, dels af det kejserlige Akademi i St. Peters-
borg. Som Bearbejder af det af Kunos indvundne Stof
bør nævnes Professor Georg Jacob i Erlangen, der i en
Række dygtige Monografier har behandlet den tyrkiske
Folkelitteratur.

Takket være disse og andre er den osmanniske
Folkepoesi, noget af det bedste, som det moderne Øster-
land overhovedet har at byde paa, nu ved at komme til
Ære og Værdighed. Som Eventyrets Askepot har den
længe maattet sidde i Skammekrogen, overset og haanet
af de ældre Søstre i deres brogede, arabisk-persiske eller
moderne parisiske Kostumer; dens blide Skønhed og
medfødte Ynde, hvorved den langt overstraaler hine,
begynder først nu at komme til sin Ret, og den euro-
pæiske Videnskab har her været den gode Fe, hvem
denne Forandring slyldes.

Fortegnelse over de Steder^ hvor Originalerne
til de citerede -Vers findes:

1. Journal asiatique, YTII, 14, 158.

2. Radloff: Proben der Volkslitteratur der tiirk. Stamme, VIII,

453, Nr. 103.

3. Kadloff: Proben etc. VIII, 464, Nr. 167.

4. Journal asiatique, VIII, 14, 158.

5. Radloff: Proben, VIII, 474, Nr. 228.

6. Radloff: Proben, VIII, 442, Nr. 35.

7. Jacob: Ttirkische Lesestticke, Pag. 11.

8. Jacob: Ttirkisches Lesebuch, 1903, Pag. 36.

9. ZDMG, Lin, 1899, Pag. 253.

STUDIER FRA
SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

UDGIVNE AF

DET PHILOLOGISK-HISTORISKE SAMFUND

PLAUTUS' MENÆCHMI

OVERSAT AF

J. TH. JENSEN

KØBENHAVN 1903
KLEINS FORLAG (CAMILLA KLEIN)

TILEGNET

Dr. PHIL. OSKAR SIESBYE

PAA HANS 70-AARS FØDSELSDAG

DEN 19 JULI 1903

SOM ET MINDE

OM

EN TIDLIG AFDØD KÆR DISCIPEL OG VEN

PERSONERNE.

Peniculus, en Snyltegæst.

Menæchmus I 1 _ .... , ,

„ > Tvillingbrødre.
Menæchmus II )

Er otium, en Hetære.

Oulindrus, en Kok.

Messenio, en Slave.

En Slavinde.

Leæna*), gift med Menæchmus I.

En gammel Mand, hendes Fader.

En Læge.

Handlingen foregaar hele Stykket igennem i den græske
By Epidamnus i Illyrien. I alle 5 Akter forestiller Scenen en
Gade; paa den ene Side ses Erotiums Hus,, paa den anden Side
det, hvori Menæchmus I bor.

*) Dette Navn hidrører fra Oversætteren; hos Plauius kaldes han blot:
en Matrone.

Menæchmi

(Brødrene Menæohmus).

Komedie af T. Maccius Plautus.

Prologus^) kommerind.

I ørst og fremmest ønsker jeg mig selv og Eder,
højstærede Publikum, al mulig Lykke og Held! — Der-
næst overrækker jeg Eder et Stykke af Plautus — med
Tungen, ikke med Hænderne, og beder, at I vil laane
det et villigt Øre. Hør nu først opmærksomt paa Styk-
kets Indhold; jeg skal fatte mig saa kort som muligt.
Det er Skik blandt Poeterne at paastaa, at hele Hand-
lingen i deres Stykker foregaar i Athen — forat de kan
synes mere „græske"^). — Men jeg vil holde mig Hl
Sandheden. Dette Stykke handler virkelig om Begiven-
heder i Grækenland, vel ej i Åttika, men dog paa Sici-
lien. — Se, det var nu Fortalen til Prologen! — Nu skal
I faa ikke en Skæppe eller en Tønde, men en hel Lad-
ning Prolog; thi jeg er meget rundhaandet med den
Vare! — Hør nu efter! — I Syrakus levede der en Gang
en gammel Købmand, hvis Kone fødte ham to Tvillinger,
der lignede hinanden saa meget, at hverken deres Amme
eller deres egen kødelige Moder kunde skælne dem fra
hinanden. Saadan fortalte i alt Fald Folk, der havde
set dem — for jeg selv har ikke set dem; det maa I

^) Denne Prolog er ikke skrevet af Plautus, men forfattet
i en senere Tid, da Stykket genoptoges paa Repertoiret. *) »klas-
siske«.

6 Plautus [V. 23 -GO

ikke tro! — Da Tvillingerne var 7 Aar gamle, ladede
deres Fader et stort Skib med mange Varer, tog den
ene Tvilling med ombord og sejlede til Tarent til Mar-
kedet der; men den anden Tvilling lod han blive hjemme
hos Moderen. Da han nu var kommet til Tarent, var
der just Fest i Byen, saa at en Mængde Mennesker var
strømmet sammen der. En Dag bliver Tvillingen borte
i Trængslen: en Købmand fra Epidamnus stjal ham og
tog ham hjem med sig. Faderen blev naturligvis aldeles
fortvivlet over Tabet af Sønnen og døde faa Dage efter
af Sorg og Græmmelse. Da man nu i Syrakus havde
faaet Budskab herom, tog Bedstefaderen sig af den Tvil-
ling, der var bleven hjemme, og gav ham i Stedet for
Sosikles Navnet Menaéchmus; thi saadan hed den Tvil-
ling, som var forsvunden, og ham havde han holdt saa
meget af. — Men forat I nu ikke siden skal tage Fejl,
vil jeg bede Eder huske vel paa, at begge Tvillingerne
har Bedstefaderens Navn : Menæchmus. Det Navn glemmer
jeg for Resten ikke saa let, da jeg har hørt Folk raabe
paa det saa tidt!^) Men nu maa jeg skynde mig til-
bage til Epidamnus igen, forat I kan vide ordenlig Be-
sked med hele Handlingen. Hvis der for Resten er
Nogen af Eder, der med det Samme vil have et Ærinde
besørget i Epidamnus, saa skal han ikke genere sig for
at komme frem med det ! Men Penge maa jeg have for
at besørge det: den, der ikke vil give mig Penge, faar
en lang Næse; — og den, der giver mig Penge — vil
faa en endnu længere! — Men nu vil jeg vende tilbage
til det Sted, jeg gik ud fra, og holde mig pænt stille
paa samme Plet. — Den Købmand fra Epidamnus, der,
som sagt, stjal Tvillingen, havde ingen andre Børn end
— sine Penge; han adopterede derfor Tvillingen, gav

^) Allusion til Publikums Ønsker om Genopførelsen af
Stykket »Menæchmi«.

Y. 61-88] Menæchmi. 7

liam en rig Kone og efterlod ham ved sin Død Alt, hvad
han ejede og havde. Men han kom saadan af Dage.
Han tog en Dag ud paa Landet; undervejs vilde han
vade over en Åa; men Vandet var svulmet stærkt op
ved heftige Regnskyl, saa Strømmen berøvede den gamle
Røver Fodfæstet og trak ham ned i Dødens Svælg. Paa
-den Maade arvede Tvillingen alle de mange Penge, og
han bor nu her. Men hans Broder i Syrakus, der rejser
om for at lede ham op, er i Dag kommet hertil, led-
saget af sin Slave Messenio. — Dette her skal nu i Dag
forestille Byen Epidamnus; naar vi spiller et andet
Stykke, bliver det en anden By; det vexler ligesom Skue-
spilleren, der snart spiller en Kobler, snart en gammel
Mand, snart en ung Mand, en Tigger, en Konge, en
Snyltegæst, en Spaamand. ^)

I. Akt

Første Scene.

Peniculus (kommer ind). Ungdommen har givet
mig Øgenavnet »Støvekosten*, fordi jeg altid gør rent
Bord, hvor jeg spiser. — Ja, efter min Mening bærer
Folk sig meget dumt ad, naar de lægger Fanger i Lænker
og bortløbne Slaver i Fodjern; for naar man styrter et
Menneske, der er i Ulykke, i en ny Ulykke, giver man
ham blot mere Lyst til at smøre Haser og gøre nye
Skælmsstreger — for ud af Lænken slipper de, enten
de nu filer Ringen over eller slaar Bolten ud med en
Sten. — Nej, det Slags Lænker duer ikke. Vil man vir-
kelig have, at En ikke skal løbe sin Vej, saa skal man
fængsle ham til sig — ved god Mad og Drikke; til et

^) Resten af Prologen er tabt.

8 . Plaatus [V. 89-114

velbesat. Bord skal man lænke — hans Mund. Saa-
længe man bare giver ham saa meget at spise og drikke^
som han vil have, vil han aldrig knibe ud, om han saa
ogsaa er dømt paa Livet. Men det Slags Lænker maa
være store — jo større man gør dem, desto fastere bin-
der de. — Saadan gaar jeg nu frivillig hen til Menæch-
mus for at lade mig fængsle — skønt jeg allerede for
længe siden er bleven tildømt ham for Gæld^). Thi han
er en Mand, der ikke blot saadan giver sine Gæster
Noget at spise, men han fodrer dem ordenlig af og
giver dem nye Kræfter. Jeg kender Ingen, der kan ku-
rere Folk som han. — Han er for Resten selv en stor
Lækkermund; det er nogle Pokkers flotte Gilder, han
gør. Han stabler saa mange Fade og Tallerkener op
paa Bordet, at man formelig maa staa op paa Sophaen,
naar man vil have Noget af det Øverste! — Men jeg
har nu i flere Dage ikke været hos ham; i al den Tid
har jeg holdt mig hjemme i mit dyrebare — Spise-
kammer; for naar jeg selv skal betale, er Alting skam-
melig dyrt; — men da nu mine Spisevarer har givet
sig til at desertere, saa maa jeg besøge ham igen. Men
Døren aabnes jo! Der har vi, min Tro, Menæchmus
selv !

Anden Scene.

Peniculus. Menæchmus I (der under sin Kappe
bærer en guldbroderet Fruentimmerkaabe, raaber ind ad Døren):
Hvis du ikke er en slet Kone, en tosset, ustyrlig og
utæmmelig, saa sørg for, at hvad der er din Mand ubehage-
ligt, ogsaa er dig ubehageligt; thi gør du det én Gang
til, saa er det forbi mellem os — saa kan du gaa hjem
til din Fader igen! For Pokker! Hver Gang jeg vil
gaa ud, holder du mig tilbage, kalder paa mig og fritter

*) Efter gammelromersk Ret blev den insolvente Debitor
efter en vis Frist ved Dom tilkendt Kreditor som Slave.

V. 115-186] Menæchrai. 9

mig ud om, hvor jeg skal hen, hvad mit Ærinde er, hvad
Jeg vil, hvad det er, jeg bærer paa, hvad jeg tager mig
for ude. Paa min Ære! Det er ligesom jeg havde
giftet mig med en Posekiger — Alt maa jeg rykke ud
med! Men Fejlen er den: du har det for godt. Hør
nu min Mening én Gang for alle! Saalænge jeg rigelig
forsyner dig med Mad og Drikke, med Guldstads, Uld-
tøj, Purpurklæder og Slavinder, skal du tage dig i Agt,
hvis du er klog, og lade være at belure din Mand. —
Men forat du dog ikke for ingen Ting skal udspejde
mine Veje, saa maa du vide, at jeg skal til Gilde i Dag
og vil tage en Hetære med mig.

Peniculus. Den Mand der bilder sig nok ind, at
han ønsker Ondt over sin Kone; det er mig, han ønsker
Ondt over; for naår han spiser ude i Dag, rammer
Straffen mig, ikke hans Kone.

Menæchmus I. Triumf! Nu fik jeg da jaget min
Kone fra Døren ved mine Trusler. Hvor er I henne,
alle I Ægtemænd, der gaar extra? Hvorfor skynder I
Jer ikke herhen forat lykønske mig og overrække mig
en Erkendtlighedsgave, da jeg dog saa tappert har for-
fægtet Eders Sag? Se, det kalder jeg at tage sin Pose-
kiger af en Kone ordenlig ved Næsen ! (idet han betragter
Kaaben, han har under Kappen) Det var urimelig godt
gjort, udmærket, fortræffeligt, forbausende kløgtigt; listig
stjal jeg den fra den listige! Den skal min Øjesten
have! Jeg tog, som det hedder i Krigssproget, Byttet
fra Fjenden og frelste vore Allierede.

Peniculus. Hør, unge Mand, faar jeg Noget med
af det Bytte?

Menæchmus I. Jeg er fortabt! Fjenden er fal-
den mig i Flanken!

Peniculus. Nej! Han faldt dig blot — i Talen.
Vær uden Frygt!

Menæchmus I. Hvem er det?

10 Plautus [V. 137-150

Peniculus. Det er mig!

Menæchmus I. O dig, min kære Ven! God Dag!
du kommer meget belejlig!

Peniculus (rækker ham Haaiiden). God Dag!

Menæchmus I. Hvad tager du dig for for Øje-
blikket?

Peniculus. Jeg? Jeg holder min høje Patrons
højre Haand!

Menæchmus I. Du kommer, som sagt, meget be-
lejlig.

Peniculus (med en vigtig Mine). Det gør jeg altid!
Jeg kender den rette Tid paa en Prik!

Menæchmus I (vil vise ham Kaaben). Vil du se en
ret —

Peniculus. En Ret? Hvad for en Kok har lavet
den? Naar blot jeg faar Levningerne at se, skal jeg
strax sige, om den er rigtig tillavet.

Menæchmus I. Hør^ har du nogensinde set et
Maleri, hvorpaa man ser Ørnen røve Ganymed eller Ve-^
nus bortføre Adonis?

Peniculus. Ja, mange Gange; men hvad kommer
det Slags Malerier mig ved?

Menæchmus I (viser ham Kaaben). Se paa mig!
Synes du ikke, jeg ligner Adonis?

Peniculus. Hvordan er du dog kommet til den Dragt ?

Menæchmus I. Sig, at jeg er allerdejligst!

Peniculus. Hvor skal vi spise i Dag?

Menæchmus I. Sig dog, hvad jeg befaler!

Peniculus. Allerdejligste Ganymed!

Menæchmus I. Naa, vil du ikke lægge Noget tH
af dit Eget?

Peniculus. — og allervittigste Adonis!

Menæchmus I. Bliv ved!

Peniculus. Nej, jeg vil saamænd ikke blive ved,
før jeg véd, hvad jeg faar for det Da du har været

Y. 151— 169] Menæclimi. H

oppe at skændes med din Kone i Dag og skal spise ude,
raaa jeg stille bestemtere Betingelser.

Menæchmus I. Naa, der er Noget i hvad du
siger. Naar skal vi da begynde at slaa Dagen ihjel og
holde et anstændigt Gravøl over den?

Peniculus. Ja, da den halve Dag er gaaet, kan
vi ikke slaa den helt ihjel.

Menæchmus I. Spild nu ikke Tiden med Snak!

Peniculus. Bedste Menæchmus, slaa Øjet ud paa
mig, hvis jeg siger et Ord mere end du vil have!

Menæchmus I (med dæmpet Røst). Gaa bort fra
Døren og kom længer her hen!

Peniculus. Ja!

Menæchmus I. Længer endnu!

•Peniculus. Skal ske!

Menæchmus I. Gaa endnu længer bort fra Løv-
indens Hule!

Peniculus. Se her! — Hør, du kunde for Resten
blive god til at køre Væddeløbsvogn paa Cirkus.

Menæchmus I. Hvorfor det?

Peniculus. Jo, du ser dig jo i Et væk om af
Angst for at din Eone skal — hale dig ind!

Menæchmus L Men hvad det var, jeg vilde have
sagt —

Peniculus. Ja, jeg siger ikke Andet end, hvad
du vil have!

Menæchmus L Hør, kan du af Lugten alene
gætte dig til Noget.

Peniculus. Ja, bedre end den største Spaamand!

Menæchmus I (vender Ryggen til ham) Naa, lugt
saa til Kaaben her; hvad lugter den af? Du trækker
Næsen til dig?

Peniculus. Man skal aldrig lugte forneden paa
Eaaber !

Menæchmus L Naa, lugt nu blot til den! Hvor
du dog trækker morsomt paa Næsen !

12 Plautus [V. 170-188

Peniculus. Ja, det har jeg nok Grund til!

Menæchmus I. Naa, hvad lugter den saa af?

Peniculus. Af Tyveri, en Hetære og et Gilde!

Menæchmus I. Den vil jeg nu bringe hen til min
elskede Erotium, og jeg vil lade et prægtigt Maaltid an-
rette for hende, dig og mig. I Dag vil vi drikke lige til
i Morgen!

Peniculus. Det kan jeg forstaa! Skal jeg gaa
over og banke paa hendes Dør?

Menæchmus I. Ja — nej, vent heller lidt!

Peniculus. Ja, men jo længer vi tøver, desto
færre Bægre Vin vil vi tømme!

Meilæchmus I. Bank da sagte paa!

Peniculus. Naa, jeg véd da, at Døren ikke er af Glas.

Menæchmus I. Holdt, holdt! Det behøves ej.
Se, der kommer hun selv ud! O, ser du, hvor Solen
fordunkles af hendes Skønheds Glands?

Tredie Scene.
Erotium. Menæchmus I. Peniculus.

Erotium (hilser paa Menæchmus). God Dag, elskede
Menæchmus !

Peniculus. Men jeg da?

Erotium. Ja dig betragter jeg som staaende uden-
for Nummer!

Peniculus. Naa, saa gaar det mig ligesom de
overtallige Rekruter ved en Legion!

Menæchmus I. (til Erotium). Vil du træffe de for-
nødne Anstalter til en Duel paa Bægre mellem ham og
mig hos dig i Dag?

Erotium. Ja, gerne!

Menæchmus I. Den af os, der viser sig som den
tapreste Helt ved Bægret, skal være din; du skal selv
dømme og bestemme, hvem af os der har fortjent Pri-

V. 189 -206] Menæchmi. 13

sen. — Hvor jeg dog, min Elskede, betages af Uvillie
mod min Hustru, hver Gang jeg ser dig !

Er otium (der har opdaget Kaaben), Og dog kan du
ikke lade være at gaa med din Kones Klæder! Hvad
er dette? (pegende paa Kaaben).

Menaechmus I (med Pathos). Min Roselil ^) et Klæ-
debon til dig. Krigsbytte fra min Kone!

Er otium. Lettere end nogen Anden opnaar du
min Gunst! (hun omfavner ham).

Peniculus (afsides). Ja, det Slags Damer er kun
kælne, saa længe de ser, der er Noget at rane!

Menæchraus I (tagende sin Kappe af). Der, Peni-
culus, hold den saalænge. Jeg vil indvie til min Gudinde
det Bytte, jeg lovede hende.

Peniculus. Ja, men dans først lidt for os!^)

Menæchmus I. Danse? Du har nok mistet For-
standen !

Peniculus. Ja, en af os! Men tag saa Kaaben
af, naar du ej vil danse!

Menæchmus I (idet han tager Kaaben af). Det var
med stor Fare, at jeg bemægtigede mig den; jeg tror
ikke, at Herkules gjorde et større Vovestykke, da han
røvede Amazondronningens Bælte! Tag denne. Kære,
som Løn for din Føjelighed mod mig!

Erotium. Tak! Af et saadant Sindelag bør alle
sande Elskere være besjælede!

Peniculus (afsides). Ja, i alt Fald de, der i en Fart
vil bringe sig selv til Betlerstaven!

Menæchmus I. Jeg købte den ifjor til min Kone
og gav 100 Rigsdaler for den.

Peniculus (afsides). Før du ganske rolig til Bogs :
^Udkastet af Vinduet 100 Rgdlr.«

*) Originalen har rosa, et hos Plautus ofte forekommende
»Kælenavn«. ") Danserne optraadte i en guldbroderet Kaabe;
derpaa støtter sig Peniculus's Opfordring til Menæchmus.

14 Plautus [V. 207—220

Menæchmus L Men der er Noget, Erotium, som
jeg vil bede dig om!

Erotium. Sig mig det, og jeg vil strax opfylde dit
Ønske.

Menæchmus I. Sørg for, at der bliver anrettet
et Maaltid for os tre inde hos dig. Lad Kokken købe
noget Extragodt paa Torvet, noget Karbonade, en mør
Skinke, et røget Svinehoved, eller noget andet Lignende,
som kan give os en glubende Appetit. Men lad det
gaa lidt muntert!

Erotium. Ved Kastor! Det skal det!

Menæchmus L Jeg og Peniculus vil nu gaa hen
paa Torvet ; men vi kommer strax igen. Medens Maden
rettes an, vil vi prøve, hvem der kan tømme flest Bægre
Vin.

Erotium. Kom kun, naar du selv vil; Alt skal
nok være i Orden.

Menæchmus L Ja, lad mig se, du skynder dig!
(Til Peniculus) Følg med mig!

Peniculus. Ved Herkules! Jeg vil følge Jer, hvor
I gaar og staar; jeg brød mig ikke om at være saa rig
som Krøsus, hvis jeg skulde miste Jer! (De gaa).

Erotium (raaber ind i Huset). Lad Culindrus strax
komme ud til mig!

Fjerde Scene.
Erotium. Culindrus (med en Kurv paa Armen).

Erotium. Tag en Kurv med dig; se, her har du
Penge.

Culindrus. Ja, Kurven har jeg her!

Erotium. Gaa nu hen paa Torvet og køb ind til
tre Personer. Sørg for, at der hverken bliver for lidt
eller for meget.

V. 221-234] Menæchmi. 15

Gulindrus. Med Forlov, hvad er det for Gæster^
vi skal have i Dag?

Erotium. Foruden mig selv kun Menæchmus og
Peniculus.

Gulindrus. Ja, saa maa jeg købe ind til ti! Pe-
niculus kan magelig spise lige saa meget som otte andre
Mennesker.

Erotium. Ja, nu har du hørt, hvem der kommer.
For Resten maa du selv sørge.

Gulindrus. Vær I kun rolig! Maden er allerede
færdig! I kan gerne strax bede Gæsterne gaa tilbords!

Erotium. Ja, skynd dig nu blot tilbage!

Gulindrus. Om et Sekund er jeg her igen!

II. Akt.

Første Scene.

Menæchmus IL Messenio (med sin Herres Pengepung i den
ene Haand og en Vadsæk i den anden). I Baggrunden Matroser

med Menæchraus's Rejsetøj.

Menæchmus II. Der kan dog, Messenio, ikke tæn-
kes nogen større Glæde for en Søfarende end naar han
fra den høje Sø faar Land i Sigte.

Messenio. Herre! Hans Glæde maa dog — op-
rigtig talt! — være større, naar det Land, han faar i
Sigte, er hans Fædreland. — Men hvorfor er vi nu
komne til Epidamnus? Skal vi følge Havet paa dets
Vandring til alle Verdens Kyster?

Menæchmus II. Du véd jo, Messenio, at jeg vil
opsøge min forsvundne Tvillingbroder.

Messenio. Ja, men naar skal dog den Søgen faa
en Ende? Nu har vi jo snart i sex Åar ikke bestilt

16 Plautus [V. 235-963

Andet end at lede efter ham ! Istrien, Spanien, Massilia,
lUyrien, Adriaterhavet, Storgrækenland og hele den ita-
lienske Kyst har vi gennemsøgt paa kryds og tværs. —
Paa min Ære! Hvis I var rejst ud i den vide Verden
for at lede efter en Knappenaal, er jeg vis paa, at I for
længe siden vilde have fundet den, hvis den ellers endnu
var til. — I leder blandt levende efter en død! ' Var
Eders Broder endnu i Live, maatte vi for længe siden
have fundet ham.

Menæchmus II. Ja, naar jeg kan træffe paa En,
der bestemt kan bevise mig, at han er død, saa vil jeg
opgive al Søgen og ikke anvende mere Tid derpaa. Men
kan jeg ikke det, vil jeg lede efter ham, saalænge jeg
lever. Jeg selv maa dog bedst vide, hvor kær han var
mit Hjerte.

Messenio. I griber efter en Skygge i Vandet,
Herre! Men I rejser maaske for bagefter at kunne ud-
give en Rejsebeskrivelse?

Menæchmus II. Forskaan mig for dine Vittig-
heder, hvis det ikke skal gaa dig ilde ! — Lad dog være
at plage mig; i denne Sag vil jeg ikke rette mig efter
dit Hoved.

Messenio (afsides). Naa, efter det Ord føler jeg ret,
at jeg er Slave; han kunde saamænd ikke i Kort-
hed bedre have truflfet Hovedet paa Sømmet. Men jeg
vil dog sige ham min Mening ligeud. (Højt) Hør, Herre !
— Naar jeg betragter vor Pengepung, synes den mig
saa mager som en Benrad! Tro mig, Herre, rejser I
ikke hjem nu, vil I siden blot faa Sorg af Eders Søgen,
naar I har givet Alt ud. Det er nogle skrækkelige Men-
nesker, vi er komne iblandt ! Epidamnierne er de største
Skørlevnere og Drankere, de største Kæltringer og Be-
dragere — for ikke at tale om deres Hetærer, der over-
gaar al Verdens Hetærer i at forføre og plyndre Folk.
Derfor har man kaldt Næsset ude ved Havnen „Cap

Y. 264-281] Menæchmi. 1'7

Far vel", fordi man hér raaå sige Farvel til Alt, hvad
man ejer og har.

Men æ c hm u s II. Ja, jeg skal nok tåge mig i Agt;
giv mig blot Pengepungen.

Messenio. Hvad vil I med den, Herre?

Menæchmus IL Jo, dine Ord gjorde mig bange
for Dig.

Messenio. Hvad mener I?

Menæchmus IL Jeg er bange for, at den skal
sige Farvel til dig i Epidaranus! Jeg véd, Messenio, at
du sætter Pris paa Kvinders. Gunst, og at jeg selv er
noget hidsig og opfarende. Men naar jeg faar vore
Penge mellem Hænder, vil der ikke være nogen Fare
for, at du skal skeje ud eller jeg blive forbittret paa dig.

Messenio (rækkende ham Pungen). Ja, tag saa I den
i Forvaring! Det skal glæde mig, om I vil det.

Anden Scene.

• Culindrus (med en Kurv). Menæchmus IL Messenio.

Cu lindrus. Naar jeg selv skal sige det, saa var
det et Pokkers godt Indkøb, jeg gjorde. Det vil blive et
delikat Maaltid! — Men der sér jeg jo Menæchmus! Naa
nu vil det nok gaa ud over min Ryg! Gæsterne spad-
serer allerede frem og tilbage foran Døren, og jeg kom-
mer først' nu fra Torvet! — Jeg vil dog gaa hen og
hilse paa ham! — God Dag, Menæchmus!

Menæchmus II. Tak for din Hilsen, hvem du
saa end er! Men kender du mig?

Culindrus. Ja, det skulde jeg mene, jeg gør! —
Men hvor er de andre otte Gæster?

Menæchmus II. Hvad er det for otte Gæster, du

snakker om?

Culindrus. Ih, Peniculus! .

xni. 2

18 Plautus [V. 283—30^

Menæchmus IL Peniculus? — Han maa jo
være gal.

Messenio. Jeg sagde Eder jo, at her var mange
Bedragere i denne By.

Menæchmus IL Hvad er det for en Peniculus,
du taler om?

Cu lind ru s. Ih, Peniculus, ham de kalder Jeres
Støvekost.

Menæchmus IL Peniculus? Min Støvekost?

Messenio. Nej, Herrens Støvekost har jeg her i
god Behold i Vadsækken!

Gulindrus. Hør, Menæchmus, 1 er kommet altfor
tidlig; jeg kommer først lige nu fra Torvet.

Menæchmus IL Hør, sig mig, Slyngel, hvad koster
en Oflfergris her tillands?

Gulindrus. 3 Daler, Herre!

Menæchmus II. Dem skal du faa af mig; sørg
saa for, de vrede Guder bliver forsonede; thi de maa
sandelig have gjort dig forrykt, siden du paa den Maade
vælter dig ind paa mig, der er dig ganske fremmed.

Gulindrus. Men jeg er jo Gulindrus! Kender I
ikke mit Navn?

Menæchmus IL Hvadenten du hedder Gulindrus
eller Galendrus, skal det gaa dig ilde. Jeg kender dig
slet ikke og ønsker heller ikke at gøre dit nærmere Be-
kendtskab.

Gulindrus. Ja, saa meget véd jeg da, at I hedder
Menæchmus.

Menæchmus IL Deri har du Ret. Men hvorfra
kender du mig?

Gulindrus. Skulde jeg ikke kende Jer, der har
et godt Øje til Erotium, hvis Kok jeg er?

Menæchmus IL Gaa Pokker i Vold! Jeg kender
hverken hende eller dig!

Gulindrus. Naa, saa I kender ikke mig, mig, der

V. 303-325] Menæchmi. 19

saa mange Gange har skænket i Bægeret for Jer, naar
I svirede med Erotium?

Messen i o. Naar jeg dog bare kunde slaa Hovedet
i Stykker paa den Slyngel!

MenæchmusII. Plejer d u at skænke i Bægeret for
mig, der aldrig har set Epidamnus før i Dag?

Cu lindrus. I nægter det?

Menæchmus II. Ja, min Tro, gør jeg saa!

Culindrus. Bor I da maaske ikke ovre i det Hus?

Menæchmus IL Gid Pokker tage dem, der bor
der; jeg kender dem ikke.

Culindrus (afsides). Han maa jo være gaaet fra
Forstanden; han ønsker jo Ondt over sig selv. (Højt)
Hør, Menæchmus, hvis I vil lyde mit Raad, saa skal I
bruge de 3 Daler, I lovede mig, til et Sonoffer for Jer
selv; for I maa vist have en Skrue løs, siden I ønsker
Ondt over Jeres eget Hus.

Menæchmus IL Hvor den Nar dog plager mig!

Culindrus (afsides). Han maa nok være i det ly-
stige Hjørne i Dag; han plejer altid at gøre Løjer med
mig, naar hans Kone ikke ser det. — (Højt) Hør, Me-
næchmus !

Menæchmus II (forbittret). Hvad vil du. Skurk?

Culindrus. Sig mig, synes I, at det, jeg her har
købt, vil være nok for Jer selv, Peniculus og hende, I
véd nok!

Menæchmus IL Hvad er det for en „hende, I
véd nok**, du snakker om?

Messenio. Hvor tør din Slyngel af en Kok falde
min Herre til Besvær?

Culindrus. Med dig har jeg Intet at skaffe! Dig
har jeg ikke den Ære at kende! Jeg taler kun med ham
her, som jeg kender.

Menæchmus IL Stakkels Djævel ! Han maa være
aldeles gal!

2*

20 Plautus [V. 326-350

Gulindrus. Nu skal jeg i en rædsom Fart gøre
Maden færdig. I skal derfor ikke gaa for langt bort. —
Har Herren ellers Noget at befale?

Menæchmus II. Ja, at du vil gaa Pokker i Vold!

Gulindrus. Nej, det er bedre, at I selv gaar —
ind og lægger Jer tilbords, medens jeg steger dette her.

— Nu skal jeg gaa ind og sige Erotium, at I er her
udenfor; hun vil nok faa Jer til at gaa ind, hvad der
er bedre end at staa her. (Han gaar).

Menæchmus II. Gik han nu? Puh! Endelig!

— Messenio, jeg ser nu, at du havde Ret i, hvad du
før sagde om denne By.

Messenio. Ja, pas blot paa! Jeg tror nu, at den
Dumrian havde Ret i, at der bor en Hetære her.

Menæchmus II. Men jeg kan ikke begribe, hvor-
fra han har faaet mit Navn at vide.

Messenio. Det er da ikke saa underligt. I véd
jo nok, at Hetærerne holder Slaver og Slavinder nede
ved Havnen; kommer der saa et fremmed Fartøj, saa
skaffer de sig at vide, hvad Landsmand Skipperen er,
og hvad han hedder, og saa hager de sig strax fast ved
ham og tager ham med sig hjem paa Slæbetov for at
pumpe ham læns. — (Pegende over paa Erotiuras Hus) Herre,
ovre i den Havn ligger et Piratskib; tag Jer i Agt for
den Skude!

Menæchmus II. Dit Raad er godt.

Messenio. Nej, godt er det ej, før I følger det.

Menæchmus II. Tys! Jeg hørte Døren gaa der-
ovre! Lad os se, hvem det kan være!

Messenio. Imidlertid vil jeg skille mig af med
Vadsækken. (Til Matroserne) Hør, Gutter, pas godt paa
dette her!

V. 351-378] Menæchmi. 21

Tredie Scene.

Menæchmus II. Messenio. Erotium.

Erotium (kommer ud og raaber ind i Huset). Lad kun
Døren staa aaben; I behøver ikke at lukke den. Lad
mig nu se, at I laver Alt ordenlig tilrette, at I lægger
Tæpper paa Sophaerne og kommer Røgelse paa Skaa-
lene. — Ved Pyntelighed og Zirlighed skal man fange
Hjerter; Nethed bringer Elskeren et net Tab, men os en
net. Gevinst! (Hun gaar frem paa Scenen). Men hvor er
Menæchmus, som Kokken sagde stod herude? — Naa,
der ser jeg ham! Det er for Resten en rigtig Guldfisk!
Men til Gengæld staar han ogsaa højest i min Gunst. —
(Højt) Min kære Menæchmus, hvorfor staar du udenfor,
skønt du jo er mere Herre over mit Hus end over dit
eget? Jeg har sørget for Alt, som Du bød; vi behøve
ikke at vente længer. Maden er færdig; vi kan gaa til-
bords, naar du selv vil.

Menæchmus II. Med hvem taler dog den Kvinde ?

Erotium. Ih, med dig. Kære!

Menæchmus II (opbragt). Kvinde, hvad har jeg
med dig at gøre?

Erotium. Gavstrik! Venus byder mig at hædre
dig fremfor alle Andre; og det fortjener du da ogsaa,
da jeg alene kan takke dine Velgerninger for min Lykke.

Menæchmus II (til Messenio). Hun maa vist være
fuld eller gal, siden hun taler saa fortrolig til en
Fremmed.

Messenio. Herre! Sagde jeg Jer ikke, at saa er
det Skik og Brug i denne By? Dette er kun en Begyn-
delse; Enden er ikke endda! Alle Hetærerne i denne
By er gridske Rovfugle. Men lad mig tale til hende. —
Hør, I der!

Erotium. Hvad vil du?

Messenio. Hvor har I lært denne Mand at kende?

22 ' PJautus [V. 379-395

Erotium. Paa det samme Sted, hvor han har lært
mig at kende for længe siden: i Epidamnus.

Messenio. I Epidamnus? Han, som aldrig har
sat sin Fod i denne By før i Dag!

Erotium. Ha, ha! Du vil nok være morsom. Kære
Menæchmus, lad os nu gaa ind; det er paa Tiden.

Menæchmus II (til Messenio). Hun kender mit
Navn; men jeg kan ikke begribe, hvad dog alt dette
skal betyde.

Messenio. Hun har naturligvis faaet Færten af
Eders Pengepung.

Menæchmus II. Ja, du har, min Tro, Ret! Se
der, (giver ham Pungen) tag du den i Forvaring; saa skal
^eg snart faa at vide, om hun holder mest af mig eller
min Pertgepung.

Erotium. Lad os dog nu gaa tilbords!

Menæchmus II. Tak for Indbydelsen! Men jeg
kan ikke modtage den!

Erotium (fortrydelig). Hvorfor bød du mig da nylig
at træflfe Anstalter til et Gilde?

Menæchmus II. Jeg?

Erotium. Ja, for dig og Peniculus.

Menæchmus II. For Pokker, hvad for en Peni-
culus ?

Erotium. Herre Gud, din tro Følgesvend Peni-
culus.

Menæchmus II. Peniculus? Peniculus? Hvad er
det for et Menneske?

Erotium. Naturligvis ham, der var her nylig, da
du gav mig Kaaben, du havde taget fra din Kone.

Menæchmus II. Hvad behager? Har jeg givet
Eder en Kaabe, som jeg har taget fra min Kone? I
maa være forrykt. — (Afsides) Hun maa staa og drømme
hen i Vind og Vejr.

V. 396-420] Menæchæi. 23

Erotium. Hvor kan å(ei nu more dig at have mig
til Nar og nægte, hvad der virkelig er sket?

Menæchmua II. Hvad er def, jeg nægter at have
gjort?

Erotium. At du har foræret mig en Kaabe, der
tilhørte din Kone.

Menæchmus II. Kone? Kone? Jeg har aldrig
været gift og er det heller ikke nu ; og jeg har, fra jeg
blev født, aldrig før sat mine Ben her. Jeg spiste Fro-
kost ombord i Skibet, gik saa i Land og traf saa
Eder her.

Erotium. Aa, jeg Stakkel, det er helt fortvivlet.
Hvad er det for et Skib, du taler om?

Menæchmus II (drillende). Et af Træ, et daarligt,
lækt og flikket; Plankerne staar ved Siden af hinanden
ligesom de Stænger, en Garver tørrer Skind paa.

Erotium. Hør nu op. Kære, med de Narrestreger ;
lad os nu gaa ind.

Menæchmus II. Det maa være en Anden, I søger;
mig er det ikke.

Erotium. Hvad? Véd jeg ikke, at dit Navn er
Menæchmus, at din Fader hed Mosehus, og at du, som
man siger, er født paa Sicilien, hvor Kong Hiero hersker?

Menæchmus II. Jo, deri har I Ret!

Mes s en i o (til Menæchmus) Ved Juppiter! Mon hun
ikke selv skulde være fra Syrakus, siden hun kender Jer
saa nøje?

Erotium. Hør, lad os dog nu gaa tilbords!

Menæchmus II. Ja, jeg faar vel modtage Eders
Indbydelse.

Messe ni o. Gør det ej. Herre! I er fortabt, hvis
I træder over hendes Tærskel!

Menæchmus II. Ti, Messenio! (For sig selv) Det
gaar udmærket! Jeg vil lade, som om jeg kender hende;
maaske kan jeg profitere Noget derved. (Til Erotium) Det

24 Plautus [V. 421-437

var med Villie, at jeg før sagde dig imod; jeg var bange
for, at han der skulde sladre af Skole til min Kone om
Kaaben og Gildet. Men lad os nu kun gaa tilbords!

Erotium. Men vil du ikke vente paa Peniculus?

Menæchmus II. Aa, ham bryder jeg mig ikke en
Døjt om; hvis han skulde komme her, maa I ikke lade
ham komme ind.

Erotium. Det skal jeg med Glæde sørge for. Men
jeg har en Bøn til dig.

Menæchmus IL Byd — og Alt skal blive opfyldt.

Erotium. Vil du ikke nok bringe denne Kaabe
hen til Guldbrodereren? Jeg saa gerne, at der kom et
andet og større Broderi paa den.

Menæchmus II. Det var godt, at du kom paa
den Tanke! Min Kone vil saa ikke kunne genkende
Kaaben, naar hun ser dig gaa med den paa Gaden;

Erotium. Ja, tag den saa med dig siden, naar
du gaar.

Menæchmus II. Gerne, min Skat!

Erotium. Lad os da saa endelig gaa ind!

Menæchmus II. Jeg skal strax komme; jeg vi)
blot tale et Par Ord med ham der. (Erotium gaar ind).
Hør, Messenio, kom her hen!

Messen i o (mut). Hvad vil I, Herre?

Menæchmus IL Skaf min Bagage bort!

Messenio (mut). Hvorfor det. Herre?

Menæchmus II. Jeg vil nu have det saa. — Ja,
jeg véd nok, hvad du tænker om mig!

Messenio. Desto slettere handler I, hvis I allige-
vel gaar derind.

Menæchmus IL Ti! — Fæstningen maa snart
kapitulere; jeg har indesluttet den paa alle Kanter. —
Skynd dig nu med Bagagen og Matroserne hen til et
eller andet Herberge; men træf mig her igen før Sol-
nedgang.

V. 438—460] Menæchmi. 25

Messenio. Herre, betænker I, hvad I gør?
Menæchmus II. Ti og gaa! Bærer jeg mig dumt
ad, vil det svie til mig, ikke til dig. Hun er dum og

enfoldig; hun maa blive vort Bytte. (Han gaar ind i Ero-
tiums Hus).

Messenio. Stop, stop! Gaar I nu, Herre? — Naa,
nu sidder han net i det; Piratskibet vil sejle hans Jolle
isænk. — Men det er dumt af mig at ville kommandere
min Herre. Han købte mig jo, forat jeg skulde lystre
ham, ikke forat jeg skulde befale over ham. (Til Matro-
serne) Afsted nu, Gutter! Jeg maa passe paa at være
her igen til rette Tid. (De gaa).

m. Akt

Første Scene.

Peniculus (kommer gaaende i dybe Tanker). Nu gaar
jeg i mit fyrretyvende Aar, men aldrig har jeg i mine
Levedage baaret mig saa dumt og forbistret ad, som da
jeg i Dag borede mig midt ind i Folkeforsamlingen. Mens
jeg stod og gabede der, stjal Menæchmus sig bort fra
mig; han vilde naturligvis ikke have mig med til Gildet.
— Gid Fanden havde den, der først faldt paa at holde
Folkeforsamlinger ! Det Snavs duer jo ikke til Andet
end til at sinke Folk, der har alvorlige Forretninger*
Kun Døgenigter og Dagdrivere kan have Tid til at møde
i Folkeforsamlinger og skulde mulkteres, naar de ude-
blev. — Der gives Klodrianer nok, der kun spiser én Ret
Mad, der aldrig inviterer Folk hjem til sig, men heller
aldrig bedes ud. Kun saadanne Folk skulde være for-
pligtede til at give Møde. Var den Lov bleven vedtaget^
saa vilde jeg ikke i Dag være gaaet glip af et godt

26 Plautus [V. 461—480

Maaltid Mad. — Jeg vil dog gaa derhen; endnu er der
dog Haab om, at de kan have levnet lidt. — (Menæch-
mus II træder ud af Erotiums Dør). — Men hvad ser jeg ?
Der kommer jo Menæchmus ud af Døren med Krands
paa Haaret!^) Ve mig! De maa være færdige med at
spise! — Naa, jeg kom nok i rette Tid til at hente af!
— Jeg vil først se, hvad han vil tage sig for, og saa

gaa hen og give ham en alvorlig Hilsen! (han træder til-
side).

Anden Scene.

Menæchmus II. Peniculus.

Menæchmus II (talende ind i Huset). Vil du være
tilfreds, Erotium, naar jeg bringer dig Kaaben igen i
Dag med et nyt, smukt Broderi? Den skal blive saa
prægtig, at du ikke skal kunne kende den igen.

Peniculus. Nu vil han nok bringe Kaaben hen
til Guldbrodereren, efterat han har spist sig mæt i god
Mad, drukket god Vin og narret sin gamle Peniculus,
det Afskum! Paa min Ære! Jeg er ikke Peniculus, hvis
jeg ikke tager en frygtelig Hævn over ham. Vent du
blot, Menæchmus!

Menæchmus II (træder frem paa Scenen bærende Kaa-
ben over Armen). Udødelige Guder! Har I nogensinde
skænket et Menneske, der mindre ventede det, større
Held paa én Dag end mig? Jeg har spist og drukket
godt i Selskab med en smuk Kvinde og narret denne
Kaabe fra hende, som hun kan sige hun har set!

Peniculus. Jeg kan ikke rigtig høre, hvad det
er, han siger.

Menæchmus II. Hun sagde, at jeg i Dag havde

^) Ved ethvert Drikkelag bekrandsede man sig.

Y. 481-503] Menæchmi. 27

taget den fra min Kone og foræret hende den. Da jeg
mærkede, at hun var paa Vildspor, lod jeg, som om jeg
var kendt med hele Sagen og snakkede hende efter
Munden. — Naa, aldrig har jeg med mindre Bekostning
levet saa højt som i Dag!

Peniculus. Nu kan jeg ikke styre mjg længer;
jeg maa have fat i ham!

Menæchmus II. Hvem er dog det, der kommer
der ?

Peniculus. Hvad siger du, du nedrige Slyngel,
du Skændsel for Menneskeheden, dit underfundige Skarn,
hvis Ord er lettere end Fjer? Hvad Ondt har jeg gjort
dig, siden du bedrog mig saa skammeligt? Hvorfor
stjal du dig bort fra mig paa Torvet og snød mig for
det Maaltid, du havde lovet mig? Hvor har du turdet
vove at spise den Mad, som jeg havde ligesaa megen
Ret til som du?

Menæchmus II. Men, bedste Mand, hvorfor skæl-
der I dog mig ud? Jeg kender Jer jo slet ikke! Pas
paa, at Jeres onde Ord ikke bekommer Jer ilde!

Poniculus, Nej, ilde har du handlet mod mig.

Menæchmus II. Hør, sig mig, hvad hedder 1?

Peniculus. Naa, du vil ovenikøbet drive Spot
med mig og lade, som om du ikke kender mit Navn?

Menæchmus II. Jeg har, min Tro, aldrig set Jer
før i Dag. Men hvad enten I nu hedder Dit eller Dat,
saa lad mig dog være i Fred!

Peniculus. Kender du ikke mig?

Menæchmus II. Hvis jeg kendte Jer, vilde jeg
ikke fragaa det.

Peniculus. Vaagn op, Menæchmus!

Menæchmus II. Jeg sover ikke, det jeg véd af!

Peniculus. Kender du ikke din gamle, forraadte
Ven?

28 Plautus [V. 504-529

Menæchmus II. Hør, gode Mand, I maa vist have
taget Skade paa Jeres Forstand!

Peniculus. Har du ikke taget den Kaabe der fra
din Kone og givet den til Erotium?

Menæchmus II. Jeg har, paa min Ære, ingen
Kone; jeg har ikke stjaalet Kaaben og jeg har ikke givet
den til Erotium.

Peniculus. Du maa være forrykt! Saa jeg dig
ikke i Dag komme ud af din Dør med Eaaben paa under
din Kappe?

Menæchmus II. Hør, tag Jer nu i Agt! Tror I,
at Enhver er en liderlig Krabat, der gaar med Fruen-
timmerklæder, fordi I selv gør det? Har I set mig med
Fruentimmerklæder paa?

Peniculus. Ja, det har jeg sandelig!

Menæchmus IL Aa, gaa Pokker i Vold!

Peniculus (forbittret). Jeg skal fortælle din Kone
alle dine gale Streger og vil ikke ved Nogens Bønner
lade mig bevæge til at afstaa derfra. Alle dine Spotte-
rier skal falde tilbage paa dig selv! Du skal ikke for
Intet have været til Gilde i Dag uden mig! (han gaar).

Menæchmus II. Men hvad er dog dette? Det
er, som om Enhver, jeg traf paa, vilde gøre Løjer med
mig. — Men Døren gaar!

Tredie Scene.

Menæchmus II. En Slavinde.

Slavinden. Menæchmus, Erotium beder Jer meget
om med det Samme at bringe dette Guldarmbaand hen
til Guldsmeden ; hun vilde gerne have sat en anden
Laas paa.

Menæchmus II. Sig hende, at jeg gerne opfylder
alle hendes Ønsker.

V. 530-547] Menæchmi. 29

Slavinden. I kender jo nok det Armbaand? (hun
rækker ham det).

Menæchmus II (forvirret). Ja! — Ja! Det er af
Guld!

Slavinden (i en fortrolig Tone). I husker jo nok, I
sagde, at I havde taget det fra Jeres Kones Juvelskrin?

Menæchmus II. (stadig forvirret). Nej — det kan
jeg ikke erindre!

Slavinden. Hvad husker I ikke det? Ja, saa er
det nok bedst, at jeg faar Armbaandet igen.

Menæchmus II (der imidlertid har fattet sig> Stop!
Nu husker jeg det tydelig! (han betragter Armbaandet). Ja,
det er netop det, jeg forærede Erotium!

Slavinden. Ja rigtigt!

Menæchmus II. Men hvor er de Ørenlokker, jeg
forærede hende?

Slavinden. Ørenlokker? I har ikke foræret hende

nogle Ørenlokker!

Menæchmus II. Da forærede jeg hende sandelig
et Par samtidig med Armbaandet.

Slavinden. Vil I saa gøre Erotium den Tjeneste?

Menæchmus IL Ja gerne! Baade Kaaben og
Armbaandet skal jeg hurtig bringe tilbage til hende.

Slavinden. Hør, kære Menæchmus, vil I ikke
nok lade lave et Par Ørenringe til mig ? Saa skal jeg
tage godt imod Jpr, naar I besøger os.

Menæchmus II. Det skal jeg gerne gøre; giv
mig Guldet — jeg skal nok betale Arbejdslønnen.

Slavinden. Nej, vil I ikke lægge Guldet ud? Jeg
skal nok betale Jer siden.

Menæchmus II. Nej, giv du mig Guldet — jeg
skal siden gengælde dig det dobbelt.

Slavinden. Ja, men jeg har ikke noget Guld!

Menæchmus II. Ja, saa maa vi vente, til du faar
noget.

30 • Plautus [V. 548-568

Slavinden. Men vil I da opfylde Erotiums Bøn?

Menæcbmus II. Sig, at jeg med Glæde vil gøre
Alt, hvad hun vil! Derfor skal jeg nok sørge (Slavinden
gaar), — at Kaaben og Armbaandet snarest muligt
bliver solgt! Ha, ha! — Hvor dog Guderne staar
mig bi i Dag! — Men hvorfor skynder jeg mig ikke
bort fra dette forføreriske Sted, da der baade er Tid og
Lejlighed dertil? Skynd dig, Menæchmus! Det bedste
Ben foran! — Jeg vil dog først tage denne Krands af
mit Hoved og kaste den her til venstre; saa tror de, at
jeg er gaaet den Vej. — Jeg vil se, om jeg kan træffe
Messenio; jeg maa dog fortælle ham det store Held, jeg
har haft i Dag. — (Han iler ud til højre).

IV. Akt

Første Scene.

Leæna og Peniculus træde ud af Menæchmus's Hus.

Leæna. Skal jeg længer finde mig i at være gift
med en Mand, der stjæler Alt, hvad jeg ejer, for at for-
ære det til sine Elskerinder?

Peniculus. Ti bare stille! Vi skal strax gribe
ham paa fersk Gerning; lyd I blot Qiig! Den Kaabe,
han stjal fra Jer, saa jeg ham — døddrukken og med
Krands paa Hovedet — gaa hen med til Guldbrodereren.
— Men hvad ser jeg! Der ligger jo hans Krands!
Skulde jeg tage Fejl? Nej, han maa være gaaet den

Vej. (Menæchmus I kommer ind fra venstre Side). Triumf!
Der kommer han! Men hvad er det? Han har ikke
Kaaben med.

Leæna. Hvad synes I, at jeg skulde gøre ved
ham?

V. o69-5»7] Menæchmi. 31

Penicolas. Hvad I plejer! Skæld ham Huden
fuld.

Leæna. Det skal jeg!

Peniculus. Kom lad os stille os herhen og belure
ham ! (de træde tilside).

Ånden Scene.

Menæcbmus I. Leæna. Peniculus.

Menæchmus I. Hvor det dog er foren tosset og
besværlig Skik at holde Klienter! Men jo højere paa
Straa en Mand er, desto flere Klienter skal han have;
— om det er brave eller slette Folk, spørger han ikke
om; han ser mere paa Klientens Formue end paa hans
Redelighed: er han fattig, men brav, regnes han for en
daarlig Klient; er han velhavende, men slet, regnes han
for en god Klient. Hvad for Bryderier har en Patron
dog ikke af de Slyngler at Klienter, der hverken agter
Ret eller Billighed, der nægter at have faaet Betaling
for, hvad der er betalt, der røver og bedrager paa alle
mulige Maader og ved Aager eller Mened skraber sig
Penge sammen! De Tingstude! De fører Proces hver
eneste Dag, og naar Klienten stævnes, maa Patronen
møde med og rende rundt hele Dagen fra den ene Ret
til den anden. — Hvad har jeg dog ikke maattet døje i
Dag for en saadan Slyngels Skyld! Han opholdt mig
saa længe, at jeg ikke kunde komme tilbage i rette Tid;
jeg var jo hans Patron og maatte altsaa forsvare ham,
skønt jeg godt saa, at Retten var paa hans Modparts
Side. Naa, jeg brugte alle de Kneb, jeg kunde, for at
faa Sagen bilagt i Mindelighed; men det skulde den
Tingstud ikke have Noget af! Skønt tre vederhæftige
Vidner talte imod ham, vilde han dog partout have
Sagen tildoms. — Gid Pokker tage ham, som spildte

32 Plautus [V. 598-608

min gode Tid, og mig med, at jeg gik hen paa Toryet ^)
i Dag! — Jeg rev mig løs fra ham, saasnart det var
mig muligt; jeg vidste jo, at Erotium sad og ventede
paa mig. — Nu er hun vist i ondt Humør! Naa, Kaa-
ben, jeg forærede hende, vil vel nok gøre hende mild
igen.

Peniculus. Naa, hvad siger I til det, Leæna?

Leæna. Ak, hvilket Uhyre til Mand har jeg dog
ikke faaet at trækkes med!

Peniculus. Jeg véd Ikke, om I hørte, hvad han
sagde?

Leæna. Jo, desværre!

Menæchmus I. Nu vil jeg gaa ind til Erotium;
der véd jeg da, at jeg er velkommen!

Peniculus (trædende hen imod ham). Stop ! O s er
I ogsaa velkommen!

Menæchmus I (afsides). Hvad ser jeg? Peniculus
og min Kone! Hun ser noget forstemt ud; det huer
mig ikke ret; der maa være noget i Gære! (højt) Men,
kære Kone, hvorfor ser du saa bedrøvet ud?

Peniculus (til Leæna). Tag dig i Agt! Han smigrer
dig blot, den Laps!

Menæchmus L Tag dig selv i Agt! Det er ikke
dig, jeg taler til! (Han vil kærtegne Leæna).

Leæna. Rør mig ikke! Spar du dine Kærtegn!
Slip mig dog!

Menæchmus L Men, kære Kone, hvorfor ser du
dog saa bistert paa mig?

Leæna. Det maa du selv vide!

Peniculus. Ja, han véd det nok; han vil blot
spille den uskyldige, den Forræder!

*) Paa Torvet (forum) holdtes Rettergang; Patronen var
forpligtet til at staa sine Klienter bi i deres Processer.

V. 609-626] ' Menæchmi. 33

Menæchmus I. Har da en af Slaverne været
ulydig mod dig? Eller har maaske en af Slavinderne
vovet at svare dig? Sig mig det, og den skyldige skal
blive afstraflfet.

Leæna (forbittret;. Passiar!

Menæchmus I. Ja, du maa dog vel være vred
paa En derhjemme?

Leæna. Passiar!

Menæchmus I. Er det da mig, du er vred paa?

Leæn a. Netop dig!

Menæchmus!. Da véd jeg dog ikke af, kære Kone,
at jeg har gjort dig noget Ondt.

Leæna. Snik Snak!

Menæchmus L Men hvad er der dog i Vejen,
kære Kone?

Leæna. Spørger du mig om det?

Menæchmus L Ja, skal jeg da spørge Peniculus
derom? Men hvad gaar der dog af Jer?

Leæna. Kaaben — -

Menæchmus I (befippet). Kaaben — ?

Leæna. Jo! Jeg véd det Hele!

Peniculus (til Menæchmus). Naa, den Kaabe faar
dig nok til at staa som en Taabe! Naar du en anden
Gang gaar til Gilde, skal du dog tage mig med! ~ (til
Leæna) Skaan ham ikke!

Menæchmus I. Hold Mund, Peniculus!

Peniculus. Nej, ved Herkules, om jeg gør; (til
Leæna) han vinker til mig, at jeg skal tie stille.

Menæchmus L Jeg har hverken vinket eller blin-
ket til dig.

Peniculus. Naa, han har da ogsaa bidt Hovedet
af al Skam! Han nægter, hvad I selv vist saa med
Jeres egne Øjne!

Menæchmus I (til Leæna). Ved alle Guder sværger
jeg, at jeg ikke har vinket til ham; saa tror du mig da?
XIII. 3

34 Plautus [V. 627-638

Peniculus. Ja, lad nu det være glemt; lad os
heller vende tilbage til det Andet.

Menæchmus I. Til hvad?

Peniculus. Lad os vende tilbage til Guldbrode-
reren! Du skulde jo hen igen og bente Kaaben hos
ham til Erotium!

Menæchmus I. Hente Kaaben hos Guldbrode-
reren?

Peniculus (til Leæna). Ja, naar han har saa svag
en Hukommelse, saa har jeg ikke mere at sige.

Leæna. Du stolede nok paa, at jeg ikke vilde op-
dage det? Ved Kastor! Det Tyveri skal komme dig
dyrt at staa! Der har du den (giver ham et Ørefigen).

Peniculus. Og der har du den! Gaa saa til
Gilde uden mig, og kom bagefter ravende ud medKrands
paa Haaret for at gøre Nar af mig!

Menæchmus I. Ved alle Guder! Jeg har ikke
sat min Fod* i Erotiums Hus i Dag.

Peniculus. Du nægter det?

Menæchmus I. Ja, sandelig nægter jeg det.

Peniculus. Nej, et frækkere Menneske har jeg
aldrig kendt! Saa jeg dig da ikke nylig komme ud af
Døren der med en Blomsterkrands paa Hovedet? Sagde
du ikke, at jeg var gal, at du ikke kendte mig og at du
var en Fremmed?

Menæchmus L Paa min Ære! Jeg kommer først
nu fra Torvet!

Peniculus. Ja, jeg kender dig nok! Du ventede
ikke, at jeg vilde hævne mig; men jeg har fortalt din
Kone Alt!

Menæchmus I (angst). Hvad har du fortalt?

Peniculus. Det husker jeg ikke! Spørg din
Kone ad!

Menæchmus I (til Leæna). Hvad er det, han har
fortalt dig? Hvorfor tier du? Fortæl mig Alt!

V. 639— €5r Menæchmi. 35

Leæna. Som om da ikke selv godt vidste det!
Hvor jeg dog er ulykkelig gift!

Menæchmus I. Ulykkelig gift? Forklar dig« kære
Kone!

Leæna. Da spørger mig om det?

Menæchmus I. Ja, vidste j^ det selv, vilde jeg
ikke spørge dig derom.

Penicalus. Hvilken Hykler! Men din Forstillelse
nytter dig Intet; for han véd meget godt, hvordan det
hænger sammen.

Menæchmus I til Leæna\ Hvad er det dog, han
har fortalt dig?

Leæna. Hør da, Skamløse, Granden til min Harme!
Der er blevet stjaalet en Kaabe fra mig hjemme.

Menæchmus I (med forstilt Forbauselse). Hvad? Er
der blevet stjaalet en Eaabe fra os?

Penicalus til Leæna\ Hører I, hvor han fordrejer
Jeres Ord? (Til Menæchmus" Den er blevet stjaalet fra
hende, ikke fra dig; for var den blevet stjaalet fra dig
igen, saa var den nu der, hvor den skulde være.

Menæchmus L Jeg taler ikke til dig! — ^tJlLeærnO
Men hvad var det, du sagde. Kone?

Leæna. En af mine Eaaber, siger jeg, er for-
svunden.

Menæchmus L Men hvera tror du, der har stjaa-
let den?

Leæna. Det maa han bedst vide, der tog den.

Menæchmus L Men hvem tog den da?

Leæna. En vis Menæchmus.

Menæchmus L Hvor skændigt! Men hvem er
den Menæchmus?

Leæna. Du selv!

Menæchmus I. Jeg?

Leæna. Ja, du og ingen Anden.

Menæchmus L Hvo vover at paastaa det?

3*

36 Plautus [V. 652-670

Leæna. Jeg!

Peniculus. Og jeg med! Du forærede din Ven-
inde Erotium den.

Menæchmus I. Jeg?

Peniculus. Ja, du, du! Skal vi købe en Natugle,
der kan sige: „du, du" i Et væk til dig? For jeg er
ganske træt af at gentage det.

Menæchmus I. Ved alle Guder! Jeg har ikke
foræret hende den!

Peniculus. Ved alle Guder! Mit Ord er Sandhed!

Menæchmus I. Ja, men jeg forærede hende
den ikke, jeg laante hende den blot paa nogen Tid.

Leæna. Laante hende den? Da kunde det, ved
Kastor, aldrig falde mig ind at laane Nogen en af dine
Kapper! — Skaf mig strax Kaaben igen!

Menæchmus L Kære Kone, jeg skal strax gaa
hen og hente den.

Leæna. Ja, det staar du dig ogsaa bedst ved; for
aldrig skal du sætte dine Ben indenfor mine Døre, naar
du ikke har Kaaben med!

Peniculus (til Leæiia). Men hvad skal jeg saa have
for den Tjeneste, jeg har bevist Jer i Dag?

Leæna. Naar der en Gang bliver stjaalet Noget
fra Jer, saa skal jeg til Gengæld hjælpe Jer med at faa
fat i Tyven (hun gaar ind).

Peniculus. Saa faar I Lov at vente længe; for
der er ikke Noget at stjæle hjemme hos mig. -~ Pokker
tage baade Konen og Manden! — Jeg vil skynde mig
hen paa Torvet og se mig om efter et nyt Madsted ; for
med dette er det nok forbi! (han gaar).

Menæchmus L Min Kone bildte sig vist ind, at
jeg blev meget ulykkelig, fordi hun lukkede mig ude —
som om jeg ikke havde et meget bedre Sted at ty hen
til! — Kan jeg ikke behage min Kone — naa, saa kan
jeg vel nok finde mig i den Ulykke! Erotium der er

Y. 671—686] Menæchtni. 37

jeg vis paa at behage; hun vil nok lukke mig ind. —
Jeg vil dog gaa ind og bede hende om at give mig
Kaaben igen; jeg kan jo altid siden købe en smukkere
til hende. (Han gaar hen til Erotiums Dør og banker paa).
Hej, er der ingen, der kan lukke mig op? (Døren aabnes)
Sig Erotium, at der er En, der vil tale med hende!

Tredie Scene.

Erotium. Menæchmus I.

Erotium. Hvem er det, der ønsker at tale med
mig?

Menæchmus I (indsmigrende) En, der er en større
Fjende af sig selv end af din Skønhed!

Erotium. Ah, Menæchmus! — Men hvorfor staar
du udenfor? Lad os dog gaa ind!

Menæchmus I. Nej, vent lidt! — Kan du gætte,
hvorfor jeg er kommen til dig?

Erotium. Sagtens i en god Hensigt!

Menæchmus I. Tværtimod! — Kære Erotium,
giv mig den Kaabe tilbage, jeg forærede dig! Min Kone
har faaet Alt at vide; jeg skal nok siden købe dig en
meget smukkere.

Erotium. Men jeg gav dig den jo før tilligemed
mitArmbaand, forat du skulde bringe den hen til Guld-
brodereren !

Menæchmus I. Har du givet mig Kaaben og et
af dine Armbaand? Du spøger nok! Da jeg havde
foræret dig Kaaben, gik jeg jo hen paa Torvet og kom-
mer først nu derfra igen!

Erotium (stødt). Ja, jeg ser nok, hvor du vil hen!
Du vil naturligvis narre det fra mig, som jeg før be-
troede til din Varetægt.

Menæchmus I. Nej sandelig! Jeg vil ikke be-

38 Plautus [V. 687-709

drage dig; men du hører jo, at min Kone har faaet Alt
at vide.

Erotium. Ja, jeg bad dig ikke om at forære mig
Eaaben; du gav mig den selv uopfordret. Og nu vil
du have den igen! Naa, værsgo, behold du den kun!
Gem den under Laas og Lukke eller lad din Kone gaa
med den — eller gaa selv med den ! Men du skal ikke
oftere ulejlige dig hen til mig; for en Nidding staar min
Dør ikke aaben. Giver du mig ikke fuld Erstatning, saa
maa du sé dig om efter et andet OfiFer for dine Bedra-
gerier! (Hun gaar ind).

Menæchmus I. Men hvor du dog lader Vreden
løbe af med dig! Hør, stands dog! Vend om! Vent
dog lidt for min Skyld! — Saa, nu gik hun ind og luk-
kede Døren i efter sig! Nu er jeg udelukket baade her
og der og udelukkende henvist til mig selv! Jeg maa

dog hen og tale med mine Venner om den Sag! (Han
gaar ud tilhøjre).

Fjerde Scene.
Menæchmus II. Siden Leæna.

Menæchmus II (kommer ind fra venstre Side; han
bærer Kaaben indenfor sin Kappe og Armbaandet i den ene
Haand). Det var da ogsaa dumt gjort af mig at give
Messenio Pengepungen ; han er naturligvis undervejs
falden ind i et Værtshus!

Leæna (kommerud). Jeg vil dog se, om min Mand
ikke snart skulde komme hjem. — Men der er han jo!
Guderne være lovede! Han har Kaaben med sig!

Menæchmus II. Hvor mon dog nu Messenio
føjter om?

Leæna (gaar hen til ham). Jeg skal modtage ham,
som han har fortjent. — (Højt) Hvor tør du være ufor-
skammet nok til at komme for mine Øjne i den Dragt?

y. 710~73(J] MenaBchmi. 39

Menæchmus II. Hvad Pokker gaar der af Jer,
Mutter?

Leæna. Hvad? Du vover at kny et Ord, at tale
til raig?

Menæchmus II. For Pokker, hvorfor skulde jeg
genere mig for det?

Leæna. Kan du spørge om det? O, du frække
Menneske!

Menæchmus II. Hør, Mutter, véd I, hvorfor He-
cuba blev forvandlet til en Hund?

Leæna. Nej, dit Afskum!

Menæchmus II. Fordi hun altid gjorde, hvad I
nu gør: hun gøede ad alle dem, hun mødte.

Leæna. Nej, før vil jeg leve ugift end taale alle
hans Skændigheder!

Menæchmus II. Hvad rager det mig, om I kan
holde Jer stiv i Ægtestanden eller vil skilles fra Jeres
Mand? Men det er nok Skik her tillands at tage Livet
af Folk med Snak.

Leæna. Snak? Snak? Nej, jeg holder det ikke
ud; vi maa skilles! —

Menæchmus IL For mig kan I gerne i al Evig-
hed leve ugift!

Leæna. Ja, men før nægtede du først, at du havde
taget Kaaben fra mig, og nu kommer du dog med den.
Skammer du dig ikke?

Menæchmus II. Nej, nu gaar det dog for vidt!
Vover I at paastaa, at jeg har stjaalet den Kaabe fra
Jer, som en Anden har bedt mig om at bringe hen til
Guldbrodereren ?

Leæna. Ved Kastor! Jeg vil sende Bud efter min
Fader og fortælle ham, hvor skændigt du opfører dig
mod mig ! (Hun raaber ind i Huset) Hej, Decio, spring
hen efter min Fader; sig ham, at han maa skynde sig

40 Plautus [V. 737-759-

herhen! — Vær du rolig! Han skal strax faa Alt at
vide!

Menæchnius II. Hør, Mutter, er I rigtig klog?
Hvad skal han faa at vide?

Leæna. At du raner mine Kaaber og mit Guldtøj
for at forære det til din Elskerinde! Har jeg maaske
ikke Ret?

Menæchmus IL Hør, Mutter, hvis I kender et
godt Husraad mod en fræk Tunge, saa sig mig det.
Hvem I holder mig for at være, véd jeg ikke; Jer
havde jeg den Ære at lære at kende — netop i Dag
for hundrede Aar siden!

Leæna. Ja, spot du kun mig! Der kommer min
Fader! Ham vil du nok lade være at have til Nar. Se
paa ham! Ham kender du vel?

Menæchmus IL Jo! Jeg gjorde hans Bekendt-
skab der, hvor jeg før i Dag gjorde Jeres!

Leæna. Hvad?! Nægter du at kende mig? Nægter
du at kende min Fader?

Menæchmus IL Ja, jeg er endog saa fræk at
paastaa, at jeg ikke har den Ære at kende Jeres Bedste-
fader!

Leæna. Kunde jeg vente mig Andet af din
Frækhed ?

Femte Scene.

Svigerfaderen (kommer ind, støttende sig til en Stok).

Leæna. Menæchmus II.

Svigerfaderen. Jeg har skyndt mig saa meget,
som min Alder tillod det; men det gaar kun smaat; jeg
er en gammel Mand og ikke længer saa rask tilbens
som i mine unge Dage. Jeg mærker Kræfterne svinde
hver Dag; ak, ja! Alderdommen bringer da ogsaa saa

V. 760-78(3] Menæchmi. 41

mange Onder med sig, at man kunde blive ganske træt
af at regne dem op. — Men jeg spekulerer paa, hvor-
for dog min Datter sendte Bud efter mig saa pludselig
uden at lade mig vide, hvad der var i Vejen. Naa, jeg
kan vel nok gætte mig til det; hun har sagtens haft en
lille Bataille med sin Mand. Saadan gaar det jo altid,
naar Koner med en stor Medgift vil være Herrer i Huset.
— Forstaar sig! Mændene kan ogsaa have deres Fejl;
men de retter sig dog altid lidt efter deres Koner. —
Men min Datter vilde dog ikke have sendt Bud efter
mig, naar der ikke var noget Alvorligt paa Færde; —
naa, det vil jeg snart faa at vide. — Men der staar hun
jo udenfor Døren med sin Mand; de ser noget ophidsede
ud. Ja, det var nok det, jeg tænkte!'

Leæna (gaar heti til ham). God Dag, kære Fader!

Svigerfaderen. God Dag, min Pige! Naa, Alt
staar vel godt til hos Jer? — Men du har jo grædt!
Hvorfor staar din Mand der og ser saa vred ud? Har
der været en Kurre paa Traaden? (gnaven) Sig mig, hvis
Skylden er; men skaan mig for lang Snak!

Leæna. Kære Fader, jeg kan forsikkre dig højt og
helligt, at jeg ikke i mindste Maade har forset mig mod
ham; men jeg kan ikke holde det længer ud med ham;
lad mig følge hjem med dig. Fader!

Svigerfaderen. Men hvad er nu det for Noget?

Leæna. Jeg spottes, Fader, og haanes!

Svigerfaderen. Af hvem dog?

Leæna. Af ham, du gav mig til Mand!

Svigerfaderen. Naa, skal vi nu have Spektakler
igen ? — Hvor tidt har jeg ikke befalet dig at sørge for,
at ingen af Jer behøvede at komme og klage til mig?

Leæna. Men, kære Fader, hvordan skal jeg da
bære mig ad?

Svigerfaderen. Behøver du at spørge om det?

42 Plautus [V. 787-808

Har jeg ikke tidt nok sagt dig, at du ikke skal være ja-
loux paa din Mand?

Leæna. Ja, men, Fader, han elsker en anden
Kvinde, som bor derovre.

Svigerfaderen (opbragt). Deri gøp han meget
klogt! For Pokker! Jo mere jaloux du er, desto mere
vil han holde af den Anden.

Leæna. Ja, men han svirer og drikker ovre hos
hende hver eneste Dag.

Svigerfaderen. Tror du da, at han vil drikke
mindre for din Skyld enten hos hende eller paa et andet
Sted? Vil du maaske ogsaa, næsvise Barn, forbyde ham
at gaa i Selskab og at invitere sine Venner hjem til sig?
Vil du have, at din Mand skal være din Træl, saa kan
du lige saa godt befale ham at sidde og spinde Uld hos
Slavinderne!

Leæna. Ja, jeg ser nu, at jeg kaldte dig til Hjælp
for ham der, ikke for mig; du staar ved min Side, men
paa hans Side. (Hun græder).

Svigerfaderen. Nej, er Skylden hans, skal heller
ikke han skaanes; men naar han giver dig fuldt op af
Mad og Drikke, Klæder og Slavinder, saa maa du rette
dig lidt efter ham.

Leæna. Ja, men han stjæler jo mit Guldtøj og
mine Kaaber for at forære det til sine Elskerinder!

Svigerfaderen. Ja, gør han det, saa har han
Uret; men gør han det ikke, saa har du Uret i at an-
klage en Uskyldig.

Leæna. Men Fader kan jo selv se, at han har en
af mine Kaaber paa Armen og et af mine Armbaand i
Haanden; nu, da jeg har faaet Alt at vide, bringer han
mig det tilbage.

Svigerfaderen. Ja, det skal jeg snart faa at vide.
(Han gaar hen til Menæchmus II) Hør, Menæchmus, hvad

V 809-835] Menæchmi. 43

er Grunden til Jeres Uenighed ? Hvorfor er I saa vrede
paa hinanden?

Menæchmus IL Gamle Mand, jeg kender Jer ej;
men ved alle Guder sværger jeg —

Svigerfaderen. Hvad sværger du?

Menæchmus II. At jeg ikke har stjaalet Noget
fra den Kvinde; gid jeg raaa dø, hvis jeg nogensinde
har sat min Fod i hendes Hus!

Svigerfaderen. Er du forrykt? Har du aldrig
sat din Fod i det Hus, hvori du selv bor?

Menæchmus II. Bor jeg i det Hus?

Svigerfaderen. Du nægter det?

Menæchmus II. Ja, saamænd gør jeg saa!

Svigerfaderen. Du spøger nok; — for I er da
ikke Hyttet i Nat? (til Leæna) Hør, bor I ikke længer
her?

Leæna. Jo, hvorfor skulde vi dog flytte?

Svigerfaderen. Ja, det véd jeg heller ikke.

Leæna. Tro mig, Fader, han har dig blot til Nar.

Svigerfaderen (opbragt). Styr din Tunge, Tøs! —
(til Menæchmus) Naa, Menæchmus, nu Spøg tilside!

Menæchmus II (opbragt). Hvad har jeg dog med
Jer at gøre? Hvem er I? Hvorfor trænger I Jer ind
paa mig?

Leæna (angst). Ser du. Fader, hvor hans Øjenlaag
bliver blygraa? Se, hvor han bliver grøn i Tindingen
og Panden; se, hvor hans Øjne gnistre! Ve os. Fader!
Han gaar fra Forstanden!

Menæchmus II (afsides). Naa, nu vil nok de gale
Mennesker gøre mig selv gal!

Leæna. Ser du, hvor han slaar ud med Armene
og spærrer Munden op? Hvad skal vi dog gribe til,
Fader ?

Svigerfaderen. Mit stakkels Barn, kom ham ikke
for nær!

44 Plautus [V. 836-855

Menæchmus II. Jeg maa lade, som om jeg er
forrykt, forat jeg kan faa dem jaget bort. — (i Ekstase)
Evoé, Bacchus ! Bromios ! I hvilken Skov skal vi drage
paa Jagt i Dag? Jeg fornemmer din Røst, høje Gud!
Men jeg kan ikke rive mig løs; en rasende Hunhund
vogter min venstre Side; bagved staar en gammel Buk
med Horn i Panden, der mange Gange i sit Liv har
fældet en Uskyldig ved falsk Ed!

Svigerfaderen (løftende Stokken). Hvad siger du,
Slyngel?

Menæchmus II. Hør! Apollos Røst lyder til mig
fra Oraklet: „Brænd Øjnene ud paa hende med lysende
Fakler!«

Leæna. Frels mig, Fader! Han vil brænde Øjnene
ud paa mig I

Svigerfaderen. Mit stakkels Barn!

Leæna. Hvad skal vi dog gribe til. Fader?

Svigerfaderen. Det er bedst, at jeg kalder paa
Slaverne; saa kan vi slæbe ham ind og binde ham,
førend han kan gøre nye Ulykker.

Menæchmus II (afsides). Naa, kan jeg nu ikke
finde paa en anden List, saa slæber de mig ind i Huset
til sig! — (højt): Jeg fornemmer din Røst, Apollo! »Søn-
derriv hendes Aasyn med dine Negle, hvis hun ikke
strax forsvinder fra dine Øjne« ! Dit Bud skal blive op-
fyldt, høje Gud!

Svigerfaderen. Skynd dig ind, mit Barn — eller
han myrder dig!

Leæna. Ja — men pas paa, at han ikke løber
fra dig. — Gives der paa Jorden nogen ulykkeligere
Kvinde end jeg er? (Hun gaar ind).

Menæchmus II (afsides\ Nu blev jeg da fri for
hende! (højt) Atter fornemmer jeg din Røst, Apollo! -—
„Slaa Lemmerne i Stykker paa denne gemene, skæggede,
lemmerystende Tithonus med hans egen Stok!"

V. 856-884] Menæchmi. 45

Svigerfaderen. Jeg slaar fra mig! Kom mig
ikke nær!

Menæchmus II. Jeg vil følge dit Bud, Apollo!
Med en tveægget Øxe vil jeg hakke den Gamle smaat!

Svigerfaderen. Bevares! Haarene rejser sig paa
mit Hoved af Skræk!

Menæchmus II. Du byder meget, Apollo! Nu
«kal jeg spænde de vælige Heste for og stige op paa
Vognen for at køre denne gamle, stinkende, tandløse Buk
over! — Nu staar jeg paa Vognen; Tømmerne og Pid-
sken har jeg i Haanden. Hyp, hyp! Afsted, mine Heste!
Lad Hovene gjalde under Jer! Hyp, hyp! — Ve mig!
Hvem er det, der bagfra trækker mig ved Haaret ned
af Vognen ? (Han bøjer sig bagover). Nu kan jeg ej opfylde
dit Bud, Apollo! (Han kaster sig ned paa Ryggeu).

Svigerfaderen. Guderne staa os bil Nu ligger
han der, som han var død, den raske, unge Mand! -
Men jeg maa nok skynde mig hen efter en Doktor! —
(Han gaar).

Menæchmus II (rejser sig op og ser sig om). Naa,
slap jeg da endelig fri for de gale Mennesker, der ab-
solut vilde gøre mig forrykt ? — Men jeg vil skynde mig,
alt hvad jeg kan, ned til Havnen. — (Ud til Tilskuerne)
Hør, hvis den Gamle kommer igen, saa maa I ikke sige
ham, hvad Vej jeg er gaaet ! (Han iler ud).

V. Akt

Første Scene.

Svigerfaderen kommerind. Aa ja! Jegfikganske
ondt i mine Lænder af at sidde og vente, til Doktoren
kom hjem fra sine Patienter; naa, langt om længe kom

46 Plautus [V. 885-900

han da. Han siger, at han en Gang har kureret en
brækket Arm paa Apollo og et brækket Ben paa Aescu-
lap^). Nu faar vi at se, om han duer til Noget. Men
der kommer han jo! (sagte) Naa, skynd dig lidt, du
Myre!

Anden Scene.

Svigerfaderen. Lægen.

Lægen. Hvad var det, I sagde han fejlede? I
maa give mig nøjagtig Besked om hans Sygdom. Er
han besat af en ond Aand, eller har han faaet en
Hjernerystelse? Lider han af Sovesyge eller f. Ex. Vat-
tersot ?

Svigerfaderen. Ja, jeg bad just Doktoren komme
herhen, forat I kunde sige mig, hvad det er han fejler,
og kurere ham.

Lægen. Det er kun en Bagatel for mig! Jeg
frelser daglig mer end sex Hundrede Menneskers Liv.

Svigerfaderen (betænkelig). Ja, jeg tør vel stole
paa, at Doktoren vil behandle ham med Omhu?

Lægen. Vær I kun rolig! Jeg giver Jer mit Ord

paa, at han nok skal blive rask igen. (Menæchmus I kom-
mer ind fra venstre Side).

Svigerfaderen (vendende sig om). Der er han.
Doktor !

Lægen. Lad os et Øjeblik betragte hans Adfærd.
(De træde tilside).

Tredie Scene.

Menæchmus I. Svigerfaderen. Lægen.

Menæchmus L Hvilket forbandet Uheld har jeg
dog ikke haft i Dag! Først har den Forræder Peniculus

') Et Sidehug til Tidens mange Mirakeldoktorer.

V. 901--918] Menæchmi. 47

voldt mig Skam og Ærgrelse ved at røbe, hvad jeg
troede at kunne holde hemmeligt; — faar jeg fat i ham^
slaar jeg hans Hoved i Stykker! Hans Hoved? Nej
stop! Kroppen er min; jeg har fodret ham op med
Mad og Drikke; jeg vil tage Vejret fra ham — kun det
er hans! — Og saa gaar Erotium hen og bærer sig
lige saa skændig ad! Da jeg bad hende om at give
mig Kaaben igen, sagde hun, at hun allerede havde
givet mig den! — Hvor jeg dog er et ulykkehgt Men-
neske !

Svigerfaderen. Hørte I, hvad han sagde, Doktor?

Lægen. Ja, han sagde, at han var et ulykkeligt
Menneske.

Svigerfaderen. Vil Doktoren ikke gaa hen og
tale til ham?

Lægen (gaar hen til Menæchnius). God Dag, Menæch-
mus! — Nej — I maa ikke blotte Jeres Arm; det har
Jeres Sygdom ikke godt af.

Menæchmus I (forbittret). Gaa hen og hæng Jer!
(afsides) Men hvad Pokker kan min Svigerfader og Dok-
toren ville mig?

Svigerfaderen. Kan I mærke Noget, Doktor?

Lægen. Ja, det skulde jeg mene, — jeg ser nok,
at helleborus ikke vil slaa til her. — Men hør, Menæch-
mus!

Menæchmus I. Hvad vil I mig?

Lægen. Sig mig, plejer I at drikke rød eller hvid
Vin?

Menæchmus L Hvad kommer det Jer ved? Bliv
mig fra Livet med Jeres Spørgsmaal!

Svigerfaderen. Naa, nu begynder han nok at
fantasere igen.

Menæchmus I (til Lægen). Vil I maaske ogsaa have
at vide, om jeg spiser rødt, gult eller grønt Brød — - om

48 Plautus |V. 919 - 939

jeg plejer at spise Fugle med Fiskeskæl paa, og Fiske
med Fuglevinger?

Svigerfaderen. Bevares! Hører Doktoren, hvor
vildt han fantaserer? Men hvorfor giver I ham ikke
noget Medicin, førend han bliver rent gal?

Lægen. Lad blot mig raade! Jeg vil endnu rette
et Par Spørgsmaal til ham.

Svigerfaderen (afsidesv Aa, han lager Livet af
ham med sine Spørgsmaal!

Lægen. Hør, sig mig, Menæchmus! Mærker I ikke
somme Tider, at Jeres Øjne staar saa underlig stive i
Hovedet ?

Menæchmus I. For Pokker! Synes I da, at jeg
ligner en Krebs?

Lægen. Sig mig, mærker I aldrig noget til en
underlig, klagende Lyd i de indre Dele?

Menæchmus L Jo, naar min Mave skriger af
Sult; ellers mærker jeg Intet.

Lægen (til Svigorfaderen). Naå, der svarede han
mig jo ret fornuftig. -- (Til Menæchmus) Sover I godt
om Natten? Har I let ved at falde i Søvn?

Menæchmus L Jo, naar jeg har betalt min Gæld,
sover jeg altid rolig om Natten. — Maa jeg saa være
fri for Jeres Spørgsmaal? Gid Pokker tage Jer!

Lægen (til Svigerfaderen). Nu begynder han at fan-
tasere; gaa ikke for nær hen til ham.

Svigerfaderen. Jeg synes dog, at han nu er
blevet noget roligere; før sagde han jo, at hans Kone
var en rasende Hunhund.

Menæchmus L Hvad sagde jeg?

Svigerfaderen. Du var fra Forstanden, siger jeg.

Menæchmus L Jeg?

Svigerfaderen. Ja, du! — Du truede jo med at
ville køre mig gamle Mand over?

Menæchmus 1. Jeg køre Svigerfader over?

V. 940 - 956] Menæchmi. 49

Svigerfaderen. Ja, jeg hørte det jo med mine
egne Øren!

Menæchmus I. Ja, saa ved jeg ogsaa, at du stjal
en gylden Krands fra Juppiters Tempel; at du blev
kastet i Fængsel og siden slæbt ud for at pidskes og
stilles i Gabestokken; at du har slaaet din Fader ihjel
og solgt din Moder som Slav4nde. Synes du ikke, at
jeg giver dig dine Skældsord ganske fornuftig igen?

Svigerfaderen. Skynd Jer dog, Doktor, med at
give ham Noget ind; ser I ikke, at han bliver forrykt
igen ?

Lægen. Det er bedst, at I lader ham bringe hjem
til mig.

Svigerfaderen. Tror I det. Doktor?

Lægen. Ja, saa kan jeg bedre tage ham under
Behandling.

Svigerfaderen. Ja, gør saa, som I vil.

Lægen. Jeg vil lade dig drikke helleborus en 14
Dages Tid.

Menæchmus L Og jeg vil hænge Jer op og give
Jer Pidsk — en Maanedstid.

Lægen (til Svigerfaderen). Hent nogle Slaver herud,
som kan bringe ham hjem til mig.

Svigerfaderen. Hvor mange skal jeg kalde paa?

Lægen. Jeg tror, at fire vil være nok.

Svigerfaderen. De skal strax være her. — Dok-
toren passer jo nok paa ham saa længe?

Lægen. Nej, jeg vil gaa hjem og træffe de for-
nødne Anstalter til at modtage ham. Sig til dine Sla-
ver, at de maa skynde sig med at bringe ham hjem til
mig.

Svigerfaderen. Det skal ske.

Lægen. Farvel! (han gaar).

Svigerfaderen. Farvel, Doktor! (Han gaar ind i
Menæchmus' Hus).

XIII. 4

50 Plautus [V. 957-985

Menæchmus I. Naa, gik de nu endelig? Men
jeg kan ikke begribe, hvorfor de siger, at jeg er gal.
Fra jeg blev født af, har jeg jo ikke været syg en eneste
Dag. Jeg er selv rask og ser, at de andre ogsaå er
raske; jeg kender dem og taler til dem — jeg er, min
Tro, ikke gaaet fra Forstanden og vil ikke tage Livet af
Nogen; de maa selv være forrykte! Men hvad skal jeg
nu gøre? Jeg vilde gerne gaa hjem; men min Kone
giver mig ikke Lov til at komme ind; og hos Erotium
er Døren ogsaa lukket for mig. Naa, jeg sidder net i
det! Jeg maa nok opholde mig hele Dagen paa Gaden

— for i Aften faar jeg da vel nok Lov at komme indl

(Han spadserer frem og tilbage}.

Fjerde Scene.

Menæchmus I. Messenio.

Messeni o (kommer ind fordybet i sine egne Tanker). En
god Slave skal man kende derpaa, at han i Herrens
Fraværelse sørger lige saa godt for Alt, som hvis Herren
selv var hjemme, ja endnu bedre. — Naar en Slave er,
som han skal være, saa sørger han mere for sin Ryg
end for sin Mave; for er man lad og træven, faar man
blot Pidsk af Herren, bliver lænket, maa arbejde som
et Bæst i Møllen, hungre og fryse. — Men det skal jeg
ikke have Noget af! Jeg ser nu hellere, at Herren
laster mig end at han baster og binder mig, og spiser
heller det Mel, Andre har malet, end jeg selv maler det.
Derfor vil jeg altid gøre, hvad min Herre befaler og
hvad min Ryg staar sig bedst ved. Lad saa Andre
bære sig ad, som d e vil ; jeg vil gaa efter mit eget Ho-
ved, og naar jeg er flink og paapasselig, behøver jeg
heller ikke at være bange for Noget. — Naa, den Dag
er vel ikke saa fjærn, da min Herre giver mig fri for
min lange og tro Tjenestes Skyld ! — Hans Rejseløj har

V. 986-1009] Menæchmi. 61

jeg bragt hen i Logiset; nu vil jeg hente ham, som han
bød. — Jeg vil dog banke paa, forat han kan vide, at
jeg er her udenfor; jeg maa dog se at faa ham levende
ud af den Røverhule. — Men bare jeg ikke kommer for
sent ! (han gaar hen til Erotiurcs Dør).

Femte Scene.

Messenio. Menæchmus I. Svigerfaderen.

Svigerfaderen (kommer ud, ledsaget af 4 Slaver). Hvis

I har Noget tilovers for Jeres Rygstykker og Skinneben,

saa pas paa, at I gør, hvad jeg har befalet Jer! I skal

binde ham og bringe ham hen til Doktorens. — Bryd

Jer ikke Noget om hans Trusler! — Naa, hvorfor staar

I og maaber der? Skynd Jer! — Jeg gaar i Forvejen

hen til Doktoren; jeg skal nok tage imod Jer, naar I

kommer med ham. (Han gaar). (Slaverne gaar hen for at
binde Menæchmus).

Menæchmus I. Jeg er fortabt! Hvad er dog
dette? Hvad vil I mig? Hvorfor omringe I mig? Hvor
slæber I mig hen? Hjælp! Slip mig! Mord! Hjælp!
Hjælp !

Messenio. Udødelige Guder! Hvad er det dog,
jeg ser! Der trækker de jo afsted med min Hei:re!

Menæchmus I. Hjælp! Hjælp! Er der Ingen, der
vil komme mig til Hjælp?

Messenio (løber hen til ham). Jo, Herre! Jeg skal
hjælpe Jer! Hvad er det dog for en Røverby, hvor
man plyndrer frie Mænd ved højlys Dag?! Shp ham,
I Skurke!

Menæchmus I. Kom mig til Hjælp, hvem du end
er! Se ikke rohg paa saa skændig en Gerning!

Messenio. Stol kun paa mig, Herre! Før skal
jeg selv dø end de skal krumme et Haar paa Jeres

4*

52 Plautus [V. 1010-1027

Hoved! — Slip ham! — Herre, riv Øjet ud paa ham,
der holder Jer i Skuldreh! Saa skal jeg tage Resten
paa min Saravittighed, (han prygler løs paa Slaverne). —
Det skal komme Jer dyrt at staa! — Slip ham!

Menæchmus I. Nu har jeg fat i Øjet.

Messenio. Saa riv det ud! I Kæltringer, I Rø-
vere, I Mordere!

De 4 Slaver. Vi er om en Hals! Pardon!

Messenio. Slip ham da!

Menæchmus I. Hvor tør I Slavepak lægge Haand
paa mig?

Messenio. Pokker i Vold med Jer! Herud! (Sla-
verne flyj?te). Der har du den ! Kan du saa komme af-
sted? — Puh! — Naa, jeg tog ordenlig Maal af deres
Rygstykker. — Herre, det kan man kalde at komme i
rette Tid!

Menæchmus I. Guderne lønne dig for den Hjælp,
du har ydet mig; thi havde du ikke været, vilde det
have været ude méd mig.

Messenio. Hør, Herre, hvis I tænker paa at be^
lønne mig, giv mig saa fri!

Menæchmus I. Give dig fri?

Messenio. Ja, Herre; jeg frelste jo Jeres Liv.

Menæchmus I. Hvad er dog dette? Du maa tage
Fejl!

Messenio. Tage Fejl, Herre?

Menæchmus I. Ja; jeg er. ved Juppiter, ikke din
Herre !

Messenio. Fy, Herre!

Menæchmus I. Paa min Ære! Jeg taler sandt!
: — Der er sandelig ingen af mine Slaver, der har handlet
mod mig, som du har gjort.

Messenio. Ja, Herre, naar I nægter, at jeg er
Jeres Slave, lad mig da saa gaa bort som fri Mand,
hvorhen jeg lyster!

V. 1028-1019] Menæchmi. 53

Menæchmus L Det maa du, min Tro, gerne for
mig.

Messen i o. Maa jeg virkelig. Herre?

Menæchmus I. Ja, for mig gerne — hvis jeg
ellers har Noget at befale over dig.

Messenio. Vær da hilset, min Patron^)! — Hvor
jeg dog er glad over, at I gav mig fri!

Menæchmus I (ironisk). Ja, det kan jeg nok tænke.
(Afsides) Han. maa have en Skrue løs, stakkels Fyr!

Messenio. Men hør. Patron ! I kan byde over
mig nu ligesaa frit som før; jeg vil blive hos Jer, og
naar I rejser hjem, vil jeg følge med. — Men vent Hdt!
Jeg vil løbe hen i Logiset og hente Pengepungen; jeg
har forseglet den og gemt den godt i Vadsækken. Jeg
skal strax være her igen!

Menæchmus I (ivrig). Ja, hent mig den i en Fart!

Messenio. I skal faa den ligesaa uskadt tilbage,
som I gav mig den. Vent her saalænge! (han'løbsr ud),

Menæchmus I. Hvor det dog gaar mig løjerligt
i Dag! — De, som kender mig, nægter, at jeg er den,
jeg er, og lukker mig ude paa Gaden; han der, som
jeg ikke kender, siger, at jeg er en Anden end den, jeg
er, og paastaar at være min Slave. — Naa, lad ham
kun komme med Pengepungen; saa maa han for mig
gerne gaa, hvorhen han lyster; for naar han kommer til
sin Fornuft igen, kunde han gerne falde paa at kræve
Pengene tilbage! Men jeg kan ikke forstaa, hvordan
alt dette hænger sammen; det Hele forekommer mig
som en Drøm. — Jeg vil dog gaa ind til Erotium; hun
er nok vred paa mig; men jeg vil dog. forsøge endnu
en Gang, om hun ikke vil udlevere mig Kaaben. —
(Han gaar ind i Erotiuras Hus).

') Den Frigivne fik sin forrige Herre til Patron.

54 Plautus [V. lOSO—lOGS

Sjette Scene.

Menæchmus II og Messenio komme ind.

Menæchraus II. Hvor tør du vove at sige, at du
har talt med mig, efterat jeg havde befalet dig at møde
mig her igen før Solnedgang?

Messenio. Ja, men jeg befriede Jer jo nylig her
ved dette Hus for fire Slaver, der vilde slæbe afsted
med Jer! I raabte og skreg om Hjælp; jeg løb til og
hjalp Jer med at drive Slaverne paa Flugt; og saa gav
I mig fri, fordi jeg havde frelst Jeres Liv. Men medens
jeg skyndte mig hen i Logiset for at hente Jeres Penge-
pung, maa I være løbet mig imøde, forat I kunde nægte
at have gjort, hvad I dog virkelig har gjort.

Menæchmus II. Har jeg givet dig fri?

Messenio. Ja, sandelig har I saa!

Menæchmus II. Da kan du være rolig for, at
jeg hellere sælger mig selv som Slave end jeg skænker
dig Friheden!

Syvende Scene.
Menæchmus IT. Messenio. Menæchmus I.

Menæchmus I (kommer ud af Erotiums Hus og raaber
ind til hende). Om I saa sværger ved Jeres egne Øj en-
stene, saa lyver I dog, naar I siger, at jeg har narret
Kaaben og Armbaandet fra Jer, I Skarnskvinder! (han
gaar frem paa Scenen).

Messenio. Udødelige Guder, hvad er det, jeg ser?

Menæchmus II. Hvad er det, du ser?

Messenio. Jeres Genfærd, Herre!

Menæchmus II. Men hvad gaar der dog af dig,
Messenio?

Messenio. Det er livagtig Herren selv!

V. 1064 1078] Menæchmi. 55

Menæchmus II (bliver Menæchmus I vaer). Min Tro^
han er mig ikke ulig i Væxt og Udseende.

Menæchmus I (til Messenio). O, er du der, du
brave Fyr, som frelste mit Liv!

Messenio (forvirret). Hør, tag mig det ikke ilde
op — men sig mig: hvad hedder I?

Menæchmus I. Sandelig, du har ikke gjort dig
saaledes fortjent af mig, at jeg skulde nægte dig den
Bøn. Jeg hedder Menæchmus.

Menæchmus II. Nej, undskyld, det hedder jegl

Menæchmus I. Jeg er født i Syrakus paa Sici-
lien.

Menæchmus II. Nej, der er jeg født!

Menæchmus I. Hvad behager?

Menæchmus II. Det er den rene Sandhed!

Messenio (gaar hen til Menæchmus I). Nej, nu ken-
der jeg ham! Der staar min Herre! Hør, Herre, jeg
forvexlede Jer med ham! Jeg gjorde endog Spektakler
med ham! (Til Menæchmus II) Tilgiv mig, min Herre,
hvis jeg før imod min Villie faldt Jer til Besvær!

Menæchmus II. Men hvad Pokker gaar der dog
af dig, Messenio? Husker du ikke, at du gik fraborde
med mig i Dag?

Messenio. Jo, I har Ret! I er min Herre! (Til Me
næchmus I) I maa søge Jeres Slave andetsteds! (Til Me-
næchmus II) Jer byder jeg „God Dag« og (til Menæchmus I>
Jer „Far vel"! — Dette er Menæchmus!

Menæchmus I. For Pokker! Nej, jeg er Menæch-
mus ! •

Menæchmus II. Hvad er dog alt dette? Er I
Menæchmus?

Menæchmus I. Ja, jeg er Menæchmus, en Søn
af Mosehus.

Mentechmus II. Hvad? Er I en Søn af min
Fader?

7>fi PJautiis [V. 1079-110r>

Menæchmus I. Nej, for Pokker, en Søn af min
egen Fader; jeg vil ikke stjæle Jeres Fader fra Jer!

Mes se ni o (afsides). Udødelige Guder! Der gaar et
Lys op for mig! De maa være Tvillinger! — Jeg maa
tale et Par Ord afsides med min Herre. — (Højt) Hør,
^lenæchmns!

Begge Menæchmi. Ja, hvad vil du?

Messe nio. Nej stop! Jeg vil blot tale med min
Herre. Med hvem af Jer kom jeg sejlende hertil i Dag?

Menæchmus L Ikke med mig!

Menæchmus II. Det var med mig! ^

Mes se ni o. Ja, saa maa det nok være Jer, jeg vil
tale et Par Ord med i Enrum. Hør, Herre, enten maa
han der være en Bedrager eller Jeres Tvillingbroder.
Den ene Draabe Vand kan jo ikke ligne den anden
mere end han ligner Jer; desuden siger han jo, at han
er fra Syrakus, og at hans Fader hed Mosehus, ligesom
Jeres. Men det er bedst, at vi gaar frem med Forsig-
tighed.

Menæchmus II. Det var udmærket, Messenio, at
du kom paa den Tanke! BHv blot ved, som du har
begyndt ; og kan du bevise, at han er min Tvilling-
broder, giver jeg dig med Glæde fri.

Messen io. Det haaber jeg, at jeg kan. (Højt) Jeg
tror, at jeg kan bevise, at 1 er Tvillinger!

Menæchmus I. Ved Juppiter! Der gaar et Lys
op for mig!

Messenio. I kunde nu bevise mig og Eder selv
en stor Tjeneste ved at besvare de Spørgsmaal, jeg vil
stille til Eder.

Menæchmus I. Spørg kun saa meget, du vil; jeg
skal Intet fortie.

Messenio. Hvad var det I sagde, at I hed?

Menæchmus I. Jeg hedder Menæchmus ; min Fa-
der, der var Købmand i Syrakus, hed Mosehus.

V. 1110-1127] Menæchmi. 57

Messenio. Det Samme paastaar denne her; naa,
endnu stemmer Alt godt. Men sig mig, hvad er det
Tidligste, I kan erindre fra Jeres Barndom?

Menæchmus I. At min Fader en Gang tog mig
med til Tarent til Markedet der; at jeg blev borte for
ham i Trængslen og at jeg siden sejlede bort med en
fremmed Mand.

Menæchmus II. Udødelige Guder!

Messenio (til Menæchmus II). Hvorfor tager I dog
saadan paa Vej? Ti dog stille^ Herre! (Til Menæchmus I)
Hvor gammel var I den Gang ?

Menæchmus I. Syv Aar; jeg husker tydelig, at
jeg fældte Tænder den Gang.

Messenio. Men hvormange Sønner havdfi Jeres
Fader?

Menæchmus I. Kun to.

Messenio. Hvem af dem var monstro ældst?

Menæchmus I. Vi var lige gamle!

Messenio. Hvad behager? Akkurat lige gamle?

Menæchmus I. Ja, vi var jo Tvillinger!

Menæchmus II. I gode Guder!

Messenio (til Menæchmus II). Nej, hør, Herre, naar
I saadan hvert Øjeblik falder mig i Talen, saa tier jeg
før stille.

Menæchmus II. Jeg skal nok holde mig rolig,
Messenio !

Messenio (til Menæchmus I). Men sig mig, havde I
begge ét og samme Navn?

Menæchmus I. Nej, jeg hed Menæchmus, men
min Broder Sosikles.

Menæchmus II. Deterham! Broder! Komimine
Arme, jeg er Sosikles!

Menæchmus I. Men hvorfra fik I da Navnet Me-
næchmus?

Menæchmus II. Jo, da vi i Syrakus havde faaet

58 Plautus [V. 1128-1151

at vide, at Fader var død og du forsvunden, gav Bedste-
fader mig dit Navn.

Menæchmus I. Jeg tror Jer gerne; men svar mig
paa en Ting, hvad hed Jeres Moder?

Menæchmus IL Teuximarche!

Menæchmus I. Det passer. Saa ser jeg da, høje
Guder, endelig min kære Tvillingbroder igen efter saa
mange Aars Forløb! (De omfavne hinanden).

Menæchmus II. Hvor er jeg dog glad over, at
jeg har fundet dig igen, som jeg har ledt saa længe
efter under Sorg og Savn!

Messeni.o. Aa, nu forstaar jeg, hvorfor Herren

blev bedt til Gilde hos* hende der (pegende paa Erotiums
Hus).

Menæchmus I. Ja, jeg -havde, uden at min Kone
vidste af det, truflfet Anstalter til en lille Svir der og
foræret hende en af min Kones Kaaber.

Menæchmus II (visende ham Kaaben). Det skulde
da aldrig være denne, du mener?

Menæchmus I. Men hvordan er du dog kommet
til den?

Menæchmus II. Jo, hun sagde, al jeg havde for-
æret hende den; jeg lod naturligvis som ingen Ting,
spiste og drak godt og narrede tilsidst denne Kaabe og
dette Armbaand fra hende!

Menæchmus I (leende). Naa, det skal glæde mig
hjerteligt, Broder, om du har haft nogen Profit af mit
Navn !

Messenio. Herre, vil I saa skænke mig Friheden?

Menæchmus I. Hans Bøn er billig, Broder! Gør
det for min Skyld!

Menæchmus II. Saa vær da fri, Messenio!

Messenio. Tak, Herre!

Menæchmus I. Jeg gratulerer, Messenio!

Menæchmus II. Men vil du nu ikke. Broder, da

V. 1152-1162] Menæchmi. 59

vi har fundet hinanden, vende hjem med mig til vort
Fædreland ?

Menæchmus I. Det vil jeg, Broder! — Men først
maa jeg have solgt min Ejendom her. — Lad os nu,
Broder, gaa ind til min Kone!

Menæchmus II. Ja, gerne!

Mes s en i o. Jeg har endnu en Bøn til Jer.

Menæchmus II. Hvad vil du da, Messenio?

Mes se ni o. Maa jeg være Udraaber ved den Auk-
tion?

Menæchmus I. Det skal du faa Lov til, Mes-
senio.

Messenio. Men naar skal Auktionen gaa for sig?

Menæchmus I. I Dag otte Dage.

Messenio (raaber ud til Tilskuerne): »I Dag otte Dage
lader Menæchmus, bosiddende Borger ud i Byen, ved
oflfenlig Auktion bortsælge alle sine Slaver, sit Indbo,

■

sit Hus med tilhørende. Jord — Alt imod kontant Be-
taling. Tilsidst vil ogsaa hans Kone blive stillet til Auk-
tion — om hun ellers kan finde en Køber. Thi ind-
bydes herved alle Lysthavende". — Og nu. højstærede
Publikum, lev vel og klap dygtigt ad os!

Den 15. Marts 1873 opførtes »Menæchmi« i Originalsproget
paa Hoftheatret i København ved det philologisk-historiske Sam-
funds Foranstaltning. I den Anledning har vistnok J. Theodor
Jensen (f. 1849, d. Jan. 1884) udarbejdet den her trykte Over-
sættelse med Tanken om at udgive den. Oversættelsen er i
Prosa, medens den latinske Original er paa Vers, og hist og her
har Oversætteren forkortet Texten, ligesom han frit har behandlet
de mange Ordspil og Vittigheder hos Plautus og i det hele aaben-
bart haft til Hensigt at faa den danske Oversættelse til i Ord
og Vendinger .at falde saa naturlig og anskuelig som muligt.

STUDIER FRA
SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

UDGIVNE AF

DET PHILOLOGISK- HISTORISKE SAMFUND

FRA SAIANIBEMES TID

EULTUESKITSEK FEA ORIENTENS MIDDELALDER

ARTHUR CHRISTENSEN

KØBENHAVN 1903
KLEINS FORLAG (CAMILLA KLKIN}

L/en persiske Kulturs og det persiske Åandslivs Hi-
storie er et Felt, der endnu kun er saare lidet opdyrket.
Det er ikke, fordi Kilderne mangle, men fordi de ligger
gemte rundt om paa Europas store Biblioteker. Altfor
ensidigt har den nypersiske Forskning fæstet sig ved de
store Klassikere, den sufiske Poesi har optaget Opmærk-
somheden i en saadan Grad , ~ at de andre betydelige
Faktorer i det persiske Folks Udviklingshistorie er blevet
overset. Og dog er der mangt og meget, der er en
Undersøgelse værd. At klargøre de politiske, sociale og
kulturelle Forhold i Persien i Middelalderen er en af de
største, men tillige frugtbareste og interessanteste Op-
gaver, som den iranske Filologi i den kommende Tid
maa tage fat paa.

Jeg har i dette lille Skrift valgt en enkelt, afsluttet
Periode af Persiens Historie og søgt gennem nogle
spredte Træk at give et summarisk Billede af den; og
jeg har valgt Samanidemes Tid, dels fordi det er den
første vigtige Epoke i det islamitiske Persiens Historie,
det nypersiske Kulturlivs første Stortid, dels fordi man
for denne Periodes Vedkommende ikke kan vente at
finde synderligt nyt udover det, som allerede forehgger
tilgængeligt for Offentligheden, takket være Mænd som
Ethé, Horn, Schefer og Browne.

En kort Fremstilling af det saraanidiske Riges ydre
Historie vil være nødvendig som Indledning.

XJII 1*

4 Arthur Christenson

Allei'ede under Kalifen Mamun (813—33) var de
nordlige Dele af Iran, Tabaristan, Khorasan og Transox-
anien, begyndt at løsrive sig. Statholderen her, Tahir,
og hans Efterfølgere, Tahiriderne, regnede sig vel for-
melt som Kalifens Vasaller, men i Virkeligheden herskede
de dog saa temmelig uafhængigt. De var for det meste
Beskyttere af Videnskab og Litteratur, men Litteraturen
paa Nypersisk har næppe været ret betydelig, og kun
nogle ganske faa Vers af et Par Digtere er tilbage deraf.
Tahiriderne blev fordrevne af en ny Slægt, S affa ri-
derne, der stillede sig i fjendtligt Forhold til Kalifen.

Samans Sønnesønner Nu h I, Ahmed I ogNasrI
var under Tahiriderne Statholdere i Transoxanien. De
nedledte deres Herkomst fra den gamle Krigshelt og
Æventyrer Bahram Tschubin, som i Aaret 690 havde
gjort Khosru II Parviz Tronen stridig. Da Safifariden
Amru ibn Laith vilde bemægtige sig ogsaa Transoxa-
nien, blev han slaact afSamaniden Ismailibn Ahmed
og taget til Fange. Denne Ismail blev derved (ca. 900)
Samaniderigets egentlige Stifter. Han gjorde flere heldige
Tog ind i Turkestan, bemægtigede sig ved Sejren over
Amru Seistan, Khorasan og Rei (Medien) og erobrede
snart ogsaa Tabaristan og Djordjan ved det kaspiske
Havs Sydrand. Seistan overlod han dog til Amrus Sønne-
søn Tahir. Rigets vestlige Del lod han bestyre af sin
Nevø Mansur ibn Ishak. Ismail var ikke blot en dyg-
tig Kriger og en kraftig Hersker, men der fortælles og-
saa om ham mange Træk af Ædelmod, Jævnhed i Op-
træden og ubestikkelig Redelighed. Navnlig er det rø-
rende at se, med hvilken Kærlighed han bestandig om-
fattede sin oprørske og misundelige Broder Nas r, ogsaa
efter at have taget ham til Fange. Han nævnes ofte
med Tilnavnet Emir Ad il (o: den retfærdige). Han
døde 908. — Ismail og hans Efterfølgere kaldte sig kun
Emirer, anerkendte ogsaa formelt Kalifens Overhøjhed,

Fra Samanidernes Tid. 6

men betalte ingen Tribut og var i Virkeligheden ganske
uafhængige.

Ahmed II ibn Ismail (908—13) fængslede sin
Onkel, Guvernøren i Samarkand, Ishak. ibn Ahmed,
fordi han mistænkte ham for fjendtlige Planer; men
snart frigav han ham igen og gav ham Samarkand til-
bage. Han bemægtigede sig Seistan, hvor Safifariden
Tahir var kommet i Strid med nogle Slægtninge og
stødt fra Tronen af en Usurpator. Derimod maatte han
opgive Tabaristan, hvoi: en Alide^) ved Navn Utrusch
havde gjort sig til Herre. Paa en Jagtudflugt blev han
myrdet af nogle Pager, som efter Beretningen var mis-
fornøjede med, at han raadførte sig med de lærde
i Stedet for med dem. Det fortælles, at han ellers for
at sikre sig mod Overfald plejede at lade to Løver binde
udenfor sin Teltdør, men at han netop den ene Nat
havde undladt denne Forsigtighedsregel. Efter Døden
fik han Navnet Emir Schahid (o: Martyren).

Nasr II ibn Ahmed (914—43) var ved sin Tron-
bestigelse kun et Barn, men Riget styredes i hans Min-
dreaarighed udmærket af Vezirerne Dj ej han i og Mu-
hammed Belami. Den unge Emirs Grandonkel Ishak
ibn Ahmed gjorde Oprør, men blev slaaet og fanget af
Generalen Hanuje og sad denne Gang i Fængsel til sin
Død. Hans Søn Eljas fortsatte Fjendtlighederne uden
Held, og til sidst forsonede han sig med Nasr, der for-^
bandt sig med hans Familie ved Giftermaal. En anden
af Ishaks Sønner, Man sur, der ogsaa havde søgt at be-
kæmpe Nasr, var allerede død. Rigets dygtige Hærførere
sejrede over en af Utrusch' Emirer, som havde tilrevet
sig Magten i D jordjan og Tabaristan. Et Oprør af Ma-
kan ibn Kaki blev slaaet til Jorden af Generalen Abu

^) Efterkommer af Kalifen Ali ; denne Slægt betragtedes jo af
Schiiterne som det eneste legitime Fyrstehus.

6 Arthur Christensen

Ali ibn Muhtadj. Nasr fik ogsaa heldig Bugt oied en
Opstand af sine tre Brødre Jahja, Mansur og Ibra-
him; den sidste flygtede, de to andre udsonede sig med
Sejrherren og døde snart efter. Emiren selv, der synes
at have været en meget vennesæl Mand, og som næst
efter Ismail er bleven den berømteste af hele sin Slægt,
dels paa Grund af sin Retfærdighed og Mildhed, dels paa
Grund af den Glans, som Litteraturen naaede under hans
Beskyttelse, døde af Svindsot efter et længere Sygeleje. Den
berømte Minister Nizam-el-mulk, der levede halvandet
A århundrede senere, fortæller i sin Bog om Regerings-
kunsten^) en meget mærkelig Historie om, at Nasr var
blevet Tilhænger af Ismailiternes kætterske Lære (se ndfr.)
og derfor nær var bleven styrtet fra Tronen og dræbt
af Stormændene, der vilde sætte Stor-Sipehsalaren (d:
Overgeneralen) paa hans Plads, men at hans Søn Nuh,
som i sidste Øjeblik havde faaet Nys om Sammensvær-
gelsen, ved energisk Indgriben frelste hans Liv paa Be-
tingelse af, at han takkede af og lod sig indespærre i
Statsfængslet, hvorpaa Nuh overtog Regeringen. Det er
dog næsten utroligt, at en saadan Begivenhed skulde
have fundet Sted, uden at de andre Kilder nævner et
Ord derom. Nasr kaldes EmirSaid (o: den lykkelige).
Nuh II ibn Nasr (943—64) fulgte sin Fader i Re-
geringen. Hans ældre Broder Ismail var egentlig be-
stemt til Tronen, men døde før Faderen. Abul Fadhl,
ibn Hamuje, der havde været knyttet til Ismail, havde
vist Ringeagt mod Nuh og flygtede derfor, da denne
kom til Magten. Nuh tilgav ham og gav ham Statholder-
skabet i Samarkand og viste ved denne som ved andre
Lejligheder, at han havde arvet sin Slægts Højsind. Paa

*) Siasset-Nameh ou Traité du Gouvernement, publ. et
tråd. par Schefer.

Fra Samanidernes Tid. 7

denne Tid havde de persiske Buji der berøvet Kaliferne
den sidste Rest af verdslig Magt og taget Herredømmet
i Mesopotamien og det sydlige og vestlige Iran (Kerman,
Khusistan, Ispahan). Da Bujiden Rokn-ed-daula og-
saa erobrede Réi, sendte Nuh Abu Ali ibn Muhtadj
mod ham. Denne førte i Fællesskab med den tabari-
stanske Fyrste Vaschmegir, som ikke ved egne Kræf-
ter kunde modstaa nogen af de to mægtige Naboer og
derfor havde sluttet sig til Samaniderne, med Held Kri-
gen mod Rokn-ed-daula, men da han blev tilsidesat for
Ibrahim ibn Simdjur, gjorde han Oprør sammen
med Nuhs Farbroder Ibrahim ibn Ahmed. Oprørerne
sejrede, Nuh maatte flygte. Ibn Muhtadj holdt Indtog i
Bokhara og satte Nuhs Broder Abu Dj af ar paa Tronen,
men drog atter bort paa Grund af Misfornøjelsen blandt
sine Generaler. Nuh fik igen Overhaand, vendte tilbage
og lod sin Onkel Ibrahim samt sine Brødre ^bu Djafar
og Ahmed blinde. Han sluttede dernæst Fred med Ibn
Muhtadj, der fik Bestyrelsen af Khorasan. Men da denne
indlod sig paa forræderiske Forbindelser med Rokn-ed-
daula, blev han afsat. Han døde kort efter omtrent
samtidig med Nuh. Denne Fyrste havde Tilnavnet
Emir Ham id (o: den prisværdige).

Abdelmelik I ibn Nuh (954—61) fortsatte Kam-
pen med Rokn-ed-daula. Det kom endelig til en Fred,
hvorved Samaniderne opgav Rei, men deres Herredømme
i Khorasan blev sikret. Abdelmelik herskede derefter i
Ro. Han døde ved et Fald med Hesten under Bold-
spillet. Han roses som sin Forgænger for Humanitet og
Retfærdighed og betegnedes som Emir Muvejjéd (o:
den af Gud hjulpne).

Abu Sålik Mansur I ibn Nuh (961-76) fulgte
efter sin Broder. Stormændene havde raadspurgt den
mægtigste Herre i Riget, den tyrkiske Emir Alp te gin
af Khorasan, angaaende Valget; han havde fundet Man-

8 Arthur Christensen

sur for ung og raadet til at tage hans Onkel, men da
hans Svar naaede Bokhara, havde man allerede valgt
Mansur. Denne fattede derfor et heftigt Nag til Alptegin,
der forgæves ved Opofrelse af store Pengesummer søgte
at genvinde Fyrstens Yndest. De andre Stormænd, der
var misundelige paa den mægtige Mand, pustede til
Ilden, og paa deres Tilskyndelse stævnede Mafisui' Alp-
tegin for sig i den hemmelige Hensigt at lade ham
dræbe. Denne skæbnesvangre Beslutning var Begyndelse
til Rigets Nedgangsperiode. Den indstævnede, der gen-
nemskuede Herskerens Hensigt, vilde vel ikke følge sine
Soldaters Raad, at styrte Mansur og selv bestige Tronen,
men han trak sig tilbage til Ghazna nær ved Indiens
Grænse og satte sig fast her efter at hiave slaået to af
Mansur udsendte Hære. Alptegin, der kunde være blevet
Tronens bedste Støtte, og hvem kun Herskerens Hævn-
lyst drev :til Oprør^ var i Besiddelse af Samanidernes
bedste Egenskaber, han var ikke blot en ypperlig Felt-
herre, men hans Karakter viste sig ogsaa bestandig i
det skønneste Lys. I Nærheden af Ghazna blev han an-
grebet af en Fæstningskommandant, Alptegin sejrede og
tog sin Modstander til Fange, men han iførte ham en
Æresdragt og behandlede ham med faderlig Venlighed.
Han vaagede med Strenghed over, at ingen af hans Sol-
dater tog noget paa det fjendtlige Territorium uden at
betale det.

Krigen mellem Samanider og Bujider brød ud igen.
Mansurs Hære lededes af Vaschmegir og Abul-Hasan
ibn Simdjur, Søn af den ovennævnte Ibrahim ibn
Simdjur. Vaschmegir døde, og det kom til én Fred,
hvorefter Rokn-ed-daula skulde betale en aarlig Tribut,
og som Pant paa Fredens Varighed ægtede Mansur
Rokn-ed-daulas Sønnedatter. Han havde en dygtig Mi-
nister i Abu Ali Be lam i, en Søn åf Nasr Ils Vezir.
Mansur kaldtes Emir S ad id (o: den retsindige).

Fra Samanidernes Tid 9

Nuh III ibn Mansur(977— 97) var en Mand med
litterære og videnskabelige Interesser, men uden Hersker-
evner^ og han blev kun en Spillebold i de rebelske og
uregerlige Stormænds Hænder. Striden stod først mellem
Veziren og Hærføreren Abul-HuseinOtbi og Husam-
ed-daula Tasch paa den ene Side og Åbul-Hasan
ibn Simdjur, hans Broder Muhammed og Hofman-
den Faik paa den anden. Otbi blev myrdet, hans
Efterfølger styrtet af Tasch, der selv satte et af sine
Kreaturer paa Taburetten ; men denne blev afsat af Nuh,
og den ikke udygtige Åbdallah ibn Ozair blev Mi-
nister.

Under disse Forhold gik det uheldigt i den fornyede
Krig med Bujiderne. Rokn-ed-daula var død 977, hans
Søn Adud-ed-daula slog de samanidiske Generaler
og Vaschmegirs Søn Kabus, men døde 983 og fulgtes
af sin Broder Fakhr-ed-daula. Støttet paa Forbund
med denne vakte Tasch Opstand, men blev slaaet af
Åbul-Hasan ibn Simdjur og Faik. Tasch flygtede til
Fakhr-ed-daula, der modtog ham med stor Hæder, og
døde kort efter. Ogsaa Abul Hasan ibn Simdjur afgik
ved Døden. Hans Søn Abu Ali sluttede sig til Kam-
merherrerne Inandj og Begtuzun, og de fik Faik for-
drevet. Nu henvendte først Faik, siden ogsaa den stadig
misfornøjede Abu Ali sig til Fyrst Boghra Khan i
Turkestan og sporede ham til Krig mod det samanadiske
Rige. Nuh støtter sig vekselvis paa de to Forrædere;
Boghra Khan rykker ind og tager Samarkand og Bo-
khara. Nuh flygler. Sejrherren bliver imidlertid syg, for-
lader derfor Bokhara og begiver sig tilbage til sit Land,
Paa Vejen nedhugges en Del af hans Hær af de tyrkiske
Ghuzer. Han selv dør.

Imidlertid var Alptegin død i Ghazna. En Søn af
ham herskede kun i kort Tid, og efter ham arvedes
Herredømmet af Alptegins ligeledes tyrkiske Yndling

10 Arthur Christensen

Sebuktegin. Hos ham søgte den ulykkelige Nuh Hjælp.
Han havde hidtil været beskæftiget med Plyndringstog
til Indien; nu samlede han en Hær i Ghazna, forenede
sig med Nuh og slog Oprørerne, ved hvilken Lejlighed
hans Søn den unge Mahmud udmærkede sig. Abu Ali
og Faik flygtede. Abu Ali blev dog siden fanget og
døde i Fangenskab hos Sebuktegin. Faik hidsede Bogh-
ras Søn Ilek Khan til Krig mod Nuh, men Sebuk-
tegin mæglede og Freden bevaredes. Nuh levede saaledes
sine sidste Aar i Ro, men i nedværdigende Afhængig-
hed af den mægtige Tyrkerhøvding Sebuktegin. De
døde begge i samme Aar 997.

Ogsaa Nuh havde haft flere duelige Ministre. Efter
Ibn Ozair fulgte Dameghani, som gjorde store An-
strængelser for at modarbejde den intrigante Faik og
raade Bod paa de Ulykker, som de oprørske Stormænd
bragte over Riget. Men han var magtesløs. Siden blev
Abu Ali Belami igen Vezir og efter hans Død en dygtig
og samvittighedsfuld Mand ved Navn Burguschi, som
Faik dog snart fik styrtet. Hans Efterfølger Abul-
Kasem Barmaki, formodentlig en Ætling af den fra
Abbasidekalifatets Stortid berømte Statsmandsfamilie Bar-
makiderne, gav sig til at reformere Finanserne, indføre
Sparsommelighed og holde skarpt Tilsyn med Provins-
guvernørernes Forvaltning, men blev myrdet.

Mansur II ibn Nuh (997—99) vilde gøre Forsøg
paa at bryde Aaget og gjorde derfor Begtuzun til Over-
feltherre og Statholder i Khorasan i Stedet for Mahmud
ibn Sebuktegin, som i sin Faders Levetid havde haft
denne Post. Mahmud erobrede derfor Khorasan, den
utaknemlige Begtuzun sluttede sig sammen med Faik,
og de overfaldt og blindede Mansur og satte hans svage
Broder Abdelmelik paa Tronen.

Abdelmelik II ibn Nuh (999) havde en kort og
ulykkelig Regeringstid. Mahmud slog ham og hans Fæl-

Fra Samanidernes Tid. 11

ler Faik og Begtuzun og drog saa til Ghazna. Faik døde.
Begtuzun og Abdelmelik vendte tilbage til Bokhara.
Man var stadig bange for Mahmud og tog derfor med
Glæde mod et Tilbud om Hjælp fra den lumske Ilek
Khan. Denne nærmede sig Bokhara, Begtuzun drog
ham imøde, men blev fængslet. Abdelmelik flygtede,
Ilek rykkede ind i Bokhara, opsporede den bortrømte
Emir og bortførte ham til Turkestan, hvor han døde.
Abdelmeliks Brødre, hvoriblandt den blindede Mansur^
og alle andre Samanider blev fængslede.

En eneste af dem, Nuh IIIs yngste Søn Ismail
Muntasir, undslap forklædt som Page. Han flygtede
til Kharezm og samlede sin Slægts tro Tilhæfngere om
sig. Ved disses Hjælp gjorde han et heldigt Tog til
Bokhara, hvor h^n blev modtaget med Jubel. Han le-
verede et Slag mod Mahmuds Broder Nasr, men da
baade Ilek og Mahmud satte sig i Bevægelse, drog Mun-
tasir bort igen. Han tog sin Tilflugt til Kabus, der
modtog ham venligt, bemægtigede sig siden Nischapur,
men blev fordrevet af Nasr. Nu kom han i Strid med
sine Generaler, tabte atter et Slag mod Nasr, flakkede
saa i nogen Tid om i Ørkenen, vandt Ghuzerne for sig
og tog ved deres Støtte Samarkand. Men Ghuzerne
svigtede ham ogsaa; han overskred med 700 trofaste
den tilfrosne Oxus, bestod flere Kampe, fik nye Tilhæn-
gere og slog Ilek. Forraadt af sine Mænd maatte han
flygte igen og satte over Oxus paa en Flaade af sam-
menbundne Træer. Mahmuds og Nasrs Tropper forfulgte
ham, hans sidste Folk forlod ham, og han søgte tilsidst
Tilflugt hos en arabisk Stamme, der krænkede Gæste-
venskabets Ret og dræbte ham. Saaledes omkom den
sidste Samanide, og Ghaznaviden Mahmud blev Rigets
Herre.

Samaniderne var ingen erobringslysten Slægt. Ismail
og Muntasir, den første og den sidste af de samanidiske

12 Arthur Chrfstensen

Herskere, var de eneste virkelige Krigshelte. EUers var
de et udpræget fredeligt Dynasti, der kun søgte at værne
om, hvad de besad, ikke at udvide det. De var en højt-
kultiveret og begavet Slægt, hvis Hovedinteresse var den
aandelige Udvikling. De støttede med rund Haand Viden-
skab og Digtning, og navnlig har de Fortjenesten af at
have befordret Udviklingen af en Litteratur paa Persisk.
Hidtil havde Perserne vel spillet den største Rolle i det
islamitiske Aandslivs Udvikling, men de havde skrevet
paa Arabisk, og for videnskabelige Arbejder vedblev
Arabisk ogsaa i lange Tider at være Hovedsproget. End-
videre var Samaniderne i Besiddelse af en Mildhedens
og Forsonlighedens Aand, som er usædvanlig i Orienten.
At Nuh II, som til andre Tider viste sig højmodig, lod
sin Onkel og sine Brødre blinde, er et enestaaende Til-
fælde i Slægtens Historie. Der hersker i hvert Fald i
den lykkeligste Del af denne Periode langt større Huma-
nitet, end vi er vante til at finde i den orientalske Hi-
storie.

Stat og Hof.

I.

Det samanidiske Rige var altsaa et selvstændigt,
uafhængigt Fyrstendømme, der indbefattede de nuværende
Khanater Khiva (Kharezm) og Bokhara med Samarkand
samt Afghanistan og Khorasan, strækkende sig mod Vest
omtrent til Ispahan, Teheran (Rei) og Elburzbjærgene.

Befolkningen var blandet. Hovedmassen var Iranere,
men navnlig Transoxanien indeholdt tillige en ikke ringe
Mængde Tyrkere, Uzbeger etc. Afghanere og en Del
Indere boede i de sydlige og østlige Egne, og en ringe
Mængde Arabere spredte rundt om.

Fra Samanidernes Tid. 13

Fyrsten havde Titlen Emir, den samme Titel, som
ogsaa den største Del af hans Statholdere og Generaler
førte. Samaniderne var forsigtige og foretrak den mere
beskedne Stilling som primus inter pares fremfor at
antage en Titel, der ikke altid dækkede over tilsvarende
Magtmidler, og som kunde vække Misundelse. Digterne
betegner dem dog ofte med Ordet Schah.

Herskermagtens Arvelighed har altid været en af de
fundamentale Sætninger i Persernes statsretslige Fore-
sliHinger. Dog var der paa denne Tid ikke nogen bunden
Arvefølge fra Fader til Søn. Efter Fyrstens Død traadte
de tilstedeværende Stormænd sammen og valgte hans
Efterfølger indenfor den samanidiske Slægt. Hvis den
afdøde havde en Søn, valgte man dog i Reglen ham,
og havde han flere, valgte man gærne den ældste. I
Tvivlstilfælde, hvor man f. Eks. vaklede mellem en endnu
ikke voksen Søn og en Broder, spurgte man undertiden
ogsaa de mest ansete af de fraværende Herrer til Raads;
saaledes skete det efter Abdelmelik Fs Død, da Hoffet
raadspurgte Alptegin, men ganske vist handlede, inden
det havde modtaget hans Svar. Ved Efterretningen om
Ahmed IFs Drab tog Bokharas Guvernør, som det for-
tælles, den lille Nasr paa Skuldrene og bar ham rundt
i Byen, for at Indbyggerne kunde aflægge Hyldingsed til
ham. Dette maa dog næppe forstaas saaledes, at Be-
folkningen havde nogen Stemme med ved Valget; de
havde kun Retten til at godkende de stores Valg. For-
øvrigt stod Fyrstens Magt i Forhold til hans personlige
Egenskaber; besad han Kraft og Dygtighed, kunde han
herske temmelig egenraadig, og var han svag af Ka-
rakter, skaltede og valtede Generaler og Lensbesiddere
efter deres eget Tykke, og saa var Borgerkrigen uund-
gaaelig.

Stormændene var for Størstedelen Slaver, der havde
tjent sig op gennem forskellige Grader til en Kammer-

14 Arthur Christensen

herres eller Emirs Rang. Ofte var de af tyrkisk Her-
komst. Der herskede et ejendommeligt militært Feodal-
system. Den unge, nylig købte Slave gjorde et Aar
Tjeneste til Fods, ledsagende Emiren som en Slags Op-
passer, derefter fik han en tyrkisk Hest. Nu steg han
med nogle Aars Mellemrum fra Grad til Grad, idet hans
Uniform blev finere og hans Hests Seletøj mere kost-
bart. I det syvende Tjenesteaar fik han et Telt, tre
Slaver til sin personlige Opvartning og Titlen Afdelings-
chef. Videre kunde han stige til Eskadronschef og
endelig til Kammerherre; og hvis han saa havde ud-
mærket sig særlig eller vundet Suverænens Yndest, kunde
han efter at have naaet en Alder af 36 Aar faa Be-
styrelsen af en Landsdel og Titlen Emir, hvorefter han
uddannede sin Officersstand efter det samme Princip.
Som Statholder var han Herskerens Repræsentant i sin
Provins, ledede Administrationen og Finansforholdene,
havde den øverste Domsmagt og valgte paa egen Haand
sine Understatholdere.

Af disse militære Len var Khorasan det vigtigste
og mest eftertragtede. Den khorasanske Emir var jo
Bujidernes Nabo og var derfor i Almindelighed Over-
feltherre i Krigen med dem. Derved styrkedes hans
Position, naar han havde Held med sig, og derfor er
det stadig fra Khorasan, at de farlige Oprør bryder løs.
Alptegin, der selv havde tjent sig op fra almindelig
Slave i Samanidernes Tjeneste, havde som Lensherre i
Khorasan 2700 tyrkiske Slaver som Underanførere, Of-
ficerer og Officersaspiranter, han havde 30,000 kamp-
beredte Ryttere og havde i Nødsfald kunnet stille den
tredobbelte Styrke paa Benene. Hans personlige Ejen-
dom beløb sig til 600 Landsbyer i Khorasan og Trans-
oxanien. Huse", Haver, Karavanserajer og Bade i alle
større Byer, en Million Faar, 100,000 Heste, Muldyr og
Kameler.

Fra Samanidernes Tid. 16

Medens disse Lensmænd og Generaler ofte var upaa-
lidelige og uregerlige, var Ministrene Kronens bedste
Hjælpere. En Vezir skulde være et Slags Universalgeni,
han skulde have et praktisk Blik, politisk Indsigt og di-
plomatisk Snille og tillige Kendskab til Historien, han
skulde være en repræsentativ Hofmand og forstaa sig
paa Poesi og Koranfortolkning. Han kunde i mange
Punkter handle paa egen Haand, men stod naturligvis
til Ansvar for sin Handlemaade overfor Fyrsten. Blandt
Samanidernes Vezirer udmærkede sig navnlig Djejhani
og Familierne Otbi og Belami. Abu Ali Belamis Re-
skripter brugtes siden ved det statsvidenskabelige Stu-
dium.

En stor Rolle spillede ogsaa Kancellisekretærerne,
der redigerede Emirernes Korrespondance. Deres Funk-
tioner indbefattede ,de forskellige Former for Henvendelse
og Meddelelse, Raadspørgning, Polemik, Ros, Fordøm-
melse, diplomatisk Forhandling, Udæskning og Forsoning,
samt den Kunst at forstørre eller formindske Tingenes
Udseende, at opfinde Anledninger til Undskyldning eller
Dadel, at paatvinge Kontrakter, genkalde Præcedenser
og i enhver Sag at fremsætte Tingene i den rette Orden.*
For at blive Kancellisekretær maatte man være en be-
læst Mand, kyndig i Korrespondance, Jura og Politik,
Stilkunst og Poesi, man maatte være et skarpt Hoved
og en snild Logiker. Mønstret for alle Sekretærer var
Iskafi, som først var i Tjeneste hos en oprørsk General
men faldt i NuhlPs Hænder og siden traadte i Tjeneste
hos denne. Det fortælles om ham, at han en Gang
holdt Gilde i Stedet for at udfærdige en Skrivelse til en
af Provinsguvernørerne, medens Nuh var paa Jagt. Ved
sin Tilbagekomst lod Fyrsten ham kalde og bød ham
forelæse sit Udkast til Brevet. Iskafi tog, skønt han var
noget omtaaget af Vinen, et Blad hvidt Papir frem, og
ladende, som om han læste op deraf, improviserede han

16 Arthur Christensen

et langt og elegant Brev, som Nuh var særdeles tilfreds
med. Mærkelig nok skal han have været ligesaa kejtet
til at skrive et Privatbrev, som han var snild og be-
hændig til at føre den officielle Korrespondance.

Administrationen foregik gennem forskellige Divaner
eller Bureauer, Finans-Divanet, Justits-Divanet, Korre-
spondens-Divanet, Divanet for fromme Stiftelser, Divanel
for Provinserne, Overintendanturen over Maal og Vægt
o. s. V. Cheferne for disse Bureauer har vel fungeret
som Departementschefer under Storveziren og deltaget
i Statsraadet. Under Divanerne sorterede saa de for-
skellige Embedsmænd, Skatteopkrævere, Kadier, Sekre-
tærer, Inspektører, der berejste Provinserne og gav Ind-
beretninger om Forholdene, Postmestre, Muhtessib'er,
der havde Opsyn med Handel og Vandel, Torvepriser
og offentlig Moral.

Grundstammen af Irans Landbefolkning var Dih-
kanerne, de mindre Landadelsmænd. De var den
mest ublandet persiske Del af Folket. De havde altid
udmærket sig ved en vis Dannelse fremfor den simple
Bondebefolkning, og de sad nu inde med alle de gamle
Traditioner fra Oldtiden, Legender og Heltesagn. De
havde allerede i den førislamitiske Tid været de ledende
Mænd i deres Egne, Landsbyforstandere o. 1.; ved Over-
gangen til Islam havde mange af dem opnaaet de ind-
bringende Embeder som Skatteopkrævere. Omajjaderne
satte megen Pris paa dem i denne Egenskab, fordi de
med deres intime Kendskab til Folkets Kaar forstod at
fordele Skattebyrden saaledes, at den ikke blev særlig
trykkende, medens Statskassen dog fik, hvad den skulde
have. Ofte valgtes de af Befolkningen, som under Ka-
lifatet besad ret udstrakt kommunalt Selvstyre, til Øvrig-
hedspersoner og stod ikke sjældent i Opposition til de
fra Bagdad sendte Guvernører. Deres Stilling under
Kalifatet, siger J. Mohl, maatte være omtrent den samme

Fra Samånidernes Tid. 17

som dé angelsaksiske Familiers i England, der bevarede
deres Ejendomme under Normannerne, og for hvem
deres arvelige Indflydelse endnu den Dag idag træder i
Stedet for Adelstitler (cbunty families). I dette Forhold
er der næppe sket nogen væsentlig Forandring under
Såmaniderne, og vi tør derfor nok antage, at Dihkanerne
i hvert Fald har haft Del i Skatteopkrævningen rundt
dm paa Landet.

Provinsguvernørerne havde deres egen Hofstat og
deres egne Bestillingsmænd, Sekretærer o. desl. Men
ved Siden deraf var der nogle Provinsembedsmænd, der
sorterede direkte under Staten, og hvoraf de vigtigste
var Politimesteren for de kriminelle Sager og Post-
mesteren. Et Postvæsen havde jo eksisteret i Persien
lige fra Darius' Tid ; Kaliferne havde optaget Systemet
fra Persien. Det var indrettet til Regeringens Tjeneste
og ikke til Publikums Bekvemmelighed , derfor afgik
Posten ikke til bestemte Tider. Brevbesørgelsen skete
ved Løbere. I Kalifatets Tid var det hemmelige Politi
imidlertid den vigtigste Side af Postmesterens Virksomhed.
Han skulde vaage over Retsvæsenets Forvaltning, indgive
Beretning om Bøndernes og Soldaternes Tilstand, Finans-
embedsmændenes Optræden o. desl. Han skulde kort
sagt sørge for, at Befolkningen kunde leve trygt i Fø-
lelsen af, at Herskeren vaagede over dem, og intet blev
skjult for Suverænens Øje. Under Såmaniderne synes
det dog, som om denne Del af Postmesterens Virksorii-
hed er gaaet over til særlig dertil ansatte Inspektører,
medens Postmesterstillingen med en fast maanedlig Løn
er en Sinekurepost, hvormed navnlig Digtere belønnes.
Paa Hovedvejene var der med bestemte Mellemrjum
anbragt Kurerer, der skulde bringe Meddelelse om alle
Begivenheder af Vigtighed, der indtraf indenfor deres
Omraade. Desuden gennemkryssedes hele Riget af
Spioner, forklædte som Købmand, Rejsende, Dervischer
XIII. 2

18 Arthur Christensen

fiUer Gøglere. Ogsaa de skulde give Indberetning om
Befolkningens Tilstand og i Særdeleshed have Øje med
Lensmændene og Hærførerne, for at de, hvis oprørske
Planer var i Gære, kunde sætte Fyrsten i Kundskab
derom.

Overfor fremmede Fyrster spillede Gesandterne Spio-
nernes Rolle. Samtidig med at disse overbringer Breve
eller Budskaber, skal de, som Nizam-el-mulk siger, skaflFe
sig Underretning om Vejenes og Passernes Tilstand, om
hvor der findes Vandløb, Brønde og Vandingssteder,
skaffe sig at vide, om Vejene er fremkommelige for en
Hær, hvor man finder Fourrage, hvem de Mænd er, der
•udøver Myndighed, Styrken af Tropperne og Udrust-
ningen til Angreb og Forsvar. De skal faa Besked om
Fyrstens Levemaade, om hans Maaltider, hans private
Selskaber, hans Hofs Organisation og hans Vaner, om
han spiller Bold og gaar paa Jagt; de skal skaffe sig
Underretning om hans Karakter og Optræden, hans Gav-
mildhed, hans Ædelmodighed, hans Tyranni eller hans
Retfærdighed, faa at vide, om han er ung eller gammel,
dannet eller uvidende, om hans Rige er ødelagt eller
blomstrende, hans Hær tilfreds eller ej, hans Under-
saatter rige eller fattige, om hans Vezir er dygtig eller
ej, om hans Generaler er prøvede, hans Hofmænd for-
standige eller ej o. s. v. — Derfor var disse Gesandter
frygtede, saa meget mere som almindelige folkeretslige
Hensyn gjorde det nødvendigt at behandle dem med
stor Hensynsfuldhed. Saa snart en Gresandt ankom til
Riget, skulde de ved Grænsen ansatte Embedsmænd
sende Ilbud til Hoffet med Meddelelse om hans Navn,
hans Følges Antal, hans Bagages Art og Maalet med
hans Rejse. Gesandten ledsagedes saa paa sin Rejse til
og fra Hoffet af en Slags Æres- og Sikkerhedsvagt, der
tillige skulde sørge for at holde hans Videbegærlighed
indenfor passende Grænser,

Fra Samanidernes Tid. 1^

Rigets samlede Skatteindtægt har været omtrent 50
Millioner Dirhem (ea. 25 Mill. Kroner), ji^^raf de 40
Millioner falder paa Transoxanien og Ehora^an.

II.

Samanideme var tolerante i Trossager, og vi hører
ikke under deres Regering noget til saadanne religiøse
Forfølgelser, som deres Arvtager Mahmud satte i Gang.
Man træffer baade Sehiiter og Farsere ved Hoffet.

Zarathiistras Lære havde endnu i det 9de Aar-
hundrede spillet en ret betydelig Rolle. Den havde da
haft en Række dygtige og kraftige Ledere, og den reli-
giøse Litteratur paa Pehlevisproget havde baaret sine
sidste Frugter. Pehlevi og Arabisk var de to Sprog, hvori
Persernes Virksomhed i Litteratur og Aandsliv havde
udfoldet sig, inden det nypersiske Skriftsprog havde
naaet sin fulde Udvikling. I det 10de Åarhundrede spil-
lede Parserne vel ikke nogen fremtrædende Rolle, men
d^ holdt sig dog overalt i Iran. Ildtempler fandtes i
hver en Landsby. Der var paa denne Tid en ikke ringe
Interesse for Fortidens store Minder, Heltesagnene, som
levede i Dihkanemes Tradition, den sassanidiske Stortid
og den gamle Religion. Samanideme selv nedledte jo
deres Herkomst fra Bahram Tschubin, og flere Stormænd
regnede sig for Efterkommere af Sagntidens Helte. En
Herre i Tus, Abu Mansur ibn Abderrazzak tog
saaledes Sagnhelten Graschvad til Stamfader. Den samme
Abu Mansur lod fire Zarathustriere udarbejde den pro-
saiske Kongebog, hvorpaa Dakikis og Firdusis Schah-
name er bygget. Hele denne antikiserende Interesse var
naturligvis til Gavn for Parsisnien og sikrede foreløbig
dens rolige Beslaaen.

De andre gamle iranske Religioner hører vi ikke

2*

20 Arthur Christensen

meget om i denne Tid. Men vi ved, at baade Mani-
kæismen og den kommunistiske Mazdakisme^) har
eksisteret og haft mange Tilhængere. Mazdakismen var
i Begyndelsen af det 9de Åarhundrede blevet genoplivet
af Babek; han og hans Parti, der nu kaldtes Khur-
ramiter, havde vakt en Opstand, der dog var blevet
slaaet til Jorden, men Sekten levede videre i det skjulte.

Indenfor Islam var alle Afskygninger repræsenterede
i Iran, baade de fire som ortodokse anerkendte Kon-
fessioner, Hanefiternes, Hanbaliternes , Schafiiternes og
Malikitemes, og de kætterske Sekter, hvis Tal man reg-
nede til 72 eller 73. — Mutaziliterne var et rationa-
listisk Parti, der hævdede, at Menneskene handlede efter
fri Vilje, og at Gud ingen Del havde i det onde; at
Anerkendelsen af evige Attributer (Magt, Visdom o. 1.)
til Gud var uforenelig med Guds Enhed ; at Koranen
var et . Menneskeværk. Mutazilismen var stiftet af en
Perser, men den vandt dog kun i modificeret Skikkelse
rigtig Indgang blandt Perserne, saaledes at den frie Vilje
forkastedes.

Den kætterske Lære, som tiltalte Perserne mest, var
dog S ch i ismen. Den var begyndt som en politisk Be-
vægelse, en legitimistisk Teori, der hyldede Ali og hans
Slægt som de rette Kalifer, medens Omajjader og Ab-
basider var Usurpatorer, og disse Forestillinger, der stemte
saa godt med de gammelpersiske Ideer om Arvefølgen
og om Majestætens Hellighed, vandt derfor navnlig Ind-
gang blandt Perserne. Men efterhaanden blev den til
en religiøs Tro, der mere og mere udviklede sig til en
Forgudelse af Ali og hans Sønner Hasan og Husein.
De hyldede en Række af Alis Efterkommere som Imamer
(Troens Ledere), og den sidste af disse levede skjult i et

^) Stiftet af Mazdak, der optraadte under Sassanidekongen
Kobad (488-531 e. Kr.).

Fra Samanidernes Tid. 81

hellig' Bjærg for først at komme frem som en Frelser
lige før den yderste Dag. Medens denne Frelserlærfe er
af gammel persisk Oprindelse, har flere andre Ideer fra
indiske Trossystemer trængt sig ind i Schiismen, saa-
ledes Inkarnation og — sporadisk — Sjælevandring.
Ogsaa . Mazdakisme og Manikæisme har givet deres Bi-
drag til Schiismen, og hele dette Sammenkog, som pas-
ser med Persernes metafysiske Videbegærlighed og Til-
bøjlighed til at leve paa blandede og indbyrdes mod-
stridende religiøse Forestillinger^ er blevet begunstiget
ved Teorierne om den symbolske Fortolkning af Koranen,
hvorefter man skulde kunne uddrage en indre, esoterisk
Mening af den hellige Bog. Medens Sunniternes Tradi-
tioner forkastes, opstaar der særlige schiitiske Traditioner.
— Schiismen delte sig igen i flere Sekter, hvoraf to ud-
viklede sig til at faa en særlig Betydning: Læren om
de 12 Imamer og Ismailismen eller Læren om.de
7 Imamer. Den første af disse har vist sig at være
den livskraftigste; den er i vore Dage Persiens Stats-
religion. Den anden var den voldsomste. Ismailiterne
gjorde især en udstrakt Brug af den esoteriske Udlæg-
ning (batin, hvoraf Sekten ogsaa har faaet Navnet ba*
tine); de optog Inkarnationslære, Sjælevandringsteori og
Panteisme fra Indien, Emanationslære fra den af Aristo-
telisme og Nyplatonisme opstaaede islamitiske Filosofi,
Kommunisme fra Mazdako-Khurramiterne og andre Dok-
triner fra Zarathustrisme og Buddhisme. Paa Grundlag
af alt dette byggede deri persiske Øjenlæge Abu Mei-
xnun og hans Søn Ab da 11 ah sidst i det 9de Aarhun-
drede et jesuitisk System, hvis Tilhængere indekserceredes
i den mest absolute Lydighed mod Førerne. Ved en
Skare tjenstivrige og snilde Missionærer udbredtes Is-
mailismen snart over hele det muhammedanske Asien
og Nordafrika. I Syrien og Irak udbredte de under
Navnet Karmater Skræk og Rædsel blandt alle. I

22 Arthur Christensen

Transoxanien skal Læren i Nasr IFs Tid være impor*'
teret af én Mand ved Navn Muhammed NakhschebL
Nizam-el*mulk beretter^ at denne Missionær omvendte
en af Emirens Bordfæller Abu Bekr Nakhschebi, Emirens
Sekretær Åkhath og dennes Svoger Greneralinspektøren
Tschagbani , Kammerherren Aitasch samt de ledende
Mænd i Bokhara, Skatteopkræveren, Dihkanén (Borg-
mesteren?) og Bazarens Folk, og at han tilsidst om«^
vendte Emiren selv. Hvormeget heraf der er paalideligt^
er det ikke muligt at afgøre; som før omtalt er i hvert
Fald Fortællingen om den Katastrofe, som Nasrs Om-
vendelse skulde have ført til, vistnok uhistorisk. Men
utvivlsomt har Ismailismen haft stor Udbredelse i alle
Dele af Samanidernes Rige.

Ogsaa Sufismen hører nærmest sammen med Schiis-
men. Oprindelig var den en rent ortodoks Retning, hvis
Særkende var Askese, Ringeagt for de verds%e Goder
paå Basis af Frygten for den strænge, ubarmhjærtige
Gud. Men i Iran havde den assimileret sig med garn-
melpersiske og indiske Elementer, var blevet panteistisk
og søgte i Kontemplation og Ekstase Midlerne til den
mystiske Etbliven med Guddommen. Dertil kom endelig
den nyplatoniske Filosofi med dens Emanationslære;
denne græske Paavirkning fuldendte den sufiske Lære-
bygning, gav den den filosofiske Baggrund for en Sy-
stematisering. Sufismen blev i Persien til en filosofisk*
religiøs Poesi.

Sunnismen var dog stadig den officielle Religion*
Gudstjenesten i de offentlige Moskeer var sunnitisk, og
Emiren var som Kalifens Repræsentant det gejstlige Over-^
hoved, Religionens Betydning for det verdslige Herre-
dømme symboliseres derved, at Fyrstens Navn nævnes
i Fredagsprædikenen (khotbe), og naar en eller anden
Oprører afsalte den retmæssige Hersker og indsatte en
anden i hans Sted, betegner Historieskriverne det ved

Fra Samanidernes Tid. 88

at sige, at han }od det gamle Fyrstenavn slette af Khotbe
og det nye indsætte i Stedet.

III.

Bokhara, Samanidernes Hovedstad^ var den største
og rigeste Stad i Transoxanien. Den bestod af en indre
Del, omgivet af en Mur med syv Jæmporte, og en Kres
af Forstæder, der indesluttedes af en anden Mm\ Den
gennemskares af et Næt af Vandløb, der kom fra Flo*
den Soghd (nu Serafschan), nemlig en naturlig Strøm
ved Navn Avukhtafar og elleve Kanaler, hvoraf den
betydeligste var Kermenie eller Djui Molian. De
fleste af disse Kanaler var sejlbare; de strakte sig gen-
nem Forstæderne og længere ud i Landet, og deres
Bredder var vel bebyggede.

Lige udenfor den af den indre Bys Porte, som
kaldtes Der-i-Kohendiz laa Fæstningen Kohcndiz,
der anvendtes til Fængsel, og hvori ogsaa Emirernes
Skatkammer fandtes. Den skulde efter Sagnet være
bjrgget af Siavesch, en persisk Prins fra den forhisto-
riske Tid, hvem Turanernes Konge Åfrasiab havde givet
sin Datter samt Provinsen Transoxanien, men som siden
blev myrdet paa sin Svigerfaders Anstiftelse. Det hed
sig, at Siavesch var begravet her, og derfor holdt Zara-
thustrierne dette Sted højt i Ære. Inden Solen var
staaet op Nytåarsdag, ofrede Parserne hver en Hane
her, idet de til Akkompagnement af Sang og Spil kla-
gede over Siavesch' Drab. Heltens Grav var ved Ka-
pellets østlige Port, Der-i-Ghurian. Ved den vestlige,
Der-i-Rikestan, knejsede det prægtige Slot, somNasr
II havde opført med stor Bekostning, og stødende op
til dette laa alle de ministerielle Departementer, Vezirens
Divan, Fhjanssekretærens Divan, Justitsdivanet, Over-

24 Arthur Christensen

intendanturen for Maal og Vægt o. s. v. Til dette im-
ponerende Kompleks af offentlige Bygninger sluttede sig
Bokhara.s Hovedmoske, som laa mellem Slottet og den
indre By. Det var en smuk og rummelig Bygning, der
var opført under Harun-ar-Raschid i Åaret 800, da Bar-
makiden Fadhl ibn Jahja var Statholder. Under Nasr II
styrtede denne Moske sammen en Fredag i Ramadhan,
da den var fuld af Folk.. Masser af døde og haardt-
saarede blev trukne frem af Ruinerne. Moskeen blev
dog snart genopbygget ;ved pekuniær Støtte fra Herrerne
ved Emirens Hof, og Veziren Djejhani lod Minareten op-
bygge paa egen Bekostning. Byens allerældste Moske,
som laa indenfor Kohendiz' Mure, var blevet opgivet,
fordi den var for lille, og omdannet til Skatteopkræv-
ningskontorer.

Paa Pladsen foran Slottet laa ogsaa Bokharas Uni-
versitet eller Højskole (Medrese), og lige overfor dette
lod Abul-Husein Otbi bygge en smuk Moske.

Da Abdelmelik I omkom ved det ulykkelige Fald,
brød om Natten rovlystne Slaver ind i Slottet, og under
deres indbyrdes Strid om de røvede Kostbarheder og
Kvinder stak de Ild paa Paladset, der brændte ned til
Grunden. Den nye Emir Mansur I flyttede til sit andet
Slot ved Djui Molian og paabegyndte straks Genopførelsen
af Slottet ved Rikestanporten, der fremstod af Asken
endnu skønnere end før; men allerede et Aar efter ned-
brændte det igen under en Fest. Mansur befalede da
sin Vezir at lade Skatkammerets Indhold bringe til Djui
Molian og tog nu definitivt Ophold her, medens Pladsen
ved Rikestan derefter laa øde hen.

Egnen omkring Bredderne af Djui Molian var et
helt Paradis. Her laa Rigmændenes Villaer mellem Lyst-
haver, Rosenlunde og grønne Enge ved den brede Kanal,
og smaa Strømme gennemskar Haverne paa krys og paa
tværs.

Fra Samanidernes Tid. 25

Livets Yand i Lunden risler,

Hulkende det glider bort,
Klager over, at blandt Iloser

Var dets Ophold kun saa kort.

Det fyrstelige Palads ved Djui Molian var bygget af
Isniail, og hans Efterfølgere lod stadig bygge nye Villaer
og Pavilloner og anlægge nye Haver omkring det.

Ved en af Byens Porte ved Navn Dervaze-i-
Nou-Muzai byggede Mansur I et Slot „saa smukt, at
det blev til et Ordsprog". Baade dette og Slottet ved
Djui Molian eksisterede kun til Samanidernes Under-
gang.

En af Bokharas Mærkværdigheder var Moskeen M a k h,
ved hvilken der to Gange om Åaret holdtes et Marked,
der varede en Dag, og hvor der solgtes malede . Træ-
figurer. I ældre Tider solgtes der paa denne Dag for
mer end 50,000 Dirhem. Beretningen om Oprindelsen
til denne Skik er ganske interessant. „Der var i gamle
Dage i Bokhara en Konge ved Navn Makh, og han be-
falede, at denne Bazar skulde bygges, og at Træskærere
eg Malere Aar efter Åar skulde forfærdige Gudebilleder ^)
og paa de bestemte Dage møde paa Bazaren og sælge
dem; og Folk købte dem, og hvis de tabte dem, slog
dem itu eller sled dem op, købte de et nyt til næste
Markedsdag og kastede det gamle bort. Der hvor nu-
tildags Moskeen Makh er, var der før en Slette ved
Bredden af Vandløbet og mange Træer, saa at Markedet
kunde holdes i Træernes Skygge. Siden var der paa
delte Sted et Ildtempel, og paa Markedsdagen, naar
Folk samlede sig, gik de alle her ind og tilbad Ilden.**
Moskeen Makh, der afløste Ildtemplet, blev ødelagt ved
en voldsom Ildebrand i Aaret 937. Ilden opstod nær

*) Det er vel Buddhismen, det drejer sig om; denne Tro havde
i Oldtiden vundet stor Udbredelse i Østiran.

26 Arthur Christensen

ved Samarkandporten i en Bulik, hvor der solgtes He-
risse (en Slags Hvedegrød, kogt med Smør, Kødstykker
og aromatiske Urter) ; den forplantede sig til Bazarerne.
„Kvarteret omkring Samarkandporten blev helt lagt i
Aske. Flammerne dannede ligesom en Sky paa Himlen.
Bekargaden, Bazarbutikernes Rækker , Højskolen, Fari-
heks Port, Skomagernes Magasiner, Veksellerernes og
Kræmmernes Boder samt alt, hvad der fandtes i dette
Kvarter af Bokhara indtil Kanalens Bred^) blev fuld-^
stændig tilintetgjort. En Glød, der blev slynget over
Kanalen, faldt ned paa Moskeen Makh, som nedbrændte
til Grunden. Ildebranden varede i to Dage og to Nætter,
og først den tredje Dag blev Indbyggerne Herrer over
den. I en hel Måaned brændte Bjælkerne under Rui-*
nerrie. Tabet beløb sig til mer end 100,000 Dirhem, og
de ødelagte Bygninger kunde aldrig blive genopbyggede
saaledes, som de var før denne Ulykke.**

Bazarerne, som før Ildebranden synes at have været
af Træ, blev nu opført af Mursten. Her rørte sig et
broget Liv. Musselin, Brokade, Silketøjer og Lærred ud-
gjorde viglige Handelsartikler ligesom Guld- og Sølv-
arbejde. Særlig vigtig var Pengehandelen. Bokhara
var Oplagsplads for Handelen paa Kina og Vestasien og
et Slags Vekselkontor for Folkene fra Østen og Vesten.
Vi kan spore den transoxaniske Handelstrafik over Rus-
land helt hen til Pommern, Sverige og Norge, hvor sa-
manidiske Mønter er fundne i Mængde. Ikke med Urette
havde Bokhara derfor Navnet Medinat-et-tadjar
(o: Købmandsbyen). — Mellem Fæstningen og den indre
By var der en stor Arbejdsplads, hvor der fabrikeredes
Tæpper, guldstukne Dekorationsstoffer og fyrstelige Dragter.

^) Vi savner desværre tilstrækkelig detaljerede Oplysninger til
at kunne danne os et klart Begreb om de topografiske For-
hold.

Fra Samanidemes Tid. 27

Her syedes Dragter til Ealiferne i Bagdad, og Dragter
udførtes til Syrien, Ægypten og de græske Byer. Ålle
Stormændene fik deres Tøj derfra.

Gaderne var brolagte og Husene i den indre By var
af Træ og bygget tæt sammen. Den prægtigste Del af
Bokhara var den Del, der laa udenfor den indre Mur*
Her strakte sig Djui Moiian, og fra Rikestan førte lige
Gader af høje, med Ornamenter smykkede Stenhuse ud
til det aabne Land. Her laa en Mængde Gæstgiversteder.
Her var smukke Bassiner og fire store, herlige Haver
fulde af yppige Frugttræer. Det var et „ambraduftende
Paradis*. Den ydre Mur, som kaldtes Kenperek, var
bygget under Kalifen Mahdi (775—86) som et Værn mod
røveriske Tyrkerhorder; roen dens Vedligeholdelse var
en ti7kkende Byrde for Beboerne, hvorfor Samaniden
Ismail lod den forfalde, idet han sagde: „Saa længe jeg
lever skal jeg være Bokharas Fæstning*. Denne Mur
omsluttede foruden de egentlige Forstæder fem Lands-
byer: Thavavis, Bemdjeket, Zendene, Maghkan og Khu-
djade.

Thavavis (egentlig Zat-et-Thavavis o: Paa-
fuglebyen) laa i Retning henimod Samarkand. Den havde
mange Haver, en stor Moske og en Fæstning. Den eks-
porterede meget Bomuldstøj, og ved dens aarlige Marked
samledes ofte 10,000 Mennesker fra alle Egne af Trans-
oxanien. — Zendene, der laa i nordlig Retning, var
en stor Landsby med Forstæder og egen Fæstning; her
fabrikeredes en sserlig Slags Tøj, Zendenedji, der bl. a.
brugtes til Uniformstøj. — De tre andre Stæder var kun
ubetydelige.

Udenfor den ydre Mur laa flere Landsbyer. Det
frugtbare Kerminie en Dagsrejse fra Thavavis i Retning
af Samarkand og nord herfor Valfartsstedet Nur med
mange Kroer og Rametin med et ældgammelt Ildtem-
pel. I Eskedjket lavedes der Linned, og i dens Naboby

28 . Arthur Christensen

Se hor g holdtes der midt om Vinteren et Marked med
Trælast, salt og fersk Fisk, Faarehuder m. m. Beikend,
der laa en Dagsrejse sydvest for Bokhara, var temmelig
stor; den havde ca. 1000 Kroer, og dens rigt dekorerede
Hovedmoské var den smukkeste i hele Transoxanien;
Indbyggerne drev én betydelig Handel paa Kina,

Bokhara var saaledes paa en Gang en driftig In-
dustriby og et Knudepunkt for Verdenshandelen, og sani-
tidig var den en smuk Stad, begunstiget af Naturen og
forskønnet ved Kunst. Dens Frugter, særlig »den bo-
khara'ske Blomme" var vidt berømte. Alle Rejsende
priser dens Pragt, dens skønne Beliggenhed, dens smi-
lende Ynde. - Men i dette beundrende Kor blander der
sig dog nogle skurrende Toner fra flere Digtere, som
havde deres Bolig i Bokhara, og som derfor havde Lej-
lighed tii ogsaa at lære dens Skyggesider at kende. Saa-
ledes siger Abu Ahmed el-Katib:

En ædel Ganger paa Bokharas Jord
Straks til et Æsel skabes om, jeg tror.
Jeg aldrig saa en saadan Svinesti
Som denne Stad, hvor Østens Fyrste bor.

Abu Mansur el-Abduni kalder i et Digt Bo-
khara for „hele Verdens forraadnede Lig* og slutter
med disse Ord:

O Gud! Forædl Bokharas Folk og ^jærn dens Stank,
Og vil Du ikke det, saa før os bort herfra.

Abu Ali Assadji finder den første Stavelse i
Byens Navn overflødig (khara betyder Ekskrement) og
sammenligner dens Indbyggere med Rovfugle i et Bur.
Og Husein el-Mervaruzi udstøder dette Klagesuk:

Med Sorg i Sind vi i Bokhara slog os ned,
Og glade var vi, om vi herfra kunde drage.
O Herre, før os bort! '— og store Syndere
Vi var, om nogen Tid vi kom tilbage.

Fra Samanidernes Tid. 29

IV.

I Paladserne ved Rikestan og Djui Molian levede
Emirerne deres epikuræiske Nydelsesliv omgivet af al den
Pragt og Luksus, som hører til et orientalsk Hof. Den
vigtigste Hof embedsmand var Hushovmesteren, som havde
Ledelsen af Køkkenet, Vinkælderen, Staldene, Bygnin-
gerne og de fyrstelige Børns Opdragelse, og gennem hvis
Hænder Emirernes private Udgifter gik. En Hærskare'
af Slaver fyldte Paladset, og hver havde sin Bestilling.
Der var Abdaren, som skulde bringe Emiren Vand til
at drikke og til Afvadskning, Kammertjenerne, Kokkene,
Mundskænkene, Hestepasserne, Tæppesprederne, den
Slave, der skulde smage paa hver enkelt Ret, inden
Fyrsten tog fat paa den o. s. v. Endvidere var der Port-
nere, Skildvagter og Nattevagter, der skulde ses paa Fing-
rene, da de i Reglen var modtagelige for Bestikkelser.
Et Elitekorps af et Par hundrede smukke og tapre Folk
skulde have stadigt Ophold ved Hofifet ; der sørgedes for,
at de altid havde flotte Dragter og skinnende Vaaben,
Sværd, Lanser og Skjolde besatte med Ornamenter af
Guld eller Sølv. Og foruden dem var der en større
Livvagt paa flere Tusind Mand, der var knyttet dels til
Fyrsten, dels til de andre Emirer og Generaler.

De egentlige Hofmænd, Kammerherrer etc. havde
den Opgave at holde Fyrsten med Selskab, naar han
ikke var optaget af alvorlige Forretninger, beskytte ham,
naar en Fare skulde true ham, og lejlighedsvis optræde
som Spioner for ham. En Hofmand skulde have slebne
Manerer, være trofast og diskret, og hans Opførsel maatte
ikke give Anledning til Dadel. Han skulde have et stort
Forraad af muntre Fortællinger, Kærlighedshistorier,
Anekdoter og Vittigheder rede til Aflevering, være aandrig
i sin Tale, dygtig til at spille Skak og Tærninger, føre
Vaaben og helst ogsaa til at haandtere en Lut. Hof-
mændene maatte sørge for at have alt rede, hvis

80 Arthur Christensen

Fyrsten skulde faa Lyst til Drikkelag, Promenade, intime
smaa Sammenkomster, Jagt, Boldspil eller anden Slags
Festlighed. De havde forskellig Rang. Fyrsten havde
bestandig tyve omkring sig, hvoraf de ti havde Lov til
at sidde i hans Nærværelse, medens de andre ti maatte
staa op.

Undertiden holdtes der Fester, der varede i Ugevis.
For det meste var det Fyrstens nærmeste Omgangsfæller,
der deltog deri, men en eller to Dage var der aabent
Taffel, og enhver, der deltog i Gildet, havde Lov til at
tage noget af Frugterne og de øvrige Spisevarer med
sig. Hver Morgen stod et dækket Bord rede til alle, der
. kom til Hoffet. Gavmildheden har altid været en af de
første Fordringer, man i Orienten har stillet til en god
Fyrste, og Samaniderne var i denne Henseende en Her-
. skerslægt efter Folkets Ønske. De skænkede Æresdragter
og Pengesummer bort med rund Haand. De indførte
eller genoptog den Skik, at naar et Ord eller en Hand-
ling vandt deres Bifald, og de i den Anledning raabte
^Zih!^ (o: bravo!) skulde Skatmesteren udbetale den,
der havde talt eller handlet til Fyrstens Tilfredshed,
1000 Dirhem. De dyrkede Sang og Musik, og Digtningen
havde gode Dage under dem. Hofdigteren spillede en
meget betydelig Rolle*) og den forgudede Rudagi tjente
en fyrstelig Formue ved Samanidernes Rundhaandethed.

*) En persisk Skribent fra det 12te Aarhundrede, Nizan)i-i-
Arudhi fra Samarkand, opstiller Sekretærer, Digtere, Astro-
loger og Læger som de fii'e Klasser Mennesker, der er vig-
tigst for eti Konge.

32 Arthur Christensen

Aandsliv.

I.

Det er som sagt paa Aandslivets Omraadé, at Sa-
nianiderne har deres største Betydning. De skaflfede den
islamitiske Videnskab et nyt Centrum og de skabte én
videnskabelig Litteratur paa Persisk.

Allerede tidligere havde Bokhara været berømt for
sine mange lærde Mænd. Paa Ismails Tid levede her
den dygtige Jurist Muhammed es-Sebduni og den
store Teolog og Ekseget Muhammed ibn el-Fadhl.
Bokhara havde en Mængde fortræffelige Højskoler og
ofifentlige Læsestuer, som Emirerne interesserede sig for
og underholdt med stor Liberalitet, og det trak natur-
ligvis en Mængde videbegærlige og talentfulde Mænd til
Byen. Emirerne havde selv et meget righoldigt Bibliotek.
Avicenna, der fik Adgang dertil, beskriver det saaledes:
„Jeg gik derhen og fandt en Mængde Værelser fyldte
med Bøger, der var stablede op i Kasser. Et Værelse
indeholdt filologiske og poetiske Værker, et andet juri-
diske osv., idet Bøgerne indenfor hver enkelt Videnskab
blev opbevaret i et Værelse for sig. Jeg læstp der Ka-
taloget over de gamle (græske) Forfattere og fandt deri
alt, hvad jeg søgte. Jeg saa mange Bøger, hvis blotte
Titler var ubekendte for de fleste Mennesker, og andre,
som jeg aldrig før eller siden har truflfet paa.«

Den bekendte Læge Muhammed ibn Zakarija
er Razi^) levede en Tidlang hos Ismails Nevø Mansur
ibn Ishak, Statholderen i Khorasan, og stod i stor An-
seelse her. Han dedicerede sit medicinske Hovedværk
til Statholderen. Men han var saa uforsigtig at skrive

^) Almindelig kendt i Evropa i Middelalderen under Navnet
Rhazes.

Fra Samanidernes Tid. 33

en Bog, hvori hån forsvarede Alkemien, og da Mansur
nu vilde have ham til at lave Guld efter de af ham selv
givne Metoder, og det ikke lykkedes, behandlede han
ham som en Bedrager og gav ham et Piskeslag i An-
sigtet, hvorved den ulykkelige Læge blev blind.

Under Nasr II levede i Bokhara en kyndig Retslærd
ved Navn Abu H af s og Geografen Abu Du laf, soiii
skrev en fingeret Rejsebeskrivelse paa Grundlag af Køb-
mænds og andre Rejsendes Beskrivelse af Centralasien og
Indien. Selve Veziren Dj ej han i skrev en meget udfør-
lig Afhandling om Centralasiens Geografi. Abulfath
Bos ti, der først var Sekretær hos Nuh III og senere
stod i Yndest hos Sebuktegin, skrev et Værk om Epistolo-
grafi. Traditionslæreren Muhammed ibn Abdallah
en-Nischapuri brugtes oftere af Samaniderne i Sende-
færd til Bujiderne. Mange andre fremragende Mænd i
Teologiens og Juraens forskellige Grene har udfoldet
deres Virksomhed under Samanidernes Beskyttelse. Sprog-
forskerne Djauhari og Azhari levede deres meste
Tid henholdsvis i Nischapur og Herat.

Abu Ali es-Selami, der var knyttet til Oprøreren
Muhtadj, skrev flere historiske Skrifter, deriblandt de
khorasanske Statholderes Historie. Det første historiske
Værk paa Nypersisk var den Oversættelse og Bearbej-
delse af Tabaris store arabiske Verdenskrønike, som Ve-
ziren Abu Ali Belami besørgede paa Mansur Vs Op-
fordring; og dette Værk udmærker sig ved sin simple,
ukunstlede Stil. Mansur I forespurgte sig ogsaa hos
Transoxaniens Teologer, om det var tilladt at oversætte
Tabaris Korankommentar^), og da de ikke havde noget
at indvende derimod, overdrog han dem Besørgelsen
deraf.

Ogsaa den ældste medicinske Bog paa Persisk er

*) Selve Koranen maa jo som bekendt ikke oversættes,
xm. 3

M . Arthur Christensen

tilegnet Mansur I. Det er en Farmakope, skrevet af
Lægen Abu Mansur Muvaffak fra Herat, der havde
opholdt sig i Indien, og som i sit Værk søgte at forene
den græske og den indiske Lægekunsts Resultater. El-
Mutejjem, der levede lidt senere, var paa en Gang
Læge, Astronom og arabisk Digter. Ogsaa hans Sam-
tidige, den persiske Digter Om ara forbandt Astronomien
med Poesien.

Samanidetidens videnskabelige Liv afsluttes paa en
glimrende Maade med en Mand, som i sig sammenfattede
alle Grene af Videnskaben, en gigantisk Polyhistor og
Vulgarisator, Abu Ali Sina, i Europa almindelig kaldt
Avicenna. Han var født 980 i en Landsby nær ved
Bokhara. Hans Forældre flyttede tidlig til Bokhara, hvor
han fik sin Uddannelse. Hans Fader hørte til Ismaili-
ternes Sekt, og gennem de metafysiske Diskussioner, der
førtes i Faderens Hus, vaktes Drengens Interesse for filo-
sofiske Undersøgelser. Samtidig dyrkede han ogsaa de
eksakte Videnskaber. Han studerede med en saadan
Flid, at han aldrig sov en hel Nat igennem, og før han
begyndte paa Behandlingen af et vanskeligt Problem,
holdt han andægtig Bøn i Hovedmoskeen ved Rike-
stanporten. Ti Aar gammel kunde han Koranen udenad
og var hjemme i Eksegese og Dogmatik; sejsten Aar
gammel havde han gennempløjet den græske Filosofi,
Matematiken og Astronomien og sat sig saa grundigt
teoretisk og praktisk ind i Lægevidenskaben, at Læger
kom langvejs fra for at lære hans Helbredelsesmetode.
Ved denne Tid helbredte han ved en lykkelig Kur Nuh III
og skaffede sig saaledes Indgang ved Hoffet. Han fik
Adgang til Biblioteket og fordybede sig her i Studierne*
Det fortælles, at Biblioteket kort efter brændte, og Mis-
underhe søgte at indbilde Emiren, at Avicenna havde
stukket Ild derpaa, for at ingen anden skulde nyde godt
af Bøgerne. Emiren tabte dog ikkø Tilliden til den unge

Fra Samanidernes Tid. 36

Mand. Men Samaniderigets Undergang stundede til, og
under de sidste urolige Tider drog Avicenna bort. Han
tilbragte Resten af sin Levetid med at flakke rundt ; han
levede i Eharezm, hos Eabus i Djordan, siden hos de
bi^idiske Fyrster i Rei^ Hamadan og Ispahan, delte sin
Tid mellem Videnskab, Statsmandsvirksomhed og Nydelse,
levede et forceret Liv, som tilsidst fik Bugt med hans
kraftige Konstitution og dræbte ham i hans 67. Aar. Hans
heldige medicinske Kure, hvorved hans psykologiske
Skarpblik undertiden kom ham tilgode, skaffede ham et
endnu ikke fordunklet Ry som Lægekunstens Mester.
Som Filosof er han ikke synderlig original; han bygger
videre paa Al-Farabis Blanding af Aristotelisme og Ny-
platonisme, er paavirket af de sufiske Teorier, men for-?
øvrigt en god Sunnit, der bestræber sig for at bringe
Koranen og Filosoflen i Overensstemmelse med hinanden.
Hans umaadelige Produktion omfatter alt mellem Him-
mel og Jord: Zoologi, Botanik, Fysik, Kemi, Alkemi, Ma-
tematik, Astronomi og Astrologi, Medicin, Filosofi, Teo-
logi, Korankommentar, Drømmetydning, Musik, Metrik og
Filologi; han har skrevet allegoriske Fortællinger, Af-
handlinger om Kærlighed og om Lykkens Erhvervelse,
lyriske og didaktiske Digte og en Selvbiografi.

II.

Arabisk Digtning florerede paa denne Tid overalt i
den islamitiske Verden. Det egentlige Hjem for deri ara-
biske Poesi var i det tiende Aarhundrede Haleb, hvor
Hamdaniden Saif-ed-daula regerede. Men i hele Orien-
ten fra Spanien til Indiens Grænse optraadte arabiske
Digtere i Mængde og da naturligvis ogsaa hos Samani-
derne. Det var indfødte Persere, og det var Arabere,
der lokkedes til Bokhara ved Rygtet om Emirernes æste-

86 Arthur Christensen

tiske Interesse og gavmilde Natur. Det meste af denne
Poesi hæver sig ikke over det dilettantmæssige og har
mere historisk end kunstnerisk Interesse. Den er gen-
nemgaaende af meget personlig Art, drejer sig om per-
sonlige Skuffelser eller Glæder, hører navnhg ind under
Kategorien Lovdigte og Satirer^). Der herskede en ren
Mani for at skrive Vers, og vi finder blandt denne Tids
Poeter baade Ministre, Generaler og alle Slags højere
og lavere Embedsmænd og Statsfunktionærcr. Og netop .
heri ligger den væsentlige Betydning af Samanidetidens
arabiske Poesi, vi kommer derigennem de historiske Per-
sonligheder ligesom lidt nærmere ind paa Livet.

Vi træffer i den ældre Tid en mærkelig Skikkelse i
Abu Ahmed el-Katib. Hans Fader havde været Se-
kretær hos Emir Ismail og siden Vezir hos Emir Ahmed.
Han selv var en stolt og hovmodig Herre, der i sine
Vers paa det voldsomste angreb sine Nærmeste, sin
Fader og Broder. Mod Vezirerne Belami og Djejhani
rettede han sin Satires Braad, fordi han ansaa sig selv
for mere skikket til Ministerstillingerne end de. Derved
paadrog han sig naturligvis Hoffets Unaade; han drog
til Mekka og Bagdad, vendte saa tilbage og begyndte at
leve et epikuræisk Liv, som han selv forherligede i Vers:

Den lever lykkeligst, som vel forstaar at dele
Imellem Videnskab og munter Skæmt sit Liv;
Snart former han ved lærde Studier sin Aand,
Og snart i Nydelsen han søger Tidsfordriv.

Nydelsen spillede dog Hovedrollen for ham; han
omgav sig med Digtere og Svirebrødre og soldede sin
Formue op. Siden blev han taget til Naade igen og
blev Statholder i Herat m. m. Han blev dog snart igen
fjærnet fra denne Stilling, drog til Nischapur og derfra

^) Hvad Orientalerne kalder Satirer, vilde vi snarere kalde Pam-
fleter, da de indeholder mere grov Udskældning end Vid.

Fra Samanidenies Tid. 37

tilbage til Bokhara. Der var noget vist ridderligt i hans
Natur, en stolt Selvfølelse, parret med Ædelmodighed og
Retsindighed :

Ja Folk som vi Alverdens Ros og Tak ej ændser,
Og ej af andres Dadel vi os skræmme lod.
Men hvis vort Hjærte os en skændig Daad bebrejder,
Forvist ej Ros og Smiger højne kan vort Mod.

Men Letsindighed og Ødselhed ødelagde hans Liv,
og Følelsen af at være sat definitivt ud af Spillet knæk-
kede ham ganske. Hans Vers drejer sig tilsidst kun om
Døden :

Hvi hænger alle dog saa stærkt ved Livet?
Med Haab og Længsel jeg imødeser min Død.
Hvo elsked ikke Døden, hvis han kendte
De Goder, som den bærer i sit Skød?

Han tog Livet af sig ved Gift.

Åbu-t-Tajebet-Tahiri, en Ætling af Tahiriderne,
levede ved Ahmed IPs og Nasr IPs Hof. Han angreb
stadig med Voldsomhed og Bitterhed de samanidiske
Emirer, som han betragtede som Usurpatorer af et Rige,
der egentlig burde tilhøre ham. Tillige var han Zara-
thustrier og haanede Islam i sine Vers. Det er derfor
et talende Vidnesbyrd om Samanidernes milde og forson-
lige Sindelag, at de ikke gjorde ham noget derfor. Til-
sidst spurgte Nasr ham dog utaalmodigt: „Hvor længe
vil Du ernære Dig af Menneskekød, Abu-t-Tajeb?* Dig-
teren gik forbløffet bort og holdt sig fra nu af borte fra
Hoffet.

Emir Nasr var i det hele taget en meget slagfærdig
Mand. Da saaledes en Gang en noget ilde berygtet
Digter ved Navn Abu Ghassan ved Mihrganfesten^)

*) Mihrgan var en Efteraarsfest, der fejredes den 16. Septem-
ber, en Levning fra den zarathustriske Tid. Paa denne Dag
var det Skik at salve sig med Olien af en Frugt ved Navn

88 Arthur Christensen

overrakte ham en Bog, han havde forfattet, spurgte
Emiren: „Hvad er det for noget, Abu Ghassan?* —
„Høje Fyrste, det er en Afhandling om Moral, som jeg
har forfattet/ — „Hvorfor læser Du den saa ikke selv?"
spurgte Nasr.

Abul-Husein el-Muradi gør et meget elskvær-
digt Indtryk; selv hans Satirer er ret skikkelige. Ved en
bestemt Lejlighed gav Nasr ham 3000 Dirhem for et
Digt paa tre Vers og tilføjede: „Hvis du havde fortsat,
vilde jeg have givet Dig mere." Navnlig følte han sig
dog knyttet til Djejhani, og det fortælles, at da han laa
bevidstløs paa sit Dødsleje, og Veziren sendte en Ligklæd-
ning, som han skulde hylles i, naar han var død, vaag-
nede han et Øjeblik af sin Bedøvelse og fremsagde
dette Vers:

I Livet og i Døden Djejhans Æt mig klædte,
Det Vidnesbyrd jeg skal paa Dommens Dag den give.
Den første Skænk, de gav mig, var en Æresdragt,
Og nu skal Dødens Lin den sidste Gave blive.

Abu-t-Tajeb el-Mossabi var berømt for sin
elegante Skrift og sine flotte Vers baade paa Arabisk og
Persisk. Nasr, der satte Pris paa hans aandrige og
muntre Lune, optog ham blandt sine nærmeste Omgangs-
fæller, og han steg i Rang indtil Ministerværdigheden.
Ved denne Lejlighed tildrog han sig sine litterære Ven-
ners Nag; de beskyldte ham for Overmod og Indbildsk-
hed. Han blev forøvrigt snart dræbt.

ban, Kongen modtog, siddende paa sin Trone, iført Krone
og mangef arvet Dragt, Prøver af alle Aarstidens Frugter,
som han smagte paa en efter en, hvorefter de Fornemme
traadte frem efter deres Rang og fulgte hans EksempeL
Der uddeltes ved denne Lejlighed en Mængde Æresdragter,
og en Masse Lejlighedsdigte fremførtes, de saakaldte Mihr-
ganie. Mihi'gan var et Sidestykke til Nytaars- og Foraars-
festen Novruz, der endnu finder Sted den 21. Marts.

Fra Samanidernes Tid. 39

Andre professionelle Hofdigtere v^r El-Abduni,
El-Khazerdji, El-Kosrevi o. fl. Abduni maatte
høre mange Bebrejdelser for sin Tjlbøjlighed for Vin-
bægret, hvilket jo er en persisk Skødesynd. Han und-
skyldte sig med disse Ord:

Ak, Vinen tynger som en Lænke

Min Hals, I Venner kære^
I nogle Dage jeg forsøgte

At lade Vinen være;
Straks bøjedes min Ryg, og Benene

Ej mer min Krop kan bære.

Overhovedet spiller Nydelser og Fornøjelser Hoved-
rollen i al denne Poesi, saa snart den kommer bort fra
det polemiske og panegyriske. Ved dette fine, muntre,
livsglade Hof var Alderdommen ikke nogen velset 6æst»
Saaledes klager en af de mest talentfulde, Abu Ahmed
el-Jemami:

Den Alderdom paa Kinden strøed hvide Blomster,
Og blotted skaanselsløst hver sort og raadden Tand.
Ja gammel er jeg, men mit Hjærte er en Ovn,
Der stadig glødes op af Lidenskabens Brand.
Min Sorg er ikke blot, at Ungdom svandt, og Ælden
Sig styrted over mig som Grib fra Klipperand,
Men mest, at Folk mig kalder Olding, skønt jeg dog
Med Taalmod ej min Alders Byrde bære kan.

Men ogsaa en from, vemodig Resignation lader under-
tiden sin Stemme høre. Abu Ali es-Sadji synger
f. Eks.:

Klag ej over Verdens Gods, som brat forgaar,
Du har jo Sundhed og den rette Tro;

Naar Du ej den Ting, Du tragter efter,
Velan, saa har Du nok i disse to.

Blandt de fremtrædende offentlige Personligheder,
der gav sig af med Digtekunsten, var Skatmesteren El-
Khazen fra Nischapur, El-Mervarudi, der en Tidlang

40 Arthur Christensen

var Statholder i Khorasan og var h'gesaa bekendt for
sin Feltherredygtighed og sin Ædelmodighed som for sine
poetiske Interesser, og dennes Sekretær El-Haddadi
fra Balkh. Ogsaa den berømte Kancellisekretær I skaf i
har skrevet Vers.

Alle disse Folk tilhører Nasr IPs og tildels Nuh IPs
Tid. Efter det 10. Åarhundredes Midte vokser en ny
Generation op. ÅbuNHasan el-Ladjam, der levede
i Bokhara under Nuh II, Abdelmelik I og Mansur I, er-
hvervede sig en herostratisk Berømmelse ved sine bidske
og galdesyge Satirer mod alle, hvem han kom i Berø-
ring med. Abu Ali Belami er efter hans Mening mere
end nogen anden værdig til Galgen, Ibn Ozair haanes
for sin Gærrighed, Abu Djafar Otbi „har drukket af en
Drik, som har forvandlet ham til en Bjørn. ** Ministrenes
Venner og Raadets Medlemmer skælder han ud for For-
brydere, og over sine Kolleger, de andre Digtere, svinger
han stadig Svøben. Ladjam har besøgt Kharezm, men
dette Lands Indbyggere har heller ikke kunnet gøre ham
tilpas; »hvis Fader Adam erkender dem som sine Børn,
er han ikke saa meget værd som en' Hund.** Ingen
kunde hamle op med den skrækkelige Mand i Polemik.
Tilsidst tabte Belami Taalmodigheden, lod ham piske og
jage ud af Byen, hvilket inspirerede en af hans Mod-
standere Abu Muhammed el-Matrani til et skadefro
Digt, hvori det bl. a. hedder:

Har ingen end din onde Tunge kunnet garve,
Saa har nu Politiet smukt din Bagdel garvet.

Men Belami frygtede nye Angreb fra Ladjams Side
og opfordrede Statholderen i Khorasan Abul-Hasan ibn
Simdjur til at lade ham dræbe. Denne, der selv havde
været Skive for Ladjams Ondskabsfuldheder, fulgte Op-
fordringen, og Satirikeren blev henrettet.

Ladjams dristigste Modstander, den nævnte El-Ma-

Fra Saraanidernes Tid. 41

trani, var en velset Mand ved Hoffet og fik Stillingen
som Postmester i flere Provinser. Han havde et elegant
Foredrag og udmærkede sig baade som Digter og som
Musiker. Han forherligede Vinen i Digte som dette:

For Helveds Ild beskærmer os

Gløden 1 den ædle Vin;
Den vejrer Sorger bort, dens Farve •

Er som flydende Rubin,
Men hældes Vand deri, den ligner

Ungdomsglød paa Kinden fin.

Postmesterstillingen var som før omtalt en ret al-
mindelig Anbringelse for Digterne. Saaledes belønnede
Abu Ali Belami ogsaa Abu Nasr et-Tarifi med et
lille Postmesterembede, fordi han havde forfattet et Digt,
hvori han med Held efterlignede de gamle Ørkenaraberes
ædle og mandige Stil.

Abul-Kasim ed-Dinavari, der var Sekretær i
Khorasan, satiriserede bl. a. Abul-Husein Otbi i følgende
Digt, som kan tjene som Eksempel paa denne saakaldte
Satireform, der kun bestaar af Invektiver paa Vers:

Du spørger mig, hvem den Minister er,
Der altid triller rundt og vælter ned,
Ret som en Gaas saa bred om Maven,
Og tyk og mæsket, mnd og trind og fed.
Mon ej Du saa, mens Du paa Tronen sad,
En Abe? — Godt, saa ved Du nu Besked:
Thi Aben var Veziren Otbi selv.
Endskønt blandt Folk han oftest Æsel hed.

I andre Digte klager han over at have sat en Søn
i Verden, der er en stor Slyngel. Og da han bliver
gammel og svag, trøster han sig med, at Døden kun er
en Overgang, og »for Menneskene er Smærten den første
Station paa Tilbagerejsen.*

Veziren Dameghani var en stor Elsker af Poesi

42 Arthur Christensen

og samlede gæme Digtere om sig. Selv skrev han og-
saa Digte, som han ikke viste til nogen. Ganske fint
er det lille Vers, som er tilbage af ham:

O kære Maane, som saa prægtigt skinner
Og sender dine Straaler vidt om Land,
Bring den, som ligner Dig, en kærlig Hilsen
Og gig, jeg vaager, trygt hun sJumre kan.

Kancellichefen el-Baghavi havde lavet en Sam-
ling Anekdoter og Digte, inddelt i 30 Hefter, et til hver
Dag i Maaneden, og han havde den altid hos sig, selv
naar han var paa Rejse. — En anden anset Digter,
Esch-Schibli, blev af Åbul-Hasan ibn Simdjur for-
vist til en ubehagelig Egn i Kuhistan, hvor han, som
han klager over, maatte leve af sur Mælk og spinde
Uld og væve Tæpper. -— El-Messihi, der var Krimi-
nal-Politimester i Balkh, forenede Lægevidenskab, Astro-
logi og Jurisprudens med Poesien og skrev navnlig
melankolske Klagedigte. — El-Muammal, som var i
den samvittighedsløse Intrigant Faiks Tjeneste, skrev
Kærlighedsdigte med kunstige Rimformer.

Fra Bagdad kom flere poetiske Talenter til Bokhara,
deriblandt en direkte Efterkommer af Kalifen Mamun,
Abu Taleb el-Mamuni, hvem det samanidiske Hof
overvældede med Æresdragter og Gaver. Foruden ham
levede der et Par andre Ætlinge af Kaliferne ved Hoflfet
i Bokhara, og de fik alle Pension af den fyrstelige Kasse.
Rygtet herom lokkede ogsaa Abu Muhammed el-Va-
tiki, en Søn af Kalifen Vatik, til Transoxanien ; trods
alle Anstrængelser opnaaede han dog intet, og opfyldt
af Had til Samaniderne begav han sig saa til Boghra
Khan, hos hvem han kom til at staa i høj Gunst.

Mere bekendte end alle de nævnte Digtere er Abu
Bekr el-Kharezmi og Haraadani. Den første havde
bosat sig i Nischapur. Et Spottedigt mod Otbi bragte

Fra Samanidernes Tid. 48

ham i Fængsel, hvorfra han dog flygtede, medens hans
Godser blev konfiskerede. Otbis Efterfølger kaldtp ham
imidlertid tilbage til Nischapilr og tilbagegav ham hans
EJjendom. Han døde 1Q02. - Hans yngre Konkurrent
Hamadani, Hariris Forløber i Makamedigtningen, opholdt
sig ogsaa nogen Tid i Nischapur, kom under sin vaga-
bonderende Tilværelse gennem det meste af Østiran,
slog sig ned i Ghazna, der netop paa denne Tid arvede
Bokhai*as Stilling som Østens Hovedstad, og døde tem-
melig ung i Herat 1007.

Det var i det hele ikke nogen storslaaet, kraftig
Poesi, det var en elegant, aandrig og overfladisk Impro-
visationslyrik. Træffende udtrykker en Samtidig sig saa-
ledes i en Skildring af et litterært Selskab: „Da Sel-
skabet var samlet, opsteg Duften af en aandrig Konversation
fra det. Gæsterne lod de glimrende Svars Skaal gaa
paa Omgang; de spredte deres Lærdoms Perler, lod
deres Aands Facetter gnistre og udfoldede omkap deres
Veltalenheds Vidundere . . . _ Aldrig siden har et saa
skønt Selskabs Øjensalve forfrisket mine Øjne/ #

III.

Den begyndende persiske Poesi var ikke meget aur
set af de arabiske Digtere. Arabisk Sprog havde jo den
Gang endnu større Overvægt i Orienten end fransk Sprog
i Evropa i det 18de Aarhundrede, og de Persere, der
havde faaet en omhyggelig arabisk Opdragelse, saa ned
paa Folkesproget. Abu Ahmed el-Katib siger, hentydende
til sig selv, at det er underligt, „at en Mand, der er født
i disse Uvidenhedens Egne, kan kende Forskel paa Ho-
ved og Hale". Dette Forhold forklarer, at de arabiske
Litterærhistorikere, der behandler denne Periode, ganske
ignorerer den persiske Digtning og kun om et Par en-

44 Arthur Christensen

kelte Forfattere bemærker, at de skrev paa begge
Sprog.

Og dog er den persiske Poesi fra Samanidetiden
interessantere end den arabiske. Ikke fordi den er en
ny Litteratur med ungdommelig Kraft og Friskhed; den
er i Virkeligheden lige saa forfinet, ligesaa spirituel som
den arabiske. Den. er en Fortsættelse af den arabiske
Poesi, som havde udviklet sig under de første Abbasider
paa Grundlag af persiske Forbilleder. Nu havde den
persiske Åand efter den lange Landflygtighed igen fun-
det sit eget Sprog, og den nye nationale Poesi finder
Repræsentanter, der er større og talentfuldere end de
arabiske Kunstdigtere. Den persiske Digtning fra denne
ældste Periode ligger ogsaa os Evropæere nærmere end
den senere klassiske Lyrik, som med al sin uomtvistelige
Skønhed ofte er svulstig og overlæsset i Stilen og des-
uden ofte volder Vanskeligheder ved sin mystiske Ten-
dens. ^)

Vi har to Generationer af persiske Digtere, der grup-
perev sig henholdsvis om Nasr II og Nuh III. Blandt
Nasr Ils Hofdigtere er Rudagi den berømteste og den,
af hvis Produktion der er mest tilbage.

Abul-Hasan Rudagi var født i Landsbyen Ru-

^) Den persiske Lyriks Hovedformer er: l)Kaside, mest brugt
til Panegyrik og Satire, bestaar i Keglen af mer end 12
Dobbeltvers (,24 Halvvers), hvoraf 1, 2, 4, 6 o. s. v. Halv-
vers har fælles Rim; 2) Ghazel (om Kærlighed, Vin, Natur-
skønhed o. 1.) ganske som Kasiden, kun kortere; 3) Kitae,
Brudstykke, d. v. s. St^'kke af en Kaside eller Ghazel, hvor
Begyndelsen mangler, saa at første Halvvers ikko rimer med
2, 4, 6 o. s. V.; 4) Rubai, epigrammatisk Digt paa 4 Halv-
vers, hvoraf 1, 2, 4, undertiden alle fire, har fælles Rim, og
som gærne skal indeholde en Aandrighed ; forøvrigt kan det
dreje sig om alt muligt, Satire, Ros, Kærlighed, Vin, Natur,
filosofiske eller religiøse Tanker. Den sidste Digtform er
ægte persisk, de andre er direkte optagne fra Arabisk.

Fra Samanidernes Tid. 45

dag i Transoxanien. Efter Beretningen skal han have
været blindfødt, men hele hans Digtning vidner om, at
dette Sagn ikke har noget paa sig. Han skal have
været en elskværdig og vindende Natur, og desuden var
han en uforlignelig Mester i Spil og Sang, og „naar han
aabnede Tungens Laas for at fremsige Digte, stjal han
selve Englenes Hjærter.* Det er derfor ikke saa under-
ligt, at han blev feteret af Emiren og hans Venner. Han
blev optaget blandt Nasrs Selskabsbrødre og nød i den
Grad godt af Fyrstens Gavmildhed, at han blev en af
de rigeste Digtere, Orienten nogensinde har haft; han
havde efter Biografernes Fortællinger 200 Pager og saa
meget Gods, at der skulde 400 Kameler til at bringe det
bort. .Der fortælles en kuriøs Anekdote om den Magt,
som hans Poesi havde over Nasr. Denne plejede om
Vinteren at bo i Bokhara, medens han om Sommeren
rejste rundt til forskellige Byer i Transoxanien eller
Ehorasan. En Sommer drog han til Herategnen med
sit Hof og sine Soldater; Klimaet var henrivende, der
herskede kølige Vinde, der var rigeligt med Frugter, og
Luften var fyldt med Vellugt, og alle befandt sig vel.
Mihrgan og Vinhøstens Tid kom, og i Herat var der 120
forskellige Slags Druer, den ene sødere end den anden;
derfor blev Fyrsten der Efteraaret med. Om Vinteren
slog han sig ned i et paradisisk Landsted mellem to
smaa Flækker, Oranger bragtes fra Seistan og Mazen-
deran, og saaledes gik Vinteren i Herlighed og Glæde.
Næste Foraar og Sommer drog han atter rundt i de
nærliggende Egne, og Mihrganfesten tilbragte han igen
i Herat, og han talte ikke om at vende tilbage til Bo-
khara. Men nu begyndte hans Omgivelser at lide af
Hjemve; de henvendte sig tU Rudagi og lovede ham
5000 Denarer, hvis han kunde bestemme Fyrsten til at
drage hjem. Da nu Emiren en Dag havde drukket sin
Morgendrik, traadte Rudagi ind for at gøre ham sin

46 • Arthur Christensen

Opvartning. Digteren satte sig ned, og da Musikanterne
havde hørt op med at spille, tog han en Harpe, spillede
en Melodi, der hed „Elskerens Sang* og sang dertil:

En Luftning bragte Venners Hilsen mig tilbage,
Min Tanke fløj til Djui Molian tilbage;
Og Oxus' haarde, golde Flodsand tyktes mig
Saa silkeblødt, naar der jeg tænkte mig tilbage.
Ja glade Oxus* friske Bølge favner os.
Naar vi, dens Venner, i Behold er vendt tilbage.
Vær glad og fro, Bokhara, lev i Fryd og Gammen,
Nu kommer jo Emiren længselsfuld tilbage.
Emiren er som Maanen, Himlen er Bokhara,
Paany til Himlen vender Maanens Lys tilbage.
Emiren er Cypressen og Bokhara Haven,
Snart Haven atter sin Cypres skal faa tilbage.

Øjeblikkelig steg Nasr ned af sin Trone, besteg den
Hest, der altid stod opsadlet udenfor Slotsdøren og red
afsted ad Bokhara til i en saadan Hast, at hans Ride-
støvler maatte bringes efter ham til en Landsby, der laa
to Farsanger borte; først der tog han dem paa. Efter
Hjemkomsten til Bokhara gav de taknemlige Stormænd
Rudagi 10,000 Denarer.

Hans Landsmænd priser ham som en af deres
største Mestre, og det maa indrømmes, at han ved sit
paa en Gang elegante og ukunstlede Sprog, sin friske
Naturlighed, sin halvt skælmske, halvt vemodige Ynde
indtager en høj Plads i den persiske Lyrik.

Lovdigt over Emir Nasr:

Naar for dit Sværd paa Kampens Dag en Fjende stod.
Da slappedes af Eædsel brat bans Ledemod.
Ved din Retfærd flyver Falk og Spurv tilsammen,
Og Dag og Nat er ens, thi Du er vis og god,
. Du leve lykkelig, thi alt har Dødens Storm
Dine Fjenders Livstræ revet op med Rod.
Saa længe Himmelhvalvet drejer sig.

Fra Samanideraes Tid. 47

Og i Tidens Aarer flyder Livets Blod,

I evig Festglans dine Venner frydes,

Mens Fjender kvæles skal i Avinds Taareflod.

Ghazeler:
Bedaarende Saki^) og Vin og munter Dans!
Hvis Englene saa det, de gik fra Vid og Sans.
For, Elskede, at se Dig, bestandig paa min Grav
Ej Grønsvær skal gro, men Narcisser staa i Krans*);
Thi den, der har fattet aJ Kærlighedens Lyst,
Hans Selv svinder bort i Elskovslykkens Glans.

Skilsmissen har mig voldt saa megen Sjælenød

Som ingen anden Mand i Tidens Kresløb fød.

Ja nu har Hjærtet hyllet Elskovslyst i Glemsel,

Men ak I hvor var dog Gensyn og Forening sød,

Naar glad til Lejrpladsen jeg tilbage vandred.

Og frejdig Talen fra mit aabne Hjærte flød!

Og paa Slavindevis med Dragten bundet op

Din slanke Skikkelse mig straks Velkommen bød.

Du sagde kælent: »Savned da dit Hjærte mig?

Og savned mig din Sjæl?« Du spurgte skaflÆfuld, rød.

Jeg svared: »Du hvis Ansigt er et Paradife, •

Som vækker Splid blandt Feer, kasted mig i Nød,

Din Xok er som et Boldtræ, og min hele Verden

Som Bolden, viljeløst omtumlet ved dens Stød.

Saa grumt har dine Øjnes Pile saaret mig,

En saadan Kval de Moskuslokker i mig gød.

Hvad er Natten uden Maane, Dagen uden Sol,

Og uden Vand det grønne Græs og Rosen rød?«

Med Kæleord og Ambraduft mit Bryst hun fyldte,

Med Kys som Sukker gjorde hun min Læbe sød;

Vi købte, solgte Læbens røde Kameol,

Han skænked Vin, og jeg . . jeg drak, hvad hun mig bød.

Rubai:
Rejsende, der raster her i Sorgens Kro, — er vi,
Folk med Ild i Barm og Vand i Øjne to, — er vi.

^) o: Vinskænker.

') Narcissen er Symbol paa Øjet. Efter Digterens Død skal

Narcisserne paa hans Grav være de Øjne, hvormed han endnu

kan betragte den Elskedes Skønhed.

48 Arthur Christensen

Folk, som Verden holder i sin griske Klo, — er vi,
Men trods Skæbnens Tyranni bestandig fro — er vi.

Kitae:

O bitre Kvall paa Livets Karavanvej
Mig stilled uden Skjold og Værn den grumme Tid.
Naar Lykken kom, straks fulgte Sorgen efter,
Besynderligt, ej Glæden vindes uden Strid.

Epigram:

Med Kys det ganske som med Saltvand gaar,
Jo mer man drikker, desto mere Tørst man faar.

Med Nasr's Død synes hans Lykkestjærne at være
dalet, og han maatte som en gammel Mand forlade det
Hof, hvor han havde levet sin Ungdoms og Manddoms
Åar i Fryd og Gammen. Han klager over sin Skæbne
i en berømt Kaside:

Brudte, tabte er de Tænders Rad, som én Gang var, —

Nej Tænder ej, Livsfakler straalende de var I

Hvide, sølverklare, Perler og Koraller,

Lig Morgenstjærner, Duggens Draaberegn de var — .

Brudte, tabte er de, ikke én tilbage.

Mon fra den onde Saturn det et Varsel var?

Nej Saturn har ej Skyld, ej heller Tidens Løb;

Men hvorfor da? — Fordi Guds Vilje saa det var.

Hele Verden er en Støvets Hvirveldans,
Som Støv at hvirvles rundt al Livets Lov det var.
Saa længe Lægedom der fandtes, fandtes Smærter,
Og Lægedom fra Smærtens første Stund der var;
Ældes maa, hvad ungt har været, og igen
Forynges maa alt, hvad af Alder knuget var.
Mangen yndig Blomsterhave vorder øde.
Og skønne Haver blomstrer, hvor en Ørk der var.

Du ved jo ej, Du skønne, moskusløkkede.
Hvordan din Slaves Liv i fordums Tider var.
Dine kære Krøllelokker nu ham trøster,
ved Du, én Gang ogsaa paa hans Hoved Krøller var?
Der var en Tid, da han var stedse glad og fro.

Fra Samanidernes Tid. 49

Altid munter, om end Pungen slunken var;

Han købte, vejed op med Dirhem uden Tal

Alle bløde Pigebryster, som i Byen var;

Og mangt et Møde holdtes tyst i Nattens Mulm,

Thi elsket han af mange kære Piger var.

Dadelvin og milde Blikke, hulde Aasyn

For andre dyrt, for mig det altid billigt var.

Altid munter kendte ej jeg Sorg og Smærte,

For Glædens Spand en Tumleplads mit Hjærte var.

Mangt et Hjærte har min Sang gjort blødt som Silke,

Om end det før saa haardt som Sten og Ambolt var.

Bestandig Kvindelokker var min Øjenlyst,

Min Omgangskres Veltalenhedens Stormænd var.

Jeg kendte ej til Hustru, Børn og Hjemmets Tvang,

Ubunden, fri som Fuglen, let i Sind jeg var.

Du saa mig ej, den Gang jeg farted Verden rundt,
Den Gang min Sang som Nattergalens Tiiller var.
Der var en Stund, da mine Vers fløj over Jord,
Da »Khorasans Poet« mit stolte Tilnavn var.
Paa sin Vis hver jo stræber efter Ry og Guld,
Ry og Guld min Løn af Samanideætten var,
Firtitusind Dirhem gav mig Khorasans Emir,
Af ædle Fyrster faa som han i Verden var.
Tresindstyvetusind gav mig Rigets Stormænd,
Ak, hvor Livet dengang skønt og herligt var I

En anden blev jeg selv, og Livet blev et andet, —
Stav og Dunk jeg greb, thi Vandringstiden inde var.

m

Han døde 943. Rudagi var ikke blot en meget pro-
duktiv Lyriker, — han skal have skrevet 1,300,000 Vers,
og han skal tillige være den første, der saralede sine
persiske Digte til et »Divan", — men han har ogsaa
Æren af at have skrevet det første episke Digt paa Ny-
persisk, idet han paa Nasr's Befaling oversalte den be-
kendte Folkebog Kalila-va-Dirana (den pehle vi-arabiske
Version af Pantschatantra) paa persiske Vers» Denne
Rudagiske Bearbejdelse er gaaet tabt. — Hans samtidige
Abu Schukur fra Balkh skrev ligeledes versificerede
Fortællinger, hvoraf kun enkelte Vers er tilbage.

XIII. 4

60 Arthur Ohristensen

Rudagis jævnbyrdige paa Lyrikens Omraade var den
melankolske Pessimist Åbul-Hasan Schahid. Des-
værre er der kun lidet tilbage af hans ejendommelige
triste Poesi, der ikke er blottet for en vis filosofisk Selv-
følelse:

Bj Lykkens Fryd og Visdoms Gave findes sammen,
Lig Rose og Narcis de gaar ej godt i Spand;
Har én Forstand, han ved af Lykke ej at sige,
Og er ham Lykken huld, kun karg er hans Forstand.

Inat i Ødemarkerne ved Tus jeg vandred,

I Hanens Sted en Ugle dér jeg fik at se.

Jeg spurgte: »Har fra Ørkenen Du nyt at melde?«

»Kun ét,« saa svared den mig: »ve os, ve os, vel«

Hvis ret som Ildens Flammer Sorgen avled Røg,
Da favned evigt Mørke os, den Sag er vis.
Thi ledte Du i Verden rundt paa krys og tværs,
Du aldrig fandt en Vismand munter og tilfreds!

I Himlen sidder tvende Haandværksfolk og slider,
En Skræder flink og ferm og saa en flittig Væver;
Den ene sjrr kun Hovedtøj til store Konger,
Den anden ikkun sorte Tiggerkapper væver.

Som Elskere Skyerne græder,

Som den Elskede Haverne ler,

Men brølende Tordenen klager

Som jeg selv, naar den gryende Dag jeg ser.

O Visdom I uvurderlig selv, som Maal Du tjener
For al Værdi, ret som den ædle Diamant.
»Foruden Dig jeg ej Alverdens Skatte ændsed«,
Saa sukker den, der lykkelig og vel Dig vandt.
Thi for den vise Mand er Visdom selv en Hær,
Men Daaren ene mellem Tusinder sig fandt.

Rudagi anerkendte Schahid som sin Overmand, og
l^vw ncert de to Mænd har været knyttet sammen, kan
^^ »t dette Rubai, hvori Rudagi med inderlig Sorg
M^*^ OYtr sin ^^ e Død:

Fra Samanidemes Tid. 61

Med Bødens Karavane rejste Schahid brat,
Det bedste, som jeg ejed, har mig nu forladt.
Med ham jeg tabte Hælvten af mit Øjes Lys
Og tusind Gange mere af min Tankeskat.

Til disse to sluttede sig en Kres af mer eller mindre
betydelige Digtere. Aldjuneidi lovpriste Vinen i en
Ghazel :

Med Yin i Haand skal den gryende Dag Du møde.

Ved Hanegal til Strængenes Toner bløde.

Lad Solen skamfuld sig op over Bjærgtoppen hæve,

Naar Bægret muntert og morgenfrisk ler den imøde.

Først sent ved Nat Du fra Drikkelag ganger til Hvile,

Og griber atter dit Bæger ved Morgenrøde.

Thi Mælk er godt for de skiigende Børn i Vuggen,

Men Vin for kraftige Mænd er den rette Føde.

Den ældre Khabbaz besang en Piges Lokker:

Ser Du disse tvende Lokker, flagrende i Brisen?
En Elsker lig, der aldrig finder Hvile i sit Sind,
Eller lig en Hofmands Hænder, vinkende paa Afstand
Fra Generalens Port: idag her lades ingen ind.

Han fuskede i Lægekunsten, hvorover hans Søn, den
yngre Khabbaz, spotter i følgende Kitae:

Til Khabbaz den lærde gav jeg dette Raad:

»Søg at lindre disse syge Staklers Eaar,

Ilde er det, naar fortrøstningsfuldt de til Dig kommer,

Og med Sorg i Sind de fra din Bolig gaar.«

Fader svared: »Fejlen er ej min, thi ser Du,

Vildtet gaar i Snaren, naar Dødens Time slaar.«

En anden Satiriker var Khusravani:

Fire Klasser Folk mig i min Sygdom plejed.

De gjorde ingen Gavn, fortjente ingen Løn:

Troldmænd, Læger, Stjærnetydere og Præster

Med Amulet og Piller, Horoskop og Bøn.

4*

62 Arthur Christensen

Rudagi havde i sin Alderdom farvet sit Haar og
Skæg og forsvarede det paa denne spøgefulde Maade:

Jeg farver sort mit Haar, dog ej for at behage,
IJj for at skeje ud som før i Ungdoms Dage:
I Sorg man sværter Dragten, Haaret sværter jeg
Som Tegn paa Sorgen over Alderdoipmens Plage.

Khusravani angreb ham i følgende Epigram:

Jeg undres over disse gamle,
Som farver deres Skæg med List;
Mon Farven frelser dem fra Døden?
Ak nej, det er kun Galgenfrist.

Abul-Abbas Abbasi besang Nasr's Død og Nuhs
Tronbestigelse i en kort Kaside:

En ædel Konge røved os den grumme Død,

Vi fik en Konge under Lykkesijærnen fød.

Den hedengangne mindes Verden rundt med Sorg,

Den nyopstandne Fryd i vore Hjærter gød.

Lad op Forstandens Øje, sig fortrøstningsfuld:

»Guds Vilje ske, thi Ret er alt, hvad Herren bød,<

Har end han Lampen slukt, som lyste paa vor Vej,

Han har for os en anden Kærte tændt i Glød;

Og viste end Saturn paany sit onde Sind,

Saa frembrød Jupiter med Lykken i sit Skød.

Blandt Digterne fra Nuh IIPs Tid træffer vi en be-
tydelig Epiker, Zarathustrieren Abu Mansur Dakiki.
Han fik den Opgave at levere en poetisk Bearbejdelse
af det store, nationale Værk „Kongebogen**. Han be-
gyndte med Skildringen af Zarathustras Optræden som
Profet og behandlede dette Afsnit i ca. 1000 Vers. Vi-
dere kom han ikke, idet han blev dræbt af en Slave,
som han stod i Forhold til. Dakiki var nemlig hengiven
til denne Last og besang den ogsaa i sin lyriske Poesi.

Fra Samanidernes Tid. 63

Åndre af hans lyriske Digte handler om Vin og Foraars-
glæde eller udirykker Mismod over, at hans Anseelse er
begyndt at tabe sig:

Hejl bring den rene Yin i Krus og Fade,
Mens Verdens Kloder sig i Vaarglans bade.
Vi stiger fra Terrassen ned i Engen,
Der straaler overalt som græsk Brokade.
Nu er det Vinens, Munterhedens Stund,
Kom, bring os Vin og lad os være glade.

Med Tiden vender al Beundring sig til Lede;
Jeg dvæled her for længe, fik til Tak kun Skam.
Af Ro og Hvile fødes kun Fordærvelse,
Og Vandet raadner langsomt i den stille Dam.

Nogle Digte er tilbage af Emiren Abul-Hasan
Ali Alagatschi, der selv praler af at være en Slags
Tusindkunstner, som med lige Færdighed kan haandtere
Bue og Lasso, skrive Digte, synge, spille paa Lut, for-
tolke Koranen, drikke Vin og spille Skak og Nard^).

Hvis Beskyttelse Du trænger til,
Søg den trøstig i mit Hjærtes Vraa;
Uden Ende er mit Venskab,
Gid dit Liv raaa være ligesaa.

Se Snefnug vildsomt flagrende
I Luften om,

Som hvide Duer, skælvende,
Naar Falken kom.

Den omtalte Epistolograf Abulfath Bosti skrev
baade arabisk og persisk Poesi. Den arabiske samledes
i et Divan; af den persiske er følgende Digt til Fredens
og Humanitetens Pris tilbage:

*) Et efter Sagnet af Khosru Nuschirvans berømte Minister
Buzurdjemihr opfundet Spil, der skal være noget lignende
som Trictrac.

64 Arthur Christensen

Laan Øre til mit Raad) thi det er godt for alle,
Som blot for Alvor vil sig det paa Sinde lægge:
Hold Fred, og hvad der end skal hænde, vær human,
Du derved Tillid og Taknemlighed vil vække.
Har end du Magt, og samles Hære paa dit Bud,
Saa lad ej Overmod til Krig og Kamp Dig ægge;
Drag ej i Leding omendog dit Sværd er skarpt,
Thi Gift er Gift, kan end ved Modgift Du den svække.

Naturen, Vinen og Kærligheden, den verdslige Lyriks
stadige Æmner var ogsaa Motiverne i Kisai's stem-
ningsfulde Digtning:

En Paradisets Naadegave Ilosen er,
Hvad adler Sindet mer end Rosens Pragt i Vaar?
Du Rosensælger, hvi sælger Roser Du for Sølv?
Ej noget skønnere for Sølv Du købe faar.

Højt synger nu den lille Fugl i Sangens Slot
Som Elskeren, der til sin Kære bringer Bud;
>Du Elsker,« kvidrer den, »grib rask ved Morgengry
Din Hjærtenskær ved Haand og gaa i Haven ud.«

Betragt, den Schembulid *), som for dit Blik sig byder.
Lig en straalende Juvel den Græsset pryder;
Lig en Elsker, der med Tæppets Grønt sig skjuler,
Naar Skam og Blusel over Kinden Rødme gyder.
Se en Gang hvor prægtigt Dadelvinen skummer,
Og mest, naar Solens Straaleglans deri sig bryder;
Glassets Blaa og Yinens Rødme, Solens gule Glans
Violers, Anemoners Farvepragt os byder;
Og hælder ud Du Vinen draabevis af Bægret,
Det er, som blodrød Karneol fra Perler flyder.

Det omtvistede Spørgsmaal om Haarets Farvning
behandler han paa en ny og aandrig Maade:

Naar stadig med Tinktur mit Haar jeg farver sort,
Saa dadl mig ej derfor, jeg vil ej Ungdom vinde;
Men Sagen er, jeg frygter for, at man hos mig
Vil søge Oldings Visdom — uden den at finde.

*) En Plante med gule Blomster, foenum graecum. Bukke-
horn.

Fra Samanidernes Tid. 55

Han overlevede i et halvt Aarhundrede Samanidernes
Fald, fortsatte sin Digtervirksomhed under Sultan Mah-
mud og hans Efterfølgere, men opgav i sin Alderdom
al verdslig Tant og blev en from Tilhænger af Schiismen.
„Begærets Jordlag fejede hån bort fra Hjærtets Overflade
med den viljeløse Hengivenheds Ærme og Vellystens
ophvirvlende Støv vadskede han bort fra Brystet med de
sørgende Øjnes Væde.*

Af samme Karakter som Kisai's Ungdomsdigtning
var ogsaa Astronomen Abu Mansur Omara's Lyrik:

Før dækked Sneen alting med et Lag af Sølv,
Nu sommergrøn Smaragd i Sølvets Sted er sat,
Og Kaschmirs Billedgalleri i Vaarens Stund
Har over Eng og Have strø't sin Farveskat.
Men den Gang Nordenvinden rased over Land,
Var Søen som et Fiskeskæl saa haard og glat.

Se Vinen i min sølverhvide Skønnes Haand,
Det er forvist, som Sol og Maane stod i Pagt;
Og Bægret, som den røde Vin formørker,
Er som en Tulipan blandt hvide Roser lagt.

Pilens Grene paa en stormfuld Dag
Som en drukken Knøses Lemmer svinge.
Rosens Purpurblad i Morgenstund
Ligner Odden af en blodig Klinge.

Han satiriserer vittigt over Menneskenes sangvinske
Haaben paa Fremtiden:

Idag Dig Heldet svigted, men imorgen
Paa Fædres Storhed trøstig Du skal bygge.
Thi Haabet pleje Adams Børn at hænge
Om Halsen paa »Imorgen« som et Smykke.

Avicennas Poesi er mest af moraliserende Art,
tildels ogsaa Udtryk for hans overlegne Selvbevidsthed.
Da jeg andensteds^) har meddelt det mest karakteristiske

1) Tilskueren, Sept. 1901.

56 Arthur Christensen

af hans Lyrik, skal jeg her blot anføre et Par enkelte
Rubai og en Ghazel om Vinen, som er interessant, fordi
den udtrykker, hvad saa godt som alle persiske Tænkere
mente om den forbudne Drik:

Den Ven, som nød min Fjendes Selskab Dagen lang,
Ham ej som Ven jeg hilse vil en anden Gang.
Hvo irygter ej det Sukker, som med Gift var blandet,
Og Fluen, som fra Slangens Hule ud sig svang.

Som Olding øve fyrig Ynglings Daad — det niaa Du ej.
Din Alder skjule ved et gudløst Liv — det maa Du ej.
Hvad Du har gjort i Nattens Mulm og Mørke, det er gjort.
Ved højlys Dag det gøre om igen — det maa Du ej,

Min Vantro er ej let og tankeløs, som Hoben siger;
Jeg har en Tro saa klippefast, fra den jeg aldrig viger.
Kun jeg i hele Verden tror, og jeg — jeg er en Vantro !
Saa findes ej en Muslim da i alle Verdens Riger!

Den rette Næring Sjælen faar, naar ædel Vin man drikker;
Dens gyldenrøde Farveglans selv Rosens Rødme stikker,
Ja Vinen har Rubinens Lød, Rubinens Egenskaber,
Selv Fluen bliver Føniksfugl, naar den en Draabe slikker!
Vel smager den saa bittert som en faderlig Formaning,
Men for den Vise Sandheds Kraft i Druesaften ligger.
For vise Folk er tilladt, hvad man Daaren maa forbyde,
Thi Vinen er for Godt og Ondt en Prøvesten saa sikker.
Er det vel Vinens Skyld, at os til Himlens Blaa den hæver,
Men styrter ud i Mørket Daaren, som beruset hikker?
Fornuften selv har forbeholdt de Vise Vin at nyde.
Mens Lovens strænge Bud forhindre skal, at Daaren drikker.
Som Alis Fader^) drik paa Vismandsvis den rene Drue,
Ved Allah! Sjælens Vej til Guddoms Bo i Vinen ligger!

Men fjærnt fra Hoffet og al dets Uro blev Tidens
største Digterværk tiL I Tus sad Dihkanen Abul-Ka-
sem Firdusi og forfattede det store Nationalepos, som
Døden havde hindret Dakiki i at fuldende. „Sehahname*

^) 0: Avicenna.

Fra Samanidernes Tid. 67

tilhører fuldtud Samanidetiden ; den er bygget paa den
nationale Vækkelse, som Bokharas Emirer havde frem-
kaldt, og den var i Hovedsagen fuldendt inden Samani-
dernes Fald.

Den sidste Samanide, den heltemodige Prins Mu n-
tasir, fornægtede ikke sin Slægts Traditioner. Om de
ulykkelige Forhold end ikke tillod ham at omgive sig
med et Digterhof, saa digtede han selv, og hans Poesi
er et Klagesuk over, at de skønne Dage er svundne, at
Lutens Klang har maattet forstumme for Sværdenes
Klirren:

Folk mig spørger: »Hvorfor straaler ej i Lykkens Skær
Dit Aasyn? hvi har Tæppers Pragt ej mer Du kær?«
Ej er Sangen mer min Leg, men Heltes Krigsraab,
Ej Rosenlundens Gilder, men den mørke Hær.
Kan den ædle Yin, den skønne Saki gavne mig,
Naar Blodet sprøjter, Øksen gennem Brynjer skær?
Hest og Rustning skal som Gildeshal mig tjene,
Og Blomsterduft erstattes skal af Pil og Sværd.

Vidt forskellig fra alle Hofpoeterne er den mystiske
Digter Baba Tahir (f 1019). Han har utvivlsomt levet
sit eget ensomme Liv fjærnt fra Verdens Tummel, og
skønt han ikke er officielt indrangeret blandt Poesiens
store Repræsentanter, har hans i Reidialekt skrevne Ru-
bai haft og har endnu en meget betydelig Udbredelse
i Persien. Baba Tahir er i Virkeligheden en mærkelig
Skikkelse. I nogle af sine Digte viser han sig som en
fuldblods Sufi, der priser den inderlige Hengivenhed og
mystiske Kærlighed til Gud i den jordiske Elskovs Bil-
leder, og i den endelige Etbliven med Guddommen ser
Maalet med al religiøs Stræben; de forskellige Trossam-
funds indbyrdes afvigende Dogmer er uden al Værdi og
stammer kun fra den menneskelige Ufuldkommenhed.

68 Arthur Christensen

Med Sufieme deler han ogsaa Ligegyldigheden for Ver-
den, medens hans Fortvivlelse og Sjælekval er mere
potenseret end sædvanligt selv hos de mest melankolske
Sufier. Denne Fortvivlelse, der synes at hænge sammen
med en lidenskabelig Elskovstrang af rent jordisk Art,
giver sig undertiden Udtryk i Tanker, der ikke lidet
minder om moderne Dekadenters sygelige Aandsfostre.
Vild Lidenskabelighed, Satanisme, veksler med den mest
sønderknusende Haabløshed. Samtidig nærer han som
næsten alle persiske Digtere rent fabelagtige Tanker om
sin egen Betydning og Storhed.

Jeg evig rundt i Ørken drager, Nat og Dag,

Og Taarer strømmer, Kval "mig nager, Nat og Dag.

Ej har jeg Feber, ej Smærte i min Krop.

Jeg ved kun ét: at højt jeg klager, Nat og Dag.

Paa Aandens Eng, der vokser Smærtens Blomst i Ro,
Kun Sorgens Roser trives i min Haves Bo,
Men i mit golde Hjærtes triste Ødemark
End ej Fortvivlelsens den gustne Urt kan grol

O Herre, Sorgens Skrifttræk slet af dette Hjærte,

Thi fri for Kval er ej en Plet af dette Hjærte.

Fra Gry til Kvæld jeg klaged, og for min Klages Skyld

tag det fra mig, jeg er træt af dette Hjærte!

Se Tulipanen gi'or paa Bjærgets Rand — en Uge,
Violen pryder Flodens grønne Strand — en Uge.

1 skønne Kvinder I jeg for Verden vil forkynde,
At Mænd paa Eders Troskab stole kan — en Uge.

Er Du en Panter, en Løvinde, Elskede?
Kun Kamplyst jeg hos Dig kan finde. Elskedel
Jeg Farven af dit Blod vil se, og hvis jeg faar
Dig i min Magt, dit Blod skal rinde. Elskedel

Slip ej løs de daarende Hyacinters*) Bølgeflod,
Send ej gennem de drukne Narcisser*) Blikke som Blod.
Vil Du fra mig din Kærlighed drage? Forhast Dig ej,
Vor Forenings Blomst vil Skæbnen oprykke med Rod.

*) 9: Haarlokker. ") o: Øjne.

Fra Samanidernes Tid. 69

Af dine Lokker laver til min Lut jeg Strænge,
Hvad andet skal jeg gøre? sig mig det, du strænge.
Ak, naar Du ej en Smule Yenskab for. mig føler,
Hvi kommer Du i Drøm og dvæler hos mig længe?

Elskede, din Vej af Tome kun bestaar.
Endskønt din Bane over Himmelhvalvet gaar.
Men kan Du flænge Huden af din Elrop, nuvel
Saa kast den fra Dig, denne Byrde tung og haard.

Der gives Sviremunke, jeg er en af dem.
Jeg kender ej til Bolig, har ej Hus og Hjem.
Ved Solens Lys jeg strejfer hele Verden rundt,
Og sover paa en Sten, naar Natten bryder frem.

Kun den, hvem Sorgen piner, kender Klagens Lyd,
Som Diglen kender Guldets kostelige Pryd.
Kom, lad os klage, I, hvis Hjærter staar i Flammer I
Kun brændte Hjærter kender Hjærtebrandens Fryd.

Drukne vi os til Dig vender. Dig vi hører til I
Hai' vi Fødder ej og Hænder, Dig vi hører til I
Er vi Ormazds Folk. og er vi Kristne, Moslemin,
Hvilken Tro vi end bekender, Dig vi hører till

Jeg er et Hav, som i en Krukke fængslet staar,
Og Prikken, hvoi*ved fet sin Betydning faar;

1 hvert Aartusind skal en Aandens Kæmpe fødes.
Og jeg er Eders Kæmpe for dette Tusindaar.

Hovedkilder.

Mirkhond : Histoire des Samanides, publ. et tråd. par Befrémery.

Paris 1845.
Muller: Der Islam Jm Morgen- und Abendlande (Oncken's Allg.

Gesch. II, 4).
Nizam oul-moulk: Siasset-Naméh, publ. et tråd. par Ch. Schefer.

Paris 1891 og 1893.
Kremer: Culturgeschichte des Orients unter den Chalifen.

Wien 1875-77.
Varabéry: Geschichte Bocharas. Stuttg. 1872*
Nerchakhy: Description de Boukhara, pubL par Ch. Schefer. Paris

1892. (Et Afsnit deraf findes med Noter i Sohefers Chresto-

mathie persane I).
Das Buch der Lander von el-Istachri, libers. v. Mordtmann.

Hamb. 1845.
Barbier de Meynard: Tableau littéraire du Khorassan et de la

Transoxanie. Journal Asiatique 1853 og 1854.
The Chahar Maqala of Nidhami-i-Arudi-i-Samarqandi, transl. by

E. G. Browne. (Særtryk af Journal of the Royal Asiatic

Society 1899).
Ethé: Rudagi's Vorlåufer und Zeitgenossen. Morgenland. For-

schungen, Leipz. 1875.
Ethé: Rudagi, der Samanidendichter. Gott. Nachr. 1873.
Ethé: Die Lieder des Kisai. Sitzungsber. d. kgl. bajn*. Akad. d.

Wiss. 1874 IL
Ethé: Avicenna als persischer Lyriker. Gott. Nachr. 1875.
Asadi's neuperaisches Worterbuch Lughat-i-Furs, herausg. v. P.

Horn. Abhdl. d. kgl. Gesellsch. d. Wiss. zu GOtt. Berl. 1897.
Huart: Baba Tahir Uryan. Journal Asiatique 1885, II.

STUDIER

FRA

SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

"DDGIVNE

AF

OET PHILOLOGISK-HISTORISKE SAMFUND
FJORTENDE BIND

KØBENHAVN
KLEINS FORLAG

TAMn.LA KLEIN

lOHOLI)

AF

FJORTENDE BIND.

62. Merkur og Charon. Dialog af J. db Valdés. For-

kortet Oversættelse fra Spansk ved E. Gigas.

63. Bellmans Digtning og dens Indflydelse i Danmark.

Af O. SCHONING.

64. Ægyptisk Lægekunst og Magi, Af Henby Madsen.
66. Videnskabens Fællessprog. Af Vilh. Thomsen.

STUDIER FRA
SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

UDGIVNE AF

DET PHILOLOGISK -HISTORISKE SAMFUND

MERKUR OG CHARON

DIALOC AF J. DE VALDÉS

FORKORTET OVERSÆTTELSE FRA SPANSK

VED

E. GIGAS

KØBENHAVN 1904
KLEINS FORLAG (CAMILLA KLEIN)

INDLEDNING

Det Skrift, som her forelægges danske Læsere oversat
i Udtog, hører til dem, der have et særlig godt Navn i den
ældre spanske Litteratur. Sproget deri betragtes som klas-
sisk spansk Prosa, og man har ikke taget i Betænkning at
sammenstille det med selve Cervantes' Sprog. Og Indholdet
er af meget ejendommelig Art for sin Tid. — Dets Titel
lyder i den ældste Udgave, udkommen anonym vistnok 1529:
»Dialogo de Mercurio y Caron, en que all ende de muchas
cosas graciosas y de buena doctrina se cuenta lo que ha
acaescido en la guerra desdel ano de 1521 hasta los desafios
de los Eeyes de Francia y Ynglaterra hechos al Emperador
en el ano de 1528« (Samtale mellem Merkur og Charon,
hvori der, foruden mange morsomme og belærende Ting, for-
tælles hvad der er sket i Krigen ligefra Aar 1521 indtil de
Udfordringer, som Kongerne af Frankrig og England sendte
Kejseren i Aaret 1528).

Dialogens Forfatter er en interessant og betydelig Skik-
kelse i spansk Aandsliv, hvem man først for et halvhundrede
Aar siden begyndte at skænke tilbørlig Opmærksomhed og
fremdrage biografiske Data om. Med sin Tvillingbroder Al-
fonso fødtes Juan de Valdés i Byen Cuenca henimod Slut-
ningen af det 15de Aarhundrede. De vare af gammel leo-
nesisk Adelsslægt, Sønner af Regidoren Hernando de Valdés.

XIV 1*

4 Indledning

Hvis det er Tilfældet, hvad der siges, at Juan har i et Afsnit af
Dialogen (udeladt i nærværende Oversættelse) skildret sin Mor-
moder og sin Moder, maa begge disse ifølge Skildringen have
været sjældent ædle og forstandige Kvinder. Deres Uddannelse
fik de to unge Mænd dels hjemme, dels ved Ferdinand og Isa-
bella's Hof. Den var allerede præget af Kenaissancens hu-
manistiske Opdragelsesmaade ; men medeus Alfonso navnlig
lagde Vind paa Studiet af Lovkyndighed og at skrive Latiu,
hvad der i Tiden (1 530) førte ham til en Post som latinsk
Sekretær hos Karl V, var Juans væsentligste Interesser Filo-
logi og Theologi, — Sansen for theologiske Studier og Be-
tragtninger delte han dog med Broderen. Af den lærde Ita-
liener Petrus Martyr de Angleria, som havde en indflydelses-
rig Stilling ved det spanske Hof og maaske ligefrem har væ-
ret de to Brødres Lærer, udpegedes Alfonso til Sekretærem-
bedet hos den unge Monark, med Ministeren Gattinara som
nærmeste Foresatte; og det var ogsaa Petrus, der fik ham
ansat som »Camarero« — saaledes gives Titelen paa spansk
— hos Pave Hadrian VI. Ikke længe efter kom de begge i
Forbindelse med en af Datidens fineste Lærde og skarpeste
og indflydelsesrigeste Tænkere, Erasmus af Rotterdam, af
hvis Breve til dem enkelte endnu ere bevarede. Da Paven
var død 1523, kom Juan atter til Spanien for at leve som
Hofmand i Kejserens Følge, og Brødrene kunde nu ofte ses.
Som Alfonso flere Gange forfattede trykte politiske Skrifter
til Forsvar for Karl V's Handlinger og til Angreb paa hans
Fjender, saaledes fejler man næppe ved at antage, at han
med sin førstehaands Viden om Statssager, især Udenrigspo-
litiken, har haft en Finger med i Spillet ved Broderens »Di-
alog mellem Merkur og Charon«, der i en vis Henseende er
at betragte som et officiøst politisk Stridsskrift. Den litterære
Form og den religiøst satiriske og moraliserende Del af Bogen
bør man dog upaatvivlelig henføre til Juan. Omtrent samtidig
med denne Dialog fremkom en anden, .hvis Æmne er Roms
Indtagelse og Plyndring 1527, og som var bleven gennem-
læst i Manuskript og billiget af flere iblandt Kejserens Mi-

Indledning 5

nistre samt af fremragende Theologer'). Undres man over,
hvad Forfatteren har turdet sige, ikke blot om Paven, men
endog om selve Kirkens Lære, i de to Dialoger, især i den
om »el saco de Roma«, maa man ikke mindre forbavses ved
at se, hvor liberale i deres Tænkemaade de omtalte Stormænd
ved den spanske Konges Hof have været. Men Pavens Gesandt
ved det spanske Hof, Baldassare Castiglione (»Il Cortigiano«8
udmærkede Forfatter), fik fat i en Afskrift, før Dialogen om
Rom var kommen i Trykken, og klagede til Kejseren. Al-
fonso paatog sig højsindet Ansvaret for det dristige Skrift^)
og fik i den Anledning foreløbig et bidsk Svar i Brevform fra
Castiglione, som imidlertid døde i Toledo ikke længe efter
(Febr. 1629), for en Del af Ærgrelse over mislykkede Under-
handlinger i Spanien og over at være lønnet med Utak-
nemmelighed af sin Herre, Clemens VIL Kort Tid derefter
fulgte Alfonso de Valdés, hvem Castiglione i sit Brev tilsidst
havde truet rent ud med en Dødsdom fra Inkvisitionstribu-
nalet, med Kejseren og Hoffet til Italien, hvor han var til-
stede ved Mødet med Paven i Bologna, dernæst til Tyskland,
hvor han foretog et Skridt, som vidner mærkelig om hans fred-
elskende Sindelag og inderlige Religiøsitet. For at faa Kirke-
striden bilagt henvendte han sig personlig i al Venlighed til
Melanchthon, hvem han søgte at drage fra Luthers Parti, og
som endelig overrakte ham den augsburgske Troesbekendelse,
hvilken Spanieren derefter oversatte paa Italiensk efter Kej-

^) At de to »hejst mærkværdigec Skrifter kunde fremkomme, siger
H. Baumgarten (i »Geschichte Karls V«, 2. Bd., S. 29), skyldes
Kejserens ejeblikkelige Forbitrelse mod Paven, men som ivrig og
overbevist Katholik maatte han senere bittert angre, at han havde
været med til at udstre kættersk Sæd i Spaniernes hidtil saa
troessikre Samfund.

*) Efter Ed. Boehmers Mening — ligesom tildels Baumgarten s i
hans anf. Værk — er han virkelig dets Forfatter, medens B.
Wiffen (i »Life and Writings of Juan de Valdés«, Lond. 1865)
anser Skriftet for at være af Juan. Baumgarten indrømmer, at
Alfonso muligvis dog kun har leveret Materiale dertil ligesom til
»Merkur og Charon«.

6 Indledning

serens Befaling. Han døde i Wien i Oktober 1632. — Juan
havde allerede flere Aar forinden forladt Spanien og begivet
sig til Neapel ; dér dyrkede han især Sprogstudier. En Frugt
af disse var »Dialogo de la Lengua« (synes forfattet 1534>
ikke trykt før 1737), fuld af gode Bemærkninger og overor-
dentlig velskreven. Fra 1632 til 34 opholdt han sig i Rom ;
Kejser Earl, som bestandig var hans Beskytter, havde nemlig
faaet Pave Clemens VII til at give ham en Hofcharge. Syn-
derlig behageligt har det vist ikke været for Paven at have
Forfatteren- til Dialogen om »Merkur og Charon« i sin umid-
delbare Nærhed. Strax efter Clemens' Død rejste Valdés atter
til Neapel, som han ikke mere forlod. Han omgikkes her
mange betydelige Mennesker, som satte stor Pris paa ham,
der i deres Kres var som Midtpunktet, og af hvilke Pietro
Carnesecchi, der 1667 led Døden paa Baalet i Rom »for
kætterske Meninger«, fik udgivet flere af hans Bøger. Ogsaa
nogle af Tidens højst agtede Kvinder træffes i Valdés' Om-
gangskres, saaledes Digterinden Vittoria Colonna, Michelan-
gelo's Veninde, og den for sin Skønhed og høje Aandsdan-
nelse berømte Giulia Gonzaga (Enke efter Vespasiano Co-
lonna, Hertug af Trajetto), som er den ene af de talende
Personer i hans Dialog »Alfabeto cristiano«. Hvad han for-
fattede i sine sidste Aar var fornemmelig religiøse Betragt-
ninger og Kommentarer til Dele af Biblen. Vigtigst ere
»Cento e dieci divine Considerazioni«, trykte paa Italiensk i
Aaret 1550, senere ogsaa udgivne paa Fransk, Hollandsk,
Engelsk og Spansk. De ere det bedste Udtryk for hans fri-
sindede og stærkt personlige Religiøsitet, som al Udvorteshed
var imod. Juan de Valdés døde i Sommeren 1541 i Neapel,
ugift. Han skildres som en fin og smuk Mand af meget ind-
tagende Væsen, blid i sine Ytringer og særdeles høfiig, vel-
talende og af skarp Forstand.

Alfonso og Juan de Valdés ere at betragte som katholsk-
evangeliske Reformatorer, Mystikere, men ikke egentlige Pro-
testanter, mindst Lutheranere, uagtet spanske Samtidige be-
skyldte Alfonso og hans Venner for i Virkeligheden at høre
til »Luthers Sekt«, men at ville dække dette ved at hæve

Indledning 7

Erasmus til Skyerne. At deres Bestræbelser vandt saa me-
get Indpas blandt deres Samtidige i Italien, ja selv i Spa-
nien, tyder paa, at Misfornøjelsen med Pavestolens Vildfarelser
laa i Lnften dengang ligesom Kritikken over den herskende

F

Kirkelæres Urimeligheder og Trangen til en renere Religiø-
sitet. Oprigtigst og personligst fremstiller maaske Juan de
Yaldés sit Ideal i et Afsnit af Dialogen »Merkur og Charon«
(udeladt her i Oversættelsen), hvor en fornuftig Lægkristen
giver Charon Besked om sit Liv og sin Tænkemaade. Men
hvor uforfærdet Brødrene drog til Felts mod Relikviedyrkelsen,
hele Helgenmaskineriet o. desl., ses ikke blot af denne Dia-
log, men ogsaa af den om Boms Plyndring, hvor den ene af
de talende Personer, Lactancio, fortæller, at han har set Jo-
hannes den Døbers Hoved baade i Bom og Amieus, at der
maa vist have været 24 Apostle efter Antallet af deres Re-
likvier at dømme, at Fragmenterne af Christi Kors vilde ud-
gøre et helt Vognlæs, at Christus aabenbart maa have mistet
over 500 Tænder som Barn o. s. v, »Forleden Dag viste
man mig i et meget gammelt Kloster en Fortegnelse over de
Belikvier, som de ejede; dér saa jeg da bl. a. ogsaa anført
»et Stykke af Kedrons Bæk«. Jeg spurgte, om det var Vand
eller en af Kiselatenene fra Bunden; hvortil de svarede, at
»Relikvier maatte man ikke drive Spot med«. — Helgen- og
Billeddyrkelsen kalder han rent ud Hedenskab. »Se blot,
hvordan vi have fordelt de hedenske Guders Embeder iblandt
vore Helgener! Guden Mars er bleven afløst af St. Jakob
og St. Georg, Neptun af St. Elmo, Bacchus af St. Martin,
Æolus af Sancta Barbara, Venus af Magdalena. Æskulaps Be-
stilling er bleven delt mellem Mange: St. Cosmas og St. Da-
mian have faaet at gøre med almindelige Sygdomme, St. Ro-
ehus og St. Sebastian med Pesten, Sancta Lucia med Øjen-
sygdomme, Sancta ApoUonia med Tandpine (o. s. v.).« Dette
minder jo om den danske Reformationsatire »Peder Smed og
Adser Bonde«:

»For Tandværk er St. Apellonis stærk.
Og Sancta Lucia for Øjenværk (osv).«
Længe havde da heller ikke Juan de VaWés været død,

8 Indledning

før Pavekirken faldt over hans Skrifter og hans Venner og
Tilhængei'e. Medens hans litterære Arbejder alle kom paa
den romerske Inkvisitions første Index librorum probi-
bitorum^ foer man haardt frem mod dem, der i Italien havde
sluttet sig til ham som aandelig Fører og antaget hans Me-^
ninger. Dette skete nemlig, efter at Inkvisitionen havde faaet
Indpas i Neapel (1547). De fængsledes i Hundredevis, Erke-
biskopper og Biskopper deriblandt, og adskillige henrettedes.
Og i Spanien rasede, faa Aar efter, strenge Forfølgelser mod
dem, der havde gjort sig skyldige i reformatoriske Anskuel-
ser; en stor Autodafé 1559 ramte ikke blot de spanske Luthe-
ranere, af hvilke der paa den Tid ingenlunde var faa, men
ogsaa frisindede og selvstændig tænkende katholske Prælater
som Erkebiskop Carranza, Juan de Valdés' gode Ven.

At »Dialogo de Mercurio y Caron« i hele sit Anlæg og
tidt i sin Tone er en Efterligning af Lukian — »Overfarten
eller Tyrannen«, »Charon«, »Dødesamtalerne« (især den 10de)
— opdager man ved første Blik^). Forfatterens humanistiske
Dannelse røber sig heri; allerede de tidligste italienske Hu-
manister havde syslet meget med den vittige Græker og over-
sat Skrifter af ham. Men det er rigtignok en positiv Lukian,

O Han erklærer det ogsaa selv i disse Ord af den korte Fortale:
>Nogle have ment, at jeg burde sætte mit Navn her paa Bogen.
Det vilde jeg ikke gare, for at det ikke skulde se ud, som om
J6g gjorde Krav paa en Ære, jeg ikke fortjener. Thi hvis Kej-
serens Sag i den staar som retfærdig, saa er det ham, der har
handlet retfærdig, som skal takkes ; hvis Opfindelsen og Moralen
deri ere gode, saa ber man takke Lucian og Pontanus og Eras-
mus, hvis Værker vi her have fulgt og efterlignet; og da jeg
altsaa ikke har det mindste at vente Berømmelse for, saa vilde
det være meget ta abeligt, ifald jeg satte mit Navn paa den og
derved gav tilkende, at jeg mente at fortjene nogen saadan. Men
hvis nogen er saa nysgerrig, at han ønsker at erfare, hvem For-
fatteren er, saa maa han vide, at det er en Mand, der af Hjertet
ensker Guds Ære og hele den kristne Verdens Velfærd«. — Gio-
viano Pontano har af Dialoger i Lukians Stil bl. a. skrevet en
»Charonc, og til Erasmus' navnkundigste Skrifter høre hans
>Colloquia«.

Indledning "

vi her træffe. Kuriøst er det at lægge Mærke til, hvordan
han søger at forene de hedensk mythologiske og de kriste-
lige Forestillinger i sit Sceneri, omtrent som Dante i hans
»guddommelige Komedie«. Han har kendelig selv af og til en
lille Fornemmelse af, at det er svært at faa hragt Olympen
og Himlen, Hades og Helvede under een Hat, og især aner
han selv aabenbart, at man maaske vil finde Charon altfor
stærkt docerende kristelig Moral. Men i det hele er Formen
i det ikke korte Skrift dog lykkedes godt, og selve Samta-
lerne falde livlige og naturlige.

Den benyttede Text er den, som Ed. Boehmer har ud-
givet i »Romanische Studien« (19. Hæfte, Bonn 1880), og
som for den Iste Bogs Vedkommende beror paa et — dog
ikke egenhændigt — Haandskrift i Escorial. Ganske enkelte
Steder har Oversætteren rettet, da der tydelig nok forelaa en
Fejlskrift, som gjorde dem meningsløse. Der existerer for-
øvrigt fra gammel Tid adskillige Oversættelser af Bogen: paa
Italiensk Venedig 1B45, siden udgiven mindst syv Gange ind-
til 1600, paa Tysk Amberg 1609, derefter trykt endnu tre
Gange, den døende Konges Tale (af 2den Bog) særskilt 1714.

10 Juan de Valdés

Merkur og Charon.

M. — Vaagn op, vaagn op, Charon!

G. — Du skulde hellere holde Mund.

M. — Kender du mig ikke?

G. — Jeg kender jo ikke mig selv i vaagen Tilstand;
hvor skulde jeg da kende dig i Søvne?

M. — Se paa mig; jeg er jo Merkur, og jeg kommer
for at faa Budløn af dig, for jeg bringer dig et godt
Budskab.

G. — Budløn, Merkur? Vil du gøre Nar af mine
daarlige Klæder?

M. — Nu skal du strax faa at se, om jeg gør Nar
eller ej. Men sig mig først, hvorfor er du i saa slet
Humør ?

G. — Naa, det vilde være dumt, om jeg skjulte min
Ærgrelse for dig. Du maa vide, at forleden Dag kom
Alastor^) her forbi, og saa fortalte han mig, at hele
Verden laa saadan i Krig indbyrdes, at min Baad slet
ikke vilde være tilstrækkelig til at transportere al den
Masse Sjæle, og saa fik han mig til at købe en Galej,
som jeg satte hele min Formue i og ovenikøbet en hel
Del Penge, som jeg fik til Laans; men nu, da Tingen
er sket, kommer man og fortæller mig, at der er sluttet

*) En hos de græske Tragikere forekommende, hævnende
Dæmon.

Merkur og Oharon. 11

Fred i Spanien^). Hvis det er sandt, Merkur, saa bliver
jeg nødt til at spille Fallit.

M. — Hvad vil du give mig i Budløn, om jeg skaffer
dig af med den Bekymring?

C. — Du veed nok, Merkur, at hvad jeg har er dit^).
Forlang hvad du vil.

M. — Siden du er saa gavmild, saa vil jeg blot bede
dig om at lade alle de Præster, der har levet et kysk
Liv, slippe frit over. Gaar du ind paa det?

G. — Ja, med stor Fornøjelse.

M. — Saa maa du vide, at den Dag idag har Kon-
gerne af Frankrig og England offentlig erklæret Kejseren
Krig med stor Højtidelighed^).

G. — Hvad siger du, Merkur?

M. — Det, du hører, Gharon.

G. — Vil du have, jeg skal tro dig?

M. — Javel, og desuden vil jeg sige dig, — for at
du ikke skal mene, at du har købt din Galej til ingen

*) Overenskomsten i Madrid 14. Januar 1526, hvorved den
— ved Pavia — fangne Frans I fik sin Frihed. Hvordan
han allerede paa selve den Dag holdt Kejseren for Nar ved
en hemmelig Protest, se H. Baumgarten, Geschichte Karls V,
2. Bd., S. 470.

*) Som »Psychoporapos«, Sjælenes Ledeager til Underverdenen,
er han jo Charons gamle Ven.

') >Desafio« kan betyde baade »Krigserklæring« og »Udfordring«.
17. Aug. 1526 var et fransk Sendebud mødt frem for Karl i
Granada med Kong Frans' og hans Forbundsfællers Krav;
Kejseren sagde da bl. a.: »Gud give, at denne Strid kunde
udfægtes imellem os to, Mand mod Mand. uden at saamange
Kristne ofredes til Døden!« Efter at Frankrig og England
havde indgaaet Alliance, overbragte begge Kongers Herolder
Krigserklæringen 22. Jan. 1528. Kejseren svarede, at Kong
Frans havde handlet fejgt og uværdigt imod ham; vilde
Kongen nægte det, saa vilde Karl forsvare sine Ord i per-
sonlig Tvekamp. Det gik Kongen ind paa, og hans Ud-
fordring, affattet i hæftige Udtryk, indtraf 17. Juni s. A. i
Spanien.

12 Juan de Valdés

Nytte — , at jeg tror endda ikke, den bliver stor nok til
at færge alle de mange svære Folk over, som kommer
herned.

C. — Hvad siger du?

M. — Det du hører.

G. — Saa sig mig hvorfor, — ellers kan jeg ikke
rigtig tro dig. '

M. — Jo ser du; da jeg forlod Jorden, saa stod hele
Kristenheden under Vaaben; alene i Italien er der fem
Hære, som bliver nødt til at slaas af bare Sult, og din
Ven Alaåtor var ifærd med at tude Paven Ørerne fulde
for at faa ham til at lade være at holde, hvad han havde
lovet Kejserens Feltherrer, der skaffede ham Friheden^),
men bare se at hævne sig. Saa er der Vojvoden af
Siebenbiirgen, han har ikke opgivet sit Krav paa Ungarn,
og Kongen af Polen samler Krigsfolk for at værge sig
mod Tartarerne, og Kongen af Danmark^) søger Hjælp
til at faa sit Rige igen. Hele Tyskland er svangert med
endnu større Uro end forrige Gang, paa Grund af den
lutherske Sekt og den megen Splid, som endda hersker
i den. Englænderne knurrer imod deres Konge, fordi
han lader sig regere af en Kardinal*) og vil forskyde sin
Hustru Dronningen*), som han har været gift med i over
tyve Aar, og begynde Krig med Kejseren. Kongen af
Frankrig har sine to ældste Sønner siddende som Fanger

^) I Efteraaret 1527 søgte Kejseren, hvis Tropper i Italien
havde paa egen Haand indtaget og plyndret Rom og inde-
sluttet Paven i Engelsborg, at faa denne befriet (trods hans
hidtil skiftende Politik), og 10. December flygtede Clemens.

*^) Christian U var jo Kejserens Svoger og stræbte efter sin
Forjagelse at faa Pengeunderstøttelse og Tropper i Tyskland
til Generobringen af Danmark; just efter Freden i Madrid
agiterede han ivrig derfor, men den nye Krig mellem Karl V
og Frankrig (1527—29) traadte hindrende i vejen.

•) Wolsey, Henrik VIH's almægtige Yndling, styrtet 1529,
død 153 .

*) Katharina af Aragonien.

Merkur og Charon. 13

i Spanien-). Franskmændene er klippede og barberede
blodige lige til Øjenbrynene, og vil gerne have rørt
Vande for at faa Ende paa det slemme Tyranni. Synes
du nu ikke, Charon, at du vil faa Brug for din Galej?

C. — Du har kaldt mig til Live igen, Merkur. Du
plejer jo ogsaa kun at bringe mig gode Nyheder. Men
hvor kan det være, du ingenting siger mig om Spanien?

M. — For det er det eneste Land, hvor der er Fred^),
og som blot fører Krig udenfor sine Grænser.

G. — Hvor kan det være, at de er saa lykkelige?

M. — De har saa from og retfærdig en Fyrste, en
der i den Grad tænker paa sit Folks Velfærd, at det
alene er Grunden til deres Lykke.

C. — Kunde man da ikke faa lavet Oprør iblandt
dem?

M. — Din Ven Alastor forsøgte derpaa med stort
Besvær og ringe Udbytte.

G. — Hvordan det?

M. — Du har vel nok hørt Tale om en Theolog,
der hedder Erasmus?^)

^) Paa Grænsen af Spanien og Frankrig var han nemlig bleven
udvexlet mod disse (Henrik, der blev hans Efterfølger som
Konge, og Karl af Orleans, død 1545).

•) Fuldstændig holder dette dog ikke Stik. Der ulmede endnu
Utilfredshed fra Comuneros-Opstandens Tid, og Rivninger
mellem Cortes og Karl V fandt af og til Sted (sig. Baum-
garten, II, S. 646-667).

■) En Mængde af de fornemste, baade verdslige og gejstlige
Herrer ved Karl Vs Hof vare den store rotterdamske Huma-
nists Velyndere og Beundrere, deriblandt Erkebiskoppen
af Toledo, Fonseca, Generalinkvisitoren Manrique, Kansleren
Gattinara ; selv Kejseren saae i sine yngre Aar med venlige
Øjne paa hans Færd, og Mænd som Juan og Francisco Ver-
gara, Luis Vives og Brødrene Valdés virkede med over-
ordentligt Held for Udbredelsen af hans Værker og Tanker.
Men da »Enchiridion militis christiani« var udkommen i
Oversættelse, kastede de spanske Munke s'ig over »denne
kætterske Bog* (1527) og klagede til Generalinkvisitoren;

14 Juan de Valdés

G. — Ja, jeg har saamænd ikke sjælden ønsket, at
jeg kunde faa Fingre i ham, for man siger, at han er
en stor Fjende af Krig, og at lian bestandig opfordrer
alle Mennesker til at leve i Fred.

M. -— Det er nu hans Fornøjelse. Naa, din Ven
Alastor søgte da at faa alle Munkene til at rejse sig
imod ham og sagde, at han var en Kætter, for han
vidste, at der var mange, som vilde tage ham i Forsvar,
og derved mente han, at han kunde faa lavet nogle
Spektakler, der kunde bringe Forstyrrelse i hele Spanien.
For ligesom Religionen kan holde Menneskenes Sind
under Lydighed og i Ro, saaledes kommer alt, baade
helligt og profant, i Forvirring, naar der er SpHd eller
Tvist om den.

C. — Det var grumme fornuftig sagt. Naa, kom
der saa noget ud af det?

M. — Nej, Spanierne har nemlig en Generalinkvisitor,
en vis Don Alonso Manrique, Erkebiskop af Sevilla, som
er saa klog, at han godt kunde faa stillet alle de Spek-
takler, man kunde falde paa at lave i Verden.

C. — Saa han fik forpurret min Ven Alastors snilde
Plan?

denne, der vistnok allerede som Erkebiskop af Sevilla havde
givet den sit Imprimatur, var imidlertid for god en Eras-
mianer til at lade sig paavirke. En Kommission blev nedsat
for at diskutere de 21 Punkter, man fandt stridende mod
den rette Tro, og Erasmus' Modstandere kæmpede af al
Magt; men da man efter lang Ordstrid var naaet til det
tredie Punkt, standsede Manrique Disputen som uafgjort,
og kort efter forbød han fuldstændig at skrive mod Eras-
mus. Men efter at Fonseca, A. Valdés, Gattinara, Manrique
og Erasmus selv vare døde, og Kejseren havde faaet et
andet Blik paa de reformatoriske Bevægelser, blev Forbudet
alt andet end overholdt, og Erasmus betragtedes siden som
Kætter og kom paa Index ligesaa godt som Luther og
Zwingli. (Sig. H. C. Lea, Chapters from the religions history
of Spain connected with the Inquisition, Philadelphia
1890, S. 35—44. Ogs. Baumgarten, anf. Værk, II, S. 629fF.)

Merkur og Qharon. 16

M. — Han ikke alene forpurrede den, men fik det
hele saadan bilagt, at der nu ikke er Spor af Strid eller
Splid.

C. — Bare jeg kunde faa ham fat! Jeg skulde min-
sandten sætte ham til en Aare i ordentlig lang Tid til
Straf for hans onde Gerning. Hør, Merkur, kunde man
ikke faa en ny Uenighed sat i Gang?

M. — Det maa du snakke med Alastor om, for jeg
holder mest af Samdrægtighed.

C. — Ja, det veed jeg, — naar det gælder Kvinder.

M. — Du lægger dig nok efter Vittighed.

(Han fortæller derpaa, at Gudernes Intimiteter med
jordiske Kvinder ere aldeles forbi. Det kommer af, at
der nylig var passeret Jupiter en slem Historie: han
havde villet besøge en vis Mands Hustru, men traf
Pladsen optagen af en Munk, havde saa iført sig dennes
Klæder og var i Munkedragten bleven dygtig gennem-
pryglet af Manden, som kom til. Der var saa truflfet
den Bestemmelse, at Guderne skulde for Fremtiden ikke
indlade sig med Jordens Kvinder, der jo imidlertid altid
havde de gejstlige Personer at holde sig til.)

C. — Men sig mig, Merkur, denne Konge af Frankrig,
som du siger har udfordret Kejseren, er det maaske en,
der hedder Frans den Første, som blev tagen tilfange i
Slaget ved Pavia og ført til Spanien og dér sat i Frihed
af Kejseren?

M. — Ja netop.

C. — Er det muligt, at der existerer saamegen Slet-
hed, at denne Konge, istedenfor at takke for den Vel-
gerning, han har modtaget, nu vil paaføre den Mand
Krig, som har ydet ham den?

M. — Hvem har gjort dig saa religiøs, Charon?

C. — Du maa ikke tro, at jeg siger saadan, fordi
jeg har noget derimod, — det veed jeg nok, at du ikke
vilde tro — , men fordi vi jo allesammen engang er
saadan af Naturen, at, ligesom en Konge nok er glad
ved et Forræderi, han har Gavn af, men ikke ved For-

16 Juan de Valdés

ræderen, saadan glæder vi os over noget Slemt, naar vi
mener at have Fordel deraf, men ikke over ham, der
begaar det.

M. — Jeg kunde lide, at du gjorde en Rundrejse
omkring i Verden og saae, hvordan det staar til dér, og
hvordan Menneskene bærer sig ad; saa skulde du se, at
det er helt anderledes, end du bilder dig ind.

C. — Det havde jeg ikke noget imod at se, naar
jeg blot var vis paa, at jeg ikke blev deroppe; men
siden du, Merkur, har set det, saa kunde du gerne for-
tælle mig det.

M. — Har du Stunder til at høre paa mig?

C. — Min Underbaadsmand kan styre Baaden saa-
længe, mens vi sidder her paa Engen og taler sammen
og engang imellem faar os en lille Latter over nogle
Sjæle, der kommer forbi.

M. — Ja gerne. Men jeg vil sige dig, Charon: hvis
Baaden gaar tilbunds, saa vil jeg ikke betale den.

C. — Det behøver du ikke at være bange for, Merkur;
fortæl du bare Historien til Ende, for vi har Tid nok.

M. — Jeg fik forleden Dag en vældig Lyst til at se
Alverdens Lande rigtig efter i Sømmene, hvert enkelts
Love og Sæder og Skikke, Ceremonier, Troesbekendelser
og Dragter. Men da jeg saa rigtig havde set det alt-
sammen med mine Øjne og opfattet det med min For-
stand, fandt jeg allevegne kun Forfængelighed, Ondskab,
Jammerlighed og Taabelighed. Jeg ærgrede mig over al
den Fordærvelse, jeg saae, og ønskede meget at faa et
Folk at se, der levede fornuftig og hæderlig; saa huskede
jeg paa den Religion, Jesus Christus havde indstiftet, og
da jeg havde lært at kende den hellige Lov, han havde
lagt dem saa kærlig paa Sinde, besluttede jeg at opsøge
dem, der kalder sig Kristne, for hos dem tænkte jeg at
finde, hvad jeg ikke havde fundet hos de Andre. Jeg
mærkede mig derefter de Tegn, som Jesus Christus vilde

Merkur og Charon. 17

have, at hans Folk skulde kendes paa iblandt de andre,
og saa rejste jeg Verden rundt, uden at jeg kunde finde
nogle Folk, der havde de Kendetegn. Tilsidst mødte jeg
din Ven Alastor, og da han havde faaet at vide, af
hvad Grund jeg saadan rejste om, sagde han til mig:
Nu skal jeg af pur Medlidenhed oplyse dig, Merkur,
om hvordan det hænger sammen. Hvis du søger det
Folk efter de Kendetegn, som Christus har opgivet, saa
finder du det aldrig. Men er du saa begærlig efter at
kende det, saa tag din kristne Lære i Hænde, læs den
omhyggelig igennem og indprent dig den, og tænk saa
paa alle de Jordens Folk og Lande, du har besøgt; ser
du: de, som du saae leve mest forskellig fra denne
kristne Lære, skøndt de udvortes levede mere civiliseret
end andre, det er netop dem, der hedder Kristne, og
som du søger saa ivrig efter. Da jeg hørte dette, troede
jeg rigtignok ikke helt Alastors Ord, men for at faa at
vide om det var sandt, styrede jeg Kaasen til Europa,
hvor jeg kunde huske, at jeg havde set nogle Lande,
der levede ganske modsat den kristne Lære. Efter at
være kommen derhen fløj jeg op til den første Himmel
for bedre at overse Sagerne, og deroppe begyndte jeg
at sammenligne, hvad jeg saae hos de Folk, med den
kristne Lære. Saa fandt jeg, at naar Christus befalede
dem kun at bryde sig om de himmelske Ting, sad de
gerne til op over Ørerne i de jordiske. Og naar Christus
befalede dem ene og alene at sætte deres Lid til ham,
saa fandt jeg, at Nogle satte den til Klæder, Andre til
Mad, der var forskellig fra andre Menneskers, Andre til
Rosenkranse, atter Andre til Pilgrimsfarter, Andre til
Voxlys og til Kirker og Klostre, som de byggede, Nogle
til Tale, Andre til Tavshed, atter Andre til Bønner, Nogle
til at piske sig, Andre til Faste, atter Andre til at gaa
barfodede, og hos dem alle saae jeg næppe en Gnist af
Kærlighed. Der var altsaa blot meget faa, som kun
XIV. 2

18 Juan de Vakles.

satte deres Lid til Christus. Og naar Christus befaledet
at de skulde ringeagte denne Verdens Rigdomme og blot
tænke paa at berige deres Sjæle med I>yder, saae jeg
dem rende om i Verden og rage og skrabe til sig og
nappe og snappe og snyde og bedrage, bare for med
Ret eller Uret at faa samlet de Skatte, som Christus
bød dem at agte ringe; men dem, som han bød dem
hegge Vind paa, saae jeg dem ikke bryde sig videre om.
I den kristne Lære læste jeg, at den Mand, der tilegnede
sig Jesu Ghristi Lærdom, var den sande Vismand; men
jeg saae, at man ansaa Den for dum, der fulgte den, og
den for viis, som holdt sig borte fra den. Fremdeles
læste jeg, at Den, der kunde tvinge og beherske sine
Lyster og Lidenskaber, var i Sandhed mægtig, men jeg
saae, at de ikke betragtede nogen Ånden som mægtig
end Den, der havde Magt til at gøre og i Virkeli^eden
ogsaa gjorde meget Ondt. Jeg læste, at Jesus Christus
forbød dem at være misundelige paa hverandre; men jeg
saae, at ingensteds regerede Misundelse værre end dér.
Jeg læste, at der var befalet dem at holde deres Lege-
mer rene for Vellystens Smuds ligesom Englene; men
jeg saae, at de bedrev al mulig Utugt. Jesus Christus
vilde have, at de ikke maatte sværge, men være saa
oprigtige, at man troede dem paa deres blotte Ord; men
jeg saae dem hvert Øjeblik sværge og bande og ønske
sig Fanden i Vold, og dog var der saa lidt Sandhed i
dem, at de ikke vilde tro hinandens Ord trods alle Eder.
Jeg læste, at der var befalet dem, at de skulde foragte
al Ærgerrighed og Prunk; men jeg saae Nogle saa op-
blæste af deres Værdighed, at de ikke selv vidste, hvem
de var, og Andre saa forsultne efter tom Ære, at der
ikke var den onde Ting, de ikke vilde begaa, naar de
blot kunde opnaa en Værdighed. Jesus Christus' Villie
var det, at de ikke skulde blive forbitrede paa hinanden
eller udskælde hinanden; men stræbe at gøre Godt mod

Merkur og Charon. 1&

dem, der gjorde dem Ondt ; men jeg saae dem ikke blot
overdænge hinanden med Skældsord, men ogsaa dræbe
og lemlæste hinanden ligesom vilde Dyr og anse det for
en meget stor Skam, om de ikke hævnede sig for den
Forhaanelse, der var tilføjet dem. Jesus Christus vilde
have, at de skulde lade være at føre Proces : naar Nogen
forlangte Ens Kappe, skulde man give ham Kjortelen
med, heller end at gaa i Rette med ham; men i hele
Verden saae jeg ikke nogensteds saa mange Processer
som hos dem; for at holde paa deres Eget og oven-
ikøbet bemægtige sig, hvad der tilhører Åndre, ligger de
stadigvæk ikke blot i Proces, men i grulig Krig med
hinanden. Kort sagt, jeg saae, at de var i den Grad
fjerne fra den Fred og Kærlighed, som Christus lagde
dem saa stærkt paa Hjerte, og som skulde være de Tegn,
hvorpaa de skulde kendes, at der i hele Verden ikke er
saadan Splid og saa grusom Krig som paa den Plet
Jord, de bebor. Jeg kom altsaa, ved at sammenligne
den kristne Lære med de Folks Liv, baade i disse og
andre Punkter, til det Resultat, at det maatte være dem,
som Alastor havde ment. Og for at skaflfe mig bedre
Vished fløj jeg ned til Jorden og spurgte, hvad de var
for Folk; Alle sagde mig da, at de var Kristne. Da jeg
hørte det, udbrød jeg: O, I Kristne, I Kristne! Er det
den Ære, I viser Jesus Christus? Er det den Løn, I
skænker ham, fordi han har udgydt sit Blod for Jer?
Skammer I Jer ikke ved at kalde Jer Kristne? I lever
jo værre end Arabere og vilde Dyr. Vil I da berøve
Jer selv den Salighed, I kunde nyde her i Verden og i
den anden ved at følge den kristne Lære? Vil I give
alle de andre Nationer saadan et Exempel? Hvorfor vil
I gøre Flere til Kristne, naar I blot vil have dem til at
blive af samme Slags, som I selv er? — Du skulde se,
hvor vred jeg var, da jeg sagde disse Ord og flere til;
det var, ligesom mine Indvolde skulde sprænges. Nu

20 Juan de Valdés

vilde jeg da se lidt nærmere, hvordan de bar sig ad;
jeg saae da Nogle møde op saa opblæste af en Smule
Viden, Andre af Rigdom, Nogle af Fyrstegunst og Andre
af falsk Hellighed, at de kun var en Fingersbred fra at
lade sig dyrke som Guder. Andre saae jeg i Munkedragt ;
Alle bukkede sig til Jorden for dem og kyssede deres
Klæder ; men jeg saae, hvad de skjulte under den Dragt,
og jeg syntes, at de spillede bare Komedie. Jeg gik ind
i Templerne og saae dem fulde af Faner og Skjolde,
og jeg spurgte, om det var Mars', Krigsgudens Templer,
men de svarede: nej, det var Jesu Ghristi. Hvad havde
Jesus Christus at gøre med alt det Krigsvæsen? sagde
jeg. Dér saae jeg ogsaa en Mængde pragtfulde Begra-
velser, og jeg spurgte, om det var helHge Mænd, som
laa dér. Nej, svarede man mig, det var rige Mænd. Jeg
gik ud og saae dem begrave en Mand udenfor Kirken ;
var han Maurer eller Tyrk? spurgte jeg, siden han ikke
blev begravet i Kirken ligesom Andre; nej, sagde de,
men han var saa fattig, at han ikke kunde købe en Grav
inde i Kirken. Hvad ! sagde jeg, er det da Den, der har
Penge, som man viser mest Ære i Jesu Ghristi Kirke?
I andre Kirker saae jeg en Mængde Fødder, Hænder,
Arme og Børnefigurer, malede paa Tavler og lavede af
Vox, og deriblandt saameget Uhøvisk, at det ikke burde
tillades paa Torve og Pladser, endsige i Templerne, Jeg
spurgte, hvad det var, og man sagde mig, at der var
et Billede, som gjorde Mirakler. Men jeg saae sandehg
ikke, at Nogen havde hængt Noget op dér til Tak for,
at han var bleven befriet for Lastens Trældom og havde
vundet Dydens Frihed. Jeg saae, at mange Mænd og
Kvinder laa paa Knæ for at modtage Jesu Ghristi Legeme,
— for den Skat havde han efterladt dem paa Jorden — ,
og jeg vilde tage imod det ligesom de Andre ; rtien saa
kom der en Sakristan og forlangte Penge af mig, og da
jeg ikke havde dem, sagde jeg til ham : Naa, I sælger

Merkur og Charon. 21

ogsaa Jesu Ghristi Legeme for Penge? Jeg gik sukkende
bort. Saa vilde jeg ind i et andet Tempel, men fandt
det lukket; jeg bad dem lukke op, men de sagde, at der
var Interdikt, og jeg kunde ikke komme ind, naar jeg
ikke havde en Bulle. Da jeg havde faaet at vide, hvor
man fik dem, gik jeg hen for at faa en, men de vilde
have to Realer for den. Hvad ! sagde jeg, lader Jesus
Christus ikke Folk komme ind i sine Templer undtagen
for Penge? De vilde lægge Haand paa mig, for de
sagde, at det var Gudsbespottelse ; men jeg flygtede fra
dem. Jeg spurgte, hvordan Jesu Ghristi Præster levede;
saa viste man mig nogle, der sad lunt i Arnekrogen,
med deres Friller og Børn, og andre ifærd med at puste
til Krig og Uenighed. Jeg sagde da : Hvad ! er det Freds-
fyrstens, Jesu Ghristi Tjenere, som sætter Splid mellem
Folk? Saa spurgte jeg, hvor den kristne Kirkes Over*
hoved var, og da jeg havde faaet at vide, at han var i
Rom, rejste jeg derhen; men da jeg var kommen til
dette Rom, fik jeg i tre Dage min Næse saadan fyldt af
den utaalelige Stank, der udgik derfra, at jeg ikke kunde
blive dér, men begav mig til Spanien. Dér fandt jeg
Folk, der om Natten gik rundt i Gaderne og myrdede
Sjæle ^). Jeg rejste til et Rige, som de sagde at de
Kristne nylig havde erobret, men de nyomvendte klagede
stærkt over dem og sagde, at de blot havde lært dem
at stjæle og røve, at føre Proces og snyde og bedrage.
Jeg fik Medlidenhed med dem. Nu var jeg træt og mæt
af al den Blindhed og Ondskab og Afskylighed ; jeg vilde
ikke bUve længere blandt de Folk og forundredes over
Guds ubegribelige Villie, at han finder sig i alt det; og
saa gav jeg mig til at passe min Dont igen. Alt dette
vilde jeg fortælle dig, forat du ikke for Fremtiden skal
blive forbavset over, hvad du hører berette.

*) Sigter til den i de Tider almindelige Uskik at synge Smæde-
viser i Madrids Gader.

22 Juan de Yaldés

G. — Naar jeg har saa veltalende Selskab » saa
glemmer jeg Besværet med at styre Baaden. Hør, Mer-
kur, tror du, at Jesus Ghristus er glad ved, at saadan
nogle Mennesker kalder sig Kristne?

M. — Om han glæder sig eller ej, faar vi lade staa
hen. For mit Vedkommende kan jeg forsikre, at Jeg
vilde anse det for en stor Skam, om de kaldte sig
Merkurianere.

G. — Det vilde jeg ogsaa, og jeg vilde endda revse
dem dygtig, naar de vilde pynte sig med mit Navn, men
ikke følge min Lære.

M. — Det lader til, at saadan gør Jesus Ghristus
netop nu.

(De Ulykker, der hærge Verden, ville nemlig ikke
høre op, før man omvender sig. — Men har du da slet
ingen sande Kristne truflfet? spørger Gharon. Jo, siger
Merkur, enkelte; men de blev forfulgte og turde knap
vise sig blandt de Andre og prædike Sandheden. — Men ved
deres Liv vise de, at Fuldkommenhed kan naas, og at de
gamle Filosofers Lære er ufuldkommen. Gharon beslutter
i den Anledning at forhøre de Sjæle, der indfinde sig,
for at se, af* hvad Art de ere. — Imidlertid begynder
Merkur, efter Gharons Opfordring, at fortælle ham, hvor-
dan det saa spændte af med de to Kongers Angreb paa
Kejseren. Dommerne i Underverdenen holde just Ferie,
saa at de to Samtalende have Tiden for sig. Fortæl-
lingen begynder omtrent med Karl V's Valg til romersk
Kejser og afbrydes, ofte, dels ved Gharons Bemærkninger
og Spørgsmaal, dels ved Samtaler med forskellige Sjæle.
Der falder under alt dette bestandig Roes af til Kejseren
og Stikpiller til hans Fjender, ogsaa Paven. Da Merkur
har fortalt, at dengang Fran5 I begyndte at faa Held
ftied sig i Italien 1524, faldt alle Kejserens Forbunds-
fæller fra ham, siger Gharon:)

G. — Regner du blandt dem ogsaa Paven, ham de
kalder Ghristi Stedfortræder?

M. — Han var blandt de første.

G. — Det forstaar jeg ikke. Sagde du ikke for lidt

M#fkur og Gharon 23

skien, at Paven erklærede sig mod Kongen af Frankrig
og tog Parti for Kejseren?

M. — Jo vel sagde jeg det.

C. — Hvor er det da muligt, at han nu kunde være
paa Kongen af Frankrigs Parti irhod Kejseren?

. M. — Kan du huske, hvad jeg strax i Begyndelsen
fortalte dig om det slemme Liv, de Kristne før^, saa
vil du ikke være forbavset. Desuden var det Pave Leo,
der tog Parti for Kejseren; men denne her er en anden
ved Navn Clemens VII, og han fulgte efter Hadrian VI,
der var Kejserens Lærer.

C. — Nu kan jeg ikke forstaa dig, skøndt jeg, sandt
at sige, synes at det ene er omtrent ligesaa grimt som
det andet.

M. — Og saa skulde du bare vide, hvad Kejseren
har gjort for den Pave!

G. — Det er ikke noget Nyt, at de romerske Ypper-
stepræster viser sig utaknemlige mod dem, som har
skaflfet dem den Værdighed.

M. — Det har du Ret i.

(Senere nævner Merkur »St. Peters Arv*. „Hvad er
det?", spørger Charon).

M. — Det kalder man alle de Stæder og Byer og
Landsbyer, som de romerske Biskopper ejer.

C. — Veed du hvad, Merkur, det er en rar Opdig-
telse. Jeg kan godt huske, at der var en, der hed Peter,
som gik op ad Bjerget dér; han sagde, at han havde
været Jesu Christi Stedfortræder, og han fortalte, at
Sankt Peder havde aldrig haft nogen Arv i Verden, men
maatte endda skille sig ved den Smule, han ejede, for
at kunne blive Jesu Christi Stedfortræder* Og nu siger
du, at disse hersens ejer saadan en stor Arv!

M. — Du har en god Hukommelse, Charon ; men
ser du, dengang var det maaske passende, at St. Peter
gav Afkald paa, hvad han ejede, men nu passer det

24 Juan de Valdés

maaske hans Efterfølgere bedst at tage fra Andre, hvad
de ejer.

C. — Sandt at sige, Merkur, finder jeg, at for mig
maa de gerne gøre, som du siger, men det var dog mest
passende, om de og alle Åndre bar sig anderledes ad.

M. — Du vil nok give Raad istedenfor at passe

din Baad* Ti nu stille, hvis du vil have, at jeg skal blive

ved med min Historie.

(Charon er i det hele meget tilbøjelig til Betragt-
ninger. Da han er kommen med en lang Udgydelse om
hvor mærkeligt det er, at saa Mange ville være Regenter
istedenfor at leve i Ro og Fred — en Bonde, som be-
taler sin Skat og Landgilde, har det jo meget bedre — ,
udbryder Merkur:)

M. — Jeg er aldeles forbavset, Charon ! Hvem har
lært dig al den Filosofi?

C. — En Del har jeg lært af den sunde Fornuft og
en Del af Sokrates.

M. — Hvornaar har du haft at gøre med Sokrates?

C. — Jo, da jeg satte ham over med min Baad,
blev han søsyg og kastede saa megen Filosofi op, at vi
alle, der var ombord, fik noget af det; og da jeg var
den Fornemste, tog jeg det Bedste, og det har jeg pas-
set godt paa.

(Der er de Episoder, som Forfatteren gør noget Sær-
ligt ud af. F. Ex. da Merkur skal til at oplæse Kejse-
rens Brev til den engelske Konge, dateret Valladolid 2.
August 1527).

M. — Nu maa du være meget opmærksom og spidse
dine Øren.

C. — Jeg er da ikke noget Æsel.

M. — Ikke helt. Faa lidt Skik paa dit Haar, der fly-
ver for alle Vinde, og glat dit Skæg : det ser jo ud som
en filtret Kabuds med Rim paa. Og sæt et alvorligt
Ansigt op, ligesom du var Kongen selv, som Brevet er
adresseret til, og som om jeg var Kejseren, der læste
det op.

Merkur og Charon. 26

C. — Du vil nok gøre mig tosset. Har du maaske
en Kam, som jeg kan rede mit Haar og mit Skæg med ?

M. — Jo jeg har; men jeg vil ikke laane dig den.

C. — Hvorfor ikke?

M. — Jo, for du vilde ødelægge mig den. Hvor
længe er det siden, du kæmmede dig?

d. — Nu skal du faa den rene Sandhed at vide.
Det var dengang, Dronning Helena kom denne Vej.

M. — Det kan være over halvtredie tusind Åar siden.
Dit Hoved maa være i en herlig Tilstand. Tror du, jeg
vil laane dig min Kam? Naa, saa stryg da Haaret lidt
bag Ørene med Hænderne og hør opmærksom efter.

(Charon er naturligvis umaadelig begejstret overJBre-
vet. Og da saa Merkur senere hen har oplæstfden
franske Konges Udfordring til Kejseren, dateret Paris 27.
Marts 1528 0) siger den gamle Baadsmand:)

G. — Veed du, hvad der er min ærlige Mening, Mer-
kur? Jeg synes mintro, at dette Brev er meget daarligt
i Stilen. Sikke noget Snak: uagtet Kejseren slap ham løs
af egen fri Villie og tog imod Gidsler, som du sagde,
siger han, at han var flygtet fra Fangenskabet. Og hvad
er det ogsaa for uforskammede Ord, han bruger? Er
det Noget for fyrstelige Personer : Det er Løgn i Jer Hals !
Sikken Grovhed ! Det er jo ligesom det var en Bølle, der
talte til en andenø.

M. — Hvad! Tør du tale mod Kongen af Frankrig?

C. — Jeg vil ikke nægte, at jeg holder meget mere
af ham end af den anden; men hvad der er godt, kan
jeg alligevel ikke synes daarlig om, og heller ikke godt
om det der er daarligt.

M. — Det maa jeg sige er Hæderlighed !

(En Begivenhed i Fortællingen, som ogsaa giver An-
ledning til en større Udmaling, er — som rimeligt er —

*) I Boehmers Udg. urigtigt: 1527.

*) Der staar ganske rigtig: »mentir par la gorgec

S6 Juan de Yaldés

Eonis Indtagelse og Plyadring samt Hertugen af Bour-
bons D#d:)

C. — Sig mig, Meiicur, var du ogsaa den Dag til-
stede i Rom?

M. — Ja vist var jeg det

C. — Aa, vil du ikke fortælle mig noget om det^
der gik for sig dér?

M. — Jo, men i Korthed, for at jeg ikke skal mangle
Tid til at afslutte det, jeg har begyndt. Du maa vide,
at da jeg saae, hvor rasende ivrig en Hær marscheredé
afsted, tænkte jeg, hvad der vel kunde være paafærde,
og saa fløj jeg forud for at faa det hele at se. Jeg holdt
mig oppe i Højden og spejdede ligesom fra et Udsigts-
taarn, og der var jeg nær ved at le min Mave itu, da
jeg saae, hvordan Jesus Christus tog Hævn over alle
dem, som stadig forhaanede ham. Jeg saae dem, der
solgte, selv blive solgt, og dem, der købte, selv blive
købt; og dem, dei; behandlede Sager, selv blive taget
under Behandling, og den endda grov; dem, der plyndrede,
selv blive plyndrede; og dem, der mishandlede, selv blive
mishandlede. Kortsagt, jeg fandt, det var evige Løjer,
at de maatte betale den Bøde, de saa vel havde fortjent.
Men da jeg saae, at der blev tilføjet Kirker og Klostre
og Helgenbilleder og Relikvier Haan og Krænkelse, blev
jeg forundret, og da jeg traf paa St. Peter, som ogsaa
var kommen ned fra Himlen for at se, hvad der var
ivejen, spurgte jeg ham, om han saae, hvad der gik for
sig i hans hellige apostoliske Stad. Han svarede: Dersom
den var bleven ved at være, som da jeg forlod den,
saa vilde den ingenlunde lide det, den nu lider. Men
hør, St. Peter, sagde jeg, vil Jesus Christus da nu øde-
lægge sin kristne Religion, som han selv indstiftede ved
at udgyde sit Blod? Nej, du maa ikke tro, at han vil
ødelægge den, sagde han; men da dens Tjenere næsten
havde ødelagt og kvalt den, tillader han nu, at det sker,

Merkur og Charon. 87

som du er Vidne til, for at den kan komme paa Fode
igen. Åltsaa det, der nu sker, sagde jeg, har Gud tilladt
for Kristenhedens Velfærds Skyld? Det kan du være
sikker paa, sagde han, og vil du være endnu mere klar
derover, saa læg Mærke til, at det sker ved en Hær,
hvori der er Folk af alle kristne Nationer, og uden
Kejserens Befaling eller Samtykke, skøndt Hæren er hans,
og endda imod mange af deres Villie, som gør det. Vi
saae nu nogle Soldater komme klædte i Kardinaldragt,
og St. Peter sagde: Dér ser du Guds Dom, Merkur;
der var Kardinaler, som plejede at gaa i Soldaterdragt,
og nu gaar Soldaterne i Kardinalsdragt. Og vi saae
Templer blive plyndrede, hvortil St. Peter sagde : Menne-
skene troede, at de gjorde Gud en meget stor Tjeneste
ved at bygge Templer af Sten, medens de plyndrede
Guds sande Templer, nemlig deres Sjæle, for Dyder; nu
faar de at mærke, at Gud ikke bryder sig en Smule om
det andet, naar det ikke følges med sande Dyder, for nu
tillader han, at det altsammen hærges. Derefter saae vi
Soldaterne tage Relikvierne frem og berøve dem det
Guld og Sølv, de var gemt i, og St. Peter sagde : Nu
skal Menneskene faa at mærke, hvor langt større Pris
de bør sætte paa et eneste Ord af St. Paulus' eller mine
Epistler end paa vore Kroppe, siden de ser dem blive
saadan mishandlede; og den Ære, de viser vore Knokler,
skal de for Eftertiden vise vor Aand, som vi har gemt
i vore Epistler til Gavn for dem. Da jeg saae en Soldat
stjæle en Monstrans, hvori Jesu Christi allerhelligste
Legeme var, og kaste Hostien paa Altret, begyndte jeg
at skrige op; men den brave St. Peter sagde til mig:
Ti stille, Merkur, heller ikke det sker uden Aarsag, for
at de Bæster af Præster, der sidder saadan nede i deres
Vellysts og Griskheds og Ærgerrigheds og afskylige Ond-
skabs Dynd og dog ikke tager i Betænkning at modtage
Jesu Christi allerhelligste Legeme og sænke det ned i

28 Juan de Valdés

den Møddingpøl af Laster og Synder, som deres Sjæle er,
at de, siger jeg, nii skal se, hvad Soldaterne gør — og saa
ganske vist dkdle'dem derfor, men samtidig anklage sig
selv og føle sig trufne; for det er jo langt afskyeligere
at kaste Sakramentet i en Pøl af stinkende Synder end
paa Jorden, hvor det ikke kommer andet til end at lide
under dens Hensigt, som har gjort det. Tror du ikke,
Merktir, at Gud harmes mere, naar de kaster hans Le-
geme i en lastefuld Sjæl, end naar de kaster det paa
Gulvet? Om dette og andet talte vi, da vi saa;e en
vældig Røg stige tilvejrs ; jeg spurgte den brave St. Peter,
hvad det kunde være for noget. Han kunde ikke svare
mig for Latter, men endelig sagde han: Den Røg kommer
af alle de Processer, som Præsterne have ført med hin-
anden om Besiddelsen af det, de knapt nok havde Lov
til at tage imod, hvor indstændig man saa bad dem
derom. Da jeg spurgte ham, hvorfor han lo saa hjerte-
lig, svarede han: Over Menneskenes Taabelighed; nu
render de naturligvis om og er svært fortvivlede, fordi
de skal begynde deres Processer forfra; og saa lo jeg over
at se noget ødelægges, der i den Grad er til Fortræd
for den kristne Religion, — som om Christus ikke havde
sagt dem med rene Ord, at naar Nogen vilde gaa i
Rette og fordre Kappen af dem, skulde de ogsaa give
ham Kjortelen heller end at føre Proces med ham. Tror
du da nu, sagde jeg, at alt det Onde og al den Hidsig-
hed, der hersker blandt Menneskene, særlig i Kristen-
heden, nu vil høre op? Nej, det tror jeg ikke, sagde
han; jeg tror snarere, at Enden paa alle de Ulykker,
som denne Stad og hele Kristenheden med den skal lide,
endnu ikke er kommen, for ligesom det Onde, Menne-
neskene har gjort, er meget, saadan vil ogsaa Straffen
blive meget streng. Der snakkede vi da altsaa sammen
om hver enkelt af de Ting, vi saae, og om Grundene til
Krigen, og om dem, der havde forvoldt den, og om de

Merkur og Charon. 29

Kraenkelser, Tyskerne klager over, og om hvor nødven-
digt det er, at Kirken reformeres, og hvordan den Re-
formation skulde iværksættes. Jeg spurgte ham, naar
det vilde ske ; men han sagde, at det kunde han ikke
fortælle mig. Da vi nu havde set alt, hvad der foregik,
gik han til Himmels igen.

C. — Aa, Merkur, fortæl hvad du snakkede om med
denne hersens Peter, som du siger; hvad? for min Skyld,
for det maa være svært morsomt at høre for mig!

M. — Det skal jeg gerne, men ikke nu; det maa

vente til en anden Dag.

(Den hele Dialog er, som tidligere anført, delt i to
Dele. I dem begge fortsættes helt igennem Merkurs
Beretning om de politiske Tilstande, saavel som Gharons
Samtaler med forskellige passerende Sjæle ; disse ere dog
fordelte saaledes, at de, der skulle med Færgen over til
Tartaros, omtrent alle forekomme i første Afsnit, men
de andre, de dydige Folk, som skulle til Himmels, ere
anbragte i sidste, — de førstnævnte ere unægtelig de
morsomste. Af mere end almindelig Interesse er imid-
lertid det Optrin, hvor en kristelig Idealkonge ret efter
Valdés' Hjerte — langt ud over hans Kejser Karl — frem-
føres; man har kaldt det en »Antimacchiavelli", frem-
kommen omtrent i Macchiavelli's egen Tid. Praktisk
Politik doceres her just ikke ; men vi have i dette Afsnit
et skønt Vidnesbyrd om Forfatterens høje og rene Tænke-
maade, selv om man her undertiden kunde fristes til at
udbryde i Replikken fra Ibsens „Brand": „Dø, dig har ej
Verden Brug for.**^) — Merkur og Charon se Konge-
skikkelsen, med Krone paa, begive sig op ad Bjerget,
altsaa ad Vejen til Himlen. „Det er saamænd sjældent,
en Konge gaar den Vej!" Hans Fremtræden er fuld af
Mildhed og Majestæt. „Mon vi kan faa ham i Tale?"
„Jo," siger Charon, „det er gerne just de højeste, der er
de jævneste, men de simpleste de mest indbildske." Han
fortæller dem, at en Tid havde han ogsaa været som de
andre, været Fyrste før han blev Menneske; han havde
den Gang hgget stadig i Krig med Naboerne, ganske
vist haft Held med sig, men hans Rige var dog sunket

*) Sig. Baumgarten, anf. Værk, II, S. 645.

30 Juan de Yaldés

dybere og dybere i Nød derved, og dets Styrelse tilside-
satte han. »Jeg trættede mig selv, og jeg trættede mit
Folk; jeg var barsk imod dem, og de kede af mig; jeg
sov ikke om Natten, og havde om Dagen ingen Lyst til
at spise; jeg levede i en saadan Uro og Forvirring, at
Livet ofte var mig til Byrde. Jeg saae, at jeg ikke her
i Verden kunde naa, hvad jeg ønskede. Jeg vilde fremad,
men jeg kunde ikke; jeg vilde tilbage, men formaaede
det ikke; og Ingen turde jeg røbe mit Hjertes Hemmelig-
hed, thi paa Ingen turde jeg stole.* Da var det, at en
af hans Tjenere, som han næsten intet kendte til, en
Dag slog ham paa Skulderen og sagde: „Gaa i dig selv,
husk, du er Folkets Hyrde og ikke dets Herre, og at du
har at gøre Gud Regnskab for din Hjord.* Han blev
strax forbavset og harmfuld; men saa kom Eftertanken.
Han opregnede for sig selv alle de Ulykker, hans Krige
havde bragt. „Er det at være Konge? er det at være
Fyrste? Sæt, at du nu skal dø, hvad Minde vil du saa
efterlade? Og selv om du kunde erobre hele Verden,
hvad havde du saa ud af det, andet end et ødelagt og
elendigt Rige?** Efter en søvnløs Nat knæler han den
næste Dag for Altret i sit Kapel, og under Taarer be-
kender han sin Anger og beder om Styrke til at blive
en god Konge for sit Folk. Han rejser sig styrket og
modig. Derpaa renser han sit Hof for dets slette Ele-
menter, Gøglere og Dagdrivere, og vælger sig til Omgivelse
en Kres af Landets bedste Mænd. Han lader sine egne
Børn lære Haandværk foruden »de frie Kunster* og be-
faler sine Hofmænd at lade deres Børn ogsaa gøre dette,
for at de ikke skulle fordærves ved Lediggang. Han er
streng mod slette Embedsmænd, men giver af egen Drift
de dygtige store Belønninger. Beder en om noget, saa
faar han det ikke; thi det er just et Tegn paa, at han
ikke er værdig dertil. Det gælder især om Bispedømmer.
Lovene forbedrer han, saa at meget faa Processer kunne
vare længere end et Aar; og han strafifer de Sagførere,
der paatage sig vitterlig uretfærdige Sager. Hans Naades-
beviser mod dem, han vilde belønne, ere enten saadanne
Ting, som han kan bortgive til hvem han vil, uden at
Folket lider Skade derved, eller Embeder, hvoraf Statens
Ve eller Vel afhænger; og altid har han en Liste ved
Haanden over dem, som kunne komme i Betragtning,
saa at han aldrig plages med Ansøgninger. Han søger
altid at forbinde Mildhed med Strenghed i passende

Merkur ogr Oharon. 31

Forhold, giv^ Alle fri Adgang til sig, især de ringe og
fattige, og har gerne et venligt Ord til alle dem, som
ingen Dadel fortjene. Ofte rejser han rundt i sine Riger,
lader bygge Broer, Hospitaler og sligt, befrier Beboerne
for haarde og trykkende Skatter og tager gerne mod
berettiget Kritik, men hader Smiger. Gejstlige Hyklere
er han særlig streng imod. Under hans Regering, for*
tæller Kongen videre, trivedes da hans Folk vel; der
strømmede Fremmede til for at bosætte sig i hans Rige,
og selv Vantro kom for at lade sig døbe og blive i det
kristne Land. Da han saa blev gammel og skulde dø,
samlede han sine Slægtninge, Venner og Tjenere om sig
og holdt en Afskedstale til dem og til Sønnen, der
skulde følge ham paa Tronen, — et meget smukt Stykke
spansk Prosa. „Bær dig saadan ad, min Søn,^ hedder
det bl. a. deri, „at dine Undersaatter ikke græde over,
at din Fader er borte. — Du skal ikke anse det for Be-
rømmelse, som den Mand vandt, der brændte Dianatemplet,
eller hvad Alexander den Store eller Julius Cæsar er-
hvervede, thi det var til hele Verdens Skade. Stræb
hellere at blive en god Fyrste end en stor. Som Fyrsten
er^ saa er Folket. Intet er værre for en Fyrste at mangle
end Nogen til at sige ham Sandheden. Husk paa, at
Staten {la repiiblica) er ikke til for Kongens Skyld, men
Kongen for Statens. Vi have set mange Stater florere
uden Fyrste, men ingen Fyrste uden Stat. Stræb hellere
efter at være elsket end frygtet ; thi et Herredømme, der
grundes paa Frygt, holder aldrig længe. Vil du elskes,
saa elsk selv: kun ved Kærlighed vindes Kærlighed. Pas
mere paa al befale over dig selv ved at holde dine
Lidenskaber i Tømme, end over dine Undersaatter. Hvor-
dan skulle de kunne lystre dig, naar du ikke kan lystre
dig selv? — Lad dig ikke forblinde af Mængdens Me-
ninger, men tilegn dig Filosofernes ; husk paa, hvad
Plato sagde: at de Stater er lykkelige, der styres af
Filosofer, eller hvis Fyrster følge Filosofien. — Jo mæg-
tigere en Fyrste er, desto forsigtigere bør han være, og
han skal ikke tage Hensyn til, hvad han kan gøre, men
hvad han bør gøre. Tænk paa, at du bor i et Taarn,
at Alle se paa dig, og at du ikke kan holde nogen Last
skjult. — Hvis du bærer dig ad som en Tyran, saa
bliver du jo nok kaldt Konge i levende Live, men naar
du er død, bliver du kaldt Tyran. Sørg for at efterlade
dit Rige i en bedre Tilstand, end du nu modtager det;

32 . Juan de Valdés

det skal blive din sande Ære. Vid, at der er en Pagt
mellem Fyrste og Folk; hvis du ikke opfylder din Pligt
overfor dine Undersaatter, saa ere de heller ikke for-
pligtede til at gøre deres Skyldighed ligeoverfor dig.
Hvor kan du forlange, at de skulle betale Skat til dig,
naar du ikke betaler din Skat til dem? Husk paa, at
det er Mennesker, ikke Dyr, og at du er en Menneske-
hyrde og ikke Herre over en Flok Faar. Siden alle
Mennesker lære det Haandværk, de skulle leve af, hvor-
for skal du da ikke lære dit Fyrstehaandværk, det højeste
og fornemste af alle? Den er ikke rigtig Konge eller
Fyrste, som arver Værdigheden fra sine Forfædre, men
Den, der stræber at være det i sine Gerninger. — Tænk
ikke paa at fordrive Tiden, men paa at undlade at spilde
den. — Giv ikke Anledning til, at man takker Åndre for
den Naade, du skænker. — Hold dem borte fra dig,
som give sig af med at finde paa nye Maader at plukke
Undersaatterne. Læg hellere Afgifter og Accise paa Silke
end paa Klæde, heller paa kostelige Spiser end paa jævne,
thi det første købe de Rige, det andet de Fattige. — Læg
Vind paa, at alle dine Undersaatter, Mænd og Kvinder,
Adelige og Uadelige, Rige og Fattige, Præster og Munke,
lære et eller andet Haandværk (arte meeånica). — Betragt
det som det bedste og sikreste at bortgive dine Døtre
i selve Landet, ikke udenfor det; deraf vil du høste
megen Fordel. — Lær hellere gennem Historien end
gennem Erfaring, hvor slem og Jordærvelig Krig er. Du
kan bygge en Stad i dit eget Land med mindre Bekost-
ning end erobre en i fremmed Land. Før aldrig Krig
af personligt Fjendskab eller for egen Fordel; naar du
maa føre en, saa lad det ikke være for din, men for dine
Undersaatters Skyld, og overvej først, hvad der er bedst
for dem, at kriges eller ej; før den da kun i yderste
Nødsfald. Prøv først en Overenskomst: heller en lidet
indbringende Fred end selv en meget retfærdig Krig. —
De Vantro skal du føre Krig imod, thi ellers vilde de
ikke blot gøre de Kristne til deres Slaver og ved Pinsler
faa dem til at fornægte Christi hellige katholske Tro,
men endog ødelægge Kristenheden og skænde Christi
Templer og jage hans hellige Navn i Landflygtighed over
hele Jordens Overflade. Men lad det ikke falde dig ind
at paaføre dem Krig for egen Fordels Skyld eller af
Ærelyst. Du maa vide, at under dette med at føre Krig
mod de Vantro ligger der megen Gift skjult. — Den

Merkur og Charon. 33

gode Dommer skal du lønne godt, og den slette skal du
straffe strengt. Paa det Punkt ønsker jeg, at du ingen
Mildhed skal vise.*

Dette er et Uddrag af den døende Konges Tale.
Da han er gaaet videre op ad Bjerget, udbryder Charon :)

C. — Bare han var gaaet før ! Du kan nok begribe,
hvad det har været mig for en Fornøjelse at høre den
lange Tirade, han opvartede os med! Hvis andre Fyrster
var som han, saa maatte jeg nok gaa og spadsere. Men
jeg trøster mig alligevel med, at hans Søn følger ham i
Regeringen, for man har næsten aldrig set en frem-
ragende Mand efterlade en Søn, der duede til at styre
Staten; det kunde jeg give dig tusend Exempler paa.**

(Første Del slutter med, at Charon giver nogle stor-
politiske, men tillige ikke lidt egoistiske Betragtninger
tilbedste:)

C. — Jeg siger dig forsand, Merkur, at jeg er saa
taknemlig mod denne Konge af Frankrig og ham, den
anden, den engelske Kardinal, at dersom jeg havde lige-
saa meget at sige i Verden som hernede, saa skulde jeg
give dem tusendfold Løn; men siden jeg ikke kan gøre
det deroppe, saa lover jeg, at jeg idetmindste, naar de
kommer her og skal sættes over med Baaden, skal give
dem hver en Åare af de bedste, for jeg har aldrig kunnet
lide at være utaknemlig.

M. — Nu synes jeg, det bliver sent; mener du ikke,
at det er bedst, vi ser at komme over paa den anden Side?

C. — Javel. Naar vi faar Tid, saa kan du engang
fortælle mig det, du begyndte paa om Paven, for det er,
sandt at sige, det jeg helst vilde vide.

M. — Det skal jeg gerne.

C. — Gaa saa ombord og sæt dig i Bagstavnen,
mens jeg faar ordnet disse Sjæle ^). — Kom her, du!

^) Sig. for det Følgendes Vedkommende Lukians 10de Døde-
samtale.
XIV. 3

34 Juan de Valdés

Hvad skal du med det Bly der? vil du have, at Baaden
skal gaa tilbunds?

Sjælen. — Kan du ikke se, at det er indviet? det
er det, som vi lavede Segl af i Rom til Bullerne.

C. — Hvad vil du med det hernede?

S. — Det gik saa daarlig med Salget ifjor, saa jeg
fik alt dette tilovers ; derfor tog jeg det med : jeg kunde
jo muligvis faa det afsat her.

C. ,— Smid det ud i Vandet, hvis du ikke vil have,
at jeg skal smide dig med ud. Og du, Kartheuser, hvad
vil du med det lange Skæg? Skær det af, eller ogsaa
kommer du ikke med i Baaden.

S. — Hvad vil du have, jeg skal skære det af med?

C. — Kom herhen, saa skal vi save det over med
denne Sav. Og I, Filosofer, hvad vil I med alle de
Bevisgrunde og al den Overtro ? Her er ingen Dumrianer,
I kan holde for Nar med det. Kan du se, dér kommer
En til med et helt Læs Ceremonier. Vil du værsgo lægge
det fra dig og tage en Aare! Hvad er det for nogen
Argumenter, du dér har under Armen? Vil du vende op
og ned paa Helvede for os? Naa, sæt Jer nu allesammen
og begynd at ro.

En Sjæl. — Se, Charon, han dér sætter sig foran
mig; vi Franciskanere plejer jo dog altid at gaa forud
for Dominikanerne.

C. — Hvad er det for et Skænderi ? Bliver jeg vred,
saa veed I nok, hvordan jeg skal faa Jer til at holde
Fred! Har du kendt Magen, Merkur? Jeg har mere Slid
med at faa de Munke til at forliges end med at styre
Baaden. Forleden Dag havde de nær kæntret den; de
kom i Totterne paa hinanden om Jomfru Marias ube-
smittede Undfangelse.

M. — Ja, Munke er nogle løjerlige Fisk.

(Anden Del er ogsaa indledet paa en vis kunstnerisk
Maade; den foregaar aabenbart nogle Dage efter:)

Merkur og Charon. 35

M. — Hvor skal jeg nu faa fat i Gharon, at jeg
kan faa mig en lille gemytlig Passiar med ham og befri
ham for den Ængstelse, som det stakkels Bæst maa være
i? For naar han har faaet at vide, hvordan Kongen af
Frankrig udfordrede Kejseren imod al Ret og Billighed
og vilde slaas med ham, Mand mod Mand, og hvordan
Kejseren gik ind paa at slaas, uagtet han kunde have
sagt Nej af mange klare Grunde, saa maa han uden
Tvivl være desperat; for nu tror han naturligvis, ja er
aldeles vis derpaa, at naar de to Fyrster kommer til
indbyrdes Kamp, saa vil Kongen af Frankrig, hvis Sag
er slet, enten blive slaaet ihjel eller tagen tilfange, og
naar saa Kejseren har sejret, vil han gøre Ende paa al
Krig i Kristenheden, saadan som han gjorde efter Sejren
ved Pavia. Og da den Stakkel nu har købt denne Galej,
som han ikke kan faa betalt i hele to Aar, dersom han
ikke faar mange af den Slags Held som nu, da der er
slaaet saamange Franskmænd ihjel i Neapel^), saa kan
man nok begribe, hvor ilde tilmode den brave Skipper
maa være. Derfor vilde jeg gerne vide, hvor han er, og
faa sat Kurage i ham. Jeg var nede ved Baaden, dér
fandt jeg ham ikke; ved Galejen, — heller ikke; jeg
strejfede rundt i Marken, baade paa den ene og paa den
anden Kant; jeg rendte op og ned ad Bredden her; jeg
har været hos Pluto, Proserpina, Minos, Æakus og spurgt
dem alle, men ingen kan give mig Besked om ham. Nu
veed jeg ikke mere, hvor jeg skal søge ham paa denne
Tid, — med mindre den Skælm sidder i en eller anden
Knejpe og solder med Furierne. Men han er slet ikke
nogen Dameven, — hvad skulde han paa den Galej?
Dog, hvad siger jeg? Maaske er han ifærd med at for-

^) Sigter til Lautrecs Belejring af Staden 1528, hvorunder den
franske Hær mistede en Mængde Soldater, navnlig ved Pest,
hvoraf selve Hærføreren døde; det endte med, at Belejringen
ophævedes.

3*

36 Juan de Valdés

handle med dem, at de kan faa forpurret den Tvekamp.
— Nej, Furierne er henne hos Proserpina. Og Ålastor
er her ikke; ham forlod jeg i Frankrig for lidt siden.
Hvor skal jeg da gaa hen? Jeg vil raabe, for maaske
ligger han og sover bag et Træ. Charon! Gharon!
Charon! Han svarer ikke. Charon! Charon! Charon!
Det nytter ingenting. Han er vist sprungen i Vandet af
bare Fortvivlelse. Nej, saa dum anser jeg ham dog ikke
for at være.

C. — Jeg hører Raab nede fra Flodbredden; der er
En, der kalder paa mig. Naa! det er Merkur. Hvad kan
han ville? Han tror maaske at jeg ikke veed, at det
bliver til Tvekamp mellem den kristne Kejser og Kongen
af Frankrig; derfor vil han bringe mig denne daarlige
Nyhed. Jeg veed ikke, om jeg skal gaa derhen, eller
jeg skal gemme mig; for det er jo altid det klogeste, at
man søger at slippe fra at faa noget UbehageUgt at høre,
naar det er noget man ikke kan raade Bod paa. Men
nu har han set mig og kommer flyvende herhen.

M. — Hvad gaar du og roder her efter, Charon?
Du veed jo nok, at en Sømand tager sig slet ud oppe i
Bjergene.

C. — Har du aldrig set en Tyveknægt blive Munk
af Fortvivlelse, naar han ikke havde noget at stjæle?

M. — Jo, adskillige.

C. — Vilde du forbavses, om jeg, der er mere end
fortvivlet, gav mig til at være Eneboer heroppe?

M. — Naa, saa gal er du da vel ikke. Sig mig nu
paa Ære og Samvittighed, hvad bestiller du her paa
Bjerget?

C. — - Hvad vil du have, jeg skal bestille? Siden
jeg for Fremtiden ikke faar Sjæle at færge over til Hel-
vede, saa vil jeg her overfalde dem, der er paa Vejen
til Himlen. Der er jo ikke megen Forskel paa de to
Bestillinger.

Merkur og Charon. 37

M. — Hvad vil du med den Knippel, du har i
Haanden?

C. — Du veed nok det hedder: Gaa ikke tomhændet
ud paa Landevejen at slaa ihjel! og: Der er dem, der
gaar ud efter Uld, men selv kommer klippede hjem.
Men lad os nu lade det fare, og sig mig, hvad du vilde
mig, siden du søgte saa ivrig efter mig.

M. — Sig du mig først, hvad du er saa fortvivlet
over og hvorfor du har opgivet din Baad.

G. — Fordi hverken Baaden eller Galejen faar noget
at gøre for Fremtiden.

M. — Hvorfor det?

C. — Veed du ikke, at Kongen af Frankrig skal
slaas med Kejseren?

M. — Naa, og saa?

G. — Indser du ikke, at Kongen af Frankrig maa
blive den Tabende?

M. — Naturligvis.

G. — Naar han taber, saa er jeg jo fortabt.

M. — Hvorfor det?

G. — Naar Kejseren sejrer, saa bliver Kongen af
Frankrig enten dræbt eller fangen. Bliver han fangen,
saa vil Kejseren jo strax lave den forbandede Verdens-
fred, som han er saa forhippet paa; og lykkes det ham,
saa kommer jeg paa Ladegaarden. Og naar Kongen af
Frankrig falder i Kampen, saa mister jeg den største og
bedste Ven, jeg har blandt de Kristne, ham der skaffer
mig al Fortjeneste, ham som jeg satte min Lid til, saa
at jeg satte mig i Gæld for at købe Galejen, saa jeg kan
sige at jeg har mistet baade Galejen og Baaden.

M. — Naa, tag den nu med Ro, Gharon; jeg søgte
jo blot efter dig for at betage dig den Bekymring.

G. — Gør du Nar?

M. — Nej, jeg taler Sandhed.

(Imidlertid vedbliver Merkur at gøre Ophævelser

38 Juan de Valdés

over al den Møje, han har haft med at finde Gharon,
hvis Utaalmodighed stiger; og da Skipperen allerede er
kommen ind paa at spække sin Tale med Ordsprog lige-
som en Sancho Panza, minder han Gudernes Sendebud
om at „den der giver snart, giver to Gange*'; Merkur
opfordrer ham endelig til at holde sine Øren i Beredskab).

C. — Ogsaa denne Knippel, for at slaa dig med
den, hvis du gør Nar af mig.

M. — Hvad er det, Gharon, vil du slaa Guderne V

G. — Her staar jeg for at overfalde de Hellige,
som stiger op til Himlen; skulde jeg da have megen
Respekt for Helvedes Aander?

M. — Ha ha ha!

G. — Hvad ler du af?

M. — Åf at se dig vred.

G. — Hvor kan man finde sig taalmodig i dine
Flovser ?

M. — Naa, jeg vil ikke drille dig mer. Nu skal du
høre: idag har din Konge af Frankrig offentlig afslaaet
at duellere^).

G. — Hvad siger du?

M. — Sandhed ; saadan er det. Nu kan du jo blive
gal i Hovedet paa mig.

G. — Hvad skulde jeg blive gal i Hovedet over?
Det kunde aldrig falde mig ind, dersom det er sandt
hvad du siger.

M. — Tvivl ikke derom.

G. — Saa omfavn mig, Merkur!

M. — Omfavne dig! Du er nok ikke rigtig i Hovedet.

C. — Tilgiv mig min Dristighed og ræk mig idet-
mindste Haanden. Åa du franske Konge, jeg troede jo
at jeg havde mistet dig! Åa Frans af Angouléme, jeg

^) Kejseren tog Sagen med stor Alvor; men Duellen blev som
bekendt ikke til noget, efter lang Snakken frem og tilbage
om Formaliteterne, idet den ene Part skød Skylden for Ud-
sættelsen over paa den anden. (Se Baumgarten, II, S. 679 f.).

Merkur og Charon. 39

troede jo, at jeg skulde savne alle de Goder, du skaffer
mig hver Dag og hver Time! Aa gid du maatte leve
flere Aar end Nestor, længere end Methusalem! Aa gid
jeg havde et Dusin Venner som dig, saa kunde jeg sag-
tens staa mig ! Hør, Merkur, nu vil jeg lade al Kummer
og Melankoli fare og faa mig en hyggelig Sludder med dig.

M. — Nej, nu maa jeg strax afsted.

C. — Det maa du endelig ikke! Vil du saadan for-
lade mig efter at have gjort mig Gummerne gale.

M. — Naa, hvad vil du da?

G. — Jeg vil gerne have, at du skal fortælle mig
lige fra Begyndelsen, hvordan det hænger sammen med
Duellen mellem denne Kejser og Kongen af Frankrig,
og hvor det kan være han sagde Nej til Kampen, og
om du var selv tilstede og taler som Øjenvidne eller om
du bare har hørt det berette.

M. — Det bliver en lang Historie; jeg har meget at
bestille.

C. — Hør, Merkur, der er flere Dage til end Pølser,
siger Ordsproget; du kan jo opsætte til imorgen hvad
du ikke gør idag. Siden du har begyndt at glæde mig,
saa spænd mig ikke saadan paa Pinebænken, men lad
os sætte os her paa Engen, og fortæl mig saa Historien
i Ro og Mag, saa er du rar.

M. — Ja ja da.

(Gennemgaaende ere Samtalerne med Sjælene ikke
satte i direkte Forbindelse med Merkurs historiske Beret-
ning; en enkelt danner dog en Undtagelse).

M. — Kan du se, Charon, den Sjæl, som kommer
der og gnaver paa sin Hale? Det maa være en Eng-
lænder. Han kommer i et passende Øjeblik. Lad os
høre, hvem er du?

S. — Jeg veed allerede, hvad det er I vil. Jeg er
Medlem af den engelske Konges Raad, og hvad jeg har
at melde af Nyt er, at Kongen min Herre har sluttet

40 Juan de Valdés

Overenskomst med Kongen af Frankrig om at føre Krig
mod Kejseren i Fællesskab, og de har allerede sendt
ham Krigserklæring. Nu burde du give mig Budløn. -

C. — Det kan du have Ret i, naar vi ikke havde
vidst det allerede iforvejen.

S. — Hvor er det muligt, at du har faaet det at
vide før mig, som var tilstede, da Overenskomsten
sluttedes?

G. — Siden du var tilstede, saa vær saa god at
fortælle os, af hvad Grund din Konge fandt paa at føre
Krig mod Kejseren, som han havde saa mange Forplig-
telser imod og Venskab til og slet intet Fjendskab mod.

S. — Kun een Ting.

C. — Kun een?

S. — Ja, kun een.

C. — Hvilken?

S. — Den Ondskab og Gridskhed og Ærgerrighed,
der findes hos en Kardinal, han anser for sin Jævnlige
og lader sig regere af.

C. — Det var en Fandens rar Kardinal! Men hør
nu, handler han saadan, fordi han holder meget af
Kongen af Frankrig eller fordi han har noget Ude-
staaende med Kejseren?

S. — Kongen af Frankrig bryder han sig ikke en
Døjt om, saa lidt som om noget andet Menneske i Ver-
den; men han tænker bare paa at benytte sig af hvad
han kan for at tilfredsstille sin Gridskhed og Ærgerrighed
og blive ved at tyrannisere Riget.

C. — Hvad siger du?

S. — Det er Tilfældet.

C. — Saa det er altsaa hans Fjendskab mod Kejse-
ren, der faar ham til at begynde Krig?

S. — Du har truffet det.

G. — Har han nogen Grund dertil?

S. — Kun een.

Merkur og Charon. 41

G. — Hvilken?

S. — At Kejseren er god og dydig, og han selv ond
og lastefuld, og du veed jo nok, at de Onde plejer altid
at hade og forfølge de Gode.

M. — Lad nu være med det, Charon; jeg skal nok
fortælle dig det hele i Rækkefølge.

C. — Godt. Men sig mig, du Englænder, hvor kan
I være saadanne Asener, at I tillader den Kardinal at
tyrannisere Jeres Konge og hele Riget saadan?

S. — Der er Ingen der tør sige et Muk. Men nu
da han har fundet paa to saa slemme Ting som at paa-
føre Kejseren Krig og faa Kongen til at lade sig skille
ved sin Gemalinde, som hele Landet holder saa meget
af, saa tror jeg forvist, at Alle vil rejse sig mod Kardi-
nalen og lade ham lide den Død, han ærlig fortjener.

C. — Javel fortjente han det, — skøndt jeg rigtignok
kunde ønske, at han levede mange Aar endnu, da jeg^
har saa god Profit af hans Gerninger.

M. — Hør, du Syndersjæl, stemte du for, at saadan
en uretfærdig Krig blev erklæret?

S. — Gud skal vide, at det faldt mig haardt nok
at stemme derfor; men jeg kunde ikke gøre andet.
Havde jeg ikke gjort det, saa vilde man have jaget mig
ud af Raadet.

M. — Hvorfor det?

S. — Dersom jeg havde modsat mig Kardinalens
Villie, saa var jeg ikke bleven een Dag længere i Raadet.

M. — Havde det ikke været bedre for dig at komme
ud af Raadet, fordi du ikke vilde være ond, og komme
op i' Himlen, fordi du var god, end som nu at gaa ad
Helvede til, fordi du var ond?

S. — Jo, men Æren?

M. — Siden du satte mere Pris paa Verdens Ære
end paa det evige Liv, saa skal du her faa Løn for din
Slethed.

42 Juan de Valdés

G. — Lad ham nu gaa, Merkur, og begynd paa din

Fortælling om Kongen af England.

(De andre Sjælesamtaler ere af almindeligt satirisk
moraliserende, næsten opbyggeligt Indhold, dog med
aktuelle Hentydninger hist og her. Det er Repræsen-
tanter for alskens Stænder, men især Kirkens Mænd og
Kvinder, som møde frem. Vi ville meddele de vigtigste
og mest karakteristiske af Samtalerne, i den Orden hvori
de forekomme i Bogen).

1. (En Munk).

C. — Der skal du se den Sjæl, som kommer dér;
hvor han ser hovmodig ud! Det maa være en Satrap.
Lad os tale til ham. Saa kan vi siden tage fat paa Pas-
siaren igen. Hør, du syndige Sjæl, hvem er du?

S. — En af de mest navnkundige Prædikanter, der
var til paa min Tid; jeg gav mig aldrig til at prædike,
uden at Kirken jo var fuld af Folk.

G. — Hvordan bar du dig ad med det?

S. — Jo, jeg anstillede mig hellig for at vinde Kredit
hos Folk, og naar jeg besteg Prædikestolen, saa passede
jeg paa, at mine Straflfetaler aldrig ramte nogen af dem,
der var tilstede, for du veed nok at Sandheden er altid
ilde hørt.

G. — Saa nyttede jo din Præken bare til at faa de
onde Mennesker til at fremture endnu mere haardnakket
i deres Laster.

S. — Det var ogsaa det, jeg vilde.

G. — Hvorfor?

S. — Jo, kære Ven, dersom jeg sagde dem Sandheden,
saa vilde de maaske omvende sig og leve som Kristne,
og saa maatte jeg jo for Skams Skyld gøre lige saådan,
men det vilde jeg meget nødig.

G. — Naa, saa lod du altsaa, som om du prædikede
Jesus Ghristus, men prædikede i Virkeligheden Satan.

S. — Jeg veed ikke hvad det er at prædike Jesus
Christus, jeg har aldrig lært anden Kunst end denne,

Merkur og Charon. • 43

og ved dens Hjælp har jeg levet saa godt som en
Pave.

C. — Betal nu Færgepenge; saa skal du nok faa at
vide derovre, hvor rart du kommer til at leve for
Fremtiden.

S. — Jeg Færgepenge? veed du ikke, at vi Munke
er skattefri?

C. — I kan være saa skattefri, I vil, deroppe paa
Jorden; men her maa du enten betale eller jeg trækker
Kutten af dig.

S. — Kutten? Med største Fornøjelse. Gid du havde
trukket den af mig oppe paa Jorden!

C. — Var den da saa drøj at bære?

S. — Det kan du tro var ingen Spøg^).

C. — Hvorfor det?

S. — Mener du, at det er et ringe Arbejde at maatte
agere hellig imod sin Villie?

C. — Nu skal du nok blive fri for det Arbejde.
Hvad siger du til det, Merkur? Nu er jeg ikke forundret
over, at de Kristne lever i saadan Slethed, naar de har
saadanne Prædikanter. Sig mig, er der mange af den
Slags?

M. — Fler end nødvendigt.

C. — Vi skal nok lære dem hernede, hvordan de

skal prædike.

2. (En Rigsraad).

C. — Lad os se, hvad det er, denne Sjæl har at
melde; han vil nok ikke følges over med de andre.

S. — Hvad, Charon! Er du bleven saa stor paa det,
at du maa have Underbaadsmand til din Baad? Hvor-
naar er du kommen saa højt paa Straa?

C. — Er du maaske Havnekaptajn?

^) Saaledes er maaske Orig/s »asi burlando« at gengive; jeg har
ikke fundet Talemaaden i nogen spansk Ordbog, heller ikke
Ck)varrubias' eller den 1ste Udg. af det sp. Akademis.

44 Juan de Valdés

S. — Hvad Havnekaptajn? Jeg var i over tredive
Aar en af de fornemste i en meget mægtig Konges Raad
og havde mange Provinser at styre.

C. — Du kunde daarlig styre Andre, naar du ikke
kunde styre dig selv.

S. — Hvordan?

C. — Jo, for naar du havde kunnet styre dig selv^
saa var du naturligvis ikke gaaet ad Helvede til.

S. — Er dette her da at gaa ad Helvede til?

C. — Tænker du anderledes, min rare Ven, saa tager
du meget fejl.

S. — Aa jeg Elendige! skal jeg ad Helvede til?

C. — Det kan du være sikker paa.

S. — Jeg kan ikke tro dig.

C. — Hvorfor?

S. — Jo, for jeg var jo Kristen og blev døbt som
Barn og siden konfirmeret, og jeg skriftede og gik til
Alters tre-fire Gange om Aaret, holdt alle Helligdagene
og fastede alle de Dage, som Kirken befaler, og endda
mange flere til af egen Andagt; Vor Frues Helligaftener
nød jeg ikke andet end Brød og Vand; hver Dag hørte
jeg Messe og lod mange læse paa min Befaling; til de
kanoniske Tider plejede jeg at bede, og holdt mange
andre fromme Øvelser; jeg var mange Gange paa Val-
fart og holdt mange Nidages-Andagter i de bedst renom-
merede Kirker; mine Bønner læste jeg paa den Rosen-
krans, Pave Hadrian velsignede; jeg gav Fattigfolk
Almisse, giftede mange forældreløse Piger bort, lod tre
Klostre bygge og gjorde et Utal af andre gode Gerninger.
Desuden fik jeg en Bulle af Paven, hvori han absol-
verede mig a culpa og a poena in artictdo mortis. Jeg
gik altid med Merced-Ordenens Insignier; da jeg døde,
havde jeg et Voxlys i Haanden, af Pave Hadrians, og
jeg lod mig begrave i Franciskanerordenens Dragt. Der-
til kommer en Masse fromme Gaver, jeg efterlod ved

Merkur og Charon. 46

Testamente. Skal jeg nu med alt dette gaa ad Helvede
til? Det er jo til at blive desperat over.

C. — Hør, min Ven, du har opregnet mange gode
Ting for mig; men efter min Mening forstod du kun at
gøre daarlig Brug af dem, for du tog mere Hensyn til
din egen Lyst end til Guds Villie og din Pligt. Det er
godt nok at holde Helligdagene; men den holder dem
ikke, soni vil drive dem hen istedenfop at passe det Ar-
bejde, der er overdraget En, og som ikke tænker paa
hvad de Folk maa spilde og miste, fordi han lader dem
vente og ikke besørger dem paa en Helligdag. Veed du
ikke, at man ikke overtræder HelUgdagsbudet ved at gøre
Godt mod sin Næste ? Det er godt nok at faste paa
sædvanlig Vis, bedre endnu paa Vand og Brød; men
hvis du nu gik hen og blev daarlig af Fasten, saa at du
maatte opsætte den Gerning, der er dig betroet, saa kan
jeg forsikre dig, at du var paa Vildspor dér hvor du
mente at gøre dig fortjent. Det er godt nok at høre
Messe og at bede til de kanoniske Tider; men hørte du
Messe og læste dine Bønner, medens du lod være at
høre og expedere dem, der skulde have Forretninger
med dig, og vår Aarsag i, at de satte deres Kapper over-
styr i Kroen, saa siger jeg dig, at du heller skulde lade
være at høre Messe og læse Bønner. Men sig mig ærlig:
havde du altid Stunder til at høre de Folk, som du
skulde have Forretninger med?

S. — Mangen Gang ikke.

C. — Der ser du: var det ikke bedre, om du hørte
og expederede de Sager, der var paalagt dig, end at
ramse disse hersens Formularer op, som du ikke forstod?

S. — Vil du da ikke have, jeg skulde bede?

C. — Jo, naar du havde opfyldt dine Embedspligter,
saa var det meget godt, om du gav dig til at bede til
<Jud om Naade til at gøre din Pligt og passe din Dont
lil hans Tjeneste og Statens Gavn. Du maa vide, min

46 Juan de Valdés

Ven, at ingen Bøn er Gud kærere end at opfylde Guds
Villie. Naar du vidste, at det er hans Villie, at I skal
gøre Godt mod Jer Næste, men dog mente at tjene ham
ved at tilføje Næsten Skade, saa var det rigtignok en
net Bøn, du lavede.

S. — Jamen kommer det an paa det, saa henfalder
de fleste Embedsmænd til den .Synd.

C. — Saa kan du tro, at de, der henfalder dertil,
kommer til at gaa ad Helvede til. Hvis de er saa svært
forhippede paa at bede (skøndt jeg ikke veed, om man
kan kalde det Bøn at ramse Formularer op, saadan som
I gør), saa skal de lade være at give sig af med Statens
Sager. Saa siger du ogsaa, at du gjorde mange Val-
farter, og imidlertid sad de stakkels Folk, du havde For-
retninger med, og ventede paa din Tilbagekomst og blev
fortvivlede. Skal jeg sige dig Sandheden, saa krænkede
du Gud haardt med alle de Valfarter og Nidages-
Andagter. Du fortæller, at du byggede Klostre og gav
mange Almisser og udstyrede mange forældreløse Piger.
Hør engang, hvor havde du Penge fra til det?

S. — Fra mine aarlige Indtægter.

C. — Hvor havde du de aarlige Indtægter fra?

S. — En Del gav den Fyrste mig, som jeg tjente,
og en Del samlede jeg sammen.

C. — Bad du den Fyrste derom, eller gav han dig
dem af sig selv?

S. — Det havde været rart, om jeg skulde vente
paa, at han gav mig dem af sig selv. Nej, jeg bad ham
mintro derom, og naar det ikke hjalp, saa plagede jeg
ham derom; desuden havde jeg andre snedige Maader
at faa dem ud af ham paa.

C. — Hvad var det for snedige Maader?

S. — Jeg passede paa, at jeg altid havde samme
Mening som han og aldrig kom med noget, der var ham
imod. Naar han sagde noget i Raadet, selv om det var

Merkur og Charon. 47

meget dumt, sagde jeg, at det var mageløst godt ; og
da jeg havde Ry for at være en hellig Mand, saa turde
de Åndre ikke sige mig imod, tilmed da Fyrsten var
paa mit Parti. Derved bevirkede jeg to Ting: jeg vandt
min Herres Naade og Kærlighed, og jeg vandt stor Be-
rømmelse ude blandt Folk.

C. — Kunde du ikke se, at det var imod Guds Villie^
at kalde det Onde godt og det Gode ondt? Har
du aldrig læst: Væ qiii dicitis bonum malum et maliim
honum? [Esajas, 6, 20].

S. — Jo vel saae jeg det; men man sagde, at det
var en rigtig snild Maade at komme tilvejrs paa og vinde
Ære i Verden. Og jeg passede ogsaa paa at faa Nogle
til at tale godt om mig til min Herre og ondt om Andre^
som jeg ikke kunde lide, skøndt det ikke var sandt; paa
den Manér havde jeg bedst Fordel. Den Krænkelse af
Gud, som skete ved alt dette, fik jeg opvejet ved Faster
og Almisser, Messer, Bønner, Nidages-Andagter og Pil-
grimsfarter.

C. — Hvem sagde dig det?

S. — Mine Skriftefædre.

C. — Gav du dem noget?

S. — Ikke af mine Penge, men jeg skaffede dem
gode Embeder, endog Bispedømmer.

C. — Naa, derfor var de dig til Behag. Men hør^
hvordan bar . du dig ad med selv at faa det skrabet
sammen, som du talte om?

S. — Det skete paa mange Slags Maader; det er en
lang Geschichte. Naar Samvittigheden lukker op, saa
bliver der altid Indgang for Rigdomme, især hos dem^
der staar Fyrster nær.

C. — Saa du vilde tjene Gud med det, du tjente
paa en Maade, som krænkede ham? Veed du ikke^ at
den, der tjener Gud med Ejendom, som han har er-

48 Juan de Valdés

hvervet paa en slet Maade, er ligesom den, der ofrer
Sønnen i hans Faders Paasyn?

S. — Hvad veed jeg! Det hørte jeg aldrig noget
om, hverken ved Skriftemaalet eller i Prædikener.

C. — Ja, saadan gaar det: man vil gøre Jer tilpas,
og saa sender man Jer ad Helvede til.

S. — Jamen hør, vil da Pavens Bulle intet hjælpe mig?

C. — Jeg veed godt, at Bullen er kun mod Skærs-
ildspinen, men du skal nu til Helvede.

S. — Jamen Merced-Ordenens Insignier, som jeg
gik med?

C. — Hvordan gik du med dem?

S. — Udenpaa, om Halsen.

C. — Havde du baaret dem i din Sjæl, saa havde
de hjulpet dig; men hvad Gavn har du af at bære dem
paa Kroppen, naar der ikke er Spor af dem indenfor?

S. — Og alle de Paternostere og Avemarier, jeg
bad paa Pave Hadrians Rosenkrans?

C. — Hvor vil du have, at Gud skal give dig nogen
Løn, naar du beder ham om een Ting og tilstræber det
Modsatte i dine Gerninger? Du beder ham om, at hans
Villie skal ske paa Jorden som i Himlen; men i alle
dine Handlinger sætter du dig op imod Guds Villie. Du
beder, om han vil forlade din Skyld, ligesom du for-
lader dine Skyldnere; men da du aldrig forlader dem,
hvor kan du saa tro, at Gud vil forlade dig? Og saa
vil du have, at Jomfru Maria skal tilgive dig, som altid
krænker hendes Søn.

S. — Kan da Paven deroppe slet ikke skaflfe os
nogen Hjælp?

C. — Jo, vel kan han det, men kun til dem der,
saa vidt det staar til dem, stræber at det skal ske, som
de beder om.

S. — Var det ikke rimeligt, om man havde sagt
os det?

Merkur og Charon. 49

I« C. — Jo naturligvis; men den, der ikke selv kan
indse det, maa være dygtig blind.

S. — Og Pave Hadrians Lys, man gav mig i Haan-
den, da jeg var ved at dø?

C. — Hvor tror du, at det kunde hjælpe dig, naar
du døde uden at angre dine Synder og gerne vilde tage
fat paa dem igen?

S. — Og Franciskanerdragten, jeg lod mig begrave i?

C. — Har du maaske aldrig kendt en Ræv i en
Eneboers Dragt?

S. — Jo.

C. — Tror du da, at Gud ikke kan kende en Slyn-
gel, selv om han kommer i en brav Mands Klæder?
Hvis du havde levet som St. Franciskus, selv om du ikke
var død i hans Dragt, saa vilde Gud give dig den Løn,
han gav St. Franciskus; men da du har levet paa tværs
af St. Franciskus, hvorfor troede du saa at blive frelst
med St. Franciskus ved at tage hans Dragt paa, da du
skulde til at dø ? Du har baaret dig ad som et godt Fæ.

S. — Ja, men man siger os, at Ingen kan komme
i Helvede, naar han er iført St. Franciskus' Dragt.

C. — Man siger sandt, for Dragten bliver tilbage i
Graven. Men Sjælen gaar alligevel ad Helvede til.

S. — Og alle de Tredivedages- Andagter, Gudstjene-
ster, Messer og Almisser, som skal holdes og læses og
uddeles for mig, skal jeg heller ingen Gavn have af dem ?

C. — Præsterne faar Gavn af de Penge, du har
efterladt til det Brug; men dig kan de ikke hjælpe
stort her.

S. — Gør saa bare een Ting for mig: lad mig
komme lidt op paa Jorden igen, at jeg kan hævne mig
paa dem, der har holdt mig saadan for Nar.

C. — Det er for sent, du tænker paa det; nu skal
du være her i Pine, indtil din Krop er begravet.

S. — Hvorfor?
XIV 4

50 Juan de Valdés

C. — Fordi ingen Sjæl kan komme over med min
Baad, hvis Legeme ikke er begravet, og du var saa op-
tagen af Omsorg for dit, at du vilde lade det begrave i
Carmona^), uagtet du var død paa Cypern, som om
Jorden paa Cypern ikke var ligesaa god til at fortære
et dødt Legeme som den i Carmona.

S. — Synes du da ikke, at jeg burde lade mig be-
grave i mit Kapel? Jeg har jo givet en Mængde Penge
ud til den Begravelse, jeg har ladet lave der.

C. — Du skulde heller have tænkt paa Himlen end
paa den Jord, der skulde fortære din Krop. Gaa nu,
din elendige Pjalt, her vil du blive pint til evig Tid.

3. (En Biskop).

M. — Der staar en Sjæl og hører paa os; expedeer
ham først.

S. — Halløj, Færgemand! sæt os over!

C. — Du er alene og siger dog »sæt os over," lige-
som om I vår mange.

S. — Kan du ikke se, jeg er Bisp?

C. — Og hvad saa?

S. — Vi Bisper taler i Pluralis for at holde paa vor
Værdighed.

C. — Værsgo, for mig gerne. Veed du, hvad det
er at være Bisp?

S. — Jo vist veed jeg det; jeg har jo været Bisp i
tyve Åar.

C. — Saa sig mig det oprigtig.

S. — At være Biskop er at gaa med en hvid Messe-
hagel paa, at læse Messe med en Bispehue paa Hovedet
og Handsker og Ringe paa Hænderne, befale over Stif-
tets Gejstlighed, inddrive dets Indtægter og give dem ud
som det lyster En, holde mange Tjenere og skaflfe sig

*) Gammel By i Andalusien, med en stor og smuk Kirke.

Merkur og Charon. 51

Sportler ved at forbeholde sig Rettigheder og forære
Beneficier bort.

C. — Men saa har jo hverken St. Peter eller nogen
anden af Jesu Christi Apostle været Bisper, for de gik
hverken med Messehagel eller Bispehue eller Handsker
eller Ringe, eller havde Indtægter at bruge eller ind-
drive; de gav jo endog Afkald paa hvad de ejede for
at følge Jesus Christus og havde ikke noget at holde
Tjenere for og gav sig ikke af med Sportler. Vil du lære
af en Baadsmand, hvad det er at være Biskop? Nu skal
jeg fortælle dig det. Det er at vaage med største Omhu
over de Sjæle, der er En betroede, og i Nødsfald hen-
give sit Liv for hver enkelt af dem, prædike stadig for
dem baade med gode Ord og Lærdom og med et helligt
Livs Exempel, og derfor maa han kende og forstaa til-
bunds hele den hellige Skrift, holde sine Hænder meget
rene for verdslige Ting, bede stadig for Folkets Velfærd,
skaflfe dem hellige og fromt levende Præster, der kan
give dem Sakramentet, endelig hjælpe de Fattige i deres
Trang og give dem for ingenting hvad de selv har faaet
for ingenting.

S. — Det har jeg aldrig hørt noget om; jeg har
aldrig tænkt, at andet var nødvendigt for at være Bisp
end det, som jeg har sagt; og jeg har altid lagt Vægt
paa at holde mit Bord meget vel forsynet for dem, der
kom og spiste hos mig.

C. — Hvem var det? fattige Folk?

S. — Det havde været net, om en Stodder havde
taget Plads ved en Biskops Bord.

C. — Altsaa naar Jesus Christus kom og vilde spise
hos dig, saa vilde du ikke give ham Plads ved dit Bord?
Synes du, det var pænt?

S. — Aa bah! Hvordan skulde Jesus Christus ville
komme og spise hos mig? Det er jo Snak hen i Vejret.

C. — Siger han ikke, at hvad der gøres mod den

4*

i2

Juan de Valdés

Fattigste, gøres mod ham, og hvad man undlader at
gøre mod den Fattigste, undlader man at gøre mod
ham? Synes du, at det var smukt at have fuldt op ved
dit Bord af Gøglere og Snyltegæster, der repræsenterede
Satan, og ikke give de Fattige Adgang, der repræsen-
terede Jesus Christus? For de Rigdomme, du ødslede med,
var jo givne dig til at føde de Fattige, som du ikke brød
dig om; men de Tyveknægte, du lod sætte sig ved dit
Bord, skulde du have læst Texten.

S. — Ja, men jeg plejede at give de Fattige paa
Gaden hvad der blev tilovers fra mig og mine Tjenere.

C. — De havde mintro mere Ret til dine Indkomster.

S. — Hvorfor det? Jeg veed da, at de Fattige ikke
tjente mig.

C. — Og jeg veed da, at Bispestolenes Indkomster
kun er bestemte til at føde de Fattige.

S. — Det har man aldrig sagt mig noget om.

C. — Hvorfor læste du det da ikke?

S. — Det havde været net. Havde jeg ikke nok at
gøre med mine Processer, hvorved jeg fik mange Ind-
tægter og Forrettigheder, som min Kirke havde tabt, og
med at gaa paa Jagt og skaffe mig gode Hunde, Høge
og Falke dertil?

C. — Og Beneficierne, hvem gav du dem til?

S. — Hvem skulde jeg give dem til uden til mine
Tjenere, til Løn for deres Tjeneste?

C. — Men var det ikke Simoni?

S. — Man bruger ikke andet nutildags; du vil ikke
se eet Beneficium iblandt hundrede blive bortgivet uden
til Tak for Tjenester eller af Gunst.

C. — Derfor er det ogsaa, at Kristenheden har det
som den har det, naar man ikke bortgiver Beneficierne
efter Fortjeneste, men efter Gunst og Gave. Hør nu,
har Jesus Christus ikke befalet Jei* at give det bort for
intet, som I have faaet for intet?

Merkur og Charon. 53

S. — Ja det siger man; men mig har man aldrig
givet noget for ingenting.

C. — Bispestolen heller ikke?

S. — Den var mig meget dyr, den kostede baade
Tjenester og Penge. Og da den havde kostet mig saa
meget, kan du jo nok tænke, at jeg ikke vilde give dens
Emolumenter væk for ingenting. Det havde saamænd
været en rar Historie.

C. — Prædikede du?

S. — Jeg veed da, at Bisperne ikke prædike; der
er Munke nok, som prædike for dem.

C. — Fastede du?

S. — Faste er kun til for Dumrianer og Fattigfolk.
Vilde du have, jeg skulde spise Fisk? saa blev jeg jo
bare daarlig og kunde siden ikke have nogen Tids-
fordriv.

C. — Hvordan døde du?

S. — Da jeg var paa Vej til Rom i et Procesanlig-
gende, druknede jeg i Havet, baade jeg selv og alle de
der var med mig, og derfor er jeg nu bange for at gaa
ombord i din Baad.

C. — Værsgo, gaa du kun ombord ; derovre skal de
nok lære dig, hvad det er at være Biskop.

S. — Jeg vil blot bede dig om een Ting: hvis der
skulde komme en meget smuk Dame herned, som hedder
Lucrezia, vil du saa tage dig af hende?

C. — Hvem er den Lucrezia?

S. — Jo, jeg havde hende i mit Hus saadan for
Tidsfordrivs Skyld, og jeg er vis paa, at hun tager Livet
af sig, naar hun faar min Død at vide.

C. — Du kan være ganske rolig: jeg skal nok sørge
for en Biskop til hende, som er Magen til dig.

S. — Hvis der skulde komme...

C. — Javel, det er godt. — Hvad siger du til det,

64 Juan de Valdés

Merkur? hvordan maa Hjorden være stedt, naar den
har saadanne Hyrder?

M. — Jovist, og dem er der faa af!

4. (En Kardinal).

M. — Nej, se dog den Sjæl der!

C. — Den ser ud som om den var flaaet. Lad os
høre, hvem det er!

S. — Kan I ikke se paa min røde Dragt, at jeg er
Kardinal?

C. — Kardinal? nu skal du strax faa et blaat Øje!^).

S. — Nej du, dersom du lader mig tage den Aare.

C. — Vil du forvandle dig til Galejslave ?^).

M. — Du skal ikke tillade ham det, Charon.

C. — Hvorfor det, Merkur?

M. — Jo, for hvis han styrer din Baad, ligesom han
styrede Jesu Christi Kirke, saa kan den ligesaa gerne
betragtes som fortabt.

S. — Lad være med de Vittigheder, Merkur; din
Tid er forbi, nu er du ikke mere Jupiters Kobler. Tror
du, jeg er saa sjofel, at jeg vilde paatage mig saa sjofelt
et Arbejde?

C. — Tror du, jeg er saa dum, at jeg vilde betro
min Baad til en Mand som dig? Fortæl os, hvordan du
styrede Christi Kirkes Skib!

S. — Jeg veed ikke hvad du mener.

C. — Vil du have, jeg skal tale tydeligere? Siden
du var en af Kirkens Støtter, og havde at gøre med
Styrelsen af den, sig mig saa, hvordan du styrede den.

*) »Ese tengas en el ojo«. Ordet »cardenal« betyder paa Spansk
ogsaa en rød og blaa Plet eller Strime efter et Slag.

*) Stedet er lidt uklart, synes mig. Originalen har: Anima.
Mås aina lo ternås tu, si rae haces tomar este remo. Caron:
De cardenal te nos quieres tornar galeote? — Man havde jo
efter det Svar snarest ventet: si no rae haces tomar (osv.),
men Sjælens senere Replikker stride mød denne Læsemaade.

Merkur og Charon. 55

S. — Åa, gør mig en Tjeneste: lad mig være fri
for at komme ind paa den Slags Dybsindigheder! Som
om jeg ikke havde andet at gøre end at styre Kirken!

C. — Sig mig da hvad du gjorde.

S. — Jo, jeg paalagde nye Afgifter og lavede og
solgte Embeder.^)

G. — Og Beneficier.

S. — Sig ikke det, ellers bliver du exkommuniceret.
Desuden solgte vi Indtægterne af Kirker og Klostre, og
Stiftelser med.

G. — Stiftelser? Skammede du dig ikke over at
sælge hvad de Fattige skulde plejes for — og det for
at slaa Mennesker ihjel? ^)

S. — Hold op med det Vrøvl ! Det skulde du min-
sandten ikke have vovet at sige mig for ti Dage siden.

G. — Synes du, at det er Vrøvl, saa skal du nok
faa at mærke, at det er den dybeste Sandhed, naar du
er sat over med Baaden.

M. — Naa, lad ham nu fare.

5. (En Nonne.)

G. — Lad os høre, hvad det er, den unge Pige vil.
Hvad har I at melde, min Snut?

S. — Aa jeg Ulykkelige !

C. — Hvad er der ivejen?

S. — Jeg er en stakkels Kvinde, som ingen Glæde
havde i den anden Verden og nu skal lide Pine i denne.

G. — Var Skylden din?

S. — Jo, det var den, men Andre var ogsaa
Aarsag deri.

^) »Oficios«, stillet i Modsætning til >Beneficios«,

*) Dette viser, at Valdés her tager Sigte paa en af Datidens
krigerske Kardinaler, maaske Pompeo Colonna, der dog
først døde 1532. Paa Wolsey kunde det med Pengene til
Krigsbrug vel ogsaa nok passe.

66 Juan de Valdés

G. — Hvordan det?

S. — Som ganske ung blev jeg imod min Villie sat
af mine Forældre og Søskende til at være Nonne.

C. — Imod din Villie?

S. — Ja, saadan var det. Jeg sagde jo nok, at jeg
gik ind derpaa, men det var fordi jeg undsaa mig, og
da jeg var kommen i Kloster, havde jeg ikke een eneste
god Dag, og saa forbandede jeg mine Forældre og.
Søskende og hele min Slægt og sagde uophørlig: „O
Fader, hvorfor avlede du mig? og du. Moder, hvorfor
fødte du mig? hvorfor opfostrede du mig? hvorfor gav
du mig Mælken af dit Bryst at die? Havde det ikke
været bedre, at du aldrig havde avlet mig, Fader, og at
du, Moder, aldrig havde født mig og opfostret mig? Var
det ikke bedre, om I havde kvalt mig samme Dag, jeg
blev født, saa jeg kunde være færdig med det samme,
end at opfostre mig til at leve ulykkelig alle mit Livs
bitre Dage? Og I, Brødre og Søstre, hvor var det ikke
grusomt af Jer, at I, for at faa mere end I behøver til
Jeres Forlystelser og Pomp og Galskaber, finder Jer i,
ja vil have, at jeg. Jeres kødelige Søster, skal leve her
indelukket og elendig, i Rædsel for mig selv og i nagende
Længsel. Alle mine Vigilier og Bønner er kun Hævn-
raab over Jer." Saadanne og lignende Klager udstødte
jeg altid, indtil jeg tilsidst selv berøvede mig Livet.

C. — Gaa nu kun ombord, lille Ven; jeg skal nok
anbefale dig til Dommerne, at de behandler dig godt.

S. — Naar mine Forældre og Slægtninge kommer,
saa maa du endelig tage Hævn over dem paa mine
Vegne.

G. — Det skal jeg. Jeg skal lade dem vente i otte
Dage paa at blive sat over.

S. — Nej, mere! otte tusend Aar!

G. — Som du vil, min søde Pige. — Hvad siger du,
Merkur, til de Kristnes Grusomhed overfor deres egne

Merkur og Charon. 57

Døtre, at spærre dem saa letsindig inde i Klostre, tit
endda mod deres Villie?

M. — Jeg anser det for højst afskyligt, og jeg har
derfor i høj Grad anbefalet Dommerne at straffe dem,
der gør det, meget strengt, som Mordere, der dræbe og
begrave deres egne Døtre, eller som Røvere, der fratage
dem, hvad der var deres lovHge Arv, eller som dem der
myrde Sjæle, siden de bringe dem til Fortvivlelse.

C. — Ja, den Straf fortjener de, og mere til.

6. (En Konge.)

C. — Se der, se der, Merkur, hvad siger du til det
Monstrum, der kommer?

M. — Det maa være en Tyran, skøndt de nu rigtig-
nok alle kalder sig Konger.

G. — Lad os høre hvad han har at fortælle. Hvor
skal du hen?

S. — Til Baaden.

C. — Sig os først, hvem du er.

S. — Gaiaternes Konge. ^)

G. — Hør, er det ikke Kristne?

S. — Jo vel er de Kristne.

C. — Ja men hvordan lod de sig da regere af en
Vantro som dig?

S. — Hvem kalder du Vantro? Bliver jeg vred,
saa • . •

C. — Men du lader jo ikke til at være andet end
en rigtig Vantro.

S. — Du veed god Besked; nej, jeg var netop mere
end Kristen.

C. — Jeg tror snarere, at du ikke var Spor deraf.

*) Synes at hentyde til »Gallien«, Frankrig, og skøndt Frans I
endnu var i Live, passer meget i Skildringen paa ham. Men
den er dog vistnok i det hele taget holdt i Almindelighed.

58 Juan de Valdés

Men bi lidt, nu skal jeg forhøre dig om, hvordan du
styrede dit Rige.

M. — Lad ham være, lad ham gaa ; jeg kender det
Uhyre: han vil fortælle dig en Masse Snak.

G. — Bi lidt, Merkur, vær bare taalmodig, saa skal
du se, om- jeg veed, hvad det er at være Fyrste.

M. — Naa, som du vil.

C. — Hør, mente du, at du var Konge for din egen
Skyld eller for Statens?

S. — Hvem er Konge uden for sin egen Skyld?

G. — Veed du hvad, min Bror, den som mener, at
han er Konge for sin egen Skyld og har mere end til-
børlig Omsorg for sig selv og ikke for Staten, han er
ingen Konge, han er en Tyran. Sig mig, hvordan styrede
du dit Rige?

S. — Det gav jeg mig aldrig af med, det overlod
jeg til mine Rigsraader.

C. — Holdt du da aldrig Møde med dem for at
erfare og forbedre hvad de gjorde?

S. — Undertiden, men sjældent, og det mere for et
Syns Skyld end for at jeg kunde faa at vide det Gode
eller raade Bod paa det Onde, de gjorde.

G. — Men jeg siger dig forsand, at en god Fyrste
ikke burde øve andet end at regere sine Undersaatter godt.
' S. — Var det ikke nok, at jeg engang imellem holdt
Statsraad ?

G. — Hvad forhandlede I om i det Raad?

S. — Om at forøge mit Riges Omraade ved at føje
andre Lande dertil.

G. — Synes du, at det var bedre at forstørre dit
Magtomraade end at regere det godt, som du allerede
besad? Du forstod ikke at bestyre Dit, og dog vilde
du erhverve Andres. Den gode Fyrste bør fremfor alt
anvende sin Tid til at regere det godt som han ejer.

Merkur og Charon. • 69

for det hændes ofte, at mens En vil erhverve Andres
Ejendom, mister han sin egen.

S. — Ja, saadan gik det mig.

G. — Hvad Maade havde du at vinde Land paa?

S. - Krig.

C. — Krig? Hvad siger du?

S. — Saadan var det.

C. — Hør nu, blev Fyrsterne ikke satte paa deres
Plads for Folkets Skyld?

S. — Det siger man jo.

G. — Og du levede og benyttede dit Herredømme,
ligesom om Folket var til for din Fornøjelse. Du kaldte
dig Kristen, men paaførte Andre Krig for at udvide dit
Landomraade, skøndt du kunde tage Exempel af hedenske
Fyrster, der dræbte sig selv for at undgaa den Krig, som
for deres Skyld paaførtes deres Undersaatter.

S, — Aa, du finder mintro kun faa, der i den Hen-
seende lever anderledes end jeg levede.

G. — Hvad bestilte du?

S. — Spille, jage, more mig og gantes med Kvinder.

C. — Saa? Havde du ikke nok i din egen Hustru?

S. — Jo, for saa vidt; men naar jeg fra Tid til
anden forelskede mig, enten det var i en Mø eller Ægte-
hustru, saa maatte den Kvinde tilhøre mig med Vold
eller med Villie.

G. — Det er skammeligt! Er der da ingen Lov mod
dem, der bærer sig saadan ad?

S. — Jo der er, men „Kongen staar over Loven".

G. — Det har du Ret i, for Kongen burde være saa
retfærdig, ren af Sæder og hellig og lastefri, at Loven
ikke kan røre et Haar paa ham. Derfor siger man, at
den ikke indbefatter ham; men den, der lever saadan
som du gjorde, bør straffes langt haardere, end Loven
byder, for ligesom en god Konge virker meget Godt ved
sit Exempel og derfor bør elskes og æres og agtes af

60 Juan de Valdés

sine Undersaatter, saaledes ^ør den slette stor Skade
ved sit Exempel og bør derfor afskys, straffes, ja berøves
Riget af sine.

S. — Men jeg havde et godt Middel til at afværge
den Mislighed.

C. — Hvad for et?

S. — Jeg holdt mine Undersaatter i en saadan Skræk
og Frygt, at de ikke turde røre sig, endsige gøre Opstand
imod mig, hvor slem jeg end var.

C. — Det var det rene og skære Tyranni.

S. — Du kan kalde det som du vil; men jeg kunde
ikke finde noget andet Middel til at hævde min Stilling
og gøre hvad jeg vilde.

C. — Saa troede Da altsaa, din elendige Karl, at
dit Liv og dit Tyranni skulde vare til evig TidV Naar
Du betænkte, hvor skrøbeligt og kort Menneskelivet er,
men at Mindet om dine onde og gode Gerninger vilde
leve bestandig, havde det da ikke været bedre for dig
at styre dine Riger saadan, at man holdt af dig og
sagde det om dig, naar dit Liv var ude, som man siger
om Kejser Trajan og andre af samme Art, og at dit
Navn lød behageligt i Folks Øren, end at have levet
saadan, at det vil blive nævnt med Afslfy i Folkemunde
for bestandig, og at dit onde Liv har skænket dig evigt
Samvittighedsnag, som er værre end alle Helvedes Pin-
sler? Jeg forstaar ikke, hvordan Menneskene vil finde
sig i saadan en fordærvelig Pest.

S. — Du kommer for sent med dine Formaninger.

C. — Sig mig nu, hvad Slags Folk havde du
om dig?

S. — Alle Slags, baade slette og gode.

C. — Hvordan behandlede du dem?

S. — De Slette behandlede jeg godt og skænkede
dem Naadesbeviser, men de Gode vilde jeg nødig se eller
tale med.

Merkur og Charon. 61

C. — Det var et daarligt Tegn, for derpaa lod du
mærke, at du selv var slet.

S. — Enhver kan sige hvad han vil, men jeg syntes
nu godt. derom.

C. — Hvorfor?

S. — Fordi de Gode aldrig gjorde andet end tude
mig Ørene fulde om, at jeg behandlede mine Under-
saatter slet og aldrig gjorde hvad jeg burde, og derfor
afskyede jeg dem; men de Andre sagde mig aldrig noget,
der kunde genere mig, men alt hvad jeg gjorde, selv
om det var det værste af Verden, bifaldt de som grumme
godt. Synes du da ikke, at jeg burde skænke de Folk
Gunst og Naade?

C. — Nej, slet ikke, for en Fyrste bør glæde sig
meget mere over den, der irettesætter ham end over
den, der smigrer ham. Gav du nogle Love?

S. — Jeg ikke, mit Raad gav nogle.

G. — Hvad tog de da Hensyn til ved dem?

S. — Hvad skulde de tage Hensyn til andet end at
forhøje de Bøder, der skulde indgaa i min Kasse, hvoraf
jeg plejede at betale dem Naadegaver?

G. — Men naar en god Fyrste giver Love, saa bør
han ingenlunde se paa sin Fordel eller deres Gridskhed
og Ærgerrighed, som er om ham, men alene paa Statens
Vel. Og desuden maa han passe vel paa, at han ikke
giver Dommerne Naadesbeviser, naar de dømmer, —
for saa gør de ligesom Vingaardsraanden, der skjuler sig,
for at der skal indfinde sig Nogen og spise Druerne,
hvorefter han selv kommer til og tvinger ham til at be-
tale Bøde, for Druerne er ikke hans, men nok Bøden — ,
saa at de søger deres Fordel og derved er Aarsag i
Fyrstens og Folkets Fordærv. Sig mig, havde du mange
Venner?

S. — Nej, tværtimod, meget faa.

G. — Og nærede du rigtigt Vennesind mod de faa ?

62 Juan de Valdés

S. — Naar det var mig tilpas.

C. — Bevarede du din Trofasthed imod dem?

S. — Saalænge det stod mig an; naar det ikke
længer var Tilfældet, manglede der aldrig en Lejlighed
til at bryde den.

C. — Skammede du dig ikke derover?

S. — Hvorfor det? Sagde ikke Julius Cæsar: »si jtis-
jurandum violandtim est, regnandi causa violandum est?^

G: — Julius Cæsar var en Hedning, men du siger
jo at du er mere end Kristen. Og den hedenske Sæt-
ning blev endda forkastet af Hedninger som uretfærdig
og slet; hvor meget mere skulde da ikke I, der kalder
Jer Kristne, forkaste den!

S. — Forkaste den hvem der vil, — - nutildags bruger
man ikke andet mellem Kristne.

C. — Ja det tror jeg: mellem Kristenpak. Naa, lad
os saa høre, hvad brugte du dine Indtægter til?

S. — Til at føre Krig.

C. — Du brugte altsaa Folkets e^en Sved til dets
Ødelæggelse. Gjorde du noget for Guds Skyld?

S. — Ja, det kan du tro jeg gjorde.

C. — Hvilket?

S. — Jeg bekæmpede Tyrkerne.

C. — Hvordan det?

S. — Ih, ved at tilføje dem alt det Onde, jeg kunde.

C. — Hvor kunde du tro at tjene Gud derved?
Kunde du ikke se, at jo mere Ondt du tilføjede Tyr-
kerne, desto mere Had kom de til at nære mod Jesus
Christus og desto stædigere holdt de paa deres Tro?

S. — Ja men hvordan vilde du have, at vi skulde
faa dem til at blive Kristne?

C. — Naar du havde styret dit Rige saadan, at der
herskede Fred og Ro deri, og at du og dit Folk levede
som gode Kristne, saa vilde det have været godt, om
du havde søgt at omvende Tyrkerne ved først at gøre

Merkur og Charon. 63

gode Gerninger mod dem for at drage dem til Troen
ved Kærlighed, saadan som Åpostleme gjorde, der præ*
dikede Jesu Ghristi Lære; og naar de saa ikke vilde om-
vende sig med det Gode og det syntes at tjene til Jesu
Ghristi Ære at omvende dem med Magt, saa skulde du
gøre det paa saa blid en Maade, at Tyrkerne indsaa, at
du ikke paaførte dem Krig for at bemægtige dig dem
eller plyndre dem, men kun for deres Sjæles Frelse,
Gjorde du maaske saadan?

S. — Nej, det gjorde jeg ikke, og der var intet Men-
neske som raadede mig til at gøre det.

C. — Saa kan du tro, at gør I ikke saadan, bliver
I snarere værre end Tyrker, end at I gør Tyrkerne til
Kristne. Kan du nu se, hvordan du tjente Gud ved at
føre Krig mod Tyrkerne?

S. — Jeg vil gerne tro at du taler Sandhed; men
samtidig med at jeg tjente Gud vilde jeg gerne selv
have Gavn deraf ved at forøge mit Magtomraade med
de Lande, jeg tog fra Tyrkerne.

C. — Åltsaa du dreves mere af din private Interesse
end af Jesu Ghristi Ære.

S. — Det kan jeg ikke nægte.

G. — Hvad gjorde du mer?

S. — Jeg byggede mange Kirker og Klostre.

G. — Hvis du havde tjent Pengene dertil ved dine
Hænders Arbejde, kunde det have gavnet dig; men du
stjal Grisen og gav dens Tæer bort til de Fattige — som
man siger — , du plagede dine Undersaatter med util-
børlige Afgifter, og derefter mente du at forsone Gud
ved at bygge Templer for ham.

S. — Min Skriftefader sagde mig altid, at paa den
Maade kom jeg i Paradis, selv om jeg forøvrigt gav mine
Lyster Tøjlen saameget jeg vilde.

G. ~ Det stod han sig maaske ved at sige. Men
bebrejdede han dig aldrig dine Laster?

64 Juan de Valdés

S. — Jo dem, som han kunde mærke jeg selv havde
Lyst til at lade fare; de andre gik han meget let hen
over for ikke at mishage mig.

C. — Føj for Pokker! Sig mig nu: bad du?

S. — Jo, efter vor Frue Tidebog.

C. — Forstod du den?

S. — Jeg vidste slet ikke hvad jeg selv sagde.

C. — Hvor kan det være?

S. — Jo, for selv om jeg havde forstaaet det, saa
kunde jeg aldrig holde Opmærksomheden vedlige.

C. — Hvad Nytte havde du da af dine Bønner?

S. — Det veed jeg saamænd ikke.

C. — Er det ikke Blindhed? Du mente at tjene Gud
ved at gøre hvad der ikke hørte ind under dit Embede,
det vil sige: ramse Bønner op uden at vide hvad det
var du sagde; men hvad du var forpligtet til ved dit
Embede, det lod du være at gøre.

S. — Hvad kalder du Embede? Jeg var jo Konge,
ikke Embedsmand.

C. — Hvis du tror, at det at være Konge er noget
andet end et Embede, saa tager du meget fejl. Det er
minsandten et Embede, og det endda et meget anstrængende.

S. ^- Gid jeg kunde komme tilbage til den An-
strængelse !

G. — Det er et skidt Ønske, du har der. Naa, sig
mig nu, hvordan du døde.

S. — Jeg veed ikke, hvad for en Sygdom jeg havde
paadraget mig ved mine Ungdomsudskejelser, saa jeg
døde halvt forrykt.

C. — Af saadan et Liv, som du har fortalt mig om,
kunde man ikke vente anden Ende. Troede du, at der
var en Gud til?

S. — Ja.

C. — Troede du, at der var et Helvede og et

Merkur og Charon. 66

Paradis, og at i Helvede vilde de Onde faa deres Straf,
men de Gode deres Løn i Paradis?

S. — Det troede jeg altsammen paa.

C. — Ja men, din elendige Karl, naar du troede
paa alt det, hvorfor levede du da som om du ikke havde
roet noget- deraf?

S. — Jeg stolede paa Guds Barmhjertighed.

C. — Vilde du kalde det Barmhjertighed at. tilgive
saa onde Gerninger som dine, der blev begaaede og
øvede med fuldt Vidende? Netop fordi Gud er barm-
hjertig, vil han at du og dine Lige skal straffes meget
strengt, fordi I behandle det stakkels kristne Folk slet,
som I blev sat til at gøre Godt imod. Vilde du ikke
anse det for Grusomhed^), om du lod være at straffe
en Tyv af Profession, en Landevejsrøver og Stimand?

S. — Jo naturligvis.

C. — Det samme vilde være Tilfældet, om Gud
undlod at straffe dig, som er værre end en Tyv og Sti-
mand og Landevejsrøver. Aa, din elendige Skurk! Selv
om du ikke havde troet at der var en Gud eller et
Paradis eller et Helvede til, saa burde du have holdt
dig fra dit slette Liv blot for at undgaa at efterlade et
slet Rygte i Verden. Gaa nu, dit forbandede Uhyre;
derovre skal du nok faa Timer i, hvordan man skal be-
handle sine Undersaatter og styre sine Riger.

7. (En fransk Statssekretær.)

M. — Kan du se, hvilken stolt Mine den Sjæl sætter
op, som nu gaar ombord i din Baad? Jeg tør vædde
paa, at det er en Franskmand.

C. — Hvorpaa kan du se det?

M. — Kald paa ham, saa skal du faa det at se.

^) I Orig. >crueldad«, der vel altsaa maa forstaas om Grusom-
hed mod de brave og skikkelige Folk. *!
XIV 5

66 Juan de Valdés

C. — Kom herhen. Hvad er du bleven saa hoven
af? Er du maaske Franskmand?

S. — Ja vel er jeg Franskmand.

C. — Saa sagte, her er lavt til Lojfet. Hvad Stil-
ling havde du da?

S. — Jeg var idetmindste ikke Baadsmand eller
Galejslave.

C. — Hvad var du da?

S. — Sekretær.

C. — Ved et Raad? eller hos hvem?

S. — Gør du Nar? Naturligvis hos Kongen.^)

C. — Hos Kongen? Maa jeg gratulere! Udrettede
du saa noget Udmærket, du kan fortælle os?

S. — I mindre end 10 Aar samlede jeg over 80000
Dukater.

G. — Saa var du rigtignok en dygtig Mand. Hvordan
bar du dig ad med det?

S. — Der var ingen Mand, jeg fik fat i, uden at jeg
plukkede ham.

C. - Hvordan?

S. — Jo, jeg nappede mig et godt Ben allevegne,
hvor jeg kunde komme til, paa retmæssig eller uret-
mæssig Vis. Og da Kongen desuden havde Tillid til
mig, saa fik jeg ham til at underskrive hvad jeg vilde,
og derved og ved andre Fordele, jeg nok veed, tjente
jeg meget, og gav kun lidt ud, saa jeg blev meget
snart rig.

C. — Var det ikke Falskhed, ja Forræderi, at trække
de Folk op, du havde at gøre med, og narre din Herre,
som havde Tillid til dig? Skammede du dig ikke over
at begaa saadan en Slyngelstreg?

*) En bestemt Adresse kan vel neppe gives denne Skildring.
(Kort før nævnes rigtignok Sekretæren Bayard, som for-
handlede med Kejseren paa sin Konges Vegne før Krigs-
erklæringen, se Boehmers Udg. S. 46 og 48).

Merkur og Charon. 67

S. — Hvad kom det mig ved? Naar jeg bare fik
min Profit, saa kimde det være som det vilde.

C. — Hør du, du har aabenbart været en topmaalt
Slyngel, og K(jngen et Fjols, naar han da ikke havde
Nogen, der underrettede ham om hvordan du bar dig ad.

S. — Jeg tror nok, at han blev underrettet; men
han havde sine gode Grunde til at lade som ingenting.

C. — Naa, gjorde du saa Kongen nogen særlig ud-
mærket Tjeneste?

S. — Hverken mere eller mindre end den største,
som en Tjener nogensinde har gjort sin Herre.

C. — Det maa da have været noget, der kunde
forslaa.

S. — Ja, du kan tro den var stor. Jeg var nemlig
den første, der raadede ham til at tilbyde Kejseren hvad
han ønskede, for at slippe ud af Fængslet, og til ikke
at holde noget af hvad han havde lovet, efter at han
var sluppet ud; det Raad skaffede ham Friheden og
narrede Kejseren.

C. — Som Raadgiveren, saa Raadet.

S. — Og du kan tro, at Kongen gjorde ikke lidt
Stads af mig derfor.

C. — Det havde han ogsaa Grund til.

(Sjælen fortæller fremdeles, at han ogsaa var den,
der fik Alliancen istand med de italienske Magter mod
Kejseren og bragte Kongen af England over paa Frank-
rigs Parti; han var ligeledes Ophavsmand til, at man
førte Kejseren bag Lyset ved Fredstilbud, og til de be-
rømte Udfordringer. Hvad han har at vente sig til Løn
for alt dette, kan man jo tænke sig.)

8. (En Præst.)

C. — Nej se, Merkur, det Fugleskræmsel dér kom-
mer, saa langt som en Humlestang ^).

*) I Orig. »blanca de hilo«, ordret: for en halv Maravedi Traad.

5*

68 Juan de Valdés

M. — Det maa være en eller anden Hykler. Aa,
lad mig snakke med ham. Hvor skal du hen, Sjæl?

S. — Til Himlen.

M. — Til Himlen? Sig mig, hvordan du levede i
Verden, siden du mener, at du skal tilhimmels?

S. — Jeg var af de Kristne, som kalder sig fuld-
komne.

M. — Synes du, at der kun er lidt Forskel paa at
kalde sig fuldkomne og være det?

S. — Jeg veed nok, at der er megen; men jeg kaldte
mig det ikke blot, jeg var det.

M. — Det at du mener og siger at du var det, tyder
stærkt paa, at du ikke var det.

S. — Men det vilde jo være meget dumt af mig,
om jeg mente at jeg ikke var fuldkommen, naar jeg
virkelig var det.

M. — Naa, lad os høre, hvordan var du det?

S, — Jeg var Kristen.

M. — Det er der saamange Tyveknægte der er.

S. — Jeg var Præst.

M. — Dem er der mange af, som ikke duer.

S. — Jeg skilte mig ved hele min Formue for at
vandre paa Fuldkommenhedens Vej,

M. -- Den kunde du ogsaa have været paa ved at
beholde den.

S. - Saa?

M. — Det er Villien mere end Besiddelsen, det kom-
mer an paa, naar det drejer sig om Fattigdom.^)

S. — Jeg læste hver Dag Messe, og foruden de kano-
niske Bønner læste jeg mange fromme Bønner paa egen

*) Nemlig som noget Fortjenstfuldt. Forfatteren mener, at
rige Mennesker kunne ogsaa være gode Mennesker, naar de
anvende deres Kigdom vel og ikke sætte for megen Pris
paa den.

Merkur og Charon. 69

Haand, og jeg fastede alle de Dage, Kirken befaler, paa
Vand og Brød; jeg sov aldrig i Seng, selv om jeg var
syg; jeg havde aldrig Skjorte paa, og gik med bare
Fødder; jeg piskede mig tre Gange om Ugen; i over
tredive Aar havde jeg ikke spist Kød; endogsaa nu, da
jeg skulde til at dø, maatte Lægerne sige til mig, at jeg
skulde spise det, fordi jeg var i Livsfare. Derfor kyssede
alle min Klædedragt som en Helgens.

M. — Alt det, du siger mig, var gode Midler til at
følge den kristne Lære, naar de passede til din Natur ^),
men jeg har sandt at sige endnu ikke hørt dig nævne
en eneste Ting, der kunde berettige dig til at kalde dig
fuldkommen eller haabe at stige op til Himlen.

S. — Endnu ikke? Det er jo til at bh ve gal over.

M. — Jo, for alle de Handlinger var kun udvortes,
kun Midler til at naa de indvortes; men du stolede saa
stærkt paa dem, at du ikke brød dig om andet. Svar
mig nu paa hvad jeg vil spørge dig om.

S. — Sig frem.

M. — Havde du Kærlighed?

S. — Hvad kalder du Kærlighed?

M. — Elskede du Gud over alle Ting og din Næste
som dig selv?

S. — Det var just det, jeg især gjorde.

M. — Naa, lad os høre, hvordan. Sig mig, blamerede
og bagtalte du maaske undertiden din Næste?

S. — Hvorfor ikke dem, der talte ondt om mig og
vilde rive ned paa mig?

M. — Fordi det var din Pligt at gengælde Ondt med
Godt, men du lønnede Godt med Ondt, naar du talte
ondt om dem, der gjorde dig den Tjeneste at rive ned
paa din onde Adfærd. Synes du at det var kærlig
handlet? Naa, hvad sagde du saa om dem?

*) Orig.: »si armavan a tu complission«.

70 Juan de Valdés

S. — Jeg sagde, at de var Kættere og at de for-
fulgte den kristne Religion.

M. — Mente du, det var sandt?

S. — Jeg vidste godt, at det ikke var sandt; men
det var den eneste Maade, hvorpaa jeg kunde hævne
mig paa dem.

M, — Saa elskede du altsaa hverken din Næste som
dig selv, siden du forfulgte dem uden Grund, eller Gud
over alle Ting, siden du forfulgte Jesus Christus i hans
Kirkes Lemmer.

S. — Det indrømmer jeg; men hvorfor gav de mig
Anledning til at gøre det? Jeg veed, at selv om jeg var
slet, saa havde de ikke Ret til at rive ned paa mig,
for de hæmmede Folks andægtige Følelser ligeover-
for mig.

M. — Hvad sagde de da om dig?

S. — De gik og lurede paa mig, og naar de engang
imellem saae mig gaa ind til et Fruentimmer, saa bral-
lede de strax op med det.

M. — Hvad! havde du Omgang med Fruentimmer?

S. — Undertiden dreves jeg af Kødet dertil; men
jeg passede paa, at det skete i al Hemmelighed. Saa
sagde de ogsaa, at hele min Hellighed gik ud paa at
skaffe mig et godt Omdømme hos Folk, for at man
skulde give mig en Bispestol.

M. — Naa, var det da sandt?

S. — Jo, det var; men det var ikke pænt at raabe
det ud. Saa sagde de ogsaa, at jeg var misundelig og
af Misundelse forfulgte dem, der levede et bedre Liv
end jeg.

M. — Gjorde du da det?

S. — Undertiden.

M. - Hvorfor?

S. — Fordi de tog min Fortjeneste fra mig. Saa

Merkur og Charon. 71

sagde de ogsaa, at jeg gik og bildte Fruentimmerne al
Slags overtroisk Snak ind.

M. — Det var slemt nok, hvis det var sandt.

S. — Det nægter jeg ikke; men havde jeg ikke gjort
saaledes, saa var jeg tidt død af Sult.

M. — Var det ikke bedre at beholde hvad du ejede
og leve med det, eller dersom du ikke vilde beholde det,
saa at fortjene dit Livsophold med dine Hænders Ar-
bejde, end at opgive det og saa skaflfe dig din Ernæring
ved at forhaane Gud?

S. — Det passede sig jo ikke for mig at arbejde,
naar jeg var gejstlig.

M. — Var St. Paulus ikke gejstlig?

S. — Jo.

M. — Ja men siger han ikke selv,, at han arbejdede
om Natten med egne Hænder for at tjene sit Livsophold
og ikke være Nogen til Besvær?

S. — Det siger man.

M. — Men naar St. Paulus siger det, syntes du saa
ikke, at det kunde være pænt, om du ogsaa gjorde det?

S. — Saa havde jeg jo ikke haft Tid til at fremsige
mine Bønner og læse mine Messer.

M. — Du maalte sandelig hellere have undladt at
bede nogen Bøn end komme i Fare for at synde ved
at bede dem ; for naar du syndede saadan som du siger
at du gjorde, faar du kun ringe Udbytte af dine Messer,
dine Faster, dine Svøbeslag og dine Bønner.

S. — Ja men hør, er det ikke tildels Kirkens Bud?

M. — Jo vel.

S. ~ Hvorfor befaler man os at gøre det, naar vi
ikke faar noget Udbytte deraf?

M. — Kirken befaler at gøre det, fordi det er en
Vej til at opnaa den kristelige Fuldkommenhed, der mere
bestaar af noget Indvortes end af noget Udvortes; og
de der ikke forstaar det, men betragter alt det Udvortes

72 Juan de Valdés

som Maal, saadan som du har gjort, de faar en lang

Næse ligesom du nu.

(Med lignende Betragtninger fortsættes Samtalen
endnu en Tid; Præsten viser sig mere og mere at være
ubrugelig for Himlen, og Charon kommanderer ham til
at gaa ombord.)

9. (En Theolog).

S. — Se til at blive færdig med din Snak, hvis du
vil sætte mig over.

C. — Hvem er du, der har saadan et Hastværk?

S. — Theolog.

C. — Er du Theolog? og dog er du paa Vej til
Helvede? Saa havde du da altsaa kun Navn af Theolog.

S. — Hvorfor det?

C. — Jo, for hvis du havde været en rigtig Theolog,
saa havde du vidst, hvad Gud er, og naar du vidste
det, saa kunde du umulig andet end elske ham, og naar
du elskede ham, saa vilde du komme i Himlen.

S. — Du veed ikke hvad du siger. Jeg veed godt,
at det er ikke at være Theolog.

G. — Hvad da?

S. — At disputere pro og contra og afgøre theo-
logiske Spørgsmaal.

C. — Var du da en stor Mand paa det Omraade?

S. — Ja det var jeg rigtignok. Jeg kunde bevise
hvad det skulde være, med falske eller sande Argumenter.

C. — Hvordan det?

S. — Jeg skal give dig et Exempel, der er ligesaa
plumpt som du selv er.* Sig mig, hvem du er.

C. — Charon.

S. — Tør du vædde paa, at jeg kan bevise dig, at
du er en Gedebuk?^)

G. — Nej, det kan du ikke.

^) Her er i Orig. et Ordspil med »Caroti« og »cabron«.

Merkur og Charon. 73

S. — Skal vi sætte Færgepengene paa Spil: enten
betaler jeg dig dobbelt eller ingenting.

C. — Aa ja.

S. — Gedebukken har Skæg og reder det aldrig;
du har Skæg og reder det aldrig; altsaa er du en Gedebuk.

C. — Det var Pokkers snildt bevist; jeg erklærer
mig overvunden. Men bi nu lidt, saa skal vi se, om
jeg ikke kan være bedre Sofist end du. Vil du vædde
om, at jeg kan bevise dig, at du er et Æsel, og det ikke
ved Sofisterier, men ved rigtig gode Argumenter.

S. — Vist kan du ej.

C. — Du er nu saa storsnudet ligeoverfor mit
Bukkeskæg.

S. — Top, ja vel da.

C. — Sig mig, hvad er et Æsel?

S. — Et ufornuftigt Dyr.

C. — Hvad er Fornuft?

S. — Kundsicab til at følge det Gode og undgaa
det Onde.

C. — Da nu du, mens du var i Verden, aldrig
havde Kundskab til at følge det Gode, som er Dyden,
og sky det Onde, som er Lasterne, følger deraf, at du
ingen Fornuft besad, og da du ikke besad den, saa
dømmer dine egne Ord dig til at være et Æsel.

S. — Det har jeg aldrig fundet i min Theologi.

C. — Saa var det en rar Theologi, den.

S. — Jeg har aldrig lært nogen anden.

G. — Har du aldrig læst St. Pauli Epistler?

S. — Dem har jeg aldrig hørt nævne undtagen ved
Messen.

C, — Og Evangelierne?

S. — Heller ikke.

C. — Ja men hvordan kan du da være Theolog?

S. — Som om man behøvede at læse Epistler eller
Evangelier for at være Theolog!

74 Juan de Valdés

G. — Hvad læste du da?

S. — St. Thomas, Nicolaus de Lyra, Durandus og
andre lignende Folk, men især Aristoteles^).

C. — Men St. Hieronymus og St. Chrysostomus og
St. Ambrosius og St. Augustin og de andre hellige Dok-
torer, læste du ikke dem?

S. — Engang imellem, men sjældent, for de var
ikke saadan subtile som de andre.

C. — Ja der har vi det: »das kommt von das." I
gaar hele Jeres Liv omkring og læser og lærer Disputer,
Kvæstioner, Tvivlsmaal og vanskelige Spørgsmaal, for
at bilde enfoldige Mennesker ind at I veed noget, for
at man skal anse Jer for lærde; I tænker ikke paa at
læse den hellige Skrift eller de Kirkelærere, som I kunde
øse den sande kristelige Lære af; saadan som I har
baaret Jer ad, saadan er ogsaa den Frugt, I høster for
Jer selv og for dem, der følger Jer.

S. — Ja nu kommer du med Prækener; du skulde
hellere lade mig slippe frit over, siden jeg vandt Færge-
pengene fra dig.

C. — Godt, skrup saa af. Der ser du, Merkur, hele
min Tidsfordriv: jeg giver Raad, uaglet jeg ser, at Tiden
til at gøre Brug af dem er forbi.

M. — Ja, det synes jeg med.

(Af Samtaler med de dydige Personer i 2det Afsnit,
der skulle tilhimmels, skal her kun anføres et Par
Replikker.

En Munk siger, at de tage meget fejl, hvis de tro,
at han var en af de Munke, der mene, at det blot

^) Altsaa Skolastikkens største Lys: Thomas af Aquino, »Doctor
angelicus«, med sin »Summa theologiæ«; Nicolas fra Lyre,
»Doctor pianus et utilis«, med sin store Bibelkommentar,-
Guillaume Durand, *Doctor resolutissimus«, med sine Fortolk-
ninger til Petrus Lombardus: endelig den af Middelalderen
theistisk opfattede og ivrig kommenterede Aristoteles.

Merkur og Charon. 75

kommer an paa at gaa klædt i den ene eller den anden
Farve eller med en Dragt, som er .syet paa den ene
eller den anden Maade, eller gaa med Sko paa eller
barfodet eller have Uld- eller Lærredsskjorte paa eller
have Lov til at røre ved Penge eller ej. Forfatterens for-
domsfri og modige Anskuelser om Munkevæsenet komme
tydelig frem i de følgende Ord:)

M. — Naar du vidste og forstod alt det, hvem fik
dig saa narret til at ihdlade dig paa et Liv, der er saa
fornuftigt og saa ufornuftigt?

S. — Veed du hvad du siger?

M. — Nu skal du høre. Hvad kan være fornuftigere
end at staa op allesammen Klokken sex, spise til Middag
Kl. 10, sove fra 12 til 2, spise til Aften Kl. 6, gaa til-
sengs Kl. 7, være saamange Timer i Koret, saamange i
Refektoriet og saamange i Sengen? Mon ikke den, som
hører derom, vil synes, det er grumme fornuftigt? Men
naar han paa den anden Side betænker, hvor forskellige
Folks Legemsbygning, Anlæg og Tilbøjeligheder er; at
den Ene trænger til megen Søvn for sin Helbreds Skyld,
men at den Anden har Skade af hvad der er godt for
den Første; at En har godt af at^ staa tidlig op, men
en Anden ikke har det; at den Enes Helbred bedres,
men den Andens lider ved at faste; for den Ene er en
Ret Mad sund, mens en Anden bliver syg deraf; En
bliver ligefrem kureret af at sove til Middag, men en
Anden skader det; En maa have meget Tøj paa, en
Anden kun lidt; En har Fornøjelse af at gaa barfodet,
en Anden bliver syg, naar han ikke har Fodtøj paa; og
det samme Menneske er endda undertiden disponeret til
en Ting, undertiden ikke; — naar der altsaa i Henseende
til disse og andre Ting er saa stor Forskel mellem Folk,
hvad kan da være mindre fornuftigt end at bestemme
iforvejen, hvad Tid de skal spise, sove, vaage, bede og
synge, som om de allesammen var ens anlagte?

76 Juan de Valdés

S. — Hør, min Ven, du er lidt mere spidsfindig end

nødvendigt.

(Han forklarer da undskyldende, at det er en fri-
villig Sag at være Munk, og at det som Merkur har
sagt, ogsaa- gælder andre Stænder og Stillinger. I den
følgende Samtale bliver der ligeledes givet mange Hib,
baade direkte og indirekte, til Munkene. Men nok saa
morsomt er det lille Udfald, hvormed hele Dialogen slutter:)

M. — Kan du se, dér kommer een Sjæl lil løbende
alt hvad den kan! Lad os høre, hvem det er.

C. — Ser du ikke, at det er en Nonne?

M. — Skal vi snakke med hende?

C. — Nej, lad for Himlens Skyld være! Hun er jo
Kvinde og Nonne, og faar hun først begyndt, saa bliver
hun aldrig færdig. Lad os gaa, for Proserpina venter
vist paa os.

M. — Ja, lad os komme afsted.

STUDIER FRA
SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

DET PHILOLOGISK-HISTORISKE SAMFUND
Nr. 68

BELLMANS DIGTNING

OG DENS INDFLYDELSE I DANMARK

AF

O. SCHONING

KØBENHAVN 1904
KLEINS FORLAG (CAMILLA KLEIN)

Forelæsning ved magisterkonferens i nordisk filologi d.9— 10— 1899

noget udvidet.

Således har al sand kunst sine
redder i det, som ikke er kunst, i
det uæstetiske liv.

Jul. Lange.

Uennem den s vænske kultur går der som røde
tråde visse karakteristiske træk, der i tidens løb gir sig
udslag dels i sociale foreteelser dels i litterære fræm-
bringelser. Forst kan man fræmhæve det mystisk-
r el i gi øse, som slår ud i den hellige Birgittas åben-
barelser, hos Rudbeck i „Atlantica**, hos Emanuel Sweden-
borg og endelig i vore dage i låsare-bevægelsen, Svær-
rigs „indre mission*. Næsten endnu mere karakteristisk
er et andet »drag* i den svænske kultur: dyrkelsen
af det vegetative element — natursiden — i men-
neskenaturen. Således finder man madglæden per-
sonificeret i det attende hundredårs svænske lystspil, idet
figuren „TruUs* i Modées komedier er en „storåtar",
som i „Håkan Smulgråt* sir: ståndigt kliar det i kak-
sta'n, og som i „Fru Rangsjuk* sir, at han har: god
helsa och god aptit både till att åta och dricka, når jag
har något, som smakar mig val. K. Warburg sir om
ham: hufvuddraget i hans karaktår år en alideles otrolig
matfriskhet, og han kalder ham — åkta svensk! Glæden
ved drik^) prises især i de bellmanske dityramber;

^) K. Warburg: Holberg i Sverige: Dryckenskapslasten var i
ånnu hOgre grad hemma hår an i Holbergs hemland [o: Dan-
mark], och onekligt år, att åfven vår egen litteratur med
synnerlig fOrkårlek framstållt denna last från den komiska
eller humoristiska sidan.
XIV 1*

4 O. Schoning

men sammen med denne priser han en løssluppen kons-
drift ud over alle grænser i fantastisk storstilethed og
med dityrambisk flugt. Heller ikke madglæden savnes
hos Bellman, og adskillige strofer rundt i hans digtning
viser, hvorledes dette træk kan få hans følelser til at dirre.
Han sir: åta och dricka det basta jag vet; vackert,
når flaskan hon glimmar^). Den bellmanske digtning
rummer således i den frodigste blomstring dette nationale
karaktertræk. Endelig synger Gustaf Frodings ildfulde
lyrik erotikkens pris med en glød, som fortryller ved
den ungdomsfriske charme, der hviler over den, og som
lar os mærke, at vi står overfor en langt mere forfinet
smag: naturens mægtigste drift i sin mest berusende
fylde og renhed. Ingen undgår at mærke, at han netop
har holdt sig Bellmans opfordring for oje: ståmm dina
strångar, sjung om lifvets vår!

Og hvad disse litterære fræmbringelser bebuder,
finder man i det svænske folkenaturel. Der går en åre
af tungsindig religiøsitet og mystisk fantastik gennem det.
Som skarp kontrast hærtil svulmer glæden ved livet
op til en umådeholden hengivelse til alle nydelser. Der
hviler en letsindig lyrisme over nationen. Livsglæden
fordrer en stærk dyrkelse af menneskenaturens vegetative
funktioner. Man kræver fuldt op af mad og drik og
dærtil en stojende lystighed. Kærligheden er ikke pla-
tonisk sværmeri, men hidsigt og driftsygt begær, der må
stilles tilfreds. Den svænske kultur står i mange ret-
ninger oldkulturen nærmest og er dærfor lidt barbarisk
endnu. Svænskerne er sunde, kraftige og urfriske naturer,
men også noget ukultiverede*) og grove i deres smag.
Den ydre politur går dærfor let af, og kommer deres

*) Bellmans Skrifter ved Eichhorn I s. 50.

*) Når svænskerne er finest kultiverede, er de næsten helt
romaniserede: Nordens franskmænd.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 5

hidsige blod i kog, har de let, altfor let til kniven. De
nationale bondedanse — polskor — udmærker sig ved
en springsk livlighed. Spraglede farvesammenstillinger
og pralende overdådighed i alle forhold tiltaler nationen.
Stærk passion for den æventyrlige heroisme, helteidea-
lismen, gennemsyrer folket. Det var da ikke sært, at
Sværrigs nationaleste digternatur blev et kraftigt ludslag
af folkenaturellets mest karakteristiske egenskaber. Og
så ^åkta svensk'* føles han af alle stænder, at han årlig
fejres ved folkefester på en — Bellmansdag ^). Folke-
karakterens tungsindige religiøsitet slår nu ud hos Bell-
man, pietistisk opdraget som han er, i et pust af melan-
koli, som E. Tegner stærkt fræmhæver:

och mark det vemodsdraget ofver pannan,
ett nordiskt sångardrag, en sorg i rosenrødt.

Når så Bellman anslår denne melankolske tone, be-
gynder han Epistel 30 med disse ord:

Drick ur ditt glas, se doden på dig våntar,
slipar sitt svård och vid din troskel står;

men man må dog ikke fræmhæve det træk af vemod
altfor stærkt, for molltonen er ikke den mest herskende
i hans digtning. Den gir blot følelsernes stemningsskala
fylde, omfang og kontrastvirkning. Netop Ep. 30, der
begynder elegisk, slutter samme vers i dur med opfor-
dring til at glæde sig ved livet, mens det består:
Ståmm dina strångar, sjung om lifvets vår I

DigtniDgens skildring af land og by.

Skont Bellman er en fuldblods svænsker, er han
dog stædlig begrænset til Stockholms lavere borgerstand,

O Carl Ewald har skildret en sådan i James Singletons store
Udenlandsrejse. 1897. — Den 26 Juli 1829 afsløredes Bell-
mans broncebyste på Djurgården, og siden fornyede man
årlig denne fest, fordi selskabet Par Brikoll fejrede denne
dag, og B. regnes blandt dets stiftere. (Carlén s. XXXVII).

6 O. Schoning

hvis letsindige liv med letlevende lystighed udfoldede sig
på stadens småkroer. Dette muntre Stockholmerliv var
livligt pulserende, et udslag af umådeholden livsglæde
og forceret nydelse af nuet, som bredte sig fra det
franske hofliv nedad og samtidig medførte løshed og
slaphed i sæderne ganske i fransk stil. Bellman følte
sig uadskillelig forbundet med denne borgerlige Stock-
holmerkultur og kan slet ikke trives udenfor sin kære
by, i hvis stærke levetrang og muntre fornojelsessyge
han fuldtud tog del og fandt behag, selvom det engang
imellem kunde bringe ham en udmattelse, der fræmkaldte
melankoli og livslede. Da han så en skonne dag har
levet sit glade, ubekymrede liv så stærkt over ævne, at
fallitten er over ham, flygter han i 1763 bort fra Stock-
holm og sine mange kreditorer og tar — ikke med sin
gode vilje — foreløbigt ophold på landet. Fra dette
tvungne landophold sender han nu et par rimbreve ind
til venner i staden, og dæri finder man hans opfattelse
af landet på en ligeså tydelig som intressant måde af-
spejlet. Hans indtryk af landlivet tiltaler ham ikke, og
skont der er en let humor over skildringen, skjuler han
ikke, at han kun befinder sig ret vel, kun af og til er
det muntert, og hans længsel bryder ud i ønsket om at
komme tilbage til Stockholms letlevende munterhed, bort
fra det „døde** landliv. Tydeligst hører man det gennem
hans egne ord:

Adel och hogaktad min gunstig herr sekter!

Jag mig befinner, Gud vare lof, rått val

hår på landet, kåra bror, fast med en ångslig sjal,

uti ett par roda tofflor ibland gås,

randig nattrock med halfårmar, piskperuk och kras.

Han skildrer efterårets komme og mindes — be-
tegnende nok for hans lækkersultne gane^) — bordets

^) Blott det låckraste i mat och diyck hade retelse f5r hans
gom (Carlén s. XXII).

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 7

glæder i Stockholm, hvor han kunde „mumsa Nebbens
kråftpastejer** :

Vare hur det vill — med landet går val an,
fastån Nebbens kråftpastej ej gOr bordsåndan grann.

Så følger et par humoristisk overdrevne jæger-
historier, hvis indhold naturligvis er den pureste aflfekta-
tion, men dærved stikker morsomt af mod den pra-
lende form:

A propos, min sOta, jagar du, min bror?

Du må tro att hår å harar stora liksom kor,

och de springa rundt omkring i buskarna hår —

Jag skuir såkert skjuta dem, om hår blott fanns gevår.

Endelig kommer hans åbenhjærtede bekendelse om
selve landlivet:

Nog år det roligt på landet då och då,
men att st åndigt vara dår, det kostar ånda på.
Mjolk och sm5r och grådda*), skinka, vofflor och kOtt
vankas vål, men hela lifvet årdock hålftendOdt.

Derpå slutter han med hilsen og ønsket om snart
at komme tilbage:

Helsa nu alla! Farvål, min sota bror!
Helsa vackra flickor från poeten Lucidor!
Farvål! Snart jag Onskar att i Stockholm dig se.
Min hogtårade herr brors odmjuka tjenare C. M. B.

Ganske det samme indtryk af landlivet får man
gennem Bellmans andet rimbrev: trods et visst materielt
velvære og skont han uden besvær kan få sine erotiske
tilbojeligheder tilfredsstillet — Jag kan brudgum få bli
med femton mamseller — r kalder han sig dog: jag arma
man, som ved skæbnens ugunst må tilbringe sin »usle*
dag på landet, mens han helst vilde tilbage til Stock-
holm. Det lyder således:

Min hogtårade kåra bror registrator!
Bakom bergen bland ugglor, ufvar och skator
noter jag min usla dag — polemeja!
efter odet och dess lag — pytehejal

^) D: fløde.

8 O. Schoning

Det skaU mig utaf hjårtat fågna och -frOjda,
om min broder och mina vånner må nojda
utl Stockholm bland besvar — polemejal
Jag på landet trifs så dår. Pyteheja!

Været er heller ikke behageligt:

Vi ha ruskigt och horisonten år mulen,
solen borta och luften bister och kulen.

Bror må tro att hår vankas fårskt smor och grådda,
rokta skinkor med grona blad, brax^) och gådda,
rudor*) spritta kring vår tomt. . . polemejal
Hall kaché, jag Ijuger somt. Pyteheja!

Så dår lefver jag arma man uppå landet,
men i taskboken finns ej ringaste grandet^) —
Bagatell, jag har gott hull. Polemejal
Hall kaché, guU år ju mull. Pyteheja!

Lika gott, min hen* bror! Jag maste nu sluta.
Snart till Stockholm jag seglar hem på en skuta.

Dette hæftige ønske fik han endelig opfyldt efter et
— langt — års forløb.

Ser man på hele det syn på landet og dets liv, der
går gennem disse to beromte skildringer, opdager man
hurtigt, at landlivet ikke forekom Bellman meget lysteligt.
Han skildrer det med en grimace. Han kunde slet ikke
tænke sig, at det kunde udholdes i længden, end mindre
bringe lykke og tilfredshed i menneskenes sind. Han
forstod ikke arbejdets værd. Ved at tænke på land-
livet stiger der kun to ønsker fræm i hans sjæl:

Ja, så dår går det, min hjårtans bror, ja men!
Den, som vore val i grafven och i himmelen,
eller pckså ågde tusen plåtar kontant,
kunde lefva nojd och glad och låna ut på pant.

Nej, det var Stockholm, der stod hans hjærte
nærmest. Han var bymenneske og besad så godt som
nogen — „bysans**). Dærfor udgår hans digtning fra

*) o: brasen; ^) o: karudser; ^) o: smule.
*) Udtrykket benyttet af Dr. Levin om Ch. Dickens (Egne og
Stæder. 1899\

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 9

det lavere hovedstadsliv og behandler med forkærlighed
alle mulige muntre situationer fra stadens kroliv; men
som ramme om dem benytter han ganske visst en hel
del yndefulde naturbilleder, der dog kun hentes fra selve
byen og dens allernærmeste omegn. Når dærfor for-
skerne^) helst vil gore naturbillederne til det centrale i
hans digtning, blir det sikkert forfejlet: han var ikke
og kunde på grund af sin „bysans* ikke blive — „natur-
skald**. K. Warburg*) har særlig lagt vægt på, at han
har haft ojet åbent for landskabets skonhed; men
dette udtryk kan let misforstås, da man så ikke får det
indsnævrede begreb fræm af hovedstaden og dens
nærmeste omegn^ Sværrigs hojnordiske natur rummer
storslåede landskabsbilleder'*) med bjærge og slætter,
mægtige søer og tavse, vidtstrakte skove, som Bellman
ikke har tænkt på at skildre. Det er aldeles ikke det
nationale svænske landskab, man træffer hos ham; men
det er stockholmske prospekter, levende billeder af
byen og den omegn, hvorfra man i horisonten kan ha
et glimt af den. De bellmanske figurer vilde også synes
altfor små og ubetydelige overfor et ægte svænsk land-
skabs storladne ro; men i de stockholmske, på den tid
lidt landlige, prospekter kan de passe ind, fordi situa-
tionerne netop kræver en sådan arkitektonisk ramme

^) Carlén — s. XVI — Betraktar man Bellmans taflor på nar-
mare hall, så finner man, att han i grunden var naturskald.
— L.Weibull — Samlaren 1895 — »kring det hela lade han
så som ram den svenska natm'en i all dess skonhet«. Det
er dog visst en overdrivelse.

^) 111. Sv. Litt. IT 8. 142: Men ingen svensk skald har båttre
an Bellman fOrmått fåsta landskapets och den lefvande
naturens skonhet i vers. Otaliga åro hans naturscenerier.

*) Et helhedssyn over svænsk natur, som f. eks. Chr. Richardt
gir i de kendte linjer:

en skål for det blinkende søernes bånd,
som folder sig om Sveriges skulder,
træffes aldrig hos Bellman.

10 o. Schoning

med byens tårne, osende lygter, rendestene, som der er
meget stærk brug for, og kroskilte, der svinges fræm og
tilbage af vinden, når den suser gennem de snævre
stræder og gyder. Og han gir os så disse prospekter
fra alle dognets og årets tider. Vi begynder med Fred.
Ep. 21: hvarutinnan han afmålar natten med dess nojen:

Skyarna tjockna,
stjårnorna slockna,
stormarna tystna, som orat uppfyllt.
Staden i dimma,
tornena glimma,
månan forsilfrar hvad solen forgyllt.
Hundarna skålla,
portarna smålla,
V'.cello. spånn nu din bas I

Eller vi ser forvirringen i anledning af en ildebrand:

Ep. 34: Kors, bland dessa Sodoms murar
år det svart att hitta rått:
mOrka hvalf och heta skurar
brylla ogat på allt sått.
Hår bor Mowitz, kors, hvad buller I
Brand-signal och bajonett,

menuett,
tjufvar, patruller,
jungfra-roster, clarinetti

Sammestæds får man et prospekt fra den sidste del

af natten:

Mot en Ys.gg med skalmar^) tryckta
står en kårra, fuU med drank*).
I en sOnderslagen lykta
ryker en utbrunnen dank*).
Och i rånnsten på sitt ora
hvilar en gesåll så pank*).
Kors, hvad stank!

Med dette eksempel er vi så kommet til den gryende
dagens time, da: tuppen i byn flaxar och gal; all naturen
borjar vakna — .

1) O: arme; ^) o: bærme; ®) o: tande; *) o: pengeløs.

Bell mans digtning og dens indflydelse i Danmaik. 1 1

DæreKer har vi Ep. 48, hvori: afmålas Ulla Winblads
hemresa från Hessingen i Målaren en sommar-niorgon
(1769):

Solen glimmar blank och trind,
vattnet likt en spegel;
småningom uppblåser vind
i de fallna segel.

Og i V. 16 ser man Stockholm i horisonten:

Tornens spetsar blånka ren,
kors och tuppar glimma,
morgonrodnans klara sken
syns i vattnet strimma;
barnet leker gladt vid strand,
samlar stenar i sin hånd,
slungar stenen dit ibland,
dår som gåssen simma.

Dærnæst er man i v. 19 midt i byens morgen-
travle liv:

Jeppe tutar, trumman går,
boneklockan klåmtar;
sotarn svart i skorsten står,
hvisslar, sjunger, skåmtar;
bagam sina korgar kor,
smeden ren sin slågga r5r,
ren båd' knekt^) och granador
vid gevåret flåratar.

Endelig har man et vinterbillede i Ep. 42, der
fortrinligt skildrer et kortspil i klubben:

Men, mitt herskap, titta ut,
oppna fOnstret en minut,

og man ser ind mod byen i snedragt, ser skojteløbet på
Målarens blanke flade og hører slædernes bjældeklang,
der klinger lydt gennem den stille luft, fordi sneen
dæmper alle færdselslyde. Man føler den kolde frostluft
stromme ind mod rummets lumre atmosfære, en skarp
kontrastvirkning som altid hos Bellman:

*) 0: soldat.

12 O. Schoning

Vargar tjuta ofverallt,

ren det snOgar och blir kallt :

stang tiJl fonstren, tand på brasan,

som i Kasan

år det kallt.
Mark, hur skogens toppar små
luta sig helt silfvergrål
Mollberg, ta fram flaskan — jag ryser, jag fryser!

Hær står man visst overfor ett af de naturbilleder,
hvor Bellman mest nærmer sig mod et helhedsindtryk
af en enkelt side af den nationale s vænske natur.

Digtningens art og stil.

I flere af naturskildringerne og i den hele solide,
med fakta fyldte stil er den bellmanske digtning ikke
uden forbindelse med ældre svænsk visedigtning. Man
kan f. eks. nævne Dalins lille , Vårvisa" (1741): Bort
med hoga ting:

Ack, du vackra vår,
som nu råda får

och på vintren gor en ånda!

Gumma, drång och piga,
oxe, ko och qviga,
kalf och lam 1 glådje hoppa;
tuppen med sin fru
har forgåtit nu,

att han en gang skall bl i soppa.
Se ! hur stuten går
och med hornen slår,
geten krummar sig fOr bocken;
tackan^), yr och vill,
uppfyld af April,
roar all den ludna flocken.

Hvor stærkt naturbillederne end træder fræm hos
Bellman, er det dog stadig til at mærke på hans natur-
sans, at han er fuldblods Stockholmer, fordi den land-
skabelige horisont i hans digtning ikke fjærner sig fra

^) o: hunfåret.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 13

denne bys nærmeste omegn. Også om hyrdedigtningen
mindes man, og hvor det sker altfor stærkt, tiltaler det
os mindre, f. eks. Ep. 82: Hvila vid denna kalla, en idyl
med lidt pastoral . — og dærfor for os affekteret — stil.
Den bellmanske digtning fræmkommer på overgangen
mellem „frihetstiden" og den gustavianske tid og be-
sidder fuldtud rococostilens snorklede former og cere-
monielle gratie, hvad der stærkt tiltaler svænskernes
smag. Selv hvor stilen går til yderligheder i sentimental
eller pastoral maner, er den national. Hovedbestand-
delen af den bellmanske digtning er „dryckeskvåden*;
men de var vidt forskællige fra den borgerlige drikke-
vise i rahbeksk stil, som blomstrede hos os. Der var
et ganske andet fantasisving over dem, og man har
dærfor med J. L. Heiberg kaldt dem dityramber for
at minde om verdenslitteraturens eneste sidestykke til
dem: de digte, hvori hellenerne sang Dionysos' pris.
Personerne i disse dityrambiske digte er dærfor ikke
almindelige svirebrødre, det er — „dryckeshjåltar*. Æven-
tyrets forstørrende glans er lagt om dem, ligesom Karl
den XII.s soldater ikke var almindelige soldater, men
»Karoliner** med helteglans og storhedsdromme. Svæn-
skernes sans for det storstilede i den ydre fræmtræden
lægger sig for dagen i den slags retoriske og pompøse
betegnelser, og det svænske sprog er netop efter Tegner :
årans och hjåltarnes sprak! Sans for sang og musik
er svænskerne medfødt, og det var også tilfældet med
Bellman: på kroerne og i deres „trægårde* foredrog
han sine viser til citharaccompagnement, når kresen af
„Bacchus-ridderne*' og deres „damer**: „Fredmans gamla
vånner**, var samlet. Den bellmanske digtning er helt-
igennem sangbar lyrik, der udmærker sig ved over-
ordentlig dramatisk livfuldhed. Den er ikke udført i
gammeldags stiv metrik, men versemålet tar kun hensyn
til sprogets naturlige rytme: den er bestæmt til at synges.

14 O. Schoning

ikke til at læses. Det er gennemgående ikke viser, hvor-
til der er skrevet musik ^), men det er melodier, hvorindi
ordene er sunget, såat forbindelsen er blevet så tæt som
vel mulig mellem ord og toner.

Man har tidligere antaget, at Bellman selv havde
komponeret melodierne til sine digte; men nyere musik-
historiske undersøgelser^) har vist, at det ingenlunde er
tilfældet. Melodierne har han lånt fra gamle, svænske
viser, fra samtidige franske mode-operetter, fra menuetter,
kontradanse og „polskor" eller fra hyrdespillenes smæg-
tende arier. Når disse lån er bevislige, falder visst Dr.
Steffens påstand, da man næppe kan anta, at Bellman
skulde ha lånt sine melodier og tilpasset dem til allerede
skrevne digte*). Det lyder mindre troligt. Langt natur-

^) Jf. dog E. Steffen i Samlaren 1896 s. 144: i allmånhet kan
jag ej gå in på den åsikten, att Bellmans dikter alltid från
forstå borjan också haft musik. Afskrifterna vittna om att
samtiden haft noje af att blott låsa hans dikter, och detta
går också mycket bra f6r sig an idag for den, som år
kapabel af ett djupare intrångande i desamma. I fråga om
epistlarne låter det sig i alla håndeiser bevisa, att melodierna
i flera fall komponerats senare an texten, och att om denna
från borjan haft melodi, så maste det hafva varit en annan
an den nu forefinth'ga. — Denne påstand synes imidlertid
ganske at modbevises af andre iagttagelser. At man har
læst digtene sir intet om melodierne, hvortil de er skrevet.

*) Jf. A. Lindgren: Bellmansmusiken (Samlaren 1895).

8) Erik Bøgh (Folkekalender for Danmark 1863): »Bellmans
store opfindelse som sangdigter er den: at bygge sine vers
efter den musikalske rytme istædetfor efter den fra oldtiden
overleverede metrik. Han brød sig aldeles ikke om, hvor-
vidt en metriker var istand til at skandere sådanne strofer
med korte og lange linjer imellem hinanden — han skrev
jo ikke sine sange til at læses i takt, men alene til at synges,
dærfor fik han også en klang i dem, som ingen fOr ham
havde opnået. — Fredmans epistler er versificeret efter love,
som kun et musikalsk øre kan fatte, og som endnu ikke er
sat på papiret.« — Følgen hæraf bhr uundgåelig, at B. må
ha haft bestæmte musikalske rytmer eller melodier, hvor-
efter han kunde bygge sine vers.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 15

ligere og mere ligefræm er det, at Bellman, når han
har fået en indsmigrende melodi i øret, arbejder med
dens rytmer, indtil ordene fødes af hans letfængelige
inspiration^). Dærfra kom hans sanglyriks dramatiske
livlighed. Den franske operettemusik gik Europa rundt,
og da Bellman satte svænske ord til de franske toner,
holdt han liv i den, mens den sank i glemsel i sit hjem-
land. Men vi behøver blot at gå til de danske digtere,
der skrev digte til Bellmansmelodier, for at få at vide,
hvordan de bar sig ad. Dærom har vi intressante med-
delelser. Fru Heiberg fortæller således i sine erindringer
om Henrik Hertz og Bellmansdigtene : han blev så hen-
revet af deres skonhed og så begærlig efter at kende
dem alle, at han med ustanselig iver opfordrede mig til
atter og atter at synge dem for ham. — Når jeg nu på
Hertzes opfordring havde gentaget og atter gentaget
disse sange for ham, tog han tilsidst bogen under armen
og sagde: „nu skal De have tak! Nu tror jeg nok, at
jeg kan synge dem; jeg vil nu gå ind til mig selv og
prøve, om jeg kan.** Da gik han, men kom kort efter
atter tilbage og sagde på sin godmodige og halv poliske
måde: „Ak, jeg troede, at jeg kunde dem! Vil De ikke
blot synge dem een gang endnu! Blot een gang, så kan
jeg dem.** Og jeg begyndte da forfra, så vi med rette
i senere år kaldte denne sommer — „Bellmans-sommeren**.
Fræmdeles fortæller Hostrup selv i sine erindringer^),
hvordan han bar sig ad: når jeg havde fundet min
melodi, så holdt jeg mig ikke blot til dens versemål,
nej så sang jeg den atter og atter for mig selv, til

^) Jf, A. Lindgren (sammestæds) : Originaliteten i Bellmans
strofbyggnad beror just dårpå, att den år fodd 'ur melodien
och sålunda icke af skematiskt metrik utan kompliceradt
musikalisk natur, hvarfOr ock en del sanger åro svåra och
villsarama att skandera utan i forening med melodien.

^) C. Hostrup: Erindringer fra min Barndom og Ungdom. 1891.
s. 176.

16 O. Schoning

ordene fødtes af den. Og således er alle mine sange
blevne til, der er digtet til bestæmte melodier: de blev
sungne fræm, og der vandtes i al fald dærved, at teksten
sluttede sig tæt om musikken og fulgte den i alle dens
overgange. — Når det da er gået således til med de
danske digtere, synes alt at tyde på, at akkurat det
samme i det store og hele har fundet stæd hos Bellman.
Dr. R. Steffen har påvist^), at den bellmanske digt-
ning ikke blot falder i grupper, men synes digtet i grup-
per: en viss slags viser i et visst tidsrum. Forst skriver
Bellman som et udslag af sin pietistiske opdragelse digte
i religiøs-moraliserende stil, og det er den del af hans
værk, der hurtigst og fuldstændigst viedes til glemsel.
Dærefter følger en gruppe viser, der er skrevet til gængse
folkemelodier: bondeidyller og folkelivsbilleder i »frihets-
tidens" smag til franske arier og kupletter. Under denne
periode begynder nu hans bacchanaliske digtning, og
især kommer som en særgruppe i den viserne med
gammeltestamentligt æmne. Over det gi. testamentes
folkelivsbilleder hviler der en ejendommelig naiv duft,
der tiltaler alverdens digtere. Hær fræmtræder de dog
heltigennem som skive for let humoristisk skæmten, f. eks.
„Gubben Noach", „Josef og Potifars hustru*, „Joachim
uti Babylon" o. s. fr. I næste gruppe når den baccha-
naliske digtning sit hojdepunkt, idet han i „Handlingar
rorande Bacchi OrdenskapiteP parodierer tidens sværmeri
for „ordensselskaber". Hæri er personerne dog ikke

*) Anteckningar till Bellmansdiktens historia (Saralaren 1895
s. 170): Det forefaller af flera omståndigheter, som om Bell-
man ej blott skulle ha skrifvit cykliskt, utan åfven diktat
oykliskt d. v. s. som om han inte blott skulle ha under långre
tider samlat poemer tillhorande samma krets till en samman-
hångande foljd, utan åfven vårkligen concipierat och skapat
dem under vissa kortare tidsperioder, hvilket naturligtvis ej
hindrar, att fler eller fårre kunnat komma betydligt efter
att hufvudmassan var fårdig.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 17

længere mennesker, men har fået overnaturlig storrelse:
det er »fylleriets titaner" (R. Steffen). Hele dette , ordens-
kapitel ** har tabt stærkt for vor tids smag, og selv de
digte af slagsen, der er kommet ind i »Fredmans San-
ger*, kan næppe gore sig gældende ligeoverfor det øvrige
stof, endnu mindre overfor »Fredmans Epistlar". I årene
1768—72 skrev så Bellman de udødelige digte, som
forst senere samledes og i 1790 og 1791 udkom med
titlerne »Fredmans Epistlar* og »Fredmans Sanger*, og
det er udelukkende dem, man tænker på, når der tales
om »Bellmans digtning*. Det er næmlig den uforgænge-
lige del af den. Der findes dæri digte, som hører ind
under de forskællige fornævnte grupper; men hovedparten
er dog den, som hører til den bacchanaliske digtning.
Foruden de nævnte grupper har Bellman skrevet en stor
mængde lejlighedsdigte, som nutildags er uden synderligt
værd; men de viser os klart, hvor fyldigt han måtte
slibe sin pen, forend den kunde nå det punkt, hvortil
det uforgængelige hæver sig.

Digtningens anskuelse af livet.

Bellman stod for samtiden som »den glade skal-
den*, og i sin lille levnedsskildring omtaler han sig selv
som »en herre af mycken li ten djupsinnighet*. Det vil da
intressere os at se, hvorledes han betragter livet og til-
værelsen, og hvordan hans digtning afspejler hans
meninger dærom. Ganske visst har han lagt sine me-
ninger i munden på »Fredman*, og forskerne i) har ofte

*) F. eks. K. Warburg i »Samlaren« 1895 s. 40: det icke ovan-
liga missgreppet att identifiera Bellman och Fredman. Jf.
samme forf. i 111. Sv. Litt. II s. 139: Maii får dock vål akta
sig att fCrblanda Bellman och Fredman. Att såtta likhets-
tecken dem emellan år en farlig sak och rubbar den Bell-
manska sangens synvinkel. Men B. hade knappast kunnat
skildra en Fredmans ollka ståmningar, om han icke sjålf
genomgått likartade, ehuru vål ei i samma grader (I). Forf.s
»vål« viser, at han dog ikke er helt sikker på det.
XIV 2

18 O. Schoning

«

ængsteligt fræmhævet, at Bellman og Fredman ikke måtte
ligestilles; men i hovedtrækkene fejler man næppe meget
ved at gore det. Bellman er en tredveårig Fredman ,
som besidder ungdommens charme, der kan lægge et
indtagende skær over udskejelsernes tojlesløse dyriskhed.
Dæri forskællen. Det er også kun udslag af lidt ung-
dommelig blaserthed, når Bellman gor , Fredman ** til
»gubben**, for der skal mere end en oldings kræfter til
at holde alle digtenes udskejelser ud og endda bevare
sit litterære talent, således som „Fredmans Epistlar*
viser, at det er sket. Fredmans rette alder er omkring
de tredve, fordi man hos den alder kan finde den hen-
synsløse nydelsestrang, der går igennem digtene, og
Bellmans eget liv bekræfter det tilfulde. Forskernes
skræk for sammenstillingen stammer fra den tid, da man
ønskede at rense Bellmans livsførelse fra „Fredmans**
udskejelser eller dog ta så læmpeligt på dem som vel
muligt; men det lar sig næppe gore nutildags.

Forresten behøver Bellman aldeles ikke at føle sig
ilde ved at ligestilles med et litterært geni som „Fred-
man**. Tværtimod. Der er store lighedspunkter mellem
dem både i livsforhold og livsgærning. Ånden i Fred-
mansdigtene vil klart vise det. I digtet „Bellmans karak-
tår** ^) får man straks et fyndigt udtryk for hovedtanken
i hans livsanskuelse:

Jag anser lifvet for en lek och år bland glada vånner rolig.

Det er just en moral af „mycken liten djupsinnighet**^
som helst uden altfor stort besvær søger at komme uden-
om livets afgorende sporsmål; men man forstår tillige^
at en digtning, der ikke sætter idealet hojere, vil ha
betingelser for at behage mængden. Dog er det især det
at være „munter blandt de glade venner**, der gir digt-
ningen den bundne varme, som kan udløses som befriende

O Carlén s. XVIII.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 19

munterhed. Den bellmanske digtning var ene og alene
beregnet på at vække denne munterhed og har sit
umistelige værd dæri. Dærfor indskærper den stadig, at
man bor fryde sig ved livet, mens det består, nyde dets
glæder hidsigt og hurtigt:

Hvarf5re i en vårld så tung
att inte taga dagen lått?
Man år minsann ej lange ung,
ty åren nalkas tått.
Se'n, f5r allt hvad man tråkat har
i villervalla, angst och gral,
så mdter oss dodgråfvarfar,
och dårmed så farvål!*)

Hvorledes skal man da fræmkalde denne befriende
munterhed, som får os til at ,glomma vårldens små
besvar*? Ja, f. eks. ved vin: Vinet det frojdar ju men-
niskans hjårta...^), selvom det mest hos Bellman er
poetice & eleganter for — brændevin. Mankerar oss
brånvin, fallerar oss ol, si, så fallerar os allt kurage
(Ep. 1). Har man så forst denne .kurage«, går resten

glatvæk:

Vi ska rusta tilis solen glimmar,

prisa vårlden i glada timmari
Bacchus dansar och FrOja stimmar
hela vårlden kring.^)

Og ved dette livsnydelsens muntre »kalas« skal man
gå sådan tilværks:

Våljom nattens sk5te

under aftonstjårnans klara brand

till vart glada mote

med pokal'n i hånd (Ep. 63),
for: Vin och flickor och Fredmans stråka

natten Ijuflig gor.
Klang — garala Fredman vill fukta sin aska —
kling, klang, mina flickor I Slå i for kontant I (Ep. 77).

1) Carlén IV s. 234.

2) Carlén IV s. 217.

8) Carlén I s. 260 jf. Samlaren 1896 s. 145—46.

2*

20 O. Schoning

Så samles man til det glade møde:

Nu komma vagnar och schåsar och tross;
herrskaper stimma vid lyktor och bloss,

och kuskarne slåss.—
Nå, å nu alla fdrsamlade hår?

Slagter och anfOrvandier,

nymfer och musikanter,
Como balen Oppnad årl (Ep. 13).

Och skåda de sk6na i silke och flor!
Stolt herrarna spassera i salen, min bror,
stolta med hvita strumpor och knarkande skor,

snusa, le . . .Timp.

pudrade — . . .Timp.

handen uti barmen

hatten under armen

af fin castor. (Ep. 29).

Og sammes tæds ser vi »jeunessedorée* af det blå blod:

Grefven, med guld på rocken och blixtrande hatt,
hoppar nu fråmst i polskan och gOr nymfen spratt.

Så charmant och galant Timp.

gor han en herdinna

till en sorts grefvinna

uppå en natt.

Undertiden er deltagerne lidt trevne til dansen, så
råber Fredman:

Edra Markattor, stå intet dår i fOnstret, hutl och kika,
Oomo bjud upp och nig (Ep. 11)

og pirrer samtidig til musikken:

Blås, Edra Satar, nu blaser en: blås alla tillika
Como blås som i krig!

Når så „balen slutad år", og deltagerne ved svir
og sværm er bragt i stærk opromt stemning, erfarer
man: ack, allt kott år ho!, for:

Mina kånslor från fOrnuftets lydnad
Vrcello ... nu draga mig (Ep. 7),

og så oprinder timen, hvor:

Enslighetens tystnad rår —

jag till Frejas dyrkan går. (Ep. 72).

Bellmans digtning og dena indflydelse i Danmark. 31

Ty Bacchus ger Astrild hårolder (Fred. S. 7).
Ack, hvad jag Onskar uti mina dager:
hos Venus bl i fandrik, hos Bacchus korpral.
For: det fast båttre år, det åfven Sancte Paulus lår,
att gifta sig ån brinna*).

Ser man nu som helhed på det kærlighedsbegreb,
der opstilles til efterfølgelse og med naiv ligefræmhed
prises i de bellmanske dityramber, virker det ikke sær-
deles indtagende uden musik. Det er ikke „den forste
kærlighed", som dog altid besidder ungdommens charme
og fortryllende glød, og som i hele sin ildfuldhed bærer
præg af livets sundhed og friske varme. Det er langt
mere et driftsygt begær og en forceret brunst, som ofte
i disse lavkomiske personer gor et noget brutalt og dyrisk
indtryk, selvom man mærker Bellmans forsøg på ved
mangehånde midler, f. eks. hyrdestil eller musikalsk
klangfarve at mildne den altfor krasse naturalisme. I
den bellmanske digtning er der en umættelig torst efter
at tomme bægret til sidste dråbe, og hvem kan så
undres over resultatet:

Men det var satan —

hår jag på gatan

ligger i rånnsten så full som ett svin!

Himmel jag blundar . . .

Tyst — jag nu somnar i rånnsten — farvålll")

Dærfor forstår man, at Fredman kan slutte Ep. 20
med følgende hjærtesuk:

Kåre vånner, Bacchus rår;
Venus mitt lif foroder.
Mina brSderl
Vinet i mitt tycke

mycke
kårlek Ofvergår.

Og hel dityrambisk blir han i Ep. 23:

') Eichhorn I s. 95.

^) Fred. sang 12 (oprindelig tekst).

22 O. Schoning

Jag år en hedning: hjårta, mun och krafter
dyrka vinets gud.

Stadig lyder dærfor opfordringen:

Kåre broder, så låtom oss supa i frid

i denna hår vårldenes ondsko och strid. (Ep. 5).

Det er dog kun, når man ser denne digtning på
overfladen, at man måske et ojeblik kan blændes af
ordenes indsmigrende klang:

Glimmande nymf, blixtrande ogal (Ep. 72).

For bagved de mest almindelige ord træffes kun
deres simpleste betydningsindhold, og man ser da, at
det var poetice & eleganter, når Bellman sang:
Ståmm dlna strångar, sjung om lifvets vår I

Hvis , lifvets vår" så sådan ud, som denne digtning
viser os, vilde den være lidet frisk og skon. Hær står
man tværtimod overfor ,de faldende blade*, den deka-
dente smag, som er fræmbragt ved udsvævelsernes vil-
deste omfang og hæsligste udtryk; men Bellman har
skælmen i ojet og cithren i hånden, og med uimodståelig
humor får han smilet til at kruse vore læber og musik-
ken til at dulme vore tanker, og han har spillet vundet:
vi lytter og ler. Hans digtning har udløst den befriende
munterhed, og dæri består dens store værd for efter-
tiden. Når Fredman har nået nuets nydelser, svulmer
tilfredsheden hos ham op til livsglæde, og han synger:

Sjung mina broder med helso och frOjd,
sjung blott om vinets och kårlekens nOjd!
Jag i kalaset
ren sjungar vid glaset
att jag år blixtfull och f ornojd *).
For: Vinet frojdar menniskans hjårta;
klinga clarinetter till dans!
Lifvet vore bara smårta
Flauto. . . . om ej vinet fannsl*)

O Ep. 37 (Eichhorn s. 128—29.) «) Bihang till Fredmans Ep.
Nykoping 1809 s. 33.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 23

Men foruden glæden ved drik, som vælder ud

over hele den bellmanske digtning som en strom, der

river alt med sig, stikker også madglæden hodet fræm.

Det fryder ham, når: borden bugna af pastej, for hans

lækkersultne gane løb i vand efter at ,mumsa Nebbens

kråftpastejer**. Karakteristisk lyder hans ord i et

maddigt ^).

Acik Ijufliga stunder! Min skona ett ord:
Hur val mår jag ej vid ditt dukade bord!
Jag drickar och flåsar, jag spritter och ler:
Du sager så nådigt: drick, drick, herr sekter!

Hærefter gennemgår han bordets , nydelige" retter:

Du gallgula smOrgås, du soppskål, jag ser,
med klimpar och rOtter, persilja och mer.
Du morkroda sallat, du blånkande stek,
med flott och med kapris, du stiftar en lek
med dig och med magen; aptiten och jag
vi kåmpat och flamtat på denna hår dag.
I gåsande munkar*) med socker och smOr,
den s5tsura mosen med allt tillbehOr,
med kårsbår och lingon och himlen vet allt,
I hafven mig måttat, tack tusendefaldt!

Eller man finder en lignende kulinarisk hymne i
Fred. sang 9, en „måltidssång**' :

Nå, Odmjukaste tjenare, gunstig herr vård!

Klang! en klunk upj)å skinkan, innan steken blir skård.

Hvad den soppan den var delicat, utan flård,

och de fricadellerna charm anta, herr vård!

Sillsallaten fOrtråfflig med åpplen och lok!

Delicios den kaikonen i sin flottiga rok!

Maken bringa nåpplig flnns i konungens kOk.

Skont man således finder denne madglæde som et
meget klart og tydeligt træk i den bellmanske digtnings
hymne til livets nydelser af materiel art, er det nok en
overdrivelse, hvis man med Dr. R. Steffen*) vil kalde

^) Eichhorn I s. 408.

*) o: æbleskiver.

8) Outgifna dikter af C. M. B. Upsala. 1895 s. 19.

24 O. Schonlng

Bellman „nåstan lika mycket en kulinarisk som en bac-

chanalisk sångare'^. Fredmans yndlingsopholdsstæd er

dog stadig ^Bacchi åkta paradis", for dær „vækkes de

glade tanker", og når det er sket, udbryder han glad

og fornojet:

Hej, låt oss lefva vållustigt och sålltl (Ep. 51).
For: hvad år vart lif? Ett bloss. (Ep. 38).

Så samler Fredman i Ep. 25 hovedtrækkene i sin

livsanskuelse:

Låt oss spelmån kalla

till tidsfordrif!
Svalkom vår tunga,
och låtom oss sjunga
glådjesång.
Dansa, gamla, unga,

nu på en gang. . . . Corno.

Nymfer och friskt kalas
vållust i blod och glas,
Somniga ogon, friskt hjårta, fioler, sang och bas
hvar epistel innebår
och lår. . . . Corno.

Og i endnu kortere begreb udtrykker han kvint-
essensen i sin anskuelse af livet i Ep. 2:

V:cello. . . supa, dricka,

och ha sin flicka

år hvad Sancte Fredman lår I

■

Dær har vi da hovedtonarten i denne digtning, hvis
mange enkeltheder kun er variationer af grundtemaet;
men når man med Fredman vil „fukta sin aska** og
dærfor skynder sig med at „drufvorna pressa, ty an år
det tid^, mærker man pletvis i digtningen, at en sådan
livsførelse slæber visse sociale skavanker med i sit køl-
vand. Ep. 64 fortæller således om, hvordan det »glada
mote'' kan slutte på ægte svænsk maner:

Knifvarna blixtra och nymferna dåna,
kåppar och klingor de splittras i sky.
Bleknade nåsor med blodsår och blånaS
svållande kindben och kopårrig hy.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 26

Årsagen til en så disharmonisk slutning på de » glade
timer* er somoftest — kvinden, og Fredman docerer
dærfor i Ep. 13 for at dæmpe lidenskaberne:

Hor, jag skall saga dig, pauvre ami,
aldrig på baler dra fram jalusil ,

Ikke desmindre har han selv bitre erfaringer (Ep. 12):

Och aldrig nånsin dansa med en annans flicka,

har jag lårt. Plauto.

Men selv hans egen »skonne* har vist ham sin ube-
standighed, og dærover sukker han i Ep. 36:

Ja, jag har gett henne skanker och gull — -

på bamhuset skafFa jag barnet;

barnet det dog; med kalas på dess mull

jag sop dodgråfvaren full.

Ofta ha paltarna*) gått på patruU:

jag har då friat det lid'liga skarnet,

vågat f5r henne båd' ryggbast och hull

och slagit de hjåltarna kuli.

Alligevel er hun ikke trofast; men mod alskens
sorger og modgang kender Fredman kun ett probat
middel: Tom ur din flaska, sjung och drick, var glad!
som det udtrykkes i Ep. 30. Det gælder blot stadig om
at „glomma vårldens små besvar*. Dærefler:

så lunka vi så småningom
från Bacchi buller och tumult,
når doden ropar: Grannel kom,
ditt timglas år nu fullt. (Fred. S. 21).

Vi har nået målet, og alt er forbi:

Så slutas våra sorgedar på vårldens vilda hafP)

Således har da Bellman®) ved det livssyn, der går

^) o: sædelighedspolitiet.

2) Fred. Sang. 23.

^) Jf. Erik Bøgh (Dansk Folkekal. 1863 s. 137): Han var mere
end nogen anden digter ojeblikkets sanger. Han levede
kun i og for Ojeblikket; det var kun dets glæder, han be-
sang: de flygtige naturstemninger, som der kun behøves en

26 O. Schoning

gennem hans digtning, vist os, at man blot skal være
munter blandt glade venner, for livet er dog ikke andet
end en — leg. Mens han så stadig med voldsom — og
vel tilsigtet — kontrastvirkning maler døden på væggen,
opnår han.dærved en passende mork og uhyggelig bag-
grund, hvorpå den forcerede livsnydelse, han altid priser,
kan træde kraftigt fræm:

Ackl dOden år en faslig bjorn:

han kråfver lifvet hvarje timma.

En tåtting^) och den stolta orn

de maste samma våld fOrnimma:

alJt suckar for naturens lag;

men Bacchus ler, likså gor jag. (Fred. S. 39).

Som altid begynder han i moU, men slutter i dur,
for han ønsker at indskærpe, at „vårlden år ej så ful,
som vi henne ångsligt afmåla** (Ep. 11). Dog det hæv-
ner sig at anse livet for en leg, og ikke engang Fredman
lykkes det at bevare sin strålende munterhed gennem
alle livets ojeblikke. Det går som Athena Lemnia^) sir
om „livets fest" :

Sansernes lyst bliver logn, bærmen af vinen er besk.
Dårerne lever i latter, at glemme det truende regnskab.
Frygtløs er den, som har tro vogtet sit menneskeværd.
Smilet hensmulrer og dør. Evig er alvorens blu.
Sorgen har budd til enhvær, og forjager den flygtige glæde
Ej giver livet dig helt, hvad i din længsel du vil.

I en sådan sindsstemning af melankoli skriver Fred-
man sin Ep. 27, „som år dess sista tankar**:

sky for at formorke, og de flygtige berusende nydelser,
sangen og skæmtet, legen og dansen — det var kun 6je-
blikkets guddomme, »Bacchus och Froja«, han viede sine
udødehge sange. Men den glæde, der kun er ojeblikkets,
har altid i sine fulde akkorder en tone, der slår over i moU,
og det er forgængelighedens.

^) o: gråspurv.

^) S. Michaélis: Livets Fest. Digte. 1900.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 27

Gubben år gammal, urverket dras,
visaren visar, timman ilar.
DOden sitt timglas har ståilt vid mitt glas,
kring buteljen strOtt sina pilar.

Men endnu voldsommere knuger de morke tanker

ham i Fred. Sang. 18:

FOrtviflan, kom! kom vid det ropet,
kom, slingra repet kring om stopet
och hang mig, se'n jag tomt det ut!

Mit krus, der fordum i sine stærke dråber gav mig

liv og lyst, står nu tomt. Koldfebren stivner mit blod

og mine ben:

min hånd blir is och nåsan vatten,
min fot som glas, och hela natten
regerar sjålen yr och rådd.

I sådanne stunder føler Fredman mer end nogen

livsbegærets bitre afslappelse, og han gir sine tanker

udtryk i det beromte „soliloqvium** — enetale — Ep. 23,

„då Fredman låg vid krogen Krypin, gent emot banko-

huset, en sommarnatt år 1768.** Bellman er næppe

nogetstæds i sin digtning nået hojere med hensyn til

omfanget af den stemningsskala af menneskelige følelser,

han skildrer. I den bitreste verdensforagt begynder

Fredman med at forbande sine forældre, fordi de har

sat ham ind i en verden, hvor han — dog nok tildels

ved egen skyld, hvad han ganske visst ikke omtaler —

ikke har fået noget ud af sit liv. Fortrinligt kommer

denne kolde spot fræm sammen med den legemlige

utilpashed, der følger ovenpå en udsovet rus, men da

så kroen atter lukkes op, og han igen får brændevin til

at varme sine livsånder på, svulmer hans livsmod op

påny, og han slutter jublende med en tak til sit ophav —

ja, hvis han kunde træflfe sin gamle far, skulde de drikke

»brorskål* sammen i nogle dage og:

min bror du blifva skuir

och som jag så full,

och som jag så full. . . . Flauto.

28 O. Schoning

Således lykkes det Bellman at gi sin strålende
humor relief ved den melankolske baggrund, hvorpå den
anbringes; men han sorger altid for at begynde elegisk,
for så kan han slutte i fryd og glæde til opmuntring
for sin tilhørerkres, som dærved mærker hans opildnende
munterhed, der bringer dem en potenseret livsglæde i
ojeblikket. Om man med Åtterbom^) kan kalde den
anskuelse af livet, der går gennem den bellmanske
digtning, for „en vårlds-åskådning af den originalaste
art**, er ikke ganske sikkert. Mindre tyder den på origi-
nahtet end på primitivitet, fordi den som det eneste
attråværdige opstiller livets enkleste materielle værdier:
dyrkelsen af menneskelivets vegetative funktioner. Men
tilfredsstillelsen af disse primitive værdier drives med
hensynsløs løssluppenhed ud i fantastisk vildhed, så det
hele får præget af raffineret dekadence. Den sunde
menneskelighed drives dærved gennem en forceret
nydelsessyge ustanselig fræm mod det punkt, hvor man
mærker, at »bærmen af vinen er besk". Ved at læse
den bellmanske digtning undgår ingen at se sporene af
livets malurt; men med musik fryder ordenes indsmig-
rende klang vore øren:

Ståmm dina strångar, sjung om lifvets vår I
Ack, sjung en skål som år lustig att hOral

Stilens idealisme og realisme.

Trænges der nogetstæds til idealisering i digtningen,
er det ved gengivelsen af det »uæstetiske liv*, da det
ellers altfor let kan blive en ram kost, hvis den kunst-
neriske behandling ikke er så betydelig, at den kan
dæmpe det noget. I den bellmanske digtning finder
man det idealiserende træk smukkest i det følsomme

^) Phosphoros. Upsala. 1812, s. 56: så år Bellmans konsf,
langt ifrån att vara ett obetydligt och blott ohofsade men-
niskor vårdigt kållarnOje, en vårlds-åskådning af den origi-
nalaste art.

Bellraans digtning og dens indflydelse i Danmark. 29

lune og den fantastiske humor, hvormed krolivets uæste-
tiske situationer er gengivet. Det er sket med virkelig
kunst og tar en del af det stødende bort, selvom den
løsslupne livsglæde bevirker, at „decorum" ret hyppigt
ikke kan overholdes. Idealiserende er i hoj grad hele
det mytologiske kostyme, som Bellman så rigeligt
anvender i sin digtning. Et sådant kostyme har både
sine heldige og mindre heldige sider. Heldigt kan det
virke, når det dæmper fræmstillingen af altfor gemene
personer eller delikate situationer, udenat de dærved
taber noget i drastisk kraft. Mindre heldigt virker det
på vor tid, hvor hele dette mytologiske apparat ligner
en falmet maskeradedragt. Jo stærkere det træder fræm,
des mere affekteret forekommer det os nu. Det er
uskont som en aflagt mode. Men den forvirring og
opløsning i kunstmytologien, man træffer hos Bellman,
viser tydeUgt, at dens tid er forbi: græske og romerske,
nordiske og kristelige mytefigurer optræder i en for-
underlig blanding, f. eks. i Ep. 26. De forsvænskede
navne på mytefigurer, som Stjemhjelm havde lavet:
Venus = Froja, Amor = Astrild, benyttes og fræmbringer
i sin kraftige rococomaner et barokt indtryk. Når den
bellmanske digtning alligevel trods det falmede myto-
logiske kostyme har bevaret sin friskhed, skyldes det
den overordentlige realisme, hvormed personer og for-
hold karakteriseres: nogle enkeltheder træder så levende
fræm, at situationen straks står klar. F. eks. fortæller
Ep. 34 om en ildløs i Mowitzes kvarter, og så ser man
ved ildskæret:

Niclas' torn som r5da gulle'
blanker i den mQrka natt.
Ur en sOnderslagen ruta
tittar fram en gulbnm katt:

straxt besatt

hundarna tjuta:
larm och buller, gråt och skralt.

30 O. Schoning

Eller Ep. 66: Se Mollberg med svart rock och flor,

med nicalvans-handskar och bockskins-skor
med lurfvigt hår, svart som en mor:
hans sorg år stor!

Eller Ep. 48, hvor Marjo ror ind til Stockholm med
sine torvevarer i en jolle:

Hon åt tullen syftar,
har i knå en bytta smor,
korsbårs-korgar framman/6r ;
Marjo nu sin lofsång gor,
snyter såj och snyftar.

Endnu voldsommere blir realismen, når Bellman
kommer til den intimere karakteristik af sine kvinde-
figurer, f. eks. hans heltinde, » Venusprås tinnan", selveste
Ulla i Ep. 3:

Ulla Winblad, kåra syster,
Corno. . . Du år el dig, qvick och yster:

hvar dag så står du brud.

Eller en anden — ældre — »nymf* i »Fr5jas tempel",

som i Ep. 44 er:

eljest blek och tyster,
såflig^) uti tal och svar,
men fortråfflig yster*)
når hon brSllop har.

Endelig hører man i Fred. sang 6 om en af „fylle-
riets titaner**, at han har været en sådan »dryekes-
hjålte**, at:

om nånsin din maka
skuU' kysst på din haka,
hon blifvit fuU.

„Dryckeshjåltarnes" personalhistorie, som man har
skrevet nutildags, er lidet lystelig og endnu værre er
„Venuspræstindernes*; men det er omtrent uden betyd-
ning for digtenes værd som digtning. Den bellmanske
digtning ejer kunstnerisk værd i sig selv, hvadfor modeller

^) O: dvask; ') o: lysten (egentl. overstadig).

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 31

han end har benyttet, eller hvormeget af det „uæstetiske
liv" der så end er blevet hængende ved dem.

Hvor noje Bellmans liv har været knyttet til hans
digtnings personer er også et underordnet sporsmål i
forhold til det, han i kunstnerisk form har bragt ud af
sit stof. Forbindelsen har dog sikkert været inderligere,
end mange forskere holder af at anta; men ved sin
kunstneriske stræben rager Bellman et hode op over
alle sine modeller og personer. Og dog opfattede han
selv ikke sin digtning som andet end muntert tidsfordriv
beregnet for ojeblikket. Dærfor skænkede han heller
ikke sine fræmbringelser mere opmærksomhed, end at
de spredtes for alle vinde og foret lange tider efter ved
venners indtrængende tilskyndelse og hjælp blev samlet
til det lille udvalg, som rummes i de to beromte sam-
linger. Deres blivende værd lagde han ikke selv vægt
på; men samtiden, der havde hørt ham foredrage dem,
og som var blevet fortryllet af hans muntre talent,
mærkede hurtigt, at der var humoristiske kræfter i ham.
Det gav sig også udslag i, at man gjorde ham til hoved-
person i alskens lystige anekdoter, ligesom det hos os
skete med Wessel, idet en sådan stædfæstelse forhojede
anekdotens værd for mængden. Den slags historier var
naturligvis altid yderst „mustiga**. Man har heldigt
sammenlignet Bellmans digtning med den nederlandske
malerskole; men der er dog den forskæl, at Bellman
benytter stærkere farver. Den sans for de rene, klare
farver og den kontrastvirkning, der fræmkommer, når
de stilles sammen, som forst romantikken (især Oehlen-
schlåger) indførte hos os, havde Sværrigs litteratur alle-
rede fået med Bellman. F. eks. Ep. 55, hvor Mowitz
spiller kegler:

Rocken år blå, uppslagen hvita,
halsen bar svart bindel af taft.

Eller Fred. sang 5B:

32 O. Schoning

Se svarta bOljans hvita drågg,
ack, se hur Karon stretar.

Ofte blir dog indtrykket af de mange farver så

broget, at man dæri mærker svænskemes glæde ved det

spraglede:

Mowitz med flor om armen, halt!

I en morkblå kolt

kommer han så stolt.

Svart våst, grOna byxor, nå,

gult gehång, hå, hål

och stOfletter på. (Ep. 65).

Stadig er det kontrastvirkningen, der er hoved-
virkemidlet i den bellmanske digtnings kunstneriske tek-
nik, og så stærkt anvendes dette middel, at virkningen
kan blive ganske grov og grel. Når den smægtende
hyrdestils følsomme og blide ynde pludselig brydes af
den brutaleste naturalisme i skildringen af personer og
situationer, blir indtrykket ofte læseren lidt disharmonisk ;
men et dulmende og mildnende skær lægges der så for-
trinligt over disse stæder ved tonernes stemningsrige
væld, og da blir musikken endnu et idealiserende moment
i digtningen, som ikke må underkendes. Sjælden har
vel nogen digter fået tonernes melodiøsitet lagt om sin
digtning i en så strålende fylde, og selv instrumenternes
forskælligartede klangfarve har Bellman benyttet til at
fræmkalde kontrastvirkninger mellem musik og ord, som
ofte kan være af betagende humoristisk virkning. Så
stærkt fræmtræder instrumenterne, at han endog har
trykket grækernes gamle færgemand til de dødes rige
ett i hånden: Karon i luren tutar — men dær har vi
rococomaneren. Intressant er en enkelt kontrastvirkning,
som Bellman får fræm i et rimbrev fra 1774 til Elis
Schroderheim ^) — Gustaf III.s genialiske gunstling och
Bellmans vårklige van (Carlén) — hvor han skildrer en

1) Carlén IV s. 276.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 33

fest af „Fredmans gamla vånner": ett muntert lag med
rus ur Bacchi floder. Besynderligt lyder det, når Bell-
man næsten undskyldende henvender sig til denne hof-
mand, fordi han anbringes blandt „Fredmans gamla
vånner* :

Så tyd ej illa ut att man i dansen ser

en Ulla bjuda upp en konglig sekreter!

Tag ej med kdld emot ett såliskap, som tOr hånda

snart under vin och s6mn slår bordet Ofver ånda,

låt dem som strddda bin få svårma kring hvaranni

Det er dog visst eneste gang, at Bellman behandler
sine personer så overlegent, at man mærker klassefor-
skællen, mens han ellers altid med mange smukke ord
søger at få os til at glemme deres menneskelige gemenhed.

Digtningens sprog.

Ser man på sproget i den bellmanske digtning,
udmærker det sig ved korthed og sammentrængthed i
udtrykket. Det er ikke vage, dunkle stemninger, der
udtrykkes i det, men solide virkelighedsbilleder, der
skildres i nøgne hovedsætninger uden stærk forbindelse
og med udeladelse af alle fyldeord, som kunde udtvære
stilen. Det eneste, der kunde synes at fylde formeget,
er de talrige opfordringer til at drikke: att tillbedja
Bacchus, som det hedder i den sirlige stil. Især i digtene
med gammeltestamentligt æmne forekommer sådanne
opfordringer hyppigt som indskud mellem de fortællende
strofer, og dærved blir det lettere at behandle forskæl-
lige slags æmner som drikkeviser. I en digtning som
denne, hvor der uophørligt spilles på de samme to
strænge: lidenskabelig dyrkelse af vin og kvinder, må
der nødvendigvis i sproget benyttes mange kælende om-
skrivninger, for at variere en ellers trættende ensartethed.
Forst og fræmmest sættes alt i forhold til Bacchus og
omskrives med hans navn: i „Bacchi rum" eller „Bacchi
XIV 3

34 O. Schoning

kok* (= køkken) vil hvær af »Bacchi hårolder* eller
»Bacchi hjeltar*^ ,fukta sin aska (ell. tand)* med ^Bacchi
safter*, og idet de føler sig i ^Bacchi åkta paradis*,,
slumrer de ind i »Bacchi armar* ; men når de har sovet
„från Bacchi buller och tumult*, opdager de, at de ved
dagens fræmbrudd ikke mere befinder sig i »Bacchi
tempel*, optaget af »Bacchi goromål*, men må lidt sluk-
ørede udbryde med den beromteste af „Bacchi mån*^
selveste Fredman:

Hår ligger jag i rånnsten och betraktar
mina gamla skor!

Således blir resultatet, når Bacchus har lært dem
»att låsa uti sin våta bok*. — Endnu nødvendigere i
Bellmans sprog er de eufemistiske omskrivninger for alt,
hvad der hører til »Frojas dyrkan*. Det er »Venus
vulgivaga*, der træffes hær i »Frojas tjåll* (=jungfru-
hus), hvortil hvær »Bacchi tral* søger, når han er ramt
af »Astrilds pilar*, for Fredman hafevder:

Båttre vor' visst, som Sancte Paulus lår,

giftas en gang an brinna si så hår,

brinna si så hår. . . .Timp.

Mildnende kaldes dærfor hvært »Frojas barn* for
— nymf, et åndigt navn for et lasket gammelt fruen-
timmer. Ofte har den bellmanske digtnings sprogform
en sådan ordsproglig karakter og et fynd, der gor, at
strofer og udtryk fra disse digte blir til »bevingede ord*,
f. eks. »Nå, å nu alla forsamlade hår*, »Så lunka vi så
småningom*, »Hor lOrfei drångar, stammen edra strån-
gar*, »Se Mowitz, hvi står Du och grater*^), »Å*ke det
gudomligt, Fiskartorpet hvad? Gudomligt att beskåda!*

*) Til denne melodi synes Poul Møllers digt til Henrik Steffens
skrevet:

En mester i tankernes riger
heel tidt er på jorden forsagt-,
en spot for de deilige piger,
og dristige svendes foragt;

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 35

o. lign. Et forhold, der gor det vanskeligt med for-
ståelsen af denne digtning for udenforstående, er den
stærke stockholmske lokalfarve, der er lagt over pro-
spekterne og sproget, noget, der fordrer oplysende kom-
mentar. Den friskhed, der hviler over det sproglige ud-
tryk, skyldes Bellmans benyttelse af talesprogets ord-
stillinger, og han udvider digtningens ordforråd med
dannelser fra gadesproget, som allevegne har den stær-
keste duft og rigeste udtryksfylde, samt en egen kolori-
stisk charme, som digtere med filologisk sans ofte har
forslået at benytte. Man bor dærfor næppe med K.
Warburg kalde ordene: grovkornede, for de passer netop
i de fræmstillede personers mund som deres naturlige
og sædvanlige udtryksmåde og hører med til milieuet,
hvor disse personer lever deres uæstetiske liv. Vil man
skildre den laveste befolkningsklasse realistisk, må man
lade den fræmtræde med dens egne sæder, skikke og
helst også ordforråd og ikke stødes af forekommende
»mustiga qvickheter". Bellman har villet det, og han
har opnået at vække interesse dærfor — trods alt.

Sværrig og Danmark.

K. Warburg^) har stadig haft sin opmærksomhed
henvendt på vekselvirkningen i litterær henseende mellem
Sværrig og Danmark, og hans resultat for Sværrigs ved-
kommende er da det: fra Danmark har vi ved flere
lejligheder modtaget vigtige litterære impulser. Han
spor dærnæst, om Sværrig da ikke som gengæld har
kunnet gi Danmark litterære impulser, men må svare:
ikke ret mange. Dog er een svænsk digter »slået igen-
nem* i Danmark, ja har endogså virket stærkt på en

^) Bellniansdikten i Danmark (Samlaren 1895). Afhandlingen
rummer en for et tidsskrift som »Samlaren« uanstændig
mængde trykfejl i de danske citater.

3*

36 O. Schoning

hel litteraturgren i dansk litteratur: det er Bell man,
og hans digtnings indflydelse gælder det danske sang-
spil i det 19. århundrede. „I det hela finner man af-
gjort i Danmarks litteratur mera spår af Bellmans
inflytande an i den senare svenska. Han skattas dår
lika hogt som hår hemma. Ett faktum år, att i Dan-
marks bildade kretsar Bellmans sanger alltjåmt beundras
och senteras nog så starkt som i hans hemland/
Hvori skal man søge grunden til denne stærke ind-
flydelse, „då ju dock Bellman år i icke ringa mån en
lokalskald och kråfver vissa forutsåttningar at rått
uppfattas.* Der er flere grunde:

I. Det musikalske element, som især virker ind-
smigrende på det lyrisk-bløde danske naturel, der helst
vugger sig i muntre stemninger.

II. Den burleske komik, „far hvilken danskarne åga
så stort sinne*. Både „le rire gaulois* og det svænske
»skratt* øver en tiltrækkende virkning på den danske
lattermildhed. Vi anser netop det medfølende lune for
et ægte nationalt-dansk træk, og til det finder vi noget
tilsvarende hos Bellman. Hans digtning formår ved sin
fantastiske humor at „locka till gott skratt*".

III. Naturligheden og den ligefræmme jævnhed i
sprog og fræmstilling. Det ceremonielle og pompøse
hos svænskerne tiltaler ikke os danske: vi finder det
opstyltet og affekteret; men kommer svænskerne i et
lystigt lag, blir de hurtigt mere ligefræmme og gemytlige,
mere naturlige og tiltrækkende for os. Det er det sta-
dium, vi træffer hos Bellman. Naturligheden i Bellmans
sprog er os så tiltalende, fordi vi ikke dær træffer „den
ringaste tillsats af akademisk ståtlighet, som eljes gårna
kånnetecknar vart svenska skaldskap. Ty denna ståt-
lighet och sirlighet — har låtit danskame stå kyliga till
mycket i vår svenska diktning, som vi hogt beundra.* ^)

^) K. Warburg, anf. stæd.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 37

IV. Den dramatiske karakter, der hviler over Bell-
mans digtning, var det endelig ikke mindst, som virkede
med til indflydelsen hos os.

„Detta skaffar honom intråde hos ett folk med så
gemytliga anlag som det danska.**^)

Selve indflydelsen af den bellmanske digtning be-
gynder tidligt, idet man i slutningen af det 18. århun-
drede (o. 1783) træffer den hos Jens Baggesen, som
skriver et par drikkeviser til melodi af Ep. 9. Ligeledes
omsætter P. A. Heiberg Fred. sang 66 til dansk, men
disse tilløb blir kun af forbigående betydning. Selv da
H. Hertz i 1818 skriver et digt til melodi af Ep. 42, har
han ikke truffet det karakteristiske ved den bellmanske
stil. Det skulde dog senere lykkes ham. Det var forst,
daJ. L. Heiberg i 1826 skabte vaudevillen^), at den
bellmanske indflydelse i storre udstrækning gjorde sig
gældende. Hvornår Heiberg har lært Bellmansdigtene
at kende vides ikke; men det må sikkert være, da han
1812 var i Stockholm, skont hans bevarede breve til
moderen fra dette ophold ikke med et ord berorer dem.
Netop dette år var det, at Atterbom i „Phosphoros*
fræmdrog Bellman som Sværrigs genialeste sanger, og
sandsynligvis er der dærved kommet nyt liv i Bellmans-
fortolkningen, hvad der så sagtens har virket på Heiberg
og vakt hans interesse, gennemmusikalsk som han var;
men der kom dog til at gå en fjorten fæmten år, inden
de virkede på hans egen digtning. Heiberg definerede
vaudevillen som „en tæt forening af ord og toner*, og
han sir selv om „Recensenten og Dyret**: men i ingen

^) K. Warburg, anf. stæd.

*) Vaudeville = vekselsang, rundsang, fordi disse vekselsange
netop er den kærne, hvorom dialogen er spundet. I dansk
litteratur træffer vi f5rste gang en sådan rundsang i >Epi-
logue« til *Kierllghed uden StrGmper«, der slutter med en —
vaudeville.

38 O. Schoning

vaadeville lar sangteksten sig mindre end i denne be-
ddmme efter den blotte læsning; den er uadskillelig fra
melodien ligesom i de bellmanske digte. Intet af mine
stykker tror jeg at være i så boj en grad vaudeville
som netop dette; ti i intet af de andre har sujet, dialog,
tekst og musik indgået et så noje slægtskab. Jeg har
også i denne vaudeville begyndt at efterligne det bell-
manske mønster; ti Bellmans såkaldte Epistler er at be-
tragte som vaudeviller uden for teatret. Det som kai'ak-
teriserer dem er en forunderlig blanding af det burleske
og det melankolske, hvilket sidste fræmbringes ved en
besynderlig, længsel vækkende måde, hvorpå digteren
beskriver lokaliteter og naturscener. Jeg har efterlignet

denne tone — i den trio som udgor hele 21.

scene. ^) Diskret har Heiberg hær efterlignet stilen i de
bellmanske naturscener, f. eks.:

Se, hvor skyerne hær

sig om kanten forgylde,

over ensomme træer!

Hør den muntre stojl

Hist en krage floj,
svang med hæse skrig sig over skoven væk.

Se, hvor aftenen trækker

hvær en skygge så lang!

Se de kørendes rækker!

Hør den lystige sang!

Snart vi skal påny

hist ved Bellevue
køre langsomt med hverandre, glad i sind,

gennem tunge sand

med sit skum på strand,
hvor vi se den svænske kyst i måneskin.

I „Recensenten og Dyret* anvendes for forste gang
«n Bellmansmelodi; men når Heiberg i sin afhandling
sir, at han „i denne vaudeville har begyndt at efter-
ligne det bellmanske mønster*, er det ikke helt korrekt.

') Om Vaudevillen (1826) s. 93-94.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 39

Det er allerede sket i »Aprilsnarrene*: den svænske
danselærer Tenneman dær, som underviser Trine Rar
i den koreografiske kunst, er ganske kalkeret over
MoUberg i Ep. 69, hvor han gu- Ulla Winblad en lektion
i dansens yndefulde kunst; men Heiberg har benyttet
en melodi fra »Cendrillon*. Da Trine skal „låta see
sine progresser uti dans**, synger Tenneman:^)

En avant deux, en arriére!

Uttilbeensl Hufvud rak I

Så! det er en annan sak!

Var Ilte meer logere I

Queue de ctiat! Nu giv mig handen,

fOrst den ena, så den anden.

Animeer sin mouvemangl

Ja, hun har et stort talang.

Stå! Stål
Nu dansar jag ena, mamsellen seer derpå.
Så vakker en solo visst aldrig fOr man så.
Hvad er detta? ta mig tuseni
Uttilbeens, har jeg sagt!
Vil mamsellen give akt!
Vred blir jeg i kabusen.
Hun må troe, hun tdr ej fjase.
Kunda armar! Avec gråce!
Hufvud rak! Hold takt! 5a, ga!
Så! nu går det mycke bra.

Stå! Stå!
Nu dansa vi sammen; hur vakkert er ei det!
Så hvar å sa place, och tilsidst en pirouette!

Den langt udførligere Fred. Ep. 69 begynder med
at skildre os ^Mollberg dansmåstare** :

Se dansmåstam Mollberg, broder,
i vår krdgarstuga,

^) Han taler et alt andet end korrekt svænsk, hvad Heiberg
nok er skyld i, medmindre det er tilsigtet. Foruden stave-
måden, der ofte er helt dansk, forekommer der også danske
konstruktioner, f. eks.: en dotter af baron S., dottrar af
excellensen greve G. istædetfor: en dotter ti 11 baron S.
o. s. V.

40 O. Schoning

bur mot våggen han sig stOder
med en rod fiol.
Konstigt har han lårt sig buga
och med foten skrapa —
aldrig såg man stOrre apa
i en capriol.

Lektionen går dog ikke af, udenat „Ulla blir arg
och sig ur dansen kastar**, men „vild som en varg han
efter lammet hastar**:

Båda skratta, båda skrika
med musik tillika.
>Rak i lifvet, rak, Ulrika!«
ropar Mowitz gladt.

Undervisningen går videre, og belærende sir så
MoUberg :

Se på mig; ge band, mitt sockerl

Fram med vånstra foten 1

Non, ma cbére. for tusan pockerl

Vånstra foten fram I

Rak som knekten står i rotenl

Se på mig, stå stillal

Mark, sk5na van,

att bon pro primo niger,

bakvånd mot den,

som fram om benne stiger!

Svang dig se'n och balancera,

balancera mera!
Sk5nsta van, mitt brost charmera,

dai.sa mer mitt lam!
Sjung, min engel, når jag drickerl

Dansa, når jag spelarl
Såj, år intet Mollberg qvicker?

>Ofvermåttan qvick!«
Nig nu — nej, ma cbére, bon felar:

knåna få ej bojas,
minsta tvang får intet rojas,

allt i ledigt skick!

Man ser, der hviler en sirlig anstand over bægge
de to dansescener, men over Bellmans tillige stærkere
humor på grund af de lavkomiske personer. Efterhånden

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 41

benytter Heiberg nu bellmanske melodier i sine vaude-
viller, og det ofte med stor komisk virkning, f. eks. da
^Hummer" i »De Uadskillelige" frir, eller da »Mikkel* i
,De danske i Paris* skal skildre sit indtryk af Paris;
men som helhed er det dog en behersket benyttelse (o.
10). Den bellmanske digtnings indflydelse på Heiberg
kan henføres til følgende punkter:

1) ved dannelsen af vaudevillens kunstform;

2) som efterligning til andre melodier end de bell-
manske ;

3) som efterligning til selve Bellmansmelodierne;

4) som en hel studie i Bellmans maner, da han 1845
skriver »Ulla skal på bal*; men den var dog af
mindre betydning.

På H. Hertz har den bellmanske digtning gjort sin
indflydelse så stærkt gældende, at man mærker, den har
fået ligefræm forbilledlig betydning for hans egen digte-
riske virksomhed, og man træffer den især:

1) i naturskildringernes stil både i hans lyriske og
dramatiske digte;

2) i rigelig anvendelse af Bellmansmelodier (o. 20);^)

3) i hele hans digtnings dramatiske livfuldhed;

4) sidst men ikke mindst i sprogformens stilistiske
udtryk.

Det er forst i digtene fra og efter sommeren 1832,
at man mærker påvirkningen fra den for Bellman sær-
egne stilistiske teknik. Vi ser det på naturskildringerne
og sprogformen i digte som »Spadseretouren* og »Rejsen
på Apenninerne* (til Ep. 47), men stærkest og smukkest

^) Både Heiberg og Hertz undgår at benytte samme Bellmans-
melodi mer end eengang, sir K. Warburg. Hertz har dog
ben^rttet Ep. 15 både i en vaudeville fra 1862 og i een fra
1870. Tillige har han benyttet Ep. 42 både i digtet > Sange-
rens Lykke« fra 1818 og i vaudevillen »Kærlighed og Politi«
fra 1827.

42 O. Schoning

i „Erindringer fra Hirschholm**, de to digte, som Hertz
skrev i „Belimans-sommeren* (1832), da han lå på
landet i Hørsholm sammen med J. L. Heiberg og frue
og moder. Forst dær har fru Heiberg sunget og spillet
Bellmanssangene ind i ham, så de kunde sætte dybe
spor i hans digtning, og han mindes det med glæde
vintren efter, da han skriver „Hyacinterne*:

Da sommeren væved' et slør ifjor
af hvide tåger om Hirschholms nætter — .
Ak Gud! og Fredmanns sange! ja hvem
skal synge for mig den dejlige vise
om »Mor på Tuppen« og hvær af dem,
jeg hørte så tidt af Johanne Louise.

Bellmans digte var ikke meget dyrket på den tid
udenfor den heibergske kres. Hertz sir selv i „Post-
huset": Fredman! din sang, der er kendt af så få!, og
fru Heiberg skriver i sine erindringer: disse sange var
på den tid så godt som ubekendte i Danmark. Som
eksempel på naturskildringernes stil kan anføres anslaget
i ^Posthuset i Hirschholm**:

Natten er kølig og vindene feje
lummervarmen sagte fra træer og krat;
bøgenes blade, der gyngende neje,
spiller månen på i den dæmrende nat.
Ak, her er smukt! See, på søernes flade
glimrer månen dybt i det krusede vand.
Tys! ingen lyd i den eensomme gade!
Alle sove trygt, både kvinde og mand.

Eller fra „Rejsen på Apenninerne* :

— See, hvor tågerne skilles og solen går op!
See, hvor bjærget i dæmringen løfter sin krop!
See, hvor himmelen klares! — En sky driver hen
og flygter og nærmes igen.

Hele digtet er en pragtfuld studie efter Bellman i

henseende til stilistisk form og dramatisk liv. Endnu

da han i 1835 skriver „Debatten i Politivennen*, husker
han helt den bellmanske stil:

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 43

Vinden vifter, løvet skælver,
træet drysser fine duun,
og den klare himmel hvælver
over 08 et blåt paulun.

Det, der i Bellmans digtning fræmkalder den drama-
tiske livfuldhed, som sprudler ud af den, er alle de
talesprogets sammentrængte udbrudd eller lidt docerende
vendinger, som lar digtet minde om en livlig og munter
passiar. Således f. eks. anslaget til Ep. 45:

Tjenare, MoUberg! Hur år det fatt?
Hvar år din harpa? hvar år din hatt?
Ack, hur din låpp år klufven och stor!
Hvur har du varit? Svara, min bror!

Eller Ep. 31:

Se Mowitz, hvi står du och gråter
så blodig och svullen och stinn?
Det plågar ens oro ju låtta
att oppna sitt hjårta en van;
sått på dig peruken, beråtta
hvarfOr du blef sparkad i ånd'.
Kund' du dig då intet fOrsvara,
men fumJa och slogs som en so? —
Pong, pongtuli pongtuli. Jo,
det skall jag forklara.

Hærtil finder man noget ganske lignende i Hertzes

lyriske digte, der er påvirket fra Bellman, f. eks. en

sådan strofe fra , Rejsen på Åpenninerne* :

— Gaetano! så stans dog! Hvad I har en hast!
See, min kuffert er skrabet. Bind tougene fast!
Og min hat, ak, min hat - er da mennesket gal? —
er gledet af sit foderal.

Eller fra „Spadseretouren** :

Så du den smækre dame, der gik
pludseligt bag de lange gardiner?
See, med en herre hun har en passiar . . .
Ih, du min Gud! han kysser jo damen!
Det er bestæmt et hemmeligt par.

Samme livfuldhed finder man også i en enkelt af
Hertzes drikkeviser:

44 O. Schoning

Rundt I Bundt I Stuen løber rundt I

Foruden i stilen har selve det sproglige udtryk i
Hertzes digtning til bellmanske melodier fået en svag
svænsk farvetone over sig. Svænsk er således udtrykket:
det var bra'!, der forekommer i „Billardet" og i „Rejsen
på Åpenninerne", mens det i „Posthuset* har formen:
det var brav!, da det dær skal rime på „trav*. Hærtil
hører også: Brav! det var ret! i „Billardet*; men særlig
bellmansk er den stærke brug af udråbsord, som blir
ganske overvældende i Hirschholmsdigtene, især i „Bil-
lardet*, hvor der i 11 vers findes — 50! „See* fore-
kommer alene 14 gange, og „ak* 7 gange. Dærimod
lægger man mærke til, at Hertz i sine digte til Bellmans-
melodier inden 1832 benytter disse ord mindre og især
ikke på samme stilistiske plads. Udråbsordet „ak* synes
også at lyde noget fræmmedartet på flere af de stæder,
Hertz anvender det, og grunden hærtil må da være den,
at det netop er Bellmans stilistiske ejendommelighed,
der har smittet af på Hertzes sproglige udtryk. Dr.
Vil h. Andersen^) har gjort opmærksom på den stærke
brug. Hertz har gjort af dette udråbsord i sine digte,
og idet han mener, det lægger „en egen, gammeldags

*) Danske Studier. 1893 s. 128: Det er ikke for intet, at dig-
teren stadig siger Ak I til sit landskab. — Men på Hertz som
på hans landskab passer den elegiske interjektion som
ingen anden. Han driver da også næsten misbrug med den.
Han siger ikke alene »Ak, her er smukt« om Hørsholm,
men >Ak, her er smukt og fagert her ved søen« om hele
øen. S. 140: Også den — vidt drevne anvendelse af Akl
forekommer mig undertiden mere stilfuld end sjælfuld, idet
den ofte uden al tungsindig betoning blot tjæner til at med-
dele udtrykket en egen, gammeldags ynde. I Ambrosius
Stubs sommervise begynder f . eks. fire på hinanden følgende
strofer med et >Acb, see!« (efter den tids sprogbrug = Nei
see!). Noget sådant må Hertz være bleven opmærksom på,
og han, der vælger sprogets gloser efter duften, har skyndt
sig at indlemme den gamle, stilfulde glose i sit herbarium.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 46

ynde* over stilen, viser han hen til Ambrosius Stubs
anvendelse af dette ord; men det synes lidet rimeligt,
da man aldrig har mærket til, at Hertz har studeret
den ældre digtning med forkærlighed. Heller ikke synes
denne glose af Hertz valgt »efter duften*, for den op-
træder netop undertiden »mere stilfuld end sjælfuld*, som
Dr. Åndersen udtrykker sig. Man står dærfor tilsidst
overfor den mere prosaiske forklaring: det svænske
»ack*!, som Bellman meget hyppigt anvender, er ganske
ufordojet gået over til Hertz ligesom alle de andre udråbs-
ord: see, kom, tys, mærk, hør o. s. v., hvormed den
bellmanske digtning er fyldt, og kun hvor det fræm-
træder med elegisk betoning, har Hertz selvstændig
tilegnet sig det, da det svænske ord ikke har denne be-
toning. Når man husker den grundighed, hvormed Hertz
satte sig ind i Bellmansdigtene, forstår man nok uden
vanskelighed, at deres stilistiske teknik har kunnet så-
ledes overvælde ham. Ord og vendinger fra gadesproget
er Hertz heller ikke bange for at anvende, selvom
det gennemgående sker med megen smag, f. eks. fra

»Billardet*:

Hør hvor regnen pladskerl

Midt på gaden eensom tradsker

en med træsko på.

Eller fra »Posthuset*:

Nådal hvad står du og gaber, din kl adel
Kan du rykke vognen og gOre mig plads?
Han skal afvejeni Giv tid, deres nåde!
Køter, er du grov? Så kom an, lad os sla'sl

Som helhed blir dog visst »Billardet* det digt,
hvori Hertz stærkest har truffet den bellmanske stil
og tone.

Hertzes bellmanske efterligninger udkom i 1833, og
samme. år skriver Chr. Winther et langt digt til en
Bellmansmelodi (Ep. 42), og det trykkes i »Nogle Digte*
(1836). Digtet udmærker sig, som man måtte vente af

46 O. Schoning

Chr. Winther, ved sin fortrinlige skildring af det vidt-
strakte, sællandske landskab og sin kraftige naturfølelse,
som stærkt træder fræm i anslaget:

SkOnt forvænt til by og buur
skal De gå med mig en tour.
De skal se en kraftig, fyndig,

frisk og yndig,

skovnatur!
»Lad os da til Furresø gå« —

og han fører sin ledsagerinde og os ud, hvor , skoven

er hoj og sval*:

deime hulvej er så lun,
lyngen nikker, rød og brun,
rimdtom myldre blomster røde,

hvide, bløde

blad og dun.
Op igennem gronne kløft;
over gærde, over grøft
kaster søen os om kinden

rask med vinden

køle svøft.
Men er det ei bædre, hvad hær vi kan skue?

skov og sø og himlens bue,

heste, køer og lam!

Og fra en bænk viser han os en smuk udsigt:

Kan man see et belvedere

vel med mere

fantasi?
Hele søen for vor fod,
skyen rød af solens blod,

landet spejlt i klare vove

rundt med skove

overgroet.

Skont „skoven kysten huldt omringer*, kan blæsten

dog kruse vandet:

Søen skummer hvid og bruser,
vinden suser
over den.

Endelig viser han os det vidtstrakte landskabs
skonhed :

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 47

Himlen hvælver h6jt sin sal,
hør 1 skoven gøgens gal I
See hist Farum, Kollekolle

og det bolde

Fredriksdal.
Hær blev ojet frit engang!
Hvilken udsigt, hvid og lang.
Hør, i Søllerød det klinger,

dær det ringer

aftensang.

Også dette digt er fyldt med de mange udråbsord
efter det bellmanske mønster, om det end ikke er så
stærkt som hos Hertz; men er der nogen lighed i den
poetiske landskabsskildring, som Jul. Lange ^) intressant
har fræmhævet, er der dog betydelig forskæl. Chr.
Winther skuer ud over et langt videre landskab, og der
går en langt stærkere længsel ud mod Sjællands frodige
land og friske skov, bort fra byen, mens Bellman, så-
snart han rigtig er kommet ud på landet, hæftigt længes
tilbage mod sin kære by med de materielle goder i
pikant servering og de muntre fomojelser i ustanselig
mængde. Hans voldsomme drifter jog ham gennem en
hensynsløs nydelseslyst, som mærkelig nok synes at virke
langt mere ansporende end slappende på hans talent;
men det kom dærved ikke til at spænde over mange
strænge, og tonen blev også en smule dekadent. Chr.
Winthers alter ego — Folmer Spillemand i „Hjortens
Flugt** — synger sin udvee fræm i disse strofer:

Du som har sorg i sinde gak ud 1 mark og lund
og lad de svale vinde dig vifte karsk og sund.
Jeg vil så nødigt bænkes i stuen, under tag;
der drikkes og der skænkes i døsig fred og mag.

Men hos Bellman lyder det: musik, sang, dans, vin^
vin og kvindfolk: tom ur din flaska, sjung och drick,
var glad. Der er dog mere forskæl end lighed mellem

*) Breve fra Jul. Lange ved Købke (1902) s. 326.

48 O. Schoning

de to digternaturer. Chr. Winthers sans for naturen
og den ene elskede, som man trofast holder fast ved,
såat det inderligere og mere uddybede elskovsforhold
kan gå over i andre følelser, tilhører en hojere følelses-
sfære og en finere åndelig kultur end Bellmans hungrige
nydelsestrang, som grådig styrter sig over alt, hvad der
kan kildre og pirre hans hede drifter. Men Bellmans
anskuelse af livet er lettere tilgængelig og mere tiltalende
for menneskenes store mængde, fordi den er mere pri-
mitiv og utdjlet. Natur følelse — een af de hojeste
æstetiske følelser — har de danske digtere alligevel mere
af end Bellman; men hans fortrinlige naturskildringer
træder ved deres solide stil og den voldsomme kontrast-
virkning til byens svireliv meget skarpere og brutalere
fræm. Dog musikken — og de andre idealiserende træk —
lægger så det dulmende skær — den , magiske touche* —
over, og de virker indtagende på menneskenes sind og
sanser.

I 1838 udkom E. Aarestrups ,Digte*^), og dæri-
mellem finder man „ Charlottenlund^ fra 1824, som viser,
at han utvivlsomt ved denne tid må ha været i beroring
med den bellmanske digtning, da digtet både i ordvalgs
i stil og indhold samt i rytme stærkt minder om en
bellmansk epistel. Naturligvis er digtet fyldt med Aare-
strups langt finere æstetiske kultur og strålende skonheds-
dyrkelse, og dærved træder forskællen fræm mellem dem.
Vi ser de mange udråbsord, som er et ubedrageligt
kendetegn på Bellmans-indflydelsen (see, kom, hør, tys
og især mærk!):

Mærk det vakre sommerslot,
men også særegne aarestrupske vendinger^ f. eks.:

see dær, see dær! en skulder så rund I
See, hvilken slangesidel

^) E. Aarestrup: Samlede Digte ved Liebénberg. 1877 s. 99
og 521.

Bellmans digtning og dens indflydelse 1 Danmark. 49

eller: Proppen knalder

i krystaller
skummer vinen — ak, hvor skonl
Og i skiver
skåret bliver
en melon så grOn.

Da man er kørt på skovtur til Charlottenlund, hører
man om madkurvens indhold:

Hid med kurven, gamle hund I
Aa, fa'en med clarinetten!
Eugtvebakker? Lax? jo, jo!
Og hollandsk ost? jeg takker!

Og om drikkevarernes tilberedelse:

Kom med citronerne! adræt!
Pauline, Du har sukker!
Romflasken — så, den prop var tæt!
Din skål! Hør, hvor det klukker

Dærefter kommer turens dolce far niente:

Venner, kom og læg jer ned!
Mærk kun, hvor snaphanen fejer
efter nymfens stille fjed
blandt laxpapir og rejer!
Hær er godt. Hør træets sus,
see teltets fjærne fakkel!
Au! jeg trådte sneglens hus
i stykker reent, den stakkel!

Lad os ligge

hær og drikke
Danmarks skål — klink med! stød an!

Lange, hvide

skyer glide

over land og strand!

Endelig slår dansens time, og digteren skildrer den
med liv dg fart:

De flokkes, klynges. Eia, see dem,
der løbe op til valsen!
Nå, han slænger tøsen omkring!
SkOrterne suse til knæet;
hatten falder — ingenting!
Hær kan vi stå ved træet.

XIV 4

60 O. Schoning

Hvor den satan slider pål
Han sveder, jo, jeg takker!
Au, au, au! njin store tå!
Så see dig for, din rakker!

Imidlertid er det blevet aften og køligt: man tar
overtojet fræm, stiger tilvogns og:

Er I oppe?

så, din kæltring, kør!

Dærmed ender den tur, som har givet digteren lej-
lighed til i livfulde rytmer at skildre det brogede sommer-
liv, som udfolder sig i , Charlottes bøgelund*, når Køben-
havnerne tar i skoven.

Gennem et vildt liv i svir og sværm havde Carl
Bagger vundet sig erfaringer, hvorpå han grundede sin
digtning. Episoder fra dette uæstetiske liv har fået
kunstnerisk form og liv i et par digte, som må berores
hær, fordi de utvivlsomt må forudsætte kendskab ti)
den bellmanske digtning, skont de ikke er skrevet ti}
nogen Bellmansmelodi. Det vildeste svireliv kendte både
Bellman og Carl Bagger som få andre blandt digterne^
og man forstår da, at der dærigennem skabes et fælles-
træk i deres digterånd og i det milieu, som blir gen-
stand for skildring. Man træffer i Carl Baggers to digte
de for den bellmanske digtning så karakteristiske udråbs-
ord og det netop på samme stilistiske plads, f. eks.

Bell man; Ack, om vi hade, god vånner, en så.

Kors, utan glas, du ser ut, din kanalje!

Kom, raina brOder, och dansa på baler!

Mark, skona vån!
Bagger: Ak, hvor min kind dog er blussende rød.

Kors, det er svært, så Du vaklende går.

Kom, lad os slentre ad gaderne hen.

Mærk mit ord!

Digtet , Promenaden om Natten*^) (Smådigte 1834):

*) Dette digt er Bellman, men dansk, københavnsk Bellman
(Tilskueren 1899 s. 247).

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 51

SOren, så kom da nu, SOren, min ven!
skildrer to studenters rus med tilhørende reflektioner
over livets gang, og aldeles fortryllende har han gen-
givet deres skiftende tanker i den springende samtale-
form, idet de „i fortrolig passiar" vaklende slentrer
rundt om , Hesten* på Kongens Nytorv, mens ,,5jnene
døsigen plire**:

Natuglen kaldes studenternes fugl,

den kommer sildigt fOrst ud af sit s^ul.

Syærnen på himmelens bue —

stirre på den er min lyst;

men det er hæsligt at skue

stjærner på menneskets bryst.

Ligesom Hertz forstår Bagger at benytte ord fra

gadesproget til at lægge kolorit på med:

SOren, det er som en blyhat der sad
vægtig og trykkende, smeddet om panden —
vægteren sidder i skuret så lad —
Vægter, o hør, hvor er branden?
Hvad, har han siddet og snivet, min fa*er?
>Å, lille herre, I er jo en nar I«
Hører han ikke den klemten?
»Det er jo meelmandens kat I« —

Fræmdeles et karakteristisk billede fra natten:

SOren, det er som på skdjter jeg gik:
benene glide, mod ejerens viliie.
Dærtil så ærgrer det mig, at jeg fik
punsch på min gode chenille.
Ak, hvilke fristelser har ej vor jord I
Hist kommer een os imøde, min bro'er.
Seer Du? i form af en kvinde
tripper om hjOrnet der een:
Seer Du? de nathge vinde
blotte det velskabte been.

Pludselig afbrydes passiaren af den uæstetiske køben-
havnske virkelighed:

Nej, hvad er det for en lugt?
»Hører Du vognene rumle?«
Skynd Dig blot, hurtigt på flugt I

52 O. Schoning

Dærefter slutter Bagger itied følgende „morale*:

Bædre vi kunde vel anvendt vor tid,
renere kunde vel været vor id,
men mere livlig og munter
næppe der kommer en dag.

Som helhed visér digtet en kunstnerisk beherskelse
af stoffet og en stilistisk fuldkommenhed, som virker til-
talende, mens det ikke rummer den ringeste overskridelse
af „decorum". En så sleben, næsten naiv, finhed kender
den bellmanske digtning aldeles ikke overfor et sådant
æmne. Den er mere robust, naturalistisk, „mustig*;
men i det andet digt af Carl Bagger, hvor påvirkningen
fra Bellman utvivlsomt også spores, kommer man lige
ind i det bellmanske milieu, og digtet blir dærfor nær-
mere i bellmansk ånd. Det er Arthurs drikkevise fra
„Min Broders Levnet« (1835):

Heisa, vor krofa'er, nu er jeg kommen hjem,
men hvor er vel gutterne mine?

Han spor efter de enkelte i „vort trofaste lag*, men
svarene er ikke lystelige: hans søster er skøge, hans
bror, der var spiller, blev „tosset i hætten* og kom på
Bistrup, og hans gamle far — „O, see dog de sonlige
tårer* ^) — sidder i forbædringshuset, og ligeså usselt er det
gået de andre i laget. Dærved er dog intet at gore:

Drik kun ud, mine gutter,
livet varer kun nogle minutter!

Over dette digt er der anderledes fantasisving, og
når man ser hen til den tid, det fræmkom, er det langt
dristigere både i indhold og form end noget andet digt
blandt dem, der hører til Bellmansefterligningerne hær-
hjemme : det er ånd af Bellmans ånd og figurer af hans

O Det er en fysiologisk ejendommelighed for hovedfigurerne i
Carl Baggers digte, at de altid optræder med tårer i 5jnene.
I Vilh. Møllers udvalg (1868) findes der kun to undtagelser
fra reglen.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 53

figurer, og det rummer fuldtud den dramatiske livfuldhed,
som kendetegner epistlerne. Carl Bagger var som Bell-
man, „den lystige svend, livets, nydelsens, glæ-
dens ven", der , tumlede sig bedst i natlige convivier",
og som synger:

Jeg elsker med fyrighed livets land.
Sæt viinløvkransen blot om min pande,
så skal ej sorgen mig overmande.
Kom med i kældren! Drej om alle haner,
og skænk os Sauterne og Syracusanerl

Så kom fyrrernes skandinavisme, og den bell-
manske digtning blev ganske naturlig et nevtralt felt,
hvorpå man i enighed kunde mødes. Dens sprudlende
munterhed, der er som sat på flasker, kunde atter og
atter udløses og fryde menneskenes øren. I svænskemes
nationale fortolkning opfriskedes den nu for de danske
og kom dærved til at stå i mere strålende og kraftige
farver. I december 1843 holdt det skandinaviske selskab
i København en Bellraansfest med taler af Carl Ploug
og J. L. Heiberg („Bellman som komisk Dityrambiker**),
og dærved fik Bellmansdyrkelsen et mægtigt stød fræmad.
Ploug skrev „soldeviser** for studenterne til bellmanske
melodier, men da de var uden storre værd, er de nu
ganske visnet; men skandinavismen slog ud i studenter-
komedier, og den bellmanske digtning fik gennem-
gribende betydning for det hostrupske sangspil.

Indflydelsen mærker man dær forst og fræmmest i
den stærke anvendelse af Bellmansmelodierne, som for
Hostrups vedkommende langt overgår den brug, Hei-
berg og Hertz havde gjort af dem. „Gjenboerne* (1844)
benytter 5, „Intrigerne** (1845) 3, „En Spurv i Tranedans**
(1846) har ikke mindre end 10, og „Eventyr paa Fod-
rejsen** (1847) har 7. lait har han anvendt 35 — ikke,
som K. Warburg angir: 30, idet man må regne hans
„Prolog** (1847) med, der har to, og „En Scene i Ny-

54 O. Schoning

boder* (1848), der har een, og nårWarburg sir: „ingen
enda år upprepad, alla olika*, har dog „Prologen* gen-
taget Ep. 38, som er benyttet i „En Spurv i Tranedans*.
Mens Heiberg og Hertz udelukkende henter melodier fra
„Fredmans Epistlar*, anvender Hostrup også „Fredmans
Sanger* (ialt 13 af dem). For det andet mærker man
indflydelsen i det dramatiske liv i kupletterne til Bell-
mansmelodieme. Det blir så frodigt, at det ofte over-
går selve forbillederne i den henseende, og den måde,
hvorpå Hostrup synger sine tekster fræm af melodierne,
gor dem dærfor ligeså sangbare. Blandt de virknings-
fuldest benyttede er Ep. 69: „OmMoUberg dansmåstare*,
der har afgivet melodi til sangen, der indleder visit-
scenen på Regensen i „Gjenboeme*. Samme melodi
har Hertz benyttet i „Billardet i Hirschholm*; men man
lægger mærke til, hvor fortrinligt Hostrup har forstået
at udstykke den i replikker for de fem personer. Det
^amme gælder også Ep. 33, som er udstykket til duetten
mellem Mine Tokkerup og Peter Ravn i „En Spurv i
Tranedans*, og Ep. 42 om kortspillet i klubben, som
Hostrup ligeledes har anvendt om et kortspil i „Intri-
gerne*. Ikke mindre virkningsfuld er anvendelsen af de
bellmanske melodier både i kor og solosang, f. eks.
studenternes indledende opsang i „En Spurv i Trane-
dans* og Klints forste sang i „Gjenboerne*. Endelig er
der sproget; men stilistisk indflydelse har den bellmanske
digtning slet ikke haft på Hostrup som på de tidligere
danske digtere. I ord og udtryk er Hostrup ganske selv-
stændig, og kun to gange træffer man udtryk med ordet
„bra*, som danske kun bruger, når de er i beroring
eller fomylig har været det med svænske^). Dærimod
benytter Hostrup ligesom Bellman det almindelige tale-
sprogs rytme og ordstilling, og over sine figurer fra den

^) Se Jul. Langes brev til K. Warburg.

Bellmans digtning og dens Indflydelse i Danmark. 55

^lavere middelstand* (især smeddes væn den) har han —
som ingen anden for ham — forstået at lægge hele
gadesprogets frodige duft og tone, endda med fuld kunst-
nerisk beherskelse. Dærved har han vist sin forståelse
af dette ejendommelige sprogområdes store koloristiske
værd og udtryksrige fylde. Det lægger en friskhed og
filologisk charme over sprogformen i hans sangspil, som
seent vil tabe sig, og som gor det nationalt i hSjeste
grad — uden en eneste stødende mislyd. Når studenter-
typerne er falmet, vil denne fjærdestands repræsentant
stadig stråle i frodig glans og komisk fylde.

Efter denne opblussen af Bellmansdyrkelsen i 1843
spredtes der et fyldigere kendskab til hans digtning ud
i vide krese, og resultatet udeblev ikke, idet man nu
rundtom anvendte Bellmansmelodier, når man skulde
bruge en melodi til en sang i ett eller andet stykke.
Således benytter Peter Fabers farce „Stegekælderen*
(1845) tre „Fredmans Sanger*, og Ghr. Richardts vaude-
Tille „Declarationen* (1851) anvender een; men den fyl-
digste benyttelse efter det hostrupske sangspil har dog
Erik Bøgh på sin samvittighed, idet han i sine farcer
bruger en snes stykker. Hans styrke lå netop i viser
og kupletter, og han er også den, der slår til lyd for
en jævn og uromantisk opfattelse af Bellman og hans
digtninge). Den kunstneriske værdi af hans Bellmans-
efterligninger er dog næppe stor. Uhyre udbredelse fik
Bellmansmelodierne i Danmark gennem det danske
sangspils ben}i:telse af dem, og de er blevet kendt og
sunget af .tusinder, fordi de danske sangspil har været
det rige forråd af dansk skuespildigtning, som har frydet
hele Danmark i mange slægtledd, ikke mindst gennem
dilettantopførelser. Dærimod fordrer selve Bellmans-
digtene lidt nojere studium for heelt at kunne nydes.

^) Dansk Folkekalender. 1863.

56 O. Schoning

og de trænger dærfor ikke slet så langt ned i folket,
som de danske digteres efterligninger i sangspillene ; men
i studentersangen har de dog holdt sig stadig gennem
hele det 19. århundrede.

Med halvfjerdserne kom realismen, og flere af
dens „g^nembruddsmænd^ studerede Bellman for at
inspireres i den rigtige retning. Således har S. Sch an-
do rph selv i sine „Oplevelser** II s. 103 udtalt: hvem,
der har fulgt min digtning, vil let have opdaget, hvor
stor en rolle Bellman har spillet for mig. Jeg har
åndelig levet med ham i hans glade. Stockholm. — Der
var nu også beroringspunkter mellem disse to digtere,
idet Schandorph sværmede stærkt for det brede, saftige
lune og „le rire gaulois*, og over sine egne personer
og situationer søgte han netop at lægge en sådan glans-
fuld komik, udenat han var særlig kræsen overfor, om
der kom nogle „mustiga qvickheter* med hos de lav-
komiske figurer. Det er da især i naturlig ligefræmhed,
i fantastisk humor og i hojrøstet munterhed, at Bellman
har haft indflydelse på hans digtning. Også H. Drach-
mann har været under bellmansk indflydelse. Sporene
findes mest i de to store romaner „Forskrevet* o^ „Den
hellige Ild* ; men det er mere milieuet og ånden end
som hos tidligere danske digtere stilen og naturskil-
dringerne, der røber påvirkningen. Drachmann begynder
nok sin „Bourgogne vise* med at synge:

Skænk mig vin i dybe skåler,
drikke vil jeg, til jeg dør;

men han slutter visen med:

Skænk mig vin, som jeg den tåler,
så jeg ej blir vtld og ør.

En sådan betænksomhed vilde Bellman aldrig gi
ordet i sin digtning. Han lar stå til.

I 1900 kom den sidste og sikkert mindst selvstændige
efterligning af et bellmansk digt, fordi hele digtets tanke

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 57

er lånt fra Bellmans beromte Ep. 33^), ja, næsten kun
er en parafrase af den, ikke engang klædt i meget selv-
stændige ord eller vendinger. Bellmans mesterlige digt
rager dog ved sin stémningsskala af menneskelige følelser
himmelhojt op over det danske digt, som kun har bitter-
heden tilbage fra forbilledet og dærfor ganske mangler
den psykologiske begrundelse af den eller dens vidunder-
lige bortdunsten og overgang til jublende livsglæde under
indflydelse af Bacchi varmende saft, det klare »ildvand**.

Ack, du min moder, såj hvem dig sande

just till min faders sang?

Du fOrsta gnistan till raitt lif upptånde —

ack, jag arma drång!

Blott for din låga

bar jag min plåga,

vandrar trott min stig;

Tvi både far och morl
Hår ligger jag i rånnsten och betraktar

mina gamla skor.

Men da Fredman ved morgengry ser kroen blive
lukket op igen, jubler han:

Nu ska de styfva* leder blifva smorda
smorda allihop.
Hurra, kurage,
lustigt bagage —
friskt i flaskan, hej I
Nu år jag modig
tapper och frodig
och jag fruktar ej.

Og da han er blevet varmet op, svulmer hans tak-
nemlighed begejstret mod hans ophav:

Tack for din låga
f6r din fdrmåga
Du min gamla far!

*) »Och hvem forgåter den rysligt humoristiska visan: A6k,
Du min moder. . . — ett måsterstycke af verldsfOrakt och
verldsbespottning« (Atterbom i »Phosphoros« 1812, s. 54.)

58 O. Schoning

Så lyder den danske parafrase^):

Ja, livet er surt, ja, livet er trist,
og goldt som de stenede veje. —
Forddmt, at min gamle en sildig stund
sov ind på min moders lejel

FordOmt, at hun elsked og tog ham i favn
den nat, og lod dyden springe

Et fattigmandsbarn, uden hus og hjem,
og uden en skjorte på raden,
der knytter sin næve, når andre ler,
og lever og dør på gaden.

Og det for en nat, en eneste nat

i favntag og elskovsbrynde —

FordOmt, at min fader, den pjalt, som han var,

lærte min moder at synde.

Det lyder bittert og trøstesløst, somom hans liv
aldrig havde budt ham muligheder til en smule lykke,
og somom sliddet kun havde bragt ham forbandelse.

Betragter man det hovedindtryk, der må fræmgå af
den bellmanske indflydelse, som vi foran har søgt at
påpege, vil man se, at den har virket stærkt på den
danske litteratur gennem hele det 19. århundrede; men
alligevel vil man heelt savne dens drastiske kraft og
farverige fylde. Ikke den mest snærpede smag kan finde
et stødende ord hos de danske digtere, der har været
under bellmansk indflydelse. De danske digte synes at
være „renskrevne*, men kan dærfor måske forekomme
lidt ferske ved siden af de mere ramme Bellmansdigte.
Gennemgående var det sociale milieu også et andet, og
de danske digtere besad mere åndskultur og dærfor en
mere kræsen og forfinet smag med hensyn til det
komiske; men den grovere vis comica, 3om Bellman

*) Edvard Søderberg: Gradens Digte, s. 26.

Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark. 59

benytter, er mere lettilgængelig for mængden. Selv Carl
Bagger er langt mere sleben i sin form, skont han i
ånd sikkert stod Bellman nærmest; men både Bagger
og især Søderberg savner hans frodige lune, hans brede
stil, hans fantastiske humor og sidst, men ingenlunde
mindst hans indsmigrende følsomhed. Pietismens følelses-
varme, som Bellman påvirkedes af i sin ungdom, har
næmlig givet hans digtning en undergrund af følsomhed,
der slår ud som hed, men dekadent sensualisme. Bell-
man gik således ikke ufordSjet over i den danske litte-
ratur. Heiberg og Hertz var klare og kølige i deres sprog-
form ved siden af ham. Hostrup slutter betænksomt
akten, da

glædens klokke slår:
soldet forestår 1

Han forskåner tilskuerne — og det er romantikken
hos ham — for at komme

ud da, hvor i ro

glædens druer gro!
Hvor: Lars Mathisen venter

med sin glædesskatl
For: Lyt til Bacchi kald!

Nu det store skrald
fejres skal.

Den bellmanske digtning dærimod løber linen ud.
Udsvævelsernes fantastiske vildhed slapper viljerne og
slipper ustyrligheden løs: vi får bærmen med og skånes
ikke for ødelæggelsens vederstyggelighed eller kvalmende
resultater. Hans figurer viser også reversen. Vi har
kankan'en, når Fredman i Ep. 4 skråler af fuld hals :

Blås, edra lymlar, till dygdens ruin!
Låt oss tillbedja båd' Bacchus och Froja!
Vår lusta*) vi rOja*), vår strupe fdrndja:
vi d5') utaf kårlek och lefva af vin.

*) o: sanselighed. *) o: røbe. ^) jf. Ep. 13 v. 5.

STUDIER FRA
SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

UDGIVNE AF

DET PHILOLOGISKHISTORISKE SAMFUND

ÆGYPTISK LÆGEKUNST
OG MAGI

AF

HENRY HADSEN

KØBENHAVN 1904
KLEINS FORLAG (CAMILLA KLEIN)

»'de fleste Mennesker dør af deres Medikamenter, ikke

af deres Sygdomme.«

Moliére.

Blandt det, der Verden over mest har bidraget til
at skabe de gamle, stadig viderelevende Forestillinger
om ,,den ægyptiske Visdom", skabt Ægyptens Ry som
al Visdoms, al dyb Erkendelses, al overnaturlig Erfa-
renheds Land, har Lægekunsten indtaget en afgørende
Plads.

Allerede Homer vidste, at

der til Lands er Enhver, langt mere end Mennesker ellers,
kyndig i Lægernes Kunst i)

og Digtere, Lærde, Filosofer har senere, baade i Athen
og i Rom, gentaget hans Ord. De fleste mente. Læge-

4 Henry Madsen

kunsten ligefrem var ,, opfundet" i Ægypten, at den
dér hvilede paa Traditioner og Overleveringer, som
allerede var gamle, da Roms første Høj blev bebygget,
nogle vidste at berette, at gamle ægyptiske Konger,
Athothis og Tosorthros, der havde regeret en Gang i
Tidernes Morgen, havde været berømte ogsaa som
Læger og havde opdaget vigtige Midler, andre endog,
at selve Guderne, Isis og Horus, i en Fortid, der var
saa fjæm, at den unddrog sig menneskelig Beregning,
havde indviet deres Folk i den Kunst, det aldrig siden
skulde glemme. De ægyptiske Læger, de første, der
havde inddelt Medicinen i forskellige Fag, i Specialer,
nød overalt i den da civiliserede Verden den højeste
Anerkendelse. Hofiægeme hos Kambyses og Darius
havde været Ægyptere, og i den romerske Kejsertid,
da Ægypten selv kun var en Skygge af svunden Glans,
virkede dets Læger i Rom mellem Aristokraterne og
Demimondeme, højt ansete og fyrsteligt lønnede. For
Roms egne Medicinere fandtes ingen bedre Anbefaling
end at have studeret i Alexandria.^)

Utvivlsomt har ogsaa den klassiske Medicin, især i
dens ældste Tider, før og efter Hippokrates, faaet
mange og nyttige Impulser fra den ældre, mere er-
farne ægyptiske. En Del af den Virak, der af Græ-
kerne er ofret de ægyptiske Læger, har vel derfor op-
rindelig været et Udslag af den Elevens Taknemme-
lighed mod sin Lærer, der altid er megen Ære værd
og altid er let at forstaa; først senere er den bleven en
Vane. Men vi, der har lært selv at læse Ægypternes
Skrifter, deres religiøse og profane Bøger, Indskrif-
terne paa deres Tempelvægge og i deres Grave, er ef-
terhaanden blevne lidt skeptiske overfor de begejstrede
Lovprisninger, hvormed Grækerne talte om alt ægyp-
tisk. De mange Vidundre, de henførte til Nildalen,
har kun været skønne Drømme, Luftspejlinger uden

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 5

Virkelighed. Ingen Ægypter er nogensinde falden
paa, at den Sphinx, hvorom Grækerne har skrevet saa
meget, den gamle Gud, hvis Stenansigt hver Morgen
blev beskinnet af den opgaaende Sol, skulde ruge over
nogensomhelst Art af Visdom. Grækerne har berøm-
met den ægyptiske Digtekunst som den skønneste, den
dybsindigste i Verden; de har formodentlig kun kendt
den paa anden Haand, medens vi, der kender den af
Selvsyn, kun formaar at afvinde den en kulturhistorisk
Interesse. Og vi er mest fristede til at smile ad den
brave Heliodor, som følte sig overbevist om, at Homer,
hans Yndlingsdigter, af Fødsel var en Ægypter, hver
Gang han ,, betænkte dels hans Digtnings store Alsi-
dighed og Rigdom paa enhver Art af Skønhed, som i
Virkeligheden har et ægyptisk Præg, dels hans Aands
Overlegenhed, hvormed han hævede sig over alle
andre" . Grækerne har berømmet den ægyptiske Vis-
dom — vi kender den og véd, at det kun var en
græsk Fantasi, der kunde finde Dybsindighed i en saa
kras Overtro. Grækerne har talt med Ærefrygt og
hellig Sky om Ægyptens gamle Guder, med en rø-
rende Ihærdighed har de stræbt at eftervise, at Olym-
pens Beboere egentlig blot var andre Former for de
Gedebukke, Kalvetyre, Ibiser, Katte og Bavianer, man
troede paa i Ægypten, de har i Ægypterne sét de gud-
frygtigste, de ærværdigste blandt Folkeslagene, dem,
der stod Guderne nærmest, i deres Præster de viseste
og klogeste blandt Menneskene. Men var Ægypterne
fyldte af al mulig Overtro, synes de at have været blot-
tede for hver virkelig religiøs Følelse; nok havde de
mange og mærkelige Guder, men ingen har troet syn-
derlig paa dem. Grækerne har fortalt os, at Ægyp-
tens Fortid var den ældste og vidunderligste paa Jor-
den — men deres Viden havde de ^"^^ Gadehjørnernes
Æventyrfortællere, ikke fra T^^peV^^^^^^™^^ Anna-

6 Henry Madsen

ler. Og i Æventyrenes brogede Digtning har vel et-
hvert Land, selv de ganske smaa, haft den stolteste
Fortid. De mange Vidunderligheder, som Grækerne
saa, hørte for Størstedelen til dem, som kun de kan
se, der altid er oplagt til at se Vidunderligheder, se
Tilværelsen større og mærkeligere end den i Virke-
ligheden er. Betragter vi den gammelægyptiske Læge-
kunst og dens nærmeste Slægtning, den gammelægyp-
tiske Overtro, vil vi ogsaa her faa at se, at de fleste af
dens udmærkede Egenskaber kun fandtes i Grækernes
Hjærner. For en sund og blot nogenlunde kritisk Be-
tragtning vil det hurtigt vise sig, at den medicinske
Viden, man sad inde med for nogle Aartusinder siden,
hverken fortjener vor Beundring eller vor Spot, mindst
dog maaske det første. Den kan give os noget Kend-
skab til vor egen Lægekunsts første Oprindelse, det er
vel det værdifuldeste, den kan lære os.

Medens Opskrifter og Recepter i en ret udstrakt
Maalestok er bevarede, saa vi kan danne os et temme-
lig klart Billede af Lægekunstens egen Tilstand, er det
kun lidt, de gamle Skrifter har at fortælle om dens
Udøvere, Lægerne, om deres Uddannelse, om deres
sociale Stilling.

Lægen stod under Thoths Beskyttelse. Det var Vis-
dommens ibishovede Gud, der var hans Fører, gav
ham Tale og Skrift, det var ham, der forfattede Bø-
gerne, ham, der gav de Lærde og Lægerne i hans
Følge Magt til at fordrive Sygdommene,^) saaledes
forsikres det i Fortalen til et medicinsk Værk. Men
vi har ikke den mindste Grund til at tro, at Guden
Thoth i Lægernes daglige Liv spillede nogen større
Rolle, end Asklepios gør det for vore Læger, der jo
dog kaldes hans Sønner. Sikkert har det kun været
ved festlige og højtidelige Lejligheder, at Lægen

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 7

bøjede sig for sin Gud og sagte mumlede: Den,
Guden elsker, lader han leve. Jeg er En, som Guden
elsker, derfor lader han mig leve,^)

Rundt i Byerne laa Lægeskoler, Akademier, i
Heliopolis, frem for alt i Sai's, hvor Lægerne lærte at
befri for alt ondt, fik Kendskab til alle magiske For-
mularer, til alle magiske Amuletter. Et lille Indblik i
disse Anstalters Indretning og Ordning gives os af en
temmelig sen Indskrift, hvori en Overlæge, Weda-her-
resent, beretter, hvorledes han, efter dens Forfald, paa
Kong Darius's Ordre restaurerede Lægeskolen i Sais:
— Jeg handlede efter Hs. Majestæts Befaling, Jeg
udstyrede Bygningerne med alle deres Elever, Søn-
ner af Standspersoner, intet Tiggerbarn var iblandt
dem. Jeg stillede dem under Opsigt af Kyndige, der
tilsaa dem i alle deres Arbejder. Hs. Maj. befalede
at give dem alle gode Ting, for at de kunde udføre alle
deres Arbejder. Jeg forsynede dem med alt, hvad der
var dem til Nytte, med alle deres Instrumenter, efter-
som det stod i Skrifterne, at de tidligere havde været.
Dette gjorde Hs. Maj., fordi han kendte denne Kunsts
Nyttighed til at helbrede alle Syge, og for at styrke
alle Gudernes Anseelse,'^) Eleverne, der samledes i
det ærværdige Institut, har vel været som de andre,
unge Videnskabsdyrkere i deres Samtid, har haft
svære Anfægtelser, tit faaet Lyst til at nyde den gyldne
Frihed i Steden for at sidde evig krumbøjet over de
brune Papyrusruller, tit givet sig hen til allehaande
Adspredelser, strejfet om, som der siges i en gammel
moralsk Bog, fra Ølhus til Ølhus. "") Ofte har Lære-
ren maattet bebrejde Eleven hans Dovenskab, irette-
sætte ham alvorligt: Man fortæller mig. Du kaster
Bøgerne og gaar bort, gaar Din Vej. At Du forlader
Bøgerne, ligesaa hurtigt Dine Fødder kan bære Dig
Du er en Døv, der ikke hører, til hvem man

8 Henry Madsen

maa tale med Haanden,'') Læreren slog den Dovne
paa hans Byg, og hans Undervisning gik ind i hans
076,^) eller han udmalede for ham, i lokkende Parver,
Flidens Belønning: Den Lærde alene leder Menneske-
nes Arbejde, dog, naar Arbejdet i Bøgerne er ham
en Gru, da er ikke Lykken med ham.*) Den Be-
mærkning, at ingen Tiggerbørn var blandt dem, der
slap ind i Lægeskolen, er tilstrækkelig til at vise, at
Lægernes Klasse var en privilegeret, at kun Stands-
personer blev sat til at kurere Standspersoner. Og
naar den langvarige, sikkert ogsaa ret kostbare Ud-
dannelse var tilendebragt, har som Regel Livet ligget
aabent og udsigtsrigt for den unge Læge, thi den Lærde
bliver mæt for sin Lærdoms Skyld, ^^) det var en i
Ægypten udbredt Mening. Særlig ansete var natur-
ligvis de Læger, der blev knyttede til Hoffet, alle
Faraos Overlæger, frem for alt Forstanderen for Fa-
raos Læger, en af Rigets vigtigste Embedsmænd, den,
af hvis Kyndighed jo selve Kongens Liv afhang. Til
ham var det ogsaa, at Kongen sendte Bud, naar en af
hans Yndlinge blandt Hoffolkene var blevet syg, eller
en af Damerne i hans Harem, og meget, meget bedrø-
vet blev han i sit Hjærte, naar Lægen maatte mælde
ham, at den Syges Tilstand var haabløs. De Belønnin-
ger, Lægerne fik efter hver heldig Kur, kunde være
ret betydelige. En gammel Læge, der havde helbredet
en af Pyramidebyggeme for en farlig Sygdom, fik som
Tak sin Grav bygget og prægtigt udsmykket paa Stats-
kassens Bekostning, uden Tvivl det mest kærkomne
Honorar i et Land, hvor det at dø var en Ulykke, dog
langtfra saa stor som at være død, uden at være or-
dentlig begravet, ligge udsat for Forraadnelse og Til-
intetgørelse. Og Imhotep, en højtberømt Læge og Ar-
kitekt, som levede omtrent 2500 f. Kr., har endnu
længe efter sin Død levet i Folkets Erindring, hans

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 9*

Berømmelse er Aarhundrederne igennem stedse ste-
gen, de forskelligste Ting er blevne henførte til hans
Navn, og ved Aaret 700 f. Kr., omtrent 2000 Aar efter
hans Død, finder vi ham dyrket som Gvd, fremstillet
i tusinder af smaa Broncestatuetter, berømt selv i det
fjærne Grækenland, Lægekunstens Gud, den, der har
fortrængt selve den gamle Thoth — større Taknem-
melighed har vel aldrig Menneskeheden vist en Læge.")
Hvorledes det velhavende Borgerskab lønnede sine
Læger, vides desværre ikke, da mellem de udgravne
Papyrus endnu ingen Lægeregning er funden — hver-
ken stor eller lille, som Ægypterne siger. De Læger,
der til Patienter havde de velhavende og højtstaaende
Klasser, det gode Selskab, har ofte, naar de blev kaldet
til et Sygeleje, ligesom vore Læger, haft fuldt saa me-
gen Brug for deres Evne til at underholde ved en be-
hagelig Konversation, til stiltiende at rette sig efter
Patientens Kapricer, som for deres Indsigt i Viden-
skaben. Det fremgaar f. Eks. af et Brev, en Officer
en Gang skrev til sin Kone, og hvori han blandt an-
det erindrede hende om, at da Du saa var bleven syg
af den Sygdom, som Du har haft, er jeg gaaet til
Overlægen, og han har tilberedt Dig Dine Medika-
menter, og han har gjort alt, hvad Du sagde, han
skulde gøre}^} De har vel næppe heller helt und-
gaaet den blide Spot, hvormed Menneskene undertiden
gør sig lystige over deres Læger, naar deres Nærvæ-
relse ikke er øjeblikkelig nødvendig. Et lille erotisk
Digt, fyndigt og rapt næsten som et Epigram, viser os
et Glimt af denne Opfattelse, der jo ogsaa i Europas
komiske Litteratur har givet Digterne saa udmærkede
Motiver. En forelsket Ægypter er fortrydelig over sin
Tilbedtes Koldsindighed og dydige Tilbageholdenhed,
han lægger sig til Sengs og giver sig ^^ ^^^ ^^S- ^^®'
gerne staa ved hans Leje, lær^^ og dystre, undersø-

10 Henry Madsen

gende og forordnende, den Syge smiler saa listelig ad
dem og bliver ringere og ringere. Saa kommer mine
Naboer for at se til mig, saa kommer ogsaa min El-
skede sammen med dem. Hun gør Lægerne til Nar^
thi hun kender min Sygdom.^^) Lægerne havde ikke
kendt den — som saa ofte.

De Midler, der maatte bruges mod Sygdommene,
var paa Porhaand givne for Læger, der virkede

hist i Ægyptens Land, hvor der gror i den yppige Jordbund
mange velgørende Urter, dog mange forgiftige blandt dem^^).

Naar de græske Turister, der berejste Ægypten, van-
drede om i Byernes Stræder og Gyder, for at „indkøbe
forskellige Ting, der i Grækenland regnes for Sjæl-
denheder", gjaldt jo deres Efterstræbelser ogsaa ,,de
^^ptiske Urter og Rødder" og de i Medicinen lige-
saa berømte Ædelsten. Medikamenterne bestod saa
godt som altid af Naturprodukter, Lægernes Sag var
det at adskille de brugbare fra de ,, forgiftige" , at finde
de rigtige Sammensætninger, de rigtige Maal, de
rigtige Behandlingsmethoder. Recepterne er endeløse
Opregninger af Planter, hvoraf vi kun kunne identi-
ficere de aller almindeligste som Daddel, Figen, Sy-
komor. Papyrus, Ricinus og forskellige Kornarter, Dele
af Planter eller Ekstrakter deraf, Løg, Mel, Kommen,
Honning, Palmekæmer, alle mulige Safter, 01 i forskel-
lige Tilberedelser, Olier uddragne af Planter og Dyr,
Vin af forskellig Art, især Daddelpalmevin, Mælk,
baade sød Mælk, Komælk, og Mælk af en Kvinde, der
har født en Dreng, Gaasefedt, Æselklove, Blod af Tyre,
Kalve, Æsler, Svin, Hunde og Stenbukke, Røgelse, Sal-
ver, Stibium og Øjensminker, Ædelstene, Natron og
Salt o. s. V., o. s. V. En særlig Tiltro nærede man
naturligvis til alle barokke, mere eller mindre uappe-
titlige Ingredienser, til det, der opstaar af sig selv paa

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 1 1

Daddelvin, o: Skimmel, til Ekskrementer, f. Eks. af
Firben eller af Flodheste, Urin, Sved fra Svineøren og
til mange andre herlige Sager. Sammensætningen
var oftest en yderst indviklet og omstændelig, da en
Recept, der indeholdt en halv Snes Ingredienser eller
flere, jo maatte gøre det mest tillidvækkende Indtryk,
hvad ingenlunde var uden Indflydelse paa dens Virk-
ning. For os er saa godt som alle disse Opskrifter
lukket Visdom. De Maalbetegnelser, der bruges, er til
Dels ubestemmelige, kun i de færreste Tilfælde kan
Sygdommene identificeres. Navnene paa Lægemid-
lerne er saa godt som stedse kun Navne, der for os in-
tet siger, vi maa ofte være tilfredse, om vi blot kan op-
fatte, hvorvidt Talen er om Planter, om Vædsker eller
om dyriske Bestanddele.") Men efter alt, hvad vi
kan se, har de idetmindste neppe været skadelige:
Mælk, Honning, lidt Daddelvin, som i størst Udstræk-
ning blev anvendt, har sikkert ikke forvéerret den Sy-
ges Tilstand, selv om nogle Firben-Ekskrementer,
hortons causa, blev blandede deri.

Lægerne selv har vel tilberedt en Del af disse Mid-
ler, andre var saa lettilgængelige, at de hurtigt og uden
Vanskelighed kunde anskaffes. Naar ude paa Landet
^n Bondekone blev syg — eller som i det givne Til-
fælde: stillede sig an som syg — havde hun, som vi
af et Æventyr lejlighedsvis erfarer, baade Salver og
Bandager i Huset.") Hvorledes de finere og mere sam-
mensatte Piller og Tinkturer circulerede, véd vi ikke,
maaske har man kunnet købe dem paa Markederne.
Med Sikkerhed kan det vel formodes, at arme Stym-
pere, der laa syge, enten døde eller blev kurerede
med ganske simple Lægemidler, ikke med de dyrere, at
disse langt snarere udelukkende blev anvendte i Stor-
mændenes Huse, hvor der var baade Raad og Plads
til egne Beholdninger, til smaa Husapotheker. Et saa-

12 Henty Madsen

dant, der er givet som Belønning til den kongelige
StorhustTu Mentuhotep af hendes Mand, Kong Thuthii
(omtrent 1800 f. Kr.), findes i Museet i Berlin. Kruk-
kerne, af Alabast eller Serpentin, tillukkede med Pa-
pyruspropper, staa opstillede i en lille Kiste af fint og ny-
deligt sammenflettede Palmefibre, hvori ogsaa er ned-
lagt Smaaskaale af Fayence og Skeer af Ibentræ, den
ene smykket med Gudinden Hathors Hovede. Naar
Salverne og de sammen med dem opbevarede Toilette-
midler var ude af Brug, blev et Pletværks-Overtræk af
røde og hvide Papyrusstraa trukket over den lille Kiste,
og den gemtes hen i en massiv Trækasse. [Sé Afbild-
ningen over første Side].

Alt tyder paa, at den ægyptiske Medicin i sine Ho-
vedtræk har været en ren empirisk Videnskab, en Sum
af Erfaringer om Naturaliers velgørende Kræfter,
fundne i længst forsvundne Dage, opbevarede, forøgede
og udvidede i Tidernes Løb. De tusinder og atter tu-
sinder af Sammensætninger, der en Gang i bestemte
Tilfælde havde vist sig virkningsfulde, og som det der-
for gjaldt om ikke at glemme, var det umuligt at holde
ude fra hinanden undtagen gennem skriftlige Opteg-
nelser. Tidligt har man derfor i særlige Smaaskrifter
samlet alle Opskrifter mod bestemte Arter af Syg-
domme, mod Kvindelidelser, mod Børnesyger, mod
Kvægpest el. lign. De største og vigtigste af de medi-
cinske Haandskrifter, der idethele er bevarede i en for-
holdsvis stor Maalestok, er dog Universalsamlinger,
indeholdende Raad og Recepter mod alt ondt, slemt og
hæsligt, mod alle Sygdomm,e, der er i ethvert Lem af
en Mand eller Kvinde, det største af dem alle, den saa-
kaldte Papyrus Ebers i Leipzig, spænder over alle Me-
dicinens Omraader og stammer, efter dens usædvan-
lige Længde og pragtfulde Udstyrelse at dømme, uden
Tvivl fra et offentligt Bibliothek, maaske fra et af

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 13

Læge-Instituteme. Indholdet er saa vidt muligt ordnet
efter de forskellige Sygdomme. Principet er det
samme som f. Eks. i vore Kogebøger: først gives en
Opskrift: Et Middel til at skaffe Afføring, derpaa
under Overskrifterne Et andet Varianter og lignende
Recepter. Fandt en Læge, at en eller anden Recept i de
Skrifter, han benyttede i sin Praksis, var særlig virk-
ningsfuld, tilføjede han i Marginen Ordet Godt, som
senere Afskrivere gerne tog med i deres Afskrifter. I
de fleste Tilfælde nævnes kun Sygdommens Navn, de
til Lægemidlet nødvendige Dele og det Maal eller An-
tal, hvori de skal anvendes, til Slut en kort Brugsan-
visning: Kog det; si det; lad Patienten drikke det, og
en Angivelse af, hvor ofte og hvor længe Midlet skal
indtages. Formen er oftest kort og knap:

Et andet Middel til at læge Tarmen.
DSwt'Frugter i sødt Øl, der har staaet ude om

Natten.
Lad Patienten drikke det 4 Dage i Træk.^"^)

Kun sjældnere gives en Diagnose, f. Eks. i denne,
en Smule overdrevent nøjagtige Form: Naar Du sér en
Mand med Svulst paa sin Nakke, og som lider i sine
Nakkeled, og som lider i sit Hovede, fordi hans Nakke-
hvirvler er stive og hans Nakke tung, og hvem det
ikke er muligt at se til sin Mave, og som er ilde tilpas,
da sig Du: ,,Han har en Svulst paa sin Nakke*', og
lad ham salve sig og sminke sig, indtil han straks (!)
bliver rask.^^) En Del af de Recepter, der fylder Skrif-
terne, kan vi kun vanskelig betragte som strængt hen-
hørende til Medicinen. Mange er Skønhedsmidler,
Opskrifter paa Sminker og Parfumer, Midler til at
gøre Lemmerne skønne, til at forhindre, at Haaret
bliver graat, og til at behandle Haaret eller
til at faa Haaret til at vokse o. s. v. Det
sidste kunde lykkes ved at salve Hovedbunden med

14 Henry Madsen

1 Gang Ulveklo (en Plante, hvoraf iøvrigt ogsaa
kunde tilberedes en virkningsfuld Elskovsdrik),
1 Gang Daddelkærne og 1 Gang Æselklov, godt sam-
menkogt i en særlig Skaal, idetmindste havde en gam-
mel, haarløs Dronning, Sjesje, anvendt det med
Held.") Vel er det af Vigtighed i Sygdomstilfælde at
hlive forløst, men af ligesaa stor Vigtighed er det dog,
naar ingen Smærter fængsler til Lejet, at kunne op-
træde i Selskabslivet med Elegance, kunne bedaare og
blænde sine Venner med naturlige og kunstige Til-
trækningsmidler, behændigt kunne skjule ethvert Tegn
paa den begyndende Alderdom, Legemets Afblom-
string. Naar Alderdommen falder paa, kommer jo
ogsaa Ubehjælpsomheden, Barnligheden fornyes, man
ligger elendig hver Dag, Øjnene er svage. Ørerne tung-
høre — Hjærtet er tillukket, det erindrer sig ikke
Gaarsdagen — det gode bliver til Daarligdom,^^) eller
som man havde set det med selve Solguden: hans
Knogler blev stive tilsidst som Sølv, hans Kød blev
gult som Guld. Det var en Fjende af Livet og Livs-
glæden, ligesaavelsom de lumske Sygdomme, den
langsomme Død var ikke mindre sørgelig end
den pludselige og voldsomme. Andre er Hus-
midler, smaa, praktiske Raad, der kun i det Stykke
hører med til Lægevidenskab, at ogsaa de sigter til at
bevare Velbefindendet. Man kan fordrive Lopper fra
Huset ved at bestænke sig med Natronvand, man kan
forhindre, at Slanger kry her ud af Hullet ved at lægge
et Stykke tørret Pisk eller en Klump Natron ved Ind-
gangen, man kan forhindre, at Fluer bider Dig ved at
salve sig med Olien af en bestemt Fugleart, og man
kan forhindre, at Mus gaar hen til Tingene, ved at
lægge Olie af en Kat ved alle Ting, hvis man da ikke,
hvad rigtignok ingen af de lærde Forfattere anbefaler,
foretrækker at pudse en hel og levende Kat paa de næs-
vise Gæster.

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 15

I det Øjeblik den ægyptiske Læge stod udenfor
Erfaringernes faste Grundlag, i det Øjeblik han ikke
mere var Empiriker, svigl^de hans Videnskab ham, og
han stod overfor Sygdommene hjælpeløs som et Barn.
Hvad der fandtes af theoretiske Undersøgelser var me-
get lidt og meget naivt. Forstaaelse af Sygdommenes
Sammenhæng, Opstaaen og Betydning synes han helt
at have savnet; i Kendskab til det menneskelige Le-
geme, især til dets Indre, til Anatomien, stod han paa
omtrent samme Trin som hos den afrikanske Neger-
befolkning Medicinmændene og Vejrprofeterne. Man
levede paa en ældgammel Theori om Legemets Kar^
hvori var indbefattet alt, som ikke var synligt, baade
Aarer, Nerver, Sener, Urinkanaler, Tarme, idethele
alle Indvolde. Deres Centrum var Hj ærtet, alle stod
de i direkte Forbindelse med det, løb ud derfra, og var
i deres Virksomhed bestemte ved dets Tilstand. Denne
Opfattelse, der spillede en umaadelig Rolle og ved alle
indre Sygdomme var Grundlaget for Kurmethoden,
denne Lægernes Hemmelighed, stiller den ægyptiske
Lægekunst i et ikke smigrende Lys. Havde man til-
fældigt en Gang bemærket, at Honning og sødt 01 var
et godt Afføringsmiddel, var man ivrig for at huske
det, skrev det op, kommenterede det, men fra at vide
at gøre Skridtet til at erfare, fra det kendte Skridtet til
det ukendte, til at eksperimentere, undersøge, til at naa
videre frem, dybere ind, det faldt ingen paa. Den hele
Kunst beroede fra sin første Færd paå Tilfældet, og^
ingen søgte at forandre herved. Én saadan Mangel
paa de simpleste anatomiske Kundskaber synes dob-
belt paafaldende i Ægypten, Mumificeringens, Ligop-
sprætningehs klassiske Land. Men Arbejderne, der
havde med Ligenes Indbalsamering at gøre, og som
maaske har haft vage Anelser om Menneskelegemets
Indre, stod ikke paa ét saadant Trin i Samfundet, at

16 Henry Madsen

den fornemme Læge kunde omgaaes dem og lære af
dem. Forstanderen for Faraos Læger har vel sagtens
ikke truffet dem, før hans egne velbaarne Person laa
paa Opsprætterbordet, fik den udkrængede Mave fyldt
med Natron og andre Stoffer, der kunde bevare ham
for Efterverdenen. Desuden er de græske Beretninger
om Guderne eller ældgamle Konger som Lægekunstens
Grundlæggere, ,, Opfindere", ikke helt Fantasi, ogsaa
Ægypterne har haft denne Tradition. For at give Re-
cepterne forhøjet Autoritet, henførte man dem til
længst afdøde Konger eller Dronninger, der ikke kunde
protestere — smlgn. det ovenfor omtalte Skønhedsmid*
del — eller man søgte paa en eller anden Maade at
sætte dem i Forbindelse med Guderne. Den, der tviv-
lede om at Løg, Røgelse og Skimmel, rørt sammen og
lagt paa Huden, var et udmærket Middel mod Kløe,
maatte jo gaa i sig selv, Aaar han læste denne Tilføjelse
til Opskriften: Sé, dette Middel er godt. Det er fun-
det ved en Undersøgelse i Osiris-Templet,^^) De fleste
af disse Angivelser er vel fromme Løgne, kan natur-
ligvis ikke — som flere videnskabelige Forfattere sta-
dig forsøger — benyttes ved Skildringen af de gamle
Kongers, de høje Guders Fortjenester, men de viser os,
at i Medicin som paa alle andre Omraader Ægypternes
Ledest jærne var Konservatismen, en ubevægelig Fix-
stjærne. Alt, hvad der var nyt, var alene derved mis-
tænkeligt, medens alt gammelt forekom ærværdigt og
tilstrækkeligt, jo ældre, des niere. Den, der paa rette
Maade er opdraget, siger en gammel Vismand, han vil
tale til sine Børn, idet han fornyer sin Faders Under-
visning, Hver Mand underviser som sin Opdrager.
Han taler til Børnene, og sandelig! de taler atter til
deres Børn, han vil omgaaes det overleverede med
Ærefrygt, ikke tage ét Ord bort, ikke føje noget til^
ikke sige ét i Stedet for et andet.^^) For et Folk med
saadanne Idealer, maatte naturligvis Fremskridt altid

kk

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 17

synes en Forbrydelse, et Brud paa Pieteten, og naar
blandt dets Forfædre, der i Stenalderen løb nøgne rundt,
med Legemerne pragtfuldt bemalede i grønt og rødt.
Medicinmændene ikke havde givet sig af med anato-
miske Studier eller theoretiske Eksperimenter, da var
der heller ikke senere nogen Grund dertil — man
skulde ikke tage et Ord bort, men heller ikke føje no-
get til.

Kendte vi kun den Videnskab, der blev doceret i
Lægeakademierne, den statsanerkendte, den videnska-
belige Medicin, vilde vi i Virkeligheden savne ethvert
Kendskab til den Maade, hvorpaa Ægypteren betrag-
tede Sygdom og Død, til de Følelser, de indgød ham,
vilde kun ved Slutninger fra vor egen Tid, vore egne
Breddegrader, kunne gøre os en almen og usikker Fore-
stilling om hvad Frygt og hvad Haab der hastigt- skif-
tende gennemfor Hj ærtet, naar Sygdommen bankede
paa Hyttens Dør, pludselig og uventet, om Natten maa-
ske, i Byernes Fattigkvarterer, hos en Arbejderfamilie,
eller ude paa Landet, blandt Hyrderne. Men til alt
Held, Videnskab er baade ét og et andet. Allerede
Grækerne har bemærket det og har advaret mod ,,at
dele den gængse Vildfarelse, at ægyptisk Visdom altid
er en og den samme, hvad der er en ganske urigtig
Forestilling" . Der findes baade Troldmænd i denne
Verden og Videnskabsmænd, og Ligheden imellem dem
er undertiden stor, hvad Paalideligheden angaar. ,,Thi
én er den almindelige, der saa at sige kryber paa Jor-
den, idet den dyrker Skyggerne og færdes blandt de
Dødes Lig, hænger ved Urter og støtter sig til Trylle-
sprog. Den formaar hverken selv at naa noget godt
Maal eller at føre dem, der søge Hjælp hos den, til et
saadant, men selv falder den som oftest i sine egne
Garn, og kummerligt og usselt er alt, hvad den en en-
kelt Gang kan udrette. Dens Frugter er kun Gøgle-

XIV 2

18 Henry Madsen

syner, der fremstille som virkeligt, hvad der ingen
Tilværelse har, og skuffede Forhaabninger, den ud-
klækker syndige Gerninger og tjener tøjlesløse Lyster.
Den anden derimod, min Søn, den sande Visdom, hvis
Navn hin uægte falskelig har tillagt sig, og som de, der
er af Præsternes og Profeternes Æt, fra Ungdommen
af giver sig af med, den vender sit Blik opad mod Him-
len, har Samkvem med Guder og Del i de højere Væs-
ners Natur, gransker Stjærnemes Bevægelser og vinder
Kundskab om det Tilkommende, den er hævet over
denne Jords Usselhed, og dens Øjemed er kun, hvad
der er godt og gavnligt for Menneskene." ^^) Denne
Adskillelse mellem den ,, sande" Videnskab og den
folkelige er vel i Hovedsagen rigtig, men hvad Bedøm-
melsen angaar, formaar vi ikke helt at stille os paa den
græske Forfatters Standpunkt. De, der ,,har Sam-
kvem med Guder og Del i de højere Væsners Natur",
maa i vor Tid undertiden finde sig i at finde mindre
Tiltro hos dem, der ,,saa at sige kryber paa Jorden" .
Der sigtes til Folkemedicinen, den Lægekunst,
,, hemmelige Viden" , der udøvedes af ,, kloge Mænd" og
stod under Besværgelsernes store Tegn. Ogsaa i Re-
ceptsamlingerne findes, dog forholdsvis sjældent, Be-
sværgelser, der skulde forhøje Lægemidlernes Virk-
ning. Papyrus Ebers, der ellers er meget rationali-
stisk, sætter i Spidsen for sine Hundreder og atter
Hundreder af Recepter, tre saadanne Tryllesprog, der
skulde siges paa rette Maade og mange Gange, det ene
ved Paalæggelsen af Lægemidler paa et hvilketsom-
helst Lem af en Mand eller Kvinde, der er syg, det
andet ved Af tageisen af ethvert Omslag, det tredje ved
Drikning af Lægemidler, alle saa lange, at sikkert de
fleste Læger har forkortet dem, om ikke helt strøget
dem, og alle i en monoton, dræbende Stil, af et Ind-
hold, der ved første Betragtning synes grænseløst uden

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 19

Mening: Den, der er helbredet, er helbredet ved Isis.
Horus er helbredet ved Isis for alt det onde, hans Bro-
der Set gjorde ham, da han havde dræbt sin Fader
Osiris, O! Isis, store Tryllerske! helbred mig! Befri
mig fra alt ondt, slemt og hæsligt, fra Gudesyger og
Gudindesyger, fra Dødninge og Dødningekvinder, fra
Fjender, mandlige og kvindelige, som er fjendske mod
Tnig, ligesom Du helbredte og frelste Din Søn Horus,
fordi jeg gik ind i Ilden og kom ud af Vandet. Ikke
faldt jeg i Fælden (?) paa denne Dag, da jeg sagde:
,,Jeg er et Barn, jeg er lille."' O! Re, tal over Din Søn!
O! Osiris, skrig over Dit Afkom! Re taler over sin Søn.
Osiris skriger over sit Afkom. Du reddede mig fra alt
ondt, slemt og hæsligt o. s. v^*), en ustanselig Veltalen-
hed, der skal fremføres, hver Gang et Omslag tages af
en bullen Finger, tilmed flere Gange, uden anden Me-
ning end den korte, maaske ogsaa nyttige, qvod felix
faustumqve sit! Havde de faguddannede Læger en
saadan Tiltro til Gudernes Hjælp og Recitationernes
Magt, var det naturligt, at de ,, kloge Mænd"^ Magere
og Medicinmænd, der i Befolkningens brede Lag be-
drev deres Kunster, havde den hundredfold større, at
for dem Piller og Draaber blev Midler af en meget
tvivlsom Virkning, af en rent underordnet Betydning,
medens derimod alle mystiske, uforstaaelige, hemme-
lighedsfulde Paakaldelser og Anraabelser af Guder,
Dæmoner og skjulte Naturens Magter forekom dem
virkningsfuldest i Bekæmpelsen af de lumske Syg-
domme, at Amuletter, magiske Knuder, Vidundermid-
ler i deres Praksis indtog de lægende Urters Plads, at
Tryllestave, maleriske Dragter og sælsomme Pagter er-
stattede Lægernes Indsigt og solidere Viden, Over den
ægyptiske Folkemedicin har Millioner af Tryllesprog
og magiske Formularer, frodigere end Mosset, der

2»

20 Henry Madsen

voRser i Regntid, bredt sig i overdaadig, uigennem-
trængelig Yppighed, næsten begravet den.

Besværgelser er i al Almindelighed sjælden af syn-
derlig tiltrækkende Virkning for os, der ser paa dem
koldt og objektivt, uden de Naives, de Uerfarnes skjulte
Porhaabninger og hemmelige Gysen. Vi formaa sjæl-
dent at se mere i dem end den ubegribeligste Overtro,
den mørkeste Vankundighed og — hvad der for vor
Interesse gør Udslaget — den mest fuldendte Menings-
løshed. Ægypternes magiske Visdom er, skønt saa
vidt berømt, i de fleste Tilfælde hverken bedre eller
værre end alle andre halvciviliserede Folkeslags,
det Utal af Pormularopskrifter, der kendes, er for os
næsten altid mørk Tale, saaledes som vel ogsaa den
oprindelige Mening med dem var, vi kan ikke finde
mere Fornuft i dem end i vore egne Forfædres Signen
og Manen over deres syge Køer:

Mari gik at veye,

der kom de tre meye (d: Møer),

oc vore herre Jesus Christ

oc S. Hans euangelist, o. s. v.25)

For Videnskaben kan de undertiden have en vis
Værdi, idet de indeholder Hentydninger til eller Frag-
menter af ellers ukendte Myther og Sagn, rigtignok
fremførte paa en Maade, der gør sit bedste for at gøre
dem uforstaaelige. Men skulde de alle være ganske
uden Mening? Skulde de alle være helt uden Sammen-
hæng med den Tid, der har født dem? Nej, endnu er
vel ikke den Ørken funden, hvori ikke laa et Par
Oaser, smilende og indbydende som kun Oaser i en
Ørken kan smile. Man kan vel vove den Paastand, at
de enkelte Tryllesprog, hvori er nogen Mening, hvor
faa de end er, er af en langt højere Interesse end de
store Haandskrifters talløse Recepter. Gennemgaar

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 21

man dem og sammenstiller dem, methodisk og med
en Smule Sympathi for de Sukke fra lidende og angste
Menneskehj ærter, som en opmærksom Iagttager vil
høre tone svagt, men tydeligt, menneskeligt rørende
endnu efter Aartusinder, gennem alle deres Anraabel-
ser af ubønhørlige Guder, vil man faa et Indblik i
Sjælelivet, som det formede sig hos Folket, naar det
udfoldede sig frit og uhindret af theologiske Former,
et Billede af Livet i Ægypten, der er sjældent levende
og friskt, og et Kendskab til en Mængde folkelige,
ukunstlede Forestillinger, hvori Fantasi og naturtro
Realisme paa en saa heldig Maade er forenede, at de
hæver sig højt over sædvanlig Signen og Manen, un-
dertiden endog nærmer sig mere den virkelige Poesi
end det. Ægypterne selv har fundet ophøjet nok til at
sættes paa Vers.

Den følgende Fremstilling af ægyptisk Folkeme-
dicin — der kun kan være forsøgsmæssig, da Forar-
bejderne er ret faa — hviler i Hovedsagen paa et
Haandskrift i Museet i Berlin, som først fomylig er
bleven udgivet af Prof. A. Erman.^^) Det bestaar af to
Smaabøger, forskellige baade af Indhold og Skrift, den
ene handlende om to Børnesygdomme, n§w og tmjt,
den anden om Fødsler og Børnesygdomme i al Almin-
delighed. Hvem det oprindelig har tilhørt, véd vi
ikke, da hverken Moderens eller Barnets Navn er an-
ført, de benævnes i Besværgelserne altid som N. N., født
af N N., eller som dette Barn, født af sin Moder, i flere
Tilfælde drejer det sig ikke om en Dreng, men om en
lille Pige. Skønt Papyrus'en er temmelig gammel,
stammer fra Begyndelsen af det ny Rige, omtrent 1500
f. Kr., er Teksten dog, som det navnlig vil ses ved at
sammenligne de Vendinger, der gentages, og af et en-
kelt Citat fra et ældre Skrift, stærkt fordærvet og kan
i mange Tilfælde kun benyttes med Forsigtighed. Des-

22 Henry Madsen

værre er det kun ved at kombinere spredte Træk fra de
Besværgelser, hvoraf Bogen bestaar, og ved at sammen-
holde dem med andre Kilder, hvori lignende Anskuel-
ser kommer til Orde, at man kan naa til en nogen-
lunde klar Opfattelse. Betragtede hvert enkelt for sig
giver de kun et ringe Udbytte, saa den Methode, der
ellers altid er den bedste: at lade de Døde selv tale, kun
undtagelsesvis kan anvendes. — løvrigt forstaar man
ikke ret, hvorledes disse Besværgelser har kunnet an-
vendes overfor Børn, uden at deres Pormaalsløshed
straks blev opdaget. Med Voksne er det en anden
Sag. De følger selv Medicinmandens Kunster, føler
sig, naar de ser ham trække et lille Stykke Mineral ud
af deres Legemer, hører ham synge dunkle og ufor-
staaelige Besværgelsessange, ser ham udspytte Blod,
der foregives udsuget af deres syge Krop, overbeviste
om at være underkastede den mest virkningsfulde Kur
og helbredes, som ofte er Tilfældet, ved Indbildningen
og Tilliden. Men Børn, som paa det Punkt er klogere,
dør de ikke trods Amuletter, Haandspaalæggelser og
Tryllesange?

Menneskenes Liv, siger Renan, er kun en kort Over-
gang mellem to Intetheder. Tilværelsens store Gaa-
der kan jo end ikke Metafysikerne give nogen For-
klaring paa, men de fleste vil vel kunne enes om, at
Fødslen, Livet og Døden, saaledes som vi opfatter dem,
kun er Atomerne, der mødes, er sammen og atter skil-
les, Mikrokosmernes fjerlette Dans gennem Verdens-
rummet. De store Intetheder før og efter Livet synes
os lettere at forstaa, mindre sammensatte, mindre ind-
viklede, lettere at forklare end Livet selv. For Ægyp-
terne var det omvendt. At leve, mente de, var at
være, at føle og fornemme, at færdes mellem Væsner,
der var som En selv, at spise og elske, at drikke og
tænke, at arbejde, at naa til Ærværdigheden og til

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 23

den første Rang blandt Oldingene, den naturlige Til-
stand, som var let at forstaa, saa let, at den ingen For-
klaring behøvede, var lige indlysende for alle. Til-
værelsen før Livet og Tilværelsen efter det var de store
Gaader, Problemerne, som Folkets Instinkt og Theolo-
gernes Lærdom atter og atter bestræbte sig for at løse.
I Enkelthederne var vel de Forklaringer, der gaves, saa
indbyrdes afvigende, saa forskellige og talrige som
Menneskene selv, men til Grund. for dem alle laa den
Antagelse, at det virkelig var Tilværelser, at alt dan-
nede en Helhed uden Afbrydelse, at baade den ufødte
Tilstand og Døden var Former af selve Livet, dets
Begyndelse og dets Fortsættelse, tre Facer af Udvik-
lingen: den første som Larvens Liv dybt i Muldjorden,
endnu i sin Vorden, sugende Livets Kræfter til sig,
krybende gennem lønlige Gange, udsat for utallige Fa-
rer, arbejdende kun paa at blive, den anden som Pup-
pens rolige, uforstyrrede Eksisteren, endnu ikke for-
løst, men sikret i sin Tilværelse og ventende paa den
store Herliggørelse, Befrielsen fra alle jordiske, urene
Baand, den sidste som Sommerfuglens lette Flugt mod
Lyset — Sjælenes Vandring til Dødsrigets frugtbug-
nende Marker eller til Stjæmehimlens Uendelighed.
Livet var som Nutiden, et Barn af Fortiden, men præ-
get af den i alt, og dog rummende i sig Spirerne til
Fremtiden.

Livet før Fødslen synes i Forhold til Livet efter Dø-
den ikke. at have sat Fantasien saa stærkt i Bevægelse,
det var jo allerede overstaaet, passeret, det andet var
endnu forestaaende. Og dog var netop denne Tid saa
vigtig for det vordende Menneskes Livsbane, i den
greb som i ingen anden Guderne ind i hans Skæbne, i
den bestemtes, om han blev Mand eller Kvinde, om
han blev sund og stærk eller en Svækling for Livet,
om han skulde leve i Paladser e\ler i Bondehytter, om

24 Henry Madsen

han skulde sé Verdens Lys blandt Negre, blandt Asiater
eller blandt Mennesker, d. v. s. Ægyptere. Før han
kunde fødes maatte Guderne give ham hans Ka — et
lille, usynligt Væsen, der kom til Verden sammen med
sin Herre, var lille, medens han var et Barn, stor, naar
han var Voksen, som blev hos ham i Graven, ved sin
Nærværelse gav ham den eneste Mulighed til at leve
lykkeligt i Gudernes Samfund, som havde hans Skik-
kelse og hans Ansigtstræk, befandt sig i et og alt som
han, en Slags Dublet af Mennesket, en Personification
af Eksistensberettigelsen, Levemuligheden, et Kende-
tegn, Guderne gav den Ufødte, og som de hos den Døde
forlangte at se i Behold. Med Sjæl kan man ikke
oversætte Ordet, først fordi det var en Del af Legemet,
dernæst fordi Ægypterne for Sjæl brugte et andet Ud-
tryk — snarere har det oprindeligt, inden Theologeme
begyndte at ,, forklare" det, været et Begreb omtrent
som den Yamho, Australnegrene endnu tror paa: et
Billede eller en Skygge, der bor som et selvstændigt
Væsen i Menneskets Indre, under Søvnen forlader ham,
strejfer om paa egen Haand og har Samkvem med an-
dre Yamboer, Sovendes eller Dødes, og derved gør
ham det muligt, medens han sover i sit Telt, ,,at gaa
til fjærne Steder, se fjæme Folk, endog se og tale med
dem, der er døde", som en Australneger har udtrykt
sig, et usynligt Væsen, som i det Øjeblik, det for stedse
flygtede fra Legemet, førte den evige Søvn med sig.
Tilintetgørelsen.^^)

Ved vanskehge og smærtefulde Fødsler kunde man
faa Meskhenet, en af Fødselsféerne, Hathorerne som
Ægypterne kaldte dem, til at forfærdige en Ka for
dette Barn, der er i denne Kvindes Legeme, forløse den
Fødende, hvis man lod en Skriftkyndig, klædt i en
Kjortel af særligt Tøj og med en Tryllestav i Haanden,
fremsige en ældgammel Besværgelse over Barselsen-

-^l

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 25

gen, Og samtidig gav Guderne et Brændoffer af Kød,
Fjerkræ og Røgelse. Skulde Bønnen komme Feen
ubelejligt, kunde man bede hende om idetmindste at
udstede en kongelig Befaling til Guden Keh om at for-
færdige en Ka — man tænkte sig Himlen civiliseret,
ligesaa meget som Ægypten, hvor en kongelig Befaling
var Indbegrebet af al Magtfuldkommenhed. Feerne,
unge og skønne Piger, kunde ved enkelte Lejligheder
paatage sig menneskelig Skikkelse, f . Eks. forklædte
som fartende Danserinder strejfe rundt paa Vejene og
opsøge dem, der var i Barnsnød, men sædvanligvis kom
de usynlige til Stede, lukkede sig ind i den Fødendes
Kammer, stillede sig op om hende, fremmede Fødslen,
gjorde den smærtefri ved Besværgelser, modtog Bar-
net paa deres Arme, vaskede det, afskar dets Navle-
stræng og gav dets Lemmer Sundhed.^^) Af Barnets
første Udraab, naar det havde sét Jordelivet, afhang
dets Skæbne; lød dets Skrig som mebo, maatte det dø,
skreg det m, kunde det leve.^*) Var dets Liv sikret,
udførte Feerne deres sidste Vennetjeneste, de forud-
sagde dets Skæbne, hvilken Lod det skulde faa i Livet,
eller hvorledes det en Gang skulde dø, om det skulde
blive Konge over al Ægyptens Land, eller om det
skulde blive ædt af Krokodiller.^") Ingen havde vel
set disse altid smilende Feer, men sikkert var det, de i
gamle Dage undertiden havde vist sig, saaledes som
paa Gadehjørnerne og i Ølhusene alle Æven tyrfortæl-
lere vidste at fortælle, og det var kun rimeligt, at Men-
neskene byggede dem Templer, forsynede deres Altre
med Føde, holdt deres Drikkeborde friske og gjorde
deres Offergaver store.^^) Uden deres himmelske Hjælp
var man formodentlig aldrig naaet fra Fortilværelsens
ukendte, hemmelighedsfulde Egne ud i Livets klare
Dagslys.

Det andet store Ukendte var S\^gBbnen eiter Døden.

26 Henry Madsen

Døden kommer pludselig og uventet. Den skaaner
hverken ung eller gammel — sig ikke til den: ,Jeg er
ung'' . Bøden kommer og tager som Førstegrøde Bar-
net, der ligger ved sin Moders Bryst, ligesaavel som
den, der er bleven en Olding.^^) Døden det er Afslut-
ningen, de Døde det er dem, der er borte. Som der
siges i den berømte Harpespillersang: Ingen kommer
tilbage fra dem, som kan beskrive os deres Udseende,
som kan beskrive os deres Forhold, som kan berolige
vort Hjærte ved at vise os Pladsen, hvorhen de gik,
nej, følg Dine Lyster, følg Dit Hjærte, saa længe Du
lever, smyk Dig og salv Dig, lyt til Sang og Musik,
overgaa Dig selv i Vellevned, thi Se! ingen var det gi-
vet at føre sin Ejendom med sig. Se! Der findes in-
gen, som er gaaet derhen, og atter er kommen til-
bage.^^) Det er vel kun faa, der som den Filosof, der
har skrevet Dialogen mellem en Livstræt og hans Sjæl,
tænkte sig Døden som Befrielsen fra al jordisk Elendig-
hed og besang dens Sødme, der var som Duft af Myrrha
eller som Lotosblomstemes Duften, naar man sidder
paa Drukkenskabens Bred (!), han er maaské den eneste
blandt sine livsglade Landsmænd, der om Døden har
fundet paa at sige, at den er som naar en Syg bliver
rask, som naar man helbredes fra en Sygdom,^^) fra
,, Livets Sygdom" nemlig, den, hvorom ogsaa andre har
talt. Menigmand saa i Døden den største af alle
Rædsler, i Dødsriget Tavshedens Land. Og rnan trø-
stede sig, som alle Folkeslag har trøstet sig, man fandt
paa Religioner, der lærte, at Døden var lystelig. Nogle
Præster fortalte, at man kunde komme til at vandre
over Himmelhvælvingen som straalende, uforgænge-
lige Stjæmer i Solgudens Følge, andre, at man kunde
komme til at bo hos Osiris, i Underverdenen, og dyrke
hans frugtbare Marker, hvor Kornet var bugnende og
guddommeligt, nogle mente, man endnu i Graven

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 27

kunde forlyste sig med Damspil, andre, at det ogsaa
i Himlen var tilladt at elske fagre Kvinder, for Stor-
mænd endog at røve dem. Der findes en uendelig
Mængde ægyptiske Fantasier qver Overdaadigheden og
Herligheden i det hinsidige Liv, alle indbyrdes mod-
stridende og alle løbende ud paa det. samme. Bag dem
alle ligger et Ønske, Ønsket om at maatte fortsætte,
det samme, der f. Eks. har faaet Australnegrene til at
tænke sig Paradiset som en endeløs Slette med utallige,
fede Kænguruer, Muhammedanerne til at forestille sig
det som et Harem, godt forsynet, med Kvinder skøn-
nere end de sædvanlige.

Men for at naa til denne Salighed, var der tusind
Ting, der maatte iagttages. Den Døde maatte have
levet som et ordentligt Menneske, ikke have begaaet
nogen af de 42 Dødssynder, dog endnu vigtigere var
det, at hans Lig var balsameret, saa at det Legeme,
Guderne en Gang havde givet ham, ikke gik til Grunde,
at han laa sikkert og velforvaret i en Grav, at han med
sig i Døden havde Bøger med Anvisning paa, hvordan
han skulde bære sig ad i det andet Liv, at han var for-
synet med de Amuletter, der var ham nødvendige
o. s. V. Uden det store, vidtløftige Gravudstyr kunde
han ikke vedblive at eksistere, uden det var han hjem-
falden til det forfærdeligste af alt, til Forraadnelsen,
Det meste af det, hvorpaa vi nu bygger vort Kendskab
til Ægypten, skylder vi dets gamle Beboeres Iver for at
sikre sig en evigvarende Tilværelse, baade Gravre-
liefferne, Portraitstatueme, Papyrusrullerne, Mumie-
kisterne, Stelerne, Amuletterne og meget andet. Om
de selv har naaet den Evighed, de saa ivrigt eftertrag-
tede, véd vel ingen, men meget af det, de haabede
kunde hjælpe dem dertil, har allerede nu set Aartu-
sindeme langsomt svinde.

Det var de Efterlevendes Pligt ^t udf ø^^ ^^ilt det, den

28 Henry Madsen

Bortgangne ikke selv havde naaet at udrette for sin
Sjæls Frelse, og hvis de forsømte det, gjorde de sig
skyldige i den største af alle Forsyndelser. Hvilken
Ulykke kunde vel vær^ større end den at forskærtse
det evige Liv? Og hvilken Vrede kunde vel være
større end den, den saaledes Behandlede maatte nære
mod dem, der havde forvoldt ham det?

Det menneskelige Liv med alle dets Tilskikkelser
laa mellem Fortilværelsen og Døden, som en lille, men
yppig Oase midt i den endeløse Steppe, Menneskene
kom fra Gudernes skabende Hænder og vandrede gen-
nem Livet til Samkvem med de Døde. Det kunde
maaske for nogle synes mindre nødvendigt paa dette
Sted saa udførligt at begrunde denne i sig selv ret na-
turlige Opfattelse. Men den afgiver Hovedsynspunk-
tet for Forstaaelsen af Ægypternes Meninger om Syg-
dom og Helbredelse, uden at have gjort os den klar,
forstaar vi dem ikke. Sygdommene sendes fra Gu-
derne, der er misfornøjede med dem, de har skabt,
eller fra de Døde, der er fortørnede paa dem, der har
glemt dem. Det er den til Grund for alle Besværgel-
ser liggende Opfattelse, den eneste Traad, ved hvis
Hjælp vi kan finde frem i deres vildsomme Løngange.

En from Ærbødighed for Guderne, paa hvem man
helst tænkte som paa Himlens og Underverdnens gode
og retfærdige Magter, har forhindret Ægypterne i de-
tailleret at udmale, hvilke Guder der sendte Sygdom-
mene, og hvorfor. Naar man saa en af sine Kære ligge
lammet paa sit Smærtensleje, kunde man jo ikke, hvis
man gjorde sig det klart, hvilken Gud der var Skyld
deri, tænke paa denne uden Vrede og Fortrydelse,
Fromheden og Tilliden vilde lide et Skaar. Man fore-
trak i ål Almindelighed at sige, at alt ondt, slemt og
hæsligt var Gudesyger eller Gudindesyger. Til Arten
af de Besværgelser, hvormed man mente at kunne bøde

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 29

paa disse Sygdomme, har vi bedre Kendskab. Gu-
derne havde jo ført en Gang en Tilværelse, der i meget
lignede Menneskenes, om den end var langt mere op-
højet. Ogsaa Guderne havde undertiden ligget syge.
Det fortaltes i Mytherne, hvorledes f. Eks. Solguden,
Re, havde lidt af Slangebid, og hvor afkræftet han var
blevet i sin høje Alderdom. Og de syge Guder var
blevne helbredede af de raske Guder, ved lægende Ur-
ter eller ved kyndige Trolddomsord. Da Horus som
Barn en Gang havde haft Nældefeber (?), havde en
Gudinde helbredet ham ved om hans Hals at binde en
magisk Traad med 3 Perler, en af blaa Lazursten, en af
grøn Malachit og en af rød Jaspis. Var der noget mere
nærliggende end i Sygdomstilfælde at besværge Gu-
derne om at hjælpe den Syge, som de en Gang havde
hjulpet hinanden? Var det ikke det naturligste for en
Moder, der saa sit Barn vaande sig f. Eks. under den
ufarlige, men ubehagelige Mavepine, at anraabe Gud-
inden Wepet om at hjælpe det, som hun en Gang i
meget gamle Dage havde hjulpet Horusbarnet? Over-
alt i Gudesagnene fandt man Episoder, hvori et Præce-
dens forelaa, hvorfra Trøst kunde hentes. I et æld-
gammelt og naivt Sagn fortaltes f. Eks., at da Gud-
inden Isis havde maattet flygte med sin spæde Søn
Horus for den onde Set's Hævn og holdt sig skjult med
ham i de uigennemtrængelige Deltasumpe, hændte det
en Dag, da hun et Øjeblik havde fjærnet sig fra ham,
at en venligsindet Gudinde advarede hende og raabte,
hendes Barn var ved at brænde inde. Er der Vand?,
raabte Isis. Der er intet Vand!, svarede Gudinden.
Men Isis var ikke raadvild, den ophøjede Gudinde kom
i Tanker om visse naturlige Væsker. Der er Vand i
min Mund, der er en Nilflod mellem mine Ben. Og
hun slukkede dermed Ilden. Hvilken glimrende Virk-
ning kunde det nu ikke have mod allehaande Brand-

30 Henry Madsen

saar, hvis man med mumlende Røst sang denne Be-
sværgelse over den Forbrændte: ,,Din Søn Horus bræn-
der paa Bjærgetr — ,,Er der Vand?"' — ,,Der er intet
Vandr — ,,Der er Vand i min Mund, der er en Nil
mellem mine Ben. Jeg kommer for at slukker —
især hvis man, som det i et Tillæg til Opskriften an-
befales, samtidig hælder lidt dulmende Mælk paa Saa-
ret. Tryllesangen har været meget berømt og meget
benyttet, siden den endnu er bevaret i flere Afskrifter,
men kun i den ældste Redaktion har den her an-
vendte Form, senere har man fundet den vel ligefrem,
og man har blidelig ændret den.^*)

Man kunde ved paa rigtig Maade at fremsige de rig-
tige Gudspaakaldelser opnaa, at Guderne ikke blot
hjalp den Syge, men ogsaa beskyttede den Raske, be-
skyttede ham mod at blive syg. Man kunde opnaa, at
Guderne ikke blot vaagede over Barnet selv, men over
dets Navn, den Mælk, hvoraf det pattede. Skødet, hvor-
paa det sad, det Tøj, hvormed det klædtes. Stuen, hvori
det legede, hver Ting, det kom i Berøring med, især
dog de magiske Knuder, der knyttedes for det, og
Amuletterne, der blev hængt det om Halsen. Mode-
ren lagde f . Eks. sine Hænder paa sit Barns Hovede og
sagde: Mine Hænder hviler paa dette Barn, og Isis
lægger sine Hænder paa ham, som hun lagde sine Hæn-
der paa sin Søn Horus. Barnet stod da under selve
Isis' Beskyttelse, det var som Horus: Du er Horus og
Du vokser op som en Horus. Du er den levende Horus.
Jeg fordriver Sygdommene, der er i Din Krop, og Li-
delserne, der er i Dine Lemmer.

Et udmærket Middel, foruden Besværgelserne, var
Amuletter. De beskytter Mennesket paa Jorden, som
de beskytter Guderne i Himlen, beskytter det om Da-
gen og om Natten, de gør det rask, holder det sund og
gør hver Gud og Gudinde til dets Ven. Til Amuletter

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 31

hørte baade Haarfletninger, som blev bundne om Hal-
sen, og Museknokler, der blev baarne i en lille Lær-
redspose, men de almindeligste var vel de smaa Fayen-
cefigurer, der nu fylder vore Museers Glasmontrer,
magiske Knuder, Gudesymboler, hellige Dyr, især
Skarabæer. I Samlingen i Berlin findes en Skarabæ,
paa hvis Underside, foruden Sygdommens Dæmon, en
Haand og en Krokodille er indgraverede. Uden Tvivl
er det en saadan, der efter en bevaret Opskrift sammen
med Guldkugler og Amethystringe kan helbrede for
Feber. ^®) Særlig virkningsfulde blev Amuletterne,
naar Snoren, hvori man bar dem, blev slaaet i Knuder
et vist Antal Gange eller paa en vis Maade, helst enten
ved Solopgang eller sent paa Aftnen, naar Solen gik
ned. Forbilledet var Gudetraaden med de syv Knu-
der, som allerede Isis og Nephthys havde vævet og
spundet.

Saa er der de Dødes Aander, som kan sende Syg-
dommene.

Barnet er sygt, og Moderen, som har vaaget over
det den lange, sorte Nat, ser, da Dagen bryder frem, at
dets Tilstand er forværret. Fortvivlet stirrer hun ud
gennem Hjrttens Døraabning efter Hjælp. Hun ser
kun Nattetaageme samle sig, svinde og trække ud over
Ørknen, hun ser Solen hæve sig i Horizonten og kaste
sit første, blege Lys ud over de dugvaade, dampende
Marker — disse Dampe, graalige, formløse, som sniger
sig lavt over Jorden og vejres hen, det er de Døde, de
Dødes Aander, som lyssky og ulegemlige gaar ud paa
Rov. Det er Røvere og Røverkvinder fra Underverd-
nen, som vil rane fra Moderen det kæreste, hun ejer,
hendes eneste Rigdom, hendes Barn. Hun tror tydelig
at se en Kvindeskikkelse kravle ud af sin Grav — en
Knokkelbryder ske, en Stensprængerske — ^S snige sig
hen mod de Levendes Vaaninger, \\endes opskræmte

32 Henry Madsen

Fantasi tror at høre Spøgelset tale, hun hører det bruge
Skældsord og pibende Hyl, hun ser det med frygtelige
Gebærder nærme sig for at rive Barnet ud af hendes
Arme. Men hun lægger sine Hænder paa dets Hovede
og anraaber Solen, den, hvis Straaler har set Spøgelset
luske sig frem: Red mig, Sol, min Herre! Og hun
synger Tryllesange, Bønner til Guderne, Trusler mod
Spøgelset. Hun beder Himlens og Underverdenens
retfærdige Herrer jage det bort til Marken, til Marken,
bort til Ageren, til Ageren, til Stedet, hvor Oabu-Plan-
teme hører op, eller helt derhen, hvor Sykomorerne
gror og Nordenvinden blæser. Hun truer det med at
dets Mumiekiste skal gaa til Grunde, dets Dødsofre
blive bortstjaalne, dets Grav blive ødelagt, dets Mumie-
bind smuldre hen, hvis det ikke forlader hendes Barn
og flygter hen til den Verden, hvor det hører hjemme.
Hun siger lange Tryllesprog over Medikamenterne,
saaledes at de bliver afskrækkende for Spøgelset, kom-
mer til at indeholde ikke almindelig Honning f. Eks.,
men Honning, der er sød for Menneskene, og skrække-
lig for de Døde o. s. v. Hun vil fortsætte med sine
Forsøg paa ved Besværgelser, Lægemidler at værne sit
Barn, hver Morgen og hver Aften, Spøgeriets værste
Timer, indtil det er helbredet, eller indtil det er dødt.
Hvad det var, hun sagde i sine Besværgelser, har
tiun neppe selv haft megen Forestilling om. Udtryk-
kene har været hende ligesaa uforstaaelige, som de er
det for os, hun har ikke forstaaet et eneste Ord, hverken
godt eller ondt. I et enkelt Tilfælde véd vi endog
bedre Besked end hun. I et forvirret Barselstuepro-
dukt, en Tryllesang, der skulde lette Fødslen og stille
Barnet under Gudernes Beskyttelse, og som var i Brug
ved Aar 1500 f. Kr., har Erman genkendt en ældgam-
mel, religiøs Hymne, som over 1000 Aar tidligere blev
indhugget i Pyramidernes Gravkamre, et højtideligt

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 33

Digt til Himmeldronningens Ære. En enkelt Strofe,
der lovpriste hende som den, der vaT mægtig og be-
sjælet, allerede medens hun var i Moders Liv,
endnu ikke født, har givet en ,,klog Mand"
den Idé, at hun særlig havde Medfølelse med ufødte
Børn, var villig til at hjælpe dem til at blive Menne-
sker, og han valgte da vilkaarlig et Par Strofer af
Hymnen, som ellers intet havde med Sygdomme at
gøre, nogle Linier, hvori den gamle Digter havde be-
sunget, hvorledes Himmelgudinden indfangede de lys-
straalende Guder, der, sejlende i Smaaskibe frem gen-
nem Rummet, førte en fri og vagabonderende Tilvæ-
relse som Stjæmer, hvorledes hun fæstnede dem som
Lys til sit eget Legeme, til Himmelhvælvingen, for at
de ikke skulde vige fra hende. Fremsagdes disse Vers
sammen med nogle andre for os uforstaaelige Besvær-
gelser og Paakaldelser, og var den, der fremsagde det,
indsvøbt i et Klæde af særligt Linned, havde han en
Tryllestav i Haanden, og foretoges under Ceremonien
samtidig en Ofring til Guderne af Kød, Fjerkræ og
brændt Røgelse, da blev Fødslen i høj Grad lettet. Af-
skriften, hvori Formularen er opbevaret, viser ved sine
talløse Misforstaaelser og Forvanskninger, at man
egentlig ikke har forstaaet nogetsomhelst af det gamle
Digt, der jo ogsaa var skrevet i et længst forældet
Sprog, ligesaa uligt det i Tiden talte som oldnordisk
moderne dansk.

At dog ikke altid Besværgelser var de mest for-
maalstj enlige til at forjage eller forsone de Døde, lærer
os en lille, højst mærkelig Papyrus i Museet i Leiden.
En fornem Mand, en Hofmand og Officer, mistede sin
Hustru og faldt kort derefter selv i en farlig Sygdom .
I den Tro, det var den afdøde, der forfulgte ham,
skrev han et Brev til Fru Ankhere's hvide Aand, hvori
han forestillede hende, hvor godt næsten idyllisk, de

XIV ^

34 Henry Madsen

sammen havde levet paa Jorden, hvor liden Grund hun
havde til nu at plage ham. Han lagde Brevet i hendes
Grav, fast overbevist om, at hun vilde læse det og ved
Erindringen om hans Godhed staa fra sit Forsæt. Bre-
vet, der er ret vanskeligt at forstaa, dels paa Grund af
det usædvanlige Indhold, dels paa Grund af den flyg-
tige Haandskrift og det folkelige, ukunstlede Sprog, er
her oversat efter MasperoV) Hvad ondt har jeg dog
gjort Dig, siden jeg befinder mig i denne sørgelige
Tilstand, hvori jeg nu er? Hvad har jeg dog gjort
Dig, siden Du lægger Haand paa mig, uden at der er
hegaaet noget ondt mod Dig? Fra den Tid af, da jeg
blev Din Mand, indtil i Dag — har jeg gjort noget mod
Dig, som jeg maatte skjule? — — — Du blev min
Hustru, og jeg var hos Dig. Medens jeg forvaltede
allehaande Embeder, var jeg hos Dig; jeg forlod Dig

ikke og beredte ikke Dit Hjærte nogen Kummer.

— Sef da jeg exercerede med Officererne for Faraos
Fodfolk og Vognkæmpere, lod jeg dem komme frem
og kaste sig i Støvet for Dig og de bragte allehaande

gode Ting, som de lagde ned for Dig. Da Du

saa var bleven syg af den Sygdom, som Du har haft,
saa har jeg været hos Overlægen, og han har tilberedt
Dig Dine Medikamenter, og han har gjort alt, hvad
Du sagde, han skulde gøre. Og da jeg i Faraos Følge
maatte rejse til Syden, var mine Tanker hos Dig, og
jeg tilbragte de otte Maaneder uden at kunne spise og
drikke. Og saa snart jeg var kommen tilbage til Mem-
phis, bad jeg Farao om Orlov og begav mig hen til Dig
og begræd Dig meget med mine Folk foran mit Hus.
Vi er maaske mest fristede til at smile ad den stakkels
Enkemands naive Porestillinger, men der er dog ved
hans Brev noget rørende, i dets Hjælpeløshed og i dets
vemodige Tone. Det viser os iøvrigt, at Forestillin-
gerne om Genfærd som Sygdomsaarsager ingenlunde

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 35

blot fandtes i Befolkningens brede Lag, hos Menig-
mand, men i visse Tilfælde fuldt saa vel hos de øverste
Klasser. I visse Tilfælde — naar Samvittigheden ikke
var helt ren, da kunde ogsaa en Hofmand foretrække
Besværgelser og Anraabelser for Lægernes Recepter.
Hvor udmærket en Ægtemand uden Tvivl Officeren end
har været, hans Brev viser os dog hans svage Punkt.
Han har forladt sin Hustru, da hun laa syg, endog saa
farligt, at en Overlæge maatte tilse hende, og han er
først vendt tilbage, da hun var død. Ganske vist er
han rejst i Faraos Følge og har vel gjort det efter ud-
trykkelig Befaling, men han har følt, at denne Und-
skyldning maaske var for svag for de Dødes Domstol.
Og han har villet bøde derpaa ved en from Overdri-
velse. Vi maa tro ham paa hans Ord, naar han siger,
hans Tanker altid var hos den Syge, men at han har
tilbragt otte Maaneder, altsaa næsten et Aar, uden at
spise eller drikke, klinger dog vel, selv for en Aand,
lidet troligt. —

De spøgende Mumier kastede efterhaanden deres
indsnævrende Ligbind og blev til mere almindelige,
men ikke derfor mindre frygtelige eller mindre skræk-
indjagende Spøgelser, Naar det spæde Barn — der
sammenlignes med en Fugleunge — har Feber, naar
det har det brændende i sin Rede, naar det har det
hedt i sin Busk, da er det Spøgelser, som, medens Mo-
deren ikke er hos det, medens ingen Søster er der til at
vifte det, ingen Amme til at beskytte det, kommer
styrtende sig over det, et fjendsk Spøgelse eller en
fjendsk Spøgelsekvinde. Mennesker har i alle Jor-
dens Egne anvendt megen Fantasi paa at tænke sig
Spøgelser frygtelige. Noget lignende som det, Ja-
panerne mener i Spøg, tror mange australske Neger-
stammer paa som paa Fundamentet i deres Religion, at
Aandeme enten er sorte Benraci^ uden ^0^ P^^ Krop-

36 Henry Madsen

pen, med Øjne som Ildkugler, strittende Haar og Skæg,
lange Øren, der staa i Vejret som Hesteøren, Kløer paa
Hænder og Fødder o. s. v., eller er hvide Europæere.
Ogsaa de ægyptiske Spøgelser var frygtelige. Det er
Væsner, der kommer i Mørket, træder luskende ind,
har Næsen hagud og Ansigtet bortvendt. De hædres
med Epitheta som Blodets Broder, Eddergiftens Ven
eller Svulstens Fader, de sammenlignes med Kroko-
dillen, der er hurtig midt i Strømmen, med en Slange,
snar i Gift, eller med en Kniv i en voldsom Slagters
Haand. Moderen, som tror at se et saadant Spøgelse
i det lave mørke Kammer, siger angst:

Kom Du, for at kysse dette Barn?

Jeg lader Dig ikke kysse det!
Kom Du, for at berolige det?

Jeg lader Dig ikke berolige det!
Kom Du, for at skade det?

Jeg lader Dig ikke skade det!
Kom Du, for at hente det bort?

Jeg lader Dig ikke hente det bort fra mig!

Hvad enten den uhyggelige Gæst med sledsk Ven-
lighed fremstiller sig som Paapasserinde, eller hun
aabent viser sin Hensigt, Moderen er paa sin Post.
Flere Sygdomme tænktes som Aander fra andre
Folkeslag, som en Asiaterinde, der kommer fra Ørke-
nen, eller som en Negerinde, der kommer fra det
fjærne. Mennesker, der allerede ved deres Hudfarve,
deres Legemsbygning, forekom Ægypterne hæslige, og
som naturligvis i Spøgelsetilstand var tyvefold mere
afskrækkende. Disse Spøgelser levede egentlig, naar
de ikke var ude for at fordærve Menneskene, ganske
godt paa de Steder, hvor de hørte hjemme; den Syg-
dom, hvis Dæmon tænktes som en asiatisk Nomade-

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 37

«

pige, ejede f. Eks. et stort Hus, hvori den kunde mod-
tage Besøg, og hvor den hyggeligt kunde sidde og se
Niiguden bringe sine Gaver, d. v. s. se sine Marker
grønnes og bære Frugt. Men der var Porskel paa
Aanderne, ligesom paa Menneskene, nogle var rige,
andre fattige. Det var ikke nok at vide, hvilken Syg-
dom det var, der havde bemægtiget sig den Syge, man
maatte ogsaa vide, hvilken social Stilling dens Dæmon
en Gang havde indtaget i sit fjæme Fædreland, i Nu-
bien eller i Syrien, Derefter rettede sig Maaden, hvor-
paa man kunde faa den til at forsvinde, til at
komme ud.

Var Du en Tjenestekvinde?

Da kom. ud i hans Opkast!
Var Du en Fornem?

Da kom ud i hans Urin!

Man kunde ogsaa forsøge ved Overtalelser og Smig-
rerier at faa dem til at forlade den Syge.

En Sygdom, den samme, der, som allerede omtalt,
benævnes Blodets Broder, Eddergiftens Ven, Svulstens
Fader, anraabes om at forlade den Syge, og det for-
søges at bevæge den dertil ved denne Henvendelse

Kom, læg Dig til at sove,

kom derhen, hvor Dine skønne Piger er,

de, paa hvis Haar der er Myrrha,

paa hvis Skuldre der er frisk Røgelse.

Løb ud. Du Sygdom!

Forlad ham!

Sygdommen ejede et Harem, hvor den kunde finde
langt større Fornøjelse i Sengen hos røgelse-duftende
Piger end ved formaalsløst at plage ^* stakkels Men-
neske. —

38 Henry Madsen

•

Ikke blot i hvert enkelt Sygdomstilfælde har man
søgt at helbrede ved Besværgelserne, ogsaa i al Al-
mindelighed har man benyttet dem til at uimodtage-
liggøre Legemet for alt sygt og skadeligt, søgt at vak-
cinere ved Trylleord, ved lange Remser, der opregnede
for sig hvert enkelt Lem og Del af Legemet, stillede
dem under bestemte Guders Beskyttelse eller tildelte
dem Egenskaber, som var skræmmende for Spøgel-
serne, farlige, hvis man tør bruge Udtrykket, for Syg-
dommenes egen Sundhed. Hvert enkelt Sted paa Men-
neskets Legeme vil det være risikabelt for Sygdommen
at nærme sig. Menneskets Bryster sammenlignes med
Kærlighedsgudindens og stilles derved under hendes Be-
skyttelse, dets Navle med Morgenstjærnen, dets Tunge
er den store Slange i sin Hules Munding, dets Hvirvler
beskyttes af Krigsgudindens Søn. Nærmer Sygdom-
men sig uforsigtigt til dets Mund, staar den i Fare for
at blive slugt, dets Øren kan gøre den tunghør, dets
Fødder kan træde den sønder, dets Ben sparke den til-
bage, dets Phallus brænde den, dets Øjne gøre den
blind. Naar i saadanne Remser — som ogsaa findes
optagne i den Samling forvirrede Trylletekster, der
kaldes ,, Dødebogen" — et Barns (glatragede) Hoved
sammenlignes med en Gaasegump, dets Bag med to
store, hvide Strudsæg, forstaa vi det træffende i Sam-
menstillingerne, men ikke det for Dæmonerne farlige.
For at sikre sig mod at have glemt noget, en Akilles-
hæl, som Spøgelserne hurtigt vilde finde, sluttede man
gerne Remsen med et altomfattende: Intet Lem paa
ham være uden Gud! Selv de, der var blevne sikrede
ved en saadan Indvielse, er vel blevne syge som alle
andre og er døde, men deri var hverken Besværgelsen
eller Guderne Skyld, blot de dumdristige og gudsbe-
spottende Dæmoner.

Alle Sygdomme var personificerede i Dæmoner, de

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 39

alvorligste som de letteste, overalt hvor vor Tid vil se
sundheds! jendske Baciller, saa Ægypterne Spøgelser,
undertiden maaske med lige saa stor Ret. Og det var
ikke blot legemlige Lidelser, det gjaldt. Ogsaa Nervøsi-
tet, Hysteri, Sindssyge var forvoldt af omflakkende
Mumier eller vrede Guddomme. Og her deles de ægyp-
tiske Anskuelser af en Mængde andre Folkeslag. De
,, Besatte", stakkels hjæmesyge Mennesker, har nogle
enkelte Folk, som Grækerne, betragtet med hellig
Ærefrygt, fordi de mente dem betagne af Guder, der
ellers sjældent besøger de Dødelige, men de aller fleste
har villet kurere dem med disse forfærdelige og over-
troiske ,, Djævleuddrivelser", som ogsaa Kristus har
taget sin Tilflugt til. Et ægyptisk Tilfælde berettes i
en temmelig sen Legende. En gammel Kong Ramses,
sikkert Ramses II, havde en Gang paa en Rejse i Asien
truffet en Prinsesse, en Pige, som var skønnest for Hs.
Majestæts Hjærte fremfor alle Ting, og som han havde
hjemført til sit Harem. Men da han i Theben fejrede
den store Amonsfest og netop dansede foran Gudens
Billede, kom der Bud fra det f jæme Asien, om at Dron-
ningens Søster, den unge Prinsesse Bentresj , var bleven
syg. Jeg kommer, o Konge, min Herre, i Anledning af
Bentresj, Dronningens yngre Søster. En Sygdom er
trængt ind i hendes Lemmer, Maatte Din Majestæt
befale, at en Vismand tilsaa hende. Den lærde og be-
rømte Skriver Thotemheb fulgte Buddet til Asien.
Han fandt Bentresj besat af en Aand. Han fandt sig
ude af Stand til at kæmpe med den. Da sendte Kon-
gen ikke et Menneske, men en Gud til sin syge Sviger-
inde, den lille og obscure Guddom Khons-Pirsekher,
som førte den hæderfulde Titel den store Gud, Dæmo-
nernes Betvinger. Hans Gudebillede blev sendt af sted
i et pragtfuldt Optog med Skibe, Vog^® ^^ talrige Heste
fra Øst og Vest. For en Guds ^^ i\ek^T^^^^ kunde na-

40 Henry Madsen

turligvis den onde Aand ikke holde Stand. Prinsessen
blev helbredet — sikkert efter gruelige Pinsler — og
den uddrevne Aand tiltalte ærbødigt Guden: Vær vel-
kommen. Du store Gud, Dæmonernes Betvinger! Denne
Stad er Din By. Dens Indbyggere er Dine Slaver, Og
jeg er Din Slave, Jeg skal drage til det Sted, jeg er
kommen fra, for at tilfredsstille Dit Hjærte, siden Du
er kommen i den Anledning, Men maatte Din Maje-
stæt (først) lade fejre en munter Dag med mig og Sta-
dens Fyrste! Aanden, som intet Nag synes at nære
mod den, der har udjaget den, vil dog idetmindste have
det Udbytte af sit Møde med den ægyptiske Gud, at de
sammen nød et Gildes Glæder — en munter Dag er det
staaende Udtryk for Drikkelag — den var dog saa me-
get Ægypter, at den vidste, Vin og rigelig Føde, næst
godt Selskab, hørte til denne Verdens bedste Goder.
Først da Gildet virkelig var fejret, drog Aanden i Fred
til det Sted, den elskede, efter Khons-Pirsekhers Be-
falings^)

Det er næppe alle Besværgelsesscener, der er for-
løbne saa hyggeligt som denne. Vi kender en Mængde
af de Formularer og Tryllesprog, der er blevne an-
vendte, men om de ydre og sikkert fantastiske Hand-
linger, der skulde ledsage dem, faar vi kun knappe og
tørre Notitser. Undertiden, kan vi tænke os, har der
været saa mange Manipulationer at foretage, at Be-
givenheden er bleven til et helt lille Skuespil. De
grænseløs lange Besværgelser, som, hvis de ikke ved
deres Trusler og Anraabelser har faaet Dæmonerne til
at flygte, maaske har opnaaet det ved deres Kedsomme-
lighed, er blevne fremsagte af Folk, der næsten maa
have været Akrobater, for i Timevis at kunne udføre de
Krumspring, der var nødvendige. Heliodor giver en
Skildring af en Besværgelsesscene, som fortjener at
anføres, skønt den skyldes en Udlænding, tilmed en

:^L^

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 41

fantasifuld Romanforfatter. Har han end aldrig været i
Ægypten, har han dog sikkert været Øjenvidne til
mange ægyptiske Tryllerier. Forløbne Landstryger-
sker og Gøglere fra Nillandet viste paa hans Tid overalt
i Grækenlands Byer deres Kunster. En ægyptisk Vis-
mand, fortæller han, og en vidunderlig skøn Prin-
sesse, Charikleia, maatte en Gang paa deres Rejse gen-
nem Ægypten overnatte under aaben Himmel. Noget
fra dem sad en gammel Kvinde og jamrede over sin
Søn, der nys var bleven dræbt. ,,Lige idet Maanen
stod op og belyste alt med sit klare Skin" , blev de to
Trætte Vidner til en Scene, som ,, skønt ikke uskyldig,
dog for ægyptiske Kvinder ikke var noget ualminde-
ligt" . Den Gamle gravede i Jorden en Kule, og noget
derfra antændte hun et Baal, ,, mellem begge lagde hun
Liget af sin Søn, og idet hun fra en Trefod, som hun
havde staaende hos sig, tog en Lerkumme, hældte hun
af denne Honning i Kulen og udgød derpaa af en an-
den Kumme Mælk og af en tredje Vin derover. Der-
næst fremtog hun et Dukkebillede, bagt af Kagedej og
dannet i en Mands Skikkelse, omviklede det med Laur-
bærløv og Fennikel og kastede det i Kulen. Tilsidst
greb hun et Sværd, og efterat hun under voldsomme
Besværgelser som i en Slags Henrykkelsestilstand
havde paakaldt Maanen med mange barbariske og
fremmed lydende Ord, gav hun sig et Snit i Armen,
strøg Blodet af med en Laurbærkvist og bestænkede
Baalet dermed. Efter forskellige andre Gøglerier af
lignende Art bøjede hun sig endelig ned over Sønnens
Lig, og idet hun hviskede det nogle Trjdleremser i Øret,
kaldte hun det ved sin Trolddomskunst til Live og
tvang det til at staa oprejst paa Benene." Hun ud-
spurgte nu Genfærdet om Fremtiden. ,, Dødningen gav
hende intet Svar, men nikkede blot med Hovedet —
sank atter sammen og blev liggende med Ansig-

42 Henry Madsen

tet mod Jorden. Konen vendte imidlertid Liget om
paa Ryggen igen og lod ikke af at udfritte det, men idet
hun, som det syntes, anvendte endnu stærkere Tvangs-
midler, paany mumlede lange Besværgelser i Ørene paa
det og med Sværdet i Haanden foer frem og tilbage
snart til Baalet, snart til Kulen, fik hun det atter manet
til Live, og da det havde rejst sig op, gentog hun endnu
en Gang sit Spørgsmaal og forlangte tydelig Besked,
ikke blot med Tegn, men med rene og tydelige Ord" .
Dette Svar fik hun endelig — ,,med uhyggelig dump
og hul Røst som fra en Afgrund eller dyb Fjældkløft" .
Vismanden, som overværede Scenen, Kalasiris, udtalte
sin Afsky for den som idethele for ,,de Vanhellige, der
bogstavelig talt roder i Jorden mellem Dødningekrop-
pene" .

En Del af det fantastiske i denne Beskrivelse maa
vel skrives paa Romanforfatterens Regning. Maanen
f. Eks. staar altid ved saadanne Begivenheder op i det
rette Øjeblik. Men sikkert er det, at baade Jordkulen,
hvori Mælk, Honning og Vin blandes, det magiske
Billede, Blodridsningen og de ,, mange barbariske og
fremmed klingende Ord" , ogsaa efter hvad vi ved fra
de ægyptiske Kilder, var gode og uundværlige Be-
standdele ved en Besværgelse. Af Kagedej har den
magiske Figur næppe været, snarere var det en af de
Voksfigurer, som til alle Tider af Ægyptens Historie er
blevet benyttet ved Tryllehandlinger. Et Æventyr be-
retter, hvorledes en bedragen Ægtemand ved Hjælp af
en saadan Voksfigur fik Hævn over sin Kones Elsker.
Han vidste, at Elskeren om Aftenen, efter at have
fejret en munter Dag i Havepavillonen med Konen,
plejede, inden han gik hjem, at forfriske sig ved et
Bad i Havens Dam. Han stillede sig derfor paa Lur
en Aften og, da rigtigt Elskeren begyndte at bade sig,
kastede han en lille Vokskrokodille paa 7 Tommer ud i

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 43

Vandet efter ham. Da fonrandledes den til en rigtig
Krokodille paa 7 Alen, og den slugte ham.**) Et andet
Æventyr beretter, hvorledes en Troldmand i Æthiopien
havde faaet Lyst til at drille Farao, og hvorledes han
ved Hjælp af Vokssoldater en miniature ved Nattetid fik
slæbt den mægtige Hersker ud af sin Seng i Konge-
paladset i Memphis, fik ham transporteret til Æthio-
pien, dér paa det eftertrykkeligste gennembanket, og
endelig sendt tilbage til Memphis, alt saa hurtigt, at
Farao, da Dagen brød frem, atter laa i sin Seng, med
Lemmerne møre og Kroppen fyldt af mørkeblaa Plet-
ter.'*®) Ogsaa Besværgelserne selv nævner gentagne
Gange saadanne Voksfigurer som uundværlige, saa vi
maa tro, enhver Sortekunstner har haft et Par af dem
i Posen med sit øvrige Habengut. Uvilkaarlig kommer
man til at tænke paa Hekseprocessernes Voksbørn. Saa-
ledes havde jo den Heks, der 1576 blev brændt i Hel-
singør, og som har afgivet Motivet til P. V. Jacobsens
berømte Skuespil, i 40 Uger under sin højre Arm baa-
ret et Voksbam, døbt Anne, som hun undertiden an-
bragte paa Kirkens Højalter, hvorved hun bragte ad-
skillige Smaabøm af Live.*^) Og i vore Dage har
Spiritister og ,, Professorer i den sorte Kunst" udviklet
denne besynderlige Brug af Vokset til en hel Viden-
skab — Envcyåtementet, som det kaldes med sit tekniske
Navn. Det spillede en Hovedrolle i den Kæmpeproces
mod Fru Martin, ,, Heksen fra Marly", som i Vinteren
1903 — 1904 fyldte Pariserne med Beundring. Af en
Beskrivelse, som en tysk Avis i den nævnte Anledning
bragte, skal blot følgende anføres: ,, Troldmanden dan-
ner af Voks et Genbillede af den Person, paa hvis
Skæbne han vil udøve Indflydelse. Derpaa søger han
at skaffe sig et Haar, en Negl eller el Stykke Tøj fra
den paagældende. Med disse G^nsl^^^® udstyrer han
Voksfiguren og siger nu enten, v . y^at^ ^^-^ noget godt

44 Henry Madsen

i Sinde, en Velsignelse over Piguren, eller han gennem-
borer dens Hjærte og sønderskærer den under Forban-
delser. I samme Øjeblik maa, hvis Trolddommen har
virket, Personen dø."

Ganske det samme mener de oldægyptiske Besvær-
gelser om Sagen. Og Slægtskabet mellem denne mo-
derne og den ældgamle Overtro er maaske nærmere,
end det ved første Øjekast synes sandsynligt. Ad to
Veje er i gammel Tid ægyptisk, idethele orientalsk.
Overtro, blevet praktiseret ind i Europa i Mængder,
hvorom vi endnu ingen sikker Viden har, over Græ-
kenland og med Middelalderens fartende Zigeunere.

Meget udbredt var i Ægypten den Tro, at nogle af
Aarets Dage var gunstige for Menneskenes Foretagen-
der, andre i høj Grad ugunstige. ,,Dagvælgeriet"'s
interessante Kunst har maaske intet andet Sted været
saa yndet, intet andet Sted saa indgroet i alle Forhold,
allerede i Skolerne var det et Undervisningsfag: den
vigtigste Kilde for vort Kendskab er netop en Elevs
tilfældigt bevarede Stilebog.*^) Paa de lykkelige Dage
kunde man gøre, hvad man vilde, thi alt hvad Du end
ser paa den Dag, det er lykkeligt, paa de ganske særlig
lykkelige var det endog tilraadeligt — som Tak til
Guderne — at holde Gilde. Paa de ugunstige maatte
man tage sig i Agt. Den 14de Tybi maatte man ende-
lig undgaa at høre Sang, den 16de Tybi var det yderst
betænkeligt at vaske sig, mange Dage maa man ikke
spise Fiskeretter, paa andre maa Du aldeles intet gøre,
den 12te Tybi hænder der En en Ulykke, hvis man ser
en Mus. Børn, der fødes den 23de Thoth, maa dø
spæde, de, der fødes den 20de Khoiakh vil blive blinde
o. s. V. Endnu i vor Tid findes jo Rester af en lig-
nende Tro, selv blandt Oplyste træffer man f . Eks. den
Mening, at Mandag er en særlig uheldig Dag til at paa-
begynde et nyt Foretagende. For nogle Aarhundreder

Ægyptisk Lægekun&t og Magi. 45

siden blomstrede Dagvælgeriet over hele Europa, hver
Dag i Almanaken var forsynet med en Mængde Pro-
fetier og Leveregler. Den, der f. Eks. lod sig aare-
lade den 23de Maj, ,,han faar svar Hovedværk, bliver
gal og vilder" . Det er den fortræffelige Henrik Smid,
der siger dette i sit 1557 udgivne Værk En skøn nyttelig
Lægebog, Han giver en Mængde lignende Bestemmel-
ser og anfører som Bevis for deres Paalidelighed, at de
skyldes ,,vise og lærde Mænd udi Ægypten" . Hermed
mener han yel de omflakkende Zigeunertrupper, der
Middelalderen igennem flakkede rundt i Europa, fra
Markedsbod til Markedsbod. ,,Zigeuner" , ,, Ægypter" ,
,, Tryllekunstner" var paa den Tid synonyme Ord i saa
godt som alle Lande. En Borgermand i Paris har i
sin Dagbog bl. a. optegnet sit Indtryk af en saadan
Flok, der 1427 aflagde Besøg i Paris, men blev vist til-
bage af Øvrigheden. ,,Vint å Paris XII penanciers,
comme ilz disoient, c'est assavoir, ung duc et ung
conte, et dix hommes tous å cheval et lesquelx se
disoient tres bons chrestiens, et estoient de la Basse

Egipte On ne les laissa point entrer dedens Paris;

mais par justice furent logez å la Chapelle-Sainct-

Denis Et, quand il furent å la Chapelle, on ne vit

oncques plus grant allée de gens å la beneisson du
Landit que la alloit de Paris, de Sainct-Denis et d'entour
Paris pour les veoir." Efter at have beskrevet deres
Udseende (,,Ges hommes estoient tres noirs, les
cheveulx crespez" o. s. v.) fortæller han: „Mais qui pis
estoit, en parlant aux creatures, par art magicque, ou
autrement, OU par Tennemy d'enfer, ou par entregent
d'abilité, faisoient vuyder les bources aux gens et le
mettoient en leur bource, comme on disoit." Han gik
selv et Par Gange ud for, med Pare for at miste sine
Penge, at se deres Kunster. ,,Mais onCQ^^^ ne m'aperceu
d'un denier de perts, ^ mais aiiiei le d^^^^^ ^^ peuple

46 Henry Madsen

partout."*^) Et Besøg af en Trup ægyptiske Gøglere
synes paa den Tid at have været en Begivenhed, en
sand Folkeforlystelse. Det var endnu ikke foragtede
Tatere, men Grever og Hertuger og ,,trés bons chre-
stiens" . Og den Overtro, de lærte, lærte de til en let-
troende Almue, hvor den bredte sig hurtigere end den
smitsomste Syge. Deres Elever i Spaadomskunsten, i
at profetere om Vejret, i at mane Aanderne frem, var
uvidende Almuesfolk, som var uimodtagelige, uimod-
tagelige for alt, undtagen for Overtro.

Allerede i denne Afhandlings Begyndelse blev det
omtalt, hvor meget de gamle græske Læger skyldte
deres Kolleger i Ægypten. De lærte af dem ikke blot,
hvorledes de og de Urter kunde anvendes med Held
mod de og de Sygdomme, ogsaa forskellige ,, hemme-
lige Midler" har de, megettroende, overtaget fra dem.
Hippokrates har f. Eks. følgende Opskrift:

,,Naar Du vil vide, om en Kvinde bliver svanger,
maa Du tage Figner eller Butyrosplanter samt Mælk
fra en Kvinde, som har født et Drengebarn, og give
hende dette at drikke, og hvis hun kaster op, vil hun
blive svanger, men hvis ikke, vil hun det ikke."

Omtrent uden Forandringer er det det samme Raad,
som allerede ved Aar 1500 f. Kr. barnløse Ægyptere
med Iver studerede:

Middel til at kende en Kvinde, der vil føde, fra en,
der ikke vil føde: At knuse Meloner og blande i Mælk
af en Kvinde, der har født en Dreng; at lave det til en
Drik, der maa drikkes af Kvinden. Kaster hun op, da
vil hun føde; har hun Opstød, vil hun aldrig føde.

Efterhaanden som den græske Lægekunst ved egne
Eksperimenter udviklede sig, blev vel de fleste saa-
danne ægyptiske Vidundermidler udrangerede, men
derfor gik de ingenlunde tabt for Menneskeheden. De
sank blot langsomt ned gennem Samfundets Lag for

Ægyptisk Lægekunst og Magi. 47

til sidst at havne i dets underste, hos Kvaksalverne og
de ,, kloge Koner" . Og her holdt de sig med en vid-
underlig Levekraft, saa at endnu i det 16de og 17de
Aarhundrede flere af dem kunde optrykkes i disse
Smaabøger, der den Gang tryktes, mere udmærkede
ved blomstrende Titler end ved velovervejet Indhold.
Le Page Renouf har paavist, at denne oldægyptiske
Opskrift (omtr. 1500 f. Kr.):

Et andet Middel til at adskille den, der vil føde, fra
den, der ikke vil føde: Lad Kvinden daglig gøre Byg
og Hvede fugtigt med sin Urin og lad hende lægge det,
som om det var Dadler eller Kage, i to Sække. Hvis
det overhovedet spirer, da vil hun føde. Hvis Byggen
spirer, da vil det blive en Dreng. Hvis Hveden spirer,
da vil det blive en Pige. Hvis det ikke spirer, da vil
hun ikke føde.

findes optrykt i det Neuvermehrten Heilsarnen
Dreckapotheke, som 1697 blev udgivet i Frankfurt:

,,So spricht Peter Boyer: Mache zwo Gruben in die
Erde, wirff in eine Gersten und in die andere Weitzen,
in beyde aber giesse den Urin der Schwangeren und
bedecke sie wieder mit Erden. Schosst der Weitzen ehe
auf als die Gersten, so wirds ein Sohn, kommt aber die
Gerste ehe empor, so hastu eine Tochter zu gewarten."
ja, at det endnu den Dag i Dag optrykkes i et lille
Kvaksalverskrift The experienced midtwife, som hvert
Aar udkommer i London i nyt Oplag med koloreret
Omslag.**)

Af al ,, Ægyptens Visdom" er det kun smaa Op-
skrifter som denne, der endnu i vor Tid fører deres
eget Liv. Heri er næppe noget overraskende for dem,
der véd, at af alt menneskeligt er det Overtro, der lever
længst, fordi det er den, som i de store Sorger ene har
kunnet yde Menneskene en Trø^^

48 Ægyptisk Lægekunst og Magi.

De spøgende Mumier er døde nu, og alt er roligt i
de ægyptiske Gravkamre. Relieffernes Guder og Gude-
tilbedere lyser hvidt i Mørket, Spindelvævet hænger
urørt i Krogene; i deres malede Trækister sover de
Døde roligt og uforstyrret den evige Søvn, medens
Flaggermusene svirrer paa skraa gennem de snævre
Gange. Spøgelserne, Gravenes eneste levende Be-
boere, deres mest interessante, de er flygtede længere
bort end nogen gammel Besværgelse har formaaet at
jage dem, de er dragne derhen, hvor Sykomoreme gror
og Nordenvinden blæser. De har levet, ligesom Gu-
derne, kun for dem, der troede paa deres Magt. Men
er de ikke i Stand til mere at paaføre Menneskene
hverken Halskatarrh, Øjenbetændelse eller Benbrud,
deres gulnede Indviklinger, deres Bandagebaand, kan
endnu kurere for Feber. Mangen dansk Bonde er
først bleven helbredet herfor, naar han i det nærmeste
Provinsapothek har købt for et Par Øre ,, Mumie".

HENVISNINGER

1. Odysséen IV, 231.

2. Lægekunsten »opfundet« i Ægypten: Plinius VII, 196.
— Gamle Opskrifter: Diodorus Siculus I, 82. — Ægyp-
tiske Læger i Udlandet: Herodot III, 1; Plinius XXVI,
3; XXIX, 93. — Romerske Studerende i Alexandria:
Plutarch, Ant. 28; Amm. Marc. 22. 16. 18.

3. Papyrus Ebers I, 8—10.

4. ibid.

5. Statue naophore i Vaticanet. — Den her benyttede Del
af Indskrifterne først rigtigt fortolkede af H, Schåfer i
Zeitschrift fur aeg. Sprache, 1899, P. 72 ff.

6. Papyrus Anastasi IV, 11 (= Pap. Sallier I, 9).

7. Pap. Koller II, 2 ff.

8. Pap. Anastasi 4; VIII, 7.

9. Pap. Sallier 1; VI, 8.

10. Pap. Prisse XV, 13.

11. Kurt Seihe: Imhotep, ein vergotterter Mensch, 1 ff.

12. G. Maspero: Etudes égyptiennes I, 145.

13. Pap. Harris 500 recto II, 10—11. [Lignende Motiver ogsni^
ellers i Orienten, f. Eks. Hafiz 83].

14. Odysséen IV, 233-234.

15 Lægen v. Oefeles mange Arbejder over ægyptisk Medicin
synes saaledes som oftest at mangle det nødvendige
filologiske Grundlag.

16. Pap. d'Orbiney IV, 6. [= »Studier fra Sprog og Oldtids-,
forskning«, No. 56, P. 9].

17. Pap. Ebers VI, 17 ff.

18. ibid. LI, 19 ff.

19. ibid. LXVI, 15—19.

20. Pap. Prisse IV, 3 ^ V, 1.

50

21. Pap. Ebers LXXV, 14.

22. Pap. Prisse XVII, 11 ff.

23. Heliodor III, 16. [Efter C. P. Christensen Schmidts
Oversættelse].

24. Pap Ebers I, 12 ff.

25. Peder Palladius: En Visitatz Bog [5. Grundtvigs Ud-
gave]. P. 94.

26. Papyrus Berlin 3027 — Udg. af A. Erman: Zauber-
spruche fur Mutter und Kind. Abhandlungen der
Konigl. Preuss. Akademie der Wissenschaften. Berlin
1901. Samtlige i det følgende citerede Steder, hvortil
ingen Kildehenvisning er føjet, er taget fra dette Haand-
skrift.

27. Kr. Bahnson: Ethnographien I, P. 39-40.

28. Pap. Westcar IX, 21 — X, 22.

29. Pap. Ebers XGVII, 13.

30. Pap. d'Orbiney IX, 9. — Pap. Westcar X, 20. — Pap.
Harris 500, verso, IV, 3.

31. Pap. Westcar IX, 25-27.

32. Pap. Boulaq 4; XVIII, 4.

33. W. Max Maller: Liebespoesie, P. 32.

34. A. Erman: Lebensmuder [Pap. Berlin 3024], Linie 130.

35. Zeitschrift f. aeg. Spr. 1898, 129.

36. H. Schåfer i Zeitschrift f. aeg. Spr. 1901, 87.

37. G. Maspero: Éludes égyptiennes I, P, 145.

38. E. de Rouge: Stele de la Bibliothéque nationale, 1 ff.

39. Første Æventyr i Pap. Westcar.

40. A. Wiedemann : Die Unterhaltungslitteratur der Aegypter.
[=z *Der alte Orient* III, Hefte 4], P. 26.

41. Ver/zerDa/iterup.* Hexe og Hexeprocesser i Danmark, P.13.

42. A. Erman: Aegypten og aeg. Leben II, P. 470.

43. Le journal d'un bourgeois de Paris efter V. Loret:
L'égypte au temps des pharaons, 208—209.

44. H. Brugsch: Recueil de monuments, 106 f. — Le Page
Renouf i Zeitschrift f. aeg. Spr. 1873, 123.

mm=tmmm

STUDIER FRA
SPROG- OG OLDTIDSFORSKNING

UDGIVNB AF

DET PHILOLOGISK-HISTORISKE SAMl^UND

VIDENSKABENS
FÆLLESSPROG

VILH. THOMSEN

KØBENHAVN 1905
KLKINS FORLAG (CAMILLA KLEIN)

Tale ved Københavns Universitets Fest

den 17. April 19Q2 i Anledning af H. M. Kongens Fødselsdog,

delvis noget omarbejdet og udvidet.

Over 200 Aar ere forløbne, siden Universitetets aariig
tilbagevendende Fest i Anledning af Kongens Fødsels-
dag — efter en særlig Foranledning og en frivillig Be-
slutning af Konsistorium — første Gang blev fejret paa
selve Kong Christian V.s Fødselsdag, den 15de April
1691*). Mangt og meget er blevet forandret siden da,
saaledes ogsaa med Hensyn til denne Fest som over-
hovedet ved hele Universitetets Virkemaade og Formen
derfor.

Her skal blot fremhæves den store Forandring, der
er foregaaet, idet det nu er Modersmaalet, der lyder
overalt indenfor vor Højskoles Vægge, medens Latin
dengang og længe derefter udelukkende var Universi-
tetets og Videnskabens Sprog her som i det øvrige
Europa. Som saadant brugtes det da saavel ved fest-
lige Lejligheder som ved Forelæsninger, Examiner og
Disputatser. Ved Forelæsninger begynder Moders-
maalet allerede i Løbet af anden Halvdel af det 18de
Aarhundrede mere og mere at trænge sig frem ved Si-
den af Latinen, der dog endnu længe vedblev at benyt-
tes og her aldrig er bleven officielt afskaffet. Betydelig
længere holdt Latinen sig som det befalede Sprog ved
Examiner og andre akademiske Handlinger, saaledes
ogsaa ved Universitetets Fester*).

Men netop ved Festen i A.r\\edniT^S ^^ Kongens
Fødselsdag skete der tidligst P^^ t\dt^^^ ^ Aetviv^ Uen-

4 Vilh, Thomsen

seende. Den sidste Gang, denne Fest fejredes med en
latinsk Tale (af Historikeren Werlauff), var den 4de
Februar 1837, altsaa for omtrent to Menneskealdre
siden. Ved kgl. Resolution af 1ste December samme
Aar blev det bestemt, at baade Indbydelsesskriftet og
Talen skulde være paa Modersmaalet, idet der hen-
vistes til, at denne Fest er mere national og derfor
mere end Universitetets andre Fester bør være til-
gængelig for alle.

Konsistorium havde allerede da foreslaaet, at Ta-
lerne ved alle Universitetets Fester skulde holdes paa
Dansk i Stedet for paa Latin. Universitetsdirektionen
mente imidlertid ikke, at man burde gaa saa vidt, og
det var først 1854, at Latinen blev afskaffet ogsaa ved
Reformationsfesten. Man var da naaet saa vidt, at
man kunde fremhæve, at næppe engang de studerende
nu mere forstod en latinsk Tale, og at det var en
trykkende Bevidsthed for Taleren, at det kun var med
Nød og næppe, at det lykkedes ham at gøre sig nogen-
ledes forstaaelig for de faa Tilhørere, der samledes til
denne Fest.

Kun i to Menneskealdre har altsaa nu Moders-
maalet lydt ved denne Lejlighed^ til Glæde for Taleren
og, som det maa haabes, ogsaa mere eller mindre for
Tilhørerne; endnu kortere Tid er forløben, siden La-
tinen paa andre Punkter maatte vige for Moders-
maalet. Og dog maa dettes Ret forekomme os saa
indlysende og naturlig, at vi nu næsten har vanskeligt
ved at tænke os, at det nogensinde har været ander-
ledes, og i ethvert Tilfælde saa godt forstaa^ at den
skete Forandring maa være bleven hilset af alle sém
en Befrielse. Men netop fordi Udviklingen allerede
har ført os og hele den videnskabelige Verden saå
langt bort fra hine ældre Tilstande, kunde dér, for at
dømme retfærdigt derom, nu være Anledning til at

Videnskabens Fællessprog. 5

se lidt tilbage paa Latinen som Videnskabens Pælles-
sprog og saa tillige kaste Blikket lidt ud i Fremtiden,

Naar vi vil søge at forstaa, hvorledes Latin er
kommet til at indtage sin enestaaende Stilling og i 2000
Aar har kunnet hævde sig som et Verdenssprog, vil
vistnok alle nu til Dags være enige om, at nogen særlig
Berettigelse dertil hverken er at søge i selve Sprogets
indre Egenskaber eller i Betydningen af den Oldtids-
litteratur, hvoraf det var Bærer. I ingen af disse Hen-
seender kan Latin i fjærneste Maade taale Sammen-
ligning med det andet af de saakaldte klassiske Oldtids-
sprog, Græsk. Det er udelukkende en ejendommelig
Sammenkædning af storslaaede historiske Forhold, der
— paa en Maade, hvortil næppe engang det arabiske
Sprogs Stilling indenfor den muhammedanske Verden
er et Sidestykke — har hævet Latinen fra en ringe
Begyndelse af op til Herskerpladsen.

Jeg skal da blot i de store Hovedtræk minde om,
hvorledes Latin, der fra først af kun taltes over et Om-
raade ikke halvt saa stort som Sjælland, med Roms
Verdensherredømme efterhaanden blev det herskende
Sprog i det romerske Rige og Folkesprog i hele den
store vestlige Del deraf, hvor det lidt efter lidt for-
trængte de forskellige oprindelige Folkesprog og i de
Former, det derved antog, blev Stamsprog for de for-
skellige romanske Sprog; eller hvorledes det latinske
Skriftsprog — oprindelig udgaaet fra de højere Stæn-
ders Talesprog i Byen Rom — i det væsentlige holdt
sig uforandret Oldtiden igennem, blot med det for-
skellige Præg, som de skiftende Tiders Smag eller
Smagløshed gav det, og kun i ringe Grad paavirket
af de stedse stigende Afvigelser derfra, som Folke-
sproget efterhaanden frembød. Størst Liberalitet lige
overfor dettes Former og Ordforr^ad — jævnsides med
mangfoldige Nydannelser sonn hurfi^i^^^^^' iustiiicaTe

6 Vilh. Thomsen

O. 1. eller ligefremme Laan fra Græsk som ecclesia,
angelus, petra Sten o. s. v. — møde vi i den ældste
kristelige Litteratur, just fordi Kristendommen i første
Række vender sig til de fattige og fortrykte, og paa
mange Steder hos Oldkirkens Forfattere udtales det
rent ud, at de i den ene eller anden Henseende, særlig
ved Gengivelse af Bibelens Ord, med Forsæt efterligne
Folkesproget, fordi det er dem mere om at gøre at blive
forstaaede af de ulærde end at fyldestgøre det over-
leverede hedenske Skriftsprogs Krav; saaledes f. Ex.
ossura for os Ben (ital. osso), volatilia Fugle, cortina
Forhæng, Gardin, manducare spise, dåre ad mandu-
care, ambulare-vado, fugire, venire håbet skal komme
(fransk viendra) o. s. v. I dette Sprog forkyndtes da
Kristendommen i den vestlige Del af det romerske
Bige, og efter at den er bleven Statsreligion, bliver
Statens og Kirkens Sprog efterhaanden det samme,
idet begge udjævnes mere og mere.

Da saa med Oldtidens Slutning det vestromerske
Rige opløses, efter at en Bække barbariske, væsentlig
germanske. Stammer har væltet sig ind over det og
gjort sig til Herrer i de forskellige Dele af det, bliver
det hele givet Baaheden i Vold, og den gamle over-
leverede Kultur knuses paa faa Bester nær. Og dog
er det ejendommeligt at se, hvorledes de nye Herrer
bøje sig i Ærbødighed for denne Kultur, hvorledes de
efterhaanden, efter flere eller færre Generationers For-
løb, assimilere sig med de indfødte latiniserede eller
nu rettere romaniserede Befolkninger i Sprog og i
Beligion. Dette faar da ogsaa sit Udtryk i, at Latin
stadig vedbliver at være Skriftsprog, at være Kirkens
og Statens Sprog, men i de første Aarhundreder efter
Oldtidens Slutning ganske vist i en Form, der — med
faa Undtagelser — maa være en Bædsel for den klas-
i^ske Filolog, men er højst interessant for Sprog-

Videnskabens Fællessprog. 7

forskeren ved den Maade, hvorpaa den gennem sine
Barbarismer afspejler Tidens Talesprog'').

Særlig nord for Alperne synker Dannelsen efter-
haanden saa dybt, at en ny Vækkelse bliver haardt
nødvendig, og jdenne kommer med Karl den Store, der,
som bekendt, i høj Grad forbedrede Undervisningen
og oprettede Skoler, støttet navnlig af den virkelig
lærde og højt begavede Englænder Alkuin.

Folkesprogene er endnu paa denne Tid for lidet
udviklede, til at der kan tænkes paa at benytte dem
til alsidig skriftlig Brug. Det er stadig Minderne fra
Romerriget, hvortil man føler sig knyttet, og som man
griber tilbage til; kun derfra er der Belæring at hente.
Som Følge deraf kan fremdeles kun Latin blive det
sproglige Medium, og det saa meget mere som det
engang er slaaet fast som Kirkens og altsaa Gejstlig-
hedens Sprog, hvorimod Græsk Middelalderen igen-
nem væsentlig er en lukket Bog. Og da alt hvad der
existerer af videnskabelig Dannelse hele Middelalderen
igennem er samlet indenfor Gejstligheden, bliver Latin
selvfølgelig tillige Videnskabens Sprog og gaar som
saadant fra Klosterskolerne efterhaanden over til Uni-
versiteterne, og det bliver paa den anden Side, om end
med Tiden ikke udelukkende, det officielle Sprog,
Administrationens og Staternes Sprog, navnlig i alt
internationalt Samkvem.

Fra de romanske Lande, særlig fra Frankrig, gaar
Latinen med den katholske Kirke sin Sejersgang gen-
nem Europa: til de britiske Øer, hvor det allerede
tidligt havde faaet Fodfæste, til Tyskland og Norden,
til Bøhmen, Polen og Ungarn. Det kan her frem-
hæves, at af alle ikke-romanske Lande Ungarn maaske
er det, hvor Latinen kommer til at spille deri største
Rolle, fra Stefan den Helliges Tid af (omtr. 1000) og,
trods forskellige Forsøg paa at trænge det tilbage dels

8 Vilh. Thomsen

for Ungarsk, dels for Tysk, egentlig lige til 1848. Det
er her ikke blot som andensteds Kirkens og Viden-
skabens Sprog, men det er tillige det officielle Sprog
i den indre Administration, i Lovgivningen og Rets-
plejen, og det ikke blot skrives, men d^t tales i Komi-
tatsforsamlingerne og i Rigsdagen, ja i det private Liv
er det ganske almindeligt Omgangssprog indenfor
Adelen*).

Hele dette middelalderlige Latin, saaledes som det
optræder fra det 9de Aarhundrede af, er et højst mærk-
værdigt og — i ethvert Tilfælde i Europa — ene-
staaende Fænomen. Latin var jo for længst et dødt
Sprog; det havde for længst hørt op med at være et
Sprog, hvori en Moder taler til sit Barn, og som Barnet
pludrer efter. Og dog er det aldeles som et levende
Sprog. Man maatte jo overalt lære det som et frem-
med Sprog; men man begyndte derpaa i en temmelig
tidlig Alder og lærer overhovedet ikke andet; Lære-
bøgerne er elendige-, men Undervisningen har for
største Delen været drevet praktisk, og det hørte al-
mindeligt med til Middelalderens Pædagogik, at Di-
sciplene fik Ris, hvis de talte andet Sprog end Latin.
Saaledes fik man — eller kunde i alt Fald faa — fuld-
stændig Færdighed deri, og i Virkeligheden forstaar
man at benytte Latinen som et let og smidigt Udtryk
for Tanken, hvad enten man taler om de højeste Ting
eller de mest dagligdags. Men det er en Selvfølge, at
dette kun kan opnaas ved, at alle Krav om Klassicitet
er fuldstændig bortkastede.

Det er da ogsaa højst forskelligt fra Ciceros Sprog.
Men dette kendte man heller ikke synderligt, til; det
almindelige litterære Forbillede gik ikke stort ud over
den latinske Bibeloversættelse, Vulgata. Men selv-
følgelig er der Undtagelser, hvis Læsning har naaet
en Del videre, og som søge sig andre Forbilleder.

Videaskabeoa Fællessprog. 9

Exempler herpaa finde vi blandt ikke £aa, der op-
træde som Digtere, ofte endog ret heldige, paa Latin
eller som historiske Forfattere, f . Ex. vor Saxo.

I grammatisk Henseende gør man sig som Regel
ikke skyldig i større formelle Pejl, selv om man til-
lader sig en Del Friheder; navnlig gælder dette i høj
Grad med Hensyn til Syntaxens Regler, der simpli-
ficeres en hel Del, f. Ex. med Hensyn til Brugen af
Konjunktiv eller i Udtrykkene for de forskellige Arter
af at-Sætninger, hvor man f. Ex. ganske almindeligt
siger scio quod o. 1. i Stedet for Akkusativ med In-
finitiv.

I Særdeleshed er det dog Ordforraadet, der be-
handles med stor Frihed, idet man ubevidst i rigt Maal
benytter sig af den horatsiske Regel: Licuit semperque
licebit signatum praesente nota producere verbum.

Naar man ikke har en traditionel Benævnelse paa
en eller anden Genstand, især af mere praktisk Art,
betænker man sig ikke paa at bruge et moderne Ord
i mere eller mindre latiniseret Form. Det er navnlig
i den noget tidligere Del af Middelalderen, at dette
sker, og det er væsentlig romanske, navnlig franske
Ord, som man saaledes griber til, og som saa, senere hen
vel især med Universitetet i Paris som Udgangspunkt,
vandre videre og blive almindelig accepterede. En
foret Kappe kaldes f. Ex. ganske almindeligt cappa
forrata (sjældnere forata eller f oderata}, og det ingen-
lunde blot, som vi maaske vilde tro, i danske Kilder,
men ogsaa f. Ex. i Dokumenter fra Frankrig eller fra
Ungarn. Dette viser, at Udtrykket er dannet ingen-
lunde efter dansk, men efter det tilsvarende franske
cape fourrée, Naar der derimod f. Ex. i Ærkebiskop
Absalons Testamente*) blandt Genstande, hvorover her
træffes Disposition, ved Siden af cappO' forrata de pelli-
Ims marturum (foret med MaavQ\r\tid, i^^^sk martre) y

10 Vilh. Thomsen

cappa forrata de pellibus griseis (med Graaværk),
juppa (en ihng Overklædning, fr. jupe) de griseo
forrata, o. m. a., ogsaa nævnes equus blaccatus, d. v. s.
en blakket Hest, da forekommer dette, saavi4t mig
bekendt, ikke udenfor Danmark og er sikkerlig i en
snæver Vending dannet ligefrem efter Dansk, blot med
latinsk Endelse — hvad der ikke engang er anvendt
ved pallium magnum de lækatt, smst., eller f. Ex. ved
equs ruhei coloris et hlesiith (blisset) i et Testamente
fra omtr. 1400, o. m. 1.

Anderledes i den skolastiske Filosofi og i hele den
Form af det videnskabelige Sprog, der er paavirket
af den eller fortsætter den. Her benyttes i stort Om-
fang det latinske Sprogstof til at danne Masser af nye
Ord, væsentlig naturligvis for abstrakte Begreber, Ord,
som den klassiske Oldtid vilde have korset sig over
— om jeg tør bruge det Udtryk — , men som fortræffe-
ligt egne sig til at betegne de Tanker, hvorfor de ere
bestemte, — saadanne som transcendentalis, potentia-
lis, potentialiter, potentialitas, quidditas, ubiquitas,
entitas og utallige andre, af hvilke mange efterhaanden
har faaet Borgerret indenfor vore moderne Sprogs
videnskabelige Ordforraad.

Kort sagt. Latinen var i hele denne Periode bleven
til et Sprog, som en gammel Romer, hvis han stod op
igen, maaske knap vilde have forstaaet, om man vil,
næsten et Slags Volapiik; men det var i Frihed blevet
uddannet til et fortræffeligt Middel til alsidigt Udtryk
for Tanken. Dertil kom, at det forstodes overalt og
af alle, af hvem man brød sig om at blive forstaaet,
og det var endelig et neutralt Sprog, lige overfor
hvilket alle Nationer for saa vidt var ligestillede, som
de alle maatte lære det som ét fremmed Sprog, selv
om det naturligvis har været betydelig vanskeligere
f . Ex. for en Nordbo end for en Italiener. Og det var

Videnskabens Fællessprog. ' 11

nu heller ikke blot Skriftsprog, m'én det var alminde-
ligt Talesprog, navnlig naar lærde af forskellige Na-
tionaliteter traf sammen, som f. Ex. ved Universitetet
i Paris, hvor Tusender af studerende allevegne fra
mødtes.

En Vanskelighed herved har naturligvis ligget i
Udtalen. For Middelalderens Vedkommende ved vi
overmaade lidet om Udtalen af Latin; men vi tør sik-
kert forudsætte, at hver Nation dengang ligesom nu
til Dags mere eller mindre har udtalt Latin i Overens-
stemmelse med sit eget Sprog*). For de fleste Natio-
ners Vedkommende er dog Forskellen i Udtale selv nu
ikke særlig stor, og i Middelalderen har den vel snarere
været endnu mindre. At f . Ex. en Italiener udtalte og
endnu stadig udtaler c foran i (y), e, ae (oe) som ts, en
Tysker som ts, en Franskmand, som det maa antages,
indtil omtr. det 13de Aarhundrede ligeledes som ts,
derefter som s, en Udvikling, som den hos os bruge-
lige Udtale ogsaa til en vis Grad synes at have fulgt,
det er noget, de forskellige Nationer let vænne sig til,
om end Sammenblandingen med s nødvendigvis maa
være det mest vildledende.

Særlig afvigende fra andi'e Nationers Udtale var
og er, hver paa sin Maade, Franskmændenes og Eng-
lændernes. Franskmændene udtalte hele Middelalde-
ren igennem Latin fuldstændig i Overensstemmelse
med Fransk, og først i det 16de Aarh., da Udtalen
efterhaanden var bleven for slem (qu som Ae, en, em
som fr. an o. 1.), begyndte franske Humanister at ar-
bejde paa at forbedre den, hvad der ogsaa i visse Hen-
seender er lykkedes^). Men endnu stedse maa en
Franskmand f. Ex. altid nødvendigvis lægge Trykket
paa sidste Stavelse, og da u udtales y, bliver altsaa
f. Ex. dominus til dominys (med langt y). Af latinske
Ord, der forekomme som Rim i gammelfranske

12 Vilh. Thomaen

Digte, kan man se, at denne Udtale i ethvert Tilfælde
var tilstede i det 12. Aahrundrede og formodentlig
en rum Tid forinden*). Den traditionelle middelalder-
lige Udtale af lat. qu i Frankrig var som k (tidligst
foran o, men efterhaanden i alle Stillinger). Her var
det den berømte Petrus Ramus (d. 1572), der først,
strax efter i 1551 at være bleven Professor ved College
de Prance, med Tilslutning af Kolleger dér rejste Kra-
vet om at u burde udtales i denne Forbindelse. Af
det theologiske Fakultet, Sorbonne, blev dette stemplet
som et Kætteri. Stridsspørgsmaalet vakte uhyre Røre
og diskuteredes ikke blot med videnskabelige Argu-
menter, men ogsaa med mindre videnskabelige Smæde-
ord, Processer og, som det synes, ligefrem Haandgribe-
ligheder (Slagordene ved denne Lejlighed var særlig
quisquis — ,Mskis'' og quanquam, hvilket sidste Ord
skal ligge til Grund for fr. cancan, egl. Skandale,
Skænderi). ,, Kiskis" erne maatte dog tilsidst finde sig
i at tillade den nye Udtale®).

Endnu mere fremmedartet er i det mindste nu til
Dags den traditionelle engelske Udtale af Latinen, sær-
lig hvad Vokalerne angaar, som åméivai for amavi
o. 1., — en Udtale, som der i vore Dage er en stærk
Bevægelse for at erstatte med en mere rationel. Selv
om Udviklingen af denne traditionelle Udtale staar i
væsentlig Forbindelse med de stærke Forandringer,
selve det engelske Sprogs Lydsystem har undergaaet i
Løbet af de sidste 3 — 5 Aarhundreder, er der dog Vid-
nesbyrd nok om, hvor vanskelig den engelske Udtale
af Latin allerede for Aarhundreder siden har været
for Udliændinge at forstaa. Jeg nævner saaledes blot
en Anekdote, som den udmærkede Filolog Joseph Ju-
stus Scaliger (d. 1609) meddeler i et af sine Breve. Han
fortæller der, at han har haft Besøg af en engelsk lærd,
der begyndte med at holde en lang Tale til ham,

Videnskabens Fællessprog. 1^

hvoraf han, som han siger, ikke forstod mere, end om
det havde været Tyrkisk. Scahger bad da en tilstede-
værende, der havde ført Englænderen til ham, om at
meddele denne, at han desværre ikke forstod Engelsk,
og bede ham tale Latin, men fik det Svar, at det jo var
Latin, han havde talt. Bekendt er det ogsaa, hvorledes
Kong Jacob I., der jo prætenderede at være en stiv
Latiner, gjorde sig til af sin korrekte skotske Udtale
sammenlignet med den fordærvede engelske; i Skot-
land har nemlig Latinen altid været udtålt paa en
Maade, der mere stemmer med kontinental Brug.

Men Middelalderen — som disse sidste Bemærk-
ninger allerede har ført os ud over — gaar til Ende,
og en ny Tid stiger frem med Renæssancen, det store
Gennembrud, der vil sprede Middelalderens Mørke og
bringe nyt Lys ved atter at vække den klassiske Old-
tid og dens Aand til Live. Det er ikke Meningen paa
dette Sted at komme ind paa Renæssancens Betydning
i det hele. Her skal kun fremhæves, hvorledes den
ogsaa i rent sproglig Henseende indleder et Brud med
Middelalderen ved sin Stræben efter at vende tilbage
til og søge sine Forbilleder i den latinske Klassicitet.
De egentlige Humanister og alle deres Efterfølgere hed
til Nutidens klassiske Filologer skrive — mere eller
mindre — fortræffeligt Latin, og den strængere Efter-
ligning af dét klassiske Sprog gør udmærket Fyldest,
saa længe man bevæger sig i ■ den klassiske Oldtids
Aand og Emner. Kommer man derimod over paa
ahdré Omraader, der lig^e fjernere herfra, hæver
Sprogformen sig i Reglen ikke ud over et Kompromis,
om end i meget forskellige Grader, mellem Middel-
alderens Sprog og Klassiciteten. Men Kravene til
Klassicitet stige stadig mere og mere, Qg Følgen af disse
Krav, ensidige og uopfyldelige som de er, bliver det
modsatte af, hvad de, der først havde rejst dem, turde

14 Vilh. Thomsen

have tænkt sig, nemlig indvendig fra at undergrave
hele Latinens Stilling som Videnskabens tusendaarige
Fællessprog,

Andre Faktorer virke jo saa, som bekendt, udven-
dig fra med til mere og mere at trænge Latinen tilbage.
Med Reformationen hører det latinske Sprog op at
være Kirkens Sprog i de protestantiske Lande, og
Modersmaalene sættes i dets Sted. Medens i tidligere
Tid Folkesprogene kun havde været brugte i hvad
der var bestemt for de ulærde eller dog til at forstaas
af alle, til Dels jo forresten i hele store Litteraturer,
blive de nu stadig mere saa uddannede og berigede,
at de blive fuldt i Stand til at udtrykke, hvad det skal
være. Og omvendt, jo mere Videnskaberne gaa frem
med Kæmpeskridt, desto vanskeligere bliver det for
hver Dag at udtrykke alle de nye Tanker, alle de nye
Begreber i det stive Latin, navnlig naar det skal være
nogenlunde klassisk, og desto vanskeligere bliver det
tilsidst ved Siden af alt det reale Arbejde at finde Tid
til den formale Side og gøre sig til Herre over Sproget,
saaledes som man kunde i de svundne Tider. Og al-
deles meningsløs blev jo endelig den tidligere omtalte
éxklusive Rolle, Latinen, som en Levning fra Middel'
alderen, endnu længe vedblev at spille som de lærdes
Kastesprog ved Universiteterne.

Ved Overgangen fra det 18de til det 19de Aar-
hundrede er Latinens Herredømme som Videnskabens
og den lærde Kastes Sprog brudt; rundt omkring aan-
der man op som befriet fra et Tryk, og Videnskaben
udfolder sig saa fyldigt som aldrig før, baaren af
Modersmaaléts Ord, og spreder sit Lys blandt Folkene
i stedse videre Kredse. Til visse er der al Grund til at
glæde sig herover og være taknemmelig for de uhyre
Fremskridt i alle Retninger, der atter har været en
Følge heraf.

Videnskabens Fællessprog. 15

Og dog — , nu ved Tærskelen til det 20de Aarhun-
drede var det vel ikke af Vejen at se lidt paa ,, Vin-
dings- og Tabskonto" og derefter begynde saa smaat
at tænke paa Fremtiden.

Videnskaben har en dobbelt Side. Den ene Side
er den nationale, den man først langsomt har faaet
Øjet op for. Uden at tale om den overordentlige For-
del, det er for en Forsker at kunne benytte sit Moder s-
maal til Meddelelse af sine Resultater, vil vel alle
være enige om, at en Nation har Ret til i første Linie
at blive bekendt med, hvad dens Sønner udrette i
Videnskabens Tjeneste, og selv blive belært af dem.
Og ikke blot det, men der er jo mangfoldige Emner,
ikke blot af populær Art, men ogsaa strængt viden-
skabelige, som efter deres Natur væsentlig har Inter-
esse for den enkelte Nation eller dog for større eller
mindre Kredse indenfor denne. Jeg nævner exempel-
vis af min egen Videnskab alt, hvad der vedrører
dansk Sprog i videste Porstand — og paa samme
Maade et hvilket som helst andet Sprog indenfor sit
Omraade. Og her tør man vel tilmed gaa ud fra, at
de Udlændinge, for hvem saadanne Emner kan an-
tages at have Interesse, eo ipso ogsaa maa antages at
kunne forstaa et paa vedkommende Sprog skrevet Ar-
bejde derom. Men paa lignende Maade, i det mindste
overfor selve Nationen, forholder det sig paa mange
andre Omraader vedrørende Litteratur eller Historie,
Rets- eller Lægevidenskab, ja mere eller mindre
alle Fag.

Men Videnskaben har ogsaa en anden, en inter-
national Side, der bringer Bud fra det enkelte Land
ud til hele Verden, til den store universelle Videnskab,
idet den støtter sig til den og bygger videre paa den.

I de svundne Aarhundreder, da Videnskabens Sprog
var Latin, tænkte man i Regel^^ kun P^^ denne Side

16 Vilh. Thomsen

eller rettere, man skelnede ikke mellem disse to Sider.
Men hvis nu f. Ex. Tyge Brahe blot havde skrevet om
sin nye Stjerne paa Dansk, eller hvis Niels Steno eller
Bartholinerne eller H. C. Ørsted havde offentliggjort
deres epokegørende Opdagelser blot paa Modersmaalet,
ja, saa var det utvivlsomt gaaet saaledes, som enhver
af os, ved at sysle med sin Videnskabs Historie særlig
i det 19de Aarhundrede, atter og atter med Sorg bliver
Vidne til: Tanker eljer Opdagelser, der var egnede til
at faa dybt indgribende Betydning, ja maaske revolu-
tionere en hel Videnskab, er blot paa Grund af det
begrænsede Sprog, hvori de er fremsatte, faldne til
Jorden og| forblevne upaaagtede, for maaske langt
senere at fremkomme som noget nyt fra en af de store
Nationer og kaste en Glans over dens Videnskab, som
egentlig ikke tilkommer den.

Dette har vi mindre Nationer ikke i Længden Raad
til, og det er en daarlig Patriotisme at lukke Øjnene
herfor.

Lige saa vist som vi alle maa glæde os ved ai se
Videnskabens rige Blomstring paa Modersmaalet, lige
saa vist er det, at det særlig for os mindre Nationer',
hvor vi staa lige overfor den universelle Videnskab,
har været et ubodeligt Tab, at det traditionelle og neu-
trale Fællessprog, som man i over et Aartusende havde
haft i Latinen, faldt bort.

Men det er ikke os alene, der lide herunder, det
er Videnskaben i det hele. Med den i det 10de Aar-
hundrede saa stærkt vakte Nationalfølelse krævei* nu
hver Nation, de smaa som de store. Ret til at skrive
hvad som helst paa sit eget Sprog, i Haab eller endog
med Krav om, at det skal læses ogsaa udenfor dens
egne Grænser.

Ved Siden af de tre store Lande, der i de sidste
Aarhundreder ere gaaede i Spidsen for de væsentligste

Videnskabens Fællessprog. 17

Fremskridt i Aandens Verden, Frankrig, England (med
hele det engelske Sprogomraade) og Tyskland, staar
ikke blot for længst Italien og de andre romanske
Lande, Holland og de nordiske Lande, men nu er det
vældige Rusland kommet med. Det har været længe
om at vaagne, og Videnskaben dér blev i det 18de og
endnu langt ned i det 19de Aarhundrede for en stor
Del baaren af indvandrede eller indforskrevne Udlæn-
dinge. Det er derfor ikke underligt, at i tidligere Tid
f. Ex. det allermeste af hvad det kejserlige Viden-
skabernes Akademi i St. Petersborg udgav, var skrevet
paa Tysk eller Fransk, og det saa meget mere som
enhver blot nogenledes dannet Russer fuldt beherskede
i det mindste et af disse Sprog. Nu er dette meget for-
andret; alt er nu ogsaa der ganske anderledes natio-
nalt, Ogsaa i den videnskabelige Litteratur er Rus-
sisk blevet næsten eneraadendé, og det er storartet,
hvad der her arbejdes paa alle Omraader af Viden-
skaben. Dertil er intet at sige. Russisk er vel nu oven
i Købet af alle Sprog det, der er udbredt over det
største Landomraade, og af de europæiske Sprog næst
efter Engelsk det, der tales og forstaas af det største
Antal Mennesker.

Men dertil kommer saa de andre slaviske Folk,
hvert med sit Sprog og med stadig voxende Littera-
turer: Polsk, Cechisk, Serbisk-kroatisk o. s. v., og saa
et Sprog af helt anden Bygning, det ungarske, der
navnlig fra Midten af forrige Aarhundrede af fuld-
stændig har trængt baade Latin og Tysk ud fra sine
Enemærker og med stor Iver og Energi dyrkes i en
Litteratur, som ogsaa i videnskabelig Henseende alle-
rede har frembragt mange betydelige Arbejder. Og
jeg kunde nævne endnu flere Sprog i Europa — Finsk,
f. Ex. — , for slet ikke at taje f. Ex. om det fjerne
Japan, der udvikler sig saa vældigt, dg inden vi se os

XIV 2

18 Vilh. Thomsen

for, kommer maaske Kina med i den store moderne
Kulturbevægelse .

Tanken svimler næsten ved alt dette. Men hvad
der er Ret for den ene, er billigt for den anden. Alle-
rede nu staar det saaledes, at hvis man fuldstændigt
og paa første Haand skulde kunne følge med alt, hvad
der fremkommer i ens Videnskab, skulde man gerne
kunne læse mindst omtr. en Snes Sprog i Stedet for,
som for et Par Hundrede Aar siden, blot ét. Det vil
— stillet paa Spidsen — sige, at for den, for hvem
Studiet af Sprogene ikke tillige netop er Maal, vilde en
stor Del af Livet gaa blot med at skaffe sig Forudsæt-
ninger for i den resterende Del deraf at kunne foretage
et omfattende Studium af sin egentlige Videnskab og
hele den Litteratur, der vedrører den.

Det er klart, at vi her staa ved det umulige, og at
vi, efter den Vej, Udviklingen i Løbet af det sidste Aar-
hundrede har taget, og det Omfang, den har naaet,
allerede er komne til det Punkt, at Ævret maa opgives.
Ingen kan mere tænke paa fra første Haand at omfatte
alt, hvad hans Videnskabs Litteratur bringer af nyt,
og det ingenlunde blot paa Grund af det uhyre Om-
fang, den efterhaanden har naaet, men ogsaa fordi alt,
hvad der ikke kommer paa et af Hovedsprogene, nød-
vendigvis allerede af den Grund maa blive en lukket
Bog for saa mange. Skal det blive saaledes ved, risi-
kere vi — hvad vi allerede er paa gode Veje til — ,
at en eller et Par Nationer betragtes og betragte sig
selv som priviligerede Indehavere af Videnskaben, og
at hele Resten ganske simpelt skydes til Side som
noget, man ikke regner med.

Dette er en virkelig Kalamitet, som vi maa se at
komme ud over. Har den nationale Side været Løsenet
for det IQde Aarhundred^, maa det blive det 20de Aar-
hundredes Opgave at søge at finde en modus vivendi.

Videnskabens Fællessproi;. 19

hvorved man, med fuld Bevarelse af Modersmaalenes
Ret, kan undgaa de sørgelige Ulemper, der er en
Følge af den uhyre Sprogsplittelse. I Pøleisen heraf
er det hos os og maaske endnu mere i vore nordiske
Broderlande allerede i de senere Aar blevet mere og
mere almindeligt, at Arbejder, der ønskes kendte i
videre Kredse, offentliggøres paa et af de større Sprog,
Engelsk, Fransk eller Tysk, hvilket af disse Forfatteren
nu maatte foretrække som det naturligste eller for ham
letteste Udtryk for hvad han har paa Hjerte, eller at
de i alt Fald ledsages af et Udtog paa et saadant Sprog.
Maaske vil man aldrig eJler i alt Fald ikke paa lange
Tider kunne komme videre, og dersom dette endda
kunde blive sat ordentlig i System og- almindelig accep-
teret, vilde der dog allerede være vundet meget.

Det Ideal, der skulde stræbes hen imod, og hvorefter
der i de senere Aar overalt stærkere og stærkere gør sig
en Længsel gældende, vilde dog være at faa fastslaaet
én bestemt Norm, et enkelt Sprog, der skulde aner-
kendes som universelt eller internationalt Hjælpesprog
og altsaa overtage en Side af Latinens Rolle i gamle
Dage, den man nu allerede med Suk ser tilbage til.
Det skulde da ikke blot kunne bruges som universelt
videnskabeligt Skriftsprog, men ogsaa som det aner-
kendte sproglige Medium i al vor Tids livlige inter-
nationale Samkvem, paa Kongresser o. 1., og det skulde,
om muligt, helst ikke være blot et videnskabeligt
Kastesprog, men almindeligt internationalt Hjælpe-
sprog ogsaa i allehaande praktiske Forhold. Som saa-
dant skulde det da høre med til almindelig Dannelse
at være Herre derover, hvorimod der alt efter Om-
stændighederne kunde slaas noget af paa et eller flere
af de mange andre Sprog, vi nu maa lære.

Hvor vidt dette Ideal i saadant Omfang overhovedet
nogensinde vil kunne naas og, hvis det nogensinde

2*

20 ViUi. Thomsen

skulde kunne naas, da i Længden vil kunne fastholdes,
turde vel af mange Grunde være tvivlsomt. Selv blot
for et fast internationalt videnskabeligt Skriftsprog er
Udsigterne for Øjeblikket ikke meget lovende. Spørgs-
maalet staar imidlertid stadig paa Dagsordenen paa
mange Steder og drøftes med Alvor af fremragende
Videnskabsmænd. Der turde da være Anledning til
i alt Fald at se lidt paa de Muligheder, der overhovedet
vilde kunne komme i Betragtning ved en eventuel Af-
gørelse af dette vanskelige Spørgsmaal.

Den første Mulighed vilde være at vælge et dødt
Sprog, og da Græsk — jeg kan gerne sige: desværre —
en Gang for alle maa anses for udelukket, vilde der
selvfølgelig kun kunne være Tale om at genoptage
Latin.

Vil man vælge dette, maa man resolut se bort fra
det rene klassiske Sprog. Det maa blive noget i Smag
med Middelalderens Latin, hvor man ikke betænker
sig paa at anvende moderne Ord eller lave nye, væsent-
lig vel af græsk Ordstof, for de mangfoldige nye Be-
greber (f. Ex. apophonia Aflyd, electricitas, automobile
o. s. V. o. s. V.) eller at foretage visse Simplifikationer
navnlig i syntaktisk Henseende. Benyttelsen af Latin
vilde — det skulde man da tro — ligge meget nær
ikke blot for klassiske Filologer, der naturligvis maatte
have Lov til at stille betydelig større Fordringer til
Renhed, men ogsaa f. Ex. for Naturforskere, Medi-
cinere o. 1., der alligevel helt bevæge sig i latinske
Fagudtryk og sikkert stadig vil vedblive dermed. Vi
finde da ogsaa endnu meget jævnlig Latin anvendt af
Videnskabsmænd af disse Fag særlig i Artsbeskrivelser
o. 1., og det mere eller mindre i en Form, der intet
lader tilbage at ønske i Retning af at være hævet over
Klassicismens Tvang, men som desuagtet er aldeles
fyldestgørende i sit Øjemed og fuldt forstaaelig for en

Videnskabens Fællessprog. 21

moderne Fagmand, selv om Cicero næppe vilde være
i samme Tilfælde eller engang vilde anerkende det som
sit Modersmaal. Dertil vilde da komme den store For-
del, at Latin dels er et neutralt Sprog, uafhængigt af
nationale Sympathier og Antipathier, af Udtalevanske-
ligheder o. 1., dels har den vældige Fortid at bygge
paa, som endnu for lange Tider gør Kendskab til det
uundværligt for enhver Videnskabsmand, der selv-
stændig vil sætte sig ind i sit Fags Historie.

Alligevel turde Udsigterne til, at Latin eller noget,
der endnu kan kaldes Latin, atter skulde kunne blive
Videnskabens Fællessprog, være overmaade ringe. Paa
den ene Side har den nyere Tids mange andre Krav
sikkert allerede ført os altfor langt bort fra Latin og
hele den ældre Tids Indexercering i dette Sprog, til at
vi nu atter skulde kunne vende tilbage dertil; paa den
anden Side er det latinske Sprog i sig selv saa kunstigt
og vanskeligt, at det næppe i Længden vilde kunne
tilfredsstille de Fordringer til et smidigt og let haand-
terligt Sprog, som man nu til Dags maa være berettiget
til at stille — i alt Fald ikke uden at ikke blot Ord-
forraadet, men hele den grammatiske Bygning blev
behandlet med en saadan Frihed, at det netop ikke
mere vilde være Latin, men falde ind under det næste
Alternativ.

Den anden Mulighed vilde være at benytte et kun-
stig lavet Sprog. Saadanne har til alle Tider existeret,
i Regelen lavede i den Hensigt at være wforstaaelige
for ikke indviede, saadanne f . Ex. som Natmands-
sproget (Rotvælsk) og mangfoldige andre Arter af
hvad man paa Fransk kalder argot, eller i sine simp-
leste Former saadanne som ,,Kragemaal'^, ,,P-maal",
,, javanais" o. 1. Men der er ogsaa højere Former af
den Art Sprog med et helt andet Formaal. Skulde
nogen finde det uværdigt her overhovedet at tale om

22 VUh. Thomsen

saadant, vil jeg strax minde om, at nogle af Menneske-
hedens største Aander ikke har forsmaaet at sysle med
dette Problem, og at det i vore Dage drøftes med Sym-
pathi af alvorlige og højt ansete Videnskabsmænd^^).

Allerede i 17de og 18de Aarhundrede fremkom der
efterhaanden fra forskellige Sider Porslag til Universal-
sprog paa filosofisk Grundlag, hvor de forskellige Be-
grebskategorier skulde have hver sit Mærke og de
enkelte Begreber eller Ord betegnes ved forskellige
Forbindelser af saadanne Mærker. Blandt dem, der
arbejdede i denne Retning, var Leibniz, uden at det
dog bestemt vides, hvorledes han i det enkelte havde
tænkt sig sit System gennemført. Et saadant Universal-
sprog vilde være noget lignende som Taltegnene eller
de mathematiske Tegn, som alle kan læse, men som
hvert Folk udtaler paa sin Maade, eller noget i Slægt
med den kinesiske Skrift, med et særligt Tegn for
hvert Ord. I Praxis har imidlertid ethvert Sprog, om
man tør kalde det saa, af denne Art forlængst vist sig
at være en Umulighed. Det er netop intet Sprog, kun
en altid mangelfuld Samling af skrevne Tegn, grun-
dende sig paa vilkaarlige Begrebsbestemmelser og med-
førende et utaaleligt Hukommelsesarbejde.

Vil man have et kunstigt Sprog, der overhovedet
lader sig anvende praktisk, er den eneste mulige Vej
den at efterligne de virkelige, levende Sprog og derefter
danne et Sprog, der baade maa kunne tales og skrives,
hvis Ord maa være lette at lære og lette at udtale for
alle Nationer, og hvis grammatiske Bygning maa være
saa simpel og klar som muligt og fuldstændig regel-
mæssig.

Af saadanne Sprog er der i Løbet af de sidste 25
Aar efterhaanden fremkommet eller blevet foreslaaet
en hel lang Række, vistnok allerede mellem 30 og 40,
af hvilke dog de allerfleste har været rent dødfødte.

^

Videnskabens Fællessprog. 23

Det ældste og liiest bekendte af disse er Volapiik
{y. Verdenssproget, af vol, efter eng. world, a Genetiv-
mærke, puk tale. Sprog, efter eng. speak), opfundet
af en for nogle Aar siden afdød katholsk Præst, J. M.
Schleyer i Konstanz. Det vakte ved sin Fremkomst
uhyre Opsigt og vandt begejstrede Tilhængere i Tu-
send-, ja maaske Millionvis rundt omkring i Verden,
men er nu omtrent gaaet helt ud af Sagaen og glemt.
I Virkeligheden var det ret sindrigt lavet: Ordforraadet
især dannet efter Engelsk eller Tysk, til Dels ogsaa
efter andre Sprog, den grammatiske Bygning efter
Forbillede af ,, agglutinerende" Sprog som Tyrkisk
eller Ungarsk. Men ved' Siden deraf led det af store
Mangler; saaledes var Lydsystemet grimt — om man
tør anlægge en saadan Maalestok — og indrettet efter
underlig ensidige Principer; nogle af de hyppigste Vo-
kaler var f. Ex. o og w, skønt blot i Europa baade
Englændere, de fleste romanske og næsten alle slaviske
Folk mangle disse Lyd i deres Sprog og kun yderst
sjældent nogensinde kan lære at udtale dem; derimod
undgik Schleyer r og brugte i Stedet derfor I (f. Ex.
blod Broder), af den Grund at Lyden r mangler i —
Kinesisk. Føjer man hertil, at den hele ,, aggluti-
nerende" Bygning, hvor sindrig og klar den end kan
siges at være, dog er for kompliceret, eller at Op-
finderen end ikke har kunnet frigøre sig for Præposi-
tioner dels med Akkusativ, dels med Dativ, bliver det
forstaaeligt, at dette Sprog ikke har kunnet holde sig,
men har maattet vige for nyere og mere praktiske
Systemer.

Det bekendteste og foreløbig ubetinget bedste af
disse er Esperanto, der er fremstillet 1887 af en
russisk Læge, Dr. Zamenhof . Ordforraad og Lydsystem
hviler væsentlig paa romansk Baggrund med rig Be-
nyttelse af alle internationale Kulturord, og den gram-

24 Vilh. Thomsen

matiske Bygning er overordentlig simpel og harmonisk.
I Rusland er det meget udbredt, og ogsaa i mange
andre Lande har det allerede vundet et stadig stigende
Antal af ivrige Tilhængere, saaledes i Sverig og ikke
mindst f. Ex. i Frankrig, hvor der bl. a. er stiftet et
Selskab, „Société pour la propagation de TEsperanto ' ,
der tæller mange Medlemmer og har lokale Under-
afdelinger omkring i de forskellige større Byer. Der
udkommer dels der, dels i andre Lande mindst 4 — 5
Tidsskrifter paa Esperanto, maaske flere endnu. Om
det vil kunne holde sig, naar det efterhaanden kan
opnaa tilstrækkelig Fasthed og Uddannelse, eller om
det vil gaa med det som med Volapiik, vil Fremtiden
vise.

Hvorledes det nu end vil gaa hermed, er det et Fak-
tum, der fortjener Opmærksomhed, at der for Øje;
blikket er en meget stærk Bevægelse oppe for at naa
til Indførelse og Anerkendelse af et eller andet kun-
stigt Sprog som internationalt Hjælpesprog. Denne
Bevægelse bæres især af en i 1900 nedsat ,, Delegation
pour Tadoption d'une langue auxiliaire internationale" ,
der har sit Sæde i Paris og har fundet Tilslutning hos
mange ansete Videnskabsmænd rundt omkring i Ver-
den og en stor Række videnskabelige eller praktiske
Institutioner. Man havde ønsket at overlade Valget af
et saadant Sprog til den ,, internationale Association af
Akademier", der imidlertid nu, paa sit sidst afholdte
Møde i London 1904, har afvist dette Spørgsmaal som
sig uvedkommende. Dette har jo vistnok været en
Skuffelse for Tilhængerne af denne Tanke, men Be-
vægelsen er dermed paa ingen Maade bortfalden.

Vil mÉln indvende, at et kunstigt Sprog dog aldrig
kan blive som et levende, at det, som man har udtrykt
det, kun kan blive en ,,homunculus", ikke nogen
,,Ofganisme", er dertil (med et stærkt Forbehold lige

Videnskålseiis Fællessprog. 25

•

overfor det uklare Udtryk ,, Organisme") at svare: nej,
levende som et virkeligt Folkesprog kan det selvfølge-
lig aldrig blive; men det er heller ikke Meningen der-
med. Meningen er, som gentagne Gange fremhævet,
blot at faa et neutralt internationalt Hjælpesprog, lige
overfor hvilket alle Nationer skulde være ligestillede^
men som ikke skulde træde i Vejen for noget af de
nationale Sprog. Jeg vil blot minde paa den ene Side
om Fænomener som det saakaldte ,,Lingua franca" i
Levanten eller ,,Pidgin-English" i Kina, paa den anden
Side om, hvorledes f. Ex. Latin, netop i den Periode
da dette Sprog fyldigst svarede til det Formaal at være
universelt Sprog, var allerlængst borte fra det levende
Latin. Det var ikke blot et dødt Sprog, men det til
Tider endog sprudende Liv, som vi desuagtet ikke kan
frakende det, var til Dels netop indblæst det ad kunstig
Vej, paa en Maade, der principielt er beslægtet med
hvad der møder os i ,,Volapuk" -sprogene. Der kunde
nævnes Paralleler hertil paa andre Punkter i Verdens-
udviklingen, ja, naar vi sammenligne vore nuværende
Skriftsprog med de talte, levende Sprog, er der da ikke
selv i hine mangt og meget, der ikke egentlig i Princip,
men kun i Grad skiller dem fra Kunstsprogene?

Det er imidlertid ingenlunde min Tanke her, hvor
Talen kun er om Videnskabens Fællessprog, et fælles
videnskabeligt Hjælpesprog, at gøre mig til Talsmand
for et Kunstsprog, og det allerede af den Grund, at
intet af dem, der hidtil har været bragt i Forslag,
endnu tilnærmelsesvis har en saadan Autoritet eller en
saadan Fasthed og Udvikling, at det efter min Mening
for Øjeblikket vilde kunne komme i Betragtning eller
have nogen Udsigt til at trænge igennem, og jeg for-
staar derfor fuldstændig den Stilling, som Akademi-
associationen har indtaget til dette Spørgsmaal. Men
jeg indrømmer paa den anden Side, at jeg ikke anser

26 Vilh. Thomsen

selve Problemet for principielt uløseligt, og at det er
meget muligt, at den eneste Udvej til engang med
Tiden at komme ud af den nuværende Nødstilstand
til syvende og sidst vil ligge i denne Retning.

Saaledes som Forholdene for Øjeblikket staa, vil
der sikkert indtil videre ikke kunne være Tale om
andet end den tredje Mulighed, den, som allerede nu
i stort Omfang benyttes, nemlig at holde sig til de
levende Hovedsprog, naar man vil sætte sig i Forhold
til den universelle Videnskab. Selvfølgelig vil det al-
tid være nødvendigt for enhver Videnskabsmand som
for enhver dannet at kunne i det mindste læse de tre
moderne Verdenssprog, Engelsk, Fransk og Tysk. Men
det, der skulde stræbes hen til, var, at ét enkelt Sprog
blev slaaet fast som det anerkendte internationale
Fællessprog, og det kunde jo ikke vel være noget andet
etid et af disse tre — men hvilket? Her rejser der sig
uhyre Vanskeligheder af forskellig Art. Paa den ene
Side vil nationale Sympathier eller Antipathier spille
ind her, paa den anden Side Hensynet til, at et af de
tre Sprog kan falde lettere for en af alle de øvrige Na-
tioner, et andet for en anden. Og vil de to af de
nævnte Nationer finde sig i at vige Pladsen for den
tredje, hvis Sprog maatte blive foretrukket, og som
eo ipso vilde faa en uhyre Fordel fremfor alle andre?

En ejendommelig Tanke er for nogen Tid siden
bleven fremsat af Paul Passy, særlig af Hensyn til den
sidste Betragtning"). Han mener nemlig, at man netop
ikke bør vælge et af Hovedsprogene, men tværtimod
et Sprog, der tales af et saa ringe Antal individer, at
dets Valg ikke vilde kunne vække national Skinsyge
hos andre; særlig anbefaler han dertil — Norsk. Jeg
tilstaar, at det er mig ufatteligt, hvorledes nogen for
Alvor kan tænke sig, at et saadant mindre Sprog
nogensinde skulde kunne blive almindelig accepteret

Videnskabens Fællessprog. 27

til international Brug, altsaa tillige som et Hovedfag
ved al sproglig Undervisning hele Europa eller hele
Verden over. Og hvad menes specielt med Norsk? Er
det Landsmaalet? eller er det Dansk-Norsk? og hvilken
igen af de forskellige i Norge brugelige Grader af hvert
af disse? Dersom Passy mener Dansk-Norsk, altsaa
væsentlig det samme som Dansk, maa vi vel have en
Stemme med, og det forekommer mig da rigtignok
— saa fristende Porslaget end maaske ved første Øje-
kast kunde se ud — , at vi Norske og Danske, netop
fordi vort Sprog vilde være ude af Stand til at hævde
sig med et Verdenssprogs faste Autoritet og Modstands-
kraft, paa det indstændigste maa betakke os for den
Ære at skulle se Modersmaalet radbrækket og trampet
fladt af hele den store Verden og dermed ødelagt for
os selv.

Nej, skulde der gaas udenfor Kredsen af de tre
Hovedsprog, vilde Italiensk (eller muligvis Spansk)
vistnok være det, der sidder inde med de fleste ydre
og indre Betingelser for at kunne komme i Betragtning.
Men paa den anden Side vilde dette kun være muligt
under Forudsætning af en saa indgribende Omvæltning
i alle hidtil raadende Begreber og Forhold, at der
næppe for Alvor vil kunne blive Tale herom. Saa føres
vi da atter og atter tilbage tij de tre Hovedsprog; og skal
der saa vælges et af disse til fælles international Brug,
tror jeg, at man fuldt maa slutte sig til hvad der
bl. a. for nogle Aar siden blev udtalt af en udmærket
tysk Videnskabsmand^^), at Engelsk er det Sprog, der i
særlig Grad maa siges at have Fremtiden for sig, og
blandt de moderne Hovedsprog det, der har de fyl-
digste Forudsætninger for alsidig Anvendelse i inter-
nationalt Samkvem, ogsaa som den universelle Viden-
skabs Fællessprog. Ikke blot er det i Forvejen det
mest udbredte af alle Europas Sprog, men ved Siden

28 Thomsen, Videnskabens Fællessprog.

deraf udmærker det sig ved sin forholdsvis simple Byg-
ning, sit i Forvejen ret internationale Ordforraad og sin
hele rige Udvikling. Kunde den Drøftelse af dette
store Spørgsmaål, som for Tiden finder Sted allevegne,
føre til Enighed i saadan Retning i det mindste mellem
de Nationer, der staa udenfor de tre Hovedsprog, vilde
dermed uhyre meget være vundet. Men hvorledes det
saa end vil gaa hermed, maa det aldrig tabes af Syne,
at det her kun drejer sig om et fælles. Hjælpemiddel
for de forskellige Nationer til at gøre sig forstaaelige
for hverandre indbyrdes. En uafviselig Betingelse
herved maa det være, at Modersmaalets Ret til fuldt
og frit at leve sit eget Liv ikke krænkes; thi det er det
dyrebareste, et Folk ejer.

Noter.

1) (S. 3). H. Matzen, Kbh.s Universitets Retshistorie, I S. 253,
II S. 236.

2) (S. 3). For Embedsexaminernes Vedkommende indførtes Mo-
dersmaalet ved medicinsk-kirurgisk Exainen ved Plakat af 30.
Jan. 1838 § 4 (se om denne og de følgende Angivelser Sam-
ling af de for Universitetsforholdene gjældende Retsregler,
II, 1885, under vedkommende Datoer) og ved Frdg. af 30.
Dec. 1839 § 8 for juridisk Examen med Undtagelse af Exa-
minationen i Romerretten, for hvilket Fag Latin først af-
skaffedes ved Bek. af 13. Nov. 1847; for theologisk Examen
indførtes Dansk delvis ved kgl. Res. af 13. Dec. 1835 og i
noget større Omfang ved Bek. af 18. Maj 1847, dog med to
mindre Undtagelser, der ogsaa bortfaldt ved Bek. af 23. Dec.
1849. Længst holdt Latin sig for de klassiske Filologer ved
skriftlig og mundtlig Examen i Græsk og Latin og blev for
den historisk-filologiske Skoleembedsexamens Vedkommende
først (i det væsentlige) afskaffet ved Bek. af 13. Aug. 1873.
At Afhandlinger til Erhvervelse af akademiske Grader baade
skulde være affattede og forsvares paa Latin, indskærpes
endnu ved Frd. af 9. Jan. 1824. M. Hammerichs Afhandling
for Magistergraden »Om Ragnaroksmythen« 1836 er den første,
der med særlig kongelig Tilladelse er skreven paa Dansk, og
dette Exempel blev derefter enkelte Gange fulgt (f. Ex. S.
Kierkegaard, »Om Begrebet Ironi«, 1841). Men det mundt-
lige Forsvar skulde fremdeles foregaa paa Latin, hvad der
ikke sjælden synes at have givet Anledning næsten til Skan-
daler. Først ved Bek. af 19. Maj 1854 blev det efter lang-
varige Forhandlinger (se Lindes Meddel, ang. Univ., 1849—56,
S. 50 ff.) fastslaaet, at Afhandlingen kan skrives enten paa
Dansk eller paa Latin, og at Ministeriet paa derom indkom-

80 Noter.

mende Begæring kan tillade Benyttelse af Modersmaalet ved
Forsvarshandlingen, og under 7. Juni 1866 (jf. Uniy. Aarbogr
1864—71, I S. 433 ff.) blev endelig Forholdet vendt om, saa-
ledes at Forsvarshandlingen skal finde Sted paa Dansk, med
mindre Fakultetet finder Grund til at tillado Brugen af
Latin (hvad der vistnok kun én Gang har været Tilfæl-
det, i 1867).
8) (S. 7). Da det maaske kunde have sin Interesse at se et
Par Prøver paa latinsk Skriftsprog fra den tidlige Middel-
alder, anfører jeg først nogle smaa Brudstykker af en Over-
sættelse af den græske medicinske Forfatter Oribasius, der
er opbevaret i et Haandskrift fra 6te Aarh. og i det mindste
i den foreliggende Form maa være bleven til i en Del af
det gamle Romerrige, hvor man, som endnu paa Proven<^al8k
og Gammelfransk, foruden enkelte Bester særlig af Gen.,
kun har haft højest to Kasus, en Nom. (£nt. -[o, é\8, ogsaa
af oprindelige Neutra) og en Obliquus, almindelig Afhængig-
hedsform (Ent.-[o,«], Flt. -[o,«]«), der i Skilften snart gen-
gives med Akkus., snart med Abl. o. s. v., til Dels kun én
Kasus (-a, Flt. -as); hvor endvidere f.Ex. lat. lac, sal er blevet
Hunk. (Nom.*lacfM, prov. la lag-z, lait-Zy spansk la leche, la ml)
* o. 8. V. Man mærke endvidere f. Ex. Vanskeligheden ved rigtig
at bruge de gamle Passivformer, Gerundiver o. 1. (Jf. Opuscula
philol. ad Madvigium, 1876, S. 256 £f.) »Ptysanæ conpetenter
sunt conficiendæ. Nam quamdiu nimis frequenter fuerint
inflatæ, cum coquuntur, focum (»Ild«) maiorem debent habere.
Postea autem ad lenem focum est coquenda, donec sucos
faciat spissos. Admiscendum est autem ei in illo tempore,
dum inflatur, acitus (o: acetum), et quando bene coxerit,
addi oportet salem tritam non multum. Ante bero (o: vero)
pro sapore si in initio mox oleus mlttatur (fr. mettre o. s. v.)
in coctione, nihil nocit. Sed et si porrus modice mittatur et
anetus, et hoc ipsut mox in initio.« (£d. Hagen, Bern 1875,
S. 1,11 ff.)' »Cholerica vero reuma vel ea, quæ ex resolu-
tionem corporis per ventre fluunt, idest quod Greci sintixin
(9: cvytrfiiy) appellant, coquenda est lactes. Observandum
etiam est, ne ustuletur. Oportet enim leniter coqui ad ignem
et agitare sine intermissionem et spuma, quæ se supra
recoUigit, cum plnna tollere. Movenda est autem cum ferola
nitida (prov., fr. net »ren«), et in ipsa buUitione labia vasi
spongea est detergenda. Sæpius enim ex ipso bromo (fi^wfÅog,
>Urenlighed«), qui in ora vasi coUigitur, tota ex eo lactis
corrumpitur et caseum efficitur, ut dictum est.« (Smst.

S* 3,88 ff-)*

Noter. 31

Som en Prøve paa den Tids Kancellisprog vælger jeg et
i forholdsvis let forstaaeligt Sprog affattet Gavebrev, der er
udstædt i Gompiégne 688 eller 689 af den frankiske Konge
Theoderik III og endnu opbevares i Original (Tardif, Monu-
ments hlstoriques, 1866, No. 25). Foruden tilsvarende Fæno-
mener som de ovf. antydede, kan fremhæves den stærke
Vaklen mellem e og i for at udtrykke det lukkede «, der nu,
da de gamle Kvantltetsforhold er aldeles opløste, i betonet
Stavelse svarer til lat. langt e og kort i (i ubetonet Stavelse
endnu i lidt videre Omfang), mellem e og ae = Lyden « af lat.
ae og kort e, og mellem o og u som Udtryk for lukket 9 af
lat. langt o og kort u,

»Theudericus, rex Francorum, vir inluster.

Dum et nobis divina pietas ad legitema etate fecit
pervenire et in solium rigni parentum nostrorum sucedire,
oportit nobis et condeclt pro salute anime nostre cogitare
dibiamus. Ideoque vestra cognuscat industria (»eders Flid«
= »I, for med Flid at rette eder derefter«), quod nos pro
salute anime nostre, una cum consilio ponteficum vel (»og«)
obtimatum nostrorum, villa noncopanti (»ved Navn«) La-
tiniaco (nu Lagny), que ponitur in pago Meldequo (o: Meldico,
Pays de Meaux), qui fuit inlustrebus viris Aebroino, Vuarat-
tune et Ghislemaro. quondam maiores, domos nostros, et
post discessum ipsius (»samme«, »den nævnte«) Vuarattune
in fisco nostro fuerat revocata, nos ipsa villa de fisco nostro,
ad suggestione precelse regine nostre Ghrodochilde seo (»og«)
et inlustri viro Berchario, maiorem domos nostre, ad mona-
sthirio Sancti domni Dionlsiae (St. Den is), ubi ipsi preciosus
in corpore requescit et venerabilis vir Chaeno abba, cum
norma plurema monachorum ad laudis Ghristi canendas in
ordine sancto ibidem adunata, preesse viditur (Høfligheds-
omskrivning for praeest), pro remedium anime nostri, plena
et integra gracia, prepter (o: praeter) rem illa, in loco qui
dicitur Siliacos, qui (for quae, fr. qui) fuit Arulfo quondam
et ibidem usque nunc ad ipso Latiniaco aspexit, quem
apostholico viro domno Qodino episcopo per alia nostra
precepcione concessemus: in reliquo viro (o: vero) ad inte-
grum ipsa villa Latiniaco ad ipso monasthurio domni Dioni-
siae ad (o: a) die presenti visi fuimus (omtr, = »har det be-
haget os«, ell. 1.) concessissae. Quapropter per hunc preceptum
nostrum decernemus ordenandum et perpetualiter volemus
esse mansurum, ut ipsa villa superius nomenata Latiniaco,
cum terris . . . peculiis utriusque genere sexsus . . . omnia
et ex omnebus, rem (for re) exquisita, sicut ad (o: a) super.

32 Noter.

scriptas personas fuit possessa vel postia in fisco nostro
revocata, cum omne integretate rel soledetate sua ad se
pertenentis vel aspicientis, prepter suprascripta rem in
Sillaco, qui fuit ipsius Anilfo vel jam dicto pontefici per
nostra precepcione concessemus, in reliquo viro predicta
villa Latiniaco ad integrum, sub emunetatls nomine, absque
introitus judicum, memoi*atus Chagno abba ad parte predicti
monasthiriae suae Sancti Dionisiae per hane nostram ces-
sione, in lumenaribus (Alterstager?) ipsius basilici, habiat
concessa adque indulta, et delnceps in postmodum nec de
parte de fisci nostri nec ad (o: a) quemcumquelibet persona,
nec per strumenta (o: instr-) cartarum nec per quolibet
ingenium (gi. fr. engin »List, Bedrag«), ipsa villa de ipso
monasthirio nullatenus abstraatur nec auferatur. . . . Datum
sub die tercio kalendas Novembris, anmim xvj rigni nostri,
Conpendio, in Dei nomine fileciter. <

4) (8. 8). Et bekendt Exempel paa den ungarske Rigsdags
Brug af Latin haves i det ofte anførte Udraab til Maria
Theresia: >Morlamur pro rege nostro Maria Theresia* (se
f. Ex. Cantu, Verdenshistorie bearb. af Holm og Weilbach,
VI S. 276), — som for øvrigt er uhistorisk og en senere Til-
føjelse til »Damus vitam et sanguinem«. Derimod kan jeg,
efter Meddelelse, fra en ungarsk Kollega, oplyse, at denne
Brug af rex om M. Th. foreligger i en anden historisk Sæt-
ning fra 1741. Da nemlig de ungarske »status et ordines«
før hendes Kroning i et privat Møde raadslog om, under
hvilken Form man skulde raabe »vivat« for hende, blev der
vedtaget Formen »vivat domina, rex nosterU Dette maa paa
ingen Maade opfattes som et Vidnesbyrd om at man talte
daarligt Latin; tværtimod er det ganske vist paafaldende og
dristige Udtryk rex aabenbart ved denne Lejlighed her valgt
med Forsæt for at betegne M. Th. som den faktiske Lide-
haver af Kongemagten. I Love og Dokumenter fra M. Th.
bruges for øvrigt aldrig reæ, men altid regina (og imperatrix,
magna princeps, magna dux, domina domina M. Th., regina
ae domina, o. lign.).

Der er netop for nylig udkommet en Ordbog over det
ungarsk-latinske Sprog i Middelalderen og senere (Glossarium
mediæ et infimæ latinitatis regni Hungariæ, iussu et auxiliis
Academiæ Litterarum Hungaricæ condidit Ant. Bartal, Lipsiæ
1901), der frembyder meget af speciel Interesse ved Siden af
hvad der er fælles for middelalderligt Latin overhovedet.

6) (S. 9). Testamenter fra Danmarks Middelalder udg. af Kr.
Erslev, 1901, S. 5 f. Med cappa forrata efter Fransk sml.

1

Noter. as

f. Hx. etcøiiiiiét Pude (smtft. S. 256) efter fr. «oiM»ifi (øn Ny-
dannelse udgaaende fra lat. culeita), somariuBf øiåminariuB Last-
hest (smst. S. 266) efter fr. sommier (al lat saømariua) o. m. a.

6) (& 11). Jf. Holbergs Ep. 2fl&. I sin Udgave af Andreae
Sunonis filli Hexaemeron, 18d2, 6. XXI Note, udtaler Gtortz
den Formodning, at man den Gang mere end nu til Dags
har udtalt Latin efter Kvantiteten. Dette kan vistnok være
sandsynligt, dog kun for saa vidt man i sit eget Sprog bar
haft et tilsvarende Forbold, derfor snarere maaske hos Nord-
boer og Tyske end f. Ex. hos Folk af romansk Nationalitet
(hos Franskmænd sikkert aldeles ikke). I Beretn. om Forh.
på det første nord. Filologmøde i Kbh. 1876, 8. 180 Note,
omtaler Job. Storm det vistnok temmelig gamle Ordsprog
eller bevingede Ord: >Nos Poloni non curamus quantitatem
syllaharumc og forklarer dat ud fra den Ejendommelighed,
at i Polsk alle Vokaler altid er korte, noget hvorpaa man
ogsaa øjeblikkelig kender en Polak, naar han talar fremmede
Sprog (altsaa: Nos Polo'ni non curå'mus o. s. v.) Dette er
vistnok rigtigt, — hvis man tør forudsætte, at Ordsproget
først er blevet til paa en Tid, da Polsk allerede havde for-
kortet alle de lange Vokaler, det tidligere har haft, og at
det virkelig fra først af sigter til Polakkerne; ti Ordsproget
bar ogsaa været anvendt om andre Nationer, hvis Accen-
tutationsmaade afviger fra ens egen; hos os hed det saaledes
tidligere: »Nostslandi non ciiråmus quantitatem syllåbårumc.

7) (S. 11). Jf. Thurot, De la prononciation fran^aise depuis le
commencement du XVI siécle, I S. XCI; II S. 427 o. a. St

8) (S. 12). G. Paris, Etude sur le role de Taccent latin dans la
langue frangaise,. 1862, S. 22 f. Thurot, anf. Værk, II S. 727 ff.,
jf. S. 561 fif. S. 727 citeres følgende Udtalelse af Erasmus:
»(Galli) finales syllabas omnes fere producunt, nisi si qui
vulgatam pronunciationem dedidicerunt: ita sonant caput,
quasi geminum haberet u, et audit, dicit^ similiter, maxime
vero quum dictio desinit in 8. Itaque recte pronunciant
saluSy victus et fructus gignendi casu, quæ nos confundimus:
at non recte eodem sono pronunciant dominiM et aervus.*
Derimod udtales Vokaler udenfor Endestavelsen korte.

9) (S. 12). Gh. Waddington, Bamus (Pierre de la Bamée), sa
vie, ses écrits et ses opinions, 1856, S. 85 ff. Fr. Wey, His-
toire des revolutions du langage en Franco, 1848, S. 316 ff.,
hvor dog Følgerne af denne Strid, som det synes, overdrives
noget. — Den almindelige franske Udtale af latinsk qu er
nu: qua som kua; qui, que som kyi, kye; quo som ko; quum
som ko; quu som ky; hos den yngre Generation høres nu

XIV. 3

34

Noter.

dog ogsaa kw>, ky-y; paa den anden Sid© er, saa vidt j«g v©d,
Udtalen ka, fei o. 8. v. heller ikke endnu helt forevunden
indenfor Gejstligheden.

101 (S. 22). Jf. B- M. Meyer, Etinstliche Sprachen, i Indogenn
Forach. Xn, 1901, S. 33 £f., 242 ff. L. Couturat & L. Leau,
Histoire de la langue universelJe, Paris 1903. H. Schuchardt
i Almanach d. kais. Akad. d. Wies.. Wien 1904 (oversat paa
Franek i Udtog i Revue Internationale de l'Enseignement
No. for 1&. Marte 1904).

11) (S. 26). Le Maitre Phonétique, Aoiit-Sept. 1903, S. 88 Éf. jf_
den dertil sig sluttende Diskussion paa forskellige Steder i
Aarg. 190*, hvor bl. a. Passy, S. 167, definitivt opgiver Norsk
og erklærer enten Italiensk eller Nygræsk for de eneste
Muligheder.

13) (S. 27). H. Diels, Leibniz und das Problem der Universal-
Bprache, i Sita.ber. d. kgl. Preuss.. Akad. d. "Wiss., 1899, I
S. 579 ff.

Jt,-^^-

RETURN TO the circulation desk ol any
^K University of California Library

^m or to the

K NORTHERN REGIONAL LIBRARY FACIUTY

Bldg.400, Richmond Field Station

University of California

Richmond. CA 94804-4698

ALL BOOKS MAY BE RECALLED AFTER 7 DAYS
• 2-month loans may be renewed by calling

fc (510)642-6753

^B* l-year loans may be recharged by bringing

■ books to NRLF

^B» Renewals and recharges may be made 4

^M days prior to due date.

DUE AS STAMPÉD BELOW
SENTONILL

HAR O 3 2003

U. c. BERKELEY

f

aENERAL UBBARY - 11.C. BEBKEUY

BDOOSblSia

MSOOSeS

9\i

PS
(>o.57-fcS

THE UNIVERSITY OF CAUFORNIA LIBRARY

'/ra

■ r

■-tf^'^^

^*