(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Bidrag til den danske Literaturs Historie"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 



Ex BIBLIOTHECIS Gudbrandri 
ViGFussoN et Friderici York Powell 
olim alumni, partim ab hoc legatis, partim 
emptis, a. mcmiv. 



3 2.r/3«tli ,/ 





Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Sidrag til den 

danske Literators Historie 

af 

N. M. Petersen. 

IV. 
Holbergs Tidsalder« 

1700-1750. 



Anden Udgave 

ved Cand. mag. C. £. Secher. 



EjebenbavD. 

Fr. WøUlkes Forlag. 

1871. 



Digitized by 



Google 



I. Cobens Bogtrykkeri. 



Digitized by 



Google 



Indhold. 



Indledning til det attende Åarhnndrede. 

Side 

I 1. Det attende Åarhnndrede. Den literære Udvikling; dens 
OdspriDg i England og Overgang til Frankerig. Den 
Teligiøøe Forsknings Overvægt og dens afgjorende Ind- 
flydelse paa Videnskaben. Europas politiske Stilling, 
liatnralismens Udbredelse og Fuldendelse i Tyskland. 

Den ny Verdensanskuelses Resultat 1 

2. Danmark i det attende Åarhnndrede. Kongerne og Re- 
gjeringen. Stæderne og Bevægelsen i Befolkningen. Uni- 
Tersitetet i KJøbenhavn og et paatænkt Universitet i Vi- 
borg. De lærde Skoler. Almueskoler. Instituter. Sorø 
Akademi. Et Norsk Universitet. Censuren. Folkekarak- 
teren, Selskabslivet og Sæderne 36 

Holbergs Tidsalder. (1700 -1750.) 

Første afdeling. Holbergs Samtid. 

1. Almindelige Betragtninger over den videnskabelige Til- 
stand. Theologien. Dens lærde Behandling; Gejstligheden 
og Professorer. Kristen Vorm, Peder Hersleb, Ludvig Har- 
boe; Soren Lintrup, Hans Bartholin, Hans Steenbuch, 
Bana Trellnnd, Markus Wøldike o. fl. Livsbilleder: Bar- 
tholomæns Deichmann, Kristen Tychonins, Erik Pontop- 
pidan. Theologiens Behandling i Hodersmaalet: Lære- 
beger, Psalmebøger. Bibeloversættelse. Den gejstlige 
Veltalenhed: Peder Hersleb. Andagtsliteraturen. Ezeget- 
iske, kirkehistoriske og dogmatiske Skrifter. Kamp mod 
Naturalismen 97 



Digitized by 



Google 



Side. 
§ 2. Lovkyndighed og Filosofi. Lovkyndighedens Tilstand. 
Henrik Weghorst, Kristian Reitzer, Kristian Bagger. 
Kristian Stub. Lovkyndigheden og Historien: Andreas 
Hojer. Kristian Ludvig Scheidt. Rommerretten: Thomas 
Clitaa. Lovkyndigheden og Filosofien: Henrik Stampe. 
Peder Kofod-Ancher. Filosofiske Skrifter af Andreas 
Lundhof og Frederik Kristian Eilschov 151 

3. Medicin og Naturvidenskaber. Professorer i Medicinen: 
Johannes de Buchvirald; Geox^ Detharding; Balthasar de 
Buchwald. Kirurgien: Simon Kr&ger. Andre Læger. 
(Johann Konrad Dippel. Hans Himmerich.) Naturviden- 
skabame behandlede af Professorer i Medicinen. Jens 
Rosenvinge; Thomas Broder Bircherod. Botanikeren 
Frans Mygind 176 

4. Mathematik og Astronomi. Matthias Anchersen; Joakim 
Frederik Ramus; Ernst Gottlieb Ziegenbalg. Lars 
Schive; Jdrgen Rasch. Peder Horrebov og hans Son* 
ner. Forfattere i Modersmaalet 182 

5. Filologi og Historie. Indiske Sprog: Bartholomæus Zie- 
genbalg, Benjamin Schulze. Lappisk og Grdnlandsk; Knud 
Leem ; Hans og Povel Egede. Hebraisk : Matthias Ancher- 
sen, Markus Wøldike, Johan Kristian Kali. Klassisk Fi- 
lologi: Professorer og Skolemænd. Hans Peder Ancher- 
sen. Latinsk Poesi. Danske Oversættelser af klassiske 
Forfattere. Kristian Falster. (Kyere Sprog). Overgang 
til Historien. Historiografer. Hans Gram; Videnskaber- 
nes Selskab. Jakob Langebek; Danske Selskab. Bern- 
hard Møllmann. Tycho de Hofman. Laurids de Thurah. 
Forfattere, der danne Overgang til næste Tidsrum (Terkel 
Klevenfeld, Henrik Hjelmstjeme, Bolle Villum Luxdorph, 
Adolf Gotthard Carstens, Kaspar Peter Rothe o. fl.). Is- 
landsk Sprog og Literatur: Arne Magnusen 18B 

6. Dansk Sprog og Poesi. Modersmaalets Stilling. Bidrag 
til Literaturens Historie: Albert Thura, Markus Wøldike 
o. fl. Literaturtidender: lokum Wieland. SprogskrifLer: 
Retskrivning : Peder Schulz og Niels von Haven. Dialekter: 
Erik Pontoppidan. Sprogrensning: Eilschov (Stenersen, 
Tødsleuf, Pihl). Sproglære: (Peder von Haven). Jens 
Hojsgaard. Ordbog: Frederik Rostgaard. (Grev Plelo). 
Overgang til Poesien: Rostgaards Poetik. Poesien i Al- 
mindelighed. Lejlighedsvers. Gudelig Digtning: Hans 
AdolfBrorson. Verdslig Digtning: Vilhelm Helt, Tøger 



Digitized by 



Google 



Side. 
Reenberg, Jakob Schandnip; Jbrgen Sorternp, Jorgen 
Friis, Kiels Lueoppidan; Laarids Thara, Albert Thnra. 
Povel Joel. Kristian Falster, Kasten Vorm, Vilhelm 
Yorm, Ole Camstrnp, Thomas Clitan, Frederik Horn. 
Kristian Frederik Wadskiær; AmbrosinsStnb. Romanen. 
— Overgang til Bladliterataren : Jdrgen Riis. Oversæt- 
teren Barthold Johan Lodde 262 



Aaden Afdeling:. Ludyig Htlberg. 



Side. 



§ 7. Forberedelse. Skrifter om Holberg 362 

8. Holbergs Ungdom og første Skrifter. Rejser til Holland, 
England, Frankerig og Italien. Introduction og Anhang 
til de europæiske Rigers Historie (1711). Kristian den 
Qerdes og Frederik den tredies Historie. Udnævnelse til 
PkDfessor og Rejse til Frankerig (1714). Introduction til 
Kator- og Folkeretten (1716). Ansættelse som Professor 

i Metafysikken (1717). Fejde med Hojer (1718-19) . . . 37T 

9. Peder Paars (1719-20). (Johann Adolph Scheibe). Holberg 
bliver prof. eloquentiæ og secretarius consistorii (1720). 
Universitetsprogram (1720). Satirer og Skjemtedigte (1722). 401 

10. Den danske Skueplads, første Afdeling (1722— 30). Skue- 
pladsens Oprettelse (Frederik Rostgaard; René Montaigu) 
og Skjæbne. Holbergs Komedier. Sknespillerne og Uni- 
versitetet. Joakim RikardPauUi. Nytaars-Prolog (1723). 
Theatrets Ophør (1725). Holbergs Rejse til Achen og 
Paris (1725). Vetamorphosis (1726). Det Dafniske Blod- 
bad og den Jyske Fejde. Holger Danskes Brev til Bur- 
man (1727). Theatrets Fornyelse og Ophør. Den Danske 
Komedies Ligbegjængelse (1727). Samtaler paa hin Side 
Elben. Kjøbenhavns Ildebrand og Afhandlinger i den 
Anledning. Bemærkninger om den Holbergske Komedie. 42S 

11. Holbergs historiske Skrifter. Danmarks og Norges Be- 
skrivelse (Danske Stat 1729). Holberg bliver Prof. i Hi- 
storien (1730), Universitetskvæstor (1737). Danmarks Hi- 
storie (1732). Betænkning om Konventikler (1733). Sy- 
nopsis historiæ universalis og Compendium geographiæ 
(1733). Tale ved Rektoratets Nedlæggelse (1736). Opus- 
cola latina (1737). Bergens Beskrivelse (1737). Alminde- 
tig Kirkehistorie (1738). Heltehistorier (1739) og Heltinde 
historier (1745). Den jødiske Historie (1742). Oversæt- 



Digitized by 



Google 



Side. 

teisen af Herodian (1746). Mindre historiske Arbejder og 
Striden med Arckenholts. Bemærkning om den Hol- 
bergske Historieskrivning 482 

12. Præmier for danske Vers (1738). Niels Klim (1741). 
Moralske Tanker (1744). Mindre poetiske SkriAer (1746). 501 

13. Holbergs ugifte Stand, Midler, Jordegods (1740—45), 
Ophojelse til Friherre og Gave til Sorø Akademi (1747—48). 523 

14. Holbergs sidste literære Virksomhed. Den danske Skue- 
plads, anden Afdeling (1747—1754). (Andre Forfatteres 
dramatiske Arbejder.) Epistler (1748 — 54). (Holbergs 
Professorgaard.) Moralske Fabler (1751). Holbergs 
sidste Leveaar og Død (1754) 531 

15. Holbergs Person, Tænkemaade og Meninger, videnskabe- 
lige Virksomhed og Anskuelser. Forhold til Universitetet 
Maalet for hans Skribentvirksomhed. Hans religiøse Fore- 
stillinger og Kamp mod Overtroen. Forhold til Moders- 
maalet, Stilen, det oldnordiske Sprog og den danske 
Sprogrensning. Eftermæle. Holberg og Lessing . . . 546 



Digitized by 



Google 



Indledning. 



Je cherche moios h vous donner mes pensées, qu^a sus- 
citer les vdtres. Par la lecture et la critiquej'essaie de 
reconstraire k vos yeax le dix-huitiéme siécle. Partout il 
y a deux cboses distinctes å observer dans cette grande 
époque, I'action de quelqnes bommes de génie et le 
mouTement de la société méme, qui se confond avec 
le caractére general de la littérature, et la riche diver- 
sité des talens secondaires. Vi Ile main. 



1. Det attende Aarhundrede. Den literære Udvikling; dens Ud- 
spring i England og Overgang til Frankerig. Den religiøse 
Forsknings Overvægt o^ dens afgjorende Indflydelse paa Viden- 
skaben. £uropas politiske Stilling. Naturalismens Udbred- 
else og Fuldendelse i Tyskland. Den ny Verdensanskuelses 
Resultat. 

riaar literaturen skal tildrage sig alles Opmærksombed, naar 
den ikke alene skal være et Skoleæmne til Undervisningens nød- 
tørftige Brag, men en Folkesag, naar den skal vække det 
hele Folks Eftertanke over sig selv og sin nærmeste Fortid, 
over den Vej, hvorpaa det vandrer, og det Formaal, imod hvilket 
det stunder, saa maa der med Gjengivelsen af det bistoriske 
Stof, nogenlunde ordnet for at det kan overses, forbinde sig 
noget hOjere end de blotte Ejendsgjeminger. Sjælen, der ofte, 
nedsænkt i smaalige Fakta, er nødt til at bevæge sig i de lav- 
este Begioner, maa atter hente ny Spændkraft ved at vende 
Tanken hen til hele Menneskebedens Formaal og bDjeste Pro- 
blemer, for saa vidt de i Literaturen komme tilsyne » og de komme 
tilsyne netop i den. Mange klæbe sig fast ved hine Smaating og 
kunne ikke komme udenfor dem; men hvortil skulde det i Grunden 
tjene at Igende dem, hvis disse Enkeltheder i Tusendevis ikke 
tilsidst støde sammen i noget hOjere, ikke oplyse de Omgivelser, 
onder hvilke Skribenterne virkede, ikke anskueliggjDre deres 
IV. 1 



Digitized by 



Google 



2 Det attende Aarhundrede. Indledning. 

Indflydelse paa Folkets Dannelse, naar de ikke, hvilket er Hov- 
edsagen, i Fremstillingen selv lade ane Fremstillingens Ojemed, 
og naar Sammenfatningen deraf ikke efterlader et Tænknings- 
stof, der er noget helt andet, end den tomme Viden af løse 
og tilfældige Omstændigheder. 

Jo mere Literaturens Historie saaledes efterhaanden, fordi 
Stoffet fører det med sig, gaar over fra en blot faktisk[^Med- 
delelse til en beskuende Granskning, desmere maa dette virke 
ind paa dens Behandling. Fremstillingen maa endnu som fOr 
være objektiv, derved at den iagttager alle de enkelte Særskuer, 
der have nogen betydelig Indflydelse paa det hele ; derved at 
den meddeler disse faktiske Enkeltheder i deres egen naturlige 
Orden, og stilller dem sammen i visse Grupper ; derved, at denne 
Ordning gj5r det muligt og bekvemt for enhver der vil, naar 
Fremstillingen er ude, at modtage et Totalindtryk af Fakta. 
Men Stillingen er dog i meget forandret. Ved den foregaaende 
Literatur kan Fliden samle mere eller mindre, og der er en naturlig 
Higen efter at drage det mindre bekjendte eller ubekjendte frem; 
om Indholdets Værd i det hele kan der dog næppe være mere end 
e n Mening. Ved den nuværende derimod maa Tanken om at 
optage alt allerede forud opgives, det hele vilde derved lide. 
Jo længer man r}'kker frem i Tiden, des mere synke de ube- 
tydelige Skribenter, indtil de tilsidst ikke ere værd at nævne, 
fbrend maaske ogsaa de have faaet den ædle Rust paa sig. 
Forhen vare endog de mindre Omstændigheder i en Forfatters 
Levnet undertiden saa dunkle, at det kunde være vigtigt at op- 
lyse dem; nu bliver der et vanskeligt Valg imellem det Lite- 
raturen uvedkommende i en Forfatters Levnet og det, som 
tjener til at oplyse hans Gaver og Virksomhed. Forhen var 
der meget, i det mindste for mange, ukjendt Stof, og det maatte 
drages frem, selv om det var af ringe Betydning; nu kan det 
meste af Stoffet anses for bekjendt og let tilgjængeligt, om det 
end ikke forben er ordnet. Forhen vare de jævnlige Citater for- 
nødne, for at give Anledning til nOjere Drøftning; nu bliver det 
altid klarere, hvor meget Fremstillingen, ved at citere Sætning 
for Sætning de Stumper, hvoraf den er sammensat, taber i Frihed, 
Liv og Runding, uden alligevel at kunne bekræfte alt Og hvad 
der er det vigtigste: den forrige Litteratur er noget forganget, 
noget, der er forbi, vi kunne se derpaa med Ro og anatomere 
den uden Rædsel for Livet; det attende Aarhundrede er For- 
gaarden til vor Tid, aUe Bevægelser i vor Tænkning have sin 
Spire i det, alle Pulsslag i vore Hjerter have begyndt at banke 
i det; vi se tilbage derpaa med h5J8t forskjellige Fornemmelser, 
og det Totalindtryk, Fremstilleren af dets Literatur gjengiver, 
har han selv modtaget under Paavirkning af divergerende An- 



Digitized by 



Google 



Liteiuturenø Behandling. 3 

sknelser. Her, midt i Livet, kan Behandlingen derfor ikke 
nndgaa noget subjektivt, noget individaelt, noget, som ikke alle 
Tilie hylde. Det ligger nær, at Fremstilleren, selv om han 
kjendte Vejen nok saa godt tilligemed alt hvad der ligger ved 
Siden af Vejen (men ingen Igender dog alt), i Almindelighed i 
sin Skildring kun viser det frem, som han ser, og fra den Side, 
han ser det. Han skal ikke gjengive sin egen Anskuelse, hverken 
af Livet eller Videnskaben, men han vil næppe kunde undgaa 
at strejfe nær forbi den ; mange af hans Bemærkninger ville op- 
lyse, ikke alene hvad han har fundet, men ogsaa hvad han har 
s^ efter, hvad han ønskede at finde. Hvo der har et andet 
Fond for Oje, kan maaske ad en anden Vej komme til Ansku* 
eiser, der ere hans aldeles modsatte. Det, hvormed Forf. forhen 
endte, er just her anvendeligt: Hver enkelt Stemme er et Op- 
raab tU alle. ^) 

Det attende Aarhundrede! Hvad skulle vi kalde det? 
Hvorledes betegne det ? Det er Mysticismens og Tvivlens, det er 
Pietismeos og Fritænkeriets Aarhundrede; det kalder sig selv 
Oplysningens, Frihedens og Lighedens, Menneskerettighedernes 
Tidsalder. Det bedste, som Menneskeslægten har tænkt, skal 
DQ virkeliggjores i Livet. Det forrige havde hyldet stræng Be- 
grænsning i alle Forholde; en fast normeret Orthodoxi, en 
oantasteiig Kongemagt, Strænghed i de ydre Sæder med en skarp 
Togt. Dets Løsen var Autoritet og Tvang. Det ny hylder en 
fri Yttring af alle aandelige Kræfter: Selvtænkning i Andagten, 
sehforhværvet Salighed, Selvstyxelse i Statens Sager, Selvbe- 
stenunelse i Kirkens Former, en mild Tugt og ubundne Sæder. 
Dets Løsen er Natur og Frihed. Det forrige havde hængt sig 
fast i Formen: i Kirkens med en Præstestand, der besad en 
guddommelig Fuldmagt, i Statens med en Øvrighed som Guds 
salvede; Filosofiens var en overleveret Skolelærdom, bestemt til 
at være Theologiens Tjener, og som øvede sig paa supranatura- 
listiske Problemer; og til Organ for alle Yttringer havde det 
Latinen, hvis Grammatik var Sprogenes symbolske Konfession. 
Det ny stiller imod Hierarkiet kristelig Frihed, imod symbolske 



') Det vil moaske heller ikke herved være af Vejen at minde om, 
at en Forfatter sjælden noar det, han foresætter sig, naar han 
begynder; meget vil komme paa tværs for ham, og føre ham 
paa Afveje, som han aldrig havde tænkt paa at følge. Det er 
derfor hverken utidig Beskedenhed eller noget lignende Motiv, 
der har bevæget Forf. til strax fra først af at kalde dette 
Bkrift Bidrag, det er kan den klare Bevidsthed, at det ikke er 
^ som første Forsøg ikke han være andet; ikke at tale om 
Kildernes Upaalldelighed og Savnet af en efter Æranerne ordnet 
fuldstændig Katalog over den danske Literatur« 

1* 



Digitized by 



Google 



4 Det attende Aarhundrede. Indledning. 

Bøger Overbevisning, imod Kongeddmmet Folke villie, imod 
Skolelærddom fri Granskning, imod de klassiske Sprogs i Middel- 
alderen smedede Lænker de levende Sprogs fri og fremskridende 
Dannelse. Og imedens Alting fOr i sin Behandling var tungt og 
klodset og svært (Livet selv var en Byrde), medens Kundskab 
og Lærddom kun tilhørte visse privilegerede Klasser, og Uviden- 
hed var den store Hobs uundgaaelige Lod, saa lægger det ny, 
alt som det skrider fremad, mere og mere Vind paa at gjOre 
Alting let og fatteligt (Livet er en Lyst), tiltrækkende og tække- 
ligt og tilgjængeligt for alle. Kundskab og Sandhed tilhøre ikke 
længer enkelte Klasser ; det er en fælles Besiddelse for alle Borg- 
ere i Staten, og skal vorde en almindelig Ejendom for alle 
Mennesker paa Jorden. 

Men det attende Aarhundrede i sit Formaal og i sin Virke- 
lighed ere to forskjellige Ting. Begyndelsen var i sin Tendens 
ophOjet og ædel. Enden blev i sin Udartning ugudelig og blas- 
femisk. Den menneskelige Egennytte og de menneskelige Liden- 
skaber besudle alt Det attraaede Natur og Fornuft; det vilde 
virkeliggjOre dem i en naturlig Religion og en fornuftig Kristen- 
dom, i en Naturstat og naturlige Borgerrettigheder, i en natur- 
lig og fornuftig Opdragelse, i Sproget, som ethvert Folks na- 
turlige f^endom, ja endog i en naturlig Kunst (Kunsten som 
Naturens Efterligning), i naturlige (saakaldte engelske) Haver, 
o. 8. £r. Men i Tænkningens Rige, og altsaa uundgaaelig i 
Livet, slog denne Naturalisme over til Empirisme, der atter ud- 
artede til Materialisme, og denne Fomuftfrihed over til Ratio- 
nalisme, der udartede til Indifferentisme. En ynkelig Slutning 
paa en saa god Begyndelse. 

Katholicismen var i sin Tid udartet, og blev et uværdigt 
Middel for verdslig Vinding; Reformationen, der saa lydelig 
havde forkyndt Frihedens Lov, udartede og størknede i Bog- 
staven; nu skulde ogsaa den reneste Iver for Menneskehedens 
Vel blive til falske Anskuelser og vanvittige Reformer. Alting, 
selv det hojeste og helligste« synes at skulle forvanskes, naar 
det berører Jorden og Virkeligheden, og Tænkeren fristes til 
at vorde ræd for Menneskeheden og at fortvivle om dens Frem- 
gang. Men Faren er mindre end den lader. Det er en Naturlov i 
den materielle Verden, at ingen Kraft gaar tilspilde ; ligesaa i den 
aandige. Alle disse bugtede Veje, disse blodige Spor, føre til 
Maalet. I den dybe Grund ligger den evige Sandhed, nfor- 
krænket og uberørt af de skiftende Former, og igjenuem de 
tilsyneladende spildte Kræfter udvikler sig netop den ufor- 
gjængelige Idé. Hvad Kristendommen i hojeste Maal har 
maattet lide, og lider endnu, det maatte saa meget mere de langt 
lavere Interesse^ være undergivne: igjennem Lidelser at vinde 



Digitized by 



Google 



BeTægelser i Europas Literatnr. 5 

Benhed. igjennem Kampen Styrke; og naar Fortvivlelsen er paa 
det hojeste, opløfter Frelsens Engel sit lysende Aasyn. I denne 
Tingenes Ordning ligger en dyb Lære: Hovmod dig ikke, ihvo 
du end er; du er kun ett af de Støvgran, der svæve om i 
Luften og først vorde synlige, naar de beskinnes af det him- 
melske Lyses Straale. 

Le progrés, pour donner un nom humain å uue des mani- 
festatioDs de la loi divine, le progrés s'accomplira avec nous, 
par nous, malgré nous — et t6t ou tard Tidée reprendra le 
gouvemement des choses de la terre. A ceux, qui doutent en 
voyant ce, qu'ils croient le bien, momentanément vaincu, et qui 
prennent le deuil de la vérité parce qu'elle est frappée, nous 
rappeUerons le drame du Calvaire, et nous leur di ions: ^e 
laissez point dans votre åme le fait prévaloir contre Tidée. 
(Emile Souvestre, Causeries historiques et littéraires). 

Overgangen til en ny Tid er i sig selv tiltrækkende og 
lærerig; Maaden, hvorpaa Vantroen, Troen paa sig selv, paa sin 
egen Styrke (en Aandstilstand, som den nordiske Oldtid allerede 
kjendte), kommer op og vinder Magt, yder ett af de vigtigste 
Bidrag til Menneskehedens Historie. Grundstrøgene deraf ere 
derhos fornødne til at fatte Sammenhængen ogsaa i vor Lite- 
ratur. Denne har visst nok noget, som er den egent; men mange 
af dens Frembringelser vilde aldrig være blevne til uden et 
Stød udenfra. Hvad der allerede, stundum i lang Tid, har 
sysselsat de andre Lande, hine Stemninger og Forholde, 
der omskifte Folkeslag, gjentage sig efterhaanden hos os, 
om end senere i Tiden, og vor Literaturs mest fremtrædende 
Yendepankter blive tildels uforklarlige, naar der ingen Hensyn 
tages ta de fremmede Literaturer, fra hvilke de have taget 
sin Udgang. Det vil visselig ogsaa allerede staa klart for 
enhver, at ingen kan forstaa hverken Holberg uden Bayle, 
Montesquieu, Boileau, Moliére, eller Evald uden Klopstock, eller 
Tyge Rothe uden Klopstock og Montesquieu, eller Rahbek uden 
Tlieatennanien, eller Heiberg og Malte Brun uden den franske 
Revolution o. s« fr. Denne Kundskab maa forudsættes; men 
jnst derfor vil det være nødvendigt at minde Læseren om den 
abneneuropæiske Udvikling ved nogle Hentydninger og Be- 
mærkninger om Tankegangen deri, især i den Retning, der har 
givet Aarhundredet sin individuelle Karakter, Overgangen fra 
fri Tænkning til Fritænkeri. 

Enhver Omskiftning i Literaturen, som i Livet, har sine 
^sse Symptomer. Virker ikke andet, saa higer Sjælen efter 
Forandring. Om den gamle Støttestav, det trofaste Spanskrør, 
end ikke har tabt sin Spændkraft, saa er dog Dopskoen gaaet 



Digitized by 



Google 



6 Det attende Aarhundrede. Indledning. 

af Og Knappens Forgyldning udslidt; hvo kan holde ud at se 
paa den? der maa anskaffes en ny. Det er en af Spirerne til 
Livets Elændighed, uaar det ikke beaandes af hdjere Anskuelser. 
Med enhver Tro, hvor befæstet den end er ved ydre Volde, er 
tillige forbundet Tvivl, og de have længe, længe, sneget sig om 
midt i de troendes Kreds uden at mærkes; ja Sandheden i 
Tvivlens Jætteskikkelse stiger maaske op ad de vaade Veje som 
Svipdag til Menglad. Tvivlene arbejde, indtil det overleverede, 
der hidtil fyldte Sindet med Tillid og Tro, har tabt sin Kraft 
og vækker Lede. Tvivlen ængster; men netop dette fremkalder 
hin ufortrødne, næsten ubegribelige Travlhed, som vi ogsaa her 
møde, fordi Haabet lyser i det iQærne. Den ene søger Sand- 
heden; den anden maner LOgnen ned; den tredie drager Fordel 
deraf. Besindigheden forgaar og Lidenskaben griber Styret. 
Det er atter en Grund til Livets Vildfarelse, og alligevel er det 
paa den Maade Verden fornyes. 

Det er vanskeligt nok at sige, hvormed denne Fornyelse 
begyndte i Literaturen. Den begyndte ligesom paa en Gang 
med alt^ angreb og forkastede paa en Gang alt det bestaaende. 
Behandlingen af de klassiske Sprog, Historien, Filosofien, Reli- 
gionen. Nærmest begyndte vel dog det hele med de nyere 
Sprog; thi i Modersmaalets Fremdragning og i den Tanke, at 
Kundskaben tilligemed dens Udtryk tilhører alle, var allerede 
Friheden given. Og det egenlige Grundæmne var den fra Fi- 
losoGen udgaaede religiøse Granskning. Til den vende Skribent- 
erne idelig tilbage; det er deres Indgang og Udgang. Det er 
den ny Generations Grundtanke. Selv de politiske Anskuelser 
udgaa derfra, og Theologernes Stridigheder ligge til Grund for 
de politiske Reformer >) som for Selskabslivets Omvæltninger. 

I Filosofien gjorde fra Arilds Tid to Hovedanskuelser sig 
gjældende, og om de end ofte træde tilbage i Baggrunden, saa 
er det dog dem, hvorom alt drejer sig: Idealisme og Realisme. 
Idealismen, der næsten var glemt, fremdroges paa ny af tvende 
store Tænkere , Descartes og Leibnitz. Den første kaldte 
de Platonske Idéer tilbage: »Det uendelige indeholder mere Re- 
alitet end det endelige, og det uendeliges Begreb maa derfor 
paa en viss Maade være tidligere til i mig, end det endeliges** ; 
Leibnitz lærte, at „den sidste Kilde til de nødvendige Sand- 
heder ere de oprindelige intellektuelle Idéer, om hvilke det er 
umiddelbar visst, at de ikke have sit Udspring fra Sansefor- 
nemmelser, og at vor Aand erl^ender dem, naar den reflekterer 



>} Comme les goa vernemens du moyen åge étaient nés de TEg- 
lise, les novateurs politiqaes naissaient des théologiens dissidens. 
(Villemain.) 



Digitized by 



Google 



BeTttgelser i Earopas Literatnr. 7 

over sig selv.^ Yed at forfølge denne Anskuelse kande man 
have vendt sig fira Verden og fordybet sig i det evige Liv, 
liave overtydet sig om, hvorledes' disse oprindelige, medfødte 
(guddommelige) Idéer finde sin Udvikling i Livet, komme til 
Bevidsthed og virkeliggjOres i Handling, og at Mennesket er 
uopløselig knyttet til sia Gud; men det var just det man ikke 
vilde. Realismen sejrede: Ingen Idéer ere os medfiødte; al 
menneskelig Kundskab udgaar fra sanselig £rfaring og vor Be- 
flexion over den. Ved at gjOre denne Anskuelse til Livets 
Grundtanke gav man Verden en anden Skikkelse. 

Overført til det religiøse Liv maatte den ogsaa omskifte 
det. Ved Siden af Mysticismen, der havde gjort Fantasien, og 
Pietismen, der gjorde Følelsen til Udgangspunkt og som yt- 
trede sig i mange vidtudbredte Kredse, stillede sig som en over- 
viende Magt den rene Tænknings Evne, Forstauden, og fra 
dens Herredomme udgik Kritikken, der ikke kunde opstaa uden 
i Protestantismen, som havde indtaget Norden. 

Protestantismens Væsen var Dogmet Den indskrænkede 
eller forkastede den ydre Gjernings Værd, og satte i dens Sted 
Troen; men da dette er et vidt næsten vidunderlig svævende 
Begreb, dannede den sig en Samling af Troslærdomme, uddragne 
af Skriften, indfattede i en eller flere symbolske Bøger og form- 
ede i skarpt begrænsede Systemer. Bunden i Skriftens Ord 
saa den ud som stillestaaende ; men dette Ords Fortolkning delte 
den i altid flere og flere Kirker. Den lærte, at man skal prøve 
Ordet, og maatte derved selv udsættes for Angreb; den ikke 
alene tillod, men anvendte selv den skarpeste Kritik imod sine 
evangeliske Brødre, og maatte derfor selv underkaste sig andres. 

Ingen ydre Magt kunde hemme denne Kritik, naar For- 
standen først var bleven sig selv bevidst og havde erklæret sig 
for den afgjOrende Magt i Tænkningens Rige. Med sine Dogmer, 
kunde den sige, opfylder Protestantismen ikke Religionens For- 
loaal, med sit afsluttede System nedbryder den sit eget Princip* 
Den hellige Skrifts Autoritet er tvivlsom; for at skjOnne og ret- 
telig fortolke den maa man fatte dens Oprindelse i Tiden. Den 
bellige Historie er en Legende, saaledes begynder den og saa- 
ledes ender den; thi I ville dog vel aldrig bilde os ind, at 
Fødsel af en Mø og en legemlig Himmelfart nogensinde har gaaet 
for sig. Og i praktisk Henseende kunde den sige: I Uslinger, 
som tro at kunne blive bedre ved at kaste eders Brøde over 
paa en anden; som tro at kunne vinde Himmerig ved at be- 
kjende nogle uforstaaelige Sætninger, uden Dyd og uden Daad. 
Den sagde det og meget mere. 

Det er en uhyggelig Fornenmielse, naar det bestaaende 
saaledes synker sammen; men dertil maatte det komme, naar 



Digitized by 



Google 



8 Det attende Aarhundrede. Indledning. 

man opgav al Autoritetstro og gav Undersøgelsen frit Løb; naar 
de symbolske Bøger ved en sundere Fortolkning ikke gjenfandt- 
es i Skriften; naar Skriften selv ved en historisk Undersøgelse 
fandtes oprunden af en uhistorisk og som Menneskeværk diver- 
gerende Tradition ; naar Skriftens heterogene Dele prøvedes hver 
for sig, og ikke dens hele Udsagn, men kun det kunde bestaa, 
der er gi*undet i Guds uforanderiige Væsen, o. s. fr. Selve 
Theologien har, som bekjendt, efterhaanden gjennemløbet denne 
Ejreds; men naar den er færdig, vender den efter mange Om- 
veje, ligesom den opskræmmede Hare, tilbage til det Leje, hvor- 
fra den blev jaget ud. 

Udenfor Kirken og i Kirken møde vi derfor i Aarhundred- 
ets Løb en stadig fremskridende Opløsning, og ved Opgiv- 
elsen af den hidtil herskende historiske Kristendom træde den 
religiøse Tros Theorier ind i et nyt Skifte, en ny Fase, med 
mange Navne: udenfor Kirken Fritænkning og Fritænkeri, Na- 
turalisme (egenlig den naturlige Religions Hyldning, men efter 
Theologernes Talebrug) Fornægtelse af den positive Aabenbar- 
ing, Theisme, Deisme og kristelig Deisme, en engelsk, siden i 
Frankerig uddannet Opfindelse; indenfor Kirken Rationalisme, 
der „fører alle det fornuftige Livs Bevæggrunde tilbage til den 
tarvelige Forstands Begreber^. Vi maa saaledes være beredte 
paa, i det religiøse Liv, der udgj5r al Literaturs Grundlag, at 
møde Tro og Vantro i aabenbar Fejde, Fornuft eller Forstand, 
der lader sig døbe med Fornuftens Navn, og Kristendom som 
uforsonlige Fjender, der kun slutte en Amiensfred paa SkrOmt; 
og at se alle Aandsretninger, Videnskab, Historie og Poesi, 
omformede efter de Anskuelser, der holde sig oppe paa Over- 
fladen, medens andre fiynke: ja, vi maa finde os i, ogsaa hos 
os at se den forstandige Aandløshed dreven til en saadan Yder- 
lighed, at de Mænd, der ved Begyndelsen af det ny Aarhund- 
rede havde nogen Gejst og vilde vedblive som Kirkens Lærere, 
ikke saa nogen anden Udvej end at vende tilbage til den 
gamle Kristendom, søgte fra det fortvivlede Liv at finde en 
Tilflugt i Jesu Vunder, og talte med susende Røst, som den 
kjølige Aftenvind, om ham, der gav os sit Kjød at æde og sit 
Blod at drikke. Pendulen gaar, som vi f5r have bemærket, 
altid fra det yderste paa den ene Side til det yderste paa den 
anden, om end med altid mindre og mindre Svingninger, til et 
nyt Stød giver den en anden Gang. 

Denne Bevægelse udgik ikke, som det kunde synes, fra 
Frankerig, men fra det praktiske England. 

I det gamle Norden var Island Kulturens Arne for de 
nordiske Riger. Efter en langt stCrre Maalestok var England 
det samme for den ny europæiske Udvikling. Begge ligge som 



Digitized by 



Google 



Overgang til Fritænkning. 9 

Øer ndenfor Kontinentet; fra begge ndg^k Str5mningen, der ud> 
bredte sig over de andre Lande. I England oprandt Kamp- 
æmnet tit alle Krige, og det forsynede altid det kjæmpende 
Kontinent med Subsidier. Det var ogsaa det, som gav Signalet 
til den store Kamp imellem Orthodoxi og Fritænkning. I 
Frankerig bleve Yaabnene ydermere skjærpede, slebne og po* 
lerede. Dér, i Paris, som var blevet Europas Hovedstad, skete 
Gjennembmddet i det store aandige Yerdensslag; og åerfn. gik 
Sejerens Herolder til Berlin, til Petersborg, til Stokholm og 
Kjøbenhavn. 

Idealismen aabenbarede sig i al sin Hei lighed i Shakespeare 
og Milton. Uagtet Baco af Yeralam (f 1626) havde draget 
Erfaringen frem, og uagtet „Nytte og Fremskridt vare de to 
Ord, der dannede Ndglen til hans System^ >), havde det dybe 
religiøse Sind dog altid bevaret sig, og i den ydre Gudfrygtig- 
heds devote Former fondt det huslige Liv en Modvægt mod 
Fritænkeriet. Men paa Gromwclls Tid, i Independonternes Dage, 
for^k en stor politisk Omvæltning som Forberedelse til en 
aandig; den religiøse Stemning blev til blodtørstig Fanatisme og 
gjøgiersk Fromhed. Med Karl den andens letfærdige Regjering 
vendte Hierarkiet og den anglikanske Liturgi i kras Modsætning 
til Hoflivets tøjlesløse Sæder tilbage i al sin Stivhed. Disse 
gamle Former opeggede Tænkerne imod sig. Først rejste de 
sig imod Hierarkiet og Kirkeregimentet , saa imod selve Religi- 
onen som den var, saa imod Statsidéen og imod Videnskabens 
hidtidige Behandling; og nu nedbrødes, Slag i Slag, alt hvad 
gammel Vane og indgroet Fordom havde hævdet. Revolutionen 
(1688) og Forbindelsen med Holland, en Fristat, der var Sædet 
for Humanitet, for Tænke- og Skrivefrihed, hvor Erasmi milde 
Åand, modsat Luthers Stormløb, allerede havde virket, aabnede 
under Yilbelm den tredie Vejen for protestantisk Frihed og re- 
ligiøs Tolerance, og en Række Skribenter gjorde Tænkningens 
Natur, Religionens Sandhed og Statens Ophav Ul Gjenstand for 
gjennemgribende Betragtninger med praktisk Energi. 

Det var en og samme Mand, der, af ren Kiærlighed til 
Sandhed og uden Tanke om at fremkalde nogen Revolution, 
baade samlede de tidligere adspredte Tttringer i en Filosofi, 
som uden at forkynde den nøgne Realisme lagde Grunden til 
dens Overvægt, og tillige byggede Theorien for den borgerlige 
Forfatning, ikke paa nogen guddommelig Ret, men paa men- 



*) Listow ,^ Oxford i Beg3rDdel8en af det attende Aarhundrede. 
(Steenstrups Dansk Haanedssk. Januar 1857. 8. 57.) jfr. Lord 
Bacon i flacaulay, Critical and historical essays, 6. edit. 
2, 374. 



Digitized by 



Google 



10 ^et attende Aarhundrede. Indledning. 

neskelig Overeuskomst. Det var John Locke (Elssay conceming 
human understanding 1690 — 1700; The reasonableuess of Ghri- 
stianity 1695. o. fl.)« I^^r gives ingen medfødte Idéer, ^ælen 
er oprindelig tom og fyldes først efterhaanden med Forestillinger 
(Idéer), som den modtager gjennem Sanserne og bearbejder 
Ted Reflexion. Det er Kilden til al vor Kundskab. Sandhed 
er vore Forestillingers Overensstemmelse med Tingene. Visse 
Grundsandheder ere de moralske og de mathematiske (han skulde 
have tilfOjet : fordi de ere idéelle) ; kun .probable ere de histo- 
riske, de traditionelle. Ingen Aabenbaring (révélation traditio- 
nelle) kan meddele Sjælen nogen Forestilling (idée simple), som 
den jo allerede har faaet ved Sansning eller Reflexion (révé- 
lation originelle), og Troen kan ingen Autoritet have, naar den 
modsiger den i sig selv klare og evidente Fornuftsandhed; 
heller ikke kan nogen Trosar tikkel hyldes, der indbringer For- 
virring i vore Forestillinger. Vor Bestemmelse er at dyrke de 
moralske Kundskaber og de Kunster, der ere fornødne for dette 
Liv, o. s. fr, * ). Det er let at indse , hvorledes denne Lære, 
forfulgt i sine Konsekvenser, maatte føre til Irreligiøsitet; men 
det er heller ikke vanskeligt at linde Grunden dertil. Fejlen 
ligger, som sædvanlig, strax i Begyndelsen. Locke nægter med- 
fødte Idéer, men han forstaaer ved Idé kun den ved Sansning 
modtagne Forestilling; det han nægter, er egenlig kun de med- 
fødte enkelte Sandheder (vérités innées), Erfaringssandheder, 



') Essai philosophiqne concernant TeDteDdement humain par If. 
Locke. Tradnit de TAnglais par M. Coste. Cinquiéme edi- 
tion, k Amsterdam et k Leipzig 1755. 4. L'åme n'a aucune 
idée que par sensation ou par reflexion. — Voici done, k 
mon avis , les deux sources de toutes nos connaissances, 
I'impression que les objets extérieurs font sur nos sens, et 
les propres operations de Tårne concernant ces impressions. 
— Je ne vois done aucune raisT^n de croire, qu« Tårne pense 
avant que les sens lui ayent fourni des idées poar étre Tobjet 
de ses pensées; et comme le nombre de ces idées aagmente, 
et qu'efles se conservent dans Tésprit, il arrive que Tårne 
perfectionnant, par Texercise, sa faeulté de penser dans diffé- 
rentes parties, en combinant diverseraent ces idées, et en ré- 
fléchissant sur ses propres operations, augmente le fond de 
ses idées, aussi bien que la facilité d*en acquérir de nou< 
velles par le raoyen de la mémoire, de Ti magination, de rai> 
sonneraent et des autres raaniéres de penser. — Puisque 
Tésprit n*a point d'autre objet de ses pensées et de ses 
raisonnemens que ses propres idées, qui sont la seule chose 
quMl contemple ou qu'il puisse contempler, il est evident que 
ce n*est pas que sur nos idées que ronle toute notre con- 
naissance. — La vérité reelle regarde les idées conformes anx 
choses. o. s. V. (Hos os har Sander meddelt Lockes Levnet 
og Karakteristik i Minerva, December 1800.) 



Digitized by 



Google 



England. H 

hvilket er noget helt andet end selve de guddommelige Idéer. 
Derfor begynder Livet for ham kun med Sansning og Be- 
vidstbed; og det kommer til at se ud, som om Sandheden 
ikke var, f&rend vi opdage den, som om det var os, der kon- 
struerede Verden, efterhaanden som vi tænke over den. Men 
Livet var til f5rend vor Selvbevidsthed; ved at gjOre denne til 
eneherskende affalde vi fra Gud (livet i Verden); ved at lade 
den gaa op i Gudbevidstheden stige vi atter op fra Sansning- 
ens Verden til Religion (Livet i Gud, Himmeriges Rige). Selv- 
bendsthedens Liv er ikke det hOjeste, det er momentant og 
fuldt af Vildfarelser; Gudbevidsthedens er uforgjængeligt, Sand- 
heden deri er uomskiftelig, og denne en Gang vundne Gudbevidst- 
hed er tttabelig (det evige Liv). 

Tildels støttende sig til Locke udviklede Hen engelske 
Deisme sig ved heftige Angreb paa den herskende Kristendom. 
Tilfalde kan denne lange Række af Skrifter ikke forstaas uden 
at tage Hensyn til Englands politiske og kirkelige Forfatning 
og til den biskoppelige Kirkes Forsvar; de ere i flere Henseend- 
er skjæve, træffe ikke det Maal, hvortil de sigte, og ere for 
os af liden Vigtighed, uden for saa vidt de vise os afgj5rende 
Kampens ufravigelige Formaal og Overgangen fra Deismens 
Højdepunkt til dens Opløsning. 

Efter en Forpostfægtning, hvori Selvtænkning blev hævdet 
imod historisk Overlevering af Arthur Bury (The naked gospel 
1690) og Anthony Collins (A discourse of freethinking 1713), 
og hvori Profetier og Mirakler med lidet Held bestredes af 
samme Collins (A discource of the grounds and reasons of the 
Christian religion 1724) og af Thomas Woolston (The moderator 
1725; A discourse on the miracles of our saviour 1727), førtes 
den positive Deisme ind i sit rette Stadium af Matthews Tindal 
(Christianity as old as the creation 1730) og Englands Rousseau, 
sædvanlig kaldet Lysestøberen fra Salisbury, Almaesmanden Tho- 
mas Chubb (The true gospel af Jesus Christ asserted og vindi- 
cated 1738 — 39). Den ene saa i Kristendommen den naturlige 
Religion, der havde været fra Begyndelsen, hans Mening er den 
naturlige Deisme; den anden hyldede Kristendommen afklædt 
alle sine temporære Indhyllinger, det er den kristelige Deisme. 

Tindal finder, at den indre og ydre Aabenbaring (inter- 
oal og external revelation) begge indeholde Guds uomskiftelige 
Villie, og kun ere forskjellige ved Maaden, hvorpaa de bekjendt- 
g)6res. Den naturlige. Lov er i sig selv den fuldkomne, og 
ingen Religion kan være sand, med mindre den er identisk 
med den; hvad der er sandt for Fornuften, kan umulig være 
felsk efter Aabenbaringen. Sædelighedens Lovbog er Fornuften, 
Baandet imellem Himmel og Jord. Kristendommen er en For- 



Digitized by 



Google 



12 Det attende Aarhundrede. Indledning. 

nyelse (en restauration og en republication) af den naturlige 
Religion; og hvad der ligger udenfor denne, er Overtro eller 
Vantro. For Chubb er Kristendommen ikke et Navn, men en 
Ting (not a name, but a thing), og dens sande Fremstilling 
for Verden er ikke Bekjendelse, men Liv (not the professing, 
but living). Evangeliet er klart, endog for den simpleste For- 
stand. Dets Aand er Mildhedens, Overbærelsens, Ej ærlighedens. 
Ojemedet for Kristi Komme er at frelse Sjælene (to save men's 
souls), det er at berede dem til og at give dem Forvissning om 
Guds Naade, og at bevare dem- fra at føre Elændighed over 
sig selv. At tro paa Kristus er det samme, som at tro paa 
Evangeliet eller de gode Nyheder (the good news), som han 
forkyndte Verden; denne Tro indfatter en alvorlig og velgrund- 
et Overbevisning og en sand Rettesnor for Menneskets Sind 
og Levnet. Han forkyndte Omvendelse og Syndsforladelse; thi 
Menneskeslægten var almindelig fordærvet, og at føre den til- 
bage til Gud »var Maalet for Sendelsen af Verdens Frelser. 
Menneskens SOn er kommen for at frelse det, som var fortabt. 
Men Kristi Lære er noget andet end Læren om Kristus; Kristi 
Lære er hans, Læren om Kristus, om hans Person og Gjeming- 
er, er de andres Meninger om ham. De evangeliske Forfattere 
fortælle meget, som de ingen Kundskab kunde have om, hvor- 
ledes den hellig Aand overskyggede Marie, om Stjæmen i Østen 
o. desl. ; det ser i sig selv mere ud som jødiske Fabler eller 
poetiske Fiktioner eller papistiske Legender end som virkelige 
Begivenheder. Overhovedet besade de, der skreve Kristi Lev- 
net, og de, der vare bestemte til og udsendtes for at præ- 
dike hans Evangelium for Verden, egne Meninger, der ved 
mange Lejligheder vare særdeles abstruse^). Kristus var et 
Menneske født, opdragen og død som ethvert andet; Præexistence 
og Logos, det er Ting, der ikke have noget at gjOre med Sjæl- 
ens Frelse. Trinitetslæren er en Korruption af Læren om Guds 
Enhed, Kristus erkjendte selv Faderen som stdrre; Guds S6n 
er et billedligt Udtryk. Under gav ham Præget af et guddom- 
meligt Sendebud; Forbillede var han ved sin Lære og ved sin 
Død; han prædikede sit eget Liv og levede sin egen Lære 
(preached his own life, and lived his own doctrine). Læren om 
Syndefaldet gjOr Evangeliet til en unyttig Ting. Forløsnings- 
læren er en apostolisk Lære; men de Skriftsteder, hvorpaa den 



O To this I may add, thai the private opinions of those, who 
"wrote Christ'e history, and of those, who were appointed and 
sent out to preach his gospel to the worid, were in many in- 
fitances very abstruse. 



Digitized by 



Google 



England. 13 

gmndes, ere Udtryk af det jødiske Offervæsen i figurlig Betyd- 
ning; den bogstavelige Forklaring er absurd. Grandvolden til 
sin Læres Udbredelse lagde han ved Foreninger (friendly socie- 
ties or families of love), der bekjende hans Lære med gjensidig 
Kjærlighed og gode Gjerninger. I dem hersker broderlig Lig- 
bed, ingen Autoritet; Titler og deslige Udmærkelser (and all 
otber badges of distinction) ere imod Kristi Bud (det skal ikke 
være saa iblandt eder); i det borgerlige Samfund, det er en 
anden Sag. Daaben indvier til Renhed; Nadveren bevarer det 
gribende Indtryk af Jesu Liv, Lidelse og Død, og dette Minde 
styrker til Efterfølgelse; Sakramenterne virke hverken magisk 
eller fysisk, kun moralsk paa Sjælen. At Menneskene ved or- 
thodox Tro og ceremoniel Gudsdyrkelse blive Gud velbehagelige, 
er en Vildfarelse, der hemmer Kristendommejis sædelige Ind- 
flydelse *). Skjondt Chubb gjorde Evangeliet forsvarligt ved For- 
nuftgrunde (defendable upon rational principles) ved at adskille 
det derfra, som var blevet blandet dermed og som havde været 
Grunden til de Yanskeligheder og Indvendinger, der gjordes 
imod det, saa frygter han dog for at blive d5mt og anset for 
en vantro og en Fjende af Evangeliet; men intet, siger han, 
kan være mere uretfærdigt og uædelmodigt. Ved at udhæve 
netop Kristi egen Lære fra dens senere Tilsætninger gjorde han, 
som andre allerede have bemærket, sine Gjendrivere Tingen 
sværere end de lærdeste Angribere; Kristi Lære maa vel dog 
være kristelig, hvo kan nægte det? og dens Bekjendelse i Sind 
og Daad være nok til en god Kristen. 

Med Thomas Morgan (The moral philosopher 1737-40) kan 
dette Deismens Stadium anses for sluttet; fra nu af følge kun 
Gjentagelser; og næsten paa samme Tid begyndte den at gaa sin 
Opløming imøde i Skepticismen. Fuldendt ses denne i David 
Hume (A treatise of human nature 1739; Essays and treatises 
on several subjects 1742; Dialogues concerning natural religion 
1778), der ikke lader Menneskene have nogen Tilfredsstillelse 
nden i den nøgne Virkelighed. Intet er sikkert, hverken den 
naturh'ge Religion eller den aabenbarede; den menneskelige For- 
nuft er ufuldkommen og den positive Religion fuld af Modsig- 
elaer. Der er ingen Sammenhæng at finde imellem Aarsag og 



') Chnbbs Posthumous works 1748 har Forf. ikke kunnet over- 
komme. Men Oplysninger om alle disse Skrifter findes hos 
JohnLeland, A view ofthe principal deistical wri ters. London 
1755. vol. t— 2. og G. V. Lechler, Geschichte des englischen 
Deismus. Stattg. ond Tabingen. 1841. 



Digitized by 



Google 



14 I^ct attende A&Fhundrede. Indledning. 

Virkning. Der er ingen Sandhed til og ingen L5gn. Det er 
det Ti vide. ^) 

Fra Hume udgik den kritiske Filosofi, en langt grundigere 
Skepticisme; men Tvivlen bavde allerede grundfæstet sit Herre- 
domme. Fornægtelsen af det overleverede og Higen efter noget 
positivt, der kunde træde i det gamles Sted, førte den ny Slægt 
fra den herskende Aabenbaringstro til den naturlige Deisme, o^ 
fra denne indre Aabenbaring skred den atter over til Hylding af 
den materielle Verden som det eneste visse. 

Den samme Fritænkning (free-thought), der havde banet sig 
Irdgang i Filosofien og Religionen, gik naturligvis over i Be- 
handlingen af Videnskaben, Historien, Poesien og i Livet; og det 
var her især den anvendte sine ny Vaaben og bevidst eller ube- 
vidst, stadig fremadskridende, aabenbarede sit Formaal, at 
kaste den gamle Tro overbord og at fordybe sig i Verden. De 
ny Vaaben vare alle Forstandens glimrende Egenskaber: Vid, 
Lune, Spot; Sandhedens Prøvesten er Latter, og hvad der ikke 
kan udholde denne TOrning, hvad der ikke kan taale at blive 
gjort latterligt, maa falde. Denne Livsanskuelse aabenbarer sig 
især i de tre bekjeudte Stormænd, Shaftesbury, Bolingbroke, Ohe- 
sterfield. „Løsningen af Middelalderens Lænker, siger Schlosser, 
Kampen for Lys og Frihed maatte udgaa fra letsindige Verdens- 
mænd, der ingen Anelse havde om Huslighed, om stille Familie- 
lykke, Enfoldighed og Sandhed uden Glimmer. *< Shaftesbury 
(Characteristicks 1711) finder endnu Sædelighedens og Skjønhed- 
ens Principper givne af Naturen; men han fremhæver allerede 
den sande li vsk logskab. Livets heroiske Dyder, Venskabet i det 
private Liv, Iveren for det ofFenlige bedste, paa hvilke Evange- 
liet ikke lægger nogen Vægt. Chesterfield (Lettres to his son, 
udkomne efter hans Død, 1776) „den mest spirituelle og mest 
franske Englænder (le plus spirituel et le plus irangais des Ang- 
lais de ce temps)** anbefaler Dyden, thi uden den kunne vi ikke 
finde Tilfredshed; men det som er det vanskeligste atforhværve, 
er tillige det nødvendigste at besidde, den ydre Dannelse (good- 
breeding); Verdensklogskab, Politur (easy manners and tour- 
nure) og Smidighed i Menneskenes Behandling, det er det mest 
afgjorende i Verden; den hOjeste Attraa i Livet er Verdens Bi- 
fald og Midlerne til at vinde det (to shine and rise in the world). 
Det omtrentlige Midtpunkt i denne Livsanskuelse danner uden 
Tvivl Bolingbroke (Letters on the study and use of history 1738): 
Fritænkerne ere Selskabets Pest; thi alle deres Bestræbelser gaa 



*) L. H. Jacob, David Hume iiber die menéchliche Natur nebst 
kritischen Versuchen znrBeurtheilnng diwes Werkfl. Halle 1790 
— 91.jfr. David Hume af Clarigny (Fædrelandet, Januar 1857.) 



Digitized by 



Google 



England. 15 

ud paa at opløse Selskabets Baand og at tage Bidslet af Mund- 
en paa Mennesket, det vilde Dyr. Religion, Kristendom og 
Kii^e ere kun Statens YærktOj. Filosoffernes Forfængeligbed . 
har skabt Metafysikken, Præstebedrag de theologiske Systemer. 
Beligionens Fordærvelse er Sammenblandingen af Tbeologi og Fi- 
losofi. Videnskabernes Fornyelse var en ulykkelig Periode; sid- 
en den Tid er det kristelige System blevet angrebet og saaret. 
Historien er en Filosofi, der lærer ved Exempler, hvorledes vi 
sknlle handle i det private og offenlige Liv. Den vækker os 
til Yirksomhed og Eftertanke; vi blive bedre skikkede til at 
ddmme om de Ting, der ere, naar vi kjende dem, der have vær- 
et. Dens Bestemmelse er ikke at gjOre os til Oldkræmmere og 
stuelærde, men til nyttige Borgere og bedre Mennesker. Til 
alle Tider er den bleven forfalsket og opfyldt med Fabler, og 
han kan sige det med Sandhed, thi ban kan bevise det, kirke- 
lig Aatoritet bar banet Vejen for denne Fordærvelse til alle Tid- 
er og i alle Religioner. De ældste Tidsaldere kunne ikke give 
aathentisk Stof til en Historie; det er en Række af dnnkle og 
usikkre Overleveringer. Deslige Indledninger ere i det højeste 
fantaserende Forspil (fanciful preludes), hvormed man prøver In- 
stmmenteme og indleder Koncerten. Ved den hellige Historie 
er det en mærkelig Inspiration, der oplyste de hellige Skribent- 
er og førte deres Haand, naar de skreve det ene Blad, men at- 
ter tog sin Bistand tilbage, naar de skreve det andet. Naar 
en Religion grunder sig paa en guddommelig Sendelses Autori- 
tet, og stadfæstes ved Spaadomme og Under, saa maa disse Fakta 
bevises ligesom alle andre Fakta, der skulle gjælde for authen- 
tiske; saa fornuftig som Troen er efter dette Bevis, saa urime- 
lig er den f5r det. Ligefra Kristendommens første Bekjendelse 
indtil denne Stund viser Erfaringen til Overflod, med hvilken Let- 
bed og med hvilket heldigt Udfald de mest modsatte, mest ud- 
svævende og ugudeligste Meninger og hinanden modsigende Tros- 
Isrdomme kunne grundes paa den samme Text og forsvares an- 
tagelig ved den samme Autoritet. Katholikker og Reformerende 
have med forenede Kræfter lagt Øxen ved Kristendommens Rod 
og drevet Menneskene ind i Deismen. Saa længe den bibelske 
Texts Anthenticitet og Mening ere saa disputable, og saa længe 
Kirkens Tradition er saa problematisk, for ikke at sige noget 
værre, saa længe kan Kristendommen vel støtte sig paa borgerlig 
og kirkelig Magt, og hævde sig ved Opdragelsens overvældende 
Indflydelse; men den sande religiøse Magt vil fattes, den 
Hagt, der undertvinger Sindet og holder Samvittigheden i Ave 
ved Overbevisning. De, der arbejde for himmelske Formaal og 
som ønske, at Menneskene ligesaa vel skulle tro og øve Kristen- 
dommen, som gaa i Kirke og betale Tiende, ville føle Vægten af 



Digitized by 



Google 



16 I>et attende Aarhundrede. IndledDing 

deslige Betragtninger. »Det, som Bolingbroke udtalte, var det, 
som de fleste tænkte, men som selv de franske Spottere ikke 
vovede at sige." 

Medens denne Aand gjennemtrængte de hOjere Kredse, gik 
en lignende igjennem Literaturen, for at virke paa hele Folket 
Bolingbrokes Ven, Alexander Pope, „Rimets Fyrste og den store 
Fornuftdigter", udstrøede sit glimrende Vid i Den røvede Haar- 
lok (Rape of the lock 1712), og førte i sit Forsøg over Men- 
nesket (Essay on man 1733) Andagten ind i den naturlige Re- 
ligions metafysiske Resultater. Skolepedanteriet, spottet i Martin 
Scribler ^ ), maatte vige for det nyttige i Livet, det haandgribelige, 
den geniale Poesi for stilistiske Øvelser i Tidsskrifter (Stoeles og 
Addisons Spectator 1711), der vakte og nærede den store Hobs 
forstandige Tænkning, men ved Siden af det ypperlige tillige ofte 
sank ned i det tiivielle. Den ny Anskuelse af Historien udfør- 
tes praktisk af Hume (1754); i Gibbons Skildring af det rom- 
merske Riges Fald maatte Kristendommen staa i Skygge for 
Rommervældet Selv den brede Roman bærer Tidsalderens Præg ; 
og den samme Løsagtighed fremkaldt« Fieldings slibrige Tom 
Jones og Dydsmønstrene i Richardsons uendelige Romaner. Det 
skarpe, fyndige, lette Vid parredes med den snaksomme Fortæl- 
ling og det kløgtige Raisonnement (vi have endnu intet Ord for 
dette betegnende Udtryk). 

Hvad England havde begyndt, maatte Frankerig fuldende. 
Imellem begge Lande vedligeholdtes, som Villemaiu kalder det, 
en levende Krydsild (le feu croisé des deux pays). Begge Folk 
udviklede hinanden; Grundighed og Elegance supplerede hinand- 
en. Den lette Behandling, der i Følge den franske Folkekarak- 
ter gjorde sig gjældende i Stilen som i Selskabslivet, tilegnede 
Englænderne sig under sit Ophold i Frankerig; de Franske 
hentede i England Stof og Grundighed. Lockes Skrifter udkom 
i franske Oversættelser. Tvivlen om det bestaaende udbredte 
sig, og Retten til at fælde det blev erkjendt De franske Idéer 
vare ikke oprindelige, men de fandt en original Behandling ; For- 
fatterne opsøgte ny Grunde til det bestaaendes Forgjængelighed, 
og anfaldt det med alle Kløgtens og Viddets Vaaben; og ved 
disse ny, pikante og tiltrækkende Værker forbavsede de Europa 
og vakte dets Beundring- 
Tidlig var allerede Tvivlen vakt ved Montaignes Forsøg 
(Essais 1580), og Gharron (De la sagesse 1601) udtalte den; 
men Kirken værgede sig med sine veltalende Mænd; og i Lud- 



*) Memoirs of the extraordinary life, works and discoveries of Mar- 
tinus Scriblcrus , i Popes Works, t. 7. Histoire de Martinus 
Scriblerus, åLondres 1755. Efter Fortalen hertil tillægges denne 
Satire Pope, Arbuthnot og Swift. 



Digitized by. 



.Google 



Frankerig. 17 

Tig dea kortendes Tidsalder hyldedes det uindskrænkede Herre- 
domme, den klassiske Oldtids ydre Efterligning og Hierarkiet 
Men da kaldte Pierre Bayle i Holland Skepticismen op af sin 
Hole og gav de videlystne en uendelig Hob af Stof og af Drøft- 
ning. Naturalismen og alle de Spørgsmaal, der siden skulde sys- 
selsætte Tidens Tænkere, bragte ban til Omtale, til Undersøg- 
else, i sit kritiske Tidsskrift (Nouvelles de la république des 
lettres 1684 — 87)*), men især i sin historisk -kritiske Ordbog 
(Dictionnaire historique etcritique 1696 og 1702) »et uhyre Op- 
lag af Kundskab og Vantro (raste magazin de savoir et d'incré- 
dolité).* Holberg fortæller os, med hvilken Begjerlighed dette 
Skrift blev slugt af den franske Ungdom og af de fremmede 
stoderende, der besøgte Paris. Efter hans Død udkom hans 
Breve (Lettres de Mr. Bayle par Des Maizeaux 1729). Muren 
om Valhal var gjennembrudt, og den ny Tids Guder kunde fare 
hen over de vide Marker. 

Med let og pikant Satire begyndte Montesquieu i sine Per- 
siske Breve (Lettres Persanes 1716), «den dybsindigste af alle 
letfærdige Bøger, et stilistisk Mesterværk i Alvor som i Spøg 
(le plus profond des livres frivoles, chef d'oenvre de style dans 
le sérieus comme dans la plaisanterie)". Han udgav dem uden 
at navngive sig; thi han frygtede for. Folk skulde sige, at han 
kunde have brugt sin Tid til noget bedre, og at dette var en 
alvorlig Mand uværdigt ') I sin Skildring af Frankerigs Tilstand 
udtaler han alles Tanker. I let forstaaelige Hentydninger angrib- 
er han Kongemagtens Udøvelse; man kan ikke kjende Konger- 
nes Karakter, f&rend de have gjennemgaaet to store Prøver, 
deres Maitresses og deres Skriftefaders ; den lærde Dannelse med 
dens Pedanteri og Petitesser og alle stOrre Selskabers Forhand- 
linger; de stOrste Mænds Hoveder synes at snærpe ind, naar de 
komme sanunen, og hvor de fleste vise ere samlede, findes den 
mindste Visdom. Ligesaa tvangløst taler han om Behandlingen 
af Jødedommens og Kristendommens Historie, om Intolerancen, 
om Skriftfortolkningen og Kirkens Dogmer: Der gives Filosoffer, 
som ikke kunne begribe, at Materien og de skabte Ting kun skolde 
være sex tusende Aar gamle, at Gud hele Evigheden igjennem 
skulde have udsat sin Gjeming, og først igaar havde begyndt at 



') De ere fortsatte af andre; det sidste af Bayle er Février 1687. 
Som Exempler kan mærkes Anmældelsen af Traité de la com- 
manion romaine og hans Yitringer om la confession d'Angsbnrg. 

') Si Pon s^vait qni je sois, on dirait: Son livre lure avec son 
caractére; il devrait employer son temps å qaelqae chose de 
mienz, eela n'est pas digne d*an homme grave. 
IV. 3 



Digitized by 



Google 



Ig Det attende Aarhundrede. Indledning. 

udøye sin skabeode Magt. Historien er fald af Religionskrige, 
men det er ikke Religionernes Mangfoldighed, der har fremkaldt 
dem; det er den Intolerancens Aand, der be^ælede den hersk- 
ende Kirke, Proselytismens Aand, der blev til en Folkesyge, 
en total Formørkelse af den menneskelige Fornuft. I Bibliothek- 
erne i Paris finder han Fortolkninger af den hellige Skrift. 
Hvilken Mængde! Skriften maa da forhen have været meget 
dunkel og er nu bleven meget klar. £r der endnu Tvivl? er 
der omtvistede Punkter? Om der er, gode Gud, om der er? 
Der er næsten ligesaa mange som der er Linier. Gud satte 
Adam i et jordisk Paradis paa det Yilkaar, at han ikke maatte 
spise af en viss Frugt, en absurd Lære, en meget upassende 
Spøg ! (précepte absurde, une bien mauvaise plaisanterie). Kong- 
en af Frankerig er en stor Troldmand; han behersker selve sine 
Undersaatters Sjæl og faar dem til at tænke hvad han vil. Hvis 
han kun har en Million i sit Skatkammer og behøver to, saa 
behøver han ikkun at forestille dem, at en Daler gjælder for to, 
og de tro det. H\is han har en besværlig Krig og ingen Penge, 
saa behøver han kun at indbilde dem, at et Stykke Papir er 
Penge, og strax ere de overbeviste derom. Der er en anden 
Troldmand, som er endnu stærkere end Kongen, og som er lige- 
saa meget Herre over hans Tanker, som han selv er over de 
andres. Det er Paven; snart faar han ham til at tro, at tre 
ikke er mere end en (que trois ne sont qu'un), at det Brød 
man spiser, ikke er Brød, at den Vin man drikker, ikke er Yin, 
og tnsende andre Ting af samme Slags. — Som Indledning til 
Studiet af Holberg vil man gjfire vel i at læse disse Breve, at 
sætte sig ind i det Stof, de behandle, og Maaden, hvorpaa det 
behandles, at læse hvad Montesquieu siger om de lærde Dispyt- 
ter, der ikke gaa ud paa noget for Fædrelandet gavnligt, men 
paa alleslags Barnagtigheder, saasom om en gammel Poet, der 
er død for to tusende Aar siden, og hvis Fødested er ligesaa ube- 
kjendt som hans Dødsaar; om Disputatorerne, der i et barbarisk 
Sprog, som synes at fremme deres Heftighed, leve af Distink- 
tioner, af dunkle Betragtninger og falske Sætninger, o. s. fir. 
Efter nogle Aars Ophold i England og flere forberedende Skrift- 
er, blandt hvilke hans Betragtninger over Roms Storhed og Fald 
(Considérations sur les causes de la grandeur des Romains et de 
leur décadence 1734) udhæve Betydningen af Fædrelandskjærlig- 
hed. Bevidsthed af egen Kraft , og vise , hvorledes Folkene ned- 
værdiges ved Despotisme, sluttede Montesquieu med sit beromte 
Værk om Lovenes Aand (L'ésprit des loix 1748, 1758), der «lige- 
som delte Aarhundredet i to Dele;" thi saa stor Pris satte 
hans Landsmænd paa dette Skrift, atVillemain endnu berammer 
det for dets levende og rigtige Anskuelser (vues généra- 



Digitized by 



Google 



Frankerig. 19 

les) og »Fejlene ere næsten kun partielle, der i Geniyærker kun 
ere som Brøk i en Regning;'' og hos Englænderne blev Bogen 
Tel antagen (trés-gouté).* Kristendommen behandlede han her 
med stOrre Alvor, at sige i dens politiske Betydning: sande 
Kristne ere bedre Borgere. Statens Former karakteriserede han 
uden Skaansel: Republikken, hvis Princip er Kjærlighed til Lig- 
hed, som et uopnaaeligt Ideal; det konstitutionelle Monarki, hvis 
Princip er Æren, som de europæiske Folkestammers sidste Til- 
flugt i Nøden; Despotiet, som har den stOrste Lighed med Eu- 
ropas monarkisk-militære Stater, og hvis Princip er Frygt, som 
Menneskehedens Pest og Sædernes Afgrund« Hvor vidt dette 
Skrift i øvrigt mere skylder sin Berommelse til den Tid og de 
Forholde, under hvilke det fremkom, end til sit indre Værd, paa- 
tage vi os ikke her at drøfte; Montesquieu viste sig for det 
franske Folk i det Ojeblik, da det vaagnede op fra politisk og re- 
ligiøst Bigotteris lange Sovn, og han blev dets Yndling ; hans Me- 
tbode og hans Stil svarede til Folkets Tænkevis og Stemning; 
og en Franskmand, der paa denne Tid talte om konstitutionelle 
Indskrænkninger og Grundlove, var for Englænderne et Vid- 
under. ') Virkningen var stor, og saaledes som Montesquieu var, 
maa vi have ham levende for Oje paa Grnnd af den varige 
Indflydelse, han har haft paa den danske Literatur. 

Hvad er dog menneskelig Storhed! Idag en Afgud, imorg- 
en en Djævel; thi som en af Mørkets Aander betragtes vel nu 
Arouet de Voltaire, det attende Aarhundredes Vidunder, Kri- 
stendommens arrigste Fjende , den franske Deismes Apostel, fra sin 
tidlige Ungdom til sin h6je Alderdom den evige Spotter. Ved sin Let- 
færdighed vækker han Afsky, ved sine Sarkasmer morer han, ved sit 
glimrende og træffende Vid fortryller han, og i sin Tid fortryllede han 
Europa. Under sit Ophold i London (1726) lod han sig gjennemtrænge, 
saa vidt muligt var, af den engelske Frihed, Statens, Videnskab- 
ens, Theatrets; efter sin Hjemkomst indførte han den efter 
fransk Tilsnit blandt sine Landsmænd; han bragte Newton og 
Skakespeare, begge naturligvis lemlæstede, til Frankerig. Alt 



') Se Macaulays Samineiiligning imellem Macchlavelli's Fyrste og 
Montesquieu*s Lovenes Annd i hsDS Critlcal and historical Es- 
says. Tol. 1. (Oversat i Fædrelandet 1857 Nr. 107). Macaulay 
siger blandt andet: Specious but shallow, studious of effert, in- 
different to trulh, eager to build a system, but careless of collec- 
ting those materials out of which alone a sound and durable 
system kan be l'uilt, the lively President constructed theories as 
rapidly and as slightly as card-houses, uo sooner projected than 
completed, no sooner completed than blown away, no sooner 
blown away than forgotten. — Montesquieu errs, because he has 
a fine thing to say, and is resolved to say it. o. s. v. 

2* 



Digitized by 



Google 



20 I^et attende Aarhundrede. Indledning. 

forsøgte hau, fra det store Epos til det mindste Epigram. Skarpt 
og pikant, næsten oprørende, stillede han le pour et le contre 
imod hinanden (Epitre k Uranie). I sine Fortællinger nedrev 
og spottede han enhver Lære, der vovede at gjOre sig gjældende 
(i Zadig Forsynefs Veie, i Candide den bedste Verden o. s. v.). 
Med Kløgt og bidende Spot forfulgte han Kristendommen; thi 
ogsaa den var herskende. I Karl den tolvtes Historie gav han 
et Mønster paa Fortælling uden Kritik; i sit Forsøg over Folk- 
enes Sæder og Aand (Essai sur les moeurs et sur Tésprit des 
nations 1754), en Fortsættelse af Bossuet, men i modsat Aand, 
den første nyere almindelige Historie.^) Efter sit famøse Op* 
hold hos Frederik den anden i Berlin gjorde han Ferney til 
Europas literære Hovedstad, og døde som en udlevet Olding und- 
er Vægten af den Hylding, hvormed Paris overvældede ham 
(1778). Hvad Voltaire vilde, ligger nu klart for al Verden: 
han harmedes over sin Tids Misbrug, men ikke over dens Last- 
er; han fremmede Reformen ved TOjlesløshed, og fordærvede 
Sæderne for at gjOre Meningerne dristigere; at underholde og 
beherske Europa ved sit Genis Mangfoldighed var hans Livs 
Lykke. ») 

Medens Voltaire var de hOjere Kredses Afgud, drog Selskab- 
ets og Sædernes Fordærvelse de dybere Gemytter tilbage til 
Ensomheden, hvor de undfangede DrOmme og fri Fantasier om 
Menneskehedens Fremme og Frelse. 

Borgersønnen fra Genf , Frihedens og Lighedens Apostel, 
Jean Jaques Rousseau, selv forvildet og forskudt af Selskabet, 
men fiild af Geniets og Hjærtets Veltalenhed, søgte først i sine 
bekjendte Prisskrifter (1750, 1754) Grunden til Selskabets For- 
dærvelse i Selskabet selv og i den menneskelige Kultur: Natur- 
standen er ufordærvet, Kundskaben er Sædernes Pest; f^'endom- 
inens Begreb fører Ulighed og Uretfærdighed med sig, og det 
første Herredomme var Frihedens Tab. Fra disse mislykkede 
Forsøg paa at nedrive gik han over dl at opbygge. I sit Skrift 
om Selskabsforeningen (Du contrat social 1761) søgte han, en- 



^) Ce que TEssai sur les moeurs renferme d'études est immense. 
Rien de semblable avant Voltaire , et depais lai rien , aui alt 
effacé son ouvrage. En toat, PEssai sar les moeurs créa Uétude 
de l'histoire moderne. (Villemain). 

*} Voltaire, choqué des abas et non des vlces de son temps, eut 
pour régle slngaliére de propager la reforme par la licence et de 
corrompre^ les moeurs pour enhardir les opinions. — Son grand 
oeuvre, c'était de former, d'exercer ce génie sie varié, émdit, le- 
ger, historique, sceptique, dramatiqae, fait pour amuser et do- 
miner PEurope. (villemain). 



Digitized by 



Google 



Frankerig. 21 

»dig som altid men des indtryksfuldere, Statens Princip i De- 
mokratiet, grondet paa Frihed og Lighed, der i det mindste kan 
yar anvendeligt i et lidet Samfund. Ved idylliske Skildringer 
af Livet, der vender tilbage til Naturen, forberedte han i den 
Ny Heloise (1760) Tænkningen og Følelsen paa den ny Verden, 
der sknlde komme. Og i det han hyldede medfødte Idéer, men 
forkastede de Grublerier, der føre til Materialisme^), samlede 
han endelig alt i Emile (1762) ved at forkynde en naturlig Op- 
dragelse uden Fordom og uden Tvang, en naturlig Religion uden 
Inspiration og uden Mirakler, med Bjærgprædiken som Lære, med 
Kristi Liv til Mønster (Profession de foi du vicaire Savoyard). 
Forfulgt af Menneskene, som det var hans naturlige Trang at 
elske, og af Nag, som ingen Anger kunde udslette, fandt han 
kun Fred og Lise i den uskyldige Planteverden; men altid vel- 
talende, overbevisende, henrivende (Lettres de la montagne og 
Réveries) døde han paa et enligt Tilflugtsted, som forundtes ham 
af Yenskab og Beundring (samme Aar som Voltaire). Selv hvor 
Rousseau er paradox, er han i Grunden ikke ny (Naturstanden 
havde Montaigne allerede lovprist i Sammenligning med vort for- 
dærvede Samfund^); men han samlede det adspredte i geniale 
Billeder, lod dem reflektere sig i Følelsen, og selv ved sine Over- 
drivelser banede han dem Indgang i den hojere Verden, ligesom 
den komiske I>igter gj6r i den lavere; han tienkte med Hjærtet, 
og hans Fejl laa i hans Hoved. ^) Ofte miskjendt, f5r af Lar 
harpe, nu af Vinet , vil han aldrig ophøre at sysselsætte Efter- 
verdenen; ,man maa dadle ham eller beundre ham, siger Ville- 
nudn, man kan aldrig noksom studere ham; at studere hans 
Magt er at studere hans AarhuDdrede (étudier sa puissance, ce 
sera étudier son siécle)". 

Aandsslægtet med Rousseau er Forfatteren til Paul og 
Virginie, „den enlige DrOmmer (le réveur solitaire)*, Bemardin 
de St Pierre, hvis tiltrækkende Skildringer af Skabningens Ynde 
og Naturens Harmonier (Etudes de la nature 1784; Harmonies 



^) Le premier sentimeDt de la justice est inné dans le coear ha- 
main. L'amonr de la verta est inné dans nous. — Les idées 
générales et abstraites sont la soarce des plus grandes errears 
des hommes ; jamais le jargon de la métapnysiqae n'a fait dé- 
eouvrir nne sen le yerité, et il a rempli la philosophie d'absar- 
dités dont on a honte, si-tdt qu'on les dépoaille de leur grands 
mots. 

') Essais, liv. 1. chap. XXX. 

') Bemardin om Jean Jaqaes i Harmonies de la nature (Harmo- 
nies végétales): — tons ses défauts étaient dans sa tete, sonvent 
tronblée par le ressoavenir de ses malheurs passés et par la 
crainte des malheurs å venir. jfir. Samme Forf. I/Aircadie. 



Digitized by 



Google 



22 ^^^ attende Aarhundrede. Indledning. 

de la nature) tillige indeholde hans religiøse Fritænkning (Le 
café de Surate og la chaumiére Indienne). 

Den franske Literatur, der havde udtOmt sig i Viddets Sar- 
kasmer og i Hjærtets Paradoxer, vendte sig endelig hen til For- 
standens Empirisme, og endte med kras Materialisme og dogma- 
tisk Atheisrae i en Række af Skribenter, der stadig overbyde 
hinanden : Mathematikeren d' Alembert, det huslige Dramas Skaber 
Diderot og de øvrige Medarbejdere af Encyclopædien (1750); 
den foragtelige La Mettrie (L'homme machine 1748), Materia- 
lismens Talsmand Helvetius (De Tésprit 1768) og det Holbach- 
ske Selskab (Systéme de la nature ou des lois du nionde phy- 
sique et moral 1770). Al vor Erkjendelse, sige de, udgaar fra 
Erfaringen; vore Forestillinger opstaa ved Sansning; Reflex- 
ionen lærer os igjennem Forstanden hvad der er skadeligt og 
gavnligt, og det alene udgjOr den menneskelige Kundskab. Sam- 
fundet opstaar af Trang; Dyden er Vane ; Kjærligheden til den 
oprinder af Ønsket om det almindelige bedste; Selvkjærlighed 
er det eneste Grundlag (base), hvorpaa man kan opføre en nyt- 
tig Moral (jeter les fondemens d'une morale utile); naar Lasten 
gjdr Mennesket lykkeligt, maa det elske Lasten; Mennesket er 
en Maskine; der er ingen Gud, „Disse Filosoffer, siger Schos- 
ser, bare sig omtrent ad som en Hær, der rykker ind i et Land 
for at befri det, og giver sig til at hærge, plyndre, ødelægge. 
De vilde kun udrydde nogle Fordomme, nogle Munkepaafund, og 
endte med at angribe Sjælens Spiritualitet, Samvittighedens Rea- 
litet, den menneskelige Tankes Frihed og selve Gud.** Naar 
Videnskabens Navn bliver saa skjændig misbrugt, naar den 
er ene og alene real, isteden for at begynde og ende med 
Troen paa Idéernes Verden, som det eneste varige og uforand- 
erlige, saa er der ikke andet tilbage end fra Forstandens Sandørken 
at gaa over til de tOjlesløse Lidenskabers Blodmark, den franske 
Revolution. Jo stOrre Vildfarelse, des st5rre Blodsudgydelse. ^) 

Europas politiske Stilling og Færd gaar Haand i Haand med 
Literaturen. I Norden og Syden aabnes Aarhundredet med store 



^) Ifr. Frédéric IL Histoire de mon temps (Etat dessciences). La- 
harpe, Cours de littérature, t. 15—16 (Philosophie du dixhuitiéme 
siéle). Mad. de Staél, De la littéraiure (Oeuvres, t. 4. 1820 
1. part. chap. 28. 2. part. chap. 5). Villemain, Cours de liité- 
rature FranQaise (Tableau du dixhuitiéme siécle). Cliasles, Etudes 
sur la littérature et les moears de l'Angleterre au XIX. siécle 
(Les voyageurs Anglais dans les salons de Paris au XVIIL siécle. 
De l'histoire d^ Angleterre et de quelques historiens Anglais}. 
Vinet, Histoire de la littérature Frangaise au dixhuitiéme siécle. 
Capefigue , Louis XV. et la société du XVIII, siécle (Kapitlerne 
om Literaturen) o ti. 



Digitized by 



Google 



Politiek Færd. 23 

Krige, den nordiske Krig og den spanske Snccessionskrig. Hersk- 
erne have kun e n Yndlingstanke , at ndvide sit Herre- 
ddmme; Frankerig vil bonrbonnisere Spanien, Danmark vil svække 
S^errigs Magt. Aarhundredets romantiske Helt er Karl den 
tolvte. Peter Czar drager Rusland ud af Barbariet, og stifter 
et kolossalt Herredomme imod Østen. England befæster sit 
Herredomme over Havet I Aarbandredets anden Halvdel grund- 
er Frederik den anden en ny Magt i Preussen og befæster den 
i Syvaarskrigen. Josef den andens voldsomme Reformationsplan- 
er skalle bringe Enhed i det østerrigske Monarki; Reformen 
bliver til Overspænding. Anekdoter oplyse undertiden mere 
end en lang Skildring: Paa en Vej, hvor Kejseren ofte kom 
og ønskede Skygge, vilde man plante unge Træer. Det kan jeg 
ikke bie efter, sagde han ; der skal strax plantes store Træer i 
deres fulde Væxt*). Overalt er Folkenes bedste Maalet, og 
de skal tvinges dertil. Det ædle Maal hjemler det gru- 
somme Middel. Overalt ligne disse almægtige Fyrster hinanden ; 
det er en 

„assemblage éclataut de qualités contraires, 
écrasant les humains et les nommant ses fréres'^ 

De fleste Stater ere militære Despotier, og de staaende Hære 
fortære Folkenes inderste Marv. Hvor der er noget at fiske, 
d^r forstaa disse Nationernes YelgjOrere godt hinanden, „ comme 
larrons de foire, pour le bien du genre humain'\ Polens Del- 
inger haane al Tanke om Nationalitet; Folkene drives som 
Sildestimer alle hen i det samme Svælg. Diplomatikkens vigt- 
igste VærktOj ere Overlistninger og Bestikkelser. Frankerig 
behersker Europa ved sine ødsle Moder og ryggesløse Sæder. 
Finanserne gaa tilgrunde, og Hofferne ere ligesaa mange Sæder 
for Pragt, for Forlystelesessyge , for Ødselhed og Udsvævelser. 
Og deri ligne Fyrsterne hinanden, Peter Czar, August, Hertugen 
af Orieans, Ludvig den femtende. Det er horribelt. Kvinderne 
(ikke alene Maitresserne) have en uimodstaaelig Higen efter at 
herske: Katharina, Maria Theresia, Marie Antoinette. Snig- 
mord prøves og øves paa F\'r8terne, endog paa dem, der med 
stdrst Iver ville fremme Oplysningen. Og imedens Oplysningen 
skrider frem til den yderste Vantro , rejser den forviste , men 
Qondværlige Overtro paa ny sit Hoved i de hOjere og h5jeste 
Kredse; frække Bedragere bcdaare de svage Sjæle med Mirak- 
ler og Underknrer, med Syner og Aabenbarelser, fantastisk Fri- 
mureri og gjøgleagtigt Gharlataneri (Gassner, Mesmer, Gagliostro, 



*) Rahbek, Efterølætten, i Minerva, Februar 1800. 

/Google 



Digitized by' 



24 ^ct attende Aarbundrede. Indledning. 

Boheinan o. s. y.). Maalet er faldt. Frihed og Lighed ende 
med Rædsel ; Familien og de borgerlige Dyder flygte over Havet. 
Robespierre og Franklin, hvilke Modsætninger! Republikken i 
Europas Midte udvider sig i Kredse over de overvældede Smaa- 
htater, og truer med at rive de stOrre ind i StrOmmen indtil 
det igæme Norden ; men det er kun Kredse i Vand. Lyse For- 
haabninger henrykke Menneskevennen ; men han ser Slægten 
vade dem imøde i Blod. *) „Saa mange skj5nne Sandheder og^ 
stygge Vildfarelser i en Blanding; saa mange ærværdige Over- 
leveringer og saa mange ophOjede Idéer; de tvende store mo- 
ralske Kræfter, Ordenens og Frihedens Aand, i en blind Kamp; 
den naturlige Sympathi for Menneskeslægtens Fremskridt og den 
grundede Mistillid til dens hovmodige Svaghed, hvilke mang- 
foldige Tillokkelser og Forstyrrelser! Hvilken Forvirring og Op- 
hidselse for de store Aander og de ædle Hjærter !^' ^) Saaledea 
lyde Ordene over til os fra de Mænd, som have gjort denne 
Tids Historie til en af sit Livs Sysler. 

Næsten samtidig med den alt nedbrydende politiske Revo- 
lution i Frankerig udgik fra et afsides Universitet i Tyskland 
en ny Filosofi, der forkyndte en ligesaa gjennemgribende Om- 
væltning i den aandige Verden. Det var paa den h5je Tid. I 
ett Aarbundrede, fra Midten af det syttende til Midten af det 
attende, havde Tyskland næsten været nedsænket i Barbari. 
Universiteterne lignede Hofferne i Raahed; Modersmaalet var 
fordærvet af Latinen ; Professorernes Lærddom var Pedanteri, de 
studerendes Sæder Renommisteri. Troslæren var indhyllet i 
Skolastik, Selvtænkning hemmet af Overtro. ^Vanskelig, siger 
Schlosser, kunde nogen Fornuftens Lysstraale trænge igjennem 
det tykke Mørke af lærde Kvarter og Folianter, symbolske Bøg* 
er og Konkordieformler^ , og i de første fyrretyve Aar af 
Aarhundredet staar hele Dannelsen næsten i ingen Forbindelse 
med den ny Bevægelse. Heller ikke henvendte Holberg sig til 
Tyskland; Instinktet viste ham imod Vesten, over Holland og 
EiUgland til Paris. 

Den tyske Literatur er saa bekjendt, Kundskaben deront 
i det mindste saa let tilgjængelig, at det her maa være til- 
strækkeligt at gjOre opmærksom paa de vigtigste Fenomener. 
Det første, der var at gj5re, var at gjennembryde Overtroen og 



') Schlosser, Gesohicbte des acbtzehnten Jahrhnnderts. Farverne 
falde noget mørke; Skyggerne ere stillede sammen. Om Fri- 
mureriet og det myBtiske Væsen i Norden se Schinkels Minnea 
ur Sveriges nyare nistoria, utg. af Bergman, 1—3. B. 

*) Guizot, Sir Robert Peel (Oversat i Fædrelandet 1856). 



Digitized by 



Google 



Tyskland. 25 

at drage Modersmaalet frem. I begge Henseender virkede især 
Kristian Thomasias. Han disputerede mod Hexeprocesser, angreb 
det lærde Pedanteri, anbefalede deu franske Politesse i det 
første tyske Program (Welcher Gestalt man denen Franzosen 
Dachahmen solle^), boldt de første tyske Forelæsninger og ud- 
gå? det første tyske Tidsskrift (Monatgesprftche 1687—90); og 
allerede ban anbefalede den lette Opdragelse og Undervisning, 
.gleichsam spielend und als durch einen angenehmen Zeitver- 
trieb". Fremgangen var langsom; og den tyske Poesi under 
Gottscbeds Overherred5mme savnede Fantasi og skabende Kraft 
indtil Klopstock (1748). Derimod fandt Modersmaalet et andet 
Middel til at virke paa Sjælen, Pietismen (Wie bringen wir den 
Kopf in das Herz?). Spener aabnede sine pietistiske* Forsam- 
linger (coUegia pietatis 1670), og udviklede de troendes Fri* 
hed fra menneskelig Autoritet (1691). Fra Pietismen udgik 
Tanken om Folkeopdragelse og den pædagogiske Iver (Waisen- 
huset i Halle af Franke, og den første Realskole af en af hans 
Lærlinge). Heri stødte den pietistiske Virksomhed sammen med 
den fritænkerske. Det indre Missionsvæsen grundedes af Zin- 
zendorf i den Mfthriske Brødremenighed (1727) og udvidede 
ng efterbaanden til den ydre Mission i ijærne £gne^). Almuen^ 
der endnu var udelukket fra politiske Bevægelser, gav sig gjeme 
ben til de indre Rørelser. Uden Indflydelse paa de lærde^ 
uden Tvivl endnu mindre paa Folket, var den Koloni af franske 
Fritænkere, som Frederik den anden, der med Foragt saa ned 
paa den tyske Literatur, samlede omkring sig i Berliu (1740 — 
60), og i hvilken han selv indtog Forsædet. Men omtrent fra 
samme Tid (1741) indtrængte den engelske Deisme; og i Aar* 
hundredets sidste Halvdel udviklede sig, i stadig Kamp med 
det bestaaende, hine ny og friere Anskuelser, der snart med 
Fantasien som Vejviser forvildedes, snart under Forstandens ind* 
skrænkende Kraft fort5rredes. I Theologien og Skriftfortolk- 
ningen udviklede Rationalismen sig ved Spalding (Die Bestim* 
mung des Menscben 1748), Michaelis (1750), Semler (1759) o. 
8. fr. For at forstaa dens forstenende Kraft maa man betragte 
den i Dr. Paulus, i dens Udartning som et totalt forstandigt 
Vanvid. I Pædagogikken og Philantbropinismen blev den nær- 
værende Slægt opgiven, for at kunne uddanne den tilkommende 



') Thomasii Kleine Deutcbe Schriften. Dritte Edition. Halle 1721. 

8e iøvrigt Luden*s Thomasias. 
') Hossbacb, Philipp Jacob Spener and seine Zeit. Zweite Anflage 

Ton Pchweder. — Schrantenbach, Der Graf von Zinzendorf and 

die Brftdergemeine. Heransgeg. von Kolbing. jfr. Holbergs 

Epistler, Epist 228. 



Digitized by 



Google 



26 ^c^ attende Aarhnndrede. Indledning. 

for det ny Forstandsrige, især ved Basedow (1763), Campe og 
Konsorter. Den almindelige Oplysning blev til almindelig Trivi- 
alitet i Nicolai (AUgemeine Deutsche Bibliothek 1765). Endelig 
undsagde Orthodoxi og Fritænkniug hinanden paa Liv og Død; 
og skarp Kritik med den hOjeste Forstandspoesi forenede sig i 
Lessing (Wolfenbtttteler Fragmente af Reimarus^ Striden med 
Goeze 1778, Nathan der weise og die Erziehung des Menschen- 
geschlechts). Derpaa viste sig et nyt Udgangspunkt, Humani- 
teten, som vandt Sejer i Herder (Ideen zu einer Philosophie 
der Geschichte der Monschheit 1784). Fra Humanitetens Rod 
udskjød den nyere Poesi. Den sprang ud i sin Blomsterfylde i 
G5the og Schiller (omtrent 1770), den ene Livets (desværre og- 
saa det letfærdiges), den anden Idealets (desværre undertiden 
det overspændtes) fuldendte Digtere« 

Filosofien havde imidlertid holdt Rastdag. Leibnitz havde, 
sine underlige Meninger uagtet, ført den og Kristendommen til- 
bage til Gud. 1 ) Wolffs Fortsættelse var næsten sunken ned til 
en mat Fremstilling af almindelige Sandheder med den mathe- 
matiske Methode som Ledetraad; Baumgarten havde inddraget 
Æsthetikken derunder (1750). Ved begge blev Modersmaalet 
gjort til Filosofiens Organ. Imidlertid modnedes i Stilhed Im- 
manuel Kant i Kønigsberg; Studiet af Hume ledte ham ind paa 
Tvivlen, og i total Modsætning til den ved Universitetet hersk- 
ende Pietisme begyndte han i sine Forelæsninger paa Under- 
søgelser om den menneskelige Kundskabs Natur og Grænse. 
Fra først af kun lidet ænset, udbredte han snart sit uindskrænk- 
ede Herredomme over Tyskland og Norden. Kants første 
Hovedværk (Kritik der reinen Vernnnft 1781) vakte ingen Op- 
mærksomhed, f5rend Schulze (1784) gav sig til at oplyse det; 
den anden Udgave (1787) med nogle paafaldende Forandringer 
gik over i alle de følgende, og blev derved det Værk, der mere 
eller mindre danner Udgangen for de følgende filosofiske Sy- 
stemer. Efter den fulgte en lang Række af grundige Skrifter, 
deriblandt det om Fornuftreligionen (Religion innerhalb der 
Grenzen der biossen Vemunft 1793). 

Hvad er Udslaget af denne Filosofi? Har den udvidet den 
menneskelige Tænkning og ført den til Gud? Nej, den har kun 



Ohristi Lehre ist Geist und Wahrheit, aber viele machen darana 
Fleisch und Schatten. Jeder prufe sich selbst, ob. er Glauben 
und Leben håbe; findet er einige Freude und Lust grosser, als 
diese ind der Liebe Gottes und Verherrlichung seines Willens, 
80 kennt er ChristuB nicht genugsam, und fiihlet aach nicht die 
Regung des heiligen Geistes. Deutsche Schriften. herausgeg. 
von Guhrauer 1, 410. 



Digitized by 



Google 



TysWand. 27 

øvet Tænkoingea indenfor en uoverskridelig Kreds; den fornægt- 
er Fornuften som et guddommeligt Instinkt og Ejærligheden 
som Guds helligste Gave; den har halshugget Gud (som Heine 
siger) ved at nægte Bevisligheden af det oversanselige, og med 
det samme slaaet Kristendommen itgel ved at drage den ned 
til det rent forstandige ; den forkynder en ny Religion uden Føl- 
else og Fantasi: Moralloven. Den har været Anledningen til 
Menneskehedens Forgudelse, hvilket er det samme som Guds 
Fornægtelse. Ja, endskj5ndt den gaar ud fra Sanseverdenens 
Yisshed, slaar den selv denne tildøde ved at skabe det indholds- 
løse Das Ding an sich. 

Med skarpsindig Granskning anatomerer og kløver Kant 
de menneskelige £vner og Forestillinger, han giver en lang 
Fortegnelse paa Kategorierne, Samlingen af de intellektuelle 
Tankeformer. Lad det være godt og herligt i sin Art, det er 
ikke det, hvorom vi her spørge, det er dog ikke Menneskets 
rette Liv, det er kun et presset og t5rret Herbarium, hvoraf 
ingen kan have nogen Glæde, med mindre han har kjendt og 
skuet den levende Plante. Fornuften er afmægtig. „Hverken 
ad den empiriske Vej eller ad den transcendentale kan Fornuft- 
en udrette noget, og forgjæves- udspænder den sine Yinger for 
ved Spekulationens Magt at komme ud over Sanseverdenen*'. 
Det er lidet trøsteligt, naar Religionen dog skal vorde en For- 
nnftreligion.^) 

Alle Beviser for Guds Tilværelse falde. Hvorfor ikke? 
Hvo vil logisk bevise Virkeligheden og dens Grund? Ligesaa 
godt kunde han tænke paa at beregne Verdens StCrrelse og 
Udstrækning. Kun Uendeligheden i det endelige er vor Kund- 
skabs Maal (Livets Poesi er Livets hOjeste). Men isteden for 
at lade Tilværelsen umiddelbar (thi saaledes opstaar Bevidst- 
heden) vende imod Gud, som Magneten vender imod Polen, om 
end med Misvisning, tyer Kant til Lyksalighedsdriften (o Ve!) 
og til Pligtbevidstheden, Selskabspligtens Krav (o Vokl), da det 
dog til syvende og sidst kun er Trækhestene, der drives af 
Pligtens Svøbe ^); og deraf konstruerer han sine moralske Be- 



') Endnu stærkere taler Steffens i sin Overffangsperiode (Hvad jeg 
oplevede 5, 259): „Alle Behandlinger af aandige Forholde, der 
havde banet sig Vej til mig, indeholdt ingen Anelse om sand 
Spekulation. Selv Kant henstillede Mennesket som en Frø, der 
vel udstrækker Hovedet og opløfter sit stive Oje i en hojere 
Tilværelses aendelige Atmosfære, roen neddukker sovnig igjen, 
uden at erkjende noget, i de sanselige Kathegoriers Sump som 
i sit egenlige Hjem." 

*) Eller, om man vil, med Maimons Ord: das Kantische Handeln 



Digitized by 



Google 



28 I^et attende Aarhandrede. Indledning. 

viser for Guds Tilværelse og Sjælens Udødelighed, hine marvløse 
Bemser, der i saa mange Tider have gjenlydt fra alle Kathedre 
som Summen af menneskelig Visdom. 

Den officielle Kristendom, den herskende Kirketro, er kan 
noget provisorisk. Alle Dogmer falde, og kun Kristendommens 
moralske Indhold gjOr den til sand, guddommelig, fornuftig. 
»Hvorledes man end vil oplyse det moralske Ondes Oprindelse, 
den mest bagvendte (unschicklichste) Maade er at forklare det 
ved Nedarving (Anerbung). Kristus er det gode Princips per- 
sonificerede Idé, Guds SOn; men hvo der kræver mere end en 
dadelfri, en fortjenstfuld Livsvaudel (mehr als einen gånzlich 
untadelhaften, ja, so viel als man nur verlangen kann, verdienst- 
vollen Lebenswandel), for at vælge ham til Mønster, vel endog 
Under, skete ved ham eller for ham, bekjender derved sin mo- 
ralske Vantro (Unglaube). Sætter man Religion i Antagelse og 
Efterfølgelse af statutariske Love (Dogmer), saa kunne de ikkun 
gives ved en Aabenbaring, forplantet ved Tradition eller Skrift; 
men det er en historisk Tro og ingen Fornufttro. At holde 
denne statutariske Tro, der i alt Fald er indskrænket til ett Folk 
og ikke kan indeholde den almindelige Verdensreligion, for væs- 
enlig til Guds Tjeneste, og at gjore den til den øverste Beting- 
else for Guds Velbehag, er en Religionsvildfarelse (Religions- 
wahn) og dens Efterfølgelse en vanartet Gudsdyrkelse (ein 
Afterdienst). Det er en nødvendig Følge af vore fysiske, saar 
vel som moralske Anlæg, hvilke sidste er al Religions Grund- 
lag og Fortolkning, at Religionen endelig efterhaanden maa fri- 
gj5res fra alle empiriske Bestemmelsesgrunde, fra alle Statuter, 
der bero paa Historie, og som paa Grund af en Kirketro provisor- 
isk have tjent til at forene Menneskene til det godes Fremme, 
og at saaledes ren Fornuftreligion tilsidst maa herske over alle, 
for at Gud kan være alt i alle." 

Det er altsaa Verdensreligionen, det er Fuldendelsen af 
den engelske Deisme, det er en aabenbar Travestering med tysk 
Grundighed. 

En umaadelig Indflydelse fik denne Filosofi ved den stærke 
Bevægelse, den fremkaldte i Tænkningen, og ved den Maade, 
hvorpaa den imponerede den sløve Slægt, i det den ved sit 
kathegoriske Imperativ, at enhver god Handling skal ske i 
Følge Pligtbuddet, kaldte den til Virksomhed, til Selvfølelse og 
Selvstændighed. Det er dens heroiske Side, og den har derved 
udøvet en styrkende, en frelsende og forløsende Virkning. An- 
dægtige Forstandsmænd (thi Forstanden har ogsaa sin Andagt) 



aus blosser Pflichtmassigkeit ist nur eine Fiction and noch dazu 
eine ganz anbrauchbare. 



Digitized by 



Google 



OvergaDgen til det nittende Aarhundrede. 29 

kaldte jo ogsaa Kant den Preussiske Jesus. Men den viser til- 
lige sin aandiøse Fattigdom i selve denne Opfattelse af Moral- 
loven: Handlingens Udøvelse af Respekt for Pligtens Bud, ikke 
af Ejærlighed. ^) Af bare Grundighed bliver Mennesket til en 
mekanisk Pligtmaskine , ikke ulig Kants egen regelrette 
Dagsinddeling; og det maa gaa den Slægt, der hyldede den, 
som det gik Kant selv, der i en hOj Alder svandt ind til en 
Mumie, ligesaa t5r som hans System/^) 

Et Omsving var uundgaaeligt. Livet blev til et Rasphus. 
Luttret igjennem Tvivl og Fortvivlelse maatte Tanken atter 
vende tilbage til det gamle, befriet fra sit Paahæng. Det er 
Forberedelsen til det nittende Aarhundrede, der allerede ind- 
træder i det attendes Slutning. Dreven til dét yderste i For- 
nægtelsen, ligesom Peder, da Hanen galede tredie Gang, brast 
Slægten i Graad; den smæltede næsten op i Rørelse. Men 
efter at have fattet Mod, søgte den med st5rre Dygtighed, med 
kraftigere Midler til sin Raadighed, med et dybere religiøst 
Sind, til Middelalderen, for at opvække Fantasien og Følelsen, 
som Forstanden havde snigmyrdet, og for at fatte Idéen i sin 
fuldendte Form, til Klassiciteten. Det kunde ikke gaa af uden 
megen Storm og Træn^eL I stærke Svingninger gav den sig 
hen til Katholicisme og Fantasteri, til kras Dogmatisme og dunk- 
el Pietisme, endog til Kommunisme og Galskab, for endelig at 
søge Hvile i den evindelig attraaede Enhed af det ideale og det 
reale. Det er dens Opgave. 

Vi have betragtet Fremgangen i de tre Literaturer, om 
hvilke der her overhovedet kan være Tale; den skal tjene os 
til at begribe Gangen i vor egen. Vi have set, at de alle, al 
sin Individualitet uagtet, have begyndt paa samme Maade 
med Tvivl og endt paa samme Maade med en aandløs Tro- 
Løshed. 



*) Det har glædet Forf. atgjenfinde denne Forskjel imelleni Eantia- 
nisme og Kristendom Klart udtalt af Kantlaneren Schiller: 
„Halt man sich an den elgentlichen Charakterzug des Christen- 
thums, deres von allen monotbeistischen Religionen unterscheidet, 
80 liegt er in nichts anderem ala in der Aufhebnng des 
Gesetzes, des E^ntischen Imperativs, an dessen Stelle daø 
Christentfaam eine freie Neigung gesetzl haben will.'^ (Brief- 
wechel xwischen Schiller und Goethe. 1856. 1, 83—84). 

') Kant, Såmmtl. Werke, faeransgeg. von Rosenkranz und Schu- 
bert. Kritik der reinen Vemunft i 2. D. med Rosenkranses og 
Schopenhauers Bemærkninger; Religion innerhalb der Grenzen 
der biossen Yemunft i 10. D. Blandt hans øvrige Skrifter kan 
mterkes Kritik von Herders Idéen (i 7. B.), & man deri ret 
ser Modsætningen imellem de tvende Mænd« 



Digitized by 



Google 



30 ^c^ attende Aarhundrede. Indledning. 

Det gamle maatte falde. Thi naar de begyndte at udvide 
Tanken ved at gjOre Troen og Historien, ikke til et dødt Hu- 
kommelsesværk , roen til en levende Gjerning, ved at anvende 
en forøget og renset Naturknndskab paa det overleverede Ord, 
hvorledes kunde det da holde sig? Det var ikke alene, som 
nogle have ment, den forældede Opfattelse, den uforstandige og 
enfoldige Maade, hvorpaa Stoffet var behandlet i), det var Stoffet 
selv, der havde tabt sin Gyldighed. Hvorledes kunde det gamle 
holde sig, naar Gud ikke var det udvalgte Folks Gud, men 
hele Menneskeslægtens, naar Kristendommen ikke længer kunde 
betragtes som indpodet paa Jødedommen, naar Forløsningen ikke 
længer kunde gaa ud fra den gamle Verdens Offertheori, naar 
det forvæntede Himmeriges Rige ikke længer, som efter Apost- 
lenes Forestillinger , kunde blive til ved en jordisk legemlig 
Opstandelse, i et Tusendaarsrige? Hvorledes kunde det holde 
sig, naar kundskaben om Verdens fysiske Beskaffenhed, om 
Himmel og Jord udvidede sig, og Jorden ikke længer var Uni- 
versets Midte, naar denne Kundskab ikke lod sig forene med 
de gamle Talemaader, der altsaa bleve hvad de netop maatte 
være, Talemaader, ikke Trosartikler, naar deslige Forestillinger, 
f. Ex. om Himmel og Helvede, hverken paa langs eller paa 
tværs kunde finde Indgang i den virkelige Verden? Hvor- 
ledes kunde det holde sig, naar den Overbevisning blev alminde- 
lig, at Gud regjerer Verden ved almindelige Naturlove og ikke 
aabenbarer sig kjødelig (alene Tanken derom er jo Hedenskab), 
at Naturens Love ere uforanderlige, og at ingen historisk For- 
tælling, der momentant ophæver dem, kan bestaa for en kritisk 
Undersøgelse? Naar det ved Antagelsen af denne Naturlovenes 
Ophævelse paa Grund af Tendensens Hellighed netop er Beret- 
ningens Hjemmel der skorter, naar de tre første Evangeliers For- 
tællinger uimodsigelig maa forklares, dels af en herskende Folke- 
tro, dels som en misforstaaet Tradition (nogle endog som Pa- 
rabler, der ere blevne til virkelige Begivenheder), og naar dea 
Johanneiske endog er en forsætlig Overdrivelse og Digtning med 
det klare Ojemed at stille Tingen paa Spidsen, ligesom Kristi 
Taler i samme Evangelium ere en forsætlig Digtning, der umulig 
kan være udgaaet fra den, der har lyttet til hans Tale og 
hvilet ved hans Bryst, o. s. fr. Kort, naar Evangeliet som en 
Fortælling om noget, der virkelig er sket i Verden, ikke umid- 



*) „In der That fasste alle Aufkiarerei des vergangenen Jahrhun- 
derts darauf, dass man die Schriftlehren selberfiir iinverstandig 
und einfåltig hielt, weil selbe auf unverstandige und einfiiltige 
Weise vorgetragen und vertheidigt wurden*** Franz von Baader, 
S am m ti. Werke,- herausgeg. von Hoffmann. 9, 139. 



Digitized by 



Google 



oplysningens Beskaffenhed. 31 

delbar kunde antages, men maatte ndholde den historiske 
Kritik. Det var just derom det gjaldt. That is the que- 
stion < ). 

Det er vel intet Under, at de, der saa saa meget falde, 
jost fordi den herskende Kirke vilde bevare alt, gave sig til at 
bestride alt og i Stridens Hede kastede det hele overbord. Men 
det var deres Skyld, deres Vildfarelse; saa var alt Tomhed og 
Øde. Naar den gamle Gad ikke var mere, aabnede der sig en 
forfærdelig Kløft ; Slægten følte sig gudløs. Hvorfra skulde den 
tage det ny, der kunde træde i det gamles Sted? Den søgte 
Gud i Menneskeheden, i Historien, i sit Indre, i Naturen, og 
fandt ham ikke. Deraf de ny Former i Religion og Filosofi, 
der i Grunden alle gaa ud paa at finde Gud, det eneste Maal 
for al Tænkning og Granskning. 

Denne Verden, sagde de, er vor Bestemmmelse, og det er 
Guds Villie, at vi i den skulle udvikle og bruge vore £vner til 
vort eget og til alles Vel. Giver den hellige Skrift os ikke 
Midler dertil ihænde, saa niaa vi søge dem ved vor egen For- 
nuft. Men naar denne Almenfornuft, den indre Aabenbaring, 
heller ikke var at bringe tilveje, men opløste sig i mangfoldige 
Fomuftanskuelser uden Enhed og Hold; naar Fantasien ingen 
Næring fituidt uden i Mystik, og Følelsen gik under i pietistisk 
Sløvhed, saa blev der tilsidst ikke andet tilbage end Forstanden 
og Sansningen og Erfaringen og nogle ved Iagttagelse udledte 
Naturlove som det eneste visse. 

Saa fulgte deraf det, som vi ogsaa hos os, i Aarhundredets 
sidste Halvdel, finde gjentaget i Ldnkammeret og forkyndt fra 
Tagene: Hvad er saa Menneskehedens almindelige Maal? Lyk- 
salighed og Dyd. Hvad er Statens Formaal? Det almindelige 
bedste. Hvilken Kundskab skal forhværves? Den, der er an- 
vendelig i Livet; alt det andet, det i Livet uanvendelige, det 
upraktiske, det unyttige, er nogle ledige Hoveders Tidsfordriv. 
Hvortil skal Mennesket opdrages? Til det, som kan give ham 
en uafhængig Tilværelse, og som forøger Summen af menneske- 
lig Lykke. Hvad er Sandhed? Vore Forestillingers Overens- 
stemmelse med Tingene, intet andet. Hvad skal Poesien være 
til? Til at meddele gode og sunde Tanker, vække og ud- 
brede gode Følelser, opmuntre til Dyd, indprænte Fædrelands- 
kjærlighed; det gode Læredigt (Konsekvensen kræver det) er 
det ypperste Digt 



*) Bevissteder Til ingen kræve for noget, der er saa almindeligt. 
Knn for at antyde, hvorledes det havde gjennemtrængt hele Til- 
værelsen, vil jeg minde om de adspredte Yttringer af Schiller, 
G5the, Jean Paul i Aus Herders Nachlass o. lign. Skr. 



Digitized by 



Google 



32 ^6^ attende Aarhundrede. IndledniDg. 

Men hvilket farligt Princip er ikke det, at gjOre Sans- 
ningen til Sandhedens Kriterium; og det er ikke Vejen til at 
finde Gud, at fornægte Aandens skabende Kraft ^ ) Hvad kunde 
der komme ud af denne falske Visdom, hvoraf Aarhundredet 
hovmodede sig? Af denne Vandring paa Interessens og Nyttens 
frodige Mark uden noget Gudstempel i Baggrunden? Af denne 
forgudede Menneskelykke uden levende Bevidsthed af en hOjere 
Verden? I denne Livsanskuelse gaar al aandig Udvikling til- 
grunde. Den kjender ingen Kontemplation eller Skabelse af en 
indre Verden, ingen aandig Kjærlighed og Glæde ved at for- 
hværve Kundskab, ingen hOjere Harmoni end Naturens, ingen 
Fantasi, det er en underordnet Evne, og ingen Begejstring. 
Al hojere Poesi er forsvunden eller taber sig i smukke Ord og 
glimrende Billeder. Der er kun en Genialitet til, Forstandens, 
og det er Viddet. Udenfor Vittighedsværkeme synker næsten 
alt ned i lavere Sfærer, endog Religionen. Thi heller ikke 
denne Slægts Kristendom, naar den endelig skulde have nogen, 
en naturlig og fornuftig Religion, der hylder Moralloven (Sel- 
skabspligterne), har nogen Anelse om Kristi Læres indre 
nforgjængelige Væsen; den forkynder ingen Ydmyghed, ingen 
Hengivelse, ingen Forsagelse, ingen Selvfornægtelse, ingen Op- 
offrelse, ingen Martyrdom. Den fornægter Jesu Kristi Komme 
til Verden. 

Hvorledes skulle vi da forstaa det attende Aarhundredes 
Gjeming ? Det har ad den formodenlig eneste mulige Vej ban- 
et Overgangen til en ny Tid; og andet synes Slægten ikke at 
have haft for Oje, end at finde Midler til i Bund og Grund at 
udrydde den^amle Tids opdyngede Vildfarelser, der vare lige- 
saa mange hidtil uovervindelige Hindringer for Menneskehedens 
Fremgang. Al sin Kløgt har den anvendt derpaa, og den har 
vist, at Vid er en Magt. Med Kløgt og Vid har den bort- 
fejet de forrige Aarhundreders Skjødesynder, revset Despotismen 



•) Det er ikke de legemlige Organer, men Sjælen, der skaber 
Sproget; det bliver ikke til, forend Indtrykket har gjennem- 
gaaet dens Dig^l, er smæltet i den, og derpaa størkner til et 
Ord. Heller ikke er Strengens fysiske Svingning en Tone ; det 
bliver den før^t, naar den er gaaet igjennem Øret, og Sjælen 
har fattet Svingningen; denne Fatteevne, det gribende, ligger 
ikke i Strengen, men i Sjælen. Heller ikke danne Naturlovene 
det etore Fomuftrige, der er endnu langt, langl fra dem til 
Gud; denne Aand i Naturen, frygter Forf. for, vil ikke løse Liv- 
ets Gaade. Thi at alt hører op, medens Naturlovene vare ved, 
er en tynd Trøst og en mager Udødelighed. 
Es lieet dir keiu Qeheimniss in der Zahl, 
AUein ein grosses in den Brochen. 



Digitized by 



Google 



Skrifter om det attende Aarhandrede. 33 

og sløvet Hierarkiets Vaaben; med Kløgt og Vid har den for- 
jaget Pedanteriet og tugtet alle literaturens Extravagancer, dem 
der vare og dem der kom. Den har moret sig selv, lét og 
Tæret glad, den bar ødelagt sig selv, været grusom og fanatisk 
for at arbejde for os. Saa megen StOj, saa mange Ophævelser, 
saa mange vittige Indfald, saa megen falsk Tænkning, saa 
mange skuffede Haab maatte der til, saa meget Menneskeblod 
maatte der rinde for at afskaffe Misbrug, som en lang Vane 
bavde hævdet og en folkelig Trældon^saand næret, for at saa 
simple Sandheder som Frihed i Tænkning og Lighed for Loven 
kande komme til alles Erkjendelse. 

»Den sanume uafhængige Mening, siger Yillemain, der dom- 
mer denne Tidsalders Forfattere, vidner tillige om deres Magt 
Ted, selT med Fare for Vildfarelse, at indføre den fri Drøft- 
niiig og ved at bringe den i Gang overalt, have de forberedt 
Loren for vor Tid, den Lov, der ved den fuldkomneste Sam- 
vittighedsfrihed skal tilbagetf^re d^n religiøse Følelse og den so- 
ciale Bestand ved den hdjeste Grad af borgerlig Frihed."^) 

Og naar vi d5mme Tidsalderen med Strænghed, saa lad os 
d5mme Forfatterne med Retfærdighed I De vare !selv Produkter 
ai sin Tid; deres Modenhed og Frugter beroede paa den 
Jordbund, hvorfra de hentede Næring, den Sol, der bestraalede 
dem. De søgte Sandhed og vilde i Almindelighed det gode; de 
levede i Forestillingernes Verden, det var ikke deres Mening at 
vskke Oprør. De satte kun de Idéer i Bevægelse, som alle- 
rede vare til, de udøvede dem ikke. Revolution og Oprør have 
andre Kilder, de styrendes Udulighed, de personlige Fordele, 
Egoismen og de menneskelige Lidenskaber; men Lidenskabernes 
Bige ligger udenfor Literaturens. ^) Lad derfor ogsaa de andre 



') Se i øTrigt om Earopas Tilstand i det attende Aarhundrede de 
manfffoldige hertil hørende Skrifter; saasom, foraden Schlosser, 
Gescoicbte des acht%ehnten Jahrhanderts : Geschichte der Philo- 
BOpbie af Tennemann, Ritter, Reinhold, Erdmann o. lign. Kir- 
chengeschichte des achtzehnten Jahrhunderts af Henke o. lign. 
Overakueme i Friedlånders Vorlesungen fiber die Geschichte 
der Heilkunde, jfr. Bremers Haandbog i Lægevidenskabens Hi-- 
fitorie, o. lign. Samt Lite rat urernes Historie. 

•) Der findes i et Brev af en Madame Dupin fra 1797 blandt and- 
et følgende Tttringer: Vous déteetez Voltaire et les philoso- 
phes, Yous croyez, qa*ils sont caase des manx qni nous accab- 
lent. Mais tontes lea révolntions, qni oot désolé le monde, 
ont-elles dont été snscitées par des idées hardies? L'ambition, 
la Tengeance, la furenr des conquétes, le dogme d'intolérance, 
ont bonleTersé les empires bien plus souvent qne l'araoar de la 
liberté et le culte de la raison. (George Sand, Histoire de ma 
vie, t. 1. chap. 7.) 
IV. 3 



Digitized by 



Google 



34 Det attende Aarhandrede. Indledning. 

Literaturers Forfattere være en Skjerm for vore egne ! De drev- 
es om i den almindelige Hvirvel, de reves hen af den Be- 
daarelse, som de ikke skabte, men modtoge. De bære ikke 
Skylden for Oplysningens Forvildelser. Naar vi ikke kunne 
lade være at le ad dem eller at ynkes over dem, saa lad dem 
finde Forsvar i Tidens Forrykthed ! Hvis vi havde været i deres 
Sted, vilde vi maaske have været endnu værre farne. 

Kun faa have hos os anstillet Betragtninger over det at- 
tende Aarhundrede. Suhm, der endnu stod midt i Tiden, har 
givet en Skildring af Religion, Videnskaber, Kunster, Manufak- 
turer og Handel; han meddeler Navnene paa en stor Mængde 
Skribenter, Overskuer over Fremgangen i hvert Fag og nogle al- 
mindelige Bemærkninger; men han ser endnu ingen Ende paa 
Spliden: „voii; Seculum sætter sin Ære deri, at være be- 
standig uens med sig selv.'^^) Schmidt-Phiseldeck derimod, der 
stod udenfor og over Aarhundredet, har givet interessante Be- 
mærkninger derom, af hvilke vi meddele følgende af Indledning- 
en: »Det, hvorved det attende Aarhundrede fremfor alle fore- 
gaaende synes at udmærke sig, er en urolig Stræben efter et 
ubekjendt eller ikkun i dunkle Følelser anet og ved halvklare 
Begreber forestilt Maal. En almindelig Utilfredshed med det 
nærværende; en Un5jsomhed, som finder det gamle og bekjendte 
for indskrænket og kjedende; en utrættelig Virksomhed, der, 
ligesom beængstet af sin fordums snævre slgOndt magelige og 
nyttige Virkekreds, aabner sig ny og ubekjendte Veje; en ufor^ 
færdet Opdagelsesdrift i den fysiske og en rask skjdndt oftest 
overilet Undersøgelsesaand i den moralske Verden ere denne 
Epokes Særkjender. Den rolige Nydelse af Fædrenes vel er- 
hværvede materielle saavelsom intellektuelle Besiddelser og den 
nidkjære Omhu for at opholde, forbedre og forskjOnne, hvad ikke 
uden MOje og ved Seklers langsomme Virkning er blevet opført 
og samlet, var ikke Aarhundredets Dyd. Paa Stormens Vinger 
og ligesom dreven af Skjæbnens usynlige Hærskarer bruser For- 
vildeléesaanden frem til Verdens ubekjendte Regioner, den gjen- 
nemiler Naturens Labyrintber, den trænger ind i Menneskets 
inderste moralske og religiøse Helligdom. Alt knuses, som stands- 
er dens Gang; over Lig og Blomster gaar den uforfærdet 
frem. Omhed, Blidhed og Skaansel findes ikke mere i Hjæ.rtet, 
hvis Stemme er kvalt ved Meningers og Theoriers dræbende 
Eulde. Raskhed, uovervindeligt Mod, fordomsfri men ogsaa 



") Nærværende attende Seculi Charakter 1761—1768, i Thrond- 
hjemske Samlinger og i Suhms Samlede Skr. 5. D. Ifr. Om- 
talen deraf i Kritisk Journal for 1769 Nr. 5 i J. Badens An- 
mældelse af det Kgl. Norske Vidensk. Selskabs Skr. 



Digitized by 



Google 



Skrifter om det attende Aarhundrede. 35 

fanatisk Iver til Reform og Forbedring, utrættet Higen efter at 
erhværve og grænseløs Frihed i Nydelsen, for saa vidt den ikke 
forstyrres ved ny Planer og forandrede Hensigter, disse ere de 
Træk, som synes at fremskinne i Aarhundredets Billede/' ^) 
Denne dybsindige Tænker støder altsaa i sin Anskuelse af det 
attende Aarhundrede sammen med Kant selv, for hvem det 
heller ikke Tar mere, end en Udtrædelse af Umyndighedstil- 
standen. Leve vi, siger han, i en oplyst Tidsalder? Nej, men 
vel i en Oplysningens Tidsalder. *) 

Saaledes var Europa. Hvilken Del har nu Danmark taget 
i den almindelige Bevægelse? Paa hyilken Maade skred det 
fremad? Modtog det kun Indtryk eller var det et selwurkende 
Led? Hvem lignede vore Skribenter mest blandt Europas yp- 
perste Forfattere? Hvad grebe de med Begjerlighed og hvad 
uddannede de med Forkjærlighed ? Hvad have vi, som er vort 
eget og som er udgaaet fra Folkets Inderste? Og hvor stor 
var Literaturens Vinding ved Aarhundredets Ende? Det er et 
andet Billede, som vi nu skulle forsøge at betragte i dets 
enkelte Træk. Vi beg}'nde, som forhen, med en Indledning 
derta. 



') Schmidt-Phiseldeck, Et Blik over Menneskehedens Fremskridt i det 
sidst forløbne Aarhundrede, i Skandinavisk Museum for 1802. 
C. F. TOn Hellfriedt, Om det attende Aarhundredes Moralfilosofi 
og Politik af De Bonnald, oversat med Anmærkninger i NvMinerva, 
Febr. 1807. N. Treschow's Seculi XVIII ætas ultima. Christianiæ 
1800. 4. er et latinsk Vers paa tre Blade; det findes ogsaa i en 
dansk Oversættelse; Mennesket ved det attende Aarhundredes 
Ende. Den bekjendte Præst '^. Blicher i Randlev bar givet et 
Tilbageayn paa det henrundne attende Aarhundredes mest ud- 
mærkede store og gode Menneske-Velgjorere, i Minerva, Januar 
1800, og mener, ødt nogen af de anførtes Glans nogensinde 
skal kunne fordunkles, det synes for nærværende Tid ikke tro- 
ligt«^. Rahbek har folet et Tillæg dertil i Efterslætten eller 
endnu nogle især af Fædrenelandets gode og store Mænd i det 
attende Aarhundrede, i Minerva, Februar 1800. Begge skryde, 
og ere for ubetydelige til videre at omtales. Derimod maa Forf. 
endnu gjore opmærksom paa Tegnér's Tal hållet på Carolinska 
Iftrosalen i Lund 1817, oversat af J. Møller i Tbeolog. Bibi. 16. D. 
Og alle yille vel tænke paa det ypperlige Billede af Livet hos 
os, øom Sibbern har givet i Fortsættelsen af Gabri«flis' Breve. 

*) Leben wir jetzt in einem anfgeklarten Zeitalter? Nein, aber 
wohl in einem Zeitalter der Aufklarung. Beantwortung der 
Frage: Waa ist Aufklarung? 1784. (Kants Sammtl. Werke, 
herauageg. von Rosenkrans und Schubert. 7. Th. 1ste Abth.) 

3* 



Digitized by CjOOQ iC 



36 Det attende Aarhandrede. Indledning. 



2. Danmark i det attende Aarhundrede. Kongerne og Regjeringen. 
Stænderne og Bevægelsen i Befolkningen. Universitetet i Kjøb- 
enhavn og et paatænkt Universitet i Viborg. De lærde Skol- 
er. Almaeskoler. Instituter. Sorø Akademi. Et Norsk 
Universitet. Censuren. Folkekarakteren , Selskabslivet og 
Sæderne. 

Hvilken Magt er det, der lader Konger fødes og dø i en 
uafbrudt Række, og hvad er det for en Nødvendighed, der over- 
giver saa mange Tasenders Ye og Yel til et enkelt Menneskes 
Naturel og Lune? Denne Tilstand udsætter dem selv for For- 
dærv. De have det godt, disse Jordens mægtige, saa længe de 
leve; men ilde er det, naar de skulle stædes for Historiens 
Dom. Vi andre simple Folk have altid en Udvej, vi kunne dø; 
men de skulle leve. Velsignet være derfor den, hvis Minde med 
Retfærd kan velsignes! 

Det samme Kongehus, den samme Slægt, en uafbrudt Følge 
fra Fader til Son, og dog en saa stor Forskjel i Anlæg og Ka- 
rakter, i Levemaade og Regjering ! Det vil være alle paafaldende 
ved de danske Konger i det attende Aarhundrede. 

Frederik den ifjerde (1699—1730), arbejdsom, i sine ældre Aar 
husholderisk, med personligt Mod, af nogle kaldet den store, var 
ingen Ynder af Læsning og har næppe personlig bidraget til at 
fremme Videnskabelighed, derimod havde han Sans for natur- 
ligt Vid og elskede Livets Glæder. Esn foretog to Rejser til 
Italien, som Kronprins (Dagbogen skrev han paa Tysk) og som 
Konge; Forargelse vakte hans Forbindelse i Italien med en 
bodfærdig Marie Magdalene, og endnu mere det Rygte, at han 
vilde gaa over til den katholske Religion. Giftermaalet med 
Anna Sofia Reventlow (1721), hendes Oph5jelse til Dronning og 
den Splid, som derved vaktes i Kongeslægten, berører i flere 
Henseender Literaturen. Han hadede den gamle Adel; 
Arild Hvitfeld kaldte ban Arild Logner; men han vandt sine 
Undersaattters Kjærlighed ved den fri Adgang han tilstædte 
alle. Alle vigtige Sager gjennemgik han selv med sine nær- 
meste fortrolige. Han talede Tysk og skrev helst dette Sprog, 
kun faa af hans fornemste Raadgivere vare Danske, og med 
Danske besatte han sjælden de vigtigste Embeder. Han op- 
hævede Vornedskabet i Sjælland (1702), men indferte i Steden 
det langt haardere Stavnsbaand over hele Landet; der opfortes 
Landsbyskoler paa de kongelige Rytterdistrikter (1721); der virke- 
des med Iver for praktisk Kristendom og dens Udbredelse. Mis- 
sionsvæsenet i Ostindien (1706) vandt hoje Velyndere i Dronningen 
og Kongens Broder Prins Karl. Ved PrsestemesMedvurkning oprette- 



Digitized by 



Google 



Danmark. Frederik den fjerde. 37 

des et MissioDskoll^um (1714), Virksomheden udvidedes til 
Lapland og Finmarken (1715), og yed den ærværdige Hans 
Egede til Grdnland (1721). literaturen blev derved beriget, 
ikke alene i sproglig Henseende. 

Frederik den Qerdes Regjering falder i to Perioder, en 
krigersk og en fredelig. Efter Karl den tolvtes Landgang paa 
Sælland (Angnst 1700) fulgte Freden til Travendal. Krigens 
Fornyelse blev et Folkeæmne. Efter den svenske Konges Neder- 
lag ved Pultava (1709) ansaas Tiden for gunstig til SkaanesTil- 
bagevinding. Pesten hærgede Hovedstaden (1710 — 11).' Efter 
glimrende Bedrifter til Søs (Hvitfeld, Sehested, Tordenskjold) endtes 
Krigen med Karl den tolvtes Fald. (1718). Hertugdømmet Sles- 
vig indlemmedes paa en Maade i Kongeriget (1720); der var 
allerede gjort en Begyndelse til at hæve dets statsretlige For- 
bindelse med Holsten; men derved blev det. I de følgende 
Fredsaar (1720—30) fortsattes Fredens allerede begyndte 
Gjeming. Et nyt Liv begyndte at røre sig i Videnskaberne; 
men de lede et ubodeligt Tab ved Kjøbenhavns store Ildebrand 
(1728), der i tre Dage ødelagde næsten alle offenlige og pri- 
vate Bogsamlinger af nogen Betydning.^) 

Det var i disse Fredsaar, at Holberg, paa egen Haand 
modnet i et ensomt Liv langt fra Fædrelandet, overraskede 
hele Norden med sine tørste satiriske Arbejder og sine bedste 
danske Komedier. 

Kristian den sjette (1730 — 1746), velsindet og arbejdsom 
(utrættelig i at skrive Breve), arvede. Freden og bevarede den. 
Under hans Begjering fremmedes Videnskabelighed næsten i 
alle Retninger; men Tiden var mørk. ^Svagelig* paa Sind og 
Skind^* levede ban allerede som Kronprins „i en dybere Stil- 
hed end mangen Eneboer"; og indsluttet i sig selv af Natur 
eller Vane blev han som Konge given til Pris for sine Om- 
givelser, som han ikke havde Kraft til at beherske. Præsterne 
og Dronningen. 

Som en tysk Staaderpnnsesse var Sofie Magdalene kommen 
ind til Danmark; fattige Slægtninge og en Skare tyske Adels- 
maend førte hun med sig. Der ^ var ingen Ende paa hendes 
Pragtlyst, og Kongen kunde ikke undgaa hendes Paahæng uden 



') Hdjer, Leben Friedrichs des vierten. Riegels, Frederik den 
Qerdes Hist. J. Møller, Bidrag til Frederik den Qerdes Privat- 
historie i Skandinav. Literatnrselsk. Skr. 23. B. Med Hensjm til 
Bondestenden Engeistofto Udtog af Jorgen Sorteriips Præstigiæ 
oeconomiæ raralis med Anm. i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1805. 
G. L. Baden , De Oldenborgske Kongers Karakteristikker. M. 
L. Kathanaon, Fremstilling af Danmarks National- og Stats- 
basholdning (angaaende Statsgjælden). Frederik den Qerdes 
politiske Testament i Dansk Maanedsskrift 1865. 1, 51 fgg. 



Digitized by 



Google 



38 Det attende Aarh undrede. Indledning. 

ved dobbelte Regninger, en virkelig for ham, en fingeret for 
hende. ») Det gamle Slot blev revet ned, og det prægtige Kri- 
stiansborg opført tilligemed adskillige mindre Lystslotte. Hoffet 
igæmede sig fra Folket. En Jernkjæde omgav Slottet. En 
stræng Etikette gjorde det til et Uheld for Undersaatterne at 
møde den kongelige Familie. Men især foragtede Dronningen 
alt hvad dansk var, og hun taalte ikke det danske Sprog i sin 
Nærhed, saa at Kongen „var den eneste Udlænding i sit eget 
Hus.« 

I de første Aar af Kristian den sjettes Regjering vare 
Magthaverne dog danske Mænd. Iver Rosenkrands, en Be- 
skytter af Videnskaberne, virkede for dem i Forening med Gram; 
men da Dronningen (3 735) fik afgjOrende Indflydelse, maatte 
Rosenkrands vige for Johan Sigismund Schulin, der i øvrigt var 
en dulig Mand og beholdt sin Indflydelse indtil sin Død (1750), 
og for Johan Ludvig Holstein, der var dannet af tyske Lærere 
og en Ven af Hofpræsten Bluhme. 

Bluhme! Hvilke mørke Forestillinger forbinde sig ikke med 
dette Navn! Hvilken Gudfrygtighed strdmmede der ikke ud fra 
ham til Hoffet og fra Hoffet til det hele Rige! „Under Frede- 
rik den Qerde, siger Filosoffen fra Sanssouci, havde Danmark 
usurperet Slesvig, under Kristian den sjette vilde man erobre 
Himmerig. Dronningen brugte Bigotteriet som en hellig T5jle 
til at afholde sin Mand fra Utroskab, og Kongen, der var blev- 
en en overdreven luthersk Ivrer, gjorde ved sit Exempel det 
hele Hof fanatisk." *) Bluhme, Reuss og flere ligesindede Præst- 
er bragte Pietismen til Danmark, hvor den efter Pontoppidans 
Bemærkning*) først yttrede sig 1706, men ikke kom til Udbrud 
fOr 1733, efter at disse Bevægelser allerede havde lagt sig i and- 
re Lande. Smitten angreb ogsaa Gejstligheden; nogle af Kjøb- 
enhavns Præster vilde ikke længer sidde i Skriftestolen og med- 
dele Absolution; ved at meddele den frygtede de for at blive 
delagtige i fremmede Synder, de kunde have nok at gjOre med 
sine egne. Just fordi Kongen tog selv saa inderlig Del i sine 
Undersaatters Salighedssag , kom han i en haard Klemme imel- 
lem sine Præster; naar Bluhriie og Reuss havde faaet ham stemt 



*) Kammerpræsidenten maatte give Kongen dobbelte Regninger ; de 
overdrevne bleve lagte paa Chatollet, for at Dronningen skulde 
tro, der intet var per cassa; de rigtige havde Kongen i sine 
hemmelige 6j emmer. Sahms Saml. Skr. 14, 240. 

») Oeuvres de Frédéric II. 1788. 1, 56. 

') i KoUectanea til Forts, af Annal, i Suhms Ny Saml. 5. B. og 1 
Menoza. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Kristian den sjette. 39 

for Hemhutterne, saa kom Sællands Biskop Kristen Yorm med 
sine Forestillinger og satte ham i Angst for, at den Augsburg- 
ske Konfession skolde tage Skade ved de Mfthribke Brødre« 
Himmeriges Rige var kommen i Splid med sig selv. 

Ikke desmindre skolde denne Godsfrygt indføres i Livet. 
En stræng Sabbatsforordning (1735) bød alle, onder Straf af 
Bøder, at søge Kirken hver Søndag og Helligdag baade til Hdj- 
messe og Aftensang; og Bonden, der, ved Stavnsbaandet (1731) 
og stadig strængere Forordninger lige til Kongens Død, var 
noksom banden, maatte for Gods Skyld, naar han forsOmte Kirk- 
en og ikke konde betale, staa i Gabestokken, som Kirkeejeren 
af den Aarsag maatte lade oprejse odenfor Kirkeddren. Offenlige 
Forlystelser indskrænkedes saa vidt moligt. Hoffet selv kjendte 
hverken til Spil eller Maskerader eller Komedier. Under denne 
Konges Regjering havde Kjøbenhavu intet Theater. i) Efter For- 
ordningen om Kirketogten (1735) folgte Blohmes forhadte Gene- 
ralkirkeinspektionskollegiom (1737), hvortil Kongen, til de verds- 
lige Loves Overholdelse, f5jede sine Landfiskaler. 

Al denne Tvang opnaaede ikke sit Ojemed. Den paa- 
tvungne Gudsfrygt fremkaldte paa den ene Side, især ved Hoffet, 
den ngadeligste Vantro, paa den anden, som den tryggeste Vej 
til at komme frem og fåa Embede, Skinhellighed og Hykleri. 
Den Hemhutske Henrik Gerner vidner selv derom : „Det var int- 
et rart paa de Tider at finde dem, der brugte Godsfrygt til at 
tia udrettet hvad de vilde have frem, snart i ett og snart igjen 
i et andet Tilfælde, saa at det og i den Henseende var blevet 
til et Ordsprog iblandt mange brave Folk, at Godsfrygt var nyt- 
tig til alle Ting*".^) Utrolig er derfor ikke den Anekdote, Riegels 
fortæller, om den end i Omstændighederne ikke er aldeles nOjagt- 
ig, at „en Student, der vilde have en Attest til Blohme, fik til 
Svar: Hans Hoved og Sind hænger til den rette Side, min gode 
Yen! For ham og hans lige kan det være ligeg}'ldigt, om der 
er Videnskaber og Lærere til eller ikke.^ No blev ogsaa 
Grunden lagt til, at denne Art Godsfrygt for de enfoldige blev 
til Fortvivlelse. De grebes af Lede til Livet og dræbte sig selv, 
eller de begik Mord paa andre, for ved Lovens Straffedom at 
Daa Ende paa denne Tilværelse og ved Absolotionen paa Retter- 
stedet at 'vorde forvissede om sin Salighed. Denne Gru 
£uidt endnu Sted i det mindste under Kristian den syvendes 



*) I E. Schlegels Werke, 3, 247. Overskou, Den danske Skueplads, 
1, 258. 

') Henrik Geniers Mærkværdigheder, 7* Kap. om Pietister. 



Digitized by 



Google 



40 I^et attende Aarhandrede. Indledning. 

Begjering, og den vender altid tilbage, under forskjellige Former^ 
med Pietismen. 

Hvilken Indflydelse maatte denne ene Skyggeside af Kristian den 
sjettes Regjeriog ikke have paa Literaturens Tilstand. Det var 
om denne Tid, Gram skrev til Grev Kristian Rantzan: „Her er 
mere end paa noget andet Sted Hold paa Folkets Mand og 
Pen". Det var under disse Forholde, at Holberg, medens Stifts- 
provsten (Henrik Gerner) passede paa, hvor flittig han gik i 
Kirke ^), maatte se til at holde Livet ud ved at give sig hen 
til historiske Skrifter, og da han endelig ikke kunde dy sig læng- 
er, udgav Kiels Klim paa Latin og smuglede den ind som en 
fremmed Vare. Vi paaskjOnne ogsaa hans historiske Virksomhed; 
men hvilket Oplag af Vid er der ikke blevet os berøvet ved hin 
hellige Dumhed! 

Denne Regjering havde imidlertid ogsaa sine gode Sider, og 
der skete under den mange gavnlige Foranstaltninger; en stille, 
rolig, flittig, sindig virkende Mand, der lidet bekymrer sig om 
Livets Forlystelser og i aandig Retning især giver sig af med 
mekaniske Forarbejder, kunde endog flude sig ret vel tilfreds 
under disse Omgivelser. Det se vi paa Langebek. »Langebek^ 
siger Suhm, var ikke meget for Frederik den Qerde, og sagde 
om ham: den saakaldte store Konge; derimod var Kristian den 
sjette hans Konge. Dennes fortrinlige Lyst for Søetaten, Indret- 
ningen af Banken, den Pris han satte paa Lærddom og Ordenlig- 
hed, det alvorlige Væsen han indførte, endog hans Bygninger 
kunde han ikke noksom rose. De dulige og lærde Mænd, som 
o^tode under Frederik den femte, tilskrev han Krislian den 
sjettes Tider, da de uden at forstyrres ved Leg, Komedier og 
andet kunde studere i Ro og lægge sig efter Videnskaber." ^) 
Ogsaa Luxdorph ansaa Kristian den sjette for en velsindet 
Mand; det ligger i hans bekjendte Yttring, der tillige antyder 
det fremskridende i Yttringsfriheden : „Under Frederik den 
fjerde frygtede man ikke og havde dog Grund dertil; under 
Kristian den sjette frygtede man og havde ingen Grund dertil; 
under Frederik den femte hverken frygtede man eller havde 
Grund dertil.« «) 



') Henrik Gerners Mærkværdigheder, 19. Kap. om Fritænkere. 

*) Suhms Saml. Skr. 10, 64 og Langebeks Levnet i Ny D. Mag. 
4, 20; jfr. Langebek Videnskabernes Tab i Kristian den sjettes 
Dødsfald, oplæst i Danske Selskab 1746. 

') Allens Danmarks Historie. J. Møllers Mnemosyne 2-4. D. 
Samme Forf. Om Danmarks skjonne Literatar ander Kristian den 



Digitized by 



Google 



- Danmark« Bemstorf. 41 

Frederik den femte (1746—1766), aaben af Karakter og 
fyrig af Temperament, havde allerede som Kronprins ved sin 
personlige Ehkværdighed og ved sin Hengivenhed for alt hvad 
der var dansk, vandet almindelig Kjærlighed. Rimeligvis vilde 
han wre bleven valgt til Tronfølger i Sverrig og have forenet 
de nordiske Riger, hvis den danske Regjering havde benyttet den 
belejlige Tid. Som Konge vandt han endnu mere Folkets Kjær- 
lil^ed ved sit Giftermaal med den engelske Prinsesse Lovise, 
der lærte Dansk, talte det og mest var omgiven af Danske. 
Holberg oplevede den Lykke at se Modersmaalet komme til 
Hove, og udtaler levende sin Glæde derover. „Det er ikke at 
beskrive, siger han, med hvilken inderlig FomOjelse den menige 
Mand hører hendes Majestæt, skjOndt en engelsk Prinsesse, at 
tale Dansk med de kongelige BOm.** ^ Det var noget nyt i Dan- 
mark. Den stive Etikette blev opløst. Jæmkjæden ved Kri- 
stiansborg Slot forsvandt; Vagterne bleve afskaffede. Konge og 
Dronuing besøgte Bender, og talte venlig med dem. Det var 
noget nyt i Danmark. Hojmessen i Slotskirken, der forhen kun 
var holdt skiftevis, holdtes nu altid paa Dansk. Forlystelser 
vare tilladte. Den danske Skueplads aabnedes. Ved Hoffet op- 
ftrtes franske Komedier og italienske Operaer. Bonden fik at- 
ter Lov til at ride Sommer i By. Det mørke Pietisteri flygtede, 
og Kongens aabenbjærtige Fromhed holdt alligevel den letsindige 
Tantro i Ave. Hele Hoffet var forvandlet; selv Enkedronning- 
en lod prædike for sig paa Dansk, og hun hævede Hoveriet 
paa sit Gods tidligere end Bemstorf. 

Dronning Lovise døde (1751), og den ny Dronning Juliane 
Marie, en tysk Prinsesse, maatte have nogen Tid, for hun af 
Goldberg kunde fordanskes ; men det gik dog. Kronprinsen blev 
undervist paa Dansk. „Den ny Instruktion, skriver Dass til 
Suhm (1756), som er givet vedkommende til Kronprinsens In- 
formation, skal indeholde en curieux Artikkel, som er, at al Infor- 
mation maa ske paa Dansk, og saaledes blive flere end en nød- 



sjette og om denne Konges Ulyst til Skuespil, i Skand. Litera- 
torselsk. Skr 25. B. Riegels, Skilderi af Sjette Kristian (i Smaa 
hist. Skr. 3. D.) Iver RosenkraDdses Levnet i Mnemosyne 1—2. 
D. Blnhmes Levnet i Mnemosyne 4. D. Rensses Levnet i J. Hel- 
lers Nyt theolog. Bibi. 17. B. Herlebs Indberetning om Kirke- 
inspektionskollegium i J. Møllers Theolog. Bibi. 5. D. G. L. 
Badens Karakteristikker. 

*) Holbergs Epistler, Epist. 577. 



Digitized by 



Google 



42 ^6t attende Aarhundrede. Indledning. 

sagede til at tale Dansk." ^) Kongens Yndling, Adam Gottlob 
Moltke til Bregentved, der som en fattig mecklenborgsk Adels- 
mand var bleven Page ved Kristian den sjettes Hof, og alle- 
rede bavde vundet Kronprinsens Forkjærligbed, fik en af- 
gjOrende Indflydelse paa Kongen. Han beskyttede Videnskaber 
og Kunst. Men Kongens Privatliv blev et falmet Gjenskin af 
Ludvig den femtendes. ^) 

Da hverken Frederik den femte i sine sidste Regjerings- 
aar eller Kristian den syvende vare selvregjerende , bestemmes 
de politiske Perioder efter Ministerierne. Efter Schulin fulgte 
den ældre Bernstorf (1760 — 70); Struensee førte et kort men 
broget Regimente (1770 — 72); Guldberg styrede i Arveprins 
Frederiks Tid (1772 — 84); selvregjerende var atter Frederik den 
sjette som Kronprins med den yngre Bernstorf til Udenrigsmi- 
nister (1784—97). Ved denne nyere Tid søge vi mere at an- 
give Stemningen end Begivenheder. 

Johan Hartvig Ernst Bernstorf, af en gammel mecklenborgsk 
Slægt, født i Hannover og af sine Slægtninge von Plessen dragen 
ind til Danmark, fortsatte den allerede begyndte Bestræbelse at 
sikkre Danmark Slesvig, og igjennem det ved et Mageskifte at 
forhværve Holsten. Forsøget trak sig ud i lange Underhandling- 
er. Der rejste sig en nordisk Protest imod Englands Herre- 
domme over Havet. Store og kostbare Handelsforetagender, der 
tildels mislykkedes, Manufakturer og Fabrikker, der alligevel ikke 
kunde trives uden at understøttes af Regjeringen, Landvæsens- 
kommissionen (1757) og flere Foretagender vidne noksom om 
Bernstorfs Iver for at ophjælpe Landet; men hvor ædel han end 
var som Menneske, hvor dygtig som Statsmand, kunde selv ikke 
han værge sig imod den Reformfeber, der gjærede i Tysklands 
Blod og som under Struensee blev til en dræbende Tyfus. Pro- 
jektmageri blev almindeligt, og meget maatte mislykkes, fordi der 
hverken toges Hensyn til Folkets Forholde eller til Landets 
Kræfter, og langt mindre, end tilbørligt var, til Danmarks sande 
Rigdomskilder, Fiskeriet i Havet, der skyller om dets Kyst- 
er, og det velsignede Kornhav, der bølger paa dets Marker. 



>) Sahms Saml. Skr. 15, 224. 

*) J. K. Høst, Mærkværdigheder i Frederik den femtes Lernet og 
Kegjering. G. L, Baden, Frederik den femtes Regjerings Aar- 
bog. Graf R. F. zu Lynar, Hinterlassene Staatsschriften (Ré- 
åexions 8ur la situation présente des affaires en Europe 1741 m. m.) 
Consecratio divæ LouisæReginæ rite peracta, per Univertitatis 
Hafniensis Rectorem (Anchersen), fol. Bfkschings Nachrichten 
1, 410). Suhms haandskrevne Optegnelser. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Struensee. 43 

Folket skulde fremad, om det saa skulde jages parforce med 
fremmede Hunde. Det er en usalig Tanke, at Ugræs kan ud- 
ryddes Qg Marker opdyrkes ved at indføre fremmede, det maa 
saa være nok saa dejlige, Sirplanter, der kjøbte i dyre Domme 
maa holdes i Live i Drivhuse ved kunstig Varme. Danmark blev 
ett af Tydsklands Drivhuse. Videnskaber og Kunst skulde frem- 
mes ved en tysk -fransk Koloni i Hovedstaden, der uden Tvivl 
bestod af flere udmærkede Mænd, men af Mænd, der iugen 
Anelse havde om det danske Folks Ejendommelighed, og over- 
alt satte den tilside; omtrent sonTden jyske Hede skulde dyrk- 
es op paa Tysk med Hessiske Familier. Omkring paa Herre- 
gaardene dannedes der Smaakolonier med tyske Pædagoger og 
Haandværkere. o. s. fr. Det store literære Foretagende Nie- 
buhrs Rejse maatte da ogsaa udgaa fra Tyskland; Michaelis i 
GOttingen gav Idéen dertil og udkastede Planen. >) Uagtet Bem- 
storf selv i sin tarvelige Levemaade var et Mønster, uagtet de 
strxnge Forordninger var det ikke muligt at standse den tiltag- 
ende Overdaad. £ndskjOndt han af sin egen Formue paa Dan- 
marks Opkomst havde tilsat halvtredie Tønde Guld, sank Land- 
et dog stadig dybere i Gjæld; og den trykkende Skattebyrde 
forøgedes med den forhadte Extraskat (1762), der laa som en 
Biyvægt paa de lavere Stænder. Og hvor meget der end fra 
Magthavernes Side lagdes Vind paa at hæve det danske Folk til 
et tysk Standpunkt, saa bevirkedes dog, naar alt kom til alt, 
ikke andet derved, end en forstærket Overbevisning hos deres 
Landsmænd om det danske Folks Stupiditet. Literaturen yder 
derpaa flere Exempler. I et senere Skrift, kaldet Kinderspiele 
ond Gresprftche, spcfrger Læreren blandt andet: Welche Na- 
tion will uns zum Possen nicht klug werden? hvorpaa Lær- 
lingen svarer: Die Dftnen; ja, til stor Forargelse for de danske 
Patrioter, udtaltes der aabenbar Haan imod Nationen i det 
famøse Vers: 

Den Dftneu, sey es Gott geklagt, 

Ward Wein und Geist zugleich versagt.^) 



* ) Michaelis' Literarischer Briefwechsel. 1 — 2. D. Samme Forf. Fragen 
an eine Gesellschaft Gelehrter M anner, die aofBefebl IhroMaie- 
stat des Ronigs von Danemark nach Arabien reisen. 1762. (Deri 
Instruktionen, Jægersborg 1760). 

>) Schmettows Kleine Schriften 1 , 478. (Tyge Rothe) Brev off 
Bdn til Tore Skribentere om Svar paa nogle Forhaanelser imod 
08, hyilke findes i en tysk Bog, kaldet Kinderspiele. Kbh. 1778. 
(Se ogsaa Tyge Rothe under Literaturen). 



Digitized by 



Google 



44 Det attende Aarhandrede. Indledning. 

8aa aldeles Uret havde vel dog ikke det danske Folk. 
Denne Yin gad det ikke drikke, denne Aand kunde det ikke 
hylde. Det saa jo Reformen, der hengav sig til Beruselse deraf, 
rave og falde. 

Den af Naturen begavede og vittige Kristian den syvende 
(1766—1808) havde i sin Ungdom lyttet til sin franske Lærer 
Sveitseren Reverdils Tale om Bondens Frihed, og uden Tvivl 
hos Folket i det hele vakt gode Forhaabninger ; men efter sin 
Udenlandsrejse faldt han som et udmarvet Redskab i Hænderne 
paa sin Livlæge Johan Frederik Struensee. Bernstorf blev styxt- 
et, Geheimekonseilet ophævet, og Kongen eller rettere Stuensee 
i hans Navn regjerede vilkaarlig ved tyske Kabinetsordrer. De 
offenlige Forhandlinger førtes paa Tysk ; selv menig Mand maatte 
ansøge paa dette Sprog. Eu Række velmente, ofte gavnlige, 
endog gode Forordninger fulgte paa hinanden, men saa hurtig, 
at den langsomme danske Natur aldeles blev overvældet. Emb- 
edsmænd, der ikke kunde følge med, bleve afsatte forfode. 
Det kongelige Familieliv blev til offenlig Skjændsel. Til Reli- 
gion, Sædelighed og Folkets nedarvede Modesti toges der aldrig 
Hensyn. Denne Regjering traadte alt det under Fødder, hvor- 
paa et Folks aandige og timelige Vel beror. Ingen skal derfor 
prise den, uagtet den løste Tanken af sine Baand ved bradt 
at frigive Pressen. Ingen blev værre besudlet af denne 
Friheds- eller rettere Frækhedsaand , end Ophavsmanden 
selv, medens han stod ved Roret, end mere efter hans Fald 
i den ved sine Intriguer bekjendte Nat den syttende Januar 
1772. ^) 

Under Enkedronningen Juliane Marie og hendes Sdn Arv- 
eprins. Frederik overtoges den indre Styrelse , om ikke af Navn 
saa af Gavn, af Ove Høegh Guldberg. Til det udenlandske De- 
partement indkaldtes den yngre Bernstorf, Andreas Petrus Bern- 
storf, hvis Styrelse (1773 — 80) danner en smuk Episode i vor 
Historie. Mageskiftet med Rusland fuldendtes. Ved den væbn- 
ede Neutralitet (1780) aabnedes under Nordamerikas Friheds- 
kamp, der sysselsatte Englands Magt, en levende Handel, som 
bragte Folket Velstand. Men Bernstorf kunde ikke trives ved 
Siden af Guldberg. Guldberg var russisk sindet, Bernstorf eng- 
elsk; Bernstorf vilde Bondens Frihed, Guldberg mente, at Stat- 
en derved vilde rystes i sin Grundvold. Den Guldbergske Styr- 
else, der havde saa megen Indflydelse paa Literaturen, har over- 



') J. K. Høst, Struensee og hans Ministerium, der, som bekjendt, 
fremstiller ham som en af Danmark hojlig fortjent Mand, inde- 
holder tillige Hjemmel for ovenstaaende Dom. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Guldberg, 45 

hovedet af Fnhedeos Venner ofte maattet høre ilde; men den 
Fortjeneste skal ikke berøves ham, at have kaldet det danske 
Sind tilbage. Naar ikke alt skulde gaa tilgrunde, maatte det 
Stnienseeske Ministerium faa sin Modsætning. Det ^ske Element 
havde reformeret paa en overilet, voldsom Maade; det danske 
fik nn sin Haandhærer i Guldberg som en nødvendig Forløber 
for Tiden efter 1784. Havde den ældre Bemstorf og endnu 
mere Stmensee sprunget alt det foregaaende over, for ligesom 
paa en Gang at støbe Folket paa ny, havde de ligesom med 
ett Pennestrøg udslettet hele det danske Folks Historie, saa førte 
nu Guidberg Folket tilbage til det gamle. Dog ikke til det 
gamle oplivet med ny Elementer, men til det gamle i sine strænge 
Former. De tidlige Indtryk, han havde modtaget ved Omgang 
med ældre gejstlige, beholdt han indtil det sidste: Rettroenhed 
som religiøs Grundsætning, det absolute Monarkis og den konge- 
lige Enevældes Uantastelighed som politisk. Kristendommen, det 
vil sige den rette gode gamle dogmatiske Kristendom, maatte 
hævdes, og fri Yttringer imod den kunde ikke taales, naar de 
tnadte offenlig frem. Denne Kristendoms Bekjendelse var for 
ham det samme som en retskaffen Tænkemaade, og hvo der an- 
ialdt den, var et ugudeligt, ryggesløst Menneske, der maatte ram- 
mes af Lovens Arm. Den gamle Ærbødighed for Majestæten 
og for den kongelige Magt, der nylig saa gudsjammerlig var 
traadt under Fødder, maatte vækkes paa ny. Derfor maatte 
ikke en Gang en historisk , om end nok saa sand -og retfærdig, 
Dadel taales over nogen af de henfarne Konger; men alles Re- 
gjering skulde vende den lyse Side til Folket, og Ungdommen 
kun gjdres bekjendt med den. Karakteristisk i denne Henseende 
er Guldborgs Beskjæring af Suhms Udtog af Fædrelandets Hi- 
storie: Suhm lod ham læse Korrekturarkene. Guldberg tilraadte 
eller krævede adskillige Forandringer: Forfatteren maatte for 
Alting tale om vore Konger med Hede og Omhed; at der i det 
g^eime Konseil hverken sad Borgere eller geistlige, maatte for 
Alting gaa ud; Bondestandens Trældom var en Ting, der var- 
somt maatte røres; hvad Suhm havde skrevet om Enevoldsmagt- 
ens Indførelse, maatte nødvendig forandres, thi slige Ting, hvor 
sande de end vare, kunde ikke siges i et Kompendio for Ung- 
dommen; om Regjeringsformen havde Suhm yttret, at man i en 
riss Mening kunde sige, at her egenlig ingen Regjeringsform er, 
det maatte endelig gaa ud »for at undgaa Fortræd" o. s. v. ^ ) 
Fremfor alt maatte dansk Nationalitet hævdes og styrkes. Der- 
til virkede Goldberg ved Omdannelse af Undervisningsvæsenet og 



>} SahmiaDB eller Tillæg til Sahms Saml. 8kr. 

/Google 



Digitized by' 



46 ^et attende Aarhundrede. Indledning. 

ved at kalde det danske Sprog tilbage fra sin Forvisning. Ikke 
alene erklæredes det (ved Oprettelsen af Gebeime-Statsraadet 
1772) for Landets officielle Sprog, ikke alene bragte han det til 
Ære ved Hoffet, ikke alene beskyttede han det i Literaturen, han 
vilde gjerne have gjort det til eneherskende i Landet Den tyske 
Kommando ved Hæren blev afskaffet (1772).^) Det franske 
Skuespillerselskab, der havde spillet vexelvis med det danske, 
fik Afsked. Fædrelandske Minder kaldtes tilbage ved Minde- 
støtterne paa Jægerspris for fortjente danske Mænd og Kvind- 
er. Mallings Store og gode Handlinger blev Skolelæsning. For 
at hindre den indstrOmmende Mængde af fremmede Æventyrere 
maatte der stilles et Bolværk om Landet, saa at dets egne Bdrn 
kunde komme til sin naturlige Ret. Det skete ved Forord- 
ningen om Indfødsretten (15. Januar 1776). Men, for at standse 
den forpestede Mudderstrftm, der hver Dag udgik fra Pressen, 
og undergrov Religion og gode Sæder og haanede den gode Smag 
(saa maatte vel Guldberg tænke), maatte ogsaa Censuren atter 
indføres. Maaden var ikke heldig. Den gamle, næsten vil- 
kaarlige Censur blev overgiven i en enkelt Mands Hænder; stundum 
grebe Kabinetsordrer, ved hvilke Guldberg regjerede ligesom f5r 
Struensee, umiddelbar ind i Pressen, og Værker af stOrre Om- 
fang, der afhandlede almennyttige Gjenstande eller havde et vid- 
enskabeligt Formaal (Kristian Martfelts Skrift om Komhandel- 
en 1774), bleve enten undertrykte eller lemlæstede, fOrend de 
maatte se Lyset. Thomas Kristoffer Bruun maatte paa Grund af 
sine Fritimer atter gaa til Præsten. Deslige Yilkaarligheder have 
kastet Skygge paa Guldbergs Minde. Men det maa ej glemmes, at 
naar Handlingen og dens Værd med Rette maa underkastes sen- 
ere og sundere Anskuelser, saa kunne Motiverne med deres 



») Kommandoordene ved den kgl. danske Armé 1772 ; og (K. P. Rothe) 
En dansk Patriots Betænkning over dem. Viborg 1773. (Se Forteg- 
nelse over Trykkefrihed sskr. 3, 213). Om denne Forandring findes 
en Yttring i Manuser. Schoningiana paa Universitelsbibl. Nr. 
6. fol. Kapt. Schoning skriver fra Kbh. 18. Martii 1772: „Hele 
Arméen skal herefter exercere paa Dansk, og Parolen udgives 

Eaa Dansk. Istedenfor Heraus skal raabes Va^t i Gevær! 
►ette vil visst sætte vores Sprog i meget Æstime, gjore det nød- 
vendig, og at man herefter ikke skal høre saa meget Tysk af 
Landofficereme mere. Dog kan de endnu ikke holde op dermed, 
det synes endog de i denne korte Tid, som er tilbage, vil snakke 
det rent ud!^ Derpaa beklager han sig over, at han til Mal- 
heur i Operaen var kommen til at sidde imellem saadanne ; de 
pratede forfærdelig Tysk , saa at han intet kunde høre af den 
italienske Sang. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Guldberg. 47 

dybere Grund ikke uden videre bedOmmes fra Nutidens Stand« 
punkt Naar selv Strnensees Forvildelser ligefrem udgik fra 
Tidens herskende Forestillinger, havde sin Grund i en frem- 
skridende ustandselig Bevægelse, der rev ham med sig, saa maa 
oidna mere Guldbergs Strænghed udledes fra nedarvede, i en 
lang Fortid rodfæstede Grundsætninger. For Struensee var 
Tøjlesløshed det samme som Frihed; Guldberg troede, at den 
menneskelige Natur ikke kan taale Frihed^ at Frihed er et 
Onde. Begge Dele er^ lige absurde; men i disse Meningers 
fremragende Eepræsentanter d5mme vi ikke alene Individerne, 
men tillige Tidernes Kamp*). 

Den kongelige Enevælde, der fra Struensees Hænder var 
gaaet over i Guldbergs, kom endelig til sin rette Etjer, til Tron- 
ens Arving, Kronprins Frederik (1784 — 1808); men af Ær- 
bødighed for den kongelige Magt skete Alting i Kongens Navn, 
og der viste sig det Særsyn, at Kristian den syvendes Visdom 
og lykkelige Regjering hvert Aar fejredes omkring i Landet ved 
festlige Taler, pragtfulde Sange og i hele Literaturen, skj5ndt 
det var hvert Barn vitterligt, at han led af Yanvid. Konge- 
loven havde ikke forudset denne Mulighed; men det foraar- 
sagede ingen Ulempe, da Kronprinsen havde vundet alles Hjært- 
er. Hvad alle attraaede og haabede paa. Folkets rolige Ud- 
vikling, var just det han ønskede at give, og næsten alle Re- 
gjeringens Tanker samlede sig om at fremme Frihed og Vel- 
fierd, at løsne de trykkende Baand, at løse Bondens og Neger- 
ens Lænker, at hæve de lavere Stænder til Selvtænkning og 
Teistand. De ydre Forholde begunstigede det. Den tilbagekaldte 
Andreas Petrus Bernstorf (1784 — 97) bevarede, efter en kort 
Krig med Sverrig (1788), en Neutralitet, der selv under den 
franske Revolution , som bragte saa mange Lande til at ryste i 
deres Grundvolde, aabnede Danmark en rig Yelstandskilde ved 
en blomstrende Verdenshandel. Kun et Ojeblik blev Freden 
afbrudt ved Krigen med Tripolis, som Sten Bille tugtede (1797). 
Med indre Velsignelser begyndte denne Regjering; Guldberg 
havde tvivlet om Frihedssystemets Grundighed ; Kronprinsen, uden 



*) Se i øvrigt Guldberg under Literaturen. Forholdet til Kongen, 
til Juliane Marie o. s. v. vedkom mer den politiske Historie. 
Guldbergs Ministeriam har atter i vore Dage været Gjenstand 
for nogle Smaaskrifter af Kolderup-Rosenvinge, Sendschreiben 
an Schlosser (Kph. 1843) og af Kr. Høegh -Guldberg og Dr, 
Paladan-Miiller (Odense 1841). Fædrelandet 1841, Nr. 641 fgg. 
Jfr. Galdbergs Breve i Hist. Tidsskr. 4. B. 1. H. f. Ex. Brevet 
til Hjelmstleme om den danske Ordbog (^Hans Majestæt seer 
med inderlig Behag, at den bliver alene i det kjære danske 
Sprog-). 



Digitized by 



Google 



48 ^^^ attende Asrhundrede, Indledning. 

Hang til filosofisk Betragtning, fulgte Instinktet, og gav, i god 
Tro til Folkets gæve Natur, almindelig Frihed, indtil ogsaa han, 
viklet ind i Tidens revolutionære Tendenser, stod stille og studs- 
ede over sin egen Gjerning. Bondestandens FrigjOrelse og 
Landbovæsenets Forbedring forberedtes af en Kommission under 
Forsæde af Grev Kristian D. F. Reventlow (3. November 1784), 
hvorved Fællesskabet og Hoveriet tildels blev hævet. Tienden 
forandret til fast Afgift, o. s. fr., og Forordningen om Stavnsbaandets 
Ophævelse fulgte (20. Januar 1788). Disse fyrste Aar (1784 — 
1790) ere uforglemmelige i Danmarks Aarbøger, da alle fæstede 
sine Tanker til Kongens Kjærlighed og Folkets Lykke, til 

Vor gode Konge, Frederik og de ædle, 
Der raade begge vel til Landets bedste. 

(Høstgildet.) 

Med Glæde, ja Jubel, lovpriste Skribenter, som Tyge Rothe, 
Folkets Fremskridt til Frihed i Tænkning og Daad. Men med 
den indre Gjæring, som Bondesagen fremkaldte paa Grund af Her- 
remændenes Modstand (Lilttichau og Beenfeld; Indtoget 1790) 
forbandt sig efter Udbruddet af den franske Revolution religiøse 
og politiske Bevægelser; Forholdet til de udenlandske Magter, 
Rusland og England, formørkedes, især efter Bemstorfs Død, da 
hans Sdn, Kristian Bernstorff overtog de udenlandske Sager. 
Regjeringen blev ængstelig. Begivenhederne 1772 havde jo vist, 
hvor let det var at sætte Almuen i Bevægelse. Samme Dag, 
som Efterretningen om Ludvig den sextendes Henrettelse kom 
til Kjøbenhavn (1793), udbrød den saakaldte Posthusfejde over 
en ubetydelig Fortaasstrid imellem en Officer og en Student. 
Politiet blev forjaget, og Militæret maatte kaldes til Hjælp. 
Næste Dag droge Patrouiller igjennem Byen; i en lidet besøgt 
Tværgade holdt en Kavalleripiket Oje med en lille Klub dér i 
Nærheden, ja man sagde, at selv Artilleriet blev sat i Virksom- 
hed, som om man frygtede en Folkeopstand. ' ) Under de til- 
tagende revolutionære Begivenheder i Frankerig og visse danske 
Skribenters Udæskninger, der i hOje Toner anfaldt den bestaa- 



*) Se Rahbeks Erindringer, 4, 199. Steffens, Hvad jeg oplevede, 
2. D. (Regensprovsten Gamborg og de to Skibstømmermsnd). 
Regenstraditionen vidste endnu mere at fortælle, hvilket vel 
6om Smaatræk til Tidens Skildring fortjente at opbevares: 
livorledes Mængden raabte, at man skulde slaa en iConvolut 
om Gardeofficeren^ der var flygtet ind i PostgaanleD, og sende 
ham ud til dem; hvorledes en af de hoje Herrer, der vilde 
stille tilfreds, begyndte sin Tale med: Uojstærede Kjøben- 
havnske Pøbel (peuple)l o. s. v. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Stænderne. 49 

ende Magt, kan det vel være, som Rahbek mener, at nogle 
bede Hoveder i en 01- eller Yinrus fattede Planer til en eller 
anden Kraftyttring, f. £x. at nedrive Eorfits Ulfeids Skamstøtte 
o. desL; men i det danske Folk var der overhovedet ingen 
Tilbøjelighed til at efterligne Frankerigs blodige Exempel. Ikke 
des mindre blev i disse Gjæringsaar (1790—99) det forrige 
patriarkalske Liv forstyrret, til hvilket Kronprinsen efter sine 
Evner og sit jævne borgerlige Sind havde været saa vel oplagt. 
Han vilde vandre som en Fader imellem sine Bom, og maatte, 
selv egensindig paa sin Maade, se sig omgiven af uforenelige, 
hojrøstede, frække Partier. Enemagten knnde og vilde han ikke 
opgive, det var en Arv, som han uforvansket maatte overgive til 
sin Efterfølger; og Tanken om at ogsaa dette Baand kunde 
løsnes, Frj'gten for Udlandets Trusler og overhovedet Landets 
hele Stilling bevægede ham til i Tidsrummets Slutning at give 
sit Samtykke til Indskrænkninger og Skranker, der ellers ikke 
stemmede med hans Sindelag. Den Hjærtensgodhed og Vel- 
viUie, der var Folkets Særkjende, besad han i hoj Grad; men 
som et Tidens Mønster syslede han helst med Bagateller 
(militære Øvelser, der siden afløstes af Gymnastik, indbyrd- 
es Undervisning o. desl.), og var lidet modtagelig for Idéer. 
Allerede nn, ved Aarhundredets Slutning, viste sig derfor det 
Savn af hfljere Regjeringskunst, der under de følgende vanske- 
lige Forholde bragte Riget nær til Gravens Rand, og vel lod 
ham vinde Hjærter, men ingen Sjæle. Dog fyldes endnu mang- 
les Ojne med Taarer ved Frederik den sjettes Minde; ikke 
alene have de lidt og stridt med ham, ikke alene mindes de, 
hvorledes den laveste Undersaat var ham ligesaa dyrebar som 
den hdjeste, og de mange andre Beviser paa hans kjærlige Sind, 
men ogsaa hvorledes han, ledet af sin ufordærvede Natur, gjorde 
sit Folk til det, som det nu er, til en dansk Nation; og ingen 
af de sildigere Fristelser til at lytte til fremmed Forførelse have 
kannet udslette hans friske Ungdoms velsignede Gjerning^). 

Bevægelsen i den danske Befolkning er et i sig selv tiltræk- 
kende, men lidet bearbejdet Æmne, og den faar nu en betyde- 
lig Indflydelse paa Literaturen. I det hele havde der i den 
været en Slags Stilstand. Den gamle danske Adels overvejende 
Magt havde holdt Borger- og Bondestanden tilbage; men efter 
dens Fald bliver Fordelingen efterhaanden mere ligelig; de 



*) Se de bekjendte Skrifter om Kristian den syvendes Regjering, 
iser J. K. Høst, Entwurf einer Geschichte der danischen Mon- 
a^ie nnter der Regierang Christian des VII. 
IV. 4 



Digitized by 



Google 



50 ^et attende Aarhandrede. Indledning. 

h&jere Stænder synke, de lavere stige op og vinde Selvstænd- 
ighed. Under Enevælden, der i Tbeorien ingen Grænser 
havde, men i Virkeligheden erlgendte dem, var Adel en Nød- 
vendighed, men kun en Adel, der ikke kunde indgyde Frygt; 
den blev enten en indført Vare eller den steg op fra Borger- 
standen. Den rige Borgerstand, der med Opmærksomhed fulgte 
Europas BevsBgelser, fik Lejlighed til at uddanne sig. Der ud- 
viklede sig en lærd Middelstand, som efterhaanden, jo mere den 
hyldede Modersmaalet, blev til en herskende Ma^ og i det 
næste Aarhundrede naaede sin HOjde i en næsten uindskrænket 
Embedsstand (Bureaukratiet). Fra denne borgerlige Middelstand 
udgik endog allerede nu Ministre. Bondestanden, der var bund- 
en som Trællen til Stavnen, fik først Frihed og med Friheden 
Velstand under Frederik den sjette. Fra nu af (1784) be- 
gynder alle Stænders Nivellering. Jæmvejen lægges, og de fare 
alle paa den, paa første Plads eller paa tredie (den ene ligesaa 
godt som den anden, naar de betale), alle med samme Hurtig- 
hed, trukne af det samme Lokomotiv, med samme fri Brug af 
sine Evner, med samme Lighed for Loven. 

Bevægelsen i hOjere Stænder begyndte med Enevolds- 
magten (1660). Under Kristian den femte fulgte med den gamle 
Adels Uddøen en ny Adels Indvandring^). Hvad der allerede 
fra 1660 til 1700 kommer tilsyne, og derefter stadig til- 
tager, er en, ikke med Overlæg eller Forsæt foretagen, men 
fra de omskiftede Tendenser udgaaende Bestræbelse for, ikke 
alene aandig, meo 'tillige legemlig, at drage Danmark bort 
fra Norden og over til Tyskland. Fremmede Slægter 
trængte ind i alle Stænder; deres oprindelige Tilbøjeligheder 
varede ofte ved i flero Generationer; og først efter at det 
danske Element atter havde sejret, gik ogsaa det med temmelig 
Lethed over i den anden Generation. Den fremmede Adel stod 
ligesom i Spidsen for denne Bevægelse, hvorved de ældre For- 
holde omskiftedes. Fordum havde Adelsmanden og den lærde 
gjort mangeaarige Rejser i Europa, og kom hjem for at anvende 
Udbyttet deraf i sit Fædreland. Nu droge efterhaanden fiere 
og flere fremmede ind, for at nedsætte sig i Danmark og nyde 
dets Goder. De havde ofte intet, men fik hvad de søgte^ Hof- 
embeder og Godser. Meget Gods, gamle adelige Besiddelser, 
Ejendomme, der havde tilhørt Kirker og Klostere, gik over i 
disse fremmede Familiers FJje. Denne Bevægelse i Ejjendommen 
maatte have megen Indflydelse paa Beboerne. Det patriar- 
kalske Forbold, der i det mindste paa mange Steder havde 
hersket imellem Gods^eren og hans undergivne, hørte efter- 



>) Jfr. Molbechs Indledning til Kristian den femtes Dagbøger . 
(Nyt hist. Tidsskr. 1, 474). 



Digitized by 



Google 



Danmark. Adelen. 51 

haanden op ; Forbindelsen imellem den gamle danske Adel og 
Præstestanden, der havde virket saa meget, om end ensidig^ 
paa literaturen, foldt af sig selv bort. Forholdet imellem 
Præsten og Bonden tabte nteget af sin Inderlighed ved Jordernes 
Overgang fra den ene Art af Proprietærer til den anden. Bleve 
Besiddelserne end hos samme £jere, Aanden var dog omskiftet; 
. thi de ny havde ingen Sans for de gamle hjemlige Forholde. 
Allerede ved 1700 begyndte ogsaa Klagerne over Præsternes 
Egennytte, over deres Krav paa stOrre Tiende, paa mere Offer, 
paa Lyst til at holde Ligprædikener o. desl. Den verdslige 
Historie bar anvendt altfor liden Opmærksomhed paa disse indre 
Forholde. 

Den gamle danske Adel udgjorde, som det hedder, endnu 
1655 et anseeligt Antal; men efter at have mistet sin Rigdom, 
sin Magt, sin Indflydelse, nddøde den med en utrolig Hurtighed. 
Kun faa bleve optagne i den af Griffenfeld indførte ny Lens- 
adeL Under Kristian den femte bleve ti Familier ophdjede i 
Grevestanden; deraf vare syv tyske og kun tre danske Slægter. 
Frederik den Qerde yndede ikke den gamle Adel; men han 
solgte Titler og Rang for Penge. Blandt de omtrent halvhun d- 
rede Familier han skal have adlet (fra 1699 til 1724), findes 
nogle udmærkede Helte (LøvenOm, Tordenskjold) og nogle Vid- 
enskabsmænd (Frederik Rostgaard, Vilhelm Helt); men stOrste 
Delen ere ubekjendte Navne. Ligesaa under Kristian den sjette, 
hvor der var liden Adgang til Krigerdaad, og de indenlandske 
lærde just ikke droges frem (blandt de adlede vare Thomas 
Bartholins Æt og Niels Slange). Blandt de 74, der efter 
6. L. Baden bleve adlede under Frederik den femte, træde de 
borgerlige kjendeiig frem i Hjelmstjeme, Klevenfeld og Holberg 
som Baron (alle i samme Aar 1747), fienrik Stampe (hvis Adel 
blev fornyet) og Genferen Mallet. Under disse Konger trivedes 
kun enkelte gamle danske Adelslægter, som Rosenkrands og 
Thott. Der var, efter en Fortegnelse fra 1764, omtrent ved 
Midten af Aarhundredet , en og tredive Grevskaber og Baro- 
nier i Danmark; af dem ejedes kun elleve af danske Slægter, 
Resien, omtrent det dobbelte Antal, af tyske. 

Hvor Adelen overhovedet hørte hen, skjOnnes tilfulde af 
Navnene: Ahlefeld, Holstein, Holsten, Knuth, Lehn, Moltke, Mu- 
ekadell, Plessen, Råben, Reventlow, Schimmelmann, Marselis o. 
8. T. Nærmest kom de fra Holsten og Mecklenborg, men og- 
saa Qæmere fra, som fra M&hren. Store Godser kom i deres 
ije. Derhos droges mange fremmede Slægter ind til Hoffet, 
hYor de levede som en særegen Race, som en med Forrettig- 
heder benaadet Hofadel. Det begyndte allerede under Frederik 

4* 



Digitized by 



Google 



52 ^et attende Aarhnndrede. Indledning. 

den tredie, og fuldendtes under Kristian den sjette ; Dronningerne 
havde især Del deri (Sofie Amalie og Sofie Magdalene.) 

„Den gamle Adel, hedder det i et Skrift fra 1771, er saa 
godt som uddød. Nogle Rosenkrandser, nogle Skeeler have vi 
tilbage, men hvor mange Thotter, Urner, Grubber, Krabber, 
Lunger, Tro Iler? og hvor er den Norske Adel henne? Fordreven 
af Lttttichauer, Plesser, Bttlauer, Holsteiner, Reusser og alt hvad 
der skriver sig von og de. Hvad Fordring kan disse Udlænd- 
inge have paa at fødes af Danmark? Fra Mecklenborg have vi 
faaet hele Ladninger Pager; disse have efterhaanden og det 
temmelig gesvindt, thi Mecklenborgerne have altid gaaet her for 
fulde Sejl, opsvinget sig til HoQunkere, Kammerjunkere, Amtmænd, 
Kammerherrer, og saa ind i Kollegierne, og Nationen har faaet 
af dem en haanlig Foragt til Tak. De kj endte ikke Landet og 
skjøttede ikke om at kjende det; de holdt sig for en Vanære 
at tale Folkets Sprog og derfor aldrig lærte det ; aleneste Danske 
Penge og Danske Heste, indtil de Engelske kom i Mode, kunde 
de lide. Nationen, undertrykt og foragtet af disse fremmede, 
dannede sig efter sine Beherskeres Smag, og tabte sin Karakter, 
lod af, som Hr. Suhm siger, at være et Folk." >) 

Om man end vil antage, at disse Bemærkninger, som Følge 
af den Tid, hvorpaa de ere skrevne, have faaet nogen Bitterhed 
i Anstrøget, nægtes kan det ikke, at denne altid paany indstrom- 
mende Adel ikke oprindelig udgjorde nogen Del af det danske 
Folk, og heller ikke havde nogen af Folkets Interesser. Den 
udmærkede sig i Almindelighed ikke, saaledes som den gamle 
danske Adel , hverken ved personlig Tapperhed eller ved 
gammel nedarvet Dannelse; hvad den attraaede, var dens egen 
personlige Anseelse og Velvære; og var den fattig, gjorde den 
Krav paa Landets bedst aflagte Embeder. De tyske Fami- 
lier, der købte eller fik store Godser, vare i Følge sin Oprind- 
else ikke med Dansk, men imod det ; de talte Tysk eller Fransk 
eller et Blandingssprog, og gjorde sine Godser til Planteskoler for 
tyske Slægter. Af Hofadelen var der endnu mindre at vænte, 
for Videnskaberne mindst. Det var raa uvidende Folk, siger G. 
L. Baden, der kun forstode at jage, drikke og doble. Først 
under Frederik den femte foregik heri en Forandring, især da 
Adam Gottlob Moltke, oftest ved danske Hovmestere, gav sine 
S5nner en Opdragelse, der tilforn var ukjendt iblandt den tysk- 
danske Adel. Lad end være, at denne Dannelse ofte gik mere 



>) PhilomuBUs Om Stiftelser. Kbh. 1771. S. 62. (Skriftet synes 
at være forfattet af en Dekanus ; Rasmus Fleischer fralagde sig 
det i Følge Luzdorphiana S. 515.) 



Digitized by 



Google 



Danmark. Adelen. 53 

ad paa Glimmer end paa Grundighed, saasom da den unge 
Guldencrone ved Kongens Fødselsdag (1761) ^i en nombreux og 
biiilant Forsamling af bOje Standspersoner holdt en Tale, som alle 
maatte admirere''; føi*st fra denne Tid begyndte den fremmede 
Adel at blive l\jemme her i Landet. Men de Indtryk, den havde 
gjort, vare vanskelige at udslette, og de ere vel kjendelige nok 
endnu. ' ) 

£n ny dansk Adel udgik fra Borgerstanden, der enten lod 
sig adle eller ved at stige op i de øverste Klasser i Rangen fik 
adelige Rettigheder. Denne Art Adel havde sine store Skygge- 
sider; den hævede sig i Grunden ikke uden ved sin Rang over 
den rige Borgerstand, som kappedes med den ; begge lede af 
Pengearistokratiets Onder; paa den indre Dannelses Brøst 
maatte der ofte bødes ved det ydre Skin, og den gamle Enfold- 
ighed forgik i Efterligning af fremmede Moder og Skikke. Yi 
ville lære at Igende den ved nogle af dens mærkeligste Mænd 
under Literaturen. 

Hos den fremmede som hos den nydanske Adel bevaredes, 
dels i enkelte Slægter, dels hos enkelte Mænd, Sans for Viden- 
skabelighed, ikke alene for den almindelige, men ogsaa for den 
nordiske. Den lægger sig for Dagen ved deres, tildels meget 
store Bogsamlinger, snart paa Herregaardene (den Holstein- 
Lethraborgske), snart i Hovedstaden (den Thottske), og den fra 
Borgerstanden udgaaende Adel havde udmærkede Bogsamlere 
(Qjelmstleme). For den velhavende Borger, ikke alene for den 
lærde, blev det Mode og Ære at samle Bøger, og den frem- 
mede Adels udanske Dannelse har rimeligvis medvirket til at foi^ 
øge Kjæriigheden til den danske Literatur. Først efter at de gamle 
Ætters Jordebogsbreve o. desl. havde tabt sin Værd, efter at 
de ny havde fundet sig tilrette og udslettet Mindet om de gamle, 
efter at ny Interesser havde givet de ny Generationer saa meget 
at tænke paa, at de ingen Tid eller Lyst havde til at se til- 
bage, forsvandt efterhaanden ogsaa denne Levning af Forfæd- 



>) Ted Undersøgelser som denne yder Adelslexikonnet og lignende 
Skrifter knn liden Hjælp. Forf. har derfor, foruden Allen, især 
benyttet Molbech, Holberg og hans Samtid i Hist. Tidsskr. C 
D. Riegels, Frederik den fjerdes Hist. (Fortegnelse paa dem, 
der nobiliteredes fra 1699—1724, Bilag i anden Del). Schlegel, 
Samml. zur Dan. Gesch. 2, 2, 189. (Adelen efter Souveraini- 
teten). D. Atlas (Fortegnelse paa adelige Familier, Anhang i 
femte Del). (Roger), Lettres sur le Dannemare. 1764. 2, 244 
(Fortegnelse over Grevskaber og Baronier). G. L. Badens Karak- 
teristikker. Samme Forf. Frederik den temtes Regierings Aar- 
bog, 6. 73-74. 



Digitized by 



Google 



54 I)et attende Aarbundrede. Indledning. 

renes Higen; Bogsalene stode øde og forladte af den praktiske 
Slægt*) 

Hvis der gaves tilstrækkelige Angivelser til at oplyse Ele- 
menterne i den lærde Stand, i Handelstanden, Haandværkernes 
og den lavere Borgerstand, vilde der uden Tvivl ogsaa ved dem 
vise sig en stærkere IndstrOmning end Udvandring. At tyske 
Slægter, især Hanseater, allerede i Middelalderen satte sig ned 
i Landet som en Art Handelskolonier, vide vi allerede; ligesaa, 
at tyske Borgere ved Reformationstiden dannede en vigtig Del 
af Befolkningen i de stOrre Kjøbstæder. Denne Bevsegelse varede 
ved, og fra nogle af disse Slægter udgik flere af Danmarks 
ypperste Mænd og lærde; Griffenfelds Fader var en tysk Yin- 
haudler, der skrev sit Levnet i sit ModersmaaL I de mindre 
Kjøbstæder synes denne Indvandring nu mere umærkelig og kan 
enkeltvis at bave gaaet for sig;^) men i de stOrre Stæder og 
paa visse Punkter af Landet foregik en Forandring, der just 
staar i Forbindelse med Literaturen. Den gamle Præste- og 
Skolestand blev hist og her afløst af en ny, der havde sin Op- 
rindelse fra Tyskland eller Sveits. Ikke alene Hofpræster, 
der tillige bleve Professorer i Theologien, men ogsaa andre 
tyskfødte Præster indkom til de tyske Menigheder i Hovedstaden 
og paa Kristianshavn, i Helsingør, Odense, Bergen, Frøken- 
klostrene o. s. V., og mange indtil den Dag i Dag bekjendte 
Præsteslægter ere udgaaede fra dem. Læger og Kirurger (Bar- 
berer), der paa Landet endnu vare faa, vare i lang Tid næsten 
alle Holstenere eller komne endnu længer udefra, medens faa 
eller ingen bleve dannede i Landet selv. Bogtrykkere kom ogsaa 
endnu fra Tyskland. Derhos maa der i Kjøbenhavn have ind- 
vandret en Mængde Haandværkere med sine tyske Eunstord, 
hvilket vel endnu paa denne Gren af Sproget vil være kjende- 
ligt. Endelig maa, jo mere Luxus og Overdaad toge til, des 
flere fremmede være strOmmede ind for at leve af den. Ved 
Aarhundredet« Ende fandtes der dog kun faa Italienere endog 
i de storre Kjøbstæder. Det er indlysende, at de indfødte maa 
have behøvet en god Tid til at fordøje disse Slægter eller at 
assimilere dem med sig; hvor mange Generationer varede det 
vel, fbrend de bleve fuldkommen naturaliserede? og mon deres 



>) Se om Bibliothekeme Werlaiiffa BiblinthekBhist., jfr. Vedel-Si- 
monsens Udsigt over Nationalhistoriens Kilders Skjæbne (i Ud- 
sigt over Nationalhistoriens Perioder) S. 67 fgg. 

') Se Hfibertz Om Bevægelsen i den danske Befolkning. Kbh. 
1840, der dog knn handler om en enkelt Kjøbstad (Aarhus). 
Dette Skrift indeholder i øvrigt gode Idéer, som man forgjæves 
søger hos Pram o. a., der ere besatte af Industri og Talsyge. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Borgerstanden. 55 

firemmede Yaner ikke have vedligeholdt sig lige til Slataingen af 
Aarhundredet? ^ 

En Følge af denne Folkebevægelse synes at være klar; det 
forsikkres os fra saa mange Sider og stikker saa aabenbar frem 
i Literatnren, at vi ikke kunne tvivle derom : at det tyske Sprog 
paa Holbergs Tid og nden Tvivl lige til Guldbergs Dage i de 
storre Ejøbstæder, og da især i Hovedstaden, var næsten ligesaa 
almindeligt som det danske, saa at Modersmaalets udelukkende 
Brag egenlig kan var forbeholdt den laveste Almue. »Hvo, 
skriver Gram til Slange i Anledning af dennes Historie (1736), 
hvo ere nu de i Danmark, som ei forstaar det Tyske? Hver 
Skræder og Skomager forstaar Tysk, og vittige Bønder og 
Præster ligeledes. Denne Bog skal jo ej læses af Kjelder- 
mænd.*' '} Denne Tid kan virkelig anses som en Overgang til 
Tyskland; men i dette fandtes der netop en lignende; hvad der 
møder hos os, er det samme, som Thomasius siger om det franske 
^[»rogs Almindelighed i Tyskland.-) Saa længe en saadan Be- 
vægelse sker ovenfra nedad, er den kun forbigaaende ; Folkets 
foste Kjærne vil snart befri sig fra det fremmede Paahæng; men 
bvis Bevægelsen trænger ind i Kjærnen selv, bliver den farlig. 

Hertil høre endnu to Undersøgelser: Først de danske For- 
fiitteres indenlandske Hjemstavn, og hvor vidt det kan antages, 
at Landsmandskabet kommer tilsyne i deres literære Frembiing- 
elser; dernæst i Særdeleshed Forholdet til Norge, Folkekarak- 
terernes Modsætning, den store Udbredelse af danske Ætter i 
Noi^, den mindre af norske i Danmark, og Indflydelsen deraf 
paa den fælles Literatur. 3) Det er maaske muligt, at den Del, 
som de enkelte Landskaber yde til den hele Ejendom, kan have 
et oprindelig forskjeiligt Præg hos Bornholmeren, Sællænderen, 
Fynboen, Jyden; at der hist viser si^ en stOrre Dybde, flero 
^>or af Genialitet, mere Bryden af ny Veje, her en mere jævn 
Godmodighed, en stirre Svæven paa Overfladen, hist en stærkere 
Holden paa det overleverede, en 8t5rre TilbOjelighed til det 
materielle, her en dybere Rngen, en mere mystisk Gribelse, o. 



») Grams Brev til Slange, i Nyt hist. Tidsskr. 6, 263. Ogsaa 
Falster piger jo: 

Se, Tysk og Fransk det kan jo hver 
Skjærslip og Sol de mager. 

') I sit Program siger han: In Frankereich redet niemand teutsch, 
aasser etwan die Teiilschen unter einander, so sich darinne 
aufhalten. Allein bey uns Teutscben ist die Franzosische Sprache 
80 gemein worden, dass an vielen Orten bereits Schuster und 
Schneider, Kinder und Gesinde dieselbige gut genug reden. 

') Den danske Indvandring i Norge og den norske i Danmark 
omtales i det nysanførte Skrift af Huberts S. 58--59. 



Digitized by 



Google 



56 ^^^ attende Aarhandrede. Indledning. 

s. fr. Men derom vil der dog i det enkelte ikke kunne siges 
noget, fdrend den hele Literaturs Historie ligger aaben for os^ 
og dens enkelte Grubor ere helt anderledes befarne, end hidtil 
er Tilfældet. £n Betragtning af Forholdet til Norge vilde ogsaa 
netop nu, da det gj5r sig gjældende i Literaturen, være hOjst 
tiltrækkende, især naar det betænkes, at do tvende vittigste og 
mest originelle Digtere i den fælles Literatur, de to største Ge- 
nier, som Aarhundredet har frembragt i de forenede Riger, vare 
Nordmænd, og hvad Danmark kan stille derimod, er kun en 
mindre i Ojne faldende, men dog usigelig gribende Inderlighed, 
et Anslag af nordiske Akkorder, som man netop skulde have 
væntet nordfra. Men heller ikke herom har det lykkets Forf. at 
komme til nogen klar Anskuelse, og han vænter den først, naar 
han kan skue tilbage paa den fuldendte Gjerning. Der er des* 
uden to Ting, som gj5re slige Betragtninger hojst tvivlsomme; 
for det første er det klart, at det ikke er Fødestedet, der ofte 
er noget helt tilfældigt, hvorpaa det kommer an; det er ikke 
deri Tingen ligger, men det er i Opdragelsen, den tidlige Ud- 
dannelse, Omgivelsen. (Betragt f. £x. Steffens). Og nu viser 
det sig tillige, hvad en afgjorende Erfaring har bekræftet, at 
Genialiteten næsten altid stiller sig i Modsætning til de bornerte 
Omgivelser; enhver virkelig genial Mand skaber netop uoget, 
der slet ikke er til uden om ham, der ikke kommer hans Fød- 
ested ved, ikke en Gang hans nærmeste Omgivelse. 

Forholdet til Sverrig vil Forf. kun nævne; det er bekjendt, 
at begge Riger, baade Norge og Danmark, skiltes derfra ved et 
levende Nationalhad. Overgangen forekommer under Literaturen. 

Endelig have vi ved Befolkningen endnu at betragte den 
mosaiske Tros Bekjendere. De udbredte sig som et omflakkende 
Handelsfolk i HertugdOmmerne fOrend i Danmark. Under Frede- 
rik den tredie udgik (1651) et Forbud, at ingen af dem 
maatte opholde sig her i Riget uden Lejdebrev, og enhver Jøde, 
der fandtes, maatte under Bøde af 1000 Rdl. forlade Landet; 
men nogle faa Aar efter (1657), da den rigeTexeira havde ydet 
Kongen et Laan, fik de portugisiske Jøder Tilladelse til at rejse 
om og drive Handel. Derefter nedsatte nogle sig iKjøbenbavn, 
Nakskov, Ribe, først efter 1700 i Fredericia. I Aaret 1714 
vare kun 18 Familier bosatte i Kjøbenhavn, og der tænktes 
snart paa deres Omvendelse, som med Længsel væntedes. ^) 
Selve Literaturen sysselsatte sig dermed. Allerede 1715 an- 



') Allerede 1706 sendtes nogle fra Hamborg til Kjøbenhavn for at 
døbes af Præsten Hentzer til Petri tyske Kirke; det var en Fa- 
milie af fem Sjæle , den ene Sdn fik Navnet Kristian Ulrik^ 
den anden Karl Sigfrid. (Nova literar. maris Balth. Martii 
1706. 8. 93). 



Digitized by 



Google 



Danmark. Mosaiter. 57 

stillede TychoDius Betragtninger derover, i hvilke han omtaler 
Hans Guldagers Beregning, grundet paa Daniel og Aabcnbariugen, 
at Jødernes Omvendelse, Pavens Fald og Tyi-kens Undergang 
skulde indtræffe i Aaret 1733. Da man ikke kunde have stor 
Forvæntning om Tyrken og Paven, saa boldt man sig til Jøderoe. 
I Waisenhuskirken blev der efter kongelig Befaling 1728 hver 
Torsdag holdt Prædikener og Samtaler, ved hvilke alle Jøder i 
Byen sknlde være tilstede for at høre Evangeliet, dog med fuld- 
kommen Frihed til at gjOre Indvendinger og kræve Oplysninger; 
men kun faa mødte , og det faldt bort ved Kjøbenhavns Ilde- 
brand. Stor Høst var der heller ikke at vænte ; thi de udgjorde 
meppe et halvhundrede Familier. Overhovedet vilde det nok, 
i det mindste efter nogle opvaktes (Henrik Gerners) Mening, endnu 
bave lange Udsigter med deres Omvendelse; „thi foruden det, 
at de vare Syndere ligesom alle Mennesker, havde de den Synd 
aparte paa dem, at de har korsfæstet deres Fætter"*; »fOr Dom- 
medag sker det næppe, og selv da ikke saa hastig, hvis det skal 
gaa efter Sachariæ Spaadom." Derimod gik en Kristen, en 
Prokurator Gedeløkke, ^) over til Jødedommen til gruelig For- 
argelse. Vare Jødernes Indvendinger da kraftigere end Præstr 
emes Prædiken? I Norge fik de, som bekjendt, aldrig Ind- 
gang. I Literaturen forekomme nogle, som bleve kristnede.^) 
Endnu 1770 formentes det en Mosait at studere Medicin ved 
Universitetet; først 1797 tog Henriques kirurgisk Examen med 
Adgang til Befordring; 1799 tillodes det en Mosait som Discipel 
at deltage i Undervisningen i en lærd Skole. Men uagtet Op- 
lysningen førte det med sig, at man forsøgte at optage Mosait- 
enie i det danske Folk, ved f. £x. at sætte den jødiske 
Ungdom til Haandværker, især efter at man var kommen under 
Vejr med, at just „denne Oplysning paa begge Sider klarligen 
viste, at vor Religion, Kristnes og Jøders, i de fleste og væsen- 
ligste Dele er den samme" , saa vedbleve de dog at staa som 
en ufolkelig Ingrediens uden Adgang til Literaturen indtil Enden 
af Aarhundredet. ») Og nu ! — 

Denne Indstrømning af fremmede og den derved fremkomne 



*) Se ogsaa Falster under Literaturen. 

») Hos Nyerup auførea Fr. Wessel, F. K. From, M. K. Gottlieb, 
F. J. Sorgenfrey, M. S. Nyborg. 

') Pontoppidan, Orig. Hafn. »Samrae Forf. Menoza3, 459. Tychonii 
Skrift i Tychoniana, 1. D. Henrik Gerners Mærkværdigheder, 
20. Kap. om Jøder. Cohen , De mosaiske Trosbekj enderes 
Stilling i Danmark (fra 1651 til 1836). Odense 1837. jfr. hos 
Nycmp Forfatterne A. Reutz og H. S. Hin mark. Prams Tale 
for den jødiske Ungdoms Anbringelse til Kunster/Og Haand- 
Ysrker, i Minerva, Juli 1797. 



Digitized by 



Google 



58 I^ef attende Aarhundrede. Indledning. 

Blandiug i den dannede Del af Folket kan vække allehaande, 
just ikke glædelige Tanker. Kunne disse ny Tilsætninger virk- 
elig forme sig efter det hele, eller bringe de helt andre, 
endog haardnakkede, Grundtanker og TilfoOjeligheder med sig? 
Have ikke de vise Mænd tilsidst Ret, der oplyse os om, at 
Nationalitet i Grunden er intet? £n Race udarter, naar den 
stadig blander sig med sig selv, er ikke det en Naturlov? 
Men er det ogsaa et Middel til at forbedre den, at blande den 
med fordærvet Blod, som den efterhaanden maa forædle, med 
andre Racers Afskum?^) Plutarch taler om et Skib, der var 
blevet saa tit flikket og istandsat, at der ikke var en Splint 
deri af det oprindelige, og det var dog samme Skib; var det 
da virkelig det samme, naar de ny Materiaiier, slg5ndt de fik 
samme Form, vare tagne af helt andre Træarter end de for- 
rige? Bliver ikke Følgen af denne Blanding den, at den dan- 
nede Del af Landets egne B5rn mangen Gang bliver betragtet 
og behandlet som en Clique i sit eget Hjem, ligesom Kristian 
den sjette i sit Hus? Naar alt kommer til alt, hvor ubetydeligt 
er ikke Antallet af de fremmede Slægter imod vore egne, saa- 
ledes tale de velsignede Talmænd; men have disse fremmede 
ikke netop i hele sin Færd vist, at de betragte sig som de 
ædlere indførte Sædarter og os som det, rigtig nok ulige talrigere. 
Ugræs? Denne Blanding har haft megen Indflydelse paa Lite- 
raturen, det er just derfor vi omtale den; men har den hemmet 
eller har den fremmet den naturlige Udvikling? Denne Ind- 
strOmning af fremmede, naar den hist eller her £aar en viss 
Overmagt, kan vække allehaande, just ikke glsBdelige Tanker. 



>) Naturligvis sigter Forf. til Tidens egne, idelig gjentagne Klager. 
Der haves et Vers , hvoraf flere Exemplarer fandtes udkastede 
i Kongens Forværplse paa Frederiksberg 1726. Nogle Strofer 
deraf ere : 

Og ynksom er at se og værdig at begrædes. 
At Landsens bedste Brød af fremmede opædes, 
Og for en indfødt ej en Smule er tilfals, 
Dog alle fremmede opproppes skal til Hals. — 

Det river i min Bug som Tidsel og som Tjome, 
Thi se, her komme de fra alle Verdens Hjorner, 
Naar deres eget Land har spyet dennem ud, 
Og det for Skalke-Sag, ja Last mod Lovens Bud. — 

Men var der dog iblandt en klog og ærlig Hjæme, 
Som mente Landet vel, jeg undte ham det gjerne; 
Men snadant Djævels Pak og Afskum udaf Skum, 
Mod denne kan min Pen umulig være stum. 

(BiographicaiNy Kgl. Saml. Nr743. fol.) 



Digitized by 



Google 



Danmark. Uniyersitetet. 59 

Universitetet har til alle Tider lidt nnder sit dobbelte For- 
maal, at danne Embedsmænd og at fremme den rene Videnskab* 
Katholsk i sin Oprindelse var det i Kirkens Haand et Middel til 
at danne Mnnke ; reformeret blev det i Statens Haand et Middel 
til at danne Præster. Latin og Skolastik vare dets væsenligste 
Dannelsesmidler, Theologien den første Videnskab. Under disse 
Omstændigheder er det ikke at undres over, at Naturvidenskab- 
ernes første Morgenrøde i Anatomiens og Astronomiens Dyrk- 
ning kan blev et forbigaaende Fenomen. 

Unægtelig var det dog i sig selv en herlig Stiftelse, og 
Professorernes ydre Stilling meget heldig. Universitetet var et 
stort Jordegods, som de delte imellem sig. Med sit Korpus 
levede de som Herremænd, de lode sig Skatter og Afgifter bringe 
i Huset Adskillige bleve endog saa rige, at de kunde tillgøbe 
sig andet Jordegods; Thomas Bartholin, have vi set, daterede 
fra sit Herresæde Hagestedgaard ; hans SOn, Hans Bartboli,n, 
døde (1739) paa sin Herregaard Kongsdal ^) 

Ved Begyndelsen af det attende Aarhundrede finde vi des- 
uagtet Universitetet i Tilbagegang. Den gamle danske Adel 
Tar afløst af en ny, og Adel og Lærddom hørte ikke mere sam- 
men som Hesten og Grimen. Professorernes idelige Overgang 
fra den ene Professur til den anden hindrede deres dybere 
videnskabelige Udvikling, og fremkaldte en Slags Polyhistori. Der 
hørtes 'ogsaa mange Anker: Ved Lærerembedernes Besættelse 
herskede Nepotisme; Stipendier gaves til Professorers og andre 
velhavende Folks SOnner, ja, de fik endog Løfter derpaa som 
BQrn, forend nogen kunde vide hvorvidt de fortjente dem; Dis- 
putatser holdtes sjælden og Forelæsningerne bleve forsOrote. ^) 
Krigen forstyrrede Studeringerne. I lang Tid, siger HOjer, 
holdtes der ingen Forelæsninger, og holdtes der nogen, vilde 
ingen høre dem. Der var en Tid, da der selv i det mest dyrk- 
ede Fag, Theologien, kun fandtes en Professor, og det endda 
ikke nogen udmærket Mand (Hans Stenbuch 1709—40). Med 
de medicinske Studier, der havde givet Danmark saa megen 
Berommelse, gik det aldeles tilbage. Da Falster (1720) besøgte 
Hovedstaden, fandt han ligeledes Auditorierne næsten tomme og 
Literaturen i Forfald.^) 



>} En Yttring af Konf. Wegener har ført Forf. paa denne Betragt- 
ning. 

') Se det i Konseilet t707 fremlagte Aktstykke i Minerya, Juli 
1786 og i NyerupB Hist. statist. Skildring, Universitetet S. 213. 

*) Falsters Brev til N. P. Sibbem. Ripis Cimbrorum postrid. 
Kai. Decembris 1720, i Falsters haandskrevne Brevvexling paa 
Dniversitetsbibl. Han havde i nogen Tid opholdt sig iKjøben* 



Digitized by 



Google 



60 ^et attende Aarhandrede. Indledning. 

m 

En anden Ulempe, som Universitetets Tilsidesættelse af al 
hOjere videnskabelig Undervisning eller af de nødtørftigste Midler 
til almindelig ydre Dannelse førte med sig, var den, som ogsaa 
Holberg klager over, at „der strommede tyske Studenter herind 
i Hobetal, som ved deres hvorvel superficielle Videnskab udi 
historicis og juridicis insinuerede sig i fornemme Folks Huse, 
bleve Hovmestere for adelige BOm, og fik mange skjOnne Kon- 
ditioner, som danske og norske Studenter kunde have haft, 
hvorved deres egen Uddannelse vilde være befordret." Der var 
allerede 1697 udkommen en Forordning derimod, men som Følge 
af Universitetets Tilstand blev den uden Virkning. * ) Til en saadan 
Afslibning kunde visst nok de danske Studenter have trængt, ligesaa 
vel som de tyske; thi Sædernes Raahed viste sig ogsaa i det 
akademiske Liv; Levninger deraf fandtes ikke alene indtil Aar- 
hundredets Ende, men endog derefter.*) 

Til de Skrifter, der oplyse Universitetsskikkene, hører: 
Alberti Thura De gradu Baccalaureatus philosophici Diss. historico- 
philologica. Hafn. 1719. 4., der handler om Ordets Oprindelse, 
om Kandidaterne, om Skikkene ved Kreationen, om Gradens 
Nødvendighed og Nytte etc. (§ 6. ritus creandi forskjellig ved 
de forskjellige Akademier; ett Aar vilde ikke være nok til at 
undersøge de Solenuiteter, der anvendes ved denne Grad; Be- 
skrivelse af de i Kjøbenhavn brugelige.) 

Den mærkeligste Forandring, der foregik i Begyndelsen af 
Frederik den jQerdes Regjering, var uden Tvivl Indførelsen af 
en theologisk Prøve ved Forordningen af 1. August 1707.. Da 



havn, og skriver derom: Tu vero, Quid novi, inqaies forte, ex 
Hafnia? Hafnia, in otio suo occupata, multa agende 
ni hil agit. Qvæ ad bonas litteras pertinent, pauci somniant, 
qaia de his vigilantes nihil cogitant. Videbis in auditoriis Aca- 
demicis vacua nonnnnquam sabsellia, vacua pulpita^ nisi cum 
eraditis et svavissimis Stenbuchii , Trellnndii et Jo. Grammii 
vocibus personant. Videbis Librarias tantum non cassas, Ty- 
pographoram officinas inaniis et, utita dicam, araneis litterariia 
non raro oppletas, quas ejicere quam fovere rectius foret. 

*) Holberg, Danmarks og Norges gejstlige og verdslige Stat 1762. 

5. 189. jfr. Werlauff, Holbergs Fejde med Hojer, i Boyes HoU 
bergiana 3, 166. Werlauffs Holbergiana i Nyt Hist. Tidsskr. 

6, 334. Om Videnskabelighedens Tilstand under Frederik den 
Qerde samme Forf. Bibliothekshist, S. 60 fgg. 

*) Werlauff har meddelt nogle Bemærkninger om Stndenternes 
Sæder i Boyes Holbergiania 3, 174. Se opsaa om Skikkene ved 
Universitetet Henrichsens Deposits og Pennalisme. Skoleprogram, 
Odense 1856. S. 45 fgg. 57 fgg. Udtog af Werlauffs Tale om 
Depositsskikkene i D. Literat urtidende 1831, S. 805. 



Digitized by 



Google 



£>aninark. Universitetet. 61 

de danske Slægter , der havde Daaet verdslige Ojemed , tabte 
Ireren for YideDS kåben, maatte de tyske overtage Reformen. 
Den blev foreslaaet af liofprædikanten Lutkens, Professor i Theo- 
logiea ved det ridderlige Akademi. De theologiske Professorer 
skolde i det mindste e n Gang hver Maaned publice holde examen 
theologicoin. De tre Karakterer skulde være laud., haudill. og 
DOD contemn. Professorerne maatte aflægge £d paa, at de ikke 
Tilde begnnstige eller forurette nogen, og at de ikke vilde lade 
Examinanderne eller nogen paa deres Vegne forud vide de 
Evæstioner, hvori de skulde examineres. Kandidaterne skulde 
doiios ved en Prøveprædiken vise sine Gaver til at prædike..') 
Krigen havde hemmet Universitetets Virksomhed, og det 
havde ikke haft Tid til at komme sig, da det blev ødelagt og 
opløst ved Kjøbenhavns Udebrand 1728. Alle dets Bygninger 
bnendte^ paa Konsistoriibygningen nær, der ligesom et Minde 
om den aadslettelige Spire indtil den Dag i Dag har overlevet 
alle Trængsler. Hibliotheket og de øvrige videnskabelige Appa- 
rater gik op i Luer. Alle Forelæsninger hørte op, og de fleste 
studerende droge hjem.*) 

Denne Ulykke førte nogle paa den Tanke, om det ikke 

skulde være gavnligt at flytte Universitetet til et andet Sted, 

dier oprette ett til, siden Sverrig dog havde tre. Mag. Tychonius, 

der allerede for havde haft den Idé at oprette et Universitet i 

Viborg^), mente nu at vise sit Fædreland en stor Tjeneste ved 

atter at raade dertil. Projektet blev indleveret til Kongen, og 

&kndt ved alleslags Rekommendalioner temmelig Bifiald. Til Læi^ 

ere foreslog han Biskoppen Trellund, der havde været Professor 

i Theologien, og Stiftsprovsten (det var ham selv); andre kunde 

tages af Gejstligheden og Lærerne ved Stiftskolen. Jdéen var i 

sig séVv god , hvorfor skulde Jyderne være StifbOrn ; men der 

blev intet af Projektet, thi man maatte snarere tænke paa at 

se det gamle sat i Stand, end paa at fundere noget nyt. ^) 

Univer^tetet rejste sig paa ny af sin Aske under Kristian 
den sjette og modtog en fornøden og gavnlig Reform, der skyldtes 
den ny Patron, den lærde Iver Rosenkrands, og den lærde Gram, 



■) Giessing 2, 1, 78. Nova liter, maris Balth. 1708, S. 315. 
Forslag af P. Jespersen, Vandal, Masius og Liitkens til et Se- 
minarium pastorale og Consistorium ecciesiasticum , til Præste- 
embeders Besættelse, indgivet 1706, findes i Geheimearkiyet. 

') Kycmp, Uniyersitetet 8. 268 og flere dér angivne Kilder. Sai^t 

Hojer og Riegels. 
*) Efter Viborgs Ildebrand 1726 hedder det i Rahbeks Bidrag til 

den danske Skuepladses Hist. S. 70. jfr. Tychonius under Lite- 

rataren. 
*) Hojer, Leben Friedrichs des vierten, 2, 223. 



Digitized by 



Google 



62 ^et attende Aarhandrede. Indledning. 

begge Danske. Der blev 1731 nedsat en Kommission, bestaaende 
af Rosenkrands, Biskoppen Kristen Vorm, Konfessionarius Johan 
Frauen, Thomas Bartholin og Hans Gram, for at raadslaa om 
Universitetets Gjenoprejsniug. Den første og den sidste dreve 
Værket; Udkastet til en ny Fundats blev forfattet af Biskop 
Vorm. Den udkom den .31. Marts 1732. Der skulde være 16 
professores ordinarii. Forholdet' af deres Antal er ikke umærk- 
eligt; der skulde være fire Theologer, to Jurister, to Medicin- 
ere, men i de øvrige Ænmer, i Historie, Hebraisk, Græsk, Latin 
(professor eloquentiæ), Astronomi, Mathematik, Logik og Meta- 
fysik tilsammen, i hvert kun en. De skulde læse ugelig tre 
Gange, og en Gang om Ugen gjentage det læste. Ingen Pro- 
fessor skulde forlade den Profession, han var kaldet til, for at 
vælge en anden. De latinske Disputatser varede ved ; Alumnerne 
paa Kommunitetet skulde ogsaa, under Maaltidet, disputere paa 
Latin over en viss Materie. Fritagne fra at holde Forelæsninger 
og at disputere vare kun Universitetets Kvæstor, den tredie 
Theolog, der var Sællands Biskop, og Universitetets Senior.*) 

Bygningerne rejste sig efterhaanden , saavel som Trinitatis 
Kirke med Bibliothekssalen ; og ny Reformer kom til. Den ju- 
ridiske Examen, der aldrig fOr havde været holdt, blev, efter 
HOjers Forslag, paabudet ved Forordningen af 10. Februar 1736. *) 
Samme Aar oprettedes det anatomisk-kirurgiske Theater, men 
udenfor Universitetet. 

Samme Aar viste det sig imidlertid ogsaa, hvor stor For- 
sOmmelsen ved Universitetet havde væTet. Da den gudfrygtige 
Kristian den sjette i dette Jubelaar vilde have et stort Reforma- 
tionsjubilæum, ved hvilket Universitetet skulde udnfærke sig ved 
Programmer, Taler, Dissertatser og Uddelelse af akademiske 
Værdigheder, fandtes det, at der hverken in theologia eller in 
jure var nogen legitime promot us doctor, og hvad man ikke 
selv har, kan man ikke meddele andre. I 41 Aar tiavde ingen 
theologisk Doktorpromotion fundet Sted. Kongen maatte da 
igjennem Kancelliet per bullam regiam beskikke Biskop Vorm 
til doctor theologiæ og Andreas H5jer til doctor juris, for at de 
kunde kreere andre; „og paa denMaade kom Universitetet ud af 
en Forlegenhed, som det, hverken for eller siden, har befundet 
sig i.** ») 



^) Nyerup, Universitetet S. 270. J. Møllers Mnemosyne 4, 84. 

») Nyerup, Universitetet S. 295. 

•) Nyerup, Universitetet S. 294. jfr. 6ie8sing2, 1, 73. Se ogsaa om 
al denne Stads, som Andreas Hojer 80ub(;onneredes at være 
auteur til. Grams Brev til Rostgaard i Hist. Tidsskr. 4, 289—290, 



Digitized by 



Google 



Danmark. UniyeTsitetet. g^ 

Der var imidlertid yigtigere Ting, som gjorde Universitetets 
Yirksombed, al Reform uagtet, ufrugtbar og uskikket til, som 
det skolde, at have nogen væsenlig Indflydelse paa Literaturens 
Fremme. Baade Gram og Holberg følte det, og have udtalt sig 
stsrkt derover. /^ 

Dertil hørte fornemmelig den Overvægt, som TJ^eologien og 
under dens Eaabe Metafysikken havde fremfor alle andre Æmner^ 
hvorover Universitetet maatte høre ilde, ikke alene hos fremmede 
studerende, som opholdt sig her, men endog hos andre verdslige 
Folk blandt vore egne. „Der findes, siger Holberg, fast ingen stu- 
derende uden theologi, saa at de andres Tal strækker sig næppe 
til et Douzaine; heraf kommer det, at naar en prof. juris, me- 
dicinæ eller philosophiæ vil læse publice, holder han det for en 
Lykke, at han kan have tre eller fire Tilhørere, da derimod 
tbeologorum deres Lektier og Kollegier vrimle af Studentere.*^ 
„Og flyder deraf dette store Paradox, som næppe nogen philo- 
sophus skal kunne finde Rede udi , nemlig at saa snart en Pro- 
fessor her paa Akademiet iføres udi en lang Kjole, det er 
ascenderer til facultatem theologicam, faar han strax stOrre Iver 
til at tjene Akademiet, stOrre Kjærlighed for Studenterne, at 
undervise dem gratis, og stOrre Begjerlighed at fortjene Penge 
ved collegia prixata.** „Hvoraf saadan Misorden ellers kan rejse 
sig, om det kommer af Studenternes Gudfrygtighed, at de have 
en naturlig Begjerlighed til det theologiske Studium, eller de 
finde deres Regning bedre derved, dette vil jeg lade andre eft- 
erforske; jeg taler ikkun om Tingen saa som den er." „Vel 
er det sandt, at ogsaa Filosofien her med Frugt bliver lært, 
men under det, som vore Studentere kalde Filosofi, befattes 
hvericen philosophia moralis eller naturalis, men alene Logica og 
Melaphysica, som de kalde Introduktion eller Vejviser til Theo- 
logien, for hvis Skyld mange lægge stor Vind derpaa.^ ^) 

For at fremme andre Studier foreslog derfor Gram (1741X 
at enhver Tbeolog, naar han havde endt sit Brødstudium, i nogen 
Tid derefter, saa længe han nød Beneficier, skulde forpligtes til 
at høre juridiske, medicinske og mathematiske Forelæsninger, og 
at det Bevis, han maatte have derfor, skulde tjene ham til An- 
befaling; hvilket ikke alene vilde skaffe vedkommende Profes- 
sorer Tilhørere, men endogsaa være til stor Nytte for Publico 



») Holbergs Stat, S. 188. En ellers ubetydelig Disp. af Johannes 
Olto Bang, DisB. philosophica, Logicam et apte dici et esse 
Limam Jndicii. Havn. 1735. 4. ender med: Theologns sine hac 
lima est Cacologos, Jurisconsultus in jure staltns, Medicas men- 
dicQS, Philosophas morisophas, disputator sine adhibita'hac 
lima est ni domus sine janua. 



Digitized by 



Google 



64 ^ct attende Aarhundrede. IndledniDg. 

ved Kundskabs, Lærddoms og Vittigheds Tiltagelse i vort Fæd- 
reneland. ^) Dette lykkedes ikke, og Eilschov (1748) gjentager 
den samme Anke med Hensyn til de filosofiske Videnskaber. 
^De fleste anse dem, naar de skal aabenbare deres Hjærtens 
Mening, for nogle smaa Lomme-Folianter, nogle Kompendier, 
trykte eller skrevne, hvilke skal læres udenad til den Ende, at 
de ved Examina kan faa nogle bb. Det er Filosofiens hele Nytte 
i manges Tanker, og hvad sker? Saa snart Examen er til Ende, 
faa de fieste fat paa et Theologisk Systema, og ønske intet andet 
af Gud, end at de maa slide det med Helsen og Helbred.^ ^) 

En anden Hindring for Videnskabelighed var, hvad de 
mindst burde være, de akademiske Øvelser, der vare paalagte 
Studenterne for at nyde Beneficier og Professorerne som Emb- 
edspligt. De synes egenlig kun at have været til for Latinens 
Skyld, men fremmede i det hOjeste kun en mekanisk Sprog- 
færdighed. Dette Ojemed opfyldte de. „De studerende hos 
os, siger Holberg, overgik deri den studerende Ungdom paa 
andre Akademier, hvor der ikke holdtes saadanue daglige Øvels- 
er; han selv, der kun stammende og tvunget talte Latin, ansaas 
i England for at tale færdig og godt. Men selve den hyppige 
Brug medførte Mangel af Akkuratesse, hvorfor mange af de studer- 
ende selv gjorde Forskjel paa god Latin og brugelig Klosterlatin.**) 
Disse Øvelser vare to Slags. De, som Studenterne skulde holde 
paa Kollegierne eller for at faa Stipendier, „maatte, som Holberg 
siger, ofte af Fornødenhed være ilde skrevne eller udskrevne af 
andres Skrifter. ** Man finder ogsaa Anke over, at Konsistoriet 
(1706) havde dekreteret, at Disputatser for Stipendier aldrig 
maatte overgaa 1| Ark (der findes ogsaa mangfoldige af den 
St5rrelse), saa at Forfatteren, om han end nok saa gjeme vilde, 
ikke var i Stand til at give en udførligere og bedre Afhand- 
ling;^ de tabe derfor fra nu af næsten al Betydning for Lite- 
raturen. Og iiEtst alle Materier, vedbliver Holberg, som der 
disputeres om, ere meget speciale, saa at man deraf aldeles 
ikke kan vide, hvad Fremgang en haver gjort udi sit Studio. 



*) Nyerup, Universitetet S. 297. Grams Forslag er fuldstændig 
aftrykt i Molbechs Historisk^biographiske Samlinger, 3. H. 

*) Eilschovs Filosofiske Breve S. 340. 

*} Holbergs Stat, S. 189. jfr. hans Levnet, hvor han taler om sit 
Ophold i England. 

*) Saaledes hedder det i Job. Castrupii Diss. de præcavenda ægii- 
tiidine. 1707. 4., og han siger det for fremmedes Skyld, for at 
de kan vide, hvorior Disputatserne ere saa korte og indholds* 
løse. (Nova liter, maris Balth. 1708. S. 25.) 



Digitized by 



Google 



Danmark. UDiversitetet. 65 

£n f. Ex. disputerer De colosso Bhodio, en andea De carribus 
ialcatis Darii, den tredie De crepidis veterum o. desl. Over- 
hovedet tjene Disputatser mere til Ornament og Zirat, end til 
Bevis paa Lærddom. Thi man ser ofte, at de allerulærdeste 
Mænd, som fast ikke vide andet end methodum disputandi, og 
kan tale nogenledes Latin, komme bedst fra det. ^) De flittigste 
Disputatorer søgte vel ogsaa at vise sin Kløgt ved at vælge 
de mest knriøse Materier, f. Ex. An homo naturaliter in sta- 
tuam salis converti possit? hvilket bekræftes; Utrum ex me- 
dnUa spinæ dorsi humani putrescente serpens generetur ? hvilket 
benægtes;^) ja, de theologiske turde vel endog undertiden blive 
forargelige.^ Og de stOrre Disputatser, Professorernes og de, 
der holdtes for de akademiske Grader, samt Universitetets egne 
Forhandlinger, til hvilken Tidsspilde gave de ikke Anledning, 
hvilken Tomhed førte de ikke med sig! „De fleste Ting, som 
dér forhandles, siger Holberg, bestaar udi Præludier, Berøm- 
melser og Gratulationer, gemenligen alle udi en og den samme 
Tone. En Invitation til en Grad, til en Tale at høre, eller til 
en anden akademisk Forsamling, som kunde ske udi faa Linier, 
udføres udi hele store Ark. Panegyriske Orationer, som fast 
alle ere Monotonier, vare undertiden to stive Timer, skj5ndt 
ingen Materie er ubehageligere for Folk af god Smag. Dispu- 
tats kan ikke holdes uden foregaaende vidtløftig Tale; hver 
præses, hver opponens og respondens skal berOmmes for deres 
Teltalenhed, endskj5ndt mange af dem, især de sidste, ofte slet 



>) Holbergs Stat, S. 190. 

*) Se de fire fysiske Spørgsmaal , sm undersøgtes af Joh. Nico- 
laides Beenins og Laurentias Jacobi Mojer. (Nova liter, maris 
Balth. 1707. April, S. 117.) 

•> I det miodste i Lubeck, saa nær vore Grænser, gik den theo- 
logiske Iver saa vidt. Der holdtes i Januar 1707 et bdjtidellgt 
CoUoqaiam. præsente Reverendo Presbyterio, hvori Superinten- 
denten Georg Henrik Goetze (et ildevarslende Navn) fremsatte 
det problema theologicum: Nnm Maria, Filium Dei pariens, 
obstetricis ope fuerit nsa? Ob Maria den Sohn Gottes mit 
Hnlffe einer VVehmutter gebohren håbe? Det er et Spørgsmaal. 
om hvilket Theologeme ikke ere aldeles enige, og Vanskelig- 
heden forøges ved andre beslægtede Kvæstioner, f. Ex. Nnm 
Maria utero claaso, an vero aperto pepererit? et num partus 
doloris expers fuerit aut pienus? En anden Gang undersøgte 
han: Num filius Dei, cum nasceretur, lachrymatus fuerit? Ob . 
der Sohn Gottes bey seiner Gebuhrt geweinet håbe? og efter 
at have drøftet alle Meninger, bejaer han det. (Nova liter, ma- 
ns Balth. 1707, S. 93. 1708, S. 62). Man maa læse meget af 
sligt, og se hvor vidt det gik, saa vil man nok tilgive Fritænk- 
erne — og -Holberg. 

IV. 5 



Digitized by 



Google 



QQ Det attende Aarhandrede. Indledning. 

intet have sagt. Men saadant lægges ingen til Last paa de 
hoje Skoler. Thi man kan efter vedtagen Skik lyve saa meget 
man vil, naar den latinske Stil kun er god eller forsvarlig. 
Dette superflaum eller Overflod ses især i de lærdes Skrifter; 
det er kun lutter Opkaag.** ^) 

Universitetets Overbestyrelse eller Patronatet var henlagt 
under Storkansleren, Kansleren eller Præsidenten i det danske 
Kancelli. Efter Mikael Vibe (f 1690) fulgte Storkansleren 
Grev Konrad Reventlow, Ditlev Vibe (til 1721), Storkansleren 
Grev Ulrik Adolf Holstein, og, som vi have set, den hoj- 
fortjente Iver Rosenkrands. 

Efter Johan Ludvig Holstein (f 1763) fulgte den stCrste 
Bogsamler i Landet, Grev Otte Thott^) (1763—70). Struensee 
ophævede Patronatet Efter Struensees Fald blev Thott atter 
Patron for Universitetet (1772—86); men Guldberg havde til- 
lige i alt sin ledende og styrende Haand. Efter Thott kom 
Schack-Rathlou (1786—88). Og endelig blev Hertugen af 
Augustenborg Universitetets Patron (1788) uden Forbindelse 
med Kancelliet, og der oprettedes som et særegot Kollegium en 
Kommission for Universitetet og de lærde Skoler (1790)**). 

Under denne Overbestyrelse viser sig i Frederik den 
femtes og Kristian den syvendes Regjeringsaar stadige For- 
søg paa Fremgang; men Reformerne afløse hinanden saa hurtig, 
at ingen af dem kan slaa Rødder. Dyrkningen af Naturviden- 
skaberne, der ikke kom fra Syden, men nordfra, fra Sverrig^), 
gav alle Studier en ny Vending, og dannede en Modsætning til 
den forrige Færd; og der viser sig nu en stadig Kamp 
imellem det gamle, som vil blive, og det ny, som ikke vil lade 
sig forene dermed; med Naturvidenskaberne forbandtes Brugen 
af Modersmaalet. Det er ikke nogen Hæder for Universitetet, 
at der ingen Plads fandtes for Naturvidenskaberne ved Uni- 
versitetet selv. De maatte bane sig andre Veje og Ud- 
veje. Reformerne ved selve Universitetet gik derfor især ud paa 
det ydre. 

Erik Pontoppidan blev Prokansler (1765—64) og satte 
Professorerne i Bevægelse ved sin Myndighed og ved sit Paa- 



>) Holbergs Epistler, T. 5. Epist. 490. Sammesteds taler han om 
Vidtløftigheden ved Rettergang, hvor et eneste Forhør kan 
komme en fomulltig Dommer til at svede; ved Hofetanden, 
hvor der findes ikke mindre Fyldekalk, o. s. v. 

') Jonge, Kjøbenhavns Beskrivelse S. 299. 

') Efter Nyerup Om Universitetet. 

*) Mærkelig nok bleve Linné og Bu£fon fødte 1 samme Aar, 1707. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Universitetet. 67 

bad af 40 Rdrs. Bøde for hver af de aarlige Disputatser, som 
Professorerne fors5mte. ^) Struensee kaldte Joban Ernst Gun- 
nems fra Bispesædet i Throndhjem, for at f nidføre den store 
Reform han havde for Qje. Gnnneras indgav 1771 sit Forslag; 
men Iværksættelsen faldt bort ved Omvæltningen 1772. Kun 
Aanden deri er mærkelig; Reformen skulde blive radikal. Pro- 
fessorerne skulde ikke være forpligtede til at holde offenUge 
Forelæsninger, men lade sig alle betale efter en billig Taxt. Alle 
Forelæsninger skulde holdes paa Dansk (skjondt Forslaget na- 
tnrligvis var mdgivet paa Tysk); en Udlænding maatte bolde 
dem paa Latin, indtil han blev Sproget mægtig. Alle Examina 
skulde afskaffes og henlægges under valgte Examinatorer. Dis- 
patereøvelserue paa Kommunitetet skulde ophøre og ombyttes 
med andre gavnlige Øvelser. I Følge de mange Paamindelser 
GonHems havde faaet og fik fra sine Landsmænd, foreslog han 
tillige, at der skulde oprettes et Universitet i Norge. Under 
Guldberg ndkom (11. Maj 1776) Forordningen om Artium og 
de akademiske Examina, saaledes som disse vare indtil den ny 
Skoleindretning skete. Der lagdes naturligvis Vind paa at ud- 
vide det theologiske Studium og at gj5re storre Fordringer til 
Kandidaternes theologiske Lærddom« ^) Bakkalaureigraden blev 
afskaffet og store Pbilologicum indført. Der udgaves ny Fun- 
datser for Kommunitetet og Regensen (1777). Hektor Frederik 
Janson, en Tysker, blev Prokansler (1784 — 88), og der udkom 
en ny Fundats for Universitetet (7. Maj 1788), hvorved der an- 
ordnedes tvende akademiske Kursus, lille Pbilologicum, og An- 
sættelsen af extraordinære Professorer. Hertugen af Augusten- 
borg som Præses i Kommissionen for Universitetet og de lærde 
Skoler begyndte endelig den store Reform, hvormed Universitetet 
overleveredes til det ny Aarh undrede. *)l 

Under alle disse Forandringer vedblev Universitetet at være 
hvad det hidtil havde været, en latinsk Stiftelse. Forgjæves 
søgte Modersmaalet at hane sig Indgang. Det er en Kjends- 
gjeming, at medens Skolerne gik fremad, blev Universitetet 
staaende, og Fædrelandets Venner (Sporon) førte Klage over, 
at der i Skolerne aldrig kunde vindes ret Fremgang, saa længe 



'} Oin Forelæsningerne se PontoppidanB Indbetniiiger i Engels- 
tofts Universitets- og Skoleannaler 1815. 

') Derom N. E. Balle, Danorum Norvagornmque in literis exco- 
lendis diligentiam, in erroribus judicandts moderationem tri- 
bns orationibus explicuit (etc.) Havniæ 1782. (Epistola ad 
Walchiam.) 

•} Nycmp, Universitetet, og flere der anførte Kilder. 

5* 



Digitized by 



Google 



68 ^et attende Aarhundrede. Indledning. 

Universitetet blev som det var. Forelæsninger og Examina. 
holdtes paa Latin, uagtet baade Professorer og Studenter ofto 
maatte føle Nødvendigheden af at tage Modersmaalet til Hjælp, 
for at blive forstaaelige for hinanden. Orationer, Programmer, 
Disputatser, alt var paa Latin indtil Aarhundredets Ende. Det 
var Professorerne en Byrde; men de kunde ikke kaste den fra 
sig, Latiniteten var endnu al Lærddoms Prøvesten. Skolerne 
kunde Guldberg reformere; ved Universitetet kunde han ikke 
komme igjennem ved sit Magtord. De Forsøg, der gjordes paa 
at indsmugle Modersmaalet, bleve uden Efterfølgelse. De første 
gjordes under den Sproggjæring, der fandt Sted i Holbergs sidste 
Leveaar og strax efter hans Død. Hans Peder Anchersen, 
prof. eloquentiæ, udstædte det første danske Program (1764) 
og udgav den første latinsk-danske Professordisputats (1756); 
Povel R6n skrev den første danske KoUegie-Disputats (for Eh- 
lers Kollegium 1767). De følgende vendte tilbage til La- 
tinen, uden Hensyn til Æmnet. Selv Bemærkningerne om det 
danske Sprogs Berigelse ved Vedels Oversættelse af Saxo (1778) 
af J. Baden, ligeledes prof. eloquentiæ, var paa Latin, uagtet 
dette Sprog, om det end blev behandlet nok saa nitid og kor- 
rekt, maatte være en betydelig Hindring for Anvendelsen paa 
Modersmaalet. De Forelæsninger, der udenfor UniversitetiJt 
skulde holdes over Økonomi i Landets Sprog, og som over- 
droges Tyskeren Kratzenstein (1761), bleve uden Tvivl til Karika- 
tur. Badens Forsøg (1780) og Riisbrighs (1794) have vel haft 
Indflydelse paa en helt anden Kreds , meu kun liden paa 
Hdjskoleu. Det laa naturligvis ikke i H5jskolen som saadan, 
men i Videnskabens Behandling, der først maatte omskiftes; 
den blev endnu altfor meget betragtet som „et Aggregat af 
usammenhængende Enkeltheder." Naar hertil fojes, hvad der 
nys blev bemærket, at alt hvad der laa udenfor Theologi og 
den ældre akademiske Retning (den botaniske Have , Natural- 
kabinettet, det kirurgiske Akademi) blev skudt tilside af Uni- 
versitetet og først ad mange Omveje dér kunde bane sig Ind- 
gang, saa kan det næppe nægtes, at Kjøbenhavns Universitet i 
dette Aarhundrede mere blev drevet fremad af den ustandselige 
Tids Fremgang, end som selvbevidst og selvvirksomt Organ 
satte sig ind i Tidens Idéer, og styrede dem ad den rette 
Vej. En omstændelig Skildring af hele dets Tilstand paa den 
Tid, da Frihedsideernes Iværksættelse begyndte, og dets Forhold 
til dem vilde være meget lærerig og kaste meget Lys paa Lite- 
raturen. Nyerup kunde endnu ikke give den. 



H. P. Anchersen: Indbydelse til at høre en Academisk 
Forlæsning udi hans Huns Klokken 3 til 4re Eftermiddag Om 



Digitized by 



Google 



Danmark . Uni versitetet . 69 

hvad en Hoffinester bOr viide, og hvorleedes han bor opføre og 
skikke sig. Gensore, atque Antore andendi, lUustrissimo et 
Excellentissimo D°° Comite Universitatis Regiæ Patrono. Kbh. 
1754. fol. (I detKgl. Bibi.) Efter at have talt om de danske 
Kongers Omhu for Studeringerne, slutter han med Kristian den 
femtes Forordning, at ingen fremmed og ndlændisk Student af 
hvad Nation han være kan, maa af nogen i Rigerne antages til 
at Tære Præceptor for hans BOm og tilhørende Ungdom, med 
mindre han efter behørig Undersøgelse (nemlig for Religionens 
Skyld) er bleven indskreven iblandt vore Studenteres Tal. Der- 
til bemærker Anchersen, at den uomgjængelige Nødvendighed at 
lære det tyske og franske Sprog gj5r den allerstørste Forhindring 
hemdi, saa at derfore vore egne Studentere, som udi de solide 
Gmndsprog og Scientier, som Historie, Theologi, Jura, Filosofi 
og Mathematik, alle Tider ere ligesaa forfarne og faste, som 
alle andre fremmede, af hvad Nation de end ere, alene for de 
tvende Sprogs Skyld (et Sprog gj5r dog aldrig et Menneske 
klogere eller visere) maa staa tilside og se fremmede brugte 
til Informatorer, hvorved de ej alene fortjene deres Brød, men 
endog baoe sig Vejen til bestandig Promotion. Herimod har 
Kongen givet to Midler i Hænde, for det første ved at konsti- 
tuere en indfødt Professor og Lærere i det tyske og franske 
Sprog, Hr. Hans von Aphelen; for det andet ved at Patronen 
Grev Holstein-Ledreborg har ladet ham (Anchersen) anbe&le at 
holde denne Forelæsning. Kbh. den 4. Oktober 1754. Ved at 
omtale v. Aphelens Arbejder bemærker han: Det er en af de 
allerforunderligste Ting, at skjOndt det tyske Sprog, især hos 
alt det, som vil kaldes fomenune, i saa mange hundrede Aar 
her i Danmark snart har været ligesaa fornødent som det 
danske, haves der dog ingen Ordbog, (jfr. BUschings Nachrichten 
2, 277. 514.) 

H. P. Anchersen, Sciagraphia primarum in philosophia 
morali simplici et universali linearum. — En Skygge-Tegning 
af den første Udkast til en simpel og almindelig Moralsk Philo- 
sophia. Forfattet af Hans Peder Anchersen, Dr. Og forsvaret 
af Dem, som blive giorte til Baccalaurier. Den 14. Julii 1756. 
Kbh. 4. (Defekt Exemplar i det Kgl. Bibi.) Efter hver Para- 
graf paa Latin følger den samme paa Dansk, og det (siger han 
§ 5) haver Hans Maj. efter sin store Visdom ved Patronen 
ladet ham befale, paa det at alle kunde faa desto stOrre og 
nyttigere Kundskab om vores Arbejde, og at han selv kunde 
&a desto vissere Hjælp til dette saa nyttige Arbejde videre at 
fortsætte og fremme , som ban ogsaa udbeder sig af alle , end- 
ogsaa ulærde. — Om denne Disputats skriver Rektor Dass 
1756 til Suhm (Suhms Saml. Skr. 15, 250): „Prof: Anchersen 



Digitized by 



Google 



70 ^ci attende AarhuDdrede. Indledning. 

har til Baccalaureigraden ndgivet Sciagraphiam philosophiae mo- 
ralis de primo principio jaris nat. Denne Disputats er at anse 
som et rarissimum i sit Slags, thi hver Paragraf er trykt haade 
paa Latin og Dansk. Jeg slutter, han vil ej alene have de lærd- 
es, men ogsaa Lægfolks Censur over sin Tapperhed **. (j£r. 
Nyerup om Anmældelsen). 

Paulus ROn, Sciagraphia Luther! Danici sive Biographia — 
Johannis Tausani. Hafniæ 1757. Titel, Tilegnelse, Fortale og 
Theses ere paa Latin, men Bogen selv paa Dansk. Ogsaa han 
ønskede at udbrede Kundskab om den første danske Reformator 
blandt dem, der hverken forstode Latin eller Tysk. 

Se ogsaa Ville Hdybergs Yttringer i Fortalen til hans 
Holbergiana h. 5 — 6: »Det filosofiske Slaveri og det Aristote- 
liske Tyranni har tabt en Del af sin Styrke, efter at man mere 
end tilforn har begyndt at forklare sig paa andre levende Sprog, 
og Sandheden ikke længer søges i det skolastiske Morke ved 
nogle latinske og græske Gloser alene **. Samt om Thomasius 
og de to Professorer i Lausanne, der som Rektorer ved Akade- 
miet første Gang holdt franske Taler, Hr. de Crousaz (1711 
om Pedanteri) og Hr. Barbeyrac. 

Ved de lærde Skoler havde der allerede under Kristian 
den femte været tænkt paa en Reduktion, der først kom til 
Udførelse under Kristian den sjette. Efter at man var bleven 
féerdig med Fundatsen for Universitetet (1732), gik man over 
til Skolerne, for ogsaa med dem at foretage en radikal Forand- 
ring. Iver Rosenkrands og Hans Gram vare ogsaa her de 
vigtigste Ledere. Biskopperne fik Befaling at indgive Beretning 
om Skolernes Tilstand; og ved denne Lejlighed indkom der Be- 
tænkninger, der vidne om, at nogle af den Tids Skolemænd 
ikke alene havde aabne Ojne for Skolernes Brøst, men endog 
i nogle Henseender saa videre end deres Samtid, ja endog 
skarpere end den nuværende Tid. Efter Biskop Bornemanns 
Begjering forfattede daværende Rektor i Bergen, Jakob Stensen, 
sine Uforgribelige Betænkninger om Skolevæsenets Forandring 
og Fojrbedring (Bergen den 8. December 1732), hvori han 
iblandt andet udtaler følgende Grundsætninger: Sprogene ere 
kun et Middel til Lærddom, men gjOre i sig selv ikke nogen 
lærd. (Det selvsamme som Thomasius allerede havde sagt) 
Den latinske Sproglære maa være paa Dansk, og Eleverne 
skulle ikke gjore Stil, saa længe de endnu ikke kjende genium 
af deres Modersmaal, endnu mindre af Latinen, som de nu 
først begynde at lære. Disciplene skulle vænnes til at læse en 
Autor for sig selv, og naar de komme paa Skolen, forespørge 
sig hos Lærerne om hvad de ikke forstaa, og derefter af Lær- 
erne prøves, om de ret har begrebet Resten. Intet skal lasres 



Digitized by 



Google 



Danmark. De lærde Skoler. 71 

udenad, f5rend det paa det nOjeste er gjennemgaaet og forklar- 
et. Saa burde ej heller, som oftest sker, hver Dag, ja snart 
hver Time i Skolen have sin særdeles science at traktere, hvor- 
ved Ungdommen, der desuden noksom er distrait, maa uom- 
gængelig bringes i stOrste Konfusion. I den Sted burde med 
en Videnskab kontinuerlig fortfares, indtil deri nogen kjende- 
lig Progres rar gjort ^ ). (Det er i denne Grundsætning Forf. 
mener, at han er endog langt forud for vor Tid; thi Undervis- 
ningen skal, naar Lærlingen har naaet en viss Alder, ikke med- 
dele Videnskaben som et Stykværk, endnu mindre blande Stumper 
af alle Videnskaber imellem hinanden.) Da de fornødne Efter- 
retninger vare indhentede, blev der (1733) nedsat en Kommis- 
sion, bestaaende af de samme Mænd, som havde forestaaet 
Universitetsreformen; men i AarenesLøb foregik med den nogle 
Forandringer, saa at Rosenkrands og Gram (1738) var alene 
tilbage, og Biskop Hersleb kom til. Frugten af disse Forhand- 
linger var Skoleforordningen (af 17. April 1739)^). Der fore- 
toges en temmelig stærk Reduktion, som skulde begynde med 
Aaret 1740, saa at de latinske Skoler i de mindre Byer for- 
andredes til danske Almueskoler ^). At Reduktionen ikke blev 
stdrre, var Grams Fortjeneste^). Med Undervisningen foregik 
en stor Forandring. Hovedsagen er, at Modersmaalets Ret god- 
bjendtes. Ingen Lærling, i hvilken Lektie det end var, skulde 
lære noget udenad, f5rend det var ham saa tydelig forklaret, at 
han selv kunde explicere sig derom i sit Modersmaal. Sang, 
Bdn og Læsning af ett Kapitel af Bibelen, hvormed Undervis- 
ningen hTer Dag begyndtes, skulde ske i Modersmaalet. Latin 
skulde drives godt, men ogsaa det danske Sprog excoleres, dels 
ved Oversættelse fra Latin paa Dansk, dels ved at Lærlingene 
i Fritimer øvedes i at opsætte Breve paa Dansk eller en 
Fortælling og orationes i det danske Sprog. Alle Skolebøger 
(autores selv undtagne) skulde være paa Dansk, ikke paa 
Latin. 



>) Uddrag hos Nyerup, Skolerne, 8. 184. 

') Paa Tysk findes Forordningen i Dan. Bibi. A, 522. 

'} Af Sællands 15 Latinskoler ble^e kun 8, 'af Fyns og Laaland- 
Falsters 10 kan>4, af Jyllands 24 kun 8. 

*) Gram modsatte sig ogsaa, at fattige Bom skulde udelukkes 
fra Studeringer ved at afskaffe Stipendier; thi han mente, at 
der foholdsvis vare flere udmærkede Mænd blandt de fattige 
end blandt de rige. Nyerup, Skolerne, S. 207. jfr. J. Møller, 
Grams Levnet i Skand. Literaturøelsk. Skrifter 1810, S. 34 



Digitized by 



Google 



72 ^c^ attende Aarlinndrede. Indledning. 

Saaledes yar da Modersmaalets Vigtighed og Værd udtalt 
og erkjendt selv ved den lærde Undervisning; men imellem Er- 
kjendelsen og Iværksættelsen er et langt Rum. Universitetet 
og Skolerne vare endnu ny Maskiner, der først selv skulde 
sættes ret i Gang. Uden. Tvivl fandt Undervisning i Moders- 
maalet ikke Sted uden undtagelsesvis ^ ). Undervisningsanstalterne 
vare den Gang, hvad de saa end ere nu, blotte Maskiner; der 
, fødes ingen Genier i dem, og Genier, trives heller ikke i dem* 
De ere sædvanlig kun Anledninger til at vække Geniet og til 
at vejlede det. Det maatte udvikle sig indenfra, og udenfra 
komme til og gribe ind i det ny Maskineris Hjul. Der maatte 
komme en Holberg, som kunde give Folket selv Lyst til Mod- 
ersmaalet, og derved drive Universitet og Skole langt videre 
end de nogensinde selv havde tænkt paa. Saaledes er For- 
holdet altid. 

Først efter at Holberg og Falster havde virket, efter at 
Modersmaalet var kommet til Hove, og der i Literaturen havde 
været ført en levende Strid om dets Dannelse og Uddannelse, 
efter at Skrivefriheden havde fremkaldt de dygtigste og kynd- 
igste Mænds uforbeholdne Yttringer om Skolevæsenets Brøst, 
kunde Modersmaalet trænge ind i Skolen som en Gjenstand for 
Undervisningen; og der maatte endda anvendes en bestemt 
Mands afgjorende Yillie. I Følge en Eabinetsordre blev der 
(1774) nedsat en Rommission, bestaaende af Biskopperne Har- 
boe og Hagerup, Etatsraaderne Horrebov, Guldberg, Borch og 
Prof. Balle, i hvilken Guldberg baade gjorde Forslag og afgjorde; 
hvorpaa fulgte Forordningen af 11. Maj 1775, i hvilken der, 
ved Siden af en grundigere klassisk Dannelse, lagdes saa megen 
Vægt paa Modersmaalet, at der foruden gode Forfatteres Læs- 
ning endog krævedes Øvelser i Stil og Deklamation. Fremgang* 
en var langsom, og den viste sig først ved den ny Skoleindret- 
ning i det næste Aarhundredes Begyndelse; men den skete dog 
efterhaanden som Lærernes egen Dannelse tiltoge). Kronprins 
Frederik henvendte ogsaa sin Opmærksomhed paa Universitetets 



*) ,,Mathematik og Dansk, siger J. Møller i Anledning af Skole- 
reformen, blev næppe i nogen ^kole lært, fordi ingen Exmina^ 
nation var deri forordnet." (Grams Levnet i Skand. Liler. S. 
Skr. 1810, S. 37). Magthaverne have uden Tvivl ikke knnnet 
bringe det til at overvinde Vanen, eller kunnet bringe det saa 
vidt, at vort eget blev stillet paa samme Trin , som det frem- 
mede. Vort eget er dog altid kun halv saa godt, kun halv saa 
vigtigt. Kunde vi have undgaaet det, saa gjorde videt gjerne. 
Saaledes var Stemningen. 

') Nyernp, Skolerne, S. 254. 267. jfr. Balles nys anførte Epistola 
ad Walchium. 



Digitized by 



Google 



Danmark. De lærde Skoler. 75 

TOstand, og den blev Gjenstand for offenlig Drøftning^). En 
Txsenlig Hindring for al Fremgang, Latinskolens Forbindelse 
med Kirken, hvorved Lærlingenes baade aandige og legemlige 
Sondhed forstyrredes, blev endelig hævet ved Hertagen af Au- 
gustenborgs store Reformer, der i øvrigt aldeles bære Oplysnings- 
tidens Præg*). Den ny Kommission for Universitetet og de 
lærde Skoler havde sin Plan til en forbedret Indretning færdig 
1797, og lod den prøve i Kjøbenhavns Skole; det pædagogiske 
Seminarinm til Skolelærernes Dannelse oprettedes 1799; den 
ny Reform traadte i Kraft i Kathedralskolerne 1802. Det 
var nn ikke alene Modersmaalet, men ogsaa Naturvidenskaberne, 
de nyere Sprog og overhovedet den reale Dannelse der traadte 
nidt ind i den gamle Lærddom, som overrasket gav sig til at 
rette paa sin Pynt, ligesom en gammel Kjærling imellem en 
Fk>k ange Piger '). 

Om Almueskolerne, der for Literaturen have saa liden 
Betydning, maa det være nok at bemærke de tre Epoker: 
Frederik den fjerdes Opførelse af Landsbyskoler i en Del af 
Ittdet (1721)^); Latinskolernes Forandring til danske Skoler i 
de mindre Kjøbstæder under Kristian den sjette (1740) og An- 
læg af danske Skoler ved Siden af Latinskolen i de stdrre, 
alle med en hojst tarvelig Undervisning; de efter en stor Plan 
og aldeles i Oplysningstidens Aand anlagte Seminarier til 



') JaoBon adgav efter Kronprinsens Befaling Beskrivelse over 
UniTersitetets Midler og Indkomster, 1787. Da Riegels kom 
m«d Nogle Spørgsmaal og Tvivl i den Anlednine^, fremkaldtes 
derved en Del andre Smaaskrifter, der tildels gik Ind paa den 
litersre Tilstand. I ett af disse (Strøtanker om Lærddom, Uni- 
versitæter, Bibliotheker og lærde Tidender i Anledning af de 
allemyeate Stridigheder. 1787. 4.) hedder det blandt andet: 
9 Visst nok er det gavnligere at oppebie til der dannes flere ind> 
fødte dalige Lærere, end at kalde Tyske, der omendskjondt 
de Tilde lægge sig eaa meget efter vort Spro?, at de kunne 
bolde Foredrag i samme, dog mestendels beholde deres Na- 
tionalgeiat, der bestaar i at foragte den Nation, der føder 
dem." 

') Idéer til det lærde Skolevæsens Indretning, i Minerva, Januar 
1795. jfr. N. L. Nissen, Tanker om de lærde Skolers udvortes 
Væsen med Hensyn til disse Idéer, 1 Høsts Nordia, 1, 261. 

') Se ogsaa aaavel om Universitetet som om Skolerne Philomasus 

Om Stiftelser (Fortalen og S. 85). Overskue i F. H. Gulbergs 

Gmndtræk til en Skildring af det danske Undervisningsvæsena 

Begyndelse, Fremgang og Tilvæzt i hans Overs, af Niemeyera 

Gra udsætninger for Opdragelse og Undervisning. Anden Del. 

*) Hojer, Leben Friedrichs des vierten 2, 107. 

Digitized by CjOOQ IC 



74 ^^^ attende Aarhundrede. Indledning. 

Skolelæreres Dannelse (Blaagaard 1791, Brahetrolleborg 1796 

— 96)M. 

Om Frederik den Qerdes Skoler haves et Skrift af Bro- 
holm: Ortus et progressus vernacalarum , quæ Regiæ vulgo 
appellantur, et par totam Daniam sumptibas Regis Friderici 
Quarti extructæ freqventantur, scholaram 240 felicissimus, rudi 
et agresti calamo descriptus ab Henrico Broholm, Ræingia 
Fionensi, P. T. Præcept. Scholæ Regiæ in Pago Wraa prope 
Coldingam. Flensburgi 1737. Et sprænglærdt Arbejde, der 
gaar tilbage til Jødernes Skoler, til Navnene paa Jesu 12 
Apostle og 70 Disciple, men dog meddeler nogle Efterretninger 
om Skolernes Bygning, Indskrifter og Fundatserne. 

De private Skolers eller Instituternes Historie er Forf. 
ubekjendt; deres Beskaffenhed kunde vel i tvende Henseender 
være nogen Opmærksomhed værd, med Hensyn til de religiøse 
Bevægelser og med Hensyn til deres Indflydelse paa Moders- 
maalet. Hans Whitte, der siden blev Præst i Norge og alle- 
rede er omtalt blandt Forfatterne i forrige Tidsrum, oprettede 
det første bekjendte i Ejøbenhavn. Fortalen til hans Sex Ob- 
servationer oplyser, at hans Institut vel har været meget be- 
søgt, men tillige har mødt megen Modstand. Stiftsprovsten 
Henrik Gerner fik en privat Pigeskole oprettet; men da Re- 
skriptet af 9. December 1746 forbød at antage Hemhutter til 
BOrns Undervisning, havde han en hel Del Ulejlighed deraf ^). 
Den bekjendte Agent Holk oprettede de saakaldte Indfødsskoler 
(1776 — 77)^*), saa kaldte, fordi de bleve paatænkte samme Aar 
som Indfødsretten blev given, og en Undervisnings- og Opdrag- 
elsesanstalt for fornemme og formuende Mænds Døttre (1781); 
men den kunde ikke bestaa^). I Wilscs Rejseiattagelser 3,309 
omtales et Institut for unge Piger i Nyborg, hvoraf især en Fru 
Rolf havde Fortjeneste. Det havde, da han skrev (om t. 1790), 
bestaaet i 40 Aar. 

Sorø Akademi blev ophævet af Frederik den tredie (1665); 
men Kristian den sjette forberedte dets Gjenoprettelse. Det 
skulde (som dets Segl angiver) opstaa af sin Aske som en 
PhOnix redivivus luce nova, og fik en total Fornyelse ved 
Erederik den femtes Fundats af 7. Juli 1747, blev indviet 
samme Aar, og fik et Bogtrykkeri 1757. Holberg gav Gods 
og Penge dertil og sit Bibliothek; Griis og Rosenkrone gave 



') Danske Tilskuer 1803. Nr. 11. S. 83. Se ogsaa F. H. Guld- 
bergs Grundtræk etc. 

') Henrik Gerners Mærkværdigheder, S. 139. 

*) Agent Hans Holks Levnetsløb (i Korthed af Prahl), S. 34. 39. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Sorø Akademi. 75 

Bogsamlinger dertil. Ved Indvielsen holdt Akademiets Over- 
hofmester Grev Henrik den syttende Reuss en dansk Tale^). 
Dets Bestemmelse var at give den unge Adel en til Tiden svar- 
ende Dannelse, saa at der, foruden de strængere Videnskaber, 
skulde meddeles Undervisning i det, som behøvedes til Statens 
hojere Embeder, og' der skulde „særdeles lægges Vind paa vort 
Lands eget Sprog". Det skulde forebygge og hindrede tildels 
gde unyttige Udenlandsrejser'', skjOndt Forordningen, at ingen 
studerende maatte rejse udenlands, fdrend han havde studeret 
ved Kjøbenhavns Universitet eller ved Sorø Akademi, ikke blev 
overholdt. Til Øvelse holdtes af de studerende Orationer i det 
danske, latinske, tyske eller franske Sprog; og de fremmede 
nyere Sprog fik naturligvis, især da ogsaa Tyskere (Basedov?) 
ansattes som Lærere, i Følge hele Tidsaanden, en afgjorende 
Indflydelse. Ikke desmindre var dette Akademi en Tid lang 
en Planteskole for Modersmaalet, og det havde nogle af Lite- 
raturens ypperste til Lærere: Andreas Schytte, Jens Kraft, 
Jens Skelderup Sneedorff, Gerhard SchOuing, Jon Eriksen, Ove 
Guldberg, Laurids Kongslev o. fi. Grunden til dets Aftagende 
kan saaledes ikke søges i Savnet af gode Lærere, heller 
ikke i Stiftelsens Virksomhed. „Medens man paa andre Steder 
disputerede om metafysiske Hemmeligheder, arbejdede man i 
Sorø med Iver og Held paa at give den dér studerende Ung- 
dom Smag paa de skjOnne Videnskaber og brugbare Kundskab- 
er, Kundskaber, som vare nyttige for Borgerne og nødvendige 
for Statsmanden, Kundskaber, hvortil man tilforn havde manglet 
den fornødne Vejledning ved Universitetet i Kjøbenhavn.** Men 
Akademiet var kun for adelige og for rige ; Adelen foretrak Hov- 
edstaden for det enlige Sorø, i Hovedstaden havde den unge 
Adelsmand lettere Adgang til Hoffet, til Ministrene, til de for- 
nemste Mænd i Kollegierne og til Selskaber. Det var derhos 
en krænkende og skadelig Ydmygelse, at det, som havde taget 
Ezamen i Sorø, skulde paa ny prøves ved Kjøbenhavns Uni- 
versitet, for at blive Auskultanter i ett af de kongelige Kolle- 
gier. Dette ophævedes vel ved Kristian den syvendes forbedrede 
Fnndation 1782, og nu tilstædtes det ogsaa borgerlige at stu- 
dere dér; men de maatte søge om kongelig Tilladelse dertil. 
For de fattige studerende var der heller ingen Stipendier, og 
i en saa liden By ingen Lejlighed til at tjene ved Undervisning. 
Desuden var det nu for silde. Anlægget var for stort, Opholdet 
for kostbart. Søgningen for liden. Paa en Gang var der ikke 



'J Udgiven af det Kgl. Danske Selskab etc. Kbh. 1748. (Af 
Langebek.) 



Digitized by 



Google 



76 I^et attende Aarhundrede. IndledniDg. 

over en Snes Akademister. Fra 1747 til 1789 havde der i det 
hele kun studeret lidet over 200, mange af dem kun i kort Tid, 
^og ikkun 144 havde erholdt Testimonium publicum/ „imedens 
der i Kjøbenhavn aarlig opholdt sig imellem 2 til 300 stu- 
derende'*. I Aaret 1789 var de studerendes Tal ikkun Fire. 
I de ti Aar fra 1782 til 1792 ^ar der kun 14 adelige og 11 
borgerlige; i Januar 1793 var der kun Tre*). Den sidste 
Akademist afgik fra Sorø den 1. Maj*1798; siden den Tid 
studerede der ingen f5r Akademiets Gjenfødelse'). Aka- 
demiet blev saaledes til en Forsorgelsesanstalt for Lærerne; 
men saa skulde Anlægget have været anderledes. !Nu spottede 
man dem. P. A. Heiberg anbragte i sin Sproggranskning und- 
er Falkonérmester „et Forslag: Burde ikke Professorerne ved 
Sorø Akademi rangere med Falkonérmesteren ? Den sidste 
har ingen Falke, og de første ingen studerende at under- 
vise". O, Holberg, hvor kunde du sætte din Lid til Fun- 
datser ! 

Norge havde intet Universitet. Kun som en flygtig Tanke 
forekommer dets Oprettelse paa Holbergs Tid. Levende blev 
den først i Aarhundredets anden Halvdel. Den rige Angel i 
Throndbjem skal have tænkt paa at bestemme sin Formue der- 
til. Gunnerus indgav sit Forslag (1772). Sagen fik nyt Liv 
ved Kronprinsens Rejse i Norge (1788) og hørte nu blandt 
Skribenterne til Dagens Orden, især i Aarene 1793 — 96. 
Men Frederiks-Universitetet blev først oprettet i det ny Aar- 
hundrede *). 



>) Holbergs Stat, S. 250. D. Atlas T. 5 og T. 6 (Supplementet). 
K. A. Borch, Noget om Akademiet i Sorø. Indbydelsesskr. 
Sorø 1789. 4. Samme Forf. Om en Overopsynsmands Nødvendig- 
hed og Egenskaber ved enHojskole (etc.) Indbydelseeskr. Sorø 
1794. 4. J. K. Molbech, De studerendes Antal ved Sorø Aka- 
demi i det sidste Decennio. Indbydelsesskr. Sorø 1793. 4. 
Skildringen af Sorø By i Sneedorffs Patriotiske Tilskuer (Samtl. 
Skr. 5. D. Nr. 227.) 

«) Nyerup, Universitefet S. 397. Skolerne S, 325. Philomusns Om 
Stiftelser, S. 38. Til de hos Nyerup anførte Forfattere, der 
have skrevet derom, høre: Jak. Nik. Wilse, Indbydelse at an- 
søge om et Akademi 1 Norge (jfr. Lærde Tidender 1793). Jak. 
WulfsbeijK, Tale om et Universitet i Norge 1793. K. U. D. von 
Eggers, Raisonneret Plan til et Universitet i Norge. Kristiania 
1794. Hans Møller, Forsøg til en Plan til et Universitet i 
Norge 1795. K. Pram, Forsøg om en Hojskoles Anlæg i Norge. 
1798. Bernt Anker, Om et Universitet i Norge i Minerva 
1798. Fred. Jul. Bech. Jak. R(»8ted, M. B. Krogh, o. fl. i det 
næste Aarhundrede. Se om disse og flere Skrifter Anroæld- 
elsen i Lærde Efterretninger for 1795. Nr. 56—82. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Norges Universitet. Boghandel. 77 

Naar man ser tilbage til det forrige Tidsrams Literatur i 
Modersmaalet og betragter dens uendelige Rigdom, ikke alene de 
mange Skrifter der udkom, men ogsaa de mangfoldige Oplag 
de oplevede, saa fristes man til at antage, at Bogtrykkerier og 
Boghandel maa have været i en blomstrende Tilstand. Men 
denne rige Literatur var Andagtsbøger og Folkeskrifter, især de 
første. Efter dem kan iugen Literaturs Tilstand bedommes ; de 
komme frem som Paddehatte efter en Regn, og give lige- 
saa hurtig igjen Plads for andre. Og de havde allerede 
nu tabt sin Værd for en stor Del af de ny Slægtfølger, der be- 
g}iidte at længes efter en kraftigere Føde. Vi møde derfor 
de samme Anker som fOr over den fortrykte Boghandel. Hol- 
^rg gj^r Rasmus Vindings Ord til sine: „Vore Tryklieriers 
Beskaffenhed, siger han (1727), er en Aarsag, at her kun 
skrives lidet, efter som her fast ikke kan befordres til Trykken 
mere end hvad Autores selv bekoste, hvilke som oftest ikke 
have Indkomster eller Midler dertil; hvorudover mange ypper- 
lige Skrifter, som nok fortjente at komme for Lyset, blive hen- 
liggende, og enten af Møl fortæres eller omsider forbruges til 
Kræmmerhuse og til at riste Lax paa^). Denne Klage gjen- 
tager sig: „Boghandelen, hedder det, er saa slet, at der næst« 
en intet forlægges. Trykken i Ejøbenhavn er mærkelig dyrere 
end i Tyskland. Mangfoldige tale og forstaa Tysk, og Afsæt- 
ningen paa tyske Skrifter, der sælges langt billigere end danske, 
er saa betydelig, at en Boghandler kan leve deraf" ^). Holbergs 
Skrifter udfylde næsten den første Halvdel af.Aarhundredet, og 
først efter at de have gjort sin Virkning, voxer stadig Bøg- 
ernes Mængde, især i populær Retning, imedens Forfatternes 
Klager ikke aflade. Ett fælles Tryk hvilede paa dem alle, 
Censuren. 

En stræng Censur var allerede anordnet i Danske Lov. 
Det blev paalagt Dekanus i vedkommende Fakultet at gjennem- 
se ethvert nyt Skrift og give sin Betænkning derover, saa at 
han selv agtede dertil at svare. Theologiske Skrifter skulde 
desuden gjennemses af Stiftets Biskop, og hvad der vedkom 
Kongens Hojhcd, Regjering eller Politiet af dertil forordnede 
Hænd. Denne strænge Censur blev fremdeles stadfæstet og 
skjærpet ved Forordningen af 1. Oktober 1737, da den blev 
underlagt Kirkeinspcktions-Kollegiet. Følgen deraf var fordærv- 
elig. „Ved denne strænge Bogcensur, siger Holberg, kvæles Vid- 
enskaberne ikke lidet; det gjor, at man ikke kan vænte andet, 



') Holger Danskes Brev til Barman (Boyes Holbergiana 1, 170). 

*) Kristen Person Randers, Brev til en god Ven paa Landet (Btt- 
schings Nachrichten 1, 593). 



Digitized by 



Google 



78 ^^^ attende Aarhandrede. Indledning. 

end hvad flaut, lavt, krybende, marvløst, mat og udpisket er. 
fhi formedelst Censorernes Frygtsomhed eller Vankundighed 
eller slette Smag pleje de bedste Skrifter at undertrykkes, de 
ædleste Tanker at udslettes. Derfor anse Skribenterne det 
for raadeligere at kvæle sine Skrifter i Fødselen eller at give 
dem Møl og Bogorme til Pris end at lade dem lemlæste af 
Censorer. Skulde nogen have den mindste Tvivl om disse 
Censurers Virkning, saa lad ham blot sammenligne de Bøger, 
der have været under denne Skarpretters Hænder, med dem, 
der ere komne ud uden Censur, saa vil han nok se, hvad For- 
skjel der er paa Guldmynt og Eegnepenge. Thi det Imprima- 
tur, der plejer at sættes for paa Bogen, er det samme som om 
Censor sagde: Se her en Bog, som ikke indeholder andet end 
Bagateller, forslidte og af andre til Væmmelse opkaagte Ting, 
eller: Maa trykkes, thi dette Skrift indeholder ikke uden 
nogle lokale Sandheder og Meninger, som ere antagne her i 
Landet« Norden frembringer herlige Genier, men næppe ville de 
modnes, det jeg tror, f5r disse Lænker tages bort og alle Levn- 
inger af den gamle gothiske Surdej udryddes ^).^ Noget usæd- 
vanligt, noget frisindet, og Gud véd, det kunde endda være 
tarveligt nok, kunde vanskelig komme frem, med mindre For- 
fatteren var saa heldig, at han selv kunde sætte Imprimatur 
derpaa. Saaledes gjorde Prof. Bosenstand Goiske, da han vilde 
udgive sine, hdjst uskyldige. Billige Fritanker over ubilligt 
Fritænkeri, der ellers ikke kunde have set Lyset*). Og nu 
Censorerne, hvilken mislig Stilling havde ikke de og hvilket An- 
svar! Meget ofte grebe de til den Udvej, at lade Skriftet 
ligge. Selv retsindige Mænd, der gjerne vilde give Forfatteren 
nogen ÉerOmmelse med paa Vejen, stode derved Fare for at 
komme ud paa Glatis. Grev Otte Manderup Rantzåu havde 
leveret Kofod Ancher til Censur en liden Traktat om Naturens 
Ret, hvorfor Censor „fandt sig forbunden af besynderlig Egard 
for Skriftets formente illustre Auctor at approbere et saa no- 
belt Foretagende med en Eloge;^ men da det nu fandtes, at 
den hOjst ubetydelige Schønau var Forfatteren, saa han sig be- 
føjet til at underrette Publikum om, at hans vedtrykte Censur 
var falden paa den urette Mand^). 



') Holbergs Levnet. (Udv. Skr. 21, 496). 

') Rahbeks Erindringer, 3,64, der henviser til (den yngre) Rosen- 
stand Goiskes Bemærkninger om Censurens Skadelighed i Borg- 
ervennen 1794. 

*) Kjøbenhavns Posttidende 1751, efter G. L. Badens Frederik den 
femtes Regjerings Aarbog, S. 87. 



Digitized by 



Google 



Daomark. Censur. 79 

Fojes hertil, hvor mange andre Hindringer der lagdes i 
Vejen for dem , som vilde skrive om fædrelandske Sager, 
om offenlige Indretninger, hvor vanskeligt det var at faa Ad- 
gang til de fornødne Kilder, saa var der for dem en dobbelt 
Skjærsild at gaa igjennem. Ba Beckmann (1784) vilde udgive 
sin Historia communitatis regiæ, fik ban Tilladelse til at benytte 
det Kongelige Kancellis Arkiv kun paa det Vilkaar, at han 
aldeles ikke maatte omtale det økonomiske, og Skriftet maatte 
ikke udkomme, fSr det havde gjennemgaaet det theologiske Fa- 
kultets Censur^). Hvad da, hvis han vilde have skrevet om 
Landets Finanser? 

Saaledes var Tilstanden indtil Struensee bradt, som ved 
et Lyn fra Himlen, Dagen efter at han havde styrtet Bemstorf, 
den 14. September 1770, hævede Censuren og gav uindskrænket 
Trykkefrihed, som et Exempel for bele Europa, og hvis Lov 
Yoltaire lydelig forkyndte det ved sit bekjendte Digt <). Hverk- 
en Forfatter eller Forlægger eller Bogtrykker var forpligtet til 
at nævne sig; og Forfatterne fortolkede det saaledes, at nu, 
da der ingen Baand var mere, kunde enhver skrive hvad han 
vilde uden at drages til Ansvar. Men paa den Maade kunde 
ingen Regjering bestaa, og ingen Mand i Landet være sikker 
paa sit gode Navn og Rygte. Denne Tøjlesløshed maatte der- 
for atter indskrænkes ved Reskriptet af 7. Oktober 1771, der 
især skulde hindre Injurier, Paskviller og oprørske Skrifter, 
og satte de forhqn gjældende Love i Kraft. Men de gjældende 
Love vare rædselfulde: Danske Lov straffede Paskviller paa 
private med Ærens Tab og at gaa i Jærn paa Holmen for 
Livstid, Paskviller paa Øvrigheden med at miste sin Hals^). 
De foragtelige og ublu Forfattere, der vare komne op af sine 
Huler^ grebe derfor til forblommede Udtryk og skjulte Hen- 
tydninger, der alligevel vare saa tydelige, at enhver kunde for- 
staa dem, uden at de kunde paadrage Ansvar^). Saa indførte 
da Guldberg atter Censuren under en anden Form ved Re- 
skriptet af 20. Oktober 1773. Censuren af Aviser og Ugeblade, 
af Skrifter om Regjeringen, Stridsskrifter o. desl. blev atter 
overgiven til en enkelt Mands, Politimesterens, vilkaarlige Myndighed ; 
thi ingen Appel til Domstolene kunde finde Sted. Undergivne 



») Fortalen S. VIL 

•) Paa Fransk tindes Voltaires Epttre hos Eggers ; Rahbek har 
oversat det paa Dan^k i Minerva, Oktober 1797. 

•) Reskripterne m. m. i Birckners Saml. Skr. 1, 235. 

*) Ezempler ville forekomme under Trykkefrihedsliteraturen. 



Digitized by 



Google 



go ^^^ attende Aarhundrede. Indledning. 

en enkelt Mands Luner eller gamle forliggede Loybestenunelser, 
der i de fleste Tilfælde ikke vare blevne overholdte, kunde 
Skribenterne ofte være uvisse og ikke finde det rette Greb paa, 
hvad, hvorom og hvorledes de maatte skrive. De gode torde, 
med en Kabinetsordre over Hovedet, som den Gang kun hang 
i en tynd Traad, ikke yttre sig imod Magthavernes Mening; 
de slette, der vare givne i Politimesterens Haand, fristedes til 
at drille ham; og Hensyn til det almindelige bedste veg for 
allehaande uværdige Kjævlerier. Tyske Skrifter tog man det 
endda ikke saa strængt med^); men paa danske Forfattere faldt 
Regjeringens Misgunst stundum med haarde Slag, og andre Be- 
slag viste, hvilke snævre Anskuelser der nu vare gjældende. 
Kristian Thura blev for sin Sandsiger (1773), hvori han ikke 
vilde Kongen, men Struensee tillivs, ddmt fra Ære og Gods og 
benaadet med Fængsel paa Munkholm. En bekjendt Oversæt- 
ter Nyegaard faldt iblandt andet paa at oversætte Goethes Lei- 
den des jungen Werthers; men Oversættelsen, hvis Trykning 
allerede var begyndt (1776), blev undertrykt; thi det theologiske 
Fakultet erklærede, at dette Skrift bespotter Religionen, be- 
smykker Lasterne og kan fordærve gode Sæder. Præsten 
Borchsenius i Fyn udgav en moralsk Katekismus, som blev 
angiven af Biskop Ramus (1777); Forfatteren forsvarede sig 
med, at Bogen kun skulde handle om de moralske Pligter, han 
nægtede ikke Dogmerne, fordi han ikke oml^ndlede dem; men 
Bogen blev undertrykt og dens Salg forbudet I de første Aar 
af Kronprins Frederiks Styrelse, da alle Gemytter vare mildt 
stemte imod Regjeringen, syntes Pressen ogsaa at skulle leve i 
Fred med den*); men efter at den franske Revolution havde 
fremkaldt .en stærkere Gjæring, voxte Trykkefrihedssagerne. 
Da P. A. Heibergs Vise (Hver Mand i Byen om Indtoget tal- 
er) havde vakt Tiltale, og da Riegels' Julemærker fra Landet 
havde paadraget Bogtrykkeren en Mulkt, udkom et Reskript 
(Dec. 1790), hvorved Trykkefrihedssagernes Forfølgning over- 
gaves til Domstolene. Men ved Savnet af en ordnet Lovgivning 
opstode mange Gnidninger. Politimesteren skulde være Angiver; 
for at sikkre sig selv maatte han da indsende ogsaa det, som 
han kun ansaa for tvivlsomt Kancelliet skulde anordne For- 



*) Selv Forfølgelsen af Grev Schmettows Blatter ans Liebe eut 
Wahrheit 1772, der af Generalsuperintendenten Adam Struen- 
see vare angivne som stridende mod Kristendommen, blev stands- 
et ved en kongelig Resolntion 1773. 

') Nyerup og Aaby, som Kancelliet fandt sig fornærmet af, bade 
om Naade og Barmhjærtighed, og slap med en offenlig Korrex 
1785. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Censor. 81 

følgelsen; dets Medlemmer vare uden Tvivl brave Mænd, men 
af den gamle Skole; deres nærmeste Formaal var Administra- 
tionen af de løbende Sager; ny Idéer forstyrrede kun Sagernes 
jævne Gang, og dem vilde de vel helst være foruden. Og For- 
fatterne, ja de fleste af dem vare en aldeles egen Race af 
Mennesker. De saa sig overgivne til Yilkaarlighed ; adskilligt 
var blevet sagt f5r, med samme eller endnu storre Frihed; hvo 
der nn. i disse skrøbelige Tider, kom med det, maatte holde 
for. De ny Idéer grebe de her, som allevegne, med en glub- 
ende Begjerlighed, og det var dem en uimodstaaelig Trang at 
udbrede dem. Deu ene Dag jublede de forgudende Viser ved 
Festligheder for Regjeringen, den næste skoptiserede de over 
den i bittre Sarkasmer; og de kunde ikke synge en pikant 
Vise i et muntert Lag uden at den strax skulde i Trykken. 
Især fra Åaret 1790 indtraadte en uheldig Periode i Trykke- 
frihedens Historie (1790 — 1799), saavel i religiøs og politisk 
Henseende som i Bondesagen, og den endte med Frihedens Ind- 
skrænkning. I religiøs Retning laa tre Partier i aabenbar 
Fejde, de ortbodoxe. Rationalisterne og Fritænkerne. De første, 
der havde Hævd for sig og Magten, strede efter sine Tanker 
for selve Himlens Sag og Statens Vel; Regjeringen, der vilde 
hspvde den bestaaende Kirke, begik i sin Iver aabenbare Fejl- 
greb. En usel Pjece af Bogtrykkersvend Stephanson havde ikke 
vakt den mindste Opmærksomhed, og var allerede død og glemt, 
da Forfatteren blev fængslet, og Generalfiskalen nedlagde Paa- 
stand, at han som Gudsbespotter skulde miste først Tungen, saa 
Hovedet; saa skulde alle læse den, saa begyndte man at spørge, 
hvorledes det hang sammen med Præsterne, saa at Regjeringen, 
der vilde standse den religiøse Gjæring, netop fremmede den*). 
Embedsstanden fik et betænkeligt Udseende ved Collets Sag. 
Peter Collet, født i Sælland af en norsk Familie, Assessor i 
Hof- og Stadsretten, en Mand, hvis Vandel var ustraffelig og 
uplettet, anmældte Birckners Bog om Trykkefriheden,^) og ved 
en Forbindelse af nyfranske Idéer med Kantisk Filosofi kom han, 
i Anledning af Birckners Yttringer om Troen paa Gud og Udød- 
elighed som væsenlige Betingelser for Menneskets Rolighed, i 
en Slags Extase. „Menneskets Rolighed, sagde han, staar urystet, 
naar den grunder sig paa Moraliteten, og den dydige Atheist, 
som synes mig at realisere i sin Person det hOjeste Ideal af 
menneskelig Fuldkommenhed og Kraft, staar uforfærdet, naar 
han ser Sole svinde hen og Mørkets Afgrund aabne sig, om- 
endskjdndt han tror, at Lys og Liv og Lyst nu for evig vil 



'IJBirckner Om Trykkefriheden i hans Saml. Skrifter 1, 123. 
') Lærde Eftcirctniiiger 1797. 

IV. 6 



Digitized by 



Google 



82 ^^^ attende Aarboodrede. Indledning. 

ophøre. ** For denne Floskel, thi andet er det jo ikke, fik han 
ved en kongelig Resolution uden Lov og Dom sin Afsked uden 
Pension, et Slag, der traf ham saa meget haardere, da Resolu- 
tionen kom ham tilhænde paa hans Bryllupsdag.^) Bevægelserne 
i Kirken og de fn Skribenters tiltagende Frækhed fremkaldte 
Ønsker om Indskrænkning; de gammeldags Kristne lode en An- 
søgning gaa om til Underskrift, at der maatte indføres Presse- 
tvang i Religionssager (1797), og den fik endda ikke faa Und- 
erskrifter.^) Politisk var Landets Stilling vanskelig, Forholdet 
til Stormagterne næsten overvældende. Lyset, hvad enten det 
er Solen eller en Praas, trænger igjennem alle Sprækker, og de 
ny revolutionære Idéer trængte endog ned til Massen, l^ogle 
Urostiftere søgte at sætte menig Mand i Bevægelse. Blandt 
andet blev der fra en Porcelænshandler Brabrands Boutik i 
Kristenbernekovstræde solgt Tobak, der var indsvøbt i Oprørs- 
skrifter. Der fandtes flere i hans Værge, som den enfoldige og 
uvidende Mand ikke selv kunde have skrevet, og en ikke for- 
delagtig bekjendt Kancelliraad Holm, der boede hos ham, blev 
tillige arresteret. Deraf udspandt sig en berygtet Proces. 3) Poli- 
tikken sueg sig ind i Videnskaben (Buchhaves Det politiske og 
fysiske Magazin 1793 — 96.)*) Det russiske Hof gjorde di- 
plomatiske Forestillinger imod vor Presses Frihed. Danmark 
blev anset for en Revolutionsame. ^) I Landet 8elv kjæmpede 
Partierne i de hdjere Kredse.^) Dertil bidrog ikke lidet Bonde- 
sagen. Herremændene havde haft sin gyldne Tid under Guld- 
berg; nu var det forbi. Der blev allerede 1786 nedsat en 
Kommission for at undersøge Godsejernes og Fæstebøndernes 
Rettigheder og Pligter; Godsejerne brugte alle Midler for at 
værne om det, hvorpaa de havde Hævd. Det var en almindelig 
Mening, siger Rahbek, at Aristokraterne lejede SmQreje til at 
skrive Paskviller imod Kongehuset. De fri Skribenter satirise- 
rede atter over Godsejerne.'') Dette Nid væsen var især ublu og 



') Rahbeks £nndringer 5, 60. No^et lignende var gaaet forud i 
Kiel. K. Fr. Cramer, en Son af J. A. Cramer, en i sit Hoved 
og i sin Sknvemaade aldeles konfus Mand, havde i sin Over- 
sættelse af Pethions Skrifter kaldt denne en menneskekjærlig' 
Mand og en Martyr for sin Retskaffenhed; derfor blev han ved 
en kongelig Resolution afsat fra sit Embede (1794) med sin 
halve Gage i Pension. 

») Rahbeks D. Tilskuer 1797 Nr. 23 og 26. 

') Rahbeks Erindringer 4, 201. Fra Mangors Tante Cousine, S. 
79—80. Skrifterne hos Nyemp. 

*) Rahbeks Erindringer, 5, 63. 

») Rahbeks Erindringer, 5, 52, 79. 

*) Baggesens Levnet af hans Son, 2, 117 og £1. St. 

^) P. A. Heibergs Fortælling om Pherisitemes og Kanaanitemes 



Digitized by 



Google 



Danmark Censur. g3 

slkjæiidigt i Fonnælingsaaret 1790; og hele Tiden derefter har 
man kaldt Paskviltiden, Paskvinademes Tid.^) Det danske Folk 
syntes i aile Retninger, i religiøse Anskuelser, i politiske For- 
maai og i selve Kampen for Menneskefirihed af have skiftet 
Natnr. Anstændighed, Blidhed, Skaansel og Humanitet sattes 
aldeles tilside. De uanstændigste Angreb rettedes imod Mænd, 
der aldrig gjorde nogen Mine til at gjengjælde. De løgnagtigste 
BagraskeLser udbredtes gjennem alle Kredse; Modstanderes pri- 
vate Liv og Sagen selv uvedkommende Forholde droges ind med 
i skamløse Hentydninger; ja, for at pirre og tirre, gjordes al- 
deles uvedkommende Personor til Gjenstand for frivole Spot- 
terier.*) Der maatte gives n5jere Bestemmelser for Pressens 
Tirksomhed; men hvorledes hindrer man Frihedens Misbrug 
odeu at tilintetgjore Friheden selv? Den yngre Bemstorf mod- 
satte sig indtil sin Død. Alle brave Mænd saa til og s5rgede. 
Birckner søgte forgjæves at afværge Stødet. Nogle Breve af 
Riegels, P. A. Heibergs og M. K. Bruuns Skrifter reve Regjer- 
i&gens Dolk ud af Skeden ; den i November 1797 nedsatte 
Kommission til at udarbejde en ny Presselov^) endte sin Gjer- 
ning, og ned imellem de forstummede Skribenter faldt endelig, 
som Træklodsen mellem de kvækkende Frøer, Forordningen af 
27. September 1799. Der blev et aandigt Vindstille paa det 
danske Parnas.^) 

Geniet staar over Nationaliteten; men det slaar alligevel 
Bod i den og slynger sig om Fædrelandet som Vebenden om 
Egen. £r det en vittig Mand, saa gj5r han Folkets Fejl og 
Lyder til Gjenstand for sine gloende Kugler ; er han følsom eller 
fantasirig, saa sætter han alt det i Bevægelse hos Folket, som 
kan røres eller flyve med, begge Dele for at rive hans Lands- 
mænd hen i en anden Tilværelse. Talentet, Geniets Papirs- 
penge,^) behøver overalt Nationaliteten, hos hvilken det gaar og 
gjslder efter sit Præg; for andre har det ikke saa lige den 
samme Gyldighed. Det danske Folks Tænkemaade, Tilb6jelig- 
heder, dets herskende Sæder og Tilstande maa derfor ogsaa 



GeMDdtskab til deres Landsherre , i Rigsdalersedlens Hænd- 
elser. 

^) Rahbeks Erindringer 4, 42. 51. 

'; Rahbeks D. Tilskuer 1796, Nr. 104. 

') MiDerva^ November 1797, S. 263. 

'; Se de adførligere Efterretninger i Luxdorphlana; Høst, Gesch. 
Christians des VIL ; von Eegers Om Trykkefrihedens Historie i 
Øsnmark (Kbh 1791); Sejdelin, Læsendes Aarbog for 1799 og 
1800 og flere nyere Skrifter. 

^) Le talent est le papier-moonaie du génie. (Vinet.) 

6* 



Digitized by 



Google 



g4 Det attende Aarbundrede. Indledning. 

haves for Oje til at oplyse Literaturen. En Samling af Enkelt- 
hederne og deres Forening i ett Billede vilde desuden i sig selv 
være et tiltrækkende Bidrag til Sædernes Skildring. 

Holberg har givet en Skildring af det danske Folk, der i 
det hele vel endnu slaar til, og man behøver ikke at lede længe 
den Dag i Dag for at finde noget tilsvarende til enkelte Træk 
deri. Som Grundtræk tillægger han den danske Nation et visst 
Maadehold (Mediocritet), som gj()r, at den sjælden falder til 
Yderligheder. Den pønser lidt mere paa en Ting end en Fransk- 
mand, men lidt mindre end en Englænder; den er ikke saa 
sparsom som en Hollænder, men lidt mere paaholden end en 
Nordmand; den er ikke saa ordrig som en Tysker, ikke heller 
saa lidettalende som en Spanier; ikke saa skjæmtefuld som en 
Graskon, heller ikke saa ærbar som en Portugis; ikke saa for- 
libt som en Græker, men heller ikke saa kold som en Vest- 
faler; ikke saa letsindet som en Pariser, men heller ikke saa 
tungsindet som en Italiener. En Franskmand dræber Folk med 
sine Grimasser, en Tysker med vidtløftig Snak, en Englænder 
inkommoderer med sin Selvros, en Spanier med sin Gravitet; 
den Nation, hvis Omgjængelse mindst inkommoderer, er den 
danske.^) Men den har ogsaa sine Fejl. Dens Forsigtighed 
gaar ud til Exces, saa at man snarere kan bebrejde den altfor 
stor Betænksomhed end Forvovenhed. Man tillægger ogsaa dette 
Folk en viss Slags Magelighed, saa at fornemme Folk dø af 
Skjørbug, efterdi de ikke gider gaa, og gemene Folk af Armod, 
efterdi de ikke skjøtte meget om at arbejde. Saa mærker man 
ogsaa hos det en Æresyge, som bestaar deri, at den ene vil 
have Sæde og Fortrin for den anden udi Forsamlinger, en Pas- 



*) Det er ret artigt at sammenligne denne Holbergs Skildring 
med en fremmede efter hans Ophold her 1790: Der Dåne hat 
im ganzen eine grosse anlage zar bonhommie, die sich nur 
dann verlaugnet, wenn sein eigennutz in kollision kommt, oder 
wenn er sich von andern nazionen gering geschåtzet glaubt. 
Sehr reizbar zu leidenschaften, sehr geschwind in seinen ar- 
theilen und handl ungen, sehr geschwatzig, sehr vorgreifend, 
sehr Ifirmend ist er nicht. Ein gewisses pfleffma, das mit be- 
wegungskraft, fassungskraft, gesunder empfindung^, ruhiger be- 
urtheilung und naiver sorglosigkeit und nacbsicht verbunden 
ifrt, scheint selner hauptkarakter auszumachen. Seine sitten sind 
80 wenig roh als kiinstlich verdorben. Er hat empfånglichkeit 
furs vergniSgen, wiewohl besonders von der stilleren art. (etc.) 
F. W. B. von Ramdohr, Studien zur kenntniss der schonen 
natur, der schonen kiinste, der sitten und der staats verf ass ung, 
auf einer reise nach Dftnnemark. I. Th. Hannover 1792. 
Sander har skrevet imod dette Skrift i Minerva, August 1792. 
Jfr. ogsaa H. K. Ørsteds Betragtninger over den danske Ka- 
rakter (Saml. Skr. 7. D.). 



Digitized by 



Google 



Danmark. Sæderne. 85 

sioD, der hersker i endnu stirre Grad hos Holbergs egne Lands- 
mænd, de Norske. Item en Admiration af alt det, som 
kommer fra fremmede Steder; hvorfor selv de, der liden Evne 
have dertil, gj5re udenlandske Rejser og komme nøgne tilbage, 
hige efter fremmede Moder og finde stor Smag i udenlandske 
Varer. Derhos finder man hos samme Folk en Begjerlighed 
efter at vide noget af Alting, som gjdr, at selv de bedste Hov- 
eder ikke bringer det til nogen Fuldkommenhed i noget. Det 
er ganske gement her at finde Folk, der tale fire til fem Sprog, 
og som ved deres Polymathi fordærve alt, medens andre Na- 
tioner indskrænke deres Studier, kan ikke mere end ett Sprog, 
forstaa ikke mere end en Videnskab, men det til Grunden. 
Endelig kan man ikke ubilligen forekaste dette Folk, at det har 
gjort sig selv til Slave af visse unødvendige Moder og Skikke, 
som gj5r dette Land, besynderlig Ejøbenhavn, til en af de kost- 
bareste Steder i Europa at leve udi.^) 

Udenlandsrejserne, til hvis Tomhed og Latterlighed Holberg 
i næsten alle sine Skrifter idelig vender tilbage, vare en Efter- 
ligning af den gamle danske Adels, der foretoges i en helt 
anden Udstrækning og med et langt reellere Udbytte. „Naar 
en Engelskmand vil rejse, siger Holberg, saa gjennemrejser han 
først sit eget Land, inden han gaar over til Lande, der erepaa 
hin Side af Havet. Vi bekymre os ikke om vort Fædreland, 
og flyve udenlands, naar vi faa Dun paa Hagen." «Hos os 
drage de fleste unge Mennesker, saavel af Borger- som Adel- 
stand, udenlands, og tilsætte deres Midler, alene for at naa des 
st5rre Fnldkommenhed udi fremmede Sprog, og for at glemme deres 
eget.* Hvad der især blev lagt Vind paa, var den ægte Paris- 
iske Udtale. Holberg taler om ,to berejsede Personer, hvis 
Hovedstndium var at naa saadan Akkuratesse udi den franske 
Udtale, at ingen skulde skille dem fra indfødte Parisier; til 
hvilken Ende de efter deres Hjemkomst fra Frankerig fastingen 
Omgjængelse vilde have uden med franske Folk. Men saasom 
de samme Personer bleve begge siden Amtmænd udi Island, 
mærkede de, at den Parisiske Accent kunde være dem hverken 
til Zirat eller Nytte. "'^) Disse hyppige Udenlandsrejser have 
befæstet Indflydelsen af det fremmede, der varede lige til Guld- 



Holbergs Danske Stat 1762. S. 18—19. jfr. (Roger) Lettres sur 
le Dannemare, t. 2, lettres 31—32 S. 222. Samtale imellem 
tvende Kjøbmænd (Ville Hojbergs Holbergiana S. 127.) 

') Holbergs Levnet (Modsætningen imellem os og andre Folk. 
Udv. Skr. 21, 233). Holbergs Stat, S. 184. Holbergs Epistler. 
Epist. 439. Den ene af disse „berejsede Personer^ var formod- 
enlig J. H. Lafrentz, der bar udgivet en Harangue å la reine 
Anna Sophie, og blev Amtmand i Island. 



Digitized by 



Google 



36 -^^^ attende Aarhnndrede. Indledning. 

bergs Tid, maaske for en Tid ligesaa meget eller endnu mere, 
end de fremmedes Indstr5mning. 

Rangsygen, der for at tilfredsstilles tillige gik over til Titel- 
syge, var en gammel Syge, der efterhaanden ved Rangforord- 
ningen af 1699 og den ny af 1717 som en Pest angreb det 
hele Folk. Ikke at være, men at synes blev det almindelige 
Løsen. Alt vilde stige, alt vilde h5jere op, ved Hoffet, i Kirken, 
ved Universitetet, i Selskaber. De stigende Titler kunde ikke 
holde Skridt med Begjerligheden. Under Kristian den ^ette 
kunde der for Rangskatten opføres Bygninger, som Frue Kirkes 
Taarn, og stiftes adskillige andre Indretninger, som Videnskab- 
ernes Selskab. „Af alle verdslige Forfængeligheder, siger Hol- 
berg, er der ingen, som udi kort Tid er tilvoxen som Titler. 
En Borger skæmmer sig na ved at hedde ærlig og agtbar, — 
den ringeste Rangsperson ved at kaldes ærlig og velbyrdig, som 
tilforn var den store Kanslers Titel. De, som ere hojere i 
Rangen, have derfor maattet tiltage sig mere glimrende Titler, 
saa at det er alene den Titel af Majestæt, som Kejsere og 
Konger have sig forbeholden, og staar det paa, hvor længe de 
samme ville beholde den for sig alene. Eders Excellence var 
fordum en kongelig Titel, nu beklædes dermed Skolemestere. 
Prinsesser kaldtes fordum Jomfruer, Jomfruer Piger, og Pager 
Smaadrenge** ; men 

„Jomfrutitel mer ej skjøttes i vor Alder.*") 

Den skarpe Adskillelse imellem Stænderne og imellem selve 
Middelstandens Ingredienser var en Levning fra det forrige Tids- 
rum; denne laugsagtige Inddeling tillod ikke nogen almindelig 
Blanding, og hvor fladt end Alting nu er blevet, findes der endnu 
Spor deraf selv ned i Bondestanden. Man kunde skjelne disse 
Bestanddele fra hinanden, endog efter Gaderne. Den lærde 
Stand havde sit Tilhold i Kannikkestrædeme , Bryggerne paa 
Ndrregade, Skomagerne i Klosterstræde, Jøderne i Læderstræde 
o. s. v.^) Disse Afdelinger befejdede hinanden i det smaa og 
i det store. Skomagerdrenge paa den ene Side sloges med 
Rebslagerdrenge paa den anden. Men især laa Officerer af 
Landetaten og Studenterne i Haarene paa hinanden; de holdt 
langt hen i Tiden ordenlige Aktioner og Smaaskjærroysler, snart 



') J Møller, Mnemosyne, 2, 201. Holbergs Epistler, Epist. 585. 

525. Metamorphosis, 2. Bog 7. Fabel. Falsters Den utidige 

Rangsyge etc. etc. 
•) Werlauffs, Antegnelser til Holbergs Lystspil 1, 302—503 o. 

fl. 8t. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Sæderne. g7 

i Banddelen paa Hallandsaas, kaldet Krinsen, snart i Filosof- 
gajDgen; og man kande gjeme, ligesom i Krigshistorien, datere 
efter disse Krige indtil den store Posthusfejde; 

«da man skrev - - Aar fra store Pølse-Krig.* 

Hrer Stand hayde derhos sit Pedanteri. Den lærde Stands 
n£?]^ ikkoD, da det er saa vel bekjendt og noksom vil lægges 
ior Dagen i Literaturen. Det militaire var ikke mindre, og 
forenedes med Brutalitet og Raahed.^) 

Der var imidlertid noget, hvori alle Stænder snart kom til 
at ligne hinanden ; den overdrevne Pragtsyge, der hos den gamle 
Adel havde vist sig med en viss Soliditet, gik efterhaanden over 
til Borgerstanden, og yttrede sig i en uendelig Efterligning af 
fremmede Moder, især fra Paris, og ved en fælles Luxus i 
Husholdning, Klædning og Levemaade. En Ting var der, som 
gjorde alle lige, som kunde give alle det samme Tdre, Penge; 
og det Inxoriøse var en Tilflugt, hvori det hule Indre kunde 
skjules.^) 

,1 Paris, siger Holberg etsteds, lader en hel Familie sig 
D6je med to til tre Værelser, her skal den have et helt Hus; 
d^ har man nok i en Pige, her behøves Stuepige, Kokkepige, 
Barnepige, ^mme, foruden Lakej, Kudsk og Gaardskarl, og ge- 
menligen Skolemester udi Huset, thi det lader ilde at sætte 
fornemme Borgerbom udi publique Skoler. Hver Haandværks* 
mand maa forskrive fremmede Svende og Drenge, efterdi den 
st^^le Del af Landets fattige Ungdom lader sig enroullere som 
Kndske, Lakejer o. s. v. Dér, i Paris, regner man til Udgifter 
Føde og Klæder, men her skal de tilligemed udredes til Drikke- 
penge, Pigcbryllupper, prægtige Begravelser, Barselstuer, Nyt- 
aarsgaver o. s. v. Mangen Borger slipper ikke med 60 Rdr. aarlig 
ad! Nytaarsgave; mangen god Stervbo bliver til intet, naar Be- 
kostningerne paa Begravelsen afregnes; mangen Haandværks* 
mand sætter til paa sin Bryllupsdag, hvad han har lagt sig til 
bedste i sine Ungkarlsdage.**^) 

I Forbindelse med Holbergs Bemærkning om Lakejernes 
M«ngde slaar den benende Stands Opstigning til Embedsbanen. 
Det var almindeligt, især i visse Stillinger. De agtværdigste og 
dygtigste Mænd maatte begynde med Skobørsten, og adskillige 
ÉKempler forekomme endnu i Slutningen af Aarhundredet Derved 



^) Se Holbergs Epistler, Epist. 12. 

') Le laxe est la ressource des gens bétes. (George Sand). 

*) Holbergs Stat, 8. 19. 



Digitized by 



Google 



88 ^^^ attende Aarhundrede. Indledning. 

kom naturligvis ogsaa megen Raahed og Brist paa Dannelse 
ind i Embedsstanden: 

„Som Paddehatte de og hastig voxer op, 

nu børster St5vler, Sko, nu staar paa Ærens Top."*) 

„Udi Klædedragt, Stads og Equipage, siger Holberg paa et 
andet Sted, kan man nuomstunder ikke mere distingvere sig; 
helst udi en Stad, hvor man ser Haandværksfolk udi^ røde 
Skarlagensklæder, Skræddere, Skomagere og Bagere at age udi 
Vogne og Karosser, og at bo udi Huse, som man kunde tage 
for Paladser, hvis DOrene ikke vare tegnede med Saxe, Støvler 
og forgyldte Kringler.** „Man kan ofte, hedder det hos Pont- 
oppidan, se en slet og ret Person, ja endog en Kjøbmands 
eller anden Borgers Domestik med Drap d^Ors Vest og Damast 
til sine Klæders Underfoer; enhver Haandværkskarl undser sig 
ved at bære en Kaarde, som ej er af Sølv; og et Fruentimmer, 
som kjører til Kirke vel coifferet og behængt med Ædelstene, 
skulde man tro var af adelig Stand.'' „Standspersoner kunde 
ikke gaa tilfods og kunde ikke gaa ud uden at have en Tjener 
i Hælene.** „For nogle Aar siden, siger Holberg, var det kommet 
saa vidt^ at alle indtil fattige Studentere undsaa sig ved at gaa 
alene (uden Tjener) paa Gaden, men giuge med afpassede Skridt 
ligesom de skulde følge Lig.** „Ingen Stad behøver mere Under- 
visning udi Økonomi og Levemaade end denne, hvor tvungne 
Moder foraarsage, at Folk maa renoncere paa Tidsfordriv, dag- 
lig Omgjængelse og Sundhed; thi ubekjendte Personer, især 
Fruentimmer, maa ofte holde sig inde hele Maaneder, efterdi 
Moden forbyder dem at gaa ud tilfods, og de ofte ingen Evne 
have at leje en Vogn eller Æske. Stadens Moder have paalagt 
Folk ligesom en civil Arrest.** Der var en stor Mængde Ka- 
rether, Karioler, Chaiser, Portechaiser; af Karether maaske ett 
Tusend eller flere i Kjøbenhavn , og deres Tal forøgedes 
stadig; men ogsaa i de mindre Stæder, hvor der for tredive 
Aar siden knap var tre eller fire, fandtes der paa Pontoppidans 
Tid et halvhundrede. Portechaiser vare komme i Brug nogle 
Aar efter 1660, og forekom endnu 1760. Fra den Tid da de 
mindskedes, aftog vel ogsaa den Lyst til at age, som Holberg 
saa tit og saa ynkelig kærer over, og med den Brugen af Leje- 
karether, der ved Enden af Aarhundredet endog i st5rre Stæder, 
som Odense, kun fandtes i ringe Tal;^) men i Hovedstaden 
vedblev endnu paa Kristian den syvendes Tid den simple Mand 



*) Holbergs Metamorphosis, 2. Bog, 16. Fabel. K. P. Rothe, Lov- 
tale over Skobørsten (se ander Literaturen). 
*) Holbergs Epistler, Epist. 176. 188. 189. jfr. Anden Samtale 



Digitized by 



Google 



Danmark. Sæderne. 89 

at age, saavel som den fornemste. >) Under Frederik den sjette 
gaar Omslaget for sig. 

Til Tidens Særkjender hører ogsaa Overdrivelse i Klæde- 
dragten. Da Parykker først bleve bekjendte her i Laudet, iv- 
rede Præsterne imod dem »saasom imod en Trolddoms Synd'', 
og fødtes der et Barn med et monstrøst Hoved, saa var det 
en Advarsel imod de djævelske Fontanger. Men hvad skete? 
Legationspræsten Masius, kaldet til Hofpræst og Professor i 
Theologien, kom hjem fra Paris; det var den allerførste, som 
saas her til Lands med en Abbé- Paryk. Hans Medbrødre 
sukkede først ved at se ham , men han forsikkrede dem, 
at i disse kolde Lande var denne Dragt dobbelt uskyldig. 
Den ældste af hans Kolleger fik sig snart en liden Paryk, og 
eftertiaanden de andre; de første vare meget simple, men de fik 
snart baade Front og Frisure. Ved samme Lav maatte Skjægget 
bakke; thi da man med Viben bar det i Nakken, rimede det 
sig ikke længer at have det paa Hagen. Denne Hovedpynt blev 
saa almindelig, at det ansaas for ligesoa uanstændigt at vise 
sig nden den som uden Kjole; Begreberne Hoved og Paryk 
Toxte sammen. Nulevende kunde vel ogsaa mindes, hvorledes 
unge Præstemænd maatte ombytte sine blonde Lokker med de 
rigtignok stedse beskednere Parykker.^) Kvinden forhdjede sig 
med Fontanger og andre hdje Frisurer og hOjhælede Sko; men 
naar man bygger i H5jden, maa man ogsaa bygge i Breden. 
Hine ^^Skjorter, der udfordre et temmeligt Rum og nogle gradus 
latitndinis* ^med deres Omkreds af mange Alen, saa man kan 
åge med Poeten: pars minima est ipsa puella sui",^) en Mode 
der ogsaa oprindelig var et engelsk Paafund ,^) varede uden 

imellem tvende Ejøbmænd og Betænkning om Kvægsygen 
(Ville Hojbergs Holbergiana S. 166. 297. J Pontoppidans Me- 
noza 5, 481. 549. 551. Om Karether Werlauffs Antegnelser til 
Holbergs Lystspil 1, 156; om Portechaiser samme Forf. Holberg- 
iaaa i Nyt hist. Tidskr. 6, 355. 

^) Anekdoten eines reisenden Rossen. Lubeck 1771. Zehnter Brief. 
Niemand geht all hier za Foss, alles fåhrt in Karossen. Man 
sollte schworen, dass Podagra hatte hier seinen Sitz aufge- 
schlagen. Vom grossten Minister bis znm kleinsten Handwerks- 
mann fåhrt alles Han taler om Kjøbenhavn. Jfr. Frd. Brun, 
geb. Munter, Wahrheit ans Morgentraamen, S. 128 fgg. (Be- 
skrivelse over Moderne og hendes naturlige Frisur omtr. 1777.) 

*) Holbergs Epistler, Epist. 90. Pontoppidans Menoza 3, 485. 
Se ogsaa Nyerap, Universitetet S. 169. Werlauffs Noticer til 
Kiels Klim i Boyes Holbergiana 1^ 250. Molbech, Holberg og 
han« Samtid i Histor. Tidsskr. 6, 529, 544. (Monsieur DrubinB 
kariøse Avertissementer.) Werlauffs Antegnelser til Holbergs 
Lystspil (Julestuen) o. fl. 

*) Holbergs Epistler, Epist. 189. Pontoppidans Menoza 3, 547 

*) Les fastes paniers, emprantés k l'Angleterre. (Capefigae.) 



Digitized by 



Google 



90 ^^^ attende Aarhundrede. Indledning. 

Tvivl ved, om end med mange Modifikationer (Wivet skrev et 
Epigram om JærnskjOrterne), indtil den franske Revolution for- 
græskede Klædningen og Frederikke Brun revolutionerede Kjøben- 
havn. Den Foranderlighed i den kvindelige Verden, som i det 
mindste fremmede tillægge os i h5jere Grad, end andre Na- 
tioner,*) staar vel ogsaa i Forbindelse med Literaturens Om- 
skiftelser. Begges Præg er Efterligning. 

Naar man tager al denne voluminøse Pragt og Stads og 
Stivhed i Betragtning, saa hænger atter med den sammen den 
Stivhed i Omgang og Konversation, den tillærte og paatagne 
Undseelse og Blufærdighed og det Snærperi, som Holberg saa 
tit omtaler og aldrig kunde forliges med, paa den Tid, da en 
ung Pige formanedes til, naar hun kom i Selskab at fæste en 
Naal for sig og ikke vende sine Ojne fra den, da man brugte 
Talemaader, som „mine Sko og StrOmper, for høviske Øren at 
tale***), den stive Fornemhed, pedantiske Efterabeise, eftergjorte 
Finesse og alle de Konversationens Egenskaber, som han, for- 
uden det der tilhører alle Tider, den behørige Portion af Mis- 
undelse og Bagvaskelse, i sine Komedier lægger for Bagen. 
Derfra er kun ett Skridt til Overgangen til den ikke mindre 
modbydelige paatagne Højhed og søde Flaubed. Der kan næppe 
være Tvivl om, at disse Selskabets Tilstande have noget tilsvar- 
ende i Literaturen, ja endog ere kjendelige i selve Sproget og 
Stilen; og det kunde være artigt, dér at forfølge dem. Else 
Skolemesters Stil blev afløst af Efterligninger, der udgik fra 
Thomas' sirlige Lovtaler. Det kunde hartad synes uforklarligt, 
hvorledes et saa poetisk Geni som Evald kunde vorde saa ex- 
centrisk som han blev, og kunde blive behandlet som han blev; 
men naar man betænker de Omgivelser, han levede i, naar man 
husker paa, at Dr. Schøuheider og hans samtidige gik med 
Parykker og stive Skjøder, saa falder meget af det forunder- 
lige bort. 

Stive Skjøler og en stiv Stil hindre imidlertid ingen 
fra af krumme sin Ryg. Kryberiet for de store og Magt- 
haverne findes der saa jævnlige Exempler paa, at det i 
Grunden ikke kan lægges nogen til Last, skjdndt det blev 
drevet til en Grad , der nu maa forekomme os væmmelig. 
Assessor F. K. Brun vilde have sin S5n antagen til Sø- 

*) Anekdoten eines reisenden Russen. Eilfter Bnef. Sie kdnnen 
sich nicht vorstellen, wie veranderlich die hiesigen Frauen- 
zimmer sind. Ich glaiibe, sie thun es darinnen allen andern 
Nationen «uvor. Voreinigen Jahren waren sie alle Franzosisch 
in ihren Kleidern und vielleicht auch in ihren Sitten; voriges 
Jahr Tarkisch, itzt aber sind sie ganz Englisch von Kopf zu 
Fuse etc. 

>) Holbergs Moralske Tanker, S. 325. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Sæderne. 91 

kadet; SOnnen skrev en Memorial paa Vers in daplo, en til 
Kongen, en anden til Moltke; Geheimeraad Berkertin læste 
Verset og anbefalede det; det blev læst og applauderet paa 
Sorø i Kongens Nærværelse og over Taffelet (ligesom de gamle 
Skaldes Digte), og Ansøgeren „havde den présence d'ésprit at 
han gik til og kyste hans Excellences Kjortel. ** Faderen ud- 
taler sin hjærtelige Glæde derover. „Imellem os sagt, siger 
han, fiderer jeg mere derpaa end paa al Resten **, og han glæder 
sig over at SOnnen „finder og ret Smag i saadanne Opvart- 
ninger; og ser jeg, vedblev han, at det at have lidt Dristighed, 
at kunne gjOre en skikkelig Kompliment, tale Tysk og Fransk, 
er gavnligere end alle de latinske Gloser Mr. Lorentzen prygl- 
ede ham i Hovedet.*) 

Foruden Bynyt og Næstens Bagtalelse havde Selskabslivet 
det samme frugtbare Æmne, som det altid har, nemlig Stats- 
sager og politiske Diskurser. Jo mindre Indflydelse Folk have 
paa Regimentet, des ivrigere ere de til at drøfte det. Holberg 
havde selv en Gang i nogen Tid haft en Rem af Huden; thi i 
hans Person og Skrifter ser man stadig Tiden gaa igjen i en 
forbedret Udgave, b'gesom han jo ogsaa selv maatte spille med 
i den bonette Ambition. Denne Politisering, især om uden- 
landske Sager, sysselsatte ikke alene Borgerstanden, men aldeles 
simple Folk. Dér sade de f. Ex. i Roskilde i Hamborger 
Herberg og i Kjøbenhavn, foruden paa mange andre Steder, 
i Peder Larsens Ølhus i Pilestræde , og kommenterede til 
Klokken ti om Aftenen ved et Krus 01 og en Pibe Tobak 
over Aviserne (det var den Tids Klubber); ja, en Gang da 
Holberg holdt for en Kro paa Landet, og spurgte Kjelder- 
6?enden hvad godt nyt? og væntede at faa noget at vide om 
Tilstanden dér paa Egnen, fik han til Svar, at Mirrveis var 
indslnttet udi Schirvan. Men da man begyndte paa Goncerter 
og Skuespil, som morede menig Mand, lede Kromændene Tab i 
sin Næring; saa løb alle efter Spil og Spektakler, „som tilforn 
paa Værtshusene anvendte Aftenen paa grundige Samtaler, saa- 
vel udi Stats- som Kirkesager."«) 

Medens Borger og Bonde reformerede Staten ved et Krus 
Øl, greb Forbedringssygen under endnu farligere Former om sig 
i de hdjere Stænder. Projektmageriet var allerede begyndt i 
forrige Aarh undrede, og tog til i dette, indtil det angreb 
Magthaverne selv. Projectmagere strammede ind i Landet 
i Haab om egen Vinding, og Landets egne efterlignede 
dem. En Venetianer kom med Propositioner om Kom- 

'j Brevene i LaDgebekiana S. 40. 

^ Werlaafffl Anteepelser 1, 40. Holbergs moralske Tanker S. 109. 
Samme Forf.s Epistler, Epist. 243. 



Digitized by 



Google 



92 Det attende A århundrede. Indledning. 

mcrcien ; Povel Juel fordybede sig i Finansprojekter og politiske 
Drdmme; ved Arméens Reorganisation (1762) „blev den Syg- 
dom at gjdre Planer til en Armé epidemisk, og strakte sig 
næsten til hver Skriverkarl og til Lakejer i Forgemakkerne, 
ikke at tale om de endog yngste Fændrikker, som nu troede 
at besidde Generals Indsigter*; o. s. v. Allerede 1717 var der 
udstædt en Forordning derimod; da der kom saa mange unyttige 
Projektmagere til Landet, maatte herefter ingen foreslaa noget, 
med mindre han paa sin egen Bekostning vilde præstere det 
foreslagne; kunde han ikke, skulde han arresteres indtil han 
præsterede, eller efter Loven lide derfor. Men en herskende 
Tidsaand bryder sig kun lidet om Forordninger; Holberg persi- 
fierede begge Dele, baade Projektmageriet og Forordningen.^) 

Forlystelser havde man den Gang som nu: Julestuer, 
Assembléer, Maskerader, Yaagestuer, ved hvilke der tillige fandt 
Beværtning Sted, med Sang og Dans, Drik, Fortælling af Æventyr 
og anden Lystighed;^) samt Rejser til Gyldenlund (Charlotten- 
lund), Kilderejser til Kirsten Pils Kilde, o. s. v. Smagen i 
disse Forlystelser kjende vi for den ældre Tid af Holbergs 
Skildringer.^) 

Fra Frederik den femtes Tid foregik der i det huslige Liv, 
i Selskabslivet og Forlystelser en stor Forandring. Vore Hi- 
storikere skylde os endnu en Skildring deraf; her dvæle vi kun 
ved nogle Træk, som kaste Lys paa Literaturen. 

Velstand bragte Luxus, og Luxus Adspredelsessyge. Det 
var en Følge af , Middelstandens umaadelige Stræben efter at 
klyve og klavre op til Herrestandens Lighed** ; i Huset „blev al 
nyttig Haandgjeming foragtelig og uanstændige. Præsterne 
maatte tage sig af Husligheden ; -„Schurmann lignede i en Præ- 
diken Kvinden i Kjøbenhavn, som hun fOr var, med en Silke- 
orm, der sad i sit Hus og spandt, nu var hun i sin Omskiftelse 
en broget Sonunerfugl".*) 



») Holbergs Niels Klim. Werlauffs Antegnelser 1, 11. jfr. P. W. 
Beckers Samlinger til Danmnrks Hist. 1, 253. Anm. Nogle 
Karaktertræk af Grev Saint-Germain, tegnede af K. K. Pflug, 
i Minerra, August 1797. 

*) Werlauffs Antegnelser 1, 245 og Efterretninger om Arne Mag- 
nasen i Nord. Tidsskr. for Oldk. 3, 32. 

') Der findes en senere Satire over Sæder og Skikke: Catalogue 
des livres nouveaux vends de Cologne, qui se vendent présen- 
tement 4 la Bourse. fol. (Hjelmstjernes Saml.) Det er lutter 
Bogtitler, de fleste franske, ett Par tyske og nogle danske; f. 
Ex. Qvindernis Discours i Barsel-Stuen. — Stadsmøemes Klage- 
maal imod Francoiserne. — Gyldenlunds Stefnemaal imod 
Friederichs Dals Skov, 

*) Se Skildringen i Eutropii Philadelphi (Erik Pontoppidans) Oe- 
conomiske Balance. (Tilegnet Frederik den femte). Kbh. 1759. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Sæderne. 93 

Verdslig Musik var ikke meget udbredt, selv Damer af 
Stand maatte ii5jes med et Klavecin; men til visse Tider, 
baade tidligere og paa Kiopstocks Tid, gjorde gadelige Kon- 
certer, især Passionskoncerter, megen Lykka. „Paa de her i 
Staden regierede musikalske Koncerter, hedder det hos Holberg, 
ses kun faa Tilhørere det hele Aar igjeunem, saa længe der 
kan spilles lystige Symfonier; roen i Fasten, naar den gejstlige 
Koncert forestilles, vrimler Salen af Menuesker, især af Fruen- 
timmer. Det har han ikke mærket paa andre Steder, end ikke 
i den hellige Stad Rom'^.^) 

Den gudelige Stemning maatte snart vige for de verdslige 
Sager, der især fra 1784 og end mere efter den franske Re- 
volutions Udbrud bemægtigede sig alle Gemytter. Den tryk- 
kende Fornemmelse af de indstrømmede og iudstrOmmende Tysk- 
ere og Danskhedens Opvaagnen fremkaldte en Tid lang en visst 
nok ensidig, men indgribende Stemning, der ogsaa yttrede sig 
stærkt i Literaturen, Tyskeriet, som man kaldte . det, og det 
blev Dagens Æmne: al vor Fortræd er Tysk. Det vilde være 
en artig Gjenstand for en Afhandling, at give en Skildring af 
dette idelig tilbagevendende Æmne og at samle Yttringerne 
derom. Klevenfeld skriver (1741): „Manden rejste paa sin lov- 
lige Yej som en Tysker af Profession at søge Brød i Danmark^ ; 
Hofman (1767): »Men danske Folk maa ej høres**. Og hvor- 
ledes ivrer ikke tilsidst Abrahamsen (1789)!®) 

Den fraaske Revolution gav Klublivet sin staaende Form. 
Familielivet gik tilgrunde, og Ægteskabet tabte sin Velsignelse. 
Til den indenlandske Interesse knyttede sig en 8t5rre, da store 
Verdensbegivenheder satte hele Europa i Bevægelse. Hvilken 
Alvor hfå, der ikke i denne Tid! hvilken Kilde til dyb Betragt- 
ning! Store, rædselfulde Begivenheder indbyde enten til Besku- 
else af den menneskelige Natur, naar det dybere Sind vender 
ind i sig selv, og søger at forklare sig det umanérlige, eller de 
bringe Tilskuerne til at trænge sig sammen i snævrere Kredse, 
ligesom Faarene under et Uvejr, til at samle noget omkring sig, 
der kan rive dem ud af det forfærdelige. Men det var langt 
mere udvortes Grunde, der fremkaldte Klublivet (atter en eng- 
elsk Indretning). Ved Aktiesvimlen havde Formuen i alle 
Boi^rklasser faaet et Knæk, mange nødtes til huslige Indskrænk- 
ninger, og dem søgte de at skjule ved at tilbringe sine Aftener 
i en Klub. Den Interesse, der var bleven vakt for de oflfenlige 



*) Holbergs Epiatler, Epist. 262. 

') Ungebekiana S. 6. 29. Rahbeks Erindringer 4, 101 . 191. jfr. 
Allen, Det danske Sprog og det nationale Liv i Hertugd. Sles- 
vig S. 385. Se i øTrigt Skrifterne under Literaturen. 



Digitized by 



Google 



94 ^^^ attende Aarhnndrede. Indledning, 

ÅDliggender, den spændte Forvæntning om den ny Tingenes 
Orden gjorde ogsaa, at mange søgte hen til de Steder, hvor 
man kunde vænte at høre noget derom, undertiden af yelunder- 
rettede Mænd.*) Det yar saaledes Lede i Hjemmet og politisk 
Nysgjerrighed, der vare de nærmeste Kilder til Kluhlivet; men, 
som en Følge af en lille Stats politiske Afmagt, vandt i disse 
Kredse Letsindighed og Livsnydelse snart Sejr over alle andre 
forfølgende Tanker. For enten at bedøve sin Uro eller i selve 
Følelsen af sin Afmagt bleve Folk snart lede af at tænke, og 
søgte Adspredelser. Det blev Modetone, at samles, komme og 
gaa i større sluttede Samfund, endog om Dagen, dels for at 
drøfte Tidens Æmner, der flOj forbi som Billederne i en Latema 
magica, dels for at more sig over Næstens Lyder, og (selv om 
Vinen, som Rahbek sagde om sig selv, smagte e n som Eddike^) 
at tilbringe Aftenen i Svir og Passjar indtil langt ud paa Natten. 
Denne Klublivets blomstrende Tid var den ægte Yisetid. For 
Literaturen har den faaet en viss Betydning; det politiske Ud- 
bytte var uden Tvivl saare lidet Man plantede rigtig nok ogsaa 
her Frihedstræer, men »deres Blade var Kort og franske Aviser, 
deres Frugt pressede Druer''. ^) Sorø havde ogsaa sin Klub, og 
vi vælge en Tale, som blev holdt dér, til Bevis paa, hvilken 
Pris man satte paa dette Liv, hvilken ædel Tendens der fore- 
svævede Taleren, og hvor nydelig han kunde udtrykke sig der- 
om. Han begynder sin Tale saaledes: „Hvad er Livet uden 
Glæder, højstærede!^ Det er et rigt og fhigtbart Æmne. Saa 
besvarer han det Spørgsmaal: Hvilke ere da de Glæder man 
nyder i en Klub? De blandede Selskaber ere utaalelige, roen 
Klubber 1 „De frembyde fiere af Sindets Forlystelser **. „Man 
læser Ugeblade, man taler, man synger; man leger med Elfen- 
bens Kugler, med malede Blade, med Krigere paa Brættet; man 
Vexler Fortællinger eller gjQr hvad man lyster, og man vinder 
i Frihed og Afvexlinger, hvad man taber i Savnet af Fruentim- 
merselskab.*'*) Og det skulde trykkes? Ja, paa denne Tid 
skulde Alting trykkes og Alting læses. 



>) Rahbeks Erindringer, 3, 30. 4, 72. 5, 226 o. £1. St. 

') Oeblenschlaffer anfører det i sit Levnet. 

') Grundtvig, Kort Begreb om Verdenskr. 1812. S. 342. 

*) Selskabsglæderne i de blandede Selskaber og i Klubber. Tale 
den 28. Januar 1791 holden i Sorø Klub af H. G. Olsen. Sorø 
1791. 4. Min Gjenstand, siger han om sit Æmne, var for rig, 
for at kunne udvikles i saa snævert et Rum**: han har studeret 
den Ting: han betjente sig af Schytte, Sneeaorff o. fl., blandt 
andet af L'ami des Femmes, „et Skrift, der fortjener enhver 
Menneskevens Opmærksomhed.^ — Nogle andre Klubber og 
Selskaber, der ligge Literaturen nærmere, omtales under denne. 



Digitized by 



Google 



Danmark. Sæderne. 95 

Og den Dannelse, der nu kunde forbvær?es ?ed at læse 
DOget af alt, skolde endelig fuldendes ved den udøvende Kunst. 
IQ denne Tid bcfrer ogsaa de dramatiske Selskaber, Privat- 
tbeatrenes Opkomst, Menneskets Forædling ved at agere Ko- 
medie. Allerede tør 1790 var der dramatiske Selskaber i Kjøb- 
aihåTB, der opstod en Mængde af dem, og det var ikke alene 
for Morskab (Ej blot til Lyst).^) Steffens fortæller os en Del 
om dem: Det første ban tog Del i, Selskabet ved Vesterport, 
TV ett af de lavere. Medlemmerne yare unge Borgerkoner og 
Borgerdøttre, Bodsvende, Studenter og Kandidater. Han be- 
skriver hele dets Ynkelighed. Primadonna var en Borgerkone, 
der gik for smak og var dannet ved Romaner af den laveste 
Slags ; Kandidaten, der ordnede alt og tildelte sig selv de bedste 
Roller, var en forfalden Student, Spillet elændigt.^) Disse Sel- 
skibstheatre og en viss Art af Bladliteratur ere uden Tvivl de 
tvdetigste Beviser paa, bvorledes Dannelsen fra de allerhdjeste 
Kredse efterhaanden skred ned til de laveste, og Stændernes 
Blaoding begyndte for Alvor at gaa for sig.^) 

Hovedstaden, Literaturens Sæde, og da Sorø tog af, det 
oieste i Landet, bavde uden Tvivl sine elskværdige Sider. Den 
tiltagende Luxus var, efter samtidiges Vidnesbyrd, langtfra saa 
^or som i flere Stæder i Nordtyskland, der hverken havde saa 
stor Befolkning eller saa megen Rigdom. Den kongelige Fami- 
lie foregik alle i Jævnhed og Frihed i Færd og Omgang. Man 
SU dem daglig gaa Arm i Arm igjennem Gaderne ; hoje Emb- 
edanænd gik tilfods til Kollegierne, Ministerfruer til lejede 
Landsteder;^) o. desl. Men Byen var naturligvis delt i mange 
Eoterier; til de hOjere Kredse, Hoffet, det diplomatiske Korps, 
de franske Refiigiés, den tyske Adel, kom de h&jst forskjellige 
Afdelinger i Borgerstanden, der alle vilde med og ikke staa til- 
bage, men hverken vare forberedte til at modtage Dannelsen 



*) Jfr. Nyeraps Kjøbenhavns Beskrivelse S. 675 og Rahbeks Er- 
indringer. Det er karakteristisk, at flere Theologer vare ivrige 
Medlemmer af disse Selskabtr og lærte Roller dér, f. £. Laub, 
Pavela, Pred. Schmidt, en Nordmand Tybring o. fl. Det eneste 
Laab, der blev Præst i Fyn, har skrevet, er Theaterrecensioner 
i Minerva. (Werlauff.) 

•) Steffens, Hvad jeg oplevede, 2,72. jfr. Rahbeks Erind ringer 4, 74. 

') Ramdohr, i hans Studien, anifører S. 353, at det var corps di- 
plornKtiqae der bt^gyndte med et Selskabstheater, navnlig Baro- 
nesse Rriidener, den russiske Gesandts Gemalinde ; Skuespillerne 
vare fornemme. Stykkerne franske. 

') Ramdohr, Stadien S. 339, 360. Han bemærker blandt andet: 
Prinsesse Lovise Augusta og hendes Gemal Hertugen af August- 
enborg pleje hver Morgen aden Ledsagelse Ann i Arm at spad- 
sere igjennem Gaderne. 



Digitized by 



Google 



96 I^et attende Aarhandrede. Indledoing. 

eller havde Evner til at anvende den. Tænkefriheden var stærk, 
men Overtroen endnu stærkere. En Spaadom om samtlige Kjøb- 
enhavneres „Hendød inden §orten Dage" vakte ikke alene Op- 
mærksomhed, men fandt Tiltro.') Alle Yderligheder berørte 
hinanden. Devote Suk over Djævelens Tempel paa Kongens 
Nytorv blandede sig med den frækkeste Spot over det, Religionen 
havde helliget. Hele Luften blev fyldt med Vrovl. Bysladder 
blev til Literatur og Literatur til Bysladder. 2) Baade Selskabs- 
livet og Literaturen vare blevne gjennemtrængte af deu vanart- 
ede Oplysning. Saaledes kunde det ikke blive. 

Af det her meddelte Overskue kan allerede skjOnnes, i 
hvilke Perioder Literaturens Historie ligesom af sig selv deler 
sig: Aarhundredets første Halvdel danner den Holbergske 
Tidsalder (1700—1750); den anden Halvdel er Oplys- 
ningens Tidsalder (1760—1800.) 



') Rahbeks D. Tilskuer 1797. Nr. 24-25. 

*) Ligesom Falsler for, skrev Schimmelmann omtrent om Kjwben- 
havn 1793: Von Kopenhagen ist nicht viel zu erzahlen; denn 
es ist immer das Kopenhagen, vp-elches Sie kennen. Unter den 
schonen Gcistern findet immer eine gewisse Gåhrung Statt; sie 
kommt mir aber wie die Umwålzung eines Korpers um sicli 
selbst vor, die ihm nicht weiter forthilft. (Baggesens Levnet.) 



Digitized by 



Google 



Første Afdeling. 

Holberp 8amtl4. 

1. Almindelige Betragtninger over den videnskabelige Tilstand. 
Theologien. Dens lærde Behandling: Gejstligheden og Profes- 
sorer. Kristen Vorm, Peder Hersleb, Ludvig Harboe; Soren 
Lintmp, Hans Bartholin, Hans 8teenbuch, Hans Trellund, Mar- 
kus Wøldike o. fl. Livsbilleder: Bartholomæos Deichmann^ 
Kristen Tvchonius , Erik Pontoppidan. Theologiens Behand- 
ling i Modersmaalet: Lærebøger^ Psalraebøger. Bibeloversæt- 
telse. Den gejstlige Veltalenhed : Peder Hersleb. Andagslite- 
ratnren. Exegetiske, kirkehistoriske og dogmatiske Skrifter. 
Kamp mod Naturalismen. 

En lang Vej er tilbagelagt, en nsesten ligesaa lang ligger 
foT os. Det er en Vandring fra Milepæl til Milepæl. Ved 
Glæden over at have naaet den ene vækkes Haabet om at naa 
den næste. Uden at glemme Hovedmaalet for den hele Vand- 
ring maa Sindet samle sig og indskrænke sit Blik, for hver 
Gang at feste Jet paa det nærmeste. I Opnaaelsen af det enkelte 
ligger Vindingen af det hele. Det uroaalelige Hav er jo ikke 
andet end Draabe ved Siden af Draabe, og hvad er det natlige 
Himraeldyb uden Stjærne bag Stjærne? 

Det vi nu sknUe se opstaa, er en stadig fremskridende Na- 
tiooafliteratnr. Fra Historie og Poesi skal den gaa over til al- 
mennjttige Skrifter, og vi sknlle ikke se den hvile, fOrend den 
har trængt ind til Videnskabens abstrakteste £gne. 

En herd Behandling af Theologien, især den dogmatiske, 
hele Nordeuropas i^endom; den strænge Videnskabelighed, Ma- 
thematik og Astronomi, Anatomi og Medicin, en Syssel for hele 
Europa, havde givet det forrige Tidsrum sin glimrende Side. 
Jesper Brochmand, Tyge Brahe, Peder Severin, Anders Krag, 
Thomas Bartholin, Niels Stensen, Ole Rømer, disse Navne ville 
stadig leve i Videnskabens Aarbøger. Deres Publikum var Eu- 
ropa, deres Organ Latinen. Denne Forbindelse med en hel 
Verdensdel og Bmgen af et fælles Organ gav denne Udvikling 
an S^ke. Men det indenlandske, det folkelige stod tilbage. 
Ber var en dansk literatur til, men kun faa gode Elementer 
til at nddanne den. Forsøg og Prøver saa vi nok af; men de 

IV. 7 



Digitized by 



Google 



98 Holbergs TidBalder. 

mislykkedes saa godt som alle, eller hemmedes i sin Fremgang. 
Ingensteds var der nogen fast Grund til at bygge paa. Smag- 
løshed herskede i alle Hj orner og Kanter. £n ufrugtbar Tro 
udelukkede enhver dybere LWsfilosofi; dens smagløse Forkynd- 
else spærrede Adgangen for Veltalenhed; indskrænkede Livsfor- 
holde foijoge alt Vid. Den ældgamle Folkepoesi var kun til i 
Stumper; nogle forsøgte at efterligne den, men det gik ikke; 
paa Holbergs Tid blev den til Spot; et udyrket Sprog gjorde 
en ny Lyrik hartad umulig. Selv Landets Historie blev, fra 
Begyndelsen af og til Enden, behandlet paa Latin, af Svend 
Aagesen, af Saxe, af ErOnnikeskriverne, af Svaning; kun som et 
Lyskjær, der næppe kunde ses i Mørket, som en ulmende Glød 
i Asken, kom Vedel, og efter ham igjen en Række af latinske 
Historiografer indtil Torfæus med sin uhyre Norges Historie satte 
Kransen paa Værket. Broen, der forbandt Danmark med det 
gamle Norden, var forfalden eller næsten afbrudt, og ingen kunde 
finde paa at istandsætte den eller bygge en ny. Lad os kun 
sige det rent ud: Det var Frugterne af Reformationens Ud- 
artning. 

Fremgang kunde ske paa to Maader: Enten derved, at der 
opstod et Geni, der kunde forbinde Danmark med sin Fortid 
og aabne det Vejen til sig selv ved at tilbagekalde det gamle 
Norden. Det udeblev, og det er udeblevet længe. Thi intet 
Geni er sig selv nok, selv det maa have jordiske Midler, og de 
vare ikke tilstede. De første Elementer dertil vare endnu næppe 
til. Selv Islænderne, der vare de nærmeste til at bearbejde 
dem, formaaede det ikke. Desuden var den islandske Literatur 
i sig selv ikke skikket til at vække en Slægt, der behøvede at 
gjenfødes fra ny af. Tilvisse gaar der en særegen nordisk 
Aand igjennem Edda og Sagaerne, men den for alle tilgjænge- 
lige Poesi og Historie, der er. i dem, er kun liden; de kunne' 
skabes deraf, men de ere dér ikke forud saaledes, i det Om- 
fang og med den fuldendte SkjOnhed, som i den klassiske Lite- 
ratur; og for de første Bearbejdere havde det raa og smagløse 
deri, hvilket ikke er lidet, næsten samme Tiltrækningskraft som 
det ædle og ophOjede ; ingen havde endnu renset den gamle Li- 
teratur med Kasteskovlen. Derfor gik det (hvilket Poesiens 
Historie noksom vil oplyse) ad denne Vej yderst langsomt. 
Eller Fremgang kunde ske derved, at der opstod et andet Geni, 
der med sin egen gode Natur forbandt klassisk Dannelse, der 
paa sit Land anvendte Europas Fremskridt, der forjog det gamle 
Pedanteri og hos sin Tidsalder vakte nogen Smag for Tænkning 
over Livet, og fremfor alt gjorde Fremstillingen tiltrækkende 
ved træffende Vid. Det vil ikke sige meget, at Klassicitetens Behand- 
ling endnu var meget bornert, Livet deri var til (den, der mest 



Digitized by 



Google 



Almindelige Betragtninger. 99 

spattede den, hentede dog sin Næring derfra), og det der be- 
hjfredes, Tar ikke Efterligning, der er Død,^) men Opvækkelse 
til SeWskabning, som er Livet. Et saadant Geni kunde Tiden 
avle, dertil var den moden. Hos os endnu tidligere end i 
Tyskland. 

Holbergs Tidsalder danner derved et Mellemled imellem det 
lærde Tidsrum og Oplysningstiden. Der er noget af det forrige 
som holder sig, tildels noget forædlet i Formen, som Lærd- 
dommen i Gram, Polybistoriet i Rostgaard; men der er ogsaa 
meget^ som nu først bliver til. Det er, som man kunde vænte, 
netop det der behøvedes til Overgangen. Det bliver til i Hol- 
berg endnu klarere og mere ublandet, end i Lessing. Fanta- 
sien har endnu ikke begyndt sin Flugt, Følelsen har endnu ikke 
vundet sin Dybde; men Forstanden, der ordner og rydder op, 
begynder sin sejrende Fremgang, og springer ud i sin Blomst, 
Viddet- Aldrig for har det været saa herskende, saa overvej- 
ende, saa uudt5mmeligt i en eneste Mand. Udenfor Viddets og 
Kritikkens Regioner hersker der, eftersom hine oplivende Evner 
fattes, næsten overalt en viss TOrhed, især i Videnskaben; men 
det er heller ikke om den der nu spørges, det er om det, som 
skal gjenføde den. Paa denne Maade danner der sig en Lite- 
ratur, der er en nødvendig Forudsætning til den følgende, en 
Literatnr, der ikke som den forrige blindt hen hylder Lærddom, 
men tværtimod selv vinder Fremgang ved at rive Lærddommen 
ned fra sin indbildte HOjde; der ikke som den fonige søger 
Yndest til Hove eller hos Adelen og Rigmanden, der overhovedet 
hverken udgaar fra eller er afhængig af de hojere Kredse, men 
strax vender sig hen til det hele Folk, tænker for det og taler 
til det, ønsker sig Læsere iblandt den foragtede Almue^ ja end- 
og, naar saa skal være, nedlader sig og appellerer, om end kun 
paa SkrOmt, til Matrosernes Nyboder; og som derved giver til- 
k^ende, at fra nu af ere Kundskab og Vid tilgjængelige for alle. 
Denne Literators Skaber har derfor altid været sit Folks Ære 
og Stolthed. Enhver Pog kjender ham, enhver dannet Mand 
studerer ham. Han førte Lys ind i Mørket, Tænksomhed i det 
døde Bogstavliv, Læselyst i alle Stænder, Vid og Munterhed i 
det træge Selskab, Liv og Præcision i Sproget, og saa megen 
Frihed og Bevægelse i Sæderne, som overbovedet var mulig. 

Det er nok værdt at betragte, hvorledes han udrettede 
alt dette, at kjende de Forholde, under hvilke han virkede, den 
Modstand han mødte, de Hindringer han havde at overvinde, de 
Midler, hyorved han sejrede. Modtog han end Stødet til sin 



') L'imitation cst une espécc de mort, paisqu'elle dépouilie chacun 
de 8on existence naturelle. (Corinne.) 

7* 



Digitized by 



Google 



100 Holbergs Tidsalder. 

Virksomhed udenfra, saa søgte han dog, i Følge hans naturlige 
Instinkt, derhen hvor det kunde gives, og det vakte en Bevæg- 
else i hans Sind, der vidner om Geniet i hans Indre. Derfor 
yde vi ham vor Beundring. 

Holbergs ydre Omgivelser, Regjeringen, Universitetets Til- 
stand o. desl , have vi allerede betragtet, og ved at gjengive 
nogle Strøg deraf mindet om det meget, som enhver kyndig 
Læser ydermere vil tilf5je. Hvad vi nu have at betragte, er 
hans literære Omgivelser. Vi maa lære at kjende de fremtræd- 
ende Mænd, der have virket nærmest fOr og ved Siden af ham, 
vi maa se dem i deres ejendommelighed modsat hans, der 
Btaar næsten ene imod alle. Derved ville vi tillige se, paa 
hvilket Trin de enkelte Videnskabsæmner stode, for des klar- 
ere at indse, i hvilket Forhold hans Virksomhed stod til de 
andres. Og det vil da ikke forundre nogen, at Videnskabens 
Historie paa denne Tid er mager; dens Gjenfødelse kunde jo ikke 
finde Sted, forend han havde fuldført sin Gjeming. 

Ordningen heraf har sine Vanskeligheder; thi disse Mænd 
lade sig nu ikke længer nOje med ett Fag, de søge, ligesom han, 
at gjennembryde flere. Der er kommen en Forstyrrelse ind i 
den sædvanlige Gang, saa at de ikke have Ro til at dvæle ved 
noget, og de bane ny Veje uden derfor at forlade de gamle. 
Orientalisten Matthias Anchersen blev Professor i Mathematik og 
døde som Biskop i Ribe; Stiftsprovsten i Viborg Jakob Hasse 
hører til de juridiske Skribenter; HOjer er Jurist og Historiker, 
Pontoppidan Theolog og Naturforsker, Gram Historiker og Filo- 
log, Falster Filolog og dansk Digter, Rostgaard Polyhistor og 
Overssetter af tyske Psalmer o. s. v. Det er umuligt paa en 
Gang at være med dem paa to Steder. Æmneme skulle vel 
være en ledende Tanke, men de kunne ikke være nogen af- 
gjOrende Norm. Mangen Gsng kan maaske e n af disse Bland- 
ingsmænd, der egenlig ikke er stor- i noget, komme til at staa 
ved en anden Mand, som han staar i nogen Forbindelse med, 
uden just saa lige at høre til Faget Det er ubekvemt, naar 
man vil have et let Overskue; men med jo mere Frihed Lite- 
raturen selv bevæger sig, med des stOrre bliver Fremstillingen 
nødt til at følge den. 

Vi have allerede sagt, og det er en Bemærkning, der strax 
kan gjOres, naar man ser ud over denne Tidsalder, at Viden- 
skabeligheden standser; den lever kun af sin forrige Hæder, 
imedens mange derimod søge at bringe det forhværvede til An- 
vendelse i Livet. Ål denne Higen efter europæisk Berømmelse, 
al denne Søgen efter ny Opdagelser, denne aarlange Grublen, 
disse store Værker, det er altsammen borte. Folianterne svinde 
ind til tynde arkevise Disputatser i Kvart, og kun en nedarvet 



Digitized by 



Google 



Almindelige Betragtninger. 101 

Pligtforskrift, Opfyldelsen af en Embedspligt for at vinde det 
daglige Brød, kan, og det næppe nok, holde det tarvelige Liv 
vedlige. Studenten disputerer for at faa Kollegiet, Professoren 
for at beholde Kathedret. Næsten dem alle er det især om at 
gjdre at opnaa saa megen Kundskab, som man kan komme 
igjennem med, og fremfor alt Brødet, JBrødet. 

Men til at faa Brødet staa de gamle Veje ikke længer aabne, ikke 
saa aabne som fOr, da Præsten og Herredsfogeden kom nemmere til 
det; nogen Kundskab kræves der og nogle Beviser derpaa. Det 
er den Tid, da de offenlige Prøver begynde, Examensvæsenet, 
der tilsidst skal voxe al indre Dygtigbed over Hovedet. 

Det er ikke alene af Universitetets Tilstand, af den store 
nordiske Krig nnder Frederik den fjerde, at den aandssløvende 
pietistiske Retning under Kristian den sjette, af Savnet af Mæ- 
cenater i den ny Adel, af den danske Boghandels slette Be- 
skaffenhed, af den al fri Virksomhed hemmende Censur eller 
deslige, naturligvis medvirkende. Omstændigheder, det er ikke 
af dem alene det Omsring maa forklares, hvorved videnskabelig 
Lærddom, i det mindste for saa vidt den yttrer sig i Skrifter, blev 
til en Sjældenbed, hvorved hint seculnm illustre blev afløst af 
et andet, som allerede S5ren Lintrup maatte give det Vidnes- 
byrd, at det ingen Pris satte paa Videnskaberne og forsmaaede 
Stadier, der ikke vare Brødstndier,^) en Anke, som vi skulle se 
gjentage sig, stadig forstærket. Denne Forandring, der alle- 
rede var indtraadt ved Aarhundredets Begyndelse, var en lige- 
frem Følge af det Omsving, Videnskabeligheden havde taget i 
bele Europa. Den lærde havde intet Publikum mere ; for hvem 
skolde han da skrive? Hvad der blev tilbage af de ægte lærde 
blev til en Clique, der var for liden til at holde sig selv i Live. 
Falster tyede til Holland, til Klassicitetens gamle Sæde, og han 
kande ingen Forlægger finde; kunde Gram end i Italien vække 
nogen Opmærksomhed endog for Danmarks Historie, fordi den 
hørte med til en fremmed lærds Værker, saa maatte han dog i 
sit eget Fædreland ty til Modersmaalet, som ingen fremmed 
kande læse. Og saaledes overalt. Medens Latinen sank og kun 
i Universitetet fandt en Støtte, vandt Modersmaalet Fremgang 
og alt hvad der kunde siges i det. Da endelig Holberg havde 
henrevet alle, da den endnu grunddanske Langebek havde sluttet 
sig til ham, saa var Ævret opgivet. Den latinske Høst, en 



^) Inter perpetuas secnli, exigunm sacris, nallam literis pretium 
BtatuentiSf injnrias æ^re spiritum traho. etc. Lintrups Breve i 
WerlaoflTø Bibtiothekshist. S. 61. Anm. , jfr. Holbergs Sam- 
menligning imellem det forrige Aarhundrede og hans egen Tid, 
i Danske 6tat 8. 186 (eller i Boyes Holbergiana 1, 132.). 



Digitized by 



Google 



102 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

sildig Efteraarshøst var endelig forbi, og imellem Stabbene spir- 
ede der ungt Græs, som den danske Literaturs Ungkvæg (thi 
endnu var det ikke voxet til) med Begjerlighed kunde søge 
uden TOjr og uden Gjærder. 

I Tbeologien finde vi hin Bemærkning om den aftagende 
Lærddom stadfæstet. Det gamle System vedblev, men det havde 
tabt en Del af sin Tiltrækning; det blev ikke faktisk hævet, 
men stiltiende sat tilside. De med saa megen Iver grundlagde 
dogmatiske, tildels meget krakile og ufrugtbare. Undersøgelser 
havde udt5mt sig. Kun Præsterne syslede dermed, og langtfra 
alle, nogle enkelte Levninger af den gamle Adel, maaske nogle 
af den ny. Den øvrige dannede Del af Folket læste vel næppe 
slige Ting; enten foretrak de Modersmaalet, men det forstod 
ikke det dogmatiske Sprog, som var meget tungt at lære, eller 
de havde andet at gj(^re, eller de fulgte ny Anskuelser. Heller 
ikke den gamle Polemik, Stridighederne med Katholikker og 
Reformerte, fandt tilstrækkelig Næring. Vel yttrede der sig, 
især i Tidsrummets Begyndelse, nogle Forsøg paa at udbrede 
Eatholicismen, og adskillige unge Studenter lode sig forføre;^) 
men det blev en Gjenstand for Øvrighedens Foranstaltning, ikke 
for en Strid paa Prent, og hører til Kirkens Historie. Om der 
end kunde have været Anledning dertil, Stemningen var ikke 
længer den, der havde fremkaldt Resens og Brochmands Ar- 
bejder. Om Forkjættringsiver end af og til kunde vaagne, saa 
maatte den vige for det, som nu laa Kirken nærmere, Hed- 
ningenes og Jødernes Omvendelse og de pietistiske Bevægelser« 
I Løbet af Tidsrummet grundfæstede Pietismen sig; den søgte 
sit Liv i en dybere Tro end Dogmet. Denne Hjærtetheologi 
kunde Theologerne ikke forstaa; den hug ind i deres System, 
og rev det itu; den tog den Helligaand fra dem, og gav den til 
Almuesmanden. Men den Kamp, som derved opstod imellem 
den strænge Lutheraner og Pietisten, blev mere ført i Livet 
selv, i Dagens Yttringer og Sædvaner, ved mundlig Forplantning 
og paa Prædikestolen, end ved det trykte Ord; og allermindst 
havde Pietismen og Latin noget med hinanden at gi5re. Da 
den lærde Behandling under deslige Omstændigheder havde tabt 
sin Interesse, vendte endelig adskillige gejstlige, og netop nogle 
af de mest fremtrædende, sig til andre, tildels verdslige, Oje- 
med. Naar Kirkens Bestyrelse ikke optog al deres Tid, gave 



*) Jfr. Om Forsøg paa at udbrede Katholicismen Artiklerne M. 
Bagger, H. Nordrap og Rainus i Werlauffs Holbergiana i Nyt 
histor. Tidsskr. 6. Del og Holbergs Epiat. Epist. 311. 



Digitized by 



Google 



Lærd Theologi. 103 

de sig i hele Aanrækker hen til historiske, naturhistoriske o. 
lign. Undersøgelser, eller til praktiske Foretagender endog uden- 
for Kirken. 

Naar man søger efter den lærde Behandling af Theologien, 
maa man nærmest vænte at finde den hos den hOje Gejstlighed 
og Universitetets Professorer. 

Paa Sællands Bispestol sad efter Henrik Bornemann 
Kristen Vorm (1711 — 37), efter ham Peder Hersleb 
(1737—57). De fylde saaledes det halve Åarhundrede. 

Vorm havde lagt sin Lærddom for Dagen og vundet et Navn 
udenlands ved et kirkehistorisk Arbejde; som Præst blev han 
anset for en kjæmefuld Prædikant; som Biskop beskjærmede 
han den Angsburgske Konfession imod Pietisterne, og efter 
Anekdoten hos Riegels, satte han ikke liden Pris paa at styre 
sin Gejstlighed, en Umage, som Frederik den IQerde nok selv 
Tilde paatage sig. Fra denne Tid haves af ham kun danske 
Skrifter vedkommende Kirkens praktiske Gjenstande, Kirke- 
bønner og Ligtaler.*) Hersleb, en Nordmand, havde været tysk 
Feltpræst, og var begge Sprog lige mægtig. Medens han var 
Præst i Gunderslev paa Falster, gav han Anledning til Opret- 
telsen af 240 Skoler for Landalmuen. Som Slotspræst paa Fred- 
eriksborg giftede han sig med en Slægtning af Peder Jespersen. 
Fra Biskop i Kristiania blev han efter Yorms Død Biskop i 
Sælland; det var en nidkjær, rettroende og retsindig Biskop. 
De fleste af hans Skrifter ere Prædikener, der udkom i flere 
Samlinger (1729—66).«) 

Efter Herleb fulgte Ludvig Harboe (1757—83), en 
Sønderjyde fra Broager, der studerede ved tyske Universiteter, 
indtil han (1735) kom til Kjøbenhavn. Hans Kirke visitation i 
Island (1741) gav Anledning til hans Skrifter om Kirkereforma- 
tionen i dette Land. Fra Biskop i Throndlyem blev han (1748) 
adjungeret Biskop Hersleb. 

Blandt de øvrige Biskopper og Provster findes der ogsaa 
kun faa, bom have efterladt lærde Skrifter fra sin Embeds- 
tid, skjOndt de i andre Henseender ere bekjendte og tildels i 
det følgende blive omtalte; f. Ex. Kristian Rudolf Muller 
(Biskop i Fyn 1703—12), Jakob Lodberg (Stiftsprovst i Kristi- 
ania 1701, i Sælland 1711, Biskop i Fyn 1717 — 31), Henrik 
Gerner (Stiftsprovst i Sælland 1738—47), Frans Thestrup (Bi- 
skop i Aalborg 1709 — 35), Kristoffer Mumme (Biskop i Aal- 



M Se Zwerg, Wøldikes Sorgetale, Riegels og Helweg. 

*} Se Harboes og Anchersens hos Nyerup anførte Skrifter om 
Hersleb, og Oversættelserne: Tvende Lovtaler (etc.) besorgede 
af den Salige Herres Tro TieNeR (N. Ronning). Kbh. 1758. 4. 



Digitized by 



Google 



104 Holbergs Tidsalder. Tbeologi. 

borg 1735—37), Kristen Tychonius (Stiftsprovst i Viborg 
1727—40), Matthias Anchersen (Biskop i Ribe 1731—41), 
Psalmedigteren Hans Adolf Brorson (Stiftsprovst og Biskop i 
Ribe). 

Blandt de theologiske Professorer var uden Tvivl den lærd- 
este den i forrige Tidsrum nævnte SOren Lintrup (1716 — 
20, 1726—30, da han ved Frederik den Qerdes Død blev af- 
skediget). Ved sine Forelæsninger samlede han, især i den tid- 
ligere Tid, mange Tilhørere om sig; men igjennem Pressen virk- 
ede han kun ved Disputatser og nogle mindre, tildels ved Ilde- 
branden i Bergen tabte Skrifter.^) Hans Bartholin (1693 — 
1731) foredrog sine 1710 som Slutstenen paa den gamle 
Dogmatik udgivne i forrige Tidsrum omtalte Elementa theologica^ 
og dvælede endnu ved forældede Spørgsmaal, f. £x. om Eng- 
lenes Skabelse; han satte sig imod Pietisternes Lærdomme; 
men hans langvarige Virksomhed ved Universitetet synes ikke 
at have baaret kjendelige Frugter for Videnskaben. 2) Heller 
ikke har Hans Steenbuch (1709—40), der først havde været 
Prof. i det hebraiske Sprog, og hvis Navn endim lever i Vartov, 
udgivet andet end Disputatser, blandt hvilke de mærkeligste er 
den under Navn af Kristologi bekjeudte Række (1710— 38).^> 
Hans Trellund (1712—25, da han blev Biskop i Viborg) 
havde været Feltprovst ved de danske Tropper i Italien, og 
udgav sine Skrifter paa Tysk, skjondt han var født i Ejøben- 
bavn. Hans latinske Skrifter ere ligeledes Disputatser; en af 
disse, hans Forsvar for Missionsvæsenet, fremkaldte et Modskrift 
af Morten Wolfsburg (1718), med hvem han ogsaa havde exe- 
getiske Stridigheder. Trellund deltog ligeledes i den Beskyld- 
ning for Vranglærdom, som Wolfsburg paadrog sig ved sit 
Lexikon til det ny Testamente (1717); men slige Ting blevenu 
indenfor Kirkens Vægge.*) Markus Wøldike fra Sommer- 
sted (Prof. i Theologien 1731 — 60), om hvem det hedder, at 
han var saa vel bevandret i alle Videnskaber, at han kunde 
kave paataget sig hvilken Professur det skulde have været, ^) 
var en grundig Orientalist, og har givet vigtige Bidrag til det 
danske Sprogs Historie ved sine Afhandlinger om de danske 



') Se Cimbr. literata og Zwerg. 

») Se Giessing 2. D. 1. H. 

*) Se Vorms Lex. og Dån. Bibi. 

*) Se Trelhinds Levnet og Skrifter i Programma Academicum io 

obitum Dr. Johannia Trellund. Viburgi 1738. fol. Rosenatand- 

Goische, Oratio funebris in Joh. Trellnnd. Viburgi 1738, fol. 

samt Tychonii Parentation og Liig-Tale (boldt 1735 i Viborg 

Domkirke). Viborg fol. 
^) Ville Hojbergs Holbergiana, Fortalen, Bladet i. 



Digitized by 



Google 



Lærd Theologi. 105 

Bibeloversættelser og Hans Tavsens Mosebøger; han disputerede 
ogsaa over kirkehistoriske Æmner; sin theologiske Lærddom 
samlede han i en dogmatisk Lærebog for Skolerne (Positiones 
fidei 1740), der siden forøget med lærde Anmærkninger blev 
udgiven af Rektoren i Roeskildc Bernh. Schnabel (1753).') 
Den navnkundige Nordmand Peder Holm begyndte sin theo- 
logiske Bane som Prof. 1738; Soren Bloch (1741—45) blev 
siden Stiftsprovst i Aalborg og i Sælland, (f 1753); Peder Ros* 
enstånd Goiske 1749. 

Exempler paa disse Mænds Skrifter: 

Lintrups Skrifter, se Nyemp. Om Specimen Protheoriæ 
theologicæ generalis. Hafn. 1706. 4. ogsaa Nova liter, maris 
Baitb. for 1706 og 1707. 

Om Steenbuchs Justificatio Ghristi passiva (etc.) se Vorm. 
I en anden Række Disputatser undersøger han B i b e 1 o v e r- 
sættelsen i Modersmaalet; deriblandt er Uapopd/iara 
vosionis vernacnlæ. jfr. Nova liter, maris Balth. 1706 , S. 
342. 

Trellnnds Vindiciæ veritatis contra Personatum quendam 
Ghristianum Alethophilum. Havn. 1718. 4. om det malabariske 
Missionsvæsen, imod Relation von dem Ursprung und Fortgang 
der Dftnisch-Malabariscben Missionariorum 1715, hvori Trel- 
liuds Rettroenhed angribes. — Wolfsburgs Yeritas suimet ipsius 
vindex* contra Johannis Trellund sic dictas Yindicias veritatis, 
Amstelodami 1718. 4. Samt Condimenta latinitatis, gulæ Trel- 
londianæ porrecta. Ex occasione scripti contra Anonymum de 
dieto 2. Cor. Y. 19. Havn. 1721. 4. Og Ezamen sententiæ 
Jkmm Johannis Trellnndii de vero sensu verborum 2. Cor. Y. 
19. Havn. 1721. 4. 

Wøldikes Positiones fidei Christianæ earumque probationes 
selectæ. HaYn. 1740. Samme Forf. Compendium theologiæ theticæ 
in Qsum scholamm, notis illustratum a B. Schnabel. Hafhiæ et 
LIpsie 1753. udgivet i hans Alderdom, efterat han i 34 Aar 
havde undervist Ungdommen; Anmærkningerne ere ikke alene 
q^lysende, men tillige polemiske. At Bogen ogsaa blev brugt 
i Sverrig, ses af en med Tillssg og Rettelser forøget Udgave 
af Mag. Petrus Munck. Londini Gothorum (1760), ny Ud- 
gave 1776. 

De tyske Hof- og Slotspræster havde saa megen Indflyd- 
else, at ogsaa de, skj5ndt de ikke egenlig kunne henføres til 



') 8e Anchersens Sdrgetale og Georg Yenzky's Mindeord i Lærde 
Tidender 1750 Nr. 41. 43. 44. 48. 49. 1751 Nr. 2* 

/Google 



Digitized by' 



106 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

danske Skribenter, maa nævnes. Det var især Franz Julius 
Ltttkens (1704—12), der udvirkede Forordningen af 1706 imod 
pietistiske Forsamlinger. Johannes Ochsen (1707—12), der 
havde studeret i England, og var bekjendt for.sia „behagelige 
og bevægelige Prædikemaade.^ Georg Joh. Conradi (1720 — 28), 
siden Superintendent i Slesvig og Holsten, der var hengiven til 
Hypokondri« Den beHjendte Joh. Bartbolomæus Bluhme, hvis 
Fader var Rektor i Tønder, blev, efterat han tilfældig var 
kommen til at prædike for Frederik den Qerde i Odense, kaldet 
fra Marie Kirke i Rendsborg til kongelig Hofpræst og Konfes- 
sionarius (1729—53). To tyske Ligprædikener er alt det, hvor- 
med han har beriget Literaturen. Jeremias Fr. Reuss (tysk 
Hofpræst og Prof. i Theologien ved Universitetet 1732 — 49) 
blev af Zinzendorf anbefalet til Kristian den sjette, og var, 
ligesom Bluhme, en Beskytter af Hemhutternes Tilhængere i 
Danmark. De Bevægelser i Kirken, hvori disse Mænd deltoge, 
høre mere til Kirkens end til Literaturens Historie; deres 
Skrifter ere latinske Disputatser og tyske Prædikener.^) 

Foruden ny Udgaver af ældre Theologers Skrifter, som 
Brochmands og Vandals, udkom flere exegetiske, dogmatiske og 
kirkehistoriske Skrifter, forfattede dels af Præster dels af andre. 
Til disse Forfattere høre især: Peder Jakobsen Brinch 
og Morten Wolfs bur g, samt Esaias Fleischer, Ludvig Vins- 
løv, Johan Frederik Vandal (Prof. i Metafysik), Hans Vandal, 
Klaus Ursin, Gerhard Treschow, Markus Buck (Rektor i Her- 
lufshohn), Andreas Reiersen, Peder von Haven, Niels Schwarz 
(Assessor i Overhofretten i Norge), Povel Matthias Bildsøe. 
Til den danske Kirkes Historie haves i Særdeleshed Bidrag af 
Kristen Olivarius (De vita et scriptis Pauli Eliæ 1741), Peder 
Terpager, Albert Thura, Jens Paludan, Povel Povelsen i Saxild 
og Niels Rhud. 

Exempler paa disse Skrifter: 

Brinchs Philologia sacra veteris et novi Testamenti, per 
quam difficiliores voces et phrases græcæ Novi Testamenti ex 
Ixx interpretum ve]*sione et textibus Vet. Test. Ebræis et Apo- 
cryphis græciss. præstantioribus, eruuntur et commentariis eru- 
ditorum ordine alphabetico illustran tur. Hafniæ 1734. (Med 
H. P. Anchersens Fortale om hans Levnet og Skrifter.) 

Samme Forf. Ghronologiæ et historiæ Fl. Josephi examen. Hafn. 
1701. 4. To Disputatser, den ene om Kronologien, den anden 
om Uoverensstemmelserne imellem Josephus og den hellige Skrift. 



') Se om disse Mæod Zwerg, J. Møller og Helweg; jfr. om Lat- 
^' '• ^ 14" 



kens Nova liter, maris Balth. 1707, S. 145. 



Digitized by 



Google 



Lærd Theologi. 107 

Wol&bargs Snpplementum Criticæ sacræ' Eduardi Leigh. 
GontiDuatio supplementi etc. Hafn. 1705—6. (Nova liter, maris 
Baitb. 1707, S. 148.) Observationes sacræ in Novum Testa- 
mcDtum. Editæ ex occasione uberius supplendi sacram Criticam 
Edyardi Leigk Flensburgi et Lipsiæ 1717. 4. (Oplysninger til 
Ord i det Ny Testamente ordnede alfabetisk). 

Reiersens Hermeneutica sacra per tabulas seu Tabulæ sy- 
nopticæ in Institutiones Hermeneuticæ sacræ J. J. RanibachiL 
Havniæ et lipsiæ 1741. Man fiaar heraf en tydelig Forestil- 
ling om Exegetikkens smaalige Behandling, da den her er op- 
stillet i alle sine Afdelinger og Underafdelinger; man faar at 
vide hvad en Ting ikke er og hvad den er og alt hvad som 
derved er at betragte. Ogsaa de tbeologiske Hjælpevidenskaber 
gjennemgaas.) 

Fleischers Brevis explicatio tridni mortis et resurrectionis 
Christi ad ductum Prophetiæ ipsius Servatoris Matth. XII. 40. 
Haoniæ 1700. (Fortalen om Kristi Fødselsdag.) 

Vinsløvs Salvator a Deo desertas (etc.) 1706. jfr. Nova 
liter, maris Balth. 1707, 8. 111. Af hans 8krift De anima 
locata udkom anden Udgave jfr. sst. 1708, S. 80. 

Vandals Christeidos^ sive Dramatis sacri actus secundus, 
qui exhibet alteram trisecularem ecclesiæ sortem, a Constantino 
Magno ad triumphum Heraclii imperatoris, ex J. C. Danhaveri 
Msc. editus. Havn. 1708. 4. 

Mag. Claudii Ursini Oratio jabilæa historico-theologica, in 
qua admiranda divini numinis in ecclesiæ conservationem (etc.) 
cura et vigilantia demonstratur — Imprimis vero Papismi incu- 
nabula, ortas et progressns atque felicissima nostra et miraculosa 
ab eodem liberatio (etc.) Hafn. (Kort Omrids af Kirkens Historie, 
ved Jubilæet 1717.) 

Treschovrs Vestigia Christianæ doctrinæ in scriptis philoso- 
phorum quorundam gentilium deprehensa. Havn. 1724—27. 4. 
(Demlig hos Epiktet, Plotinus, Chalcidius og Synesius.) 

Bucks Anootationes philologicæ in Theopbylacti Bulgariensis 
Archiepiscopi Epistolas. Partic. 1 — 9. Hafn. 1737—40. 4. (De- 
fekt Exemplar i det Kgl. Bibi.) 

Schwarzes Pot. Regis Davidis priores duo Psalmi — trans- 
lati et Pontifid Benedicto XIY. missi. Hafniæ 1751.4. Samme 
Fort Vera et unica methodus quomodo lingva sancta V. T. in 
alias lingras illustrius describenda. Nempe secundum divinissima 
hic in latina lingva accurate expressa ipsius Spiritus Sancti com- 
mata et conjanctionis signa, simulque secundum arcana scrip- 
toræ hic revelata. Quorum divina vis et lux in hunc usque 
diem fuit incognita. Hafniæ (1751). 4. (Allerede for ti Aar 
siden havde Grev Johan Ludvig Holstein paalagt ham at give 



Digitized by 



Google 



108 Holberge Tidsalder. Theologi. 

Bidrag til Bibeloversættelsens Forbedring; de to første Psalmer 
sendte han til Paven Benedikt den Qortende 1749.) 

Terpagers Chronicon ecclesiæ Ripensis seu Annales episco- 
porum lUpensium ex veteri codice manuscripto. Havniæ. 1708. 
Oratio jubilæa Evangelica de Ripis olim Pontificiis. Hafniæ. 
1719. (Ved Jubilæet 1717. Omtalt med BerOmmelse i et Brev 
fra Falster til N. P. Sibbern 1717 i Falsters haandskrevne la- 
tinske Brevvexling.) 

Thuras Series episcoporum qiii diæcesi Alburgensi ante et 
post reformationem præfaerunt. Hafo. 1733. 

Paludans Diss. de templo S. Lucii Roscbildensi 1720 — 22. 
jfr. Hojers Nova literaria Nr. 6, bvor der bemærkes, at der 
havdes en Tegning af Kirken af Peder Rasch. 

Povelsens Bibliotheca Arhusiensis. (Biskopperne i Aarhus) 
1725. 4. Catalogus pastorum Dioeceseos Ariius. 1724. 4. jfr. 
Hojers Nova liter. Nr. 6. 

Rhuds Disp. De prima origine Christianæ religionis in 
Dania. 1733. 4. 

Saavel i dogmatisk og exegetisk som kirkehistorisk Hen- 
seende vidne disse Mænds Skrifter mere om Stilstand og Bevar- 
ing af det overleverede, end om en Udvidelse af Kirken. 

Der er endnu en Betragtning, om hvilken vi maa søge 
Oplysning i denne Tids lærde Skrifter: Kirkens Forhold til Na- 
turalismen. Det er en af de Undersøgelser, som Forf. idelig 
har haft for Oje, men hvorom han, udenfor Falster, Holberg 
og Eilschov, kun har fundet lidet, hvorledes Naturalismen efter- 
haanden har banet sig Indgang, og hvorledes den kom ind som 
Lære i den lærde Stand. Dens Tid var uden Tvivl endnu ikke 
kommen. Først efter 1740 tales der med Bestemthed om en 
Forandring, der var foregaaet med Autoritetstroen. Næppe 
træffer man nogen af den gejstlige Stand, der taler om de eng- 
elske Deisters Skrifter som noget han selv havde læst. Først 
heuimod 1750 beg;ynde de engelske Fritænkere at bestrides og 
det endda paa anden Haand, med laante Vaaben. I Begynd- 
elsen af det næste Tidsrum træde derimod Theologerne aaben- 
lyst frem i Kampen imod Fritænkerne, indtil de selv blive 
Fritænkere. 

Kirken betragter sig endnu som en uopløselig Enhed; den 
staar endnu ene, fremragende, uden Sidekapeller; alt hvad der 
staar udenfor den, behandler den omtrent paa samme Maade, 
og kaster det altsammen i en Hob. Tidlig nævnes Natura- 
lister , Indifferentister , Synkretister , Enthusiaster , Fanatikere, 
Pietister, som dem, der vække stor AUarm og Forvirring 



Digitized by 



Google 



Lærd Theologi. 109 

i Kirken.^) Selv for Pontoppidan ere Atheister og Pietister 
lige forfærdelige; han tør ikke skrive deres Navne helt ud, men 
ibrkorter dem (A . . ister, P . . . ister,) og det samme gjOre 
flere; ja der ivres endog ved en underlig Talebrug, der næsten 
ser nd som en Begrebsforvirring, imod de Atheister, der kaldes 
Deister (ii Atheistæ, qui Deistæ appellantur), som de værste og 
farligste. Thi Atheister, Deister, Naturalister, Rationalister, 
det er alle tilhobe Anti - Skripturarier , de nægte Skriftens 
Autoritet.«) 

I Kiel var man henimod Slutningen af det forrige Aar- 
hnndrede paa Yagt imod Fritænkerne. 3) Hos os taler SOren 
Lintrup (1709) om den Atheisroe og Fanatisme, den Epikureisme 
eller Enthusiasme, den Skepticisme, Deisme, Naturalisme, Ra- 
tionalisme, der ere saa vidt udbredte, de Forsøg, der gjores 
paa at forvandle den hellige Theologi til en viss Moralfilosofi, 
o. s« V., saa at Kirken, tror han, næppe nogensinde har haft 
værre Tider, og det i selve Midten af det blomstrende Europa, 
i Britannien, i Belgien, i selve Tyskland; men han taler om det 
som noget, der er udenfor Danmarks Grænser. Der er imidlertid 
ingen Tvivl om, at det ogsaa har fundet Vej hertil; Forf. mener 
ikke alene Vantro i Almindeligbed, Ligegyldighed, Spot med Re- 
ligionen og dens Tienere, især i de hOjere Stænder (thi derpaa 
giver Kirkens Historie vel Exempler nok^), men selve Lær- 
dommen. Selv hos Theologerne trængte Fornuftlyset ind (det 
var dog taaleligere end den ulærde Pietisme), dog kun i sin 



■) Jens BraseD Om Hedningenes Salighed 1729. 

") Eilschov (Philosophiske Breve 1748, S. 119—120) inddeler Fri- 
tænkerne i: 1) Skeptikere, pom antage ingen Sandhed; 2) Athei- 
ster, 8om nægte Gud ; 3) Deister, som nægte Forsynen ; 4) Natu- 
ralister^ grovere og finere, som forkaste enten aldeles den gud- 
dommelige Aabenbaring eller Hemmeligheder og Mirakler i samme; 
5) Fanatikere, Sværmere, som agte paa besynderlige guddom- 
melige Aabenbaringer og umiddelbar Oplysning. En Deist staar 
i Fare for at blive Atheist; den, der nægter Forsynen, maa nød- 
vendig have nedrige og slette Tanker om Guds Fuldkommen- 
heder. Derover blandes Deisteri undertiden med Athei- 
ster! , og begge Vildfarelser forstaas ikke sjælden 
under det første Navn. 

') Kristian Kortholts De tribns impostoribus magnis (Herbert« 
Hobbes, Spinosa) liber, Kilonii 1680. 8. Hamburgi 1700. 4. 

*) F. Ex. Adelsmanden, der (1684) holdt en Kanefart, ved hvilken 
han lod sit adelige Selskab og Betjentene udklæde sig som Præst- 
er med Kjole og Krave (Paludans Magazin for lidende 2, 204); 
de stolende Hoffolk, der drillede Pontoppidan, medens han var 
paa Als; Hofmændene, der første Gang Frederik den femte som 
Kon^e var i Kirke, nu, da Hængehovedernes Tid var forbi, 
troede at kunne slaa sig løs, og med Forskrækkelse saa Kongen 
andægtig tage sin Psalmebog, o. s. v. 



Digitized by 



Google 



110 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

alleruskyldigste Skikkelse. t)e kunde indrOmme Fornuftens Brag 
og alligevel bevare det vedtagne: sola scriptura est norma fidei. 
Fornuften strider ikke imod Skriften: ratio recta seu sana noa 
est contra res fidei; er der Strid imellem dem, saa er det 
Skriften der afgjOr; quicquid deus didt verum est, sive rationi 
repugnat sive non; den er over Fornuften (supra rationem.) 
Baade Beviset og Anvendelsen falde temmelig let: De bisto- 
riske Beviser, tagne af Kirkefædrene og den ældste Kirkes Vidn- 
esbyrd, godtgjOre Skrifternes Ægtbed; naar Bibelens Ægthed er 
erkjendt, saa ere jo Troslærdommeue, som den indeholder. Guds 
Ord, og saa have jo ligefrem dens og deres Modstandere Uret. 
Fornuften og Skriften stemme ogsaa i meget overens; ikke alt 
i Filosofien er falskt og unyttigt; Filosofien og Theologien have 
visse Lærdomme tilfælles; begge byde: ær dine Forældre! sky 
Mened ! Naturfilosofien kan ogsaa tjene til at lære at kjende Skab- 
ningens og Skaberens Majestæt. Ved dens Hjælp kan man tillige 
bedre forstaa Skriften, f. £x. Navne paa Planter og Dyr. Naar 
derimod Fornuften vil henføre det overnaturlige, der forekommer 
i Skriften, til naturlige Aarsager, naar den f. Ex. vil forklare den 
Mad, der b^ev given Israeliterne i Ørkenen, som intet andet end 
Græshopper (locustæ), saa bliver den ugudelig. Det er om- 
trent, saa vidt Forf. slydnner, Meningen af deres Tale; videre 
gik de ikke; de kunde saaledes beholde en fuldkommen ufor- 
anderlig Tro og dog hylde Fornuften. For dem yar der endna 
intet at frygte af Naturalismen; de havde et Skjold, som den 
ikke kunde gjenuemtrænge. 

Exempler paa hertil hørende Skrifter: 

R. Mosis Maimonidis Tractatus de vacca rufa latinitate do- 
natus et — illustratus ab A. Chr. Zellero. Amstelodami 1711. 
I Slutningen af dette Skrift findes det Brev fra SOren Lintrup 
til Zeller, skrevet i Kjøbenhavn i Maj 1709, hvilket Nyerup 
kalder Diss. epistolica de profana seculi novaturientis licentia 
in sacris. 

Ludovici Vinslovii Diss. de philosophiæ rationisque in Theo- 
logia usu et abusu. Havn. 1707. jfr. Nova liter, maris Balth. 
1 708. S. 80. Naar han taler om Misbrugene, siger han blandt 
andet (§ 23, S. 34) : Tertius abusus, eorum, qui ita philosophiæ 
et rationi nimium tribuunt, ut quicquid in sacris repertum Scrip- 
turis philosophiæ aut rationi non concordat, falsum existimant 
esse. Inter quos potissimi sunt Atheistæ et particulatim ii quo- 
que Atheistæ, qui Deistæ appellantur, quique Deum quidem 
existere credentes eum tamen, prout sese in Scripturis revelavit, 
neutiquam existere credunt, ideoque etiam Scripturam sacram 
nequaquam pro uJla veritatis norma admittunt, sed pro figmento 



Digitized by 



Google 



Lærd Theologi. 111 

potios habent. Hi capitales veritatis Ohristianæ sunt hostes, et 
si in medio GhristiaDismo yivunt, cam ætemo suo damno et ex- 
itio iliic viYont (etc). 

Joh. Sideimanni Diss. philologica critica De maxilla Samso- 
niticft (etc. Nova liter, maris Baltb. 1706| S. 347). Egenlig et 
Stridsskrift imod Coccejanemes prindpia hermeneutica, men bører 
hertil paa Grnnd af Yttringeme imod Atheisterne, der nægte 
de guddommelige Mirakler. 

Christiani Noldii Collegium pbilosophico-theologicum , ex- 
ibens usam Metapbysicæ in Theologia (etc.) £ Msc. s. absolu« 
tom et præfotione adomatum a Mattbia Plade. Havniæ 1717. 4. 

Yindiciarum scripturæ sacræ qaibus illa sacri codicis ora- 
cala, quorum nostra ætate magnus solet esse abusns (etc), præ- 
side Henrico Klausing, defend. Mattbias W. Seerup Danus. 
Sect 1. Lipsiæ 1733. 4. Tilegnet Matthias Anchersen og 
Sdren Seerup. 

Daniel Hnusfeld, Exercitatio philosopbica de criteriis revela- 
tioDis, contra Antiscripturarios hodiernos. Under Tilegnelsen 
Ha6iiæ 1745. 4. Aabenbaringens Kjendemærker, det mysteriøse 
og mirakuløse hører til dens Natur; den kan intet indeholde^ 
som strider imod de simple Natursandheder eller imod de gud- 
dommelige Attributer. Men Antiskripturarieme figurere kun paa 
Titelbladet. 

Nicolai Mich. Frimodt Diss. philosophico-critica de civitate 
Atheistica. Hafn. 1749. 4. Det er kun Uddrag af Warburtons 
Argumenter imod Fritænkerne. 

Hermanni Petri Gudme Protheoria theologiæ Polemicæ sive 
Pmparatio ad studium in Theologia Polemicum. Hafn. 1752. 
4. Partic 1. 

Hos Nyerap anføres Hans Otto Bangs Historia critica Theo- 
logiæ Systematicæ Partic. 1. udkommen 1748; men det er ea 
Trykfejl for 1768. 

Den øvrige theologiske Lærddom maa uden Tvivl søges i 
Disputatserne. De hertil hørende Forfattere ereisær: Hana 
Bartholin (1684—1711); Hans Steenbuch (1684—1738); Soren 
Untrup (1690—1720); Hans Trellund (1691—1724); Bartho- 
lomsus Deichmann, Biskoppen; Johan Daniel Ramus, der blev 
Katbolik og døde som Jesuit; Kristian Berthelsen (Nova liter, maria 
Balth. 1706, S. 159); Peder Hersleb, Biskoppen (jfr. Nova liter, 
maris Balth. 1706, S. 157); Morten Friis, der blev Prokansler 
i Kiel (jfr. Nova liter, maris Balth. 1706. S. 160); Nordmanden 
£jler Kristoffer KaasbøU (BQscbings Nachrichten 2, 277, jfr. 
Nova Hter. maris Balth. 1706, S. 166); Lyder von MttUen; 
Andreas Wøldike; Jakob Kærup, siden Biskop i Norge (jfr. 
Nova liter, maris Balth. 1708, S. 78); Johan Frederik 



Digitized by 



Google 



112 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

Vandal, Prof. i Metafysik (jfr. Nova liter, mans Baltb. 1708, 
S. 24); Kristian Kristoffer Reenberg; Matthias Bloch, siden Stifts- 
provst i Fyn; Frederik Nannestad, siden Biskop i Norge; SOren 
Anchersen, Prof. i Odense; Kristian Peter Getreuer; Rasmus 
Garboe; Joh. Treschow (Hojers Nova liter. Nr. 6); Peder Dor- 
schæus; Kristen Nold , siden Præst i Sælland; Jens Olrog; 
Kristian Langemach Leth ; Markus Wøldike ; Jakob Lodberg, der 
døde som Biskop i Fyn; Hans Hatting; JOrgen Vesterholt; Peder 
Holm, siden Prof. i Theologien; Kristian Fleischer, Jurist; Jens 
Jakobsen Hegelund, siden Stiftsprovst i Sælland; Kristen Oli- 
varius; Ludvig Harboe, Biskoppen; Jeremias Frederik Reuss, 
Hofpræsten (for De lucta poenitentium staar ved Trykfcgl hos 
Nyerup De luctu); Hans Otto Bang, siden Prof. i Theologien; 
Peder Grove Beyer; Herman Peder Gudme; Frederik Qvist, siden 
Slotspræst; Jens Aagaard; Jakob Peder Hersleb, siden Rektor i 
Kristiania; Hans Stenløse; Johannes Mule (hans tvende Dispu- 
tatser fandtes ikke); Niels Randulf With; Thomas Horrebov; 
Peder Rosenstand Goiske; JOrgen Rosenkilde, som var og blev 
Student; Peder Kristoffer Stenersen, Digteren; Erik Pontoppidan ; 
Kristian Beverlin Studsgaard, siden Biskop i Aalborg (1760, jfr. 
BQschings Nachrichten 1, 303): Povel Matthias Bildsøe, siden 
Biskop i Aarhus (1752); Rasmus Edsberg (1752); ELristofiér 
Diderik Friedenreich (1763). 

Der tindes desuden i Nova liter, maris Balth. flere Dispu- 
tatser, der ikke omtales hos Nyerup, af Bang. Blicher og Lem- 
vig, Fleischer og Schnabel (Impostor Græcus ex occasione duo- 
rum apud Hierouymum locorum illustratus, nemlig i Epist. 10 
ad Furiam et Epist. 23 ad Marcellam, Nova liter, maris Balth. 
1707, S. 119), Galthen, Hunderup, Sebbelow. 

Denne Fortegnelse kan maaske lette en Theolog Adgangen 
til en Gang at give en Karakteristik af Disputatsliteraturen ; 
her nævnes ikkun nogle af forskjellig Slags som Exempler : Diss. 
historico-ecclesiastica de x^epo&effta sive de ritu imponendi manus 
apud Veteres af Christianus Henricus Bartholi f.; Morten Friis 
De erroribus pictorum (Malernes Fejltagelser i Malerier tagne 
af det gi. Test. Historie.); J. Treschow De America priscis 
cognita et tempore Apostolorum luce Evangelii coUustrata; £• 
F. Kaa^bøU De arboribus Sodomæis, et Æmne, som Jens Mund- 
elstrup forhen havde behandlet; J. F. Vandal De Melita Pauli; 
J. P. Olrog De Romanis quibus Paulus epistolam misit, 1722. 
4.; De schismate Gorinthi orto 1723. 4.; Markus Wøldikes 
Confessio Hafniensis de anno 1530 brevibns annotationibus iUu- 
strata. Hafn. 1736. 4. (Artiklerne med dansk Oversættelse.) 

Om Striden imellem Prof. i Theologien Jak. Lodberg og 



Digitized by 



Google 



Barthol. Deichmann. 113 

Præsten Morten Reenberg angaaende Verdens Evighed og K K. 
Beenbergs nndertrykte Disputats 1710, se Langebekiana S. 391. 

F5rend vi gaa over fra Theologiens lærde Behandling til 
dens Behandling i Modersmaalet, betragte vi nogle Mænd, der 
have deltaget i begge, og hvis Levnet oplyser Gejstlighedens 
Tæokemaade og Virksomhed fra forskjellige Sider. 

Bartholomæns Deichmann var en af de Mænd, der 
ikke &ndt Tilfredsstillelse i sit Kald, men vendte sin Hu til 
verdslige Foretagender. Hans Fader var Byfoged i Kjøben- 
havn; ban studerede i Leipzig (1689) paa den Tid, da Speners 
Disciple begyndte sine coUegia pietatis, men blev upaavirket 
af den pietistiske Aand. Han holdt sig til Verden, og den fdjede 
ham. Da han (1690) havde taget theologisk Examen, fik han 
en Vdynder i Biskop Hans Bagger. Ved sine ypperlige Natur- 
gaver og sit indsmigrende Væsen vandt han tillige Gunst til 
Hove, og steg hurtig fra den ene gejstlige Værdighed til den 
anden. Kan 22 Aar gammel blev han Feltprovst ved de danske 
Tropper i Braband. Hans første (tyske) Prædiken var over 
Peders Fornægtelse, og ^han anvendte Textens Ord: Du est en 
Galilæer, dit Maal røber dig, saa sindrigt paa sin egen Udtale, 
at alle beundrede ham." Uden hans Vidende anbefalede Peder 
Jespersen ham til som Hofpræst at følge med Prins Karl paa 
dennes Udenlandsrejse; forinden var han bleven udnævnt til 
Præst i Kolding og Herredsprovst ; han holdt sin Indtrædelses- 
prcdiken, og rejste derpaa med Prinsen i nogle Aar, Paa 
Hjemvejen tog han igjennem Odense, besøgte St. Knuds Kirl^e 
og ønskede i sit Sind, at han kunde blive ansat ved den ; og 
samme Aar blev han Sognepræst til St. Knuds Kirke og Stifts- 
provst Saa holdt han sin Afskedsprædiken i Kolding, hvor 
ban .kun sagde Goddag og Farvel"*. Fire Maaneder efter blev 
kan kaldet til Superintendent i Oldenborg og Delmenhorst, men 
just som han var færdig til at rejse, døde Biskop Henrik Gerner 
i Viborg; saa blev han Gerners Eftermand (1700), 29 Aar 
gammel Saa megen Gunst kræver en viss Opoffrelse. 1711 
rasede Pesten i Kjøbenhavn, Hoffet drog til Kolding, og nu be- 
gyndte Kongens Kjærlighedsforbindelse med Anna Sofia. Deich- 
maans Modstandere lagde ham til Last, at han fremmede denne 
Forbindelse; han blev opfordret til paa Embeds Vegne at gjOre 
Kongen Forestillinger. Det vilde han ikke; men det var dog ikke 
fauD, der viede dem. Næste Aar blev han Biskop i Kristiania, 
og Tfdionins søgte i sin Tale ved Afskeden (Idea consummati 
episcopi) ^at forgylde ham" ; men andre dadlede ham i Smug 
eller udstrøede Skamskrifter imod ham. 

I Norge søgte Statholderen Fred. Krag Raad hos Deich- 

IV. 8 



Digitized by 



Google 



114 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

mann; ved Earl den tolvtes Ind&ld tog han endog Del i mili- 
tære Sager. Men Krags Eftermand Ditlr Vibe yndede ham ikke, 
og just nn, efter Anna Sofias Ophojelse til Dronning, blev der 
betroet ham meget; ikke alene Kirkernes Salg, men ogsaa den 
norske Matrikkel tog han Del i, og han var Formand i en 
Kommission, der blev nedsat til at undersøge Tilstanden paa 
Kongsberg. Myntmesteren havde slaaet falsk Mynt, han blev 
dOmt til Kagstrygning, Brændemærke og Slaveriet; Dommen blev 
udfjjEfrt, indtil Døden befriede ham; men Sagen blev revideret, 
og hans Enke fik Oprejsning efter hans Død, Mange troede, 
at Deichmann af personlig Hævn havde rejst Beskyldningen. 
Og der falder endnu andre Skygger paa hans Navn. 

Med flere Nordmænd blev han (1724) kaldet ned tilKjøb- 
enhavn, for at deltage i Forhandlingerne om den norske Ma- 
trikkel; denne Sag faldt bort, men han indviklede sig i en 
anden. Han kom efter, at der ved Embeders Besættelse og ved 
Sager for Retten fandt Bestikkelser og Underslæb Sted. Det 
var en gammel Synd hos Embedsstanden, der mere end e n Gang 
forgjæves var bleven forbuden ved kongelige Reskripter; men nu 
hed det, at selve Dronningens Navn var blevet misbrugt derved, 
at vedkommende nemlig bildte Sollicitanteme ind, at det var 
hende, der udvirkede Benaadningeme, og hende, der fik Peng- 
ene. Da Deichmann havde meddelt Kongen og Dronningen sin 
Opdagelse, fik han Befaling at indhente Oplysninger underhaanden; 
og da der tilvejebragtes nogle Vidnesbyrd om, at Oversekretæren 
Frederik Rostgaard havde gjort sig skyldig i deslige Bestikkelser, 
og at Underhandlingerne vare gaaede igjennem en gammel Frøken 
Numsen, der var i Rostgaards Hus, Prof. Gram (der dog ikke 
havde gjort andet end indløst nogle Bestallinger for sine jyske 
Venner) o. fl., lod Kongen nedsætte den berygtede Geheime- 
kommission eller, som man kaldte den ,^ Bandekommissionen. 
Thi enhver, paa hvem der faldt den mindste Mistanke, blevind- 
kaldt og maatte aflægge en skrækkelig Ed paa, ikke alene at 
sige Sandhed, men at fortie alt hvad der foregik. Deichmann 
blev sendt op til Norge, for at fortsætte Undersøgelsen. Ud- 
faldet er bekjendt. Adskillige hojere Embedsmænd bleve af- 
satte; blandt andre GuUænderen Ole Judichær, der ved Flid 
og Talent havde arbejdet sig op til at blive Amiral og Holmens 
Chef, og heller ikke er ubekjendt i Literaturen; han var i 
Virkeligheden uskyldig. Forhandlingernes Hemmeligholdelse, de 
forfærdelige Eder, den naturlige Rædsel, der greb selv de al- 
deles uskyldige, de sorte Rygter, der udbredte sig, at Proto- 
kollen, naar Forhørene vare endte, blev forfalsket, den Omhu 
Deichmann bar for ved en kongelig Decharge at sikkre sig, saa 
det formentes Efterfølgerne i Regjeringen at have Tiltale til ham, 



Digitized by 



Google 



Barthol. Deichmann. 115 

Og endelig at Akterne efter Kongens Død tilintetgjordes (bis 
sie Anno 1731 abolirt sind, siger HOjer), alt dette gjor denne 
Sag til en af de infameste i Danmarks Aarbøger, og en Biskop, 
der tog Del i den, ja, stod i Spidsen derfor, maatte i Verdens 
Ojne &a et underligt Udseende. 

Men Menneskenes Dom foragtede Deichmann. De Pa- 
skviller, som snege sig om i Mørke eller som gode Venner med- 
delte ham, rørte ham ikke. FOr hans Afrejse fra Viborg blev 
der udbredt en bitter, men velskreven Satire om ham paa Latin. 
Man bildte en viss Skolemand ind, at Deichmann havde ham 
mistænkt for at være Forfatteren. Den betuttede Mand gik til 
Biskoppen, og tilbød at rense sig med £d. „Det er aldeles ufor- 
nødent, svarede Deichmann; det Skrift er altfor vel gjort og bedre 
end I nogen Tid var i Stand til at gjOre det.*^ £n Gang bragte 
man ham en Paskvil; den var slaaet op paa hans Port, men 
han befalede Overbringeren strax at gaa ud og slaa den op 
igjen, ellers vilde han lade ham tiltale som dens Forfatter. £n 
anden Gang, da man viste ham en Paskvil, svarede han: „Den 
er slet gjort,** hvorpaa han trak en anden op af Lommen, og 
sagde: »Nej, denne er bedre og fornuftig skreven; kjendte jeg 
Antor, vilde jeg give ham en Recompense.* 

Disse Paskviller falde ofte i det grove ;^) men denne Del 
af Deichmanns Levnet er os alligevel vigtig, fordi den anskne- 
ligg)6r, i hvilken Tid Holberg skrev sin Peder Paars og sine 
Satirer. I denne Skrækkens og Paskvillernes Tid (udenlands 
vare de endnu tidligere begyndte), ^da man ikke frygtede, men 
dog havde god Grund dertil^, da man ingen Anelse havde om 
Vid, mindst om uskyldigt, søgte man i hver Linie, i hvert Ord, 
personlige Hentydninger. Forgæves forsikkrede Holberg, at han 
ikke gav sig af med Skamskrifter; ligesom det alvorlige Digt 
maatte flyde over af personlig Ros, saaledes maatte Satirens 
Kjæme være personlige Angreb; saaledes var man vant, og uden 
det troede ingen at kunne forstaa Digtets Indhold og Tendens. 
Tiden er fald deraf. 

Sex Dage efter Frederik den Qerdes Død blev Deichmann, 
uden Beskyldning, endnu mindre efter Lov og Dom, ved et 
kongeligt Reskript afsat fra sit Embede. Han bad om Under- 



') Der findes en meget lang, som endda ser ud som et Brudstykke, 
i Varia Biographica, Ny Kgl. Saml. Nr. 745, fol. Den begynder 
saaledes: 

Bisp Deichmann og den sorte Pest 

Er ett for Norske Drenge; 
Dog Pesten gav dem snart sin Rest, 
Men Bispen qvæl* dem længe. 

8* 



Digitized by 



Google 



116 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

søgelse. Der blev nedsat en Kommission, og Præsterne fik Be- 
faling at aflægge Ed, om de havde givet ham Gaver. I Be- 
gyndelsen vilde ingen mælde sig. Iver Rosenkrands skrev til 
Ditlev Vibe, Statholderen, at man nede i Danmark undrede sig 
over, at der ingen Vidner stode op imod ham; Vibe maatte se 
at sætte nogen i Bevægelse (mettre quelques gens au jeu å eet 
égard). Endelig indkom der i April 1731 til D. Vibe Breve 
fra nogle Præster, hvilke godtgjorde hans Uredelighed. FOrend 
Kommissionen var færdig, døde han, et halvt Aars Tid efter sin 
Afsættelse (60 Aar gammel, 1731). Modgang kunde han ikke 
bære, og hans uvæntede Død fremkaldte et Rygte om ,en filo- 
sofisk Dødsmaade*. Men et Slagtilfælde, efter hvilket han i en 
Dags Tid var maalløs, endte hans Liv i hans Hustrus og. BOms 
Nærværelse. Store Gaver gik allerede tilgrunde i hans Liv.^) 

Deichmanns Skrifter ere, foruden hans Doktordissertats, en 
udførlig og lærd Afhandling om Katholicismens Vranghed og 
Forsvar for Luther, tre Ligtaler (den over Kingo, holdt i Odense 
1703) og hans Forsvarsskrift for den norske Nation (af 2. April 
1724), der først senere er kommen for Lyset, og hvori han i 
en god, men noget bred Fremstilling forsvarer de Norskes Færd 
under Krigen. 

« Diss. historico-theologica de genuinis Pontificiorum præci- 
pue Jesuitarum et Gasuistarum erroribus, comparatis cum iis, 
qui falso Beato Luthero adscribi solent Havniæ 1700. 4. (Ez- 
emplaret i det Kgl. Bibi. er det, han sendte Biskop Jens Birche- 
rod med en egenhændig Tilskrift.) 

Ligtalen over Kingo hedder: Mosis Æreminde fra Gud, 
Aarons Sdrgeminde af Israel og Josvæ Saiighedsminde for Gud, 
forestillet endeel udi Fortalen af Zachar. 3, v. 1. endeel udi 
Toxtens Ord af Numer. xx. v. 29. Odense 1704. fol. (jfr. 
Nova Uter. maris Balth. 1705, S. 86). 

Forsvarsskrift for den norske Nation. Kbh. 1768. 1776. 
og optrykt, foruden paa de hos Nyerup anførte Steder, i Riegels' 
Frederik den Qerdes Hist. 2, 837 og i Storm Munchs Saga 
2, 216. 



*) Foruden Kilderne hos Nyerup: Pontoppidans Annaler og Zwerg. 
Deichmanns Levnet i J. Møllers Mnemosyne, 1. D., jfr. samme 
Forf. Om den geistl. Veltalenhed i Nyt theoloc. Bibi. 20. B. Ny Op- 
lysninger om Biskop B. Deichmann, i Skriftet Af Johan v. BQ- 
lows Papirer af L. Daae. Kristiania 1864. 8. 1—16. Om den 
Maade, nvorpaa han skal have samlet sit store Bibliothek, se: 
Uddrag af K. 8. Testrups Rinds Herreds Eronnike, ud^. af Dr. 
O. Nielsen, 2. H. S. 12. 



Digitized by 



Google 



Morten Reenberg. 117 

Denne Mands Deltagelse i de offenlige verdslige Forret- 
ninger henvender vor Opmærksomhed paa de gradvise Frem- 
skridt heri. Først bleve verdslige Forretninger Præsterne paa- 
lagte, dette tiltog saa meget, at de besværede sig derover ; der- 
efter ansaa de sig selv kaldede til verdslige Forretninger, og 
Forsvaret derfor gik over i Literatnren; tiisidst bleve de oven- 
fra næsten kan betragtede som Eommuneforstandere , og mange 
forbandt med Kirkens Sager Økonomien. 

Første Gang Gejstligbeden bragtes i rent verdslige Sager, 
Tar det Paalæg, der (1661) gjordes Præsterne, hver i sit Sogn 
at forestaa Opkrævningen af den paa Rigsdagen vedtagne Kon- 
somtionsa^ifti) Yed Enden af Aarhandredet var Trykket blevet 
saa stort, at Morten Reenberg i en Landemodstale i Roes- 
kilde yttrede sig saa stærkt derover, at han kaldtes til Orden.*) 
Paa Deichmanns Tid førtes Forhandlingen om GeJ5tlighedens 
Deltagelse i de offenlige Anliggender fra Sverrig over i Litera- 



*) Helweg, Den danske Kirkes Hist. (første Udg.) 1, 404. 

') jj disse Tider, yttrer han, da der lægges os Byrde paa Byrde. 
Hyad Tid have vi vel til at studere paa det, som vi skal præ- 
dike? Uvad Tid have vi til at formane Syndere, til at oplære 
de vanvittige, til at besøge de syge, da vi maa leve i vortEmb- 
ede mere som dem, der have meget at gjore og ikke meget at 
vide. Hvor tit længes vor Sjæl efter at sætte os som Maria ved 
JesQ Fødder for at lære? og se I vi vises bort med Martha i 
imyttige Sysler, ret som man vilde sige til oø: Gak bort og 
tjen fremmede Gader! Gjores vi ikke for vor Embedes Skyld 
til Frocoratores ; vi maa forstaa Loven, og hvo har sat os til 
Dommere? For vor Avlings Skyld blive vi til Bønder, for 
vort Kirkeregnskab til Fogeder. For kaldtes Profeter som Elisæns 
fra Ploven til Embedet, nn kaldes vi fra Embedet til Ploven; 
for kaldtes Apostlene fra verdslige Regnskaber til Kristi Skole, 
nn kaldes vi fra Kristi Skole til Regnskaber; der fejler os intet 
nn nden en Profession vi sknide endnu sættes ndi. se. blandt 
de Militærske; og med det Slligs Folk have vi og nndertideu 
mere at bestille end vi gjerne ville.** Denne Tale mishagede 
Biskop Bornemann i saa hoj Grad, at han ndlod sig paa Kon- 
venthuset med disse uanstændige Ord: rJ^ skal ikke lade af, 
forend jeg^ser jert Hoved oaa en Stage.*^ Reenberg svarede kold- 
sindig: »Det er bedst at lade det sidde paa den Stage, som Gud 
haver sat det paa.^ Biskoppens Iver kølnedes ; men han udvirkede 
dog kongelig Ordre, at Provsten skulde have en Reprimande. 
Dnine Tale er allerede nævnet i forrige Del S. 106. Paludan hen- 
fører den, efter Acta Synodi Roskild., til Aaret 16^, medens Reen- 
herg endnu var i Stege. Se Fr. Liitkens Økonomiske Tanker, 
2. D. (Om Skriveri og Bogtrykkeri.) Pallesens Mag. for Reli- 

S'onslærere, 4. D. Paludans Mag. for lidende, 2. D. (Noget om 
orten Reenberg.) Denne Prædiken findes ogsaa i Ny Kgl. 
Saml. Nr. 91. c. 4to, og i Tillæggene til Mag. Morten Reenbergs 
Uvnetsbeskrivelse i Ny Kgl. Saml. Nr. 2086. 4. 



Digitized by 



Google 



118 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

turen. Johan Cold udgav et Skrift derom (1729). Anled- 
ningen var den i Sverrig opstaaede Bevægelse, hvorved maa 
vilde have Biskopperne udelukkede fra Raadet og Gejstligheden 
fra Rigsdagen; nogle svenske Præster kom til Frederikshald, 
hvor Cold var Præst, og ventilerede Sagen med ham. Deich- 
mann gjennerasaa Skriftet, men ønskede ikke at det skolde 
trykkes ; thi man vilde da tro, at det var ham, der havde ladet 
det udarbejde til sit eget Forsvar.^) Denne Afhandling, der be- 
gynder fra Adam og saa gaar det gamle og ny Testamente 
igjennem, fOrend den kommer til de gjældende Love, har uden 
Tvivl nu kun liden Betydning; men der findes nogle andre Yt- 
tringer deri, som oplyse Adskillelsen imellem Stænderne og den 
allerede nu herskende „Lærddoms og Studeringers Foragt**. 
I Fortalen siger han blandt andet: „Blomsterne paa Marken have 
ikke alle e n Farve, men udi deres Stilk og Opvæxt springer 
de dog alle ud af en grSnnende Gejst; den grOnne Farve for- 
ener dem. Gront plejer tegne Kjærlighed. Det ene Ord Kjær- 
lighed b5r forene den graa Bonde, den brune Handelsmand, den 
røde Soldat, den buntede Statsmand og den sortklædte Præst*. 
Om Lærddoms Foragt siger han i Slutningen af Skriftet: „Lærd- 
dom syntes som den var kommen paa det hOjeste, men nu be- 
gynder den svatsigste, stolteste og vellystigste Lærddom at holdes 
for den angenemste. Den enfoldige og oprigtige Visdom for- 
agtes af dem , der studere ej anderledes end for Galanteri. 
Den synes at have nok, der har lært Sprogene, for at kunne 
bære en Juvenalem og Ovidium De arte amandi i sin Lomme. 
Med et Sprog af Moliéres Komedier kan man alt forbluffe en 
lærd Mand. Der prales af en forgyldt Skal, hvor der i den 
altfor tidlig afplukkede Nødd dog ingen Kjærneer.** Det kunde 
maaske falde nogen ind, at Holberg fremkaldte Foragten for 
den grundige Lærddom, men det var ikke saa ; hvad han saaede, 
spirede kun, fordi Jordbunden allerede var forberedt dertil.*) 



*) Zwerg. i Deichznanns Levnet. 

•) Økonomien bliver først i næste Tidsrum en betydelig Gjenstand 
for Literaturen. Hvilke mon de Præster vare, som først gave 
sig af dermed? Som Kuriøsitet kan mærkes en lille Bog af 
Provsten Ole Hof i Norge: Brændeviins Berommelse Det er Dr. 
Carl Linnæi Anmærkninger om Brændeviin Som den findes i 
Stockholmer Almanak for dette Aar (etc). Hvortil kommer en 
Underretning om Calchunske Kyllinger og Honses Omgang, 
saaledes at si 100 Kyllinger skal icke døe en eneste uden de lide 
Gevalt, (Kristiania 1748. Bogen selv angiver hverken Sted, 
Tid eller Forfatter.) Det begyndte maaske med kalkunske 
Hons og endte med Gaaseplukning. 



Digitized by 



Google 



Kristen Tychonius. 119 

Consiliiiin et jadicium Episcopi licitum, d. e. Den Evan- 
geliske Geistligheds underdanige og kierlige Tieniste i Verdslige 
Sager (etc.) Kbh. 1729. 4. Stedet om Lærddommens Foragt 
staar i 27. Kap. S. 193. 

Kristen Lassen Tychonius (Tygesen), en Præstesdn 
fra Bibe Stift (1702 Sognepræst i Skive, 1727 Stiftsprovst i 
Viborg, t 1740) «den berdmte cimbriske Literator*, skal være 
os et Mønster paa den Forening af Lærddom og Veltalenhed, 
som, hvor lidet smagfulde de end vare, fandt sin PaaskjOn- 
nelsé. Det var en Mand, om hvem Møllmaun sagde, at han 
havde lært at tænke, forend han begyndte at skrive, at han 
skrev som ban talede, og talede som en Mester; en Mand, som 
Kristian Falster o^rik Pontoppidan berdmme, og der gav Pont- 
oppidan Idéer,^) der var en Ven af Gram, brevvexlede med 
ham og hvis Breve Gram afskrev,^) hvorimod han med Holberg 
ragede uklar; en Mand, som ikke alene Samtiden, men den 
nsnneste Fremtid satte saare h5jt, „i hvis Skrifter der allevegne 
fremskinne bdje Tanker, geleidede med en h5j Stil, et stort 
Geai og naturligt Begreb, ledsaget med en stor SkjOnsomhed og 
Dybsindighed, over alt en mægtig Læsning, en stor Erudition** ; 
om hvem der siges, at „hvis hans Skrifter en Gang blive sam- 
lede og sættes i Ligning med Holbergs, ville de gjdre e n og 
anden Læser tvivlraadig, hvem af disse store Mænd der for- 
tjener stdrst Hdjagtelse"*, ja, „hvis Sindsgaver vare nok saah5je 
som Holbergs". Just derfor maa vi tage dette Vidunder noget 
nojere i Øjesyn, dette 

Cimbrers Lys og Jyllands klare Oje. 

Som Barn var han et Bevis paa, hvorledes en uheldig 
Katur lader sig overvinde; thi han havde saa besværligt et 
Mæle, at han fast var ti Aar inden han ret kunde udsige alle 
Bogstaver; tre Gange maatte hans Fader sigære ham for Tunge- 
haand» og siden maatte Drengen, som fordum Demosthenes, gaa 
med Rullestene i Munden under Tungen; „hvilket gjorde en saa 
forunderlig Virkning, at han ved Aarenes Tiltagelse blev ikke 
alene renttalende, men veltalende. Disse Hindringer uagtet havde 
han endnu ikke fyldt sit syvende Aar, fOrend hans Fader maatte 



•) Det rar et Brev fra Tychonius, hvorved Pontoppidan opmunt- 
redes til at udgive sin Schaubuhne des alten und jetzigen Dane- 
marks, Forløberen for Danske Atlas. (D. Atl. 1. D. Fortalen 
S. XIII). 

') Epiatolæ Grammianæ i Ny Kgl. Saml. Nr. 1101. fol. 



Digitized by 



Google 



120 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

lære ham Latin ; i sit trettende Aar knnde han færdig læse sin 
Homer paa Græsk, ikke at tale om, at han gjorde latinske o^ 
græske Vers; hele Panli Epistel til de Rommere kunde ban 
udenad, og hun er da just ikke let at nemme. Og at ban 
heller ikke var nogen Sinke i andre Fag, det viste ban, da ban 
tog anden Examen (1696); thi ban var en af de fire, der stede 
sig, medens fice og tyve gik rejekt paa Grund af Ukyndigbed in 
arithmetica.^) 

Der er tidligere talt om Oprettelsen af et Universitet i 
Viborg. Derom skrev ban (1729) Raisons til et Universitet i 
Viborg at forlange: Kristian den fjerde havde allerede besluttet 
at fundere det, og Frederik den tredie gav Befaling dertil 1666. 
Det tjener til Hans Majestæts Ære og hans Rigers Lustre, om 
ban havde saavel to Akademier som to Riger. Kongen af Spa- 
nien bar 25, Kongen af Frankerige bar 24, Kongen af Engel- 
land bar 8. o. s. v. Vor Viborg Akademis Indretning kunde let 
blive paa den Fod, at alle tyske studerende, saavel af Hans 
Majesti^ts egne Provincier paa tyske Bund, som andre, kunde 
her capable gjOres til Kirkens og Landets Tjeneste. Det var 
nogle af de Grunde, bvormed det anbefaledes ; i den sidste ligger 
allerede Fællesstaten. Der skulde være 14 Professorer, deraf i 
Tbeologien 4, af bvilke den ene og øverste altid tillige skulde 
være Sognepræst til Domkirken. Sagtens forstaar man da bvad 
Holberg mener med 

— en cimbrisk Helt, skjult under Levi Kjole, 
der blive vil et Lys paa Viborgs bfije Skole. 

Jødernes Omvendelse sysselsatte ikke alene Kirken, men 
ogsaa Hoffet. Hans Guldagers Skrift blev meget udbredt i 
Haandskrift og fandt adskillige Tilhængere. Tychonius, som eftier 
Ildebranden i Skive var rejst til Kjøbenbavn, var af modsat 
Mening; ban talede med Ministeren von Plessen derom, og saa 
ønskede Prins Karl hans Betænkning. Dette var Anledningen 
til hans Betænkning om Jødernes Omvendelse inden Dommedag 
(forfattet 1716), der først senere er bleven trykt. Den bestaar 
af tre Stykker, af bvilke det sidste er, om dette Haab bar nogen 



„Ole Rømer examinerede, Da han nu gav sig til at tordne og 
fulminere iinod Examinanderne, som Ingenting kunde, sagde 
en djærv Jyde : Non omnia possumus omnes, bvorpaa Rømer 
replicprede danice: jeg skal give baade dig og de andre en 
Possumus, som skal spørges og længe buskes; og saa bleve 
da alene for aritbmeticæ Skyld B'ire og Tyve rejicerede til den 
Examen.^ 



Digitized by CjOOQ IC 



Kristen Tychonins. .121 

menneskelig lUmeliglied. Ved at benægte det berie^ede han sin 
Tid en stor Forvæutning. 

Til Tychonii latinske Skrifter børe hans Idea consummati 
episcopi, tilegnet Deichmann (1713), og en Afhandling De noctis 
pr^ die prærogativa, som viser, at han ogsaa var bevandret i 
Edda;^) men han havde meget andet for.*) Gonspectus librornm 
quonindam eximiornm Theologiæ stndioso vel necessariorum vel 
adprime utilium bar vel en latinsk Titel, men er paa Dansk, og 
indeholder Bemærkninger om Bøgernes Indhold, Værd, Pris o. 
desl. Den er derfor endnn vigtig for den Theolog, dervilkjende 
hin Uds literære Tilstand og Anskuelser. 

Det bedste af hans Skrifter er den Angsburgske Bekjend- 
elses Historie (1730), der forbinder Lærddom med Popularitet, 
historisk Fremstilling med Tænksomhed , og hvori Mandens 
Egenheder, der hist og her komme tilsyne, tjene som en Slags 
Krydder. I Fortalen handler han ogsaa om de forrige danske 
Oversættelser af Konfessionen.^) 

I Tilegnelsen til Kristian den sjette forekommer et ikke 
omæikeligt Sted om Fritænkerne. Han taler om ^hine Esprits 
forts og Spottere, der hverken skjøtter Gud eller Religion, og 
paa Sadacæisk tror hverken Gud eller Djævel, Opstandelse eller 
Ævighed;" om „den Indifferentistiske Libertinage og Fripostig- 
bed, at det passer lige viss hvad for Belsjendelse man er af, 
naar man kun ej just lader sig omskjære som en Jøde, tager 
Torbant paa som en Tyrk, knæler i en Pagode for en Afgud 
som en Hedning, og at de Forskjel, der ere imellem Bekjend- 



■) Blandt aodet bemærker han, at der i „Nattar heitaTorekominer, 
at Katten kaldes „médir Auds ok Jardar**, hvilket- han forklarer 
▼ed mater coeli et terræ, ligesom i Geoesis 1, 1; »nam Audna 
et aadid est fortana coelestis sive sors coelitus hominibus de- 
stinata^. (Giessings Tychoniana 2, 344.) 

') Falster taler i et Brev til Sibbern 1720 om hans Horæ philo- 
logicæ in Evangelia Dominicalia, hvorpaa han har anvendt 10 
Aar , og tilfojer : Vulgavit et hi c nuper inter amicos Epi- 
atolam Så Stenbuchium nostram, in qua de novissima Bibli- 
crom veTsione gravissime conqaeritur. (Falsters haandskrevne 
BrevTexliog.) Sans Psellograpnia antiqua er anmældt som færdig 
til Trykken i Lærde Tidender 1725, Nr. 33. 

•) Den ilellige Augsburgiske Bekiendelses Historie, Forklarende i 
Tre Bøgger Dends Anledninger, Forfattelse og Gverlevering, Af 
de beate og tilforladeligste Skribentere sammenskreven, tillige- 
med Bekjendelsen selv i alle sine Artikler af de beste Origi- 
naler paa ny i vor Danske Sprog oversat (etc.) Kbb. 1730. 4. 
(Anmældte i Lærde Tidender. 1732. Nr. 6 som et Skrift, der 
na var at faa tiikjøba.) 



Digitized by 



Google 



122 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

eiserne i Kristenheden, bestaar kuns i nogle opiniatre og egen- 
sindige gejstliges Hovmod, Griller og Ordkrig.* 

Tychonii Veltalenhed synes at have vakt endnu st6rre Be- 
undring end hans Lærddom. En Gang holdt han en Prædiken 
for Kong Frederik den {jerde; da Kongen spurgte sine Ministre 
om deres Mening om Prædikanten, svarede en af dem; „Han 
er, Deres Majestæt, en saadan Mand, at saa længe han staar 
paa sin Prædikestol, var han værd at binde i Guldlænker der- 
til, for aldrig at komme ned deraf". Vi ville derfor opslaa ett 
af disse veltalende Skrifter, og vælge de Tolv Elims Kilder. 

Det er tolv Trøstegrunde, skrevne i Aarets tolv Maaneder, 
og af hvilke han ved hver Maaneds Udgang sendte ett Stykke 
til Geheimeraad Kristian Ludvig von Plessen til Trøst over 
hans Frues Død. HOjberg, der har udgivet dem, kan ikke blive 
træt af deres Ros. Det er en Samling af hOje Tanker, udførte 
i en højtravende Stil, et Kunststykke, hvori Autor paa en be- 
synderlig og fast uiiguelig Maade har vidst at blande det alvor- 
lige og behagelige sammen*^. Altid er han ved dets Gjenneni- 
læsniug, som ved noget, der er Liv og Gejst udi, eller det 
»som Grækerne kalde nup^ Ild og Flamme", bleven jsat i Be- 
vægelse. Han ønsker sig ikke »som Elisæus fordum en dobbelt 
Portion af Eliæ Aand, men kuns Halvdelen af denne Præstes 
Naturens Gaver, hans Forstand og Skj5nsomhed, forøget og 
skjærpet ved en vidtløftig Læsning og rar Studering''. Lad os 
da i Ro og Mag vederkvæge os med nogle Drag af disse him- 
melske Vande. 

Af Tilegnelsan: »Det er vel ufejlbarligt, at Himlen bar 
gjort og skal gjore det bedste i begge Dele, enten vi se til 
den afdøde i sin Grav eller til den efterlevende i sin Graad. 
Thi se vi til den afdødes Grav: Vore visnende Roser, vi kan 
strø hendes Dyd ned med, vor hæse Røst, vi kan nynne hendes 
Viser ud med, vore arme Panegyriqver, vi kan flikke sammen 
om hende, ere jo kun usle Bagatelles, der saa lidet opnaar 
Maalet af hendes Dyder, som af vore egne Ønsker, og kan kun 
tjene til at forestille vore Fusker-Penselers Skrøbeligheder til at 

træffe Lineamenterne af saa fuldkommen et Ansigt Se 

vi til den efterlevendes Graad: Hvad er det da for Praaser vi 
kan bære ind i hans sorte SOrgestue? og hvor vidt, ja hvor 
lidet klækker og strækker vel det feuble (faible) Skin af vore 
svage Phosphorers Inventioner? Hans Excellence finder sig kun 
ved vore Opvartninger betynget og bebyrdet, maaske noget æret, 
men tillige besværet. Han maatte retirere sig ud af Audience- 
Stuen ind i Kabinettet med de Ord af Esaia: Vender eder fra 



Digitized by 



Google 



Kristen Tychonias. 123 

mig, jeg maa beskelig græde, gjOrer eder ingen Uroage at trøste 
mig! (E&, 22). — Ibo kan naadig takke for vor Villie, men 
billig klage over vor slette Evne. Det er kun Qvaksallerier for 
de legere Btessures og deslige Symptomes vi Fuskere kan komme 
frem med, der lidt vil sige til saa desperat en Skade, saa dybt 
et Saar, saa smærtelig en accident Hjærte-Sorg, som Hjærtets 
Sorg overgaar den ordinaire Medicin og de sædvanlige Recepter. 

Jeg fik et Indfald hertil (til disse Elimskilder) af de tolv 

Yand-Kilder Moses taler om (2. Mosebog 15. Kap. 27. Y.) at 
den vansmægtende Israel under Sky-Støttens Anførsel fandt saa 
vel til pas i Elim til sine tolv Stammers Yederqvægelse i Ørken, 
der kunde betage dem Galde<Smagen af Mara beske Yande. — 
Lykkelig er jeg, om disse tolv Species saa vel kan meleres og 
tempereres, at deraf kan blive et lægeligt og lykkeligt Plaster 
for Deres Excellences Saar; og om jeg kan være lykkelig Fon- 
tain-Mester til at lægge tolv Render fra disse tolv Kilder, der 
kan gyOre Deres Excellences Sjæl som en vandet Urtegaard (Es. 
5d), at den ligesaa vel maa blomstre med Tusind-Fryder, som 
Deres salige Frues Sjæl blomstrede med sine Tusind-Dyder.*' 

Af Første Elims Kilde: ,6uds hellige Yillie skal altid og 
i alle Ting være Guds Boms Regel og Rette Snor." — „I Na- 
turen har vor Skabere gjort os til Herrer over den bele Rest af 
ane Skabninger: Yi tæmme den grumme Løve, skyde Ulven, 
lære Bj5mea at danse efter vor Pibe, commanderer Elephanten, 
den Edderstemte Hugorm maa selv tjene os til en Tberiac. Yi be- 
sejle Havet, ploje Jorden, dæmpe Ilden, betjene os af en skarp 
Yind i Luften. En fin! Alle Elementerne lade sig betinge af 
os tQ Tjenere eller tvinge af os som Herrer. Solen selv maa 
være vor Lampe og Fakkel, Yandet vor Hytte-Fad, Skoven vor 
Dyr-Have, Marken vor Spise-Ejimmer, Kreaturerne vore Slaver, 
I Naaden ere Englene blevne Laqvejer, Djævlene Poltrons, Guds 
S5n vor Broder, Ævi^eds Glæde vor Arv: Gud vor Fader, 
Gnds S5n vor Liv og Løsning.^) Guds Aand vor Liv og Lyst. 
En fin! Verden under Foden og Sejeren udi Haanden. — — 
Det var temmelig transcendentale Goncepter den navnkundige 
Molinos havde arvet efter nogle ældre Grillenfængere, at man af 
Kjzriighed til Gud hellere skulde være i Helvede end i Him- 
melen, naar man vidste, at vor Fordømmelse var hans Yillie. 
Slige Luftspring af Andagter ere mere lige efter Satans fine 
Sigte (Luc. 22) end efter Messiæ Kaste-Skovl (Matth. S.).** 

Af Anden Elims Kilde : „Yor jordiske Livs medfødte Yilkor 
er den ufejlbare Dødelighed.* — ,Yi rykke Rødderne af Jorden, 



V For Rimbogfltavets Skyld iflteden for Forløsning. 

/Google 



Digitized by' 



124 Holbergs Tidsalder, Theologi. 

skjære Urterne fra Stilken, bage Kager af Komet, slagte Qvs^et, 
Fiskene, Fuglene, En fin! ere alle Tings Mordere, for at føde 
dette Legeme, hvilket billig maa leveres til en Kirke-Gaard, 
siden det seW er Kreaturernes Kirke-Gaard. Sideif jeg er sam- 
mensat af saa mange døde Kroppe, hvad Under da, at jeg 
Dødning omsider resolveres til mine Principia? Og hvad Pre- 
tentioner har vel jeg Potte-Skaar? Stod Verdens Mirakler sig 
ikke uden Skriften,^) Semiramidis hængende Haver, Mausoii 
kostbare Begravelse, Solens Golossee paa Rhodus, Dianæ Tempel, 
der enten var Asiæ Ære eller Asiæ Skam — Stod Skriftens 
Kunst^Mirakler sig ikke, som Salomons Guld-Hus, Davids Ceder- 
Hus, Achabs Filsbens-Hus, Babels Taarn, Jerusalems Tempel, i 
hvilken Kunsten og Kostbarheden kappedes om Prisen, og begge 
over alle Bygninger i Verden beholdt Sejeren, at jo Tiden saa- 
ledes har slidt dem, at den ej har levnet Efterkommerne en 
Grus af dem; hvad vil da den Lerhytte bilde sig ind, hvis 
Grundvold er i Støv (Job. 4). — Og som vor hele Liv er som 
et stakket Stumpe og Stykke af Syrachs grove Lærred (Syr. 
40) eller noget grovt og gement TOj, liden og ond er vor som 
Jakobs Livs Tid (Genes. 47), ja baade mindre og værre end 
hans, saa er det noget skammeligt at give sig i Dispute med 
vor Herre om et Qvarteer mindre eller mere af det Vaaget5j 
og Støv, og gjdre Gud en Qverelle, fordi vi syntes han skar for 
knap ved Fingeren, da han maalte os den Bendel, som dog ej 
kan være værdt at tale om, siden det hele Stykke Toj er kun 
en Haand Bred efter Skriftens Maal (Ps. 90). ** 

Af Tredie Elims Kilde: At vor Skjæbne i Verden er af 
Providencen underkast en fornøden Foranderlighed og Ubestand- 
ighed.* — „Hver Blomster og Blad, hver Sommer-Fugl og 
Silke -Orm, hver Kom og Kjeme ere Forandringens Deviser og 
Omskiftelsens Fmblemer. En Hipparchus blandt Hedninger og 
en Copemicus blandt Kristne har stor Bifald af de fornuftige, 
og explicerer lykkelig de for Ojnene svævende Phænomena af 
det Principio, at Jorden er en Planet, ja har sin dobbelte Be- 
vægelse, af hvilke den ene gjOr Dag og Nat i hver DOgn, den 
anden Sommer og Vinter i hvert Aar. Jeg er ej af min Navne 
Tychonis Courage, at jeg dette t6r benægte og bestride, om Jorden 
løber som Kugle, der rulles i Løbet — men det véd jeg til- 
visse, om Jorden er ej selv, saa er dog Menneskene paa Jorden 
idelige Planeter, der har deres visse Perioder, deres foresatte 
Løb af Himmelens Destin, ere nu i Lykkens Apogæo, nu i Van- 
heldens Perigæo, drives og rives førte af en skjult primo mobili, 



') udenfor Skriften, de profane. 



Digitized by 



Google 



Kristeo Tyehonias. 125 

som de har ingen Nytte af at de stræbe og stride imod, op- 
lyses nu af Glædes Sol, formørkes na af Sorgs-Skygge, gaar nu 
op, nn ned, snart i en Goi^uncUon, snart i en Opposition, saa 
Himlens Haand tracterer os som hine Regne-Penge, der paa 
Brettet betyder nn en Tønde Guld, nu en Hvid og Skjerv. — 
Og om Skjæbnens Malice forbydes endskjOndt af en naadig 
Himmel, at give vor Velstand sin Bahne, saa lader hun dog ei 
af at brioge hende sine Saar og Blessures : faar vor Lykke ej 
strax en Apoplexi og Slag, saa er hun dog ej firi fra sin Spasmo 
og flyvende Gicht Lynet blinker ej alene paa Slottets, men 
endog paa fattige Folks Vinduer; der kan saa vel hos Propheten 
hmres et Slag paa det lille Hus, at det sprækker, som paa det 
store Hus, at det revner (Amos 6). Stormen vipper ej alene 
Orlogs-Skibet, men hvister og Hjollen og Baaden; jeg mener, 
Verdens Ubestandighed yttrer og yder saa vel sine Prøver i 
vore domestiqve og Huse-Sager, som i vore publiqve og Emb- 
eds-Sager.*' — 

Disse Prøver kuhne allerede oplyse dem, der ikke have 
Adgang til Kilderne, om denne hOjpriste Veltalenheds Beskafifen- 
hed. Enkelte Ting ere vel tænkte og vel udtrykte, men det 
bele er en snurrig Blanding af Bibelsprog, franske Gloser, dansk 
Klingklang, forunderlige Lignelser og affekteret Svulst; helligt 
og verdsligt mænges i Hob og alt det midt i den sørgelige 
Gjenstand. Tychonius er blandt Præster hvad Wadskiær blev 
blandt Poeter, og de bleve beundrede, fordi ingen kunde naa 
dem. Vi ville endnu tilføje nogle kortere Steder, for at fuld- 
ende Billedet. 



.Man har læst om en viss stor Herre,') at hvem han slog 
med sin Haand kunde aldrig lykkes eller trives efler den Dag 
og det Slag; men vor himmelske Faders Ørefigne, om jeg saa 
maa tale, ere ganske ikke &rlige. Man har baade Naade og 
Ære af dem.* 

Efter at have anført Griffenfelds bekjendte Vers: Dér 
Verden blev mig gram (etc), konunenterer han saaledes der- 
over: «Den Nettete, den Esprit, den Sandhed, den Force, der 
^ i de iaa Ord^ bekjender jeg, charmerer mig; og han som 
Nordens Mirakkel og Lykkens Spectakkel synes her at have 
skrevet som et Orakkel, thi Oraklerne fordum gave og deres Re- 
sponsa paa Vera.* 



') Kristian den Qerde. 



Digitized by 



Google 



126 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

Efter Bibelsproget: Alt hvad I have gjort en af disse 
mindste (etc.) tilføjer han: »Dette Sprog kommer mig fore ret 
som jeg skulde op til Attestats, og jeg da havde en mærkelig 
Avantage, om min Herre Examinator, der vidste muligt min 
Foiblesse og hvor slet jeg vilde staa mig in examine, men vilde 
dog conservere mig for at blive rejiceret, havde da den ej 
ganske uhørlige Godhed for mig, at han vilde give mig forud 
paa en Seddel, hvad for Qvæstioner jeg skulde faa; thi da 
maatte jeg visst være saa stor en Pedant, at min Dumhed var 
ej at pardonneres , om jeg da ej skulde lave mig paa et taaleligt 
Svar. Min Jesus, der, naar den store Attestats skal holdes, visst 
nok bliver min Examinator, vil ikke, at nogen skal blive saa 
ulykkelig at rejiceres, det er fortabes (1. Pet. 3), han giver mig 
derfor paa en Seddel hvad for et locum han vil mest examinere, 
nemlig den om de hungriges Spisning, de tørstiges Læskning, 
de nøgnes Klædning etc, og det er da det mindste jeg maa^ 
for at gjdre mig vel fast sur le chapitre lå, og for hans Naade 
at gjOres Engle-lig i Himmelen (Matth. 22), der har været 
Gud selv lignende i Dyden, blive barmbjærtig ligesom den him- 
melske Fader er barmbjærtig (Luc. 6)*'. o. s. v. 

Som Tychonius er her, er han overalt, ogsaa i sine Præ- 
dikener. En Ligtale kræver dog noget mere Maadehold, og haa 
viser det ogsaa; men naar han i Slutningen af Ligtalen over 
Anders Eierulf gribes af Verdens Forgjængelighed, saa kan haa 
ikke staa længer imod, men udbryder: „Alle disse Dantze- 
Manerer og Maximer, alle de af Dantsemesterne lærte Trin» 
Coupéer, Caprioler, Postyrer (etc). Den gamle Verden var saa 
fornarret i denne Art af forfængelige Daarligheder og daarlige 
Forfængeligheder, at man endnu vel har gandske faa til overs 
af dens Skuespils Goncepter, men kan dog tælle Navnene endnu 
af hele 7 Snese Tragoedie-Skribentere og vel 9 Snese Comoedie- 
Skribentere i bare de Grækers Land (etc). Thi som Verden 
med sin Skikkelse ret lignes ved et Theatre med sine Masqver^ 
Forklædninger, Personer og Gestalter, Ham og Habiter, saa 
maa vi og forestille os ved alt det, der forestilles os, at Gomæ- 
dien skal endes, Theatret ophæves, Legen være ude, Gjækkene 
gaa hjem, Masqverne aflægges: Verden forgaar med sjn Skik- 
kelse." I Ligtalen over Trellund*) udfører han hvorlunde „de 
himmelsklærde og vise Mænd ere som Fontainen i Haven — 
eller Skyen i Luften — eller Brændeglasset — eller vor Herres 
Værbere (Hværvere) — ja, vor Herres Kramboe-Karle." Han 
offrede selv til Tidens Afgud. 



') S. 97. 



Digitized by 



Google 



Kristen Tychonius. 127 

Pedanteria man den samme Frue kalder, 

Hvis Alter offres paa af al Slags Stand og Alder — 

Alt sammenflikket var udaf Gitatiooer, 

Saa nd som Bredden af en lærd teutonisk Bog, 

Der siger intet, men i Ojne stikker dog. — 

Gudindens Følge var en Skok Distinktioner, 

Som stedse momlede ndi adskilte Toner. 

Illsidst Idea gik hel liden som en Dverg, 

Og Troppen slnttes af Poeten Phoenixberg. 

Tjchonias var ogsaa Poet; ban skrev, som Skik var, 
Lejligbedsvers, efterlignede i forskjellige Retninger, sendte sine 
Venner, f. £x. Gram,^) sine Aandsfostre, og samlede sine 
Digte; men de bleve først trykte længe efter bans Død. 
Åbrabamson gav paa sin Sotteseng Rahbek en haandskreven 
Samling af Tycbonii Vers og Indfald, som han synes at have 
kaldt Poetiske Pjaltekram og Prøveklode eller Udkastninger af 
nogle danske Yers.-) En anden Efterretning siger, at den Titel, 
uder hvilken han vilde have udgivet sine Poemata, gejstlige og 
verdslige, paa Latin og Dansk, var denne : Versemagerens Thresor 
og Skab med 4 Bomme (Rum) til a) Søndags-Klæder, d. e. 
Andagter, b) Hæders- eller Hoftlæder, c) S5rgeklæder og d) 
Brjllupsklæder , foruden noget Rips-Raps af AUebaande i en 
Skuffe;') og disse Afdelinger linder man i Bierings Udgave.^) 
Ti ville under Poesien komme til at anvende noget af dette 
Bipsraps til at oplyse dens Tilstand, og tilfOje kun et enkelt 
Exempel paa, hvor lidet lærde og dannede Videnskabsmænd 
vare i Stand tii at modstaa den almindelige Rimelyst. „Hvor 
tit, siger han (i Sjette Elims Kilde), mener vel Deres Excellence, 
at denne Salige Sjæl i sin Andagt har gjort en Parodi over 
Kingos, vor nlignelige Kingos, vor Pindari, vor Statii, 
^or Sprogs Frankes og vor Lands Prises herlige Indfald, 
og sagt: 

Naar Sjælen og Hjærtet har vanket omkring, 
Og prøvet saa mangen forfængelig Sving, 
Naar de har omflagret hos Leg og hos Lyst, 
Og Ise-kold Glæde med Fyrighed kyst, 



^) Blandt Grammiana, i ny Kgl 

Remse til Frue Ampts-Fory&TterLiinds i Barsel-Seug, af hendes 

trofaste Sjæle-Sorger Kr. L. Tychonius. 
') Rahbeks Bidrag til den danske Skaepladses Hist. S. 75. 
') Fortegnelsen over hans Skrifter i Giessings Tychoniana, 2. Del. 
*) Samling af Vers og Indfald, af Mag. Kr. L. Tychonius. 

OdenseN776. ^ ^ ^ 



Digitized by 



Google 



128 Holbergs Tidsalder. Tbeologi. 

Naar de har omhvippet ved Herligheds Top, 
Hvor nogle gik under, men andre krøb op, 
Naar de har omhveget i Fyrsternes Sal, 
Hvor Herre-Gunst tages i Lykke-Pot- Val, 
Naar de har omnyslet i Prægtigheds Kram, 
Hvor Udyd saa ofte besminker sin Skam, 
Naar de har omhvimset i Vældigheds Bo, 
Hvor Penge har Monnet for Ære og Tro: 
Saa er dog al Verden mig fundet for let, 
Jeg aldrig min Tillid til hende har sæt, 
Saa er da kun Himlen mit Mærke og Med, 
Thi Verden er idel Forfængelighed,*^) 

I Deichmanns Liv have vi set et rigt Talent gaa til- 
grunde i Verdslighed, i Tychonii Lærddommen i Pedanteriets 
Eaabe; der er endnu et tredie, som nok nærmest udtrykker 
den almindelige Type: det Liv, hvori en inderlig fast Tro 
forbinder sig med saa megen Fornuft og Forstand, som den 
kan bære; et i kirkelig og borgerlig Henseende agtværdigt 
Liv, men saa stærkt begrænset, at det ikke taaler noget Skridt 
udover, hvad ydre Stilling og Rang kræver; der med travl 
Iver danner det nødvendige Forarbejde til en videnskabelig Ud- 
vikling, men i Videnskaben ikke ser ud over det forstandige 
og materielle; med saa liden Følelse, at intet Sværmeri er at 
befrygte, med saa liden Fantasi, at ingen Flugt er mulig. Et 
Mønster derpaa er Erik Ludvigsen Pontoppidan. 

Ætten føres tilbage til Hr. Laurids Jespersen, der var 
Præst i Espe i Fyn og Provst i Salling (t 1604), og som havde 
18 BOrn og 74 BOrnebOrn og B5rneb5rnsbdm. Erik Pontop- 
pidans Farfader, Henrik Broby, oversatte sit Tilnavn efter Tidens 
Skik, og kaldte sig Pontoppidanus ; hans Fader, Mag. Ludvig 
Pontoppidan, en BrodersOn til den throndlvjemske Biskop Erik 
Pontoppidan, var Stiftsprovst i Aarhus. 

Verdsligt var Pontoppidans Sind endnu i hans første aka^ 
demiske Aar, indtil han blev opvakt ved en Skriverkarl, der 
boede i samme Hus; da han nemlig hørte ham, denne simple 
Karl, bede sine Morgen- og AftenbOnner, gik han i sig selv; 
og da han siden kom til en Morbroder, der boede paa et Gods 
ved Hamborg, blev Omsorgen for hans Sjæls Frelse ham endnu 
vigtigere. Frugten deraf viste sig ved den Guds Beslgermelse, 



') Tychonii Levnet i Giessings Tychoniana 2. Del. og hans Skrifter 
sst. 1. og 2. D. Tolv Eiims Kilder i Wille Hoyberes Ejøben- 
havnske Samlinder, 2. Del. eller Tychoniana. jfr. D. Digtek. Hist. 
4. Del. (Lillies) Efterretninger, Oktober-Nov. 1756. 



Digitized by 



Google 



Erik Pontoppidan. 129 

der overalt var over ham, saa at han ikke alene i sin Skjæbnes 
stdrre Omskiftelser, men selv i de ubetydeligste Ting, saa 
Gods Finger. Det timedes ham ofte, hvad der jo hændes os alle, 
uden at vi gjdre saa store Ophævelser derover, at naar han 
avæntet blev skuffet i ett Haab, aabnede der sig ligesaa uvænt- 
et en anden Udvej. Den Troskyldighed, hvoimed han selv for- 
tæller deslige Omstændigheder, aabner os Indblik i en Livsbe- 
tragtning, som den Gang ikke var ualmindelig. 

Han skulde have været Huslærer og Feltpræst i Norge, 
men blev det ikke; derimod kom han til (22 Aar gammel, 
1720) at rejse udenlands med en Ho^unker Hvitfeld. Rejsen 
gik først til Holland. Dér havde de en Gang nær sat til paa 
et Fragtskib. Pontoppidan troede, at det var ude med dem; 
han kastede sig i en Krog paa sit Ansigt, og overgav sig saa 
godt han kunde til sin Skjæbne. Men da han saaledes havde 
ligget nogen Stund, uden at kunne finde Guds Fred i sit 
Bjærte, thi hans Tanker brusede indvendig og Stormen udentil, 
rejste han sig op og forlod dette Sted uden at vide hvorfor. 
Og næppe havde han gaaet nogle Skridt, f5rend et stort Ski bstræ 
styrtede ned netop paa det Sted, hvor han havde ligget; havde 
han været dér^ saa vilde det bave knust ham. Han fattede da 
Mod , og tænkte ved sig selv : - Hvorfor skulde Gud have revet 
dig bort fra dette Sted, hvis du nu skulde dø? Og han blev 
styrket i Haabet om at leve, da han saa den gamle erfarne 
Skipper stoppe Lækken, hvor Vandet brød ind, „mit einem 
Såcklein Hollåndischer Grtitze." „Det hjalp , fordi Gud vilde 
hjælpe,*^ Vinden lagde sig, og de kom lykkelig i Land. Rejsen 
gik videre, til England, London og Oxford. En Gang vare de 
redne ad ad Vejen imellem Oxford og Woodstock, for at bese 
det „Marlborgske** Slot Blenheim. Pontoppidan styrtede med 
sin Hest ned fra en hOj Dæmning i en dyb og stejl Hulvej, 
og det lige paa en anden Hest, der gik for en Karre, med 
en saadan Heftighed, at Karrehesten faldt; men hans, den ud- 
valgtes, Hest blev staaende paa sine Ben. ,,Dieses war denn 
eine neac Probe der gottlichen Gnaden Obhut, welche anzu- 
zdchnen er insonderheit der Mnhe wehrt geachtet.** 

En adelig Enke i Fyn kaldte ham til Præst, han modtog 
Tilbuddet, og fik en anden til at rejse med Hvitfeld; men da 
han kom til Fyn, var Kaldet allerede besat med en anden. 
Saa blev han (1721) Informator for den siden regjerende 
Hertug til Holsten-Pløn, blev (1723) Hofpræst paa Nordborg, 
og (1726) Sognepræst til Hakenburg (Hageberg). Brugen af det 
tyske Sprog blev ham her saa naturlig, at han siden vedblev 
at benytte det næsten som sit Modersmaal. 

Pontoppidans literære Virksomhed var mangfoldig, theo- 
IV. 9 



Digitized by 



Google 



130 Holbergs Tidsalder. Theologl. 

logisk, historisk-statistisk, sproglig og naturvidenskabelig. Jo 
mere han forbinder Natiirstudier med sin Theologi, des 
mere udvides hans Blik, skjGndt han aldrig forlader sit ortho- 
doxe Standpunkt. 

Under Opholdet paa Als, der kan betragtes som det 
første Afsnit i hans literære Liv, havde hai^ adskillige Reli- 
gionsstridigheder (især med en Mag. Sivers i Rostock), og ud- 
gav i den Anledning sine første Skrifter. Hoffolkene drillede og 
undsagde ham. Her sysselsatte han sig ogsaa med Grundlaget 
til sine, siden efter en stor Maalestok udførte, historiske 
Skrifter. 

Religionsstriden, der maaske vilde have ført til store Vidt- 
løftigheder, blev han reven ud af, da han imod Forvæntning 
(1734) blev kaldet til Slotspræst paa Frederiksborg og Aaret 
efter til dansk Hofpræst i Ejøbenhavn; 1738 blev han extra- 
ordinær Professor i Theologien. I dette andet Afsnit af hans 
Liv, indtil han blev Biskop i Bergen (1747), falder Striden 
med Langebek, og i denne Tid udgav han kirkelige og histo- 
riske Skrifter (Everriculum fermenti veteris 1736, Forklaring 
1737, Onde Ordsprog 1739, Psalmebog 1740, Begyndelsen af 
Annalerne 1741, Menoza 1742; Marmora Danica 1739, Gesta 
et vestigia Danorum extra Daniam 1740). Tillige syslede han 
med historisk -sproglige Undersøgelser (Det danske Sprogs 
Skjæbne i Slesvig), som han fortsatte i Bergen (Glossarium 
Norvagicum 1749. Endelig aabnede Norges Natur hans Blik 
for Naturen i Almindelighed, og han hengav sig i flere 
Aar til naturhistoriske Undersøgelser (Norges naturlige Hi- 
storie 1762). 

Fra disse videnskabelige Granskninger blev han bortreven, 
da han, efter at have opholdt sig om Vinteren 1754 — 55 i 
Ejøbenhavn, udnævntes til Prokansler ved Universitetet (1755), 
og nu maatte anvende megen Tid paa Universitetets Reform og 
paa Kjævlerier med Professorerne, især med „den myndige 
Peder Holm og den indolente Bernhard Møllmann.^ Der havde 
ingen Prokausler været siden Niels Hemmingsens Tid; han 
skulde danne et Mellemled imellem Patronen og Rektor, men 
saa opstod der Spørgsmaal om hans Rang; der saas skjævt til 
hans fri Bolig; og der kom lidet eller intet ud af de ny For- 
slag om Skoleembeders Besættelse med Theologer, om de natu]> 
videnskabelige Studiers Forbindelse med Theologien o. desL 
I denne „slibrige** Stilling forblev lian til sin Død 1764.^). I 
dette sidste Afsnit af sit virksomme Liv, der falder ind under 



>) Nyerup, Universitetet, 8. 521. Rektor Dass* Breve til Suhm fra 
1755 i Suhms Saml. Skr. 15. D. 



Digitized by 



Google 



Erik Pontoppidaii. 131 

det næste Tidsrum, med hvis Fremgang det staar i For- 
bindelse, fortsatte han sine theologiske, historiske og natur* 
videnskabelige Arbejder. 

Ved Pontoppidans Skrifter i dette Tidsrum møder os strax 
den i Ojne faldende Bemærkning, at hans theologiske Skrifter 
som saadanne have tabt sin Værd for Nutiden, medens de 
historiske, sproglige og naturvidenskabelige endnu altid benyttes, 
tildels endog som Kilder. I hine havde han virkelig en aandig 
Anskuelse, som han delte med sin Samtid, og den ønske vi at 
kjende, men den er nu forældet. Hvo læser nu Heller Glau- 
benspiegel? eller hvo bekymrer sig om Pontoppidans Forklar- 
ing, uden for af den og af Balles Lærebog, der afløste den, 
at oplyses om Tidens religiøse Tilstand? Hvo bryder sig nu 
om det den Gang saa vigtige Spørgsmaal Ob das Tantzen 
Stinde sey? Naar Pontoppidan vil feje den gamle Surdej ud, 
vil udjage Levningerne af Hedenskab og Katholicisme, saa er 
det netop dem vi søge op i hans Bog; ligesaa sc'ge vi efter 
Ordsprog i hans Skrift om de onde. Heller ikke Menoza læse 
vi aden for at opsøge Træk, der skildre hans Samtid. 

Menoza er dog en mærkelig Bog, en Roman med reli- 
giøs Tendens, hvorledes kunde en Theolog falde paa det? 
Men den er forfærdelig ædru. Naar den rejsende Prins kommer 
til en By, meddeler han først nogle Rejseiagttagelser om Stedet, 
derpaa religiøse Betragtninger ; Prinsens Erfaringer og Be- 
mærkninger ere naturligvis Pontoppidans egne. Saaledes kommer 
han igjennem Muhamedanisme, Jødedom og de kristne Sekter. 
Først naar han kommer til Danmark (1732), hvor han ender 
i Ejøbenbavn uden Ende, vækker han vor Opmærksomhed. 
Pontoppidan havde ikke behøvet, angaaende Forfatterens Oje- 
mærk og Hensigt, at beraabe sig paa den, der en Gang skal 
domme Jordens Kreds med Retfærdighed; han skulde heller 
have tænkt paa, om der var noget i Bogen, som kunde oplive 
Lsøeren. Tiden var saa fattig, at den gjorde Lykke. 

Pontoppidans historiske Arbejder ere i Almindelighed hvad 
man kan kalde Stofskrifter, Samlinger, hvis Værd fornemmelig 
beror paa deres Nøjagtighed, saa meget mere som han har øst 
eller ladet øse af Kilder, der nu ere tabte; ladet øse, sige 
vi, thi man brugte den Gang, og man gjOr det vel tildels 
endnu, at lade andre, unge Studenter, samle Stoffet op af Kild- 
erne. Disse Samlinger, i hvis Ordning han fulgte den letteste 
Methode, høre imidlertid, som bekjendt, til de fortrinligste i vor 
Literatur fra denne Tid, ja hans Annaler have ligetil vore 
Dage været vor eneste fuldstændige Kirkehistorie. Den, der 
hugger Marmoret ud af Bjærget, er rigtig nok endnu ingen 

9* 

Digitized by CjOOQ IC 



132 Holbergd Tidsalder. Theologi. 

Billedhugger; men han giver dog Materialet til Udførelsen 
af Idéen. 

Ved Pontoppidans naturhistoriske Arbejder er det ikke 
alene Samlingen, der tildrager os, skj5ndt ogsaa den er en 
af Spirerne til Naturkyndigheds Dyrkning i Danmark, men især 
den Maade, hvorpaa Naturalismen i sin ædleste Betydning, 
første Gang uden Tvivl, med Klarhed gik op for Theologien, 
for hvilken Kristusbilledet hidtil var den hele Natur. „Altfor 
mange, siger han, ere de, som daglig misbruge Naturen til at 
vanære Grud; yel os, om vi kunde anvende dens Betragtning 
til noget bedre. Den aabner os Vejen til videre Indsigt i den 
store Skabers saa vise som kjærlige Husholdning med os i Na- 
turens Rige.^ Han vil kun nævne „Ichthytheologien alene eller 
Guds Kundskab indhentet af hans Husholdning med Fiskene." 
„Hvis nogen vilde undersøge den Materie grundig og tilgavns, 
saa vidste han ham ingen bedre Skole eller Bibliothek, end at 
tilbringe ett Aars Tid i det mindste ved Strandsideme i Bergens 
Stift eller Nordland; sandelig hans Opdagelser skulde sætte 
hele Europa i Forundring, og dersom han havde Indsigt nok i 
Tingenes Sammenhæng til at kunne vise den og atter i den 
Guds underlige Raad og Hensigt, saa vidt som vi usle Idioter 
kunne stave os til, da, siger han, tror jeg, han gjorde en 
priselig, ja hellig og opbyggelig Gjerning."*) 

Exempler paa Pontoppidans Skrifter: 

Pontoppidans Troens Speyl, oversat af W. E. (Westi Ege- 
berg) Kbh. 1740. 

Everriculum fermenti veteris seu Residuæ in Danico orbe 
cum paganismi tum papismi reliqviæ in apricum prolatæ. Haf- 
niæ. (Ved Jubilæet 1736.) At en Del af Stoffet er hentet fra 
Slesvig, se Allen, Det danske Sprog og det nationale Liv i 
HertugdOmmet Slesvig. S. 159. 

Sandhed til Gudfrygtighed udi en Forklaring over Luthers 
liden Catechismus. Kbh. 1737. Udgivet efter kongelig Befaling 
og indført i begge Riger. — Nik. Tøxen blev afsat, fordi han 
ikke vilde indføre den. (Se Vorm.) 

Neue ErOrterung der alten Frage: Ob Tantzen Sttnde sey? 
In einer freundlichen Unterredung zwischen Eusebio et Philo- 
cosmo (etc.) 1740. 

Menoza, En asiatisk Prinds, som drog Verden omkring og 
søgte Christne, særdeles i Indien, Spanien, Italien, Frankrig, 
England, Holland, Tydskland og Dannemark, men fandt lidet af 



*) Fortalen til Glossarium Norv&gicum , jfr. Fortalen til 1. D. af 
Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie. Kbh. 1752. 4. 



Digitized by 



Google 



Erik Pontoppidan. 133 

det han s^te. Et Skrift, som indeholder den naturlige saavel 
som den aabenbarede Religions uryggelige Gninde, og advarer 
mod de fleste Kristnes kjendelige Afveje i Lærdom og Levnet. 
Kbh. 1742—43. Tre Dele, Navnene ere forkortede. I det 60. 
Brev betegner Schr.*** Schrøder, og Hr. 8t. Prof. Hans Steen- 
bnch. (J. Møllers Mnemosyne 4, 284.) Den ndkom ogsaa paa 
Tysk og Hollandsk, paa det sidste Sprog af Joh. Wilh. Hey- 
mann, Medie. Dr. Imod Menoza, navnlig imod 1. T. 5. Br. S. 
60 om den saliggjorende Tros tre Dele skrev en Sveosker: 
Nodig Undersokning om the nti wår Lutherska Forsamling nu 
i^r tiden mast gångse Theologiske Stridigheter, Hwaruti forst 
upptages Then Danske Menozæ Willosatser — af Alethophilus. 
Stockh. 1749. 4. — Dyssel i sine Fabler (Anhanget i anden 
Samling, Kbh. 1758) begynder sit Vers Til Menoza saaledes: 

Yor Sprogs Zirat og Smykke! 
Menoza! (første Bog, 

Der gav mig Lyst og Lykke 
Til Læsning) sig mig dog! 

Hvor faar man vel de Gaver 
Og en saa skaaren Pen, 

Som dens, dig skrevet haver? 

I Fødselen, Min Ven! - - - 

Menoza oplyser, at der var en Ting, Pontoppidan ikke 
kunde begribe, uskyldig Glæde; hvorledes skulde han, der næppe 
kunde tillade Dans, kunne smile, spøge? Just derfor maa 
Læseren undertiden smile ad ham; i det mindste gik det Forf. 
saaledes med hans Doktordisputats, der handler, hvis man saa 
maa sige, om Graderne i Himmerig; De gradibus gloriæ coelestis 
pio viatori appetendis. Hafn. (1749) 4. Han taler ikke om 
Tilstanden imellem Døden og Opstandelsen, men om et Menneskes 
fuldkomne salige Tilstand efter Opstandelsen; det er nu Spørgs- 
maal, om der er Grader deri, og han beviser med Skriftsprog 
ikke alene, at der er Grader, men at man ikke i al Ydmyghed skal 
lade sig noje med Lyksaligheden blank og bar; man b5r attraa 
de hOjeste Grader i den. Hans noble Ærgjerrighed varer saa- 
ledes ved ogsaa efter Døden. 

Knrzgefaste Reformations-Historie der Dånischen Kirche — 
als eine Probe der zuerwartenden Annalium Ecclesiæ Danicæ. 
Labeck 1734. 

Annales ecclesiæ Danicæ diplomatici Oder nach Ordnung 
der Jahre abgefassete und mit Urkuuden belegte Kirchen- 
ffistorie des Reichs Dannemark. Gph. 1741—52. 1—4. Th. og 
ett Tillæg. M 

') Om Ætten Pontoppidan se hans Annal. 3. 555. — Leben 
und Schriften, af bam selv i D&n. Bibi. 6. St. Peder Paludans 



Digitized by 



Google 



134 Holbergs Tidaalder. Theologi. 

Brugen af Modersmaalet tiltog. Det anvendtes dels til 
Betragtninger over Kirken og kirkelige Indretninger, som Bi- 
skop Yorms om B^amedaaben og Konfirmationen, dels til dens 
første Fornødenheder: Katekismer, Forklaringer, Psalmebøger 
og Bibeloversættelser. Katekismer (af. Jakob Lodberg, Kri- 
stoffer Mumme, Ole Hersleb) og Forklaringer (af £. Pontop- 
pidan, H. K. Bytzow o. fi. navnløse) have for os ingen In- 
teresse, heller ikke nogle ubetydelige Skrifter om Forholdet til 
Katbolicismen. 

Til de sidste høre: J. MttUer (hos Nyerup Møller), £n 
Uges Samtale elier Conference imellem en Evangelisk Christen 
og en Romerske Catholik (etc.) Oversat (efter Gowper.) Kbh. 
1722. Tilegnet HoQægermester René de la Roche Gallichon, 
som gik over fra den katholske Kirke. 

Fred. Kristian Schnell, En hellig Slange-Tredskhed udi en 
Samtale imellem en Kræmmer-Svend og en Papistiske Præst (etc.) 
Kbh. 1705. (En ubetydelig Pjece; det lader til, at Nyerup 
har gjort to af den.) 

I den aandelige Poesi havde Kingo dannet en ejendom- 
melig dansk Psalmedigtning. Man vedblev at digte som Efter^ 
ligning af ham eller paa egen Haand; men efter at Frederik 
Rostgaard havde udgivet sin første Samling (1718), blev det 
endnu almindeligere end fOr at oversætte tyske Psalmer. Først 
i H. A. Brorson fik den danske Psalmedigtning atter en ori- 
ginal Digter, med Pietismen til Grundtone, men hos hvem og- 
saa Naturalismen har sine stærktklingende Strenge. Med Smagen 
forandredes Psalmebøgerne. Fattigdom var der ikke. Foruden 
den Kingoske, „den forordnede ** til Husandagt, havde Hæren sin 
(paa Tysk) Flaaden sin o. s. v. „Den fuldkomne eller 1010 
Psalmebogen** udgaves af J. Lauerentzen (1709), og dermed op- 
hørte de af Boghandlerne besdrgede Psalmebøger. Holberg ynd- 
ede ikke disse Sange. „Man haver kun at gjennemlæse vor 
gamle Fuldkomne Psalmebog, siger han, for at se, at derudi 
findes adskillige Sange, hvoraf man saavel i Henseende til 
Materien, som til Melodien kan græde og le paa en Gang.<<') 
Efter kongelig Befaling samlede og udgav Pontoppidan sin 
(1740), der skulde have afiøst den Kingoske, og ikke er af- 
delt efter Kirkeaaret, men efter „de saliggjOrende Sandheders 



Fragmenter af hans Levnet i Pallesens Magasin. 6. D. og Nyt 
Mag. 1—2. D. og flere hos Nyerup anførte Kilder, samt hans 
fnlddtændige Levnet og Karakteristik af J. Møller i dennes 
Tidsskr. for Kirke og Theologi, 4. D. 
>) Holbergs Epistler, Epist. 300. 



Digitized by 



Google 



Erik Pontoppidan. 135 

Orden.*' Det ejendommelige ved disse Psalmer er skildret i den 
danske Psalmehistorie.^) 

Udgivelsen af den danske Bibeloversættelse gik over fra 
Bc^faandlerne (den sidste fra 1699 havde Lanerentzen besdrget) 
til MissionskoUegiet (1715). Ved de Undersøgelser, som Prof« 
Hans Steenbuch anstillede om den hidtil fulgte fra 1550 og 
den Resenske, der gik igjen i H. Svanes, havde Resens vundet 
Sejr, og Steenbuch havde den væsenligste Deel i Missions- 
kollegiets. Yed denne (Missionsbibelen) blev da Svanes Bibel 
lagt til Gmnd, og med den begyndte (1717) de saakaldte Vaj- 
senhosbibler.^) Revisionen af disse Bibler sysselsatte i lang 
Tid en Kommission; men om disse Forhandlinger, der i sig 
selv ikke ere uden Interesse, maa vi henvise til Kirkens 
Historie. 

Til Skrifter herom høre: 

Andreas Bredenborgs Disp. De optimo genere interpre- 
tandi sive vertendi scripturas sacras in lingvam vernaculam. 
Hafn. 1742. 4. 

Hans LarssOn Tulle, Bibellys sat imod det Exegetiske Mørk. 
(etc.)Kbh. 1740.4. „Det exegetiske Mørk, det er det som urigtige 
Fortolkninger og Forklaringer over Bibelen forvolde." Bogen 
indeholder Rettelser af Fejl i de danske Bibeloversættelser, dog 
mest af Steder i det gamle Testamente. Grunden til Fejlene er, 
9&t Fortolkerne have oversat efter deres eget Hoved og efter 
deres egn nye Regler.** Men al „Yildfarelse i det exegetiske og 
theologiske Studio kan dog tilrettebringes ved følgende Regel: 
Man bor afskære alle ubevislige og af Fornuften digtede 
Beg^r, Gnmdsatzer og Støtter, og alene som til en fast Støtte og 
Vejviser hævde og holde sig til de i Guds Ord grundede Regler, 
som ej Helvede selv skal omstøde ** (etc). 

Den gejstlige Veltalenhed maa paa en Tid som denne, 
da den ydre Gudstjeneste ansaas for væsenlig Gudsdyrkelse 
og ikke alene for et Middel dertil, have dannet et synderligt 
Qvodlibet. Ny Festdage fojedes til de gamle; der skulde præ- 
dikes paa dem alle, og Prædikenerne vare saa lange, at Loven 
maatte sætte Grænse derfor. Holberg kærer derover. „Vi la- 
borere, siger han, af for mange Festdage; de multipliceres 
uden at de gamle give Plads til de ny, saa at det synes, om 
Verden staar længe, vil der ingen Arbejdsdage blive tilovers. 
Fragten deraf er, at ,Arbejdet hindres, dets Forfremmelse studses 



*) Braodt og Helwi-g, D. Psalmedigtning^ 2. D. 
') Se Helwegs Kirkehist. I. 546. 



Digitized by 



Google 



136 Holbergs Tidalder. Tbeologi. 

ved altfor mange hellige Dage, og Devotionen slappes. Lærerne 
prædike ofte enten for sovende Personer eller tomme Stole; 
og ligesom Tilhls^rerne tabe Andagt til at børe, saa tabe ogsaa 
Præsterne Iver til deres Prædikeners Udarbejdelse, ja deraf 
rejse sig ogsaa de mange extemporane Prædikener, de Repe- 
titioner og Tautologier, som høres i mange, saa det er blevet 
til et Ordsprog, at Item lyælper og til en Prædiken."^) 

Prædikemaaden i det hele deler sig, etter Pontoppidan,^) 
i to Arter: den engelske og den tyske. Den engelske med 
sine højtravende og affekterte Allegorier maatte tabe sig, da 
Forbindelsen med England efter Dronning Annas Død for- 
mindskedes. Yed den tyske, ^ optaget efter vore tyske Naboer^ 
ligesom den forrige af Englænderne, fik man Smag paa noget 
bedre, nemlig en tydelig og naturlig Exegesis, befattet i en- 
foldige Ord, efter Almuens Begreb, isteden for hine affekterte^ 
allegoriske og højtravende Talemaader; men den udarter til 
at extemporere og Sladderagtighed." Denne Udartning danner 
rimeligvis Overgangen til den rationalistiske Prædiken. 

Under dijise tvende Hovedmaader maa der imidlertid have 
dannet sig m^nge særegne, saavel i Indhold som i Behandling^ 
om hvilke det er vanskeligt nu at danne sig klare Forestillinger, 
da Ordet er forgaaet. Under Frederik den fjerde, ved Krigens 
Fornyelse med Sverrig, dannede Præsterne to politiske Par- 
tier. Peder Jespersen og hans Venner beviste paa Prædikestolen 
af Bibelen, at Krigen var en Nødvendighed, en Salighedssag ; 
Lutkens og hans Venner, at Krigen var en Ugudelighed og 
vilde paadrage Guds Straf; først da der udgik et Forbud, at 
Præsterne hverken maatte prædike for eller imod Krigen, fik 
Skriftefaderen ene Raaderum.^) Under Kristian den sjette havde 
Præsterne sin gyldne Tid eller sin haarde Plage, ligesom man 
tager det. Der var især to Modsætninger, den Bluhmeske Præ- 
diken, hvis Særkjende var „et skjældende Tordneri og et flæbe- 
vornt mystisk Ordgyderi,** og den Herslebske med bibelsk Kraft 
og hjærtelig Inderlighed ; men hvo formaar at skildre de Be- 
vægelser, der fulgte med Pietismen, da først Kampen imod den 
begyndte fra Prædikestolen, og den siden selv sejrende steg derop. 
Partierne lurede paa hinanden. „Alt hvad der taltes paa Prædike- 
stolen, siger Holberg, blev af hvert Parti nOje examiueret, saa 
at man allarmeredes over Expressioner, som man ellers tilforn 
ingen Reflexion havde gjort over." „En viss anseelig Prædi- 
kant holdt en Tid lang ikke andre Prædikener end dem, som 



») Holbergs Epistler, Epist. 490, jfr. Epist. 6: 
') PontoppidttDs Collegium pastorale. S. 189. 
») Riegels, Frederik den fjerdes Hist. 2, 40. 



Digitized by 



Google 



Gejstlig Veltalenhed. 137 

han Ord for Ord havde lært udenad af Brochmands Postil, 
men blev derfor ikke skudfri."*) En af de Præster, der be- 
strede Pietismen, var den djærve og uforbeholdne Stiftsprovst 
Morten Reenberg; ,ban prædikede med Iver imod alle de 
ny Meninger, som han holdt for at forklejne Kristi Ære og 
at forvolde et hykkelsk Yæsen hos Menneskene; han lignede 
en Gang i sin Prædiken Pietister med Væggelus, hvilke man 
ikke let kunde faa bort, naar de først havde taget Overhaand."^) 
Den, der først ret bragte Pietismen paa Prædikestolen, skal 
have været Yajsenhuspræsten £nevald Evald, den bekjendte 
Autor til to hOjst forskjellige store Værker, den stpre Kon- 
kordans og Digteren Johannes Evald; til ham sluttede sig Ole 
Hersleb til Vartov og Peder Nikolaj Holst til Trinitatis. Til 
den alvorlige Kamp imellem Partierne kom endnu det Kryd- 
dreri, som mange ikke forsmaaede og som heller ikke optoges 
ilde, personlige Hentydninger til hint eller dette.*) Ved Over- 
gangen under Frederik den femte til st5rre Livsfrihed, da 
Skuespil og Forlystelser atter bleve tilladte, fandt den gejstlige 
Iver sin nærmeste Gjenstand i dem. Præsterne ansaa dem 
med fuld Alvor for Djævelens Gjerninger. Saa tordnede Niels 
Brorson (Brodersen) i Nikoliy Kirke imod Komedier som „Djæv- 
elens Strikke ug Snare, ** Rhon i Petri, CosbøU i Helliggejstes, 
Giese i Garnisons, Pontoppidan i Slotskirken, at ^nu havde 
Kongen selv privilegeret Synden, saa at Verdens Undergang 
var nær.«*) 



•) Holbergs Epistler, Epist. 228 om Pietismen. 

^ Et ægte Argnment til Kjøbenhavnere. Reenbergs Levnetsbeskriv- 
else i Ny Kgl. Samling, Nr. 2086. 4. Da Grev Zinzt-ndorf 
havde udgivet sin Catechismum, sagde han: Den er Faare- 
kl«det, Bom Ulven kommer i ; naar Uuds Ords Lys maa ikke 
brænde ret, kommer der Tyve i Lyset. o. s. v. 

*) Morten Reenberg holdt Ligtale over Mag. Fred. Plum i Gjen- 
tofte. Plam lod sin Have være aaben for skikkelige Folk fra 
Kjøbenhavn, og Fmentimmer kom i Hobetal at spise Kirsebær; 
den gode Mand døde forend de bleve modne. Reenberg sagde 
derfor: tvHan plantede en Vingaard og aad ikke dens Frugt, 
og man kan sige, at han døde noget for tidlig for de Slags 
Engle, som han plejede at herbergere.** Da de vare komne 
af Kirken, sagde Biskop Vorm til ham : Provsten roste for 
meget Kjøbenhavns Fruentimmer i Dag. Reenberg holdt ogsaa 
Ligtale over Schnltz i Søllerød. Denne Præst ejede en Kro i 
Byen, og man sagde, at han holdt Gudstjenesten op , at Bønd- 
erne skalde sidde des længere dér og fortære. Denne Sag 
indførte Reenberg i sin Ligtale saa tydelig, at hver kunde 
t^ge og føle derpaa , saa at de fornemme, som vare i Følget, 
lagde sig ned og hulde ikke deres Hoveder op. (Morten Reen- 
bergs Levnetsbeskrivelse.) 

*) Chnstiani Democriti Redivivi Satiriske Betragtninger over de 
Kjøbenhavnske Præsters utidige Nidkjærhed. (Rahbeks Læs- 



Digitized by 



Google 



138 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

Mønstret paa gejstlig Veltalenhed, efter hTem ingen gjOr 
Epoke fOr Bastholm, var Peder H ersleb. Men efter de 
trykte Prædikener alene kan man kun faa en dunkel Fornem- 
melse af denne elskværdige og ærværdige Mands indtryks- 
fulde Veltalenhed; der forbandt sig med den legemlige Gaver, 
som det trykte Ord ikke kan gjengive, men samtidige Vidnes- 
byrd bekræfte. „Kongerne selv, siger Harboe, de som hede 
Guder paa Jorden, gave ham med Fornajelse Frihed til at 
prædike over den i Loven fastsatte Tid. Folkets Længsel efter 
at høre ham var saa stor, at endskjOndt Vagten for Kirke- 
dOren blev fordobblet, uaar han skulde prædike, kunde den dog 
næppe holde den tilstr5mmcnde Mængde ude^".) Baade Bluhme 
og Hersleb holdt Ligtale over Kristian den sjette; „da Bluhme 
prædikede, græd ingen uden Bluhme; da Hersleb prædikede, 
græd alle uden han.** Suhm, der havde hørt ham, vidner at 
han besad en ugemen legemlig Veltalenhed, og ham syntes al- 
drig deri at have set eller hørt hans lige. Hans Stemme, 
hans Gebærder vare saa søde, saa overtalende, at man sagde 
om ham, at han bad Folk komme i Himlen, thi dér er saa 
godt at være.') Det var Udtrykket af hans eget Liv. Allerede 
1740 (da han kun var 51 Aar gammel) føler han sig nedtrykt 
over det lange verdslige Arbejde« der hvilede paa ham: „O 
Gud give, udbryder han, jeg kunde have nogen Ro, i hvilken 
jeg tilbørligen kunde betænke Evigheden*.*) Om hans Stil 
yttrer Suhm, „at man den Gang ansaa den for veltalende*), om 
man end nu er af andre Tanker, at den er ikke ren, at den 
er hel vidtløftig, ikke sjælden falsk vittig, nogle Gange urigtig 
og ubestemt i Udtrykkene og Begreberne, men derimod er den 
visst paa de fleste Steder pyntet, rig, overflødig, flydende, rørende, 
vittig og andægtig." Paa lignende Vis d5mmer J. Møller, at 
^han er en jævn, venlig, bibelsk Prædikant, ofte rig paa Vittighed 
og dogmatisk Skarpsind, men uden Kraft, Smag, klart Begreb 
om det opbyggelige og især hajst ubekymret om Sprogets 
Renhed; i hans Prædikener vrimler det endnu, ligesom i Hol- 
bergs Skrifter, af franske og latinske Ord, ja, han indblander 
endog stundum græske Udtryk, og anstiller derover etymologiske 
eller andre lærde Undersøgelser: saa aldeles kunde selv denne 



ning 1 blandede Æmner. 1825, 4, 129.) Se i øvrifft J. Møllers 

Udsigt over den gejstlige Veltalenhed i Nyt theolog. Bibi. 20. 

B. jfr. Rahbeks Tilskueren 1819, Nr. 2. 
M Harboes Tale i RSnnings Tvende Lovtaler. 
») Suhms Saml. Skr. 10, 26. 

•) Uddragene af Herslebs Dagbog i Ronnings Tvende Lovtaler. 
*) Anchersen, prof. eloqu., anfører i sin Bog De criteriis bon 

Hbri Herslebs Stil ut simplicitatis in torrenti etsnmmo generie 

dicendi ezemplam. 



Digitized by 



Google 



Gejstlig Teltalenhed. Peder Hersleb. 139 

ypperlige Mand forglemme Opbyggelsens Maa],^i) Disse Brøst 
kamie dog ikke tilregnes Hersleb, de ere en nødvendig Følge 
af Sprogets og Smagens Tilstand; Fnldkommenhederne derimod 
erc hans, og de ere saa store, at man endnu med Opbyggelse 
kan læse flere af hans danske Prædikener, ikke en men mange 
Gange; om hvilke andre kan man sige det? Det er, som om man 
trylledes tilbage i hin Tid, naar man i dem møder Yttringer af 
det samme Yid i dyb Alvor, der hos Holberg aabenbarer sig 
onder den komiske Maske. Underlig bliver man tilmode, naar 
man læser disse Lignelser, naar man ser, hvorledes han bliver 
Ted og udfører Ligheden; det er, som om man IsBSte noget af 
Holbergs moralske Epistler. Det er sandt, at nogle af disse Lignelser 
Tilde vi ikke bruge saaledes, og blive ved at forfølge dem saa- 
ledes vilde vi heller ikke; men hvor utryksfuld, hvor gribende, 
hTor opløftende i sin Simpelhed er han ikke saa igjen, og hvor- 
ledes forstaar han ikke i faa Sætninger at sige os hvad Kristen- 
dom er, og med altid stærkere Vingeslag at føre os fra Jorden 
til Himlen. 

Hvad Sproget angaar, saa et det intet Brudd paa Opbyg- 
gelsen, at han, helt beskeden og uden Pedanteri, forklarer nogle 
græske Ord; han talte til h6jere Kredse. Fremmede Ord bruger 
ban, ikke alene firanske, men ogsaa tyske; men det vrimler 
iogenlnnde af dem som hos Holberg og andre. Nogle af de 
Bemærkninger, vi gjorde ved Kingo, finde her sin Bekræft- 
else; Ord stode den Gang hOjt, der nu ere sunkne. Og hvo 
Til forlange, at han skulde bruge Ord, der endnu ikke vare til i 
Sproget? 

Med Hensyn til verdslig Vinding er Hersleb en Kontrast 
til Holberg. Den ene berigede sig selv, den anden Boghandlerne. 
»Han tog, siger Harboe, ikke en Skilling i Honorar for sine 
Skrifter, ja, han inderlig glædede sig, at Forlæggeren af Livets 
Ord i Dødens Stund, som først efter kongelig Ordre og nu tredie 
Gaog (1747) var oplagt, havde alene af dens Forlag vundet en 
Kapital, hvorfor han har bygget sig et nyt Hus. Saa aldeles 
Tar det Hersleb nok at vinde Sjæle". 

Ved Siden af Hersleb synker Pontoppidan. »Han er ikke 
blot adansk, siger J. Møller, men endnu mere diffus, og hans 
to Samlinger finde næppe i vor Tid Læsere^; han staar dog 
OTer mange andre; han er overbevisende i Gjentagelse af de 
orthodoze Sandheder, oplysende, forklarende, men ikke hen- 
rivende. 

Af Landemodsprædikener, holdte af Provsterne især angaa- 



*) i. Møller, Theolog. Bibi. 16, 326. i Bastholms Levnet, 

/Google 



Digitized by' 



140 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

ende det præstelige Embede, faar man et Begreb om det brede. 
Næppe, siger J. Møller om en saadan Samling, findes deri nogen, 
som vi nu ville kalde veltalende. 

Der findes ogsaa særskilte Samlinger af Fasteprædikener; 
ja, man udførte Exegese over andre Dele af Testamentet i Fre- 
dagsprædikeuer, og udgav dem i stærke Bind. 

Ligprædikenernes blomstrende Tid var nu forbi; de stege 
til sin h6jeste Spidse, og maatte (omtrent ved 1720) visne hen. 
De udstyredes af den ny Adel med en Pragt og Kostbarhed 
uden lige; ikke alene Aner og Stamtavler, men selve Ligtoget 
blev stukket i alenlange Kobbere, og Bogen selv udstyret med 
en Pragt, hvortil man næppe f5r havde set Mage. Men saa 
var denne Herlighed forbi. 

P. Hersleb, Livets Ord udi Dødens Stund eller De Syv 
Kristi Ord paaKaarset, udi Syv Prædikener. Kbh. 1729. 4. og 
oftere. Almagt midt udi Afmagt (Fasteprædikener holdte for det 
Kongel. Herskab 1728). Kbh. 1751. 4. En Samling af Præ- 
dikener holdte paa adskillige Tider for det Hdy-Kongeiige Her- 
skab. Kbh. 1759. Nogle Exempler af den sidste Samling: 
,,Derfor ser vi, at Apostelen her bruger det Ord (rxoneeu, som 
betyder ikke egenligt at se, men at sigte. Thi deraf kommer 
Scopus, et Maal, et Oyemerke, en Skydeskive, saa at det ikke 
bor hede: vi ser ikke, men vi sigte ikke.** Lignelser: Jesus 
lignes med en aaben Bog, der er delt ligesom i to Dele, den 
ene er som en Tragedie, den anden som en Komedie; denne 
Lignelse med Bogen fortsætter han længe. Samvittigheden sam- 
menlignes med Hanen : Hvad det er for en underlig og ubegrib- 
elig Ting i Naturen, at en Hane saa accurate til visse Tider om 
Natten galer, ret ligesom han enten havde den Forstand i sin 
Pande eller et Ureverk i sin Mave (etc). Trappetrinene ned til 
Helvede; der er tolv Trapper* paa denne Stige (etc). Et Sted siger 
han: „Al vor Kristendom bestaar i at overvinde, og uden at 
overvinde er der ingen Kristendom. Vi bedrager os selv, om vi 
mener, at Kristendommen bestaar i at bede, læse, høre, gaa i Kirke, 
alt det er godt, nødvendigt, b6r at være, men det er Midler til 
Kristendommen; men at overvinde os selv med Fornægtelse, 
overvinde vore Lyster med Fornyelse, overvinde Lidelser med 
Taalmodighed , Fristelser med Tro, andres Fortrædelighed med 
Sagtmodighed, overvinde Verdens Tillokkelser med Korsfæstelse, 
overvinde omsider Døden selv, det er Kristendom.« Se ogsaa 
i Prædikenen: Sande Kristnes Skarpsigtighed og Forstands op- 
lyste Ojne det Sted: Verden forgaar. — Ord som accurat, ac- 
curate, freundlig (denne Verden, hun kommer saa freundlig og 
lokker os), Profit (Penge, Ære, Profit), fordekt (den Djævel, 
der ligger fordekt under vor Kjød og Blod), obstinatzig (et ob- 



Digitized by 



Google 



Gcgatlig YeltaleBhed. 141 

sdnatzig Sind) o. desl. ere endnu ædle. Passioner, Absigter o. 
desl. vare da gjængse Ord. De fremmede Ord bruges ikke altid, 
fordi det skortede paa danske, men ogsaa til Forstærkning: en 
sjndig Nysgjerrighed, en kjødelig Curiodté. Det fremmede havde 
ior Tilhørerne ikke det mindste stødende, det hørte endog til 
det simpleste Omgangssprog. 

Det kunde maaske være godt at sammenligne andre Præ- 
dikener med Herslebs, med Hensyn til Brugen af fremmede Ord ; 
I Ex. Præsten til Røraas Peder Abildgaards IClageprædiken over 
Kristian den sjette. Tronhiem 1747. 4. Heri hedder det: 
Kongen sdrgede for at avancere den Kristelige Religions Inter- 
esse, var exact i hans Ærbødighed og Siibmission for sin Gud, 
ingen verdslig Herlighed kunde distrahere ham derfra. Han 
søgte at peaplere sine Riger med en vel disciplineret Ungdom« Han 
employerede sine Kongelige Qualiteter i al deres Etendue. etc. 
etc. (De fremmede Ord naturligvis med latinske Bogstaver.) 

Pontoppidans Frimodige Vidnesbyrd om det Væsentlige af 
de Cbristnes Troe og Pligt i nogle christelige Prædikener, holdte 
for det Kongelige Herskab og Hoff-Menigheden. Kbh. )759. 
(Den anden Samling har Forf. ikke set.) 

Sermones ad Glerum, eller Prædikener ved de aarlige Provste- 
Moder i Siælands Stift. Kbh. 1740—55. 

Frans Thestrup, Pauli Epistel til de Kolossenser i Fre- 
dags-Prædikener. Kbh. 1735. 4. — H. K. Bytzow, ligesaa 
over de tre første Kapitler udi Johannis 1ste Epistel. Aalborg 
1753. 4. 

Enevaid Evald, Det Gamle og Nye Testamentes herlige 
Harmonie (etc.) Forestillet udi adskillige Prædikener. Kbh. (1744 — 
50.) Fem t>^kke Bind. 

Knud Tommerup, Vederqvægelse i Bedrøvelse, Een Brude- 
Praediken over Døendes og Liig-Prædiken over Levende (etc.) 
Kbh. 1739. Andet Oplag. Brudgommen skulde skydes, og fik 
Lov til først at kopuleres med sin Brud. Præsten opbyggede 
de arme Mennesker med en exegetisk Forklaring, hvori han ci- 
terer Beza og Vorstius. 

Andre Forfattere: A. Hof, H. Trojel,^ A. Gierdrum, J. H. 
Wcyhe, H. J. Buch, A. Thura, J. Whitte, P. J. Nyrop, J. Bagger, 
P. M. Bildsøe, N. Glatved, P. von Haven o. fi. 



^) Hans Trojel, Præst paa EristiaDshava« domt fra Livet og he- 
nåndet med Fængsel paa Monkholm. Dommen findes i Bio- 
graphica. Ny Kgl. Saml. Nr. 745. fol. Den lød paa Tabet af 
Ære, Liv og Gods; Haanden ham levende at afhugges, Kroppen 
M parteres og lægges paa Stejle og Hjul, og Hovedet at sættes 
paa en Stage. 



Digitized by 



Google 



142 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

Tyske Prædikener holdtes ikke alene i Ejøbenhavn/ men 
ogsaa i Vallø, Vemmetofte, Helsingør, Odense, Bergen, Kongs- 
berg o. s. V. Selv Hersleb prædikede i dette Sprog; og For- 
fatterne ere ligesaa mange, om ikke flere end de danske: J. F. 
BeusB, Th. Clausen, A. Er. Rbon, A. G. Grothansen, J. A. 
Seydlitz, A. G. Wienken, A. L. Giese, P. H. Cold, J. L. Bttn- 
nemann o. fl. 

Danske Ligprædikener af Biskop Vorm, S. Aspach, J. 
Brasen, N. Schive, L. F. Broch, J. Maus, L. Barhov, E. Christie 
o. fl. Tyske holdtes ikke alene over de kongelige, men ogsaa 
over adelige, f. Ex. af A. Hof. Som Exempel paa deres 
Pragt kan man tage Masii Trauerrede fiber Chr. Gyldenløvre. 
1709. fol. 

Andre Andagtsbøger samt moralske og moralsk-politiske 
Betragtninger bleve fortsatte fra forrige Tidsrum; Sproget og 
Smagen vinde dog efterhaanden nogen Fremgang. Overtroen 
var ingenlunde udryddet; der forekommer f. Ex. endnu For- 
skrivelser til Djævelen.') Holberg fægtede altsaa ikke i Luften; 
hans Slag traf virkelige Gjenstande. 

En særegen Afdeling udgjOre de pietistiske Skrifter og Trak- 
tater. Paa en Tid, da den pietas vulgaris, som Holberg be- 
skriver,*) var herskende, maatte denne Del af Literaturen be- 
tydelig tiltage. Den bestaar dels i selvskrevne Afhandlinger, 
dels i Oversættelser (af Speners og Frankes Skrifter især 
1739-r40.) I Begyndelsen ere disse Traktater maadeholdne, 
ja endog (som Tømmermanden £[ri&tian Davids) trohjært- 
ige og evangelisk- veltalende; Hemhutismen, der endnu var 
saa ung, fik først Hævd omtrent 1740 (de saakaldte Søskende 
1741);*) men jo mere Naturalismen greb om sig, des stærkere 
synes Pietismen at have gravet sig ind i Jesu Vunder, indtil 
den bryder ud i Blodtheologiens Skrifter omtrent ved 1750. 
Saa kommer i disse Gudelige Betragtninger „den bloddryppende 
Jesus med Blod, ikke med Oxe- eller Kalveblod," men „med 
Guds Blod, med Fyrsteligt Blod, med Forløsnings Blod, med 



») Præsterne maatte afgive Betænkninger derom. I Morten Reen- 
bergs Levnetsbeskrivelse findes udførlige Efterretninger om to 
saadanne Personer, en Prætorius fra Rostock, der for Ildebranden 
havde en anseelig Samling af rare Bøger, samt i alle Viden- 
skaber, off den bekjendte Hans Jdrgen Forthammer. 

') Se hans Beskrivelse over den alamodiske Devotion, som kaldes 
Pietas vulgaris, i Moralske Tanker, I. 4. epigr. 168, S. 597 
og 605. 

•) Hernhuteme i Danmark. Ussings Kirkeforfatning 1, 303. 



Digitized by 



Google 



AndagtøskrifUr. 143 

Renselses Blod, med SaliggjOrelses Blod, med Forsonings Blod;*^ 
og Jo rigeligere han kommer med Blod, med sit hellige 
blodige Hoved, med sine hellige blodige Strimer, med sine 
hellige blodige Vander, med sine hellige blodige Hænder, med 
sine hellige blodige Fødder, med sin heUige blodige Side, 
med sit hellige blodige Hjærte, jo rigeligere kommer han 
med visse Forsikkrings Tegn om sin Naade, Ejærlighed og 
Godhed. O! Jesu, O! Blod, O! blodige Jesu!" Hvorfra al 
denne Sanselighed og dette „kindisch Getåndel* kom ind til os, 
ser man bedst ved at sammenligne det oprindelige Hernhutske 
Yæsen,^) Det gamle Litani vender tilbage, og det vil det al- 
tid gjdre. Naar Egen staaer tor og bladløs, skyder Mistel- 
tenen op, hvert Aar, ved hver Tidsomskifbning, ny, men saa 
dør hin hvide Balder. Ingen Folkereligion kan undvære en 
sanselig Gud,*) og derfor viser den sig i saa mangfoldige Former. 
Men lad os mindes den almindelige Lov : Alt hvad der er udentil> 
£»ldes, visner, dør; Livet er til i det Indre. 

Det er en rig Literatur, som omfatter det højtravende, det 
trivielle, det vækkende og alleslags Grader af Tro og^Pietisme. 
Nogle af Forfatterne ere: J.Rasch, J. M. Huulbech, Kr. Drejer, 
H. Herning, H. O. Nysted, J. Godsen, J. Hoe, A. Hof, L. og H. 
Yinsløv, F. K. Schnell, H. Bang, H. Ramløse, J. Dauw. (se 
Hejers Nova liter. Nr. 13) J. F. Bfiysen (Boyesen), M. K. 
Brask, A. Thura, P. Brun, Fr. Thestrup, J. Hersleb, J. Uetrecht, 
A. Garboe, B. Thaulov, K. Tommerup, F. Helt, P. M. Bildsøe, 
E. Hagerap, N. M. Lym, J. H. Weyhe, P. Naskov, H. Gerner 
(den yngre), J. Grunning, F. G. Voss (Bønnens Theori), F. J. 



O Se Leben des Grafen von Zinzendorf af Varnhagen von Ense 
i hans Biographieche Denkmale, 2te Aiiflage, 5, 246. fgg: Die 
Wundenlitanei; Des wnnden Krentzgotts Bundesblut; SeitenhoU 
chen kusst die Schwester, Schwester kfisst das Seitenholcher. 
KiUse, kflsae, kfiase, kiisse, kiisae, kiisse! Sangen om Krcaz- 
luftvogelein, krankelnd von Liebespein nach Jesu Seitenschrein 
med allehaande Varialioner o. 8. v. Imod det er Enevaid Evald 
en fattig Stymper. 

*) God, tne ancreated, the incomprehensible, the in visible, at- 
tracted few worshippers. A philosopher might adniire so noble 
a coDception ; but the crowd turned away in disgiist from words 
wbich presentnd no image to tlieir minds. It was before Deity 
embodied in a human form, walkingr among men, portaking of 
thcir infirmitiea, leaning on their bosoms, weeping over their 
graves, slnmbering in the manger, bleeding on the cross, that the 
prejttdices of the Synagogue, and the doubts of the Academy, 
and the pride of ihe Portico, and the fasces of the Lictor, 
and the swords of thirty legions j were humbled in the dust. 
(Hacaulay, Critical and historical essays, t. I. Milton.) 



Digitized by 



Google 



144 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

V. Dauw, N. Bugge, M. Reseu, K. F. Tren, J. Hyphof , Fr 
Vogelius, H. Begtrup, J. Hegelahr, Fr. Boye etc. 

Nogle Exempler paa disse Skrifter: 

H. HOrnlDg, Liden moralsk og Politisk Bibel (etc) Kbh. To 
Dele. (En Art Livsfilosofi eller Læreregler for Livet) 

Joh. Dauw, Lyst-Mad eller Forældre og BOme Gonfect, 
Det er een Opbyggelig Discours imellem gode Venner over det 
SpOrssmaal: Hvad heller det kand agtes for stOrre Lycksalighed 
at have aidelis ingen, eller og at have mange Bom? Udi disse 
sidste Verdens Tider nyttig og tienlig at læse. Kbh. 1714. 

En Ghristelig Nye-AarsGave Bestaaende af adskillige Him- 
melske Suck eller en Gudelig Siæle- Tørst Efter Gbristum 
Udi Aandelige Betragtninger, Af Engelske Scribentere. Nu i 
det Danske Tungemaal oversat af Rasmus Groll, S. S. Theol. 
studioso. Kbh. 1716. (Ej hos Nyenip.) 

J. F. Boysen, Saligheds Veyviisere, Det er Gadelige Op- 
muntringer til Saligheds Forarbeydelse. Uddragne af Pauli 
Paamindelse til de Philippenser c. U. w. 12 (etc.) Kbh. 1718. 

J. Huulbech, En Hellig Anatomie Ved Guds Hellige og 
Kraftige Oi'd, Som skarpere end noget Tve-egget Sværd igiennem- 
trængcr Siæl og Aitnd, Leedemod og Marve, Hiertens Tanker og 
Sind, Forestillet afHebr. IV. Cap. og 12 Vers. (etc.) Kbh. 1722. 
„Fordi og dette Guds igiennemtrængende ORD lignis her i 
Texten ved den yppertse Præstis Slacte- og Anatomere-Kniv 
til at opskiære og partere Ofringerne med, at jeg derfor af 
den Knivs ellers Sværds Brug giver Skriftet dette Navn.* 

Kristian David, Korte Skritmessige Betragtninger over de 
otte Saligheder af Matth. 5, 3-12. Udi et Sendebrev til den 
»Apostoliske Meeuighed udi Kiøbenhavn. Fremlagde og forestillede 
af en Christi Discipel. Flensborg, Trykt paa gode Venners Be- 
kostning. — Skrevet i April Maaned 1733. 

A. Thura, Eenfoldige og Gudelige Tanker over nogle faa 
Sprog af den Hellige Skrift (etc.) Kbh. 1736. 4. 

M. Kr. Brask. En Christens Aandelig Vandre-Færd paa 
Siælens Gudelig Himmel-Vey (etc). Kbh. 1739. 

I Hjelmstjernes Samling findes Oversættelser af Speners, 
Frankes o. fl. Skrifter, af engelske Traktater o. desl. Deriblandt: 
Den lille Keropis, Kbh. 1739. Hellmunds Theologisk Svar paa de 
Spørsmaale: 1) Om Dands, som nu omstunder øves saa meget 
i Verden, er Synd? 2) om Spill er Synd? Kbh. 1740. o. s. v.. 

Fred. Boye, Nogle med Blod besprengte Blomster. Kbh. 
1750. (Bibelsprog med Betragtninger.) 

J. Hegelahr (Præst i Thy), En liden Traktat om Jesu 
Vunder og saarede Siel. Kbh. Wåysenhuset 1763. (Buschings 
Nachrichten 1, 308.) Eu uudstaaelig Inddeling af Vunderne: de 



Digitized by 



Google 



Exegetiske og dogmatiflke Skrifter. 145 

selvbrudte og de voldbrodte. De første ere de blodige Aab- 
Biuger i Kristi Ejød og Had, som skete efter Guds Be&ling 
af Menneskehænder eller nden Menneskehænder af Gud selv; 
de sidste, som uden Guds Befaling eller Tilladelse tilfdjedes ham 
af oretiiBerdige Menneskehænder. De voldbrudte ere atter sex 
Slags, efter de Redskaber, hvormed de ere gjorte, efter de 
Lemmer, hvorpaa de ere gjorte, efter de Steder, hvor det er 
sket. etc. et c. 

Kr. Langemak Leth, Gudelige Betragtninger over vor Frels- 
ers allerhelligste Vunder og Saar, Samlede af adskillige Evan- 
geliske Skrifter. Kbh. 1754. (B&scbings Nachrichten 2, 471.) 
Uddrag af fremmede, tildels meget ældre, Forfattere, og denne 
Del af Skriftet bliver derved til en ret kostelig Samling. 
Fortællinger om troende Sjæle, som styrkedes ved Jesu 
Vunder, o. s. v. 

Gudelige Betragtninger over Jesu Kristi Guds SOns uvurd- 
eerlige Blod , Samlede af adskillige Lutherske Læreres Skrifter. 
Kbh. 1755. (hvoraf ovenstaaende er taget.) 

Deslige Skrifter drage sig langt ind i næste Tidsrum ; f. £x. 
Passions-Betragtning overEbr. 12, v. 2. Kbh. 1760. „Jesus, den 
bødende, kæmpende, blodsvedende, grædende, bundne, fangne, 
bespottede, bf^spyttede, hudstrøgne , med Torne kronede, for- 
dømte, ophængte (etc), begravede og fi*a Døde igjen opstandne. "* 
Blandt Forfatterne til tyske Opbyggelsesskrifter mærkes 
Præsterne til St, Petri: H. Henrici. H. Dttrkop, E. D. Hauber. 
For Opbyggelse var der tilstrækkelig sOrget; hvorledes 
forholdt det sig med Udbredelse af Kundskab? Siden Theo- 
logerne ikke længer kunde udrette noget igjennem Latinen, 
fulgte de da den naturlige Vej, igjennem Modersmaalet at op- 
lyse Skriften, at gjOre Kirkens Historie tilgjængelig , at be- 
grunde og befæste den kristelige Lære? Forsøgene derpaa ere 
ikke mange, ofte ubetydelige. 

Exegetiske Skrifter haves af JOrgen Ursin, Morten 
Wolfsburg, Niels Lucoppidan, Frederik Monrad, Ulrik Torm; 
Evangelieharmonier af Povel Hersløv, Bertel Taulov og Ole 
Hof; en Bibelkonkordans af Enevald Evald. Kirkehistoriske 
Skrifter, foruden af Ursin og Evald, især af Andreas Rejersen 
(Oversættelse af Josephus), JOrgen Vesterholt (Tillæg til Rami 
Kirkehistorie), og mindre Bidrag af Torkild Baden, Frederik 
J. V. Dauw, Vitus Bering, Peder Grach. Ludvig Harboe be- 
handlede Reformationen i Island. Hans Mossin begyndte sin 
diffose Skribentvirksomhed. Kvækeren Kristoffer Meidel skrev i 
London. 

Hvad Læren angaar, da nægtedes endnu Hedningenes 
Salighed (af Jens Brasen); men Fornuften stilledes efterhaanden 
IV. 10 



Digitized by 



Google 



146 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

ved Siden af Skriften, ja den nævnes endog foran denne, 
skjOndt Naturalisme og Deisme bekjæmpes. Klaus Fasting, 
Borgemester i Bergen, beviste Kristendommens Sandhed, 
Povel Dankel, Præst i Laaland, Sjælens Udødelighed. Omtrent 
ved 1740 er der foregaaet en stor Forandring med Autoritets- 
troen: ved denne Tid udtales det aabent, i Modersmaalet , for 
alle. „I de forrige Sekuler, da Borneoptugtelseu var mere 
haard, da Læremaaden var mindre fornuftig, da man betyngede 
Hukommelsen isteden for at skjærpe Dommekraften, da Lærerne 
dikterede mere end de beviste — da var præjudicium bumanæ 
authoritatis en herskende Vildfarelse, og det ikke saa meget af 
en naturlig Tilbøjelighed, som af en tvungen Lydighed. Men 
da der i vore Tider er sket stor Forandring paa dette, da 
man nu kan lære mere i ett Aar, end for i ti, da Videnskaberne 
ere satte i et stSrre Lys, da Tolerancen fast overalt indføres, 
da Lærere ere mere moderate, da begjnde Menneskene ikke 
alene at vindicere sig deres Frihed, og at slide sig løse fra 
præjudicio humanæ authoritatis, men de falde hovedkulds hen i 
en anden Afgrund igjen, nemlig til præjudicium confidentiæ sui 
ipsius, hvortil den fordærvede Natur er mest tilbSjelig. Ville vi 
spørge de mange Separatister, Enthusiaster, Deister, Fritænkere 
og andre saadanne, af hvilke der i vore Tider er en saa stor 
Sværm, hvad der har givet dem Anledning til at forlade deres 
Bekjendelser, Kirker og Lærere, de ere strax rede med det 
Svar, at de have i Tide villet kaste Aaget af deres Skuldre, 
at de have ikke længer villet være Slaver af Mennesker, at de 
ere glade ved, at de ere komne ud fra det skadelige præjudicio 
humauæ authoritatis.*' Med Autoritetstroen faldt tillige den 
gamle Ærbødighed for Præstestanden: „F5r lod man Lærestanden 
passére, da den næppe var passabel, men nu, da den kjendelig 
er forbedret, raaber man imod den af fuld Strube."*) Anelsen 
om en stor Fare, om en ubodelig Skade, var det vel ogsaa der 
(1744) fremkaldte et ret mærkeligt Skrift, som i Modersmaalet 
i et mere filosofisk Sprog, end sædvanlig, behandlede den na- 
turlige og aabenbarede Religion, for at bestride Deismen; uden 
Tvivl var det af en Lægmand. En Lægmand oversatte ogsaa 
Hugo Grotius Om den kristelige Religions Sandhed (1747). 
Først i næste Tidsrum (Rosenstand-Goiske) overtoge Theologerne, 
og, som vi dér skulle se, temmelig kejtet, det som var deres 
rette Kald og Gjerning. De havde ingen Holberg paa sin 
Side. Det Vid og den Varme, hvormed Peder Hersleb fra 



») (Gerhard Treschow), Et kierligt og velmeentBrev til den danske 
Sandemand. Kbh. 1745. 4. 



Digitized by 



Google 



Exege tiske og dogmatiske Skrifter. 147 

Prædikestolen forkyndte Kristendommen, var for Dogmatikerne 
et ukjendt Land. 

Exempler paa hertil hørende Skrifter: 

Georg Ursin, Forklaringer over Johs, Psalmernes, Ord- 
sprogenes, Prædikerens og Hd} sangens Bøger, udgivet af Frederik 
Ursin. Kbh. 1741. Oversættelse med korte Oplysninger. — 
Sanct Jacobs almindelige Skrivelse med korte og klare Ud- 
tydninger over den Vers for Vers, udg. af Fred. Ursin. Kbh. 
1740. En udførlig Parafrase. Det er kun en Del af hans 
Parafrase over den hellige Skrift; Prænumerationen var saa 
liden, at det hele ikke kunde komme ud. 

Morten Wolfsburg, S. Judæ almindelige Sendebrev — Paa 
Latinsk, Dansk, Tydsk, Fransesk, Italiensk og Hollandsk med For- 
klaring ved hvert Vers. 1716. 4. Han vilde paa samme Maade 
have givet hele det ny Testamente. 

Lucoppidans Forklaring over Johannis Aabenbaring. 1728. 
4. Haandskriftet og de allerfleste Exemplarer brændte i Kjøb- 
enhavns Ldebrand, saa den er meget rar. Det er vidtløftige, 
ufrugtbare Fantasier, „en Himmelske Comoedie, hvor udi fore- 
stilles den Christue Kirkes Skiebne, og bliver ligesom ageret af 
visse Personer, enten Guddommelige, eller Himmelske Engle og 
udvalde Siele, eller og undertiden Diævelen og hans Engle.*' 
(Qjelmstjernes Samling, uden Titelblad og uden Ende.) 

Freil. Monrad, St. Pauli Sendebrev til de Colossenser med 
en liden Forklaring og nogle faa Betænkninger. Kbh. 1736. 
4. Indledning og Exegese. — St. Pauli Skrivelse til de Ga- 
iater med en Forklaring og nogle Betænkninger. Kbh. 1740. 
4. Historisk Indledning om Gaiaterne og Exegese. — Pro- 
pheten Chabakuks Spaadom. Kbh. 1752. (BOschings Nach- 
ricbten 1, 166.) 

Ulric Frideric Torm, En eenfoldig og opbyggelig Forklaring 
over St. Pauli Epistel til de Philipenser. Kbh. (1751). 4. (Btt- 
schings Nacbrichten 1. 454.) 

Povel Hersløf, Dend Evangeliske Concordantz Eller De 
Fire Evangelister, Confererede og samlede til een Historie. 
(Kbh.) 1708. (Jesu Liv ved en Sammenstilling af Evangelienie, 
Stykke for Stykke.) 

Jak. Møller, William Gaves Første Christendom eller de 
gamle Christnes Gudsdyrkelse i det nye Testamentes første 
Tider. Af Tydsk paa Dansk oversat. Kbh. 1740. (Er det 
dette Skridt, der menes med hans Overs, af Wilh. Gaves Vitæ 
apostolorum? som allerede omtales i Nova liter. mar. Balth. 
1707, S. 113.) 

Georg Ursins Kortforfattede Samling af de Apostoliske 

10* 

Digitized by CjOOQ IC 



148 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

Fædre — samt endeel af de fornemste Fædre udi de trende 
første Hundrede Aar deres Levnets og Endeligts Historier. Udg. 
af hans Son Fred. Ursin. Kbh. 1744. — Samme Forf. Kort- 
fattede Beskrivelse over St Jakobs Liv og Levnet. Udg. af hans 
Son. Kbh. 1744. 

Enevald Evald, Tids-Register over det Gamle Testamentes 
Kirke-Historie. Kbh. 1741. over det Nye Testamentes. Kbh. 
1742. (Kronologisk Sammenstilling med den verdslige Hi- 
storie.) 

Andreas Reyersen, Flavii Josephi Jødiske Historie, af det 
Grædske Sprog oversat og med nogle Anmærkninger oplyst. 
1760—67. 4. Tre Dele. Med korte Anmærkninger mider 
Texten. 

Morten Reenberg udgav Anabaptisternes Historie. (1733.4.) 
Det er vel denne Bog, der sigtes til, naar det i hans haand- 
skrevne Levnetsbeskrivelse hedder: ^Det var et artigt Paafund, 
at han udgav det Stykke af Knipperdollings Historie, da de pa- 
pistiske Bevægelser vare. Han lod en Præst fra Møn, som just 
var i Ejøbenhavn, bringe den til Biskop Yorm, som skrev Im- 
primatur derpaa uden at tænke paa Sviterne. Da den I^ece 
blev trykt og Gadedrengene raabte med den, fandt den mange 
Liebhavere, og manges Ojne bleve derover opladte. Holberg 
sagde en Gang til mig, at det var ret ett af Reenbergs Mest- 
erstykker.** 

Mag. Peder Grach, Rektor i Kristianssand, En Jubel-Oration, 
Forestillende den Danske og Norske Kirke-Historie. Kbh. 1745. 
Den begynder med Hedenskabet. Han kjeuder Edda, og taler 
iblandt andet om Gudinden Nyka, Grækernes Thetis; deraf det 
norske og svenske Nyken og Nyka- Blomster. Ved Middelald- 
eren omtaler han den danske Literatur og en Del Helgene; 
samt Sproglevninger (S. 63): Hillemænd, d. e. hjælper I tre 
hellige Mænd! Saa Mænd! d. e. saa hjælpe os de hellige tre 
Mænd, som bleve kaste i den gloende Ovn. Saa Mari, d. e. saa 
hjælpe os Marie! Saa Maris Die, contracte Saa Mars Die, d, 
e. Saa hjælpe os Maries Mælk ! Mi Sanct, d. e. saa hjælpe mig 
min Patron, min Helgen! Ved Reformationen omtaler han ogsaa 
de danske Skribenter, og (S. 94—96) Je Separatister, soni 
snege sig ind i Danmark. 

Fr. J. V. Dauw, Et Tanke-bræt — især for Præster. 
Aalborg 1746. Magre Optegnelser om (lutter tyske) Præster, 
i 16 Afdelinger. F. Ex. 1) De sig til deres Dødsstund vel til- 
forn beredende Præster. 2) De deres Endeligt af Guds sære 
Aabenbarelse eller Indskydelse forudvidende Præster. — — 16) 
De af hOje Standspersoner til deres Grave ledsagede Præster. 
16) De eftertænkelige Præst- og Theologorum Symbola. 



Digitized by 



Google 



Ezegetiske og dogmatiske Skrifter. 149 

Jens Brasen, Ben vildfarende og Guds Ord modstridende 
Meening, at Hedningerne blive salige uden Christi Kundskab og 
Omvendelse til ham, Af Guds Ord og den hellige Skrift med 
vores reene Evangeliske Læreres Vidnesbyrd giendrevet og re- 
fttteret Kbh. (Approberet af L. Thura, Ribe 1729.) 

Klaus Fasting (f. i Bergen, f 1739), Forsøg til en Traktat 
om den Kristelige Religions Sandhed, Visdom og Godhed, samt 
de Bevisninger, hvorpaa samme hellige Religion er grundet. 
Kbh. 1729—32. Tre Dele. Forfatteren er ikke nævnt. Lin- 
trop har som Censor med synderlig Behag og FornOjelse læst 
denne grundige og velindrettede Prøve. Et vel fortjent Vidnes- 
byrd, Tillæg dertil er: Forsøg til en Traktat om den Jødiske 
Religion til at bestyrke den kristelige Religions Sandhed, Vis- 
dom og Godhed. Kbh. 1733. (Jøderne som det udvalgte Folk 
har den eneste sande Guds Tilbedelse; Forberedelse til Messiæ 
Ankomst; Kjendetegnene paa den sande Messias.) 

Povel Zachariæsen Danckell , Discourser om Menneskets 
Siæl, Uddragne af Fornuften og af den Hellige Skrifts Bøger, 
Til den Ende, at de, som hidtil enten have tvivlet om Siælens 
Udødelighed, eller have ikke forstaaet, hvilken Natur deres 
Siæle er af, kand baade af Fornuften og af den H. Skrift over- 
bevises. At Siælen er en Aand af en langt anden Beskaffenhed, 
end Diurenes Siæle, Og at Siælen er udødelig. (1739—) 41. 
Fire Dele. Tilegnet den Treenige Gud. Indliold: 1) Om Aanders 
Natur i Almindelighed; 2) Sjælen under Synden; 3) Sjælen 
under Naaden; 4) Sjælen efter Døden. Han tager ogsaa Hen- 
syn til ældre og yngre Filosoffers Meninger. — Efter hans Død 
udkom: Anviisning til et nyt, ordentligt og fatteligt Systema 
over Aabenbaringen* Kbh. 1764. (Bttschings Nachrichten 
2, 93.) 

En Indledning til nogle Afliandlinger om den Kristne Re- 
ligions Fornuftighed og Sandhed. Første Gang trykt paa For- 
læggerens ^en Bekostning. Kbh. 1744. Hos Høpffner. Under 
Til^Tielsen og Fortalen *** ** Bogen handler om den naturlige 
Religion og den aabenbarede^ om Naturalister elier Deister, 
som forkaste aabenbarede Religioner; om en Aabenbarings Mu- 
ligihed, Fornødenhed, Kjendetegn og den kristeliges Sandhed. 
I Fortalen udbeder han sig en kjærlig Dom; først i det at hans 
Skrivemaade maaske er noget kort og hans Talemaader hid og 
did et dansk Øre lidt fremmede, skjdndt ikke uforstaaelige ; thi 
da det er uvant i vort Sprog at udtrykke sig, sær i filosofiske 
Materier, med vort Tungemaals Ord og Talemaader, saa har han 
dér, hvor det var fornødent at det maatte ske, maaske ikke 
skrevet med saa bekvemme Ord, som han vilde have gjort, hvis 
Vanen (>g andre foregaaende Skrifter af det Slags havde kunnet 



Digitized by 



Google 



150 Holbergs Tidsalder. Theologi. 

vejlede ham. Næsten alt er Tanker, Satzer, Beviser, o. s. v^ 
tagne af andre og førte efter haus Begreb i denne Form; men 
han kan ikke sige af hvem, af hvilke laanto Bøger han har ud- 
draget, nu paa en, nu paa en anden Lap Papir, de til hans 
Hensigt hørende Tanker og Beviser, nærmest til sin egen Op- 
byggelse. Han søger at indføre danske Ord: Mathesis kalder 
han Visskonsten, et Creditiv et Fuldmagts Brev eller et Tro- 
maals Brev o. s. v. 

Boy Klingenberg, Hugo Grotes VI Bøger om den Kristne 
Religions Sandhed: Med Flid oversatte af det Latinske i vort 
Danske Tungemaal. Kbh. 1747. Tilegnet Erik Pontoppidan. 
Det er kun Oversættelse uden videre Oplysning. 

Fra Theologiens Tilstand og dens Anvendelse igjennem 
Kirken kan man i Almindelighed slutte til et Folks Kult urtil- 
stand. Vi have derfor dvælet derved. Vi have set os om i 
alle Hjdrner og Kanter; vi have søgt efter det fortrinlige, det 
fremskridende, det opvækkende, det opbyggelige. Vi have fundet 
en træg Kirke med myndige Herrer og udenfor den allehaande 
uheldige Forsøg paa at faa Liv i Livet. Er det et Uheld, 
der har været over os, at vi have truffet saa lidet af det gode ? 
Hos Kirkens fremragende Mænd frastødes vi af den Deichmannske 
Verdslighed, det Tychonianske Pedanteri; disse Steenbucher og 
Trellunder indjage os Skræk som Lygtepæle med udbrændte 
Blus; selv Pontoppidan er bedre i andre Æmner end som The- 
olog. I Præsternes Skrifter have vi fundet lidet, der røber 
SkjOnsomhed og Smag, meget, der bærer Præg af det modsatte. 
Den eneste Mand, vi ret kunne fatte Kjærlighed for, er Peder 
Hersleb; men vi forlange ikke af nogen, at han, for at oplyses 
og opbygges, skal læse disse Prædikener fra Ende til anden. 
Og i den videnskabelige Fremstilling af Læren er der ingen 
Fremgang vunden, ingen. Theologien staar ved en ny Vej, og 
ser ind paa den, men den ængster sig for at betræde den; den 
er ræd for at tilsætte Livet. Den Holbergske Tidsalder er i 
dette Fag kun en Indledning, en Overgang. Saa meget mere 
i de øvrige, i de strængere Videnskabsfag; og skj5ndt vi og- 
saa her nævne de mindre betydelige Forfattere, dvæle vi kun 
ved de Mænd, der danne en Slags Sidemænd til Holberg eller 
forberede en ny Udvikling. 



Digitized by 



Google 



Lovkyndighed. 151 

2. Lovkyndighed og Filosofi. Lovkyndighedens Tilstand. Henrik 
VVeghorst, Krislian Reitzer, Kristian Bagger. Kristian Stub. 
Lovkyndigheden og Historien: Andreas Hojer. Kristian Ludvig 
Scheidt- Roramerretten : Thomas Clitau. Loykyndigheden og 
Filosofien: Henrik Stampe. Peder Kofod-Ancher. Filosofiske 
Skrifter af Andreas Lundhof og Frederik Kristian Eilachov. 

Den Opmærksomhed, som den danske Adel havde ydet de 
gamle Love, var ophørt. Der var kommen en ny Lov, hvis 
Tydelighed i det mindste i nogen Tid til praktisk Brug gjorde 
den videnskabelige .Behandling mindre nødvendig. Forelæsning- 
erne ved Universitetet bestode derfor i „Omskrivninger af Lovens 
Ord og Henførelse af Forordningerne til Loven." Der var 
lagen juridisk Prøve anordnet. Selv Assessorerne i H5jesteret 
behøvede ikke at være Jurister; det var en Hædersstilling, der 
ofte blev attraaet for den dermed forbundne Rangs Skyld. 
Embederne i Overretterne bleve ofte forbeholdte fornemme Mænds 
B5rn eller adelige; LOnnen var liden. Underdommernes Emb- 
eder bortgaves efter Amtmændenes Forslag, sædvanlig efter 
Gunst, endog til deres eller andre fornemme Mænds Sliriver- 
karle og Domestikker. Saaledes omtrent var, efter G. L. Baden, 
den danske Lovkyndigheds ydre Stilling. 

Som Videnskab var Lovkyndigheden uselvstændig. Den var 
endnu i adskillige Dele, f. Ex. i Behandlingen af Slægtleddene, 
afhængig af Theologien, og stod under dens Opsyn. Som Sy- 
stem var den endnu ikke til; det skulde skahes, men dertil be- 
høvedes mere end sædvanlige Evner. De gamle danske Loves 
Historie, bvorpaa flere havde forsøgt, opnaaede først langt senere 
en fuldstændig Behandling. Lovkyndigheden behøvede en For- 
dannelse; den forberedte sig ad to Veje, dels ved Forbindelse 
med Historien, dels ved at tage sin Udgang fra Filolofien. 

De juridiske Professorers Virksomhed i Begyndelsen af 
Tidsrummet synes at have været lidet frugtbringende og lidet 
Idnnende; paa de studerende kunde de heller ikke virke synd- 
eriig, da de, i Følge Studiets hele Stilling, havde faa eller ingen 
Lærlinge. Henrik Weghorst, der næppe var det danske 
Sprog fuldkommen mægtig, var prof. juris til sin Død (1710); 
Kristian Reitzer indtil han blev Stiftamtmand i Thrond- 
hjem (1722); hans Efterfølger, en S6n af Sællands bekjendte 
Biskop Hans Bagger, Kristian Bagger, var i nogen Tid den 
eneste juridiske Docent ved Universitetet, indtil han blev Stift- 
amtmand i Bergen (1738;. Disse Mænds trykte Skrifter vare 
de forordnede Disputatser. I denne Form fremkom ogsaa det 
mærkeligste Skrift fra denne Tid, et Udkast, et Omrids, en 
Anelse om en dansk Lovhistorie. Nordmanden Kristian 
Stub, en S()nnesOn af den bekjendte Kjeld Stub, udgav, 
medens han laa paa Ehlers Kollegium, sine fire Dispu- 



Digitized by 



Google 



152 Holbergs Tidsalder. Lovkyndighed. 

tatser De lege et legislatoribus Danorum (1716—19. 4.), hvori 
de Arna-MagnæaDske Haandskrifter formodenlig første Gang 
bleve beuyttede; det er alt hvad man kunde væute, ikke alene 
„en kort Fortegnelse over vore danske Love og Lovgivere," 
men hvad Thorsen kalder det: „et lille vakkert Grundris af en 
dansk Lovhistorie.***) Andre Disputatser til Oplysning af 
dansk Lovkyndighed vare store Sjældenheder. Jakob Hasse, 
der slog ind paa denne Vej (1718 — 19), forlod siden dette 
Studium. 

Saaledes var Tilstanden, da Andreas Hojer, efter at have 
svævet mellem Medicin, Historie og Lovkyndighed, endelig gav 
den sidste en ny Skikkelse. 

Andreas HOjer (selv skriver han Hojer) var en Præste- 
søn fra det Slesvigske (f. 1690 i Karlum), der, efter at have 
nydt Undervisning hjemme, (i Vaaren 1706) blev sendt til Pæ- 
dagogiet i Halle, hvor der for ham og andre fremmelige Lær^ 
Unge blev oprettet en classis selecta. Han studerede derpaa 
ved Universitetet i Halle, og valgte, skjOndt imod sin Tilbøje- 
lighed, Medicinen til Brødstudium. Fattigdom forbød ham at 
besøge flere Universiteter, Krigen og andre Omstændigheder 
nødte ham til at vende hjem. Af Videlyst saa han sig om i 
flere Egne, og tog til Kjøbenhavn (1713) for at gjOre sig be- 
kjendt med Hovedstaden. Det var ikke hans Agt at blive dér; 
men Grev Johan Georg von Holstein, der havde forskrevet en 
Hovmester, som ikke kom, bad ham overtage sine Sønners Und- 
ervisning, og derved lagdes Grunden til haus Lykke. Han op- 
holdt sig med sine Lærlinge nogen Tid i Helmstftdt (i Slut- 
ningen af 1717); men da disse foretoge en længere Rejse, vendte 
han tilbage til Kjøbenhavn (1718), og væntede dér paa en An- 
sættelse, som imidlertid udeblev. At opnaa et Professorat i 
Medicinen lykkedes ham ikke; han ernærede sig som Læge, 
men han følte en saa stor Utilbøjelighed til denne Levevej, at 
han ønskede at ombytte den med en anden. Han skriver selv, 
at han „tit var« fortrædelig, fordi han havde udvalgt sig en 
Levnetsmaade, der gjør ham til en Elændigheds Vidne og Be- 
drøveligheds Træl.«») 



') Fortalen til Kofod-Anchers Lovhistorie i hans Saml. j und. Skr. 
1, X. Thorsens Fortale til Eriks Lov, S. 19. Anders Buøstei 
haandskrevne Jurispradentia Danica 1716 omtales af Kofod-An- 
cher fAnvisning for en dansk Jorist 1777. S. 67.) 

') I Cimbria liter. 1, 266 hedder det, at han praktiserede som Læge 
i Kjøbenhayn omtrent 1718. Sin Beklagelse har han udtalt i 
et dansk Brev 1720. (Werlauffs Holbergiana i Nyt hist. Tids- 
skr. 6. B. i Artiklen Holberg og Hojer.) Han har ogsaa hans 
Disp. De febre petechisante. Hafn. 1717. 4. 



Digitized by 



Google 



Andreas Hojer. 153 

HOjer vilde eller skulde give sine Lærlinge Undervisning i 
Faedrelandets Historie. Hvilken Haandbog skulde han give sine 
Elever i Hænde? Hvitfeld? Det var to Tomer i Folio. Des- 
ndeå var den jo paa Dansk. Han udarbejdede da sin Eurz- 
gefasste Dftuemarkische Geschichte, der udkom 1718. (Fortalen 
er skreven den 3. Juli 1717, altsaa fOr Opholdet i Helmst&dt.) 
Sin forældede Form uagtet, i Spørgsmaal og Svar, var den i 
lang Tid (endnu efter Suhms Dom 1765) det bedste Kompen- 
diam, der havdes. Men dette Skrift paadrog ham ikke alene 
Holbergs Uviilie, men tillige Universitetets og næsten alle danske 
Uerdes. I Fortalen bebrejdede han dem nemlig, at de Danske 
intet havde udrettet i Fædrelandets Historie; og om Holbergs 
Introduktion sagde ban, at den var for kort, at han i den nyere 
Tid kun fulgte Puffcndorf, og ikke anførte sine Kilder. Hol- 
berg udgav sin skarpe Dissertats under Povel Rytters Navn; og 
der blev derhos nedsat en kongelig Kommission bestaaende ai 
Bostgaard og Bibliothekaren ved det kongelige Bibliothek Wolfen, 
for at give Betænkning om HOjers Bog. Nyerup har allerede 
af Kommissionens originale Indberetning oplyst,^) at dens fleste 
Udsættelser gik nd paa Smaating, Haarkløverier og Uagtsom- 
hedsfejl; at de i det hOjeste vise, at HOjer ogsaa kunde fejle. 
Men endskjOndt alle disse Udsættelser, der noksom oplyse den 
danske Historieskrivnings Tilstand paa denne Tid, i sig selv vare 
af ringe Betydning, skjOndt HOjer i Grunden havde fuldkommen 
Ret, at der ikke &ndtes nogen Bearbejdelse af Danmarks Hi- 
storie, som kande lægges til Grund for Undervisningen deri, 
liavde han dog ved sine Anfald saaret Forfængeligheden; ved sin 
frimodige Behandling af de danske Kongers private Liv angrebet 
dea bele herskende historiske Anskuelse i den Grad, at hans 
Bog blev lagt under Beslag, der skal have varet fra 1718 
til 1731.«) 

I Falsters haandskrevne Brevvexling omtales HOjers Bog i 



*) Tillæg til Vedel Om den danske Kronnike at beskrive, S. 90. F. 
Bostgaards og J. K. Wolfens Annotationer over Andr. Hdjers 
Danem. Gesch. (paa Tysk) findes i GL Kgl. Saml. Nr. 835. 
fol. Hoier tilskriver 8kjæbnen det, som han burde have tillagt 
Gads Forsyn; han citerer saa ofte Puffendorf, som var ilde- 
sindet imod Danmark; han bruger uhøflige Talemaader om de 
danske Konger; han laster den store Meursii Uorden og Skjød- 
esløshed, o. desl. Kommissionen søgte ogsaa Oplysning hos 
andre. Ét Brev fra Amas Magnæas til Rostgaard oplyser, at 
den Gudinde Kora, som Hojer nævner, er et recens figm'entnm ; 
Løverdag har ikke sin Oprindelse fra en Gudindes Navn. 

') WerlaalTs Bibliothekshist. S. 117. 



Digitized by 



Google 



1 54 Holbergs Tidsalder. Lovkyndighed. 

et Brev fra Falster til Sibbern, die IV. Non. Septembr. 1719: 
Excitavit nuper apud uos turbas et in aula et in academia Con- 
spectus historiæ Danicæ eroteinaticus , Germanico ideomate coo- 
scriptus ab Andrea HOyer, liber sane utilissimus, sed insolenti 
et arrogantissima præfatione deformatus, in qua autor historicura 
Danorum nomen eo deprc.-sius pessum darc conatnr, quo altius 
suas diligentiæ laudes extollat. Sibbern svarer, Gltickstadii die 
VI. Octobr. 1719: Andreæ H5yeri Conspectum (etc.) avidissime 
legi, perlegi, relegi, miratus autem sum viri, cæteroquin non 
indocti, impudentiam, qui, ut vanam et arrogantem, de qua scri- 
bis, præfationem taceam, de jure Augustissimorum Daniæ regum 
hæreditario, de sequestratione Ducatuum Slesvicæ et Holsatiæ 
tempore Divi Christiani V. facta, de concubinatu Christiani iV. 
et aliis rebus aut c^osis aut nimium domesticis, e&ænata 
fere licentia sententiam suam ferre non dubitavit, qvapropter 
liber hic baud inutilis Regia auctoritate in bis regionibus severe 
prohibitus est, quod graviter dubio procul feret bibliopola bonus 
Bosseckius, qui fructus sumptuum suorum aut nullos aut certe 
exiguos hac ratione percipiet. Ogsaa for disse Mænd vare de 
Danskes Fortjeneste af deres egen Historie, Kongemagten og 
Kongernes private Liv Gjenstande, som man ikke maatte røre 
ved, eller i det mindste tage paa med Silkehandsker. 

Det havde nær gaaet Hojer endnu værre, da han strax 
efter udgav sit Skrift om de forbudne Led i Ægteskab 
(Diagramma de nuptiis propinquorura juri divino non prohi- 
bitis. Leragov. 1718). Holberg udgav, atter under et fingeret 
Navn, "sin Dissertats derimod, og det theologiske Fakultet kom 
i sa* heftig Bevægelse, at det vilde have Forfatteren under 
kriminel Tiltale, vilde have ham landsforvist og Skriftet brændt 
H. B. (Hans Bartholin) fandt det i sin Betænkning beklageligt, 
at Juristerne vilde have, at „det klare Skin, som Solen giver fra 
sig, skal rette sig efter deres ustadige principia juris;" at H5jer „med 
al sin Vidtløftighed her intet nyt fører frem, som jo for længe siden 
er refuteret af andre," og indstiller til Kongen, „om det maa 
tillades Andreas HOjer med sit forargelige Skrift saaledes at 
skarafærde den smukke arborem consanguinitatis, at det kan 
være tilladt at indpode Toppen af Træet i Roden." H6jers 
mægtige Patroner frelste ham dog fra dette Uvejr; han indgav 
en Apologi, paa hvilken der fulgte et kongeligt Reskript til det 
theologiske Fakultet (1. November 1720), at han skulde lade 
Skriftet omtrykke, forklare de mørke og anstødelige Steder, og 
give sin Erklæring, at han ikke forsvarede Blodskam. Denne 
ny Udgave og Afb6n kom aldrig. Sagen maa da være falden 
hen, og han vedblev sin historiske Virksomhed paa en mere 



Digitized by 



Google 



Andreas Hojer. 155 

uskyldig Vis ved at udgive Fortsættelsen af Albert! Stadeusis 
Annaler med et historisk Tillæg (1720).*) 

Den tit anførte Literaturtidende , Nova literaria maris 
Balthici, der, endskjCndt den udkom udenfor Norden, ogsaa 
omfattede de nordiske Riger, ophørte med Aaret 1708. En 
lærd dansk Tidende begyndte med 1720, hvori der med- 
deltes Efterretninger om fremmed Literatur, men i hvis 
første Aargang kun anmældtes et eneste dansk Skrift. Næste 
Aar begyndte HOjer sine Nova literaria Daniæ et vicinarum re- 
gionum (Hafu. 1721 fra Januar til Juli), hvori han især 
henvendte Opmærksomheden paa den danske Literatur. Det 
er et meget sjældent Skrift (saa sjældent, at det vel burde 
optrykkes), hvoraf der kun udkom tretten Nummere ; thi strax 
efter at det sidste var udkommet, blev det forbudet ham at ud- 
give mere. Anledningen til Forbuddet var hans skarpe Kritik 
over Rektoren i Kristiania, Jakob Rasch's Oration til Minde om 
Skolens Indvielse; Latinen deri fandt han en Rektor uværdig.^) 
Gram, der var en god Ven af Rasch, blev fortOrnet; men far- 
ligere endnu var det, at Rasch var en Svigersøn af Biskop 
Deichmann, „der den Tid var hos os som Richelieu eller Maza- 
rin,* og han, hedder det, skal have udvirket Forbuddet. 3) 
Saaledes strandede EDjers tredie Forsøg paa at ophjælpe den 
forfaldne Literatur, og et Skrift, der for den maatte have haft 
særdeles gavnlige Følger, standsede, det maa vi vel antage, af 
personlige Hensyn. Det er sjælden blevet omtalt senere, men 
med BerOmmelse. J. E. Schlegel finder, at Recensionerne 
ere forfattede i en smuk latinsk Stil, „i en beskeden Tone, 
og saaledes, at man derved faar godt Begreb om den an- 
mældte Bog.«*) 

Hdjer maa have vidst at forsone Deichmann; i det mindste 
tillægger man denne hans Forfremmelse. Han blev ikke alene 



*) Werlauflf, Holbergs Fejde med Hojer i Boyes Holber^iana 3, 
162, Langebekinna S. 396. Facultatis Theologicæ Qvæstiones til 
Andr. Hojer og hånds derpaa givne Svar, i Ny Kgl Saml. 
Nr. 743. fol. Alleruntertbanigøte Apologie gegen de graiiliche 
und angegrfindete Beschuldigungen des BischofTs etc. i Ny Kgl. 
Saml. Nr. 2029. 2030. 2031. 4. Continuatio Annalium Alberti 
Stadensis, ex membr. ed. notisque illustr. (etc.) Hafti. 1720. 4. 
Tilegnelsen af XIV. Nov. 1720. 

'} Blandt andet siger Hojer: Latinltatls paullo videtur fuisse neg- 
Hgentior, qaam de rectore scholæ catnedralis et in oratione pa- 
negyrica maxime ty pi s evulganda merito exspectant lectores. 

') Hjort til Nordahl i Loxdorphiana, S. 266. En lignende Be- 
mflerkning findes i Universitetsbibliothekets Exemplar. 

*) J. H. Schlegel, Betragtninger over Journaler og lærde Tidender 
1779. 4. S. 29. Anm. 



Digitized by 



Google 



156 Holbergs Tidsalder. Lovkyndighed. 

(1721) Sekretær i den store norske Matrikkelkommission , men 
strax efter kongelig Historiograf. 

Vi staa ved et Tidspunkt , da ogsaa de kongelige Historio- 
grafer vare Tyskere. Fra Villum Vorms Død (1704) var der 
ingen fbr Christoph. Heinr. Amthor blev det (1714)» 
Han var prof. juris i Kiel, men var falden i Unaade ved det 
Gottorpske Hof for sin Ros over de Danske, siges der, og gik 
i dansk Tjeneste (1713), i hvilken han udarbejdede adskillige 
publicistiske Skrifter og de to første Regjeringsaar af de 
saakaldte Jahrbticher Friedrichs des vierten. Efter Amthors 
Død (1721) blev HOjer hongelig Historiograf (1722), og fik 
Befaling at fortsætte dem. De ere kun til i Haandskrift, dels 
i Kiel, dels i Kjøbenhavn. Ojemedet var at de skulde trykkes; 
men da Værket blev af stort Omfang, udarbejdede Hojer, 
nærmest til Brug for Kronprinsen, sit Skrift: Konig Friedrichs 
des vierten glorwttrdigstes Leben. Ogsaa det laa hen i Haand- 
skrift i 97 Aar, indtil det endelig blev udgivet af Falck (1829). 
Disse to Værker, siger VITerlauff, søge endnu deres lige i vor 
historiske Literatur. I lang Tid var det sidste saa ubekjendt, at 
end ikke J. M511er kjendte det; nu derimod stiller det ved sin 
Sindighed, Klarhed, Upartiskhed, Lethed i at ordne og sammen- 
stille og sit passende Foredrag, HOjers Navn blandt vore ypperste 
Historieskriveres; og hvis det foruden de politiske Forhold til- 
lige havde gaaet ind i de literære, vilde vi have vundet Indblik 
i meget, som nu er os dunkelt.') 

Ved Frederik den Qerdes Død delte HOjer Skjæbne med 
adskillige andre Mænd; han blev afskediget, men hans For- 
bindelse med Familien Holstein og hans Fætter Hofpræsten 
Bluhme i Forening med hans Dygtighed bragte ham snart igjen 



*) Nyerup, Tillæg til Vedel Om den danske Kronnike at beskrive 
S. 89. Werlauffs Bibliothekshist. S. 118. Hojer har ogsaa ad- 
arbejdet en Apologie Christian des zweyten (Nyerup, S. 93.. 
jfr. Behrmann i Fortalen til Kristian den andens Hist. S. 
XXXVIII.) En Del Excerpter og Udarbejdelser, men kun Brud- 
stykker af alle Slags, findes i den Kallske Haandskrirtsaml. 
Nr. 403. 4. — Nyemp anfører: Kort Forestilling af de store 
Velgierninger, som Gud ved Reformationen 1536 disse Riger og 
Lande har ladet vederfare, Kbh. (1736.) 4. Det er vel et oversat 
Program. I Skriftet selv findes hverken Forfatterens Navn 
eller nogen anden Oplysning. — Gedichte auf das Geburtsfest 
Konigs Friderici IV. Copenh. 1724. fol. og Historische Anmer- 
kungen von den Nahmen Christian und Friedrich. Schleswig 
1749, fol. findes i Hjelmstjernes Saml. — Et tabt Skrift af 
Hojer, en Tractatus de Dania nunguam Germanis tribataria 
omtales i Molbechs Vidensk. Selsk. Hist. S. 137. 



Digitized by 



Google 



Andreas Hojer. 157 

i en offenlig Stilling. Iver Roseukrands og Gram opmuntrede 
ham til Lovstadiet, som han na drev med Iver. Ved Universitetets 
Reform (1732) var det allerede blevet befalet, at der skulde 
være to juridiske Professorer, af hvilke den ene skulde for^ 
klare de danske Love. H5jer blev (sandsynligvis i Slutningen 
af Aaret 1734) prof. juris, og forblev i denne Stilling til 
sin Død (1739); og i disse faa Aar virkede han ^det store og varige, 
der i den danske Lovkyndigheds Historie vil gjdre ham udødelig 
fortjent;" han blev nemlig, «den virkelige Stifter af den viden- 
skabelige danske og norske Lovkyndighed i dens nyere liberale 
Skikkelse." Han gjorde Forslag til og konciperede som General- 
prokarør Forordningen af 10. Februar 1736, hvorved den 
juridiske Examen ved Universitetet blev anordnet. Omfanget af 
det juridiske Studium blev ved den nOje bestemt; og da det 
endnu ikke var muligt, at faa studerede Kandidater til alle 
Embeder, blev der tillige forordnet en privat juridisk Examen 
paa Dansk. Et Omrids af Studiet meddelte han i sin Diss. Idea 
jnrisconsulti Danici (1736), der strax efter udkom paa Dansk. ^) 
Ligeledes virkede han som Præses ved Disputatserne, der paa 
ny kom til Live (den første Var af Laurids Berregaard 
1736), samt ved Forelæsninger, systematiske og exegetiske 



') Ideæ ICti. Danici P. I. disputatione anniversaria ezposita. 
Hafn. 1756. 4. Forestilling paa en dansk Jurist, den 1. Part 
(eic.) Nn fordansket, samt noed Tillæg, fornemmelig af For 
skiællen imellem den Danske og Norske Lovbog forøget , af 
Peder Sommer. Kbh. 1737. Approberet af A. Hojer. I For- 
talen findes Forordningen om det juridiske Studium. — Mærk- 
elige ere ogsaa hans Yttringer om det tyske Sprogs For- 
Døaenhed i Danmark. Ved at afhandle de for Juristen nødvend- 
ige Forkundskaber anbefaler han ikke alene Modersraaalet, 
men siger tillige : „Der er ingen Tvivl paa, at jo det tyske Sprog 
her er næsten ligesaa nødvendigt som det danske , da det i 
mange af de kongelige Provinder er Landsproget. Ingen kan 
væn te med Tiden at gjore nogen retskaffen Tjeneste i de kongelige 
Kancellier og andre Kollegier, med mindre han er dette Sprog 
mægUg, ogdesuden rekommenderer det sig derved, atdetdaglic^en 
brages til Hove, saavel som i den borgerlige Stand. Enoog 
midt i Norge expederes fast alle Overbergamptets Forret- 
ninger paa Tysk. Alle Krigs-Exercitier pleie at ske deri, lige- 
som det ogsaa bruges i Krigsretterne med de hværvede. Det 
har vel ikke noget Borgerskab , thi i andre Jurisdiktioner er 
det aldeles forbudet: men det er dog vigtigt formedelst sin 
Literatnr, ikke at tale om, hvor meget et ungt Menneske, der 
til politiske Stndier er opfødt, undertiden kan rekommendere 
sig derved, at han færdig og sirlig kan skrive et tysk og 
fransk Brev, saasom mange derved alene have aabnet sig Vejen 
til en stor Lykke. ^ 



Digitized by 



Google 



158 Holbergs Tidsalder. Lovkyndighed, 

Foredrag over Kristian den femtes danske Lov.*) Netop han, 
som man skulde tro maatte hylde tysk Dannelse, var den, der 
lagde Vind paa „at føre den danske studerende Ungdom til 
at lægge sig efter dansk og norsk Lovkyndighed;" ja, nogle 
mene, at han i det mindste tildels i Forelæsninger brugte det 
danske Sprog.^) „Hans Adspredelser vare for mange og hans 
Levetid for kort til at han kunde udføre vore Love i fuld- 
komment System; men det var hans Ønske.* Endelig virkede 
han endnu igjennem sine Lærlinge, thi han var saa lykkelig 
iblandt sine Tilhørere at finde tre unge Mænd, der fortsatte 
hans Gjeming, og af hvilke i det mindste den første var 
hans umiddelbare Discipel: P. Kofod -Ancher, H. Stampe og 
J. A. Cold.3) 

HOjer døde paa et Besøg i Slesvig 1739. Om hans 
Karakter er det vanskeligt at fælde nogen Dom. Falck siger, 
at den var dadelfri (tadelfrei); havde den ikke været det, saa 
havde han Modstandere nok, der ellers vilde have blottet hans 
Handlinger. Det er imidlertid aabenbart, at han af sin Samtid 
ikke var yndet, „at han havde Fejl, der berøvede ham udelt 
Agtelse hos hans Samtid**, at han blev anset for „anmassende 



') Hojers Forelæsninger bleve først efter hans Død overpatte og 
udgivne: Processen af Hagerup 1742 og af Hedegaard 1764, 
Statsretten af Bredsdorf 1783. 

*) I Følge Allen (Det danske Sprog og det nationale Liv i Her- 
tugd. Slesvig S. 185) holdt Hojer sine P'orelæsnino^er over jus 
publicnm Dnniæ 1738 paa Latin og Dansk: i Haandskriftet 
ere nemlig Hovedsætningerne paa Latin , men derefter bruges 
Modersmaalet. Et andet Haandskrift Politiske Bcta»nkninger Om 
. Danmarks og Norges Samt Annectererede Fyrstendommers og 
Grævskabers Jure publico I et privat Col legio Anno 1736 dic- 
terede og explicerede Af A. lloyer. 4. er endog helt igjennem 
pan Dansk. Men disse Haandskrifier angive, hverken nnwr eller 
af hvem de ere skrevne; Sproget er uden paafaldende Germa- 
nismer og har et noget nyere Præg. Det maa vel derfor endnu 
anses for uafgjort, om Hojer selv, hvilket jo vilde have været 
et hqjst interessant Feuomen, i sit Foredrag benyttede det 
danske Sprog, ikke alene jævnsides med Latinen, men endog 
udelukkende. 

•) G. L. Baden, Den danske Lovkyndighed« Hist. Hojers Levnet 
af Falck i hans Udgave af Leben Friedrichs des vierten. 
Tondern 1829. To Dele. Riegels, Frederik den fjerdes Hist. 
Kofod-Ancher, Anvisning for en dansk Jurist, 1777. S. 66. 
Werlauff i Boyes Holbergiana3. D Samme Forf. Holbergiaua i Nyt 
hist. Tidsskr. 6. D, og Bibliothekphistorie, 8. 115. 129. J. 
Baden i Kjøbenhavns Universitetsjoumal 1793, S. 53. G. L. 
Baden Om Hojer og hans Fortjenester i Kjøbenhavns Skilderi 
18 29, Nr. 43-44. 1810 Nr. 37. jfr. J. Møller i D. Literuturtid. 
1850 Nr. 1—3 (Recension af Leben Friedrichs des vierten) og i 
Kbh. Skilderi 1810 Nr. 39. 



Digitized by 



Google 



Kr. L. Scheidt. 159 

Og refonnsyg*'. Falster, der dog næppe dOmte uden efter et 
almindeligt Indtryk, skrev om barn 1720, at han havde lært 
at kjende den saa meget omtalte Andreas HOjer (famosum Illum 
Aodream Hojer) i Rejtzers Hus; det var en dristig Mand med 
mange Planer, for Resten ikke ulærd, en Klient af store og ind- 
flydelsesrige Personer J) Biskop Hersleb, hvem Kirkeinspek^ 
tioDskoUegiet , i hvilken han stadig mødte Modstand , var en 
Tom i Ojet, siger (omtrent (1747), at HOjer var „Inventor 
deraf, en klog og skarpsindig, derhos meget farlig og entre* 
prenant Mand, som havde meget at sige hos Geheimeraad Hol- 
stein, hvis Informator han havde været, og i alle Ting gjorde 
ett med Bluhme." „Da Etatsraad H5jer døde, vedbliver han, 
faldt Knebelen af Klokken, og Lamentation blev holdt, at 
Gads Kirke havde tabt en umisteh'g Mand. Siden den Tid ere 
ogsaa ikke nær saa dristige Ting foretagne som fOr."*) Kleven- 
feld, hvis egen Tænkemaade ikke duede meget, tillægger ham 
endelig et intrigant Væsen. ^) Dommene tage saaiedes tiU i 
Styrke efter BedOmmerne. Andre Kjendsgjerninger foreligge 
ikke; og det hele løber uden Tvivl ud paa, at de Egenskaber, 
HOjers Modstandere tillægge ham, vare en Følge af den Raskhed, 
Foretagelsesaand, Selvtillid og Arrogans, som vare mere egne 
for Tyskerne, men ikke givne de Danske. Men hvorledes man 
end vil d5mme herom, HOjers Virksomhed i historisk og lov- 
kyndig Retning sikkrer ham en varig Plads i Literaturens Hi- 
storie ved Siden af Gram og Holberg. 

Kristian Ludvig Scheidt, der ogsaa var Historiker, 
en skikkelig og lærd Mand, var prof. juris i Gøttingen, da han 
(1738) blev kaldt til Danmark; efter HOjers Død blev hail 
Prof. i Natur- og Folkeretten. Han havde i sit Ydre noget 
frastødende (han var liden af Væxt og forvoxen), og han har 
beller ikke ved sine Skrifter vundet noget anseeligt Navn. Efter 
Kristian den sjettes Død tabte han i Anseelse, skjOndt han, 
som en Mand, der var bekjendt for sin Gudsfrygt, havde været 



*} Falster til Sibbeni , postrid. Kai. Decembris 1720: Faraosum 
illam Andream Hojer in ædibus Reitzerianis vidi et aadivi. Est 
homoaudax et novarum rerum cnpidiesiinus, ceteranon indoctns. 
Patronis ntitnr magnis et gravissimis, qnorum nuper auctoritati 
et potentiæ cedere demum coacta est Episcopi Wormii quæstio 
in Tractatum de nuptiis Propinquorum. (Falsters hanndskrevne 
Brevvexling.) 

'; Herslebs Indberetning om Kirkeinspektions Kollegium^ i J. 
IføUers Theol Bibi. 5, 150. 154. 

*j Werlauffs fiiblioiheksbist. S. 119. og samme Forf. Holbergiana i 
Nyt bidt. TidsBkr. 6. B. Holbergs 285. Epistel antages at sigte 
til Hojer. 



Digitized by 



Google 



160 Holbergs Tidsalder. Filosofi. 

EroDprinsens Informator. Da Gram var død, blev han kongelig 
Historiograf (1748); men da Langebek blev ham foretrukken 
ved Geheimearlvivet , gik han (1749) til Hannover, hvor hans 
Udgave af Leibnitii Protogæa udkom s. A.^) 

Thomas Clitau, Digteren, behandlede første Gang den 
rommerske Ret i Modersmaalet i et meget udførligt Skrift, 
nærmest for de studerende. Han jævnførte deri ogsaa de danske 
Love, men i Følge bkriftets egenlige Bestemmelse, kun „kort 
og afbrudt«. 2) 

Glitau, Overeenstemmelse og Forskiæl imellem den Rom- 
erske og Danske Ræt. Eller Kiærnen af Pandecteme og den 
ganske Romerske Ræt, hvor med ogsaa tillige den danske Hæt er 
confereret saa tit som det her anførte af den Romerske der til 
har givet Leilitrhed. Kbh. 1736. 4. 

P. Wartbergs Disputatser De utilitate matheseos et philoso- 
phiæ in studio juris. Havn. 1736. 4. Nexus studii theologiæ 
cum studio juris. Havn. 1738. 4. hvis Titler synes at love noget, 
ere kun ett Par ubetydelige Blade. 

N. N. Gottholds Betænkning om Lovlige Eedcr. Viborg 
1739. er et lille ubetydeligt gudeligt Skrift 

Andre Forfattere ere: P. B. Mylius, P. Boson, A. Lowsen, 
F. H. Voss, G. Fursman, H. A. Reus, J. J. Anchersen, B. 
Møllmann, B. B. BjOrnsen, Kr. Garman, J. F. Pauli, F. K. 
Muncheberg (De unione Calmariensi. Hafn. 1749. 4.). 

Lovkyndighedens Forbindelse med Filosofien bidrog til 
begges Fremme. Om Filosofiens Tilstand er kun lidet at sige. 
Den gamle Metafysik og Logik varede ved; men det lonner sig 
næppe at betragte dem i det enkelte. Johan Frederik Vandal 
blev ^Prof. i Metafysikken 1709, døde 1717, og skrev intet; 
efter ham maatte Holberg overtage Faget, og kom saa ulykkelig 
fra det. Det vigtigste er et Forsøg paa at anvende Moders- 
maalet. Den Leibnitzske Filosoti kan ikke have været uden al 
Virkning i Danmark, men den hele Tidsalders Modtagelighed 
var kun liden; den almindelige Stemning var lidet gunstig for 
en selvstændig Spekulation. Pietismen under Kristian den sjette 
behøvede ingen Filosofi eller rettere taalte den ikke; og selv 



") Werlauffs Holbereiana i Nyt hist. Tidsskr. 6. B. Scheidts 
Levnet i Buschinga Beytråge'zu der Lebensgesch. denkwtkrdiger 
Personen. 3. Th. (hvor hans Ophold i Danmark dog er meget 
kort behandlet). 

*) Kofod 'Anchers Anvisning for en dansk Jurist. Anden Udg. 
S. 88. 



Digitized by 



Google 



Filosofien i Almindelighed. Igl 

de to Mænd, der stode over sin Tidsalder, havde kun liden 
Sans for deslige Undersøgelser. Om Holberg er det bekjendt 
nok; han havde ingen Forestilling om subtil Spekulation, og 
mente, at den nødvendig maatte føre til Skolasticisme og 
Barbari; hans ligefremme Naturlighed kunde ikke finde sig i 
disse Tankens Krumspring. „Logica artificialis havde han kun 
lidet lagt sig efter, og nOjedcs med den naturlige." ,»1 philo- 
sophia instrumentalis var han ganske fremmed, naar man ikke 
Til regne hans Kundskab i iTistrumentalmusik med, som paa en 
Maade kan regnes med til Filosofien'' ; og han „tilstaar op- 
rigtig, at han den Dag i Dag (paa sine ældre Dage) ikke 
sidste, hvor mange Prædikamenter eller Prædikabilia Logikken 
i Krigstid kan stille i Marken. ** Hvad han saa om sig, skulde 
heller ikke give ham Lyst til at lægge sig efter det. „Jo ufor- 
staaeligere en taler, siger han, jo storre Filosof anses han for 
at være. Thi der gives dem, der ikke gjerne læse andet end 
hvad de ikke forstaa. Udriver man de laante Fjedre, som de 
fleste af vor Olds lærde bramme med, borttager man deres 
Omsvøb, Ordbram og SkjOnsnak, vil man se, at adskillige 
Værker, der i Almindelighed holdes for Mesterværker, ere tomme, 
hverdags og uden Saft og Kraft." „En opskruet Stil, brogede 
og transcendentale Talemaader, filosofiske Kunstord gjore, at 
det, der i sig selv er middelmaadigt, bliver anset for Orakler." 
(Den Gang som nu.) Gram satte ligeledes Filologi og Historie, 
ja Natur\idenskaber og Mathematik, langt hdjere. Men han 
var saa meget Polyhistor, at han heller ikke lod denne Del 
af den menneskelige Granskning ligge helt udenfor sin Syns- 
kreds. J. Møller har allerede bemærket, at der iblandt Grams 
Ånekdota findes en Afhandling af ham om den bedste Verden; 
men det er saa langt fra, at han hylder denne (i sig selv jo 
ogsaa ugudelige) Meningj, at han tværtimod siger: „Gud forlade 
disse ny Philosophis, at de ikke blive ved de gamle og rigt- 
ige Talemaader, som de forrige Theologi og Philosophi brugte*'; 
^det er ikke paa den Maade man faar Bugt med Bayle'' ; og 
omeodskjOndt han indrOmmmer, at Leibnitz virkelig var en 
stor Mand, saa opkaster han dog det Spørgsmaal, om „han ikke 
har taget sin Harmonia præstabilita og dennes Thesis om 
Mnndo optimo af den filosofiske Charlatan Thomas Campanella, 
som er død 1639." *)." Hvor lidet Filosofien blev ænset, ses 



V» I Varia Grammii Autographa, Ny Kgl. Saml. N. 1100. fol. 
findeø en filosofisk Afhandling paa Fransk fra Mantcuffel til 
Grev Plessen; Grams Brev til Mantenffel le 12 de Feurier 1743; 
Beweis dass ans dem Satz: Diese Welt ist nicht die beste, 
laoter Absurda fliessen, Gefanden unter den Papieren des Sehl. 
IV. 11 



Digitized by 



Google 



162 Holbergs Tidsalder. Filosoa. 

ogsaa deraf, at den i det 1743 oprettede Videnskabernes Sel- 
skab ikke fik nogen egen Klasse (den er først senere kommen 
til), skjondt filosofiske Afhandlinger dog ikke bleve udtrykkelig 
udelukte, saaledes som de theologiske. ^ ) Om end da den Leib- 
nitzske Filosofi i visse Kredse kan have Takt nogen Opsigt, har 
den dog i Literaturen ikke efterladt sig synlige Frugter. Det 
blev forst Tilfældet, da den af Wolfi^ modtog en anden Skikkelse, 
og da denne Wolffske Filosofi fandt en levende Lærling i 
Henrik Stampe.*) 

Paa Disputatser og lignende Smaaskrifter efter den gamle 
Skole skorter det ingenlunde; f. Ex. af Mattbias Plade Logicæ 
lastrandæet illustrandæ specimen 1. Havniæ 1715. 4. (Proæmium 
om Logikken og dens Formaal), spec. 2. 1716. 4. (De Ante- 
prædicamentis) , af Prof. i Filosofien Kristian Thestrup 1726, 
som Kyerup ikke anfører; af Peder Holm 1727 o. s. v. I 
Ny Kgl. Saml. Nr. 240. 4. findes en dansk Logik; kaldet Den 
Dansche Logic a, hvori Kuustordene ere paa Latin; men 
de forklares paa Dansk. Det hedder, at Autor menes at have 
været Mauritz Koning (efter Thura); men andre sige, at Morten 
Reenberg er Forf. (Oversætter?). Maaske nogen kunde have 
Lyst til at sammenligne den med H. P. Resens, for at se, 
hvilke Fremskridt der ere gjorte i Sproget. 

Tyskeren J. K. Stockmauns Breviarium Logicæ pragmaticæ 
in usum privatum jussu ae desiderio Patroni et Fautoris hijgus 
studii amantissimi conscriptum. Hafuiæ 1738. har latinsk Titel 
og Tilegnelse til C. S. E. og haus Broder H. F. E., men Bogen 
selv, en kort Logik, er paa Tysk og hører uden T\ivl til de 
Skrifter, som tyske Informatorer udarbejdede til sine Elever, 
da det skortede paa danske. 

Den Leibnitz-Wolffske Filosofi har ogsaa tidlig fundet enkelte 
Dyrkere. Thomas Kristian H e e udgav to Disputatser : Fatum 
in recenti philoKophia frustra hactenus et falso quæsitum. Hafuiæ 



Hm. Reinbeck (et Skrift med denne Titel anføres i Eilschovs 
Philosophiske Breve S. 179 og findes den i dansk Oversættelse); 
samt En simpel og uerfaren, noen Christeiig Idiotæ Danici ex 
vulgo (der ikke har bekymret sig om at læse de nye Skrifter 
de munde optime, roen nlene hørt tale derom; hans Tanker 
om samme Thesi, der foregifves at være Leibnitii et Welfii 
nye Paafiind^ men er dog ikke. Den sidste Afhandling maa da 
være den af Gram selv. 

») Fortalen til Kjøbe uhavn ske Selskabs Skrifter, 1. D. — ^være 
sig end hvad slags Videnskaber det er (Theologien allene 
undtagen, med mindre det er Philologisk og Critisk til Stæder 
i den Heil. Skrift elier Kirke-Historien)." 

') Jfr. J. Møllers fiemærkninger om Filosofiens Tilstand i Hist. 
Kalender, 2, 167. Mnemosyne 4, 128. 



Digitized by 



Google 



H. Stampe. 163 

1727. 4. (kun 4 Blade) omtaler Cartesius, Poiret, Lange og 
Wolff; den anden blev ogsaa bekjendt udenlands, nemlig Sim- 
plex compositi genetrix suis usibus vindicatum explacitis recen- 
tionuu. Hafniæ 1728. 4. (Nyerup anfører en nyere Udgave i 
8. som ikke fandtes). I det Kgl. Bibliotheks Exemplar har Ko- 
fod-Aucber skrevet paa Titelbladet: Nihil tam alte constituit na- 
tura, quo virtus eniti non possit. Grosses Universal-Lexicon 
aller Wissenschaften und Kttnste (anført hos Nyerup) i Artiklen 
Monaden optager dette Skrift blandt Forsvarerne for Leibnitz's 
Monadologi : »Hrr. Hee, hedder det, gehet insonderheit dem Herrn 
Lange zu Leibe, und zeiget so lebhaft als grttudlich auf wasfUr 
scfawachen FOssen die EinwQrfe dessen und anderer Leib-. 
nitzisch-Wolffischer Gegner wider die Lohre von den Einheiten 
stunden.'' 

Henrik Stampe, en Præstesdn fra Hammer i Aalborg 
Stift (f. den 28de Januar 1713) sysselsatte sig som Dekan us 
med Filosofien (han udgav 173l — 32 to Disputatser: De sensa- 
tionibus og De generatione insectorum), og da han (1733) var 
bleven Konrektor i Aalborg, tiltog hans Kjærlighed dertil saa 
meget, at han opgav sin Stilling for at følge sin Tilb5jelighed. Da 
Wolff som Gudsfornægter var fordreven fra Halle, begav han sig 
tQ ham i hans Tilflugtssted Marburg (1737), var i to Aar hos 
ham, boede i hans Hus, og ^^Brede ham næsten som en Helgen, 
ikke blot for hans Visdoms Skyld, men ogsaa for hans Dyder. ''^j 
Efter sin Hjemkomst (1740) blev han, uden Tvivl ved Iver 
Eøsenkrandses Indflydelse, ansat som Professor i Filosofien (1741), 
og var saaledes den første, der her offenlig foredrog den WolfTsko 
Filosofi. Hans Doktordisputats var juridisk (De testanientis 
1740), og hans Ansættelse som Professor i Lovkyndigheden 
(1743) havde en »betydelig Indflydelse paa de juridiske Stu- 
diers grundige Behandling. ** For Filosofiens Studium har han 
kan virket ved mundlige Foredrag; som Medlem af Videnskab- 
ernes Selskab (1745) forelæste han dér juridiske Afhandlinger; 
men hans vigtigste Skrift falder ind i næste Tidsrum.^) 

Diss. physica de generatione insectorum. Hafn. 4. Om Avl- 
ing af sig selv i forraadnede Ting. — Disp. de censationibus 



') Om Stampes Ophold hos Wolff stod i Forbindelse med dennes 
Kald til Danmark, efter at han var vendt tilbage til Halle, har 
Forf. ikke fundet oplyst. 

') Foruden Kilderne hos Nyerup, BtLschings Nachrichten 1, 426 og 
i. Møllers Bemærkninger om Filosolien. 

11* 



Digitized by 



Google 



164 Holbergs Tidsalder« Lovkyndighed og Filosofi. 

et præcipue de erroribus circa sensationes committi solitis illo- 
rumque origine. Hafn. (1732). 4. — Diss. jundica de testa- 
mentis. Havniæ 1740. 4. 

Den anden filosofiske Lærer i Lovkyndigheden, Peder 
Kofod-Ancher (f. den 14. Jnni 1710), var en PræstesOn fra 
Øster-Larsker paa Bomholm. Navnet minder noksom om de 
tvende belgendte Bornholmske Ætter. Som Barn fik han 
Undervisning af en fangen svensk Major paa Hammershas, der 
havde været Lærer i Mathematik i Dorpat. Tolv Aar gammel 
(1722) kom han i øverste Klasse i Sorø Skole, hvor Mag. 
Hans Sneedorff var Rektor, og lagde sig med Iver efter de 
østerlandske Sprog. Han var tidlig moden til Universitetet, men 
blev for sin Ungdoms Skyld først dimitteret 1726. Han hørte 
Gram over Literærhistorien og fik Adgang til ham; studerede 
Theologi, tog 'theologisk Attestats (1730) og blev derved be- 
kjendt med Lintrup, men dyrkede derhos Filosofien. Han var 
en af de første, der underkastede sig den ny juridiske Erabeds- 
examen (1738), ved hvilken HOjer examinerede. Efter H5jers 
Død konkurrerede han med flere om Professoratet, og blev 
(1741) prof. juris civilis. I en lang Aarrække foredrog han 
alle Lovkyndighedens Dele, og virkede tillige ved Skrifter (hans 
Disputatser begynde med 1740), indtil hans legemlige Tilstand 
gjorde ham det umuligt at holde mundlige Foredrag; da virkede 
han ved hin Række af ypperlige Skrifter, tildels ogsaa ved Del- 
tagelse i andre offenlige Foretagender, som nærmere skulle om- 
tales i næste Tidsrum. <) 

Andre juridiske Forfattere, der tildels fortsætte sin Virk- 
somhed i næste Tidsrum, ere: J. A. Cold (1740), K. D. 
Hedegaard (1743), F. K. Sevel (1745), B. G. von Obe- 
litz (1746), U. Dørker, J. F. Bartholin, A. Badstttber, F. K. 
Gallischon, (E. Mascow), J. J. Mylius, T. de Hofman, F. BL 
Schøuau (1761). 

Efter Stampe og Kofod- Ancher ere, med Hensyn til Filo- 
sofien, at omtale to yngre Mænd: Lundhof, der ved filosofiske 
Lærebøger søgte at bane sig Vej til Professoratet i Filosofien i 
Sorø, og Eilschov, der ikke alene ved metafysisk Granskning, 
men tillige ved de første udførlige Fon^øg i Filosofiens populære 
Anvendelse er i sin Slags cnestaaende. 

Andreas Lundhof (fra Frederiksborg Skole), der kalder 



*) Foraden Kilderne hos Nyerap, Buschings Nachrichten, 2, 74. 

/Google 



Digitized by' 



Andreas Lundhof. 165 

sig Mag. philosophiæ et mathem., er Forfatter til nogle latinske 
Smaaskrifter i Form af Lærebøger, og er tillige Forløber for 
EilscfaoY, da ban første Gang, ikke alene som Oversætter af en 
latinsk Logik, men selvstændig behandlede Filosofien i Moders- 
maalet. Hvad der blev af denne Mand,^ hvis Skrifter ingen fbr 
har nojere omtalt, er Forf. ubekjendt. „En gammel Stndent, 
som døde uden videre Empløj** er næsten alt hvad der vides 
om ham. 

Hans Skrifter ere: Elementa philosophiæ primæ seu On- 
tologiæ ex systemate Latino Cl. Wolfii enucleata et systematice 
oomposita. Hafniæ (1742). Prostat apnd auctorem. — Ele- 
menta Cosmologiæ generalis ex systemate (etc. som forrige). 
Sumptibus amici. — Elementa Psychologiæ rationalis ex syste- 
mate (etc. som forrige). Under Fortalen Hauniæ 1744. — Ele- 
menta Psychologiæ empiricæ (etc. som forrige) 1744. Det næst- 
sidste Skrift er tilegnet Kronprinsen, det sidste Kongen. I 
Exemplareme paa det Kgl. Bibliothek bar han skrevet to Til- 
skrifter, den første paa Vers, til Kongen, hvori han udtaler sit 
Haab at blive designatus ved Soers Akademi og at blive Prof. 
i Filosofien sammesteds. 

Nogle faa Tanker om Forstandens Brug i at kiende Sand- 
hed, Meddeelede alle Sandheds Elskere. Tilkiøbs hos Autor. 
Tilegnet Kristian den sjette. Uden Sted og Tid. — Forsæt- 
telse deraf: Nogle faae Tanker om et Menneskes Skyldigheder 
imod sig selv, Meddeelede alle Dydens Elskere. Hos Autor. 
Under Fortalen: Kbh. 1742. — Een kort historisk Beskrivelse 
paa en sand Phiiosophi Liv og Levnet, Meddeeled alle Sandbeds 
og Dydens Elskere. Kbh. 1744. I det første af disse Skrifter 
siger han, i Tilegnelsen, at det er „den første grøde af Tanker 
om denne Materie i vores Modersmaal*' ; og i Fortalen beder 
han Læseren ikke at afskrækkes, fordi Kunstordene ere latinske ; 
ban havde i Sinde at give dem paa Dansk, men mangen ufor- 
nuftig vilde da indføre ham i sit Tankeregister for saa urimelig, 
at han Tilde paatvinge Folk sine opdigtede, men endnu ikke 
fancgelige Kunstord, og han gav da mange Anledning til at 
tænke, at han vilde reformere eller forbedre det danske Sprog; 
men det overlader han alene dem, som ere Mestere i Sproget. 
Efter en Yens Ønske og Flid har han dog ladet trykke paa det 
sidste Blad de latinske Kunstord med de danske Kunstord hos; 
1 Ex. ens. Ting, objectum, Meed, apperceptio, Fattelse eller 
medvidende Kraft , axiomata , Grund-Sætninger , theoremata, 
Lære-Sætninger, postulata, Fordrings-Sætninger, problemata, Op- 
løsnings-Sætninger, o. s. V. Eilschov var dristigere. 



Digitized by 



Google 



166 Holbergs Tidsalder. Filosofi. 

Frederik Kristian Eilschov, en PræstesOn fra Rynke- 
by i Fyn (f. 1725), tidlig dimitteret fra Odense Skole, kan 
have hørt Stampe, men derom er dog intet bekjendt; derimod 
blev han opmuntret af Kofod-Ancher og kjendelig paavirket af 
Holberg, hvem han viste Haandskriftet til sin Fruentimmerfiio- 
sofi to Aar f6r den blev trykt. Sit første Forsøg, en populær 
Logik (En kort Anvisning til at eftertænke) udgav han allerede 
1743. Da han havde taget Magistergraden (1746) og faaet 
Borchs Kollegium, holdt han oifenlige Forelæsninger for de stu- 
derende, og begyndte siue gjenncmgribende Reformer. Fra Op- 
findelsen af danske filosofiske Kunstord gik han over til Mod- 
ersmaalets Anvendelse i alle Fag og dets Rensning i AJ- 
mindelighed; fra en stadig stærkere udtalt Foragt for Latinen, 
for den latinske Dannelse og den herskende Lærddom, til Skol- 
ernes Reform, ved hvilken Undervisningen maatte udvides, Me- 
thoden forbedres, saa at Forstanden ikke blev øde og tom, 
medens Hukommelsen alene fyldtes; Fagene maatte deles, saa 
at hver Lærer fik sit, og der maatte lægges Vind paa at kun ^ 
dulige Subjekter kom til at studere; hvilke Angreb, skjftndt de 
skete helt indirekte, paadroge ham en Fejde med Høreren ved 
Frue Skole i Kjøbenhavn, Jakob Hoyer. Hans Ungdom, hans 
Iver og det Bifald, hans Skrifter efterhaanden vandt, fremkaldte 
tillige andre Modstandere, der tilsidst smaalig bebrejdede ham 
just, at han var saa ung, saa ivrig, og skrev saa meget, at man 
kunde sammenligne ham med en Maanedsdue,^) o. desl. Men 
ingen ubillig Dadel afholdt ham fra med en næsten utrolig Hurtig- 
hed at fortsætte sin Virksomhed. „Jeg har (for)længe siden, 
siger han, ladet af at frygte for disse bitte smaa Kritici, som i 
visse indskrænkede Forsamlinger ødsle med deres smukke Na- 
turens Gaver, og i en Kakkelovnskrog, over et Thebord eller ved 
et Glas Vin berige den lærde Verden med deres hOjtravende 
Anmærkninger over de Skrifter, som udkomme, enten de have 
læst dem eller ikke, enten de forstaa dem eller ej." I sine 
filosofiske Skrifter søgte han overalt at faa sine Læsere til at 
kaste Vrag paa den ufrugtbare Lærddom, at vække Interesse 
for filosofiske Meningers Historie, og at gjOre selvstændig Gransk- 
ning til en ^endom for alle, endog for den dannede Kvinde. 
Først forenede han sig med nogle Venner, og udgav efter Ko- 
fod-Anchers Opmuntring nogle blandede Afhandlinger (Philoso- 
phiske, historiske og oekonomiske Skrifter 1747); derpaa udvikl- 
ede han det vigtigste deraf n5jere, og udvidede dem til et 
stOrre Værk, hvori han vedblev at forbinde populær Fremstil- 
ling med stræng Granskning (Philosophiske Breve 1748). Efter 



^) Lærde Tidender 1750 Nr. 20 (14. Maj) ; han døde 15. Oktober, 

/Google 



Digitized by' 



Frederik Kriadan Eilschov. 167 

Oversættelsen af Fontenelle over flere end en Verden (med An- 
mærkninger 1748) foretog han sig at behandle hele Filosofien 
populært, hvortil dog kun Begyndelsen fuldendtes (Fruentimmer- 
Philo^ophie 1749); heri vilde han « efterfølge Fontenelle**, „baade 
lære og fom5je, baade være alvorlig og skjerotsoro*. modo sic, 
modo sic.** Biløbig havde han paa flere Steder yttret sig imod 
Antoritetstroen, endog vovet at hentyde paa sin Samtid ved at 
sige: »man maa leve som man vil, naar man ikkun tror som 
man skal**;') udtalt som afgjort, at „man maa gaa ud fra den 
naturlige Religion for at komme til den aabenbarede**, ^) kaldt 
Zadigs Forfatter Voltaire „en vis Mand".^) Han holdt Fore- 
læsninger over den naturlige Theologi; han nægtede ingenlunde 
Aabenbaringen, men fremhævede den naturlige Religion som den 
sande Vej til Gudsdyrkelse;*) og udarbejdede til disse Forelæs- 
ninger et Gompeudium systematicum theologiæ naturalis thetico- 
polemico practicæ, som han, volente Deo, vilde udgive i Halle.^) 
Lejlighedsvis havde han (ved Frederik den femtes Salvingsfest 
1747) oversat et Stykke af Seneka; han vilde, ligesom Birgitte 
Thott, udgive en Oversættelse af den hele, forbedret og med 
historisk-filosofiske Anmærkninger, ikke opfyldte med Græsk og 
Latine, men nyttige til almindelig Brug.^) Døden bortrev ham 
fra alle disse Arbejder (1750), der ikke vare Vejen til at faa 
Ansættelse ved Universitetet; han fik ingen. 

Eilschov hører til den store Bevægelse i Literaturen, som 
Holbergs Skrifter havde fremkaldt, og som især omtrent fra 
1740 i flere Retninger giver sig tillgende; han er Forløber for 
den følgende ny Udvikling, og hører derved til de Forfattere, 
der begynde en ny Epoke. Man vilde gjOre ham hOjlig Uret 
ved ikke at optage ham blandt den Tids klassiske Forfattere. 
Stilen i hans bedste Skrifter er usædvanlig ren og klar, langt 
ædlere end Holbergs; men i Vid, Lune og Ironi, som han ogsaa 
attraar, staar han meget tilbage; Holberg sprudler af sig selv, 
hos Eilschov maa man trænge Ildaareme sammen, for at Fon- 
tænen kan dannes. Ofte, naar han vil være populær, bliver 



') Anmærkn. til Fontenelle 

*) Fortalen til Philosophiske Breve. 

•) Titøkriften i Overs, af Zadig. 

*) Naturalis dicitur ex lumine orta caturæ. Qnoniam obllgamar 
ad %erum Del cuUum, ad veram qaoque religionem obligamur. 
Naturalis est vera. Ergo ad naturalem obllgamar. — Non nego, 
▼olaotatem I>ei posse et i am per revelationem manifestari. (Ten- 
tamen jarispradentiæ divinæ.) 

•) Sat. 8. 14. 

*> Fortalen til Philosophiske Breve. 



Digitized by 



Google 



168 Holbergs Tidsalder. Filosofi. 

han noget bred og ordrig (den Gjæring, som hans Belæsthed 
havde fremkaldt, har endnu ikke sat sig); men i enkelte Par- 
tier, hvor klare Tanker forbundne med et varmt Hjærte gjOre 
ham veltalende, maa han have opvakt mange ; og meget mere maa 
paa en Tid, da Literaturen udenfor Holberg var saa fattig paa 
tænksomme Skrifter, have fornojet alle. Hans Venner saa ogsaa 
i ham, ikke alene en anden Holberg, men en endnu storre Hol- 
berg. En af dem, der taler om, at de studerende for silde 
bleve hjulpne, siger blandt andet: ^Hvorfor blev Eilschov ikke 
betimeligen sat paa en Post, hvor han kunde gjort godt med 
sit overordenlige Pund? Han var født paa det urette Sted, 
et Sted, der ikke véd at skjdnne paa Genier. Han skulde haft 
Grotii Lykke, som han havde Grotii Sjæl, og han skulde have 
blevet ligcsaa navnkundig som Grotius. Her er Filosofi og Vel- 
talenhed forenet. Veltalenhed, som er sød, mandig, ædel, og det 
i den smukke Literaturs Barndom. Holberg overgik han (vilde 
han have overgaaet) og Sncedorff havde tabt (vilde have tabt) 
den Ære at sætte den anden Tidsalder i de skjonne Viden- 
skabers Historie for os, dersom Eilschov ej var bortreven i sit 
23. (25.) Aar, det er at sige, dersom han ett Par Aar fOr sin 
Død var bleven hjulpen. Hvor ynkelig bejamrede ikke min Ven 
sig for mig, i det hans Taarer nedrandt i min Barm, og ad- 
lokkede mine!"*) 

Det særegne ved denne Mands Skrifter kan henføres til to 
Ting: Videnskabens Behandling i Modersmaalet som det første 
og sidste Krav til alle, og Videnskabens indre Behandling, saa- 
vel fra dens metafysiske som populære Side. I begge Hense- 
ender forlader han Holberg, skrider, efter sit Ojemed, frem 
langt forud for ham; og ikke alene haaber han, ønsker, attraar^ 
men han anskueliggj5r ved selv at virkeliggjOre sine Formaal. Aldrig 
bliver han træt af at gjentage og indprente, at den rette Vej 
til Kundskab og Visdom gaar igjennem et Folks eget Tunge- 
maal, „at de lærde i deres Studerekammer bilde sig ind at vide 
mere, end de virkelig vide, og først mærke deres Vildfarelse, 
naar de skulle meddele andre deres Visdom paa deres Moders- 



') Philomusus om Stiftelser, S. 117. Forfatteren (Rasmus Fleischer 
eller hvem det nu er) tilføjer: „Ja man læse kun i hans Philo- 
sophiske Breve, S. 302 § 2" (Her taler Eilschov om Pytha- 
goras: »man berømmede ham nok, men skaffede ham ingen Be- 
fordring, saa at han maatte forlade sit uskjonsomme Fæderne- 
land. Det er vel sandt, at et Land skader og straffer sig selv 
haardt nok, naar det lader sine duelige Born gaa ubmgte o^ 
uforsorgede bort, men det er kun en svag Trøst for dem, som 
Skaden rammer tillige.^) 



Digitized by 



Google 



Frederik Kristian Ellschov. 169 

maal"; at ^iDtet er tjenligere til at skille Avner fra Kornet, 
Tiog fra Ord, Visdom fra Sladder, end at foredrage sine Tanker 
og filosofiske Lærdomme paa et Sprog, som alle forstaa'^; ^at 
en filosofisk Sandhed ikke bar nødig at frygte for Lyset, og at 
dens indvortes Dejlighed aldrig behager Tilskuerne mere, end 
naar den omgives af en udvortes Klarhed^. Han tilstaar, at de 
allerfortræffeligste Sager ere skrevne paa Latin, men paastaar 
derhos, at de ogsaa kunne skrives paa vores Sprog, og at dette 
ikke er mere ubekvemt dertil, end det engelske » franske eller 
tyske. „Videnskaber, i det de læres paa disse, gaa ligesom 
ndenfor Skolernes og Akademiernes sædvanlige Grænser ud 
iblandt Folk i den vide Verden til almindeligere Nytte." Vort 
Sprog er i Sandhed „baade overflødigt nok til at lære alle for- 
nødne Videnskaber paa, saa og saa zirligt, fyndigt og veltalende, 
at vi ej alene, saa godt som andre, kan fremsætte den torre 
Sandhed, men endog udpynte den med alle de Zirater, som 
Tale-Kunsten udkræver." Dette var mere end nogen den 
Gang tænkte paa og troede paa; til Historie og Poesi kunde 
Hodersmaalet anvendes; at der kunde moraliseres deri, havde 
Holberg vist, men metafysisk Granskning! Det maatte man se 
for sine Ojne, f(>r nogen kunde fæste Tillid dertil. Men nu er 
det netop begge Dele, baade grundig Tænkning og dannet Smag, 
som Eilschov vil have. »Hvo, udbryder han et Sted, var vel 
enten skarpsindigere eller dybsindigere end Leibuitz? Dog 
bære hans Skrifter Vidne om, at han paa e n Gang baade kunde 
tænke gmndig og udtrykke sine Tanker veltalende. '^ „Mange 
andre, ikke mindre grundige end zirlige Skribenter ere ligesaa 
levende Beviser paa det, som jeg paastaar, nemlig at det er mu- 
ligt paa en Gang baade at tænke ret og at tale net.** „Der- 
som Filologien og de saakaldte smukke Videnskaber læres eller 
forhandles uden Filosofi, gjOre de Folk til Pedanter." „Filoso- 
fien, siger han et andet Sted, er ikke (som mange mene) en 
Krambod opfyldt med mange Skuffer, og hver Skuffe tilproppet 
med adskillige Ord og Gloser, som ikke bruges i en borgerlig 
Tak, men høres alene i Skolerne og de saakaldte lærde Sam- 
menkomster*' ; heller ikke »en Samling af adskillige Gisninger 
og Meninger, artige iblandt, og til en behagelig Tidsfordriv ikke 
utjenlige, men alligevel ubevislige'' ; endnu mindre (som andre 
bilde sig ind) er „hele Filosofien intet andet end en pralende 
Disputér-Kunst, og en Filosof paa vor Fru Moders Maal en 
raaodkaad Ord-Gydere. ** „Den hojere Grundlære (Metafysikken) 
er en aldeles fornøden Videnskab for alle Slags lærde; det kan 
vel let ske. at en Elskere deraf fordyber sig i sine Betragtninger, 
at han mulig derover kan forsOmme og af en Hændelse blive 
ubekvem til andre nyttige Videnskaber, som have en nærmere 



Digitized by 



Google 



170 Holbergs Tidsalder. Filosofi. 

Brug og Indflydelse i hans Velfærd; men Skylden er da paa 
hans Side og ingenlunde i Videnskaben selv." „Den er ej alene 
i vore Dage bleven klar og forstaaelig, men endog overmaade 
fornftjelig ved Leibnitzens og andre Skrifter. Det er desmere 
forunderligt, hvorledes adskillige store Hoveder endog i vores 
Alder kan finde ForuOjelse i at sværte denne nyttige og zirlige 
Videnskab.** At det er Holberg, som han ellers viser den dyb- 
este Ærbødighed, der her foresvæver ham, synes udenfor al 
Tvivl. Træffende skildrer han Tilstanden: „Den storste Del af 
de verdslige vise i vore Dage kan deles i tvende Partier. Det 
første finder slet ingen Smag i smukke Tanker. Disse have 
saaledes hensvoret sig til den Mathematiske Lære-Maade, at de 
holde alle Tankers Smukheder for bare Lumperier. Dette Parti 
taler og skriver alle Ord med en Logisk Amts-Mine. En eneste 
uegenlig eller levende Udtrykkelse forblinder dem, og forstyrrer 
deres Metafysiske Hoveds Algebraiske stille Ro. Skulde dette 
Parti voxe stærkere til, saa kan vi uden Tvivl vænte de Skoia- 
stisk-barbariske Tider igjen. Det andet Parti bestaar af Meta- 
fysikkens afsagte Fjender. Disse Folk ville alle have Ord 
for at tænke smukt, uden tillige at have den filosofiske Grund- 
ighed for Ojen. De fortjene og at lastes. De foredrage deres 
tOrre, ubestemte og ufordOjede Tanker i en munter Stil, med 
nogle smukke Tale-Maader og pudserlige Indfald; de snakke 
noget op ad Væggene, som vel kan kildre Indbildningskraften, 
men oplyser ingenlunde Forstanden, og befindes, naar Tankerne 
nøgnes fra Ordenes Glans, efter Fornuftens rigtige trøve, at 
være ganske urigtigt. I det disse Folk ville skrive og tale med 
Smag, tale og skrive de virkelig uden Hjærne. Den rette 
og ægte Veltalenhed derimod sætter ej alene Tankernes Smuk- 
hed, men endog deres Rigtighed forud; og til denne er det jeg 
paastaar, at en Filosof ej alene er bekvem, men endog, at ingen 
anden end just han er bekvem dertil."') Ved disse Yttringer 
er det klart, at det, som vi se udvikle sig i Begyndelsen af 
næste Tidsrum, allerede nu var til, og først nogle Aar efter (i 
Kraft ogSneedorff) fandt sit Gjennembrudd i Literaturen. Ikke 
alene Filosofi i Almindelighed, selve Metafysikken og Ontolo- 
gien, skulde altsaa behandles i et Foredrag, der kunde være for- 
staaeligt for alle og tillige tiltrækkende for alle. Det var en 



>) Pbilosophiske Breve, 37. Brev. jfr. Fortalen S. XX— XXI om 
Mathematikken og Ontologien, samt om den naturlige Religion : 
„Nu har Fornuften sat sig i sin rette Frihed; nu har den igjen- 
nem mange forudfattede Meninger, uanset Præsternes Myndig- 
hed og Religionens Tvang, besteget sin Trone. Hvad gjor den 
dér? Den regjerer Mennesket efter ny og magelige Love.** 



Digitized by 



Google 



Frederik Kristian Ellachov. 171 

Opgave, som der hørte Dristighed til at sætte sig for, og usæd- 
Tanlige Evner til at adføre. Thi til at popularisere en Viden- 
skab hører ik^e alene Granskning og Indsyn, men tillige Vid og 
Smag; og der ligger en Afvej ved Siden af Yejen, som næsten 
alle betræde. Det skarpsindige, det træffende, det vittige, det 
onderholdende, skal ligge i Videnskaben selv og umiddelbar ud- 
gaa fra den; det skal ikke, hverken i Filosofien eller i Poesien, 
bestaa i fremmede Tilbygninger af Indfald og Lojer, saa at 
Sagen selv opløser sig i lutter Digressioner (som hos Baggesen 
i Poesien). Fremstillingen bliver derved, om vi saa maa sige, 
uren; og det Læseren fomAjer sig over, er enkelte Lygtemænd, 
Raketskud og Stjæmeskud, der kun udvendig ere forbundne med 
hinanden. Naar Eilschov gjorde dette Forsøg i sin Fruen- 
timmerpbilosophie, i Fremstillingen af en ren Videnskab, saa 
maatte han tage sin Tililugt til deslige Udflugter, til Udfald mod 
den latinske Lærddom, som her intet have at g}5re, til Anek- 
doter, hvis træffende Braadd ofte fattes, til Situationen lige over- 
for sin Lærling; men Læseren bliver snart kjed af disse Udfald 
og af denne altid smilende Frue. Bedre lykkes det ham, naar 
han, som i de Philosophiske Breve, ikke er bunden til en stræng 
Tankeføige, naar han (som Holberg i sine Epistler, men langt 
udførligere) gaar over fra den ene Materie til den anden, og 
kun i enkelte Partier dvæler ved filosofiske Anskuelser. — Til 
disse høre: Dyrenes Natur-Drift er Fornuft (eller omvendt For- 
nuften er Instinkt), hvilket bevises paa samme Maade, som 
at Dyrene have Sjæle. Dyrene have et Sprog (han an- 
ferer Exempler af Svinesproget; men, sandt at sige, forstaarhan 
ikke noget deraf). Derfor baner han sig Overgang til Mennesk- 
enes Forbindelse med Dyrene i et Selskab, en Pagt; For- 
pligtelsen er gjensidig. Dyreoffer er Misbrug: „Et Menneske 
synder; en Oxe eller et Faar skal lide; bliver dermed den Skyld 
og Straf borttagen, som hviler over Synderen selv? Det kommer 
mig for, som om man vilde frelses fra Tand-Pine ved at lægge 
et Plaster paa sin Albue, eller holde det for meget rimeligt, at 
en andens Aare -Laden kunde hemme min Sygdom. 

Cum sis ipse nocens, moritur cur victima pro te? 
Denne Gudsdyrkelse er overtroisk. Alle Offringer og Ceremo- 
nier vare ligesom en Haandskrift paa den Gjæld, som Jøderne 
stode ndi hos Gud ; denne tog Kristus bort, da han hæftede den 
til Korset. "^ Stærkt bevæget slutter han med Dyrenes Mis- 
handling; der maa gives Politilove derimod. „Det falder mig ind, 
om det ikke var at ønske, at vi havde i vore Stater en egen 
Øvrighed og en egen Domstol, som skulde have Indsigt med 
Borgernes Omgang og Medfart mod Dyrene.** ^De arme Krea- 
tnre sakke saa ofte under et uharmhjærtigt Aag, og de kan 



Digitized by 



Google 



172 Holbergs Tidsalder. Filosofi. 

ikke selv gaa i Rette med deres B«fdler; det syntes billigt, at 
deres Selskabs bedste blev betroet visse Mænd, som skulde for- 
fremme det, og især se derhen, at ingen af deres fuldkomne 
Rettigheder blev krænket". Det er mærkeligt, hvorledes Huma- 
nitet heri giver sig tilkjende, modsat den gudelige Anskuelse, der 
gjdr hele Skabningen til blotte Midler i det forløste Menneskes 
Haand. — Noget filosofisk Nyt, siger han selv, er hans Be- 
tragtning over Mulighedens Oprindelse: „Tingenes Muligheder 
ere afhængelige af Gud (possibilitates a Deo dependent), men 
ikke (som Cartesius mente) af hans blotte Villie og Velbehag; 
de ere grundede i hans uendelige Forstand og sammes evige 
Forestillinger om alt det, der kunde frembringes ved hans Almagt." 
„Denne Lærdom kan anses som en Mellemvej imellem de Skole- 
Vises om Mulighedernes uafhængelige Evighed og Cartesianernes 
om deres vilkaarlige Opkomst af Guds blotte Villie." Wolffs 
Bevis er utilstrækkeligt. Som Lignelse benyttes Leibnitzes 
arithmetica binaria, grundet paa den mathematiske Sandhed, at 
det mindre altid er indsluttet i det stdrre indtil den første 
Enhed, som er Grunden til de andre; derpaa føres Beviset, at 
„kun det uendeliges Mulighed er tilstrækkelig nok grundet i 
sig selv, alle endelige Tings Muligheder have deres Grund i 
den uendelige Forestillings Kraft (Enheden). Gud kjender ikkun sig 
selv, naar (i det) han gjennemskuer alle Muligheder. Det mu- 
lige forestilles i denne evige Kraft (dette evige Væsen). Den 
guddommelige Plato har allerede begrebet det, og derfor sagt, 
at Gud var fuld af udødelige, uforanderlige og uafladelige Idéer. ** 
Men Grunden, ikke til Indskrænkning i Almindelighed, men net- 
op til denne og hin Indskrænkning (det virkelige)? Den „maa 
opledes i Guds Velbehag og fri Villie." Her stod altsaa Gransk- 
ningen stille. Derimod er det bevisligt, at denne Verden er 
den bedste (den som indeholder den storste Harmoni), og for 
at intet skal være dunkelt i denne Overbevisning, maa det ondes 
Oprindelse forklares: det moralske onde er en Følge af det 
metafysiske, det fysiske af det moralske. — I sin Betragtning 
over Tiden berører Eilschov tildels de ældre Meninger og frem- 
stiller sin om Tiden og Rummet Man har spurgt f. Ex., om et 
Legeme udenfor Tiden kunde bevæge sig fra ett Sted til et 
andet? De gamle Skole- Vise sagde Ja; men man maa nægte 
det. Er Gud i Tiden? Aldeles ikke. o. s. v. Tiden er den 
Orden, som man finder iblandt de Ting, der følge paa hinanden; 
den er ikke noget særdeles Væsen i Naturen eller nogen- Selv- 
stændighed, nogen Ting der bestaar for sig selv. Indbildningen 
skuffer os. Orden udenfor de paa hinanden følgende Ting er 
ligesaa lidt til, som der er Rum udenfor Verden. Det Spørgs- 
maal, om der kunde være Tid til, dersom der ikke vare Ting 



Digitized by 



Google 



Frederik Kristian Eilschov. 173 

til, som idelig forandres, er ligesaa klogt, som dette: om jeg 
kaa tælle mine Penge, naar jeg ingen har? o. s. fr. Saaledes 
have vi første Gang i Modersmaalet set noget, der med fuld 
Bevidsthed udførlig og forstaaelig for alle afhandler Gjenstande, 
som henhøre til nyere filosofisk Granskning; og det maa være 
Undskyldning for, at vi saa længe have dvælet derved. — De 
Læsere, der ønske at gjOre Bekjendtskab med det Krydder, 
Eilschov af og til satte paa sine Spirituosa, henvise vi blandt 
andet til hans saakaldte Cosmologia erudita eller lærde Kosmo- 
logi, Videnskaben om den lærde Verden, som han er den første 
der bar foredraget. Han agter deri at begynde fra Førstningen 
af og at sammendynge over tusende Forklaringer, Beviser og 
Tillæg. Det er saa tit trykt og sagt, men ellers kan han ikke 
ærgre Publikam med en stor Bog. Skriver han ud af andre, 
saa véd ban ikke rettere, end at han jo er berettiget dertil 
efter store Skribenters Exempel og Fornuften selv, som siger, 
at hvad han skriver ud af en Bog, som hører ham til, det tager 
han af sit eget. Til den lærde Verden hører 'de Sol-Lærde, 
som skinne ved deres eget L3's og kan meddele det de dunkle 
Legemer. Fix-Lærde ere de mindre Sol-Lærde, der følgelig og- 
saa skinne ved deres eget Lys, og, medens Planeterne løbe om- 
kring dem i deres Orden, tumle de sig alene omkring deres 
egen Axel. PlanetrLærde, disse fattige mørke Legemer, ere ofte 
sig selv hinderlige; thi naar ett af deres lige kommer imellem 
dem og en Sol- eller Fix- Lærd, saa maa der nødvendig ske 
Formørkelse, ikke i Solen eller Fixstjæmen selv, men i Planet- 
en. Planeterne i den lærde Verden have iblandt en excentrisk 
Bevægelse. Først naar dette mærkes, kan man begribe, hvor- 
for de nu ere her og ikke dér? Naar man véd, at de kan 
skeje udenfor deres Middelpunkt, saa har man aldrig nødig at 
>pørge med Kritici, det er den lærde Verdens gamle Stjærne- 
Kigere, som endnu ikke havde opdaget denne Hemmelighed: die 
CUT hic? eller hvad har du her at gj6re, kjære? o. s. v. 

Stødet til Sprogudviklingen, som vi siden skulle betragte, 
udgik fra Eilschov; det var maaske et enduu dristigere Forsøg 
«Qd hans Filosofering, og havde saa betydelige Følger. Det er 
hans anden Fortjeneste, og den alene vilde gjOre hans Navn 
uforglemmeligt. I disse filosofiske Forsøg, hvilken Rigdom af 
ny Tanker og Forestillinger, hvilken Kamp for at faa dem ud- 
trykte! Lad Æmnet end af og til have overgaaet hans Kræfter, 
ingen havde endnu gjort det bedre. Og alt det af en Mand, 
der ikke var fem og tyve Aar! Hvad om han havde levet 
længer og levet lykkelig! „Illi nihil successit nisi mori.**^) 



^) Disse Ord fandt Forf. skrevne foran i sit Exemplar af Overs, af 

/Google 



Digitized by' 



174 Holbergs Tidsalder. Filosofi. 

Om Eilschovs Sprogskrifter se ander Dansk Sprog. Her 
kunne især mærkes: 

En kort Anviisning til at Eftertænke. Indrættet efter de 
Ustaderedes Begreb. Ebh. uden Aar. (Forf. er ikke nævnt.) 

Philosopbiske, Historiske og Oekonomiske Skrifter, hvilke 
under Hr. Prof. Kofod Anchers Opsigt Maanedligen udgives af 
et Selskab. Kbh. 1746—47. 4. Fortalen er af K. Ancher. 
Alt hvad der findes i de fem Hæfter, er af Eilschov, hvilket ses af 
Tilegnelsen til Hans Gram, der staar foran sidste Hæfte, og af For- 
talen til Philosopbiske Breve, S. Y. Det økonomiske havde han 
og hans Venner intet at gjOre med; men Forlæggeren vilde have 
det paa Titelbladet. Foretagendet standsede, og Forlæggeren 
Mengel, hedder det , vilde isteden for disse Hæfter udgive 
Oversættelser. Indholdet er: 1 — 2. Philosophisk BetÆukning 
over det Spørgsmaal om det er tilladt at æde Kiød. (I An 
ledning af Kvægsygen.) 3. Om Forsynen. 4. Pythagoræ 
Levnet. 5. Philosopbiske Tanker over Tiden, Tidsfordriv og 
Tidsspilde, 

Beviis, at Naturens Lov ikke forbyder den Respect imod 
Fruentimmeret, som Moden har indført iblant os. I Anledning 
af et kiærligt Ægteskab opsat og udgivet til et Bryllup. Kbh. 
1747. 4. (Et Lejlighedsskrift om Agtelse for Kvinden.) 

Philosopbiske Anmerkninger over Forlibte Daarligheder 
Samlede af Ovidii Elske-Kunst, (etc.) Kbh. 1748. 4. (Ett Ex- 
emplar i Hjelmstjernes Saml. er trykt paa saa stort Papir, at 
det staar blandt Folianterne.) 

Philosopbiske Breve over adskillige nyttige og vigtige Ting. 
Kbh. 1748. 4. Det vigtigste af hans Skrifter. Imod Eilschovs 
Udfald mod Skolerne skrev Jakob Hoyer: Colloquia historico- 
critica — — qua quoque occasione publicatur Justa institu- 
tiohis publicæ defensio contra autorem epistolarum, quæ pbilo- 
sopbicæ inscribuntur. Hafn. 1749., hvorpaa Eilschov atter svarede 
i „det meget vittige* (?) Brev til en god Ven i Provinzerne, 
hvorudi Forfatteren til de Historisk- Kritiske og Philosopbiske 
Samtaler imellem Indulgentius og Severianus igiendrives, saa 
vidt ham er angaaende. Kbh. 1749. 4. 

Et Kongeligt Portrait, Laant af en "Keyserlig Hof- 
Tiener i Rom. (etc.) Ved Frederik den femtes Salvingsfest 
1747. Kbh. (ikke 1757.) 4. (det er Seneka Om den Fyrste- 
lige Naade.) 



Fontenellps Samtaler. — Se i øvrigt, foruden Odin Wolffs Hist. 
Ordb., Nyerup, Skolerne, S. 230, og J. Møllers Yttringer i 
Hist. Kalender og Mnemos3me. 



Digitized by 



Google 



Frederik Kristian Eilschov. 175 

BetænkniDg over de syv Viises Tanker om Verdens For- 
bedring, Sammendraget af den ber5mte Trajani Boccalini Mo- 
ralske og Politiske Skrifter, ved Franc. Ludov. Tonelli. Og 
nu af det Italienske Sprog oversat paa Dansk med Fortale 
og Anmerkninger. Kbb. 1747. (ikke 1757.) — Bocca- 
lini Relationer fra Pamasset citeres i Philosophiske Breve 
S. 300. 

Fontenelles Samtaler om flere end En Verden. Kbb. 1748. 
Andet Oplag 1764. Med Anmærkninger af Gottscbed og Eil- 
schov. (Deriblandt om Modersmaalet, om Latinen, om 
Krindens lærde Dannelse.) 

Forsøg til en Fruentimmer-Philosophie eller Alvorlige og 
Ijstige Samtaler med et Fruentimmer Om det der er nyttigt og 
fomGjeligt i alle Philosopbiens Parter Efter Fontenelles Maade 
forfattede Hvoraf Maanedligen udgives et Hefte. Første Deel 
Indeholdende en almindelig Forberedelse til Pbilosopbien. Kbb. 
1749. Inddelt i Dage, ligesom Fontenelles i Aftener. Første 
Dags Samtale om Filosofi i Almindeligbed; anden Dags om den 
theoretiske; tredie Dags om den praktiske Filosofi. 

Tentamen Jnrisprudentiæ divinæ et Tbeologiæ naturalis 
polemicæ. Partic. 1. Hafn. 1749. 4. Kun Indledning og første 
Kap.; i dette afhandles Atbeisnien, Polytheismen, Pantbeismen, 
med dens fem Arter, og nogle blandede Vildfarelser. 

Zadig eller Skæbnen, En Østerlandsk Historie af Hr. Vol- 
taire Oversat. Kbb. 1750. Tilegnet Holberg i en Tilskrift den 
2. Juli 1750. Deri siger ban: ,som ban selv (Holberg) saaher- 
ligen har glimret med sin Viisdom, saa bar hans storste Lyst 
været, at han kunde opmuntre andre, mig iblandt disse, til 
at træde i sine Fodspor." 

Til Eilschovs Antikritikker hos Nyerup tilfOjes Lærde Tid- 
ender 1750. Nr. 13. 

Blandt andre filosofiske Skrifter fra denne Tid mærkes^ 
at der udkom en Oversættelse uden noget Tillæg: Fornuftige 
Tanker Om det som Menneskene Have at gjore og Lade, Til 
deres Lyksaligheds Befordring, Sandbeds Elskere meddeelte af 
Christian VTolfTen. Første Gang trykt paa Dansk. Kbb. 1744. 
(Oversætteren nævnes ikke.) 

£n hel Del filosofiske Meninger drøftes ogsaa af Jacobus 
Graae (sic) i hans Diss. bistorico-pbilosopbica de immortalitate 
animæ humanæ ex veterum et recentiorum pbilosophorum argu- 
meotis examinata et demonstrata. Partic. 1—4. Havuiæ 1746 — 
49. 4. (Er ikke sluttet) — Der findes adskillige andre Dispu- 
tatser, hris Titler synes at love noget, f. Ex. af Islænderen 
Paolos Bemhardi Widalinus: De methodo matbematico-philoso- 



Digitized by 



Google 



176 Holbergs Tidsalder. Medicin og Naturvidenskaber. 

phica. Hafo. 1745. 4. og andre, der anføres hos Nyemp; men 
det er kun nogle faa Blade uden Betydning. 



3. Medicin og Naturvidenskaber. Professorer i Medicinen: Johan* 
nes de Buchwald; Georg Detharding; Balthasar de Bucb'wald. 
Kirurgien: Simon Kriiger. Andre Læger. (Johan Konrad Dip- 
pel. Hans Himmerich.) Naturvidenskaberne behandlede af Pro- 
fessorer i Medicinen. Jens Rosenvinge; Thomas Broder Birche- 
rod Botanikeren Frans Mygind. 

De store Opdagelser, der under Bartholinerne havde givet 
det danske Anatomi kammer Hæder og BerOmmelse, bleve ikke 
fortsatte. Kaspar Bartholin forlod (1719) det medicinske Stu- 
dium for at gaa ind i andre Statsembeder. Filologen JOrgen 
Seerup kaldtes fra Ribe til Kjøbenhavn (1698) og blev prof. 
medie, designatus, men døde kort efter (1701), Ole Vorm den 
yngre var Prof. (1 704— 1708) og Hans Mule (1677—1712). Med 
dem synes de ældre Slægter at være uddøde. Stamfaderen til 
en bekjendt Slægt, Georg Francus de Franckenau, har under 
sit Ophold i Danmark (som dansk Livlæge fra 1695, t 1704) 
intet skrevet. Hans S5n Georg Frederik Francus de 
Franckenau blev Professor i Medicinen (1708), og vedlige- 
holdt endnu Forbindelsen med udenlandske lærde. Men Kjøben- 
havns Ildebrand (1728) standsede dette Studium som næsten 
alle andre; Anatomil^ammeret brændte; de medicinske Forelæs- 
ninger hørte op, og de studerende maatte søge til fremmede 
Universiteter. Ny Fremskridt skete kun langsomt; de vigtigste 
ere den ny Oprettelse af det anatomiske Theater (1736) og 
Anordningen af Collegium medicum (1740) eller Begyndelsen til 
SundhedskoUegiet. Ved Universitetets Fornyelse begj'ndte atter 
Forelæsningerne; men det skortede paa indfødte Lærere og ud- 
mærkede Videnskabsmæud. Johannes de Buchwald fira 
Meldorf havde fra Barbérbækkenet svunget sig op til at blive 
Livkirurg hos Kronprinsen (Frederik den fjerde) og ledsagede 
ham paa hans Udenlandsrejse; han blev Doktor i Medicinen 
(1700), kongelig Livlæge (1707) og Professor i Medicinen (1717 — 
38). Da der fattedes ham Dannelse, udsattes han ofte for bittre, 
stundum overdrevne, tildels aldeles uretfærdige Anfald, Man 
tydede paa ham Jens Blok i Peder Paars, og fortalte tildels 
latterlige Ting derom; Navnets Begyndelsesbogstaver €loge til.') 



») Herholdt og Maneas Saml. 1, 214 og Tillægget S, 350. 

/Google 



Digitized by' 



Professorer og Læger. 177 

Georg Detharding var Professor i MediciDen i Rostock og 
allerede over 62 Aar gammel, da hau biev kaldet hertil (1733); 
liau fik tillige det anatomiske Theatcr under sit Opsyn (1740), 
skal iave været den første, der læste over Medicina forensis, 
og viste overhovedet for en Mand af den Alder en ikke liden 
Virksomhed.^) Den mærkeligste er dog Balthasar Johannes 
de Buchwald (S5n af nysnævnte Johannes de B.)i der havde 
gaaet i Peder Wøldikes Skole i Sommersted, og blev Student 
ved Ejøbenhavns Universitet. Han var Landfysikos i Laaland, 
og Uev efter sin Faders Død Professor i Medicinen (1739, f 
1763).') Samtidig med ham var Kristen Lodberg-Friis 
(fra Ribe Stift), der efter en Bejse i Holland og England blev 
extraordinær (1739) og efter Dethardings Død ordinær Prof. i 
Medicinen (1747).') Johann Heinr. Becker (fra Tyskland) 
konkurrede med Buchwald (1739) og blev extraordinær Prof., 
men gik til Kongsberg (1742); S O ren Hee (fra Odense) lige- 
ledes (1739), men gik til Gymnasiet i Odense (1748;. 

Disse idænds medicinske Skrifter bestaa i Disputatser, nogle 
Elementer og Fundamenter af Detharding og den af Balthasar 
Bochwald besOrgede Fortsættelse af Acta medica; det mærke- 
ligste danske er Balth. Buchwalds Jordemoderskok (tildels efter 
Holiæoderen Deventer); Detharding skrev en Afhandling i Vid- 
eDskabemes Selsk. Skriften 

Ezempler: 

Dethardingii Oratio jubilæa evangelica de morbis ecclesiæ 
reddivis- Rostochii 1733. 4., formodenlig den første Tale han 
koldt h^ ved Universitetet; han sammenligner Kirkens Tilstand 
ned en Sygdom, som man falder tilbage i. Talen var næppe 
T»rd at anføre, naar ikke Titelen hos Nyerup var urigtig. — 
Qvæstio problematica, An studiosus, imprimis medicinæ, citra 
vivam Doctoris vocem propria industria sufficientem sibi com- 
parare queat scientiam? Hafn. 1734. 4. Han betragter Tingen 
fra begge Sider; men den levende Bøst faar dog Overhaanden. 

Fondamenta methodi medendi, sive manuductio generalis 
et fida ad praxin clinicam tuto, cito et jncunde, quantum datur, 



*) Levnet og Skrifter i Dan. Bibi. 4. St. Skielderups Program 
1811. S. 37. — Om beffge disse Mænd yttrer Gram i Brevene 
til Grev Rantzau: Buchwald kjende alle, og den anden Medi- 
CD8 Dethardine, som vi fik fra Rostock, var en stor Mand der- 
ude, meii sandelig intet Miraculum her. (Odin Wolffs Journal, 
1810, I, 201). 

*) BdschiDgs Kacbrichten 2, 165. Skielderups Program (om Fader 
og Son), S. 35. Levy, Kr. I. Berger, Ud i versitets program 1856. 4. 

') Baschings Kackrichten 2, 171. 

12 



Digitized by 



Google 



178 Holbergs Tidaalder. Medicin. 

exercendam, in nsnm Anditorum. Hafh. 1743. Deraf kan man 
gjOre sig et Begreb om Tilstanden; den synes at have været 
tarvelig nok. 

Prodromus prævertens continuata Acta medica Havniensia 
(etc). Hafniæ 1753. 4. (Bttschings Nachrichten, 1, 27.) Det 
skulde være en Fortsættelse af de Bartholinske Acta medica. 
Afhandlingerne ere af Balth. Buchwald, Andr. Thue, Kr, Lodberg- 
Friis, Joh. Kristoff. Lincke, Soren Hee, Vilh. Hannæus, Pet. Rud. 
Wandeler, Fed. Ascanius (medens han var i Uppsala, Beskrivelse 
over et Insekt), H. W. Heilmann, Joh. Andr. von Osten, Henr. 
Fr. Petersen i Altona, Earl Jensenius. 

Simon Erttger havde været Eammertjener hos Frederik 
den Qerde, studerede Anatomien i Paris under Yinsløv, og bley 
Generaldirektør for Eirurgien (1736). Han har udgivet ett Par 
tyske anatomiske Skrifter. Hans Lærling WilhelmHennings 
fra Gluckstadt afløste ham (1759) som Prof. i Anatomi og 
Eirurgi.*) 

Adskillige ældre medicinske Disputatser omtales i Nova 
liter, maris Balth.; fra Indholdets Side ere de uden Tvivl ube- 
tydelige; men de tjene til at oplyse den Stromning af de stu- 
derende, der fandt Sted f5r Universitetets Standsning fra Tysk- 
land hertil, over til Skaane og her tilbage ; f. Ex. Daniel Wagner 
(1706, S. 345), Ernst Fr. Døbelius (hans Levnet 1708, S. 78.). 
Af en Thomas Jacobæus haves der en Diss. de destingvendis 
cadaveribus per crania. Hafn. 1709. 4. 

Til de Læger, der virkede udenfor Universitetet, høre især 
folgende : M. F. E. de Strømberg (Stadsfysikus i Aalborg, Skrifter 
1703—5), J. G. von BOttiger (Læge i Ejøbenhavn, 1706—47), 
Nordmanden J. Bing (bekjendt af Legater, 1707 — 12), Johan 
Eichel fra Haderslev (1710 Stadsfysikus i Ejøbenhavn, nævnes 
ikke hos Nyerup ; se Werlauffs Holbergiana i Nyt hist. Tidsskr. 
6, 138; den i sin Tid bekjendte Landfysikus i Odense, Johan 
Eichel, blev Dr. med. i Erfurt 1749), K Wium (f. i Ejøben- 
havn, 1713—17), E. Nisløv (1716, det hos Nyerup anførte 
Skrift fandtes ikke), H. Laub (fra Augsburg, kongelig Livlæge, 
1717—24), A. Anchersen (i Ribe, 1720—30), F. de Buchwald 
(i Viborg, 1725 — 41), J. E. Fabricius (fra Slesvig, Medikus ved 
Frederiks Hospital, 1727—38), Th. V. Grothaus (ved Waisen- 
huset, Hernhutter, 1731), W. Hahn (af en lybsk Slægt i Odense, 
Medikus i Laaland, 1731 — 39), N. Ryberg (uden Tvivl en Jyde, 
1731—34), M. H. Pekel (fra Helsingør, 1734—49), R. S. 
Henrici (fra Helsingør, Fysikus i Throndlyem, 1736—48), J. K. 
Lincke (fra Schlesien, Stadsfysikus i Eristiania, 1736 — 45; 



1) Se i øvrigt G. L. Badenø Udnigt over Kirargiens Tilstand. 

/Google 



Digitized by' 



Læger udenfor Universitetet. X79 

Eongskildeyands Beskrivelse og Striden med Anders Thue), 
Nordmanden BL Løchstør (1737—40), I. S. Carl (kongelig Liv- 
læge, 1737—43), M. W, von Aspem (kongelig Livlæge, 1737), 
L G. Zumpe (1738), L A. von Osten (Læge i Gronland, 1739 
—41), Nordmanden K. Gram (1743—51), P. R. Wandeler 
(fra Slesvig, deponerede fra Odense, 1748 Stadsfysikus i Kjøb- 
enliavn), J. G. Licht (fra EJøbenhavn, 1749, Hofmedikus 1753), 
B. Wichmand (af en Æt fra Odense, Landfysikus i Aalborg 
1762, 1743—55, Undervisning for Jordemødre), H. Piper (en 
Jyde, kongelig Livlæge 1751), G. Heuermann (fra Oldesloh, 
De lingua humana 1749, Medikus ved Søkadetterne og Forf. 
til en tysk Fysiologi). Der er en anden Interesse ved disse 
Mænd end alene deres Skrifter, Forholdet imellem de indfødte 
og fremmede og de fra dem udgaaede Slægter. 

Følgende have kan gjort sig bekjendte ved en Doktordispu- 
tats: N. B. Vinsløv (1709), K. Musæus (1716), J. F. Bachstrøm 
(en Polak. 1723), K. W. Schl5sser (1723), D. H. Paschcken 
fl724), A. Ebeling (1727), K. Funk (1727), J. D. Siemens 
(1731), N. Borries (1734), T. Wirth (1734), J. Hahn (1735), 
M. Grtn (1735), H. Sverdrup (1738), F. v. Zee (1739), G. 
Mfihlhaiisen (1740), J. H. Paulsen (1740), G. K. Hahn (1741), 
K, A. MaUerbach(1745), G. B. Rudolphi (1745), J. Bing (1746), 
F. O. Briand de Crevecoeur (1748). • Nogle af disse Slægter 
synes strax igjen at være forsvundne i det mindste af den lærde 
Verden; andre have udbredt sig i andre Retninger. 

Blandt Apothekeme mærkes: J. G. Becker (Hofapotheker 
i Kjøbenhavn fra 1669 Ul 1711), H. Stabel (i Viborg, Dr. med. 
1735), A. Thue (i Frederiksstad i Norge). ») 

Veterinær var P. Esbach (Borger i Kjøbenhavn, 1727). 

Til Medicinens Historie gav E. Jensenius ett Bidrag : Hi- 
storia medicinæ et cognatarum artium in Dania. Hafn. 1751; 
men det er kun et Brudstykke, der ikke en Gang kommer ud 
over Nordens ældste Beboere. 

Hvor Theorien ikke har andet for Oje end det tarvelige 
Hværv at hjælpe paa Praxis, vil der ingen Fremgang gjOres i 
Spekulationen. Den viser sig kun i nogle forfaldne Levninger. 
Medicin, Kemi og Guldmageri forenedes i den berygtede Johann 
Konrad Dippel (Christianus Democritus) fra Hessen, der ikke 



') Herholdt har i Skandin. Liter. Sel sk. Skr. 1811 givet Et Bidrag 
til Apothekerkunstens og Medicinal-Taxtens Historie i de danske 
Stater, som indeholder en Del ældre Efterretninger om Læge- 
kunsten f&r det 17. Aarh. , men næsten intet til Apothekernes 
Historie. 

12* 



Digitized by 



Google 



180 Holbergs Tidsalder. Kemi. 

yar dansk Skribent, men dog maa nævnes, da han drev sit 
Yæsen bos Grev Er. D. v. Reventlow til Kristianssæde* Efter i 
syv Aar at have siddet paa Hammershus, hvor han forfattede 
et Skrift om de paa Bomhohn fondne simulacra anrea, i 
hvilket han tillige omtaler Guldhornene (1725), kom han atter, 
skjOndt landsforvist, efter Hofpræsten Gonradis Ansøgning til 
Danmark, og blev i ett Aars Tid af de store i Kjøbenhavn brugt 
som Læge, indtil han for altid forlod Danmark (1728).^) Hos 
os selv spøgede endnu en Efterslæt ^af de Paracelsiske Griller 
om en spiritus universalis i et Skrift af Politimesteren i Kjøb- 
enhavn, Haus Himmerich. 

Gompendium Philosophicum Eller Et kort Begrib af Philo- 
sophien, Forestillende saasom i en liden Prospect dend Store 
saavelsom dend liden Verden; dend store Verden, vi opholdes 
udi, samt alle Tings derudi, deres første Principia, efter adskil- 
lige Philosophorum deres Meeninger, saavelsom og, hvad Tilfælde 
dend er underkast og Aarsagen dertil. Gg derefter i sær dend 
liden Verden, eller Mcnnisket, dets forunderlige Skabning, Syg- 
dom og Tilfælde, samt dend naturlige Aarsag dertil. Kortelig 
og til egen Bruug sammenskrevet og forfattet af Hans Himmerich. 
Under Tilegnelsen: Kbh. den 1. Januar 1726. 4. Tilegnet Dron- 
ning Anna Sofia baade for og bag. To Exeraplarer; paa det 
ene staar hans fulde Navn, paa det andet er det forkortet 
H*** H********. De tre Principper: Mercurius, sulphnr, sal 
o. s. V. (En lojerlig Anbefaling for en Polsk Gberst til at blive 
Politimester.) 

Naturvidenskaberne forbandtes med Medicinen; de frem- 
medes ved Museer. De medicinske Professorer Johannes de 
Buchwald og Georg Detharding gave sig af med Fysik 
og Naturhistorie; Botanikken i Særdeleshed var en vigtig Eljælpe- 
videnskab, men noget betydeligt Skrift henhørende hertil findes 
ikke fOr 1750. Museerne (Kunstkammeret o. desl.) vedkomme 
egenlig først literaturen, naar de blive Gjenstande for en levende 
Tanke og det levende Grd, men hidtil var dette næppe Til- 
fældet; og Samlingerne af Naturgjenstande lede uhyre Tab ved 
Ildebranden 1728. Udenfor Hovedstaden sysselsatte nogle Mænd 
sig med det sjældne og underfulde i Naturen, især Jens Ros- 
envinge, Præst i Vissenberg i Fyn, og Thomas Broder 
Bircherod, Prof. ved Gymnasiet i Odense; deres Granskning 
var endnu ikke kommen ud over Overtroen. Derefter var der 



') Kilderne hos Nyernp, samt Hojer, Leben Friedrichs des vierten 
2, 208. Om Kemiens Tilstand se £. A. Scharlings Universi- 
tetsprogr. 1857. 4. S. 45. 



Digitized by 



Google 



Naturyidenskaber. 181 

ogsaa i dette Stadium en Standsning og Forvæntning om en ny 
UdTikling. Demie kaldtes til Live især, da Norges rige Natur vakte 
Opmærksomhed hos Erik Pontoppidan, og GrOnlands hos 
EL £ g e d e ; men den videnskabelige Fremgang fandt først Sted, 
da Naturvidenskaberne i Grev Moltke fandt en ivrig Beskytter.^) 
Som en formindsket Gjentagelse af det forrige Tidsrums 
Fenomener blev Frans Mygind, en Præstesøn fra Vendsyssel 
(f. omtrent 1710, dimitteret fra Aalborg Skole 1729*), en be- 
rømt Botaniker udenlands, efter at have forspildt sin Lykke 
hjemme. Yed en Disputats (1734) bar han sig usømmelig ad 
og blev relegeret. Han tyede til Udlandet, blev Katholik. kej- 
serlig Hofraad i Wien, og har ikke ringe Fortjenester af Bo- 
tanikken.') 

Exempler paa hertil hørende Skrifter: 

Joh. de Buchwald, Specimen Medico - practico - botanicum 
Haiii. 1720. 4. (Planternes Navne paa Latin, Dansk, Tysk, 
Fransk og deres medicinske Kræfter. I det kgl. Bibi. Exemplar 
findes ved hver Plante de tørrede Exemplarer, som han selv 
har samlet for at kunne tilføje dem, naar Bogen var trykt. 
Den tyske Oversættelse fandtes ikke.) 

Dethardingii Fundamenta scientiæ naturalis (etc) in usum 
Anditornm. Hafhiæ 1735. (Det er paa en Gang Naturfilosofi, 
Natnrknndskab, Anthropologi o. s. v.) — Epitome erotematica 
Pfaysices in usum juventutis scholasticæ. Havniæ 1746. Disse 
Lærebøger oplyse Videnskabens Tilstand. 

Et tysk botanisk Skrift udgaves af Elias MtQler, Landfysikus 
i Sorø. 

Om MoskøstrØmmen skrev Peder Krog, Joh. de Buchwald 
og Jnst Bing; om Nordlyset L. Barhov og Peder Møller; om 
Heitmann o. a. se under Mathematik og Astronomi. 

I Nova liter, maris Balth. 1707 omtales nogle hertil hør- 
ende Skrifter , deriblandt Justus Frid. Hammerich De rnjpjixavreea^ 
samt Bircherods og Rosenvinges Afhandlinger. 

Af Thomas Jacobæus haves en Diss. de ocnlis insectoruuL 
1708. 4. 

Nicolans Tødsleuf udgav en Diss. de præcellentia barosco- 
pii Toricelliani rite constructi. 1749. 4. 



') BiHoDiehii Literatara Danica dcientiarum natnralinm, Første 
Afdeling Les progrés de Thistoire naturelle en Dannemare et 
eo Kor vege. 

*) Jyerup har Odense Skole 1727. 

*) Werlaoffs Efterretninger om Botanikeren Franz Mygind i Her- 
holdt og Mansa's Saml. I, 277. Extrakter af Wille Hoybergs 
biografiake Optegnelser, i Rahbeka Hesperus 4. B. 2. H. S. 97. 



Digitized by 



Google 



182 Holbergs Tidsalder. Astronomi. 

Om de øvrige Eokeltheder se Forfiatterne i BrQnnichii Li- 
teratura, hvor de allerede ere ordnede efter Tidsfølgen. 



4. Mathematik og^Astronomi. Matthias Anchersen ; Joakim Fred- 
erik Ramus: Ernst Gottlieb Ziegenbalg. Lars Schive; Jorgen 
Rasch. Peder Horrebov og hans Sdnner. Forfattere i Moders- 
maalet. 

Den abstrakte Videnskabs Dyrkere kunde i Almindelighed 
ikke bestaa uden at forbinde verdslige Anvendelser dermed, der, 
hvor nyttige eller nødvendige de end kunde være, undertiden 
laa Qærut fra et dybere Studium. Exempler derpaa ere O. 
Rømer og J. F. Ramus. Professoratet i Mathematik dannede 
desuden kun et Trappetrin paa den akademiske Stige. Man 
maa derfor snarere undre sig over, at Talentet desuagtet kunde 
bane sig Vej, end at Udbyttet af ^isse Videnskaber ikke var 
st5rre. 

I Mathematik eller mathesis inferior, som den kaldtes, var 
Matthias Anchersen Prof. (1709 — 20), kun bekjendt af sin 
Fortegnelse over danske Mathematikere (Oratio de mathematicis 
Danorum); Kristian Bagger (1720—22); Kristian Thestrup 
(1722), kun bekjendt af filosofiske Skrifter. Joakim Fred. 
Ramus var efter Andreas Lous bleven Lærer ved Navigations- 
skolen paa Møn (1720), der flyttedes til Kjøbenhavu (1727); 
han blev da prof. designatus, og udførte andre kongelige Ærender, 
snart til Digerne i Oldenborg, snart til Bjærgværket i Kongs- 
berg; han udgav, da Kongen (1737) havde befalet Lærebøger 
udarbejdede, en mathematisk Lærebog for Skolerne, og er be- 
Igendt af sin Afhandling om Nordlyset og et Kort over Norge. ^) 
Ernst Gottlieb Ziegenbalg (1747— 58) har oversat Euklid 
paa Dansk, og er Forfatter til flere fysiske Afhandlinger. 
Kristian Horrebov (1753 — 76) var allerede tidligere en 
flittig Disputator. 

I Astronomien nævnes to Professorer. Ole Rømers Eftermand 
Lars Schive og JOrgen Rasch; den sidste havde været 
den første Lærer ved Navigationsskolen paa Møn, og udgav den 
Mønske Styrmandsbog (1702).^) Begge døde efter faa Aars 
Virksomhed;*) derimod har Rømers Lærling Peder Horre- 



^) Oiessing, 2. D. 1. B. 

') Se om den ogsaa Nova liter, mans Balth. 1703. S. 113. 

») Efter Nyemp var Schive Prof. i Astronomien 1710—11, Rasch 
1712—14, jfr. Universitetsiournalen 1794, 8. 140. De øvrige 
Kilder, Thnra, Oiessin^, Riegels, Jonge i Kjøbenhavas Beskriv- 
eUe, ere folde af Modsigelaer. 



Digitized by 



Google 



Peder Horrebov. 183 

bov (eller, som han først skrev sig, Horreboé), SOn af en 
&ttig Fisker i Løgstør, ved sig og sin Æt efterladt et varigt 
Kavn i Literaturen. Denne Mands Liv er mærkværdigt i sig 
selv, og oplyser tillige Universitetets Tilstand. I sin Ungdom, 
da han ingen Udsigt havde til at studere, dannede han sig paa 
^n Haand et Begreb om Geometri. Da han ikke længer 
kunde modstaa sit indre Kald, forlod han sytten Aar gammel 
(1696) sine Forældre, og vandrede til Aalborg, hvor han i syv 
Aar gik Skolen igjenuem. Den Gang, fortæller han selv, svæv- 
ede nogle mathematiske Idéer for hans Sjæl, og det kom ham 
for, at han en Gang skulde foredrage disse hidtil ukjendte 
Ting ved Universitetet. Men da Rektoren S5ren Yare viste 
ham en Euklides, og han med Forandring saa, at det, han 
tænkte var noget nyt, havde været bekjendt saa længe, blev 
han modfalden. Da trøstede Vare ham med Longomontani 
Ezempel; Longomontanus, der ligesaa fattig som han havde op- 
naaet et stort Navn netop i den samme Videnskab, og gav ham 
hans Astronomia Danica, som nu fængslede hele hans Opmærk- 
somhed. Med Instrumenter af Træ begyndte han at maale 
S^xmernes Afstand, og opskrev sine Iagttagelser; derved blev 
han saa navnkundig i Egnen, at Almuen troede, han havde ind- 
gaaet en Pagt med Djævelen. Da han var bleven Student, gav 
Ole Rømer, hvem han viste sine Iagttagelser, ham i fire Aar 
(til sin Død) Ophold i sit Hus, lod ham gaa sig tilhaande i 
sine Observationer, og meddelte ham sine egne Optegnelser. 
Nu vare hans Udsigter mørke. Han tog theologisk Attestats, 
modtog ett Par Aar efter en Huslærerplads (hos Frederik Krag 
til Stensbailegaard i Jylland); men da denne ikke, som han 
maaske havde væntet, førte til et Præstekald, vendte han tilbage 
411 Kjøbenhavn(1711). Nøden tvang ham til at søge en konge- 
lig Ansættelse som Acciseskriver; i) han fortsatte imidlertid 
sine Studeringer, paa hvilke han allerede ved Disputatser havde 
aflagt Prøver, og haabede paa en Ansættelse ved Universitetet, da 
der ved Schives Død (1711) aabnedes en Konkurrence, hvori ogsaa 
ban (efter kongelig Resolution af 23. Februar 1712) skulde 
deltage; men ved den veg han frivillig for Rasch. Formod- 
enlig gav dennes Sygdom ham ny Forvæntninger. Haabet var i 
sig selv ringe. £n fattig Fiskeis6n, ansat i et ubetydeligt Emb- 
ede, uden Forbindelse med de formaaende Professorfamilier, 
som ikke havde rejst udenlands, ikke en Gang var Magister, 
og ,som kunde maadelig Tysk,*" skulde vænte en hæderlig og 



') eller KoDSumtionsbogholder, ,)a rationibne vectigaliom ex rebus 
qy» in victum cederent, peodeDdorum.^ 



Digitized by 



Google 



184 Holbergs Tidsalder. Astronomi. 

TellOnnet Ansættelse ved Universitetet, det var „en Anomali.* 
Horrebov henvendte sig umiddelbart til Kongen, og overleverede 
ham med sin Ansøgning (af 11. November 1713) sin trykte 
Disputats (Prodromns Geometriæ). Da Kongen tog imod 
Ansøgningen, skal han have sagt: Hvorledes skikker det sig, at 
en Acciseskriver bliver Professor? Horrebov svarede: Hvorledes, 
allemaadigste Konge, skikker det sig, at den, som er dulig og 
værdig til at forestaa et Professorat, skal sidde og være Accise- 
skriver. ^) Kongen bød, at han skulde lade sig examinere 
af Universitetet; men Tiden dertil blev stadig udsat; han 
maatte derfor (i Februar 1714) indgive en ny Ansøgning om 
Tilladelse til at disputere for Professoratet. Han fik Tillad- 
elsen; Disputatsen (De genetrice Arithmetices Geometria) blev 
skreven, trykt med en Tilegnelse til Kongen og forsvaret. Na 
skulde man tænke, at der intet mere kunde være i Vejen; han 
havde frasagt sig sit forrige Embede, og det var besat med en 
anden; han havde opfyldt den ham paalagte Forpligtelse for at 
faa det ny. Men Konsistorium havde meget at udsætte paa 
Disputatsen, baade paa dens Indhold og Form. Blandt andet 
havde Horrebov i en Lignelse (similitudo illustrans) om Trini- 
teten talt om aliquam Dei imaginem, hvilket stred imod Esaias 
40. Kap. 26. V. Dertil svarede han, at Kirkefaderen Augustinas 
havde lignet Gud med en sphæra, cujus centrum sit ubique^ 
peripheria nullibi; desuden var jo Disputatsen forud læst af 
primarius theologus Hans Bartholin og a(]junctu8 theologus Prof. 
(Matth.) Anchersen, saa at de, hvis der var noget i Vejen, 
maatte have exstingveret det in herba. Hans Klage, indgiven 
til Konsistoriet (i Juli 1714), hjalp ikke; det vilde ikke have 
ham, men Bamus, som den Gang var udenlands, og kunde ikke 
blive færdigt. Nu vare gode Raad dyre, og Horrebov hen- 
vendte sig atter til Kongen. Da Frederik den ^evde en Gang 
(den 4. August) gik igjennem LOngangen med en Lakej efter 
sig, overleverede han ham et Haandskrift (Elementa matheseos, 
siden kaldet Danske Skatkammer). Kongen gav Papirerne til 
Lakejen; men da f6r det igjennem Horrebov, at saa mange 
Nætters Grublen var kommen i en uforstandig Tjeners Hænder, 
og han rev dem fira Tjeneren, i det han sagde: De Arbejder 
har kostet mig for megen MOje til at de skulde falde i slette 
Hænder. Kongen sagde noget hampert: Giv Lakejen dem, jeg 
skal nok undersøge det; og lod ham gaa. Nu syntes Alting 
at være ude, da han endog havde fortOrnet Kongen; men Fred- 



') En lignende Yttring findes i Horrebovs senere Skrivelse til 
Konsistoriet. £r Anekdoten opstaaet deraf? 



Digitized by 



Google 



Peder Hoirebov. 185 

erik den §erde undersøgte selv Papirerne, lod ham siden for- 
tiåre dem for sig, saa, at det kunde føre til praktisk Anvend- 
else, og resolverede selv (den 16. November 1714): Horrebovs 
Lignelser i hans Disputats ereOs ligegyldige; Yi have beskikket 
ham til Professor i Mathematikken og Astronomien.^) 

Horrebov tog Magistergraden (1716); men han praktiserede 
(fra 1719) ogsaa som Læge, og tog Doktorgraden i Medicinen 
(1725). Sin stOrste Virksomhed offrede han imidlertid, saa 
længe han havde Kræfter, til sit Yndlingsæmne, dels ved Forelæs- 
nmger {Otte Tholt var iblandt hans Tilhørere), dels ved Skrifter, 
til hvis Udgivelse der gjentagne Gange tilbødes ham Understøt- 
telse af den franske Minister Grev Plelo, som han ikke modtog.') 
Hans Skrifter ere vel nu forældede, dog ikke udslettede ei 
Astronomiens Aarbøger, thi det var Rømerske Idéer, som han 
trolig udførte; i sin Basis Astronomiæ optog han Triduum 
Roemerianum; og i alt hvad han tænkte, i al hans Gjerning 
svævede denne hans Lærer for ham;*) endelig vedligeholdt han 
i det mindste Danmarks astronomiske Navn udenlands. 

Imedens han var sysselsat med Udgivelsen af sidstnævnte 
Arbejde, fortælles der, sad han oppe til Midnat. En Gang vilde 
Regningen slet ikke slaa til. Træt gik han i Seng, og sov, saa 
vidt han vidste af, en fast uafbrudt SOvn indtil Morgenstunden. 
Om Morgenen, da han stod op. saa han, at der paa et Papir, som 
ban altid havde liggende ved sit Hovedgjærde, var skrevet nogle 
Tal. som han slet ikke vidste, hvor han skulde føre hen; men 
da han gav sig i Færd med sit Arbejde, fandt han, at de netop 
indeholdt Opløsningen af det, som han forrige Dag ikke havde 
koonet finde ud al^) 

I Kjøbenhavns Ildebrand 1728 mistede Horrebov alt hvad 
ban ejede; med Hustru og BOm, af hvilke de fire bleve baarne 
nøgne ud, maatte han flygte fra sin brændende Bolig. Det 



M Dette er den rimeligste Sammenhæng, Forf. har kunnet faa ad 
sf de temmelig forvirrede Kilder. 

') Tilegnelsen foran Basis Astronomiæ i Horrebovii Opera mathe- 
matico-physica, t. 5, oplyser den ædle Strid imellem dem. 
ReensaTi^ skrev han til Plelo, et recuso liberalem conditionem 
a Te adeo generose nuper oblatam, ut scilicetTuo sumpta eda- 
tor Basis Astronomiæ, lucro mihi ipsi reservato, scilicet non 
ea mihi in hooesta mea panpertate mens est, ut velim cnm 
certi Mæcenatis ant Evergetæ detrimento mibi commoda parari. 

') 8e nysanførte Tilegnelse foran Basis Astronomiæ: — Nescio 
qaonam animæ lusu, fere nihil comprehendere incipio, qnin id 
ex ore Roemeri videar percipere. 

*) Den Amamagnæanske Kvartudgave af Gunnlaugssaga, Fortalen 



Digitized by 



Google 



186 Holbergs Tidsalder. Astronomi. 

videnskabelige Tab var ubodeligt; Rømers og Horrebovs Instru- 
xnenter vare ikke til at faa igjen.^) Han søgte sin Trøst i 
Arbejde.*) Om Indretningen af det ny Observatorium (1741), 
Anskaffelsen af ny Instrumenter o. desl. maa søges Oplysning i 
Observatoriets Historie.^) 

,, Astronomien indtager et Blad i Naturens Bog**^), og 
fører til Gudsfrygt. Ligesom Newton endte han med et Andagts- 
skrift (1761).*) Han havde tyve B5rn og fire og tredi\e BftrnebOm, 
og saa; to af sine SOnner ansatte som Professorer i Mathematikken, 
Kristian Horrebov (1763) og Peder Horrebov (1763). Mæt af 
Dage (han gik tilsidst i Barndom), næsten 85 Aar gammel, døde 
han den 15. April 1764. Naar hans Værker ere glemte eller 
foragtede (og det ere de omtrent nu), vil dog Mindet leve om 
hans Skjæbne og hans Sindelag.^) 

Disputatser omtales i Nova liter, maris Balth. 1706, S. 191. 
1708, S. 48. Andre Forfattere ere: Kristian Agerholm, N. Krog, 
L. J. Brøndlund, Niels Horrebov, Kristian Horrebov, J. Vester- 
holt, Kr. K. Lous. — Kornelius Lerche, der deltog i Professor- 
konferencen, nævnes ikke hos Nyerup. 

Det vigtigste af P. Horrebovs Skrifter er hans Opera ma- 
thematico-physica. T. 1—3. Hafn. 1740—41. 4. 

J. F. Rami Elementa Geometriæ VI. prioribus libris Eucli- 
dis comprehensa. Hafn. 4. er Sætninger til nOjere Udvikling. — 
Derimod kan Euclidis Elementa Geometriæ planæ (eta), in 
nsum incipientium adornata. Hafn. 1740. 8. give et Begreb om 
Lærebøgerne. 



') Han har selv beskrevet sin og sin Families Skjæbne i Opera 
mathematico-phys. 3, 68—70. 

') Sst. t. 2, i Tilegnelsen til Kristian den sjette af Consiliam de 
nova methodo Paschali, siger han: Post Incendium Hafniense, 
cum per lugubrem istam hyemem, disjecta Academia, nimis 
lentis abundarem otiis, quæsivi tristi menti solatium in ordi- 
nando hasce meditationes. 

•) Ursin, Universitets-Observatonetpaa Randetaarn, i Riises Arkiv. 
1826. Meget Bryderi havde han ogsaa med den bekjendte 
Klokker Soren Matthiesen, der lokkede Folk .ind uden 
Tilsyn, indtil han endelig døde 1741- Nyerup, UniverBitetet, 
S. 260. 282. 

*) Diss. astronomica de Æquinoctiorum prrecessione. (Nova liter, 
maris Balth. 1707. S. 117.) 

*) Guds overvættes Naade (etc). tinder Fortalen staar 1754. 

•) Giessing, 2. D. 1. B. Wolflfs Histor. Ordb. Riegels, Frederik 
den fjerdes Histor. 2, 376. Buschings Nachnchten^ 3, 651. 
Nyerup, Universitetet, S. 250. og Ursins ny sanførte Skrift. 



Digitized by 



Google 



Forfattere. 187 

Til Skrifter i Modersmaalet hører især: 

Ziegenbalg, Eaclidis Elementa Geometriæ, Det er, Første 
Gnmd til Geometrien, I det danske Sprog oversat Kbh. 1744. 
4. I Fortalen er indført Taqvets Beretning om Mathematikkens 
Oprindelse og Fremgang. 

Til praktisk Brug hører: 

Kristian Sylvius, Compendium practico-geometricum, Me-. 
cbanice ndregnet, Aldrig tilforn i det Danske Sprog ved Trykken 
pabliceret Ebh. uden Aar. 4. 

Åndre Forfattere ere: A. H. B. Branchman; D. S. Bru- 
mnndt (B&schings Nachrichten 1, 323); Johan Heitroan, Søkap- 
teJD, hvis Physiske Betænkninger over Solens Varme, Luftens 
skarpe Knlde og Nordlyset, Ebh. 1741. udgivet af hans SOn, 
omtales i Holbergs Epistler (Epist. 165. 454); han skrev ogsaa: 
Eenfoidige Betænkninger over den Julianske og Gregorianske 
Caiender, Hvorudi sindig overveyes Deres undergivne Feyl og 
derbos gives Anledning til at indrette Een nye Galenders Stiil 
kaldet Stilus Christianus Ordentlig og bedre fOyet efter Solens 
og Maanens rette Middelløb Til bestandig Borgerlig Brug. Ebh. 
(1742). 4.; Niels Erichsen, Skibsbygger, En grundig Geometrisk 
Figur, som alleene viser Begyndelsen til Circulens Qvadraturs 
Muelighed. Kbh. 1755. Anledningen til dette Skrift, der er 
baade paa Dansk og Latin, var det Engelske eller Londonner 
Vidensk. Societets Prisopgave 1747, at eftergranske Cirkelens 
Kvadratur; og han var saa lykkelig at udfinde sin Figur den 
31. MarUi 1760. 

Almanakker, se Fortegnelsen hos Yorm, 3. D., der stemmer 
med den af Overlærer Krag meddelte; og om det J. F. Ramus 
givne Privilegium se Giessing i Ramus's Levnet Den ny udkom 
1700; 1701 — 12 var af Schive; 1713 af Lerche; 1714 af J. 
F. Ramas; 1715—16 af Agerholm; 1717—20 af P. Horrebov; 
1721—25 af Mels Krog; 1726—29 af BrOndlund; 1730 af P. 
Zeuthen; 1731—38 af N. Horrebov; 1739—70 af Kr. Horrebov. 



Filologi og Historie. Indiske Sprog: Bartholomæns Ziegenbalg^ 
Benjamin Schulze. Lnppisk og Gronlandsk: KnudLeein, Hans 
og Poyel Egede. Hebraisk: Matthias Anchersen, Markus Wøl^ 
dS^e, Johan Kristian Kali. Klassisk Filologi: Professorer og 
Skolemænd. Hans Peder Anchersen. Latinsk Poesi. Danske 
OTersættelser af klassiske Forfattere. Kristian Falster. (Nyere 
Spi'Og). Overgang til Historien. Historiografer. Hans Gram; 
Videnskabernes Selskab. Jakob Langebek : Danske Selskab. 
Bernhttrd Møllmann. Tycho de Hofman. Laurids de Thurah* 
Forfattere, der danne Overgang til næste Tidsrum (Terkel ELlev- 



Digitized by 



Google 



188 Holbergs Tidsalder. Filologi og Historie. 

enfeld , Henrik Hjelmstjerne, Bolle Villam Luxdorph , Adolf 
Gotthard CarsteDS, Kaspar Peter Rothe o. fl.) Islandsk Sprog 
og Literatur: Arne Magnasen. 

Det er næsten nødvendigt, ogsaa at stille disse tvende 
Æmner sammen, hvor heterogene de end synes, efterdi Forfat- 
terne hengive sig til begge, ja derhos strejfe over i andre; og 
Læserne maa søge historiske Arbejder blandt Filologerne, store 
Filologer iblandt Historikerne. 

Missionsvæsenet medvirkede til Sprogstudiets Udvidelse. Ett 
Par unge Mænd, der vare dannede i Franckes Skole, kaldtes 
(1705) til Danmark for at ansættes ved Missionen i Trankeban 
Den mærkeligste af dem er Bartholomæus Zicgenbalg 
fra Over-Lausitz, ved hvis Ihærdighed Missionen grundlagdes, og 
som tillige berigede Sprogstudiet med en tamulisk Sproglære 
(Grammatica Damulica 1716). Den af ham begyndte Bibelover- 
sættelse (Biblia Damulica 1723) blev fortsat af Benjamin 
Schulze fra Neumark, der tillige udgav en telugisk Sproglære 
(lustitutiones linguæ Telugicæ 1728). Missionen og Sprogstu- 
diet fortsattes af Kristoffer Theodosius Walther Ira 
Neumark (t 1741). 

Ved Missionen til Finmarken begyndtes Studiet af det Lap- 
piske Sprog; men det grundlagdes først i Slutningen af Tids- 
rummet ved Nordmanden Knud Leem, hvis Lappiske Gram- 
matica (1748) endnu er benyttet ved nyere Undersøgelser.') Det 
Grønlandske Sprog behandledes af Hans Egede, der forfetttede 
en Katekismus og Psalmer deri (omtr. 1742), og hans SOn 
Povel Egede, der oversatte Evangelierne og Apostlenes Gjer- 
ninger, og senere gav en Ordbog og en Sproglære (omtr. 1744). 
Markus Wøldike skrev en Betænkning om det grønlandske Sprogs 
Oprindelse. 

De Semitiske Sprog, navnlig Hebraisk, kunne anses som en 
Overgang eller et Tillæg til Theologien, Hans Steenbuch var Prof. 
deri (1693—1709) og efterfulgtes af Anders Frølund (1709—31). 
Matthias Anchersen, en Præstesøn fra Kolding, lagde sig 
efter Rabbinsk og Arabisk paa sin Udenlandsrejse (1706— 1709); 
da han kom hjem, blev han, som vi have set, Prol i Mathema- 
tik. Det var en heilig Mand og en udmærket Latiner, saa at 
han skjændte paa Studenterne og holdt Hus med dem i de aller- 
nydeligsie Udtryk.^) Den theologiske Prof. Markus Wøldike 



') Rusks Lappiske Sproglære er en Omarbejdelse deraf. Se 

Fortalen til denne. 
*) Da de 1716 fik Befaling at gribe til Vaaben, og ikke indfandt 

sig, skrev han et Program, der begyndte med: Quousqae 



Digitized by 



Google 



Elaasiske Sprog. 189 

var ligeledes en grundig Orientalist, og ved ham kom det he- 
braiske Sprog ti) en Hæder og Herlighed, som det næppe har 
nydt f5r eller siden. De theologiske Stridigheder kom ofte til 
Kollegiemes Bed5mmelse, og Kristian den sjette havde natnr- 
ligris megen Ærbødighed for det gamle Testamente ; derved blev 
det hebraiske Sprog anset for fornødent til Statsstadier, og 
Wøldike holdt en Tid lang private Kollegier derover for en Del 
sldre Adelsmænd^); og da Kongen selv uden Tvivl holdt Oje 
med, om de bleve besøgte, bar Tilløbet vist ikke været lidet. 
Et nyt Afsnit i de orientalske Sprogs Stndinm begynder med 
Slægten Kali. Johan Kristian Kali, f. i Charlottenborg ved 
Berlin, kom med sin Fader, Abraham Kali, til Flensborg, og 
blev, efter at have staderet i Jena, Prof* i de orientalske 
Sprog (1738). 

Andre Forfattere ere: Islænderen Arngrim Yidalin, JOrgen 
Wøldike, Henrik Taysen eller Teysen, Børge Krog, Markas Fog 
fra Brobygaard i Fyn, Hans Mossin. 

Dyrkningen af de klassiske Sprog var en Overlevering, der 
endoQ ikke havde tabt sin Anseelse; men nogle Yttringer møde 
Ti allerede om dens beklagelige Aftagelse, Forløbore for det 
næste Tidsrums Begyndelse, da vi høre Filologerne udstøde 
Skrig over den solide Eruditions Forfald. Professorer i det 
græske Sprog vare, efter Povel Vinding, Hans Gram (1714), og 
Kaspar Frederik Munthe (1748). Professorer i det latinske Sprog 
(prot eloquentiæ) vare Hans Trellund(l 706) og S5ren Lintrup (1707); 
men denne Stilling synes kun at have dannet et Overgangspunkt 
indtil Hans Peder Anchersen (1737 — 65). Hans ældre Broder, 
Sdren Anchersen^ var prof. eloquentiæ ved Gymnasiet i Odense 
(1731—81); Kristoffer Lysholm i Sorø (1747—61). 

Rektorer vare eller bleve, foruden S5ren Lintrup i Bergen 
og Kristian Falster i Ribe: Jakob Steensen i Bergen, Anders 
Borch i Throndhjem, Jakob Baden i Vordingborg, Torkild Baden 
i Holbæk, Jakob Rasch i Eristiania, Jens Paludan i Ringsted, 
Albert Thura i Kolding, JOrgen Yesterholt i Svendborg , Jens 
Hansen i Horsens og i Ribe, Peder Arff i Viborg, Ludvig de 
Hemmer i Aalborg, Albert Kristoffer Holst i Vordingborg, Sin- 
nelins Lange i Ribe, Jens Vorm i Aarhus. Blandt Hørerne 
vare: JOrgen Jensen Ribe, Thomas Schmidt og Peder Hostrup 



hsretis, o ignavi faci, amajonim virtnle degeneres! (Se Luz- 
dorphiana S. 268). Jfr. det lærde Tidsrum 8. 232—233. 
O Efter Fortælling af Wøldikes S5n, Peder Wøldike, Rektor i 
Slagelse. (Se J. Møllere Mnemosyne 2, 11.) 



Digitized by 



Google 



190 Holbergs Tidsalder, Filologi. 

Adskillige andre have naturligvis ogsaa givet sig af med 
Filologi; foruden Tychonius og Sorterup dels Studenter, som 
Anders Brunchman, dels Theologer, som Ole Bomemann, Peder 
Hunderup, Thomas Hee, Jakob Bagger, Albert Lemvig, Lars 
Gram, Kristen Lund, Kristian Karl Plesner, dels Jurister, som 
Rasmus Yinding, Kristian Møinichen, Anders Bussæus, Johan 
Jokum Anchersen. 

Det er vanskeligt, især for en Lægmand, at gjOre noget 
Udvalg blandt de hertil hørende Skrifter. Do studerendes Dis- 
putatser, der især handle om Oldsager, tildels ogsaa indeholde 
grammatiske og lexikalske Bemærkninger, ere uden Tvivl ube- 
tydelige ; foruden de ovennævnte hører hertil Daniel Paulli, De 
colosse Rhodio 1707 (Nova liter, maris Balth. 1708, S. 48). 
Albert Thura, De studio philologico er omtalt i forrige Tidsrum. 
Munthes Det Grækiske Sprogs Grammatica til Skolernes Brug, 
Kbh. 1744. er paa Dansk. Hans Historia græcæ linguæ er en 
Efterligning af Falsters Idea hist. liter. Romanorum (BQschings 
Nachrichten, 1,217). Anders Borchs Vindiciæ latinitatis purioris 
er Bidrag til den latinske Ordbog (Nova liter, maris Baltfa. 
1706, S. 315); til Sprogets Historie hører Jakob Badens De 
quatuor linguæ latinæ ætatibus, 1726—27. 4. Torchilli Badenii 
Parentalia Grammatica a philosophia adomata sive Observationes 
philosophicæ ad Grammaticam Latinam (etc.) Havn. 1715., der 
indeholder en Del Bemærkninger til den latinske Formlære og 
Syhtax, ivrer imod triste illud acluctuosum Socinianorum effatam: 
Ratio nostra, religio nostra; hans Condimenta Latinitatis sive 
Elegantiæ lingvæ Latinæ (etc.) Hafii. 1717. er grammatiske Op- 
lysninger for Begyndere, Bogen er paa Dansk. Tre Disputatser 
af Kr. K. Plesner, Neglectum studiorum esse scelns in patriam. 
Hafn. 1737—39. 4. indeholder den Bemærkning, quod Specu- 
lativis Scientiis in Republica modus statuatur, ne multitudo eorum, 
qui eis studiis sese dedunt, officiat Reipublicæ. Jens Hansen, 
De origine literarum. Hafii. 1732. 4. fandtes ikke; heller ikke 
Kr. Møinichen, Parodia Eclogæ sextæ Virgilii. Bergis. Det 
mærkeligste er vel Munthes Oplysninger til det ny Testamente 
af Herodot og af Diodorus Siculus, og Oplysninger til Autorer: 
til Hesiod af Munthe, til Oppian af Rasmus Vinding, til Epiktet 
af Kr. Lund, til Lucian af J. J. Anchersen, til Horatius af H. 
P. Anchersen, til Gurtius af P. Hostrup, samt Falsters og Grams 
Arbejder. 

De Rommerske Oldsager bleve behandlede paa Dansk af 
Ole Franck, En kort Beskrivelse over Roms Stad og det Rom- 
erske Folk i de ældre Tider (etc.) Kbh. 1762. To Dele. I 
Følge Fortalen havde han det første Grundlag dertil fra sin 
Lærer Mag. Jens Reenberg paa Lynderup-Gaard. 



Digitized by 



Google 



Klassiske Sprog 191 

Povel Pletz oversatte Yidenskabernes Selskabs Skrifter paa 
Latin. 

Iblandt disse Filologer fortjener Hans PederAnc hersen 
en særlig Omtale, baade som Holbergs Ven og som Forløber 
for Jakob Baden. Han yar en af de tre Brødre fra Ole Borchs 
Fødested (Bork Præstegaard i Ribe Stift): SOren, Hans Peder 
og Anker, af hvilke den ene virkede som Filolog i Odense, den 
anden ved Universitetet, den tredie som Læge i Ribe. Efter 
at have rejst udenlands som Hovmester blev H. P. Anchersen 
Konrektor ved Kjøbenhavns Skole (1732), næste Aar Universi- 
tetsbibliothekar, og han holdt tillige Forelæsninger yed Univer- 
sitetet over den latinske Veltalenhed som Vikar for Thomas Bar- 
tholin, over Historie og Geografi som Vikar for Holberg. Den 
Mængde Disputatser, som baos Stilling fornd og som virkelig 
prof. eloqnentiæ (1737) førte med sig, viser hans mangesidige 
Dannelse. Som Filolog er han især bekjendt af sine Under- 
søgelser om Horatses Oder, hvorom han havde en Strid med 
Gesner i Gøttingen; Ncyrdens Oldsager og ældre Historie be- 
handlede han i mindre og st5rre Skrifter (Hirdskraa 1736; 
Herthedal ved Lejre 1745); og foran ved Universitetet er op- 
lyst, hvorledes han endog ved dette i Programmer og Fore- 
lesninger søgte at indføre Modersmaalet.*) 

Blandt hans Skrifter mærkes: 

GoUecta de criteriis boni libri. Hafhiæ et Lipsiæ 1746. 
(En Samling af tre Disputatser, 1740. 1744. Oplysninger om 
dansk Literatur findes ikke deri.) 

Opnscnla minora ed. a Gerhardo Oelrichs. Bremæ 1775. 4. 
(Heri Afhandlingerne om Hirdskraa, om Hida Anglorum, om 
Tadtus etc. samt De soldoriis. En Samling, der især skulde 
oplyse, at Norden ikke har hentet sin jns pnblicnm et fendale 
fra I^skland. Hirdskraa oplyses ved Oversættelse og Anmærk- 
ninger; ligesaa VitherUigsretten, i De soldnriis. Part. VIII— IX, 
ved latinsk Oversættelse og Anmærkninger.) Interessante Mo- 
nografier. 



Omrids af Anchersens Levnet i Lærde Efterretninger 1765, Nr. 
24; jfr. Bnschings Kachrichten I, 82. 405. (om Horats). Suhm 
(Kogle gode Handlinger, Ord og Karakterer, i Minerva, No- 
vember 1786) fortæller en Anekdote om hans altfor godmodige 
Gavmildhed: En fiittig Student kom paa hans Kammer, forend 
han var staaet op. Anchersen gav ham noget; men Studenten 
blev ved at beklage sig, og viste, at hans Benklæder vare for- 
revne. Dér, min Broder, sagde Anchersen, tag mine, som 
hsDger dér paa Sengen, de er ganske ny. 



Digitized by 



Google 



192 Holbergs Tidsalder. Filologi. 

Den latinske Poesi blev endnu dyrket; men den svandt 
næsten ind til Festsange og Epigrammer. Digte og Sange haves 
f. Ex. af Jens Jensen Bergendal ^), Peder Holst, og allehaande 
Lejlighedsdigte af Frederik Rostgaard og Islænderen Edvard 
Londeman, af dansk Æt, adlet Rosenkrone. Epigrammer 
af Henrik Broholm (Epigrammata 1730), Jakob Steensen (J. S, 
Epigrammatum centuria prima ^) o. fl. De fleste danske Digtere, 
ogsaa Holberg, gave sig overbovedet af med latinsk Digtning 
jævnsides med dansk. Bolle Yillum Luxdorph, hvis Car- 
mina tildels høre til denne Tid, hævede atter den latinske Poesi 
til en mere selvstændig Behandling. 

De danske Oversættelser af klassiske Skribenter fortsattes, 
dels til Skolebrug, dels efter Falsters Exempel og Holbergs Op- 
muntring. Foruden Falsters Oversættelse af Ovids Klagebreve 
og Juvenals Qortende Satire, Eilschovs tildels haandskrevne Over- 
sættelse af en Del af Seneka, og Holbergs Herodian, er der 
gjort Forsøg paa i Vers at gjengive Stykker af Æsop (Kristian 
Stabl), Juvenal, Ovid, Horats, Virgil, Persius (J. Steensen, Th. 
Clitau, F. L. Schønau, E. Fleischer^ N. K. Bredahl o. fl.)- 
Terents, som A. Thura meddelte en Scene af, blev første Gang 
oversat af Mentz Rynniug. Mærkelige ere Thomas Schmidts 
Oversættelser af Svetonius og nogle af Plinii Epistler. P. F. 
Suhm begyndte sin literære Virksomhed med sine belgendte 
Oversættelser af de Gamle. 

Falsters Oversættelse af Juvenals Qortende Satire henføres 
rettest til hans danske Satirer; derimod hører hertil hans Over- 
sættelse af Publii Ovidii Nasonis Klage-Breve. Kbh. 1719. Til- 
egnet Frederik Rostgaard og Kristian Reitzer. I Følge Fortalen 
opmuntrede Reitzer ham dertil, ja paatog sig selv ved Værk- 
ets Begyndelse den første Bogs anden Elegi at oversætte, og 
Falster har underkastet sit Arbejde hans Skj()nsomhed og Vid- 
enskab i vores Lands Tale- og Skrivekunst Han har oversat 
Vers for Vers, ja endog Ord for Ord, saa vidt tvende hinanden 
saa ulige Sprogs Egenskaber det haver tilladt. Den første EUegi 
begynder saaledes: 

Gak self, min Bog til Rom (jeg gjerne det tillader) 
Desverr' for mig, at jeg, din Herre, ej maa gaal 

Gak slet og ret, som den, der har en Fredløs Fader, 
Tag min forvorpne Tids og Tilstands Klæder paa. 

Du skal ej til et Bind en Purpur-Klædning bære, 
Nej Purpur-fiarve ey til Sorrig passe kand, 

Din Titel skal ey rød. Du ey planeret være, 



>) Det hos Nyerup anførte Skrift fandtes ikke. 
*) Det første viser, at han var født i Rudkjøbing. 



Digitized by 



Google 



Oversættelser. 193 

Ifen sort paa hvert et Blad og sort omkring din Rand* 
Som denne Orersættelses stdrste Fortjeneste anses Vedligehold- 
elsen af Originalens vemodige og rørende Grundtone. 

Eilschov vilde have oversat Seneka, se Lærde Tidender 
1750, hans Indbydelse til Subskription S. 164, og Hdyliergs 
Ånfifrelse af hans Skrifter, S. 34Br Første Del, indeholdende 
Oversættelse med Anmærkninger af Senekas Trende Bøger om 
Trede, og Trende Trøsteskrifter til Helvia, Polybius, Marcia, 
findes i et, fonnodenlig egenhændigt, Haandskrift, der har til- 
hørt Sevel Bloch, og nu ejes af Prof. L. V. Petersen, der har 
kjøbt det paa Auktionen efter Overlærer A. Erslev 1844. 

Den Ghristelige Seneca Eller et Dydigt Levnets Rette-Snor, 
Bragen af L. Annæi Senecæ Epistler. Oversat af Peter Bruun. 
Kbh. 1741. er efter Nyerup oversat af Tysk. 

Jens Nesteds Cornelius Nepos. Kbh. 1716. er ikke, som 
man efter Titelen skulde tro, en Oversættelse, men en Analyse, 
Sætningerne forklarede paa Dansk. 

Johan Frederik Vedel, Publii Ovidii Nasonis Sendebreve 
Ira Ponto (etc.). Kbh. 1749. Ojemedet var ogsaa her »at tjene 
Disciple og ikke at fornOje grundlærde Hoveder** ; han mener 
selv, at man vil fælde den Dom, at „Versene over alt falder 
meget tvungne og uforstaaelige (Meningen giver han helt igjen- 
&em i Anmærkninger), som og at Rimene ere til dels utidige 
og meget uaccurate.*' 

Frederik Kristian Schønau, Auli Persii Flacci Sex Satirer 
(etc.) I Danske Vers (Alexandriner) oversatte. Kbh. (1746). 4. 
indeholder kun den første Satire. I Fortalen omtaler han Hol- 
l>ergs Opmuntring til den studerende Ungdom at oversætte Au- 
tores i det danske Sprog. — Publ. Virgilii Maronis (etc.) Først« 
B. Kbh. 1753. indeholder kun Bucolica, og Oversættelsen er i 
Prosa. (Han har udgivet Phædrus 1750, Cornelius Nepos 1762). 

Niels Krog Bredal, Publ. Ovidii Nasonis Metarmophoses, 
oversatte i Danske Vers (Alexandriner). Kbh. 1752. Kun første 
Bog. Tilegnet Holberg. Under lignende Titel de fem første 
Bøger. 1758. 

Esaias Fleischer, Publii Ovidii Nasonis Libri Metamorphoseon 
XV. Fordanskede. Kbh. 1752. Kun de 13 første Fabler over- 
satte i Prosa. Tilegnet H. P. Anchersen. Ogsaa her omtales 
Holbergs Opmuntring. 

Mentz Rynning, Publii Terentii Comoedier i Dansk over- 
satte. Kbh. (Efter Nyerup 1755). Tilegnet Hjelmstjerne, og 
denmder er i Exemplaret i Hjelmstjemes Samling tilskrevet 
Orersaetterens Navn. Oversættelsen er i Prosa. 

Thomas Schmidt, Caii Svetonii Tranquilli Tolv første Rom- 
erske Keyseres Levnetsbeskrivelse Udi otte Bøger. Oversat 

IV. 13 



Digitized by 



Google 



194 Holbergs Tidsalder. Filologi. 

paa Dansk efter den latinske Original og illustreret med en kort 
Anviisning til Antiq^itetemes Kundskab. Kbh. 1750 — 51. To 
Dele. I Fortalen nævnes en tysk Oversættelse af Svetonius 1664 
af Big?greve H. D. Holk. Til anden Del har H. P. Anchersen 
skrevet en Fortale. Besynderlig nok har han benyttet et Stykke 
af sin Oversættelse til en Disputats: Yersionis Svetonii Danicae, 
Partis posterioris, non in vulgus editæ (etc.) Particulæ quædam 
difficiliores et selectæ. Hafø. 1751.4., saa at kun det første Blad 
som Indledning er paa Latin. — Gaii Plinii Gæcilii Secundi 
Epistler udi Ti Bøger. Oversatte paa Dansk efter den Latinske 
Original. Første Part, Indeholdende de fire første Bøger. Kbh. 
1754. med Fortale af Anchersen. 

P. F. Suhm, De Gamles Krigs-Skole, aabnet ved de gamle 
Skribenteres Frontini, Polyæni, Æliani og Arriani Oversættelser. 
I to Tomer. Kbh. (1749 --50). 4. — Pythagoræ Gyldne Vers 
med Hieroclis Commentario, P. Syri Sententzer og Phædri Fabler, 
Kbh. 1750. Med Holbergs Fortale, hvori Arbejdet rekomman- 
deres. Phædri Fabler ere i Prosa. 

Charicleæ En Æthiopisk Princessis Besynderlige Aventnres 
og Hændelser. Skreven først paa Græsk af Heliodoro Biskop 
udi Tricca, og nu paa Dansk oversat af P. (H. Paus). Kbh. 1746. 

Desuden findes der adskillige spredte Oversættelser, især 
af Æsop og Horats. Kristian Stahls af Æsop findes i Lærde 
Tidender 1724 og 1725. Som Prøve meddeles den femte Fabel: 

En Krabbe fortOmed paa Daatteren sin, 

Fordi hun gik saa ilde, 
Og humpede, skrævede, giorde de Trin, 

Som den, der andet vilde. 
Fye dig an, sagde hun, i Huen saa vred, 

Fye dig for slemme Noder, 
Jeg haanes at see dig, hvad har jeg for ded, 

Du haver kost din Moder; 
Men Daatteren kneisede, sa&e noget snur, 

Som fleere Døttre pleye, 
Frue Moder, hun svarte, det er min Natunr 

At kravle frem og skeye. 
Men f5r I mig laster, da viiser mig, hvor 

I eders Beene setter. 
Og jeg, saa hastig I skikkelig gaar, 

Mig efbei Arten retter. 
Naturen jo siges at være saa sterk, 

Hun aldrig bliver borte; 
Thi Daatteren dandser i Moderens Serk, 

Og SOn i Faders Skiorte. 



Digitized by 



Google 



Oversættelser. X95 

Moralisk Billedbog, Indeholdende Et Udtog af tvende moraliske 
Skrifter, Nemlig Den fordanskede Rejnike Foss og Esopi levnet 
og ndvalde Fabler (etc.) Ebb. 1748. Aflang Format, med 
Figurer. Pet er ingen Oversættelse, men kun Oplysning til 
Figareme. 

Kr. Thaarup anfører i sin Fortegnelse en Oversættelse af 
Javenals 8. Satire 1738, hvilken ikke fandtes; Ugesaa af Horats- 
es 1. B. 1. Sat. af A. S. R. 1722, som heller ikke fandtes. 
Derimod fandtes, dog med et andet Aar: Formaning til at over- 
bære sin Næstes Feyl, Invitation til at giOre sig skikkeligen til 
Gode, og En fortrædelig Sladrers Afmåling, Sammensanked og 
fordansket af Horatii Skrifter Ved S. R. Kbh. 1740. Efter 
en paa Omslaget tilskreven Bemærkning af Borch formodes 
Oversætteren at knnne være Svend Ryberg. Da kun faa se 
denne Bog, afiskrives her Begyndelsen om Sangeren Tigellius: 

Det er en Feyl hos hvem, der have Røst og Stemme 

At kunde slange med, naar man dem bede vil 
At lade deris Røst og Sinnge*Eonst fornemme, 

De trykke sig derved, og nødig vil dertil; 
Ugellias, som var en Sanger værd at priise, 

Var af det samme Sind, naar Cæsar hannem bad 
Han vilde til Gefai opstemme ham en Yiise, 

Da hjalp ey L()n, ey BOn^ i hvor han bar sig ad. 
Men naar det selv ham stak, han vilde til at Sinnge, 

Da sang han immerfort med uophørlig Røst, 
Og Tremnlanten slog af Strubben med sin Tnnge, 

Na sang han lavt, nu hOyt, nu hart, nu atter løst (etc.).^) 

Naar vi i den store filologiske Ørken se os om efter en 
eller anden Oase, hvor vi et Ojeblik kunne udhvile os og finde 
Vederkvægelse ved en rislende Kilde, saa ty vi endelig til 
Falster i Ribe. Humanitet og Lærddom, Vidd og fri Tænkning 
findes her i sjælden Grad forenede. 

Kristian Falster (f. d. 1. Januar 1690) var en Præste- 
søn fra Brandeslev i Laaland; hans Fader var fra Skaane, og 
Havde været Rektor paa Bornholm. Han mistede ham allerede 
i sit 5erde Aar'), men kom ved sin Moders Omhu i Latin- 
skolen i Nykjøbing paa Falster (1700) under den lærde Rektor 
Peder Andersen HOjelse, og var elsket af ham og af begge hans 
£fterfelgere. Sin Fritid anvendte han paa Musik. Yed denne 
Skole blev han Hører og Kantor (1709), ett Aar efter at han 



M Jfr. Holbergs 2. Satire. 

') Patrem jam quadrimulus amiseram. Amoenlt. philol. 1, 8 

13* 



Digitized by 



Google 



196 Holbergs Tidsalder. Filologi. 

var bleven Student, og udarbejdede her (1711 — 12) sin Over- 
sættelse af Ovids Klagesange. 1) I Følge det Løfte bans Moder 
havde maattet give bans døende Fader, gjorde han sig tillige 
færdig til at tage tbeologisk Attestats; men da Biskoppen i 
Ribe tilbød ham den svagelige Eonrektors Plads, naar den blev 
ledig, drog han til Kjøbenbavn (171^, for aldeles at opoffire 
sig til sit Yndlingsæmne, Filologien.^) Efter ett ParMaaneders 
Forløb blev Eonrektoratet i Ribe ledigt, og han blev kaldet 
dertil. Skolen var fors5mt, og han gjorde alt for at hæve den; 
han indførte atter Disputereøvelser (certamina philosophico-theo- 
logica) blandt Disciplene, forbedrede Disciplinen, fik ved den da- 
værende Biskop Laurids Thuras Hjælp og Gejstlighedens Bi- 
stand et betydeligt Skolebibliothek samlet 3), havde derhos ved 
sine lexikalske og literaturhistoriske Arbejder (1713— 19) vundet 
Anseelse hjemme, vakt Forundring og Misundelse udenlands, og 
stod i Brevvexling med de mest ansete Filologer. Hans Venner 
i kjøbenbavn, Biskop Vorm, Gram, Lintrup, Reitzer, søgte der- 
for at bringe ham i en mere anseelig Stilling, og indgave (1719) 
uden hans Vidende en Ansøgning til Eongen, for at skaffe ham 
et Professorat ; men næppe havde Falster ved en Ven faaet Under- 
retning derom, f6rend han i en Skrivelse til Universitetspatronen 
frabad sig den ham tiltænkte Naade. Han anførte som Und- 
skyldning, at kun Tbeologien var i nogen Anseelse ved Univer- 
sitetet, og den stygge Skik, at Pro'fessoreme Tid efter anden 
maatte forandre sin Videnskab, saa at den, der med Liv og 
Sjæl havde lagt sig efter de østerlandske Sprog, næste Dag 
kunde blive nødt til at overtage Geometri, hvis fyrste Elementer 
han næppe kjendte.^) Eun nødig vilde han træde over i en 
Stilling, der kunde føre ham bort fra sin Yndlingssyssel ; om 
ydre Ære var det ham ikke at gjOre, men om at stifte Njrtte.^) 



») Falsters Brev til J. G. Erause i Leipzig, d. XVI. Mart. 1719. 
(Falsters haandskrevne Brevvexliijg.) 

*) Amoenit. philol. 1, 7. De odiis Theologicis odiosis et minime 
Theologicis. 

•) I Anledning af sit Skrift om Skolebibliotheker skriver han 
1720: Scilicet effeceram pridem cora et ope Excellentissimi 
nostri Episcopi, ut de erigenda apud nos Bibliotheca scbola- 
stica serio co^taret Diæcesis Rlpensis. nec sane incassam. 
Conspiravit illico Clerus. Ezcitata est certatio pia et malte 
honestissima. hic nummum , ille libnim contalit. (Falsters 
haandskrevne Brevvexling). 

*) Amoenit. philol. 3, 189. De vera animi raagnitudine. 

*) Til N. P. Sibbern skriver han, pridie Idus Novemb. 1719: In 
Professoram ordinem me protrudere certatim adnituntur Patroni 
mei. Renitor maximopere, renitor serio et citra dxxia/ihv, ne- 



Digitized by 



Google 



E^ristUn Fftbter. 197 

Medens Falster stadig ndTidede sit filologiske Studium 
(Arbejderne til Gellius begyndte han 1718), sysselsatte han sig 
tillige med danske Satirer. Det er ikke usandsynligt, at han, 
ligesom Holberg, forberedte sig dertil ved Oversættelse af Jave- 
naL Hans Oversættelse af Juvenals igortende Satire er i samme 
Yersemaal som de originale danske, og udkom, som det synes, 
kort {5r eller siamtidig med den ffrrste af disse (i Aarene 1718 
—20)^), hvilke ikke alene den Gang fandt en udbredt Læse- 
kreds, roen endnu gj5re Epoke i den danske Satires Historie. 

SkjOndt Falster ikke attraaede nogen hOjere Stilling uden- 
for sin Skole, ønskede han naturligvis ved given Lejlighed at 
blive den fiørste i denne« I Slutningen af Aaret 1722 skrev 
Rostgaard ham til, at Rektoren var forfremmet til et Præste- 
bdd og Falster udnævnt til hans Eftermand. Men Tingen 
mødte Vanskeligheder. Af Rektoratets Indtægter kunde ingen 
leve anstændig; derfor havde Konrektoratet en Tid lang været 
ubesat og Indtægterne anvendte til at forbedre Rektorens LOn ; 
Falster søgte om, at det samme maatte finde Sted nu. Men 
Biskoppen Laurids Thura, der først havde lovet at anbefale 
hans Ansøgning, forandrede pludselig sin Mening; han ønskede 
nemlig at faa sin SOn, Albert Thura, der nylig havde fuldendt 
an Idea historiæ literariæ Danorum, ansat som Eonrektor. For* 
gjæves henvendte Falster sig til sine Venner i Hovedstaden, thi 
Kongen var selv stemt for Biskoppens Ønske; han rejste derfor, 
oden at nogen vidste deraf, til Kjøbenhavn med det Forsæt ikke 
at vende tilbage, med mindre hm saa sit Ønske opfyldt. Rost- 
gaard henviste ham til to formaaende Mænd i Konseillet, Hol- 
stein og Lente, som endelig fik Kongen til at forandre sin 
Mening.*) Falsters AnsDgning blev bevilget, at han, imod at 



qae enim Tana soooris imagine delector, sed fructn. Quinimmo 
exaranti mihi haace litterulaa traditæ sunt (litteræ) peDerosis- 
aimi Pauli de LdreDom, in quibus me, ot fidelissimis sals 
consiliis cedam, sedalo hortatar. Fiat voluntas dei! (Falsters 
Brewexlinff. Det græske Ord, sozn andre ikke have kunnet 
læse, er uden Tvivl det her læate.) 

') Om Oversættelsen af Juvenala Satire taler han selv paa to 
Steder. Det ene er allerede anført af Kr. Thaariip (i Falsters 
Satirer, Fortalen, S. XXVI); det andet er Falsters Brev til 
Kranse, d. XVI. Mart. 1719: Pnblicavi et nu per versionem 
▼emaealam metricam Satiræ XIY. Javenalia in honorem Ezcel- 
leniiaaimi Herois Christiani Libri Baronis de Rantzan. Rantzau 
havde ogaaa paalagt ham at gjennemse Matthias Moths Over- 
sættelse af Ovids Forvandlinger. Derom taler han i et Brev 
til Fabricias 1721. 

') I hvilken Uro Falster den Gang har været, oplyses af følgende 

Digitized by CjOOQ IC 



198 Holbergs Tidsalder. Filologi. 

lODne en Sabrektor, maatte beboide KoDrektoratets Indtægter.^) I 
Jali 1723 blev han indsat i sit ny Embede; og han havde den 
Glæde, ved Biskop Thuras Bistand og adskillige Venners og 
Yidenskabsynderes Gavmildhed, at se en ny Skolebygning opført^ 
der blev indviet 1727.*) I ydre Embedsforhold vedbleve Biskop 
Thura og Falster at virke i nforstyrret Harmoni; men at denne 
ikke havde glemt den Knrre, der var kommen paa Traaden, 
maa man slntte af det Sted i Satiren De falske Venner, hvor 
han uden Tvivl sigter til denne Begivenhed i sit eget Liv: 

Jeg herhos og maa mælde om 

De gunstige Patroner, 
Der ofte ere ligesom 

FordæiTcde Limener, 
Som synes vel at have Saft, 

Fordi de haver Farven, 
Men til at læske mangler Kraft, 

Naar man behøver Marven (og det følg.). 



Falster fandt sig saa vel ved sin Skole i Ribe og ved det 
selskabelige Liv han dér førte, at det hverken var} Regjer- 
ingens* eller hans Venners Skyld, at han ikke blev videre for- 
fremmet. Gram underrettede ham om (1726), at man tiltænkte 
ham Rektoratet i Roskilde, der var aflagt med, ^mer end bisp- 
elige Indtægter;^ men Skolen var i en yderst udisciplineret Til- 
stand, og for st5rre Indtægters Skyld vilde han ikke ødelægge 



Vers, som han skrev til Hostgaard fra Ribe d. 19. Febr. 1725 
(Rostgardiana i Ny Kgl. Saml. N]^ 1581. fol.): 

Nu gaar det mig som dend, der med en Feber drages, 

Hvis Puls i fuld Galop af hidsig Uro jages, 

Som dend, der midt udi sin Sovn opspringer til 
Sit Værie, udaf Frygt, at Folk ham myrde vil. 

Forlad mig derfor, nu mit Sind urolig spøger, 

At jeg paa Haanden Dig, min fromme Herre, søger, 
At Du til Koneen gaar. See Gud skal staa Dig bi, 
Saa har jeg Ende paa min Angist-phantasie. 

^) I Falsters Brevvezling findes hans Taksigelsesbreve til Holstein, 
Lente og. Rostgaard i den da brugelige Klientstil, d. XXVIII. 
Decemb. 1725 og 1724. 

') Falsters Brudevers til sit eget Bryllup holdt med Riber Dom- 
skole 1725. Tale paa Vers ved Riber Skoles Indvielse. Kbh. 
1727. Begge in fol. Aftrykte i Thorups Efterretninger om 
Ribe Kathedralskole. Femte Fortsættelse, Bilag. 



Digitized by 



Google 



Eristiaii Falster. 199 

fiit Liv.<) Nogle Aar efter (1732) tilbød Universitetet ham 
Professoratet i Veltalenheden, men ogsaa det afslog han.^) Han 
Tar tilfreds med sine Kaar, og attraaede ikke mere. Men ved 
demie Tid foregaar der en Vending i hans Liv, der endnu har 
meget gaadefuldt. 

At de Indtægter, han havde af Konrektoratet, have for- 
aarsaget ham Bryderier, er klart deraf, at han paa ny (1730) 
maatte sætte alle sine Patroner i Bevægelse for at beholde 
dem.') Dette er imidlertid ikke nok til at forklare det 
Fenomen, som hans Biografer allerede have bemærket, at efter 
1732 hverken udgav eller forfattede Falster noget (det vil sige 
af nogen Betydning) uden nogle danske Vers, og han var dog 
endnu en Mand i sin bedste Alder (kun 42 Aar gammel). Det 
lader sig ikke forklare af en forbigaaende sygelig Stemning, som 
ban rigtig nok ved denne Tid udtaler; heller ikke af Savn af den 
PaaslgOnnelse, som han behøvede; ^) han havde allerede udholdt 
en Torning uden at forsage. Der maa have været en dybere 
(jrond til hans literære Uvirksomhed, der maa have været noget 



*) Falster skriver til Krause 1726: Ad me quod attinet, Ri pis 
etiamnunc vivo. neqae enim (quod in fama apad ex teros eaae 
accepi) stationem Ripensem cum lautlssima illa et plns quam 
Episcopaiibas reditibus aucta Roschildensi aut commutavi, aut 
ut commatarem, precibus vel amicornm vel etiam Eminentis- 
simi Episcopi Selandiæ, Christierni Worm, cujas in manu et 
potestate lacalenla illa provincia est, vinci unquam potui. 
(Falsters Brewexling.) I Tilegnelsen af Amoenit. philol. siger 
han til Vorm som Bevis paa dennes Gunst: Testis est in primis 
laota illa Cathedra Roschil densis, quam propitia capiditate mihi 
deferebas, ego verecnnde recusabam, minime profecto Stoicornm 
more gloriam ex contemtu gloriæ captatums, sed voluntate tua 
et felicitatis meæ medioeritate vere ex animo contentus. Og ud- 
forlig omtaler han dette, tilligemed hans Venners Forestillinger 
og h^uB Svar, i samme Amoenit. philol. 1, 225. 

*) Falster til Havercamp, Id. Maj. 1752: — Qaodsi aliud vitæ or- 
namentum accipere vol aissera, jam sæpius et qaidem nuperrime 
Professio Eloqnentiæ in Academia Uafniensi mihi oblata est: 
sed valeant honores, dum ipse minus recte * valeo. Adhoc Ca- 
thedra mea Ripensis in eo felicitatis gradu divinitus posita est^ 
ut vitæ meæ genus haud temere commatem, ne hoc quidem 
tempore, quo stipendia Professornm Hafniensium grande incre- 
mentum sub Christiano VI. ceperunt. 

') I>et firemgaar af flere Breve til dem i hans Brewexling. 

'] I et Brev til Krause 1721 yttrer han i Anledning af et Arbejde, 
som han ønskede omtalt i de lærde Tidender : E6 autem cnplo, 
ut excitentar sagaciora ingenia, quæ meum feliciori opera 
amice adjavent. Amice, inquam, id est sine obtrectandi studio, 
quod oleum meum exhauriat, lucernam exstingaat. 



Digitized by 



Google 



200 Holbergs Tidsalder. Filolog;!. 

andet, som indyirkede stærkt paa hans Sind, end alene ,,M]sn)od 
over at han saa sin Flid nbeldnnet,'' hvilket antages for en 
Hovedaarsag. Der maa have rejst sig ett eller andet Uvejr imod 
ham i Anledning af det i Aaret 1732 sluttede Skrift Amoeni- 
tates philologicæ, hvori han med stOrre Frihed, end den Gang 
tilbørlig, havde talt om Eeligionen og Præsterne. Skjdndt 
Forf. intet tilforladeligt kan sige derom, vil han dog ikke til- 
bageholde denne Formodning og hvad der taler derfor, da der 
maaske endnu kan findes Efterretninger i Ribe eller her, som 
svække eller stadfæste den. Falster vilde (netop 1732), især 
for sin Helbreds Skyld, have gjort en Rejse til Holland, og var 
allerede rejsefærdig, men han kunde ikke faa Tilladelse fra 
Hoffet (ab aula)!; han var greben af Mismod, og tænkte paa 
en stOrre Rejse. ^) Hvad kunde Hoffet have imod at en Rektor 
rejste udenlands, hvis der ikke var andet under, hvis det ikke 
tænkte paa at tiltale ham eller underhaanden lade ham føle sin 
MisfomOjelse? Om Falsters Dygtighed som Rektor har der 
aldrig været mere end en Stemme, og dog faar han to Gange 
just som saadan Irettesættelser, den ene Gang ved et kongeligt 
Reskript (1733), den anden i et Brev fra Holstein (1736).^) 
Slutningen af Falsters Brevvexling er forfærdelig mager; den 
indeholder egenlig ikke andet, end et mysteriøst Brev til Hof- 
præsten Bluhme.') Hvad, maa man vel spørge, skulde bevæge 



') Hayercamp skriver til Falster den 22. Febr. 1752: Recte facias 
et forsan olim prodent, qaod patriam hane nostram visere pro- 
ximo vere cogites. mihi nihil gratins accidere poterit. Deside- 
rat qnoque te videre Legatus Danicus Griss, vir humanissimus 
et eruditorum cultor eximius, splendidæ bibliothecæ possessor. 
MunuBCulum tuum, Satyram elegantem Juvenalis, ipsi ceasi et 
lubens accepit, una cnm uno ex Ezemplaribus Åaiænitatnin 
tuarum. Poterit is in tempore prodesse Tibi. — Falster svarer 
Id. Maj. 1732: Jam pedem in vehiculum, imo in ipsam patriam 
tuam intulisse mihi videbar, quum iter, quod valetudinis max- 
ime cauda animo susceperam, finitum est. ecilicet missionem ab 
aula impretrare non potui. lUustrlssimo Legato nostrati fac 
multam honorem meo noroine habeos, cum summa reveren tiæ 
meæ testificatione. Quod scribis, Hune in tempore prodesse 
mihi poBse, indicium est animi bene mihi cupientis: ego vero 
nihil cuplo, ego ielicitatis meæ modulo contentus sum, ego sar- 
cinas quotidie coUigo, tanquam e vita profecturus. 

■) Se Kr. Thaamps Udgave af Falsters Satirer, Fortalen, S. XX. 

•) Det er et Nytaarsbrev, skrevet postrid. Kai. Dcc. 1736, og lyder 
saaledes: Quod omnia facio, ut boni de me bene sentiant, et 
rationis est et, quam profiteor, philosophiæ. Quod boni de me 
bene sentiunt, beneficium est, qaod nunquam non avidus acci- 
pio, gratas agnosco. Quorsam hæc, somme Venerabilis Fau- 
tor? lleministi procul dubio, quam benigne de me cum Illu- 



Digitized by 



Google 



KriBtisn Falster. 201 

en Mand som Falster til at søge Blahmes Gunst eller yttre 
Glæde OTer den, hvis han ikke frygtede eller allerede havde 
haft Prøver paa hans Ugunst? Derpaa følger en Skrivelse til 
Holstein (1740), en Kommentar over 2. Kor. 3. om Bogstaven 
ogAanden; de fire Blade, hvoraf den hestod, har Falster skaaret 
bort, og af Slutningen, der alene er bleven tilbage, ses, hvilken 
Yægt han lægger paa Frsestemes milde Sind«^) Hvad skulde 
bevn^ Filologen Falster til at indsende en theologisk Afhand- 
liog til Universitetspatronen, hvis der ikke havde været Ugler i 
Mosen? Alle hans Biografer bemærke Forandringen, ingen kan 
forkkre den. Den ældste forkaster den Forestilling, at det 
var af MisfomOjelse, fordi han ikke blev paaskjOnnet, og det 
med Bette; thi Afslag paa det store Værk over Gellius havde 
han allerede faaet, forend han udgav sine Amoenitates, og disse 
fimdt Bi&ld Qæm og nær; saa var der da kun tilbage den Udflugt, 
at Falster var ikke Polygraf, at han allerede var udtOmt, at 
han vilde sikkre sin Berømmelse og frygtede at tabe den ved 
ny Skrifter, og saa havde han jo sin Skole, 3) o« desl. Alt dette 
er utilstrækkeligt. Der maa opstaa en stærk Formodning om, 



strissimo atque Excellen tissim o nostro C. C. de Gabell (qulTe 
plnrimum salvere jubet) nuper locutus fueris, ns^ue eo, ut, 
qniim ore sammi ilHos Herois loqnentem Te audirem, haad 
absqne smnma oris Terecundia audirem. Gratissimam mihi 
Tnam de me ezistimationem faisse, iiemlni dubium esse potest^ 
atqae tanto qnidem gratiorem, qnod non abs honaine aut mei 
nimis cnpido, aut levi vanoque, sed a Te proficisceretur, vir- 
totis bonammqae artium et sedulo cultore et æquo æstimatore. 
Nec proinde minun cuiquam videri potest, partim nt reverentin 
meæ mnnas expleam, parti ro at cursum benevolentiæ Tuæ pro- 
moTeam, ^atiam Tibi per exiguam bane epistolam honorificen« 
tissime reddi a Servulo obeervantiBsimo. Lader det ikke, som 
om Gabel havde paålagt Falster at gribe denne Lejlighed, hvor- 
ved Bluhme havde omtalt ham fordelagtig, til, som Skik var, 
til Nytaar at indstille sig som hans Klient, men paa en Maade, 
der noksom viser, at han ellers ingen Patron havde i ham, og 
i andre Udtryk end naar han taler til sine virkelige Velyndere. 

>) Til J. L. de Holstein, d. 20. Oct. 1740. Epistola super Mini- 
sterio literæ et spiritus II. Cor. III. Blandt det, som ikke er 
bortskaaret, forekommer: — non pugnant Cministri) sed man- 
sneti sant (etc.) Cujusmodi ministros orbi Christiano, quod 
manet, ex animo voveo. 

■) Deficere quam deslnere malait — voloisse famam matnre in 
tato coUocare et prospicere, ne pejas qnid, quam fecerat, faci- 
endo celebritatem nominis, quam gloriose sibi pepererat, per- 
deret (etc.) Johannes Hansen (ikke Jens Hansen), Scholæ Ri- 
pensia Conrector, B« vita et rebus Christiani Falsteri Gommen- 
tariolns. Flenab. 1760-70. 4. Partic. 1-3. 



Digitized by 



Google 



202 - Holbergs Tidsalder. Filologi. 

at Stemningen under Kristian den sjette standsede Falsters Yirk- 
somhed, ligesom den gav Holbergs en anden Retning ; og da kan 
Tel Mismodet, som det plejer, have ført ham til at vende 
Tanken fra det ydre Liv til den Selvbeskuelse , der giver sig til- 
kjende i Satiren De falske Venner, og have fremkaldt den næsten 
personlige Bitterhed imod visse gejstlige, som udtaler sig i Slut- 
ningen af Den latinske Skriverstue, der ikke var kjendt som 
hans Arbejde. 

Tre Aar f5r sin Død testamenterede Falster Universitets- 
bibliotheket sin Bogsamling, sine Haandskrifter og sin lærde Brey- 
vexling. Han døde den 24. Oktober 1752, med de sidste Ord 
til 8in Kone: ^Nu rejser jeg, Grete !^ Hans Euke (Margrete 
Baggesen) overlevede ham længe. De havde ingen Bom. Hans 
Symbolum, som stemmer overens med hans Liv, var Gandide sed 
caute, hvilkethan ogsaa har sat som Slutning paa Satiren De 
falske Venner: 

Og om I sikkre leve vil , 
Da vider, at oprigtig 
Har intet Rim at passe til 
Saa vel, som til forsigtig. 

Til en Skildring af Falsters Karakter har hans Biograf 
Thorup givet gode Bidrag. Han elskede oprigtig sit Fædreland, 
men hans Skrifter vise, at han ikke var blind for dets Brøst; 
det er aabenbart, at han ofte følte sig ulykkelig under Viden- 
skabelighedens fortrykte Tilstand. Til at smigre det slette an- 
Baa han sig ikke forpligtet.^) Men enhver Bitterhed formilde- 
des ved hans inderlige Godmodighed. Ligesom han i det sel- 
skabelige Liv var behagelig, underholdende og jovial, en Elsker 
af Bom, der flokkede sig om ham, var det ham egent, altid at 
skjæmte endog med sin alvorligste, inderligste, dybeste Følelse. 
Han besad en viss Selvbevidsthed, som nogle kaldte Stelthed, 
men som kun var en uvilkaarlig Fornemmelse af, at han stod 
over sine Omgivelser; ydre Rang agtede han ikke.^) Hellerikke 



*) Til Sibbern skriver han 1720 : Neque enim teneri possum aut 
imperare roihi, ut patriæ, quam serie diligo, vernaliter blaudiar. 
Til Krause 1724: Desidiosa est nostra scriptorum natio. Til 
Havercamp, der vilde have en Fortegnelse over de Bøger, som 
udkom her angaaende Studiet af Humaniora, 1725: Pro homi- 
num fideml qoid postul&s? an nescis hic homines frigere? Non 
me profecto oportet patriæ proditorem eaøe. (Falsters Brer- 
▼exling.) 

'} Jfr. Amoenitates philol. 2, 146. De gradu ordinis scholastici. 
Han udvikler deri, at Gejstligheden uden Grund vil stille sig 



Digitized by 



Google 



Kristian Falflter. 203 

boldt han af fortrolig Omgang med de store, hvilket han udtalte 
i det Billede, der var stillet foran Kaminen i hans Stue, en 
Satyr, som vil omfavne Ilden, hvis oplivende Virkning han første 
Gang føler, med den Advarsel: Hold dig ikke for nær til din 
Overmaudl Derimod var dannede Kvinders Selskab ham en stor 
Tederkvægelse, og han taler flere Gkinge om en Dame (uden 
Tvivl Geheimeraadinde Kristine Harboe, som Skolebygningen især 
skyldtes, og som han tilegnede sin Indvielsestale), paa hvis 
Gaard han i Ferierne maa have tilbragt lykkelige og fornøjelige 
Timer. 1) 

Der ligger overhovedet hos Falster noget dybere, noget ind- 
erligere, end hos de fleste andre; han fandt sin Glæde i en 
Granskning over hOjere Gjenstande, en Eftertanke over Livet, 
hvilke man ellers, naar Holberg og Gram undtages, yderst qælden 
trxffer paa i Literatnren. Man kan allerede slutte det af hans 
Satirer; men det yttrer sig ogsaa i hans filologiske Skrifter, som 
just derved faa en almindelig Interesse. Dertil hører ogsaa en 
Tiss TilbOjelighed til at dvæle ved det uforklarlige, ved Fortæl- 
lingen om Særheder og Idiosynkrasier,^) hvoraf han havde en 
Fornemmelse hos sig selv. ,,Den eneste Særhed, man véd om 
ham,'^ siger hans Biograf, var den Modbydelighed han fra Barn- 
dommen af havde for at røre ved et Fingerbølle (digitale muliebre.) 
£a Dame, som han gjorde meget af (uden Tvivl nysnævnte Fru 
Harboe), og som kjendte denne hans Grille, tvang ham en Gang 
til at overvinde den, i det hun forsætlig, men ligesom af Van- 
vare, lod sit Fingerbølle falde. Hvad var derved at gjOre? Den 
anne Bektor maatte, uagtet al sin Modbydelighed, tage sin Kon- 
trapart op, og bevise ved denne Sejer, at han var en Mand af 
Levemaade.') Dette var dog ikke den eneste Særhed hos ham; 



over Skolestanden, os fortæller, hTorledeø en gammel forlnent 
Rektor ved en Kathedral skole havde faaet Raug; derover blev 
eo obskur Provst i samme By saa vred , at han ved et Bryllap 
ndgjød sin Galde, og spurgte Falster, hvorfor ikke ogsaa han 
havde faaet sig en lUng, saa at han kunde sidde ovenfor andre 
i et Gjæstebud. Falster svarede : Honorem ipsum, non umbram 
capto. Palchrias malto existimo, nobilem esse, quam creari. 

*) f. Ex. Amoenit. philol. 2, 222. Begyndelsen af Qvæstiones mu- 
rins: Otiandi causa in villam doctissimæ Heroinæ meæ proxima 
æstate (A. 1729) me contuleraoi. Det var ogsaa hende, der gav 
ham de Ebeltofte Mænds Stævning mod Musene, som 
er her indført. 

*) Se under Poesien Bemærkningerne til Satiren Verden som et 
DoUhua. 

') Amoenit. philol. 2^ 251. De odio exphantasia. Efter at Falster 
har fortelt, hvoriedes han tog Fingeroøilet op, og rakte hende 



Digitized by 



Google 



204 Holbergs TidBalder. Filologi. 

hans Biografer fortælle blandt andet, og han bekræfter det selv, 
at han fiandt Smag i Kattemasik, og han forklarer det af Lig- 
heden med den menneskelige Stemme.^) 

Falsters filogogiske Skrifter ere anførte hos Er. Thaamp; 
derfor mærkes her kan de vigtigste. 

Snpplementnm lingvæ latinæ, sive Observationes ad Lexicon 
Fabro-Cellariannm, cujus mille aliquot Lacunæ ex anctoribus, 
aureæ, argenteæ et æneæ ætatis, supplentor. Cnm præfiatione 
Severini Lintrupii. Flensb. 1717. Dette Arbejde, der var en 
Frugt af 86 klassiske Skribenters Læsning, gjorde Opsigt; det 
ansaas for umuligt, at det kunde være en saa ung Mands eget 
Arbejde; især nedsatte Stttbel det i Fortalen til sin ny Udgave 
af Fabri Thesaurus, der udkom seHere i samme Aar. (Jfr. Thomp 
i Falsters Biografi.) Striden med Stttbel, der fra Falsters Side 
førtes med Klarhed og uden Skaansel, i to Breve, Animadver- 
siones epistolicæ (se Titelen hos Kr. Thaarup), fortrød han 
siden, og han siger derom i Amoenit. philol. 1, 14, i Gasos 
conscientiæ pbilologicæ: Fatebar me nunquam sine ægritudine 
animi aut aliter de ista pugna cogitasse, quam de homicidio (jfir. 
Thorup), hvilket ikke var en Følge af nogen forhen begaaet 
Overilelse, men kun et nyt Bevis paa hans milde Sindelag. 

Qvæstiones Romanæ sive Idea historiæ litterariæ Romano- 
rum — quam claudunt denique Memoriæ obscuræ clarissimorum 
quorundam ingeniorum et monumentorum apud Romanos. Sump- 
tibns Autoris. Lips. et Flenøb. 1718. Tillægget har Aaretl719, 
siden udvidet 1722. Den rommerske Literaturhistorie var øst 
af Kilderne selv; jfir. Slutningen af Lintrups Fortale Ul Supple- 
mentum linguæ Jatinæ. 

Cogitationes variæ pbilologicæ tripartitæ quarum pars pri- 
ma usum philologiæ pro&næ in studiis theologicis ostendii; 
secunda labores præcipuos complectitur, qui in re philologica 



det, vedbliver han: Quo facto, gynæceum risu et plausu plenum, 
Bibi de novo hoc spectaculo, mihi de insperata animi Tictoria 
lautibundum gratulator. lUustrissima domina, unde etqaomodo 
inaudita illa lo noxi i digitalis aversatio inanimnm meum descen- 
dent, serio percontatur. Cai ego respondeo, quod Poela, car 
Yolufiium non amaret. 

— Non possam dicere quare. 

1) Nys anf. Afsnit De odio ex phantasia, S 235—336: Tacere ne- 
queo, cam de hamano in feles odio philosophamur , contrariam 
et perridicalam aariam mearom natarara, quæ felina voce, qaa 
øignum qaoddam pajpaæ dalur, haad aliter ae saavissimo con- 
centa afficiantur, ^aia nescio qaem sonum et quasi vagitum hu- 
manum in ea percipere sibi videntar. 



Digitized by 



Google 



Eristiaii Falster. 205 

Tel desidenuitiir yel redundant; tertia controyersias gravissimas 
Philologomm et Griticoram componit Lips. et Flensb. 1719. 
Fortalen oplyser, at dette Skrift egenlig var forfattet in gratiam 
et emolnmentnm Jnvenis Nobilissimi mihique multo dilectissåmi 
Ålberti Thora, og giver Anyisning til et lille udvalgt filologisk 
BibUothek. Bogens Indhold ses af Titelen. Til det, som fatte- 
des hørte en Græcornm historia litteraria, af hvis Indhold han 
meddeler et Udkast Fortegnelsen over Udgaverne af de latinske 
For&ttere oplyser den daværende Tilstand. 

Yigilia prima noctinm Ripensinm sive Specimen annotatio- 
nmn in A. Gellnm, qno iiber hnins YIII^''' deperditns ex infimis 
tenebris in Incem vocatar, Præmissis Prolegomenis ad tuendum 
pn^^n^m^ra Lemmatnm Gellianorum (etc.) Havniæ 1721. Tilegnet 
Povel LøvenOm. Af Anmældelsen i H5jers Nova literaria Nr. 
5. tilfbjes her følgende, da dette Skrift næsten er at betragte 
som et Haandskrift: In prolegomenis Lemmata Gellio egregie 
vindicaait, eorumqne ad lexicorum ampliationem vsnm ostendit, 
idemqne deinde argnmentum in Specimine Lexici Gelliani digne 
prosecntns est. Nen in ipso opuscalo infeliciter diffussissimam, 
qoa pollet, ostendit lectionem, etiamsi non sint defnturi, quibns 
et totom consilinm celeberrimi Falster! andacias, quam pro nostri 
secnli homine videatur, et in ipsa tractatione nonnuUa displice- 
ant Glamabnnt, inanditnm adhuc esse, deperditas voces ex mera 
coniectiira supplere, minus autem tolerandum, integros libros sola 
ingenii fertilitate velle restituere. (Derpaa gaar han over til Enk« 
eltbeder.) — Da dette Skrift indeholder et Specimen Lexici Gelliani, 
er det at anse som Forløber for Noctes Ripenses in Noctes Atticas 
Gellii, Haandskrift paa Universitetsbibliotheket, i to Tomer i ett 
Bind foL, udenpaa hvilket der staar: Legatum Ghristiani Falster! 
1753, en alfabetisk ordnet Kommentar, hvortil han ingen For- 
lægger kande finde. I Slutningen af Amoenit. philol. 2. D. De 
vita et rebus Auli Gellii, Tilegnelsen til Havercamp, taler han 
om sit Arbejde over Gellius, tribus in Folio Tomis comprehensa. 
I et Brev til Havercamp, d. 8. Maj 1726. skriver han: Meapte 
manu, cujus imaginem hic cemis, scriptitata sunt cnncta, operis 
typographids nuUum, quemadmodum spero, præpedimentum ob- 
jectura. Præmium abibliopola nullum reposco, præter XX Exem- 
pkria atque in his XH nitide compacta. Havercamp fandt ingen 
Forlægger, og Falster fik sit Haandskrift (duo volumina in folio) 
tilbage i September 1728. (Se i øvrigt Kr. Thaarup.) Dette kunde 
bedrøve Falster; men kunde det bevæge ham til, aldeles at holde 
inde med sin Virksomhed fem Aar efter ?^) Kunde han virke- 



'} I Brevet til Kranse foran Ådmonitiones ad interpretes A. Gellii 
(Amoenit. philol. 3. D.) siger ban, i Anledning af Grams Be- 



Digitized by 



Google 



206 Holbergs Tidsalder. Filologi. 

lig, nnder Filologiens daværende Tilstand, vænte sig Forlægger 
til et saa uhyre Værk? Hans filologiske Lærddom var bekjendt 
nok for hele Verden ; men besad han ikke i sig selv, udenfor 
den, en nudt5mmelig Rigdom paa ædle Tanker, og denne Kilde 
til Glæde, til den ubetalelige Fryd at virke for sin Samtid og 
for Eftertiden, skulde han tilstoppe, naar der var Lejlighed nok 
til at lade den rinde? Det vilde være uforklarligt; men naar 
Holberg, den ubetvingelige Skalk, maatte tie, hvorledes skolde 
da Falster, den sindige, den beskedne, den tilbageholdne Falster, 
opløfte sin Bøst? 

Amoenitates philologiæ. Amstelodami 1729 — 32. Tre Bind. 
Falster havde selv kaldt dette Skrift Sermones vani; men For- 
læggeren vilde have det omdøbt (Falsters Brev til Triller 1729 
og Brevvexlingen med Havercamp.) Honoraret var nogle (ikke 
en Gang tyve) Exemplarer. Otte Thott siger om dette Skrift 
(i sit Brev til Falster, Januar 1733): Haud sane dixerim, utrum 
ipse liber doctiorem, an præfixa ei epistola humaniorem Te esse 
declarent; id tamen accipe, nihil mihi Discursibus iUis videri 
mundius, nihil argutius. I Universitetsbibliothekets Ezemplar 
har Falster selv tilskrevet Bemærkninger. 

Falsters latinske Brevvezling, Haandskrift i Universitetsbi- 
bliotheket (Donatio Varionim 2 a. et 2 b 4.) Brevene ere 
ordnede efter Aarene fra 1715 til 1747. Paa ett Sted har han 
deri samlet andres Meninger og Recensioner af hans Skrifter, 
til hvilke der desuden findes andre Oplysninger. Om Striden 
med Stabel skriver han i December 1717 fgg. til N. P. Sibbem. 
Til Bodenburg skriver han 1719, at der ingen offenlige Bibli- 
otheker ere i Jylland; men Peder Fog til Ryomgaard vil oprette 
ett i Kirken i Aarhus. Til sit Skrift om Skolebibliotheker : Sermo 
Panegyricus de variarum gentium bibliothecis scholasticis , 1720 
(med Berømmelse anmældt i Højers Nova literaria, Nr. 1) ind- 
hentede han Oplysninger hos Bodenburg i Berlin, Bouchier i 
Oxford, Jesuiten Martin Puriselli i Fredericia; Puriselli meddeler 
en tenunelig udførlig FremstiUing af Jesuiterskoleme. Ejøben- 
faavns Ildebrand omtales i et Brev til Krause, prid. Kalend. No- 
vembr. 1728, og i ett til Havercamp 1729: septem offidnæ ty- 
pographicæ in vastissimo illo incendio Hafhiensl periemnt. — 
Forlæggeren i Amsterdam skriver til Falster paa Latin 1730, 



kymring, at dette Værk aldrig skulde se Lyset, — non profecto 
pro immortalitate operis mei soUicitus (qaasi absaae hoc 
mundus foret mortalior), non forti timidas (quid enim? abstu- 
lerint mihi posten laboris pretium, duo tantum lintea, aat si 
quid viliuB, abstulerint: nihilo minus securus dormio.) 



Digitized by 



Google 



KrlBtian Falster. 207 

og beder ham at svare sive Gennanice sive Latine, et si Ger- 
maoice, litteris latinis, si placet. 

Som Filolog har Falster et varigt Navn, om end hans 
Skriiter na kun betragtes som Kariteter, som dansk Satirdigter 
er han med Rette stillet ved Siden af Holberg; men besynderligt 
er det, at ingen (ikke at tale om det dejlige Sprog) har dvælet 
Ted det aandrige Indhold af hans Amoenitates philologicæ, at 
iogen, det Forf. véd,^) har gjort opmærksom paa, hvilke Oplys- 
ninger der findes i denne Guldgrube til vor Literaturs Tilstand, 
og hvilke vi kunde have væntet i en Fortsættelse af dette eller 
i lignende Skrifter, hvis han til sin Død havde vedblevet at 
meddele Betragtninger over sine Tidsforhold. 

SkjOndt Falster naturligvis skattede Lærddom, Just fordi 
ban kunde vurdere den, staar han dog i denne Henseende om- 
trent paa samme Trin som Holberg: han vil have den gamle 
indgroede Sprænglærddom afskaffet i alle Æmner, og fremdrager 
Yidenskabens Anvendelse i Livet og dens moralske Tendens; ja, 
ban er nær ved, at sætte den ulærdes Dannelse, ikke under, 
men over den lærdes.^) Ligesom Holberg var han en Hader af 
Polymathi, og vilde, at en Mand skulde opoffre sig alene til ett 
Yidenskabsfiag.^) 

Den især i de højere Stænder herskende Foragt for Moders- 
maalet, hvilken befordredes ved Udenlandsrejser og fremmede 
Hovmestre, gav ham Anledning til med Varme at tale dets Sag. 
Hvad han i sin Satire, Den daarlige Udenlandsrejse, har givet i 
en poetisk Form, har han i Prosa fremstillet i en ypperlig 
Skildring af en ung Adelsmand, der efter sin Hjemkomst bugner 
af Forfængelighed, af LOgne, af Foragt for Fædrelandet. Det 



^) Kon WerlanfT har i sine Antegnelser til Holbergs Lystspil 
givet tvende Meddelelser af disse „lærde og Interessante^ Amoe- 
nitates. 

') Ddførlie handler han derom i Amoenit. philol. 3, 199, De præ- 
putiis doctorum circarocidendis, og 5, 205, De præstantia sapi- 
entiæ popolaris, jfr. 3, 33, De barbara seculi nostri eloquentia, 
o. lign. Fac, siger han f. Ex., Philosophia Naturalis atqiie 
Iforalis qiiæ et emolnmentiim et ornamentnm societati humanæ 
affert, diligentins in Scbolis et Academiis colator. 

') Decalogns literarius, i Amoenit. phil. 2, 165. Det sjette Bud. 
(8. 170): Non moeehaberis. Hoc est: Vi recte proficias, ut 
gloriam ex studiis consequaris, nt patriæ civem te ntilem 
pnestes, nnam disciplinæ genus, cui totum te tradas, seqnitor. 
Se ogsaa 2, 65, De polygamia studiosa. Den A. H. han deri 
omtaler, er, efter hans egen Tilskrift, Augnstinus Haa. 



Digitized by 



Google 



208 Holbergs Tidsalder. FUologi. 

er en Skildring efter Naturen.^) £n aiidenGang kommer en ung 
Mand Igem, efter at have levet den bedste Del af sin Ungdom 
i Frankerig, og er saa indtagen af fransk Sprog og Literator, 
at da Falster i sit Bibliothek viser ham et Skrift om Biblio- 
thekeme i Paris, udbryder Ynglingen henrykt: O vosGalli mei! 
O vos scitissimi jucandissimique Galli mei, omnis elegantiæ et 
venustatis in vita humana magistri! hvorimod Falster udraaber: 
O vos insidiosi Galli, bonorum nostrorum parasiti, omnis volap- 
tatis magistri, juventutis nostræ corruptores!*) En GrevesQn, 
der var kommen til den Alder, at han skulde rejse udenlands, 
blev sendt til Falster, som skulde prøve hans Kundskaber; han 
syntes aldrig at have lært sit Modersmaal, eller at have glemt 
det igjen. Moderen vilde ikke bære Skylden derfor, thi hon 
havde just, for at hendes dyrebare StifsOn kunde have Lejlighed 
til at nytte Modersmaalet og bevare sin Kjærlighed til det, 
holdt danske Tjenestefolk.^) Hovmesteren, homo vanns et arro- 
gantiæ pienus, som mærkede, at han nok kom til at bære 
Skylden for Drengens Uvidenhed, raabte paa Fransk: tant 
mieux, og udbrød i Dadel over det danske Sprog: eam esse 
Danici oris ^avcuppodiclav ut nullam plane neque gratiam neque 
majestatem heroicam haberet. Da vendte Falster sig til den 
unge Greve, og sagde til ham: Tal Spansk, om du vil, med 
denne Vindmager,*) Fransk, naar du vil spøge, jned Kvinder, 
Italiensk med Fyrster, Tysk med Fjender; men glem ikke, at 
du skylder dine Landsmænd at tale med dem i deres eget 
Tungemaal, og at det er Troløshed imod Fædrelandet at for- 
agte dets Sprog« En af de tilstedeværende, doctor quidam ami- 
cus, qui adstabat, udraabte, at det var kommet saa vidt med 
os Danske, at vi med Rette kunde tvivle paa, om vi levede i 
Frankerig eller i Tyskland eller paa en Gang i begge, at vi 
midt i vort eget Land levede som i et fremmedt, men at vort 
gamle Sprog dog endnu var til i deb mindste i Retten og i 
Kirken (in jure dicundo et sacris faciundis). Men da nu Yng- 



') Am. phil. 1, 66. Soloeciemus Politicus circa Peregrinationem. 
Den maa læses i sin Helhed. 

') Am. phil. 2, 189. De civilibus priscæ reverentiæ et urbanitatis 
officiis in vita communi. 

') Admonitionem meam clam ex insidiis mater exceperat, quæ, Qt 
omnem neglectæ patriæ oratlonis caipam a se amoveret, in aula 
saa 60 servitia pleraque Dana semper ali prædicabat, ut pri vig- 
nus suus domesticæ linguæ usum et amorem ex animo ne 
amitteret. 

*) cum adulterino hoc Volcatio tuo. 



Digitized by 



Google 



Kristian Falster. 209 

fingen jdmyget og rødmende bad om en Anvisning til at dyrke 
Modersmaalet, l^r at han godt kunde sætte sig ind i den danske 
Bet, — o ye! da vidste Falster ingen bedre at give ham end 
den danske Oversættelse af den hellige Skrift, sammenlignet med 
de fremmede.^) 

£ndnu vigtigere er dette fflnift, fordi det oplyser den reli- 
giøs Tilstand, viser, hvor udbredt Fritænkeri allerede dtt har 
været i de dannede Stænder, levendegj5r Falsters Stilling mod 
Holbergs, begges Forhold til Kirken. ^Det var ikke en eller 
anden opsnappet fritænkersk Tttring, men en fortsat Selvtænk*- 
mng over Verden og Evangeliet og Kirken, der havde udbredt 
sig tfl alle Sider, og paa hvilken Præstestanden alene ikke kunde 
indlade sig. Paa to Steder især afhandler Falster denne Ma* 
terie,*) paa mange andre vender han tilbage dertil. Af det 
tørste ser man, at Theologeme ikke havde noget godt Oje til 
Lægerne, som de ansaa for Atheister, eller til FUologeme, der 
sysselsatte sig med den hedenske Lærddom. Fritænkerne eller 
de, som ansaas derfor, forfulgte igjen Kirkens Hyrder, om hvis 
Lenmet de ikke havde de bedste FotestiUlnger, med Spot og 
Dadel; og dette gav selv i selskabelige Samkvem Anledning til 
skarpe Gnidninger.') For at afvælte al Mistanke fra sig, sendte 
Falster en Theolog, der i en lignende Kontrovers ikke havde 
spiQet nogen glimrende Rolle, sin Trosbekjendelse: En Gang i 



') Stllitm vero 8. Scripturæ, yersionibus exoticis, abi nsus sit, 
adhibitiB, optimum fore Danice dicendi magistram. Am. phil. 
2, 13. De jure lingaæ patriæ. 

') Am. phiL 1, 43. 2, 84. Religio Philologi og De pia credali- 
tete. 

*) Cænam amicis natalitiam vir spectabilis dabat. Aderat conviva 
mnlti joci, rei medicæ professor. Is jam secundå craterå, qaæ 
ad hilaiitatem pertinet, polehre incalefactus, cachinnd derepente 
snblatd, omnium in se oculos convertit. Rogatas caasam, Tem- 
perare, inquit, a risti non possum, quod ego Medicas inter 
Theologam et Hathematiciim sedeo, qnorum unum, ut volgo 
dfcitur, oportet esse Athenm. Kathematieus, ut erat ingenio 
non infestivo, Athenm interpretabatar hominem ab herba The 
aversnm sicnti eontra Theologam, qni ejusdem virtutes prædicat 
potuque delectatur. Tom Theologns argutiolæ impatiens, et 
ladnm se ex compacto fieri temere suspicatas, sabducto saper- 
cilio atramque incessere, maxime Medicnm, et Hippocratem in 
Atheismi crimen serio vocare. Ezoritar bellum sacmm, illd 
decimom qoemoue in gente medica impinm et profanum palam 
nronnntiante; hoc se snnmqne principem ex formula V. C. Dan. 
Wilh. TriBeri vindicante. .Interea fama parum secunda Theo- 
logo frandi erat; nam «t avaritiam fæneratoriam ezercebat et 
tabemaa freqnentabat (etc. etc.}* 

14 



Digitized by 



Google 



210 Holbergs Tidsalder. Filologi. 

' sit Liv som et angt Menneske paa nitten Aar, imedens han 
lagde sig efter Theologi, havde han tvivlet om Guds Tilværelse, 
men blev ved Gads Hjælp snart iøtt paa den rette Vej ved at 
vorde opmærksom paa Stjæmeme som Guds Vidner og For- 
kyndere.^) Siden den Tid takkede ban Gud, at han var tødt 
og opdragen i den evangeliske Kirke; han belgendte den Angs- 
burgske Konfession,^) men afholdt sig fra al Spot over ånder* 
ledes troende; han gjorde sig overhovedet en Samvittighed af at 
tviste om religiøse Gjenstande, og al Trætte om Subtiliteter 
overlod han til andre.*) Han ærede den hellige Skrift, men 
beklagede, at den blev behandlet af saa mange urene Hiender, 
mishandlet af saa vanhellige Penne.^) Ingen maatte tro anderledes 
om ham, fordi han fandt sin Glæde i profuie Videnskaber. Gud 
var ham en Fader, der elskede sine BOm, forbarmede sig 
over dem, som ikke med Villie fore vild, og som ingen gjorde 
arveløs uden den forhærdede Spotter; al hans Attraa var, at 
&re et fromt og uskyldigt Låy og at vinde det evige.^) Kort, 
han hylder Konfessionen, men grubler ikke over dens Enkelt- 
heder, og stiller Undersøgelsen om dem langt nedenfor hvad 
man i Kunstsproget kalder den rene Deisme, Paa det andet 
Sted fører Fidster os en af hin Tids Fritænkere for Oje, der 
fra Bogen havde givet sig til Militærstanden, der nagedes af 
Tvivl om alt, endog om Videnskabens Udbytte, og som endelig 
paa sit Sygeleje kom frem med sine Tvivl om selve Troslær- 
dommene.^) Den Maade, favorpaa Falster omvender ham, ved 



^) Sidera q^ui spectat, juret is esse Deam. 

*) — qnod puer a casta illa et Incorrupta Eoolesia Evangeliea, 
quam LutneraDam vocamns, legem, qua Deum colam, Augu- 
stanæ Confessionis accepi. 

') De religione altercari mi hi prope religio est. In arcam Koæ 
ejusqne modum non inquiro. Satis hiu>eo miracola divina pio 
animo contemplari (etc.). 

*) Sacras litteras «& veneratione proseqaor, at sæpe Jmo semper 
doleam eas a tot illotis doctomm manibus contrectari, a tot 
. immanibus ingeniis eierceri, tot profestis calamis inqainari. 

^) Studeo, non tam ut doctior quam ut melior evadam. Animum 
meam nihil frequentius subit quam mortis et saavissimæ im- 
mortalitatis imago. Conscientia mihi maxime coræ est, at Deo 
pie Tivam, prozimo jaste et inDOcenter. Summa votoram meo- 
rum est, ut ex hujas vitæ hospitio feliciter in ezoptatissimam 
illam beataram animarum patriam quandoqae redeam. 

') De variis doctrinæ nostræ Articulis, ex. gr. de persona et diyi- 
nitate Domini Nostri Jesa Christi, de vera præsentia corporis 
et sangainis ejus in 8. Cæna, de resurrectione. 



Digitized by 



Google 



Ktistian Faletep. 211 

at foreholde ham det sygelige i denne almindelige Tvivlesyge, 
ved at andersøge de tvivlsomme Skriftsteder med ham, ved at 
foreholde ham den guddommelige Autoritet som langt hOjere end 
menneskelige Meninger, ved at anvende Argumentet ab tuto o. 
desL, giver os Indblik i Falsters egne Forestillinger, som uden 
Tnvl mange paa hans Tid delte. Den ubetingede Hylding af 
Konfessionen, den blinde Tro paa dens Dogmer, uden Tanke om 
Indskrænkning og Forbehold, det se vi, var ikke mere til; men 
skolde den endog fejle i noget, saa var det dog bedre at holde 
sig til den, end at gives til Pris for lutter vaklende menneske- 
lige Meninger;^) og man gav sig, som Falster, til Ro med den 
gamle Formel: Malo nimis ignavus esse, quam nimis curiosus, 
nimis timidas, quam audax nimis et temerarius. Det er det 
samme Trin, paa hvilket Holberg« dog med en viss Fonmdring 
og Forudseenhed, omtrent blev staaende. 

Mange Forestillinger, som den gamle Dogmatik havde optaget i 
Sig, kom nu, uden Tvivl til ikke liden Forargelse for Gejstligheden, 
til Undersøgelse, og friere Meninger udbredte sig til alle Sider. 
Ti finde saaledes hos Falster en Samtale med en Jesuit om Jord- 
eia Bevægelse og andre Natursandheder. ^) Spøgelsers Tilvær* 
else vilde han vel ikke nægte ; men de fleste Fortællinger derom 
vare løs Almuesnak og tomme Indbildninger.^) Ja, i en stor 
og talrig Forsamling tog endog en dannet Dame ikke i Betænk- 
ning, tværtimod Kirkens Lære, at haandhæve Hedningenes Salig- 
hed. Yed Indvielsen af den ny Skole i Ribe (1727) holdtos 
nemlig et stort Selskab hos Falsters Patronesse (illustrissima et 
doctissima mea Heroina), hvor man kom til at tale om Hedning- 
enes Dyder, og hvor hun (tildels beraabende sig paa Apostelen 
Peder og paa Luther) ligefrem paastod deres Salighed. Da der- 
paa en af de tilstedeværende Præster (Theologus quispiam mo- 
rosQs) til de bekjendte Bibelsprog fOjede, at Hedningene vare 



*) — mouebam, piam Augustanæ Gonfessionis credulitatem, si vel 
m&xime errore aliquo forte, præter opinionem nostram, non 
vacaret, omni tamen meta et periculo vacare, melioremque esse 
eomm causain, qui a sacra sioiplicitate ne latum quid&pi un- 
gaem diacedont, quam qui ingenio hamano indulgeut et obse- 
qnnntar. 

') Am. phil. 1, 62. Phyeica Patram, og deri : Solne an terre mo- 
▼eatnr? 

*) Am. phil. 1, 130. De spectris. De reliquo non diffiteor, ple- 
Tosque saperstitiosi et male creduli vulgi sermunculos de spec- 
tris extra fidem esse, insomnia esse, fabulas imaginariis ægro- 
tantiom deliramentis similes esse. (Man maa huske, at det 
var den Gang en irreligiøs Mening.) 

14* 



Digitized by 



Google 



212 Holbergs Tidsalder* Filologi. 

fordOmte, fordi de ikke i Kirken hayde søgt den sande Gads- 
,dyrkelse, bad hun Tilhørerne betragte selve den kristne Kirke, 
der var opklaret ved Evangeliets Lys, hvor uenig den var, hvor- 
ledes Katholikker, Reformerte og Lutheraner gjensidig fordømte 
hinanden til Helvede.^) Endelig udtalte hun saa stærkt sin Men- 
ing, hvilken Uforskammenhed (temeraria impudentia) det var at 
fordomme dér, hvor Skriften ikke gjorde det, og at Gud paa 
den yderste Dag vilde dOmme Jøder, Kristne, Muhamedaner og 
Hedninge efter den Lov, de hver især havde faaet, — saa at 
Præsten pludselig gik bort (ex concessu repente se proripuit). 
Falster selv torde imidlertid ikke gaa ind paa en saa stærk Yt- 
tring, og mindede kun om Guds Barml^ærtighed.^) — Slige 
Diskussioner have uden Tvivl den Gang været almindelige, og det 
er igjennem denne Luft, der var fuld af FsBUgstof^ Holbei^ 
kastede sine Lyn. 

Ikke alene enkelte Lærdomme bleve udsatte for Kritik, men 
hele den theologiske Behandling med sit barbariske Sprog vakte 
Afsmag; og medens de unge Theologer, ut fert ilia ætas, som 
Beviser paa Kløgt, Skarpsindighed og Veltalenhed beundrede de 
skolastiske Distinktioner, ligesom i vore Dage de Hegelske Flosk- 
ler, vendte ældre sindige Mænd sig bort- fra denne uendelige 
Barbarisme og disse lærde Gjøglerier (doctas ptæstigias.) De 
fandt med Falster, at det ingen Anbefaling var at tale uforstaae- 
lig (nihil exquisite dictum puto, quod laboriose interpretandiun 
sit) og beklagede, at de fleste Theologer forfaldt til paa barba- 
risk Yis at danne ny Ord, som om de gamle og forstaaelige vare 
tabte.^) Især maatte der lægges Yind paa, at hine ufrugtbare 
Undersøgeher (vanæ qvæstiones), der havde sysselsat Fortiden 



*) CircumBpice, inqnit, ipsam Ecclesiam Cbristianam, clarissima 
EvaDgelii luce collustratam; hujus tam discors est concordia, 
nt alius alium a sacris suis alienum thesauro orci tradere cælo- 
que excludere non vereatur; ut inter Romanam, Reformatam, 
Augustanam, ceterasque confessiones et doctrinas non magis 
quam inter horologia conveniat. 

*) Am. phil. 1, 240. De cælo Gentilitiam. 

') Am. phil. 1 , 160. De Barbarismis Theologiæ philosophicis. 
Talen er om en Forelæsning over Theologia, quam vocabulo 
parum pio, ut opinor, Polemicam vocant. — Catbedram magister 
ascendit, multa oppido præclare docet, pleraque nimis argute 
et obscnre disserit. plena omnia barbarismis erant, sive termi- 
nis, uti vocant, Scholasticis et Distinctionibue. Man maa læse 
det hele Sted og Udviklingen af Falsters Mening, der omtrent 
gaar ud paa Goethes Udtryk : das Geheimniss kam an den Tag, 
dass sich sehr gemeine Gedanken hinter solchem Popanz von 
Ausdruck verstecken. 



Digitized by 



Google 



Kristiaii Falster. 213 

baade i Theologien og i andre Æmner,*) kom til at yige for 
TcsenL'ge og irngtbare, og at vor Tro ikke alene blev en Bekjend- 
else med Læberne.') I Bibelfortolkningen var der overhovedet 
indtraadt et Tendepnnkt. Med megen Alvor advarer Falster 
imod Natnrstndiet, dels naar det opstiller Hypotheser, dels naar 
den hellige 8krifts Autoritet derved udsættes for Fare.^) Sam- 
menligning med profane Skrifter ansaa han for tilladelig; han 
havde en Gang lignet nogle af Frelserens Ord med M. Antonins, 
derover maatte han høre ilde, og forsvarede sig.*) Men han 
beklagede den hellige Skrifts Skjæbne, der tyktes at være den 
nlykkeUgste af alle Bøger, eftersom den ved alle Meningsforskjel- 
ligheder maatte lade sig række og strække til alle Sider; ja alle 
kristne Sekter søgte og &ndt Stadfæstelse i den paa sine egne 
Meninger og Ind&ld; de gjorde med den ligesom de gamle Fi- 
losoffer med Homer, der snart maatte være stoisk, snart epiku- 
reisk, snart peripatetisk, snart akademisk, alt efter Fortolkernes 
egne Forestillinger. Deri saa han tilsidst ingen anden Udvej, 
end at bevare den rene Text, de guddommelige Ord, uden nogen 
menneskelig Tilsætning ; saa at endog de, der samlede Varianter, 
maatte anses for Textfordærvere, der fremmede Kjætterier, og 
Bibeloversættelseme med deres Forklaringer for en Misbrug.^) 



*) F. Ez. Unde spinea Christi corona facta fuerit; unde flagellam 
illad, qao SaWator mercatores templo exegit^ cujusnam fuerint 
Duptiæ illæ, qnaa Christus primore suo miracnlo illustravit. 
Am. phil. 1. 316. 

') Am. phil. 1, 24, Idololatria civilis. — Unum Denm in tribus 
peraonis profitemnr; sed (horret animus dicere) tres sæpe aut 
plores deo8 in nna persona sive persolla (at cam Plauto in re 
seria salse jocari liceat) veneramar. Deo caltum fere nullam 
relinqnimas nisi litteratum (etc). 

*) Am. phil. 1, 245. De studii phvsici temperamento. -Man maa 
holde fast pa& aqnæ snpra cælum nos Moses , ikke tvivle om Synd- 
floden og Noæ Ark, skjdndt hin ikke kunde være almindelig 
og denne ikke ramme saa mange Dyr; ikke antage Gj en nem- 
gangen - over det røde Hav for Følge af en naturlig Ebbe 
o. 8. V. 

*) Am. phil. 3. 88. Num quæ religio vetat Scriptaram sacram cam 
I^'oiana conferre? Han forsvarer imod J. L. Mosheim nogle af 
sine Tttringer i Cogitationes variæ philologicæ. 

*) Am. phil. 5, 87. jfr. 3, 192, om den Berlenbnrgske Bibel. — 
Nnm Dene de Sacris Libris merentnr, qui variantes horum lec- 
tiones vel ex Msstis conqnirant, vel ex ingenio eitundunt? Fes- 
sime, at ego qaidem opinor, pesslme. Hi Pyrrhones qaidem 
Christiani esse mihi videntar; hi hæreses sæpe vel augent vel 
confirmant. — quod ego constanter eas Bibliornm editiones 
omnium præstan tissimas diligentissimeque interpretatas censere 



Digitized by 



Google 



214 Holbergs : Tidsaider. Filologi . 

Hvorledes skulde de ellers undgaas, disse forargelige Stridigheder, 
nu imellem Kirkerne, nu indbyrdes imellem Theologemey 
hvilke han taler om med en Blanding af Sorg og Harme, og 
som han vilde ønske maatte blive ubekjendte for hele Verden.^) 
Ved Samtalen om Biskop Hans Baggers Brev til Kongen imod 
de Reformerte, der stærkt og træffende dadles, saavel som paa 
andre Steder, 3) fører han os endelig til samme Maal som HoU 
berg, Tolerancens Nødvendighed. 

Falsters Anskuelser af de kirkelige Tilstande overraske 
undertiden ved sin Frihed, og forberede os paa Kirkens følg- 
ende Stilling. Han vilde f. £x., at Edsaflæggelsen borde af- 
skaffes som ukristelig eller i det mindste indskrænkes.^) Den 
herskende Kirkedisciplin, det offenlige Skriftemaal (for Lejermaal) 



soleo, quæ' interpretatiODe carent, quæ nativum , nt Ita dicam, 
colorem divinum habent, nullis piclorum luminibus atque nmbris 
humanis illustratæ. Hvor klart bar det ikke staaet for Falster, 
at ber yar Grænseskjellet : naar det var overtraådt, gik man 
ind paa Opløsningens uenaelige vide Slette. 

*) Am. phil. 1, 7. De odiis Theologicis. — Theologi, qai ob levem 
discordiam fluctus in simpulo excitant, tragædiasin causa adia- 
phora niovent, quasi actum de cælo(etc.); jfr. Falsters Brev vez- 
ling, Brevet til N. P. Sibbern 1718: Piget cnim memorare 
tumaltum, qaem excitarunt apnd nos Observa ti ones Wolf- 
bur gi an æ nuper damnatæ et prohibitæ quasi monstri qvid- 
quam alant, quasi sanam Theologiam evertant, sed hane tragæ* 
diam nescire non potes, atque Tecum nescirent omnes cæteri, 
omnes boni, omnes docti, ne patria nostra non modo (ut est) 
sterilis, sed et inculta bonæqne frugis impatiens peritis ret 
æstimatoribus videatur, adeoque in reprehensionem, invidiam, 
contemtum incurrat. — Lad os ved Siden af Falsters Alvor stille 
et Exempel paa, med hvilken Letsindighed en Theolog kunde 
tale om sligt. Tychonius siger blandt andet i Tilskriften (til 
en Enke) til Ligtalen over Anders Kierulf: „Hvor vilde de Lærde 
ikke havt over nok at hegle igjennem deres Lærdoms-Hegle, at 
drifte, fælde og sigte, dersom de havde havt i Stæden for 4 
Evangelister heele ^ og fleere Evangelier, som har været digt- 
ede i de allerældste Christenhedens Tider; fog istæden for en 
lille Bog af Apostlernes Gierninger 36 slegredde dito Historier 
klinkede og klistrede sammen af bare klogelig (ja daarlig nok) 
optænkte Fabeler, hvilke vi erindrer og læser, i gamle Tider 
at have været til, men ikke beklager, ey mere i vore Tider at 
være til. Og lige saadan er det og vel med- Apostlernes Breve*' 
(etc. etc). 

*) Am. phil. 3, 1. Det ottende Bud i Decalogus litterarius 2, 171 
o. fl. St. 

') Am. phil. 1, 228. De jurejurando in Republica Christiana coér- 
cendo« 



Digitized by 



Google 



KriBtian Falster. 215 

borde ikke finde Sted.^) Menighederne borde ikke selv vælge 
sine Præster: det gik over Almuens Synskreds. En Gang blev 
en Præst valgt alene af den Grund, at han havde to Medbejlere, 
af hvilke den ene var halt og den anden skjævhalset, og det 
kunde Bønderne ikke lide.^) Han ærer Theologien og den 
gejstlige Stand; men saa h5jt, mener han, skulde man dog ikke 
sætte denne Stands Hellighed, som om Gud elskede den alene.") 
Det er overalt, efter hans FremstiUing, Præstestanden, der hæng- 
er fast i det bestaaende, der med Hænder og Fødder sætter 
sig imod Fremskridt, og som har en saa utæmmelig TilbOjelig- 
bed til at fordomme, at han har faaet nok af det, og i de 
stærkeste Udtryk (ligesom Holberg) forsikkrer, at han aldrig 
mere vil indlade sig med den.^) Og hvad andre, nogle, maaske 
mange, tænkte, viser den Præstehader, som han indfører talende, 
uden Tvivl med hans virkelige Ord, der anser disse sorte Kjol- 
er for en Byrde for Staten, for Fortærere af Fædrelandets 
Gods, ior en herskesyg og mørk Slægt, hvis Hovmod man heller 
skulde knække end forøge.^) Saaledes finder man allerede nu 
(1730), hvad der dog er paafaldende nok, hist og her en For- 
agt udtalt for selve Standen, der inden Aarhundredets Ende 
skulde udgyde sig i vilde Skrig. Og hertil kom nu Pietismen, 
der i Falster har en ligesaa alvorlig Fjende, som i Holberg« 
Snart oprører det ham, at den hellige Skrift med alle dens My- 
sterier, skal ligesom profaneres ved at gives til Pris for en Al- 
mnesmands Udtolkning paa Gader og Stræder (in quibuslibet 



*) Am. phil. 2, 216. De ecclesiastica veterum gentilium disciplina. 

') Am. phil. 3, 112. Num sacerdotes a plebe eligi fas eit. — Ad- 
debam, electionem illam sacerdotaiem mea qaidem sententiami- 
nime jodicii vulgaris esse, meliusque rusticum, quld aratores 
qaam oratores, quid rastra quam rostra deceat, perspicere. 

») Am. phil. 1, 9. 

*) Am. phil. 3, 182, ^ xarixSCxdZere* — pactionem ipse mecum 
feci, taDtom abfore, ut in hujnsmodi certømina cum hujusmodi 
gladiator! bus in posteram descendam, ut contra, ne vel de Chri- 
Btiana mansnetadine vel tranqaiUitate animi mei quidquam per- 
dam, OB prius mihi lædi, aures et capillos pervelli, membra 
Tolnerari patiar. 

^} Am. phil, 1, 187. De gradu et honore sacerdotii extra Eccle- 
siam Chriatianam. — Aderat impadens Tolandas aliqnis sive 
CoUierios, qui Clericis nimiura tribui ratus, improbe præ se 
tolit, omnia se malle qaam infulatos istos (uti odiose vocabat) 
Kigrinos, Sacerdotes onera Reipablicæ esse et bonorum patriæ 
parasitos, imperiosam et triste hominum genus esse, quorum 
spiritaa frangere rectias foret qnam aagere. 



Digitized by 



Google 



216 Holbergs Tidsalder. Filologi. 

triviis et compitis)^); snart fordOromer han den, fordi den fierrer 
til Farisæisme, til Skinhellighed, til Uroligheder i Staten og ende- 
lig til Omvæltning; og naar den fordommer Dans og Lege, be- 
raaber han sig paa Guds Ej^erlighed, der har skabt Mennesket 
til uskyldig Glæde (qnia ingenui nati snmus, honéstam liberta- 
tem a natura dotem vitæ nacti).^}. Og alligevel havde denne 
Sekt, der var udgaaet fra saa ypperlige og fromme Mænd, som 
Spener, Arnd og Franke, udartet og grebet om sig i alle Aka- 
demier, Kirker, ja i Evindestuerne og Hytterne. Det var en 
Gjenfødelse af den gamle Kynisme.^). Deslige Tttringer vare 
vanskelige at taale for Pietismen, naar den var kommen til 
Magten. 

Sagen har endnu en anden Side. Verden gjentager sig selv, 
ligesom Kontorbetjenten liver Dag staar op, expederer og gaar i 
Seng; og det har været en Hevæggrund mere til at meddele 
disse Uddrag, at de heller ikke for vor Tid ere uden Betyd- 
ning. Det ser nu anderledes ud, vil du maaske sige; det er 
fuldt Malm nu, tænker du. Slaa paa det! Hør Klangeni Det 
er indvendig hult. 

Meget andet i dette Skrift, for det meste kryddret med attisk 
Salt og med stadigt Hensyn til de Gamles Skrifter, fortjener 
Læserens Opmærksomhed. Saasom: 1, 1. De anima humana. 
— 1, 53: Ætemitas mundi temere in sacris litteris quæsita. 
Heri om Jesuiterskoleme. — 1, 67: Uter sexus cormptior? 
Samtale om Manden og Kvinden. — 1, 90: Declamatiuncula ad 
Nobiles de Litteris fugiendis. En lille Satire. — 1, 107: Vo- 
piscus litteras ab interitu vindicans. Er det >irkelig sandt, at 
Videnskaberne ikke kunne trives saa h5jt imod Nord ? Den danske 
Adel fremmede dem fordum ved Bibliotheker og Understøttelse. 
Ku blev alt indrettet efter fransk Mønster. Hertil slutter sig 1, 
118: Comparatio veteris Græciæ et novissimæ Galliæ. — 1, 236: 
Kjøbenhavns Ildebrand. — 2, 5: Der borde i hver Stat opret- 
tes Prytanéer for fortjente eller udtjente lærde. — 2, 25: Den 
afskyelige Begivenhed i Maj 1729, at en HOjesteretsadvokat, 
advocatus quidam supremi nostri Tribunalis, Ægidius Lykke 
(rettet til Gedelykke), gik over tilJødedommen. — 2, 50: Gon- 



>) Am. phit. 1, 151. De mfgestate S. Scriptaræ non temere pro- 
fan anda. 

») Am. phil. 5. 101. 

>) Am. phil. 5. 193. De Ki^iOfj^ Christiano sive Comparatio 
Fietistarum (qaos vocant) et Cynicomm veteram. 



Digitized by 



Google 



Kristiftn Falster. 217 

sifimn de mnltitndiDe scholarum nostratium ad paucitatem redi- 
genda. Falsters Mening, at de mindre Skoler borde nedlægges, 
vandt Sællands Biskops C. W. Bifald, som derom i en Snpplik 
henvendte sig til Kongen. — 2, 116: Inscriptio Ripensis prodi- 
giosa. Det er den Jersinske, der er aftrykt med Fortællingen 
derom. Ted at gjennemlæse dette vil man overtyde sig om, 
liTor nedsænket i og paa alle Sider omgiven af Overtro den fore- 
gaaende Generation har været, saa at selv de mest eftertænk- 
somme Mænd havde Vanskelighed yed at arbejde sig ud af den. 
— 3, 20: Conciuncula philosophica super gentilium Amore in 
Denm et Proximum. Der anføres en Del Steder til Bevis paa, 
at disse Lærdomme allerede findes hos Hedningene. — 3, 45: 
De prodigioso calculatore Sueco. Lars Bengtsson Granberg og 
Ole Rømers Skrift om ham. — 3, 91: Acta convivii ci^usdam 
pfailosophici. De quæstiones convivales, som vare henlagte under 
bver Gjæsts Tallerken. — 3, 97 : Ambitiosum cadaver philoso- 
pbicnoL Engeilænderen Robert Greens Testament. — 3, 116: 
Planstrnm Ck>nvitiorum sive de appellationibus probrosis Yeterum* 
En Samling af Skjældsord hos de Gamle. — 3, 149: Excerpta 
ex Legibus Christiemi IL — 3, 155: De festis quibusdam Puero- 
rom. Om Majgreven o. fl.*) 



O Falsters Levnet og Skrifter i Kristian Thaarups Udgave af hans 
Satirer, 1840. fler angives tillige de andre Kilder. De tre Pro- 
grammer De vita et rebns Chr. Falsteri af Hans Hansen. Nye- 
mo, Skolerne, S. 167. D. Digtek. Hist. 4. D. P. N. Thornp, 
Falsters Biografi i Blandede Efterretninger om Ribe Kathedral- 
skole. Femte Forts. Ribe 1828. jfr. samme Forf., Disciplenes 
Stilling i de lærde Skoler fordum og nu. Ribe 1819 (Stedet 
om at føre Sommer i By), P. T. Hanssen, Blandede Efterr. ang. 
Eibe KaUiedralskoIe, 1823. (Om Skolebygningen ; Falsters Vera 
til Erindring om Biskop Thiiras Iver for Skolens Opbyggelse.) 
Samt P. N. Thorups Mindetale i Indbydelsesskriftet fra Ribe 
1841. 'Efter Meddelelse af Prof. Thorsen findes der flere Oply s- 
Dinger til Falster i Universitetsbibl., nemlig i Rostgardiana Nr. 
148. fol. Falsters Haandskrift paa Latin om hans Epigram over 
Biskop Ocksen, i Rostgård. Nr. 215. 4. (Se Kr. Thaarups Udg. 
af Falsters Satirer, S. XXVII. Anm.) I Don. Variorum findes 
en artiff Samling af originale Breve til Falster fra J. P. Ancher- 
sen, JÅob Bircherod i Odense (om gamle Breve, der tilhørte 
hans Fader), Fogh paa Ryomgaard, Geheimeraadinde Harboe, £ 
Fairen (næsten Intter Indbydelser til at besøge hende), Gabel, 
Gram, Holstein, Lintrup, Reitzer, Rosenkrands, Rostgaard, Trei- 
land, Tychonins, V. Vorm, o. fl. (jfr. Kr. Thaarup, S. XXXV.) 
Prof Tiiorsen ejer en Samling af Breve til o^ fra Albert Thnra. 
I den for det meste danske Brevsamling, i Don. Var. (uden 
Tvivl den, som Kr. Thaarup ansaa for tabt) forekommer i et 
Brev fra Rantzau, 16. Jan. 1734, den Yttring: „Det gjor ™Jg 
ondt at fornemme , at Deres Levetids og Dages Viderlighed 

Digitized by CjOOQ IC 



218 Holbergs Tidsalder. Nyere Sprog. Historie. 

Blandt de nyere Sprog vare det tyske og franske alminde- 
lige ; men i deres videnskabelige Behandling dannes ingen Epoke 
fOr i næste Tidsrum ved v. Aphelen. Kun to Skrifter have 
vakt Forf.s Opmærksomhed. Johannes SchaUer (han kalder sig 
Transsylvanus og var landflygtig) udgav En dansk velgrundet og 
tydelig Grammatikalsk Indledning til det HOj-Tyske Sprog (etc.). 
Med Fortale af Soren Lintrup. Kbh. 1716. 4. Lintrups la- 
tinske Fortale fremhæver det tyske Sprogs Nødvendighed nu, da 
Danmarks Herredomme er udstrakt til tyske Provinser. Et 
andet tiltrak ham ved sin Titel: Andreas Bmnchmann's Harmo- 
nia linguarum Teutonicæ, Danicæ, Sveticæ. Das ist allgemeine 
Zusammenstimmung, worinDie Grammaticalischen, Vesten, Besten 
und Ersten Grttnde derer Hoch-Teutschen, D&nischen und Schwe- 
dischen Sprachen. Copenhagen 1750. 4. Denne Titel uagtet 
er Bogen paa Dansk. De enkelte Sprogdele betragtes i de tre 
Sprog, og der er tilfOjet en Ordsamling, f. Ex. t. Uhr, hora, d. 
aarle, mane, sv. arla. — Om det franske Sprog se hos Nyerup : Pierre 
Ganel, Greg. Laforet, N. Cbamerau, samt G. Fursman og Niels 
Frederik Bang, der ogsaa udgav en italiensk Sproglære. Des 
Pepliers blev oversat (Kbh. Postrjtter 1748, Nr. 70). Beau- 
melle omtales i næste Tidsrum. 

Historien, især Fædrelandets, begynder med Holberg sin 
ny Udvikling, der er knyttet til Modersmaalet. Det er derfor 
ett af Literaturbistoriens vigtige Æmner, at stille denne Udvik- 
lings Omgivelser i det rette Lys. Historiens Begyndelse og 
Slutning: dens Forbindelse med Poesien i Oldtiden, og det idé- 
elles Gjenkjendelse i det reale. Idéens i Virkeligheden, som dens 
sidste Formaal (den filosofiske Historieskrivning) maa naturligvis 
derved lades ude af Syne ; derimod gjennemløber den de mellem- 
liggende Led, som høre til dens Væsen. Det første Trin er 
Samling af Stoffet; Historieskriveren er næsten kun at betragte 
som et Redskab, der ikkun er ansvarlig for den ndjagtige Gjen- 
givelse af Kildernes Indhold. Paa dette Trin staar omtrent 



og Beeskhed tiltag^.** Iblandt Brevene fra Holstein findes følg- 
ende meget lakoniske Brev: ^^Kiøbenhavn den 8. Okt. 1740. 
Som jeg er bekjendt MHr. Rectors Lærdom og Academiske 
Btudia. Saa ville De over indlagde meddeele mig Deres Tanker 
paa Latin /^ Indlagt er en Seddel, hvorpaa staar: ,,De mini- 
sterio literæ et spiritus ex II. Corr. III. De hominibus snb 
lege et gratia ex Rom. VI. U. De inhabitatione Sp. S. Gal. 
II. 16. 17.'* Nogle Breve vise, at Falster efter den Tid sendte 
Holstein flere af sine Skrifter, som skulde udkomme, for at 
høre hans Mening. 



Digitized by 



Google 



HistOfTiQke Disputataer. 219 

Torfæns; den selvstændige Virksomhed beslaar især i Overskue 
og Ordning. Det næste er Stoffets Drøftning, den historiske 
Kritik. Ikke alt skal meddeles, men kun det tilforladelige, det 
sande; ikke alle Vidnesbyrd gjælde, men kun de gyldige. Uden 
dette Fremskridt gives der endnu ingen Historie. Denne Kritik 
er ikke alene en ypperlig Øvelse for Dømmekraften og Skarp- 
siDdigheden, men tillige et væsenlig, et uundgaaeligt Krav. 
Staaende for sig, isoleret, er den imidlertid endnu ikke Histo- 
rie; tbi denne kræver det rensede Stof i en velordnet og vel- 
talende Fortælling, hvis Liv og Virkning er nOje forbundet med 
Historiens Organ, Sproget. 

Det er kjendeligt nok, at der i disse Henseender gjOres 
Fremskridt. Samlingen af Stoffet udvider sig ved Pontoppidan 
0. a. i flere, hidtil kun lidet befarne, Retninger; den historiske 
Kritik bliver ligesom fra ny skabt og kommer frem som et 
faldbaaret Foster ved Gram og Langebek; den historiske Frem- 
stilling &ar sine første, tildels ypperlige Mønstre, ved Slange, 
Bojer, Holberg. Men hele denne Virksomhed ser næsten ud 
8om tilfældig. Det er ligesom et endnu uklart Instinkt, en 
dunkel Fornemmelse af det fornødne, en Følge af den alminde- 
lige videnskabelige Fremgang, der driver Forfatterne fremad. 
Nogen overlagt Plan og Orden kommer ikke tilsyne. Hverken 
de historiske Professorer som saadanne (Bircherod, Arne Mag- 
nnsen, Holberg, MøUmann) eller de kongelige Historiografer 
(Beitztt, H6jer, Gram) lægge dem for Dagen. Thi ved Univer- 
sitetet er Historien ingen af de dyrkede og yndede Discipliner; 
Historiografemes Kald paalægger dem ingen ordnet, regebret 
Yirksomhed; og fra Regjeringens Side kan der endnu næppe 
vaentes nogen Opmuntring uden under Forudsætning af det ab- 
solute Herreddmmes Hylding. Fortjenesten af den Fremgang 
der sker, maa derfor tillægges de enkelte Mænd, som dels vaktes 
af Tiden, dels ved sine ualmindelige Evner førte den videre, 
l^or hengaar der mange Aar, f5rend Historiens Organ fæster 
ag ved Modersmaalet 

I Begyndelsen af Tidsrummet møder man endnu som en 
selvfølgelig Fortsættelse af det forrige de latinske Disputatser; 
de fortsættes, i Følge Universitetets Stilling, indtil dets Slutning, 
n^en i stadigt Aftagende; om st5rre historiske Værkers op- 
Fiodelige Affattelse paa Latin kan der næsten ikke længer være 
Tale. Derimod kjæmpe, i Følge hele Udviklingens Natur, det 
^ke og tyske Sprog endnu med Modersmaalet. En fransk 
Adelsmand fra Rochelle, Jean Blaise Desroches de Par- 
thenay (hvis Ordsprog ere nævnte i forrige Tidsrum) udgiver 
endog efter lidet tUfredsstillende Kilder en hel Danmarks Hi- 
s^e paa Fransk (Histoire de Dannemare 1730) ; begge Hdjers 



Digitized by 



Google 



220 Holbergs Tidsalder. Historie. 

historiske Hovedværker ere forfattede paa Tysk, saavel som 
Pontoppidans første Samlinger. Der vare visst nok enkelte 
Mænd , som med Forkjærlighed gave sig af med historiske 
Undersøgelser og skreve paa Dansk, som Jakob Bircherod 
i Odense (f. 1693, Landsdommer i Fyn, t 1737); men deres 
Arbejder bleve enten først senere dragne for Lyset, eller vare for 
smaa til at gjOre nogen Virkning. Modersmaalets Sejr, dets 
næsten eneherskende Anvendelse, skyldes Holberg, ved Siden af 
ham Gram (ogsaa igjennem Videnskabernes Selskab) og Lange- 
bek. Følgen deraf, en tiltagende Bestræbelse for at gj5re Hi- 
storien folkelig, yttrer sig kjendelig i Slutningen af Tidsrummet, 
der er at betragte som Indledning til det følgende. 

I Slutningen af forrige Tidsrum ere allerede nævnte de 
latinske Disputatser af Joh. Bircberod, L. Terpager o. fl., hvor^ 
til kan f6jes D. Sekman, Miles gloriosus seu de illustri veterum 
(Nordboernes) militia, 1706, J. K. Fleischer o. a. (Se Nova 
iter. maris Balth. 1706 — 8). Hertil slutte sig andre af F. 
Lysholm (1709), J. Wieland (1709), J. Tode (1715), V. Vorm 
(1716), N. Lassen (1717), B. Hesseldahl (De Lethra 1720. Se 
HOjers Nova liter. Nr. 5, hvor han mener, at HyldehOj vel kan 
udledes af Hyldetræer, og Ertedal af £rter). Disse Smaaskrifter, 
der ofte kun udgj5re nogle Blade, give lidet Udbytte, og kun 
nogle faa topografiske fortjene endnu Opmærksomhed, saasom; 
Mogens Hosom, De templi Kippingensis in Falstria vicinique 
medicati fontis origine, progressu et abusu 1707, N. Aagaard, 
Thya illustranda 1711, J. Paludan, De templo S. Lucii Rosk. 
1720, J. Aagaard, Descriptio Othiniæ 1737. Blandt de følg- 
ende mærkes: L. G. Liga, Diss. etymologico-critica de nomine 
Sællandlæ, 1742, N. von Haven 1745, H. Samuel, Diss. geo- 
graphica, qua errores ab Exteris in geographia Falstriæ et Lol- 
landiæ commissos indieat, 1747, og Tyge Rothe 1750. 

Et stOrre, i flere Henseender interessant Skrift er Peder 
Terpagers Ripæ Cimbricæ. Fiensb. 1736. 4. (Anmældelse 
og Udtog deraf in Dftn. Bibi. 1. 137). 

Om EQstoire de Dannemare, par J. B. desRoches, t. 1-^-7. 
å Amsterdam 1730 — 37. hedder det sædvanlig, at den „er 
under al Kritik*'. Selv det syvende Bind, der indeholder en 
kronologisk Optegnelse for Aarene 1699 til 1731 og L*état 
present du Dannemare (i Kristian den femtes Tid), fandt ikke 
Bifald hos sin Samtid. Grev Plelo skriver derom til Bussæus: 
Remitte tibi Historiæ Danicæ Tomum VIL Plane tecum sentio 
tam inficetam farraginem totque mendaciis et ineptiis refertam 
non Domini des Roches, sed Bibliopolastræ alicijgus ignari æque 
ae impudentis opus esse. Skildringen afviger fra de sædvanlige 



Digitized by 



Google 



Historiske Skrifter indtil 1740. 221 

Lovtaler; det hedder f. £z. qne les horloges de Coppenhague 
ne sonnent pas les heures avant celui de Conr. — Le laDgage 
est fort désagreable et ressemble fort å Tlrlandois dans ses 
tons plaintifs. o. s. v. Med stOrre Billighed beddmmer dog Holberg 
dette Skrift i Fortalen til Danmarks Historie. 

Erik Pontoppidans ældste historiske Skrifter forfattedes paa 
I^sk af lignende Hensyn til fremmede; nemlig Memoria Hafniæ 
oder knrzgef. Beschreibnng von Kopenhagen 1729. 4. J738. 4., 
der er et Stykke af Theatmm Daniæ veteris et modemæ oder 
Schaabahne des alten nnd jetzigen Danemarcks. 1730. 4. (Nyemp 
bar 1740). Dels boede han den Gang blandt dem, der mest 
bragte dette Sprog, dels var Ojemærket ikke saa meget at 
underrette Landets egne, som fremmede, om Danmark, da man 
IttTde saa liden og nrigtig Kundskab derom, endog i det næst- 
liggende Tyskland, hvor Danmark paa den Tid syntes ligesaa 
freomied som Rnsland. (Fortalen til Theatmm Daniæ og til D. 
All. 1, XHL). Paa Latin derimod skrev han sine Gesta et 
restigia Danomm extra Daniam. t. 1 — 3. 1740—41. Ett af 
de tørste Værker, der, alle sine nondgaaelige Fejl uagtet (Gram 
gotter sig ret derover, f. £x. at en Mand af Familien de la 
Lande fra Orleans var bleven til en Lollik, se Gram til Ben- 
zelius i Kyemps Rejser til Stokholm, S. 202.) atter mindede 
om Oldtiden. 

Paa Dansk skrev han Marmora Danica t. 1—2. 1739—41. 
fol; men da dette kun er en Samling af Indskrifter, synes det 
Uart, at Modersmaalets Anvendelse i Historien endnu ikke var 
ret gaæt op for denne Forfatter. 

Blandt andre historiske Skrifter i Modersmaalet er J. Laue« 
rentsens Udgave af Vedels Svend Tinveskæg 1705 Qh. Nova 
liter, mans Balth. 1706, S. 261) at betragte som en Gjengang-* 
er fra Fortiden. Bidrag til Kongernes Historie haves, til Fred- 
erik den {jerdes især af K. P. Getreuer, Lyder Lassen, £. J. 
Tonn, H. Vinsløv, K Engelstrup; til Kristian den sjettes af J. 
Ejemif o. fl. En almindelig Geografi blev udgiven af M. K« 
Lond, Om Verden og de siunlige Tings Betragtning i Verden. 
Kbh. 1718. 4-, der hverken fandt Falsters eller N. P. Sibbems 
Bi^d. (Falster omtaler den i sin Brevvexling i et Brev til 
Sibbem 1719: obscuri alicigus Lundii prorsns inficetam et in- 
Bipidam Gosmographiam itidem vemaculis litteris consignatam, 
qiue dmn per omnes terras vagatur, multos hospites håbet, paa- 
C09 amicos). Peder Møllers Speculum geographicum (etc), 
Tnmdhiem 1740, er en lille Pjece i Spørgsmaal og Svar, hvis 
lange Titel angiver dens Bestemmelse: ,at give unge Personer 
Oplinsning om at forstaa Land-Charterne og bruge sig dem til 
Njtte ved Politiske Historiers Læsning og ellers udi honette 



Digitized by 



Google 



222 Holbergs Tidsalder. Historie. 

Gonversationer at tale fornuftig om saadan Materie. '^ Der find- 
es ogsaa nogle topografiske Bidrag, som (L. Lnja) Om St Knuds 
Kirkes, Klosters og de Latino Skoelers i Odense Første Begynd- 
else og Opkomst. Kbh. 1726. 4. (kun fire Blade); Kristen 
ErichsOn, Viborg Bys Beskrivelse. Kbh. 1727, et af Forfatteren 
selv, fordum Sognepræst til Sortebrødre Kirke, 1709 af en langt 
stOrre Samling om Viborg By foretaget Extrakt; (Jens Rost- 
gaard), Kiøbenbavns historiske Beskrivelse, Indeholdende Hvis 
Merkværdigt derved er forefalden fra 1168 til 1711. Kbh. 1733. 
1737. FOjer man endnu hertil nogle tildels stOrre historiske 
Skrifter, hvilke selve Tiden fremkaldte, som: Lyder de Fasting, 
Historie om den Venetianske og Tyrkiske Krig. Kbh. 1720. 
(jfr. H5jers Nova liter. Nr. 6 og Wolffs Journal, Aug. 1826); 
Hans Egede, Det gamle Grønlands ny Perlustration. Khh. 1729; 
Kr. Fr. von Havens Overs., Om de Rejser, som nordenpaa ere 
foretagne. Kbh. 1732 (om man end dertil vil lægge P.H.Resens 
Journal over en Rejse i Nordlandene); saa er alt dette dog 
lutter enkelte Tilfældigheder, og der findes f5r 1740 ingen 
Kjendsgjeminger, som vidne om en nogenlunde velordnet histo- 
risk Udvikling. 

De Mænd, som den danske Historieskrivning skylder sin 
Fremgang, ere Slange, H5jer, Holberg, Gram og Langebek. 
HOjer have vi allerede lært at kjende, Holberg bliver betragtet 
særskilt; det er altsaa de andre tre vi her have at omtale. 

Hans Gram har som Filolog og Historiker, og over- 
hovedet som sin Tids lærdeste Polyhistor, vundet et saa al- 
mindelig anset og i vor Literatar fremragende Navn, og hans 
Forhold til Holberg er til at oplyse vor Literaturs Særegenhed 
af saa stor Betydning, at en udførlig Fremstilling af hans Levnet 
og Fortjenester vilde kræve næsten samme Omfang af Lærddom, 
som den han selv besad, og en mangeaarig Flid. Der gives 
imidlertid allerede saa mange Bidrag dertil og saa mange Op- 
lysninger til Enkelthederne, at der vel t5r gj5res et Forsøg 
paa, ved et kort Omrids at anskueliggj5re den Plads, han ind- 
tager i Literataren. 

Grams Fader, Niels Hansen Gram, var Præst til Bjergby 
og Mygdal i Horns Herred i Aalborg Stift; han underviste selv 
SOnnen, der besad usædvanlige Evner, især en overordenlig Hu- 
kommelse, og dimitterede ham selv til Universitetet (1703). 
Den unge Gram (f. den 28. Oktober 1685) var da 18 Aar 
gammel. Ved Examen artium vakte han Opsigt. Fattig, tarvelig 
klædt og uanseelig i sit Ydre, var han bleven sat nederst blandt 
Kandidaterne ; men i det han, paa en Tid, da det græske Sprog 
kun blev lidet dyrket i Skolerne, opgav hele Homer og Kfilli- 



Digitized by 



Google 



Hans Gram. 223 

machtis, maatte Professoren i det græske Sprog, Povel Vinding, 
med Forandring udbryde: Hvad? Du sknlde forstaa, have laest 
KaUimachus! og endnu mere forundret maatte han vel blive, da 
han næsten ilEuidt sin Overmand for sig. Næste Aar tog han 
anden Examen, og vandt snart ved sin Lærddom, sin Flid og 
sin Fordringsløshed Biskoppens, Professorernes og sine med- 
studerendes Yndest. Da Ehlers Kollegium blev aabnet (1706), 
skrev han et Digt til dets Indvielse ; ^ ) og han fik Plads dér, 
skjdndt kun mathematiske vare ledige. Til denne Tid høre 
hans første lærde Arbejder (De origioe Geometriæ apud Ægyp- 
tios 1706, og Archytæ Tarentini Fragmentum 1707), og han 
stod allerede nu (1706) i Brevvexling med den Hamborgske 
Filolog, Joh. Alb. Fabricius.^) Han fulgte ikke den sædvanlige 
Yej at tage theologisk Attestats, men studerede frit, og havde 
firi Adgang til Reitzers, Rostgaards og Arne Magnusens Bibli« 
otheker.^) Derimod tog han Magistergraden (1708), og udar> 
bejdede i Assesssor Lauerentsens Hus sin Nucleus latinitatis, 
der først udkom 1722. 

Eonrektoren ved Frue Skole døde i Pesten, og Gram fik 
haus Embede (1711); med dette forbandt han (fra 1714) Pro- 
fessoratet i det græske Sprog ved Universitetet. Han havde 
(1718) ægtet en Enke, med hvem han fik Midler, og opgav 
Konrektoratet (1719); da hun efter et halvt Aars Forløb døde, 
forblev han sin øvrige Levetid ugift; hun havde bragt ham tre 
Stifs5nner og en Stifdatter. I Kjøbenhavns Ildebrand brændte 
hans Bolig; Kristian Ludvig von Plessen nødte ham saa godt 
som til at flytte ind i hans Palais, hvorved der aabnedes ham 
Adgang til mange andre formaaende Mænd og til selve Kongen. 
Med denne Tid kan det første Tidsrum i Grams Liv (indtil 
1733) anses for afsluttet. Det er hans filologiske Virksomhed, 
saa vidt denne giver sig tilkjende i trykte Skrifter. Nærmest 
bestode disse i Disputatser ved Universitetet; senere ophørte de, 
tlii uagtet ban vedblev at vssre Professor ved Universitetet, fik 



•) Carmec in inangurationem collegii Ehlersiani, trykt i Nova 
liter, maris Balth. 1706. 

*) J. Møller bemærker, at han har set et Brev fra Fabricius til 
Gram fra 1706. Nogle Breve fra Gram til Fabricius findes i 
SyUoge nova epistolaram varii argumenti. Norimbergæ 1760, 
ToL 1. lib. 3; det ældst« er skrevet Hauniæ X. Cai. Mai i 1708; 
det andet Mauniæ, e collegio Elersiano d. 9. Febr. 1709, det 
»date 11. Febr. 1736. Der findes i samme Sylloge, vol. 3. 
Norirobeiigæ 1761, nogle (ikke hos Nyerup anførte) Breve fra 
Gram til Sebastian Kortholt fra 1741->44. 

') Det aea af Grams Breve til Fabricius i nysanf. Sylioge. 

Digitized by CjOOQ iC 



224 Holbergs Tidsalder. Historie. 

han, paa Grund af sine andre Embeder, en Vikar i Mag, Mon- 
the, der blev hans Eftermand. 

Grams filologiske Skrifter har Forf. ikke set bedOmte af nogen 
Filolog. Nucleus latinitatis, som Falster lod sine Disciple lære 
udenad, og som Riegels ansaa for det nyttigste af hans Skrifter, *) 
medvirkede til at afhjælpe et Savn i Skolerne. De ved Univer- 
sitetet holdte Disputatser vare uden Tvivl lærdere og skarpsind- 
igere end de sædvanlige, og meddelte Oplysninger i forskjellige 
Betninger ; dels til Mythologien og Oldsagerne (Historia Deorum 
en Xeuophonte eller Antiquitatum Xenophontearum prodromus, 
1715—16), dels kritiske Bidrag (Castigationes ad Scholia in 
Thucydidem, 1721 — 22), dels Bidrag til den græske Literaturs 
Historie (Notitia veterum græcæ lingvæ scriptorum, 1729. 32.). 
En anden Række behandlede udførlig den bibelske Kritik (De 
Yeteris Testamenti versionis græcæ in Novo Testamente allega- 
tione, 1722—33). Men disse Arbejders Natur førte det med 
sig, dels at nogle bleve ufuldendte, dels at de fulgte spredte 
Tendenser, og i Behandlingen mere havde lærd Anvendelse end 
genial Opfattelse for Oje.^) En anden Kilde til Oplysning om 
Grams Lærddom er hans Brevvexiing med Europas lærdeste 
Mænd, med Benzelius og Celsius i Sverrig, med Fabricius og 
Wolf i Tyskland, med Duker, Hemsterhuis, Musschenbroeck i 
Holland, Stukeley i England, Montfaucon i Frankerig, Lamius i 
Italien o. m. fl. Paa Græsk brevvexlede han, som det lader, 
med Archimandriten Athanasius i Konstantinopel.^) 

Paa denne Tid sysselsatte Gram sig ogsaa med Nordens 
Historie og Oldsager. En Frugt deraf var Udgaven af Ola! 
Yormii Epistolæ. Kristen Yorm havde overladt Rostgaard 
Haandskriftet til Udgivelse; Rostgaard forskrev ny Lettrer der- 



') J. Møller har allerede bemærket det*, men det fortjener at gjen- 
tages som et Bevis paa Oplysningstidens Anskuelser. Efter at 
have anvist Gram ^et hojt Sted i den lærde Yerden, som en 
Mand af udbredt Boglærddom,** vedbliver Riegels (Smaa hist. 
Skr. 3, 483): ,,Men hermed udbredte han ikke almindelig Op- 
lysning i sit Fædreneland. Med sin Nucleus Latinitatis ud- 
rettede han mere til almindelig Nytte.*' 

■) Udgaven af Theophrast 1725, der ikke bærer hans Navn, inde- 
holder ikkun Testen. 

•) Det for Videnskaben vigtige Udbytte af Grams lærde Brevvex- 
iing er, saa vidt vides, endnu ikke oplyst af nogen. Hertil hører 
ogsaa hans Commentatio de rebus literariis a Summe Venera- 
bili Doo Abbate Jo. Laur. Mosbemio in Dania an: 1722 gestis 
(i Grammiana i Ny Kgl. Saml. Nr. 593. 4.) Paa Dansk er den 
oversat og extraheret af Prof. Torkel Baden, i Badens Univer- 
sitetsjournal, femte Aargang 1797. 



Digitized by 



Google 



Haii8 Gram. 225 

tfl; men da han 1726 forlod Hovedstaden, paatog Gram sig 
Udgivelsen. Det allerede færdige Oplag brændte i Ildebranden 
1728, paa nogle faa Exemplarer nær, og efter ett af dem blev 
den Udgave, vi nn have, besOrget af det danske Selskab for 
Fædrelandets Historie og Sprog. ^) 

Et ulige vigtigere Afsnit i Grams Liv er det Tidsrum, da 
han, efter at have traadt i Forbindelse med Hoffet og de store, 
især Statsministrene Ludvig og Karl v. Plessen og Iver Eosen- 
krands, virkede for Videnskabernes Fremme i Almindelighed og 
for Fædrelandets Historie i Særdeleshed (1730—48). Strax 
efter sin Tronbestigelse udnævnte Kristian den ^ette ham 

(1730) til sin Bibliothekar isteden for HOjer, som var falden i 
Unaade, samt til kongelig Historiograf, og ved sin Kroning 

(1731) til Geheimearkivar. I de første Aar, indtil Pieteten fik 
Overhaand, raadførte Kongen sig med ham personlig, og lod 
ham deltage i alle literære Forhandlinger. De store bade ham 
jævnlig til Gjæst, og viste ham frem for fremmede, som et 
Yidonder kunde man vel sige. Han vidste alt, kjendte alt, 
havde i det mindste en historisk Kundskab om alt; thi han 
havde læst Alting. SIgOndt han aldrig havde rejst, aldrig sat 
Foden udenfor sit Fædreland^), vidste han dog bedre Besked om 
udenlandske Steder, end selve de ind&dte, som ofte havde været 
dér. Til hans største Fortjenester hører hans Deltagelse og 
overvejende Indflydelse paa Universitetets og de lærde Skolers 
Beform; de store Fremskridt, som derved gjordes, vidne om, 
hvorledes hans udbredte Lærddom havde udvidet hans Blik, og 
han saa deri endnu langt videre, end hans samtidige. Hans 
Forslag at lade de theologiske studerende høre Forelæsninger 
over Lovkyndighed, Lægekunst og Naturvidenskaberne, er noget 
for denne Tid saa usædvanligt, især af en grundig Filolog, at 
han heri er en Menneskealder forud for sin Tid. Ved de 
lærde Skoler hindrede han en overdreven Reduktion og beskjærm- 
ede de fattiges Adgang til Stipendier.^) Samme Had til den 
herskende Smaahedsaand viser han i sine Yttringer om den 
evige Kommission til Bibelens Revision, i hvilken han gjorde 



>) Fortalen til Udgayen. 

') i^J^g har aldrig, skriver han til Deicbmann, været brugt i 
▼erdslige Affairer og aldrig haft min Fod extra patriam til at 
betragte dem paa andre Steder, men min Læsning og Kundskab 
i alle Tiders og Nationers Historier har suppleret hvad deradi 
har manglet." Ny D. Mag. 3, 46. 

') Jfr. foran om Universitetet og Skolerne. 

15 



Digitized by 



Google 



226 Holbergs Tidsalder. Historie. 

samme Erfaring, som i vore Dage J. P. Mynster, om den sel- 
skabelige Samvirksomhed: 

GhacuQ å part pense d'y faire bien, 

Mais toos ensemble ils ne valent souvent rien.^) 

Den vigtigste af de Kommissioner, hvoraf Gram var Med- 
lem, var Medaillekomroissionen, der blev Anledning til Stiftelsen 
af det danske Videnskabernes Selskab. Medaille- 
kommissionen, oprettet 1739, bestod af Oversekretæren Grev J. 
L. von Holstein, Gram, senere tillige Pontoppidan, og Eanst- 
forvalter Wahl; den skulde ordne og beskrive den kongelige 
Mynt- og Medaillesamling. Den foreslog at udgive en Beskriv- 
else paa Fransk og Dansk. Franskmanden Des Roches de 
Parthenay skulde forfatte den franske Text, og Student K. F. 
Wadskiær oversætte den paa Dansk. Formaalet var noget ind- 
skrænket. Da fattede Gram Idéen til et stOrre Selskab for 
Nordens Historie og Oldsager, en Art nordisk Oldskriftselskab, 
og indgav sit Forslag til et Societas antiquitatum et historiaram 
patriæ. Efter at det havde været Kongen forelagt, samledes 
(den 13. November 1742) bos Grev Holstein: Gram, Pontoppidan 
og Sekretær Henrichsen (Hjelmstjerne), og bleve enige om, at 
give Selskabet en endnu stOrre Udvidelse, nemlig Behandlingen 
af alle Videnskaber i Almindelighed, dog saaledes, at man til- 
lige og i Særdeleshed vilde virke til Oplysningen af Fædreland- 
ets Historie og Oldsager. Selskabet skulde have tre Klasser af 
Medlemmer: Æresmedlemmer (man tænkte at indbyde Rostgaard, 
Thott og Foss), ordenlige Medlemmer (der foresloges: Wøldike, 
Pontoppidan, Scheidt, Gram, Holberg,^) Anchersen, Møllmann, 
og som Sekretær Henrichsen); og en Art Elever eller saakaldte 
Adjunkter (Islænderne Jon Olafsen og Jon Mortensen, Jakob 
Langebek, K. F. Wadskiær og O. H. Møller). Præses blev 
naturligvis Grev Holstein. Den 11. Januar 1743 fik Selskabet 
kongelig Konfirmation. 3) Det begyndte strax sin Virksomhed, 



*) Grams Brev i Noget af og om Gram, Suhms Ny Saml. 4, 138. 
(J. P. Mynster, Meddelelser om mit Levnet, S. 213.) 

») Holberg blev ikke optagen , men blev siden tilligemed Foss 
Æresmedlem. Ingen af dem deltog i Møderne. SfUkabet mind- 
edes heller ikke Holberg ved hans Død. 

') Molbech, Det Kongl. Danske Videnskabernes Selskabs Historie 
i dets første Aarhandrede. Literaturens Tilstand under Kristian 
den sjette i J. Møllers Mnemosyne, 4. D. BQschings Nach- 
richten 1, 620. 689. 2, 264. Langebekiana, S. 17. 



Digitized by 



Google 



Haas Gram. Cimbria literata. 227 

dels med at beslutte vigtige Værkers Understøttelse, dels ved 
Forelæsning af Afhandlinger. Tendensen var endnu oprindelig 
mest historisk. Gram var ligesom dets SjæL 

£tt af Selskabets første Foretagender, eller nærmest Grev 
Holsteins, var Udgivelsen af Joh. Mollers (Møllers) Cimbria 
literata, et Værk af fyrretyve Aars utrolige Flid, og ett af de 
n6jagtigste og fuldstændigste, som nogen Literatur har at op- 
vise.') Kongen tillod, at det maatte trykkes paa Waisenhusets 
Forlag; Forfatterens SOn, O. H. Møller, besOrgede Udgivelsen; 
Gram skrev Fortalen (1744). I denne Fortale aflægger Gram 
sin Trosbekjendelse om Historiens kritiske Behandling, og ud- 
talte det, som han allerede selv havde begyndt at anvende og 
endnu mere i sine følgende Arbejder iværksatte: den utrættelige 
Omhu, som Historieskriveren maatte anvende paa Kildernes 
Drøftning, og det eneste værdige Formaal, at undertrykke alt 
hvad der er falsk, og at drage Sandheden for Lyset (hane pri- 
mam, hane maximam legem esse, in historia, ne quid falsi dicere 
aadeat (autor), ne quid veri non audeat.)^) 

Da Selskabet havde vedtaget, at Mediemmeroe i dets 
Møder skulde oplæse Afhandlinger, som derpaa skulde samles 
og udgives, var det ligeledes Gram, som hermed begyndte (1743), 
og han var næsten den eneste, der opfyldte denne Forpligtelse. 
Saaledes opstod den Række af historiske og sproglige Afhand- 
linger i Modersmaalet, der endnu ere Mønstre paa historisk 
Kritik Qg kritisk Sproggranskning: Om det Aar, da Knud den 
store rejste til Rom; Om Krudtets Opfindelse og Brug i Dan- 
mark (i første Tome) ; Om Kristian den andens Religionsreforma- 
tion; Om det Navn Kristian (i anden Tome); Om Theophrastus 
Paracelsus har været i Danmark; Om Kristian den andens Med- 
følgere ud af Danmark; Forbedringer til Kong Valdemar Kri- 
stoffersens Historie (i ^erde Tome); Om Kristian den andens 
Datter Kristine (i femte Tome); samt Om Ordene Skrifte og 
Skriftemaal; Om Ordet Dimmeluge; Om Hærmand eller Herre- 
imafid (i anden Tome); Om Ordet Arildstid (i tredie Tome); 
Prøve af danske Ord og Talemaader af det angelsaxiske Sprog 
orklarede (i femte Tome). Den sproglige Granskning fremviste 



') Følgende Egenskaber tillægger Gram dets Forfatter: prudentia, 
exercitatio, diffnsa et fere immensa lectio^ in perqnlrendo sedu- 
litaa. in jadicando solertia, in exponendo fidea, deniqae in vie- 
tna treritatis araor, dissimalandi odiam. Fortcden til Cimbria 
literata, S. 5. 

*J Be^ndeløen af Fortalen til Cimbria literata. Noget er oversat 
af J. Møller i Grams Levnet og Fortjenester. 

15* 



Digitized by 



Google 



228 Holbergs Tidsalder. Historie.^ 

her en ny Side: Fremdragningen af det angelsaxiske Sprog, 
endog med Tilsidesættelse af det islandske. De historiske Af- ' 
handlinger, der skjøde nd i mangfoldige Retninger, uden ind- 
byrdes Sammenhæng-, skulde, hvilket han selv udtaler i den 
første, oplyse Vigtigheden af at selv de mindste, tilsyneladende 
endog ubetydelige, Enkeltheder underkastes en n5jagtig Drøft- 
ning; men i Forbedringerne til Valdemar Atterdags Historie, i 
hvilke han lagde Hvitfeld til Grund, og berigtigede ham efter 
skriftlige og trykte Kilder, meddelte han den første fuldstændige 
Grundvold for denne Konges Historie.^) 

For en Mand som Gram, der var opfødt og næret ved 
fremmede Sprog, og for hvem Latinen var det rette Moders- 
maal, maa Brugen af det danske Sprog have været en svær 
Overgang; han maatte ligesom tillære sig det, og overvandt al- 
drig den ham derved paalagte Tvang. Da der blev Tale om 
Udgivelsen af Selskabets Skrifter, foreslog han ogsaa (1745), at 
hvert Medlem skulde skrive jBt Bidrag paa Latin og Skrifterne 
udkomme i dette Sprog for fremmedes Skyld, hvilket Forslag 
lykkeligvis ikke blev taget til Følge.*) I det latinske Sprog ere 
ogsaa hans andre tidligere og senere Arbejder. 

Dertil høre især: Udgaven af Knytlingasaga med en pynte- 
lig latinsk Oversættelse, der allerede var færdig 1742.®) Et 
kosteligt Bidrag til vor Literaturs Historie i Middelalderen gav 
han i sin forhen anførte Oratio de origine et statu rei literariæ 
in Dania et Norvegia usque ad fnndatam Universitatem Hauni- 
ensem, i sit Slags det eneste, „et Mesterstykke af literær-histo- 
risk Skildring, hvor man ikke véd, hvad man mest skal be- 
undre, Tegningens N5jagtighed eller Farvernes Livlighed.* Den 
ypperste Lejlighed til at vise sin skarpe og gjennemgribende 
Kritik havde han endelig ved sine Anmærkninger Ul Menrsii 
Historia Danica. Joh. Lamius vilde optage den i sin Udgave af 
Menrsii Værker; Gram fraraadede det, da det kun var en maade- 
lig Kompilation, og han selv vilde, hvilket han ogsaa udførte, 
udgive en af Meursii vigtigste Kilder, Krags Annaler; men da 



' ) Til Oldgranskningen hører Grams Censur over Graners Explica- 
tion med videre Forklaring over det (1734) fundne Guldhora, 
meddelt af Werlauff i Annal, for nord. Oldk. 1855, S. 165. (jfr. 
Grammiana i Ny Kgl. Saml. Nr. 593. 4). 

•) Molbech, Vid. Selsk. Hist. S. 38. 40. 

') Den laa endnu hen ved Grams Død ; der fattedes en Fortale, 
som MøUmann skulde skrive, men imidlertid blev Oplaget for- 
tæret af Rotter. £tt af de frelste Ezemplarer med Grams 
haandskrevne Anmærkninger findes i Universitetsbibliotheket. 



Digitized by 



Google 



Hans Gram. 229 

Lamms ikke vilde opgive sit Forsæt, sendte Gram ham ikke 
Skriftet, forend han havde forsynet det med sine Anmærkninger, 
der ere ulige større end Skriftet selv. Dette Yærk, som han 
udarbejdede i ni til ti Maaneder, »og det inter alia necessaria 
et nrgentia,^ er ikke alene det ypperste af Grams Skrifter, men 
et endnu nnndværligt Hjælpemiddel for enhver Gransker i 
Fiedrelandets Historie.^) 

Det synes næsten at have været Grams Bestemmelse, at 
han, for at frembringe noget ret betydeligt, maatte ligesom 
hænge s|g fast til en anden. Enkeltheder sysselsætte næsten 
altid Kritikken mere end det hele, og den maa have ett eller 
andet Grundlag, hvortil den kan fæste sine Bemærkninger. 
Deraf følger ogsaa dens mere underordnede Natur. Naar Gram 
Tilde behandle Yaldemar Atterdags Historie, saa gav han sig 
til at rette Hvitfeld ; og Meursii Fejl gave ham Anledning til at 
oplyse Danmarks ældre Historie. £t selvforarbejdet sammen- 
hængende Skrift vilde naturligvis have krævet en helt anden 
Behandlingsmaade. At erfare og opdage, hvorledes Sandheden 
Skridt for Skridt vindes, har kun Interesse ior enkelte ind- 
viede, og trætter i Længden alle; at se Sandheden selv i hele 
sin indre Sammenhæng, udtrykt i en konkret Form, ophojer og 
forædler endog den store Mængde. 

£n ydre Anledning fremkaldte ogsaa et andet Arbejde, 
hvormed Gram sysselsatte sig i en lang Aarrække lige til sin 
Død: Gjennemsynet af Niels Slanges Kristian den jQerdes Hi- 
storie. Forfatteren, der i sin Alderdom (han opnaaede en 
Alder af 80 Aar) havde ordnet sine Samlinger, henvendte sig 
om Udgivelsen til Kristian den sjette; Kongen bevilgede ham 
Omkostningerne til Trykningen, hvorimod Indtægten skulde til- 
ride Slange eller hans Arvinger, og overlod Gram Gjennem- 
synet af Arbejdet. Det gjældte derved især om to Ting, der 
loaaske ikke altid kunde forenes: den historiske Sandhed og 
Kongens Hæder (veritas et gloria regis). I Skriftet fulgtes den 
kronologiske Orden, saa at det nærmest kunde kaldesen Aarbog; 
Kilderne angaves ikke, Behandlingen var temmelig vidtsvævende, 
og det uvigtige ikke sældet bort; det var et Arbejde uden historisk 
Knnst, Gjennemsynet maa derfor have været noget af det besvær- 
ligste man kan forestille sig. De tvende Hovedformaal, som 



*) 8e Lamii Fortale til Meorsii Opera t. 9. Grams Brev i Suhms 
Ny Saml. 4, 158. Lamii Breve til Gram 1736 fgg. i Ny KgL 
Saml. Nr. 1101 fol. — Noterne til Meursiua gave tillige Anled- 
ning til Grams Diss. de Henrici Aucnpis expeditione Danica. 
(Se J. Møller i Grams Levnet). 



Digitized by CjOOQ iC 



230 Holbergs Tidsalder. Historie. 

Kongen selv havde Lagt saadan Vægt paa, tabte Gram visst nok 
aldrig af Syne; men det viste sig mere og mere, at mange, endog 
vigtige Omstændigheder vare aldeles uefterrettelige; naar Gram 
havde givet Forfatteren sine omstændelige Oplysninger, for at de 
ved den endelige Redaktion kunde benyttes, saa maatte han atter 
meddele Rettelser til denne, fordi hans Meddelelser vare blevne 
misforstaaede. o. s. fr. Gram, der var ligesaa n5jeregnende i 
det mindste, som i det stOrste, for hvem en historisk Fejl var 
og maatte være det samme som en Forseelse, og hos hvem Hids- 
ighed (atra bilis) var en Naturfeji, kunde -ikke undgaa at saare 
den Omtaalige Olding; des mere b5r håns Retsindighed agtes. 
Først efter Slanges Død (1737) fik Gram fri Hænder, og den 
øvrige Del af Skriftet (fra 1613) kan næsten betragtes som hans 
eget Arbejde, kun at Plan og Behandling vare ham foreskrevne. 
Men ogsaa han døde &a det, og Langebek besørgede det lidet, 
der stod tilbage. Holberg roser just ikke dette Skrift; det er 
ikke nær saa stort, siger han, som det synes at være, og det 
saavel i Henseende til Karakterernes Storhed, som i Henseende 
til vidtløftige Reciter af Ting, som ikke interessere Læseren.^ 
Det har i alt Fald hverken været nogen Spore for ham til at 
forfatte Fædrelandets Historie eller noget Mønster med Hensyn 
til Behandlingen.^) 

Filologi og Historie vare Grams Hovedæmner; men han var 
ogsaa vel bevandret i næsten alle andre. Den bibelske Kritik, 
Exegese og Kirkehistorie har han tildels beriget. Filosofi dyrk- 
ede han lejlighedsvis. For Naturvidenskaberne og deres Ind- 
flydelse paa Videnskabelighed i Almindelighed havde han et 
aabent Blik. Haandskrifteme oplyse især haus Flersidighed. 
Og hermed forbandt han utallige andre Undersøgelser og 
Forretninger, som hans Embedsstillinger og Forbindelser næsten 
gjorde uundgaaelige.^) 



») Fortalerne til Slanges Kristian den Qerdes Hist. fol. og J. H. 
Schlegels tyske Bearbejdelse. 4. — Breve fra Gram til Slange 
(1733—37), meddelte af C. E. Secher i Nyt hist. Tidsskr. 6, 
246. — Holbergs Danm. Hist. i Begyndelsen af Kristian den 
flerdes Hist. jfr, hans Betænkning over Historier (om dem, der 
have mere Anseelse af Kronniker og Dagregistere end af Hi- 
storier). 

*) Mangfoldige stSrre og mindre, trykte og utrykte, Afhandlinger 
findes hist og her, og borde maaske en Gang samles. Under 
Filosofien er omtalt Traktaten om den bedste Verden. Om 
Grams Mening om A ånders Aaben barelse, se Werlauffs Antegn- 
elser til Holbergs Lystspil 1, 258. En Afh. om Afbildninger 
paa frosne Rader findes i Kbh. Selsk. Skr. 3. T. 1 hans Haand- 
skrifter i Ny Kgl. Samling Nr. 354. c. fol. findes en udførlig 



Digitized by 



Google 



Hans Gram- 231 

Saa mange Foretagender yidne om en utrættelig Arbejd« 
somhed, en uforstyrrelig Flid. Vilde nogen bebrejde ham, at 
ban lod nogle af sine Skrifter ufuldendte, saa kunde han dog 
med Sandhed sige: jeg har arbejdet uafladelig og ufortrøden; 
Tiden kunde jeg ikke forlænge. Naar hau ikke var i Arkivet, 
hTor man allevegne ser hans Rødkridt, eller i Bibliotheket, sad 
ban gjeme stille l^emme, medens de andre løb Byen rundt for 
at høre Nyheder.^) Hans kjæreste Sted var hans eget Biblio- 
tbek. Sad han dér ved sin Pult, og nogen kom til ham. saa 
stod han ikke op, ihvem det end var, forend han havde endt 
Meningen af det han skrev paa. Han var gjeme i Selskab, 
men ansaa ikke 'Bevægelse for nødvendig. Saa længe han aldrig 
havde Hovedpine, aldrig Hypokondri, skrev han endnu Aaret for 
an Død, holdt han en Times Studering og Arbejde med Lyst 
for langt sundere end en hel Dags Spadseren og Lediggang, 
naar man gik og sloges med sine Tanker og havde Hovedet fuldt 
af Bekymringer.^) Sin Omgang søgte han ikke af Tilbojelighed 
blandt de store; men de søgte ham, skj<3ndt hele hans Dannelse 
visstnok førte ham nærmere til en viss aristokratisk Aand end 
til folkelig Jævnhed. Hoffets Pietisteri drev ham fra sig. Han 
udtrykte sin A&ky derfor i Alvor og med Spot; han gav (imel- 
lem gode Venner) Kirkeinspektionen at betænke, om det ikke 
var godt, at goudronnere disse hellige Folk med Tjærevand 



historisk AfhaDdling De morbis venereis, en dansk Afhandling 
om spiritus plasticus. m. m. Ligeledes ere hans Optegnelser om 
det ostindiske Kompagni i det mindste for saa vidt mærkelige, 
som de godtgjore, at om han end ikke selv drev Handel, som 
en senere bekjendt Historiker, havde han dog meget dermed 
at ejdre : og hans gode Ven Rostgaard skrev deribr til ham 
1730: 
Men fbr jeg havde tænkt en Ulv opædt af Lam, 
End scet iKjøbmands Tall min Ven Assessor Gram. 
(Rostgardiana i Ky Kgl. Saml. Kr. 1380. fol.) — Endelig inde- 
Ikolde han^ Breve Bidrag til Tidens Skildring, saa at ogsaa de 
eo Gang borde samles. Breve til Grev Rantzau findes i Wolffs 
Journal for Politik 1810; til Rostgaard o. fl. i Hist. Tidsskr. 
4, 278; til Benzelins i Nyeraps Rejser til Stokholm, hvori han 
ndtalersin GlædeovernSamtydigneden'' imellem svenske 
og danske Videnskabsmænd; hans Breve til Grev Holstein 
sknlle findes i Bibliotheket paa Lethraborg. 

^) Grams Brev til Rostgaard, 1738 (Histor. Tidsskr. 4, 291). 

*) Gram synes overhovedet aldrig at have lidt af Humørsyge, saa- 
ledes som Holberg. Se Grams Brev til Plessen (Histor. Tidsskr. 
4, 303) om Virkningen af Tjærevandet: „Enfin, ikke mindste 
Besværing fornemmer jeg deraf; min S6fn har og været rolig, 
og om hameuren kan jeg intet endnu sige, saasom den, Gud 
være seret! var god nok tilforne/^ 



Digitized by 



Google 



232 Holbergs Tidsalder. Historie. 

(tjære dem indvendig), i) Det blev ham til Besvær, dadetyttrede 
sig endog i hans egen Familie. Da trak han sig, inderlig fra- 
stødt, tilbage. „Jeg taler, siger han, næsten med intet Menneske 
om gejstlige Materier; thi Præster omgaas jeg ikke med, og ser 
dem kun i Kirken. '^ Med Glæde saa ban, at Overtroens Herre- 
domme gik tilgrunde: „Af magica diabolica eller den sorte Ennst, 
siger han, tror nu iblandt skikkelige Folk næppe en iblandt 
Tnsende det allerbitterste. << Men gæv, retsindig, mild og kjair- 
lig, godgjOrende, viste han sig i alle Forhold som en oprigtig 
Kristen. En fattig Student bad ham en Gang om Understøttelse; 
Gram gav ham en Bankoseddel, som han troede var en Tidalers 
Seddel. Studenten kom tilbage, og viste ham, at det var en 
Hundrededalers Seddel. I er en ærlig Mand, sagde Gram, behold 
hvad Gud har beskjæret ederl Tiltrækkende er fremfor alt hans 
Beskedenhed; den var ikke paatagen, men et naturligt Udtryk 
af en ren Overbevisning. Ingen kunde vurdere sin Virksomhed, 
sine Evner med st6rre Strænghed. Saa længe Gud vilde for- 
unde ham, at kjende sig selv og hvor lidet han kunde udrette 
her i Verden, bekymrede han sig ikke stort om hvad han var 
i Verdens Ojne. Langsom og tilbageholden af Natur (naturellement 
sent et tardif) frygtede han altid for at udsætte sig for Forfølgelser, 
især for deres, der hørte til Haandværket. Lovtaler og Bos 
havde han nok af; han ønskede, at man vilde skaane ham for 
den Forvirring, at maatte læse Lovtaler' over sin Person, selv 
dem over hans Beskedenhed (de m*epargner laconfusion de lire 
des louanges de ma personne, méme celles de ma modestie). 
Omstændighederne i hans Liv havde næsten berøvet ham al Fri- 
hed til at hengive sig til et fortsat Arbejde (les circonstances 
de ma vie m'ont oté presque toute la liberté de vaquer å un 
travail suivi.)^) I en Del af sine Bøger, som det synes især i 
dem, han først havde samlet, har han skrevet (som et Mærke:) 
XptMTouv nffjofiåa ipTjfiia.^) 

Nogle éuEt Maaneder f5r Kristian den sjettes Død blev Gram 



^) Biskop Berkley havde skrevet en Traktat om Tjærevands Brag 
imod Skjørbng. Efter Grams Anbefaling blev det drukket af 
adskillige ved Hoffet og i Byen. (Pontoppidans Levnet i Palle- 
sens Nyt Magazin 2, 620.) 

') Grams Breve til Grev Kristian Rantzau i Wolffs Joamal for 
Politik 1810. Brevet til Rostgaards Frue om Detharding i Ny 
Kgl. Saml. Nr. 1100. fol. Grams Brev til Maaclerc i Noget af 
og om Gram i Sohms Ny Saml. 4, 162. (jfr. Ny Kgl. Saml. Nr. 
1312. fol.) 

') To Sedler af Langebek 1 Ny Kgl. Saml. Nr. 1312. fol. 



Digitized by 



Google 



Hans Gram. 233 

(1746) virkelig Etatsraad, hvad der vel den Gang kunde anses 
for ^maximum for en lærd og Videnskabsmand.'' Det var ikke, 
efter bvad han selv siger, fordi han var særdeles yndet af det 
herskende Parti til Hove, men fordi adskillige yngre Justitsraader, 
der sakkede efter denne Forfremmelse, skulde ophOjes.*} Kron- 
prinsen, i hvis Undervisning han i nogen Tid havde deltaget, 
havde allerede i Bibliotheket ved sine Kundskaber vakt hans 
Opmærksombed, og Gram oplevede i Begyndelsen af hans Re- 
gering at se sine Forvæntninger om en fifiere og lysere Tid 
gaa i Opfyldelse. Men endnu kun i sit 63de Aar faldt han i 
en Sygdom, som ban selv ansaa for dødelig; det var atra bilis. 
Han var imidlertid ikke sengeliggende, men arbejdede indtil faa 
Urner fi>r sin Død med sin fulde Samling. Men da han om 
Aftenen vilde se paa Uret, mærkede han, at hans Syn var 
dunkelt; ban begav sig da til Ro, laa nogle Timer stille og talte 
med sin Gad, og sov hen (den 19. Februar 1748). Hans Minde 
hædredes ved et talrigt Ligfølge af h5je og lave. Videnskaber- 
nes Selskab lod slaa en Skuemynt (med hans Brystbillede) til 
hans Amindelse. Det vilde ogsaa have fejret ham med en Eloge; 
men Møllmann paatog sig det paa selve hans Dødsdag, da Sel- 
skabet netop paa den samledes; hvilket, siger Molbech, var den 
rette Vej til at den aldrig skulde blive skreyen. Omsider holdt 
Qelmstjeme den fire Aar efter.') 

Næst efter Holberg og Falster er Gram den Mand, der i 
dette Tidsrum vækker den stOrste Deltagelse. Han staar som 
Overgang fra den gamle Tid til den ny, der begge have sin Del 
i ham ; fra den grundmurede Lærddom, den aristokratiske Viden, 
Pedanteriet i sin ædleste Skikkelse, til den fri Bevægelse. Selv 
det gamle Pjuibæng, som vi kjende fra Vedel, hvilede endnu paa 
ham, og ban kunde ikke afryste det. Han følte, at han var 
given i andres Vold, spøgede dermed, og naar Tingen var lidet 
værd, spottede han den; men han var og blev en fangen Mand. 
„Visse godt Folk, skriver han til Grev Kristian Rantzau i An- 
ledning af den venerable runiske Inskription paa Guldhornet, 
har villet true eller fixere mig med Advarsel, at jeg skulde blive 
sat i Arbejde med at eiplicere disse Krimskrams, hvorfra jeg 



O Denne for Literaturens Historie meget lieegyldige Forfremmelse 
bemærkes kun her paa Grand af SammeniigiiiDgeD med Holberg. 
Kolbech har allereae henvendt Oproærksombeden derpaa. Det 
paafaldende ligger i. at Grams Bkete saa silde, og at Regjer- 
ingen ikke Tiste Holberg den mindste Erkjendelse. 

') Hjelms^emes Udkast til en Eloge over Gram i Noget af og om 
Gram (Sohms Ny Saml. 4 D.). 



Digitized by 



Google 



234 Holbergs Tidsalder. Historie. 

vil bede vor Herre bevare mig. Hvad for et Sprog og hvad for 
et Lands Runer det er, det vilde jeg at Rasch og andre lærde 
Korvegi havde den Godhed at aabenbare os, da de sandeligen 
ogsaa skulde faa Æren deraf.*' Han maatte dog dertil; Kongen 
bød. Indenfor Forstandens Omraade havde næppe nogen et 
skarpere Syn, og til efterhaanden at afkaste den ene Fordom 
efter den anden en st5rre Beredvillighed. Han er derfor endog 
nærved at satirisere, at gjdre det latterlige latterligt; men det 
kommer aldrig hos ham til fuldt Udbrud. Han gik derfor ogsaa 
over fra den historiske ligegyldige Samling til den afgjOrende 
historiske Kritik, og det er hans Hovedfortjeneste. , Aldrig, siger 
J. Møller med Rette, har nogen saa forsigtig adskilt Digt fra 
Sagn og Sagn fra historisk Sandhed.^ Men han skrev ingen 
selvstændig Historie. Det reale, det virkelige, det nøgne Faktum, 
det var det ham om at gjOre; det havde han Sans for, og det 
vidste kan at skatte. HOjere saa han ikke ; det poetiske Element, 
det selvskabende, fattedes ham. Havde han haft Lysten, følt 
Trangen, saa vilde han ogsaa have fundet Tiden. Men han gav 
sig heller af med allehaande lærd Syslen, med Undersøgelse af 
andres Arbejder, end med egen fri Produktion. Til at rejse 
Grundpillerne i en historisk Betragtning, til at gjdre dem faste, 
at feje alt det bort, som forstyrrer og forvirrer, var han en 
Mester. Men at føre Bygningen op, at gjOre den beboelig og 
komfortabel, dertil skulde en Holberg. Filosofi kjendte han kun 
som en Forstaudsøvelse ; hvilke Forestillinger han gjorde sig om 
Poesien, lære vi af hans Fortale til Anders Bordings Skrifter, 
Han saa i den kun paa Ordet, Versemaalet og den rigtige Tanke ; 
deri fulgte han sin Tidsalders OmdOnmie. JKjæmpeviserne vare 
ham Tant. Det var ikke alene den poetiske Sans, der skortede, 
men tillige den rette Kjærlighed til Modersmaalet. Kun paa 
Latin, og tildels i de nyere fremmede Sprog, kunde han udtale 
sig med fuldkommen Lys, Klarhed, Styrke og Fynd; han var 
vant til at tænke paa Latin eller Fransk, og naar han til daglig 
Brug skulde anvende Modersmaalet, trængte det fremmede sig ind 
netop dér, hvor Tanken ret skulde komme til Udbrud. Naar 
dette ikke lod sig gjOre, naar Modersmaalet endelig skulde an- 
vendes udelukkende, tabte Sætningerne sig i Omsvøb. Der fatte- 
des saaledes Gram et uundværligt Middel til at vorde vor ypperste 
Historieskriver; ikke desmindre var han, om ikke en stor, saa 
dog en sjælden Mand saaledes som han var, et Særsyn i hin 
Tid, den historiske Kritiks Skaber i Danmark. Og han lever 
ikke alene i sine egne Værker, men ogsaa i sine Lærlinge, Lange- 
bek og Suhm, i de Idéer han indgav dem. Hvad de udførte, 
laa allerede som Tanke hos deres Lærer, og ved en naturlig 



Digitized by 



Google 



Hans Gram. 235 

Tilbagevirkning er hans store Navnkandighed hos Efterslægten 
tildels ndgaaet fra dem. 

I Samlingerne af de Gramske Haandskrifter findes Afskrifter 
af alleslags Vers af Rostgaard, Tychonius o. fl'. Gram selv synes 
ikke at have været hjemsøgt af den herskende Lyst til at skrive Lej* 
lighedsvers. Følgende, der kun er Forf* bekjendt af en mundlig 
Overlevering (i v. Aphelens Slægt) er ogsaa i anden Henseende 
saa karakteristisk, at det vel fortjener at opbevares. Gram 
havde en Skriver ved Navn Maar, der en Gang, som Skik var, 
skrev et Gratulations- eller Nytaarsvers til ham, der paa gudelig 
Vis begyndte saaledes: 

O du Guds Lam, 
Johannes Gram! — 

Gram skrev underneden; 

O du Guds Faar, 

Johannes Maar, 
Som vil poetisk trave, 

Pamassi Top 

Bær ej din Krop, 
Bliv heller i det lave!^) 

Paa Grams danske Stil kan der allevegne findes Exempler, 
Kun for at anskueliggjOre hans sædvanlige Manér, hensættes 
nogle Sætninger til PrOve: Om General Morgan skriver han til 
Slange (Nyt bist. Tidsskr. 6, 264): „Dette tjener kun til at 
forlænge Stilen og multiplicere Linierne, og bOr saa meget des 
mere forkortes og udelades Morgans Nafn, som han o^erflødigen 
et ad nauseam usque er nævnt og celebreret i de forrige Aaring- 
ers Historie, Kongen var tilmed hoc tempore ei saare vel 
tilfreds med ham. — Oerte toties inculcare laudes Morgani, est 
qaodammodo injuriam facere Regi, qui ipsum, bello confecto et 
pace restituta, pæne inhonoratum et nullis præmiis affectum dimisit. 
Hvilket sidste, endskjOntjegdetmed den Salig Herres, saavel som 
med Morgans egne Skrifter, saa og med de Engelskes, kand bevise, 
har jeg dog ikke vildet talt noget derom, for den Sal. Konges Skyld. 
Men jeg erindrer det nu alene privatim, for at vise Dem, at 
med Morgans mentione adeo honorifica et omnibus fere paginis 



*) Efter en anden Tradition (meddelt af Prof. Rovsing) hed Skriv- 
eren Haar og isteden for poetisk trave skulde det være: pega- 
tisk trave. 



Digitized by 



Google 



236 Holbergs Tidsalder. Historie. 

repitita kand og bOr bruges nogen moderation. Og af samme 
Aarsag har jeg ndelukt den passage, at Morgan blef med Ære- 
skienk og Pas vel forndiet* , Coius sane contrarinm est verum. 
— Der kand gierne udelades og forties passages i denne Historie, 
neque enim unquam conquestus sum de omissionibus rerum non 
admodum necessariarum , men alene i mine animadyersionibus 
mældet dem. — Min Henseende og Hovedbekymring er alene, 
at der intet falsk eller confictum skal slippe ind. Peccata 
omissionis in historia veniam facile merentur, commissionis vero 
non item."* — Til Benzelius skriver han om Otto Sperling 
(Nyerups Rejser til Stokholm, S. 200) : Han har udi sit Fængsel 
i det blaa Taam skreven sit vitæ curriculum lingua germanica 
ad filium suum, hel vidtløftigen med aUe sine Beiser, Fataliteter^ 
med adskilligt som og her i Landet i hans Tid er passeret. 
Men jeg kan paa adskillige Steder vise hans store Feyl, peccata 
tam omissionis quam commissionis et perversæ narrationis, ja 
endog sommesteds convincere ham falsi af hans andre egenhænd- 
ige Breve og Papirer, som jeg haver i Hænde. Hvor meget 
mere maa man være cautus i at admittere og tage for fulde 
hvad disse sludrige monachi snakker hen i Verden? Mitgenerale 
principium er nunquam et nusquam jurare in verba alicujus 
scriptoris medii ævi, men exercere den skarpeste crisin imod dem, 
som man kan. * Denne danske Stil er endnu aldeles den samme, 
som den danske Adels efter 1660, som man kan se en Prøve 
paa af Oluf Bosenkrands i D. Mag. 5, 365. — Naar Gram ret 
vil gotte sig over en eller anden latterlig Fejltagelse, tjener 
denne Stil særdeles til at forstærke ået komiske Indtryk. Hvo 
der vil have et Exempel derpaa, kan læse Forklaringen over 
Ordet at lyndes i Hist. Tidsskr. 4, 283. 

Om Forholdet imellem Gram og Holberg have vore Histo- 
rikere ikke ret kunnet komme overens. J. Møller dvæler ved 
deres gode Forstaaelse og lægger den st6rste Skyld for Uven- 
skabet paa Holberg; G. L. Baden skildrer xiem som Fjender og 
giver Gram Uret. Der findes kun enkelte adspredte Elfterret- 
ninger, som oplyse Forholdet; men det er aabenbart, at der i 
deres Ungdoms Udvikling og deres Livs Tendens laa en saa 
himmelvid Afstand, at de først efterhaanden som de ældedes og 
begge gave noget efter, kunde nærme sig hinanden. Strax efter 
Holbergs Udnævnelse til Professor og ved Tiltrædelsen af hans 
Udenlandsrejse staa de i det mindste i et almindeligt venskabe- 
ligt Forhold til hinanden; men da Holberg var kommen hjem 
og begyndte sin, som det maatte synes alle, hOjst extravagante 
Færd, maa der have indtraadt en stærk Divergens imellem dem. 
Det er utroligt, at Gram var i Ledtog med Bostgaard for at faa 



Digitized by 



Google 



Hans Gram, S37 

Peder Paars undertrykt; mén han maatte dog med en viss 
Uvillie vende sig bort fra en Satire, der saa skaanselløst drey 
Spot med det, som var hans og alle grundige lærdes Helligdom, 
den gamle Filologi; og det maatte være ham personlig ubehag- 
eligt, naar selve Universitetets nedarvede og i alle studerede 
Ifænds Ojne ærværdige Former gjordes til en Skive for Latter, 
ja naar, efter den i Publikum udbredte Udlægning, endog hans 
egen kostelige Homer, som en Åchilles, i det lærde Trojanerslag 
maatte give Latteren sin hOjeste Nydelse.') Selv om Gram ikke 
bar sagt, hvad der fortælles, at Holberg som Komedieskriver 
borde forvises fra Universitetet til Theatret, saa var det uden 
Tvivl dog hans Mening, og ikke alene hans, men alles, der hørte 
til hans Omgangskreds; thi paa en TM, da Skuespilleren be- 
tragtedes som en Gjøgler, da ingen Student kunde betræde Bræd- 
eme uden derved at vanæres, da han derved blev, om end ikke 
relegeret, dog anset for at have tabt sin akademiske Borger- 
ret, maatte det holdes for endnu usømmeligere og stridende mod 
en Professors Værdighed og Yirkeo, at skrive Komedier og det 
af den laveste Art. Med kjendelig Tilsidesættelse og saa megen 
Spydighed, som der overhovedet laa i hans Væsen, og han var 
i denne Uensende heller ikke tabt bag af en Vogn, taler derfor 
Gram endnu 1728 i et Brev til Fabricius om Holbergs tidligere Virk- 
somhed som Skribent, hans satiriske og komiske Skrifter i Mod- 
ersmaalet, hans Indbildninger om sig selv og hvor latterlig han 
gjdr sig ved sin latinske Stil.^) Paa denne Tid kan ingen Til- 



>] En eølvbeslagen tyk Homerus samme Dag 

Som en Achules var i storste Trojæ Slag. 
(Peder Paars 1. B. 3. S.) 

') Grams Brev til Fabricias i den foranførte Sylloge nova epi- 
stolarnm, vol. I. S. 588: De Holgero Dano rogabas in tuia 
nltimis, vir excellentissime. Est, qui 8ub hoc nomine latere 
▼olait (et hoc nnam fortassis in Epi stola illa lepide egit) Lu- 
dovicas Holbergins^ eloqnentiæ professor in hac nostra nni- 
▼ersitate, scriptis antea vernacalis, satyricis plerisque et co- 
micis (qaibns semper Johannis Michaelil nomen præfixit) inter 
Bostrates notas (nam nihil fere Latine edidit ante illam ad 
Barman nnm epistolam), sed qai nanc etiam videtor apad ez- 
teros velle inclarescere, ezposito his diebas et typis Haunien- 
aibaa (qaamvis in titalo taccator locus) valgato libello — h. 
t- Lndovici Holbergii ad virum perillustrem epistola. — — 
Atque hoc ipso scripto censonbas suis^ et si qaos håbet, at 
8«pe qaerltur, adversanis gratam nimis rem fecit , amplam 
ridendi deridendiqae sul materiam prøebendo , tot in se ipsain 
passim et comoedias satirasqne a se scriptas con gestis laadi- 
bas, tot historiolis et narratiunculis , interdum lepidis, inter- 
dam frigidis ineptisqae, tot etiam stili, cetera non indocti, 
lapsibus et soloecismis, quomm nonnullos, minime vero om- 



Digitized by 



Google 



Holbergs Tidsalder. Historie. 

nærmelse imellem dem have fundet Sted. Men der foregik en 
Forandring med begge. Holberg blev Historieskriver, og Gram 
blev, jo mere Trykket tog til under Kristian den sjette, des mere 
frisindet, og begyndte at faa Ojnene op for Gavnligheden af den 
Holbergske Satire. Allerede 1734 kunde han, uden at noget 
venskabeligt Forhold endnn er kjendeligt, i sine Breve til Grev 
Kristian Rantzau beklage, at „Assessor Holberg ikke maatte 
faa Lov til eller torde vove paa egen Haand at skrive os 
enten nogen Komedie eller Argus om disse Tider ;^) thi da 
skulde man vel under anden Haand fournere ham ett og andet, 
og deriblandt ogsaa noget om disse ny apostoliske Folks Bod- 
kamp.** Der foHøb ikke ti Aar, og da finde vi Gram, 1741, 
ikke alene i venskabelig Omgang med Holberg ; men han interes- 
serer sig med kjendelig Hengivenhed for hans Skrifters og hans 
egen Skjæbne. Blandt andet skriver han: „Min CoIIega Pro- 
fessor Holberg er baade Musicus selv og tillige Landsmand med 
disse undeijordiske Musici; jeg har ikke længe med saa stor 
Attraa bedet ham om noget som forleden, da han blev saa 
complaisant baade at syuge og spille mig dette Klippestykke. ** 
Med Bekymring taler han om Holbergs Fortrædeligheder med 
sit Jordegods, med Glæde om at Bluhme og Pontoppidan ikke 
fik Niels Klim forbuden: „Men baade Klimius og dens Autor 
bleve til Lykke staaende paa deres fire Ben, og kunde, naar 
den Omgang og samtlige causæ instrumentales og occasionales 
skulde aabenbares, give en ligesaa artig historiam arcanam at 
læse, som de man har om visse Skrifter, der lykkeligen, malgré 
tous les artifices et toutes les intrigues des Jesuites, er slupne 
igjennem idet hellige Officio i Rom." Og endnu senere (1744) 
var Forholdet saa fortroligt, at Gram troede at kunne indvirke 
fordelagtig paa Holbergs Stemning.*) Den naturlige Modsæt- 



nee, in erratorum indice animadvertit (etc). Brevet er over- 
sat af Rahbek i Noget i Anledning af G. L. Badeos og J. 
Møllers Controvers angaaende Holbergs og Grams Uvenskab, 
i Kjøbenhavns Skilderi 1810, Nr. 41. 

*) Fort. har udmærket disse Ord, fordi de indeholde et samtidigt 
fuldgyldigt Vidne imod Molbechs Mening, „at Holberg hverk- 
en forfulgtes eller hindredes i sin literære Virksomhed eller 
Produktivitet under Kristian den sjette.** 

') Grams Brev til Plessen (Histor. Tidsskr. 4, 308): ^Holberg 
har ved sin Opvartning hos Deres Excellence været sieselfliig, 
og saaledes som han altid er paa fremmede stæder den første 
Gang. Der hafver alene fattest, at i stæden for den frem- 
mede Mand ekulde Bing (Lægen Jens Bing) elier jeg været 
derhos, da han vist nok skulde blefven paulo mitior et minus 
austerus«^ 



Digitized by 



Google 



Jakob Langebek. 239 

niiig imellem begge disse Mænd kande imidlertid ikke bæves; 
og det er saaledes troligt nok, at Gram bar kaldt Holbergs 
Danmarks Historie en lOjerlig Historie; tbi Indblanding af ko* 
miske Indfald maatte han anse for upassende Skjdnpletter paa 
Historiens alvorlige Aasyn; og naar han kaldte Holbergs Mo- 
ralske Tanker Hedenske Tanker, udtrykte ban kun dermed, 
at ihvorvel ogsaa han i denne Henseende saa friere frem for 
sig end f5r, saa overskred Holberg dog Grænserne for Betragt- 
Dinger, der vilde holde sig indenfor Kristendommen.') 

Mange forsøgte naturligvis at hædre Grams Minde. Lange- 
bek vilde sammenligne ham med Epaminondas. Men i Alminde- 
lighed havde hans Samtid kun faaet et Indtryk af, at han var 
noget mere end det sædvanlige DOgnkræ; paa deres Dannelse 
havde han endnu ikke haft Indflydelse nok. Eftervirkningen kom^ 
ligesom ved Holberg, først senere. Klevenfeld roste Gram. for 
at nedsætte Holberg ved sit bekjendte Vers: 

Yiid! Danske Gram sin Fod af Danmark aldrig satte, 
Dog er hans Død, vort Tab, i alle Land begræt. 

Dog et. Hånd skreef ey nok ! Ney, skref ey for at skrifve^ 
£y prangde ud sit Pund som Høkren gammel Sm5r, 

Hånd ikke Aager-kram med Lærdom vilde drifve, 
Men skenkte ud omsonst, ey lukte for sin DOr. 

(Ny KgL SamL Nr. 1312. fol.jfr. Luxdorphiana S. 264 og Hol« 
bergs Epistler, Epist 289.) Og i Gerhard Treschows Æreminde 
er det næsten, som om man læste Peder Paars : 

Jeg skriver om Hans Gram de Lærdes Ziir og Smykke, 
Jeg skriver om Hans Gram, vor Nordens Mesterstykke, 
Jeg skriver om Hans Gram, den vidtber6mte Mand, 
Som ved min ringe Roes slet intet vinde kand. 

(Ny KgL Saml. Nr. 1314. fol.)«) 

Blandt Grams umiddelbare Disciple er den ypperste Jakob 
Langebek, der med de Idéer, han modtog &a sin Lærer, for- 
bandt en ejendommelig Selvudvikling. Ætten stammer, saa vidt 
man løjender dens Oprindelse, fra Odense; Tilnavnet blev optag- 



^) Jir. Holberg ander Peder Paars. 

') Se i øvrigt om Gram især J. HøUer, Hans Grams Levnet og For* 
Qenester, i Skandin. Literatorselsk. Skr. 1810. Samme Forf. Hne- 



Digitized by 



Google 



240 Holbergs Tidsalder. Historie. 

et efter Langebæk Præstegaard i Eallehave i Si»Iland.^) Jakob 
Laogebek, en PræstesOn fra Skjoldborg i Thy (f. d. 23. Januar 
1710) blev indtil sit femtende Aar undervist l^emme, gik der^ 
efter i Nykjøbing Skole paa Mors, og blev dimitteret 1728. 
Han havde mistet begge sine Forældre, var fattig, maatte ernære 
sig ved Undervisning, og endte først sent sine Studier ved Uni- 
versitetet (han tog theologisk Attestats 1732). Opdragen i en 
Egn, der var rig paa Sagn og Oldsager, havde ban allerede, 
forend han forlod sine Forældres Hus, følt en stor Tilb5jelighed 
til selv at betragte og at høre andre fortælle om de Mindes- 
mærker, der fandtes i Egnen, og denne TilbOjelighed førte ham 
til Læsning af Saxe og Hvitfeld. Som Student samlede han paa 
gamle danske Skrifter og lignende historiske Oplysninger. Han 
lagde sig efter Islandsk, og forstod, for stOrste Delen ved egen 
Hjælp, saa meget deraf, at han (1735) kunde forfatte en Over- 
sættelse af Kristnisaga, som han i Haandskrift tilegnede Gram. 
Uden Tvivl ved Grams Anbefaling fik han (1738) Adgang til 
Frederik Rostgaard, og blev antagen som Medarbejder ved den- 
nes danske Ordbog. Endnu stdrre Omhu viste Gram for ham, 
da han (i Oktober 1739) gav ham Bolig og frit Ophold i sit 
eget Hus, samt fik ham ansat som Amanuensis ved det konge- 
lige Bibliothek. Da det derefter blev paalagt Gram at be- 
sørge Udgivelsen af Rostgaards Ordbog, hvortil Kongen gav et 
Pengebidrag, blev Udførelsen overgiven tilLangebek, der ogsaa 
med Iver begyndte Arbejdet; men han var allerede træt og usige- 
lig kjed deraf, endnu medens Rostgaard levede, og indsaa til- 
ådst Umuligheden af i to til tre Aar at fuldende et saadant 
Værk, især da andre Arbejder krævede hans Tid.^) 

I Forening med Ludvig EUtrboe havde Langebek begyndt 
at udgive et Skrift, der skulde oplyse den danske Literatur og 
gj5re den mere tilgjængelig for fremmede: Dftnische Bibliothek 
oder Sammlung von alten und neuen gelehrten Sachen in Dane- 
mark. Harboe var en Søndeijyde, og havde studeret ved tyske 
Universiteter; formodenlig medvirkede det til, at man valgte det 
tyske Sprog. Dronningen lod det første Stykke forelæse for sig; 



mosyne 4, 158. Werlauffs Bibliothekshist. S. 128. Suhm 1 For- 
talen til den danske Overs, af Krags Kristian den tredie, og dtt 
hos Nyenip anførte Steder af Subms Saml. Skr. 

*) Om hans Farfader Mag. Jakob Langebek, Stiftsprovst i Aalbor^^ 
findes Efterretninger i Nova liter, maris Balth. 1705. 8. 368. 

') Rostgaards Brev til Langebek i Laxdorphiana S« 277. Grev 
Holstein til Gram i Ny Kgl. Saml. Nr. 1101. foL Langebek til 
Grev Holstein i Langebekiana 8. 54. 



Digitized by 



Google 



Jakob Langebek. 241 

det yandt hendes Bifald, altsaa hele Hoffets.^) Men der udkom 
knn tre Stykker (1737—39); det blev opgivet, da Harboe (1741) 
rejste til Island. Fortsættelsen er af Flensborgeren O. H. 
Møller. 

Langebek havde imidlertid yedblevet at samle og granske. 
£fter Sohms Forsikkring skal Gram (allerede 1740) have tænkt 
paa en Samling af danske Historieskrivere ; Langebek ^eb denne 
Idé, men for det første blev der intet deraf. I Modersmaalet 
var hans første Arbejde et Lejlighedsskrift (Det gamle Forvant- 
skab imellem de danske og engelske Kongers Huse) i Anled- 
ning af Kronprinsens Br}'llap med den engelske Prinsesse 
Lovise (1743); det udkom ikke. Gram tænkte derimod alvorlig 
paa, at s6rgQ for Langebek paa en anden Maade. I sit Forslag 
til Oprettelsen af et collegium antiqoitatum foreslog han ham til 
at vi&re en af de lOnnede Adjunkter; han anbefalede ham med 
Varme, han vilde derved sikkre ham en viss Indtægt; men han 
havde ikke forud meddelt Langebek noget derom. Denne fik det at 
vide anderhaanden, og blev vred. Han skrev til Klevenfeld, der den 
Gang var udenlands og endnu hed Sekretær Kleve: „Hvad vil 
nu min Herre tænke om sit Fædreneland? Man har for i disse 
Tider at oprette et Antikvitetskollegium, hvis Præses skal være 
Hans Excellence Hr. Geheimeraad von Holstein; Henrichsen 
(Qjelmstjeme) skal være Membrum og Sekretær. — Jeg uværd- 
ig bliver vel og Bud eller Fyrbøder derved. Men jeg for min 
Part har i Sinde at betakke mig derfor og bede, at jeg enten 
ganske maa være fri eller bie indtil jeg kan fortjene Sted blandt 
de rette Membra; thi i et KoUegio, som just angaar de Ting, 
som jeg en otte Aars Tid aleneste har lagt mig efter, vil jeg 
nødig være Dreng under mange, som næppe har kiget ind i 
i saadanne Ting, og ikke en Gang har ret Smag paa nogen 
Part af vore Antikviteter. Justitsraad Gram har aldrig lukket 
sin Mand op til mig i den Materie; jeg holder og gode Miner. ^ 
Dette Forhold imellem VelgjAreren og Lærlingen overrasker os. 
Uden Tvivl tænkte Gram ved sin Anbefaling ikke paa at for- 
nærme Langebek; men hvorledes kunde det falde ham ind, at 
denne, en simpel theologlsk Kandidat, kunde være i Lag med 
Geheimeraader og Professorer? „Langebek, siger J. Møller, 
betænkte ikke, at Adjunkterne ved det Petersborgske Akademi, 
der synes at have været Grams ForbOlede, i Almindelighed vare 
unge udmærkede lærde, imedens mange af Akademiets Medlem- 
mer vare fornemme Idioter.*' Men selv om Langebek følte nog- 
en Dvillie over denne Behandling, vidner hans Fremfærd om. 



') Harboe til Langebek (Februar 1738} i Langebekiana 8. 1. 

16 

Digitized by 



Google 



242 Holbergs Tidsalder. Historie. 

at ædel Hengivenhed, fin Følelse og ved videnskabelig Dannelse 
fostret HuiQanitet ikke er nogen Frugt af en ensidig Granskning 
i gamle Bøger og Skroller. Denne Splid fremkaldte imidlertid 
et nyt Selskab, der i fortrinlig Grad har fremmet Modersmaalets 
Udvikling og den danske Histories Studium. 

Antik vitetskollegiet blev der intet af; men Videnskabernes 
Selskab blev oprettet. I det var der ingen Adjunkter, ogLange- 
bek blev ikke optagen deri. Da meddelte han (i December 

1744) sin Idé til et Selskab for Fædrenelandets Historie og 
Sprog til fire jævnaldrende Venner: Jonas Ramus, Frans Thes- 
trup, Jakob Vilhelm von Aspem og Daniel von Bergen, afh\ilke 
ingen har gjort sig bekjendt ved Skrifter. De valgte ham til 
sin Forstander, og han arbejdede derpaa med en saa stor 
Iver, at han inden en Maaned havde et Hæfte færdigt til Udgiv- 
else i Selskabets Navn, og kunde underskrive Fortalen den 1. 
Januar 1746. F5rend Publikum havde erfaret Selskabets Til- 
værelse, saa det Frugter af dets Flid. Faa Dage efter (den 8. 
Januar 1745) holdt Selskabet sit første Møde hos Forstanderen 
i Grams Professorgaard. Gram viste det ny Selskab, der i 
Modsætning til Videnskabernes ofte kaldes og kaldte sig selv det 
lille Selskab, megen Opmærksomhed. Det skyldtes uden Tvivl 
især hans Indflydelse, at Geheimeraad Holstein bevidnede det sin 
Højagtelse, at han bivaanede ett af dets Møder, at Videnskabe^ 
nes Selskab viste det Forekommenhed. Langebek bes5rgede som 
Forstander alt ved Udgivelsen af dets Skrifter: det saakaldte 
Danske Magazin, hvoraf første Bind blev tilegnet Kristian den 
sjette, der (den 7. Januar 1746) gav Selskabet sit Beskyttelses- 
Brev og Prædikat af kongeligt.*) 

Ved denne Tid giver Striden med Erik Pontoppidan et 
mærkværdigt Bidrag til disse lærde Mænds Karakteristik. Lange- 
bek var nøjagtig, kritisk i selve de mindste Omstændigheder, 
som han netop vilde meddele, og anførte overalt sine Kilder. 
Det modsatte var Tilfældet med Pontoppidan, af hvis Annales ec- 
clesiæ Danicæ der var udkommet to Tomer. Naar Langebek 
stødte paa Fejl deri, ligesom hos Hvitfeld eller andre, saa ret- 
tede han dem „uden Dadel, men ogsaa uden Komplimenter." 
Derover blev Pontoppidan meget vred, og lod (den 12. November 

1745) i Oluf Bangs Samling af adskillige nyttige og opbyggelige 
Materier indrykke et anonymt „Brev, angaaende den Dristighed, 



') Det Kongelige Danske Selskabs Begyndelse og Tilvext i de Tre 
første Aar. Kbh. 1748. Werlauff, Det Kongelige Danske Selskab 
for Fædrelandets Historie og Sprog i dets første Aarhundrede. 
Kbh. 1847. 



Digitized by 



Google 



Jakob Langebek. 243 

med hvilken A. Hvitfeld og andre Historieskrivere korrigeres af 
det Danske Magazins Forfattere." Laogebek svarede derpaa med 
.Selskabets Anmærkninger over et Brev, som nyiigen er ndgiv> 
et imod det Danske Magazin.** Havde Pontoppidan tillagt sine 
Annaler en stor Hæder og gjort sig selv til den anden origi- 
nale Historieskriver, saa slog Langebek om sig med de store 
Værker, der fra Selskabet knnde væntes. Han havde imidlertid 
i Tingen selv aabenbar Ret, og Publiknm holdt med ham. Des 
mere oprørt blev Pontoppidan, og tyede til Hoifet. Hans An- 
søgning til Kongen vilde være utrolig, hvis den ikke var virke- 
lig: «£n trykt Paskvil, et Skandskrift (Langebeks Svar) dræber 
ham, gjOr ham plat udulig til al ofTenlig Forretning. Hans 
gejsUige Embede har nu ved Fiendens (ban mener Fandens) 
Last iaaet et dødeligt Saar. Det er tilligemed hans usle Per- 
son fra nu af ufejlbarlig yderst prostitueret, infameret og gjort 
plat frugtesløst, ja endogsaa farligt og anstødeligt; kort sagt, al 
hans Frimodighed til at staa urenset paa nogen Prædikestol, 
og dér staa til Maals for Folkets Domme, er ham ganske be- 
tagen, thi han véd, at han dér vilde staa til stor Anstød og 
liden Opbyggelse. ** Han ender med nogle Spørgsmaal, som han 
indstiller til Besvarelse, hvis det skulde behage Kongen fra Fa- 
cultate juridica at indhente et Responsum om denne Sag. Der- 
paa fulgte Kongens Resolution (af 8. Februar 1746), at Lange- 
bek skulde gj5re ham Afb5n. Og netop i de samme Dage ind- 
gav Langebek en Forestilling (af 7. Febr. 1746), hvori han er- 
klærede, at han ikke saa sig i Stand til fremdeles at føre Pennen 
i Selskabets Anliggender, med mindre Kongen ved en særdeles 
Naade gav ham en Oprejsning, og ansøgte om, at Kongen vilde 
beskikke ham til „Professor paa det kongelige Universitet i 
Faedemelandets Sprog og Historie, men tillige fritage ham for 
alle akademiske Lektioner og Disputationer, imod at han aarlig- 
en, foruden det danske Magazin at fortsætte, udgiver ett eller 
dansk Skrift til Ære for Landets Sprog eller Historie **. Saa 
sendte da Kristian den sjette (den 10. Febr. 1746) sit Konge- 
bud til Universitetet, og gav det sin Yillie tilkjende: at baade 
hint Brev og Anmærkningerne skulde være supprimerede^); at 
Studiosus Langebek skulde indkaldes for Konsistorio og i dets 
og Pontoppidans Nærværelse reprimanderes for hans meget grove 
og fornærmelige Skrivemaade, samt tilholdes at gjdre mundlig 



*) I »yvende Stykke af Bangs Samlinger findes Pontoppidans Brev 
opført i Fortegnelsen paa Indholdet, men isteden for det er der 
indsat et andet Stykke; men det findes i Selskabets Anmærk- 
ninger (etc.) Kbh. 1746. 

16* 



Digitized by 



Google 



244 Holbergs Tidsalder. Historie. 

Afbdn, hvilken tilforn skulde af dem forfattes og siden, af Jakob 
Langebek underskreven, Prof. Pontoppidan tilstilles. Subm for- 
sikkrer, at Kongen var meget opbragt paa Langebek, saa at 
ban endog havde skrevet, at hvis denne ikke strax gjorde Afb6a 
til Pontoppidan, „so wtlsste er wobl, wo die Citadelle* lag*^. 
Konsistoriet kjendte for vel Kongens Afsky for alt hvad der saa 
ud som Insubordination ; Gram, Holberg, Anchersen og fl. fandt 
Universitetet prostitueret, men Nødvendigheden var dér, og 
Langebek gjorde AfbOn (den 16. Febr.) efter Professorernes Foi> 
skrift : „Jakob Langebek, Studiosus, bekjendte, at han i visse af 
ham udgivne Anmærkninger var Hans velædle Hojærværdighed 
Hr. Erik Pontoppidan, som baade er Prof. Theologiæ og Kgl. 
Majestæts Hofprædikant, paa en meget grov og uanstændig Maade 
angreben; og han af bad ydmygst den brugte, meget grove og 
fornærmelige Skrivemaade." Universitetet fulgte heri Kongens 
Forskrift, da det vel ikke kunde undgaas, men sendte dog først 
tre Maaneder efter Afb6nnen til Kancelliet. Den Uret, der 
herved var tilf&jet Langebek, søgte nogle at hævne ved at hen- 
vende sig til Johann Elias Schlegel, der var kommen herind som 
Legationssekretær hos den saxiske Minister Spener og udgav 
sit tyske Ugeblad Der Fremde. I dette indrykkedes (i Nr. 48 
for 8. Novbr. 1746), men først efter Kristian den sjettes Død, 
et Stykke, kaldet Rede in Sachen des S. T. Etatsraths Honorius 
wider den Kammerrath Svend wegen Beschimpfung, hvori Pon- 
toppidan og hans Færd stilles saa klart for Dagen, at ingen 
kunde tage fejl deraf: „Etatsraad Honorius beder med FOje for 
Retfærdighedens Trone om Beskyttelse imod den Dadel, man 
har understaaet sig at finde ved ett af haus værdigste Værker, 
hvoraf han kunde vænte sig Ære, Ros og Udødelighed. Det 
er hver Mand vitterligt, at denne ber6mte og dygtige Mand i 
sine Fritimer har lagt sig efter Bygningskunsten og af Verden 
vundet det Vidnesbyrd, at han er ligesaa stor en Bygmester, 
som en Retfærdighedens Præst. Hvis han ikke er den første, 
er han i det mindste den anden Hovedbygmester i Landet, aif 
hvem alle tilkommende Tider ville lære, og af hvis Kilde de 
ville øse. Denne store Mand anlaBgger for en af sine gode 
Venner et kostbart og prægtigt Hus. Det staar et helt Aar 
over til alle deres FomOjelse, som bese det, og til Bygmester- 
ens inderlige Tilfredshed« Ingen havde hidtil fundet eller villet 
mærke nogen Fejl derved. Bygningen udbredte Bygmesterens 
Navn, og Bygmesterens Navn var igjen en af de første Pryd- 
elser eller, om jeg saa maa sige, en Beskyttelsesmur for Byg- 
ningen, indtil endelig et ungt Menneske, Kammerraad Svend, 
der aldrig havde bygget noget, uden at han af og til havde 
bedret en synkende Mur paa et gammelt Hus eller befBBstet en 



Digitized by 



Google 



Jakob Langebek. 245 

snmpig Gniiid, tror at mærke Røg i det ene Eammer. Strax 
hæver han et Skrig, som om Skorstenen ikke var rigtig anlagt, 
og efter nogen Undersøgelse vil han have fundet, hvori Fejlen 
bestaar og hvorledes man kunde afhjælpe den. £t Menneske, 
siger jeg, der endnu langtfra er en Etatsraad lig i Rang, der 
knap har naaet Halvdelen af den førstes Alder, der aldrig har 
bygget et helt Hns og visst aldrig vil bygge noget, har den 
Forvovenhed at udsætte noget paa en Mands Bygningsmaade, 
en Mands af anseelig Alder, af ikke lav Rang, af store For- 
^enester, og med hvis juridiske Embedsforretninger Eders Kgl. 
Migestæt altid har været meget vel tilfreds. Ere hans Ojne 
saa Omtaalige, at de følte Røgen fdreud andre, saa er Aarsagen 
maaske, at de endnu ere saa unge. Men skulde han derfor saa 
uforskammet tale og forbedre? Havde det ikke bedre skikket 
sig at sige: Mine Ojne føle rigtig nok Røg, men andres føle 
maaske ingen? og skulde han derfor saa dristig tilskrive Byg- 
mesterens Fejl det og strax angive dets Forbedring, da det dog 
havde s5mmet sig langt heller at skyde Skylden paa Træets 
Fugtighed? Denne Fremfærd kunde ikke andet end bringe Etats- 
raad Honorius i yderste Vrede. Han kunde allerede den Gang 
have anraabt Eders Majestæts Retfærdighed imod denne Be- 
skjænunelse; men han lod sig n5je med, paa en for den store 
Honorius' Anseelse passende Maade, med Eftertryk at foreholde 
den altfor dristige Kammerraad Svend sin Ejækhed, og at skrive 
ham et Brev til, hvori han sagde ham, at det var imod al Ret 
og imod gode Sæder, at finde en Kamin fejlagtig, som han 
havde anlagt. Isteden for at han derved skulde have overtydet 
en saa stor Mands forvovne Forbedrer om sin Uret og bringe 
ham til at angre, saa svarer denne derpaa, at han tvivler meget 
om, at Hr. Etatsraaden selv kan have skrevet dette Brev. Han 
maatte ikke være saa stor en Jurist som han er, naar han 
paastaar, at det at finde en Fejl ved et Arbejde og forbedre 
den nogensinde kunde stride imod Ret og gode Sæder; og han 
maatte ikke være nogen Bygmester, naar han holdt for, at man 
heller skulde lade en Skorsten ryge end forbedre den. Denne 
Besigæmmelse, allemaadigste Konge, hvorved Etatsraad Honorius 
paa e n Gang bliver nedsat baade fra en stor Dommers Embede 
og fira en stor Bygmesters Ros, nøder ham nu til at bringe sin 
Klage for Deres allerretfierdigste Trone, og at bede, at denne 
Beskjaemmelse maa blive afbedt af Kammerraad Svend, og ham 
derfor al Fyldestgjorelse vederfares. Thi, naar det ikke skal 
være Beskjæmmelser, for hvilke man er beftjet til at raabe om 
Retiærdighed og Straf, saa spørger jeg, hvori bestaar da en 
Mands gode Navn, og det en saadan Mands som den ansete og 
berømte Etatsraad Honorius? Bestaar det i en ulastelig Op- 



Digitized by 



Google 



246 Holbergs Tidsalder. Historie. 

førsel mod alle, som man omgaas? Bestaar det i en Under- 
trykkelse af Ærgjerrighed, som lader enhver sin Frihed at 
ddmme om os efter sit Indsyn? Bestaar det i en Ejærlighed til 
Sandhed, som gjerne underkaster sine Meninger Undersøgelse? 
Bestaar det i en uhyklet Redelighed, i en ndje Iagttagelse af 
det Embede, hvortil man er sat? I en retfærdig Brug af den 
Magt til at skade eller hjælpe, som man har i Hænde? Og 
overhovedet bestaar det vel mere i Villiens Dyd end i Dygtig- 
hedens Ros? Hvis det gode Navn bestaar deri, som nogle ville 
paastaa^ saa er det sandt, man har ikke angrebet det mindste 
deraf hos Etatsraad Honorius, og han har hverken Aarsag til 
at være bedrøvet eller Ret til at klage." o. s. v. Paa den 
Maade vedbliver denne Artikkel med tOr Ironi at foreholde Pon- 
toppidan Sandheden. Man kommer ved den nvilkaarlig til at 
tænke paa Holberg. Det skal, efter Suhms Fortælling, have 
været Holberg og Anchersen, der have formaaet Schlegel til at 
skrive for Langebek imod Pontoppidan. Suhm traf dem en 
Gang meget forfærdede; Holberg sad forbavset i en Lænestol, 
Anchersen gik op og ned ad Gulvet og vred sine Fingre; 
Schlegel havde gjort det meget godt, og de frygtede derover at 
komme i Fortræd. De, der erfarede denne Holbergs og Ancher- 
sens Yaande, fik deri nyt Stof til Latter. Lynet traf dem dog 
ikke. Pontoppidan henvendte sig til Ministeren Spener; Spener 
kaldte Schlegel for sig, men f k af ham den Oplysning, at Pon- 
toppidan slet ikke var ment i den Artikkel; og da Ministeren 
havde læst de paaankede Nammere af Der Fremde, var han 
saa artig at tiltræde denne Mening. I den Retning skrev han et 
galant fransk Brev til Pontoppidan, og dermed havde Sagen Ende. 
Denne Sag havde ingen Indflydelse hverken paa Langebeks 
Mening om Kristian den sjette eller paa det senere Forhold 
imellem ham og Pontoppidan. Yed det danske Selskabs SOrge- 
fest over Kongens Død holdt Langebek sin bekjendte Tale om 
Videnskabernes Tab i Kong Kristian den jettes Død, og udtalte 
deri kun Ros over den afdødes Minde ; og siden gik han beredvillig 
Pontoppidan tilhaande ved dennes Arbejder. „Pontoppidan, be- 
mærker J. H. Schlegel, der med alle sine Svagheder var en 
retskaffen Mand, og jo ældre han blev, stadig viste mere Flid, 
Sandhedskjærlighed og Beskedenhed, stiftede Venskab med Lange- 
bek, gav ham sine historiske Skrifter til Kritik og Berigelse 
med mangen Tilsætning, og han erkjender selv (i sin Fortale) 
i de mest levende Udtryk den Bistand han havde af ham*. I 
sin Historie om Selskabets Begyndelse og Tilvæxt forbigik Lange- 
bek ogsaa denne Strid. >) 



> ) Werlaaff, Det Kgl . Danske Selskab i detsførste Aarhundrede, 8. 54. 

/Google 



Digitized by' 



Jakob Langebek. 247 

Andet Bind af Danske Magazin blev tilegnet og overrakt 
Kong Frederik den femte, der (den 24. Febniar 1747) ikke 
alene lovede Selskabet sin Beskyttelse, men tillige gav det 
Censurfrihed (en saa paafaldende Gunst, at andre Mænd for at 
nyde godt deraf bade om Tilladelse til paa Titelen af sine 
Skrifter at kalde sig Medlemmer af Selskabet) samt Adgang til 
de offenlige Arkiver. Samme Aar (den 21. September) holdt 
Selskabet sit første Møde i de Værelser paa Charlottenborg, som 
Kongen havde overladt det; Grev Holstein og mange lærde 
vare indbudne, og Langebek holdt her sin Tale om Videnskab- 
ernes Haab nnder Frederik den femtes lyksaligen begyndte Re- 
gjering. Næste Aar døde Gram; han havde indstændig anbe- 
falet Langebek til at blive hans Eftermand som Geheimearkivar, 
og Regjeringen opfyldte hans Ønske. Det var en ny Vending 
i Langebeks Liv og Virksomhed. Han fuldendte Grams Udgave 
af Slange, lod Ole Vorms Epistler optrykke, og holdt i et hoj- 
tideligt Møde (den 15. November 1749) sin Jubeltale (eller 
Mindeskrift) til Kong Kristian den førstes Ihukonunelse. Danske 
Magazin sluttede han derimod først 1750— 52« 

Det var, som allerede er bemærket, Langebek der ene ud- 
arbejdede det danske Magazin, ett af de Skrifter, der baade med 
Hensyn til Sproget og Historien gj6re Epoke i Literaturen. Efter 
en lang Dvale var Kjærligheden atter vaagnet til Fædrelandets 
Historie og dens Behandling i Modersmaalet. Holbergs Dan- 
marks Historie var allerede tidligere begyndt og endt (1732 — 35); 
men Langebek var ikke bleven vakt af Holberg. Hans Gransk- 
ninger i den nordiske og danske Historie (til Hertugdømmernes' 
toges der i Følge Tidens Skikkelse aldrig noget Hensyn) hørte 
allerede til hans Ungdom, og vare ham ejendommelige; han var 
Holbergs, Efterfølger, ikke hans Efterligner. Heller ikke kan 
Gram siges at have vakt ham; han var allerede modnet paa 
^Hen Haand, forend Gram tog sig af ham, og det var ikke alene 
den historiske Kritik, som han med et skarpt Blik og det om- 
hyggeligste Gransyn henvendte sin Opmærksomhed paa, men det 
var tillige Sproget, som tiltrak ham. 

Med Hensyn til Samling og Drøftning af Historiens Enkelt- 
heder nærede han i sit Hjærte et stort Haab om det der nu 



Aagaards Brev til Luzdorph i Luzdorpbiana, S. 445. En Efter- 
retning, nemlig den yngre Deicbmanns, om den Afbon Langebek 
niaatte gjore, meddelt af Werlauflf i EngeUtofts Universitets- 
og Skoleannaler for 1806. Ugebladet Der Fremde i J. £. 
Schegels Werke, med J. H. Schlegels Anmærkninger. J. Møller, 
Ky Oplysninger til den mærkværdige Strid imellem Pontop- 
pidan og Langebek, i Nyt Aftenblad 1826, Nr. 8. 9. og Rahbek, 
Om Striden imellem Pontoppidan og Langebek Nr. 12. 14. 



Digitized by 



Google 



248 Holbergs Tidsalder, ffifltorie. 

skulde vindes og udrettes. „Der findes, siger han iblandt andet 
i Fortalen til D. Mag., der findes ikke fiaa blandt de studerede, 
og snart ikke færre blandt de ustuderede, som med en sær- 
deles Flid og en ubeskrivelig Lyst lægge sig paa at kjende 
deres Fædrenelands gamle og ny Tilstand; og det er Forundring 
værd, med hvad Glæde vore berømmelige Mænds gode Skrifter 
i den Materie modtages, naar de ere ny udkomne, med hvad 
Lykke de beholde deres Pris, naar de ældes, og med hvad Be- 
kostning de opkjøbes, naar de blive gamle. Kommer der ikkun 
en Brevlap for eller en gammel Bog eller nogen anden Ting 
af BArhed, som har Indflod i vore Antikviteter og kan give 
ringeste Lys i den danske Historie, da griber den ene omkap 
med den anden derefter, og Begjerligheden synes undertiden saa 
stor, at den næppe er mættelig. Det er rosværdigt, at det 
danske Folk dog en Gang begynder at elske sig selv og fiaa 
Smag paa sit eget.*" „Man har lært at gjemme inden Laas og 
Lukkelse hvad man tilforn ikke skulde optage paa en Yej; og 
visseligen vil den efterkommende Slægt takke dennem i Støvet, 
som have lagt Tynder til saadan Bd og ved deres ypperlige Pund 
og Pen hjulpet at vække hos Landets Bdm saa fornøden en 
Agtsomhed og en saa priselig Begjerlighed." Ogsaa tilvcije- 
bragtes der af Selskabet I en utrolig kort Tid betydelige Sam- 
linger; og enkelte Mænd, ogsaa Holberg (i Fortalen til Helt- 
indehistorier), paaskj6nnede Magazinet som et prisværdigt Fore- 
tagende, der kan blive til stdrre N>tte end man tror. Men paa 
den anden Side var det uden Tvivl kun indenfor en snæver 
Kreds denne Kjærlighed yttrede sig; Selskabet havde kun et 
lidet Omfang, Lovene bestemte, at Medlemmernes Tal i det 
mindste skulde være Syv, det fik flere, men Langebek maatte 
gjøre alt; Afsætningen var ikke stor og Honorar gaves der ikke. 
Man ser ogsaa, at Selskabet af og til maatte gribe til Midler, 
der stemmede bedre med Tidens Smag; det lod præge en Me- 
daille til Kongens Fødselsdag 1750, og tog deraf Anledning til 
at attraa en offenlig Pengeunderstøttelse, som hidtil ikke var 
bleven det til Del. 

Endnu- mærkeligere er den anden JE^endommelighed Ted 
Selskabets Virksomhed, den usædvanlige Omhu for Sprogets 
Det hedder i Selskabets Love : ^ Alt hvad i Selskabet forhandles, 
skrives eller trykkes skal være paa ren, zirlig og forstandig 
Dansk og alle fremmede Ord og Talemaader udelukkes, und- 
tagen de, der besynderligen henhøre til visse Kunster og Viden- 
skaber, som baade forstaas af alle og enten aldeles ikke eller 
ej uden lang Omsvøb og Beskrivelse kunne med lige Fynd og 
Nethed gives i det danske Sprog. Og naar i saa Fald et kort 
og bekvemt dansk Ord udfindes, som tilforn var nbelgendt, an- 



Digitized by 



Google 



Jakob Laogebek. 249 

tegnes det strax af Sekretæren i en Bog for sig selv, og bruges 
derefter udi Selskabets Skrifter isteden for det fremmede. Over- 
ensstemmende dermed udtales i Forordet til D. Mag., hvor om- 
hyggelige de vilde være for i sit eget at føre en ren og ret dansk 
Stil, og ikke gjeme at blande noget ind af fremmede Sprog. Vi 
møde her, som tidligere hos Eilscbov, den første klare Udtalelse 
af Modersmaalets Fordærvelse ved fremmede Sprog med det be- 
stemte Øjemed at forbedre det, hvilket naturligvis maatte ske 
Ted at foijage det fremmede, tilbagekalde det gamle og tilfoje 
det nj, der fattedes. Med ingen af Delene kunde det vel saa 
lige l^kes. Sekretærens Optegnelse af ny Ord i en særegen 
Bog blev uden Tvivl ikke udført; det fremmede Ord hårde ogsaa 
en for god Klang til at det strax kunde jages bort (det danske 
Magazin skulde først have hedt det danske Forrå adskammer). 
Det er imidlertid bekjendt, med hvilken Omhu Langebek samlede 
paa gamle danske Bøger. Var han end ikke den eneste, der 
gav sig af med den danske Literatur i sin nu forsvundne Skik- 
kelse (Tychonius og andre med liden Sprogsans gjorde det 
samme), saa var han dog den eneste, der, paavirket af det 
ældre Sprog fra Kristiem Pedersens Tid, endnu holdt paa at 
bevare Modersmaalet uforvansket af franske og andre fremmede 
lUsætninger, og uden at ænse den forvirrede Sprogblanding 
omkring sig at kalde det gamle tilbage. »Han var en af de 
{ørsle, siger Suhm med Rette, som siden Vedels og Undals Tider 
rensede Sproget" ; og det er noksom belgendt, hvor stor en Skat 
det danske Magazin indeholder af gamle danske Ord med deres 
Forklaringer. Det er vanskeligt at sige, hvilken Vending dette kunde 
have taget, hvilken Indflydelse det kunde have haft paa at omdanne 
Modersmaalet, ikke i tysk men i nordisk Retning, hvis denne 
Mand, med saa megen Kundskab og saa levende Iver, virkelig 
havde fioldført Tanken, hvis han havde udgivet et stOrre eller flere 
mindre, ikke Kildesamlinger, men historiske Skrifter, som kunde 
have vakt almindelig folkelig Interesse og bragt Sproget til at 
yttre sig i sin rette gamle, tillige forædlede. Skikkelse ; men nu 
blev det ved lutter historiske Smaastykker, ved Samling af et 
for det meste hullet og usammenhængende Stof, ved Aftryk af 
gamle Dokumenter, hvori Sproget rigtig nok er gammelt, men 
ikke mønsterværdigt, ved smaalige Oplysninger om Ting og Per- 
soner, hvoraf mange ere Historien aldeles ligegyldige. Enhver kan 
slgOnne, at der ad denne Vej for den historiske Kunst var lidet 
at vinde, og for Sproget, der altid virker som en Enhed, næsten 
endnu mindre. At sanke gamle Ord og Talemaader, at paafinde 
ny, hvor det rette Udtryk fattes, er ikke nok; det er i Forbind- 
elsen« de skulle vise sin Gyldighed, og kun i et organisk Værk 
iaa de sin fulde Betydning. Heller ikke blev han denne sin op- 



Digitized by 



Google 



250 Holbergs TidBalder. Historie. 

rindelige Retning tro i Længden; fra Danske Magazin vendte 
han sig til andre Arbejder, som krævede det latinske Sprog; 
og den skjOnne Ungdomsdrom om en Fornyelse af det danske 
Tungemaal, en Gjenfødelse af Sproget, hvis den nogensinde har 
været ham ret levende, var forsvunden. Danske Magazin staar 
saaledes som et synderligt Særsyn i vor Literatur, uopnaaet i 
den følgende Tid og i visse Maader uopnaaeligt. Det sproglige 
Hensyn faldt af sig selv bort, og i kritisk Behandling fandt han 
ikke sin Mage. ^) 

Kongelig Historiograf blev efter Gram Kristian Ludvig 
Scheidt, der allerede er omtalt ved Lovkyndigheden. Ett Par 
historiske Afhandlinger skrev han paa Tysk, og de maatte oversættea 
paa Dansk, for at indføres i Videnskabernes Selskabs Skrifter. 
Da han forlod Landet, var der ingen kongelig Historiograf f5rend 
BernhardMøllmann(1755) forenede dette Embede med Biblio- 
thekariatet. Møllmann (f. i Flensborg 1702) havde studeret ved 
tyske Universiteter, og drog, da han to Gange var forbigaaet ved 
Præstevalg i Flensborg, (1731) til Kjøbeuhavn, hvor han ti Aar 
efter (1741) blev prol antiquitatum patriæ, og efter Holberg, for 
hvem han vikarierede. Prof. i Historien (f 1778). Nogle mindre 
historiske Afhandlinger meddelte han som Medlem af Viden- 
skabernes Selskab; men som Følge af denne hans Stilling over- 
gaves tillige nogle af de Hværv, som Gram døde fra, til denne 
Mand, der aldrig kunde blive færdig med noget. Af hans Al- 
mindelige Historie udkom ogsaa kun første Del og langt senere 
(Kbhvn. 1760. 4.); det var ham paalagt at besdrge den, men 
den indeholder ikkun den Jødiske Historie, efter det gamle 
Testamente og Josephus, indtil Salomon. 

Det vigtigste af de ham paalagte Hværv var Udgivelsen af 
Frederik Ludvig Nordens Rejse til Ægypten. Norden (f. 
i GlUckstadt, 1708, f i P^s 1742) foretog denne Rejse efter 
kongelig Befaling 1737—38; Udgivelsen af hans Rejse over- 
lodes til Videnskabernes Selskab i Enden af 1746; Skriftet nd- 
kom 1755, efter at det med Længsel var væntet i Europa, og 
fandt en fortjent og hæderlig Modtagelse^). 



*) Se i øvrigt J. Møller, Langebeks Levnet, i Ny D. Maff. 4. D., 
hvoraf ovenstaaende for en stor Del er et Uddrag. Werlauffs 
allerede anførte Skrift: Det Danske Selskab i det første Aar- 
hundrede (Det første Tiderum 1745—52). Langebeks Karak- 
teristik af Suhm i Scriptores rerum Danicarum, t. 4. Grundtvig, 
Langebeks Fortjenester, i Danevirke, 1. D. 

*) Se om Norden og hans Rejse Fortalen til Udgaven Molbech 
i Athene, 7. D. J. Møller, Hnemosyne 3, 112. Molbech, Vidensk. 
Selsk. Hist. S. 48. Anmældelsen i Lærde Tidender, Maj 4756. 
En Anmærkning i J. E. Schlegels Werke, 5, lOO(DerFremde). 



Digitized by 



Google 



Forberedelse til næste Tidsram. 251 

Yoyage d'Egypte et de Nubie par Mr. Fr. L. Norden, Ca- 
pitaine des vaisseaux du roi. t. 1 — 2. å Gopenhagne 1755. fol. 
Med Korter og Kobbere over Pyramiderne, Sphinx etc. 

Den yed Holberg, Gram og Langebek v^te Interesse for 
Fædrelandets Historie fremkaldte henimod Tidsrummets Slutning 
bos ældre og yngre Mænd en forøget Virksomhed, der gaar ind 
i det lølgende TidsruuL De, der ikke selv kunde komme afsted 
med at bearbejde, samlede i det mindste historisk Stof indtil 
de mindste Omstændigheder, efter Langebeks Exempel, men uden 
at komme ham nær; andre forsøgte af det samlede at danne 
Bearbejdelser, især i populær Retning, med mindre Kritik end 
fornøden, og med det aabenbare Formaal at tilfredsstille den 
opvaagnede Læselyst De tvende Hovedæmner vare Biografien og 
den historiske Beskrivelse. Den danske Adel, dens Ætter, Vaabener 
o. 3. V. og dens Bedrifter fik sit Eftermæle i en Række af Skrifter og 
Samlinger; Landets fortjente og udmærkede Mænd kaldtes til- 
bage i Mindet; og fra denne hOjere Kreds steg Historien ned 
til de borgerlige, især til de lærde Kvinder. Ogsaa heri yttrede 
sig de tvende allerede herskende Tendenser, at vække de frem- 
medes Opmærksomhed for Danmark, og at oplyse og underholde 
selve Folket 

For fremmede skrev Tycho deHofman (fra Skjerrildgaard, 
1 1714, Lærling af Peder Wøldike i Sommersted, 1745 Asses- 
sor i Hofretten, 1750 i Højesteret, f 1754), der først paaTysk 
(Leben einiger wohlverdienten Dånen 1741) og siden udførligere 
paa Fransk gav Levnetsbeskrivelser over danske Adelsætter 
(Portraits historiques des bommes illustres de Dannemare, 1746). 
Dette Skrift, der tillige søgte at tiltrække ved Kobbere, er, efter 
at det i Modersmaalet blev tilgjængeligt for alle (1777), næsten 
bleven brugt som historisk Kilde. ^) 

Hensyn til Kunsten forbandt sig med Historien« Derved 
fremstode flere Værker, især af fremmede Kunstnere, der kun 
vedkomme Literaturen, naar de forbinde sig med den. Laur- 
ids de Thurah, en S5n af Biskop Thura i Ribe (f. i Aar- 
hus 1706, adlet 1739, Generalmigor og Generalbygmester, f 
1759) gav Tegninger over danske Slotte og andre offenlige Byg- 
ninger i og udenfor Kjøbenhavn, samt en almindelig Beskrivelse 
over Hovedstaden, ledsagede med historiske Oplysninger paa 



*) Se Hofinans Levnet i Hofmans Danske Adelsmænd, under den 
Hofmanske Familie i 2. D. hvori ogsaa Scherewiens Leben des 
Tycho von Hofman er meddelt, jfr. Bilschings Nachrichten 1, 
513. 



Digitized by 



Google 



252 Holbergs Tidsalder. Historie. 

Dansk, Fransk og Tysk. (Den danske Vitruvius 1746")— 49, 
to D. fol. og Hafnia hodierna 1748. 4.) 

Blandt de Mænd, der oplyste Adelens Historie ved Sam- 
ling af dens Yaabener, Slægtregistre o. desl., maa især nævnes 
Ter kel K leve (f. i Kjøbenhavn 1710, Assessor i Hfljesteret, 1747 
adlet Elevenfeld, f 1777), der i denne Henseende ingenlunde 
er uden Fortjeneste. Som Skribent er han derimod af liden Be- 
tydning, da der fattedes ham to væsenlige Egenskaber, Smag og 
Humanitet. Paa Grund af deres store Indflydelse paa Literatur- 
en, især i den følgende Tid, kunne allerede nu nævnes tre Miénd: 
Henrik Henrichsen, S6n af en rig Vinhandler i Kjøbenhavn 
(f. 1715, Assessor i HOjesteret, 1747 adlet Hjelmstjerne, f 
som Gebeimeraad 1780), der heller ikke som Forfatter har 
nogen Betydning, men derimod som Bogsamler især af danske 
Bøger og som Beskytter og Bevarer af Videnskabelighed i den 
hOjere Selskabskreds har efterladt et uf orgjængeligt Minde ; Bolle 
V Illum Luxdorph af en adelig jysk Æt (f. efter hens egen 
Bemærkning i Leibnitzes Dødsaar 1716, f som første Deputeret 
i det danske Kancelli 1788); og Adolf Gotthard Carstens 
af en Slægt fra Lybek og dannet ved tyske Universiteter (f. i 
Kjøbenhavn 1713, f som Direktør for det tyske Kancelli 1795), 
Forfatter til nogle historiske Afhandlinger. Begge disse kund- 
skabsrige Mænd have især som Kunstdommere i Poesien, hver i 
sin Retning, haft en afgjOrende Indflydelse. Peter Frederik 
Suhm begyndte sin Virksomhed. 

Til en anden Kreds høre især: Oluf Bang (i i Hillerød 
1710, Klokker ved Holmens Menighed, f 1783), der i lige Linie 
nedstammede fra den i Ungarn adlede Oluf Bang fra Middelfart, 
og selv i en lavere Stilling, sin Oprindelse tro, blev Stifter af 
det genealogisk-heraldiske Selskab, udgav sin Samling af opbygge- 
lige og nyttige Materier (1743). Frederik KristianScbønau 
(1 i Kjøbenhavn 1728, f som Præst iKregome i Sælland 1772) 
efterlignede, som det næsten lader, Langebek, men blev kun eo 
smagløs Kompilator. Ville HOyberg (f. i Nylyøbing paa 
Mors, t som Student omtrent 1757) udgav (1746; nogle histo- 
riske Lejlighedssager, men har især gjort sig fortjent ved sine 
Kjøbenhavnske Samlinger (1755—56): Holbergiana (hvis Medud- 
giver var Kristen Schmidt) og Tychoniana. Enkelte Levnets- 
beskrivelser gaves af Peder Benzon Mylius (Kort Adeler 
1740), Hans Paus (Korets Ulfeld 1746— 47), Karl Kristian 
Rothe (Valdemar Løvendal, 1750). Kaspar Peter Rothe 
(£ i Randers 1724, Landsdommer i Jylland, f paa sin Gaard 



') Paa Titelbladet staar 1740, under Tilegnelsen t746. 

/Google 



Digitized by' 



Forberedelse til næste Tidsmm. 253 

Urnp 1784), Broder til forrige og til Tyge Rothe, begyndte en 
Række af historiske Arbejder, omtrent af lignende Ojemed som 
Hofinans. Hvad denne udførte for fremmede, tænkte han paa 
for sine Landsmænd; men ^Bedrifterne vare store, Historie- 
skriverne faa, Adgangen til tilforladelige Efterretninger vanske- 
lig.^ Maaske følte han, at han ikke ret var i Stand til at svinge 
den historiske Easteskovl, og søgte derfor ikke uden Grund hos 
hdje Herrer „et Asylum og Tilflugtsted mod alle Klafferes nidske 
og hvasse Tænder.** I Griffenfelds Levnet (1745) optog han 
Aktstykker (især meddelte af Niels Foss) og drog i det mindste 
adskilligt afejendt for Lyset; for en strængere Kritik, f. Ex. 
Grams, kunde han ikke bestaa* Gram kalder det et «iide og 
ufornuftig sammenrapset Skrift*' ; saa vel for ham, som for Suhm, 
var Optagelsen af Vorms Smædevers en gruelig Misbrug.^) I 
Tordenskjolds Levnet (1747 — 60) gav Æmnet ham Lejlighed 
maaske til mere Romantik, end den historiske Sandhed tillod. 
Endnu lettere gjorde han sig det ved at aftrykke Levnetsløb af 
Ligprædikener i Brave danske Mænds og Kvinders Eftermæle 
(1753), ikke alene over adelige, men ogsaa over lærde og andre 
mærkelige Mænd. Med disse o. fl. Skrifter, der rigtig nok 
hverken ved godt Udvalg af det Stoffet frembød eller ved smag- 
fuld Behandling tilfredsstille Kritikkens Krav, tilfredsstillede han 
dog en mere almindelig historisk Læselyst, der ikke tog det saa 
nOje, om Fortællingen var sand eller ikke. 

Peder von Haven (f. i Odense 1715, Prof. i Theologien 
Og Præst i Sorø, f 1767) fik ved sit Ophold i Rusland Lejlig- 
hed til at udarbejde sin mærkelige Rejse i Rusland (1743), som 
Holberg opmuntrede ham til at skrive, og selv forsynede med 
en Fortale, samt i udvidet Form Nye og forbedrede Underret- 
ninger om det russiske Rige (1747). Om en altid stdrre Inter- 
esse for lignende Læsning vidner ogsaa den almindelige Samling 
af Rejsebeskrivelser, som Kristen Schmidt oversatte. 

Der Tar altsaa i det hele gjort to store Fremskridt: Kri- 
tikken var bleven faktisk anvendt og udført i flere træffende 
Exempler, om den end ikke endnu havde modtaget nogen syste- 
matisk Udvikling, og Lyst til historisk Læsning i Modersmaalet 
var bleven almindelig. Det er derfor at vænte, at Historiens 
Dyrkning efter 1760 vil vise sig i en ny Skikkelse. 

K. K. Rothe, Waldemar, Græve af Løvendahls Levnet og 
Bedrifters Beskrivelse. Kbh. 1760. er en Oversættelse, hvis Ori- 



*) 8e Kjøbenhavns Skilderi 1809, Nr. 86 og Nyemps Berigtigelse 
i Kr. 90. Snhms Saml. Skr. 10, 387. 



Digitized by 



Google 



254 • Holbergs Tidsalder. Historie. 

gioal han ikke angiver. At K P. Rothe agtede at give mere 
end Griffenfelds og Tordenskjolds Levnet, ses af den almindelige 
Titel: Forsøg til Navnkundige Danske Mænds Livs og Levnets 
Beskrivelser. Schønau, under Navn af Philander von der Linde, 
anbefalede Griffenfelds Levnet. Dette og lignende Skrifter op- 
lyse, hvorledes der iblandt yngre Mænd (Schønau, Pihl, Eilschov 
o. fl.) begyndte at røre sig en ny Lyst til historiske Sysler, der 
med al deres Smagløshed ogsaa have stiftet Gavn. Hvorledes 
Sandhed og Fabel endnu næsten uforstyrret taaltes ved Siden 
af hinanden, ses af Schønau's Holger Danskes Sandfærdige og 
troeværdige Levnets Beskrivelse. Kbh. uden Aar (under Tilegn- 
elsen 1751), hvori han idelig anfører Krdnniker og Sange, men 
ikke desmindre antager Holger Danske for en historisk Person, og 
laver en underlig Historie deraf. E. P. Rothe antog Robinsonaden 
Gustav Landcron for sand Historie, se Nyerups Morskabslæsning, 
o. s. v. — Jakob Borre by es Rariteter maa det være nok 
at nævne; og med det samme kan anføres hans Bibelske Arith- 
metica, som er tvende Registere over alle de Tal, der findes i 
den Hellige Skrift. 

I n6je Forbindelse med Fædrelandets Historie staar Studiet 
af Islandsk Sprog og Literatur. En Gang bragt tillive af Ole 
Yorm, har det i Grunden aldrig ophørt, skjOndt det havde mange 
Hindringer at bekjæmpe. Det træder nu ind i sit andet Stadium. 
Sprogets Vigtighed bliver mere og mere indlysende, og Opmærk- 
somheden paa Sprogets Moderland, nu ogsaa i fysisk Henseende, 
bliver mere og mere vakt. Ett Hovedsavn var ikke at afhjælpe ; 
hverken Sproglære eller Ordbog fandt nogen tilfredsstillende Bear- 
bejdelse, om der end i Haandskrift findes adskillige Bidrag der- 
til; derimod samledes der en stor Del af Literaturen i Kjøben- 
havn, hvilket dog atter havde til Følge, at meget deraf uoprette- 
lig foregik. 

Sproget studeredes af HOjer, der (i sin Fremstilling paa en 
dansk Jurist) tillige anførte det blandt de Sprog, som en Jurist 
ikke kan undvære, „det gamle nordiske Sprog, som bruges i 
de gamle danske og fornemmelig norske Love, og endnu i mange 
islandske Skrifter er tilovers" ; af Gram og Langebek, af Lux- 
dorph o. fl. ja selv af Holberg paa hans gamle Dage. Da 
de savnede næsten alle literære Hjælpemidler, maatte de ty til 
Islænderne, og der opstod saaledes en gavnlig Vexelvirkning, som 
stund um vel ogsaa, paa Grund af Modsætningen imellem disse 
Mænds Dannelse, kan have taget sig underlig nok ud.^) Grams 



1] Laxdorph skriver f. Ex. til Suhm 1752, at han af en saa lærd 
og brav Mand som Schønning kunde have stor Tjeneste til at 



Digitized by 



Google 



IslandBk Literator. 255 

UdgaTe af Enytlingasaga er f5r omtalt Kristen Vorm, siden 
Biskop i Sælland, ndgav i England Are Frodes Islendingabék 
(Arii multiscii Schedæ de Islandia. Oxoniæ 1716)^); Nordmanden 
Anders Bnss eller Bussæus (f. 1679, Borgemester i Hels- 
ingør, t 1735*) gav en ny Udgave med latinsk Oversættelse 
og Anmærkninger (Hafn. 1733. 4.)> Om end Disputatserne over 
forskjellige Æmner, der henhøre til nordisk Oldkyndighed, i Al- 
mindelighed ikke ere af megen Betydning, saa vidne de dog om 
nogen Kundskab og Kjærlighed dertil (saasom den af Lysholm 
De fnvore gigantnm, af Wieland De Thoro o. lign.), og ved Tids- 
mmmets Slutning lægge nogle endog en temmelig udbredt Kund- 
skab til Oldtiden for Dagen (f. Ex. Tyge Rothes De gladiis 
vetemm 1750). Deslige Arbejder af ikke lidet Omfang frem- 
stode ogsaa nu i Modersmaalet, saasom Hans Peder Ancher- 
sens Herthedal (1745), KristenTestrupsOm Tingene (1747). 
Digteren J5rgen Sorterup skrev om det gyldne Horn (1717), 
og samlede Efterretninger om Runeskriften og om Runestene med 
Forklaring af Indskrifterne. 

Hos Islænderne, der naturligvis maatte være dette Studiums 
fødte Forfremmere, skortede det ingenlunde paa klassisk, men i 
hdj Grad paa en mere almindelig Dannelse, og deres Kaar satte dem i 
Almindelighed ikke i Stand til at udføre stOrre selvstændige Ar- 
bejder. Følgende ' kunne mærkes: Den berOmte Povel Vi da- 
lin, hvis Skrifter senere tildels ere udgivne, døde 1727. Jon 
Arnesen (Biskop i Skalbolt. f 1743) udgav nogle lexikalske 
Arbejder, men nærmest for Latinens Skyld. Jon Terkelsen 
(Rektor i Skalholt, f i Kjøbenhavn 1759) tillægger man stor 
Del i den Idea historiæ literariæ Islandorum, der er bekjendt 
under Sibbems Navn; og ved sit Ophold i Kjøbenhavn gav han 
Anledning til Ludvig Harboes Rejse til Island (1736). Blandt 
de andre Islændere, der levede i Kjøbenhavn, ere de mest be- 
kjendte: Jon Mortensen, Grams Haandskriver, og Jon Olaf- 
sen fra Grunnavig (f. 1705, f 1779), Amanuensis hos Arne 
Magnnsen, en Mand med mange Kundskaber, men uden Smag. 
Begge Dele lægger han for Dagen i sin Vejledning til Studium 



hjælpe ham frem ,,igjennem Kiala-Saga, Landnama-Saga, Stur- 
ianga-Saga, etc. som jeg bryder mit og min Islæoders Hoved 
med om Vinteren, da jeg kan ikke lære at prononcere ^afbam, 
og han ikke heller quantitatem syllabarom af mig/' (Loxdorpbi- 
ana S. 454). 

') Se om denne Udgave Luxdorphiana, S. 333. 

*) Se Dan. Bibi. 2, 425. 



Digitized by 



Google 



256 Holbergs Tidsalder. Islandsk Literatar. 

af de nordiske Oldsager (det vil sige Sprog og Literatar), der 
giver en ret levende Forestilling om, at Bevidstheden var vaagn- 
et om hvad der endnu savnedes; men Kræfterne til at udfore 
det vare ikke tilstede.*) 

Medens disse og flere Enkeltheder nærmest henhøre til 
den islandske Literaturs Historie, er der dog en Mand, der ved 
sin Stilling, sin Iver, sit Forhold til Holberg o. s. v. fortjener 
vor særdeles Opmærksomhed. Arne Magnusen eller Arnås 
Magnæus (f. i Middale i Dalesyssel paa Vestlandet i Island 
1663), opdragen paa Hvam, midt i de gamle Minders Egne, 
blev kort efter sin Ankomst til Ejøbenhavn (1683) Amanuensis 
hos den kongelige Antikvar Thomas Bartholin. For denne sin 
Velynder, i hvis Hus han boede indtil Bartholins Død (1690), 
samlede han allerede gamle Sager i Island; Opholdet hos Tor- 
fæus paa Stangerland, paa en Rejse til Thrond^em (1689), har 
visselig ikke svækket hans Iver. Bartholin anbefalede ham paa 
sit yderste til Matthias Moth, med hvis Understøttelse han fore- 
tog en Rejse i Tyskland (1694—96), og endnu medens han var 
udenlands, blev han professor philosophiæ designatus. Det var 
da den første Islænder, der blev bestemt til at bestige det aka- 
demiske Eatheder; men hans tilkommende Kolleger syntes ikke 
om det, da han endnu ingen Prøver havde aflagt paa sin Dygt- 
ighed.^) Efter sin Hjemkomst boede han hos Moth, men da 
han ingen Udsigt saa for sig i Danmark , tænkte han paa at 
rejse til Island; Moth, der ikke vilde af med ham, skaffede ham 
da (1697) Bestalling som Arkivsekretær. Men L6n fik han ikke, 
f5r han (1701) blev virkelig prof. philosophiæ et antiquitatum 
Danicarum. Allerede Aaret efter rejste han efter kongelig Be- 
faling til Island, for tilligemed Vicelagmanden paa Sønder- og 
Østerlandet, Povel Jonsen Vidalin, at forfatte en Matrikkelbog 
over Landet. I denne islandske Landkommission virkede han 
fira 1702 til 1712, men gjorde af og til Rejser til Kjøbenhavn, 
og aflagde paa Vejen Besøg hos Torfæus. Han giftede sig og- 



') Se denne Vejledning, meddelt af Werlauff i Annaler for nord. 
Oldkyndighed 1853. 

') Holger Jakobæus skrev til Biskop J. Bircherod: yfien ny is* 
landske Professor, som en Tid lang var Sal. Thomas Bartho- 
lins Amanuensis, er rejst udenlands paa Obersecretaire Moths 
Pung. Vores Professores ere ikke vel tiUreds med denne Kollega, 
thi han haver ikke vist nogle Specimina, andet end hvad som 
ndi hans Fædreneland praktiseres, nemlig at vise igjen, hvilket 
han præsterede hos en Mand i Fiolstræde, som havde mist sine 
Sølvknapper, og bleve de, som der siges, uformodenligen igjen- 
Tindner ogDore indslængte til ham igjen.** (Birche- 



nem lukte Vind 

rods Dagbøger S. 296.) 



Digitized by 



Google 



Arne tfagnnsen. 257 

aaa (1709) med „den dydædle Matrone Mette Fischer, Enke 
efter Kongens Remsnider;** hun var ti Aar ældre end han, og 
det lader ikke til, at ægteskabelig Lykke faldt i hans Lod ; men 
med dette „sit Huskers" fik han Penge (6000 Rdr., omtrent 
hvad hans Bibliothek kostede ham). Efter sin Anciennetet blev 
han næste Aar (1710) Assessor i Konsistorium. Udbyttet af 
den islandske Rejse, Jordebogen i femten Foliobind, andre Fore- 
tagender med Hensyn til Islands Handel, de vidtløftige Trætter 
og Processer, hvori han blev indviklet, o. desl. vedkomme os 
ikke; men Kommissionen havde tillige faaet det Hværv „til det 
kongelige Arkivs og Antikviteternes Kompletering at indsamle 
in original! eller in copiis hvad der i Landet kunde forefindes 
af Dokumenter, Breve o. desl. af adskilligt Indhold." Det var 
noget, som Vidalin ikke brød sig om ; men her var Magnæus 
just paa sin rette Hylde. Fra først af væntede han sig næppe 
stort; thi i Almindelighed antog man, at det vigtigste allerede 
var fart ned til Danmark eller til Sverrig; men „medens han, 
som han selv skriver i et Brev fra 1707, maatte strippe om- 
kring og larme og drages med nogen uvittige Bønder, bragte 
man ham Blade af sønderrevne Bøger, somme som han aldrig 
kunde tænkt at være til eller have været, og han fik en Mængde 
gamle Breve i Hænder, som oplyste Bisperækken,'' o. s. v. 
Herved voxte naturligvis hans Begjerlighed, og hvo vilde vel saa 
lige kunne nægte en saa ivrig Samler noget, da han havde kong- 
elig Fuldmagt og mangen en Velfærdssag var lagt i hans 
Haand. Til det betydeligste af det Udbytte ban gjorde, børe 
Levningerne af Biskop Brynjulf Svendsens Haandskriftsamling, 
den kostbareste, der havde været paa Øen og som Arvingene 
overiode ham, og en Del af Biskop Theodor Thorlacii Bogsam- 
ling, tildels arvet efter hans Fader Biskop Thorlak Skulesen. 
Noget fik han som Gave, andet til Laans; ingen Gaard og ingen 
Hytte, hvor der var noget at finde, undgik ham. Det var der- 
for en temmelig almindelig Klage i Landet, at denne Landkom- 
mission „havde udplyndret Island for dets dyrebareste Doku- 
menter og Haandskrifter af Antikviteter, Historier og andre 
Stykker af videnskabeligt Værd paa Pergament og Papir." En 
Del af det indsamlede havde han efterhaanden, især ved sin 
sidste Afrejse, ført til Kjøbenhavn (1712); det meste blev som 
Følge af Farligheden under Krigen i Forvaring hos Biskop Jon 
Tidalin i Skalholt, Huspostilleus Forfatter, indtil det endelig 
(1720) paa en kongelig Fregat ligeledes blev nedbragt. Adskil- 
ligt af det laante blev senere sendt tilbage (det der ikke var 
stort ved?); men Samlingen var allerede nu anseelig, og meget, 
der hidtil havde været adspredt, meget, der maaske snart vilde 
ly. 17 



Digitized by 



Google 



258 Holbergs Tidsalder. Islajidsk Literatur. 

være forgaaet, i det mindste var nkjendt, var saaledes blevet 
forenet til Nytte for alle og til Granskning for de indviede. 

Som Professor har Arne Magnusen uden Tvivl virket lidet 
eller intet (1721 blev han Professor i Historien og forestod 
tillige Universitetsbibliotheket). Vel har ban holdt Forelæsning- 
er; men disputeret og examineret har ban aldrig. Han skrev 
heiler ikke gjerne Bøger, og har i det hele ladet lidet trykke 
(han udgav 1695 Chronica Danorum, præcipue Sialandiæ, og 
1719 Testamentum Magni regis Norvegiæ, det første Skrift fra 
Wielands Bogtrykkeri, Haandskriftet brændte 1728). »En liden 
Bog, sagde han, skulde man være længe om at skrive; han vilde 
ikke fylde Verden op med unyttige Bøger, der var nok allige- 
vel." Han havde en anden Bogorm. Det han levede for, var 
hans Samling af Bøger og Haandskrifter. Han havde begyndt 
den og forøgede den allevegne fra, dels ved at fortsætte sin 
Brewexling med sine Landsmænd paa Island, dels paa andre 
Maader; ved Kjøb (f. Ex. paa Auktionen efter Jens Rosenkrands 
1695, og af Torfæi efterladte Sager), ved Gaver, ved Laan. 
Intet Sted undgik hans Opmærksomhed, heller ikke Sverrig eller 
Tyskland (f. £x. Bibliotheket i Wolfenbttttel). Han samlede ikke 
alene islandske Haandskrifter, men ogsaa gamle norske og danske 
Breve, som han fik til Laans til Afskrivning. En Del blev sendt 
tilbage ; men noget blev mange Aar i hans Værge. »Alle disse 
Sager, siger han, ere til ingen Nytte dér de ligge ved Kapit- 
lerne*'; dog havde han ufejlbarlig i Sinde, at skikke dem til- 
bage, naar han tilfulde havde brugt dem; men altid skete det 
ikke. Hans Bibliothek var en udvalgt Samling, især af sjældne 
Bøger, han var Biblioman. En Bog af liden Vigtighed blev 
ham en Skat, «bare for, at det var det tredie Exemplar, der 
var til i Verden^. Denne Magnæanske Samling af Haandskrift- 
er og Bøger var uden Tvivl i sin Slags den største, den eneste 
i Norden. En udførlig Beskrivelse over Haandskriftsamlingen, 
for saa vidt den endnu kan gives, Haandskriftets Beskaffenhed, 
Maaden, hvorpaa det blev forhværvet, dets Skjæbne o. s. v. vilde 
være en kostelig Bog for Mænd af Faget. 

Den stOrste Del af denne Samling, der var i hans Profns- 
sorgaard ved Siden af Elers Kollegium i Kannikkestræde, for- 
tæredes i Kjøbenhavns Ildebrand 1728. Farens Størrelse ane- 
des i Begyndelsen ikke. Han mente, at Øvrighedens Anstalter 
nok vilde s6rge for Ildens Dæmpning, laante derfor velvillig sin 
Vogn ud til andre, og tog ikke mod de Folk, der bleve sendte 
ham til Hjælp, af Frygt ifor at de skulde bringe hans Sager i 
Forvirring. Paa Ildebrandens anden Dag kom Jon Olafsen med 
flere af hans Landsmænd, for at hjælpe med at redde; men han 
lod de fleste gaa, og tænkte først paa Flytning, da Frue Kirke 



Digitized by 



Google 



Arne Magnasenj 259 

8tod i Brand. Der stødte Uheld til, og det gik langsomt for 
sig. Paa at frelse sig selv tænkte han først, da Thestrups Pro- 
fessorgaard brændte. Den hele Samling af trykte Bøger gik op 
i Luer. Da han gik ud af sit Studerekammer, og der ikke 
mere kunde tænkes paa at faa dem ud, pegede han til Hylderne 
og sagde: „Dér ere de Bøger, som ikke ere at faa nogensteds 
mer i Verden«.^) Af Haandskrifteme bleve især de Membran- 
er og Papirshaandskrifter reddede, som han havde i sit Studere- 
kammer, hvorimod Forraadet af Diplomer for stSrste Delen gik 
tilgrunde. Samme Skjæbne havde hans egne Udarbejdelser, Op- 
tegnelser, Bemærkninger, Udkast, KoUektanea, der vare pakkede 
i en Kasse, som, da Vognen sidste Gang kjørte bort, blev til- 
bage i Gaarden. Intet Tab gik ham mere til Hjærte. Næppe 
en Trediedel af Haandskrifteme kan være bleven frelst; og man 
kan da nogenlunde gjOre sig en Forestilling om Tabets Størrelse 
ved at betragte den Amamagnæanske Samling i Universitets- 
bibliotheket. 

Det er begribeligt, at denne store Ulykke bragte Græm- 
melse over Arne Magnusens Sind. Alt hvad andre end filoso- 
ferede for ham, saa blev han dog ved det: »Hvad I siger, det 
Téd jeg helt vel; men jeg har mist min Glæde, og den kan 
intet Menneske give mig**. „Dette Tab af mine Bøger, skrev 
han, har storligen forandret mit Sind, og udbredt ligesom en 
Døsighed over mine Sanser**; heller ikke kunde han efter den 
Tid gjeme være alene. „Saadant Mørke, skrev han, er nu 
kommet over disse Studia, at om hundrede Aar vil der ikke 
blive meget af dem tilovers.** Men hvad han fra sit to og 
t^^ende Aar saa uafladelig havde arbejdet for, kunde han ikke, 
selv efter det haardeste Stød, opgive i sit fem og tresindstyvende. 
»Hvorledes det end end gaar, skrev han, saa vil jeg dog herefter, 
ligesom hidtil, bruge disse Smaating til Tidsfordriv.** Han gjorde 
raere; han satte alle sine islandske Frænder og Venner paa ny 
i Bevægelse, for at skaffe sig Afskrifter af Dokumenter , ældre 
end 1550, iivis Originaler næsten alle vare brændte, og han tog 
sig saa nidkjært deraf, at han i de fem I^'erdingaar, han endnu 
levede, dog fik noget af Tabet oprettet Men alt hvad han 
havde lidt, den strænge Vinter, der fulgte paa, og hans hOjc 
Alder bragte ham snart i Graven. I et Hus i Amiralgaden, 
(det andet fra Hj5rnet af Laxegaden) døde han Katten efter 
Hellig tre Konger, St. Knuds Dag 1730 i sit 67. Aar. Den 
sidste Aften vare Thomas Bartholin, Antikvarens SOn, og Gram 



*) Blandt disse sjældne Bøger var den ældste paa Island trykte 
Bog, Breviariiun Nidrosiense. Holum 1554. 4. 

17* 



Digitized by 



Google 



260 Holbergs Tidsalder. Islandsk Literatar. 

hos ham; Jon Olafsea var hos ham Nat og Dag. Han elskede 
hOjlig Kong Frederik den igerde; i sin Dødskamp talte han ad- 
skilligt paa Islandsk, og raabte blandt andet, at Kongen kom, 
han skulde med. Frederik den Qerde døde i Oktober derefter. 
Jast paa samme Tid, som han døde, stod hans Urværk paa Bordet 
stille, „og stod altid siden paa samme Tid**. „En viss Mand i 
Island fik ogsaa Anvisning om hans Død**, saa at han kunde 
optegne Tiden, fbrend der kom Tidende derom. Legenden 
lever endnu, naar en mærkelig Mand har gjort levende Indtryk 
paa et godtroende Folk. Den sidste Nat fSr Begravelsen holdt 
hans studerende Landsmænd Ligvagt (Yaagestue) over ham.*) 

Finn Jonsen skildrer Arne Magnusens Tænkemaade i korte 
Træk (vir humanus, affabilis, jucundus, sed nunquam non gravis 
et magnam ae venerabilem præ se ferens auctoritatem) ; og Jon 
Olafsen, der noget kluntet har beskrevet hans Levnet, men hvem 
vi skylde de vigtigste af disse Efterretninger, beskriver udførlig hans 
Udseende, Naturel og Levemaade. Hvo der vil efterlæse denne Lev- 
net$beskrivelse, vil deri finde en fira andre forskjellig Prøve paa 
dansk Stil. Yi uddrage kun nogle Træk, der oplyse hans Tænke- 
maade: Han elskede sit Fædreland, virkede for dets Handel og 
Opkomst, og modsatte sig Handelskompagniet, hvorover han fik 
mange Uvenner, men han brød sig kun lidet om deres Ugunst; 
han tog sig meget af sine Landsmænd i Kjøbeuhavn, og l\}alp 
mange til Bestillinger. Han var eu god Husholder, men ikke 
gjerrig. De hundrede Daler, hvormed han lagde den første 
Grund til sin Bogsamling, havde han laant af en Borger, der 
siden kom i Slutteriet for Gjæld; saa snart han fik det at vide, 
besøgte han ham, og betalte hans Gjæld, fem hundrede Daler, 
som han aldrig siden krævede eller fik. Tdre Ære skjøttede 
han ikke om; da hans Venner havde udvirket ham Titel af Ja- 
stitsraad, og Bestallingen allerede var udstædt, blev han „lige- 
som vred og forstyrret*', indtil det blev tilbagekaldt. Hvor meget 
han end elskede Frederik den Qerde, var Kongens Gunst ham 
intet imod Ejærligheden til sine Venner; det viste han blandt 
andet ved sit Forhold mod Rostgaard, da denne var falden. 

Alle samtidige rose hans overordenlige Kundskaber i dea 
islandske Poesi og Historie. Skj5ndt han ikke skrev Bøger, 
meddelte han dog gjerne, og holdt meget af at undervise unge 
Mænd ved Samtaler, ofte langt ud paa Natten. Herom vidne 
baade Jon Olafsen og hans anden berOmte Lærling Finn Jonsen. 
Sine Bemærkninger skrev han paa Sedler, af hvilke en Del 



^) En samtidig Efterretning siger, at ,, gotiks vergessene Leute*' 
have aabnet hans Grav og plyndret hans Lig. 



Digitized by 



Google 



Arne Magnnsen. 261 

endnQ ere til ; andre ere efter mandlig Meddelelse optegnede af hans 
samtidige.^) Hvadderaf er af Betydning, borde samles og udgives 
tilligemed hvad der er levnet af hans Brevvexling. Om han var ^ret 
rigtig i Troen**, hvilket Jon Olafsen synes at tvivle om, er det 
vanskeligt nu at komme efter; men hans Heterodoxi med Hen- 
syn til de islandske Sagaers BedOmmelse og Værd, er klar og 
for den Tid bOjst mærkelig. Uden Skaansel forkastede han den 
historiske Anvendelse af de halvromantiske Sagaer; en hel Del 
andre, deriblandt Hervors, ansaa han i det hele for Fabler; 
Bolf Erakes og Regner Lodbroks vare ham rene Digtninger; 
om Funden Norge siger han, at der synes kun at være lidet 
sandt deri, o. s. v. I det hele fandt han, at Nordens historiske 
Periode ikke kan siges at begynde for med Braavallaslaget (kunde 
den endda det!). Arne Magnnsen stod saaledes paa et Stand- 
punkt, som de nyere Oldgranskere have nærmet sig til, dog 
næsten alle frygtet for at betræde; men det er nu en Gang 
paa Tiden at give Sandheden Ret og at lade alle Fordomme 
falde. 

Arne Magnnsen har lagt Grunden til det nuværende Stu- 
dium af den islandske Literatur, ikke alene ved sin Haandskrift- 
samling, men tillige ved det Legat, igjennem hvilket han i Aar- 
hundreder vilde virke efter sin Død. Hans Testament blev op- 
sat af Th. Bartholin og underskrevet paa hans sidste Levedag. 
Hans Enke d^^e samme Aar, saa at næsten hele hans Formue 
kunde gaa ind under Legatet Han gav sine Haandskrifter til 
Universitetet, og legerede sin Formue til et Stipendium for to 
Islændere, som lægge sig efter Antikviteter. Exekutorer af hans 
Testament vare Bartholin og Gram, som vedbleve at bære Omhu 
for Samlingens Tilvæxt Legatets følgende Slgæbne harWerlauff 
skUdret«) 



1) Adskillige findes i Jon Olafsens Haandskrift Vindex traducis 
memoria, i Ky Kgl. Saml. fol. Brevvezlingen med Toifænser 
udgiven af Erichsen med Loptsons Encomiast 1787. Hans mærk- 
elige Tttringer om Trolddomsvæsenet findes i Suhms Ny Saml. 
3. D. Hans Betænkning om Eftertryk, afgiven 1728, findes i 
Sejdelins Læsendes Aarbog for 1800. 

•) Se i øvrigt Biografiske Efterretninger om Arne Magnnsen ved 
Jon Olafsen fra Grannavik. Med Indledning« Anmærkninger 
og Tillæg af Werlauff, i Nordisk Tidsskr. for Oldkyndighed, 
3. H. Heri findes ogsaa udførlige Efterretninger om det Årna- 
magnæanske Leøat og dets følgende Slijæbne. Af Finn Magnnsen 
findes en kort Notice i Bidrag til nojere Kundskab om attende 
Olds fortjente Islændere, i Minerva, Juni 1803. jfr. Acta liter. 
Univ. Hafn. 1778. 8. 400. Andre Kilder hos Nyerup. 



Digitized by 



Google 



262 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 



6. Dansk Sprog og Poesi. Modersmaalets Stilling. Bidrag* til 
Li teraturens Historie: Albert Thura. Markus Wøldike o. fl. Lite- 
rat urtiden der: Jokum Wieland. Sprogskrifter: Retskrivning: 
Peder Schulz og Niels von Haven. Dialekter: Erik Pontoppi- 
dan. Sprogre nsnine: Eil8chov(Stener8en, Tødsleuf, Pihl.) Sprog- 
lære : (Peder von Haven). Jens Hojsgaard. Ordbog: Frederik 
Rostgaard. (Grev Plelo). Overgang til Poesien : Rostgaards 
Poetik. Poesien i Almindelighed. Lejligheds vers. Gudelig 
Digtning: Hans Adolf Brorson. Verdslig Digtning: Vilhelm 
Helt, Tøger Reenberg, Jakob Schandr up; Jorgen Sorte rupjJorg- 
en Friis, Niels Lucoppidan; Laurids Thura, Albert Thora. 
Povel Juel, Kristian Falsti-r, Kasten Vorm. Vilhelm Vorm, Ole 
Camstrup, Thomas Clitau, Frederik Horn. Kristian Frederik 
Wadskiær; Ambrosius Stub. Romanen. — Overgang til Blad- 
literaturen: Jorgen Riis. Oversætteren Barthold Johan Lodde. 

I TuDgemaalet ligger noget folkeligt, som ikke kan forgaa. 
Det kan trykkes, forhutles, kagpiskes, lemlæstes, forgaa kan det 
ikke; hvor meget det end holdes tilbage, naar det finder sin 
rette Talsmand, nogen, der ikke alene kan tale dets Sag, men 
kan udøve det, saa skyller det paa ny frem som en frisk Strom 
fra Dybet. Imidlertid kan der findes en Tid, stnndum en lang 
Tid, da det størkner og fryser til nedenfira, da det ingen Be- 
vidsthed har om sit eget Liv, ingen Følelse af Varme, og denne 
Vintersdvn styrker det ikke, men tager paa dets Huld. Til at 
gjore denne Bemærkning er der god Anledning, naar man be- 
tragter Modersmaalet i dette Tidsrum. Hvilket skrækkeligt 
Sprog er det, hvilken forfærdelig Prosa, hvilken raa og udannet 
Stil! 

Dets Vilkaar vare i Sandhed heller ikke heldige. Det var 
oprindelig et rigt Tungemaal, men det blev ikke bearbejdet; det 
havde Ord og Former nok, men det tabte dem, fordi ingen vilde 
bruge dem. Latinen havde bemægtiget sig alt. Hvem skulde 
forbedre det? Filologerne, Gud bedre os! Hvem skulde udøve 
det? Poeterne, Gud hjælpe os! Det havde haft lidet at øve sig 
pa^, lidt Historie og nogle Folkeskrifter (Æventyr), der stadig 
bleve bredere og bredere, mere og mere vandede, tilsidst mere 
og mere svulstige, og en velsignet Hob af Andagtsbøger , Kate- 
kismer, Lærebøger, Forklaringer, Prædikener og Postiller; alt 
hvad der havde en dybere videnskabelig Interesse, blev skrevet 
paa Latin. Medens folkelige Mænd, som P. Syv, H. Gerner, 
S. P. Judichær, hang fast ved det gamle, udviklede der sig i 
de hojere Kredse et andet Tungemaal. Saaledes finde vi det 
ved Begyndelsen af Tidsrummet næsten afrevet fra det gamle. 
Hvad der kunde tabes af Former, uden at Forstaaeligheden led 
altfor meget derunder, var nu tabt, f. Ex. den betingende Maade; 
og slige Ting kunde da aldrig mere vende tilbage. Hvad der 



Digitized by 



Google 



Sprogets Tilstand. 263 

yar tilbage af det gamle Ordforraad, var kun de almindeligste 
Ord; Udtrjkkene for o veraanselige Begreber vare næsten glemte; 
simple, nys almindelige, poetiske Ord kunde ikke længer for- 
staas, men maatte forklares; og disse i Sproget fremkomne store 
Haller fyldtes først med tyske, siden med franske Udtryk: Rai- 
son, Ghagrin, melere, faute (savne) o. s. v. Læselysten boa 
Folket udenfor hine tilvante Æmner var saare liden, og Lysten 
til fremmede Sprog, som til fremmede Moder, skjød Moders- 
maalet tilside. Det danske Sprog tillægges af Holberg (i Danske 
Stat) store Dyder, og ban finder, at det er besynderlig bekvemt 
til Poesi; at der skrives saa lidet paa Dansk, forklarer ban af 
Nationens Geni og Egenskab, Skylden findes ikke bos lærde 
Folk, men er en Følge af disse nordiske Folks Begjerlighed 
efter at tale og forstaa fremmede Sprog. De læste beller frem- 
mede Bøger end danske, for tillige at profitere udi Sproget. 
,JDette, som en Del kaldte en Dyd, andre med storre Foje en 
Svaghed, foraarsager, at de faa danske Bøger, som blive skrevne, 
have liden Afsætning, naar man undtager Romaner, hvilke tit 
blive oplagte og kjøbte af den gemene Almue, der ikke forstaar 
andet end deres Moders Sprog." „Og er dette Aarsagen til, at 
vi have saa mange Editioner af Holger Danskes, Rolands og Dr. 
Faosti og Finkeridderens Historier, men ikkun faa af gode Bøger, 
udi hvilke den gemene Almue finder ingen Smag, og andre Folk 
ikke skjøtte (om), efterdi de ere skrevne paa Dansk, og de kan 
læse det samme paa fremmede Sprog, og derved slaa to Fluer 
med en Smække.* De lærde Folk kunne imidlertid ingenlunde 
fritages for Brøde; det var jo netop dem, som bang i de frem- 
mede Sprog, fordi de aldrig havde lært sit eget, hverken i 
Skolen eller i Livet, som ikke kjendte det eller kunde gjOre sig 
selv Rede for dets ejendommelige Former, Udtryk og Vendinger. 
Er det ikke en Tnk at se, hvilken Overvindelse det koster de 
mest dannede Mænd, som Gram, at skrive i sit Modersmaal, 
med hvor lidet Held de gjdre det, naar de endelig give efter 
for den Tvang, som Folkets Udvikling lægger paa dem; ja, selv 
de, der have den bedste Yillie, der endog have til Formaal at 
danne Sproget, have ingen klar Kundskab om Ordet, thi de have 
ikke en Gang en Ordbog (Eilschov bruger Oste-Mige for Ostemide) ; 
de finde sig saa forladte, at naar de endelig ikke ville have 
franske Ord, saa maa de dog bruge tyske, fordi ingen andre 
staa til deres Raadighed, som Unzifer, Absigt (begge hos Eilschov ; 
er det hans Absigt at gjdre Opsigt? hos Schønau), Nachlæssig- 
hed og utallige fiere ; og naar de endelig intet fremmed ville 
bave, men, for paa en Gang at gjore Ende paa Sagen, danne 
et nyt, saa ligger det gamle saa Qærnt fra dem, at de hverken 
^nde det eller tro at have Brug for det, saa danne de dog 



Digitized by 



Google 



264 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 

det ny efter en fremmed Overensstemmelse, som bevægende Grunde 
(Bevæggrunde), Naturens Drift (Naturdrift), et Oye-Merke (Objekt; 
et Glas, som forstorrer et Oye-Merke saa og saa mange Gange, 
hos Eilschov), fradragne (abstrakte) Begreber (hos Eilschov). 
Hvo vil da fortænke de andre i, at de helst brugte de Ord, 
der nu en Gang i deres Kreds vare almindelig bckjendte og helst 
bleve hørte ; at de, om de end selv uskyldigvis kom til at bruge 
et usædvanligt Ord (som Grams: anstaaelig), med Hænder og 
Fødder satte sig imod et gammelt Ord, en gammel Benævnelse; 
at de ansaa alle Forsøg paa at fordanske Sproget for lutter 
Narreværk; og vedbleve, som deres Fædre fOr dem^ at skrive 
en med firanske og andre fremmede Ord udspækket Stil, fuld 
af latinske. Konstruktioner, og uforstaaelig for alle dem, som 
ikke vare oplærte i fremmede Sprog, der udgjorde en væsenlig 
Del af selv en velhavende Borgers Dannelse. Holberg var i 
den Henseende enig med Gram; og denne Sprogets Tilstand 
vedvarede hos de fleste Forfattere, alle Forbedringer uagtet, 
indtil Slutningen af Tidsrummet 

Ligesaa tidlig som man tænkte paa at foijage de fremmede 
Ord, og det maa være begyndt tidlig, yttrede sig ogsaa Mod- 
standen. Der findes af en Bornholmer, Hans JOrgensen Skov- 
gaard, Johannes Georgius Skougaard, en Diss. usum vocum pere- 
grinarum in Ungva Danica servandum ostendens. Hafn. 1736. 
4. (kun fire Blade), som vil vise, at de, der ville udiage de 
frenmiede Ord, spilde sin Umage. Det danske Sprog kan 
kappes med andre i Rigdom paa gamle oprindelige Ord, men 
det har med Rette laant nogle, nonnulla, af fremmede. Mange 
ere indførte med Tingene, som Paryk, Tobak. Andre kan ikke 
erstattes med danske, som Materie, Gevæxt, Privilegium. De 
danske, som man vil sætte isteden, svare ikke rigtig dertil; 
Privilegium er noget andet end Frihed, generosité noget andet 
end Ædelmodighed eller Kjæksindighed. Desuden give nogle 
fremmede Ord Talen mere Værdighed og Elegance: hans Tale 
havde applausum, det klinger dog anderledes godt, end at den 
blev hørt med Behag. 

Gram fejede de gamle Navne paa Maanedeme ud af Slanges 
Historie. Han skriver derom til Slange: ^De lumpne Naftie^ 
Glugmaaned, Blidemaaned, Thormaaned, Faaremaaned, Slagte- 
maaned etc. hafve i 400 Aar aldrig været brugelige i noget ær- 
ligt Skrift, ikke engang i noget Dokument, som jeg kand bevise 
per inductionem af alle baade publicis og privatis monumentis. 
Og hafve de saaledes, efter min faste Mening, ingen au- 
toritet, uden i Bonde-Practica og Olai Wormii Fastis Daniela: 
Saasom de i sig self ere kuns af Bønder-Sprog og deriverer sig 



Digitized by 



Google 



Literaturhistorie og Literaturtidender. 265 

fra vort gamle Hedenskab, men hos politiorem gentis nostræ 
partem vare alt gangne af Brug for 400 Aar siden med mange 
andre reliqviis gentilismi, som er smukt nok at Antiqvarii og 
lærde Folk yide dem, men confunderer kun Folk i et nyt Skrift 
bragte, at jeg ei skal tale om deres Uangemenbed, qvemad- 
modum in omnibus lingvis, ne Romana qvidem (judice Cicerone) 
ezceptå, omnia antiqva et obsoleta pro sordidis æstimantur.* 
ctc. (Nyt hist. Tidsskr. 6, 261.) 

Yed Siden af dette Fxempel paa dansk Stil sættes her et 
andet fra 1750 af K. P. Rothe: „Saa lidet som det af nogen 
ja jeg tOr «iige ingen, der det mindste i Historien er verseret, 
tOr nægtes, at der jo blandt de Danske endog fra ældgammel Tiid 
af stedse har fundet sig tappere Mænd, stoore Hoveder og for- 
treffelige Ingenia, og derfor ey heller her med mange Beviisers 
Fremførelse fornøden agtes, sligt at stadfæste, saa meget meere 
var det at ønske at vores Nordiske Nation lidet meere ville 
jevne og» begleide sin priisværdige Nidkiærhed til at udviise store 
og berømmelige Giæminger med Lyst og Omhyggelighed til at 
annotere samme, saa og hvad ellers merkværdigt kunde passere, 
baade for £fter-Tiidens saa og deres Efterkommeres skyld. ** 

Tiden var dog kommen. Europa havde forskudt Latinen, 
og hvor stor en Efternøler Danmark end var, maatte det dog 
drages ind i Bevægelsen. Af et grundtysk Hof kunde der vel 
ikke væntes megen Omhu for Modersmaalet ; men enkelte Mænd 
vedbleve af og til ogsaa hos Kongen at virke for det og at tale 
dets Sag. Det indførtes ikke alene i Skolerne, men der viste 
sig det Særsyn, at medens det tyske Sprog vandt altid stOrre 
Herredomme i Danmark selv, gav Regjeringen sig til, formoden- 
lig, som Allen mener, efter Pontoppidans Forestillinger, at føre 
det danske Sprog tilbage i Søndeijylland. Disse Forsøg, der 
b^yndtes med en levende Iver 1736, tabte sig dog snart i 
Følge Sagernes uheldige Stilling og Regjeringens kraftløse Færd ^). 
I de danske Skoler var Fremgangen, som f&r er bemærket, lige- 
ledes kun liden; Latinen vedblev at være Hovedorganet. Ogsaa 
i literatnren finder man indtil den Tid, da Holberg havde gjort 
nn Yirkning paa alle, ingen stOrre Arbejder, som vidae om, at 
nogen havde gjort Sprogets Historie eller Sproget selv til sin 
ndelnkkende Sysselsættelse. 

Til Literaturens Historie findes nogle Bidrag. Udgaven af 



') 8e Werlaaffs Priøskr. om det danske Sprog i Hertugd. Slesvig, 
jfr. Allen, Det danske Sprog og det nationale Liv i Hertugd. 
Slesvig. 



Di-gitized by CjOOQ IC 



266 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 

Cimbria literata var det st6rste Foretagende. Ligesom dette 
overordenlige Værk, ett af det lærde Tidsrums ypperste efter- 
ladte Minder, vare ogsaa Albert Thuras literaturhistoriske 
Skrifter paa Latin. Han har ved dem sat sig et uforgjængeligi 
Mindesmærke. Laurids Terpager, bekjendt af sit Skrift om 
Bogtrykkerkunsten, syslede ogsaa med den gamle danske Lite- 
ratur (Brevet til Langebek 1750). Markus Wøldikes Åf- 
Landliug om. den ældste danske Bibeloversættelse og Hans Tav- 
sens Mosebøger (i Kjøbenhavnske Selskabs Skrifter) slutter sig 
til Langebeks Aftryk af og Oplysninger om gamle danske 
Skrifter (især i Danske Magazin). Tychonius oplyste den theo- 
logiske Literatur. Jakob Bircherod samlede Efterretninger 
om lærde Mænd fødte i Odense. E. F. Wadskiær skrev om 
Bogtrykkerkunsten (1738 — 40). 

Literaturtidenderne vare fra Begyndelsen af paa Latin. Da 
Nova literaria maris Balthici havde ophørt med Aaret 1708, varede 
det en Stund, forend nogen tænkte paa at afhjælpe Savnet baade 
for fremmede og indfødte. Eadelig begyndte HOjer sine Nova 
literaria 1721; men Maaden, hvorpaa hans Blad blev standset, 
viste, hvor lidet frimodige Anmældelser stemmede med Tiden. 
Et nyt Forsøg gjordes af Matthias Anchersen i Nova orbis lite- 
rati quæ mense Octobri Anni 1729 Hafniæ publicari cæpere 
(som et Stykke af Wielands lærde Tidender). Modersmaalet 
vandt ogsaa her Sejr. Jokum Wieland (f. i Kjøbenhavn 
1690) havde allerede i flere Aar været juridisk Embedsmand, 
da han kjøbte et Bogtrykkeri (1719); han begyndte strax at 
virke til den danske Literaturs Fremme som Forlægger og ved- 
blev dermed indtil sin Død (1730). De Samlinger, der udgik 
fra haus Presse, bære ogsaa endnu hans Navn. Dertil hører 
den lange Række af Lærde Tidender, der begyndte 1720. De 
skulde indeholde Efterretninger om fremmed Literatur og An- 
mældelse af danske Skrifter. Begyndelsen maa have været meget 
vanskelig. I første Aurgang anmældes kun ett dansk Skrift af 
Hans LOnborg, og det endda kun som færdigt til Trykken. 
Næste Aargang udeblev; den for 1722 begyndte med Oktober. 
Derpaa gjordes et Forsøg paa at anvende latinske Typer istiden 
for danske, men det holdt kun ud i Aargangen 1723. Hvor 
«tor Savnet af Stof har været, ses deraf, at mange Nummere 
maatte fyldes med Extrakter af Skrifter, med Efterretninger om 
den danske Adel o. s. fr. Wielands Enke beholdt Bogtrykkeriet 
til 1748; var Wadskiær Medarbejder af de lærde Tidender? 
(Nyerup siger, at han som Student skrev Aviser for Wielands 
Enke.) 1748 foregik en Forandring, ogsaa med Titelen. Ernst 
Heinrich Berlin g (forskreven af Bogtrykker Høpffner 1731 og 
gift med dennes Stifdatter) nedsatte sig som Bogtrykker og ind- 



Digitized by 



Google 



Literatorhistorie og Literaturlidender. 267 

gik en Kontrakt med Wielands Enke (1748), hvorved hnn af- 
stod ham sit Avisprivilegium. Fra Aaret 1749 begynder en ny 
Periode i de danske Avisers Historie. ^ ) 

Albert Thura (f. 1700, Rektor i Kolding, Præst i Lejrskov, 
t 1740) gik over fra den klassiske Literatur til den danske, 
efter Opmuntring af sin Lærer, Falster. Det ses af hans første 
Skrifter: Specimen speciminis sive Caput historiæ litterariæ Da- 
nonim de Gollegiis Cathedralibns et Academicis. Hafn. 1721. 

4. ogsaa med det Tillæg i Titelen : In quo — in antecessnm Hi- 
storiæ Literariæ Danorum propediem edendæ breviter disseritur. 
(Om den græske Literaturhistorie ; Gymnasierne i Roeskilde, 
Odense, Kristiania; Regensen og de andre Kollegier, samt Kom- 
munitetet i Kjøbenhavn.) Particula Historiæ litterariæ Danorum, 
in qna de stodio philologico ejusque cultu et progressu in Dania 
primo disserit Albertus Thura. Hafh. 1722. 4. (Temmelig tarv- 
elige Efterretninger om de Mænd, der have virket for dansk 
Sprog, som Peder Syv, for Latin, som Saxe, Ole Borch etc. 
Udgaver af latinske Forfattere efter Alfabetet etc.) Derpaa 
fulgte de hos Nyerup anførte Skrifter: Idea historiæ litterariæ 
Danorum 1723. o. s. v« I sin latinske Brevvexling yttrer 
Falster i et Brev til Sibbem 1721: Idea Historiæ Litterariæ 
Danorum recens confecta, in eruditi cuiusdam hominis scrinio 
latet, quam Tibi impetrare volo et impretaturum confido. Vidi 
istttd scriptum, perlegi, atque ea quidem voluptate, nt permagni 
interesse existimem ad decus atque omamentnm Yoluminis Tni 
fSibbems Hist Bibi.), has Incubrationnm delicias e6 contiueri. 
I Aaret 1731 vexledes der Breve imellem Thura og Falster, som 
meddelte ham ny Oplysninger til RegiæAcaderoiæHafniensisInfantia. 

Indholdet af Terpager De typographiæ natalibus in Dania, 
Havn. 1707. 4., der dog kun indeholder Efterretninger om de 
ældste bekjendte Ting, meddeles i Nova liter, maris Balth. 1708, 

5. 78. 

Flere eller i det mindste nogle Mænd, som ikke selv skreve, 
men samlede Bøger og deriblandt danske, have ogsaa medvirket 
til at fremme Literatnren, som Niels Foss (f 1761), Peder Fogh 
(t 1753); om dem maa man se Werlauffs Bibliotbekshist. 

Om de Wielandske lærde Tidender skriver Falster til Sib- 
bem Idibus Februarii 1720: Cæperunt apud nos cum hoc anno 



») Nyerup i Læsendes Aarbog for 1800, 8. 61. 69. jfr. om Wieland 
Gram i Ny D. Mag. 3, 29 Schønau foraøgte i Journal over 
Danske Bøger saavel gamle som nye (den 1. Julij 1749. Første 
Stykke) paa en Literaturtidende; men det blev ved en Anmæld- 
else af Holbergs Metamorphosis og nogle Noticer. Om Slægten 
Berling se Geøsners Buchdruckerkunst und Schriftg^esserey, 3, 11. 



Digitized by 



Google 



268 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 

Novellæ litterariæ Danicæ, auctore Jo. Wielandt typographo, ad 
imitationem Lipsiensium Jo. G. Erausii compositæ, qaæ nescio 
quam dvoL^poSeaeav præ se ferunt. 

De egenlige Sprogskrifter vare fra først af tarvelige. De 
Gjenstande, man sysselsatte sig med, vare Betskrivningen og 
Ordbogen. Fra Retskrivningen strejfede man over i Sproglæren. 
Det følelige Savn af en dansk Ordbog, som Matthias Moth vilde 
have afhjulpet, blev endnu stOrre, da endog fremmede, som den 
franske Minister Plelo, toge sig af den; men det lykkedes ikke 
at frembringe nogen, da man fra Begyndelsen af arbejdede efter 
en for stor Plan. Erik Pontoppidan var heldigere ; han fuldførte 
dog nogle vigtige Skrifter om Dialekterne og deres historiske 
Tilstand, fremkaldte ved hans Stilling, nemlig om Sproget i 
Sønderjylland og i Norge. Da Følelsen af Sprogets Udartning 
ved Overfyldning med fremmede Ord endelig blev overvældende, 
begyndte £il$ckov sit åiæne Forsøg paa Sprogets Rensning. 
Og som noget aldeles nyt, uvæntet, uforudseeligt, endte Tids- 
rummet med HOjsgaards første grundige Behandling af Retskriv* 
ningen, Formlæren og Sætningslæren. 

Peder Schulz begyndte i Danskens Skriverigtighed 1724^) 
en Slags Reform i den ligesom til sig selv overladte Retskriv- 
ning, der minder om de ældre Sproglæreres Virksomhed i samme 
Retning: Man borde kaste de fremmede Bogstaver bort, og følge 
Udtalen; vore Øren mærke ingen Forskjel imellem c og k; k 
gjOr det samme hos os som q; Ævighed kan ikke rettelig skrives 
med æ, ingen udtaler det saa. Man maa stave: Ax-el, vox-et. 
Hverken Pen eller Prent bOr gjemme paa det hvad Tungen ej 
ubilligen har forkast: e b6r ej sættes hos i, hvor det ikke læses, 
som i Bi, Sti, befri, Phantasi, Galleri, Politi, med mindre at 
saadanne Ord som de tre sidste skrives med latinske Bogstaver, 
da er det en anden Sag. Aa maa bruges (som FordobblingX 
men om det samme b6r gaa for sig med andre Vokaler, saa at 
ee, ii, oo» uu, yy skulle skrives saaledes dobbelt og udtales enk- 
elt, det nægter han. Dobbelte Konsonanter bOr bruges til at 
udtrykke Udtalen: Huset, et Hus, men Ryggen, enRygg; Føllet, 
et FøU; Pennen, en Penn; at skinne, et Skinn. De paa i^ k, 
p, t bør have Endekonsonanten dobbelt: Straffen, en Straff; at 
takke, mange Takk; Tappen, en Tapp; Hatten, en Hatl. Skulde 
nogen besværge sig over saadanne dobbelte Konsonauter, da maa 



1) Bogen Tar efter Titelen tilkpøbs hos Autor paa RosengaardeD. 
Den er dediceret til Grev Kristian af Danneskjold til Grevskabet 
Samsø, og under Tilegnelsen staar hans Navn P. Scholx. 



Digitized by 



Google 



Retskrivning. 269 

eriDdres, at han efter denne Orthographi befries fra ligesaa mange 
Vokaler, som han umages med Konsonanter; og ingen bOr be* 
SYcrge sig over at skrive ret og orthographisk. Understøttende 
e beholder han kun i Gjemingsord, o. s. t. Han spandt ikke 
Silke ved sine Forbedringer, men døde som Studiosus emeritus 
paa almindeligt Hospital 82 Aar gammel. Skriftet maa dog 
bare vakt Opmærksombed; to Aar efter (1726) udgav Holberg 
sine Orthographiske Anmærkninger. 

Der gjordes nogle Forsøg paa at anvende latinsk Tryk, af 
Rostgaard 1696, af Kasten Yorm lllB, i Wielands Lærde 
Tidender 1723. De have siden, men kun enkeltvis, stadig 
gentaget sig. 

Det saa ud til et farligt Uvejr, som dog atter fortrak sig, 
da Niels von HavMi (f. i Odense 1709, Magister 1744, siden 
Professor ved Gymnasiet i Odense, f 1777) udgav Et lidet or- 
thographisk Lezicon (1741. 4.), som blev haardt angrebet af 
Thomas Glitau i Wielauds Lærde Tidender, hvis Redaktør 
hån var; hvorpaa fulgte von Havens Svar paa Avisskriverens 
Anmærkninger (1741. 4.). Glitau beskylder ham for, at han 
vilde indføre igjen den gamle oldfrankiske Skrivemaade, og 
Striden tabte sig i allehaande Smaakjævlerier. Den sluttedes 
med Clitaus Journal over den farlige og vidtudseende Gramma- 
ticalske og Orthographiske Krig (1742. 4.), hvori Recensionen 
over V. Havens Lexikon er optrykt, og som J. P. Anchersen 
gatv sit Imprimatur med det siden tit og ofte gjentagne Motto : 

Min Læser! Frygt du ikke dig 
Ved disse Krigs- Aspecter ; 
Vort Moders Maal beriger sig, 
Naar hendes S5nner fegter. 

Her sætter Clitan sig ikke alene imod v. Haven, men tillige imod 
Peder Syv, gamle Erik Pontoppidan o. s. fr. Hans Grundtanke 
er, at man skal holde sig til Skik og Brug: Konsonanterne 
sknlle ikke fordobbles i Enden af Ord; det er absurdt, at for- 
andre i til j; man bdr skrive havt, ikke haft; man b6r ikke 
adskille at kunne og jeg kunde. „Jeg saae strax, siger han, at 
det var en egensindig Nyhed, der var imod alle kongelige Gol- 
legiers, ja det ganske Riges Orthographie, som alle eendrægte- 
ligen skrive knnde in infinitivo lige som in imperfecto.* Det 
er jo aabenbart crimen læsæ majestatis, at v. Haven vover at 
WsUvere anderledes end Kongen og de kongelige Kollegier, og 
Ulderiedes end hele Rigets Praxis og Vedtægt medfører. „Der 
er et Lovsted, som byder at holde Vedtægt i Mark og By; og 
hao skal pantes som en gjenstridig Overtræder af Loven.* 



Digitized by 



Google 



270 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 

For at give Læseren et Begreb om Tonen i disse Skrifter, 
afskrives af Glitaus Journal Tttringen om Begyndelsesbogstaver i 
Substantiver: „Men fornemmeligen haver jeg forkyndet ham denne 
grammatikalske og orthographiske Krig for at redde de kiære 
Substantiva; Thi da jeg læsde i hans orthographiske Lexicon den 
haarde Dom, som hånd havde fælded over dem, saaledes lydende : 
For Resten skrives alle Substantiva med smaa Bogstaver; skar 
det det mig i Hiærte, at han saaledes vilde berøve de store hOye 
og nymodede (aitsaa ogsaa den Gang ny) Fontanger, som de nu 
i saa mange Aar have baaren med Bespect, i det de have været 
dem tilkiændte af d^ kongelige Eanzelier, og ellers af alle saa 
vel lærde som ulærde i det ganske Rige, og i deres Sted sætte 
dem smaa gammeldags Huer paa Hovedet, som de havde baaren 
i Dronning Margretes Tider, og det eftecj^ontoppidans og Peder 
Syvs Tilskyndelse, som saaledes klædede deres. Vil mand ikkun 
holde de gammeldags Substantiva, som staae i Ordbogsskriverens 
Ordbog og Svar imod de nymodiske, som staae i Forordningerne 
og de i vore Tider trykte Bøger, saa skal mand see, hvorledes 
hine staae og skule med deres smaa Hoveder, da disse her 
imod holde Hovedet i Yæyret og paradere med deres store og 
siirlige Hovedsmykker, saa det er en Lyst at see dem. Ja de 
gammeldags Substantiva, som staae i hans Ordbog og Svar, see 
saa hæslige og kuldede ud, at den, som er af en veg Natur, 
kand faae ondt der af, Besynderligen der som hånd seer dem 
fastende.*" 

Den, der tager sig for at forbedre et Folks Retskrivning, 
og derved kommer til at gaa imod StrOmmen, kan til alle Tider 
vænte sig Utak; mere historiske Betragtninger derimod, som ikke 
have til Formaal at anfalde den kjære Vane, men enten gribe 
dybere ind i store historiske Misbrug eller dvæle ved aldeles 
ubekjendte Sprogfenomener, lide vel ikke synderlig Modstand, 
men kunne heller ikke vænte synderlig Paaskjdnnelse for Oje- 
blikket; desmere bdr Eftertiden yde den. Til disse Slags 
høre Erik Pontoppidans Arbejder, og vi lære her at kjende 
ham fra en ny Side, der ikke lidet forøger hans Hæder. Op- 
holdet paa Als maa have henvendt hans Opmærksomhed paa 
Sprogtilstanden i Slesvig, og givet Anledning til hans Afhandling : 
Det danske Sprogs Slgæbne og forrige saavelsom nuværende 
Tilstand udi Sønderjylland (i Kjøbenhavnske Selskabs Skrifter 
1745). »Slesvigerne vare oprindelig fremmede for tysk Sprog, 
og ere alene ved adskillige Tilfælde omskabte til Halvtyske ; nu- 
omstunder regnes Søndeijylland til Kongens tyske Lande, og 
Geograferne have, saa vidt de kunde, indlemmet dette Land i 
det tyske Rige. Men Landets allerældste, egenligste og rette 



Digitized by 



Google 



Sprogrensningen. Eilschov. 271 

Sprog er det danske.** Det oplyser han af det Tnngemaal, som 
Indbyggerne endnu tale, af de fleste Kjøbstæders, næsten alle 
Landsbyers samt Herregaardes gamle rette Navne; Danske 
have først anlagt dem og givet dem Navn. Historisk op- 
lyser han demaest, hvorledes Adskillelsen fra Danmark efter- 
haanden gik for sig, og tysk Maal indførtes. Endelig oplyser 
han Almuesmaalets Beskaffenhed, blandt andet ved at meddele 
søndeijyske Ord, som Fenne, Gjelm, Jamling, Lev, Oe (Faar), 
at øve (raabe), Spay (Spad), Unden (Middagsmad, undorn). £n 
nsædvanlig Kundskab og Klarhed udmærker denne Afhandling 
fra alle lignende fra den Tid, og sætter den ved Siden af Lange- 
beks. Ligesaa opmærksom var han siden paa det Norske Sprog, 
og meddelte en mærkværdig Ordsamling i sit Glossarium Nor- 
vagicam eller Forsøg paa en Samling af saadanne rare Norske 
Ord, som gemenlig ikke forstaas af danske Folk (Bergen 1 749). 
Det var ham nemlig, som han selv siger (i Fortalen), paa sine 
Yisitatser paafaldende, at han, som mente, at han forstod alt 
Norsk, siden han i sine yngre Aar havde været i Norge, nu 
bemærkede en saa stor Forskjel imellem den Østerlandske Dia- 
lekt og den Vesterlandske. Han begyndte da strax paa sin 
første Rejse (i Juli 1748) at antegne alle ham forekommende 
fremmede Ord og Talemaader, iblandt hvilke han fandt nogle 
særdeles signifikative og betydningsfulde, ja nogle bekvemme til 
at ndtrykke de Begreb, som vi enten ikke have et Ord til eller 
maa ndtr>'kke med franske. Men saa fandt han ogsaa en stor 
Del gamle Ord, som en dansk Mand ikke forstaar, af fremmed 
Oprindelse, og især forundrede han sig i Begyndelsen meget over 
de mange græske Ord. — At han ikke kunde løse denne Gaade 
paa rette Yis (han forklarede den af de norske Kongers Rejser 
til Grækerland), og at han tog fejl i Forklaringen af visse Sprog- 
fenomener (Talformerne Femti, Sexti o. s. v. tilskriver han f. Ex. 
det tyske Kontor i Bergen), det formindsker naturligvis ikke 
dette Skrifts Fortjeneste. 

Pontoppidan bemærkede, at de i Dansken optagne franske 
Ord kunde udfyldes ved norske. Havde flere af de mangfoldige 
danske Embedsmænd, som vare udbredte i alle Norges Egne, 
isteden for at meddele dem sit eget fordærvede Sprogø været 
opmærksonmie paa Folkesproget, og havde de selv besiddet en^ 
om end nok saa tarvelig, Kundskab om de nordiske Sprogs 
Sammenhæng, saa vilde Modersmaalet deraf kunne have høstet 
uendelige Fordele, og det vilde da rimeligvis have modtaget en 
anden Fornyelse, end den der blev det til Del. Men nu maatte 
denne Fornyelse gaa en helt anden Vej: den begyndte med at 
paafinde danske Kunstord, for derfra at gaa over til Sprogets 
almindelige Ord. Vi se endnu kun Forspillet dertil, som siden. 



Digitized by 



Google 



272 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 

i Begyndelsen af næste Tidsrum, blev til et helt Lystspil. Dette 
Forspil opførtes af EOschov og en Del af hans gævnsddrende. 

Nødvendigheden af at rense Sproget fra fremmede Ord 
maa, som vi have set, for flere være bleven klar, nden at man 
bestemt kan sige hvem. Blandt de store, mest indflydelsesrige 
Forfattere havde den sine Modstandere, som sjælden toge til 
Orde, men i alt Fald smilede ad dette underlige Indfald; dog 
havde den vel ogsaa sine Velyndere, men ingen, der endnu 
aabent og kraftig udtalte sig for den. Til de første hørte Hol- 
berg, og i ham maatte Literaturens Smaafolk have en god 
Støtte. Hvad han tænkte derom, skulle vi siden se, naar vi 
betragte hans Forhold til Sproget. Kofod Ancher hørte 
maaske til de sidste. At han, hvis Lovstudier krævede en 
grundig Kundskab i det gamle nordiske Sprog, biløbig syslede 
med almindelige Sprogundersøgelser, kan sluttes af hans Bevis 
paa Sprogkunstens virkelige Nytte, der danner Fortale til Af- 
handlingen om Oprindelsen til det Ord Adel Slg5ndt denne 
Afhandling næsten kun indeholder almindelige Bemærkninger, der 
lidet gaa ind paa selve Sagen, henvender den dog paa en grundig 
Maade Opmærksomheden paa Sproget, deriblandt paa Vigtig- 
heden af etymologiske Undersøgelser, for Juristen i Særdeleshed, 
for Sproggranskningen i Almindelighed, og paa Etymologiens rette 
Brug. „Disse tre: Fornuft, Tale og Ordvidenskab hænge sammen 
som i en Kjæde;" „de Gamle udtrykte sin Moral i Ordene", 
o. s. V. Men naar man først kommer til den Overbevisning, at 
Ordet ikke er et dødt Redskab, at der i Følge Oprindelsen 
ligger en Tanke deri, en uforgjængelig Grundtanke, og at Ordets 
Brug maa ske med Bevidsthed, saa er derved erklæret Krig 
imod den store Sværm af fremmede Ord, der just som fremmede 
ikke have l^jemme i Landet, og hverken ville eller kunne for- 
binde sig med eller forme sig efter de indfødte, som derfor 
heller ingen Indgang kunne finde i Folkets Bevidsthed, men kun 
i deres, som leve i fremmede Literaturer. Ligesom nu Kofod 
Ancher indvirkede afgjOrende paa Eilschovs filosofiske Granskning, 
er det heller ikke usandsynligt, at han ogsaa havde Indflydelse 
paa hans sproglige. 

Paa samme Tid som Eilschov var dybt inde i sine filo- 
sofiske Granskninger, udgav han sine to Disputatser: Cogitationes 
de scientiis vemacula lingva docendis cum specimine termino- 
logiæ vemaculæ (Part. 1 — 2. 1747. 4.). Der var to Ting, 
hvorom det gjaldt: Man er forpligtet til at kjende Sandheden, 
derfor maa man lære Filosofi, og den b(^r læres i Moders- 
maalet; den kan ogsaa læres i dette, Kunstordene kunne være 
danske, og for at godtgjOre det, maa der gives Exempler der- 
paa. Denne Betragtning ligger ikke langt fra en almindelig 



Digitized by 



Google 



sprogrensningen. EilscboT. 273 

FordanskDing, og den maa fore til Undersøgelsen af Ordsamling- 
ens Kilder. „Der gives to: derivatio analogica (hine Enkelt- 
hed, Afdraabelse, Yigelse, Sædelighed, Personlighed) og compo- 
sitio (hine Oye-Kreds, Jord-Deler, Fornd-Dannelse, Syne- og 
Høre-Seene, Lære-Forfatning, Tvangs-Love). I^aar man imid- 
lertid ved at benytte disse Kilder vil undgaa fremmede Ord, 
saa opstaar der den Vanskelighed, at man maa beholde visse 
fremmede, fordi man næppe kan undgaa dem (Comet, Gontract, 
Discipel, Exempel, Element, Figur, Familie, Grad, Historie, In- 
sect, Materie, Maskine, Magnet, Metal, Mirakel, Philosoph, Poet, 
Person, Raritet, Republik, Regiment, Salpeten Titel, Vitriol o. 
nogle fl.)* ^^^^ ^^^ undtager deslige meget faa Ord, saa maa 
man derimod forkaste de fremmede, og deriblandt de tyske eller 
dem, som ved Fordærvelse ere komne fra Tysken. (Peregrina 
vocabnla, paucissimis exceptis, vel Germanica vel ex Germanicis 
corrnpta proscribo). Derved vil forkastes en Del (som Afsond- 
ring, Freidighed, Kleinmodighed, Ledformighed, Satz); men nogle 
ere nu engang blevne saa almindelige, at man ikke kan foijage 
dem (som Afbigt, Opsigt: excipio Absigt, Opsigt, quæ ex pere- 
grinis usu diutumo nostræ sunt factæ)." Efter deslige Betragt- 
ninger meddeler han en Fortegnelse paa latinske Ord og de 
danske, der kunne bruges isteden: Academia, en hdy Skole 
(UOjskole); affectus, Sinds-Bevægelse o. s. v. For Affekt vil 
han ikke have Lidenskab (male ex Germanico Leidenschaft, 
Lidenskab); det har uden Tvivl foresvævet ham, at hvis man 
gav sig til at oversætte tyske Ord, saa vilde det tage Overhaand, 
hvilket det ogsaa virkelig gjorde. 

Mod Eilschov optraadte, men uden at nævne sig, en Nord- 
mand fra Gudbrandsdalen, Peder Kristoffer Stenersen, 
den bekjendte Digter (1747 Dekanus paa Klosteret, 1748 
Magister) i sine Gritiske Betænkninger over Mag. Eilschovs 
Pmve paa en dansk Kuustordbog, med et critisk Brev fraMiso- 
typhns (1748).*) Misotyphus er Niels .Bj5rn Tødsleuf 
(Aiiminns paa Valkendorfs Kollegium, siden Præst). Samt Nord- 
manden Ole Stockfleth Pihl (Alnmnus paa Regensen, siden 
Prot i Økonomien) i sin Disputats De vita et morte lingvarum 
(1748. 4.), og i Fornødne Anmærkninger over det Postscriptum 
som Mag. Eilschow har heftet til Oversættelsen af Fontenelle, 
efter Just Justesens Maade forfattede af Ole Stockflet Pihl 
(1749). Paa disse Skrifter svarede Eilschov i Gjensvar paa de 



') 8kriffcet bar ogsaa den Mærkelighed, at Substantiverne skrives 
med smaa Begyndelsesbogstaver. 
IV. 18 



Digitized by 



Google 



274 Holbergs Tidsalder. Daosk Sprog. 

Critiske Betænkninger, nemlig Stenersens, med Motto: Dn solist 
dich nicht verbl&ffen lassen. 

Der var saaledes opstaaet en Bevægelse i den yngre Slægt; 
endnu udbredte den sig ikke i stOrre Kredse. De Skrif er, 
hvori den viste sig, vare tildels paa Latin; de danske have fra 
Smagens Side lidet tiltrækkende, men de maa anbefales til 
Sproggranskeren, og til alle dem, der ønske at se, hvorledes 
Dannelsen af det danske Sprogs nuværende Ordforraad fra Be- 
gyndelsen af gik for sig. Man var naturligvis endnu ikke i 
Stand til at finde den rette Grænse for Bevægelsen; man forstod 
ikke at skjelne imellem de Ord, der fra Arilds Tid hørte Sproget 
til, om de end findes i andre Sprog, fra de ny indkomne, aldel- 
es fremmede og med Sprogets Natur uforenelige. ^Jeg frygter, 
siger Stenersen, at I saa længe rense Sprogget til I nødes til at 
give fra Eder baade Næse og Øren, saasom de ere latinske.'' 
Nogle, som Pihl, dadlede de ny Ord, fordi de ikke vare tyde- 
lige nok; termini vagi et æquivoci, siger ban, (§ 15) perspicoi- 
tati linguæ officiunt, og dadler saa Clar. Mag., fordi ban over- 
sætter ratio, sive relatio og proportio paa samme Maade, nem- 
lig ved Forhold, og fordi han giver elasticitas ved Yigelse, der 
ikke udtrykker hele Begrebet. Gik man end ind paa Nødvend- 
igheden af en Forbedring og tillod en Fordanskning, saa vare 
Meningerne om Maaden dog meget delte. Den af Eilschov fore- 
slaaede fandt man uheldig, og vilde have en anden, en mere 
selvgjort: Eilschov foreslog for helium offensivum Angribelses 
Krig, for helium defensivum Forsvars Krig (endnu i to Ord); 
Stenersen mente, at det var nok saa eftertrykkeligt, at kalde 
helium offensivum Trodskrig og helium defensivum Skytskrig 
eller mnligen og Nødkrig. Eilschov kaldte zelotypia (Skinsyge) 
Kjærliuheds Nidkjærhed, der rigtig nok er temmelig langt til at 
svinge med; Stenersen vilde som Nordmand have A^bryn (Aa- 
brvde, Oprindelsen og den rette Form kunde han ikke kjende). 
Eilschov kaldte barometrum Yejrglas; Stenersen vilde have en 
Luftveyere, o. s. v. Stundum vare alle Forslag lige uheldige. 
For m^estatis læsæ crimen (Majestætsforbrydelse) foreslog flil- 
schov den beskadede Majestæts Last; Stenersen siger: „Vi have 
ellers et brugeligt Ord, nemlig Forgribelse mod Kongens H5j- 
hed, som endog findes i vore Lovbøger.** Ikke sjælden ere de 
gjorte Indvendinger hjertelig flane. Mathematikeme havde alle- 
rede begyndt at anvende Ordet Overflade; Eilschov optog det, 
men Stenersen siger: „Enten jeg vender Underfladen eller 
Overfladen frem paa dette Ord, saa er det lige galt; i Dansken 
sættes fladt imod krumt; en krum Overflade er lige saa stridig 
og modbydig (modbydelig), som det er at kunde forestille sig 
et Træ af Jæm eller Sten.** Nu tænker ingen noget ondt der- 



Digitized by 



Google 



Sprogrensningen. Eilschov. 275 

ved. Enden bley ogsaa, at i det mindste en stor Del af £il- 
BchoYS Ord gik igjennem, ikke alene en Del gode og uundvær- 
lige Kunstord, men ogsaa flere almindelige Ord, der have bevaret 
sig indtil den Dag i Dag og rimeligvis viile holde ud til Enden , 
endskjOndt det gik langtfra dermed just saaledes som han tænkte. 
Absigt troede han ikke kunde forskydes, og det ef dog for 
længe siden aldeles forsvundet og ombyttet med Hensigt; Liden- 
skab vilde han ikke have, og netop det er blevet alminde- 
ligt Folk i Almindelighed, der lidet have tænkt over sit eget 
Sprog, ville her have meget at lære; de fleste tro vel, at saa- 
danne Ord som Overflade, der den Gang kom i Brug som et 
videnskabeligt Ord, eller saadanne som Sædelighed, sandsynlig, 
hvilke Eilschov føi*st brugte,^) ere saa gamle som Sproget, og 
dem maa det forekomme underligt, at man den Gang kunde 
have saa meget imod det, der nu er som Fod i Hose. Det er 
derfor godt at ransage Skrifterne. <) 

Af Stenersen haves ogsaa en Diss. philos. de interpretatione 
verbali. Partic. 1—2. Havniæ 1748—49. 4. om Sprog, Over- 
sættelse og Stil, med adskillige danske Exempler. Den kan her 
bemærkes, da Eilschov ogsaa ^berøres derL Til Oplysning fore- 
komme heri ogsaa Steder af Gerner og Rose. 

Til grammatisk-etymologiske Undersøgelser hører en Dispu- 
tats af Karl Jensenius: Schediasma de particulis Danici sermonis 
oonnexis præpositivis pariter ae postpositivis. Hafn. 1749. 4. 
Efter en Betragtning over Dansk Tunge og andre gamle Benævnelser 
paa Sproget afhandler han Præfixer og Suffixer. Skriftet viser, 
hvor langt man endnu stod tilbage. Præflxet a finder man f. 
Ex. i arg og i Avind: ,»Gonstat vero arg ab a præfixo, heic 
loci intensivo et Rug tergum,^ hvilket oplyses ved Talemaaden: 
Han har slet ingen Ryg. — „Avind af a privativo og Vind i 
Talemaaden at lægge Vind paa noget.*' 



') I Følge Stenersens Betænkninger og en Bemærkning af Odin 
Wolff i Eilschovs Levnet. 

') Til at oplyse den Sprogomvæltning, der ved denne Tid hos os 
træder ind i sit første Stadium, vil særdeles tjene Leibnitz's 
Unvorgreiiliche Gedanke betreffend die Anstibnng und Verbesse- 
rvLTis der teutschen Sprache, forfattet 1697, udkommen efter hans 
Død, og som først 1792 gjorde sin rette Virkning, da Ministeren 
Herzberg, Kurator for Videnskabernes Akademi i Berlin, be- 
stemte et Udvalg til at sætte Leibnitz's Tanker i Værk. (Leib- 
nitt's Deotƫche Schriften, Herausgeg. von Gahrauer, 1, 440.) 
Leibnitx foreslog allerede den ndelakkende Brug af latinske 
Bogstaver (sdt. 1, 482). 

18* 



Digitized by 



Google 



276 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 

Grammatikalske Bemærkninger forekomme biløbig i de an- 
førte Stridsskrifter. Tvisten om Bogstayeme førte ogsaa ind 
paa Formerne. I Anledning af corpora diaphana, gjennemskin- 
nende Legemer, sætter Stenersen sig behjærtet imod den ty- 
ranniske Sædvane, nemlig imod den urimelige participiel Kon- 
struktion, som Magisteren bar tilfælles med saa mange, som sige: 
at dOmme efter de i Hænde havende Beviser, da det skulde 
hedde : efter de Beviser, som haves i Hænde. Eilschov svarer ham 
i sit Gjensvar, hvorledes han kommer til paa egen Haand at fotjage 
disse Talemaader? Hvad er mere bekjendt^ end at sige: de i Hænde 
havende Beviser? Siger man ikke et gjennemskinnende Flor? 
Paa Brugens Oprindelse og Ælde tænker ingen af dem. Over- 
hovedet taber Hensynet til Oldsproget, der for Peder Syv endnn 
var af Vigtighed, sig altid mere og mere. Sproglæren er endog 
i lang Tid ubearbejdet Peder von Haven, bekjendt af sine 
Skrifter om Rusland, >) udgav i Odense Anfangsgr&nde der dft- 
nischen Sprache(1744), som kun ere mærkelige derved, at nhan 
ved mangfoldige Lejligheder tager Hensyn til den svenske Sprog- 
lære, og stræber at vise, at Dansk, Norsk og Svensk godt kan 
betragtes som ett og samme Tungemaal.'^^) Det var et Skrift 
for fremmede. At nogen dansk Sproglære for Landets egne 
.BOrn skulde fremstaa, var næppe at vænte. Ikke desmindre 
skulde det Særsyn vise sig, at medens Universitetet som saadant 
lidet brød sig om Modersmaalet, uddannede e n af dets Profes- 
sorer (Holberg) det ved populære Skrifter, og Universitetets Pedel 
behandlede det i den første fuldstændige Sproglære med selv- 
stændig Granskning. De stode langt fra hinanden i ydre Stil- 
ling, ligesaa langt i sin videnskabelige Virksomhed. Jens 
Torkild Rosenqvist HOjsgard (eller HOysgaard, f. i Aar- 
hus 1698, Universitetspedel 1737, Klokker ved Trinitatis lUrke 
1759, t 1773) begyndte med Retskrivningen, og endte med den 
første, hidtil den eneste, udførlige Sætningslære. Han tog Del 
i Retskrivningsstriden, og gav den en helt ny Vending. ^I Begynd- 
elsen af Aaret 1743 (siger han i Anhanget) gik de Orthogra- 



>) Disse Skrifter €re ogsaa mærkelige i sproglig Henseende. I 
Holbergs Betænkning om Rejsen i Rusland skrivea Substantiver 
med smaa Begyndelsesbogstaver. Nye og forbedrede Efterret- 
ninger ere trsrkte med latinske Typer, nrundagtige Characterer 
i Slæden for de brueelige kantedié'^, v^af Åarsager, som har til- 
forn bevæget nogle her og i Sverrig, ja andre hele Folk, til at 
om tuske disse to Slags^Bogstaver imod hverandre^. 

*) Nyemp, Det danske Sprogs Retskriyningstheorier. Bftschings 
Nachrichten 1, 686. I Nyeraps Forfatterlex. anføres kan den 
anden Udgave, Altona 1753. 



Digitized by 



Google 



Sproglære. Jenn Hojsgaard. 277 

phiske Prøver ud. Anledningen til at skrive dem kom fra Andre; 
og jeg tænkte lige saa lidet då med dém , som nik med dette, 
paa nogen synderlig Nytte. Jeg skreev dem kun, deels som 
Secandant for at pareere nogle Støød af, som en Journalist da 
havde gjort i Blinde imod en anden Orthographist, og deels som 
Fredstifter, for at lade samme stridige Parter, som da nyelig 
havde ført den Orthographiske Krig (von Haven og Clitau), be- 
gribe, at de trættedes om et lidet Onde, som ingen af dem var 
i Stand til at raade Bood paa uden ved Midler (Accenterne), 
som jeg forud tænkte ja sagde at faa eller ingen vilde bruge. ^ 
Han tog sig for (siger ban i Første Prøve), at skifte imellem 
tvende, der laa i Haar sammen, det maatte saa gaa bans stak- 
kels Ryg som det vilde; og det gjorde ban da ved at skifte 
imellem de gamle Spro^ærere, Syv og Gerner. Det var hans 
Første Prøve af dansk Ortbographie (1743). Imod den skrev 
Clitau sin Kommentar (1743), under Navn af Pbilaletbes, og 
endte grovt med, at det, som enhver Kjender kan se af bans 
udgivne Prøve, at ban ikke er sin Modstander voxen, vel maatte 
forblive ved denne ene. Men endnu samme Aar kom H5js- 
gaard med den Anden Prøve, hvori han ikke som i den fonrige 
alene .sagde sin mening uden complimenter ogtracterede sagen 
BU som skjemt og nu som alvor, men kommer skulende med 
hatten for 6jnene, fordi man véd ikke over et par, der vil ynde 
dén ræt, som her bliver frembaaren, og vil synes forvendt for 
de fleste. *^ Thi det var en Project om skrevne Accenters Nytte 
og Yocalernes rette Brug. Anvendelse af denne sin ny Lære 
gjorde han ogsaa i Accentuered og Baisonncred Grammatica 
(1747), men opgav den atter i Metbodisk Forsøg til en fuld- 
stændig Dansk Syntax (1752)« Disse danske Sprogarbejder slut- 
tede han med Anhang til den accentuerede Grammatica (1769), 
Og kom derved til at deltage i det næste Tidsrums Sprog- 
rensning. 

Hojsgaard har næsten været aldeles glemt og upaaagtet 
indtil han paa ny blev fremdragen af Rask. Der er en viss 
Lighed imellem dem; begge er det om at gjOre at trænge ind 
i Sprogets Natur, at undersøge det i sine inderste Folder; begge 
vare Selvtænkere og Autodidakter; for begge var Livselementet 
Iagttagelsen, som de øvede med Skarpsindighed; begge ønskede 
sine Reformer iværksatte. HOjsgaard kjendte kun lidt til Old- 
sproget, han indskrænkede sig til det danske Sprog, der laa 
hans Tid nærmest; de Fenomener, som ikke deraf lade sig for- 
klare , lod han uopløste, endskjdndt han samvittighedsfuldt iagt- 
U% dem (f. Ex. I^eformeme paa -sens) ; den Ordning, der ikke 
kande gjennemskues uden ved Bjælp af Oldsproget (f. Ex. De- 
klinationen og Konjngationen) lod han ufuldendt, og opfattede 



Digitized by 



Google 



278 HolbergB Tidsalder. Danak Sprog. 

den kun halvt og kun praktisk. Men overalt, hvor han kunde 
komme igjennem med Selviagttagelse, er han uden Lige. Ikke 
alene Eask har erkjendt det, men ogsaa J. Baden, der ellers 
var saa lidet i Stand til at følge ham i Granskningens Dybder, 
og efter sin egen Tilstaaelse heller ikke fandt, at det var Jtil 
synderlig Nytte. ^Han havde, siger Baden, stor naturlig Skarp- 
sindighed og Tid og Lejlighed nok til at forfølge Sproget i dets 
inderste Smutkroge og at opdage dets fineste Mekanismus.^ 
^Aldrig, siger Baden paa et andetsted, har nogen saaledes op- 
løst vort Sprog i sine første og fineste Bestanddele som Hr. 
H.^ Dette indtrængende Skarpsind har han overalt lagt for 
Dagen, men især, ligesom Rask, i Lydlæren. Han fremstillede 
først den fuldstændige danske Selvlydsrække, og bemærkede den 
væsenlige Forskjel imellem ø og 0; han opdagede Sammen- 
hængen i Betoningen (Tonehold og Aandelav, som han kaldte 
dem), og betegnede den ; han oplyste, at det danske Sprog ikke 
har egenlige Tvelyde, o. s. fr. Det er imidlertid let begribeligt, 
at han gjorde liden Virkning paa en Tid, der var aldeles blind 
for deslige Undersøgelser. Det brogede Apparat han brugte. 
Accenterne, der tage sig saa slet ud især i den Tids daarlige 
Tryk, og en næsten skolastisk Hob af Knnstord, maatte tillige 
afskrække og har i lang Tid afskrækket den uindviede; men hvo 
der vil trænge igjennem Overfladen (nu tOr man vel bruge dette 
Ord, uden at faa en Stenersen paa Halsen) vil indefor den haarde 
Skal finde en sund og kraftig Ejæme. Noget næsten endnu 
vidunderligere er hans Methodiske Syntax ved sin kunstrette 
Ordning, ved sin rige Samling af Exempler, ved sine sprogrigt- 
ige Regler, der ikke ænse herskende Misbrug. Man kan alle* 
rede faa en Forestilling derom ved at læse de indledende Be- 
mærkninger, der handle om de tre Ting: Methoden, Vidtløftig- 
heden og Kunstordene. Hans syntaktiske Methode bestaar deri, 
at „han inddeler paa det nOjeste, afhandler enhver Deling eller 
Underdeling for sig, og blander ikke nogen af dens Regle ind 
imellem dem, som høre til andre Delinger.^ Saa behøves der 
ingen Register, man kan altid finde hvad man søger; Registeret 
staar nemlig i Overskriften. Dernæst maa man ved enhver Regel 
mærke sig den foregaaende og saa fremdeles tilbage; det vil 
sige, han har, saa vidt som det her lod sig gjOre, anvendt den 
mathematisk-filosofiske Methode, der den Gang var i saa megen 
Yndest. De Kunstord han bruger, ere latinske, som han tildels 
selv har maattet smede; han meddeler i Slutningen af Bogen, en 
Fortegnelse med de danske i Parenthes. Han bruger latinske; 
nthi det er ingen Skam at laane, det have alle andre gjort. 
Men vil man have danske, saa gjOr man bedst i at vælge dem 
af ældgamle og forglemte Ord; de vrages og kritiseres nemlig 



Digitized by 



Google 



Sprogliere* Jens Hdjsgaard. 279 

ikke saa meget som de ganske ny, især naar de, saa snart de 
oplives (^ forklares, synes rimelige og vel passende til de Tegn 
de skal betegne. Bønder, Haandværkere og Skibsfolk have jo 
til deres Brug mange Ord, som vi andre ikke forstaa, og dog 
laste vi dem ikke. Ligeledes er det ogsaa med ny Ord, naar 
de se ud som gamle, og ingen gjOr sig Tanker om at de ere 
ny. Imidlertid nægtes ikke, at jo de bedste ny Ord ere de, 
der gjOres saaledes af de brugelige, at de strax kan forstaas, 
ere mindst latterlige, og lade sig ikke fordreje. Men den skal 
kuone * trolde, der skaffer os mange af det Slags*, o. s. v. De 
latinske Kunstord, der ej vare de sædvanlige, faldt bort af sig 
selv; de danske, som ban ikke selv havde Mod til at bruge, 
mistvivlende om deres Sejr, have paa £aa nær, som prædicatum, 
Omsagu, heller ikke fundet Velyndere. Nu kan der dog maaske 
gives dem, som kunne faa Lyst til at tage dem nOjere i 
Ojesyn.*) 

£n nogenlunde udførlig Betragtning over hvad Nutiden kan 
vinde ved at granske HOjsgaards Skrifter, vilde være meget 
ønskelig, men hører ikke til dette Sted. Forf. vil derfor kun an- 
frre ett £xempel, der baade oplyser hans FremstiUingsmaade og 
hvorledes han søgte at rette falske Forestillinger: Method. Syn- 
tax § 1611. »Nogle af de anførte Infinitiv! Activi synes vel 
efter Meningen at skulle være Passi vi; der findes ogsaa Danske 
Folk, som paastaae det samme; f. Ex. i steden for: Han er værd 
at hielpe: Denne Mad duer at spise, — ; vil de hellere sige: 
Han er værd at hielpes: Denne Mad duer at spises, &c; fordi 
man paa godt Dansk kan forklare det saaledes: Han fortjener 
at hielpes: Denne Mad kan spises o. s. v. Men, endskjOnt 
denne Forklaring er rigtig, tage de dog alligevel feyl i deres 
Paastand. Thi InfiniUvus Passivus, blot transitive forstaaed, er 
hos værd og duer gandske ubrugelig; og de anførte £xempler 
ere tydelige nok foruden den, eftersom detforstaaer sig selv, at 
Sobjectet til Finitum er tillige Patiens til Infinitum, fordi Infi- 
nitam haver der ingen anden Patiens, som kan forstaaes der- 
under." (etc.) 

Da disse Skrifter ere saa sjældne, hensættes her deres Tit- 



*} Jfr. Rasks Retskrivningslære. Nyerups Retskrivningstheorier. 
(Badens Anmældelse af Anhanget i Kritisk Journal 1770 Nr. 1 
og 2, og Anmældelsen i Lærde Tidender 1771 Nr 17 (der imid- 
lertid urigtig henviser til Kritisk Journal 1769 Nr. 1 og 2). 
(AnmældeiB^D af den accentuerede Grammatik i Lærde Tid. 1747 
Nr. 25 oplyøer intet.) Jfr. Badens D. Grammat. 1801. S. 214. 



Digitized by 



Google 



^ 



^ 



280 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 

ler: Tres faciant collegium eller Ejendelse i Sagen imellem 
Tvende fordum vel-meriterede og endnu efter Døden Berømme- 
lige Mænd, Om Nogle Stykker i den Danske Orthographie, Ud- 
stedet af en Dansk Patriot, fra hvilken kand ventes meere saa- 
dant, om denne F ørste Prøve finder Behag, og staaer sin Prøve. 
Kjøbenhavn, trykt af Ernst Henrich Berling, og findes tilkj6bs 
hos Johan Brftem i David Skolemæsters Gaard paaEjødmanger- 
Gaden. 1743. — Over Den Danske Patriots Første Orthogra- 
phiske Prøve kalded Tres facinnt Collegium haver Rudolph Frede- 
rigson Philalethes, bestalter Skolemester i Kiøge, giort en liden 
Commentarium kalded Adde unum tribus, et erunt qnatuor, qui 
adhuc magis quam tres faciunt Collegium. Kjøbenhavn (etc 
uden Aar). Som Fortale: Helsen Fremsendt af David Skole* 
mester i de elysiske til Skolemesterne i de danske Marke. — 
Skole-Stuen i de elysiske Marke, den 28* Jan. 1743. (David 
Skolemester hylder ganske Clitaus Grundsætninger: „Foruden 
mine andre raisons, siger han, fandt jeg det saaledes prented i 
Biblen og Forordningerne, hvilke begge Dele jeg som et Guds 
Ham og en lydig Undersaat i alle Ting giorde til min Regel.** 
Man ser heraf, at denne David Skolemester var en virkelig 
Person, som den Gang var død; se om ham og hans Gaard: 
Rahbek om Holberg som Lystspildigter, om Barselstuen; Wer- 
lauffs Antegnelser til Holbergs Lystspil, S. 98, og samme Forf. 
Holbergiana i Nyt hist. Tidsskr. 6, 363. I Barselstuen indfiøres 
dog, som beHjendt, ikke alene £lse Skolemesters, men ogsaa 
David Skolemester selv omtales som en dalevende Person : forgangen 
da David Skolemester var her, 3. Akt, 6. Se, saa at Holberg har 
sat Stykket tilbage til hans Tid.) — Concordia res parvæ crcscunt, 
eller Anden Prøve af Dansk Orthographie, som viser skrevne 
Accenters Nytte, og Vocalernes rætte Brug, Udgivet som en 
Project, Paa hvis antagelse og forskydeise haab og mishaab om 
den bædste forbædring i den Danske skrive-rigtighed, og om 
enighed i det meste deraf fornemmelig beroer efter Anthors men- 
ing. Eiøbenhavn, Trykt af Johan Christoph Groth, og findes 
tilkjøbs hos Johan Bram i David Skolemæsters Gaard paa Ejøb- 
mager-Gaden. 1743. — Accentuered og Raisonnered Gramma- 
tica, Som viser Det Danske Sprog i sin naturlige Skikkelse, saa 
veisom dets Rime-konst og Vers-regler, Samled med Patriotens 
Tvende Orthographiske Prøver, og udgiven De Fremmede til 
Yillie, som allerede veed noget af Sproget, og i sær for de 
Unges Skyld, som opdrages enten til Bogen eller Pennen. Kbh. 
1747. — Methodisk Forsøg til en Fuldstændig Dansk Sjntax. 
Hvoraf kan tages Anledning, ey al-ene til en ræt og tydelig 
Construction i vort Sprog, men og til des nOyere Indsigt i alle 
andre. Dette og den A. Danske Grammatica er tilkjøbs paa 



Digitized by 



Google 



Ordbog. Frederik Rostgaard. 281 

Stndiigaarden Ted Frue Kirke i Ejfibenhavn. 1752. — Første 
Anhang til den Accentuerede Grammatika angaaende Indretningen 
i et Orthographisk Ord-Register , hvoraf en Prøve følger bag 
efter. Ebh. 1769. (Ved Enden af Bogen staaer J. H.; de 
andre ere uden Navn. Dette Ajihang indeholder tillige Tillæg 
om Udtale og Betoning.) — At han tidligere ogsaa gav sig af 
med Mathematik, ses af Jens Hoysgaards Tydelige Integral- 
Regning (etc.) Kbh. 1767, hvoraf det første Ark havde været 
trykt i hele 8 Aar, og det andet havde imidlertid henligget i 
Mannscript, fordi der ikke fra andre Forretninger var saa megen 
Tid tilovers, som den vanskelige Correctur udfordrede. Det 
meddeler, siger han, kun npgle Indfald, som han har haft for 
en 28 Aar siden, da hans Lyst til at vide, hvad Mathematik 
var, baade begyndtes og endtes. — Det var, som man kan se, 
en af disse videnskabelige Grublere, hvoraf der gives saa mange, 
men som Verden ikke har nogen Brug for og sætter til de 
trivielleste Forretninger. 

Blandt Ordbogsarbejderne er det Rostgaardske det vigt- 
igste. Ved at betragte denne Mand gaa vi tillige over til den 
danske Poesi. 

Frederik Rostgaard, Herre til Krogerup, Sejerø, 
Nexelø og Anholt (f. paa Krogerup den 30. August gi. St 
1671) var eneste SOn af den i Krigen med Sverrig ved sin 
Canlrelandske Daad bekjendte kongelige Fiskemester, Hans Rost- 
gaard, der blev Amtsforvalter over Kronborg Amt. I henved 
tre Aar studerede han ved KSøbenhavns Universitet (1687—89) 
og gjorde i den Tid en Rejse over til Skaaue (1689); efter at 
have forladt Universitetet besøgte han Gudii Bibliothek i Hol- 
sten og det fyrstelige Bibliothek i Wolfenbnttel ; endelig tiitraadte 
han (i Slutningen af 1690) sin store Udenlandsrejse, der varede 
i ni Aar, paa hvilken han besøgte Giessen, Leiden, Oxford, 
Paris, Mailand, Modéna, Florenz og især det Vatikanske Bi- 
bliothek i Rom; fra Rom drog han til Neapel, Sicilien og Malta, 
og vendte tilbage over Italien og Tyskland. Paa denne Rejse 
traf kan i Leiden Frederik den Qerde som Kronprins, og hils- 
ede ham med et latisk Carmen*/) i Oxford begyndte han at 
oversætte tyske Psalmer og at samle til en dansk Ordbog; i 
Paris oversatte han efter Geheimeraadinde Meiercrones Begjer- 
ing en Scene af Gomeilles Gid, og udgav ligeledes et I^rojekt 
til en ny Methode til at forfatte en Bogkatalog. 8kj5ndt det 



') Indfiørt i Thnra'ø Haoa Rostgaards Levnet. 

/Google 



Digitized by' 



282 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 

ikke var meget, kom han dog tilbage som en berejst ogber5mt 
Mand, og blev efter sin Hjemkomst (i Oktober 1699) kongelig 
Geheimearkivar (den 9. Marts 1700). Storkansleren selv, Grev 
Konrad v. Reventlow, førte ham ind i dette ansvarsfulde Embede. 
Ved Frederik den Qerdes Salving holdt han Kongeloven paa en 
F15jelspude,>) blev kort efter (1702) adlet og ægtede (1703) 
Konradine von Revenfeld, en naturlig Datter af Storkansleren, 
hvis tre uægte Bom bleve lyste i Kuld og KjOn. Han deltog 
i Ordningen af det tyske Kancellis Arkiv og i Geheimearkivets 
Flytning;*) under hans Opsyn blev Kongeloven (1709) stukken 
i Kobber, og efter kongelig Befaling lod han den aftrykke 
(1722). Det var en hOjtbetroet Mand. Allerede 1712 var han 
bleven virkelig Etatsraad, 1719 Justitiarius i Højesteret, og end- 
elig 1721, da Anna Sofies Svoger, Grev Ulrich Adolph von 
Holstein, var bleven Storkansler, Oversekretær (Præsident) idet 
danske Kancelli. 

Men nu kom Deichmaun ned fra Norge (1724), og Ge- 
heime-Kommissionen, denne „scabreuse** Kommission, som HOjer 
frabad sig at være Sekretær i, blev nedsat. Oversekretærens 
vigtigste LOnning bestod i Sportler,^) og det er maaske ikke saa 
let at drage Grænsen imellem dem og Gaver. Rostgaard havde, 
(ligesom Griffenfeld i sin Tid) taget imod Gaver; han havde ikke 
krævet dem, men naar de igjennem en eller anden Kanal bleve 
ham tilbudte, havde han modtaget dem og beholdt dem. Da 
han vidste det med sig selv, bekjendte han strax sin Brøde og 
bad Kongen om Naade; han overrakte Kongen en Memorial, 
hvori han specificerede de Gaver, han ihukom at have modtaget, 
siden han var bleven Oversekretær. Men da han ikke strax fik 
Svar derpaa, og Kammerherre, Oversekretær Gabel, under det 
falske Skin af en Ven, skræmmede ham med Kongens Vrede, med 
Bolt og Jærn, saa overvældede Skrækken ham og den Indbild- 
ning, at han pludselig vilde blive sendt til Kastellet. Hvor det 
laa, vidste han nok. Han flygtede paa en Bondevogn, og kom paa 
en Baad over Sundet til Helsingborg, hvor han bad den svenske 
Kommandant om Beskyttelse. Men da denne ikke uden sin 
Konges Ordre kunde tage en undvegen og saa hOj dansk Emb- 
edsmand i Beskyttelse, saa skjulte Rostgaard sig i et Bonde- 
hus i Nærheden. En kongelig Lakej blev sendt efter ham, og 
Candt ham skjult i en Krog paa Loftet, og da han bragte ham 



') Se Boniemanns Beskrivelse af Salvingsakten. 

*) D&n. Bibi. 6, 520. 

*) J. Møller, Mnemosyne 1, 257 i Deichmanna Levnet. 



Digitized by 



Google 



Frederik Rostgaard. 283 

ham den Forsikkring, at hans Brøde skulde være ham tilgiven, 
fik han ham til at vende tilbage. Under Eskorte af nogle Ryt- 
tere blev han paa en Bondevogn ført til sit Hus i Kjøbenhavn, 
og dér noje bevogtet ett Par Uger, indtil Dommen faldt. Den 
lød oprindelig paa Tabet af Ære og Gods, men blev formildet i 
Betr^ning af hans Hustru og Bom '): han blev afsat fra alle 
sine Embeder, skulde udbetale de modtagne Gaver (efter hans 
eget Opgivende 5 til 6000 Rdlr.), og ikke lade sig finde paa 
det Sted, hvor Hoffet var. Hdjer gjOr ham denne Flugt næsten 
til enMajestætsforbrydelse; men den var jo aabenbar mere lat- 
terlig end statsfarlig. 

Den Dom, der var gaaet over Rostgaard, bevægede ham til 
at sælge sit udmærkede Bibliothek ved offenlig Auktion (1726); 
den varede i ett Par Maaneder^). HOjer forsikkrer imidlertid, 
at han. Dommen uagtet, ikke alene beholdt de modtagne Gaver, 
uden at give e n 'Daler deraf tilbage, men ett Par Aar efter blev 
det ham igjen tilladt at komme til Hove, og han blev Amtmand i 
Andvordskov Amt (1727), hvilket Embede han beholdt til Kongens 
Død. Kristian den sjette stadfæstede ham i hans Embede og 
Bang; kort efter (i Slutningen af 1730) blev han Translatør 
ved Øresunds Toldkammer, men £aa Maaneder efter, i Følge 
Ansøgning, afskediget derfra med en anseelig Pension. Han 
døde først, omtrent 15 Aar efter, den 25. April 1745') og 
blev begraven ved Foden af Alteret i Holmens Barke.*) 

Det er denne Mands ydre Livsomstændigheder, der var en 
Velynder af Falster, og af ham blev hyldet som en Mæcenas, 
-- Gunst i Afstand skjærper ikke det fri Blik — ; en Ven af Gram, 
der fiandt sig vel i den store Verden; en Beskytter afLangebek, 
knap og tarvelig nok; en Fremmer af Videnskabelighed og selv 
lærd. Om hans Tænkemaade have nogle dOmt meget haardt. 
H5jer, der ikke var hans Ven, og jo heller ingen Grund havde 
til at være det, siger : „Ueberhaupt war er ein mehr gelehrter als 
geschickter Mann, zum Hofwesen nicht aufgelegt, und einer von 
Wollnst, Geiz und Hochmuth zusammengesetzter Gremathsart^. 



*) Frederik den Qerdes Brev til Storkansleren von Holstein i J. 
Møllers Mnemosyne, I, 262. 

') Se om dette Bibliotheks Samling og Salg Werlaaffs Bibliotheks- 
hist. S. 99. Auktionskatalogen og de kostbare Haandskrifter 
omtales i Falsters Amoenit. philol. 2. 155. En Levning Rost- 
gardiana er i UDiyersitetsbibl. 

*) Langebek, Det danske Selskabs Begyndelse og Tilyæxt, S. 87. 

«) D&n. Bibi. 6, 528. 



Digitized by 



Google 



284 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 

De Lyder, der træde frem i hans literære Liv, ere aabenbar 
Brist paa Dybde og mer end nok af Forfængelighed. Han vilde 
være Polyhistor, som Gram, men var ikke ypperlig i noget. 
Han drev saa mange literære Foretagender, at man vel kan være 
i Tvivl om, hvilke han egenlig lagde sig efter. Maaske ban i 
sine yngre Dage virkelig begyndte alvorlige Studier; men han 
havde en Tid lang for megen Medgang, og det fordærver Sinde- 
laget. Holberg, der ikke kunde modstaa sin satiriske Muses 
Fristelser, faldt ubarmlgærtig over ham, og har uden Tvivl ofte 
gjort ham til Skive for sine maskerede Anfald, mere end vi nu 
vide af; og Rostgaard fortjente det, han havde forfulgt Peder 
Paars. Denne Sag vil stadig hvile som en sort Skygge over 
hans Minde. 

At Rostgaard, der var trukken frem fra Borgerlivet til ny- 
bagt Adel, bavde sine Uvenner, kan ikke forundre os. H5jer 
var ikke den eneste. Paa hans Digt Adelens Oprindelse fulgte : 
Adelens Svar« som tillægges Iver Rosenkrands (Minerva. Juli og 
September 1791, jfr. J. Møller, Mnemosyne 2,301 i Iver Rosen- 
krandses Levnet). Rostgaard havde i sit Digt set noget slgævt 
til den gamle Adel og iblandt andet sagt: 

Det være hvad det vil, det Skjold min Dyd har farvet, 
Jeg holder vel saa godt, som det du haver arvet; 
Thi se, al Verden véd, hvordan jeg kom til mit. 
Men ingen véd, hvordan din Fader kom til sit. 
Maaske han bar sig det tilkjøbt for Sølv og Penge, 
Som han fra Kirken stjal; maaske han fik i Senge 
En tilbereden Mø, der med sin Krop og Hud, 
Som hun lod barke, ham fra Ploven kjøbte ud. 

Adelens Svar begynder: 

Poeten baver Ret, hvem kan ham vel modsige? 

£r ikke hans Laquai og han hinandens Lige? 

Han véd, hvor tungt det er, at fri. sin ægte Seng, 
Tror derfor billig, den er allesteds i Fleng. 

Og ydermere: 

Men har Du for en Pung af sammenstjaalne Penge 
Og for en skiden Tøs, Du har maaske i Senge, 
Tilbragt Dig Adelsnavn, jeg Dig ej bedre tror 
End som den Tigger, der ved Vangeleddet bor. 



Digitized by CjOOQ IC 



Frederik Roøtgaard. 285 

Den gamle Adelsmand saa med Foragt paa den adlede nægte 
Kvinde, og ligesaa paa den Mand, der skammede sig ved sin 
lave Æt. 

Jeg blues ikke red. Forfædre op at regne, 
Men næynes Dine kun, da ser man Dig at blegne; 
Du skammer Dig, de er Dig selv ei gode nok, 
Du glemte gjeme den foragtet Bondeflok. 

(Efter en Bemærkning i D. Digtek. Hist. 4, 226 synes det, at 
Bostgaard skal have tillagt Helt Digtet Adelens Oprindelse, og 
at det ^ar oversat af Fransk. I Helts Skrifter findes det ikke, 
og Svaret vilde da tabe sin Betydning.) 

Paa den anden Side hyldede ikke alene Thuraerne, som 
Samliv og venskabelig Omgang havde ført i Forbindelse med 
Bostgaard, hans For^enester; men der gjordes i Literaturens Ud- 
gaard en forfærdelig Staahej af Rostgaard og hans Coraline 
(Konradine). Om Venskab imellem Langebek og Rostgaard kan 
man vel ikke tale; den stakkels fattige Student ordnede hans 
Bibliothek, og arbejdede for ham for en tarvelig LOn ; han maatte 
afskrive Rostgardi Occupationes literariæ (i April 1743. Ny 
Kgl. Saml. Nr. 1380. b. fol.) og forevige hans Værker, som 
Eftertiden ikke har bekymret sig meget om. Da det skortede 
paa værdifulde Skrifter, skulde hans og hans Kones Portrætter, 
hans lidet hæderlige LeMietsomstændigheder, hans Lejlighedsvers 
og de sultne Klienters Hylding bringes til Efterverden. Deri 
er ogsaa opbevaret Efterretningerne om hans Datters Giftermaal, 
da hun var bleven Enke, med sin Huslærer, Kancelliassessor 
Ole Bmun; hvorledes Rostgaard indgav Ansøgning om, at hun 
efterdags ikke maatte bære hans (nybagte adelige) Navn, og ikke 
kaldes eller skrives med andet Navn end Gonradine Sophie Frede- 
richsdotter (1736), hvorpaa dog resolveredes, at siden hun nu 
var gift med en anden og bar hans Navn, syntes ingen Forand- 
ring fornøden. (Ny Kgl. Saml. Nr. 1380. fol.) 

Hvilken Gjæk han maa have været, viser tOtrækkelig hans 
Gravskrift over et stort Spejl, som en Buk stødte i Stykker med 
sme Horn, og hans egne Tttringer derom: 

Grav-Skrift over mit stOrste Spejl. 

Hvor du nu staar, dér stod Mads Buk, og saa sin Skygge 
Udi et kostbart Spejl, men Skyggen maatte rygge 
For h^uis sienhaarde Horn, dér han mod Spejlet løb, 
Og gjorde Spejle nok, men intet Baade-Kjøb. 



Digitized by 



Google 



286 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog. 

Derom siger han: Und es ist zn verrouthen, dass kein Dftnischer 
Poet ihm die Ehre misgonnen mrerde, die der Hochselige KOnig 
Fridrich der Vierte, Glorwiirdigsten Andenckens, ihm ttber der 
Tafel bewiesen, da HOchstgedachte KOn. May. eine kurze Grab- 
schrift, die derselbe (Rostgaard) iiber seinen besten und von einem 
Bock zerbrochenen Spiegel gemacht hatte, nicht allein Offentlich 
rtlhmeten, sondem auch nach Dero unvergleichlichem Gedåchtniss 
alle vier Verse, aus welchen dieselbe bestand, ohne in einem 
einzigen Wort zu fehlen, allergnådigst wiederholten. Verset 
havde han gjort 1700, Kongen gjentog det 1722. (ScbøDaos 
Lærde Fruentimmer S. 1293. Dftn. Bibi. 6, 541. Ny Kgl. 
Saml. Nr. 1380. fol.). Det var Minder, der kunde fryde en 
falden Hofmands Hjærte. 

Fra to Sider ere Rostgaards Fortjenester at betragte: 
hans Beskyttelse af Videnskaberne og hans egen literære Virk- 



Han samlede, som vi have set, et stort Bibliothek, deriblandt en 
stor Samling af Ligprædikener og en genealogisk Samling; efter Salget 
af det første begyndte han at samle, paa ny, og testamenterede 
sin ny Samling til Universitetet. Han meddelte andre lærde af 
sine Skatte; han lod iblandt andet Pontanus afskrive (1689)« og 
denne Afskrift benyttede Westphalen, da Originalen var brændt. 
Han var den første, der bragte arabiske og persiske Typer til 
Ejøbenhavn. Han bekostede eller understøttede Udgivelsen af 
nogle Skrifter, ikke af særdeles Betydning (Falsters Oversættelse 
af Ovids £[lagebreve, Pflugs Danske Pilegrim^ Roses latinske 
Oversættelse af Kingos Psalmer). Han kan paa mange andre 
Maader, der ikke nu kunne angives, have fremmet Videnskaberne. 
Det vigtigste er dog hans Legat til med Tiden at lonne en 
Professor i den nordiske Historie og de nordiske Oldsager, hvortil 
han ved Testamente af 1736 bestemte en Sum af 4000 Rdlr. 
Efter andres Exempel skulde denne Professor kaldes Rostgardi- 
anus, „og det saa meget roere, som jeg ingen SOn efterlader 
mig, der kan forplante mit Navn til Efterslægten, og jeg ingen 
Frænder eller beslægtede har uden langt borte, der ogsaa i den 
hellige Skrift findes Exempler, at Gud selv har befalet at soi^e 
for sit Navns Ihukommelse."^) Atter Bedemandsstil ! 

Han gav nogle Oplysninger til den klassiske Filologi, sys- 
lede med de gamle tyske Sprogarter (Isidor, Otfrid, Notker), og 
heri var han uden Tvivl en af de første; han var selv latinsk 
Digter, -og udgav i Leiden (1693) den smukke Samling af vore 



O Se om dette Legat Universitetsjoornalen 1798, S. 29. 



Digitized by 



Google 



Frederik Rostgaard. 287 

latinske Digtere (Delicis qnorundam poétaram Danornm). Paa 
det sidste Skrift nær har det andet ikke meget at sige. Det 
vigtigste maa da være hans Fortjeneste af Modersmaalet. Han 
yar dansk Digter, samlede Anders Bordings Vers og udsatte en 
Pris for danske Oversættelser fra Latin. Hans egne Digte ere 
ubetydelige. At rime 22 Linier paa samme Rim (til Mad. 
Wolfsen om en forsølvet Hue) kan være en artig Efterligning 
nok for en Gang; men at han vilde have den hele Skare af 
Qsle Lejlighedsdigte opbevaret som uforglemmelige Ting, røber 
ikke noget godt. Det er endog tvivlsomt, om han gavnede vor 
Literatar ved sine Oversættelser af tyske Psalmer. Efter en 
overstaaet Sygdom oversatte han i Oxford: Hvo ikkun lader 
Herren raade. En Digter vilde have digtet selv af sin Sjæls 
Fylde ; og man maa tilstaa, at det ikke er noget i sig selv godt, 
fra et nærliggende Sprog at overføre udanske Vendinger som: 
Hvo véd, hvor nær mig er min Ende. Kun Vanen har sløvet 
deres Virkning. Det er da Rostgaards danske Ordbog, der i 
vort Sprogs Historie skal omgive hans Navn med en Glorie, og 
virkelig i nogen Tid har gjort det. 

Det vil her være passende, at omtale et andet Forsøg. 
Den franske Minister ved det danske Hof, Grev PI el o, viste en 
særdeles Interesse for de nordiske Oldsager og det danske Sprog, 
og vakte Interesse derfor i Frankerig. ^) Han lod sig ogsaa 
undervise i det danske Sprog (1732) af en medicinsk Student 
Ryberg (Niels Ryberg?), men da »intet var ham vanskeligere 
end den danske Skrift og Bogstaver^, lod han det tilsidst fare.^) 
Ban fik Lyst til at have et Lexikon over det danske Sprog, 
6om han vilde give til det kongelige Bibliothek i Paris; dertil 
antog kan Kristian Frederik von Haven, og roste sig siden af, at 
han havde ladet gj5re et Arbejde, som vi Danske aldrig tilforn 
havde gjort, hvorpaa Kongen antog v. Haven til at gj5re et 
ligedant Arbejde og det endnu bedre; men Gram fandt, at det 
▼ar unyttigt.«) 

Under sit Ophold i Oxford begyndte Bostgaard om Aftenen, 
naar Bibliothekerne vare lukkede, at samle Materialier til en 
dansk-latinsk Ordbog. Han nyttede dertil de Bøger, han havde 
ført med sig, og en dulig Studiosus, Jorgen Schelderup, der 
folgte ham paa hans Rejse som Tjener og Kopist. Igjennem 



') Se Dan. Bibi. 2,^25. 442. Plelo's Breve til Bussæus o. s. v. 

') Deichmanns Brev til Snhm fra 1780 i Snhms Saml. Skr. 15, 324. 

') Hvorledes det videre hang sammen, faar man efterlæse hos MoU 
becb Om Ordbogsarbejderne, Grams Brev i Ny D. Mag. 5, 285. 



Digitized by 



Google 



288 Holbergs Tidsalder. Dansk Sprog og Poesi. 

Laurids Thura søgte han ogsaa at komme i Forbindelse med 
Peder Syv, fik dennes Specimen lexici danici-iatini, og lod i 
Oxford trykke nogle Blade deraf. Tillige beg}-ndte han at samle, 
hvad han traf paa, som kunde oplyse det danske Sprogs Over- 
ensstemmelse med andre, især Græsk og Latin. Efter sin 
Hjemkomst kjøbte han efter Peder Syvs Død iblandt andre hans 
Haandskrifter ogsaa hans danske Ordbog, der blev den første 
Begyndelse til den udførlige Ordbogsamling, som Rostgaard med 
sine Haandskrivere, af hvilke han i det mindste havde fire, an- 
vendte „fulde 46 Aar"* paa at sarole og ordne. Morten Hau- 
gaard og Niels Aagaard vare iblandt hans Arbejdere. Da en 
Del var samlet, blev det sendt til „adskillige fornemme og lærde 
Mænd^ for at faa deres Bidrag. Værket voxte saaledes, og 
blev til i flere Afskrifter. Det var mange Foliobind, men uden 
Plan og Orden. Endelig kom Langebek (omtrent 1737) til 
Bostgaard og udkastede (imellem 1738—40) sin Plan til den 
danske Ordbog; og han fik det Hværv at omskrive og om- 
arbejde den Rostgaardske. Det er Langebeks Haandskrift i 21 
Foliobind, som dog kun omfatter omtrent Halvparten af Alfabetet. 
Efter Rostgaards Død bevilgede Kongen en Del af hans Pension 
(600 Rdlr.) til Arbejdets Fuldendelse, hvoraf Langebek skulde 
have det halve; men i samme Aar stiftede han det danske Sel- 
skab* og gik ind i en anden Virkekreds.^) Naar man nu ikke 
lader sig gjække af Rostgaards og hans Smigreres Ord, men 
ser efter den virkelige Sammenhæng, ser efter hvad denne Ord- 
bog egenlig er, og sammenligner den med Moths, saa vil der 
ikke blive mindste Tvivl tilbage om, at Rostgaards Arbejde der- 
med har været ubetydeligt, hvilket ogsaa Molbech antager, og 
at det for ham kom an paa Skinnet. Tog han mod Penge, saa 
havde han heller ikke noget imod at tage imod andres Ære. 
Literaturens Historie tOr ikke tillægge ham en Hæder, der ikke 
tilkommer ham* 

En udførlig Fortegnelse over Rostgaards Skrifter er given 
af Kordes i Artiklen Friederich von Rostgaard, Probe einer 
Literatur bertthmter Dfinen, i Intelligenzblatt zur Leipz. Lit 
Zeitung 1809. Nr. 16—17. S. 242. Det viser sig ogsaa her, 
at Bogtitlerne, spækkede med lærde Anmærkninger, give et 
andet Begreb om en Mand, end det man faar ved at se ind i 
Bøgerne selv. Ingen skal lade sig bedrage deraf; smaa Pjecer 



>) Se det udførlige i Dftn. Bibi. 6, 529; dem. der gave Bidrag, 6, 
535. Molbech Om Ordbogsarbejderne i Ny D. Maff. 5, ^7. 
271. 280. Rostgaards Brev til Langebek 1740 i Loxdorphiana 
S. 277. o. fl. 



Digitized by 



Google 



Frederik Rostgaard. ^ 289 

indtage samme Plads, stondum mere, end store Værker. Rost- 
gaard bar syslet med mangehaande Ting, men ikke frembragt 
noget fortrinligt Værk. Til hans latinske Digte høre: Garmen 
ceculare. 1701. 4. (Den danske Historie fra 1000 med An- 
mærkninger); Carmen cum schemate genealogico Ghristiani prin- 
cipis bæreditarii etc. 1707. fol. (Nova literar. maris Balth. 
1708, S. 29); £pistolæ metricæ inter Fr. Rostgaard et Lauren- 
tinm Thura (etc), i L. Thuras Adskillige poetiske Sager, S. 
129; Gastrator, 1719. etc. I Paris udgav han: Dansk over- 
settelse af dend tredie scene i dend tredie aet af Mr. Gor- 
neilles franske txagoedie, som kaldes Gid. Giort for tids-for- 
drivs skyld af Fr. D' Anholt, Som i 19 aar haver opholdet sig 
i Danmark. Pariis 1696. 4. (Med latinske Typer, den franske 
Original paa den ene Side, Oversættelsen paa den anden. Af- 
trykt i den Wielandske Samling 1, 66.) Projet d'nne nouvelle 
methode poar dresser un catalogue selon les matiéres, avec le 
plan. (1697) fol. Seconde edition å Paris, 1698. fol. (Hoved- 
tanken bestaar i at stille Formaterne i Kolonner ved Siden af 
hinanden). Blandt Udgaverne af Rostgaards Psalmeoversættelser 
mærkes: Nogle Aandelige Psaimer, af Tydsken paa Danske 
oversatte ved den Som finder i gudsfrygt og dyd Sielens stOrste 
FRyd. Uden Trykkested eller Aar (1727 er skrevet til). Med 
Tysk paa den ene Side, Dansk paa den anden; kun 6 Psalmer. 
Samt F. R. Dansk Oversættelse af Een og Fyrretive udvalde 
Tydske Psalmer, Med et lidet Anhang af Sex Danske Psalmer. 
Ebh. 1742. En ældre Udgave Kbh. 1738, hvori Anhanget 
kan har Fem danske Psalmer. Af hans andre Yers findes, for- 
aden de hos Nyerup anførte, det til Laurids Thuras Bryllup i 
Thuras Adsk. poet. Sager. Der er ellers nok i Rostgardiana i 
JHy Kgl. Samling Nr. 1380. fol., trykte og utrykte, deriblandt 
Om det Ord Respeetive, trykt paa en Side in folio; Forgiæves 
Haab 1713, hvori 

Vor Jeppe Igem fra Ejøge kom 

Og kjørte paa en Slæde, 
Han selv var fuld, hans Pnng var tom, 

Dog sad han hOjt i Sæde (etc). 

Gravskrift over den rare Mynde Melampus, som tjente i Yel- 
baarne Frue Geheime-Raadinde Hsirboes Gaard 1718. Se og- 
saa hans Poetiske Skrifter i Ny Kgl. Saml. Nr. 827. 4. o. fl. i) 



») Se i øvrigt om Rostgaard, fornden Kilderne hos Nyerup, Hoyer, 
Friedrich des Vierten Leben, 1, 39. 2, 44. 167. 172. 175. D. 

IV. 19 



Digitized by 



Google 



290 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Yed Rostgaard gaa vi tillige over til Betragtningen af den 
danske Poesi. Vi lære nenHlg hos ham at kjende, hvilke Krav 
han gjorde med Hensyn til et godt Digt, og hans Tanker derom 
vare uden Tvivl de almindelig herskende. I sine Smaa Erind- 
ringsposter om danske Vers (1717) gjOr han en nng Mand 
opmærksom paa Hovedsagen ved et Digt: Indholdet, Opfindelsen 
og Ordningen; at kunne rime er ikke nok: 

Det fornemmeste, som Tankerne b5r heftes paa, ere Realia, 
Inventionen og Dispositionen. 

Nemlig at man tager ad notam, hvorledes man endelig skal 
sige noget, som er godt og fyndigt; thi ellers er alt det der 
skrives ikke værdt at læse, enten det er in vorsa eller prosa. 

For det andet at Inventionen er noget supra vulgus, thi 
ellers kunde man nøjes med at sige hvad man haver at sige stylo 
soluto. Men dermed distingveres et Vers fra en Styl, at dets 
Inventioner smage efter Poesin og Historiam Mythicam. 

Dersom Dispositionen bOr være juxta regulas årtis i den 
aUerkorteste Chria eller oratiuncula, saa behøves det langt mere 
in poesi; og er det en af de stdrste Prydelser i et Vers, at 
alt det man vil sige staar i en god Orden, saavel hvad de store 
Inddelinger angaar, som hvad de imellem indkommende similia, 
episodia, prosopopæiæ og andet sligt betræffer. 

Den bedrager sig meget, som vil formene, at han vil an- 
tages for Poet in lingva vnlgari, fordi han kan skrive nogle faa 
Linier paa Rim: Nej, der hører mere til at danse, end et Par 
nette Sko (etc). 

Fremfor alt maa man vogte sig for Satire og anden Vs^m- 
melighed; Sproget maa være rent, Rimene nøjagtige; man maa 
vogte sig for alle falske Lignelser, undgaa al Fyldekalk, og 
iagttage Formen: 

Først og for alle Ting maa I altid udvælge saadan Materie 
eller Subjectnm carminis, som kan være Gud eller Menneskene 
til Ære eller Læseren til nogen Undervisning, Fornøjelse eller 
sdromelig Tidsfordriv; men aldrig at skrive noget, som er Saty- 
ricum eller obscoenum eller quocunque modo scopticum, som 
kan i ringeste Maade hentydes til en andens, endogsaa det 
allerringeste Menneskes- Beskjæmmelse. Thi omendskjøndt det 



Digtek. Hist. 4. 223. Langebek har skrevet en kort Levnets- 
beskrivelse og holdt en Lovtale over ham i Danske Selskab. 
Desuden er han feiret af mange Poeter, f. fix. af Wadskiær i 
Ojæstebud paa Helicon o. s. v. 



Digitized by 



Google 



Bostgaards Poetik. 291 

hnde kfldre noget i visse Folks Ørne. saa er det dog den far- 
ligste Karakter, et ungt Menneske kan tillægges, at anses for 
eo Satfricos; saasom alle ærlige Gemytter bære en indvortes 
A{^ for saadant et Menneske, om de end udvortes vise ham 
et i^t Ansigt. 

For det andet maa I beflitte eder paa at skrive rent Dansk, 
Maat blande latinske eller franske Ord iblandt — som en 
af de knemste Gmndvoldsstene, hvorpaa en poetisk Bygning skal 
<#res. Men I maa ikke mindre vogte eder for gamle ubrug- 
elige dan^e Ord, som ere vanskelige at forstaa, paa det eders 
Vers ikke skal fortjene denne censuram : Qui non vult intelligi, 
debet negligi. Og kan I fomemmeligen i dette Tilfælde efter- 
følge Bording og de Psalmer i den ny Psalmebog, som Ifester 
S&mn Jonassen har skrevet (Et godt Mynster, den Mester 
S5to!) 

For det tredie maa I udsøge saadanne Ord til at rime 
Dei §om ere plane similes qnoad sonum et tonum; — ikke 
raae: leve, kr»ve; ved, med; Led, Sted. (Agt paa det, o 



For det i^erde bOr og gives nOje Agt paa det, som i et 
IttiiBk Vers kaldes Cæsura — hvilket i Sandhed er en stor 
Ziiat paa et Yers. (Herpaa dadles Eangos sex Linier under 
^nstiaD den femtes Billede for i den danske Lovbog, som ikke 
a^ Cæsaren) etc. 

Sodeligen, at man aldrig lader den ene Strofe løbe over i 
^ Wfende, ligesom Hesteprangerne kobler e n Hest ved Rumpen 
^ ^ asden; men man bOr hellere efterfølge Apothekernes 
^^fflfler, som deler et Pulver i 3 å 4 Papirer, som hver inde- 
Wder Biemeget. etc. (Minerva Juli 1790 og Universitetsjou]^ 
afen IW). Jfr. D. Digtek. Hist. 4, XVH.) 

i/ Bostgaards (1 December 1738) i de Wielandske Tidender 
^^^^ Pris for den bedste Oversættelse af et latinsk Digt, ses 
feiedes hTad der krævedes til gode Vers. Indbydelsen kræver 
^^V »at Tankerne ere fornuftige og forstaaelige. Sproget 
?uske rent og fn fra alle latinske og af andre Nationer laante 
M (der maa dog forekomme de fremmede Kunstord, som saavel 
•yokal- som Instmmental-Musik ere brugelige, efterdi man forud 
^^ at knn &a deraf paa godt Dansk kunne gives), Talemaad- 
^ ikke krybende ved Jorden, ej heller paa Stylter opløftede, 
«ocae rene, og det rette Fald i hvert Ord, saa og Ordenes 
'4 Uniemes Afdeling n5je i Agt taget.« (Jfr. Luxdorphs Brev 
til Rostgaard, som er aftrykt i D. Digtek. Hist. 4, 366.) 

Se: Sex Oversættelser i danske Vers af Famiani Stradæ 
Latinske Epigram over en Nattergals bedrøvelige Endeligt. Kbh. 
^'39. 4. Jfr. Yille Hojbergs Holbergiana, Fortalen, Bladet d 7 

19* 



Digitized by 



Google 



292 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Og D. Digtek. Hist. 4, 421. Af de indkomne 16 Oversættelser 
fandtes kun 6 værd at trykke; de andre havde enten afveget for 
meget fra den latinske Original eller ikke iagttaget de sex 
Ejendetegn paa en god Poesi, som Indbydelsen foreskrev. Den, 
der vandt Prisen, er undertegnet: Af Vaaben. Nr. 6 var af 
Nikolaj Sporon. Prisen var 20 Bdlr. (Jfr. D. Digtek. Hist 
4, 371). 

Den Holbergske Samtids Poetik oplyser hvad Poesien selv 
stadfæster, at under deslige Forhold kunde intet Folks aandige 
Udvikliog trives. Den Igemlige Poesi gik sin Opløsning imøde. 
Den er en Fortsættelse af det forrige Tidsrums, endnu mere 
bred, snaksom og vandet. Den søger at berige sig ved Efter- 
ligninger af hjemlige og ved Oversættelser af fremmede Digte, 
ikke alene klassiske, men nu tillige hollandske, tyske, franske, 
italienske; dog den kan ikke bringe det stort videre end til 
Oversættelser af mindre Poesier og Brudstykker af stOrre. 
Sproget, der fyldes med fremmede Ord, bliver uskikket til 
poetisk Brug.^) Dersom man ser paa Poesiens Indre^ saamaatte 
man sige, at den nu er i Færd med at dø; ser man paa dens 
Tdre, saa synes den aldrig at have været ved bedre Huld, saa 
fyldig og frodig som nu. Det mylrer, som Holberg siger, af 
Poeter, som af Fluer i September Maaned. Intet Menneskes 
Taalmodighed vil være tilstrækkelig til at gjennemlæse denne 
Dynge af Yers. Megen poetisk Nydelse kan ikke væntes deraf, 
snarere nogen Morskab. Det er dog fornødent at tage denue 
Poesi i Ojesyn, dels fordi man maa klare sig, hvorfor Holberg 
vendte sig fra den, dels for i den almindelige Elændighed at se 
de enkelte gode Ting, der tildels vidne om en ny Udvikling, 
nemlig Kjæmpevisens Efterligning hos Sorterup, Psalmen hos 
Brorson, Satiren hos Falster, Epigrammet hos Stub. Dramaet 
er udenfor Holberg intet. 

Der gives allerede temmelig udforlige Oplysninger til den 
aandelige Poesis Historie i den Danske Psalmedigtning, til den 
verdliges i den Danske Digtekunsts Historie; men det er langt 
fra at disse Værker udtGmme Æmnet. Der findes mangfold- 
ige Forfattere, som nævnes hos Nyerup, men ikke i den 
Danske Digtekunsts Historie, og mange, som ikke en Gang nævnes 
hos Nyerup. Man maa tage dem med, for at være retfærdig 



1) f. Ex. Aid galanterie er kun phantasie, 
U-8tadig som Spii renes Floye, 
der ta^er sig artig ud i en Sang om Sjælens Opløftelse til Gud 
i Aanden. (Sjælens Luth). 



Digitized by 



Google 



De sroaa Poeter og Digtsamlinger. 293 

imod Holberg. F. Ex. Otto Diderik Aagaard (Dend Siungende 
Andagt, 1724), H. Begtrup, H. A. Borch, N. S. Bøgh, J. Cold- 
ing (Søe-Krantz, 1716, 4.), A. V. Dreier, Th. Falster, S. N. 
Farsøk, O. FoUing, Kristoffer Gundelach (Præst i Præstø), E^ler 
Hagerup (Evangelisk Sangværk, Kbh. 1728, forgaaet, se Snhms 
Ky Saml. 3, 299), J. Hegelahr, Es. Helt, J. Hyphof, K. Jæger, 
H. Y. Kaalund. J. Kaalund (Beskrivelse over Møn, 1722. 4. 
Beskrivelse paa en Hest, 1742. 4.), Daniel Kellinghusen (Pro- 
prietarius i Nyborg Amt), P. Lolling, N. M. Lym, H. H. LOn- 
borg. Lyder v. MttUen, Hans Nordnip (seHøpffbers Saml. 1. D. 
Ny Kgl. Saml. Nr. 829. 4. Den Kaliske Saml. Nr. 394. 4. og 
Werlauffs Holbergiana i Nyt Hist. Tidsskr. 6, 384), Thor A. 
Nyegaard (Brygger i Kjøbenhavn), Phønixberg, D. Ramus, H. 
Barnløse, P. Ravn, M. Resen, P. Bais i Helsingør (Fattigdoms 
Hus, 1721), Svend Ryberg, SOmmlig Recreation? (Jonæ Pro- 
phetes Historie, 1722. 4.), H. J. Schanche, M. Seebus, Kr. 
Sehner, L. M. Sindberg, P. Sparkiær, M. Stouager, J. Tanke, 
K. Tommerup, A. Trane, K. F. Tren, J. Utrecht, P. Werløse 
(Emblemata, 1732. 4. Imprimatur. L. Holberg), Th. v. Westen, 
St. Wirthmann; Damerne Agnete E. Behmann i Præstø, Mette 
K. Bloch i Odense, Lykke Sofie Friis (se : Sommelius 2, 474), Gille 
Grad i Bergen (der vilde have været Opponent ved en Dispu- 
tats), Marthe Lous (der i sit syttende Aar lod sig examinereaf 
Markus Wøldike, og vilde studere Medicin), Ingeborg Grytten 
(Den af lutter gode Gierninger nesten Bugrefnede Phariseer. 
Kbh. 1727. Hjelmstjernes Samling 1853. 8.), Konradine Sofie 
Bostgaard (Fru Bruun), hvis Ghristelige Træs Artikle i Bouts- 
Rimez, udgivne af Schønau, Kbh. 1752, er ^det første af det 
Slags Poesi, som her i Danmark er traadet for Lyset", o. s. v. 
Foruden Forfatternes samlede Digte og Haandskrifterne 
haves der især tre Samlinger: Den Høpffnerske : Udvalde Danske 
Rim (etc.)l.— 4. Stykke, M^ til August 1728; Den Wielandske : 
Samling af Danske Vers, 1.-— 14. B. 1725— 26; den Luxdorphske: 
Samling af Danske Vers, L--9. B. 1742. Jfir. D. Digtek. Hist. 
4, 358. 

Lejlighedspoesien, saavel den offenlige som den private, er 
meget rig. Den udgjor selv en betydelig Sanding, og indtager 
store Afdelinger i Digtsamlingerne. Den var overroaade søgt; 
de arme Forfattere kære selv over, at de vare nødte til at ud- 
give sine Digte, da de ellers løb om i forvanskede Afskrifter. 
Gram siger nok, at Ærevers vare afskaffede;^) men det maada 



») Se Grams Brev til K. Deichmann 1743. (1^7 D. Mag. 3, 47—48). 

/Google 



Digitized by' 



294 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

have været udenlands. Monstro, at vor Lejiighedspoesi ogsaa 
en Gang skal tage sig ud som denne? Foruden Leverrim kom 
der endnu en Art Poesi i Mode, som gjorde overordenlig Lykke, 
nemlig Ansøgninger paa Vers, ikke alene til Patroner (Rost- 
gaard),^) men ogsaa til Kongen. De bekjendteste ere af Frans 
Kyhn, Kristian Muus, Jørgen Friis, Jokum Wieland, Vilhelm Yorm 
og K. F. Wadskiær.«) 

Falster hører ogsaa hertil: Castrum doloris 1737, udg, af 
Raarup, 1770.4.; Skyggeværk ved Illuminationer, 1743.4. andet 
Oplag 1744. 4., o. fl.; men det er ligesom det var et andet 
Menneske. Der findes andre Samlinger: Yers ved den HOj 
Prindselige Indtogsfest i alle Slags Sprog; de der anføres i D. 
Digtek. under Frederik den femte, S. 5; Hjelmstjernes Samling, 
Mr. 440 — 41. fol. o. fl. Her ere mange ellers ubekjendte Poeter: 
Gretreuer, Schytte, Thiele o. s. v. Det maa være nok af den 
førstnævnte Samling at anføre en Strofe af den fynske Proprie- 
tarius Daniel Kellinghusen : 

Hør, hvor en Landsbymand 
I Støv og Nedrings-Stand 
Fra Sjælen skraaler ud 
For Prinsen og hans Brud: 
Gid Begges fromme Navne maa 
I Lammets Livsens-Bøger staa 
Indprent med Lammeblod, 
Guds Lam opofire lod I 

Den aandelige Digtning omfatter ikke alene den egenlige 
Psalme, men tillige en stor Mængde Sange, der stige opad til 
Hymnen, og dale ned til Ligvers. Det er en forunderlig Bland- 
ing af hjemlige Efterligninger og udtværede Oversættelser, af 
naturlige Udtryk for Længselen fra Verden og hernhuttisk Pie- 
tisme, der falder over i det komiske. Holberg ynder heller 
ikke denne Poesi, skj5ndt han taler varlig om den: ^^ore 
Poeter, siger ban, uden at g}5re Forskjel imellem ærbare og 
lystige Materier, imellem SOrge- og Bryllupsvers, give deres 
Gejst lige stærk Sporerne. Gid man ikke kunde sige det samme 
om adskillige gejstlige Sanges Forfattere*.**) 



') Se f. Ex. en hel Samling af Vers til Rostgaard i Ny Kgl. Saml. 

Nr. 1381. fol., deriblandt en Gratulation af Falster. 
•) Se disse Vers i D. Digtek. Hist. 4, 63. 72-73. 138-139. 277. 

318. 336-339. 
*) Holbergs Epist. 300. 



Digitized by 



Google 



Aandelig Digtning. 295 

I den D. Psalmedigtn. finder man en træffende Skildring 
af denne Digtnings Beskaffenhed og Exempler nok paa oven- 
staaende. For at forstaa hvad Holberg sigter til, maa man tage 
Resten med. F. £x. i Beichs Himmerige paa Jorden (1725) 
Efterligning af Kingo: 

Fornøjelighed 
Strør Sakker og Honning paa Harm og Fortred (etc); 

I Hans Ramløses Adams og £væ Fald (1727) Beskrivelser som 
den over Paafuglen, der ender med: 

I Fiædre, Svanz og Statz 

£r maDge som Paafugle, 
Men ndi Dyder Klatz 

Indvortes saa som Ugle. 

Om Yolqvartz hedder det, at han ikke er nden digtersk Kraft og 
Dristighed i at anvende bibelske Udtryk og Billeder; men hvo 
skolde tro, at disse Præstemænd knnde synke saa dybt som han 
gjOr i sin Brude-Skammel (etc). Med hos-fOyede Hitte-Spørs- 
maal (etc.) Kbh. 1714. Ett af disse Hittespørgsmaal er 

Tancke-Ring 

For det Dybsindige og snbtilige Fruentimmer. 
Hvad er det som følger med Braden i Sæng, 

Det hundrede Ender vell haver, 
Det brugis af Fattig og Rige i Flæng, 

Til Skam og til Heérs mand det laver. 
Naar Hovedit blottis og Rumpen er bar, 

Da seer man hvor Tyven den findis. 
I Piigemis Skiørter de Koster mand hår, 

Paa Rocken materien spindis. 

Denne Gaade er Brudgommens Navn Frantz, lat. fimbria; 
per aphæresin et per apocopen remanet Ran. 

Der er kun en af disse Psahnedigtere vi kunne dvæle ved: 
Hans Adolf Brorson (Præst i Randrup 1722, i Tønder 
1729, Stiftsprovst i Ribe 1737, Biskop i Ribe 1741, f 1764). 
Allerede i Tønder begyndte han at udgive Samlinger af Psalmer: 
Troens rare Klenodie 1730.^) Efter hans Død (1765) udkom 



>) Nogle Passions-Psalmer, Tønder 1735, er andet Oplag. 

/Google 



Digitized by' 



296 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

den saakaldte Svanesang. Det er et gammelt Sagn, at Kristian 
den sjette lovede barn Bispestolen, da ban børte, at ban var 
Forfatter til Psalmen: Op al den Ting, som Gnd bar gjort. 
Hersleb kaldte bam en god, men enfoldig og ved Svagbed og 
Hypokondri fast udulig Mand;^) Biegels siger om bam, at ban 
bar „skrevet, ædt, sjunget og fordOjet Psalmer fra 1730 til 
1741 uafbrudt, og endte jo Livet med Svanesang**,^) bvormed 
kan kun vil sige, at ban levede et aandigt Liv, som Riegels ingen 
Forstand bavde paa. Med stOrre Selvstændigbed vilde ban ikke 
bave givet sig ben til at oversætte (omtrent de to Trediedele i 
Troens rare Klenodie ere Oversættelser af Tysk). Naar ban er 
allerberligst, bliver ban ofte mat gjentagende. Efter det yp- 
perlige 

Gik alle Konger frem i Rad, 

I deres Magt og Vælde, 
De mægted ej det mindste Blad 

At sætte paa en Nælde. 

følger 

Ja alle Engles store Kraft, 

Som Himmel-Scepter føre. 
Har iugen Tid den Evne haft, 

Det mindste Støv at gjOre. 

Den sanselige Dvælen i Jesu Vunders Huler vil afskrække 
mange, tiltrække andre. Sprogets Forskjelligbed, der er en 
Følge af den bibelske Talebrug og den herskende Sprogbrug, 
vil støde mange. Men tre Ting forene sig, Pietismens religiøse 
Sind, Stndsen og Henrykkelse over Skaberen i Naturen og Folke- 
digtningens Naivitet, der ogsaa kommer tilsyne ved Efterligning 
af ældre Digte, som Den yndigste Rose er funden. Til Melodier 
til gammeldags muntre Selskabssange digtede han andelige Sange, 
^hvorved ban baade morede og opbyggede sig selv og andre*. 
Skj5ndt det vil være en forgjæves Gjeming, at forme disse Sange 
om og file dem til, for at gj(^re dem mere velsmagende for Nu- 
tiden, og endnu urimeligere „at forestille sig, at de en Gang 
kunne blive optagne iblandt intellektuelle Selskabsopmnntringer*, 
vil dog enhver, der kan nyde Brorson, som Kingo, i sin Op- 
rindelighed, og som ikke saares ved Tidens Brøst, gjennemtrænges 



>) Herslebs Indberetning i J. Møllers Theol. Bibi. 5, 160. 
') Riegel«. Smaa hist Skr. 3, 497. 



Digitized by 



Google 



Aandelig Digtning. H. A. Brorson. 297 

af Beandring over dette nødvendige Mellemled imellem Kingo 
Og £vald.i) 

■Ligesom Holberg ved udsatte Priser søgte at fremkalde 
verdslige Poesier, gjorde Pontoppidan ved den aandelige. Se 
derom D. Digtek. Hist. 4, 369. D. Digtek. under Frederik den 
femte, S. XXXIU. Hertil hører: Den første Prøve af de efter 
Invitation forfærdigede Julepsalmer. Kbh. 1738. o. fl. 

I den verdslige Poesi møde vi strax i Begyndelsen tre 
Samlinger af Digte, fyldte med Forsøg af de forskjelligste Arter. 

Vilhelm Helt, Justitsraad, £tatsraad, Konferenceraad, 
maitre des requétes, Deputeret for Finanserne, Assessor i Kam- 
merkollegiet, adlet (det er næsten alt hvad vi vide om ham), 
digtede omtrent fra 1687 til sin Død 1724; hans samlede Digte 
(Curieuse Poetiske Skrifter) bleve af H. H. (Hans Hofman) ud- 
givne efter hans Død (1732. 4.). Det er Oversættelser afCatz, 
nogle mindre af Pastor Fido og af Deshouliéres, samt nogle 
originale Digte. Grundtonen er som i forrige Tidsrum; Alex- 
andriner er det herskende Yersemaai. 

Følgende er af Deshouliéres' bekjendte Idyl: 

I smukke Faar og Lam, som lystige og glade 
I Græsset springer om, I Blomster, Løv og Blade 

For Tanden overalt foruden Mdje har. 

For Tørsten til en Bæk ret som Ghristal saa klar. — 

Fornuften gjOr os vis, den véd os vel at fi^re, 
Den Faren vil forbi med Hest og Vogne kjøre, 
Men naar man mener bedst, at Faren er forbi, 
Da er det mangen Gang man sidder midt deri. — 

Nu, smukke Faar og Lam, som gjOrer eder glade 

Med Bækkens klare Vand, med Blomster, Løv og Blade ; 

I bedre Lykke har og Skjæbne, end som vi. 

Ja, havde vi Fornuft, vi levede som I. 



») D. Digtek. under Frederik den femte, S. XLVI. D. Psalme- 
digtn. 2. D. og Daugaards dér anførte Bidrag. Rndelbach Om 
Psalmeliteraturen S. 345. Søtofts Omstøbning af SvanesaDgen 
i J. Møllers Theol. Bibi. 17. Bd. A. W. Brorson, Nogle af 
Biskop Brorsons Psalmer, uddragne af Troens rare Klenodie, 
Kbh. 1823. Udgayer haves indtil den nyeste Tid 1850). 



Digitized by 



Google 



298 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Af hans egne Arbejder udhæver man det satiriske Digt 
Ant insanit aat versns facit, Paa Danske: Enten er han gal 
eller han gj5r Vers (1690); ja, ældre Kritikere indtil Rahbek 
anføre det endog til Bevis paa, at der hos Helt findes Steder, 
som fortjene at staa ved Siden af Holbergs bedste; men ikke at 
tale om, at de plumpe Udtryk deri (ligesom i Peder Paars) 
gj5re det umuligt nu at forelæse det i noget anstændigt Selskab, 
saa drukne ogsaa her de enkelte gode Indfald i langsommelige 
trættende Gjentagelser. I det mindste tre Gange gjentager han 
f. Ex. at Mæcenas døde af slette Vers: 

Thi man den arme Mand med raadne Yers forgav. 

Vi ville lade os noje med nogle Steder, som kunne vise hans 
Manér eller give Bidrag til Tidens Skildring; saasom 

Kom hid, Apelles, kom med Pensel og med Ramme, 
Afmal os Daarlighed, og lær den sig at skamme, 
Mal af det smukke Syn, en gammel Abekat, 
Udklædt i gult og gr5nt, med Fjere paa sin Hat; 

Mal os en Næse af, vel indlagt med Rubiner, 
En Brud paa hundred Aar med Jomfru Liskens Miner, 
Behængt med Pande-H^ar, med gul og gr5nne Baand, 
En Bonde-Plager med en krum og beged Haand; 

Mal af en modig Præst, mal af en heldet Pave, 
En lang Fransøsk Perryk, hængt paa en Pibekrave, 
En Vinge-Ejortel til syv Favne bred og vid, 
Opfyldt med Gjerrighed, L6gn, Utugt, Had og Nid; 

Mal os en gjerrig af med Sjæl og Sind i Tasken, 
En Hanrej med sin Hat, en Bærme-So med Flasken, 

Læg al den Flid derpaa, som Kunsten bedst formaar, 
Dit Skilderi du snart med Dynd beflikked faar. — 

Et gammelt afslidt Ord« en gammel vissen Glose, 
Som han (Rimeren) til Lykke fandt udi en Islandsk Hose, 
Som ingen Mand forstaar, det maa her for en Dag, 
Deraf gjOr han sig til, det er en herlig Sag. — 

En Jyde-Dreng en Gang, han var i i^orten Dage 
Til Rostock uden Lands, og dér han kom tilbage 
E(jem til sin Føde-By, han havde glemt sit Jysk, 
Han viste ej et Ord, men talte lutter Tysk. 



Digitized by 



Google 



Verdslig Digtning. Vilh. Helt. 299 

Saa gaar det mangen en, som holder for en Ære, 
Udaf et Gilde-Skraa et gammelt Ord at lære, 

Hver Mand ham bolde skal for saare lærd og klog, 
Fordi han kiged har udi en gammel Bog. 

Kej, som man fremmed Mynt forbyder ind at føre, 

Og den at give nd, saa borde man og gjOre 

Ved mangt et fremmed Ord, som Daaren giver ud, 
Som værre er end Pest, Forgift og Rotte-Krud. — 

Kej mænd, vort Danske Sprog har ej Behov at vige 
For noget Tunge-Maal, hvad Tysken end vil sige. 
Som lidet véd deraf, til Musers Sang og Spil 
Det passer sig ret vel, naar kun Minerva vil. 

Bim eller ikke rim, skriv alt hvad da vilt skrive, 
Tal hvad dn tale vil, som Sproget det vil give ; 

Og vil du gaa til Torvs, se til da med dig faar 
Den Mynt som gyldig er og som paa Torvet gaar. 

Men dog, min kjære Yen, dn maa dig ej forhaste, 
Og tænke at man vil hvert gammelt Ord forkaste; 
Nej, det er ikke sagt, det gamle har sit Sted, 
Naar det kun bruges ret, saa kan det vel gaa med. — 

— Kom, tag din Kappe paa, gak i en Barsel-Stue, 
Og hør der en Gang til, hvor mangen Sladder-Frue 
Dér Tungen bruge kan til Logn og Fadder-Snak, 
Saa den fraværende véd hende liden Tak. 

Kong Willjam, siger en, har alt Kong Jakobs Krone, 
En anden sværger paa, Jep Hansen slaar sin Kone, 
Den siger: Karen Kat faar ingen Mand i Aar, 
Den gamle Zidse Knuds sig tager tit en Taar. 

Ja Den for venlig ser, naar Mandfolk hende møder, 
Den altfor kostbar er, og hendes Mand forøder, 

Fordi hun gaar til Stols med fint forgyldt Papir, 
Og gaar os med en Top ret som vor Frue-Spir. 

Nej, siger Mette Geedz, min Mand han véd at leve, 
Han bruger sin Tobak, saa bruger hver en Greve, 
Og hver Grev-Inde til; han til Tobakken har, 
Naar han i Selskab gaar, en Dose som er rar. 



Digitized by 



Google 



300 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Se, saadan Ejærling-Snak maa Barsel-Konen hmre, 
Hvor svag den Stakkel er, ban t5r sig dog ej røre -r 
Som den, der er nedsmurt, bun ligge maa og svede, 
Saa snart som en gaar bort, den anden er tilrede (etc.).^) 

Tøger Reenberg (f. i Viborg 1656, Landsdommer i Jyl- 
land, f^jer af Ristrupgaard,^) f 1742) en sand, stærk og jovial 
Mand og en let Rimer, satte ved sine Poesier næsten hele den 
poetiske Verden i Bevægelse. Forsamlingen paa Parnas, bvori 
ban gjennembeglede alle hin Tids Rimsmede, havde længe været 
til, og var kun bleven læst af to tre gode Venner; man listede 
den ud af hans Skaffe, og inden ban vidste af det, var den i 
alles Hænder i Jylland, Fyn og Sælland. Medens han sad i 
Fred og Ro og ikke drdmte om Ufred, lod Johan Rantzau til 
Frydendal (kaldet den lærde Rantzau) ham vide, at der var en 
hel Krigshær i Harnisk imod ham, og at Mester Mads Trane 
(gift med Jakob Vorms Enke, Forfatter til den kristelige Pile- 
grim) var i Spidsen for dem. Han sendte da en Gjenpart til 
Rantzau, en anden til Biskop Deichmann. Frederik Rostgaard 
vilde lade det trykke; men det fik han forhindret. For nu at 
vise, at han ikke havde opkastet sig til Dommer uden Kald, lod 
han sin Ars poética (der ikke er en Oversættelse af Horatses, 
men et oprindeligt Værk), som han havde arbejdet paa i en tre 
Aars Tid, komme ud iblandt Folk. Deichmann, som han sendte 
en Afskrift deraf (1701), blev saa indtagen i den, at han roste 
den for Amtmand Bjelke og andre Kjendere, der ikke lode 
Reenberg have Rast eller Ro, fOrend han maatte love dem hver 
sin Afskrift. Som Tillæg til den kan anses: Poesiens Opmuntr 
ring og Poesiens Vanskeligheder. Endnu i samme Aar (1701) 
sendte han Rantzau Det latterlige Gjæstebud, en Efterligning af 
Horatses Serm. lib. 2, sat. 8 og Boileaus tredie Satire. »Jeg 
kan ikke, skrev han til Rantzau, leve uden at rime eller rime 
uden at give Dem Part deraf. Min Ensomhed sætter mig i ond 
Lune, og den Lune føder intet af sig uden Satyrer. Hidindtil 
har jeg angrebet onde Poeter, nu fører jeg Krig med slette 
Præster og urimelige Folk.^ Omtrent i 14 Aar morede han sig 
med at oversætte Phædri Fabler, og det gjorde han paa sin 



*) Jfr. D. Digtek. Hiet. 4, 1. 13. Schlegels Dom i Der Fremde, 
Kr. 40. Odin Wolffs Hist. Ordb. 7. D. Adam og Eva kunde 
man sammenligne med Baggesens. I Digtet Tobaksaske, hTor- 
med han sammenligner al Verdens Herlighed, er Tendensen 
alvorlig, og her ser man især, hYorledes han synker. 

*) Bistmpgaard i D. Digtek. Hist. er en Trykfejl. 



Digitized by 



Google 



Tøger Reenberg. Jakob Schandmp. 301 

egen vidtløftige Maade. Nogle Fabler sendte han (1710) tU 
Kristen Yorm, og bad ham vise dem til Ole Rømer, hvis Mening 
han væntede efter som efter et Orakel. Med Sknespillet Æso- 
pus og de den indrykkede tolv Fabler var han færdig 1706; 
han havde aldrig set Originalen, men Rantzaa havde sendt ham 
en engelsk Oversættelse til at fordanske. Hertil kommer endnu 
Lejlighedsvers og nogle gudelige Sange og moralske Yers (Pytha- 
goræ gyldne Yers) og hvad der maaske er det bedste, de to 
Drikkeviser: I et Yinhns etc, og Kommer I Philosophister etc 
(oversatte 1702), saa har man Digteren færdig. Han er over- 
alt den samme, en Efterfølger af Bording, ogsaa i Yersemaalet. 
Først længe efter samledes hans Digte af hans Dattersøn Teil- 
mann i en Pragtudgave (Tøger Reenbergs Poetiske Skrifter. To 
Dele. 1769.), der tillige indeholder hans Levnet, og har faaet 
forøget Yærd ved Kofod Anchers Fortale (om Jnrister, der have 
været Poeter) og Luxdorphs Anmærkninger, der især, ligesom 
Digtene selv, oplyse den Tids poetiske Literatur.') 

Jakob Knudsen Schandrup (Herredsfoged i Jylland), 
hvis Digte falde imellem 1700 og 1717, og ligeledes først ere 
udkomne efter hans Død (Gurieuse Poetiske Skrifter. Kbh. 
1728. 4.), var Reenbergs samtidige. Hans slgemtsomme og al- 
vorlige Digte, Leverrim, Bindebreve, Bryllupsvers o. desl. oplyse 
kun hvor vidt Smagløsheden kunde gaa. ^Noget, som han uden 
Tvivl har holdt for Satire, er unssgtelig kun ækle Grovheder.^ 
Tre dramatiske Arbejder (En Romansck Masqnerade, Kaaber 
Gomedie, Hellig tre Kongers Gomedie) danne ligesom Slutstenen 
paa det plumpe, uhøriske Drama. Det eneste mærkelige, man 
kan finde hos ham, er et Stykke i jysk Dialekt, som findes i 
Bryllupsverset til Janus Friedenreicb til Palstrupgaard (1702), 
og nogle gamle Ord, som 

£t Ghaos er det alt, en blind Mixtur og Blanding, 
Hvad en vil have talt er ej en andens Ganding; 

i Jacob Kiellersvens Rejse: 

Ku tænkte jeg paa Nubis Krog^) 
Hvor Pluto er at finde, o. s. v.») . 



>) 8e i øvrigt D. Digtek. Hist. 4, 8. 17. og Prøverne dér. Franske 
og tyske Ord bragte han, fordi de vare almindelige, som 
Hedens Bæltet zingler os 
Og danske Slægter ere. 
Sproget har sine Egenheder, f. Ex. Lidefo^m paa -st: gjortest« 
') Jfr. nobiskrug (Helvede) i Grimms Deutsche Mvthologie. 
») Se i øvrigt i D. Digtek. Hist. 4, 51. Rahbek Om vor poet. Sa- 
tyres Litteratur i Minerva, September 1794. 



Digitized by 



Google 



302 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Ved disse tre Mænd havde Poesien intet Tundet Jdrgen 
Sorterap (f. i Ottestrup ved Slagelse, Annex til Sorterup, 
1662) anses for ulige st5rre. Han gik i Kjøbenhavns Skole, og 
blev, efter at have endt sine Studeringer, Huslærer hos Jeng 
Juel paa Juellinge, der kun ligger et Par Bøsseskud fra Helsted^ 
hvor gamle Peder Syv var Præst. Da han (1692) var bleven 
Præst til Lyderslev ved Store-Heddinge, var han Herredsbroder 
med Peder Syv indtil dennes Død (1702). Ved Herredsbrødre* 
nes Valg blev han Provst i Stevns Herred (1713). Han døde 
1723 (ikke 1722). Hans Minde lever endnu dér i Egnen; 
efter det var han en stræng og nidkjær Mand, der baade kunde 
mane og vise igjen.^) 

Ligesom P. Syv var J. Sorterup lærd Filolog og Oldgransker, 
og Læseren kan selv udmale sig, hvilket idyllisk Liv disse to 
Præstemænd, der i det mindste havde saa mange Syropathier 
fælles med hinanden, kunne have ført. F(3rend vi gaa over til 
hans Digte, ville vi betragte hans hertil hørende Skrifter: 

Til den lærde Filologi hører hans Afhandling De mense 
Isiaca i Wielandske Lærde Tid. for 1723, Nr. 37—50. Til 
de nordiske Oldsager: Nogle faae og korte Anmerkninger og 
Erindringer Om hvis der behøves til at erlange en rigtig og 
fuldkommen Forklaring Over de adskillige Billeder oc Figurer 
Som ere at see Paa det Æld-gamle, meget rare og Dyrebare 
Gyldne Horn (etc.) Ebh. uden Aar (Imprimatur 1717). Det 
første Kap. handler om dem, der have skrevet om Guldhornet 
og deres Mening, og kan altsaa endnu benyttes historisk. Hans 
egen Forklaring er: „Det har været et ældgammel hedensk Dansk 
eller Gimbrisk Gialderhom, det er et saadant., hvorpaa de gamle 
danske Hedningers Theologia og den Gudsdørckelse, som Aaret 
igiennem i hver Maaned skulde forrettes, saa og deres Philo- 
Sophia og den Videnskab de havde om Solens, Maanens og 
Havets Gang, hvorledis deris Aare-Omgangs Regning deraf skulde 
beregnis, har været. ** Det andet Arbejde, hvoraf man ser, hvor- 
ledes han forklarede Runeindskrifter, er De difficultatibus in 
monumentis runicis occarentibus i WieUmdske Lærde Tid. for 1723, 
Nr. 16—24. 

Hvad SOren Lintrup d5mte om hans Oldgranskning og 
Falster om ham selv, viser følgende Sted i Falsters haandskrevne 
Brevvexling. Falster skriver til N. P. Sibbern, 8. Sept. 1718, 
at han har været i Ejøbenhavn og besøgt SQren Lintrup, og 
vedbliver derpaa : Monstravit mihi tractatum de Aureo Cornu — 



') Sorteraps Levnet af Fr. Barfod i D. Psalmedigtn. 2. D. 

/Google 



Digitized by' 



Jdrgen |Sortenip. 303 

Sorterupii, hominis maledicé docti et ingeniosi, qui sordibns in- 
felids venæ poéticæ nostræ vernaculæ sacra non rar6 polluit, 
bonorum omnium existimationi infensus (sic), adeoque bonis om- 
nibus invisus. Guins de scripto rogatus a me sententiam et 
judidum Vir Celeberrimus (Lintrup) paucis respondit, dignum 
auctore suo esse libellum nec videre se posse, quibus insaniis, 
quo noTitatis studio actus ea orbi persvadere voluerit, qua sana 
et perita antiquitatis ratio merit6 stomachatur. 

Hans Præstigiæ æconomiæ ruralis (Forvalterkneb) har Hensyn 
til bestemte Personer og Forholde paa Vemmetofte Gods. Se: 
Braschs Vemmetoftes Historie, 2. Del. 1860. Engelstoft har 
givet Uddrag deraf i Skand« Lit. Selsk. Skr. 1805, 1. Bd. 

Sorterups Lejlighedsvers (Poetiske Smaa-Sagers Første Part^ 
Indeholdende adskillige Nytaars-Ønske, Binde-Breve, Ære-Digter 
etc. Ebh. 1714) kunne vi ikke opholde os ved; det er hans 
satiriske Digte og hans Heltesange, der maa afgjOre hans Værd 
som Digter. I de første finde vi ham bred, ivrig, ordrig, bil- 
ledrig, raa, plump som de andre ; det er den samme Poesi, som 
vi allerede kjende fra det forrige Tidsrum, fra selve Kingo, 
forstærket, ikke forædlet. Den Poetiske Skantze-Kurv (1709) 
blev foranlediget ved S5ren Lolk's Saligheds Vandrebog (1708). 
øMaalet, siger han, som dette mit Poetiske Skrift sigter til, er 
korteligen: Mig at ville bevise, at vort danske Sprog er saa rigt 
og overflødigt paa Ord og Talemaader, som noget andet Sprog" 
o* 8. V.; men han vilde tillige møde „de satyriske Gluffer i 
Lolks tvende Fortaler^, og han vil bede Læseren at sammen- 
ligne Lolks første Rimsang eller Ode med de af ham over samme 
Ode sammensatte Forandringer, saa vil man nok se, at han ikke 
er Lolks Lærling. Han meddeler virkelig ikke mindre end ti 
Forandringer deraf i alskens Versemaal, og saa „samme Ode 
forandret til en Sonnet^; og ^endnu forandret til en Recitatif 
efter Madrigalisk Art". Det er altsaa en meget dygtig Verse- 
mager og Rimsmed, vi have for os; men foruden den Samling 
af gamle Ord, som man kan høste, er der ikke stort andet ved 
Digtet, end at det tilligemed Svarene derpaa fører os midt ind 
i den Tids lidet elskværdige Digterverden« 

Som Prøve meddeles Begyndelsen med den gamle Retsl^riv- 
ning. Han laa en Morgenstund om Vinteren og drOmte; det 
indleder han saaledes: 

• Da Vinter-kuldens hvasse Fug 

Med Nordens Tudre-Vinde, 
Og Fnøsesneens Eave-fiug 
Sig snigendes lod finde 



Digitized by 



Google 



304 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Igiennem Leerig Landsby Væg 

I Bondens Brog at hvæse, 
Og bengte Biimfrost i hans Skæg, 

Med Tappe ved hans Næse, 
Hvidpuddred hans ukemte Haar, 

Og klampede hans Hæle, 
Ja gjorde Brackem' om hans Laar 

Til stif-glasseerte Fiele; 
Da Frosten saa i Huden reef, 

Og udi Næsen pirred, 
At mangen Skolepebling peef, 

Hvis Haand og Fod bar dirred; 
Da der foruden Steen og Sand 

Blev Fliisebroer picked 
Paa Belte-StrOmmens stridig Vand, 

Saa Hau og Jord sig skicked 
Eens hærdede at fare paa; 

Da Leyekudsk sig hyred 
Paa Kane-Meed til Roers at staa, 

Og Horse-skuden styred, 
I det hånd Mærens Rumpe vreed 

For Vinden af sin Svøbe, 
Did hen, hvor Jollen fordum gleed 

Og Smacken kunde løbe; 
Da mangen een i Eoyen sig 

Som levendes begraved. 
Og Natte-s5vnen rummelig 

Tvefoldede, ja laved 
Sig Bryst-værn udaff Gaase-duon 

Mod Vintervindens Bragen, 
Hvor bag han ducked need i Lunn, 

Og half bortsnibed Dagen (etc.). 

Det andet satiriske Digt er det han sendte Frederik Bost- 
gaard (Ret Tak, RarSkiemt og Ram Alvor), i hvis andet Stykke 
han „Hannem til Lyst og ingen til Last* afioaalede „Sat>Tisk 
Yiis disse Tiders Riim-Gierighed eller Gacoéthes Garminificum*. 
Anmærkningerne deri om de Rimsmede, han vilde hudflette, ere 
nu vigtigere end selve Rimene, der kun paa Drengevis pege 
Fingre ad de andre. Naar han f. Ex. rimer 

Ringsted Alders gamle Klude 

Koges op i lovlig Lud; 
Andre giver fqr en Mude 

Mange Daare-ramser ud, 



Digitized by 



Google 



Jdrgen Sorterap. 805 

saa sigter han ved det første til Lars Kok, ved det andet til 
Klans Dorus. Skal det være Yidd? 

Slutningen, hvori han beder om Rostgaards Betænkning om 
den ene af de tvende Rime-Slutninger, som medfølger, ender 
han med: 

Seer I noget, som er flikket, 

Kuldet, kroget og ey reent, 
Noget,, som er ilde skikket, 

Rumpeløs og hinker seent. 
Findes jeg en Pose-Priimer, 

Der ey bruger rette Liim, 
Navne-Stymper, dend, der riimer 

Med u-rimelige Riim, 
Linne-Fylder, Bogstav-Brekker, 

Titul-Brager, mørk i Sands, 
Glose-Kliner, Tone-Strekker,* 

Ord-Fordærver, Klippe S vands, 
Findes jeg een Meening-Myrder, 

Der giQr gode Ord til Gruus; 
Taushed mig da frit paabyrder. 

Jeg skal tie, som een Muus.^) 

Sorterup var stolt af sin Færdighed og af den Evne med 
Lethed at kunne bevæge sig i alle Former; det var ikke alene 
sig selv hau derved troede at ophoje, det var det danske Sprog, 
hvis Fuldkommenhed han vilde lægge for Dagen. Naar han 
efterlignede fremmede sydlige Yersearter, saa maatte det ligge 
ham endnu nærmere at tilbagekalde de gamle nordiske. Dette 
gjorde han i sine Nye Heltesange om Kong Frederik den Qerdes 
Sejrvindinger 1715 (Kbh. 1716. 4.). Ved disse fem Sange, 
hedder det, „danner han et mærkeligt, man kunde næsten sige 
gaadefuldt Mellemled mellem den ældre Kjæmpevise og den 
nyere Romance; hans Harpe var her ligesaa dybtonig, alvors- 
fuld og nordisk, som den næsten var enestaaende**. Man kan 
ogsaa sige, at Kjæmpevisen med dens Omkvæd førte næsten af 
sig selv en mere naturlig, stundum naiv og hjærtelig Simpelhed 
med sig, og hvad Eango var for Psalmen, blev Sorterup for 
Heltesangen. Men denne Ros maa være nok, og den er stor 
nok til at stille hans Navn h5jt i Poesiens Historie. Med 



*) Den Lnxdorphske Samling af Danske Vers. 10. B. og Rost- 
eardiana i Ny Kgl. Saml. Nr. 1380. fol. Rahbek Om vor poet. 
Satyres Literatur i Minerva, Sept. 1794. 
IV. 20 



Digitized by 



Google 



306 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Rahbek at taJe om Tyrtæus og Pindar og Iliadens anden [Bog 

er en Overdrivelse, der vil skade Sorterups Ry. Ejæmpevise- 
i tonen var ingenlunde uddød; den lød endnu, som her i Alvor, 

« saa andensteds i Spøg. Gjentage den kunde han, og det har 

^ han gjort godt; men hvad han ikke kunde gjengive, var den 

gamle ypperlige Poesi selv. Ogsaa her møde vi den samme 
I Higen efter søgte Vendinger og Billeder som i hans komiske 

Digte, og det endog paa de mest fejrede Steder: 



Hr, Sested har avlet en S6n under 0, 

De Svenske til Sorrig og Kvide; 
Han haver den Skjæbne, han aldrig skal dø, 

Og aldrig sin Klædning opslide. 
Af Herren er Sejren alene. 

Hans Fødsel var blodig, hans Moder var Mand, 

Hans Amme var gloende Lue, 
Hans Vugge* var vinged og gungred paa Vand, 

Al Verden det Foster skal skue. 
Af Herren er Sejren alene. 

Tre Konger stod Fadder, dér Barnet kom frem, 

I^ alle med ligegod Ville, 
Det flakked om Havet, dog landede l\]em, 

Paa Rygen og Ruden at spille. 
Af Herren er Sejren alene. 

Den Sejer Hr. Sested for Rygen erholdt 

Af Rygtet tog snelleste Vinger, 
£S Fjeld er at finde saa stejl og saa stolt, 

At den jo derover sig svinger. 
Af Herren er Sejren alene. 

Dette er jo ikke den rette gamle Kjæmpevise; det er en Ud- 
artning deraf, med noget MSpillevid" i, som Rahbek selv til- 
staar; det, som bringer os til at overse det søgte deri, det 
som fortryller os, er den gamle uvæntede Tone. Men denne 
falske Melodi er netop Vidnesbyrd om, at den gamle Poesi 
laa for Døden, og Sorterup selv vidste det meget godt, at 
den var bleven til Spot for de dannede, at han her sang for 
døve Øren: 

Kan vore Tider vel fordrage Kjæmpeviser? 

Var det en Menuet, en fransk Bourré, var det 



Digitized by 



Google 



Jorgen Friis. 307 

En sponneny Concept, thi sligt er det man priser, 
Yar det paa Moden gjort, saa var det godt og ret. 

Det gik virkelig, som Grundtvig bitterlig bevæget siger: 

Lirespil om Paarses Færd, 
Det blev Danmarks Heltekvæde. ^) 

JOrgen Friis (Præst i Helsinge, f 1740), hvis Poetiske 
Skrifter ere udgivne af hans S(3n (1752), var anset for en yp- 
perlig Digter, og stilles ved Siden af Sorterup paa Grund af 
sit Digt De Svenskes Indgang, Fremgang og Udgang af Norrig 
Aar 1716. Rahbek finder deri „en vittig og vakker Opfindelse, 
sindrig og elegant Vending af Begyndelse og Slutning og mange 
ægte homeriske Naiviteter**. Men det er der nu slet ikke noget 
om, og det er næsten ubegribeligt, hvorledes en saa smagløs 
Rimer er kommen til saa megen Ære. Hvor smagløs han er, 
kan dog enhver se af Kjøbenhavns Taare, udøste i den store 
og bedrøvelige Ildebrand 1728, hvor han blandt andet synger: 

Vor Frue midlertid i denne Kvalm og Varme 
Faldt ned paa sine Knæ, Gud maatte sig forbarme, 
Hun gav det sidste Suk, og saa besvimed hen, 
Det bliver længe til hun kommer sig igjen. — 

Man kan paa Runde-Taam ej Sol, ej Maane skue. 
Og Stjærnens Vej er skjult i taageblandet Lue; 
Dd-Stjæmen blusser op i hver en Kant og Vraa, 
Og det er fælt at se omkring i Aabenraa. 

Om det saa er Rahbek, kan han dog her se, hvor „ustridig 
Faldet fra Kraft og Værdighed til usigelig Plathed er h5jst 
overraskende,**) 



') Kr. Thaarup, Dansk Bibliothek. 1. H. 1827. D. Digtek. Hist. 
4, 75. D. Psalmedigtn. 2, 353. Schlegels Der Fremde, Nr. 40. 
Rahbeks Tilskuer 1800, Nr. 64-65. Udvalgte D. Viser, 5. D. 
Efterskrift. — Foruden de mindre Vers i den Wielandske Sam- 
ling, 2., 6. og 7. 6. findes Ærediglet til Niels Juel i Bangs Sam- 
linger, 7. St Trykte og utrykte Vers findes i Rostgardiana 
paa Universitetsbibl., deriblandt Tak for Tak til Peder Svane 
i over 40 Rim paa -ane, og et egenhændigt Brev til Rostgaard: 
i Ny Kgl. Saml. 1388. fol. (Sorterups Svar for Lorterup imod 
et meget phantastiak Krippel-Hoved) o. fl. St. 

»; Udvalg i Kr. Thaaraps Dansk Bibliothek. Danske Tilskuer 
1793, Nr. 79-80. D. Digtek. Hist. 4, 136. 173. D. Digtek. 
under Frederik den femte, S. III. 

20* 



Digitized by 



Google 



308 Holbergs Tidsalder. Daosk Poesi. 

Niels Lncoppidan (Lundby, Præst i Landet paa Taas- 
iiige, t 1730), Oidgransker ligesom Sorterap og bekjendt af 
sine Bemærkninger over Marsk Stigs Tavle i Stubberap Kirke, ^) 
Forfatter til Forklaringen over Johannis Aabenbaring, var lige- 
ledes patriotisk Skald og besang Tønningens Erobring 1713, 
Gabels Sejr over de Svenske 1715; men st5rst Ber5mmelse har 
han indlagt sig ved sit Poem, kaldet Tobaks Berdmmelse '), 
hvilket Schlegel kalder ett af de skjOnneste danske Digte, tanke- 
fuldt, ildfuldt, som baade Naturen og Poesien have hørt paa 
med FornOjelse, og hvis Ypperlighed maa have været almindelig 
erlgendt, da Holberg siger (thi det maa vel være det, hvorom 
han taler): ^Yi have paa Dansk et Vers til Tobaks Ber5m- 
melse, som er et Mesterstykke udi den danske Poesi." 3) Det 
falder Forf. tungt at forstaa. Ja, naar det trivielleste Æmne 
kan blive ædelt og en væmmelig Skildring idyllisk, saa vil Poe- 
sien med FornOjelse høre paa Lncoppidan, f5r ikke. 

Se: Prøverne i D. Digtek. Hist. Her kun ett Par, som 
Forf. haaber, uden Trykfejl: 

Fordi den spunden Urt vi frem for andre skatte. 
Ved -den vi Svaghed ud af alle Lemmer patte, 
Og vugge Sandserne hen i en roelig Slom, 
At vi er taalig i hvor Verden tumlis om. 

Det kolde Hierne-Flod, der i vor Isse pirrer 

Ved Røg og NVsestøv vi krafteligen irrer, 
Bedrøfvet Oyne-vee, der seer til alle suurt, 
Eand trøstes udi Røg af denne dydig Urt. 

O tyckis dig der er en Kimer i dit Øre, 

Du kand den klare Røst for Bruusen ikke høre, 

Om Tand-vee bremser dig og snerper Mund og Kind^ 
Lad Læben spille med Tobacks-Røg ud og ind. 

Om seye Vedsker vil dig i dit Luft-Rør hacke, 
Og korte Talens Vey, du rOmmer til at snacke. 



«) D. Mag. 3, 194. 

*} Til Titelen, som staar i D. Digtek. Hist. 4, 126, maa fbjes: 
Og til Trykken Nylig Lagt op paa Tokabs-Spi odernes Bekost- 
ning Aar 1714. Aflang Format. 

') Holberffs Epistl. Epist. 91., som handler om The, Kaffe og To- 
bak. At han mener Lacoppidans Digt. antager G. L. Baden i 
sine Antikvariske o. s. y. Notitser i Minerva, December 1817. 



Digitized by 



Google 



Niels Luppopidan. Laarids Thura. 309 

Paa fastend' Hierte du vor søde Mund-røg smag, 
Og Drøblens B>rde løs i sødeste Behag. 

Alle Stænder forfrisker Tobakken; hertil hører hin idylliske 
Skildring af Bonden: 

Arbeydsom Bunde tiit ved Agrens Ende beeder, 
Sin stompet Leer-Tud op blant S()m og Pinde leeder, 
Faar Munden udi Brand, og seer sin Lyst oppaa, 
At Padder, Brems og Myg for hannem idge maa. 

Om Aften Solen ned bag Skov og Bierge glider, 
Han finder i sit Lif Mafv-Ormen hannem bider, 

Gaar derfor til sit Buus med Længsel og Begier, 
I Skorsteens-Skiødet til sin Nader-Gryde seer. 

Den lydig Luce self hans soodet Pibe stopper, 
Og mod ham udi Dantz med Glød og Klemme hopper. 
Hun klapper ham paa Ryg, han skal ey blive vred, 
F5r han faar Piben ud, er Disk og Dug bereed. 

Til Gildis naar han kand med 011 Tobacket svale, 
Da veed han Natten ud om gammel Sagn at tale, 
I Dagning dingler han hiem paa sit platfod Øg, 
Og henger Næsen i sin korte Tud i Røg. 

Hvo kand dend moersom Lyst og Tidkort nock fortælle. 
Hvor sødt dend lumske Røg kan Tiden fra os stiæle. 
Hvor dybt man tæncke kan ved dette Pattedrag, 
Og Venner benckis kand om denne tOrre Smag. (etc.)^) 

Laurids Thura (Biskop i Ribe, f 1731) kom i Leiden 
i Bekjendtskab med Rostgaard, og var nogle Aar med ham i 
Oxford. Deres Samliv gav Anledning til at han forfattede Hans 
Rostgaards Levnet, der først senere udkom (Kbh. 1726. 4.), et 
Poem, som ingen nu læser uden for de historiske Anmærkning- 
ers Skyld. Som Digter var han meget anset, men det var dog 
ikke hans Ojemed at udgive sine Smaasager; da imidlertid Op- 
læggeren ønskede det, frygtede han for, at det kunde gaa ham, 
som mange andre, at hvis han ikke gjorde det, kunde andre 



') D. Digtek. Hist. 4, 124. 152. Schlegels Der Fremde, Nr. 40. 
D. Psalmedigtn. 2, 357. Rahbeks D. Tilskuer 1802, Nr. 94 
og 95. 



Digitized by CjOOQ IC 



310 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

udgive dem forvanskede. (Den Gang maa altsaa, hvis For&tteren 
ikke skyndte sig, enhver anden have haft Lov til at oplægge og 
fordærve hans Værk.) Denne Samling kaldes Adskillige poetiske 
Bager (Kbh. 1721. 4.), og slutter med den Oversættelse af 
Versene i Saxo Grammaticus, der siden bleve indførte i Schous- 
bølles Saxe. Det er utaalelige Rim. Heller ikke i Resten har 
han gjort noget Udvalg eller tænkt paa hvad han selv skrev til 
Falster, da denne udgav Ovids SOrgedigt og Breve: 

Naar Yin er Bærmen næst, og ligger paa en Helding, 
Der bleven er saa tyk, som Lummer og som Velding, 
Er det urimeligt, og kommer slet til pas, 
At bære frem til Gjeest af sligt i Guld og Glas. 

Nogle aandelige Sange ere oversatte af Tysk; deriblandt Nu 
hviler Skov og Vænge (Nun ruhen alle Wålder). Nogle Epi- 
grammer af Martial ere oversatte. Blandt de øvrige anser 
Nyerup Verset til Rostgaards Bryllup for det bedste, thi han 
holder det for en ret passende Satire over denne Art Lejlig- 
hedsvers. Men det kosteligste er unægtelig den heroisk-hi- 
storiske Ode over Hans Rostgaards Hest, som han skjød ibjel 
ved Ulvesø: 

Sorger, Kronborg Amtes Heste, 

Smager aldrig Græs og Hø I 
En af Eder, ja den bedste 

Savnes nu paa Sællands 0. 

Rostgaards brune Elippert mindes 

Hver af eder ganske vel; 
Han ej mer i Live findes, 

Rostgaard skjød ham selv ihjel (etc). — 

Vrinsker, Kronborg Amtes Heste, 

Æder lystig Græs og Hø I 
Den I elskte, som den bedste, 

Ligger vel nok 1 en Sø. 

Om og Ravn ham ingenlunde 

GjOre dér det mindste Mén; 
Ikke t6r Pér Jydes Hunde 

Heller løbe med hans Ben; 
Ingen skal hans Hoved tage 

Fra hans Krop og Lejersted, 



Digitized by 



Google 



Laurids Thara. Albert Thnra. 311 

For at staa paa Gjserde-Stage, 

Til at kyse Erager med. 
Som i Olie man gjemmer 

Mangen rar og nipper Krop, 
Skjuler Vandet nu hans Lemmer, 

Renlig dér at tæres op. 
Lykken hannem lod bestyre 

Vel saa ren og smuk en Grav, 
Som Poetens Bi og Myre 

I en gylden Draabe Rav. 

Vrinsker, Kronborg Amtes Heste (etc. etc). 

Falster skrev til £[rause postrid. Id. Aprilis 1731: £ vita 
beate excessit noster Episcopus Ripensis Laurentius Thura, 
poStarum Danorum suj ævl facile princeps, qui præter Volumina 
poématum, quæ vivns edidit, Pia Hugonis Desideria vernaculo 
metro expressa reliquit (Falsters Brevvexling). 

Dette Skrift, som Albert Thura har udgivet, hedder: Sjæl- 
ens gudelige Attraa og Forlængsel — Paa meget søde ognætte 
Latinske Vers fremsatte af Herman Hugo, og nu udi Danske 
Riim oversatte (etc). Kbh. 1738. 4. Med fine Kobbere, hvis 
Æmne og Udførelse svarer til Tidens Smag. Versemaalet 
Alexandriner. Ligesom det var en Samvittighedssag for Sorterup 
at bruge hedenske Guders Navne, maa det vel ogsaa have været 
for denne Digter; thi det hedder, »at som Hermannus Hugo 
har skrevet sin Bog efter poetisk Maade og indført mangfoldige 
Ting af mythologiske og hedenske Fabler, ere mangesteds i 
denne Oversættelse de Ting plat udelukte, som kunde drage en 
hellig Sjæl, der fik sligt at læse, fra al sin Andagt", men tildels 
dog ogsaa for at undgaa oplysende Anmærkninger. F. Ex. I 
det Sted om Proteus er denne udeladt, og sat isteden: 

Her skaber man sig om vel ti, ja Snese Gange; 

isteden for Gydippes Æble er sat Evæ Æble; Jupiters Navn 
er 'plat udeladt; for Libitina staar Døden (etc.).^) 

Et vægtigere Navn i vor'Literaturs Historie har hans S5n 
Albert Thura; men som Digter ligner han de andre. Han 



>) Se i øvrigt D. Digtek. Hist. 4, 57. Schlegels Der Fremde, Nr. 
59. D. Psalmedi^n. 2, 355. Vita Laurentii Thuræ ser. N. 
Hjort. Ripis 1827. 



Digitized by 



Google 



312 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

har ndgivet sine Rimener i flere Samlinger: Adskillige Betænk- 
ninger og Indfald (Kbb. 1726. 4. 1741. 4.). Halvandet hund- 
rede, mestendel moralske, Betænkninger og Indfald (Ebh. 1728. 
4.). Til Ulykke brændte hans Præstegaard i Lejrskov samme 
Aar som Ejøbenhavn 1728, hvilket atter gav ham Anledning til 
at rime: (Beskrivelse over Ildebranden, som lagde Lejrskov 
Præstegaard i Aske, med samme Autors Modige Taare over 
Kjøbenhavns Bdebrand. Ebh. 1730. 4.). Forf. nænner ikke at 
dvæle ved denne Beskrivelse, der ikke sjælden bliver komisk, 
og minder om Beskrivelsen over Floderne i Peder Paars, men vil 
heller meddele ett Par af hans Epigrammer, der tildels tillige 
ere paa Latin: 

En Mus er død i Nat, blev slagen med en Sten, 
Og siden druknet til, o dobbel Død og Ménl 

Mus hac nocte perit, verum miserabile lethoml 
Bis moritur: sax6 læsa nequatur aquls. 

Betænkning over en stor Nødd, 
som der var slet intet i. 

Store Nødder, ingen Ejerne, 
Tomme Tønder, hOyest Klang, 
Lange Slyngler, liden Hjerne, 
Oaar det saa ej mangen Gang. 

Der findes ogsaa en Sang, som blev brugt af Kolding Latin- 
skoles Disciple ved May grevernes Omgang 1724, „en Levning 
fra forrige Tiders Maygreve-Gilde, som nu er aflagt**. 

Albert Thura førte en rimet Brevvexling med Konradine 
Rostgaard. Ebh. 1734, som er aftrykt i Schøoaus Lærde 
Fruentimmer.^) 

Her maa vi atter mindes Tychonius, ikke for at give 
Prøver paa hans pudsige Poesi, men for at oplyse, hvorledes 
den gamle Kjæmpevise ingenlunde var glemt> og hvorledes dea 
brugtes til Spøg. 



Se i øvrigt Yorm 2, 488. D. Digtek. Hist. 4, 213. Hverken 
Vorm eller Nyenip omtale, at han var Magister. Han blev 
Magister 1726; men det filosofiske Fakultets Dekaous Mag. 
Thestrup indbød hom paa ny 1735. (P. N. Thorup, Blandede 
Efterretninger angaaende Ribe Eathedralskole. Ottende Fort> 
Bsttelse 1837. S. 70.) 



Digitized by 



Google 



TychoniuB. 313 

Han begynder et Bindebrev til sin Datter fra BOmenemed: 

Det var liden Hr. Johan, 

Han lysted de Dyr at bede, 
Saa tog han sin Rakke og Høg, 

Og red ad vilden Hede. 
Saa listelig føre vi vore Rnner. 

Det var liden Hr. Johan, 

Lagde Sadel paa Ganger graa, 
Og liden Peder paa hviden Ørs, 

Ad Skoven saa lader de staa. 
Saa listelig etc. 

De bedte Hjorte og de bedte Hind, 

De bedte den usele Hare, 
Og alle de Dyr i Skoven var, 

De vare i Frygt og Fare. 
Saa listelig etc. 

Det var mod den Aftenstund, 

Da Solen gik ned under Lide, 
Begge de Adelings Heilede to 

De vilde af Skoven ride. (etc.) 

Og aldeles rigtig ender han med: 

Saa raader jeg hver en stolten Jomfnie, 

Hun gaar ej om Aften saa silde, 
I hører nu hvor de Heilede to 

De ledte stolt Else i Gilde. 
Saa listelig føre vi vore Runer. 

At man ogsaa paa ny bearbejdede de gamle Yiser, men 
saa vidt muligt i den gamle Tone, viser et andet Forsøg, hvis 
For&tter ikke Igendes: Ubeten ksomhed Falder ilde ud, og en 
alt for-utidig Sposkhed Føder tit Beskiemmelse af sig, Yiist udi 
de herudi anførte Exempler af tvende gamle Helte-Sange, Udi 
det første Om Her Peder og Liden Kirsten, Og udi det andet 
om Her Tygge Hermandsen og Jomfru Mette Lille. Trykt Aar 
1722. (Hjelmstjerne 1879. 8.). 

Heller ikke vil det være af Vejen at efterse Tychonii og 
andres Kantater og at sammenligne dem med Evalds.^) 



') Foraden i BjeriogB Udgave findes Tychonii Poetiske Skrifter 
i Ny Kgl. Saml. Nr. 823. 4. 828. 4. 2051. 4. 



Digitized by 



Google 



314 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Endelig mærkes, ikke for Poesiens, men for Indholdets 
Skyld to historiske Digte: 

Johannes Schrøder, Kort Historiske Beskrivelse oyerFride- 
richshald Paa Riim sammenskreven og med nødvendige Aumerk- 
ninger oplyyst. Kbh. 1727.4. i Alexandriner. Forfatteren var 
Rektor dér, var kaldet dertil for fem Aar siden, og indhentede 
de Efterretninger om Byen han kunde, hvilke han meddeler i 
Anmærkningerne. 

(Hans Friis), De Norske (hos Nyerup urigtig: de danske) 
Findlappers Beskrivelse udgivet Anno 1740. Kbh. I Alexan- 
driner, og afhandler i syv Paragraffer deres Boliger, Klædedragt, 
Trolddom etc. 

Den didaktiske Digtning, der adspredt forekommer hos 
de forrige, træder ogsaa frem i et stort Digt Povel Juel, 
hvis Fader var Kjøbmand i Thrond^jem, besad gode Evner, men 
en slet Karakter. I Tyskland, hvor Kongen lod ham rejse for 
Bjergvæsenets Skyld, forfaldt han til Spaadomskunster, Dr5mme- 
tydning o. desl. Efter sin Hjemkomst blev han Byfoged i 
Bergen, og drOmte en Gang, at Kongen lod ham kalde til sig og 
vilde gjOre ham til Storkansler, og paa det rejste han til Kjøben- 
havn. Storkansler blev han ikke, men Amtmand over Lister og 
Mandals Amt. Saa søgte han Kongen om at blive Etatsraad; thi det 
var besværligt for en ubemidlet Mand at gjOre et godt Giftermaal 
^\ disse Egner, hvor de rige Brude, helst naar de tillige ere for- 
nemme, ere saa rare som orientalske Perler, med mindre Æren 
forgylder hans Armod*. Da han uagtet tre kongelige Ordrer 
ikke vilde frigive et fremmed Skib, blev han afsat. Saa skrev 
han en Memorial til Kongen, hvori han blandt andet yttrede,at 
Tiderne vare foranderlige, „og en Flue kunde inkommodere en 
Elefant*.^) En skarp HOjesteretsdom gik over ham for en af 
ham afsagt uretfærdig Dom ; saa rejste han til Sverrig, og opslog 
Hdjesteretsdommen paa Galgen udenfor Halmstad. Ikke des- 
mindre kom han tilbage, og indgik i Kjøbenhavu Forbindelse 
med den svenske GeneralmigorCoyett; de foresloge igjennem den 
russiske Resident Ozaren, at sende en Koloni til GrOnland« og 
under Paaskud deraf bemægtige sig Island og Færøerne, ja at 
sætte sig fast i Norge. Forhandlingerne bleve røbede, og Povel 
Juel henrettet paa Nytorv 1723. Coyett blev benaadet med 
Fængsel paa Livstid, og drak sig il\jel. Det var langtfra noget 
lyksaligt Liv, og dog havde Povel Juel just studeret paa hvor- 
ledes det knnde forhværves, og gjort det til Æmnet for sit Digt 



*) I D. Di^k. Hist. 4, 197 er det sidste Ord glemt, som dog er 
det vigtigste. 



Digitized by 



Google 



Povel Juel. 315 

Et lyksaligt Liv (Kbh. rmprimatur 1721. 4.)i der strax da det 
ndkom, fik en overordenlig Afsætning, og saavel den Gang som 
senere blev meget rost. HOjer siger i sin Anmældelse^) efter 
nogle mindre Udsættelser: Sed quls in Poéta tixpt^etav pbilo- 
sopbicam requirat, sui sufficit bene sensisse, nitide proloqui, 
atque nativi sermonis copia atque elegantia pollere. Quas landes 
suo sibi iure auctor grauissimus videtur vindicare. Suhm giver 
Digtet det Skndsmaal : ^Om jeg anser dette Poema for næsten det 
bedste vort Sprog bar at fremvise, da gjor jeg ikke for meget 
deraf«. 2) Ikke desmindre bar Forf. længe raaattet søge efter 
noget, der kunde være værdt at meddele som Prøve, og vil lade 
sig n5je med dette af Lands-Levnets Bebageligbed : 

Hånd (Bonden) Stierne- Printzen seer med Guld bver Dag at male 

De blankke Guders Borg og lysblaa Perle-Sale, 

At grysse mild og blid bans Morgens Arbejds Stund 
Og lyse Gunst og Vext til bans Forretnings Pund. 

Hånd hører Markens Folk at stemme deres Tunger, 
Hvor Skovens Sangersker en Morgen-Psalme siunger. 

Hvor Vandets Fiæret-Flok med plasken bader sig 

Og alle Næbber er med qvækken glædelig. 

Nu spirer Komet op til Skabermandens Hæder 

Og Agerlandet i en lysgrOn Kiortel klæder, 
Nu væver Bladene et Teppe oven paa, 
Nu titter Axet frem af hver besvangret Straa (etc.).^) 

') Nova literariaNr. 10. Han anfører ogsaa deraf nogle sjældnere 
Ord, som Greede, Drævels Mand, Styl (Styld, furtum), Ribler, 
fripostig, uombærlig, dog uden at dadle dem-, og som tyske: 
besvangred, anmasse sig, grdsse, traurig, og mener, at man 
med samme Ret kunde optage dem, som erhverve, zire, op- 
merksom, halsstarrig. 

*) Han tilfbjer: „thi vel have vi ligesaa godePoemata af Rose og 
Falster, men deres ere ej Originaler, kun Oversættelser**. Om 
Povel Juels andet Skrift Den gode Bonde. Kbh. 1722. siger 
han, at det er det første Værk Agerdyrkningen vedkommende, 
der er udgivet af en Nordmand, og som i sig selv heller ikke 
er at for^e. (Suhms Tykke om Poul Juul i Odin Wolffs 
Journal, August 1810, S. 187). Jfr. Buschings Nachr. 3, 370. 

') I Bogens Efterskrift omtales det danske Sprog. Se i øvrigt D. 
Digtek. Hist. 4, 195. Hoyer, Leben Friedr. des Vierten 2, 97. 
PovelJuels Projekter o. s. v., et Bidrag til Enevældens Historie, i 
Danske Saml. 3, 47 fgg. I Frederik den Qerdes Daeregister er hans 
Henrettelse henført til 1721. Falster henfører den i Amoenit. 
philol. 1, 1. De anima humana, til 1723 og tilf&jer: Unum hoc 
memorabile visum est, quod adventante jam postremo vitæ die, 
exemplo Jnlii Cani, cnm ad supplicinm duceretnr, malta et præ- 
clara, ut erat magna vi ingenii, de Aoima cam doctis dissereret. 



Digitized by 



Google 



316 Holbergs Tictsalder. Dansk Poesi. 

Den egenlige Satire, ikke disse pluddrende og 'sluddrende 
satyriske Glufifer, som næsten alle Poeter fra denne Tid, Sorte- 
rup med, gj5re sig saa meget til af, den egenlige Satire er 
næsten det eneste, der viser os, at poetisk Sans ikke var uddød. 
Men den var sjælden, og det er egenlig kun en Mand, der har 
foreviget den og med den sig selv, Kristian Falster, anset 
som Filolog, men st5rre som Satiriker, og den eneste, der kan 
stilles ved Siden af Holberg. De ere væsenlig forskjellige. For 
Holberg var den gamle danske Poesi ikke til; han sprang, og- 
saa i Henseende til Formen, strax over i Alexandrinen, ligesom 
Boileau, og naar ban i Begyndelsen brugte ældre Versearter, saa 
var det kun for at gjOre dem og deres Uregelretheder latter- 
lige; naaf han siden anvendte dem (i Gille Hansdatter), saa laa 
der ogsaa i selve Formen Satire. Falster hørte til den gamle 
Skole ; det er, som om det gamle, f5r det sagde Farvel, vilde vise 
sig i sin ædleste Skikkelse. Lauremberg begyndte, Falster fuld- 
endte. Form og Behandling falde hos dem sammen. Begge ere 
stundum skarpe nok, men ikke bidske; begge formilde Braadden, 
Falster især, med en „viss godmodig Jovialitet". Der er noget 
nobelt ved ham, han har et ædelt Maal for Oje; i det han 
revser Daarligheden, svæver det ophOjede for hans Sjæl; han 
spøger maaske ved en enkelt Hentydning til en eller anden virk- 
elig, endog kjær, Person, men han stikler ikke; det, der be- 
væger ham, er ikke Hang til at gjdre Nar ad nogen, men Af- 
sky for Fejlen og Græmmelse derover. Og det er den ægte 
Satire.^) 

Falsters Satirer kom kun ud enkeltvis, de første omtrent 
yed samme Tid som Peder Paars ^), uden Forfatterens Navn. 



>) Det maa herved mærkes, at Falsters Hentydninger i de første 
Satirer, som han udgav, dog uden at nævne sig, naar han 
sigter til virkelige Personer, som til F., en Frangaise hos 6e- 
heimeraadinde Harboe, i Disse Tiders onde Optugtelse, ere al- 
deles uskyldige. Det er kun i Satiren Om falske Venner, at 
der forekommer en, endda Qærn, Hentydning til hans Forhold 
til den da afdøde Biskop Thura; og i Den latinske Skriverstue 
-trækker han (efter Krarup) en Provst dygtig igjennem, hvis 
Navn var R. 8.** men denne hører, som Overskriften viser, til de 
satiriske Arbejder, hvorved han og hans Ven, Henri k Horne- 
mann, morede hinanden, og som ikke vare bestemte til Tryk- 
ken. Verdens umaadeliee Bugfylde af Henrik Hornemann lod 
Niels Foersom ogsaa trykke i Viborg uden Forfatterens Vidende. 
(Brev om ældre danske satyriske Poeter, i Minerva, Januar og 
Marts 1797, og I Anledning af Bidraget til vor satyriske Lite- 
raturs Historie, i Minerva, Juli 1797, S. 39—42, og en Note i 
Minerva, Sentember 1797, af N. B. Krarup). 

*) Det er endnu uklart« naar den første Satire, Disse Tiders onde 
Optugtelse, kom ud. Hojer siger, at Aaret 1716 er en Trykfejl 



Digitized by 



Google 



Kristian Falster. 317 

At han hverken selv navngav sig eller overalt var bekjendtsom 
Forfatter, ses af hans egne Ord. *). De mange Oplag deraf 
vidne om den Yndest de have vundet hos hans Samtid. Hol- 
bergs Uven, HOjer, anmældte dem ogsaa, tildels paa Holbergs 
Bekostning, og fremhæver, at de ere fri for personlige Angreb.*) 



for 1720; en saadan Trykfejl ser underlig ud, man skulde snar- 
ere tro, at det kande være en Trykfejl for 1710; men saa tid- 
lig kan han ikke have begyndt. I sin latinske Brevvexling 
omtaler han første Gang sine Satirer i et Brev til Fabricius 
postrid. Non. Decembr. 1721: edo porro satiras lingua vemacula) 
sed dvwvuiJLOj^, 

^) I Amoen. philol. 2, 104: De lanificii honore antiquo, taler han 
om Daarers alamodiske Leveregler, som om den var af en 
anden: Honestissima multoque saluberrima Philosophi eajusdam 
nostratis Satyra Hafniæ A. 1721 in vulgus exierat, de Stulto 
vitæ comraunis usu. Den blev forelæst i et Selskab, hvor han 
var, og han anfører Indholdet. 

*) Hojers Nova literaria, sidste Nummer. Da dette Skrift er saa 
sjældent, at det næsten ikke kan nytte at citere det, meddeles 
denne mærkelige Anmældelse i sin Helhed: Vidit litteraria in 
patria respublica paucis abhinc mensibus plures inter 8uos,Satyr08 
dicam au Satyricos, quam multo ante tempore in vernacula 
nostra se ostenderunt, et, vt fieri solet, adeo diuersi coloris 
atque habitus, vt diversis plane sideribus natos esse, facile 
appareat. Qai vulgo piebis, vt fere certius esset lucram, plebeia 
quin obscæna sabinde cecinernnt, eiusmodi Lectoribus laudan- 
dos permittimus. Nobis saltem licebit hoc quidem loco bina 
memorare SatyricaCarmina, ab eodem Auctore profecta, quæ, 
qui inter nos optime de hoc genus scriptis solent iudicare, op- 
timis inter Latinos, Gallos Germanosque Satyricis, si non præ- 
ferenda, iungenda tamen atque æquiparanda esse censuerunt. 
Prioris inscriptio est: Disse Tiders onde Optugtelse, in cuius 
Titulo errore Typothetæ 1716 pro 1720 irrepsit. Alteriusautem: 
Den daarlige Udenlandske Reyse og modige Hiemkomst. Utrius- 

aue autorem nobis amicissimura magis delectat ignoto nomine 
ocere lectores, quam sit turpe et ridiculum voluptatis libidi- 
nisqne et præcepta iuuentuti imprimere, et bene ad luxam in- 
stitutis amplissimam se ipsum corrumpendi subministrare occa- 
sionem ; quam alto supercillo per aliorum incedere ludibria, et 
hominum ridere, non vitia, sed fata, non maligne acta, sed 
errores atque cespitationes, a quibus Sapientissimus quisque 
cauet quidem, sed eo ipso docet, quam param ab illis se sentiat 
abesse. In quo (ut veteres prætereamns) vel summo inter G al los 
Boylæo præferendum est nostri auctoris modestissimum inge- 
nium, qui ita voluptatis risit præcentores, vt neminem præ ocuiis 
habttisse queat videri. Quodsi publico bono plures eiusmodi 
Scriptioni horulas impendere placuerit optimo simul et inge- 
niosissimo auctori, bona eius cum venia rogamus, vtad a m bi- 
ti oniø. inuidiæ, superstitionis, avaritiæque stultitiam 
exsibilandam suam operam connertat, cum eiusmodi vitia nemo 



Digitized by 



Google 



318 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Holberg selv, som er en af dem, der rose den gode Yens 
Skrifter, tilstaar gjeme, at Falsters Vers ere honette og uskyld- 
ige".^) Paa samme venlige Maade stødte Holberg og Falster 
sammen, da denne uden Mærke indgav sin Satire De falske 
Venner for den af Holberg udsatte Beldnning, om hvilken Hol- 
berg sagde, at „Autor alene har skrevet for at beære det be- 
gyndte Værk og opmuntre andre; Poesien og Tankerne ogsaa 
give tilkjende, at Skribenten er en gammel og vel exerceret 
Poet.«») 

Fidsters Satirer ere udgaaede fra Betragtninger over Livet 
og Sædernes Tilstand i Fædrelandet; de have Indhold, og det 
er derved at de hæve sig over alle samtidige. Hans egen An- 
givelse oplyser, hvorledes hans første Idé mangen Gang er op- 
staaet lejlighedsvis ved Eftertanke over forefaldende Begiven- 
heder, og at han gjentagne Gange har omarbejdet dem. ^) Hans 
fortrinlige Skildringer føre os livagtig ind i den Holbergske 
Tidsalders Sæder, Skikke og Daarligheder, saa at disse Satirer 
ere Komplementer til Holbergs Skrifter, med hvis Indhold de 
ofte støde sammen. Det gjælder næsten om dem alle: Disse 
Tiders onde Optugtelse, Daarers alamodiske Leveregler, Den 
daarlige Udenlandsrejse, Den utidige Rangsyge, Den latinske 
Skriverstue. At anstille en udførlig Sammenligning imellem 
Falster og Holberg, naar de behandle samme Æmne, f. Ex. Den 
utidige Rangsyge og Den honnette Ambition, Den daarlige Uden- 



adhuc inter nostros, et in ter veteres atque exteros perpauci 
Satyrico sale satis perfricuerint. Est forte paallo maioris laboris 
consilium, et moltorum, etiam ecclesiasticorum atque generoso- 
rum, inuidiæ aut indignationi facile subiectum, sed quod arduum 
est, id pulchrum non modo sed salutare etiam futurum confidimus. 

>) Haus Mikkelsens Fortale til Skjemtedigtene. 

') Tredie Prøve af zirlige og smukke danske Vers Efter Anonymi 
(Holbergs) Invitation aflagt in Aprili 1759. 

') I Amoenit. pilol. 2, 76 omtaler han Mund os domus quædam 
fatuorum. Der var en Mand paa Fanø, ved Navn Eeyser, som 
i Amsterdam var falden iblandt Kvækerne, og gav sig selv Titel af 
Kejser og Guds Sendebud. Da han var kommen hjem, kom 
han i Trætte med Præsten. Delte kom paa Tale i et Selskab, 
og der blev omtalt flere deslige Indbildninger, f. Ex. den Mands, 
der slog med Armene og galede som en Hane ; Franskmandens, 
der troede, at han var af Glas, og derfor, da han skulde rejse 
til Spanien, lod sig som Glasvare pakke ind i Hø og Halm. 
En af Falsters Venner anførte Juvenals Non unus mentes 
agitat furor. Siden overtænkte han det, og skrev sin Satire. 
I det han anfører dens Indhold, ender han med den tiende 
Celle, ham selv, efter Senecas Si quando fatuo delectari volo, 
non est mihi longe quærendum: me rideo. Se ogsaa Kr. Thaa- 
rups Udgave af Falsters Satirer S. 127 Anm. 



Digitized by 



Google 



Kristian Falster. 319 

landsrejse og Jean de France, vilde imidlertid være urimeligt; 
Dramaets og Satirens Midler ere saa aldeles forslgellige, at Ud- 
førelserne ikke kunne yejes imod hinanden paa samme Vægt; 
og det er just det skjonne i Tingen. Man kan heller ikke her, 
som ved de andre satiriske Skrifter, hvor man maa være glad 
ved at finde en eller anden heldig Yending, meddele Prøver 
deraf; de maa nydes i sin Helhed. Man kan vel gj5re opmærk- 
som paa enkelte tr^efifende Indfald, som naar han i Den utidige 
Rangsyge siger: 

Dog, Daarlighed! Lad hannem gaa 

Paa hojre Haand og Side! 
I Solskin man det samme maa 

Jo af sin Skygge Ude; 

men den satiriske Kraft ligger i hele Satiren, og det er sjælden 
man træffer paa matte Steder, uagtet Versearten maa have lagt 
mange Hindringer i Yejen. Det er heller ikke alene herskende 
Daarligheder, som Udenlandsrejser og Rangsyge, han rammer, men 
ogsaa Sproget og Stilen han tugter, fordi han elsker dem. Man 
maa gjOre sig hans Tidsalder ret levende, og saa læse dem og 
atter læse dem, og man vil stadig opdage ny Skj5nheder. Hvor 
lidet hans Samtid kunde forstaa ham, ser man blandt andet af 
Grev Kristian Rantzaus Bemærkninger.') 

Man plejer at slutte Falsters Satirer med hans Oversæt- 
telse af Ju venals i^ortende Satire; man skulde heller begynde 
med den. Det er allerede yttret foran i Falsters Levnet, at 
den ndkom tidligere, ^ og det er ikke usandsynligt, at dens Ind- 
hold (Bometugt) førte ham hen paa sin egen første Satire (Disse 
Tiders onde Optugtelse); han gjentager Minder af Oversættelsen 
i denne. Uden Tvivl have vi derfor her samme Fenomensom 
ved Holberg: den rommerske Satire fremkaldte den danske, 
den franske sbjød kun efter paa Vognen, der allerede var i 
Gang.«) 



^) Naar Falster siser, at med vor Levemaade vilde Adam ikke 
være bleven ældre end de franske Kokke, bemærker Rantzan, 
at i,de franske Kokke jo naa samme Alder som andre^, men 
de blive dog vel ikke saa gamle som Adam eller Methusalem. 
o. 8. V. 

*) Den Udgave, der haves, er trykt i Kbh. (1731). 4. Den findes 
i en Kvartsamling af Danske Vers i Dniversitetsbibl. 5. D. 
Prøver i D. Tilskuer 1801, Nr. 90. Fuldstændig hos Thaarup. 

») Se i øvrigt i D. Dictek. Hist. 4, 228. D. Digtek. under Fred- 
erik den femte, S. LV. og Kr. Thaamps Udgave af Falsters 



Digitized by 



Google 



320 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Samtidig blev imidlertid den franske Satire meddelt den 
danske Almenhed ved Kasten Yorm (SOn af Matthias Yorm 
og SOnnesdn af Ole Yorm, 1700 Præsident i Ribe, f 1750). 
Den fremkom i en anden Kreds, men ogsaa i Ribe. Han ndgay 
nemlig først som Prøve en Oversættelse af Boileau's femte Satire 
om Adelskab (1718.4.); hvorpaa efterhaanden falgte den første 
tU ellevte Satire (1723—27. 4.). 

I tiende Satire siger Boileau: 

Enfin, il faut ici parler de bonne foi, 

Je vieillis, et ne puis regarder sans efifroi 

Ces neveux afifamez, dont Timportun visage 

De mon bien å mes yeux fait åéjk le partage. 

Je crois déjå les voir au moment annonce 

Qu^å la fin, sans retour, leur cher oncle est passé. 

Det hedder i Oversættelsen: 

Yelan, af Hjærtet jeg min Mening sige maa, 

Jeg, som nu ældes, slaar ej mine Ojne paa 

De sultne Broder-B5m, jeg jo for dennem gruer, 

Som, mens jeg lever, med min Bo at dele truer. 

JiBg allerrede ser, naar dennem bliver sagt. 

Jer Faders Broder nu paa Ru er bleven lagt.^). 

Yilhelm Yorm (S6n af Ole Yorm den yngre. Assessor i 
Hofretten, t 1737), hvis trykte Poesier ligne de almindelige, 
Igæmpede med ublide Kaar, og viste af og til en Lyst til Sa- 
tire, der ikke anbefalede ham paa bojere Steder. I et utrykt 
»Bryllupsvers til Kancellieraad Kreier og Frøken Judikers 
Bryllup 1734, Translatum ex germanico, efter det Exemplar 
fundet til Labeck 1699, oversat og forbedret af en Indfød 



Satirer. Jfr. Om vor poet. Satyres Literatar i Minerva, Sep- 
tember 1794, S. 569. 

*) Udgaven 1725—27 findes i Kvartsamlingen af Danske Yers i 
Universitets bi bl. 5. D. Den er, som flere fra denne Tid, 
med latinske Typer, skriver ti for thi, o. desl. En ny Udgave: 
Boileau's Tolv Satirer, de første elleve af Kasten Yorm, den 
sidste af Kristian Martfelt^ udkom Kbh. 1757 med en Fortale 
afGunnenis om den verdslige visdoms nytte i de smukke viden- 
skaber (Navneordene med smaa Begyndelsesbogstaver). Se i 
øvrigt D. Digtek. Hist. 4, 150. 



Digitized by 



Google 



Vilhelm Vorm. 321 

Dansk', hvori han skildrer de onde Hnstraer, vovede han at 
tage de hellige med: 

Men nn, min Hud er haard, et Slags jeg om maa r^e, 
Et Slags, hvis blotte Navn man skrækkes ved at høre; 
Tor jeg og nævne det? Tøv, Pen, og giv dig Frist, 
Jeg mener: tys! sig freml Jeg men* en Pietist. 

Kej, nu er Koen solgt! (Maria, vær mig naadig!) 
Thi hvad kan jeg dertil, at Pennen er selvraadig; 
Maaske i dette Fald jeg mer end andre véd, 
Og saa med Sandhed frem, om Fruen end blev vred! 

Den Mand maa blive gal, der har en bellig Kone 
(Skinbellig at forstaa), der slaar paa denne Tone, 
At hun fuldkommen er, udvaldt og uden Synd, 
Og ett af hendes Suk har hele Kirkens Fynd. 

Han ene ved sin Bon kan Himlen saa regjere, 

At uden Arbejd sig skal hendes Brød formere; 
Hun Naadens Midler nu ej mere har bebov. 
Thi hendes Aand har søgt fra Ejød og Blod Forlov. 

Om Ejødet synder end, det Aanden ej anfægter, 
Paa Adams syndig Sæd ej mer Naturen slægter; 

Hun selv er Præst, og sig tilegner samme Magt 

I Embedet, som til Guds Tjenere er lagt. 

Tbi gaar det derpaa løs, hun Manden kan omvende, 
Og gjore aandelig, ja lige from med hende; 

Den kjødelige Mand det aandelige Spejl 

For Ojne have maa at kjende sine Fejl. 

Hver anden Stund han skal paa sine Knæ nedfalde. 
Og Himmelen med Suk og Graad og B5n paakalde, 
At han for Syndens Skyld først plat fortvivle maa, 
Og siden uden Synd som Kristus selv bestaa. 

Naar han ved Aftens Tid vil Seng og Hvile søge. 
Da er det Fruens Aand begynder først at spøge; 

Han skal med hende ud, men hvor saa sildig hen? 

Derhen, hvor Søster har en Broder til sin Yen. 

Her i Forsamlingen, did Ejærlighed dem kalder. 
Hvor Aanden over dem i Prædiken henfalder, 

rvr. 21 



Digitized by 



Google 



322 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Hvor Andagts hellig Ild skal prøve Ejød og Aand, 

Men hvor Pér Kusk og fandt sin Frues Hosebaand (etc.). 

Dette gjorde under det herskende Pietisten megen Opsigt; og 
han formildede ikke Indtrykket, naar han siden ved at rose de 
gode danske Kvinder skildrede, hvorledes man, naar knn Brødet 
var skaaret ligesaa rundelig for de danske Sonner, vilde se vel 
tusend Par gaa i Lykkens Eng, som nu maa staa tilbage: 

•En fremmed har det Held at mele flux sin Kage, 

En Hyklere vi ser os Brødet glat at tage 

Af Munden bort; en Pér, som Pigen lukker ind, 
En ranned Kjortel har i Sejlet Lykkens Vind. 

Godt Folk og Landets Bom paa Lalleme maa sue, 

Der dog som tiest til Bestilling kunde due; 

Sligt gjor, man stikker i saa dyb en Suppe, at 
Man siden aldrig faar sin Ro og Redning fkt. 

Naar man saaledes gaar og Aarene bortdriver, 
Saa ruster Nemmet og udmattet Hjæmen bliver, 
I Sindet er man syg og Kroppen svinder hen, 
Lyksalig den, der snart kan blive Jord igjen! 

Han ender alvorlig og smukt, og nogle andre af hans Vers, f. 
Ex. Over den gronne Gang paa Mørup, vise, at han ikke var 
uden Følelse, skjondt han fra den almindelige Satire sank ned 
til den personlige Paskvil. 

Paskvillen over Mdinichen hedder: A Monsieur Mons'. Mdi- 
nichen, forrige Ober-Secreterer, Ridder af det hvide Baand, saa 
længe det varer, k Emdrup. Det var den Mdinichen, der med 
Deichmann forestod Bandekommissionen. Jøden, der omtales, 
var Abraham Lehn. Man føres ved denne Paskvil ind i Tid- 
ens cfaronique scandaleuse, som Poesien ser paa med Modbyde- 
ligbed og Foragt.*) 

Andre satiriske Digte vise, hvor vidtRaaheden kunde gaa; £Ex. 



8e i øvrigt D. Digtek. Hist. 4, 316. Luxdorphiana, 8. 257-- 
258. D. Digtek. under Frederik den femte, S. LI. SamliDgen 
af Vilhelm Vorms Poetiske Skrifter er Rostgardiana i Universi- 
tetsbibl. Nr. 156. fol. Satirerne findes ogsaa i en anden haand- 
skreven Samling i Kvart af Digte, Epigrammer, Paskviller o. 
desl. fra det attende Aarhundrede (under den danske Literator). 
Og i det Kgl. Bibi. Ny Kgl. Samling Nr. 830. 4. o. s. ▼. 



Digitized by 



Google 



Ole Camøtrap. Thomas Clitau. 323 

(Wolfsbnrg), Betenckning oyer Een Qvindes uhørlige gierning 
(etc. etc.) Udgifyen af Publ. Æmilio Lepido cum notis Serg. 
Salpitii Severi, utrisque Goss. perpetuis Urbis et Orbis. Antvver- 
piæ (etc) 4. — Gudernes Kusk giort til en Eieldersyend, at 
optegne og opregne ikke Lyder men Dyder Om de agtbare og 
ærekiære, fromme og gudfrygtige Kiøbenhaynske Kieldermænd 
(etc.) 1728. 4. — Soren Bloch, Soren Knudsens Heidengescichte 
Eller En Disputatz om Dueller (etc.) Kbh. 1755. (BUschings 
Nachrichten 3, 409) I Prosa, og i sin Tid beromt, ja tillagt 
Holberg (se Nyerup). * — Om den ny Bearbejdelse af Reioeke 
Foss 1747 se Nyerups Morskabslæsn. S. 21. D. Digtek. Hist. 
1, 250. D. Digtek. under Frederik den femte, S. 18. — En 
Satire i Prosa oyor Professorernes Nepotisme m. m. findes i 
den haandskrevne Kvartsamling af Satirer og Paskviller i XJni- 
yersitetsbibl. 

Hos disse Digtere, hvis Dannelse ligger længer tilbage i 
Tiden, møde vi intet, som ligner efter Holberg, og kun en, 
hojt to, ere af den Beskaffenhed, at de kunne nydes af Nutiden. 
Blandt dem, der fremstaa henimod Tidsrummets Slutning, er en 
djesynlig en Efterligner af Holberg; men hvor liden Virkning 
denne i Grunden har haft paa Poeterne, ses især af de tvende 
sidste, der hver paa sin Maade ere helt ejendommelige Fe- 
nomener. 

Nordmanden Ole Camstrup (f. 1688, Skolebestyrer i 
Bergen, f 1762^) samlede sine Lejlighedsdigte i Trifolium me- 
tricum eller en Samling af adskillige poetiske Sager (Kbh. 1739.. 
4.), hvori han har moret Bergen f. Ex. ved sin Sang om 

Det Engle-Parlament, 
Som i Bergen vohner, o. desl. 

og fomojer os, f. Ex. ved sit norske Brudevers (1729), hvori 
det hedder: 

— naa spræcker æg Tydsk, 
Æg juutar paa Franska, aa danskar paa Jydsk.^) 

Thomas Clit|aa (f. 1694 paa Bygholm i Jylland, 1748 
NotariuB publicus i Bergen, f 1754) taler rigtig nok om 



1) Klans Fastings Skrifter ved L. Sagen, S. 6. Hos Nyernp 

staar 1765. 
») 6e i øvrigt D. Digtek. Hist. 4, 329. D. Digtek. under Frederik 

den femte, S. XVII. 

21* 



Digitized by 



Google 



324 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Bryggeren i Kalundborg; men han har altfor store Tanker om 
sig selv til at han skulde boje sig for ham, og rimer i Poetisk 
Tidsfordriv i Fire Sectioner (Kbh. 1738. 4.) om allehaande 
Materier i allehaande Sprog, Latin, Fransk, Tysk, Italiensk, paa 
allehaande Maader. 

Navigationskunsten kunde man sammenligne med Tullins 
Digt Naar han vil sige, at Egennytte har fremkaldt Skibsfarten, 
saa synger han: 

Gjærighed har først lært Skove 
At beride Thetis' Bag. 

Følgende, hvis Indhold vi alle Igende, er maaske noget af 
det bedste: 

Dér Gupido plukte Roser 
£n Gang tæt ved Kubens Rand, 
Stak saa Bien ham, at han 
Gik som vild i Mark og Moser, 
Thi han vred sig som en Aal 
Over den indstukne Naal; 
Yiste saa sin Moder Haanden, 
Sagde ganske fuld af Graad: 
Jeg maa strax opgive Aanden, 
Faar jeg ikke dertil Raad. 

Venus lo, og kyste Drengen, 
Sagde: Søde Snutte, sig. 
Hvor fik du vel denne Pig? 
Lagde ham derpaa i Sengen, 
For at hele dette Saar 
Og afviske Graadens Taar. 
O Mama, det var en Slange, 
Sagde han, med Vinger paa, 
Jeg har set den mange Gange, 
Navnet huskes ikke saa. 

Ha, jeg HJender fuld vel Guben, 
Sagde Venus, og man faar 
Stedse saadan Stik og Saar, 
Naar man gaar for nær til Kuben. 
Du kan lære mange Ting, 
Kjære Son, af dette Sting; 



Digitized by 



Google 



Frederik Horn. 326 

Faar du slig en Ye og Smerte 
Udaf Biens lille Dolk, 
Hyof maa Pilen gaa til Hjærte, 
Som du skyder ind i Folk!*) 

Frederik Horn var en Son af Toldkontrollør L. N. 
Horn i Nykjøbing paa Falster og gik i Nykjøbing Skole 1720 — 
28; han synes ej at have været fattig, da han ikkun nød Skol- 
ens storre Stipendier. (Jfr. Nykjøbing Skoles Indbydelsesskr. 
1855. Im. Barfod, Den falsterske Gejstlighed, 1, 106—7.) I 
Aaret 1740 blev han Hojesteretsadvokat, siden Politimester i 
København, Justitiarius i Hof- og Stadsretten, f 1781. Meget 
ung, knap 22 Aar gammel^), begyndte han sine Forsøg i Digte- 
kunsten, som han siden forlod aldeles. Under Navn af Frans 
Hansen, Dreyer i Helsingør, udgav han Somnium poéticum 
Eller en Poetisk Drom, cum notis, in modum variorum (Editio 
noYissima, Kbh. 1731), og Poesiens Misbrug: Apologie for det 
danske Sprog imod de Danske: Testament over lille Soldan: 
Og Docti male pingunt Eller de Lærde skrive ilde, cum notis 
variorum (Kbh. 1731). Det er Holberg, som deri foresvæver 
ham, det er om denne han sagde det siden saa ofte gjentagne: 

Din Ligemand, om ej din Mester, Moliére; 

det er ham og hans Tanker han overalt hylder. Man kaldte 
ham derfor Hans Mikkelsens Abe. Ligesom Holberg foragter 
han Filosofien^), roser Satiren og berommer en god Satyricus: 

Han nytter mere med sin Latterblandte Tale 
End mangen Foliant med gammeldags Morale, 
Han viser hver sin Fejl og sin Forseelse 
Med storre Fynd og Kraft end mangen Præst maaske; 

og han viser dem tilrette, som i Satiren finde Personligheder.*) 



M Se i øvrigt D. Digtek. Hist. 4,322. D. Digtek. under Frederik 
den femte, S. X. Biischings Nachrichten 1, 508. 

') Fortalen til Poesiens Misbrug. 

*) Hverken Selgneur Darius eller Madame Barbara, der dog (som 
Folk snakker) skulde være hans Paarørende, have villet give 
ham en Daler, end sige mer, til at leve af; og han er saa 
vanvittig, at han ikke en Gang véd hvad qvidditas, qvodditas, 
ibitas eller nbitas er (etc). 

*) Om nogen skrev saaledes : - - Rokke-Dreyer oversmorer Træet 
med Farver paa det de, som kjøbe hans Rokke, ikke skal se, 



Digitized by 



Google 



326 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Ligesom Holberg kaster han Vrag paa de gamle Folkebøger og 
paa Kjæmpeviser: 

Spottende siger han: 

Da er Hans Bødkers Klaus mangfoldig lærd og klog, 
Thi han kand uden ad alt Holger Danskes Bog. 

Blandt de fingerte Ærevers i Somnium poéticam er ett af 
Medardus Spindelvev, Antiqvarius, „en liden Mester-Sang som 
Yenne-Gave til sin bekandter Frynd Frans Hansen, da hans 
Skiemte-kvad kom for kerte*' (for Lyset), til Melodi som Axel 
Thorsens Vise: 

Naar man en Grepper skal rdmme for Skald, 

Da pleyer hans Hordur at være, 
Om Hure i Ledioger birtingen giald, 

Naar Riiseme braadtes med Ære. 
Men Sandhed i Heima har ingen Sted Hyld. 

I Jotnamjødr Danne-skald viiser saa væn 

Hvor Sejer-sæl Jetter har været, 
Hver Degen et Drot-kvæd han bærer og hen, 

For telige bliver han æret. 
Men Sandhed i Heima (etc.) 

Han harmes over de Danskes egen Foragt for deres Sprog og 
Nationen^), samt Sprogets Overfyldning med fremmede Ord: 

Hvad Under er det, at vort Sprog af Tydske lastes, 
Og at de holde det for fattigt, grovt og galt, 

Naar snart hven andet Ord deraf bag Benken kastes. 
Og Fransk-Tydsk-Danske Ord i deres 3tcd blev talt^) 



at Træet indentil er raadet eller ormstunget, var det da ret, at 
jeg stødte mi^ derover, al den Stund jeg ikke handler saaledes 
(sic) mine Rokke? (etc). 

*) F. Ex. der er mange Danske, som holde sig det for en Skam 
at de ere fødte i Danmark, og derfor sige: wir sind von Fløns- 
bnrg, item: Gad forlade min Moder, at hon ikke rejste til 
Rostock eller Liibeck, da hun var frugtsommelig med raig, for 
at føde mig dér til Verden, paa det jeg kande uden Skamme 
sværge paa, at Jeg var født og baaren i Tyskland (etc.). 

*) e. g. En Contoir-Rock-Lorome. 



Digitized by 



Google 



Kriatian Frederik Wadakiær. 327 

I Evindens Emancipation gaar han endnu videre end Holberg^ ), 
og er en endnu storre Hader af det snærpede Væsen. ^) Alt 
dette og mere, Udfald imod Klædningen, Moderne i Prædikener, 
Overtroen o. desL, ligger imidlertid ikke lige for Haanden; man 
maa søge det op i hans brede og udtværede Yers. 

Efter Gravskriften over Sprog-Forblanderen lader han følge: 
Pas og Afsked over det ærlige Tydske Bogstav G, som tUfom 
hac staaet i Tjeniste i mit Abetiske Compagnie i det første 
Gehd, at den frie og ubehindred maae reise til Tydskland og 
bhve der uden min Tiltale. 

Blandt hans Skrifter i Prosa mærkes: Forsøg til et vel- 
optugtet og vel-oplærdt Barn (etc.) Kbh. 1736. Tilegnet Iver 
Rosenkrands. (Om Borneopdragelse, Forældres og Informatorers 
Pligter.) — Gede majori Eller en Samtale imellem Paradoxus 
og Philodoxus Angaaende, Hvorledes man efter Politique og 
Politesse skal kiende og erkiende Overmænd. Ebh. 1748. 4. 
Skrevet for tretten Aar siden og i Manuskript indleveret til 
Johan Ludvig von Holstein. Hans ,,Hoved-Ojemerke med dette 
Skrift haver været at curere de Ære- og Avind-syge af ringere 
Stand**. — Det mærkeligste er hans Forsvar for Komedier, 
især den danske, kaldet: Sinceri Giensvar paa Hypocritæ 
Skrivelse imod Comoedie-Gang Indbefattende en Apologie For 
Den Danske Skue-Plads. Kbh. 1754. Tilegnet Overpræsident 
von der Ltlhe. Kbh. den 25. Oktbr. 1754. (Baade hos Vorm og 
Nyenip 1764). Det er et „Jordbrev* han har fundet i Peder 
Madsens Gang. Under Fortalen: Frans Hansen, Kokkedreng.^) 

Løjerlig, forflOjen, taktløs og dog ikke uden Yidd, efter 
megen Trængsel fejret som Digter og hædret som lærd, var 
Kristian Frederik Wadskiær (f. 1712 paa Herregaarden 
Ørslev Kloster i Viborg Stift, i hvilken Egn hans Fader var 
F<Mrvalter og Forpagter). I sit sextendeAar blev han dimitteret 
fra Sæby Skole; men hans Kaar vare meget trange, og for at 



') Han mener endog: Om Fruentimmerne bleve saaledes opdragne 
som vi Mandfolk et vice versa, er jeg visa paa, at Fruentimmer 
havde Mod til at duellere. Mandfolkene derimod vilde blive 
blege om Næsen og raabe: Hi! naar de saa en blot Kaarde. 

*) Han bar sit Vers nævnt Vest og Buxer. Dertil anmærker 
kan: I Steden for det plumpe Ord Buxer burde staaet et Per- 
missions-Foderal, men som der da kom for mange Stavelser i 
Verset, har vel salva reverentia mig undskyldt. 

') Se i øvrigt i D. Digtek. Hist. 4, 294. D. Digtek. under Fred- 
erik den femte. 8. V. Rahbek, Om Holberg som Lystspil- 



digter, 1, 328. 



Digitized by 



Google 



328 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

blive Stndent (1728) søgte han Earl von Plessen om Under- 
støttelse i et Rimbrev: 

Til Stndent jeg avancerer, 
Om min Herre lidt spenderer 

Paa mit arme Tiggebret, 
Som kan Professores' Punge 
Hjælpe til at gj5re tunge, 

Men mit fjærte mere let (etc). 

Ikke længe efter finde vi ham paa Prædikestolen i Jylland, og 
da Præsteskabet s6r Kongen Troskabsed i Bibe, saa hvilede der 
en tung Byrde paa ham: 

Da halve Yandfuld Herred laa 

Paa mig paa Qerde Uge; 
Tænk dog! hvor saadan Byrde maa 

To Russe-Skuldro knuge! 
At tale publice en Dag 

Ej en, men trende Gange 
Med Sogne-Fogedens Behag 

Er hvad man kan forlange 
Af Russe-Mænd paa sexten Aar 

(Som jeg var den Tid gammel) 
Og Prædikantere, som staar 

Og taler paa en l^kammel.*) 

Ved Understøttelse af en Slægtning fik han anden Examen; 
General v. Lewetzau, efter hvem han var opkaldt, forskaffede 
ham Kloster og Regens; han fik nogle B5m at undervise, og 
lagde sig nu efter Theologi, Antikviteter, de levende Sprog, 
senere ogsaa efter Lovkyndighed og Islandsk. Hvor vide disse 
Studier i det mindste i Omfang have været, vise aabenbart hans 
Skrifter. Han var næsten saa lærd som Gram, og han havde, 
endnu mere end denne, et i Sandhed uendeligt Talent til at 
indflette sin Lærddom overalt. 

Medens han laa paa Regensen, forefaldt (1734) en Fejde 
imellem Studenterne og Officererne i „Rundelen* ^) eller den 
kongelige Have paa Hallandsaas (Kongens Nytorv), i hvilken han 



*) Af Beskrivelse over en retskaffen Jydsk Præste-Kone, 1743. Et 
Bryllups vers. 

') Dette Ord er uden Tvivl det tyske Rondel eller Randel. 



Digitized by 



Google 



Kristian Frederik Wadskiær. " 329 

ikke tog anden Del, end at han l^emme (ligesom Evald i De 
brutale Klappere) besang den: 

Fortørket Mnsa, skyl din Hals i Blodebække, 
Som hyppig sprang fra en Hob drabelige kjække 
Blandt Phoebi SOnner og Bellonæ haarde Folk, 
Bliv deres Stridbarheds og store Drifters Tolk! 

Syng om en heftig Krig, om hvilken Eftertiden 
Sin Alder regne vil, saa Svensk Belejring siden 
Hin strænge Vinter og det Slag ved Kjøgebagt 
Skal som Epoke ej herefter blive bragt. 

Syng om et Hallandsk Tog, som gav den Skaanske Fejde 
Slet intet efter; da man saa et £[ropperheyde 

I Kongens Nytorvs Kreds, af hvilken Hurlumhej 

Til siges: Du hist noch nicht Hallandsaas vorbey! (etc.) 

Medens han laa paa Regensen, døde Kristen Nold, og det gav 
ham Anledning til sit første Skrift (Qviritatus Gollegii Portuen- 
sium Regii in abitum (sic) Mag. Christiani Noldii. Havniæ 
1735. 4.}) hvori han til Slutning taler efter Edda om Thors 
l^ria kostgripe, og (ikke saa aldeles passende til Regensens 
Sorg) anvender f>ok mun grata J)uirum taarum — og Fuimus 
Troes.i) 

Eåer at have skrevet Aviser for Wielands Enke var han 
Amanuensis hos Pontoppidan omtrent i fem Aar (1737—41), 
og det synes at han boede hos ham, ligesom Langebek hos 
Gram. Det var, som man véd, den Gang Skik, at de store 
Mænd nyttede unge studerende til at opsøge og sanke det, 



O I Slutningen af dette Skrift staa to Ærevers, det ene af Lange- 
bek paa Latin Amico Honoratifisimo Christiano Friderico va- 
dopalundano (Navnet skulde altsaa skrives Vadskjær) Quiri- 
tatas snos elegantissimos edenti (Langebeks Smag var nok heller 
ikke deta bedste); det andet paa Islandsk af Islænderen Jonas 
Thorlevins. For dem takker Wadskiær i et dansk Vers, af hvis 
Slutning man ser, at Jon Thorleifsen lærte ham Islandsk: 

Hvor vil jeg faa saa Lang en bek, 
Saa stor en Qvantitet af Blek, 

Der klekker til at skrive 
Min Roes og Tak til Langebech, 
Som vilde for min Stilling smek 
Og smakke Vers mig give (etc). 
(Læseren mærker vel nok, at Enderimene komme igjen som 
Linierim.) 



Digitized by 



Google 



330 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

hvoraf de vilde danne sine Værker. Wadskiær maatte saaledee 
ogsaa gaa Pontoppidan tilhaande i ban^ Undersøgelser om den 
ældre danske Historie ; han var med at forfatte Gesta et vestigia 
Danorum (derfor ere de som de ere), ja, det hedder endog, at 
han bearbejdede mange, om ikke de fleste, Psalmer i Pontoppi- 
dans Psalmebog. Han var virkelig en ypperlig Amanuensis ; thi 
han kunde alt, og det gik ham let fra Haanden. 

I denne Tid begyndte han ogsaa, som en Følge af For- 
bindelsen med Pontoppidan, at blive bekjendt til Hove. Mark- 
grevinden af Brandenburg Sofie Kristine, der havde begyndt at 
samle et Bibliotbek af alle danske Bøger, døde paa Fredensborg 
(1737), og hans Digt over hende blev bekjendt ved Hofifet 
Han siger blandt andet deri: 

Hun elskede det danske Sprog, 
Ad hvilket tit et indfødt Spog 

T5r kaste med sin Nakke; 
Og mange, som i tyve Aar 
Det danske Foder ej forsmaar, 

Knap tyve Ord kan snakke. 

Næste Aar udgav han sit Skrift om Bogtrykkerkunsten (Vi- 
borg 1738. 4.)*), hvori kan ønskede Viborg til Lykke med det 
bebjendte: 

— Viborg! Rare Phoenix, som 
Er opstanden af din Aske, 
Gid du maa herefter braske, 

Med al Landet runden om, 
Ufortrykt i lutter Lykke, 
Saa vi her aliene trykke. 

Den 18. Juni i samme Aar „paatog det nye Residensslot i 
Kjøbenhavn med storste Solennitet sin Bygningskrands**, og han 
lod dertil trykke sine Ringe Tanker. Maaske det har medvirket 
til, at han næste Aar (1739) blev anbefalet hos Kongen til et 
Herredsfogedembede. Pontoppidan talte for ham. Men Kongen 



») Tillæggene dertil i Lærde Tidender 1740, Nr. 13. 15. 16. 17. 
I Fortegnelsen orer Tychonii Skrifter i (Giessings Tychoniana, 
2. D.) anføres ved Tychonii Parentation over Trellund: ^Den 
lille men rare Piece i 4^, 3 Ark stor kaldet Det Kongelige Privi- 
legerede Norre-Jyllandske Bogtrykkenes Første Prøve eller Nogle 
Lineamenter (etc). Det er dét første, der blev trykt 1 det af 
Møller og Pauli oprettede Bogtrykkene i Viborg.** 



Digitized by 



Google 



Kristian Fredarik Wadskiær. 351 

svarede, hvad der jo nok kunde være noget i : Aber, sagde han, 
wenn so ein C^nie anfm Lande k5mmt, so verrustet es ; konnte 
man ihn nicht za was ånders gebrauchen? og Pontoppidan kimde 
ikke bringe det til videre; end Kongens Løfte, at Wadskiær, naar 
konvenabelt forefaldt, skulde blive emplojeret Men det kom 
ikke, og da ban næste Aar forlod Pontoppidan, levede han i 6 
til 7 Aar (1741 — 47) et mere eller mindre kummerligt Liv, i 
nogle Aar endog alene af (ligesom Evald) at skrive Lejlighedsvers, 
Brudevers og Sorgevers for andre efter Bestilling. For nogle 
Strofer han havde ladet indrykke i Wielands Lærde Tidender over 
den bekjendte Poet Jorgen Friis i Helsinge *), fik han af dennes 
Ven en Speciedukat; det var en usædvanlig Gavmildhed, som 
han takkede for: 

For Rim en blank Dukat, Hr. Yen! 

Det Bytte kan jeg taale; 
Men Digterlon paa femten Mark 
For knap en Side af et Ark, 
Er rigelig at maale (etc). 

Forhen havde han ogsaa, ligesom de andre, gjort Lejlighedsvers, 
men det var mere for Spøg^); nu blev det til en formelig Fa- 



'} L»rde Tidender 1740 Nr. 8: 

I danske Digtere! Na gjælder det at rime (etc.)« 

Et langt Digt af ham over Jorgen Friis findes ogsaa i Ære- 
versene i Friises Poetiske Skrifter. 

») F. Ex. et Bryllupsvers fra 1737 hed Poetiske Plukkefinker af 
allehaande Krimskrams, og endte med dette Bagsmæk: 

Gid Brude-Parret uden Sorg 

Saa længe leve sammen. 
Til Pigerne i Fridrichsborg 

Ei handler mer paa Drammen, 
Til Gammelstrands Matroner sin 

Veltalenhed kan tæmme, 
Til Randers-Manden i Latin 

En Falster kan beskjæmme. 
Til Junkers Kyssisenge ej 

Kan gjore Landsbypræster, 
Til Jomfru-Nej er Hjærte-Nej, 

Til Blasen fejler Gjæster, 
Til Kaabesplitter lukkes i, 

Og til man sig befinder 
I Vimmelskaftet frank og fri 

For Skjøri-Amazoninder! 



Digitized by 



Google 



332 



Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 



brik, og han kaldte sId Boligø) sit Digter-Officin. Disse Tei 
bleve vel antagne, oplagte paa ny og nogle udgivne i en San 
ling^); de udgjore flere bindstærke Kvarter. Heller ikke h 
man nægte, at han var uendelig opiindsom i at finde paa t 
Titler, og at der gjeme i hvert er i det mindste ett mq 
somt Indfald eller e n og anden artig Vending efter Tidens Sma^ 
Man maa nemlig vel mindes, at denne hele Tid slet ikke vids^ 
ikke havde nogen Anelse om, ingen Fornemmelse af hvad vi i 
kalde Følelse. Brudeparrets Vielse gik for sig adstadig < 
kristelig, Brud og Brudgom vare stive og snærpede, som i 
kjende dem af Holbergs Komedier; men ovenpaa maatte mt 
have nogen Morskab; og deri traf Wadskiær i det minds 
Mandfolkenes Smag. 

F. Ex. Poetisk Skjemt med noget Alvor iblandt, til C. i 
Plesners Bryllup med Jomfru J. M. Glud 1742: 

Nej, se mig kun til Jomfru Glud, 
Som altid saa saa ærbar ud. 

Om Hun ej og tdr vove 
At dele Dyne med en Mand, 
Og lærer os, hvor lidt man kan 

For nogen Pige love. 

Hvor stille Jomfru Glud end saa, 
Saa røber Hun nu hvad der laa 

I Hendes Sind forborgen; 
Jeg havde tænkt, hun vilde dø 
Om ej en Nonne, dog en Mø 

U-parret, ja god Morgen! (etc.) 



Han mener hvad han et andet Sted kalder: 

Damernes Skjørter, (det) ene at gaa 
Løs paa det andet og durch sig at slaa. 

') I Nummeme ved Holmens Kirke (nu Storrestræde. Werlaul 
Antegnelser S. 174). , 

•) En liden Samling af nogle udvalde Vers, som efter Manges Bfl 
gjering paa ny igjen er oplagt og til Trykken befordret. Kbh 
1743. 4. (Den findes i Kvartsamlingen af Danske Vers i Unii 
versitetsbibl . 3. D.,men ikke med denne Titel i detKgl.) Dej 
begynder med en Mundfuld ram Jysk „til at aabne Magen med**, 
Der er imidlertid langt mere; se samme Kvartsamlings 6.D.o| 
flere Kvartbind i det Kgl. Bibi. Heriblandt finder man ogsaa 
Gratulations vers til Rostgaard 1745. 4: Gjæstebud paa Helicon 
o. s. V. et Vers Under Holbergs Portræt, og et langt Digt, da 
han blev Baron, o. s. v. 



Digitized by 



Google 



Kristian Frederik Wadsklær. 333 

Pfæludinm for Sang-Klokkerne, til H. Schnrmanns Bryllup 
med Jfr. Sofie Lows 1741: 

Man Stadens Kirker snart kan tælle og beregne, 
Men Stadens Klokker dem maa Pokker regne ud (etc.). 

I Længden kunde dog dette ikke bave strakt til, byis der ikke 
Tar kommen nogen Hjælp andensteds fra. Han udgav Poetisk 
Skueplads aabnet paa det saa Kongelige som Kostelige Gbri- 
stiansborgs Slots-Plads (Kbh. 1741. 4.), bvori han i et ubyre 
Oplag af Kim og bistorisk Sprænglærddom afhandlede de danske 
Slotte, og som sagtens maa interessere Digtere, da det tillige 
bandler om dem og deres Skjæbne. Dette Værk overleverede 
Pontoppidan til Kongen, der strax læste det lille Vers ved Enden 
af Fortalen, som begynder med: 

Verdens Under, Nordens Ære! 
Purpurværdigste Monark! 

Det behagede Kongen, og han syntes godt om det hele Skrift, 
hvilket ikke er saa underligt efter en Tiltale som denne til den 
Arvkronede Sonveraiu: 

— Mit Blod et Opkaag fiaar og pebler i min Aare, 

Og hver en Spiritus gj5r Oprør i mit Bryst, 
Mit Oje dummes dels af Straaler, dels af Taare, 

Som har sit Perle-Fald af Hjærtets Nectar-Lyst 
Jeg ser en Konge-SOn, eu Konge, Konge-Fader, 

Saa stor, at Solen selv den næppe st5rre saa. 
Af Blod, af Magt, i Dyd i Himmel-hOje Grader, 

Det er vel noget stort, dog vil det ej forslaa. 
Jeg ser en Kristian, der er endnu langt stOrre, 

Og i den Kristian den hele Kristendom (etc). 

Kongen var saa tilfreds, at ^ban tilbød Poeten Titel af Secre- 
taire"; men denne Ære frabad Wadskiær sig, thi han var en 
fattig Student, sagde ban, der ikke havde Raad til at føre den 
Stads, som var forbunden med den Karakter. Saa skjænkede 
Kongen ham 100 Rdr. aarlig, indtil han blev forfremmet; for 
disse 100 Rdl. skulde han da gaa Videnskabernes Selskab til- 
haande med at forfatte Vers til Medailler, oversætte den fore- 
havende Medaille- og Mynthistorie fra Fransk, andre Sager fra 
Dansk paa Latin, og hvad der saaledes kunde forefalde. Det 
gjorde han i nogle Aar, hvorpaa Selskabet viste ham sin Er- 
kjendtlighed ved, men forgjæves, at søge Notarieembedet i 



Digitized by 



Google 



334 Holbergs Tidsalder. Daosk Poesi. 

Ejøbenhavn for ham. Selv skrev han sin bekjendte Memorial 
til Kongen: 

Kingo Biskop, Bording Lektor (etc).^) 

Der ndgik, siges der, en speciel Befaling til de kongelige Kolle- 
gier, at de skulde indstille ham til Forfremmelse, men det lijalp 
ikke. Han vedblev at arbejde for Selskabet, og søgte forgjæves 
flere Tjenester. Naar han saa kom hjem med skaffede Haab, 
maatte han trøste sig med sin Violin, eller, som han siger' i sin 
Tobaksvise, med 

Tobak, Tobak, naar Supplikant 
Gaar lyem, som han er vant, 
Afspist paa ny med Snik om Snak, 
Da trøster ham en Pib' Tobak (etc). 

Man trættes snart ved disse Rimerier, og saaledes gik det hans 
Samtid. Han gjorde (1746) en lille Udflugt til Jylland, og der 
udbredte sig eller udspredtes det Rygte i Kjøbenhavn, at han 
var død. Eilschov tog deraf Anledning til at skjemte med den 
Mulighed at bevise Hr. Wadskiærs Død, skj6ndt han lever; 
,,den sindrige og berOmte Wadskiær*", „hvis Pen mange skjælv- 
ede for, og endog iblandt dem, som kjøbte den; en Pen, hvis 
ubundne Frihed i bunden Stil kom Haanden selv til at klage, 
som førte den; en Pen, der iblandt det smukke Ej5n havde 
flere Fiender end Velyndere".^) Wadskiær søgte ogsaa paa 
alle Maader at komme bort fra E^øbenhavn. IJanuar 1747 søgte 
han om Tolderiet i Hadsund^): 

Blandt flere Syndere jeg underdanigst holder 
Om Tolderembed an hos Deres Majestæt; 

Gj5r, store Konge, gjor mig Synder til en Tolder, 
JEj for jeg Synder er, men for jeg er Poet (eet.). 

I Begyndelsen af Maj søgte han om at blive Professor i Hi- 
storien i Sorø ved det ny Akademi: 



*) Se D. Digtek. Hist. 4. 336. 

■) Eilschovs Bevis at Fornuft og Dyd ere de fornemste Egenskaber 
hos en god Hustru, Anhanget. Jfr. Ville Hojberg tilLangebek, 
11. August 1746. (Langebeklana, S. 37). 

*) Ikke Haldsand. 



Digitized by 



Google 



Kristian Frederik Wadskiær. 335 

Jeg søgte Toldbod sidst, na søger jeg Eatheder; 
Hvad gjælder det om mig hos Mtgestæten heder: 

Er ikke den Poet en underlig Krabat? 

Snart vil han Tolden og snart Professorat. 
Men naar man sanker Aar og lider længe ilde, 
Da vil man ofte det man ellers nødig vilde (etc). 

Og da det trak ett Par Maaneder ud, inden der faldt nogen 
Resolution, skrev han en ny rimet Ansøgning om et Sorenskriveri. 
Men denne blev ikke indgiven ; thi Kongen, Frederik den femte, 
havde imidlertid sendt Listen paa dem, der søgte Professoratet, 
til Holberg, og denne slog en Streg over alle de andre Navne, 
og satte ved Wadskiærs: en fattig Student. Saaledes kom han 
da omsider lykkelig i Havn. 

Fra dette Aar er hans Poem i Anledning af Kirkevielsen 
paa Lethraborg: Det Afgudiske Lejre og Kristelige Lethreborg 
(Kbh. 1747. 4.) med historiske Anmærkninger, hvori man intet 
andet mærkeligt kan finde uden den sidste Anmærkning: 

Om denne gamle Svenske Konges (f^Olners) seldsomme D ød s- 
Fald og Miøds-Fald paa Leire Slot, se Snorre SturL 

I Sorø havde han den bedste Lejlighed til at øve sin Muse, 
paa Latin ^) og paa Dansk; og han forfattede her, i Anledning 
af Salvingen 1747, den lange Ode, der vel maa anses for den 
ypperligste Prøve paa hans Poesi, og er bekjendt under Navn 



^) Da man 1750 væntede Kongen til Akademiet, forfattede han et 
Carmen, hvoraf de to første Strofer maa være nok : 

Gande, plande, docta Sora, 

Tanti Regis fllia! 
Sparge large nt per fora 

Sic per vicos lilia: 
Lapis sapis? gesii, gesta! 

Fide vide ne sublesta! 

Qvintns intas est^ o Sora, 

Fridericns Magnus Rex, 
More sno, suå mora 

Tui ille artifex, 
Autor, fautor, sator, stator, 
Numen, lumen, restaurator. 

Sine andre Sorøske Skrifter udgav han i Hilaria Soraua. Hafniæ 
1751. 4. der indeholder en meget lang Tilegnelse til Kron- 
prinsen om Sorø og andre Ting, og en Oratio jubilæa De 
ibrtana Oldenburgicæ domus. 



Digitized by 



Google 



336 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

af Poetiske Reflexioner Fra den berOmte Philosophiske Gang 
(Kbh. 4.):^) 

Skingrer, I Sorøe omzinglende Skove, 

£gen med Bøgen antræde en Dands,^) 
Alting er muntert og lystigt til Hove, 

Hver Mand forn5jet til Lands og til Yands; 
Skummer, I Sorøe omcirklende Søer! 
Sjunger, I Sorøe udzirende Møerl 
Hopper, I Mure, I Marker, I Gjærder! 
Hele Naturen har glade Gebærder. 

Hjorten med sine udgrenede Talcker 
Skjær Caprioler i Lunde og Krat, 
Bryster sig, knejser og h5yt sig opnakker, 
Ligesom han var en stor Potentat 

Han med Hjortinden, hans raske Gemahl, 
Først iblandt Dyrene aabner en Bal, 
Stillitzen hurtig for dennem opspiller 
Med musicalske Toner og Triller. 

Ræven undskylder sig for Menuetter, 

Men slaar i Polsk-Dands sin Rumpe i Traad; 
Haren i Buskene spøger og spretter. 
Fisken i Vandet er kjælen og kaad; 
Gjædden og Aborren springe om kap. 
Karpen begynder, hvor Brasenen slap, 
De Hdy-agtbare og ædle Earudser 
Finde paa tusinde Lojer og Pudser. 

Solen har iført sin blankeste Kappe, 

Og har bestiget sin prægtigste Vogn; 
Hestenes Guld-Skoe paa Skyerne klappe, 
Saa at det ryster i Stjemerop-Sogn ; 
Løberen, Phosphorus, foran udi 
Sit galonnerede Stats-Liverie 
Løber, saa Tungen ham hænger af Munden, 
Dagen er kommen og Natten forsvunden. 



») Jfr. Heibergs Flyvende Post 1830. Nr. 154. 

f) I disse to Linier ere nøjagtige Linierim: Helrim i Sking-rer, 
omzing-lende ; Halvrim i £g-en, Bøg-en; men længer har han 
ikke kunnet holde det ud. 



Digitized by 



Google 



Kristian Frederik Wadøkiær. 337 

Sorge-Aars Natten for Salvingens Morgen 

Viger, den vaade, den Wolckenbruchs-Nat, 
Da vi af Taarenes Støvregn i Sorgen 
Blødtes igjennem, ja s v Ommede plat. 
For vor indhimlede Dyre Monarch, 
Mark mand i den af Dan nævnede Mark, 
Salomon, ikke Salmoneus i Norden, 
Thi han lod Jupiter have sin Torden.^) 

Regnen opholder, som strOmmede ganske 

Natten igjennem paa Krave og Kind, 
Thi var vel nogen blandt Norske og Danske 
Saa DovreQeldisk og klippig af Sind, 
At Sorgens Skyer for ham i hans Egn 
Ikke vemodigst adbraste i Regn? 
Pareernes Anfald paa slige Monarcher 
Ojne omdanne til Kilder og Parker. 

Printzen, jeg spaaede, blev til en Princesse,^) 

Men mig blev Spaadommen forud betalt; 
Expedit Yates in Dania esse, 

LOnnen gaar rigtig, gaar Spaadommen galt. 
Jeg for Princesser har st5rste Respect, 
Men med en Cron-Printz de ej holde Vægt 
Jeg paa Princessen bar intet at sige, 
Gid vi kun havde en Kron-Printz tillige! 

Men det er godt, man har noget til gode! 
Kristjan den syvende kommer dog nok (etc.). 

Det samme Haab udtrykker han i de i samme Aar udkomne 
Sorge-Tanker over Kristian den sjette: 

Gad just paa denne Tid har Nordens Milde Dronning 

Velsignet naadelig med Livets modne Frugt; 
Hvo véd om ej maaske en stor og mægtig Konning 

I dette lille Hus og Slot er indelukt? 
(Som i et lidet Slot Kong Numa fordum boede) 

Hvo véd om her er ej Oprejsning for vor Sorg? 
Jeg har det faste Haab, ja spaar og tor formode, 

At Dronning-Livet er et lidet Kris tjans-Bor g. 



') Der sigtes til Kristian den sjettes Fredsommelighed. 
») Jfr. P. L. Møllers Gæa for 1846, S. 154. 

IV. 22 



Digitized by 



Google 



338 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Men OyerhofmestereD i Sorø kunde, som man let kan fore- 
stille sig, ikke komme tilrette med Wadskiær, der ikke kande 
reglere sig efter Fundatsen, og fik ham endelig afskediget Nu 
var han husvild, brødløs, men ikke modløs; han tog til Kjøben- 
havn ligesaa fattig, som for, og fandt Understøttelse hos Dide- 
rik Fester, Mathematikeren, der havde været hans Isener i 
Sorø. Denne Nød varede kun treMaaneder; da blev han, især 
ved Universitetspatronens Grev Holsteins Indflydelse, prof. poé- 
seos ved Kjøbenhavns Universitet (1751). Saaledes kalder han 
sig i det i Anledning af Grev Moltkes nybygte Hotel udgivne 
Digt Forandrings Skue-Plads Paa Amalienborgs Lue-Plads (Ebh. 
1751. 4.), hvori han blandt andet udtaler, hvor lidet han pas- 
sede til sin Tid: 

— I en Tid og Seculo 
Da Mathesis gj5r Parade, 

Og bær' hojehæled' Sko, 
Men Po€sis gaar ved Krykke 

Saasom Ars podagrica. 
Hvilket er dens gamle Lykke 

Mæcenatum chiragra. 

Anmærkningerne i dette Skrift kan man ogsaa, da de dog her 
ere til at overse, tage som Exempel paa hans Behandling af 
dem; de handle om Slægten Moltke, om Darius Hystaspis, om 
Dronningen af Saba, om Cirkelens Kvadratur, om en Digter skal 
være Mathematiker, om Krigen i Bfabant, om Konstantinopels 
Lighed med Rom o. s. v.^) Men hermed endte han ogsaa sin 
poetiske Bane; da han var bleven prof. poéseos, lagde han 
Poesien paa Hylden^), og udgav kun sine literærhistoriske 
Disputatser: 



*) Jfr. Buschings Nachrichten 2, 161. Der findes i hans poetiske 
Skrifter ogsaa flere literærhistoriske Anmærkninffer; f. £z. om 
Pennalismus og Navnet Rus; om Biskop Sadolins Son, Jens 
Jørgensen Sadolin^ Provst og Sognepræst til Stokkemarke (bos 
Nyemp Thoreby) i Laaland, poéta laureatus, hvis Diplom fandt- 
es i Hojers Bibliothek; ikke at tale om Oplysninger til Sproget, 
til Kjæmpeviserne, til den islandske Poesi o. desl. Naar man 
en Gang ikke har andet at gjore. kan man tage dem frem og 
more sig ved allehaande kuriøse Ting. 

') Nogle mindre Sager komme naturligvis ikke i Betragtning, som 
hans latinske og danske Vers over Biskop Hersleb (1757) ; den 
danske Oversættelse begynder med: 

Saa taiigde paa Jorden den Himmelske Tunge, 
For ævig i Himlen at sjunge og runge, 



Digitized by 



Google 



Kristian Frederik Wadskiær. 

Aula emditi Septentrioiiis tergemina, id est De principibus 
doctis Danis, Svecis, Norvegis. Hafn. 1767. 4. 

Prologtis commentationis de priocipibus doctis Danis, Svecis, 
Norvegis, sive Propylæom Aulæ emditi Septentrionis tergeminæ. 
Hafo. 1768. 4. 

Aula Norvegiæ eraditæ s. De principibus doctis Norvegis. 
Halh. 1774. 4. 

Til denne Mand overgaves (1755) Censuren over de danske 
Digte,*) og hans Indflydelse strakte sig ogsaa tilNorge.^) Ved 
Anchersens Død (1765) blev han tillige prof. eloquentiæ og As- 
sessor i Konsistorium.^) Han vedblev utrættelig at studere til 
sin Død (den 9. November 1779), og efterlod en stor Del Haand- 
skrifter. Han skriver om sig selv: „Paa min Skrivemaade 
skulde man iblandt ikke lettelig tro det, som dog de véd, der 
kjende mig intus et in cute, at jeg ofte, særdeles naar jeg er 
alene, er saa tristis og morosus som nogen" ; samt (og uvilkaarlig 
maa man derved komme til at tænke paa Holbergs Skildring 
af sig selv): Jeg gaar i Stdvler, naar andre gaa i Sko; jeg 
tænker ofte uden at tale, naar andre tale uden at tænke; jeg 
er ligesaa alvorlig og stille i en fremmed Stue, som snaksom 



Hod hvilket paa Jorden kan lespes og lalles, 

Den Kirkens, den Landets, den hver Ilands, den alles, (elc.) 

(Romiings forhen anførte Tyende Lovtaler over Biskop Hersleb.) 

^} Hr. Prof. Wadskier hat das Recht erhalten, die Gedichte, so 
zn Kopenhagen gedruckt werden, vorher zu censor iren. (Bfl- 
schings Nachrichten 2, 642). 

') Johan Whitte (Son af Hans Whitte), Kapellan i Bergen, havde 
en Trætte med Biskop Tidemand om et Llg'vers, han havde 
ladet trykke uden Approbation, os var meget uartig imod Bi- 
skoppen (1762)* „Anden Gang lod han det oplægge, efter at 
han havde faaet det approberet af prof . poéseos i Kjøbenhavn.^ 
Se denne Sag i Stampes Erklæringer 3, 655. 

') Han var to Gange gift, første Gang med en Provstedatter fra 
Møn, der først havde været trolovet med Tyge Rothe („Et 
ubetænksomt Udtryk, hun i et muntert Ojeblik brugte, og som 
stødte skurrende an paa Religionens fineste Strenge, var Aarsag 
i at denne Trolovelse blev hævet**). Wadskiær førte hende 
hjem 1755, se Brevet fra Dass til Suhm i Suhms Saml. Skr. 15, 
228. — Som prof. eloqu. ezaminerede han endnu Rahbek lil 
Artium 1775, thi han er den yderst godmodige Examinator, om 
hvem Rahbek siger (Rahbeks Erindringer 1, 179), at han havde 
vant sig saaledes til at besvare sine egne Spørgsmaal, at det 
næsten var Uge vanskeligt, at staa sig slet og at udmærke sig 
under ham« 

22* 

Digitized by CjOOQ IC 



340 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

Og skjemtsom i min egen eller dog i fortrolige Venners 
Kreds. 1) 

Der gives maaske dem, som ville spørge, hvorfor Forf. har 
holdt sig op ved denne Mand, hvorfor han ikke har gaæt ham 
forbi og sagt med Rahbek, at han ikke vilde indlade sig med 
denne sin lærde Kollega? Fordi man jo dog maa kjende den 
Mand, der blev sat til at være Poesiens Censor, fordi Tychonius, 
Roslgaard og Wadskiær ere tre Livsbilleder, der ikfce kunne 
undværes i den Holbergske Tidsalder. For det første er han 
mærkelig som lærd. Han kunde ti Sprog, hedder det, og hans 
Skrifter vise, at han i det mindste kunde mange. Han havde 
saa ypperlig en Hukommelse, at han kunde genealogiske Tabeller 
udenad; det var et Yndlingsstudium den Gang. Men han kunde 
ikke bruge sin Lærddom? Ja, just det; det er hvad hans Samtid 
ikke kunde. Det gik den som den gjerrige ; alle Leddiker og Kruk- 
ker og Gjemmer havde den fulde, men naar den vilde tage 
noget deraf, var det lutter Stykker, hvert for sig maaske af 
Yærdi, men uden Sammenhæng. Og som Digter er han endnu 
mærkeligere. Han slutter paa en Maade d.en Poesi, der, som 
alt hvad der skal ophøre, nu var aldeles udartet, men den gjen- 
fødes dog stadig. Er Majdagen ikke en ny Udgave af Wad- 
skiærs Brudevers, efter Tidens Lejlighed ? Og denne Billedklangs- 
eller Klangbilleds-Poesi er rigtig nok i hoj Grad forædlet, men 
den Dag i Dag er den jo ikke uddød, saa man kunde sige: 
Baade Kingo og Wadskiær ere lige udødelige. 

Imellem de mange falske og skurrende Toner lød i Tids- 
rummets Slutning en klar og naturlig Røst, det første Udbrud 
af den nyere danske Lyrik. Ambrosius Stub (Son af en 
en Landsby skrædder i Gummerup i Fyn, f. 1705) blev dimit- 
teret fra Odense Skole (1725), og maa have opholdt sig i ad- 
skillige Aar i Hovedstaden, uden at fuldende sine Studier, efterdi 
han selv siger, at han „var Akademist til første Manddoms Tid**. 
Han ^fandt sig ej i nogles Agt og Nykke**, og da „Verden kun 
fojer den, der gjor hvad Verden vil", blev der kun beslgæret 
ham en tarvelig Lykke i Livet. Han forlod E^øbenhavn, uvisst 
naar, giftede sig (1735), bosatte sig paa Landet i Fyn, og havde 
to B5m, en Datter og en Son. Han var, som man kan se, 
kommen noget hovedkulds ind i Ægtestanden, og der findes i 
flere af hans Digte en viss Bitterhed mod Kvinden, der ikke 
vidner om huslig Lykke; i alt Fald kan den ikke have varet 



^) Wadskiærs Levnet, meddelt af hans Son, i Odin Wolffs Journal, 
September og Oktober 1816. D. Dietek. Hist. 4, 336. D. Digtek. 
under Frederik den femte, 8. XVIU. Nyerups Morskabslæsn. 
S. 276. (Molboerne). 



Digitized by 



Google 



Ambrosius Slub. 341 

længe, da man siden finder ham Igemløs paa Ærø, Langeland 
og Taasinge (1740), indtil han i længere Tid (1741—48) op- 
holdt 8ig paa Gaarden Brahesholm i Fyn, hvor hans Svoger havde 
været Forpagter, og hvor dennes Enke endnn levede (indtil 
1743). Formodenlig var han Skriver paa Gaarden, siden han 
udtrykkelig siger, at han ved sin Pen ^ente sit Brød, ikke ved 
ett, men .ved ett og andet Hof^. Ejeren af Brahesholm (siden, 
da han var Stiftamtmand i Fyn, tillige af Søholm) Kristian de 
Stockfleth, hvis Moder havde holdt Stub over Daaben, var første 
Gang gift med en Datter af Rostgaard. Derved kan Stub være 
hleven denne bekjendt som „en ypperlig Poet ^ (saa kalder han ham). 
Fra Rostgaard kunde Stubs korte Digt, Ønske for Landets Vel, 
have forvildet sig til Hoffet, hvor det i Selskaber hos Frederik 
den femte skal have været en Tndlingsskaal : 

Kongen opnaa snehvid Alder! 
Tronen staa til Verden falder! 
* Kronen blive Sonne- Arv! 
Sværdet hvile! Penne skride!*) 
Ploven gaa, og Kjølen glide! 

O, saa fremmes hver Mands Tarv. 

Blandt de adelige, med hvem Stub paa Grund af sit Talent kom 
i Berøring, var ogsaa Grev Kristian Rantzau til Brahesborg, 
hvem vi kjende som Falsters Velynder. Fra denne Tid ere 
ogsaa nogle af Stubs ypperste Impromtuer, digtede i Odense: 

Da Major Gramon kjørte forbi med sin Brud Frøken L^Amare 
fia Doeklosteret i Odense, udbrød han i et lystigt Selskab: 

Ved Vinen den klare, 

Her skjænkes i nu. 
Den lille L'Amare 

B5r kommes ihu: 
Du Klosterets Due, 
FlOj«) parret herfra! 



Efter en anden -Læsemaade : stride, men Forf. tænker ikke, der 
kan Tære Tvivl om den rette, da her ikk« kan være Tale om 
Strid, mindst om Pennekrige. Dette Vers findes ogsaa i Lærde 
Efterrctn. 1757, Nr. 51. Her hedder det: 

— Pennen gaa og Ploven glide! 

Sværdet slaa og Kjølen skride! 

Fjmsk at fldje, flyve. At dette Impromtu ikke blev fremsagt 
ved selve Brylluppet, er klart nok af Digtet selv. 



Digitized by 



Google 



842 Holbergs Tidsftlder. Dansk Poesi. 

Af Frøken bliv Frue, 
Af Frue Mama! 

og til General Neuberg: 

Vor Neubergs Bryst 
Har Mod og Lyst 

At aabne Ærens Porte. 
Hans kloge Tinding blive graa! 
Hans hvide Orden blive blaa! 

Hans Fiender blive sorte! 

Kammerherre Niels Jael, en S6nnes5n af Amiralen, en 
dygtig men haard og raa Mand, holdt den Gang et lidet Hof 
paa Taasinge. Her gjenfinde vi Stub (1749—51) som en Slags 
Bibliothekar og Skriver. Sine bedste Aar kar han saaledes hen- 
levet som Skriverkarl i Fyn og paa Taasinge i en afhængig og 
mojefuld Stilling. Kun Morgen og Aften vare hans. Morgenstunden 
fandt ham lykkelig og glad ved Marker og Skove ; Aftenen endtes 
uden Tvivl ofte, hvilket da selv i de fornemste Kredse var Skik, 
med en lille Svir. Der haves et Sagn om, at han kom bort 
fra Taasinge, fordi han i et Digt havde sagt Kammerherren 
Sandheden saa skarpt, at denne forbittret skilte sig af med ham 
med Magt, og lod ham føre over til Fyn. Da han nu var 
trængende og syg, kunde man falde paa, at det var ved denne 
Tid haq bad Grev Kristian Rantzau og Oberstlieutenant Kentler 
om Understøttelse i sit Vers : De har det i Ryggen, hvilket dog 
ogsaa kan være fra en tidligere Tid: 

Af Tre er den ene den anden ej lig: 
En har det i Ryggen, i det han er rig, 
En har det i Ryggen, i det han er stærk, 
En har det i Ryggen af Brudd og af Værk. 
I rige, I stærke, o lijælper et Skrog, 
Saa enes tre Meninger vel i ett Sprog. 

I September 1751 var han i Odense^), næste Aar var han i 
Ribe, hvor han maaske for havde haft Paarørende, men nu i 
det mindste ingen havde. Traditionen har knyttet hans Navn til 
Falsters; Grev Rantzau var Falsters Ven ; man kunde falde paa, 
at det var ham, han blev vist hen til eller selv søgte, men alt 



^) Han laante af Landsdommeren 12 Rdr.,, der siden bleve krævede 
i hans Bo i Ribe. 



Digitized by 



Google 



Ambrosias Stub. 343 

dette er dunkelt I Ribe skrev han i Slutningen af Aarétl752 
sin Kritik over et Ligvers, i Anledning af Falsters Død, 
det eneste af hans Digte, som er trykt medens han levede. 
De udbredtes mundiig især i mange Kredse i Fyn, men ogsaa 
videre, ofte uden at man kjendte Forfatteren. Yed et Aften- 
selskab i Ribe fremkom det bekjendte Impromtu: 

Vel født er vel en Trøst, 

Men bedre vel opdragen; 
Vel gift er Livets Lyst, 

Vel død er hele Sagen; 

fifrst nylig har man faaet at vide, at det er af Stub. ^), I mange 
Aar havde han som Skriver maattet fortjene sit Brød „i tung 
Forretnings Hede" og mistet sin Helbred. Da han følte sig lyk- 
kelig ved at være kommen ud af dette Aag, faldt han i en 
langvarig Sygdom (han taler om „fire Svaghedsaar"), og tilsatte 
paa Læge og Lægemidler det lidet han ejede. Flere ansete 
Mænd i Bibe antoge ham (1754) til at holde privat Skole for 
deres B5m, skjdndt „de vel vidste, at han duede til noget langt 
bedre og hOjere"; men selv den Smule Brød, han derved fik, 
blev ham forbittret af de andre Skoleholderes Misundelse, indtil 
han endelig døde (den 15. Juli 1758) i den yderste Armod. 
Usædvanlige £vner gik tilgrunde i dette fortrykte Liv ; men det 
giver os dog en Anelse af Evald og Vessel. Ypperlig er han 
egenlig kun, naar Tanken runder sig epigrammatisk : 

Hvad vindes ved Verdens vidtløftige Hav? 
O, Tusende farer i skummende Trav. 

Man véd kun to Havne, 

Bekjendte af Navne, 
Den ene vor Vugge, den anden vor Grav; 

men Naivitet og Følelse forbinde sig dog, ligesom for første 
Gang, i et helt Digt, gudeligt og verdsligt (O, min Sjæl, du 
gaar og vanker ; Vaarens Pris) og Drikkevisen bliver forste Gang 
til (Erambamboli). Nyerup kalder Stub den uænsede ned- 



*) Barfod erfarede det af F. Foersom i Odense, hvis Farfader var 
tilstede i det Selskab, hvor det blev til. Fra N. M. Petersens 
Svigermoders Bedstemoder gik det, men kun de ovenstaaende 
Linier, ned til hende; af hendes Mund har han ofte hørt det, 
roen af hvem det var, vidste hun ikke. Den sidste Linie skal, 
efter Cand. chir. Begtrup, hedde; 

Som den gav første først. 

Digitized by CjOOQ IC 



344 Holbergs Tidsalder. Dansk Poesi. 

gaaende blege Maane, Rahbek kalder Tallin Morgensljærnen, der 
bebuder den klare Dag. Det passer ikke; ved Stub Tar der ikke 
noget nedgaaende, men noget opgaaende. Hans Digte falde 
imellem 1740—52 ; med ham begynder altsaa Lyrikken endnu i 
Holbergs Tidsalder. ') 

Stub.ogWadskiær! Begge digtede omtrent paa samme Tid, 
den ene med Følelse og sindrigt, den anden forskruet og fas- 
ende. Begge bleve, omtrent paa samme Tid, den ene Skole- 
holder for nogle B()m i Ribe, den anden Professor i Poesien 
ved Kjøbenhavns Universitet Forunderlige Verden! 

Det væsenligste, der ved Romanen er at bemærke, er 
Overgangen til den fra de gamle Folkebøger. Fra den ene 
Slags Oversættelser gik man over til den anden; Originaler foiv 
søgtes næsten ikke. 3) Middelalderens Helteromaner og Æventyr 
bleve vel idelig oplagte og meget læste af Almuen'), men de 
sank i Agtelse og bleve udsatte for Spot Holger Danske, Karl 
den store, Roland, Peder med Sølvnoglen o. s. v. og Billeder 
af dem vedbleve at yde Fantasien Næring, da den ingen fandt 
i den bjemlige Poesi.^) Men den mere dannede Klasse saa 



') Se i øvrigt D. Digtek. Hist. 4, 437. D. Digtek. under Frederik 
den femte, S. 124. 270. D. Psalmedigtn. 2. D. Molbechs D. 
Anthologi og samme Forf. Forelæsninger over den nyere 
danske Poesi, 1, 93. Om Verset over Løvenom Rahbek til 
Nyerup i Hesperiis 3. B. 4. H. S. 299, jfr. 5. B. 3. H. S. 244. 
Men især: Ambrosius Stub, en Artikkel af Fr. Barfod i Fædre- 
landet, December 1846, dennes Tredie Udgave af Stubs Sam- 
lede Digte, 1—2 H. og Kinchs Bidrag til Ambrosius Stubs Sam- 
lede Digte. Ribe 1854 (aftrykt af et Skoleprogram for s. A.). 
Rn Bemærkning om den Kantate, Ambrosius Stub skrev til 
Indvielsen af Gymnasiet i Odense 1757, findes i Programmet 
fra Odense Kathedralskole for 1858, S. 21. 

*) Om Margrete Lassens saakaldte Roman Den beklædte Sandhed 
se Wadskiærs Poet. Skueplads S. 68, og Nyerup, Nogle Linier 
om den beklædte Sandhea i Rahbeks Tritogenia,December 1828, 
8. 178. — En Robinsonade, Der dftnische Aventnrier, der skal 
være skreven paa Dansk af en Mand i Jylland, oversat paa 
Tysk af O. F. J. Jakobsen, udkommen 1751, omtales i Lessings 
Sammtl. Schr. herausg. von Lachmann, aufs neue von Malt- 
zahn, 3, 187. 

') Se om Oplagene af allehaande Almuelæsning Werlanffs Antegn- 
elser, første Udg. S. 92—96. 

*) Wadskiær siger i sin Forandrings Skueplads ved Statuen paa 
Amalienborg: 

Ach, hvo er den ædle Ridder, 

Spørger nys ankommen Mø, 
Der saa strunk paa Hesten sidder, 

Som kan leve uden Hø? 



Digitized by 



Google 



Roman og Æventyr. 345 

med Foragt ned paa denne Læsning, og dertil medvirkede Holberg 
ikke mindst, da han allerede i Peder Paars persiflerede dem og deres 
Indhold.') Den moderne Roman fik efterhaanden Indgang i de 
hOjere Kredse, som Roselli, Clelie, Gleopatra, Faramond, og dem 
laeste man i Begyndelsen paa Fransk.^) Men da Læselysten udbredte, 
sig, fandt Boghandlerne sin Fordel ved at forsyne Læseverdenen med 
danske Oversættelser. Fenelons Telemak blev oversat af SOren 
Dnmetins (1727), men Assenath*) og adskillige andre af ikke 
bedre Smag vedligeholdt sin Anseelse, indtil der omtrent fra 
1740 indbrød to Romancykler, der truede med at kaste alle 
andre til Side: Robinson Gmsoe (oversat af £ngelsk 1744—45), 
Mønsteret for de utallige Robinsonader (hvoraf Oversættelser 
allerede begyndte 1728); og Pamela (oversat af Lodde 1743), 
der delte hele den læsende Verden, især den kvindelige, i Pa- 
melister og Antipamelister. Fra den Tid af havde Romanen og 
lignende Digtning vundet Sejr^), hvor meget de tænkende Skri- 
benter, eller de, der bildte sig ind at være det, end satte sig 
imod denne ny StrOm, der truede med at overskylle Literaturen. 
Holberg taler i en af sine Epistler, hvor han skjemtende be- 
skriver to Bibliotheker^), om de ældre Romaner, og nævner iblandt 
de bedre Astræa, Dr. Fausti Historie o. fl. ; men senere (1744)^) 
dadler han, som den der overalt holdt af Natur, Pamela og 
deslige Romaner for deres Affectation. Pamela er vel fuld af 
gode Sentimens, og viser Exempel paa Dyd og Ærlighed; men 
han finder dog ikke, at det er noget Mesterstykke, eller at 
man, saaJedes som i England, kan rekommandere den paa Præ- 
dikestolen. «Det Portrait,8om gives paa et Fruentimmers Dej- 
lighed, hendes Bryste, Taille, ja de mange Kysse og Karesser, 
som omtales, ere ikke saadanne Materialier, hvoraf man kan 



Er* det Kejser Karl den store 

Eller Roland, som vi Møer 
Daglig synge om i vore 

Psalme bøger i Korsør? 

O Peder Paars 4. B. 2. S. med tilhørende Anmærkning, jfr. Kye- 
nips Morskabslæsn. Fortalen, S. XXVII. 

') Falsters Satire Disse Tiders onde Optugtelse. 

*) To Gange oversat i etl Aar 1711 (Nyerups Morskabsl. S. 175), 
og omtalt med Berommelse af Wadskiær (Poetisk Skueplads, 
8. 67). 

*) Hans Fans oversatte Barclaji Argenis og Le Sages Haltefanden 
1716 o. 8. V. 

*) Epist, 340. 

*) I Fortalen til Moralske Tanker. 



Digitized by 



Google 



346 Holbergs Tidsader. Dansk Poesi. 

tage Texter til Prædikener.* ^Det samme kan siges om de 
andre moralske Romaner; Karaktererne ere gemenligen saa ou* 
tre rede, at de passe sig heller paa £ngle end paa Mennesker; 
Alting er saa qvintessentieret og saa abstrakt, at Læseren isteden 
for bon sens erhværver en urimelig Afifektation. Man kan der* 
for ikke raade meget til saadanne Bøgers Læsning; thi det er 
noget, som kan ikke alene gjOre en og anden udi sær, men 
endog en bel Nation grimacieuse.* Eilschov udvikler hvad en 
Roman er, og tilstaar, at den kræver en stor Indbildningskraft 
og et muntert Yidd; ja, »ing^n uden en Filosof er i Stand til 
at gj5re en læsværdig Roman^, skjOndt han dermed ikke vil 
sige, „at enhver Filosof duer dertil'^. „I gamle Dage havde 
vi, foruden gudelige Bøger, næsten intet andet end Skjonne 
Magdeloner, Apollonier, Syv vise Mestere o. s. v., men siden 
Sproget er blevet mere sleben, have vi faaet baade flere og bedre 
tildels, men det er Oversættelser. Assenaths Historie skulde kunne 
anses for den første Prøve af den danske Veltalenhed i dette 
Slags Skrifter, men denne (Veltalenhed) er dog ikke ægte ; Stilen 
er mangesteds tvungen. Sprogets Natur forvendt, og den efter- 
tragtede HOjtravenhed ikke sjælden opblæst Oversætteren af 
Telemak har gjort sig Flid for at bringe Originalens Fuldkom- 
menhed ind i sin Kopi, saa vidt han kunde; men den veltalende 
Fenelon har ziret dette Skrift med saa mange rene og ædle Ud- 
trykkeiser, at det er fast umuligt at træffe dem alle. Iblandt 
de nyere, som bære Navn af Robinsoner, er den engelske den 
bedste, baade i Henseende til Stil og Materie. Disse tusende 
Dage, Nætter, Fjerdendel-Timer (1745-47) og kanske i Frem- 
tiden Minuter, Sekunder, hvo véd? ere mere Sager at falde i 
S6vn over, end at spilde nogen Natte-Vagt paa.^)^ Saa lidet 
var man endnu i Stand til at forstaa Tusend og en Nat 

Foruden Rosanie, som selv Wadskiær finder for spansk 
(fordi hendes Skjonhed beskrives saaledes: „Hendes Dejlighed 
blev de smukkestes Skjonhed til en Mortification og Dødgjorelse^), 
Robinsonaderne o. fl. der omtales i Nyernps Morskabsl., kunne 
følgende mærkes som Exempler: 



«) Eilschovs Philosophiske Breve (1748) S. 239-242. Den Tyrkiske 
Robinson gav Eilschov en Kritik over i selve det tredie Oplag 
1750 (se Titelen i Nyerups Morskabsl. S. 221— 222), og oplyser, 
hvor urimelige Sæder og Skikke ere: De gaa i Kirke i Ægypten; 
den westphalske Prins som Slave gaar med Paryk; Stilen er 
mere Westphalisk end Orientalisk. — Se ogsaa den lanse Af- 
handling om Romaner i Schønaus Lærde Fruentimmer, S. 939. 
og WadskisBrs Poetisk Skueplads, S. 67. 



Digitized by 



Google 



Roman og Æyeiit3rr. 347 

Tvende Hoye Personers Printz Floridans og Princesse Bo- 
sennaliliæ Deres Kierligheds Breve. Trykt Aar 1723. 4. (hen- 
tyder til Kristian den ejettes og Sofie Magdalenes Bryllup). 
(Hjelmstjernes Saml.) Indledningen er to Blade i Prosa; Brevene 
i Alexandriner udgjore fire Blade. — Det var da en Slags 
Herolder. 

Clarice Det er Dend for sin Dyd og Deyligbed Priisværd- 
igste Men derhos Ulycksaligste .HertogiDde af Miland, Oversat 
af det Franske Til det Danske Sprogs Ære ved Ch^. Larsen 
(Anden Oplag). Kbh. 1731. (Bjelmstjerues Saml.) 

Stats-Roman, Hvilken under det eftertænkkelige Levnets- 
Beskrivelse om Telemacho Ulyssis Son forestiller, hvorledes 
Kongel. og Fyrslt. Prindser paa den artigste Maade til den ret- 
skafne Stats-Konst og Sæders Lærdom ere at anfie^re og ledsage 
(etc. etc.) Oversat af S6ren Dumetius. Fire Dele. Kbh. 1727 — 
28. Med en højtravende Tilegnelse til Friderich Christian Arve- 
Printz (etc). 

Pamela eller Den belønnede Dyd — Oversat af L. (Lodde). 
Fire Dele Kbh. 1743—46. Tilegnet Geheimeraadinde Hol- 
stein. 

Schøuau har oversat Antipamela eller Den opdagede falske 
Uskyldighed i Syrenes Bedrifter og Hændelser. Kbh. 1749. 
To Dele. Han omtaler den i sine Lærde Fruentimmer S. 950, 
hvor han siger, at Originalen skal være Fransk, han har oversat 
den af det Tyske, ikke af Engelsk. •— Hans Oversættelse af 
Schuppii De listige og utroe Tieniste - Piger i deres listige 
Konsters Opdagelse hvorved de berige sig (etc. etc.). Kbh. 1752. 
m. K skulde vel ogsaa være et kjøbenhavnsk Folkeskrift. 

I det sidste Aarti af den Holbergske Tidsalder foregik en 
stor Forandring i Literaturen, hvilken vel tildels er en Følge 
af Omskiftningen i den europæiske Literatur, men nærmest en 
Virkning af Holbergs Skrifter. Man havde lært noget, som ingen 
forhen havde nogen synderlig Anelse om, at Erudition er en 
Ting, og Gejst en anden. Holberg bemærker det selv, naar han 
taler om de gamle og de sidste Tiders LærddonL „Medens 
Kritikken adi de lærde Sprog varede, saa man Mænd af over- 
vættes stor Lærddom og saadanne, som den paafølgende Alder 
ikke ha^er kannet fremvise: den ny Filosofi, som siden er kul- 
tiveret tilligemed de moderne Sprog, haver bragt den sidste Ald- 
ers Mennesker udi anden Smag, saa at den gamle Erudition 
haver ophørt, og i dens Sted er hleven mærket en mere fin 
Gejst og nojere Skjonsomhed, saa at samme Alders Mennesker 
ere blevne mindre lærde, men mere skjdnsomme.** »De forrige 
anvendte deres meste Tid og utroligt Arbejde paa at forklare 



Digitized by 



Google 



348 Holbergs Tidsalder. Bladliteraturen. 

Antores og at rense dem fra Eopiistfeil, men bekymrede sig lidet 
om at hæve deres (egen) Gejst hojere.^ ^) Hvad enten man nu 
vil kalde det en Fremgang ad den rette Vej eller en Afvej, saa 
vidt var det nu ogsaa kommet med os. Holberg vakte Sansen 
for en ny Smag bos Folket og havde i fiere Retninger givet 
fortrinlige Mønstre. Han havde kastet Vrag paa den lærde 
Verden med alle dens Petitesser, og lagt for Dagen, at man ogsaa 
kunde skrive for menig Mand. Han havde vist, kt det danske 
Sprog lod sig nytte, selv saadant som det var, i Smagsvsérker ; 
saa meget mere maatte det da kunne uddannes. Den nærmeste 
Følge var en' stadig tiltagende Læselyst, endog hos Almuen, og da 
denne vilde have Næring, en hidtil aldrig set Travlhed hos 
Skribenterne; ikke alene hos dem, der skreve for at uddanne 
sig selv og oplyse andre, men ogsaa hos dem, der kun skreve 
for at tjene nogle SSkillinger, og indrettede sine Produkter der- 
efter. Kaspar Peter Rothe gjorde Historien til Almenlæsning; 
Eilschov vilde udbrede Filosofien i populære Skrifter og rense 
Sproget. Stoffet og Æmnerne voxte, saa at man kunde tænke 
paa at holde Bog over Udbyttet. Folket fik Smag paa Rejse- 
beskrivelser OK Romaner. H. Egedes Gronlands Beskrivelse 
havde god Afgang, og blev oversat paa fremmede Sprog; von 
Havens Rejse i Rusland ligesaa. Fremmede selv mærkede, at 
her var kommet et nyt Folk, en ny literatur, der var i Opvæxt, en 
ny Ager, hvor de kunde være med at saa, altsaa tillige med 
at høste. Johann Elias Schlegel udgav sit Ugeblad, Der Fremde, 
og forberedte ved tysk Prosa det danske Folk til at fordoje 
Klopstocks Poesi. For tyve Aar siden skulde ingen have tænkt 
sig Muligheden deraf. 

Paa adskillige Steder taler Holberg om denne Forandring, 
og er ikke synderlig fomdjet dermed. I Danmarks Stat 1729 
kærer han over, at det skortede paa gode danske Bøger; tyve 
Aar derefter, i Udgaven fra 1749, f5jer han til dette Sted en 
Anmærkning, at i disse tyve Aar har adskilligt forandret sig, 
thi nu skrives der igjen altfor meget. Han „glæder sig over, 
at han ved sit Exempel har sat unge studerende Personer i 
Aktivitet, men det er just ikke saadan Aktivitet han havde ønsk- 
et, med mindre man kan holde for, at et Lands Zirat bestaar 
udi Skrifters Mængde. Men saasom det af fornuftige Folk an- 
ses hverken for Zirat eller Nytte, saa er udi denne Tilstand 
mere fornødent at bruge Kapsun ogTojle end Sporer. Thi det 
synes, at den store Mængde Bøger, saavel af Originaler, som 
af Oversættelser, sigter alene til at forfremme Bodhandleres 



*) Holbergs Epint. 306. 

/Google 



Digitized by' 



Skrivelystens Tilvæzt. 349 

Kæriog og at være af den samme Natur, som den gamle Kram 
af Viser og Æventyr, som tjente til intet uden at fordærve 
Nationens Smag, bringe Studeringer til yderste Foragt, og at 
komme Boghandlernes Gryder til at kaage. Han fortænker 
ikke &ttige Studentere i, at de ved deres Arbejde søge at for- 
tjene en Haandskilling; men isteden for at oversætte Bomaner, 
skulde de arbejde paa Traduktioner af gamle latinske og græske 
Autores, som os fattes, og derved øve sig saavel udi de lærde 
Sprog, som udi deres Modersmaal." Det er ikke den Vise, 
han kvad i Peder- Paars. „Vore Skribentere, vedbliver han, 
som tilforn have været distingverede ved Modesti, gaa nu i fald 
' Galop til Charlatanen. Ingen tager nu mere i Betænkning 
at agere Autor; ja, man har set Haandværksfolk, ja indtil 
norske Bønder, at kommentere over historiske og politiske Sager, 
saa at Staden, som tilforn har været plaget med Obstruktion, 
nu laborerer af Tarmeløb.'' >) ^Folkets Karakter har nu 
nærmet sig den engelske; fOr var det derimod et Folk, der 
ikke lettolig henfaldt til Extremiteter, men i Alting gik en 
Middelvej. Paa nogen Tid har man hos dem set, nu en stor 
Indolence, nu en Aktivitet i hojeste Grad; nu Frygtsomhed, nu 
Gbarlataneri. For kort siden hørte de ilde formedelst Efterlad- 
enhed i at skrive Bøger, nu skjemter man med deres umaade- 
lige Skrivesyge. For tyve Aar siden dansede den hele Stad, saa 
at man maatte forskrive Musikanter; strax igjen blev fast den 
ganske Stad musikalsk, men ingen vilde danse. Man haver 
en Tid set Indbyggerne lystige som Kalve, ep anden Tid ær- 
bare og alvorlige som gamle Katte. Med Studeringerne er det 
gaaet ligesaa, nu have de haft ett Favoritstudium, nu et andet, 
og det alt udi Exces. For nogle Aar siden var næst Theologi 
det fysiske Studium det herskende paa Universitetet; nu er det 
ganske sat tilside og rent forglemt. Det hebraiske Sprog kom 
siden i Moden, og blev dyrket med saadan Iver, at hver anden 
Student var i Stand til at forestaa en Synagoge. En Tid lang 
vare studerende Personer befængede med en sælsom Sygdom, 
som bestod i at skrive Registere over Loven. Efter at denne 
Svaghed havde udraset, begyndte Staden at vrimle af Spe eta- 
to res, og det udi saadan Mængde, at Folk ikke kunde anse 
det uden stOrste Forundring; og saasom denne Affekt fulgte 
strax paa den sidste store Komet, bildte mange sig ind, at det 
var en Virkning af samme Himmeltegn ; thi isteden for at uden- 
lands ethvert Rige eller Land kunde vise en Spectator, saaop- 
rejsede sig deraf her en udi hvert Stadens Kvarter. Til Lykke 



*) Fortalen til Heltindehistorier om Skribenternes Pligter. 

/Google 



Digitized by' 



350 Holbergs Tidsalder. Bladliteratnren. 

for det menneskelige EjOn, som paa en Gang af saa mange blev 
anfægtet, geraadede disse Spectatores udi indbyrdes Krig med 
hinanden, hvilket svækkede deres Magt, og gav Anledning til 
en almindelig Fred.^ ^Hvilken (anden) Stad, siger han atter, 
haver vel knnnet vise en halv Snes Spectatorer og Moralister 
paa en Gang? Det skulde hedde, at enhvers Sigte var at ud- 
rydde Fejl og Laster af Landet, men de paafølgende indbyrdes 
Krige viste, at saadant ikke haver været nogens Hovedscopus; 
og gik disse Stridigheder omsider saa vidt, at de ikke endtes 
uden ved ordenlige Processer, og det ved Imitation af gamle 
Skuespil, hvis sidste Scener termineres ved Slagsmaal. Udi 
denne Skurren og udi disse Dissonancer var det en Lykke for 
Staden, at paa samme Tid et musikalsk Societet blev stiftet^ 
der ligesom med Symfonier syntes at ville stille og dæmpe den 
Fermentation, som Staden var bragt udi. E n Affekt er der dog^ 
hvori Nationen endogsaa udi denne flygtige Periode haver ladet 
se en stedsevarende Bestandighed, nemlig Rangsygen eller den 
saakaldte honette Ambition; thi det er og sj^nes stedse at ville 
blive dette Folks Favoritstudium.« ^) 

Den ny Art Literatur, om hvilken Holberg her taler, er 
den folkelige Bladliteratur eller den periodiske Literatur (for<* 
slgellig fra den ældre Avisliteratur, om hvilken vi ikke her be- 
kymre os). Dens Forbillede er den bekjendte engelske Spec- 
tator, der blev efterlignet i Hamborger Patriot; og det første 
vi hos os møde, er en Oversættelse af denne: Dend Fordansk- 
ede Patriot (uden Aar og Sted, Nr. 1 — 17. 4.). Naar den er 
trykt, kan imidlertid ikke sluttes af de i Bladet forekommende 
Aar (1724, 1726), da Stykkerne ere Oversættelser af Der Pa- 
triot, og gjengive Indholdet af den.^) Denne Slags Skrifter 
medvirkede ikke til at rense Sproget; Oversætteren nyttede 
ikke alene tyske Ord og Vendinger, som allerede vare i Brug, 
men fojede flere til (forsvendisk, Fr>iidtlighed, treflig, støde af 
Tronen o. desl.). Derpaa fulgte: Den Svenske Argus, Oversat 
paa Dansk (Kbh. fra Nr. 9 af med Aaret 1740. 4. Nr. 1—60) 
og Skyggen af den døde Argus (Kbh. 1741. 4. Januar til De- 
cember.^) Her paavirkedes Sproget fra den anden Side (Ab- 



*) Holbergs Epist. 72 og Fortalen til Heltindehistorier. 

') Der Patriot, udkommen i Hamborg 1720—26, i tre Bind, og 

paa ny 1738, udgivet af et Selskab, der nævnes foran den ny 

. Udgaves treaie Bind, og af hvis Medlemmer de bekjendteste ere 

Filologen J. A. Fabricius og Digterne Brockes og Richey. 

(Efter D. Tilskuer 1798 Nr. 59-60.) 

') Oversætteren menes at have været en Student Johannes Hag- 

Digitized by CjOOQ IC 



Spektatorer. 351 

sigt er ogsaa blevet til Afsigt), og det ene maatte da bøde paa 
det andet. Endelig blev den engelske Spektator oversat af 
Peder Kraft: Spectator (Vol. I— II. Kbh. 1742 og 1743 paa 
Oversætterens Bekostning, Nr. 1—169, Martii 1710 til September 
1711), hvori der er anvendt Omhu paa Sproget; derimod viser 
Oversætteren, at han ikke kjendte synderlig til Shakespeare.^) 
Holberg omtaler disse Tidsskrifters Originaler: Den engelske 
Spectator er den bedste; den svenske Argus skal være en Imi- 
tation deraf, iligemaade den Hamborgske Patriot, hvilken af de 
nyere Spectateurs holdes for den bedste og grundigste.^) 

De danske hjemmegjorte Tidsskrifter gaa temmelig langt 
tilbage i Tiden; men Ldteraturens Historie skammer sig næsten 
ved at give sig af med dem. Det ældste Maanedsskrift (af 
denne Art nemlig, uden at have politiske Meddelelser til For- 
maal) skal være Den Forkeerte Mercurius, hvoraf Bogtryk- 
keren Phønixberg udgav (1726 — 28) ett Nummer paa et halvt 
Ark maanedlig, men som standsede ved Kjøbenhavns Ildebrand^ 
da Officinet brændte.') 



erup, den første Oversætter af Niels Klim. (Werlauffs Hist. 
Noticer i Dorphs Overs, af N. Klim 1841. S. 301.) Jfr. 
Grams Breve til Grev Rantzau i Odin Wolffs Journal, Marta 
1810, S 196. 

') I Nr. 45 oversættes: the ghost of Banquo ved: ^den Aand i 
Banqao**; og i Nr. 57, hvor Othell o nævnes, siges i Noten: r»en 
slet Tragedie skreven af Shakespear, hvori Helten græder ifor 
sit Torklæde. som var staalen.^ (Jfr. Tegneiser literariske, 
historiske og af blandet Indhold, i Minerva, August 1816, 
S. 158.) 

») Forberedelsen til moralske Tanker, S. 11—12. 

>) Holbergs Moralske Tanker S. 64. 65. Epist. 126. Østs Materia- 
lier 1857 Nr. 113. Werlaaffe Antepelser, 1858, S. 509. Wer- 
laaffs Uddrag vise, at selv disse elændige Skrifter kunne have 
nogen Værd med Hensyn til Sædernes Skildring. I Den for- 
keerte Mercurius (1726, Nr. 10 og 1727, Nr. 1) averteres Phø- 
nizbergs Det nye indrettede Thee- og Kaffee-Huus (1726—27), 
hvoraf de to første Nummere findes i Universitetsbibliotheket. 
Jfr. Werlauffs Antegnelser S. 514. Titelen paa dette meget 
sjældne Skrift er: Det nye indrettede Thee- og Caffee-Huus, 
opfyldt Med lystige Choser, artige Infald, Sindbilleder, Oord- 
sprog. Historier, og adskillige Merckverdige Hendelser (etc. 
etc.) Trykt i det Aar Da mand efter Nyt begierlig var. Nr. 1 
indeholder: De Bedragne Bedragere. De Lysthavende til Lyst- 
ig Tidsfordriv opsat af en Plaisier-Pen. I Nr. 2 findes : La- 
crymæ crocodilinæ det er Hiertebreckende Taare over (etc.) 
Innocentium Pave (ete.) fordansket af Bertel Kierstin. (I Alex- 
andriner). I Hjelmstiemes Saml. (1749. 4.) findes Den lystige 
Fama af dend Narriske Verden (etc.). Kbh. 1728. 4. Fire 



Digitized by 



Google 



362 



Holbergs Tidsalder. Bladliteraturen. 



Den ældste Spektator er formodenlig Aristippos eller den 
Philosophiske Spectateur (Nr. 1—16. 1738. 4.)^) Hvem den 
er af, vides ikke« Indholdet, saa vidt man kan forstaa noget 
deraf, er en sær filosofisk-moralsk Snak om Sæderne i den 
store Stad. 

J5rgen Riis (f. saa vidt vides 1716) var Discipel i Ny- 
kjøbing (paa Falster) Skole i det mindste fra 1731. Han ^ar 
fattig, hvilket kan ses af hans Beneficier (i Skolens Regnskabs- 
bog). Han maa være dimitteret 1736 og blev ett Aars Tid 
senere nederste Lektiehører i Nykjøbing Skole. Hans Formand 
var her endnu den 11. Juni 1737; men Aarsdagen derefter fik 
Riis som Lærer sin Del af Dronningens Legater. Den 11. 
Juni 1742 nævnes han sidste Gang som nederste Hører; den 
11 Juni 1743 havde en anden hans Plads. £t Brev fira Bi- 
skop Ramus til Rektoren af 6. April 1735 viser, at JQrgeo^f^s 
har været anset for en dygtig E^.rl med gode Kundskaber, h^ 
der jo ogsaa fremgaar deraf, at en saa ung Student, der 
næppe ett Par Aar havde været akademisk Borger, kaldedes ai 
sin egen Rektor.*) I det seneste i Begyndelsen af Aaret 1744 
maa han være koromen tilbage til Kjøbenhavn, da han begyndte 
sin Spectator j Maj d. A.; først i Aaret 1745 blev han Fuld- 
mægtig hos Byfogeden i Kjøbenhavn, Justitsraad Lorem 
Fischer. I December 1748 blev han H5jesteretsadvokat, men 
døde den 2. Oktober 1749 meget hastig; hans Bryllup var be- 
rammet til den næste Dag. Han blev begraven paa den 
søndre Side af vor Frue Kirkegaard. 3) Det er alt hvad 
der om ham vides. Ved sit Ugeskrift Den Danske Spectator 
Samt Sande- og Gransknings-Mand (Kbh. 1744—45. 4. Nr. 
1 — 62, Maj 1744 til Maj 1746) og Den Danske Anti-Spectator 
eller Een for Alle imod Den Danske Sandemand (paa Vers. 



Blade, som er andet Nr. af et Ugeblad. Tilkjøbs hos Phønix- 
berg. Det kan ikke høre til Den forkeerte Mercurius^ da denne 
er i Oktav. Et andet Ugeblad Den nyttige danske Tidsfordriv 
1728, som findes i Hjelmstjernes Samling, skal omtales vedi 
Holbergs Niels Klim. I 

') Fuldstændig: Aristippus eller den Philosophiske Spectateur ndij 
Moralske Reflectioner over Verdens fordærvede Sæder. Underj 
een Samtale imellem Misocosmo, Eusebio og Aristippo selv. i 
Ugentlig forestillet. Fra 17. Mai til 23. August 1758. Hos Groth. 
Enden paa sidste Blad er: ^Beslutning paa dette Qv.irtal og 
sagtens paa Bladet.'' 

*) Meddelt af Prof. Rektor Paludan-Maller. Jfr. I. Barfod, Den 
falsterske Gejstlighed, 1, 109. 

*) D. Digtek. Hist. 4, 352. og en skriftlig Antegnelse med en 
ældre Haand i Koiderup-Rosenvinges Exemplar af Den danske 
Spectator, som han tillod Forf. i sin Tid at tage Afskrift al. 
Fødselsaaret 1716 var tilsat med Blyant. 



Digitized by 



Google 



Jdrgen Riis. 853 

Kbh. 1744—45. 4. Nr. 1—45)^) vakte han megen Opsigt, da 
Forfatteren var ubekjendt og tog saa stærkt paa. „En Person, 
siger Holberg, der kalder sig den danske Sandemand, erklærer 
▼ed et Patent sit Fædreneland Krig og udi sit første Ark 
girer tilkjende, at ville bestride disse Rigers Udyder og at to 
sine Brødres Hoveder, hvortil han mener sig at være berettiget 
og kvalificeret, efterdi han af Erfarenhed haver erhvæi-vet sig 
Kundskab om Verden. Han siger ogsaa rent ud, at han under- 
tiden vil sigte paa visse Personer, men alene spare deres Navne. 
Alle spilede Ojne over dette Manifest, der var forfattet med en 
ngemen Myndighed og Assurance; men denne Frygt sagtnedes 
snart, da man saa, at disse Fædrenelandet tillagte Laster vare 
saadanne, som findes i alle Lande, og ere ligesaa gamle som 
Verden, og at derfor de Strafifeprædikener, som saa ofte have 
været repeterede, ingen Bevægelse knnde foraarsage. Jeg ønsk- 
ede, at Autor havde skrevet med lidt mindre Myndighed, thi 
man kan med mindre Hidsighed sige det samme, og med mere 
Virkning.^ ^) Imidlertid mystificerede Riis i Begyndelsen baade 
Publikum og Holberg; thi da han havde udgivet en Del Num- 
mere af den danske Spectator, saa udgav han selv den rimede 
Antispectator, og man var godtroende nok til at anse for to Per- 
soner hvad der kun var en og den samme. „I sine moralske 
Bemærkninger, kaldte Spectator, førte han sig op med en Ga- 
tonisk Mine imod Folkets Laster, men i sit poetiske Gjensvar, 
kaldet Antispectator, agerede han en komisk Person, lig en Ro- 
scius, i det han kuns pro formå raillerede med sin egen Per- 
son.**) Da man endelig fik at vide hvem Forfatteren var, 
tabte Ugebladet i Anseelse. „Da han i Førstningen levede in 
obscuro, siger Hojberg, og ingen anden synderlig kjendte ham, 
ble ve hans Ugeblade læste med Højagtelse,^) saa længe man 
endnu gik frugtsommelig med hoje Tanker om deres Autor, og 
gættede snart paa Holberg, snart paa Rostgaard; men da 
den rette Autor blev bekjendt, en fattig Student, forand- 



*) Hos Berling. 

*) Fortale til Heltindehistorier. 

') Hojberg, Fortalen til Holbergiana. 

*) Om den Begjerlighed, hvormed Bladet blev søgt, taler han selv 
(Antispectator, Nr. 37): 

Protiten, mener jeg, har ikke været ringe, 
Thi mangen Skilling jeg paa Bordet saa at klinge; 
Hver Mandag væntede enhver med Længsel paa, 
Thi noget artigt man fra din Fabrique saa. 

TV. 23 



Digitized by 



Google 



354 Holbergs Tidsalder. Bladliteratnren. 

dredes Scenen, og en Del faldt af de forudfattede h6je 
Tanker.«!) 

Imod den danske Spectator opstod, især paa den WolffiBke 
Filosofis Vegne, Den Danske Spectators Pbilosophiske Spectator 
(Nr. 1 — 8. Kbh. 1744 — 45. 4.)? hvormed sædvanlig er for- 
bundet Svaret af Riis: Betænkninger over den Danske Spec- 
tators pbilosophiske Spectators Udkomne Fem Ark. Om den 
siger Holberg: „Den tredie Skribent (thi han ansaa Forfat- 
teren til Den danske Spectator og til Antispectator for to, 
skjondt han var ikke langt fra at mærke Identiteten) kaldte sig 
den Pbilosophiske Spectator. Udi hans Blade er mere Kold- 
blodighed, men mindre Gejst end udi de andres; og kan man 
sige, at den gode Mand havde gjort bedre i at blive hjemme, 
end at exponere sig unge og stridbare Skribenters haarde Kri- 
tikker, hvilke han borde have væntet sig, skjOndt ikke i den 
Grad, helst saasom han ingen provocerede, men tværtimod lige- 
som tilbad sig Fred af de andre."*) Forfatteren skal have 
Tæret Jakob Graah eller Graae, som har udgivet sine Poe- 
sier i Poetisk Tidsfordriv (Kbh. med Imprimatur af J. P. An- 
chersen 1751) og døde som Skibspræst paa en Rejse til Kina.*) 
Riis tog ham strax i Skole; Thomas Clitau forsvarede ham 
og begyndte en poetisk Fejde med Antispectator, som tilsidst 
kaldte Clitau: 

En mageløs Poltron, et Yunderværk paa Jorden, 
£t corpus juris og en styrke-prydet Helt, 
En Philosoph, Pedant der grosse von derWelt (etc.)*); 

men han var dog saa varsom i næste Nr. at tilbagekalde det 



*) Hojberg, Fortalen til Holbergiana. Jfr. Samtale imellem Kri- 
stian og Eberhard (1750) i Suhms Saml. 8kr. 1, 85. Uden- 
lands blev denne Danske Spectator blandet med Holberg, og 

» Nyerup anfører under Riis, at den Danske Spectator udkom 
paa Hollandsk under Titel De deensche Spectator van L. Hol- 
berg. Amstd. 1747. To Dele; men dette Skrift er Holbergs 
Moralske Tanker. 

*) Holbergs Fortale til Heltindehistorier. 

') Hverken hos Vorm eller Nyerup findes Den pbilosophiske Spec- 
tator anført under Graah; men at han var Forfatteren, siges 
i en Anmærkning til Der Fremde, 1. Stiick (J. £. Schlegels 
Werke 5, 15), kun at Navnet er fejlskrevet Jacob Grach, saa 
han er blandet med Peder Grach, Rektor i Eristianssand. 

*) Se Spectator, Nr. 13, Antispectator Nr. 20. 23. 41. o. fl. Cli- 
taus Krigs Declaration i Lærde Tidender 1745, Nr. 6—17 og 1 
Den poetiske Pennefejde i Graah's Poet. Tidsfordriv , 1. 220. 
o. 8. V. 



Digitized by 



Google 



Jorgen Riis. Gerhard Treschow. Kr. Reenberg. 355 

personlige Angreb. Clitau lagde Sag an imod ham som Pa- 
skvillant, men Dommen gik hin imod; „Spectator slap med 
Ære og blev frikjendt, den anden derimod blev med Skam og 
Skade mulkteret. << <) 

Det var altsaa en af de Fejder, Holberg sigter til; men 
der fandtes ogsaa en bedre Modstander. Gerhard Tre- 
schow, Præst i Birkerød, skrev (dog uden Navn) Et kierligt 
og velmeent Brev til den Danske Sandemand (Kbb. 1745. 4.), 
bvorpaa fulgte Eierligt og Velmeent Svar paa det kierlige Brev 
til den Danske Sande-Mand (Kbh. 1745. 4.), begge skrevne 
med Alvor og Sindighed, og indeholdende Oplysninger saavel til 
Tidens Tilstand, som om Sandemandens Tænkemaade. Tre- 
schow svarede dog igjen med Et Brev til en vis fornemme 
Herre, hvorudi prøves Spectators Svar paa Anonymi Kierlige 
og velmente Brev (Kbh. 1745. 4.), og forsvarede sine Yttringer 
om den nu tiltagende Selvtillid. Endelig haves Een Faders 
Sidste Brev til Een ung Student, Hvori han raader hannem 
med Varlighed at læse Spectators Brev til den unge Præst 
(Kbh. 1745. 4.), det er Spectators Nr. 44. Efter Nyerup er 
dette Brev af Kristian Kristoffer Reenberg, som den Gang 
maa have været Provst; men det er vanskeligt at tro, thi det 
er fra Begyndelsen til Enden den tørreste Holbergske Ironi, 
man kan forestille sig, og borde maaske derfor optrykkes, da 
det kun findes i ett Exemplar af Danske Spectator i Univer- 
sitetsbibliotheket.*) 

Riis begyndte et andet Ugeskrift: Den Politiske Tilskuere (Kbh. 
1745. 4. Nr. 1 — 9). Holberg bemærker derom, efter at have 
omtalt, at Forbittrelsen imod Sandemanden blev endnu stOrre, 
da man fik Personens Stand og Kvalitet at vide: „Og begyndte 
Folk for Alvor at spile Ojne, da han foretog sig at skrive den 
Politiske Spectator, hvorudi han foregav sig at ville efterforske, 
hvordan tilgik udi Kongers og Fyrsters Kabinetter, item at 
examinere Statsfejl og Ministres Opførseler. ''^) Af Den politiske 
Tilskuer „kom kun ni Stykker efter dansk Løsning: thi den 
samme Kontrapart (Clitau) gav ham en Salve igjen af tre Gange 



^) Hojberg, Fortalen til Holbergiana. Jfr. D. Digtek. under Fred- 
erik den femte 8. LXII, 

») Den danske Spectator (Nr. 53—55) blev sluttet med nogle til- 
dels lærde Vers, kaldet Venlig Afsked med den Danske Spec- 
tator, af en Wen, det er Wadskiær, der nævnes som Autor 
dertil i Eilschovs Philosophiske Anmærkninger over Forlibte 
Daarligheder, og desuden er kjendelig nok. 

») Holbergs Epist. 478. 

23* 



Digitized by 



Google 



356 Holbergs Tidsalder. Bladliteraturen. 

ni Stykker og derover, saa han maatte retirere**.^) Dermed 
maa sigtes til Glitaus Dabia imod den Politiske Spectator. 
(Kbh. 1745. 4.) Men ingen af disse Skrifter findes.^) 

Endelig begyndte han paa: Exegetiske Betænkninger over 
vigtige og vanskelige Steder i det Ny Testamente. (Kbh. 1745. 
4.), hvoraf der kun udkom ett Par Stykker. „Dette Skrift be- 
gyndte at udkomme under Navn af et Selskab, men Forfat- 
teren var ogsaa Riis. Det blev stærkt rost og stærkt lastet, 
eller snarere kvalt i Fødselen, fordi det paa sine Steder bley 
haardt antastet, for heterodox anset, og følgelig kjendt uværd- 
igt til at faa det venerabile imprimatur paategnef ') Heller 
ikke noget af dette Skrift har Forf, kunnet opdage; det har 
rimeligvis været det første fritænkende. 

Den danske Spectator er det første Tidsskrift af nogen 
Værd, Forløber for Rahbeks Danske Tilskuer. Ihvor langt de 
end ligge fra hinanden, have de dog samme Tendens: at mo- 
ralisere og satirisere over sine egne Dages Misbrug. I sin Tid 
har det været underkastet megen Kritik, især af Holberg, HOj- 
berg og i Ugebladet Der Fremde; derefter synes det at være 
aldeles glemt, saa at Rahbek kunde sige derom imod Enden 
af Aarhundredet, at det var „saa ubelgendt, som om det kunde 
være en god Bog skrevet 1798 af en udenvelts eller unævnt 
Forfatter eller trykt med latinske Bogstaver.^ 4) Holberg siger 
selv, at han kun løseligen har gjennemløbet en Del deraf, ellers 
vilde han ikke have udhævet, at det kun angriber Laster, som 
ti Gange mere have gaaet i Svang i gamle Dage, „hvilket der 
dog ikke kunde være saa meget at sige paa, thi en god Vise 
kan ikke kvædes for ofte, og er derfor troligt, at hvis Autor 
havde ikke skrevet med den Myndighed, skulde der være faldet 



') Hojberg i Fortalen til Holbergiana. 

•) Derimod findes indført i Lærde Efterretninger for 1745. Nr. 
45 og 44: Dubia imod de Hrr. Politiske Tilskueres Betragt- 
ninger, indsendt af en ubekjendt. Det er i alt 12 Dubia (som 
ikke kan yære ovennævnte Tidsskrift af 27 Stykker) og Ind- 
holdet er historisk, kun nogle Rettelser til Steder af Polit. 
Tilsk., der citeres. Det første Dubium er Om Konrad den 
første var af Svaben? Oe bedste og fornuftigste Skribentere 
sige, at han var af Frankenland. Det tolvte Dubium er Om 
der ere de i Tyskland, som holde Maaltid fire Gange om Dagen, 
alene at de kan faa deres Korn opædt? Han kan ikke tro, at 
de æde fire Gange om Dagen af den Aarsags Skyld. Bønderne 
hos os i nogle Provinser æde sex Gange om Dagen, men ikke 
for at faa deres Kom ædt. 

*) Hojberg i Fortalen til Holbergiana. 

*) D. Tilskuer 1798, Nr, 104, den 51. December. 



Digitized by 



Google 



Den danske Spectator. 357 

mildere Kritikker overskriftet''. Naar ban fremdeles bemærker 
om Spektator (den i Prosa), at ^^saasom adskillige bave mærket, 
at udi bans Blade overalt findes mine Tanker og Talemaader, 
saa bave de ikke taget i Betænkning at tillægge mig samroe^, 
saa vidner det om, at Skriftet maa bave haft noget af bans 
Gejst, siden man troede at gjenkjende ham deri, og maa tillige 
have behandlet nogle af Tidens Daarligheder, som netop han 
gjorde til sit Ojemærke.') Holberg har ogsaa, selv ved en flygtig 
Læsning, mærket, at „Antor fører en pyntet Stil, og at han 
haver betjent sig af adskillige gode Bøger*. En Fejl var det 
visst nok, at Spectator selv gav tilkjende, at han vilde sigte paa 
Personer-, derfor høstede han slet Tak. „Om han ved sine 
Karakterer sigtede paa visse Personer, siger Holberg, skal jeg 
ikke kunne sige; visst nok er det, at ingen holdt ham fri derfor *** 
Deri delte han da Skjæbne med Holberg. Hojberg siger, at han 
selv kan være Vidne til, at Riis «i Begyndelsen skrev alene for 
at ^ene Livs Ophold, og at hans Fattigdom var den første driv- 
ende og bevægende Aarsag dertil** (siden dreves ban da i alt 
Fald af ædlere Bevæggrande) ^), men berommer hans „opvakte 
Hoved*^, og mener, at Spectator godt kan staa ved Siden af 
Hamborger Patrioten, den Engelske Spectator og den Svenske 
Argns, thi «han bar flere reelle Ting, trakterer Moralen mere 
solide, havde mere Fantasi, og var fuldkommen skabt til at 
satirisere*'. Schlegel alluderer tydelig nok til denne Spectator, 
og da han begyndte omtrent den Gang den anden hørte op, saa 
er det naturligt, at han just kastede Vrag paa disse »mtlrrische 
Betrachtungen^, disse »mtLrrische Leute**, som han saa bleve op- 
tagne saa ilde.>). Naar vi nu læse denne Spectator, saa b6r vi 



*) Ogsaa i Sverrig anøaa man det for utTivlsomt, at Holberg var 
Forfatteren. I Larda Tidningar for 1745, Nr 16, hedder det i 
Anmældelsen deraf: viDen, som haft tilfalle at l&sa aldrig så 
Iltet deraf, kan l&tt finna igen des kloka og lårde aphofsman^, 
nemlig Forf. til Danmarks Historie, Komedierne o. s. v. 

*) I Slutningen af Nr. 28, da han saa det vilde komme til Strid, 
siger ban : „Vidste jeg, at man sigtede til intet uden at betage 
min Forlægger sin liden Fordel, skulde jeg strax være færdig 
at nedlægge Pennen, for ikke at gjdre Fædemelandet til en 
Stridsplads."* 

') Han kunde kalde sit Blad Ulysses efter den store Folk ekj ender 
„Dieser Titel wiirde sich wenigstens so gut dazu schicken als 
der Titel eineé Spectators oder Zusehauers oder, wenn man so 
will, eines Bemeners su den miirrischen Betrachtungen eines 
Hannes, der die Fehler seines Vaterlandes bekriegen will<^. 
Se ogsaa Nr. 6 (11. Maj 1745) om de „strenge Prediger der 
Tugend and miinriche Leute**, der ikke ville forbedre Menneskene 
men udlade sin Galde, o. s. v. 



Digitized by 



Google 



358 Holbergs Tidaalder. Bladliteraturen. 

billig betænke, at Tidsskriftets Natur fører det med sig, at det 
vil læses enkeltvis, ikke paa en Gang; det vil strax vise sig, at 
Forfatteren gaar frem med Alvor, og at her som oftest savnes 
det ypperligste Erydreri, Holbergs Lune og torre Yidd; men 
ikke desmindre fortjener dette Skrift at drages frem paa ny, 
fordi det fører os ind i hin Tid ved sine Betragtninger over 
Opdragelsen, Foragten for Modersmaalet, Pedanteriet o. s. v. og 
Sæderne. Ligesom Falster er et Komplement til Holberg, saa- 
ledes er det et Komplement til dem begge. 

Se t Ex. Nr. 2. Den retskafne Patriot — „Posthumus, 
der i 26 Aar har bortsat sin Tid ved at føre Stang-Lygten paa 
en Karosse, mener ingen i Staden at have gjort sig mere meri- 
teret til et Embede, der udfordrer den habileste Betjent, stormer 
derfor med idelige Ansøgninger om det samme ** (etc). — »Dem, 
der stedse gaa med ny Forandringer i Hovedet, og en Dag 
kan være frugtsommelige med 15 Projekter, der alle gaa ud 
paa egne Fordele** (etc). — „Hvo kand uden Væmmelse se 
Forældre, endog af den nedrigste Stand, der skamme sig ved at 
lade deres Bom oplære i Fæderne-Landets Sprog? De mene, at 
deres Religion duer intet, med mindre deus Systema er forfattet 
i et fremmet Sprog, og naar nogen maatte blive dem forestillet 
som Lærere for deres BOrn, bliver dette Spørsmaal uden Tvivl 
det første: Forstaar han fremmede Sprog?" (etc). — ,Jeg vil 
lade andre dOmme, hvor vidt de kan siges at handle patriotisk, 
der tillade, ja vel nøde deres Born at gjdre lange og kostbare 
Visiter til fremmede Steder. Erfarenhed lærer, at det gaar med de 
fleste af slige Pilegrime, som de unge Kalve, der, naar de lades 
ud af Baasen, slaa bag op. I deres Fraværelse har de prosti- 
tueret Nationen, og naar de komme tilbage, prostituere de sig 
selv.** — Nr. 6 om Moden, la Coutume. — Nr. 8 i Forbi- 
gaaende om Sproget: „Det kan ej med Billighed regnes mig til 
Last, om jeg ofte støder mig over dem, der ej skamme sig ved 
at æde af Fæderne-Landets Grøde, at lade sig lonne med Fæd- 
eme-Landets Mynt, men skamme sig ved at tale Fædcme- 
Landets Sprog og at blive ved Fæderne-Landets Simplicité (etc). 
Se ogsaa Nr. 44, hvor han i et Brev til en ny gejstlig siger: 
„Fald ikke i Forundring, om jeg beder Eder at lægge Vind 
paa Eders Moders Maal; Erfarenhed har lært mig, at en stor 
Del iblandt de gejstlige Oratores end ikke ere i Stand til at tale 
deres Fædeme-Lands Sprog. Som mange iblandt dem idelig 
hænge i Tydske Postiller, saa sker det lettelig, at de forvende 
Fæderne-Landets Tungemaal, og opfylde det med adskillige frem- 
mede Ord, der ofte gjdre hele Meninger i deres Prædikener til 
en mørk Tale for en enfoldig Tilhører. — Nr. 10—11. De lærde 



Digitized by 



Google 



Ben danske Speetator. 359 

Karre, Pedanterne (et rigt Æmne). — „Jeg maatte spørge: 
Hvortil tjener de mange Aars Skole-Gang? Skulde det ikke være 
muligt, at velskikkede Hoveder i meget kortere Tid kunde ab- 
solvere de Sager, paa hvilke de i Skolerne maa anvende den 
bedste Tid af deres Alder, naar deres Undervisning blev taget 
paa en anden Fod** (etc.). Vore Skolemænd kunne maaske 
endnu have godt af at overveje hans Bemærkninger. „En Lær- 
ling, siger han, kan ikke faa Sted i den øverste Leidse, fdrend 
kan har bebyrdet Hukommelsen med al Verdens Glose-Bøger. 
Kan han ej fra Begyndelse til Ende recitere Grammaticam Phi- 
lippi, kan han ej oplæse en - Regel med alle sine Ord og Exem- 
pler, ej færdig udrede sig af de utallige Exceptioners, Observa- 
tioners, Anomaliers og Elegancers Labyrinther, holdes han for 
endnu intet at have lært** (etc.). I Nr. 11 omtales Metaphysica 
og Rasmus Berg i Komedien. Her findes ogsaa i en Anmærk- 
ning Bidrag til den gejstlige Veltalenheds Historie, 
der skulde have været bemærkede ved den; thi han siger, at de 
ere tilforladelige og antentique. — Nr. 22 Ejærlighed til Dyden 
(De lærde og gejstlige). — Forsøg til en Velindrettet Dedica- 
tion. o. 8. V. — Nr. 48. Forslag til Afgift af Laster, Bedrage- 
rier og Moder. (For enhver naragtig Kompliment 2 j3, for en- 
hver Hat under Armen i Vinterens Tid 2 j8, for ethvert Skjørt 
med Qveredoner over 8 Alen bredt 4 )8. Det hele vil indbringe 
henved 7(X),(KX) Daler, som jo nok kunde være værd at tage 
med). — Nr. 50. Forslag til et Magazin eller Seminarium for 
theologiske Kandidater. — Nr. 51. Den lærde og Haand værks- 
manden. (Deslige Nummere maa læses i Sammenhæng). — Nr. 
52. Konversationssproget. Madame Caja udi sit Sprog be- 
dønmier Speetator: „Jeg vilde gjeme vide, hvad den gode Spee- 
tator havde at erindre i sit sidste Stykke; ma chere soeur har 
▼el hørt at en Sot ugentlig udgiver et Charteque, hvor han 
lader det være sin største plaisir at divertere sig med at cen- 
surere godt Folk og moralisere over deres Levemaade og Oeco- 
nomie; man har en verité saa meget mere Raison til at irri- 
teres over hans Reflexioner, som han convojerer sine sentimens 
med adskillige piquantes raillerier, og sans rime et raison in- 
veherer sig endog paa Folk af Distinction; vraiment, ma chere 
soeur, sligt burde saameget mindre tolereres, som man tilforn 
ikke nær saa meget har bekymret sig om andre; jeg for min 
Person har ma fois fundet mig afskildret med veritables coleurs, 
og Sande-Manden har ikke baaret mindste estime for mitEjon; 
det er visselig en grov Karl, og efter mit ringe jugement bliver 
den aldrig en honet homme, der ikke udelader saadanne pen- 
sées af sine Skrifter, hvdrved en og anden kan finde sig for- 
nærmet og læderet; jeg tænkte, at Spectators Blade skulde blive 



Digitized by 



Google 



360 Holbergs Tjidsalder. Bladliterataren. 

divertissante , og at man ved sit Thee-Bord kunde have en 
amusement af at læse om Mand-Folkenes absnrde Condnite, 
men jeg er siden bleven informeret om andet, og jeg conte- 
sterer med stOrste assurance, at hvis jeg havde mindste puiB- 
sance, skulde jeg af yderste Kræfter laborere paa dette imper- 
tinente og insupportable Skrifts Confiscation.^ (Det er alt- 
sammen ett Punktum,) Saaledes talte man den Gang. Hvis 
nogen skulde finde det latterligt, saa b6r han læse visse Spalter 
af »Fædrelandet** for nogle Aar siden, for at se, at saaledes 
skrive vi endnu. Tingen er den samme. 

Der har endnu været fiere Spectatorer i Gjerde; thi 
Holberg vedbliver: ^Det Qerde moralske Ark, hvoraf jeg 
ikkun haver set en Del udi Manuskript, førte Titel af Dio- 
genes. Det samme er endnu ikke (1745), som mig er be- 
kjendt, kommet for Lyset; derudi fandtes alene Diogenis 
Grovhed, men intet af Diogenis Gejst.** Og „man hørte 
derforuden tale om poetiske, juridiske, theologiske Spectatorer 
og andre, som vare udi Arbejde, saa at Folk omsider begyndte 
at frygte, at der vilde oprejse sig Sandemænd udi hvert Stadens 
Kvarter, ja at der vilde blive ligesaa mange Spectatores om 
Dagen, som Vægtere om Natten. Nogle af dem bleve siden 
trykte,') men de ere mig ganske ubekjendte, tilligemed nogle 
Spectatricer,^) som endnu siges at være udi Arbejde.**^) Til denne 
forvæntede Frugtbarhed sigter ogsaa den Danske Spectator (i 
Slutningen af Nr. 28), da den Philosophiske Spectator var be* 
gyndt: „Den Danske Spectators Philosophiske Spectator, et sæl- 
somt Navn 1 Man kan vel med Tiden vænte den Politiske, The- 
ologiske, Polemiske, Malabariske Spectator, saa at det Ord 
Spectator skal sælge ethvert Skrift. Titeler kan man aldeles 
ikke antage for tilforladelige Vidnesbyrd om Bøgers Godhed« 



*) Om Dioffeues jfr. D. Digtek. Hist. under Frederik den femte, 
S. LVIII. I den af Fr. Fabricius forfattede Fortegnelse over 
den danske Bladliteratur findes der ingen Diogenes eller noget 
andet Blad, som her kunde menes. Derimod findes der et 
Dgeblad, Den Skiemtende Avis. Rbh. 1751. 4. bestaaende af et 
Indledninffsark^ af Nr. 1—28, off af en Beslutning, samt et der- 
til hørende Maanedsblad, Den Maanedtlige Hercurins, som med- 
brineer Nye Critiqver over den Skiemtende Avis. Kbh. 1751. 
4. For den første til sjette Maaned. Besge hos Kristian Es- 
march. Men de ere uden mindste Værd. Den skiemtende Avis 
er af Niels Prahl. 

*) Han mener visst nok BeannieDe's Spectatrice Danoise 1749, der 
nærmere skal omtales i næste Tidsmm. 

>) Fortalen til Heltindehistorier. 



Digitized by 



Google 



Den danske Spectator. Oversættere. 361 

ESnhver Vise har en kj5n Titel, og disse Ord: meget fomojelig 
at læse, skaffe Kræmmerne brav Penge.*" 

Publikum havde faaet Smag paa at nyde portionsvis ; deraf 
benyttede Forfatterne sig, og der fremkom andre Skrifter som 
periodiske, end de, der egenlig vare bestemte dertil; dette var 
endog Tilfældet med Oversættelser.^) 

Blandt den tiltagende Mængde af Oversættere kan, foruden 
de fdr nævnte, mærkes Kristen Schmidt (f. 1721 i Kelle- 
klinte ved Kalundborg), der nyttede denne Indtægtskilde, ind- 
til han blev Notarius publicus i Kjøbenhavn (1756, f 1810).^) 
Men den ypperste er Barthold Johan Lodde (f. i Kjøb- 
enhavn 1706), der var tbeologisk Kandidat, men da han længe 
forgjæves havde søgt Præstekald, opgav det aldeles, og fra 
1743 til sin Død (1788) vedblev, stadig mere og mere paa- 
slgdnnet, at berige Literaturen med gode, ja ypperlige Over- 
sættelser. Foruden Richardsons Pamela (1743) og flere franske 
Skuespil oversatte han Erasmi Moria eller Daarskabs Berøm- 
melse (1745), der er bleven endnu mere tiltrækkende ved An- 
mærkningerne dertil, og efter 1750: Gellerts Fabler, Bikuben 
eller Andres Tanker, der ogsaa begyndte som Ugeblad, o. fl. 
Forladt, uden Yen, uden Slægt og Frænder, men vel beredt til 
et hOjere liv, levede han sine sidste Dage i den bekjendte 
Boghandler Gyldendals Hus.^) 



O F. Ex. Loddes Overs, af Gellerts Fabler, der først adkom arke- 
▼is 1751. Som Ugeblad udkom ogsaa eii original Samling af 
Fabler, der siden findes under ett: Adskillige moralske Ori- 
ginalfabler af Aletheia. Kbh. 1752. (Biischings Nachrichten 
1, 330). 

*) Af H. Fosie haves : Hemmelig Efterretning om Jonathan Swifks 
sidste Villie Og Hr. de Voltaires Micromegas. Kbh. 1752. (Jfr. 
Biischings Nachrichten, 2. 152). 

*) Se D. Digtek Hist. 4, 428. Dass omtaler Bikuben i et Brev 
til Suhm 1755. (Suhms Saml. Sk. 15, 199.) 



Digitized by 



Google 



360 


Holbergs Ti^^ 


dhertissante , 
amusement 


/» 


men jeg 

Bterer r 




sance, 
titier 




sair 




Bf 

r 


Anden Afdeling. 




Ludvig Holberg. 




7. Forbercdelae. Skrifter om Holberg. 



£1 Forsøg paa at stille Holberg ind i Midten af sin Saift 

^ , i^jjtkedes. Det havde maaske været godt ,at se denm 

^ miid for sig saaledes som den var fOr 1720 og saaledes soi| 

4en ^^^ ^^^^ 1740; men Stoffet splittedes derved ad i mindig 

QfuppeT, som det næsten var umuligt at give Sammenhold. Ye4 

Omarbejdelsen deltes Tidsrummet i tvende Dele: Holbergs Sai» 

tid og Holberg selv. Ved at have den første for sig under et% 

?il man være i Stand til at bedOmme dens Ejendommeligheden 

hvorledes den enten, næsten stadig aftagende, fortsætter det fop» 

rige Tidsrums Virksomhed, eller ligesom ud af sig selv frenh 

skyder ny, men yderst svage, Spirer til en ny Udvikling. IkH 

var maaske ogsaa et lykkeligt Instinkt, der ledte til at sende 

denne Samtid forud og lade Holberg slutte Tidsrummet; thi det 

er ham, der ledsager os over i den følgende Tid. Enden ligger altid 

i Begyndelsen, og med ham begynder den nuværende Literatur. 

De andre synke tilbage, han bliver staaende som et skinnende 

Fyrtaarn. Hans Levnet og Skrifter vække Spørgsmaal om og 

give tildels Svar paa Literaturens følgende Skjæbue. Samtiden 

er ligesom kun til, for at forklare ham, og han, den ene og 

etieste, for at forklare Eftertiden. 

Vi vilde gjeme endnu en Gang lade dem vandre forbi os, 
alle disse Mænd, der ble ve forherligede ved at leve med ham, 
saaledes som de gik og stode, forend vi ved Siden af dem stille 
den lille, uanseelige, tilbageholdne, legemlig lidende, aandelig 
forfulgte Mand, der medens han var fattig, var tilfreds og vel- 
tilmode, der blev rig og fornem uden Nydelse og uden Lykke, 
altid kun levende for sin aandige Færd og derfor uf(|rgjængelig 
i Aandens Verden; men vi kunne ikke gjOre for det, der er 
itignn Fantasi i disse sorte Bogstaver. Læseren maa tage 
sui egen til Hjælp, og ved ethvert af hans betydelige Værker 
drage denne Samtids Billede frem, dens Maal og dens Udbytte. 



Digitized by 



Google 



Forberedelse. 3g3 

Maalet synes den ikke at have været sig selv bevidst; Ud^ 
byltet er for storste Delen kan til i sine Virkninger. Medens 
Theologien, mildest talt, kun er en Gjentagelse, medens Medicinen 
ligger lien og Naturvidenskaberne endnu ikke ere Ul i viden- 
skabelig Form, hævder derimod Filologien, især i to Mænd, Gram 
og Falster, sin Hæder i Europa, gaar Historien et stort Skridt 
fremad i den historiske Kritik, og i Lovkyndighed og Stats- 
videnskab begynder et nyt Tidsløb, dér tillige omfatter Filosofi- 
ens Frembrudd. Modersmaalet, der var tilsidesat, udvider sit 
Herredomme, og der forberedes til Slutning en stor Omvæltning, 
hvis første Bølgeslag allerede Holberg føler, men medUvillie og 
uden at ane dens Beskaffenhed og Følger. Poesien fortsætter 
sig selv i sin forrige Skikkelse, men tilsidst forkynde npgle svage 
Anelser ogsaa i den et nyt Liv, hvis Udvikling endnu ingen 
kan forudse. 

Holbergs samtidige dele sig i to Grupper, i dem, der uaf- 
hængige af ham virkede til sit eget Maal, og i dem, der, 
efter at have modtaget Indtrykket af hans Skrifter, enten efter- 
lignede ham eller efter hans Exempel brøde sig ny Baner. Til 
de første høre Pontoppidan, Hojer, Falster, Gram, Rostgaard, 
Langebek, Arne Magnusen, Hojsgaard; til de sidste Eilschov, 
Horn, Rothe, Riis. De sidste ere de færreste; thi det er kun 
Begyndelsen af hans Efterligning. Hvor ulige ere ikke de første 
indbyrdes, og hvor forskjellige fira ham ! Den foretagende Hojer 
var en Spore for Holberg, men forliges ville de aldrig kunne; 
den devote og fornemme Pontoppidan var hans Uven, og da 
han ikke kan slaa Holberg ihjel aabenbart, saa arbejder han i det 
mindste imod ham underhaanden ; den tomme Polyhistor RosU 
gaard var ligefrem hans Fiende, men kan ikke gjOre ham noget 
I den sandfærdige Polyhistor Gram havde Holberg paa en visa 
Maade sin Ligemand, men tillige sin aabenbare Modsætning; de 
sidde lige overfor hinanden og se paa hinanden, men forstaa hin- 
anden ville de aldrig komme til, og det kan ikke lykkes Gram 
at omfavne Modersmaalet, thi han elsker det ikke af Hjærtet. 
Langebek kaldte det gamle Sprog tilbage, og Holberg paa- 
slgonner hans Virksomhed, men han begriber den ikke. Endnu 
mindre Arne Magnusens, der hengiver sit Liv til den islandske 
Literatur; hvad der kan komme ud af det, har Holberg midt i 
sin praktiske Daad ingen Anelse om. Uden Kundskab i Islandsk 
eller Gammel Dansk gravede Hdjsgaard sig ind i Sproget som 
det forelaa, og søgte dets Rødder i det selv; denne tilsyne- 
ladende pedantiske og smaalige Granskning kunde Holbwg aldrig 
&lde paa af sig selv, og han vilde aldrig have indladt sig paa 
den, selv om han havde kunnet. 

Med ingen af disse Mænd har Holberg egenlig noget at 



Digitized by 



Google 



364 Holbergs Tidsalder. Ludvig Holberg. 

skaffe. Den eneste, der kommer ham nær, er Falster. Storre 
som Filolog hylder denne tillige den gamle danske Aand, der 
ikke efterligner Syden, men henter Kraft af sig selv; og der 
var, tykkes der. Malm i ham til at vorde den virkelige Skaber 
af en ny dansk Literatur. Ja, der lader sig let fantasere over 
hvad der kunde have sket, hvad det vilde være blevet til, hvis 
Falster havde været mere foretagende og ikke havde levet til- 
bageholden i en afsides Kreds, hvis han var dragen til Hoved* 
staden, der flere Gange kaldte ham, og dér havde virket i samme 
Aand som i sine Satirer, uden Hylding af det franske Væsen, 
som han hadede, med de klassiske Mønstre for Oje, som han 
elskede, med den ægte danske Oprigtighed, Frimodighed og Jo- 
vialitet, der udgjorde Grundtrækkene i hans Natur. Den ny 
Literatur, tænke vi os, vilde da være bleven ublandet dansk, og 
gjerne havde vi set den saaledes. Men Falster var en poleret 
Digter og stræng Filolog; kun de dannede Kredse kunde ret 
forstaa ham; der krævedes en mere massiv Digter og en popu- 
lær Historiker til at sætte den lavere, hidtil aldeles forsOmte, 
Del af Nationen i Bevægelse. Nu blev Holberg Manden. Yed 
ham kan der ikke være Tanke om det gamle, om at vende til- 
bage til det for Alvor, at optage det som Udgangspunkt og for- 
SBdle det. Tværtimod, Holberg vikler det ind med i den store 
Pakke af hjemmegjort Vadmel, hvilket han ubarmlgærtig kaster 
bort som noget udslidt Toj, der ikke længer er til at bære; han 
regner det med til disse Tidens Brøst, som han med Vidd og 
Lune indviede til Latter og Undergang. 

Med Holberg begynder en ny dansk Literatur, han er den 
nuværende Literaturs Stifter. Det er tit og ofte sagt, men hvad 
vil det sige? Ved ham blev Modersmaalet det herskende Tunge- 
maal i Literaturen, og Literaturen selv folkelig, en almindelig 
EJjendom for alle Stænder. Det behøve vi ikke paa ny at udvikle. 
Hele det følgende tjener til at forklare det. Derimod maa vi dvæle 
noget ved Maaden, hvorpaa denne folkelige Udvikling gik for sig, 
og hvorfor Tingen tog netop den Vending som den gjorde. 

Det er da aabenbart, at Holberg brød med det gamle. 
For ham selv var det gamle dødt, han havde intet Slgdn der- 
paa, ingen Følelse derfor, han kunde ikke forny det, og opgav 
det. Vi, som skjOnne derpaa, som finde Liv deri, som elske 
det, sige med Rette, at han . deri gjorde Uret. Vi, som kunne 
overskue den ny Udvikling indtil den Dag i Dag, maa bekjende, 
at den ved at vrage det gamle, tabte sin faste Støtte, at den har 
været nødt til at kalde det tilbage for at klynge sig dertil midt 
under den Malstrdm, der rev den med sig; men mange dyrebare Aar 
gik ved denne Ligegyldighed tabte, der kunde have været anvendte 
bedre. Vi give ingenlunde Holberg Skylden derfor, thi for ham 



Digitized by 



Google 



Forberedelse. 366 

yar der ingen Fare; han beherskede sin Tid, Sverrig og Tysk- 
land bQjede sig under barn; han kunde i Bevidstheden af sin 
Kraft rive Støtten bort, der skulde have været et Hold for hans 
Efterslægt; men den var ikke stærk nok til at bevare sin Selv- 
stændighed, og løb lige i Armene paa det fremmede. Saaledes 
ere Folkene. De følge blindt sine Førere til en Tid, de følge 
derpaa andre Førere, ofte i stik modsat Retning, og de vide 
ikke selv hvor de gaa hen, forend den bittre Nød staar for 
Ddren, og da er det mangen Gang for silde. 

I Danmark er der nedlagt et stadigt Stridsæmne imellem 
Nord og Syd. Det er en Ejendsgjeming, at det ved Folkenatur 
og Sprog hører til Norden, men ligeledes, at det stadig er draget 
over mod Syden. Allerede ved Englands Erobring er det næsten 
kun et Skyggerige; ved Valdemarernes nordtyske Erobringer fik 
det Del i Tyskland, det vil sige Tyskland i det. Det gik sin 
Opløsning derfra imøde, og kunde ikkun ved en uhyre Eraft- 
anstrængelse hævde sin Selvstændighed. I denne Middelalder 
levede det danske Sprog endnu paa Folkets Læber, men det 
var dødt i Kirken, det var til i Love, men forgaaet i Historien. 
I denne store Brydning gik meget tilgrunde, men en Poesi, 
Ejæmpevisen, knyttede endnu hele Norden sammen. Saa længe 
den var et levende Ord paa Folkets Tunge, var den gamle Tid 
ikke gaaet til Hvile. Reformationen, der blev sin ægte tyske 
Oprindelse tro, forjog den.^) Den havde sine store Goder, den 
førte Modersmaalet tilbage i Kirken og i Historien; men det 
var allerede gjennemtrængt af meget tysk Ugræs, og fra nu af 
komme begge Elementer aabenbart frem i selve Sproget De 
gamle Love optrykkes i et Blandingssprog, de tyske Æventyr 
str5mme ind i Oversættelser, Literaturen fyldes med gudelig 
Lassning, for det meste Efterligninger af tyske Platheder; de 
gamle Viser frembringes ikke længer, deres Levninger maa sankes 
op af Folkemunde. Den levende Bevidstbed om det gamle Tunge- 
maal er folkelig udslettet. Hvo kan da undre sig over, at 
Blandingen af to, omtrent lige afmægtige. Elementer maa bukke 
under for den latinske Lærddom, saa at Peder Syv tilsidst maa 
efterlyse det cimbriske Sprog blandt bortkomne Sager. Den 
Mdje, vi have med at opsøge den tynde Traad af det ægte 
danske, der endnu slynger sig igjennem Literaturen, oplyser os 
om, hvor svag den har været Ikke desmindre opsøge vi denne 
Literaturs Frembringelser, og drage dem paa ny frem af de 



>) Jfr. om Reformationens Virkning: Pram, Er der nogen Grund 
til den Øvillie, der skal være imellem Danske og Tyskere? i 
Minerva, April 1790. 



Digitized by 



Google 



366 Holbergs Tidsalder. Ludvig Holberg. 

Gmsdyngen hvori de ligge skjulte; vi gjOre det af Fromheds- 
følelse, af Deltagelse for vore Fædres Liv, thi det er Mindes- 
mærker, der tilvisse vare dem kjære: vi gjore det af et natur- 
ligt Instinkt, thi vi trænge til det nordiske, det ægte danske 
deri, der vil være velgjOrende for os, naar vi have afført det 
sit afskrækkende Tdre. Vi tilstaa, at disse Frembringelser i 
Almindelighed fattes to Egenskaber, der ikke kan undværes, 
Fynd og Ynde, men naar vi træffe paa en af dem eller endog 
begge, ere vi lyksalige som over et lykkeligt Fund; og end- 
skjOndt der for et dybere Gemyt gaar en viss Sdrgmodigbed 
igjennem denne Literaturs Betragtning, endskjOndt der mat 
hvile et visst Tryk paa Sindet, naar det ser, hvor meget 
det hjemlige led, saa er der dog atter noget, som ingen Gjen- 
vordighed kunde udslette, noget, som > vi kalde vort og ikke 
kunne andet end elske, en naiv Godmodighed, en hjærtelig 
Følelse, ja endog en viss Flugt i Fantasien, netop det, som vi 
hos Holberg savne. Det bliver os klart, at det var ufors^^arligt, 
at lade disse uudslettelige Spirer ligge uænsede; at det nok 
havde været værdt at frede om dem, at værne om dem, at ud- 
vikle dem. Paa Grundlaget af denne Literatur havde det nok 
været værdt at blive ved, og alt skulde da have faaet et andet 
Udseende. I Vedel laa der en god Begyndelse til en historisk 
Stil, fra Folkevisen kunde der udgaa en ypperlig Lyrik, en fort- 
sat Peder Syv skulde nok have vist, hvor dybt rodfæstet Dansken 
var i det gamle Tungemaal, og denne Overbevisning vilde have 
styrket Sindet og hærdet det imod Sydens Anfægtelser. 

Anderledes forholder det sig med Holberg. Han føres ind 
i Tiden uden Bekymring om dens Bevægelser; han lider ikke af 
noget Tryk, thi han ser ikke tilbage, men fremad. I en let 
Ungdom og med en naturlig Tilbøjelighed til at bemærke det 
latterlige, kjender han kun Latinskolen, der giver ham Lejlighed 
til at gotte sig over den klassiske Literaturs Unoder og Folke- 
fortællinger, der, saa forvanskede som de ere, strax forekomme 
ham som lutter naragtig Overtro. Hjemme tænker han kun paa 
at finde sig en Vej i Livet; ude, og en uimodstaaelig Lyst 
drager ham til fremmede Lande, søger han Midler dertil, og 
medens hans Sjæl tørster efter Kundskab, fylder han den med 
det, som sysselsætter Europa. Det gamle Norden er ikke til 
for ham, den danske Literatur læser han ikke, og naar han 
læser den, væmmes han ved den. Naar man har faaet Smag 
paa Bayle, kan man saa læse gamle BOnnebøger? Naar man bar 
moret sig med Boileau, kan man saa finde Behag i Soren Pov- 
elsen? Han behøver et Organ til sin literære Virksomhed, og 
tager det han finder for sig; han føler nok, at det er ubekvemt, 
uduligt, forvansket, men hvad skal han gjdre? Han renser og 



Digitized by 



Google 



Forberedelse. 367 

forædler det saa godt som han kan, men naar alt kommer til alt, 
saa er det dog knn et Redskab; han har hOjere Formaal. For 
ham er der noget andet at gjSre, end at fortsætte det gamle, 
han skaber noget nyt. Han er kaldet til med skarpe Limer at 
feje alt det bort, der som et kvælende Lag har udbredt sig 
over og hemmer Folkets Udvikling. Det er hans Bestemmelse. 
Naar Hindringerne ere borte, ville Spirerne nok skyde op, hvis 
de ikke ere døde. Mit Fædreland (thi han havde knn ett, Dan- 
mark), si^de han til sig selv, skal ikke staa tilbage, det skal 
have Aandsfrembringelser, Yittighedsværker, der kan staa ved 
Siden af de kultiverede Folks i Europa. Det er hans Livs 
Maal, og han har naaet det. Hans Gjerning staar som en af- 
sluttet Helhed; fattes den noget, saa ligger Fejlen ikke hos 
ham, men hos hans Fortid og Eftertid, i Fortiden, som ikke anede 
hans Komme, i Eftertiden, som forlod ham og kastede Haan paa 
hans Gjerning. 

Betragtningen af en saa enestaaende Mands Liv vækker 
mangfoldige Spørgsmaal, som dette Liv maa besvare, mangfoldige 
Betænkninger baade med Hensyn til ham og til hans Samtid. 
Han besad uudtOmmeligt Yidd; var det kun Natur hos ham, 
hvad ban maaske endog, som nogle tænke, udøvede af Ondskab? ^) 
Var Modersmaalet ham et i sig selv ligegyldigt Redskab, maaske 
endog kun et Middel til at forhværve Penge? ^) Var hans 
Tænkemaade saa frastødende som den ofte skildres? Yi finde 
ham ikke sjælden særdeles raa, det kunne vi overse; men han 
kan ogsaa være forunderlig t5r, det kunne vi næppe tilgive. 
Der er en Tørhed, som vi holde af. Ironiens, den havde han; 
der er en anden, som vi maa finde os i, Grundighedens, det 
var just ikke hans Skjødesynd; men TOrheden i Hjærtet, hvad 
gjore vi med den? Den var saa stor, at det undrer os, naar vi 
høre, at han kan røres, at der kan komme Taarer i hans Oje. 
Havde han maaske denne Torhed tilfælles med den stive, 
marmorkolde Slægt, der omgav ham? Han var stor paa sin 
Vis, men var alligevel Tiden endog ham for mægtig, og mindea 
vi ogsaa ved ham den guddommelige Yillie, at enhver skal ud- 
rette noget, men alle maa forene sig til det gode, for at det 
kan fuldkommes? Han vakte sit Folk og lærte det at agte og 
at elske Folkeligheden; men var denne Kjærlighed, der er Al- 
tings Ophav og Altings Fuldendelse, varig, eller vendte det sig 



*) Holberg était né plaisant et malin, siger Mallet (Lettre sur Mr. 
le Baron de Holberg, i Formey, Nouvelle Bibi. Germanique, 15, 81). 

*) J. Møller anser det for en af hans Drivefjedre, og nogle af 
hans samtidige have tænkt det samme. 



Digitized by 



Google 



368 Holbergs Tidøftlder. Ludvig Holberg. 

om endnu fdr han døde eller i alt Fald paa hans Grav, for 
atter at hylde fremmede Guder og Goder? Der var Strid imel- 
lem Nord og Syd fOr, blev Sejren nu vunden, og vendte Dan- 
mark tilbage til sit Ophav? Det forrige Sprog havde sine bedste 
Bødder i Folkesproget, var det bedre, at denne Forbindelse 
skjødes til Side, og at der udviklede sig et nyt Skriftsprog? 
Hvad vsr bedst, det gamle danske Bøgetræ eller eftergjort Pali- 
sander? Det forbigangne var nu forbi, det blev uden Betydning 
og har været det i langsommelig Tid ; har det, der kom isteden, 
øget vor Styrke, befæstet vor Selvstændighed? og udgik det 
fra Holbergs Virksomhed, som Stilken og Blomsten fra Roden? 
Disse og flere Spørgsmaai gribe for en Del ind i den følgende 
Tid; men der er allerede nu Anledning til at g}dre dem, og 
der er Æmne nok Ul Eftertanke, ikke frit for dunkle Anelser 
og stærke Bekymringer. Men vi forlade dem med Forsæt, Skild- 
ringen af Holberg skal ikke forstyrres af det, der bevæger vort 
Sindr Lad os se ham nu som han var. Des bedre ville vi 
forstaa hvad der siden blev af hans Gjerning. 

Der er næppe nogen dansk Forfatter, om hvem der er 
skrevet saa meget som om Holberg; alligevel tdr vi ikke, som 
nogle af vore Forgjængere, anse hans Levnet og Skrifter for 
bekjendte, og forbigaa dem. Selv det mest bekjendte, og noget 
nyt er her ikke at sige, er fornødent, tor at der ingen Aabning 
skal være i Literaturens Skildring; men vort Hværv kan heller 
ikke gaa videre, end at give et Overskue, der bringer hans lite- 
rære Virksomhed i den fornødne Forbindelse med hans Levnet. 
Isteden for en udførlig Fremstilling af det egenlig literærhistoriske 
(Udgaver, Oversættelser o. desL), der vilde udgjore en hel Bog, 
maa vi en Gang for alle henvise til Kilderne. 

De vigtigste Bidrag til Holbergs Levnet har han selv givet. 
Det første er Ludovici Holbergii ad virum perillustrem epistola. 
Titelbladet har hverken Tid eller Sted. Denne vir perillustris 
var, efter Werlauffs Mening, maaske den fdmævnteEr. Reitzer^), 
Holbergs Velynder; 1726 blev han Stiftamtmand i Aalborg. 
Han har udgivet Brevet uden Holbergs Vidende, hvilkes ses af 
følgende Ord i Indledningen: Qvo magis crisi civium expositus 
sit Autor, eo paratior erit audaciæ venia, in eo, qvod Epistolam 
amico tantum scriptam, sed existimationi scribentis consu- 
lentem publici juris facere, inscio ipso, sustinuerim: poterit 
etiam eadem epistola de errore illos convincere, qvi lingva danica 



t) Efter Joknm Hallings Optegnelser skal Tir perillust. være Fr. 
Rostgaard. Se Danske Saml. I, 14 Anm. 



Digitized by 



Google 



Skrifter om Holberg. 

nil neqve scribi neqve scribi posse autamarant Brevet ender 
med: Hafhiæ pridie Galend. Januar. Anno 1727. Paa det sidste 
Blad staar et Tillæg, der viser, hvor misfornOjet Holberg var 
med Udgivelsen af dette Brev og Behandlingen: Non absqve 
aliqya animi ægritadine video epistolam ab amico, 
cui soli scripta erat typis evulgatam, præsertim cum 
non paacis scateat erroribus, qvi oscitantia eorum, qvibus cura 
editionis demandata fult, irrepserunt. At, vedbliver han, quid 
loquor de ægritndine animi, qvasi fas mihi esset gravins succen- 
sere Yiro, coi plurimam debeo; igitur, cum res semel facta in- 
fecta fieri neqveat, deleatur omnis indignatio. Trykfejlene ere 
dog for det meste saa aabenbare, at enhver kan se og rette 
dem, og ingen kan regne ham det til onde (hvilket dog Gram 
gjorde). Qvocirca conspectum eorum heic dåre supersedeo, in 
eo excosatior, quod totam hane hiemen febri tertiani 
misere vexor, adeo ut nee animus nec vires mihi suppetant 
ad »ngnla curatius examinanda. — Den anden Udgave, Franco- 
forti et Lipsiæ 1736, har samme Forord og ved Slutningen 
samme Aarstal (1727). — Tredie forøgede Udgave hedder: Lu- 
dovici Holbergii Opuscula quædam latina. Epistola I. cuius nova 
hæc editio prioribus est emendatior. Epistola IL Quinque 
libri Epigrammatum. Lipsiæ 1737. Epistola I. har ved Slut- 
ningen Aaret 1727; Epistola II. er meget kortere og har intet 
Aar. Efter Epigrammerne findes tillige: Holgeri Dani ad Bur- 
mann. epistola. — Endelig udkom Slutningen: Epistola tertia ad 
viram perillustrem under Titel: Opusculorum Latinorum Pars 
altera, med Smudstitel uden Tid og Sted. Hojberg har i For- 
tegnelsen over Holbergs Skrifter i Holbergiana Aaret 1738, 
Nyerup derimod 1743 (Vorm har intet Aar). Foruden Fort- 
Slettelsen af Holbergs Levnet findes heri som Tillæg: Judicium 
de gentibus quibusdam Europæis og Specimen quoddam systematis 
moralis, samt Epigrammatum liber sextus. — Fortsættelsen af 
disse latinske Breve gav han paa Dansk i sine Epistler: Epist. 447. 
De to forste latinske Breve udkom i en dansk Oversi^ttelse : 
Prof. Ludvig Holbergs Lifs og Lefnets Beskrivelse (etc.) Bergen 
1741. Under Fortalen staar: Bergen den 7. October 1740. 
Th. G. K, (Thomas Georg Krog, Præst i Bergens Stift, f 1785). 
Oversættelsen blev forfattet „efter Begiær**, uden at indhente 
Forfatterens Samtykke; og der bemærkes, at de latinske Exem- 
plarer vare overalt opfyldte med Trykfejl, hvilke som oftest ikke 
uden af Autor selv kan rettes. — Da denne Oversættelse fandtes 
utilfredsstillende, udgav Berling i Kjøbenhavn en ny af alle tre 
Breve: L. Holbergs Trende Epistle til *** (etc.) Kbh. 1745. 
(Anmældt i Lærde Tidender 1745, Nr. 10. Der henvises ogsaa 
til Altonaische Gelehrten Zeitung for 1745. St. XXVI, S. 217.) 
IV. 24 



Digitized by 



Google 



370 Holbergs Tidsalder. Ludyig Holberg. 

Paa ny udgivet af I. Levin. Ebh. 1857. — En ny, men lidet 
nojagtig, Oversættelse gav Rahbek i: Ludvig Holbergs Levnet 
(etc.) Samt den 447. af de danske Epistler. Ebh. 1814. (Ogsaa 
i Holbergs Udvalgte Skr. sidste D.) 

Paa Tysk udkom ligeledes en Oversættelse af de tre Breve: 
Herrn Ludwig Freyherm von Holberg Elgene Lebens-Beschrei- 
bung (etc.) Copenhagen und Leipzig 1745. Zweite und ver- 
besserte AuHage. Gopenh. und Leipz. 1754. Heri findes tillige 
nogle Anmærkninger om Oversættelserne af Holbergs LystspiL 
— Uddrag af de tre Breve, „das wichtigste und lebrreichste^ 
findes i Bekenntnisse merkwttrdiger Mftnner von sich selbst. 
Herausgeg. von Joh. Georg Muller, nemlig Ludwig von Holberg 
i 2. B. Wintherthur 1793. 

Endelig har man en senere engelsk Oversættelse uden noget 
Tillæg i: Memoirs of Lewis Holberg, written by bimself in Latin 
and now first translated into English. London 1827, der udgjOr 
12te B. af Autobiography. A coUection of the most instructive 
and amnsing Lives ever published, written by the parties themselves. 

Holbergs haandskrevne Sager give kun lidet literært Ud- 
bytte. Af dem ere følgende trykte: Holbergs egenhændige An- 
søgning om Ansættelse ved Universitetet (bevilget 29. Januar 
1714), efter Originalen i Geheimearkivet trykt og litograferet i 
Kali Rasmussens Bidrag til Holbergs Biografi, i Hist. Tidsskr. 
Tredie Række, 1. B. — To Breve til Gram, 1714 og 1733, 
Originalerne i Universitetsbibliotheket, aftrykte af Nyerup i 
Athene 1. B. August 1813. — Tre Breve til hans Bogkommis- 
sionær Hagen i Throndlgem, 1724 og 1730, trykte i Moes Tidsskr. 
for den norske Personalhistorie, Ny Række, 1. H. 1846, med 
Holbergs Segl og Facsimile af hans Haandskrift. Endnu sex 
andre Breve til Holbergs Bogkommissionær i Throndlyem, samt 
en Ansøgning fra Holbergs Fader om at &a Titel af Oberst, 
ere trykte i Illustreret Nyhedsblad, Kristiania 1858, Nr. 36 og 
42 (5. Sept og 17. Okt.). I ett af disse Breve (af 21. Okt. 
1723) siger Holberg: „Der blev forgangen uuge spilled en co- 
medie som heeder Barselstue hvilken allarmerede en hob af 
vore fruentimmer." — To Breve til Sekretær Benzon og Ett 
til Notarius publicus, 1740, trykte i K H. Lorenzens Uddrag 
og Afiskrifter af nogle Documenter betræffende Kjøbet af det 
Holbergske Jordegods, i det Fynske Tidsskr. For ^iteratnr og 
Kritik, 4. B. — Fem Breve til hans Ridefoged, Msr. Bierre, 
nemlig i Høsts Dannora, i Nr. 15: Ett Par Breve fra Holberg, 
den 11. November 1749 og den 14. October 1751, og i Nr. 
17: Endnu ett Par Breve fra Holberg, den 4. October 1748 
og den 23. Januar 1750. Samt i Høsts Politik og Historie 2, 255 : 
Brev fra Holberg til hans Ridefoged, den 4. Septbr. 1748, og 2, 
319 : Endnu ett Brev fra Holberg til hans Ridefoged, den 1 1, Novbr. 



Digitized by 



Google 



Slurifter om Holberg. 371 

1749 (som ovepfor). Hvor Originalerne findes, angives ikke. Et 
utrykt Brev fra L. Holberg til hans Ridefoged, 1. Oct. 1 749, ved Biblio- 
thekar Er. Brnnn, der ejer Originalen, i Danske Saml., 4, 288. — 
Jfr.Werlauffs Holbergiana i Nyt Hist. Tidsskr. 6, 447 og Tillæg S. 575. 

Hojberg (Holbergiana, Fortalen, Bladet m) havde et Brev 
»til samtlige Acteurer og Actricer ved det Danske Theatrum", 
men vilde ikke lade det trykke, da «det indeholdt Personalia, 
hvorved en eller anden maatte finde sig besværget*. Werlauff 
siger derom (Holbergiana i Nyt Hist. Tidsskr. 6, 447): „Af 
dette Brev haves dog nden Tvivl Afskrifter.* Det maa da være 
det Tordenbrev til „samtlige Acteurer", den 17. Maj 1753, som 
Overskou har ladet aftrykke i Den danske Skueplads, 2, 134. 
Hvor Originalen findes, angives ikke. Jfr. Werlauffs Holberg- 
iana i Nyt Hist. Tidsskr. 6, 674—576, hvor der tillige nævnes 
et Brev fra Holberg til Jfr. Antonette Ursin. 

Det vigtigste Bidrag til Holbergs Levnet næstefter hans egne 
Breve er en selvstændig Bearbejdelse: Nachricht von dem Leben 
und den Schriften Ludwigs, Freyherms von Holberg af Kapel- 
mester J. A. Scheibe, i Holbergs Peter Paars, Neue Uebers. 
(etc). Kopenh. 1764. 

Andre Oplysninger til hans Levnet og Skrifter findes frem- 
deles især hos følgende: 

Lysholm, Oratio fnnebris in L. Holberginm. Hafh. 1754. 4. 

Mal let, Lettre sur Mr. le Baron de Holberg et sur ses 
ouvrages, Copenhague ce 27. Avril 1764, i Formey, Nouvelle 
Bibliotheqae Germaniqne on Histoire litteraire. T. 15. Amsterd. 
1754. Et andet Omrids, slgondt adskilligt er ordret som i 
Brevet, gav Mallet i Slutningen af sin Voyage en Norvége, der 
findes i Yoyage en Pologne (etc.) par Jir. Will. Coxe, Traduit 
de ranglais par Mr. P. H. Mallet. T. 4. å Geneve 1786, S. 
261—292. 

Holbergs Levnet, hvortil hans egne Breve benyttedes, med- 
deltes af EL L. Rathlef i hans Greschichte jetztlebender Ge- 
lehrten, hans Levnet i 2. Th. og hans Skrifter i 3. Th., begge 
fra 1741. — Tilsætninger dertil gav J. Christoph Strodtmann 
i Das Neue Gelehrte Europa (Wolfenbtlttel 1752—73) nemlig i 
3.Tli. S. 618: Zusåtze zar Gesch. des Herm Ludwig von Hol- 
berg, åe% tillige indeholder en Del om tyske Oversættelser af 
Holbergs Skrifter. Et Exempel paa, hvorledes man kunde trykke 
Dansk er Titlen: Herodiani Historie udi otto Boogen aversaat 
paa Dansk eft^r den groske Original. — Et Omrids findes i 
J.P.Nicerons Nachrichten von den Begebenheiten und Schriften 
berthmter Gelehrten. Herausgeg. von F. E. Rambach. 20. Th. 
Hatte 1760. 

Bidrag til Holbergs Karakteristik af en samtidig, nemlig 

24* 



Digitized by CjOOQ IC 



372 Holbergs Tidsalder. Ludvig Holberg. 

Earl Deichmann, er meddelt i Werlaaffs Holbergiana, i Nyt 
ffist Tidsskr. 6, 392 (397). 

Wille Hdybergs Kjøbenhavnske Samlinger, 1. D. inde- 
holder Holbergiana (Skrifter af Holberg), og Forordet omtaler 
hans Fortjenester. 

I H. de Hofmans Fundationer, 1. D. findes Fortegnelse 
over hans Skrifter, Omrids af hans Levnet, hans Legater og 
Testamenter. 

Hans Mikkelsens Poetiske Efterretninger om Baron Holberg 
i Plntonis Rige, et Anecdoton, i Minerva, Juli 1817, er et Digt 
i Alexandriner, der skal være skrevet strax efter Holbergs Død. 
Jfr. Rahbek, Holberg som Lystspildigter, 3, 167—168. 

De la Beaumelle omtaler paa flere Steder Holberg i Mes 
Pensées 1761. Jfr. Beaumelle i næste Tidsrum. 

Holbergs Fortjenester mindedes af J.* S. Sneedorf i hans 
Breve og i Fortsættelse af Babues Syn, 9. Kap. (Samtl. Skr. 8. 
B.), i Fortalen til den norske Bondevise (Smaa Skr. 2. D.), i 
Fortalen til Komedien Cenie Kbh. 1763, o. fl. St.; af Tyge 
Rothe i hans Skrift om Kjærlighed til Fædrelandet 1769 (Ad- 
spredte Skr. udg. af A. B. Rothe, 1. D.) o. fl. 

P. Rosenstand Goiske, Den Dramatiske Journal 1771 
— 72, giver ved Betragtningen af de opførte Holbergske Kome- 
dier, især naar de første Gang omtales, tillige en Dom om 
deres Værd. 

En kort, vel udført, Levnetsbeskrivelse meddeltes af P. T. 
Vandal i De paa Jægerspris ved Mindestene hædrede fortjente 
Mænds Levnetsbeskrivelser, 2. D., i hvis Slutning ogsaa er ind- 
ført Suhms Sammenligning imellem Holberg og Voltaire (efter 
Minerva 1786). 

En Artikkel Baron Holberg, der under Nr. 1 findes i Det 
Historiske Bibliothek for alle Stænder, 1. B. Kbh. 1790, inde- 
holder intet mærkeligt. 

Overbovedet have næsten alle betydelige Skribenter, der 
have sysselsat sig med Literaturens Historie, givet stdrre og 
mindre Bidrag til at oplyse Holbergs Levnet og Skrifter. Af dem 
kunne især mærkes: 

P. F. Suhih, Samtale imellem Hans og Pér, hvori tyde- 
ligen vises, at de danske Komedier due slet intet og er ^ ej værd 
at spilles (Saml. Skr. 1, 61). Karakteristik af Holberg (Mmerva 
1786, Saml. Skr. 4. D.). Suhm Om Luxdorph i Minerva, Januar 
1790, S. 162. Andre Yttringer i de hosNyerup anførte Steder 
i Suhms Saml. Skr. Se ogsaa om Holbergs Portræt Dass Ul 
Suhm (Saml. Skr. 16, 218). 

L. Schow, Forerindringen til Kvartudgaven af Peder 
Paars 1772. 



Digitized by 



Google 



Skrifter om Holberg. 373 

y. H. F. Abraham son, Holberg og LoBdemaD, En Sam- 
tale i Elysium (Almind, dansk Bibliothek 1778, 4. B.). Anmæld- 
else af Rahbeks Udgave af Holbergs Komedier (Lærde Efterret- 
ninger 1807). 

K. Pram, Hvorfor skulde man skrive Bøger? (Minerva, 
August 1793, hvori om Holbergs Komedier S. 204.) 

K. L. Rahbek, Holbergs Udvalgte Skrifter. Om Holberg 
som Lystspildigter og hans Lystspil (j&r. Om Holberg som Lyst- 
spildigter i Minerva, Februar 1806, og Om vor poetiske Satyres 
Literatur i Minerva, September 1794, S. 365). Bidrag til den 
danske Skuepladses Historie. Dramaturgiske Samlinger (Karak- 
teristik af Honette Ambition, Jeppe paa l^erget m. m.). Et 
Tillæg til Holbergs Levnetshistorie (om Bernhard Schnabel) i 
Athene, 1. B. Svar til Forf. af Brevet om Holberg som Lystr 
spildigter (R. Borch),* i Dansk Minerva 1818. Breve til Nye- 
np, Brevvexling med Nyerup o. fl. Artikler i Hesperus. Tegn- 
eiser i Tritogenia, 5. B. Juli 1829. Om de ældre tyske Over- 
sættelser af Holbergs Komedier m. m. i Tritogenia o. fl. mindre 
Artikler. 

R Nyerup, Hist. stat. Skildring 3. D. 2. Halvd. eller Uni- 
versitetsannaler, S. 239. Efterretninger om dansk Literatur i 
Eichhoms Gesch. der Literatur, 3. B. 3. Abth. Breve fra Hol- 
berg til Gram, i Athene, 1. B. Extracter af Wille Hdybergs 
biografiske Optegnelser om ham selv og nogle af hans samtidige, 
i Hesperus, 4. B. Mindre Bidrag under Navn af Desiderius. 

P. O. Brøndsted, Yttringer om Holberg i Schone Rede- 
ktinste der Dftnen, i Eichhoms Gesch. der Literatur, 4. B. 3. 
Abth. 

G. L. Baden, En og anden Anmærkning til og i Anled- 
ning af Peder Paars, i Ny Minerva, Januar 1807. Hol- 
bergs udødelige Fortjenester af sine Landsmænds Oplysning, i 
Athene, 1. B. 

J. Møller, Sorøs Igjenfødelse, En Samtale imellem Suhm, 
Holberg og Tyge Rothe, i Hist. Kalender, 2. Aarg. Omrids aif 
Holbergs Biografi med nogle Anekdoter til hans Karakteristik, i 
Nyt Aftenblad 1824, Nr. 1. 4. 7. 18. samt Anekdoter om Hol- 
berg i Nr. 6. Og Bidrag til Holbergs Levnetsbeskrivelse og 
Karakteristik i Mnemosyne, 2. D. 

A. E. Boye, Udgaver af Peder Paars, Komedierne og Fab- 
lerne. Holbergiana, 1. — 3. D. 1832. Fragmenter over Holberg, 
i Athene 6., 8. og 9. B. Hans Mikkelsens Epistel til Søndags- 
skriveren (Baggesen), Søndagsskriverens Apologi og Hans Mikkel- 
sens anden Epistel, i Athene, 2. D. og i Peter Wegners En 
liden gavnlig Morskabsbog, 1816. Brev fra Peter Wegner om 
Renskrivningen af Holberg, i Tilskueren 1815, Nr. 32—33. 



Digitized by 



Google 



374 Holbergs Tidsalder. Ladvig Holberg. 

Udkast til en Skildring af Holberg som Skribent og Menneske, 
i Aftenbladet 1823, Nr. 11. Om Holbergs Skrifter i P. N. 
Jorgensens Poesi og Prosa, 1844. Mindesmærker om Holberg 
(paa Tersløsegaard og i Ejøbenhavn), i Schouws Danske Uge- 
skrift, Anden Bække, 5. D. Nr. 115. 

E. Molbech, Yttringer om Holberg i Ungdomsvandringer 
og i det kongl. danske Yidensk. Selskabs Historie. Udgaven af 
Holbergs Komedier for det Holbergske Samfnnd, 1. Bind med 
Holbergs Portræt. Udsigt over Udgaverne af Peder Paars i 
Boyes Udgave. Om det danske Skriftsprogs historiske Udvik- 
ling, i Hist. Tidsskr. 1. D. Holbergs eneste Monument i Ejøben- 
havn, i Hist. Tidsskr. 3. D. Holberg og hans Samtid, i Hist. 
Tidsskr. 6. D. Om den Holbergske Literatur og Philipsens For- 
tjenester af samme, i Historisk-biografiske Samlinger, 3. H. 

N. F. S. Grundtvig udtalte en fra de flestes afvigende 
Dom om Holberg i Kort Begreb af Verdens Krdnnike 1812, og 
i flere af sine Digte, som i Boeskilde-Bim : 

Holberg sad og rynked Næsen 
Ad det hele Værk og Væsen, 

i Digtet om Sortemp o. s. v. Jfir. Bahbeks Sandsigeren 1811, 
Nr. 34, og Sammenstillingen af Oehlenschlflgers og Grundtviga 
Domme i Nyeste Skilderi af Ejøbenhavn 1813, Nr. 89 og 
91. Derimod taler han med Berømmelse om Holberg i Afh. 
Om Videnskabelighed og dens Fremme, i Ny Minerva, Marts 
1807. 

KE. Werlauff, Smaatræk om Holberg af den Tids offen- 
lige Blade, i Nyt Aftenblad, 1824, Nr. 28, og i Holbergiana i 
Nr. 31. Oplysning af enkelte Træk i Holbergs Skuespil, i Mol- 
bechs Nordiske Tidsskr. 4. D. Historiske Antegnelser til Hol- 
bergs Lystspil, 1838 og forøget Udgave: Historiske Antegnelser 
til Holbergs atten første Lystspil, 1858. Et Aktstykke til den 
danske Skuepladses Historie under Eristian den sjette, i Tritoge- 
nia. 1. D. Noticer til Historien af Niels Elim og Holbergs 
Fejde med H5jer, i Beyes Holbergiana, 1. og 3. Bd. Historiske 
og literariske Oplysninger i Dorphs Oversættelse af Niels Elim 
1841 og i den ny Udgave, 1857. Holbergiana i Nyt Hist. 
Tidsskr. 6. B. 

A. Oehlenschl&ger, tysk Oversættelse af Holbergs Eo- 
medier, 1. — 4. Th., jfr. Anmældelsen (af N. FtLrst) af Holbergs 
Lustspiele, Uebersetzt von Oehlenschlfiger, i Wiener Jahrbtkcher 
der Literatur, Januar — ^M&rtz 1823, der ogsaa indeholder et 
Omrids af Holbergs Levnet og en Sammenligning imellem Moliére 
og Holberg« Desuden har Oehlenschlåger paa flere Steder om- 



Digitized by 



Google 



Skrifter om Holberg. 375 

talt Holberg, især i Om Evalds Liv og Værker (Athene 1, 297), 
Digteren i Levnet som i Værker (1820, S. 80), Prometheus, 4. 
B. (1833, S. 64. 182). 

Indtil den seneste Tid ere fremdeles adskillige Bidrag 
fremkomne: 

M. K. Hansen, Ludvig Holberg, i Levnetsbeskrivelser af 
mærkelige Mænd og Kvinder. Udgivne af Skiilings-Magazinets 
Bedaktion. Kristiania 1838. 

J. S. Welhaven, Om Ludvig Holberg. Kristiania 1854. 

O. A. Toppelius, Ludvig Holbergs Komedier. Akade- 
misk afhandling. Helsingfors 1856., der tillige indeholder Be- 
mærkninger om hans Levnet og øvrige Skrifter. 

P. L. Møller, Ludvig Holberg, i Dansk Folkekalender 
for 1843. Udg. af Trykkefrihedsselskabet Ogsaa i denne Forf. 
Det nyere Lystspil i Frankerig og Danmark. Kbh. 1858« be- 
løres Moliére og Holberg. 

Th. Overskou, Den danske Skueplads, 1. — 2. D. 

F. L. Liebenberg, Udgaver af Peder Paars og Ko- 
medierne. 

K. J. A. Philipsen, Den Holbergske Literaturs Historie 
og Bibliografi. Prøvehæfte. Trykt som Manuskript i 50 Exem- 
plarer. Kbh. 1847. Jfr. Werlauffs Holbergiana i Nyt Histor. 
Tidsskr. 6, 338. 564. og Molbechs nysanførte Om den Hol- 
bergske Literatur og Philipsens Fortjenester af samme i Histo- 
risk-biografiske Samlinger 3. H., hvor der tillige meddeles Efter- 
retninger om det af Philipsen samlede Holbergske Bibliothek og 
hans Broders Grosserer Philipsens Gave deraf til det store konge- 
lige Bibliothek. 

K Hauch, Om Jeppe paa Bjerget, i Nordisk Universitets- 
Tidsskr. 3. Aarg. 3. H. Kristiania 1857. 

M. Hammerich, Bidrag til en Skildring af Holberg, mest 
efter hans egne Udtalelser, i Nordisk-Universitets-Tidsskr. 4. Aarg. 
1. H. Kbh. 1858. 

M. N. K. Kali Kasmussen, Bidrag til L. Holbergs Bio- 
grafi for Aarene 1702—1714, i Hist Tidsskr. Tredie Række, 
1. B. 1858. Indeholder aldeles ny Oplysninger. 

K. V. Smith, Om Holbergs Levnet og populære Skrifter. 
Kbh. 1858. Jfr. samme Forf. Amnældelse af L Levins Ud- 
gave af Holbergs tre Breve, i Bladet Fædrelandet, Oktober 
1857, 

Naturligvis ere Holbergs Levnet og Værker ogsaa behand- 
lede i de literaturhistoriske Skrifter, blandt de ældre især hos 



Digitized by 



Google 



376 Holbergs Tidsalder. Ludvig Holberg. 

Thnra, efter Holbergs egen Meddelelse ^ ) ; blandt de njere i D. 
Digtek. Hist 4. D., J. L. Heibergs Udsigt over den danske 
skj5nne Literatur, N. Fttrst, X. Marmier o. s. v. 

Vore Digtere have lige indtil nu vedblevet at hædre hans 
iMinde; saasom Frederik Horn (Apologi for det danske Sprog), 
Tode i en Prolog (Schwarz, Lommebog for Skaespilyndere 1786, 
S. 36), Blicher (i Bautastene), P. L. Møller (i Brage og Idun, 
2. D.), Wilster, Welhaven o. fl. 

Desuden findes der i Blade og Tidsskrifter af Ove Thomsen, 
N. K. Øst o. fl. en stor Del mindre Bidrag, der skulle anføres 
paa de Steder, til hvilke de høre. Paa at finde dem kunde Forl 
aldrig have tænkt, hvis ikke Justitsraad Fr. Fabricius havde med- 
delt ham sin Fortegnelse.*) 

Da Holbergs Skrifter havde saa megen Indflydelse paa den 
tyske Literatur, og næsten alle bleve oversatte paa Tysk, findes 
der ogsaa hos tyske Forfattere flere mærkelige Yttringer om 
ham og hans Skrifter, især om hans Komedier; saasom hos 
Les sin g (jfr. Danzel, Lessing, sein Leben und seine Schrilten. 
Leipz. 1850), Solger (Nachgelassene Sch riften und Briefwechsel. 
Herausgeg. von Tieck und Raumer, 1. Th.), Jean Paul (Vor- 
Bchule der Aesthetik), Hegel (Aesthetik), Tieck (Drama- 
turgische Blfttter, jfr. R. KOpke, Ludwig Tieck, Erinnerungen aus 
dem Leben des Dichters. Leipz. 1865), A. W. Bohtz(Ueber 
das Eomische und die KomOdie, 65ttingen 1844) o. fl.*) 

Fremfor alle har R. Prutz med en usædvanlig Hengiven- 
hed i over tyve Aar gjort Holberg til Gjenstand for gjentagne 
Granskninger. Først meddelte han i sin LiterarL Taschen- 
buch, 2. Jahrg. 1844: Ludwig Holberg, ein Beitrag zur Ge- 
schichte der Dånischen Literatur in ihrem Yerhftltniss zur Dent- 
schen (hvoraf en Anmældelse af R. Schmidt, kaldet Holberg 
og hans Betydning i den komiske Literatur, findes i den af Kr. 
Juul udgivne Journal for Literatur og Kunst, 1844). For nogle 
Aar siden har han udgivet sit omfangsrige Skrift: Ludwig Holberg, 



O Jfr. Kali Rasmussens Bidrag og den af ham roeddelte yderligere 
Oplysning i Fædrelandet 1858, Nr. 142. 

*) Dertil hører ogsaa en Anekdote om Holberg i Profts Konversa- 
tionsblad, 3. Aarg. 1. Kvartal 1826. 8. Nr. 34, anført efter Ras- 
bech^ Nyt comisk Vademecum, om Holbergs Sammentræf med 
en Oberst Utfall i Gøtheborg; men den ser Forf. saa mistænk- 
elig ud, at han ikke har tordet optage den. 

*) Nogle fordrejede Ting om Holberg findes i G. Querners Welt- 
liche Geschichtschule (Neustadt an der Orla, 1828), oversatte 
mt^d Anmærkninger i Tegneiser af Rahbek i Tritogenia, 5. B. 
Juli 1829. 



Digitized by 



Google 



Holbergs Ungdom. 377 

sein Leben tmd seme Scfariften. Nebst einer Answahl seiner 
EomOdien (Der politische Eanngiesser, Jean de France, Jeppe 
Tom Berge, Der elite Jnni, Die Wochenstube, Ulysses von Itbacia). 
Stuttg. und Augsb. 1857. 

Til de nyere franske Skrifter hører: Littérature et voyages 
par J. J. Ampere. Paris 1850., hvori findes et Afsnit: Sur la 
vie et les ouvrages comiques d'Holberg. 



8. Holbergs Ungdom og første Skrifter. Rejser til Holland, Eng- 
land^ Frankerig og Italien. Introduction og Anhang til de 
europæiske Rigers Historie (1711). Kristian den Qerdes og 
Frederik den tredies Historie. Udnævnelse til Professor og 
Rejse til Frankerig (1714). Introduction til Natur- og Folke- 
retten (1716). Ansættelse som Professor (1717). Fejde med 
Hojer (1718—19). 

Ludvig Holberg (f. i Bergen den 3die December 1684) 
Rendte ikke sin Æt paa Fædemeside; han taler kun om, hvor 
vidt den havde bjemme i Bergen, men yttrer intet om, hvor 
vidt den var norsk eller dansk eller endog fremmed. Hans 
Fader, Kristen Nielsen, der havde tjent sig op fra simpel Sol- 
dat, var Oberstlieutenant og Kommandant paa Bergenhus; han 
gik af fra denne Stilling den 12. Marts 1679 og døde den 29. 
Marts 1686^), altsaa var Holberg da kun et Barn. Hvad han 
vidste om ham, er kun lidet: han havde fra Barnsben fulgt 
Krigen, var bleven en af de Tiders Aventuriers, havde i sin 
Ungdom været i Venetiansk og Maltesisk Tjeneste, og af Kurio- 
sitet gaaet hele Italien igjennem; i dansk Ijeneste signaliserede 
han sig ved Throndhjems Erobring og Frederikshalds Belejring, 
og var meget yndet af Ulrik Frederik Gyldenløve; han var al- 
mindelig agtet som en retskaffen, tapper og gudfrygtig Mand, 



') Holberg troede en Tid lang, at han var født 1685 (Epist. 519); 
men da han lod sig tilskikke Udskrift af Kirkebogen i Bergen, 
mærkede han sin vildfarelse og fandt, at han var født 1684 
(Epist. 476). Sin Fødselsdag nævner han aldrig. I en Skifte- 
protokol, som kaldes Bergens Bys Hovedarvebog og gaar fra 
1690 til 1706, findes i Skiftet efter Moderen, hvilket sluttedes 1 
April 1701, den ovennævnte Dag anført som Lndvig Holbergs 
Fødselsdag. (Meddelt af Præsten J. F. Lampe i Illustreret Ny- 
hedsblad, Marts 1862.) Selve Kirkebogen er brændt, og den 
angav maaske ikknn Daabsdi^en. Om Huset, hvor han blev 
født, se: Moes Tidsskr., jfr. Dagen 1859, Nr. 30. 

^) Norske Samlinffer udgivne af et historisk Samfund i Kristiania, 
1. H. Kristiania 1849. Historisk-statistiskeNoticer, S. 159— 160: 
Ludvig Holbergs Faders Dødsaar. 



Digitized by 



Google 



378 



Holbergs Tidfialder. Ladvig Holberg« 



og hvor S5iinen kom iblandt Officerer, Bønder og Almne,raabt 
de enstemmig, naar de hørte, hvis SOn han var: Ak, er I Kri 
sten Nielsens SOn; ja, en gammel Præst fortalte, at han Nattei 
efter hans Begravelse havde hørt en sagte Musik i Kirken. Sa; 
afholdt havde den afdøde været af alle, saavel gejstlige, soii 
civile og militære Mænd.*) At han var norsk af Fødsel, ka 
der næppe være Tvivl om; Tilnavnet Holberg er et i Norg 
ikke ualmindeligt Stedsnavn, og Ætten henføres til GaardenEo 
berg i Skogns Præstegjæld i Indherred i Thrøndelagen.^) Oi 
sit Møderne vidste Holberg, at det havde hjemme i Bergei 
Hans Moder Karen Pedersdatter Lem (Lemm) var en Dattei 
datter af Biskoppen i Bergen Ludvig Munthe (Biskop i Berge 
fra 1636—1649), efter hvem Holberg er opkaldt, og hvis Fade 
var Præst i Tikjøb i Sælland. 3) Karen Lem var en Datter i 
Mag. Peder Lem, Lektor i Theologien i Bergen og Sognepras 
til Fanø Præstegjæld.*) 

Ved sin Mands Død arvede Holbergs Moder og hende 
B5rn en ikke ubetydelig Formue; men det meste deraf øde 
lagdes ved en Ildebrand i Bergen, der midt om Natten udbrø 
i Nabohusene (den 27. September 1686), saa der blev kun nogl 
Bøndergaarde tilbage, som Manden kort for sin Død ha^dekjøbi 
De vare næppe i Stand til at ernære Familien; men Enken hold 
saa godt Hus, at hun en halv Snes Aar senere kunde efterlad« 
sine da endnu levende sex Bdm den lille Ejendom ubeskaaren 
Efter sin Moder arvede Ludvig Holberg 28 Rdlr. 4 Mk. 2 S\ 
i Penge og noget Jordegods. 



») Holbergs Danmarks Hist. 3, 416. Epist. 128. 

') Berg og Munthe i Saml. til det Norske Folks Sprog og Hist 
4, 384. (Moes nysanl*. Tidsskr.). I Danmark er Holberg e 
sjældent Stedsnavn, og findes vel næppe uden i Hoveiberg 
sammentrukket Holberg (Holberig i Esge Broks Dagbog hoi 
Vedel-Simonsen, Esge Broks Levnetsbeskrivelse 1, 72) i Hovel- 
berg Herred, Aarhus Stift. Desnagtet siger Nyerup (i Forfatter- 
lex.): wformodenlig af dansk Extraction", og paa et andet Sted 
(Om Holbergs Herkomst, af Desiderius, i Liunges Literatur-^ 
Kunst- og Theaterblad 1822, Nr. 12) anfører han en Del danske 
Stedsnavne, der begynde paa Hol-, og mange andre, der ende 
paa -berg; men han synes ikke at have tænkt paa, at det her 
ikke kom an paa Stumperne, men netop paa Forbindelsen. And- 
re ere faldne paa, at Holbergs Fader hverken var norsk eller 
dansk af Fødsel, men kommen ind med de hværvede Tropper,! 
og at „Navnet nok er tysk eller schweizersk". (Kjøbenhavns! 
Skilderi, 1822, Nr. 21). ! 

') Nova literar. mans Balth. 1708, S. 113. Zwerg, S. 564. 

*) Moes Tidsskr. S. 68. 



Digitized by 



Google 



Holbergs Ungdom. 379 

Som 85n af en hOj Officer var Holberg fra Voggen af 
bleven bestemt til Krigsstanden. TiAar gammel blev han eftar 
sin Moders Død indskreven i Rallen som Korporal, og hans 
Morbroder og Formynder Peder Lem sendte ham til Oplandene 
til hans Frænde, Otto Munthe, for at han dér kunde gjOre sin 
forste Kampagne. Men da han altid havde yttret Lyst til Bogen, 
fik han tillige med Munthes Born Undervisning af en Huslærer, 
der gav ham den forste Smag paa Latinen. (Læreren havde 
iblandt andet den Nykke at stille non sidst i Sætningen, saa at 
han isteden for: non possum tibi satisfacere fandt det smukkere 
at sige: possum tibi satisfacere non.) Solden, han skulde have, 
havde hans Frænde betinget sig for hans Opdragelse, og da 
den aldeles udeblev, sendte man ham l^em igjen til Peder Lem, 
i hvis Hus han var, medens han gik i Bergens Skole. I disse 
Aar maa meget have medvirket til at udvikle den opvakte Dreng, 
der nu ogsaa begyndte at gjOre Yers. Bergen var et Samlings- 
sted for alle Folkeslag, ligesom Noes Ark for alle Dyr. I 
Skolen var ban godt lidt af alle Lærerne; en af dem vilde en 
Gang give ham et Slag over Haanden med Riset hvorover 
Drengen fér op og kaldte Læreren en Buk, thi han havde et 
langt Bukkeskjæg; men skjondt denne Lærer eUers ikke var saa 
spagfærdig af sig, lod han sig noje med at kalde Drengen et 
Kid. Hans Morbroder var en saare munter og jovial Mand. 
En Gang havde Drengen gjort et satirisk Vers over en Paarør- 
ende til hans Formynders Kone; hun blev meget forbittret, og 
Manden skulde naturligvis revse ham. Peder Lem tog ham ind 
med sig under fire Ojne, og satte et meget bistert Ansigt op ; men 
da Prologen var ude, og de kom til Verset, endte det med en 
dygtig Forelæsning over, at naar han en anden Gang vilde gjore 
Vers, skulde han være saa god at file dem noget bedre. Hvor 
meget slige Scener maa have moret ham, ses af den Lyst, hvor- 
med han fortæller dem. 

I Aaret 1702 indtraf den store Ildebrand i Bergen, hvo]> 
ved Skolen blev lagt i Aske; i dette Aar blev han dimitteret 
af Soren Lintrup (Rektor i Bergen 1696—1704) og immatri- 
kuleret ved Kjøbenhavns Universitet (den 20. Juli 1702); hans 
Privatpræceptor var uden Tvivl Rasmus Vinding. Hans trange 
Kaar tillode ham ikke at blive længe i Kjøbenhavn, saa at han 
efter overstaaet Examen rejste hjem og blev Huslærer hos en 
Provst paa Voss*), for hvem han tillige skulde prædike. Men 



^) Efter Welhaven Om Ludvig Holberg, 8. 2. hed denne Provst 
Hilzow ; men han døde 1^8, saa det var hos hans Eftermand 
Weinwich, at Holberg var Huslærer i ett Aar. Se Kali Ras- 
mussene Bidrag. 



Digitized by 



Google 



S80 Holbergs Tidsalder. Ludvig Holberg. 

da han her vilde bringe mere ud af den yngste SOn, der var Moderens 
Ojesten, end der var i ham, saa fik han efter ett Aars Tid sin Afsked 
for sin Strængheds Skyld, til stor Sorg for Bønderne, der lignede 
ham med en af deres forrige Præster, Mester Peder, som de ansaa 
for en anden Erysostomus. Han sOrgede imidlertid ikke meget 
over denne Afsked; thi det er et surt Arbejde at læse for B6rn, 
især for et kolerisk Gemyt. Han, der altid havde ført et saa 
af holdent Liv^), havde desuden paa dette Sted lidt meget af 
Mareridt; han brugte forgjæves de bekjendte Midler derimod, at 
sætte Skoene bagvendt for Sengen, at lægge Staal under Hoved- 
puden, at synge det gamle Vers: Mare Mare minde, est du 
herinde, saa maa du herud, saa han kunde nok slutte, at det 
maatte være en Husnisse, som havde fiaaet Hævd paa at plage 
Skolemesteren dér paa Stedet. 

Han rejste atter fra Bergen til Ejøbenhavn for at ende 
sine Studeringer, lagde sig efter de levende Sprog, Fransk og 
Italiensk, men forsOmte dog ikke sin Theologi, og gik, daVintr 
eren var forbi ^), op til anden Ezamen (den 10. Marts 1704), 
og kort efter til theologisk Attestats (maaske allerede den 16. 
April 1704). Han fik Laud., som den Gang var en sjælden 
Karakter.^) Men hans Pung var tom, og han maatte atter krybe 
til Korset. Mag. Niels Smidt eller Smed, Lektor i Theologien 
og designeret Biskop i Bergen, søgte en Huslærer. Denne Plads 
fik han; men han havde næppe været dér i nogle Maaneder, 
fdrend han var tilmode, som om han var dOmt til Jærn paa 
Bremerholm. Thi Mag. Smidt havde i sin Ungdom gjennemrejst 
de fleste europæiske Lande, og ved at læse i hans Dagbog fik 
han en nimodstaaelig Lyst til at rejse udenlands. Han gjorde 
til Penge alt hvad han havde; det kunde knap bringes ud til 
60 Rdr.; men han haabede at hjælpe sig igjennem ved sin Kund- 
skab i de levende Sprog. Og hvad han en Gang havde sat 
sig i Hovedet, kunde han ikke godt faa ud af det igjen. 



■) Cam totå vita pudicas ae viduas Doctes semper egissem. 

•) Exacta hyeme, nemlig Vinteren 1703—4. 

*) Holberes Examenskarakterer til Artium havea ikke. Til Hoved- 
karakter ved examen philosophicum fik han Illum (admittimos), 
det er haudill.; for Metafysik, som han siden blev Prof. i, me- 
diocriter. De andre Karakterer findes hos J. Møller, Mnemosyne 
2, 310 og i Holbergs Levnet af Rahbek, S. 336. Imellem de 
to første Ezaminer falder hans første Huslærerplads i Norge; 
dog lader Scheibe ham blive i Kjøbenhavn og tage anaen 
Examen : Er musste seines weniffen Vermdgens wegen ellen, 
sein philosophisches Examen zn eriangen. Men fra Juli 1702 
til Marts 1704, det kan da ikke kaldes at skynde sig. Om 
Ejonologien her og i det Dølgende se Eall Rasmussens Bidrag. 



Digitized by 



Google 



Rejse til Holland. 381 

Rejsen gik til Holland, og varede ett Aar (1704 — 6).^ 
Amsterdams Herligheder bleve besete i fjorten fom5jelige Dage ; 
men saa fik Pungen Svindsot og Kroppen Feber. Lægen raadede 
ham at bruge Badet i Aachen; men da han kom dér, havde 
han knn 6 Rdr. i Lommen og et Pas, som han maatte ærgrei 
sig over hver Gang han saa paa det; thi det lød omtrent: 
Laissez passer et repasser le gar^on Louis d'Holberg d' Amster- 
dam. Han var, som store Mænd jo gjerne ere, liden af Væxt> 
hvilket i Forbindelse med hans Pigeansigt gav ham et meget 
migdommeligt Udseende, saa han blev antagen for en Skolepeg, 
uagtet han var S. S. ministerii candidatns laudabilis. Paa Vejen 
til Aachen satte de andre medrejsende en Præst ud paa ham, 
der ogsaa gav sig til at føle ham paa Tænderne, og sagde: 
Hoer jy wel, Mancke! quando deseruisti stndia tua? men Hol- 
berg bombarderede ham strax med en Skok latinske Fraser, saa 
at han med Skamme maatte fortrække.^) I Aachen levede han 
tre Uger saa sparsommelig som muligt, da Nøden, der er en 
haard Gjæst, fik ham til at gribe til en Handling, der al- 
drig hverken f&r eller senere er falden ham ind, nemlig at løbe 
sin Yej uden at betale. Han pakkede sit Toj sammen, og list- 
ede sig tidlig om Morgenen ud af en Bagd5r; men da han var 
en Fusker i Haandværket, blev han greben paa fersk Gjerning 
af Værten, og maatte betale til den sidste Skilling. ,Dette 
Syn, siger han, stod mig siden længe for Ojne, baade naar jeg 
var vaagen og i Sdvne, og jeg har mangen Gang i DrOmme 
haft samme Værtshusmand paa Halsen, og er bleven dreven ind 
i Værtshuset af hans Skygge. <* Som en Staader maatte han paa 
sin Fod gaa tilbage til Holland; men enten det nu var af 
Vandet eller af Vandringen, det bedrede sig med hans Helbred, 
og det l^alp atter paa Sindet. Endelig fik han hos en Vexel- 
erer saa meget som han behøvede til Hjemreisen, og besluttede 
at tage til Eristianssand ; thi i Bergen havde han jo rigtig nok 
Frænder, men han frygtede for at blive gjort Nar af for sin 
ubesindige Udenlandsrejse. 



^) I 8in Ansøgning om Ansættelse ved Universitetet taler han om, 
at han har rejst „5 gange udenlands, først med en Moscovitisk 
Edelmand; siden paa egen Haand.^ Om denne Moskovit mæler 
ban ellers aldrig ett Ord. 

') To Aar efter gik det ham ligesaa i England; da han paa et 
Gjæstgiversted vilde tage sig en Pibe Tobak, gav en Borger 
fra London, der sad ved Siden af ham, sig til at le, og sagde : 
The boy Mriil smoak tobacco! Ja, det hændtes ham endog siden 
i Frankerig, da han var professor extraordinarius : hans Vært 

• i Paris spurgte en anden Borger, hvor gammel denne mente han 
var, og tik til Svar: C'est an gar^on de diz-hait ans. 



Digitized by 



Google 



382 Holbergs Tidsalder. Ludvig Holberg. 

I Eristianssand indgik han Venskab med en Student fra 
Throndl^em, Kristen Brix, og fik ved ham Adgang til de for- 
nemste Borgeres Huse, hvis BOrn han underviste i de levende 
Sprog, især i Fransk. Men nu faldt der ham en Bog i Hænd- 
erne, hvis unævnte Forfatter med 60 Argumenter vilde bevise, 
at Fruentimmer ikke ere Mennesker. Det var noget aldeles 
nyt^), og imedens det endnu var ham i frisk Minde, saa varmt 
som han selv havde fruiet det, spredte han dette Ejætteri om i 
Byeo, først sagtmodig for Morskab, men siden med Heftighed, 
jo mere hans Modstanderes Nidkjærhed tog til. De ivrigste 
blandt dem vare den nys afdøde Biskops S<)nner, der havde en 
meget smuk Søster, som de nok syntes kunde gjælde for et 
Menneske, saa at de strede tanqvam pro aris et focis. Endelig 
mærkede han, at han blev ilde omtalt derfor; en Pige, der gik 
forbi, pegede en Gang Fingre ad ham, og sagde : Dér gaar han, 
der vil udelukke os fra Paradis; han vendte derfor om i Tide, 
og holdt nu stadig Lovtaler over det smukke KjOn, og, saasom han 
tillige forstod noget Musik, faldt det ham ikke vanskelig igjen 
at komme i Kridthuset hos de fornemste unge Piger dér i Byen. 
Om Vinteren (1705 — 6) boede han hos en Præst, der var noget 
i Æt med ham, og til Gjengjæld lærte han ham Begyndelses- 
grundene af Engelsk.^) Hans Kundskab i tre fire Sprog gjorde 
ham ordenlig navnkundig, saa at han en Gang, da han gik og 
spadserede, hørte nogle unge Mennesker, som kom bag efter 
ham, sige: Det er den lærde Karl, der kan de mange Sprog, 



>) Dette Skrift var forroodenlig den allerede 1595 i Leipii g ud- 
komne Diss. quod mulieres non sint homines, der fik en ikke 
ubetydelig Celebritet, da den etrax efter blev oversat paa Itali- 
ensk, Fransk o. s. v. (Apologi for det smukke Kjon, i Iris og 
Hebe, Oktober 1798, S.. 41.) Forfatteren var en Brandenborger 
Valens Acidalius, og Ojemedet var at ridikalere de ny exege- 
tiske Methoder, som da opkom i Bibelens Fortolkning. Ved at 
forsvare en Absurditet vilde Forfatteren vise, at man paa en 
Haade kande forsvare alt. (G. L. Baden, Bidrag til Fraen- 
timmerets Kulturhist., i Østs Arkiv for Psychologi, 2. Bd. 1824. 
8. 324. 

*) Det var hans Næstsøskendebam O. L. Stond^ residerende Ka- 
pellan til Domkirken. (Kali Rasmussens Bidrag.) I en Aa- 
mældelse af N. Nicolaysens Norske Stiftelser i lllnstreret Ny- 
hedsblad af 5. Decbr. 1858, Nr. 49 anføres efter N. Wergelands 
Kristianssands Beskrivelse (Haandskrift) som Grund til at Hol- 
berg blev Pebersvend, saa længe han levede, at han, medens 
han som Student var Huslærer hos en viss Jastitsraad i Kri- 
stianssand, forelskede sir heftiff i Jomfru Else Bircherod, Datter 
af Biskop Jens BircheroS; og da han ej knnde faa hende, vilde 
han ingen have. Hun var trolovet med Ludvig Stoud, Borge- 
mester i Kristianssand. 



Digitized by 



Google 



Ophold i Kristianssand. 383 

han kan tale Fransk, Italiensk, Polsk, Rnssisk og Tyrkisk. 
Tallet af hans £leyer tog ogsaa stadig til, saa at han i Begynd- 
elsen af Vaaren ikke alene kunde betale sin Gjæld, men fik 
tolv Rigsdaler tilovers. Men saa kom der en hollandsk Ejøb- 
mand til Byen, som havde spillet Fallit og var flygtet til Norge. 
Han bød sig til for lav Betaling at undervise i Fransk. Da 
Holberg nu hørte, at den anden talte det temmelig slet, fik han 
strax Lyst til at binde an med ham. Deres Elever bestemte 
Tid og Sted til Kampen; de mødtes og fægtedes med lige For- 
del. Holberg skjød med fransk-norske Kugler, Hollænderen med 
fransk-hollandske, saa der har vel aldrig været holdt værre Hus 
med det franske Sprog end da; thi de havde be^e Vanskelig- 
hed nok med at tale det, naar de vare ved sine fulde fem, end 
sider nu, da de i Hidsighed begik Bommert paa Bommert. De 
fandt det derfor raadeligst at slutte Fred og ligesom andre Stor- 
magter at dele Undersaatteme imellem sig; og dertil var Hol- 
berg saa meget villigere, som han havde i Sinde om Foraaret 
at tage til England med Kristen Brix, der rigtig nok ikke var 
synderlig rigere end han selv, men hvis Moder i Throndhjem 
luivde noget til bedste. 

De gik (i Vaaren 1706) ombord ved Arendal og landede 
ved Gravesand. Derfra gik de til London og efter et kort Op- 
hold til Oxford. For at friste Livet maatte Brix undervise i 
Musik og Holberg i Grammatik ; men den første var ingen Or- 
pheus og den anden ingen Varro. I tre Maaneder levede de 
saa tarvelig, at de kun en Gang om Ugen fik Kjødmad, men 
ellers maatte tage til Takke med tOr Kost. Holberg befandt 
sig vel derved i Sind og Skind; men Brix svandt ind og fortrød 
bitterlig sin Rejse, indtil de atter paa sin Fod vandrede til 
London, hvor Brix fik Penge og igjen kom til Huld. De gik 
saa atter tilbage til Oxford; men en Maaneds Tid efter fik Brix 
Befaling fitt sin Moder at tage til London, hvor den danske 
Præst, JOrgen Urshi, skulde have Opsyn med ham. Holberg, 
der nu var alene tilbage i Oxford, ernærede sig som Sprog- 
mester og Musiklærer; han blæste Fldjte, og blev optagen i et 
Selskab, the musical clubb, og blev snart fidel med Studenterne, 
thi Englænderne, der selv ere vittige og artige, kunne godt lide 
Munterhed, især naar den er kryddret med Vidd. En Tid lang 
gik han iblandt dem under Navnet Myn Heer, thi Barbereren, 
der ansaa ham og Brix for Tyskere, og vilde vise at han ogsaa 
forstod Tysk, skjOndt han ikke kunde mere end det samme, 
kaldte ham stadig saaledes, og de andre troede det var hans 
Navn, indlQ han traf en Student, der hed Holber, og deres 
Navnelighed kom for Dagen. Omtrent efter to Aars Ophold 
havde han vundet saa megen Yndest og Kjærlighed, at en af 



Digitized by 



Google 



384 Holbergs Tidsalder. Ludvig Holberg. 

Magdalenekollegiet, da han var rejsefærdig, underhaanden paa 
Kollegiets Vegne tilbød barn Rejsepenge, bvilke han dog ikke 
modtog, da ban var nogenlunde forsynet. Paa Tilbagevejen be- 
saa ban i London alt bvad man kunde faa at se uden Penge. 
En Gang gik han med en af sine Venner, Peder Holm, ind i 
Gjendøbernes Kirke, just da en gammel udlevet Kjærling skulde 
døbes om. Holm havde en Hund, der forstod sig bedre paa 
Jagt end paa Gjendøbernes Skikke, og var afrettet til at springe 
i Vandet, naar den saa noget sv6mme deri, for at bringe det 
til Land. DaEjærlingen nu blev sænket i Vandet, blev Hunden 
opmærksom og havde strax været paa Farten, hvis ikke dens 
Herre til Lykke havde grebet den i Halsbaandet og stoppet den. 
De slap da med at Gjendøberne skjældte dem Huden fuld og 
joge dem ud af Forsamlingen. 

Efter et Ophold i England paa to til halvtredie Aar tog 
han med et svensk Skib til Helsingør og derfra til Lands til 
Ejøbenhavn (om Sommeren 1708). Han var for hoffærdig til 
at blive Skolemester, og besluttede at holde Foredrag for Kom- 
munitetets Alumner; han bekjendtgjorde, at han vilde læse over 
de fra Udlandet hjembragte lærde Sager, og gjorde sin Stue til 
en Høresal. ^) Tilhørere str5mmede til; men da det kom til 
Betalingen, forsvandt de alle. Den eneste Frugt han havde af 
sit Arbejde var, at de en Tid lang efter hilste ham meget yd- 
myg, hvilket ustridig var et Tegn paa Taknemmelighed, men en 
daarlig Trøst for en fattig Stakkel. Han maatte nu atter tage 
sin Tilflugt til Undervisning, men blev strax efter Hovmester 
for Etatsraad Povel Vindings yngste S6n, Anders Vinding, der 
skulde gj5re en Rejse til Tyskland. Han fulgte ham (i Høst- 
en 1708) til Dresden, hvor Vinding skulde blive hos Ba]X>n 
Løvendal, men rejste selv, efter at have &aet sin Afsked, til 
Leipzig. Da han her traf en ung opvakt „Landsmand" (en 
Kjøbenhavner ®), ved Navn Fleischer (siden Provst i Pinneberg 
og Præst i Altona), blev han i Leipzig, hvor de hørte Fore- 
læsninger sammen, men mest kun for at more sig over dem« 
Derfor hørte de gjerne Mag. Stivelius, der kom med mange 
latterlige og paradoxe Sager, og iblandt andet beviste af Skriften, 
at de salige i Paradis spiste baade til Middag og Aften. Fra 
Leipzig tog han til Halle ; men da han havde knap Tid, besøgte 
han ingen af Professorerne dér^), uden den berOmte Thomasius, 



*) Scheibe. 

') Jfr Udtrykket ndansk født, det er at sige i Dannemark eller 
Norge** i Holbergs Testament. (Hdjbergs Holbergiana S. 457). 

*) Keminem ex ordine Professorio adibam etc. Der tales ikke om 
Forelæsninger. 



Digitized by 



Google 



Ældste historiske Arbejder. 885 

som til hans store Sorg kun talte om Vind og Vejr og andre 
ligegyldige Ting, og ikke fandt det Umagen værdt at tale om 
Filosofi med en GrOnskoUing. Det blev en usædvanlig haard 
Yinter. Lille Belt var lagt til, saa de gik derover, men paa 
Store Belt maatte de gaa over med Isbaad. Det var midt om 
Vinteren (i Begyndelsen af Åarét 1709) han kom til Kjøben- 
havn,*) 

Disse Udenlandsrejser gave Holberg Anseelse, saa at Amiral 
Frederik Gjedde til Hindemad, hvis Gaard i Ejøbenhavn laa ved 
Siden af Borchs Kollegium^ antog ham til Lærer for sine Bom, 
som han var ett Aars Tid, og imidlertid fik han Borchs Kolle- 
gium (den 1. Juni 1709).^) Imedens han laa her (fra 11. Au- 
gust 1709 til 11. Februar 1714) holdt han sine fire saakaldte 
Deklamationer (for Aarene 1710—1713), der ikke ble ve trykte 
og formodenlig brændte med Kollegiet 1728. Man kjender kun 
deres Indhold; de handlede De peregrinationibus doctis (om 
de lærde Udenlandsrejser), De præstantia historiarum (om Hi- 
storiens Tpperlighed), De dulcedine musices (om Musikkens Be- 
hagelighed) og De notitia linguarum (om Sprogkundskab).^) Det 
var Æmner, som han allerede nu havde sysselsat sig med, og 
hvis Behandling kostede ham mindst Arbejde. Imedens han laa 
paa Borchs Kollegium, udgav han sine første Skrifter. 

Det fjørste var hans Introduction til de europæiske Rigers 
Historie (Kbh. 1711), et Arbejde, som han allerede havde be- 
gyndt under sit Ophold i Oxford, da han havde Adgang 
til det Bodleyanske Bibliothek. Det skulde være en almindelig 
Geografi, hvortil han vilde f6je de enkelte Nationers Historie; 
men da Pflugs Geografi i det samme kom ud (Danske Pilegrim 
1707), saa slettede han det geografiske ud, og udgav kun det 
bistoriske, som han siden renskrev og forbedrede paa Reitzers 
Bibliothek; det var Reitzer, der især opmuntrede ham til at 
fuldføre det. Med Censor (Professoren i Historie Joh. Bircherod) 
havde han en Konflikt, da der var to Ark midt i Bogen, som 
han ikke kunde faa. approberede saa snart som de andre. Dette 
Skrift lagde den første Grund til hans Anseelse som Historiker, 
og gav derved Anledning til Fejden med Hojer. Det var ud- 



<) Schelbe. 

') Scheibe og Kali Rasmussens Bidrag. 



•) V. HojbergB Holbergiana, Fortalen m 7 og Slutningen. — At 
Holberg i Pestens værste Tid 1711 har opholdt sig i Borrehuset 
ved Grdnsnnds Færgested paa Falster, jfr, hans Epist. 89, er 
oplyst i Kali Rasmussens Bidrag. 
nr. 25 



Digitized by 



Google 



386 Holbergs Tidsalder. Ludvig Holberg. 

arbejdet efter Puffendorfs Maade, og kunde ved en løselig Be- 
tragtning anses for en Oversættelse; HOjer tog heller ikke i 
Betænkning at sige, at det var skrevet ud af Puffendorf^); men 
naar man ser uojere til, vil man finde, at det meste er øst af 
Kilderne selv, undtagen Afsnittet om Tyskland. Det begynder 
med Grækerland og Rom, og er en kort Verdenshistorie. Det 
andet Skrift er Anhang til de europæiske Staters Historie (Første 
Part, Kbh. 1713), Begyndelsen til et Værk, der skulde inde- 
holde de fornemste Rigers og Staters daværende Tilstand, og 
var i fem Tomer, hvoraf kun den første blev trykt. Den skild- 
rer Forfatningen i Tyskland, England og Holland. I Forordet 
udtaler han allerede ny Anskuelser: „Fordi en er en Acade- 
micus, derfor følger ikke paa, at han skal bryde sit Hoved alene 
med Distinctioner og Gloser, drive Tiden bort med at formere 
syllogismes eller grave sig ned i Antiqviteter.^ Hans Ansættelse 
som Professor standsede Udgivelsen af det følgende, og de fire 
Dele, han endnu 1727 havde liggende i Haandskrift, ere at 
anse for tabte. Begge disse Skrifter, der gjerne findes samlede 
i senere Udgaver, kunne betragtes som de første danske viden- 
skabelige Arbejder i den almindelige Historie.^) 

I Aaret 1711 havde han ogsaa dristet sig til at tilegne 
og overlevere Kongen et Haandskrift i Folio, der indeholdt 
Kristian den fjerdes og Frederik den tredies Bedrifter, med 
Henvisning til Kilderne; det er sandsynligvis trykt i Danmarks 
Historie 2. — 3. Bd. og i Danmarks og Norges Beskrivelse. Der 
var mange Fejl i dette Skrift, og han vovede derfor ikke at 
kalde det en Historie, men kun en Introduction til det for- 
rige Seculi danske Historie; han havde skrevet det i to To- 
mer, men ikke lagt sidste Haand paa den anden, der inde- 
holdt Kristian den femtes Bedrifter. Kongen resolverede egen- 
hændig, at det indsendte Haandskrift skulde gjennemses og cen- 
sureres af Rostgaard. Dommen maa have været gunstig, da 



*) Samuel Pafendorf eller Puffendorf, en Præsteson fra Saxen, 
Prof. i Heidelberg, indkaldt til Sverrigl670, forlod Theologien 
for at studere filosofi, og kan anses som Stamfader for de 
Statslærere^ der vilde gjore Videnskaben uafhængig af Theologien 
og ordne Statsbygningen udelukkende efter Fornuftens alminde- 
lige Love. Se blandt andre om ham Fryxell, Beratt. ur svenska 
hist. 20, 150. 

*) Tttringerne i Epistola prima ad virum perillustrem, og For- 
talerne, samt Pnilipsen, hos hvem Fortalerne, der kan findes i 
de første Udgaver, tillige ere aftrykte. Werlauffs Holbergiana 
i Nyt hist. Tidskr. 6, 409. 



Digitized by 



Google 



Ældste historiske Arbejder. 387 

dette Skrift aabnede Forfatteren Adgang til Ansættelse ved Uni- 
versitetet, i) Efter indgiven Ansøgning blev han udnævnt til 
professor extraordinarias eller adjunctus philosophiæ professor 
(den 29. Januar 1714)^); og nu maatte han lægge sine ny Studier 
til Side, for at sysselsætte sig med de akademiske. 

Alt dette havde han i kortere Tid end fem Aar, den for 
Alumnerne bestemte Tid, udarbejdet paa Borchs Kollegium; men 
derimod forsOmte han Disputere- og Deklamereøvelserne, saa at 
hans Udnævnelse til Professor langtft'a behagede alle. Nogle 
sagde om ham, at han var doven, andre at han var en Stymper 
i Latinen, skjdndt han og Kollegiets Inspektør, Mag. Niels Aagaard 
(Forfatter til Thya illustrata 1711 — 13) vare de eneste af 
Alamneme, der gave sig af med det gamle Latium. De fleste 
fandt det latterligt, at han, der aldrig havde staaet paa et Ka- 
theder, skulde være Professor. Og hvis disse Skolastikere ere 
lovlige Vurderingsmænd over Studeringer, saa kunde han ikke 
nægte, at han var meget ulærd, og hvis han skulde være gaaet 
op til filosofisk £xamen, vilde han uden Tvivl have gaaet rejekt. 
Han kunde nok gjore en Syllogisme, men ganske paa Slump, 
uden at vide, om den var i Barbara eller Elisabetha. Han 
havde nok hørt, at der var noget til, som kaldtes philosophia 
instrumentalis, hvori Skolastikernes Skytsgudinder, Logica og 
Metaphysica, regjere; men dem havde han ingen Omgang med. 
Dog var han viss paa, at de, der ikke maale Studeringer med 
Skolastikernes Maalestok, som kun give sig af med tomme Ord, 
nok vilde finde ham værdig til sin ny Stilling. 

Hans Tid paa Borchs Kollegium var endnu ikke udløben, 
saa han havde vel Tag over Hovedet, men som professor extra- 



*) Holbergs Supplik indgiven 1711 og Kongebrevet til Roslgaard 
ere meddelte i Kali Rasmussens Bidrag, rhilipsen anfører efter 
Ranpach, at Holberg 1712 blev prof. designatus. Hos Raupach 
omtales Borchs Kollegiam, og aertil er en Anm. xx, hvor der 
blandt Alamneme nævnes: Professores designati Ludovicus 
Holberg et Christianus Baggerns. Andet har Forf. ikke fundet 
derom. • 

') Epist. l.ad vir. perill. Kali Rasmussens Bidrag. Nyerup, Uni- 
versitetet S. 239. At Skriftet senere har været bestemt til Trykken, 
ses af en Ko rrespon den tar tikkel fra Kjøbenhavn i Neue Zeit. 
von Gelehrt. Sachen, Leipzig 1716, S. 536: Herr Holberg be- 
findet sich jetzt in Rom, nnd hoffet man, dass seine Chronik 
Fridrich des 111*«°, welche Sr. Kon. Maj. geschrieben iiberreicht 
worden, nach seiner ZurUckkunft vsrerde ans Licht kommen. 
Haandskriftet. som har været i Kongens Haandbibliothek, menes 
at være forgaaet i Slotsbranden. (Efter en Anmærkning hos 
Philipsen; jfr. Vandal, S. 136). 

25* 



Digitized by 



Google 



388 Holbergs Tidsalder. Ludvig Holberg. 

ordinarius levede han kun i Haabet og aden LOo; og alligevel 
skulde han nu indrette sin Levemaade efter sin ny Værdighed, 
og kunde ikke tage sin Tilflugt til enhver Slags Fortjeneste. 
Det var derfor en Lykke for ham, at han allerede f5r ved Pa- 
tronen for de Bosenkrandske Legater, Iver Rosenkrands (den 12. 
Maj 1712)^) havde faaet et Stipendium af 100 Rdr..paa fire 
Aar, det eneste han havde at leve af. Med det fulgte atter en 
Udenlandsrejse; thi i Følge Fundatsen vare Stipendiarerne for- 
pligtede til at besøge de protestantiske Universiteter, og Sti- 
pendiets Efor tilholdt ham at efterkomme denne Forpligtelse. 
Det var ham jiist heller ikke meget imod, og han haabede med 
sine smaa Indtægter at komme bedre ud af det udenlands end 
hjemme. v 

Vejen gik dog ikke til de protestantiske Universiteter. I 
England havde de historiske Studier fængslet ham; nu skulde 
han i Fraukerig, uden Tvivl uden at have det til Formaal, for- 
dybe sig i andre. I Vaaren 1714 sejlede han til Amsterdam, 
hvorfra han skrev det Brev til Gram, der endnu haves, i hvilket 
han siger Farvel og mælder, at han i næstkommende Uge rejser 
til Frankerig.^). I Rotterdam saa han om Aftenen Drengene 
kaste med Sten efter Erasmus Rotterdams Støtte. Da han i 
Brllssel holdt Raad med sin Pung, raadcde den ham til at tage 
Fod i Haand, og saa vandrede han da til Paris. Hjærtelig træt 
kom han til Verdens Hovedstad, hvor han endda maatte gaa 
en hel Time fra det ene Sted til det andet, fOrend han kunde 
faa Logis. Han var endnu saa uerfaren i Sproget, at han ikke 
vidste, at han skulde spørge efter et chambre garnie, ikke efter 
logis, og udtalte Ordet saa galt, at Folk troede, han spurgte 
efter en Pige Lude, og svarede : Je ne la connais pas, monsieur. 
Siden da han dog havde anvendt megen Flid paa den Parisiske 
Udtale, sagde en fransk Pige om den: H parle fran^ais comnre 
un cheval allemand, hvilket var haardt at dOje for en, der i 
saa lang Tid havde været fransk Sprogmester. Hvorudover han 
siden ikke arbejdede mere paa at lægge sin Tunge i de rette 
Parisiske Folder, saasom han mærkede, at det- var et forgjæves 
Arbejde og til ingen Nytte.') Da han endelig fik et chambre 
garnie i Forstaden St. Germain, levede han dér i nogle Maan- 



^) Udtfkrift af Acta facultatis theologicæ. i Odin Wolffs Jonmal, 
Augufit 1826. 

*) 'Brevet, dateret Amsterdam den 21. Maj 1714, findes i Original 
i Universitetsbibliotheket. Nyerup har ladet det aftrykke i 
Athene 1. B. 

*) Epist. 396. 

Digitized by CjOOQ IC 



Ophold i PariB. 389 

eder i den store Menneskevrimmel som i en Udørken; ingen 
kjendte ham, og han kjendte ingen. Hver Dag besøgte han dé 
offenlige Haver og saa en nendelig Mængde Mennesker, men de 
vare ham kun »som Træer**.^) Bibliothekeme vare kun lidet 
besøgte; den hele næste Vinter saa han paa ett af dem kun en tysk 
Student, der ikke gjorde andet end at se paa geografiske Karter, 
og som han desaarsag for Spøg kaldte Cartesius. Mazarinsbiblio- 
theket var mere besøgt; dér stormede Studenterne hen tidlig 
om Morgenen, for at komme først. Førstemand fik nemlig 
Bayles Lexicon, som de vare griske efter. Mange Erfaringer, 
som han nu gjorde og selv fortæller, have uden Tvivl foresvævet 
ham, da han skrev Niels Klim. Ejed af det enlige Liv gik han 
hen til en svensk Præst, og fik af ham at vide, at der var tre 
Danske i Paris, en Læge, en Præsi og en Skrædder. Lægen 
var den bekjendte Fynbo, Anatomen Jakob Vinsløv, der af Over- 
bevisning og ikke for Vindings Skyld var gaaet over til Katho- 
licismen, og gjeme vilde omvende andre, men for Resten var 
en veltænkende og artig Mand.^) Den anden var ligeledes en 
Fynbo, dimitteret fra Odense, nemlig Bormann, der for Fordels 
Skyld var bleven Katholik, og indyndede sig hos den veltalende 
Prælat Bignon, hvis Bibliothekar han blev, men opførte sig saa 
slet, at han fik sin Afsked, og siden levede i Elændighed. Hol- 
berg sammenligner ham med Sangeren Tigellius, da han stadig 
gik fra den ene Yderlighed til den anden. 3) Om Høsten kom 
der endnu en dansk Student til Paris, en dygtig Polemiker; 
det var Bernhard Schnabel, der siden blev Rektor i Roeskilde. ^) 
Holberg flyttede fra St. Germain, og fik sig et Værelse i Nær- 
heden af Sorbonne. Her boede en stor Mængde Studenter, 
franske og irske, de sidste udmærkede ved sin mer end tarv- 
eh'ge Levemaade, de første, besynderlig nok, i afstikkende Mod- 
sætning til det franske Folks Letsindighed, ved sin Hypokon- 
dri; og med dem stemmede han, da han selv var af hypokon- 
drisk og vrantent Temperament. Den Gang kom ogsaa hans 
Landsmand Mikkel Røg til Paris, der havde gaaet i Skole med 
ham i Bergen og ligeledes var dimitteret af Soren Lintrup; men 



M SjWæ mihi erant, non horti, arbores, non homines. 

*) Om Vinslev og hans Omvep4else ved Bossuet taler han ogsaa 
i den 137. Epist. 

■) Om Bormann se Werlauffs Holbergian a i Nyt hist. Tidsskr. 
6, 377. 

•) Memoria Schnabeliorum, patris et filli. Havn. 1768. 4. Skole- 
nrogram af H. K. Saxtorf. Rahbek, Et Tillæg til Holbergs 
Levnetshistcrie, i Athene, September 1813. 



Digitized by 



Google 



390 Holbergs Tidsalder. Ludvig Holberg. 

han slog sig fra Bogen, lagde sig efter Eobberstikkerkunsten, 
blev en stor Medailleur, og kom for sin Dygtigheds Skyld i j 
fransk Tjeneste.') 

Efter halvandet Aars Ophold i Paris fik han Lyst til at&e 
sig videre om. £n fransk Student havde sagt ham, at man for 
en ringe Ting, knap over tyve Daler, kunde rejse fra Paris til 
Bom. Han besluttede da at rejse, skj&ndt det gav slette 
Mennesker Lejlighed til at sværte ham hjemme. De udspredte, 
at han havde skiftet Religion og aldrig mere kom ^jem. Det 
havde nok været dem det kjæreste. Pas havde han ikke, men 
han laante Mikkel Røgs, og under hans Navn rejste han som 
Micbaele Recco igjennem Italien. IBegyndelsenaf August (1715) 
tiltraadte han Rejsen til Lyon, hvor det var for ham, som om 
han var kommen i en anden' Verden, thi Lyonnerne ere i Sprog, 
Karakter og Sæder forskjellige fra de Nordfranske. Det ga- 
skonske Sprog forstod han ikke, og lyttede derfor forgjæves 
efter alt hvad der taltes om i Anledning af Ludvig den Qor- 
tendes Død. Fra Lyon drog han, dels ad Rhinen til Avignon, 
dels sytten Lieues tilfods igjennem Provence til Marseille, hvor 
han med Forundring besaa lutter ny Ting, dels Østerlændere, 
Galejslaver og den Mængde FartOjer, som gik derfra til alte 
Sider. Efter otte Dages Ophold sejlede han til Genua; men da 
han havde spist for mange Druer, fik han ombord en Feber, 
der holdt ham en Uges Tid i Kojen. I Genua tog Feberen til, 
saa han maatte søge Sengen, og blev prellet af Værten, der 
ikke alene talte Nætterne, men hver Time han lagde sig til 
Hvile, og sagde: tanto per la notte e tanto per il giorno. 
Sygdommen tog til, saa at hans Liv var i Fare. Han laa uden 
Hjælp og Pleje, uden nogen, der kunde give ham et Trøstens 
Ord med paa Vejen til den lange Rejse; men han vogtede sig 
vel for at klage sig, for at han ikke skulde faa Munkene paa 
Halsen med deres Væv. Da Faren endelig var ovre, og han 
kunde staa i Vinduet, fik han Oje paa en ung Landsmand, som 
han først ansaa for en Franskmand, Karl Monfort, der førte ham 
hen til en anden Bolig. Der indtraf netop Dogevalg, og den 
ny Doges Indsættelse, siger han, foregik her med mindre St5j 
end sommetider et Ilektorskifte ved Universitetet. Efter om- 
trent fjorten Dages Ophold i Genua sejlede han til Civitavecchia, 
hvorfra han gik tilfods til Rom, hvis Mærkeligheder snart ad- [ 
spredte alle hans Bekymringer. Dog maatte han en hel Maaned 
holde sig inde for at faa Bugt med Feberen, og det lykkedes 



) Om Mikael Røg se WerlaujOTs Holbergiana i Nyt hist. Tidsskr. 
6, 373. 



Digitized by 



Google 



Rejse til Italien. 391 

dog ikke aldeles. Han kjøbte sig Gryder og Potter, og lavede 
selv sin Mad baade til Middag og Aften ; Værten plejer nemlig at 
kjøbe ind for de rejsende Kjød, Rødder og Ærter og hvad de 
behøve, og lader dem saa selv lave det. Hvis han derfor liden 
Fremgang har gjort in studiis elegantioribus, saa har han dog 
lært solidiora, som angaa Kaagekansten. Han vidste, hvor 
megen Ild og hvor lang Tid der skal til for at kaage en Sappe, 
hvor meget der skal til Grød, til Ærter og andre Bælgfrugter, 
hvor mange Ave Maria man skal læse for at kaage blødsødne 
Æg; saa naar deslige Yidskab maa komme noget i Betragt- 
ning, saa kan man ikke paa ham anvende det belgendte Ord- 
sprog: Han kom som en Tosse til Rom, og drog som en Tosse 
derfra. Men for at Tiden ikke skulde spildes, stod der ogsaa 
Pen og Blæk ved Ovnen, og han