Full text of "Arkiv för nordisk filologi"

See other formats

Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 









> M »■> m K< M >%•« » "I* fe * 

c ^ ti? ^ tL* ^ tl? ^ !i? ^ * 

!^ ^V^ P*s>, ^.r^ c-s-s ^y^ r-*^ "5^ f8», "^ 



I* i^ »T* ^ *v« fe ►!* ^ *T* ^ * 
> Hg <►;« ^ ►.< K »T«^ "T* Sk ► 

■a •".■< IS ►.■< SE ».«SS».-« S*.-" S 

ff* r^a^ "^-^ fji^ ^r^ ^^, *Vi-» _>S^ ''ff^ f-^ ^ 



>T« « ►> « » . < M ►T< M »!■• S ►!■« 2 



1SW%?.¥.^ 







i-I^sJ 



9 3^,56 
A72- 



D.qil.zMBlG001^IC 



A R K I V _ 

Tyour 

FOR ■ — - 

NOEDISK riLOLO&I 

UDGIVET UNDER MEDVIRKNING AF 



ADOLF NOREEN LUDV. F. A. WIMMER THEODOB WIS^N 

UPSALA KJOBENHAVN LUND 



GUSTAV STORM. 



F0RSTE BIND. 



CHRISTIANIA. 

J. W. CAPPELEN 
1883. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



MBiGooi^lc 



I n d h o 1 d. 



Side. 
Soplias Bngge. Oplysninger om Nordens Oldtid hos Jordanes. 

I. Kosomononun gens 1 

Joltan FritzQer. Ping eAr t)j68arm^ (Havam^ 114). .. . 33 

Angust Schageratrom. Om uppkomBten af njsv. ode, n. fatum 33 

Julius Hoffory. AstriCr og de to nordiske r-lyd 38 

— — Pjifiolfr Itiuti hvuiTerski og brydningen . . 44 
GuBtav Storm. Har HaandBkrifterne af nHeimskringla," angi- 

vet Snorre Stnrlassgn som KoDgesagaernes Forfatter? . 47 

Gastav Cederschidld. Allra kappa kvseSi '62 

E. Mogk. FrofesBor Dr. Anton Edzardi (f 6 Jnni 1882) ... 81 
Gnst. SlJernatrSm. FSrteckuiug 5fver akrifter och nppaBUer rS- 

rande de nordieka apr&ken, hvilka ntkommit 1881 .... 86 
OiutAT Storm. Brndetykke af en latbak OTeranttelse af Eonge- 

speilet fra 14de Aarhnndrede 110 

M. Nygaard. Om bmgen af konjonktiv i Oldnorsk. I- 11. . 113 

Adolf Noreeo. Sm& gramatiska och etymologiska bidrag. I, H. 150 

Kr. Eillimd. Om lakuneme i Gull-l'6riH saga 179 

L. Fr. Leffler. Prof p& en metriak fifvara&ttning till avenika af 

Kialaaagaa viaor i drottkvntt (och brynhenda) 193 

A. D. Aameldelae af F. A. Anr^n, Bidrag till ivemka gpHLkets 

akcentUra 197 

Viggo Siby. Hnstru 300 

Hana Geelmnyden. Om Stedet for Kongeapeileta For&ttelie . . 305 

Axel Kock. OrdfSrklaringar 209 

F. V. Norelius. Strfidda anteckningar om svensk spr&kbruk 

under 1600- och 1700-talet 318 

Gostav Storm. Om Red&ktioneme af JomBrikingaeaga . . . 335 
Sophns Bngge. Bemserkninger til norr^ne Digte. I. Hynd- 

liilj66 249 

L. Fr. Leffler. UndersSkning om da germanska, i Bynnerhet 

nordiska formema af adjektiyet ^ 266 

Th. Mohias. Uber die Aofidriicke forayrfiislag, kri&oh&ttr, 

lj66&hdttr 288 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Side. 

Adolf Noreen. Om ordet fanstra 395 

Bj6rn 6lsen. Til GrBagaaBen 298 

E. Brekbe. AnmeMelBe af Mannel de la lan^e Danoiae (Dano- 

Norv^gieone) k I'aeage des ^traogerg par S. Broberg . . . 301 
Grutav Storm. Om Eilden til den sveneke Rimkr0nike om St. 

Olaf 304 

Sophus Bugge. Bemserkninger til norrBne Digte. II. Eiga- 

Jtula 305 

M. Nygaard. Om brugen af konjnnttiv i Oldnorsk- III. . . 314 
Gust. Syerostrom. Ffirteckning Ofver skrifter och uppsatser ro- 

randa de uordieka Bpr&keu, bviika atkommit 188'^ .... 353 
Theodor Wie^o. Om Dorrana medialforraer paa -umk i fOrsta 

pergoneu Bingularis 370 

Karl Heorik Carleaon. VaxliageD mellan a och te i Btamstafvel- 

Ber uti VestgStalagen I— V 385 

GuBtav Storm. Svend Grandtvig 393 

Rettelser 396 



joovGoot^lc 



r • 



Oplysninger om Nordens Oldtid hos Jordanes. 



BoBomouoram gens. 

Jordanes forUeller, som bekjendt, om den gotiske Konge 
Ermaaarik et Sagn, der ^enfindes i en germanak epislc Digtning, 
hTilken vi i Nordeii Igende bl. a. ira Eddakvadet Hamfiism&l og 
fra Saso Grammaticus. Jordanee's Ord er felgende*: Herma- 
naricus, rex Gothorum, licet, ut superitis reUtlimus, multarum 
gentium extUerat triumphafor, de Hunnorum tamen adventw dum 
cogiiat, ^somonorum gens infida, quae tunc inter alias illi famu- 
latum exhibebat, tali eum nandscitur occasione dedpere. dum enim 
quandam muJierem Sunilda' nomine ex gente memorata pro mariti 
fraudidenio (fccess« rex furore commotus equis ferocibus inligatam 
indtatisque curs^ts per diversa divelK praecipisset, fratres eius 
Sarus et Ammius, germanae obitum vindicantes, Hermanarici latus 
ferro petierunt; quo vulnere saucius egram vitam corporis inbeeiUi- 
tate contraxU. 

Denne FortEelling bar sptllet en RoUe i UBdersegelser om de 
nordiske Folks Oprindelse. Man teeste bos Jordanes Boxolanorum 
gens. Man meute, at Rboxolaneme, der if^lge mange bistoriske 
Vidnesbyrd boede i Egnene nord for det aorte Hav, var et ger- 
m&Dsk Folk, SkandinaTemes nffirmeste Stammefreender. Deres 
Navn sknlde vjere det samme som det Navn, finske Folk give 

' De origine actibu9qne Qetarum Kap. 24. Texten givei her efter 

Montmieni tJd|i;ave S. 91. 
* HBandakrifteme af 2deii Klaaae bar xunteA, de af 8die Klaase aunihU. 

SkriTemaaden sunielh syneg at vise tilbe^e til en Form Btmidda. 

ArklT tor noidlik FiloloEJ. I. ! 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



STenskerne (finsk Buotsalainen en Svenske, Ruotsi Srerige), hvil- 
ket h^lrer sammen med ffamet Russer. 

Alt dette er forlsengst modbevist. 

Rhoxolaneroe, Bom allerede neevnes f^r Ghristi F0dsel, 
Tar jkke et germaitBk, men et earmatisk Folk, det vil aiga af 
iransk ^t, og derea Navn maa forklares ikke af Finak eller af 
Nordisk, men af Iranak'. Derimod Finnemes Narn paa Sver^e 
og Svenskeme (Suotsi, RuotscUainen) og det dermed sammen- 
bjarende liavn Russer er m&sge Aarhundreder yngre en Jor- 
danea og er aandBynlig af nordiak Opiindelse. Det synes at etaa 
i Forbindelse med det gammelavenske rofsmena d. e. Eorskarle, 
der tillige blev Navnet paa det avenske Kyatdistrikt Roslagens 
Indbyggere *. Den bos JordanOB meddelte Fortsellings oprindelige 
Kilde maa vtere et gotisk heroisk Sagn, men der er ingen Rime- 
lighed for, at Navnet Rhoxolaner skulde kimne optrsede i et Sagn, 
der havde faaet sin faate Form paa gotisk Sprog '. Endeiig bar 
Lffisemaaden Eoxolanorum gens ingen I^emmel i Jordanea'a Text. 

Efter de bedste Haandskrifters Vidnesbyrd bar ban skrevet 
Bosomonorum gens. Hv&A dette Navn betyder, er hidtil ikke 
blevet paavist. Miillenhoff* giver et Vink, der, aom jeg tror, 
peger i den rigtige Retning, ved den Bemserkning, at det ikke 
er et hietorisk, men et episk og uden Tvivl mythisk Navn. Uen 
naar ban fisier til, at det vil vtere forgjseves at lede efter Nav- 
nets Betydning, eaa fremleegger jeg i Modstetning dertil den her 
felgende Underaegelse. 

Bosomoni gjengiver efter min Formodning et gotiak Navn, 
der ifelge Vulfilas Skrivemaade vilde have Formen Busmunans. 

* Se MflllenhoS: Olier die herkimft tind spraohe der pontischen Scjthen 
nnd Sarmaten. Monatabericbt der Eonigl. Akad. d. WiBS. zu Berlin 
1866 3. 562 f. 

' 3e Thomsen: Ancient RoBria and Scandinavia S. 96 ff. 
' MuUenhoffi MommBena Udgave af Jordanea 8. 164 siger: de Rhosolanis 
in mythiR faboliaqne Gotbomm cegitare abaordum est. 

* MonuuBens Udgave S.-164. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Jordanes^ Itar i l^te og 34}e Starelse af Rpsonumi skrevet o, 
hvor Vulfila maatte hare skrevet ti, ligeaom han ellers oitere 
akriver o for Vulfilas u. Saaledes Qothi d. e. Ovtans; Ostro- 
gotha, hvig aodet Led hos Vulfila maatte hede — gvia; OptUa 
d. e. UftHa. I anden StaTehe af Hosomoni er o iadskndt i Lig- 
hed med, hvad der er ssedTanligt i Oldhoitydak ; jfr. f. Ex. ohL 
feraana, der syarer til Vulfilas fairima, oht. hraban, der hos 
Yalfila Tilde hede hrabfis. At saadant VobaliBdekud passer til 
Jordaues's SkriTemaade, ser man deraf, at han i Eap. 14 tb 
Gauge skrirer Yidaraivains, der hos Vulfila vilde hede Yalahri^ns. 
Jordanes har ved Bosomonorum brugt den latinske Genetiv paa 
— orwn af et Nam, der i Gotisk, hvis min Forklaring er rigtig, har 
vieret heiet Bom en on-Stamme og havt Nom. pi. paa — ans. Paa 
sanune Maade kalder ban det Folk, om hvis Historie hana Bog handler, 
paa Latin Qoihi Gen. Gothorum, medens de paa Gotisk hed Chitana. 
Det gotieke Navn *Rustmman8, som Jordanes har gjengiret 
ved Rosomom, er afiedet af et Substanttv *ru&aa Gen. *rusmm8. 
Dette Snbstantir' er beraret i Oldheitydsk. Det findes der skre- 
▼et rosamo, som overstetter rubor, i Accus. rosomon, som over- 
sffitier aerugmem. Dette rosomon staar i sin Form det deraf 
afledede Navn Hosomoni hos Jordanes nsarmest. Ordet bmges 
fremdeles i Middelh^itydsk, hvor det betyder Fregne (lentigo) og 
har Formeme roseme, rosem, rosem, rosen; deraf afledet rasemeht 
eller rosmat og rosemic eller rosmig, fregnet (se Lexers Ordbog). 
Ordet 'rusma, oht. rosamo har altsaa betydet Rudhed, men er aterlig 
blevet brogt om redbrun Farve, og er da naturlig gaaet over til at 
anvendes om Bust og Fregner. *rusma, Stamme rusman for ruds- 
moK, er red Suffixet — sman afiedet af *riudan, oldn. rj^a gj^re 
rod; den korte Vokal i Rodstavelsen yiser, at Hovedtonen oprin- 
delig hrilte paa Suffixet. Paa samme Maade er dannet f. Ex. 
oht. desmo, Dat. pi. tkesemon, frnctue, euccessuB, af dihan, gedei- 
hen, og, naar man ser bort &a Kjennet, oht. brosatna, brosma, 
' Det aynes ikke her nedveDdigt at adekills, brad Jordanes hnr skrevet 
paa egen Baand og hvad lian har optaget (ra en skreven Eilde. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



mht. broseme, brosme, nht. brosame sandsynlig af et til olds. 
brjdta bryde svarende Verbum. *rusma, oht. rosamo forholder sig 
formelt til oht. rotamo, glsvensk rupmi, R0dnie, ligesom age. bUsma, 
eng. blossom forholder sig til ags. bUmaaSblStoan biomstre'. At 
Baadan Orddannelee ikke bar Tseret fremmed for de nordieke 
Sprog, ant^des bl. a. af et FiskeDayn norek brasma f. (i Smaalenene) 
cypriDiiB brama, st. braasm {., by. Dial. brasTna m., mht brahsem 
o. s. v., der sandsynlig etaar i Forbindelse med oldn. braga flamme, 
brjd blinke, mht. breJien blinke, saa at Fjsken bar faaet eit Nara 
deraf, at den er solvblank '. Dog er dette Navn mulig et Laanord. 
Det oldheitydske rosamo Eedhed maatte i Oldnorsk hede 
*rostm. At dette Ord engang virkelig bar vteret brugt, godt- 
gj0res efter min Mening red rosmhvalr. De gamle Nordmsend 
harde for Hvalrossen to Nayne rostungr og rosmhvalr^. Disee 
to Ord, hvia Oprindeis^ hidtil ikke bar vieret paavist, er ene- 
tydige, aaa at i J6nBb6k nogle Haandskrifter bar det ene, 
andre det andet (VigfuBson). Begge Ord kan paavises at have 
vEeret brugt« saaTel paa Island aom i Norge. Hvabrossen kaldea 
paa Island nn ikke rosmhvalr, men et Minde om, at Bensevnelsen 
for brugtes der, er bevaret f. Ex. i Stedsnaynet, Rosmkvahnes*. 
AUerede tidlig blev det andet SammenBEetningBled i rosmhvalr 
afiEendret i Form. I Konungab6k af Grag&s fira anden Halvdel 
af 13de Aarbundred er Accusatir en Gang skrevet Bosm hval 
(Finsens U^are S. 34), en Gang Iidsn^v(d, bvor Bogstavenie hv 
er Bkrevne over Liiyen, mulig med en yngre Haandskrift (S. 31), 
og en Gang rosmcH (S. 36); enkelte Haandskrifter af Sturlunga 
har Rosmelmgar for Rosmhvelingar (V^faasonB Udg. I, 210). 
Almuen i Norge Igender endnu Hvalrossen under dette Navn. 
Den kaldes (jtir. Aasen) i Nordland og det Trondhjemske ross- 

' SoBledeB har Litauiek bande Snffiset —sme, t. Es. i vframe Kilde, off 

— mi, f. Es. i geimi Dyb. 
' Se Tftmm Bidrag till etymolof^sk ordbok dIVer ivenika spr&ket 

* Se Tiling om Ordet hrosahvalr. 

* Jfr. KaaluDd hiat topo^rr. Beskriv. I, 89. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



»kfl*, i det TrondhjemBke ogsaa rossmal (hrilken Form dog ikke 
ekal yjere fuldt sitker) og i Bergene Stift, hvor don er lidet 
Iqendt, rosamdr. Dette Navn er i Fonnen rosmarus brugt af 
Olans Magnus i bans Skrift „Hi3toria de gentium Septentrio- 
Balium lariis couditionibus" (Aar 1656), bvorfra Dyrets viden- 
skabelige Navn er hentet. Ligesaa omtaler Peder CIaus60i] (Aar 
1599) det under Navnet Eosmar (G. Storms Udgave I S. 85—89), 
hvis OprindeUe ban feilagtig forklarer, Fra Norsk er dette 
Nam gaaet over i Dansk, hvor det forekommer under Formen 
Bosmer i et af Gbristian Ill's Breve *. 

I det f£er0iske Gongu-Rdlvs kvsefti kaldes en Havjeette Rosmar 
(Hammersbalmb Ffer. Kyeeder 11, 135). Han hyller sig i en 
Skindpels, der er sammensat af atten unge SEelers og to gamle 
SfeleTB Skind^ og farer saa ad i Hayet, bvor ban vader red 
BundeiL Dette Evsede, der oprindelig er fffireiak eller norsk, 
bar vajidret vidt om i Norden, og i dets danske Form (Danm. 
gl. Folkev. Nr. 41) kaldes Jtetten med samme Navn Bosmer. 
Fra Kysedets norske Form bar den i AaQordens Priestegjffild 
(80ndre Trondbjems Amt) Bungne Haltens Vise sandsynlig laant 
Udtrykket „RosmaaIe SlEegt". 

Hvab-ossenB Navn rostungr, der forekommer i Kongespeilet *, 
er nu tabt i Norge, men er Dyrets abnindelige Navn paa Island. 
Paa Fter0eme kaldes det roysningw, hviUcet Navn er en senere 
Fordreielse, bvori, som det synes, rosmhvalr og rosUingr. er sam- 

' I Norak Gloaebog af ChriBten Jensen, Prnat til Askevold, trykt 1G46, 
Btaar: Roazmul. 

* Se Svend Gmndtvig Damn. gl. Folkev. II, 663 8. 

* Saftledea forklarer jeg Ordene : har voru d^'an kopaskinn (eller kobba- 
gkinn) og aidanshAiir toinnar. I IslaDdak betegner kopr sierlig en nog 
Seel. lUdans-habir er forvaneket af f^ungt-hudir af fldungr, egentlig 
ea Gamling, at gammelt Vyr overhoved, acerlig en gammel Stad. Jfr. 
Far. Kvnder S. 124, hvor det om Steler heder: Nfggju verSa fjoHr 
rittar af hvirjum aidansfi^ki. 

' I Noi^e forekommer rostungr otte aom Tilnavn, men betyder eom 
aaadant neppei Hvalroa, 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



mensmeltede, og som er opstaaet derved, at Ffemgerne har sat 
diase Navne i Forbindelae med roysni Styrke og reystur stserk*. 

Da Ordene rosmhvalr og rostungr er enst^dige, Tsekkes 
natorlig deo Formodning, at Stammeordene, der indeholdes i 
Stavelseme rosm- og rost-, ligeledea har vteret enstydige. Nu 
er de oldtydBke Ord rosamo og ro3t, der i Lyd neiagtig sYare 
hertil, indbyrdes enstydige; begge betyde: Rust. Den Slutning 
kan da ikke let undTiges, at rosmhva^ kommer af et tabt old- 
norsk Ord rosmi, der bar betegnet Bust eller egentlig B0dhed, 
red (r^dbmn) Farre, og at rostungr kommer af et oldnorsk Ord 
rost Bust. 

rosmhvalr kan viere sammensat med rosmi, som galgndr med 
gdl^, shagged med shtggi, forsUcaisa med forsti o. s. y. 

Et til nKnst", S0ndm0r8k ryst, sv. rost, tydsk rost masc, 
aga. og ei^. rust svarende Ord er ikke paaviet i den norrsne 
Litteratur. Men selv om Ordets Brug i Nutides rundt om i Noi^e 
eknlde sk^ldes &emmed ludflydelse, ^ynes intet at vsere til Hin- 
der for den Antagelse, at rost IJgesaavel eom rosmi i en ^em 
Fortid har tiUtfrt det norake Sprog, thi Ordat er i sig eelv 
ffildgammelt. 

Af dette Ord rost ^BuBt" er rosttmgr dannet ved et Suffix, 
hvorred Kavne paa dere Hvalarter er dannede : sk^ungr, 
hnyiingr, rauikemlmgr o. s. v. 

Den 4ier givne Forklaring af Ordene rosmhvair og rostungr 
passer godt til HTalrossens Udseende. Hr. Conservator E. Collett 
har godhedsfiildt henvist mig til fslgende Beskhvelse af Farven 
hoa Nordishayets Hvalros i Aliens Histoiy of North American 
Pinnipedea (Waatiington 1880): „In the young and middle aged, 
the body is rather thickly covered with short hair, which, howe- 
ver, ia thinner and shorter on the ventral surface of the neck 
and body and on the limba than elsewhere. It ia everywhere 
of a yellowish-hrovn colour, except on the belly and at 



B Hammenhaimb i Fnrifuke Kvnder 11, 186. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



the base of the flippere (Forlabbeme), where it passes into d&rk 
roddishbrown or cheBtnat." 

HTalroesen bar alteaa efter min Mening faaet sine gammel- 
norske Navne af sin Farve, der i det hele er gulbrun, paa en- 
kelte Steder af Legemet in0rk rgdlig-bmn. Til Sanunenligning 
med rostungr kan da anferes de sammeusatte Udtryk ^ntstbrnn" 
og „ni8tgul" og det lettiske ruste, aom er nserbeeliegtet med vort 
nRust" og 8om i Ubnanns Ordbog forklares ved ^en bmnrod eller 
gal Farre af Oretne" '. 



Jeg vender du tilbage til det gotiske Navn, som Jordanes 
bar gjengivet ved Eosomoni. *Busmunans, i Fntal *Itusmuna 
er dannet af *rttsma = oht rosamo ved Suffixet an, det samme 
Suffix, hvorved i Oldnorsk f. Ex. TlbiaTnet blesi er dannet af 
hies Blia, faan af fax. Derred at dette SnfGx, som oprindelig 
havde Hovedtonen, traadte til, kom Stanunen rusman her til at 
optrEede i den svfekkede Form ntsmun-. Saaledes er i got. 
glUmtmjan glioBe SnbstantiTstammen glUman (jfr. obt. glieemo 
Glans) srseiket til gUtmim-. Den samme Svcekkelae til -mun- 
er foran Su&et da indtraadt i oht. hUumunt (eeldre germansk 
Stamme hleumunda), nbt. Leumtind i Forhold til got. hlmma, 
Stamme Miumatt, Hursel. 

Efter Jordanes's GjengiTelse Rosonumorwn yar en gotisk 
Form *StismunSs i og for aig mulig, men af Hensjn til Orddan- 
oelsen synes en saadan Form mig mindre sandsynlig. 

Naar Bosomoni, got. *Ru3mwnans er en Afiedning af 'rusma 
= oht. rosamo, R0dhed, Bust, Fregne, saa maa hint Stamme- 
navn betegne ^de r0dbge'', med Hensyn til Haareta eller til 
Hadens — mulig til begges — Farve, eller „de Fregnede" '. 

' Hvor let baade 'rotmi og *rost tan have betognet Farvenuancer, torn 
indbrrdeB har veeret temmelig foralgellige, kaa godtgjBreB f. Ex. Ted 
Henvisning til fiiuk ruakia, som i Lonnrota Ordbog overBtattes ved: 
„mdrkrod, rodbrun, kopparfargad, rOdlett, IjuBbrat), rodgul, braDdgtU." 

' Jacob Qrinun (i Eahoa Zeitecbr. I, 4S8) bar til rosenmm lentiginem 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



Jeg skal nu Mge at vise, at et Nam af saadan Betydning 
passer fortrseffelig i det gotiske HeltesagD om Ennanarik. Jor- 
danes siger ligefrem, at Sunilda (der srarer til det nordiske 
Oldsagns Sranbild) saint heudes Br0dre Sams og Ammius lutrte 
til Rosomonernes Folk. Men naar Jordanes paa den ene Side 
kalder Bosomonemea Folk troldst og sferlig betegner Sarus og 
Ammius's Overfald som en trolls Handling, og uaar ban paa 
den anden Side fortseller, at Ermanarik lader Sunilda ditebe til 
Straf for, at hendes ^gtemand svigagtig er dragen bort', saa 
er der al Grund til at tro, at ogsaa Sunildas .^^temand luirte 
til Bosomonerne og var Herding for dette trolese Folk, der 
havde underkastet sig Ermanarik og tjente ham som sin Herre. 
Nu frbmluBves i alle andre Meddelelser af Heltesagnet om Erma- 
narik bans trol0se Raadgirer, der ved sine falske Baad Tolder 
Kongens Ulykke. Der synes altsaa at vEere god Grund til at 
gjenfinde denne trolese Baadgiver i Sunildas af Jordanes omtalte 
Mand, der bgesom Sunilda bftrte til Boeomonernes trolfise Folk 
og Bom svigagtig forlod Ermanarik'. Dog maa det ladea uaf- 

Or&Ef II, 548, der er Sideform til rosomon, benfdrt Kviadenaynet Ro- 
aanna cod. LaureBhom. No. 2770 og 3565 (Siie Aurh,), hvilket han for- 
■t&ar Bom „iiicht aowohl eine sommeraprossige frau'»ls einerotliw&Dgi|;e''. 
Uden fuld Grand vil Grimm skrive roaamo med langt o. Grimm vil 
endog til rosennun henfore de frsnkiske Navoe Baudorosena, Theodo- 
rosena, Flavaraeena, Dagarasena, Modorosena. Men de ndelukkende 
frankiske Navnedannelser vise paa Grand af Bererelse med Roraaner 
mange ugermanake Eiendommeligheder. Navnene paa —ratma, 
— rosena er saaledes eandeynligvia romanske Omdannelser af germanske 
Navne paa — rada. Jfr. Dagarasena med Tagarat, TheodoroMna med 
Theuderada a. t. v. Lignende Omdannelae forekommer i det fran- 
kiske Navn Bransin (ForalemaDH S. 281) i Forhold til Brand. 

' Ordene mariti frauduiento ditcessu synes at maatto forataaea om., at 
Sunildas Maud unddrog sig aia Troskafaapligt mod Ermanarik, faldt 
fra ham, forlod ham og ikke leenger snermendte bam som sin Herre. 

. Jfr. diaee»»io = seditio Sap. 49 (S. 125 L. 13 i MommseiiB Ddgave). 

' VffiseDtlig den aamme Mening er allerede ndtalt af Wilhelm Qrimm 
Denttohe Heldensage S. Z i folgende Ord; ^Der Ermansrich (Airma- 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



gortfbTilketNavDSunildasMaud har havti det af Jordanes beayt- 
tede gotiske Heltesagn ; Ennaoariks (Jormunreks) falske Baad- 
giTer lieder i tydske Sagn Sibeche, Sifka, i nordiske Bikke. Den 
her freniBatte Mening, at Sunildas af Jordanes omtalte Mand er 
samme s^nhistoriske Person som Ermanariks trol0se Baadgiver, 
modbevises ikke derved, at de senere Optegnelaer af Sagnet 
intet ved om, at Svanhjld var gift med Sifka eller Bikke, thi 
Jordanes Btaar i etkTert Tilfselde alene med den Beretning, at 
Sonilda blev drsbt til Straf for sin Mands svigefiilde Bortgang'. 

Jeg slutter altsaa : Efter det af Jordanes gjengivne gotiske 
Sagn h0rte Ennanariks trol^se Baadgiver, der i tydske S^n 
kaldes Sibeche, Sifka, i det nordiske Bikke, til Stammen Roso- 
mom eller Mttsmunans d. e. „de Bddlige" eller „de Fregnede". 
Men hertil passer den i Piftriks saga Kap. 186 givne Skildring 
af Siftas Ydre paa en merkelig Maade : 

Sifca hans har er rautt som 6106 e?>a rosa grasii oc karhoftafir 
( — e6a pat gras er heitir rusalttt^ ok HbaJbia aWH lokka A), hans 
andUt er leoat oc rautfreenottr (r — oU A B). oc biartan likatna 
havir hartn oc oKan fr^BOoUan, rautt skegg heuir hann oc kceMr 
sitt 0. B. T. 

Deune Skildring er lige&em en lUustration af den Stanunes 
Nara, tU hvilken Ermanariks trolgse Raa^ver efter det gotiske 
Sagn hftrte, Rosomoni d. e. Btismunans, de Bodlige eller de 
Fregnede. 

nareiks) dea Joraaudes ist kehi anderer ala dieger Ermenrek [dcr Vil- 
kina saga], und daf treuloee gesohlecbt, das in aeiner nahe dient und 
ihn verderben nnd betriegen will, wird durch Sifka vorgeBtellt", Og- 
■aa Raazmaun Deatache Heldensage I, 276—279 identificerer Sunildas 
Maud med Ermanariks trol0Be Raai^Ter. 
' Paa en Eombinatioa af Jordan es's Fortielliiig med Beowulf 1197—1201 
(2394^!iWS) grander gig den af Miillenboff (Hanpts Zaitecbr. XII, 305) 
nBBvnte Slatning „deis Heime einmal fur den Gemal der Swanhild gait"] 
men denne Slutningsynesmigaltfor BTOgt begruDdet Ligeiaa lidetkan 
jeg finds det sandeynligt, at Sanildaa Hand hos Jordanes skulde svarc 
til det islandske Ssgna Sandvh, Saxoe Broderiu. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



10 

Paa den anden Side vinde vi ved deiine Eombination af 
Meddelelseme i Pj6riks saga med Jordanes Vished for, at Skil- 
dringen af Ermanariks falske Eaadgiver som en redhaaret og 
r^dslgEB^get Maud, skjont den minder om Middelalderens Fore- 
stillinger om Judas, ikke kan VEere et i kriatelig Tid i I^dskland 
indkommet Motiv, men allerede bar tithdrt det gotiske Sa^ paa 
Jordanes's Tid. Den r0de Bfev gjselder og har &a gammel Tid 
af gjffildt for liatig og trolaa. I figurlig Betydning Bom vort 
nRfflT" bnigtes lat. vu^es og gr. aXo'mjf (Lucas 13,32). Eaevene 
Farre, den rede, blev da ogsaa anseet som Tegn paa Falskhed. 
Allerede boa Plautus er den indfule Trcel rufus. Som et 
redbaaret og redskjaeg^et Menneake &emstiUes i Middelalderen 
den Trotese. 

I det tydske Digt om Wigalois af Wimt von Gravenberg 
fra Begyndelsen af det 13de Aarbundred kjsBmper Digtets Helt 
med en red Bidder, om bvem det heder (med forandret Sprogform) : 

Ihm war der Bart und Aae Haar 

beide rotb und feuerfitrb; 

von densalben tor ich sagen, 

daaa sie ftjeobe Hensen tragen. 

Forttellingen om Wigalois er fra Tydsk gaaet over i nordieke 
Litteratarer '. Den falske og feige ^Bidder R0d'' spiller en 
Eolle 1 det norske Eventyr om „Fiigt Dam" (Asbjemsen og Moe 
Nr. 3) og i flere nordiske Eventyr, I islandske Eventyr optrieder 
en fatsk Raadgiver RatAr. 

I teldre Tydsk forekommer 0e r6t bmgt i Betydnii^ af „alt- 
for ond, falsk"; ^iiheV og „rdt" blev sammenstillede^ I Hakonar 
pattr H&rekasonar (Fms. XI, 428) siges : fat er mitt r<Sb, at pu 
tnUr atdre^ Idgwm manni ok raA^skeg^utam. Ordsprog &a an- 
dre Lande (Tydskland, Spanien) advare ligeledes mod den B0d- 
haarede og B^dskjeeggede. 

' Se Nyernp MonkabslfflBniDg i Danmsrk og Norge S. ISE — 13S- 
* Littr6 anferer af Cotgrave (16de Aarfanndred): Les plus rongei [o: lea 
plug malint] j sent prie. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



I Helteeagnet er *RKsmunans, Sosorn&ni saaledes allerede 
Ted eit Navn nuerkede som gens infida^. 



Efterat det hos Jordanes forekommeude Nave Bosomoni saa- 
ledes er Bikret og oplyet baade i Form og Betjdning, skal jeg 
fremsoitte en Formodning om et i et iion'0Dt Heltedigt forkom- 
meiide Ord, som mulig turde staa i Forbindelse dermed. 

I Atlakvida siger Hunekongen Atles Hustru Gadrun til sin Bro- 
der Nivlungen Gunnar, der som GjieBt er kommen til Huneland, 
at han er forraadt og at ban beller burde angribe Atle med 
Yaaben. Da svarer Gunnar i Str. 17, at det er for sent at 
samle Nirlongenie: 

langt er at leita 
lyda sinnis tU 
of ro»mofjga Stnar 
rehka oneiasa. 

Dette Ord rosmofjpU er bidtil ikke forklaret'. FraJ'ormens 
Side Tilde det veere tilgtedeligt at opfatte rosmo som Genetiv af 
et til det tfdske Hankjonsord rosamo avarende Hunkj^nsord 
*ro3ma Bodhed, broreft^r rosmofjgU vilde betyde nRedbedsQelde", 
r0de f^elde. 

Men uagtet der forekommer Exempler paa, at et Fjetd paa 
Gnmd af sit Farres^fer laar Navn ^Hddj^eld", saa syneB mig 
dog et Udtryk som „Rinens rede Fjelde" i det noiT0ne Digt 
lidet sandsynligt. Jeg t^tr lede efter en anden Forklarii^. 

Hosomoni, got. ^Sitsmunans maatte i Oldnorsk hede *Sos- 
monar eller *Ro3munar, da vi i dette Sprog af sanune Stamme 
bar rosmhvalr. Af *Rosmonar vilde regelret dannes *RosmonfjgU. 
Den i Haandskriftet af Atlakvifia forekommende Form rosmo kan 

■ Om den rgde Farve som Tegn paa Falskhed se Jacob Grimm, Rein- 
hardt FnchB XXX; Deutach. Worterb. IV, I, S. 337 f. At STanhilda 
Broder heder Erpr d. e. Bran og betcgnes som jarpakgr d, e. Bran- 
top, TOver jeg ikke at bringe i iiogen ForbindeUe med 'Susmunans, 

' TU Ordet i Atlakr. anfores i den Ama-Uagn. Udgare et Djial. rosm 
qniaqiiiliae, exorementa. Dette et tataeki beaUegtot med Tort rusk. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



12 

let Ttere opstaaet af rosmo d. e. rosmon derved, at Stregen over 
o er bleTen overseet elJer glemt'- 

Idet jeg udtrykkelig betegner Formen BosmonfjpU i AtlakTi6a 
som grundet pa& en ueikker Formodning, af hvilken min Forkla- 
riiig af Rosomom ikke er afluengig, ter det dog maaske ikke 
veere iiirkesl0Bt at give denne Formodning den DEermere Begrun* 
delse, hvortil den trcenger, saameget mere som Begrundelsen maa 
rere ved SpBrgsmaal, der i andre Henseender er af Vigtighed 
for Undersegelser om de norrene heroiske Kvad. 

Hyad Forbindelse kan der vare mellem BosmonfJ2U og Niv- 
lungeme samt Rin, ved hvilken Nivlungeme boede? 

For at kiinne besvare dette Sp0rgsmaal maa jeg frernhfeve 
nogle Eiendommeligheder ved AtlakviAa. 

Dette Digt er af sieregen Vigtighed for den norrene heroieke 
DigtningB Historie, fordi vi der tydeligere end i de fleste andre 
heroifike Digte kan iagttage forskjellige Lag'- Atlakvi6a i sin 
foreliggende Form forudsjetter Benyttolse af eeldre Kvad, dels 
om Eamme .£mne, dels om andre heroiske Sagn. Verslinjer, der 
uforandret er oTOrfBrte fra seldre Digte, staa her Ted Siden af 
omarbeidede og nydannede. Verslinjemes forskjellige Alder og 
Oprindelse r0beB ofte af det skiftende Versemaal og Uoverens- 
stenunelser i det poetiske Udtiyk. 

Jeg ekal her nsevne nogle af de Elementer i Atlakrida, som er 
overfdrte fira Evfeder, i hvilke andre heroiske Sagn bar Tseret 



Fiere enkelte Udtryk er optague fra det Digt om Kampen 
mellem Goter og Huner, hvoraf vi bar Brudstykker i Slutningen 
af Hervarar saga. Naar Hunekongen Atles Sendebud lover Gun- 
nar og Hogne, hvis de vil komme til Huualand (V. 6) : 

stadi Danpar, 

hrit pat it mora, 

er meSr MyrknUi kaUa, 

* Jfr. f. V.X. voUo Vqluspa i Cod. Reg. Str. 83 Feil for vottom; einrgi 
Yafa. IT for einvngi. 

* Jfr. mine Bem»rkoinger i Zeitacbrift far deaUche Philologie VII, 3S6. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



13 

er diese Udtryk sikkert laante fra Kvadet i Hervar. s. (Bugges 
Udg. S. 269—270. 348), hvor Hlgbr knever af sin Broder Ang'an- 
tfr, Qoternes Konge: 

Ari» pat it mora, 

er MyrhoidT heUir 
(Vsr. er Myrkeidir heita), 



stein pann etm fagra (Var. ffl«i>it) 
er atendr d elg^um Danpar. ' 

Thi Danparstaffir (A. e. Dnjepr-Stad, saaledes som P. A. Munch 
forklarede Navnet) bar sin rette Betjdriing i Hervar. s., hvor 
Navnet betegner det Sted, paa hvilket Goternes Eonge vselges og 
den gotiske Kongeborg er, men ikke i Atlakrida. Derfor t0r vi 
ogsaa i Adjektivet hringreifbum >, der findes som Epithet til 
hjalmumoghekkjum Akv. 1. 3. 16, hvor Udtiykket i Haandskriftet 
er forvaugket til aringreypom, formode .Efterligning af hjdlmi 
hrit^eipbum i Kvadet i Hervar. s. (S. 366. 346 Bugges Udg.). 
Umiddelbart efter denne Linje felger i Hervar. s. kvgsstim inoM, 
hvormed man kan sammenstille meehi hvassastan Akv. 7. 

Af Bserlig Vigtighed for 08 her maa vfere den Kjendsgjseming, 
som jeg allerede tidligere tror at bave paavist, at der i Atla- 
kvida er optaget Vers fra et Kvad, der besang Sorles og Ham- 
dere Hsevntog til Jormunrek. Dette gjtelder Akv. 14 a, der efter 
HaandEJcriftet skrives saaledes: 

Land ga (leir Atla 
oc liftacialfar divpn, 
Bicca fj^reppar standa 
a borg inni h&, 
gal vm BvdrtiiaI>om 
Blegina seMmei|)oni, 
bvndnom ramdom, 
bleioom scioldom. 
Et Bevis for, at der ber foreligger BenytteUe af et Kvad om 
Sorle og Hamder, bar vi i Navnet BUtki; thi dette er Navnet paa 
Jormunreka &lske Raadgiver, der spiller en fremtrsedende Rolle 
' Ai reifa, ndgtjre rigelig (her ikke: gliede). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



14 

i Sagoet om Svaohilds, Sorles og HamderB D0d, medens Bikid 
d^rimod aldrig ellers forekomnier som Atles Maod. At den aa- 
f0rte Sttophe er mod en enkelt Forandring oTerf0rt fra eller dan- 
net efter et Digt om Sorle og Hamder, god^jtfres ogsaa ved 
Saxo GrammaticUB's Skildrii^ af Janneriks Borg (8. 411 — 414), 
der foTudsffitter VersUiger af et dansk Kvad, som her ordret bar 
stemt overens med Skildringen af Atles Borg i Atlakvifta 14 a. 
Dette er luermere udviklet af mig i min Udgave af Ssuaundar 
Edda S. 429 f.; S. 439. Anledmngen til Orerfftrelsen var given 
deri, at der i begge Sagn var for en vffisentlig Del samine Si- 
tnation: To Bradre konmie ridende over vilde I^jelde til sin 
Svogers, en fremmed Konges Land, hvor de ekal finde sin Dtfd. 
ViBgtere speide fra dennes Borg, for at Orerfald af Fiender ikke 
skal orerraske Kongen. Dense sidder selv omgiTen af sine 
Msend inde i Hallen og drikker Vin. Han skildres i be(^e Sago 
som gruBOm, havesyg og overmodig. Bredrene traes i det frem- 
mede Land med Galgen. Gudrun optreeder i begge Sagn som 
de to Br0dres Beslrrtterinde, om end paa forskjellig Maade. 

Jeg finder det sandsynligt, at ogsaa en anden Digtning, 
bvori Jormunrek er optraadt, bar havt Indflydelse paa Atlakvi&a. 
I dette D^ Str. 12 ledsages Gimn&r og Hogne, da de dn^e 
bjemmefra med fslgende 0nBke : 

. Heilir farid nti ok korsbir, 
hvan yhkr hugr ieygir! 

Disse Ord vise ntert Sbegtskab med de Ord, som i Pi6riks 
saga Kap. 324 (S. 284) udtales af Enninrik til bans Krigere, der 
skal drage ud til Eamp mod Tbidrik, Attilas Senner og Huner- 
nes Hsar: fwrit heQir oc verit nu hrausUr oe go6ir drengw. 
Ligeledes vise de Ligbed med de Ord, Bom Attilas Hustra Erka 
grtedende odtaler til sine unge S0nner, da de med Thidrik drage 
mod Emmiriks Folk (Pifir. s. Kap. 319 S. 280) : Ntt verit fit 
sua vashir oc raustir sem ykkor vapn duga. oc sua mikit sem i 
shipUr at fit Itomit 1uBQ/ir heeim. pa f^chi mer hdfu nuara va^a 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



16- 

at fit megii Jueita rausHr menn oc go'iiir ctrengir. pa er fit Hafit 
verit i orrosto. 

Ogsaa viaer Akr. 33, 5 — 7: 

dynr var i gar/H, 

drgslam of prungit, 

vdpiufngr vtrda, 
bvor TriengseleD i Atles Gaard omtales, Lighed med Pidr. b. 
Kap. 321 (S. 281), hvor Scenen ligeledes er i Attilas KoDgeborg: 
Nv er i Susat sua mAHl gnyr ok stormr af viy^ndhraki oc af 
aUzkonar kaUi oc hcBStagncsggiam oc allzkonar ^ny af hcermom. 
AUr fessi sta'dr er sua fullr af mantiom oc hestom at <Bngi rtu^ - 
fear frarrJcomii fott ganga vUi. Ligeledes med Ordene i Pi&r. s. 
Eap. 334 (S. 283) om Troppesamlingeu i Erminriks Boi^: Nv er 
sua mikit kaU oc 6p oc stormr um alia fessa borg oc vapna brak 
oc hassta gnceggr oc Jyss marma. at hvert str<Bti er nu fuUt af 
htermannom. 

Htib ikke andet kom til, maatte man tro, at disse Ligheder 
havde Bin naturUge Gnind alene deri, at tilBvarende Situatiooer akil- 
dres paa de anfffrte Steder i de to Digtninger, ogikke i enneer- 
mere faiatorisk Sanunenhteng mellem diBse. Men man maa endnu 
nuerke felgende. Det synds lidet passende, at Hognea unge Sen 
red Afskeden &a sin Fader Hogne B&mt sin Farbrader og Eonge 
Gmmar, diBse pr0vede Helte, der drage afsted for som Venner 
at gjieste Atle, udtaler Ordene: heilir farit n& ok horsUr, bvori 
ban ensker, at de maa rise aig tapre paa Fserden. Derfor vilde 
Svend GrundtYig atryge oA foran horsMr, brilket nu ved Sam- 
menbgning med Pifir. 8. Tiser aig utilstedeligt. Derimod er det 
m^et naturligt, at i I'i&r. a. Erka paalfegger aine Stfnuer at vise 
s^ tapre, da de f^rste Gang drage ud til Eamp. L^eledea er 
det netop bvad man ma,atte vente, at Kong Erminrik, da ban aen- 
der sine Msend ud til det Slag, bvortil ban er steevnet, ikke blot 
Snaker dem Lykke paa FEerden, men ogsaa Biger til dem; Viser 
Eder aom tapre Msend! Der er derfor Grand til at tro, at Or- 
dene heUir farib n& ok horshir i Atlakn6&, bror de ikke paase, 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



u 

skyldes en Efterligning af et andet Heltedigt, liTor de fortrseffetig 
bar F0iet aig ind i Situationen. 

Dette 8t0ttes ved et andet Ord i samme Strophe af Atlakrida. 
Det heder: 

Leiddu landrpgni 

lyiaf intiiir, 

grdtendr gtmnhvata 

or gardi Hiina. 

Her, hvor der er Tale om Giumar og Hogne, Bom drage til Hu- 
neme, er Hiina som Navn meningslsst. Heller ikke kan Giinnar 
og Hogne kaldes huna unge Drenge, saa meget mindre som Hunar 
i Digtet bruges som Na^-n paa Atles Folk. Man bar derfor her 
formodet Skrivfeil, som man bar s0gt at rette paa forskjellige 
Maader. Jeg antager derimod nu, at Ordet Buna her tankelflet 
er bevaret fra et Digt, som bar fortalt om Atles S0iiner, der 
med Hunemes Heer drog ud mod Erminrik. 

Str, 12 i Atlakvifia viser altsaa efter min Mening Benyttelse 
af et Digt om Jormunrek (Erminrik), der maa have randret ind 
£ra det uordUge Tydskland og som i sin tjdske Dragt maa have 
vteret met besliegtet med det nedertydske Digt, bvorpaa Forteel- 
lingen i I>iJ)riks saga om Thidriks Tog sammen med Attilas S0n- 
ner mod Erminrik grander sig '. 

Da Atlakvi6a saaledes har optaget Laan fira flere andre Hel- 
tedigte om Huner og Goter, af hvilke det ene bar bandlet om 
Sorles og Hamders Heevntog ^1 Jormunrek, saa kan ogaaa Bos- 

' Det Tilde fore mig for Ungt bort fra mit egentlige ^mne, om jeg her 
aterroere skulde undersoge det i Pidriks aaga ag i det haitydike Di^ 
qBabenfcfalacht" befaaudlede Sagn, at Attilai (Etzels) Sinner falde pail 
et Tag mod Erminrik. Jeg akal da her ikke indlade mig psa en Drflf- 
telae af den Formodning, som P. E. MOller (Sagabibliotbek II, 248, 
i Langea tydske Ovennttelse II, 224) har fremsat i fslgende Ord : „At 
dc trende Fostbrodre, Erp, Ortvin og Thether drage ud for at stride 
imod Ermanrek, og falde i det Tundne Slag, sjnes en dnnkel Erindrinfr 
af Sauries og Hamders Tog mod Jonnunrek." Denne Formodning er 
tiltrnadt af E. Martin Dentsches Heldenbuch II S- XXV. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



17 

MonfjgU i Akr. Str, 17 veere oyerft(rt fra dette Digt om Sorle 
og Hamder. Og herimod kan ikke opretholdes den Indvending, 
at Sosmonfj^U efter sin oprindelige Betjdniug ei passer til 
Situationeu i Atlakrifta, thi det eamtne kan siges- om Navnene 
8ta6i Danpar i Str. 6, H^na i Str. 12, og, bvad naTtilig her maa 
fremlueTes, om Bdcka i Str. 14, hvilket Xavn efter min ovenfor 
begrnndede Formodning staar i. den oistieste Forbindelse med 
Rosmonfj^U. 

Dette Stedsnavn betegner: Boemtmemes Fjelde d. e. Fjel- 
dene i Hosmuneroes Land eller de Fjelde, Bom adskille Rosmu- 
Hemes Land fra deres Naboers Lande. Dette NaTn vidner om, 
at 'Bosmonar i Heltesagnet var Navset paa en Folkestamme, 
ligesom Jordanes bniger Udtrykket Sosomonorum gens. Sammen- 
sffitninger, aom fra Betydningsforholdets Side er analoge, bar vi 
i Siinmgrk Atlakv. 13, JVnnAet&r, Fmnm2rh, Gautelfr, Raumelfr, 
Saadfr o. s. v. 

Men hvorledes skal vi forklare den Omstendigbed, at Elnar 
er ffliet til JRosmonfj^H, uagtet Jonnunrek og Bikke i det nordiske 
Sagu ligesaalidet afettes i Forbiodelse med Rin, som Rosomoneme 
efter det gotiske Sagn boede red Rin? I denue Henseende er 
Versemaalet oplyBeode ^ 

Mange Verslinjer i Atlakrida er i malahattr, hvis vigtigste 
Eiendommeligheder er Linjer paa 5 Starelser, foran byilke kan ind- 
traede en Optakt, samt Udgang paa ]_ ^ eller L ^^- VerBliigen 

of Rosmonfj^ll Rinar 

er i mAlahattr med Optakt ligeBom i samme Strophe Linjen : 

at samna Nifiwigam, 

Andre Veralinjer i Atlabrida ffllge derimod ikke de for 
malahattr eiendommelige Regler, men er i kvi&uhattr. Dette 
g}ffilder endog hele Halvatropher og Stropber. Sammenlign f, Ex. 
Str. 20, 6—8; Str. 23, 25, 37. Fremdelea er det ved Sammeo- 
ligning af Verslinjer i Atlakvi6a med besUegtede Versliiger i 
andre Digte klart, at den Form, som Verslinjeme 1 Atlakvida har, 
' Jfr. Sievera i PadIi ok Braanea Beitr^e TI, 360 EF. 

AAiT foi nOTdiik TUologi. I. 2 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



18 

oftere er fremkommen ved Udvidelse af eeldre kortere Veraliiyer. 
Akv. 5, 8: 

er me6r MyrkviS kalla 
som er i malabattr med Optakt, godtgjeres red Verstinjen: 

er Myrhviir htiftr 
i Hervar. e. at vcere udvidet i metrisk Heneeende. Akv. 36, 4: 

vid tmncmg of tuggin 
gjenfindes med Undtagelse af of \ Gu6r. II, 41, L. 6: v^hunang 
tuggin. I Gu6r. II er Linjen i kviftuhattr, idet de to Stavelser 
hanang er metrisk ensgjseldende med en lang. Akv. 2, 7 : 

seggr inn sudraeni 
forekommer ligelydende i Sigurfi. 4, 1 ; ee min Udgave S. 420., 
Deraf ser man, at Linjen fra f^rst af er akabt ikke til et Digt 
i malabattr, men til et Digt i kviftuhattr, hvor den da oprindelig 
vistnok har lydt: seggr SMSrteni'. I den umiddelbart forud- 
gaaende Linje i Akv. 2 kaldn rgddu er jo fra et Digt i kviflu- 
hattr det oprindelige Versemaal uforandret bevaret*. 

I Forbindelsfl bermed maa endnu frembseves, at Stropbe 14 a 
(Land sd f^r Atla — hleikum skj^ldum), der, BOm ovenfor nsevnt, 
er overfart fra et Evad om Sorle og Hamder, tildels er i kvi6u- 
hattr. Dette ^selder om: 

aid um svdrpjoium 

sleginn sessmeiStim, 
Og naynlig uimodsigelig om: 

bundmtm rfndum, 

bleikitm eiygldum. 
Herefter er der Grund til at antage, at oTerboved de Verslinjer, 
der fra Digtet om Sorle og Hamder er gaaede over i Atlakvifia, 
oprindelig har vseret digtede i kriftuhattr. Det t0r da formodes, 
at dette ogsaa gjselder om Linjen: of Rosmonfj^U Rinar, hvis 
jeg har Ret i, at Ordet Hosmonfjqll oprindelig bar bai-t bjemme 
i Digtningen om Sorle, Hamder og Jormunrek. Men dersom 

* Jfr Sievers i Pauls og Brannes Beitraiite TI, 336. 

* Siavera'i Forslsg (S. 951): pa kaldri rqddv aynes mig nheldigt 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



19 

dense Linje er OmdannelBe af en i kvidnhattr forfattet Lioje, 
saa maa dens oprmdelige Ordlyd have vseret: 

of Sosmonfj^U. 
Ordet Binar, der i Mening ibke passer til RosmonfjgU, bar alteaa 
efter min Formodning ikke i Digtnii^en om Sorle og Hamder 
Tieret forbundet med dette Ord, men er kommet til i Atlakvida, 
liTia Relte var Gunnar og Hogne, som boede ved Bin. 

Et audet Spflrgsmaal, som j^ eodnu mindre vover med fiild 
Sikkerbed at bekrsefte, er det, om hele den HaWstrophe Atlakv. 
17, 3 — 6, hvori Navnet Rosmonfj^U (efter min Bettelse) forekom- 
mer, i en oprindeligere Form bar b0rt til et i kviduhattr forfattet 
Digt om Sorle og Hamder. Vereemaalet i denne Halvstrophe 
taler ikke herimod. Linjen rel^ dneissa kan ligesaaTel, med 
Antagelse af Elision', passe til kvi6ubattr. Ogsaa Linjen langt er 
at leila kan meget rel oprindelig bate hart til et i kyiftubattr 
forfattet Digt, hvad enten er, i seldre Form es, her som ofte har 
vasret udtalt saa, at det ikke daunede en egen Staveke, eller at 
bar manglet. Linjen lyta sinnis HI stemmer vistnok OTerens med 
mialabattr i Antal af Stavelser, men afviger fra dette Versemaal 
derved, at Linjen ender med Ordet tU, som da molig senere er 
kommet ind her. 

Det er klart, at diese Verelinjer i et Digt om Sorle og Ham- 
der ikke Tilde kunde passe i andre Personers Mund end i en af 
d© to Brodres, og at Ordene ikke kande have vseret ytrede, furend 
efler at Brgdrene var komne til Jormnnreks Land, hvor de alene 
stod overfor en talrig Flok af Goter. Vanskeligt er det derimod 
at sige, til bvem disse Oj'd, hvis de virkelig bar h0i't bjemme i 
et Digt om Series og Hamders Hievntog, kunne have vseret sagte, 
og jeg skal derom ingen Formodning udtale, da etbvert fast 
Holdepunkt, saavidt jeg ser, her fattes. 

Sagnet om Sorle og Hamder er i Digtform vandret fra Nord- 

tydskland til Danmark og siden til Norge og Island'. Dette 

< Jlr. mine Benuerkninger i Zeitachrift fQr deatache Philoloffie YII, 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



fremgaar navnlig med Klarhed af de OverenastemmelBer mellem 
HamMsmal og den nedertydske af Grddeke udgivne Vise om Kong 
Ermenriks Dad, hvilke Raszmann (Deutsche Heldensage I, 356, 
359 f.) har paapeget. Men Ermenrika-Sagnets Udbredelse mod 
Nord har fundet Sted gjennem flere Digte og i flere Strinuninger 
til fora^ellige Tider.* 



TiUeeg om dot oldnorake Ord broashvalr. 

krosshvalr (d. e. Hestehval) beskrives i Kongespeilet (Ghristiania 
Udg. S. 30 f.) aom en for Mennesker farlig Hval, kris KJ0d ikke 
er apiaeligt, og den adskiUes fra rosiungr, der S. 41 f. aabenbart, 
aom ellers, er Navn paa Hvalroasen. Ogsaa i Gragas (Finsens 
Udg. af Konungsbdk S. 36, Stk6arh6lsb6k S. 45) adskilles krosshvalr, 
hvis I^0d man ikke skal spise, fra rosmhv(Ur HTalroa, &om man kan 
apiae, naar det er tilladt at epiae I^0d. Veraene i Saorra Edda 
I, 680 f. nsevne baade rostungr og krosshvalr. Paa disse Steder kan 
derfor hrosskvcdr ikke betegne Hralros, hvorred Finsen (Griggs 
n, 35) og VigfoBSon (Ordbog) oversrette Ordet. 

hrosskvalr er dog i Betydningen ..HvalrOB" fra Norak gaaet 
OTer i flere fremmede Sprog. I sin GjengivelBe af Nordmanden 
Ottars (Ohthere'a) Forteelling kalder den engelske Konge .Alfred 
Hvalroaaen horshwtel (d. e. krosshvalr). Det Bamme Navn for 
Dyret forekommer i 18de og Begyndelaen af 19de Aarhundred i 
Tydak under Fonaeme Mosewal, Ruseval; se Sanders Ordbog, 
hyor Ordet feilagtig forklares som „ras8iak Hval". Det samme 
Ord for Hvalrosaen kan allerede tidlig i 14de Aarhundred paa- 

' At en ira Nedertydek overfort Tisc, der beh&udlede Sagnet om Ermana- 
rik og ham falgke Rxadgiver nffirmest i Overensstemraelae med Pi6- 
riks SaKa og; Indledtiingea til Heldenbuch, vsr Igendt i Daninark i 
14de Aarbundred, bar jeg »ggt at jrodtgjdre ved Paavisning af Yiscru 
Spor i den danske Ballade om Erik Olipping og Margk Stig. Se: Det 
philologitk-hiBtoriake SamfimdB Mindeskiift, Ej0beabavn 1879. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



21 

vises i FraBkrig. Bernardus de Ortolis fra Sydfranlrig taler 
Aar 1337 om denies de roardo d. e. Hvalrostander ; se Pavelige 
Nuntiers EegBskabs- og Dagbflger ved P. A. Munch S. 35. Littre 
opf0rer fra 14de, 15de og 16de Aarh. rohart, rocHal, rohal, 
Hvalros, ogsaa Hvatrostand. rohal er for roshal af hrosshvalr 
(jfr, oldn. rosmal af rosmhval) ; i rohart er I gaaet over til r, 
som i^ vort rosmdr, ved AsBimilation, dog tillige ved Paavirkning 
af det romanske Suffix — ard. 

Det uytydske Walrosa, Walruse eller Wallrosjs, holl. Walrus 
(der forekommer i Uidten af 18de Aarhuadred), har ladet de to 
Sammensietningsled i hrosshvah; tydsk Bosewal, Ruszwal bytte 
Plads. Fra HollandBk er vel Ordet konuaet ind i Eugelsk som 
icairus og fra Tydsk sandsynlig i Dansk som Hvalros, i Svensk 
som hvolross, vcdmss. Enkelte engelake Ordbeger har toaliron 
Hvalros. Jeg ved ikke, om dette er en Forvanskning af ictdrus. 
Disse Ords Historie maatte knnne f0lges noiagtigere ved Gjen- 
nemgaaelse af feldre zoologisk Litteratur. 

Endelig kan tiliisies, at Ordet hrosshvair i Middfllalderen er 
gaaet orer til Irlffiuderne, i hvis Skrifter rosualt eller ruasuall 
nsevnes som et Havuhyre, der ved at spy fremkalder hgd og 
Dyrtid. Se Whitley Stokes i Kevue Celtique I, 258. 

Christiania 2den Juni 1882. ■ 

sopmia BUOQE. 



D.qtoeaOvGoOt^lc 



Ping eftr ftjdAarm^l. 
(Hivamil lU). 

Naar der blandt de mange Leveregler, som ere os opbeva- 
rede i Havamal, forekommer f^lgende: fjdlkunnign konu sJcalattu 
i fabmi sofa svd ai hon lyki fik l^utn; hon svd gorir, at fit gdir 
eigi pings n6 fjSbans mdis (V. 114): da er dette jo en Advarsel 
mod Baaledes at lade sig besotere af nogen Kyinde, at man i 
Vellyst hengirer aig til hende, da Felgen deraf vil blive, at hun 
yed sin fortrytlende Magt faar dig til at glemme, hvad det er 
din Pligt at varetage, og du ikke alcalde tiUade dig at foreomme. 
Men istedetfor at omtale, hyor ilde det aknlde vfere, om du der- 
ved kom til at foragmme aaadanne Ting i Almindelighed, neevnes 
her en Ting i Sierdeleahed, nemljg gd fings ok fj6bans nidh. Ti 
uden lovligt Forfald (nautsynjalaust) maatte jo ingen udeblive £ra 
det Ting, ved hvilket ban skulde m0de, og enbver som gjorde 
sig akyldig i saadan Udeblivelse, paadrog aig deired Ansvar. 
Men medena Forholdet er klart med Hensyn til Ordet ^n^, stil- 
ler det sig derimod tvilsomt, hvorledes fjSbans mdl er at forstaa, 
eller hvad denned menea. S. Egilsaon i Lex. poet, bar oversat 
disse Ord ved „colloquium cmn rege", medens jeg derimod hel- 
ler sknlde opfatte dem som =: konungs erindi o : hvad man har 
at udiette paa Kongena Vegne eller efter bans Befaling. Hvor- 
ledes man end forstaar diaae Ord, er det dog unEegteligt, at man 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



33 

ogsaa deri kan og maa finde noget meTnt, som ingen Mand 
turde forsttmnie; ti naar Kongen vilde have nogen i Tale, burde 
jo denne konmte tilstede, og ntiar Kongen havde overdraget nogen 
at tale sin Sag eller rjagte sit j^rinde, da vai jo dette en Pligt, 
han med Samvittighedsfuldhed havde at efterkonune. Et 8t0der 
mig dog J Ordforbindelsen fjdfians mdls, nemlig at der synes 
falde en altfor steerk Accent paa mdls, til at den Alliteration, 
som finder Sted mellem ^ i pings og Pj66ans, kan findes i fuld 
Orerensstemmelse med Sastningens Indbold eller der gjere den 
rette Virkning; slgondt dette ikke vilde have veeret tilBtreekkeligt 
til at vffikke Mistanke bos mig om, at her var indkommen 
en Forvanskning af det oprindelige Udtiyk. 

Naar jeg alligevel finder Gnind til faer at antage en saadan 
Forvanskning, er jeg derfor foranlediget dertil af andre Omstfen- 
digheder, som tillige have givet mig Anvisning paa, hvad der 
sandsTnligvis bar vteret det oprindelige Udtryk. Jeg kan nemlig 
paavise to Steder, hvor fing ok fjStarmdl, eUer d pingi eir 
fjSbarmdli, dpingum e&r Pj^armdlum forefindee som en Ordforbin- 
delse, der efter den Sammenlueng, hvori Ordene forekomme, 
bserer et umiskjendeligtPrteg af at have rteret i almindelig Brug 
paa samme Maade og i samme Betydning som ping ok Pj6tistefna, 
hvor der er Tale om saadanne Sammenkomster, red hvilke Fol- 
ket modte £rem for at man der kunde forhandle om sine Anlig- 
gender eller de Sager, som der sknlde finde sin Afgj^relse. I 
Diplomatarinm Norvegicum 8de Bind Nr. 331 leeses der nemlig 
f0lgende : vitnum Pet med varum insiglum i Pesso opno brefe. Pet 
mit cAdre hffyrde Pees goiUt at sire Olauer som song i Hobele, gudh 
Hans saU kaue, eeder hans warnet eeder Astridh aa Rise i Oslo 
keeradhe ader 'Ommunder hennar son, gudh peka saU kaue, eeder 
nokor aa peira veegna logfeBstes eeder amagha a Pingi eeder piadh- 
armale, i larkiudurom eeder i ooU mder at half 3 0riog(Aol i Tofce- 
rudki. Fremdeles finder man i Dipl. Norv. lite Bind Nr. 175 
jslgende Ord : hafde mer Viet aldree amaghat huarket a pighum 
adher Uodhe milium. Af disse Breve er det fgrstntevnte adfitedt 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



34 

paa Vestby (i Veetby Sogn paa F0II6 red EristiaiiiaQordens 08t- 
side) dea 23de April 1447, det andet udstedt i Idd Sogn (ved 
Fredrikahald) Aar 1443 uden AngiveUe af Dagen. Men medene 
selre Breveoe saaledes tilbere en yngre Tid, saa at vi den ikke 
kunde vsente at finde det gamle Sprogs Former i uforvansket 
Skikkelse, saa bar vi dog ber i Ordene d fingi ceder fiodharmdle, 
a ^htttn eedher tiodhe malhtm bevaret et Udtryk, der i Big aelv 
brorer et uforkaBteligt Vidnesbyrd om at vtere eeldgammelt, uag- 
tet det paa intet andet Sted er fundet bevaret, end ikke i Lo- 
vene, hvor man dog skulde bave kunnet vsente at finde det, jal 
vistnok ligesaa gammelt som det i Lovene (Gtrag. Konungabok 
I, 306*; Gula{)ingsl3g 54) forekonmiende at oldri ok dH, bvor- 
med det i ftfrBtnievnte Brev er forbundet. 

Men hvad betyder saa Ordet $j(Siarmdl? At derved skal 
forstaaes et Slags Folkemode, som allerede i det foregaaende er 
benuerket, derpaa bentyder allerede den Sammenlueiig, hvori det 
forekommer. Endnu klarere bliver dog dette, naar man ser ben 
til, at p&a samme Maade, som ri finde i det forstiueTnte Brev 
ping etr fj^armal forbundet med oU ader at (o: oldr e&r at), 
saaledes forekommer ^ng ok }jiS(istefna forbundne dermed i 
Gr^. Konungsb. I, 306* ogHeiftarviga saga c. 33 (Islend. Bogurll, 
380), hTor det i de der bevarede Formler for tryg?!a»tdl og 
gribamdl heder: ai oldri oh at dti, d fingi oh a 3j^stefnu, ai 
kirhna sokn {yii. det forste BrevB i larkjtidurwm) ok i honangshusi. 
Heraf kan vi nemlig med Trygbed slutte, at fjStiarmdl er = 
Pjotstefna. Men det \Pj6tstefna liggende stefna bar igjen samme 
Betydnii^ som ^wig, bvorved betegnes et forud bestemt M0de, 
inden bvilket man vil forhandle om og 80ge afgjort en eller flere 
Sager af privat eller offentlig Interease. I denne Betydning fore- 
kommer nemlig stefna jevnligen i de gamle norske Breve, af 
hvilke endog et sammenstiller fing og stefna paa en saadan 
Maade, at jeg finder mig foranlediget til ber at anf^re folgende 
Ord deraf (Dipl. Norv. lite Bd. Nr. 165) aOi han gether ey recces a 
thing cedhr stefne. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



25 

Mindre ktiuit og mere tvilsomt Van det derimod synes, hvor- 
ledes ogsaa mat i ^6^armdl skulde kunne have en Baadan Be- 
tydning, ligeeom en saadan BetydDing af Ordet mdl saavidt mig 
bekjendt ikke tidligere er paavist for det gamle norske Sproga 
Vedkonunende. For de tyske Sprog er den derimod bekjendt 
SOM gammel og almindelig. Navnligen brager Lex salica Ordet 
1 den latinske Form maUus netop i BetydniDg af pif^, og lige- 
som der Udtrykket ad mallum manire betyder at indkalde, stevne 
til Tings, eaa bniges de deraf danuede Verber mallare, admal- 
lare i samme Betydning, medens malloberg betegner Tingstedet 
eller det B)eig, paa hrilket man boldt Tinget, i Lighed med, 
at Stedet, hror det iglandske aipingi holdtes, kaldtee logberg, og 
man i Noi^e bar nLedingBbei^" som Benteyneke paa gamle Ting- 
Bteder og Markedspladee i Nordlandene, hvor de fik sit Nayn af, 
at Ledingen der blev opknevet. 

Som sammensatte tyske Ord, hvoraf mdl med denne Betyd- 
ning udgj0r den ene Halvdel, kan ngeTues: 1) mbt. malstat (ght. 
maJtalstat) o: gerichtstatte, Miiller & Zamcke Mittelbocbd. 
Worterb. II, 3, 601 ; in disz Neupergerisehe landgericht auf der 
geweTiliehen mtAlsUU Oesterreicb. Weistbiimer VI, 128'; rant. 
malstat, malstede : loeo UgiUmo hmmi regalia qui locaa vulgo mal- 
stad vacatur Wilmans westlal. Urkonden III, Nr. 431 se Schiller- 
LSbben Mnd. Wb. m, 17 a; 2) nmt, malman = dingman, go. 
Pingmc&r: duth hebben vorgemelte die malszlade (jvf. orddslude i 
det foregaaende) vor recht m gebracht unde von tuegen des games 
gerichts umstandes gesprachen Oldenb. Urk. iralB62 efter Scbiller- 
Liibben Mnd. Wb. HI, 15 a. jvf. Grimm Weisthumer HI, 210. 
318.*; 3) burmal = bur^ake Grimm Weistbiimer III, 209. 211 >. 

At mdl, som foruden at bare andre Betydninger ogsaa be- 
tyder Tale, Samtale, eller Sag, som er Gjenstand derfor, som 
foredrages, hvorom der forhandles, i det gamle norske Sprog til- 
lige bar baft Betydning af fing, stefna, M0de, bvor saadanne 
Forha n dJ i nger fores eller deslige Sager finde sinA^OTelse: dette 
' Jrf. bwrmai og burning Gott. gel. Anz. 1BT8 S. 412. 416. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



kan Du alattes af dets Forekomst i andre sammensatte Ord for- 
uden i fjStiarmdl. Af saadanne bar vi 1) mdlsla^ Heilagra 
maDna adgur I, 131'', eom vistcok er = t. mahlstatt og h&r 
Betydningen af Tingsted {Jingstabr) ; 8) mcHstofa, der synee %e- 
frem at betyde en Stue, hvori der holdea mdistefna Fhitobog 
n, 82'« { jvf. 42" ; Fm. s. VII, 282), der Dipl. Norv. I, 83 (mdhtofa, 
i Tunsberg) omtales som et Sted, hvor der i Aaret 1294 var 
gefinn domr ok laga orskwrtir ved tvende Lagnueod, og iassr fore- 
kommer som Namet paa en Stae i Bispega^rdene, BandsynligviB 
den, hvori den gebtlige Ret boldtes under Biskoppens Forseede 
f. Ex. i Bergen: Munkalifs Brevbog p. 40; Dipl Norv. X, 81 ; i 
Teigum (jvf. Dipl. Norv. IV, 546) Dipl. Norv. IV, 642. Det nor- 
ske eller nordgermanske Ord mdlstofa et det vel ogsaa, vi bar i 
den Skraa for det tydake Kontor i Novgorod, Gom er aftrykt i 
Sartorius Urkundliche Geschicbte dea Ursprunges der deutscben 
Hansa, herausg. v. J. M. Lappenbei^ II, 266 fg., og bvori fore- 
komme fiere nordi&ke Ord, som der maa bave vteret i Brug fiarend 
Hanseaterne der vandt Indpaa og derpaa fra Handelen fortraengte 
deres nordiske Naboer. Paa dette Sted Side 87 P beder det 
nemlig: nemen sal stan uppen maistouen lengh teen drey daghe, 
medens man cm Betydningen af disse Ord, saavidt mig bekjendt 
og eftor min Mening, bidtil kan bar bavt mislykkede Gisninger. 
Ti det ttir vel antages, at der ved denne nidstoue menes den 
Stne, bvori Hanseaterne bavde sine Meder til Forbandling af 
forekomntende Sager, men bvori der ogsaa gaves ankonunende 
Kjabnuend Adgang til et kortvarigt Opbold indtil de bavde Jnin_ 
net skaffe sig et andet Herbei^e. 

Har mtU med samme Betydning som fing eller stefna i det 
gamle norske Sprog vseret anvendt til Dannelse af de nysnsevnte 
E&mmeusatte Ord, bvoraf det udgjer en Del, kan det beller ikke 
vtere paafaldende at forefinde det saaledes anvendt i fjoharmdl, 
og det saa meget mindre, som vi finde et dertil svarende iheot- 
malli som tydsk Stedsnavn brugt om det nuvferende Detmold 
(en aabenbar Forvauskning deraO i Fyrstendmomet Lippe, som 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



27 

maa have &a,et sit Navn deraf, at der holdtes EetBm0der, noget 
som efter paalidelige Efterretninger ogsaa var Tilfieldet. I An- 
nales LatuissenBes (Pertz Moumnenta Germanica histoiica 1, 164) 
Uesee nemlig felgende, som Fosrtfelling om noget, der ekede i 
Aaret 783 : Domnus rex Carolus iter fedt pardbits ScuronitB eo 
qvod Saxones iterum rebelles fuissent et cum paucis Franm ad 
Theotmalli pervemt; og i et Brer fra Aaret 1247 trykt i Gudeni 
Codez diplomaticus exbibens Aaecdota Moguotiaca I, 697 fg. 
kundgjffre Brsdrene Herman og Henrik af Wolfersliausen, at Er- 
kebiskop Sigfrid af Mainz havde overdraget dem blandt flere 
..jnrifidictiones'' ogsaa jurisdictionem svper villam DyeUnelle, que 
OberstgericfUe vacatur, som ban dog kunde gjenlttse after Taxt; 
IiTorhos der i Brevet tilfejes felgende: denique licet, sicut prce- 
dacum est, centas quasdam nobis in feudo concesserit — homines 
tamen in ipsarrtm centarttm terminis commorantes nichilominus 
ieneburUttr venire ad majus trilmnal comitatus Hassia, si ex cdigua 
causa illvc fuerint evocati; jvf. „das Gerichte ee Dyethmelle und 
was daat horef^ i en Dom af Aaret 1325, hvorved afgjeres en 
Sag mellem Erkebiskop Matthias af Mainz og Landgreve Otto 
af Hessen, og som er aftrykt i C P. Kopps Nachricht von der 
Verfassung der Gerichte in fursUich Hessen-casselichem Lande, 
Bilag til Stes Stuck Side 118'». 

Kan det saaledes ansees hsevet over al Tvil, at fjStarmdl 
som Betegnelse af et Made til Forhandling og AfgJ0relse af Eets- 
sager eller andre offentlige Anliggender allerede i meget gammel 
Tid har vseret brugt ikke alene i Norge, men ogsaa i ^idere Ud- 
strsekning inden den germanske Verden, og at man i fitig ^r 
fiobarmdl har et i Folkemnnde ahnindeligt forekommende Ud- 
tryk, som, skjondt det kun er forefundet i to Breve fra Midten 
af det 15de Aarbundrede, dog maa antages at vfere en Arv fra 
ffildgammel Tid: da forekommer det mig hejst eandsynligt, at det 
er en Forranskning heraf, vi har i pings ne fj^ans mdls paa 
det af Havaipal i Begyndelsen af dette Stykke anforte Sted, En 
saadan Forvanskning kan man ogsaa let forklare sig. Saa vel 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



kjendt og Baa ofte bnigt som Udtrykket fing ok Pjdfiarmdl maa 
have Tseret i Noi^e, synes man nemlig paa Hand i dets Sted at 
have sagt: jSmy ok fj6f>stefna. Men var fing oh fjdfiarmdl 
ikke noget paa Island gangbart Udtryk, kan man let tieoke sig, 
at Nedskriveren, om ban horte det i den Leveregel, som er ob 
bevaret i Havara. 114, ikke bar forstaaet det, og derved saa 
meget letters er kommen til at aeette ^johans mdl for PjdiarmiH, 
som Genitivet ^jdians paa flere andre Steder i Havamal fore- 
kommer forbundet med et andet derpaa £0lgende Substantiv. 

Men som dot er aabenbart, at Ordene i Havam. 114 ere 
tague af Folkets Mund som en i samme &a Mand til Maud gjen- 
nem lange Tider forplantet traditionel Leveregel, kan man ogsaa 
let tfenke sig, at den antagne ForraDskning allerede der er ind- 
traadt. Saadan Forvanskning indtrseder nemlig ofte i Folkemtmde 
naar et Ord til samme Tid, som det er bevaret i enkelt Udtryk 
eller Scetning, derimod iavrigt er blevet forteldet og gaaet «d af 
den almindelige Sprogbnig, Stmidom vedblev man da at bruge 
det, Tiden at forstaa det ©ller gjtare sig Rede for dets virkelige 
Betydning f. Ex.. i de paa Listerland endnu tildele forekommende 
Udtryk frwk som fure, frish som tandre {o: lid), saa at nian 
paa Sp0rgsmaal om, hvad dette fure eller tandre betyder, ikke 
faar andet Svar, end at man plejer sige saa. Stimdom vil man 
derimod vel have nogen Rede derpaa, men tager Fejl i sin Gjset- 
ning og slaar sig til Ro med en falsk Tydning, som gj0r sig 
gJEeldende enten i den Forklaring, man giver af det fremdelos 
bevarede Ord, eller ogsaa ved i det forsBldede Ords Sted at ind- 
BEette et andet, som, uagtet det er af en ganske forskjellig Be- 
tydning, dog synes at passe i Sammenhfengen. Et Exempel her- 
paa bar man i den Optegnelse af Hemingvisen, som af Jergen 
Moe er optegnet i Hardanger og meddelt i Norsk Folkekalender 
for 1850 Side 81 fg. Naar Gjagren her tiltaler Heming med 
disae Ord: aa leva Slag « datia for en Roreson som l(jeme so 
seint om Kvelden? og Heming til Svar derpaa siger:. aa ink^e te 
eg ndko ^KoggAam aa slet irJ^e vil ek da heita: da er det jo 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



99 

nemlig aabeubart at Jcoggebarn ikke er aadet, end det gatule 
Sprogs kiigurbarn Fomald. a. II, 239; Mariusaga 1056" (pi. 
iogursvemn Harbardsljod 13; Snorra Edda ed. AM. I, 150^ 
167 V. I. 21. n, 286), et Ord, Bom forekommer i Troldenea Mund, 
hTor de tiltale eller omtale almindelige Mennesker, og hvorved 
der forekastes disse deres Lidenhed og Uanselighed (ligeeom der 
rise Strutham i der Soseugarte t. 1243 i W. Grimms Udgave 
tiltater Ueime med Ordena du wunderldeiner man). Men da er 
det en urigtig Opfatning af Sangereken, naar hun forklarta det, 
som om det skulde betyde en, Bom var avlet af tvende Sddskende, 
lige&om en lignende Misforstaaelse maa bave givet Anledning til, 
at Ordet Horeson er indkommet i Gj^grens Tiltale, bvor Jcoggebarn 
ristnok bar vteret det oprindelige, eftereom Ordene : aa inkje m 
eg noho koggebam jo ikke kunde vsere noget paasende Svar paa 
Tittalen, ims denne ikke bavde betegnet ham som saadan. 

Naar det, som jeg haaber, i det foregaaende er godtgjort, 
at mdl i ^o&armdl maa have aamme Betydning som stefna i 
fs^bstefna og at der ved fjSharmdl som ved 3j6bstefaa beteg- 
nes et Ting, et ofiFentligt M0de, som afholdes efter fomdgaaende 
Bestenunelse, aaa kan man dog ikke herved blive staaende. Ti 
om end fmg og Pjo^armdl, Pmg og fjdbstefna ere Ord, bvis Be- 
tydning falder user sammes, saa ere de dog derfor ikke ens- 
tydige, og der bliver nn Sp0rgemaal om, bvad Slags Ting det 
Tar, eom bar Navn af jSjrfSarmrfi eller ^j^stefna. At der ved 
theotmelK maa tseokes paa et vist saereget Slags Ting, bar ogsaa 
J. GrinuD indseet; men naar ban i sine Deutsche Kecbtsalter- 
thiimeT Side 746 siger: „Das verstarkende diot — zeigt an, 
dasz sicb an dieaen orteu tof alters grosze Tolkgerichte (diol- 
mahal, thic^mdl) befanden", er dette neppe rigtigt, om end Hen- 
synet til det gamie uorske Sproga ^jSbland, ^^hmungr let kan 
fremkalde eu saadan Formodniug, og synes give den Stotte. 
Det citerede Sted af de Wolfeuhauaenske Herrera Brev taler 
nemlig derimod. Ti vistuok aiges der om villa Dyetmelle eller 
jvrisdietio super vittam Dyetmelle, at samme vacatur Oberstgericht, 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



men tillige siges der, at de Personer, aom htrrte til de deri 
nsevute jurisdidioms Tare pligtige efter Stevimig at nuide ved 
m(^us tr^unal comitatus Hassia. Efter den Forbindelse, favori 
a fingi e&r Pj^armdli forekoouuer paa de af mig an£»rte tvende 
Stcder, kan det heller ikke vel tsenkes, at der ved $j^armdl 
skulde betegnes Doget allsherjarfing eller fyU;isping. Derimod 
synes /jtSS i fjStarmdl at Lave Bamme Betydning som i Pj6h- 
gata, ^j^le^, fj6tvegr, hTilke Ord ligeBom almanntdeSi, alman- 
navegr, aimenningsgata, almenningsstrate, almenningsvegr betegne 
en Alfarrej, en Vej, som er aUuiBdelig (ahiermUigr), staar aaben 
for alle og enhver, paa bvilken den store Msengde af Folket 
jeTnligen fserdes. Ved Siden af fj^bstefna bar ri ogsaa almenni- 
lig stefna, almenniligt fing, cdtnenntsstefna, almannafing, ' hvor- 
Ted, efter Sammenbaengen paa de Steder, bvor Ordene forekomme, 
maa viere at foretaa et saadant Ting, Bom holdtea til en via Tid 
og paa et vist Sted (jvf. almenniUg stefnastofa Dipl. Norv. I, 937), 
og hvorved Tingratendene (jfr. stefnulytrinn Dipl. Norv. Ill, 120) 
havde at m0de uden aaerlig Tilsigelse,' altsaa det eamme som 
i Tyskland beder ttngd>otenes ding i ModsEetning ttl gehotenes 
ding,^ BOm holdee til forskjellige Tider og Steder i aserlig An- 
ledning og efter BEerlig IndkaldelBe, naar nemlig nogen fandt det 
forncdent at stefna, gera fmg. Men naar der er Tale om oJmen- 
nUigt ping, almennilig stefna o. a. v., da menea derved vistnok 
altid Bygdeting eller hera&sping; j&. almennilig hygtarstefna 
Dipl. Norv. I, 594*. Ill, 496*. XI, 89'. 

Om PjSbartndl betegner et Ting af en via aarlig Beskaffenhed, 
medf0rer dette dog ingenlunde, at det i Forbindelsen ftng oh fj^- 
armdl modBsettes Ping Baaledes, at man Bkal lEegge Meerke til og 

' I Bamme Betydoing forekomnier alfiing Dipl. Norv. I, 770. II, 4. Ill, 
185, Korges g. Love II, 489'* og almannatat Dipl. Norv, V, 44'. 

' Sc Hertzberg Grandtreekkene i den Eeldste norske Frocea S. 114 fgg. 

' Sa Grimm Deutsches Worterb. II, 1165 "; Osenbruggen i Sitzungsbe- 
richte der hist philos. Classe der Ksis. Academie (Wieu) 41 Bd. (1868) 
B. 169>. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



31 

Vi^ paa Forskjdllen mellem begge Ords Betydning. Dette be- 
hsrer Ugesaalidt at vsere Tilfeelde med fing og }j6?)armdl som 
med }ing og fj^stefna. Hensigten bar bun vseret i dette Til- 
ftelde, BOm i mange lignende, at finde et Udtryk, der faldt vel i 
0ret og ftestede sig let i Hukommelsen, ved Anvendelsen af ' 
tvende Ord med lignende Betydning, Bom ogsaa paesede vel sam- 
men Ted den Alliteration, der ligesom knyttede dem til hiDanden. 
Deraf, at det var Stedet, hvor Baadant Bygdeting eller fj^- 
armdl i leldgamle Da^e faoldtes, bar Bandsynligris ogsaa fjdba- 
lyng faaet sit Navn. fjSbaJyng (viBtnok en ForvanBkning af fj^- 
arlyng, ligesom man bar bygiastefna for hygtiarstefna f. Ex. 
Dipl Norv. I, 672* XI, 89'.") beder nemlig Kirkestedet i den 
Bygd, Bom fordnm kaldtes Ski'ringssalr, og bar oprindeligen ikke 
betegnet andet, end en Lyngbede inden 0stbygaardeaeB Skov>, 
hTor Prestebolet indtil Aaret 1367 var iDdskrsenket til de Jord- 
stykker, som Presten bavde opdyrket i Kirkens usermeste Om- 
givelse ^. Men Anledningen til, at det blev Kirkested, gav yistnok 
den Omsteendighed, at det tidligere bavde VEeret det Sted, hvor 
Bjgdens Meend samledes til almmnUigt fing. Det var ogsaa na- 
tnrligt, at man i bin Tid, da Tingene endnu holdtes under aaben 
Himmel, dertil maatte vielge et Sted, som ved sin naturlige Be- 
skaffenhed, sin torre Grund, og sin paa en Gang frie og centrale 
Beliggenbed egnede sig dertil; og at man virkebg gjorde dette, 
derpaa benpege foruden de allerede anf^rte Benievnelser logberg 
og ledmgsberg ogsaa Ordet fingbrel^ (Grdg. Konongsb. I, 99. 
107. n, 158). Men ligesom man enkeltvis finder det n0gne hrekka 
sat for det sammensatte pingbrehka hvor der er Tale om Ting- 

' Jvf. Grimm WeiBthumer I, 580 fg. Naar Waita deutsche VerfassungB- 
gctchichte 1, 137 (See Ausg.) anUger at Ordet ty eller thy, aom i det 
NedertydBke forekommer i Betydning af Tingsted (Grimm- 'WeiBthuiner 
in, 91. 94 jvr. Brem. NiederBBchs. Worterbuch V, 6S kan rtere kommet 
„TDn dem alten Thing, Ding," forekommer det mig dog, aom om pjod 
■kalde ligge ncermere. 

* 8e DipL Norv. I Nr. 896. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



32 

stedet (Or&g. Eonungsb. I, 192^'), kan man finde det sandsyn- 
Ugt nok, at Ordet . lyng er bmgt paa samme Maade. Derred 
kunde da Navnet ^jSbalyng vsere opstaaet og kommet i Brag om 
Heredets ahnindelige Tingeted, .noget der STnes salt meget 8q- 
tageligere, aom vi ogsaa andenateds foreiinder Ordet lyng som 
Nara paa et Tingsted, nemlig det, hvor 0Bt6rg6tland3 Landsting 
eller Ljnugatiing holdtes, og hvor senere Staden LiDkdping, op- 
rindeligea Ljui^akdpmg, opstod. 

KriBtiania d. 16de Jtmi 1883 

JOHAH FSITZNBB. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Om uppkomsten af nysv. Ode, n. fatum. 

I Tydmng af gatnta svenska ord Lund 1881 bar A. Kock 
sid. 19 — 22 sokt uppvisa, att det ajsy. ode, n. %j ett till form ock 
betydelse urgammalt svenskt Bnbataativ, hvars koa urspnmgligen 
var femjnint, men sedermera f(>r&ndrades till neatralt genom 
p&Tarkan af s&dana tvlstafriga ueutra som hyte, a^U, lyteK 
S&aom Btod ^beropar E. slutorden i femte flocken af Sm&lands- 
lagens kyrkobalk ock Gamla ordspr&k 706. 

Det forra staUet lyder: Ntc gaar till bondee sonn oat othe 
sinne. oc ringer ey lagha rtngning. slaar then Uoeko sunder. hSte 
firi tolf ora. fdder tha kUepper a han dler Mokc(s. oe h/uter doth 
oaf. ligffi tha sialfuer a wterhan ^nwn. I det bar forekommaDde 
feminina d(he ser E. grandformen till det nyev. oeutret ock 
Sfvers&tter aai Sthe smne med enHgt sitt ode, i ofveremsiammelse 
med odets beslnt. Sm&landslagen skulle i sk fall intaga en 
nndantagsstallnii^ bland de svenska landskapslagama, aom tHr 
ofrigt ingeuBtades ekrifra ett lagbrott eller en olycksbandelse p& 
odets rakning; detta kan emellertid bero pk en ren tillfall^et* 

' BumTidiL denna f^enutvalraling bor antagaa hafva forriKg&tt redan i 
fsv. eller font under ett jnirre apt&kskede,fraiiiK&i'icke t;dligtaf Eoolu 
ord; jfr sid. 20 „detta ord (ode eller 6d i betydelsen 'fatum' eller 
'foHnna'] i forcBTenekaa kunde bafva aniiat genus (mascQltnum eller 
feminiaum}" ock aid. 22 „i fomsTengkan ddhe (fatum) var eller kunde 
Tarn fenuninnm'' med. sid. 22 „dde bar i nysveDskan blifrit neatratD". 

' Han torde knsppast med K. IS stalla det i aamband med Tlrends' 
bomas annu kvarlefvande tropAetlblindt>,allt beherskandeode. F&land- 
BkapglaKaraas tid var denna antagligen tamligen jamnt apridd ofver 
bela det di bebjgda Srerinfe; den tidens religioaa uppbjfi^elee- 

AiUt Mi BOidlak FUologl. I. 3 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



34 

ock ^ dilrfor icke dberopas Bom n&got best&mdt sk&l emot 
Kocka fifTereS,ttnuig. Ett B&dant tror jag mig d&remot hafra fna- 
nit i ordfSljdeii ock tankeg&ngeD p& det Bv&rtydda stallet. Detta 
bestAr af tre,i i^taktiskt afseende frka hvarandra ekilda satser; 
den fSrBta slntftr med ordet rmgning, den andra med ordet 5ra, 
den tredje racker Mn ock med falder till citateta slut. Man 
har d& icke rattighet att losbiyta aat 5the sinne or den Bate, 
hrari det atix; bvad tittr^cket 'An m& betyda, s& ar det adver- 
bial till gaar iQl o<i ringer ey lagha rmgning ock bar ingenting 
att gora med de f&ljande slaar then Mocko sunder ock lyuter 
ddth oaf. Lagen l&ter icke, B&som K. p&st&r aid. 21, en person 
aat othe sinne rJlka ut for en olycka, utan blott aat Sthe sinne 
gk &6tad ock rii^a olaga ringning. Att nn SfrerB&tta othe med 
ode skulle g^rg. hela uttrycket kiystadt ock onatnrligt; det &r 
icke troligt att lagstiftaren tankte sig det blinda, allt beberBkande 
odet Bfisom canBa efficiens till ett tilltag, som foirJLdde mera 
okynne an elakbet ock v&l btigst s^an vMlade g&mingamaDTiens 
dod. En vida bittre mening vinner man med en annan ofver- 
s9.ttniiig af ordet Sthe. Lagen fQrutsatter tydligen, att det icke 
gama kan falla gammalt lorst^digt folk in att i otid gS, ock 
ringa med socknens kyrkklocka; den sager nSmligen icke nw 

gaar UU honde oe ringer, utan nw gaar tiU bonde stmn 

oe ringer. Men icke bftller en yngre man antages 

kunna till&ta aig ett dylikt pojkstreck, B&rida ban ar vid Bina 
sinnens fulla bnik; fSrst om ban af en eller annan anlednii^ 
kommit' aat Hihe, A. v. s, f5rIorat sin normala tankekraft ock 
ajfilfbeherskmng, kan ban b& f(5rg& sig mot kommimal god ord- 
ning. Jag tror namligen, at othe er Bamma ords om det isl. c^', f., 
ock ofvereatter foljaktligen : «w gdr hondeson dstad i sin galen- 
skap cller i fyllan ode villan (jfr s&dana isl. uttrjck som fara 
veit er flma drekkr, drekka s4r lUit vit, drekka frd s6r vit). 

akrifter toga flereatadea till orda mot detta sl&ga ofvertro, ock det 
torde Bv&rligen ktmoa nppraaa, att dessa nttalanden sarskildt aro 
riktade till Smilanda inuebyggare. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Gamta brdspr&k 705 lyder: Ffaa hawa odhen alia Hauia 
dddkm. Sedan man fbrlorat stodet af Sm&landslagens othe, finnes 
iatet skal att uppfatta odhen s&som best. ace. sing, af ett femi- 
nint ddhe (borde regelr&tt beta odh&ia, men Q. o. 726 bar likr&l 
ocJu& ace. mtosin), allraminst som det till betydelsen Mlkomligt 
ofrerensgtilmmer med ofer, m. o<^ Sdh, a. Dessa betjda antingen 
rikedom, egendom eller lycka, men aldr^ 5de, en betydelae som 
ocks& &t om6jUg pi. in'&gaTaraiide stalle. Citatet &t s&ledes b&de 
med a&eende p& form ock betydelse af intet varde fSr forkla- 
ringen af det nysT. ode, som just betyder fatum, men icke lycka. 

Arnrn Aterstir likv^ ett skenbart bevie for att fsv. mojligen 
en g&ng egt ett fem. odhe fatnm, namligen det af Gleasby-Vig- 
fdsson upptagna isl. auir, f. fate, destiny. Men detta isL femi- 
ninum st&r p& lika kleoa fotter som dese fsv. motavarigbot ock 
upptages hvarken af Egilsson, Fritzner eHer Wimmer. Den enda 
form, man bar att tillg&, &r gen. sing, ou&ar i uttrycken haga til 
ouSar, fa a«8ar ock dnau6r au^r, ock p& alia tre stiillena st&m- 
mer det icke blott till form, utan enligt min &sikt afren till be- 
tydelse med ouSr, m. rikedom, lycka. I haga tU auiar mfiste det 
namligen betyda rikedom eller lycka, i fd aubar ofversattes det 
battre med skatt, lycka eller salighet Qh det af Rydqvist II: 36 
anforda gud giffue hana sueI hymmenkis odh). Ock i dnat^ 
ot^ar kan su&ar mycket Till app&ttas som en adverbielt auvilnd 
genitiT af au&r rikedom med betydelsen valde, magnopere (anal, 
med raunar, reyndar, forhmnar, vdnar, hUtar). 

Tillsvidare torde man sSledeB ega ratt att betrakta ett rare 
sig masknlint eller feminint at^r, ofer, ope med betydelsen fatum 
sisom ett antagande mot Tiirkligbeten b&de inom islandskaa ock 
fomsreDBkaD ; det ligger d& icke langre n&got ofrerraskande i 
att ordet saknas i de e^est s& fomtrogna norska dialektema ock 
att man p& de talrika Bt&Uen i den &ldre BTenska Uteraturen, 
dSr b^reppet tatum ooekligen fdreligger, aldrig tra£^r n&got 
ode eller 6d, ntan sUidse nfigot af orden odhna, odhnolagh, shepna, 
skepmlagh (till de af Bydqrist 11 : 315 ock m : 363 anforda kan 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



jag laggaMed.Bib. I ; 47 : 3, Birg.Uppenb. 1 : 252 : 7, m : 121 : 9,12, 
Sial. Trost 33 : 17, 33 : 18, 34 : 6, 36 : 31, 40 : 4, 45 : 7, 46 : 5,46 : 9, 
46 : 30, 47 : 9, 47 : 17, 48 : 14, 48 : 19, Suao 438 : 22, Med. Post. 
1:224:18, Alex. 7638, 7642, Gamla ordspr^ 486). 

Med deD ringa kiiiinedom, mati annu eger om Bvenska sprJl- 
kets ordf&rr&d efter reformationen, torde det knappast vara mdj- 
ligt att narmare bestamma tiden, Ak ordet ode, n. fatum foist 
visar Big i srenskt tryck (i danskan, dar ordet ocksi fSrekommer, 
fir det enligt Molbechs ordbog „et af nogle Nyere optaget Ord"). 
Det trafias i Olai Verelii index af kr 1691 (sid. 21 ock 225 9&- 
8om Sfversattniiig af audit ock skepna), men saknas &nim i Sj- 
noiiTmonun Hbellus af &r 1587; finge man daraf draga en slntr 
sats, s& skulls ordet hafra uppstitt under 1600-talet. Det finnes 
sedan upptaget i Spegels, Linda, Ihree ock Sahletedte glossar ock 
synes tidigt hafva slagit sina aldre synonymer or bradet; shepne 
traffas sieta g^gea 1 Verelii index (sid. 225 s&som ofrersattning 
af skepna) ock odnalag sista g&ngen i Linds ordabok. 

Efter min Sfvertygelse ar nu detta ode ingenting anuat &a 
neutmm af adj. ddhin, isl. av!t)inn af odet bestamd. Af detta 
a^jektiv synes i isl. foretradesvis neutruin at^ii ba varit i bmk 
(Egilsson ock Clea&by-VigfiieBon upptaga bland en maBsa citat 
endast U& eller tre eksempel p& andra former), ock likadant 
var val fbrbUlandet i fev.; Gottlandel^en bar visBerligen aufin 
(Med. PoBt. n : 206 : 17 5dhin betyder rik, Ijckiig), men nentmm 
odhit tr&&.s i St. Rimkr. 8:2 (se Rydq^ist m : 262) samt i Sial. 
TrSst 33 : 26, 36 : 32 ock 46 : 30. D& denna nentxalfonn icke 
egde till sitt Btod fin eerie bojningBfonuer, som gemenaamt pekade 
p& dees adjektiva natur, ock dk den endast ytteret B&llan synes 
varit Stfo^d af ett sobstantivt hufvudord, bief medvetandet om 
desB orsprung latt fordunkladt; odhit ofvei^ck sdlunda f6rat tUl 
BubBtantir (jfr grant grSnaaker, vildt villebrM, verldsalU '), favarefter 
man uppfattade ^ndelsens t s^om sulEigerad artikel ock aflags- 
nade det (jfr den analoga behandlingen af-»i sale,jatte, droW). 
' Meddelade af Prof. Ricbert ander akademiska fdre.Usningar. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



37 

Ett par med ode alldeles analoga fall erbjuder nysTenskaii i 
de aeutrala substantiven lirme ock yUe, hvilka i fomspr&keu icke 
ega n&gra substantiya motsvarigheter. De ha uppst&tt ur seutr. 
Unnii, yUii (af fsv. adj. linnin, ulUn, yllin), hvilka voro flitigt 
anTfinda B&som attribut ock predikativ till de neutrala Idade ock 
tyg, ock p& eaninia siltt ha norska dialekter f&tt de ueatrala 
snbBtantiven !»»'»£ linne ock ufiint ylle (Aasen, Grammatik sid. 170). 

Upsala, den 18 Joni 1883. 

AUQDBT aOHAOEBBTSOH. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Astriftr og de to nordiske r-lyd. 

I den strid, Bom for en imekke sidea fertes mellem Bugge 
og Gi alas on om de oldoordiske krindenaTne p& -rCbr, spillede 
navnet Astri^ en iUce uTtesentlig rolle. Som bekendt liavde 
Bu^e, tidskr. f. philol. VII, 336 ytret den opfattetse, at det 
Bom BidBte bestanddel af kvindenavne hyppig forekotnmende -rSbr 
var afledet af verbet riSa, medeoB Gislasons kch. i- nord. old- 
kyndigbed 1868, 351 ff. berimod fQorde geeldende, at der af de 
med riSa paralelle atferke varber, s&som hita, lita, s^a o. s. t. 
ikke kan afledes femininformer som *ftf&f , *Ui)r, *«f8r, og tillige frem- 
luevede at Astr^r efter BuggeB forklating vilde have „den lidet 
emagMde betf dning : elBkoTBiytterBke". Gialason mener derimod, 
at alle krindenaTne p& -nbr opr, have sluttet p& -frUtr, hvilket 
hyppig findes bide som sidste compoaitionsled (J6fr{6r, SttafrCbr 
0. 1.) og Bom selvsttendigt krindenavn: Fr^r. 1 tidskr. f. philol. 
Vm, 189 — 90 prseciserer Buf^e — uden bestemt at vijle bentogte 
maligheden af, at krindenavne p& -ritr kunne udg& &a 
eeldre -frfftr — sin opfattelse derhen, at -ri3r, fem., opr. Btamme 
r^a-, var dannet af -rdr, mas., stamme rHa-. Hvad specielt 
navnet AstrHir betrseffer, mener Bugge i oTerensstemmelse med 
Cleaeby-Vigfasson, at ikke dst men dsa er det fiarste compoutions- 
led og finder en etette for denne opfattelse i Dynnastenens 
„Asrifii''. Adr&r yilde da ikke have betjdningen „k£rl^eds- 
lyttereke", men snarere omtrent : „gnddommelig r;ttereke'',hyilket 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



39 

gauske stemmer overeBS med den kendsgemmg, at de fleste 
Imndename efter dei^s betydning m& opfattes som Talkyrje- 
naTne. Herimod indvender Oialason, &rb. 1870, s. 130 ff. at 
mandsnavnene pi -rCbr ere altfor fl og sjeldent forekommende 
til at man t0r tro, at de danne gnindlaget og udgangspunktet 
for den talrige slfegt af krindelige egennavne p& -rUbr. An- 
g&ende jijtri'br protesterer Gislason bestemt mod deo antagelae, 
at t er indfikodt: „Iiyor r og 5 here til forskellige led i en 
BammenBEetning, forliges de meget godt; jfr. t. ex. tsrf^r, Isrotr , 
.dsr&br, Ait^nim". Langt snarere kunde man, mener Gislason, 
med F. Magnusen antage, at Astri^r stod for Asfribr ved en 
overgang aS afr tH sir lig den, der foreligger i h6sfr& — h&str&. 
Hea da det ved F. Magnusens antagelse bliver nforst&eligt, hvorfor 
det heder Ast-rfbr ikke *As-tr^ af *Asfr{6r ligesom h6s-fr^ 
blev til h&s-tni, fiistholder Gislason sin opfattelse: at navnets 
fisrste bestanddel er dsi ikke ass. „Det eneste," siger ban, „der 
konde lede til den fonnodning, at Ast- i Asir{6r dog mulig stod 
for As~, er den eokelte omsteendigbed, at Ast- som fiifrste led i 
i et sammensat oldn. persomiaTn ikke synes at forekonmie mid- 
tagen foran r. Men (pS. den anden side) bvor let bavde t ikke 
knmiet forsrinde imellem s og en felgende endelyd, sprogbmgen 
ikke tillod at opofre? Man ttenke sig f. ex. et *Astdiss\ Des- 
nden ere der, foraden fr^a (hunken) og rdHia (bank0a), kui f& 
som sidste led i sammensatte oldnordiske personnavne bnigelige 
stammer, der i forening med Ast rilde firembringe en skcm 
betydning. Forbindelser som *Jslbera, *Asthjdm, *As0}r<mdr, 
*.^^e*rr Tare natorligvis mnlige, men de vilde d<^ Tsere et gemi- 
nantnr tigribus agni? Efter Gislasons opfattelse er nav- 
nets ffildre form altei *Aatfr^r, efter Bugges mening derimod 

Jeg tilst&r, at ingen af disse forklaringer forekommer 
mig fuldt tilfcedsstillende. Bugges tjdning bar den svagbed, at 
den ikke gsTner p& fyldestgerende m&de at forklare det sidste 
compositionsled -rfbr. Dette bare OislasonB modbenuerkninger 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Srb. 70. 131 f., 80m det synes mig, tii evidente godtg'ort. (^ 
sterlig for navnet Aatritr'B Tedkommende kan det, s&vidt jeg aet, 
i ingen henaeende have den riugeste bet«eiikflligbed at antage 
-rf8r for at udg4 fra et opr. -/Vf8r. Medena jeg sfiledes med hen- 
syn til forklanBgeo af navnets sidste bestanddel gauske slutter mig 
til Gislasona opfattelee, mk jeg for det ferste leds yedtonmiende 
erkltere mig fuldkommen enig med Bugge. De indTendinger, 
som GislasoD bar gjort gteldende berimod, synes mig iUie at bave 
a%0rende veegt. N&r nemlig Gislason ytrer, at 5 og r forliges 
meget godt, hvor de hure til forskellige staveiser og derfor 
snarere ktmde veere tUbeijelig til at slntte sig til F. Hagnnasena 
mening, at sfr var g&et over til str ligesom i h^frA = h6stHi, b& 
er dertii for det ftfrste at bemserke, at formen Atlsfrt* sikkert 
ikke er opat&et ved en ellers gauske ubtfit og pbyBiologisk folA- 
stieadig ubegribelig overgang af sfrijistr; utrivlsomt er husfrA 
fin^t bleven hAsrA og heraf er da formen hiistrA opet&et red 
indakad af / ligesom i straumr af sru, eller i stammeo austra- 
oldn. austr. cfr. lit. attserA (Noreen, nord. tidskr. f. philol. n. r. 
IV. 35, Sievers, Paul-Braune beitr. V. 626). Ordet JiAs^ lierer 
OB altsfi, at indskud af t kan finde sted, selv om s og r li0re 
til forfikellige starelser, og de af Gislason anfsrte, ikke s3mde)> 
lig byppig forekommende tilfolde, hvor forste led slntter p& s og 
andet led begynder med r, kanne i det bjgrjeete knn bevise, at et 
sligt indskud ikke med absolnt n0d7endigbed behHTer at indtrsede 
vera It, bvor den omtalte lydforbindelse forefindes. Og pli 
den anden side aynea GLslasona forsvar for dst som feirate led 
mig ikke j^lde8tg0reode. Gialaaon indr0mmer sely, at dst i 
begyndelsen af navne kun forekommer foran r ( — jeg kender 
ikke andre exempler end Astr^r og Astrdtr — ), men ber kan 
det, som vi nys bare set, meget Tel vsere indakudt. At t kunde 
udfalde i et tilfielde aom det af Gislason supponerede Astdiss 
er sikkert. Men det er ikke nundre sikkert, at det ikke vilde 
Ysere udfaldet i andre tilfeelde s&aom *Asthil^, ^Asteibr — 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



41 

B4£remt B&dauue navne overhoYedet havde existeret. Og akr 
GisIasoQ videre benuerkar, at der fomden frfbja- (huBlwn) og 
■r{Sba- (hanbsn) kirn er ^ som Bidste led i sammeiiBatte oldnor- 
diske perBonnavDe brugelige Btammer, som i forening med Ast 
Tilde frembringe en 8k0D be^dning, b& er dette vel i og for sig 
rigtigt, men for det foreliggende 8p0rgein&l uden vsegt, ti ingen 
Til vistnok nfegte, at navnene Astr^ og Astral have en ikke 
mindre tiltalende og naturlig betydning, n&r man opfatter det 
£0rste led eom ass, end hvis man med GiBlason anser den forste 
bestanddel for identisk med BubetantiTet dst. Jeg 8k0nuer der- 
for ikke rettere, end at alt taler for og intet imod at antage 
AsirHbr for at vsere opstfiet af et opr. Asfrfbr. Her ligesom i 
husfr& udfaldt ftrrst fet og i den s&Iedes opst&ede mellemform 
med sr (som yi m&ske bar bevaret pft Dynnastenen) indsktides 
til lettelse af ndtalen et t: Astr(6r. At det heder Ast-rdirmea 
h&8-tr6, hTilket Gislason finder p&faldende, Bjnes mig iklce van- 
skeligt at forsti: ved en — viatnok forholdayis sen — folke- 
etymologi bar man sat Astrdr i forbindelee med dst, hitstri 
derimod med adjektivet tr^. 

Er na denne forklaring den rette, have Ti altsft heri et nyt 
Tidnesbyrd om, at t i oldn. kan indskydes mellran et s og et 
oprindeligt, ikke af e opstfiet r. Heraf lader sig imidlertid 
med fddkommen sikkerhed slntte, at det opr. r, de seldre ni- 
ners R, endnu i oldn. bar bevaret sin dentale karakter og 
ikke, som Wimmer (fomn. forml. s. II) og Bugge (Kristiania 
videnskabsselskabs forhandlinger 1873 s. 4^) mene, er bleret 
nguttnralt" eller UTtdiert, ti det er naturligris stfenkeligt, at et 
t skulde kuune inds^des mellem et a og et ikke deotalt r. Til 
sanmie reanltat er ad anden vej ogsi Vomer kommen, anz. 
f. d. a. IV. 341. At ogsft det af « opstSede r, de jeldre mners 
y, m& have vteret dentalt, felger af sagens natur og betvivles 
rel af ingen. 

S0ge Ti na o^ere at bestemme, hvori forskellen mellem 
disse to dentale r-lyd bar best&et, Bynes det mig ikke tilstrek- 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



keligt med Veroer anf. sted at antage, at de have vseret udtalte 
med {or8t;jellig timbre, ti ntimbren" er afluengig af mirndstillingen, 
og p& deime eidste kommer det ved beetemmelBen af en lyd ferst. 
og irflimnest an. Jeg bai' nu i Kulrns zeitscbr. XXHI, s. 531 f. 
eftervist, at det stedvanlige evropEeiske timge~r, som Briicke kalder 
det alveolsere, ikke udtales p& samme sted som det alveolsere t, d, s, 
g, I, n, men aoget Ifengere tilbage i munden, mere ben ad cerebral- 
BtUlingen til, og jeg bar tillige gjort opmierksom p^ at det gamle 
iudiake r efter pratii^akhja'enies beekriTelse bar Tteret adtalt p& 
sanmie m&de '. Det t0r da ogs& antages, at dett« r, som jeg bar 
kaldt det gingivale, bar veeret identisk med det fieUesgennanske 
r og det umordiBke R. Men red siden af dette findes der ogsA et 
andet, yirkeligt alveolsert r, som fremkommer, s&r man bringer 
tungen i den stilling, som udkreeves for at udtale det alveoUere 
t' eller «' (efter Bruckes bategnelse), og dette adskiller sig &a det 
gingivale ved, som jeg anf. at. bar pArist, at have en mere gbvis- 
lende" character og tillige derved, at ttmgeryggen ved deta 
firembringelse er mere bcevet op mod ganen, hvorved den nser- 
mer sig til i-stillJngen. Det forekommer mignn meget sandsyn- 
ligt at antage dette rent alveoliere r for at vtere identiak med 
de teldre runers V. ti pfl den ene side er dette opst&et af det 
DsellesgermaDske e, bvilket efter al rimetighed bar veeret en ren 
alveolarlyd, og p& deo anden side virker det af 2 opst&ede r i 
senere nordisk t-omlyd, hvilket fortrffiffeligt stenuner med det 
alveoUere r'a ovenfor firemhsevede med i nterbeshegtede natur. 
Og sandsynligheden stiger efter mit sk^n ntesten til vished, n&r 
vi bettenke, at natop de samme to r-lyd, hvis tilvierelse jeg her 
bar forudaat for umordiskens vedkonmiende, deo dag i dag fore- 

< Det beror p4 en nuBforBt&eUe, n&r Sieven ^er, at jeg bar kaldt 
„das Tordere r'" gingivalt og derimod ^daa mittlere and hiotere r*" 
alveolnrt (GrundrDge der phoaetik*, 86—86). Jeg bar tTKrtimod kaldt 
den mere fremakndte (nVordere") r-lyd alveoUer, det mere tilbage- 
trukne, normal- evropniske tange-r derunod gingivalt (cfr. mine oves- 
oiterede bemnricninger i Euhiu seitachr. XXm. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



43 

kotmne red siden af hisandaD i armenisk, hvor de strtengt hol- 
des ude fra tunandeii og have hvar sit tegn. Det gingivale, 
normal- evTopsBiBke r skrives nemlig her med tegnet ''^, hvor- 
tmod det anneniske ^ — hvad prof. Sieverg har gjort mig op- 
nuerksom p& og hvad jeg aelv senera har haft lejlighed til at 
overbevise mig om — er faldkommen identiBk med det reat 
alveoljere r. NSr et nnlevende sprog hide i tale og ekrift kan 
holde disse to r-lyd ude &a hinanden, er det ikke for dristigt 
at antage, at det Bamme har veeret tilfeeldet med de feldre 
niners sprog. 

KgbenhaTn i juli 1883. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Vj666ltT hiiin hvinverski og brydningen. 

Den af flere nyere grammatilcere mere eller mindre Mart 
udtalte tanke, at Bbrydniugen" i oldnordigk luniddelbart beror 
p& epenthese af et i endelsen forhiliideiivaireiide u (v) eller a, 
hvorved det opr. e resp. blev til J£ eller ja, er af Bugge (i haoB 
afhasdling om Hamdism&l, Z. f. d. ph. VII, 394 f. bleyen optaget 
og viderefttrt. Bu^e opstiller nemUg her den fonnodmng, at 
ligesom u og a have haft den evne at fremkalde biydningen, 
s&ledes bavde det ikke-omlydvirkende t (= Eeldre e) den ^eD- 
skab at hindre samme, og ban stfger p& grundlag heraf at 
forklare tilvserelsen af dobbeltformer Bom herg og bjarg, idet 
ban fomdscetter, at ordets opr. bojning var 
Bg. a. a. berga 
d. berge 
g. bergas, 
bvoraf der udviklede eig en Sezion 
n. a. bjaig 
d. berge 
g. bjargs. 
Ved gensidig udjeeTning opstod da heraf efter Bugges mening 
dobbeltformeme berg og bjarg. 

Hvor skarpsindig og tiltalende denne forklaring end er, har 

' Foran omlydTirkende i var allerede Issn^ &r brjdningeiie op- 
trssden e i roditavelaen blevet til t, lUedea aom LefBer har vist i ita 
aflidl. om t-omlyden, tddskr. f. fiL n. r. 11. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



45 

deD dog kun hjpothetisk vserd, s&lffinge dea af Bu^e fomd- 
satte flenon 

n. a. bjai^ 
d. berffe 
g. bjargs 
ikke er eftemst Bom faktisk ezisterende. Vi se da ogsi, at 
f. ex. Paul i sine underssgelser om dea germ. Tocalismue (beitr. 
VI) ikke tager heneyn til Bugges forklaring, men udtrjk- 
keljg &emhffiyer, at brydningen ogs& m& hare fiindet Bted, hvor 
endelsen indeholdt et i (1. c. a. 23 — 24). Del tar derfor neppe 
ansees for over£0digt at &emliseve, at n i en visa af PjdAdlir 
himi hyiiiTerski finde et fuldgjldigt bevie for, at den njsomtalte 
Bexion yirkeiig engang bar vseret forb^nden. Det drejer sig her 
om ordet jgburr (senere ja6arr), bvilket efter Bugges theori 
engang in& bave haft fi^lgeiide flexion 
sg. a. JQflurr 
a. JQ6nr 
d. e^re 
g. J96arB 
pi. n. ja6rar 
0. 8. y. 
I den omtalte visa af Iy6661fr IsBse vi no (Hkr. ved linger s. 75) 
verit meA oss nnz ver6i 
reSr; nil er brim fyrir Jaflri. 

Det i sidste visnord forekommende nhelrim": veftr » t7a6n 
strider ganske mod fj6661fs metriske tecbnik. Fraset nemlig 
enkelte arcbaiBmer B&som, at Pjdd61& — Bom alio de leldre skalde — 
i afialhending hyppig rimer former med og nden u-omlyd med 
hinanden (svangr tn Igngu, herfmgs » st2ngu Sn. E. I. 310 o. dsl.), 
at ban rimer i med del af i ved v-omlyd opst&ede y (trygglaust 
<« ^riggja, Sn. E. I 306, Ingvifreys, a : Yngmfreys m fingi Sn. E, 
I. 312 o. Ugn.) er ^6661f3 praxis ellerB m. b. til helrimene ganske 
den samme som de senere Bkaldes, og rimenes u0jagtigfaed lader 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



i de allerfleate tUfselde intet tilbage at 0nske*. Det er derfor 
og8& ganste utroligt, at I^666L& skulde Iiave tilladt sig i aOalhending 
at rime eb med jab. Indasette vi derimod den af theorien krie- 
vede form IXni er alt i faldkommen orden; der m^ da leeaes: 
veriA mefi orb unz verAi 
veOr; ai's brim fyr Edri. 
At brydningen derimod p& l'j6d61fB tid Tar indtr&dt, hror 
endelsen indeholdt et a eller u, fremg&r af visuorA, som 
leii blc^B Begin /Jt^rar 

(fi6661fr, Sn. E. I. 314) 
gebvgr^T, and sik j'gr&n 

(^orbJ9n» homklofi, Hkr. b. 60). 
Bugge tidtaler 1. c. den formodning, at brydningen er op- 
atSet i l0bet af d. 8- irhundrede; jeg kan ganske slatte mig her- 
til — ialtfald gfir det neppe an at scette dens opst&en senere. 
&jd661fB ovenciterede TiBUorft Iserer ob nu, at reglen om, at e i 
endelsen hindrer brydningeos frembomst, endnu var virksom om- 
kring &r 900. Hen omtrent et Srhundrede efter sjoies det gamle 
forbold at vsere advisket; idetmindste finde n hos Hallfreftr 
vandrfeftaskdld rim som 

matr unA sdlar jahri, (Fms. II. 322) 
bvad der ikke lader sig forlige med en fiexion som den oven- 
omtalte. 

' I den f0Tete halvBtrophe af den Hkr. v. DiiKer a. 7G anforte droUcTtedte 
visa findes ganske tIsI en grov fomyndelie mod reglerne for aflalhend- 
iug, idet ^GudroSr" her rimer pi „stiran''. Men fj6fi6tfr er her 
f^anake uden skyld: der mk natnrliipria IseBee Gorddr, cfr. Bugge, aai 
tidskr. f Sverige V. 40 — il. 

Kobenhavn i juli 1882. 

jrraus hofforz. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Har Haandskrifter af „Heimskring]a" angivet Snorre ■ 
Sturlass0n som K.ongesagaernes Forfatter? 

Da Peder Ctaussons Norges Beskriyelse og Norske 
Kongers Er«faike var udgivet af Ole Worm (1632 og 1633), 
fornjedee som be^endt Snorre Siarlass0ns Navn som liiBtorisk 
Forfiatter. I danske og norske Skrifter fra Tiden kort fer og efter 
1600 Iiavde Kongesagaeme gaaet under Nam af „Biskop Isleifs 
Kr^nike" eller „Bi6kop Isleife og Fresten Ares Krenike" ; denne 
Theori Tar ogsaa opt^et i ea modificerat Form af Peder Claus- 
s0n, idet ban antog Biskop leleif for at ysere Forfatter af Konge- 
sagaeme i HaandBkriftet Bei^b6k; derimod har ban uden at 
tvivle paa flere Steder omtalt Snorre som Forfatter af de egent- 
lige BammenhEengende Kongesagaer. Hrad Aatoritet har hr. Pe- 
ders Ttringer herom, bvorfra bar ban hentet denne Oplysning? 
Den naturligste Antagelse, at det Haandskrift, bvorefter br. Peder 
OTflrsatte, ai^T Snorre som Forfatter, er ikke bleTen bestyrket 
Ted ParalelldT &a andre Haandskrifter. Af de beyarede Haand- 
skrifter (eller bevarede A&krifter af tabte Haandskrifter) er der 
knn tre, der gjengiyer bele Kongesagaeme „ir& OpbaTet af 
(Eringia, J0&askimia og Codex Frisianos), da to andre Haand- 
skrifter kun indebolder de krietne Kongere Historie fra Olav den 
hellige af (Eirspennill og Gullinskinna) og det eneste paa Island 
fimdne Haandskrift (A. M. 39 fol.) kun er endel l0BreTne Blade 
fra Vsrkets fbrslgeUige Dele og ligeledes mangier Begyndelsen *. 
' Om diise HaandBkrifter Be mine Opljeqinger i Snorre Slurlasagns Hi- 
ttOTiakrimitis 8. 206—11 og Sigwd R{mei80TU Proces 8. 43 ff. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



48 

Af d^ tre fuldstsendige Haandekrifter liavde Kringla allerede ved 
Midten af det 16de Aarhundrede mietet Ute Blad (bvorpaa For- 
talen stod), saa at OverBeetteren Mattis St0rBB0a ikke kjendte 
Vffirkete Forfatter; Jeffraskiniia bavde over Fortalen kun Over- 
skriftea „Koiiuiiiga 89gnr ero her ritafiar" og Codex FrisiaiiTiB kun 
Overskriften „Prologua"; og af det paa Island bevarede Haand- 
skrift citerede i 1609 Arngrim Jonssfln de ferste Ord i Fortalen 
uden at kuime angive dels Forfatters Navn (CrymogEea p. 27). 
Alligerel kom i lange Tider ingen vsesentlig Tvivl tilorde mod 
Peder ClaueaonB Autoritet, der desuden bekraeftedes ved at andre 
Skrifter fra Sluten af 13de og fra 14de Aarhundrede (Jarle- 
Bagaen og den store Saga om Olay Tiygressffn) citerede Snorre 
SturIaaa0n som Autoritet for norske Begivenheder inden et Uen- 
gere Tidsrum; i nyere Tid har hau endvidere faaet en ny Stotte 
Ted at man har firemdraget Laurents Hanssens OTeresettelBe, der 
ligdledea red Fortalen angiver Snorre Sturlass0n som Kooge- 
sagaemes Forfatter'. 

Konr. Maurer var den fiJrste, der begyndte at ytre Tvi?l om, 
at „Heimskringla'' i den Skikkelse, vi kjender Vterket, er for- 
fattet af Snorre*; ban fremhseTer, at den eneste Autoritet, hror- 
paa Efterretningen hvilede, egentlig Tar Laurents Hansa0n, som 
Ted Benyttelsen af Jarlesagaen og af den store 01a6aaga kunde 
Tsere falden paa den Conjectur, at Snorre Tar Forfatteren, — at 
Peder Glaussisn godt koade have haTt Efterretningen &a Laitrents, 
„den er ja selber einer Probstei des Ouladinges Terstehend, ganz 
gut noch personlich gekannt haben kannte", — og at Ole Worm og 
Benere kun har udskreTet Peder Clauss0n. Herimod har jeg i sin 
Tid 30gt at gjttre gJEeldende, at baade Peder CUusstjns og Laurents 
HansBsns Op^fter stammede fra de Haandskrifter, de benyttede, 
og at de neppe kan have ^endt hverandre personlig. For den 
sidate Mening Tar mine Gnmde dengang mindre stserke, da jeg 

' Se Uddragene i NicolaysenB Norske Magasin I, Fortalen p, XVTII. 
* Ueber die Auadrucke altnordisclie, altnorwegiscbe 11. altiaUndischs 
Spracbe. Muachen 1867. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



49 

ligesom Maurer sammenblandede Overseetteren Laureata Hansson 
med en lidt senere Samtidig af samme Navn ; jeg har senere op- 
taget denne Undersegelse til ny Beliandling, og efterat jeg har 
stnderet nsennere Overasettelsen selv ' og berigtiget flere Omstaen- 
digheder i Laurents Hanse^nB Levnet, skal jeg i det ftilgeiide 
fremleegge det vjgtigste heraf for at brioge paa drt reae de to 
Orerefetterea peraonlige og litenere Forhold til faiuanden og der- 
igjennem s0ge at forklare, hvorledes de begge kan ntevne Snorre 
StnTlasBsn Hom EongeaagaeineB Forfatter. 

1. Laureata Hansaen aiger om aig aelv i Fortalen til Saga- 
oreratettelseii, at ban bar tjent i Kongsgaarden under EoDg Fre- 
drik I (1533 — 33) og at ban ber bar bert Danak*. Han er altaaa 
ntTivlsomt den Maud, aom et Brev £ra Kong ChriatiaD m til Eage 
Bilde aS 31te April 1537 omtaler paa falgende Maade: „her er 
en fattig Karl ndi Riget, kaldea Lauris Norman, og er &fdt udi 
Norge, som ber lang Tid udi Landet vteret baver og tjent Tor 
kjffire br. Fadera Canaler M. Clana Gjorda0n, og aiden baver tjent 
OS elakelige hr. Joban Rantzan Bidder og vferet bana Foged paa 
Erogen"*. Han er altaaa endvidere den nLaurita Nordmand", 
der i Aarene 153B— 30 nEevnea som Joban Rantzans ^Skriver" 
paa Krogen (Kronborg) og som i 1530 fik nPreaentats" paa 
Bljatmp Kirke*. Da Krogen nnder Qrevens Feide blev tagen 
af de Grerelige (1634), har naturligria Laurenta miatet sin Poet, 
og siden bar ban Tel fulgt Joban Bantzan, thi det er ofter den- 
nee Anbefaling, at Kongen i 1637 forlenede Laurents med Kron- 

' Denne findes i den Annkmagnnanslce Samling torn Ko. 93 foL, en Afakrifl 
denf er taget for det nonke Kildeskriflfond (i KsBsrldvet) ; Pr0ver af 
OrennUelaen findei trjkl i Noreke Magottn, Fortalen S. XIV— XXVII. 

* qThertiU keniu ieg meg nieget haffae f[lenit Dansk maAll, aiden thet 
fiante Ett. k. Ha. her faderfader kon. Fredericb, haeas eiell gud haffaer. 
gaS meg vnyttigisten madb vdi ain f0rst«lige Gaard", se Norake Ma- 
gaain I, XVII. 

■ Danake Hagaain 4de Bind 8. 67. 

* Fredrik d. laUa Begiatranter S. 194 <% 764. 

AiUt for nordiik TUologl. I. 4 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



50 

gocUet St0dle i Sandhordland ». Resten af sit Liv har derfor 
LaurentB tilbragt i Norge, navnl^ i Stfndbordland. Flere Be- 
DueTkninger i bans SagaoTersiettebe viser ogsaa, at ban er sserlig 
godt kjendt i Hordalands Kystegue. Hvor aemlig Steder her om- 
tales i Kongesagaerne, tilfrier Oversffitteren gjeme korte geogra- 
fiske Oplf eoinger ; aaaledes indskyder han at HaakonaheUeren er 
„eii vghe si0eB ner Bargben" og „3 rger suJs ner Abikstadb" og 
at „eMelloin Fitie oc Hakon belle er 4 rger sias", at Alreketad 
er „strax hoess Bei^ben", at Seebeim er „i Norbordalen i rger 
si08 ther fra som ban dede", at Avaldsnes er ntber bsoic. nnkon- 
gens Gapell staar i KannBnnd" o. b. v. Mierkes btrr ogsaa, at 
Ted Navnet „Sigurd Orm i Auga" til£»ieB i Margen: nAuga i 
Hardanger" ; OversEetteren bar aabenbart ved Tilnaviiet „Onii i 
Anga" maattdt tsenke paa den s^ndbordske Familie Orm (Erik 
Orm til Vatne) og er meget natnrligen kommet til at formode 
at nAoga" yar GaardBcaTnet Aga i Ser^orden. Naar Laurents 
i Fortalen kalder sig „Bonde paa Kongens Gaard Skougb", maa 
denne Gaard derfor sgges i Hordalanda ydre Kystegne og jeg 
bar da ber bbindt Krongods kun fundet en eneste Gaard af 
dette Navn, Skonge paa Sartor0en'. Hyorfor Laurents i disse 
Aar (c. 1550) boede paa Skouge' og ikke paa Stjgdle, kan 
naturligrlB ikke oplysee; muligt er det dog, at han har havt en 
eller anden Bestilling, der gjorde ham det bekvemt at bo nser- 
mere Bergen. Hvad der bringer mig til at trenke derpaa, er de 
steregne Forbold, bromnder ti finde Laurents anvendt som Skri- 
Ter i en Bergensk Lovcodez; Haandskriftet 1272 fol. i den 
Tbotske Samling er skrevet 1651 — 52 af flere forekjelHge; den 
farate Skriver (T. I.), som bar indfurt det meste i Bc^en, bar 
akrevet en Landalov i Orersiettelse med demies sfedvaDlige Til- 
Ueg og desuden tilslut gjort Uddrag af de Ans0gninger, som om 
Sommeren 1551 udgik fra de Bergenske Autoriteter til Kongen; 
inde i Bogen bar Laurents Hanss0D indskrevet en Bearbeidelse 

' N. RigsreRiBtranter I 60. 

' Ben opf0rea i Skattemandtal fra 1563 blandt det konfiskerede Stiftsgoda. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



af Eristenretterne og ea OversEcttelse af GrEenseme mellem Norge, 
Sverige og Btisland efter en Gulathings Lovbog ; og endelig fin- 
des paa et rent Blad midt inde i Bogen opftn-t med Biskopen 
Gjeble Pederss^ns Haand en Forklaring over Fffir0iBk og Hjalt- 
landsk Landskyld. Det ligger eaaledes nser at formode, at de 
to andre Skrivere bar fimgeret i Biskopens l^eneste. Om Grsense- 
dokomentenie er det at nieerke, at de ere overaatte efter det 
amnkke Haandskrift (nn AH. 333 fol, 114 og 733 qy.), aom 
Lagmanden Jon SimonBsen i 1550 arvede efter sin Broder Hans 
Stinons80D i Saltan og at Lagmanden kan bave baft Haandskriftet 
med, da ban var tilstede ved Lagthinget i Bergen Juni 1651. 
Og naar saaledes de offentlige Autoriteter i Bergen havde lagt 
Mserke til og benyttet Lanrents HansS0n8 Knndskaber i detgamle 
Sprog, falder det meget naturligt, at ban kort' efter blev for- 
firemmet til en Embedastilling, der netop krsevede Kyndigbed i 
det gamle Sprog; i Aarene 1654 og 1567 finde vi nendig „Lau- 
renta Han880n'' eller ^Laurits Skriver" som Lagmand iStavanger*. 
Hana Virksombed blev ber ikke langvarig, thi allerede i Juni 

1558 finde vi en ny Lagmand (Nils Johnsson), og da ogsaa i 

1559 Laurente' Gaard Stedle forlenes til en nj Besidder, maa 
det antagea for givet, at Laurents Hanea0n er d0d om Heisten 
1557 eller Vinteren 1557 — 68; naar Heneyn tages til, at ban 
allerede red 1538 var naaet frem til Foged, kan ban red ain 
Ded neppe vieret stort yngre end 60 Aar. Allerede Alderen er 
Vidnesbyrd nok for, at ban er fora^ellig ira den Laurits Hans,- 
s0n, der i 1560 blev Slotsskriver paa Bergenhus, Bom saadan fik 
Pnebende i Stavanger (1564) og som senere blev Tolder (1579), 
Raadmand og Boi^ermester (1686) i Bergen 'og f^rst dffde 
1696; ban Tar en Pre8teB0n fra Ryfylke, Sen'af Hans Elingeberg, 
der d0de som Priest i Ly omtr. 1660^, og maa bave vteret omtr. 
30 Aar yngre end Lagmanden. 

' Dipl. Nont. VI, 782 og N. Bigareg. I, 308. 

* Dette oplyseB i StaTangers Eapitelhog og i Hairedagsprotokollerne 
fn 1599 i Anledoing af FroceeBeu om hans Efter] ndenskaber. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



52 

Af disse Opljsninger vil det sees, at Laurents HanssEtn itke, 
som man tidligere tnente, er en Samtidig af Peder ClauBB0n (fadt 
1546 f 1614), men at han h0rte til en meget leldre Generation 
og dede allerede medens Peder sad paa SkolebeeDken. 

3. Laurents Hanssflns Sagaoverssettelse kjendes fra bans egen- 
hsendige Exemplar. Det sees af bans Fortale, at da Ijaurents 
med manga af sine Landsmtend var tilstede red Prins Fredriks 
(li's) Hylding i Oslo 1548, opfordrede i Prinsens N^rTserelse 
Dr. Christian Morsianus og Mag. Hans Sraning ham til at over- 
SEette norske qAntiquitates" paa Dansk, og han lovede at forsege 
herpaa. Dette heskjaeftigede ham ogsaa over to Aar, og ftrrst 
npaa det tredie" kuude han sonde en stdrre Del, nemlig fra 
nOphavet" til Haakon Jarls Ded, til den ndvalgte Konge med 
en miderdanig Dedikation til dense; Overssettelsen bar altsaa 
Tseret &ldendt enten Hesten 1660 eller i L0h6t af Vinteren 
1650 — 61. At Exemplaret ogsaa er kommet i de rette Hinder, sees 
af at den kgl. Historiagraf Hans Svaning har skrevet sit Nam 
derpaa med Datering „Ribe 1666" '. Ogsaa Bogens senere 
Skjsebne kan forfglges. Efter sin Hovedkilde Codex Frisianus, 
der har Overskriften her hefr hontmgaA6k o. s. t., har Laurents 
Hanss0n givet sit Arbeide Titelen : then Norske Eronik ssom 
kalles Konninge Baghen ; men netop et Folio-Haandskrift af Ti- 
telen „den norske Kr^nike som kaldes Kongebogen" anf^res 
blandt de Eager, som efter Arild Huitfeldts Dud overleveredes 
til UniTersitetsbibliotheket i 1618, og under samme Titel gjen- 
findes det 1 en Catalog over UnJTersitetsbibliothekets Haandskrifter 
li-a Midten af 17de Aarbwidrede '. Naar Haandskriftet senere 
findes i Aroe M&gnuss0ns Besiddelse, maa det forklares af, at 
det med flere andre Haandskrifter var udlaant til ham fiar Bi- 
bliothekets Brand i 1738, at det reddedes med bans {tvrige Manu- 
skripter ved Brandon og siden ved bans Dud med disse ind- 

' Be N. MfMnuin !■ Fortalen, p. XXYTI- 

* se Bordam, Clnus Christofienen Lyskanders Levned. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



53 

lemmedes i bans Samling, uden at man lagde Meerke til, hvilke 
Haandskrifter der virkelig tillitfrte ham. 

Denue Ha^adskriftets Skjiebne er af Betydning; den riser, 
at Laoreats selr bar sendt sit Arbeide i 1660—61 ud af Landet 
og at det siden bar ligget i Universitetsbibliotbeket. Der er 
altsaa Muligbed for, at Haandskriftet kimde have veeret beuyttet 
af danske Historikere, Isenge ferend Werlauff i dette Aarhuodrede 
drog det frem af ufortjent Glemsel, og jeg skal nedeufor paa- 
vise, at det virkelig er blevet benyttet i et Vserk, bvor ii^en for 
har formodet saadaut. Derimod har maa neppe Adgang til at 
antage, at Overstettereu har ladet tage Copier af sit Arbeide, 
for ban sendte det til Kongen, thi det rar jo ndfort efter denaes 
Bestillit^ og for at tjene de danske Historikere; bvis vi tor 
d0mme efter de andre omtrent eamtidige norske Orereaettelser, 
vilde man isaafald ogsaa have fundet Spor af andre Copier i 
Dorske eller danske Bibliotheker. Det tar saaledes antages for 
sikkert, at Peder Glau8s0n, der i Bit heleLiv ikke kom uden- 
for Korge, ikke har havt Adgang til at benytte sin 
Forgjfengers Arbeide. 

3. Den ejendommelige Ometaindighed, at baade LauL*ents 
Hanssftns og Peder ClauBBfins Oversfettelse udtrykkelig sietter Snorre 
Stiirla880ns Navu over Prologen, har jeg tidligere s0gt at forklare 
af, at begge har benjttet det samme eller de samme Haandskrif- 
ter og at et af disse udtrykkelig ved Fortalen har angiret Snorre 
Sttirlassan som Foifatter. > Men ogsaa herimod reiser der sig 
Bet«nkeligheder. Laurents Hanssan siger vistnok i sin Fortaln, 
athanbegyndte atoverssette efter ..Eongebogen" (Codex Frisianua) 
og at ban aiden ogsaa fik en „anden Bog at rette sig efter" og 
denne „anden Bog" skulde saaledes kunne have omtalt Snorre 
som Forfatteren ; menenmeget omhyggehg Gjemiemgaaelse af bans 
Overssettelse riser mig, at ban i den stflrste Del af sit Arbeide 

■ Denoe Hening har jeK endon iiutholdt i Fortalen til Saml. Skr. af Peder 
ClaaiB0u Friia p. LTI. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



54 

og ialfald for Ynglingasaga, Halvdan Svartes, Harald Haarfagres 
og Haakon den godes Historie kun bar fulgt Codex Frisianus; 
£ar8t i Olav TrygvesBons og Haakon Jarls Historie begynder ban 
at inddrage Stykker af den store Saga om Olav Trygressffli, og 
bist og her bar ban desudeu isser i Randen tilfffiet smaa No- 
titser og Amnserkninger efter JomsTiMngasaga, Jarlasaga q. fi. 
Det Haandskhft af Olavssagaen, ban benytter, er da rimeligvis 
deo „aiideQ Bog", eom Laurents i sin Fortale omtaler blandt 
sine HoTedkilder. 

Heimskringlaa Fortale i Laurents's Overssettelse bar visse 
Ejendommeligheder, som bar bragt Gudbr. Vigfiisson til at an- 
tage at den ikke stammede &a Codex Frisianus; for at enhyer 
kan di^nime berom, aftrykker jeg den derfor ber fuldstsendig : 

Frologus eller Fortalen tO Norake Er0nickea som kallia Koouinge 
Boghen fordansket af then gamle Noreke of Lau. Han. Bonda. 

A [teBsi Bogh let ec Rita forner frasogur etc. 

Pa thenne bogh lodh ieg eckriffue gomle frasauger om b0ffdiiige 
de som Regemente haufue haft udi desBS aordUnder oc pa danske 
tuuge hafue talet Ba Bom ieg bafuer hftrt aft viae menz aan^ Same- 
ledoB aff forslagne men som Hoge ere at r^ne fordomz slegter oc 
mangfoldige affsprungk, det de megh aatmelige eaugt hafue, En part 
Uiet Bom finniz udi langftSffre tall, ther Bom konger och andre vsldige 
men haffue rtagnet sit k0n (genealogia) En part er Bchrefuit effter 
aller nlzte fordoiDBt fraBangner eller viBur (carmina) Bom gamle men 
bafuegiort sig til tidhkorten, nn tha at wi eige widhe aanningen ther 
om. dogh widhe wi aa megen varteken tO att de (elzte oc viBeate men 
hafue bullet that for aaningenn. Tiodulft aff hwine, then var Skald 
kon. horfager haraldz, han beginte quedhe om Rangual kong aff heir 
dinge herrer azom kalledia ynglinger tall (a: alegt). Rangual kong 
war aon Olaffa geirataders alfa, broder haldans Swarte. Udi thenn 
quade (cannina) ere beneffnede xxx ■ bans langfedre oc saugt fraa huers 
deris d0dh oc hegr^nmg ocb IcegerBtedt. Fiolner hedt en som war 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



55 

s0n Ingi^frddis thenn Bom Swenske dyrkede saa lenge, aff haua iiaffne 
ere yngliDger kallade. 

Eiwind SkaXiaspil regnede oc tangfeedre hokons jarh (comes) 
tfaeun Bom vai kallet hakon righi, vdhi thenn quade Bzom de kallde 
liallige tal Bzom quedit war om hakon. Seming S0nn lagmfrddis er 
der met optald, der er oc eaugd ifra huere derie d0d oc legerstedh. 

Effter TiodolfFs saughe er £f0rst schriffum yagliiigers tydh oc tfaer 
met fylgir andre merckeligbe men, 

Thenn f^rste olid (antiquitas) kalledis brnna old, dha brende de 
sit d^t folk oc opreiste der h0ige Bt«ne. Effter thet si Fr0ir konung 
irar langder i h0ug hoese Oppsale, da giorde mange h^Sdingie siden 
btfvffue oc store stene hose til Aminning sine freuder oc de etene kal- 
ledia baatbestene. Och siden dan konngh som kalledis Mykillaate 
(Uagnanimos) thenn war konge i donmarck bannd lodh g0re segh enn 
jord hfjugh oc b0d Btn^ mend stt bene sig djdh d0den met al kon- 
nings orruanetttt, beste kleder, rastningh, bans eigenn beat met sin 
ridbtygb oc med megbit annet, saa giorde mange bans st^btinger 
effter honnom. Begynttia der aff hougb olid i danmarck effter tbet. 
Lang thid der effter bolle Swenske ocb Nordrntenndt brenne olden oppe 
i deris laundh met menigheden. Tbeun thid harald kongb baarffager 
war konnge i Nore thaa bygdis lelandh ff0rst met Norske men som 
i 1&rom<^ staar etc. i tbenn tydh ware menn boss banem a/f de 
Siom paa Norske kaUedis Skall, kand mange mend deria viser, oc 
baffne alle norrigia konger selffue quedith oc ladii qucedhe themm 
ffor.sig Ull tidkortmgh. Ther aff tbemm baffue wii megit tagit till 
effterd0me i theane kronicke siom konger och andre h0ffdmge 
sAffue brugede odt lode deria hemn Itere atth icke schuUe forglemis 
deris fforaldernne merekelige mandoms geminger oc liffs endelijgste. 
boUe wii tbet ffor aanninge som i therib quednr fynnis om deris fierdh 
ocb orlogB bmgk etc. 

Her fylgir effter aff tbenn merekelige Sauge acriffnere Aare prest 
i Isalandb oc de szom band fylgir i Sanger andre wittige men szom 
staa i same Fortalen Snorria Sturllis historiographi Noric(oruni). 

Aare preet ttuen frode (corioaos inueatigator) ban war dean f^r- 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



56 

ste man Bzom schreff sauger her i landet rpaa norek mtutl bode nye och 
gamel. han Hchreff meet ocb ff^ret i ayne fa0gker om yslanz b0gnii]g, 
lang&ettamg oc laDdzh^ffdinger hure leng« huer leffde och huad i buera 
tyd vnderligeii ,eller merckeligena haODdledia, ban haulde thet Aare 
tall f^rst till thees att Island christoedis oc aiden til sina dange. ban 
acbreff meghit om Nonighe Danmarch England etc. Och tycker megh 
hfums aaughe merckeligiste were thi hann laugde aller mest wind om 
att vidhe Herns ocb htiffdiugers bnigsk oc »tt«rtall (genealogia) nye 
och gamell, Han war eaa gamell att ban war ff0d theun viiitt«r neat 
effter fall haraldz kongis Siurttezen. Hand achreff Norrigia kongera 
gamble Bauger efFter beretning Odtz kolsene, balaaen aff Ag^eeiAo, Eo 
odd fick berettning aff Torger affiradz koll then man szom viaeste far 
i Bodann tyng och saa gamell at ban minttes att faakon jai-11 then 
righe war alaghen, oc bode paa Nidemese vdi same stedh lodh OlufF 
Tryggesen kong bygge koffstiet dere. 

Aare preat var vii vinttre gamell der ban kom i H0kedal till 
hallz torareaen och war der xv vinttre. 

Haller war megit vittig oc fforstandigh man oc mynniger ban 
myntthes att Tangabrander prest christnedbe Island. 

Aare war zii vintre gamel daa Issleff biacop d0de. Halle seglde 
till Atskillige land, ban war sauct Olnff Malaga manndli oc k^ffinan 
han wiate aff mange landes leUigheder och thenn thid bedreffnith war 
udan landz och jnnen szom ban laugde seg till mynne etc. 

Thet som eSter fylgir in prohemio or intthet annet ten Aara tall 
huilkit man fynnir i aelffue kronicken om faner kong i fra Sancte 
Oluff oc tillforena etc. 

Her enndia Fortalenn Snorria Sturleaenn vdl konninge Boghen. 

Benne Oreresettelse har ganske vist sine Eiondonuneliglieder, 
som jeg har ndbsevet i Texten med Cursiv; men disse ere enten 
OverBBBtterfeil (f. Ex. Navnene Ynglinger taM, Eagttvald of Seid- 
inge kerrer, Ingutfrdde, Agdesiie) eller ren© Tillseg f. Ex. Udtrykket 
„de Bom paa Norske kalledis Skall," om IstaodB Bebyggelse „med 
norske Msend, som i Kronike staar," om atKongerne lod Bine B0ni 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



67 

leere Skaldedigtene o. s. v. Men i<9vrigt findea intet, som gaar 
vd over Codex Frisianus, og navDiig ka,D amikeB, at deimes Fell 
15 Aar for 14 gjenfindes og at hvor denne har en UdeladeUe, 
{. Ez Tilnavnet hinn frobi ved PjohSlfr, der mangier dette Tilnavn 
ogsaa i OrerBssttelsen. Det maa darfor ansees for silckert, at 
ogsaa her Laorents kun bar benjttet Codex Frisianus og at do 
Friheder, ban bar taget sig, ildie bar nogen St0tte i Kildeme. 
Man konde berimod indveude, at i Peder Claussens OrersfettelBe 
fgenfindes Fortalen under Titelen Snorre Sturlesens Fortale paa 
am Chr0rUcke med netop de samme Eiendommeligbeder, og at da 
Peder Clansssn er littenert uafhfengig af Laurents, kunde Over- 
ensstenunelsenie kun forklares af, at de har benyttet samme 
Kilde. Saaledes bar ogsaa jeg tidligere nesonneret, men er na 
bleven opmserksom paa, at denne OverensBtemmelse maa for- 
klares anderledes. Denne „Snorre Sturlessns Fortale" 
er nemlig indsat af Ole Worm foran Peder Clans- 
sens Overseettelse og Worm bar taget den fra Lau- 
reots HansB^ns Oversiettelse, som da fandtes paa 
UniTersitetsbibliotbeket. AUerede den ydre Ordning i 
Worms Udgave synes at tilsige dette, thi Snorres Fortale staar 
tiykt efter Worms Fortale n d e n Paginering — og altsaa tillagt efter 
Bogens Tiyknii^ — , medens Pagineringen f^rst begynder med 
det ftt^ende Blad. Og det boTises til Evidens derved, at denne 
Fortale indeholder ikke blot Feil, aom staiomer fi-a Laurents's 
Fortale (f. Ez. ^affHeidinge", nlngefrode") og aom neppe Hr. Pe- 
der kunde bare begaaet, men ogsaa derved, at den har optaget 
alle Laurents's Oversaetterfriheder og alle bans fernsevnte Tillseg S 
som aldrig kunde bave staaet i bans Original. Da Worms Ud- 
gare er saa ^elden, bidsEetter jeg Fortalen her, idet j^ ogsaa 

' undtagen qAgdeside", thi Stykket om Are frode er udeladt af Worm. 
Naar dq Worm i Udgavea af Norgea Beskrivelee (1G3S) henviBer om 
Are til Fortalen paa Snore Starlesens Norake ChTgnicke, maa ban 
have ment Laurenta's OveisEeltelae, thi i Peder Claasa^ns er Stfkket om 
Are netop adeladt. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



her udbEever de EiendommeUgbeder, eom gjeiifiiides i Laurente's 
Prolog eller ere fremkomne ved Forvanskning af denne: 

I denae Bog hafher jeg ladet skiifue gamie Fraaeagn om de Hpff- 
diuger, aom haiiier regent i diaae Kordieke Lands, oc brugt Dtuuke 
TongemMtl ; efter BOm jeg hofiier fomommit aff de Tiseete Mtenda For- 
tellelse, OC deria Angifuelse, som sandferdeligen viste at opregne de 
gamle Herrers Slegteregister oc Affkom. £n Fart er tagen aff det 
aom findiB i Langfisdre Tal, henidi findie Kougemis oc andre Her- 
rers Herkomgt: En Part er akrefuen efter de aller eldiste Fi-aasagn 
oc Viser, ' aom de OanUe bafiier digtet at fordrifae tiden med, oc en- 
dog det som fiodia denidi siunis undertiden nogit ittroeligt ; Saa er 
det dog altid holden aff Eldste oc Viaesto for Sandhed. 

Thiodolf aff Hnine var Kong Harald Haarfagers Skaald, hand 
giorde en Vise om Kong Rangrald aff Heidinge, hnilckeo hand kalde 
Ynglinger tall. Kong Rangrald var Kong OlufFa S0u -paa Gieratad, 
som bleff katdit Alff, oc var Halffdan Svartis Broder. Tdi denne Vise 
opreguede hand tredne aff bans Forfiedre, oc beskreff hver deris D0d, 
Begrafuelse oc Li^ersted. Der var en bed Fiolner, lag^rodis S0n, som 
Svendske dyrckede aaa lenge; affbanuem bleSde siden kaldet Ynglinger. 

Eivin 8kalda5f)i^ giorde oceaa en Vise, som hand kallede Haleiga 
tall, huomdi hand Hakon Jarl, som bleff kallede Hakon den Rige, til ure 
opregnede alle hana Forfeedre for Hahon Se»mgs0n, SOm var Ingi- 
&odia 8^, oc demdi opregner band ogaaa huer deris D0d, Begrafuelse 
oc L^ersted. 

Eftw Thiodid& Opregnelse er her f^rst skrefaen Ynglings Idreter, 
oc der efter ffflger andre fomemme Herrers merckelige Gieminger, 

Den f0rBte Alder kaldia Bmna Old; Thi de brende de som d0de, 
oc Batte store Stene paa Steden som det skedei, tU en Ihi^commeke. 
Mens efter at K. Froer bleff begrafnen udi en H^i ved Upsal, da 
giorde siden mange fomemme H^ffdinger sig H0je, at begrafue sme 
Venner der i, oc aatte store Stene der hos tU en Amindelse, som de 
kallede Bavtasteene. Mens der var en Konning udi Danmarck Bom 
bede Dan den Mykilaate, hand lod gi^re aig en H0i aff Jord, oc befol 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



59 

sine Mcend, at naar hand er d^d, skulde ds bare haus Legom i samme 
Hffi, med kongelig omametUer, beete Kleder, Rystiog, am egen Uest 
00 mange andre kostelig og dyrebare BeprydelBer. Hailcket mange 
andre aff bane Venner og Frender Biden efterfolde. 

Oc dor otter begyntis Baa den anden Alder ndi Damnarck, som 
de kolde Hongoldt. Heoa de Norske oc Sveoake hulde enda laug tid 
der flfter Brande Olden ved lige, laade Herreme oc den gemene Mand. 

Den tid Kong Harald Horfager regerede ofver Norge, daBegyntis 
Island f0Fat at bjggie OC besettis med Norske Mtend, som Chr0mcken 
videre om formdder. Samme Kong Harald haffde altid nogle hoe 
Big i sin Hoff, 8om de paa Norsk kaUede Skaald, diese gioide Viiser 
om hoiB merckeligt eom sig tildrog i faana tid. Santme Viser er m^git 
gienge boa huer mand, oa hafiier Norriges Konger aom kom efter han- 
som, altidt til tidsfordriff enten eelfiier qucedet samme Viser eUer 
ladit detmom queede for sig: Aff aamme Viser hafuer vi hafft ator 
Tnderretning oc Behielpning i denne Chr^nicke at aammen akrifue. 
Oc efterdi Konf^eme selff Jtafue brugt disse Viser, oc lod deris 
B0m lore detmom, at de icke shulde forglemmc deris Forfadris 
merdcelige Gieminger oc Endeligt, mens aitid hafue detmom tH, et 
Eflersiun; kand mand icke audit end bolde det for sandingen, som 
dfiTudi formeldis om deris Ferd oc adekilUge Idretter. 

En Sammenligniiig ril vise, at denne Foi'tale i et og alt 
stammer £ra Laurents Hanssens nPrologue", at den kun er denne 
i nyere Sprog, i renere Dansk og i forkortet Sldkkelae og at 
den ikke kan bniges til at vise, at Laurents HansBtfns „Pro- 
logus" TJser ud over Codex FrisianuB. 

4.. Ad denne Vei viser det sig saaledes umnligt at forklare, 
hTor&a begge Oversiettere bar faaet Snorre Sturlasens Navn som 
FoT&tter af Eongesagaeme. Da Laurents ikke bar ftmdet Nav- 
net i sin Kilde, Codex Frisianus, bar vel beller ikke det tabte 
HaaodskriA, brorefter Peder Glaussen oversatte, mere end 
de berarede, angiret noget Forfattemavn. (At Hr. Peder virke- 
lig bar ^endt Snorre som Kongesagaemes Forfatter, er sikret 
red Citateme i den korte Kongehistorie, som fiarst nylig er 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



offentliggjort, se Samlede Skrifter afPederClaus80nFriis, S. 142). 
Alligevel tror jeg det ikke er Tanskeligt at forUare, hvorfra Nav- 
net er heDtet; Maurer bar anvist Veieu, den eneste BOm gives, 
naar den Udvei lukkes, som jeg f0r ansaa for brugbar. 

Jeg bar ovenfor nEentt, at Laurents HaoBBSiis Hovedkilde 
ved Siden af Codex Frisianus er et Haandfikrift af den store 
Saga om Olav TrygresBOii (^propria cronica Olayi"). En Sammen- 
ligniDg af de Steder, bvor Sagaen citeres, synes med Sikkerhed 
at vise, at det Haandskrift, Laurents benjttede, var det Bamme 
som nu Igeades under Navnet Bergsbdk (Isl- 3 qv. i kgl. Bibl- i 
Stockhobn). Dette Haandskrift, som STensken Sparfvenfelt er- 
bvervede under sit Ophold som Krigelange i Norge (Skien 1677 
—78), er skrevet paa Island i Slutningen af 14de Aarhundrede 
og indebolder foruden mindre Stjkker en Afskrift af Olafs Saga 
Trygvasonar og af Olafs Saga helga, begge i vidl0ftige Becei^- 
sioner. Overskriften paa den ferste Saga er „her byriar sogo Olafs 
konungs Trygguasonar, er Bergr aboti snaradi", bvor ^snaradi" 
vistnok er enten Skrivfeil for qSkrifadi" eller nbeldigt Udtryk for 
nsamlede"; fra deune Overskrift stammer EenfGvnelsen BergsMk 
for hele HaandBkriftet. Dette Haandskrifl bar vistnok senest 
i Begyndelsen af 16de Aarhundrede naaet til Korge, tbi som jeg 
ved en anden Leiligbed skal vise, blev det her benyttet i Cbri- 
stian d. Sdens Tid af den Mand, ^er til Bmg for den danske 
Historiker Christiern Pederss^n- gjorde Uddrag af de norske 
Kongesagaer. Efter Laurents's Dad er Haandskriftet rimebgvis 
forblevet i Stavanger, thi Peder Clauss0n, som gjennem sit bele 
Liv var nser knyttet til Stavanger, bar baade i sit Skrift om 
Island fra 1680 og i flere langt senere Skrifter benyttet dette 
Haandskrift og bar derfor vistnok erbvervet sig Haandskriftet i 
Stavanger. Nu er Bergsb6k et af de Uaandskrifter, der paa ikke 
mindre end fire Steder nnder Beskrivelsen af Svolder-Slaget citerer 
Steder bos „Snorri Sturlnson", og da disse Gitater ordret stem- 
mer med Heimskringla, maatte den Overssetter, der samtidig be- 
■ 8Q Saml. Skr. af Peder Clsussen Fiiie, S. 109 f. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



61 

nyttede Bergsbdk og et Heimskringla-haandskift, snart blive ovei> 
bevist om, at det Vaerk afSnorre, som Bergsbdk citerede, laa for 
ham i nEongebogen". At Peder Clausson bar uafh^eitgigt af sin For- 
gjsenger efterhaaDden naaet til samme Theori, kan vi omtrent 
paavise. I 1680, da ban skreT om Island, kjendte ban rimetig- 
Tie kun Bergsb<Sk; denne bar ban troet var oprindelig forfattet 
af Biskop Isleif, som ban derfor gjorde til IslandB ffildste bisto- 
liske Forfatter; af Bei^bogens Fortale til OUv den beUiges 
Saga og af Citaterne i Olar Trygvesens Saga I^ertebanbaade Are 
og Snorre at Igende (se Samlede Skrifter af Peder ClauB80a 
Friis S. 190 f); Tidsordenen mellem dem kunde ban Blutte sig 
til fira de islandske Annaler. Senere, da Peder Clanssffn fik fat 
paa et Haandskrift af Heimskringla, bar ban opdaget, at Citaterne 
i Berg8b6k stemmede og bar derefter med Trygbed omtalt Eongs- 
sagenie som Snorres Arbeide. 



Resultatet af den foregaaende Unders0gelBe er altsaa, at 
intet Igendt Haandskrift af Eoi^esagaeme bar angivet Snorre 
som Forfatter og at naar Laurents Hanssein og Peder Glauasifn 
nsme bam som saadan, bar deune Faastaud kun Betydningen af 
en — forttvrigt r^tig — Slutning fra Citater i Bergsbdk. 
KriBtiania 1. Jam 1882. 

STTBTAT STORK. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Allra kappa kvsefii. 

1. LesiO er flest af l^Oa drdtt, 
me6 listwn frdmdu serinn (>r6tt, 
fleiri hafa t>eir frdmai s6tt 
MMr garpar snjallir. 

Eg ma fa telja marga 6tt, 
mildings fimdu hallir. 
Ektor nefiii eg einn af feim, 
er serinn b^ti ^tnm aeim. 
I}dv(?i f)6tti d^tr af f eim, 
}t6 dreingir Tceri snjalUr. 

2. Skdld-Helga y&r krinnaD kter; 
kom |>6 ArUis aorgin nser. 
Mirmant B6tti meyjan skser, 
m& {lafi fregnazt Ti6a. 
Karlamapnas keanum vter, 
knimi hano bezt a6 strifia. 
Jvm^ tjegadi aufiar-Rist; 
Erek haffii sdtir nist; 
Fl6ris ftkk 1)6 farit gist 

fyc falda-lindi bli6a. 
frviiar Ma. 

Om man rdtlar tdl Ma en Ipi . . ., sd blir metern b&tlre. 
mildingf ffftr (med prick under det senare g) M*.; ver»en gynta bora 
i^pfattas som rdativsats, men meningen or ^ klar. 
Betraffande pronominalformen vwr jfr Wiaens Riddararimur p. XL. 
kennnm skrifvea i hds. kleii?, som mdjUgen kan uppfattas som ksn- 
um, 1 hvQket fall v«r tndste tydas iom adj. (= vsarr). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



63 

Gibbon tmni gullhlafiB-grund. 
Geirmon hrepti bh'du Bttmd. 
FUpo grsBddi iA &gra spnmd, 
fekk him dst af stilli. 
JVistram ^ribi Uinna-gnmd, 
trega var ekamt i milli. 
Samson unm seima-Na,. 
Sara heib hann SoUi ^rd. 
Hagbar gekk }>ar haagi irk, 
harmrimi itt eg hann villi. 

Partalopi fyr pella-Na 
pindur var hann i li.ngri pr&. 



Remund mandi 
rseair f6r ao 
Eonr^r lagfii 



og rftunir fa, 



kappit a, 



kuimi haim bezt lit ri6a. 
Asmund bar {>ad yfrift megn; 
Wafr J)6tti og vastur t>egn; 
Sigwhur hafii s?erOa regn 
og B6tti a Irland strifia. 

6. Helga l>6tti Eogni knit. 
E^dlmar hrepti danfiasar; 
i^nxo'-Oddur ei var fir; 
Angantyr reO detta. 
Finnbogi gjorfiizt flestum grar, 

3 < kdIIm hdg. 

8* fhilpo &<to. 

3' nta Ms. 

4" Jtfed uMrycto strifla i trland *a»i j&mforas Ci.-Vigf. Diet, striba II 

iteh Betters eaga 350**; mtn tiil deana antAndning af s»kja Ic&nner 

jag intet moUlycke. 
6' hn&r hdg. 

5' anf^n tyr Ms. detU otydligt hd». 
fi* fimbogie hd». 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



ef feinguzt hann aO prettA. 
Illuga lofnftu eingin flj60. 
Ann varfi kdllud skyttan g66; 
P6rir hdlegg t>i!ingan m66 
f>or6i a Ingjald retta. 

6. Aprival fekk ^nm steypt, 
Alatms gat drepit og deytt. 
Teransival fekk T^on veitt, 
Trausta gjdrfii ad lemja. 
Florensius gat flSgdum eytt 
FenoctW ad Ben^a. 

feJwd beitti brand! bezt, 
bar }>6 sigr af koppmu meet ; 
hann raldi ser hinn vaaka best 
og rildi r6ma frenga. 

7. Vihnund ntan t^ gekk flest 
Virga atti sverftit bezt. 
■Landres gat fyr lygamar meat 
launad Tondu meingi. 
Porsteinn htsarmagn [lurfti ei best, 
t)egii irk eg optazt geingi. 

A Ormimim matti Emar sja, 
og Erling, er t>ar eigldi &4. 
2Vis/ram fr£ eg iue6 braudinu bid 
bryljar fo6ur sins meingi. 

5' var8 ('Vd') mycket otydligt i hds. 

6'" r£tta dr i Atb. utfrfoHodf, »d alt hlott bSrjan {'ri . . .') kan lasaa. 
6* Orden gat flogOum dir mj/cfcet otgdliga i hds. 
6' kopp°>ft/ men, hds. 
8* t)oItein bni' mag Ms. 

T" I meing;! Sr aista bokatafven ej uUhrifom, m«n mdjUgen antydd ge- 
nom ett (otydligt) fdrkortningstecken Sfver g. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



8- Hermann hlj6p fyr miJrinn mest, 
mjog var Jarlmann leikinn vest. 
Bui hinn digri varfiizt bezt; 
biladi haim ekki afi striAa 
Vagmnn, sa sem vogafii flest 
og vildi aimgu krifia; 
Bjom t6k mann sinn barinn i hel; 
belt 1)6 Svemi unda-Jiel. 
Refur \fsii yigi Yel, 
var sa tamr a6 sinida. 

9. Oddgeir danska var afrek kent, 
er ofan reift kdnginn Burmmeni, 
Boss og Kldres badum Kent 
a6 b«ra sin vopn til viga ; 
Otuel var listin l^nt, 
let sa kempur hmga; 
Bdlam f6r me6 bodskap bezt; 
B(ddm t6k hinn vaska best, 
AOcaen fekk sefibrest, 
er yflr hann gjSrdi ad sti'ga; 

10. Karlamagnus k6ngur hfr 
kSppum |i6tti vitr og ak^; 
RoUarU sjaldan rdmu fl^, 
rfiskvar kempur feldi; 
Olivert var dreingriim d^, 

■ Biij Jnj/cktt otytUigt > hds. — varAizt kan mojUgen Idaas bar&izt >' 

hd*. — I St. f. bezt har hd». brelb. 
' hent /iJr vSl uppfatlaa aom neatntm af adj. bentr samt var supple- 

rat ttr del fbregaende. 
' leot af 16n» (= Iji, erdigt Jotuons Ordb.). 
^ ball hds. 
* v' n* hd»., mm det smare ordet Ij/ckts vara uipldnadt af iirifvaren 

«■«/"■ 

&iUt for noiditk Tilalogl. I. K 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



1 dau6ann }>j6dir eeldi; 
Btering og Scmtson birta skal, 
badir fellu i BansiTal; 
Valteri mai^an hei6iua hal 
hart &a lifi ^eldi. 

11. Olc^ar kdngar enn voru tyeir, 
leOri fundnzt Taria en {teir. 
Hartddiwr beitti hvOsaum geir, 
hjalma kunni at Bni6a. 
Himingi var hreystin 1^6, 
hef eg t>aO spurt svo Ti6a. 
Ulfr enn rattSt mefi unda^fel 
4 Onninum langa barfiizt Tel, 
{tessi lamdi 1^6 i hel, 
let t>eiin hoggin n'da. 

19. Victor og Blows virfia tal 
aO velli I&g&u, iSifto og Fal. 
Onund og Eandver inna skal, 
^ta lifi Bviptu, 
&:6ar reistu fagran sal 
og Fenu 1 burta kiptu. 
Niehanor var til naofta ate&t; 
og nd fekk SauJus orA sin e&it, 
Antises og ..^iteZ hefnt 
minsta leifi ^ giptu. 

U9 Cled' hda.) gifver icke rim oeh kan d&rfCr av&rligen vara rittiffl. 

I St. f. barfiizt kan man ock l&sa varfiizt t hda. (jfr noten till 8*). 

'lydi her hds. 
, *Beasa versers totkning synes osater. 

ISt hds. 

Ent hdi. 
' I St. f. fjT lean, anedan forkortningstecknet Sr otydiigl, mSjligen 

l&saa for, fri tiler far (far); mtnii^en Sr oklar. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



67 

13. VestfirAskt er [lad vfana lag, 
Til eg |>vi ekki leiugja brag; 
Uifin brotni meb hrdfirar slag, 
her mun eg lata drfna. 
Kom |>eua ei so kl6kt i hag, 
{leir kimnu slikt ad tina. 
Mai^an vissa eg milma-bdr, 
og misja&t ^6 ^im g^gi i ^3r, 
letu sumir lif og Q5r 
og lidsmenn marga eina. 



Dot hiir ofvan meddela^e Ma kvildet — vi kalla det for 
koTthetenB skull Akk — Er trykt efter StockholmsmembraDen 22, 
4 : to, hvilken for ofrigt inneb&ller rimor och ett par andra smErre 
dibter samt (i Arwidssous Katalog) appgifves vara Bkrifven om- 
kring nudten af 16:de ^rlrandradet; och detta Hr, s&vidt jag bar 
kwinat finna, den enda bandskrift, i hvilken kv&det &t beraradt. 

Hum mycket aldre an hds. Akk '&r, kan ej med full nog- 
grannhet bestanunas. E. Kdlbing, som i sitt arbete „Beitrage 
znr vei^leicbenden Gescbichte der Romantischen Poesle nnd Prosa 
des Mittelalters" (Breslau, 1876) omtalat Akk och citerat &tskil- 
liga Terser darur, anser det vara fSrfattadt omkring &r 1500. 
L&ngt fore denna tid kan dikten i alia handeUer icke hafra kom- 
mit till, att domma efter Tissa unga spr&kfonner, &amfor alt 
sammanblandniai^en af ei ocb ey, som rinuna i str. 6. 

Dikten torde alts& tillbora mans&ldera nasi fore refonnatio- 
nen, en tid, d& den literara alstringsfbrm&gan p& Island Tar gan- 

18' 'Westfirdzt' hdt. 

n* Bds. har o" lieir, utan '^i' (= ()e»«?). Om utdemMondet af at jfr. 
onm. tiU Skiklqu-rimnr * 'VtrHom Nordiquea du Fnitiau franfai* 
U ManUl MautaiUi^ p. 76. Samma$Aanget dr <^' tydligt i deaga 
wner. 

ISO Harefter atdr: 'Finis vti allra kappa krndit )>iU' (Sd!) 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



68 

ska, svag och icke har &ambragt nSgra verk af Btorre viirde.* 
D& ju i grunden forsvinnande litet hittils blifvit gjordt for veten- 
ekaplig uudersokniog af den Tidtomfattaude fonmordiska litera- 
turen i dess helhet, och dk t. o. m. de aleta periodemas historia, 
med hvilken man likral meat syBselsatt sig, amiu visar s& stora 
luckor och s4 m&nga osakra resultat, ar det ej att ucdra p&, att 
endast en och annan flyktig blick anuu har kunnat egnas &t den 
yngie isl&ndBka literaturutvecklingen, som nastan blott i det iall 
tilldragit sig uppmarksanihet, att dan kunnat meddela nSigot fSr 
den aldre tiden upplvsande. Ungefar det samma galler spr&ket: 
islandskans utveckling under de sista fem Arhundradena (eller 
arani nSgot langre tillbaka) ar ett kapitel i de nordiska spr^kens 
historia, som hittils fdrblifvit b£, godt som oskrifret. Och annu 
larer det v'&l droja lange, innan Islands literatur och spr^ fiir 
denna tid (man skuUe kunna kalla den for nden efterklassiska") 
blir p& ett n&gorlunda tiUfredsstallande satt behandlad. Nn 
hafra vi ocks^ t— icke langesedan ~ forlorat den man, hvars 
m&ngsidiga forsbareifver p& detta omr&de sakerligen l&ngt mer 
an p& n^ot annat gjort utomordentligt rika skordar, af hvilka 
blott ringa delar ^tersti i strodda anteckningar och annu mycket 
mindre framtradt i tryck. J6n SigurOsson fick ej haller njuta 
den ro frflji andra ■varf, som hade varit erforderlig for att Uta 
den massa af vetande, han samlat, konuna vetenakapen till godo ; 
bans strafranden for sina landsmana politiaka tiigoreUe, tor deras in- 
tellektuella och materiella lyftning gjorde, som bekant, i hdg 
grad anspr&k p4 bans krafter, anda tils debr&tos. Mycket godt 
och nyttigt bar han utfort, men det ar nedsl&ende att besinna, 
hum mycket -vi annu hade kunnat lara af houom, om mera ledig- 
het, tid och kraft blifrit honom fomunad. 

Eftersom den tid, p& hvilken Akk uppst&tt, hittils blott i 
mycket ringa m&n ib* kilnd, kan ett literaturprof darifr&n ej just 
p&rakna synnerligt intresse, dk ju fonttsattningarna fSr att be- 

' Den ypper]ig;a saljren Siiiarima torde val Rl aoees n&got &ldre; ee 
Manrers gmndliga nnderaokningar ofoer desB Uder i hans applaga. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



69 

domma det efter sin tid och art mestadels Bakoas- Men Akk 
har en egendomlig betydelse for literaturhiatorien. Ty d& dess 
inneh&Il best&r i uppraknande och kort karakteriserande af en 
mangd hj&ltar ur sagoma, gifrer det oss tillfalle att se, hvilka 
delar af den aldre literaturen pil den tiden voro lasta och om- 
tykta, och lenmar Bfilunda for kannedomen af tidehvarfvets kul- 
tnr och smak en m&ttstock, som ingalunda ar foraktlig. 

L&t osa darftir tillse, till hvilka olika slags sagostoff de i 
dikten oninamde hjaltame kunna hanfSras! 

Af de islandska atteagonias personal forekonuna endaat 
Fianbogi [hinn rammi] ' (5), [Kr6ka-]Refr (8), samt Skaid-Helgi 
(3); den sistnamdes saga finnes icke mera, men eraattes af rimor. 
Det ar s&ledes icke mSnga B&dana eager, Bom fdrfattaren bar 
kant, och icke bailer aro de tre namda bland de basta i sitt 
slag; men man bor vSl mfirka, att de till sitt inneh&ll aro mycket 
afrentyrliga och i det hela mindre tillbora hietoriska &ttsagor &a 
nlygiBognr". 

Af de norska konungasagoma bar forf. mi h&nda icke kant 
annat &a en berattelse om slaget vid Svoldr, fr&u hvilken ban 
anior Einarr [|iambar8kelfir], Erlingr [Skjalgsson] (7), Ulfr hinn 
raudi(ll); viBserligen nanmer ban (11) Olafar k6ngar — ^tTeir",men 
nfigot annat intyg, att ban last Olof den beliges saga, finnes 
icke. Huruvida med den Haratdr, Bom omtalas i samma strof, 
menas konm^ H. har6rd6i, kan jag ej med sakerbet afgora. 

Bland andra Bagor, Bom r&knas till de biBtorigka, bar fdrf. 
begagnat endaat J6msvfldnga saga, af hvars peraoner koanng 

' 8& ofta BOm den elter de anforda penonema Kifvit ritt namn it 
aagao, ansa vi ofverflodigt att aarakildt ntsatta sagaiiB titel; likaai 
ntelemnaB B&dana bibliografiska notiser, som IMarea latteligen kan 
antraffa i Hobii arbeten Catalo)^ libromm Islandicorum etc. (Lipii» 
MDCCCLTI) och Teneichnisa der , . . Altnordischen . . . Scbriflen 
(Leipsig 1B60). I denoa undenokninff anf&ra t! nomina propria i 
deraa vanliga, normaU former, icke i de, ofta Taiutilda, Bom texten 
tdU Akk anvaadi 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Sveinn, Bdi hinn digri, VagD [Akason] och Bjorn [hinn brezki] 
omnanmas (6). 

I mycket stSrre antal l^rekomma hj&ltar fr^ romantiska 
sagor, diktade i Norden, samt tika fifversatta riddareromaner. 
Emellertid &r de^ icke inojligt att noga Atskilja deBsa tT& slag, 
dels emedan etoffet annu ar s& ofiiUst&ndigt uudersfikt (m&nga 
af Bagoma &ro icke ens iftgifna), dels d&rfore att & ena aidan 
utlaitdska iinneti Tid dfTers&ttning ock bearbetning f&tt m&nga 
Bordiska tilleatser, & andra sidan itskilUga i Nordea diktade 
B^or efterlikua riddareromanema och gjort Un ur desaa^ 

F6r att l&tta ofrersigten Btalla vi forst de ofversatta sagoma. 
FdrnfttuBta platsen bland dem intages bar af Karlamagnua s., 
bvilken fSrf. af Akk m&tte ba kant ganska val, d& baa ubom 
Karlamagnos BJ&lf (2,10) anfiir perBoner fr&n de flesta af sagans 
}>£ettir, n&mligeii ur n Landres (7), or III Oddgeirr ocb Buma- 
ment (9), ur IV Balam, Boz och Clares (9), or V Alkain och Bald- 
vin (9), ur Vm RoUant, Oliver, Bseriugr, Samson och Valteri (10). 

Daxemot fir det p&fallande, att |>iftriks8aganB talrika l^alte- 
skara bar represeDteras endast af Vi6ga [VelentBSOii] och Tri- 
stram [Her{)egnaBon] (7). 

Af Artus-kretBeos hafTudpersoner apptagas de b&da Ulskame 
Ivein ocb Erek (2). Men d& i 2* silges: "kom t>6 Artus soi^o 
nier', ar det knapt troligt, att forf. Utnkt p& de S^ersatta sa- 
goma (vore sig 'Artus-kappa eiigur' eller Breta sfigur)-, snarare 
vilja Ti sammanstalla denna vers mod Hjalmters nmur ok 
Olvers I, 9 (Kolb. anf. skrift p. 152): Artus var fyrir Elidam 
spentr af oflgum barmi, hann bar aorg i hyggju barmi. Bida 
dessa staJlen torde hafra afseende p& den aimu outgi&a „Artu8 
saga BietakoDungs" , hvilken, b& vidt jag kan minnas, &r ett 
yngre machverk*. 



Flere anm&rkiiinKer ocb notiaer ofver deaiA frigorlraffosiiiiledniDgeii 
till mina sForiudgur SuArlanda", lom du &r under tryckning. 
Jfr for ofrigt Sameouftr saga fagra, i Bfnnerhet slntet. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



71 

Fr&n ofversatta sagor bar rimmaren vidare bemtat [Isolde 
alskare] TriBtram (3), Florea (3) ur sagan om Flores och Bkn- 
kifinr*, Konradr [keisarason] (4)*, Mirmann (3), Partalopi (4), Victor 
och BlAus (12) (outgifven saga); hvartill jag tror mig bora lagga 
Gribbon (3) ocb Remundr (4), hvUkae annu icke pablicerade sagor 
&t miiistoae rid flyktig genomlasning gora iutryck af att vara 
ofTers&ttuingar. 

Vi komma nu till den talrika klaes, som plagar ben&amas 
nlygisogur", d, v. b. sagor af diktadt innBh&ll, Bammansatta pi 
Island. Det &e dock icke omojligt, att vi hit r&kna en etler 
annan, som i sjatfva verket barleder sig trka utlandskt original, 
ty deeaa aagor aro, s&aom vi ofVan anmarkt, annu icke tillriickligt 
undersokta for att kunna med sherbet beBtiunmas med afseende 
P& sitt uTsprung. Ur sagor af denita art bar Akk upptagit fol- 
jande bjaltar: Jarlmann och Hermann (8); Filpo [eller Filip6] 
(3), om bvilken on ej finnes n^on saga, men val rimor, som 
blifiit utgifna af Wisen i „Eiddara-rimur" (Kpbmn 1881); Aa- 
miindr, Olafr och Signrfir (4) ur -Saga af Sigurfti f6t ok Aamund 
Hdnakonungi (otrykt); Helgi ocb Hogni (6), som fdrekomma i 
Andra-Hmm- (motsvarande saga ar ej kand, de gamla rimoma 
aro icke annn trykta, men refererade i Kfilbings Beitrtige); t)or- 
Bteinn bsejarmagn (7); Sanlus och Nicanor (13), till hvilkas saga 
man sannolikt ock f&r hanfdra de i samma strof namde Antises 
och Abel*; Ann och [hanB son] f6rir baleggr, hvilken senare 

'_ Den ontgifoa aagan om Flores ooh Leo doremot ar till inneh&Uet 
ideutisk med follcboken om klgBar OctaTiODua; ae Jfyrop, Almindelif; 
Uorekabilteiaing i Danmark og Norge i^'ennem Aarhuadreder (Eid- 
benhavn, 1816), pp. 107 fey. 

* EonraAs saga kui dock mojligen vara dlktad ph leland, ehuru stoffet 
• metUdeli ar l&nadt ntifr&D; ae Fomadgor Snfirlanda, Inlednin^, 

Afdeln, rV. 

* Tydningen af 12 *< '"' ir ogaker, Abel omtalas viaBsrligen i Saulus b. 
ok mcaaon B&Bom hafnidperBonernas efter flere strider besegrade 
fiendfl, men heuiB broder kallas i dan trykta testen icke nAtitiaoB" 
otan nUatliat"; jag aatager emellertid, att aamma perBon a&ea,- och 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



72 

dodade konung Ingjaldr (6), ur Ans saga bogsveigis, som snaxast 
bor h^foras till denna afdelnisg. Men den berattelse om stri- 
den p& SamsD, hvarifrAD Akk I&nat namnen Orvar-Oddr, I^almarr 
och Angant^ (5), m&ste vol hallre raknas till den heroiska literatu- 
reii, vare Big nu den hemtats ur Hervarar saga eller q^od re- 
daktion af Orvar-Odde saga. 

S& l&ngt kiuina yi n&gorluDda sakert redogiira for de i Akk 
uppraknade t^altarne. Men dikten upptager ytterligare Atekilliga 
namn, af hvilka visserligen n&gra kutma tillhora kajida sagor, 
ehuni jag ej ar i tillialle att bestamdt identifiera dem, men de 
ofriga firo tagna iHu sagor, som, om de ej ^o forlorade, &t 
minstone for mig aro fullkomligt obekanta. Jag vill emellertid 
anibra de Eiterst&ende namoen med s&dana reBexioner, som de 
foranleda. 

Vilmundr (7) ar troligen den samme som hufnidpersonen i 
sagau om Vilmundr viOutan, till hvilken jag q baft tillg&ng. Illugi 
(5) &r val icke n&got ovanligt nanm i sagoma, men jag kan ej 
erinra mig nfigon viss, pi bvilket uttrycket 'Illuga lofuftu eingiD 
6j6ft' eger full tillSmplighet ; ST&rligen kan det vara Illugi Ori6- 
arfostri, fastan denne visserligeu dodade flere trollpackor. Dik- 
tens ord om "Hagbar' (3 '' ^'') synas icke passa in pS den ming- 
besjungne Hagbardr. Om 'Kktor' (1) ar den trojanake Hector, 
Bom tM kunde vara kand fr&n Trojumanna saga', eller n&gon 
annan sagol^&lte (m& handa hufrudpersonen i den outgi&a Hek- 
tors saga'?), form&r jag ej afgora. Samson (3) ar val ananwt 
den bibtiske Simson, ^ivilkens k&rlek till Delila ('Dalida') oumam- 
nes t. ex. i Beyers saga (se p. 21S, not. 3) och n&gon g&ng i ri- 

att namnolikheten beror p& en, ini^alnnda ovanlig, godtjoklighet hos 
nlgon afakrifVare ; i a&dant fall mSate man natnrtigtTiB tiUerkanna 
gtorre auktoritet it Akk, efteraom Bagang utgifrare haft endagt iinga 
papperBhandskrifter att folja. 

' Hau omnatoues ock i fdrbig&enJe i Bferinge eaga p. 122. 

* Denna saga kaUar Arue Maguuaaon (enligt Nyrop, anf. akrift p. S9}: 
de Hectorc qvodun (non gennino illo Gnecia celebrato, aed altero, 
in Islandia, oi fallor, primitaa efFido) ineptiaeimam fabnlam etc. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



73 

mor (se Kdlbings Beitrage p. 156), men ktmde ockB& vara bj&l- 
ten i Sautsonar saga fagra. Likas& fiuner jag det ovisBt, huruvida 
med David (1) menas den gamle Judakonitngen, om hvilken en 
lima (se Beitrage p. 153) sfiger 'visir unni vifum eigollum', eller 
nfigon annan- — Den olytMige ftlskaren Sorli (3) omtalas ooksJi 
i Malaliattakv»6i och fttskilliga rimor, men bans saga tyckes 
vara fSrlorad (se Kdlbing anf. skrift p. 166). AUdeles ingen for- 
klariog kan jag fistadkomma till nanmen Uimingr (11) ', Geirmon 
(3)*, Onundr och'Randver (12) sarat de i atr. 6 upptagna, hvilka 
siatD&inda synas tillhfira hfigat iyrd. olika sagor^ Det ar att 
hoppfw, att fortsatta Btudier p& detta omrfide skola kunna kon- 
statem, tmruvida har anspelas p& annu bevarade eager eller s&- 
daoa, Bom fimnita vid medeltidens slut, men sedan g&tt fSrlorade- 
Vi bafva i det f^reg&ende uppraknat aagor s&som k&Uor f3r 
den knnskap, Akk:B ffirfattare h^ om sina bjiiltar. Det ar 
likral tcke troligt, att ban alltid hemtat Bina notiser direkte ur 
s^oteztema sjalfva; ea stor del bar ban sannolikt f&tt p& andra 
band, n&mligen frin de efter sa^oma diktade rimoma. Prodnk- 
tiouen af rimor var, aom man vet, under 15:de &rbundradet 
ganska liflig, ocb rimoma torde ofta bafra skattats bogre &a sina 
original, sagoma, ty i itskilUga fall, dar ^alfVa sagan nu &r tor- 
lorad, loreligger motsvarande cykel af rimor i mdnga uppteck- 
ningar*. Och att ganska mSnga af de sagostoff, som varitkanda 
af Akk:B fSrfattare, p& bans tid redan hade blifvit omsatta i 
rim, finner man af inneh&UsfSrteckningama tiU skinnbSckema AM. 

' KftD yU ej vara en forvrangd form aS Hlringr (tringr, Irungr) och 
alta& tillhora antioKen Magus a. eller MiTmanns s.? 

* Knapput att antaga BOm fel for Oeirmviid(r). 

* Natnnen i atr. 6 tyckas aU& (atom 'Tratuti') genom sin form tyda p& 
atlaDdaka original, men fall viashet harom gifva de ej, d& ja ockai 
rent iilindska lygisogar atundom, efter riddaraagomai fSredome, 
anvanda namn af frammande klang. 

* SI forh&ller aig t. ex. nted de hb forat omnamnda 8k41d-He^-, 
Filpo- ooh Andn-rimnr. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



74 

603 och 604, 4:to, GuelpherbytaDus Aug. 43, 4:to (se Kolbing, 
anf. 8t. pp. 140 — 1, samt dansk Autiqvarisk Tidskrift 1849 — 
51, p. 7 folj.). Men t! behofra icke itnoja osb med att 
erinra, att diktaren hade tilllSJle att, om ban yille, begagna 
rimor; fastmer ar det latt bevisadt, att han verkligen gjort 
det. Tj Akk mJiste, efisom vi nedanfor skcla vidare utveckla, 
b&de till sin metriska form och sin kompoaition anses vara 
en egendomlig ntgrening af dessa rimverk. Vida mindre sa- 
kert, men ilndock af ett visst intresse ar det bevis for samma 
sak, hvilket kan hemtas af formen pi nilgra nomina propria. 
Dels kan namligen — liksom i rimoma — fSr bekramare uttal 
eller for metems skull findeUea -r (-ur) efter konsonant i nom. 
sg. bortkastas (se namnen p& -mundr och tiUnamnet hdieggr), 
dels lorekomma n&gra pereonnanm i %k stark Tanstallnii^, att 
den h&Ist synes bdra forklaras genom antagandet af ett e&dant 
mellanled som rimor (bvilka ju i detta afseende pl&ga tilMta sig 
itskUliga friheter); hit hora namnen 'Vagninn' for Vagn'. 'Bal- 
din' lor Baldwin, 'Olivert' for OliTer* samt viU afven 'Blavos', 
som ar metriskt bekv&mare &n det aldre Blaus (eller Blaus). 



Sedan ri an granskat diktens inneh&ll, Tilja vi egna n^on 
uppmarksamhet it dess form. Kompositionen Sr enkel. Stycket 
bfiiiar med en kort inledning (1 •— *), hvari fSrfattaren sSger, 

' Kanske har forf, (eller den rima, aom varit hans UiUa) i detta ord 
sett icke ett egentligt narnn utan ett binamn, 

* Da andra forraema med tUlagdt -(, Hirmant och Ivent, forekomma 
redan i sagohandakhftet' fr&n c. 1400. Afven skrifaftttet 'Yirija' for 
ViSga iterfinnas i aagoriia. — OviMt &r, om den gamla uordiaka 
ofversattniiiK^Q "f n^rtc el Enide" haft formen Erex, som au till- 
hor Bagana (pappersOhandskrifter och kan vara den franska nomi- 
nativen, eller Ertk eiaom Akk (jfr. atafiiingeii 'Errek' i Skikkjn- 
rimur I, 14). — Om formerna 'Eagbar' ooh 'Geirmoii' bora betr&k- 
tas lom koirapta, hafva vi lemnat oafgjordt. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



75 

att man l&aer om mSjige for tapperhet och karlek beromde 
m^, och att ban kan i en fart ('dtt') upprakna en mangd s&dana. 
Slatorden (str. 13), bvilka, likeom de inledande rerserna, &ro n&- 
got STaga med afseende pk logiskt sammanhang, inneh&lla, att 
versslaget &r 'Vestfirfiakt' (hvarmed sannolikt menas, att fiirf. 
Bj£lf &t fr&n Vestfirdir), att bans s&ng im ar till anda, samt att 
deo omtalat mfinga hjitltar, brilkas oden varit af skiftande art, 
Den allra storsta delen af dikten (1^ — 12"*) best&r i upprsknandet 
af hjUltarae. Vid namnet testes en kort upi^ift om perBooens oden, 
bedriftereller egenekaper; ofta &r en sid&n notis verkligen karak- 
teristiek ocb fyndigt vald, t, ex. om Landres (7), Hermann, Bj5m 
[brraki] ocb [Kr6ka-] Refr (8), men stundom soger den intet annat 
an brad BOm kunde galla cm litet hvar af I^jftltame ; se t. ex. 
uttrycken om Hector och David (I), om Harald (11); i B&dana till- 
fallen blir det icke sallan sv&rt att fSrsUl, hvilken person ffirf. 
bar fteyftat. Han har utan tvifrel velat upprakna (dla de hj&ltar, 
som ban kunde erinra Big; detta antydes af orden 'Margan viaaa 
eg m41ma-bdr' 13 ? ocb annu mer af diktens namn: .^Ilrakappa 
krsBAi, som val fiir antagas forakrifva sig fr&n fSrfattaren BJiilf. 
Om ban ansett de Barskilde hj&ltame historiske eller cy, bar ban 
icke angifvit; m& h&nda trodde ban p& samtUges realitet. Ord- 
ningen, i bvilken namnen anfSras, ar p& det bela tiU&llig och 
godtyckUg; i allm&nbet sammanstailas Tisserligeu personer £r&n 
samma eaga, b& t. ex. bandla str. 9 och 10 om bj&ltar ur Earla- 
magnoB a., men KarlamagnuB sj&lf n^mnes desa atom i str. 3 ; af 
kampame i Srolderslaget uanmas Einarr och Erlingr 1 str. 7, 
men Ulfr binn rauM forst i str. 11. Natioualiteten utgor h&ller 
icke o&goD fast indelmugsgnind, ty om ock t ex.. skc. 5 app- 
tager endast nordiska namn, eller om etondom, t. ex. 3 3—3 ^ 
fSljer en ling rad af atlfindska, ai blifva k andra sidan dessa 
b&da Blag ofta blandade om bvarandra (t. ex. i str. 7). Endast 
i ett a&eende skonjes en bestamd plan, som ganaka omBorgsfullt 
iakttagits. Forfattaren bar namligen p& ett st&lle i bSijan af 
sin dikt (2' — i*) aamlat de bjaltar, bvilka ban anfSr s&eom be- 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



76 

kaate ior sina (inestadels olyckliga) karleksoden *. Och just i 
deoDa anordning finna vi ett af de eakraste bevisen pi, att det 
ar genom studium af rmtor som forfattaren kominit p& den tas- 
ken att skrifra Akk. 

DenDB. punkt fordrar likral en utforligare utredning. Vi ik 
n&mligdn icke med tystoad forbigi den omstSjidigheten, att iifven 
deu iildre isl^dska poesien eger dikter, Bom till iuneh&llet &ro 
j&mfdrliga med Akk. Redan Eyriadr Finnsson (skaldaspillir) 
diktade en dr&pa „om alia islSjidingar" ; vi veta ej, hum den 
var beeka&d, men kunna icke gama antaga, att den rarit kiind 
af forf. till Akk ; ty Eyvinds poem torde, eftersom det aldrig 
citerae i fornskriftema *, hafva g&tt forloradt ganska tidigt, i 
alia handelBer Itogt fore Akk:s period; icke haller kan aAgon 
af Akk:s hj altar bafra omnamts i den gamla s&ngen. I 13:de 
^rbundradet fSrfattade Hankr Valdisarson sin "^leDdingadr&pa' ; 
i det till vfira dagar bevarade stycket (36V4 strr.) lofprisas ©tt 
antal f6r tapperbet och styrka berdmde m&n, som lefrat p& 
Island under nsago&ldem". Helt sakert bar afven Haiiks dr&pa 
varit frilmmande f 6r Akk : s f^r&ttare, bvilken, sSsora vi sett, 
visar en m&rklig obekantskap med de islandska attsagomas 
l^altar; med &agmentet af Islendingadrapa bar ban icke nfigou 
annan an Finnbogi binn rammi gemensam. Snarare konde man 
frestas att antaga samband mellan Akk ocb det sannolikt cm- 
kring &r 1200' diktade Malebattakvcefti- Hufvudinneb&llet idetta 
kvade utg5res af ordspr^, men d&r ffirekomma ocksi smftnotiser 

' InslgatDm(;en af de tvS, veraema i Earlamagnua (3*, *) gdr dock 
afbrott i listan p& alBkBrne. Att aamnet 'Hagbar' i S* Ir oklart, 
httfva vi fdrut annwrkt For 6£rigt stallas Hektor och David allra 
forst (1) utan att karakteriierag som tjllbdrande aiskarnes flock. 

' Det eada undanlaget fkulle vara veraparet 'tit refl Ing61fr leita 
dgnreifr meB ^orleifi', ei framt denna (af Ulifr hvitaekild i Sa. £. 
n, ISl oiterade) vianQ^rAangr verkligen, BOm J6n SigurOsBon tor- 
modat Cse Sn. E. DI, 46&— 6), tUlhort iWBavarande dripa. 

■ J& Mobil Qpplaga pp. 83—24. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



77 

om frin sagor och myter k&nda peraonligheter'* (ae sbct. 7 — 9, 
13*, 23*), och i dessa notisers form r&der en anmarkningsT^rd 
ofVerenfiStiiuLiDelse mod Akk, a& mycket mora som ftfven vera- 
slaget (7- eller B-stafrig runhenda) klingar tamligen lika; ja, 
verBen 13* 'Sorli sprakk af gildri fira' bar ju ett pifallande tycke 
af Akk 3° 'Sara bei6 haon SoUi (ira*. Vi &ma likval icke till- 
rackliga skal att fonnoda nigOD direkt inverkan fr&a Mhkv. p& 
Akk. Ty af alia de m&nga namn, som de tvk kvadena inneh&lla, 
ar icke mer an ett enda gemenBamt for dem ba^ge, namligen 
den nysa anforde Sdrli; och denne behofVer Akk: a fjjriattare 
Tisst icke hafra upptagit ef^er Mhkv. Afven om han icke kant 
en Baga eller n&gra rimor om denue mans le&ads6den, m&ste 
han hafra varit van att finna honom framat&ld bland ezemplen 
p& olycklige alskare i rimomas 'mansongvar' Qtr atrax nedanf6re). 
Och det ar just dessa erotiska inledningar till rimoma, vi mJUte 
betrakta som de nUrmaste monstren for Akk. I en s&dan man- 
s^ng forekommer n&mligen ofta upprgkning af sagohjaltar, som 
blifvit namnkunnige f6r sin kiirlek; som bevis hiirpi kan det vara 
tiUrackligt att hanvisa till de mansfbger, hvilka Kolbing bar af- 
trykt i sina Beitr^e. Bland dessa mansfinger upptager den till 
Geirarfts r. VIII : Sorli och Tristram, den till Hjalmters r. ok 
Olvers I: Arlus, Sorli, Tristram, Hogni och Hefiinn, Hringr och 
Tryggri, Ivent, Alexander, 'Afaalon', BdvUb, den till Heminga r. 

' Om den i Mhkv. 7s— s omtal&de 'E^Eumir' kau Mobina ej lemna 
D&gon npplymii^. Jag viU darfoT trBmstalla en gisBiiing, hvilken 
aynes laig hafra gods skal for aig, niUnligeii att bar angpelas pft 
EHeazar, Saura son; ber&ttelsen om bans bedrift (1 Uacc. 6, 43 — 46) 
pasaar fallkomli)^ till kvldete attrjok. — !*& tal ora Mhkv. hade vi 
kanake ocksi bort iolftta obb p& M, nnderadka, i hvilket forbftUande 
Btr. 94 af Snorres Hattatal st&r «& val till Hhkv. lom till Akk, med 
hvilk* bids den bar stora likheter Men som en sidan undersokning 
akalle hlifva ganika vidlyftig, ntwi att andock konna i nSgon va- 
sentl^ iD&n inverka pi virt alatomdome om Akk:B omedelbara 
rooniter, a& hafva vi anaett den ej vara af noden for obb, hnr mycket 
intreaae den &n i och lor sig knnde arbjuda. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



I: Gu6j6n jarl', Sorli, Partalopi, Hrafh och Gunnlaugr, Sk^d- 
Helgi, Tristram, den till Geirarfis r. VII : Frfamns, Mirmamt, tverd, 
FlSres, Samson sterld, Sorli, Bollcmi. Man ser etrax, att de 
fiesta af dessa nanui fifren fdrekomma i Abk och dar aro sam- 
mamforda i den forsta delen*. Det kan altsi icke synas trifvel 
underkaetadt, att Akk:e fdrfattare, som tM i lildiet med sina 
samtida hSgt rfirderat rimonia, just af maDS&ngernas Ulskare-listor 
hemtat tanken p& att sammanBatta en dikt om aUa de hjgJtar, 
ban kande; ban bar icke egt n&gon stone ^fillBtandigbet i upp- 
fattningen af sitt amne ocb dfirfor — mer eller mindre omedTetet 
— konunit att forst b&lla sig till de personer, ban i sina fore- 
bilder 3& ofta p&trafiat, d. t. s. ^Iskare, ocb i synnerbet olyck- 
lige s&daiia.' 

Vi skola nu kasta en blick p& Akk:s metriaka byggnad. 
Strofen &r 10-radig, med tre olika rim, ordnade efter skemat 
AAAbAbCCCb, hTamd liten bokstaf betecknar kvinligt rim. Kim- 
men &ro naatan alia rena; felaktiga aro blott str. 6 steypt: :deytt 
(etc.) ocb str. 11 le6: :geir (etc); daremot torde atr. 6 veitt:: 
deytt (etc) samt strr. 6, 7, 8, 9 bezt : : mest (etc.) & anses som rena 
rim efter det d&Tarande nttalet*. 

AlUterationsord finnas stundom i stdrre antal, ^n reglema 
medgifva; i 6' forekomma t. o, m. fyra stuftlar. 

' Kdlbbg fdrklarer sig (anf. slcrift p. 107) icke veU, bTilken denao 
'GnAj6a' varit. FonoeD iterfinnas emellertid i papperghendakrifter 
till BoTera eaga B&aom en (folketTmolc^sk} forvrangning af namnet 
p& hnfvadpergoneiia fader, Guion. 

* Bodast Rollant gor undantsg- 

' * P& det att ingen mi, foreitalla aig, att Ski6a-rima, som aammanfor 
en mtogd sagol^^ltar, och som torde ha forfattata n&gon tid fore 
Akk, mojligen kunnat i n&got afieeade hafVa tj^DBt till fdrebild for 
den Bamma, vi^a vi pipeka, att de b&da dikterna ej hafva n&gon 
person gemensaro (om del ej ekulle vara Hagbarfir, Akk: a 'Hagbar'). 

* Forf. bar eg baft erforderiig akickligbet att finna omTilxlaiide rimord 
i aft stort antal, som det tftmligen arftra vereal^et krafver. I de 
kvinliga rimmen fdrekommer ordet vtda 2*' 4<i ll*i s(Wda8<> 4io>8 *• 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



79 

Veraema med manligt rim Sro efter regetn 7-8tafviga, de. 
med krinligt efter regeln 6-8tafnga. KTantitetea i de lorra ar: 
1. a. 3. 4. 5. 6. 7. 

[>=] ' II 1 =« I i = I 1 = I 1 
i de senate: 

1. 2. 3. 4. 6. 6. 

[ J ' II 1 = U = 1 1 = 

Men i dessa skenmta kan Ung st^etse upplSsas efter formeln: 

„ — I tm ^ ^; 
eller ^1 — ' 

blott de stafrelser, eom bilda rimmet, kunna ic^e imdergS, upp- 

losning '. 

Vid verBemas ekandering tnJUte man dess atom taga h^nByn 
till eUsionen, t. ex. i nefni eg 1 ', grseddi 16 S >, mundi og 4 *, bilafti 
hann jSjute ekki ab &*, samt till den omstandigheten, att nti 
nomina propria TokaleD e (jltfoljd af en koneonant) i allmUnhet 
rSknaB som l&ng* (t. o: m. i det nordiska Re&r 8*), men som 
kort i namnen Teransival (6') och Fenacius ^6"). Felaktig ir 
endast versen 10' (b& framt man ej &i lasa: Bering og). 

Jfimfora vi nu de metriska fdrh&llandena i Akk med dem i 
aldre rimor^ s& finna ti full motsvarighet, 8& n&r som pi vera- 

riSa *•> 11"; ftfren i de manliga rider Btor enformighet: jfr 8''— • 
och m-e; 3T, 8 och 41. «; 6T-», 7 1. i, 8, 0, 8 i. ". *- » och 9t-»; ja, 
Htnndom g&r forf. s& l&ngt, att ban anvAnder samma ord tT& gknger- 
till rim i en och samma strof: 1*> *", l^i *, ih ', 7*i i". 

* Dpptakt forekommer 1«. », 6», 7T, b, 9«, ne, ]2», s, 138. 

" Upptakt forekommer lio, 2", 4io, 6«, 6">, 9<, ", 10«, 12«, 13«> », 

* Akk har i de 7-atafTiga vertema den fSrsta sUfveleen upploit9ggr, 
deo andra 8 ggr, den tre4}t 7 ggr, den fj&rde 3 ggr, den femte 
i ggr, den ^Slte 1 g&og; i de 6-«tafriga veraerna upploaee den fiirsta 
■tafreben 6 ggr, den andra 4 ggr, den trec^e 2 ggr, den fjArde 
aldrig. Man 8er, att afven i detta versslag staf?el8eiippldaiiuigen 
hUst ffirUggea till veneni boijan. 

' Likasi t. e% Filip6-rimur II, 48; III, 26; TI, 29; Till, 5, 14, 16. 

* Se t. ex. redogdreUen i inledningen till Wioens Riddararimnr. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



80 

-antalet i strofen. 1^ medan Tiean i rimoma regelbundet har 
lyra verarader, har Akkts visa tio. Meaafven i deona punkt liter 
sambandet latt uppvisa sig. Om man blott £asth&ller, att uti 
hvaije af Akk:8 strofer versema 3 — 6 bilda en korrekt, uti ri- 
momas allmannaBte versslag, det a. k. ferskeytt, affattad strof, 
3& marker man strax, med hura enkla medel detta versalag blif- 
vit ntvidgadt till det tor Akk egendomliga. 



Af Akk hafra fiinit endast emtaka Terser blifnt i tryck 
meddelade. HSr bar jag fSljt en forlidet &r gjord afekrlft af 
membranen; vid korrekturlasningen har jag haft endast dennamia 
a&krift att tillg^. Tezten har jag normaliserat och darvid iakt- 
tagit s& val versslagets fordringar som ock for ofrigt de spr&kliga 
egendomligbeter, hvilka kunna anses tiUhora den tid, d& krUdet 
blifvit f^r&ttadt; af s&dana egendomligbeter bar likval det lUla 
Akk icke att uppvisa nigon, som ej torde vara f6r den sakkun- 
nige lasareu till fullo ktod ur forut publicerade skrifter fr&n 
samma period'. 

< Det endft fngre spr&kbmk, torn mojligen behdfver tirskildt pipekaa, 
itr aDV&nduingen af enkelt finalt r, dir det ftldre apr&ket hut TT (b&- 
ledeB Hjilmw 6', hjr, tkfr, djr str. 10). 

Lund den 3 juli 1882. 

aCBTAF cedebbghiOld. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Professor Dr. Anton Edzardi. 

(t *n (. Jvnl len]. 



' 1878 herr Prof. Q. Storm aus GhriBtiania in 
Ijeipsig weilt«, nad man in focbgenSBsischein kreise outer anderen 
andi fiber die grOndang eineo wiBBensohaftUohen organes eprach, welches 
BosBchliesslich ortdkel ane dem gelneto d«r nordiachen pbilologie, gleich- 
viel in welohsr germaniBchen eprache dicBelben geschrieben eeien, anf- 
nehmen Bollte, da war es gans beHOnders Br. A. Edzardi, welcber mil 
b^eietflrimg t&T dtesen plan eintrat und welcber demsetben seine 
nnterstatanng nach kriften znaagte. Leider soUte er nnr von der 
verwirklichnng deaselben hfiren und anetatt arbeiten ron ihm in dem 
nenen arkiv zu leeen, mDeun wir ihm gleich im enten hefta einen 
nadumf widmen. 

Am 11. m&rs 1849 zn AnVlurn in Pommem geboren, anf dem 
gymnaahun seiner Tateratadt rorgebildet, widmeto sich Edzardi in Hei- 
d«lbei^, Eiet und Leipzig hanpts&cbliob dem studinm der germaniscben 
aprachen. Ganx beeonders batten die ProfeSHoren MdbiuB in Kiel und 
Zamckfl in Leipzig anf seine geistige entwicklung einfluss; jener 
impft« ihm die warme Hebe fttr die nordiscben uprachen ein, dieser 
begeiet«rte ihn flir daa gennanische oltertum and namentlicb ftir die 
deutscbe heldensage. Letzterer gal ten aeine eraten arbeiten aua- 
Bcfalieaslicb. Mit seinen untersuchungen fiber Kdnig Bother, anf welobe 
hin er von der pbilosophischen facultftt der universit&t Leipzig (1873) 
promoviert wurde, betrat er diesea gebiet, auf welchem neben klei- 
neren anfsfttzen 1875 seine grfindliche auagabe der Klage und 1676 
AiklT for Dordff h PUoIobI. I. 6 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



seine qUntenuchungen fiber das gedicht toq St. Oswald" ereohienen. 
Daroh letztore erlaagte er Ostem 1876 die veoia legendi ftlr genuft- 
nisohe sprache nnd literator on der VniTerBitflt Leipzig. Von jen«r 
zeit aa widmete vir seine srbeitakraft fast ausschlieBBlich dem 



Bevor sicb jedoch Edz, an eine philologische behandlong der altis- 
l&ndisohen liteFatmdenkmSJer machte, hatte er bereits einea der anmntig- 
sten deraelben dem deutachen volke in einer nachdiahtung gesuhenlrii; 
1875 erachien seine „8ch6n Helga und Gunnlang" eine dichtnng, frei 
nach der altnordischen Ghinnlangssaga, bei welcber iliT" E. Tega^n 
Fridbtlgofssaga muster and vorbild war. Ueberhanpt war Edz. ein« 
poetasoh angelegte natur; von kindbeit an bat er die poesie gepfl^, 
wie er selbst im eingaug eeber BOder aus dentsoher und nordiscber 
Sage (Anklam 1876) aingt: 

Haltai, ■otaon aJi Jsngtr kskbt, 
Bohnf Ich m*nah*B laUlahUn ralm, — 

nnd noch in den letzten jsbren dicbtete er in seinen mnsestiuiden an 
einem luder niobt ganz voUendeten epos „Giinn&r nnd Njti". So war 
die poesie inuner der hmtergnind seiner pbilologiscben stadien. Oleich- 
wol hat er dieaen jederzeit den eraten platz angewiesen und seine 
arbeiten sowol als rorleeangen trugen durchaus den atompel atreng 
pbilologtacber metbode. — Durcb seine TOrleaangen ttber die Eddalieder 
und dnrok aeine recensionen von Bergmanne ebenso phantasievollen 
ala unkritiscben arbeiten Uber dieselben im literariscben Central- 
blatt, desBen mitarbeit«r Edz. bia zu seinem ende war, wurde er 
zn einer grfindlicben prflfung der nordiachen qnellen upaerer mytho- 
togie und beldenaage gefDbrt. Die resultate seiner nntersnchungen 
legte er in aeinen „Kleinen beitr&gen znr geacbichte nnd erklS- 
nmg der Eddalieder" nieder (Germania XXm und XXIV), deren letzter 
(Ueber die Orlpisp^) erst dieser tage erscheinen wird. Zn gleicher 
zeit veranlaaste ibn das ersobeinen Ton RaBsmann's bnob „Die Nifiunga- 
saga und das Nibelungenlied" sicb eingebender mit den fragen, welcbe 
sicb an die Pidreksaaga knapfen, za beachaftigen. Im verein mit 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



G. Storm wies er die biaher berschende anBicbt, die noch in jOngBter 
seit in Treutler einen bartniickigei] verteidiger gefundan, dasa die 
iel&ndiscben haa. AB &uf die Stockholmer membrane znrBokgehen, 
sartcb imd sprftch das Terh&lttUB der hst. outer eicb nnd das der 
Bchwedischen Didriksohronik zn ibnea in seiner beiBtimmenden recen- 
Bion von KlockhoffB Stndier 6frer I'ldriksaags (Germ. XXV.) ebenso 
klar wie eisleacfatend ana. Das geaammfe ergebniB aber seiner einge- 
henden fonchtmgun aof dem gebiet« der quellenBchriften der germanisohen 
heldenaage t^^ Edz. in der einleitung zn den ^altdentBchen und olt- 
aordiBchen Heldeusagen" (Stuttgart 1880) nieder, einem weike, mit 
welchem er endlich dem dentschen volke eine gate nnd zngleich philo- 
logische abersetzung der Ragnaraaaga nnd dea NomageBta{)&ttr, den 
hauptqaellen der Nibelnngenaage, achenkte. 

UnterdesBen hatte man begonnen von anderer aeite fonn nnd 
inhalt der Eddalieder nnd anderer germanbcher mythenqnellen anzu- 
greifen. Dbh aioh die achwier^ skaldaspoeBie nicht ana aicb selbst 
entvickelt babe, eondem nnter dem einfluaa des keltischen, hatte Eds. 
aelbat entdeckt nnd in aeinem anfaatze „l^ber die skaldischen veramaBse" 
(Fanl and Braone'a Beitrage V.) bewiesen. Daas jedocb der kern 
nnserer Eddalieder, wie Sievera bebatiptet, gleicb der akaldenatrophe 
in ailbenxfihlendem veramaase gedichtet aei, bat Edz. — nnd immer 
mebr Bcbeint man jetzt bierin anf aeine aeite zu treten — nie znge- 
geben; zn widerbolten malen iat er anf das bestimmteate t&i die alte 
alliterationstfaeorie eingetreten. Ancb die bypotbese VigAuaons, dasa 
die Eddalieder anf den Orkneya, Hebriden nnd Sbetlandeineeln ihre 
heunat bitten, iat ron ibm durch eine eingebende nnteraucbnng der 
frage (Beitrige VlU) znr&okgewieeen worden. Vor allem aber woren 
ea die grossen revolntionl^vn ideen Boggea, welcben er mit ecbt con- 
eerrativen anaiditen iiber diese iragea entgegentrat, Seine ebeneo 
■acUicbe wie Iddenacbafstloae widerlegnng von Boggea Stndler eta. 
Caa Ueidelberger Literatnrblatt) bat ttberall, und aelbat da, wo man 
den nenen ideen bei&ll zollte, anklang gefiuiden. Anf eiuer reicben 
kenntnis der mfircben- nnd aagenliteratur fueaend, erklarte er nach 
dem TOrgange J. Grimme allee tibereinstimmende der nordischen qnel- 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



84 . 

len mit den dentschen esgenzflgea enteohieden fBr gsmeingermanbcheB 
eigentnm, nnd die rettang detselben hftt er eich bie mi seinem letzten 
athemzng eut an^abe gemacht. Die poBitaTes resnltato aeiner for- 
Bchimgen hoffta er eiuflt in einem handbucbe der germaniBohen mytho- 
Ic^e niedenalegen. Tor allem war es eine nene aoffasBiuig von Loki 
nnd dem toteoreiche, von weloher er ofl and mit wanner begedatwong 
spraoh*. 

Leider soUte sb ihm nioht vergSnt B«n, dieean aeinen lieblingB- 
plan BUT aasfDhnuig la bnngen. Scbon aeit jaliren littEdz. an brast 
nnd kefalkopf nnd nicht Belten mnaBte er aains acadenuBohe tfttigkeit 
seiner geenndbeit balber anaaetsen. Unter Boloh kdrperlicben be- 
BchwN^n, weloben aicb allerlei andere TerdrieaBlichkeiten BUgeadlten, 
aind all seine arbeiten entetanden. Gleichwol seigte er aich in den- 
selben nie gereixt oder perBSnlich; mit der ibm eignen bescheidenbeit 
ging er atreng BschUch to werke and erkannte offen all» an, was ^e 
wisBenscbafl, mag es ancfa in gans geringem grade geweaen aon, 
wirklioh gefbrdert bat. 

Seinen tod hatte er Bshon Iftngst Toraasgesehes. Um ooch 
einen letzten vereuch za maoben, Beine geflondlieit wider herxnatollen, 
bechsoHH er diesen sommer in Sfiden an verleben. Die nnterdeBaen 
erfolgte emennung znm ansaerordentlioheii Profecaor an der oniTersitAt 
Leipzig TerBcbob die abreiae um einige tage. DieaeB war die letste 
freade, welche er erleben Bollte; nor wenige tage darauf (am 31. mai) 
warf ihn ein blntetorz auf b kronkenlager, von welchem er nie wider 
anfBtehen Bollte; nacfa hartem todeskampfe machte ein hers- and Inngen- 
Bcblag am 6. jnni aeinem raatlosen leben ein aide. Noch knrz vorher 
batte er seiner frennde, and Tor allem aach der nordichhen, gedacht 
nnd die eeinen gebeten, diesen seinen tod mitzateilen, Und wabrlicb, 
mancber bat in Uun einen trenen, aufrichtigen frennd verloren. Die 
germuuBche pbilologie aber, in deren annalen er eicfa einen daaemden plats 
erworben, verliert einenei&igen, wahrbeitBliebenden anb&nger, der die wis- 



' £b ist zu bedauem, dasa aicb nnter seinen mannscripten nichts findet, 
was nock verdffentlicbt werdeu bdnnte. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Beaschaft jedorzeit in erster linie ftls erzieherin des volkes auSasate, 
wie er ee klar in Beinen bildern aos dentecher und nordischer rage 
ansipricht : . 

Wenn wir anf ber^es scbeitel 

Dem Tolk mmahbar stehn, 

let nnser wimen eitel, 

Schuell mag'a der wind verwehn; 

Im volke iet der bronnen, 

Der ewig fliesat und qnillt, 

Was eiazelne erBDnoen, 

Mit lebenskraft erfUlt. 

Leipzig, im jnli 1882. 

E. HOOK. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



F if r t e c k n i n g 

SfVar skrifter ooh uppsataer rSrande de nordlska spriken, 
bvilka utkonunlt 1881, 

npprltted ml 

Oust. BtJernatrSm. 

I. Blbllografl. 

Barisch, K., Cberaioht der Eracbeinnngen anf dem Gebiete der ger- 

maniscfaen PMoIogie 1880. 
Gemania XXVI s. 423-605. 
BouxMus, R. M., MeddelaDden fr&n aveoBka riksarkivet. V. 130 b. 

8. Sthlm. (P. A. NofBtedt & S^er). 1 Kr. 

Siata hft af Bd. I, hvartill titelblad oeh innah&llaforteckninK 4 a. 

msdfolja. 

Halvorsen, J. B., Norsk Forfatterlexikon 1814 — 1860. Paa QnudUg 
af J. E. Krafts og Chr. LaBgea Norsk Forfatterlexikoa 1814— 
1856. 1, 2 H. S. 1—128. Era. Den norske Forlagsforeniog. 
4 1 Kr. 

Huitfeldt, E. J., Eq Visdomsbog fra det 16de Aarbondrede. 

Bland „Smaastykker" i Norak hUt. Tidakr. 3 R. HI, 2 a. 267—76. 
fiedogora for Codex No. 60 fol, i Amamagnteaiiska BamliDgeo i Kbhvn 

Jabreabericbt uber die Kracbeinungon auf dam Oebiete der german. 

Pbilologie, hersuag. von der Gesellacbaft {fir deutschen Pbilologie 

in Berlin. 2 Jahi^. 1880. 307 a. 8. Berlin. Calvary ft Co. 6 Hk. 

„SkandiDaTiBche Sprachen" a. 119 — S9. 
[Klemming, G. E.J Ur en antecknarea aamlmgar. [Ny tilldkad upp- 
laga] a. 65—128. 8. UpaaU. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



87 

lAtmstrom, Hjaimar, Svenakt boklexikon. Aren 1830 — 65. Hft. 

37--46 B. 577—739. 4. Sthlm. Hj. LinnBtrSm. A 1 Kr. 
Montelius, 0., Sverigee arkeologiska literatur &reii 1880 — 1881. 

Sv. ForaminneBforeniDgena Tidskr. No. 13 1881 i. 102—106. 
Stjemstrom, G., LiteraturhiBtorisk bibliograg I. 1880. 14 s. 8. 

BiLaDg till -Bunlarec" 1, 2. InDeh&ller afven fSrteckmi^; ofvor 
skrifter i aveneka spr&ket. 1880. 

VaM, J., DanBk Bogfortegoelae for Aarene 1869—1880 H. 1—5. 
8 a. 4. Kbbvn. ForlagBbureaaet. ik 1 Kr. 

II. Uteraturfalstoria och Blografl. 

Benediktsson, B., S^Blumannanfir med sk^rmgum og viftaukutn eptir 

J6n PjetnrBBon. 1,1. (Utan titelbl). 395 b. 8. Reykjarik. 
Edeardi, A., Uber die Heimat der Eddalieder. 

Paul a. Braune's Beitrige TIH s. 849—70. 
Geete, B,., „Morgbiifltniide hat Gold im Mnnde." 

Germroia XXVI b. 348-60 
Grondal, B. Um Sturlunga sdgu og Prolegomena eptir Dr. Gu6- 
braod VigftiaBon. Oxford 1878. 
Timarit I. (1880) b. 6—32. 
Eeise, A.., Bemarkninger til „HiBtorieD om Feder Smed". 

KirkehiBt. Samlinger udg. v. H. F. Rardam. 3 R III. a. 186-201. 
Hild^and, E., Om &kt]ieteii af den Peder Swart tibkrifiia biBkopB- 
krdnikau fOr Vester&B slift. 

Hist. Tidakr., atg. af Sv. higtoriska Foreningen. I. B. 274— 8S. 
Horn, F. W., Den danske Literaturs Historie frn dena Begyndelse 
til vore Dage. En Haandbog. 9— lOde Hefte. Ebhvn. Gyl- 
dendal. 2,50. (Kplt. 10,50). 
Klockho/f, 0., Stndier 6fver EnfemiaTisorna. 56 b. 8. Upsala (1880). 
Ak. Bokh. 1,75. 

Upsala oniversiteta ftrsBkrift 1881, Filoa , apr&kv. ocb hist, vetenah. 
1. Anm. i Llterar. Ceatralbhitt 1881 No. 9 (K. Maurcr}; i Qotting. 
Gelehrt. AnieiR. 1888. b. 16—32 (Edw. SchrSder). 

Lexikon, Svenskt hiografiskt. Ny foljd. VHI, 3 b. 369—552 -|- 
Vm B. 8. Sthlm. Beijer. 2 Er. 

Anm. i Hist. Tidskr,, a^. af Sv. hist. Foreningen. I, 2. , 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



LundeU, J. A., dfversikt af de aetutste irtiondenaa v&rksamhet for 
kinnedom om folkm&l och folklif i Sverige ocfa andra linder. 
St. LandBmUen I, 11 a. 18—98. StUm. (1880). 
MuUer, 8-, Eortfattot danek Literaturhifltorie til Brng i Skole og 

Hjem. 343 a. 8. EbhTn. Schubothe. 3,75. 
Nyrop, Er., Sagnet om OdyaBens og Polyphem. 

Nord. Tidekr, for Filoloffi N. R. V a. 216—55. Afven i Sartr. 
Ebtvn. (Madeen). 0,75. — Anm. i Literatorblatt fur germ. u. roman. 
PhilolORie 1882. No. I. (F. Liebreoht). 

Schlyter, C. J., Om en foregifren Anna i befalU Tarande fildre redak- 
tioQ af SodermannalageD. 6 a. 4. 

Acta nniversitatia Lundenais XVII. 1880— SI. 
Schweiieer, Ph., Die Entwickelnng der nationalen Dichtnng in Nor- 

wegen 1758—1868. Ill e. 8. Jena. Dmatimg. 1,60 mk. 
Storm, G., Samlede Skrifter af P«der ClauaB0ii Friia, ndgivne for den 
Dorake historiBke Forening. Chriatiama 1881. 493 og {^XXXIII S. 8. 
Anm. i Nord. Tidakr., utg. ai Letteratedtaka Fdreningen 1882 a. 
881—34. CYnR. Nielaen). 

8tr0m, T., Danak Literaturhistorie. 3 Udg. 330 s. 8. og 1 Tabel. 

4 Er. 
Sund^, D. A., EoFt 6fveraigt af avenaka vitterhetens historia j&mte 
fSireg&ende fifreraigt af diklkonaten och faennea arter idr elemen- 
tamnderrianingen. Yin -|- 184 a. 8. 2 Er. 

Anm. i Ped. TidBskrift 1881 a. 378—79, (FriadJander) ; Pad, Tidskr. 
1882 a. 167—64. {G, F[runck]). 

Thomsen, &., .XfiAgrip Jin biakupa Arnaaonar. 
TEmarit I. (1880 a. 49—68). 

TreuSer, H., Die OtiuelBage im Mittelalter. I. Die francs aiach en, 

nordischen und engliachen Veraionen der Otinelaaga und ihre 

Beziehnngen zu einander. II. Aasl&afer nnd angebliche Verwandte 

der Sage von Otinel. 

Engl. Stndien V, 1. a. 97—149. 8. Heilbronn 1881 —Anm. i Zeit- 
Bchrift fur roman. Philologie V, 4 (Bangert). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



III. TMskrifter och Ifirda sftlltkaps Skrifter. 

Aarbflger for nordigk Oldkyudighed og Historie. udg. of det Kongl. 
Hordiake Oldskrift-SelBlub. 1881. IX + 389 s. 8. EbhvD. 
(Gyldend&l). 4 Kr. 
Bidrag, Kyare, till bftnuedoin om de svenska landsm&len och svenekt folk- 
lif, Tidfikrift ntgtlVeD p& appdrag af laiidsm&lBfSreniiiganie i Uppsala, 
Helaingfors och Loud genom J. A. LvndeU. 1879 och 1880, I, 
7— 13 b. 271— 746-1- Tiij 8. 8. Sthlm. (Samson 4 Wallin). 6 Kr. 
Anm. i Deutsche Literatarzeituiig 1881. No. 60 (J. Hoffory). 
— — 1881Haft. A— T. Tills. 320 + xxxviij 6. 8 jgmte 1 karta. 
athlm. (Samson & Wallin). 4,60. 

I, 7—13 o, 1881 A— D. anm.iPed.TidBkr. 1882 s. 171, 72 (A, Scha- 
gentrom) — 1881 F. iaueh.: R&gglor (gitoi), beevitijelseforniler, 
ordstaf och ordsprftk frftn Frrkedalen t. v— x; DanielBian, 0. A., 
Svard^olivickheteT xj — xiv; Rapp, J. A, En julgina- fr&it Sanserydi 
Bocken i emfiland xiv— xvj; LiadBten, E., Huru gar det till att ak 
Anging, frftn Urshult, Sm&land xvi— xviij; Folklekar fr&n Tdd 
socken i RoBla^an xviij—xxiij; Carlheim-Gjllenskiold, V., Tor 
i en vallvisa xxiij — xivy, 

HinadabUd, Eongl. Yitterheta Historie och AntiqviteU akademiens, 

ntg. af H. Hildarand. 1881. Irg. 12 ark 8, '3 Kr. 

Inneh: Hildebrand, R,Ed gammei lurs.l— 11; Hontelius, 0., 
Om den nordieke braQsildemB ornamentik 17 — 71; Hufbarg, H., 
Eort ofveraigt af HallandB naturbeBkaffenhet och fornlemningar 81 — 89; 
Hildebrand, H., HallristniDgar fr&n Bohuslan, tecknade och ntgifna 
af L. Baltaer med forord af V. Rydberg 89—96; Nordin, Fr., Om 
GotlandB fombcrgar 97— 147; Hildebrand, H., En stridBlur&ftn den 
tidigare jernftldem (jr. Barfva Bocken, Sodermanland) 147—50; Hil- 
debrand, H., Om fomlemningarB v&rd 161—169; Hildebrand, H. 
Wendelfyndet. 179—84. 

Ssmlaren, tidakrift ntgi^en af svenska LiteratursSllskapets arbetsntskott. 
I, 2 B. 4 -1- 1 105—60 -|- 14 6. 8. ; n, 1 64 s. 8. Upsala. (V. Rooa). 
Arliga medlemsbidr. 6 Kr., dft flera bihang tillika erh&llaa. 

Anm. jiunte sallskapeta ofriga skrifter i Ny bt. Tidskr. 1882 a. 
267—72. (G. F(runokp. 

Tidskrift, Antiqvsrisk, fOr Sverige. Dt^pfven af Kongl. Vitterhete Hi- 
storie och Antiqviteta Akademien genom H. HUdebrmd. TI, 4. 
Sthhn. 1 Er. 

Inneh.: Soderwall, K. F., Smarre bidrag till toxtkritiken afsven- 
■ka me del tidB skrifter — Bruzeljua, N. G.,Ha|]ristningame i J&rre- 

•tad* harad i Sk&ne — Hildebrand, H., SUtens historiska ir 

och k. mjutkabinettet. 



joovGoot^lc 



90 

Tidskrift, Antropologieka sektiooens. (Svenska a&llakapet for ftntropologi 
oeh geografi) I, 3—7. 15 + 15 + 76 + 8 -f 18 a. 8. 
Sthlm. 1879—81. 

Inueh: No. 3. Retziua, NAgra kranier frin gten&Idern i Svarige 
15 B,; No. 5, Lundell, J., Om de avenska folkm&lens frandskaper 
och etnologiBkB betydelse 76 a.; No. 6. Hildebrand, H., Forulemamg&r 
frSn Kypern 8 8. 

- Nordisk, for FOoIogi. Ny Rtekke V, 2, 3. a- 81—266. 8. 
Kbhvn. (1880). Gyldendal. Arg. 8 Kr. 
Tidflkrift, 8venaka fomminnesfereniiigens. IV, 3 (No. 12 1880) a. 
189- 396, 21 fig. Sthlm. 



V, 1 (No. 13 1881) fl. 1—108. Sthlm. 1883. 



^^^ .-^— >,.,; Olsson, P., Om !.»-.» .u.^^.u„d^ 

fennanland 64—70; Hildebraiid,H.,Bidrag till 
om frSn areniaSO och 1881 71—87; Eichhorn, 
Chr, GripBbolma bIoUb konathiatoria under renftasanaen 88^-101; 
MoDtelina, 0.. Sverigea arkeologiaka literatur 4ren 1880 och 1881 
102—108. 

— Uplands ForominneBforeningB, utgifvea at G. A. Klingspor. IX 

(n, 4) s. 139—76 och LVn— LXXX. Sthlm. 

Ymer. Tidskrift utgi^en af Bvenska sftllakapet fdr antropologi och 

geografi. EUd. afS. Nordstrom. 1881, h. 1,3. 90 a. 1 karU. Sthlm. 



Acta niiiTersitatis LmtdenslB. Lunds uniTersitcts Arsskrtft. XVI. 

(1879—80) Lund. (Gleerup). 
Arbok bins Islenzka fornleifaf^lags 1880 och 1881. IV -f 120 a. 8. 

1 Tabel. Reykjavik. 

Anm. i Literar. Centrallilatt 1682 No. 35 (A. Edzardi). 
Bidrag till k&nnedom om Goteborgs och Bohual&nB fonuniimen och 

biatoria, utgi&a p& fdraostalteiidB af laueta hushftllningasSUEikap. 

H. 6. B. 117-128 8. 3 kartor. (Sthlm. 1880). Goteborg 

(N. J. GumpertB bokh.) % Kr. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



91 

Bidng till SodermaolErndB &ldre kaltnrhiatoria, p& uppdrag af Sdder- 
manl&iids fbniiiiiiuiesforeiiiag utgi&ia af E. Anunson 11, 4 -{- 316 
a. 8. 2 pi. Sthlm. Samson ft-Wallin. S Kr. 
I utkom 1877. 
Blftndinger ndgivne af Uaiveraiteta - Jubilsets danolte Samfiind ved 
SamfimdetB Sekretor (C. Weeke). 1 H. 70 + X a. 8. KbhTfl. 
(R. Klein). 3,50. 

UniveniteU-JtibilteeU danake Samfdnd No. 8. Inneh.; Sib;, T., 
Ezempler paa uorf^aniike Ljdformer i Daaik. a. I — 18; SSby, V,, Et 
Par Uddra^ af Ljngbya Breve tilHagerup s. 49—69; Stephens, Q., 
En Torkature-LUte over danok-engelake Mandanavae fra det lite 
Aarbandredea. 60— 66; Nielaen.O., EtBrudrtykke af st dsnakLegen- 
duiom a. 67 — 69. Beretniug om Satnfnndets Stiftelie, Love, Styrelae 
0([ Medlemmer a. I — X 

Fuuiljebok, Nordiak. EonTorsatioiulexikon och realencjrUopedi. lY, 
6— V, 3. Sthlm. Gornandt. i. 1 Kr. 



Forhandlinger, Chriatiauia TidenakabBBebkabB 1880. Tills. IV -|- 485 

B. 8. Chra. (Dybwad.) 5 Kr. 
Udsigt, Kort, over det philologiBk-hiBtoriske Samfunds YirkBorohed 

Okt. 1878— Okt. 1880. Hed Titelbl. og IndholdsfortegnelBe til 

late— 36de Aarg. Trykt Bom Maunskript. 36 s. 8. Kbbvn. 

1880. (Klein). 0,75. 
Arsakrift, Upaala univaraiteta 1861. Upaala. Ak. fiokh. 

IV. Allm&nL 

[Bergstedt, C. F.J Hvad or naprikvetenakap?" 

Nord. Tidakr., ut^. af Letteratedtaka Foreningen a. 243—81. Se 
tilUka a. tidakr. s. 664—86. 

CentervaU, J., Det andra nordiaka filologmStet i Kristiama.' den 10 — 13 
Angnsti 1881. 

Nord. Tidakr., nt«. af Letteratedtska ForeniDgen a. 656—68: 
Danielsson, 0. A., Orammatiaka anmftrkningar. I. Om de indo- 
enropaiaka femininstammarDe p& -i ocb nigra d&nned beeUgtade 
bildningar i greldaka ocb latineka apr&ken. 63 b. 8. Upaala. 
Ak. bokh. 1,50. 

TTpi&la Univ. irsakrift 1861. Filoa., aprftkvet. och hiat. vetenakaper. 6 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Djurkhu, G., Om svenska ortnanmeoi, stillda i samband mod histo- 
riska och kamerala foraknmgar. FSredrag. 
St. Landm&len. I, 11 (StUm. 1880) a. 90-119. 
Edffren, A. Hj., Statiatical and diBcorBiTe notee on Trddi-derivativeB 
in BasBcrit. 17 b. 4, Lund. , (Gleerap). 0,60- 
LundB aaWersiteta irsBkrift XTII. 
tlodstrom, J., Om konBonantgammatiouen och andra dftrmed i sun- 
mBDhaiig Bt&ende fr&gor. 

Nord. TidBkr, for FUologl N. R. V b. 136—67. 
Kock, A., Ein konsonaDtiscbeii Atulaatageaetz deB gotischen aue dem 

Accent erklSrt. 

ZeitBchiift f. denticheB Alterthtiia, herausg. t. Steinmeyer XXV. s. 
286—32. 

Leffler, L. F., och SoderwaU, K. F., Handlingar rorande tais&tt- 
ningen af e. o. profeBBorBcmbedet i svanska spr&ket vid UpBala 
imiTersitet. [I, III] 64 och 65 a. 8. Lund. Gleernp. 0,75 och 0,60. 
n, IT. 37 och 14 B. 8. Upeala. Ak. bokh. 0,60 och 0,36. 

LundeU, J. A., Om de sveuBka folkm&leiu frSndBkaper och etnolo- 
giBka bot^delse. 76 b. 6. 

Im. (1880). Jfr. LU., 

— Om dialektatudier mod s&rskild h&nByn till de nordiska Bpr&ken. 
Foredrag vid andra nordiska filologmotet 1 Eriatiania 10—13 
Angusti 1881. Jimte 13 teaer. 31 s. 8. Sthlm. Samson & Wallin. 
Sv. Landsm&leD 1881 C. (B. in, 1.). 
Lundgren, M., Anmi Uftn af ^Whitnay, W. D., Spr&ket, desB lif och 
utveekling, JiftrerB. af G. Stjematrom. StUm. 1880. A. W. Bjarck." 
N7 BT. Tidakritl 1881 b. 10»— 116. 
Madvig, J. N., Hvad er Sprogrideoskab ? 

Nord. Tidakr., ntg. af LeUerstedtska Foreningen 1881 b. 481—93. 

Schmidt, J., Die germanischen Pnepositionen and das AuBlautsgeaeta. 

Kuhn's Zeitochrift for Vei^l. Sprachforechnng. Bd. XXVI. b. 20—45. 

Sievers, Ed., Kleine Bsitrlge sor deutschen Orammatdk. Vlll. Das 

Verbum kommen. IX. Zm* Flexion der ecfawachen Verba. 

Paul n. Braune'B Beitrage. Vm. b. 80—94, 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



93 

Storm, Joh., EngliBche Philologie. iLnleitang zum wissenBchafUichrai 

Stndimn der en^isches Spracbe. I. Dia lebende Sprache. XTI 

--|- 468 8. 8. Heilbronn. Gebr. Henninger, 9 mk. 

Anm. i Analia Auzeig. IV. 9. 128— SI. pi Trautmann) ; i Gott. 
CleUhrt. Anieiger- St, 4? 1881 (H. Sweet); Herri^'s -Archiv. LXV, a, 
IfVen Beparat (D. ABher); Deutsche Liter aturzeitnnf; 1881 No. 14 
{A.Niipierii American Journal of Philology. II, 8. b. 484 ff. (Garnets); 
TaalBtudie n s. 298 a. (C. S); Fed. Tidskr. 1681. a. 810. (G. Stjeni- 
Btrdm). 

Tatim, Fr., EinJge gennaniBche, beBonders niederdeutaclie, Wfirter im 

LithaoiBchen. 



T^ner, Es., De ariska Bpr&keus palataler (ej falleUndig). 40 b. 4. 

(Lund 1878). Ej i bokh. 
Torp, A., Die Flexion dee FSli in ihr€an Terh&ttDisfl zom Sanskrit. 

93 a. 8. EriBtiauia. 

Cniversitateprogr. £ d, erste Halbjahr 1881. 

V. Runkunskap. 

BrusewUz, Q., Om rnnatenen &&n Nya Elfsborg (No. 1516 bland 

fSrem&l i GStebot^ Mnaei hiatoriBka samling). 34 s. 8. 1 pL 

Aftr. ur Goleborgs Vet.- och Vitterhetasamhallea bandlingar 1881. 

CBure, J.J W1+f ■li*ir''H+H r+ll+-hM+. Ub-saHaa Sveonnm A± 

Aurona Gratiffi CI3 13 IC. 

Kopparatick i Btor folio pat., nrspmngligen tryckt p& 2 hoptatta 
ark, nu p& ett etort blad gamnialt papper. Yariant af midtelpartiet, 
Runalfabeten tillokade pi ett sarakild blad i oktav. Heliogravvr frin 
Generalstabena fotnlitogr. anstalt i Stockholm. 88 ex. For snbBkrib. 
10 Kr. 

Hjame, H., Roninakriften p& Forsaringen. Ett tydningsfSrsfik. 

Nord. Tidakr. for Filologi. N. R. V. a. 177—83. 
Kgike, P,, Yore Forfedres Skriftegn. Med 23 fig. 48 b. 8. Ebfavn. 
(Gad). . 0,40. 

Siertr. af Folkeltesning 1881. 
lAndfd, P. J., Nyfunnsn nuiflten (i Yillberga Bocken Upland). 

Upland Fomminneeforenings tidskr. h. IX a. LSXTm, LXXIX. 
— Rnnstename i Upsala beakrifita ocli tolkade. 11 s. 8. 8 foto- 
grafier. Upsala. 6 Er. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



94 

Thorsen, P. Q., De doiuke BtmemindeBnuerker, beskrevne og forkls- 
rede. 3 Afd. Jyllanda RianemindeBmierker tilligemed Meddeleleer 
om alle 0enie8. Afbildn. og Text. II. Text 292 a. bnp, 8. 
Kbhvn. Hagenip. 15 Er. 

VI. De sfireUHa nordiska Spr&ken. 

1. FomnordlMlcct. XslUndaikft. 

a) Qnmun&tlk. laxlko^Tad- 
Carpenter, W. S-, GmndriBs der neniBlftadiBcben OTamniAtik. XVI 
+ 130 8. 8. Leipzig. 8«hliek«. 4 Mk. 

Anm. i Gott. Qelehrt. Abb. St. 36 1B81 (E. Wilken) ; Literar. Cen- 
tralbUtt No. ea 1681 [A. Edsardi), LiteraturblBtt f. germ, and romao 
Pbilologie No. 2 1881. (F. J6nBson). Jfr. och Zur neniBlandischen 
Grammatik. QermaDia XX.Vil b. 257—87 (Bjorn Magnusson 6lBeii). 
Edssardi, A., Znr Eddametrik. 

Pan! -a. Branne'B Beitr. VIII. a. 843—49. 
Oislason, K., Nogle BermEerknlnger angaaende Tnglingatal. 
Awb0g6T I Nord. Oldk. 1881 a. 185—251. 
— BemeBrkning til en 'Vfanhelmingr' af Snorri Starlnson. 
Aarb0ger f. Nord. Oldk. 1881 a. 262—65. 
J^aurer, K., Cber die norwegisch'iBlfindischan gagnfoBtur. 

r K. B. Akademie 



Mogk, E., Ginnngagap. 

Paul u, Braune'i Beitr^e VHI s. 163—60. 
Nilsson, L. Q., Forniel&Ddsk grammalik i trenne h&ftcoi. 3 h. b. 
109 — 60 (jfimte ett bihang „£tt ord i sinom tid" s&Bom svar & 
Jul. Hofforys amn., se nedan). 

I a utkom 1879, anm. i Nord. Tidskr. for Filologi. N. R. IV b. 
164—68. (Jul. Hoffory); 2 H. awn, i Ny bt, Tidakr. 1882 n. 89, 90. 
(A. Noreen). 

Olsen, Bjorn MOignAssm, Et ialandak StedsDavn. 

Aarb0ger f. Nord. Oldk. 1881 ». 38—15. 
— nMest" edft nmBlt"? (Hei6arvigB saga). 

Timarit I. (1880) b. 271, 72. 
Pritner, On tbe consonant declension in oldnorse. II. 

American Journal of PbiloloKy n, 6. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



95 

Sievers, E., Beitrftge zor Skaldenmetrik. HI. 

Paal a. Br&ane'a Beitr&ge. Till. S. 65—79. 
Sigur^arson, S., Nc^le Bemffirkniuger til det Dr. Oerings Cdgare 
ttf Fiunbogs^Saga (Halle 1879) vedf^jede GtloBsar. 
AftrbBger f. Nord. Oldk. 1881 s. 67—68. 
Pdri^son, J; Supplement til lalandske Ordb^ger. Anden Ssmling: 
fiillgeiigit-hr»ddr b. 139—208. 

I nBkyrU lun hinn Irarfa skola i Rey^avik" 1880—81. 



b)1 

Carmina nonteiia. Ex reliquiis vetuatioria Nomeius po^ie aelecta, 
racognita, commentariiB et gloasario inatnicta, edidit Th. Wiato. 
113 e. 8. LuDdie (1880). Utan titelbl. £j i bokh. 
Carpmter, W. H,, Tonkviedhi. An Icelandic Poem from about 1660 A. D. 

American Jonmal of Philology, 11, 6. 
Edda. En islindsk aamling folkUga forntidsdikter om Nordens gndar 
ocli IgUtar, p& avenska af P. Aug. Oddeke. 3 uppl. XXIV -f 
396 s. Sthlm. F. A. Koratedt ft Sdner. 5 Er. 
Edda Snorra Storltuionar. Edda . Snoironia Stnrlxi. Tomi Tertil 
Fare Prior. Accednnt tabulie litfaographicB quinque 606 a. 8. 
Ebhvn. Gyldendal. 5 Er. 

Anm. i LiteratarbUtt fur germ, und roman. Philologia 1882 No. S. 
(F. J6naaon). 

Elis Baga ok Roaamundn. Uit Einleitnog, deutacher t^ergetiniig and 

Anmerknngen zum eraten Mai faerauag. von Eugen Kblbing. 

XVI + 217 a. 8. Heilbronn. Gebr. Henninger. 8,60 Mk. 

Anm. i Deutsche Literatarzeitmig 1882 No. 4 (0. Cedersohiold); 
Literar. Centralblatt 1882 No. 26 (A. EdBardi). 

— — — Franak ofversfittning af E. KoUnnff. 

itfoljer Elie de Saint GiUe, publ. par G. Raynaud. Paris 1879. 
(Societ^ det anciens textes fraufaiB) a. 91 — 181. 

Hittatal Snorra Stnrlaeonsr. Horansgeg. von Th. MSbius. U. Ge- 
dicht nnd Kommentar. 139 a. 8. Halle. Buchb. dee Waiaen- 
bausea. 3,80 Mk. 

I (Qedicfat) utkom 1879. Anm. i Zeitacbr. £ deaUche Philologie 
Xn 3. 231—43 (E. Moffk); I, II i Anzeiger f deatsches AHerthum 
Vn s. 196—200 (Jnl, Hoffory); i Ltteratarblatt far germ. u. roman. 
Philologie 1881 No, 1 (B. Symona). II i Literar. Centralblatt 1881 
No. 46 (A. Edzardj); Reme critique 1882 No. 15 (Q. Cederachiold). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



96 

iBlenzkar ForuBbgur, ge&ar at af Hint) Isl^iska Bbkmentaf^lagi. II. 
ReykdnU og VaUa-Lj^tB gags (ved fVmtur Jdtisson). XX -|- 206 
e. 8. KaupmannahSfn. 



Jdnsson, Brandr, G^Oinga Saga. En Bearbeidelae fra Midton af det 
ISlrh. EfterH&udBkrifterndgiTeDafG.^orUkBson. XlV-f 117b.8. 
Skrifter af Samfandet for Udgiv. af gammelnord. literatar. 

Nikolsdr&pa HaUpresta, an Icelandic poem fhmi circa A. D. 1400. 
DiBsert. by W, H. Carpenter. Halle. 

Anm. i Zeitsohr. fjii* deotoche FhiloloKie XII, 5 (Th- MobiuB), 

Riddat^REmnr. EfW bandskrifterna ntgifiia af Th Wis4n. XLYHI 
+ 176 B. 8. 

Skrifter af Samfandet for Uc^v. af gammelnord. literatur. 

Sagan om Gnnnldg Ormtnnga och Skald-Ramn. F& areneka tolkad af 
P. Aug. Gddecke. Ny, om&rb. uppl. 47 a. 6. StUm. P. A. 
Noratedt 4 85nor. 0,50. 

Saga, Die, von den Toleungen and Niebelnngen. Ane dor altnordisdien 
VolsungaBaga frei flbertragen TOn A. Edzardi. XVI + 123 b. 8. 
Stuttgart. Heitz. 2 Mk. 

Anm. i Liter. Centralblatt 1881 No. 88 (E. Haurer). 

SievefS, EI., Die Fierfiische Sigmundb-rima. 

Paul a. Braune's Beitrage Vni s. 95—101. 

Simons, B., AnmSlan af: Die prosaiache Edda im Anszuge nebst 
VStsnnga-saga und Nomageeta-ljittr. Mit auBfahrlichen GlosBar 
herausgeg. von E. Wilken. Paderbom 1877 ocb Untersuchimgen 
zor Snorra Edda. A!b Einleitiuig but proBaiacben Edda im AuB- 
zi^e TOn E. WSken. Paderbom 1878. 

Zeitscbria fur deuUobe Philologie XII ». 88—113. 388. 

Snorre SiMrIass0ns norske Eongera Sagaer. Overs, af P. A. Mtmeh. 
Godtkj^bsudg. 2 Opl. 1. 650 -f XXXVm a. 8. Kra. Feil- 
berg ft Landmark. 4 Er. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



97 

Speculam regale. Ein altnorwegiHcher Dialog nach Cod. Amamfign. 
243 fol. B. und deo Iltesten Fragmenten herauageg. von 0. Bren- 
ner. XVI -|- 213 a. 8. MOnchen. Kaiaer. 5 Mk. 

Aitm. i Litentturblatt fur germ. u. roman. Pbilologie 1B62 No. 5 
(L. LarsBon); Deutsche LiteraturaeitnaK 1882 No. 11 {V. Bahlerup); 
Revue critiqae 1882 No. 6 (E. Beaavois). 

a) (}ramiaatik, laxikografl. 
Arlaud, 0., Bevii^ede Ord. De i det danake Tale- og SkrifUprog 
hjppigst anveudte Citater. Supplement. 210 a. 8. Kbhvn. 
Forlagabureaaet. 2,60. 
Boysen, A., Danake BetBkrivnings0velser. 98 a. 8. KbhTn, Oyldendal. 

1 Er. 
^Hd, A., Dansk Sprogltera til Skolebrng. 2den Udg. SO a. 8. 

(1880). Forf. 0,20. 
Kalkar, 0., Ordbog tJl det nldre danake aprog (1300—1700) 1, 2 H. 
s. 1—208. Kbhvn. 3 Kr. och 3,50. 

UniTerntets-Jnbilteets danike Semfiind No. 1 och 5. 
Larsen, A., Af en Afakrivers Optegnelaer. Nogle nldre Betydninger 
af nuvnrende danake Ord Davnlig fra 17de Aarhundrede. 84 a, S. 
Kbhvn. Gyldendal. 1,25. 
M0Uer, A. C. C, Kortfattet danak SprogisBre. 16 a. 8. Kbhvn. 

Sohon. 0,25. 
Bedee, E. v. d., Prineipenie for den danake Veraknnat efter dena 
historiake og aystematiake Udvikling. 2 Dele. 233 -|- 276 a. 8. 
1 Tavl*. Kbhvn. Gyldendal. 7 Kr. 
Rovsing, K., Konaervative Sprogbemni^nii^^ til beleilig Overveielse 

for de vaklende. 96 a. 8. Kbhvn. Lehmann A Stage. 1,50. 
Sdbff, v., Exempler paa noi^aniake Lydformer i Dansk. 

I -BlandiDfcer", ndjtivne af UniveraitetB-JubilieetB danake Samfund. 
H. 1. H. 1—48. 

Varming, L., Ord og Talefonuer af det jydake Folkeaprog. 

SamlingertiljydBkEiBtoneoKTopoitrafi. Aalborg. Bd.Vine.267— 76. 

AiklT tor noidlak FUologl. L 7 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



98 

Vanning, L., BemEerkninger til A. Hansens Afhandling : „Gamle sjnl- 
laudske Stedanavne" i Aarb^geme for 1879. 
AarbBger for Nord. Oldk. 1881 a. 40—49. 

b) Taxt«r. 

Codex E^romenaia. Earom EloaterB Brevbog, udg. ved 0. Nieleeo af 
Selskabet for Udgivetae af Eildar til den danake Hiatore. 1 H. 
8. 1—176. Kbhvn. (1880). R. Klein. 2 Kr. 

Erslev, Kr., Tre Gavehreve af Dronning Margrete fra Aaret 1411. 

Kirkehist. SamlinKer, udg. ved A. F. B0rdam. 3 R. Til a. 367—79. 

Flor, C, Haandbog i den danake Lileratur aamt nogle PrtSver af 
norake og aveneke Forfattere. 8 Udg. ved P. Hansen. 480 a, 
8. Kbbvn. Gyldendal. 4,75. 

Kirkaloye, Danske, aamt Udralg af andre Beatemraelaer vedr^rende 
Eirken, Skolen og de Fattigea ForB0rgelBe fra Reformationen ind- 
til Chriatian V'a danake Lov 1536—1683. Udg. med offentlig 
Underatffttelae af H. F. R0rdam. Iste H. 192 a. 8. Ebhvn. 
Gad. 2 Er. 

Legendarinm, Et Bnidatjkke af et danak, Meddelt af 0. Nielsen. 

1 nBlanditigec" udgivne af UniverBitets-JubilReta danske Samfund. 
H. 1. 8. 67—69. 

MandetnUe's Raise p& Danak fra 15de Arhundrede, efter U&ndskrifter 
ndgiven af JIf. Loremen. 1, 2 H. a. 1— 206. Ebhvti. 

Skrifter af Samfundet til udgivelse af gaititnal nordiak literatur, 
Nielsen, 0., Ej0benhavnB Diplomatarium. Samling af Dokumenter, 
Breve og andre Eilder til Oplpning om KjebenhaTus aldre For- 
hold f0r 1628. Udg. ved Kj^beiihavna KoTninunebeatyrelaes Om- 
Bo^. V, 1. 400 8. 8. Ebbvn. Gad. 4 Er. 
Tingavidner, Gamle jydake. Samlede og udg. med Oplysninger, Regi- 
ster og OrdlJster af 0. Nielsen. 1 H. a. 1—96. (Ebbvn. Seitzel). 
3,50 (i bokh.). 

Univeraitets-Jabiteets danske Satnfand No. 4. 
Traktat, en lyatig, om St. Pedera trende D^tre paa ny udg. af 
V. S&by. IV + 9 8. 8. Ebbvn. (Reitzel). 1 Er. 
UniverBitebi-JubilsBPtB danske Samfund No. 2. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



3. Noralza. 

a,) arammatik, lexlkografl. 
Aasen, 1., Norsk Gramniatik. Omarbeidet Udgave af „Det. norake 
Folkesprogs GrMomatik.'' Ny Subskr. XVHI + 400 s, 8. Era. 
Ualling. 3 Er. 

— Norik Ordbog med dansk ForHaring. Omarbeidet og for^get 
Udgave af en seldre „Ordbog over det noreke Folkeaprog" . Ny 
Subskr. XVI + 976 s. 6. Era. Mailing. 8 Kr. 

Brekke, K., Bidrag til danik-nonkenB lydltere. 66 i. 8. Era. 

I Aars 0% Vobs's Skates IndbydelBes^kriit 1881. 
Fritsmer, J., Sproglige og kultnrhutoriBke Stndier over gamle noiske 
Ord og Udtryk. I— III 22 a. 8. Chra. (Dybwad). 0,45. 
Chrittiania VidenekabsaeUkabs Forhandliuger 1880 No. 16. 
Geete, M., Nigra iakttagelBer med aaledning af den nynorska spr&k- 
rSretsen, betraktad fr4n avenaka synpunkt. 
Ny at. Tidskrift 1881 a. 163—78, 199—215. 
Heyem, 0. J., Norsk m&niere. 

P& bondebarneta bokm&l af O. J. H07em,for „NorBk aknle bokaamlinj^ 
1880 No. 4 och 6. NidaroB 1881. 
Knudsen, K., Unorak og Norsk eller Fremmedorda Avl^sning. H. 8. 
a. 881 -994+ XXXIV s. 8. Kra. Cammermeyer. 0,50. Kpl. 5 Kr. 

— Af MiUtriden 1881. Svar til Prof. Job. Storm og Literat A. 
Larsen. 134 s. 8. Kra. (Cammermeyer). 0,26. 

— Skolen og Fremmedorden. Med Efterskrift til gUnorsk og Norsk", 
m a. 8. Kra. (Cammermeyer). 0,25, 

LekJce, J., Kort Omrida af Modersmaalets Grammatik. 16 Opl. 40 8. 
8. Era. Cappelen. 0,40. 

b) Teitar. 
Biakop Ey8t«ina Jordebog (Den rflde Bog). Fortegnelse over det geist- 
Uge Gods i Mo Biaped0mme omkring Aar 1400. Efter offent- 
lig Foranitaltning udg. ved E. J. HuUfeMt. Med 13 Bl. Fac- 
cimileaftr. XXXHI + 577—783 a. 8. Kra. 1880. Feilbarg 
& Landmark. 2,50, Epl. 7,30. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



100 



4. ST-ennka. 

a) OnuomatUc. lexikografl. 
Ahnqinst, C. J. L., Svensk rUtskrifbiDgslilra 19 uppl. bearbetad 
ooh l£mpad efter svenska akademienB ordlista (4 appl.) af P. E. 
M. FiBchier. TI + 49 b. 8. Sthlm. Aflkerberg. 0,30. 
[Arpi, M.], Ur VastmantandB — Dala landtmilHiSreninga aamlingar ftfrer 
landsm&let i Vfiatmonland och Dalarne. m. 31 b. 8. Upsala. 
Tryckt 8om handBkrift. Ej i bokh. I. Gefle 18T7: H. Upaata 1880, 
anm. i Svenska LandamSJen I, 13 s. 8, 9 {A. Noreen). 

Be^man, J. P., Fraktiak Urobok i Bvenska apr&ket jSmte r&takrif- 
tuBgil&ra och frilmmande ord med ftirklaringar. Ill b. 8. Kri- 
stinebamn. 1 Er. 
SoStkius, J., De nonanlli* ad cultom svetici BermaniB pertinentibnB 
paragraphia. 6+ 24b, 13. UpsaliiB. (Sthlm. Samson ft Wallin). 0,50. 
SjDDdaldiaBert. irkti Veateril«. Omtryck efter ett af de tvaniie beva-- 
rade ex., med indledmng af G. S. 

Gohirr^ms, S., En avenak ordeakotsel ang&eude bobst&firer, ord och 
ordeafitt. Med inledning, anmarkningar och Begiater utgifren af 
Guataf StjernBtrfim och Adolf Koreen. XXXYl + 78 a. 
8. Upaala. {V. Rooa.) 2 Kr. 

Bland Skrifter utg. af Sv. Literaturaahkapet 1881. Anm. i N? Sv. 
Tidakr. 1882 a. 272—75 (A. Schageratrdm). 

Eriksson, G-, OrdliBta ofverAkerg och Osterrekame harada folkapr&k. 

I „Bidrag till Sodermanlands aldre kulturbiatoria" IT, a. SI — 91. 

A-F tillag till ordliBtan i foreg. hafte (Sthlm. 1877); G-K fallatandigt. 

Freudenthal, A. 0., Srenak ratakrifuingalSra, p& grundvalen af nor- 

diaka r&ttakriiningBm6tetB 5fverg&ngaf6nlag och med afirskildt af- 

aeende p& Finland. Helaingfors. 51 a. 8. 

Kock, A., TydningafgamlaaveDakaOrd. 36 b. 8. Lund. Gleerup. 0,75. 

Anm. i Literar. Centralblatt 1881 No. 60 {A, Edzardi); Dentache 

Literaturzeitung 1881 No. 43 (K. Verner); Nord. Tidakr, nt«. af Let- 

teratedska Foreningen I88I s. 580.83 (A. Noreen). 

— Sorbygdm&let. AnmSlan ock iagttagelser. 

SvenakaLandam&len I, 12. 11 a. 8° Sthbn. (1860); anm. af-Ordbok 
ofver AlmogemJlet i Sorbygden af N. F. Nilen. Stiilm. 1879" 
Leffler, L. Fr.. Ordet eld belyat af de erenaka Landamftlen. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Lind, E. H., Om rim och verslemningftr i de ATenska landskapa- 
Ugame. 92 b. 8. Upeala. Ak. bokh. 1,75. 

Dpsala Univ, &rtekrifl 1881. Pilos , sprSkvet. och hiat. vetensk. 3. 
Anm. i Literaturblatt far germ. u. roman. Philologie 1882 No. S 
(A. Eock). 

Ldnnegren, A. V., Grundsatser i svenik prosodik (jamte dfversattn. 

af OdyHB^nB 1 a&ng)- 34 «. 4. 

hc„ __. ... 

i. 118— &1 (L. G. Nilsson); Svar af Lonnegren 

lIOBKr, a. Z13 — ID. 

Magnusson, J., TUlSgg till Adolf Noreeiw ordbok ofver Fryksdals- 
milet. 93 a. 8vo. Sthlm. (1880). Samson & Wallio. 
St. Landsm&len 1881 B. (6. n, %). 

Ifordlander, J., NordlSndaka hnsdjursnamn (jimte VolviBor appteok- 
nade af 0. A. D — n, H. P. H— t och J. N— n samt locklfttar 
upptecknade af Vilh. Carlheim-Qytlecakiald). 6S s. 8. Sthlm. 
(1880). Samgou & Wallin. 
St. Landemftlen 187T— 80 I, 9, 

Norem, A., Firfimaiets Ijudlftra mod ledning af C. Sfives och P. A. 

SiTea ordsamlingar. 86 b. 8. Sthlm. (1879). 

Sv. LandBmMen I, 8. — TillSgg och rittelaer (af forf.) se Sv. 
Landsm. I, 13 b. 46—49. 

— Aomltl af S. Soderberg, Fomgatnisk IjndlSra. Luad 1879. 

St. Landsmllen I, 13 s. 1—8. 

— AnteckoiDg vid Usningen af 1600-taletB BvetiBka grammatici. 

23 B. 8. Upaala. 

Aftryck ur lodledningen till S. Columbus, En STeusk Ordeakotsel 
Upaala 1881. 

— Dalm&let. I. ludledDingen till Dalm&let. 23 b. 8. med 1 karta. 
Sthlm. Samson & Wallin. 

St. LandflmjUen 1B81 D. (B. IV, I). 
Sehagerstrom, A., Om tyaka l&nord med ht i medeltidBvenakan VI -)- 
97 s. 8. Cpsala (1880). 

. af Letterstedska Foreuingen 1881 b. 

Schtoarte, E. och Norem, A., Svenak Spr&kiara for hSgre undorvis- 
ning ooh BJ&lfBtudinm. 1. U&ft«t. 8 -|- 64 + LII b. 8. Sthkn. 
P. A. Norstedt ft Sffner. 1,60. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Inled. 6 ■-; I- Ljudlara af A. Noreen a. 1—35; U. Fonnlara al 
£. SchwsrtB B. 37—64. Bihauir I. EUttskrifniufralJira afA. Noreen 
B. l—XL: ILTenl&ra afA. Lindgren a. XLI— LII. — Aum, i Finak 
Tidskr. XI a. 325—27 (A. 0. Freudenthal); Tid«kr., ut«. af Ped. For- 
eningen i Finland XVni a. 399—403 (H. Vendell). 

Stjemstrom, &., Spr&katriden mellan Urban ^jllrae oohp Jeeer Svedbei^. 

Fintk Tidakr. XI. a 421—29. 
SSderwail, K. F., Sm&rre bidrag till teztkritiken af srenaka medel- 
tidshandakrifter. 

Antiqvariak Tidakr. for SyanEe VI, 4 24 a. 8. Afven aartr. (Be- 
handlsr stall en j KonungB'Styreuen, SvenskaMedeltidena bibelarbeten, 
LeKenden om Gregorius af Armenien, Suaoa gndeliga Snillea Wackare. 
Helige Bernhardt ekrifter). 

Tamm, Fr., Sve&ska ord belyata genom alaviaka och battiaka spr&ken 
48 a. 8. Upaala Ak. bokb. I Er. 

Upaala Qniv. Araakrifl IB81. Filoa., apr&kv. oob hiat veleoak. 3. 
Vettdell, H., Laut- tmd Formenlebre der Schwediechen MuDdarten in 
den Kirchapielen Onaad iind Nukk6 in Ehatlaiid. II -f !222 s. 
4. Ak. Abb. Helaingfora. 

Anm. i Sveuaka LandsmMen 1861 F. a. I— V (A. Noreen). 
Vemer, K., AnmSl. af A. Kock, Spr&kbiatoriaka imderaokDiugar om 
■Tenak akoent. Lund 1878. 

Anzeig. fur deutacbea Altertham TU a. 1 — 13. 
Oatgota lagen. Aftiyck eft«r 1830 &ra upplaga, ombeaoijdt af L. Fr. 
Leffler. 164 s. 8. Upaala Ak. bokb. i Kr. 



b) TertOT. 
Diplomatarium, Svenakt, fr&n ocb med &r 1401. Utgifvet af Rike- 
arkivet genom Carl Silfverstolpe. H, 3 a. 341—456 4. Sthlm. 
P. A. Noratodt & Soner. 5 Kr. 

II, 1, 2 anm. i Ny by. Tidskr. 1882 a. 264—67 (K. H. K[«rl8Bon])- 
GersoDS iBrdom bam man skall do. Tryokt i Upaala 1&14 (FaciU 
mUe) 36 f>. 8. Sthlm. 2,60. 

Samlingar utg. af Sv. Fomsk rifts allskapet No, 77. 
Medeltida poatillor, Svenaka, efter gamla handakrifter utg. af G. F. 
EXemming. U, 3 a. 145—305 8. Sthlm. (1880). 2,50. 
Samlingar utg. af St. FornakriftaaUakapet No, 76, 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



103 

Medeltida dikterochrim i^Utg. afG.E.KIemming) 1 H. Andliga dikter 

B.l— 173;3H.V«rdBligftdikterochrimH.173— 312. Sthlm. 42,50. 

Samliugsr utg. af St. Pomskriftaallskapet No. 76, 79. 

Sveriges Kronika (vanligen kallad den proBaiska) Mn Oog t. o. m. 

Karl KautssoQ Bamt utdrog ur DanmarkB krooilu. (Utg. af 

6. £. Klemming). 

Svenaka FomskrifeallBkapets alimaoaa&ramdte 1881 b. 219—96 6 



VII. Kytologi, Arkeologl. 

AretUeen, K., og Thorstemsson, S., Noi-disk Mythologi, efter KU- 

derne. 4de Opl. 128 a. 8. Kbhvn. Steen. 1,70. 
BdUer, L., HBllristningar frin BohnslSn. Med fBrord af W. Rydbei^. 
1 H. 15 8. fol., 3 pi. Gdteborg. Utg. 2,75. 

Texten pi Bvenska och franaka, Jfr. Vitterhets Hist, och Antiq'ri- 
tets AkademienB M&iiadsblad 1881 g. 89—96 (U. Uildebrand). 
Sang, A. Chr., Om Midgardsonneiia Prototyper. 

Norek hist. Tidakr. 2 R. lU, 8. a. 822—92 
Srusdius, N. O., HSllristDiDgame i jBrrBHtads h&rad i Sk&ue. 

Antiqv Brisk Tidskr. for Sverige YI, 4. 22. a. 8, 
Sitgge, S., Studier over de nordiske Gude- og HeltesagoB Opriadelse. 
1 R., 1, 3 H. a. 1—388. Chra. Feilberg & Landmark. TUIh. 4,2'6 
Anm. i Literar. Centralblatt 1861 No. 15 (K. Uaurcr); Anglia An- 
zeig. IV e. 87, 88 (R. P. Wulcker); DenUche Literatnrzeitung 1881 
No. 31 (MullenhofT); Literaturblatt f. Kerm. u. roman. Pbilologie 1882 
No. 1 och i (A. Edzardi). 

— Stadien fiber die Entatehung der nordischen GStter- and Helden- 
»agen. Antorisir. ObersetzQng von 0. Brenner. 1 Reihe. 
1 Heft. 906 s. 8. Hunchen. Kaiser. 2 Mk. 

— Nogle Bemsrkninger om Sibyltineme og yolnapft. 

Nord. Tidakr. utg. af LetteratedUka Foreningen 1881 s. 163—73. 
EngeViardt, C, Nordboemes eociale Forhold i St«nalderen. 

Nord. Tidakr. utg. af Letteratedtska Foreoingen a. 494 — 603. 

— Jemaldems Gravskikke i Jylland. 

AarbBger for Nord. Oldk. 1881 a. 79—184, 1 pi. 
Feddersen, A., To Moaefund. 

Aatb0ger for Nord. Qldk. 1881 a. 369—89. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



104 

Keyser, K, Samlede Afhandlinger. Ny Bubskr. VI + 480 b. 8. 
Era. Mallrng. 3 Kr. 
— Efterladte Skrifter. Ny R»kke. I, 11, a. 583 + VU + 412 
+ 332 B. 6. Kra. Ualliug. I hafton i. 1 Kr. 
Komeryp, J., Om den tidlige MiddeUlden Stenhuggerkunat i Danmark. 

' Aarbsger for Nord. Oldk. 1631 s. 266—80. 
LBffler, J. B., Tamdrup Kirke. 

Aarbager for Nord. Oldk. 1881 b. 69-78. 
Maurer, K., Uber die WaBserweihe dea gennanisclieD HeideathumeB. 
81 B. 8. Manchen (1880). Franz. 

Ur „Abhand]nDgen d. k. Bay. Ak. d. Wiesenschaften in HQnchen". 
— Anm. i Literar. Ccntralblatt 1881 No. 39 (A. Ediardi); Aoreig. 
Rr deatiche Altertbum No. 8 (MQUenhoS); LiUraturblatt far germ. 
u. roman. Phiiologie 1862 No. 4 (Cohn). 

Montelius, 0., Om den nordbka bronB&lderns omamentik och deea 
betydelse lor fr&gan om periodena indelning. 

I M&aadsbUd 1881 e. 

Muller, S., Die Thier-Ornamentik im Norden. UrBprung, Entwickelnng 
und VerhftltnisB deraelben zu gleichzeit. Stilarten. Arch&olo^gche 
UnterBuchung, Aua dem D&n. flberaetzt von J. Meatorf. VIII -{- 
191 B. 8, 2 Steintaf. Hamburg. 0. Meiasner. 5 Mk. 

Danaka uppl. 1880 i Aarboger for Nord. Oldk. och Start , anm. i 
Nord. Tidikr. at^. af LeUentedtaka Forenicgao 1881 a. 105—09 
(C. EngeUiardt). 

Nbrdin, Fr., Om Ootlands fomborgar. 

ViUerbets Hist, och Anliqviteta Akademiens M&nadabtad 1880 s. 

97— U7. 

Nordlander, J., Minnen af hedentro och knltnr i norrlftndaka ort- 
namn. 26 a. 4. Hemfisand. 

I Redogorelae for Bllm. l&roverket i Bemosand 1880—81. 
Nover, J., Nordiscb-germauiBche Ootter- and Heldonaageii Mr Schule 
und Volk. Untor Mitwirkung von Wilh. WSgner. VIII -)- 214 
8. 8. Leipzig. Spamer. 1,50 Mk. 
Petersen, H., Om Dronning Idargrethe Spnengheats Gravmonument i 
Doberan. 

AarbBger tor Nord. Oldk. 1881 a. 60—66. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



105 

Petersen, J., Om StenalderenB Qravformer i Dtmmark og deres ind- 
byrdea Tidaforhold. 

Aarbeger for Nord. Oldk, 1881 a. «»9— 868. 
Kesz, M., Cber vier EddaBagen. Die Ragoarok-, Heimdal-, Mimir- 

und Helsage. 127 a. 8. Leipzig. Soh&fer. 3,50. 
Rydherg, V., Sibyllinerna ocb Vfiluspi. I, II. 

Nord. Tidskr. ntg. af Letteratedtoka Foreniagen 1861 s. 1—29, 
118—62. 

— Aatrologien och Merlin (Om k&Uomft till Btj&nieekildniigen I Gal- 

frida Biatoria Regum BritoDiiiee) I, II. 

Nord. Tidskr. utg. af LetterrtedUka Foreniagen 1881 a. 377—409, 
447—80. 

Rygh, K., Fund ttA brouceaidem i det aordeuQeldake Norge. 15 b. 
2 pi. 0,75. 

Chriatiania Videnakabsaelakaba Forbandlinger 1880. No. 7. 

— 0., Minder om Gtidenie og derea Dyrkelae i nordiake Stedanavne. 
38 B. 8. Kra. (1880), Steenaballe. 0,40. 

Sffirtr. af P. A. Muncha Norrffae 6ade og Helteaagn. Ny Udg. 
Sterner, A., Om den nordiaka mytens anTSndniDg i bildande konat. 

52 a. 8. Sthlm. Fritze. 1 Kr. 
Storm, G; Om GravBtenen &a Fjcere og en Sid^ren af det norske 
Kongehas i 14da Aarbtmdrede. 

Norak hiat Tidskr. 3 R III, 2 a. 206—221. 
Undsel, I., Jornalderena begyndelae i Nord-Europa. En atudie i sam- 
menlignende forbiatoriak arkteologi. 10 -\- 464 a. 8. 209 fig. 
och 32 pi. Era. CammeimeTer. 16 Kr. 

Anm. i Ny sv. Tidskr. 1883 s. 63—78, 99-106, (H. ffildebrand). 
Werner, H., Wambema kyrka ocb kloater. 11. 64 a. 4. 4 pi. 

Lidkfiping. 3 Kr. 
Worsaae, J. J. A., Nordens Forbiatorie. Efter aamtddige Mindea- 
m»i*er. 6 + 197 a. 8, 1 Kort. Kbbvn. Gyldendal. 2,50. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



106 



VIII. Kulturhistoria m. m. 

Arpi, B., Aumal. s£: Bidr^ til en hiatoriak-topografisk Beskrivelao 
af Island ved P. E. K. Kaalund. I, II. Kbhvn, 1877, 79 och 
Al{)iiigissta6ur himi fomi vid Oxar& meft uppdr&ttum after SJg. 
GuftmuudsBon. Kaupmh&. 1878. 

Nord. Tidskr. ntg. af Letterstedtaka ForeaiDgen 1661 s. 860—76. 
Dareste, B., Lea ancieimeB lois de I'lslonde. Paria, Impr. Nationale 

11 s. 4. aartr. 
[Estlmder, C. GJ, Om foIka&ngeiiB vSgar i norden. 19 a. 8. 
Aftr, ur „Album, iitg. af NyUndingar Vlll" H.fors. Edlund. 
■ Frederiksen, L., Foikelivet i Danmark og S^nderjylland i Aarbun- 
dredet 1766—1866. 148 a. 8. Kbhvn. Schiiuberg. 1,75, 
GrondcU, B., Mannfrtafti og fomleifar. 

Timarit 1 (1880) b. 92—134. 
Hansen, Chr., Det gamle Nidaroa. En kultuihiatorisfe Skildring. 

96 a. 8. Throndyem (1880). Forf. 1,50. 
HUdebrand, E. , Sveriges medeltid. Kiilturhiatortak akUdring. I, 
2, 3. a. 113—400. Sthlm. P. A. Noratodt & aoner. 2 Kr. 
och 8,60. 
Hofberg, H., Genom Sverigea bygder, Skildringer af vSrt land ocb 
folk. Ky nppl. 1, 2 H. 96 s. 8. Sthlm. Alb. Bonnier. 4 0,60. 
j0rgensen, A. D., Dot Eeldate E0benhaTn. Ul. 

Aartegor for Nord. Oldk. 1881 a. 281—98. I, H. Aarbpg. 1873, 77. 
Kornerup, J., Om Earom Eloeters Forbindetse mod Venden og de 
arcbitektoniake Spor deraf. 

Aarbeger for Nord. Oldk, 1881 a. 1—37. 
Kruger, J., Det aryska element«t i den fomsTenaka familjena och 
slagtena organiaatioD. (Tryckt som mannakript). 130 a. 8. 
Lund. Oleemp. 2,50. 
Li^enstrand, A., De oordiaka bygniDgabalkame. Deras rSttaordning 
i organiak utveckling. 1, 2. H. UI -f 193 s. 8. Uelsiugfora. 
(Sthlm. P, A. Noratedt ft aoner). A 1,25. 
Olsen, Bjom Magnusson, „ ATeUingftgofiorfi" . 
Timarit H, 1 s. 1— SI. Heykl-j 8ikvla8 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



107 

Moller, P. turn, StKidda utkait rorande svenska jordbrukets historia. 

1 H. 96 B. 8. Sthlm. P. A. Noratedt & Boner. 1,35. 
Nielsen, 0., KjfJbeniavn i A»ene 1536—1660. I, 2. (!q0beiihavii» 
Hietorie og Beskrivelse UI, %). 208 b. 8. Ebbvn. Gad. 2,50. 
NielseH, Y., Tmk af den norake Bondeatanda Eutturudvikling i de 
aidste 300 Aar. Fem pop. ForeUeBoinger. 159 a. 8. Sra. 
CammerDieyer. 2 Er. 
Storm, &., Magnus ErUngM0nB Lov om Eongeralg og L0fta omKro- 
nena Ofring. 16 a. 8. Era. Dybwad. 0,25. 

Chriatiatiia Videnakabuelakabs Forhandlinger 1880, No. 14. 
Strmdberg, A., Svenaka folket i helg ocb adcken, i krig ocb fred, 
bemnia ocb nte, eller ett tuBen &r af sreaska bildningene htatoria. 
H, 1—5. 8. 1—272. Sthlm. Fritze. i, 1 Er. 

Anm. Nord. Tidakr. utg, af Letteratedtaka Foreningen 1881 e. 
422—27 (O.Montelius); Hiat. Tidakr. utg. af hv. hist. Foren. XCIII, 
XCIV. (E. Hildebrand) ; NyBv.Tidskr. 1881 a. 822—32(8. J.Boethraa); 
Finak Tidskr. XIII 1882 a. 68-60 (M. G. Schyberftaon). 

Wille, H. J., Utrjkte Optegnelaer om Thelemarken. Udgirae i Ud- 
drag af L. Daae. 

Norsk biat. Tidskr. 3. R. HI, 2 a. 145— 806. 

IX. FolUtteratar. 

Aaaen, L, Norake Ordaprog. Sden Udg. XVI -f- 338 b. 8. Kta. 

MftUiDg. 2,80. 
Asbj0maen, P. Chr., Noraka folksagor ocb huldreeHgner. Af (9rf. 

genonuedd BvenBk dfVersSttning af E. Lundqvist. Med ett 

inledaude fSrord af P. A. Godecke. 346 s. 8. 34 pi. 

Sthlm. Alb. Bonnier. 4 Ki-. 
— Auawahl norwegischer Yolkamarchen nnd WaldgeiBter-Sagen. Aub 

dent Norw^cheu fibereetEt von H. Denbardt. vm + 289 

a. 8. Leipzig. RefelsbSfer. 6 Mk. 
Bergh, U. A. E., Sye Folke-Eventjr og Sagn fra YalderB og Hallingdal. 

114 s. 8. CbriBtiania. Cappelen. 1,50. 
Bjtinieii ocb rftfTeo (saga frUn Magg&B by, Orsa Bocken, Dalame) 

apptecknad af E. Eriksson. 
St. LaDdam&len I, 18 a. 52—64. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



108 

Blumenberg, H. G., Folkvisa frto Norrtelje Bk&rg&rd med mtuik — 
Danelekar (fr&n Hydoatra Upland med mnsik). 

UplaudB ForDminneaforeniDgs tidskr. IX. s. LXXTH — LXXTIII. 
Bondeson, A., Jon i SiSttbult. HaUandska grftneboUfvet skildradt. 2 
uppl. 32 s. IS. Sthlm. Alb. Ronoier (Oreakriftet for folket 110). 
0,35.. 

8e Sv. Landim&len 1, 11 a. 20il— 210. 

— ViBor pi itradaleoB bygdemU 56 b. 12. (Upaala 1878). StUm. 
Alb. Bonnier (6reBkrifter for folket 111). 0,25. 

— Marknadsgubbar p& Sj5navad 47 b. 13. Sthlm. A)b. Bonnier. 
(OreBkrifter for folket 113). 0,25. 

— Pojk«n och Skam. Hallfindsk folkeaga. 

Kal. nSvea" 188U s. 101—105. athlm. 1881. A. Bonnier, 

Daae, L., Norske BygdoBagn. 1 Saml. 3 Udg. Vm + 243 a. 8. 
KriBtiania. Gappelen. 3,75. 

ElTSBknd, dansk, Bveusk, norak, fier^iak, talandak, akotak, readiak, 
bohmiBk, tyak, franak, italienak, katalonek, spanak, bretonsk Folke- 
viBB i Overblik vod 8. Orundtvig 98 a. 13. Kbhvn. Schflnberg 
1 Kr. 

Snrtr. af Danmarka gamle Folkevisor. 4 (og 2} Del. 

Fdlberg, H. F., Sm&pr0ver af forekellige jyske LandakabsmM med 
(den LyngbyBke) lydskrift. 13 a. 8. Kbhvn. Ej i Bokb. 

Folkeaaga, eamlede i Liater og Mandals Amt af Job. Tb. Storaker og 
0. Fuglestvedt, ndgivneaf 0. Fuglestvedt. Iste Del, med Til- 
]«Bg: Sagn fra Listerlandet, meddelte af J. M. Osmundsen. 
124 + 21 a. 8. FlekkeQord. KJfinig Hanaea. I Kr. 

Folkriaor, (fr&n Sddermanlaud), upptecknade af E. Oberg med melodier 
Bidrag till aodermanlanda aldre kulturhiatoria II. a. 18—30. 

Folkmusik fr&n 5fre Sverige upptecknad af G. Bn. 
Sv. LandBmftlen I, 10. 18 a. 

FSredrag p& landsm&l vid Landam&lBfureningameB fest i Upaala Nov. 
1879. (Uppteokn. bide med landmilaalfabetete ' och vanliga 
typer). Fr&n F&ron vid Gotland, Gotlanda faatland, Medelpad, 
Offerdal i J&mtland, Mora i Dalame, Wendel i Upland, pS 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



109 

Kom hamBBtorg, an Btockholmsbild ; fr&n Ntlrike, Sefvedes 
harad i Kalmar 1£d, Aspelands bErad i Kalmar l&n, Bohnsl&D, 
Hallaod, Sk&ne. 

Sv. Lendsmftlen I, 11 b. I2a— 231. 
Orundtvig, S., Danske Folkefeventyr, eftar trykte og utrykte Kilder. 

2den Udg. 340 b. 8. Ebhvo. Reitzel, 1,50. 
6&tor fr&n Akera hSrad (Sddermanland). 

Bidrag till Sodermanlands aldre kulturhistoria 11 s. 92 — 101 ; fort- 
Mttning trk-D I. (1877). 

Jonsson, M., Folktro, Beder ocb bruk i More under 19de &rh. 
25 s. 8. 

St. Landam&len 1881 A (B. 11, 5). 

Kristensm, E. T., .S>veat7T Ira Jylland aamlede af Folkeratmde. 

Udgivne med ofTeatlig Underat^ttelBO (J^rdake Folkeminder, isier i 

Hammarum Herred. Femte Samling) 400 b. 8. (KbhTQ. Sch^n- 

bei%). 4 Kr. 

Landstad, M. B., Gamle Sagn om Hjortdplema 97 a. 8. Era. (1880) 

Dybwad. 1,30. 
Lmdstrom. G., Nylandaka roIkeaSgner. 

nAlbam atg. af N:rlandingar THI". Hfora. Edlnnd b. 166 — 61. 
Sagor, B^gner, legender, afVentyr och akildringar af folkata le&adsa&tt 
p& landemAl bufvadaakligen nr landBmUBf&reninganieB aamlingar 
a. 1—48. 8. 

Svenaka Landmilen 1881 E. (B IK, 2). 
Vigstrom, E., Folkdiktning, viaor, folktro, afignei ocb en aTartkonat- 
bok, samlad och uppteckuad i Sk&na. Andra sainlingen VIII -\- 
456 e. 8. GSteborg T. Hedlund. 3 Kr. 

lata BamlinRen Ebhvn. 1880, anm. i Germania XXVII. b. 116—22 
fF. Liebrecht); St. Landsmilen I, 13 b. 28~S8. (L[iinde]li). 
— PrgBta-Pftren. Folkbistoria p& ak&UBka bygdem&let, npptecknad i 
Biaebei^ socken, Norra Agbo barad i Sk&ne. 

Eal. nSTea" 1982 a. 108—112. Sthlm. 1881. A. Bonnier. 
VolkmSrchen, Scbwediscbe. AuBgewShlt nnd bearbeitet von B. Tnrley 
Yin + 316 a. 8. Leipzig, Abel. 3,50 Mk. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Brudstykke af en latinsk Overssettelse af Konge- 
speilet fra 14de Aarhundrede. 

filandt de i Ae aenere Aar i den Amamagnnatiske Sftmling iud- 
ordnede Stykker findee en Afskrift med Anie Magnuseians Haand af et 
Membmnbrudstykke, aom efter Ames Faategning var fundet „b1andt 
Bartholomnus JacobBena Fapirer", og «om lyder saa: 

niuBtri Bomina, DomJna mefi Duciasfi [Ingeburge filiS regis Nor- 
vegie, eadem manu supra lineam] narrftnto comperi, maltifaria mira- 
bilia io aquilonaribufl mnndi partibna emei^entia, ab inexpertia et ei- 
. traneia vix ~ credibilia. Sicut enim in India vehemena mirum reputatur, 
qvod ingentes draconee et venenoai ab hominibna parvn qnantitatis 
domantur et eqvitentur : ita nltra Norvegiam et in NorTegi& contingunt 
mira teque stnpenda, et apnd Indoa forte pro fictitiie reputata, velad 
hoc et Bunilia: qvod hominea, alligatis baetiB sive aaaeribna -X' nl- 
narum circum coriatia sub plantiB pedum, tnntfii velocitate discarmnt, 
qvod aaimalia aicui renos et similia capiunt curaitando. Item dicitur 
ibi esae paluB talia naturs, qvod si lignum infigitnr illi, mutatnr in 
lapidem. Sitoro Norve^e poasumna penaare ex hoc, qvod in ilia sunt 
qvEedam terrie, et prKcipne Holgheland, ubi prenduntur stmmuli; in 
qvS sic se habet cursua boHb, qvod 8 4" ydus Noverabria ad qvartnra 
yduB Januarii propter remotam solia absentiam nonoqvam in tantnm 
Incescit dies, qvod Btell» tarn clare non apparaot aupra eorum orizon- 
tem sicut in media nocte. Hoc spatinm terrra comprehenditar inter 
duaa parochiaa ibi satis famoBSB, videlicet Yagon et Andemes. In 
qvibusdam locis aol non emergit super orizonta ante ' x ■ kal. Febm- 
arii ; aed postea prolongatnr dies, adeo qvod atat continna dies sine 
nocte ab viii* yduB Aprilia uaqve ad xv- kal. Octobris. Item in 
Holegheland videtur solis corpus die ac nocte, licet non meretnr dici 
nox, in eorum emisperio h xviii " kal. Junii uaqve ad 8 '^ kal. Augusti. 

Hodo aecundum ordinem Speculi Begalis in Norico ydiomate con- 
Bcripti oportet primo exprimere miranda occurrantia de Trlandin ; qve 
qvidem annexa dicitur Gr0nlandiffi, sed propter impenetrabilia deaerta 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



Ill 

non pertingitur ad eam, tamen sottnr ex eo qvod tmimalia qvfadam qvta 
tAntum vivere dicuntur in Trlandi^ Teniunt intordum ad Gr^ulandiam. 
Ibi eBt BalubrJe temperies aeria; nee maltum neceise de vestibus. Item 
venenosa animalia, Bicut aerpentes, ibi vivere noD valent; qvia terra 
est taliB efficacitB, qvod qvocurnqve portatur, interficit ea. Idem &ct- 
out lapidea et arbores circulo circumducto. Item Becundom relationem 
didici ibidem ease qvandam aqvam, qvee alterat naturam ligni ia fundo 
tranB&ci in ferrum; partem vero atantem in ipeit aqva mntat in 
lapidem ; sed extrema particula etipitis super aqvam erecta, manet 
in sua forma Bubataotialiter lignum, si steterit per tree annoa, 
et tantnm ilia arbor qvfe vocatur acrifolium. tamen in eadem palude 
creecimt arborea et arbuata. Item incolte istius regni aunt ferociasimi, 
eed sanctoa et hnmiles valde reverenter diligunt, et nuncqvam aliqvos 
trucidabant, per eoaqve anb misericordia Dei conaervaatur. Item au- 
divi ibi duos footes exiatere sub iugo montia uiuug, qvonun unus 
variat qvidqvid album fuerit, sicut ovis vel eqvus, in colorem contrarium, 
sicut nigredinem. et alter fona, cuiuacumqve coloris fuerit rea sibi intincta 
reddit ipaam albam. Item eat ibi in qvadam aqvA, nomine Logicn, 
insula mobilia qvie aliqvando videtur eminus b terra defluere, aliqvando 
cominne aSInere, et prtecipae in diebna dominicis. Postqvam fiierit 
taliter revolnta per vii annos, tunc coninngitur rupi terrte conaolida- 
tione firmissima, eoqve tempore connexionis causatur aonna vebementia- 
aimas ad modum tonitmi. Deinde exit alia insula aimili mode con- ' 
globata fluitqve aliis aeptem annia et sic in infinitum. Mirabilem 
effectum habet potentia huina loci, non portat nisi unam personam 
tantnm, ut dicnnt qvi freqventer navigio veneruht ad eam. Item 
qvalemcumqve infirm itat em habuerit patiens, et qvieTerit paulisper 
super ea, ab omni paaaione liberatur. Item legitur in Ybemia modicam 
inaulam esae, nomine Inhiiagluer, in qyd, mortui non sepeliuntur, sed 
eriguntur cadavera eorum, sicnt vivi starent in cimiterio, et non 
' corrumpunlur. Item invenitur ibi una insula, in qva homines mori 
non possunt; sed cum longa valetudine fuerint concussi, deportantur 
et obiunt. Item in aqva nominata Loghcme eat nimia habundantia 
piacinm, in eaqve aita est insula fertilisaima, cuiua dim idi eta tern 
inhabitant dnmones tam potentes sicnt in inferno, in anniore vero 
parte illiuB fuit una ecclesia, et liominea ibi habitabant, sed raro 
recesserant. Ibiqve viaum est qvoddam monatrum, formam habens 
humanam, hirautum valde, jubam gerens eqvinam. Hec de naturil 
teme creduntnr retinere effectum et veritatem. varum tamen qTtedam 
femntnr ibi miraculose chomschare propter sedulaa preces eancti. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



112 

Ame tilfiriier : „ Reliqva diaiderantnr, et heic scriba snbttiterat 
Dam reitat in pagiua vacnnm pure metnbraaK, nunqvain iDBcriptnm." 
Stykket bar altsaa ikke vteret fortsat; da vi imidlertid mgen Garanti 
bar for, at Amea Origioal var den virkalige Original, kan OverBtettelaen 
godt have veret faldstnudigere og Have strakt sig over Inngere Af- 
SDit of BammeVierk. Det TJeer aig strax, at vi her bar at gi0re ned 
en Overanttelae eller rottere Uddrag af Kangeepeilet (Brennen Udgave 
8. 25. an. 35. 39). If0lge Ordene i Iste Liiye bar Oventetteren 
vnret i Hertuginde Ingeborgs Tjeneate — anarere Ingeborg HaakonS' 
datter, Hertuginde af Sverige og Halland, end bendea Cousine lageboi^ 
Erikfldatter, — og bnn bar enten gjort ham opmferkaom paa det paa 
Norsk akrevoe „ Speculum regale" eller maaske tige&em overs at 
Stykker deraf for bam. Det Exemplar af Kongespeilet, som var i 
Eougedatterens Besiddelae, bar vteret af Redaktionen A (Brenner). 
Overatetteren er aabenbart en Udlwnding og Geistlig; et Vidnesbyrd 
for at ban var Svensk (eller Dansk), kunde maaake s^gea i at Bena- 
dyrpaa LaUn overaietteB med nrenua." I allefald bar Brudstykket In- 
tereaee aom et af de tidligate Vidnesbyrd om de littersere Forbindelaer 
mellem de nordiske Lande, der opstod gjermem de fyrstelige Oiftermaal : 
ligesom Erik Plogpeunings Datter Ingeborg synes at bave foranlediget 
Overf0relseii af danske Annaler til Norge — og derigjennem tU Island — 
(Cbristiania Videnskabaaelskabs Forbandlinger 1878 No, 6), og ligeaom 
Enfemia paa Grand af Svogerskabet med den Bvenakq Hertug Erik bar 
ladet overantte romantiake Sagaer paa Svensk, saaledes sees heraf 
at Hertuginde Ingeborg bar i Sverige (eller Danmark) foranlediget en 
Overstettelae eller Bearbeidelae for Fremmede af Dele af Kongespeilet. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Om brugen af konjunktiv i oldnorsk. > 

OToriigt. 

I. Eonjnnktiv i bovedaetniiiger. g 1—16. 
§ 1. I faoTedtffitn. brnges mavel prteaeng gom imperf. koty. § S. 
Prnteni konj. om a) 0nake og bpn, b) opfordring, befaling. 
Ann). Opfordrende koiy. i 3die pen. (enlal eL flertal?) om et nbeatemt 
tnbjekt. §8. 0nake og opfordring etc. udtrykt ved imperatir. Anm. 1. 
OpfordriDg og befaling (standoDi 0ii«ke} ndtiykt ved pr»i. ind. af liulu. 
Anm. 2. 0nBke, opfordring, befaling udtrykt ved prns. koig. of aktUu 
(stifii). Anm, 3. Opfordring ndtrjkt ved munu. Anm. 4. Forbad ndtrykt 
med hir6 eigi med inf. Anm. 6. Ordstillingen i gretninger med opfordrende 
konj. og imperativ. § 4, Opfordrende koig, enkeltvia i biftetning. 
§ 5. Eonjanktiv i en at-antning efter viljeandtrjk med ndeladt gntninga- 
konjunktion ikke at forvexle med opfordrende konj. § 6. Pries, konj. 

* Ved affattelaen af denne og lignende syntAktigke afbandlinger bar jeg 
bmgt den fremgangemaade, at jeg f0rst bar gjennemgaaet et par gterre 
vterker (^ laavidt mvdigt optegnet alt, hvad der aynteo at kunne tjene 
til emnets belysning. Faa grundlag af dette materiale bar jeg goa nd- 
arbejdet en gammeobKagende frenutilling, og rigtjgbeden af de vundne 
reaultater er derpaa privet ved en ny gjennemgaaelae af et vidtlKf- 
tigere ndvaig af literataren. De akrifter, gom aaaledeg er benyttede, 
er vaeaentlig fslgende: Saga 0U& konungs ens helga (Kr.ania 1858), 
Oammel norak bomiliebog (Kr.ania 1864), UorkinBkinDafKr.ania 1867), Ktm- 
gegpeilet (Kr.ania 1348), Jomsrikinga gaga (Cedergcbioldg adgave), Nj&la 
(Kbhvn. 167B), Fsroyingasaga (Fiatabogen), Gragiis (I'insens ndgftve). 
I forbindelee med dette ndvalg af prosaliteratur bar jeg ogaaa paany 
befaandlet det materiale, eom jeg i sin tid gamlede til „Eddasproget3 
gyntax", og demnder er jeg i adgkilUge ting kommcn til en anden 
og, gom jeg bsaber, rigtigere opfatning, bvnd der vil sees, om man 
aammenligner denne ireingtilling af koiunnktivena brag med det tilava- 
rende sfgnit af eddatyntaxen. 

AiklT tDT noidilk Fllolagl. I. 3 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



114 

Bom indremmeitde koDJ. § 7 a). Ptecs, indikativ brugtisanune betjdn. 
aom indr. konj. i ea bovedaeeta., der logiak alutter iig til det f^lgoode aom 
en hTpotltetisk forsffitning, b). Hovedsntn. i indik. og koQJ. i detine betydn. 
forbnndne. § 8. Til en betinRebesstetn. mod ef og ind. fcnyttet ved ok, 
enda (en) en astning i indremmende koiy. Aom. 1. En konjunktiviak 
affitning paa iamme maade knjttet til stetn. raed l>6at, en tidsantn. eller 
relativBtatning eller Arnn. 2. cnkeltvia til en biatetn. af anden art (f. ex. 
aara^fBBietn,). § 9. Priea. kdnj, i spergsmaal Bom dnbitativ konj. Anm. 
Indikativ i lignende spffrgBmaal. § 10. Impetfektum konj. Bom poten- 
tial koqj. Anm. Ogsaa i Bp^rgsmaal. § 11. Potential konj. ofte lidet 
forBl^eltig fra pnea. ind.; ejelden bmgt om fortid. Anm. Ptibb. konj. 
af vUja i poeai aom potential konj. — pikii mer. g 12. PotentiBl koig. 
i bisffltninger, Anm. Potential imperf. konj. ogaaa i biaeln.; der efter ain 
art akoide ataa i pr»B. konj. § 13. Biaetn. tii en boTedsstn. i potentiol 
konj. faar aamme fonn aom denne og ndtrjkkea i imperf. korg. Anm. I. 
I><^ kan efler bovedaetn. i potential konj. konatrucrea i biaietn., aom om 
bovedaetn. bavde prsa, ind. Anm. 2. Omvendt kan efter prna. ind. i 
bovedsietn. ' konatrneres, som om den var ndtrykt i potential konj, § 14. 
Det aamme tankeforliold, der finder Bit ndtryk i den potentiate konj., be- 
tegnea ogaaa ved omskrivning med muttda. § 15. Imperf. koDj. torn 
0nakende koi^. Anm. 1. 0nakendtryk med imperf. konj, afsftulu, Anm. 
3. Brngen af imperC konj. i ^nake akyldea en ellipse. 

II. Hypotbetiake ndaagn. § 1&— 27. 
§ 16. Hypotbetiake adaagn i indikativ. Anm. 1. Hovedseetn. i 
bypotbetiak udaagn i imperativ eller opfordr. konj. § 17. En indakrienk- 
ning knyttot til en negtende bovedaeetn. med netna og f^^nde konj. 
Anm. 1. Mindre neiagtig nema efter poaitiv hovedatetn. Anm. 2. ek veil 
eigi, nema ^eg akulde tro, at". Anm. 3. I poeei enkeltviB en indaknenk- 
nlng med ef og priea. konj. Anm. 4. Eonj. efterneuin egenUig konceasiv? 
§ 18, Imperf. konj. i begge awtninger i det hypoth, udaagn, naar be- 
tingelaen udaigea eom et tiUielde, den talende alene tfenker aig eller 
antager. § 19. Konj. i begge entninger, naar betingelaen ndaigea aora 
antaget mod virkeligheden, om nutid imperf., om fortid imperf. 
el. pluaquamperf § 20. I bovedBstn. omakrivning itieA.mimda(my»da) 
Anm. 1. Sjelden nema ^ ef eigi i de § 18—20 omtalte udaagn, Anm. 2. 
Istedetfor mynda bmgea nndertiden skylda. § 21. BetingeUen ikke ud- 
trykt i en fuldaltendig B»tning. Anm 1. Ved kortbed i ndtrykket kan 
betingelaen lif^e i en infinitiv eller en at-SEBtning i imperf. konj. eller 
Anm. 2 i en relativaietning i imperf, konj. Anm. 9. Sammenblandet 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



115 

temporal og hypothetiak asatn. § 22.. Den betii^ede hoTedsntn. i 
butatninfcaforbold til en aaden «»tiiiiig. § 23. Bisutning til et betinget 
ndiaga i imperf. (plueq.) kooj. tat i kooj. § 24. BetinKelaen udtrjkt i en 
indrommende antn. med poat (selv om) og imperf. konj. § 26. Stondom 
mindre ntfiogtigt faoTedeiBtniiigen i pr»B. eller futurum ind., uagtet 
betiDgelaen ved at siettes i impert. konj. er betegnet aom et tnnkt til- 
b^de. Aura. 1. Gmnden dertll. Ana. 2, Imperf. ind. istedetfor imperf. 
konj. i hoTedsffitn. Btnndoni om dot, der vilde vtere pligt eller til- 
burligt; ;der*t qjelden ellers. § 26 a). Uadertiden er dea indikatiTiake 
aKtn., til bvilken en betiugelaesseetD. i imperf eller plnaqiump. ko^j. er 
fffiet, ikke den virkelige bovedantn. i det betingede ndsaga. b). Deraf ef 
med imperf. konj. elliptisk i betydn. ^hvia blot". § 27. Impert konj. i 
beting eUeanetn. om et oftere gjentaget tilfeelde. Anm. Forakjellig fra de 
§ 25 — 26 omtalte tilfslde, er det, at betingeUeaas^tn. ataor i konj. aora en 
fremroed tanke, eller fordi affitn. beatenuuer ea inf,, akk, med inf. eller 



m. SnbstantiriBke biaratninger. § 2&— 45, 
§ 26. Konjunktiv i at-sietuinger efter rerber og talemaader, der be- 
tegnet strKben el, omsorg, Tilje og indvirkning; elter natid (fremtid) 
prtea. konj.; efler fortid imperfekt. konj., ajelden prtea. Anm. Det 
ndtryk, bvoraf den koiyunktiviake at-aeetning er afheengig, nnderforstaaet 
eller blot ant;det i tammenhsngen. g 29. Isebf elter verber og tale- 
maader, aom betegcer en indvirkning, lamt „beatemme, (Malatte" aiettea i 
at-antningen ogsaa hjielpevterbet skulu i indikativ eller (ijeldnere) kon- 
junktiv; hyppigst efler bovedverbum i fortid. Anm. 1 ndeladt at. Anm. 
3. munu aom bjielpeverbum iatedetfor skulu. Anm. 8. Etler verber, der 
betegner atrnben, vilje og indvirkning ogsaa inflnitiv. § 30. Konjunktiv i 
aC-sstninger efter purfa — porf, naudayn er — aamt ioslr. Anm. 
Efler kostr ogaaa ekutu (munu, vUja). § 81. Konjunktiv i at-atetninger 
efter verber <^ talemaader, der betegner mening, tvil, frygt; 
1) elter hovedverbnm i priea. (perf.) proea. konj. om det natidige, perf, 
om det fuldendte, imperf. (tildela perf.) om det forbigangne; 2) efter 
fortid imperf. om det aamtidige, pluaquampert om det fuldendte 
eller forbigangne. Anm. Undertiden indikativ i diaae tilfwlde; 3) efler 
bovedverbum i nutid kan ogaaa det fremtidige udtrykkes med prea. 
konj. ; 4] men byppigerc b«tegiies efter nutid det fremtidige ved prcea. af 
muHu; 5) efter foitid betegnea det fremtidige ved imperf. af munu. 
Anm. Det fremtidige udtrykt ved sjtulumed bibetydning af nddvendigbed, 
pligt eller foraikring. § 32. I at-aietninger efter verber og talemaader. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



116 

der beAegneT formodning, haab, Erji^ brngeB munu (iud. eL konj.) som 
modalt lyKlpeverham. Amo. 1. Sjelden ndeladt a t i de g§ 31—58 nevnte 
SffitDinger. Stundom hovedsfetn. for objektsietping med at Anm. 3. Akk. 
med inf. efter de i § 31 neevute verber. § 33. Soitjunktiv i at-uetninger efter 
varber (% talemaader, derbetegner ndeagn, naar den talende vil have SKi- 
mn(;en«iiidholdoi)fattetBOinetcitat afen andons ord. 1) Efter hove dverbam 
i prtBB. el. perf. brnge«pr«a. konj. omdetnutidige, perf, om detfuldendte, 
imperf. el. perf. om det forbigangne; om det fremtidige omskr. med 
priei. af mumt (skuiu). S) Efter hoTodTerbom i fortid bruges imperf. 
om det Bamtidige, plnsq. om det forbigangne ; om det fremtidige omskr. 
med imperf. sf munu. § 34. KonjonktiTi&t-sKtniQger efter adaagnETerber, 
Qoar. B»tningens indbold betegnes BOm ikke stedfindende. §36. In- 
dikativ i at-BEetmnger efter ndBagnsverber,niu>rscetningenB indhold akalbe- 
tegnea som noget, der virkelig finder sted. Anm. Er boTedestn. bi- 
Btorisk preeseDB, felger i bisfetningen deb tJdBformer (i ind. el. konj.) Bom 
efter Qutid, deU som efter fortid. § 36 a). Ofterefindes dog, navnlig efter 
fortid, indikativ for konjunktiv i disse Bffitn. b). Ikke qelden findeB i sidc- 
ordnede SEetn. af denne art ind. og koi^. forbondne. § 37. Blandede ud- 
tryk af direkte og indirekte tale. Anm. 1. I en af udsagnverbum aih^ngig 
at-Btetn. munu om det formodede. Anm. 2. Udeladt at. Anm. 3. Akk. 
med inf. efter udBagnaverber. § 38. Konjunktiv i sBtninger med at efter 
udtryk, Bom betegner a) det kan faiende, er.muligt, kan saa vcere. Anm. 
1. Sjelden indikativ. Anm. 2. Indikativ ofter „det btender, indtrieffer", 
hvor der betegnes et faktnm. b) det er langt fra, mangier meget (nogel} 
paa, er nsr ved. Anm. I. Efter diege ndtryk brugea i at-antningen ogsaa 
omskr. med munu (ind, el. konj,). Anm 2. bAit, (bud) med koi^. med eller 
nden at t belydn. qdet kan vere At, maaske, kanbtende". § 39, I alle 
andre end de § 28 — 38 ombandlede at-eetmngcr ssattes i aim. indikativ. 
Saaledea eR«r verber og talemaader, aombetegner aansning, kundskab, 
er fa ring, erkjendelse. Anm. 1. Nu og da konj. efter saadanne verber, 
idet de opfattcB som indeboldende et udaagn ellcr en forracning, i 
at-Bmtningen kan da ogaaa bnigea munu (cfr. § 32). Anm. 2. Altid konj., 
naar udsagnet betcgnea aom ikke stedfindendii. Amu. 3. Akk. med inf. 
efter aaadanne verber. § 40 a). Ea at-acetning sictteB i indikativ, naar 
der udaigea en dom eUer bemterkning om et forhold, der betegnes aom 
virkelig atedfindende. b). Derimod leettes konjunktiv, n ".r det, 
bvorom en dom eller bemserkning ndsigee, betegnca som jio;; 1, der er 
tffinkt i almindelighed, eUer c) BOm ikke atedfindende. Anm. 1. 
Euforklkrende bemterkning, der ved fiat er at fjsiea til et konjunktivisk nd- 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



117 

SAga, itettes i kouj. Anin. 2 er for at. § 41. Sp0i%cnde butetniDger elter 
omaUendighcdetne i konj. eller indikativ. § 42. Konjuaktiv SEettea 
efter vcrber og udtryk, som bet«^er „pr0ve, forstige, raadslaa am" o. s. v.; 
prEBH. koiy. om natid, imperf. om fortid; det fcemtidige i regelen ikke 
ndtrykkclig bete^et. Anm. 1. Sjelden indikativ efler aaadanne verber. 
Anm. 2. munu i dieee spBrgeacetninijer forat betegne tvil eller uvished. 
§ 43. EoDJnnktiT seetleB fremdelcB efter verber og udtryk, lom betyder at 
„ip0rge''. Anm. 1. munu i diaae spsrgeBstmnger. Anm. 2. Ikke BJclden 
indikativ efter verberoe „at apflrge", § 44, Efter udsagmverber setteB 
Bpflrgende biastninger i ligbed med at-sntninger i ko^joaktiv elter indikativ. 
Anm. 1. taunit i diase ap0rge9£etninger. Aam. 2. Efler bidja Bpergeafetn. 
med ef istedetfor at-sfetaiog. Aam. 3. Efter meningBverber kan unsi- 
a^tig forekommc spergende biiEetn. i koi^- § 45 a). I alle andre tilfsldu 
uettes den gpergendo biseetning i indikativ. b). Navnlig efter verber og 
udtryk, Bom betegner iagttageUe, kundakab, er faring o. b. v. 
Anm. 1. Stondomkonjonktiv i epergeBcetninger efter di3:e verber, idet de 
op(att«B med betydning af „pr0ve, underac^e". Anm. 2. I den Bptfrgcnde 
biatetning potential, bypothetiak, dnbitativ konj. o. s. v. Anm. 3. Koi\|. 
efter ef i betydn. „om maaBke". 

IT. Adjelctiviake bisfetninger (rclativBtetnlDgcr). § 4S— 4a 
§ 46. Relativsfetninger i indikativ, naar de ndtrykker en bestcm- 
melae vcd en enkelt eller enkelte gjenatande. § 47. Eonjunktiv i ge- 
neraliaerende relativaeetninger efter negtende, ap^rgende eller op- 
fordrende hovedBietning. § 46. Ogeaa i andre tilfffilde swtteB general!* 
Bcrende relativsffitning gjemo i konj.; dog brugea ogaaa iod. Anm. 1. 
Konj. i iodBkrunkende relativacetninger. Anm. 2. Bcataar relatiiwffltn. af 
CD komplez af to aietninger, sffittea konj. i begge eller i den, hvori hoved- 
tanken ligger. Anm- 8. KoTtJ. i general! aerende relativafetn. med bibetydning 
af henaigt. 

V. Adverbiale biaietninger. § 4D— 69. 
§ 49. Henaigtastetninger ateltes i konj., efter nutid pneaena koqj., 
efter fortid imperf. Anm. 1. Pries, ko^j. efter fortid. Anm. 2. Poten- 
tial konj. i benaigtaaietn. Anm. 3. skulu aom hjfelpevcrbum .i beuBigtsatetn. 
Anm. 4, nuga aom bjnlpeverbum. § 60. F0lgeB»tninger aeettea i koig., 
naar hovedseetn. er a) negtende, b) apsrgende, c) opfordtende; d) efter 
udtryk, Bom betegner qVeerdig, akikket til"; e) f^iet til en betingelsessBtn. 
eller. antn. med poat. Anm. 1. Ogaaa efter Udaafetn,, der i betydn. nsermer 
rig betingelBesatetn. Anm. 2. Hypotbetiak, potential o. a. v. koig. i felge- 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



118 

lEBtn. 9 61. Kooj. efter sea at i indakrtenkende betjdn. nforaaavidt". 
§ 6%. I idle oDdre tUfnlde folgeaRtn. i ind. § &3. Indrommende bi- 
BEetn. Koty. efter ^dat i betydn. qOmend, selv om." § 64. Eoqj. efter 
^at i betydn. „endBlg0nt, asKtet". Anm. 1. For poat bnigea p6-at 
stundom p6. Anin. 2. poat bruf^ aom ef. § 55. Aarsagaantu. i 
tdm. i ind. g 66. Konj. i karaagassetn. i betfdo. „ikke af den grand, 
at". § 67. Tidagwtninge'r i aim. i indikativ. § 68. Etler d6r og 
fyrr enn baade ind. og koiy. § 69. Indikativ aattea a) naar hoved- 
asetn. er neegtende; b) i regelen naar der betef^ea, at aoget fandt ated 
en tIb tid tei noget andet. § 60. Koqjanktiv affittea, naar hoTedantn. 
indebolder en poaitiv opfordring. § 61. I alle andre tilftelde aettea 
baade ind, og (oftere) koqj. § 68. Sammeniigningaaestn. indledes 
med sem eL en (etnndom ok]. § 68. Kot^. i aammenl^ingantn. med aem, 
nftar ndaagnet betegnea som noget, der snttea og antagea til aammenlig- 
niug. AniD. 1. UnderiideD i aammenligningsBeetD. Mdateandigt h;fpothetiak 
udaagn. Anm. St. Blandet ndtryk af tida- og aammenligningaaetD. § 64. 
Sammenligningaaiatn. efter Terber „a,t synea". Anm. mtmu 'aom hjnlpe- 
Terbnm i diiae scetn. § 66. Sammenligningsuetn. efter verber ^at erfare" 
§ 66. SammenligciuKBaEetn. med en efter komp. i ind. § 67. Konj. i 
Biabi. med en i betydn. „for Btor til, at". Anm. 1. Overfl^digt iudskndt 
htldr. Anm. 3. Unsiagtigt konj. Tor ind. § 68. Eonj. efter hddr en og 
fyrr en for^it betegne, hvad der aisgea afvierget. § 6!). Koi^j. eftor en, 
hddr en efter nEegitelae i betydn. „ikke mere, end om". Anm. 1. Eiea- 
dommelig anvendelae i det cetdre digteraprog af prna. konj. af vera i sam- 
menligningBBiatn. efter en. Anm. 2. at ndeladt eft«r en. Anm. 3. UnM- 
agtig koi\j. for ind. udenfor de § 67 anm. 2 omtalte tilfeelde. 

VI. Biamtninger ndaagte aom en andeng tauke eller 

tale 0. a. v. §70-77. 
§ 70. Eoqj. i biantning, naar indholdet betegnea sora aagt eller ttenkt 
af en anden. § 71. Eonj. i biaatn., foiet til infinitir, efter a) meningaver- 
ber, b) ndaagnaverber, c) viljeaverber, aamt d) til infinitiv, der angiver 
henaigi § 72. Konj. i biatetn. fmet til at-antn. efter a) meningiverbor, 
b) ndaagnaverber, c) viljeaverber, lamt d) til aammenligningutetn. cflcr 
meningaverber, e) til apflrgende biamtn. i konj. f) til henoigtBSKtn. § 73. 
Indikatir i diaae aetninger, naar de indebolder en forklorende bemerkning. 
§ 74. Indikativ unaiagtigt for konjunktiv. § 76. Blandede ndtryk af . 
konj. og ind. i dine biaetn. § 76. Indirekte tale. § 77. Biaeetn. aat i 
konj. Bom led af andre ataga konjnnktiviake asta., end de ovenfor nsvnte. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



I. KoQJanktiv i bovedssetninget'. 

§ 1. I hovedstetuiiiger bragea saaTel prtBsens som imperfek- 
tum konjunktiv. Pnes. konj. er opiaiiv og hortativ, koneessw og 
dubitativ; imperf. konj. er potmti(d og tildels optativ. 

§2. PrEBBeiiB ko^junktiT 

bruges hyppig forat betegne 0nske og hgn — opfordrittg, for- 
numing, bud og hefaltng. AlmiudeligBt anveodes paa denne maade 
3die pers. (nBTnlig af eutal); 2den pers. er (iscer i prosa) BJel- 
deo; kiln eakeltvis lindes Iste pers. Denne 0nskende og qpfor- 
drende konj. findes baade i positive og negative adtryk, men for- 
trinsris i positive. 

a). 0nske og bm: 

CiuO {)akki y6r, berra minn (Kgs. 6, 31). £e vei verdi oss 
(Mork. 81, 21). vei ver6i pinum l^g (Mork. 194, 29). baldi 
Hoi |>vi er befir (Sn. E. I 180, 20). birti astar logi bjiirtu var 
(Horn. 101, 34). verOi Jtinii vili (Horn. Ill, 15). bjiUpi sva mer 
guft i J)vi8a lj6Bi ok o6ru, sem ek hygg etc. (Grag. 80, 3). matr 
se [ler leiflr (Sk. 27). skiiMat J»at skip er und per skrifii (H. H. 
2, 31). farist t>er nii vei (Nj. 4, 16; upers. gid det maa gaa dig 
vei). gramir bafi GnnnBr (Br. 9). sva hjalpi \ter boUar vsettir 
(Oddr. 8), troU hag {lina viui (Nj. 36, 5). bafi [lik allan troll 
(Mork. 43, 13), 

lo&fir eer pd guft dr6ttinn minn (Nj. 106, 36). beil se pit, 
Maria, miskuunar ser {td full, dr6ttin ee meO per, blezaft se p^ 
meOal allra kvenna ok bleza.6 se aldin kvi&ar fiins (Horn. 61,29). 
beill pit farir, belli ^il aptr komir, beill pd & sinnum ser (Vaf^ . 4). 
at imdrsjdnum pi verOir (Sk. 28). 

allir se ver veUtomDir (Nj. 91, 77).^ 

b). opfordring, formatting, bud og befaling: 

renni nd hverr heim bug uni, hve ^at mun g0rt hafa; unni 
ser sdma sjalfiim ok kunni at lita, hvat bonum boefir, en unni 
konnngi rettra laga, ef a6r befir nokkat at skort, ok minnist a, 
' HeriU iaa mauke feies: vei ek, verfiak a fitjom [Tkv. 39). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



130 

bve |}e3sain hefir farit, er i m6ti honum gengu fyr skommu 
(Mork. 138, 9). Slliim mdnuum ae |iat koiinigt (Moric. 131, 19). 
skj6tr er d6mr minii : Afi hami af landi ok komi eigi aptr, medan 
mitt nki er (Heimakr. 644, i%). ef haim rill nSkkora sEett rid 
mik gera, pa, fan hann a fund minn ok leggi nidr heg6Tnanafn 
(0. S. 162,35). ek man eptir vera, en Jakob fan (0. S. 88, 26). 
gjaldi hann fulltim gjoldum ])at, er doemt var — eo ef |iat er 
eigi goldit f^ jafnlengfiina, fia fan hann Atlaegr — falli fe bans 
halft i konungs gar6 (0. S. 86, 20 ^g.). gangi nA til einnliTen- 
ok fdist viO mik (Sn. E. I 160, 1). nemi maAr boftorO guOs 
(Horn. 6, 3). ekammisk ma6r at vera dramblatr (Horn. 16, 5). 
l^si lj68 yfiart tjnr monnum {Hom. 99, 23). hven- er eynm 
hefir, }>a heyri t>essor OTf> (Hom. 102, 22). hafi hann id mikla 
men brisinga (Ham. 15). {>veginn ok mettr ridi maftr |)ingi at 
(Hav. 61). verOi engi ava djarfr, at hann rseni (0. S. 135, 13). 
harmi engi af annars g66u, ne hryggvisk af annara sselu (Hom, 
41, 18). aaurgi eigi oss lostasemi ne Ij6t bugrenning (Hom. 70, 
16). akri arsamim trtii engi maAr (Hav. 89). 

standi menn upp sem tidast ok hafi hendr a |>eim Pahia- 
t6ka (Jomsv. 63, 17). standi menn upp ok drepi bann (Mork. 
43, 13). niivil ek brutt H^a ok geri ava allir mfnir menn (Jomsv. 
74, 11). fan danakir eAa SuArmenn ok enskir her a 3nnar 
akip (Mork, 3, 24). t>eir er nrestir standa, seti fieir sina 8pj6ts- 
odda iyrir brj68t hestum |)eira(Heimsk. 618, 19). fteir er meinbetl 
bafa, standisk {leir ]>au sterkliga (Hom. 40, 19). oil heipt ok 
reiftitakiak fra yflr (Hom. 43, 9), heyri jfitnar (Sk. 34). renni 
rokn bitluh til reginj)inga (H. H. 1, 54). fari engir, fyrr en allrferr 
tlotiun, dveUst ok engir l>a eptir, er ek rcc 6r hofninni (0. 8. 38, 30). 
akulu menn boggra bi!i efta taka aAra viat sem meun{iurfii til at 
fteOa Bik, en menn geri ekki annat spellvirki (0. S. 206, 13 fg.). 

ek aetla, at pit munir vera pyi braut kavpandi; ok komir 
aldriaptr (Jomsv. 61, 15). ^bt ilroaktit hit sanna lj68, veri per mi 
i myrkri; pir elskufiut dau6a, se Jier glatadir; fylgftu per djofli- 
num, fari fier meft bonum til belvitis eids (Hom. 63, 24). [iiS raft 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



121 

nemir (Fiia. 30; Hav. 112 fg.). heldr ^6 haoa eina latir meA 
asa soDum yaauaalansft vera (0g. 53). sk6smidr pu verir ne 
skeptismitir (Hav. 126). 

Anm. Ikke Bjelden bruges opfordrende konj. i 3. pers. 
om et ubestemt subjekt („maii"):' 

kalli mer Mn^at kerlinguna (Sn. E, 1 160, 5). seti hann i fititur 

ok drepi hann a morgun (0. S, 118, 1). fari til skjdtt ok skili |)a 

(0. S. 72, 4). brenni mer inn hiinska a hlid a6ra ; ^aldi {lar nm {la 

borg tjoldiim ok skjoldum (Sig. 3, 66). hiiggvi peuoa eem tidast 

(Joms. 76, 13). drepi J)enna semskjfitast (JomBT. 76, 23). lati 

hann eigi lausan (Joms. 77, 1), fylgi nii Hreifiaii beim ok fari bann 

eigi (Mork. 40, 34). foeri mik aptr a sama 8ta^ (Mork. 46, 18). 

fai bonnm silfrit (Mork. 48, 36). lati af tjoldin af akipunum 

Bern ti&ast ok taki nor&r me6 r6firi (Mork. 57, 24). fari eptir 

bonum (Mork. 193, 1). kalli Harald bingat (Mork. 193, 7). 

fai mer slatr (Mork. 194, 18). fai mer vefifeit i bond (MoA. 

196, 23). gefl benni upp Bokina (Mork. 204, 20). greifti niS 

pa, ek em odinn nb at taka (Nj. 24, 53). viBi mer til Njals- 

Bona (Nj. 88, 126). taki pa alia (Nj. 153, 44). . 

§ 3. Opfordrende konjunktiv bar idethele samme betydning 

som imperaiiv og Ijener til at Bupplere denne form. Da der af 

imp. haves 2. pers. ent. og fl. samt 1. pers. &., bar dette til- 

f0lge, at, Bom an&rt, opfordr. konj. bjppigBt forekommer i 3. 

' Om man her bar 3. pers. ental el. fiertdl, er vaiukelit^ at aige. Diaae 
former er ensljdende, o^ analogi kan tale for befti^e dele. I indikativ 
bnigflB 3. perB. ent. ofte i nperaonlige udtryk, og 3. p^rs. flert. udaiges 
stmidom temmelig abestemt om en flerhed persoaer, Baaat ^de" faar 
betydniagen „folk, man". I aim. ligger det unngtelig nennest at 
tteoke paa S. pen. flertal (cfr. adtrjk som: standi menn upp ok drepi 
hann; Mork. 43,13), men Btandom ndgaaropfordringen later til en enkelt 
person, og da Bjnes flertalsformen paafaldende. Mterkes maa ogaaa, 
Bt samtlige herhen h^rende udtryk kan omikrivea med upersonligt 
sktd: aksi drepa t)eiina sem akjdtast =: drepi o. a. v. (Soil, dog: 
«taiui( menn upp ok taki hann ok gkai bann drepa, Nj. 87, 106). Rigtigst 
torde dot maaske vfere at antage, at S. pen. kouj. baade af ental og 
fiertdl kan brugea opfordrende om et nbealemt aubjekl, og da formen 
blev den samme, bar man vel endog i det enketto tilfselde ikke gjort 
aig rede for, hvilkct tal man brugte. — Furreatcn, naar det felgende 
ord begynder med {>, kan disse former paa — i ogaaa vtere 8. pers fl. 
imp. med bortfaldt endehe A (t). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



182 

pers. I 2. pers. bliver derimod imp. det naturliggte og Bimpleste 
udtryk saavel for ben og 0nske som for opfordring, formanm/ og 
hefaling. I 3. pers. fl. falder desuden formen for konj. og imp. 
saminen (imdtftgen ved verbet vera, bvor konj. daunes af en an- 
den EtAimne). 1. pers. fl. imp. udtrj'kker meget sjelden tinske, 
men har i aim. den eiendommelige betydning, som vi udtrykker 
ved omskrivningen ,.lader os", bniges altsaa, hvor en opfordring 
fremstettes saaledes, at den taleude indbefatter sig seW blandt 
dem, som den rettes til. Naar forresten 1. pers. ent. og fl. konj. 
saa yderst sjelden forekoimner i Onske og opfordring, har dette 
sin gnind i, at man for dette tilfseldo heist (ligesom ofte ellers) 
anvender omskriraing (f. e. vilda ek, at og lign,). 

a), a. pers. imp. 
om bm, 0nske: 

sva eggja^ir |)i5 mik, bl6ta6 yer6 (nS (Horn. 193, 24). gef 
t>d allra konunga heilastr (Sn. E. I 394, I), ujdt heill handft 
(Nj. 36, 48). j)ii, Fafnir, ligg i fjorbrotum {Fafn, 21). lifftu hoill 
(Sig. 1, 17). komOu heill {H. Hj, 32). ver&n heill (Hj-m. 11). 
verftn sem {listill (Sk. 31). 

om opfordring og hefaling: 

takit byrdingssegl yart it foma ok fai fieim {tat (0. S. 116, 19). 
farit mi aptr ok segit konungi yOrum bv4 (0. S. 46, 33). fier 
takit nestbaggann ok bilit til natturdar yAr (Sn. E. I 146, 22). 
gerftu 1 liking annarra manna (Sn. E. I 174, 6). sndstu fra illn 
ok ger gott (Horn. 3, 13). segQu mer, ef Jtii veizt (Sig. 1, 6), 
sukkstu gygjarkyn ■ (Heir. 14). gratattu (Sig. 3, 25). dvel Jnl 
eigi at snilask til dr6ttins ^ias ok fresta eigi dag bk degi 
(Horn. 25, 2). 

Hvor neiagtigt imp. og opfordrende konj. udti^kker det samme 
tankeforhold, sees bedst, naar begge udtryksmaader sidestilles: 

en Jiii rafi nemir ok rib heim he^^an (Fafn. 20). Erlingr! fdi Jter 
festu konungi [)a er bonum liki, siAan gangi Asbjom til griOa 
(0. S. 119, 38). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



b). 1. pers. flert. imp.: 

skiljuink heilir (Sig. 1, 52). — 

hittmnk i vik Varins (H. Hj. 22). au6 molum Frdfta (Grott. 5). 
r6um siAan samfast — hliium oss ^Tst ok gsetum vapna v&ra 
— ggrum fia sem hai-ftasta hriOna (0. S. 38, 30 fgg.). hrffiftumk 
ver guft (Horn. 27, 10). forOumk ver hvamtveg^a haska ok 
TSttum OSS liknar af mildi gu{)s (Horn. 7, 1). 

Anm. 1. Opfordring og befaling betegnee ogsaa ved skal 
(prses. ind. af skulu), der egentlig udtrykker pUgt, n^dvendighed 
og bestemmelse : 

opt skal hann biflja fyrir ser ok opt lesa (Horn. 7, 13). eigi 
skulu |>er hrffiftaak (Horn. 67, 27). per skulut rafia, konungr 
(0.S.119, 27). fjolkunnigri konu9kalattuifa6nii sola (Hav. 113). 
ordum skipta pil skalt aldregi vi(^ usviiina apa (Hav. 122). standi 
menu upp ok tahi haim ok s^afhann drepa(Nj. 87, 106). shulu 
menu hSggva bi!i eAa taka a&ra vist, eem menu |)urfu til at fce&a 
sik, en menn geri ekki aiinat spellvirki (0. S. 206, 12), (jeir er 
fi-emstir standa shih setja spjotshala si'na i jiirfiina ■ — en peir 
er nsestir standa, sett beir sina spj6tsodda fyrir brj6Bt liestum 
Iteira (Heimskr. G18, 17). Ogsaa 1. pers. flert. : skulu ver brj6ta 
ftar upp grjot ok veita karlmannliga viirn {Fl. I, 136, 21). 

Stundom kau ogsaa skal bruges som en stark betegnelse 
for 0nske; saaledes afvexler Sk. 27 fgg. skal, opfordrende konj. 
og imp. i 0nskeudtryk: 

ara fnifu a skaltu iir sitja — matr se [ler meir leiftr — at 
undrsj6niim Jiii vertir — ■ me& {lursi I)rih6ffi«6itm |)ii skaU se nara 
— Jii gefi gripi — vertu sem Jiistill — Hrimffrimnir heitir {lurs 
er ^ik bafa skal — tefiri drykkja fa fiii aldrigi etc. 

Anm. 2. I eddadigtene udtrjkkes pnske, opfordring og 
befaling stundom ved prses. konj. af skulu (skyli), tildels saa, 
at ind. aa konj. af dette verbtim staar i sideordnede udsagn 
udeu forsKJel i betydningen : 

her skyli engi ofirum gi-aiida {Grott. 6). hon skyli morna 
(Oddr. 29), l)itt skyli hjarta hrafiiar ab'ta {Gufl. 2, 8). f)ik skyli 
allir eiftar bita (H. H. 3, 30). 

gattir allar um skoftaalt sl^li (Hav. I), glaflr ok reifr skyli 
gumua hverr (Hav. 15). flar sins skyjit .maftr [)5rf |)ola (Hav, 40). 
vin siumn skal mafir vinr vera, t)eim ok |ies8 vin ; en ilvinar sins 
skyU engi maftr vinar vinr vera (Hav. 43). Cfr. Hav, 6; 33; 42; • 
54—56; 64; 75; 93; Oddr. 22.i 

' Hvor denne konj. (akjli) egentlig er at henfere, er tviUomt. Jeg bar 
lidligere (Eddafpr. syntax I pag. 61 •) anseet den for en ilags potential 
koDJ., men antog dog tillige, at gkyli i enkelte tilfielde kunde bruges 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



124 

Anm. 3. En opfordring udtrybkes (noget evagere) ogsaa 
vedmunu baade i 3. pers, og i 1. pera. flerta.1 {livor det altsaa 
faar samme betjdnmg omtrent som 1. pers. fl. imp.); sml. 
„Betydn. og brugeu af verbet manu" i Aarb0ger for nord. 
oldk. 1878 pag. 382—85: 

varast fiii paX,- at eigi setlir jid h6f fyrir Jier efta keppist 
vi6 |)er meiri menn, en eigi jwunii* fyrir vsegjaat heldr (Eg. cap. 
6 fin. du maa ikke el. faar ikke). munut {lat eigi optar gera at 
fara higat mef> fa li&i (Eg. cap. 12 fin.). 

munu ver her hlaupa fyrir hamarinn ok leggjumst til simds 
(Fl. 1, 563, 31). 

r6m nA a ni6t |)eim ok leggi sva hverr fram sitt ekip, sem 
hann er dreugr til, ok ekki munum, ver tengja skip var (Kon. 
e. 58, 31). 

Anm, 4. Forbud kan omskrives ved hirt eigi med inf. 
(hyormed i overssettelse det latinske noli med inf. gjengives). 

hirft eigi fid yfir at atigask af illu, heldr stig Jiii yfir iltmefi 
g66u (noU vinci amalo, sed vince in bono malum Hom. 12, 13). 
liird eigi [jil at d^kask i krapti t>inum (noli gloriari Horn. 16, 17). 
hirftift eigi [)er at gera vel a meOal yfir (nolite fraudem lacere 
Horn. 35, 2). 

hir6a {tii osshraei'ia (Atlm. 41). birOattn boldnm heiptir gjalda 
(Gu6. 2, 28). hir^attu bj6fta (Gu6. 2, 29). 

Anm. 5. Med hensyn til ordstillingen i sffitninger med 
opfordrende konj. mierkes, at verbet regelmaiSBig saittes foran 
Bubjektet, naar dette er 3. pers., medmindre der ligger saer- 
eget eftertryk paa subjektet: 

drottinn ee me6 Jier (Hom. 61, 30). oil heipt ok reifti ok 
braefii — takisk fra yOr (Hom. 43, 9). ek man eptir vera, en 
Jakob fari (0. S. 88, 26). matr se l)er meir leiSr en manna 
bveim enn frani ormr meO firum (Sk. 37). gramir hafi Gunnar 
(Br. 9). Gu6 t)akki yflr (Kgs. 6, 31). 

optativisk, nidet et eaake udtalea om, at noget maa vsere BlgEcLneiia 
vilje." Men ilet tOT ook faetBlaaes aom regel, at prxa. konj. (ialfald 
ndenfor et eutelt verbum) ikke bruges potentialt, og den anf0rtc op- 
tativiBke betjdning er temmelig knnatig. Det forekommer mig nu 
sandsynligst, at shyli er opfordrende konj., aaaledea nemlig, at kon- 
junktiven er overfiait fra hovedverbet paa dot omakrivonde hjalpe- 
vcrbuin. Det indikativiake udaagn nt>ik akulu allir eidar bita" ndtrykker 
ved omskrivniDp; omtrent den aamme tauke som det konjunktjviske „{)ik 
biti allir eiOar", og ved analogi er aaa den konjunktiviake form gaaet 
over paa sknlu. Der vil i det faigende paa flere atcder bcmterkea den 
eiendommelif;bed, at naar et konjunktivisk forhold omakrivcB ved 
hJEelpeverbom, dette hJKlpeverbum gjeme ectv vil ant^e konjunktivform. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



Undtageleer findes af og til. Se forreaten exeiApleme ovenfor. 

Er verbet 3. pers., saettea derimod gjeme Bubjektet forst; 
cfr. Hav. lia fgg; VafJ). 4; Sk. 28; 0g. 53; Fafa. 30. 

Ogsaa ved imp., hvor verbet aim. stillea foran subjektet, for- 
saavidt dette tilf0ie8, kaa dog subjektet staa ferst, naar der 
ligger eftertryk derpaa: 

t>a m^elti Skr^mir til ^6rs, at hann vill leegjast Di6r at sofoa, 
en tier takit aestbaggann (Sn. E. I 146, 33). ek rida mun til 
t>ess gulls, er i lyngvi liggr, en {>u Fafnir ! ligg i Qorbrotum 
(Fafii. 31). tiggftu Iter Sigurftr! en {ni, Geitir! tak vi6 Grana 
fijalfum (Slg. 1, 5). en p^ fl^ e^, t)6tt lid se gflrt til ]>iii 
(Jomsv. 61, 35). 

§ 4. Opfordrende kooj. borer hjemme i den enkelte sffitning 
eller i hoTedsEetningen i en periode. Enkeltris tneffes den i en 
bissetning: 

hann lif^ sjAkr heima at bOA, segir'Otkell; |>ar er hsjin 
standi aldri upp, segir Gissurr (Nj. 61, 36). pii, Fifnir! ligg i 
i^orbrotum, I>ar er [lik hel hafi (Fafn. 31). letia ma&r hana 
laograr gongn, {tara hon aptrborin aldri verfii (Sig. 3, 45). 

§ 5. Naar der til et viljesudtryk f0ie8 flere ailuengige led 
bestaaende af en rtekke a^B^etoiDger eller afrexlende infinitirer 
og a^Bfetninger, udelades i Sdet og folgende led ofte etetnings- 
koQJunktionen at, og idet saa tillige verbet faar plads foran 
subjektet, erholder stetningen et mere selTstaeadigt udaeende og 
megea lighed med en hovedacetning i opfordr. konj., brormed 
don d(^ ikke maa sammenblandea ; cfr. § 39 anm. 1. 

ma hann pa, pan koma, ef hann vill, at vit gerim aeett okkra, ok 
kafi fiat riki hv^rr okkarr, sem ddalborinn er til (0. S. 45, 35). 
fier skulnt bera Sviakonungi |iaii nun or6, at ek vil fri6 setja 
milium landa varra til feira takmarka, sem Olafr Tryggvason 
haffii fyr mer, ok se }>at btmdlt fastmselom, at bvarigir gai^ fiar 
tun fram (0. S. 53, 3). en her eru ml koatir tyeir a me6 oes, 
annattreggja at l>er takit nd vi6 kriatni eda haldit bardaga i 
dag yib mik, ok beri pai sigr a ofirum, er aa gu6 rill, er ver 
trdom a (0. S. 109, 38). binn annarr at halda bardaga vid mik, 
ok hafi sa fe, er aigr hefir (0. S. 341, 34). b^6r homim tva 
kosti, at hann muni eigi vera i borginni, ella gefi hann hontim 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



136 

AstriOr d6ttar*8ma (Jomsv. 68, 21). kom {)at asamt med }>eim, 
at pe\T myndu gjalda skatt, sva sem SviakoDungr kreffii, ok 
heimti Noregs kooungr 0ngar skyldir af |)eim (og at N's konge 
ikke skulde kneve etc. 0. S. 44, 35). f)a beiddi jarl t>ess, at 
konungr skyldi Ija. honum fresta til annars sumare, ok feeri jarl 
|ia heim at sinni (0. S. 97, 33). Kniitr koniingr ba6 J>au or6 
segja jarli, at hann samnaJ^i her ok sHpum ok foeri sidan til 
fundar vid konung, en SiQaa rteddi peir um SEettir sinar (0. S. 
163, 13). 

§ 6. Pr«8. konj. bruges fremdeles som mdrommende konj. ' 
(coiy. coDcesBiTae). Denne, der i betydning ligger den opfordreade 
konj. nser og er at betragte som en afart deraf, udtrykker f0rBt 
en tiUadelse til, at noget maa ske, dernseBt en i»dr0mmelse af, 
at noget er saa eller saa, samt en opfordrmg til at antage eller 
stBtte, at noget finder sted („lad ham gj0re dot" — „lad vffire, 
at det er saa", ^lad qs antage el. sset, at noget er saa"). 

ni^ man virt af ilvinnm (linum, sem }>il {lorir eigi at beijast. 
Hallfrefir mtelti: virbi t>at hyerr, sem vill (Flat. I. 499, 15; lad 
enhyer bed0mme det el. enhver faar (kan) bedtimme det). vertH 
at t)vi, sem ma (Hrafnk, s. 21, 14'; det faar gaa, som det kan). 
s4 pei sem aunat a ^immt domi (Jomsv. 66, 31). 

ml takim yer (lenua kost, hyat Till brofiir mina ^a bj6da 
Haraldi Norftmanna konuogi fyrir sitt starf? (Mork. 117, 11 stet, 
at yi antager dette yilkaar). 

§ 7, a). Indremmende konj. er idethele lidet almindelig; 
naynlig udtiykkes det, der for tilfseldet aiettes eller antages, 
gjeme i indikativ og faar altsaa samme form som det, der frem- 
stettes som faktisk og virkeligt. Saaledes udtrykkes det aufftrte 
sted Mork. 117, 11 paa fttlgende maade Heimskr. 619, 13: n& 
tek ek fieima kost, hvat yill hann ^& bj66a Haraldi konungi 
Sigurfiarsyni fyrir sitt starf? 

IsEcr findes ofte i lovsproget og stundom cllers en saadan 

' Sommerfelilts ndgaye. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



127 

indikativisk hoTedssetnmg, der logisk slutter sig til det efter&tl- 
gende eom en hypothetisk forstetning: 

uii ^kkir presti eigi rett at sb'rn farit, (la varfiar QorbaugB- 
gard (Grag. 6, 25). ni^ siettumst ek viO pa,, |ia er }>at Tel, en cf 
[>eir halda bardaga moti oss, t>a eru (lar tveir kostir fyr hdndum 
{0. S. 206, 3). nii berr sva til, sem eigi er 0rvseiit ok opt kann 
TerAa, at rer komim eigi fram GrcsnlandsferAinni, berr oss at 
Islandi eda 56niiii ISndiuu, hvem veg skal ek skiljaet Tift konung 
Jjemia? (0. S. 75, 25). 

b). Da nu ogsaa en indremmende konjunktivsaatning i be- 
tydniog ligger en betinget foi'stetning user, lader det sig gjtfre 
at koordinere to boTedsfetninger, den ene i md., den anden i 
konj., saaledes at de begge after memngen indebolder deit for- 
udstetning, under hvilken det efter&lgende udsagn udtales: 

3k6r er skapa6r ilia, e6a ekapt sc rangt, {>a er [>er b&ls 
be&it (Hav. 126). nil hefir maftr sveinbarn firam foBrt i osBku, 
enda ver6i sa ina6r Teginn Bi6an, {la . . . . (Grag. I 281 ; citeret 
i Ozforderordbogen). 

§ 8. Ikke BJelden knyttee til en betingelsesasetning lued ef 
og ind. Ted konjiinktioneme ok, enda^ (en) ensietning i kor^urtk- 
tivy der synes at maatte opfattes som indretnmende, i betydningen : 
„og 8«et at", el. „og lad os antage, at", „og i tilfielde at": 
[tykki mer pa, vel s^alat, ef t>(i beyrir ord Svi'akonunga, ok segi 
hauD annathfart ja eda m (0. S. 53, 12). ef |iar er litleDdr herr, 
ok fari pear I>adan me6 langskipum, pi tetla ek morgnm- kotb6- 
ondiim mnnu {lykkja 7er6a {iVongt fyrir dyrum (0. S. 137, 4). 

' enda er en forLindende koiijnnktioii, der i det TSBsnUige har lamme 
lietydning lom ok, men dog med sUerkere eftertrjk ndhtever det fsl- 
gende ord, omtr. „og deenJen, og Ulmcd". Dette frcmgaar af den 
rige exempclEamling i Oxforderordboiren, bvor der ogaaa opiyaos, at i 
parallcUtedcr i forskjolligc haandskrirter i det cnc stundom atanr ok, 
i det andcteikia. Cfr. 6te*i — enda: bccdi or nii, at J>u hngjjr storl, enda 
alt {>u mikit at laana Gunnhildi (NJ, 5, 45). ok veit, at 'iieSi er, at (iii 
viU vel, enda kanitt i>u vel (Nj 26, 21). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



en ef ver eednimk qi^ uokkat — ok mli rer nii eigi treyata heriDD 
at eggja ok yeita fTtii^Sn^, fia man {tegar §oldi hersinB |>at, 
er stall mun hjarta drepa (0. S. 914, II). ef ek lifi ok megak 
r&6a, p& ekaltu aldri optar i bana konta (Sn. E. I 162, 9). era 
ft^T |>a betra hlut i at eiga, ef ek ber a monnum ebr geiik a6ra 
liYisa — en e|>tir fiat s6 ek bardr e^a meiddr fyr minar tilgerfiir 
(Mork. 36, 13). mer mun verfta ^frekt, ef ekki aflast i her- 
naOinnm ok hatla ek (iti (Mork. 63, 36). ilia ert f>d gefin, ef 
mer vex ftetta i augn ok fora ek eigi at hitta Srein konimg 
(Mork. 86, 3). mun ek leggja rad a med fter, p&t er |)er mun 
di^, ef JuS kant mefi at fara ok bregbir p6 hyei^ af (Nj, 7, 57). 
|iat munt p6 eiga til at segja, at Gunnair mun eigi lengi mnnda 
a^eirinum, ef hann fcerir bann &. topt ok se liann reiOr (Nj. 49, 131). 
ef bann tUI eigi kunna ok hafi bann vit til, ok vardar bonum 
|>at ljorbaug8gar6 (Grag. 7, 36). segdu )»at iti eina, ef ftjtt tBfii 
dugir, ok f)d Val]>nl6nir vtiir (Vaf^). 20). omrgr ^i fr66r |)7kki8k, 
ef bann fireginn erat, ok ndi hann [)nrr^allr |>ruma (Hav. 30). 
reini mun l>er ek tiyk^ja, ef f)d reyna knatt ok sHgak land af 
legi (H. I^j. 21). 

bitt er mi ra6, ef ^ii fiorir at beijast, enda si nSkkur d&6 
i {ler, at t)ii takir vapn [>i'd (Jomsr. 66, 9). fyrir engan mun {)Ori 
ek at vekja konunginn, en se^^a ma ek bonom tidindin, ef pit 
vill, enda refer |iii hann (Fm. IV 170, 30). l>at er mi r46, at 
t)ii soekir til {)eira mi, ef f)ii |>orir, enda sir (tti nokk^t at manna 
ok si ndkkur dift i l)er (Flat. I 170, 27). ef lik er foert 6r 
f>ingum prests, ^i er hann skyldr at fy^a ^vi til grafar, ef bonum 
eru ibr ori> ger, enda si ()at innan breppa (Grag. 10, 7), — 
rei&a hey |>at er skylt er, ef honum {)ykkjr {lat hagligra at gefa 
en bitt, er adr er heima, enda hafi fieir eigi eyki til fengit ^r 
j61 (Grag. 38, 28). 

Anm. 1. Paa gamme maade kan en konjunktivisk Bfetning 

knyttes til en SEetnijig med ^oat, til en tidsssetning og en rela- 

tiTseetning, der i betydning nsermer sig en betingelsessEetning : 

t)6tt eigi nai prcBtfiuidi ok ^^171 hann iila;r&um manni til, at 

bann iftraat, ok ava ti6tt hann megi eigi msela, ok^eri hann tt^f 



■D.qit.zeaOvGoO»^lc 



jartegnir, st menn fimti, at hann ifirist i huginum, ^6it hann 
komi eigi tui^imiLi til, ok skal |>6 graia hann at kirkiu (Grig. 
13, 10). nii s^nist mer hitt vitrligra at vera heldr Lja J)eim er 
um mik hyggr — {)6tt j)ar se heldr ^olmeniii, en hinnug, [»6tt 
menu se fair ok s4 pa.t engi til umbota (Mork. 39, 23). hvat 
Etodar |>er, f)6attu eignisk allan heiminD, en \)& bfbir ska6a aodar 
Jiinnar (Horn. 36, 11). > 

|)ar er maftr tekr yift fe hyakups ok Arer/S fe jiat e6a glati^ 
annan veg, ok heldr sa eigi abyrgO, er vi6 t6k (Grfig. 20, 5). 
hvervetaa t>esB er vegnar sakir standa ubcettar a luilli manna, 
enda vHi menn atettask d Jjau mal, ^k . . . (Grag. II 20, citeret 
i Oxforderordbogen). ^k skal ndtt vera a haust ok a vetr, er eigi 
ma 8Ja dag, ok veri hann ^la, er hann nuetti sja i haf ilt i veOri 
akflausn (Grag. 36, 7). 

legg einn hlut i felag vid |ieim monnum, er jaliian sitja i 
kaupstoOum, ok se Jieir tryggvir ok Tzuntii vel vifi kaup (Kgs. 9, 14). 
ef Ilk finust k fjullum |)eim, er vatnfoll deila merki, ok skal sa 
maftr foera lik til kirkju, er nsest b^ votnum fieim i herafti, er 
nffist Bprettr upp likinu a Qallinu^ enda eigi hann II hiiskarla ok 
um sjalfiim ser (Grag. 11, 11).^ 

Anm. 3. Hvia disse i § 6 anforte konjunktiver rigtig op- 
fattes som koncesstve, bar man altsaa den granimatiske uregel- 
msessighed, at en hovedststning ved en sideordnende konjunktion 
er knyttet til en hisaining, paa grund af, at den logisk tneder i 
samme forhold til hovedudsagnet som denne biBsstniog. Endnu 
mere paafaldende er det, naar enkcltvis en saadan koncessir 
konjunktivsEetning med betydning af betingelseESEetning er eide- 
ordnet med en bisxtning af anden art (f ex. en aarsagss^tning) : 
m&ttu a Jiat lita, at d^t mun dejja fyrir Jier, Mrs (saasom) 
it |>ur6it vistir miklar, en se fe fant (Mork. 63, 16). seg6u {>at 
i6 J)ri6ja aUs piV svinnan kveda, ok Jifi Vafl)rfi6uir vitir (Vai|i. 
34; hvor der neppe rigtigt er rettet til ef). 

§ 9. Endehg bruges prses. konj. stuadom i sp0rgsmaal forat 
ndtrykke overveielae eller tvil, (conj. dubitativus s. deliberativna) : 
hvi um segjak f)er niikinn mddtrega? (Sk. 4; hvorfor skulde jeg 
sige dig), hve um t>reyjak fiijar? (.Sk. 42). hvat megi fotr freti 
veita? (Hamd. 14). hvar mega ek l)etr mi'na roeftu he^a heldr 

' Indikaliv i en li^eude stelning Horn. 4, 8: hvat stoAar, float nokkurr 
segiak h&fa trii, ok hefir hann eij^ verkini men texten er raaaske 
ikke rigtig. 

' mun eigi }iat rociri Bcemd, hcrral ok betra uilrum til spuntingar: gera 
hann or landi ok mtgi hann vera annarastaSar meO rikum TDOimuin 
fyrir fjat sakar (Uork. 140, 16 := ef pi, gerir hann or landi ok mefp hanu). 

AiklT tor nordlik Filolog). I. 9 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



130 

en minna g66a menu a pa, ena miklu ^n? (Horn. 811, 2; hvor 
skulde jeg bedre kunne begyBde). hverr se meiri pjdir en p^7 
(Mork. 176, 13). hvat se heldr f>a en ek gera konungi eigi 
skapraun i hervist minni? (Mork. 141, 33). hvi megi sva vera? 
(Mork. 97, 17). hvat megi meiri skSmm |ok avivirMng gera 
sinum kontmgi? (Mork. 133, 1). 

I sp0rg3maal bruges mtinu forat betegne M og uvished (se 
Betyd. og bnigen af verb, munu pag. !289) tildels med omtrent 
samme betjdning som den dubitative konj.: 

hvi mnn \)&t eigi til, at \iii farir leid (iiDa, sem |>i^ vill? 
(Mork. 62, 3). 

Dette hjffilpeTerbom kan da ved analogi selv sssttes i konj. : 

hvi mynim her vilja heyra a pi skrsektun? (Atlm. 65). hvat 
muni hvelpr ea ra6a gridunx? (Mork. 80, 34). > hvi muna ek 
put nd optar gcfra urn Qandmenn pina,'/ (Mork. 45, 21). hvi myni 
hann os3 eigi vel lauiia? (0. S. 34, 39). 

Anm. Denne anvendelse af konj. er ikke hyppig, og of- 
tere Sndea HgDende rhetoriske spgrgsmaal udtrykte i indikativ: 

hversu tnd na miskunnar vtetta af gu6i, er eigi er miekimn- 
samr vifl annan? (Horn. 10, 13). hvat jofimm ver odrum mon- 
nom viiS hana? (Horn. 170, 22).* 

§ 10. hnperfektum konjunlrtiv 

bruges forat betegne noget som muligt og tfenkeligt (hvad 
der „turde" eller „lnmde" finde sted), og anvendes navnlig, hvor 
man iinsker at udtrykke sig med forsigtighcd, beskedenhed eller 
forbeholdenhed (conj. potentialis) : 

mi verOr konimgr at aja lieilt fyrir oss; fiisir varim ver (vi 
kunde vare tilboiehge til) at gevast bans menn (0. S. 48, 10). 
eigi hljotu ver meftalorfiaskak af honum Mcerakarii, ok v»ri hann 
launa fyrir verfir (han kunde fortjene 0. S. 157, 34). vili mer 
enn vseri (jeg kunde endnu have lyst til) at vega f>ik sjalfan 

' Men HeimBkr- B98, 27: hvat man hvelpr sa rafla griSum? 

* Det ovcnfor Biif0rtc eted Mork. 141, 23: hvat »i boldr t>a en ek h^'b 

etc. findoa Hcimskr. 645, 32 iidtrykt: hvnter heldr pa? Segil konunjii, 

at ek geri honum etc. 



D.qil.zMBlG001^IC 



131 

(Atlm. 86). allfiiss vsra ek til t'^'^'^i t>viat fair muna slikir i 
vani lidi (Jomsv. 66, 29). ills fieri [leir fra mer verdir, er hann 
drapD (Fl I 137, 10). — uii ef yfiair vili er til at sl^ra |>e8sa 
hluti gerr iyrir mer, |>a mlda ek gjama med athygli til hl^Aa 
(Kga. 10, 13). vUdim ver til y6ar fara (Mork. 93, 25). eigi vil- 
dim T^r honam 8ka6a gera (Mork. 126, 31). vildim ver vitahvat 
til heldr (MoA. 169, 26). — vel mtettim tveir tniaflk (Sk. 5). fat 
er ^ satt, at ilt er litill at vera; |ja er aflit nser ekki, en fi6 
nuetti vera fraleikrinn (Mork. 37, 7), litil tiftendi em enn, en 
gerast nuetti l>etta at tifiendum (Jomsv. 71, 19). vera msetti sva, 
Bern fier segit (Heimskr. 619, 30). — sva fcetti mer, sem vera 
mondi stoerri slatraefni (Jomev. 72, 3). til |>e8s I>cetti p6 ekki 
tilikligt (Mork. 39, 13). vetrvistar {MBttumk ek Jiurfa (Mork. 39, 14). 
— Jia mEelti sa vift hann: miskunnar ertu nfl fiurfi. Preatr sva- 
rar: ek fyrfta nii miskunnar gu6s almattugs (0. S. 250, 39). — 
ftd e^Ur at |>ola (lessi pi'nsl ^rrr en ek (Hom. 193, 9). peir mimn 
stelga i Anstfirdingadom, en Jjeir «tti i NorAlendingaddm at aoelga 
(Nj. 141, 83). — sa skjfldi mikla scemd af mer hafa, er mer segfti 
til Hrapps (Nj. 88, 94). skyldir JiO eigi msela ykkr tal bi6nm ok 
hegoma i jiessn (Nj. 148, 47).' — eigi hvtsmi pan ti'ftendi til 
ejma mer, at mer Jioetti verri (Nj. 43, 3). 

Anm. Den potentiate konj. findes ogsaa i spBrgsmaal: 
vildir |)u, at ek stmfta uppV (Mork. 38, 12). efta vseri' per 

fiisari, segir hann, undan at halda? (Mork. 77, 29). hverr vseri 

dauAdaginn betri en deyja fyr gufts kristni heilagri ? (Mork. 197, 31). 

hvat 8%ldir pft nm sund seilask, er sakar 'ru alls tingar? 

(Harb. 28). 

§ 11. Som exempleme };odtgj0r, bruges den potentiale im- 

perf. konj. i udBagn, gom (fielder nutiden. Stundom er den da 

ogBaa kun red en Bvag nuance forskjellig &a prses. ind. Saa- 

ledes: hrersu margar k^r vMir pi^ eiga? (0. S. 64, 13), men 

' Af ghttlu findes ogsaa imperf. indikaiiv i Bamme bctydniog Bom don 
potentiale imperf. konj. : |>viat ver akytdum med ava m;k]u kostgefi 
leita at akiljaok fylla 511 bodord ffiida, at ekki si: eptir liakiUt ok uKrtstt, 
tia er drottinn k0mr a d6made(;i (Hom. 130, 24). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



lidt nedeafor: hversu marga vildu (la eiga? {0. S. 64, 17). Sml. 

ef ek em Nor6ina6r, hvat vHtu I)a? B6ndi svarar : ek vilda drepa 

pik (Heimstr. 622, 26). 

Sjelden bruges imperf. konj. potentialt om fortid: 

illu heilli Tar ^fi foeddr, at ^d l)j6nadir eigi guAi, meAan 

p^ liftir, {ivi'at fyrr en \)i letir Hfit, vieri mal at iOrast misger- 

ninga {)i]]na (Horn. 190, 23). liSs \>ins vierak ^a t)iirfi, I'oit! at 

ek helda {leiri inni linhvitu mey (Harb. 32). 

Anm. I den seldste poesi forekommer pras. konj, afwT/a 
i potential betydning: ok efe ^ilja vita (Sk. 3). ek riljak ykkr 
und hvera setja (Hym. 9). ok ek vilja vita (Fjols. 7 o. fl). 
Tiljak |)at lita (Atlm. 59). 8em|>il sjilf vilir (Atlm. 71). sml. AIv. 7 
samt Sig. 3, 49, hvor R, bar viH, men Bugge og Grundtng vi!ja. 

Denne Brug er eneataaende og ajues at tyde paa, at forhol- 
det oprindelig bar vferet som paa gotisk, hvor viljan mangier 
prses. ind., og denne maade erstattes ved konj. (Sml. Gislason 
Nogle bemterkn. om skjaldedigtenes beskaffenbed i Vid. selslf. skr. 
Bte TOkke IV [1872] s. 294 ff.). 

Jeg har tidligere antaget fykki (t)ikki) i det abnindelige ud- 
tryk /yM,'»t»er(t)er)forherben h0rende(Baaledes ogBaa Wimmer, 
Fomn. formlara § 155 B *). Men at Jiykki mer virkelig kan vsere 
en lydlig afsendring af {lykkir mer sees f. ex. Jomsv. 61, 33: 
fikki m6r fu vel bafa Jiat er ek legg til mefi ()er, bvor verbet 
er 2den pers. ; og uaar det beder Jomsv. 67, 13: hvart ^ikkir 
yhr raft, at ver takim via {)eim ? {lat j5SAi nier ra6, segir Bi3i — 
bvor alteaa fikki mer i svaret ataar parallelt med fikkir y&r i 
sp0i^maalet, synes deraf at maatte sluttes, at I)iiki mer er at 
opfatte som indikativ. 

Men er prms. konj. i potential betydning indskr^enket til 
verbet v3ja, hvor den kan have sin s^erlige grund, synes skpU 
heller ikke at burde opfattes potentialt, naar en anden forkla- 
ring er mulig. Se ovenfor § 3, anm. 2. 

§ 12. Potential konjunktiv saittes ogsaa i hismtmnger, naar 
man vilde vseige denne form for udsagnet i tilfseldc af, at det 
var udtrykt i en selvstsendig sffitning: 

a) suhstantiviske at-3Eetninger : 

veit ek skaplyndi aljj^fiunnar, at til Jiesa veeri ollum ti'tt at 
komaet imdan t)nelkan iltlendra hofdingja (0. S. 32, 24). veit ek 
margra manna vilja til l)es8, at botra '^uMi at (ij6na Norcgs 
konimgi (0. S. 48, 5). J)at syngjum ver mefl pern jartein, 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



133 

at sva seal a pal) af palii sva slcyldim ver stfga af Isegra 
tnannkosti jaihan til ens heera maookostar (Horn. 207, 28). 
|>at er erindi okkat, at vid vildim raftast til lifis vi6 jdr 
(Jomsv. 65, 11). hafa skulum Ti6 til [tess einorO, at vit Til- 
dim, at J)ii kcemir aldri i varri flokk (Jomsv. 67, 17). 

b) relatiTSEGtninger : 

]}viat eitt of6 ma )}at miela i brsedi, ef maftr gcetir eigi, er 
sidan vSdi hann me6 gulli keypt hafii, at umffilt vain (Kge. 7, 9). 
eru {lar mai^ir ^eir menn, er 66albomir fcetHst til vera at hafa 
rettjndi af ja&boraum monnum ser (0. S. Ill, 37). vil ek umia 
[(er [leira ssetta, er Jier wm mest atemd at, ok Jjii nnsttir bezt 
vi6 UDa (Fl, I, 147, 1). hitki hann veit, er bami vita ^rpU 
(Hav. 22). {leir hafa eigi bij6st {lat, er peir fyrfti, ok eigi astar 
vekku ser i brjdsti, er guOs sse&i meetti {>ar rcetask ^eim til gagns 
(Horn. 103, 2). paX er emi makligr avoxtr iftranar, at ver var- 
nim vid nokkurum hlutum }ieim — er oss matti lofat vera at 
hafa (Horn. 109, 21). vil ek ekki annat en f)u farir til vetrvistar 
ok Jtat me6 pins li&s alt, er |>iDU vegr vceri p& meiri en aOr 
(O. S. 156, 15). 

c) andre bisEetninger : 

hann mun vera eigi me6 jdfnum vitrleik, sem konungi seemdi 
(Uork. 163, 34). tiatt er p&t, atmargir soekja })eir a minn fund 
er ek mu eigi Bva gott gera, sem vilinn vteri til (Mork. 186, 35). 
|ivi'at skylt ves-ri tal okkart um marga hluti (Kgs. 4, 1). er |>at 
grunniifiligt, ef pii sbIHt at selja honum sjalfdccnu, }>ar er pit 
tsttir at taka (Nj. 49, 88). 

Anm. Ogsaa i bisastninger, sora efter sin art skuWe ud- 
trykkes i prtBS. konj., kan der siettes potential imperf. feonj., 
naar man med en vis ubestemthed, forsigtighed og forbeholden- 
hed vil have udsagnet betegnet som noget, der maaske eller mu- 
ligens kuude (skulde) finde sted: 

eigu {jeir opt at minna pi a kri^tindom, at pd.n mtetti 
kuana Pater noster ok Credo (Horn. 137, 31). ver megum meft 
nokkurum verOleik pii biftja amaftarorfis via gu8 a d6msdegi, 
sva at ver nKSttim njota eilifrar saelu (Horn. 145, 26). hon hei- 
tir speculum regale eigi fyrir drambs sakir beas er ritaM, nema 
fjrir t>a sok at l)e)m skyUli [lykkja gimiligri til nams, ec heyrfij 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



(Kge, 3, 29). sa hinn g66i akr jartegnir J»eira manna brj6st, er 
hyggja at g0rla, iue6an peii heyra talt fyrir ger, at {)eir skjfldi 
{lat hafa ok halda (Horn. 103, 21). p-vi eipum ver vel at halda 
|>e8sa tifi me5 hreinum hlutuin, at ver ttKcitim Jicikk ok lof veita 
Tanim drottni (Horn. 62, 12). yil ek raefi leyfibiOja yfir, atfier 
lengit mefi bvi {lessa roeto, at ek yrfia (var. verba) niyikut fi^iA- 
ari um t>a nluti (Egs. 10, 5). 

(lykki mer [jat raAligast, at ver (Ettim Mnn fimmta d6m ok 
«a^i?» ^ar |iaa mal, er eigi megu Mkast i fjdrfiungsdomi (Nj. 
97, 70), betra jiykki mer, jiott ek hafa it sama rfld ok eiguir, 
at minn fnendi se konungr yfir Noregi heldr en Utlendir konungar, 
ok matti enn var Eett upp liefjast her a landi (0. S. 34, 38). 

fi6at fiat vari makligra, at f er Geysu doetr hrymiit her inni, 
f)a. Eetla ek hitt ra6 (Mork. 52, 18; „uagtet det kunde vajre ri- 
meligere"; forslq, fra }»6at {lat 5^ „uagtet det er r."). 

eigi mimu \>er pvi }>etta vid oas gera at festa oss upp, at 
eigi tftm hverr yfiar makligri til (Mork. 135, 24 ; „akulde vsere" ; 
forskj. fra sd per"), eigi hefir Jiii fyrir {ivi mikinn s6ma, at eigi 
Vtsrir {iii litils verOr (Mork. 176, 8). 

§ 13. En htscetning, som feies til en hovedsEetning i poten- 
tial konj. og ikke selv udsiger noget som virkelig stedfindende, 
faar sanime form som dea potentiale bovedssetning og sfettee 
imperf. konj. Skulde bissetningen efter sin art ^entlig staa 
prses. indikatif, virker altsaa hovedsEetoingens potentiale konj. 
haade paa dens tid og maade, skulde biseetningen staa i prses. 
konj., virkes der blot paa dens tid: 

Tilda ek, at pii ktemi vel i hald (0. S. 124, 32). heldr 
Tilda ek, t>6tt |)vi v<sri at skipta, at |ni yrbir yfirkonungr i 
Noregi, t)6tt pit Ufbir eigi lengr i konungd6minum en Olafr 
Tryggvason (0. S. 33, 20). mi vilda ek gu6 t)eas bifija, at ek 
visri einhver onnur skepna (Hom. 194, 9). gjama vilda ek, at 
Danir reeki lengi minni til varrar kvamu (Mork. 55, 31). vildim 
ver gjama heyra, at per reWt (Mork. 195, 11). [lat vilda ek 
at 1)6 f(erir nakkvat nferri riki Sviakonungs (Fl. I 139,27). pat 
vilda ek, at neait fietta vtsri alt sait hvert sumar (0. S. 64, 9). 
ni!i veeri fiat mimi vili, at ek nn^etta {)ik drepa (Horn. 194, 15). 
J)(i vEErir J)esB verfiuat kvenna, at fyr augum Jier Atla hjoggim 
(Sig. 3, 32). j)at vajri skylt, at ek launaba yfir |)enQa beina 
(Mork. 91, 33). vseri mer nauftsyn, at fiii vterir 1 borgiuni 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



135 

(Jomsv. 68, 23), mer Jicetti fiyi |ietr, er {)ii ktcmir |)ar siflr, er 
fjSlnient V(eri (Mork. 36, 39). p<stti mer sannligt, at hann matti 
TiA kanoast, at Nor&menn eni konmir (Mork. b2, 11). }><Btti 
m^r uggvist, at hann hemi slybtt a minn fund (Fl. I 147, 20). 
P&t msBtti enn verAa minnar lefi, at pi estHr eigi |)e8Bu at hrdsa 
(Jomsv. 77, p3). psi mtetti vera, at tentja mestti ifrin o6a 
dnnnr kykvendi, [idat J)au wm grimm (Kgs. 19, 35). sva mastti 
tit bera, at ek launaia per liAveizIuna med p\i kvanfangi, er bezt 
er 1 Noregi (Mork. 83, 20). vseri mikit imdir, at osa tcekist 
stdrmannliga ok nokknt malli t>es8 til frama vinnast i |)e8si for 
(Mork. 157, 10). hinn veg vserir ftu undir brdn at lita, sem pa 
myndir eigi vera ragr (Nj. 37, 32). 

Anm. 1, Da, som ovenfor anf0rt, den potentiale imperf. 
konj. i betydning ligger prses. ind. naer, kan der i den irnder- 
ordiiede stetning bruges samme udtrykemaade, som om hoved- 
ssetningen virkelig havde prEes. ind. : 

nii fi6at yflr J)jkki bamlig spuming rain um slika liluti, vilda 
ek {jess j6r biAja, at {)er svarit likendliga (Kgs. 35, 24). [lat 
viida ek, at pii raddir ekki um, ok s6 kyrr vefijun Jiessi (Mork. 
98, 26). sml. vjlda ek, at jjer Iterfiit mik, hvert stairof efla 
Qpphaf or ek mega (var. matta) |)at netna af yfir, at ek mega 
|ia6an af lesa allar ritningar (var. er f>adan af l<ssa ek a&alrit- 
ningar) mannvits yftars, ok sva stiga ek i yftur f6tspor (Kgs. 
4, II). TEeri ^at monnunum Bkyldligt ok f)6 nauiSsjntigt at kunua 
gdds skilning k pvi, nsr haskatimar vari (var. erit) ok ufierir, 
efla nter pea tunar hami (var. eru) er vel er til haettanda alls 
(Kgs, 12, 3). 

Anm. 2. Omvendt kan der efter prses. ind, i hovedsictiiingen 
konstrueies i bissetningen, som om hovcdsEetningen havde po- 
tential konj,: 

Til ek nu biftja f»ik, at pn letir (vav. Idtir) ekki til pin taka 
nm tal vdrt (Nj, 120, 7). vil ek biAja })ik fiEendil at j^ii imnir 
Leifi uiikkurra scemda eptir foftur ainn, ok meelta ek gjalda 
honum bat fe, er pi att nja mer (Fl, I 149, 16). {^y'^'^i ™^r 
ftannig helzt at unnit, sem Sigur&r ^orlaksson m^ndi hafa vegit 
■ 1 (0. S. 140, 1), 



§ 14. Den potentiale imperf. konj. bruges temmelig hyppig, 
men er indskrienkct til en liden kreds af verber. Den er almin- 
delig af verbet vera, findes ikke sjelden af lilja, mega, ^kkja, 
tildels a.i furfa, eiga, skulu; forresten kun enkeltvis. Men det 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



sanune tankefothold, der finder ait udtryk i den potentiale konj., 
kan Qgsaa betegnes ved en omskrivuing med munia (mynda). 
Benne omskrivning bniges baade i hovedsEetninger og bissetninger, 
og staar den i IiovedaietuiDg, seettes verbet i bissBtningen over- 
ensst. med § 13 i imperf. konj.>: 

ek munda vilja heldr, at bann fyndi {lat, at mer b^ fleira 
innan ri^a en kal eitt (0. S. 132, 16). bitt munda ek letla, at 
med benni myndi ud vera beggja ykkur gsefa (0. S. 14, 5). myndi 
ek |>at vilja at standa t>er ^a nsest, er pii |iyrftir mest (Nj. -19, 69). 
lifna munda ek nu kj6sa, er liftnir em (H. H. 2, 28). bitt mandi 
oedra jorlum '^ykkja, at vid menn mseltir ok mik S£eir (Gu6. 3, 1). 
(lat munda ek vilja, at hann elti ykkr eigi optar (Fl. I 133, S3). 
kj6sa myndi menu, at bann fylg6i per fastara (Mork. 47, 1). 
myndi |)at sannast (sc. vera), ef mer ficetti eigi vid moftur mina 
skomm mselt, at ek mynda }>ik aldrigi kalla vara br6dur (0. S. 
145, 25). ek mjiida Eetla, at Hakon jarl myndi Iitla hrid bafa 
vald yfir Noregi (0. S. 188, 38). myndi mik Jiess sizt af J)er 
vara (0. S. 191, 31). 

I sp0rgsmaal: 

hyi mynda ek Idnd fl^ja eba, eigur minar? (Heimskr. 64S, 1). 
bvi munda ek fara a fund bins mesta livinar mins ? (Fl. 1 142, 23). 
hvat myndid er l>urfa minnar lifiveizlu n6, |>ar aem er genguO 
to Gu6mundar? (Nj. 120, 23). 

I bissetninger: 

mart ferr nii a annan veg en bezt myndi sama (0. S. 216,7). 
ekki myndi Jiik jiat dreyma, er eigi mjTidi akyldra at vaka ok 
biiaat vifi bemum (0, S. 210, 35). era ava borakr bildimeifir, 
aem ek bers jaftar byggja mundak (Fafn. 36). en \t&t fylgir, at 
ek mynda {leas til gaeta, at l>at myndi til saka vera fundit, at 
t)eir myndi eigi vilja, at Poralir segfii eptir (leim ildabir j)Eer, er 
bann muni vitat bafa, at satt er (0. S. 140, 2). 

Om fortid: 

kemi- [)ar at Noregi, sem hann mundi ly6sa, austr vifi Tiins- 
' Srol. „0m betydn. o. br. af munu" pag. 298— 308. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



137 

berg (Fl. I, 130, 19). Jia varfi {lat iindr, er ek mnnda eigi tri^a, 
at Tera nuetti (Sn. E. 1 164, 3). 

§ 15. Impcrf. konj. bniges ogsaa af og til 0nskende, iiaar 
0nsket fremsffittea med beskedenhed, forsigtigbed eller tvil, til- 
dels med en bibetydsing af, at 0nsket aoBees for aopf^ldeligt (sml. 
vort; maatte (kunde) det eke! gid det var saa!). 

lifiia muoda ek nii kj6sa, er liAnir em, ok knatta ek per f>6 
i faOmi felaet (H. H. 2, 28). eigi vilda ek, at i varum fundi 
Tjrdj freistat, ok nuetta ek sjalfr ra6a (Didr. a. 102, 26). l>a er 
jatht orMt, aeni ek mynda oeskja, ok nKstti f>eir Gautamir eigi 
fcera fe sitt undan hemafiinum, er ver skulum veita }ieim (Mork. 
69, 38). Til ek gefa {letta feit ok matUi sva lifriftr }>eira Ifegjast 
(Mork. l85, 15). fa mer heldr jarls d6ttur uokkverja, ok fenga 
ek ftar meb fe mikit (Mork. 83, 36). m(etti a6 ok 'NorOmenn 
minriaet a (ok Jiat mundi pi i hug, er |)eir urftu at liggja undir 
ofsa ok lifrifti Dana, ok fieira gangr var mestr i Noregi um daga 
Sveins Alfifusonar) at hefoast Tibfia, ef foerigafi til (Mork. 53, 29). 
nii matti 6guask [lessor hardyrfli pea, er dvaldir eru i drambi 
heims t>essa ok byggjask te mucu Ufa (Horn. 213, 7). 

Anm. 1. Hertil er maaske at henfflre: [leirar farar fiorfgi 
wtm (Sig. 3, 35). or6 kvaO p& Vingi J)az an vtm (Atlm. 39), 
bror isaafald ensket er adsagt cm foritd. 

Ogsaa cndel ^nakeudtryk med imperf. konj. af skulu herer 
vel rigtigat hid : 

sh/ldi ykkrar samfarar skammar vera (Nj. 11, 46). sart ert 
fni leikdnn, ok skyldi eigi sva opt (Nj. 16, 19). pai skjldi eigi 
vera, sog6u Jieir (Nj. 127, 25). akyldi langt til anuars sliks (Nj.' 
129, 20). sl^ldl pesBi bringr eigi verfia per at bofufibaoa (Kj. 
138, 165). m'u roatum er |)ij sMdir ueftar vera, ok vaxi per a 
bafimi barr (H. Hj. 16). asva skyldi (Vkv. 42). 

Anm. 2. Det kan iiejipe \xre tvilaomt, at bmgen af 
imperf. konj. i enskende udtryk skyldes en ellipse, idet der maa 
utiderforataaes et (potentialt) vUda ck, at el, lign, Konjunktiven 
er fonnodentlig forst fremkommen i Sdef led af et viljesudtryk 
(hvor det idetheletaget er almindeligt, at a( udelades, og ssetnin- 
gen derved faar et seivstajndigere udseeude) og saaledes, at det 
med lethed kunde sluttes af aammenhseugen, livad der underfor- 
stodos. Ved den orden, hvori exempleme ovenfor er anferte, 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



er 80gt ancivet, hvorledes deime sprogbrug etlerhaanden kan 
have udviklet sig^. 

n. Hypothetiske udsagn. 
§ 16. Hjiiothetiake udsagn staar i indi&ativ, naar alene det 
logiske sammenhEGugaforhold mellem to handlinger skal betegnes 
(at noget finder sted i tilfEelde af, at noget andet finder sted), 
uden at der hentydes til det iidsagtes virke%Iied eller mulighed. 
i^rfitt er ^at, ef ftd efiiir (Sn. E, I 152, 13). ef allir hlutir 
f beiminam gr&ta hann, ^a skal haon fai'a til asa aptr, en hald- 
ast me6 Helju, ef nakkyar mtelir vi6 (Sn. E. I 178, 25). ef sa 
madr stigr i pann hMma, er sjtikr er, ok neytir hann {leira grasa, 
er |iar vaxa, pa verdr hann {>egar belli (Kgs. 22, 25). pamegum 
ver skilja bimneska bluti, ef rettketis 861 ski'nn i bjdrtam varnin 
(Horn. 117, l). Ijilfr verftr leiflr, ef lengi sitr annars fletjum a 
(Hav. 35), niunu fieir eigi y6r spara, ef Jieir komast i fceri 
(0. S. 215, 25). 

Anm. 1. Hovedsffitningen kan staa i imperativ eller op- 
fordr. konj. 

ef fe liitt tekr mikinn voxt, p& skiptu |)ti til felags i aj^ra 
stadi (Kgs. 9, 6), ef hann geldr refsing s}'ndar fyrir rettlteti, 
stilli hann pinsl syndar ^r miskunn (Horn. 37, 6). 

Anm. 2. At den foradssetning, under hvilken noget udsi- 
ges, stundom ndtrykkes i form af en bovedseetning i indikativ 
eller koncessiv konj., og at navnlig en saadan ssetning i konj. 
knyttes ved ok og enda til en almindelig betingelses3£etnmg med 
ef og indikatiT, er ovenfor omtalt § 7 og § 8. 

§ 17. En indski'senkning knjttes til en nsegtende hovedBiet- 
ning (eller sp0rgsmaal med niegtende mening) med netna „med- 
mindre" ; en saadan ssetning staar altid i honjuiikiiv. 

a). Almindelig har hovedssetningen prrfsens (futurum), og 
hisEetningen staar da i prasetis konj. 

' Det er muligt, at ogsan den enskende (opfordrende) pries, konj. er op- 
Btaaet ved en lignende ellipse. Men i hvert fald bliver dcr 4cii forskjel 
mttlem anvendclaen af imperf. og prtes. knuj. i {laskc, at inedcu9 den 
fgrate er udviklet inden det oldn. sprog fra de forudsfctninfter, bvoraf 
dettc er i besiddelsc i den form, hvori det hiatoriak foreligger, rotia 
oprindelsen til den f0rste s^ges i aprogeta forhiBtorie. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



139 

veit eb, at pt mnnt eif^ se^a hersof^, nema soim se (Jomev. 
71, 21). mun oss eigi hl^fia 3vabiiit, nema ver takim nakkvat 
gott raO (Jomsv. 73, 35). kann ek SYa ekaplyndi {)itt, at mer 
er lifcert i eyjar, nema ek fara i triinafti yfirum (0. S. 99, 7). 
kctmst tmgan veg 6r sta6, nema borina se (0. S. 109, 32). oema 
hverr verdi endrgetinn af vatni ok helgum anda, p& ma bann 
eigi inn gatiga i riki guOs (Horn. 6, 1). megum ver eigi hug 
varum nser koma bimuesknm blutum, nema ver takim duemi af 
likamlegam blutimi (Horn. 171, 8). engi p&t veit, at bann ekki 
kann, nema bann m^eli til mart (Hav. 27). BJaldan bautarsteinar 
standa brautu nter, nema reisi ni6r at nifi {Hav. 72). bann engi 
ma6r aptr um heimtir, nema fceri mer Freyju at kvan (Ham. 8). 
{>ikkak ek t>at, nema })ik hafak (H. Hj. 7). skaltu verlaus vera, 
nema l>ii vilir (lenna (Gu6. 2, 30). 

til bvers skolu ver leogi lifa Ti6 akomm ok meizlur, nema 
st4 beri til, at ek maetta blindr sigrast? (0. S. 70, 18). bvat 
Bto6ar OSS at vita ^j6naBtu engla gu&s a himni, nema ver dragim 
nokkur doemi til vars batnaOar af eptirlikingu fwira? (Hom. 
178, 8.)' 

b). Sjelden er (udenfor indirekte tale) hovedssetningen forti- 
dig, og bisaetningen ssettes i imperf. konj. 

fengu [leir eigi baldit, nema [leir feldi bann (Sn. E. 1 17G, 8). 
bann heyrdi ekki, nema oept vseri at honum (Fins. 4, 204), 

SviUi sagM, at {>at mundi eigi vera, noma konungrinn festi 
hana ok fengi at logum (Agr. 5, 24). kvafisk alldri^ lengr a 
faann trtia, nema bann befitdi meO nokkurri bendiugu t>eira udccma 
(Hom. 163, 21). kvadat mann ramman, nema kalk bryti (Hym. 28). 
(ilvi bergja leztu leva mundu, nema okkr va;riba6umborit (0g. 9). 
6Ta mikill logma6r, at 0ngir t>6ttu logligir ddmar doemdir, nema 
hann vseri vi6 (Nj. I, 5). 

' Men indikativ i Bamrae alaga antainger, uaar dor iatedotfor nema 
esttea ef eigi: hvat stodar at halda ena ytri hatid heilagra a jorOu, cf 
hjdrtu vir f jaask eigi tit ennar i4ri hatiiliar ftcira a himni 9 (Uom. 
187, 1). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Anm. 1. MindrG n0iagtig sffittes undertideu nema efter 
en posltiv hovedsietning, idet dennes indhold da stiller eig for 
tanken i nsegtende form. 

berr er hverr at baki, nema ser br66ur eigi (Nj. 152, 19 
„iiigeii er beskyttet" ). eitt aaman er hveitikorn {hvedekomet kan 
ikke formeres), nema jiat falli a j6r6 ok deji (Horn. 69, 3). alt 
eru dskop, nema einir viti slikan lost saman (Hav. 98). ffr shlmm 
sem fiii ert, (la mun ek forfia Qorri mi'nu, nema ek fcigr s^ 
(Harb. 12). htettr er heimiskvifir, nema ser goftan geti (Sigrdr. 
30). segir sva, at alt rayndi Jia npp brenna, nema hann byrgi 
jjeim meft b(Bnum sinum (0. S. 246, 13). 

Saaledes udtrykket fvi at eins nema „kiin i det tilfielde, at" 
(opBtaaet ved lorblanding af Pvl at eitis — ef og eiffi — nana) : 
ef er berist a [)ingi, {la rkbiti er Jivi at eins a t)a, noma or se6 
allir sem 0niggastir {Nj. 139, 106). 

Anm. 2. Sierskilt majrkes udtrykket: ek veit eigi, nema 
(eg. jeg ved ikke, om ikke) i betydn. „.jeg skulde tro at". 

ek veit eigi, nema Prainn launi okkr engu g66u (Nj. 88, 96). 
ek veit eigi, nema p'& virdir fietta til ginningar (Mork. 38, 19). eigi 
mmida gk vita, nema b]66refillinn bans Varnis koemi vi6 mik 
littat i gser (Jomsv. 75, 13).' Cfr. er eigi ra6it, nema (dot er 
ikke rimeligt andet, end) ek sveigja faann at y6r, at y6r mun 
hart {tykkja undir at biia (Nj. 58, 59). 

Anm. 3. Enkeltvia findes i poesi efter en bovedssetning i 
imperativ en indskrainkning mod ef og pr(BS. konj. 

nalgaztu mik, ef pix megir (Grimn. 53). vega ^t^ gakk, ef f)il 
reifir ser (0g. 15). inn I>ii bj68, ef Einkr se (Eiriksm.). 

Anm. 4. Bnigen af konj. efter nema er ganske forskjellig 
fra de anvendelser af konj. i betingede udsagn, der omtalcs 
nedenfor, og som viser en tydelig sammenliEeng med den poten- 
tialeimperf. konj. Derimod synes den nrermestat vroreat stille 
ved siden af den § 8 omhandlede konj. efter. oft og cnda og 
altsaa egentlig at vjere at forklare som koncessiv. Derpaa tyder 
ogsaa den omstiCDdighed, at imperf. konj., som nievnt, efter nema 
er(ud6nfor indirekte tale) saa paafaldeude sjeldeii, at den ikke 
kan oprindelig viere bjemme her, men maa anta^es at betegne 
en senere udviklet analogi. Nema er et adv. nUndtagen" ; i for- 
bindelse med indrttmmende konj. faar det betydningen: „und- 
tagen forudsat at" = „medmindre" ; i)aa den anden side gaar 
ordet med felgende indikativisk udsagn over til en adversativ 
konjunktion nmon". Mcerkes maa dog, at medens efter ok og 
enda sictningeu bar den indrflmmende stetnings ordstilling med 
verbet foran subjektet, sbiar efter neiHa som ssedvanligt i bisrot- 
ninger subjektet fprst. — Maaske ogsaa den i anm. 2 omtalte 
prass. konj. efter ef er fremkommen ved en sammenblanding 

' Cfr. {ni veizt eigi, nema si verfii fegjaro {= det kan hffinde at Kgs. 7, 35), 

D.qit.zeaOvGoO»^lc 



141 

af en almiDdelif; betingelsesseetning 1 prses. iud. og et dermed 

ensbetydende udtryk i koncessiv prtes. konj. Under alle om- 

stffindigbeder er imidlertid dette en singularitet, der ikke bar 

fcestet sig til sprogbnig. 

§ 18. Kaar i det betingede udsagn betingelsen Jidsiges som 

et tilfffilde, den talende alene tseuker aig eller antager, ssettes 

mperf. konjunktiv saavel i betingehessfstmngen som i hovedsatnittgen. 

nu yrfii per pa skomliga, ef Jjii letir petta Bpj6t b\& afbfind- 

tun, at t»at sttcSi i brjdsti Otafi enum digra (0. S. 124, 36). 

ek msetta, ef ek vilda, me6 einii orfli senda ydr til belWtis (Horn. 

G3, 11). vaeri gott, ef pii ktemist i vinfengi Tifi hann (Mork. 

171, 21). ef EiUEcrri menn gerfti slikt, vaeri storrefsjnga iyri vert 

(Mork, 193, 34). vaeri vel, ef eigi fylgfti meira ilt (Nj. 12, 70). 

vffiri |iat vel, ef eigi gyldi betri menn pinnar ilUku (Nj. 53, 47). 

pd vaeri |ier hefnt Helga dau6a, ef f)ii vserir vargr & vifium dti 

(H. H. 2, 33), spakr ^cetti mer spillir baaga, ef h&nn fjorsega 

frdnan teti (Fafn. 33). horBkr fioetti mer, ef bafa kjnni &3tra6 

mikit ykkar systra; byg&i bann um sik ok bngin gleddi (Fafn. 36). 

ssll. ek [)a [tatttumk, ef ek sjd knaetta Hamdi ok SSrla i hoUu 

minoi (Hamd. S3). 

§ 19. Konjunktiv bruges ligeledes i begge saetninger i det 
bypothetiske udsagn, naar mau med ct bestemt faktisk forbold 
for 0ie, vil have betingelsen udsagt som antaget mod virTceligheden. 
Imperf. konj. bruges, naar udsagnet gjrolder mttid, om fortid 
bribes mest bestemt plmquamperfekltim, men ogsaa ofte imperf. 
eigi Yicri eilifar kvalar, ef endir. yr6i it (Hom. 104, 37). ek 
vilda fegimi upp riaa, ef ek mstta (0. S. 247, 25). eigi vilda 
ck bendmar til spara, cf ek msetta pxr nj^, en p&t a& ek eigi 
fyrir sakir blindleiks (0. S. 70, 21). vist V£era ek t>d aannliga 
kallaAr verri bofAingi, ef ek bifta evi elli, at ek vaera banama6r 
broftur mins (Mork. 117, 29). ef fyr litan varak, svA sem fyr 
innan emk, (Egis boll um orJiinit, hofuA pitt bferak f faendi mer 
(0R. 14). ef ek inni lettak (Egis hollum i Baldri likan bur, lit 
Jiii ne kvsemir frA asa sonum (0g. 27). kominn vajri mi, ef koma 
hygdi (H. H. 2, 50). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



142 

Om forlid: iyri Itiogu selda ek liaim fram, ef hann vari i 
minui Tarflveizlu {Nj. 88, 180). lengi liggja letir {)ii Jiann lyngvi 
( inn aldna jotim, ef fni averfts ne nytir (Fafn. 29). hann um 
eetti, ef hann eij^a knsetti (Sig. 3, 3). 

karlmannligt verk Tseri (letta, ef einn heffti at verit {Nj. 
113, 11). ef t>ik hefOi (lat dreymt hina fyrstu n6tt, sem nii var 
hina stDurstu, {}a mundi il&ifirinn verda i t>inam dogum ok |>£ 
hef&a ek eigi gengit me6 fier (Jomav. 56, 19). 

Sjelden wdelades beHngelseshmjunktionen: hefti J)at verit fii 
bofiit,' {>a vseri margr mafir sa a lifi, er Dti er dau6r, ok betr 
mundi }>a standa nki i Englandi (Ueimskr. 619, 11). 

§ 20. Saavel hvor i det hetingede udBagn betingelsen ud- 
siges Bom noget, den talende alene tsenker sig, som hvor den 
BEettes eom en antagelse mod virkeligheden, bruges i hovedsiet- 
ningen istedetfor konj. en omskrivning med mtatda eller mynda\ 
og denne er i proaa endog det almindeligste udtryk. Alminde- 
ligvis bruges munda i forb. med pr<es. inf., men hvor der beteg- 
nes en antagelse mod virkeligheden, ssettes, Daar udsagnet ^sel- 
der fortid, ogsaa perfektum inf 

a) ef pt lynnir a torgi trU fala, hversu myndir p'& kaupa 
hana, ef JjiI Yferir g6ftr mafir (Hom. 35, 7). ef hverr fjdfr e6a 
vikingr misti anga sins i stuld eOa i rani, pa. myndi hann aldregi 
sifian stela ne rsena (Hom. 35, 18). saettast myndu viA enn, ef 
ek skylda ra6a (0. S. 21G, 9). J)6tt par vseri fyri eldr brennandi, 
|ia mynda ek ok mmir li6ar pegar i hlaupa, ef ek vissa, at t>at 
keyptist i, at Jter hefAit pa. fri6 eptii- (0. S. 243, 1). meira myndi 
()at vert {)yklya, ef ver ynnim ni5 Bigr ok scemd efta land undir 
OSS (Mork. 77, 10). ef ek fynda hesta mi'na ok vapn, pa munda 
ek aptr hverfa (Nj. 12, 76). 

b). om nvtid: margr myndi vilja a einum degi opt at vettugi 

verfia, ef kostr vteri {less (Hom, 104, 25). t)at myndi nwelt, ef 

i^tiginn mafir vieri, at gratit hef6i (Nj. 53, 42). myndi eigi sva, 

ef ek vsera nokkurum vetrum yngri (0. S. 139, 12). jmnt myndi 

' Cfr. Om betydn. or brugen af verb, munu pag, 299 ff. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



vera lun merkistonglna, et allir hirfimenn f>iiur vseri n& a Biima- 
vegi (0. S. 206," 32). eigi mundak tnia, ef mer vseri sagt fr4, 
at Asa^6Tr mundi eigi meira drykt drekka (Sd. E. I 156, 15). 
eigi mundak kunna at msela f)Tilikt rift A8a|>6r, ef ek heffia eigi 
set fyrr, at pu ert miklu miimi fyrir ^er, en ek hugfia (Sn. E. I 
158, 18). af mundi nii hofuftit, ef Erpr liffti (Sn. E. I 370, 3). 
mikii mundi sett jotna, ef allir lif6i (Harb. 33). hennar mundu6 
it hefiia leita, ef it m66 settift minna brtefira (Gu6. hv. 3). 

Med udeladt betingeUeskonjunktion: hef^i hann 
lid slikt, Bern hann er frcekn Bjalfr, ])a mundi hann optar sigr fa 
(Mork. 46, B). 

om foriid: uudarliga mundi mer jiykkja, t>a er ek var heima 
med asum, ef |)Tilikr diykkir iseri sra litlir kallaftir (Sn, E. 1, 158, 13). 
myndi hann eigi t)ora (have tnrdet) at koma me6 Isrisveinum, ef 
engilUnn ne&di hann eigi a nafe (Horn. 117, 28). Adamr myndi 
ok eigi syndgask, ef eigi v^ri onur (Hom. 193, 23), eigi gaOi 
bami bryggjunnar, ok mundi hann ganga a kaf ilt, ef eigi tteki 
menn til han3 ok styddi hann, er hann gekk lit a skipit 
(0. S. 125, 1). lengi-a myodir Jiii renna i anni helgu, ef Iifl 
koemir |)ti vi6 ; kalladir {tii J>a eigi 6lf enn raga (0. S. 167, 26). 
eiau mundi SigurAr i>llu rafia, ef hann lengr Ii'tlu li'fi hcldi 
(Br. 10). 

ef iit hefnifi vi6 mik um niOit i fyrstu, jia myndi aldri orfti 
a hafa rent komit (Nj. 91, 30). eigi myndim ver hafa farit mefi 
yfir i fyrstu, ef ^i, heffti slikt rtett verit (Mork. 3, 26). gjama 
mundi hann hafa viljat drepa hann i ^Tstu, ef honum vieri (lat 
lofat (Kga. 36, 28). t>6 myndut er nu hafa til gaett eDS meira 
fengains, ef jier va-rit jafnskeleggir m^r, ok mundim ver Haraldr 
konUQgr fundizt hafa |iessu sinui, ok skyldu Nor6menn reyna 
hrart Danir kynni at berjast (Mork, 58, 36). 

Anm. 1. Sjelden bruges i do § 18- -20 omtalte betingede 
udaagQ nema = ef eigi: 

eigi myndi drottinn sjalfr e6a spameim bans fasta {= have 
fastet) f)essa foatu, nema hon beffli mlkil merki i [lessi tulu 
(Hom. 107, 29). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



144 

Anm. 2, Istedetfor mynda bniges undertiden 5%2(2a (koDJ. 
el. ind.) med bibetydning af forsikring: 

{teir skyidi hafa farit hingat bina mestu sneypu, ef ver befAim 

yiQ yerit (Nj. 50, 48), skyldi eigi ava farit hafa, ef ek hefda 

vifi verit (Nj. 89, 7^). ijorvi yftru skylduO er firfiir vera, ef 

ek vissa ^at far fyrir (Sig. 3, 7). sl^ldak launa kogursTeini 

[)mum kanginyrfii, ef ek ktemuink yfir Bundit (Harb. 13). 

§ 21. Stundom er betingelsen ikke udtrykt i en fuldstiendig 

ssetning, men antydet ved et enkelt ord eller udtryk (f. ex. ella, 

elligar) eller red Bammenbiengeii : 

ella vseri J)etta et bezta verk imnit (0. S. 117, 9). ella 
bef&i hann eigi haldit log sin sjalli- (Horn. 173, 9). Bjami 
skaut lya ser Bkildinum — ella heffti spjotit Bta6it i gegnum 
hann (Nj. 145, 67). ella mundi verr farit bafa (Fl. I, 149, 32). 
ek mynda elligar filsliga Jiiggja fietta bo6 (0. S. 156, 16). 

gefi gu6 BunrMariu, at lokin vseri {lin sefi; iia myndi hvArki 
okkat til belvitis koma (Horn. 194, 13). eigi mundir ^ii s?a 
renna fra fji'num manni ok ei skal ek (Joiubt. 63, 23). myndi 
})at eigi |)ykkja Itklegt enum fyrrum monnum (vilde ikke have 
synes 0. S. 139, 8). bamit var atkomit daufia, ok myndi Jiat 
Randans maftr (vilde have vsret), en mi var {lat gufis mafir 
(0. S. 133, 10). myndi hann eigi fiora (vilde ikke have turdet) 
at segja ])au verk bans, er bsfii sjalfr hofftinginn ok allir fteir, 
er heyr&u, vissu, at hann heffti hvei^ nar verit; |>at vieri |>A 
haft en eigi lof (0, S. 3, 5). laimat myndi ek ()er Jjti hafa 
(Mork, 65, 3). ^i myndi ek ekki ggrt bafa (Mork. 65, 7). 

Anm. 1. mer myndi ekki stofta at hafa dssett viA f)ik 
(Horn. 193, 28) er egeutlig et forkortet udtiyk for: ef ek 
befT^a liBffitt Ti6 ]iik, myndi Jtat (sc. at hafa lisiett ve5 (lik) miv 
ekki BtoOa. Saaledes kan betingelsen oftere ligge i en infi- 
nitiv: vteri oss ^&i orlausn at fmrfa eigi lengra at fara at 
komkaupnnum (0. S, 113,38). betra heffti ^er verit at renna 
eigi fra magum fimum (Nj. 145, 196). fegnir myndim ver, 
herral {»vi at hafa aunnar tekit land enFinnm6rk(Mork. 107. 12). 

Ved eh iignende forkortelse kan ogsaa en aubatantivisk at- 
sffitning i imperf. konj. repreeaentere den betingelse, under 
hvilken hovedsEetniqgen udsigea: 

{lat Tseri nokkur varkunn, at Jjii beldir frsenda ()inn efta 
f6atbr66ur (0. S. 145, 19 = ef ^t heldir etc. — vtcri (lat 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



U6 

nokkur Tarkunn, at ^6 heldir etc). Horedstetningens konj. er 
altsaa hypothetisk, idet betingelsen ligger i sammenhiengeii ; 
Jionj. i at-saetningen at forklare efter § 23'. betr vseri nil, at 
Erpr liffii (Sn. E. I 368, 78). yseri vel, at jjil heffiir eyrindi 
(Nj. 89, 28). Tieri betra, at t>eir sati heiraa (Horn. 66, 22). 
Tseria ^at scetnt, at hann sva reOi Gjiika arfi (Br. 11). vferi 
hitt makligra, at ^it baeftir efta byfiir fe til (0. S. 193, 32). 
eigi mundi o6ruin fisbum hl^fia, at fieir vseri sva margir sem 
aftrir hvalir (Kgs. 32, 25) '. 

Anm. 2- Betingelsen kan ogsaa iiideholdes i en relaUvstet- 
ning i iniperf. konj. : 

sa Tieri ssell, er sIdii hug befM t>^Dgat sem haun er (Horn. 

126, 13 ^= ef maOr heffli etc. vsari hann (sa) siell)'. sa vseri 

raftleitinn nia6r, er rafi hitti til at gara sva, at l^ftr {leasi 

bagnaOi allr (Mork. 100, 7). myndi sa nd hafa hlaupit i braut 

fra J>er, er eigi vjeri jafnvel hilgaOr sem ek em (Nj. 151, 28). 

Anm. 3. Sammenblandet temporal og hypothetisk sstning: 

Dtt letla ek, at oss man lettara falla at eiga um vi& Svein jarl 

einn saman en fa at fieir vseri baMr til landvamar (0. S. 

33, 31 ; end naar de Tar etc. d. e. end det Tilde vsere, hvts de 

Tar begge etc.). 

§ 22. Den betingede hoTedsEetning kan trtede i bieeetnings- 

forhold til en anden ssetning: 

segja mun ek, hvemig gert mundi, ef ek ekylda rada (0. S. 
305, 13). pft,t munda ek aetla, at siglanda myndi [letta t)ykkja 
ve&r fyrir Jadar, ef Erlingr Sl^algsson hef6i Tei>;lu bilit fyrir oss 
a SdU (0. S. 138, 18). |)at huh. menn fyr satt, at Kntitr 
konuQgr haf6i vitat um ferft Hareks, ok hann myndi eigi st& 
hafa farit, ef eigi hef6i a6r Tinattiuual farit milli ^eira Kni^ts 
konungs (0. S. 171, 2). verit hafa fiser stundir, ef fundi okra 
hefM B&man borit, er p<i myndir ekki kunua sega fr& tiAindnm 

' Sml vel VBsri i>ft, ef svi vseri, at ]>& veifii b«ri eigi tmdui (Nj. 44, 131), 

* Sml. jiviat pat er salt at segja, at Bva fellr m^r ()etta nser «m trega, 
at mir pcetU lietra at hafa latit tvi aonu mina — ok lifdi Hoekuldr 
(var. vari H. a Ii'fii udeladt at Nj. Ill, 30). vreria (>pr verri vMnleikr 
minni ok kautUl jiu med oflrum monoum {Mor3t- 97, 8; det viJde ikke 
viere vcerre for dig at have mindre gKJsnhed, ok at dn knnde komme 
med blaodt andre mennesker). 

* SmL blanding af relativt og bt'tinKet udaagn: ^^M hendr eru dikirAar, 
cf hann tekr mutur (Horn. 87, 87). 

ArklT for naidlik Fllologl. 1. 10 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



146 

(0. S. 155, 25). nil er |iat aufte^nt, at aldrigin mynda ek eynd- 
gast, ef eigi vserir Jul med mer (Horn. 194, 7). var p6 sva 
mikit, at meir mundi endast til bana, ef a heffti komit (Sn. E. I 
162, 19). ]iat veit tnia min, at aldri hef&ir ^6 i hana komit, ef 
ek hef6a vitat a&r, at p6 IiefOir sva mikinn krapt me6 fier 
(Sn. E. I 162, 11). sa ek }>at, at haiin vildi mer grid bjdfta ok 
riki mikit, en ek veera banamaOr bans, ef ek segda til bans 
(Heimsk. 619, 31). kann vera, at konungr launadi hann mjdk, ef 
per fengit drepit hami (Mork. 91, 36). aetit befii- Jiii sva nmt, at 
()ii msettir bafa befnt |>essa, ef ^6 befftir baft til j)rek ok karl- 
meimsku (Nj. 117, 26). 

§ 23. Eu bissetniug, som f0ies udfyldende til et betiaget 
udsagn i imperf. (plusq.) konj. og ikke selv udsiger noget som 
virkelig stedfindende, siettes i (imperf.) konj. (sml. § 13): 

iiii yrfti J>er J>a skorulega, ef pA letir I)etta spj6t sva af 
bdndum, at p&t siceti i brjdsti Olafi enum digra (0. S. 134, 36). 
|)6tt {)ar vteri iyrir eldr breDnandi, pi mynda ek ok minir li&ar 
peg&T i hlaupa, ef ek vissa, at f>at Iceyptist i, at |>er heftit pk 
frift eptir (0. S. 343, 1). p»X by^ ek log, ef avA mikill yrfii 
mismimi kunnustu manna, at mal yrtii eydd i pnmv e6a ij6rum 
16g|>ingum ok vattar vifi nefndir, at p&fs&n af vseri aldrigi upp- 
reist til [leaB aama mala (Mork, 183, 20). a^at mer, at matt 
hefai sva ver6a, at ek riSa I>er (lann kniit, er J>ii varir aldrigi 
sffian konungr i Noregi (Mork. 187, 35). 

Men: |)6 er Jiat satt, ef ek befAa vitat, pk er ek var heima 
1 Langey, at P6rir bundr muudi koma i ferA vira me& lifi ava 
mikit, sem bann hefir, at ver myndum etc, (0. 8. 134, 10). 

§ 24. Betingelsen kan opaa udtrykkes i en indrBmmende 
asetning med ^6at (og imperf. konj.), naar der akal betegnes, at 
noget vilde finde sted, „selv om" eller „om ogaaa" noget andet 
fandt sted: 

p69X alt mannkyn mGelti Ira uppbafi beimaina ok til veraldar 
enda, |>a msetti eigi aegja bimna fagnafi allan (Horn. 60, 32). 
fidat tekit vajri bit mesta fjall ok yr6i psA at eldi ok vieri J)ar 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



147 

i kaatat, Jii yrdi Jjat l)egar at jokli (Horn. 104, 21). em ek ekki 
skdld, en ^6tt ek kynna yrlga, [)a myndi ;9r [lykkja }>at sem 
annat um mik heldr litiWfegligt (0, S. 143, 15). ^6 munda ek 
gefa t)er, Ji6tt 6r gulli vseri ok ]>6 selja, at yseri 6r eilfri (Ham. 4). 
Denne koiij. maa hverken sammenblandes med den abninde- 
lige kooj. efter ^6at (§ 53) eller med de § 12 anm. omtalte 



§ 25. Stundom findes mindre D0iagtigt indikativ af prses. 
el. ^turum i hoTedsaetmiigen, uagtet betingelsen ved at ssettes i 
imperf. koDJ. er betegnet som et teenkt tUfselde * : 

mun lengi uppi, ef ver fmgim nil I>es8 hefnt (Mork. 58, 1). 
muD honum lika Tel, ef hann heffii I)at annat jarls rfld (Mork. 
88, 20). skiptir |)at gngu um aptrkvamu vara, ef Magniis kon- 
UDgr vissi, hvat at er s^Bt (Mork. 6, 11). allar fiser ealnr, er i 
helviti era, Jia fa |)«r_r6, ef ()eir fengi kristni, fyrir helgi {tessa 
dags (Horn. 61, 12). fyrir pvi at p&t mun s^ask verr en van 
Tseri til, ef yfiarr son liktisk t>eun) er eigi vasri (var. er) vel 
{Kg3. 5, 16). Jjviat margir hlutir em fieir her mefi oss, er j)ar 
munu andarlegir t>7l^ki^ vera, ef var roefia mtBtti sva langt 
fijdga (Kgs. 19, 21). ek em t)er fegin orOin ok t>vi fegnust, ef 
J>inn t>ro8ki matti mestr verfia (0. S. 33, 17). enim ver fegnir 
orfinir, ef t>it mattit sfettast (Heimskr. 646, 29). [lat er til kostar, 
ef koma meettib fit 6r 6ru 61kj6l hofi (Hym. 33). 

Anm. 1. Det b0r bemierkes, at i de anferte exempler 
f0lger betingelsessaetningen efter hovedsBetniugen, og uregelmses- 
Bigheden synes at maatte forklares deraf, at den hypothetiske 
imperf. konj. egentlig kun er en eiendommelig anvendelse af 
den potentiale, der, som for omtalt, ofte kun ved en ubetydelig 
nuance skiller sig fra et ligefremt udsagn i praea. (fiit.) indikativ. 

' Hovedstetaingen kan selvf^lgulig BKttea i poteniiat imperf. koig., om 
betiugelaeBSKtiiiiigen staar i iud. 

vteri t>at rad, ef Dokkur daft er i })er, at radaat fyrstr upp at Breati, 
en ttCrir fylgfii (bc. at; ora koty. se § 13) [)er eptir (Fl. I, 129; II). nu 
ef ySar er vili til at Hhjra (>egBa hluti geir fyrir mer, |)a vilda (var. 
riV) ek friama meA atbygii til hljda (Kgs, 10, 13). 



10* 



jooyGoOt^lc 



148 

Anm. 2. I en betinget koveds£etning, der betegner, at 
noget w7de vtcre pligt eller tilberligt, ssettea stundom imperf. 
indikativ iatedetfor imperf. konjunktiv: 

var {lat fio rettara, at jarlar beffti veitt hl^Ani ok l>j6nOBti] 
konungum j)eiin, er roUkonmir varu h^rtil rikis (0. S. 45, 19). 

EllerB findes i den betingede hovedsEetDing yderst sjelden 
indikativ af imperfekt. istedetfor konj. 

st6U ))6 mer {la fjani, ef t>er fcBtti nakkvat undir nm mik 
(Nj. 11, 32). 

§ 26, a). Undertiden er den indikativiske stetning, til hvil- 
ken en betingelsessEetning i imperf. eller plusquamperfektum konj. 
er feiet, ikke den virkelige bovedsictning i det betingede udsagn, 
men denne er red et sprang i tanken udeladt og underforstaaes 
af sammenhfengen : 

ekki em (lau gimileg til ats fyrir soetleiks sakar (og man 
nlde altsaa ikke bryde sig cm dem) ef menn hefbi |iau eigi meir 
fjrir Ifekningar sakar (KgB. 26, 32). er monnum vel eetr, ef lofat 
ViBTi at Tei^a bann (Kg3. 30, 9; og man vilde epise den, bvis). 
maUt matti }>6 upp taka a oAru t>uigi, &f hana hefbi [irek til 
baft (Nj. 22, 70; og ban vilde bave gjort det, hvia). bEE6i em 
oerin ok n6g [)vilik, ef t)esa ftetti nauAsyn vera at leida sva morg 
doemi i eina rosftu (Kga. 37, 15; og jeg vilde fremfere dem, hvis). 
8^ var svipvisi, ef t)eir sin g^ti (Atlm. 7). kann ek eigi skap- 
lyndi Ragnhildar ti-ffindkonu, ef houum yrbi au&velt at komast 
yflr rekkjustokkinn hennar, ef bann bef%i latit merkin (Mork. 91, 25). 

b) Derfor kan ef med imperf. konj. biiigee paa samme maade 
som vort elliptiske „bvi3 blot" (hvor der er underforstaaet en 
bovedeeetiuug af almindeligt indhold: „det vilde veere yel" el. 1.). 
gott bj6na ert |ifl, ef alik vseri morg (Nj. 69, 29). Jiviat ver 
hofum I>at cerit mart, ef oss kcemi |)at vel at haldi (Nj. 124, 47 
var). mey veit ek eina myklu fegrsta, ef Jiti geta msettir (Fafn. 
40). vatns er [lorf, g66s um reftis, ef ser geta mstti (Hav. 4). 
morg em g66, ef gumar vissi, beill at sverOa svipun (Sig. 2, 20). 
sparkar attu ver konur, ef obs at spokum yrfti (Harb. 18). 

§ 27. Af og til forekommer (imperf.) konj. i en betingelses- 
BEetning, aom det synes, forat angive et oftere gjentaget tUtselde : 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



149 

lagOi sTa mikit vi6, ef notcknrir wsri (leir, er eigi vjidi af 
lata heidnmni, at suma rak haiut braut or tandi (0. S. 60, 1). 
htefyi var hcegi. at vega andan ok J)6 cent stint fyri grj6ti, ef 
ofaiJ rtm a borit {0. S. 20, 15). {lat var hattr Erlisgs, ef 
iSyinir bans kcemt fyrir hann (Fms. VII, 319). en skotit a pi, ef 
{)eir f(£ri nier me^nlaudi (Fms. VIII, 419). 

Anm. Med de i § 25—26 omtalte tilfselde maa ikke for- 
blandes, at konj. kan staa i en betingelsesssetning, fordi den 
talende Til have sfetnin^ens indhold betegnet som tienkt eller 
eagt af en anden — eller fordi asetningen er foiet bestemmende 
til en iofinitiv, akk. med inf. eller seetning i konj.: 

hann bet {teim sinni viuiittu fiillkoniinni, ef bann ifrbi ein- 
Taldskonuugr (0. S. 35, 4). sumir hrfeddusk ha6 ok epott, ef 
Jieir getiffi ser einir at vep;uni (Kgs. 1, 13). 

been t)a or ek hafTSa hugat at biftja, ef mer beerist vefifeit 
(0. S. 75, 30). lilfar {.ottumk cillu betri, ef l)eir Uti mik aldri 
t^a (Guft. 2, 11), bygg ek, at bonum vseri [la annat i bug, 
ef hann hsmist mefl fjdi-vi i braut en Jiat at balda optar deilu 
Ti6 oaa Sviana (0. S. 58, 7). 

eller at konj sxttes i en elliptisk sp0rges^tning med ef i 
betydningen: .,om maaake" : 

miintn mer Fre^a! Qaftrbams Ija, ef ek minn hatnar msettak 
hitta (Horn. 3) ; SB § 45 anm. 3. 

Fredrikshald, November 1883. 

H. KTQAAOn. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Sm& grammatiska och etymologiska bidrag. ' 

I. Till laran om l-omlfudet. 
Man bar val bittills tamligen allmant antagit — om Soder- 

bergsafrikandemenjngselangrefram — , att tillvaroD af oomljudd 
vokal i rotstafvelsen af ord s&dana som snbst. armn, adj. rotinn, 
bundinn beror derpS, att foljande stafvelse inneb&ller ett a. k. 
oursprungligt i, d. v. 8. ett i, som p& omljudstideQ annu var e 
och som B&daiit icke yerkade omljud^. Detta AskMningssatt torde 
emellertid icke laiigre kunna uppr^ttb^llas. Fdrst och framst 
kan man ej numera, s^om forr, anse det nordiska i vara upp- 
kommet af ett aldre a, upptradande i got. hundans o. d., sedan 
Paul (BeitrUge VI, 238 ff., 403 ff.) uppvisat, att suffixet redan i 
nrgermansk tid hade afljudet a:e (eller t) : u, och vi i gotiskan 
BJalf aga bildningar fullkomligt motsvarande de nordiska pk -irm, 
t. ex. adj. fulgins, aubst. aigin, verbet fagin-6n; for ofrigt fioses 
p& nordiskt omr&de ej sallan sufGxformen -inn rid sidan af 
-ann^: fsv. morghin och morgkan (Rydq. IV, 437), fsv. Ofin, 
' Efterioljanda antBckiiiiigar, tillkomna s&sotti forarbeten till en blifvande 
foninordisk grammatik, bar jag trott mig kunna offentliggdra i bopp 
om, att Ae icke sakna alt iatrcsae, ehnru min af andra gorom&l atrangt 
anlitade tid icke medgifvit mif; att kt viaaa af de bar behandlade fri- 
goma Bkanka den utforliga fraraatallning, som do fortjanat och tarivat. 
* Samma isikt framstalles iiDiiu boa 0. Brenner, Altnordiscbes Handbuch 
(s. 53 och flcrestadcs), ett arbcte BOm. kommcr mig till hauda just un- 
der tryckniugeu af denna uppsata. 
' Deutredje anffisformen -ann (om bvilken so Paul Boitr. VI, 340 f., 403 f., 
Sievers Beitr. VIII, 388; angelsacha. Gramra. § 36S) ar ej hiUer aiill- 
8;rut jamnsidefl med -inn ouh •ann, t. ex. isl. (ocb fav.) morgunn, fev. 
Oftum-daglur (Rydq. IV, 78), sitstkun {Rydq. Ill, 306; jfr. nyav. syskon), 
bundon (Rydq. IV, 71), atdin och aldon (soot a^an), aptiin och nptan, 
oran man orunm-bot (Rjdq. V, 20; IV, 75) m. m. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



men Odhans-dagkin i Dip]. 1393 (se LuodgreD, SprSkliga iutyg 
om hednisk gudatro i Sverge e. 28), fsr. systkin men fg. spscan, 
fsT. subst. btmdin eller bundan (Rydq. IV, 70 f.) tariVe (jit. par- 
ticipet hindin) m. fl. ex. 

Men afven den, som anser * uti bundinn representera urger- 
manskt e eller i (icke a), torde anse rotstafVelsens u vara Ijud- 
lagsenligt berattigadt, om ban namligen bestammer sig for det. 
fbrra alternativet (urgerm. e) och i likhet med Paul (Beitr. IV, 
418) hilller fore, att indoeuropeiskt kort e i urgermauak tid bibe- 
bdll sig i obetonad stafvelse i aUm^nbet och endost fore e ofver- 
gick till i. Man skulle sjtledes hafva baft H. eaa sidaii *nakii3 
(indoear. noktes), bvaraf isl. n^tr, & andra sidan *bundenoz 
(indoenr. hhndkenos), bvaraf isl. hundinn i5t ett nfigot aldre 
bundenn. Men denna Pauls Asigt tyckes numera forlora anban- 
gare, och detta med ait skal. Man bar fastballre att med Sievers 
(Beitr. V, 157 not) antaga, det hvarje kort e i obetonad stafrelse 
redan i nrgerm. tid ofVerg&tt till i, en ^ikt som Benare afven 
Kogel (Beitr. VHI, 135) och Osthoff (Beitr. VIII, 555 not) i 
hnfmdsak omfattat. For Pauls mening talar p& nordiskt omr&de 
egentligeu endaat 3 pi. -t'fi (indoeur. -ete) som ikke tyckes verka 
omljud (farib, ikke ferit o. d.), men ingenting ilr rimligare an 
det antagandet, att den oomljudda vokalen i ^ pi. beror p& l&n 
fr&n de andra hkdti personema i pluralen (fara ocb *farum, 
jagrefgrum), liksom 1. pers. sing. Ika&t sin omijudda vokal frfinde 
bida andra singularformerna. I en imperatir som t. ex. ak 
(aye, age) ar daremot elutvokalen bortfallen for tidigt for 
att binna verka omljud, om icke mojligeu hos vokalen e, som 
ju redan i urgermansk tid var mottaglig for omljud. Ocksi 
antar Kogel (anf. st.), att imperativen af t. ex. bera en g^g 
betat *bir (^(Qe), men att e inkommit Mn presensformerna med 
e, ett antagande, som ju icke ar agnadt att vacka nSgra betauk- 
ligheter. 

Men om man nu ansatter urgermanska former sSdana som 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



163 

*bunditioz, *farinos o. d. *, sa iniUte deasa repreaenteras af isl. 
*hyndmn, *f^mn o. d. Den omljadda vokalen i bundinn, farinn 
o. d. hor Ak urspnmgligeD hemma i de kagus, som icke Laft 
8u£GxvokaleD i utan antingen a, u eller mojtigen ingen aflednings- 
vokal. For ord med kort rotstafvelse, s^som farinn, skulle man 
ktmua antaga, att den omljndda vokalen hiirrOr fr&n de sjnkoperade 
kasus, afven om den vokal som eynkoperats varit t, tj denna 
synkope skedde i dylika ord fore omljudstiden (Sievers, Beitr. 
V, 69); men for ord med I&ng rotstafreUe, sSsom bundinn, a^r 
denna forklaring ingen tillampning, euar i liar skulle hafva ofrer- 
lefvat omljudstiden {jfr. tfoi&a, men demBo^. En analog! till ut- 
trcingandet af den omljudda vokalen har man i alia fall i visst 
afseende uti participier sSdana som tdlfbr, som m^te anses stk 
i Btalletfor aldre *l^hf>r (jfr. Paul Beitr. VI, 171), men som fStt 
sitt a irka tatlian, tal'ba m. fl. former. 

Nu blir emellertid frSgan den, om vi p& uordiskt omr&de 
hafva exempel p& omljudd rotvokal hos ord pd -inn, eller om 
dessa mtijligen kvarst^ sdsom ett starkt stod for Pauls teori om 
ett urgermanskt e i obetonad atafVelse. Participiema isl. ^hinn, 
dr^nn, fl^f/inn, yneginn, hl?ginn, kleginn, skeUnn, sl^ginn, i^nn, 
fv^ginn, ffginti (particip till ett forloradt verb *fahan, jfr. got. 
fcJi4ds) ocb subst. rfqin, nifffin, Rfginn bevisa ingenting, emedan 
omijudet bar kan vara att forklara pi samma satt som i dat. 
d^i, nom. dr^h, figki (jamte fiuhi, som linat a frfiu ofriga kasus), 
dilr i ar aldi'e e och gutturalen tydligen spelat en roll nd om- 
\judet8 intradande*. Stiirre beviskraft torde man kanske vara 

' For antngandet af dylika talar atarkt TauumateDena haitinaH (hvarpi 
Bugge fgort mig uppmarksam). Miadre vikt tonic vara att tillmata 
aSdana finaka linord aom arina (Thoinsen, uber dan Eiafluss der germ. 
Spr. anf die finQ.-lapp., a. 49). 

' Mindre egentligt uttrycker gig val Wiramer, d& ban {Forri. forml. a. 20) 
tillakrifver k ooh g i oth for eig fonnSga att omiinda a. Man foratir 
d& icke, hvarfor del bcter tfkinn, drfginn men laka, 4raga (icke I^m, 
drfga)- Tydligtvia &t det i (orsta hand icke It, g, atan det darpft fol- 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



153 

benagen att tillmiita partic. isl. fptginn, g^ginn och det i ial. 
Homilieboken b} sallsynta synginn, som ej gama kan antagas hafva 
l^at Tokal fr&D inf., samt subst. myrgitm (jilmte morginn, mor- 
gunn), men i& &ivea i dessa ord en guttural ing&r, lamna de ju 
mojligbet oppen for samma tjdnii^ som de forra. Stor vikt 
kan man ej bailer fasta rid adj. isl. AfgSmn, hygginn, gleymimi, 
breytinn, gMitm, gr^nn, lyginn o. d., af bvilka val ojamiorUgt 



jande t som Tflrkat omljud, hvaraf foljer, att de synkoporade formerna 
Ijudlagsenligt gkulle hafva oomyudd vokal. Vaxlingcn drfgiim: n. pi. f. 
driignar, drfki: g. 'i a. draka har sedan u^aranats, s& att foriiBVeiiskBii 
i regeln l&tit den oomljadda vokaien segra — om de jamforeUevia & 
exemplen pi motaatsen se nedan — , islindakan djtremot i participierna 
den omljadda, aft nar som i gnagit (jamte gnfgit), en form aom jag ioke 
finnar nij^a akal att i likhet med Wimmer (Forn. forml. a. 117 not) 
hilla for oriktig; hos andra ordklasser iter har afren i isl. vanligen 
den omljudda vokalen genomforti, si att t ex. af alia dativer p& 
-gi, -ki endast dfgi iterator med omijudd vukal (jimte oomljadd, ee 
Wimmer Oldn. Lseaeb.^ XXV not, dar den i Forn. forml. a. 61 gifna 
forklaringen af dfgi a&aom ii-stamsdativ tagea tillbaka). Skulle den 
af SieverB (Beitr. VT[I, 331 not) framkastade ^aaningcu, att dfgi moj- 
ligen ar en kompromiasform af dat dagi och lok. dfg, bekrafta aig, ai 
foravunne afven delta exempel. 

D& m&ngen torde i likhet med Itydqvi«t tvifta pit, att avenakan agcr 
aakra exempel pa omljad i dylika fall aom de ■njet anforda ial, oiMien, 
aa anfur jog har foljande esempelsamling : fteghin (s& allUd), hvara a 
aenaro ocksl intrangt i verbet fsv. faghna, nyav. fdgna; aleeghin (UpL 
h. en g4ng, Bjterk. R. 2 ggr, a. VgL. en gng, y. VgL. 3 ggr, Ljdek. en 
gng; jfr. Rydq. I, 455) raen vanligen slaghin; drieghin (y. VgL. 6 ggr, 
Ant till VgL. i ggr; deaaatom har Q. L. icke blott part, dregit, utan 
a^en koAJ. prea. dregi, ee Soderberg, Fomgntn . IjadL a, 39) ; opvtegita- 
porp (i diplom); prea. konj. tahi 1. tiki (y. VgL. 2 ggr, Lydek. 8 ggr) : 
part, (ingia, gengit (hvardera nigra ggr i a. och j. VgL. samt Lydek). 
fg. gingia; dat. dteghi (a. VgL. 2 ggr; afyen ack. har dar 2 ggr for- 
men dxgh ; det en ging forekoramande endiEf/htB kan vara felskrifning, 
men kan ock vara spftr af en iirBprunglig bojning endxghi : endagha) , 
ThorkU (Rydq. IV, 63 ; Lundgren, Sprikl. int a. 53), dar omljud verkaa' 
i forra delen af en sammansattnlng genom vokalen i den aenare delen, 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



storata delen ar tamligen unga bildningar af ord, som redan 
innebMla omljud, s&som haSia, hj/ggja, gleyma, breyla, gMa, 
gr^Ua, lygi o. d. En dylik i^rklaring ar daremot ej giirna till- 
l&mplig i ir&ga om isl. hrmnn (till hrdsa), h^ppinn (till happ), 
s^inn (till sandr) och nigra andra likartade adjektiver, bland 
hvilka sarskildt fOrtjauar aimia,rkas yfrinn (^inn, Btinn), fsT. 
yfrin (ifrin, ofrm, ofnin, oftast ympmn, nysv. ynmig; Rydq. II, 

siuom i Th^i6rn, Tyrgils (Lundgren, anf, st. b, 60 f.; frSn dylika 
BammanB&ttniiigar kunde xedaii fdrstafvelgen pyr utetrackae till andra 
ord, aom sjalfva ej hade anledainK till omljud, t. ex. Thyrgeras) ; alt 
myrghiit, morghin funnits i fsT. framg^r af den anna i Tialltnanns och 
' Tallenii (pmnmatikor upptagna pi. mornar, d. v. g. myrghnar (jfr. min 
inledaiDK till 8. Colambi En aveiuk ordeskotBel, a. XXIII). Till de h&r 
anforda exemplen nr fomspriket kommer nu ytterligare de nyevcnaka 
dialekteraaB vitaesbord. SS t. ex. kansa FrykadalsinSleta och Daiby- 
mllets participer (cjj tagit, dr'ejj dragit, elejj stagit, tv'ejj tvagit endast 
forklaraa ur fav, Uekit> draghit, slagkit, fivmgit; Rlrom&letB I«it;i saltlako 
tyder p& en fsv. bdjmnft JtBii: laka, likaotn isl. di-fit, foT. draki forut- 
«£tta ett nnprnngligt drfit.- drata (se Svenska Landsmalen I, 171, 332 
och FrykBdalsmfilet* (judlara § 19). Hithorande exempel ur Dalm&let 
aniSras nedan b. 31. 

Frftgar man tig nu, hTarfor i uti drfki verkat omljnd, under det 
att i nti t. ex. hani icke haft decna verkan, aS. m£ste svarot blifva, att 
guttnralen pftskyndat utveeklingen frin e till i*, ik att det forra ordet 
hade I uti iindeUer redan pS omljudatideii, hvaremot det aeaare dS 
annu hette hane. Med delta antagande ofverensBtammcr det fortrafiligt, 
att nmordiska inskrifter i allmanhet hafra dativ pA -e hos mask, 
a-stammar, t. ex. Tunestenen Wodtiride, JarBbargstenen Hite, Tjurko- 
brakteaten Walhakurtie (se Bngge, Tidsk. for Phil, og Pied. VII, VIII, 
Arb0ger f. 1371 och 1878), men daremot Krogstadatenen har t nti dat. 
Stuingi (Bugge, Tidskr. for Phil, og Peed. VHI), hvareat gnttnral fore- 
gfir andelsen; en olikhet Bom ej giima kan ha kroTiologiska skal, dl 
Krogetadetenen icke tillhcr de yngsta uruordiska atecarce och Barskildt 
vil icke ar mycket, om ens n&got yngre an Jarsbargstenen. Man vantar 
att finna aamma differens ho9 de Bva|;a raaek., som dock i etallet npp- 

• [Not Tid konektniUiningfln:] Sedu otvmillonde redia T»r trjltt, hu jig ob«p- 
leiM, t» dennii manlDg fSIiltgivlg ^BmBtULa 1 LgfBsr i Tidiki. I. FUol. S. B. 
n, VI* nat. I Jft. T-oml)nd«t a. it. not. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



155 

437 f., IV, 318, 323 f.)'. Bevisande ar ocksft det sallsynU ^tam 
jamte aptann, hvilken f5rra fonn jag anser bero p4 en kompro- 
miss mellan *fptinn (= ags. (sflen, se Paul, Beitr. VI, 341) och 
aptann. laotn avenskan finna vi flera andra sUende exempel. 
Redan Soderberg (Forngutn. Ijudl. s, 9 not) bar fast sig vid 
&T. ifpin, opin jamte apin, upin ocli fg. eln jamte fsv. alin, * 
en dubbelhet som han forklarar ur en nrspnmglig boJDing ypin: 
upnum, elin: alnar. TiUdessa exempel komma ytterligare tsrin^ 
jamte arin (isl. arinn) Bamt 4tskilliga particip-former. I Vastm. 
L. Kr. B. 5 brotm for det vanliga brutin, Cod. Bildst. s. 436 
thrysM jamte Vadst. Kl. K. thruakin (Rydq. I, 211, 303), ofta 

Tiia ett tliiau ej fallt forklaradt a Ihvarom aenaat Temer i Anzeiger 
Vn, 13) ochdetta tkvU i ITiuitJa (Velilunginees), Vtuwi/a (Vardebraktea- 
ten), M[a]T[i]la (Etelhem), tota i Banftjnga (Vitnose), Aufijnga (Skod- 
borgbrakteaten). 

' Bydqviat aoBB); nraprungligen, att fav. ympntn var ^Dtait all motsrarig- 
het i ofriga ikandioafaprlk" (II, 437), men trodde rig senare kuana 
identifiera yfrin och ympnin genom att antaga, det „/* ofvergitt till 
ffl och r till n" (IV, 318). Ett dylikt antagande ar natarligtvis nuraera 
follkomligt oh&Ubsrt, men icke desto mindre aiuer jag identiteten af 
yfrin och ympnin vara hojd fifver alt tvifrel. Den ursprungliga bflj- 
niDgen bor hafra varit: ring. nom. in. yfrinn, pi. nom. m. *!/frnir, dat. 
*y/rnum o. a. v., i bvilka senare former r bartfallit pi grund af stiill- 
nii^en roellan tvi konsonanter. Efter de s&luoda nppkomna formorna 
yfnir, yfnum o. A. omekapas sing, yfrinn till yfnin, aom ledan ntveok- 
las pS vBnligt satt till ymnin, ympnin (jfr. hafn: hamn: hampn o. d.). 
Nyav. yninip har anslutit sig till de talrika adj. pi -ig, liksom lydig 
(fev. lypin) ; jfr. by. dial, galig for ^olen. 

' Att detta ord verkligen i aufiixet inneh&ller indoear. kort t — trots goi 
aleina (men gr. eakfvii, fht. elina) — , p&peka« af Soderberg (Wimmer). 
Betraffande det enat4ende och beaynnerliga got. aUina tramkastar 
Klnge Djligen (Etymologischea Worterbuch der deutacfaen Spracho s. 65) 
den giamingen, att det belt snkelt ttr felakrifiiing for alina. 

' Nyav. dril tyckea forhSiLia aig till arin likaom fsv. fht himit till hv. 
isL himinn, got. himim, Orsakcn till vaxlingen ar annu outredd (jfr. 
dock Sv. Landam. I, 308). Andra oxempel inom do nordiska apr&ken 
p& forekomaten af I jamte n i aamma ord anfdras af Bogge i Kuhna 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



156 

lietin (latin), ej silllan v<exin (vaxin), i hvilka tv& (mojligen tre) 
sistnamnda man dock kan tanka sig inflytande fr4n presens; om 
fingin, gin^n se ofvan s. 153 not. Vidare &r att marka, att ^tskil- 
liga nysveiiBka former bara tydliga vitnesb3rd om tillvaron af 
fornsrenska former med omljud. Ett dylikt fall har redan SS- 
derberg (anf. st.) p&pekat, namligen gyUen{e), d. gylden, isl. 
guUinn^. AUdelea analogt iir yllen, fsv. uJUn (fid sidan af hril- 
ket alts& ett yUin mAste hafva existerat). Ett tredje exempel ar tra- 
gen, som icke gama kan skiljas frSn isl. $rdinn. Tragen fBnit- 
siitter ett fsv. *frtewin^, hvaraf ett yngre dialektiskt 'frteghin 
med sanima utveckling som gifvit fsv. frugha (isl, fruva, se Wim- 
mer, Fom. fonnl. s. 68), orogJui (jamte oroa, Rydq. HI, 144; 
I&n ivka medellSgt. roicen), Jogkan for Jowan, Joan ', i Floras 



Zeitschr. XIX, 146; XX, 44, 46, 60, bvartill kan IsRgas fsv. spUdra, 
tpindra; dareniot ^ ti^kU for lifkil ett fall af diaaimilation (se Sv. 
Landsm. I, 307), likaom ock stlkerliKcn vanmiU och v^man jamte vaimal 
(Rydq. IV, 824). 

' Dock tjckes 3i>derberg icke hafva tajikt pk, att man ej ntan vidare 
f&r ansG ffidlinn hafva f&tt sitt u fr&n de ajnkoperade formerna, enar 
^fven desta enlist de af Sieverg upptikta synkoperiiigslagaTDa m4ste 
pft grund af rotstafvelaens langd hafva haft om^udd rotTokal, i han- 
delse den aynkoperade vokalen varit t. AltsA tn&ste u nnprungligen 
hora hemma i de former, som haft annan aafHxvokal an i (jfr. ofran a. 153). 

* Fbt. 'pratniti forh&ller sig till iai. prainn liksom ial. anivinn till dAinn. 
V bort^oll icke Ijudlsgsenligt fore i, a&aom af tnivinn, hdvir, slmvir, 
enjovi m. m. framg&r. Man liar s&landa en ging bojt 'datiiun, pL 
ddnir; ^jEraiMnn, pi. prdnir o. a. v. Till de aynkoperade fonnemn har 
man aedan akapat nya oaynkoperade ntan v, altai damn, ^r<it»n. Tt& 
ord, aom vid denna, forklaring gora av&righeter, are de avaga maak. 
d> och pdi, i atallet for Hvilka man vintar sig *avi (jft. lat. avun-culua 
och got av6) och *paei (Iftn frin lat pavo). 

* Leffler anfor i ain afhandling „0m 1607 &ra upplaga af Uplandslagen" 
(a. 7 f.) flere fav. exempel pS b&de Jowan ooh Joghan, hvilka former 
ban tyckes anae for aidoordnade oinbildningar af Joan. V or- gh fore- 
alir han ingen tydning, men tc anser han vara ofverfordt till Joanbka 
Jvan, ett antagaade lom synes mig alldeles ofverflodigt. Uppkomaten 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



157 

ryghUse (lin ir^ medelUgt. beruicenisse, se Tamni, Tranne 
tyska audelser, s. 23; jfr. sv. ruelse), Guat. I: a Bib. sioghar (isl. 
s}6var), sniogha (isl. snjdva), Synonymonim libelluB lagher (for 
Haicer, lat. laurns), i sv. dialekter snog snfi (id. s«jor-ar, -t, -a), 
slog slo (isl. slj6v-an, -ir, -ar), roga roa (jfr. det nyssnainnda 
fev. orogha), varml. Olagus Olavus, Magris (for *Maveris) Mau- 
ritz, Agerora (*Aicerora) Aurora, AgereU (*Atoerell) Aurell, 



af ett Bhiatusfyllande"* w mcllsn o elltfr m och en foljande vokal ar i 
fsT. icke jait s& sallsynt. Utom Jowaa kan ii&som exempel blrp& an- 
foras nr 6%L: broua (Rydq. IV, 113), Cod. Bur. houa (Rydq. I, 122). 
Detta parasitiska w eraattes aenare, lika val sam det urapningliga, af 
gh- F& «& siitt representcraa det lo, som viaar aif; i Cod. Bnr. 6oua, 
numera af g i Tede-bogen (fav. &om); sv. mogen ar fsv. tnoin, knoge ar 
Ul. Antii, och troligeD ar v&ti nuvarando verb tnoga ide&tJskt med 
Boketeneng knua. Redan i Qaat. I:b Bib. tratTar man det nuvarande 
trogen for fav. train, och det i aamma nrkund upptradande loghe be- 
traktar jag likaledes alaom utveckladt ur fev. lot, h, i stiillet for att 
med Rydqviet (IV, 31) gora det OBannolika antagaadet, att „det aldre 
lo DtgoT forkorttiing af loghe". For ofrigt finner jag deb koappaet be- 
rattigadt alt, easom Rydqvist (II, 319, IV, 31, 349) ooh Bngge (Rok- 
■tenen, a. 18 not) gora, identifiera lot, lo, loghe med Ul, lafi, fav. lave, 
loghe (i variant till Stadslagen), nyav. lafve, hvilka b&da ord ju af de 
fiesta Bvenska dialekter b&llas strttngt atakilda till formen ; ocka& torde 
mojligen det finska Unordet lu»va (Thbrnaea, Kinfluas der germ. Spra- 
chen auf die finu.-lappiachen a. 51, 162} tyda p&, att S i fsv. lo(i) ar 
umordiskt och urgermanakt, altai icke uppkommet genom u-om|jud af 
(I, sisom Bngge (anf, at) antar. — P& aamma aatt kan nu ocksi for- 
klaraa det vid fonta p&aeende beaynnerliga g i den vidt kringapridda 
dialektformen blog for hlod. Sedan det slut^jndande 6, a&aom i allmfin- 
hei i Bvenska dialekter, bortfallit, nppstod hiatna, t. ex. i nom. sing. 
beat, hloea, hvaraf 'liioieen och andtligen 'bloghen, blogen. — Hojligeii 
bar loan att vid ntveckliiigen fran v> till gh antaga ett mellanatadiDm 
fAw, JIC, sisom verkligen itminetone en dialekt har, namligen R£gd- och 
Wichterpalm&Iet {ae Freudcnthal i Finaka vetenakapaaocictetena gBidrag" 
XXIV, 174 f.), dir man ^wac-ebugwer\ior,trug»>er tror, (luj^tctn-blodet, 
gugmer god m. m.; jfr. ock Faro -dialek tens Irugeur trogen, T6gva to 
o. 9. V. (Hamnierahaimb, Annaler f. 1854, a. 240, f., 264). Uppkoroaten af 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



ostei^otl. broger (jir. OBtgotalagens broua), agator auditor ' m. m. 
(se Frykedalamaieta Ijndlara § 208, Sv. Landsm. I, 300, 319); 
jfr. svenska hvardagButtalets Agust for August'. 

Bast ock talrikast reprasenterade aro dock de omljudda for- 
merna af orden p4 -inn uti n&gra nutida nordiBka dialekter, som 
tillhdra den skandtnaTiska halfijns allra markligaste och Mder- 
domligaste. Bland de uorska manartema^ komma Mr sarskildt 
i betraktande de nordanfj^Bka dialekterna i Brekken (annex 
till Raroa), Stelbo (0verbygden), b&da tillkfirande 80ndre Thrond- 
hjems amt, samt Meraker (annex till Stjttrdalen), Vuku (annex 
tni Vserdalen), Snaaeen og Leke, de aenare iyra inom nordre 
Throndhjema amt. I Vuku bar jag t. ex. funnit*: ftyn'nH^ (isl. 

gh finuer mn fysiologiska forklarinii; dari, att tangan vid bildandet af vi 
aiinkeB framtill och hojea baktili mot gommen juat Tid laget for gh; 
Hir denna hojning tillrSckligt Btor, ei att luftatrommen ioke Qtan friktion 
kan komma igenom det af tungan och bakre gommen bitdade passot, 
B& har man gh fardigt. 
' De tvk siata exemplea ilro mig benaget mcddelade af Herr Gustaf 
Rundgren, ostgoto. 

* Att den akenbara ofvergdngen v > gh egentligen ar en ofvergSng 
V > w > gh och B^Iunda dc datp& anforda exemplen ocka^ iiro att fora 
hit, Boker jag visa i en aarskild exkuTS bar nedan s, 161. 

* De har och i det foljande tamnade nppgifterna om norBka dialekter 
bero Bamtiiga p& mina egna iakttageUer under en forskningareBa i 
Norge aommaren 1682. 

' Jf^ fr&nser har och i dot foljande frin exempel, motgvarande ial. drfgit, 
Ifkil a. A., enaT dcBsa, B&som i det foreg&ende p&pekata, iiro mindrc 
bevisande, Ej haller upptar jag Efiaom beviB sftdana participier som 
figji (ibI, fiogit), bgiti (bodit) o. d., boto mojligen kunna hafva Unat sin 
Tokat iiSm presenB, ett BDtagande Bom jag dock anser h6gBt oaanno 
likt pa grand af oUkheten i krantitet hoa Tokalen i part, (kort) och 
pres. G^ng). 

' Med f betecknar jag har b. k. scft-ljud, af hvad slag delta vara mi 
(supradoDtalt, dentipalatalt, palatalto. a. v.); med n', F, t', d' utmftrkcr 
jag palalalt eller dentipalatalt n, I, t, d; i- ar ett icke B&ngbart I (=A 
i njisl. M, ae Bjam HagnusBen OUen i Germania XXII, 267 S); I nt- 
marker a, k. ^okt (; jefter (' ar i regeln tecken f6r a. k. cft-tjad. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



169 

glungit), syn'nH (svngit; jfr. homiliebokenB syngit), styn'n'i (stun- 
git), byn'n'i (bundtf), ty^d'ji {tuggit), syffji (sokkit), grevi (^afit), 
skevi (skafit), feri (farit), geU (^alit), melt (mali() m. m., men & 
andrasidan: sprun^n'i (sprungit), futi'n'i (funnit), vun'n'i (vunwit), 
apuw'n't {spurmit), run'n'i (runnU), hrun'n'i (bnmnit), Exempel 
frSo Snaasen aro: brpn'n'i (brunnii), ryn'n'i (runnit), spyn'n'i 
(sputmit), fyn'n'i (funnii), vy»V» (wmit), styn^n'i (sUtngit), spryn'nH 
(sprungit), feri (farit), skevi (skafii), mdi (malif), gAi (giUit), grevi 
igrafit); fr&n LekB: styVt'ji, spryt't'ji {stungit och sprungit, om- 
bildade till stukkit, spnikkit efter pret. stakk, sprakk; jfr. st. 
stxickit, spruekit); svylii {soltit),vi/Ui(plti() eamt sprt/nVi, brynW, 
ryn'n'i, fyn'fCi, vyn'n'i. FrSn Meraker bar jag; syt't'ji (sokhit), 
spryft'ji [sprungit, jfr. ofvan), tyjji (iuggit), sprytH (sproUit), 
syn'nH (stingit, syngit), siyn'n'y {slungit), Uyn^n'y (slungit), 
lyryn'n'y {brunnit), ryn'rCy (rannit), hytCtCy {bundi{), vyiiy^ (pUit), 
svylii isoUit), vyrpi (orpit), syvi (sofit), vyksi (uoaaO*, ffck (gcdif), 
grevi (grafU), skevi (skafit), feri (farit) m. fl, FrSn Biekken mft an- 
foras : bryn'n'i, ryn'n'i, vt/rt'n'i, spyn'n'i, spryn'n'i, fyn'n'i samt Mn 
Sffilbo: feri^ (farit), fevi (skafit), jdi (galiO, mdi (tnalit), grevi 
(grafit), tyjji (tuggit), syn'rCji (sungit), ryn'n'i (rtmnit), spynVt 
(spurmit), vyn'n'i (unnit), men flun'n'ji (slungit), sprun'n'ji fspm«- 
giO, hrun'n'i (brunnit). 

' 1 de sex siato exemplen beror alutvokalen y for i pi en progressiv vo- 
kalkarmoni af alldelea Bamma slag som uti det svenaka Dalbym&lcta 
byjjy hjgga, dyn'n'y djnga, myl't'jy myoket, hvarom jfr. Sv. Landsm. 1, 170, 

' MftletafonnforutsatternaturligtviB ett *t;uxi(,livareMmyckelTal kan vara 
afgammalt datum, enardetta verb troligtvisursprungligen haft bojningen 
V[xa (got, vtAyan, fav, vtexa; jfr. Sv, Laodam, I, G93) ox uxum uxinn 
(yxinn), hvilkea sedan atorta af analogibildninger. 

* Detta likaoiD de fjra foljande orden bar atark tonvikt p& siata atofvel- 
«en. Ett djiikt satt att akaentaera ord, som i fomaprSket voro tv&ataf- 
viga med kort oppen rotglafvelae, har jag ockai funnit i en avensk 
dialekt, Daltn&let, aom inom ott litet omr&de i oatra Mora [byama 
Nnanis, Garafia, Riaa, Bargkall&a, Vattn&s och mojligen ilnnn n&gon 
annan) bar iiaH avala, 3<eto ata, stjtdi a^lla, ovg hufvod, /Wi f&le, 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



160 

Den h&e anforda exempelsamlingeQ iir ingalimda uttoiainande 
men, s&soip jag fSrmodar, ^ndock tillrackligt stor for att vara 
bevisande i frfigan. I alia de citer&de fonnerna, synes mig den 
omijudda vokalens hoga &lder vara hojd ofver alt tviftel, utom 
mojHffen i feri, me\i, grem, geM, skem, som kunde tflukas hafva 
f&tt sin omijudda vokal genom analog! kkn drfffit, teh't o. A. 
I ofriga fall vederla^geB ett forsokatt forklara omljudet vara frAn 
yngre tid redan genom ett p&pekande af det forhdUandet, att 
uti en och samma dialekt furCnH, sprun'nH at& vid sidan af 
bgn'n'i, syn'n'i o. d. S^ledes tvinga oss dessa former att till- 
skrifva redan fornspraket dubbelformer funninn : fijnninn o. a. t., 
st&ende till hvarandra i samma forhMlande som de faktiskt be- 
fintliga morffinn : myrginn o. d. 

Til samma resultat kommer man pk grand af de omijudda 
participformer, som forekomma i Sverges — fitminstone i friga 
om bojoingen — ^Iderdomligaste dialekt, DalmfLl^t. Foljande 
exempel, Bom nnder n^ot skiftande former forekomma inom 
Dalmfilets vidstrakta omrlde, uppfiir jag hiir under den form de 
aga i byn Asen (jfr. Sv. Landsm. IV, 1 ff.): ferlb (isl. farit), 
grcvCb (ffra/it), wjed'iS' (mah't), stendeb (fsv, standit; i Mora och 



biti bitit o. s. v. Mcd under det att denna akseatnering bar ar genom- 
g&ende rcRel i ord nf ofvan anjEifna beskaffenhet, bar jag i B(ell>o-mil- 
let funnit densBmrna endast i cU fStal fall. ~ Enligt J. Storm (Enp- 
lische Pbilologie I, 433) skall en sSdan betoning Sfvcn forekomma i 
Tinn uti' TheloDiarken, t. ex. hani hane, vytiV veta. 
' Med d' beteckuar jai; liar ett kakuTninaU d, etfiende pi granaeo till 
ntjokt" I och sSlunda i Ijud vSl ident.iakt uied det indiakn d, som he- 
skrifvee pa samma sUt (J. Storm, Engl. Phil, I, 25). Det ar i Dalaroa 
on egcndomlighet for byn Asen uch vissa dclar afVanibua Bocken och 
reprCBentcrarietymologisktBfsceiide eiikelt (. Samma Ijud bar jag ny- 
ligen fumiit i en norsk dialekt, namligcn i Mo (Nordre Odalen), ocb 
diir i samma etjmologiska betydelse som i Dalnroe, t. ex, stof stol, 
siiri'iT stjala. Jfr. ofk sicilianska uttalct cavnUu for cavailo (Storm, 
anf. St., 9. 4 not). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Oraa (orekommer sUedi, jfr. ial. sta^inn), ee^s'et • (fkii), daeh 
{dSt), Uau'ed (bfasit), rt^cB (rdtit), i'tetet (Idtit, jfr. fsv. ItsHt), 
feileb (faint), eWc& (haldU), ed'd'z'et* {hgggvit), d'«pe& {hlgupit)'. 
Fr&u Orsa och Mora kan jag dessutom aufora skevi(skafil), grcBii 
(ffrdlit), f^fi (f^git), getid'ji (g^ngit), hvartill komma de 
sarskildt p& SoUeroo ffirekommandd draij (drfgit), gruej (gnfffit), 
Xl<ei (slfffit), ttsj (tfkii), tva^ ifv^H), AJfs; (/elegit). 



Bxkors om fifVerg&ngen v > gh. 
Bk det ser ut som om i hv. ej blott w utan afven uoder- 
standom v ersattes af gh, s& iir detta blott skenbart, och i ^alfra 
verket har man afyen hUr att utg& frSn tc. I alia fullt aakra 
fall st^ n&mligeii gh (v) omedelbart efter o eller u, och jag an- 
tager, att det umordi&ka (i got. med. b betecknade) bilabiala 
i^-ljadet — 80m Sdeu i dag krarlefver i byn Asen i nordligaste 
Dalarna — bar i fo^d af den foreg&ende labiala vokalens infly- 
tande aldrig ofvergick till deutilabialt v, utan i atfillet utbyttes 
mot det nara liggande, likaledes bilabiala tc; en forklariog som 
ar hogt rimlig, sarskildt i betraktande daraf, att, s&som Kock 
nyligen (Studier i fomsvensk Ijudlara, 8. 29) p&visat, det gamla v> i 
&T., om det omedelbart fdregieka af prefixet o-, »-, lao^re krar- 
st«d, itminstone dialektiskt, utan att ofvergS till v, t. ex. owm, 
men vin. P& 8& satt forklaras stugha genom mellanstadiet stuwa 
or det i andra fav. dialekter berarade stuva, stova (mht. stube 
0, 8. T,); ughur- eller oghor-maghi (se Rjdq. IV, ^&), jiimte 
ovormaghi; huguth och huvuf, oghan ocli ovan (Eydqv. IV, 249, 
Leffler, V-omlj. s. 55); annu forekommer i Strangniistrakten dga 
pit, enligt bvad fil. kand. J. A. Drysen meddelat mig. Samma 

' Med a' beteclcDsr jag mouillerbdt s, m«d z' m'>Uvarande s&ngbara Ijad. 

* <c ar uti dalni&let den regelbundna repreaeatanten f&r is), ey, t ex. 

itra (heyra och eyra), m (ey), dea (tki^a), skala (nkeyta), wak (etykr) o. a. v. 

Arklr toi nOTdiak Fllolosl. I. 11 



;dOvGoO»^IC 



forklaiing kan tilliimpas p& sugTd jamte sufl och ar mdjli(i;eD den 
ratta (jfr dock Sv. Landsm. I, 697). Detsamma gfiJler om haghd 
jamte Imfi (isl. hufi), i hvilket fall dock formen med gh kan bero 
pA infi;jrtande fr&n lat. (MCuIIu^. Knappast hit hanforligt ar stiug- 
barn, -fadher {Rydq. IV, 239), dels emedan man icke r&kar ndgon 
skrifning med gh (detta dock kanske tiUfalligt), dels emedan 
sHug- kanske snarare ar uppkommet af det a^^-, som visar sig 
i vissa fonmorska handakrifter och val ursprungligen tillhor blott 
sammansattuingen stjukmobir (jfr fsv. vakn fSr vapn, afpen i fin- 
skan vaahuna, se Thomsen, anf. st. s 49, 179 ; fsv. vahta for 
vtspna; 8v. diall. gauhn o. d. for ggupn), liksom en annan forn- 
norsk och fsv. form st^f-, fav. stiuf- val ursprungligen utg&r 
fr3n stivffafir, -son. Daremot bar en 8y. dialekt i v4ra dagar 
att uppvisa en mangd hithorande fall. F&romMet bar namligen: 
l(i}uga'- lofva (fg. lufa), d(i)ugin skamd (fev. duvin), r6)ugi sfij- 
skorpa (isl. hrufa) m. fl. exempel (se Sv. Landsm. I, 319, 322), 
af hvilka n&gra arc sv&rare att igenk&nna s&som bitborande, t. ex. 
dungna domna i6r*dugna (Isv. dufna),MungnaTevana, (isl. klofna), 
sungna somna (isl. sofna), dS.r gh senare dfvergitt till niz-ljud 
p& gniud af stgllingen fore n (jfr. &v. vagn, regn o. d.). Moteva- 
rande exempel firdn norska dialekter anforas bos Aasen, Norsk 
granmiatik s. 110. — Annat 3n i stallningen nast efter o, u tyckee 
icke V (b) Ijudlagsenligt ofverg& till gh i fsv.. fttminstone pk dess 
klasBiska tid. Forst fr&n midten af 1400-talet bar jag ftmnit 
laghe (isl. Idfi, som dock af Bugge anses stk for l(hi och i si 
fall icke hor bit; se Rtikst. s. 18), fSrst fr^n 1500-talet faste- 
laghen (medelligt. fastelavend, Rydq. Ill, 273). Att dubbelbeten 
hagri: hafri ar ui^ermansk (liksom ughn: ofn, rogn: *rofn, 
nysv. rom och mojligen sughl: sufl) tror jag mig i Sv. Landsm. 
I, 696 f. hafva gjort sannolikt, och jag finner ett nytt starkt stod 
for min &sikt om ^:s aider i de iinska fortnema kakra, kagra 
0. d. ffir hafre (Thomsen, anf. st. s. 138, 65). Fdrb^llandet mel- 

' Jap lietecknar linr mccl {i) ett mycket reiluceradt i eller e-ljud. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Ian fev. faghn och fd. fafn (fsv. fampn) samt isl. fa^mr (fht. fadum, 
ags. /l^m) fir fort&rande dunkelt. 

En god analog! till den bar ofVan beliandlade ofrerg&ngen 
af bilabialt v (b) till to (hvaraf gh) efter o, h nt^or det nmor- 
diaka bort&llet af intervokaliskt v (b) fdre u, hvilket bortfall 
miUte t&nkae bafva forsiggitt sh, att « ombildat v till to, Bom 
sedan pA vanligt siitt fore u bortfallit. Exempel Slto: isl. &J(^, 
fev. biur for *hjqfurr (aga. fteo/br, fht. friJar, hvarifrin av. 6o/i»r fir 
l&nadt) ; isl. bj&rr remsa for *bjgfurr (annat ord, jfr. lat. fibra) ; isl. 
J6rvi3t f5r ags. Eoforvtc ^ ; isl. hquhr, fsv. AoArer for "hqftihr (fht. Aa^uA, 
ags. heafoc), hvilken aldre form Aterfinues dels i det finska Aat>uA£a 
(sallan havStka, ThomseQ, snf. et 8. 136, 73), dels i den umor- 
diaka VAngastenens hawuh-ofur^ (Bugge, Tidskr. f. Phil, og Psed. 
VIII, 184 S.), hvars w i stallet for b tydligt viear riktigheten 
af mitt ofvan gjorda antagande, att b n&rmast ofVei^Att tUl W) 
och forst sedan bortfallit; isl. Gjuki for *Gifuki (fht. Qibika; i 
frAga om sufGxrokalens afljud jfr. f. havulAa, fht. kabuh : f. hav- 
ikka, mht. hainh och fht. hranuh: nht. kranich m. m.); andtligen 
rakneorden 7 och 11, dar dock utvecklingen ar mera komplicerad. 
Ut^erm, *s^n blir umord. med brytning (sAsom i gjgf, jgfurr, 
Sjgfn) *sJ2fu eller *sjufu med samma dubbelhet jg, ju, som ocksA 
Tisarsig i fjgkkr; ^ukkr, wy'gi: mjulna'; haraf yngre *sJ2(w)it = 
isl. itjgu och *«;aCwJw == fsv. siS, hvars dialektiska biform siu^A, 

' Jf/'"''' vildaviD (agi. eo/br, fht ebur) har v41 iter iDtdrt f fr&n de 
Rjnkoperade kaans, 

* Emellertid ar denna lasaing icke fallt saker. Kuligt privat maddelande 
fr&n 6u);ge it haa numcra „megt tilbgieliii; til at Ueae Aaul:-'', s&aom 
od[B& Stepheas Uat. Bar V&ngaeteucn Aau^- och icke haieuk-, bA It 
1)artfal1et af b (ic) redan af m;cket gammalt datam. 

* Formeu mylna atg&r val, s&iom Bugge aamtLrker, fr&n lat. molina . 
Mjulna torde bero pk ett bUks folketymologi efter mjfl, p& Bamnu 
Bfttt gom fsv. kt/ndUiiuama jimte kandelmiBsaa (Rydq, IV, 91 ; Soderwall, 
Om fraramande orda bebaadlinj; i fsv. 9. &) rattat tig efter det verb, 
Bom i i*l. heter kyada (oklart ar forhUlandet mellan detta och fav. 
quindla). 

11* 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



siug (Rydq. II, 559} val uppkommit af *smw, d, v. s. det okon- 
traherade *siuu (jfr. ofvaii b. 156 ff.). — Det urgerm. *amtdif3n, 
svagt fern, (se Leffler, Tidakr. f. Fil., N. R. IV, 285 f.) skuHe 
pi nordiskt omrAde Ijudlagaenligt bojaa 'ellifa: *elH(u')u; isl. 
ellifii, feY. <elUvu hafva i den senare formeD Aterinfort f frftu den 
ft>rra; andra nordiska diall. hafva daremot genom en kompromiss 
mellan b&de formerna skapat en bojning *elli(u)fa: *elUufu, som 
Aterfinnes i bv. felliuvu samt i Atmiiistoiie en norsk dialekt (Vier- 
dalen) under formen oljov. 



2. Till ISran om brytnlngen. 

I. Hvilken ar den vokal, som undei^att brjtning i fsv, 
h'uff 1. hioff, stiugger, tingga, nysv. njugg och sv. dial, skjiuiijcr 
sk}-gg>? HarpA torde man i allmanliet vara bcnagen att aige 
det svaret, att det ar i, som brutits *, en Ssikt som kan tyckas 
tillrackligt motivernd genom en hanvisning pi isl. hygg, slyggr, 
tygff^o, som ju uppvisa v-oniljud af t. Icke desto mindre kan 
denna mening, som jag ocksA sjalf forr hyst (se St, Landsm. 
I, 738), knappast vara riktig. Jag tror nu, att den vokal, 
som i fsv, brutits fore gg, ar c, och jag stoder deuna min 3sikt 
hufvudsakligen pA foljande grander: 

1. Uppkomsten af gg fore w (hvarom senast Kluge i Bei- 
traf^e zur Geschichte der germ. Konj. a. 127 ff.), som bar ftire- 
ligger uti rotstafvelsema heuw-, steuic-, teutc-, hneuw-, &t att 
fbrlagga till det urnordiska sprAkets allra alsta tider, om man 
ocksi icke med Mullenboff, Soberer, Zimmer m. Q. vill gora den 
jinnu aldre, i det man fSrlagger den till en dstgormansk (gotisk- 
nordisk) sprAkperiod, som till sin existens ar minst sagdt tvifvel- 
aktig. I alia bandelser ai' utan tvifvel gg aldre an ofvergAngen 

' S« Scbagentrums afliandlinK om Vntom&let i UpplBnd (3v. Landsm. 

11, 4, 8. 7). 
* S& frarastailes ocks& taken arLcfSer i sfbanilliDgeii Om v-omljudet h. 62. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



IG5 

frfin det ursprungliga eu till det yngre iu, en Sfvergiing som pa 
tysk botten jn forst i historisk tid genomforts och afven i noi^ 
den icke behofrer sattas till aldre tid an 500-talet. De alsta 
exemplen p& iu Sro bar Vardebrakteatene NiuiaUa ocb den a&got 
yi^re Reidstadstenens ludingaR. Altsa hafVa vi sanQolikt att 
uppstalla utvecklingen *beuw- > *bcggw; icke *beuw- >■ fcmip- 
> biggw-. Sedan gODom uppkomsten ^^gg diftoDgen eu forsvun- 
nit, finnes icke langre for e n&gon anledning att fifverga till t, 
och en form biggw- kan nu icke existera annat an i si^daua fall, 
dk fbtjande BtaiVeke inneh^ller ett t eller j. 

2, Isl. har hn0ggr = av. njugg och hmggva Qamte hnyggja), 
bvilka b&da ord med nodTandighet forutsatta en rotstafvelse 
*hneggw-. Jag bar i Sv. Landsm. I, 693 forsokt att forklara 
isl. hmggr ur en stam *hnaggma, yngre *hn^gicia-, men detta 
later sig icke gSrit, enar ordet icke kan eller &r skiljas fr&u 
sv. njugg^; och ik man natnrligtvis icke for detta ords skull 
fSr statuera en annarB exempellSs brytning af f, m&Bte alts& det 
ial. forutsatta aldre e, icke f. Isl. hmggva iter har jag i Sv. 
Landsm. I, 738 betraktat sSsom ett svagt verb (*knauwian) och 
skilt det frin hnyggja, som di skulle vara det starka 'hneuwan. 
Denna forklaring ar alt for konstlad och dessutom obehoflig, d& 
forb&llandet mellan a ocb y vida enklare Uter fSrklara sig pfi 
annat satt. Verbet har i u'nordisk tid bojts : *hneggvu, VmiggviK, 
*hniggvif), *kneggum, *hniggvii (jfr ofvau s. 161), *kneggva, bvaraf 
yngre isl. hnggg, hnyggr, (hnyggr), hneggum, hnyggmti, hmggva^. 

' Dari'mot bor del skiljas frftn t {/e-nau (got. *ga-netes? se Kluge, Ktymo- 
logiachea Worierbucb b. 101), mod hvilket jag (aiif. st.) anBettinlgkuana 
jamfora det. Siev era aufiir (Ag9. Gramrniitik § 63) ett iel. hnyggr, niut- 
Bvarande aga. hneaw ; med hvad ratt vet jag icke. Jag anaer ial. hn0ggr 
(urgerm. *hneuvi-) forb&lla aig till aga. hneuio (ur^erm. */tiiauw-) aom 
ial. adj. rjodr till rpudr, fav. gior till gor, m. m. 
* Hur Oethofi' tanker aig uppkomsten af deu uraprungtiga bojiiiug hnygg- 
jum, hn0ggviS, hnyggja, som hau i MorpLol. Unters. IV, 27 noleu antar, 
har jag omojligen kunnat fatta med ledning af haua dar gifaa kiiappa 
antydningar. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



166 

Inf. hnyggja ar s&ledes eo analogibildniog efter knyggr, hnygg^. 
P& samma s&tt &r isl. tpggva, tyggja nybildniog i stallet ^r ett 
ftldre *t0ggva = dalmMets tegga (om bvilket strax mera), och 
fsv. hryggia for ett illdre *br0ggva ,= SrcimiletB fcrca?** (se 
□edan), agB. bredvan. 

3. Dahn&let har »€j79a(8) stfingas om kreatur (isl. htt0ggva), 
tegga^ tugga (isl. tyggva, -ja) och begg bjagg, korn (isl. fiy^fff). 
Har fbnitsatter e enligt dabka Ijudlagar ttodTandigtvis «tt ur- 
sprungligt e eller mojligen 0, men kan omojligen utg& {r&n vare 
sig i, y eller iu. Vi tvingas s&lunda att icke blott for de bMa 
verben antaga timordiska former med -eggw- i roUtafvelsen, utan 
vi m&Bte afven iorutsatta ett *heggw>-. Hur ar d& det g att for- 
klara, som upptrader i isl. hygg och afven nSgon g&ng (t. ex. i 
VgL. IV tv& gfknger) visar sig i &t., diir dock hiug ar vida vanli- 
gare an hyg (fiydq. IV, 87) ? Jag antar, att ordet ar urspmng- 
ligen en u-stam* och silunda umordiEkt bSjdes: nom. beggtcu, 
dat. higgiciif, hvaraf isl. *h0gg, byggvi, fev. biug^ hggg{v)i. Ofrer- 
hufvud torde icke neutrala u-stammar vara sk sallsynta i de 
nordiska sprftken, som man vanligen antager. Utom fe (got. 
faihrii hafva vi med sakerhet att bit fiira fjql- (ap. feoht, oblik 
kasus feola. se Sievers, Ags. Gramm. § 276)' saint troligen tj^r 
(ags. teoru) i (j^-w8r,'Bom i frflgan om vokal forh&Uer sig till 
tyrvi sSsom fsv. hiug till hyg. P& grund af ags. ealu, som dock 
kan vara wa-Biim (se Sievers anf. St.), kan man for isl. i^l for- 
moda en ursprunglig flexion: ■aom.ql {*al{w)u), dat. *9lvi (*dltcia, 
*^lwi), och man finge p^ s& satt en god forklaring pk det oregel- 

' Det af save (Starka .verben g. 18, jfr Rydq. II, 623) ftnforda tugga 
tillhor Mora och Owa, tegga dSremot AlHalen, torn har dat Alderdom- 
ligacto spr&kat. 

* Harcmot itrider ej, att ag*. har g^oji. a. beoteas (Sievcra, Ags, Gramni. 
§ 260), da jn i agg. de fleata ueatrala Ecstammar (afvan feoh) helt oiler 
delvis autagit ua-etammaraas fiexion (ae Sicver*, anf. at, § 275), 

' DativsD fili ar troligtvis bevarad i dalm&leta adv. fil med betjdelseu 
„Mkerligen" ; jfr Bv. Landam. IV, 69. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



bundna o i fsv. iil jamte GottlaodElagenB ol. Men m^niie man icke 
bar att p& detta satt tyda afven TokaldiffereDsen i isl. skr0k, 
shr^k (Wimmer, Leesebog * s. 268), fsv. shrok, shruk ocb isl. 
neutr. pi. r^k {iiv fs. raka, st. f. Bing.), rak (sk ofla i isl. homi- 
liebokeo, se LeflBer, Om v-omljiidet b. 62 noten), en differens 
som '&c liitt i^rst&elig under ftinit&ilttning af en ursprunglig boj- 
niiiR skr^k, shrskvi', rgi, rehn? Antagandet af u-stam skulle 
iifveu i tIsb m&n forklara dubbelfonnema bo8 isl, sm0r, smjqr, 
fsv. snUir, fg. smier ocb isl. kjqt, kjot (sallsynt, se Leffler, Om 
v-omljudet a, 10), fev. hot (a. VgL.), kyt, Hot, kiot (UL). 

4. F^fim&let bar neggur njugg, bregma brygga (se Sv. Landsm. 
I, 331), i hvilka ord e-vokalen m^ste enligt gutuiskans Ijtidlagar 
Aterforas till fg. e. Att afven svenska rikssprdket en gftng bait 
jamte njugg med dess bnitna Tokal en fonn ncgg med obrutet 
e, &amg4r af de i Linds Swansk ocli tysk ordabok (1749) an- 
forda formerna nagg svag, naggt iihr oki, nagghet svagbet, p& 
hvilka Herr F. V. Norelius |:o<^i^ n^ig uppmarksam. 

5. Om den Tokal, som underg&tt brytning i &v. sUugger 
(jamte stijgger, isl. styggr), V&tom5,let8 skjugger (jamte riks- 
spFiLketB skygg), varit i, ar det omfijligt att forst^, hvarfor en 
ocb samma Ijudforbindelse -iggiv- i samma sprSk ocb p& samma 
tid bebandlats p4 isk belt olika satt, i det att i dels brutits till 
iu, dels omljadts till y, b^ att man i fsv. bar jamte bvarandra 
sHugger ocb stggger. Antagandet af, att man i urnordisk tid 
hade tva. olika former af rotstafvelsen; steggw-, skeggw- (bvaraf 
med brytning stivggw-, shiuggw-) ocb stiggto- skiggiv- (hvaraf 
med omljad styggtv-, skyggw-), gor d^remot dubbelheten m:y 
fullt b^riplig. Vaxlingen steggw: stiggw-, skeggw-: sk'iggw- 
&ter beror utan tvifvel darp&, att stiugger ocb shiugger liksom sk 



' j^fvei^ngen till loa-etami Lojninfcen akrek, gen. ekroks har AQBloii^cr 
i flexionen fjqr, g, fjqrs och hj^f, %■ hlS^ (jjtmte det aldre hjarar), 
dar med sakerhet Btdre U'Stammar fdreligga (ifr got. fairhwuf m. och 

hairus). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



168 

mdnga andra nordiska adjektiv (se Soderbergs Fomguta. Ijudl. 
s. 12; Noreen, Sv. Landsm. I, 691 f., 733)' ursprungligen varit 
ij-stammar' och sSeom B^dana i vissa kasus bojts BSsom ta-Btam- 
mar. Denna senare stam bar i rotsta^elsen regelbundeti, yngrey; 
jfr den alldeles analoga raxlingeii mellan isl- fj^Mer (u-stam) 
och jSj/t^ (ia-stam) '. 



' Till de pS de dterade atallena nnforda u- och i-Btamm&rna kan nu elt 
eller annat nyU exempel lagfcas. Att grdr ar u-stam iramg&r af ag3. 
gre^S vjd sidao af fht. grao (Pant, Beitr. VIIT, 221). Det kan icke, b&- 
som Klnge (Etjon. Wtb, 8. 118) antar, vara t-stam, emedan det d& ickc 
kuode p4 nordUkt omr&de hafva nftgon oomljudd form, efterMm jn 
rotvokaten ar lAng, Sak Bamma med fsv. snialder (»nmlder) j&mte 
giiUdr (Rydq, IV, 120); jfr fg, qver ^= isl, kvirr. Dareraot kan gp'Str 
(mht. garsi, nht. garst-ig) vara sAval i- som «-stam, Kan icko vailin- 
gen isl. sy'tip-, fno. H^-, fsv. stiup-, ftyp- i isl. atjup-fal^ir m. fl. snis. 
lampligen forklarae genom antagandc af en adjektiv u-stain? — Det 
af mig (Sv. Laodsm. I, 692) pfi grund af dalm&lets snogg forntsatta ial. 
sR^^f r jamte snoggr furekommer verkligen i literaturen, t. ex. i Finaboga 
saga neutr. enokt (ee Gerings uppl^a t. XII). 

* LcfQer meddelar mig, att afven ban af Stskilliga skal drif^ita till an- 
tagandet, att atiuggr ar ursprnnglig u-stam. 

* Att iormen Pyhkcr icke haller for fsv. varit frammande, framg&r afadv. 
pycda, ihiiUica, pikJa, kompar. l/yklare, pilciar (Rydq. V, 152;. Natur- 
ligtvjs f&r man icke med Rydqvist (anf at.) anse formerna med i hafva 
den aldre nObratoa" vokalen, utan ar t uti thiklika m. m. uppkommet 
ur 1/ genom det yngre fornnordiska i-omljad af y till t, Hom ja syoner- 
ligcn ofta, ehuru eporadiskt, visar Big i (sv., men ej bSUer Sr obekant 
for isl. ock fno., t. ex. hv. /irir (fyrir), ivir (yvir), kOtstikki (stykki),iiUir 
(af iyll), skUdir (af sh/kl), firri (fyrri), fitgia {fylghia), apiria (sptfria), 
Ukkia ll>ykkia), misfirmtT (af mUfyrma), tilpl ((ylp(, pi. tiiptir), itiid 
ialyld, pi. atildir), riggUe (af rygger), anit (nyt t. ja-Btam), glitt (af slyfcid), 
pirr iporr, pi. m. pirrir, f pyrrar, porrnr, jfr Sv. I.aiidsm, i, 692), 
ainia isynia), siskin (nyatkin), kindilmxssa (kyndil-), ifrin (jffrin), 
osiiiuni (oayniom), ipin (ypin), fg. nauptinar (fsv. nopsyn), nysv. tinning 
(fsv. thynninger), Bospiggar {fav. -byggiar) m. m. (jfr Rydq. IV, 82, 91, 
V, 187 I, II, 4W); isl. /Srir [fyrir), ifir (yfir), pikkja {pykl^ia), minni 
{niyttni), minning (mynning), prct. konj. tninda (mynda : mindir), skilda 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



169 

1. Jag tinker mig altsi, att brytningslagen for ofvan 
behandlade ords vidkommande &r att fonnulera p& foljaiide satt: 

1. Umordiskt -efli/w- brytes i fsv. till -iugy{w)-, 'iogg{iv)-, 
t ex. hiug {biog), stmgger, tktgga^, nysv. njtigg, dial, skjugger; 
womljudes i isl. och fiio. till -ffggw-, i ex. hn0ggr, hrwggva; 
krarstir s&som -egg- i Dalama och pA Gotland, t. ex. dalm. 
hegg, neggc^s), tegga, f&rom. neggur, hregga. 

2. Umordiskt -iggw- brytes icke, utan lo-omljudes bade i 
fsT. och isl.-ftio. till -yggw-, t. ex. fev. hyg, stygger, trygger, hrygyia, 
rggh-lek (jit. isl. kryggr; skrifningen gh Ar att jamfora med Cod. 
Bildst. dagh dagg, Vadst. Kl. R, rygh rygg, Rydq. IV, 259) och 
nysv. shfgg (:t. scfieu ^ trygg: t. treu); isl. tyggva, hnyggja, 
iryggr, dyggr, hryggr, styggr, tryggva, hryggva och mojligen 
gyggva (jfr. fht. gitcen^, shyggva*. 



II. En annan punkt. hvaiTitinnan laran om brytningen torde 
tarfra revision, ar foljande. Bug^e har i Sv. Landsm. IV, 108 f. 

(iikytda : skUdir), pres. konj, skili (shjli, Be Finnboga Saga, (icrinRs 
uppl. s. X), brinja [hrynja, ac Agrip, DnlilonipB uppl. a. XIV), Uf (tiff, ja- 
Btam), higgja {hyggja], fjpUcinngi {-k!/nng{\, kindilntsaa [ky>idil-)m. m. ()fr 
airtldidl GiBlB«oii,nm frumparta b. 43 f.). Afvon jj omlJudeB p&samnia 
satt till i, ehnra Bpiren daraf aro mera Bftllaynta, t ex. ftv. bili (byli, 
Rjrdq, V, 25), fno. imiaa (ill. ^mia»], iel. sitidi (ei/ndi}, Hniligr (s^nUigr), 
liair (ijfatr) o, d. (Gialason, anf. st, b, 44). — For ialandakans vidkom- 
mande ar ofrerg&ngen y ^ i i fyrir, yfir, jiyiJcja, skyldi, myntli, myimi 
uppfattad Bom en art af i-omljnd redan gf Loffler i Tidtlir. for Filologi 
N. R. II, 394 not., dar ocksl akildiija med tillbj&lp af denna Ijndlai; 
briogaB tammaa med bt. ikynbe. 

' Den jSonte tiugga forekomraande formen tugga, togga (Rydq. I, S3I) 
^ njsv. tugga tanker jai;; mig liero pa kompromiaB mellan de b&da 
rutBtafvelaeformer tiugg- ouh tygg-, sora Kruiago i dun urBprungii<!a 
bojuingea : tiugg, tyggr, iyggr, tiuggum, tyggie)id, tiHggic)a. 

' Diremot hor vSl icke isl. byggva, Tbv. bgggia hit, utan ar dcsa g upp- 
kommet gennm i-omljud af u, jfall Paul (Beitr. VIII, JUi) och Usthoff 
{Morph. Unters. IV, 27 f) hafva rStt uli att forklara byggca for idcntiskt 
med gr. fva> leol. qivtm. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



170 

not, framkastat den skarpsinniga gisBningen, att brytning intrader 
icke blott hos det uniordiska c, som ar arfdt irka urgennansk 
tid, utan afveu hos dct e, som p& nordisk botten och troligen 
redan i urnordisk tid uppkommit genom fdi-kortning afgi, urgerm. 
ai fore tvk kosBODaiiter '. Med atiledning af den i dabnMet fdre- 
kommande formeD jdgd hglg, som, efter hvad Jag (aof. st ) med- 
delat, enligt dabnilets Ijudlagar iorutsatter ett ial *hj<Uff(i, yttrar 
ban: „*hjdlgb bar vel lan,nt sin vokal fra Fonner som *hjalga, 
bvori jeg ser den ved ren phonetisk Forandring af hailago op- 
staaedd Form. Jeg s^jenner ikke, bvorfor e i hdg- ei skolle 
kiinae brydes, iiagtet det var opstaaet af urgei-mansk ai. Dette 
e maatte tvertimod brydes ligesaavel som et urgermansk e, hvia 
det paa den Tid, da Brydningen foinid indtraadte, udtaltes paa 
samme Maade som det urgermanske e. Men jeg einer intet, der 
skulde tale imod denne Fonidsfetning. I oldn. helga serjeg alt- 
saa 6D Analogidannels© (istedenfor *hjdlga) ligesaa Tel som i 
ierg for og ved Siden af hjarg. 3%^ antager, at man en Gang 
b^iede: nom. helgi, gen. hjdlga'^. Denna Bugges forslagsmening 



' Att en tlylik fdrkortning aSkerlii^en en g&ng varit gcnotngftende regel, 
och att undantagen elUcdcs bcro p& yns(re ai)alo|fil)ildiiiD(i;Eir (jbrfitt for 
*!ireU efter firfidr o. ». v.), har jag redan i 3v. Landsm. I, 368 noteo 
p&pekat. Allmant bekaata aro de isl. exemplen engi, ekki, heigi, helgan 

0. a. v., tu:kkBerr,mealr,fle»tr, ellifit, fiesk, Hdr (ge LefBer i Sv. Landsm. 

1, 271 f,*), till hvilks kunna laggas wtka (_i<fit-ek-a, IbI. Homil), velli 
(nfittCj, veUtor {vfiilur; Ae U&da senara cxempleQ i Agrip, ee Dahle- 
rup3 uppl. e. XII f.), etin- (ft'nn-, ie Finnlioga Baga, Oerings oppt. b. X). 
Exempel nr kv. turde daremot vara mindre kanda, livarfor jag bar 
meddelar &ttkitliga tengin, rtkki, angti (= cekki), telli{u)i)K, fUtak, ftoster, 
mtester, h^ffhir (pi, hvaraf analogic.e eing. halagher jamte det regel- 
bundna htlaghtr), txaia, gUenka (af sten, atfinn), Sttenkil {Stfin-k^Ul), 
keemta (ibI. hfimtai fiv. afren hanta, dar t onibildat m e&som i f&ramS- 
letB grynta, flartta, tdnt, Sv, Landsni. I, 307), alia desaa ofta forekom- 
mande; mera aaltaynta fall aro tenge (den ende), <ett, tett, msamen, 
leadaghi, upriest (af resa), eddh jamte de vanligaro eage, en o. v. v. 
Cjfr Rydq, IV. 88 f. o. fleraat.). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



171 

tror jag mig nu kunna kraftigt uuderetodja genom anl^- 
rande af audra exempel p& en dylik brytuing som deu for dal- 
ml^eta jdffd fSruteatta. 

Forst och frtost finnes verkligeii inom fsv. den af Bugge 
a priori konstmerade formen hjdlga. Lundgren aofdr (Sp&r af 
hednifik tro ocb knit i fsv. personnamn 8. 53) ur ett odateradt 
diplom skri&ingen Hielgo och ur ninor healgi, i hvilka former 
man icke bar r&ttigbet att se blotta skrifrarepifund. Detta sh 
m;cket mindre, som man ^er ett annat beris for tillTaron af 
bSjningen fsv. Helghir obi. Uialgha uti den foim, brainnder detta 
maskolinum liksom det befryndade femiainet, som Ijudlagsenligt 
bor hafra hetat Hialgha (Helga ar pfiverkadt af Helgi), pS Va- 
ragemaB tid upptagits i ryskan. Oleg och Olga forutsiitta ju 
nSmligen enligt ryska Ijudlagar aldre *Jdgi, Jelga (jfr Tbomsen, 
The relations between ancient Russia and Scandinavia e. 137) 
p& samma satt som ry. odno motsvarar forutslaTiskt^'edT/nuo. s. v. 

Vidare bar dalm&let (alfdalskan) utom det ofvannamnda 
jdgd {*hjal^) tvi andra alldeles analoga fall, substantivet jald 
eld ocb superlativen mjasi mest, hvilka forutsatta isl. *jaldr och 
*mjasir. I jald och mjasi ar ja ikke (sfisom Leffler i Sv. Landsm. 
I, 273 antar) den nutida representanten for diflongen d, ty 
denna upptr&der i alfdalsmfilet alltid som ie med tonvikten p& 
i och med reduceradt e (t. ex. stien sten, briei bred), utan jd 
motsvarar bar som alltid i dalmfilet isl. ja •- Ordet eld bor strangt 
Ijudlagsenligt utveckladt hafva bojts : ^Itfir, pt/j'Ss, elde, gi7i8, pi. 

' Afven i dalm&leU tjdg tiotal, ikerUpp af visa storlek och JSldk cUk, 
dir LcfQer (aaf. at. Dotec) likftledes aatcr jd vara =r fi, ir denna Ijudfor- 
bindebe r= &ldre ja. Tjdg §r nftmligeu icko aamma ord som bt. teg, 
id. ifigr Cj^ ocka& den ahikande betjdeUen), utan ar den gamla u- 
■UmmeD tjogr 1. tjugr, tjagar, tigi, tjog, pi tigtr, tjaga, tjogum, 
tjogu, hvaraf med olika ntjamniDg sv. tjog (fsv. tiughtr), dalm. tj&g (jfr 
Rjdq. II, 663), isl. tigr [togr, iugr ar val en kompromiss mellan *tjogr 
ocb tigir af samma art som fsv. tugga, sc ofran s. 168 noi.). Om 
jai&k ee nedan. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



17a 

jaldar, jalda, j^ldum, jalda. Geaom olika utjiimiiiiig erh&Ues isl 
eldr {%. eldr, fsv. cBldh) och dalm. jdld; fsv, edd, nysv. eld ar 
en kompromiss mellan ^Ittr och elde (se Lefiler, Sr. Landsm. I, 
277). Vk tuialogt B^tt bar mjast uppst&tt. Att st icke hindrar 
brytninR sea af isl. jast och j^str. — I de bida orden jdld och 
mjast berodde uppkomsten af det e, som undei^fitt biTtniDg, 
darpa att fi Btod framfor tvi konsoQanter, hvilken Btallning med- 
forde dess iorkortaing till e. Men en dylik forkortning mdste 
afven intrada uti obetonad stafVelse; jfr pi. hlrnder == got. 
bliitdai, konj. pres. farer, -e = got. farais, -at m. m. Ett 
exempel p& brytning af ett pA detta satt uppkommet e ha vi i 
dalmitlets jalM elak. Jag antar i likbet med Leffler(Sv. Landsm. 
I, 272 noteu), att ordet iir sammansatt af ^ alltid och lakr > 
dulig, men tanker mig dess atveckling pk foljande satt. Likasom 
sa mSuga andra sammans^ttningar kunde det haiya hufrud- 
tonvikten pfi andra sammansattningsleden *. Detta foranledde en 
foikortning af forsta stafvelaens vokal, liksom i hlaggarn (vid 
sidan af hlar), Arhoga {men d), vassera (men vdr), ekarre (men 
isl. ikumi; redau i a VmL och MELL. risar sig cftumi!), lekameit 
(men lik), emot, emellan (men prep, i') m. fl. fall, BOm antingen 
iimiu hafva eller en g^ng haft denna betoning. I den pk sa 

' LclHer hftUer for ovisst, huruvida mttn bar att akrifva lakr eller lakr. 
Jag Biiser att vokalcuB korthet otvetyiligt fraingftr af foljande omBtaii' 
dighuter. 1) Dalm^lethar kort a =^ isl. n, pa Bamma aatt 8om i kund 
{kona),luvd {lofa), gdpu {gapa) m. m. 2) Nysv. bar a icke a. 3) Frite- 
iier ocli VigfuBson angc isl. lakr. 4) Ordet ar val identiakt mud afpt. 
wlac, wlacu Ijum (och utgor i sS fall ett af de ^ exemplcD pi 
diskt begytiDande I for iildre u>^) Den l^n(;a vokalon i no. li 
val att forklara pil lamma Bitt tarn i bv. ilka, sv. och no. aker subst). 

* Om denna betoninRsprincip i aldre och yngre svenaka «e Eock, Tidskr. 
for FiloloK'' N. R. Ill, 247 aot; Tydning af Rarala svenska ord a. 3ff. 
aaml mill inledninf; till Samnel Columbi En Bven^k ordeakotael e. XXI 

^ ■''ormfrma imot, imellan, aom en och aiinan nutida furfattarc Bokci 
infora, aro aaledea ttrldande mot Bvcnska sprSkota allroanna utvccklingi 
laRar och knappaat mera bcratligade an ikorre och likamen akolle var 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



Bittt uppkomaa formea elakr bryteg e, och vi erMlIa det ^jalaltr, 
8om ligger till grand for dalmSIets jdUk. BikssprlikeU elakmoA 
sitt lAi^ e bar naturligtvis redan Mn fdrstone baft hufvud- 
tonvilcten p& fSrsta sammaDsattningsleden och fdrh&tler eig s§le- 
des till jiiMk som fsv. broUop till brollop, aldre sv. Ootstaf till 
Gusta'f och skotkonung til skotko'nung •. 

Men biTtningen torde kuniia tillerkannas ett iiDnu storre 
omr&de for sin verksamhet. Jag inser icke, hvarfor ej det c, 
som upptrader i de en g^Bg reduplicerande verbena preteritam, 
ock8& ekulle vara underkastadt brytning. Jag antar eAluuda, att 
&T. fioUom, hioldom aro de Ijudlagsenligt utvecklade formeraa i 
pret. pi. af falla, halda', ocb att & ena sidan isl. fellum, heldum 
rattat sig i ft-Sga om vokal efter sing, fdl, helt, k andra sidan 
fsT. fioll {i OgL-, fidll i UL.), kioU (OgL. och UL.) I&nat to Mn 
pluralen. Att fsY. Rlst haft Bihgularformer fullt ofverenestiim- 
mande med isl. fell, helt, framgAr af Tjang^idestenens /il, d. v. s. 
fdl (ae Bugge, Antiqvarisk tidskr. fiir Sverigo V, 104) och Sldre 
Vastgotalagens heelt (Rjdq I, 164). 



in. Altsedan Pauls uppeats om den fornnordiska brytningen 
(Beitriige VI, s. 16—30) torde det fi nnscs sAsom afgjordt, att 
e ursprungligen och Ijudlagsenligt undergick brj'tiiing, sk ofta en 
nhSrd" vokal (a, o, w) foljde i nasta stafvelse, men aldrig annars. 

' Se Kock, Tjdn. af gamla S7. ord a. 3 ff. — Aodra exempel pS ord, 
■nro i likhet med tie af Kock aofdrda upptriida med hufvndtonviktrn 
jtnpl forata, anpA andra BannnansattningsledeD, Sro: fsv. Thorlogh, -er, 
IngHogh, TUloger, men Sfven Thorlogh m. 11. namn pS -ISgh; Asgotux, 
Alguter, men afveo Asgoter (se LundHjeii, Spr&kliga intvt; etc. s. 
15 och 63; SpAr af bednisk tro etc. g. 12, 3'J, 47); ncutr. unlruf 
(6f;I' och 3kL.) ar vBl diremot att skilja fran fem. pi. unlrm^aS 
(Rokatenea) 

' iag anslnter mig hArulinnan till en nf amannenBcn Akael Andprsxon i 
hirvarsnde filolofiiska icminBriam framatAld fdrslagsmening. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



174 

Haremot tyckas tvk exempel strida,, niimligen fev. siax (siax) 
jamte sax (isl. sex) och fav. idk (iak) jilmte iel. ek (dock afreu 
jak, itminstone en ^kag, Be Gislason, Um fnimparta e. 17)*, d&r 
man med tanken faet pit got. saihs, ik, sont sakna elutyokal, 
tycker sig icke hafva att tillgA den for brytoii^eii nodvaDdiga 
forutsattningen : en ftiljande h&rd vokal Detta bar ock sin 
fuUa riktighet betraffande siax, som, hnr Ungt tillbaka i 
tiden man an g&r, blott bar att uppvisa den enstafviga fonnen 
sex'. Ooksk aoser jag visst, att fsr. s<sx, isl. sex &c den Ijud- 
lagsenbga fonnen, ocb att fev. siax (si<sx) l&nat den bratna to- 
kalen frfln ordinaltalet fev. siatti (sustti jamte satti, isl. s^t), 
som Ijadlagaenligt bor bafva bojts i isl. : nom. setti, oblik fonn *sjatta 
(ior aldre*sehte',*sehta), sedan med olika ntjamning isl. £^t, «^Ma, 
fsT. siatti, siatia. Nu torde emetlertid mingen vara benagen att neka 
mojligheten af brytning i en s&dan form som *sehta p& den 
gnind, att h i andra &1I tyckes bafva hindrat brytoingens intra- 
dande*, Dock torde endast intervokaliskt h* bafva ntgjort ett 



' Wiminer betviflar (Fornoord. forml. a. 80) rikUgheten af fonnen jai, 
(lettB af jag vet icke hvilka skill. Atminstone ar val fonneoa sallsjn- 
hct icke tillracklij; att gora den misatankt 

* Tillvaron af bSjninj; i KottskBR hoa rakneorden 4, 9, 10 och eilnnda 
ksnike afVen ho9 6 kan man icke stodja sif[ p& for f5rklaring af bryt- 
niogen i tiax, httlst gotiekans bojning has deasa rakneord ofverena- 
stammer med t-atammamea, aom uppvisar ^lena" andeiaevokaler. 

' Att isl. sitti, fht. sehto (aallsynt) bevarat ordinaltalets aldre och or- 
(;erinanaka fonn, under det att got aalhsta, fht athsto m. m. l&nat s 
fr&u kardinaltalet, har Sievers p&pckat hos OsUioff, Morphol. Untera. 
IV, 839 noten. 

' So Lefller, Tidakr, for Filologi, N. R II, 169 not och min nppaata i 
Beitrage VII, 489. Om Pauls i n^;on min afvikande mening ae Bei- 
trftge VI, 107, 

' Det fdr^anar anmftrkas, att h ht inter vrikaliakt fifven i forbindelaen 
-Aio-, dfl ju del urnordiska ic ar vokal, mt>d\jndande u. Hiiraf for- 
klaraa, att brytning eg intradt i 'wAw.i (fav. sea) o. d. fall. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



175 

sfidant hinder, och detta tydligen pS den grund, att k i 
s&dan atJLllDiDg rimligtYis redan fdre brytniagstideo bortfoll, 
hvarvid det fftreg&ende e fdrlangdes. Diii'emot eer jag inga 
skal till att fSmeka brytning f&re konsonantgruppen ht, dar 
A troligen langre kvarstod; att h i och fSr sig icke hindrar 
brytning, syns af angelsachfiiskan. Men ^fren om man vill 
BDta, att h redan tore brytningstiden forsvunnit genom aesimi- 
lation med t, sk upphafves darigenom icke antagandet af bryt- 
ning i sehta > siatta, men den bar dk indtradt f^re U i stallet 
for MK 

Atmorlunda gestaltar aig forhAllandet vid fev. iak, isl. jak 
jfimte ek. I urnordiska inskriftor forekonuner dels en proklitisk 
form ek pi Guldhomet, Tnneetenen, Kragehulspjutspetsen', Lind- 
holmeamuletten och Jarsbergstenen *, dels en enklitisk form 'ia 
p& Lindholmsamuletten * och mojligen p^ en brakteat fr&n Sjtel- 
laod (Stephens d:o 57 ; tolkningeforslag af Lefiler i Antic|varisk 
tidskr. for Sverige VI, 2, b. 14 not), hkda gSngema i for- 
bindelse med ett foreg&ende ha(i)ie, haiU. Detta 'ka m&ste 
vara en stympning af ett sj&lfstandigt eha, en foim som 

■ JafE anaer for gifvet, att, da hi asaimilerndBa till t^ foregfiende vokal 
icke forl&ngdeB, likaom omvHndt att, dA Tokalen fick era^tlningsfor' 
Ungning, intet tt uppkom ; anuars skulle det foravnnna h hafva blifrit 
pA dubbelt Batt ereatt. Dottir o. d. mkats fattas som beroende pk 
kompromiss mellan BtamRtafVelsema dot- ocli dott-. Reater af en med 
den forrs analog ba vi i jdta (jarote jdtta), sut (om detta at =: »6u; 
jfr den aaile^nta daL pt. suttum), k»fa-b6t (= t. Bucht, sftsom Luod- 
gren muntligen gjort mig nppm5rksam pi); hlatr, nitr, d0tr, vitr, 
l^tr, eynit, hvat-velna tiro tvetjdiga. Deo regel, efter bvilken autin- 
gen vokalforlao going eller . aasiniilatioa intradt, ar sv&r att fitina. 
Har aksenten afven bar spelat en roll? 

' Enligt privat meddelande af Bugge. 

* Deaautom p& RcistadBtenen under den nagot afvikaode formen ik. 

' Om denna ocb ofriga bSr citcradc indskriner ae Basgca tolkningar i 
Tidakr. for Pbil. og Pied. VII och VIII aamt Arb«ger fTir 1871, 1672 
ocb 1878. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



176 

utgor just livftd man vantar sig a&som ea IJudlagsenlig mot- 
svarighet till ett indoeuropeiskt eg(h)6m, -om (gr. fydv, skr. 
ahdm) *, och som vidare stammer med fht. tkha (jamte ih). 
Alia tre formema : eka, dn, 'ka ^terfinna vi i yngre tid. 
Det betonade eka bar gifvit fsv. tak, isl. jak, som i det forra 
sprAket uttrasgt, i det senare f&tt vika fSr det proklitiska ek, 
som emellertid i en svensk dialekt ^nnu lefver kvar, namligeQ i 
dalmAlet (jfr. nedan). Det enklitiska 'ka andtligen iterfiiuies i 
det isl. -h eller -g- som sufGgeras a verbet, och som ej bailer 
for fsv. eller fd. varit fr^mmande, a&som iramg&r af det pfi Riik- 
stenen forekommande nuk, aom af Bugge (enligt privat meddelande) 
fattas sSsom nu'k, samt af Bj^rketorpBteneos falahak och oag) '. 
Sedan emellertid en g&ng iak bUfvit enberskaade i &t. ocb fd., 
vidtogs en ny differensering af ordet. Det betonade iak dfvergick 
Ijudlagsenligt genom progressivt t-omljud till ieeh, det proklitiska 
och enklitiska iak forblef diiremot oiorandradt *, tills alutligen 



' Det Blutan<1p a i tka furutsHtter en aldre form p& natal (jfr korna ^^ iear. 
*kor»iom a. d.); mot dcti naaal-loia formen i gr. ^;'(», lat ego Bknile 
Bvara urnord. *tku, isl, •jpt (jfr. gjff = 'gebit, -S, ieur. ghebkS 1. -tf) 
Om f6rhallsndet mellsn det ([ermanskait oi^li det Bskr, h yttrarBug^e i 
Sr.Landnm.IV, 2(andGrorilet«b^e)'. „DetforDalniaaletBsftf;iitegcforud- 
BBttP •Wwtt (ieur. *itigon-) forholder aig til Aei aiBA\6Xi\\%^ stigi ['atighon-) 
som Kot. ik, /yw: akam; Unnm, ytvxK: Imnus; mikils, lifyaf- »skr, 
mag'mand: maMiU ; yala, aakr. inatrutn. g'mit, gea., abl.i/'iAiu.'Xa^a/; 
(,mi)k, -ye; -ha. Jeg fomdBtetter, at der i viase Stilliuger i Sstnin- 
pen blev bmgt Former raed aonantisk nasal: *gtigkn-, *tghm, 
'ghn- a. a. v., der blev til 'utign-, *egm, *ffn-. Deraf kan det germ, 
i forklares." Denna tydniuf; synes mij; oraedelbart tilltalaude genom 
sin enkelhct. 

* Se Bugge i Tidfltr. for Phil, og Pwd. VII, 341 ocb AntiqvaTisk tidsltr, 
for Sverigo V, 143 f. 

* Jag anaer uamligen i niotsattning mot Eook (Studier i fomavenak (jnd- 
lars a. 1S8 !.), att i oakaentuerad stafvelse dot progresaivii i-om\judet 
ickc vorknr, lika lltet boiii E-nrntjudot (t. ex. haislar, kallar, tungur, 
men lufri, fg. yr), hvadan altfH fsv. vxlia, hipia o. A. ick? ati i strid 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



tonldshetea hSj- som i m&nga andra djlika ord framkallade fifrer- 
g&ugen h> gh'. I fd. segrade nu den betouade formen itsk, yngre 
JCff (jfr slek > steg o. d.), i fsv. dsremot den obetonade iak, y. 
iagh. Men 8& anart jajrA blifvit ensamt rfidande,. vidtages ny dif- 
fereoBering, och vi f& dels ett betonadt jag (jfr vesgh > vdg), dels 
ett obetonadt ja', eom i skrift viaar sig redan bos Vallenius Vest- 
nmnnuB, och som Ijadlagsenligt forlorat gh i obetonad Htafvelse 
p& sanuna eatt som do samtida taa\ draa', nd'n, drlH, vnderl^ 
m. m. (se min inledning till 8. Golumbi Ordeskotsel b. x). 
I Y&ra dagar andtligen h&Uer ja p& att nttr&nga jag, ett 
nttal som redan ar B^llsynt i bvardagligt tal. — Afven for- 
men ek^ som blef den segrande i ial. och dahuul, kom snart 
nt^ till att p& dyhkt B&tt differenseras, i det att vokalen 
fSrl^ngdes, nar ordet Btod betonadt*. Detta ik ligger till gmnd 
sfiy&l fbr nyial, 4g (Jeg) som for dalm&lets ii*. Denna senare 
form har aedan ytterligare klufvits i det betonade t% och det 
obetonade ig eller i, af favilka former sedermera an den ena, 



med IjudlaK'rns, liksom ej bailer njsv. jag. Pa denn& firaga kan jag 
emeliertid for tillfallet icke nSrmare inUta mig. 
' Jfr Rydq. IV, 267; KoGt, Studier i fev. Ijudl, a. 85 ff., Tidakr, forFilo- 
logi N. R. in, 249, SprSkhiBt undersokn. om av. akaent s. 120. 

* Jfr differenaeringen af fsv. at och aat (nyev- att och dt), af ooh oaf 
(aytv. af och hvardagligt df), isl. lir, ^r, or, j0r j4mto 0T- m. m. Ofver- 
fanfnid torde de fornnordiska spraken liksoni angelsachBiskan (se Sie- 
vera, Agt. Grannn. § 122) hafva haft teodena att forlanga vokalen i 
enstafviga ord pi enkel konsonant Jfr de i niista not anforda eiemp- 
leo nr fonifpitiiiskan. 

* I dsltn&let &r linj^ i den rcgelbundna representanten for isl. f, t. ex. 
lit (lit), ktti (ine), til (Jtettr), ila (hela) m. m. Pit samma satt niaate 
pres. *> (ar) b&iivisa pft ett iel. *ir, den betonade furmen vid sidan af 
det obetonade er. Detta *ir aterfinnes afven i fg. ir, som bar i for 
aldre e (icke e, Basom Soderberg Fomgulo. IJudl. s. 15 antar) p& esmma 
s&tt som fg. Ant (ini), vi {vej, hit (hit) m. in. Jag ar benagen att pa 
■amina afttt tyda fg. tnt^ for *mid (jfr ial. vitd). 

AiklT foe DOiditk FUolDgi. I. ^^ 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



an den andra blifvit eav&ldig iaom olika varieteter af dalmilet 
(ae. Sv. Undsm, IV, 112 f.)'. 

' Det &r icke blott proa, jag boki pa delta salt haft urnordiska dubbelformer 
alt eiter olika satabatoning, utan tvifvelsutan bar aamma forh&Uande 
agt rum med de fleBta ofriga prouomina. Om dubbelheten pu — du, pat 
— 6at, petai — dessi, pinn — Sinn m, m. se Sv. Laodani. I, 303, Co- 
lumbi Ordeskotael a. XVI, Leffler Tidskr. for Fil. N. R, V, 78; Kocks i 
atudier i &t. Ijudl. a, Ul ff. franiBtalda tvifvel hafva icke rubbat min 
ofvertyKelse i fr&gan, men det &t icke hir atallet att ingfi i bemotande 
af deaamina. — Got. vetf bdr pi nordiakt omrftde hafva gifvit deh 
betonadt 'cfe, dela obetonadt *veR, yngre vir (jfr. mir, pit, air for 
mis *pi8, «m); fsv. vir ar val en kontaraination af *vis och *«eB. — 
Qot jm, hvars u ar gaiamalt, eftcr hvad lit. jug, zend y&a, skr, yusk-ma- 
utyiea, har b&de i vaatgermaiiaka och nordlaka sprdk ombildats till 
*jw (■'!) i analogi med iiw, got. rew (jfr. per, pik for pus, puk etter mir, 
mik, sir, aik; nysv, hvardagaattalets di fiir de efter vi, I, Ni; dalmfleta 
du^ duefter ijTJag, sc Sv Latidsm IV, 62). Dettajubor, eedanj forsvnnDit 
(jfr ar, ungr for jer, jaggs m. m.), upptrada sasom betocadt 'h, obe- 
tonadt .*«£, yngre er; fav. ir fir en kontamiaation af b&da formerntk. 
En kompromisa af annat slag bar a^ mm i det Stminetone en g&ng 
funna iil. es (ae Wimmer, Fomnord. forml. a. 8fi, Akt tvifvel uttalas 
om formetiariktighet). Fg. t^r, ir kunna motsvara vare aig fav. vir, ir 
eller iaJ. vir, ir (jfr forra noten). I det forra ordet kaa icke det gamla 
I i got vm vara hibeh&Llet (a&som Soderberg, anf. st a. 7 anaer moj- 
hgt), enar nordiakt R fdrvandlar foreg&ende >, i till e, i, likaom u, u till 
0, 6 l0, ft). 

Upsala i oktober 1883. 

AIIOI.F HOBKSl?. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Om lakunerne i Gull-t6ris saga. 

Blandt de sAkaldte Islendinga-edgur h0rer Qull-P6ris saga 
eller Porskfirtmga saga vel ikko til de ypperste, men indtager 
dog, som K. Manrer (i sin udga^e af ssgaen, Leipzig 1858) bar 
vist, en respektabel plads sk vel red sit indhold som red sin for* 
holdsvis betydelige alder. Eu sserlig opmEerksomhed vskker sagaen 
ved sine lakuuer, idet midterpartiet (slutningen af lOde, 
hele lite og begyndelsen af 13te kapitel) aamt slutningen 
mangier, da de p&gfeldende partier er udskrabede eller bort- 
vaskede i det eneste tilvcerende membranb&ndskrift, bvorfra alle 
papirsb&ndskrifter foimenes at stainme. AdeMllige af disse bar 
fors0gt at Qceme de lueynte lakuuer, suledes ved at forbinde den 
bevarede del af kapitel 10 med slutningen af kapitel 13, samt 
Ted at tilfcfje eu slutning. Den SEedvanlige slutuing er en temlig 
adferlig beretning om forskellige anslag mod Tores liv, indtil 
ban bUrer forr^dt under et af sine besc^ oppe i Djupadal, bvor 
det kommer til en kamp, under Uvilken Tore styrter sig med sine 
guldkister i den dervserende foBs, — s&ledes som det kan Iseses 
i I'orl. J6nssons udgave af Gull-P6ris saga, ReykjaTik 1878. At 
denne slutning ikke kan vtere a>gte, er allerede udtalt af Maurer 
(Gull-P. saga s. fi) ; hvad Tores sidste kamp ang&r, stemmer den 
med folkesaguet, suledes som det er meddelt i Islenzkar {>j66- 
BoguT II, s- 86—86. En anden, hidtil ikke omtalt udfyldning af 
en del af sagaens slutning meddeles af kebmand Boge Benedikts- 
Boni en indberetning til det kgl. nordiake Oldskriftsselskab, 1846, 
Han beretter her, hvorledea ban for mange kr siden havde f&et 
et sagabrudstykke til lans fi-a prajsten pS Reykjanffis (Bst.), som 
ban afakrev og her sender i den formening, at det mft Ttere af 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



180 

Gull-P6ns Baga (hvad det oge& er) ; efter skrifttegnene at ddnune 
Tar det nedBkrevet i det 18de irhuodrede. Dette brudstykke, 
der stutter Big til sagaens sidste bevarede ord — om Tores ven- 
nerB landsfomsning — , fortseller, hvorledeB Tore skaffer dem plads 
i et Bkib, der stod oppe vestpjl i EoUa^ord ved Galt&r6B; ban 
ledsager dom derben med et storre fslge, men pi tilbagevejen 
bliver ban af Torgils p& TorgilsBtadB og Styrk&r i Barms forenede 
Btyrke angreben, idet ban passerer nTadlen" i Djapa^ord. Der 
p&felger na en kamp, der skildres omtrent som de af AmeMag- 
nus80D Ifeste ord (aftrykt bag i Maiu*er8 udgave) lader formode, 
at den der skildrede kamp er forlgbet. „frAndr" styrter aig i 
en fos8, Tore kaster et spyd efter ham og rider derpil l\jeiii; 
fra nu af bliyer ban mere og mere yanskelig at omgSs — ber- 
med ender brudstykket uden a&Iutning. 

Da man,indtil Qudb. Vigfusson i 21de Srg. af N^ Felagsrit, 1861, 
offentliggjorde sin besning af membranb&ndskriftets sidste side 
(hvorom mere senere), af sagaens table slutning kun kendte de 
af Ame MagnuBsen Iseste ord, der findes p& en i AM. no. 495, 4. 
(ABgejr Jon8S0ns c. 1700 tagne afskrift af sagaen) indklsebet 
sedde), og da denne ikke Tides at Tsere afskreyen eller p& anden 
m&de bleTen almindelig bekendt ftn- Maurers offentliggKrelse, 
m&tte en udfyldning af sagaen Bom OTenstSende fra Island, nir 
den kunde feres tilbage til 18de drb., unsegtelig forbanse, ai 
meget mere som den i sit indhold giver en fomufl:ig tilslutning 
til det foregiende og riser den resignation at standse uden af- 
slatning. Rigtignok Tilde en sS,daD berigelse af en sagatekst 
geunem nyere papirsbilndBkrifter &a Island viere noget eneBt&ende; 
men muligbeden deraf kan dog ikke pk forb&nd udelnkkes. Jeg 
besluttede derfor niennere at nndersege sagen, bvorved jeg i det 
bele f0rtes ind p& forboldet mellem membranen og nd^ldnii^en 
af dennes lakuner. Uagtet mine resultater rsesentlig er af ne- 
gativ art, bar dog den Tedholdende beskseftigelse med membranen 
bragt et og andet frem, som formentlig kan Tsere af intersBse, 
og Bom jeg derfor berred skal tillade mig at meddele. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



181 

Den oftere ntETnte membran, som indeholder Gull-tdris saga, 
udgffT eD del af AM. 561, 4. Dette pergamentsh^dskrift, der 
belt igennem er beskrevet med Bamme ^kud, cr du fordelt i tre, 
omtrent lige store hsefter, betegaede ved bogstaveroe A — C; men 
bTOF stort Ii3,udskri{let oprindelig bar Tssret, lader sig ikke sige, 
da det b&de ved begyndelsen og slutningen er defekt. I sin nu- 
Tterende skikkelee teller det 41 blade, hvoraf Iste tuefte (A.) 
indbefatter 15 blade, der indeholder en del af Reykdcela; 2det 
hsefte (B.) bar 16 blade, af hrilke det f0rste vtesenlig bar vferet 
optaget af slatniugen af RejkdEela, hvorefter ek fetlger Gnll-I'dris 
saga, 6om bar strakt sig over resten af hseftet og desuden ftfrste 
side af 3die hsefte (C), hvis 10 blade i evrigt indebolde en del 
af Lj6svetniiiga saga. Foniden at bsefteme A og C ogsi pi an- 
den rakie lider af defekter, er b&ndskriftet blevet mishaDdlet red, 
at en tidligere ejer, formodeBtlig c. 1600, bar dels udakrabet, dels 
bortvasket skriften overalt, hvor to Iseg stedte sanuuen for s&ledes 
at vinde plads til andre optegnelser. Til dels er virkelig ogsS, 
den sliledes indvundne plads bleven beskrevet med nyere skrift, 
delris st&r dog pladseu endna torn. 

Hvad mi ferat lakunen yed enden af Gull-&6riB saga angilr, 
6& slutter Dfestsidste side i AM. 561, B, 4. med begyndelaen af 
kap. XX, hvor der berettes, at efter drabet pk Stenulv (Steindlfr) 
skal de i dette indviklede forlade laudet. Den fslgende side, 
altsfl den sidste i dette hsefte, er uden noget som belst spor af 
skrift, og pergamentet er her sk grundig bearbejdet med skrab- 
ning og yask, at det sikkert aldrig vil lykkes at tk et bogstav 
frem. Som bekendt var man Ifenge lige ak mi8tr0stig med ben- 
syn til sagaens slatning, der indtager fisrste side i 561, C, og 
boIt efter at Gudb. Vigfusson bavde meddelt sin Isesning afdenne, 
bar nieppe sidens Iseselighed vseret almindeUg anerlgendt. Ved 
fffrste 0jekast synes virkelig det brune — formentlig b&de skra- 
bede og vaskede — pergament heller ikke at indeholde noget skrift^ 
tegn. I en vis belysning viser sig dog, p& et lille parti ad gan- 
gen, bogstaveme, der med eu svag tone luerer sig frem &a det 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



ki'0llede og hist op lier i udkanten flajngede perf^ament. Guilb. 
Vigftissons Ifesniiig er beuuilringsvEerdig, og selv med den som 
Yejledning skal der betydelig bade tid og tSlmodiglied til at ar- 
bejde sig igennem den pagueldende side, skant arbejdet netop 
ved sin Tanskelighed fir noget sp^ndende ved sig. Da G. V.s 
Isesning i alt Tsesentlig holder stik, mi for dette stykkes vedkom- 
mende udfyldningen i det Boge-Benediktsonske hSndskrift, der 
deler alle fejlene med de af Arae Magnusaen Iseste linjer, bero 
p& rilkSrlig bearbejdelse af de da kendte brudstykker, og altsfi. 
bliver der pk forMnd en tit vished grsensende sandsjnligbed for, 
at den forang&ende udfyldning af Lakunens begyndelse, der sknlde 
svare til den sidste, for skrift belt blottede side i AM. 561, B., 
skyldes fri digtning; dette bekrfeftes end yderligere ved, at den 
i udfyldningen meddelte beretning om rejsen til Kolla^ord og 
kampens begyndelse ingenlunde avarer til en side i membranen, 
men nseppe vilde optage mere end fJEerdedelen af en s&dan. 

. Men bvorledes kan da denne udfyldning vEere opstSet pS 
Island senest i Ipbet af forrige Arhundrede? At sedlen med de 
af Ame Magnu830n leeste ord skulde vsere afskrevne af en af de 
f% Islsendere, der pil den tid havde adgang til den Amamagnse- 
anske samUng, og ad den vej bragte til Island, forekommer mig 
lidet rimeligt. Men Asgejr Jonss0ns afskrifl af Gnll-Pdris saga 
(AM. 495, 4.), bag i hvilken sedlen er indhteftet, bierer foran en 
piskrift af Arne Magnussen, bvori der oply^^es om, at dette b&nd- 
skrift fra 1707—37 bar vteret til ISns p& Island (hos Sii-a Vigfus 
p5 Helgafeld og lagmand Odd Sigiirdssaii). Sedlen bar formo- 
denlig alt da vseret indkltebet i hSndsknftet og er derigennem 
bleven bekendt p& een. 

Af GuU-f 6riB sagas slntuing, som den foreligger i AM. 561 C, 
bar jeg — med bistand af kand. Gu6m. Porlaksson — med 
megen anstrsengelse og tidsspilde taget en faksimileret afskrift. 
Da intet bogstavret aftryk foreligger, og da dog enkelte rettelser 
derved er fremkomDe, kan det mAske bate sin berettigelse ber 
at forelffigge denne, der i errigt, som det vil see, ikke sk meget 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



183 

ientlrer G. Ve. Isesning, som viser, hvor mesterlig dette fdrste- 
h&ndsai'bejde er gjort. 

DeD p&gieldende side i membraiien (hseftets f0rste) bar rime- 
ligris hufl 38—29 linjer (pfl de f0lgeiide blade i hsefter C. veks- 
ler Unjetallet fra S6— 39). Af Iste linje seB imidlertid b& godt 
Bom ingen spor, og i den her felgende gengivelse er den beteg- 
net ved en rtekJce prikker; det eamme gfelder sidens sidste (SSde) 
linje.. 

Tekst: 

* (tieii-) gatu 8B»(p iylgt honum o(fa») . . . (ser) hann fa 
bordagan(n) [ibA ....?] | ' hann ten ter hann kom ofa» 
aa fiorona }>a fiell (I>or)fteinn yi^ hardri hrid J>o[rrkfirdingar ?] | 

* voidTzt af fkipinT. ann ser ^eit la poii laupa ■ ofon aa 
fioiuna Ivpu peii dM{ir) \ * oi fkipinv Ul moz ytd hana z gioidr 
pea [la alia harda hiid. [lav (kerling z) | ' Ityikar fottv btedi 
at t>oii fen porgHC i odmm itad pa komv at faurr | ' nautar 
fjOiiT z vrdu |>a dinpfirdingar ofrlidi bointV peii fott?zt fall por \ 

' Af deune liqjes boKsUver ses, aom anftirt, kun eDkelte STftge rester. 

* ngatu" og dc to felgende ord samt ^o" i Hofan" sea tydelig; derefler 
falger enkeite utydclige bogitavtrgek icdtil „hanu''i eterUg tydelige or 
ordeuo „ra bardagann", derefter aes enkelto treek af et ellcT flere ord, 
der bar alattet lityeD. 

* Ordeoe her er forholdevia tydclige indtil „()& ficll", men ayues dog 
i det helo med tcmlig aikkcrhed at kanne Icesea ind til qhrid"; dette 
ord er tTivlsommcre, og umiddelbait derefter f^lgar et tjdcligt {h), 
hvorefter der eudun er plada til 6 — C bogataver, hvoraf Bvage ipor aea. 

' Ordc-ne lade aig geDneing&endc med sikkeThcd beatemme. 

* De tre fsnte ord er meget ntydelige, dog utvivlBomt rigtig leeate; de 
ffl^ende ord blive tydeligere, a&lodea lader aig med sikkerhcd konata- 
tere formen ^alla" — feilakrevet for nail" eller nallir". Af liqjena alut- 
ning — de i parentea satto ord — Bea knn evage epor. 

* Serlig det f^rate ord er ntjdeligt, dog lader aamtlige ord i liiyen 
aig beatemme. 

'' Liqjeos ferate ord er utydeligt, men lader aig dog. beatemme, de andre 
ord er aikre. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



184 

* fteinn z {irandj vord hvoituegfri miog faar [torgilf vardizt 
alldreingUiga [len fi] | ' ell ^o tirir |)cim G z grimi {lOf (Sell 
z ftyrkar z.. menn) adiir af ^laitdi (vi mcna) \ '" fiello af [>oji 
jEn (fldann) flydv ifffrdingar hverr [leira ser vndan komzt | 
•' |)0:j)- sellti J)orgilf vpp med fiVdinunt h7 pes! ssr fi'nV t>»m 
Tord gil mikit fteyptizt ke(rli)n | '* g oian i seinn mikiiin foif 
tsn |K)«r kaftar teptir hmne hellvfteini miklvm (z kom) | " » 
milli fota he«ne z t>ar liezt hm h fior fidan kerlingor gil z 
kerlingar sekra z fiar | " (he/ir iafnan) fidan reimt l>ott. peir 
G. felagar Yrdy farir nockvl z iorv pen | " vtan vm fumarit 
fern tetlat Tar z aer mikil faga af peim i nojej/i fra vidfkip(tum) | 
'* t)«ra oluiT hnufu par prand{r) z ^orileinn Tidv badtr 
giseddir at }ieil(u) | " [fEettui^ peir porir z firaBdi vm pay 

' Samtli^e ord er Inseilge, med undtagelse sf liigeiia alutnioKabogrtaTer, 

der ntermest er tilsatte efter getning, 
' Af deone liqja voider iater midterpartiet vanekelighed ; det fwate ,4" 
i fiell" viaer en beaynderlig bugtet form, heller ikke de fialgende ord 

ken betragtcB eom ganake sikre. 
'° fiegyndelaen af linjen er vel kun svagt Iteseli)!, men dog nkker; tydc- 

ligere stfir tiUyneladende det femte ord, der af G. T. Iffises „8irir". 

Mnligris ter man her Isese nBidann" (aidan), akont de enkelte bogstaver, 

hvoraf hvert enkelt liUyneladende etit klart, tildels gor et noget 

fretnmedartet indtryk. Reatan af linjen er aikker, det aidate ord dog 

kun avagt Imaeligt. 
" Hele Ij^jen lader sig med aikkerhed Iwse med nndtagelse af aidate 

ord, Bom dog naeppe er tvivlaomt. 
" Liiyen lader sig helt igennem leeae, kun de aidate bogataver er utydelige. 
" Et par ord i linjena ferate halvdel er vel tera% avage, dog lader de 

sig viatnok alle beatemiue. 
" De to fBrete ord er meget utjrdelige, ogaft henimod alutningen blive 

akrifttegnene Bvagere. 
" Linjena f0r«te ord er vanskoUge at laese. 
'* Linjen er tydchg med uodtagelse af dc enkelte i parcntes Batte 

bogataver. 
" Begyndelsen aflinjen er an utydelig, at nafflttust" nfermest fremtrteder 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



185 

(mala)ferU Btr ^ar hofdv giorzt | •' (imilli) jioiir bio aa t)ori- 
ilodrm langa lefui z atti annat bu i hlid hann { " [giordist illr 
z udffill] vuffkiptir eb f)ui meir fer liann seldizt meir ^at \ar \ 
'" fagt seitt hvcrtt finn at GvdmMwdr fon hanf hafdi fallit i 
bardaga ten ^at (h) | '* afdi [lo logit verit |>oii bra fua vul 
fieafi tidindi ser bann fretti at btinn buarf a | *^ b:ott fra bui 
finv z TitTi »ingi matfr hvat af bonum yert oidit sed: bann kom 
oidr I '^ saa ^at bafva menn iirir fatt at (bann) hafve at dieka 
oidit z bafi lagiz T(t a) | '* gvllkistuz finar hiselzt ^at (z) leinge 
iidan at menn fa dieka flivga [o] | '' [fan] vm t>eim megin 
fra {lotiilodyfR er gvUfofC ter kallad: z iftr fiordinn i fiall | 
" (t)0* «r) (tend: \iir baenvM i hlid. Atli fon hanf tok fiarTOrdveizlv 
septjr bann z bio | ^' aa jjouTtodTm z t>ol^adiA; vel (DnbTvm) 
Cnum (z lykr) J)or ^essi favgo a(f) | ** 

" Ftfrete ord lader aig kun avagt sfcimte, ellers er linjen forholdavis tydelig. 

'• Linjens begyndelse er aaa nklar, at ordene n»rmest kon lader eiggtette. 

** Alle liniena ord lade tig med aikkerhed iKse. 

*' BettemmeUen af aamtlige ord Tolder ingon vanekeligbed. 

** Begyndelsen af linjen er vel knn sragt lEeaelJg, men dog utvivlaom ; 

ogBli enkelte andre ord er utydelige, dog lader de sig alle beatemme. 
" Enkelte bogetaver ar vel utjdelige, dog voider bestemineUen af ordene 

i det bele isgen vanskelighed, kun de allereidBte bogstaver ati anrdeles 

avagt. 
** Linjen lader aig lieae med likkerbed, u^tet de fsnto bogataver er 

avage, nbicelzt" er utTivlaomt, Efter sammeabnngen rnk linjen vsntea 

at gkalle alntte med et „»" i <^^ aierdeles avage akrtfttegu minde dog 

Dieppe om et «&daDt. 
** Liqjen mk antages at skulle begynde med nfan" ; titavarende bogataver 

er det dog vanakeligt at opfatte, De to felgende ord er atvivlaomme, 

de dereflcr fslgende „megin fra" derimod forholdsvia vanskelige at 

Isese. Liitjena evrige ord voids ingen tvivl. 
* Ordene er, om end til dela meget avage, dog Igsaelige. 
*^ De i parentea eatte ord og bogataver, aierlig nnaabvvm" er tvivlBOmme ; 

alt andet lader aig sikkert beatemme. 
** Af denne linje aea ah godt aom intet spor, dog aynea den at have ¥»ret 

fnldt ud beakrevet, og muligvis bar endog ekriften fortsat aig endna 

ind pa en f^lgende lii(je. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



186 

I ovenstaende gengivelse af s. 1 i AM. 561 C. 4to er de i 
mcmbraDen anrendte forkortelser, for ak vidt de lienhere til 
„bQud", oplcote; derimod er nekammstafanir" bibeholdte. Mem- 
branens interpimktion er bevaret, ligesil dens anvendelse af 
store og Bmil bogstaver. Hvad der ikke med eikkerhed bar kun- 
net lasses, er sat i abnindelig parentea; bliver usikkerhedeii a& 
stor, at Isesningen nfermer sig gietning, betegnes dette ved kantet 
pai'enteB. Hvor der efter kantet parentea f0lger spergsm&lstegn, 
antjdes herved, at det af parentesen omsluttede skyldes vilk&rlig 
gfetning. 

Hvad forboldet mellem Gudb. Vigfussons Isesning og den ber 
fremsatte angAr, vil man Be, at denne sidste — bortset fra den 
troskab, hvormed her retskrivningen for farate gang gengives — 
i det hele taget kun afriger i mindre Tsesentlige punkter. For 
iinje 1 er kim dens fordums tilvaBrelse konstateret. De i linje 
2 — 3 foretagne sendringer er ikke belt aikre. I linje 4 er mands- 
na™et nGrimr" blevon aflgst af et „l>eiv". I linje 8 er et z 
(3: ok) kotmnet til. I linje 10 er „sarir'' ombyttet med et rig- 
tignok noget bettenkeligt „sidan'' og lakunen bortfalden, Linje 
15 er for0get med et z. I linje 16 erformen „hnufii" konstateret 
og et z tilsat. I linje 17 Iteses ^jjau" for „ties8i". I linje 23 
Iseees for nlagst" „lagiz", hvorefler et „vt" m& bavdee. Linje 
24 indeholder den vsesentligste rettelse, idet her i steden for ^i 
onnslici {lat var" lieses „biselzt t>at z", bvorved den besynderlige 
ndrage i slangeskikkelse" bringes ud af verden. Eudelig Iteses i 
1. 35 nfiordinn" for „fiord", og ved det sidste bevarede bog- 
stav a(f) konstateres en fortssettelse af siden ud over 1. 27- 

Med hensyn til det her behandlede, ved Gudb. Vigfiisson 
fremdragne, brudstykkes indbold synes det givet, at den i dette 
omhandlede kamp finder sted inden Tores landsforviste veimers 
bortrejse, og ilcke — Bom b^de den kortere og den Iiengere ud- 
fyldning antager — under Tores tilbagerejse, efter at han har 
fiilgt dem til skibet. Sand^^ynligvis er Tores venner, pi et stedi 
hvor de med et t&rtoj ©r landede, blevet overfaldne, hyoreftar 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



187 

Tore oppe fra kndetiler dem til hjselp. Den „l)or8teinn", der 
i f0lge linje 3 falder, kan ikke VEere ToreB fostbroder af dette 
□avn, da han senere i stykket omtales; er navnet rigtig l^est, mk 
det 7el snarere vare ea af bans modstandere ved navn Torsten, 
enten Mnnen af den af Vfiflu-Gunnar drsebte Hromund eller Sten- 
ulvs B0I1 Torsten. At kampen Btkt mod DjupQordingerne forte 
af Torgils og Styrk&r, hvortil TrAnd, en 30n af Helge pk Hjallar 
bar sluttet sig, fremgAr klart nok af det f0lgende. Om derimod 
IsQordingeme bar vseret med, ml synes mere tvivlsomt. Bigtig- 
nok naevnes i I. 10 „i86rdingar", men det kunde viere enfejlskrift 
for HdiupfirdiDgar" ; fejlskrifter er der- nok af i dette h^dskrift. 
En skda-a fejlskrift vilde vaakke formodning om, at eagn om en 
kamp mellemTore og Isflordingerne havde foresvsevet sagaskriv- 
eren. Det kan med temlig sikkerhed antages, at b&de Torgils 
og Stjrk&r er fatdne i kunpen; den rG.", der tillige med Grim 
i f0lge linje 9 draeber Torgils kan enten vxie Tores e0n Gud- 
mund eller nV6fiu''-Gunnar, er mSeke snarest den gidste. Ogsu 
Styrk&rs datter Kerling omkommer, som det 1. II — 13 berettes; 
ti at ntiorgils" 1. 11 er en skrivfejl for „Kerling", er dbenbart. 
Igen i 1. 14 m^der et stort G., der i og for Big bMe kunde 
bet^ne GuAmundr, Gunnarr og Grimr; snarest skal det vel be- 
tegoe deune sidste. At „G. og bans kammerater" i Norge far 
□oget at ggre med Olve bnuva, derom vides ellers intct. Tores 
fostbroder Torsten (Kinnarson) og bans modstander TrAnd hel- 
bredes, og Tore og TrJnd forliges. At Tore aenere, som felge 
af en stserk sindsbevtegelse, „lffigger sig ud" og bliver til en be- 
vinget drage, er bvad man kunde v^nte. Hvor man bar teenkt 
bam ruge orer sine skatte, er ikke klart. At den lille b«ek syd 
for Torestad (ee IB l^ 529—30) er sagaens GuUfoss, kan synes 
onderligt '. Tk den anden side er det ikke rimeligt, at man bar 
ttenkt aig dragen komme flyvende over halsen fra naboQorden 
mod vest, DjupaQord, bvor der vel er en stor foss, Lvortil sagnet 

' Tad IB, betcgne* Kr. KUuud: fiidrag til en hiatorisk-topOKfafisk Be- 
skrivelse af Island I — II 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



om Tores forsTiuden er knyttet; fossens rette navn er desuden 
nseppe GullfosB, men BjQicandi (IB. I, 634). At kampen liar 
fiindet sted i Djupaijord, er givet ved stedBnaTnene Kerlingargil og 
Kerlingarekra (IB. I, 533). 

Samtidig med undersdgelsen ang&eiide membranens slutnings- 
lakune \k det nan ogs& at have opmserksomhedeD henvendt pA. 
de to i sagaens midterparti udskrabede eider. Dea herred frem- 
bragte lakuoe indtager S. 16 — 17 i AM. 561, B. Den gamle 
skrift er afskrabet og pergamentet derefter beskrevet med femte 
rime af de s&kaldte Ulfhams rimiir, der findes belt bevarede i 
det forholdsvis gamle pergaments-faSndskrift AM. 604, 4. Dof^ 
skimtes ikke s& ganske Udt af den gamle skrift, bg det kan 
nteppe betvivles, at man, selv med en mMeholden anvendelse 
af kemiske midler, kunde f& den si meget frem, at den bier i 
alt fald delvis lieselig. Den tilintetgjorte del af sagaen svarer 
til slutningen af lOde, hele lite, samt begyndelsen af 13te kapi- 
tel. Hver af de to sider bar formodenlig haft 39 linjer — at 
demme efter hseftets avrige Bider og forholdet mellem disses lii^e- 
tal og antallet af de i margenen af hvert blad anbragte linje- 
punkter. Gudb. VigfoBSon bar Iseet de endnu bevarede r0de kapi- 
teloverskrifter rigtig. Temlig langt nede pi s. 16 findes ovei^ 
skriften „fteinolfr tok hval". Af dette kapitel (det lite) har pi 
denne side nseppe st&et mere end fire linjer. Kapitlet har be- 
gyndt med et stort nfdt |), der tydelig ses, n^r pergamentet 
holdeB op mod lyeet; hist og her lader Big ord og bogstaver 
skelne, sfLledes i kapitlets fsrste linje ntidenda", i den tredje 
„(teinolf(ri''. Den manglende slutning af kap. 10, der har op- 
taget hele den flvrige del af eiden, kan altsi ikke have vteret 
84 ganske Huge. Allerede forholdsvis b0jtoppe p& a. 17 begynder 
kap. 12, idet her omtrent i 13te linje ses en r0d kapitel- 
overskrift „J)orir drop menn fteinolfT, ilgesom ogsi her kapitlets 
begyndelsesbogstav — p — er bevaret. Hele kapitel 11 kan altsA 
kun have optaget 15—16 linjer. Sideu3 flvrige nogle og tyve 
linjer bar udgjort den st0rre halvdel af kap. 13, som ender p& 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



den fialgecde side, lisje 9. Eapitel 11.8 korthed kan Tel falde 
besyuderlig, dog synes efter hseftete beekaffenhed (to heg, hvert 
p& 4 blade) intet blad at vtere bortkommet. 

Medena de almindelige .nyere papirb&ndskrifter mjm med 
Ted et par lii^er at forbiode de bevarede partier af kapitleme 
10 og 12 med biDanden, bar fori. Jbnsson i ain udgave, Seyk- 
javik 1878, pi en fyldigere mfide udfyldt denne lakune — Bom 
han i fortaten siger „efter et h&ndskrift fra Brede^ord", om 
hvilket han desvffirre ingen nEermere opljsning giver. Eapitel 
10 bar her f£et ea afelutning, der etraks viser sig luegte, med 
et par Unjer svarende til dem, der i de sfedranlige nyere b&nd- 
skrifter danner ovei^angen mellem kapitleme 10 og 12. Der- 
efter &Iger bos Fori. Jdnsson et kap. 11, der straks mk Tcekke 
opnuerksomhed ; kapitlet er sffirdeles kort, 26 linjer i lille oktav- 
format. Det begynder med ordene „|)at verftr |>essu nsest til 
tifienda" og handler om, hvorledee Steinolfr g0r et ubeldigt for- 
B0g p& at ber0ve Tore en del af en hval, som er opdrevet p& 
den Guld-Tore tilhftrende ede Hvall&tr. Overensstemmelsen med 
de tiletedevserende spor af membranens kapitel 11 er, som det 
Til Bes, OTerraskende. Ogs^ kapitel 12, der hos ["orl. J6nsson 
b^j^nder med ordet P6rir, bar den Ted membranen givne, rig- 
tige initial; dette kapitel, der indtil hTor membranens s. 18 be- 
gynder, optager 45 linjer, bliTer imidlertid noget for langt*. 
Dette handler om, bTorledes Stein61fr sender nogle msend (flugu- 
menn) til Hof-Hallr og beder ham om at Tcere dem behjfelpelig 
i et anslag mod Tores liv ; fra bam sendes de til seonen KauSr, 
hTor de afr£ente et passende tidspunkt til oTerfaldet. Dette gkr 
for sigj en gang da Tore og Ketilbjam er p& hjemTejen fraGils- 
§ord. De tago ind p4 Grdstaftir — om husfhien her meddeles 
det, at bun er enke after Ottar, en s0n af BJBm 08tr0ne. Trods 

' Til en membranside pa 80 linjer Bvarer 40 af den &orl. JdnsBonike 
udgftveB; til de 15 linjer, som kap. 11 Byndsynlig^s bar optai^ct i mem- 
branen, Bkulde BttB& eftenlig knn Bvare c. 20 i udgaven, til de udrade- 
rede 1&— 20 liiyer af kap. 12 omtrent 25, medeuB udgaven bar 45. 



dlyGOQt^lC 



190 

hendes adv&reler fortssetter de rejeen, de to alene. De blive da 
og8& overfaldne af Raud og StenoWs mtend, men de to fostbr0dre 
hugger ned for fode, iudtil Baud flygter. Om h&aa skeebne be- 
retter det enduu bevarede brudBtykke af kapitlet. FortnlliDgen 
i f0rste del af kapitel 13 bar, som beouerket, for det fcfrste dea 
fejl at vffire for lang, beller ikke synes den at slutte sig ganske 
heldig tit kapitlets i membraneu bevarede Blutoing; beri omtat^ 
nemlig det efter kampen f0lgende forlig, hvor der blandt andet 
beBtemmes bod for „ToTBten8 sir", medens der ikke bringes 
nogen foraoning i stand i auledning af noget „gods", eom Tor- 
bj0m stokk bar taget fira Tore — men om det revede gode er 
intet berettet i det foreg&ende og om Torstens sSr kun i u^a- 
TeuB til kapitel 10 fajede Blutningalinjer. Dog er og8& her i ka- 
pitlets indbold en imiiskendelig lighed til stede med den i mem- 
branen bevarede kapitel-oTerskrift. Kapitlet indeholder doBuden 
den i sagaen ellers savnede opljsning om Groas berkomBt, en 
oplysning, der stemmer 6& vel med tidsforholdene, at den ikke 
aynea p& forhind at kunne forkaates, om det end m& fonmdre 
at traeffe Groa som enke netop her. Endelig fremgir det i kap. 
13 skildrede overfald ret naturlig af den mellem Torea Render 
tidligere (kap. 10) indg&ede forbindelse. 

Hrorledes ekal nu disss ejendommeligheder ved den nsevnte 
udfyldningforklares? Si vidt vides bar, fer Gudb. Vigfusson leeste 
kapitel-overakrifterae til kap. 11 og 13, disse ikke vteret rigtig 
tydede, og overhovedet ikke behandlede fer af Maurer i bans 
udgave, og om noget for60g p3. at Uese noget af den 0vrige skrifl 
p§, disse aider forlyder intet. Det vilde vsere sserdeles tiltalende, 
om man turde teenke sig spor af den oprindelige tekst for dotte 
partis Tedkommende bevarede p§ Island; meUj da slutningen af 
kapitel 10 ikke viser noget spor til en sSdan segte teksts beva- 
relse, tgr man vel heller ikke h&be noget sligt for reatenB ved- 
kommende. Er da virkelig d© svage spor af skrift, der nu kan 
tydes, alt tidlig (f. eka. omkring dette Arbundredes begyndelse) 
Iseste og resultatet anvendt pk Island til konstruktion af en tekst? 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



191 

Det er heller ikke Baudsynligt, da intet spof til Isesning foreligger 
i den Amemagnseanske Bamling. Eller — er det hele et foraag 
p& tekstkonstroktion af aldeles nj oprindelse, ah at den ubekeadte 
forfiitter har kunnet stotte sig til Gudb. Vigfussons Iffiening? 
Hvorledes det end forholder eig, vil det vrere Bserdelee 0nBkeligt 
at er&re noget nfermere om de p& Island tilvserende b&ndskrifter, 
der have denoe udfyldning. 

K0benhaTn, September 1882. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Prof pA en metrisk bfversattning till svenska af 
Nialssagans visor i dr6ttkv8ett (oeh hrynhenda). 

Det af SieverB uppatUda ^emat for drittkvffitt-versen, hvilket i desea 
ofrersSttningar blifrit foljdt, ar, aom bekant, foljande: 

NatnrligtviB kau i DyaveuBkan en stafvelae vara kort oaktadt position. — 
Sitta takten bar jag, med afvikelge ft&a forutidena regler, Btnadom l&tit 
Dtgdraa af tv& enstafnga ord (af hviika det forsta bar bufvudtonen). Denna 
fribet, bvaraf afven Roaenberg begagnat aig i sitia ypperliga metriBka 
tolkningar af dr6ttkvntt-Ti3or p& daoaka, ajneB icke vara aynnerligen 
stotande. Det torde for ofrigt vara alldelea nodvaadigt att tillgripa den, 
dels fdr att fk assonerande ord — den andra asHonerande atafvelsen i bvar 
venirad bar ja^ alltid, i ofverenaBtammelae med fomtideng regler for det 
strangt atbildade dr6ttkviett, Utit vara den naat aiata i vcraraden — , dels 
for att & plata for en del Bm&ord, dk man, B^om jar bar gjort, Btr&iigt 
fasth&llor vid den regeln. att ^bufVudatafvcn" BksU ata i den jamna vers- 
radena forsta atafTelae (Nialsaagan bar n&mligcn infi;a sadana (aldre) friare 
byggda dr6ttkvffitt-Tiaor, Bom t, ex. flere Egilt i EgilBsagan [jfr ock H4tta- 
tal Btr. 64], dari buftrndatafven forst stAr i andra aUfvelaen af forata tak- 
ten). Till betysning af bvsd bar yttrats mi anforaa versrsderna: 

SloA jag i hjaltars «trid pi 

«(raiiden af Irak a Ian det. 
[Att lAta en drdttkviett-vera aluta p& ett enatafvigt ord med hnfvudton, 
afiaom flere nyavenska iifversdttare rati ofta gora, ^r daremot en full- 
komligt otillborlig fribet, som alldeles forstdr metern.] ^ I afaeende a alli- 
terationea bar jag tillilii mig den fribeten att lita sk, sp, st n&gon g&ng 
rimma mot S purum eller mot bvilka andra Ijiidforbindelaer borjande med 
s aom balst. 1^ or ett uyavenakt era torde t. ex. sk, si ocb a bilda lika gods 
rim aom si, sm, sv. — Af Ba&thB ickc aBBOnerande ofveraattning bar jag bir 
ocb dar hafl gagn. I tolkningen bar jag i allmanbet foljt Jda Parkelssan. 
Endaat eildana Tiaor, aom kunna anses gamla ocb akta, bar jag- ofvenatt. 

— For att fiskSdliggora alliterationena ocb aBaonanscna anordmng i deesa 
6fver8&ttningar ba^a i den ftirsta viaan rimmen ntmarkta med aarskild stil. 

— DeBsa ofveraattningar torde vara de forsta, i bvilka fdraok blifvit giordt 
att pa Bvenaka efterbilda fomtidens asBonanaer med strangt iakttagande sf 
regtema for anvandningen af detta slage rim, bvilken omatandigbet mft 
tjina aom en ursakt for offentliggorandet af desea atycken. Det kan ju 
vara af ett visat intrease att ae, att deaaa forntida akalderegler annu i dag 
l&ta tillimpa Big p& avenaka apr&ket. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



193 
I. Njala, kap, 7, viaan 1. 



(Unn gvarar p5 her 



Klandist ej jag Yunde 
krigaren, och tiga 
Sku^/e Uun, om ilia, 
ej for gruflig sejd den 
vapenkloie Vising 
var ren kommen i fara. 
Men, om jag 8ager Banning, 
8))ott och h&D jag blott ^r. 
Vapenklok, af mig njbildadt ord = den earn forstSr sig pa vapnens bmk. 

n. Kap, 23, visan 1. 

(Gnnnar frin Lidarande, utWadd till «meden Kopheden, talar ilia om folket 

pa RangavaUame infor Rut for att ik tilUalle att rramhnlU den ddde Mfird 

Giga, fader till Rutt frunakilda hustru Unn :J 

Manner ses nu i sanning 
— sSdant rj'kte mycket 
ofta i enrum dryftas — 
aldrig p^ Eang^vallen. 
Gig-Mfird likval gjorde 
hjaltedater i faltslag. 
Sent guld-odare skAdas 
alike i makt och aktning. 



III. Kap. 23, visan 2. 

{Ilcden [Gunnar] svarar foljande pii Ruts frSga. om han hort, hur det gick 

for Mard i bans' tvist mud Rut, hvarmed Byftas darpa, att Mnrd lyckades 

skiljal'nn frfto Rut, men niastc gifva efter i sioa anaprak p^Unns herogifl, 

da Rut utmanat honom till envigi) 

Hoi-t bar jag nog, hum 
h^'de ktimpen Murd har 
ringdis-rofvet ofvat, 

r^nat husfrun {rkn dig. 
Radde vanner, ej radde: 
rid ej ut att strida! 
Mard dock modigt fordom 
maktat klingao svinga. 



Aikir (or Boiditk FUologl. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



194 
IV. Kap. 30, visan 1. 

3n atrid till sin 1; 
iTiblick for att drii 

Girig orn du gama, 
hjalte! m^ttat, men evalta 
har i fajd sjalf fSr du. — 
Fjken ar koip efter liken, 
flaksar kring i flockar 
frackt ofver vargens backar. 
Men i striden stannar 
storste kampen torstig. 

Vargens backar ^ blodstrommame. 

V. Kap. 30, yisan 2. 



Hildstorms-hojam nied v^d irkn 
hillebardeu jag skiljer. 
Mannen, BOm stridor st^ndigt 
staller till, skalt Jag falla. 
Veten for visao det, I 
vanner, hafvets svenner: 
skall, mot sitt harfotk hulde, 
Hallgrim i striden fallal 

JTildstormen, valkyriau Hilds storm = Btriden. Hildstorma-kSjam =; kri- 

naren. Rafvets svenner ^ vikingar. — Enligt det allmannaate svenskft 
uttalet ai det (dat) bildar detta ord balfaBBonans med veten. 

VI. Kap. 30, visan 3. 
(Efter att ha l%lt Hallgrim och i b]rte tagit hillebtirdeii kvilder Qannar:) 

Frajdad viking slog med frojd jag, 
falde raskt den kampe Tiildig, 
Visst dock hade Hallgrim hviissat 
7ida ute Iijalmspot, spjutet. 
Horen alia kampar, hum 
Lillebarden ryckte till sig 
ulfva-fodarn! I fajd den skalfve 
ford af haus Lander till lifvets iinde! 

Ujiilmspot, Bkaldeomskrifninft for apjatet. Uifva-fMam, dau aom ger ulf- 
vame foda =: krigaren. — I syenshan bildar kv alliteration raed r. — 
Veraarten ar hrynhenda. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



VU. Kap. 78. 



Glad i h&g ur hogen 
Hognes fader eade: 
Latt jag ofta lyfte 
lanB i vapeodansen; 
lyst af stfiJets str&lglans 
stolte, b.jglniade l^alten 
ej for vfildet vajde, 
ville h&llre falla, 
ville h^llre falU. 

I den arnare halfvereen ha i ofvcrBRttnioeon hel- och hnlfassonaDBemft t&lt 
byta plats. Slutet bar jag lanat fran Baatb. — Ben Rieta vergraden 
npprepaa, tasom ofU i Epok- ocb drompoeBJn. 



Vm. Kap. 145, viaonia 1—3. 

(Sedan bran dmann ens flock med Flose i spetaen och hamnarnes flock med 
K&re i spetsen sammandrabbat S altitiKet och Skalle Toroddason skald 
forgafvea aokt ekilja kaiiiDarne at samt dfirrid ^If blifvit ilia medfaren, 
Astadkoms till slut atillestaud. Skafle amSdar di Kkre f5r att ban aprungit 
fran sina ev^rar vid Nials -bran den. Eire srarar ;) 

Driste du ej lasta 
dfLdkar hjiiltes ara, 
vek ock modig vikiogl — 
Hveno Skaguls liagel. 
Dig bak ddrreo smog ju 
du blodsiDte rodekagg, 
atraxt du horde svardens 
ekarpa tungor sjunga. 

Ville du makla mellan 
mannen — i dina hinder 
skotes skolden ilia 1 — ; 
stjalptc i kull den hjalpam! 
Skalf da haftigt Skafte 
skald, nai- af kockar fockad 
undan ban vardt belt bartigt 
ban i taltet deo hjjilten! 

Logo mau, nar Ugor 
Ickande Nial elekte, 
Grims och Helges bemska 
bjidanl^rd dem bragt gladje. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



196 

Snart, I brandens sveimer, 
glut ar tinget. Tjuta 
m&ndQ d& andra vindar 
mellao SvinaQallen. 
„D& vardt ett hogljudt skratt" sager sagan. 
ValkyijftQ Skagule hagel =^ pilarne (oriKinalet har en annsn bild). Silt* 
vereparet bar i afvereattningen f&tt blott 2 rimxtafvar (i tt. £ 8). — 
SviQofjall hette FloBes g&rd. 

K. Kap. 155. 

(I Orkao-jarlen Sigurda hall sitter iuldafjen en flock af brandmaanen sam- 
lade till dryckeslai:;, dari bland andra Oille jarl frSn Hebridema och den 
irlacdek noreke kungen Sigtryiif^ deltogo. En af brandstiftame, Oanuar 
LambeeOD, berattar p& kucg Sigtryg^B beg^ran om NiaUbrandcn, men 
vanstalde darvid mjcket acb „sparade icke p& logner". Hamnarnes anfo- 
rero, K&re, springer i det eamma ovantadt in med draget gvfird och kv&- 
der foljanae visa, bvarefteT ban hugger hnfradet af Guimar:) 

Maonen skryte mindre! 

Minnet an ej svmna 

bunnit, att bafvets Bveimer 

bamnd ffitt, aom de amnat. 

Gaf for branden gifvits 

g&ld: i blodsbamnd faldee 

— minnens det! — prSlande manner. 

Maten korpen ej ratari 

X. Kap. 157, sista visan. 

(Gille jarl fr&n Hebridema dromde, att en man kom frAn Irland och for- 

talde i fo^ande aang om slaget vid Dublin, dar Sigurd jarl och knng 

Brian folio :) 

Stod jag i kamparB etrid pa 
stranden af Irska landet, 
dar Bom sboldar skira 
skeno ocb STarden hveno. 
DfLnade vapen-dbnet, 
ddd B&g8 Sigurd bloda, 
sAg jag Brian Gegna, 
Begers&ll ban faldes. 



L. FB. LEnrLEB. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



J. A. Aaren. Bidreg till svSDBka apr&keta akcentl&rft. Stockholm 
1880. P. A. Noi'sfedt & SSnerg ftrlag. 81 a. 8. 

Llraa om akseat ock kvaatitet utg6r ea del af det spr&kveten- 
ekapliga ftltet, aom forat p& aenaate tideu b&rjat gnindligare uuder- 
sobas; det oaktadt fSreligga redan on viktiga arbeteu pii detta om- 
r&de, ntgi&a ieyunerhet af utlandske spr&kforskare ; men Sfven de nor- 
diake TetenskapsmSnnen hafva med framgSng egnat ain uppm&rkBamhet 
At deasa foreteelser. Det fdmiiinsta iaom v&rt land utgifna arbete oni 
akBenten %x ntan tvifvel: nSprftkhiatoriaka underaSkningar om sveusk 
akcont af A. Kock, Lund 1878." 

Under hoaten 1880 utkom ytterligare ett arbete, hvilket angifver 
aig a&Bom ett bidrag till v4rt apr&ks aksentUra. Fdrfattaren till detta 
arbete, hvara titel vi aatt ofvanfor desaa rader ock brilket vi hSr vilja 
egna n&gon nppm^kaamhet, &r ffimt bekant genom sina arbeten om 
flvenska Bpr&kets kvantitet ock Ijudlara ock framlSgger i desea bidrag 
retaltaten af tiua forakningar rorande aksentau i vfirt bogspr&k, men 
f5rbig&r alldeles v&ra dialekter, hrilka dock hafva gauaka intresaanta 
ock for bedSmandet af hSgsprSkets aksent larorike foreteelaer att upp- 
visa ; Afhandlingen sonderfallor i en allman del, dS^r forf. behandlar 
akaentena vSsende ock arter, ock en laera apeciel del, dftr redogorelse 
Ifimnas for akaentueringen af de olika orden samt for de ^rSndringar 
denna undergir i det sammanh^gande talet. Denna sen^e del utgdr 
det y&rdefnllaBte af arbetet, och ehura ej inuehJlllaude aynnerligen 
mycket nytt, har den dock att bjuda flere saker att taga faata pa. 
Eksempelvia vilja vi u&mna redogdrehen fdr de aammansatta ordena 
akaent, dftr forf. visar skilnaden mellan B&dana uttryck aom utan rocken 
ock utanrocken, bvilken beaUli' d&niti att atafvetaen -an i fOrra fallet 
f^ hSgre ton &a den forsta, medan i det sammansatta ordet b&da 
stafvelsema hafva aamma roatbojd. S& vidt vi ha oas bekant &r fjirf. 
den fSrate, aom uppvisat denna skilnad. 

Innan vi ofverg& till den allm&DQa delen af afhandlingen miUte 
vi anmSrka det egendomliga sKtt, hvarp& forf. i inledningen redogOr 
t&r aksentlBrana bebandling under de aenaate tjugo &ren ock desa st&nd- 
punkt for s&rvarande (hoaten 1880). ] allmaubet finnas htir hvarken 
iorfattarsnanin eller titlar angifna, ik att Iftaaren, om ban ej kftnner 
till hela den epr&kliga literaturon, avafvar i fallkomlig ovisshet om, 
hvilka arbeten af forf. isyftaa. Desautom bar fSrf. nnderl&tit att taga 
i betraktande de senaat utgifna arbetena i fr&gan. Med den inabba 
ntveckling vetenskapen nu bar, Sx det oforklarligt, huru forf. kunoat 
pnblicera ett sju Ar gsmmalt arbete ntan att taga hansyn till den lite- 
ratur, som under tiden uppsUttt, Ett arbete fr&n 1878 namnea ris- 
aerligen, men endaat i fBrbigSende. Vi taga oas friheten bar p&peka 
nigra af dem (5rf. forbiflett : Storm, Om Tonefaldet (Tonelaget) i de 
skandinaviake Sprog, Chra. 1874; v. Kreemer, Svenak Metrik 1, Stbm. 
1874; A. JR., Afhandling om avenska apriket, ib. 1875; Sweet, A 
handbook of phonetica, Oxford 1877 m. &. Man kau ej annat Sn 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



198 

fSrr&na sig ofver, huru fbrf. kiui p£lat& Big ha antydt sin gBt&Uniug 
tUl alia* fQreg&ende akcnntteorier" ock s&Bom det uja i Bin egeu from- 
hfilla, att den ar bygd pS IjudfyBiologion, i]& han forbigSr e&dana ar- 
beten, som de h&r D&mda, hvilka alia sett dagen fore ISrfB. eget. 

Om fSrf. B&ledes ej lagt n&gon ny grund for aksentliiraa, si bar 
han d&remot vid sina undersokningar utgiltt fr&n en alldeles ny ock 
&nua obevisad sate -. att akseut ock kvantitet i v&rt spr^ aro b& full- 
komligt oberoende af hvarandra, att ftiga eller intet kan mellan dem 
aSgas vara gemenBamt (s. 10). Foi'f. yttrar aig naatan ned ovilja 
om dera, Bom kiinnat framkomma med dec fisikten, att dessa foreteel- 
ser ej &ro alldeleB oberoende af hvarandra, oaktadt han sj^lf yitrar 
(b. 51), att „hojningen eller s&nkningen tillkommer den foreta stafvel- 
aen, Bom i B&dana (flerstafviga enkla) ord alltid ar Ung," ock (b. 67) 
att bdjningB- ock s&nkningaproceBsen alltid i v&rt spr&k forsigg&r pi 
en l&ng atafvelae'." Detta forhallande, eammanstftldt med hvad forf. 
namner k s. 74, att man ,,med ratta sager den etafvelae, pJL bvilken 
ak sen tens hufvuddel, hojnings- oiler sankningsproceseen, ilr forlagd, 
vara fdretr^eBvis akaentnerad", boivle ej allenast bafva visat forf. or- 
saken till det af honom ogillade p&ut&endet, utan afven kommit hoDom 
att missttoka, att aksent ock kvantitet verkligen aro t n4gon m&n 
beroende af hvarandra. Furv&nande &r ocka^, att forf. i de af honom 
(s- 10) vftlda ekseraplen buren ock BurSn endast framh&Uer kvanti- 
tetaskilnaden ock alldeles forbig&r den starka tonvikt (ej tonhojd) som 
tillkommer andra Btafvelsen i det aenare ordet. Man kan visBerligen 
uttala deona stafvelse ling, utan att p& den Bamma lagga n&gon ton- 
vikt, men ordet blifver di ej detsamma, hviiket val tyckea visa, att 
tonvikten ej ar n&got, BOra vid betraktandet ^bftr endast kan komma 
i andra rummet." Att denna tonvikt (roBtetyrka) ar beroeode af kvan- 
titeten, n&mner fSrf, b. 18; men ieke bor vil den egenskapen hos 
detta beroende, att „ega en mycket enkel fdrklariugagrund" (om bvil- 
ken man likval ej f&r nAgon upplysning), bindra obs att erk&una skil- 
naden mellan de bar framtradaode foreteelsema af kvantitet ock ton- 
vikt. M&h&nda erk&nner forf. denna skilnad, men ban n&mner darom 
intet. D&remot framg&r alldeles tydligt, att forf. ej erkanner denna 
tonvikta rStt att kallas akeent, hviiket fiVr sin naturliga forklariiig i 
forfs. ofvanniimda utg&ngepunkt. Efter en kort framstSUning af talor- 
ganets bSH ock fiinii&ga, att angifva olika tonhSjder, pistSr fdrf. belt 
enkelt att „rosthojdens af innehdllet oberoetide fordndringar hos 
Ijudningame (stafvelaerna) i ett ock samma eller i tvanne narstd- 
ende ord ar det, aom man allmiinneligen* foratftr med oksent." 
Att detta emellertid icke ar den alhndnna uppfattningeu, finner man 
redan af en j&mforelse med de isikter forf. anfoi- i aia inledning, bvar- 
till ytterligare kan Ifiggas svenska aiademiens beBtamning i bennes 
aprSklftra: „Den hojda eller sankta rosteoB markligare tryckning ph 
en atafvelae, i jeraforelse med eu annan, p& hvilkan rosten miudre 
bvilar, kallas Accent, Tonvigt, Ljudvigt , med bvilken Stmdens, i 
' Sparringen fcjord af rec. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



199 

hauE epr&klitra, p& det nSrmaBte ofvereusBtammer, eamt Kocks i dat 
iurntniimda arbotet, „Akceiit &r mai-kerandet af ett spr&k^ud framfdr 
ett aunat genom forte eller genom musikalisk hojd." An flera skolle 
kuima anibras, men desaa viea tillrftckligt, att det &r i etrid med all- 
msQua meDingen, Bom forf. fr&n akesntena faegrepp utesluter den icke 
oviktiga, TBuligeD b. k. exapiratorlska akseaten eller tonvikten. 

Sid 38 talar forf. om normalhojd eller normalton ock menar 
darmed den tonhojd, tned hvilkec ett ord till fillligt vis uttalae. Af 
f^rfs. framatSUuing i oirigt fiouer man, att denna b. k, normalbojd ir 
n&got ytteist vakBlaude ock att hyarje manniBka har en mfiagd eldaua 
Dormalhojder till sin diapoBitioD, hvilka hon i aitt tal forlagger p& de 
olika ordeo. Det m& fr&gae, hum n&got si Takslaude som desaa ton- 
hajder kan gora skill f5r beD&mDingea normai-ton. I detta samman- 
haiig vilja vi Sfven reservera obs mot paBt&endet (b. 48) att de rfist- 
bojdBfSrandniigar, som forf kallar aksent (etymologisk aksent) skulle 
vara frivilligt alstrade, hvaremot Donaaltonema (oratorisk aksent) skulle 
vara ofrivilliga. Skall man tala om n^gon skiluad bar, a& blir fijrblil- 
landet alLdeles tvartom. Ordens etyinglogieka aksentuering sker alltid 
inetinktmiBBigt (utom mojiigen vid undersokning af akaent o. d.) ock 
i ioljd daraf ockai ofrivilUgt. 

I det andra kapitlet ofverg&r forf. till att beat^mma akacntena 
arter ock bfirjar med att beskrifva de roBthojdBfflrandriugar, eom for- 
oimmas vid uttalet af ordeo tag&r ock tago,. Den B&nkniDg ock hoj- 
ning af tooen, aom forekommer p& andra stafvelaen i deaaa ock dylika 
ord, kallar (6ri. atergaftgston eller dtergdng, emedan ban anser att 
rdsthiijden bSr &terg&r till den ton, som angifvea, u&r man b5rjar ut- 
tala ett oi-d. I tager kan detta mojligen vara forbSllandet — bero- 
ende p& om forsta stafvelsen bar b&de uppfit- ock nedutgiende porta- 
mento eller endast ned&tg&ende — men i toga £r vid biigBvenBkt uttal 
tonhojden pi sista stafvelBen u&got hdgre an vid borjan af Btafveben k^. 
Summan eS de rostbojdaforandringar, bojning eller aankning med fol- 
jande &terg&ng, bvilka fornimmas i dessa ord, ar bvad furf. kallar 
akui ock gravis; men Ah ban sager, att do b& allmaat kallaB, doljei- 
ban Big iter blygsamt bakom allmanbeten ; bvnd som ailment kalian 
^ut ock gravis, det ar, oafaedt tonvikten, den p& forstu stafvelsen 
fSrnimbara boga eller ISga tonea. Saiit ar, att Rydqvist beskrifver gravia 
B&BOm „ett ofullginget belt, som vanlar pS^ uitBta stafvelseo, hvilken den 
ej kan vara fiimtan", men Harmed bar ban icke sagt, att gravis &r 
den laga tonen pS^ forsta stafvelsen tillsammanB med den Hiiga p& den 
andra, ntan ban bar endaat velat angifva det faktum, att gravia i Bpr&- 
ket aldrig npptrSder eneam, utan alltid atfoljes af hogre ton pa en 
foljands stafvelse. Detta torb&tlande, aom afven aamnes af Kock 
(a. at. aid 67), anser forf. vara det karakt^stiska fiir all aksent ock 
vill darfor ockafi uppviaa, att akuten nodv&ndigt mfiste bafva en ater- 
gang, ty en akut utan Merging „inneb&r ett Btridigt forb&llande mot 
naturkraftema", emedan stambandeu nodv&ndigt misto Stertaga Bin 
normala stallning, hvilan. Ja vSt, st&mbanden strafva alltid tillbaka 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



800 

till deoDa BtSllning, men icke behOfyer dilrfor den b. k. &terg&Dgea 
intr&da p& en sftrskild stafvebe. Tvtlrtom bdrjar deDna redan pd forata 
etafvelseu Bfivfil i tager som i taga. Foi-f. anm&rker ocksfi (b 77) 
att „i det enatafviga tag afiager rdstlyijden mot slutet af stafvelsen" , 
en iakttagelse, som torde ha visat fiirf , att ^f.ergjing icke nodv&ndigt 
fordrar aarskild Btafvebe i vdrt Logapr&k. Men, inlander forf., h&r 
ibrefinneB ingeii akeent, utan endast en fri nonnalton. Mfinne icke 
deuna b. k. normalton &r bundcn, dk den ju utgor begynnelBepunkten 
for en i samma atafvetBe ekeende aankning (jfr. b. 32)? Pdrf. 
framh&ller a&Bom ekilnad mellan tag ock tager, att i form fallet ej 
ekulle fionas nagot npp&tgaende portamento, men vSl i ett senare. 
Ar vtll detta mojligt? I hkia fallen atrdmniar ju lufton ut, under 
det Tokalbanden spgnnas, livarigenom juBt ett portamento uppkom- 
mer, DS jag nu bar samma roathojdaforandring i ordet fag, som 
i iorata stafveleen af ordet tager, s& bor jag v&il ockai ben&mna dem 
med samma namn. Forf. anmjirker vidare, att rdathOjdBf&rfindringeD i 
tager &r den samma, eom i uttrycket t<ig mig. NSval, hvad bevisar 
detta? Sa Tidt vi kunna forst^, ingenting annat iin att ordet tnig 
blir likstaldt med Btafvetaen -er i afseende p& aksentueringen, d. v. s. 
att det blir enklitiskt, men ingalunda att tag forBt genom aamman- 
Btallningen med mig fSr akut. 

Oaktadt forf. definierar akaenten sAaom Bammanfattningen af de 
roathSjdBfdrandringar vi fomimma i ett ord (eller i tv&noe narataende), 
B& att akut &r bjijning j&mte iterg&ng o. a. v., b& l&ter ban likval af 
allmanna meningen forleda Big att tala om akut ock grams med liter- 
gdr^, ett uttryksBfitt, aom ovilkorligen fSrutB&tter att akut ock gravis 
knnna vara ftterg^ngen fbrutan. 

Till sist insttirama vi fullkomligt med forf. dfiruti, att „deD redan 
gjorda framst&lbiingen behofver samvetagrant ock moget grauekas, 
innan &nnu n&got Bteg langre i bar antydda riktning tagea." 

Upaala 1882. a. d. 



Hustru. 



I Peder Syva „Nogle betenkninger om det Cimbriako Spi-og" 
(1663) a. 61 aiges httstru egenlig at befyde; den, der er huset tro', 
eg samme afledning (vistnok efler P. S.) findea i 2det bind af Videu- 
skabemeB SeUkabs danake ordbog (1803). 1 f0lge donne urigtigo for- 
klaring begyndte nogle at giirc void pi sprogbrugen og akrive hiislro 
(jvf. Raeka prisekrift (1818) om dot gl. nordiske sprogs oprindelse 
8. 22). ReiHlora dansk-tyske ordbog (2det op], 1808) bar Hitstro og 
Hustru BOm lige berettigede foi-mer; i Amberga (1810) benviaes fr» 

' Sammesteila forklarea hnslioud aura „bu!et8 baand, aom binder og hol- 
der til sammcD i huaet". MistydoiDgen vnr Ler sa &bcnbar, at denue 
forklariiig iugeu indtfang vaodt. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



301 

Hustrue til Huustroe Bom den formentlig rigtigere form. Jft endogsS 
af vore nulevende forfiittere er der i det mmste eiij der skrjver eller 
bar akrevet hiistro^, og det skulde ikke undre mig, om det hiat og 
her pa vora sSkaldte hojakoler iteres, at dotte er den rette fonn. — 
I Badens danak-latinske ordbog 1788 findea kun Hustrue; derimod 
bar Mofh (f 1719) b&de hustrn og hustru (men bniger i sine eks- 
empler kun hustru). Den fbrete form bar ban mftske eelv dannet 
efter P. SyvB forklaring; dog er det ogsS muJigt, at ban kan have 
Bet den i et gammelt ekrift. I leldro tid kan der nemlig, om end, 
Hom jeg tror, ikke byppigt, findea en form p4 -tro ; f. eka. kostro, 
hostros (gen.) Gl. jyake Tingsvidner b, 12; jvf. Hostfaa Molb. glos- 
flar I, 365*. OgsS i Glsvenak forekommer hustro {Rydqviet II, 81). 
Denne teldre form m^ vi naturligvia ikke t^nko os fretnkommen pS, 
Bsmme mide Bom den yugve, ved falsk etymologi, men ved natnrlig 
lydndvikling enten af hustru (idet endeeelvlyden som falge af forkor- 
telsen gik over til en mere iben) eller af husfro ', Vi mfi sUedes akelne 
mellem en uorganiek og en orgsniak form hustro. 

Ihre, der ogaft (af P. Syva akrift?) kendte den n«vnte afledning 
af has og tro, icdsft alleredo det urigtige i den. Han siger derom i 
ait glosBar : „Eat elegans certe biec derivatio, cuiqae nil aliud defit 
quam voritae. Ut enim verbo dicam, hustru reapae idem eat ac hus- 
fru, f post dariorem literam in (, quod bunc locum BEepius occupare 
aolet, converao". I aamme retning men udf^rligere udtalte Raak sig 
i sit priBBkrift. (s. 22 — 23). Nnomstunder er der naturligvia ingen 
sprogkyndig, aom tvivler om, at hustru bar udviklet sig af husfru. 
Der kan da kun blive spOrgBmSI om, hvorledes overgangen er at for- 
klare. Ihre, Raak, N. M. Petersen (aproghiat, 1 , 223), Knudsen (Hdb. 
i danak-norsk Sprogl. a. 397), Kydqviat (nnf. at.), GiBlaaon (Aarb. f, 
nord.. Oldk. 1870 s. 125 med note 6 a. 138) og flere, aom have om- 
talt denne overgang, have tcenkt aig den aom en umiddelbar overgang 
af f til t. Derimod er on ny forklaring opstillet af A. Noreen i Nord, 
tidekr. f. fil. n. r. IV, 35 og godkendt af Jul. Hoffory i late hiefte 
af dette arkiv b. 40. 1 f^lge denne forklarbg blev husfru forst ved 

' Paetor Mflrk Hansen; ee f. cks. hana 1848 udkomne kirkehiatorie a. II. 
— For ikke isenge sidcn bar jeg set en akolelserer brnge den n»vnte 
form i et brev, 

* Som pS diase steder Andes oFtero fiirste led i formen Aos- O'gesom i 
hoshottde, hosbond, uu i sproKartenie hosbeii eller hwfben); S. eks. hos- 
frwe (og hwxfrune) Kebenh. Dipl. 2, 59 (1432); hosffrvea (gen.) Cod. 
Esroni. p. 200 (14811); hosfiee,ho4no 't. Degn a. 2(;4 og 253 boa Thonen; 
Aosirue, hoslrieen SkSnel. I. Addit, F, 2 (15de arb.). Pi aistmovnte sted 
findea ogaS hoslruen, og donnc form med ^overlyd" forekommer hyp- 
pig; r eke. keffrm ak. arvch 31: kaslrio, Iwstrti Hr. Mikael s. 9; D. gl. 
Folkevia. 2. 142 v. 6; Kr. Ptderaena D. 8kr. 1. 48; P. Bli'^aons D. Skr. 
a. 57; Vcdols SHkse a. lOi ; h0.itrw Arrebos Skr- 3, 297. Jvf bynavnet 
H0»terk0b (fordam HuffrukBp, Poteracna Sanil. Afb. 1, 185). 

' Med hensyn til Danak i det minate fiirukommer den forate forklaring 
mig gandsynlignt, da jeg kun kender husfro &a yngrc hskr. af ak&nake 
lov Ihosfro Skaucl. 1, 136 i cod. L boa Scblvtcr). Den aiatc forklaring 
antyder Kydqviat (auf at.) med bcnayn tj] den avenske form. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



S02 

bortfeld af f fil husni og dette aenere ved indskud af t til hustru. 
„. . . cuique nil aliud de0t qaam Teritas" vLlde Ihre viatnok ogsi have 
eagt om deane forkUring, hvie ban havde kendt den, og jeg skal til- 
lade mig at Bige det i hans ated og bevise, bvad jeg siger. 

Spdrge vi, hvorfor de ntevnte forfatt«re forkaste antagelaeu af 
en umiddalbar overgang ^ husfru til hustru, Bvarer Noreen (anf. 
st. a. 36, noten), at denne antagelae nsaknar alt atdd", Iloffory, at 
en B&dan overgang er „el!era ganake uh0rt og fysiologiak fuldstieDdig 
ubegribelig" . Altai, hverken hiatorisk eller fyaiologiak akal den gamle 
betragtningam&de lade aig retferdiggjire. 

Historisk bliver der naturligvis fSrst og fremmest aporgBinal om, 
hvorvidf eo mellemfonn lader sig p&viae eller ikke. Som vore forfat- 
tere meget vel vide, er nu det aiat« tilfseldet, og jeg skal nedeofor 
rise, at de sprogbistoriake keDdsgerniiiger endogsJl ligeftem udelukke 
aDtagelsen af en B&dan. Sporges der demteat om aoaloge overganga- 
tilfnlde, da mener rigtignok UofTory (snf. at. b. 41), at navnet Astriiir 
gennem en mellemform Asrihr er fi'omkommet af Asfri'6r. Men den 
formentlige mellemform er uaikker og den antagne grundfonu ikke Ui- 
storisk dokumenteret. Et aikrere ekaempel pi en overgaug af S-fr 
til S-tr have vi i et andet egennavn, nemlig det endnu ej ganake af- 
lagte navn SffSter, fordum Sestriik, der avarer til oht, Sisifred (se 
0. Nielsen i Blandinger ndg. af Univers.-Jubil. d. Samfund, 2det hfefte 
B, 72). Her findea nu, s£ vidt videa, ikke nogen mellemform. En 
hiatorisk betragtning f0i'er ob altajl netop til at antage en umiddelbar 
ovei^ang af ktisfru til hustru, og hvis der ikke atiller eig lydfyaiolo- 
giake vanakeligheder i vejen for denne antagelae, kunne vi ikke be- 
tenke oa pa at anse den for den rigtige. I f0lge Hoffory akulle Ba- 
danne vanakeligheder nu rigtignok i allerbojeate grad vere titatede, 
idet en umiddelbar uvergang akal vtere ligefrem ubegribelig. Men at 
denne p&stand savuer al objektiv grund, er let at vise. 

Lad OB f5i'Bt betragte den af husfreijja udviklede fonn Mispreyja, 
glav. husprea (Rydqvist auf. st.). Her have vi en heterogen diasimi- 
laajon, idet der i atedet for en anevringHlyd er tradt en spnrringelyd ', 
og dette er tydeligt nok en lettelae af udtalen, da man nu 1 atedet 
for at bringe underlsebe og overttender i atillingen for /'og presae luf- 
ton gennem den s^ledea daunede snievring slipper med en aimpel Itebe- 
artikulasjon, en Bimpel tillukning og &bniug af Itsbeme. £n eSdan 
diaaimilasjon foreligger nu ogs& i hltstra, men lettelaen af udtalen 
gik her et skridt viderc, idet den spierringBlyd, som tridte i atedet 
for f, ikke blev den til Bftmrae hovedr»kke som dette hprende men 
den med S (og maske oga& med r) ' homorgane, idet der altti med 

' Sntevringalyde kan man med et ffellea navn kalde alle de kouso- 
nantiake mundljde (oralea), der ikke ere 9 p terrin (is ly de o: „vt'r- 
achlusglBute" ; aoderklaBBeme kuanc kaldes gnidningBlyde (frikatirer, 
apimnter), dirrelyde (r-lydene; salcdes allerede BredsdorS) og side- 
ly de (/-lydene). 
. • Om r i Danak pa den tid, overgotigen her foregik (vel omtr. ved UOO), 
var tungelyd, hvad det sikkert var i lalanak og Svonsk, oiler aom nu 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



sndre ord faadt en MBimilaBJon (au&hnlichnng) sted. Overgaugen vai- 
ftltei pi ea gang en heterogen disBimilaBJon og en homorgan 
aBiimilaBJon. Det er formodentlig deane dens blandode karakter, 
som har forledt Hoffory til at erkleere den for ubegribelig. En Bfidan 
blanding af disaimilasjoii og aBaimilaBJon or dog, BOm vi Be, meget vel 
begribelig og kan oga& pfiviseB i andre tilfteide. Dertil h0rer f. «ks. 
overgang af bt til ft, aom i gotisk fragibts — fragifts o. doBl. (dia- 
BimilatjoD, for g& vidt f ei- en eaeyriiigBlyd, aBairailaBJon, for b& vidt 
det er en fortii). Jvf. Rumpelt, Deutsche Gram. I. § 51, 4 a. — 
Hvad der ntermest foranledigede overgangen husfru^ —^ kustru v»r 
odea tvivl en tidlig indtridt kvantitativ svEekkelse af aiste sammen- 
setoingBled '. 1 jo kortere tid udsigelHen skal ske, og jo svagere ud- 
indingstrykket bliver, desto stGrre bliver natorligvis trangen og tilbftje- 
ligbeden til let og bekvem udtale. At husfreyja kun blev til Aiis- 
pfeyja, husfru derimod til hustru, bar vistnok sin grand i den i 
siste tilfelde indtrfidte sveekkelse af tidsm&l og betoaii^. 

J^ bSber nu at have vist, at en umiddelbar overgang af h&sfru 

drabellyd (uvuliert), kan vel vtere tvivlsomt men er her uden videre 
betydainft, da det i elhvert tilffelde (som allerede Ihre rigtig hai- set) 
vfeienlig var r, det kom an pa (jvf jomfru). For ek vidt r har vseret 
medvirkende ved over^ni^eii. bar det snarero vcerel i f^lge date al- 
mindelige end i felge dets steref^ne karakter. Dirrelydcne n^re til de 
vanskeligere lyde (jvf. Keinpelen, MechaniarauE etc. § 182); vanakelig- 
heden beatar i at trteffe det relle forhold mellem lufUtroiiiinena styrko 
og modstandsievnen bos den del, der Bkal siettes i vibrerends bevte- 
geUe ; er Uiltstroramen for Btsrk, forhindres tilneermelscB-berngelsen, 
er den for svag, komnier ^srnelses-bevEegeUen enten slet ikke ellor kun 
ufaldkoinmen i stand. Det siite var der her fare for pa gnind af dea 
kvantitntivc svEehkelse af eiste RammeriBietningsled, hvorom der ret 
Btrake Bkal blive tale, og desto vigtigere var det da, at den foregSende 
lydibrbindelBe blov ek let som moiigt. 

' Herfra, ikke Ira hu&frue, udgik den ny form, der blev hustru, ikke 
hwitrue. Mar dea siste form alligevel undertiden kan findes (f eka. 
Lucidar. a. 38 himtrua:), sa var det en videre dan n else af huslru til lig- 
hed med husfrue, der (tilligemed kuxfTit) en tid lang bmgtes side om 
Bide med den ny form. 1 nyere tid er e i husfrue kun et ortograflgk 
ellcr rettore uortografisk tegn. 

' Der findes maake endoasa spor af endeselvlydens overgang til halvlyd; 
hosfrea, hB^frea (gen.) Kebenh. Dipl. 3, 3 (1454), haafra srast. 4, 53 
(1455); lige'fi; /iiwirieSkanel 3.372 note C2 (ak. kirkelov 14 i nogleyngrc 
bskr), hM{r«Sk&nel. a. 22G n. 10, hmtra tmat. I. Addit. H. 2. Dog er 
det muligt, at disae former ikke udgii fra husfru men fra huafre. da 
der allerede ved 1300, altsd pa en tid, da husfre er det siedvaulig fore- 
kommende ord i Danak, enkclte atedcr kan fiudes husfra, husfre {hus- 
fru Er. aiell, lov 1, 3, overskr. [men i regislrel hiiti/rg], husfre ak kir- 
kelov 14 i cod. Had [nineltakr. kuna manz\, huafra Bmat. i A. M. 37. 
Jeg antflger, at -tc, -e her allerede or halvlyd. I det yngre bskr. 
[A, M. 286 fo!.], bvorefter K. Aacher udgav jyske lov, findea stadig 
husfr<s, husfre). 

P& Drejfl, hvor ordet, der ellcra synes at vBro ajs'ldent i vore nu- 
Tferende aprogartcr, cnduu lirugea (i betydn. huemoder, madmoder), 
er endeBelvlyden endogail belt bortfalden, idet det hedder hoater (Uolb. 
D.-I.es, s. 684). Jvf det forhen omtalte bynavn H0«terk0h, hvor ende- 
Belvlydena bortfald dog ncermest akyldes aammenaietningen. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



304 

til kustm ingenlunde or ubegribelig men tvertimod viser eig som n&- 
tiirlig og vel begrundet. Hvad den antagne middelbare overgang oii- 
gar, da kao man vel gansk^ i almindeligfaed iudromme muligheden 
af eu B&dan, men sandBynlig forekommer den mig i og for sig ikke 
at vere, og biatorisk virkelighed m& jeg bestemt frakeade den 
(ae nedenfor). Med hensyn til aandaynligheden skal jeg bemterke, at 
der ikke ved denne lydforbindelse aynes at vere tilstrtekkelig grand 
til en s& vidt g&ande nndring som udBt0delBen af f, da de tre med- 
lyde vare fordelte p& to atavelBer, og iater ma jeg gSre opmiBrkBOm 
p&, At fliata aammenSEBtningsled var i fuld brug som aelvstsendigt ord, 
al at deta betydning i eamnieDafetDingen uden tvivl atod klar for de 
talende, og at aprogbeviaetheden derfor neppe rilde t&le en b& Toldaom 
operasjon som bortkastelaen af forlyden. Alt hvad taleorganeme i 
niervnrende tiUelde med rimelighed kunde opD&, var uden tvivl kan 
at f!i indamuglet et surrogat for det beavferligate led i lydf0lgen 
Dette lykkedea ogsj, men vi ae, bvoriedes sprogbevisBtheden ligeaom 
vtegrede aig ved at anerkende den ueurperede form, idet den oprinde- 
lige en tid lang holdt eig ved aiden af denne, ' — Og dernsest, om vi 
uu ogik antage, at husfru virkelig var bleven til husru, && er dat 
et Bporgsmal, om siBtnievnte form, hvis den akulde undergfi videre for- 
andring (hvorfor der i og for sig iagen n0dvendigbed forel&, jvf. Gia- 
lason anf. at. a. 1S3), ikke snarere var bleven til hussu (jvf. lauss, 
gen. pi. lausra og laussa) end til kustru. Indakud af t mellem s 
og r tiUi0rer vistnok en langt raldre sprogperiode and den, bvortil 
neervsrande overgang vilde here. I Danak findes i alt fald, s& vidt 
jeg ved, intet sideatykke dertil. 

Men bermed forholde det sig nu, som det vil, bovedsagen er, at 
den antagne middelbare overgang ikke blot ikke kan hiBtorisk p&viaeg 
men biatorisk beatemt m& afviBea. Hvis den opatillede mellamforra 
husru virkelig havde vteret i brug, da vilde det vera et aandt under, 
om vi iutetatede i den nordiake litt«ratur akulde finde «por deraf, 
da de to yderformer forekomme p& b& utalliga ateder. Men foi^eves 
a0ga vi denne form i de ialanske ordb0ger, forgievea boa Rydqviat 
(3, 81 og 3, 85) og i Scblytera ordbog (art. Huafrugha), forgteves 
endelig ogsS i Danak. Jeg bar allerede i det foreg&ende anf0rt de 
fleste af de leldre daoake former; jeg akal uu tiifdje uogle beviastader 
for de »fvrige, de egeulige bovedformer: husfrughtB (gen.) Er. txM. 
lov ], 27 i A, M. 2C (men i overakr. hasfrg); husfritgh Flenab. 
bylov 1 (man amst. og ellers husfre); husfrwe K0beiih, Dipl. 1, HO 
(1416); husfrutB Lucidar. a. 39 men emst. husirueer; hmfrur Suaoa 
viadomab. s. 97 men amst. hustru; husfrw gen. 13, 1 i gld. bib. men 
amat, 2, 24 hustrw (begge former byppige) ; hicsfrivar Bimkr0n. ». 
791 hos Motb. men amat. httstruer i de af bam med D og E beteg- 

* Endnn Uoth bar i Bin ordbog husfrue i betydn. „en fomem mands 
koue" Ovf. n;sv. husfru, Rydqviat anf. at). Men p& bans tid var be- 
visalbeilen om aammenheeDgen mellem fonneroe udvisket, som vi se af 
F. Syva tolkningaforaeg. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



205 

nede ndgaver (udg, C hestrwer); hustrw P. Eliesens D. Skr. 8. 6 
men httsfru smet. b. IS; hastru gen. 16 i bib. 1550 og B&ledea i 
f0tge Holbech allevegne i dette vnrk; Hustruis (gen.) Tedds Sakse 
B. 9 men Hussfrue amst. b. 8. — AltsS : husfrughes, kusfrue, husfru, 
hosfru{e\ }mfm{e),husfro (?), husfre (?), hosfre (?), hssfre (?); 
hustrv, hoatru, k0stru, hwstrue etc., hustro, hostro, hustre (?), 
hostre (?), h0stre (?) — i saindhed, her er former nok, men nhoBru" finde 
vi ikke deriblandt, og, hvnd mere er, ri ae, at formerne med f og formeme 
med t alatt« b& ttet Bammen, at dehyppig forekomme i et og samme 
skrift, si at der tngen plada bUver for den opatillede mellemform. 
Hir altsfi Noreen aiger, at antagelsen af en amiddelbar ovei^i^ 
fra husfru til hustrtt „saknar alt etod", sK m& jeg i f0lge det for«- 
g&ende Ivertimod sige, at det er antagelsen af en middelbar overgang, 
Bom aavoer eX Bt0tte og kuldkostea af de Bproghistoriske kendsgerninger. 

E0benhavn i november 188S. 

TiOOO bAby. 



Om Stedet for Kongespeilets Forfattelse. 

I Fortalen til den af Keyser, Munch og Unger i 1848 beatfr- 
gede Udgave af Koi^eBpeilet anfSres blandt de forskjellige afgj0reiide 
Grunde for, at den ubekjendte Forfatter bar boet i Norge, ogsaa den, 
at ban „benpeger paa et Landstr^g noget Bydligere end H&logalnnd 
— Kaumdalen eller det nordlige Trondhjem — Bom sin Hjembygd, 
hvor ban bavde sin Bopgel". Da Prof G. Storm var af den For- 
mening, at do Udtalelsev i Kongeapeilet, hvortil ber BigtcB, og som er 
af aBtronomisk Indhold, muligens kunde tjene til at beatenme Stedet- 
noget nnrmere, bar jeg efter bans Opfordring underkastet disse Ud- 
talelser en □0iere Underasgelse, hvia Reauttat ogaaa aynea at bekrtefte 
Rigtigbeden af Prof Storms Formodning. 

I Cap. 6 og 7 (efter den norske Udgavea Inddeling) forekommer 
tre T^-Angivelser, der kan betragtes som Reenitatct af lige Baa mange 
Observationer, hvoraf brer enkelt kan Ijene til at beetemnie Stedeta 
geografiske Bredde. De Udtryk, bvori de bimmelske Fsenomener om- 
talea, r^ber i b0i Qrad Autodidakten ; dette medftfrer forsaavidt en 
Vanskelighed, aom der skal nogen Omtanke til for at finde, i bvilket 
Forbold TJdtrykkene ataar til de Cirkler paa Himmelkuglen, hvortil 
Fienomeneme fra leldgammel Tid bar vEeret benf^rt. Paa den anden 
Side indeholder dun ntevnte Omstsendigbed en Borgen for, at Obser- 
vationerne virkelig ar sgte og udf0rte paa Stedet, noget eom da og- 
Baa fremgaar tydeligt nok af andre UdtalelBer i de samme Eapitler. 

F0lgende Stetl i Slutniugen af Cap. VI indeholder to af de om- 
baudlede Tal-AngiTelser : 

„£n dk baf&a ibr «agt |ier, bveran mat^r stundir rerfia i tveim 
„d(egrum, ok nefhda ek |)»r fyrir |ier, ok marka6a ek lengd bverrar 
„stundar med ^eirri tilvfaan, at III Btuodir liAi, mefian b61 gengr um 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



306 

„eiDa »tt. Nn eni afirar emar atandir, ^mr ei OStetUa em kalla6ar, 
„ok gera ^txr LX eina bina, er fyrr nefnda ek. Nd ajrniak m^r 
^BannligftBt, at wv& norOarLiga sem v^ enim Btaddir, at b61 vaxi V {jesear 
nStundir ena smi um dag, ok av4 miklu miniui en aex, sem tolftuogriim 
„er or t>e«ari einoi hinni litln atuod; en f)at {lykki m^r Bannaat om 
„aukDiiig sAlar vera, at hoa Taxi fnjd hluti af f)flMaiii atnodnm til 
nanatre ok til veatra, ok Idu fjArAa til hndar npp a bimisinn''. 

F^rat og fraiDst maa man naturligyia vnre aikker paa, at de her 
ouhandlede ostenia virkelig er enabetydende med voreHinuUer; i aaa 
Henseende mas det navnea, at if0lge den damke Udgave' af Eooge- 
Bpeilet (af 1768) er der et Par Haaodskrifter, som lader det gaa 40 
Ostenta poa en Time istedetfor 60 ' ; men da Ordet ogasa forekommer 
i andre Skrifter fra Middelalderen som Bet«gnelse for en Tidsdei, og 
da kun i Betydningen Minutter, aaa bliver der ingen Tvivl tilovers. 
Af aamme Grund bar jeg ogaaa med nogte Haandskrifter benyttet 
Lnaemaadea ostenta iatedetfor ostensa, aom baade den danske og den 
norake Udgave bar. 

Den f0rBte Obaervation er ttu, at Solen voxer 5>Vi3 Oatenta om 
Dagen. Af aelve det citerede Stykke fremgaar ikke med Sikkerhed, 
hvad ban meaer med, at „ Solen voter"; men af den ved S^nnena 
Sptfrsmaal fremkaldte Forklariog i neste Kapitel kan det aeea, at der 
aigtea til 0gningen i Dagena Lnngde. Da Dagen ikke voxer eller 
minker lige hurtigt hele Aaret igjecuiem, maa der menea den ^'e»»e»i- 
snitlige Tdveext, aom ban aabenbart bar faaet ud ved at dividere 
Forakjellen mellem Itengate og korteate Dag med det mellemliggende 
Antal Dage. For as bliver altaaa den omvendte Regning at udf0re; 
mnltiplicerea S^Vii >ned ISS'/ii Bom er Antallet af Dage i et hdvt 
Aar, aaa foaea 1080 Minuter eller n0it^ig 18 Timer. Dette er For- 
akjellen mellem Itengate og korteate Dag under Bredden 64'^ 43'. 

Den anden Obaervation indeboldea i Slutninga-Bemierkningen i det 
citerede Stykke: „at hon vaxi firjA hluti" etc. Omaat i vor Tide 
Tale kommer dette ud paa det eanmie aom, at den Hue af Horizont«n, 
der ligger mellem Stedet for Solens Opgang (eller Nedgang) paa den 
korteate og paa den tnngate Dag, er 3 Gauge aaa stor torn Solena 
Tilvttxt i [MiddagB-]H0ide i aamme Tid. Da den aidate er 2 X 337, 
= 47", saa akulde den fi^rate vnre 14P. Dette giver Bredden 64" 53'. 

Endelig indeboldea den 3die Obaervation i f0lgendo Ord af Cap. VII; 

„|iat veiztu, at ber er um vetrinn me6 oas litill dagr ok litill adlar- 
„gangr, avA at ail befir eigi meira gang en at hon veltisk um eina wtt" etc. 

Som det kan aeea af Begyndelaen af det f0r citerede Stykke, 
betyder n^tt" Ottendedelen af Girkelen eller en Vinkel paa 45". 

' Blandt dc mange Inddelieger af Timer, aom bar vuret i Brag i Mid- 
delalderen, var der ogBna en paa 40; men diase Dele kaldtet JHi)w«ntn. 
Hoa Beda, aom levede benved 500 Aar for Kongespeileta Forfatter, er 
Momenta de mindste Tidadele, for hvilke en beatcmt Tferdi anfi^ivca. 
Ostenta omtales af bam i en audeu Betydninf;, ncmllK aom de mindate 
Dele (en Ottendcdel af vore Bueaekonder), bvori Astrologemc delte 
Cirkelen. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



207 

Alligevel bliver der nogen Tvivl om Betjdniagea af oveuBtaaende, 
nemlig efteraom man tager de 45" langs Himmelens ^kvator eller 
Langa Horizonten. Skalde man holde sig udelukkende til det her 
citarede, eaa maatte maa VEelge det f0r8te; naar der nemlig siges, „at 
der gaar 3 Timer, medeuB Solen gjennami^ber en ^tt", saa pftBsar 
dette kuD paa ^kvator. Men if^lge Fritzuers Lextkon brngee Ordet, 
paa andre Stadar i aaadan Forbindeise, at Vinkelen maa regaee langB 
Horisonten, nemlig til BetegDelse af VerdenafaJ0rDenie (norfir, utnorfir 
0. a. v.). Det maa ogaaa bemterkes, at Sproget bavde et andet Ord 
for at betegne Otteodedelen af D^gnet, nemlig eyJU. Oet er vel heller 
ikke rimeligt, at Kongeepeilets Forfatter ekulde have klargjort gig 
FoFskjellen mellem Timeriukel og Azimut — noget som maaske neppe 
ei^ang t0r forudsfettes om Pluralitetan af KongespeiletB nuvserende 
LsBere — saameget mere aom Forakjellen paa saa h0ie Bredder ikke 
er betydelig. Benyttes nemlig den ft^rate Forklaring, if0]ge bvilken 
den korieata Dag paa ForfatterenB Opholdssted skuide Ttere 3 Timer, 
saa giver dette Bredden 65" 23'; forklarer man derimod „veltiBk um 
eina sett" derhen, at Buen af Horizonten mellem Solans Opgang og 
Kedgang paa den samme Dag er 45°, aaa faar man Bredden 65" 0'. 
Ififlge ovenBtaaende skulde det sidate Reeultat vnre meat i Overena- 
BtemmelBe med den almindelige Sprogbrug og vel ogsaa med Forfat- 
terene videnskabelige Standpnnkt. 

Tages Middeltallet af de tre indbyrdes uafhrangige Beat«mmelaer 
af Bredden, nemlig 64<» 42', 64" 52' og 65" 0', saa faaes 64" 51'. 

Til Sammenligning bidaettes Bredden af 

Namaoa 64" 28' I Niera 64" 50' 

Fosnes 64 42 \ Vigten, Nordende ... 65 

For at enhver kan faa en OveFsigt over disae Forhold uden aelv 
at odf0re de n^dvendige Ber^ninger, meddeles nedenfor • en Tabel, aoui 
for hvert tiende Minut af Bredden, mellem 64" og 66", giver Lnngden 
af den Isngste og korteate Dag, eamt diases Forakjel (under Over- 
akriften ^Diff."); demieat under Overakrift „Horiz. kort. Dag" Buen 
af Horizonten mellem Solens Op- og Nedgang paa den korteate Dag, 
<^ endelig nnder Overakrift „ Azimut- Forakjel" den Bue af Horizonten, 





Lsngate 


KonsitB 




HorU.liort. 


A.imnt-"" 


Bredde. 


Dug. 


Bag. 


DiB. 


Dig. 


FoTikJel. 


64" ff 


aoh 64™ 


3h 68>n 


16l> 56" 


54".l 


131''.7 


10 


21 2 


3 52 


17 10 


52.8 


133.3 


20 


21 11 


3 46 


17 25 


51.4 


135.0 


30 


21 19 




17 40 


49.9 


136-7 


40 


21 29 


3 32 


17 57 


48.3 


138.6 


64 50 


21 40 




18 14 


46.8 


140.6 


65 


21 51 


3 18 


18 33 


45.1 


142.7 


10 


22 4 


3 10' 


18 54 


43.4 


146-0 


20 


22 18 


3 2 


19 16 


41.5 


147.6 


30 


22 36 


2 53 


19 42 


39.5 


150.5 


40 


22 57 


2 44 


20 13 


37.4 


154.0 


66 50 


23 33 


2 34 


20 59 


35.2 


159.1 


66 


24 


2 23 


21 37 


32.8 


163.6 



D.qil.zMBlG001^IC 



208 

som ligger meUem Stedet for Solena Opgcuig (eller Nedgaug) paa den Inng- 
Bte og den korteste Dag. Ved Ber^ningen er der selvf0lgelig tsget Hensyn 
til Refract! on ens Indfly delse, som paa dJsBe b0ie Bredder er ikke ubetydelig. 
Endelig er der toget fieuByn til, at Solens st^rste og mindste Decli- 
nation dengang var noget forskjellig fra nu, idet der er benyttet den 
Vserdi, som Ekliptikene Skraahed havde omki-ing Aor 1200. 

Naar man altsas bar givet et Tal i Rubrikken nDiff.", som ved 
den fprste af Obserrationerne i Kongespeilet, eller I Rubr. „Azimiit- 
Fors^el", som ved anden Observation, eller i Rubr. „Hor. kort Dag" 
Bom ved tredie Observation, saa kau man tage den tilavarende Bredde 
nd af Tabellen, umiddelbart eller ved en let Interpolation. 

Naar der et enkelt Sted i Tabellen er et Minnta Forskjel mellem 
Tallet under „DifF." og det Tal, aom man faar ved at trtekke korteste 
lira Inngste Dag, saa kommer dette af Br^kminuteme, som ikke er 
medtaget i Tab^en. 

Det ataar nu kun tilbage nt bed^mme den Uaikkerhed, som kan 
hefte ved det udtedede Reaultat. Allerede den gode Overenastemmelse 
mellem de tre aierskilte Vserdier af Bredden er et Tegn paa, at Feilen 
ikke er betydelig; dog kau dette Tegn ikke tillie^es nogen afgj0reade 
Vegt, da Overenastemmelsen til en vis Grad kan vffire tilfeldig. 
Et sikrere Eriterinm faar mau af Obaervationernes egen Beakaffenhed. 
Naar det taaledea ved den f0rste heder, at Dagena gjennemanitlige Til- 
vKxt fra Midvinter til Midsommer er 5"/ii Minut, aaa vilde man, 
ifald dette Tal var direkte ndledet ved Observation, vsere berelUget 
tit at BEette Vn0iagtigheden til h0ist Halvparten af den miudate benyt- 
tede Enhed, altaaa til ^jn Minut; multipltceres dette med 183, aoa 
faar man en Uaikkerhed af henved 8 Minutter i Forakjellen mellem 
Inngate og korteste Dag; hertil svarer, som maa kan Be af Tabellen, 
en Uaikkerhed af kun 5' i Bredden. Men efter hvad der ovenfor er 
bemrarket om den Maade, bvorpaa Kongeapeileta Forfatter bar udledet 
ovenataaende Tal, nemlig aaaledes at det, Bom er fundet umiddelbart 
ved Observation, er Forskjellen mellem lieugate og korteste Dag, saa 
maa man Itegge Uterke til, at dense Forskjel er oetop 18 Timer udeu 
Br0k, Det ligger da nter at antage, at ban kun bar angivet Vterdien 
paa neermeste bele Time, eller at 18 Timer betyder et Tal mellem 
I'^'Vs "g 18 Vs Time. Opspges disse to i Tabellen under nDiff.", 
saa findes de tilsvarende Vffirdier af Bredden at vsre Gd^" 23' og 64'' 58'. 
Dette er de videste Grtsndser, aom denne Obaervation tiilader. For- 
Bkjellen udgj0r, som det sees, ikke mere end 35' eller 9 geografiske Mile. 

De to andre Obaervationer kan ikke godt gjdres til Gjenatand for 
en lignende Diskuaaion; men da alle tre Veerdier (paa et Par Minut- 
tera Forskjel nier ved den yderste) falder indenfor Grtendaeme for 
Uaikkerheden ved den f0rBte, saa vil det ovenfor beregnede Middeltal 
— 64" 51' — rimeligvia kun vnre lidet forskjelligt fra Sandheden. 
Christiania i December 1882. 

HAN a aiiELUUrDEN. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Ordforklaoringar. 



sokn ok oatbytta. 
I Bj&rkfiar&tten 19 pr. laser man: Hittir mapeer rah a kawi 
vH. vtan warp oe wa&u. ham halwee fyrib. hittir wmten toarp 
oe wahu. hawi pripiwng af. hittir a hafs hutfium porf wiptsr 
sokn tsUer ostbgtttt ham halft. Schlyter ofversatter sohn med 
nSokning" och anm^ker om osthytUt, att det egentiigen betyder 
nOsttcar", Hoetform", samt tillagger: a4 kallades ett slags kar 
som brukades vid eakers upptagande fr&D ^dbottnen. Dessutom 
banvis&r ban till Ihres gissning, att ost i gamla sprfiket skuUe 
betjrda theea et fi»cella [liksoin franska fromage, it. formaggto], 
och att -bytUt p& det aaiorda stallet blott skuUe vara ett senare 
s&som forktariDg tillagdt ord. Ihree antagande af en .annan be- 
tydelse an caseus for ordet ost saknar emellertid allt sto^,* 
«eb bans forklaring af ostbyttu iir daifor icke autaglig. Schlyters 
tolkning tillfredsstaller icke bailer: ^ostkar" vore ett bdgat on- 
-derligt namn fSr ett karl, a£sedt for sakers apphfimtande fr&n 
bafsbottcen. 

Genom eo fiQDan barledning af forsta eammansattoinga- 
leden torde man f& en tillfredBstallande ffirklaring. Ordet ar 
Bammansatt med ost-, som motsTarae af det t isl. austker (0Bkar) 
ing&ende oust- samt af -hytta (bytta, kar). Isl. bar afren det 
enkla substaiitiyet ausU- (gen. axtstrs) = n^wn isser ombord i 
"Sudei for at skaffe bort det iDdstrSmmede Vand". Det i 
Mt(bgtfa) i st&llet i&t o mfitande o t&llar iogen BvArighet, d& 



> ThoiDtea aammaiitfiller i.Deii, got. RprogkluseB Indflydelae p& den 
den finske 67 noton 2 oatr med lakr. j/it«Aa Caoap', 'bfoth') och 
lat. jw. ■ - 

ArUT tot nonllik TOaloal. I. 1^ 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



210 

afven annare o flera g&Dger akrifves f<5r o 1 Bjarkou'&tteD, t^ 
ex, rower for roteer (39, 1), horpe for Horpe {9, 1), bote for b8te 
(10, 1), doif drapum for dSe drapum (U, 16). F6r ofrigt ar det 
mojiigt att i ostbytta o yerkligea Atergifvit nttalet, d& ordet si- 
som BammaBsatt bar kunnat hafva hufTudakcenten p& senare 
sammflDe&ttniiigBledeB (se Tidsskr. for Filologi N. R. Ill 347 
noten), och d&, s&som jag i Tydoing af gamla svenska ord s. 
1 ff. TiBat, au i jamforelsevis oakcentuerad BtafvelBe i fom- 
svenskan liksom i ial&DdfikaD ofrerg&r till o, t. ex. skautho'nungr >■ 
shoGco'nunger (men skauthmungr > sko'tAonunger), auk >- ok 
(et). Att man fordom till oskar aofande karl i form af byttor, 
framgir af det isl. ordet bytitiatistr = H08en med Bytte". En- 
ligt denna tydoing kommer ostbyita (ostbytta) s&ledes att be- 
teckna n^Bbytta", nSskar", eo betydelse som vitl passar p& h&r 
atbaodlade stalle, dar det tydligen ar &&ga om sjomansredskap^ 
Men bar ostbytta denna betydelae, kan man IStt misatiinkar 
att det darmed genom eeUer fdrenade sokn icke Sr att ofverBHtta 
med sBokning". Uttrycket ^finner man p& bafsbottnen rdk, ocb 

behofrer man (f6r att npptaga det} Bokning eller oskar, si " 

gifver ingen tiUfredsatallande mening, ty om rak redan blifvit 
funnet, behdfvea icke sedan aokning for att upptaga det-. 
Fastmer T&ntar man i ordet sokn namnet p& ett beBtamdt Bjd- 
manaredakap, aom kan aidoordnaa med ostbytta. D& nuFritzner 
for ial. s61m afven angifver bet^delsen „RedBkab til at ops0ge 
noget med paa Sseoa Dyb og derfra ophente det" (jmf. iLfven 
Icelandic-EngUsb Diet. s6kn III), kan man ej betvifia, att det 
far. sokn haft aamma betydelae: ndragg." 



fommna. 

Ordet forekommer i Bjarkoaratteo 13 § 2 i foljande sam- 

maobang: Wcetpm man sakir i oprum landum oc oprutn stoptan. 

varp(Br pat eig formmneet fyr en pe kom<s i kutiunx hatnpn. 

pa . Mot Schlyters dfreraattning af fortemna med .fdriika'^ 



jaovGoQt^lc 



311 

ar intet att inv&nda, men bans h&rledning af ordet ar enligt 
min meniog icke riktig. Hao finner det n&mligen troligt, att 
det kommer al iamn, „BOm i sammanBattuiDg ofta ekrifves «m", 
och p& liknaade eatt tanker Big Lund i sin Ordbog, att det i 
Sk&nelagen motande forevne sik kommer af iafncB. I Bi' 
drag till STensk etymologi 13 f. bar jag p&visat, att man ej 
bar rattighet antaga, att det begynnande *- i icBmn(a) s&som 
sen are BammaDsattningdled kuude bortfalla, emedan detta Tar 
handelsen i prefixet t<em- s&som forsta sammauBattningsled 
(det ar bland flera Taxlando former [iam-, item-, torn-, eem-], som 
afren en ntan i- furekommer). Det bar dar a^en blifvit p&pe- 
kadt, att formen <sm- [jamte iom-} kan bero p& detta prefix' ak- 
centloBbet (imf. akcentueriogen jamfifrlig, jamfifrelse i Wastes 
ordbok, tryckt 1807, och Unnu jamval).) 

Ett sk&t Bom afven talar emot forlusten af i- i fortemna, 
ar att nysvesBkan bar u^amna med bibehWet j-; ocb i fall 
forcemna komme sS for -\- itemna, vore det for 6&igt underligt, 
att icke blotta analogien med det enkla itemna fororaakat bibe- 
h&llaDdet af t- afven i foritsmna: man borde Iiafra kant sam- 
maBhorigheten af itemna — * foritsmna likeom af vterha — for- 
vterha 0. s. *■ 

DesBa svirigheter nndg&s, om fortemna, fd. forevne uppfat- 
taB s&som ett mnt. l&neord; pk mnt. bar man namligea voreve- 
nen med Bamnia betydelse: ^verBdhnen", nvereinigen". L&ne- 
ordet forafha bar i fav. l&tit /n {JfrergA till mn, liksom detta 
Tarit fallet i inbemeka ord {hafn >- hamn o. a. v.). Den om- 
st^digheteu att fortemna troligen ar ett jamforelBeviB ungt 
Un, talar ic^e hSremot. Han kan namligeo icke ajitaga, att 
Ijudatrecklingen fn > mn genomforts i fomsvenskan redan fore 
ordets upptagande, efteraom den eenare &a Bjarkbaratten affat- 
tade Bm&landBlagen bar nmfna, ncefnd (flera ggr), sokna ntefnd 
(under det att Scblyters glosBar till sistnamnda lag icke upp- 
tager n&got ord med Ijndf^rbindelsen mnj och d4 iifren i Codex 
bureanas och Codex bildstenianus enligt BydqTist IV, 351 for- 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



mer B3,da,na eom hafn, nafn, rafn o. 8. t. forekomina. I den 
uAprungligeQ i^r Stockholm affattade Bjarkdaratteo vfifeker det 
I&gt^ka l&neordet formmna icke rdrT&niag, d& som bekant det 
yska eldtodntet rediaa tidigt atrakt framtr^dde i hnfvudstaden. ' 

.GStes oob Vendes konnng". 

I Edn skrift Om t^ska iindelser i svenskau a. 33 noten bar. 
Tamm eokt fSrklara det ofvan anforda, i svenaka konungatiteln 
ingS.etide uttrycket. Han sager: „ordet [mnt, wendisch'\ skrifves 
Aff^n wendes (i obSjda forrnen), hvilket utan tvifvel repreaen- 
terar ett verkligt uttal. M&nga tecken t^da p&, att sch Atmin- 
atone iiialektiakt i medell^tyskan uttalades e&aom i nuvarande 
DederlandakaD, d. V. a. aom 5 -|- eh och i slutet nUatan — — 
eom s. Ytka detta wendes kommer troligen det nannaat vg,l tir 
danaka konungatiteln hamtade uttrycket Wendes iMnung (och 
Gotes s&som analogibildning)." 

Till deaaa af Tamm anforda Bkal for tydningen af vendes 
B&Bom ett araprungligen nint adjektiv, skulle m&handa kuuns 
l^gas &nnu ett. Man aotraffar namligen n&gou g&sg i den 
forndanaka konuDgatiteln adj. vendisk med denna aodelse (-isk). 
Sk heter det i ett diplom trku kr 1406 (nr. 158 iMolbecIis ocb 
N. M. Petersena Udvalg af utrykte danske Diplomer og Breve'}: 
Wy EriJt meih guiks nadha Dana, Swerighes, Norghes, Gothes 
ok Wtend',ske honingh, samt i den a. k. Erik GlippiDga almjnde- 
lige Byret (1 Uppsala-manuekr. H. 123 frfin boijan af HOO-talet): 
Wi Erik meth gutz nath<B Danmarks oc Wetndiskas konningtB 
(citeradt efter Secbera aftryck i Blandingar, udg. af Univ.- 
jubilieets danske Samfand a. 164). Trota ganaka mycket sokande 
bar jag icke funnit adjektivet vendisk anvandt i den gamla 
danska konungatiteln utom p& deasa Uk stalleo, ocb det torde 



Ar Scblytero forklariDg af det i samma lag ffirekommande tramiut 
?i6l (fd. trafftue oil) fr&D Traven (den tyska fioden) riktig, htr moiiiu 
IJudutreckling foreiggStt i detta lineord som i fortenma, 
• Detta arbete citecu i det fdljande med nUdralg". 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



213 

darfoT i j&ioforelse med fonnerna wendes, vpendis, wenSe {-te) 
hsfva i denna stiUlnlBg foga anv^ndts. 

Den hfir citerade fonnen Weendiska (Wandeske) ar dock 
foga bevisande for Tamma forklaring af Wendes. Ty ehuru man 
af den iiiBer, att adjektivet vendtsk n&goo g&ng kuunat brukas 
i koDnogatitelD, &c dgxmed ej &dagalagdt att Wendes &c Iden- 
tiekt med Wtendish(B, ock detta sh mycket mindre, son^ Wen- 
des och Weendiskee akulle representera olika former af adjek- 
tivet: Wendes ar enligt Tamm obestamda formens nom., hvil- 
ket WtendishB^ icke kan vara. Men for att man skulle kun- 
nat {& identifiera wendes ocb vendisk, borde f6r 6frigt bafra pfi,- 
risats, att afven annars dec l&gtyska adjektiv-^ndelsen -isk (-esk) 
i de Bordiska spr^ken forekommer under formsD -es. Detta 
bar dock, s&vidt mig &r bekant, ej Bkett Vore v&tdes ett 
mnt. Une'ord, skulle man dessatom vilnta att i den danska 
konuDgatiteLis Mergifrande p^ mnt. finna jaet detta ord. Att 
s& ar forb&llandet bar dock icke blifvit p^visadt, -ocb samtliga 
de mnt. diplom, i bvilka jag funnit den fomdanska konunga- 
titeln,' hafva tvartom iLtergifyit uttrycket vpides p& annat satt 
S& laser man t. .ex. i nr. \f>% (fr&n kc 1469)- af Diplomatarium 
Cbristiemi primi, utg, af C. F. Wegener-': Wii ChrisHerenn van 
godea gnaden det riike Dmemargken Sweden vnde Norwegene 
der Wende vnde Gotten konningk. F& bknande satt Mergifves 
attrycket vendes p& Ugtyska i diplomen nr. 154, 156, 166, 169, 
165, iS^, ,167, 169 etc. etc. i samma arbete, ocb i nr. 1002 af 
Svenskt Diplomatamm* £r&n ocb med &c 1401 finner man: Wg 



Di, *&8om af det foljande fram);&r, alvSl vendta oeh g6U» (gothea) 
■om det mat. der wende(n} cru^ der goten (kerning) ocb det latinskft 
Boiatorum gothorvmque (rex) &ro gen. pi,, ar det gonska mojligt, Ktt 
&fven toendujbffi repieaeDterar aamiaa kuns, men af adj. vettdisk. 
I tk fall bor man ofveraatta Oothes ok Wisndeekt koninghaiei ggoter- 
aas och de vendiskes (d. t. s. Tendernae) konnng". Men fifren om 
denna tydning af det blott tv& g&nger af mig ontecknade W^endiskte , 
(Wttndegke) icke skulls raia den riktigo, ii det ntaii vigt for den fol- 
jande ntredningen. 
Detta arb«te citeraa i det toljande: „THpl. Cbr. L" 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



ai4 

Erich, tnyt Godes gnade Denemarehen, Sweden, Norwegen, der 
Wenden md der Ooten konung. — Hartill kommer, att om vendes 
i koDungatitelii vore scyektiv i obestamda formens nom., det 
icbe skulle harmoniera med de ofriga best^mnmgarna till ordet 
Jconttng -. det vore underligt, om den riktiga ofrersfi,ttniDgeD skulle 
vara ..DanmarkB, Svei^es, Norgea, vendisk [och gotemas] 

kOQUDg." 

P& grund af det anfiirda bor man enligt min mening pA 
annat salt forklara koDungatitelns vendes, och jag sei dari lik- 
Bom i gotes en ursprunglig genitirns pluralis. 

Da Tamms anmarkning, att uttrycket fr&D den dan ska 
konuDgatiteln inforts i den svenska, ntan trifrel ar rigtig, bar 
man att n1:g& fr&n den forra. Som bekant, anvande de daoska 
konungarna redan ganaka tidigt titeln Danortim 8{c)lavorumque 
rex (d. T. 8. danBkarnas ocb vendernaB konnng)*, t. ex. f^alde- 
marus dei gratia Danorum Slauorumque rex (KjebenhamsDiplo- 
matarium I, 6), ocb hSrtill fogades senare Oothorvmqve', i. ex. 
Olauus dei gracia Danarum, Sclauorum Ootharvmque rex (anf. 
arb. I, 79). Emellertid Atei^fves ^DaQmarks" likaom aSverges" 
(och nNoi^es") afyen i latinska diplom med sabstantiv, under 
det att nGdtes" och „VendeH" fortfarande motsvaras a£Slauorum 
Gothorumgue, t. ex. Christiemus dei gracia Dade Sueeie Noruegie 
Slawrum Ootorumque rex (DipL Cbr. I nr. 153 fr&a &r 1469; 
ocb 8& Mvea i nr. 115, 144 etc.) samt Oristiemus dei gracia 
Dacie Norvegie Sclauorum Oothorumque rex (rist anf. arb. nr, 
27 ocb p& liknande satt S,fTen i nr. 36). Det bar anforda OothorwH 
motsraras i Earl Enntsaons konungatitel af Ooiha fGotheJ, 1ml- 
ket uppenbarligen ar gen. pi. (jmf. aSvea och Oota konung"), 
t. ex. Wy Karl me gads nadh Sweriges ok gota Komtngh (diplom 
af &r 1449 i Arwidssona Handlingar till upplyaning af Finlanda 

■ Enligt Holbecha Hiatoriske Axheger I, 61 och Henry Petenen: Aar- 
b0ger f nord. Oldk. 1B82 a. 48 antogg titeln font »f Knot VL 

* «Aex gothornm" npptogs i daneka konnnK^^^lo f5nt af Valdemar' 
AtterdaK (Henry Petersen: Aarb0?er f. nord. Oldk. 1882 «. 46). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



215 

li&fdeT I 8, 27), Wy Karl med gude nad Steerigis Norigis oe 
Gothe ionungh (Dipl. Chr. I nr. 140; G&tih)a {Goto) brukas 
fifren i Earl Knutesons konaDgaiitel i siat aiif. arb. nr. 17, 38, 
39, 42, 43). 

S& ridt jag af de grauskade diplom - aftrycken kimnat 
finna, aro Tal fonnerna pi -es C'tes, -isj af gotes och vendes i 
den forndanska konangatiteln det vanl^a, men vid aidan daraf 
forekomma Sfven Gotte ('gudfhjaj och W<snde, t. ex. Wij Erie 



meth guds Nadh Danmarhs Sweri 
ioning (diplom frin Sr 1397, nr. 



<gs Norghis gudhe oc Wtende 
46 i Udvalg), fVp Erich met 



Gude naade Dannemarckis, Swerriges, Norriges, Wende och Gotte 
Kottningh („efter en gammel Copie i det K. Geh. Arch." ; orig. 
fr&n &r 1400, nr. 69 i Udvalg), Eric meth gute nadhee Datimarks, 
Swerigess, Norghes, Wender' oc GudtB konung (fr&n kr 1407, nr. 
206 i Xldvalg), her Cristiem meth gads nadhe Norighes Dan- 
tnarks Wendes oc Godhe konung (nr. 5 i Dipl. Chr. I, akrifvelee 
af kr 1449 fr&n noraka riksr&det). 

Det &t tydligt, att denna siat p&pekade form af konnngati- 
teln ordagrannt motsvarar det fonit anforda Dade, Sueeie, 
Noruegie, Slauorum Gothorumque rex, och att a&ledes Wende 
«ch Gotte aro gen. pi. af eubatantiTeD vender och gSter (ial. 
vmdr samt vindir och gautar). S&som 9t«d h&rfor behdfVer 
koappast det i Earl Knntsaons konangatitel ing&ende Ootka 
fQotheJ komrngh anforas. Fonnerna Wende och Gotte kunde 
emeltertid i aenare fomdanakan likaom andra plnrala genitiver 
autaga findelsen -s, och dErigenom uppstod det vauliga uttiycket 
Wendes oc Godes Konung, b& i. ex. Wy Erik tneth Gude Nadhe 
Damnarks, Swerikes, Norghes, Wendes oc Godes Konung (frin 
Sr 1402, nr. 104 i Udvalg). Analogien med de naat foregfiende 
orden Swerikes och Norghes kan sarekildt hafva hidragit till 
inforandet af -s i Wendefs) och Godefs), likaom den i flera 
diplom motande akrifningen Swerikes oc Norikes (aic) Drotning 

' Om denna form itraxt nedan. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



816 

(titel for Margio-eta i nr. 19, ft2, 33, 94,' 30 af Udrolg) foAIa- 
ras genom inrerkaD af Sverikes p& Noriges. DA audelsen -es * 

Wendes och Qodes ofta utbytes mot -is, t. ex. Eric Da**- 

marks, Swerigis, Norgis, Wendis oc Godis honing (Ejebenh. 
DipL I, 101; fr&D &r 1416), &r det i SfvereaBBtammelse darmed, 
att ^en annars aDdelBen -es (af -as) i foradanekan kan Taxla 
med -is, t. ex. All<s nusn thette breff see allter here lasis (Kj0- 
besh. Dipl I, 138; frka &t 1444). For ofrigt kan afven tindel- 
seo -is, som ofta (t. ex. i det nost sista citatet) brokOB i de 
narmast fdreg&eiide Swerigis och. Norgis, hafva bidragit till infii- 
randet af formema Wendis och Godis. 

Den nu gifoa foiUuingen af vendes och gates e&som gen. 
pi. best^keB afven af de ofvan anforda mot. tifTerBattmngania 
af dessa ord: der Wenden und der Goten fkonung) aamt der 
Wende vnde Gotten fkonninghj, d4 der WendefnJ und (der) 
Gotten tydligen ^o gen. pL likBom slavorum gothortimque. 

En ytterligare bekraftelae finnea i det djbb ofvac anfdrda 
Wender i ;uttry«ket Wender oe Guda Jconung, d& den aenare 
fornd. liksom den samtidiga fomsv. i ploralis kan anv&nda 
nomiDatiTformen s&Bom genitiv (jmf. N. M. Petereec: De nord. 
SpiogB Hist. I, 233; ex.; „kaUh ter gvmner, raa/^."). 

Den finun bnikade dapaka konungatitelns form bestyrker 
ockajl den bILr gjorda forklariogeD, dk det heist „ Kong KrisUan 
IX til Bantnark, de Venders og Goihers, Hertug HI Slesvig ". 

S&Bom redan oanmdt, &v det troligea Ma Danmark aom. 
ngotes ocb vendes" infSrdes i den Bvenaka koDimgatiteln. 

Sfi, Bkref sig t. ex. Johau Illf Wtj Jdhan ihen 1^-idie 

Sueriges, Gates och Wendes Kommgh (Bref om marknadaplatser 
liir gnldsmeder, 1585; tryckt i Skr&ordningar s. 170), och 



Enllgt (den illQatremde) Sveriges Hietoria fr&n aldsta tid till vftra. 
dasar III, 54 (tredje delen bearbetad af Alio) innehfill Gostaf l:t aigill 
&r 1631 r „S{iKillnm] Gotstavi Bneoorum gotoramque regiB", &reii 16S1 — 
1569: flS S[igi]lam] Gotstavi saecornm gotommqiie r^s", ooh font 
ftr 1559; „S[igiUum]GiutawiDlei] g[ratial aweoorDm gotoT{nm] vandalo- . 
[ram que] regis," 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



217 

Sigismimd: Wij Sigismundus Swerigis Gotes och Wended 

etc. Kommg (aof. arb. b. 171). Den utl^deka b&rkomsteu af 
gates och vendes ar oraakeu till att orden Sdhu uttalas med 
akat. Att de urspmngtigen aro plurala genitiTer bekr^ftas 
afren af den i Sverge brnkliga Latinska ofTersattningen Oothorum 
Vandalorumque. Fr&n koDungatitehi bar fonoen vendes Sfver- 
flyttats till namnet Vendes artiUeri-regemente. . 

Lnnd 4 dec. 1882. 

AXEL KOCK. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



StrOdda anteckningar om svenskt sprftkbmk 
under 1600- och 1700 - talen '. 

i. Uxlkallskt 

rep. afrad hoe Lucidor: 
T, . . . Hwarfore the og nu medh Suck ok T&rar klaga, Beklaga 
hennes DSdh, s& offta theras Maga'Sin Affraa kretFwer." 3tr 
Eock, Bidrag till eveDsk elymologi, sid. 37 ff. 

rep. barberare. Lind (1749): „\)a.lber (laltsk&r) in. der 
Ban)ierer,'' jamte „barbefare, m. der Balbierer, Barbit-er." 

rsp. Birger i Job. Magni kronika (1630): 

1) Birger, sidd. 546, 518. 

2) Birge, sid. 538. 

3) Borger, sidd. 546-8, 550. 

4) Barge, sidd. 542, 547—9. 
5} BSrje, sid. 551. 

6) Birge? (tryckfel?), sidd. 546, 548. 

rsp. hlixtra. I Job. Magni kronika forekommer k sid. 653 
foljande: „Ty man brukade for ordsprik, at Heir Swante togb 
iiigen utbi sitt Hoff Bom blixstade loedh [= blinkade till], ta 
ban fick itt yxbammarslagb i anaicbet." Jfr dial, blikaa, bUk- 
sta, blikstra i bet nblinka" enl. Rietz, sidd, 40, 41. 

rap. butter (vresig, tv&r, fr&natfitande) i Barclf^i Argeois 
<1740), sid. 83: pi. butte (trumpne), bos Liad (1749) och Tessin 
(1756) btttt, bos Sahlatedt (1773) butt el. butter. Jfr dial bvtt 
(Rietz, aid. 67), d. but, trabbig, butter. 

' For de did och uppljiningar, -fdrf. erhUlit af dooeaten dr. A. 
Noreen, fSr fdrf. harmed framfora gin appriktiga taoksftgelM. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



319 

fsT. 6yr, bor (god vind, medvind) fiaiies upptaget hos Job. 
Vagni i bans kronika, aid. 666 och flerst : en godh frdiir. Jfr 
'flere bt. dial. 

rap. dricJca. Forutom det af prof. Tegner (Sprfitets makt 
lifrer tanken, eid. 130) p&pekade uttr. bos Lncidor „sSp To- 
faaak" finnes tLfven: „th6r drihkes styft Tobaac," 

rap. ehb och jlod > Ebhe fiodh i Job. Magni krSDika 
(1620), aid. 308, dar det anfores, att man i Itaiien ,,Beer Elbe 
Jlodh dmeom floda ytbfifwer marken ocb &ter rinna afE igen." 

rap. ekOTre. Spegels gloaaar (1712): Jckom och Jkom; 
Liannaa i ain .Oliindaka ocb Ootblandska RflBa" (1711): Jkom, 
pi. JTtornar; Lind (1749): Ekom, m. der Eicbborn samt Eicb- 
Horn, n. ekhom [!]. litet akogB-djur, Sablatedt (1773): ekorre 
■ocb icJcom. 

dial, finnistvdl (af fr. Veniae, Venedig; Rydqviet, V, 310) 
boa Lind finis-twdl, to. (vulg.) Venedisohe Seiffe. 

rsp. fjdril hoB Lind faril och fjaril, Tessin (1756) : fjdriU 
och ffdril, Sablatedt: faril och fjdril. 

rsp. framatf^a, fiufvudstupa: 

1620: framsiupa i Job. Magni kronika (aid. 419) och huf- 
wttdstupa fltminatoDe 9 g&nger (sidd. 135, 316, 344, 491, 569, 
591 m. a.). 

1670-talet: hoB Lncidor frarnstupa ocb hufustupa. 

1678: E. Olai, The Sweoakea ocb G&thera Biatoria, Bid. 441: 
Juifwudsti^a. 

1703: Earl XII:b Bibel, 1 Sam. B. 5 : 3, 4 fram stupo. 

1733: Olof T. Dalin: Hufwud-Stupa. 

1740: Joan Barclaji Argenis (Bidd. 146, 542): framstapa, 
<sidd. 34, 94, 103) hufwudstupa. 

1746: Cellarii latinska minnesbok: framstupa. 

1749: Lind framstupa, men kufwudstapad. 

1773: Sablatedt framstupad, hufwudsUtpad. 

1814: HaqT. Sjfigren Imfwudstupad. 

I860: A. F. Dalin framstupa, hufvudstupa. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Doc. Kocks uppgift'i St. Landsm. I, 683: .Slutljudancle d 
bortkastas i m&let [SSrbygdmMet] ; ak afven i adj. pi -ad. 
I rikssprUet bar denna afoStnuig ekett i framstupa, hvilket 
annu i Sablstedts ordbok skrifves framstupad'^ — torda.alts& 
vara mindre riktig. Att formerna p& -ad p&traffas ja&t hos 
(etymologiserande) lexikografer, ar „en b&ndelae som eer ut som 
en tanke." Jtr vidare St. LaodBiu. I, 735; RydqTist, V, 136. 

rsp. guhbe bar enl. prof. Bugge uppkoniniit af gudfa[de]ry 
liksom gunmta af gudmo[de]r', qd uppfattniog som Tunnit be- 
krafteUe gsDom den belydelse af nguffar' och ngummor," som 
orden (enl. af doc. Noreeii . gjorda iakttagelser) ha i TisBa dia> 
lekter i Varmlknd ocb Dalarne.^ 

Innan denna onekJigeu plausibla ftirklaring ofyer .gobbes" 
nppkomst kommit till T&r kflDnedoni, fiirest^de vi osb, att or- 
det mojUgtTiB uppBt&tt p& foljande satt Af adj. god och subat. 
ionde bildadcB gobbonden >■ gobbon >■ *gobbo >> *gobbe el. 
gubbe; jfr Lundgren, Sprikliga intyg om bednisk gudatro i 
STei^e, Bidd. 43, 44 m. f1., dar s&dana fonnor forekomma som 
Gobondatoren (jamte ffobonnatom), gohondasten, Gobonden el. 
QoboM, Torgubben och torgubbar, kska.-gubbar, Gogubben; Be 
vidare Rietz, sidd. 46, 207, 220, 223 m. &. Bamt art. bonde i 
Ur VaBtmanlaDdB • Dala landsm&lBi^reningB aamliugA^ till en 
ordbok, II. 

Analutande oss till prof. Bugges uppfattning, b&lla Ti dock 
fore, att god och bonde rimligtvis kminat i sin m&n bidraga Tid 
ordeta bildande, samt att v&r f. d. &eigt itminstone bar n&got, 
som talar for Big; jfr gubbe i den fam. bet.„^ta; man," det 
gamla bonde i aamma bet. aamt godbonden (jfr idiate ^ gvbbe), 
Bamn p& skeppar&'t i OBtergotlandB sk^g&rd (se tidakr. Forr 
och Na'a biL „STerige," 1876, aid. 72). 

Som det kunde vara intressant att veta, bnnt gammalt 

* MeddeUde af doc. Noreen p& akademiska forelaeningar. 
■ Afren i R&ttnk; se Dalames fornminnetforeniDgs &rgskr., 1867, 
dd. 86. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



-ordot gnbbe ar i Bvensk skrift, anftira tI slutligen, att det r^kas 
&tmiDBtODe (1620) i Job. Magni kronika, sid. 537. 

SMie Bf. heena (tacka) die Schaf- Mutter, das Matter-Scbaf, 
enl. Linds Ordabok; j& Bietz, aid. 254. 

rap. iaslclig, hisUigt och his[k]na forete bos Lucidor fol- 
Jande T^xlaiide former; 

adj. 1) hiskUg. 1) hisna (imperat). 
adj. 9) hijsekelig. ft) hijsna (pret). 
adj. ocb adv. 3) hisklijkt. 3) Aisj?na(l p. pi. pres.}, rim uiis«na. 
adj. 4) hijslig. 4) hijsena (pret.), rim tt/ssna. 
adv. 5) hisligh. 5) hijskna (pret.). Jfr Rock, Bi- 
^rag till Bvensk etymologi, Bidd. 50 ocb 51. 

rep. hvarom icke (i aunat fall) bar i Job. Magni kronika 
(Bidd. 83, 297, 401) ocb bos Urb. Hifime (1680) formen „hwar 
oek icke." Jfr Eydqvist, V, 173 S. 

rap. *Hvits&rk forekommer i Job. Magni kronika &tmin- 
stone 20 ggr med begynnande h [Hwits&rk, HmijtsSrk o. 8, t., 
fiidd. 487, 488). Samma namn skrifres dock i registret Witt- 
s&rck (utan K), bvilket tycks angifra, att A fi-amfSr v i ndd^ud 
var Btnmt, d& Magni kronika ofrersattes (1620). Hum man 
harmed akall i<5rlika Aurivillii nppgift om A i f^rbindetsen hw 
<se Goltimbi Ordeskotsel, Bid. X), l&ta vi vara OBagdt. 

Tsp. jama heter bos Lind (1749) mjama jamte jama, rsp. 
jam mjam (katt-l&te); Spegel (1712) bar miawa o: l&ta som en 
katt; Sablstedt (1773) jama. 

rsp. kamfer bar i Hoffbergs Anvisoing till T^trikete kanne- 
dom (I79S), aid. 209, den diaL formen kamfert. J& Tamm, 
Om tyska &ndeleer i arenskan, aid 22. 

rep. harhas bar bos Spegel formeo „karbaas (o: piska)," 
hos Dalin (1733): [liter] Garhasen [danaa]. Jfr Tamm, Sven- 
ska ord belysta genom alanska och baltiaka spr&ken, sid. 10. 

rap. kardborre. Spegel, Olof v. Dalin, Lind och Sablstedt ha 
alia formen karborre, Hoffberg (1793) pi kariorrar och karr- 
bdrrar, men Haqv. Sjogren (1814) kardborre. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



222 

rsp. hnapt fdrekommer i Job. Magci kronika (1620) ^tm. 
6 ggr (sidd. IS3, 179, 319, 415, 427, 536) i fonpen mpt^ (utau 
begynnande k); diireiDot ha vi i namda arbete ingenstades r&- 
kat knapt. Jfr Andreas HilleatromB liktal (1718), aid. 13: nop- 
past; Lind: nappast; SahUtedt bfide nappast och Jmappast. 

rep. kopparstick fiones hos Bechstadins', Then adelige 
och larde sweoske sjoman (1734), uoder den folketTmologiskt 
uppkoioDa pluralfonneQ kopparstt/cken, som ockak traffas hos 
Teaain (1756). 

dial, h^pp (litetbam; Bietz, aid. 355), jfr hos Lind ,Uten 
JcrympUnff, bam, ein ErtippelkiDd." 

rsp. kummin hos Lind „kummil, Jmmmin, m. der Kiinuael. 
Kummilbrod, Eiimmelbrodt. Kummil'O^i, Eiimmel-Ol. Kum- 
mil-OBt, Kummelkase. Kammilsoppa, Eiimmelauppe." 

rsp. kyndel^mOssa hoa Lind : tender- ellet kyndet- mSssOr 
Sahlatedt: kyndersmesea. 

aldre bt. (hoa Lind) : kiifwan, m. & n. (hund) der Hand, 
das HUndlein; j£r Bietz, aid. 365. 

rsp. I och r tyckas i vissa fall vara mycket ostadiga^ 
t. ex.: Lind: palm eL parm (ho); Sahlatedt: parm; Sp^el 
(1712): ymla o: gtimka, hemeligen utfora n&got taal; Olof von 
Dalin (1733): glunkas, Lind: grunk, grunkaiamte glunk, gluiaka, 
Sahlstedt: grunk, grunkas jamte ghmk, glunkas; Lind: grisi 
och gles, glest; Lind ock Sahlstedt: kiake (ojamn v&g) och 
adj. kiakig, men Sjogren (1814): krake (asperitas soU gelati); 
Spegel och Iiind: krita och klita. 

rap. lakrits, aom i dialektema fSreter en den miist hrokiga 
akepnad, sa. treakal, treakals, trShaekelse etc., finnea afven hos 
Urb. Hiame (1680): Threakelse samt i Linda Ordabok: trea- 
kelse, n. ya\g. der Theriack, angl. treacle. Det torde icke vara. 

' I TTpaala Univ. ftrukr. for 1861 anforea (Knos, Om reviiion sf sven- 
eka bibeldfven., lid. 99) en form napliga (fr&n It 1B86). 

' Samme forf. skrifver Fdland i bL f. Polen aamt retirera sig i st. t. 
retirera. 



jdovGoot^lc 



orimligt att taska aig, att deD ombildade formen treakSl ar- 
spnugligen uppst&tt d&rigenom, att kopm&nnen p& svenskt tIs- 
atl&ate det eng. „treacJe,'' Bom Btod p& lakritaburkania. 

rsp. lappri r&kas i denna form derstades hos Olof v. Da- 
lin (1733); jfr. Tamm, Om tjska andelser i sveuskaD, aid. 37. 

rsp. Jjuster akrifres af Lied b&de lousier, Ijustra och 
jvster, justra, hrilket tjcks angiiVa, att I i forbindelBeu ^- var 
atnmt p& bans tid (1760-talet); jfr Rydq^st, IV, 372, 403. 

rsp. lodja traffas redan hos E. Olai (The Sweoskes och 
Gotbers hietoria, 1678), aid. 321, dar det talas om „Ett Tusend 
Ryske B&ter, bwilke the kails Loiter," samt laDgre ned p& 
samma eida pi. Lodior, sid. 223; Lodier, Lodieme; Spegel bar 
(1713): „Lodia kallas s&dan skuta eller far^g, Bom Ryszame 
bmka, forandes sina waror ata Ladoga sion &o. ocb til aodra 
orter." Jfr Tamm, Svenska ord belysta, sid. 5. 

rsp. lomhord bosDalin (1733): liumhord, Liod: lomni'hord, 
lamhord eller Idmhord, Sahlstedt: lommhord. 

rep. Magnus i Job. Magni krtinika heter darBtiLdes (sid. 
533) &iveD Mdgens (i kanten p4 samma Bida: Magnus) och 
Mogens. 

rap. marmorsten. Job. Magni kronika, sid. 304 Marme^- 
steen, men & sid. 337 Marmorsteen. 

rsp. m^ram heter hos Lind b&de mejram och mejran; 
jfr rsp. tinman, som boB Hoflfberg (1792) bar formema timjam 
och timjan. 

rap. mol i „mol allena" hos Lind (upptaget under ordet 
mor moder) nStill-fftor allena, mutter - alleine." 

rap. mortel. Lind: morte/, mortare m. morter, n. der Mor- 
se!, MSrscbel, Morser. 

rap. mulkolf (en som tar mutor) bos Lind mutkorf, bos^ 
Sablstedt mutkolf; jfr Rietz, Bid. 449. 

rsp. (p&) mdfd omBtopea af TeBsin (En gammal mans bref 
till en UDg prins, II, 158) till mdfdng: pi Blump ocb mdfdng. 

dial, mogli i „e mogli sak," sak af mindre be^denhet 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



224 

^Rietz, Bid. 456), bos Lind: „thet &t ju en mogelig (rlnga) sak, 
es iBt ja etwas geringes oder weniges." 

dial. natUg (m&tUig, di%lig etc., lUetz, sid. 464) finnes i 
Linda Ordabok i bet. skalig, rimlig, billig. 

rsp. nipperiippa (granaUtBdooka) heter hos Liod „Hj^e- 
nippa, f. ein schDippiscb oder Bchnappisch Ha^dgen" ; Olof t. 
Dalio bar (1733) pi. nipptippor; ordets BUTarande form a&tter 
man i fSrbindelBe med rBp. nipper, med bvilket den t&I ur- 
epTODgligen intet bar att skaffa. 

TBp. nit (ifver) bar bos Tessis (a. arb., II, 200) mask, 
genus: min nU\ Sablstedt upptar „nit, n. studium ardens," men 
tiUagger: „asurpatar nonnnnquam in maacolino, ex. gr. Min nit 
for den saken." 

rsp. njugg r&kas boB Lind i den obrotna fonnen „n&gg 
(swag) schwa'ch. Then sjuke ILr nu ndggare, der Eracii^e ist 
nnn schw^her. Et n&ggt ihr, ein Miszjahr, uiifrachtbar[eB] 
Jabr. N&gghet, L die Sobwacbbeit." Lied bar dfren njugg, 
njaggbet (med samma bet som i rsp.). 

rsp. ngpa ocb nysa beta anna bos Lind n/upa ocb njttsa 
jamte de nu brokUga formema. 

isl. orrosta (strid), fsv, orosta iorekommer bos Spegel 
(1712) i formen orosta o: oroUg tid; nibre barleder aristboge 
af orosta, f. Btrid, laltslag," enl. Rietz, aid. 13. 

rBp. panelning bos Lind paneling, bos Sablstedt panelning. 

rsp. pitschaft rikas redan bos Spegel: npitseer, pitschafft 
a,r it tyskt ord och betyder Signet"; Cellarius (Latinska Spr&- 
kets minnes-bok, 1746) pitskafft och piteshaft. Jfr Tamm, 
Svenska ord belysta, Bid. 11. 

rsp. prestafbxc (1672) bos Lncidor fSlj. anv&ndning: 
„Jag (ty wSrre) war Prestaff, 
Han tradd' iM Salen aff 
Effter lag bad' n&ge gidra 
Nytt til Helicon at fSra." 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



!)S5 

HsqT. Sjogren C18i4): prestaf dux fimeriB. Jfr Tamm, Srenska 
ord belfsta, sid. 7 (46). 

rsp. rufva {p& six) har formeo ruga i Joan Barclaji Arge- 
ma (1740), dar det (sid. 178) talas om „w&rt fdrawagade Bike, 
bwilket aldrig til sin fordna Styrka upstiga kan, innao Ruga 
waxer ofwer detta S3.r." Jlr T^lingen {iiS)tjuva jamte tjuga, 
gnafva och gnaga m. m. 

isl. rum (fargalt) hos Spegel: rune, rvnte, (GotlaDd) rone, 
wme och ome; Liud: ronte. Om ordets forekomst i bt. dial, se 
Bietz, sid- 489. 

TBp. sahrisUa finneB hos Spegel (1713) i den ombildade 
formen saherstuga; Lind har sakarstija, Sahlstedt sakerstia. 

rsp. servet. Lind: salwe< jamte serwet, Tessin (a. arb., I, 
163) har pi. Sarweter. 

dial. „skamfdra (hoB Neogard) misBhandla, \ka Mn mlt. 
sehamferen' (St. Landsm. I, 364), finoes hoB Lind i formen 
3liavtfdra [en], einen Ubel' ZDrichten; sfv. adj. skamfdrad fdre- 
kommer hos honom. 

Fsp. skrdput:. Joh. Magni kronika (1620) har gen. pi. 
skrdbukars, LinnEeus (a. arb.), sid. 343: shrdbuke, sid. 63: shrd- 
puie, Lind: skrdbock och skrdpuke, Sahlstedt: shrdbock och skrd- 
puh I Dalame fSrekommer dialektiskt formen skrdbock (jtr 
rap. boek)- 

rsp. skorhjugg har denna form (skorUugg) redan i Joh. 
Magni krdnika, sidd. 196, 383; Olai, The Swenskes och GSthers 
Historia (1678), sid. 324: Skidrbiugg; Spegel har (1712) skior- 
buk. Jfr Leffler, Om v-omljudet af t framfSr nasal, sid. 78, 3). 

rsp- sparris (som omdanats efter rsp. ris) heter hos Spegel 
„spargu8, en koksort", land spans (med ett r) eller spargis, 
Sahlstedt sparis. 

dial, [och rsp.] spik i uttr. „han ar sptk nykter", ban ar 
fdUkomligt nykter, sknlle eg. beta spieken, som hos Lind, Sahl- 
stedt och A. F. Dalin afren kan ha bet. halfrasig; betfdelse- 
ofrerg&ngen nbalfrusig" > „fiillkomligt nykter* har vfil orsakats 

AiU* lot notdlfk niolosl. L 15 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



226 

af ordets formenta sambaiid med rsp. spik, som man tyckt 
battre kiianeteckna det uyktra &a det halfnyktra tillBt&ndet 

rsp. sutare (en fiskart). C. Warg uppger (i bid „Uielpreda 
i HuahMlningen," 6:te ttppl, Sthlm. 1773, sid. 238), att „denDa 
tisk [Suttare el. Sutare] kallas ock Skomakare." 

rep. Svea (Tegn^r, Spr&kets makt lifver tanken, sid. 43)- 
bnikae fleret^des hoH Lucidor(1672): 
„Ther spordes Hans Fdrst&nd, ther e&g man ratt Hfis [= bans} 

Wett, 
Som Han f5r Stoea haer i Tyskalande tett;" 
p& ett annat etalle: „Sin Troo teet [:= Yisat] then Han Sicea 
swarit"; „hela Suteas Nytta." 

rsp. Sverge f&r ofta slntartikel bos Tessin (a. arb. I, 317; 
11, 126): Swenet; jfr Uoliunbi Ordeskotsel, sid. XXIII. 

dial * tailpmnskata. Tessin (a. arb., U, 1756, sid. 241)' 
anfor foljande: „Ordeus apkomst beror oftast p& «n giszning, 
och ar jag nyligen ofwertygad om ogorligheten, at aldd hitta 
p& deras forsta aflelee ; och det af fdtjande tilf^e. N9x jag i 
&r kom bit til Akero, sade mitt folk mig, at TaUpinn-skatoma 
m&dde waJ. Jag fr&gade, hwad de darmed mente? d& de 
framUckade nagra af de sprutflackiga Jndianska hoosen. Blifwer 
detta ordet uti Swenskan inympadt, b& larer, om hundrade Ar 
h&refter, foga kunna giszas, at det bar sin uprinnelse af &an- 
syaka orden poules pintades, och at af poules blifwit tail, af 
pin pinn, och af tades skator. S&ledes bar mer an ofta en 
owig tnnga ofanteligen wanlyttat orats ^ud," 

rsp. tor[W}dyfoel (d. t. s. tord-yfrel) skiifres af DaUn 
(1733) i pL tomdyfiar; Lind bar tomdyfwel jlimte tordgfwelr 
Spegel tordyfwel. 

rsp. torsk (ajukdomen) har bos Lind formen troskm (bar- 
nasjnka). 

rsp. ture i uttr. „lustig tare", hvilket enl. A. F. Dalin 
nformodligen" &r hamtadt af mansnamnet 2We, har bos Spegel 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



fonnen nfo^e", som nsynes betyda en karl; Sic vulg, dr: en 
usderlig tule," 

rep. udda (obtijl. adj.) skrifves i Job. Magni krSnika [ett] 
vddat [tal]. 

rsp. wndrum bestort, S. Colambi undront ffirv&nad (se ~ 
nOrdeskStBeln", sid. XXV), bos Lind tmdrom, adj. undrans-ftill, 
r&dlSs. 

rsp. vadmal. Spegel tvalmar ocb icatmal, Lind wadtnal, 
walmad och walman. 

rsp. walUno (fsv. valmughi, yalmoghi). Joan Barclaji 
Ajgenis (1740), sid. 693: Wallmog-Rot, Cellahns (1745) och 
IJDd (1749) walmoge, Teaeiii (1766) walmo, Sahhtedt (1773) 
wallmo. Att doma haraf tjcks den naTarande formen forskrifra 
sig ilka medlet af forra firhundradet. 

rsp. vimmelkanUg. Spegel ^hoimmerkanter b: yyr 1 huf- 
Tndet;" jfr dial, vimmra (vimla for ogonen; gora ngt utan 
eftertaoke), vimmrig (je, yrande, obeslutsam). 

rep. vipt (strax). Lind bar d^emot „wisp (fluxs) war 
bao borta." 

rap, vrdk (p& is) hos Spegel rdSk el. wrdk. 

rep. vdrfrndag, dial, vdfferdag, fdrefinnes (1793) i sam- 
masBStto. W&fferdags-\Q)s. boB HofTbeig (a. arb., sid. 189). 

aldre sv. wdhias (boppas, dal. toinas A^tunda, se „Orde- 
skotseln", Bid. XXV) iinnes ock upptaget i Spegels glossar. 

Tsp. drder bar bos Lind fonnen dhlder el. aider (plog). 



2. Nigni gnuHWtlika uii&riMls(ar till Luoldora „Hel)Doii« BlflMttar." ■ 

LarB JobansBon Lucidor (f 1674) var, som bekant, samtida 
med ocb god van till den for^anstfulle Bpr&kmannen Samuel 
Colambns (f 1679). Elart ar s&ledeB, att deras spr&kformer p& 

■ .HelicoDi Blomster Plickttde ok wid &ttkiIliKe TilltUIen ntdelte if 
Lnddor den OlyUige . . . Hed Flit ramblade ok nti et lltet WiA 
npligdt [af Joh. Andersin] . . ." Sihlm., Nlolas Wankijf, 168B; aaknu- 
paginering. De ilrakilda styokena tto ~ med ett par, tre nndantag — 
for&ttade nnder 1670-Uleta fom hfilft 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



det hels taget aro nastan deeamma eamt att, d& Columbi sven- 
ska nOrdeskotsel" forra &ret (1881) utgafs och fallBtandigt 
kommenterades ', n&gra i spr&kligt h&Dseende b& STnnerligeD 
beaktansvarda slutsatser ej &ter8t& att draga afLacidors ofran- 
namda arbete. Efterfo|jande lilla utkast ar ocka& blott „ett 
8tr& till Btacken" och bar aaturligtvia s&som s&daot ingalunda 
aoBpr&k pi fullBt&Ddighet Vi anfdra bar i aUm&nhet endaat 
s&dana former, som i ett eller annat a&eende afrika fr&D na- 
yarande rikssprfiket, och 5fverg& forst tiU 
LjndlaraB. 
I Lucidors arbete upptrader stundom 
^ i at. f. nysT. d; ManSel - Tarter mandeMrtor, pianos vth 
pl&nas nt 

— i Bt. f. w/BY. a: i femiiuDet Nattegala naktei^al, forandra* 

(rim: klandra) forandra, Andring itndrmg, 
HoUandsk hoUandak. 
B motST. nyav. p i Sokal pokal. 

D upptrader ooi^aniakt i Ordsak, Ordsaak (j&mte Orsah) 
oraak, ea form Bom ej ar ovanlig i arbeten friln 16- och 
1700-talet. 

— hat bort&llit i Stormvaer (och Wader) atomiTilder, Stall 
Broer atallbroder, Bonhunn bondbund, goo god, No nod. 

— upptrader utan motavarigbet i nyav. i sidsta aista. 

E representerar nyav. a i skattes akattas, hrystes kryetas, 
snarest snarast, Fdre-Eeerde f&ra-herde. 

nysT. i i prep, wed, v?edh (jamte widh) vid, lekieel likval 

(j&mte li^kical), Pelegrim (och Pilgrim) pilgrim, Ognebleek 
el. Ognebleck (rim: Strek el. Streck) Sgonblick, feck fick. 

■ Se „En flvenBk ordeakottel ang&etide bokstfifVer, ord ooli ordet&tt «f 

Sftmnel Colambns," utgifven af Quit. S^eraBtrom och Adolf Noraen ; 

hrilket ubeto ligger till gmad for den appstallniDg af materialet^ vi 

bar foljt. 
* Urban Hianie, „Eea nthforlig BerattelBe Om . . . Snnrbrannar widh 

Medewij . . .", bar (1680) sidd. 19, 143 fdrtlndrar, aid. 189 farondrar, 

■id. Hi forand'rat och aid. 92 foraadringen. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



nyST. i Legehioti legolyon, i hwad matte i hvad mitto, 

are aro. 
F motsY. nysT. A i 3 pere. sg. luftar^ el. loftar^ Inktar, 
Lufft lukt; j& Noreen, ^yksdalemiLlets ^adlara, § 124. 

— foretrader nysv. p fore t i /»a/'f knapt, diuft djupt, m. 
m., se „OrdeBkot8eln", aid. IX. 

— motBvarar nysv. v i Fiol violbloinma. 

— har bortfallit i Stymoer (jSmte Styf-Moer) styfinor. 

G bar genom analogibildning inkommit i stog (j&mte stod) 
Btod (se nOrdeskStseln", aid. X) ocb bortfallit i Fattidom 
fattigdom. 

B npptrader mot bruket i oysv. i Hvaseen vaBsen, hoost ost 
(af osa). 

— aaknae i Jdrp j&rpe (jfr hiarpe hos TiaUinaim), dar det 
ocksa aldrjg hfirt hemma, i Wahlfdnget hvaMngBten, 
Wahlfisleen byalfisken, Bidwirfiar sjohvirflar, Walff Qitmte 
Hwaheet hTalfret) hvalf; jfr banned skrifiuDgen EjvirOtbX 
(nOrdeskdtseln*, Bid. 15). 

I foretrader nysr. e i Ufwa lefva, signar hull aegnar kull, 
Htmd-emiUan emeUan handema, Idngi l^ge, tvnkacktigt 
treksamt, tvif^elaktigt, Ull frids el. tilfrids till freds, fram- 
gi^ framgent, ikki (ocb ilcke) icke, hamisk baiDeek, mgin 
ingen, tr^ tre, tridte (iamte tredie) tredje, Sw^k srek, 
skijnhaar ekenbar. 

nysT. y i Tiskland (jamte Tyakland) Tyakland, klifwer 

klyfrer. 

— Tipptr&der mot fbrbJLUandet i nyar, i BarmMertighetens 
barmhertigbetena, Svnjkliufwe tvekla&a. 

— saknas i dthmtUt (rim: knwtit) Ai^jutit, £iam^ kariog, 
Kiemgar k&ringar aamt uti NeUker nejUkor. 

J har intr&dt i sL f. ^ i s^ eig, ntej mig, sdija ai^a ocb 
bortfallit i verb, willa (rim: spilla) vilja. 



■ jftmte den l&gtyaka l&neformen ivchtar. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



230 

K motsv. njsv. g (= k-ljud) i underUjht underligt, hisklijkt 

hiskligt 
nyav. g i i miuJck (jamt« t miugg) i ipjugg. 

— har bortfallit i Renst [Wijn] renekt [tid], Rydom (jamte 
Eijkdom och Rijkedom) rikedom, Gast-rij Land GiistriklaDcl. 

L ger anledDiiig till ftiljaade anni&rkoingar ; 

Gdhl g&rd rimmar med Skdhl sk&l el. Stdhl st&l, Stool 
el. Stohl Btol med Bool bord och Ohl ord, kulit kulet med 
ilia iimlit eg. wordet. I dessa ord — liksom i fahlas el. 
fdlas fara fram, iatdas — ar I ^t^ockt" (kakuminalt), bb 
HOrdeBkotselD", sid. XIII. I nogle nigra ar det represea- 
tant for cysv. r och saknar i stamla [framjstamma motsva- 
righet i nysT. 
Bortfallet &r I i kar Q&tate Karl) karl. 

M for nysT. ng r&kas i Jomfru {j&mte Jungfru) Jangfru. 

JV ar bortfallet i Bars-Ool bamsol, Baren bameD (men Bam 
bam), Kahelung kakelugn, saknas vidare i reda redan, 
ifrd (och ifrdn) ifr&n, Simjkliufwe tvekln&a. 

O foretrader nyav. e i Jdngoseen langeaedan. 

— — nyav. u i Bottnan ruttnaden {jfr rdtnar ruttnar), 
liomtaar Ijummar, Jomfru jungfru, T^d - Opskdf [tid-] 
uppsko^ Opfostra appfoatra. 

— anger nyav. 4-ljad (?) i Bonde (rim: Borgar 8t&nde el 
Stdnde) bonde och Blomma (rim: komma) blomma. 

J* ar blott ortografiak grannl&t i nampn nanm, hvilket synea 
d^af, att det afven atafras Namn (rim: Rarnn). 

R motsTarar nysv. I i gristdgt gleat (ae Noreena afh. fryka- 
dalsm&leta Ijudlara, § 164 och f&romileta Ijudlara, § 49). 

— npptrader oorganiskt i gnistrar gniator, 

— liar bortfallit i fodrar fordrai aamt aaknaa dessutom i troni 
tror ni och Wille Walla' TiUervalla. 

S upptrader ntan motaTarighet i nyav. i HI bakas (jamte fot- 
mema 4%l baka och tilbahars) tiUbaka. 



' Jfr „Wy will-ok walla hir" oct .Then wiU-w«U-hwawand Sio." 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



231 

— bortfaller udcUjudande i Korsteen skorsteii, hvaraf man 
finner, att det af Rjdqvist (St. Spr. Lagar, IV, 403) 
aaforda bortfallet af 9 i Meldlliga dialektord ar af ganska 
gammalt datum. 

Thar Ijudvardet d i that, thei <rim: mad, mddh) det (jfr 
„Ordeakot8eln", aid. VIII). 

— saknar motavarighet i nyav. i theslijkest dessUkes, larast 
(j&mte bara) bara, mdast op auda upp, kuart (ocb kwar) 
kvar. 

— bar bortfallit i tpsena l^'stnade, fasna faatna, trdssa 
trotsa, Sdds-Man b&taman, Hafwes hafrets, viari varit, inte 
intet, Sw&rde sviirdet, Lifvie lifvet, Fosterlande fosterlan- 
det, m. fl. 

X' upptr&der i st. f. nysv. i Trullkarl trollkarl, bucka sig 
bocka sig, wuUt eg. vordet, sputa spotta. 

— krarst&r i ninfier nyper. 

— ar bortfallet i ti uti. 

Mark ocks^ formen gutt&fir Qamte Gutt AkrY gut&r 
{eg. godt hx). 
Y foretrader nysT. u i til fyllo til fullo. 

— — nyay. 6 i ypna oppna, yppnar oppn&r, sit ypna 
Skal sitt oppna skal, Fyrti forti (40), wyrdad vordad, m. fl. 

A representerar nysr. a i ttisend fdldt el. tusendfdlt tuaen&ldt 
0% trefold trefaldig, „Et Tre Fait HeUg" ocb trefald 
sAll), Lj/re-Kldng ocb Kldng |lyre]klaag rimmande med 
SAng 6&Dg. 

nyBT. u i rdtnar (jamte part, ruttna mttnad) ruttnar, jfr 

Rottnan ruttoaden. 

■ nyBT. a i ofwertrddt ofrertridt. 

nysT. i tdrse torea ocb tdhr, tdr, tdrs tors. 

A foretrader nysT. a i HdrSds Hofdtng bSrradBhdfdiag, ||Sa- 
taos] jMttde [Gadd] [satacs] f3riamade [gadd] aamt i arV 
ok s&rla aria och sarla: 



< Jfr Nyrop, Sprogets vilde Sknd, Ksbenhavn 1882, eid. 68. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



S32 

„Hou war, mk N&mpne war, 

Kyskhetens rena Parla, 

Som altidh &tY ok B^la 

Sin Gad i Hierta bar"; bar ar Datnrligtris H i SrV arls 
onakadt af det aldre S i sSrla sarla; om en atj£iimmg i 
motsatt hktning boa deesa ord se Lind, Om rim ock 
TersleouiiBgar i de svenaka landakapfilagarne, sid. 56. 

' njBY. e i Owigt evigt, stdlnad Btebi&d, Mende el&ode. 

njsT. d i lana (rim: betiena) l&aa, „miid ISnte Fiadrar 

pr&hla" pr&la med l&ota Qadrar, Nordan-blSst* (rim : 
Wdst vaBtanTind) nordanbl^st. 

— bar bortfallit i fom forran. 

6 st&r i Bt. f. d;bv. i i FattSg fattdg, Sdlfwer el. 9olff (jamte 
jSyl/ircf) silfrer. 

njBV. (ft-^ud) i sorgligh sorgUg, sorgse (jamte sdrg3e) 

sorgseo, Sorge-Klader sorgklader. 

— — oysT. y i Gokkel Dokker gyckeldockot. 

Kvantiteten afviker ofta fr&n nysreoBkaDB, i det att 

a) Icort Tokal visar sig i: hr&lla kriila, skidll sktil, r&elmar 
raknar, Nott nSt, spArr spir, och 

b) l&ng Tokal, Bvarande mot n-jvr. Ung, upptrader i: stana 
el. 5<aana (rim: upmano, Wana, Sedewana) stanna, Weet 
Tett, D&or (rim: 666>) dSrr, Ddren (rim: gioren) dorron, 
Heta (rim: feta el. wcto, jfr Sy. Ps. n:o 4B5, t. 3). 

Altcent. Lucidor akcentnerar, mot braket i nysr.: Samvit, 
JcHlrUkens (el. Asar'Ieft, AiA-7eet), pappdr, Misgtrd, Misnoi'e, 
Klof-8ddel, diddles, uthl&'ttsk m. m., ee ^OrdeBkotaeln", 

Bidd. xx-xxn. 

Forml&ian. 
Substantivet. Evarst&enda maekalint nominatiT-r fdrefinnes 
i Kweller (jamte EuSll) krall, Af pluraltoTmer anforas fol- 
jande: TOre-Ftodar (och Tdre-Floder) tirefloder, gnistrar och 

■ Jrr Noreeu, Om behRndlingen kf liag vokal + foljuide Iii% konao- 
nant, aid, 3, not 8). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



333 

Gnistar gniBtor, Wdgar (och Wdgor) v&gor, honar honor, 
KdiUldrar k&ll&dror, Skattar akatter, Ohyror pi. af obyra, 
Bond-T&sor bondtSser, Fdhner i&a&i, GttU'dyrkor gulddyrkar, 
Bhller brillor, lAllier (rim: sJdlUer) liljor, Bollier (och. Bollior) 
bdyor, Indlwer inalfror, Fahner fanor, Stycker etycken, lioder 
modrar, Sleioker akokor, Bijr bin, Stronger etriingar, Kinner 
(pi. afjfctnne)- kinder, Stoder stod. 

Bestamda bSjningen: Oron oronen, Arman armame, Affton 
aftonen, Gvdinren gndinnorsa, Kinnren kinderoa, Qss^en 
gastema, Kraftren kraftema, Elementren elementeraa, Wingrana 
TingameB. 

Uvad genus betraffar, marka vi, att nysv. Ijuster (fiskred- 
skap) bos Lucidor heter (i ack. 8g. fem. best form) Liustran, 
nysT. fiekm&B 1 best, form Fisk-Mdsan, som beledsagas af folj. 
anm. i en not: „Fi3kmdsa Wallesio maeculini gen. est" 

Adjektivet. Som adj. begagnas adv. Sellimt sallan, s/trldels 
sardeles, 8Srla siirla: „Ett uti Doden eilllt i Lifvret Sellant 
Paar; siirldels wetskap; en s^ldeU Flijt; serldels einne; a&rl- 
dels Last; S&rla Warlden-, SSrIa Tidena St&hl; aarla tidhers 
meen." Sorgse el. s&rgse aorgaen, ^ierra (:s& fierra Lander) 
^arran ba annu icke antagit n. EomparatiYeD af klook klok 
beter Idokre klokare; morkre morkare, etacJcre kortare, hSger 
bogre (af bSg). 

Verhet: 3Vt tceest du ret, du teilt da will, has l^te, sdng 
sjong, dtte egde, holt boll (imparat. hdlt b&U), want vann, handt 
band, dwertcant ofrerrann, fridde fredade, Hint bunnit; mfld obj. 
st&r titysa: oHan mgser Mann ther kih." 

Bland markligare ordformer ba vi antecknat f&ljande. 
Andraken och en Andrak (Rietz, aid. 9) [en] ankbonde[n],. 
'JUorgon^oddan morgonrodnadeD, ^Maakes&kJcen" magsficken, i 
tgstan miugg i [tyat] mjngg, Segelsteen (se aOrdeskdtseln", 
aid. XIII) kompasB, weeta Kaasa (Bietz, aid. 313 ok Bunt, 
Skolfuxa (Abnfeldt, BeTingade ord, aid. 239) skolfucba, Od-6rts 
Blad odortsblad, et gali Boon ett galet aMt, Iledna Hoss 



D.qit.zeaOvGoOt^lc' 



{Mn] hedenhos, bakdantan fortal, Ore-haiakan [droii]hTi8lcDiBg, 
Helaits Put (Bietz, sid. 514} belTeteBb&lan, 6de-mdhl af odet 
beatamdt mil, Ode-JDodh dod beekard af odet, SkSbne ode, lell 
likTal, lisele lilla, tilfomde (atm. 2 ggr) och tilforend' tiUfdrane, 
knoen kaud, oknowen Qtt oknug^, Ordesk. sid. XVII) oklind, 
mistom miste, funka (Eietz, sid. 171) prMa, prunka, skiotta 
Warlden [den] korta varlden, htcispa kring stryka omkijng, p& 
willa Warlden, jfir „Tillaade bof o. dyl., swmka (Bietz, sid. 
707) hkagk el ngt dyl., fiiceka el. hueka (Kietz, aid. 270) 
[komma att] vackla, svikta, jfr det defekta isl. ^ak' 
vacklade; l^ga forlanga, skrifwa beskrifVa, wandlas fdrrajidlas, 
borlig tillbdrlig, gyrmer pd (jamte begynner) begyaner p&, gynte 
begyDte (aanu p& F&ron), witrfwas forr&rfvas, hiiioer bebofVer, 
mals fornixes, berattas, trefflig fortrafilig, befruktar fniktar, 
Signelse valsignelse, m. fl. Skribingen alskions forekommer 
itm. 5 ggr, alszkions (I gg), alskons (1 gg), Alsn-kons (1 gg), 
sHrldels (3 ggr), serldels (I gg), s&rdels (1 gg) ocb sSrdeles 
(2 ggr). 

' Spefcel ooh Linij: oknog oliekant. 

* H&rpft har doc, Noreen faat roin uppmsrksamhet. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Om Redoktioneme af Jomsvikingasaga. 

Det bar altid vteret Vanskelighedea ved de literser-faisto- 
Tiske Undereagelser of Sagaliteraturen, at man ikke bar havt 
Adgang til at studere og Turdere de snrekilte Recenaioner af 
-de enkelte Sagaer. En UodtageUe herfra gior du JomBTikinga- 
saga; efterat f^rst Ungers ag Gislasons Udgave af Flatebogens 
Iste Bind (I860) bavde bragt den i Olav TrygveBS0ne Saga op- 
tagne Recension fuldstsendig for Dagen, fulgte efter et Icengere 
Mellemrum Cedersckiolds Udgave af Sagaen efter den Stock- 
bolmske Codex No. 7 4to (1874), derpaa Gjessings Udgave af 
Arngiiia JooBsens Oversrattelae efter et tabt Haandskrift (1677), 
■endelig Udgavenie af HaandBkrifterne AM. 510 4to (1879) og 
af AM. 291 4to (1882), begge ved Carl af Petersens; hertil kan 
eudvidere regnes Udgaven af Biskop Bjamea Jdmsvikingadrapa 
Ted PetersenB (1879). AUe disse Udgaver udmferker sig frem- 
for Foi^fengenie derred, at de med Btor N0iagtighed bar gjen- 
givet Bine Kilder og boldt de forakjellige RecenBioner ude fra 
binanden, eaa at alle teldre Udgaver (Hamarskolds, STnisborn 
og Fnm. S. XI) nu er gjorte overfledige og ubnigbare ; Udgi- 
Teme bave deauden givet saa foldstteudige og menstergyldige 
BeskriTelser af Haandskrifterae, at ogeaa diese for literter- 
historiske Unders^geUer er smukt belyste. Da dertil kommer, 
■ at de af EongeBagaerae, som bar Slfegtskab jned Sagaen, ogsaa 
foreligger i brugbare UdgaTei, bar jeg fandet at burde benytte 
denne ntesten enestaaende Anledning til at underaege de for- 
akjeUige Recensioners litereere Stilling til binanden og B0ge at 
paavise de forskjellige Trio i den Udvikling, Sagaen bar under- 
gaaet i Haandekrifteme. 1 den ffflgende UndersBgelse betegner 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



336 

jeg af Grnnde, som seoere vil fremgaa, Anigriins Original-Text 
med A, AM. 391 qr. med B, Cod. Holm. 7 qr. med C, Flat0' 
bogens Text med D og AM. 510 qv. med E. 



Mao bar i nyere Tid rillet adskille Sagaens Recenaio- 
ner i to HoTedformer, den egentUge JomBvikingasaga, der be- 
gynder med Paloatokes Slcegt, og deo udvidede Saga, der griber 
leengere tilbage i Danmarke Histoiie og namlig dvEelor ved 
Gorm den gamle og ved Harald Gorma80tiB HiBtorie og Indgri- 
ben i Norges Forhold. Gjes&ing bar i sin Fortale til Arngrims 
Oversnttelse fonnuleiet dette saaledes, at den ferste Hored- 
form nrimeligyis er den oprindeligste, da den med st0rre Enbed 
i Emnet indshreenkeB til Jomsborga Anleeg og Jomsyikingemes 
HsBrfffird," medena mac i den anden Hovedform bar en „Sani- 
menatilling af Beretningerne om de teldate Danekonger aom en 
ferste Taatt med den egentlige JomaYikingaaaga som andeu 
Taatt," og til denne Antagelse slutter ogeaa Peteraens sig. 
Jeg bar ikke kunnet overbevise mig om Rigtigheden heraf. 
Allerede den Omatfendighed, at alle de leldre Becenaioner (A 
og B tia. 13de Aarbundrede, C fra Begyndelaen af 14de Aar* 
bundrede, D fra c. 1 880) her staar imod den yngate (E &a c. 
1500), aynea at tale for, at Bedaktereo af E bar adeladt 
DanekoDgemee Hiatorie aom bam bekjendt &a andre hiatoriske- 
Kilder, enten Knytlingaaaga eJler den store Saga om Olav 
TrygTesB0D. Videre kan anferes, at overall hvor vi i Haand- 
akrifter og Bearbeidelser &a 13de og 14de Aarhnndreder finde 
JomBTikingaaaga benyttet (Norega Eonungatal fra c. 1230, Snor- 
res Kongeaagaer &a c. 1230, det amamagnnanake Haaodskrift 
af Odd Munka Olavaaaga &a c. 1380—1300, Haandskrifter af 
den store Olafaaaga Trygrasonar fra 14de Aarbundrede), der 
kan det beviaea, at Stof fra begge Afdelinger er benyttede, og 
naar Qjessing lige oTerfor dette Forhold tienker sig, at disae 
Bearbeidere kan have „laant fra Gnindkildeme fei derea Sam- 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



taenkDytniog,'' da maa det dog erindres, at saadanne „GTimd- 
kilder" ikke vides at have exiBteret, thi Stykket om de sidre 
Dacekonger Icjeiides kun og citeres kun Bom Bestanddel af 
JomaTikingasaga. Gjessing er forijTFigt enig i, at den „{ierrste 
Taatt' er uaihfengig af den Fremstilling af Danekongemes Hi- 
storie (med Nedstammelsen fra Ragnar Lodbrok), som foraligger 
i SnorreB Eongesagaer, i EnytliDgaBaga og i den store Olavs- 
Baga, og at disse f0Tst under HaaodskriftemeB A&krivning 
■«fterhaai)den har faaet Indflydelse paa FremBtillingen i Joms- 
-vikingasagaen ; men netop Frematillingens tBldre Earakter i den 
„f0rBte Taatt" er et stearkt Vidnesbyrd om, at den har hert tU 
■de oprindelige Dele af JomevikiDgasagaen, som ogBaa ellers 
Tiser sig uafhffiogig af og nldre end den historiske Skole, der 
fyldigBt reprffisenteres af Sooire. Og seer man denne „f0r8te 
Taatt" i den SanunenhsBng, hvori den alUd forekommer, nemlig 
som Indledning til Jomsvikingemefi Heerfterd, kan man efter 
min Mening ikke godt komme til anden Opfatning end at dette 
■er deuB opiindelige BeBtemmelse, m. a. 0., at den bar tilhert 
JomBTikiDgerDes Saga, saalnnge der har existeret en Saga 
■om disse. 

Den „f0r8te Taatt" er efter min Mening ikke en balv over- 
fledig FremstilliDg af de nldre Danekongers Historie, men en i 
Sagaens Composition temmelig nedyendig Forklaring af, hvorfor 
JomsTikiiigenies Tog Tar rettet mod Norge. Den „aDden Taatt-* 
forklarer Opkomsten af Fiendskabet mellem Tokes .£t og Kon- 
geme, viser hvorledes Falnatoke gnmdede Jomsborg i Opposi- 
tion mod Eong Srein, hvorledes Sigvalde maatte begaa Forre- 
deri mod Eongen og hvorledes denne maatte for eobver Fris 
80ge at bsBTne sig og forlokkede Jomsvikingeme til at begive 
sig paa det fartige Bfertog, hror flere af dem faldt og Sigralde 
bedekkede sig med S^jteodsel Ted sin Flugt Men byorfor ret- 
tedes dette Slag mod Norge? Dette forklarer den ^ferste 
Taat," som efter en kort Indledning om de seldre Da&ekonger 
begynder at brede sig Ted Omtalen af Eong Gorms Sinner, af 



dlyGOQt^lC 



238 

hvilke Harald netop havde saa indgribende Be^dning for For- 
holdet mellem DaDmarb og Norge, og Enut var Fader til den 
GuUharald, hvis JErgjerrighed var henTendt paa Norge og der- 
ved kom i Eollision med Haakon Jarls Fordringer. I det felgende 
berettes saa, hvorledes den danske Eonge forledes af Haakon 
Jarl til at begaa Forrfederi mod ein Brodersen GuUharald 
og derred opnaaede Orerherredommet over Norge, hvorledes 
saa bans Vasal HaakoD Jarl benytter Erigen mod Eeiser Otto 
og den truDgne Daab til at gjere dg nalhsengig og hvorledes 
EoDg Harald foigjceves forssger at bringe ham til Lydighed. 
Summen af ^fflrste Taatt" er altsaa, at Haakon Jarl havde 
gjort Opr0r mod den danske Eonge og at det var en £resBag 
for denne at htevne sig og vinde igjen Skatten af Norge. 
Netop saa meget krsevedes i Sagaens 0konoini, og derfor kan 
Haakon Jarl i Sagaens „anden Taatt" fomdsfettes som en. 
kjendt Person, der ikke beb0Ter at indferes med sserHkilt Om- 
tale, eaaledes som ellers de islandske Sagaer pleier at gj0re, 
naar en ny Hovedperson fremtrseder; meo netop fordi en saa- 
dan Omtale mangier i E, synes dette at vise, at E kun bar 
optaget en Del af Sagaen. 

Der er ogsaa et andet Punkt i Sagaens Composition, som 
peger paa Enheden af fffrste og anden Taatt, nemlig Dr0mmene. 
Det er belgendt, hvilken RoUe Fomdsigelser, Syner og Dr^mme 
o. I. spille i mange islandske Sagaers Composition, hTorledes 
de tgene HI at sammenknytte Fortsellii^ens enkelte Led og til 
at spffinde ForreDtningeD paa det ffllgende. Paa deoDO Maade 
indledes ogsaa Palnatokes Historie med at bans Hoder Brude- 
natten dr0mmer, at hnn vfevede paa en Vsv, og at fra YnveD 
faldt en Eljaasten ned, som da hun tog den op, viste sig at 
Tffire Eong Haralds Hoved ') — en tydelig Anvisning paa, at 
hendes Sen skulde blive Eong Haralda Bane, saaledes som 
Sagaen siden fremstiller. Men ligoende Dr0mme opfylder ogsaa 



I] Noget Ddvidet i E, Cap. 4. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



239 

den aforste Taatt" og nogle af dem yiaer her tydeligt ud over 
Tftatten og ind i den „egentlige Saga." I Arngrins Text for- 
tselles om Eong Gonna Dremme far Bijllupet: om de hvide og 
rede Oxer, om det store nHavbrag", om ^blerse, som dels 
faldt, dela var neer red at falde til Jorden, og om de uf0dte 
Hvalper, som gjflede, og diBsa Dremme forklares om Bungers- 
O0A i Eong Gorme Tid, om EristeDdommen og om de ufedte 
Krigeres (o: Jomsvikingemes) Kampe; i de andre Recensioner 
fordeles disse Spa&domme saaledes, at Kong Gorm dremmer 
om Oxeme og Havbraget, hvilket sidste forklares om Eong 
Haralds Kampe mod Paloatoke og bans Sleegt, medens de 
0vrige Dr0mme fremstilles som Syner, ThyreB" Fader Elakk- 
harald bar; skjunt ogsaa i Enkeltbedeme Forandringer er fore- 
tagne, tneffe vi dog ogsaa blandt disee de uf0dte Hvalpes 
Gj0en, som her forklares om Eoog Sveins Oprar mod Faderen. 
Med andre Ord; i alle Bearbeideleer af den nferste Taatt" 
fiudes Henmninger til Begivenheder, der skildres i den „egent- 
lige Saga," og naar man aaa Itegger HsBrke til at disae Dromme 
og Varsler ikke have nogen aelvstiendig Betydning i ^ferete 
Taat," men alligevel opl^lder store Fartier af demie, maa man 
Tsere berettiget til at heevde, at de i Forbindelse med deres 
Omgivelaer tilaammen er forfattede som ferate Afdeling af den 
fnldstnndige Saga om Jomsvikingeme. 



n. 

Selv bortaeet fra 8p0rgBmaalet om Forbindelsen mellem 
{orste og flnden Taatt farer imidlertid ogaaa andre Omsttendig- 
heder til at akille mellem Redaktionen ABCD og Haandakriftet 
E. Som man allerede tidligere var opmserkaom paa og som 
^Id^at og akarpest er &emh»Tet af Fetersens, viser £ Spor af 
Forbindelaer med andre Skrifter, der ikke kan eftervises i 
ABCD. Lffingere Stykker af E alutter sig nnr til SagaaamJin- 
gen „Norega Eonangaial," DavDlig til dettea sidste HaaDdekrifi 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



240 

B fra c. 1S50' — dette er Tilfselde med ForhaDdlingerne mel- 
lem Sigralde og BunsleiT, med Toget langs Noises Eyst og 
med Dele af SlagBkildringen — , enkelte Stykker staar i ntert 
Slffigtskabefoihold tU et Haandskrift af Odd Munks Olafasaga, 
et eokelt Citat henvieer til Saemimd Frode og et andet til 
Biskop Bjarnes Jdmavikbgadrapa og endelig citeres 9 hele og 
to halve Strofer af Skalden Tind HallkelseeD. Mao kan imid- 
lertid ikke uden videre antage, at Haandskriftet E i sin Helhed 
fitaar niermere den opmdelige Sagaform, thi dels viser deime 
Text sig i det Hele taget som stserkt udvidet og af nyere Prog, 
delB indledes netop flere af de Steder, der specielt stemmer 
med andre Kilder, med et „8UDur segia" e. lign. og vise sig 
derved tydeligt som Parallelopgifter, der ikke tilhore Hoved- 
stammen. PeteraeiiB er derfor kommet til det Resultat, at 
Skriveren af E — eller bans Forgjaeoger i Arbeidet — bar 
Ted Siden af sin egentlige Kilde, et Haandskrift 6.{ JomsTikinga- 
saga, benyttet og adskrevet Steder af Noregs EoauDgatal (B), 
af Odds OlaTssaga og af Snmand Frode samt de to Digtninger 
af Bjame Biskop og Tiod Ballkelssen. Men dette Besultat bar 
jeg vanskeligt for at gaa ind paa, og mod det taler en literter- 
historiek Betragtning; vi maatte da i Bedakteren af E, hvis 
Sprogfonner og FrematillingBmaade henyiser bam til en meget 
sen Tid, meget Benere eod deo selvstteodige Froduktionstid 
i den island ske Literatnr, alligerel se en Forfatter, der 
foreoede en udstrakt Laesning med en kritisk Evne til at T»lge 
mellem en hel Kaekke forskjellige Eilder, og bvad mere er en 
Forfatter, der ud af et rigt Hateriale neiede sig med at ud- 
plukke enkelte Seetninger og kortere Perioder. Rent usandsyti' 
ligt forekommer dette Resultat, caar etter dette Beretzungeo 
om Haakon Jarls Ded skal reere hentet dels &a den oprinde- 
lige Saga, dels fra Eonungatal og dels fra Odd Munk, og dog 



' Jeg benytter her og nedenfor ikke det atmindeliKe Nava nFftgnkianB'', 
Bom historiik knn har tilh^rt HundBkriftet A (der Ikke Tedkommer 
denne Underifigelge). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



vdg)0r deone Beretniog kon 8 LiqjerM Og med disse knappe 
Satninger Bkulde dea ordrige og udvandeude Eedaktpr have 
nsiet sig, saar lian dog fra Odd Musk ktmde have laant ea 
Beretoing paa flere Sider og med saa mange intereBsaiita 
Detaljer! 

Det forekommer m^ aabenbart, at vi maa sege en natur- 
ligere Forklaring, og denne er ikke vanakelig at finde. Det er 
forisengst paavist, at Forfatteren af Konungatal bar beDyttet ea 
JomsTiking&saga, og det er ogsaa sikkert, at det amamagnaean- 
eke Haandskrift af Odd Muni bar laant fra en saadan; l^e- 
ledee sees det, at i den Jomsvikingasaga, eom For&tterea af 
Konnogatal benyttede, citeredea Tind Hallkels80ns Digte og 
ban boIt indfm-tea blaadt Deltageroe i Slaget, og den Beret- 
niog ai Santund, som citeres i E, gjenfindes Bubstantielt i Eod- 
nngatal, saa at ogsaa den kan have staaet i dennes Eilde 
JomsTikiogasaga. Tilbage staar saaledes kun Citatet af Bjam« 
Biskop, og dette hunde Redakteren af £ bare hentet direkte 
-fra Digtet, der var udbredt i Afskrifter paa Island og desnden 
fandtes optaget i Sere Haandskrilter af 6lafBsaga Tiygrasonar; 
imidlertid viser ogsaa ellers Eonungatala Beretning om Joma- 
Tikingeme et saa ntert Sltegtskab med Bjames Digt, at det 
kaade vfere tilladt at antage, at den JomsTikingaBaga, som 



* Han sammealigne; 

AH. 510 [FeteraeDB B. 101) 
fiat er »tgt, at HuM>n iarll agger 
ua ecki at ner; toi hann pa at 
hardna miog vit Ij/diit, beedi firer 
metnadar satur og fe-ginme, o); 
Teller margar {tranngiDgar lands- 
folkino b»di riknm og orikam, go 
at ntargtr kdlludu hamt pa Eacon 
ilia. Eakon iorll ried eiitn veiitr 
firer Noregi, sidan haitit bardint uit 
Jommikinga aaHioruDga-nogL tJar 
hann drepenn epter fiesse ti diode 
med )>eim atbnrd at Earkor Jircell 
ban* ekar hann aa hala, og lank 
so bans lefi. 

AiUt for Boidldt VnologL L 



0«d AH. {Fnm. S. X, 268»^") 
Nd er [lat Jiesro neest at segia, at 
))a er & leifi nfi Hakonar jarls, pa 
t6k harm at harSna niB lytin firir 
taJdr iHttHaiar oe ftgimi. 

Odd AH. (Fnm. S. X, 364*-*) 
gerdiz fia folkit honnm Iftt buga^ 
ma at margir hilhtiu Hcdum 
hi» ilia. 

Eonnngatal S. 64*< 
Einum vein «pt*r JimaviKnga 
orrustu gerSa bcendr liO at Hakoni 
jarlj ok bani n 



*»:■- 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



343 

forelaa For&tteren af EoBungatal, bar citeret Bjarne. Summea 
&f dette er, at alle disse Treek stamme fra en teldre Redak' 
tion af JomBvikii^asaga — deo som Forf&tteren af EoDimgatal 
bg RedaJctereo af det arDamagnseanske HaaQdektift af Odd 
Hunk bar beoyttet — og at Redakt0ren af E bar bavt Adgang 
til foruden Bit Hovedhaandskrift af Sagaen (i dess senere Re- 
daktioD) at benytte et Haandskrift af den teldre RedaktioB. 
At antage en saadan Benyttehe af to £ra binanden afrigeode 
HaandBkrifter af samme Saga vsekker ingen Betteukeligbed, og 
der kan paaviaes talrige FaralleUr f. Ex. Ted Redaktionen ai 
de Btore Olafssagaer. 

Denne Opfatning, at InterpolatioDerne i E stamme fra et 
Haandskrift af den leldre Redaktion, kan endvidere stuttes red 
feflgende Betragtning, Det er bekjendt at det aaakaldte „NoTeg» 
koDUDgatal" du kun ^jendes fra to (tabte) norske HaandBkrif- 
ter, der Tise tilbage en Forfattelsestid c. 1330, og det er gjort 
Bandsynligt, at dette Skrift er forfattet af en Islsending i Norge 
og at netop af den Gnind BeretniDgen om Jomsyildngemes 
Tog bar faaetBerigtigeleer &a Lokalkjendte: det siges udtiykke- 
ligt, at JomBvikingeme fige af fra den ydre SkibBled ($j6ile^} 
og f0r8t lande paa Udsiden af 0en Hod (utan at etf feirri er 
Bob heiUr), at Bonden oplyser dem cm at Jarlen Ugger d 
Elftrum og at efter denne OplyBoing Vikingeme drage norden- 
for 0en Hod (fyrir Bor5a» eyna Etib). Netop under Skildrui- 
ger af denne Reise bar £ optaget talrige Interpolationer, der 
er beslffigtede med Eonnngatal, og bvis de nn virkelig stam- 
mede berfra, maatte man jo veDie at fiode ogBaa deta geografiBke 
Forbedringer benyttede i E; men — ingen af dan findes, og 
Davnlig er dette paafaldende med den 3den Rettelse, tbi her 
findeB netop i £ en Interpolation, men nden den locale Rettelse^ 
Bom kan sees af denne Sammenstilling : 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



343 

AM. 291 S. 68. AM. 510 8. 68. Konungatal c. 38. 

Vlfr STarar: her U Ulfor evarar: Ef fia 8?ara6i b6ndi: 

hasn j. ger kvelld }ier uilit uel launa yUi^ fer vel launa 

a^ am scipa fyrir mier sauga mina, og mer etr engu, }a 

innan Eeyiia Har{i a sua $ier launit mier ma ek segja gdur tit 

Hioninga vagi oc aungu, $a ma eg Eakonar jarls, hvar 

maiio })er {legar fa seigia ydur til Ha- hatm liggr ina a 

drepit luum. conar iarls, hoar Elftmm, ok Teit ek 

harm la i giser med eigi kvaii baDo liefir 

einu sMpi Mer firer eitt skip e6a tvau. 

iunaD eyna Hand 

aa Hioninga • uogi, 

og muDQ Jiier t>egar 

fa drepit hann. 

Denne Afvigelse fra hvad man konde vente af Interpolatio- 
nen er for mig et yderligere Bevis for, at Red&kt^ren af E 
bar laant ikke direkte fra Konungatal, men ira denneB EUde, 
den celdre Jomsviktngasaga. 

Htis dette Resultat er rigtigt, faa Interpolationenie i E 
aammen med hele det Afsnit af Noregs konnngatal, der be- 
handler Haakon Jarls Hietorie, eamt det amamagnffianske 
Eaandskrift af Odd den vigtige historisJce Betydning, at de 
reprssentere JomsvikiDgaBaga i dens celdete Skikkelse. Det 
Tilde Ttere en interessant Opgave at B0ge ved en gjennemfert 
Cnderstigebe at paavise dennes enkelte Beetanddele og Eurak- 
ter, men jeg akal her ktm n0ie mig med Antydninger. Den 
bar omtalt Kong Gorm og bans to Senner, Harald og Knat 
Dana&st, men ikke ^jendt noget Fiendskab mellem disae; dea 
bar fremstillet bele Fremgangsmaaden mod Harald Graafeld og 
Gnllbarald samt den denned felgende Erobring af Norge; den 
bar skildret Keiser Ottos Tog og Seir ved Olav Tijgvessjfna 
Bjelp, Biskop Foppos Mirakel samt Haakon Jarls Frafald. Om 
Fabatoke og bans Slsgt bu" spiUet den samme Rolle som i 
den senere Saga konde synes trirlsomt nok, da ialfald Noregs 
konnngatal ingen Flads bar for bam; men her er ban utvivl- 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



somt med Viije udstedt og et Spor hertil hw vi i, at bans tro- 
faeteLedsager Bj0rn bretske er bleren staaende i EoBtingatal 
og desnden allerede Scorre igjen optager Falnatobe. I Heer- 
fserden til No^e kan paavises f0lgende to EjendoinmelighGder: 
JomBTikingerne lande Julenat paa Jtederen, hior de mishandle 
Geirmimd, og de havde med paa Toget 60 Storskibe (efter Ste- 
munda Berebucg), medens Nordmfendene havde femdobbelt 
FolkeBtjrke; i alt Tseseotl^ synes ellers Sagaens Beretning at 
have stemt med de ssedvanlige Tester med Undtagelee af en- 
kelte Navoe i H^TdiDgeliBten (Ragavald af !£rvik, som ogsaa 
forekommer i A, Sigurd Jarlssen, Bom ogsaa forekommer i E) 
aamt Viser af I>or6r Kolbeinsson og Tindr HaUkelsson og en- 
kelte andre. 

m. 

At paaviae Rigtigheden af Tor Grupperiag af Receaaio- 
nerne A B C D, er en forholdsTiB let Sag, da jeg ber ganske 
kan slntte mig til Gjeasings Udvikling i Fortalen til A, med de 
Correctioner, som fremgaar af de Oplysninger, Peterseos bar 
leveret om den HammarschiSldske Udgave. De vigtigste Ejen- 
dommeligheder for ArngrimB Original er: 1) at de 3 aeidste 
Konger i Danmark er Gorm den barnlese, bans Pleieson (af 
ukjendt Oprindelse) Enct og deones S0d Gorm den nbeimske" 
«Uer ngamle"; 3) at Thyies Fader kaldes Kong Harald i Hol- 
«ten; 3) at Enut, Gorms &0O, falder paa et Tog i Irland, ikke 
i Eaaap mod bid egen Broder; 4) at Sigurd Ladejarl kaldes 
l^majarl; 6) at Haakon Jarl betaler i Saarlig Afgift 100 Mark 
Guld o€ 60 H0ge ; 6] at JomsTikJngerDe pl^ndre paa sin Vei til 
Korge Bfen T0D6berg. Af disse Trnk kan Beretningen om 
Danekongeme ansees for dot leldste islandske Sagn om disse, 
ttldre end Eongesagaemea ; Beretningen om Ennts Fald i Irland 
liar jeg andensteds paaviat aom det eeldste og muligens endog 
Hstoriske Sagn om denne Eongesan; Kamet Ymt^arl gjenfin- 
dea i Agrip og Beretningen om Afgiften hoB Thjodrik Munk, alt- 
saa de jeldste skriftlige fieretninger om disse Tider. Tilbage 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



245 

staar alene Plyndringen i Ttfusberg, som AmgrimB Origmal bar 
optaget ved Siden af (og aabenbart i Strid med) den leldie 
Xraditioii om Angrebet paa Jeederen Jolesatten og derred beteg- 
aer aom Indskud. De eneste Ejendommeligheder Ted dette Saga 
erStedsnaToet T0DBberg og PersooDaTiiet Ogmund bvide, som 
indBfettes iatedetfor det oprindelige Sagna Jeederen og Qeir- 
mund ; Eilden til deonfl VariaBt k&n ikke IsaDger paa'nees, men ma& 
tdI B0gfls i et nu tabt Digt af samme Art Bom Bjames Drapa. 
De 0Trige Trtek synes derimod ffigte, og da de alle beere Op> 
rindelighedeiiB Prieg og UldelB forBvinde i den seoere Frem- 
stUling, naa de regnoB til Sagaens oprindelige Bestanddele^ 
Bom na knn er bevarede i A. 

Det nseste Skridt i Sagaens TJdviMing finde vi repreesente- 
ret af B. Her er allerede Danekongemes Hietorie noget paa- 
virket af Cyklnsen om Bagnar Lodbrok og hane ^tlinger, idet 
den forste Enut ikke Isnger er Gonn den gamles Fader, men 
fostrer dennes Fader Hardeknut, Sigurd OrmsieB Scu*; her er 
l^eledes Klakharalds Rolle udvidet, idet ban ligeBom ain Dat- 
ter Thyre er fremBynt og Bpaar om Eongesltegtens S^sbne^; 
her optrseder ligeledes ftfrate Gang Sagnet om KnatB Kamp 
mod sin Broder Harald i Limfjorden og hauB Fald i denne 
Kamp — et Sagn, som ikke influerer paa Sagaens Benere 
Gompofiition (Forboldet til Gullbarald) og allerede af den Grand 
maa betragtes som en senere UdTtexL Ogsaa i den seceie 
Del afviger B noget fra A, dog skolde jeg tro, at Amgrims 
Ordinal her bar forkortet nogle af Detaljeme (f. Ex. om Bj0rD 
bretske, om Havard og Aslak, om Tova, om Thorkel Midlang 
o. s. T.), som ialfald alle gjeofindes i de aenere Redaktioner, 



■ Eilden til denne Forandring kan vcere en StAmtafla omtrent af lammo 
Art aom den, der bar foreligget Are frode og Snoire (Heimtkr. 8. ISO'i). 

■ D«rintod t^r det vel betragtea som en Levning af den oprindelige 
S^atraditioD, naar Klakhanld paa sine gamle Dage diager til Syden 
og lader gig .d0be, tbi heri se vi et ngte Sagn om den daneke Eonge 
Harald (Slak), der blev debt hoB Eeiser Lndvig 626. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



346 

uden at man kao indee nogen Gruod til at indskyde disse 
ufnigtbare Episoder. 

Det DEeste Skridt er taget i G; medens B endnu knn rebede 
et enlcelt Spor af Lodbrok-Cjklnsen, finde vi her ogsaa andre 
Trtek og desuden BtieH[e ForkorteUer af Hensyn til hrad der 
allerede var be^endt fra de norske KongeBagaer. C bar lige- 
Bom A beholdt deo gamle Kongersekke Gonu den barnleae, bans 
PleieH0n Knot og dennee Sen Qorm den „beiinskd og gamle", 
men bar dog allerede sdcaffet Enut virkelige Poreeldre i den hidtil 
ukjendte og tiblBtoriske „ArDflnD Jarl i Saxlaod" og bans Sdster; 
og Bamtidig aner^endes de daoBke Kongers NedBtanunelse fra 
Bagnar Lodbrok, tbi det Tog, som efter A Ksnt og Harald 
foretage til Irland, er i G benlagt til Nortbumberland, fordi 
Enut og Harald bar Ret til dette Land aom Arv efter „Lod- 
broks Sinner og andre deres Forfsedre". C bar Btserkt forkor- 
tet Beretningen om Harald BlaatandB Forhold til Harald Graa- 
feld, Gallbarald og Haakon „eptir I>m sem segir 1 konuDgabdk" ; 
ligeledes afBluttea Haakon Jarls Historie med at ban blev tagen 
af Dage „eptir pm sem segir i konunga sangnm". Paa be^e 
Steder synes Henvianingen bedst at passe til Snorres Eonge- 
sagaer. 

Den sidste Fuldendelse bar da Sagaens Bearbeidelae faaet 
i Flat0bogen og dermed aammentuengende Bearbeidelaer til 
Indlemmelse i Olav Trfgres^ns Saga, altsammen HaandBkrifter 
fra 14de Aarbundrede. Her bar Lodbroksetten fuldstieadigt for- 
triengt den korte danske Eongersekke (Gorm den bambise og 
bans Pleies0n Ennt og disse ere redncerede til Underkonger i 
Jylland, men til Gjengjseld er deres Stamtrse ndvidet med flere 
tihistoriske Led opad (Olav Kynrikssoo, Grim Gave (Graa), 
Audnlv audge, Fader til Gorm) og desuden deres Historie nd- 
styret med enkelte Smaatnek: Enat faar Tilnavnet Fundne- 
Knut eller TVtsIe-Enat (det aidste, fordi ban Iflnoer de Trnle, 
som finde bam og dem, som gire Oplyening om bans Her- 
komst) og ban faar til Sen og Efterfiilgor Gorm den heimske, 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



247 

der eaaledes skdUes fra Gona den gamle; Leddeoe knyttes 6am- 
men med de seoere Danekonger Ted at Qorm den heimeke 
foslrer Sigurd OrmaieB San Hardekmit, ima Navn afledes fra 
qHord i Jylland". Flat^bogen omtaler begge de to modshi- 
dendfl Beretninger om Euut GormBBiBiis Fald (efter B og C), men 
ved ikke at Ttelge mellem dem og refererer dem derfor begge; 
Uddraget i Fnm. S. I foretrtekker BeTetniBgen om Toget til 
Northamberland. Beretningen' i Ftatubogeii er (^aa ievxigt 
«D OTerarbeidelse, idet den maa tilpasBes til audre Eilder: 
bvor disse ere vidtltfftigere, folger den dem; deraf folger dels 
Udeladelser, dels TilBeetninger (f. Ex. om Sigmimd Brestessens 
Deltagelse i Bl^et i ^jamngaTaag). 

RedaktioDen E bar som neemt udeladt hele Danekongemes 
Historie fomd for Harald Oormss^n og bar forarrigt modtaget 
TilUeg &a Sagaens seldste Redaktion, men synee ellers i alt Vse- 
eentligt at staa paa samme Standpimkt som C og J). Jeg skulde 
ogsaa af den Gnrnd vsere tilbMelig til at tro, at deime Redak- 
tion ikke Btammer ira en meget Benere Tid end bin. AH. 510 
sjuea mig snarere at veere en ren Afskrift — maaake med 
Sprogndndelser og nyere Sprogrendinger — end en af Skrive- 
ren foretaget Redaktion, og denne Opfatning etemmer med, at 
de andre Sagaer, Bom fiodeB i filO, neppe er andet end moder- 
oiserede Afskiifter (se f. Ex. Varianteme i Qerings Udgave af 
IHtmboga Saga). 

IV. 
Be mange »gte og gamle Sagntrak, som kan paavisea af 
den aildste, i sin Helbed tabte Recension af JomBvikingaBaga, 
henriBe denne Saga til det sldre Trin i Sagaliteraturen. Den 
er sikkerlig sldre end c. 1320, da den staar paa et nldre 
Standpnnkt end de Bammenhtengende Eongesagaer og deeuden 
er benyttet i disse ; den viser i enkelte Sagntnek Slsegtskab 
med Agiip og Thjodrik Mnnk, altsaa Vterker fra 8die Fjerde- 
del af 12tQ Aarbundrede. Naar den citerer en Beretoing af 
Sanwnd Frode, benviBefl vi ogsaa til samme Tid, thi ogea& 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



248 

Mimken Odd Snorreasffn citerer ham, me dens de sen ere- 
Eongesagaer synes at have glemt hang Forfatterskab. Deendea 
l)0r ikke glemmes Biekop Foppos Optreeden Bom Mirakelmager 
Ted Harald Blfuttands Omyendelse, thi ogsaa dette Tr»k stam- 
mer £ra 12te Aarhondrede, idet det er laaot fra den latmske- 
Terdenskrenike af Sigibert af Gembloux, Eadelig riser ogeaa 
SUegtekabet med Biskop Bjaraes Jomsvikicgdr&pa — hrad 
enten demie har p&anrket Sagaens teldste Receneion eller 
stammer fra den eller &a eamme mandtlige Eilder — at Sa- 
gaen hiarer til omtrent samme Tidsalder som Biskcfpeo. 

De danake Sagn, som forelaa Sagaforfatteres, har for en 
stor Del tabt ain hiatoriake Earakter, akj^nt denne kan endna 
akimtea; Sagnene om aelve Eampen i HjemngaTaag har bevaret 
mere af denne, da de st^ttede sig til beTarede Skalde- 
digte. Men tilsammen er de overgroede med Sagndigtniogr 
aom vel f^rat ved NedBkriTningen er kombineret til en levende 
Compoaition, der ud af de to Afanit — Danekongemea Indgrely 
i de norske Eongers og Jarlera indbyrdea Strid og de danake 
Kongers Stilling til Palnatokea ^t og hana Efterf0lger i Joins- 
borg — foretod at udyikle den Confilikt, hvoraf selre Eampen i 
Hj^rungaTaag fremgik. Seet i denne Sammenhseng danner 
Sagaen et smukt og kraftigt historisk Epos, hna indre Sam- 
menhieng og dygtige Compoaition man kan glsde sig red. 
Sagaen har med Rette vseret betragtet aom en T^e paa. 
Skildringen af det „nordiBke Ejsempeliv", og de senere Be- 
arbeidelser, aom s0ge at indordne den i de Bbiatoriske" Sagaer, 
har ikke konnet sndre denne Op&tning. 

Eristiania Febmar 1883. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Bemserkninger til norrcne Digte. 

HyndUlj66. 

Ved de Digte, eom nn sammenfattes under Navnet SEemunds 
Edda, maa Textkiitikeii optreede noget forskjelHg efber Haand- 
skriftemes fors^elUge Eiendommelighed. Ted et Digt, der som 
Hyiidltilj66 er bevaret i et eneste forholdsTis sent Haandskrift i 
en Form, der allerede ved en OTerfladiek Betragtning Tiaer eig 
at TEere meget mangelfuld, maa Co^jecturalkritiken spille en 
8t0rre Kolle end T«d Digte, aom er berarede i flere Skindbflger 
fra 13dfl eller I4de Aarbnndrede. I Hyndluljdd er sterre Dri- 
stighed i at forandre den Eeekkefelge, hrori HaandBknftet med- 
deter Verslinjeme, og de traditionelt berarede Ord, for at vinde 
det rette og oprindelige, ikke alene tilladt, men nodyendig. 

Jeg behandler f0rst nogle Steder, som Tedr0re Sagnbistorien, 
og lader derefter BemEerkninger til enkelte andre Vers £eilge. 

Strophe 19 (i Sv. GmndtTigs UdgaTe 30} L. 7—8: 
hinn ellA^ var 
aalfr vtn getitm. 

Diese Ord pleier man at forstaa saaledes: ^AIt var den 
sldste af Br0drene'' (AIt tbt eeldre end de to foran i Stropben 
ngemte Mfend Frode og Kaare, der opfattee som AIts Bnadre). 
Uen denne Forstaaelse kan ikke viere rigtig. Er Frode, Eaare 
og AIt Br0dre, saa kan AIt ikke betegnea som den seldste Ted 
EomparatiT elldri med Artikel iorsa. Desuden skulde man da 
Tente, at ^BrodoT" tbt fuiet til. Fremdelea skulde det Ted 
denne Opfatning ikke bode var getinn, men blot var. Endelig 
er elldri en sen Form af EomparatiTeo, der j den Tid, da 
Hyndln]j66 bleT til, maa haTe hedt ellri (eUer ^Ure). Jeg tror, 
at Linjeme er forTanskede. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



260 

For at finde det rette, maa yi iuiderB0ge, hfor den ^t 
luaier hjenmie, som luevnes her. Det er Ottar, hvis Sljegt i 
Digtet skal opregnes; Ottais Fader vai Iimsieiii. Han og 
hanB Forftedre, der nffimes i Str- IS (13 Gruudtrig), h0rte 
lyemme i Hordaland. Flere af de i Stx. 19 (30 Gg.) ntevnte 
tildelfi sjseldne Navne gjenfindes ligeledes, saaledes som Vigfueson 
(Um Timatal i Sa&i I| 364) igrst har seet, i en iseer hos lelseQ' 
dingeme nay&kundig JEt i Hordaland, uagtet den Forbindelse, 
hTori Navneae her i Hyndlu^66 er satte med hverandre, ikke 
han forliges med hvad mere historiske Eilder berette. Namet 
Kdri i Str. 19 L. 6 t0r Btettes i Forbindelse med ffgrtakdri i 
Hordaland, hvis Farfader var Sifrtikdri. At denne Combination 
er berettiget, st0tte8 derved, at H^irfiak^ havde en S^n EeUll, 
hvilket Navn forehommer i Str. 19 L. I. I L. S mede tI det 
ejteldne Navn Klyppr, og H^rfiakah harde en S0nnes0n Porkell 
klyppr eUer Ktyppr. Endetig barde Htirt^akari en Sen pImdSt-, 
og dette Nam, der heller ikke er siedvanligt ', gjenfinde vi i 
Str. 31 (Gg. 33). Jeg skal her ikke nfermere gaa ind paa det 
Sp0rg8maal, om Forfatteren af HjndMj66 med Vilkaarlighed 
har anvendt Namene paa de i Sagaeme forekommende Fersoner 
E^'bakdri, bane S0nner Ketill og fflmi!^, og bans Sennesen 
Klyppr, hvilkflt Maurer (Quellenzeugitisse B. 93) synes at mene, 
filler om Navneue i Hyndltilj66 tilh^re Personer, som tidligere 
bar leTet i RQ^alairi^s Mi og efter hyem ban, bane to Sonner 
■og bans Sinines0n bar arret sine Navne, h^ilket forekommer 
mig at Yfere sandsynligere.^ Men i etbvert Fald er det klart, at 
de i Str, 19 nsemte Mfend efter Sagnet bar hurt bjemme i 
Hordaland, og her maa vi da s0ge klfr, som maa vcere for- 
skjellig fira de to i foregaaende Stropher fOTekommende Miend 
ved Navn klfr etm pamU. Virkelig kjendea i Hordaland en 
caTiikandig Sagnbelt klfr. Saaledes kaldes nemlig i senere Tid 



> Prof. Bfifh har liindet Mandanavnet 0lmou 1610 i et SkattemandUl 
fra Suledol. Aalmo brnges etter Aasen eadan i Hardanger. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



361 

Sskongen Bdlfr, om brem der er en egen Saga *. En af bans 
ypperste Bj temper ysx Innstein, Fader til den i Hyndlalj66 
nffiTnte Ottar. Edlfr rar en S0Q af Hjyrleifr, Eonge i Horda- 
land, og Bildr en ngioa. Heraf slutter jeg, at det rette i 
Hyndltdj66 19, 7—8 er: 
en Hildi var (opr. vas) \ Bdlfr (opr. Hddlfr) urn getinn. 
Efterat hdlfr her var forandret til dlfr, blev kiU^ som 
ikke dannede Allitteration med Alfr, forransket til ell^, Bom 
her staar i Flatdbogen (d. e. deu jngre Form af KomparatiTea 
ellri}, idet enn, der gik foran, forstodes som Artikel; og for enn 
indsattes saa dea yngre Form af Artikelen hitm. geta ham kan 
siges omModeren ligesaavel aom omFaderen. Der antydes heret 
Slsegtskab mellem Ottar og Halv, bvilket dog ikke bestemt angires. 
Str. 26 (Gg. 30, i— * + 36, i— e). Til en Stropbe er i 
Udgaveme foreuet 6 Linjepar, der, bortseet fra uvsesentlige Eien- 
dommeligbeder ved BogstaTemeB Udseende og lign., bar fsl- 
geode Form i Flatebogen (hror Lit^einddeling ikke er anyendt): 



Kunna eh haada 
brodd ok haurfi 
uoru $eir i hird 
hrolfs ens gamla 
alUr homir 



fra iormumreki 
sigurdar maagi 
hlyd $u saugu mitmi. 
Folkum grims 
^ess er fafni v6. 



Her kan allir nmnlig forstaaes om brodd ok haurfi, og alle- 
rede Liining bar derfor rigtig seet, at noget er faldt ud mellem 
gcanla og allir. FremdeleB er bomir frd Jgrmunrela et eyntak- 
tiek feilagtigt Udtryk; det heder Ttomnir frd — , men homir med 
blot DatJT. Linjen frd Jfrtmmreki er desuden metrisk ubeldig. 



■ NtTuefonnen Alfr for Hdlfr findee pna at Par Steder i Nr. 2846, 4to, 
i hTilken Skiadbog S^&en om Halv er bevaret, nemlig i Kap. 10 
(Fa«. II, 87; Chria IJdg. S. 16} og i Eap. 15 (Faa. U, 47; Chria Udg. 
8. 26), OB den er gjeunemgaaeade i Papirafakrifter af Sagaen. Havne- 
formen Alfi- findet ligelsdea bl. K i SkiSarima Str, 73, 186, 174 og i 
jagtB Haandskrifter af Landn&mab^k (fal. n. I, 120). Den feraiiko 
Folkeviae (Hammenbaimb, II. Nr. 1) kalder Sffkongen ligeledsa Alvnr. 
Qislason (Nj41a II, 279-282) bar godtgjort, at Navnet Hdlfr er op- 
•taaet af H&-&lfr (H^-6tfr). 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



253 

SiererB (PatUs og Braimes Beitrilge VI, 340) bar derfor med 
rette streget frd. Ogsaa Udtiykket fiXkum grims er eandsyiiHg 
forraDsket. Man venter her et Subetantiv, h-rortil jess kan 
here, men, naar Dativen filkum staar til, kan grims ikke Tiere 
hragt suhstantivisk (Egilason overeeetter nCohortibaB saevi"). 
Jeg formoder derfor ftilka grims, Jh. fulkshrimJi paa en. 
BtmeBten i Sodenn&nland (Liljegren E.-U. 864) og Odens Til- 
navn Asagrim i den svenske Vise om Herr Alf (Arwidsson 
Kr. 2 V. 8). I islandfik Digtning bruges ellers gratmr paa 
denne Maade. 

Det gjselder nu, om muligt, at finde det, som mangier foran 
allir og som har meddelt noget, der gjaldt „alle Jormunreks 
Sonner". Linjeme Kwimak hSba \ Brodd ok E0rt>i, \ vdrv jetr 
(eller oprindelig alene iirv) i hirt | Hr&lfs ens gamla hare aaben- 
bart til en Strophe for sig, hvilket Svend Gmndtvig har seet, 
nagtet han efter min Mening har sat disse Linjer paa ureite 
Sted. Foran allir mangier altsaa, for at gj0re Strophen fiUd- 
stfendig, et Linjepar. Dette i Str. 36 Bavnede Linjepar har 
efter min Mening forstukket sig i Str. 28 (Gg. 29 + 80, 5—8) 
og lyder: 

jeir vdru * gumnar 
gobtan signcSitr. 

Alls de i Str. 38 nsevnta Mennesker, Eyinden AiAr ibereg- 
net, kan ikke godt kaldes jeir gumnar. 

gotum aign^ir betegner „mEerkede til Gndeme" d. e. Ted et 
helUgt Tegn Tiede, o&ede til Gudeme. Udtrykkete Betydning 
oplyses derred, at Storknd, der maerker Vikar med Spydaod og 
luenger ham som Offer til Oden, i Gautreks Saga (Fas. IQ, 35) 
kvEeder: 

skyldak Vikar 1 Geir^j6fs hana 

i vibi kdvum' \ gdtum um signa. 

' Om det metriske Forhold Be Sievers, Panls og BratineB BeiLr, VI, SIS t 
* I diase BemeerkDingeT finder jeg det ikke nffdTendigt at betegno «- 
Omljden af det lange d. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



253 

Harald Hildetand blev i Slaget ved EffUeelag drsebt af 
Oden, der havde taget paa sig bans Fosterfader Bnmes SHk- 
kelse, og paa ham kiinde da vel Udt^kket gobum signed passe. 
Men der er intet i de gamle Sagn, Bom tyder paa, at Udtrykket 
gdimm tignnSiir med rette kunde anyendes om Ai&r, 5d8&ar&r 
eller demies S0u Sandvir. Da Lmjeparret: 
'peir varu gumnar 
gdimm signcSiir 
■desuden gjer Strophen for lang, maa vi antage, at det ikke 
hOTer hjemme i den Forbindelse, hvori Flat0bogea bar det. 
Dette bar ogsaa St. GrundtYig antaget; men i bans Str. 30 er 
Linjerne yissebg ikke komne i den rette Forbindelse. Ba der 
nu altsaa, som i det foregaaende paaTist, i Str. 28 er indkom- 
met et Liqjepar, som ikke btfrer bjemme der, og da der i Str. 
25 foran allir mangier et Linjepar, saa bar vi allerede beri god 
Grand til at indssette det i Str. 28 feilagtig indkomne Lit^epar 
foran allir i Str. 25 og Isese: 

Peir vdru gumnar \ allir bomir 

(^o&um signa^r \ J^mtunreki. 

■p. e. nDiBse Mcend, der alle var Jormunreks Sffnner, blev 
^ofrede til Gudeme." Herved faa vi en fuldstfendig Stropbe. 
Udsagnet i disse Linjer oplyses ved et Udsagn i Flodoarda 
Historia ecclesiae Semensis (W. Grimm Deutscbe Heldensage 
.S. 30), en Er0nike, der gaar til Aar 996 og som ikke er affattet 
meget senere. Deri forttelles, at Fulko, Erkebiskop af Ebeims, 
; en SkrivelBe til Kong Arnulf „8ubjicit etiam ex Hbris teutonicis 
de rege qaodam Hermemico nomine, qui onuiem progeniem suam 
morti destinaverit impiis consiliiB cujusquam eonBiliarii sui." 
Drmenriks eller JormunrekB onde Raadgiver kaldtes af Tydskeme 
Sibicb, i E*ifiriks saga Sifka, i Korden Bikki. I det nordiske 
Heltesagn forekommer oftere det MotiT, at Oden ttenkes vir- 
kende som den Itaadgiver, der voider den ypperbge Helts D^d; 
aaaledes fseldes Harald Hildetand af Oden i Raadgiveren Brunes 
^lam. Bikke giver som Bmne Raad, der voider bans Herres 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



354 

XJlykkeS og da Oden ii0\ge Saxoa YidneBbyrd ellers optreeder i 
Jonntmrek-Sagnet, ttfr vi tro, at Nordboeme teenkte sig Oden 
Tirkende i Bikkea Hftm. Jormtmreks 800 Raiuher blev hfengt 
efter Bikkes Saad. Han kunde da sigea at blive g6bwm aigm^, 
saameget mere, som det oftere omtales, at man ved Hsngmng 
o&ede Msend til Oden. PiOiiks saga neeroer efter nordtydske 
Mfends ForteeUing tre andre Senner af Ennennk. De finde alle 
sill D0d ved Sifkae onde Eaad (Kap. 278, 279, 280). Jeg for- 
moder da, at ogsaa det i Norden udbredte Sagn bar yidst at 
fortselle om, at Bikke, som egentlig var Oden, fttrta flere af 
Jormunreks Senner end Randvir i D0den, saa at det ogeaa om 
dem kimde aiges, at de blev gd^um ngtuiiiir. 
Ved at atille Linjepairet 

jifetr vdru ffumnar 
gtfbuta signdbir 
foran o/Sr i Str. 25, er denne Strophe bleven fiildstaendig. Men 
Ordet "^eir vieer, at der i Foireien endnn mangier noget, som 
jeg tror, en bel Strophe. I denne bar da Jonnnnreks Seimer 
Tffiret nsemte. Dette viser oa den sandsynlige Grund til, at 

Linjeparreb 

Jeir v&ru gumnar 



feilagtig er kommet ind i Str. 38 nmiddelbart efter rcmduera 
fatSr. Thi naar Riatdvfr som Navn paa en af Jormunreks Seuner 
oprindehg var nGBvnt fomd for det njs anSsrte Li^jepar, saa 
kunde dette let overflyttea til Str. 38 hagefler den Linje, hTori 
en anden Randvir er ntemt. 

Kaar Jormtmreh og bans Smmer er blevne optagne i Hjnd- 
luljdd, maa ban her ligeaom i danske Kreniker vsere betragtet 
som danek Kongo. 

* I det ene Ulandske Haaadskr. af Pi9r. i. rigea om Sif!;a: hann kalla 
Varingiar Sikka. Men det andet Elaniidgkrid bar Brtina (UDi^ers 
Udg. 8, 181). Dette er riitnok en Feil, men denne FeU gruadn tig 
paa Er^endelgen af, at de to Mjihefignrer er ensartede. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



255 

SO/"" og 25,' ~*. Fomd for den fold&ttendige Strophe, aom 
eg bar fa set frem i Str. 25, bar vi i Haaudakriftet Btaaende en 
HaJTstcophe : 

Kutma ek baada I vant ^etr i Mrd 

brodd ok haarfi \ krol/t ens gamia. 

Ean vi.her faa frem en fiildetsendig Strophe? De to forste 
af de nffivnte fire Linjer; 

hmna ek baada 
brodd ok hawrfi 
Btaa ferste Gang efter 30,* (Gg. ai,"), hvor de, som St. Grundt- 
Tig har seet, ikke h0re hjemme. Men dette, at Linjeme i Eaand- 
skriftet saaledes er skreTne to Gange, mer, at Skriveren har 
hart liden Rede paa, hTOr de sbulde staa. 

Hvem er Hrdlfr am gamU? Nogle har ment: BoIt Krake. 
Men han hlev ikke gammel, og vi kjende hans Kjtemper fra saa- 
mange Eildor, at vi t0r paastaa, at Sagnet ikke neynte Brodd 
at Herm hiandt dem. Andre har ment, at det skulde veere 
Brd^r af Bjargi, der rsfrede Nora og Gora S08ter GW, men intet 
nden NaTnet Hrilfr kan anferee til Ststte for denne Mening. 
Her maa tTfertimod menes den Sagnkonge, om hvem den fabel- 
agtige Srdlfg eaga Gau&eksionar handler. Af denne Saga findes 
et Bmdst^kbe i den Ama-Magnseanske Samling, aom henfdres 
til BegyndelBen af 14de Aarhundred ', og den Afekrifb af Sagaen, 
8om findes i Skindbogen Nr. 7, 4to. i det kong. Bibliothek i 
Stockholm, er ligeledee skreven i Begyndelaen af 14de Aarhnn- 
dred. Flere andre Haandakrifter af Sagaen er £ra 15de Aarhmi- 
dred. Den har veeret kjendt af den Mand, som digtede Skfda- 
rima snarest i 15de Aaiiiundrede ^ 

At Tilnavnet ean gamii passer for Rolv GantreksBtfn, rise Sa- 
gaens Ord: Var^ Hr6lfr koaungr gamall nu^, ok drd »6tt hann 
at bona (Fas. HI, 189). 

> Se Fa>. ni S. VI. 

■ Se Manreri XJdgne af Skia&rima. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Nu bar Ti i Hfndl. en andeo HalvBtrophe, som savner sin 
"Udfyldning, nemlig 22 (Gg. 23 '-*): 

Outmar baaHcr I iamtkioUdr $orir 

grimr ardtkafui \ vlfr gmandi. 

I JdmskfQidr Pdrir bar jeg allerede for gjenlgendt dan i Hr61fa 
B. Gautrekas. opfariedende P&rir JdrtukJ^ldr, Om h&m fortsellee 
det i Fas. m, 138—140, at ban gaar i Eong Bohs Tjeneste. 
Den i Hyndl. nBevnte Grimr fuariskafi er Tistnok Sagaeos GWmr 
Porkelsson (Fas. IE, 185, 188) \ om hvem det berettes (Pas. m, 
156, 165), at ban bliTer optagen i BoIt Gantrekssens Hird*. 

Det Bjnes mig derfor utriTlsomt, at de fire Lii^er 25, '~* 
Ted de Stropber, som angaa Sagnet om Anigrims Senner, er 
blerae adskilte fra 23, med bvilke Lii^er de rettelig b0re sam- 
meQ, og at man skal heee sammen som en Stropbe: 
Gvtmmr baikr, kannak InSia 

Grimr kartikafi, Brodd ok Hervi, 

jdnukjgldr pArir, vdru $eir i liirS 

ti^r ffinaadi, Hrdlfa ent gamla*. 

Vi foa saaledes ogsaa her en foldsttendig Stropbe, og denne 
opregner Name paa RoIy Gautrek8S0n8 KjcBniper, der rigtignok, 
ligesom mange andre i vor Text af Digtet nffivnte Helta, med 
urette sjnes at bare faaet Plads blandt Ottare Forfeedre. 

Vi Isere af denne Stropbe paa den ene Side, at Sag&en bar 
beTaret Sagnet om BoIt GautreksB0n i en meget ufuldBteendig 



> I Fu. m, IM kiildes Faderea p6rir, man o^ka her bar cod. Holm. 7, 
4to ^or^IJ. 

■ E0rvir er mauke >iunme Sagnfipir torn en i Porsteina i. TikJngisoMr 
Dsavnt Jul af Ullarakri, hvia Nam i QenetiT Bkriret Herfers (Tarr. 
Berfart, Herfint) i Fas. U, 336. l^ombj^i^, der bliver RoIt aantreki- 
B0nB Dronning, bor d Ullarakri. 

> Jeg akriver BBrvir, fordi jeg sntager NsTiiet for opiUaet af *RfF- 
vir ^ oldtjdsk SarivAh (BarUoich, Beriuxiu, Berttoieh), Beriui;ib. 
gMr for *AJ-vir = age. Alev^, oldtydik AlavAh. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



257 

Form; thi i denne nffivnee ikke Chamtirr bdlkr, tlljr gimuidir 
Broddr, Hervir, ei heller Grims Tilnayn harf)»kafi. Paa den an- 
deo Side giTer HyndluljiSft os det feldste nu ^eudte Vidnesbyrd 
for Sagnet om Rolr Giiutrel[e30D. Thi Tistnofc er det Haand- 
skrift, fra hviU:et vi Igende Hjiidlulj60, megeb yogre end de 
ffildste HaaDdsknfter af &olv Gautrekss^ne Saga; men det kan 
ikke veere TtItI undet^astet, at Digtet eelv er langt »ldre end 
disse, hvilket allerede fremgaar deraf, at Snorre har kjendt det 
4jg sandsTnligris benyttet det aom Eilde ved sine Meddslelser i 
Sk^dskaparmal om de i Sagnet heremte ^tter. 

33 : Haki var Jtumdnu hioT^fitarA- ftuSr 

hoU beztr ttma heidr ok hrosafio/r 

eon ku^dnu var hrimni» iindar. 

Den her nsevnte Jivebrta identiflcerea i Begistret til Udgayen 
af Flat0bogen med den flwe&na, som efter Sprla J). (Flat. I, 277) 
havde Ssnneme Hfgni, den i I^adningesagnet forekommende S0- 
loDge, og ^Hakon". Dette sidste Nayn rettes i Udgaven af Fla- 
tflbogen efter Hyndl. til Haki. Da nu deaudeu Hjgrvarbr er et 
HeltenaTn, ikke et Troldenavn, saa har Sr. Gmndtrig i sin Ud- 
gave med rette skilt de fire f0r6te Linjer fra de to sidste og 
skadt hine linger tilbage i Digtet. Derimod har GmjidtTig efter 
min Mening ikke ftmdet det rette, naar bau stiller Lii^eme HaH 
var Hvebnu — HHmmt kiadar foran 21, ' — ': It^fr — SkekHls 
ddttur og forener dem med disse til en Strophe. 
Jeg tror, at Lii\jenie: 
Haki var (opr. vat) Hvebtat I en Hve^u var 
iUH beztr (opr. baztr) sona, \ ^pvar^ fa^, 
tilligemed den dertil horende, nn tabte, anden Halvstrophe tid- 
ligere bar havt sin Plads foran 28, '— * (Haraldr hilditqnn — 
Randvia ft^ie-J. Herfor taler for det Effrste den Omstaendighed, 
at 32, •— * ligeeom 38, '—* nsevner en dansk ^t. For det andet 
eynes denne Versorden at st^ttes af de proeaieke Sltegtrtekker i 
Flat0bogen, der findes efter den Forttelling, som er kaldt Hversu 
N^egr bygbiz. Det er forlengst paavist, at Hyndli4i66 har vie- 

AiUt Ibc nonMtk FUohisL 17 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



ret benyttet i disse Slsegtrcebker som Eilde Ted Siden af andrr 
Kilder. Ved at sammenligne Slsegtrsekkei-oe med Hyndluljdfi vil 
man finde, at de i de fleste Tilfselde opfiare de Navne, Bom de bar 
tilffclles med HyndI^lj6^, J en med dette Digt i det vseaentlige- 
OYerensstemmende E3ekkef0lge. 

Nu bar Slffigtrfekkeme umiddelbarfc, fflreud Harald HildetaBd 
Borebs og Aiids S0n nsevnes (Flat. I, 23), felgende SlEegtrsekke r 
HaraUdr Mnn gandi son Valldart kins millda Hroarsaunar atH 
Heruaurii Heidreki dottur konunffa. Peira son var Hal/dan tniaiU 
fadir Juart vid/adma faiubtr Audar tnnor diupaudgu. Maar man 
hermed sammenjiolder Ordene i Syria {)attr: Half dan kefir ion^ 
ungr htBttet ftann red firir Danmork . . . hann atti Huednu 
hina ellri. P&rra tynir uoru feir Havgni ok Hak.on, (rettere 
Haki) (Flat. 1,277) og : Hogni . . . atU Herugru HioruardZ' 
dotlur Heidreksaonar ulf/tama, eaa ser man, at de i Hyndl. 32, 
* — ' nievnte Personer staa i Forbindelse med den ^t, som i Flat. 
I, 26 er tuevnt umiddelbart foran Harald Hildetand, skjont Ge- 
nealogierae paa de forslgeUige Steder ikke atemme overens. 
SbegtrslikeD i Syria jiattr viser oa den sandsynlige Grund til, at 
32, '"^^ er kommen paa en feilagtig Plads. Jeg formoder, at 
Heibrekr, der efter Syria f). var Fader tU I^frvar^, oprindelig 
bar vEeret nfflTiit iimiddelbart efter 32 *. Den Li^je, der be- 
gyndte med Heibrekr, blev siden eammenblandet med den Linje, 
der begyndte med flin&r, og dette er efter min Formodning Gran- 
den til, at vi i Flatflbogen finde Linjerne Haki var kuadnu — 
kiorfuardr fadir feilagtig stillede umiddelbart foran heidr ok 
krotspiofr. 

For 0vrigt er det meget muligt, at der mellem 32, ' — * og 
28 oprindebg bar Btaaet mere end en Halvatropbe. 

For Metrets Skyld vil Sievers '(Pauls og Braunes Beitr. Vl, 
340) forandre kdli til fi^. Men jeg bar ikke seet Maalets Ge- 
netiv Ted SuperlatiT. Jeg tror, at ^erde Stavelse i Linjen af og: 
til er metrisk opl08t. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



259 

5, *~'. Diase Linjer bar Haandskriftet i fiflgende Form: 
atom er gauUlr finn godveg troda vil ek ei mar minn mtBtann 
hleda. Jeg bar tidligere ttenkt mig dem udtalte af Hyndla, me- 
dens terste HalvBtropbe siges af Frtf^'a; mar minn bliver da i 
Hyndlae Miutd at forstaa om Ulveii. Saaledes maatte ogsaa 
HalTstropben forstaaes, hvis Texten vat rigtig. Men det kan den, 
8om jeg DQ tror, ikke Ttere. For det fjflrste Btrider den antagne 
Pordeliog, hvorefter f^rst anden Halvstrophe og umiddelbart der- 
paa en bel Strophe er lagt i Hyndks Mnnd, mod seedTanlig 
Symmetri. For det andet klinge Hyndlaa Ord i Str. 6: Fid ert, 
Freyja, er freiatar min, eom om dette er hendes ferste Ord. For 
det tre4j« or ggltr finn i Begyndelsen af Hjudlas EeplUc ahel- 
digt, da hun i Str. 6 netop fremhsever, at det ikke er en Tirke- 
lig Gait, Frcryja rider, men hendea omekabte Elfiker Ottar. Jeg 
tror derfor, at man maa Ifese Bom Fr0}'ja8 Ord; 

MHtn er g^tr minn I vtikat ek mar mitm 

gtibveg trtiba, \ matmn hlceda. 

Meningen af disee FrBjjaa Ord er: „En af dine tJlve yU godt 
knnne faolde Fglge med min Gait, aom jeg nu rider, thi den er 
ikke saa rask som min prfegtige Hest, paa hvilken jeg nu ikke 
Til ride." Allerede Liining bar vseret paa ret Spor, naar ban 
bemterker: „Wenn statt »«n« er goltr finn stands setnn er-a 
gOltr minn, ware die sacbe einfacb." Pinn i 5, * synes at have 
berirket, at mtnn i 5, * bier forandret til fam. 

8, *~*. Senman vU or sodium, 
eiHa vil tkulum. 

I denne Form bar alle UdgaTer disse Linjer i Orerenastem- 
melse med Haandskriftet. 

Finn Magnuseo OTerstetter: „Siddende i Sadie sammen lad 
08 tale." Men senna betyder ^trffitte", aldrig ^samtale". Lige- 
saalidet kan Ordene i Haandskriftet betyde, bvad G&decke i sin 
Orersffittelse giver; 

17* 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



260 

Mil i Badel tI eitta 
och slita v&r tvist. 
maatte forstaaes 8om „Ijad os trsette", men dette pas- 
ser her ikke; thi Fnsyja tU ikke traatte med flyndla, men have 
hende til at opregne Ottars Sltegt. Senmim maa alteaa vjere 
forvansket. 

Efterat der ferst er sagt Ar a^lum, saa er sifja ahdum uden 
nogen tilf0iet Bibeatemmelse aldeles erkeslast og upasaende. Og- 
Baa dette riser, at Texten er forransket. Et rigtigt TJdtryb fluar 
man kun red at skrire ( a^lum og lienfsre dette til samme 
Sffitnisg Bom sitja tkulum, saaledes som Finn Magnusen og Gd- 
decke oversiette i ModsEetniog til den Text, hvorefter de oyer- 
sffltte. Jfr. Atlakv. 16,*: satir i a^lum. 

Det staar da tilbage at finde, brad der stikker i Setmum. 
Jeg formoder, at Linjemes rette Form er: 
Senn nu i tf/blum 
H^a skuhan. 
Jfr. Gu6r. n, 35: 

Senn var a heaii ] en vif valneak 

AuCTT drengr UHnn, \ ha^ i vagna. 

Sam er af Frajj* frembsevet i Modssetning til det Forhold, 
at bun alene rider. 

Ved Senn kan ftxer elier bSbar let tsenkes til; nu, hris Vokal 
i den af mig foreslaaede Text maa ttenkes forkortet foran i, 
forekommer ofte i Forbindelse med skal. Dette nd udtrykker 
FrBjjas Utaalmodigbed, Jfr. 5,': Nu tak Uf "pinn; \\,\ Nu kit. 
10,': hla^bmn tteinwn. Metret viser, at ber er en Feil. Jeg 
formoder, at denne rettes ikke ved at flytte tnir frem foran A/oStnn, 
men red at tilfeie of foran hlabhm. 

19,': vardar at viti ma. For Haandskrift^ts vardi bar jeg 
her ind&at varbar efter 18,*, bvor samme Li^je vender tilbage. 
Jfr. 31,'; vdrumz at viti sua, bvilken Linje oftere ^entages. Hvis 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



de to Linjer i denne Form var rigtige, maatte viti her viere me- 
trisk Oplffsning; men dette er paa dense Flads i Verslii^en me- 
get betoukeligt. Jfr. Siflvers i Paula og Brannw BeitrS,ge VI, 
307. Naar ri sammenligne Air. 9,': wprttmA, dvergrl at riftr, 
tQ -vi finde det heist sandsjiiligt, at *vd her eeuere er kommet 
til, 8om Baa ofte Fonner af id, »u, fat (Sieyera S. 331, 336), og 
at den oprindelige er: 

variar (vfjmmBkJ, at viti. 
23- Yed tre af N'aynene paa AmgrimB Sffnner BM, Brdmi 
og Re^nir stammer Hyndlu]j66 oTerena med den i Hauksbtik 
optegnede Bedaction af Herrarar saga i Modsietning baade til 
prvarodds saga og Saxo, ved et fierde Navn Barri afriger Saxo 
£ra de tre andre Optegnelser. Sattwi^ i Haukebdk er aabenbar 
Feil for TVuMyir, som de tre andre Optegnelser bar. Hyndlu- 
lj60 og Herrarar saga maa her bare en fslles Eilde; denne 
Kilde bar sikkerlig vseret Versene om Kampen paa Samsij i en 
eeldre Form end den, bvori de er optagne i den os foreliggende 
Vrrarodds saga. Derfra er ogsaa Str. 24 kommen ind i Hynd- 
InljdO. Forfatteren af de prosaiske Slsegtreekker i Flatjibogeu 
(I, 25) sjnes at have kjendt Str. 23 og £4 1 Hyndl-, da ban 
meTner Jmgrimr blandt Stanner af Dagr og P<ira drrngja m^ir 
og da ban umiddelbart eiter Doglingeme opferer: Antffrimr aatH 
JBf^itnt feirra son var Anganiyr beraerkr. 

39, ^■~'. Uetret restitneres maaske ved at Itese: 
»i>u fumn br^bur 
glA handbana. 
30. Efter: Var Baldrt ft^r 
Burt atffegi 
mangier der sikkert noget, snarest, som Hildebrand formoder, 
tre Linjepar, saa at en ay Strophe bar begyndt med: 
fVeyr a'«t Ger^. 
Forfatteren af de prosaiske Slsegtrffikker i Flat. (I, 26) bar 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



mulig her havt Hyiidlii1j6d for sig i en fnldstsendigere Text end 
Ti, naar han Bkiiver: Bttrri hefir konungr heiiid er reed fyrvr 
T^rUoR^i, AotM aon var Burs er var /adir Offtfu Ataakommgs 

faudm Freyrt faudur Niardar faudur Freyra . Dog har ban 

i ethvert Fald her blandet ind Gomhinatioiier, Bom altid bar 
vseret &eininede for Hyndlalj66. Jeg formoder, at Indholdet 
af det Linjepar, som mangier nsermest e^»r Burs arffegi, gjen- 
giTea Ted fiflgende Ord: 

en Burr var 
Jrd Bur a komittn. 

41, '—*. I Flatobogeu er Linjeme skreTiie i fulgende Form, 
der i flere Henseender maa veere feilagtig: LoH af Maria Ua^ 
brendu farm lui/^^i hatdf natUnn kugaiein komu. Sidste Ord maa 
Tsere Feil for konu. Men ogsaa i forete Linjspar maa der ysere 
Feil, Keysers i min Udgave anfarte Forklaring kan ikke vsere 
rigtig, thi hortseet fra. de Gnmde, der tale mod bans Opfatrung 
af lindi, kanHjEertet ikke samtidig Biges at Ttere brGendt og balr- 
svedet 

Jeg formoder qu: 

Loki d t hjaria, | fann hdlfavRnrm 

d HtuH brenAt \ btiffstein, konu. 

Den fortrseffelige Rettelse (tt akyldes J, Grimm Deutsche 
Myth. 3te Auag. S. XXXVII. Jeg setter Eomma efter kugttan, 
fordi konu logisk hffrer ligesaa rel til tyarta, som til k^slem. 
Med Hensyn til Ssetningen d hndi — kagtt^, der adskiller komt 
fra Loki dt hjarta, er denne balTstropbe bygget omtrent som 
Vepi 19 (Ask — ), og (fd lend Vila), fann er her brugt ved et 
TidBforhold, hvor andre Sprog ntiiagtigere vilde stette Flusqaam- 
perfectum; jfr. Nygaard E^dasprogets Syntax n, IS f. i^u^ er 
nLindered". Nogen Bettenkeligbed viekkes mod den af mig fo- 
reslaaede Text derred, at ti da i anden Linje maa antage en 
ForBkudsstaTelae eller Optakt (ubetonet StaTelae i Begyndelsrai 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



■a£ ea Liiije, eom, oaar denne Stavelse ikke regties tned, bar sit 
regelrette metriske Maal). Forskudastavelse synes i flere af 
■Ae Pigte i SsemuudB £dda, som er i kviduhattr, aldrig at have 
T»ret brugt, f. Ex. ikke i Helgedigtene. Derimod anvender Egil 
i Sonartorrek og Aruibjamardr4pa, hvor de ulige Linjer ssedvan- 
1^ er treatarelses med betonet Endestaveke, af og til Forskuds- 
fitavelBe. Se Sievera i Pauls og Braunes Beitr. VI, 293; VIH, 67. 
Hyiidlulj66 afviger med Hodstd til metrisk Betjdning i flere 
Henseender fra Helgedigtene ; saaledes deri, at det flere Gange 
bar trestavelBes Linje med betonet Endestavelse, bvilket i Helge- 
digtene aldrig forekommer; jfr. Sievere VI, 308. Med denne 
Fribed Mger i nogle Digte flere Friheder, som Helgedigtene ikke 
tilstede. Saaledes sToes Forskudsstavelse i Hyndluljod af og til 
at TKTe brugt Sievers antager den selv (VI, 340) i 45, ': fdt 
feir Ajigantyr. Et sikkert Exempel eynee ligeledes 46, ^: a frSjfa 
momi^, thi PrgepositioQen sjnes aldrig at mangle i et eaadant 
TJdtryk. Hid b0rer mulig ogsaa 42, , : ai regn um $tydti, bvor 
Sievers vil stiyge tun. Fremdeles vel sikkert 8, * : er fra golium 
.Maai. Her yiser Vereemaalet, at man maa Icese gi^aia (Gudeme) 
saaledes som jeg (i min Udgare S. 404) mod Sv. Gmndtvig h&c 
bsevdet, og ikke g^m. Ottars ^t bar alteaa allerede efter 
Digtets oprindelige Anlseg yseret fmt op til Gudeme. 

Andre tilayneladende Exempler paa en ForskudsetaTelse i 
Hyndl. skyldes sandsynlig senere Forranskning ; saaledes er f. Ex. 
Mk oftere blevet lagt til. 

46, *~^: hieypr fu edlvina I sem med km^rum 

vti aa naattum \ kddrmt /art. 

Disse Liqjer er i Str. 46, som er lagt i Hyndlas Huad, 
Lskreme fuldt ud. Efter iiarste Hal-rdel af St 47, der ligeledes 



' EUer skolde man, nur LiDJen begynder med Tok&l, hvorraed den fo* 
MgaMfde dermed purede Uiye Blatter, tnrde aatage Elidon? 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



264 

udsiges af Hyndla, gjentages de to ferste af disBe Liqjer. Frem- 
deles skal Lmjerne efter Haandskriftet gjentages som anden Halv- 
del af Sb". 48, der siges af FT0jja, men her er kun iervta Linje- 
skrQTen. Og endelig staar ved Slatningen af Str. 49, dor er lagt 
i Hjndlas Hund, A. fu. 

Liming har indaeet, at disse Ord ikke kunde passe ba&de i 
Hyndlae og Fr^j^as Mund. Thi man ter ikke tienke paa, at. 
Fr0yja sl^nger tilbage mod Hyndla dennes Beskyldning; hvis der 
i Str. 48 havde veeret en Eetorsion, maatte dette have vseret an- 
tjAet Ted Udtrjkket. Liining, hvem jeg bar falgt, bar derfor 
beholdt de Sre Linjer i Str. 46 og 47, men str0get dem i Str. 
48, bvor de da maa have fortrsengt den oprindelige HalT8b*opbe. 
Efter Str. 49 bar alle Udgivere med rette ndeladt Linjeme, som 
ber ekade baade Metnun eg Udtryk; St. Grundtrig, til hTem 
Hildebrand har shittet aig, har derimod str^get Linjeme paa de 
to fixrste Steder, hTor ban da forener Str, 46 og 47 til en Strophe, 
og derimod beholdt dem som Freyjaa Ord tQ Hjndla. Han be- 
mietker: „^6Mna (0gleTeninde) passer godt til Heksen, der rider 
UIt med Orme til T0mme''. Dette er efter wi^n Mening ikk& 
rigtigt. 

Det er for det fisrste af ydre Grunde asandsjuUgt, at Lin- 
jeme alene skulde b0re hjemme i Fr0yjaB Mund, da de efler 
Haaudskriftet tre Gange udsiges af Hyndia og kou en Gang af' 
Frejja, og da i Haandflkriftet fitfrste Gang, bvor de forekonune i 
Hyndlas Replik, alle fire Linjer er skrenie foldt nd, medens knn 
de tre forste Ord er ekrcTne i den af Frgyja udtalte Strophe. 
Derhos fremhseyer jeg, at Ordene „du Isber ude om NsBtbeme, 
BOm Gjeden med Bnkkene" fortnefTelig passer i Hyndlas Mund 
om FrBjga, der Ted NattetJd (nu't rekr rekra 1,') gjsester hende, 
ridende paa en Gait, bTis Ham Ottar, der efter Hjndla er Frcty- 
jae Eleker, har taget paa sig. Derimod anf^res der i Digtet intet, 
der skulde kunne begrunde Udtrykket lem m^ hg/rum He^run 
'•i/ari i Henvendelse til Hjndla. 

GnrndtTiga Forklaring af iblviaa, bvori hana Opfatning aT 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



de £re Lii^er bar sin eneste Stette, kan ikke Ysera rigtig. ^la 
eller sbla (lacerta) er at ganske andet Djr end ormr (serpens) 
eller n^bro; eS/ur nieTnes i den norreme Litteratur aldrig som 
Troldkrinders Tfiinmer, men vel blandt Djr, der m^ldre frem af 
Baaddenskab og Uhniusklied. Haandskriltet bar paa forste Sted 
edhina, paa de to andre edt vina. Jeg formoder deri Forvansk- 
ning af odf vina, ligesom 6&t i 47,", eaaledes som jeg te bar 
paaviet, er forvansket til adi. Det «r altsaa Freyja, der tiltales 
som 0^» vina. J£r. Of>» befivma i etDigt af EinarSkulees0E Sn. 
E. I, 348 og 66t nwer i Vpluspa 25. 

48, •— * (Gg. 46). Disse Linjer er i HaandBkriftet skrevne: 
ma at fu ei kemz aa burl bedan, bvilket ikke kan viere rigtigt, 
da Alliteration mangier. Jeg formoder uit, at det rette er: 

svdl eigi kamsk 
6b rend he^an. 
Metret viser, at eigi er rigtigt ogsaa i 44, * (^orik eigi). 

49, '~": eifri blaadinn miok. 

SieTere (PaiJ og Bramies Beitr. VI, 340) Til for Meb-ets 
Sb^ld stiyge n^- Men dette stettea ved 35,^ rammaukitm tnff/k,~ 
Det rette er sikkert: 

eitrblandinn n^. 

Febniar 1883. 

BOFHUS BDOGB. 

Senere Efterskrift. Ovenstaaende Bemserkmnger om Ejndlu- 
lj6d yar allerede Batte, da jeg £k leese Edzardis Afhandling i^* 
Germania 28 S. 17—24. s. b. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



UndersOkning om de germanska, i synnerhet nordiska 
fonnema af adjektjvet ii&g. 

Ett af de i grammatiskt a&eende intreesantaste nordiska 
ord &r utao tvifrel adjektiTet hiig med dess in&iigBkiftaiid« fom- 
nordiska former: fomnorBka hdr, hAr, fornsrenska hogher^ fom- 
gutniska hour jamte an flera vaslande bdjningsformer (om hvilka 
nedan). 

Efter upptackten af den Vernerska lagen l&g det nara att tanka 
p&, att Bkillnaden mellan gmndformerna fSr det &o. och det fsve. 
ordet, den (eL de) ffirra med ett roten slutandeA, den senate med 
S, skuUe vara att forklara p& n&got satt efter den Vernerska la- 
gen, d' T. s. genom aceentent inrerkan. Jag bar ock for ^tskil- 
liga kr sedan framkastat detta sporsm&l (se min afhandling 
om F-omljndet, Tips. 1877, s. 78, n. S) iitan att likrfil d& kunna 
besYara det. Tiden var Ak icke Unnu mogen dSrfSr. Det blef 
mig visserligen efter n&gon tid klart, att de olika grundformema 
p4 nordisk botten berodde p& en accentvaxling vid ordete boj- 
ning (se mina Satser i nordisk spr^khistoria, Nord. 
Tidskr. f. Filologi, Ny R. IV, s. 286 n. 2), men ordets utreck- 
lingshistoria p& nordisk botten blef mig fortfarande donkel, d& 
stora ST&righeter krarstodo &fven med antagande af rorlig accent 
vid ordets bojning s^om en forklaringsprincip. Fdrst efter Ost- 
boffs nyligen framstalda tillSmpning af Klnges lag om behand- 
lingen af k', g'* p4 germansk botten (PauUBranne, Beib*. Vm 
256 f.) bar det, efter min mening, blifrit mdjligt att losa ifr&ga- 
varande lockande g&ta. 

Innan jag ofrerg&r till denna undersokning, mfiste jag forst 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



267 

med n&gra ord belysa ett forsok till fdrklariug af ordet, som 
gorts af Noreen (P.-B., Beitr. VII, 431 f.). Han ut^fir afren 
itka teorin om accentraxling Tid ordets bojcing; men den till- 
lampning, han daraf gor till forklariog af ordets skiftande former, 
h&Uer ej streck. 

Noreen antager gnindformema *htiuho- och *httu^6 samt fin- 
Ber denua "alte stammabstufung" bast bevarad i fomgutnisliaa, 
namligen i fonnema nona. sing. mask, hawr, fem. hau, nentr. haut, 
adi. sing. fem. hauga (felskrifret i den aldre lagbandskriften : 
AtKtt^). iDtet narmare anfores till dessa formers f^rklaring or 
gnmdformema, hvarfdr man m^te antaga, att Noreen ansett 
formema med Aou- (i motsats till dem med hm^) ha ntrecldat 
sig ur hduho- genom berarande af diftongen och bortfall af A, 
liksom han langre ned forklarar fiio. Mvan ur *Aauaft af *AawAa». 
Detta antagande £.ter motiverar han Tid forklaringen af £no. hdr 
med uppstallandet af den regeln, att kontraktionen af au till o 
blott Ak intradde, nar „auh auslautend oder vor couBOuant stand", 
medan eljest diftongen krarstod. Denna regel Slt emeUertid all- 
deles godtycklig — oa&edt att slutljudande auh icke blir a, 
hvarom langre fram bar — och passar allra minst pi det fall, 
for hTars forklaring Noreen tillgripit den, namligen nom. sing. 
hdr. DcAuia form sages ha uppst&tt ur *hauhz. Den samnordiska 
nominatiTformen &r ju emellertid *hmihaR; och alldelea godtyck- 
ligt blefre ju att antaga, att sammaudragningen af auh forst 
skett efter det man f&tt *hauh/f. Till utvecklingen hauhan — 
hauan — havan (sedan genom analog! hdoan) kUnner jag inga 
analogier, och den i^refaller mig ej sannolik. Den fomnorska 
formen h^r slutligeu lorklaras som nybildning efter de kasus, 
.die ein lautgesetzhch entstandenes 6 (u-umlaut toq d) haben, 
z. b. nom. sing. fem. h6 (=- "^'Aouftu)". Men i desea fall stod ju 
h framfSr fbljande Tokal och en utveckling auAu — du — <S(«) 
stir ju i rak strid mot Noreens nyss uppstfilda lag om kontrak- 
tioaen af au framfdr hf — Som man finner, miste detta fSrkla- 
jingaiSrsdk fifrergifras. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Jag ofrergAr nu till fr&mstiLllande af mina egna forklarings- 
fSrgdk. Jag antager, att ordete indoeuropeiska gnmdform 3r 
k*ouk'o-^, hyaraf man med fomtaattning af fri accent under h&j- 
nmgen p& urgermansk botten Ijudlagsenligt f&tt fdljande 4 former: 

1) hauho- 3) Adu^rS-' 

9) hdahwe- 4) hau^i-, hfaraf hauwe- enligt Sieyera' lag. 

(Jag Uter h&t o representera de vokaler, framf3r hvilka, en- 
ligt Oetbofis ofVan omniimda lag, ej w skall 6imas, samt e de 
TOkaler, framfor hvilka w skall atk efter gutturalen). 

De paroxytonerade formerna hduho- och kduhwe- hafra moj- 
ligen — till nkgon forenkling af den stora fonuyaxliiigen — p& 
samgermansk botten sammaDsm&lt till ett hduJio — hTarom mer 
Ifingre fram s. 284 — , si att de 3 mest utpr&glade formerna 

1) hduho-, 3) hau^d, 3) haumi- 
krarBtatt'. Den tredje formen bar pfi, samgermansk botten 
ytterligare ombildats till /mkc-, sfi.som i det ioljande skall yisas, 
8& att man till slut f&r de 3 samgermaDska formerna: 
1) hduho-, 3) haa^d-, 3) hatoi-. 

De 3 nu angiftia stamformema fLterfinnas alia p& nordisk 
botten ocb aro upphofvet till den stora formvlbdingen d&rstades. 

Jag T&nder mig fSrst till den allm^nnaste fno. formen hdr. 
ffittils bar man allmftnt antagit, att deaaa form ntvecklas ur 
hauha-, men denna ffirklariog ar, enligt min tanke, alldeles orik- 
tig. Af ett hauha- kan pi nordisk botten endaat blifva hir. 
Jag anser det namligen vara otrifrelaktigt, att en samnordisk 
Ijodlag funnits, enligt bvilken ouA (genom aoh) blir dA^ 

■ Jfr. Ficki hftrledDiDg ftf ord«t Ma en rot Jmk, ^InfiiiimeD, wdlben", 
hTsnf aanakr. „kuca, veibliche Bmit", 'lit. kaukarat, Ankfihe", "ksl. 
ituM gewolbt" (Vergl. Wb.> I, 686). 

* Sorande fdrekomiten af den aturkasto rotforroen i obetoDftd sttfrelM- 
jfr Osthofl i P.-B., Beitr. VHI, 877. 

* Det ftr ja ookiS mjcket mSjlii^ att acceDtforhUlindena varit lUana, 
att icke mer An de«ia 3 fonner knitnat appkomma. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Mdan 6. I nr 16 Cjfr nr 17) af minft Satser i nordiek sprfiJu- 
historia (nord. Tidakr. f. F., n. R., V, 78) bar jag formnlerat 
lagen sk, att „slutljiid(inde auh genom mellanstadiet aoh ofVergfttt 
till cj pi samnordisk botten", hvarp^ jag Bom bevis anfort iao., 
&Te. f6 (af *$auk ; men samnordiskt fau = fere. ^5, fgutn. jau), 
:fiio., fsve. (jDgre nmspriket) pret,/d, fljdde (af "^flauh). Jag ans&g 
det redan d& i hogsta grad saDDolikt, att utvecklingen auh > d(h) 
Tar genompripande och s&landa Krsigg^tt oberoende af, om atih var 
slut- eller midljudande, men jag v&gade ik ej utstracka lagen 
afren till det senare fallet, Ak jag, med detta antagasde, ej kuade 
fbrklara a i tao. hdr. 

Anledningen till tvekan i detta afeeende bar no i<ireTuunit, 
'Ocb jag T&gar darfor generaUsera lagea eAsom ofran skett. Som 
bens pk lagens giltigtiet i fr&ga om midljudande otiA m& fol- 
jacde Ifjana. 

1. Fno. har^, f. loppa, som Si = *fiduh6, hvilket Adaga- 
lagges af fhty.^WA (Graff), mhty. vldch (Lexer) samt ags. fied (fbr 
fif^"^; det &o. ordet lefrer anim i samman8S,ttmngen marflo samt 
B&som eukelt med flere nyare betydelser: &uktkama, kom (Aaseo). 

2. Fno. bar ett —16 i ortnamn (t. ex. 6sl6; jfr nynorska 
gArdsoamn Langlo, Slavic o. d.), hvilket i mAnga fall pA gruud 
af ortemas lage icke kas, sABom hittila skett, fSras till 16, t. 
sumpig aag, utan &r att Bammanet^lla med det i fhty. ortnam 
vanliga -Idh (t. ex. Irmmldh, HesilinlSk) samt det i ags. ortnamn 
likaledes vanliga -ledh, alia utgAende fr&n ett lauho-^. Detta 
fhiy. I6h i ortnamn plagar, som det Bynes med rStt, samman- 



Jag finner, att Klnge i sin EtymoIof^iacheB Worterbuoh der 
denttchen Bprsche, a. 84, appgifver ett agg. fteah, Jag vet ej med 
hvad hetnul. EttmMler anfor „fled, f. ? pnlei" o<^ nfl^Ah, inc. gen. 
albugo". Datta lenara kan vil ^ araprongligsn vara aamma ord aom 
fled, loppa? 
' Jag fkall i en aArekild apptati for Arkivat babandla denna Mga och 
meddela ntforlig materiaiaamling och bevisniog. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



270 

BtEllee med fbty. ^, m. luod, nhty. Loh, m. och n., eom iter 
aUmant sammanBt&lIas med lat. Incut, aldre loucoa, lit. laukaa, 
Bkr. &Ao (jfr Fick, Vergl. Wb' I, 757). 

[3. Mojligen hor hit verbet fitBJa ■= '^I4^»t, s£som Brenner 
foreslir' — men ej Ujga, ty bausatiTet af *iiuluxa hater i prses. 
teygja. Att detta kausativa verb f&tt A, ej som man i {do. skuUe 
Tftnta g, skulle vJLl d9, hero pfl, behofvet att skilja det frfin 

4. Hartill kommer, att flere former odi bildningar just af adj. 
hog synas hfira fSrklarae genom antagande af IjudutveckUngen 
auh — d{h). Dylika former Annas ai val i de ostnordiska som 
i de vastnordiska sprSken. Till de fiirra hora den fda. kompa- 
ratiTformen hBr{r)e och den ftve. superlativfonnen Mata: Den 
fiirra fonnen, som hiltils synea hafra blifrit forbisedd, traffas hoe. 



) I Altnord. Handboch 8. 89 heter det, fttt „au vird d tot A?- 
*AauAo- > hAhv O hti-)", men i not hartill sflgeg: „aiih > 6 lisgt 
wohl in flaoa, te^a Tor « *fUS{h)ia, tO[h)ia < *flmhian7 < tauhiah?). 
Tgl. mhd, vlcehen, Ecehen". 

* Boltztnantt, Altd. Gram. 1: 1,97 yttrar "omt ist Tielleieht Auhumattnrt 
lust Termotlieii, dM« goth. &ah nord. 6 wird" (straxt forut Later det: 
„hdulu nird hdrr; in diesem worte iit vielleicbt das A nioht virkaam,, 
and h&u words hS wie sonat aaslaatendes an nord. ft wird"). Prof. 
Bagge bar bentiget meddelat img foljande rorande namnet Oint: ^ihni, 
Bom Odena Kavn, foTekommer tidligst i Gnmnm. 49, derpaa i Gylfag. 
(Sn. E. I, 38) og i Fortegnelaen af Odens Navne 3n. E. II, 473). Grimm 
bar sammenatiUet dffit mad agt. worna maec. Bonitni, fragor, jfr i 
gamma Betydning v>6m. Beslegtet er oldnorsk 6mvn f. Stemma, njial. 
6mT >vag Lyd, aom af en Elokke i lang Afatand, norak Dial. 6m masc. 
i aamme Betydn., ogsaa Gjenlyd, Eoko, ima lyde, klinge, give Ojen- 
Ijd el. en sragare Lyd. Denne Sammengtillmg, der i lydlig Henseenda 
er udan nogen Hage, aynea mig i hiatoriak HenBeende eandaynligere 
end Holtsmanns akarpsindige Saram ana tilling mad got ouAuma. Tbi 
jag bar Indtrykket af (og tror baade i det Enkelte og i Almindalighed 
at kunne giva Qmnda for], at den langa Rnkka af Odano-Navne ikke 
er beraret fn den forhiatorieke nordiake Periode, tn den mellemst» 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



371 

Harpestreng (Molbechs upplaga s. 54: et tr« hot atw 

meaz arma <eUar lyt horra:). Troligen firmas den Shea i det i 
Enke snllaiidskfl Lot 2 : 54 fitrekommaDde ordet hOraiof^, boiq i 
gamma lag 2 : 68 ekrifres hBghra lo/t och af Bosenvinge ofvers&t- 
tes med "hojere liggende toft" '. Det fave. hosier traffas ej 
Wott pi det st&Ue, hvarifr&n det af Rydqviet (S S L. H, 432) och 
efter bouom af Noreen (a. a.) aufores — yVGL., Forn. B. 39: 
widir hdtke [var Mgttee, hOxta\ domara — utan forekommer afren 
i n&gra andra urkuader, t. ex. Hels. L,, Wit). 13 : 3; hoata (Tar. 
A&rto), ack. smg. fem., Codex Bildaten. (FornsTe. Legendar. I, 
339'): Ok varu ther hoghoita Kola kotta conttuUe. Dessa bS,da, 
i fsTo. liksom i fda. t^dligen endaat 8om bortd&ende axkaiBmer 
kraret&ende, former kdr{r)a och hosier synas na f5r sin f6rkla- 
ring i^rutsfttta formema *hdhire, {hdhwire? se etraxt harefter) 
*Mhulr, hrilka iter torde Bt& for illdre *hauh{w)iaa, *hauh(w)isiaR,' 
s&lnnda med samma sammasdragmng auh >> 6h som i fld (eubst. 
ocb Terb.), $^ m- fl- 



og leldate Jernnlder, men at den tidligfter bleven til i Tikingetiden. 
Men at man paa denne Tid aknlde hftTe hart et til got atihuma Bva- 
rende Appellativ i Sprogat, syoea mig lidet rimeligt. Evis (imi bgni 
sammen med aga. w^m, tutrnia, kan Betydningen opfattea forskjellig; 
j«g tceoker enareat paa wigeg lootna, hildewdma. 

t Valden betyder 6ma se ng vel omkring, apejde, i Telemiirkea Mina 
lytte efter noget; hTis diMe Betydninger var gamie, kunde man ogsaa 
derfra naa til et Nbtd, aom pftaaede for Oden. Hen diaae Eombina- 
tioner er viatnok lidet aandeytiUge.'' 

> Se Lund, Det eldate danike akriftaproga ordforrftd, a. 69; 
formen hdrte lynea dock dftr ej ha blifrit forat&dd. 

■ AtekiUiga andra fdrklaringaforaSk ha framst&lt sig f5r mig, men endaat 
ofvanatiende tiltfredaat&ller mig. Ett Sgonbliok Tar jag — for att 
nSrana ett dylikt fifrergifret fSraok — bojd att i hSster (jit. Q L : s 
hoystr) ae en oxytonerad aoperlatiTform (jfr. Kluge, F.-B^ Beitr. Till, 
620) : 'haumsto-, men dela forklaraa d&rmed ej hOT[r)a — ty pil analo* 
gibildning ir i fda., aom har h6r{r)te kvar, men ej bdeier (■aperiatiTSB' 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



272 

Vidare synas de fno. formerna af positiTen: h^, M, Mtt 
etc. bora uppfattas eom uppkomna af hauha- genom fifrerg&ngeii 
Muh >■ (}A. De iorekomma redan i de alsta handskrifterna, nor- 
fika sk vUl 8om islandBka, och redan dar i eSdana former, som 
ej l^nnnat hafra u-ouL^ad (af d), t. ex. i isl. Elucidarius (A M. Qr. 
674 A)' A<ir, i Agrip hAr (skrifret harr, Dahlerup 1"), talrika g&n- 
ger och alltid hoeon, ha/con (R&kon) hoiwyiom (22 "), hi^tayia 
(=> fa61eygja 2d"), i norska homilieboken Mr' (lingers ed. s. 
]5', 84", 154'), W« (310"*), hot (158 '), hoaati (146 »), holaU 
(= h^leilt; 164 ^ och flat), holegar (42"), ho JialU (174"), i 
Cod. AM. 677 h&rw»tare, horevtU (= hdreyiU), hi jialU, i Kon- 
URgs Skuggsja (Cod. AM. 343 fol. Ko. 2) hdti (Brenners ed. 8. 
68", 172"), hott (48", 68"), hologaiande (22", 23 >; hoioffo- 
latidel 22*)', ho$ati (166 «), holeic (166"), holeiti (126 »), hobo- 
gafrr 103 ') *, i de ^ta fragmenter af Olafs saga helga hii«eyg»eom, 
Hmrecagon (s. 91, 95 i Olafe S. h. helga, 1849), Uirekr (och 
Htorekr; 4 ginger) ' o, a. v. 

Enligt den hittils allm^una fSrklariugen sknlle hd- hSx vara 
= h^, A. V. 6. uppkommet genom u-omljad af d (i hdr etc.), och 
B&lunda intrangdt 1 de namda fallen irkn s&daoa former, som 
regelbnudet bort hafva detta u-omljud, akaom nom. sing. fem. 
h^ etc: F&ga sannolik sjnes mig emellertid en s&dan fSrklaring 
vara, i all synnerhet hvad de sammensatta orden betrSffar. For- 



&r i lagsrne Mghasi), icke &tt taoka — dels tror jag an, att germanakt 
obetonadt auto ej kvant&tt p& nordisk botten (hvarom ao t. 278). Om 
en annan mojlig ehnni ej aannolik forklariug af formema se a- 284, 
n. 1. 

I a. 51 ' i det fotolitografitka aftrycket 

' Uen hdr 9. 15*. Om Mfa b. 15'', h6fan 160' ooli flera se Btiart hir 
efter. 

> Men halogalande b. S2''*'. 

' Alia degsB former i El., no. horn., 677 och skt. finnaa aaforda efter 
handskriftama hos Gi&liuon, Um frnmparta . . . , b. 143 — 168. 

' Se G. Storm, Saorre Sturlasione HiatorieskriTning, b. 288— S1S5. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



men hAHp (hmtH)) ^ Sx vieserligen i den uoraka 8& tSI Bom den 
isl&idska homilieboken Ttterst allm&n, men den kan dock ej an- 
tagas bafra framkallat detta aUmitnna /«>- i sammansattA ord, 
6&T8kildt i nom. propria B^soni H6kon, H&rekr, Och Sfren 
med hansyn till det enkla hAr gynes det mig knappt troligt, att de 
{& formerua med Ijudlageenligt ^ skuUe hafva b& tidigt &anikallat 
en analogisk ombildning af Adr, h^ hdit till h^, h^, h^ Vida enk- 
lare och sannoUkare synes den f5rklaringen vara, att i deeaa Mr, hd, 
hdtt samt hA- i aamniansattaingar ioreligga de ur hAuho- Ijndlagsen- 
ligt Qtrecklade formema' All anledning finnes ju att antaga, 
att den samgermanska Btamformen hiuho- fortlefrat p& nordiek 
botten lika rill som i alia de Sfriga gennaoBprJlkeD. Ken dess 
motsTarighet i iao. skall, efter hvad ofrau viBats, just vara Ait-. 
Detta no af mig gjorda antagande, att Mr etc. 8ro or HAaho- 
ntrecklade enligt lagen ouA — (}(A), styiies dels d^raf, att af 
substantiTet hqjd den, 6& vidt jag Tet, liittils fiirblsedda, for- 
men ke^ forekommer i no. hom. (b. 196 **, men flat, he^, 
TiTilken foim armu lefrer i noraka folkapraket och aiirskildt 
i mfinga ortnamn (enligt Aasen, N'o. ordbog: ^He (el. Hed7), 
t en Forbmning , Heide , Bakke paa en Bjergryg ; ogsaa 
en nmdagtig I^jeld-FoBS. Gbr.") *, dels diiraf, att i no. hom. 
aaperl. haatr forekommer {heito luti, ack. pi., b. 210 '') *, 

' I dettft ord aknlla man nftmlif^eD kannn fonnodo, alt ett hf tidigt iD< 
tr&Dgt ftiiTt den u-Dn^jndna nom. aing. fern. p& grand af senare aun- 
mantEtlningBledena feminina kon. 

■» Aftaen asger oni formen: „Ligner G. N. had, men lynes ikke at Tsere 
det aarnme." 

' RedttD pipekadt af Oiilaaon, Frump, a. 148. Eompar. heri fins Til ock 
i ((amla handakrifter; jag kan dock ej anfdra bsTiaitallen diifor. Wim.- 
mer, Fno. Form). § B8 c har nhe{r)ri (hceri)". Det af fiydqTiat, SSL 
n, 481, anforda hera nr Otof Tryggvaaona taga (Kriat. 1853) a. 17 ben- 
-■ar intet, t; ifrAgavarande bandakrift bar och te om bvart aDuat (sa 
Fortale a. XIX). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



274 

ly bilda desaa former kanua icke rimligtTis antagas vara 
nybildiiiDgar \a ett h^, atan mAste antagas vara enstaka krar- 
st&ende lemningar af de nrspmngliga nordiska bildmDgarna med 
hauh', hvaraf ha{h)-. Hat silrakildt ar, efter min mening, den 
regelbundna motavaiigbeteii till det germaaska *bauhifS-^, got. 
hmthifa, fbty. hSMda, age. hyh^o (hiNbo etc.), medell&gty. AocAter 
hoehte (hcffede) ', nyfris. (wimgerogska) hocht \ Det allmanna 
fiio. ht^ ar ombildning af Ao^ efter hdr (jfr. i isTe. A^^ efter 
hoffher, no. dial. Ai^d efter Mg, hTarom se s. 282 *. 

Mot den nu gjorda fSrklaringen af hdr skulle ktmoa InTandaSr 
att i Here af de bandskrifter, d&r n&mda form fSrokommer, an- 
dra ord trtifTas, Horn bafva ett 6 i roten for det vfintade d, hvH- 
ket 6 allmant torde forklaras som (t ocb anses hafra iokommib 
i de ifrigavarande formerua genom analog! frfin former m«d ett 
geoom u-omljud regelbundet uppkommet (), d. t. a. just p& samma 
satt Bom man fbrut velat forklara h^. S^dana fall aro da i 
Elucidarioe forekommande /^(ir (s. ^ ^*), Jro/erre (i8 "), froleic, 
■leikr (47 ', 52 "■ "). vidare smeemm {monruim) i Ken. Ska. (s. 
18 ") °, eom fomts&tter ett *»m^, brilket dock ej finnee i lit- 
teraturen, ytterbgare i no, Horn, fat (^= fatt, 8. 79 *°, men fat 
79"), r«rf {= krdit. s. 119")- Det ar emellertid att marka, att 
just deeaa fall voro b& godt som oforklarliga' — t; i alia o&iga 
fall ar ju i de alsta handskriftema u-omljudet af (f till ^ strangt 



■ Jfr. V. Bahder, Die Terbalabatracta, b. 157. 

> SeMtter-LUben, n, 280. 

' EhrefOraut, Frieaisches Archiv, I, ST3. 

* Om uidra fall, d& fem. pi -ifS ombildats efter motsTsronde adjektiv se- 
min sfhsndlins otD e-omljadet a. 72, n. 1 Mmt Sehagerttrdm, Om 
tyaka I&nord med £< i medeUidaarenakan, a. 8. 

> Alia deaaa former finnaa anforda hoa OUlason, Frnmp. a. 161. 

' Jag Y&gar ej i fit ae reflex af en gruDdform f&vlu)-, aom, eiter hvad i 
det fotjsnde (a. 276 f.) akall nppviaaa, faanita p& nrgermaiisk boUsD. 
Bdrande (tor och hr6t jfr a, «79 n. 8. 



joovGoot^lc -* 



275 

begrausadt inom sina, ak att saga, naturliga granser — om icke 
ett mdnster funnits, efter hyilket de kuiiiiat 
bildas, ocli ett s&dant monster fiimeB just i dubbelfonnerna 
Air, hd, Mit och hdr, h^ {hd), hitt, Jag anser s&lunda, kiXfr^ 
(janite frdr) ar nybildmng efter hdr (jamte hdr) — mojligen ba 
dubbelfoTmema vydr ocb i^6r, sjjdr och sjj^r afven bidragit — , 
f^, hrMt (jamte fait, hrdit) efter h6it (jamte hdti), s&mt tmceri 
(jSmte amari) efter hceri (jamte fuBri). 

Innan jag leninar formen hdr m& anmarkae, att ack. sing, 
mask, howan, hdfan, ack. plar. mask, hofa ' traffas i Eon. Sks. 
(45'"), no. Horn. (160') ocb Elucid. (45"). Antager man en 
gnmdform hdukwe- bafva funnits jamte hduho-, ak bar man na- 
tnrligtris, att i dessa nordiska former med hdtea- se reflexer af 
forstnamda gmndform. Men de narada nordiska formema skullo 
ock kunna forklaras eom ulj&mningsformer mellan "tiAa- (af grond- 
formen hduAo-) och de afren i alsta urkimder fiirekommande 
ibrmema med hdwa-, om brilka se straxt i det foljande. 

Hvad slutligen vidkommer kvaliteten af det (J-^ud, som kan 
antagas bafra fimnits i det ur hdttho' appkomna Mr, ak blir det 
lampligast nanina n&gra ord darom efter prdfoingen af de fom- 
norska formema med a: hdr m. fl. 

Vi komma si till fr&gan om, bum det iao. hdr skall forkla- 
ras. Vi bafira sett, att det ej langre fir forklaras ur hauha- ge- 
nom ofrerg&ng af avh till d{h), enilr euligt en fomnordisk ^udlag 
auk blir 6{h). Det ligger d& nSxmast tiU hands att tSuka sig, 
att hdr bor fSrklaras p& samma sUtt som fno. fdr, frdr m. 3., 
i^mligen ur ett hawa-^ liksom de sistuSmda ur fawa-, frateih*. 
Denna fSrklaring ar ock enligt min tanke den enda mojliga och 



■) Dena former finiiBB anforda redan hoa OUlaton, Finmp. a. 144. 

») Synai foreliifga i 8js9lland»brakteat«M (Stephens nr 67) /aumoUa (for 
fatBa-) ooh Hdj«broBten«n> fraworodaR. So om den foratoamda 
formen Bvgge i Akrb. f. 1871, s. 804, nmt min opputa Om Rok- 
■ tanen i Ant Tldskr. f. Sverige VI 3, a. 14 n. 1. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



276 

riktiga. Af haweh blef nom. mask, h^, ntr. hdtt och Mwwt * 
fitflr f5r hawan genom analogisk inTerkan trkn nom. (s&som redan 
Noreen, a. a., antagit), hvarvid mojligen ett (ur *hauhvan Ijud- 
lagsenligt uppkogimet) Mvon (se ofran) kan ha medTerkat. Fno. 
nomina propria likeom appeUativa sammensatta med hd- sota 
foFBta led &ro vanliga, men hd- aynas hs.r i aUmftnhet vara 
yngre fiji h6-*; ae Tidare karom a. 880, Afren five, har i 
namn ett Hd; som Ss Bamma ord 8om det norska och bfir pA 
sammas&tt forklaras; ex. Hamunder, Hatten m. fl. personnamn ', 
jfr nysTe. HdUma (Upland), HAfjaU {= hogflaU ; Daleland enL 
Kietz, 8. 287). Fda. har ock Hakun, Hasteen (Valdemars Jor- 
debog) m. fl. Stamfonnen hawa-, hog, har B&lunda Sfven fim- 
oits i fare, och fda. 

Hur fdrhAller sig an detta hawa- till stamformen hauha-^ 
Enligt min mening foreligger h&r samma vaxling mellan olika 
former af ett och samma ord Bom i stamformema /awa- 
och fauha-, hvilka i olika germanspr&k foreligga af adjektiTet fi. 
Fno. och fave. har af detta ord far, far, aldre runspriket faua 
ilk fawa-, got favai {nom. plur. mask.), ags, feawe (nom. pi. m.) *, 



' Om forekonMten af former med ftdti- i fno. le OUlawn, NjAU IT, 
364—6. 

■ Ett minne af gammalt k<i- i sam man s&ttni agar har man kanske i nam- 
oen ndrr, Odeni binamn v&xlande med Har, Ravi och Hdlfr, enligt 
Gielaaon a. Bt. ^; Hdarr och Hdalfr {en gSng traffas dock ett Hfl/r). 
Jfr om formerna af ho;; sam forita BamnianBittningBled a. 280 n. I, hie. 

■ Jfr. Ltmdgren, Spr&kliga intyg om hedniBk ffudatro i Bre- 
rige 9. 88 och Luitdgren, Fare. personBamn a. 8. 

< Aga. *feaw At utveckladt ur fawa- likaom adj. hreaie af hrawa-, iubst 
sfreaw {i kompositnm streaKberie, eljest sires) af stratoa-, fern, pred 
for *preaMU (med denna aga. ntTeokling af (tio >■ eato jtr Dtreoklin- 
gen etc — eow i treoK, tred, *cneom, cne6; i b&da fallen eato, eow bo 
a, e \&l genom (brytning eller saaratt) omljnd ofverg&ngita till 
ea, eo fmmfor w, oob araprongligen m&gte ditfor deaaa forbindelMr 
iia lydt eato, eow, cj caw. e^, aisom dock oftast Bkrifret [till Panis 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



277 

fEris. /« ', men fhty. fSh och fao eamt fea. /dA. Den fht^. fop- 
men med h syaea vara fallt sS^er och urgammal. G<r(i^in,430 
ans&tter ett „fih, /Shi" och bar m&nga och gamla exempel 
med h. S& traffas i Hildehrandslied dat. plor. fdhim (s& accen- 
tneradt hoe Bratme, Althochd. LeB«buch b. 78), hos Tatiaa 
ofta Dom. pi. /dki (ak accent, i Sievers Tatian), men ingen form 
ntan h, i de 8. k. EerooBka glosoma libaledee ace. fiL/ohe, o, s. t.' 
DeBB QtCHii finnas emellertid i fhty. afren formema fao, fd, hvillca 
ntgi frAn stamformen /bwo- (8« not S bar nedan), si att i fhty. 
b&da formerna fauha- och fawa- kvarlefra. Fsa. itax fdk 
(nom. siiig. faho 1 g&ag i Holland, hkda. handBkrifterna, g. pi. /a- 
hera 1 g. i Cod. Cott.), Bom v^ Bt&r for fdh med den i &a. 
Btnndom forekommande vaxliugen mellan 6 (af au) och d, hvarom 



helt afvikande appfattniog at Ae»a» fdreteelaer, P.-B., Beitr. Til, 164 f, 
bar jag ej knnnat analntn nig]. Sieren, Agi. Gram., b. 86 och 90 
amatter for tired oeh pred Btammame itrameo- och Srauwd; kvilka 
Atnunstone ej kunna vara BamcermaDika (jfr fno. tlrd och prd; det 
af SleverB anfdrda fhty. drouwa Bjnes vara en yni^e form for drama, 
drowa, hvuom to Oraff och Holtzmann, Ad. Gram. I, 1 :881). Sievers 
bar fdrat akarpt framhWit Bkillnaden mellan german«kt oto och ouw 
(le Jenaer LiteratDr-Zeitung f. 1876, nr 29). 
DenDA form it&r for *few- af *fav>- (med Tanligt firiB, e af a) likaoni 
Hris. ttre for ♦«(rew, *»tTav; jfr nyfriaiBka (wangerogBka) re, ri f6r 
ArntPD- (wBDgerogBkan har ock atre; Fries. Archiy I, 100, 896). 
> Det ard&rformjcket Tilaeledande d& Fick, Tergl. Wb.* Ill, 183 npp- 
gifrer: „ahd. fao, f6 fl. faoir, fier, fShir, fdwhr".^ Braanes Althochd. 
Leaeb. her i gloB«ariet bloU „}6, ilter fao (fl. /iSer), a^j. paticiiB, venig 
(got *fau», pi. favii),"^ detta oaktadt Hildebrandilied fins i laseboken. 
Pauls yttrsnde (P.-B, Beitr. Til, 167, not) om formeniB med foh-. 
Jiw A iBt gewiia nicbt dem c in let. pancae gleicbzuetzan, Bondern 
nor Eeichen der Bilbentrennnng, da kain anderer dialekt eine spur 
davon hat", kan j^ omojligen godkanna. Dele bar fia. afven A, dels 
hafva inga analogier knnnat anforaa for ett dylikt i viasa arknnder ge- 
nomgSende inskjntet ^BilbentreDnende" A. (Afven K6gel, Das Eero- 
niBche gloBBar, b. 28 och P^>er, Die Sprache and Lit DeDtooblanda 
1,280, fatta A eom oorgBniskt). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



278 

Be Heytu, Kleine altsachs. und altniederfr&iib. Grana. § 
5 *. Stamformen f&uha-, som Ugger till grand for de fhty. ocb 
fea. formerua, bar sin regelbuodna motsvarighet i lat, paueu*. 
Det aynes rtu vara det euda metodiekt riktiga, att hanfora stam- 
formen fttioa- till s a m m a ordbildning, 8&lunda afren till en 
m^pnmglig rotform pouk'. Tj icke Sx det B^molikt, att de 
olika germanska formema banfora eig till bv& belt olika ordi 
Fdr att Du kuDna forena de germanaka stamformerna fduha- och 
fawa-, m&ste man ittg& film en urgermansk vS^ng: 
\)/duho- 3) fati^A-* 

2) /duhwe- 4) fauw4-, 

liknande den, som ofran antagits {3r hog. Men vidare Hr det 
nddTilQdigt att antaga, att famoi p& samgermanHk botten ofrer- 
g&tt till fawi~, d. T. s. att en samgermanek \judlag fonnits, enligt 
hvilken 

a) obetonadt outD (eller kat^ke redan otw) efrergfttt till 
aw (respektive ow) frsmfor fdljande vokal. 

En sMan Ijudlags tillTaro tinner jag i bdg grad sanuolik. 
Det 'ex ju ganska naturligt, att den tunga forbindelsen au,%o med 
de efter bvajrandra fdljande besl&gtade Ijuden u ocb to i obe- 
tonad stafrelse l&ttats till aw (&n natnrlig&re Tore, att outo 18,t- 
tats till ow, d& det jn medfor en sjnnerligen stor kraftanstr^g- 
ning att i obetonad stafrelse efter brarandra uttala de 3 beslag- 
tade Ijuden a u w). Ja, mno6 ar t^ fonetiskt = auue (u half- 
Tokal), bvars forenkling till aui ar belt naturbg. P& likartadt 
sfitt m&ste man ju antaga, att p4 urgermansk botten 



Eller tir fah en kontamin ft ti am torm malUn faaha- {fSha-) och fawa- 7 
Nftgot hah, tkah fina ej i fsft., men diremot oUliga Rtnfrar hSh, tMh, 
sfTenei en ffiag floh; om frah ae ■. 279, n. 8. hSr. 
' Att denna atamfona foravannit nr samtliKa germbnapr&k %i viaaerligen 
pAfallande; p& samma tatt har jn emallertid i ftko. atamformen Aou^d- 
alldeles fdravQunit 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



279 

b) obetonadt auw (eller kaiiske redan outc) ofrerg&tt 
till att (reapettive ou) framfSr fSljande kontonant. 

H&r Bammansmalta belt naturligt » ocb ic till u. Denna 
senare hitr forst formulerade lag ligger ju till grund fSr von 
Bahders' ocb Ostboffs' fdrklaringar af iaatnr ocb ifrownr aft- 
«om appkonma af tat^wmd-, drau^wmd-. De bafra bfida anta- 
git bortfallandet af w efter obetonadt ou eom en sj&lfklar sak. 
BmeUertid torda det icke eakna intressfl att finiia, att denna 
Ijudutveckling bar sin naturliga motsvarighet i den b^ nyss 
fintagna bebandlingeo af auto framfor vokal. 

Ett stod for mitt antagande, att urgennanelrt obetonadt auw 
Jalifrit aw, kan man m&b&nda &ma, om man med Khge* anta- 



' Die TerbalabstrftotB in den germmitohen aprmhen, Hille 
18S0, I. 183, 181 

* P.-B, Beilr. Vni, 276—7. 

* Freitande vore att med tJUhjBlp af deana lag forklara det fno. verbet 
heyja, hdSa, ildre •Aatya», *havidS BSsom atiende for *haul,^)wjan, 
'haui^ywidS ooh afledt af atamfomen hatt('^\ni-, det akalle d& egent- 
liften betyda gora hog, hvarofler betydelaeDtvecklingen blefve gora 
fDllatikiidig, aatta i ordning, bringa till at&nd (jAmforaa kan 
i nAgon mia betydelaeotTecklingen af fyUa, hvarifitnte han erinraa 
dirom, att heyja p& ett ttUle i SDorre-Eddaa [ae Egilason, a. 884] at&r 
^jDonymt ooh omvizlande med auka, fyUa). — Troligen kunna andn 
ord hanforaa under na angifna lag, men jag knn for tillfSllet ej anfora 
n&gra flere alkra ocb ar antagliga et;inologier atodda esempel £n de 
tT& ofvan anforda, Fuo. fr&r, fr6r bar i faa. bftda formeme (rah ocb 
fro (n.pl./hJAa 2 g. i Cott,, fr&h-m6d ocb /H-m6d 8. g.), hvilket knnde 
hantjda p& dnbbla atamformer firauha- ocb frmoa-; men frah it kan- 
«ke anal ogibil doing efter fah (dnnkelt &r fdrbftllandet med ba, frSho, 
frdio, fraho, m. beire). I mhty. framtr&der frSh fOnt aent ooh &r d&r 
tydligen oorganiakt {fhty. bar aldrig h). Oaikert ix det, om till det 
germanaka Arawa-, fno. hr&r, fnnnita en ndoform ArduAo-, lom sknlle 
Atenpeglaa 1 tjska ri>h,mbtT. r6eh (redan frftu 1100-tslet euligt Lexer). 
— Fave. lo{%i ocb fno. i&fi, nynoraka dialekter iAve ocb lave, tve. laf<Be 
eknlle knnna aammanfSraa genom antagande af dnbbU atamformer 
iduhan- ocb la(fi)toin- (J6fi vore d& kontaminationaform med baniyn. 
iiU A] 



.edi>Goo»^lc 



ger, att den sfung^nutsBlEa atrecklingeu aw > aaw (Kvaraf got- 
ocb fomoordifikt oiffft*) appet&tt blott i betocad etafreUe; man 
ktmde kt miiiBtoiie baraf sluta, att det urgermanska spr&ket hjnte- 
oben&genbet mot obetonadt auio. 

Att mellan aw ocb auto ett nSra fonetiakt samband ftmnits 
visar slutUgen den i fhty. ocb mbty. forebommande utrecilingen 
af (betonadt) attw or 4tu). 

De nu uppatillda lagarna a) ocb b) bilda ett till&gg till Sie- 
Tere lag om stc, ty nrgenoanskt obetooadt auw Bt&r val alltid. 
for aldre 0115MJ. 

Med tillampning af lagen a) ftr man nu af hauai- : haw^^ 
liksom sS/auuii-: fawi-. 

Af stamformen hato^-, Bom fortlefrat p4 nordisk botten ',- 
bar nu i £tio. ett iuUstfindigt adjektiv hdr, h^, Jidit, ack. hawan^ 
senare hdvan, 0. e- t. utrecklat sig, jfimte h^, fUi, hitt, etc, och 
likas& troligen i fsve. ocb fda. j^mte de diir best&ende andra 
formeraa af ordet, bTarom straxt. Formerna med d: hdr, hA-, i 
sammans&ttningar etc. synas i tao. uttr&nga formerna med 6: 
h6r, h6- etc. nngef^ Bamtidigt med att det allmSnna u-omljudet 
af d till ^ uttrilnges genom de oom^udna formemas seger. * 
Det Bgger nfira till faandB att s6ka ett eamband mellan dessa. 



' Udjligen forelig^r denna itamform i ordet kautuka = Aow-tuAo, 
•om fisnea & SjesllaDdtbrakteatan (Stephens nr 67; jfr s. !i7&, n. 2. 
hlr). Hav- stodo d& for ha»i- med den avBgA aUmfomisD ocb bort- 
feUen temarolcBl «. Af detta haw- knnde fno. hd- i lunmaiiB&ttDiiigar 
vara en afapegliog. Om s&dan bebandling af fonta lammanaattiungB- 
leden ae Sremar, P.-B., Beitr. YIII, 873, 981, i28. — HauHa- fl&iom> 
fSrata aammaniftttningaled, hvaraf fno. ho-, bar genom anakigi Mn- 
det oaamjnanaatta adjektivet f&tt den alarka atamformen (likaom got 
hauh-). — fianepriketa faum-tetaa bar likaledea den avaga alamfonnen: 
(men med analogiakt tematiakt a). 

• Jfr Bugge, Aarb. f. 1873, i. S3. 



dlyGOOt^lC 



381 

b&da fSreteelser, i synnerhet som n&gon silrBkild orsak raHsbe 
fianas till det allmftniia fSrsvinnaiidet af formerna med h6-. Det 
^as su icke oeaonolikt, att f&rklarmgeii till iJrAgaT&r&ude fiire- 
teelse ligger dftniti, att det af (ou » ao framfor h npptooma 
(>-]jadet legat nara intill det af A genom u-omljad uppkomna d*, 
ja kaneke rarit danned identiskt, s&ledes varit l&ngt ^-Ijud, ej 
slntet d-ljnd. Daremot kan ej invandas, att^ (dock) bar samma 
Ijiid, Hom det aUm&nna isl. 6 ', ty a& &r ju ock forh&llaodet 
med ndtt, tp6nn m. A. (i. v. s. ^ har bar ofverg&tt till' 6). 

De hittilfi iorklarade fonnema fao. kdr, h&r, fsre. ha-, fda. 
komp. hor{r)e och fsve. superl. hosier utg&, som vi sett, irhx 
stamformema hduho- (mSjligen hauhwe-) och hawe-. Dea &ter- 
Bt&ende urgermanBka stamformeu hau^ &ter fSreligger i det 
allmaima fsve. och iA&.h6gher, hvaraf komp. hoghre, superl. fsve. 
hoggter, fda. hoghisst, nysTe, hiig ', njda. hei. Humvida iter 



' Det t;ska af au uppkomna o i roth, hoeh eto, ligger jd ocfc a&n virt 
d-ljnd. I Slfdalekan, boid bar 4 for ow, ligger detU ]}ad enligt No- 
reen mellBn svenikt d och o. 

' Mojligen kunde nyare. dndd, fsve. een fo, blntyda p& ett (f-ljnd i fove. 
fo. Jfr dock Koek, Nord. Tidskr. f. Filologi, N. R., Ill, SUl. 
Jfr Ufdaltka d§ (jrr n. 1 ofvan; komp. oob toperl. 6ger, 6g«»t med 
oppet d m&tte, enligt beuiget meddelande fr&u Doc. Iforeen, vara 
tinade fr&n rikagpr&ket eller ha nngt analogiskt omljad), Venjansmi- 
leta hog (oppet 6) med o l&nadt fT&n komp. ooh saperl., orsamUets 
eg, lom narmaat ffirotvfitter hdg — alt ealigt Doc. Noreen, hvara 
IjadbeteokniDg jag dock ej Atergiffit — , noirlBndtka hang (Itiets), 
nylauda- oob nSrpeBmUenH hSg, komp. h6ger, anperl. hdget, 
r&gdmUet« heger, hega, hegt (nom. ig. mtak, fern., ntr.) hegir,. 
hegtr, heg (nom. pL mask., fam., ntr.: « = A af la, au, «y) — enligt 
Frevdenthala monografier dfvsr aoforda mil — , ormeo- ooh nnkko- 
m&leta haitan (nppenbarligen for haugan enligt allm&n Ijodlag), neatr. 
Mfft i DokkomUet (for ^hlikht, for *haukt enligt mileti Ijndlagar), 
komp. hegra, gnperl. kegit (e ^ o af att, «y, a; ifren ^ as; le Ven- 
della monografi), m fl. njaveuska dialektformer, alia ntg&ende it&a 
graadformen Aaujd-. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



■denoa stamform kau^i- funnits och sen gammalt forUefrat i nor- 
ska munarter, &r mer tvifrelaktigt. Den allmfinna&te nynorska 
dialektformen &f ordet fir hi^ (eudast nndantagBTis trtLffas hdff, 
hSyg), komp. hogre, euperl, hoffst (undantagsris hagre, hd^tt, hatt). 
Det &r nu i hog grad (ifverraskaiide att finna dessa former hoff, 
hogre, hogst vaxa de aUmfiuna och ilfven i de fomtrognaBte nor- 
ska munartema forekommande fonnema, ofverraskande dels iSx- 
for, att i £qo. Intet Bp&r finnes af en stamform med g, dels dAr- 
ior att, om man i dessa former hade en norsk lemoiag af stam- 
formen hau^6-, deima bort heta ej hog, utan havg 1 alia de nor- 
flka munarter, som beh&llit ou (jfr norrliLndska haug, se s. i!81 not 3). 
F& l&n irStn danska sknftsprSket haj man STdrt att tfinka, d& 
SfvergiLQgen fr&a hog till hei d&r &r mycket gammal. Jag v&gar, 
utan nitrmare kfinnedom om de norska munartemas Ijudlagar, ej 
foresR n&gon forklaring af den egendomliga fSreteelsen. Mojli- 
gen ar emellertid forklaringen den samma, som for motsvarande 
foreteelse i farSiskan nedan foresl&a. De n}iiorska fonnema hdff, 
Juegre, hegst {b&a S»tersdalen och ofra Telemarken) aro intres- 
santa ezempel p& kontamination mellan fonnema har, hterre, Jugai 
. (denna sistnamda form lefver kvar i Nordbordland) och de all- 
m&nna hog, hogre, hdgtt {jfr substantivet hagd i Seetersdalen for 
det eljeat allmiinna hijgd, samt hadd i Nordhordland). Man bar 
h&n ett alldeles obestridligt exempel p&, huru u^amning spelat 
med vid • detta ords ntveckliagshistoria i Norden. I l^rdiskao 
£miag jSmte hdur (nybildning for hdr), hdll, komp. hterri, superl. 
haalur ahen formema hegur, hegt, ha^, kagiiw.^ Man kande hfir 
Uinka p& ffiljande utreckling. Jamte h&r (ocb hiir) har funnits haugr, 
som i &Te. Af komp. och superl. bafra harri och htrri, hmttr 
och hiBslr funnits. Genom inverkan frin heerri, hteair bar haagr 
ombildata till Aajr (nu skrifret hegttr, liksom allm&nt bmkas 
ftr te). Sedan hafra hcerri, haitr forsvunnit och harri, haatr 



Enligt Hammerahamb i Annaler f. Dord. Otdk. leu s. 29i, 397. 

1: ,1 I Goot^lc 



I 



283 

-geaom ioTerkan fr&n heffur blifvit htBgri, h^str. Jag medgifrer 
dock villigt, att denna forUaring Kr tSI koDstlad. 

Stamformen hau^i' triiffaB vidare i forngutniakan, diir ack. 
sing. fern, havga (i lildre laghandskriften felskrifvet haauga), sanit 
de fr&n poBitivfonnen med g utg&ngna komparativ- och Buper- 
latiTformema hoyghrt och hoygatr ' fSrekomma ; i njgntaiskan bar 
■3 intriiiigt i hela ordet hangar, haug, haukt. I fomgutniskan 
tr&ffae emellertid ftfven former af ordet utan g, n&mligeQ hawr, 
nom. Bing. mask., hau, nom. eing. fem., och haut, nom. sing, neutr. 
(hvardera formen en g&n^ haul dock Sfvert som adverb en g&ng), 
samt kompar. hoyrin och Buperl. hoy$tr (hvar sin g&ng)> Dessa 
former ttro Brfirforklarliga. Fo^ande forsok till deras tydning 
synes mig vara antagligt. Alst bar i bfijningen former med haw- 
(af hatei-) samt med haug- vfixlat. S& bar man f&tt dels ett 
*hir, *hd, *hdtl, ack. *hau)(m, *hau)a, *hdit, dels ett *haugr, *hai^, 
*hat^l. Fr&n deuia senare form bar diftongen trflngt in i *h4r 
etc., men annu ickey'; b& bar miin fitt Jiaur etc. som kom- 
promias mellan *hdr och *haugr. Deniia utveckling bar viil un- 
derbjiUpts af formema med bibeh&Uet haw-, till bvilka ju en 
nominatiT haia- l&g ntlrmare &a *hdr. Bredvid det s& nybildade 
haur bar emellertid *haugr fortlefvat- Sedan bar Bteget varit 
l&tt till envdlde iQi formema med kaug- (i yugre laghandskriften 
trilffas ock neutr. sing, hauchf). Af intresse fir, att denna grad- 
TiBa utveckling ocksd lemnat sp&r efter sig i fda., diir neutr. 



' B&da bvtx ain K&nK> I)«" -atom 1 gkag ett felakrifvet hoypri, v&l fSr 
hoygri, Bamt 1 g&ng ett £r&D hoyitr indradt ivtygatr. Om formerna af 
hog i fgatn. se Sdderberg, ForDgotniek IjndlarK, s. 23, not S 
(och 1. 48, n. 3). 

' KompromisBen bar hftr medfort intrlngande af rotvokalen fr&n haugr 
till *hdr, medan iter i de a. 262 anfdrda nonka dialelttfonnema 
dot &r den ilatande rotkonaonaaten, aom intrangt frilii haugr till hdr 
(bvaraf hdg etc.). Den ena atvigen Sr natnrligtvia lika mojiig aom 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



284 

hot flerst£des (l&game, se Limd; Harpeetreng se ofran s. 270 f.^ 
forekommer. Deima form kau omojligen vara organifik; ty for 
nentr. m&ste Till grundformen Tara. *hatthata, hvaraf *hAtt.^ — • 
De fomgutn^ka komparatiT- och superlatiTformerna hoyri, hoygkri, 
hoyttr, hoygitr aro ombildniDgar af *hyri, *'hystr efter hour och- 
*haftgr. 

Harmed har jag sdkt l^rklara alia de nordiska fonnema af 
ordet. De 6iHga germanspr&kens former m& i korthet sk&r- 
skfidas. Forat tarfvar d& got. katihs ain-forklaring. Den masku- 
lina nominativformen utan w Sr ju regelratt (enligt den Kluge- 
OBthoETska lagen), da grundfonnen iir *hduhoz. Att denna paro- 
xybonerade form utan uj i gotiskan forallmiinligats och sedan 
fifren foranledt w's uttrSngande ur de afledningar af ordet, d^ 
man skulle vantat to, beror mojligen d^&, att, som jag ofran 
(s. 366) antjdt, redan p4 samgermansk botten stamformema 
hduho- och hduhuje- kunde hafva sammanfallit till en : hAuho-. 
Vill man ej antaga detta — hvareinot &0. hdwan kan anftiras 
(se dock ofvan b. 276) — , ffir man fSr got. lioahi ocb dith&rande 
bildniiigar utan w antaga, att en af de fyra stamformenia nttrangt 
de tre ofriga. Jag tror icke, att man langre bebSfrer skygga'. 
tillbaka for ett s&dant antagando s&som l<)r djiirft i betraktande 
af de takika andra analogiska ombildningar, som numer m&ste 
antagas i gotiskan hafva egt rum i just s&dana CitU, dSx en 
urgermansk grammatisk vfixling forelegat. Dessa gotiaka former 
utan w hafva emellertid hittils lagt ett, som det tycktes, oSfVer- 
stigligt hinder i vfigen fSr de nordiska formemas fSrklaring. 
Den Kluge-Ostho&ka lagen bar tmdanrojt detta hinder. For- 
6frigt Till jag i detta sammanbang anmarka, att antagandet af 
en germansk rotform haultw (bland flora) endast &r konsekren- 



Likiom hot m&ste anlagas vara ufbildning, konde mojligen afven 
hoT{r)e och hosier A nppfattaa, men fona lannolik synes en sftdao 
(orklaring af deesa fonoor vara. — S6r{T)e, h6»ter hafva for ofirigt- 
kanske medverkat till nppkomaten i fda. af en poaitiv *h6r, hot. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



285 

■Ben af den hfirledning af ordet ur en rot AVi*, Bom ek yidt jag 
vet, Sr den allmHnt antagna (jfr h&r forut s. 268 n- 1.'. 

Om fhtj., fsa. hdh g9ller t&I det samma som om det got 
hauht. I ags- och ffris, &ter flnaas former af ordet, som visa, 
att dSr b&de de paroxytonerade och de oxytonerade rotformema 
fortlefrat. I ags- heter ordet vJil i regeln hedk, men en dat. plor. 
hed^um (jiimte hedm, kedum) hanrisar p& en stamform hau^i- 
(jfr Sievert, Ags. Gram. § 295, anm. 1). I lezika plaga ock 
af gammalt for ags. angifvas formema hedh, hedg. F&is. hAch, 
h^ (kompar. hdchera och hdgera) vittna om den grammatiska 
Tfixlingen i detta spr&k. I nyMBiskan bar den oxytoDerade for- 
men segrat. i det att saterUndska och belgolandska dialektema 
hafVa hOg, nordtrisiska hugh, vHstMslska haeg, heag, hTartill kan 
ISggas wangerogska h6ch (di. i denna dialekt slutjudande g blir 
«A) '. Foml&gfrankiskan bar blott den paroxytonerade formen 
(dat. sing. mask, hdoh, snperl. hdista) '; medelholl&ndskan bar 
^^, nyhollandskan Iioog (superl. hoogtf). Medell&gtyskan bar 
b4de ho, h6ch och /k^c (Schiller-Liibben) ; nyare Ugtjska miinar- 
ter bafva hoch eller hog (kompar, hoger, hdgger etc.). Af det 
nu meddelade framglr, att Noreen (a. a. b. 433) med oratt till- 
erkSnner de vSstgermanska spr&ken endast paroxytonerade former 
af ordet. 

Sfisom tiling till ofvanst&ende mi anforas, att en motsva- 
rigbet till — och s&lunda ett stod For — de' af mig antagna 
treone stamformema I) hduho-, 2) Aaasi)-, 3) hau{s)w^-' {och lik- 
nande at/auko-) kan uppviaas i stamformema 1) r&ho- {yS.\ illst 
rduhiy), $) rfljfS- 3) riI(3)K'^-, som uppenbarligen bgga till gnrnd 
ffir de T&xlande formema af detta a^. i de sftrskilda gennan- 

' Se ock Kremer, P.-B., Beitr., VIII, 436 och Kluge, Etymol. WSrtb. 
» Fries. Arcbiv, I, 174. 

* Om iDOtBvarigheter till dcBM tormor i yn^e nederlandaka urkonder 
se Co»^n, De ondnederUndiche pgalmen a. 63. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



spr&ken : 8gs. r&h, gen. rHwes och wi dfiiga cae. obi.', medelei^. 
ruh, rugh, rtt, rou, rwj, Chaucer rough, rogh, row, uyeug. rough 
(men uttaladt rOf, v&l utveckladt af formen rflw?), medelueder- 
landska ru (Oudemans), nyhollandaka ruiff och rmo, Iftgtyaka 
ruug (Brem. Wb.) och n* ' — af det eenare fir Tal danska nt 
Unadt — , ny&isiska (waugerogeka) ruch*, fhty. ruh, mhty. ruch,. 
rvwe, ru (Lexer), nhty. rauh. Ordets rot &r y'ai rwA*; jfr litan. 
rauka«, veck, skrynkla, och verhet nikii (jfr Skeat, An etymo- 
logical dictionary of the english language, s. 5!7). 



TUlagg vid Iryckmngen. Till s. 'i75. Det ar vfil det sanno- 
likaste, att inc. h6v<m o. d. former med -of- bafra utveckl&ts or 
*hauhu>an af stamfonnen hduhwe- (och s&lunda ej aro kompro- 
missformer mellan Man och *hawan, s&Bom jag altematiYt f^re- 
elagit), d& dessa former med -dv- arc de S3st fSrekommande^ 
Utom i Eluc. tr&ffae h^a (ack. plur.) i Cod. Arnm. 677, 4to 
(Nord. Tidskr. f. Philologi II, 301). I Atekilliga mer och mindre 
gamla kTsden tr^ffas former af adj. hir, hdr, hvilka i handskrif- 
tema itei^ifras med fidv-, men mojligen ^t lydt hiv-, d& denna 
senare form fordras for halfassonansens &Btadkommande. S& ar 
forh&llandet med de af GiBlason, Njala n, 264 — 5 anfSrda udda 
Yerslinjema 

Svd/rdk Mil at hdva 
(Hall&edr VandrtefiaBkald, Olafsdrapa v. 3 ', Wis^, Cannina nor- 
roena s. 34), 

8d vaa Jy^. etu hdva 
(Geisli T. 44 *, "Wisen b. 59), 



' Sievera, agi. Oram. ■■ 103, 87, uiBer, att hftr nist ein v> entwickelt" 
d. T. s. aenare inskjotet mellan vokalema efter bortfallet h Dett*. 
forefallar ej aanaolikt, Bar*kildt i betraktande af de Sfiiga i^erman^ 
epr&kena hftr ofvan aoforda former med w, 

I Eiiligt Danneil, "Worterb. d. Hltmark.-plattd. Mnndart. 

> Friea. Archiv T, 101 (men re, ri; jfr ofvan a. 27? n. 1). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



387 

och Jd vd ^ortlemn hdvan 

(idendingadr&pa v. 23 ', Wisen b. 81). 

Det m& dock anmfixkas, att i alia deesa dikter faelassonans 
Btondom trllffas for halfassonans (jir ock darom Gislaaon, Om 
belrim . . ■)- 

I den udda versradea 

fo gat ^eim en Jidva 
(Sn. E. n, 173, 423; okand forf.) 
fordrae dliremot hdva (och ej hova) for halfriminet. 

Till .8. 280 f. Lange tiinkte jag mig mojligheten af att far 
sknlle hafra knimat nppkomma va h^ genom aiialogibildning vid 
forsrinnandet af u-omljudsformen ^ (af a). De sk&l, 8om for- 
m&tt mig dfrergifra denna hypotes, bora kanske aoforas, A& 
mojligeD en och annao hyst liknande tankar om nppkomsten af 
hdr och i foljd dS,raf finoer ans^ttandet af en sarskild stamform 
d&rior onddigt 

Vore har fiirst genom en jamforelseTis sen analogibildning 
uppkoiomen nr h^, skulle man icke v^nta, att i de handskrifter, 
dar u-omljudet a "> ^ lefrer med fullt lif och sarskildt former 
med hA- af adj. hog forekomma, finna former som komp., auperl. 
heerri, heatr och subst. Atf8. Si ar dock fSrhSUandet i t ex. 
den islandska homilieboken. Dessa former fbmteatta med nod- 
T^dighet tiUvaroD af ett gammalt med h&r jambordigt hdr, 
Icke haller skulle man vilnta att, B&som i norska homilieboken, 
finna h^a j^te hd-^ holt, ty yore hd- en nybildning, eknlle v&l 
denna forst framtrada i de sistnamda formema, och sist framfor 
V. Slutligen kan en B&dan nybildning tankas hafra uppst&tt en- 
daet genom en mycket inTecklad process, hvartiU, b& vidt jag 
Tet, inga analogier finnas. Det torde dilrfSr vara nddv&ndigt att 
8&6om i foreg&ende afhandling skett till fiirklaring af hdr upp- 
et&lla en annan germansk atamfonn An den, hrarifrin h6r utg&r, 

Upsala Mai 1883. 

U nt. LKPITiEB. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Uber die Ausdriicke 
/omyr&wft^, kv^uhdtlr, y6tak&ttr. 

Der nordiscben Versarten sind bekatmtlich drei, 1 : nur 
Stabreim, 2: Stabreim und Silbenreim (halber oder ganzer) 
innerhalb einer Verszeile, 3: Stabreim und Silbenreim (m&nDl. 
od. weibl.) am Ende zweier Verazeilen; jede dieser drei Arten 
mit mehr oder weniger TJnterarten. 

Die 3. Art, von welcher Snorres Hattatal 15 Unterarten 
exemplificirt, fUbrt in dessen Gommentar die gemeinsame Be- 
zeicbnung: runhent. 

Fur die 1. und % Art. sind dergleichen gemeinsame Be- 
zeichnungen nicht uberliefert, weder ^ das 6-silbige dr6ttkTeett, 
das 6-silbige brynbent, das 4-8ilbige toglag, das 5-silbige HaO- 
arlag osw. der 2. Art, nocb fur die 8-zeilige und die 6-zeUige 
Strophe der 1. Art 

Uns alien iat gleichwohl fOr diese 1. Art von jeher der Aus- 
drack fomyr6alag gelaufig, allerdings nicht nur aU Gesammt- 
name fiir die 8- und die 6-zeilige Strophenart — und 80 be- 
stimmte zuerst John Ola/sen (NgD 1786) s. 49, § 3 — , sondem 
auch fiir die erstere allein, nur dass fiir diese nicht solten aucb 
die Benennung St^kafiarlag angewendet vorde. 

Die einzige Stelle an der 'fomyr&alag* in der alten Literatur 
erscbeint, ist die CherBcbriffc der 96. Str. Yon Snorres Hattatal. 
Docb sie ist hier in Easks SE (s. 268) und in SE. AM. I, 712 
curgiy gedruckt und iu letzterer mit der Bemerkung begleitet: 
'hffic inficriptio in Reg. alia manu scripta est'. 

Dies bestimmte mich in meiner Ausgabe des Hattatal (H. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



289 

Halle 1881) statt (tbc) fomyT6a lag als Uberschrift der 96 Str. 
(loti) fornyrto lag zu setzen, das — gleichfalls ein an.lByo/i. — 
in GommeDtar zu Str.- 96 — 99 von der alteii Hand des cod. Reg. 
in den eben diese 96. Str. erlUutemden Worteii erscheint (Hatt. 
II, 34"'): sii er grein miUi t>essa hatta, at i fornyrdislagi tttw. 

Eine Bestatigung meines Vei-fahrens fand icli in K Gi'sla- 
BonB Bemerbungcn zum Ynglingatal (Aarb. 1881, 185 — 251), in- 
dem er (s. 188) (;leichfalls dem fornyrOwlag des Commentai-s, 
als Benennnng der 96. Str., den Vorzug giebt, obwohl er ziigleicb 
darauf liiniveist dass die Uberschrift fornyrfialag — eine Zusam- 
mensetzung, die anderwarfo in der alten Literatur uiclit vorzu- 
kommen scheine — niclit, vie in SE. AM. angegeben wird 'alia 
mairn* sondem mit dcrselben Hand, wie das ubrige im cod. Reg., 
ni:r mit feineren Ziigen und matterer Tinte geschi-ieben sei; 
-yr6i in fomyrOi kom^ne jedenfahs von 'or6' — docb im sinne 
von 'Verszeile' (niclit Ton 'Wort* b: Hiitt. H, 118); also fom- 
yrfiislag: alte Versweise.* 

Wenn 'fomyrftislag' dieser Etymologie und Bedeutung zufolge 
aicb sehr wohl als Gcaammtbezeicbnung jener 1., nur stabreimen- 
den Art empfiehlt, stimt dicss docb keincswegs mit obiger Stelle 
ira Commentar zu Suorres Hattatal Nacli dieser ist es weder 
Gesammtbezeichnung fUr die bciden alliterirenden Strophenfor- 
men, nocb fiir eine derselben die S-neilige, sondern nur die 
Bezeicbnung einer besondeni Art der letnteren: derjenigen, die 
nur ein en Nebenstah in '/., u. Vj anfweist uud in welcber der 
Haiiptstab 'in der Mitte* von V< u. % stebt (ini Gegensatze zu 
andem Szeiligen Stropben, die nwci Nebenstabe und die den 



' Meine Frflgc in Mi'ilshattakv. 8. 19, oli fomyrSi (-yrdi von orfi: 'Wort) 
nehen fomt orfi (wio fomraieli nplipn fomt mitl) (las ' Spricliwort' lie- 
deute, wird bejnhl diirch zwei Stellen in II. GerinjtH ialenzk .ffi)ven- 
tjri (1. nalle 1882) GG (a. 180)=": 'sva er (lat sagl . . . i gomlum forn- 
yrfiom' nnd 72 (s. 193}": 'sem i fomyrdura mrellt var H6r af {leini 
i;anilnTn visnm monnum'. 

19 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



390 

Hftuptstab am Anfange des Verses haben) — ganz abgesehen 
davon, dass es sicb hier im H^ttatal um das sp&tere 'Bkaldieche* 
(nach Zahl and Quantit&t der Silben bestimte), nicht um jenes 
friihere'eddische*(aTif HebuDgen und deren Zahl gegrlindete) fom- 
yrftifilag bandelt.* 

Da war es denn aelir erwiinscht, ale Guftbrandr Vigfiis- 
8 on — vor mehr als zwanzig Jabren — zur Bezeicbnung der 
achtzeiligen, nur stabreimenden Strophe den Anedruck ^trifiahatfa:* 
gewissermaszen entdeckte imd erwectte, eine im (Segensatz zur 
eecliszeiligen (gnomischen) Strophe des y6dahdttr sehr ansprechende 
Bezeichnung der (epischen) achtzeiligen, die sich Beitdem, vie 
es scheint, allgemeiner Zustimmung und Benutzung zu erfreuen 
hatte. 

Der Ausdruck 'fcyiftubattr* ist zweimal belegt: in Olafs m^- 
skrdfiB&ce&i (SE. II, 98") und als tJberschrift des 2. Strophen- 
paares in lUignvalds Hattalyldll (Svbj. E^lsson SE, s. 339), an 
ersterer Stelle im Hinbtick auf eine vorher mitgetheilte, *i kviOu- 
hsetti* gedichtete Strophe (es ist die 16. voa Egils Arinbjamar- 
kvi6a), wahrend im Hdttalykill in Srbj. Egilssons Aosgabe eben 
nur die Cberschrift: '3. Kriftuh^ttr* sicb zeigt, das Strophenpaar 
selber jedoch (in der einzigen uos erhaltnen Papierabschr. dea 
HMtalykill) als unleserlich weggehlieben ist. 

Doch aach 'kvi6uh4ttr' kami nicht als Gesammthezeichnung 
fiir die achtzeiUge, nur stabreimende Strophe gelten; nicht allein, 
Weil er wie 'fomyr^i8lag' eben nur eine besondre Art derselben 
bezeichnet, sondem auch eine derartige, die als eine speciell 
'skaldische* und sonach als eine der ^teren 'eddiscben' Form der 
achtzeiligen Strophe dnrchaus &emde erscheint. 

Bticksichtlich der besondem Art des 'kyiftuhattr' weist K- Gis- 



* Beide Formen dea fomyrOialag atich dadnrah nntencbieden, dui — 
wenn icb recht sefae — der Stabreim im letatereQ nar auf HebnQfrea, 
im ersteren — wia in den Bilbonreimenden Teraarten — ancli oof 
1 mit. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



391 

laBon a s. 1S8 darauf bin, dase er die vod Sievers (Skal- 
denmetrik H, 98) mit: 'Drei- uad ViersQber abwechaelnd' be- 
zeicbnete Stropbenfonn sei — BOBacb dieselbe, welcbe im Hatta- 
tal TOE der (iibeTachriftslosen) 102. Strophe exemplificlrt wu-d. 
Und 30 heist es denn in der 'i kviduhsetti' gedicbteten Strophe 
(SE n, 98) : 
Eromk audskeef (^•^_ I j_) Tinar mins (^ _ ) j_) 

fimiinlokri (j Ij ) l>Titvaligliggja( j_^:-^| j ) 

magar l>6ri8 ( ^ ^^ _ I jj tT6n ok JirSn ( _: — | _i) 

nuerdar efiii { _:_ _ I i_ _) a tungu mer ( j | ^ _) 

Ebenso hiesB es aber auch — zur weiteren Best^tigung tod 
K. Oislasons AufFassung von kriiiabatb' — in K^gnvalds Hdtta7 
lykill nnter '2. kvifiuhattr*: 
a.) b.) 



i framstafti (:l_1 _l) ArOar-vato (?)(j |_i) 

Ihefiis |>6asa (_i __l jl_) bliet yfir ™a (_L ,_-=:| _l^ 

■ . . • ... endi 

hffiifiar hvalz ( jl „ | _l) 

til lyarta (^ _ ) ^ . . . ) 

So Tiel allein hatte J6d Sigurdsson leeen kfinnen [deesen 
Abscbrift des Hattalykill mir vor vielen Jahren einmal auf kurze 
Zeit einznaehen vergoimt war — ], doch reicht es bin, urn die 
Bedentung von 'kviOub^ttr ale eines wechselnden Drei- and 
Tiersilblers sicher zu stellen. 

Dieser auf einer bestimmteB Anzahl tod Silben und deren 
regelmaasigen Wechsel beruheade Bau des kviduhattr ist eg denu 
aber aucb, der ihu als eine specieU skaldische Versart erBcbeinen 
lasst. Olafr hvitaskald bezieht sicb a 0. (SE n, 98 ") ausdruck- 
licb aaf die Dreizahl der Silben (in Vj nnd V7): '^JJdx em 
saniBt^fur 1 visuordi', da er die Notwendigkeit der Andenmg Ton 
trGnn and (ir^n (*mit Acnt ) zu tTSn and I>rSn ( mit Circumflez') 
in dem Verse : 'tren ok |)ren' erklfiren will, 'es klinge s6 beeser*. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



292 

Waa heist aber 'kvifiuhattr* — oder vielmehr, da es ja eben 
nur den hattr bezeichnen kann in welchem eine kvida gedichtet 
ist, waa heist *kvi6a*? Verstande man darunter ein in wechseln- 
den Drei- und Viersilblem verfasstes Gedicht, so iaode sowohl 
dieee Bedeutung von kvifta als auch daa hohe Alter des kvifiu- 
hattr seine vollste Bestatigimg in den Versen des alten Sta^ka^r 
in der Gautreksaaga (Fas III, 16 — 37), jenes Starkafir, Ton dem 
ea gleich am Beginne des Skaldatal heist {Catal. pag. 169 oder 
SE HI, 270) : bans kviefii eru fomust ^eirra er menn kunnu nil. 
Diese Verse — warauf K. Gislaaon a a. 248 hinweist — 
aind in einem fomyrflislag gedichtet, deaaen fast durchgJlngig vier- 
fussige Verae nicht nur hier und da mit Dreiailblem wecbaeln, 
Bondem auch balbe oder ganze Strophen hindurch regelroaesigen 
Wechsel zwischen Drei- und Viersilblem, also kriftuhatfcr, aufwei- 
aen (z. B. a. 26 — 27). Wenn nun die 'saga Starkaftar bins gamla', 
Ton der una J6n Signrdsson in SE m, 293 ff. berichtet, einer 
'Starkafiarkvifia* mit den Worten gedenkt (a 0. 294, not 3) : 
*sva segir StarkaAr i Starka6arkvi6u, at . .' (folgt Prosa) — , 
sollte Name des Gedichts und dessen Versart ohne Beziehung 
auf einander stehenf Indeaaen — wer mag fiir daa Alter jener 
Verae burgen, und wer fiir die von Snorri Bjomsson (f 1803) 
auB Saxo Gramm. conipilirte Starka^arsaga ? 

Der Name kvifia entscheidet nichts ; wahrend er einerseita 
einigen unserer altesten Gedicbte (Eddalieder, s: Hatt. II, 132) 
zuertbeilt ist, ohne dass dieae im krifiubattr verfasst waren, fiih- 
ren ihn auch einige (encomiastische) Gedichte die allerdings im 
kvi6uhattr gedichtet sind, aber einer spatem Zoit angehoreu, 
wie die Glfelognskvida dee l*6rarinn loftunga (scec. XI) und die 
Hdkonarkrifia dea Sturla I*6rAarBon (f 1284), abgesehen davon 
dass eine drapa ateflaua dee Porvaldr veili (c 1000), gedichtet 
im skjalfhent (Hatt. II, 16'^), auch den Namen kvida skjjilf- 
henda fUhrte. Ob jene Glfelognakvifia und Hakonarkvida (so auch 
Hallmundarkvifla in Grettia a. 144) ihren Namen (umgekebrt) 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



293 

nach dem hattr, in dem sie gedichtet, fuhrten? — wie die (epi- 
scben!) Atlamal nach ihrem 'malahattr' (Hatt. n, 116)? 

nj66ahattr^ die allgemein iibliche Bezeichniutg der sechs- 
zeiligen nur stabreimenden Strophe, scheint der alten Literatur 
Tollig fremd zu Bein; auch bei John Olafsen (NgD 1786) sucht 
man sie vergebens. Sie ruhrt von Bask, der damit in seiner SE 
die in cod. Reg. (so wie in dessen Abschrift, dem Web) titellose 
100. Strophe liberschrieb. Wobl aber findet sich lj6Ashattr als 
Uberschrift des 1 . Stropbenpaare in E^gnvalds Hattalykill. Sollte, 
wie fornyrftwlag vor foniyrftolag, so auch lj66shattr vor lj66«hattr 
den Vorzug verdienen? Die Bodeutung von lj66 in Ijofishattr 
kann wohl nur die von visa; "^strophe* sein. Komt docb auch im 
]j6d8hattr das strophische Moment ganz Torzugsweise zur Gel- 
tung. • 

Aus allem dem Gesagten folgt, dasz wahrend 'lj6^ahatt^' oder 
'|j608hattr*a]8Bezeichnung der sechszeiligen stahreimenden Strophe 
iinanfechtbar erscheint, die Ausdriicke 'fomyrftislag* und 'kviftu- 
batti^, ersterer flir die stabreimende Versart uberhaupt, letzterer 
fur deren achtzeilige Sti-ophe — sofem wir wenigstens mit der 
alten Terminologie in UbereinBtimmung bleiben wollen — nicht 
wohl zulaBzig sind. Wir haben die achtzeilige aUiterirende Strophe 
uberhaupt mit 'fomyrSislag^, doch nur deren Unterart, den wech- 
selnden Drei- und Viersilbler, mit 'kviduhattr* zu bezeichnen. 



K. Gialason hat aO s. 188—189 und 247—248 die im 
'kviAubattr* verfassten Gedichte und Gedicht&agmente aufgezShlt 
und ist dadurch die Zahl der von Sievers (Beitr. II, 291) 
und mir (Hatt. II, 134) angefUbrten um einige, namentl. das 
Noregskonunga-tal, vermehrt worden. Als weiteres Beispiel, das 



» vgl. E. T. d. Recke, danske Verekunst i. {Kbh. 1881), 91. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



394 

sicb nnsrer Aufmerksamkeit bislier entzog, kann ich anfuhren: 
die siebeii ScMussstropfaeD (Str. 62—68) der eisten tod den boi- 
den Merlinus-prophetien, zwei Gedichten, die Bich den Bretas^giir 
der Hauksb6k eingefiigt finden (Gatal. pag. 131 and Verz. b. 66); 
ibr Dichter ist der islfindiBche Benedictiner GunnlaQgr Lei&aon, 
namentl. bekannb dnrch Beine (latein.) GescMcbte des norw. Eonigs 
Olafr Tryggvaflon; er starb 1318 (s. CataL p. 183 imd K. Maurer, 
Altnord. B. 70, Anm. 15). 

Beide Gediclite — mit Ausnahme der bereite erwahnten Stiro- 
phen im kriduh&ttr — sind im fomyrdislag gedichtet and h&tten 
(Hatt. H, 133 — 134), wie sie eB leider sind, um bo weniger von 
mir iiberBehen sein soUen als sie emerseits ein so um&igliches 
Beispiel deB fomjrfiislag aus spaterer Zeit (ssec. XU/XIII.) dar- 
bieten, andreiBeitB die im 1. Gedicbte Btattfindende Vereinigung 
TOD romyr6iBlag in Str. 1—61 und TOn kriAuliattr in Str. 62 — 68 
mit Bestimmtbeit darauf hinzuweiBea scbeiut, daas, wenn die 
letzten 7 Strophen in einer skaldischen Versart, die vorausgebea- 
deu docb gewiBz nicht minder in einer solchen abgefasst sein 
kSnnen nnd wir Bonacb in beiden Gedicbten, dem ersten von 61, 
dem zweiten Ton 108 Stropben, ein anacbauliches Bild gewinnen 
voD dem durch Hatt. str. 96—99 exemplificirten skaldiscben qoan- 
titirenden viersilbigen fomyrdislag samt seinen Anflosungen im 
1. FuBz (_!._:-; oder ^ .^ — oder ^ ;-; ,^ ■^), seinen Kiirz- 
ungen, Elisirfnen ubw ubw. Und in der That ist diess der Fall, 
Venn aucb nicbt geleugnet warden soil, daas eine obwohl anr 
sebr kleine Anzabl Ton Versen sei es durch Scbuld des Dichters 
selber oder des AbBchreibera oder des Heransgebers der festen 
Begel sich entzieht. 

Kiel 1883, 31. M^z 



joovGoOt^lc 



Om ordet hustrii. 

I ondra bAftet af Arkivet bar Hr V. Saaby till ak&rgk&dande upp- 
tagit min i Nord. Tidakr. for Filologi, N. B. IT, 35 B. framstftlda 
ocb af Hoffory t Arkivet I, 43 akaepterade fdrklarisg af ordet hagtru, 
hvilken af Hr 8. p& ett alt annat An smickrande B&tt vitBordas. 
Halt«n af Hr S:b kritik torde tilk-ackligt framg& af fStjande kortfat- 
tade anmirkniDgar : 

1. FSrat och frftmat bar Hr S. delvia misBforBt&tt, hvad jag p& anf. 
Bt. yttrat, hvilket m& vara areaktligt, d& del ju kan bero p& 
briitBode tydlighet i min fraoiBtallning. Men bek^agligtvis bar 
detta misBforBt&nd kommit Hr S. att orgtt referera min &Bikt, 
Bom enligt Hr S. (b. 201 f.) lar vara den att „kua/rM blev ferat 
vod bortfald af y til husru og dette senere') ved indskud af 
t til laatru"- Hr S. p&et&r mig B&luoda antaga tillvaron af en 
roellaDfbrm hu»ru, under det att verkliga forh&llandet &r, att 
jag tvfirtom i min artikel — ni5jligen med en liten Sfverdrift i 
motaatt riktcing — pftetitt, det en a&dan form „t&leB lika 
litet i iflUndskan Bom i ofriga germanaka epr&k." Min mening 
bar B&lunda varit och &r fortfarande den, att e n Ijudlog kr&fde 
bortfall af f nti hnufru, men att en annan Ijndlag ^ medgaf 
tiUvaron af ett hturu, i etallet for hvilket ett hutim genaat 
m&ste intr&da. Alte& ibrfaller e&fiom 6fvarflfidig stdrsta delon af 
Hr S;b uppBata, Bom g&r at p& att viaa, det kusm icke exiate- 
rat och t^oligen ioke knnnat exiatera. 

2. Sedan Hr 8. vigat, att formen hutint foljer till tiden omedel- 
bart p& huafru — n&got bvarom vi, Bom Bagdt, redan fr&n b6r- 
jan knnnat vara anae — drar ban (b. 202 ff.) Blutaatsen: alt«& 
bar f omedelbart ofverg&tt till t (borde bafva hetat: eftertr&dtB 
af). Hr 8. beg&r bar det bekanta logiska felet att slnta fr&n 
poit hoc till propter hoc. Om ett kvantam kmt eicploderar, 
fylles jn ogonblickligen det rum, aom det upptagit, med luft, 
ntan att n&got mellantillBt&nd af tomnim nppkomtser. Drager 
verkligen Hr S. hKraf den slntaateen, att kmtkvantiteten 5fver- 
g&tt till (i stallet fdr eftertr&dta af) den lika atora volym 
Inft, gom akyndat att intaga deas plata. F& aamma sBitt hlr. 
Mitt p&atfiende ilr: I) / ffiravinner midt emellan tv&nne konao- 

1 Bplrmingen af mlg. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



296 

nanUr, oberoeniiie af oni deBsa iiro s och r eller nAgra andra ; 
2) t inekjutee mcHan s oah r, oberoende af om / eller nigon 
aonaa eller ock alls iDgea konBonant bortfallit deni emellftn. 
Sluteate : /* bat' iuke ufvergatt till t, men vSl st&r cU t pa den 
plats, dar forr ett f stod. 
. Hr S. anser (s. 204), att ett husru bordo anarare utveckla eig 
till hussu an till hustru, ocli ea-om etod for denna Aeikt anfor 
ban uppkoniBten of gen. pi. l^sa ur *lfusra o. d. Dtinna 
uppfattaing berur p& okuunighet om eller gldmeka af fotjande 
tv& uordieka Ijndtagar: 

ti) s -\- R (urgermanskt z, urnordiakt J^) OBaimileraB till ss, 

t. en. nam. eg. iss af *i»(a)s, pres. iegs af *les[{)//, gen. sg. 

f. ymissar af *ymis(e)/ias, gen. pi. Igussa af *l^{e)/ta; bi- 

forniorna nicd -»r-, t. ex. wiVor, frjdUre, Ignara Jtro yngre 

analogibilduingur efter g^ar, retire, apakra o. d. 

b) 4 -{- r (urgenu. r, umord. ft) blir aA*, en Ijudlng Bom g&l- 

ler fijr BHvitl urgeriiianKk tid Bom inom nordiska spr&k, t. ex, 

ibI. s/roB/nn af urgerm. 'srHtwz (!. 'wSonoa:, yngre *«frM&-, 

*»fro&-), AA-pimr af uigerm. *sraumoz, stormr af urgerm. 

*arnwz, guslr af nrgerni. *ausroz (lit. au«2rd), nom. pi, 

>iy»lr af nrgorm. ^'xtn^tz; frftn yngre tid ba vi t- ex. utt 

ibI.: hiistru af hi/slj)ru, As/ribr af •A«(/)ri&r (se Hoffory, 

Arkiv I, 38 «.), kstr^r af A»rd5r; uti fBv.: Sashridh f6r 

'Sess-fritr {se l.uudgren, Sp&r af hedniek tro ock kult i 

fornavenaka pcrBonnanin, b- 34), Aatrifer eller Jitiriper 

(Lundgreo anf. st. r. 33), hustru for hus/rti samt nti fom- 

gntniakan huatroya for "hiisfroyfa (isl. hitsfreyja; se C. 

Save, Gutniska urkuudei' 9. 40, 52 ; denna miirkligti form 

hade jag f5rbiactt, d£ jug akref niin artikel i Tidakr. f. Fit.); 

i fornd. hvstrM, Sestrith\ i sv. diall. lyster af lyst-r =^ isl. 

lyss -f- ftnyo tillagd pluralandolae (se Fr. WiilmBrk, Itidrag 

till kannedomen om Vesterbotteoa landBkapsmal, Sthlm. 1863, 

a. 15). Denna inskjutning af ^ i forbindelaen sr bar sin 

fullatandiga analog! i den uti vissa foranoraka bandakrifter 

fdrekommande utvecklingen af al, sn till 8tl, stn, t. ex. As/- 

Idkr, ksUeifr, slniia, stnjiir, stneggr, l^usin, nj6»tit, reistn 

m. m. ^fr. Clcasby-Vigf. 508, 2). 

I. Den forutsatta ofverg&ngen fran / till t, som Hoffory med sk&l 

kallat niibegribelig", sokur Hr S. gora aotaglig gcDOm att for- 

klara den till sitt vasen vara „p& en gang en beterogen disai- 

milaajon og en homorgsu naaimilaBJOQ". Utao att vilja beatrida 

den fonctiska mojligbcten af en dylik procedur, bvilken dock 

synes mig bora sonderfalla i tv4 tilt tiden skilda ftireteelaer, 

vAgnr jag dock pastS, att b& lilnge Ur S. pa intet aiitt gittat 

tued Bakra analogicr atyrka mojtigheten daraf, kan den icke gora 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



297 

anapr&k pa att biifva erkilad.' Det euda exempel han — med 
stod af BunipettB fullstfiadigt antikverade Deutsche grammatik — 
anl&r, ac dels icke auologt, dels alldeles missuppfattadt. Det 
got. Jragifis &r n&mligeu icke, s&som Hr S. tror, yngre rd och 
nppkomniet af det en enda ging hos Lukas f6vekoinmaade /t-a- 
ffibt(im), utan detta senare Sr, i bandeUe det icke reat af &r 
fetskrifning, eD yngre form beroende p& ansluloing till verbet 
ffiban och aahstantivet giia ; fragifta m&ate vara det fildre, enftr, 
saBom redan ISoge alloi&nt erklnts, en urgermansk Ijudforbin- 
deUe bt iifverhufvud icke esisterat (jfr. Paul, Mittelhochd. gramm. 
§ 75; Sievers, Aga, gramm. § 232; Braune, Got. gramm.' § 
81, 56, 4). 

Detta till bemotande af Hr S:s polemik mot hvad jag i Tidskr. 
for Filol. framat&lt. En punkt, som jag d&r l&mnade outredd eller 
rittare aagdt icke inliit mig p&, akall jag bar till&ta mig att u&got 
belyss, b&lst Hr S. synea mig icke hgller i denna punkt trfiSa det 
ratta. Det gStler heavarandet af den fr&gan, hvarftir under det att 
huifrii blef hustrii, dock hiisfreyja gaf hutpreyfa, nynorekt hu3- 
breia, Uv. husprea- I min forra artikel i Smnct kunde jag ej an- 
gifva grunden till differenseringen, och lika litet bar Hr S. lyckats 
giira det. Han antar (a. 202) afven i hiispreyja en ,beterogen dis- 
aimilBBJon", som ledt till utbyto af en labiodental apirant mot en 
labio-lnbial explosiva (Hr S. alskar att i sfiUlet ffir de af andra inftn- 
niskor anvanda formerna apirant ocb explosiva tillgripa ^gnidningslyd" 
ocb „6p»riuingslyd'*)-, men ndgon grand angea ej till, att sf ena g&n- 
geo blir sp, audra guageu »i. Naturligtvia ro&ste sf hafva varit af 
olika beskaffenhet i da bdda fallen. Enligt min mining f6rh£lller det 
sig Bu, att 8 4- labiodcntiiU f -\- T gifvit, p& aatt ofvan utvecklats, 
itr; davemot af a -f- labiolabialt / -j- r uppatod spr. Hiufru ir, 
aaaom varande en aammansattning med det tyeka linordct fru, yngi'e 
an den altigenom infaemaka aammansattuiugen hiufroyja, och vid 
tiden for desa bildning yitr f redan labiodentalt B&aom i v^ra dagar; 
vid tiden for bildnndet af BammanaSttningen huafreyja dilremot var 
/ annu labiolabialt. Att verkligen det urnordiska f var och troligen 
Annn i den ftlata hiatoriaka tiden fortfor att vara labiolabialt, torde 
kaneke vara ofverflodigt att med bevia atyrka. Men till deraa tj&nst, 
Bom miijligen icke niirmarc reflokterat ofver fr&gao, anger jag hftr 
n&gra af hufvudsk&len for detta antagande : 

1 . Det bar uppkommit ur det bilabiala indoeuropeiska p, aom n&r- 
maat maste bafva gifvit uppbof ki ett bilabialt /. 

2. Deas etymologiaka motavarighet, det gotiaka f ilr bilabialt (Be 
Braune, Got. gramm. » § 53). 

') Tegner bar i Hemmeta ord b. 31 uttalat den meningen, att appkomBten 
af t i hmtru skulle bcro p& ett attal hug-fru; men hvarfor ett dytikt 
drageode af f till foira stafvelaen akuUe framkalla en ofverg&ng till t, 
inser jag icke. EJ holler bar Tegner anfort nigra analogicr till den 
ifr&gaaatta IjudutveckUngen. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



3. Det AtergeB i finska l&cord fir&n nmordiBk tid med p, t. ex. 
porstua farstn, paBf f&ll, under det stt yngre l&nord ha V, 
t. ex. vaU fat, vaara fara (ee Thorosen, Einflnss der germ. 
Bprachen anf die finn.-lappiBcheii b. 65). 

4. Det &r annn i dag ofta bilabialt uti DyiilaDdtkan i forbindel- 
serna rft, \ft (se BjSni MagDOiseti Olsen i Germania XXQ, 
371 f.). 

S& ISnge / Tar bilabialt, var natarligtvia detiamma fallet 
med det raid- och alutljudande v (i IbI. tecknadt f., hv. J' och v, 
urDord. ocb got. b). H&rfar tola fSIjande BkSl bland andra: 

1. DeBB nppkomst ar de iadoenropeiska bilabiala bh och p. 

2. Dew etymologiska motaTarighet got. b var bilabialt (Braone, 
Got. gramm. * § 54 j&mibr det oriktigt med franskt v i stftUet 
t&r med spanskt A). 

3. Det itergea i finska l&nord Fr&n amordiskan med p, t. ex. 
tupa Btuga, lupa lof (^Tfaomaen anf. at., a. 71 f.). 

4. Deu nrnordiBka fifvergSngen fr&n mn till bn (iai. /n), t. ex. ial. 
nqfn (nabn JLnuu p& Rokstenen) for Sldre *nanm, safn och 
gafna vid eidan af taman, dat. gafne jSmte (analogibitdningen) 
gamne af gaman, Fdfnir, om delta, B&Bom Bngge antar, Bt&r 
f6r *F(^imnir o. s. v. 

5. Den fornDoraka ocb bv. of*erg&ngen till mn fr&n nrnord, m 
(skrifvet 6b), t, ex, namn, hamn, Tamn o. d. __^ 

6. Den umordiBka beteckningen med b, t. ex. TnneBt«neu Arlnaga, 
JarBbSrgstenen Harabanan m. m. 

7. Den i viaaa i b 1. handBkrifler fr&n TaatQSrdingen (akrifna p& 
12- ocb ISOO-talen) fdrekommande akrifningen lb, rb t&r ^, rf. 
Tare aig att b bfir betecknar bilabialt v eller ett d&raf upp- 
kommet Terkligt b (ae VigluaBon, Eyrbyggjaeaga a, XLV, Cleaaby- 
Yigf. a. 49, 1, Wimmer, Fornnord. forml. a. 10). 

8. Det nrnordiBka bortfallet af interrokaliekt v (b) fSre U, Be Ar- 
kiv I, 161 f. 

9. I byn Aaen i nordliga Dalama (Xlfdala socken) ftr v Snon i dag 
bilabial, dftr det &r ^^ nrnord. b (ej spirant tc), t. ex. Iwo lefVa, 
men werdtt varda. 

Upsala den 5 mars 1883, 

AimLT HOKKKN. 



Til Graagaasen. 



I. 
Gr6g&e, Eb,, udgiTet af V. Finaen, EhaTn 1B52, § 47 b. fi3, ^~^\ 
^. deo Ama-Magneanake udgaTe I. a, 79 — 80: 

„Nt Ter6a fieir eigi a aittir {>a ocal iir msire lutr r&da domanda 
-eN ef |tetr verfia allir iafn margir |>a eigo fieir at dSma afall. eM 
Jiar er yefSng ero t>a eigo |>eir at lata. eR ef j>eir ero allir iafii 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



m&rgir i oUom stofiom {)eim er domeudr h>fa vefengt oo hah 
baarirtveaio fnrit rett at vefangi. oc a fieirra domr at rofns er 
Hidr hafa at logom d5mt. En ef afirir hafa farit rett at vefangi 
flD a6rir rangt.. fia k |)eirra domr at standsz er rett foro at 
vefangi {ititt afirir hafe m41a e&i betri fyrir ondverfio. £k ef 
hvarigir hafa farit r^tt at vefangi fa ^ pairra domr at rofna eem 
fis hafa farit {)vi at vefangi sem log ero. oc & sa domr at rofha 
er |iaim hefir |)dtt fis logum domAr". 

Saaledes som dette sted er overleveret, iadeholder det efter min 
mening uoverstigelige vanskeligheder, for forklaringen. For det f0r- 
>te er der en beBtemmelse om, at dommens odfald i femterdommen 
afgjdrea ved stemtneflerhed, Derpaa f^lger beBtennneUer om, hvor- 
ledeg man ekal fbrholde sig, naar stemmeme Btaar lige, og der akel- 
nes da mellem to tilfselde, nemlig: 1. Naar der ikke foreligger et 
v^ang (o : hvor femterdommeo benyttes eom f^rate instans), eaa skal 
der d0mmeB akyldig. 2. Hvor der foreligger et vefatiff i en lavere 
instaua, saa skal dommens udfald ofgj^res ved lodkastning. For eaa 
vidt er alt klart. Men ua f0lger tre beatemmelaer, alle indledade 
ved: „eii ef, Bom, bvie texten er rigtig, maa outages at indeholde 
undtagelaer fra den nnder 2. anf0rte beetemmelse, at et^ens udfald, 
naar atemmeme i femterdommen ataar lige paft bagge aider og der 
ibreligger vefang, akal afg^res ved lodkastning. Der er da 1° det 
tilfKlde, at begge partier t den lavere instana bar anvendt den rette 
adfaerd med benayn til derea vefang, aaa skal — naar Btemmarne i 
famterdommen ere lige med benayu til alle de pnnkter, tivori vtfang 
er fremkommet — adfaldat ikke afgj^rea ved lodkastning, men den 
of da mod hinanden ataaende domme b^r viere ugyldig, lom er miudet 
overensatemmende med loven, d. v. e., der skal d^mmea eflar aageaa 
realitet. 2" Opstillea det tilftelde, at knn det ene af de to partier 
ved nnderdommen bar forholdt aig rigtig med derea vefang, aaa b0r 
— naar stemmeme staar lige i femterdomiaen ') — derea dom atande 
ved magt, som have forholdt eig rigtig mad derea vefang, selv om 
det andet parti oprindelig maatte have rettere i hovedaagen, d. v. a., 
aagen skal afg0res after formaliteten, uden at der anvendea lodkoat^ 
niug. 3" Siettea det tilfnlde at intet af de to partier bar forholdt 
aig rigtig med bensyn til vefang, saa akal der, naar stemmeme i 
femterdommen ataar lige, i et og alt fbrholdea aom ved det fiJrate af 
de 3 tilfnlde, og aagen kan altsaa heller ikke her afgffrea ved lod- 
kastning. Men hvor bliver saa lodkaetningan at anvende? EtQerde 
tilfnlde er atnnkeligt. De 3 nndtagelser adt^mmer og ophsver 
fulditsndig den lovhestemmelae, som de skalde modi£oere. Vi hav- 
ner altsaa, naar vi ffflger texten som den er, i en foldatnndig logisk 
umnlighed. Hertil kommer andre betenkeligbeder. Hvem akolde, 
naar atemmeme i femterdommen stod lige, afg^re, hvilken af de to 



'} Detta fremhcBvea ikke ndtivkkelig, men maa, naar man fslger den 
* 'iggende text, paa errond of de t ' ' " " '" "' ' 

norataoea fra det mregaaende. 



foreliffgende text, poa emnd of de tre leda paialleliame nifdvendigvia 
-mderforal '" ' ' '" 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



300 

■nodiiomme var mindre overenaBtemmencle nied lov og ret, eller ogBtui 
oni den cue eller begge parter havde fdrholdt sig rigtig nied hensyD 
til vt^ang^ Med heneyn til dette sp0rg8maal lader vor kilde oa 
fuldetKadig i etikken. MaaskS lovsigenianden ? Det vilde vere udeD 
analog!, cm lovBigemandeoB ndaagn skulde have ■amme gyldighed aom 
en dom, ligeaom det ogsna burde have veret udtrykkelig bemerket, 
ora'dette var meniDgen; desuden viaer udtrykket; er jeim hefir J)6tt 
firr lugum dcemdr", at ber ikke kan v»re tale om lovaigemanden. 
Det er rimeligvia i f0leIeeD heraf, at FioBen overgetter udtrjkket 
„8^ at logutn" ved ^mindBt steramcnde med lovena atrnngbed", 
og nfif^ logum" ved ^meat uoTeronsatemmende tavd lovens bogsta- 
velige stnenge indkold", idet ban nabsnbart mener, at der for de 
sager, hvor vefang forelaa, detvia gjaldt det saoime princip lom for 
do aager, hvor aamme ikke var til atede. Men dela kan en saadnn 
betfdning i og for aig ikke Isggea i de islandake oi-d, dela loder 
FinaeDB forklaring aig ikko forlige ined ordene: nf>Mt edrii- hafe 
mala eM betri fyrir findverdo", som aabenbart danner en niodaffit- 
ning til „ai6T at liigum" og „(iB lugum" '). Endelig er den fi-em- 
hievelae af aagena enkelte punkter, aom ligger i udtrykket „i Sllom 
- atodom" i h0j grad paafaldende, da vefar^ eltera, Eom det aynee, 
angik aagen i dens helhed. 

Alle diase vanakeligheder hnvea ved en let forandring af lexteu. 
Man beb0ver blot at al0jfo es efter luia og i atedet for det punk- 
tUTu, aom ataar efter luia, at estte komraa, enmt at tilf^je et punk- 
tum efter det Eidsle iafn margir, aaa er det hele kUrt. Ordeue fra 
,Nv verfia" til det sidsle ,.infn inargir" iadeholde da bestemmelser 
angaaende femterdommena forretningeorden> neniljg cm den mnade, 
favorpaa sagen afg0re8 i femterdommen, baade naar der paa en af 
aiderne er atemmeflerbed og naar stemmerne er lige. At beUngel~ 
Beasetpingen „ef [jeir verda (ero) iafn margir" gjentagea, or fuld- 
etffindig i overenaatemmelae med Graagaaaens eprogbrug, og det falske 
eJV foran den aidste betingeUeaantning er at betragte som en ditto- 
grafi fra den f0rste atetning, aom bar bevirket, at hvad der i virke- 
ligheden h^rte til det foregasende med n0dvendigbed blev trukket 
til det eflerf0lgende, hvorved hele forvirringen er opataaet. Ved or- 
dene „i ollom atoOoni ]>eini er", — aom ganake naturlig betyder 
govsralt, hvor", „i allc de asger, aom" ^) — indledea tre af det fore- 
gaaende aldelee nafhtengige beetemmelser , aom ikke gffirlig aigter 
paa de tilfslde, hvor stemmerne i femterdommen staar lige, men kun 
i almindelighed angivar de rcgler, bvorpfter femteidommena medlem- 
mer skal paad0mme de eager, hvor vefang foreligger, idet de i to 

") Finaen, Gragaa III, s. Sa"'". Manror derimod oversMtter rigtig: „rain- 
der gesetzhch" (Eotitehnng dea isl. Staata, s. 195, note 2, under tex- 
ten), iifieledea Sveinbjonieen (den Ania-Mi<Kn. udg. af Gr&Kaa I. a. 80). 

») Se f. ex. St. B. 493"— 494', 504'. K, I. a 133'. Synonjmt er det hyp- 
pine „hvarvetna foeea er": St. 305'. 486". 449". 465'. 604". 605**. 

681 *. 0. a. St 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



301 

tilfielde — hvor- enten begge eller intet af partierne bar gjort sig 
Bkjldig i forroalitetefejl — eknl dffmme efter realitaten, i et derimod 
— hvor lean det ene af partierne bar g,)ort sig skyldig i formali- 
teUfejl — akal dSrame efter formaliteten. Det er en aelTf0lge, at 
der i alle de 3 opatillede tilfelde indtrieder lodkaatning, uaar stem- 
meme paa begge aider i femterdommeD er lige. 

n. 

Gragia, Stadarhdlabdk, Khflvn 1879, § 435 b. 504"— 505 », <b1. 
den Arna-Magn. udg. II. b. 343 '— '). 

^fiat er oc rett ef buar cons eigi til aciptinga. eda Tir|)iDga. 
^a er rett at nOrir se istnOcff J)eirra er eigi coma. |>eir buar 
er <6ngvir verfte .is. nefle a6r en hinir er kvaddir voro." 

Menlogen er aabenbnrt dec, et man i stedet for de udebtivende 
uabob0Dder kao tage andre, dog saaledes, nt do ere de oierineHte ved 
atedet, naar de f^ret udnevnte (udeblivende) binder nndtages. 
Der b^r aabenbart akrives afuir (a&r') i atedet for abr, aom ikke 
giver Dogen meniag, Baaledes soni det ataar. 



Mannel de la langue danoiae (dano-norv^gienne) A I'unage dee 
Strangers. Far S. Brobet^. Copenhagae. Andr.-Fred. H0st ft Fils, 
6diteurs. 1889. 

Dette arbeidea titel er i og for aig skikket til at vnkke ea via 
forandring. Enbver, der kjender noget til den norske sprogbevce- 
gelae, ved, at de dannede klaaaers taleaprog, den s&kaldte danak- 
norek, bar Qemct aig mere og mere fra danakcn, og at den kl0rt, 
der DU skiller de to aprogformer, i etbvert fald er dyb nok til at 
ndelukke tanken om en samtidig fremEtilling i en p& udlsendinger 
beregnet h&ndbog, bvor udtaleu aelvf^Igelig tnk indtage en fremtre- 
dende plada. Men der er forbeholdt lieaeren en endnn at0rre over- 
raskelae: forfatteren kjender ikke noget til denne forakjel, ban ataar 
0iensf nlig i den tro, at de danske og norake byera aprog b& omtrent 
falder snmmen. Det heder i forttilen (pag. XXXII): „~ Elles (don- 
skfn og danak-noi'sken) ne diSSrent done entre eljea que par In pro- 
nonciation de certainea lettres, par eieinple : k devant i et _;' comme 
le Bon final de I'aUeiuand: ich, g devant i et j comrae le J danoia; 
par la tonality, I'inflexion enrajee (Bt0dtoDen) du danoia etant ^tran- 
gere aD norvegien, od la diBtinction des deux inflections eat de nature 
purement musicale ; enfin par un certain nontbre de vocables, dont 
pluaieura out 6i& tir^a , par des autenrs modernes , du fond de 
la province et vulgariaeB dana la langue ^crite et parl^e". I 
Belve b4ndbogen bar det, troda den n0iagtigete a^gen, ikke vnret 
mig maligt at opdage andet om noraken end en note p& ^n linje 
pag- 263 om »m og deret, alta& i lydlieren — og den omfitter 89 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



303 

aider — ikke et ordi Det er beklageligt, at eo forfatter, der ellen 
Ttaer sig eom en Bamvittighedafuld og omhyggelig iagttager, skal have 
gjort aig ekyldig i denne feUtagelse. Det er nDddvendigt ber ftt 
g& nnrmere ind p& dette : i en enrdeles interesaant afhandling, bd- 
titlet „NorBkt Spr&k" har docent J. A. Lnndell i „Nordiek Tidakrift" 
for 1882 (7de befte) frematillet dst virkelige forhold. Hana resalta- 
ter falder, hvad apecielt aprogeta 1yd angaar, i alt vnsentligt aammeD 
med Sweet'i ndtalelae i The Academy for 30ta dec. .82, i en an- 
meldelae af et andet arbeide: ^the aounda of tbe language — — 
resemble those of Swedish very closely, agreeing with Danish only 
in featttren which are common to the Scandinavian language! gene- 
rally". — Det citerede afsnit af fortalen og de to titelord ,daQO- 
norr^enne" vil vel blive atr^gne i en kommende anden adgave. 

S&vidt tit«len og danak-norsken. Som ovenfor antydet, fylder 
danakens lydlare en betydelig del af bogen. Forf. betragter sam- 
menatillingen af homonyroer (f. ex. dansk vest ^ &anak veite) som 
et velakikket prakiiak middel, og med rette; knn bar han overvnr- 
deret de reanltater, som derved kan opn&ea, og i fortalen lovet mere, 
end ban aiden kan holds: „8iir ce champ, point d'effort, point d'h^si- 
tatioQ, point de tfitonnement. II n'y a qn'tl proDoucer franchement 
et i> pleina poumona dea mota qui voaa scat familiers. Le lectenr 
aaiait sur la fait la valenr et la non-valear dea lettrea da I'alphabet, 
la qnnntit^ des voyelles, 1' accentuation des syllabea, lea inflexions de 
Toix" oav. DesvKire, B& let g&r det nok ikke. Det er jo klart, at 
de for danaken eiendommelige 1yd, de, der netop adakUler det fra 
fi-ansk,. ikke kan Inrea paa denne maade. Ser vi paa forfatterens 
rim-ord, viaer det sig ogG&, at han ikke stiller aynderlig strenge for- 
dringer ; ved at rime hom med comme, one med Sse (-)- balvstamt e) 
overser han f. eks. to for dansken sii karakteriatiske trtek aom 
aapirateme og det stnrkt palatale a. De homoaymer, forfatteren 
selv opatiller aom blot approximative , ei' vel af tvivlsomt vsrd : 
at rime danak bade med fr. base (+ balvatnmt e) — for at nndg& 
det nbSrde" d — er at atyrte Inrtingen fra Scylla i Charybdia; tbi 
troda reaervationen i fortalen vil dette idelig tilbagevendende g for- 
f0re ham til at benytte aibilanten, eSmeget mere som fransknueadene 
hyppig gjengiver det engelske th p& denne m&de. I en praktisk 
b&ndbog forlangea aelvf^lgelig ingen fine lydbestemmelser eller video- 
skabelige dietinktioner ; knn hvor det videnakabelige netop er det 
pr^ktiske, b0r det kjendaa og bmgeB. Forfatteren bar aelv bedre 
end nogen anden bevist, at den fonetiske videnakaba resultater ikke 
Inngere kan lades nbenyttede af den, der vil akrive et aproga 1yd- 
Itere. Her er f. eks. dag (-\- e) opstillet som (approximativt) rimord 
for tanke, og der tales om en htfist forblommet nnaaaltt^", aom sknlde 
vnre ^beanconp moine recnl4e qu'en fran^aia" og „8ortir i la fois 
par le nez et par la bonche" [NB. den danake 1yd] oav., men 
inteteteda sigea der beetemt at vi ber har en (gattut«I>naeal) kon- 
lonant En limpel forklaring af dennes dannelsesm&de (sammen- 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



stiUet taeA gn i lagnewr) vilde nden vanikelighed vnre blevet for- 
Bt&et. Om det bl0de g gives f0lgende oplytning: „Ie g dous a an 
son uit«rmSdiaire entre le g doux frangaia ot le g dnr fr. ; il marie 
le fondant de I'du an palatal de I'antre*. Dar er en via sandhed i 
dette, og vendingen er Jo belt elegaot, men bvor mange ndlnndingar 
tror man tO begribe, hrilksn lyd der skjnler eig bag diaie ord? I 
endnn h^iere grad gjeelder dette forf.B ndtalelser om Bttfdtonen. Ben 
mekaniake procea, en momantan Bammenalntning af Btemmeb&ndene, 
er ber enkel nok, og vil med nogen tfvelse altid kunne tilegnes, aelv 
oden mnndtlig veiledning; men jeg er bange for, at alio forf.a om- 
flkriTninger, billeder og praktiake vink (man akal „retronsaer", „en> 
rayer", ^refonler", „reFrener la royelle", ,1a faire replier anr elle* 
mfime", ^presier nir le diapbragme" — der tales om ^hoqaet", om 
aseirfr-freiD", om atandaningar af Ijdea i en „oorde de piano", ntnyan 
d'orgne", ^ballon A maaiqae" etc. etc. — der er, alt i alt, ikke min- 
dre end 20 alige ndtrjk) ikke vil bringe Inrlingen eynderlig langt. 
Dar er b& meget attfrre grand til at beklage dett«, aom bogen inde- 
holder et meget rigt materiale, og mange af liiteme altid vil have 
■tort vord. Forf. opatiller fire tonelag 1. Voyelle longne et filante: 
kvaU 3. Voy. 1. et enrayee: koal 3. Conaonae filante, voy. brdve: 
koaime 4. conaonne enray^e, v, br.: halm. Heraf knnde I og 3, 2 
og 4 gjeme vrare aliet sammen, men p& den anden aide bar der jo 
vBret opetillet endna flere: Graodtvig bar 5 og Raak endog 6. Moo 
der ikke blir at^rre klarhed ved at akiUe tonelag og kvantitet fra 
hinaoden, aom Sveet og J. Storm bar gjortf Dernnat f^lger et i al ain 
fcorthed velakravet og inatraktivt kapitel om .akoenten, og tilalot et 
intereaaant afanit om dagUgtalen. 

De f^lgende afanit er I. La grammaira en action o: Ssatninge- 
I»re, n. Lea mota conaider6a iaol^mant. Forme et flexioii dea mots. 
Der kan vara forakjellige meninger om det beldige i danne ordning 
med dena iDterlinear-overanttelae og ^phraaes ^cbelonndeB", men dette 
er et praktiak ap^rgamM, aom det ikke her er atedet til at g& nsr- 
mere ind p&. De enkelte afanit er idetbelatagat greit og klart akrevna, 
og ft«matillingen livligere, end man er vant til i arbeider af danne 
art, fraaaken gjenDsmg&ende god. Lidt fraaer trsSier man jo nu og 
da (jfr. forfatterena bemerlcninger om at0dtonen8 qChanne"), men me- 
get heraf kan vel alrivea p& det fremmede aproga regning. Bogena 
typografieke ndatyr er meget tilfredastillende. 
Kriatiania, mu 1883. 

K. BREKKE. 



jOOyGoOt^lC 



Om Kilden til den svenske Rimkrenike om St. Olaf. 

InSnoiTeStDrlaa80nRHi8torieBkrivnin|^''(S. 220) oHtalte jo|r, at det sveosVe 
Rimdii^om St OUf fraca 1160 var forTattetpaa Grandlsf; af det Haandskrift 
af Olav den helligee Sajtai som aiden Hidten af - I6de Aarhuudrede bar vte- 
ret bevaret i SverJKa (No. 2 qv.) og na findeii foldittendij; trykt i Mnnclis 
og VngOTt TTdKUve (1858); den sanime Meninfj- hnvdede jef; ogBB-tt i 1661 
(Monnmentk historica, Fortalen p. LIII), idet jeg j^jorde opmerkaom paa, 
at ogtsui den lllle Rimkienike fra c. 1450 og BreTiarinm Lincopenae fra 
1493 bar lannt fra flamroe Kilde. Herimod bar Kiemming i den nu 
forelif^gende Bmukka Cdgnre af det eneete bevarede Haandskrift fra c. 
1623 (8y. FornakriftBallRkapeta Samlingar, Haft 80 p. 522) KJort den Ind- 
vending, „at ikke denna enaamt begagnades, visas af en litea OTnsta.ndig- 
het Deri forekommer neml. icke uppf^ften am Olafs dnp AS. ban var 
„aa tridia aare", v. 298, och denna nppgift m&ste slledeB vare hemtad frfin 
annan kalla, kanske en codex af Olaf Ttygrasona Baga". Jeg tror dog at 
have Ket i min Paaatand, og «kal her kortelig viae dette. Som kekjendt 
f^lger Rimkrmiken Sagaan Skridt for Skridt, dog med stterke Forkortelaer 
og Forvanskninger. Nu er det tydeligt, at Rimkrflnikeni Vers 204— 211 

AastA aancti Olaffz moder var 

tben tiid bonam j lifhiit bar 

ban foddet nfir Bin moderfader 

hnar en var then dagen glader 

aa tridia aare ban ddpter vnr 

Rani faonom nampnet bar 

Aaata fik eedan anuan man 

Sigworder ayjrr Baa bet ban o. a. t. 
er en (Ijengivelse af Sagaens; Sua er sagt af Aata Oii9br«nz dottir ol 
Bveinbamn )>a am sumarit. aa tvein var nefodr Olafr er banc var vatni 
avfinn. Urani toB bann vatni. var aa avein {>ar uppfsddr fyrat mefi GaA- 
brandi oo Aata modnr sinne. Nockorom vetrom aiOar giptiz Asta SigarOi 
syr (Christiania-udgftven c, 18). Det vil heraf seea, at adopter" er en fri 
OverasettelBe af „Tatni avainn"; knn ved denne Leiligbed var Raiie virk- 
Bom, og Rimdigteren fcan ikke have trenkt paa Olav TrygveaBans Ophold 
bos Sigurd Syr [samme Cap.), da denne farst bagefter (nSedan") indfarps. 
Jeg maa derfor anae det for givet, at Rimdigteren ikke beller bar laant 
Tilesetningen „aa tridia aare" fra en ganske forakjellig Kilde, Bo'm ellcra 
ikke kan paaviaes. Den simpleate Forklaring er visielig, at Haandakriftets 
Ord h var vatni avainn er miaforataaet asaledea, at h var Imtea aom iii ar 

(o: 3 Aar). GUSTAV STORM. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Bemaerkninger til norrone Digte. 

n. 

Rigsltala. 

4, *— "*: var kaifr sobinn 

kraata bezir. 

Disse Linjcr gjar Strophen for lang, og St. Grandtvig har 
mcd god Gnind formodet, at de her er senere tilkomne. Men 
de kan aUigerel oprindelig have h0rt hjemme i Rigsjiula, hvis 
Prteg de fuldstaindig bsre. 

Kogt KalvekJ0d er for fin Mad i Trfellens Hus, men egner 
sig godt til at viere Het paa Bondens Bord. Derfor maa dette 
liinjepar have h0rt til den Strophe, som har ncevnt Maden ho3 
Afi ok Amma og som paa sit Sted mangier i Haandskriftet. 

Efter at jeg havde fundet dette, fik jeg se, at Bergmann 
farer hele Str, 4 over til Amma. Men dette er urigtigt; okkvimt 
hteif, fungan ok fpkkvan, ^rTtngmn sdbum kan kun vsere Trsellens 
Fade. Jfr. VolsaI>a,ttr Str. 8, hvor Trwllen siger: 

Hleifr veeri mer | ^ykkr ok ekkvinn 

hdl/u stemri \ ok fi »i6r. 

Af den Strophe, som har sUldret Anretningen hos Bedstefar 
og BedBtemor, trot jeg paa et ondet Sted at finde en anden 
Stump. Str. 32, der nsevner de Rettcr, hvormed Moder i H0v- 
dingens Sal bcTierter sin GJEest, er i Begyndelsen uregelmiDssig 
bygget. Haandskriftets Ord Framm setii hon skutia fulla silfri 
vatta. ain^ kan ikke paa nogen Maade tvinges ind i de to 
Verslinjer, som Metret her kriever. Det, at Udtrjkket her er saa 
overfyldt, bliver forklarligt, n(iar vi antagc, at Ord, hvormed 
Bedstemors Anrotning har vseret skildret, her har blandet sig ind i 



noidlik FUoIogL 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



de Ord, som gjselde Moder. Jeg tror saaledes nu for en stor 
Del at kunne restituere Str. 18 (Gg. 19), den i Haandakriftet pan 
sit Sted glemte Strophe, der har skildret Bedstemors Anretning 
og hvis fgrste Linje jeg tidligere efter Str. 4 og 31 har resti- 
tueret. Altsaa : 

Pd t&k Atnma from setU hon 

fulla skttila, 
van kdlfr 8o6inn 
krdia baztr. 

Fdrste Halvdel af Str. 32 har derimod efter min Formodniog 
oprindelig havt fulgende Form: 

Seta h^ (cUer blot: Settt) skuOa 
ailfrvarta d bf<^, 
Jleski fan (oprindelig /(im?), 
fvgla sleikla. 
Sidste a i siljrvar^ elideres foran d. Omstetningen fietki 
fdn er af Hensyn til Metret sandsynlig, naar ok, der her ikke 
Tel passer, mangier. ^Wer f ana fieaki (spfekkede med Flesk)? 

Naar i den af mig foreslaaede Form Substantivct akuUa 
staar i f^rste Linje, uden at danno AUitteration, medens Adjec- 
tivet, som f^lgcr i anden Linje, bierer Rimstaven, saa stnttes 
denne Form af Helg. Hj. 39: klfr mun sigri \ gllum raba. 
Jfr. Ilildehrand i Zeitschr. f. deutsche Philol. Erganzungaband 
S. 124. 

9, *: moffns um koata. I teldre Sprogform har Linjen lydt: 
megina um (el. of) koata. 
Jfr. Grott. 2: megina koalufiu, Gautreks s. Fas. Ill, 25: at alia 
meffina \ d&r koaiabak. 

11, '-»: M^aJUtja 

meir aetUtk It^n. 
De tilsvarende Steder vise, at det oprindelige er: 
Meir aettisk h^ 
mi5ra fletja. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



30?' 

Se 3, >-* = 30, '-*: 

mar setiisk harm 
tni&ra fletja; 
6, >-< = 19, 5-^; 4, '^^ 

26 — 29. Inddelingen af Stropheme or her rettet af Sv. Grundt- 
vig. 26, som begynder med Gekk Ri^r fahan, skal slutte med 
27, *; ffdlfvas strait. Med 27. *: Sdtu lyi'ia begynder eu ny Strophe, 
der ender med 28, * : (rrar ikepti. Men Str. 29, der altsaa kom- 
mer til at begynde med 28, ' : Sin hiakona, bliver da en Stiophe 
paa 12 Linjer, hvilket strider mod Digtets oprindelige Bygning. 
Fire af diase Linjer maa her v^re komnc til senere. Jeg tvivler 
ikke om, at dette er de fire sidete: 

brun Igartari, I hdis hvitari 

brj6it i;^ara, \ kretnni mJQllu. 

Sammenligne vi nemlig de to tUsrarende Steder i Digtet, 
hvor Rig traeder ind i Oldefara og Oldemors IIus og i Bedate- 
fars og Bedstemors Hal, saa finde vi, at paa begge disse Steder 
Husmoderens Dragt er omtalt (om end paa f0rste Sted kun ved 
aUHt^alda), men ikke med et oneste Ord hendes Udsecndc eller 
Hudfarve. Hertil kommer en anden Omstasiidighed. En gam- 
melnordisk Digter kmide ikke brugo Btasrkere Ord for at skildre 
krindelig Skj^nlied, bvori aidel Byrd prwgede sig, end de Udtryk 
er, som her i Haandskriftet er henferte til Modcr : „Bryn bjertere, 
Bryst lysere, Ilals hvidere end nyfalden Sne". Men netop derfor 
forstyrre disse Ord paa dette Sted den rette Stigning i Digtets 
Fremstilliiig- De enkle Ord i det felgcnde (Str. 39) om Jarls 
Brud: mj^ngrata, hvita ok horaka blive derved altfor matte. 
Linjeme brim bjarlari o. s. y. h0re altsaa ikke hjemme, hvor de 
stsa. Men disse ypperlige Linjer stcmme altfor vel overens med 
det poctiske Udtrjk i Rigsfvla til, at man tor tccnke paa, at de 
fra fwrst af overhoved ikke skulde have tilhgrt Digtet. Det gjiel- 
der blot at finde dcrea rett« Plads. De kan, som allerede frem- 
hievet, ikke passende have va3refc anyendte i den Del af Digtet, 
som gaar forud for Omtalen af Jarls Brud. Men heller ikke 



D.qit.zeaOvGob»^lc 



Jarls Bnid kao denoe Skildriug af krindelig SIg0Dhed gjacldc, da 
hun kun betegnes som „smal£iigret og hfid". Den rette Stig- 
ning i Udtrykket faa vi foret, naar vi antage, at det er den Fyr- 
etedatter, Kon den unge Koiiged0minet8 Reprasentant vinder, om 
hvem det aiges, at hendes Bryn er bjertere, Bryst lysere, Hals 
hvidere endnyfalden Sne. Denne Formodning atettes derved, at 
den Del af Digtet, som er beTaret.i det gamle Haandskrift, og- 
saa indeholder andre VersUnjer, som rettelig skulde felge efter 
den Strophe, der paa SHndbladet og i Udgayeme er den ttidste. 
SaaledeB Str, 37, der egentlig er halvanden Strophe: 



reib foeir fattm 
myrkvan v&, 

unz at h^u kom. 
Skapt nam at dj^a, 
skelfH Imd, 



heaii hleypU 
ok hjgrvi bra; 
vig nam at wlga, 
vgll nam at T/i^, 
val nam at feUa, 
vA til landa. 



Sv. Grundtvig har med fuld Gnmd formodet, at disae Vers op- 
rindelig har havt ain Plada liengere fremme i Digtet, efter den 
Strophe, der sscdvanlig aiettes aom den aidate. „Med Jarl staa 
■vi efter min Opfattelse endnn paa det fredelige Herremands- 
Standpunkt, saa Krigen begynder ferat med S0nnen Konr.'' 

Efter den nordiske folkelige Digtnings Eiendommelighed maa 
man fremdeles finde det gandaynligt, at, naar der om en Kvinde 
aiges, at hendea Bryn er bjertere, Bryst lyaere, Hals hvidere end 
nyfftlden Sne, denne aUerke Lovprisning af hendes Skjenhed da 
er ndtalt af en, der opfordrer Digteta egentlige Helt til at vinde 
hende. I en Optegnelse af Folkeviseu om Vilgaard HertugssBn 
fra Skafsaa i 0vre Telemarken aiger aaaledes Vilgaards Moder til 
ham, der ikke Til gifte aig, fordi han ingensteds finder sin Lige, 
at der 1 Kongens Gaard er en Viv : 

Hendanne hev ho aom fokjefonne, 
halsen likaom rajiidd'); 
') 1 en utrykt fsBrdiak Vise „Torbin Bekjil", aom aiger sig at vtere digtet 
ftf Bonden Torfpim, heder det om en Kvinde: 
hdlsuTinn var sum fonnxn kvlt. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Baa te' fruva Svanelill, 
eom sole ry av Qodd. 

Den, Bom i Iiigst>u1a priser den fagre Kvinde for Kon den 
unge, er efter min Meiiing Kraaken paa Kvist, som fegger ham 
til at drage i Hcertog mod Dan og Danp- Saatedcs er det efter 
Helga kvi6a Hjprv. en kvidreudc Fugl i Lunden, som lader Hjor- 
vard vide, at Sigrlion, der siden bliver Hjorvards Hustru, er den 
fagreste M0. Og Igdcme kvidre for Sigurd (Fafh. 40): „en M0 
jeg kjender, den fagreste af alle, rig paa Guld, — kunde du 
hende vindel" 

Jeg mener altsaa, at VerBlinjeme: 

brim bjartari, I hdls hvitari 

brj^t IjAsari, \ kreinvi mj^u 

har fulgt efter Sti. 48 (Gg. 50) og at de oprindelig snarest har 
dannet anden Halvdel af Str. 49 eller 50. Ordene liar vteret 
lagte i Kraakens Muud. De prise den danske M0, Danpe Dat- 
ter for Kon den unge, der skal vinde hende- Endogeaa et 
Linjepar, som omUiler Kon den unges og den danske Hnvdinge- 
datters Bryllup, sjnes at liave forvildet aig ind i den Del af 
Digtet, som er os levnet. Den anden Halvstrophe om Karls 
fBondens) Bryllup (Str. 23, Gg. 2-1) indeholder i Haandskriftet 
falgende Verslinjer: 



Sipr heUir au, 
seilisk laid ripti, 
bjuggu }^6n, 



bauga detldu, 
breiddu blajur 
ok bit gerbu. 



Her er der to Halvlinjer for meget. Sv. Grundtvig antager 
med rette, at de, som ikke li0re hjemme lier, er: 
bjuffffu hjfyi, 
baoffa detldu, 
da bptgffu kommer igjen i fetlgende Strophe, og da baaga detldu 
(der Tel betyder : delte med liinanden Binge og ikke, som Grundt- 
vig antager, uddelte Brudegaver) synea altfor fiut for B^ndeme 
og ikke engang nsevnes ved Jarlebrylluppet. Jeg formoder da, 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



310 

at disse Ord h0re hjemme ved Eongens Bryllup, hvorom der i 
Digtets sidste Afsnit liar vseret fortalt 

38, ^ Efter de tilsvarende Steder i Digtet bflr man roed 
Tillffig af at skrive: oud nam at skipia. 

41—42 (Gg. 43—44). St. Gnmdtvig bar eikkert Ret i, at 
her opriodelig bar vseret to Stropher hver paa 4 Linjepar iste- 
denfor en paa 5 og en anden paa 3 Linjepar. Men den Maade, 
byorpaa ban ved stajrk Forandring af Verslinjemes Baikkef^lge 
i Ilaandskriftet ordiier de to Stropher, synes mig uboldbar. Lin- 
jen Kottr vaa mn yngtti kan ikke staa midt i Opregningen af 
Sgnuerues Navne, men maa afslutte denne, og Linjeparret Upp 
Axu far Jarli bornir bar ikke staa foran Opregningen af Sgn- 
nemee Navne, men umiddelbort foran Beretningen om deres 
IdrtBtter, ligeBom i Str. 35 

Upp Ax }ar \ Jarl d fietfam 
staar amiddelbai't foran Opregningen af de Faerdigheder, Jarl 
Iferer. Jeg beholder den Rsekkefialge, i bvilken Haandskriftet 
bar Verslinjeme. Str. 41 begynder jeg med 

Burr vaa enn ellzU, 
og afslutter den med: 

sand ok iafl. 

Str. 42 begynder jeg Baaledes: 
Kimdr It^t enn, I upp 6xu far 

Konr vaa enn t/ngali, \ Jarli bondr. 

Ved Forandring af earn til ctwi faa vi her en pas&ende Be- 
gyndelse af en ny Strophe. Jfr. Grim. 38, ': Vina heiUr enn; 
Rig. 26, ' : Enn hitu avd. 

47, '. Foran ok her fella mangier, Bom Hildebrand bar be- 
mferket, sandsynlig 5 Halvlinjer, Den sidste af disse, bvis Rim- 
stav bar va^ret A, kan dog efter 37, * temmelig sikkert restitueres 
vassentlig saaledes, som jeg f0r har foreslaaet: 
hjgrum of bregma. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



311 

Den i Rigst>ula nievote Kong Danpr er en Sa^figur, som 
er stabt efter Stedsnavnet Danparstt^ir omtrent aom Romulua 
efter Roma, eller aom man i Norge i ny Tid af Stedsnavnet 
BragernEes bar lavet en Kong Brake eller Brage, af Tanberg 
(oprindclig Pomberg) en Kong Tane, o. s. v. Stedsnavnet Danpar- 
atafiir herer hjemme i Digtningen cm Kampen mellem Goter og 
Huner, som er bevaret i Slutningen af Hervarar saga. Denne 
Digtiiing er altsaa fcldre end Rig6l)ula. Navnet Danjmrslatir in- 
deliolder, 8om Munch skarpsindig bar erkjendt, det gotiskc Navn 
paa Dnjepr, dcr lios Jordanes kaldes Danaper. Men Nordboenie 
troede, at det var dannet af Navnet paa en J^rste Danpr. Denne 
Sagnfigur, som saaledes blev skabt, lod man hereke i Danmark 
dels paa Grund af Lydliglieden med Navnet Danr, dels fordi 
Gotemea Land Reitgalaland, hvori Danparstcibir laa, blev over- 
flyttet fra Egnene ved dot sorte Hav til Danmark. 

Digtet fremstiller mytbisk Tilblivelsen af de forskjellige Sta;n- 
der gjennem en i Tiden fremadskridende Udvikling, saa at Trsel- 
lene fflrst opstaa, derpaa de fri Bender, og saa Havdingerne. 
Det bar endebg fremstillet, bvorledes tilsidat Kongedttmniet grun- 
des. Dettes Kep^{^^sentant er Jarla (eller Hnvdingens) yngste Sen 
Kou. Han naar til i Viden og Kraft at ovcrgaa den Gud, dei- 
bar avlet Trsel, Bonde og Ilevding og som bar anerkjendt Jarl 
som sin S0n. Kon antager Gudens Navn Eig, Vakt ved en 
ovematurlig Rust drager ban i Erobringstog til Danmark, bvis 
Fyrste raadei- over sterre Land og jievnlig drager paa krigerske 
Setog. Kon vinder dennes Datter til Brud og bliver den ferste 
Konge. Kvadet synes da ligefrem, som Edzardi (Pauls og Brau- 
nes Beitr. VIII, 367) bar fremhsevet, digtet for at forherlige Kon- 
gedmnmet. Dans Rige, det er Danmark, &emstilles som fremmed 
(Jessen: €ber die Eddalieder S. 39); Digtet er altsaa ikke ble- 
vet til i Danmark. Edzardi tienker sig det digtet ved Iloffet i 
„et af de smaa nordiske Kongenger i keltiske Lande", ligesom 
Vigfnsson lader Rifftpuia vjere digtet i Vesten. Men naar Kon 
den unge og bans Mtcnd nridc" til Danmark, gjennem marke 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



312 

Skove og over kolde Fjselde (hvis Omsffitningen af Str. 37 er 
rigtig), saa kau ikke et af de smaa nordiske Kongeriger i kelti- 
ske Lande have staaet for Digterens Tanke, medens vi bar al 
Grund til at aDtage, at Norge er det Land, hvorfra Kon og bans 
Mseod ride ud. Efter Digtets Fremstilling synes en norsk H»t- 
ding at va>re den ferstc som aiitager Kongenavn, efterat ban bar 
foretaget Erobringstog til Danmark og overvundet en dansk Fyrste, 
der bavdc stsrre Besiddelser end ban selv, men som dog ikke 
bar Kongenavn '), samt efter at ban bar faaet dennes Datter til 
Hustru. Den norske Kon den nnges og den danske Fyrstedat- 
ters F-fterkommere bar efter Rig8i)ula, som i Original ber dog er 
tabt, herskct som danske Konger i Danmark. Dette maa vi 
slutte af Udsagnet i Ynglinga saga Kap. 19 om, at Kong Danr 
enn mtkilldii var SennesBn af Rigr, den farste Konge i Norden, 
og af Amgrim Jonssens Beretning, der synes at yaere henteb fra 
den QU tabte Slutning af Eigs{)ula; se min Udgave af SEemundar 
Edda S. 149 — 151, Den Digter, der bar fremstillet KongedBm- 
mets Opiindelse i Bigsttnla, synes ikke at kunne liave kjendt 
Sagiiet om norske Koiigei-s Ncdstammen fra Upsals Ynglingekon- 
ger. Men kun med liden Trygbed vover jeg det Sp^rgsmaal, om 
ban i sin Fremstilling bar vmrct paavirket af bistoriske Begiven- 
lieder, som enkelte nyere Granskere bar ti'oet at finde frem ved 
Kombiuatiou af norr0ue Digte og Sagacr med danske Kroniker 
og tydske Annaler, uemlig at den norske Gudrt)d HaIvdanss0n 
vandt et stort Kige i Danmark for sig og sine ^tmtend. Fri- 
stende er dot at finde en Statte herfor i det Tra'k i Rigsfiula, 
at Kon den nnge, den norske H0vdinges0n, der binder et Kongo- 
rige i Danmark, rider paa Fuglejagt i Krat og Skog, f^rend ban 
ved en ovematurlig E0st vsekkes til berammelig Daad. Det Hg- 
ger nser at sammenholde dette Trsck med Kong Gudrgds Tilnavn 



■) Er der her kun tilfieldig OvcrensstommplBe med Saxaa Ytring (p. 21 
M.)i (it Dan og Angal ikke Imr Kongenavn? Jfr. NoUo uber. p. 46 sq. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



313 

nJagfkonge" (veUHkonungr), hvilket Munch (Saml. Afhandl. II, 380) 
bar villet oplyse ved den Beretning, en Mimk fra Sanct Gallen 
bar nedskrevet, at NormannerneB Konge Godefrid, Karl den Sto- 
res Modstander, blev driebt, da ban med Falk Jagede efter en 
And. 

Naar Kon den unge og bans Msend i Digtet ride til Dan- 
mark, medens derirood Kraaken om Dan og Danp siger: 
feir kamiu vel I egg at ketma^ 

^ at riJba, \ umUr Tjufa, 

saa synes Digteren herved at ndtale den ForestiUing, atKrigstog 
til S0S blev foretagne &a Danmark tidligere end fra Norge. 

Febniar 1883. 

SOPHUS BUGGE. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Om brugen af konjunktiv i oldnorsk.' 

III. Substantifiske bis^etninger (subs tan iiviske at- 
ssetuiDger; sp0rgeude bisiBtninger). 
§ 28- Koi^uuktiv stettes i at-ssetninger efter verber og tale- 
maader, der betegner 

a) airaben, omaorg (strjebe efter, 30rge for o. 1.)- 

b) vUje (ville, 0iiske, bestemme, tillade, forbyde o. 1.)- 

c) indvirkning paa en anden forat faa /tarn tit m handUng (bede, 
befale, tilakynde, raade, tvinge o. !.)■ 

Saaledes a) kosta, kostgsefa tbestriebe sig for, drive paa) 
freista (fors0gel gfeta, geyma (give agt paa) hyggja at (give agt 
paa, betsenke) fyrir sja (drage omsorg for) sja, vi6, varast (tage 
sig i agt for, tage vare paa) o. 1. 

b) vilja (ville) oeskja, vilnaat (flnske) aitla, setja (beatemme) 
skilja til (tiUieie som bestemmelse) leyfa (tillade) veita (indrgmrae)' 
banna (forbyde) standa i m6ti (forbindre) o. 1. 

c) bidja (bede) beifta, beifiast (forlange) bjoda (befale) eggjn, 
f;fsa (tilskynde) rafla (raade til) uaufiga (tvinge) o. 1. samt alle 
verber med betydning af udsagn eller lUkjendegivelse, naar der 
betegnes et udsagn cUer tilkjeiidegivelse om, at noget sk<d ske; 
f. ex. segja, msla, kalla (raabe) vitra (tilkjeudegive) minna (minde 
om) keuna (Isere) o. 1. 

Fremdeles: er vili, been, raft — leggja bug a — leifla at 
huga — gefa lof til — senda orft, or6seiiding — setja i logum 
— binda fastma;lum — skiidagi, boOorfi, girnd — vera fuss, 
akafr, vandr (naieregnende) — mer er mikit um (det er mig 
magtpaaliggeude) o. 1. 

< Se Side 110. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



31S 

Eiler mange af disse Berber og talemaader bruges i visse 
tilfteide ogsaa det modale bjselpeverbum ikubi. 

Efter et hovedverbum i nuHd (prces. el. perf.) samt fremUd 
ssettes i atr-ssetningen /r<e». konj., efter fcartid stettes imperf. (me- 
get sjelden pries.); efter histarisk prsesens seettes baade prses. og 
imperf. 

1. Prses. konj. 

(lat skoltu ok varask um allan t>aiin varning, er f>i^ kaupir, 
at haon se allr fispiltr ok flxrdalauss (Kgs. 5, 34). gset f>i^, at 
bonum verfli eigi slikt sem Atla (Nj. 39, 19). skulu ter geyraa 
t»e3B, at engi^oinist i braut (Nj. 128, 56). er vant fyrir at sja, 
at {>■) 6er eigi griftnidingr (Nj. 67, 16). er sa til fyret at gera 
meun til Svi'akonungB ok &eista, at ver komimk i asett vi6 hanu 
(0. S. 85, 9). kostgtefi t>eir sem meet, at eigi glati teir eilifn 
g66a (Hem, 40, 17). koBtum ver, at engi dhreinea saurgi oss 
(Horn. 70, 14). hjggi at g66r, at eigi falli hann (Horn. 75, 16). 
skulum v^r varask Ti6, at eigi taki oss {>au doemi (Horn. 106, 
34). varizk, at nifir komi bl6ftit (Mork. 128, 331. gsetum vapna 
varra, at ver berim eigi a eie e6a kastim a gise (0. S. 38, 35). 
sefiu vi6, at |>er ver&i eigi mein at reffti niiuu (0. S. 168, 3). nil 
er 8a okkr vinr meBtr, er til ()ess beldr, at viA sem sem satt- 
astir (Mork. 216, 36). |ivi' skal ek raAa (= ssrge for) at hann 
hdggvi eigi optar (Nj. 36, 26). ger fill eigi fiat, at |tii vekir t>a 
(Nj. 77, 35 = vogt dig for, at). 

vil ek, at fier broiftr farit t)e8sa ferft (0. S. 88, 24*. ef (iii 
vilt, at ek t^a t>vi iyi-ir |>essa sok, j>a vseiiti ek, at ck sja guOs 
ma6r (0. S. 123, 13). vil ek |)at ok til skiija, at hann hafi austr 
fiar eigi minni nafnb6t en her (0. S. 84, 9). t>a muntu vilja veita 
mer, at ek rafta befhdinni, ef ek skal finna lostiun (0. S. 175, 37). 
oeski ek |>e58, at rit niinnar g6Af('si stodi ficr til eili'irar beilsu 
(Ham. % 6). vilnumk ek (less nil, at ek viO Volund datma (Vkv. 
31). leyfa muntu oss, at v#r bj66i]n honam hestaat (Nj. 58, 37). 
fwlum eigi f>at, at sa se granni varr, er eigi liiti undir oss (Horn. 
193, 17). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



316 

munu yer fa biftja mefi J»er, at hann fai fer at lani fetta 
riki (0. S. 45, 31). bift ek l)ik, at fii latir fer B6nijt at lesa opt 
I>a bina Bomu kenniog [Horn. 2, 1 5). fess vil ek bifija fik, at |>i) 
gefir mer a disk! bdfu6 Johauuis baptista; (Hoin- 145, lU). f^ss 
vil ek bei6a |>ik, at fd fylgir sem b.ezt Biia brodur finum (Jomsv. 
71, 3). skal ek nau6ga feiin til, at feir segi mor bit saniia (Nj. 
88, Vi8). ek hf6 yflr i liljftni fyrir gu68 sakir, at fer soittizt vifl 
ErliDg eptir J)vi', sem hann bf6r (0 S. 119, 35). hann vill fesa 
beidaet, at feir gefi bonum ey efta litsker, er Uggr fyrir Eyjafirfti 
(0. S. 126, II). racfi ek fat, at ver vindim segl vart (0. S. 140, 
37). fat ne6 ek for — at fd vi6 friendr fina vammalaust verir 
— at fii ei6 ne sverir (Sigrdr. 27, 98). 

segir hann K6)ir sinum, at hann fai honum lift (Jomsv. 67, 1). 
skolu f er ma'la, at menn tro6i eigi skipit, sva at sukkvi (Jomsv. 
69, 1). ni mseli ok fat um, at f li verAir bvers niOingr, ef f li 
befnir eigi Asbjarnar (0. S. 134, 38). kollum a hana nasst gu6i, 
at hon bibi binn almatka gufi, at hann fyrirgefi oss allar syndir 
varar (Horn. 174, 1 1). minnum ver y6r, at sa er g6ftr er, likisk 
Stepbano (Horn. 75, 12). bo6ar austanvindi me6 sendura geisluni, 
at baim bdisk mdti komandi hati6um (Kgs. 11, 8). 

er fat minn vili, at sva geri ver allir (0. S. 146, 33). sii er 
boBQ miD, attu latir okkr hvarki skiljimt lifs ne dauda (0. S. 208, 
15). nii er fat mitt ra6, at ver latim skirast (0. S. 204, 9), liitt 
er nil ra^, at f il takir vapn fin (Jomsv. 66, 9). legdu a allan 
hug, at maftrinn se eigi drepinn lyrir aunnudag (0. S. 117, 18). 
sifian vil ek gefa lof til, at f u farir yfir land mitt (0. S. 200, 13). 
skulum ver alt vid leggja, at bann komi eigi aptr nema at fin- 
um vilja (Heimskr. 645, 24). vil ek beldr fat til leggja vi6 fik, 
at fd hafir fofiurarf okkarn (Mork. 36, 8). farf ma6r jafnan lei&a 
at buga, at bann se far vel, sem fa er bann staddr (Kgs. 5, 23). 
fd sendil^r, er mer nA er mikit urn, at fram komi (Mork. 174, 
34). fat er boftorft mitt, at hverr yOar eleki annan (Horn. 134, 14). 
yer viljum i been varri {>iggja, at ver bverfim a ddmsdegi i ena 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



317 

hoegri aveit (Horn. 207, 3). gimd yfirlegrar fdstijarftar, at hann 
komisk {langat sem ekjdtast (Horn. 18, 6). eru konungi orfi ger, 
at hann leggi til heilrsefii (Mork. 70, 27). fiat er bcenarstaOr minn 
til Jlrar alfiJ6u, at nakkvam Uut gefi til iyri gufts sakir (Nj. 
123, 39), vil ek eigi f>enna triinafi undir y6r eiga, at |ier set J)4 
sumir norftr i Dolum en aumir lit a Heifimork (0. S 61, 96). 
cfr. sums ertu ajalfakapa, at hafi sva gengit (Atlm. 69). — ver 
pd varastr — viO fiat it firifija, at fiik l>j6far ne leiki (Hav. 131). 

2. Imperf. konj. 

let konungr taka |iau oU herbergi ok geeta, at engi madr 
ktcmiat A braut (0. S. 6-', 35). hann skyldi til gaeta, at ekki alcegist 
aptr lifiit, |>a er her6p koemi upp, e^a li6it ateiat (0. S 215, 33). 

}>a vildi Sigri6r, at veizlur felli ni6r, aumar efta allar (0. S. 
113, 10). vildi Kalfr ok synir Erlinga, at |>cir fcsri ollu lidi inn 
til boejarins ok l^ti |)d skeika at sktipufiu, en I'orbergr vildi, at 
fyrat vairi meft vsegfi at farit (0. S. 146, 6). bann vildi, at aSrir 
mpnn Ktlafti, at hann v^ri konungr af kyni Gjfiinga (Horn. 93, 90). 
sva vildi gaf> aetja, at nalEcgjar yrfti hatifl bur6ar hana ok skjrnar 
(Horn, 89, 9). retlufiu at banna Olafr, at bann foeri lit (0. S. 18, 4). 
}>6tt Danir stcefti i moti, at ek vtsra konungr yfir fieim, |>a standa 
[leir li'tt nii fyr konum sinum e6a Qarblutum, at eigi (bensigtsasetn.) 
komi pat i vald Norflmanna (Mork. /t6, 13), 

baft Egill, at t>eir focri at leysa f61kit (0. S. 168, 34). baftu, 
at hann hetist enum helga Olafi konungi ok gsefiat til embtettis- 
inanna i bans djrftarhiisi, ef bann kcemist mefi guds miskunn ok 
bans bajnum 6r |)essi piisund (0. S. ^47, 16). sendu firindreka at 
bifija, at Baldr vieii gratinn or helju (Su. E. I 180, 8). Kalfr 
Amason beiddist |>css af konungi, at hann gipti honum konu fia, 
er Olvir haf6i att (0. S- 105, 15). beiddi, at hann btctti Qarhlut- 
«m fyrir fa, ok va;ri |)a kyrt (Jomsv. 65, 19). eggjuOu hofftingjar 
Magniia konnng, at bann hyrfi aptr (Mork. 147, 38). re6u vinir 
bans honum, at bann bcrftist oigi vi6 f>ik (Nj. 92, 66). fat refiu 
Haralfli fr-nendr bans ok vinir, at hann fffiri 6r landi a brott (0. 
S. 11, 20). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



318 

^& mtelti hon, at |)eir Begfii konungi, at hon mun ganga iue6 
honum (JomsT. 55, 31). austrrege konungum var Titrat, at I>eir 
fynni eigi Herodem, er t>eir aptr foeri (Horn. 96, 1). 

haf6i Olafr konungr latit fora or6 um til Jamtalands, at t>at 
var bans vili, at Jamtir yeitti honum IJfiskyldi (0- S. 142, 34). 
sftg6i, at I>etta var hans vili, at hon giptist Jarizleifi konungi (0. 
S. 84, 3). t>at var margra manna rad, at bfBkup leti lik konungs 
grafa iiifir i jor6 (0- S. 2^9, 6). allir mundu ^ess fiisir, at friftr 
yi-6i (0. S. 57, 10). sendi bo6 Hrdlfi kraka, at hann kviemi til 
liAveizlu vi6 hani] (Sn. E. I 39J, lU). konungr var vandr at, at 
hljtt vseri vel (Mork. 73, 6). af bragfli bo6 sendi, at kveemi bratt 
magar (Atlm. 2). 

3. PrsBB. konj. efter fortid: 

setti hann l6g manna A milium, {>au er yfir alt land hafa 
si'dan haldin verit, at nkir menn rani eigi hina, er fatcekri eru, 
heldr rdbi hverr sinn, sem rctt er, ok utii [ivi, er gu6 hefir let 
honum (Horn. 147, 34). hann sendi ok menn nor6r i Prandheim 
til Sveins sonar sine, at hann sa/ni li6i um Praudbeim (Jonisv. 
71, 29). sendir Svcinn konungr or6 Sig\'alda, at {leir kami i Dan- 
mork; teii' sendu Jiau or6, at konungr lati biia veizluna (Jomsv, 
69, 29). •) 

Anm. Det udtryk, hvoraf den konjunktiviske at-3ffitning er 
afliEengig, knn vtere underforstaaet eller. blot antydet i sammen- 
hsengen. 

hverja boen viltu af mer (liggia; hann svarar: ta, at |Mi fijtir 
Hrcerek konung til Grcenlande (0. S, 76, 14). 

Saaledes f0ie8 til udtrjk, som indeholder opfordi-ing, bud 
eller 0nske, en nsermere forklaring med fat er, at og konj. 

skulum ver varfiveita andlega skurftarski'm — fiat er at ver 
snl^m af oss lostu likams (Hom. S6, 11). gleftjumk ver i gu5i, 
en eigi i heiini fiessum, Jiat er at ver urtim vi6 helgar kenningar 
(Hom. 110, 4). krossfestum ver likami vara ok hjortu, t>at er at 
ver mceNm hold vdrt i meiniffitum (Hom. 115, 23). etum ver ok 
i)i skyndilega paskalamb vart, put er at ver dvetim eigi dag frA 
degi leifiretting vara (Horn. \'2l, 31). verfti vili j)inn sva a jfirflu 
Bern 1 himnum, |)at er d t>& land, at hann gaU var, er a J6r6u 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



emtn skapaOir, sva sem hann gietir engla ainna a himnum (Horn. 

197, 5). ver eigum sva, at gera, Bern ver mtelum me6 {lesstim 
or6um, |»at er at ver gem roiskunnsamir me^al var sjalii-a (Horn. 

198, 10). 

Paa denne maade kan ogsaa en at-seetn., der atettes forkla- 
rende til et enkelfc subst., saettes i konj,, idet substantivbegrebet 
opfattes Bom indeboldende bud eller opfordring: 

hofsemi er hattr alls b'fs, at ina6.r elski ekki of mjok, ne Ao/i 
at hatri, heldr stUli hann allar JDiisar gimdir (lesBa li'fs (Horn. 
57, 1). barfia gofugr er kraptr hofsemi, at maftr hyffffi ok trueli 
ok geri stillilega alia hluti (Horn. 57, 16; cfr. originalens : tempe- 
rantia est totius TJtEe modus, ne quid nimis homo vel amet etc. 
nobilis virtus eBt valde temperaiitia, ut omnia in quacunque causa 
homo temperanter cogitet etc.). 

§ 29. Efter Terber og talemaader, eom betegner en wwfotri- 
mng paa en anden /oral faa ham Ul en handling (bede, befale, 
tiUkynde, raade o. 1.; aige, iilkjendegwe, at noget skal ske) samt 
„bestemme, beslntle' og enkelivia efter andre af de i § 38 nEDvnte 
verber, srettes i at-sajtiungen ogsaa hjffilpeverbet skuiu. Dette 
aker hypjng efter et hovedverbum i /ortid, sjelden efter nutid. 

Efter fortid i hovedsEetningen brumes regelmfessig imperf. af 
skulu, efter nutid bruges pr.Ts. Dog kan efter fortidigt boved- 
verbura {som en slags mellemform mellem direkte og indirekte 
udtr]'k) ogsaa smttes pra'sens af skulu. 

Iljfl^lpeverbet siettes baade i indikatir og konj. ; men almin- 
deligat bruges tTidikativV. 

1- HoTedstetningen fortidig. 

a) Imperf. ind. af skulu. 

baft konungr t>esB, at i)eir skyldu bann Tita lata, ef t>au 
tiAendi garWst i landinu, er honum breri nauAsyn til at vita (0. 
S. 189, 13). bafl jarl, at feir I*orgn5r skyldu ganga i mAlstofu 
{0. S. 66, 37) beiddi, at t)eir skyldu vi6 honum taka (0. S. 36, 
11). beiddist, at ^eir skyldu veita lionum eina been (0. S. 6, 19). 
bau6 fieim sva, at fieir skyldu bonum fylgja (0. S. 64,40). bau6 
Jjeim si'dan, at i)eir skyldu tolja retta trd fjTir mon'num (Horn. 

*) Da i imperf. vfrbet skulu er nnilydende i ind. og konj. ■inK.t k"" det 
olle ikk« afgjsrei, hvilken modas der er brofct, tnea i plar. imperf. 
aeea indikativ anvendt ulige bjrppigere end konj. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



320 

125, 21). eggjuAu margir, at |>eir skyldu taka byr ok sigla til 
Eyrarsunds (0. S. 169, 32). {>& eggjafii Sigurftr 8^, at J>eir skyldu 
leggja at jarli (0. S. 41, 28). mwlti sva Ti6, at tteir ekyldu fara 
aftra gdtu aptr (Horn. 94, 31). meetti, at bdandi ok heimamenn 
hans skyldu kasta a bafrstokuniar beinunum (Sn. E. I 143, 14). 
let t>at bodi fylgja, at f>eir skyldu annattveggja halda bardaga 
■vib hann e^a taka vi6 kristni (0. S. 106, 1). setti bann {>& PsX 
i logum, at til {>eB3 timgs skyldu soelga Upplendingar (0. S. 110, 
32). hann gaf sonum sinum i bverja fjtti hfilfaF tekjur ok |t&t 
me6, at l>eir skyldu sitja i hasseti skdr hsera en jarlar (0. S 5, 1). 
I>er v&rut allir dkafir, at v6r skyldum Olaf he^a upp yfir hofuA 
OSS (0. S. 60, 35). 

baO, at ^mir skyldi hann lata r6a ^ sib meb ser (Sn. E. 1 
166, 20). baft gu6 fteea, at hann skyldi leysa f>at rendra!&i (0. 
S. lOi:', 37). Bveinn beiddisk af Kevino frsenda smum, at bami 
skyldi gefa honum epli (Kgs. 25, 11). beiddist Herm66r af Ilelju, 
at Baldr skyldi rifia beim meft honum (Sn. E. I 178, 22) gu6 
sjalfr baufi, at sva skyldi vera (Horn. 128, 28). jarl fyati (leas, 
at torkeU skyldi fara til Norcgs (0. S. 94, 14). sendi konungi 
bo6, at hanu skyldi lit ganga til hans (Agr. 4, 20). sendi orft Ingi- 
gerSi konungsddttur, at hon bkyldi fara lit a UUarakr (0. S. Gf), 
3C|. var sva SGtIat, at hann skyldi fcera kvsedit konungi (0. S. 
143, 6). setti {tat i logum, at hans Gsttmanna skyldi hveiT taka 
konungd6m eptir sinn fodur (0. S. 4, 26). Damasus pafi sett), at 
hafa skyldi (Horn. 203, 31). i)eir er lyrir sa, at |)ar skyldi 0ngan 
hlut at skorta })ann er veizlu mtetti pr^fia (0. S. 83, 26). 

b) Imperf. konj. af skulu. 

p&a orft bad Asta, at vit skyldim beta |>^r (0. S. 31, 1). 
kdlludu akafliga, at hinir skyldi inn fara (0. S. 162, 14). 

c) Fraes. ind. af skulu. 

kallafii utar a bekkinn, at s& er Logi heitir skal ganga a 
g61f fram (Sn. E. I 162, 15). kallafii Jonnunrekr, at fia skal berja 
gijdti (Sn. E. I 370, 6). mselti Utgarflaloki, at hon skal taka fang 
vi6 Asafi6r (Sn. E. I 160, 9). mselti vi6 {la, at I)eir skulu fylla 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



Ijelginn af rauda gaOi (So. E. I 362, 32). kdmo sendimeim konimgB 
. til torbergs meft |ieim orftum, at Porbergr skal koma a fund 
konungs (0. S. 145, 3). var |>at r46it, at |ieir skula leggja hot 
smiim npp nndir bryggjumar (0. S. 20, II). 
d) Prses. konj. af skulu. 

I>eir Earli senda t>aa ot6 i m6ti, at ^6rir skyli hafa halfan 
^riftja tog manna, sy& sem ]>e]T ba£a (0. S. 133, 34). til pem er 
hann b^&r, at brigd skyli (yar. skulu) a gorask (Kgs. 13, 32). 
kalla6i Sigraldi, at dllum skipum slgrli t braat r6a (Jomsr. 69, 7). 
kallafii a l>a Bda ok Vagn, at t>eir skyli fl^a (Jomsv. 74, 13). 

2. HoTfldesetuingen i histortsk preesens. 

bidr, at ^eir skylda koma hoDum til maU vifi hana (0. S. 
56, 27). sendir konimgr orftsending, at jarl skyldi koma austr 
& konungs fund (0. S. 94, 24). konnngr rseftr honum |iau t&A, 
at hann skal nA ^rst lata kjrt vera (Jomsv. 65, 17). kallar sd 
& Sigvalda, at |)eir skyli hsetta (JomsT. 68, 1). bann beitr nd & 
lifiit, at I>eir skyli reka af bondum I)etta illt>^di (Mork. 132, 30). 

3. Hovedsfetningen nuUdiff (i prtesens el. perfektom). 

t>at er gads ISg, at madr skal bjalpa aomnm mSnnnm 611am 
(Horn. 123, 18). f>at er boOit, at messo skal 83mgva d hatifiom 
■i enni t>ridju ti6 dags (Hom. 209, 30). gab ^alfr bau6 4 t>ein 
tjni fefi, ok 8t& mcelir bann uA Tid oss, at bverr kristinna manna 
jgkikl meO gd&om bag gefa til ga6s f^akka hinn tiunda blut alls 
.&Taxtar (Hom. 188, 30). 

Anm. 1. Stnndora ndelades at, navnlig i 2det og fulgende led 
samt efter en (end) ; bissBtnliigen faar da i ferste tilfffilde geme et 
mere selvBtteudigt udseende, idet verbet Biettes foran subjektet; c&. §5. 

ef fi6 Till, annaiB kvaen velit l)ik i trygfl (Sigrdr. 13). tU 
ek enn gefa ^er upp vefijimna ok vekir |>d eigi til optar (Moi^ 
'99, 3). annat t&6 vil ek bafa at setga bina skjdtustu hesta 
under {iija vaska drengi, ok rtH fteir sem bvatugast ok ae^ 
lifti TWTi (Heimskr. 617, 30). -riU {iiS Teita mOnnnm varum 
tveimr jorfi, er daufiir em, ok ai ber heygflur (Nj. 77, 122). |>er 
sknlat bera Sviakonangi {lan min orfi, at ek tU mfi setja millom 
landa Tarra, ok a^ ^at bandit fastmnlum, at hvarigir gang! [tar 
nm fram (0. S. 53, 3). bifi haon, at it skipifi mildaga annan, 
-ok aiti d6ttir bans ^irji vetr i festam (Nj. 3, 73). Kndtr konongr 

21 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



h&b {lau ord segja j&rli, at hann samnaM her ok skipum ok fteri 
8i6an til fuudar Tid konimg; en si'dan raddi peir um seettir siuar 
(0. S. 163, 13), beiddi jarl peas, at konuugr skyldi Ija honnm 
fresta, ok/i»r» jarl fia heim at simii (0. S. 97, 34). varfi i)at at 
sffitt, at Hilfdan skyldi balda riki dlla }>ti', er ^6r hafdi haim 
haft; <^W» hann ok 15ta fihatt vifi Eirik br66ur ainn (0. S. 6, 24). 

vil ek ekki annat, Karli! en pi farir til min til vetmBtar 
(0. S. 156,14). Jarl apyrr, hvere hann beiddist. Konnngr ST&ntr: 
enskis annars en per farit 6r landi ok gefit svd upp riki y6art 
(0. S. 29, 12). 

Anm. 2. Undertiden findes efter de oTenfor omtalte verber 
mttnu som bjielpeverbum istedetfor sktUu. 

I'orlakr beiddi tir^nd eptir skiptit, at hann mtmdi hafa haima- 
bolit (Fl. I 123, 14). Sigmundr bifir [»a, at fieir mundu lyilpa 
ser tFl, I 554, 3-i). vekr Sigmundr til vi6 Hakon jarl, at hana 
mundi efla hann (Fl, I 137, 7). frdndr kva6 silks nndarliga leitat, 
at hann mundi vilja vera i nokkurum velrse6am vid &sendr sma 
(Fl. I 127, 34). sagOi |)randr, at |>eir mundi skipta e^um i hel- 
mtiiga til valds ok Btjtimar, ok skal Ozurr hala |>ann helming' 
(Fl. 1, 143, 31). ()at ¥ar iynr setlat, at si myndi fiar vitrask £ 
Ukam, er foe&a myndi himneskri foezlu hjortu Binna manna (Horn. 
68, 23). austmaftr kom enn A tal via Gunnar, at hann m^ndi (var. 
skrldi) utan fara (Nj. 28, 17). Gfi*. Om betydn. og brugen af nwmt, 
side 285. 

Anm. 8. Efter verber, der betegner strseben, vilje og ind- 
virkning, Bsettes ogsaa infinitiv, og ved verbeme „opfordre, befaler 
forbyde" o, 1. siettes da personen overensstemmende med yerbets 
styrelse i akkusativ eller dativ- 

kostift 8va keppa (Atlm. 59). beiddisk Reginn at hafa fb6nrarf 
sinn (Sig. 2, 11 pros.) log bu6ii at foora lamb ok ddfu e6a tur- 
tnra til altara (Horn. 99, 27). baft hann fram Uta bauginn (Sn. 
E. I 354. 6). sendimenn bS&a prest fara meft ser til hdss (0. S. 
144, 5). f6rir beiddi Karla Belja ser menit (0. S. 136, 11). bonn- 
u6a mfinnum at eiga kaup -nb f>essa menu (Nj. 100, 30J. 

^ter vUJa og m6ja Bsettes ogsaa (isaar i poesi) akk. med inf. 

seggi vil ek alia i sal ganga (Sig. 3, 44). ef pH vilt p&r meela 
man (Hav. 98). fiann ba6a fylki frsBgatan verfta (H. H. 1, 2) bi& 
ek Ottari oil go6 duga (Hyndl. 48). 

§ 30. Konjunktiv bruges i at-Bsetninger efter pur/a, beherer 
flyrf, naxi&tyn er, der er trang, nBdveadighed for, samt hntr, tH- 
kaar, hetingelse. 

f)urfiim ver J>eBS ngok, at })il leggir hamingju piaa. i |>esBa 
f(ir (0. S. 53, 15). munu ver annars |iurfa — en |>e8s at hverr 
fferi Bik undan at taka upp vandann (0. S. 214, 7). ]>ess {>urfum 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



rir mjok, at bugr varr ee eigi aptr til Iieuiiaiiis (Horn. 130, 19). 
])ii {larft hins heldr, at bcett se nm me6 |>4t (Nj. 41, 16). 

OSS er mikil [wrf, at ver kallim opt til ga6s af ollum hug 
(Hom. 65, 29). er oas mikil {>6rf, at t^t gerim meO erfiAi TJm 
(Horn. SOO, 1). er hTei^*um manni mikil J>6rf, at bami hrerfi til 
yfirb6ta (Hom. 137, 17). 

nanOsyn berr oii til, at bam petta fai ekini (0. S. 133, 1). 
naadsyn er, at bverr kristimi mafir haldi ser fri {>e88am ilm (Hom. 
87, 16). 088 er mikil naudsyn, at t^t bverfim til vdrs dr^ittins 
(Hom. 97, 17). {less er nauOsyn, at ver kimnim r^tta grein g668 
ok iUs (Hom. 187, 17). 

er hinn kostr, at ek se^a {lann maun yfir Orkne^ar, sem ek 
Til [0. S. 97, 36). binn er oimarr koetr, at lokit ee sfett aUri 
(0. S. 148, 17). h^ eru ml kostir tveir & roe6 oss, aimattreggja 
at per takit nil -rib kristni e6a haldit bardaga i dag Ti6 mik, ok 
beri I)eir sigr af 66mm, er si gu6 vill, er ver tnSam & (0. S. 
109, 38). er si einn til, at I>etta orOtak falli Di&r sem skj6tast 
(Nj. 12, 104). cfr. hitt mun fyrst til, at fni kreftir J»at, er |)ii 
kefir ort um mik (0. S. 143, 13). 

Anm. Efter koair fiDdes ogsaa »kulu i biseetuingen, eller der 
betegnes Ted ind. af mtm» ivUJa) eom et faktum, tiTad en agter 
(Til) gjtfre. 

Eraclius gerdi f>ann kost binam beifina konungi, at {>eir tkyUu 
treir beijaE^ (Hom. 175, 1). eru kostir tveir af obs g0rTir, at er 
gw^S) a land, en ver munutn taka fe yOrart ; hinu er amiarr, at 
Ter munum scekja at yftr (Nj. 83, 30). geri ek t)er tTa kosti, at 
ek mvn segja til t)iii, eda vit r^}6&m bifiir jafiit ^ess, er her er 
(Nj. 87, 139). nti er 8a einn kostr, at ek vd bj66a I>er til min 
■vib VK meim, ok i^ (udeladt at) fid isamt y'lt konu {>ma, en 
lift I)itt ti aunarBSta&ar; fta er sa kostr, at ftti figgir at mer bti 
m at KJiif, ok ikaltu l>6 skyldr landvamar meft mer; hinn er enn 
Joifti kostr, at f>ii tkaU fara a fund Asmtmdar Bjaruarsonar (Kork. 
»6, 15). 

§ 31. KonjunktiT ssettee i at-satninger efber yerber og tale- 
maader, som betegner memnjr, /ormodning, haab, tro, Ait/, Jrygt. 
Saadanne er: tetla, byggja, geta, nema (bare en vis opfatning), 
Tirfta, grona (mik gmnar), mik Tarir, m6r {lykkir, mer b'zt, mw 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



334 

s^st, tnia, Ttenta, vsetta, treysta, ireyBtast — efaal, ifa — agga, 
<itta8t, dast, hrEBdast, te^rast 0. 1.; fremdeles: er hagbofi, v&a, 
-Tirding maima, gnmr i, if — er Tsemia (TffiDst), likt, gliklegt, 
^gi radit, isfut — mer hfbv (kemr) i hug, draga likendi til — 
er b&ttang, bfett (der er fare for), varr, ihyggjusamr, hrieddr o. 1. 

I. Efter et hoTedverbum i prcta. (pert) bruges prtu. fcoig., 
om det rmtidUge, perf. am deb fvIdeatUe, nnptrf. (tildels perf.) om 
det forbigatigM. 

a) Frees, ko^j. 

|>at ffitJa ek nd, at baun beti heldr lagt bSkoskeggit (0- S. 
109, 9). letla ek, at ftii letiBt meir tyrir sakir hr«ezlu ea hoUosta 
Ti6 konung (0. S. 145,13). J»at byggjum t&, at hann kunni fugls 
roddu (Mork. 128, U). hygg ek, at fiS Ijdgir {Harb. 49). eigi 
skulum T^ t)at mal sta nema (opfatte), at eigi b4 Kiist na& 
fuUheilagt (Horn. 196, 12}. svi virfti ek, at m& s^ vA eigi hTatviai 
i at STara (Mork. 175, 3). ekki gruna ek {>at, at Hakoni se mart 
Tel gefit (Mork. 83, 33;. oil of rSk fira Tfirinnk at vitix (Alv. 10). 
8T& lizt mer a [>ik, at |iii eer giptUTEenligr maAr (Hork. 4, 2S). 
{)dtt konungr qa aS gdfir maOr, eem ek trtii vel at 8^, f)4 man 
t)at fara heftan £r4 &em her til (0. S. 126, 33). fiess venti ek, at 
Asbimi fnenda {iinum f>}'kki eiga of Blg6tt (0. S. 117, 38). f&r 
mafir, Ttettir mik, at fira |iti kunni segja (Sn. E. X HO, 13). ifar 
f>ii nakkrat um {tat, at {id hafir rett at msela i jdarri deilu (0. 
S. 196, 9). ek hitt 6umk, at h^r dti b£ nmin brddurbani (Sk. 16). 
pat uggi ek, at fiii s^f sarr (Isl. F. I 3, 79). 

nil a^nisk mer eannligast, at s61 vaxi 5 |)essar stondir ena 
8m& Tim dag(Kg8. 15,8). nd akal {letta eigi hafa fyrir sannfircsOi, 
at BTa se (Kgs. 34, 26). er |)at med van, at ekki megi jafiiast 
eiuQ Nor&madr vid Uppsala konung (0. S/ 87, 19). er |)es8 TJin, 
at f>aftan atandi mikiU kuldi (Ega. 33, 14). menn drags |)6 meiri 
likendi til I>esB, at ^ax a^ viat pislaratatiir (Egs. 33, 23). |)at 
{lykki m^ likt, at ]>eir se eigi fleiii eo treir ( hSfdm (Egs. 33, 
.23). er hann til {lesa likastr, at hann a^ helvitiseldr (Egs. 34, 4). 
er fiat T«eana, at Carina se at hamingju (Heimskr. 618, 32). ek 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



326 

befi hina skiliiuig, at engi se fieira inaU (Nj. 93, 24). bittuBg er 
o6ram & Jia, at lofgjamliga s^ vid meelt, ef t>ti £tt I>etta ei^ at 
sSimu, sem m^ li'zk i. |)ik (Mork. 38, 32). sognr {)sr, er Bagfiar 
era, |>a er |>at hsett, at eigi skilist ollum & einn veg (0. S. 3, 35). 

b) Perf. koiy. om det faldendte. 

* flestra aUra blnta |>eira, setta ek, at ver bafim nA getit (Egs. 
28, 1 5). allir aOrir, hygg ek, at & braut se famir (0. S. 88, 8). 
gmnar I>ik ekki t>at, jarl! at her bafi nd svi til borit, at \ti 
mnnir be&an ifra bT^rki fa sigr n^ lisigr (0. S. 29, 8). 

c) Imperf. eller perf. konj. om det iorbigangue. 

setlar \t, at Guonarr ri&i TaMogaiin (Sn. E. I 362, 23). f)at 
TEetti ek, at t>er gengi til f>essa eugi dyingan yi6 mik (Mork. 87, 
32). bygg ek, at beti Hreimr ok I^dsnir [E.12). hjgg ek, at bon 
Tonmft by6i (Akv. 8), 

I)e88 geta menn, at |)ar hafi verit Loki (Sn. E. I 180, 21). 
bangeid Oftinn, hygg ek, at unnit hafi (Hav. 110). osb hefir verit 
grunr a um morft {lau ok illTirki, at sendimenn miiiir bafi {lar 
Terit myr&ir (0. S. 140, 6). 

2. Efter et bovedverbnm i fortid bruges imperf. koDJ. om 
det samtidige, phaqvamp. om det fuldendte eller forbigangne. 

a) Imperf. konj. 

hag&a ek ok, at ^t skyldir kenna spj6tit Selsbefni (0. S. 
137, 2). hugdu f^66ir menn, at |)at Tseri {ijddgatar (Kgs. 1, 10). 
tetla6ir |)d, ef ^<i gsefir t>eim olmnsu, attu VEerir nent fe {)tau 
(Horn. 63, 5). bann vildi, at aArir menn setlafti, at bann vteri 
kontmgr af kyni Gyfiinga (Horn. 93, 20). mik grunaM, at troB 
nokknt af kyistimum fell! i hofufi mer (Sn. K. I 150, 2). var fiat 
ok TirMng manna, at ^roendir hefdi meatan styrk f)^ i Noregi 
(0. S. 232, 16}. B^fndiBt logmSnniim, at Gysteinn konnngr bef&i 
ISgiu at msela i t>e88u (Mork. 179, 10). {>at var tnia i fomea^u, 
at menn vseri endrbomir (H. H. 2, 51 pros). 

b) HuBqoamp. konj. 

sogdu konongi, at meiri.van, at Ola& konangr hef6i f>fu"um 
aiglt (O. S. 170, 37). menn ffitla6u, at jarl vieri t^ndr (0. S. 193, 11). 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



(Efter historisk praa.: haan kvefist byggja, at f6rir TSeri 6r 
landi fariim (0. S. 149, 26)). 

Anna. Uudertiden Bsettes indikativ i de under 1 og il an- 
f0rte tilfselde, og derred bebegnes da egentlig, at det, som er 
gjenstajid for ens formodning o. 8. t., tillige er Doget rirkelig 
stedfadende. 

hygg nii Bvi iyrir hag |imum, at f)8r Sggr vi6 lif Jritt ^j. 
73, 8). sva skaltu til sDtla, at miMt er i fang tekizt (0. S. 33, 10). 
nii setla ek bat yist, at fiar era vist pislarstaBir (K^. 36, 2). fivi 
era allir skyldir at tnia, at P6rr er mfitkastr (Sn. E. I 140, 18). 
mik erunar ^at, at {>eir menn em sumir, er enskis (lykkir um 
vert, p6at klokkur heyri (Horn. 104, 10). sotlak, at eigi »d(S Guim- 
arr hann & Gmtabeifii (Sn. £. I 364, 1). skulum ver tnia, at 
dr6ttiiin sjalfr Jesus Kristr /"*• i gegn ond m6fiur sinnar (Horn. 
173, 12). yam Jieir margir, er t)fi. kollu&u J)e8B v&d, at |)eir Sig- 
ur6r yam boiihu sagftir (0. S. 141, 7). kom honum i hug, at sya 
sem haukrinn yar lifleygr ok Qa&rlauBB, at sva var riki bans dfcart 
(Sn. E. I 368, 8). 

Navnlig Jalder det naturligt at scette indikatiy efber et be- 
nsegtet tvilsudtryk. 

er ekki ifanda, at nier er J)S heilagr andi hjortum yamm 

glom. 18, 14). eigi efumk ek i |iyi, at pMarstadir em i Islandi i 
eirum stdSum en i eldinum einum (Kgs- 35, 26). skuluS er nii 
ekki efa y8r, at ek sktd tnSr Kira i ollum riifium (Nj. 131, 66). 
Enkeltyis findes paa en uregelmcessig maade afyexlende ind. 
og konj. uden nogen forskiel i betydningen. 

{lat s^ndisk mer, at lik eitt Id f61git undlr giUu klseSi, ok 
B^liui var 6r farin. Sv4 s^disk mer, at hon txert ndkkriS ok i 
bams liki ok Teina5i s^r injSk ok var b& bin auma green sem 
graslaukr (Hora. 190, 3). * 

3. Ogsaa det for boTedbandlingen fremHd^ kan efter et 
boyedyerbum i mttid udtrykkea i prees. koi^.; dette eker isEer 
efter vtenta, van er o. 1. saint frygtaverber. 

yanti ek, at ek |>^gja mikit af y6r ifyrir {>j6noBtu mina (0. 
S. 117, 11). I>es8 yaenti ek, byart MAr er betri eda yerri, at ek 
fij& nter j&r staddr (0. S. 208, 18). er mikil yku, at konoogr 
gefi osB sakar nm (Hork. 6, 11). mer er v^, at ek beetta eigi 

■ Anderledes 0. S. 209, 33: sltaln v£r i)yi treysUst, at y^r Ad/uni r^tt- 
ara at rasela ea bdendr, ok |)ri ^ar meA, at gaO mun* obb frelsa eigur 
varar, hyor trejfsta ligeaom vort „Btole paa" ataar i to fonhjellige be- 
tfdninger. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



327 

ta fleiri fundaima Tarra (0. S. 119, 33). t>6 er p&t Ifldigaet, at 
l>ii Terdir i annan stad til at leita at hafa fram iljdiiiufi (0, S. 
150, 11). hitt er nli vaenst, at J)^r 8e miiiui virftingar af unt (0. 
8. 148, 9). 6uink ek of Hugin, at hann aptr ne komit (Gr. 20). 
fyri hvi hrsefiisk fd eigi, at ailr brennir l>ii ei ok ei (Horn. 36, 9). 
eigi buggir (= uggir) Jid, at brafir dauM gripi fri t>er leiftrett- 
iBgar dag (Horn. 23, 15). ek em um {lat hrseddr, at J>4 soeki ^ik 
heim reifiiu (Mork. 40, 20). hrcezla gerir mann varan ok abyggja- 
Eaman, at eigi geri hann a miss (Bom. 27, 4). kalla ek t>aim 
yftani ekki at manni vera, er nakkrat fedrast i J)vi, at ver tak- 
im hann af Itfdogum, ef hann ferr i bendr oss (0. S. 61, 19). ek 
trejstumk eigi, at fiin Ter6i gaett (Mork. 41, 39). ek treysti mer 
bezt um, at eigi dragi nndan (Nj. 99, 10). ek get, at I)fl berir 
lagt hofii6it af ykkrum fundi (Nj. 61, 25). jjo ek bins get, ef i6 
G^inir finnizk, at ykkr yega ti6i (Sk. 24), eigi tnii ek bonum, at 
baun vinni leikinn (Sn. E. I 154, 15). if er mer & ^vi, at ek aptr 
toma (H. Vij. 35). liTi'at iSs^t er, at oU komi aptr (Jomsv. 70, ■ 
33). bffitt er, ef upp kemr, at eigi faUi ni6r (Mork. 99, 15). er 
-eigi r^dit, at oss fari sra (Nj. 58, St). J>Yiat eigi er ra6it, at I>d 
iij6tir min lengi beAan &a (Mork. 46, 23). 

4. Hyppigere betegnes dog det JremiuUffe efter nutid i bo» 
TedBfetningeu yed praamt af den futuriske omBkrivning med mamt; 
ilette hjffilpeverbum esettes da overensstemmende med horedreg- 
len i aba. i kory., men stundom ogsaa i indikativ. 

a) Prses. konj. af munu. 

TffiDti ek, at ^&. myni bratt ^ynnast fylHng |>eira (0. S. 205, 
20). J)eBS T4n, at Noregs konungr myni fara nordr i land (0. S. 
48, 8). er g66 van &, at 8J4 madr muni Terfta mikil kenpa (Jomsr. 
^> 3). I>ykki mer })at likt, at slfldr hlutir muni |>eim vel gegua 
.at verda ^sl^sja (Kge. 13, 31). })at uggi ek, at ek muna eigi 
•geta ttessa konu (Jomsr. 59, 39). eigi getr ^6 allnser, at ek muna 
skrtidkhedi a mik l&ta koma (Mork. 39, 33). binn mnnu f4ir menu 
trda, at hann myni 4 fdrra retra fresti daudr vera (0. & 189,4). 
■er monnom p6 gnmr &, at Sviakonungr myni ok til J)eirar fer6ar 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



r&flaat (0. S. 162, 8). ef hann rettir vi6 ok groBr fyrir tui^- 
sttifiim, ^& lc0mT mer t>at i hug, at hasn myni mtela (0. S. 250, 
21). bjgg ek, at margr myiii |)& lauae vid floUiim, ef hann a&t 
heim reyk e6a loga til hiisa Biima (0. S- 205, 16). tetlar |>ii, at 
betri fceri muni gefast vifi Olaf en by& sem n6 er (0. S. 213, 30). 
ek ffitlag, at ek mana eigi I>uifa til at taka f>eira sytaa (0. & 
59, 10). fl6r Bitt Wta, hygg ek, at F4&ir myni (Fafti. 22). hyggr 
t>u, at }>ii munir h& draga fram k^upeyri |>iim (Mork. 4, 6). 
)>at er hngboft mitt, at ek mana eigi taka fleiri sdttar (Jomsv. 
68, 7). 

b) Prtes. ind. af mtiiiu. 

{>e6s Tjenti ek, at {id mtrnt euskis Jiess spyija, er beimskligt 
er (Kgs- 16, 16). {>e8e Tsenti ek, bi^andi! at gab man lei6r^tta 
skada }>iim (0. S. 203, 15). ver Tseutam, at bami man koma. br&tt 
til T&r (0. S. 109, 20). mnnta {itI tr&tt, at hann mim eigi Ijdga 
nd it fyrsta sinn (So. E. I 140, 23). m^ttu svi eetla, at vand- 
skipadr man {>er vera stafoiiin i stad bans (Mork. 47, 35). ^at lizt 
m6r, jarll at ek man bafa I)ik at tr6iia6armaiuii |>ar fjiii vestan 
hafit (0. S. 99, 23). ei|^ I)urfta ek {la blati brsefiask, er nA hne6- 
mnk ek, {>at at min upprisning man vera bvarki g66 ne fogr 
(^om. 194, II). 

5. Efter hoTedYerbum i foriid betegnes iet fremiidige ved 
imperf. af manu (konj. eller ind.) ' 

a) Imperf. konj. af munu. 

var {>e8S v&n, at fyUdngar myndi bregdaet i bet^ngumii (0. 
S. 215, 17). Tsenti hano, at flestir myndi vera, ef hann koemi 
Eg'&lfr til (0. S. 97, 6). f^ir breeddnat mjdk, at Avinir konnnga 
myndi fara ok rannsaka hilait (0. S. 225, 2). 

leitafii t^etra malsenda, er bann Ttenti, at konnngi myndi bezt 
f>yk^a (0. S. 167, 9). kom |)at asamt meft J)eim, at {>eir hogdn, 
at konungr myndi vilja spyrja eptir am {laa ti'fiendi (0. S. 138, 

' I iinperf. ent. af maim er konj. og ind. enslyclcndfl ; i flertal tjaW i 
dette tilfffilde beg^fe modi at lorekomme omtreot lige hjppig. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



3S9 

30). gnmafii hsna fiat meir, at hann mundi eigi e&a or6 sia 
Ti6 Norege konung (0. S. 78, 3). dA er fram komit ]>at, er nuk 
grnnadj at vera myndi — at bann myndi osa Ter6a hardr i horn 
at taka, {>egar er hann heffii einvald y£r landi (0. S. 60, 34}. 
l>eBsa Tar&i engi maoin, at konungr mnndi bt4 8^6tt koma inn 
t>angat (0. S- 104, 28). {leir sendu honmn J>4 hluti er I>ar feng- 
ust, ok t>eir vfentu, at honum mnndi helzt {tyk^a sending i (0. 
5. 1S5, 139). hngAi {lat hverr ma&r, at hvert bein mjndi i aundr 
breeta (Horn. 158, 1). stlafti, at fa myndi bann drepa Krist me6 
t>eim bomum (Horn. 93, 17). dttaOisk bann, at bann mnndi ina 
ganga (Agr. 26, 24). en til Jiess var ekki likt i t>ann tuna, at |>a 
mnndi epii fa (Kgs. 25, 14). J)6 bafftak J)at aetlat, at myndak 
aldregi unna yaningja vel (Sk. 37). 

b) Imperf- ind. af muon. 

letladi bann {>at, ef bann kvsemi sjalfr til, at margir mjndu 
{)& enn bonum Udsinna (0. S- 196, 17). {leir brieddust, at dTioir 
mundu leita Ijksins {>ar, er var, ef I>eir seei ^essi merki (0. S. 
225, 31). 

Anm. Med bibetjdning af n^dvendighed eller pligt eller for 
at udtrykke en forsikring bruges i de ovenfor neeTnte tiUcelde 
gttmdom 3kuiu forat betegne det &emtidige. 

a) Koqj. af skuln. 

fetla ek t>at, at ver ekylim ekki vifi a6ra meta at sUpta. 
hfiggtim viS 6laf, ef ver komumk i fceri urn {>at (0. g. 214, 1). 
bygg ek, at ee skyli meids kriBtu ma (Gr. 34). 

b) Ind. af ekulti. 

Tientum rer, at BV& skal enn fara (0. S. 54, 3). vsenti ek n&, 
at fleira ekal fara eptir getu miuni (0. S. 168, IS), byggr, at eigi 
skal tiarfa at Mta optar at sinni i bomit (Sn. E. I 156, 10). 
tetla ek, at ^ skalt hafa tva blnti landa (0. S. 99, 24). 

§ 32. Med den § 31 omtalte brag af munu forat betegne 
det fremUtUge er ikke at forvezle, at i at-stetninger, der er af- 
hnngige af Terber med betydoing af formodning, baab, frygt o. 1.,. 
og bvis bandling er samlidig eller forbigangen i forbold til boved- 
bandbngen, bmges munu som modalt l^selpeverbum til betegnelse 
af det farmodede. Qjelpeverbet etettes da i dette tilffelde baad» 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



i indik. og kooj. G£r. Om betydn. og brugea af Terbet munu side 

291 e. 

1. Effcer hovedverbum i nufirf (fremtid). 

a) Ind' af mimu. 

triii ek {)Ti, at ^6rii mun oss vera fivin (0. S. 149, 28). veit 
-ek eigi, hvart hann hyggr, at Self 6rir man i hverjum hdlmi fyni 
Tera (0. S. 115, 31). meS meira krapti en mer lizt, at i)(i mant 
Tera (0. S. 45, 29). rin er, at {ler munut mikils vi6 frnrfa (Mork. 
157, 31). t>ykki mer |>aii Ukeodi mest til draga, at ratnit mun 
'dautt vera (Kgs. 34, 12). meetti J)etta likast vera um v6xt landsins, 
at gnmdvollr fiess mun Taxinn me& morgum Ee6um ok t6mum 
smugum (Kgs. 34, 16). nd draga })au likendi heldr grun a bans 
n&tturu, at hann mun heldr koma af dauSligum hlutum (EgB. 
35, 10). 

}>at er helzt haldit fyrir satt, at |ieir munu nsest rettu um 
hafa rcett (Kgs. 16, 3|. nii \>ykki mer f>at vsent, at fair menn 
munu set hafa langskip meira (Kou. b. 84, 3). nd vfenir mik, at 
vald lands ])es8a mun komit undir oss (Kon. 8. 99. 3). 

b) Eonj. af munu. 

|>at |>ykki mer likara, at I>reelar minir muui eiga kom (0. 
S. 114, 34). hygg ek, at sa muni til vera herlandsmouDum at 
gauga eigi h^r tindir skattgjafar viS Olaf kouung (0. S. 126, 28). 
hyggjum ver, at Hvik muni Tera (0. S. 95, 9). er Jiess van, at 
langt myni i milli vera litilmensku minnar ok ahnga ]>es8 ens 
mikla, er |>ii munt nli hafa (0. S. 32, 34). mer {lykki meiri lik- 
endi, at a lalandi muni vera pislarstaftir (Kgs. 35, 18). mik grunar, 
at sa muni vera maftrinn (Mork. 63, 22). svd Hzt mer, at ni^ 
muni tveir kostir (Nj. 55, 29). Ira |)eim atbur6um, er oss {tykkja 
titnUigir at sannir muni vera (Sn. E. I 140, 21). mik uggir, at 
her muni eigi gcefiunenn i hlut eiga (Nj. 118, 45). ' 

Til ek fieBS til geta, at rce^a j)essi myni Tdra komin undan 

' Cfr. er eifp f>at, kt |>& mumr vera eigi seinni en hestriim (Mork. 196, 
14; er det ikke saa, &t etc.? = tnener da ikke, nt). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



331 

ttmgnrdtum J>e)ra manna, er mikla era liyitrari en hann (0. S. 
140, 9). t)afc hygg ek, at hveir si peningr, er iUr er i norfireyjnm, 
at her myni kominn (0. S. )57, 14). {less er mer tsd, at \i& 
mynir mik hejrt bafa nefndait (0. S. 155, 32). f>at hy^ ek, at 
nii i kveld myni konungrmn hafa osb morgum fengit karMdtum 
(0. S. 72, 15). get ek, at hon mutu sdlgit bafa ynuling nokkvem 
Htiim ok ntun a& bafa t»r6azk i kviM benni (Mork. 70, 34). 
2. Efter boTedrerbum i fortid. 

a) Indikativ af munu. 

gnmadi konung, at {leir, er slikt r^&u honum, at [peir myndu 
'hollari Kniiti konungi en bouum (0. S. 170, 2). grunn&u, at vera 
myndu landraS Tid pa (0. S. 11, 4). Eetla&i haun, at bane menn 
mundu vera ilia ataddir (Kon. s. 113, 13). binir bng5u, at vera 
mandu margir menn a skdginum (Kon. s. 36, %). 

byskup trd5i, at I>at mundi nie5 aannindnm, er sagt var fr& 
jaTtegnag0rd Olafs konungs (0. S. 228, 27). nia bug5a ek {lat, 
{>6at s61in fyldi r&sir siuar eptir fyrirsettri skipan, at ekki mundi 
|>at ra5a brcering bafsins (Kga. 10, 11). bau& konongi t>&t belzt 
i hug, at {lar mundi vera kominn Olafr Tryggrason (0. S. 195, 
36). lezt liklegra {>ykkja, at par myndi verit bafa Harekr 6r ^6ttu 
(0. S. 171, 1). Eetlu&u menn, at hann myndi elk sjalfr brent bafa 
{Nj. 132, 49). 

b) Konj. af muna. 

setla6i bann, at felagar bans mundi gert bafa til spotts (0. 
S. 231, 33). J>eir t^ldust ondan, er ek bugSa, at vel myndi hafa 
ri6r skipast (0. S. 155, 20). 

Anm. I. ^elden ndelades at i de §§ 31 — 33 nsemte sset- 
Dinger. 

Tffitti ek bane asj4, ok hann muni sina geezlu lata yfir m4r 
vera (Mork. 170, 26). 86bid61gar, bygg ek, siftla muni kallaBir 
fri kvSlam (Sol. 34). 

Stnndom falger en hovedstetning istedetfor en objektssset- 
ning med at. 

vsenti ek, ef ver berum fit P6r 6r bofi t&ti: pa, man gu6 
bans briSna (0. S. 10(i, 24). p-rist sva, megum yer «etla: P6&t 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



333 

Olafr konungr hafi eigi li6 mikit hji her })em, er ver Ii6iiim, ^ 
er t)ar 0ruggr oddTitinn (0. S. 214, 8). 

Anm. 2. Efter de § 31 ombandlede verber kan ogsaa brn- 
ges akk. med inf. ; navnlig findes deniie, naax dens subjekt et det 
samme Bom hovedverbets og derfor kaa indestuttee i dettes reflexiTe 
fonu, eller verbet i akk. med inf. er vera med tilfdiet prsedikate- 
ord. Hyppigst bniges akk. med inf. efter hyggja og aUa, I oTer- 
Batte Bkrifter er -ved efterligning af latinsk sprogbrug akk. med 
inf. i dette tiUselde almindeligere end ellers. 

hagtist hann falla musdu (Sn. E. 1 144, 2). byggsk bann moDa 
skilja (Horn. 120, 4). hyggsk aldau5ra arfi at raoa (H. Hj. 11). 
eimi rammari bug&umk oUum rera (Fa&. 16). 

bag&u {>eir fiat Tera konungamenn (0. S, S16, 24). tiat bygg 
ek Tera munu lyrir eiSaskipti (Jomsv. 57, 17). ek hygg hitt vera 
[)er Batt at segja (Sn. £. I 170, 19). margir hugSu hann Erist 
vera (Horn. 144, 15). lisnotr ma6r hyggr eer alia Tera TiSblse- 
jendr vini (Hav. S4). tetla ek ^etta munn vera fyrir feigS {nnni 
(0. S. 211, 5). Hitlit er hann nii munu y5r linan (0. S. 213, 3). 
marnr eetluSu hann ajalfan Krist vera (Hom. 186, 1). 

Dann }iug&ff mik til hjalpar ser of koma mnndu (Oddr. 36). 
f4tt hjgg ek ySr sjaak (H. Hj. 12). letla ek fiann Terr hafa, er 
til J>e88 hsettir tiS hann (0.,S. 140, 35). ek setla hann eigi mnnu 
einu skapti skj6ta m6ti Olafi konungi, \(itt {)eir finniet (0. S. 
193, 26). eetla A mik munu fiykkja ekki or&fiman (0. S. 140, 7). 
man ek nd skyra fyrir y6r, hvat ek tetla {lessi fakynsl mnnu 
bo6a (JomsT. 57, 15). cetla ek engan kunna Iter samiara at segja 
fra |)essi ferfS J)6r8 (var. at engi kimni Sn. E. I 166, 5). 

ek get her verit hafa Gunnar (Nj. 23, 77). ^eim er ver tniam 

findan rera (Horn. 115, 9). litril Gy6inga fjeira, er eigi trA6u 
esnm Krist i^ip hafa risit af daufta (Horn. 74, 22). ifi hann eigi 
sik mega fa iDm af ga6s miskunn (Hom. 23, 1). 

Anm. 3. Efter verber „at synea" sfettes hyppigere end at 
en sammenligoingsssetning med tern og koig- Be § 64. 

§ 33. Efter verber og talemaader, som betegner udaagn, 
ssttes en ssetning med at i koiyunktw, naax den talende vil have 
sEetningena indhold opfattet som et dtai af en andens ord uden 
nogen hentydning til, om den omtalte handling virkelig finder 
(har fimdet, vil finde) ated. 

1. Efter et hovedverbnm i prtes. {fut.) el. perf. bmges prtu. 
konj. om det mt^dige, perf. konj. om det forbigangne, naar det 
fremstilLe8 som Jktldendt i ntdiden eller dog asettea i et vist for> 
hold til denne, eUera om det forbigangne perf. eller mperf. koqj.; 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



om det J¥emiidiffe bruges omskriTiiingen med priBs. af mwiu (eller 
abdu med betydning af n^dvendighed, pligt eller forsitrmg). 

a) telr hann, at satar se til ^a (0. S. 156, 15). opt roeOir 
})d um, at [ler se forritni mikil a at sja bann Asbjom eelsbfuia 
(0. S. 124, 17). muna margir fiat meela, at j6r Be |>at vel ger- 
anda (0. S. 117, 12). sia segja Svfar, at I>ar se enn grj6thl5d 
fan, er Olafr konungr let gera (0. S. 17, 18). |)at er almseti, at 
menu q66i |iau raft, er {>eir hafa lengi i hug ser (Horn. 119, 33). 
^at sannar ok Daniel spamaJ^r, at fteri se englar sendir i heim, 
en fleiri lofi gu& & himnum (Horn, 181, 21). nii er ^&t or& flestra 
manna, er b6kina heyra, at {lat megi eigi vera, ok t>at se ekki 
nema lygi, er }>aT segir i |ieiri bdk (Kgs. 19, 3). segit bonum 
svSk, at ek se sjtikr ok at bana kominn, ok ek Tilja f^rir eins 
finaa bami, ok lif bans bggi \ib (Jomsv. 68, 33). miela f>at sumir 
menn, at Ivarr se ekki aJljafalyndr (Mork. 76, 13). munt Jwi t)at 
«iga til at segja nest, er it finnizt, at 6r se gritraust 6r skapi 
bans (Nj. 53, 46). {)at segir Hildigunnr mer, at f&leikar se miklir 
meS y8r (Nj. 109, 72). }>at munu ^& sumir menn msela, at ek 
fl^ja fiaftan fyri brtezlu sakir (Nj. 109, 77). 

sv4 er mer eagt, Eriingr! fra rtki {iIqu, at engi madr ee && 
alt norSr {r& Sognsce til Lf&andisness, er freisi sinu baldi fyri 
^r (0. S. Ill, 35). st4 er mer sagt, at {lat se siSr a Islandi, 
at biiendr se skyldir a baustom at gefa hiiskOrlum efnum slaga- 
saaS (0. S. 208, 35). sem mselt er of t>a menn, at }>eir ba£ hendr 
g65ar (0- 8. 197, 5). {Jvlat mer er sagt, at Stefbir magr nunn 
8^ dauftr (Jomsy. 62, 29). 

b) tiat er margra manna m41, at fym eakir £rf61eiks, afls ok 
i6rdtta, at bann hafi rerit enn t)ri6i maftr bezt at ser bdinn 1 
Noregi (0. S. 102, 9). er ftat ok sdgn manna, at flestir konnngar 
bafi pa.t varazt slSan (0. S. 121, 11). er Jiat alsagt, at ei hafi 
ein sdkn raustligri verit (Jomsv. 73, 11). befir |)at verit mal 
manna, at Eriingr Skj&lgsson bafi vent madr gSfgastr ok rikastr 
i Noregi, {>eira er eigi bseri tignamafii meira (0. S. 184, 24). 

^at er. margra manna Bdgn, at Bdi hafi orSit at ormi (Jomsv. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



334 

77, 27). ^at er flestra manna sogn, at Magnils konnngr bafi skotit 
(Mork. I4d, 5). J>es8i visa er keud Magmlsi konun^, athannhaft 
kvedit til d6ttur keisarans (Mork. 151, 29). hverr, segir JitS, at 
hann liafi vegit (Nj. 98, 91). syA segja helgar boekr, at Petrna 
postoli bafi iyrstr manna messu sungit i Antiochia (Horn. 203, 23). 
er t>at stign euakra manna, at Jatmimdr enn helgi bafi drepit 
bann (0. S. 19, 28). I>at er nil sagt, at Olair konungr bafi bittr 
Terit i n6tt uppi bja Staf (0- S. 225, 15). 8v4 er mer aagt, at 
Asbjom frsenda minn bafi 86tt glcepaka mikil (0. S. 119, 9). er 
Bva mselt i bdkinni, at bon ba& send verit Emanueli Girlga kei- 
sara (Kgs. 19, 1). (ivfat K^ er kent, at hann bafi unnit 4 Olafi 
konungi (Fl. Ill 260, 25). er m6r sva sagt, at i Dialogo bafi 
binn belgi Gregoriua bv& mslt, at pislarsta&ir se i Sikiley (Kgs. 
33, 20). 

sumir segja, at bann Tceri finskr at sett (0. S. 71, 13). eegja 
menn, at bann lyeti af honum hdfuftit (Sn. E. I 170, 18). ^6- 
visar i^orkell hamarBk&hl sva til, at Magnila konnngr setti oma 
(Mork. 145, 7). er sva sagt, at si vseri ^Olkunn^ mjok (0. S. 
137, 18). taldi bann langfedga til Steinings, er sagt er, at rseri 
Ingunai-freys eon (0. S. 3, 19). mer hefir kent verit a unga aldri, 
at m6dir min Tseri fr^^borin i allar balfur ok {)at med, at Erlingr 
4 Sola vseri nii gofgastr hennar fli^nda, en uA heyri ek {>ik segja, 
at |>il ser eigi by& frjals ^ri konungs lirselum her a JaSri, at p^ 
megir ra6a ^ komi t>inu sUTct, er l>er Ifkar (0. S. 114, 21) 
heyrt hefi ek, at fier bafit krisat i milli y&rar, at ek veera ekki 
IftiU ma6r vexti (Sn. E. I 150, 6). 

c) ef ava er bilandi! sem pA aegir, at rer mynim eigi fa 
komkaupiu (0. S. 114, 4). af l)Yi er sra i b6kum sagt, at 1 enda 
beima t)essa sl^li Mykael berjast a m6t ok 1 gegn Autdkriati 
{Horn. 176, 33). 

2. Efter et bovedTerbum i forlid brugea imperf. koiy. om 
det samtidige, pluiquamp. koig. om det forbiffafiffne; om d.etjreto' 
tidige bmges omskriTning med imperf. af tnunu. 

a) toldu i>at fleatir, at fisiglanda vsri (O. S. ISP, 17). tiildu. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



335 

margir, at hann veeri bsjuit vin 01a& konimgs, en samum {>6titi 
lat ekki twiligt (0. S. 70, 31). i)eir Sighvatr maltu ek £ milli, 
at nauSsyn vieri til, at koniuigriim tisbi t>essi ti&endi eem brd6- 
ast (0. S. 72, 23). allir aoniiuBu, at sva van (0. S. 74, 37). 
sag&i S74, at haim metti vel kyrr sitja um deilur fieira <)lai& 
digra (O' S. 133, 10). lion sagM mer, at (iii yeoHt beztr Iseknir 
ber i sta&nimi (0. S- 196, 34). var |iat {>6 byskups atkvte6i ok 
konungH sam^jkki ok d6mr alls beijar, at Olafir konangr raert 
saonheilagr (0. S. S29, 33). l^orgeirr ne&di ser vatta, at Gunnarr 
lyfi siett a {leim feCgum (Nj. 68, 10). allir dulda, at ne eitt vissi 
til Hrappa (Nj. S?, 107). sva minti ok dr6ttinn grce6ari van-, at 
jSi mtetti sti'ga um akast djSfla me5 i^stum ok boenum (Horn. 
28, 3). Johannes taldi opt fjrir Herodes konungi, at honum Teri 
eigi lofat at eiga konu br6SuF Bins (Horn. 144, 32). nsddu um i 
medal sin, at |ieir vildi lata gera steinkirlgu (Horn. 163, 15). 

b) i>& sagfii jarl, at t>eir hafSi baft erfiSa fer6 (0.S.81, 11), 
sagSi Bra Skamkell, at {>i) bef&ir gratit (Sj. 54, Ift). ein kona mselti, 
at hann belSi gengit til nakkvars med {laa aT(>rtu augu (0. S. 
81, 21). kellufiu, at aldregi heiSi Sviakonungr Jacob heitit (0. S. 
77, 16). tSldn ^eiT, at 6la& konnngr en belgi bef&i gefit peiia 
iSttarboBtr (Mork. 65, 22). bann lir6sa&i {tvi, at bann hefSi veitt 
Gunnari banasdr (Nj. 77, 137). br68a6i Loki veidi simii, at bann 
befSi Toitt i einn boggri otr ok lax (So. E. I 352, 7). bar kon- 
nngr t»& & h5nd btiondum, .at {>eir heffii baft miOBvetrar bidt 
(0. S. 103, 24). Tar t»at mal manna, at Gannhildr konungain66ur 
bef&i keypt at ^dlknnnigri konu at gera bonnm banadrykk (0, 
&. 7, 19). kendu landsmenn a&rir })at meat I'rcBndum, at {leir 
befQi mestu nm valdit, er 6lafr konungr var feldr fri landi (0 
S. 232, 11). I)er gatat ^rr i y6arri roedu, at Gregorius befOi 
ritat i Dialogo, at f Sikiley Tsri pularstadir (Kgs. 35, 17). {>eir 
dnlda, at {leir bef?Si keypt (Mork. 106, 4). rar sd bans s&gn, at 
bann befCi framit skfrelu am fademi sitt vi6 r4Q V byskupa, ea 
rinir Hsralds sSgOu, at (lat lam srik ok lygi Dana (Mork. 206,. 
5). pa kdmu orO til Herodes, at |>at bam veeri borit I Betbleeia 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



"borg, er vera sirrldi kouungr allra konunga (Horn. 61, 21). \iaX 
vitui bar honum sjalfir drdttinn Je3ii8 Krietr, at esgi vffiii betii 
£r& karli ok konn borinn en JohanneB baptdete (Horn. 144, 20). 

c) sdgfia {leir, at Danir myndi ekU pon at |>eim at leggja, 
J)6tt teir laegi tyiir me6 U6 mikit (0. S. 169, 34). sogSu, at Jiar 
-myndi aldregi vegr yfir leggjast (0. S. 187, d). mseltu t>at b46ir, 
at engir blutir ekyldi fieir til verSa, at eigi aemdi {leir ajal£r 
(Nj. 45, 1031. sag&i Bva, at alt myndi p& upp brenna, nema bann 
'byrgi meS bcenum sfnnm bieSi kirkjunni ok oSmm hi^imi (Horn. 
158, 16). B6r koQUngr |>eBs, at hann myndi veita benni }>a boon, 
-er hon bcefti f^ta (Horn. 145, 5). fekk hann |)au svSr bcenar 
BinDar af belgum anda, at hann myndi eigi deyja, fyrr en bans 
sffi Erist (Horn. 100, 16). sagdi t>eiin, at borgin myndi fyrirfar- 
ask (Horn. 106, 34). ' 

§ 34- Efter udsagnsverber SEBttee ligeledes at-ssetningeD i 
kotg,, naar aietningens indbold betegnes som ikke aiet^ndende. 

er t>ess eigi getit, at tesimir biefii ^a beila hittast (Sn. E. 1 
150, 15). P6rr aegir, at eigi mun bann {)at Begja, at eigi bafi 
bann mikta Ascsmd farit (Sn. E. I 162, 5). ekki er {less getit, at 
I>eir Tseri «ettst6riT menn (0. S- 71, 1). {>at mseli ek eigi, at ek 
Tilja eigi giptast HSakaldi (Nj. 97, 36). eigi var sd sok viS r^tt- 
fimdinn, at bann Tseri bn0ggr ^ar -nH aina menn (0. S- 190,26). 
annat skal satt at segja meS NorOmdnniun en f>at, at Tosti jail 
fari fra Haraldi konangi Signr&arsjni (HeiniBkr.619, 20). t>Tf skal 
skjdtt avara, at ^yi skal neita, at ek ge/a Jiser sakir Aslaki ne 
d&nun manni, at i ]>jdnoBtD ySarri se — bina 86ra skal jSAa, 
at ek gera f>at lostigr at beygja b^Uinn ^rrir t>er (0. S. 112, 8). 

§ 35. Derimod Bfettea efter udaagnsverber at-ssetningen i 
.mdUcaiiv, naar den talende TJl bare sietningenB indbold betegnet 
Aom noget, der virkelig finder (tU finde) sted eller som et histO' 
risk faktum. 

1. HovedTerbet prma. (fut.) el. per/. 

a) t>at Bkalt |)i) eiga til at aegja, at ek em eigi {ireell (Nj. 
* Alle entalsformer er her regnede for koqj. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



337 

17, 16). n& bera })e8sir hlutir vitm, at s61 er her firrmeir (Kgs. 
17, 28). Beg, at ftat er kvedja min (0. 8. 164, 22). ek hygg hitt 
yera |>er satt at segja, at MiOgarOsormr lifir ens (Sn. E. I 170, 
1 9). bo&ar {tat me8 ollum, at ^& nalgask hTfldar stund eptir dagUgt 
erfibi (Egs. 11, 12). nd sanna ek I>at meS ^er, at Pdl ok J6rsaU- 
land er heitara en var lond (Kgs. 16, 18). yer l^sum yfir fyi, 
at ver gofgam helga Iprenning (Horn. 205, 29). 

b) I>at m4 segja, at engi hefir sa set dgurligar sj6iur (Sn. 
E. I 170, 9). 

sva er at segja, at engi kndt fekk haDu lejBt (Sn. E. I 146, 
26). f6ru |>eir i hemafi, bt^ sem Bogur eru til, at H^dan hylti 
fell & Estlandi (0. S. 5, 9). |>at vil ek fyret segja, at ek flutta 
hingat til boejar sonu mfna tra (0. S. 104, 10). ^at vill E41& 
nd Bveija yflr, at hann yann eigi a 6\s& konungi (Fl. Ill, 260, 
31). Mathens gu&spjallama&r segir Bva, at dr6ttinn y&rr ok lamn- 
ari let beraak 1 borg ^eiri (Horn. 93, 8). JeronimoB prestr segir 
Bk^Tt, at hon andadisk ok yar grsfin (Horn. 173,21). Bya er ritat 
nm yeldi bans, at bann kom til sins eigine (Horn. 66, 30). af ^vi 
er aagt, at fomir fedr lutu englum, ok var t>eim eigi f>at bannat 
(Horn. 70, 2). 

c) 3egi6 lEerisTeinum bans, at bann man koma fyiir ytir i 
Galilean) (Hom. 116, 31). seg syeini ])e8snm, at ejSast man J6r- 
salaboTg (Hom. 181, 11). segQu bonum, at ek skal fa tfzar ajni 
bans, 8y4 at bann skal eigi skorta (0. S. 234, 10). ek strengi 
ftess belt, at ek skal rekit hafa Adalraft Engla konung af nki 
sinu (Jonisy. 70, 5). f>at vil ek at vibu beita fyr muia bond, at 
atistr {>ai)gat skal ek koma tyr byitadaga (Mork. 5, 31). (yil ek) 
I>yi beita, at er Bkulu5 eigi gjafalauat i brant fara (Nj. 108, 15). 
ek fagna&a t>eim ti&endam, er mer em B6g&, at yer mnnum fara 
ok Qjtjask. til guSs bdss (Hom. 124, 22). Bagt er, at r^ttlatir 
menn munn sya bjartir yera i apprisn sinui sem s61 rennandi 
npp i beiSi (Hom. 207, 20). 

2. Hoyedverbet /orHd. 

86g6n I>eir {"orkatU, at }>eir fnnda ^ar t>rennar a&tix (0. S. 

AiU* for BQidUk nioIogL !tS 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



95, 8). siSar um vetrinn Tar honnngi sagt, at Innfiroendr hSfSu 
Qolment a Mierini, ok vani fiar bl6t st6r at mifijum vetri, bl6t- 
n6u J)eir pi til frifiar ok vetrar g6f>a (0. S. 103, 15). ftdroddr 
bafVi heyrt getit Amlj6ts ok }>ar meb, at hann var enn mesti 
Btigamaftr ok illTirki (0. S. IB3, 13). ion sagSi, at aliir skutu 
at Baldri (Sn. E. I 172, 30). sag6i, at hinn fytra dag ridu um 
bnina V fylki daaftra manna (Sn. E. I 178, 9). 

Aam. Er boredstetningen hiaforiik pra»ens, felger i bisset- 
uingen dels tidsformer (i ind. el. konj.) som eiter nutid, dels 
Bom efter fortid. 

segir, at hann vill fi^slega figKJ^ B.f |)eim I>at, er bann l^arf 
til ferfiar sinnar (0. S. 197, SO), segir, at jarl hefir bonum J>?f 
beitit, at hann skal fylgja bonum a fund Svi'akonungs (0. S. 6b, 
31). Sigbvatr segir Bvi, at jarl vferi eon mesti Tiukonuugs (0. 

5. 83, 3). SighvatT segir bonum mikit iri. fri'Aleik Astri&ar kon- 
imgsdi^ttur ok sva, at ^at maltu allit menu, at boa van at 0ng- 
um hlut verr um sik en Iugiger6r eystir hennar (0. S. 82, 34). 
segir sv£, at Eniitr myndi enga menu |)angat senda med {>eim 
erendum, er bonum e3a bans monnum myndi gagn i vera (O. S. 
131, 3). 

§ 36. a) Ofle findes dog — navnlig efter fortid (bist prse- 
sens) — indikaUv, bvor den neiagtige betegnelse (efter § 33) kmrer 
koDJuoktiv. 

sag6i, at mil var at riSa (0. S. 95, II). Olvir Bvarafii ok 
sagSi, at boendr T4ru tisannir at {lessi Bdk (0. S. 103, 26). bd- 
andamt^grinn oepti ok kallafii, at }>eir vildu hann til koDungs taka 
(0. S. 8, 14). sagdi, at {istta var bans vili, at bon giptist Jariz- 
leifi koDungi (0. S. 84, 3). sagfii [>4 H^mir, at |ieir v&nx komnir 
& lifer vaztir, er bann var vanr at sitja (Sn. E. I 168, 16). \)& er 
ek var heima, beyrOak sagt, at Hr61fr konungr var mestr ma&r 

6. Norfirlfindum (Sn. E. I 392, 16). svarar, at bann var p& af- 
Takna&T (Sn. E. I 148, 17), segir jarl, at bonum |>6ttu f^tta 
vera bisn mikil (Jomsv. 56, 33). segir {lat mefi, at Br6si l>urfti 
eigi at hafa meir en [>ri6jung (0. S. 96, 6). Erlingr svarar, at 
fat var eigi vol til borit iyri |>a s6k, at konungr banna&i kom- 
soluT (0. S. 114, 17) pji]& aegir, at bann mun freista at retua 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



339 

skeid Dfikkur (3n. E. I 153, 23). sogfiu, at |>eir mjnda ekki getd 
at uimit (0. S. 187, 13). 

Bumir kenna buondnm, at t>eim [>dtti yfirbo6 bans hart ok 
dr&pu hann a tingi; Bnmir segja, at hann skjldl gera Bsett vifi 
f50urbr66i]r Bonu Bi'na, ok t6ku |ieir hann af me6 Bvikum ok 
jllrsefium Gunnbildar konuDgamddur (Agr. 30, 8). sra er Bagt, at 
b4 eiim konungr bvilir a fslandi (0. S. 76, 16). fiat er ok mffilt, 
at eA pj&b, er f>at land bjggvir, er beM grimm ( B^r ok {16 
drapgjfim (KgB. 31, 29). en ^a.t er sagt iir& ey |>eiri, at hon er 
heilBom ok ekki s6ttal, ok seinna eldask menn [par (Kgs. 33, 17). 
SV& er sagt, at alllr l>eir meno, er af peim eettum koma, {>& aru 
|>eir jafiian vargar nokkura stand (Kgs. 37, 11). 

b) Ikke Bjelden findes derfpr i sideordnede sffituinger af denue 
art indikativ og koig. forbundne, ieeer saaledes, at konj. scettes i 
Iste led og ind. i de futgende (hvori da gjerne ogsaa at ude- 
ladeB). 

er J)at somra manna sSgn, at Svfar yrfn varir Ti& ]>a, er 
|>eir 6laiT bofCu tit grafit fitna ok Tatnit fell i^t, ok sva at Svlar 
/oeri |i& til meb ber manns ok ath^ at banna ()\a.t, at hann 
foeri lit (0. S. 18, 2). sva er Bagt, at Einarr kafi verit allra laanna 
sterkastr ok beztr bogmadr, er verit hafi i Noregi, ok var hard- 
skeyti hasB umfram alia menn adra (0. S. 24, 13). |»at er sumra 
manna Bogn, at skipit hafi set terit norfir fyrir Eatanesi at aptni 
dags i stonni miklum, ok »l^ vedrit lit a PetlandsQSri> (0. S. 
193, 5). ST& er sagt, at hann bUi & hroBslifr, ok sva, at hann bra 
dtiki urn ok beii eigi bera (Agr. 11, 23). pai segja menu, at hann 
hafi (fngva frezlu afira en myrkva ok regn ok j[>at eitt er fellr 6r 
lopti ofan & haf, ok |i6at hann se veiddr ok innydi bans opnud, 
t>a fymMk ekki slikt i bans maga sem annarra flBka (Kgs. 31, 39). 

Cfr. en l>at er mielt um [>a ey, at djoflar Ao^ jafnmikit veldi 
jfir helming! eyjar f>eirar sem f sjalfu heWiti — en sva er sagt, 
at yfir t>eim helmingi eyjarinnar, sem kirkjan stendr 1, {>& ha/a 
djdflar eigi Jiar vald yfir (Kgs. 23, 30 — 34, 2). konungi var evi 
sagt, at par viru minni oil signuA iaam at fomam aid ; ftat 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



340 

fylgdi ok |>eiri sogn, at pax vari drepin naut ok bross en rofinir 
staUar af bl66i (0. S. 102, 32). 

§ 37. Dot er idetheletaget eiendommeligt for dot gamle 
sprog, at talen med lethed gaar orer fra det indirekte til det 
direkte udtryk eg omrendt, og at derved opstaar fors^jellige 
mellemformer, bTori begge udtryksmaader er blandede. Naar 
efter frgd. § i at-sffituinger Andes ituUk, a.i/ovtid efter hovedsEet- 
ning i fortid, bar saaledes ndtrykket den indirekte tales tid (og 
person), men den direkte tales modtu. Men efter forHdUf boved- 
ssetning (bist. prees.) bruges ogsaa a) ofte nutidi-indikatw (den 
direkte tales tid og mocbu, den indirektes perton). 

b) BJelden nu^dt hmjtmktiv (den direkte tales Hd, den indi- 
rektes tttoAiB og pergim). 

Fremdeles ga&r c) i talens \eb byppig udtrykket over til 
den fuldstiendige direkte tale (altaaa ogsaa i person), 

og endelig d) er det ikke ualmindeligt, at efter et udsagns- 
Terbum scettes at antydende et indirekte udsagu, men talen ffil- 
ger alligeTel i fiildsteendig direkte form. 

a) sagdi monnum s&mm, at I>essi ferfi er fieim orAin baglig 
(Mork. 63, 17). mfelti Skrjmir til P6r8, at bann vill leggjast nifir 
at sofoa (Sn. E. I 146, 22). 8ag6i benni, at |ieirar s6ttar bi'Or 
engt madr bffitr, nema mefi boenum ok fSstum fai fiegit (Horn. 
163, 13). send! orft Sigrffii dr6ttning p&u, at bann Till finna 
bana (0. S. 13, 37). l^sti konnngr J»vi, at bann vill menn senda 
til Jamtalands at beimta skatt (0. S. 151, 3). 6lafi- konnngr 
sendi bo& um Tarit vestr um AgMr, at konungr Till bv^rtki kom 
ne malt }>a6an & brant Uta flytja (0. S. Ill, 3). segir, at petiA 
er g6fi ifirdtt (Sn. E. 1 153, S5). Asbjom sTarar, at bann Till 
^ann kost (0. S. 114, 36). BjSm sagfii enn et sama, at bann 
man eigi fyrr aptr bTerfa, en hann bittir Sviakonung (0. S. 65, 
29). p& mfelti bon, at {leir segfii konnngi, at bon mnn ganga 
med honum (JoinsT. 56, 31). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



34 1 

b) hoD 8ag6i, at Baldr hafi ^ax riMt am GjaUarbni (Sn. E. 
I 178, 14 Tar).' 

c) Pdrir segir, at hatm hefM ekki buga leitt of men |tat, en 
[>6tt ver befMm nfikkut men, |i& mun f>at heima liggja i Bjarkey 
(0. S. 148, 24). BagOi feAr si'nnm horft tffiindi, at t>eir hofftu hitt 
bonung, ok ittum bardaga viO hann (0. S. 107, 12). hann segu-, 
at hann Tteri merktr eptir P6r, ok befir hann hamar i beudi, 
mikill er hann Text! (0. S. 108, 13). Haraldi konungi var sagt 
britt, at liar -var komit bjarndyri, gersimi mikil, ok a lelenzkr 
madr (Mork. 61, 21). sagM, at sa mafir rar kominn i L6ar, er 
6lafr beitir, ok vill bj66a oss tni a6ra (0. S. 106, 19). hon 
svarar, at ^ai var honum beg&mamtU, ok banc er ittr sva vel 
kvingaAr, at honum er fiillrseM i (0. S. 14, 1). fieir acigbu, at 
einn ma6r skyldi vera boDim af breinni me^u, ok bann myndi 
vera kallaOr Jeaus, ok si er hinn sfelasti bnrdr, er borin var; 
en Bi er a hann tr\Sir, hann man Ufa etc. {Horn. 60, 15). 

A) hann evarar, at ek ekat riba, til Heljar (Sn. E. 1 178, 12). 
hann evarar, Begir, at Aeta er gofi kona, en ekki er bon gt4 
storborin, sem ek em (0. S. 14, 2). veitir jarl |iau svor, at bon 
skal ajalf rafia, ^viat hon er miklu vitrari en ek (Jomsv. 66, 31). 
sifian l;^kr Sveiun konungr upp 6settargt)r&mni, ok ferr f)adan at, 
at |>6 Biii ! skalt lans lata tignarkleefti jarU, en gullkistur skaltu 
hafa baflar (Jomsv. 66, 13). 

Anm. 1. I en af udsagnsverbum afbfengig at-saetning kan 
hjeelpeverbet munu bruges om det formodede (se „om betydn. 
og brugen af verb, munu, side 287, fg.). 

segja f>eir svs, er sliku vilja fylgja, at ekipit myui hafa rekit 
i svelginn (0. S. 193, 7). alroemt er, at HaIIger6r muni etolit 
hafa (Nj. 49, 64). {less gitu p6 margir menn, at bann myndi 
norroenn ma6r (Horn. 166, 34). 

Anm. 2. Stundom ndelades at efter udsagnBverbum isser i 
2deii og felgende af flere sideordnede ssstniuger, og ssitningen 
fliiar da gjeme en mere eelvEtfendig form, idet verbet Eom i ho- 
vedssetninger s.'ettes foran enbjektet (cfr. § 29 anm. 1 og § 32 
anm. 1). 

■ ForgkjeUigt derfra: nil g&tu p6r }ie», at norAr itrA obi vox* b61 alg6t- 
at* (Kgs. 15, 13). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



342 

tar Bern Bomir segja bann se heygdr (IbI. S. I, 36, 30). 
sag6i hot), at HeOum vteri bi^inn at beqast, ok setti Hogni af 
faonum flngrar vfegdar van (Sn. E. I 434, 1). segir, at i>a. ekipti 
straumum, ok m&l veri at sigla (0. S. 136, 19; se ogeaa § 36 
a) og b). 

Anm. 3. Ligesom efter meniDgeverber (se § 32 anm- 2) 
kan ogBaa efter udsagnsverber bniges akk. med inf., navnlig naar 
subjektet kan indesluttes i hovedverbets reflexive form, eller ver- 
bet er vera med felgende prsedikatsord. HyppigBt bruges akk. 
med inf. eiter kve^a, legj'a, kalla, liia, tefja; i oversatte skrifter 
er ogsaa i dette tilftelde akk. med inf. hyppigere end ellers. 

(►oat nokkurr aegisk hafa trii (Horn. 4, 8i. P6rr kvefist Tilja 
r6a myklu lengra (Sn. E. I 168, 18). lezt mega oexla s^r fe af 
bauginum (Sn. E. I 354, 7). kollu6u8t vera konungsinenn (0. S. 
143, 34). jieir kvadnst mundu mi61a honum t>riOjung af lausafe 
(Jomsv. 69, 6), Sigurftr kvefist vildu biftja komi handa honum 
(Jomsv. 69, 27). lezt {tat til mundu vinna (Mark. 2, \). 

titt kollu ver fynr |>vi J)a hluti lygilega vera (Kgs. 19, 7). 
Sigur6r kvafi vera Ingibjorgu (Jomsv. 69, 29). hon kvad vera 
hofuA Haralds konungs. Palnir kvad betra en eigi dreymt (JomBv. 
60, 61. sag&i mik {>a eigi felausan, ef ek a;tta bringinn (Mork. 
66, 10). Bagdi Sigmund vera tibcettan (Nj. 45, 79). kSUuAu |>at 
scemdarfbr mikla vera myndu (0. S. 127, 26). f)eir kvafiu hann 
mjndu vera virkfiamann (0. S. 169, 12}. 

t)er kvadut solina 8lg6tara vaxa nor6r bingat en sudr |)angat 
(Kgs. 16, 29). kvaS hon t>at eigi sama at g0ra fnein jarli, ok 
kva&st mundu fa til betra ra6 (Jomsv. 57, 11). jarl kvadst eigi 
til svivirdiDgar gert hafa, heldr afira hluti til bera (Jomsv. 57, 
13). kva6 bana Palna vid liggja (Jomav. 59, 31). toldu Olaf kon- 
ung hafa veitt ser |ieBai fullrEcM (Mork 6^, 26). taldi eigi leogr 
hua settan verit, en me6an ^eit liffii baSir (Mork. 124, 3). hon 
kallaAi betri mean tibcetta liggja margstadar (Nj. 36, 85). 

I)eiri sva g5fug)egri been jatti ek mik gjamlega t^ja (Horn. 
2, 3). an i)eirar alg0r\'i sannar PaJl postoli ekki mega gnfii lika 
(Hon). 4. IT), hann s^ndi ekki mega stofta pfnslarvattord (Horn. 
5, 1). veiti ma6r veslum fiat, er gu6 het sik myndu gjalda (Horn. 
30, 4). segi engi sik eigi mega varOveita viA hordomi (Horn. 'H, 
2). tr& var jatir hann sitja til hcegri bandar gu6s f56ur (Horn. 
74, 24). 

§ 36. EoQJunktiv scettes i seetningar med at eiler ndtryk, 
som betegner 

a) det kan hffiude, er muligt, kan saa veere (maaske); 

b) det er langt fra, mangier meget (nogett paa, er nxr ved. 
a) kmm vera, at obs takist annat sinn betr til en q& (0. S- 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



S43 

29, 7). Tera kann {>at, at t><^ ser EBttBtcerri en hon (0- S> 14, 4). 
vera kann, at {lar komi, at {>ti rafiir fyri skipunum (0. S. 64, 6). 
nfi kann vera, at ek verfia konungr (0. S- 70, 24). vera kann j[>a, 
at ek hafa mielt ekki varliga (0. S. 114. 18). kann vera, at t^eir 
dveliet i dalnum (0. S> 220, 27). kann p& vera, at hann fai ^er 
menit (0. S. 136, 16). vera kann tat, at fifi vilir ssettast (0. S. 
il6, 12). vera kann, at eptir makligleikum se, ok hafi hon svikit 
mik (Mork. 123, 22). kann {)at ok vera, at nOkkur vand vtettr 
hafi lagzt a |)ftt fe (Jomsv. 77, 29). katin vera, at per t>ikki n6 
eigi verra eu si'Oar (Jomev. 65, 33). e6a kann p&t at vera, at bann 
86 af andligum hlutum (Kgs- 33, 9). Ji6at J)fi vilir eigi t*et^ta, |)a 
kann vera, at bratt vandreefii liggi a J»er, ok {lurfir fifi eigi lengi 
at bifta iMork, 6, 6). cfr. eifian kunnu l)eir atburfiir at verfta, at 
{tesBar ee6ar ei>a holur ver6i fullar af vindnm (Kgs. 34, 16). 

vera md {lat, at konungs mean bafi vel fram gengit ^0 S. 222, 7). 
vera ma, at H vilir hefiia bans (0. S. 191, 3&). vera ma p&t, 
konungr, at Per se n& bcsna meat port (0. S. 206, 31). nd ma 
vera, at pii ra6ir |>essu (0. S. 54, 191. vera ma, at t>at }>ykki 
nokkur bvHd i langri roedu (Kga. 18, 12). ma, at bana bendi eigi 
sblc tigipta i antiat Binn (Mj. 13, 28). 

rcrSr at pvi, at pii svarir (Horn. 24, 11: forte dicie). ver6r 
at t>vi, at niikkurr meeli sva i bugrenningu (Horn. 76, 22). cfr. 
Horn. 26, 5; 35, 5.> 

Anm. 1. Sjelden indikativ i slige scetninger. 

kaon 1)6 vera, at {iroendir akulu svikja baun (Fl. HI 262, 5). 
vera ma p& enn, at eigi dgum ver kyrrBetu i Bumar, ef kynit 
bans digrbeins er komit f landit (Fl. Ill 264, 19). 

Anm. 2. Forskjelligt fra ovenBtaaende er, at naar der efter 
udtiyk Bom „det bsender, indtrseffer" betegnes et (indtraadt eller 
oftere indtriedende) faklum, Beettes indikativ : 

t>a kann l>at at henda blau&a menn ok CEskufulla, |)a sem 
eigi bafa fyrr i ber komit, at t»eir Wa vit sitt (Kgs. ^7, 21). 
kann ok }>at vera, at hauu drepr ifiuliga mikinn fi5lda af I>eim 
(KgB. 29, 18). {>at verdr ok ifiuliga, at tveir vindar rka upp i 

< Men Horn. 83, S4: verAr at t>vf, at nokknrir apyrja (Horn. 83, iU, hvor 
ndg. Tetter til tpyri^. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc. 



344 

senn(Kg8. 34, 33). t>at kfuin ok stundum vera, at b& eldr dreifisk 
til jarfiar ok gerir ^ar mikinn skafia (Kga. 35, 3). bar eva at 
einn ainni, at f>eir hoffiu baftir Baman unninn aigr m ikin n (Horn. 
160, 23). barek sva at, at konungr nokkurr var ok liangat kom- 
inn (Horn. 167, 36). 

b) ])at man Qan-i fara, at ek lata lauat I>at nki (0. S. 58, 
4). er {lat allfjarri, at er s^t jatha&armenn nu'iiir fyrir eettar sak- 
ir (0. S. 160, 8). er b6it Ti6, at {Hi hafir !>& ekki d^rsins (Mork. 
62, 16). ekki kann ek per r&6a rifiin; hitt mun neerr fara, at ek 
kunna rafta Halla heilrsefii (Mork. 96, 19). mun her ])6 mikit & 
yanta, at rel se (Nj. 36, 70). me6 p-vi at nti skortir nakkvat 4, 
at eptir logunum se leitat, p& kenni ek Eyeteiui konungi Toldin 
(Mork. 180, S8). var at. nb ^&lft, at ^Eer beffii sundr gnagat 
(Barl. 56, 17). 

Aam. I. Her bruges ogsaa i at-Bfetningeii omskriTning med 
muRU „vGere i begreb med" baade i iudikativ og konj.' 

var t>a tiA sjalft, at enskir menu mundu fl^'a (Heimskr. 621, 
3). var Ti6 sjilft, at feir mundu drukna (Mork. 205, 30). tar 
pi, 8tA neer, at allir iiingheimr mundi berjaat (Nj. 104, 25), fia 
var btiit, at hann mundi |iegar lata hamariim ekjalla bonum (Sn. 
E. I 168, 5). eitt sinn ]>a ek segl at ydr Islendingum, ok bj6sk 
|ia til, at mer myndi |iat verfta at Bka5a (Mork. 73, 29). var I>a 
Tifi sj&lft, at I>eir myndi (HeimBkr. mundu) upp ganga a {>at 
Bkipit (0. S. 40, 19). Tar Ti5 sj&lft, at enir enBku myndi fl^a 
(Mork. 119, 33). var vifi, at allir mundi berjaat fyrir fimar sakar 
(Vols. 103, 3). var ^a, yib ajalft, at f^u' myndi beijast (Nj. 
137, 26). 

Anm. 2. Heraf er opkommen bragen af biiit (bvU v^) el. 
bub med konj. med eller (byppigere) uden at i betydningen : ^det 
kan Tsere, at; maaske; kan luende". 

biiit, at litt komi ose lA i6 at haldi (Mork. 7, 17; cfr. Fl. 
m 258, 20: bilit vi5, at nH komi m6r litt at haldi feit). ekki 
skal {>at nafn enn ])akka yfir, berra! bdit viA, at enn se t6m til 
i>eas (Mork. 84, 5). blifi ek liita amiars Tfti at vamadi (Nj. 37. 
22). bti6 a\i se til cetlat, at ekamt Bkyli okkar i medal (Nj. 77, 
3). bliid arki at au6nu (Nj. 120, 73). 

■ Indikativ bsrer Tel egentlig Igemme her; konj. er fremkommea ved 
analogi (se „oiii betjdn. og brngen &f verbet Mtmu aide 27S). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



345 

§ 39. 1 alle andre end de §§ 28—36 omhandlede at-atai. 
ninger ssettes i aloiindelighed indikativ (forBaavidt de ikke er led 
af en indirekte tale, bTorom nedeofor). 

Saaledes ssettes mttikaUv efter yerber og talemaader, som 
betegner raiunin^, ktmdtkab, erfarmg, erl^/endelse, saasom *jd, heyra, 
Jcetma, Jinaa, vita, akilja, merkja, gd, verta varr vit, kafma,fregna, 
tpyrya, mmniui, muna. 

se ek, at }>er Jiykkir mikit fyrir at grei&a feit (0. S< 
149, 9). |ivi luest sa hann, at 'vazin Yim epli a pfli tieim 
(Kgs. 35, 33). heyrir, at Skr^ir Mtr (Sn. E. I 148, 10). 
kennir bann, at brotiu var leerleggriim (Sn. E. I 143, 33). t>a 
er konungr kendi, at (lat var banas^ (Agr. 16, 30). bann 
fenn t>at, at landit var {id svikit undan bonum (0- S. 181, 30). 
|>egar fann bann, at bann bafOi telgt a dr^ttins degi (Horn. 
156, 28). Titnm y6r til yiss, at eatt er (Kgs. 34, 36). feir 
■riasn um aitni, at Jesna var gu6s eonr (Horn. 113, 3). skitdi 
fat, at bann sjilfr bugfti at o6ru (0. S. 197, 13). megum t^ 
skilja f)at, at torbcettri eru f^r syndir (Horn. 113, 8). |>at er 
mer^anda, at f^rr yar bo&it at gyr6a lendar (Horn. 121, 13). 
giOi eigi, at drSttinsdagr 8t6& a |>eim degi (Horn. 156,21). }>eir 
urfiu bratt -rifir yarir, at |>ar var fyrir samnafir (0. S. 88, 32). 
kdnnu6iiBt t>eir vi6, at fiat var sannnieeli (0. S. 232, 19). Q4ndr 
bans ok 6vinir fr&gu f>at, at bann rar i land aptr kominn (Horn. 
149, 4). ek befi spurt i Sikiley, at t»ar er mikill eldsofrgangr 
(Egs. 33, 19). Pa,a tiAeudi spur&ust & Uppldnd, at Prteadir bdf&a 
B^ konung tekit sHkan at 511u, sem Haraldr enn bdrfagri var 
(0. S. 8, 17). minnumk opt, at Ter erum 6r moldu skapa&ir ok 
skolum i mold fara (Horn, 80, 16). a fiat minnumk ver ok — at 
Kristr hefir oss bolpit (Horn. 206, 8). mun f>il |iat, BergE»6ra! at 
yit skulum eigi ekildar (Nj. 35, 28). man ek, at ver meiri mseti 
ittum (Vkv. 15). 

Anm. 1. Nu og da forekommer dog ket^. i en at-sffitning 
' efter disae yerber, idet de opfattes aom indeboldende enten ud- 
siyn eller /ortnening. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



346 

bA spjijnm Ter hitt <== er osa sagt), at Norefp komrngr 
atU At beija 4 hendr oss (0. S. 162, 7). en ek spjr jiat Biinnan 
af ISndum, at |)ar »e flngvar vetrar iiaudir, ok sol rerdr fiar 
jafnheit um vetniin (Kga 16, H). jio hefi ek fat eannspurt, at 
J)ar Terfir (var. wr8») mikil nott bsefii myrk ok vel long (Kge. 
16, 22). 

alllftt ser |)at a (^ man bar vaaskeligt for at tro), at |>& 
eigir iofiur Jiins at hefna a Gunnar (Nj. 72, 29). n(i brjtr {>& ok 
t^nir skipinu ok fenu, Ktt ser f)at jiii a, at tt^i 'io^'' fundit Svein 
koDung (Mork. 64, 13).' gersk J)u eigi bn'tftr i hefiidum, fyir en 
t>t s^r, at vel verfii framgengt ok t>ar komi ni6r, sem makligt er; 
CD eigi skaltu blauprifr gerask, ef |)ii aer, at eigi md framkrEemt 
verfta (Kgs. 9, 1). finni p6r nokkut, at mer haji brugfiit vifi }>e68a 
bjbIu (Jomsv. 76, 23). fanst |)at ekki ( tali J)eira, at t>ar he/bi 
nokkur mist)}'kkja f meftal verit iNj. 33, 42). J>at konnufiu Jieir 
af, at Bjannar *« [ni ekki (0. S. 1 36, 38). hvat er til inerkja 
um, at {)Rr vari betra en annarsstaftar (Mork, 128,30; hvad be- 
vie bar I for den formening, at), eigi ma ek fat vita (jeg kan 
ikke bolde ud at tsenke paa), at ek hqf'a ber mikinn B6ma met 
yfir, en mofiir mfn tro6i Btafkarls stig fit a Islandi (Mork. 63. 35). 
eigi veit ek vfst ('^ jeg skulde ikke tro). at landEbuiuu ff^vi 
t)etta verr efta se ilballkvsemra, en {)6tt tiii brytjaftir blamenn 
jyrir enn raga karl ok hrapaSir {leim Bva (belviti [Mork. 187,30). 
ei^ mi ek t>at vita fjeg kan ikke tro), at neitt sinn hafi jafo- 
mjfik logizt i um fylgfiina mfna Bern i mflla^ofaa konungs (Mork. 
48, 25), ek veit eigi, at yflr {)ykki minna vega mfn reifii en 
SigurAar konungB (Mork. 1)^3, 6). ^A mun bann Bi6r vita (ban 
vil ikke bave nogen tanke el. formodning om), at ek ha/a dva- 
lizt eptir (Mork. 108, 15). ef fieir vitu nit |)st t>egfir, at rangt 
hafi (var. h^) verit til bdit malit (Nj. 121, 17). t*r visBU ekki 
til nm berinn, at kominn vari (Mork. 62, 6). vissi ok eigi Por- 
finnr jarl, at BrilBi heffi upp gefit sitt rflti (0. S. 97, 14). eigi 
viBsu menn fyrr, at bann v<eri Iserftr en jivattdaginn fyr paska 
(Mork. 205, 4). 

Hovedverbets bibetydning af formening bevirker ogsaa, at 
der i ab-ssetningen kan bi-uges hjielpeverbet munu (se § 3 J). 

fanat |>at brdtt. at landsfolkit myndi vera^snuit frd einurft- 
inni Ti6 konung (0. S. 177,23), ^i so. konungar Olafr ok Onnndr, 
at f>eir myndu unnit bafa p& at sinni {lann sigr, sem audit var 
(0. S. 164, 3B). Ba konuDgr t>at, at ^orfinnr myndi t>ykkjast Btyrk 
eiga af Skota konungi, t)i^tt bann brysAist i (ressu sdttmali (0. 
S. 98,11). J)at VIBSU tnlnaftarmenn, at Olafr konungr mundi vera 
&Air banisins (0. S. 122, 30). f>at skil ek a orAfari ^iun, at ei 
man logit til mofiemis I>^8 (Joms. 61, 11). 

■ Men; tigi erta feUnii, ef td liemBt % luid — ok ler [>&, at {>& hefir 
fnndit Svein koonng, ef ]>& heldr hrinKiaum (Mork. 64, 'il). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



347 

Anm. 2. KonjunktiT Etettes altid i disse at-ssetninger, aaar 
udsa^net betegnes som ikke »tedfindende. 

hefir kouungr eigi r^tt spurt, at ek eiga meira r46 en a6rip 
(0. S. 126, 19). hvarki spjr ek, at hann hafi veiddr Terit n^ 
danftr fundinn (Kgs. 33, 22). kann ek eigi ^a, at ek ftrfa ^ax 
til at koma (Hork. 173, 30). Erliugr vardist sva prtlMega, at 
engi madr visBi dcBmi til, at einn madr kefH stafiit ht^ lengi 
fjr jafnniargra manna atsokn lO. S. 163, 25). 

Anm. 3. Efter endel af de n^vnte Terber (navnlig »jd, 
heyra, vita, Jhma) bruges ogsaa akk. med inf. 

^ar sa {>fiir standa eik undarlega (Jomsv. 56, 33). tftf se ek 
liggja aroBi fyr {0g. 41). {jar heyrfiak hrafna gjalla (Gu6. 2, 10). 
ef t)it {>j6ta heyrir lilf und asklimum fSig. 3, 23). BTerfi veit ek 
liggja tf Sigaraholmi (H. Hj. 6). viti hann hvern kristinn mann 
mt kalladan vera nang (Horn. 5, 17). {leBsa hluti vitnin v^r rfat 
sanna vera (Kgs. 24, 29). BillingB mey ek fann beAjum a sot- 
hyfta sofa (Hav. 97). 

g 40. a) Idetbeletaget siettes en stetning med ol i nufiiia/iv, 
naar der udeigea en dom eller bemeerkning om, eller der orer- 
horedet i talen henviBes til et forhold eller en omstsendighed, 
der betegnes Bom virkelig ittdfindende. En saadan Bsetning knjt- 
tee ofte til et foregaaende demonstratiTiim eller fiifieB som appo- 
sition til et substantiv. 

satt er f>at, at mjok er niOrfaUit rflti Haralds ens harfagra 
(0. S. 33,37). aufisBBtt er |»at, at |>ii mant vilja af hondam rafta 
krafeningar m(nar (0. S. l^, 26>. aufls^nt er nii, at hann yill [lessi 
tfftendi vita (Sn. E. I 142, 3). (lat er upphaf t)e88a mals, at Oku- 
^orr for med hafra sfna ok reiA (Sn. E. I 142, b). tu- hitt |>6 
^rr. at gr^trinn kom upp (Sn. E. I 174, 16). honnm fylgAi sfftan 
sU nattdra, at hina nfandu hTerja nott drupu af honnm VIII 
gullhringar jafnhofgir (Sn. £. I 17S, 3). t>at er tftt, at gjof ekal 
fylgia nafnfesti (Sn. E. I 392, 21). berr ^yl I>at saman jafnan, 
at f>enna tfma em straumar allir sem hvaraastir, ok Qdnir allar 
Bern mOBtar (Kgs. 14, 13). en |>at berr Titni um vfixt hennar, 
at }>vi Tex hon her skjotara, at bon skfnn b^r jatnbjart um nsetr 
Bern um daga (Kgs. 17, 29). g0r6u ^eir iiastt viA Erling Slgalgs- 
son ok var bnndin meA Jtvf, at Asldkr son Erlings fekk 0mm- 
hildar dottur Sveins jarls (0. S. 29, 31). Jiess naut viO i ^rand- 
heimi, at menn HXxi mikil fom kom (0. S. 102,37). en I>at beir 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



348 

til fiess, at fzlenzkir menn b^ higat til lands t)esBar Msagnir 
(0. S. 3, 14). |>at Tar aidr t>eira, ^& er |»eir Idg&ust til Bvefiis, 
at hverr hafM hj^lm a hfiffii en sl^Sld yfir e^ (0. S. 231, 25). 
t6ku J)eir eun |>at raft Bern fyrr, at f>au sigldu vestr til OrtDejja 
(0. S. 12, 27). |tat gerdisk svd. til, at hann hafOi einn imgan 
mann bjd sir (Kgs. 25, 6). eru dtemi til |iess, at nidit hefir bitit 
enn rfkari menn, en |iii ert (Mork. 99, 18). vel er {leira s^u, at 
t>eir 1 verdldu bornir y&r\i (Horn. 60, 25). |>at er j&r at marki, 
at I>^r munu6 finna bam vaft 1 reifum (Horn. 67, 30). |>at er 
amar gbM, at hann fl^gr luerra en a6rir fuglar (Horn. 79, 25). 
er B^ Tandi um alia kristni, at aBka er iSgft i hiSfiiA mSnnom i 
{)essum degi (Horn. 106, 28). (lat var makligt, at Ifkamlegt Ijos 
BlokuaAi, }>& er andlegt \j6b do (Horn. 114, 25). I)at var mSrgum' 
kunnt, at |ieir kunuu ekki m&l nema hebresku eina (Horn. 129, 14). 

b) Skal derimod det, bTorom en dom eller bemserkniog ud- 
BigeB, eller hvortil der i talen benvises, betegnes eom noget, der 
er tienkt i almindeligbed, uden at det antydes, at det virkelig 
finder sted, seettes konjunkiiv (prtes. om nutid, imperf. om fortid). 

Paa denne maade findes ofte konj. i ssetninger med at efter 
uperB. verber Bom tamr, stdbar, varbar o. 1, og udtryk dannede 
af verbet vera med et subBt. el. adj. (er s6mi, mirkunn, o. 1.; er 
vel, betra, bezt, verra, ritt, makligt, tkapl^t, satmtigt, tkylt, itsanU, 
felt, kyniigt, vadarliffi, leilt o. s. v.). 

bata man |>at |»eira ferd, at pii farir mefi freim (0. S. 53, 
18). eigi vinnr manni t>orf, at baan geri elgi ilt, nema hann geri 
gott (Hom. 3, 12). |>at er vitanda mildlegt Terk vfeb, at ver 
bjargim 6drum af {>eim blutum, er miskunnaamlega bimneskr 
fa6ir befir obs 1^ (Hom. 28, 18). f>at er enn makligr avoxtr 
iAranar, at v^r Tamim rid ntikkurum blutum (Hom. 109, 20). sii 
er en fyrsta ok en ek^ta eptirlfldng eugla, at bverr fagni annars 
{>rifam (Hom. 180, 19). |ietta kaUa {leir sigrbakn i litlondum, at 
konimgr bendi |ianmg reidi B&ia (Mork. 77, 27). enga ^okk kaua 
ek fynr pat, at |>il farir ( braut (Mork. 85, 13). er at bera at 
borgnara, at bcena beri akj61d (Mork. 173, 9). eigi er Jiat jafii- 
flffitti, at br6*ir pian geri um (Nj. 13, 113). eigi er I>at stettarro^ 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



319 

at hverr ha& Ifig Ti6 annan (Nj. 70, 38). skal ek ok aldri nna 
pYi, at engi komi manDhefnd eptir hann (Nj. 98, 44). ekki mtin 
D8S ])etta dnga, at liaim komi bogannm rid (Nj. 63, 14). hversu 
ID& t>at saman taxa, at pA ribit dnSttmsdag heiman, ea komir 
aDDan dag vikminar & l^rfhyrningsh^a (Nj. l£2, 6&). heipt at 
meiri Ter6r hSlda sonum, at fiaiui hj^lm hafi (Fain. 19). hTeim 
verfir hdlda be&d l^ttari sfftan til satta, at eonr lifit (iSig. 3, 12). 
{less dttn Guftnint groeti at fleiri, at hjarta mitt brafaar sUti 
(Gu6. a, 9). met ^yi at {iii ert einga son minn, pi llkar m6r rel, 
at |>ii' komir opt til mins fundar (Egs. 3, 38). a^nist m&: vel 
keypt, at hann b^ f stafi Porkele leini (Jomsr. 77, 3). 

Pat Bamir eigi, at lendir menn lati skip sin fyrir p^r (Mork. 
49, 3). ^at samir vel, at v^r gleAim {leBBa veizlu (Mork. 66, 31). 
ekki santir [tat, at ek fara optar (Mork. 70, 5). samir }>at eigi, 
at hon missi sina soma (Mork. 64, 38). samir {itit, at p&c Mtit 
n8&b6tiaa fram koma, ok eigi hijoti hon pA livirSiDg af m^r 
at eiga dtigimi manu (Mork. 84, 19). ekki stodar, at v^r komim 
fatpnlftir til ens ytra kirlgudags, ef T^r droekjum ena iOri kirkjn 
helgi (Horn. 136, 28). hvat mnn vaiOa, at ver heyrim (Mork. 
149, 8). vaxAar, at viti STa(Hyndl. 18). er t>at meiri somi b^fkum 
jkkr, at {til eigir I>ess konnngs dottur, at eigi s6 skattgildr 
(JomST. 69, 17). er {>at ndkkur varkonn, at t>ii ver&ir oss eigi 
at lifii, en hitt er Tarknnnarlaiifit, at {)d bregfiir oss brigzlum 
(Nj. 139, 73). Tar t>at nokkar Tarkunn, mefian Hfikon frandi 
vSrr liffii, at l>eir heldi undir hann rfld (Mork. 133, 5). er vki- 
koim a, at sKkir blutir lig^ ( miklu riimi (leim, er nSkkurir eru 
kappsmenn (0. S. 33, 1). l>at er IftU t&. at T^r stdim (0. S. 
5, 19). er f>at jainara, at konungar ^^isk i, ok reynim meb okkr 
(Mork. 180, 13). pi er betr, at h&t a6 Utt til talat (Nj. 12, 
106). er miklu drengiligra, at menn vegist me6 T^pnum (Nj. 
59, 50). ef fii Tilt Ifigunum at ^Igja ok r^ttri Iands8tj6ni, pi er 
bazt, at hann iijoti Tina sinna (Mork. 17B, 39). er eigi liskap- 
ligt, at Tit finnimst (Mork. 107, 6). eigi er mi undarligt, at |iil 
hafir Tel bitizt, er merrin er meO p6t (Mork. 81, 6). er vel, at 
(d Titir, hTeijn t^ii Q^ttir (Mork. 76, 8). pi er eigi kynligt, at 



jaovGoQt^lc 



I>ii knniur vel (Mork. 73, 14). eigi kynligt, at mart ilt gengi 
y£r f ^eiri Sid, er alik verk rant g0r (Mork. 103, 19). ^vi at 
ekki er |i^r felt at ganga i greipr mSimuin Haralds koniuigs, ok 
beri ST& til, at f>& TerAi at ^vl tilifi eda fi^rum (Mork. 40, 18). 
er m6T leitt, at konungr krfi obb h^r ok dropi (JomsT. 69, SI), 
mikill er metnaAr yftvarr fneada, ok er |iat eigi nndartegt, at ek 
hafa nakkram (Nj. 10, 12). ^yi rar eigi undarligt, at bann rnri 
Baniifr6Ar at fomum ti&endum (0. 8. 2, 6). eigi er nndarligt, at 
tui Bfe kallaftr Olafr digri (0. S. 45, 96). er nif fyr Pii bazt, 
at T^ rjdim um allir samt, hvert t6A ska) upp taka (0. S. 60, 
31). hvat er m^r verra, at ek trda i hvfta Krist en & ansat 
gnfi (0. S. S04, 8). hitt kalla ek ve\ &I1it, at meiin sendi kou- 
ungi vingjafar (0. S. 196, 39). sva sem makligt er, at ma&r 
gjaldi sitt eigin ^r P&t, er hami tekr anoars eigin (Horn. 109, 
23). bvargi sem ma&r er staddr, p& er l)at r^tt, at hano bi&i 
s^r g6&9 (Horn. 65, 13). tiBcemt er, at Ifkamr fcedisk ok klndisk 
ftarlega, en hinn iOri madr s6 lipnidr ok roissi sinnar foezlu 
(Horn. 196, 26). 

Anm. Stnndom gjffr det kun liden forskiel for meningen, 
om der bmges konj. eller ind. i disse Bsetninger. 

er makligt, at v^r nuB&um i fQatum ok i meinlfetum l>ann 
biDD sama likam (Horn. 108, 3) men; p& er maklegt, at v^r 
faatim daga ok nntr (Horn. 109, 2). 

c) KonjunktiT ssettea ligeledes, naar det, hvorom en bemierk- 
ning udaiges, eller hvortil der i talen benvises, betegnes eom 
ikke aledfaidende. 

skal oas aldrigi benda ad akomm, at v^r Utim eigi konung- 
inn vita Jiessi avik (.0. S. 79, 36). ]>at avarta haUsBri mun koma, 
at varla muna dtemi til finnaet, at slOct hafi ordit (Jomsv. 56, 
)6>. i& doemi munu til, at sUk pr^Ai e&a meiri ok fekoatnafir 
komi saman i eitt hiis (Mork. I, 17). eigi akulu peii Jiurfa at 
bleeja at pvi landameiu), at ek renna trh vipnum mfnum (F1 III 
266, 31). |iat skal rerOa aldri, at {>ii skylir eji kooung v&n 
(Mork. 41, 22). eigi vard (leBs auAit, at konimgr t>%gi seglit at 
t>£r (Mork. 74, 39). eigi skal bn6i vera, i^ ek Hba, lilikliga 
draumimi, enn s6 aeint til (Mork. 170, 16). eigi er nif |>at, sem 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



361 

mtelt er, at ]>ii U^r \>it annars Tfti at varnabi (Nj. 13, 26). fiat 
hefir uiik aldri hent, at sa nakkvarr ma6r hafi m^r eiarfgi bodit, 
at ek tafa uudan gengit iNj. "24, 40). hefir mik aldri |»at hent, 
at ek hafa kugat tbfmr minn (Nj. 120, 38). Tar8 t>aA aldri, at 
fieir fengi foeri a honum (Nj. 87, 141). Tari> I>a ekki af t^vf, at 
jieir gengi at (Nj. 109, 57). skulu livinir virir af Sftrn hafa 
metnafl en p\i, at v6r hafim h^r mikit rangt ( gmt (Nj. 142, 
397). t>atki, at t»i hafir broekr pluax (Harb. 6). 

Anm. 1. Naar der til et i konj. udtrykt udsagn faies en 
forklarende bemserkning ved pat er at, siettea ogeaa denne i 
toiy. 

engi ma 8«ell vera, nema gud titi yfir hjarta hans, [>at er 
at haun bygffvi i hugakoti hans (Horn. 1 80, 28). 

Anm. 'i. Istedetfor at ssettes stnndom er: 

gliklegt t^ykki m^r, er kontingr mun vilja vera rfkari (Hork. 
138, 28). iAnimk ek njok. er honum er gipt dottir Magnils 
konungB (Mork. 66, 24). er p&t ilia, er hann hefir eigi til var 
farit (var. at Nj. 82, 30). varkimn er {lat, er {)er se minnisamt 
(Nj 135, 17), hvert (raft) er }>at? t>a,t er ek mun fara heim 
fStat (var. at Nj. Ill, 16). uni ek t>6 vel viA alt saman ok t>itt, 
er Danir akula eigi vera lihreeddir fyrir oss (Mork. 53, 20). fannst 
bat a. 1 ollu, er (var. at) hon ^6tt)Bt vargefin (Nj. 10, 8). mi er 
pat satt, er vit sli'ta eknlum sevi ok aldr saman (Fjolev. 50). boet 
vi6 Hrimgerfii, er p6 lezt h6gg\'inn Hata (H. Hj. 241 '. 

Uudertiden, naar er aynes at staa istedetfor at, kan det dog 
Tfflre tvilsomt, om ssetningen ikke rigtigere er at opfatte som 



■ 1)71 vildi dr6ttinn sjna enn litillaeti sitt, er hann 16t fri 
valufium mcinnum berask (Hom. 99, 30). hon si angnm sfnnm 
&, er dr6ttinn t^tt var krossfestr (Hom. 169, 21). hann olli fjrrst 
Ini, er Balclr var veginn (Sn. E. I 180, 24). b'ka6i honum Ula 
er Baldr sakaOi ekki iSn. £. I 172, 17). hvat merkir t>at, «r 
hirftar f6ru fra hjfirfiu sinni (Hom. 71, 34). |iat ek fyrst tun 
man, er s4 inn fr6M jfituno a rar liJ6r am lagifir (Van>- 3&). 
hlcegligt mer fiat t>ikkir. er {id fiinn barm tinir, go6um ek f&t 
bakka, er t>^r gengsk ilia (Atlm. 58). en t*&t t>6tti oss at, er 
peir v&ru sva Qolorfiir (Nj. 9''!, 42). megti6 er n^ vel bi'Oa {lesa, 
er eldrinn vinnr ^k iNj. 1J9, 108). cfi-. til |>e89 er (Nj. 129, 141). 
r t>A munt eigi m«fl ffiAnr miaitDi l«ngr 

U. NYaAAKD. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Forteckning 

Sfver Bkrlftar oeh nppBatser r5nuid« de nordlgkft iprAken. 
bvUka ntkonunlt 1883, 

npprUtid af 

Oust. Stjernvtrfim. 

I. Biblloflrafl- 

Bartsch, K., BibliographiBcba Cbersicht der Eracheinnngeii anf dem 
Oebiete der germaniBcfaen Philologie im Jahre 1881. 
Gennania. XXVII b. 481—506. 

Bibliotheca Philologica oder georrlnete tlbersioht aller auf dem Ge- 
biete der ctaaBiBchen AltertfanmswiBBenBcbaft wie der ftlteren und 
neueren SprachwisBenBchaft id Dentachland und dem Anslsnd 
nen erstdiieiieDen Bflcher. Heraaagegeb. von E. Ehrenfenchter, 
34 Jabrg. 1881. 504 b. 8. Gcttingen, Vandeuhoeck & Raprecht. 
4,80 Mk. 

„Aitaord., Schwed., Dftniach a. Norwetrisch" S. 164—69, 869—72. 

BowalUas, R. M., Meddelanden fr&n Bvenaka rikB-archiTet. YI. a. 
131—96. Sthlm., P. A. Norstedt A SflDsr. [ Er. 

Bruun, C, AarBberetDinger og MeddelelBer fra det store Kongel. 
Bibliothek. HI, 7. 48 b. 8. Kbbvn., Gyldendal. 1 Kr. 

Hahortm, J. B., Norsk Forfstterlexikon 1814—1880. Paa Grnod- 
Ing af J. E. Srafta og Chr. Laages ^Norgk Forfatterlexikon 
1814 — 1856" samlet, redigeret og ndgivet med UDderst^ttelse af 
StatakaBBen. 3—5 Hf. b. 129—320. 6. Era., Den norake For- 
lagaforening. A 1 Kr. 

Anm. i Fimk Tidskr. T. XT. 1688 b. IBI, 52. (C. Q. EBtlander). 

HSgffmtm, P. J., Forteckning ofver avenska npplagor af Bibeln, 
Nya Testamentet och Eonang Davids Psaltare, atfrifna fr&n Aldre 
tider till &r 1811. % uppl. af N. E[skil8on]. 20 b. 8. Stblm., 
Elemmiogs Antiqvariat {Ti*. i Upsala). 1 Er. 

Jahresbericht Qber die Eracbeinnngen auf dem Gebietc der germani- 
scben Pbilologie, beranageg. von der GreaellBchaft flir dentacha 
Philologie in Berlin. 3ter Jabrg. 1881. 322 b. 8. Berlin, Cal- 
var; & Co. 8 Mk. 

„SkHndinHvisohe Spraoben" 8. 108 — 14. 

Jargenten, C, Fortegnelae over filologieke skrifter af nordutke for- 
fattere, ndkomne i 1879 og 1880. 

Nord. Tidakr. for Filologi. N. a T. a. il87— 838. Ebhro 1882. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



353 

[Klemminff, G. £.], Ur en antecknares eamlmgar. Nf uppl. a. 193 
—297 0. titelbl. 8. Upaala (V. Rooa). 

Bland ^Skrifter, atg. af 8v. LiteratnrxollgkBpet". 1882. 

— Eongl. Bibliotekets handlingar. 4. ArBberattehe for 4r 1881. 
Bibliografi: Sverige till fremmande magter 9: 1659—1700. 11 
+ B. 173—284. 6. Sthlm. (Samson & Wallin). 2,50 Kr. 

lAnd, E. H., Forteckning ofver Upsala univeraltetsbibliotekB hand- 
akriftar rorande svenaks spr&ket (Fr&a midteD af 1600- till 
mldten af 1700-talet). 

I ^Samlaren", tidskr. ut|;.af Sv. iLiteratnrsBUakapets arbetantakott 
III. B. 47—63 
lAnn»ir6m, Hj., Svenakt boklexilcon. ArsD 1830 — 65. Fdrra delen. 
Hft. 47—60. a. 737—960. Senare delen. Hft. 1, 2. 32 a. 4. 
Sthlm., Utgifraren. k 1 Er. 
Literatnrblatt f&r germaoiecbe nnd romaoische Philologie. Unter 
Mitwirkuug von Prof. Dr. Karl Bortach beranageg. Ton 0. Be- 
hagel nod.f. JVeumonn- m. 1882. Heilbronn, Q&hr. Hennin- 
ger. Jabrg. 10 Mk. 
[Melat^, B. 77toraren«en], The living Antbora of Iceland. 

The Library of Cornell UniToraity vol, 1 No. 8 a. 78—83. lOiaca 
1882. 
Holer, W., Fiirteckning p& bandakrifter i Yeateria allm&nna iJlroverka 
bibliotek. 19 s. 4. Vesterfts. 

Weater&a l&roverke program 1682. 
S0ertutr6m, G., Literaturhiatorisk bibliografi. U. 1881. 

Tiliagg till nSamlaien", tidakr. ntg. af Sv. Literatara&Ilakapata 
arbetantakott. a. 15—21. 8. 

— Forteckning dfver skrifter ocb uppaatser rdrande de sordiska 
apr&ken, bvilka utkommit 1881. 

Arkiv for Nord. Filologi. I. Chra. 1882. a. 86—109. 

Vahi, J., Danak Bogfortegnelse for Aarene 1869—80. H. 6—19 
(alut). Ebhvn. Forlagabureanet. 6. 1,10 Kr. 

Yerzeichnias von Werken ana den Gebieten der Geachichte, Gramma- 
tik nnd Literatnr der dentechen nnd nordiachen Spracben, znmeiat 
auB dem Nacblaaae dea Herrn Prof. Dr. A. Edzardi in Leipzig 
— . von Liat A Francke in Leipzig. 78 a. 8. Leipzig. 

II. Ltteraturhlstoria och Biograll. 

Srandt. C. J., Om Lande-Eanniken Cbriatiem Pedersen og bans 

Sk'rifler. 432 a. 8. Ebhvn., Gad. 4,50 Kr. 
•Geelmuyden, S-, Om Stedet for Eonge-Speilets Forfattelae. 

Arkiv for Nord. Filologi. I. b. 205—208. 
Crandiviff, Sv., N&^a aomarkningar till de af &a Eva Yigitr&m 
meddelade folkviaoma fr&n Sk&ne. 

Bidrag tiU vSr odlinga hafder. Utg. af A. Hazeliug. 2. «. 142-«J. 

— Meddelelaer angAende Fttr0 ernes Literatur og Sprog. 

Aarb0ger for Nord. 01dkyndi;^hed. 1882. a. 357—72. 
Jinatson, J., Yfitlit yfir b6kmentir lalendinga & 19. 5ld. 
Timarii 2 &rg. Reylg'avfk (1881). a. 164-200. 



AiUt tat DotdUfe niolosl. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



364 

KoltBaiehewiki, L., Zamietki o GylfagiDQisg. 2 4- 52 s. S. Eazu» 

(1881). 
Kittmd, Kr., Om lAkuneme i GnU-fwria aaga. 

Arkiv for Nord. Filoloffi. I. a 177—91. 
Atoffk, E-, Frofeasor Dr. Anton Edzardi. 

ArlriT for Nord. Filologi. I. 8. 61—66. lb. GermaniB. XXVIII. v 
126—27. 
Neumann, Fr., Iron nnd Apollonius (ThidreksMga Cap. 245 — 375). 

Gennauia. XXTII. a. 1—22. 
Pagi, J- C-, Uber zwei proaaiacbe Darstellnngen der Niebelungen- 
sage in der Nord. Literatar. 23 a. 4. Ofaemnitz (1880). 
Gftnnaaial-Programm. 
Poetiion, J. C, Eine altnordische Kfttbaeldichtiuig- 

Magazin for die Literatar des la- and Anilandei. 1B82. No. 23. 
24. S. 814—18, 826—29. 8e aamme forf.B ,Aae Hellas, Rom and 
Thnle. Leipzig, Wilh. Friedrich. S, 149—82, 
— Kin attnordisches Dichterleben. 

„Aai Hellas, Rom und Thale" s. 105— 2a 
ScbSek, H; Om den avenaka folkvisao. 

Nord. Tidskr. ntg. af Letteratedtska Foraniugen. 1882. S. 908—16, 
Smith, S. B., Om Ej0henhaTus UniTereitetabiblio^ek f0r 1738, ts»r 
dets H&Q dak rift-sam linger. Udgivet til Hinde om UntTersitota- 
bibliotheketa Grundlffiggelse for 400 Ar uden. 184 a. 8. 
Kbhvn. (Gjldendal). 5 Er. 
Storm, G; Har HaaDdekrifter ei nHeimakringla" angivet Snorre Stux' 
lasaDn som EoDgesagaeraeB Forfatter? 
Arkiv for Nord. Filologi. I. s. 47—61. 
Porhelnaon, J-, Um visindalega starfsemi J6db SigarAsaonar og for- 
Btoftu hana ^rir hinu islenzka bokmentaf^lagi. 30 b. 6. 
Ur nTimarit". 3 irg. Reykjavik. 1882. 
PorlAkaaOR, G., Udaigt over de norBk-islandBke akjalde fra 9:de til 
14:de flrbundrede. 192 a. 8. Ebhvn. (Gjldendat). 5 Er. 

Bland akrifter atg. af „Samfnndet til adgivelae af gammel nor' 
diak litoratur". VUI. — Aum. i „Nordiak Revy". April 1863. a. 7, 
(R. AT.i). 

III. Tldskrlfter og Urda Sailskaps Skrifter. 

Aarboger for nordisk Otdkyndighed og Historie, udgivne af det kongl. 
nordiake Oldakrift-Selakab. 1882. XXrV+372 a. 8. 3 PI. 2 
Fototyp. Kbbvn. (Gyldendsl). 4 Kr. 

Innehftllar atom pi annat st&lle anfArde: Babnaon, Qravakikke- 
boa Bmerikanake Folk a. 126—218; Brnnins. £n tpaDnbackla frin 
Loddekopinge socken a. 264: 3. Hiilier, Dan enropniake Bronie- 
alders OpriDdelse og ferste TJdvikling, opljat ved da nldata Bronie- 
fund i det Bydestlige Europa s. 279—356. 
Antiqvariak tidakrift ffir Sverige. Utgifven af Kongl. Titterheta, Hi- 
Btorie ocb Aatiqvitet^Bkademien genom Hana Hildebrand TI : 3 
4 + 81—194 + 14 B. 6. Sthlm. 1 Er. 

Inneh.: Monteliua, Spannen frin broDaildern a. 81—194 (fort- 
aattn.); Besam^ succinct dea m^moires et dea articles contenna daD» 
la Revne d'aicheologie an^doise. Tom. 6. 14 pp. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



355 

Arkiv for Nordtak Filologi adgivet under Medvirkniiig &f S. Bngge, 
N. Linder, A. Noreen, L. F. A. Wimmer, Th. ^13611 vad G«- 
ftav Storm. I: 1, 2. b. 1—308. Era. (Cappalen). Irg. 6 Kr. 
Anm. i LiteTarischea Centralblatt 1862. No, 43; i Zeitachrift fur 
deatsche Philologia. XV. s. 126—28 (E. MoRk); i Herd. Tidskr. ntg. 
&f Lettentedtaka ForeaiagBD. 1888. a. 166—68 [L. F. Laffler). 
Bidrag, Njare, till kftnnedom om de svenska landamUeD och Bvenakt 
folklif. Tidakrift ntgifven p& uppdrsg sf lsndam&lBf5reningame 
i Upeala, HelsmgforB och Lund genom J. A. Lundell- 1883. 
A. (U: 6—6). 29 -f- 38 +■ 22 a. 8. Sthlin. (Samaon & 
Wallin). Arg. 4,50 Kr. 

Anm. i Archivio per lo atndio delle tradizione popolari. I, S 
(Mozatti); Zeiteehrift f9r dentiche Fhilologie. XIT, 1 (H. Oering); 
i Fed. Tidikr. 1888. a. 1 6—37 (E. R.). 
Samlnren, tidakrift, ntgifren af Svenaka LiteratnreaJUkapets arbeta- 
nUkott. n. (1881) a. 65-112+15—21; lU. (1882) b. I— 80. 
Upaala, (V. Rdos). Arg. j&mte bibang 5 Er. 
Tidskrift, Svenska Fonun)nDe>f6reDingenfl. V, 2. (No. 14, 1882). 
Arl. Medlemaafgift 5 Er. 
— Uplands FornmiDneai^reningB. Utg. af C. A. ElingBpor. 10 H. 
{U : 5) B. 177—234 + LXXXI— CXXVni. Upaala. (V. Rooa; 
tr. i Sthlm.). 1,50 Kr. 

InDek.: Bidrag till Uplanda beakrifning (ronatenar m. m.V a. 179 
—231: P. J. Lindal, Utforael af runstenar a. LXXXI; P. J. Lin- 
da), Uppl&ndaks ortbeakrifningar (bibliografi) a. XCIU— CXXTHI. 



Arb6k binB ialenzka fomleifafSUga 1683. 4 + 107. a. 8. 3 litogr. 
Reykjavik. 4 Er. 

Inneh.: S, Vigfuaaon, Um bof og bl6tai9a i foraald: am hofin 
(framhald), um Stallana i bofDonm, nm rnOiDB a. 3 — 16; S. Vigf^B- 
aoD, RannK6kn vift HaagaTa6a.47— 69; RaiiDg6kii i BreiSaQarAardSl- 
Dm og i f6rBneaf)ingi eg am hiua nyrOri atrocd 1881 9, 60 — 106;. 
B. Hagn^aaon Olaan, Sk^ng & viaa {or Tellekla) >. 106—7. 
Anm. i Liter. Centralbiatt 1883 No. 69 (E. M.). 
Bidrag till kftnnedoni om Goteborgs och Bohnslfina fornninnen ocb 
historia, atgifna p& foranataltande af l&neta hnBb&lIniiigaBlLllBkap 
[af E. Ekhoffj. 7 H. (11:3). a. 289—452 8. 1 Earta. Gote- 
borg. Gumperts bokh. (Tr. i Sthlm.). 2 Kr. 

Inneh.: E. Ekhoff, Tjdma harada faita foralemniagar a. 269- 
343; dena. Bohoalinaka fumaaker fr&n hednatiden a. 844—92; W. 
BerfT, Gamla Elfabarg i. 893-427. 
Bidrag till v&r odlingg h&fder. Utg. af A. Bttzelius. 3. Ur de 
nordiska folkana lif. Skildringar, utgifna af A. HazeUua. 1. 2 
H. VI -f 160 s. 8. 61 trAanitt. Sthlm., F. ft G. Beijer. & 
1,50 Er. 

Inneh.: Jolen hoa allmogen i Eollen i Sk&ne p& 1820-talek af 
N. H. Handelgren a. 1—19; Folklifvet i Bara harad i SkSne. 
Skildring frftn 1790-talet, af J. F. Svanander a. 21—80; Stnga i 
Hklobocken i Skftne, af A. Hazelius s. 81-48; Folkaeder i Oatr* 
Qoinee h&rad i Sk&ne. Anteckningar af E. Vigatrdm a. 49— 74; 
Ait broltop i vanra bojder. Skildring fr&n Torops socken, Vlstnt 
Odinge barad i Sk&ne, npptecknad af £. Vigatrom a. 77—60; 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



366 

SkunU&nLer frinSkine, nppteckn. af E. yigitrdm b. B2~95; Sklmt- 
■agner pi ak&ntka b7K<ieiiial, upptecknade of £. Titcstrom b. 97— 
110; EnQ|;eiiB harar. SaKB fHln Sk&QS, nppteckn. af £. Vif^BtroTil 
B. 111—16; Folkvisor frftn SkSne nppteckn. af E. Vigitrom ■. 117 
— II: 8, Gmndtvigi Nigra anmarkningar med haosjn till de af 
frn E. Vi|{Btrom meddelade folkriBOma frln Sk&ne a. 142—80. 

Anm. 1 Nord. Tidikr. utg. af Letteratedtaka ForeniDgen. 188!i, i. 
486-88 (H. H[ildeb™n]d), 
Bidrag till SSdermanlands Kldre kdltarhiBtoria, p& appdrag af Sdder- 

manlands FornmiaDesforening, ntgifna af H. Aminion. III. 120 

B. 8. 3 pi. StreugDfis. 2,50 Kr. 

loneh.: StrengaaB domkyrkaa nrBpningliga ntBeende af J. Wahl- 
fiak a. 1 — 27: FarnminDeifDreniDf^ena kyTkoninaenin : kolkkladen ooli 
antependier (fortiattninK) a. 28- SS; Folkriior (qt en aamling af G. 

-EricaaOD s. 34— 48; Ordliata or Aken och Oater-Rekarne Hftnds 
folkspr&k af G. Ericaaon a. 49— 06: G&tor fr&n oamde barad (fort- 
lattnmg) a. 104—114; TidBkepeUe, BeavaijelBe och L&Bning b, I1& 
—20. 
BlandiDger til OplysDing om danek Sprog i leldre 'og nyere Tid nd- 

givDe af Univeraitets-Jubilseta danske Samfond ved Samfuadate 

Sekretser (C. Weeke). 2det a b. 69—165 + XI— XVm. 

KbhvD. (Reitzel). 3,50 Kr. 

TTDiveraitets-JubilteetB danake Samfunda Skrifter No. 8. Inneh.: 
Smft Bidrag til danak SprDKhistoris i det 12te Arhnndrede, af 0. 
Nielaen b. 70—66; Om 3 Lyde i atmindeliK. daonet Daaak, af V. 
Fanabell a. 87—102; Nogle BammeDaatte Plantsnavne, af F. D i- 
drichaen a. 103—19; Him-bigi, Him-baki, Him-biki, by 0. Sto- 
phena b. 130-21; Gamle danske Name, af O. Nielsen a. 122- SI; 
To brndslykker af Birgittinake Eloaterregler pi dauak fra c 1425, 
meddeltaf V. A. Secber b. 132-87; Den B&kaldte Erik glippinga 
almindelige Byret, meddelt af T. A. Secber s. 138—66; Udaigt over 
nnirer.-jQbil.B danake Samfunda Tirksombed 1880—82, Medlemmer 
XI— XVIII. 
H^moiree de la aocietd royale des antiquairea du Nord. Nonvelle 

Serie. 1881. 44 a. 8.' Kbh»n. (Gyldendal). 1 Kr. 
Sainlinger til jydsk Historie og Topografi. 9do Bd. 1, 3 H. Udgi- 

vet af det jydake hiatoriak-topografiske Selekab. S. 1 — 192 8. 

Aalborg, K. Scbnltz. 1,20 Er. 

IV. AlimSnt 

Btyge, S; Oplysninger om' Nordens Oldtid boa Jordanes. I. Robo- 
monorum gens. 

Arkiv for Nord. Filologi. I. b. 1—21. 
Kbige, F., Sprachbiatorische Mtacellen. 

Fanl n. Branne'a Beitrage znr Geacbicbte der deotachen Sprache 
ucd Literatnr. VIII. a. 506—89. 
iM/adeU, J. A; Om talandervianingen och folkm&len. FOredrag vid 
ddfetummelArareBallskapetB mote d. 20 Juni 18B2. 16 B. 8. 
Aftryck nr „Tidakrift for dofatumBkolan" 1882. 
Noreen, A., Smi grammatiaka ocb etymologiBka bidrag. 1. Till IB- 
ran om i-omljudet. 2. Tilt l&ran om brytningen. 
Arkiv for Nord. Filologi. L a. 150—78. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



357 

Storm, J., Englieche Philologio I. Die lebende Sprache. Se fSrra 
irets ffirteckn. 

Anm. i Literar. CentralW. 1881. No. 26 (R. P. Wfilcker); Litem- 
tnrblatt f%r germ. a. roman. Pbiloloipe No. 7 1682 (E. Sievers): Edk- 
lische Studien T. 8. 898—408 <E. Be^rel); Beroerknngeti za Storm'B 
Engl. Phil.: Engl. Stodien. V. b. 459—60 (R. Thnm); ZeitBohrifl f&r 
die OBterreich. GjmiiBsien. XXXIIl. 4. (J. Schipper); Revne Critiqpe 
1882 Nu. 41 (C. 3.) ; Anzeiger fur dentschea Alterthnm ti. dentsche 
Literatnr. IX. a. 168—81 {H Varnhsgen). 
Sdby, V. „Hustrn". 

Arkiv for nord. Filologi. I. s. 200—05. 
Tamm, F., Slavinka Uaord fr&n nordtaka spr&k. 32 e. 8. Upsala. 
Ak. Bokh. 0,75 Kr. 

TJpBala amTersitetB Araskrift. 1882, Filoa., Spr^Tetenskap ooh hist. 
YeteiiBkaper. II. Anm. i Archiv fur SlaviBclie Philologia lieraaBgeg. 
von Jagio. YII. a. 134—41. {J. K. Grot). 
Western, A-, Engebk Lydlnre for Studerende og L»rere. TQ + 

93 a. 8. Kra., Mailing. 1,75 Kr. 
Wickherg, R., Notea on the origin of the Earl; westaaxon Vowel- 
Bjstem. 23 a. 4. 

Lands nniTeniteta JlraBkrift. Tom. XVIII. 

V. Runkunskap. 

Soye, S.. Ranforskningar i Sodermanland sommaren 1682. 

SveoBka FommianeBforeaingens tidBkrift. V. 2. s. 137 — 62. 
Stephens, G., Him-^igi, Hini-|iaki, Him-^iki. What is the meaning 
of tbis runiu word? 

^Blandinger", udg. af ^tTniTeraiteta-JabilffietB donake Samfbnd". 



VI. De sArskllta nordiska spr&ken. 

I, Fomnoz-ftiMlca, IsldraAslEfa. 

a) Qrammatik, lexUcografl, 
Ambrosoli, S., Breve saggio di nn vocabolario italiano-ielandeBa. 78 

e. 8. Torino, Loescher. 8 L. ; 

Henning, R., and Hoffory, J-, Zar Textkritik der blendingabdk. 

ZeilBcbrift far deatscbes Altertbnm nod dentsche Literatar her* 
atiBgeg. T, E, Steinmeyer. XXYI. t. 178—92. 
Hoffory, J., ABtriOr og de to nordiake r-lyd. 
Arkiv for nord. Filologi. I. b. 88—48, 
— Pjdftolfr hinn hvinverski og brydningen. 
Arkiv for nord, Filologi, I. H. 44—46. 
Nygaard, M., Om bmgen af konjunktiT i oldnorsk. 

Arkiv for nord. Filologi. I. a. 118—47. 
Olsen, B. Magniisaon, Zur uenislilndiachen Grammatik. 
Germaoia. XXVU. a. 267-87. 
J. C, Einleitnng in daa Stndinni dea Altnordischen. I. 
Grammatik. THI + 181 s. 8. Hagen i. W., H. Rieiel & 
Co. 3 Mk. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



358 

Aam. i Literar. Centralblatt 1882 :t 
blatt fur germ. n. romsa. PhiloloKie. 1883 No. 
Literaturaeitung. 1683 No. 23 (Jal. Hoffory). 
Jhrimer, S., On the consonant declension in Oldnorae. 

American Jonmal of Philology. 1881 s. 80—19, 168—203. 
Vajda, E; Bergman Fridrik Yilmos nj atliteratidi theori&j&nak da 
fllkal maz6aa kQlonoBen az eddabeli Atlam&lra. (Betydelaen och 
anv&ndningen af F. W. Bergmanna nya allit^rationiteori sftrakilt 
i afaeende p& Atlamal). Kolozsvar, SnmptibnB editorum actonun 
comp. liter, univ. (London, Trflbner). 24 s. 16. 
Wimmer, L. F. A-, OldnordiBk Formlare til Skolebrug. 3 Ddg. 

n + 80 8. Kbhvn., Steen. 1,85 Kr. 
Porkeltton, J., Supplement til lalandako Ordb0ger. s. 209—368. hne- 
6 iliga — 6hverf r&6 liga. 

I nSkjraU nm hinn leerSa Sk61a i Beylgavik" 1881—82. 

b) Texter, 

Aevent^, Islendzk. lal&ndiache Legenden, NovelleD nnd M&rchoD, 
herauBgeg. v. Hugo Gering. 1. Text. XXXVm + 3U + 2 
B. 8. Halle, Waieenhana. 5,40 Mk. 

Anm. i Literar. Centralblatt 1893 No. 42; i Zeitachrift fur Dent- 
ache PbiloloRie XV. a. 242—44 (B. Symona); iAnseiger fOrdentaohea 
Alterthnra IX. a. 283—90 (R. HeinzelJ. 
Brenner, 0., Altnordiscliea Handbuch. Literatarttbereicht, Gramma- 
tik, Teste, Gloasar. IV + 848 s. 8. Leipzig, Weigel. 7 Mk. 
Anm. i Nord. Tidakr. for Filologi. H. K. VL a. 78—60 (0. Hoppe); 
i Literatnrblatt filr germ. n. romaa. Philolo^e 1883 No. 8 (E.Mogk); 
Dentache Literatarseitnug 188S No. 92 (£. Kolbing). 
CedergchiBld, G., Nordiaka folkaagor i medeltidsdrfigt. 
Ky STenak Tidakr. 1883 a. 219-38. 

— Allra kappa kvadi. 

ArkiT for nord. Filologi. I. s. 62—80, 

, Fomaogur Sufirlanda. laUndska bearbetningar af fr&mmande 

romaner fr&n medeltiden. Efter gamla bandakrifter utgifna. In- 
ledning. SLTV. b. 4. 

Landa Univereiteta Areakrift Tom. XVIII. ForUftttn, fr. T. XV. 
Edda, Die &ltere (S&mundar Edda) ilberaetzt und mit karzen Erlla- 
temngen veraehen von B. Wemel. 2te Ausg. XXI -|- 553 a. 
12. Leipzig, Wigand. 4,50 Mk. 
Edda, Bie filtere and jftngere, nebst deo mythiachen ErzjLhlangen der 
Skalda, Qberaetzt und mit ErlSnterangen begleitet von Karl 
Simrock. 8 Anfl. Vm + 482 b. 3. Stuttgart, Cotta. 8 Hk. 
Edzardi, A., Fensalir and VegtamakTiCia. 
Germania. XXVII. a. 880—39. 

— Eleina BeitrKge znr Geachichte und Erklftmng der Eddali«dar. 
15. l^'achtr&glicbes inr Grlpiaapi. 

Germania. XXVIL s. 399— 4(e. 
Frithiofaaage, Die, ana dem Altnord. Qberaetzt von A. JdcUem. 43 
a. 8. 

Programm der k. Stadienanatalt eq Stranbing. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Frithjof dem StArken, Die Skge von. Kach der altnordiacheD Tolks- 
sago ana dem 13 Jabrhundert fr«i erzfthlt Ton JV. Calamimu. 
Benig'e Atcbit. Bd. 6B i. 869-416. 
Friizaer, J., (jing e6r bj66arinil (HivamW 114). 

Arkiv for nord. Filolodi. I. a. 22—32. 
■Gering, H., Zn HeimBkringla ed. linger. 

Zeitschrift far deutscbe Philologne. XIV. ■ 234—86. 
Jdmgvfkiiiga Saga efter AmamagnRanska haDdskriften No. 291 4., i 
diplomatariskt aftryck utgifven af Carl of Peteraetu. XXIV 
+ 136 a. 8. Kbhvn. 18S2. 5 Kr. 

Bland akrifter, atg. af ^Sarofand til ndgivelse af gammel nord. 
liUratnr". Til. 
Lef^, L. F., Prof p& en metriak dfTergftttning till svenaka af NJala- 
sagana visor i drAttkvffitt (och hrynhenda). 
Arkiv for nord. Filologi. I. a. 192—96. 
Meltzl, H- v., Az Atlam&t 4 comj&leaete. 

Acta coroparat liter, univarearam. VIIL No. 79, 80. 
Nygaterd, M., Udvalg af den norrtfne literatur for Utio- og realgrm- 
nasier. Med oplyaende anrntBrkningar og gloBsar. 2den Udg. 
389 a. 8. Bergen, E. B. Giertaen. 5 Er. ' 
^oetUon, J. C, Eine lal&ndische Spracbprobe {6 fSgar er Tor fdatnr- 
j5r6). JSmte ofveraSttning. I aammanhang med anroftlan af Car- 
penter'a Neuialfindiache Grammatik. Leipzig 1881. 

Magazin fnr die Literator dea In- nnd Analandes. Leipzig 1832 
No. 16. 
Kimnr af Ajax frekna. Af Aam. Gialaaon (tJtgefendur: B. Oddaaoa 

og PorbjSro J<iDa«aon). Reykjavik 1881. 70 a. 8. 
Sagan om Hrafnkel Freysgode. Ofvers&ttning med inledning och 
anmirkningar «f JVore An^oitiua. XXVT a. 4. Halmatad. 
HalmaUda llroverka program 1882. 
Storm, G; finidatjkke of en latinak Overaffittelae af Kongeapeilet 
fra 14 Aarhnndrede. 

Arkiv for nord. Filologi. I. a. 110—12. 
dimmer, h- F. A., Old nord iak Lnaebog med Anmnrkninger og 
Ordaamling. 3 Udg. XXXIT + 328 a. 8. Ebhvn. Steen. 
4,50 Kr. 
Tyrfing, Das Zanberschwert. Eine Epiaode ana der altnordiachen 
HervararBBga dea vierzehnt«D Jabrbunderta frei Qberaetzt too 
W. Calaminua- 

Herrig'a Archiv. 68 Bd. a. 341—54. 

a) Qrammatlk. lezlkografl. 
.Andertm, N., Danak Sprogl«re. No. 1. 4 Udg. V8 a. 8. Kbhvn. 

Eralev. 1 Kr. 
Broberg, S., Manuel de la langne danoiae (dano-norr^gienne) & I'naage 
dea toaagera. XXXm 4. 276 + 5 a. 8. Copenhagae. A. F. 
^t ft fila. 

Anm. i Rerae critiqne. 1888 No. 14; Arkiv for nord. Filologi. L 
a. 801—803 (E. Brekke). 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



360 

Clauien, P., Kortfattet Sprog- og RetskriniiDgalEere til Bnig ved 
Undervianingeo i ModersniBalflt. 4 Opl. 33 b. 8. KbhTn. 
Steen. 0,45 Er. 
Didrichten, F., Kogle BammeDBotta Planteaavne, iseer imperative Former. 
I „B1aiidinger' 11., udg. nf UniTersitetg-Jnbiteeeta danska SomfuDd 
B. 108—19. 
Fauibeii, v., Om 3 Ljde i almiadelig, danoet Banek, der ludtil ikke 
have TBret anerkjeodte og opfarte som aelvatrendige Solvlyde. 
t „BlBDdiDger' II , udg. af nniverdtets-Jnbileeeta danske Samfbnd 
B. 87—102. 
Orvndtoig, 8., TillBag til danek Haaodordbog. ' 62 i. 8. Kbhvii. 

Beitael. 0,75 Kr. 
KaUcar, 0., Ordbog til det ssldre danske Sprog (1300—1700). EL 
3, 4. s. 209—416. Kbbvn (Reitzel) k 2,50 och 4 Er. 

Bland skrifter ndg- af „UniTenitets-JabilEeatB danske Samfond* 
No. 7, 10. 
Meyer, M., Fremmedordbog, indeboldonde de i B0ger, Blade, det 
daglige Omgangasprog og Forretningslivet almindelig forekom- 
menda frammede Ord og Udtryk tilliga mad OverBnttelsa, For- 
klaring og TJdtale. 3die forbedrede og for0gede Udgave. 306 
s. 8. EbhvD. Erslev. 4,50 Er. 
Nielsen, O., Sm& Bidrag til danek Sproghiatorie i det ISte Aarhnn- 
drede. 

I qBlandinger" 11, adg> af TTniTerBitata-Jabiltaets danske Samfiind 
s. 70-86. 
— Oamle daoske Navne. 

I qBlandingar" II, adg. af Univereitets-JabilBsetB danske Samfand 
B. 122—31. 
Nyrop, K., Sprogets yilde Skod. Fopulsre 8tr0bein»rkDi[iger om 
mbforst&ede Ord i dagUg Tale. 142 s. 8. KbbTD. Reibsel. 
a Er. 

Anm. i Nord. Tidskr. utg. af Lettaratedtaka Foreningen. 1882 b. 
609-13 (A. Noraen); Literatnrblatt far germ. n. roman. Pbilologie. 
1882 No. 11 (0. Behagel); Ny av. Tidakrift. 1888 b. 310—13 (HT t. 
F[eilitBan]). 
Sprogltere, Daask, til Bmg ved EarsnB, SemiDariar og b0jere Skoler. 
Trykt som XannBkript. 36 s. 8. Ebhvn, Criese. 0,50 Er. 

b) Taztar. 

Byret, Deo a&kaldte Krik glippings almindelige. Meddelt af V. A. 

Secher. 

I -Blaudingei" 11, ndg. af UniveraitetB-JnbilraetB danske Samfond 
e. 138-65. 
Jolen, gamle danske Pradikener og Sange (med moderniaerad staf- 

ning), udg. af S. MQller. 87 b. 8. Kbbvn., H^st ft 80a. 1 Er. 
Ej^benhavng Diplomatarinin, Samling af Doknmeuter, Breve og andre 

Eilder til Oplyaning om Ej0benbavnB aldre Forhold f0r 1628. 

Udg. ved Ejsbeiihavns EommuDalbeetyrelBeB Omsorg af 0. 

Nielsen. Y, 2. 408 a. 8. Kbbvn. Gad. 4 Er. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



361 

Mandevillea Rejse i gammeldansk Overetettelae tiUige med ea Vejle- 
der for Fitgrimme, efter H&ndakrifter udgiven af M. LorCHZfn. 
3 Hefte. LXXV + a. 209—225. Kbhvn. 2,50 Kr. 

Bland skrifler ntg. af „8amfaiid til ndgivelse af gammal uorditk 
literatnr". 
Regeata diplomatica biatori» DanicB cura aocietatis regie scieotiaram.. 
Series secunda. Tomua prior II. Ab anno 1349 ad annom 
1419. 288 pp. 8. KbhTn. (Htfat & S0n). 6 Kr. 
To BmdBtykker af Birgittiaske klosterregler p& danak fra c. 1425. 
Meddelt af V. A. Seeker. 

I „fil an dinger" II, ndg. af UniTeraitets-Jobilffieta dantke Samfaud 
a. 132-87. 
Vejleder for Pilgrimme. Efter Hdadakriftet ndgiveo ved M. Lorenzen- 
6 + 17 B. 8. Kbhvn. 

S»rtr. af Ma&devilleB Rejae, ndg. af M. Lorenzen. 

3. No>>Klia. 

a) Qrammatik, lezikogr&fl. 
Hofgaard, 8. M., Norsk Grammatik til Skolebrng. 3 Oplag. IV + 

92 s. 8. Kra., Aachebong ft Co. 0,90 Er. 
Kmtdten, K., Norak blandkorD. 233 s. 8. Era. (Cainmermejer). 
0,70 Er. 

Anm. i Finak Tidskr. 1883. T. XIH. b. 880-81. (A. 0. Ffrea- 
dentba]]}. 
Larten, A. B., Oplysninger om Dialekter i Selbo og Gnldalen. 
42 B. 8. 

Egl. noraks Tidenak. - Selskabs Skrifter. 1881. Anm. i -Nordisk 
Revj," April 1883 a. 12 {A. N— n). 
lAtndea, J. A., Norakt apr&k. 

Nord. Tidskr., n^. af Letterstedtska ForeningeD. IE82 b. 470—607. 
Anm. i Literaturblatt fiir germ. a. roman. Philologie 1878 No. 7. 
(J. ViaiDg). 
Lekke, J., Kort Omrids af ModersmaaletB Graminatik. 17 Opl. 40 

s. 8. Era., Cappeleo. 0,40 Kr. 
Rest, p., Noget om norake FolkenaTDe med ssrligt Hena^n til Nav- 
□eikikken i T0DBnli og omliggende Bfgder. 40 a. 8. Hamarr 
MagDOeeD. 0,35 Er. 
Storm, J., Om Grapperiogen af de norake Dialekter. 

Chra. Tidenakabiielskabs Forhand linger. 1882 a. 3. 
— Norsk Ordliate til Lydlreren. 16 b. 8. [Era. 1882]. Ejibokh.. 
Vidateen, Chr., Oplysninger om By gdemealene i Sgndbordland. Ber- 
gen (Giertaen). 1 Er. 

Anm. i gNord. Kevy". April 1888 a. 18 (A. N— n). 

b) Tezter, 

Diplomatariam norvegicnm, Oldbreve til Knndakab om Norgea indre 
og ydra Forhold, Sprog, Slwgter, Snder, LorgiTning og Better- 
gang i Middelalderes. Samlede og adgivae ved C. R- Ungerog 
H. J. Htiitfeidt. XI, 1. 416 s. 8. Era., MaUing. 6 Er. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Srictson, G., Ordliita nr Ikers ooh Oater-Relurae harada folkBprftk 
(forte attnlng). L— R. 

I „Bidni|7 till Sodermanlandt Kldre knltnrhistoria. IH. i. 49— 9& 
Flodstrom, /., Svenek rKttskrifaingaltlra. T + 44 s. 8. StUm., 

Norotedt ft Sooer. 0,60 Er. 
Kock, A., Stadier Sfver foruBveDek ^ndlBra. I. Lund, Gleemp. 
242 B. 8. 

Anm. i Anzaiger ffir deutaches AlterUmm nnd dentache Literatar. 

IX. a. 192—96 (R. Heiuzel); Literatnrblatt fttr germ. u. romaa. Phi- 

lolofrie. 1883 No. 2 (E. Sievera); Literor. Centralblatt 1883. No. 8. 

(E. M.). 

Kramer, R. v., Om enstafvii^B ords lytmiska v&rde i srenekan. Yl 

+ 163 B. 8. Sthlm., Samson & Wallin. 1,50 Kr. 
lAnder, N., Ragler ocb rSd ang&ende Bvenska Bpr&keta bebandling i 
tal och Bkrift. 64 s. 8. Sthlm. 

AftiTck nr nFraga m\^ om allting", bearb. af E. H. Haffdshl. 
Sthlm.. Fritae. — Amu. i „Nordiak Bevy". April 1883 a. 11 (L. F. 
LefQer). 
Nordiander, J., Om «j/ ock tel i norrltbidaka ortnamn, j&mte ett 
tillfigg iDDeb&llande aagan om Gannhild aniUIa. 29 e. 8. 
nSvenska LandamUen". 1682. A. (11:6). 
Om folket^mologier af ortnamo. Af — dl — . 

St. Familj-Journalen B. 21. 4. a. 286-69, 
.Schagerstrom, A., Om uppkomaten af nyav. ode n. fatam. 

Arkir for nord. Filologi. I. b. 33—37. 
SundSn, D. A., SveiiBk Bpr&kldra. 4 omarbetade uppl. (af St. 
spr&klSra for elementarl&roTerkan). 240 b. 8. SUilm., Beck- 
man. 2 Kr. 
Svahn, O., SprJlkljnd och qvantitatiT betooing i hSgaveDakan. XYI 
+ 202 a. 8. Sthlm., Noratedt & S5ner. 3 Kr. 

Anm. i Ny bt. Tidskr. 1863 s. 72—79 (J. A. Lnndoll); Tidakrifl 
fSr hemmet 1688 b. 61-66 (LU). 
— Larobok i v&liasning. XVI -f 166 a. 8. Sthlm., Noratedt * 
Soner. 2 Kr. 

Forkortad till larobok af f6ng. afhandliug. Anm. & aamma atal- 
len Bom denna. 
Tegner, E»-, Om avenaka familjeuamn. I. II. 

Nord. Tidskr., vie. af Letteratadtaka ForeninKen. tE82 a. 1 — 3fi, 
103-48. 
X — a, Om alntartikelD i subBtaDtiTens plnralis. 
Pedajf. Tidskr. 1888. a. 817-80. 

b) Texter. 
Bidrag till Fialanda Hiatoria. Utg. genom R. Hau»em. 1:1. 14 e. 
Faca. + B. 1—224. H.fora. 2,50 F. Mk. 

Inneh&ilei; Galendaritim ecclesira Aboensia 14 t. Facrim; Dom- 
bok for aydoatra TavuUand 1448-1508 b. 1—123; Dombok for ayd- 
veatra Tavastlaad 1606— IGIO jamta fragmeot af en dombok af 1464 
samt en Hkatterakenakap, begge for delar af EgentliEa Finland b. 
186—824. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



363 

BrodemB tf 'S. GertrndB CKUe i Stockholm 1419— 1184. [TJtg. «f 
G. E. Klemmingl. StLlm. 

BihanK till Sreiuka FomikriftsUlBk&peta allmilnna &nniSte 1882 
B. a9d-U8. 
JKedeltidadiHer ocb rim, ntgifna af G. E. Klemming. H. 3. 4 -f- >- 
313—543 + 5 Kartongbl. 8. StWm. 3,75 Kr. 

Samlingar ntg. af Svenska Fornskriftiillskapeb No. 80. Anm. i 
Nord. TidBki. utg. af Lotteratedtaka ForeDiDgeo 1883 ». 819— !» (0. 
Eoppe). 

VII. MytologI, ArkeologI 

Anderien, R. B., Die ZerBtdmog d«r germanischeD MTthologie dorch 
Bang uod Bngge. 

Daheim, heramg. von R. Ednig n. Th. H. Fanteuins. 17 Jfthrg. 
No. 16. 
BttUzer, L., HsUriBtningar tr-iu Bohaal&a (Sverige). 2 H. 2 b. fol. 

3 pi. Gsteborg, Utgifvaren. 2,75 Kr. 
Bttng, A- C-, Bidrag til de Sibyllinake Oraklora og dea Sib^llinBke 
OrakeldigtningB HiBtorie i Middelalderen. 24 b. 3. Kra. (Dyb- 
wad). 0,eO Er. 

Ckristiaiiia VidenskabBBelskabs Forhandlinger. 1882. No. 8. 

— Et SibyUiDak Orakel fra Middelalderea paany adgivet. 35 b. 8. 
Xra. (Dybwad). 0,60 Kr. 

ChriBtiania VideDBkabaaelBkabs Forhandlinger. 1882. No. 9. 
, BeUenberg oine Balderekuttst&ttf. 
WiirtembergiBche Vierteljahrshefte fur Landetgeachichte. 1881. 
IV. ». 288—86. 

, £., Bulletin critique de la mytbologie Bcandinave. 
Reme de I'hiatoire et dea reliKiona. II, 4. (1881). 
Brendsled, K. G., En kirkelig Allegori og en nordiak MyUia. 

Norsk hiat. Tidakr. 2 B. TIL fl. 2I-4S. 
•Bvgge, 8-, Studien uber die EntstehuDg der nordiachen GStter- and 
Eieldenaagen. Vom Verfaaser autoriBirte und durchgesehene tJeber- 
setzung Ton O. Brenner. 1 Reihe. 2 H. e. 97— 28S. 8. MOa- 
cben, Kaiaer. 4 Mk. 

Anm. i American Journal of Philology. II. a. 77 — 80 (W. H, 
Carpenter). 
iCappers, J. Helge nnd Sigron. 64. 12. Dftsseldorf. (1881). 

Schwaram. I Mk. 
J>eMen, The discovery of a Viking's ship. 

Joarnal of The Britiah Arch Geological Asaooiation. XXXVil, 4. 
Jlhrph, Ckr., GnmdriBS der nordiachen Mytbologie. Zum Gebranoh 
beim Stndinm der german. GStterlebre. Aub dem DtlmBchen von 
Engen Liebich. 59 b. 12. Heawied, Heuaer'a Verlag. 0,60 Mk. 
Sildebrand, H., Norsk Fomkunsfcap. 

Ny Bv. Tidakr. 1882 a. 63—78, 99-106. 

— Den nordiBka mytologien och profeeaor Bngge. 

„Frftn Udre tider" (ae nedan) a. 204—34. 
J^tyaer^lMngorhmntuz, .^., Odin. NordiBcb-germaniBcbe 66ttemge. Hit 
12 Illastr. m -f- 171 a. 4. MOnchen (Bnickmann). 45 Uk. 



dlyGOQt^lC 



364 

Keary, C. F., The genaine and the Bpurions m Eddaic Mythology. 

The Academy. 1881. 11. b. 16. 
Kdltmd, Kr., Islanda FortidBlaevaiitger. 

Aarb^Ker for aord. Oldkyi: dished. 1882. a. 67—124. Inneh.: 
Grave og GraTfnnd g. 87—81; iBlsnds to mters. 81—89; Hiddelalderliffe 
Sager: a| hate Genetande forsynede med RaaeindBlmft a. 91 — 96; t>) 
Rnneatena uamt Runeakrift p& Klipper og Sten a. 96—124. 
Lawretuon, A., The Colour Sense in the Edda. 

TraiiaactJona of the Royal Society of Literature. 2ud. Series XII. 
a. 733-48. 
Lehmann, E., Die Gdtterdfimmemng in der nordiachen Mythologie. 

28 B. 8. Efinigsberg. Bon. 0,80 Mk. 
Maurer, K-, Die Riesin Hitt. 

Germaoia. XXTI. s. 605—6. Jfr. Zingerle i ZeitBchrifl fQr dentache 
Fhilologie. XI. b. 488 f. 
MotilelittS, 0., Sp&nnen frftn brons&ldem. 

Aatiqv. Tidskr. for Sverige TI. Sthlm. 1880-82 a. 81—194. 
Nicolay»en, N., LangBkibet fra Gokst&d ved Sandefjord. Med 1 
Kort, 10 Tr«amt og 13 PI. VI -f- 78 b. 4. Kra., Cammer- 
meyer. 10 Kr. 

Norak och eagelak text, — Anm. i Deateche Literatorzeitang. 1883 
No. 2 (S. Muller); Nord, Tidakr., atg. af Letteratedtaka Foremngen, 
1883 a. 171—72 (0. Montelina), 
Nordin, Fr,, Fornlemningar i TingatAde aooken p& Gotland. 

Svenaka Fomminne afore ningena tidakr. V : 2 (No. 14 1882} b. 109 
—86). 
The Origin of Norae mythology. 

The Academy. 1881. I. a. 398—94, 
Petersen, H., Et dansk Flag fra TJnionatiden i Maria-Eirken i Labeck. 

Aarb^ger for nord. Oldkyndighed. 1862 a. 1—66. 2 Fototyp. 
— — , Uber den Gotteedienat und den Gotterglanben dea Nordens 
wihrend der Heidenzeit. Kopenhagen 1876. Anheng: Jeisen, 
£., Vber einige Hanptpnnkte der germaniachen Mythologie veran- 
lasat dutch Henry PeteraenB Abhandlnng: Ober den Gottesdienal 
etc. Autorieirte Obersetzong von Minna RieaB. 123 -|- 20 
B. 8. Gardelegen, (Manger). 4,50 Mk. 

Antn. i Deutsche Literaturzeitang. 1882 No. 49. (M. Boediger}' 
Blatter fur liter. UnterhaltaDg. 1883 No. 11. (Henne-Am-Bbyn). 
i Literaturblatt fur germ. n. roman. Philologie -1888 Ko. 7. (K^ 
Maorer). 
Regnfr, P. B., Det goda och det onda i dea fornnordiaka gndalft- 
ran. Fdredrsg. 17 a. 6. Sthlm., J&rl FoJk. (Tr. i Ume). 
0,25 Kr. 
Sander, Fr., Eddaatndier. Brages aamtal om akaldekapeta uppkomal 
m. m. 156 a. 8. Sthlm., Noretedt & Soner. 3 Kr. 

Anm. i Nord. Tidskr., ntg. af Letteratedtaka Foreningen. 1882 i 
402—07 (A. Noreenh i Ny av. Tidskr. 1883 a. 624—27 (H. SohSck); 
Finsk Tidskr. T. XV 1883 a. 67—70 (A. 0. F[readeathall). 
Sefuerenfeld, G- A. B-, Die Gotterdlmmmng nnd die Goldtafeln dea 
Idafelds oder die Tentobnrger Scblacht in den Liedem der Edda. 
Eine Streitschrift uber die Heimat and Bedeutang der Edda- 
lieder. XXXH -f X56 a. 6. Detmold, Schenk (1861). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



365 

Schrattenihal, K., Die Pfiegeriunen der nordisch^gerniauiBclien GrStter- 
B«ge. 15 B. 8. MttnBter, Gierke. 0,25 Mk. 

Ser/Unff, G., Die aordiBch-germaniache Mythologie und der MjthoB 
voD Thor. 28 s. 4. 

Pro|{ramm dee GTmuaaiumB in Plauen i. V. 

Undaet, I., Daa Anftretea dee EiseDs in Nord-EaropB. Eine Stndie 
in der Tergleicheuden vorhiatorisclien Archfiologie. Deutechs 
Atugabe von J. Mestorf. Hit 209 HolzBchn. u. 500 Fig. aai 
32 Taf. XVI + 524 s. 8. Hamburg, MeiBsnar. 15 Mk. 

Ursprong und Alter der nordischea Gottereagea. 
AusUnd. l&Sl No. 5. 

Vigfuiion, S-, Skyrsla um forngripasafn Islands i Reykjavik. 1871 
—75. 80 B. 8. Reykjavik 1881. 

— Un hof Dg bl6tai6u i fom5ld. 

Arbok hint islenzka fornletfaf£laR:a 1882. Reykjavik, s. 3— 4S. 

VIM. Kuiturhistoria m. m. 

Amira, K. von, NordgarmaDischea Obligationearecht. I. Altschwedi- 

Bche8 0bligationenrechtXIII + 788 8.8. Leipzig, VeitA Co. 25 Mk. 

Adiq. i Nord. Tidskr., utg. af Letteretedtska ForeniDfren. 1883 s. 

153—60 (A, Winrotli); DeuUohe Literaturzeitaog. 1883 No. 19 (H. 

Bronner). 

Bergman, C. J., GotlSndBka akildrlogur och minaen. 4 -f- 386 s. 8. 

Viaby (Sthlm., Seelig & Co.). 2,50 Er. 
BergS9e, S., Nogle danaka Myntar fra Middelalderea ! fremmede 
Samlinger. 

Aarb0(fer for Nord. Oldk. og Hiitorio. 1882 a. 265—73. 
Brandi, Fr., RetBbiatoriBke Brudstykker. 11. Nord mien denea gamte 
Strafferet. 

Hist Tidaskr., adg. af den norska hiet Forening (1882). 2 Bffikke. 
4 Bd. B. 20— 113. ForUattn. fr&n 1 E. 4 Bd. 
Dahlerup, H., Manager Elostera eg Bys Hiatoria. Udg. mad Un- 
derst^ttelae af den grevelige Ujalmstjerne-RoaencroneBke Stif- 
telae. 223 a. 8. Kbhvn. (Gyldendal). 4 Kr. 
Dareste, R., Las ancieunes loia du Danemark. 
Jonmal dee Savanta 1881 p. 108-U7, 

— Les anciennea loia de la I^orvege. 

Joamal daa Savanta 1881 p. 242—19, 297—306. 

— Let anciannea loia de I'lalande. 

Joarnal dei Savants 1881 p. 490—500. 
Erslev, Sr-, Stndier t;il DronniDg Margarethes Hiatorie. I. Oversigt 
ovar de nordiake Eilder. II. Kampan mallam Margaretba og 
Albrecbt. 

Hist. Tidaakr., ndg. af den danaka hiat. Forening. 5 R. 9 B. a. 838 
—4*6. 
Fabriciua, A., Forbindelserne mellem Nordan og den epanake Halv0 

i Kldre Tider. 180 s. 8. 1 Eort. Ebhvn. (Gad). 3 Er. 
Faye, A. L-, Den aorte D0d i det 14de Aarhundrede. Foredrag 
holdt i det madicineke Selskab i Eriatiania. 119 -|- 4 a. 8. 
Era. (1880). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



Friet, G., Bemsrlciiinger tU nogle Puakter i Sosg Frodes Lov for 
Hteren. 

Aarbiager for nord. Oldkjodighed og Historie. 1882 s. 2S3— B8. 
Holiday, Ch-, The scaadinkvisn Kingdom of DnblJo. Edited with' 
some notices of the anthor's life, by John Prendergaat. 300- 
B. 8. Dublin. Alex. Thorn & Co. 1881. 15 eh. 

Anm. i Nord. Tidskr., ntg. of Letteratedtika Fdreningen a. 62T 
—29 (J. Steenatmp)-, Athennnm No. 2867 a. 143. — Inneh. bland 
aaoat: UnderaokniD^ ofver de Bkandinayitka rikena i Dnblin, 6fver 
akandinaviika antikviteter i Dublin. 
Hazelius, A., Stnga i Hialofa aocken i Sk&oe. 

Bidrag till v&r odlings hafder, ntg. af A. Hazeliaa. 2. e. SI— 48- 
Heue, A., Det aldate B^0benhavn og den nyere Granakning. 

AerbflKer for nord. Oldkyndighed ok Hietorie. 1682 a. 339- 6S. 
Hildetrand, E., Den arenika kolonien i Rom under medeltiden. 
Hiet Tidakr., ntg. af St. hiat. FSreniogen. 1882 a. 211—59. 

— H., Historia och Kaltnrhistoria. 

Hist Tidskr., ntg. af Sv. hiat Foreningen. 1882 a. 1—28. 

— Magnns Erikaaon och Sk&ne. 

Samma stalle a. 184—210 

— Ar Gotlands inedeltidBkonat inhemek eller ej? 

Srenska FomminDeBforeningeui TidakrifL T:2 (No. 14, 1882) a.- 
168-70. 

— Frfin Bidre tidei. Eulturvetenekapliga och historiaka stndier. 
264 a. 8. Sthlm., P, A. Noratedt & SSnar. 5 Kr. 

Inneh. bl. a.: Den romanaka ekulpturea i Sverige a. 1 — 46; Soli- 
dna-importen till Sverige under don tidigare jernftldern a. 68—78;. 
Menniakan i den forliistoriaka tiden a. 114 — 208^ Den nordiaka mj- 
tologien och profeaior Bngge ■. 204 — S4. 
Johnsion, J., The norwegian account of Haco'e expedition against 
Scotland A. D. 1363. Literally tranalated from the original. 
Icelandic of the Flateyar and Frisian USS. 76 a. 12. Edin- 
bnrg, London, Slmpkin. 7 ah. 
Kaiser, W-, Die Entdeckungen der Xormannen in Grdnland and in 
Aiaerika. Nach den altnordischen Sagas dargeetellt und sachlioh^ 
erl&utert. Nabat einer Karte. 4. 

Programm der Realachole I Ordonng za Elberfeld. 
Kreiiger, J., Studier rdrande da agrariaka f6rh Allan den ab ntreckling 
i Sverige till slutet af unionstiden. (Tryckt som manaakript). 
109 a. 8. Lnnd, Gleerapika anivereitetabokhandeln. 2,50 £r. 
K&lund, P- E. K., Bidrag til en historisk-topografiak Beskrivelae af 
Island, n, 2. 0Btfj»rdtngen. Med 5 litograferede Kort og at 
trttsnit. 23G a. 8. KbhTQ. (Oyldendal). 4 Kr. 

Anm. i Literatniblfttt for geruLnnd. roman.Pbilologie. 1883 No. 1 
(E. Maurer). 
Lehmann, K-, Verlobnng und Hochzeit nach den nordgerman. Reohten 
des frOheren Mittelalt«r8. YIU + 134 a. 8. Milnchen. Kai- 
ser. 3 Mk. 

Anm.i Dentiche LiteratniEeitnng. 1882 No. 62; i Literar. Centtal- 
blatt. 1888 No. 16. 
lAljenstratid, A-, Da nordiaka bygningabalkarne. Deras rSttsordnJog 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



367 

i orgaoisk utveckliDg. 3, 4 H. (elnt). a. 193 — 375. HelnngforSr 
F6rf. ^Sthlm., P. A. Noratedt & Soner). 8,25 Kr, 
Lindal, P. J., Om ^eniaa lefnadBvishet 12 b. 12. UpsaU (G.- 
Anderson). 0,35 Er. 

Aftr. i lOO ex. iir „Ny illuetrerad Tidning" 1882. Tr. i Sthlm, 
Lund, T., Daa tfiglige Leben in Skandinavien wShrend dea I6ten 
Jahrhunderta. Eine cnlturhiatoruche Stadie flber die Entwicke- 
Inng und Einrichtang der WobnuDgen. Deutsche vom Yerf. 
besorgte Ansgabe. VI ~j- 433 s. 8. Eopeahagen. H0et & Soho. 
» Mk. 

Antn. i DeoUcbe Literatarzeitang. 1882 Ko. 27 (E. Sloman), 
Loker, F. von, Uber angebliche MenscbeDOpfer bei den Germanen. 
Sitznngsberichte der philoB.-pbilol.-hiBtor. Cluse der K. k. Aka- 
demie der Wiaaenachaften £u Maiichen.,lS82 b. 37S— 90. 
Maurer, K- von, Upphaf allsherjarrikiB i I«tandi og stJdrDarakipanar 
}>eBS, falenzka^ af Signrfii Sigurda rejai. IV + 191 b. 8. 
Reykjavik. 
Mandelgrea, N. M., Jnlen hoB allmogen i Eallen i Sk&ae p& 1820- 
Ulet. 

BidrBg till T&r odliugB h&fder, utg. af A. Hazeliaa. 2. b. 1—19. 
MoUer, P- von, Strodda ntkast r6rande svenska jordbrukets biatoria. 
3 [alut-] H. 8. 177—288. 8. Sthlm., P. A. Noretedt & Soner.- 
1,50 Kr. 

Anm. i Nord. Tidakr., n^. af Letteratedttka Foreniagen. 1683 a. 
2fiB— 70 (C. F. B.). 
Sars, J- E; Til Opljsning om FolkemtangdenB Beveegelse i Norge- 
fra del I3de til det 17de Aarbandrede. 

Hiat. Tidaakr, ndg. af den norake hiatoriake Forening (I83I) 2 B. 



Seeker, V. A., De to ntdate bevarede, i Norden udstielte Breve.. 
M. 2 Fototjp. 

Aftrb0ger for nord. Oldkyiidighed og Hiatorie. IBS2 a. 219— S2. 
Steinttngi, J., Danake og norake Riger paa de brittiake 0er i Da- 
neTnldena Tidaalder. (Normannerne IH : 2). 192 b. 8. 2 Eort. 
EbhTn., Klein. 3,50 Er. Normannerne III. kplt. 8 Er. 
— Daoelag. (Normannerne IV). 414 b. 8. 1 Eort. Ebhvn, Klein.. 
6 Er. 

Aam. i Liter. Centralblatt 1883 No. SS (J. G.). 
Svanander, J. F., Folklifret i Bara hArad i Sk&ne. Skildring fr&D 
1790-talet. 

Pidrag till vftr odliogi kSfder, ntg. af A. Hazeliaa. 2. a. 21—80. 

Tkomaen, V-, Ryaka riketa grnndlfiggniog genom Bkandinavem*.. 

Ued {CrfattarenB tillat&nd fifveraatt af S. Soderberg. JSmte 

tillilgg af riksantikvarien H. HUdebrand. 4 + 164 b. 8.. 

Sthlm., Samson ft Wallin. 2,50 Kr. 

Ur v&r tide fonkniog, popniara akitdringar nuder redaktion af G. 
Betzina atgifna af Stiftelaen Lara HierUa Miane. No. 30. InnebUler 
i/ven tillage I. Fomryaka personnamn a. IH— 30; II. Om fynd af 
nordiaka fornaaker i Bjaaland af H. Hildebrand a. 131—41, aamt no- 
ter og register. 

Anm. 1 Nord. Tidakr., ntg. af Letterttedtska Fdreningeo. 1883 •, 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



65-90 (H-e); Ny iv. Tidskr. 1883 8.318-20 (— l-n); iFinskTidekr. 
1883 T. XIV t. 216-19 (— h— n). 
"The acandinaviao .TiDg' in Dublin. 
The Antiquary. Sept 1888. 
Tischler, O., DaB erete Auftreten des Eisens io Nordeuropa. 

Raferat af Undiet'e verk i CorrespondenzbUtt d. deataobea Ge- 
sellsabaft fQr Anthropologie, Ethnolof^ie u. Urgeichichte. 
Vendell, H., Om och fr&n Gammal-Svenakby. 

Finsk Tidskr. T. XIL a. 81-94. 
VigttrOm E., Folkieder i Cstra Gdinge barad i Sk&ae. 

Bidrag till vlr odlinga bafder, utR.af A. Hazelias. 2; a. 48— Tl. 
Weidling, J., Scbwedigche Geacbicbte im Zeitalt«r der RefonoKtion. 
VUI -f 326 a. 8. Gotha, SchloBaman. 6 Mk. 

Anm. i Deotcche LiteraturaeitDDK- 1882 No. 35 (L. Beyer). 

IX. Folkliteratur 

Aitt br6llop i vaura bdjder. Skildriag fr4a Torupa socket), VSstra 
Goinge bSrad i Sk&oe, upptecknad p& bygdem&l hosten 1880, 
af E. VigilrOm. 

I Bidras UU vir odliaafs b&fder, atg. af A. H aseli a a. 2. a. 
77—80, 
.Asbjemsea, P. Chr., Round tbe Yule Log: Norwegian Folk ajid 
Fdiry Talea. Tranalated by H. L. Braktiad. witb an intro- 
duction by E. W. Gosse. London (1881). SampsoD Low &Co. 
The Academy "/<, 1881 ; The Atheateum '/, 1883. 
Carpenter, W- H., The Icelandic atory of Cinderella. 

The Folk-Lore Record. Vol. lU. 
Jilodm, K., Nylandaka folkvisor, eatta fSr fyra manaroster. 

AlbniD, utg. af Nylandingar. Vlll. Bibaan:. H.fon (1681). 16 a. 8. 

Folkft-Kveotyr, Nye, og Sagn fra Valdrea og Ualtiugdal. Fortslta af 

Hallv. A. E. Bergh. Tredje Samling. (Med Ordforklaringer). 

4 4- 114 B. 8. Era., Gappelen. 1,50 Kr. 

Folke-AereDtyr, aamlade og udgivne for Skolen og Hjemmet af K. 

Bemtaen. 2 Samling. 19B a. 8. Odeuae, Milo. 1,50 Kr. 
Folkaagor, Svenaka, fr&n skilda landskap. Samlade och ber&ttada af 

A. Bondeaon. Yin -f- 318 a. 8. Stblm. Skogland. 4 Er. 
Folka&gner, STenska, eamlade saint f5raedda med hiatorieka ochetno- 
grafiaka anmfirkningar af H. Hofherg. Hed teckningar af avan- 
aka konatnftrer. 344 b. 8. Stblm. Skoglnnd. 6 Er. 
F'olkriaa upptecknad i Petalaks af Gurtnar. 

I ^Valan", albam utg. af Srenaka Osterbottniugar. L H.fora 1889. 
8. 190-91, 
Folkeviaer, Danmarks, i Udvalg ved S. Qrundtmg. Med Billeder ato. 
efter Tegninger af L. Frolich. 64 + 160 a. 8. Kbhyn., Phi- 
lipaen. 6 Kr. 

Anm. i Litaratarblatt fur genu. n. roman. Philologie. 18S3 No. 4 
(F. Liebrecht). 
FolkviBor, Sverigea akSnaste, utgifna af Emil von Qvanten. XXX 
+ 287 a. 12. Stblm., Seligmann & Co. 2,75 Er. 
Anm. i Ny »v. Tidakrift. 1888 a. 167—74 {A. h.). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



— (fr&n Akers och Oater-RekArna hSrad at. &, Bt. i SddermaalEiDd, 
oppt. af G. Ericsson). 

Bidrag till Sodermanlands aldre koltarhiBtorin. lit. s. 84^48. 

— fi'&D Sk&ue. Upptecknade och meddelade af E. Vigsirdm. 

Bidrag till v&r odlings hafder, atg. af A. Haz elina. 2. a. 
117—41. 
Grafsteoen. Historia af A. Bondeson. 

Kal. nSvea" 1883. Slhlm. 1882. B. 106—14. 
Grundtvig, F. L., Svenske Mioder fra Tjust. Anders Ekiuoda For- 
tiellmger. 47 b. 8. Kbhvn. 1882. 

— 8., A wooderful ballad of the aeafariag mao. 

The Folk-Lore Record. III. 
■Grmborg, O. L., Optegaelaer p4 VeDdelhom&I. Udg. ved O. NteU 
aen. I. a. 1—128. 8. Khh^D. (Klein). 

Bland Skrifter ndg. af nniversitetB-Jnbilgeeta danake Sarofaod. 1832. 
Gaior och spoFBTnil frin VSrend. Uppteoknade pS 1830-talet af 
G. O. Hyltin-Cavalliua. 23 s. 8, 
Svenska Landsmftlen. 1882 A. (II : 8). 

— frin Akera och Oater-Rekarne hSrad (fortaSttn. frdn IL a. 92 
— 101). 

Bidrag till Sodermanlands aldre kulturhietoria. III. b. 96—101. 
Jlorr de kom ae, ad hiD sliiboen ente le o bora tordoaan. SkSmt- 
aSgen fr&n 8k&ne pa Norra Asbo harada bygdem&l, upptecknad 
af E. Viffsirijm, J&mto ofversattning : „bur det kom aig, att 
bin alSttbon ej t&lte bora Sskan". 

Kal. ^Svea" 1883, Stblm. 1832. a. 18i— 48. 
KuDgena harar. Saga frAn Sk&ne, uppteckn. ocb m<tddel. af E. 
Vigstrom. 

Bidrag till far odlinga hSfder, atg. af A. Ila zeliu g. 2. b. 

111-116. 

Minder, gamle eller Trsek fra Folketa Liv og Teokesiet fra det syt- 

tende og atteade Aarhuadrede. Gjengivne eiter mundtL'ga For- 

tKllinger af H. Hanssen. 206 8. 8. Odeose, Milo. 1,50 Kr. 

ihliiey, Danish popular tales. 

The Folk-Lore Record. III. 
Nordlander, J., Mytiaka afigner frin Norriand. 

Svenska FornmrnDesfdreDiDgenB Tidskr. Y-.i (No. 14, 1682) a. 
171—202. 
OrdaprSk fr&n Aksra hSrad, ordaade i bokstafaf&ljd (fortsfittn. fr&n 
I. 8. 70—73). 

BidraK till Sodermanlands aldre kalturbiBtoria, III. s. 205 — 20. 
Sagor fr&n Em&dalen, uppteckaade af E. Soensen. 38 e. 6. 

SveiiBka LandsmJUen. 1882 A. II : 7. 
Sklmteaftgner fr&n Sk&ne. Uppteckn. och meddelade af£. VigstrSm. 
Bidrag till ikr odlinga bafder, ntg. af A. Haeetivs. 2. b. 
89—95. 

— pi ekAaeka bygdem&l, Upptecknade ooh meddelade af E. Viff- 
atrom. 

Bidrag till v&r odliogB bafder, atg. af A. H az eli as. 2. a. 
97-110. 
£lephens, G., and HylUn-CavallUu, G. 0., Old norae fairy tales, ga- 

AiUt (at noidlik Fllologl. 21 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



370 

thered from BwedUh Folk. With nnmerons niuatrations hj B~ 
Landffren. 243 b. 6. London, SosnenBchein. 4,50 ih. 
Thorateinson, St., IslandiBches Tanzlied — Thula. 

Actft oomparst. liter. QniTenaram. VIII. No. 79, 83 (1881). 
'Westgotft-Eaallen. ForntidBBaga, uppteckoad af /. lAdderff. 16 s. S. 
Wenersborg, tr. hos Bagge & Fettereaon. 0,25 Er. 
DelTiB i folkmSl. 



Om noiTdna medJalformer pa -umk : 
personen singularis. 



De Skandiska sprSkeDS mediala eller paBsivo verbal former &ro- 
till aitt uppkomstsatt i Rllmaahet sh tydliga, att n^on meningsBkilj- 
aktighet om deraa urapning ej gerna &r mojlig.. Redaa vid f&rata 
pAseendet marker mao, att de &ro bildade af activets former mei- 
tillfigg af dct reflexiva prooomeo Hk. Det nn sagda gUler dock icke 
om den i iiorri3Daa (n: fomnorBkaa och foraiBlAndskaii) fcirekommaodfr 
medialformeu p& -utnk i 1. sing- Denoa Terbalforma urBprung &r 
ndmligen icke a&. i Ogonea fallande, att blott ett enda uppfaftnings- 
aStt af den samma 'Ar tackbart, och grammatikeas historia viBar osB 
SSvea ea vezlande mSngfald af fOrklaringsfiirBok, egnade att aprida 
Ijas ofver verbalformena tillkomst. Men aoou torde inom den ISrdft- 
verlden ^sigterna i deDna punkt vara mycket akiljaktiga, hvilket iter 
tfckea antjda, att ingen af de framstSlda niemugaraa lyckats p& ett 
tillfredBBtSUande e&tt losa alia med fr&gan forenade sv&righeter. 

Deoaa singulnrform p& -umk Sr, Bom bekant, en egendomlighet 
for den veBtskandiska Bprikgrenen. Hvarken foradanskan eller forn- 
BveDBkan hafva qvar nAgon motBvarighet, ehurn det visaerligen &r 
troligt, att dylika former afven dar funnita i aldeta tider. Lika litet 
erbjuda nininskrifterna nSgot exempel p& en dylik medialbildning. 
NaturligtTiB fursv^rBB undersokningen i vIbb mon dSrigenom att man 
B&lunda aaknar tillfalle till jemfdreUer tr&a b& n&ralfigtade omr&dea. 
Det E&kroBte factiska underlaget for denna undersokning m&ste folj- 
aktligen vianas genom ett noggrant aklgifvande p& den ifr&gaTsrande 
formeuB anvSndning och beteckningss&tt inom den handskrifoa nor- 
rona literaturen. looan vi redogdra fdr fiirh&llandet hfiratinnan, akolA 
vi likv&l lemaa en kurtfattad ofveraigt af de vjgtigaste forklaringB- 
foraokeo, ordnade efter tidafdljd. 

Det forsta egentliga forsoket att forklara denna form gjordea aT 
Raek. I tin kortfattade „VejledniDg til det Oldnordtske Sprog" 
(3 uppl., Kbhvn. 1854), § 133, beter det, att pasgivet eller reSexiv- 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



371 

formeu vanligen &ndas p& si, i det Aldsta Bpr&lcet p& ~tk, Bom 
blott £r en Bammsadragning af »ik, hvilket liksom i SlaviBka sprAkeii 
ar otetr&ckt till alia personema. Bland paradigmen npptagaa ockei 
endoBt B&dana former, boid tk kaUaat, brennut, teltt o. b. t. Samma 
bSjoingamiinster npptager Rask i ain „AnTiBning tilt IslttDdBkan" 
(Sthm. 1818), men i det kapitel, som ban egnat &t det tUdsta och 
poetiBka spr&ket, bar ban dock (§ 541) f&st nppm&rkaamhet vid de 
gamla formema p& -umk. Han fioner datta -mk bafva genom voca- 
lenB bcrtkastande uppkommit af mik, liksom sk af sik, och tillftgger, 
att B&dana verbalformer (Bom ek ^mk, ek ^dmk o. dy1.) formeras 
aom plural; bvarvid likv&t (ehnru detta ej aumftrkas af Bask) antin- 
gen verbalformena alntaode m eller BuffixpronomenetB boiJBnda m 
mfiate tankaa bafva bnrtfallit. Baaka yttrande inakr&nker sig B&Iimd» 
till en fCrklariog af det suffigerade pronomenetB beBkaftenbet, men i 
afBeende p& ^jelfva den till gmnd liggande verbalformen bar ban 
&tnojt Big med den rent deBcriptiva aumarkniiigen, att den ^formeraa 
Bom plural", utsn att i lingaste mon soka nppvisa oraaken till ea 
B& markv&rdig foreteelse, Bom att en Biogularform npptrftder nnder 
en plnralbildningB forkl&dnad. 

Crrimm ntstrScker sin analya b&de till den Terbala'grnDdfonnen 
ocb till aaffixet. * Afven ban antager for gifvet, att det vidhAngda 
pronomenet 3r mik, men anBer medialbildningen fiirat bafva ntvecklat 
gig bos de starka verben, pi det B&ttet att till motavarande activ- 
form i 1. sing, fogata -mk medela bindevocalen o (eller u). Uten en 
aildan bindevocal knnde man nSroligen icke i Btarka conjngationens 
1. sing. ind. bilda e&daoa nedialformer, aom det var mSjIigt att uttala. 
Denoa bindevocal, som eger fonnftga att p& vanligt s&tt &Btadkomma 
omijud, Tore egentligen ofverflodig i den svaga coujugationen, bvarest 
1. eing. bar vocaliskt alntljiid, men ofverfdrdea dit fr&n den etarka 
bSjningeii ocb bade vid sammansmilltningen med activfonnen abeorbe- 
rat den foreg&ende vocaleo. Grimm anm&rker mot dem, aom i for- 
men fiuna en plnralbildning med Bingular betydelse, att denna ftirkla- 
ring Tiaserligen g6r antagandet af en bindevocal oherflodigt, men ett 
bon ock nteelnter den sannolika ocb nara till banda liggande ffinno- 
dan om Bnf&gerandet af mik, aamt att bon dfver bnfvnd icke kan f6r- 
klara det dfverblifna k, aom vidb&ogta pluralformen, oafsedt att det 
Tore Billsamt att frinkSnoa 1. sing, en egen medialform och erB&tta 
bristen med en plnralbildning. SAsom exempel p& deesa medialformer, 
bvilka Grimm f6r ofrigt med oritt inakr^ker till den aldre Eddao, 
anfSras icke blott 6wmk, fi^tumk, iQg^umk ocb Atakilliga andra, som 
efter Grimms tbeori Uta fSrklara sig, ntan afven rdbuaUc {amsiUor) 
ocb vthvmk (af Grimm fattadt i betydelBen ^W)- Att B&daoa bild- 
ningar, Bom de b&da siBtn&mnda, enligt bans iiBigt forete nSgot ab- 
Dormt, bar vieserligen icke undg&tt bans uppm&rksamhet, en&r ban 
anmlrker, att fonnen vdrumk borde bets vgntmk, ocb medgifver, att 

> Jfr. Grinm, Grammatik IV 39-42. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



372 

den of bonom s&Bom bfijniDgsm5nater uppstalda I. sing, prcet. kvgb- 
umk ej l&tor sig uppvimB, utaa Bsmmanfaller med kv^bumk, hvilkea 
form Grimm fatter s&Bom I. dual. N&gon nirmare iorkUring af dasea 
oegeatligbeter meddeUa emellertid ickej mojligen bar ban ansett t>(!r- 
umk och hidbunik E&som jemforeUeviB sens, kaoske endaat genom af- 
ekrifvarnes elarf eller okunnigbet tillkomna, analogibildningar efter de 
andra formeraa med pluralt utseende. 

Med Grirara kuona Muncb och Uoger' aoBeB fullkomligb iifver- 
«DBBtBmmB, d& de yttra, att nfimda verbatform bildas geaom att foga 
itik (af mik) till verbeta rot genom bindevocalen u (o). Uti sia Forn- 
sveaska ' och FornDoraka grammatik (§ 46) har Munch senare gjort 
«tt fOrfeladt forsok att f^rena Raska och Grimms ^sigter, d& ban 
s&ger, att i 1. sing, auffigeras mk {mik) genom bindevocalen u (o) 
till plaralformen, eller, kortare, att reflexivformea af 1. sing, bildaa 
endast genom att b&aga k till 1 . pera. plur. Enligt det fiiret n&mnda 
fQrfaringBBattet ekulle man dock f& s^daiia moostrosa btldningar, som 
dcemumumk, k^lumumk o. b. v., och det g&r B&ledea icke an att forena 
Basks plural form med GrimmB bindevooal, emedan, s&»om Wimmer * 
redan anm^rkt, begge dessa forklaringar uppb&fva bvarandra, i det 
Att tt juBt b6r till pluralformen och denna foljaktligen icke krafver 
a&gon bindeTocal. 

Ett nytt uppslag i fr&gan gaf Fritznai- ', Bom i 1. sing, sl^i- 
■umk, dosmumk a. g. v. icke villa se en for denna person egen reflexiv- 
bildning med pronoiDen mik, utnn heldre forklarade saken sit, att den 
argamla perBonalaodelaen pi -m, som ju ofta forekoramer i em, hftr 
bibeliS,llita framfor den reflexiva andelsen ~sk, och att s i tkfdtufosk, 
ttcemutnsk, for vfiljjudeta skull bortfallit aaaom den mellersta af tre 
omedelbart p& bvarandra foljnnde consonanter. Att vocalen u blifvit 
herskande i Sadelaen, forklarar Fritzner genom inflytande af det £61- 
jande m. NSgon forklaring, bvarfor det heter skjiitum{s)k, och ej 
■sk^tum{3)k, har Fritzner imellertid icke anfort. Holmboe* villf, 
utminstoDe icke i de fall A& refiexivformen bade en activ betydelsa 
^t. ex. i nttrycket er ek l^tiumk arm yfir o. djl.), bvarken antaga 
enfGgeriog af mik eller af sik, utan sammanat&lde mk med verbalBn- 
delaen mfd uti prakrit samt ansAg u vara bindevocal. 

Till Rat^ka aaigt analuter aig Bydqviat^, som dock p& ett vida 
grundligare satt motiverar sin mening. Hana argumentation vfinder 
sig forn&mligaat mot den Grimmaka uppfattningen. Efter en fSrut- 
tkickad erinrao, att olika handakrifter uppviaa i reSesivformeos 1. 
sing, omvexlande -umk, -umzk, -umzt, -umz, -unzi, -um, p&pekar 
Rydqvist, att den foreg&ende vocalen ingalunda alltid ar u (o), utan 
■ofta i conjnnctiven fifven e (t), samt att den a. k. bindevocalen kan 

' Jfr. Munch och Vnger, Norr^nas pro gets Grammatik (Chria. 1847), 8.97, 
' Jfr. Det philol-hMtor. Samfunds Mindeskrift (Kbhvn. 1879), aid. 187. 
» Jfr. Norsk Tideskrift for Videmkab og Litteraturi Srg. 1847, si d. 396. 
* Jfr. Oldnord. Verb. (Chria. 18481, sidd. 29-33. 
» Jfr. Svenska Spr. Lagar I 470 ff. (Sthm. 1850). 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



373 

alldeles utealutsa, t. ex. ! tjdmk o. djl. Bedaa den omBtandighetea, 
att Grimms bindevocal i vissa f&ll icke &r oumbftrlig, och att den i 
andra fall £r vezlande, gor hela antagendet af es dylik vocal misB- 
tftDkt. £tt ounii T&aeDtligare inkast mot GrimmH theori finner Ryd- 
qviat i det forhgllandet, att man aldrig motor B&dana former Bom 
bytun^, ra'^mk, ieumk, berutnk, dylumk, hyggumk, utao alltid bjSt- 
wnk, n^mmk, sjdmk, berjumh, dyljumk, hyggjumk o. b. t. Skola 
nu desBa bilttningar fattae s&BOm formelt tillboriga singularia, fing^ 
man — menar RydqTist — aoka en uraldrig i reflexivet, men aldrig 
i activet (icke «db i deu Islandska Homilieboken) upptrHdande typ, dar 
dfvergftDgBljud aaknaa och det afledda j qvaratSr. Att reflexivet, som 
naturligtvia fir yogre iln activet, ekulle eoBamt ega nrfonnen qvar 
och ftndock vara, hvad fjelfva refleziTtecknet vidkommer, m&ngvex- 
lande, innebnre val ingen omojligbet, men vore ett nog vfigearat an- 
tagaode. D& B^lunda alia former p& -vink utan undantag hfiuvisa 
p& plnralen, Merffirea Rydqviat uara nog nodtTungeo till den af Raek 
bilrSdda gamla tydningen, men finner Ak (hvilket hana foreg&ngare 
icke gjort) t£1 bebofligt att motivera rimligheten ocb mujligheten af 
en plurals bruk i siagularia. Efter att bafva erinrat om det vanliga 
spr&kbruket, att den talande kan med pluralt pronomen ocb plural 
verbalform beteckoa sin egen peraon, amnarker KydqviBt, att deu . 
verbala plnralen, &tfo1jd af nttryckt singnlart pranomen, ilr ganska 
B&llaynt i de skandiska spr&ken, men foreter dock tre aprakprof darpA 
tcka QorrSnan, och ett Mn fornBvenBkan. De anforda atiillena ntgo- 
ras af tvi frfin den lalSndfika Homihebokeo, nS^ml. Bid. 113' (mia 
nppl-) gerom ec, 195 ^ ec fyckwm; ett frSn Dipl. Korveg. I 600 
henffdom iek\ tamt ett fornavenakt fr&n Alex. S. aid. 174 fak Alex- 
ander biudhom, hvilket aistnamnda exempel Eydqvist finner vara af 
Bynnerlig vigt, emedan det tryggar de ofriga, aom annars kirnde tagas 
fSr felskrifna, med utelyckt -k, hvad aom ej kan till&mpae pS, biudhom, 
enSr Svenaka nrknnder ej ega att framviea n&got -umk. Samma ayn- 
taktieka egenhet anfor Rydqvist frSu det ftldre och nyare Franska folk- 
spr&ket, t. ex. J'avons, Je dirotta, f irons o. dyl., hvilket alt, enligt 
baDB fOnneoaiide, bor gifva atyrka &t den forutBEttningen, att -um, 
i det for 1. sing, till&mpade -umk, ar pluralt. I fr&ga om nppfatt- 
ningen af det slutande k i -umk &r Rydqvist vacklande; oftast 3r det, 
menar ban, ett forkortadt mik, Bbekildt i de fall, d& bemfirkelaen &r 
reflexiv, t. ex. hraddumk, berjumk; hvaremot i ord, d&r bem&rkelsen 
icke nSdvandigt uttrycker ett reflexivt bogtepp, t. ex. i bj(ifiumk, rd6- 
umk, vifjutmmk, det elntande k akuUe kunna nppfattaa som snffigeradt 
ek, hvilket man antager i etnk och dyl. Men Rydqvist anaer ej hel- 
ler omojiigt, att k t emk o. dyl. kan n&gon g&ng foreat§lla mik. Till 
emk, vask, vcerak, s&aom reflexiva, finner Rydqvist motstycko i det 
flerest^des iorekommande erusk, och genom BammaDstiLllningar ai ganga 
och ffangask, konui och komaak m. fl. yill ban visa, att jsmval det 
intranaitiva verbet liter befaandla aig refiexivt, ofta ntan att genom 
Bnffigenugen nndergi n&gon fCrSndring i betydelaen. Afan finge eA- 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



374 

Innda for 1. aing. uti emk ocb danned jemforliga ord en reflexiTbild- 
ning med formell singalaris, i moteats till bj^umk och dyl. med for- 
msll plural, hvilkea senare form till fLfventyra vore Tald, nar det till 
fltammen fogode k blefve h&rdt fdr uttalet. 

Ks.rmaBt i tidBfolJden efter Rydqvist framBt3.11er Heyna* od ny 
ISrklaring af den norrSoa medialfonnea. Icke genom flexion, ntaii 
genom inclination af pron. mtk, tik, oaa, bar fornnordiakan, aSger 
ban, pS oorganiakt Riltt utbildat ett nrspruugligt reflexivum, Bom senare 
erhoU medial betfdelae. Till en borjan fans reflexivet endast i 1. 
ocb 3. perBOOFin af begge nnmeri och bildades b&, att rmk fSrkorta- 
deB till mk, tik till tk, Ot» till Z, ocb TidbSagdea verbalformen. Att 
en biig &lder bCr UllBkrifvaB denna oorgaaiska medialform, finner 
Heyne genom den omstandigbeten, att emellan -mk i 1. sing. pres. 
ocb verbalatammen apritket bSr bevarat karaktervocalen u (standom 
nfGrsvagad" till o), brilken 9.f7eD fombOgtyBkan ocb fornBaxiakan ^nnu 
bevara sAsom fdrsta fdrsvaguiog af det nrapmngliga a, nnder det att 
fornnordiskan annara fortunnade delta a till i ocb alutligen b«1t och 
h&Ilet bortkastade det. S& uppBt&' formerna i. sing. Itsto-mk*, 1. 
plar. UeluM-z; vidare, fSrmodligon i analogi b^lrmed, letotak, leiumz 
o. B. T. Senare ersattes ~umk i 1. sing, af 8k, aom intranger i b&de 
■ I. och 2. perB., b& att sk (si, zl, a) alutligen fogas till alia verbal- 
former f5r iatadkommande af ett medium. 

Hvad 1. sing. p& -umk betrg£Far, synea Lyngby* i dot Taaent- 
liga bafra samma &«igt om deas tillkomat som Heyne. D& Lyngby 
endast i lorbig&ende vidror frSgan om medialbildningen, var det icke 
akal for bonom att erinra om Heynes mening ; mycket mSjligt Sr det 
ju afven, att Lyngby af eig Bjelf konunit till Bamma Qppfattning. Med 
afeeende p& det f5rh£llandet, att gotiakt slntljudande a i flere fall 
motavaras i norrooan af ett (aedermera bortfallet) u, bvilket rarkftr 
otnljud, anmSrker Lyngby s&som en afrjkelse, att got. gifa (1. Bing.) 
Bvarar mot fornnord. kveb, skyl med i-omljud, bvilket aistnamnda v£l 
intrangt fr&n 2. ocb 3. aiag.-, den urapmngliga formen aneer Lyngby 
m& b^da Hgga till grund f5r bjStu-mk, b& att *^Sfia motavarar got. 
bitido- Samma forklaring &t, utan iiberopande af n&gon fSreg&ngare, 
antydd af Blomberg* och af Ueinzel', afvenaom af Paul^, och 
Bynes a&lnnda frin flere bill bafva rSnt godkannande. 

Hot denna uppfattning bar Wimmer' med ator akarpa attalat 
Big ocb uppvisat de brister, Bom vidlada det fdrklarlnggaatt, bvilket 
ntan n&gon egentlig motivering endaat i forbig&ende blifvit antydt af 

> J(r. Laut- vnd FlexionaUhre der altgerm, Sprachgt&mme (Paderbom 

1B62), § es. 

* Det oljckligt valda exemplet finnea natnrligtvia icke i literatnren, ntan 
Ir bildadt af Heyne ^elf. 

' Jfr. Tidgkr. for Philohgi og Ptedagogik TI 21 (Kbhvn. 1865). 

* Bidrag till Qermaniska om(j't*ifaMro» (Upsala 1866), aid. 67. 
t DU Endsilben der Altnord. Soroche (Wien 1977), aid. M. 

* Dti BHtr. ssur Gesch. d. deut. 8pr. VI 176 (Halle 1879). 

' Det philol-biaL Samf. Mindesknft (Ebhvn. 1B49), aidd. IBS fi. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



375 

lijQgby', Blomberg, Heinzel og Panl. Den hufTudsakliga anmarktimg, 
Bom Wimmer riktar root uKmiida fdrklaring, &r att hon ar tilUmplig 
endast p& B9.rBkildft fall, B&som pA prEeBenBformerna ftf atarka verb 
och af de sraga, favilka bdjas torn berja, i det t. ex. stgndumk, berj- 
4imk kuode foruU3.tta med gotiakan ofverenBBt^maande gmnd former, 
under det att aotivutn erhdU yngre former stend, ber. Daremot eknlle 
B&daDa praseiisformer Bom k^lumh och de Bvaga verbeaB preteriti- 
former, lom t. ez. l^g^umk, onavandt med aitt u Bt& p& ett yngre 
■utvecklingBskede £n activets kalla, lagta, e&vida man icke ville antaga, 
att m ju8t hade bevarat det ursprangliga -o (i guldbornetB tawida 
o. t. v.), hvilket Benare i activnm blifvit -a. Medgifver man B&landa 
-for deBBa fall rafijligbetan af LyngbyB fOrklaring, bL 9.r bon dock, 
■enligt Wimmer, icke tillfredBstallande med afaeende pa Btarka pr»- 
teritiformer, tj rSbumk mHate enligt LyngbyB m. fl.B tbeori alltid for- 
Alaras aft, att .u dSr blifvit inskjntet (man kommer B&lunda till baka 
till GrimmB biadevocal) i analog! med de andra fqrmeraa p& -umk. 
Den stfirsta sv&ngbfeteD T&llas dock daraf, att 1. sing. prnt. bildaa i 
reflezivformen af pluralataramen, icke af siDgularis, bvadan det hetsr 
■ek kdmumk oiler kvdmumk, men i actimm kom eller kvam. Attme- 
dialformen i I. sing, bildaa med plaralatam, Bkulle afvea framgH d^raf, 
att det i conjanctivena I. aing. prsa. kan beta omvexlande rdbumk 
eller rd^mk, men aldrig *r£bamk- Alia deaaa svSrigbeter anaer 
Wimmer icke knnna Iobbb annat So genom ett iterupptagaude af 
Raake och RydqviBts hypotbes med afaeende p& verbalformena plarala 
skepnad. I fr&ga om det snffigerade pronomenetB nreprungliga be- 
ak^enhet nttalar Wimmer samma &Bigt, aom forst blifnt framatSld 
af Fcitzner, att man nSmligen i 1. Bing. af medinm icke bar en aam- 
manaattniDg med mik, mk, utan med sik, sk, likBom i dfriga pereos 
tier. Man {inner ockeS i 1. Bing. andeUen -m»k i stSllet fAr -mk 
■{ek komamsk =• komumk), och detta -msk akulle enligt den gamla 
'forklaringeo vara en uoderlig blandning af mik ocb Mk. Enligt Wim- 
mer Slt djiremot komumtk juat den aldata formen for 1. aing., men 
dian angifver dock ocb erkaoner det BakfSrb&llaQdet, att i de aldita 
■bandskrifterna trilffaa -msk omvexlande ined -mk ofta i 1. plur., un- 
der det att -task ar myoket BAllBynt i 1. eing. Att -mak boll aig 
'lAngr« i plur. an i aing., aneea hafva ain gmnd i ett alaga folkety- 
mologi, aom oriktigt uppfattade 1. eing. e&aom earomanBatt med ntik. 
D& man vidare i regain hade u framfor -mk, fSroraakade detta ofta 
i coqJanctiveQ en fArandrihg af -imk (f5r -imtk) till -nmk; darigenom 
^ade man f&tt en, frAn b6rjan icke hefintlig, fttakilnad meilan aingular- 
«cb pluralformerna. M!ot deaoa ain fdrklaring finner Wimmer yal, att 
■itskilliga invandningar kanna goraa; man kuode jn p&et&, att s&dana 
former, aom ek kdmtmik vore bildade i analogi med plnralis, enSr en 
inangd aingnlarformer aammanfalla med 1. plur. (rdbumk o. a. v.), 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



376 

och p& Bamma K5it Icnnde former ph -imk fcir -umk i conj. vara STver- 
fSrda fr&n plur. till sing.; alntligen knnde ocks^ 1. Biag. p& -umst 
appat& i at. f. former pk -mk, A& man i plur. sk ofta hade eanim& 
TexIiDg i 3.ndelseD. Mojlighetea af alt detta vill Wimmer ej beatrida, 
meD finner den ftirklaringen s^kraet, eom forutsatter samma Titveck- 
liiig af alia formema, och detta ek mycket heldre, som den motaatta 
iaigten dock raftste fijr ett efort antal former foija aainma forklnring, 
Bom Wimmer tilUmper for alia fornierna, att de nilmtigen 3ro bil- 
dftde i analog! med pluralia. Afven i det haaaeendet finoer Wimraer 
BID fdrklaring vara esklare an fbregiogarnea, att has anger pronome- 
aet »ik vara fogadt till alia personer b&da i Bing. och plnr., hvilket 
SfverenEstanimer med forh&Uaodet i de Bprik, eom i likhet med de 
nordiska ut.vecklat en reflexiv verbalform. 

Till "Wiramers isigt tyekes afven Brenner* hufvndsakligen an- 
aluta Big, d& ban fdrklarar mediopasBivetB tillkoioat sitlunda, att pron. 
reflex, forat vidfogata 3. aing, och plur., aedermera afven till 1. plar. 
med andelaen -umsk; detta -umsk antages anart hafva ofverg3.tt till 
-Utah, som blifvit nppfattadt s&som Bammanaatt med mH och i foljd 
daraf anvSndt i 1. aing. Vidare anmarkea ock, att u vaoligen f6re- 
kommer i atallet for i boa I. pers. conj,; BSledea -um(s)k for im(s)k. 

Efter deona Sfverblick af de vigtigaete tydningsfSraSk, aom eg- 
natB den singulara reflezivformen p& -umk, skola vi till ett n^rmare 
akarsk&dande upptaga de skal, Bom anforta for den meningen, att man 
i namnda verbalform bade en pluralbildning med vidbangdt pronomen,. 
detta m& nu vara mik eller »ik eller ek. Bet fSrata, aom ingifver 
betankligbet mot Raska, Ryd^vists ocb Wimmera meaing, ar just deraa 
antagande af en pluralbildning med singular function. Det ar visser- 
ligen Bant, att aprikena biatoria foreter flere exempel p& formers ofver- 
flyttning frSo deras egentliga plata till en for dem mera fraramande,- 
att former utjemnae ocb likdanaa med hvarnndra, hvarigenom form- 
rikedomen forminskaa ocb bojningBsatten forenklea, men denna BprJL- 
kets nivellerande tendeus tillhor anarare en tid, d& formema blifvit 
afslipade och darigenom raiat sin gamla betydelae, an det aprikekede, 
dft bojningBBattet aunu upprattb&IIea med full lifakraft. Hvarbelst 
imellertid under apr&ketB ntveckliug en likdaning bildas, eller en form 
undantranges af en annan, aa mfiate man dtminatone Bdka en anled- 
ning till en dylik foreteelse, och fiiret aedan n&gon antaglig s&dan- 
blifvit funnen, kan ett fSrklaringsforsdk darp& grundas. 

Vanda vi oas d& i frameta rnmmet till Rydqviste mening, s& fin- 
ser man i bela bans framBtallning icke mera an ett enda ekal anfSrdt, 
bvarfore pluralformen akulle hafva kommit till anvSndning i reflexivets 
1, Bing. Det vore namligen i a&dana ord, dar bemarkelsen icke nCd- 
vandigt m&Bte fattaa siLaom refleziv, t. ex. bjSbumk, ro&Uffiit m. fl., 
till hvilkn dA ek (ioke mik) akulle vara safBgeradt, ocb dar plnral- 
forroen mojligen Tore raid, nSr ett till aingularatamnien fogadt it akullo 

■ Jfr. AUnord. Handbueh (Leipzig 1662), § 98. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



377 

blifra hSrdt f6r uttalet. ' Betta skal ar dock, aom man finner, gan-- 
ska BVBgt och bar ocksiL sf bid upphofsman blifvit framkaetadt endast 
E&Boro en giBBning, Mbd fiuge i alia bScdelBer sfika en annan f3r- 
klaring f^r kraddumk, k^llumk, berjumk och otaliga andra, hrnrestr 
refiexivbemUrkeUen 3r ntpr^Ud ocb euffixet antagea vara mtk. Det 
blefve fiir ofrigt ofta Bvfirt, kaoBke omojiigt, att skilja de former f& 
-tiffij^, Botn icke bade reflextv belydelse, fr&n de aodra, Itkaom det ej 
beller blefve latt att afgora, ora ett ek eller ett mik Tore Builigeradt.^ 
RydqvietB a rgu mental ion afBer ock i det bela mindre att forklara,. 
hvarffir plaralia BDvandta i I. Biag., an att beatyrka det factiska 
fSrh&llandet, att en s&dan enallage numeri egor mm. Till detta af 
Rask ursprungligen gjorda antegandet hade han funnit aig drifven ge- 
nom oh&Ubarbeten af Grimma ocb andre forakares forklaringsfSrsdk. . 
De fitod, snm Rydqviat anf6r f5r den namndn veslingen af numeri, 
Kro imellertid afvenledee foga bfiUbara. De franska utlrycken yavons,' 
je dirons tarfva Bin egeu ferklaring ocb Sro eakerligen ej tillkomna 
endaat genom en Epr&keta nyck, men de aakna i alia h^ndelBcr mot- 
svarigheter i de ekandiska aprSken och beviaa med afseende p4 deaaa 
jemnt indenting. De fyra exerapel, aom Bydqfist anfort fr&n akan* 
diakt apr&komr&de, m&ste Sterigen alia anaea hafva Itllkommit antin- 
gen genom felskrifning eller genom ett ovanligare teckningsB9.tt. Wim- 
mer bar i ain ofvon anforda akrift' antagit Isl. Homil. 113* gerom- 
ee, 195' ec fyckiom som akriffel; m&b^nda kunna de anarare betrak- 
taB hlott gora ett sallayntare akrifaatt SlO geromk och fykkjomk. I hvad 
fall aom heist lemna de intet stod &t Rydqvists bjpothea. Eiemplet 
frSn Dipl. Norv. kengdom iek larer val ock hero p& en grafiak for- 
aeelse eller afvikelae; ocb a&som uppenbart akriffel m&ate det hv. Jak 
Alexander biudkom anaes, belt enkelt nppkommet darigenom, att akrif- 
varen glStnt att andra jak till wi (eller biudhom till biudher). Af 

' Ett bji6k, rie6k o. s. t. ar likval infcnlanda avSrt att nttala, och dylika 
former mota fiereetadea i akaldespraliet 

* Att hela denna snffixfr&i^a varit temlifien oklarforRydqTiat, viaar afren. 
hana antagande, att k i emk ^nagon ging" kunde forestalk mik. Detta. 
ar imellertid alldelea omojiigt; och hana hanviminp till erusk sSaom • 
at5d for ett reflexivt emk ar afven oriktig, ty erusk, vdntsk (t, ei. i 
nttrycket erusk vinir) ar ^ refiexivt, utan reciprokt. Men reciprociteb 
innebiir en flerhet och ntealuter foljakttig«n all tillampniiiK p4 den 
singulara formen emk, Lika litet grundadt ar RydqTiata p&itaeiide, att 
ingen sklftnirg i betydelae akulle ega ram mellan ganga och gangask, 
homa och komaak, o, a. v. 

> Jfr. aid. 189, not. %. D& '^'immer p& detta atille riktar mot mi;; den- 
anmarkningen, att man ej kan forklara gerom, pt/ekiom p& eamma aatt 
som erum (^: er mir), torde detta bero p& nlgon miaauppfattning af ' 
mina ord i forelalet till Homil. aid. ziij. Ja;; bar namlij^en dar ej talat 
om deaia formers nrapmnfr, ntan endaat velat antyda, att -umk kaa 
tecknaa -utn, anffixet m& for ofrigt vara lidbangdt en Terbalform, aom.' 
repreaenterar 1. aiag eller S, aing eller 8. plar. Att ett k bar (i ayn- 
nerbet d& uaatfoljande ord borjar med conaonant) bortfaller, ilr lik» 
Utt ffirklarligt, aom ett den andra reflexivandelsen -sk p& ming». 
■tUlea (redan i Homilieboken) tecknaa med -«. 



D.qit.zea'ovGoOt^lc 



376 

Set BSgda finner man, ktt Itydqrist Tisaerligen Bkarpsinnigt nppTiBtt 
bristema i den Grimmska iBtgten, men ej heller lyckats att fram- 
etSlla Q&gon egeotlig fdrklaring cifver plaralfortueaa 6tverg&ag till 
singulariB, lika litet aom ban kunnat ffir de SkandiBka tUDgom&leo 
med B^kra ezempel atyrka de& factiska fgrekomaten af ett motBra- 
rande apr&kbruk. 

Med fullkomlig ansIutniDf; till Rusk ocb Rydqviet finner, B&vom 
ofvan viBsdt 3.r, Afven 'Wimmer en pIurAlform i 1. sing. p& ~ttmk. 
Detta galler enligt bonom alia dessa former, utan undantag. D^r- 
igenom bar Wimmers EOrklaring visaerligen ett foretr^de i enkelhet 
framfSr den, Bom blifvit gifven af Heyne, Lyngbj m. &., hvilka adkt 
uppvisa en ator del af deaaa former sftsom egentliga singalarbildnin- 
gar, aom endast tillf^Uigtvia fitt ett plnralt utaeende, under det an- 

'dra former, juat i foljd da.raf, blifvit bildade med verkliga pliiral- 
Btammar. Men Wimmera ffirklaring lider af den va.aentliga briateo, 
att bon icke pk n&got Bjltt aSker motivera denna fonnernag bildning 
efter analog! med pluralia. Ett iorsSk till eu s&dan motivering var 
likv^l iolagdt b&de i &rimma, Heynea, Ljngbya m. fl.s Aaigter, fOr 
att ej n^mna WiminerR narmaste meningafrande, Rydqvist, aom itmin- 
stone tQr visBa fall i pluralstammeiis anva.Ddning fann ett medet att 
undvika „uttflletB hirdhet". I sjelfva vorket bar ocka& Wimmer lem- 
oat en mera deacriptiv, Hd genetiak fOrklaring af nSmnda former. 

Afveii i nppfattningeii af asfSxeta beskaffenhet akiljer aig, aSsom 
ofvan anmark-t Sr, Wimmer (jemte Fritzner) fr&n alia Aldre &sigter 
genom stt nctaga aik B^som arsprungligen vidbfingdt afven I. sing. 
p& -umk. Detta p&at&ende ajnes redan af logiaka grnnder vacka 
betSakligbeter. ReflexiTformeus bildning bar natarligtvia icke fram- 
Bt&tt med ena aAsom en fnllf^rdig skapelse ntan utvecklat aig auc- 
^eaaivt, och de pro nominal former, aom Ijittast kunde blifva eoklitiaka, 
roro y&\ de fQrata, aom aurGgeradea. Man kon ailedes med viaahet 
nntaga, att man lange sade *hallamk. kpllumk (vocor), kallask (voca- 
tar, vocantur, vocsri), vid aidan af ju kallar fik- Ocb dk till to- 
caliakt elntande verbalformer ett -mk Sr lika latt aufBgibelt, aom ett 

--»k, &T det alldelea otankbart, att man till verbete 1. aing. eknlle 
foga ett tredje peraonens reflexivproDomen, b& lange inaigten om en- 
klitikans verkliga bet; delae atod lefvande fOr aprSkmedvetandet, Ockai 
inedgifvar afven Wimmer, att „frfin natideni Bt&ndpunkt" Bknlle nk 
logiekt egentligen vara inakrankt till tredje peraonen. HSrvid bOr 
dock raarkaa, att lagarne fOr det menakliga tankandet i alia tider 
varit de sarama, och att man ailedea ursprungligen gnnaka viaat 
fa>tb&nit nfiranda inakra.nkning. Men det ar ock belt natnrligt, att 
nar det namnda -ak icke langre uppfattadea aom ett aik, utan endaat 
■om en mrdiopaasiv andelae (hvilken ock anart fdrandradea till -8t,-Z, 

--«), akalle juat detta -xjfc, -»l lattaat gSra sitt intrade afven i de an* 
dra personerns, dar nndantrSnga andra anffixer, eom nnmera qvar- 
fltodo eSsom obefogade abQormiteter, och sA slutligen i bela reflexiv- 

tfaOjningen genomfCra den enhet, till bviUcen apr&kntvecklingea «f 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



379 • 

tDftDgft akal 'tenderer. Att -tk vana ett B&diuit herrftviLlde, fQrklaru 
3att daraf, att detta suffix urspmngligen bade hemnl till b&de 3. Bing. 
'Och 3. plur., och att det genom sjelfra ain form beqT9.mare Sn andra 
egaar Big fOr Buffigering. Det af Wimmer ftberopade ffirhftllandot, 
«tt Slaviska och Litaniafca ipr&ken bilda sitt mediam ganom att foga 
4flt reflexiva proDomeiiet till activetB alia persoaer, bevisar icke, att 
e& ilfven nrapningligeii ekett, ntan endaat att deaaa spr&k redan i 
det aldBta ekede, son vi kanna dem, i denna puakt geaomf^rt den 
likdaning, Bom p& nordiakt omr&de mOter obb b&de i gammal ocli 
Of danska ocb Bvenska, men som nti aorrSnan fOrat Benare nppn&d- 
des geoom att nr 1. eing. undantranga -umk (-unwi, -umzt). Oob 
Tidare! Om man redan frSn begyonelsen hade baft att foga -sk till 
activets 1. Bing., m&nae spr&kinBtiakten p& den tiden f&r antagas 
liafva varit b^ bortkommen, att man ej kunnat Bamraansatta t. ex. I. 
Bing. kaila tned -ak till ett enkelt kaUask, utan i stallet tillakapat ett 
fr&n den stiodpunkten alldelea obegripligt kglltaak eller kgllunuk? 
'Och n9.r man af 3. aing. kom -{- gk kunde eammanlsgga ett komak, 
hvarf{)r d& till den likljudande 1. Bing. kom ej anv^nda Bamma komak, 
'utan bilda ett tillkonBtladt kdmumk eller kwimumk7 Man kau via- 
eerligen ayara, att denna differentiering blifvit gjord jnat tSr att ej 
1. aing. komsk och 3 aing. komak akulle fdrvexlaa, eller t6r att 1. 
aing. kalltuk ej akulle blifva lika ined 2. och 3. aiag. Det kan dock 
lined alt Bk9l betvifloa, att en a&dan afaigt gjort eig ga.llande, och at- 
vSgen vore i alia fall raiaslyckad, d& man genom upptagandet af kjl' 
-iumk ocb idmumk i 1. aing. raOJliggjort en fSrTexling med 1. plur. 
Det nyare Bpr&ket har ej beller rfint n&gon olagenbet genom att l&ta 
likdaniagen genomf&raa till fntl coneeqvens. Men denna anvaodning 
af -tk, -st, -S i alia personer, ar i de nordiaka Bpr&ken medgifrea 
endaat dSr suffixet aammanBrnalt med activet till en verklig bOjmnga- 
form; itertager detta suffix ain nrBprungliga egenskap af Bjelfetandigt 
ord, S.V det ock i v&ra aprik abaolut ioBkrankt till 3. para., ocb ett 
fi&dant nttrjck Bom vi betacka tig, motsvarande det bF Grimm oob 
Wimmer anfurda vnr bedanken sick o. dyl,, vore nr Rknndisk syn- 
pnnkt en soloeciam eller rattare en omOjlighet, bide i det a. k. rike- 
Bpr&ket och i landsm&len; hvilket fSrh&llande afven i Bin mon talar 
•emot uraprnogligbeten af att anvanda -sk, st, -S i alia Terbets per- 
Boner. 

I fnll Qfverenaa tarn m else med Wimmera hela theori at&r natur- 
ligtriB afven bana meaiog, att -umsk ar den aldre ocb riktigare for- 
men i medieta 1. sing., i stallet f3r -umk. Men mot detta antagande 
strider p& det bestamdaate haadakriftemaB vitnesbCrd; en omstandig- 
het, aoro i denna fr&ga aynes bafva en afg&rande betydelse. Yerk- 
iliga fdrbiillandet ar, att i de aldra aldsta handskrifterna fSrekommer 
endaat -ufnk i 1. sing., under det att -umk och -umsk omvexla i 1. 
'plur. Det ar ock redan af Wimmer anmarkt, att det aldsta frag- 
mentet af Elncidariua a&val aom den StockbolmBka Homilieboken icke 
;l<3rete n&got enda exempel pi -umsk i 1. aing. S& ar ock fOrh&l- 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



380 

landet med andra codices, Lvilka viaflerligen ej ajelfva hafva en »& 
li0g &1der, Bom de ufEBoaiDDde, men hvila p& aldre handBkrifter ocb 
darfSr kommit att bevara ett och annat Alderdomligt drag. S&lunda 
Bkrifves t. ex. i Olof den heligea mindrs BRga (Christiaaia 1S49) Sfrer 
alt endatt -umk i 1. sing.; likaledee i den nti X.bandet af Fom- 
nanua-angar intagna Olof TryggesoDB saga af manken Udd. Stdnrta 
vigteD m&Bte barvid Isggaa vid Homiliebokens ekrifaatt, dels p& graod 
af heodBkriftenB obeatridliga &lder, dels pil grand af beones betydliga 
omf&Dg; och det kan sannerligeii icke vara ea tillfalligbet, att teck- 
niogaaattet i refiexivformens 1. aiog. dar ofiiranderligen ar 'umk, un- 
der det att 1. plur. foreter ofvan antydda amvexling. Temligen tidigt, 
dock ej fOrr an i (fOrsta halften af) 13de ilrbundradet, a5ker det i 
de 6friga verbal formern a redan hemmastadda sk att intrSnga ^ven 
i 1. sing., och haraf uppkommer anddeen -umtk, torn en tid kampar 
om berravSldet med detaldre -umk och sm&Dingom undantranger detta 
senare belt och h&llet. Slutligen bortkaataa i femtonde irbnndradet 
denna bjandningsform p& -utiuk, och apr&ket borjar att i reflexivfor- 
men nyttja aamma form for alia tre peraonerna i aing., likaom i den 
nyare lalSndskan. Wimmers ofvan omtalade aoioarkDing (anf. st. aid. 
190), att man enligt den gamja forklaringen af mk '^ mik, m&ate 
i -umtk se en underlig sammanblandning sf -mk och ~sk, ar icka 
eynnerligen graverande ; det synea icke vara annat an en foljd af 
Bskena naturliga utvecklingagSng, att, nar -tk burjade uppfattaa som 
en allman reflexiv^ndelae, som fdljaktligen borde anvandas afven i 
1. sing., man A& af det gainla -umk -f- ''k fik en a&dan faybriditet, 
Bom -umsk i l.sing. verkb'gen innebar, och det kande anarare ansefl 
fdrnnderligt, om en e&dan ofvergdngaform icke hade funnita. Sv&rare 
blir det i alia bandelser att med ofvannftmnda bandskriftliga facta 
fSrlika den meniDgen, att -umsk vore i I. aing. den nraprnngliga 
andeUen. Homilieboken visar, att pil bennoB nedskrifningBtid eodut 
-mk anvandes i aing,, ocb att a&ledea nraprungligbeten af ett -mtk 
redan &k var forgllten ; eenare eltulle man d& hafva &tervandt till 
detta ursprungliga -umtk; en kretag&ng, aom viaaerligen ej ar abao- 
Int omdjlig, nien i h&g grad oaannolik. WimmerB afvenledea om- 
nSmnda fjirmodan (anf. at. aid. 190), att nan i fomtiden genom ett 
slagB folketyniologi oriktigt fattat 1. sing, s&aom auf&geradt med -mk 
och darfdre kommit att begagna aodelaen -mk i stallet for -msk, Bj- 
nes icke belter hafva mycket akal for sig; hade folketymologien redan 
i aldre tider kommit till den &Bigt, att -tk vore ett ologiskt BufSx > 
1. sing., »& bade faon val ockal kaatat den plnrala verbalformen iifver 
bord s&Bom anna mera orimlig i singularis och aokt skapa en BpriJi' 
kanalan mera tilltalande form, hvilket ju ock aedermera akedde i 
15de irhnndradet, d& en gemenaam form for alia tre personema i 
reflexiveta sing. bSrjade anvandas, a&aom fdrb&llandet aedan allt jemntr 
enligt hvad vi nyaa anmSrkt, yarit i det nyare Bpr&ket. 

Alia deaaa betankligbeter, torn man med skal kan byea mot Syd- 
qvists och Wimmers theorier, mana till fornyad profnicg, om q ^dock 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



-<len andra meningen, af Heyae hogst ofulletandigt ocb delviB p& orik- 
tiga grunder oDgifven, &f Ljngby m. B. eaiiaBt i forbig&eDde framka- 
Btad, aotjder den rfltta riktnitigeD for fr&gaoa loBDiDg. Vi tro fdr 
v&r del, att s4 &t fdrh&llaDclet, men d& ingenatadea n&gon fullst^ndig 
(notivering fdr denna isigt blifvit framlagd, Ofvergft vi aa till en 
redogOrelse for det e^tt, bvarpi 1. BiDg. p& -vrnk kan antagas hafva 
iippkommit. 

Att mik, i den fOrkortade formen -rnk, fir det ursprungliga Buf- 
fiiet till 1. aiag., och att detta -mk forst senare, geoom intrfiogande 
af -Bk, blifvit farSadradt till ~mak {-msl, -mzl, -mz), torde f4 ansea 
vara genom det ofvau aoforda Sdagalagdt. De activformnr, till bvilka 
detta -mk fogata, Sro, med frS^nrakning af nedaniiflmada undantag, 
de i det Dorrooa bokspr^ket vanliga; eller, med andra ord, reflexiv- 
formen kan ej nntagaa hafva uppkommit forr 'Aa activformema i all- 
manhet redan ntvecklats till den gOBtalt de ega i de itldre handskrif- 
terna. De aldra flestn activformer, tilt hvilka ett -mk fOr reflezivbUd- 
oing kan fogae, utgorae af ajldana, aom sluta p& -a; dylika ^ro alls 
conjunct ivformer i 1. sing, b&de i prtesena och pneteritum, b&- 
val af Btarka eom af svaga conjagationer, samt desa utom nti indi- 
cativus alia de avaga verbena former i 1. Bing. af preteritum, ocb 
slutligen de evaga -a-stammarnea 1. aing. i prseaens indie. Nar till 
alia deeaa verbalformer p& ett obetonadt -a akalle fogas ett suffix 
mk, fordradea det enligt en fdr nordiaka eprSkea gallande Ijudlag, 
att det ffireg&ende a genoni inverkan af det efterfoljande labiala m 
ofvergick till u (o), hvilket eenare pS vanligt ailtt framkallade omijud, 
diir B&dant var mojligt. Motsvarande da gotiska forraerna tlainam, 
dagam, qi^am aro s&lunda de norrona tteiratm,, d^gum, kve^um. P& 
aamnia aatt mitste aF I. aing. ind. och conj. kalla -\- mk nSdv^ndigt 
blifva (icke "kallamk, uten) kgllumk- Att ett -k bar fOljer efter m, 
gOr natiirligtvia ingenting till aaken ; inBjtandet af m p& a i den 
obetonade atafvelaen miate vara det Bamma. Bilda vi darfor reflexiv- 
former till de i Wiramera grammatik upptagna paradigmen, f&r man 
P& regelbuodet aatt geoom att foga mk till motavarande 1. sing, af 
activum: 1) alia conjunctivformerna, as. dcemurt^, bygg[j)umk, temj- 
umk, kyljumk, {v^mk), k^liimk; deemdumk, iemdumk, kglli^ntk 
a. a. v.; (tindumk, stgkkumk, gefumk, fgrumk, gripamk, skfdlumk, /gll- 
umk, Maupumk; byndamk, ttykkamk, gafumk o. a. v.; Z) af indica- 
tivus prtea.: kgllumk; och af prater. kgllu^Mmk, damdumk, bygbumk, 
if/mtkank, huidumk, (vgklumk). Nar man dartill besinnar det stora 
antalet af Bvaga verb i allmlLnhet ocb aarakildt af dem, som biijas 
efter Wimmers 4de avaga conjngatioD, finner man, att de fall, di 
-umk uppkommit af -a -{• mk, utgdra ett 6fvervaldigande £ertal. 

Hvad betraSar 1. aing. pries, iod. af verbea enligt Wimmera 
tredje svaga conjugation, »& ekuUe af activformena -e (i) med tillagdt 
mk afvenledea uppat& -umk, likaom got. stadim, sau/ilim motavarae 
af norr. tlgQum^ s6lium. Dock tnk anmarkaa, ntt norronan icke i 
aamma omfang som fornavenakan genomfort ftirandringen af tonlOat 



D.qit.zeaOvGoO»^lc 



e, i, Ull u (o) framfSr «tt m. Bk motsraraB t. ex. fsv. turn, nam, sf 
norr. lem, nema o. s. -v. Man iknlle d^rfOr ock i detta fall kunna 
aotege, att t. ex. ett *folemk geaotn analog! blifvit folumk. For 
dfrigt bur erinrnB, att blaod de fOga talrika verben i denna klass 
finnas jtterBt fft, hvilkaa betjdelae inedgifver nftgon faUdniDg af en 
reflexivform. 

Med nfBeende p& de Bvaga verb, bvilkaa etatntDar aluta p& -ja, 
har belt visat bos deni, aamtidigt med alia ofvan iippr9knade eiiign- 
larformer p& -a, fnnnita aldre former i I. aiiig. pree., alutaode p& -u. 
Till got. dotnja, vatja bar e&lunda avarat ett sorront *dcBmju, *damu,. 
*verju, hvaraf aedermera deemi, ver utvecklat aig. Att akandiaka- 
apr&keu baft dylika former pa -u, bestyrkea 9.fven af motavarande 
bildniDgar i fornhOgtyskan och fomaaxiikan. Enahanda oraaker fSr- 
aoleda afven uodvaiidigt till det antagBDdet, alt uorr5iiaDB atarka 
verb i 1. aing. praa. ind. act. en gfing haft formerna 'bindu, */fru,. 
*^f^6u o. B. V. i atallet for bind, fer, byt- Till deasa ^Idre activ- 
fortner *dc£mu. */gTu, *^6^u o. dyl. erhSli man genom auffigering af 
ink fnllt regelbDodoa singiilara reflexiv former dcemumk, fgrumk, l>j&i- 
umk o. a. T. I desaa fall forutBa.tter reflexivet SJdre activforiner 
as de i fomakrifterna forekommande. Wimtner bar yisaerligen (anf. 
St. Bid. 188) anm^rkt det otillfredaBtallanda i en a&dan forklaring,. 
Bom gor reflexivformerDB delfia aldre, delvia yugre an motsvaranda 
brnkliga activfonuer; men denua aam^rkaing torde fflrlora ain bety- 
delae, di ingen grand tarer fionaa, hvarfOr icke n&gon eller D&gr» 
activformer aknlle kunna forAndra akepnad afren efter reflexivfor- 
mena tillkomit. Det aynes fOr iifrigt, afven af andra akU, bOgat- 
antagligt, att dylika former Bom dcemi, ver, fer, £i/& juat aro de 
yogata af norrdnans verbalbildoingar. Dock har reflexivformen sSker- 
ligen ej nppkommit forr an activformerna i andelsen erb&llit kort -o.. 
En reflexivbildniug, aamtidig med gnldhornetB tawidd, aknlle i vAra 
aldata band^krifter snarare tecknata med ^delaen -dmk, an med 
-nmk, dd rocaleas langd aotagligen aknlle hafva bibebAllit aig l^ttare 
i medium an i activnn). 

Be enda Ateratdende reflexivformer, bvilkaa tillkomat ej i det 
ofvan anfOrda blifvit ffirklarad, ntgoraa af 1. sing, prtateritnm ind. 
af de atarka verben. Deeaa former aro jngre an de redan omtalade 
ocb bafva blifvit danade i analogi med de andra. D4 imellertid alia 
de ofvan nppraknade reflexiva praaens- och conjonctivformerna i 1. 
aing., ehuTu bildade med aingularBtam, geuom antydda oraaker erb&l- 
lit nteeende af att innefatta plnralstant, ar det latt begripligt, att 
man for da atarka 1. sing, prtst. ind. danade a&dana analogibildnin- 
gar, aom ffdfumk, kvdmumk, bundumk o. b. v., och det aknlle sna- 
rare vUckt forv&nitig, om dylika bildoiogar eaknata. DeEsa analogi- 
bUdningar ntgOra fOr 5frigt ett jemforeheavia Utet farrtnl, i fOrh&l- 
lande till det atora flertalet af regelbnudet atvecklade former. Ocb 
^ven om man viUe lagga eidana prffisensformer eom (fofnwni, verf' 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



38» 

umk, forwnk, b}6tumk till sutalet af anologibildjiiBgar, blefre deasa- 
ftndock betydligt fa.rre 3ii de regelbuodfta medialforineriia. 
Reeultatet af v&r tmderBOkaing har aSJedeB blifrit; 

1) att alia reflexiv former p& -umifc i 1. siog., med nndaBtag af prnt. 
ind. i de starka verbea, p& normalt «att tillkommit genom att 
BufBgera mik till rootsvarande activform; 

2) att 1. sing, prtet. iod. af de starka verbena reflexivform Sr eo' 
senare tillkommen aualogibildiimg, bvars pinrala geatalt h&rrUr' 
fr&n de nonnala medialbildaiiigarDas tillf^lliga likhet med plu- 
ralformer ; 

3) att e&dana activformer, eom dami, ver, bind, fer, byfi o. dyl. 
a.ro yngre &a reflexivformeDB tillkomBt, bvilken eenare iterigen 
(omtEatter sWana grundformer Eom ialla (1, aing. ind. ochcoaj.)r 
lagba, *verju, *fffni, *l>^o^ o. dyl.; 

4) att reflesivformeoB 1. aiog. cooj. ratteligen och nrsprUDgligea 
a^ndaa .p& -umk, hvilkeD ^ndelee Bedermera omveztar med -imlc 
(-emk), likBora i activum det 9ldre -a 5fverg&r till -*. Detta 
-imk anvandes temligen tidigt i&Bom ett lampligt medel att aSr- 
skilja indicative!! fran conjunctiven. MSjIigen bar ock 1. plur. 
p& -imk furanledt anvandning af samma AadelBe i I. aiag. 



TillEig'g. DS man vid aavandning af de ofvan oinffirmalda for- 
moTDB i 1. sing. p& -umk hade ett tydligt medvetande om formuns 
nppkomst geaom BufSgencg af -mik, l&g det nara till bands attafven 
till en tredje peraonens activform anffigera ett dartill horande mik, 
natnrligtvtB icke I6t att &stadkonima en reflexivbildning, hvilket bar 
Tore en oritnlighet, ntan f3r att f& en i metriskt afaeende mera an- 
vSjidbar, verbet ocb pronomenet innealutande, form, hvarfOr vi ocksJl 
endast i skaldeepr&ket iiana mik vidbangdt Sdje personenB verbal- 
bildningar. Lattbet skedde en F&dan conglutination vid 3. plur. act. 
p& -u, hvarigenom Bddana former aom rdku-mk {rMu mUc), erumk 
\eru f»A-), ii6?)umk (aWSw mer) p4 ett mycket enkelt satt uppkom- 
mit. Men d& i de starka verben 1. och 3. sing. prnt. Bammanfalla 
i Bctivnm, var det ju ock akal att l&ta desaa former till utaeendet 
sammanfalla afven d& til! dem Buffigeradee ett mik; nAr det betta 
ek baud, hann bau'^, ek gaf, hann gaf, m&ste det ock beta ek du&- 
umk, harni h^mk, ek gdfumk, hann gafumk o. a. v., bum olika i 
oUka fall betydelaen af bi^mk, gdfumk Sn m&tte vara. Man kaa 
■tiedea saga, att i detta hanaeende 3dje peraonens conglntinerade for- 
mer rOnt inflytande af de reflexiva; ehuru man viaeerligen vid de 
fOrra afven tog aig den friheten att fOr verBm&ttets akull fSrkorta 
ett gafumk till gafumk 1. ggfumk. D& vidare ett alatande -r i me- 
triakt afaeeade (aaaom man finner af otaliga a>B(maQBer) ar ovaaent— 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



384 

ligt, in&ste b&de af 1. aing. [ek) verp, (ek) siend, och af 3. siag. 
{hanti) verpr, {hann) stendr, vid tilUats af laik uppkomma verpamk, 
atgndumk. I aaelogi med 3. sing, verpumk o. djl. bildades afven 3. 
aing- critmi (d. v. a. er-umk, att akilja fran er«-mA). Och enar redan 
vid reflexivformernas bUdniog aufGxet mk fuogerade bJlda som accn- 
aativ och dativ (t. es. ek kgllumk ^ ek kalla mik; ek breff^umk = 

.ek bregb mA-), «a ar det klart, att namnda auffix afven uti de ayn- 
barligen senare tillkamna 3dje personeos conglutinationsformer h&r 
eamma dubbla function, b& att verpumk, stqndumk kunna appIOsaa 
bilde verpr mik, stendr mik och verpr mer, atendr mfr, alt after 
aamaiaahaagets fordran. Det ar darfure icke troligt, att loan, eilsoiii 
Wimmer {aai. Bt. aid. 192) antager, ursprungligen bclr anvaadt tv& 

■ enklitiska former, en p^ -umk (for mji), och en p^ -umr (for mir), 
samt att man aeden ftirandrat detta -umr antiagen till -urn, i iifver- 

' ensBiammelse med andelaen i dat. plur., eller til! -umk. Anledningea 

' till akrifeattet erum (i betydelse er mer) i atallet f<ir det fullstandi- 
gare erumk hafva vi ofvanfdr anljdt; formen erum anvaodea siBom 
iipplOaning fOr en liing atafveUe, och bar darfiir blifvit fSredragen 
framf^jf erumk i ajfte att uudvika posit ions) an gd i aenare stafTelaen, 
bvilken poaition akulle gjort aig an mera markbar, om det efter 
trum{k) foljande ordet borjar med consODant. Handskrifternaa akrif- 
aatt van erum romu, mj^k erum tregt kan darfore gerna bibebaUas, 
men den gamla fOrklariogen btir ffiljaa, att erum stdr i aiallet fbr 
erumk, bar betecknande er mer. Den nu gifna fOrklaringen af 
erum utesluter naturJigtvia icke mujligheten af att pS. nigot atalle ett 

. erum kan vara blott och hart ett akriffel fdr erumk. Slutligen m& 
anmarkftB, att desaa coaglutiuationsformer, som oftaat anvandas vid 
de atarka verben, aynbarligen hafva uteBlutande metriaka ekal att 
tacka f^r ain tillvaro och att de endast till inskrankt antal fOre- 

. kcmma. 

Luud, i AuguBti 1883. 



joovGoot^lc 



Vaxlingen mellan a och ee i stamstafvelser 
uti Vestgtttalagen I— V. 



Som bekftnt fOrekommer i YeatgCtalagen, eyDnerligen dsQ Sldre 
ej salkn a och a vaxlaade i saama ord. Af atgifvarena till de i 
SverigeB gamla lager intagna editioDema bar detta fCrh4Ilande blifvit 
i fOretalet omDamndt dock atan att olgot ornddme d^rOfver blifvit 
f^ldt. Doc. Noreen och Schwartz hafva i sin normal iserad a nppUga 
af deu ^Idre VestgOtalagea utsn tvekan antagit felskrifoiDg fbr ea 
ii]9Dgd fall der a f^rekommer, ehura man v9ntar a; i eodel aodra 
fall hafva de, utan afgifvande af n&got omd&me andrat vokalen till 
likhet med det vaaliga Bpr3.kbruket och till aiaL i nigra f% ord bibO' 
b&llit dan ovaoliga vokalen. Flodstrdm i sin recensioD 5fver denna 
bok foresl&r 9ddu n^ra fler normaliseringar, en3.r, aom ban s3ger, 
texten viinlar af uppeobara miaskrifningar. Rydqvist nSmner, att man 
ej alltid i de enakilda fallen kan beBta.mdt aSga om det i endel hand- 
akrifter, aardelea i aldra Vgl. emellanit framatickande a Hir ce 9r 
felskrifvit, ehnru det v3.1 ofta a.r det. Om a iQr a n3.mDer ban in- 
genting. I det fOljande skall jag taga i betraktande bvaqe aSrakildt 
fall, der en dylik veiling fOrekommer fOr att efterae om nS^on verk- 
lig oraak till den eamma kan ftiretiiinBa, eller om den endaat beror 
p& felakrifning. 

I. Rent a-stannar. 

Ser man pfl dea ial^deka bOjniagen af hitbOrande ord trtffar 
man en vSxIing mellan a och e endaet i ordet daffr, aom bar dativen 
deffi. Samma form finoea 9fven i Vgl. uti dtBffhi I FS. 3, dOzsdaghi 
I AB. 10, endag/ue I BB. 1 och bar intrlngt uti ackna&tivama 
iamlangadagh I AB. 9 och hiitBdagh I Br, 4. .Man vantar natnr- 
ligtvia att jlfven af andra ord alutande pS guttural finna liknande 
omljudna dativer, men sS.dana Aro hvarken i ial. eller fsv. funna. 
Deremot traffar man bar i Vgl. Itegh I AB. 7, RB. 1 (2 g.), 7, 11, 
lagha BB. 1 (2 g.), IV 14 : 11, Itsgbiuda I JB. 3, leegmxli I AB. 
7, 8, JB. 13, n JB. 17, fatUegh U AB. 6, letigbreekka II 0. 1, Add. 
5, och frosty III S4, i hvilka det dock ej ar troligt att dativena 
vokal iutr3Dgt, i synnerbet aom pluralen Jagh bar en afvikande be- 
tydelae frin aingnlaren lagh och J/rtet^ nraprungligen £r en feminin 

25 



\ 



D.qil.zMBlG001^le 



366 

v6-itB.m. Anm^rkDiDgBTardt ^r att Ofverellt der det eokla lesgh f5re- 
kommer, det et^r i ffirbindelBen stan hegh fiffhue och denna omstan- 
dighet leder niig till den fUrmodan, att mOjligea detta lieffh uppkom- 
mit pi en tid dS gaghiee var den vanliga formen ntaf v«rbet, genom 
en strafvan efter helrim i denna ytteret ofta ffirekommande lagfonuel.' 
Att det afven kaanat ffira en ajelfatandig tjllvaro tee af gen. pi. 
ItsghtE Rami sammantattaingarna lagMuda och lagmali. Detta aist- 
□Smnda kan dock vara pSverkadt af det i andra aammanE^ttningB- 
leden g&ende a, e^Bom troligen ilr forh&llandet med falagh och 
fengbrakka. 

Uti ni^ir^tvarh I 0. 1 och kandaaarkum 1 RB. 8 kanna see 
esempel p^ den i hv. ffirekommande &rvergSngen <e ^ a mellan v 
och r. Ofriga esempel barp5 i Vgl. Sro Afar, ^uar, svarite, Stwir- 
kir, vara, varue, varies och va/rfsa-, deremot markes den aldrig nti 
kwxm, tvcsr^, txem, vxrppliB och natverfer. 

Analog! bildningar efter infinitiverna af motsvarande starka verb 
am (fr«p n DrB. ind. 17, PB. 24, Add. 2:12, 7:B och drtBapp 
II Add. 7 : 30 eljea drap, akerruem II Add. 4 ; 1 eljes -nam och 
mimgata I G6. 9 eljea -gat. Uti ME. traffaa drapiB balkeaum, och 
drep ar den vanliga fornien i isl. Analogibildningar efter motsva- 
rande Bvaga verb aro 1x8 II FornB ind. 3, kap. 8, 9, UB ind. 20, 
htaa n FornB. ind. 8, och ^rang ni 34. — Analogibildningar efter 
de narbeelagtade orden terva, tervingi och teff}, gtfT^a och gierfi, 
halvar, man och nat aro eerfs n Add. 11:13, oi/ I AB 7, i4, 
II Add. 11 :4. 7, 17, «m I AB 2 (2 g.), 3, *r#ai/iB II Add. 11:3, 
terftahn U Add. 11 : 5; garner I KB 21, JB 9, garf I KB 5 {2 g.) 
BB 9, gsr'^i I KB 21, RB 9 (3 g.), garfeer U FornB 36, utgiarpa 
bolker IIUBrnbr., halftving U FrB 11, aimanniga I JB 13, alman- 
tmgi 1 FB 7 och nitnalUngio- I JB 2, 3, 6, 19, PB 8, 10, 12, 13, 
15, 17 (2 g.), FB 8, 9. cer/g och gar^ forekomma afven i Ogl. 

MtBlitai IV : 1, enriefi in : 41, helrtBpum I Md 3, guelfrafi II 
FornB 23, vandrafum U 1:12, FornB 50 och gieree I SB rubr. 
f^ ej sammauBtallas med mal raf och sar utan med motsvarande 
nentrala ia-Btainmar. 

Val ofta fjirekommande fSr att man skulle kunna antaga ren 
felakrifning aro (Sf I Br 2, 11 Add. 11:1 (2 g.), aariB II Add. 7 : 
29, haraf I BB 1, 7, PB 14, fl {4 g.). VK (4 g.), och gar I SB 
4 (6 g.), VS 1. 

Otvivetaktigt ligger deremot felakrifning till grand, fijr 6«m 11 
AB 1, basingk I LRn 5, Sawvdml I VR och Dyupadati IV 10, der 
dock a mOjIigeu kan bero pi att ordet i hv. aisom i ibI. baft en 
bOjniog vaxlande mellan o-stammarneE och i-atammarnes, forfall I 
GB 9, der a kanske nppkommit af att den ^enare atafvelsen blifvit 
uppfattad aom en vanlig afledningsandelse, fa I AB 1 7 och hofalax- 
men V 2, garrtega IH 68, hartHp I 10, hastafofer UI 89 utad 

< Jamfor fopasrne och mxpeeme. Lind, lUm och veralemningar, s. 53. 

D.qit.zeaOvGoO»^lc 



I CB, pamtigkum Br. TV ; 16 : 13, su<er III 93, KoTiongteuab n 10 
och F/raictsdH IV 16 : 12, w« II JB 4 och walz IV U : U, iral 
I Md 13 och ^rals RB a. 

Fr&ga kaa vara om ej ffrasitefri I JB 13 ar den gamla Ijadtagi- 
enliga formea.* 

II. Jo- ooh ^a-stanmar. 

Det i Vgl. II och Diplom flerestades ffirekomntaDde flat ar tSI 
ett aiinat ord an flat I JB 3. VkuafmBord I RB 5 (4 g.) ar val 
ett femininnm* bildadt pS den nyskapade iofiDitivea htafa, om hvil- 
keD mer laogre fram. 

Om Swarkir IV 15 : 13, 16 ar i det fOreg^ende nSnidt. 

Arwi^i II AB 37 bSr nppfattaB Bom en kompromissform mellan 
ett *armpi (isl. er/i8i) och arwud^i IV : 1 2. 

Aaalogibildningar efter fafh", ffarfer, tnal, namn och sar aro 
fafemi II AB II, III 83, gar^i I FB 4, H UB 11, UI 186, taale 
I pB 7, II AB ind. 10, kap. 10, laghmaJe I JB 15, namni I Md. 3 
och >faflri in 146. 

FeUkrifningar aro val afhavrm TV; 14:14, giarji U UB 9, 
fomamix I FB rabr. och nekuafum I RB II. 

Egendoniligt ar va^ I JB 6 och vadium I JB 6. I hv. fOre- 
kommer eljeB V(e^- 



a Bynea i plaralia hafva antagit koDBOnaDtstaniniarDes bOjniag; 
ter traffaB nemligen 1 Vgl. IV 11 :4 och Med. bib. I 294. 

Saklog II FrB 14, |)B 27 kan antingea upprattas Bom analogl- 
bildning efter taker och taka eller Bum felBkrifning. Om ^atiff ar 
namdt i det fOregSende. 

IV. f-stammkr. 

SpSr af den foroa vaxlingen mellan omljudaa och oomljudna 
former Sanaa uti vantrae II JB 42, kteakap I AB 6, fiB 17, hascapi 
II {>B 52, der kaoeke afvea det ftireg^ende a varit verkBamt att bi- 
beh&lta deo omljudaa vokaleu, sttefi U UB 10 n. 86, anartieed IV 
: 1, ingmUedpi IV :1, kyrkyugtadhiVf : 16:1, farrwirTV -. 19 (2g.), 
far/flikar IV : 16 ; 14 och/ylswal II |)B 39, 41, 46, 50, hvilka ord 
eljes visa former med -a-. 

Cdpfaitam 11 JB 7 ar val dat. pi. af ett mask, 'faati. Ana- 
logibildaiag efter arver ar val arfpter I AB rnbr., arffa II Add. 
11:11. Felakrifiiiogar aro nonwi 1 AB 11 och ro/gt IV ; 7. 

Den omljndna vokalen i d»i, Aqiibs 'V!'*'^ ^^ 



•^N\'"" 



> 



D.qil.zMBlG001^IC 



3 och bar inticlDgt i uidra kaensformer nti afvaxt I AB 16 och 
qumU n Fornfi ind. 49; kap. 49, Add. 4. 

Egendomliga arc aniutnvagh I M (2 g.), hinvtyh I |iB 13, 
ktrkhODOgh n Add. 7: 13, wagna I M not 1, favilka ej f4 nppfattaa 
Eom Bkriffel.* Jtat 111:80 &t deremot otvifvelaktigt skri£Fel. 

VI. an-stanmar. 

Spir af den foma vaxlingen^ mellan omtjudna og oomljudiiA 
former traffaa Dti BaUahygd 1 VK; men Ballabj/ffd 1 {il, bona 1 
Md. 1, 14, 15, granna I Md. 14, RB 7, JB 15, M 2, ^B b, gran- 
nar I JB 15, greennar M 5, t>B 5 (2 g.). Clout II RB 28, UB 13, 
meo klavi I RB 12, FB 6, skafce I RB 11, II Add. 7 : 13 not 97, 
grtettpari I JB 17 men gr(Espari U JB 41, «xli 11 JiB 44, «(8/(e II 
ftB 39, 44, t«ef« I SB 4, VS 3, U Add. 5, vafa I VS I, «rw [Schl. 
lex.] och mOjIigen Dti lander II {iB 47 ovh jamltengi [Schl. les.]. 
Grmtni och lervi fOrekomma afveo uti Ogl. 

AualogibildaiDgar efter fa'^ir och arvir Uro/a^gkar och arvingi. 
Hal/gar fi I JB 9, II JB 21 not 71 ar vSl en nybildning efter^«rja 
och garpi. LotttekariB II {iB ind. 28 ar mS\ bildadt pS en infiDitiv 
taka <^ prffisens Ueker. 

VII. dn-Btanmar. 

Di af verbon te^Aa, vtera och fa^a afven finnaa formerna i^ha, 
vara och /isto, packer det ej n&gon fOrundrnn, att man afvea hos 
de p& deraB inSnitiver bildade fe^. BabBtantiver finner vaslande for- 
mer, ueml. vanligen samviera men Samware H Prsf. not 5, Taaligen 
agha men aghu I FB 7, aflator II KB 63 men afltBtor not 69. — 
Lag/uieghu III 68, 112: not 12, eljea -sagha, och kuartatu I })B 
9, n jiB 42, men guarsatu U JiB 39, 40, aro val paverkado af 
infinitiverna saghja och sa^a. 

I matskammee I {iB 5 har mOjligen det fOregSende a inverkat 
P& akrifniagen. Rena skriffel aro otvifvelaktigt branno II UB ind. 
22 ooh ttampnu in 91. 

VIII. Enstafvlga konsonant- Bant r-stammar. 
De i bojningen vazlande omljudna och ooniljudna formeina hafva 
inkraktat p4 hvarandras omrMen, «& att de hithOrande orden hSr i 
Vgl. fSi'ote en temligen brokig gestalt. S3, finnes regelbundet maper, 
pi. men, men afven nom. e. mteper II DrB ind. 14, mapr IAB8, 
m<m I Br: 3, H DrB ind. 15, III 57, dat. b. mtcnni HI 137, gen. 
pi. manna I JB 14. numna II JB 33, m 125, ack. pi. man II JB 
27; regelbundet hand dat. s. kandi I JB 2, I>B 12, luBJide I JB 2, 
och pi. hsnder, men afven dat s. hant& I {)B 4 pi. handar I Md 
8 {iB 4, in 67, regelbundet mark pi. marker, men afven nom. a. 
mark I Md. 3, pi. markar I KB 5, Md. 1, 5, GB 2, regelbundet 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



nat, pi. naier, men afven gen. pi. mstta II JiB 40, 42, lU 102, och 
naiorfer. 

Af/ff/ir finnee en dativ fafur I KB 1. IT: 15 : 13, troligen en 
komproraiEsform mellan den gamla dat. /efr ocb den nya /afw. 

IX. Adjektlv. 

Varli'ngen mellan a/eker I KB 14, II KB 35, GB IG, JB 41 
och etjes taker beror p^ att detta ord nrBpmngligen 'ir ea i-stani.* 
Om kvar och warj 1 KB 8 var^anr I {iB 3, 14 ar fSrut under I 
nSmdt. Annlogibildning efter bam ar val bamiker IV : 15 : 18 not 
70, textcodex bar baraskter. 

Egendomliga aio alln- I GB 3, ^llar I JB 14, U AB 8, JB 
33, Add, 11; 4, esllts II DrB, almcsnningz II AB 6, gonumlfEgker 

I VSl, *(CTideCT- I Md. 1 : 2, SB 1, 2, seenkiandi 11 ^ B, 49. Ren 
felakrifning ar otvifvelaktigt anskeer I AB 14. fraUa I GB 6, fralg^ 
giua I VS 3, rattum II AB 30, och vaslum I Br. 

X. Rakieord. 

Af Ala var val den nreprungliga bfijningen i hv. s^om i iel. 
notn. m. tver, t. "tveer, ack. m. iva f. "Ivor. Att afven toar funnits 
g5reB troligt af ack. m. ivte I BB 3 (2 g], GBI, ^\, som vSl SkXX 
■in vokal frSn fem. EaoBke med tver I GB 8 juet Asyftu tocer7 

Formerna bafir och b<e^i hafva inverkat p§. hvarandra favaraf 
bafir II I)B 44 och ba^i I AB 16 (3 g.), GB 9, JB 16, m. fl. fOr- 
klaras. Af sex fiirekomma formerna siax och seBX ofta, men desB- 
utom afven en kompromisaform sax I FS 2, 3 (3 g.), FB 1, 8 och 
aynnerligen ofta i BammanBattniDgen aaxtati I RB 7, 8, JB 13, 17, 
FS 1, 5 (3 g), 6 (2 g.), FB 3, 8, 9 11 {2 g.), Br. (2 g.), der val 
det i den ffiljande atafvelaen g&eude a a.fven medverkat. 

Egendomliga aro tuanni I Md. 11, GB 7, JB 2 (2 g), 13, 
tvannum 1 GB 9, ^r«nn» I KB 5, JB 12, J)B 6, FS 6, FB 8, FB 

II (2 g.), Irani FB 9. 

XI. Prononen. 

Den obetonade formen jak ar i Vgl. den vanliga, dock fSrekom- 
mer afvan dea hetoaade jak I jiB 14, VS 4, I? : 14 : 17. Dativen 
far I SB 1 ar utBn tvifvel skriffel. Genom sin obetonada aiallning 
i eatsen kan k<En I RB 5 fOrklaras. Deremot kanna hon I AB \'i 
och asn I Md. 8 uppfattHS som democBtrativa prooomen. Egeudom- 
ligt ar hanni I GB 6 (2 g.), 7, HI 107. Skriffel Sr val vasra I 
Br. (2 g.). 

De i f(3ljd af ain obetonnde atallning nppkomna 'pten, 'fast aro 
viaaerligen de vanliga i Vgl., dock fdrekommn afven fan I AB 21, 
22, m 90 och fat I KB 7, 22, AB 17, III 67. Till atadgandet af 
fem och feet har val afven analogien med fcenni och fatta bidra- 

■ S5derberg, Forngntniik Ijndlftni a. 12. 

D.qit.zeaOvGoOt^lc 



390 

git. Utt Bck. B. f. traffas enging fa I KB 9. Fern. pi. har regel- 
bundit formen f<gr I AB 18, III 96, /er I AB 21, FrB 8 man af?en 
^r n Add. 11 : 19 och $aar II Add. 7 : 10 not 80, 11 : 4, 17, 19, 
mdjIigeD genom fSrvaxling med adverbet. Tvifvelaktigt kan vara om 
nom. »(sr I JB 7 ar felekrifning eller ej. Jamte fcenm och fixtia 
fOrekommer Sfven fanni I })B 17, fatta I LR rnbr. ocb fiassi I 
BB 5, mojligen anal ogibild Din gar efter fan, fat. 

Hvisr bar i en mftngd fall fiSrIorat aitt omljnd beroende dele 
pi Ofverg^Dgen <£ ]> a mellan t> och r, dela pi Bammanblandning 
med de besl^gtade pronomina hvar och kva, kvat, hvilket aietDamda 
afven eu gSng har fonneD hvcet I RB 9. 

XII. Starka verb. 
Genom Ofverg^ngen (E ^ a meltan v och r i^rkUraa avariee 

I Md. 3, vara I KB 13, SO, FB 4, GB 9, JB 2 (2 g.), 12, 18, 
J)B 14, 17, LR, van FB 10, rarjtcr I KB 1, Md. 5, 6, BB 6, 
AB 11, JiB 15, FS 6 (2 g.), LR (2 g.), ehnni Sfven af de bSda 
aistuamda verber itmiDBtone i Vgl. I formema med te 3ro de vanli- 
gare. Till Ofverg&ngen i deeaa b&da bar Sfven analogien med pre- 
teritnm bidragit, a&som eyoeB sf den mottatta analogibildningen ati 
V<Br I CB och vtBrt I Md. 3, eamt motsvarande analogibildning nU 
D&gra audra verb, neml. baree I Md. 3, RB 8, brarmce 1 AB 13, 
drapte I Br., draper I Md. 4, n DrB ind. 24, kap. 17, GB 15, 
drapin 11 KB ind. 25, kuafer I KB 8, |)B 6, vrakee I KB 22 GB 

1, vrakcer I FB 5, 11, 111:56, Eamt agha, lata och rmfa, hvilka 
l&nat; preteriti vokal. En Barekild anledning till denna Ofverg&Qg bar 
fuDnitB i de till andra afljudBklaHBen hfirande verben, i det att deras 
pret. Bing. erb&llit o fr&n den u-omljudna pluralen och deona prete- 
riti form derefter etrSfvat att fOra Gfver verbet til tredje afljuds- 
klasaeu. 

Sp&r af det foma omljudet uti preaens Bing. viaar eig oti dragber 
n I)B 29, 34, FornB 5, UB 15, falder I Md. 15, fmllir I {.B 5, 
HAdd. 11 : 19, /(sr I Md. 15, AB 5, II GB Z, fass I fiB 17, infia. 
fa I Md. 14, fle^ II FornB 19, kelder II FomB ind. 27 not 39, 
alar II Add. 7 : 18, standar I JB 13, takar I AB 16, Hker H 
AB 11, koiy. taki lU 73, OM 11 GB 18, [iB 34, III 106. 

Sp&r af omljud i participinro, der den fOregSende gntturalen 
redan under t-omljudetiden verkat OfvergfLngen e ]>- i, finnes uti 
dragm II GB 11, JiB 5, 58, III 18 : 1 (3 g.), 5, drafnt II J)B 1, 

2, fingin I GB 6 », J)B 3, H FornB 30 not 31, lU 45, 67, gengU 

II {) 41, infio. ganga I {iB 14, slaghit II Add. 7: 16, valagna I 
FS 4, II KB 73, in 117. 

Egendomliga Sxa or I AB 13, FS 2, 67, oru I Afi 21, RB 

■ Om en annan mojiigen medverkande oreak till Cfverg&agen te >■ a i 
detta ord, le Lind, Rim och venlemaingar, b. bS. 
Lind, Rim och verslemniDgar, s. 14, not 1. 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



39l 

5:5, m 98, Y:% ara n KB 72 not 33, och mm I AB 17, EB 7, 
JB 14, le. Rena felekrifmagnr Sro vSl gar<S I JB 2, pB 8, gaar 
IMS. Uti giarm I RB 3, 9, och giatmr 1 AB 8 kunoa mojligen 
BOB bmtLa former. 

Xiri. Svaga verb. 

JV« I JB 13 och var'pa I KB 7, AB 9, JB 2, (tB 19, II DrB 
11, AB 13, vter^a^ I JB 2 tDOtavara mOjligen got. nehvjan och 
vardjan. Scergkafar kan h^rledas trkn ett *tariga, dS d?remot det 
VAoliga sarga knD vara aualogibildning efter Bar, eller afledt med 
annan ej omijud verkBDde fLndeUe. jErvofce 'At \',\1 en korapromiBS- 
forin mellan ett 'eervifa (ial. erfUbi) och arvo^. Formerna aatlu 
I CB, taksat I t)B 17, II ^B 52, vcef»att>s II JB ind. U motsvara 
de isl. formeraa af verbet scE^a, saiiu I CB Salter II MB 29 sat I 
Br. 6 de Dysvenska. 

Om ufverg5ngen <s >> a mellan v och r uti vark9 I JB 53, 
FB 9, van I FS 6, Br. I, in 137, varusndt I LR Hr fiirut namdt. 
H^r bar troligen ihen analogiea med preteritnm och participjam 
medverkBt. 

Utj&mning mellan de oniljadna och oomljndna formerna boa de 
kortstafviga _;a-verben aynea ntom i nyHsnamda vaTttB hafva eget ram 
i desa part, veer^er II |>B 2, vtBrtUr I Md 14 : 3, ««r/III 6, tocerfe 
ni 74, aamt frcemt I RB 9, II Add. 7:12, frmmdiB II RB 20, 
gladdiu IV : 15 : 5, lagiis I G6 5, lagg^ I JB 4, laggt I RB 13, 
och tali I GB 7. HeewtB III 45 och htB/t n Add. II : I aro 
vat hildade pi den gamla 1 p. sing, ooh I, 3 p. pi., Bom aldat niiete 
haft omljuden vokai. 

AnalogibildniqgHr efter arver namn ran och tak kuDna mOjligen 
sea nti arfva [Schl. lex.], namna I I>B 6, ratttar I J>B 17 och gaki 
n t)B 43. 

Egendomliga ftro klcmder II FornB 2, UB ind. 28, avarm HI 
53, atccerafi IV: 12, atuerende IV: 12 vara I KB 5, lagtoercefer 
III 58 och var$i(B H JB 1 (2 g.) men verfia II JB 1, 2. Fel- 
skrifningar aro otvifrelaktigt alHr I |)B 14, fisste II Add. 2, kagiue 
U JB ind. 41, ktElltsr I pB 10, kannir I ^B 14 och mali I KB 12. 

XIV. Adverb ooh Parbklsr. 

.^ I M 2, MdB I 5, U KB 22 not 61, 72 : 1 not 86 biir vAl 
h&rledae af en oomljaden kasas af aiv, det Tanliga ts ur en t-nmlju- 
dcD. Olika afledaiogaaDdelBcr ligga v3\ till grand fur oHkheten mel- 
lan JM* < *nakviz och war < *nahvaz. Aplir Sr tydligen en kom- 
promiasform mellan apt och ^tir. Jamn<Ervi I AB 3, men jampn- 
ama II AB 3. En liknande dubbe\thet vUav eig afvan i Upl. 

Ofvergdngen a > « beroendQ fi otdeta ton\0ahet viaar sig uti 
ten (=3 an), aom ar det vanliga, elu,^ ,. j^en ^en i^^r* ^o""*"^ o" ^ t*^ ^' 
14, III6, <^nfarekommar. Hit V* MO^^K*" Uven (EiUiifffWC IV : 1 9 
: 1, cenTtalAhtghes HI : 6 och frt^. K&< , U ^^^i /r<Bmle5ii U Add. 



MBiGooi^lc 



ll : 3, 7, framsighicB n Add. 10, eamt mOjligen « (= pS) I AB 
21, n FrB 9, Add. H: 1, /r« I AB 4: 2, GB 5, Jresn HI: 131, 
«>« I JB 2 : 1, n VS 14, RB 21, «« I Md 5 : 5, fcsl RB 8, i)B 
5 : 1, Br. (2 g.), U i)B 30, JB 12, IV : 19 och }tsr, hvilket ar det 
vanligft, ehum afven ^r (= dar) I AB 21 : 2, GB 6, [)B 19, III 
63, 142, fiirekomnier. Till stadg&ndet af far har val afven anaIo> 
gien med former af pan, fal bidragit. 

Egendoraliga aro alUer I Md 5, 6, 15, VS I, BB 4, AB 13, 
18, 23, GB B (7 g.), RB 11 (2 g.), 12 (2 g.), 13, FS 1, FB 7, 8 
(2 g.), LRBR (9 g.), II DrB 1, allar 1 2, aUcs I Md 5, an (= 
om) I BB 1, AB 15, JB 18, ar (= som) I JB 10, pB 10, 12: 1, 
17, fwajSIMd 3:1, 11, SB 2, BB 1, AB 2, 4, RB 13, JB 2(2 g.), 
och saman I Md 8, stEmten III 117, enstemin III 117, 119, 122. 
Annat Sn BOm felekrifniogar kunna ej de eobtaka akki I Md 3:3, 
kalldar I LR och t malli I AB 21 : 2 uppfattas. 

Upaala i Oktober 1882. 



jaovGoQt^li 



,glci 






Svend Grundtvig, 

ved hvis plndselige D^d I4de Juli d. A. den Dordiske Filologi tabte 
en trofast Medarbeider, var f«dt 9 Sept. 1824 i £^0benhaTn, hvor 
Faderen dengang virkede eom Eapellan ved Cbrietianahavus Kirke. 
nGamle Gntodtvig" vilde ikke, at hans Sinner sknlde gaa i den nsorte 
Skole", derfor lieate ban seW med dem eller ialfald veiledede ban 
derei f0rite Studier, og under denne Faavirkning niBBtte Seunen 
tidligt dragea hen mod det, der stierkast optog bane Fader: Ejeer- 
Itgheden til det dancke og nordiake Folkeliv og tit danek og nordiak 
Literatur; det blev derfor paa dett« Punkt, at Sennen kom til at 
fortsntte sin Faders Arbeide. Nordisk Folkedigtniog i gamme] og ny 
Tid btev bans Barodoma og UngdoiUB kjisregte Syeeel, og bana Mand- 
doms modnere Arbeide. Allerede eom ung Gut, efterat hens Fader 
i 1839 havde erhvervet et danak FolkevisebaHndBkrift fra Midten af 
17de Aarhundrede, gav ban aig til at sammenligne dette Haaadakrift 
med de trykte Udgaver og opdagede snart, at diaae bverken var 
fuldetsndige eller heldigt bearbeidede. Denne Leaning f0rte ham 
enart videre, til at eammeDligne alle i Ej^benhavn bevarede Viee- 
haandskrifter og til at stndere andre Folkealaga Viseaam linger. Efter- 
haanden aom bans Studier udvidedea, klarnede aig ogaaa bans Anel- 
aer om, hvad der skulde gj0res. Som Idaarig fremtraadte ban (Dec. 
1843) i det af Allen og Monrad ledigerede .Danak Folkeblad" med 
et Prograni for en „ny Udgave af Danmarka Ejrempeviaer", paa 
aamme Tid som ban udetedte en Opfordring til at optegue alle gamie 
Viser, som endnn levede i Folkemnnde. Nogle Aar efier indgav han 
til nSainfnndel til dan danake Litteratnra Fremme" eo Flan til en 
Dj Udgave af Ejtempeviseme (trykt Febr. 1847) og en .Prove" 
paa Udgaven (Aug. a. A.). Af den livlige Diaknaaion, aom der- 
om opkom i den danake Presae , gik St. G. aeirrig nd , og i 
1650 blev hana Plan vedtaget af Samfandet, paa samme Tid eom 
den daneke Stat ydede et betydeligt Tilakud. Trykningen af 
fDantaorks gamh Folkeviser" begyodte 1852 og bar med Iten- 
gere og kortere Mellemrnm veret fortaat til de senere Aar (4de 
Dela 4de Hefte udkom 1876, 5te Dela late og ZAet Hefte 1878) 
uden at blive fuldendt. Forainkelaen i de aeoere Aar bar sin Grnnd 
ikke alene i< nterbealngtede litterere Arfaeider, men ogsaa i, at Stoffet 
er aaa overordentlig voxet under Arbeidet, ikke mindet derved, at 
8v. G. fra en stadig voxende Medarbeiderkreda bar faaet Bidrag, aom 
det gjaldt at tilgodegjtfre. Den Opfordring, han i 1844 havde ud- 



D.qit.zeaOvGoOt^lc 



394 

stedt om at indkomme med Bidrag, var rigelif fulgt, navnlig eflerat 
han i 1854 havde udvidet den til at omfatte alte Arter &f muodtligt 
bevarede Folkeminder (Sagn, Overtro, Eventyr obv.); ogaas diB8e 
gjaldt det at bearbeide til Trykken, og Sv. 6. l0ata ogaaa denoe 
Opgave ved at vdgive „Gamle Danske Minder t Folkemande" (I — III 
1854—61), ^Danske Folkevenlyr" I— n {1876— 7B). Ogsaa ti! de an- 
dre nordiake Folka Folkedifjtning bar baaa Siraliager atrakt Big; aam- 
men raed Jon Sigurdsson udgav hao (1855—57) 3 Hefter af island- 
Bke Follteviaer under Titel lelemk fornkvafii, og da den af Hamraera- 
haimb hegyndte Udgave af feruiek Folkedigtning atansede, optog Sv. G. 
Tanken paagy og formaaede dea HjelraBtjerne-Roecnkroneake Stiftelse 
til at lade Bamle og afskrive alia hidtil kjpndte fixr&ske Folkeviser ; 
disee Folkeviaer, som nu udgj0r 15 store Kvartbind, vil for Fremti- 
den vspre tilpjengelige i Kjebpnbavns UniverBitetsbibliothek. Til deoue 
Semling Blotter sig en far&isk Ordboff, bearbeidet af Sv. G. og bans 
Svoger Arkivaasistent J. Blorh.' Alje Sv. G.a Udgaver og Sam- 
linger udmarker sig ved en ejelden Omhu og Troakab mod Overleve- 
ringen, hvad bans a<ldre Samtid ikke altid bavde Evne til at vurdere, 
Og er i Regelen ledfagede af en fin (g kyndig Teilkritik og en stor 
Skat af oplyaende Anmoerkninger. Hans Udgaver er fyldige KUde- 
tamlinger for alt, hvnd der btfrer til dansk og nordisk Folketro og 
Folkedigtning, og som Kildeaamlinger aneaa ban aelv dem. Et Ex- 
empel paa den videre Bebandling, som han mente Viserne bnrde 
undergives af Videnskaben, bar han aelv leveret i den amukke Mo- 
nografi yjElvesktid, dnnak, avensk, norsk, fKr^iak, ialandak, akotsk, 
vendiak, bebmiak, tysk, franak, italiensk, katalonsk, spansk, bretonak 
Folkeviae, i Overblik ved Sv. G. Kbh. 1881". Masake en endnn 
kjserere Virkaombed var det for bam at virko for sltfrre Udbredelae 
og Kjendskab til FoJkeviaerne i amukke og populere Bearbeidelser; 
i 1"67 udgav ban „DanBke Eempevieer og FoJkeaange fra Middel- 
alderen, fornyfde i gamniel Stil" og i 1882 den amukke Samling 
..Danniarke folkeviser i udveJg" (med Vignetter og Tegninger af 
Fralicb). 

Ikke blot andre literere Arbeider, men ogaaa en ganake foral^el- 
ligartet Virkaombed f0rte i lipngere Tider Sv. G. bort fra bane Livs- 
arbeide. Da Erigen i J 848 udbr0d, fulgte det vel saa af aig aelv, 
at gamle Grundivigs Sinner gik med BOm Frivillige (Apr. 48); fra 
Menig avancerede Sv. G. burtigt til Eorporal og L0itnBnt, og efter 
Slaget ved Isted fik ban Dannebrogakoraet; ban traadte ud d la auite 
i 1853, tog Afaked aom Eaptein i 1863, men gjorde dog atter Tje- 
neate ved Eiercerakolen i KjBbenhavn under Krigen i 1664. Medena 
denne Virkaombed kunde for liengere eller kortere Tid stanae Sv. 
G.s liternre Arbeider, maatte den Stilling, han i 1863 opnoaede ved 

■ Heddelehe herom paa FiIologm0det i Chriatiania, trykt i Aarbtfger f. 
Dord, Oldkyndighed 1882. En Fr0ve aS disse ffer0iBke Digte, Rimeme 
om Audun Hesiakorn og Margrete paaNordnea, bar jeg faaec overladt 
af den Afd^de og trykt i Norak bietorisk TidBbkrift, aden K^kke IV, 3. 



D.qit.zeaOvGoO»^lc
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Arkiv för nordisk filologi"

See other formats
