Skip to main content

Full text of "Beskrivelse over lophogaster typicus. Universitetsprogr"

See other formats 


Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 



* . It 






I 







« 



^ 



* 






%•. 



«« 






t 



. • . 



• 



% • 



f 



BESKKIVELSE 



0\ I ,R 



•LOPHOaA^STER TYPIOUS, 



FN Mi£RKVy£RDiri FORM AF DP. LAVKRC TIF0DDRDK KREBSDYR, 



Ar 



Dr. IICHAEL SARS, 

PBOFESSOR VEO CHRISTIANIAS UMVRRSITET. 



MED 3 LITUOGRAPHERKDE PLANCHER. 




^y 



UNIVERblTETaPEOGRAIii FOj-C AJJDRT RAhVAAR 1862. 



CIUSTIANIA. 



TKYCT BOS BBdroaXn it CHRinTIK. 



1862. 




1^^^-^^ 



/P^ . /z . 



/^3 



RESUME. 



Ce m^inoire contient une description d^taiU^e d'an genre nonveau et remarquablo des Cru- 
stacto qui paralt d'nn grand iftt^r^t ponr la classification de ces animaax. 

Dans les points les plus importants de Torganisation le Lophogastre montre uno grande con- 
formity avec les families des Euphausides et des Mysides, dont la place dans le syst^me a ^t^ jusqu'a 
present donteuse, bien que les carcinologues les plus distingues (M. M. Edwards., Dana et plasieurs 
autres) les rangent avec les Squilloldes et les Ampbionides dans nn ordre particnlier, ^Stomatopodu 
Latr., Edw.^ (Anomobranchiata Dana). M. Edwards n*6tablit cet ordre que sur un caract^re ne- 
gatif: ^L'absence des branchtes thoraciques logics dans les cavit^s int^rieures,^ et M. Dana jngc 
aussi que par 1^ son ordre ^ Anomobranchiata** se distingue parfaitement des ^Eubranchiata"* (ordre 
des D^capodes). 

Le trait le plus saillant dans Torganisation du Lophogastre est sans aucun doute la nature 
des branchies. Or, celles-ci sont rameuses (fig. 16 r 5, ^g, SO, 31, 35, 37 ik / m, fig. 45 d e f, 
^g, 46, 47 h c d^ ^g, 48 — 51). Les branchies de cette forme n*ont jusqu'^ present et^ d^couver- 
tes que chez deux genres indubitables de Decapod es. Serge stes Edw. et Aristeus Duvernoy 
dans lesquels toutefois chaque branchie ne forme qu'une seule masse, tandis que chez le Lopho- 
gastre elle est divis^e en deux ou trois ramifications divergentes de manidre k ressembler aux bran- 
chies post^rieures des Euphausides (Euphausia, ThysanopodaJ. Le grand ordre des D6capodes tout 
entier, y compris le genre Aristeus, pr^sente g^n^ralement cette conformity que les branchies sont par- 
tout renferm^es dans une cavity particulidre sous la carapace. D6j4 chez quelques genres des Macrou- 
res (Alpheus, Hippolyte, Stenopus) ces organes sont cependant en partie non converts de la carapace, 
laqueUe chez le genre Sergestes, d'aprds les observations de M. Kreyer, a les c6t^s trop has ponr 
pouvoir les couvrir, et par cette raison ils „s*y pr^sentent 4 d^couvert au-dessus de la base des pat- 
tes.^ Ainsi s'op^re un rapprochement successif k Torganisation des Euphausides, lesquels ont les 
branchies pendant librement k la base des pattes thoraciques. Quant k ces organes le genre Lo- 
phogastre se pr^ente comme une forme int6ressante de transition entre les D^capodes ordinaires et 
la famille des Euphausides, la ramification sup^rieure (fig. 16 «, fig. 30, 31, 35 ^ fig. 45 /, fig. 
46, 47 c) de ses branchies 6tant couverte par la carapace, pendant que la ramification inf^rieure 
(fig. 16 r, fig. 30, 31, 35 A;, fig. 45 d, fig. 46, 47 b) et celle du milieu (fig. 35 m, fig. 45 e, fig. 
46, 47 (2), ou elle existe, pendent librement dans Teau. H n'existe done pas, en co qui concerne 



IT 



les branchics, de difference bien distincte entre les Decapodes et les soi-disant Storaatopodcs oil 
Anomobranchiata, et quant a ces derniers, ils ne peuvent en aucune fa9on ^tre distingues des De- 
capodes, avec lesquels se trouvent d'aceord les autres points essentiels de leur organisation, et ib 
peuvent encore moins former un ordre separ^, mais on ne doit les considerer que comme des for- 
mes inferieures dc I'ordre des Decapodes, nommement du groupe des Macroures, auxquels 
ils doivent se trouver r^unis dans une classification naturelle. 

La position inferieure se confirme aussi, pour le Lophogastre, par le mode de generation 
et do developpement Or, de la base des pattes tboraciques de la femelle sortent de grands feuil- 
lets (fig. 43 a~ g^ fig. 37 — 39 ^% fig, 46 a) courbes en dedans, dont Tensemble forme une cavite 
ou sac (fi^. 5 V v) sous le thorax pour Hncubation des oeufs. Cette organisation, differente de 
celle des Decapodes ordinaires, qui portent leurs oeufs sous Tabdomen attaches aux pattes natatoires 
de celui-ci, se presente aussi, comme on le sait, dans les Myside^^, chez lesquels (au moins chez le 
genre Mjsis) ces feuillets sont seulement au nombre de deux paires, qui sortent des deux paires 
de pattes thoraciques posterieures, tandis que chez le Lophogastre ils se trouvent ^ toutes les sept 
paires de pattes thoraciques. Ce genre presente ainsi une conformity remarquable avec un grand 
nombre d*£driopbthalmes, particulierement avec Tordre Amphipodes et encore plujs avec celui des 
Isopodes; car chez ces demiers il se trouve en rdgle 5, plus rarement 6 paires de ces feuillets sous 
le thorax, 

Enfin, ce genre s'eloigne des Decapodes ordinaires et s'accorde avec le genre Mysis, en ce 
que Tembryon du Lophogastre sort de Toeuf dans lin etat tres-imparfait, presente seulement un 
faible d^veloppement de Tabdomen, une formation successive des segments du corps avec leurs ex- 
tr^mites du devant en arri^re dans le mdme ordre oil ils se succddent dans la s^rie, et son corps 
est courbe du c6t6 du dos — non de celui du ventre (fig. 57 — 66). 



-<?S2s> 



Lo|^hogaster typicus Sars. 

£a fortrinlig Interease TaBkke de Dyreformer, aom i deres Organisatioiififorbolde firem^ 
bjde Characterer af tilsyneladende forakjellige Tjper og saaledes danne en Forbin* 
delse eller Overgang, der viser, at de formeentlige AfVigeUer ikke ere Andet end Modi- 
ficatiioner af een og samine Tjpus. Af denne BeakafFenhed er det med ovenstaaende 
NavD betegnede Erebsdjr, af hvilket jeg allerede bar givet en kort forelebig Beekrirelae 
i Forhandl. ved de Skand. Naturforskeres Mode i Chriatiania 1856 pag. 160— *169. G^en- 
at4BLDden for neervaBrende Meddelelse er en mere udforlig Fre^iatilling at Djreta Bygping, 
Kroppen (Big. 1, 2) ligner aamme af de langbalede Decapoder, navolig Bsekerne 
(Caridea) eller^ da Bagkroppen ikke bar den fra beggeSider aammentrykte og eieodom- 
melige puklede Form aom boa de tjpiake Former af diase (PalsBmoi), Hippolyte), men 
er temmelig lige atrakt og nseaten cjlindriak, bellere Myaiderne, bvilke vort Dyr ogaaa 
i Here andre Henaeender kommer naermere! Den er dog tjkkere eller mindre alaqk 
end boa de aid^te. Dena Laengde fra Panderanden til Halena Ende var boa de atorate 
iagttagne Individer 1— li'' eller 24-30"". 

1. Rygslgoldct. 

Bygskjoldet, hvia. L^ngde boa Hannen iadeboldeB iisMten ^ Oaaig, boa Hun- 
nen ikke ibldt 2^ Gang i Totallffingden, er^ Ugeaom det den belo .evtrige Krop og dena 
Yedhteng ombyUende Ohifinpantaer, af en temmiriig tynd, elaaiiak b0ielig, naeaten pecga- 
mentagtig Beakaff^nhedv og gjennemaigtigt, nsaten farreleat; data Brede, aom er ligelig 
nffiaten OTiesailt og omtrent lig med data at0irate Haide) aom falder omtrent i Midten af 
dels Lmiigde, udgliav Udt oiindre md Bahrdelen ai: Leaogden. Det atreekker aig fatgelig 
meget imigere med |iaa Bz^ateta Sid^ end boa Myaia. Begge dQta Siderande ligeaom 
ogaaa den bageate Rand. ere M^, ikke faatvoicne til Eroppen. Det er forreaton temme- 
lig jsevnt byeelvet, dog i deta forreate Trediedeel mindre con vest og noget nedad beldendie; 

Fortil bar deit paa bvas Side ^ balykredafoirmet Indanit f|or 0inene; mellem diaae 

fortaffittea det fortil i en kort^ men bred (omirent aom Skjoldetd biJve Brede), paa den 

1 



0ver8te Flade temmelig stserkt indhulet Pandedeel (Fig. 1) hris opad fremragende Side- 
rande, hvilke danne det ommeldtelndsnit, hvselve sig oyerOinene, hvis Stilk de dsekke, 
saa at kun 0ieeeblet kommer tilsyne udenfor dem, medens den forreste lige afskaarne 
Rand (Panderanden), som ligger i Liiiie nied de fremsti*akte 0ines forreste Rand, er 
besat nied 3 omtrent lige store, sylformig tilspidsede Tome, nemlig een paa hvert Side- 
hj0rne (Pig. 3, 4, h fc), lige over 0iets forreste Ende, rettet fortil og noget opad, og den 
tredie (ibid*, a) (der kan betragtes som et rudimenteert Pandehorn og hos et Par Individer af 
Hunkj0n var lidt Isengere end hine 2, men hos de 0vrige af samme St0rrel8e) lige fremad- 
strakt eller endog svagt nedadbaiet og streekkende sig midtimellem Baserneafde0verste 
Antenner. Fremdeleles bar Rygskjoldets forreste Rand paa hver Side nedentil under 
0iet 2 noget bred-trianguleere, flade Tome, af hvilke den 0ver8te (Fig. 3, 4, c) sidder 
ved den nederste Ende af Indsnittet for 0iet eller ved den ydre ©ievinkel, og den ne- 
derste, som er tilrundet i Enden, paa Hj0rnet, som dannes ved Foreningen af Skjoldets 
forreste Rand med dets Siderand. Denne sidste, mere en Lap lignende Tom er bagtil 
red en meget smal Spalte skilt fra Skjoldets egentlige Siderand, saa at der derved paa 
denne fremkommer en tredie Tom eller Lletp af samme Form som hiin og liggende ganske 
teet til den. Endelig udgaaer der fra den indre Flade af Skjoldets forreste nedre Hj0rne 
en horizontal Tundagtig Plade (Fig. 3, 4, d) indadtil, hvor den rager' frit frem ind i 
Brysthnlen; dens forreste Rand bserer 2 triangul*re flade Tome ligesom de forrige, 
deti ene teet under den anden (den undOrste mere tilspidset, den 0Terste med en liden 
rnndagtig Lamelle paa den indre Side), hvilke staae i Linie med eller lige under den 
ved den ydre 0ievinkel siddende Torn, den 0verste mellem denne og detf fori-este Torn 
paa Hj0rnet og indenfor begge, den riederste under og indenfor den didste. Fra den 
nederste af disse Tome l0ber paa den ventrale- udhulede Flade af den ommeldte Plade 
en smal og lav Kam skraat bagtil og lidt udad og forbinder sig her med Skjoldets Si- 
derand et godt Stykke bag dennes anden eller bageste Torn. Pladen tjener til Insertion 
for Muskier til Munddelene. 

Begge Rygslgoldet» Siderande ere lige, kun bagest nogel b0iede opad imod Ryg- 
gen. Den bageste Rand er ganske ualmindelig dybt og buefoi^ig indskaaren (Indskjserin- 
gen danner en nbgei mere end halvkredaformet Biie), saa «t derved de to bi^ste Bryst. 
ringe (Fig. 1, 2, n, d), hvilke het ere tydeligt afgriendsede ved Tvrorftirrir ligesom Ab- 
dominalringene, kun at de ere meget kortere end <HMe, lades iddeles blottede eller 
ubedwkkede paa Ryggeh. Ved denfne Indiskjairkig bliver saaledes Skjoldet bagtil paa 
hver Side adtrukket i en stor vingeformet^ med en spids ToHi endendc Lap, som staaer 
noget udrfra Kroppen og nftaer et ko?t Stykke ud over pto den fersle Abdominalring. 
Om Betydningen af dette Forhold skal siBnere tales. — • 

Rygskjoldets^ Overflade er paa Siderne glat, men paa det^ midterste Deel noget ujaevn 
og knudret; Den mellem 0irtene beliggende Deel, Pandedeten, er, iom allerede far bemserket^ 



I 

Indhaiei; fra hverafdens oTerOinene hveslvede Siderande streekker sig en ophaiet, skarp, 
5 vagi orenuleret Kam et kort Stykke (omtrent 8aa langt som Oieeablete Diameter) bagud, og 
tsdi bag deone Bidder en temmeUg stor conisk, mere eller mindre tilspidaet Tom, hvis Spids er 
beiet lidi fonid. {lerfra indtages Rygskjoldets Hidte i stersteDelenafdetfiLsengde af en 
svag Fare af Lyreform, red hvis iirende laterale Indbugtninger Ryggen afdeles . i en 
forreate Region (srarende'til den af Desmarest aaakaldie gasiriske), som omfbtler den 
hele forreste Deel af Sfcjoldet (med Undtageke af Pandedelen) (^ stiger ned paa deto 
Sider for at tabe sig henimod deta forreste nederate Hjorne, og i en midlerste Region 
(svarende til Deamareat's genitale og cordiale) aom indsluttea af Furena bageate Halv- 
ded og omfatter den midterste Tredieded. Fra Mid ten af ITurens bageate Ende leber 
en liniedannet KJ0I i Uge Retning hen til Bkjoklets bageate Rand. Den lyredannede 
Fore aelv er glat, men laoga dens ydre Sider aaavelaom i de tvende af den indealuttede 
Regioner^ iaanr den bageate, aom er mere conrex eller hradyet end den forreate, findea 
tabrige, meget amaa, ronde, convexe Knuder. 

2« V\mm. 

0inene (Fig. 6) ere store, ataerkt divergerende eller neeaten atillede modaatteog 
temmeiig beakraenkede i derea Bevaegelaer ved den fremtraBdende brede Pandedeel af 
Rygakjoldet. De ere af Form kelledannede eller meget udvidede og brede imod derea 
Ende. Qiekugleo, hria Facetter (Fig. 7) ere yderat talrige og aexkantede og Kryatal- 
keglerne (Fig. 7*) af asBdvanlig Form, er noget kortere end Stilken, aom indadtil efter- 
baanden afamalnea betydeligt; dena Brede er omtrent ^ aterre endLaangden. Denaindre 
Rand bar paa Rygfladen en liden Indbugtning, hrorved den her faaer en nyredannet 
Form. 0ieatilkene daakkea, aom allerede ovenfor anfert, ganake af Rygakjoldeta frem- 
traedende brede Pandedeel, aaa at kun 0iekuglen rager frem udenfor aamme. 

3. De inderste Anienner. 

De inderate Antenner (Fig. 1, 2, a 6 c, Fig. 8—11), aom ere inaererede lige 
under 0inene naer ved Midtlinien, dannea af et Skaft og 2 Sveber. 

Skaftet er meget kort (det er knn lidet Icangere end 0inene eller omtrent 5 

Gange kortere end Rygakjoldet og naaer ikke ganake til Enden af de yderate Antenners 

bladdannede Yedbsang), tykt, naeaten kelledannet, og bestaaer af 3 Led (Fig. 8. 9, a 6 c), 

det f0rate noget aammentrykt ovenflra nedad, de 2 aidate mere cylindriske. Ferste og 

tredie Led ere nasaten aaa lange aom brede og andet Led af aamme Brede aom ferate, 

men betydeligt kortere, iasBr paa den doraale Side, hvor det nseaten er ringformigt ; tredie 

Led er paa den doraale Side lidt laengere end ferate, paa den ventrale kortere, i9malei*e 

1* 



/ 



ved Basis og bredere i Enden, som er skraat afskaaren indenfra udad. Kim det 
sidste Led rager frem foran Rygskjoldets Panderand, de 2 fersie ere s^ulte deruoder. 
Overfladen af alle 3 Led er temmelig tj^sevn : det farste er uden Torne, det andel paa 
den dorsale Side vsebnet med 2 cjlindrisk-coniske Tome, den ene npgel; . leengere red 
den ydre Rand, den anden kortere omtrent yed Midien, begge ere paa deres Bpids. be- 
satte zoed 2—3 fine Fjeerbarster^ hvilke paa den kortere Tom ere sterre^ end paa den 
kengere; der er ogsaa paa den indre Side af dette og paa begge Sider af fS^rste Led 
nogle fine £^8&rb0rster. Tredie Led bar paa den forreete dorsale, ekraat i Retningen 
indenfra udad og bagtil afskaarne Rand 2 kor(e og temmelig tykke oomske Tome; det 
forreste ydre Hjeme, fra hvis indre Bide den jdre tykkere Svabe udspringer, er tuber- 
kelagtig tilrundet; det forreste indre Sy^rae (Fig. 6, c% Indenfor og ovenover hrilket 
den indre tyndere Sv0be udspringer, er ovenfra nedad fladtrykt, fremspringende foran 
Randen, tilrundet eller ligeaom en bred tungedannet, horizontalt stilletLap og dets indre 
Rand besat med en Rad af smaa, teetsiddende, trekantede, skraat fortil og udad rettede 
Tasnder (Fig 8*), hvilke efberhaandea blive mindre imod den forreste Rand, paa hris 
Midte der sidder en enkelt, lang, fortil rettet, simpel Haarberst^. 

Fra Skaftets Ende udgaae 2 traaddannede, mangeleddede Sveber (Leddene ere 
kuB svagt markerede), hvilke ikkeere cylindriske, men temmelig stserktAadtrykte. Den 
ydre Syebe (Fig. 1, 2, 6, Fig. 8, e) er meg^ stserk og meget lang, idet den nsssten 
er ^ leengeire end Eroppens Totaltengde, den indre (Fig. 1, 2, c, Fig. 8, d) derimod 
tynd og kort, omtrent 3—4 Grange tjmdere og 6—7 Grange kortere end den ydre eller 
lidt mere end ^ af Rygskjoldets Lssngde. Begge ere langs ad deres indre Side besatte 
med temmelig korte og fine, tilspidsede, simple Haarbtfrster, hvilke paa den indre Svebe 
(Fig. 11) ere sparaommere og Itengere fra hUianden staaende, dog flere paa hvert Led 
(Leddene ere omtrent lige.lange som brede), paa den ydre Svebe (Fig.. 10) derimod 
meget talrige, teetsiddende, knippeviis forenede paa smaa mndagtige Knuder, af hvilke 
der syntes at vsBre 2 paa hvert af de her meget korte (betydeligt bredere end lange) 
Led ; paa hver af disse Enuder bemeerkedes mellem de 3—4 nysneevnte tynde desuden 
1 eller 2 Barster, aom vare omtrent 3 Gange bredere end hine og ikke tilspidsede i 
Endes, som kun er ubetydeligt smalere og but tilrundet. 

En Forskjel mellem begge Ejen er udtrykt i Skaftets sidste Led, hvilket hosHui^ 
nen er.lidt (^^ — ^) smalere end 0iekuglens TvsQrdiameter, hos Hanaen derimod ligesaa 
bredt som denne. Det conisk-^tilspidsede Vedfaseng, som hos Hannen af Myflia findes 
paa det sidste Led af de inderste Antenners Skaft og som hos nogle Arter (Thompson, 
Zoological Researches Tab. 1 fig.* 5) er besat med lange Berster og ligner en Eost, hos 
andre (Ereyer, Gaimards Voyage en Soandinavie, Crust. Tab. 8 fig. .2 c') glat, mangier 
hos begge Ejim af Lophogaster. 



s 



4. De yderste Aritenner. 

De yderste An tenner (Fig. 1, 2, d e, Fig. 12—15) ere insererede under de 
inderste og lidt Isngere tilbage. De bestaae af den egentlige Antenne og dennes blad- 
danuede Vedhnng, og den f0rste igjen af Bkaft og Svobe. 

Skaftet, som omtrent er af lige Leengde med samme af de inderste Antenner, 
naaer frem til lidt over Halvdelen af det bladdannede Vedhsengs Lsengde (altsaa ikke 
fuldt saa langt 8om Skaftet af de inderate Antenner) og bestaaer af 4 Led (Fig. 13—15, 
a — d), Det f0rste af disse, som paa dets ydre dorsale Ende bcerer det bladdannede 
VedhsBBg, er meget bredere end de felgende, lidet IsBngere end bredt eller af en uregeU 
nittSBig fiirkantet Form, og bar nedenunder paa Enderanden en kort spids Torn og paa 
Midten af den dorsale Flade, bag Insertionen af det bladdannede Vedheeng, en steerkt 
fr& Sideme sammentrykt, lungeformig, fremadrettet Kam (Fig. 12, 14, 15, aO- De 3 
sidste Led ere smale, cjlindriake, neppe halvt saa brede som farste eller omtrent som 
de tilsvarende paa de inderste Antenner. Andet Led, som udgaaer ira den indre og 
nedre Ende af f^rste Led, er meget kort og poa den dorsale Ende vsebnet med en meget 
lidenTorn, tredieLed er ligeledes meget kort; QerdeLed derimod omtrent saa langt som 
ferste eller dobbelt saa langt som andet og tredie tilsammentagne og er paa den dorsale 
Ende noget indadtil vaabnet med en tenimelig stsevk, fremadrettet, tilspidset Torn samt 
nogle fine Fjeerb0rster. 

Det bladdannede Vedheeng Fig. 1, 2, 12-14, e), som snart er rettet fremad 
snart til Siden ud fra Eroppen og rager med lidt mindre end dets forreste Halvdeel ud 
over Enden af Skaftet, er ualmindelig bredt (dets Brede udgjer noget mere end } af 
dets Lcengde) og af en eiendommelig Form (meget ulig samme afMysis), nemlig omtrenf 
som Halvdelen af et omvendt, tteget bredt, efter Laengden klevet fiQerte, hvis indad- 
v^idte Siderand er meget sterkt buet (dannende omtrent en Halvcirkel) og besat med 
en iiet Rad af lange f^eBrb0rster, medens den ydre, noget nsBr lige eller kun svagt con- 
vexe Siderand er vsabnet med en Rad af 8—9 brede, triangulsere, ganske lidt krumine 
og fortil rettede Tsender, hvilke ved den firie, tilspidsede Ende af Vedhsanget ere sterst 
og bagtil efterhaanden blive mindre, idet de ved den bageste Trediedeel af Randen for- 
svinde. Langs ad den dorsale Flade strsekker sig en ikke meget ophaiet, tilrundet, 
smal Kam nsBrmere ved den ydre end indre Siderand fra Basis af og ligetil Spidsen. 
Forresten er Vedhesnget i dets indre Deel tyndere og bl0dere, i den ydre derimod tyk* 
kere og haardere, mere hornagtig, styrket og forty kket ved den dorsale Kam. 

Fra den ydre Ende af Skaftets sidste Led udgaaer en enkelt, fladtrykt, mangeled- 
det Sv0be (Fig. 1, 2, d, Fig.* 12—16, f) som omtrent er halvt saa bred og noget mere 
end halvt saa lang som de inderste Antenners ydre Svabe (den naaer tilbageb0iet til 



I 

Midten af sjette Abdominalring) og hvis indre Rand er besat med temmelig korfce og 
fine simple Haarberster, flere paa hvert Led, hvilke sidste omtrent ere lige saa lange 
8om brede. — Hos Slaegten Mysis, med hvilken vort Dyr i mange Henseender bar megen 
Lighed, er de yderste Antenners Svebe meget Isengere end de inderste Antenners ydre 
Sv0be, medens det Omvendte finder Sted hos Lophogaster, 

5. MunddeleDe. 

Munden ligger naer ved de yderste Antenners Basis. Af de den omgivende Dele 
ligger forrest Overleeben (Fig. 16, g^ Pig. 17, 18, c). Den er stor, stserkt opsvulmet 
og frenaragende. Seet fra den ventrale ellef frie Flade (Fig. 17, e) bar den en trian- 
gular Form, som er lidt Isengere end bred; dens forreste Deel er noget sammentrjkt 
fraSideme og tilspidset i Enden, som er frit fremragende, de bageste Hjemer tilrundede. 
Betragtet fra Siden (Fig. 18, e) viser den sig at vsere temmelig hoi (omtrent halvt saa 
h0i som bred) og fortil paa en Haade tvekleftet, idet der nemlig paa den dorsale Flade 
ovenover Endespidsen findes en bred conisk Fremragning, som dog er kcMrtere endhiin. 
Blandt de vor Lophogaster nserstaaende Dyr ligner den saaledes mere samme Organ hos 
Thysanopoda end hos Mysis. 

Umiddelbart bag OverlsBben ligge Mandiblerne (Fig. 17, 18, a, Fig. 22—24), 
siillede, som ssBdvanligt, i skraa Ty»rretning. De ere af langstrakt Form, kan s^agt 
b0iede, convexe paa den ventrale, indhulede paa den' dorsale Side; deres ydre ellerba- 
geste Halvdeel, som er but tilrundet i Enden, er mere tynd eller nsesten hudagtig, og 
kun den inderste eller forreste Deel haard og homagtig. Den sidstes Ende (Kronen) 

♦ _ 

danner en stserk, bred, paa den ventrale Flade convex, paa den dorsale indhulet Plade^ 
som efter Midten bar en svag bred Fold i Tveerretning. Den skraat forfra bagtil og 
noget udad afskaartie Enderand af denne Plade er besatl med endeel triangulssre butte 
Tsender, af hvilke 4 af lige Sterrelse ved det forreste Hj0me danne en TvsBrrad (Fig. 
22—24, a a), og 4—5 af mere ulige Storrelse samt noget bredere danne en Lsengderad 
(ibid. 6 6) langs den indre Rand ; det conisk-tilrundede bageste Hj0me (ibid, c) er besat 
med tsBtstaaende, meget fine og korte, simple, stive Borster. Ved den ydre Basis af 
Pladen eller paa den indre Ende af Mandibelens blodere Deel er der paa den dorsale 
Flade^n temmelig stor tiltrykt conisk-tilrundet Tuberkel (Fig. 24, d). Der findes deri- 
mod ikke Spor af nogen Forlaengelse eller lateral Gren af Mandibden indadtil saaledes 
som det er Tilfeeldet hos Slsegterne Thysanopoda og Mysis. 

Pal pen (Fig. 16, ft. Fig. 17, 18, b c rf), som er fcestet til den forreste Flade 
af Mandibelen noget indenfor eller foran dens Midte og rettet forud, er stffirkt udviklet, 
ikke langtfra dobbelt saa lang som Mandibelen (idet den med sin Spids naesten naaer 
til Enden af de inderste Antenners Skaft), tynd, og bestaaende af 3 cylindriske Led. 



7 

Ferste Led (Fig. 17, 18, b) er kort, ikke synderligt laengere end bredt og dets Ende 
skraat afskaaren udenfra indad, andet Led (ibid. c> 4 — 5 Oange Isengere, men ikke bre- 
dere end ferste, og besat med talrige B^8Brb0rflter ; tredie Led (ibid, d, Fig. 19, d) 
er omtrent } af andet Leds Lsengde, men kun halvt saa tykt, med smalere, but til- 
riindet Ende, og langs den indre ventrale 8ide vaebnet med 7—9 med smaa Teander be- 
saUeSaugberster, af hvilke den paa Spidsen siddende er Ifiengere end de evrige, samt 
en Lcengderad af talrige, tssteammen staaende Torne (Fig. 19, e) af en eiendommelig 
Beskaflfenhed, paa den ydre ventrale Side derimod med en lignende Leengderad af talrige 
smaa Berster. Tornene (Fig. 20, a a) ere, med UndtageLse af de ved begge Ender af 
Rfiekken staaende, hvilke ere mindre, alle omtrent af lige Sterrelse, ikke fuldt saa lange 
som Leddets Brede^ syldannede, lige, spidse, og omhyllede a| et tykt, vandklart, cy« 
lindriskt OvertrsBk ligesom en Skede (ibid, b b), der ogsaa omgiver Tomenes Ende og 
ved 8t«erk Forsterrelse viser overordenOig fine Tvserstriber i Randen ligesom om det var 
sammensat af latter Smaahaar. Disse Torne danne saaledes en Art fiin Siiv, som uderi* 
tvivl bar sin Betydning ved Optagelsen afDyretsNaeringsmidler. De paa den ydre ven- 
trale Side staaende Berster (Fig. 19, /*, Fig. 21, a a, 21*) ere nsesten af Tomenes Lsengde 
og Tykkelse, men blode og beiede i 1 eller 2 Bagter indad, glatte eller maaskee, som 
det undertiden forekom mig, beaatte med overordentlig fine Smaahaar. 

UnderlsBben (Fig. 25, 26) er en langs efterMidten tvekloftet Plade, hvis tvende 
fremadrettede Grene divergere og paa deres Ende, som er afskaaren med tilrundede 
Hjerner, baade er betydeligt bredere og tykkere end ved deres Basis. Enderanden af 
disse Grene er paa dens indre Halvdeel test besat med talrige, meget korte og fine 
Haarborster (Fig. 25*), og lignende, men mindre tSBt siddende, findes langs deres indre 
Rand. Underlssben ligner saaledes meget mere samme af Thysanopoda end af Mysis 
(Thompson 1. c Tab. 2 fig. 8j Kr0ycr 1. c. Tab. 9 fig. 1 f.). 

Farske Par Maxiller (Fig. 27) ere kan lidet sterre end Underlaeben. De ere 
tvelappede eller bsere paa et kort, tykt, aflangt Rodstykke (ibid, a) 2 bladagtige, ind- 
adrettede Lappe, af hvilke den bageste (ibid, b), som vel maa antages for den egentlige 
KjsBvedeel, er rundagtig og paa dens brede Enderand besat med endeel maadelig lange 
Fjcer- eller Saugb0rster (Fig. 27*) og mellem disse talrige overmaade smaa og fine Haar- 
berster; den forreste Lap (Fig. 27 c), som synes at forestUle Palpen, er omtrent af lige 
Lssngde med den bageste, men noget smalere, jaevnbred overalt, svagt beiet indad, og 
dens lige afskaame Ende besat med 13 meget stcerke, syldannede, ganske lidt beiede, 
glatte Tome (Fig. 27**) (et Antal, som var constant hos alle de under60gte Individer 
af begge Kj0n). En til Sv0ben svarende Deel fattes, hvorved dette Maxillarpar afviger 
baade fra Thysanapoda og Mysis. 

Andet Maxillepar (Fig. 28) er kun lidet st0rre end f0rste Par. Det bestaaer 
af et kort, bredt, noget sammentrykt, glat Rodstykke (ibid, a) som paa dets Endebeerer 



iO 

Alle Fedder ere syvledd^de*. Ferste Led (Hofteledd€lt) er meget korfc, andet 
Led temmelig langt (Isengst paa andet og tredie Fodpar) 6g &rtillet paatvsBrs mod Fodens 
Hovedretning) da det nemlig er rettet nedad og tillige bi^iet iioget tidad, medens de tre 
felgende, af hvillce det tredie er kort, (jerde og femte latige, gjerae ere Btrakte fortil 
og -saaledes danne en Vinkel, dcedvanlig en btamp, med andet Led ; sjette Led er lige- 
ledes langt og mere eller mindre nedadboiet, dannende en ' ret eller stump Vinkiel med 
femte; syvende Led endelig er mere eUer mindre langt og beiet tilbage, idet det ssed- 
vanlig danner en omt^nt ret Vinkel med sjette. Alle Led, isier dog def 5 didst^, ere 
temmelig stCBrkt sammenirykte ttB, begge Sider og smale, fferde saedvaDlfg noget bre- 
dereendde e^rige; syvende Led ender hos tarste Fodpair stampt iilnxndet uden Tom eller 
Elo, hos alle de 0yrige Fodpar er det derimod tilspid»et i Enden, som lobei* udien Klo*. 

Palpen^ som udgaa^r fi*a den erre indre Ende af andet Led, altsaa dorsalt, er 
rettet fortil og nndertiden lidt opad, og adg]6r ft« ^ til | af Fodens Leengde.^ Den be- 
staa^ af en cylindrisk, tykkere Grunddeel og en Isengere,' efterhaanden afsmalriende 
Endedeel, som er afdeelt i et forekjelligt Antal Led, af faviike de yderste ere meget 
kbrie. Palpen agerer som en Aare tinder Svemningen. 

Saaineget om Faddeme i Almindelighed; De enkelte Fodpar vise efterfelgetide 
Modificationer i Leddenes Form og Dimensloner samt i' B0rstd)eklffidnfingen : 

F0rste Fodpar (andet Par KjeBvef0dder, Fig. 30.) Tredie Led (c) er i Enden 
skraat afskaaret ovenfra nedad og indad, Qerde (d) qaasten dobbeltsaa langt som tredie, 
femte (e) endeel (omtrent |) Isengere end Qerde og lidt smalere (Qerde Led er nemlig 
lidt bredere end allede isvrige), sgeitte Led (p omtrent af lige Lsengde thed femte og 
noget smalere, dyvende (^, Fig. 80*) endelig neppe haht saa langt som 'sijette, men om- 
trent af sammeErede og af langstrakt^elUptisk Form med stnmpt tilrundet Ende. Andet 
Led har endeel Fjserberster med faa og langt fra hrerandre siddende SmaafjsBr, tredie 
et Par saadanne samt nogle Bangbcrrster ; de 4 sidste Led ere besatte langs' ad deres 
nederste Band med lange Stfugb0rster, paa den yderste Halvdeelaf femte og paa hele sjette 
Led desuden med talrige tsBtsiddende kortere saadanne; sjette Led har ogsaa ved Enden 
af den 0^ste Rand en Dusk af leengere Sangberster, og sjrvende Led har latter saa- 
danne, hvilke ^ere Isengst og talrigst paa dets Ende, hvor de ogsaa ere noget krumbei- 
ede i deres yderste Deel.' 

^^ Jeg regner her, ligesom h68 Th7tono|M>da, hf is Bvystfiidder saMieget ligne tort liM beskreme D^tb, 7 Led, 
idet jeg holder den kort-^ylindriske FjremrmgniDg, som hmetr Cyellen pg hoi Hunnen lilligt AggepMen^ 
for Grund- eller Hofteleddet, hvilket hos Thysanopoda (hvis Bxystfiodder almi^delig angiTea kan flit beflidde 
6 Led,) endnu tydeligere viser sig som et selvstsendigt Led ved ogsaa at vsere besat med B0r8ter, der 
ligne samme paa de evrige Led Palpen ndgaaer saaledes hos begge disse Slsegter ikke fra Gmndleddet, 
men fra andet Led. 

^ Hos SlsBgten Mjrsis, som har 6 Par Brystfedder, have disse et stOrrre Antal af "Led, idbt nssstsidste Led 
er ringet eller deelt i 5^T secmkleere Led. ' ' ' 



lere og kortere end Kjoetvedelen, og ikke leddet; dens Rande ere beaatte med en Rad 
lange Fjcerberster, fleet (16— 18) paa den ydre Rand (13^14 paa den indre). 

Sveben (ibid. •) er ligeledes bladagtig, ncBsten membranes, bred lancet- eller svagt 
segldanuet,' idet den er ganske lidt boiet, med ConFexiteten udadvendt. Den er med 
sin forreste Ende beyaegelig indleddet paa Orundleddet ved en meget smal og kort Stilk 
eller Hals, saa at der der^ed mellem hiint Led ogSrobens brede Basis dannes paahver 
Side et Indsnit, som paa den indre Side er meget dybt og trangt. levrigt er Sreben 
glat^'Uden Berster eller Tome, kan hist og her besai med mikroskopiske, rundagtige, 
lidet oph0iede Granula. Dens Sterrelse er ualmindelig betjdelig, idet dens Lssngde 
omtrent er Jig med eller ubetydeligt starre end Kjeredelen, og dens Brede ved Basis 
som Lffingden af Ejsevedelens Grundled. 

Det er af Kjeevedeleos beiede Form og dens stCBrke Berstebessstning indlysende, 
at fersfte Par Kjeeyefedder endnu henhere til Munddelene og staae i Emseringens, ikke i 
Locomotionens Tjeneste. Hos Sliegten Mysis have de en meget mindre Svebe og en 
steerkere udviklet mangeleddet Palpe, som ganske ligner samme paa de felgende 2 Par 
Kjsevefedder og de 5 Par Brystfedder; hos Thysanopoda ere de indtraadte i Locomotib- 
nens Tjeneste og derfor fuldkomment foddannede og, ligesom de 2 folgende Par Kjseve- 
fadder, ikke til at adskille fra de egentlige Brystftodder. 

6. BryslFficlderne. 

Lopbogaster besidder 7 Par Brystfedder, idet nemlig til de 5 Par rirkelige 
Fadder endnu komme andet og tredie Par Kjievefedder, hrilke, oprindelig 
Ernferingsorganer, ber ere fuldstsandigt omdannede til Fodder og staae i Locomotionens 
Tjeneste. Disse 2 Par ere derfor som Felge af deres nye Function stffirkt forlsengede, 
beuTed 3 Oange Isengere og noget smalere end ferste ParKjsFefedder; de have samme 
spsBde Form og Bygning som de 5 felgende virkelige Fodpar og mangle ligesom 
disse Svebe. 

Alle 7 Fodpar ere sammentrykte fra Sideme, tset besatte med la%e Berster 
isffir langs ad deres uoderste Rand, og tveklaftede eller forsynede med en lang, i dens 
ydre Deel med lange FjsBrberster besat Palpe. De vise sig, efter denne Bygning, ty- 
deligt at viere Svemmefadder, skjendt de, da de alle, med Undtagelse af ferste Par, 
ende med en Klo, vel ogsaa tillige kunne tjene som Gangfedder. 

De midterste, eller fjerde og femte Par, ere de Isengste (omtrent 9"" lange), sjette 
Par ubetydeligt kortere end femte og syvende lidt kortere end sjette, men alle fire om- 
trent af samme Brede ; hvorimod de tre farste Par hurtigere aftage bagfra fortil saavel 
i Lsengde som Brede, saa at ferste Par, det mindste af alle, kun udgjer mellem ^ og f 
af Qerde eller femte Fodpars Lsengde og forholdsviis af Breden. 



It 

CB ^ I a^lJ-M-M_l- 

eede Ende tidgaaende i en steerk, lidet boiet Torn, som er langt kortere end hos tredie 
Fodpar. — Med Hensyn til BevflBbningen, da bar Qerde Led ikke talrige; i Tvierrader 
af 5—6 staaende Saiigborster paa den nedre Side, nogie faa paa den evre, femte Led 
ialrigere saadanne paa den nedre og ikke faa paa den evre Side; sjetie og dyven^e ere 
besatte med lange Saugberster, som danne en temmelig teet Rad (omtrent 18 i Tallet) 
langs den 0vre, men kiin faa (3) paa den nedre Rand af syviende Led, tivilkefc, ligesom 
tredie Fodpar, mangier egentlige Torne. 

Palpen, hvis Spids naaer lidet udover Alidten af Fodena femte Led, bar en kor* 
tere Gruuddeel end hos de foregaaende Fodpar. Endedelen er 14Ieddet; dens farste 
Led er ikke saa langt som hos de tre ferste Fodpar (det er niindre end | afEndedelens 
Lffingde), det viser 2 mere tydeHge Tvasrfurer, og endelig optreede her som Antydning' 
til en videre Leddedeling Fjserborster (10 i Tallet faiig$ den nedre, 5—6 paa den 0vre 
Rand), hvilke ere lange og besatte med temmeiig lange (cstsiddende Smaafjier ganske 
som hos de felgende 13 Led, der forholde sig som hos de foregaaende Fodpar, idet de 
inderste ere mere end dobbelt saa brede som lange, men de leengere udad siddende 
efterhaanden aftage i Brede og omsider blive leengere end brede. 

Femte Fodpars (Fig. 34) fjerde Led er omtrent saa bredt som hos Qerde P6.r, 
men n6get Icengere, omtrejit 4 Gange saa langt som tredie Led; femte lied er derimod 
meget kort, kun halvt saa lemgt som Qerde og endeel smalere; sjetteLed er ikkd langt^- 
fra dobbelt saa langt som femte og noget smalere; syvende Led (Kloen, Fig. 34 «) er 
omtrent | kortere og smalere end sjette, og dets tilspidsede Ende gaaef ud i en staerk, 
lidt b0iet Torn, bag hvilken paa den> nedre Rand sidde 4 mindre stcerke, men temmelig 
lange Torne, af hvilke de yderste ere lidt beiede og ikke vise n(>gen Saugtagger, som 
derimod ere bemserkelige paa de inderste. — B0rstebevsebningen ligner usBSteii ^ ganske 
samuie hos forrige Fodpar, med Undtagelse af sidste Led, som kun bar gansk^e' Aia (3 
paa hver af de tvende Rande) og korte, fine, yderst svagt saugtagged« B0r8ter, og 
fjerde Led, som paa den nedre Side bar Saugb0rster ligesom hos forrige Fodpar, men 
paa den 0Tre Side endeel FjsBrb0rster. 

Palpen, som naaer lidet udover Enden af Fodens f0rsle Led, for holder sig ganske 
som hos fjerde Fodpar. 

Sjette Fodpar (Fig. 85) ligtier nnesten ganske femte. Fjerde Led er tioget kor- 
tere (omtrent 3 Gange saa langt som tredie), femte Led hatvt saa langt s(om tjerde, 
sjette Led ^ Gang Isengere end femte, og syvende Led kun ubetydeligt kortere end 
sjette. Berstebevsebningen er neesten ganske den samme. Fjerde Led bar ligeledes 
endeel FjfiBrb0r8ter langs den 0vre Side, og desuden her 2 temmelig stserke syldannede 
Torne, ligesom der iindes en enkelt saadan ved Bndeu af femte og 2 paa den '0vre 
Side af sjette Led. Syvende Led (Fig. 35*) ligner samme af: femte Fodpat-^ men har 
kun 2 Tome paa den nedre Rand og nogle faa fine korte SaugbMrster (6 paa* deu nbdrer, 



5 paa den evre Side). — Palpen naaer fned sin Spids til Midten af Fodens sjette Led. 
D6ns Endedeel er 161eddet eller, da det* indevate lange Led ved 2 staerkere Tvierfiirer 
er l^ydeKg afdeelt i 3 niiodre I^ed, der paa begge Sider ere besatte med lange Fjeer- 
berster, maaskee rettere ISleddet. 

Syvende Fodpars (Fig. 36) ijerde Led er cndnu kortere (ikke meget mere 
end dobbelt saa laiigt soeb tredie), femte Led ubetydeligt kortere end Qerde, sjette Led 
noget (nseslen ^) laengere end femte, eg syvende Led (ITig. 36*) omtrent af Hge Laengde 
med sjette og besat langs b^gge Rande med temmelig korte og fine Berster, der isser 
ere lalrige paa den 0Tre Rand, samt med 2 smaa Tome paa den nedre Rand. 

Palpen (Fig. 36^) naaer med sin Spids kun til Midten af Fodens f^mte Led. 
Dens Endedeel, som ikke er meget mere end dobbelt saa lang sora Orunddelen, er 
Oleddet; den nedre Rand af det inderste lange Led, som her kun viser 1 utydclig Tyser- 
fure ved dets yderste Trediedeel^ er besat med en Rad af 7 lange Fjterbarster, hvilke 
fattes paa den* evre Rand, som derimod er iidmsQrket fra samme af alle de foregaaende 
Fodpar ved Tilstedevsrelsen af 3 tcetsemmen neer ved Basis af Leddet siddende Tome 
(Fi^. 36^* a a). Af disse Torne, hvilke forekom mig at vaere bevsegelige, (i det mindste havde 
de hos forskjellige Individer hyppig en forskjellig Retning) og maaskee spllle en Rolle ved 
Copuiatk)nen som Klammerredskaber. ere de to iuderste steerke og lauge (omtent som 
Breden af Leddel, hvorpaa de sidde), den tredie neppo halvt sea lang som hine/ og alle 
3 ere syldaimede, noget krumt tilbageb^iede, nied but tilrundet Spids. En endnu meget 
mlndre lignende Torn beiufiBrkes ogsaa nmr ved Leddets Ende eller ved den dervse- 
rende utydelige Tvaerfare. 

Bos et enkelt Individ bestod Palpens Endedeel af 10 Led (det inderste lange 
og 9 korte.) 

7. Brystskjoldcl. 

Det smale liniedannede Brystskjold er hos Hannen pna Midtlinien mellcm Fod- 
derne af hvert Par, med Undtageise af det sidste ' (syvende), vrebnet med en conisk- 
tilspidset eller syldanuet, Hge, nedadrettet Torn, (Fig. 45, c) som er mindst mellcm. Fed- 
derive af ferste Par og efterhaaudcn st0rre jo I^engere bagtil. Disse Torne fattes hos Hunnen, 
hvis Bryatflade (Fig. 47, a a) derimod er besat med endeel meget fine pg lange Haarberster, 
hvilke paa en Maade danne Knipper, idet de udgaae fra 2 eller 4 i regelmsssig Af- 
stand fra h.verandre i Tvserrctning mellem F0dderne af hvert Par stillede, meget svagt 
convexe rundagtige Opheininger, paa hver. af hvilke der sidder 10—12 eller fierre af 
disse B^i'stei*, . dec divergere straaleformig. Mellem tredie Fodpar bema^rkedes kun 2 
saadanne Bai^steknipper, mellem Qerde, femte og sjette var der 4. 



M 

8. Gijellerne. 

Bry6fcf0dderne fef de 6 forste Par baere hver en Gjelle (Fig. 16, r«>, hvilken faltefi 
paa sidste (syvende) Par (ibid, q), Denne Gjelle er festet ndvendig og bagtil paa Fod- 
dernes f0rste Led (Hofteleddet). Den er sterst paa de midterste eller Qerde og fbmte 
Fodpar, lidt mindre paa sjetfce, og efterhaanden mindre pAa ti'edie, andet og f0r8tePar, 
boa hvilket sidste den kun er lidet over halvt saa stor som paa de midterste Par* Den 
er ziirlig forgrenet, bestaaende af 2 divergerende Hovedgrene, af hvilke den ererste eller 
ydre (Fig. 16, *, Fig. 44 c, gr, i) ligger indenfor Rygskjoldet, hvoraf den ganske bedjoekkes 
og gjennem hvilket den tydelig skinner igjennem, og den n^derste eller indre (Fig. 16. r, 
Big. 44. /; A, A), som hos Eannen er lidt mere etid ^ Gang sterre end hlin, strsskker 
sig nedad og indad paa Dyrets Bugside, flotterende frit mellem Feddeme af hreti Pai<, 
og naaer (hos Hunnen er den meget kortere) ligetil Bugens Midtlibie, hvor den med 
sin Spids mgder den tilsvarende Gren fra den andenSide efKroppen (Fig. 16). Begge 
Grene have Form af et Qceret Blad, som er langstrakt-ovalt og noget aftmalnet imod 
Enden, hvilken paa den 0verst^ Green er tilrundet, paa den nederste mere tilspidset, 
og begge ere dobbelt flnnede ligesom de afBotanikerne med dette Navn befegnede Blade 
(folia bipinnataj. De bestaae nemlig (Fig. 51) af en cyKndrisk, red Basis (ft) meget tyk og 
imod deh frie Ende (6) efterhaanden afsmalnende, noget baiet (hos den nederste Gren lidt 
8 formig b0iet) Stamme eller Hovedaare, som paa hvei* Sidie ei" besat med'^n LsBngde- 
rsskke af parallele, omtrent retvinklet fra Stammen iidgaaemde og med samme fra den 
anden Side altemerende secundsere Grene eller Sideaarer af samme Form ^om Stammen, 
men smalere, . hvilke ikke ere ganske lige, men fra begge Sider buefof mig b0iede noget 
imod hinanden, paa den 0verste Green ndad, paa den nederstt opad. Disse seoundasre 
Grene, som imod Stammens Ende efterhaanden blive mindre, ligesom de ogsaa ved dens 
Basis hyppig ere kortere end ved dens Midte, ere langs begge deres Sider besatte med 
en Had af talrige, med samme paa den modsatte Side alternerende Smaablade af rund* 
agtig eller oval Form, hvilke staae teet sammen og lige ud fra Grenen, altsaa parallele, 
idet deres Plan krydser samme af Grenen^ og alle ere af omtrent lige St0n*blse medUnd- 
tagelse Af de yderste ved Spidsen, der ere mindre. Det Hele ligner saal^des skuffende 
Gjellen af Molluskslsegten Doris. 

fiegge Hovedgrene vende deres ydre eller frie smalere Ende nedad mod Dyrets 
Bugside, den 0verste lige nedad, den nederste, som allerede anf0rt, indad iifiod Ba- 
gens Midtlinie. 

Ved n0iere Opmaerksomhed bemcerkes paa de 4 sidste Par gj^llebsBrende F0dder 
mellem Baseme af de beskrevne 2 Hovedgrene endnu en tredie (S'Jg. 85, m, Pig. 45, e) 
mindre og nedadvendt af samme Form som hine og, ligesom den nederste af dem, ikke 
dffikket af Rygskjold^et. Paa de to forste Fpdpar (Pig. 30, 81) er den lidet ellet slet 
ikke bemserkelig, idet den her kun antydes ved 3—4 enkelte, fra den 0verste Hoved- 



IS 

grens Basis udgaaende, med Smftablade besatle secnndeere Grene (Fig. 46, ci)? d^^ ^^ 
noget Isngere end de andre nffirmedt red staaende; feret paa tredie og fjerde Fodpar 
bliver den mere MlTBteendig, idet den feaer en ^en Stamme, som paa be^e Sider er 
beaat med Orene, der bflere Gjelleblade, ligesom de 2 andre Horedgrene. 

Paa de sMrete Gjeller lalfte jeg i den /freorsie Hovedgreen paa hver Side 10—12 
secundaare Grene, i den mdleroste 6-8, og i den nederste 14—16; paa de sterste secun- 
dasre Grene taltes paa hver Side omtrent 20 Gjelleblade. 

Ho8 Hunnen forholde Gjelleme paa de to fprste Fodpar (Fig. 46, tS) sig ganake 
som ovenfor beekreret hos Hannen; men paa de f0lgende Par (Fig. 38, Fig. 49, Fig. 
47) aftager den nederste eller inderste Hovedgreen i Sterrelse alt mere og mere jo Iffin- 
gere bagtil, saa at den paa de bageste Par ikke er meget sterre end den averste og 
derfor knn strskker sig et kort Btykke indad paa Dyrets Bugflade, hris Midtlinie den 
er meget langtfra at naae. I det Hele aftage alle 3 Hovedgrene paa Hunnens bageste 
(fjerde, femte og sjette) Fodpar efterhaanden i Starrelse og ere betjdeligt mindre end 
hos Hannen, brortil Grunden sandsynlig^naa sages i Udviklingen af iBggeplademe hos 
den ferste. Paa sjette Fodpar ere saaledes Gjelleme (Fig. BO) mindst (mellem ^ og ^ 
af deres Bterrelse paa fjerde Par, eller | af samme paa tredie Par, hror de ere sterst 
hos Dyret) og bestaae her kun af 2 Hovedgrene (af den mellemste beroswkes nemlig 
iiitet Spor), hvUke ogsaa have fsBrre Sidegrene (paa den everste Hovedgreen (c) taltes 
7, paa den nederste id) paa hver Side), og de paa begge Sider af disse siddende 
Gjelleblade ere mindre^ fsBrre i Antal og mindre teetsammen staaende end paa de fore- 
gaaende Fodpars Gjeller. 

Da jeg i Aaret 1866 meddeelte .den forelabige Beskrivelse af Lophogaster, var 
SlsBgten Aristeus Duvemoy den eneste bekjendte. som flremb0d en noget lignende Gjel- 
leform. Senere hu* Kreyer (Danske Vidensk. Selsk. Skr. nalurvid. Afd., 4 B. 2 Hefte^ 
1869) beskrevet Gjellerne af Slsgten Sergestes M. Edw., hviike endnu mere ligne samme 
af vort Dyr. Der er imidlertid den'Forskjel mellem begge, at hverGjelle hosSergesles 
(1. e. Tab. 8 Fig. 7 f) danner en langstrakt oval Masse eller bestaaer kun af en eneste 
Hovedgreen, hos Lophogaster derimod af 2 eller 3 Hovedgrene, samt at de secandmre 
Grene, bvilke hos begge Slcegter ere fordeelte i 2 Lsengderiekker langs begge Sider af 
Hovedgrenen eller Aarestammen, hos Sergestes ere besatte med en enkelt Rsekke af 
Smaablade, hos Lophogaster derimod med 2 R^kker saadanne, hviike ere stillede alter- 
nerende paa begge Sider af Grenen. Eindelig har Sergestes 7 Par Gjeller, Lophogaster 
derimod km) 6 Par, idet de her fattes paa det sidste Par Brystfedder. 

9. Bagkroppen. 

Bagkroppen (Pig. 1, 2, p, f, m) er ikke, ligesom hos de fleste Carider og Pe- 
Bceider, sammentrykt f^-Sideme, men ligner mere samme af Mysis, idet den nteeten er 



16 

cylindrisk, ligesaa bred eller endog lidt bredere end h0i. Saaledes fandtes bos et Indi- 
vid af Middelsterrelse Breden af dens ferste Ring 3^°"" og Heiden 3""", Breden af sjette 
Ring 2«'» og dens H0ide IJ"". — Den har heller ikke det hos mange Carider (f. Ex. 
Palfiemon, Hippolyte) bekjendte puklede Udseende, som beroer paa Fornven af dens 
tredie Ring og dennes Fqrbindelse med den f0lgende Ring under ei) sterre eller mindre 
Vinkel; men ligner mere samme af Mysiderne og Euphausiderne, da den er temmelig 
lige strakt eller kun lidet og jsevnt baiet, idet dens tredie Ring ikke er sterre eller paa 
anden Maade forbunden med den falgende end de 0vrige. 

Bagkroppen er hos Haunen forholdsviis lidt Isengere end hos Hunnen. Hos en 1 
denne Henseende udmaalt Han var saaiedes Rygskjoldet 11^"" langt og Bagkroppen 
184"""; ^^^ ^^ H^"^ Rygskjoldet 10J°"» og Bagkroppen 14"»». . 

Bagkroppens f0r8te Ring (p) er ikke betydeligt smalere end Thorax, og de f0l- 
gende aftage lidt efter lidt i Brede, dog ikke i nogen betydelig Grad; de 6 farste ere 
uoget ncBr lige lange, den sjette (g) ikke fuldt ^ leengere. AUe disse 6 Ringe ere ja^vnt 
hveelvede eller endog lidt affladede paa Ryggen, og glatte, uden Kj0le eller Torne, 
med Undtagelse af den sjette, hWs bageste Rand er paa hver Side af Ryggen vsebnet 
med en temmelig stor, triangulcBr, spids, bagudrettet Torn, samt .med en anden mindre 
Torn Isengere nede paa hver 8ide. . 

Den bageste Rand af alle disse 6 Ringe er paa Ryggen lige ; men paa Sideddene 
(Epimererne), hvilke forlsenge sig nedad til Beskja^rmelsc for Basis af Bugf0dderne9 er 
den paa de 5 f0r8te Ringe (paa den sjette er den lige) buefo^mig ndbugtet og rager et 
godt Stykke udover Begyndelsen af den f0lgen3e Ring, hvilken Udbugtning paa de 3 
f0r8te Ringe gaaer jsevnt over i Ryggens Uge Rand, men paa Qerde og femte Ring 
danner en stump Vinkel med denne. Sidedolene ere her, afvigende fra Mysis, hvor de 
ere meget lidet udviklede, ret store, ligesom hos Thysanopodaog mange Carider. De^es 
nederste bageste Hj0rne har paa de 4 f0rste Ringe Form af en nsesten ret eller lidt 
stump Vinkel, paa femte Ring l0ber dei ud i en meget Uden bagudrettet spids Tom, 
paa sjette i en betydeligt st0rre saadan (Fig. 2 r); endelig viser sjette Ring, en mcerk- 
vserdig Eiendommelighed ved at besidde nedentil paa hver Side endnu et andet aldeles 
lignende viukelformigt og ligeledes i en bagudrettet spids Torn udl0bende Hj0rue (r') 
foran hiint eller omtrent ved Midten af Ringens Lsengde. Fra Basis af dette forreste 
Hj0rnes Torn l0ber en meget markeret Fure eller S0m skraat opad og ganske lidt for- 
til op paa Ryggen, hvor den m0der en anden lignende, men mindre distinct Fure, 
som fra Ringens forreste Siderand l0ber skraat opad og bagtil. Begge Furer stede 
sammen ncer ved Ryggens Midtlinie under en meget spids Vinkel og afdele saaledes et 
forreste Sidestykke (en tydelig Epimer) af triangtilier Form, hvilket nedentil indtager 
otntrent den forreste Ualvdeel af Ringens Lsengde, men paa Ryggen en mindre Deel. 
£u saadan Udvikling uf en anden Epimer pfia samme Ring, en saadan Sondriog af 



i7 

denne sidBte ligesom i to secundeere Ringe er, saavidt mig bekjendt, uden Exempel 
blaadt andre Krebsdyrformer, medmindre Doget Lignende maaskee skulde finde Sled 
bos Slffigten Lucifer, som efler Thooopsons Afbildning (Zool. Researches Tab. 7 fig. 2) 
viser 2 fremragende Totdo ligesom Hj0rDer paa den nederste eller iaierale Rand af 
sjette Ring. 

Bogfladen af hver af de 5 farste Bagkropsringe er paa Midtlinien, neermere red 
dm bageste end forreste Rand og midt imellem Bugfadderne, T«ebnet med en syldannet- 
tilspidset, lige, nedadrettet Torn (Fig/ 2), som er storst paa f0r8te Ring og efterhaanden 
mindre jo Isengere^ bag, (paa femte Ring saaledes kun halrt 8aa lang som paa &rste); 
paa sjeUe Ring fattes denne Torn. 

Syvende Bagkropsring (ded mellemste Halevedhseng, Fig. 1, 2, m, Fig 55 a) er 
nssten dobbelt aaa lang som ejette Ring og bar den ssedvanlige langstrakie Form, der er 
bredere ved Basis og afsmalnes efterhaanden imod Enden, som er afskaaren og omtreut 
halvt saa bred som Basis. Rygfladen bar tset indenfor hver Siderand en efter Lsengden 
labende Kjel, som i dens forreste Deel er bred og afrandet, i hele dens 0vjige Lob 
sroalere og skarpere; mellem disse 2 Kjole er Rygfladen fordybet eller danner en bred 
Rende. Den ydre Rand af hver af disse Kjole er vsBbnet med 4 maadelig store (de 
bagesie Isengere end de forreste), syldannede, spidse, bagud og noget udad rettede Tome 
(hos nogle Individer, saavel Hanner som Hunner, fandtes kun 3), hvilke staae i regel- 
ma^sig Afstand fra binanden og ligeoverfor dem paa den modsatte Side, saa at de med 
disse danne 4 (eller 3) Par, der indtage den midterste Trediedeel af Ringens L^engde. 
Paa hyer Side eller I^ornerne af Ringens bageste Ende sidde 2 lignende, bagud rettede 
Torne, af hvilke den ydre er lidt storre end det bageste af bine 3 Par, den indre mere 
end dobbelt saa lang og tyk som den ydre. Mellem disse 2 storre Tome sidde paa 
den afskaarne Rand hos nogle Individer 4, hos andre 8 meget smaa bagudrettede Torne af 
.samme Form som de forrige samt 2 korte fine Fjfisrberster. 

10. I{ugr«dderne. 

De 5 ferste Par Bugf odd er (Fig* 2, h—i, k I, Fig. 52-54) vise en ret belydelig Udvik- 
ling og have alle samme Dannelse, id^t de bestaae hver af en6runddeelog2Sv0mmepla- 
der, men i0vrigt, saavel hos Hannen som Hunnen, mangle ssBregne Vedhs^ng. De 2 forste 
Par ere omtrent h'ge store (5-- 6*"" lange, ahsaa en god Deel IsBngere end Heiden af 
Ringene, til hvilke de ere fsBstede), de 3 folgende blive efterhaanden noget miudre, saa 
at femte Par omtrent er ^ kortere end forste. Denne Aftagelse i Storrelsen ligger for- 
nemmelig i Grunddelen, mindre i Svommepladerne, hvilke ovcralt beholde usesten den 
samme Lsengdii eller kun ere ubetydeUgt kortere paa de bageste end forreste Par. 

Grunddelen (Fig. 52—54, a b) bestaaer af i lidet (tydeligst paa den indre Side 



ved en TvfierfureJ adskilte Led, af hvilke det ferste (a) er meget kort og paa den Indre 
Rand besat med et^Par Fjcerberster; andetLed (6), som ved Basis er af lige Bredemed 
f0rste, men i Enden noget bredere, er henved 3 Gange Isengere end ferste, omtrent halvt 
saa bredt som langt, noget sammentrykt forfVa bagiil, paa Enden skraat afskaaret uden- 
fra indad, og besat med nogle Fj8erb0r8ter paa den ydre Rand, men endnu flefe paa 
den indre. 

Sremmepladerne (c d, e f) ere ualmindelig smale eller nsQsten liniedannede, 
dog bredere ved Basis og efterhaanden afsmalnende imod Enden, og bestaaende af ted- 
rige, meget distincte Led. Det farste Led er betydeligt sterre end de 0vrige, uregeU 
msessig rnndagtigt eller ligesom opblsest, issBr paa den ydre Plade (c), mindre bredt paa 
den indre (e), og indknebet ved Basis; de 0Trige Led ere flade eller sammentrykte for* 
fra bagtil, meget korte, indtil de henimod Plademes Ende, idet de efterhaanden afBmsJ- 
nes, tillige blive forholdsviis Isengere. Den indre Plade (c f) er overalt omtrent | kor- 
tere og forholdsviis smalere end den ydre, hvilken er mere eud dobbelt saa lang som 
Grunddelen. Begge Rande af Plademe ere besatte med lange FjfiBrb0rater, eenpaahv^ 
Side ved Enden af hvert Led. Hos en stor Han talte jeg i den ydre Plade 31, i den 
indre 21 Led, og det omtrent ligedan paa alle Fodpar; hos en noget mindre Hun taltes 
i den ydre Plade 24, i den indre 16 Led. 

De 5 f0rste Par Bugf0dder vise sig saaledes at vsere meget forskjellige fra 
samme hos My sis, hvor de kun ere lidet udviklede med Undtagelse af det fjerde Par 
hos Hannen, hvilket synes at spille en RoUe ved Parringen, og hvie ydre Plade er meget- 
stfiBrkt forlsBnget, griffeldannet, efter H. Rathke Sleddet, efter Kr0yers Figurer (Gaimards 
Voyage en Scandinavie) 7-9leddet, og udl0bende i 2 ligeledes griffeldannede Gtene. 
Ligesaa afvigende ere de fra Thysanapoda, hos hvilken 8v0mmepladerne ere* bredere, 
uleddede, og den indre Plade forsynet med et liniedannet Vedhseng, hvis Ende er besat 
med smaa kr0lledannede Legemer. 'En st0rre Ligbed vise de derimod med Bugfodderne < 
af Slffigten Cynthia Thomps., med hvilke Sv0mmepladerne stemme overeens 1 deres 
liniedannede Form og Deling i flere Led; men f0rste Par er ikke som hos Cynthia af- 
vigende fra de 4 f0lgende ved den rudimentssre Tilstand af den ene Sv0mmeplade og, 
hvad der er den vigtigste Afvigelse, det mserkvserdige tvekl0ftede sammenniUede Organ, 
som hos Cynthia er fsestet mellem Sv0mmepladerne af disse Bilgftidder og almlndelig 
holdes for et Gjelleapparat, fattes ganske hos Lophogaster. 

Sjette Par Bugf0dder (de yderste Halevedhaeng) (Fig. 1, 2, k I, Fig. B5, b e) 
have den hos Cariderne o. fl. ssedvanlige Form. Dei meget korte, triangulaere Grand- 
led (Fig. 56, a) har endeel Fjeerb0rster paa den indre Rand og ved den bageste Rand 
paa Bugsiden 2 spidse bagtidrettede Tome, den indre leengere end den ydre. Den indre 
8v0mmeplade (Fig. 1, 2, ?, Fig. 65, h) er lancetdannet, tilspidset i Endin, paa begge 
Rande besat med en taet Rad af lange PJ8Brb0rster, og ikke ubetydeligt (i^|) kortere 



epd det mellemste Palevedhang (syvende Risg)» Den ydre Sv0inaieplad6 (Fig. 1^ 2, 
ft, Fig. 55, c), som ikke viser uogen AntydDiog tii en Deling i 2 Led 8om hos visse 
Macrourer, er Udt bredere end dep iodre, noget smalere ved linden end ved Basis^ og 
omtrent af Ugel^angde m^d den indrePlade eller kun ubeiydeligt kortere; densbageste 
ydre Hj0rne gaaer. .nd i en kort Torn^ som rager nd oyer den bageste syagt buede eller 
Udt aftkaarne Rand, fiom gaaer over 1 de? indre, med lange f^rberster tiet besatteSiderand. 

11. KIa»kkchiifen. 

j^oruden de.ovenfor allerede paapegede Forskjelligheder mellem begge Ejen (boa 
Hunnen det smalere sidste Led af d^ inderste Anienners Skaft, Mangelen af Tome paa 
Brystslgoldel, den ringere Sterrelse af Gjellerne paa de 3 bageste gjellebsrende Fodpar, 
og den noget kortere Bagkrop) udmeerker Hunnen sig fornemmelig ved I^stedeyeerelsen 
af sferi^gne, tynde, nesten membran0se, chitinagtige Plader (Fig. 43, a— $, Fig. 37 
-38, i), hyilke fprefindes paa aUe 7 Par Bry8tf0dder, idet en Plade er feestet n^ed ain 
Batis til den indre Side af det^ feirste: Led paja. hyer Fod» 

Disse Plader, hyoraf intet Spor bems^rkes hos Hannen, ere sandsynlig at betragte 

som omdann^ede 8y0ber, til hyilke der ellers ikke findes den naindste Antydning paa nogen 

af Brystf0dderne. De haye en oyal eller elliptisk Form (Fig. 40, 41), hyis ene Siderand 

dog er mere buet end den anden, ere smalere yed Basis, bredest paa Midten og noget 

lancetformig tilspidsede (hos *f0rste Par (Fig. 37, *, Fig. 46, a) dog mere but tilrundede) 

i den ydre, frie, indad og fortil rettedeEnde. Deres ydre eller yentrale Flade er hyssl- 

yet (dog langt mindre end hos Mysia], den indre eller dorsale, concaye Flade er yendt 

mod Dyrets Bugyseg ; deres frie Eande ere besatte med en temmelig tset Bad af maade- 

lig lange og tynde B0rster (Fig. 42): med yderst fine, neppe yed staarkeste Forstorrelse 

bemcerkelige SmaaQser (hos Mysls /synes kun den ene Siderand at y^re besat med B0r- 

ster). Pladerne ere st0rst paa de raidterste (Qerde, femte og sjette) Fodpar, hyor de 

med deres Spids naae udoyer Begyndelsen eller niesten til Midten af F0dderne6 femte 

Led; paa sy yende Par ere de kun halyt saa lange som paa sjette og naae til Enden af 

Qerde Led, ligesaa aftage de temmelig hurtigt i St0rrel8e paa de 3 f0r6tQ Fodpar bagfra 

fortil, sa& at de paa f0rstePar i denne Henseende /orholde sig omtrent som paa sy yende. 

Alle ere de rettede indad og fortil (Fig. 43, a—g) og deekke hyerandre taglagt, idet de 

bageste i samme B^d eller paa samme Side af Kroppen leagge sig med deres Endedeel 

oyer de nsBst foregaaende Pladers Basaldeel, og Pladerne i den ene B.ad st0de yed Bu« 

gens Midtlinie sammen med og oyerdsekke med deres indre Siderand de tilsyarende i 

den anden Bad. De omslutte saaledes tilsammen med Bugfladen af Thorax en under 

dette bdiggende rummelig Hale, som er bestemt tilOptagelse afiBggene og Opholdssted 

for de af disse udklsskkede Unger i deres f0rste Alder. Denne Klsakkehule danner 

3» 



N 

paa Bugen af de drcegtige Hunner en stcerkt fremragende Convexitef (Fig. 5, rt?)nses(eD 
fra Munden af og Hgetil den bageste Ende af Gephalothorax. 

Der finder altsaa her et ganske lignende Forhold Sted flom hos Slmgten Mysis, der 
ligeledes beerer sin Yngel under Cephalothorax og' ikke, som hos de evrige Macrourer, 
under Bagkroppen; kun er der den Forskjel, at Klsekkehulen hos Mjsis kun dannes ^f 
2 Par saadanne, fra de 2 bageste Fodpar udgaaeAde -Slggeplader, medens 'disse hos Lo- 
phogaster udgaae fra alle Brystfodder og altsaa KIsBkkehulen her dannes af 7 Par. 

Blandt de iagttagne Hunner yar der nogle, som ikke havde Tngel i deres Kleek- 
kehule og hvis -^ggeplader, der i0vrigt havd« den ovenfor beskrevneForm, neppe vare 
halVt saa store som hos de draegtige Individer og laae trykte ind til Dyrets Bugflade, 
saa at de ikke, som hos drsse, dannede nogen fremstaaende Convexitet under Cephalo- 
thorax. De synes saaledes ingenlunde at forsrinde udenfor Forplantoingstiden, men kub 
da at vfiere mindre udviklede. 

Jeg kunde ikke bemeerke noget Bpor af de hos Hysls forekomm^nde trende fra 
Midten af de 3 sidste Brystringes Bugside nedhsengetide blade Traade, hvilke efter H. 
Rathkes' Formodning skulle afsondre den fleggehvideagtige Vaedske, som findes i Rleek- 
kehuleri og saiidsynlig tjener de mere fremkomne Unger tilNcering. Denne Vsedske, 
som ogsaa er tilstede hos Lophogaster, secerneres derfor formodentlig af Rulens VsBgge. 

12. Farve, Forekomst og Levemaade. 

Farren af det levende Dyr er hvid og noget gjennemsigtig, den hele Rygside saa- 
velsom Roden af Antenneme og Fedderne besat med blodrede, temmelig tset sammen 
siddende, store Pigmentpletter af rundagtig Stjemeform, Kgnende de forgrenede Pigment- 
celler hos Hvirveldyrene. Disse Pletter, der saaledes ogsaa ligne samme hos Mysis, 
bestaae nemlig af talrige fra et fsslles Centrum i alle Retninger udstraalende, lange, over- 
maade fine, mere eller mindre b<^lgeformig boiede Linier; de i^dde, ligesom hos Mysis, 
tsettest langs ad RyggensMidte saavel paa Rygskjoldet som Bagkroppen. Lignende lys- 
gule Pigmentpletter findes ogsaa adspredte hist og her paa Rygsiden mellem de rede. 
Den af Facetter indtagne Deal af 0inene er m0rk radbrun. . Det er et uforligneligt Syn 
at see dette smukke Krebsdyr paa Reekernes (Caridernes) Maade svemme piiisnart gjen- 
nem Soen. 

Jeg bar allerede for endeel Aar siden fundet dette lille Dyr, som sydes at veere 
meget sjeldent, paa et Par Localiteter ved Manger nasr ved Bergen paa 30~-€0 Favnes 
Dyb, dyndet Grund. Uagtet jeg netop paa disse Steder har brugt Bundskraben utallige 
Gauge, har jeg dog lAlt kun erholdt 15 Exemplarer. Af disse, der bleve fangne enkelt- 
viis til forskjellige Tider, vare 4Hanner og 11 Hunner; det synes saaledes, dqrsiom man 
heraf tor vove at drage nogen Slutning, som om de sidste ere talrigere. Benere har jeg 



feaet et Par Exetnplarer (Hunner) ved Aasgefardstrand og Bollffirene i Christianiafjorden 
paa 20—40 FaviiesDyb, og Prof. Lilljcborg bar meddelt mig, at ban bar fundet vortDyr 
ved ChrisiiaiMund. 

13. Udviklitig. • 

I KlseWkehuien fandtes bos nogle Hunner til samme Tid baade^g og linger, bos 
andre kun linger. Da baade Mg og Unger ere af en i Forhold til Moderen temmelig 
betydeHg Bterrel^, er deres Antnl, ligesom bos Mysis, ikke tneget stort; bos et Individ, 
bvis Klffikkebnle var ganske fuidstoppet af linger, talte jeg 40 saadanne. Efterfelgende 
Jagttagelser Meve ansiillede paa flere dreegtige. i Spiritus opbevar^de Hanner. 

De i Kleekkebnlen fandne Mg rare kuglerunde, onitrent 4«" i Ojennemsiiit, og 
indeboldt en orangeguul farret, temmelig grovkomet Blomme, som tCBt oiHsluttes af den 
m^et tynde, fbrrelese, glasklare ^ggebud (Oborion), uden synlig mellemveerende ^g- 
gehvide. 

Ungerne eller Larverne vare alle omtrent af eens Sterrelse, benved S*" lange, 
deres forreste Deel Dsesten f"^ bred og Icengere bagtil efterbaanden smalere. De laae, 
uden at Teere fsestede til Moderen, test satnmenpakkede og klsebede sta^kt fast til bver- 
andre formedelst en klar eeggebvideagtig Vaedske, som ved Spiritussens Indvirkning var 
coagtileret og udentvivl, ligesom bos Mysis, tjener de mere fremkomne Laryer til Nsering. 
Ved neiere Opmcerksombed viste det sig, at de tngenlunde vare uordentligt sammenbo- 
bede, men tveertimod ordnede ncBSten symmetrisk (Fig. 67) eller i Qvincunx, idetde, 
ligesom bos Mysis efter Tbompsons Jagttagelser (Zoological Researcbes, Cork 1830 pag. 
18), laae Side ved Side af binanden i samme Rsekke, Ryg mod Bag af binanden i en 
anden Rs&kke, og det ene Individ afvexlende beiere end dels Nabo, alle med Hovedet 
vendt indad eller opad imod Moderens Bryst^ Halen skraat udad eller nedad, idet Krop- 
pens*Conyexitet eller Bugsiden var vendt udad imod ^ggepladerne. Denne mserkvcer^ 
dige Anordning er ieinefaldende allerede ved den ndvortes Betragtning af Kleekkebulen 
gjennem de transparente ^ggeplader. 

Ingen af de talrige iagttagne Larver befandt sig i det f0rste Udyiklingsstadium, 
bvori deres Krop sandsynlig, i Analogie med Mysis, bar Form af „en tykbuget Retorte 
med kort og spids Hals,^ beller ingen i det sidste Stadium, bvori de i de &este Henseen- 
der allerede ligne Moderen, men paa et mellem begge beliggendeTrin, og alle vare paa 
lidet nser omtrent ligemeget udviklede. 

Deres Krop bavde nemlig Form af en langstrakt og noget beiet K0lle (Fig. 58 — 
62), bvis Concavitet svarer til Larvens Rygside, dens Convexitet til Bugsiden. Dens 
forreste Halvdeel er trind, den bageste noget sammentrykt fra begge Sider, efterbaanden 
afsmalnende og endende i en but Spids (0* Den fortykkede forreste Deel eller Hovedet, 



J8 

som dog ikke er afgrsBndset fra den egentlige Krop, viser forrest paa Bugfiidan to store^ 
stserkt hveelvede og fremragende Forh0ininger (a ft, a 6) af oval eller elliptisk Form i 
Laengderetning, beliggende ved Siden af hinanden og nsesten parallele ellej meget sragt 
divergerende med deres forreste Ende. Disse ForheiniDger, hyilke saaledes ligge taet 
ved hinanden og naermede til Bugens MidtUnie (i et tidligere Stadium , vara de, efter 
Analogic med Mysis, udentvivl langt Qernede fra hinanden og beliggende paa hver sin 
Side af Hovedet) og allerede saa stserkt afha&vede fra Kroppen, at de kun' heenge sam- 
men med den ved deres bageste og 0vre Deel, ere 0inene. De> vare hos npgle af de 
iagttagne Larver ovale (Fig. 62, a b)^ hos andre, aabenbart mere i fJdvikJingen frem- 
ekredne, elliptiske (Fig. 58^ 60, 61, a 6). Hos disse sidste bemffirkedea omtrent ved 
Midten af 0iuenes LsBjigde en meget svag transversal ringformig Indsn^ring, hvorved 
disse Organer afdeles i en forreste Deel (a), 0iekuglen, og en bagesto Deel <fr), 0ie- 
^ til ken, hviHcen sidste endnu er af lige Tjkkelse med hiin og aidder fasit .med bred 
Basis. 0iekuglen viser paa Midten af dens dorsaleFlade en anseelig a)0fk jadbrun cir- 
kelrund Pigznentplet (c) af Sterrelse omtrent som 0iekuglens halve Diameter. 0inene 
ere saaledes i dette Stadium allerede betydeligt udvikleide. 

Den temmelig grovkornede Bio pi me, som ligger paa Rygsiden af Kroppen og 
fyid^r dennes forreste Deel, er ligeledes kelleformig, og dens fortykkede forreste £nde 
(Fig* 58, 6^ d) ligger lige ovenover 0inene, dannende en rund pukkelagtig Fremvagning, 
som er noget 8t0rre end 0inenes TvaBrgjennemsnit, og naaende from til dii^ses forreste 
Rand eller endog noget derudover; Blommens bageste tilspidsede Deel (e) raakker om- 
trent til Midten af Kroppens Lsngde og saaledes ikke ind i Bagkroppen. Blommen var 
af en livlig radguul eller Orangefarve, som efterhaanden bliver blegere bagtil, bvor den 
ligger dybere indssBnket iKroppen; dennes. bageste Halvdeel, hele Bugsiden, 0inene samt 
alle VedhfiBng vare derimod hvide og noget tranaparente. 

' Tset bag 0inene sees paa hver Side af Bugen to lange og tynde Lemmer (Fig. 
^—Qi, o, 9) Fig. 65, 66), det ene fsestet ganske tsBt bag det andet^ hvilke ere detvende 
Par An tenner; hver af disse er f0lgelig endnu temmelig langt fjernet fra den tilsvarende 
paa den anden Side. Det forreste Par (o, o) er omtrent af Kroppens h^ve Laangde 
cUer lidt leeng^re, det bageste (^, q) noget kortere og tillige lidt tyndere. Begge ere 
smai-cylindriske, dog tykkere ved Basis og efterhaanden noget afsn)£klnende imodEnden, 
som er but tilrundet, noget bueformig b0iede (med Convexiteten nedadvendt) i deres 
hele Leengde og rettede bagud samt mere eller mindre ned&d. Ved den ydre Ende af 
deres noget tykkere og korte Basaldeel eller Stilk have de paa Siden et cylindriskt Ved- 
haBDg^ som er endeel smalere og 4— 6 Gange kortere end solve Antennen,. ind til hvil- 
ken det ligger teet tiltrykket og med dets frie £nde bagud rettet. Dette Vedhseng ud- 
vikler sig senere paa de forreste eller inderste Antenner, hvor det er smalere med but 
tilrundet Ende (p), til en Sv0l;)e, paa de bageate eller. yderste, hypr deter noget tyk- 



kere med mere tilspidset Ende (r), til det saakaldte bladdannede Vedfiffing. Ved 
n0iere Opmaerksomhed bemffirker man ogsaa en Forskjel i dets 8(illing, idet det 
nemlig paa de forreste Antenner er feestet til den indre* paa de bageste til den ydre 
l^de af fflsse. 

TfiBft bag og Kdt indenfbr de bageste Antenner findes endelig paa hver Sidfe et 
meget mindre Lem (Fig.* 60—62 s) af samme Form 8om hine og ligeledes siddende paa 
en kort og tykkere Basaldeel eller Stilk; det er 4— 5Gange kortere og lidt tyndereend 
den bageste Antenne, men mangier Sidevedheenget, og er beiet i en staerk Bue indad, 
saa at dets frie Ende nsesten steder sammen med den tilsvarende fra den anden Side 
yed Bugens Midtlinie. Dette Par Lemmer er sandsynlig de fremvoxende Mandibler, 
Bkjondt disse hos den neerstaaei^^e Slagt Mysis, efter Rathke, forst skulle danne sig 
senere end de 8 Par tvedeelte Lemmer (Kjaevefodderne og Bryslfadderne), hvilket dog 
synes lidet troligt. Tcet foran Mandibleme bemcerkes i Rummet mellem de bageste An- 
tenner eller paa Bngsidens Midte en uparret rundagtig eller paatvsers-oval tyk Vorte 
(Fig. 60, o), som er Overlceben. 

Flere end de beskrevne 3 Par Lemmer vare ikke udriklede hos nogenafdetalrige 
nndersegte Larver i dette Stadium ; men derimod viste den hele 0vrige Krop, alene med 
Undtagelse af det bageste conisk-tilspidsede Endestykke, indenfor den omhyllende Had 
et Anfal af ringformige Tvierfurer eller en Deling i Segmenter, hvilke isser rare 
tydelige paa Eroppens Sider som smale hvide Ringe. Disse Segmenter, hvis Antal hos 
alle de iagttagne Larver var et beptemt, som dog ikke var saa let med fuld Noiagtighed 
at iastssette, da de forreste af dem for den storste Deel dsekkes af Rygskjoldet, der se- 
nere ska? omtales, ere alle omtrent lige lange. De 5 bageste (Fig. 58, 62, i— i) 
af dem straekke sig heelt op oyer Ryggen, de evrige (h — h) naae ikke ganske op paa 
dcnne; hine tabe sig nedadtil omtrent midt paa Kroppens Sider, og de ovrlge jo laengere 
foran destomere nffirmede til Bngens Rand. Fra den nederste tilrundede Ende af hvert 
af samtlige Segmenter udgaaer en smalere Fortscettelse afsammeiskraaRetningnedad og 
bagnd, altsaa dannende med hine en stamp Vinkel. Disse FortssBttelser(m— mogn— n), 
der ligeledes adskilles fra hrerandre ved Fnrer og saaledes danne meget smale, paa 
Kroppens Laengdeaxe skraat stillede Ringe, som man kan kalde de ventrale til For- 
sfcjel fra de f0rst omtalte bredere dorsal e eller egentlige Kropringe, hvilke staae lod- 
rette paa Kroppens Lcengdeaxe, ere aabenbart de ferste Anlseg til Lemmer. De rage 
noget frem paa Bugranden og ere endnn continuerlige med de tilsvarende paa den an- 
den Side af Kroppen ; efter dis^e Fremragninger, hvilke paa de bageste Ringe ere meget 
smale eller korte, men Isengere fortil efterhaanden blive Isengere og mindre fremtrsedende, 
kan derfor Antallet af Kroppens Segmenter bedst bestemmes. Det viser^^jg da, at der 
efterr de 8 forreste, hvis Lemmer allerede ere fremvoxne og ovenfor beskrevne (de 2 Par 
Antenner og 1 Par Mandibler) folger 15 eller 16 Segmenter (da de 2—3 forreste af disse 



• - - - - ~ 

I 
ere mindre tydeligt markerede og for storste Delen daekkes af Rygskjoldet, rat det mig 

ikko mueligt med Sikkerhed at bestemme Antallefc, som dog oftest forekom inig at vfere 

16), altsaa i det Hele 18 eller 1», af hvilke de forreste 13 eller 14 (h—h, n—n) tilhore 

Cephalothorax, og de 5 sidste (i — i, m-wi), af hvilke det forreste ved en ganslte liden, 

undertiden neppe bemcerkelig Afsats paa Bugranden er skilt fra det sidste Brjstsegment, 

indtage den forreste Halvdeel afBagkroppen og danne dens 5 fersteRinge. Hertil kom- 

nier dog endnu, at man ved en n0iero Betragtning af Bagkroppens glatte conisk-tilspid- 

sede Endedeel (ik— bemairker paa hver Side af dennes bageste Halvdeel en fiin, svsgt 

b0iet (med Concaviteten nedadvendt) Lsengdefurq (AOi hvorved der her daones 2 bagud- 

reltede, forlaenget-eoniske, tset til hinanden liggende Lappe, af hvilke den 'ovre rager 

udover eller strsekker sig laengere bagtil end den nedre. Diase Lappe ere udentvivl de 

f0rste Anlfieg til Halevedhaengene eller det sjette Par Buglemmer, og den foran dem be- 

liggende glatte Deel bliver da den sjette Bugring, som endnu ikke er adskilt fra den 

syvende. Som allerede ovenfor anfert straekker den omhyllende Hudbedaekning sig^ et 

godt Stykke udover eller bag Anlsegget af sjette Par Buglemmer som en conisk ForliBo- 

gelse i Retning af ^roppens Lsengdeaxe. 

Man seer saaledes, at samtlige Kropsegmenter med deres Lemmer allerede ere 
anlagte, men at de sidste farst senere og efterhaanden voxe frem ud af den dem alle 
omhyllende almindelige Hudbedfekning, og det forfra bagtil i den Orden, hvori de felge 
efter hinanden. Vi have ovenfor omtalt de paa de 3 forreste Segmenter fremvoxne^ Lem- 
mer (de 2 Par Antenner og 1 Par Mandiblcr); det fjerde Segment viste hos nogle 
Larver allerede paa hver Side af Bugen en fremragende conisk-tilrundet Vpirte (Fig. 
62, Oi sandsynlig det fremvoxende forste Par Maxiller; men alle de efterfelgende Lem- 
mer laae indenfor Huden og vare endnu kun til i Anlsegget. 

Sserdeles mcerkvserdig er hos Larven af Lophogaster denne stserkt udpraegede Seg- 
mentering, som gaaer forud for Dannelsen af Lemmerne, istedetfor at det Omvendte i 
Almindelighed pleier at finde Sted hos Crustaceerne og Fleertallet af Arthropoderne i 
det Hele taget. Dette Forhold synes at vaere en Tilnsermelse til hvad der finder Sted 
hos endeel Insekter, nemlig Diptera, hvor Brystfedderne terst dannea i L0bet af Met^- 
morphosen, efterat Segmenteringen allerede fuldstsendig er tilstede, — ikke at tale om 
dc hoiere Annelider, hyis ufuldkomne Lemmer fremstaae som blotte VedhiBeng af Krop- 
segmenterne. 

Bagkroppen, som ikke naaer Halvdelen af Kroppens Totallsengde, er (ligesom 
deu st0rste Deel af Cephalothorax) endnu ganske uudviklet og kun til i Anlcdgget, uden 
Spor af Viften eller Halevedhcengene, hvilket er saameget mere paafUdende«om 
disse hos Slsgg^en Mysis allerede udviklQ sig i et meget tidligt Stadium. 

Larvens Hudbedcekning, det senere Cbitinpantser, er glat> (kun paa den bageste 
tilspidsede Ende af Bagkroppen (Fig. 63, 64) bemaerkes nogle faa mikroskopiske, tiregel- 



'— •»■«■■ 



» 

msssigt Bpredte, conisk-tilspidsede Papiller), bl0d, dog temmelig sterk^ ikke segmente- 

ret, glasklar, saa at isserindeni Lesimerne det hvidagtige fihitkornede Indhold skinner 

igjennem, hvilket i Antennerne danner en i mange totte Spiraler Iigeaom en Korketrffik- 

ker alynget Strerig (Fig. 61, 62, n, q). — Ho8 endeel af de iagttagne Larver viBte alle- 

rede Rygskjoldet sig under Httden afgrsBndset ved en Fold (Fig. 58, 59, 62, f\ som 

fra den ventrale Deel af begge Sider over Insertionen af Antennerne stiger skraat bagtil 

og opad og d^paa tvsBrs over Ryggen noget foran Midten af Kroppens Laengde ; det be- 

deddLer saaledes eodnii kan en liden Deel af Brjatet, og dets forreste 0yre Ende (e(), 

som omhjUer den forreate tykkere Ende af Blommemaasen, er pukkelformig fremragende. 

Bammenligne vi na det ovenfor beskrevne Udviklingsstadium af Lophogaster med 

den af H. Rattike (Archiy Air Naturg. 1839. 1. p. 195 Tab. 6) givne og senere ved Frey 

og Leuckart (Beitr. z. Kenlniss wirbelloser Thiere. 1847 p. 110) stadfsestede Fremstilling 

afUdvikling8hiiitorie« bos Hysis (EuphaaBidernes Udvikling er desvffirre endnu ubekjendt), 

saa vise sig, yed Siden af den umiskjendelige almindelige Ldghed — * nemlig den fra de 

sfiBdvanlige Decapoder saa ^ af yigeude ringe UdTikling af Bagkroppen, den gradevise 

Dannelse af Kroppens Segmenter og disses Lemmer forfra bagtil i den samme Orden, 

hvori de i R»kken felge after hinanden, samt Kroppens Kramning imod Ryg-, ikke imod 

Bngsiden, — ogsaa endeel Forskjelligheder mellem begge. De ere i Kortbed f0lgende: 

1) 0inene advikie sig bos Lophogaster meget tidUgere end bos Mysis, idet de paa 

det iagttagne Udviklingstrin danne to store, fra Kroppen stcerkt ^emheevede, ovale 

eUer eUiptiske Forheininger, hvilke allerede vise en begyndende Sondring af 0ie- 

stilk og 0iekugle og paa den dorsale Fiade af den sidste en stor redbrun Pigment- 

plet, — Alt f0rend der endnu er det ringeste Bpor at see til de bos Mysis sam- 

tidigt med 0inene fremvozende ^8 Par tvedeelte Lemmer^ d. e. de 2 Par Kjseve- 

f0dder og de 6 Par Bry8tf0dder. 

^) B^go Par Antenner ere i det iagttagne Stadium langt befydeUgere udviklede i 

Lisngdedimensionen end bos Mysis ; ogsaa er det f0rste Par noget leengere end det 

andet, medeus del omvendte Forhold finder Sted bos Mysis. 

3) 'Bagkropi^n, bvia 5 ferste Segmenter ere anlagte (bos Myais viser dens Segmente- 

ring sig f0rst sener^), ^ider paa dette Udviklingstrin- simpelt tilspidset uden Hale- 

yifte (af hvilken der kua findea svage Spor i Anlttgget), medens dennes Sidepla- 

der hos Mysis, efter Rathkes Jagttagelser (I. c. Tab. 6 fig. 2 c, fig. 5 c c; see 

ogsaa Krayer i Gaimards Voyage en Soaxidinayie, Oast. Tab. 2 fig. 2 a, 2 c), 

udvikle sig aaUnindelig tidligt („hos int«t Krebsdyr, siger Rathke, bar jeg seet 

Halevedbeangene saa tidligt allerede saa betydeUgt udyiklede som hos Mysis"^), 

nemlig allerede i det Stadium, da Larvens Krop begynder at forvandle sig fra Re- 

torte* til K0lleformeQ eUer atrajc efter Antennemes Fremkomst og samtidigt med 

det f0rste Anlseg til 0inene, 



S( 



14. SlsBgts- og Arts*Cbaracteristik. 

Genus: Lophogaster San. 

Forma corporis Caridoidea. Scutum dorsale marginibus lateralibus et postico li* 
beris (non adnatis), postice valde excisum ibiqve lateraliter supra annulum abdominalem 
primum nonnihil prominens, fronte latiuscula inter oculos magnos producta pedunculum- 
qve eorum obtegente. AntennsB interiores sub oculis insertSB, pednnculo breyiBStmo, 
crasso, triarticulato, flagellis duobus, externo longissimo, intemo ienuiore perbrevi. An- 
tennsB exteriores sub interioribus inserts, peduncnlo brevissimo, minus crasso, qradri- 
articulato, appendice obtecto foliiformi lata, fere obcordata apice acuminato ; flagello unico 
longo. — Mandibulse crassee, non inflexse^ apice (corona) dimplice, truncato, dentato, pro- 
cessu lateral! nullo, palpo ornate^ triarticulato. — * Pedes thoracid numero qTatuordecim 
(qvatuor antici, scilicet maxillipedes secundi tertiiqre paris, pediforaits), tenues, lateraliter 
compress], septemarticulati, seiis marginati, ungviculati primo pari excepto; omnes bi- 
fidi sen supeme palpo omati longo, mnltUarttculato, setis n^tatoriis obsito. ^ Branchiae 
ad basin extemam posteriorem pedum thoracicorum duodedm anteriorum affixsB, ramosie, 
e duobus tribusve ramis constantes, qvorum superior a scato dorsali tegitar, medius et 
inferior libere natant, hie inter pedes versus medium ventrem flexus; rami regularii^ 
bipinnati, pinnulis foliaoeis. — Abdomen fere ut in Mjiside, sed latera inferiora dorsi 
(epimera) produotiora. Pedes abdominales bene evoluti, decem anteriores similes, laminis 
natatoriis ornati duabus, exteriore majore, interiore breriore, linearibus, multi-articulatis, 
setis marginatis, absqve appendicibus. Ova pulUqve in saccum incubakorium (marsupium) 
sub thorace feminee, e lamellis inflexis snbelliptlcis apice subacuminatis, a basi interna 
omnium pedum thoracicorum prodeuntibus, formatnm recipiuntur. Pulli (lanrse) prima 
setate iisdem Mysidis similes. 

iSpec. : Laphogaster typicus Sars. 

Scutum dorsale plus qvam duplo longius et fere seqve ahum ac latum, hi antica 
parte paululum declive; pars frontalis inter oculos producta, latiuscula, supra ext^vata, 
margine antico truncate aculeis munito tribus subulatis Geqralibu^, unoir (rostro Trontali 
rudimentario) medio, duobus ad angulos; angulus scuti latero-anterior utrinqve aculeis 
tribus munitus triangularibus planulatis et laminam emitt^[is horiaontalem, intus versam, 
subrotundatam margine antico bicuepide^ angulus latero-posterior in aculeum parvum 
exiens. Dorsum scuti minute granuiatum, latera Isdvia; a margine lateral! i¥ontis utrin- 
qve crista oritur longitudinalis brevis subcrenulata, ad cujus dnem posteriorem aculeus 
adest parvus conico-subulatus, in postica parte scuti crista brevis longitudinalis media 
leevis. Subtus in medio thorace maris adest aculeus subulatus > inter qvodqve pedum par, 
septimo excepto, apud flsminam fasciculi duo aut qvatuor setarum tenuissitanaruin capillarium. 

Oculi magni, pedunculi eorum tenues parte frontali s^uti dorsalis obtecti. Pedun- 



J7 

- - -*- 

eulas antennanim mtmorum Qculis parum longiori qvintam fere partem longitudinis scuti 
dorsalis ffiqvaDs; articulas ejus iertius ante margiDem frontalem scuti dorsaliB porrectus 
(duobus articolis primis sub eo occultis), crassus (apud maFem latitudine bulbi oculi, apud 
feminam paulo arctior), apice lato obiiqve trunoato ; flagellum externum crassius, corpore 
aliqvantum longius, internum multo tenuius, externo sexies septiesve brevius seu dimi- 
diam fere longitudinem scuti dorsalis SDqvans. ^ Appendix foliiformis antennarum exte- 
riorum fere obcordata (latitudine duas tertias partes longitudinis superante), margine in- 
riore valde arcuato setisqve plumosis ornato, exteriore subrecto dentibus 8 — 9 triangulari- 
bu8 antrorsum versis mnnito, apice acuminate longe ante extremitatem pedanculi porrecto ; 
flagellum corpore aliq^antum brerius. 

Labrum triangulare, aniice acuminatum, angulis postieis rotundatis, dorso alto 
aotiee inciso. — Labium bifiduro^ ramis divergentibus apice truncatis, latioribus, incras« 
satis. MandibulsB subcylindricse, crassss, non inflexes^ apice (corona) truncate, latiusculo, 
laminari, snbplicato, deniibus 8 — ^0 triangiilaribus munito, proeessu laterali nuUo; palpus 
elongatus, triarticulatus, articulo ultimo spinulis omato numerosis, minutis, subulatis, 
seriem densam longitudinalem qvasi cribrum formantibns. 

MaxiUsB primi paris laminares, bilobee, lobo posteriore (parte maxiUari) latiore, 
anteriore (palpo) arctiore apice truncato spinis 18 fortibus subulatis subaduncis obsito. 
— Haxillflo secundi paris laminares, qvadrilobae) lobis duobus postids (parte maxillari) 
sublingulatis, medio Cpalpo) lanceolate; antico (flagello) inaximo lingulato inflexo : omnibus^ 
inprimis antico, setis longis pIumQsis marginatis. — Haxillipedes primi pans maxillis 
fere dupio raiyores, subsigmoidei, septemarticulati ; pars eorum basalis (articulus, primus) 
magna, transversa, pars teroiinalifi multo arctior, pediformis, sexarticulata, articulis bre- 
Tibus, setis spinisqve serrulatis munitis, ultimo ungnculato; palpus antrorsum versus, elon- 
gato-lingulatusy laminaris, uniarticulatus, setis plamosis marginatus; flagellum retro et 
aliqvantum extud versum, maximum (longitudinem maxillipedis nqvans), laminare, lan- 
ceolatura, basi valde ooarctata, setis destitutum. 

Maxillipedes secundi tertiiqve paris pediformes, ita ut septem pedum tfaoradcorum 
paria adaint, omnia elongata, tenuia, lateraliter compressa, septdmarticulata, setis margi- 
nata., ungriculata prime pari (i. e. secundo pari maxillipedum) in apicem obtuse rotunda- 
torn disinente.excepto, et omnia bifida seu superne palpo ornata ab extremitate interiore 
dorsali articuli secundi pedum prodeunte, longo (dimidiam ad diias tertias partes longi- 
tudinis pedum eeqvante) multi-articulato, setis natatoriis plumosis obsito. Pedes primi 
paris maxillipedibus primi paris ferme triple longiores, seqventes sensim longitudine cre- 
Bcentes, ita ut pedes qvarti qvintiqve paris eosdem primi paris tertia aut fere dimidia "^ 
parte longitudine superent, posteriores iterum paululum . decrescentes. 

Abdomen scute dorsali cirdter sesqTi longius (maris paulo lengius, feminse paulo 

brerius), Iseve, ventre medio annulorum qvinqve anteriorum inter pedes aculee subulate 

4* 



munito, angulo latero-posteriore fere reeto aut parum obtaso, annuli qvinti in spinam 
miniraam exeunte, sexti preecedentibus longioris in spinam majorem, anie qvam in medio 
margine spina adest consimilis. Pedum abdominaliuih paria qvinqve anteriora similia, 
duo anteriora raajora, reliqva sensira breviora, omnia e parte composita basaG oblonga 
biarticulata et laminis duabus natatoriis longis, exteriore majore, interiore terlia fere 
parte breviore, linearibus, apice acuminatis, multi-articulatis (articulis 24-81 in lamina 
exteriore, 16—21 in interiore), articulo primo majore subgloboso basi coarctata, ceeteris 
brevibus, setis longis plumosis marginatis, appendidbus nullie/ Appendix eaudalis media 
(annulus septimus) elongata, aunulo sexto fere duplo longior, supra late canaliculata, 
basi latiore, apice arctiore truncato, aculeis munita lateralibus uirinqve tribus qvatuorve 
parvis et duobus ad ntrumqve angulum apicis, qvorum interior multo major, margine 
apicis truncato aculeis 4—8 minimis omato. Laminee natatoriae sexti pedum abdomitia- 
lium paris appendice caudali media breviores, interior acuminata utrinqve setis plumo-. 
sis marginata, exterior ilia latior pauloqve brevior, apice obliqre subtruncato, margine 
interiore setis plumosis obsito anguloqve postico externo aculeo parvo munito. 

Longitudo animalis 24—30*". Color albus subpelluddus; dorsum corporis, p^um 
et pedunculorum antennarum maculis omatum subrotundis leete purpureis, e lin^is tenu- 
issimis flexuosis a centro communi radiantibus compositis, maculisqve similibus luteis 
sparsis interpositis ; cornea oculorum obscure rufa. 

15. Almindelige Bemaprkritnger. 

Af den ovenfor givne Beskrivelse vil det slqennes, at Forholdet -af Ojelleme er 
det mest fremspringende Traek i vort Djrs Organisation. Hos Decapodeme forekomme, 
som bekjendt, fiere Former afGjeller, nemlig hyppigst kamformige, med simple Blade 
paa begge Sider.af Aarestammen, hos Brachyura, Anomoura og endeel Macroura (Ca- 
ridea); eller borsteformige, med talrige smaa Cylindere stillede ligesom Haarene-paa 
en Kost, hos mange Macrourer, der gruppere sig om SUegten Astacus; endelig; hos % 
Macroureslffigter grenede, en ten af langstrakt oval Form hos SIsegten Sergestea Edw. 
(Krayer 1. c. Tab. 3 fig. 7 ^), eller dannede som hule Cylindere eller Vwverspoler hos 
Slffigten Aristeus . Duvernoy (Annales des Sciences natur. 1841. Tab. 4, 5), hvilke tvende 
SlcBgter foreyrigi stemme overeens med de typiske Macrourer. 

Hos Lophogaster ere nu Gjellerne ligeledes grenede, skjendt paa en fra hine to 
Sl«Bgter, hos hvilke hver Gjelle kun danner een eneste Masse, noget forskjellig Maade, 
' idet de ere deelte i 2 eller 3 divergerende Grene og derved komme til m^e at 
ligne de bageste Gjeller af Euphausiderne (Euphausia, Thysanopoda). — Grenede ere 
ogsaa Gjellerne af Sqvilloiderne, hvilke man tilligemed Euphausiderne har a&ondret fra 
Decapoderne som en egcn Orden, Stomatopoda Latr., slqendt de farste iovrigt slutte sig 



.» 

saa D8Br til Thalassiniderne og de sidste til Gariderne blandt Decapoderne, at de i en 
natorlig Classification neppe kiinne skilles fra dem. Hos Sqvilloiderne ere imidlertid diise 
grenede Gjeller fcestede til Basis af Bugfedderne, hos Eiiphausiderne og Lophogaster til 
Basis af Brystf0dderne ligesom hos alle utvivlsommeDecapoder. Den hele store Reekke 
af disse, SlcBgten Aristeus deri indbefattet, frembyder i Almindelighed den Overeensstem- 
melse, at Gjellerne overalt ere indsluttede i en egen Hule under Rygskjoldet. Imidler- 
tid ere disse^ Organer allerede hos nogle Macroureslregter (Alpheus, Hippolyte, Stenopus) 
for en Deei ubedcekkede af Rygskjoldet, hvilket ogsaa hos Slsegten Sergestes, efter 
Kreyers Jagttagelser ^er for smalt eller Javt paa Siderne til at kunne bedsekke Gjellerne, 
hvorfor disse fremtrsede frit OTenfor Feddernes Rod og en Gjellehule kan altsaa ikke 
\iges at vffire* tllstede. ^ Saaledes dannes en gradeviis Tilneermelse til det hos Euphausi- 
deme stedfindende Forhold, hvilke have Gjellerne frit nedhsengcnde ved Basis af Bryst- 
feddeme. Hos Sqyilloiderne ligesom ogsaa 8l8egten Cynthia Thompson ere Gjellerne li- 
geledes udvendige, men fsestede til Basis af Bugfedderne. 

" Lophogaster viser sig nu med Hensyn til Beliggenheden af Gjellerne som en in- 
teressant Overgangsform mellem de saedvanlige Decapoder og Euphausidernes Familie, 
idet disse Organer tildeels ere bedeekkede af Rygskjoldet og tildeels hienge frit ud i 
Vandet. Ved Gjellemes Deling i 2 dler 3 dirergerende Grene slutter denne Slsegt sig 
neermest til Eaphaosideme, hvilke den dog overtrsBffer i disse Organers betydelig6 og 
ligeligere Udvikling, medens hos hine knn de bageste Par vise en sammensat og 
stcerlct udriklet Form, de foregaaende derimod en simplere Bygning. 

Sp0rge Ti nn om Slsegten Lophogasters systematiske Plads, saa ville felgende Be- 
traglninger her kunne lede os til dennes rette Bestemmelse: 

. I sin ydre HaUtns har Lophogaster Lighed med Carideme og Penceiderne blandt De- 
cfipoda macroura, namlig iscer med Sliegten Eucopia Dana, med hvilken den stemmer over- 
eens i Rygskjoldets dybt indskaame bageste Rand og de tynde, eensdannede, med en 
Palpe forsynedeBrystfedder; men Eucopia ^har de-3 forreste Par af disse subcheliforme 
og der er distincte Gjeller under Rygskjoldet.^ Endnu mere kommer den dog i sin hele 
Organisation overeens med Euphausidernes og Mysidernes Familier, hvis systematiske 
Stilling saalaenge har vceret tvivlsom. Denne Overeensstemmelse bestaaer fomemmelig i 
F0lgende : 

1) At ikke alene Rygskjoldets Siderande, men ogsaa dets bageste Rand er fri, ikke 
faatvoxen til Kroppen, og paa begge Sider rager noget ud over den f0rste Bagkropsring. 
Dette Forhold, som forraader en leserc og mindre fuldkommen Structur af Kroppen, skal 
dog, efter de Haan, ogsaa findes hos nogle Carider, ligesom det forekomnier hos mange 
Deeapodelanrer (f. Ex. Pagurus, efter H. Rathke, Schriften der naturforsch. Gesellsch. 
in Danzig, 3 B., 1842. Tab. 3 fig. 6, 10, 12). 

2) At et eller flere Par af Kjs&yefedderne ere fuldkomment foddannede og, lige- 



30 

som de egentlige F0dder, anbragte i Locomotionens Tjeneste. Dette er Tilfaeldet med 
d^ yderste eller tredie Par allerede hos DOgle Macrourer, navnlig Paflipheea og Serge- 
stes, samt Mysideme, med baade tredie og andet Par hos Lophogaster, og med alle 3 
Par hos Euphausiderue. 

3) At alle Brystfedder ere spsede, ingen af dem stserkere udviklede eller dannede 
til Gribefedder. 

4) At alle Brystfodder ere tvedeelte eller forsynede med en lang P^Jpe af Sv0m- 
meform eller fryndset med lange Fj8erb0r0ter. En saadan Palpe forekommer dog ogsaa 
hos nogle Carider (Ephyra, Oplophorus, PasipUeea) og Penaeider (Euphema, Eucopia) i 
udviklet Tilstand, samt som et * provisoriskt Organ hos Larverne af talrige Decapoder, 
navnlig Macrourer, for senere at forsvinde paa de egentlige Fodder, idet den kon per* 
sisterer paa Kjaerefedderne. 

5) At der fra Basis af Hunnens Brystfadder udgaaer store beiede Plader indad- 
til, hvilke tilsammen danne en Cavitet eller Ssek under Thorax for JBggenes UdklsBk- 
ning. Dette fra de ssedvanlige Decapoder, der besre deres Mg under Bs^kroppen hseif- 
tede til dennes Svemmefedder, afvigende Forhold forefindes, som bekjendt, ogsaa hos 
Mysiderne, hos hvilke (i det mindste hos Slsegten Mysis) disse .filggeplader dog kun ere 
tilstede i 2 Par, der udgaae fra de 2 bageste Fodpar, medens de hos Lophogaster fore- 
findes paa alle 7 Par Brystfodder, hvorved denne Slsegt i denne Henseende viser en 
maerkvsBrdig Overeensstemmelse med mange Edriophthaimia, navnlig Amphipodeme og 
endnu mere Isopodeme, hos hvilke sidste der i Regelen findes 5, sjeldnere (Cymothoa, 
Bopyrus og Phryxus) 6 Par ^ggeplader under Thorax. 

6) At Gjellerne ere grenede og tildeels frie eller hsengende udvendig ved Basis 
af Brystfeddeme ligesom hos Euphausiderue; hvorimod der hos Mysiderne fkttes ethvert 
Spor af Gjeller, 

7) At Embryonet^ afvigende fra de ssedvanlige Decapoder og overeensslemmende 
med Sleegten Mysis; kommer frem af <^gget i en meget umoden Tilstand, viser kun en 
ringe Udvikling af Bagkroppen, en gradeviis Dannelse af KroppensSegmenter med deres 
Lemmer forfra bagtil i den samme Orden, hvori de i Raskken felge efter hinanden, og 
at dets Krop er krummet imod Ryg-, ikke imod Bugsiden. 

Af Foranstaaende vil det vsere indlysende, at Lophogaster paa det nsermeste stut- 
ter sig til Euphausiderne og Mysiderne. Den stemmer overeens med begge disse Fami- 
lier i de 4 ferste Punkter; i det 5te og 7de med Mysiderne, hvorimod Euphausidenie 
mangle JSggeplader, og deres Udvikling, som endnu er ubekjendt, er sandsynlig ogsaa 
afvigende. I det 6te Punkt endelig er der en deelvis Overeensstemmelse med Euphau* 
sideme, men ogsaa en deelviis Afvigelse, hvilken sidste dog, .mserkeligt nok, er en saa- 
dan, som netop bringer den neevnte Familie i den noieste ForbiHdelse med. de ssadvanli^e 
Decapoder; med Mysiderne (der mangle Gjeller) er der i dette Punkt ingen Lighed. 



31 

Hyorvel nu Lophogaster Qtrivlsomt viBer den sterste Affinitet til de ofte ncBTnte 
trende Familier^ aaa frembjder den dog flere Afvigeber, nemlig, foruden de leiligheds- 
viifl allerede oyenfor paapegede, endnu folgende: 

1) Den har 7 Par Brystftidder, Mysiderne kun 6 (idet alene det tredie Par Kjse- 
▼efedder indgaaer i Locomotionens Tjeneste), Euphaosideme 8 (idet alle 3 Par KjffiTefed- 
der ere foddannede og-tjene til Bevsegelsen), endskjendt hjppig det sidste Par (hos 
Thyfiaofllpoda) eller de 2 sidste Par (hos Eaphausia) obliterere eller blive rudiment»re. 

Disse Brystf0dder, som ved deres sammentrykte Form og Bessetning med lange 
Berster vise sig at va>re Svemmefedder, ende dog, alene med Undtagelse af forste Par, 
med en tilspidset stserk Klo, ligesom hos de fleste Carider, og tjene derfor udentvivl til- 
lige som Gangfedder; hvorimod Eloen hos Mjsiderne er meget liden eller radimentser 
og fattes ganske hos Enphausideme. 

2) Mandibleme have sterre Lighed med de hos visse Carider, namlig PencBideme, 
forekommende. Mandibleme henbere blandt de hos Crustaceerne tidligst sig udviklende 
Organer. ^De Differentser, de frembyde, ere derfor, bemsBrker Dana (1. c. pag. 528) af 
tidlig Oprindelse og af en ftindamental Characteer i Sajnmenligning med andre bag dem 
beliggende Organer. Bestandigheden af den hos disse Dele gjennem alle Brachyurer 
iagttagne Characteer er Beviis for deres htne Vaerd i Classificationen. Vare de mindre 
fundamentale i deres Forholde, skulde vi finde dem undergaaende Modificationer lig Max- 
illeme, Haxillarfadderne og Fedderiie; thi disse Dele, hvilke ere lavest 1 relativ Rang, 
ere de, der ere mest underkastede Forandringer. - Saadanne ere Fedderne, og de bage- 
ste Fodder ere af samme Grund underkastede den videste Variation i Sterrelse^ med 
mindre Differentser i andre Henseender end de forreste Fedder/ 

Mandibleme synes hos alle Euphausider ogMysider at viere tykke og tvekleflede 
eller deelte i en terminal, lige indad imod Munden rettet Green, hvis Enderand er tan- 
det, og en anden lateral, skraat indad og opad rettet Gren, hvis Enderand er fiint cre- 
nuleret (hvilken Crenulation hos den af mig beskrevne Thysanopoda norvegica dannes af 
et ganske eiendommeligt Slags Berster, hvilke udentvivl ogsaa forekomme hos andre 
Arter af denne Blsegt, hvorpaa Afbildningerne hos Eroyer, Gaimards Voyage, Crust. 
Tab. 7 fig. 2 /; 2 f, og Brandt, Middendorflfs Siberische Reise Vol. 2 Tab. 6 fig. 8 a, 
ligesom og hos Euphausia, Dana 1. c. Tab. 42 fig. 4 d^ hentyde). 

Hos Lophogaster ere derimod Mandibleme ikke deelte eller tvekleftede, men have 
en gimpel, afskaaren, tandet Krone, lignende samme af Penieiderae. Blandt Cariderne 
er der imidlertid ogsaa Slesgter, f. Ex. Palcemon og Alpheus, hvilke komme overeens 
med Enphausideme og Mysiderne ved at besidde tvekleftede Mandibler. 

3) Gjellerae ere endnu stserkere og foraemmelig mere ligeligt udviklede end hos 
Eupbausideme, hvor knn det bageste eller de 2'bageste Gjellepar vise en sammensatog 
betydeligt udviklet Form, de foreganende derimod en simplere Bygning, Hertil kommer 



32 

endnu den forskjellige Form af Gjellernes Ender eller de egentlige Tlsspirerende Plader, 
hvilke hos Lophogaster ere, ligesom hos de fleste Decapoder, bladdannede, flade, rand- 
agtige eller ovale, hos Euphausiderne derimod forlsengede, cylindriske eller traaddannede. 
Mysiderne mangle derimod, som bekjendt, aldeles sseregne Respirationsorganer. 

Da nu Lophogaster saaledes i visse Henseender kommer overeens med EuphauaU 
derne, i andre med Mysiderne, medens der heller ikke ganske fattes Tilknytningspunk- 
ter til Carider og P&enaeider, kan den ikke uden Tvang henfores til nogen af disse Fa- 
milier, men turde mest passende danne Typus for en egen Familie, Lophogastridae, 
der bliver at stille nsermest ved de 2 f0rste ved Enden af Decapodernes Orden. 

Til Slntning endnu nogle Bemserkninger over -Omfanget af denne Orden : 

Som bekjendt forener Milne-Edwards Euphausiderne og Mysiderne med Sqvilloi- 
derne og Amphioniderne til en egen, fra Decapoderne adskilt Orden, StomatopodaLatr., 
som han alene grunder paa en negativ Characteer, „Mangelen af'Thoraxgjeller beliggende 
i indre Huler." Dana folger heri den franske Forskers Exempel, idet han for denne 
Orden, som han ogsaa bestraeber sig for at begrunde nsermere ved positive Chacacterer, 
indferer den nye Bensevnelse Anpmobranchiata. I hans store Vserk over Crustaceerne 
(United States Exploring Expedition Vol. 13 pag. 7) inddeler han nemlig denne Dyre- 
classe paa en meget naturmaassig Maade i 3 Underclasser : Crustacea Podophthalmia, 
C. Edriophthalmia og C. Cirripedia. Den ferste af disse afdeler han igjen i 2 0rdener: 
Eubranchiata eller Decapoda, og Anomobranchiata. 

^Anomobranchiaterne ere, siger den americanske Forsker, adskilte fra Eubranchi- 
aterne ved Characterer af hpi Vigtighed; de ere imidlertid kun Exempler paa ringere 
Udvikling, det er, de ere analoge i almindelig Characteer med den Tilstand, som de 
sidste vise farend de ere komne til fuld Modenhed. Deres Degradation viser sigderi, at 
de have Thoraxgjellerne ubedsekkede, istedetfor at veere bedsekkede afRygskjoldet; og, 
paa et lavere Trin, deri at de ingen Thoraxgjeller have, men kun lignende Vedh^ng 
til Abdomen; og, paa et endnu lavere Trin, deri atGjellerne mangle ganske og aldeles, 
og at endog AbdominalvedhsBngene er« rudimenteere, saavelsom 1, 2 eller de 3 bageste 
Par af Thoraxfodderne ; — en Tilstand nsermest analog med samme af Cyclopacea og 
andre Arter blandt Edriophthalmia, hos hvilke de samme Thoraxfedder mangle, saavel- 
som Abdominalf0dder, og ogsaa Gjellerne. Saaledes indbefiatte Podophthalmia 2 natur- 
lige Grupper, — en haiere, med Gjellerne indsluttede i den normale Tilstand under Ryg- 
skjoldet, og en anden eller lavere, med Gjellerne ubedsekkede eller manglende. Disse 
ere de 2 Ordener: Eubranchiata eller Decapoda, og Anomobranehiata.*' 

Dana angiver (1. c. pag. 612) 6 Hovedpunkter, hvori Anomobranchiaterne afvige 
fra' eller vise sig at vsere lavere organiserede end Decapoderne, hvilke Punkter paa det 
no^rmeste falde sammen med de af mig som Reviser for Slmgten Lophogasters Affinitet 



med Euphausideme og Mysiderne ovenfor opregnede. Eun til de 2 sidste af bans Punk- 
ter skal jeg vedfeie et Par BeaiserkniDger. 

Naar Dana anferer, at „et eller to af de bageste Par Thoraxfedder hos Anomo- 
brancbiateme stundom mangle enten fuldstsendigt (bos Luciferiderne), eller saaledes at 

alene de dem tilherende Gjeller ere tilstede (bos Eupbausideme)^, saa er dette ikke saa 

• 

ganske rigtigt for Slaegten Tbysanopadii's Vedkommende, bvilken jeg bar bavt Leiligbed til at 
nndersege. Hos min Thysanopoda norvegica findes nemlig, ligesom bos Tb. tricuspida 
Edw. (Annates d. Sc. nat. 1830 Vol. 19 Tab. 19 fig. 8), meget tydelige Rudimenter af 
det sidste Par Brystf0dder, bvis Gjeller ere de mest udyiklede af alle. Ogsaa hos Lopbo- 
gaster synes der at vsere en lignende Tendens til de bageste Tboraxvedblgengs Forsvin- 
den, idet ber vel alle 7 Par Brystf0dder ere tilstede, men Ojellen fattes paa det sidste 
af dem. 

Med Hensyn til det sjette Punkt bemserkes^ at Maogelen af Articalationen i den 
ydre Svemmeplade af sjette Par Bugfodder ingenlunde, som Dana antager, er noget 
Sseregent for Anomobrancbiateme, men ogsaa forekommer bos endeel utvivlsomme Ma- 
erourer, f. Ex. Crangoneme o. fl. 

Blandt de 6 af Dana anferte Hovedpunkter betoner ban vistnok med Rette som 
det Tigtigste det tredie, Gjellemes Forbold. ^Gjellerne under Rygskjbldet mangle bos 
Anomobranchiateme, og. der er enten gjelledannede Vedhseng)* som bsBnge .udvendig ved 
Basis af Tboraxf0dderne (Eupbausidee), eller, i nogle Tilfffilde, ved Basis af Abdominal- 
fedderne (CyntbinsB og SqviUoidea), eller Gjelleme mangle (Mysinro, Sceletininse og Lu- 
ciferidcB)" 1. c. pag. 612. — Ved dette Forbold syntes Anomobrancbiateme for Dana 
at vsBre -^arpt adskilte fra Decapodeme, medens alle de 0vrige anf0rte Cbaracte- 
rer ere saadanne, som kun vise en Degradation af Deeapodernes Typus, en Nsermelse 
tH de embryonale Former af samme. Men der existerer, som allerede ovenfor bemcer- 
ket; ingen saadan skarp FcM-elkjel: der finder tvsBrtimod en gradeviis Overgang Sted fra 
det sffidranlige Forbold, de af Rygskjoldet bedsekkede Gjeller, gjennem en deelviis Be- 
deekning, til de ganske ubedsskkede, frit fremtreedende Gjeller. 

Af h0i Interesse for Systematiken er det derfor, at vi nu i Slffigten Lopbogaster 

kjende en forbindende Mellemform, som viser begge Yderligbeder af det ombandlede 

Forbold forenede og saaledes danner en fuldstaendig Overgang fra de ssBdvanlige Deca- 

poder, navnlig Macrouregroppen, til de saakaldte Anomobrancbiater. Den 0verste Gren 

af dens Gjeller ligger nemlig i en Hule under Rygskjoldet ligesom bos de ssBdvanlige 

Decapoder, men de 2 nederste Grene ere ubedsekkede eller frit nedbsengende ligesom 

bos endeel Anomobrancbialer. Det viser sig saaledes ber klart, at de sidste ikke paa 

nogen Maade kunne adskilles fm Decapodeme, endnu mindre danne en fra disseadskilt 

Orden, men at de kun ere at betragte som lavere Former af Decapoder, navnlig af 

Grappen Macroura, med hvilke de i en naturKg Classification maae forenes« 

6 



34 



16. Explicatio tabuiarnm. 
Tab. 1. 

Fig. 1. Lophogaster typicus mas, superne visus, semel auctus. a pedunculus 
antennarum interiorum, b flagellum earum exteriug et c interius; d flagellum antennarum 
exteribrum, e appendix earum foliiformis; k lamina natatoria exterior et / interior sexti 
pedum abdomirialium paris; net o annuli duo ultimi thoracis, p primus, q sextus et m 
Septimus annulus abdominis (appendix caudalis media). 

Fig. 2; Idem, a latere sinistro, extremitate abdominis aliqyantum subtus flexa. 
Omnia septem pedum thoracicorum paria visibilia, videlicet: f secundum et f tertium 
maxillipedum par, g primum et g' qvintum pedum thorac. propr. par; h primum et t 
qvintum pedum abdominalium'.par; r r aculei marginis lateralis inferioris annuli abdo- 
minalis sexti. Cetera ut in fig. 1. . ^ 

Fig. 3. Pars anterior scuti dorsalis, inferne seu a superficie interiore visa, a 
aculeus marginis frontalis medius (rostrum frontale rudimentale) et b 6 aculei laterales, 
c aculeus infraorbitals, d lamina horizontalis ab angulo scuti antero-inferiore introrsum 
prodeunte. — Fig. 4. Eadem, inferne paululumqve a latere sinistro. a—d ut in fig. 3. 

Fig. 5. CepheiLothorax feminse gravidee, a latere sinistro. v—v saccus ventralis 
(marsupium) ad receptionem ovorum puUorumqve. 

Fig. 6. Oculi antenneeqye interiores maris, superne visi. a articulus ultimus pe> 
dunculi antennarum, 6 flagellum exterius et c interius. 

Fig. 7. Pars corneae oculi et Fig. 7* duo coni crystallini'ejus separati, 85 ies aucti. 

Fig. 8. Pedunculus antennee dextrse interioris paris maris, superne Tisus, 6 ies 
auctus. a articulus primus, b secundus, c' angulus antico-interior articuli tertii c (in 
Fig. 8* margo anguli denticulatus fortius auctus), d pars fiagelli interioris eteexterioris. 

Fig. 9. Pedunculus antennsB sinistrae interioris paris maris, a latere exteriore 
yisus. a — c ut in fig. 8, d flagellum exterius et e interius. 

Fig. 10. Pars marginis intemi flagelli exterioris antennarum interiorum, 85. ies 
aucta. — Fig. 11. Pars flagelli interioris, 40 ies aucta. 

Fig. 12. Pedunculus antennee dextrsB exterioris paris cum appendice foliiformi, 
superne yisus, 9 ies auctus. a articulus basalis, a' crista ejus dorsalis; ceteri tres arti- 
culi appendice foliiformi e obtecti sunt ; f flagellum. 

Fig. 13. Idem, inferne yisus. a articulus basalis, b secundus, c tertius et d qvar* 
tus, e appendix foliiformis. — Fig. 14. Idem, a latere interiore. a^f ut in fig. 12, 13. 

Fig. 15. Idem, a latere exteriore paululumqve dorsali, appendice foliiformi omisso. 

■ 

- Fig. 16. Cephalothorax maris, inferne visus. In latere dexiro omnes septem pe- 
des thoracici visi biles, videlicet: k maxillipes priori et (secundiparis, m— fpedesqvinqve- 



I 
I 



3S 

thoracici proprie dicti. In latere sinistro pars inferior scud dorsalis cum pedibus sex 
primis omissa est, ut ramus superior branchiarum appareat. a articulus ultimus pedun. 
culi antennarum interiorum^ b flagellum earum exterius et c interius, e articulus ultimus 
pedunculi antennarum exteriorum, /* appendix foliiformis, d flagellum ; ^ labrum, A palpus 
mandibularis (nimium longus delideatus), t maxillipedes primi paris, r ramus inferior et 
s superior branchiarum. 

Fig. 17. Mandibolse cum labro, inferne visse. a a mandibulee, bcdpal pus earum, 
e labrum. — Fig. 18. Effidem, a latere, parum auctse. ^ 

Fig. 19. Pars terminalis palpi mandibularis, 50 ies aucta. c pars articuli secundi, 
d articulus tertius, e series aculeorum, f series setarum brevium. — Fig. 20. Qvinqve 
illorum aculeomm, 240 ies aucti. a — a aculei, h involucrum eorum, c seta serrulata. 

Fig. 21. Pars terminalis articuli ultimi palpi mandibularis. a— a series setarum 
brevium (qvarum duce Fig. 21* 135 ies auctse), b seta serrulata. 

Fig. 22. Mandibula, a latere posteriore, 15 ies aucta. p palpus. — Fig. 23. Pars 
mandibulsB dentata, inferne visa. — Fig. 24. Eadem, superne, 15 ies aucta. In hisce 
tribus figuris: a a denticuli transverse positi anguli antici, b b denticuli longitudinaliter 
positi, c angulus posticus, d tuberculum. 

Fig. 25. Labium, 15 ies auctum. a a extremitates anteripres, b b basis. — Fig. 
26. Idem, ab antica extremitate, minus auctum. — Fig. 25i^. Pars marginis setis ob- 
siti, 65 ies aucta. 

Fig. 27. Maxilla primi paris, 15 ies aucta. a pars basalis, b pars maxillaris (Fig. 
27* seta marginis fortius aucta), c palpus (Fig. 27** aculeus marginis fortius auctus). 

Fig. 28. Maxilla secundi paris, 30 ies aucta. a pars basalis, bed pars maxil- 
laris, e palpus, f flagellum. 

Fig. 28. Maxillipes primi paris, 12 ies aqctus. a a pars basalis, b^-g pars max- 
illaris, h palpus, $ flagellum. — Fig. 28*. Articulus ultimus partis maxillaris, fortius auctus. 

Tab. 2. 

Fig. 30—36. Pedes thoracici maris. 

Fig. 30. Pes primi paris (maxillipes secundi paris) cum branchia adnata, 12 ies 
auctus. a— 9 articuli septem pedis, h i palpus, k ramus inferior et / superior branchice. 
-^ Hg. 80*. Articulus ultimus pedis, 85 ies auctus. 

Fig. 31. Pes secundi paris (maxillipes tertii paris) cum branchia, 12 ies auctus. 
a— I ut in fig. 30. — Fig. 31*. Articulus ultimus pedis, 85 ies auctus. 

Fig. 32. Pes tertii paris (primi paris pedum thorac. propr.), branchia omissa, 6 
ies auctus. — Fig. 32*. Articulus ultimus pedis, 40 ies auctus. > 

Fig. 38. Pes qvarti paris (secundi paris pedum thorac. propr.), branchia omissa, 

6 ies auctus. — Fig. 33*. Articulus ultimus pedis, 40 ies auctus. 

5* 



3( 

Fig. 34. Pes qvinti paris (tertii pans pedum thorac. propr.), branchia omissa, 6 
ies auctus. — Fig. 34*. Articulus ultimas pedis, 40 ies auctus. 

Fig. 35. Pes sexti paris (qvarti paris pedum thorac. propr.) cum branchia adnata, 
12 ies auctus. k ramus inferior, m medius et / superior branchiee. — Fig. 35*. Arti- 
culus ultimus pedis, 40 ies auctus. 

Fig. 36. Pes septimi paris (qvinti paris pedum thorac. propr.) branchiis carentis, 
6 ies auctus.— Rg. 36*. Articulus ultimus pedis, 40 ies auctus. — Fig. 36**. Palpus, 
15 ies auctus. a a ^ulei tres adunci. 

Fig. 37—39. Pedes thoraciei femin«e. 

Fig. 37. Pes prirai paris (maxillipes secundi paris) cum branchia adnata, 12 ies 
auctus. a^g septem articuli pedis, h i palpus, k lamina ovularis, / ramus inferior et n 
superior branchiae. 

Fig. 38. Pes tertii paris (primi paris pedum thorac. propr.) cum branchia, parum 
auctus. k lamina ovularis, I ramus inferior, m medius et n superior branchiae. 

Fig. 39. Pes sexti paris (qvarti paris pedum thorac. propr.), branchia omissa, 
parum auctus. k lamina ovularis. 

Fig. 40 et 41. Laminse ovulares separatee. ^ Fig. 42. Pars terminalis laminae 
ovularis, 26 ies aucta. 

Fig. 43. Cephalothorax feminae, infeme visas, k — k bases pedum abscissoruai, 
a—g septem paria laminarum ovularium. 

Fig. 44. Qvotuor ultimi pedes thoraciei lateris dextii macis, a facie esteriore 
visi, parum aucti. a pes qvartus cum branchia e f^ b pes qvintiis cum branchia g h^ jc 
pes sextus cum branchia $ ft, d pes septimus branchia carens; e g i rami superiores et 
f h k inferiores branchiarum. 

Fig. 45. Branchiae pedum qvinti paris (tertii paris pedum thorac. propr.) maris 
in situ, a posteriore facie visae, 12 ies auctae. a a bases pedum abscissorom^ b superfi- 
cies scuti ventralis, c aculeus in ejus medio; d ramus inferior, e medius (in latere dex- 
tro omissus) et f superior branchiarum. 

Tab. 3. 

Fig. 46. Branchiae pedum primi paris (secundi maxillipedum pans) feminae m 
sitU) ab anteriore facie visae, 30 ies auctae. Pes sinister integer, dexter abscisBus. a u 
laminae ovulares ; b ramus inferior, c superior et d rudimentam rami medii branchiarum, 
e superficies scuti ventralis. 

Fig. 47. Branchiae pedum qvarti paris (secundi paris pedum thorac propr.) fe- 
minae in situ, a posteriore facie visae, 30 ies auctae. $ s bases pedum abscissorum, la- 
laminis ovularibus omissis; a superficies scuti vientraiis cum fasciculis 4 setarum; b ra-. 
mus inferior, d medius et c superior branchiarum. 



37 

Fig. 48. Branchia pedum secundi paris (tertii maxillipedum paris) feminee, 12 ies 
aucta. a ramus inferior et c superior branchiae. 

Fig. 49. Branchia pedum tertii paris (primi pedum th^ac. propr. paris) feminee, 
12 ies aucta. a ramus inferior, b medius et c superior branchiae. 

Fig. 50. Branchia (inverse delineata) pedum sexti paris (qvarti pedum thorac. 
propr. paris) feminse, 30 ies aucta. a ramus inferior et c superior branchife. 

Fig. 51. Ramus inferior bradchiae pedis secundi paris (tertii maxillipedum pans) 
feminae, 50 ies auctus. a basis, b extremitas. 

Fig. 62. Pes abdominalis parium qvinqve primorum, 6 ies auctus. — Fig. 53. 
Alius in situ, 6 ies auctus. — Fig. 54. Alius pariter, 10 ies auctus. In hisce tribus 
figuris : a b pars basalis, c d lamina natatoria exterior et e f interior ; g superficies ven- 
tralis abdominis, A aculeus in ejus medio. 

Fig. 55. Annulus abdominis Septimus (appendix caudaiis media) a, cum pedibus 
abdomioalibus sexti paris 6 c in situ, supeme visus, 6 ies auctus. b lamina natatoria 
interior et c exterior. -- Fig. 56. Basis laminae natatoriie exterioris, inferne visa, a 
articulus basalis, b pars laminae natatoriae. 

Fig. 57. Qvinqve pulli (larvae) Lophogastri typici sicut in sacco incubatorio ma- 
tris coacervati sunt, lente visi. 

Fig. 58. Pullus talis, a latere dextro visus, 15 ies auctus. a pars anterior seu 
bulbus et b posterior seu pedunculus oculi, c macula pigmenti, d extremitas anterior et 
c posterior vitelli, f margo posterior scuti dorsales, h— h annuli dorsales cephalothoracis, 
i_i primi qvinqve annuli dorsales abdominis et k ultimi duo annuli ejus nondum distinct!, 
k' sulcus signans separationem incipientem appendicum caudalium, I extremitas postica 
abdominis, m — m annuli ventrales seu primae lineae pedum qvinqve primorum abdomina- 
lium, ft — n annuli ventrales seu primae lineae extremitatum cephalo-thoracicarum, o an- 
tenna anterior seu primi paris et p ejus appendix, q antenna posterior seu secundi paris 
et r ejus appendix. 

Fig. 59. Pullus-, superne lente visus. — Fig. 60. Idem, inferne visus, 15 ies auc- 
tus. a—r ut in fig. 58. s s mandibulae, u labrum. — Fig. 61. Oculi cum antennis man- 
dibulaqve juncti lateris dextri, superne visi, 30 ies aucti. a — s ut in fig. 58. 

Fig. 62. Alius pullus, a latere dextro visus, 15 ies auctus. a—s ut in prioribus 
^Sg*) < papilla (rudimentum maxillae primi paris?). 

Fig. 63 et 64. Pa];s postrema abdominis, 135 ies aucta. / extremitas postica. 

Fig. 65. Antenna primi paris o cum ejus appendice p, 40 ies aucta. — Fig. 66. 
Antenna secundi paris q cum ejus appendice r, 30 ies aucta. 

^ss^s^ 



_- »- 






-r^. 







r^f -^^i 











X"^' 



i ., '■-" 







«.-. 



i'ii«->j^ 









,*':!%?1ii*.' 






' m 






tf/ 



^ 






h 



1 



• * 



. % 






•% 



« * 



**