Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at |http: //books. google .com/l
Google
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|
rcar^ V/^c
s^
HARVARD COLLEGE
LIBRARY
PROM THB FOND OF
CHARLES MINOT
CLASS OF 1828
BIDRAG
TIL
DEN OLDNORDISKE UTERATURS
HISTORIE.
AF
N. M. PETERSEN.
SÆRSKILT AFTRYK AF
AISNALER FOR NORDISK OLDKYNDIGHED OG fflSTORIE,
1861.
KJOBENHAVN.
BERLiyeSKE BOGTRYKKERI YED L, N. KÅLCKAR.
1866.
HARVARD COLLEGE LIBRARY
MINOT FUND
r
N. M. Petersens ,, Bidrag til den oldnordiske Lite-
raturs Historiens hvortil Manuscriptel efter den hoit-
fortjente Forfatters Dod blev erhvervet af del kongelige
nordiske Oldskrift-Selskab, bleve i Åaret 18()5 udgivne
af dette i Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie
1861. Da de kunne betragtes som Indledning til samme
Forfatters „Bidrag til den danske Literaturs Historie^',
der i Åarenc 1853-1861 bleve udgivne af ,,den danske
historiske Forening' % er del blevet besluttet at lade
dem udkomme som ,, Særskilt Aftryk'^ af Annalerne, for
saaledes at give dem, der eie ,, Bidrag til den danske
Literaturs Historie'% Leilighed til at erholde delte ind-
ledende Bind som el selvstændigt Heelt.
KjObenhavn i October 1866.
INDHOLD:
Indledning 5-11; Historisk Oversigt: Islands Opdagelse og
Bebyggelse; Oversigt over Landets Historie 11-74.
Den poetiske Liter atur 75-181 : Sæmunds Edda , ikke af
Sæmund 77-89; Snorres Edda, ikke af Snorre 90-98; Eddas
Skjæbne, Behandling og Værd 98-104 ; Mythiske Digte i Sæmunds
Edda 104-111 ; Mythiske Digte udenfor Sæmunds Edda 111-112
hele den mythiske Digtning betragtet i Almindelighed 112-114
eddiske Heltesange 114-126; Heltedigte udenfor Edda 126-129
Islandsk Poesi efter de eddiske Digte 129-137 ; enkelte Digtere
og Digte 137-152; det poetiske Sprog og Verselære 152-181.
Den historiske Literatur eller Sagaliteratuven 181-204;
Historiske Sagaer 204-266; Sagaer til Islands almindelige
Historie 204-207; Slægtsagaer, ættasogur 207-222 ; Levnetsbeskri-
velser vedkommende Island 222-224 ; Annaler 224 ; Gronland og
Vinland 224-226 ; Færoerne 226-227 ; Orknoerne 227-228 ; Norske
Kongesagaer 228-234; den islandske Historieskrivnings Blom-
stringstid. Snorres Forfattervirksomhed 235-262; Danmark 262-
266; Sverig 266; Rusland 266. — Mythiske Sagaer 266;
Norge 276 ; Island mythisk 278 ; — Betragtning over Sagaerne i
Almindelighed 278-291. Nordmændenes Historieskrivning 291; ko-
niings skuggsjå 293-298. Lovene 298; de islandske Love 299-
302. Sagaer fra den senere Middelalder 303; Helgensagaer 303.
Oversættelser eller Bearbejdelser af Bibelen 304. Kalendarisk-
computistiske Skrifter 304. Geographiske Skrifter 304.
\^
BIDRAG TIL DEN OLDNORDISKE LITERATURS
HISTORIE, AF N. M. Petersen.
Det vigtigste formål for denne literalurs historie er
at forbinde nutiden med oldtiden, eller med andre ord,
at oplyse i hvilken forbindelse oldtidens kultur står med
nutidens, og al fere det sammen, der nu synes at ligge
Qernt fra hinanden. Det sker ved at følge udviklingen i de
nordiske lande, hos de nordiske folk, i de nordiske sprog.
Der findes imellem dem alle et nært slægtskab, som litcra-
turens historie vil oplyse; men nærmest omfatter den old-
nordiske literatur de skrifter, der ere nedlagte i det old-
nordiske sprog, den gamle danske tunge. Det er at håbe,
at den kundskab, som derved erhverves om oldtiden, vil
bidrage til al fremme de nordiske folks nuværende udvik-
ling og at give dem storre selvstændighed.
Liler aturens g rundlag er k ulturen. Begges historie må
gi hånd i hånd med hinanden. Kultur må være til, forend
den kan gå over i skriftlige mindesmærker, med hvilke
literaturen begynder. Men om kulturudviklingen i de nor-
diske lande, i Danmark, Norge og Sverig, for Islands op-
dagelse og bebyggelse, er kun lidet bekendt, og det meste,
yi derom vide, må eses af senere, islandske kilder.
Der må imidlertid have været en vis kulturs:rad i de
nordis ke lande for Islands opdagelse. Vi finde den overalt
i nærheden af de store vande: i Sverig ved Mælaren^ i
Norge ved Throndhjcmsfjord, ved fjordene imod vesten, ved
Vigen imod syden, i Danmark ved Isefjorden, ved Limfjorden,
ved Slien. Overalt blev der anlagt faste stæder, og ved
siden af de flygtige sekonger findes faste kongehirder, Leire
6 I^E^ OLDNORDISKE LITERATDR8 HISTORIE.
(flleidr) I Sæland, Lade (Hla()ir) i Throndbjem. Der vare konger,
btlie og hellegerninger, sikkert vare der da også skalde.
Der irare store folkekampe: imellem Daner og Angler med
de nordtydske folk Hunerne; senere i Norden sel? imellem
Daner og Svecr i det store Bråvalleslag. Tilvisse b1e?e da
diffe folkekampe forevigede i episke digte. Brudstykker
deraf haves endnu. Der var også en enhed i denne kultur,
brilken giver sig tilkende i et fælles sprog, kald et den
danske tunge (dunsk tunga) eller det norske mål (norræna)
og i en fælles nordisk mythologi. Efter en gammel for-
tælling bicve begge bragte til Norden af Odin og hans Aser,
der vandrede ud fra landene ved det Sorte hav, nedsatte
sig fcd Mælarcn i Sverig, og stiftede der de forste riger.
Men denne fortælling er kun et forsog på ved en historisk
kendsgerning at forklare den nordiske enhed. Odin og
Aserne ere ifolgc selve mylhologien guder; historien har
gjort dem til mennesker. Alt hvad der vides om kulturens
begyndelse er i sig selv mythisk. Men når man fra mythen
går over til en fast tilværelse, til staten, Onde vi i den,
længe iHr Islands opdagelse, en udvikling af stænder, fælles
for alle tre riger: trællen, bonden og hersen, jar[ejij qg^
fra jarleætten udsprang kongeslægten og en kongemagt, som
Island ikke kendte til. Også en__fælles skrift, hvor ube-
hjælpelig den end kan have været, må være kommen tidlig
til Norden. Runeindskrifter findes endnu, og fandtes fordum
endnu hyppigere, fra Danmarks grændse ved Slesvig af indtil
de svenske Nordlande, hvorimod deslige runeindskrifter ere
sjeldnc på Island og nærmest fra den kristelige tid. Lige-
ledes vise indenlandske forbindelser imellem de nordiske
fastlande og forbindelser med fremmede, at en kultur var
ifærd med at udvikle sig. Til disse forbindelser hore især viking,
handel og rejser. At gå i viking var en almindelig skik;
det var skik, siger Snorre, at lensmænd og mægtige bonders
sdnner fore på hærskibe. I den ældste tid hærgede de
indenlands. Der fandtes endog hele rækker af vikingebele
DEM OLD^iORPlSKE LITERATCRS HISTORIE. 7
eller vikingesæder fra Vigen af igennem Oresund og langs om
med Geta- og Sviaskær. Da kongerne forbede disse plynd-
ringer og segte at hemme ran og strandbag på rigerne
selv, gik disse toge til fjerne kyster. Nordboen tumlede
sig i Oslerviking og Vesterviking. De foretoges kun om
sommeren; om vinteren tyede vikingerne til et fredland
(fridland), hvor deres længere ophold målte fremme med-
delelsen af kulturen. Ved Normannetogene skete anlæg af
ny stater på fremmede kyster. Nordmanden Gange -Rolf,
med en blanding af vikinger fra flere nordiske lande,
erobrede Normandi, blev vasal af den franske konge, og
denne ny stat vedligeholdt forbindelsen med Norden. £n
af høvdingerne under hans eftermænd var Bernhard den
Danske. Fra Normandiet udgik en koloni til Sicilien og
Neapel. Imod osten nedsatte Varægerne sig i Garderige
(Novgorod), hvor de tre bekendte bredrc, i hvis navne man
vil genkende nordisk oprindelse^ stiftede ny riger. Og her-
ved åbnedes vejen for Nordboerne til Myklegård (Konstan-
tinopel), for udvandrere fra de tre nordiske riger. Saxo
kalder dem den danske tunges mænd, danicæ vocis homines.
Optagne i den græske bær sendtes de senere, i middel-
alderen, til andre sydlige lande. Og med de tilbagevendende
Varæger vandrede en række af ny forestillinger tilbage til
Norden; ikke blot ny luxusgenstande, men de ferste ideer
om sydlig kunst: Nordboerne genkendte i de græske statuer
i Konstantinopel fremstillinger af deres egne poetiske min-
der, af Aser og Gjukunger. Nordiske slægter udvandrede
også til Nordtyskland, og stiftede der riger, hvis ældste
mythiske historie er genstand for en række af eddiske digte.
Rulturmangel og handel tykkes uforenelige; at der dreves
fredelig handel i Norden, er altså et bevis på, at der fandtes
en vis grad af kultur. Om end de hojbårne konge- og
heltesonner med en vis foragt så ned på kebmanden (kaup-
madr) og handelsmanden til ses (farmadr), så havde dog selv
den vilde viking agtelse for og viste skånsel imod keb-
8 DB3I 0LD!I0R1»ISKE LITEBATUB8 HISTORIK.
manden, såvel som imod kvinden, og handelen tri?ede8 midt
under krigerfærd. Oyerhovedel er Nordboens agtelse for
den svage og ærbødigheden for kvinden et træk, der vidner
om_ nogen dannelse. Ved h?ert offersted og tingsted var
der tillige kebstad (kaupstadr), hvorfra de senere køb-
stæder tildels opstode, og der holdtes, efter at offerhandlingen
og retsforhandlingen vare endte, et marked (markadr).
Levende handel forbandt de tre riger. Ved et ældgammelt
offersted, Skiringssal, i Vigen var der el hovedsæde for
Norges handel imod syden. 1 Danmark fandtes et lignende
ved Haler (ilaleyri). Hele flåden mødtes fra de omliggende
lande i Øresund for handelens skyld (Eyrafloti), og derhen
kom ikke blot skibe fra Vigen og Gottland, men også fra
Færoerne og endnu fjernere egne. Hojt oppe i Norge
holdtes et lignende handelsmede ved Vågen (Vagastefna),
der besøgtes af handelsskibe (Vågafloti). På Bjarmeland
dreves viking, men når den første kamp med Bjarmerne var
tilende, gik det gærne over til en tuskhandel. Oen Gottland
eller Gulland, hvor der i senere tider ere fundne mange
sjeldne mynter, var ligesom middelpunktet for en levende
handel på landene imod østen. I forbindelse med viking
dreves der fremdeles handel på Estland og andre kystlande
ved Østersøen, på Saxland eller Nordtyskland og langsmed
kysterne ned til Flæmingeland (Flandern), i Vesterhavet på
Irland, England og Skotland. Kongerne selv forsmåede ikke
at tage del i et købmandskab. Den søfarende købmand
målte lægge vind på fremmede sprog; der nævnes Vendisk
(vindverska) og Vælsk (valska). Et afgorende bevis på den
forbindelse, der fandt sted imellem selve de nordiske lande
og de nærmeste kyster, imellem de fjerneste egne mod nord
og landene ved Østersøen, er endelig Ottars og Ulfsten s rejser.
Ved den ene nf dem knyttes den nordligste del af Norge,
Hålogaland, Helgeland, og den sydligste del af Danmark,
egnen ved Slesvig, vidunderlig sammen, og mindet derom
er bevaret af en engelsk konge, kong Alfred (887-000).
DEK OLD!«ORDISKE LITBRATURS HISTORIE. 9
Ved hans hof opholdt sig de to nævnte mænd: Ulfsten eller
Wulfstan, der skal have været en Slesviger, og som foretog
en rejse fra byen Slesvig til et sted kaldet Truso på kysten
af Preussen ; og Ottar eller Ohlhere, der var en Helgelænder,
og som havde foretaget to rejser: den ene fra Helgeland
omkring Nordkap til Bjarmeland, den anden fra Vigen igen-
nem Kattegat og Bcltet ned til Hedeby. Efterretningerne
om deres rejser, som de mundiig meddelle kong Alfred,
har denne bevaret på Angelsaxisk i sin oversættelse af
Oroslus. *
^ LiTBRATVBBifs HISTORIE*. Halfdan EinarsoD, Sciagraphia hi-
storiæ lit. Islandiæ. Hafniæ 1777-86. 8. — Fiim Jonsons eller Fioni
Jobannæi Hisloria ecclesiaslica Islandiæ I-IV« Hafiiiæ 1772-78. —
Njferup, Historisk-statislisk skildring. 2 bind: Literaiaren i Island
og Norge i middelalderen. — A. O. Lindfors, Indledning lill IslSndska
lileraiuren och dess historie ander medeltiden. Lund^ 1824. 8. —
N. P. Sibbern, Idea historiæ literariæ Islandorum, breviier delineata
i Dreyeri Monamenta anecdota, Lubicæel Altonæ 1760. 4. t. 1. —
A. L. SchlSzer, IsMndische Literatar und Geschichte, GOltingen und
Gotha 1773. 1 t. — E. Rosselet, Islfindische Literatur und Sprache
i Ersch und Gruber, Allgemeine EncyclopSdie der Wisscnschaften
nnd Kiinsle. Sect. 2 Th. 31, Nachtrag zum Buchst. J og adskil-
lige oversigter i andre literaturhistoriske skrifter. — L. F« Koppen,
Litera'rische Einleitung in die Nordische Mythologie. Berlin 1837. —
Fr. Dietrich, Elemente der alteren nurdischen Literatur, i Altnordisches
Lesebuch 1843. — F. G. Eichhoff i Lyon, Tableau de la litérature
du Nord au moyen åge« Paris 1853. — Mobius, Calalogus libro-
rum Islandicornm et Norvegicorum ætatis mediæ, Lipsiæ 1856.
ViKi?v6 06 handel; Min Hånd bog i den gammel-nordiske
geografi.
Ottars 06 Ulfsteivs REJiER: udg. af Langebek i SrD
H 106-23 og af Rask i Samlede afhandlinger I 289-384; efier
P. A. Munchs bearbeidelse i Antiquités Russes II 458-71 med
facsimile tab. VII af en side af oldbogen i det Coltonske Bibi« i
British Museum; særskilt udgave med fuldstændigt facsimile af
10 DEN OLDNORDISKE L1TERATUBS HISTORIE.
Danmark og Sverig have haft deres del i den alooinde-
lige nordiske kultur; de have dels modtaget, dels bevaret
den. Men ved kristendommens indferelse bleve de fleste af
disse minder udslettede. Der indvandrede en ny kultur fra
Tyskla nd , der talte i et andet fremmed tungemål, Latinen ,
Der indtrådte ny forbindelsesmidler imellem de nordiske
lande: besag af de indfedte helgenes grave. Der erhvervedes
en ny kundskab om det indre Europa og fjernere lande:
ved pillegrimsfærd, ved Rommcrrejser, ved rejser til det Hellige
land. Skrift indfertes på Ansgars og Remberts tid. Der
oprettedes skoler ved kapitlerne og klostrene, i kirkens tje-
neste. Kun få mænd, som kong Svend Estridsen i Dan-
mark, beskæftigede sig med landets ældre historie; ingen
fortalte den i landets eget sprog« Svend Ågesen og Saxo
forfattede Danmarks på Latin. De tvende lilerære hoved-
jninder i Sverig og Danmark om nordisk kultur ere_derfor
kun run eindskrifter og landskabslove. De fersle vidne om
den fælles nordiske tunge; de sidste, der ere udgåede fra
ældre vedlægter, bleve forst givne og opskrevne, efter at
sproget havde tabt en del af sin oprindelige skikkelse. ^
Norge derimod blev det gamle sprog bevaret. Dette land
indtager derfor« næst efter Island, den vigtigste plads i den
Jos. Bosworth : A Description of Europe, and Ihe Voyages of Ohthere
and Wulfslan, \vriuen in Anglo-Saxon by King Alfred ihc Great,
London 1858, fol.
Om det ældste nordiske sprog: Pauli VidalinI Commen-
tatio de lingvæ Septentrionalis appellatione D6nsk tunga, i. e. lingva
Danica, oversat og med anmærkninger, i den Ariia-JVJagnæanske ud-
gave afGunnlaugssaga. 4. På Islandsk i Skyringar yfir fornyrdi !()g-
békar })eirrar er Jdnsbdk kallasl, samdar ar Påli logmanni Vidalin,
Reykjavik 1854, Artikel Donsk tunga p. 125. ~ C. C. Rafn, Anliqiiités
de rOrient, monuments runographiqucs, introd. p. Xll-XLYIII:
^^ancienne langue danoise ou nordiqiie^* — Jon Sigurdsson, Præ-
fatio til Sveinbjorn Egilsson, Lexicon poélicum antiqaæ linguæ Sep-
tentrionalis p. XI -XXXIII.
DEN OLDNORDISKE L1TERATUR8 HISTORIE. 11
oldnordiske literat urs historie. Islænderne udgik fra Norge;
det var norsk sprog og kullur, de ferle med sig fra deres
hjemstavn , om de end siden udviklede dem på særegen vis.
Islands kullur, dets poesi og sprog var i sin oprindelse
norsk, men den blev islandsk ved en selvstændig udvikling.
Deraf felger, at den oldnordiske literaturs historie især m&
omfatte de på Island opslåede skrifter, men tillige bestandig
må have forholdet til Norge og delles kulturudvikling for
dje, medens den derimod kun middelbar, historisk, står i
forbindelse med Sverig og Danmark.
HISTORISK OVERSIGT.
Islands opdagelse og bebyggelse. Hos gamle for-
fattere omtales langt imod nord et land eller en a Thule,
hvorom der haves forskellige meninger. Nogle antage det
for Shetland, andre for vestkysten af Norge (Thelemarken),
andre for Island. Også den engelske forfatler^ _P^^^. ^!^0
^rværdig^e (venerabilis), omtaler detje Thule (for 731), som
et land der Ijgger sex dages sejlads norden for Brelland,
dog uden at benævne eller nojere at betegne det som Island.
Da han imidlertid om det siger, at det ligger så hojt imod
nord, at der ved midvinter ikke er nogen dag, ved midsom-
mer ikke nogen nat, have de ældste islandske forfallere an-
vendt denne hentydning på deres eget land, og antaget at
Beda ved delte Thule mener Island.
Den gang var i alt fald landet ikke beboet. Den æld-
ste efterretning, der haves, om at mennesker opholdt sig der,
er langt senere. En irsk munkj Dicuil, der skrev 825,
fortæller nemlig, at nogle eneboere fra de nordbritiske aer
sejlede ti l en agrup pe, der havde mange får (Færaerne) og
nedsatte sig der, men målte igen forlade den formedelst
norske vik ingers overfald. Det skal være sket for 700.
Den gang , siger han, var det yderste Thule (ullima Thule)
endnu ubeboet. På Dicuils tid, omtrent 795, blev dette
Thule derimod gæstet af nogle munke, som han selv havde
12 DEN OLDNORDISKE L1TERATUR8 HISTORIE.
talt med, og som havde opholdt sig der på een fra Februar
til August. Denne efterretning bekræftes af de ældste is-
m
landske historieskrivere, især A re Frode, i Islendingabék og Land-
nama. De sige nemlig, al der bar boet folk på deres e, forend
Nordmændene kom til den; de vare komne fra vesten over
havet og vare kristne; Nordmændene kaldte dem Papar: og
der fandtes, da Nordmændene besatte landet, som levninger
fra dem, irske beger, klokker (bjollur), krumstave (baglar)
og andre deslige ting, hvoraf man kunde slutte, at de vare
.Vestmænd. Disse ting fandtes eslerpå, i Papey og i Papyli,
så kaldte efter munkene eller Papar. Den gang hav de een
^ndno intet navn^.
De tre mænd fra selve Norden, der ferst opdagede og
navn gave Island, vare Gardar^, Nadodd og Floke. Om Gar-
dar berettes, al han var en son af Svafar, at han var svensk
af æt, men ejede jorder i Sæland. Ved at sejle igennem
Pellandsfjordcn på vejen til Sydereerne, blev han af storm
dreven ud i havet. Han landede ved det estlige forbjerg
Osterhorn, og sejlede rundt om landet. Efter ham fik een
jiavn af Gardarsholm. Om den norske viking Nadodd for-
tælles, at han havde nedsal sig på Færoerne, vilde fra
Norge sejle hjem, men blev forslået af stormen til Gardars-
holm , og fandt et stort ubeboet land, hvor han landede
esterpå ved Reydarfjeld. Da han om hesten vilde sejle til-
bage, faldt der megen sne på fjeldene, og han kaldte da
landet Sneland (Shæland). For på ny at opsege een sejlede
Floke Vilgerdarson ud fra havnen Sraorsund i Rogeland i
^ De ældste efterretninger oh Island i fortalen til Land-
nåma^ hvis bedste udgave findes i IS 1 1843. — FmS I 233. — Beda,
De natnra rerum et ratione temporum, cap. 31. -^ Dicuili liber de men-
sara orbis terræ, edid. Walckenaer, Paris 1807, samt i Recherches
géographiques et critiques sur le livre de mensura orbis terræ, sui-
vies du texie restitué par A. Letronne. Paris 1814*
DEN OLDNORDISKE LITERATUBS HISTORIE. 13
Norge, efler at bao forst på grændsen af Hordeland og
Rogeland havde anstillet et blot. flan sejlede forst til
HjaltUnd, derfra til Færoerne. Han havde tre ravne med
sig, og kaldtes deraf Rayne-Floke (Hrafna-Floki). Den forste
ravn, han lod los, floj tilbage over stavn til land; den an-
den skod op i luften, men vendte tilbage til skibet; den
tredie floj frem over stavn ad den kant, hvor han siden
fandt landet. Floke landede ved Osterhorn, sejlede sonder-
og veslerom forbi Reykjanæs til Faxefjord, og over Brede-
fjord til Bardestrand, hvor han blev vinteren over. Om
våren drog han landvejs mod norden^ og så over fjeldene
en fjord, der var fuld af havis. Han kaldte derfor landet
Island. Om sommeren sejlede han tilbage« Da han kom
til Norge og man spurgte ham om landets beskaffenhed,
vidste han ikke synderligt godt at sige derom. En af hans
medfolgere, Herjulf, sagde både godt og ondt om det;
men en anden, Thorolf, roste det i det uendelige, og sagde,
at der dryppede smor af hvert strå; man kaldte ham derfor
Thorolf Smor^.
Den nærme ste an ledning til Islands bebyggelse var den
store forandring, der foregik i Norge ved Harald Hårfagers
erobringer. Ligesom Danmark og Sverig var Norge fra
begyndelsen af delt i mange små landskaber, der regeredes
af småkonger« Om dets forste befolkning haves en gammel
fortælling^ ifolge hvilken brodrene Nor og Gor indvan-
drede, og fra deres efterkommere udledes de følgende konge-
slægter; men denne fortælling er kun et uheldigt forsøg på
al fore de adskilte landskabers beherskere tilbage til en
i Landnåma i IS I 26. — Olafs saga Tryggvasonar i FmS I.
— Theodoricas Monachus de antiquitate regum Norvagensium,
SrD y 315. Heri nævnes ikke Nadodd^ men der tales dog om en
opdagelse fra Færeerne af. Se også GhM I 88, 91, 103.
^ Frå Fornjéti og Fundinn Noregr i Rafns FaS II 3-21.
14 DBll OLDNOBDISKS L1TBBATUR8 UlSTOBlB.
folies enhed. I spidsen for hvert landskab sættes en mand,
der bærer dets na?n. Men hvorfra end befolkningen
er kommen, kan der i den iagttages en^ tred eling h Mo d
norden udborde beboerne af Throndbjem og Helgeland en^
særegen folkekærne, udmærket ved sin djærvhed og kraft
oj^ med en ejendommelig kultur. Denne folkestammes ind-
flydelse ses blandt andet deraf, at ingen konge i Norge
i langsommelige tider blev anset for lovmæssig, med min-
dre han her ble? hyldet. Pi vestsiden udbredte sig e n
række af kystlande, der formodenlig med en an den b e-
^qlkning ved yikinjf og[ andet samkvem stod i forbindelse
med landene i Vesterhavet. Mod syden var Vigen med
endnu en tj'edie folkestamme nærmere forbunden med Dan-
jmark og^ Gotlandene , og delte med dem al den kultur,
der strommede ind fra syden og østen ^. Det lykkedes
Halfdan Svartes son Harald Hårfager ved en række af
hærtoge at forene alle norske landskaber under sit ene-
herredomme. Helgeland og Vigen, de yderste lande mod
nord og syd, forbandtes, ikke blot ved en ydre, men tillige
indre forbindelse« Harald var selv skald, og han havde
skalde ved sit hof, ikke blot fra Vigen mod syden, fra lan-
dene mod vesten, men fra det fjerne Helgeland mod nord;
og de digtede alle i et og samme sprog, den gamle danske
tunge. Medens Danmarks udvikling, og over Danmark Sve-
rigs, ved kristendommens indferelse udgik især fra Tyskland,
trådte_ Norge derhos i tidlig forbindelse med England.
Harald Hårfager sendte sin son Håkon derover lil opfostring
hos kong Adelsten; og denne Håkon Adelstensfostre gjorde
det ferste forseg på at indfere krislendommen i Norge.
Olaf Tryggvason, der indferte den med magt, blev debt på
Scillyeerne. I Norge fandtes der altså et sammensted af
hjemlig kultur og af den, der modtoges fra det tidlig ud-
^ P. A. Munch, Historisk-geographisk beskrivelse over konge-
riget Norge (Noregsveldi) i middelaldereoy Moss 1849.
DEN OLDiNORDlSKE LITERATURS UISTORIB. 15
viklede England, hvilket m&Ue have en afgørende indflydelse
på den senere islandske literaturs udvikling^.
Harald Hårfager bemægtigede sig Norge ved våben-
magt efler det store slag i Hafursfjord^ Han undertvang
efterhånden, som det i sagaerne hedder, alle Norges konger
og lagde det ene fylke under sig efter det andet. Over
hvert fylke satte han en jarl, der blev mægtigere end den
forrige konge. 1 hvert fylke tilegnede han sig al odel (odal)
eller fri ejendomsjor d^ ja endog alle u beboede Ja ndstræknin-
ger; selv seerne og vand ene ans å han for sjne, og alle
bonder målte være hans lejglændinger (leigumenn, forpagtere),
og betale skatter og afgifter af jorden (ålcigur, landskyldir),
sagore (sakaurar) ved rettergangen, ja endog personlig skat,
(nefgildi) næseskat , kopskat (extraskat); overalt tvang han
de mest ansete mænd til at underkaste sig ham eller at fly
landet; nogle lod han lemlæste og dræbe. Det var utåleligt
for de mægtige og rige Nordmænd, der hidtil havde besiddet
fuldkommen frihed og elskede den over alt. De opgave
deres besiddelser, og droge til Jæmteland og Flelsingeland
eller andre landskaber imod esten, hvis opdyrkning allerede
var begyndt, eller de lyede til Færoerne, til Hjallland (Het-
land, Shetlandsøerne), Orkncyjar, Sudreyjar (Hebriderne) og
andre aer i Vesterhavet. Og Rolf Gangers historie viser,
at også store vikingeloge, og erobringstoge, vare felge af
Haralds eneherredomme. Men snart blev Island det vig-
tigste -nyland.
Den ferste nedsættelse foretoges af to fostbredre Ingolf
og Leif, der også kaldes Jljorleif (Sværd leif). Deres slægt
var fra Thelemarken, men de nedsalte sig i Fjalafylke. Ved
en strid med Atle Jarl hin Mjoves (Smækkres) sonner bleve
de landflygtige. De droge ud for at opsøge det land, som
^ Haralds saga hårfagra i Hkr. — Udforlig skildring især i
begyndelsen al Egilssaga og begyndelsen af Olafs saga Tryggvasonar.
— Upphaf rikis Haralds hårfagra, i FmS X.
16 DE.^ •LDKORDISKB LITERATURS HISTORIE.
Ravne-FJoke havde fundet, og landede i den sondre AlfteQord
_på Ostk^slen 870 j[det år, da kong Edmund den Hellige i
England blev dræbl); men de bleve kun vinteren over, 0(;
sejlede atter tilbage til Norge. Efter i nogle år at have
drevet vesler\iking, blandt andet pi Irland, hvorfra de bort-
farte nogle Irlændere (Vegtmænd), sejlede de atter til Island
874 for at nedsætte sig der. Ingolf landede ved det
efter ham opkaldte Ingolfshofde , Hjorleif ved Hjdrleifs-
hofde. Hjorleif blev dræbt af sine irske trælle, som
ban lod trække plove; og de flygtede efter hans drab til
de efter dem opkaldte Vestmannaaer. Der opsegte Ingolf
dem og hævnede sin frændes ded. Derefter tog han fast
Jbolig i Reykjavik, og tog landet deromkring i besiddelse
.LklP^ ^77. Hos ham, i hans landnam, nedsatte sig efter -
h ånden Oere i landets historie bekendte slægter, der od-
vandrede af meget forskellige årsager ^ nogle fordrevne fra
Norge, nogle når de vare kede af at drive viking eller han-
del, nogle blot af lyst til forandring, eller fordi landet lovr
pristes. Og i en lang årrække bleve derpå Islands Qorde
befolkede med ny udvandrere eller landnamsmænd: Borge-
Qord med Skallagrims slægt fra Fjordene; Bredefjord med
Tborolf Mostrarskægs slægt fra Rogeland og Aude den Hoved« -
rige fra Skotland; Vatnsdalen af Ingemund den Gamle fra
Romsdalen, Ofjord af Helge den Magre fra Irland, o« s. fr.
Sidst befolket blev Ostlandet. Landnamstiden eller den tid,
i hvilken landet blev fuldbygget, angives i Islendingabék til
60 år (874>934). Da levede endnu mange af landnams-
mændene eller deres born. Til den tid havde landet også
Retsgrundlaget til sin politiske forfatning. I disse 60 år
blev også, efter fsleiylingabok og Landnåma, Island så stærk
befolket, at det siden efter aldrig har været bedre befolket*
Landnamsmændenes antal var henved 400, men følget storre.
Ved den folketælling, som biskop Gissur lod foretage hele
landet over, omtrent 1096, efter andre 1100, fandtes der
3800 (100 = 120), det er 4560 husfædre eller selvstæn-
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE, 17
dige mænd, nemlig ikke blot dem, der havde egen huskold-
ning, men havde s& stor formue, at de måtte betale skat
af den. Deraf kan man danne sig en forestilling om be-
folkningens størrelse. Ved at regne idetmindste 10 på hver,
får man med et rundt tal 60,000.^
Islands bebyggelse var forbundet med omstændigheder,
der måtte befordre en literaturs udvikling og gore denne
fjerne e til bevaringsstedet for næsten hele den gamle kul-
tur. Nybyggern e vare i almindelighed rige og mægtige mænd
af hoj sl ægt. De havde haft store besiddelser, en stor
slægt og et udbredt svogerskab, der tildels fulgte med dem.
De udledte deres æt fra Nordens konger, jarler og herskere*
Landflygtige med eller imod deres villie udrustede de stun-
dum flere skibe, for med deres slægt og rarlige ejendomme
at drage ud til det ny forjættede land. Skibet indeholdt
ikke blot udvandrerens egen slægt, men også et felge af
frænder og beslægtede: frændalid eller skuldalid, foruden
undergivne og trælle. Unn eller Aude hin djupaudga.
Hovedrige, havde foruden mange trælle, 20 til 30 fri mænd,
der stode under en mand, som havde været hersker i Norge.
Geirmund Heljarskinn (den morkhudede) havde 50 eller flere
frigivne med sig. Nogle havde drevet viking og samlet sig
meget gods, andre havde som handelsmænd faret til Qerne
lande, som Skinoabjorn med tilnavnet Holmgårdsfarer, der drev
handel med pelsværk« De kunde således være i besiddelse af
den kultur, der var til i Norden, og efterlade den til sine
bom, hos hvilke den endnu mere måtte udvikles under fri-
hedens beskærmelse. At denne kultur især målte være norsk
vise r nybyggernes herk omst. Den langt overvejende del var
1 fslendingabék ogLandnåma. Om FOLKETÆLLiNCEif : Islen-
dingabék, kap. 10. Kristnisaga, kap. 13. Sturldngasaga I 204. —
Finsen i An O 1849, 170. — Om Islands bebyggelse: Gudbrand
Yigfiisson, Um timatal i Islendingasdgum i Safn til s(>gu Islands og
fslenzkra békmenta I 185 ff.
1861 "I
18 DEN OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE.
fra Norge, fra næsten alle Norges landskaber, is«r fra Helge-
lands kyster og eer, fra kystlandene mod festen langs ned
til Agder, men også fra Tbelemarken, Vestfold, Oplandene
o. s. fr. Kom de ikke umiddelbar fra Norge, så ?ar det
dog Nordmænd eller deres efterkommere, der ba?de dre?et
viking i Vesterlandene, eller ha?de nedsat sig der og tildels
stiftet riger på Orknoeme, Syderoerne, i Skotland eller
Irland. Hertil borte nogle af de mest fremragende slægter«
Nogle indfødte Skotter og Irer fulgte med, men de fleste af
dem vare trælle* Fra Sverig og Danmark ?are kun få, men
disse lande stode ikke desmindre fra arilds tid i forbindelse
med de udvandrende slægter. Mange ferte, med en vis
stoltbed, deres berkomst tilbage til Danmarks gamle konger,
til Harald Hildetand, til Ragnar Lodbrok, og sagn og for-
tællinger om dem må altså bave været levende og forplantet
sig i slægten. Fra Dan mark nævnes ku n én nybygger:
JJne den Danske eller bin Ubårne, som ban også kaldes,
fordi han var fedt efter faderens ded; en son af den Gar-
dar, der forst fandt Island. Kong Harald Hårfager bavde
lovet bam, at gure ham til jarl over een, hvis ban kunde
underlægge sig den; men da nybyggerne fik nys derom,
skyede de ham, og vilde hverken give bam kvæg eller fode.
Han målte drage fra sted til sted, indtil ban blev dræbt af
Leidolf Rappe, hvis datter han havde forfort. Af denn e vor
landsmand bave vi kun liden ære. _ Der nævnes blandt ny-
byggerne beller ikke mere end én svensk mand, Thormod
hin Ramme eller Stærke. — Mangfoldige af de sædvaner og
skikke, der omtales under bebyggelsen, vidne om den for-
fatning, de havde forladt og tildels forte med sig: når de
kom sejlende mod land, kastede de hujsædesstot ter (on d-
vegissulur, setstokkar), sletter eller stolper, som stode ved
bojsædet, og hvorpå gudebilleder vare udskårne,^ i havet, o^
besluttede at nedsætte sig der, hvor de dreve i land^ Un-
dertiden kunde det vare tre, ja ti til femten år, forend de
fandt dem. Når de fandt dem, opgave de de andre steder,
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 19
_hvor de havd e n e dsat sig. I Egilssaga er del en anden
dyrebar gen stand; den gamle Rveldulf, som feler sig deden
nær, befaler at m an sk al læ g ge hans ligjjen kislCj og kaste
den o verbor d, thi_h5n vild^ dog komme til Island og tage
land d er på den ene måde eller på den anden, og der hvor
kisten landede, skulde hans son nedsætte sig. De toge land
(nåmu land) ved fordeling af landstrækningen imellem fræn-
der og undergivne, eller ved at kebe det i en andens landnam,
eller ved at tage det med magt o: fordrive den forste be-
siddelsestager, eller med ens råd eller samtykke (med rådi, leyfi
manns). Mærkeligt er at fara land eldi, overfare landnamet med
ild. Mærker for at vise at landet var taget i besiddelse: ved
at sætte et tegn, oprejse en stang, fæste en oxe i klippen eller
deslige. — De indtagne strækningers storrel se; hele fjorder,
og store strækninger langt inde i landet. De opferte he-
denske templer, hof eller hove med dertil harende alter
eller stalle (stalli), hvortil de fø r te m ulden over med sig
fra deres gamle hove i N orge, eller endog tommeret , som
der fortælles om Thorolf Mostrarskæg i begyndelsen af
Eyrbyggjasaga og i Landnåma om Thorhadd hin Gamle fra
Mere i det Throndhjemske, som ned bred templet og ferte
mulden og stetterne med sig.^ Indstiftelsen af godord
(godord), forbindelsen af gejstlig og verdslig magt hos go-
derne og præstene (godar), oprettelsen af tingsteder og
deslige, var tildels efterligning eller fortsættelse af den
norske forfatning. Den religiese tro og gudsdyrkelse var
en blanding af flere elementer. De dyrkede de nordiske
hovedguder , Odin, Thor og Frey; de troede på dromme,
spådomme og trolddom. Med gudedyrkelsen forbandt sig
naturdyrkels e; en dyrkede en lund, en anden et vandfald
(fors), en tredie havde sin skytsånd (årmadr) i en sten, o. s.
fir. Kristendommen, der var ko mmen over med fra Vester-
landene, hold t sig på enkelte steder, hos enkelte slægter.*_
t Landnåma. Om Iølands øtatsfobvatning: Afsnittet om
2*
20 INSN 0LDM0RD18KE LITERATUR8 U18T0RIB.
Runde en literaturs udfikling fremmes ?ed en sammen-
stromning af slægter fra esten og vesten, så måtte den
endfiu mere bevirkes ved deres forening under en fri for-
f atning. Blandingen fremkaldte kamp , kanapen gæring, og
under den måtte alle fole trang til orden, kultur og sæde-
lighed. Og alle livets kilder åbnes i fri bedens u ngdom.
Medens bele det evrige Norden byldede kongemagten, dan-
nede Island en fristat; og det overlodes til nybyggerne
næsten uden nogen ydre forstyrrelse at gennemgå den over-
gang, som førte dertil, og at fuldende der es eg en politiske
forfatning. Harald Hårfager tilegnede sig fra ferst af en
slags overmagt: ban yttrede sin fortrydelse over udvan-
dringens tilvæxt; Åre Frode fortæller: at ban gav den be-
stemmelse, at ingen måtte tage storre landnam, end ban på
en dag kunde fare over med ild. Og ban gjorde vel nogle
J^J^I^^S J^y^ ^^ A^^S^ ^^^ ^^^ under Norge, f. ex* ved Une
Danske, men ingen af dem havde fremgang. Stridigbederne
imellem hans sonner, den gæring, som kristendommens ind-
farelse ferte med sig, de derpå følgende uroligbeder og
borgerkrige i Norge bevirkede, at en fortsættelse af denne
plan, af Islands undertvingelse, tables af sigte. Slægterne
på Island havde således ro til at formere sig, og at forene
sig i en fri uafhængig stat, der først efter de norske borger-
kriges ophør gik under i et overmodigt aristokrati. Uden
del var Island aldrig blevet hvad det blev.
^Begyndelsen til den politiske forfatning var patriarkalsk.
I en nybygd, hvor der ingen anden øvrighed var, måtte
husfaderens myndighed over bele den slægt eller de slægter,
ban havde ført med sig, være endog storre, end den havde
været i moderlandet. Som den førslkomne, som den ældste,
som den, der havde tildelt de andre deres besiddelser, var
Island i minDanm. hist. i hedenold. — Konrad Maurer, Beitrfige zur
Rechtsgeschichte des Germanischen Nordens: Die Entstehang des
Islandischen Staals and seiner Yerfassung. Miincben 1852.
DEN OLDf^ORDlSKB LITERATURS HISTORIE. 21
han tillige den naturlige dommer i alle de stridigheder, der
opstode imellem de mænd, der havde nedsal sig i hans
landnam. Først når bygderne tiltoge, når de store land-
namsmænds besiddelser bleve bebyggede der, hvor de stedte
sammen, på grændserne^ kunde der opstå stridigheder imellem
hoTdingerne, og trangen til lov og ret målte levende foles.
Hovdingen selv eller en havdingeson eUer en anden mægtig
e ller kløgtig man d blev gofli eller bestemtere hofgofli, præst
eller tempelpræst. Hans hovedforretning var: at vardveila
bofit, forestå og bestride alt hvad der vedkom gudsdyrkelsen,
at hæve indkomsten til lemplets vedligeholdelse og offrin-
gerne, hoftollr, at bevare og bære den hellige ring (stalla-
hrfngr, alterringen), hvorpå alle eder skulde aflægges
o. s. V« Embedet kaldtes goÅorå^ og ombyttes med de
almindelige udiryk: riki (herredomme, magi) og manna-
forråd. Det vil nu Jet forslås, når det hedder om en mand,
han var høvding der og der, og han var hofgodi, som der
betaltes hoftoll til så og så vidt. Udtrykkene falde ikke
sammen; høvdingens riki kunde have andre grændser end
godordets og omvendt.
Men forsåvidt tinget (folkeforsamlingen) tillige for-
bandtes med religionen, med offer, havde goden fremdeles
at indvie, hellige tinget (at belga t)ing). Forsåvidt havde han
sine t>ingmenn (thingmænd), og et vist distrikt (i)ingha eller
l)ingmannasveil), og at påse retsforhandlingernes rette gang,
og overhedet overholde fred, ro og orden i herredet. Man
har bemærket, at Snorre siger om Odin i Asgård, at han
indsatte 12 Aser som hofgodar: skyldu l)eir råda fyrir blotum
ok démum manna imilli, hvori ligger den dobbelte bestilling
for hofgodi på Island. Der indsattes ting, tingsteder (t)(ng) ;
på det samme sled, hvor domme fældtes og stridigheder
afgjordes, eller i dets nærhed, holdtes blot (offer) og efter
tingets slutning marked. De tre vigligste opgaver for en
stats liv fo renedes, religion, politik og handel. Tinget blev
indsat for en hel landstrækning eller herred; det indstiftedes
22 DBN 0LDf(ORDI8KE LITBRATUSS HISTORIK.
if den mest ansete hevding med de andre skellige mænds
råd og samtykke. Alle samtykte den lov, de skulde adlyde.
Deri ligger friheden. Allerede den ferste landnamsmands
son, Ingolfs son Thorstein, indsatte således tinget på Rja-
larnæs for 030, efter Landnéma og Rjalnesingasaga, ved
hvilket der snart pådSmtes sager endog fra fjerne egne,
hvor der endnu intet ting var. Thi hvor det var tilfældet,
var der, når man ikke vilde holde sig til den stærkeres ret,
ingeo anden udvej, end at voldgive sagen til en eller anden
anset mand i selve striden, hvilket ofte var misligt, eller at
ty derhen, hvor der allerede var et tingsted og ret kunde
Undes. Der opstod således efterhånden på flere kanter af
landet flere tingsteder, f. ex. tinget som Thorolf Mostrarskæg
indsalte på Thorsnæs efter Eyrbyggjasaga, I»orsnesst)ing, der
fandtes en særegen démhringr o: til ting bestemt plads, med
en sten helliget til Thor, en p6rs steinn (Thors sten), hvorpå
mennskeofl^rene skete. Og alt det ^^med rådi allra sveitarmanna".
H(!inavatnsl)ing efter Vatnsdælasaga oprettedes under Inge-
mund den Gamles sonner. Endvidere I>verar|)ing, Hegra-
nesl)ing, Vddlut)fng.^ Og når flere herredsting vare oprettede,
valgtes gærne et af dem til at være overret eller fjerdinge-
ting. Et exempel derpå er dette ovennævnte Thorsnæsting,
der efter flere stridigheder blev ophojet til et fjerdingeling
for alle Vestfjordene. _EndeIig feltes mangelen af en fælles
regering for hele landet, og der oprettedes et altmjg^ En
mand, ved navn Ulfljot, der havde laget land i Lon på Oster-
iandet, var henved 60 år gammel, da han for at berede
sig til det vigtige hverv, rejste over til Norge, og opholdt
sig der i tre år, for hos Thorleif hin Spage eller Vise, sin
morbroder (den samme, som siden, efter Snorres udsagn,
var med at give Guletingsloven), at lære lov og ret.
Da han var kommen tilbage til Island, lod han sin fost-
broder, Griiii Gedesko (Grimr geitskér), formodenlig kaldet
^ findes udforlig hos Konrad Maurer, Eotstehung des Isliio-
discben Staats,
DEN 0LDN0BD1SKB L1TERATUR8 HI8TURIB. 23
s&ledes formedelst sin raske gang og sin færdighed i at
bestige stejle klipper, gennemrejse landet, for at opsege et
bekvemt sted til tinget. Og med alle indbyggernes samtykke
blev det derpå indsat i Arnæss^ssel på Sonderlandet ved
åen Oxe rå på den såkaldte Thingmark (t)fngv81lr) ved A Imannagjé,
og fik nav n af Altinget ( albingi, alsberjarl){ng). Der opfertes
boder (bddir) for hevdingerne og deres slægt. I spidsen
stod en lovsigemand (lo gsogumaÅr), hvis embede kaldtes log-
saga , _d,er efter sener e bestemmelse val gte s på t re år ^ men
kunde genvælges. De ferste love, de såkaldte Ulfijotslove
(Ulfljétslog) vare få og simple; efterhånden foregedes de,
indtil der kunde blive en lovbog deraf. Blandt andre dem:
at ingen målte sejle med gabende hoved mod landet, for
ikke at skræmme landvætterne (landvættir). f hvert hoved-
hov skulde der være en ring af en vis vægt, hvorpå eden
aflagdes. Eden skulde sværges ved Njord, Frey og den al-
mægtige as, Thor, ikke Odin. Landets l ovgiv ende forsam-
lin g, lavretten (logrfett a) dannedes af fire tyl ter mænd,
tolv mænd af hver fje r ding (4 X 12 = 48), der loge sæde
på den midterste bænk. De satte to mænd af deres under-
givne til at rådfere sig med, den ene på bænken foran sig,
den anden på bænken bagved sig, så at tre bænke bleve
fuldtbesatte, med fire tylter mænd på hver. Altinget blev
indsat 928 eller efter andre (Are Frode) 930 , noget fer
den tid, da landet blev anset for fuldbygget. — Henved 35
år efter dets indsættelse foregik endvidere en forandring med
herredstingene. JHele landet blev nemlig, efter Thord Gel-
lers forslag, inddelt i fjerdinger , benævnede efter verdens -
kanterne, og hver fjerding atter i tre tinglag, undtagen
Nordfjerdingen, der fik fire, da de ikke kunde enes om tre.
Hele landet fik altså tretten herredsting, der efter tiden, da
de boldtes, kaldles vårting, og hvert vårting indfattede tre
godord« Altinget blev derimod boldt om sommeren (ferst
i midten af Juni, fra 999 af noget senere, Seljumannamessa,
den 8de Juli), og varede, i det mindste senere« efler Grages,
24 DBN OLDNORDISKE LITERATUB8 UI8T0BIB.
i Qorten dage. Altiogct var nu den almindelige overret for
det hele land, men da det var umuligt på en gang at om-
fatte alle sager, blev der indsat en overret for hver fjer-
ding, der fik navn efter fjerdingerne (Nordlendingadémr o.
8. V.) Og efter Njals foranstaltning oprettedes derhos en art
hojere eller hojeste ret, kaldet femterdommen (fimtardSmr,
1004). 1
Nedsættelsen på landet og udviklingen til en fri for-
fatning, den bestandige afvexling i nybyggernes stilling, den
uro, der måtte opstå ved de vandrende slægter, de små,
men i forbold til slægternes omfang store begivenheder,
stridigheder i hjemmet og på tinge, de løsladte lidenskaber,
den bevægeligbed i karakteren , hvis frugt de vare og som
de ydermere fremkaldte, kort dannelsen af en ny stat, måtte
allerede give anledning til sagn og fortælling, og danne
grundlaget for en mundlig literatur, der forplantedes ved
overlevering fra slægt til slægt. Og det blev naturligvis,
efter alt hvad vi have set, nærmest slægtsagaer. Dernæst
kom re ligio nsforandringen (si5askipti) eller kristendommens
indferelse. Næppe var landet fuld bygget og forfatningen
dannet, for denne bevægelse begyndte. Det farste forsag
mislykkedes. Thorvald Kodranson, kaldet hin Vidfarle , fra
Giljå i Vatnsdalen, drog i hærtog, af byttet anvendte han alt
hvad han kunde undvære til at laskabe fanger, drog vide om
i de sydlige lande, og blev dabt af en biskop Frederik i
Saxland, og overtalte ham til at falge med til Island, for
at forkynde troen (981). I fire år droge de om i landet.
På altinget sang man nid om dem. Biskop Frederik vendte
tilbage til Saxland; Thorvald drog i kabfærd. — Det næste
1 Landnåma. fslendfngabék. Lovbogen Grågås. — Jon Arn<i-
son, Islandske rettergang. -:- Maurer, Enistehung des islSodischeo
Staats« — Fortegnelse over lovsigemændene af Jon Sjgardsson findes
i Safo til stfga Islands ok fslenzkra békmenta, 2del bind.
DEN OLDNORDISKE LITBRATUR8 HISTORIE. 25
forsag gjordes fra Norge. Olaf Tryggvason sendte Stefner
Tborgilsson, der herte til Helge Bjolas slægt og havde fået
dåben i Danmark, for at forkynde guds ærende for sine
landsmænd; men de toge ilde imod ham, og hans frænder
værst, thi de anså kristendommens antagelse for frændeskam.
Sagsøgt på altinget måtte han vende tilbage til Norge, hvor
ban klagede over sine landsmænds medfart. Da måtte den
for sin voldsomme færd bekendte præst Thangbra nd, en
greveson fra Bremen, som Olaf Tryggvason havde sat til
præst ved den forste kirke på øen Moster, påtage sig den
farlige sendefærd at kristne Island. Han sejlede derover
om sommeren 997, og var der to år, men ingen vilde
anvise de fremmede en bavn for deres skib. Den gang.
boede der i landstrækningen Sida en mand ved navn Hall,
kaldet Side-Hall (Sidu-Hallr), fra hvem Are Frode og hans
slægt. Oddemændene og Slurlungerne på forskellig vis ned-
stamme. Til ham henvendte Thangbrand sig med kong Olafs
budskab, og Hall tog imod ham. Han lod Thangbrands
skib fore hen til den sondre Alftefjord. Han boede der
på gården Å. Hall lod et telt opslå, hvor Thangbrand og
hans falge holdt tider og messe. Hall bivånede den med
sine husfolk. Messens huj tidelighed , klokkernes lyd, rø-
gelsens vellugt og de gejstliges kostelig vævede klæder gjorde
indtryk på dem; og Hall blev dabt med bele hans hus i
åen ved gården, som derefter kaldtes Thvotlå. Om sommeren
998 red Thangbrand med Hall til altinget. De gæstede
Kirkeby, hvor kristendommen havde holdt sig, og debte
mange mænd på Sonderlandet. Iblandt dem vare Gissur
hin Hvide, der den gang boede på Hofde (siden flyttede ban
til Skalholt), og hans svigersøn Hjalte Skeggjason fra Thors-
ådal, der var gift med hans datter Vil borg. Samme gang
blev Hall i Haukadal dabt, kun tre år gammel. På altinget
talte Thangbrand kraftig guds ærende, og mange fra Son-
derlandet toge ved troen. Derefter drog han om i landet,
fældede sine forfalgere, og dabte; den anden vinter var
26 DEN OLDrtORDlSKB LITBRATUR8 HISTORIE.
han hos Gissur hin Hvide. Om viren 999 drog han vesterpå
til Bardestrand, hvor Gest Oddleifson hin Spake lod sig
primsigne tilligemed nogle af sine venner. Om sommeren
sejlede Thangbrand tilbage til Norge. Samme sommer var
der på altinget megen tale om denne ny skik; mange hed-
ninge spottede gud, og mange af de debte spottede de
gamle guder. Landet blev delt i partier. Hjalte Skeggjason
kvad på lovbjerget en kvædling, hvori han nidede guderne^:
Sparik eigi god geyja, Guderne jeg vil spotte,
grey t>ykkir mér Freyja, Freya en hund mig tykkes,
æ man annattveggja en af de to er det stedse,
Odinn grey eda Freyja. Odin en hund eller Freya.
Runolf Gode anklagede ham for gudsbespottelse (godgå) og
fik ham landsforvist. Hjalte drog over til Throndhjem til
kong Olaf, og samme sommer drog Gissur Hvide efter ham.
Adskillige andre Islændere, nogle af de mest ansete mænds
sdnner, som Kjartan Olafson, en son af Olaf På, vare om
hesten komne til Throndhjem. Ved Mikkelsmesse gik de
hen at here de kristnes tider og se deres sæd. Kjartan lod
sig dabe og var kongens gæst, medens han var i de hvide
klæder. Da nu Thangbrand kom tilbage, og kongen herte,
hvilket fjendskab der var vist ham på Island, lod han en
del af de unge Islændere fængsle. Gissur og Hjalte bade
om deres fribed, men kongen vilde ikke leslade dem, med
mindre Gissur og Hjalte vilde borge for, at kristendommen
blev indfert på Island. For at udfare delte hverv sejled e
de derover næste forår 1000. De landede på Vestmannaaerne
ved Horgaeyri (Horgeare), og rejste her den farste kristne kirke
af det ved, som kong Olaf havde givet dem med. To dage
efter droge de over til fastlandet, og rede til altinget. Hjalte
måtte som landsforvist for det farste blive tilbage, men de
1 Verset findes i Kristnisaga, Njålssaga og Olafs saga Tryggva-
sonar, FmS II 207,
DEN OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE. 27
andre droge til linget i hojtideligt optog, med præsten
Thormod (^ormédr), som kong Olaf havde medgivet dem,
og holdt messe på gården Gjåbakke. Næste dag droge de
i bojtidelig procession til lovbjerget, med to kors, og
Hjaltes felge bar regelse, hvis vellugt udbredte sig ligeså
mod vinden, som med vinden. Men medens Gissur og
Hjalte talede, kom en mand lebende og råbte, at der var
opkommen en jordbrand (jardeldr), som leb imod Thorodd
Godes gård. Ja, det er intet under, Tabte hedningene, at
guderne vredes over slige taler. Men Snorre Gode sagde:
hvad vrededes da guderne over, da hraunet (lavaen) brændte,
som vi her stå på. Opleb, tummel og splid fyldte tinget.
Hedninge og kristne mænd vilde ikke have med hinanden
at gore, og borgerkrig truede landet. Thorgeir Gode , som
havde lovsagaen, var en hedning; de kristne bade derfor
Side-Hall midlertidig at overtage lovsigemandsembedet og
forkynde lovene for de kristne; poen han overdrog det til
Thorgeir at gore det for begge, for kristne og for hed-
ninge. Thorgeir lagde sig ned i sin bod, bredte el skind
over sit hoved, og lå således i dyb overvejelse natten over
indtil næste dag ved samme lid (til jafnlengdar) , imedens
hedninge og kristne holdt talrige stævnemoder, og lagde
råd op imod hinanden. Da holdt også Hjalte og Gissur
stævne med de andre kristne, og sagde: hedningene blote
de værste mænd og styrte dem ned fra bjerge og klipper,
men vi ville vælge iblandt os de bedste mænd til sejergave
for vor herre Jesus Kristus. Der stillede sig to mænd
for hver Qerding, men for Vestfjerdingen var kun en. Da
jrådtejDrm Kodranson fra Gilsbakke frem, og sagde: hvis
min broder Thorvald hin Vidferle havde været her,^ vilde
han have stillet sig , nu vil jeg gå i hans sled, hvis I ville
have mig. De loge med glæde imod ham, og han blev
strax debt. Om morgenen efterat Thorgeir havde rejst sig
fra sit leje, sendte han bud om til boderne, og lod alle
samles på lovbjerget. Til det samlede ting holdt han derpå
28 DEN 0LDM0R0I8KB LITBRATUR8 HISTORIE.
en tale, hvori han mindede om, hvor nødvendigt det var,
at de alle havde én lov og én sæd; når loven opleses, så
oploses freden. Ba_^de derpå på begge si der hojtidelig havde
lovet at holde den lov, han vilde forkynde, påbed h an: at
alle mænd på Island skulde døbes pg tro på én god;^ Om
borneudsæltelse og hestekadspise skulde de gamle love
gælde. I lun måtte blote hvo der vilde, men vare der vid-
ner derpå, blev det straffet med landsforvisning (fjorbaugs-
gardr). På hjemvejen bleve tingmændene efte rhånden døbte;
og over hele landet foretoges en almindelig dåb i kilder og
bække. Runolf Gode, som havde fremskyndet Hjaltes lands-
forvisning blev da også døbt. Og da sagde Hjalte: vi lære
nu den gamle gode at gumle på saltet (gomlum kennu vhr
nd godanum at geifla é saltinu; ved dåben at smage på
salt, efter Kristi ord: I ere jordens salt). Den hedenske
levning, som Thorgeir troede ikke strax at kunne afskaffe,
blev få år efter ophævet. Hedenskabets levninger og de
midler, den ny tro førte med sig, forenede sig i udviklingen
af en literatur.^
Det s tof til en literatur, der under hedenskabet ^ar
samlet på Island, tildels fra alle nordiske lande, blev under
kristendommen bevaret og beriget, ordnet og ved skrift
overjjivet til efterverdenen. Kristendommen måtte for hed-
ningen fremkalde en anden tankegang, en anden anskuelse
af verden. Hidtil var strommen næsten uafladelig gået fra
norden til syden. Gotiske folk havde overskyllet de syd-
lige lande; store nordiske vikingesværme hærgede deres
kyster. Nu gik strommen tillige fra syden mod norden.
Og disse stromme vare af hojst forskellig . beskaffenhed.
Norden bragte syden vildhed og barbari, blodig kamp og
1 islendingabdki Landnåma; — Kristnisaga i BS I 1-32.
— Olafs saga Tryggvasonar, FmS I -III. f>åttr af {»orvaldi vidfdrla,
i BS I 33-50.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 29
drab, tanken om hæder, bytte og mærkelig vinding. Kristen-
dommen derimod, hvor forvansket den end var, forkyndte
mildhed, ikke ydre strid, men indre, ingen sejer over QeD-
der, men selvbeherskelse, ingen verdslig hæder og ære, men
sjælens indre fred og himmelske goder. Den vendte over-
hovedet tanken mod sindets indre. De hed^ske minder
bleve heller ikke udslette de af kristendommen. I begyndelsen
var den hos den store mængde endog kun til af navn. De
hedenske elementer havde således gennemtrængt alle, at de
umulig kunde udrykkes med rode. De ferste ivrige biskopper
mitte derfor finde sig i, at almuen hang fast ved de gamle
sagn og sange. Ugedagenes navne kunde de vel få afskaffet,
men ikke gudenavnene i de eddiske digte. Den forfalgelse,
for hvilken de hedenske sange og lignende minder vare ud-
satte, kan vel, da de ikke længer kunde forplantes offenlig,
men i smug, have bidraget til, at så mange deraf ere
komne til os i brudstykker; men denne forfølgelse var kun
forbigående. Mange mænd satte en hæder i at samle og
bevare de gamle minder. Hell er ikke blev kristendommen,
således som i Danmark og Sverig , indfert_yed fremmede^
men af landets indf edte mænd. De ferste biskopper bleve
hverken hentede fra Tyskland eller fra England, de udgik
fra landets egne ansete slægter. Modersm ålet lå dem l igeså
meget på hjerte, so m nogen anden. Viste de end samme
djærvhed i at bevare kristendommen, som deres fædre havde
vist i at modstå den, så måtte dog mange hensyn bevæge
dem til, heller at overholde det ydre, end med overdreven
strenghed at gribe ind i familielivet, der havde sin rod i
hedenskabet. Sig selv pålagde de et strengt asketisk levnet,
der var så afstikkende mod fortidens, at de efter almuens
enske bleve erklærede for indenlandske helgene; men denne
gejstlige strenghed udstraktes ingenlunde til alle. De fleste
gejstlige toge del i verdslige foretagender, i statens anlig-
gender, og lode sig ikke berøve kærligheden til landets hi-
storie. Alting tabte sig ikke i kirken. Islands biskopper
30 DEN OLDMORDISKB LITBRATURS HISTORIE.
vare også langt mere uafhængige, end de evrige i Norden.
De vare Qernede fra erkebiskoppernes umiddelbare indfly-
delse i Hamborg og i Bremen, og siden i Lund. De kunde
således modtage og anvende alle kirkens goder, men ikke
så let tvi n ges til at indfare eller gore brug af kirkens onder ,
og udv i klin ge n ku nde ske med storre ro. Endelig medfarte
kristendommen indferelsen af en bogstavskrift, uden hvilken
ingen literatur kunde blive til eller bevares. Den afløste
de ufuldkomne og besværlige runer, der nærmest kun vare
indrettede til at udskæres i træ eller indhugges i sten. De
bestå nemlig af en lige stav og et tilsat mærke f. ex. ^ ^w,
men der findes ingen runestene i Island fra hedenskabet,
thi Rjartans er uægte. ^ De vare under hedenskabet blevne
anvendte til trolddom, nid, stundum også måske som
skrift, til at opbevare sange (som Egil Skallagrimsons
Sonatorrek). Nu derimo d indfertes det latin ske alfabet.
Hvorledes det skete, ad hvilke veje, når og ved hvem, lader
sig næppe i det enkelte oplyse. Det angelsaxiske alfabet
kunde nærmest benyttes. I det vare allerede de bogstaver
indfarte, som det gamle sprog krævede, men som manglede
i Latinen, f. ex. p og d. Islænderne bleve også ved at
uddanne hvad de havde modtaget^ at forskyde hvad de
ikke behøvede og at tilfoje manglende tegn. Det ses
især af afhandlingen i Snorra Edda^, i hvilken Thorodd
Runemester (runameistari) og Are Frode nævnes som nogle
af de første, der indførte det latinske alfabet, eller en
bogstavskrift isteden for runer, med latinske bogstaver
lempede efter sprogets natur. Med kristendommen fulgte
også læsning af latinske skrifter; thi dette sprog brugtes
^ den findes i Eggert Olafson, Rejse igennem Island. Sorø
1T72, to dele, 4. — Se Konrad Maurer, IslHndische Yolkssagen.
Leipzig 1860, s. 64-66.
* Um låtfnn stafrofit, den Aroa-Magnæanske ndg. II 4 ff., for-
talen s. IV.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 31
udelukkende ved den romerske messe, og dets elementer
måttQ i det mindste alle gejstlige lære. Men dette fremmede
sprog overvældede ikke landets egne, det hjemlige; det
salte sig ikke isteden for det, således som i Danmark og
Sverig« Tværtimod, studiet a f den fremmede tunge vakte
hos den klygtige Islænder eftertanken over hans eget sprog;
han begyndte at anvende på det hvad han som fuldendt
regel fandt for sig i det fremmede; så at der kun hos Is-
lænderne som et enestående fenomen 1 Norden Gndes sprog-
lige undersegelser.
Jlsland _trådte så ledes overhovedet med kristendom-
meo ind i Europas literære kreds. Det hentede ved
den kundskab og kullur fra syden. Yikingetogene efter
bytte forvandlede sig til rejser efter lærdom. Det nærmeste
land var Saxland. Karl den Store havde oprettet skoler,
som hans efterfølgere fortsatte. Fra klosteret Korvei kom
kristendommen til Danmark. Få ansete klosterskoler blom-
strede i Tyskland. Det andet lærdomssæde var Paris. Til
klosterskolen på Genovevabjerget strommede Parisklerke fra
hele Europa. Kirkens hovedsæde var endelig Rom. Der
hentedes paliium. De Islændere, der attråede hojere stil-
linger i kirken-, droge udenlands. Vejen gik over Norge og
Danmark. Opholdet i Tyskland og Paris var ofte lang-
varigt. Der knyttedes således et kulturbånd imellem det
fjerneste land imod nord og det evrige Europa; et fælles
lærdt sprog forbandt dem. De verdslige mænd derimod
droge enten udenlands efter historisk kundskab eller beva-
rede den i hjemmet. Der dannede sig to arter af lærde,
kirkelige og verdslige. Nogle forenede begge ojemed; og
der oprettedes efterhånden skoler, der bleve planteskoler
for literaturen.
Gissur den Hvide (Gissur hinn hviti) anlagde en gård
i Skalho lt. Hans son Isleif var den første biskop på Is-
iand og stifter af den første skole. Isleif (fsleifr, f. 1006,
t 1080 9 80 år efter Olaf Tryggvasons fald) blev i sin
32 DEN OLDNORDISKE LITBRATURS HISTORIE.
angdom sendt til Saxland, og studerede i klosteret Herfurda,
Hervorden i Yestfalen, hvor der var en anset klosterskole;
han Ok her lærd dannelse og blev præsteviet. Ved sin
dannished vandt han ved sit ophold i Norge kong Olaf den
Helliges yndest. Da han var kommen hjem, så hans frænder
sig om efter et godt giftermål for ham, thi han havde en
god ejendom på Skalholt og et godord, men ellers kon
ringe midler. Han bejlede til Dalla, en datter af Thorvald
i Yidedalen. De havde tre sdnner: Gissur, Teit og Thor-
vald. Isleif oprettede på Skalholt en skole for ansete mænds
born. Da Islænderne gærne vilde have en biskop og de
vidste, hvilken anset klerk Isleif var, bade de ham at rejse
udenlands for at blive viet dertil. Han gjorde det og blev
indviet af erkekispen af Bremen, 50 år gammel, 1056.
Vinteren efter var han i Norge, og drog så til Island, hvor
han var biskop i 24 år til sin død. Hans lærling Jon
Øgmundson gav ham et godt lov. Når man talte om tække-
lige og betænksomme mænd, sagde han: ja, således var
just min fosterfader. Og når man så spurgte: men hvor-
for falder du just på ham? svarede han: jo, ham må jeg
altid tænke på, når jeg herer en god mands lov, thi det
var han. — Skrifter vides Isleif ikke at have efterladt sig.
Følgende smukke fortælling beretter, hvorledes Isleif
kom til kongens yndest og hans frieri til Dalla.
Da Isleif rejste fra Tyskland over Norge, opholdt sig
hos kong Olaf den Hellige en anden Islænder, Brand hin
Orve eller Gavmilde fra Vatnsfjord. Kongen holdt så meget
af ham, at han forærede ham en kostbar skarlagens kappe.
Brand forærede Isleif den, thi han var en præst uden mid-
ler. Din hojmodighed svigter dig aldrig, sagde Isleif, og
tog med glæde imod den. Næste hojlidsdag, medens kon-
gen sad til bords, så han hen til Brand, og sagde: hvor
er k.
Under hans son Sigurd Jorsalefarer indførtes bevismåden ved
jernbyrd, der fremkaldte den lange række af borgerkrige,
hvilke nåede sit h3jdepunkt i kong Sverre (1184-1202).
^en i denne tid havde No rg e gjo rt beljdelige^ fremskjridt, i
kultur. Digtekunsten bloinstrede allerede under Harald
Hårfa ger, og de følgende konger yndede den, ja udøvede
den selv, som Harald Hårdråd e. De ældste nordiske lov^
gaves under Håkon Adelstensfost re (Heidsiviatings, Froste-
tings. Guleting s). I intet andet land kende vi så nojaglig
dannelsen af kongens hird (den norske Hirdskrå). De første
købstæders anlæg (Nidnæs under Olaf Tryggvason, Oslo
under Harald Hårdråde, Bergen under Olaf Kyrre). Her
kunne vi følge borgerstandens oprindelse og udvikling, stif-
telsen af gilder under Olaf Kyrre. De ældste legender om
helgene v are til i landets eget sprog, forend de oversattes
på Latin. Kongerne vise sig snart som æventyrlige helte i
Qerne lande mod syden,, som Harald Hårdråde, Sigurd
Jorsalefarer, snart som kulturens befordrere i fredens hjem,
som Olaf Kyrre, kong Eysten, Sigurd Jorsalefarers broder.
Kongespejlet (kontings skugg sjå), et skrift hvortil der
næppe findes mage i noget andet land, forfattet på Norsk,
benferes til kong Sverres tid (imellem 1190-1202). Også
landets historie blev førs t skreven, men på Latin, af mujnken
Theodo rik i Nid aros (imellem 1170-1180), der for den
ældre tid, og især med hensyn til tidsregningen, beråber
sig på Islænderne. _De mer end hundredårige borgerkrige
endtes endelig under Håkon Håkonson (1216-1263), der
efter hertug Skules d ed (1240) genfav Norge fred og ro,
•
32 DEN OLDNORDISKE LITBRATURS HISTORIE«
ungdom sendt til Saxland, og studerede i klosteret Herfurda,
Hervorden i Yestfalen, hvor der var en anset klosterskole;
ban Gk ber lærd dannelse og blev præsteviet. Ved sin
dannisbed vandt ban ved sit opbold i Norge kong Olaf den
Helliges yndest. Da han var kommen hjem, så hans frænder
sig om efter et godt giftermål for ham, thi han havde en
god ejendom på Skalholt og et godord, men ellers kun
ringe midler. Han bejlede til Dalla, en datter af Thorvald
i Videdalen. De havde tre sSnner: Gissur, Teit og Thor-
vald. Isleif oprettede på Skalholt en skole for ansete mænds
born. Da Islænderne gærne vilde have en biskop og de
vidste, hvilken anset klerk Isleif var, bade de ham at rejse
udenlands for at blive viet dertil. Han gjorde det og blev
indviet af erkekispen af Bremen, 50 år gammel, 1056«
Vinteren efter var han i Norge, og drog så til Island, hvor
han var biskop i 24 år til sin ded. Hans lærling Jon
Ogmundson gav ham et godt lov. Når man talte om tække-
lige og betænksomme mænd, sagde han: ja, således var
just min fosterfader. Og når man så spurgte: men hvor-
for falder du just på ham? svarede ban: jo, ham må jeg
altid tænke på, når jeg herer en god mands lov, thi det
var han. — Skrifter vides Isleif ikke at have efterladt sig.
Felgende smukke fortælling .beretter, hvorledes Isleif
kom til kongens yndest og hans frieri til Dalla.
Da Isleif rejste fra Tyskland over Norge, opholdt sig
hos kong Olaf den Hellige en anden Islænder, Brand hin
Orve eller Gavmilde fra Vatnsfjord. Kongen holdt så meget
af ham, at han forærede ham en kostbar skarlagens kappe.
Brand forærede Isleif den, thi han var en præst uden mid-
ler. Din hojmodighed svigter dig aldrig, sagde Isleif, og
tog med glæde imod den. Næste hojtidsdag, medens kon-
gen sad til bords, så han hen til Brand, og sagde: hvor
er kappen, som jeg gav dig? Den har jeg givet en præst,
svarede Brand rolig; men hirdfolkene hviskede til hinanden,
DEn OLDNORDISKB LlTfiRATURS HISTORIE. 33
at det var underligt at fare så med kongens gave. Kongen
vilde se præsten, og gik med Brand til kirken. Da de vare
komne der, sagde Brand til kongen: se, her står præsten
ved kirken, og kappen har han på. Kongen betragtede Is-
leif, og lod ham derpå kalde til sig. Det var en ung, vel-
voxen, vennesæl mand. Kongen underholdt sig med ham, og
fandt sig så opbygget ved samtalen, at han sagde: kappen
vil jeg give dig, og jeg skal nok erstatte Brand dens værd,
og mig tykkes så godt om dig, at jeg vil bede dig indeslutte
mig i dine bonner. Nu, sagde Isleif, har Brands kappe
dobbelt værd for mig. — Isleif drog til Videdalen, for at
fri til Dalla. Han kom der en morgenstund, og friede.
Faderen havde ikke noget imod ham; men han vilde have,
at Isleif skulde flytte fra sin fædrenegård nordpå til dem*
Det vilde Isleif ikke. Dermed var tingen afgjort. Isleif
steg atter til hest med sit felge, og red bort. Thorvald gik
ind til sin datter, der spurgte ham, hvad det var for frem-
mede mænd der havde været der? Han sagde hende det.
Hvad var deres ærende? spurgte hun. At bejle til dig,
min datter, svarede han. Nu, hvad svarede da du, fader?
vedblev hun. Da han nu havde sagt hende det, og forkla-
ret hende, hvad der var i vejen, sagde Dalla: det skulde
ingen hinder have været, hvis du havde talt med mig. Så
du synes nok om det? spurgte han. Ja, svarede Dalla,
jeg anser det for en stor hæder og velsignelse, at eje så
brav en mand, og med ham at fa den gæveste son, der på
Island monne fedes ; og det tykkes mig rådeligt, at du sen-
der bud efter dem. Dine råd have altid været gode, sagde
faderen, og sendte bud til Isleif, at hvis han ikke vilde
flytte til dem, skulde det ikke være til hinder for ægte-
skabet. Isleif fik således Dalla, og boede med hende på
Skalholt.
_ Isleifs son Gissur blev oplært i Saxland og præsteviet.
Efter fader ens ded drog han ud til pave Gregor den Sy-
vende (Hildebran d), og blev viet til biskop af erkebiskOp
1861 %
^LitS
34 DEN OLDnOBDlSKE UTERATUR8 HISTORIE.
Hardvig i Magdeborg (1082). Året efter (1083) kom han
ud til Island. Efter sin moder Dallas ded, lagde han gods
til kirken i Skalholt, som ban havde ladet opfare, og ind-»
vie til apostelen Peder. Under h a m bl ev t iende indfort
(1096). Jlan lod gore folketælling over hele landet. Da
Nordlændingerne enskede, at få en egen biskop, afstod han
over Qerdedelen af sit bispedomme dertil. Han dede 1118.^
J)en ferste biskop i Holum i Hjaltadal var Isleifs lær*
Ung I Jon Ogmundson, hvis moder var en sonnedattcr af
Hall på Sida. Han havde rejst udenlands ^ blev præsteviet
1077, og kom på tilbagerejsen i megen gunst hos Svend
(Jlfson eller Estridsen i Danmark. Valgt til biskop på
Nordlandet 1105 ^ drog han med biskop Gissurs brev til
erkebiskop Asser i Lund, men denne vilde ikke vie ham til
biskop, fordi ban havde været to gange gift; han måtte
derfor tage til Rom, for at få paven PascaJf den Andens
tilladelse, og blev biskopviet året efter. Næste sommer kom
han til Island, og viste megen iver for kristendommen. Han
lod opfare en stor stenkirke i Holum. Om bygmesteren
Thorodd Gamlason fortælles, at da han fra sit værksted
kunde hore, hvorledes klerkene lærte grammatica, blev han
selv hel kyndig i Latinen. Jon lod en skole bygge ved
kirken, og gav den to lærere, af hvilke den ene underviste
i grammalik, den anden i poesi og musik. Den ene var en
klerk, Gisle Finnason fra Gotland. Jon stiftede også Thing-
ere kloster. Men især segte biskop Jon at udrydde alle
levninger af hedenskabet, hvilket dog ikke vilde lykkes. Han
^ J<5ns saga helga hin elzta, i BS I 149 ff. Hungrvaka i BS
I 57-88. Sturlungasaga I 203. — Finni Johannæi Bist. eccl. Isl.
I 195. — IsL Annal, ved årene 1056, 1080. Om stedet Herfarda,
Mooyer i Westphfil. Provincial - BIfitter, 1 S. 70. — Anekdoterne
om Brand hin Orve, og om Isleifs frieri til Dalla, i j^åttr af isleifi
biskupi, BS I 51-56*
DEN 0LDM0RDI8KB LITERATUR8 HISTORIE. 35
forbed a( bruge de gamle navne på ugedagene, fordi de inde-
holdt de gamle guders navne: Tirsdag, Onsdag, Torsdag
o.s. fr. og befalede, at man skulde nævne dagene efter tal:
Andendag, Trediedag etc. og det gik igennem. Ligeledes
forbed han al dans af mænd og kvinder med de tilherende
gamle viser, og alle els kovssange ^mansaungskvædi). Biskop
Jon dede 1121 i Jsit 69de ^rj^og^ blev erklæret for helgen.
Han gjorde mange mirakler. Da hans lig skulde begraves,
var det så tungt, at man ikke kunde få det af stedet, for
det bemærkedes, at man havde glemt at give ham sin bispe-
ring på fingeren; da den blev sat på, lod liget sig bære
bort uden moje^
De her omtalte skoler vare gejstlige. Den ældste næst
efter Isleifs havde en mere verdslig hensigt. Den blev op-
rettet af Hall Thorarenson, kaldet den Milde, i H aukadal^
(Hallr hinn mildi eller spaki pérarinsson i Haukadali), hvis
fader stammede fra Nadodd. Hall var fedt 996, og blev
debt af Thangbrand; han kunde mindes det, sk5nt han
kun var tre år gammel« Ferst havde han givet sig af med
handel, og var i fællig med kong Olaf den Hellige; men
tredive år gammel nedsatte han sig på Haukadal, og op-
rettede der en skole, endskont han ikke var præsteviet.
J}en blev en planteskole for historien. Hans fosterson Are
Frode roser hans mildhed og dannished , og beråber sig
på ham, da han havde en ypperlig hukommelse og elskede
sandhed. Hall boede i Haukadal i 64 år, og dede 1090,
ti år efter biskop Isleif, 94 år gammel.^
Biskop Isleifs son Teit kom sjv år jammel til Hall
den Milde, blev siden j>ræst og fortsatte hans skole; Teit3
^ HÅngrvaka og Jdns saga helga i BS» — Finni Johannsi Hist.
eccl. IsU — GbM I 330, 335.
^ Are Frodes fslendiogabdk, c. 9.
3»
n
36 DEN 0LDM0BD18KB LITBRATCJR8 HISTORIE.
800 hed Hall præst, kaldet Biskopsæmne. Han dede i Utrecht
på vejen til Rom 1152. Hall havde atter en son, Gissur Hall-
son. Han var Islands lovsigemand 1181 -1200^ og kaldes
derfor også Gissur Logsogumadr. Han drog ofte udenlands,
var staller hos kong Sverres fader Sigurd, og en så ud-
mærket klerk, at ingen Islænder havde for ham været så
anset i Rom. Om sit ophold i de sydlige lande forfattede
han et skrift, Flos peregrinationis , som er tabt. På sine
ældre dage levede han i Skalholt, og dede der i en hoj
alder 1206. Efter hans fortælling er Hungrvaka samlet«
Hans sdn Thorvald Gissurson avlede i sit andet ægteskab
med Thora den Yngre en sdn Gissur Thorvaldson, der
rådte Snorre bane og blev jarl på Island.^
Folkets egen udvikling på Island, den vedvarende for-
bindelse med de nordiske lande, især Norge, og den ny
kirkelige udvikling måtte være ligeså mange anledninger til
samling af historisk stof. Det er sandsynligt at mange fo r-
tællinger om lande ts begivenheder vare i o mleb, og at der
allerede nu blev fortalt sagaer til moro. Der mangler hel-
ler ikke beretninger om mænd, der dels vare skalde, dels
fortalte sagaer. Men ^islorie^kunde^ forst b live til, når det
sande historiske stof blev behandlet med alvor og kritisk
unders egelse, og ved skriftlig optegnelse overgivet til efter-
verdenen. Den ferste mand, som forsagte det, var Are
Thorgilsson h in Frode, også kaldet den Gamle til forskel
fra hans sonneson Are den Stærke. Are var fedt 1067 af
en anset slægt i Bredefjord. Til hans fædreneæt herte de
mægtigste hevdinger i Bredefjord, Olaf Feilan og Thord
Gelier; på modrene side stammede han fra Hall på Sida.
Selv ferer han sin slægt op til Yngve Tyrkekonge.
^ Om Gissur Hallson isl. Annålar, Huogrvaka, ^orlåkssaga i
B9. — Slarlungas. 2, 204. — Fortalen til Sverrissaga i FmS VUI
XXXI; — Finiii Johannæi Hist. eccl. Isl. I 195*
DBlf OLDNORDISKE LITERATUR8 H18T0R1B. 37
Da hans fader Thorgils var druknet i en bugt af Brede-
Qord, bley han opfostret af sin farfader Geller Tborkelson på
Helgafell; men Geller foretog i en hoj alder en pillegrims-
rejse til Rom, og dede i Roeskilde (1073). Da kom Are,
som han selv fortæller, i sit syvende år til Hall i H auka dal,
og yar der i fjorten år, I denne tid blev han også oplært
i fortidens begivenheder, dels af Hall selv, dels af sin ældre
medlærling Teit Isleifson, og andre; og da han var meget
lærvillig og havde en god hukommelse, gjorde han gode
fremskridt. Hvor han derefter har opholdt sig, vides ikke.
At han flyttede til sin fædrenegård Helgafell, hvor hans
sonnedatter Hallfride siden boede, er kun formodning. Hel-
ler ikke tales der om, at han rejste udenlands, men ^an
havd^j efter_ Rristnisaga, et godord, og blev præsteviet af
biskop G issur Isleifson. _Are^_d«<^e 1148j_81 år gammel.
JSfjer Snorre SturlasoD^ fortalen til Heimskrfngla, var han
den ferste, der s k rev på Norsk (å norrænu), det vil sige,
som i det gamle sprog forfattede en sammenhængende hi-
storisk fremstilling. Han skrev nemlig en stiirre saga, en
islendlngabok om Islands ferste bebyggelse og lovgivning,
og fojede dertil beretninger om norske, danske og engelske
konger. Dette anser Finn Magnusen for det ferste grundlag
eller begyndelsen til Landnåma, men denne er ingen konge-
saga. Derefter uddrog han, som han selv siger, med forbi-
gående af hvad der vedkom fremmede lande , af hint slSrre
yærk en mindre oversigt eller fortælling om Island, tilfojede
deri hvad han siden havde hert og udferte det altsammen
Dojere og tydeligere. Det er kun dette udtog, der haves
onder Are Frodes navn, hans fslendfngab<Sk, Are Frodes
Schedæ eller Libellus de Islandia.^
Are Frodes samt idige og ven var Sæmund Sigfusson
^ islendingabdk IS 1 1-20, bvori han omtaler sig selv. — Wer-
lauff, Diss. de Ario moltiscio, Hafniæ 1806. — Finn Magnusen i GhM
I 3.
48 DEN OLONOROISKB LITERATURS HISTORIE.
de norske kebmænd havde god fred derude på den tid.
Herved opstår sporgsmålet om beskaffenheden af Snorres
færd med landets underkastelse, der meddeles os i så dunkle
udtryk. Det kan være, at Snorre ikke kunde bringe landet
under Norge formedelst uroligheder der og indbyggernes
mistillid til ham; og dertil hentyder Sturlungasaga. Men
det kan også være, at han ikke vilde, at han, givet i jarlens
vold, kun tilsyneladende var gået ind på hans hensigt, for
at afværge hin påtænkte ledingsfærd, der virkelig udsatte
landet for en langt storre og mere truende fare for hans
fædrelands frihed, end alt hvad han kunde tilfoje det. At
den hele beretning ikke er så klar, som de fleste antage,
ses af Jon Murts ophold i Norge. Han blev sendt derover
som gissel, hedder det; men Island underkastede sig ikke.
Ikke desmindre kom Jon strax efter tilbage til Island, hvor
han deltog i landets uroligheder. Men gisler giver man ikke
frihed, når det, de skulle være pant for, ikke bliver op-
fyldt. Snorres foregivne lefte om at medvirke til sit fædre-
lands underkastelse under norsk herredomme bliver herved
ikke bekræftet. . At forseget blev gjort fra norsk side er, i
følge de felgende begivenheder troligt nok; men at Snorre
gik ind derpå, er der intet bevis for; hans handlinger vidne
derimod.
Gissur Thorvaldsons ægteskab med Snorres dattor Inge-
bjorg var ikke lykkeligt. Man gav hende mere skylden end
ham. Og Gissurs forhold til Snorre selv blev endnu værre.
Jon Murt drog atter til Norge (1229); Skule Jarl gjorde
ham til sin hirdmand og skulelsvend. Men under sit op-
hold i Bergen, hvor han havde herberge sammen med Gissur
Thorvaldson, blev han i julen (1231), efter at have drukket
brav, såret i foden af en Olaf Svartaskald, som han havde
taget i sin kost, og dede af såret. Da Gissur kom tilbage
til Island, og bragte efterretning om Jon Murts ded, gav
det anledning til megen omtale; Snorre mistænkte ham for
deltagelse i hans sons dad, men Gissur svor femterdomsed,
DBN OLDNORDISKE LlTERATURS HISTORIK. 49
at han hverken med råd eller dåd havde været med Olaf
imod Jon, men tværtimod havde søgt at skille dem ad..
Snorre lod det også blive derved. Gissur og Ingebjorg droge
atter sammen, men det endtes alligevel med en skilsmisse,
og så tog Gissur del i trælterne med Snorre og hans son
Urækja.
Ove rhovedet a flaste den ene trætte den an den på Is-
land. Sturlungerne deltoge næsten i a lle. Snorres broder-
son, Sturla Sighvatson, blev endelig ked deraf, og gjorde
en Rommerrejse. Silde på sommeren (um håkarla haustid
1233) sejlede han til Norge, tog i begyndelsen af vinteren
til Danmark, hvo siger, at Snorre Sturlason da
ikke red til tings, men lod Styrmer præst hin Frode ride
med lovsagaen. Det er altså den samme mand. Han blev
Islands lovsigemand tidligere end Snorre, og må altså have
været en anset mand, vel endog ældre af alder, end Snorre.
I historien forekommer Styrmer ved et forlig, der (1228)
skulde sluttes i Norderådal imellem Snorre Sturlason og
hans brodersøn Sturla Sighvatson. Snorre kom ikke selv,
men sendte to mænd, af hvilke den eoe var præsten Styrmer,
der fremsagde forliget og på Snorres vegne bekræftede det
ved håndslag til Sturlas fuldmægtig. I året 1235 blev
Styrmer prior i Yidekloster i Guldbringesyssel , hvor han
vistnok har tilbragt de sidste ti år af sin levetid. Han
overlevede Snorre, som allerede kan ses af den hentydning,
han skal have sat ved hans årstid. Han dede 1245 (ikke
1265). Sædvanlig kaldes han Styrmer Præst (prestr), men
også Prior. Han havd e del i Landnåma i felge en bemærk-
ning i selve dette skrift; han forfa ttede en saga om Olaf
den Hellige (lifssaga hins heilaga 6lafs koniings); der til-
lægges ham del i Sverrissaga; og hans vidnesbyrd påbe-
råbes i sagaen om Hord og H olmverjerne. Det er alt
hvad man egenlig ved om denne mand. Hvorledes skal
Vandals mindesmærker p§ Jægerspris (o. fl. i Nyerups D. Lite-
ratnrlex.) — Svelnn Skulason, Æfi Sturla logmanns fxSrdarsonar,
i Ssi I 505 ff. (tillige om Slnrlungerne og Snorre). — J6n Slg-
ardsson: Løgsdgaraannatal og logmanna å Islandi, i Ssl II 1 ff.
58 OBN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
man nu bære sig ad for af disse brudstykker at danne en
ordcnlig levnetsbeskrivelse, når man ikke vil digte historie?^
Hvor liden eller stor end Snorre Sturlasons viliie og
evne kan ha?e været til at fremme Islands forening med
Norge, sikkert vilde han ikke rolig kunne have set på, at
magten i landet overgaves i én mands, og det endog i hans
biltreste fjendes hænder. Ved hans dad måtte en af hin-
drin gerne for landets undertvingelse •'y^^^J' ^^ vejen. Det
var allerede kommet så vidt, at Islænderne ikke mere kunde
enes. Snorres broderson Thord Sighvatson , også kaldet
^ J6n Sigurdsson i Ssl II bind L5gs(jgumannatal og logmanna.
— Diplomatarium Islandicum ved Jon Sigurdson, udgivet af det
islandske litterære selskab (se år 1235). — De islandske annaler.
— Sturlungasaga. — Annalerne have under år 1245: andadist
Styrmir prior, — Necrologium Islando - Norvegicum SrD 506 har
under 20de Februar: obiit Styrmir prestr, — OmStvrmkrs skrif-
ter: Landnåma i fS I 320 i varianten. —* Fortalen til Sverrissaga
i FmS VIII -XXXIV, og Sagabibl. III 422 samt I 280. I Olaf
den Helliges saga i Fiatebogen i FmS V 226 hedder det: i sjålfri
lifss(jgu hins heilaga Olafs konungs Hara]dssonart)eirri sdmu, er Styrmir
prestr binn frédi hefir samansett. Såogsst. V170: adrir sex, l)eirer
Styrmir rciknar i sinni b6k, og V 268: eptir s6gn Styrmis hins
fréda. Heraf er det tydeligt nok, at ban har skrevet Olaf den
Helliges levnet, men det er for meget, når Finn Magnusen i GhM
I 21-22 deraf slutter, at han har sammenskrevet den store Olafs
saga, som findes i Fiatebogen og er udgivet i FmS Y, hvori Styr-
mer anføres og citeres, samt at han ydermere skal have gjort det
efter selve Snorres foranstaltning, hvilket skal bekræftes deraf, at
Snorres fortale til Heimskrlngla i flere pergamentshåndskrifterfindes foran
Olaf den Helliges saga. — Fortalen til saga Olafs hins helga, Chri-
stiania 1853. S. XVIH-XIX formoder at Styrmer var omtrent 10
år ældre e nd Snorre, så at ban måske er fedt omtrent 1168, og
hans Lifssaga Olafs hins helga kan da bave været terdig omtrent
1210.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 59
Thord Kakale, var endnu tilbage. Kampen begyndte på ny
imellem ham og Gissur Thorvaldson. Begge tyede til Norge
og gjorde kong Håkon til deres voldgiftsmand (1247-48).
Kardinal Vilhelm var på samme lid kommen til Norge, for
at krone kongen. Kardinalen var aldeles af samme mening
som kongen, og fandt det urimeligt, at Island ikke ligeså
godt kunde slå under en konge, som alle andre lande i
verden. Porsegene på at vinde det fornyedes. £n biskop
Henrik, der var viet til biskop i Holum, blev tilligemed
Thord Kakale sendt til Island med det ærende til lands-
folket, at de skulde underkaste sig kongen og give skat.
Gissur, der således blev tilsidesat og naturligvis var ilde
tilfreds med at delte hverv blev overdraget hans modstander,
gjorde en Rommerrejse. Thord og Henrik bleve snart uenige.
Efter to års forlab vendte biskoppen tilbage til kongen, og
da Gissur var kommen tilbage til Norge fra sin Rommerrejse,
indgik han venskab med ham, og forestillede kongen, at det
vilde gå bedre, hvis de to bleve sendte derover. Hvervet
blev nu overdraget Gissur; men han fandt det ikke så let,
som han havde tænkt, og kongen fandt heller ikke ham ivrig
nok. Begge medbejlere samledes atter i Norge. Men Thord
bad kongen sende Gissur bort, thi de to kunde ikke være
på ét sted. Mener du, svarede kongen, at jeg skal sende
min frænde bort for din skyld ? (Gissur var i fjerde led be-
slægtet med kong Håkon) eller vilde du heller ikke være i
himmerig e, når Gissur var der? Jo, det nok, svarede Thord,
når der var langt im ellem os. Han tænkte næppe på, al
han var så nær ved det. En aften, da han sad ved drik-
ken, 6k han kong Håkons brev, som indeholdt kongens
lefle, at han vilde sende ham til Island og gore ham til
den ypperste mand. Thord udbred: bliver det mig beskæ-
ret at komme ud, skal jeg heller aldrig mere forlade landet;
men strax efter svimlede det for ham, man måtte bringe
ham til sengs, og kort efter dede han. Nu var Gissur ene
tilbage. Kong Håkon gav da ham jarls navn, mærke og
60 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
lur, lod ham sidde i bojsædet hos sig, og lod sine skulet-
svende skænke for ham som for kongen selv. Gissur mang-
lede den gang (1258) ét år i de halvtreds. Efter nogle
års forlob bragte han landet til at sværge kongen troskab
og yde ham skat (1262-64). Hvor forskellig var tilstanden
nu fra for:
Der fortælles i Olaf den Helliges saga, hvorledes denne
konge gjorde et forsag på at få indgang på landet.
En sommer sendte han en Islænder fra Nordlandet, Tho-
raren Nefjulfson, en klog og snild mand, en stor farmadr,
som gærne var hver anden vinter på Island, hveranden i
Norge, over til Island i kongens ærende. Thoraren tog til
altinget, og da sagerne vare endte på lovbjerget, stod han
op og bragte kongens hilsen: Guds hilsen og sin sender
kongen alle høvdinger og landsstyremænd og hele almuen,
unge og gamle, at han vilde være deres drottinn, hvis de
vilde være hans ])egnar, og der skulde til alle gode ting
herske venskab imellem dem. Dertil svarede de: at de
vilde være hans venner, hvis han var deres ven« Da ved-
blev Thoraren : Og det felger med kongens venlige budskab,
at han til vennegave af Nordlændingerne vil bede om, at de
ville give ham det udskær, der ligger udenfor Ofjord og kal-
des Grimsa, hvorimod han vil forunde dem alle goder, som
hans land kan yde deres. Og navnlig sendte kongen dette
bud til Gudmund den Mægtige (riki) at anbefale denne sag,
thi kongen havde spurgt, at han havde mest herredomme på
Nordlandet. Men Gudmund svarede: Jeg er såre begerlig
efter kongens venskab, og dyrebarere er det, end det udskær
han forlanger; men kongen havde spurgt urigtigt, når han
troede at Gudmund havde roere at sige over een end andre,
thi den var gjort til almindbrug. Der holdtes da et mede,
den ene og anden sagde sin mening, og Gudmund anbefalede
meget kongens sag. Da sagde man, hvorfor Gudmunds bro-
der Einar ikke gav sit ord i laget, han var dog den mest
skarpsynede. Da sagde Einar: Jeg har talt lidet om denne
DE!V OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 61
sag, fordi ingen har opfordret mig, men når jeg skal sige
min mening, så betænker, mine landsmænd, hvad det vil
sige, at give skalle, gaver og pålæg til kong Olaf, som de
mænd i Norge; denne ufrihed vil jo ikke alene gå ud over
os, men over vore sonner og deres sunner, og al den slægt,
der bebygger landet, og denne trældom vil aldrig holde op.
Kong Olaf skal være en god mand, men han bliver dog
ikke ældre end gammel, og det vil gå som sædvanlig, at
der bliver kongeskifte, og hvorledes ville de følgende være?
Somme gode og somme onde. Ville I sende kongen gave,
falke eller heste eller sligt, gærne det! men give I ham
Grimsa, da vil han der kunne lægge en flåde, og have et
fast tilholdssted, og I ville snart se Nordmændene ro hen
til eders huse. Da råbte hele almuen, at del skulde aldrig
ske, og Thoraren Nefjulfson pakkede sammen og så nok
at hans ærende var endt«
F o r havde Island givet sig selv love, nu målte det
modtage dem fra Norge. Gissur Jarl havde sit sæde på gården
Stad i Reynenes i Skagefjord, og bestemte det for sin død
^^K.^S. M9sA®r. C^.^!*]®*^*^*^^ ^^^''t*^'*jk 5*1 ^^'^^ 1268 (ikke
1266) og er begravel der i kirken.^
I overgangsperioden fra den lid kong Håkons fordringer
på Island fremtrådte i gerning indtil Islands fujdkomne un-
derkastelse under Norg e 1273^ med et rundt lal fra 1250
til 1280, blev samkvemmet med Norge, der i grunden aldrig
ganske havde været afbrudt, bestandig slorre, og denne på-
virkning giver sig også tilkende i literaturen , skont den
endnu beholdt sit islandske præg.
Til denne tid her e endnu lo bredr e, Olaf Thordson, kaldet
Hvit as kald, og Slurla Th ordson, sonner af Sn orre Stu rlajsons
broder Thord Slurlason p å Hvani^i^ Dalesyssel, avlede med en
» Sturlungasaga III 92, 118, 286, 298. — FmS X 23-24,
93. - Isl. Annal, under årene 1247, 1248, 1258, 1260, 1262,
1268. - GhM I 478, 480
62 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
frille Thora. Olaf Hvitaskald fik sit tilnavn formedelst sine hvide
H i -IJII - . .
hår, i modsætning til en samtidig digter, Olaf Svartaskald.
Han deltog i Sturlungernes stridigheder, men ikke på vold-
som vis, og måtte i felge et forlig drage udenlands. Han
fulgte da med Snorre Sturlason til Norge (1237)j men blev
hos hertugen, og var med i slaget ved Oslo (1240), hvor
han stred på kong Håkons side. Efter den tid ophore brud-
stykkerne af hans digte. I følge hans egen beretning var
han i Danmar k hos kon g Va lde mar den Gamle ; han anfører
nemlig bemærkninger om runeskrift af Valdemar Danekon-
ning, som han kalder sin herre. Dette hans ophold i Dan-
mark bekræftes senere af hans slægtning Thorgils Bodvarson,
der sagde til kong Håkon ^ at hans farbroder Olaf havde
været i Danmark hos kong Valdemar, og hos ham vundet
megen hæder. Da Valdemar Sejer døde 1241, må hans
ophold i Danmark falde imellem 1239-41. Senere træffe
vi ham på Island, hvorThord Kakale, der (1247) drog derover
med biskop Henrik, indsatte ham til lovsigema nd (1248-50).
Anden ga ng blev han Jovsigemand 1252 og var det kun i ej år.
Han anbefalede den norske konges herredomme i nogle taler,
der endnu haves . Han boede på Hvam og senere på Stafaholt, og
må have undervist unge drenge, der skulde oplæres til præster,
thi der berettes om en Thorstein præst Titling, at han var
bleven oplært på Stafaholt hos Olaf Thurdson. Han døde
1259 . Han digtede draper om Thorlak den Hellige, om
hertug Skule, og om Håkon og om kong Valdemar Sejer i Dan-
mark; men på n^gle brudstykker nær ere hans skrifter tabte,
undtagen hans fortsættelse af Skalda, der findes blandt af-
handlingerne bag ved Snorra Edda.^ _
1 Sturlungasaga I 50, II 160-61, 166-67, 194, 196, 232. III
130, 138 og 139 (hans taler), 242. — FmS IX 436, 511 (slaget
ved Oslo). — isl. ÅDoål. under vedkommende år. — Finni Johan-
næi Hist. eccl. Isl. I 208. GhM I 29-30. — SveinbjOrn Egilson, i
den Arna-Magn. udg. af Snorra Edda II 62, 76, jfr fortalen s. Y og
DEM OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 63
Sturla Tbordson , der var fedt 1214, dellog i sin
yngre alder i sin faders stridigheder med Snorre Slurlason,
og yed den lejlighed var ban stundum^ når der sluttedes
forlig, i buset hos Snorre; han tilbr9gte en sommer der
tilligemed Paul Loptson. Siden vedblev han at deltage i
landets mange uroligheder, men der gives ham det gentagne
vidnesbyrd, at han var fredelig sindet, og vilde ikke anfalde
andres besiddelser med ufred. Han var l ovsigemand 1251
(et år). Men da han talte imod kong Håkon, og således
var af en anden mening end sin broder, havde han magt-
haverne imod sig, og kunde ikke vente selv al beholde fred.
Biskop Henrik erklærede ham for en fredsbryder, og Gissur
Jarl lyste sag imod ham på altinget. Yed sin datters bryl-
lup, hvortil Gissur var indbuden, blev ban imidlertid Gissurs
lensmand (lendr madr Gissurar jarls), og denne lovede ham
Borgefjord i len. Men næste sommer (1261) kom Hallvard
Guldsko fra Norge med kong Håkons brev, hvori Borgefjord
blev tildelt en anden mand, og det hans fjende, Rafn Oddson.
Del var en bitter skuffelse, som han udtalte i en bilter vise.
£ndnu i året 1262 var han på altinget, da Gissur Jarl og
Rafn forligedes; men næste år måtte han forlade landet.
Han kom til Norge, men^jvar næsten uden midler, og frygU
ede meget for kong H åkons vrede. Denne var imidlertid
fraværende på sit store tog mod Vesten, og dede samme
år på Orkneerne. Kong Håkons son Magnus, som han
henvendte sig til, tog da heller ikke vel imod ham, og vilde
ikke have ham i sin tjeneste. Ved en anden mands fortale
fik han imidlertid lov til at felge m ed kongen, da denne
sejlede fra Bergen; og denne lejlighed benyttede han. Han
fortalte nemlig på skibet sagaen om Jluld (Huldarsaga), og
fortalte den så godt og livligt, at alle trængte sig sam-
men omkring ham . Det yakle_^ dronningens opmærksomhed,
P. E, Miiller^ die fichlheit der Asalehre, s. 34. 75. — J6n Sigurds-
son, Løgsdgumannatal ok Idgmanna, Ssi s. 30-31.
64 DEN OLDNORDISKE LITERATUftS HISTORIE.
Og hun sendte næste morgen bud at han skulde komme til
hende og tage troldkooesagaen med (ok bafa med ser troll-
konu siiguna). £n stor del af dagen fortalte han da sagaen
i lyftingen for kongen og dronningen, og han fik ligeledes
lov li! a t kvæde et digt om kong Magn us selv. Det gjorde
sin virkning. Om aftenen lod kongen ham atter hente, tog
et selvkar med vin, drak ham til, og rakte Sturla det med
de ord: vin skal man tildrikke en ven. Nu måtte han også
kvæde det digt, han havde gjort om Magnus's fader kong
Håkon; og da det var endt, roste dronningen det meget,
og kongen sagde: det må jeg sige, at du kvæder bedre end
paven i Rom. _Nu var kongens nåde vunden, og det i den
grad, at han overdrog Stu rla at forfatte (selja^ saman) hans
fader kong Håkons historie under kongens egen vejledning
og de kynd igste mænds fortælling. Sturla fik orlov at fare
til Island, når skibe gik; men han vendte atter tilbage til
Norge, og blev ved denne sin anden udenlandsfærd endnu
mere hædret af kong Magnus. Han blev ferst hans hird-
mand, så skutelsvend, og digtede mange kvæder om kongen,
og ned megen hæder derfor. Også hans hustru og sonner
kom derover; hans son Thord blev viet til præst, og blev
kong Magnus's hirdpræst. _0m Birger jarl i Sverig ('{'1 265)
digtede St urla ligeledes en flokk på tolv viser, hvorfor han
fik en kostbar klæd ning i Ion. I et mede mellem kong
Magnus og Birger Jarl foredrog han også en drapa om jarlen,
der indbod ham til Sverig, men hans hu stod til Island.
Under et senere ophold i Norge skrev han endelig kong
Magnus's historie, dels efter breve, dels efter kongens egen
vejledning^. I året 1271 (men ikke 1265) blev han med
flere mænd sendt til Island med den ny lovbog (Jårnsida),
som kongen vilde have antaget der. Han blev Islands forste
lagmand (12 72) og beholdt denne værdighed, indtil der op-
stod en strid imellem præster og lægmænd (um stadamål),
da han selv frasagde sig den og rejste til Norge. Han
vendte atter tilbage (1277-78) og levede så i megen anseelse
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 65
på sin gård Sladarhol i Dalesyssel, hvorfra han flyttede til
oen Fagere i Bredefjorden, hvor han d ede 128 4. Han op-
nåede en a lder af 70 år, og danner ligesom slutningsslenen
i den gam le sagaskriyning og digtekunst, der nu tillige blev
stærkt påvirket af k ongem agten.^
Ved fo rbindelse n me d Norg e måtte Island dele dette l ands
politiske skæbne, og gik tilsidst med de t over til Danmark.
Overgangen til foreningen med Norge var s ket gradvis, og
friheden var i grunden gået under i vilkårlighed, da den
aflastes af enemagten. Landets aftagende gik derfor efter-
hånden for sig og med det sank literaturens selvskabende
kraft. Vistnok bidrog foreningen med Norge til at kvæle
de sidste tiders vold, hærfærd og drab; stridighederne
imellem de mægtigste slægter afgjordes gærne ved voldgifts-
mænd fra Norge, og de mest indflydelsesrige mænd sagte
deres anseelse hos den norske kongehird. Islænderne havde
vel i deres overenskomst med den norske konge 1262 be-
tinget sig, at de kongelige sysselmænd i Island skulde være
indfadte af de gamle goders familier, men dette blev dog fra
kongens side ikke overholdt, og gentagne klagemål lede
over, at Nordmænd bleve ansatte på Island. Islændere
tjente til en lid også i Norge. Som exempel kan anferes
Gissur Bjornson Galle, der var fadt 1269 og opkaldt
efter sin slægtning Gissur Jarl Thorvaldson. Han drog
* Stnrlungasaga II 172; III 60 og 170. IH 142, 148, 161, 166,
296, 297, 303-307, 308, 313; IV 35, 73.— isl. Annél. under ved-
kommende år. — Finni Johannæi Hist. eccl. Isl. I 208, 210-11. ~
Sturlas levnet foran Hkr 5. d. eller Håkon HSkonsons saga. —
Bjarne Thorsteinsons fortale til Stnrlungasaga I, VII-XI. — GhM I
30; II 726. — Om Sturlas lagmandstid og når han bragte lovbogen
Jårnsida til Island: ién Signrdsson, Ldgmannatal og ISgsSgumanna
i Ssi II 31, 36-39. — Tbord Sveiubjdrnson i Historia Jarnsidæ
foran den Aroa-Magn. udgave af loven, s. X, XV.
1861 ^
66 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
1309 over til Norge, blev hirdmaDd, og brugtes i flere
offenlige sendelser. 1324 vendte han tilbage til Island, og
dede på gården Videdalstunga 1370, 101 år gammel.
Istedenfor de verdsliges overmod , d er havde sv ækket landets
kræfter, trådte der endelig et andetø der_aldeles nedbrød
dem, de gejstliges. Allerede forud , omtrent fra 1240 af,
vare biskopperne norske, af hvilke i det mindste nogle,
efter Finn Jonson s udtryk, mere lagde vind på at lægge
landet under den norsk e konge, end under Krislus. Deres
eflerfelgerc vare ligeledes udlændinge, der snarere kunde
anses for eventyrere end for klerke. På altinget gik for-
handlingerne især ud på afhængigheden af Norge, ny loves
indførelse og størrelsen af landets skattegæld. 1280 var
Jon £inarson kommen ud med kong Magnus Lagabøters
lovbog, der efter overbringeren fik navn af Jonsbogen, og
blev lovtagen næste år; 1306 målte han afgore en stor
trætte på altinget om skattegæld til kongen. 1354 kom
på kongens vegne Ivar Yigfusson Holm, og Gk berredommet
over landet, der blev ligesom en stor forpagtning og over-
gaves til den hojstbydende. Alle disse forhandlinger, trælter
ionellem landets indvånere og de oversendte magthavere,
imellem de enkelte rigmænd, deres svogre og frænder, frem-
byde ingen interessante begivenheder. Og med di sse ulykker
forbandt sig landeplager, jpulkan udbrud, jordskælv, kvægdød
og hunge rsnød. År for år gentage annalerne: 1284 var der
kvægdød, mange mennesker døde af sult, og mange gårde
bleve øde; 1285 herskede megen sot i Vestfjordene; om-
trent fra 1287 fulgte flere år efter hinanden med mand død
af sult; 1321 var et stort uår, og mange mennesker døde
vide om af hunger. Den sorte død, der hjemsøgte Norge
1349 og 1350 kom rigtig nok ikke til Island, men det
følte dog trykkel deraf, da der ingen skibe kom fra Norge
og alle lande vare edede. Delte var kun en indledning til Islands
følgende nød og elendighed, efter at en frygtelig braddød, den
såkaldte store plage (plagan mikla) i tre år, 1402-4 havde hjem-
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 67
sagt det. Handelen var gået over i freminedes hænder, efter
at landet havde lidt af bornekopper og anden landsfarsot.
JJnder disse landeplager tog befolkningen i begyndelsen og
den første halvdel af del 15de århundrede skrækkelig af,
nogle mene a t den endog fra 120,000 sjæle, som den i
det 12te århundrede skulde have udgjort, er svunden ned
under det halve eller til en trediedel. Det er udentvivl en
sand, men sorgelig skildring der gives af dets tiisland efler
disse nedbrydende århundreder: Oldtidens historiske kund-
skab forfaldl hos de lærde, smagen hos digterne, agerbruget
blandt bonderne; lægfolk mistede deres gamle friheder,
landet sin handel og sefart, og biskopperne fik næslen kon-
gelig magt.^
finder disse omstændigheder måtte literaturen sygne,
og næslen de ud. Det gamle belleliv var forsvundet, det
ny indhold var lomhed eller ned. Hvo kan have sands
for del åndige liv, når han må kæmpe for at få de ferste
legemlige fornedenheder tilfredsstillede? Hvad skulde de for-
tælle? Trætter om gods og deres biskoppers levnet. Hvad
skulde de synge? Om jomfru Maria og helgene, uendelige
rimur (rima) om fabelagtige helte. Hvad der havde nogen
livskraft måtte leve af forlidens minder, og det mærkeligste
ved denne tid er, at den gentog dem: alle de ældre digte
og fortællinger måtte gennemgå den. To ting ere da klare:
det ny der fremkom malle stå tilbage for det gamle; det
gamle, der blev bevaret, måtte gennemgå denne trængselstid
og komme til os i brudstykker eller udtværet og forvansket.
Af denne landets og literaturens tilstand forklares tillige,
^ Espolin, Årbækr Islands, I. bind. — Isl. Annal, under ved-
kommende år. — Bj(Jrn å Skardsé, Annal. — Peder Clausen, Nor-
ges beskrivelse. — Tbord Sveinbjdrnson, i forialen lil JÅrnsida, s.
IV -y, — De la Roqaelte, Notice sar PIslande, i Ballelin de la
Sociélé de géographie, octobre 1848.
68 I^EN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
at der ikke haves betydelige eller sammenhængende efter-
retninger om de mænd, der befordrede literaturen. Den
mærkeligste e r Hauk Erlendson. Da Slurla Thordson fra-
sagde sig lagmandsembedet, blev Erlend Olafson hans
eftermand; 1290 ble? han af kongen forlenet med Vest-
fjordene. Han dede 1312. Hans son Hauk (i norske di-
plomer herra Haukr logmadr) var Islands lagmand 1294-99;
1303 opholdt han sig i Bergen, og skal fra 1304-16 have
været Gulethings lagmand. 1 alt fald vendte han tilbage til
Island, hvor han dede 1334. Han fortsatte Landnåma,
og efterlod sig håndskrifter, der ere bekendte under navn
af Hauksbék. Ved samme tid, 1334 elier 1335, dede præsten
Thorstein Illugason på Grenjadarslad, der berommes, foruden
for sin håndgerning, tegning og udskæring, tillige for bog-
skrivning (bokagerd). Blandt andre lærde mænd der fore-
komme er præsten Einar Haflidason den bekendlesle fra
dette århundrede. Han var flere gange officialis og dade i
en hoj alder 1393« Han skrev Laurentiussaga , den sidste
islandske saga vi kende, samt annaler. — Berg Sokkason,
oplært i Munkethverå, hvis abbed han var fra 1325 til 1334,
da han formedelst sygelighed afgik, og atter fra 1345 til sin
dad, som der menes 1350. — Jon Haldorson, en Nordmand
af Prædikebredrenes orden, en anset klerk, der længe havde
studeret udenlands i Bononia og Paris. Han blev biskop i
Skalbolt 1322 og dade på et besag i Bergen 1339. Han
skal være forfaller til det stykke om Absalons ded (i FmS
Il 440), der noksom vidner om den fordærvede historiske
smag. — Arngrim, abbed i Thingare 1350, der siden blev
afsat og gav sig i kloster i Bergen, men alter blev indsat i
sin værdighed og dade 1361 eller 1362, var forfatter til
Gu6mundar saga ins goåa Hélabiskups. Den bercimteste digter
fra d enne tid, Eystein Asgrimson, var munk i Thykkvaby.
^ler en strid med biskop Gyrd, som han nidede, digtede
han til j omf ru Marias_ ære^jjigtet Lilja, j)m hvilket det blev
til mundheld, al alle skalde anskede at have di|[tet det (oli
DEN OLDNORDISKE L1TBRÅTURS HISTORIE. 69
skåld vildu Lilju kvedit hafa). Han drog 1361 udenlands
med biskop Gyrd; de andre skibe satte til, men det han
var på kom om hesten til Helgeland. Han drog til Helge-
sæter kloster i Throndhjem, hvor han dadc. Einar Gilsson
(lagmand 1367-68) forfattede en rima om Olaf Haraldson
eller slaget ved Stiklestad. Præsten Thomas Snorrason (f
1365) anses af Finn Magnusen for forfatter til en samling rimur
om Gronlands lagmand Skald-Helge. Bjorn £inarson, kaldet
Jorsalafarer, gjorde, som tilnavnet viser, en rejse til Jeru-
salifem, og drog siden til Gronland. Hans Itinerarium , der
endnu menes at have været til på Arngrim Jonsons tid, er
tabt. Han dede 1415. Med ham fulgte efter sagnet
Einar Fostre som hans skald og skemtemand (skemtunar-
madr), og som sådan skal han have forfattet en rima
(Skldarfma), der ikke er trykt. Til Islands stormænd på
denne tid herer endelig: Lopt Guttormson, ridder, der
efterlod sig 80 storgårde, men dede efter sagnet i en fattig
hytte. Han var tillige en stor skald og forfatter til et kvæde
kaldet Hattalvkill. Han dede år 1434. ^
^ Erlend Olafson: Starlungasaga IH 308. fsl. annal, fir 1312.
Haak Eilendson: Isl. annal. — J(5n Sigiirdsson, L6gs6gu-
mannatal og Idgmanna i Ssi II 46-47. — Norske diplomer fra
1306 og 1309 hos Suhm, Danm. bisr. II 531, 630. — Gh.\1 I 33.
Men især P. A. Munchs afh. om ham i AnO 1847 s. 169-216.
Adskilligt synes endnu ikke at være oplyst. At han var Gulethings
lagmand, som han kaldes i et norsk diplom fra 1311, anser Finn
Magnusen for urigUgC. — Hauksbék Arna-Magn. nr 544, 4 og
nr 371, 4. Se om dem GhM I 36, 47, 344. Suhm XII 254 siger,
at Hauk lagde sidste hfind på Skålda; hvorfra Suhm har det, ved
Finn Magnusen ikke.
Thorstein Illugason: fsl. ann&l. fir 1334.
Einar HaQidason : Islandske annaler (fortalen). Forfatter til Lau-
rentiussaga, se Gudbrandr Yigftisson i fortalen til BS I, LXXXYII,
Laurentiussaga er trykt i BS I 887-914.
Berg Sokkason : Isl. annal. — Ritgjdrdir tilheyrandi Snorra Eddu^
70 DEN OLDNORDISKfi LITERATURS HISTORIE.
Island s forbindelse med Norge gjorde Norge til hoved-
lande t. Den litcratur, som Island havde fostret, droges der-
ved_ endnu mere over til Norge og blev afhængig af for-
holdene der; på den anden side vandrede den lilerære
udvikling, som Norge modtog fra syden, over til Island.
To ting tildrag e sig da især opmærksomheden: bevaringen
af det gam le, som tilherte hele Norden, og udbredelsen af
det ny, som kom fra syden.
Sandsen for det gamle, det ægte nordiske, slevedes vel
efterhånden, men flere omstændigheder vidne om at den
endnu en rum tid ikke blev aldeles udslettet. Selv efter at
SveinbJ5rn Cgilssons eptirmÅli s. 250. J6n Espolin sætter hans ded
ved 1350.
Jon Haldorson: Isl. annal. — Langes Norske klostertiist s. 238.
Arngrjm, abbediThingere: Isl. annÅI. — Arfvidsons fortegnelse
over hSndskrifler i Sv. fornskriftss. saml. Srsmedet 1847, s. 9.
Hans Gudmundar saga g<5da er trykt i BS II 1 flg.
Eystein Asgrimson: isl. annal. — Finni Johannæi Hist. eccl. Isl.
II 104 flg. Langes Norske klosterhist. , s. 238. — Digtet Lilja i
Finn! Johannæi Hist. reel. Isl. Il 398-464 og oftere særskilt.
Einar Gilsson: GhM II 420. Hans rima om slaget ved Stikle-
sted findes i Fiatebogen ^ hvis indhold anferes i Sagabibl. III 443,
men da tilnavnet Gilsson der er forbigået, er den fejlagtig lillagt en
anden langt beromtere digter Einar Skulason. — Logsogumannatal
og Idgmanna af J6n SIgurdsson — Flere af hans digte findes i
Gudmundarsaga af abbed Arngrim i BS II. — Olafsrima er trykt
i Flateyjarbék 18-11.
Thomas Snorrason : Isl. annal, angive hans dedsår. Hans rimur
om Skåld-Helge findes i GhIVl II 442, roen at han er forfatter er
kan en les gælning.
Bj6rn Jorsalafarer og Einar Fostre: GhM 11439. Hos Halfdan
Einarson, Sciagraphia s. 47^ nævnes en Sigurd med tilnavnet fostre.
LoplGuttormson: Bjdrn k Skardså, Annal. — Håttalykill Lopts
Guttorrossonar, udg. af Hallddr Jakobson, Kauproannahdfn 1793^ og
Schrfider, Upsaliæ 1816-17, 4. (Arfwidsons fortegnelse s. 340
DEN OLDNORDISKE LlTERATUHS HISTORIE. 71
der ingen ny sagaer bleve skrevne, varede dog læsningen
af de gamle ved. Man har vel bemærket om kong Håkon
Håkonson, al han ingen forkærlighed viste for den nordiske
digtekunst, og al ingen islandsk digter lod sig here ved
hans hird, hvilket dog lader sig forklare af hans fjendskab
til de skalde, der nærmest havde lejlighed til at besynge
ham (Snorre Slurlason og Slurla Thordson); men har han
under sin lange og virksomme regering ikke givet slående
beviser på sin yndest af den gamle literatur, så er del så
meget mere rerende at se ham på sit yderste vende tilbage
til den. I Kirkevåg på Orkneerne, hvor han dede 1263,
lod han under sin helsot forst læse bibelen, latinske beger,
for sig, men da han fandt det for anstrængendc at fatte
meningen af dem, lod han læse norske beger (norrænar bækr),
ferst hellige mænds sagaer, og da de vare ude, de norske
kongers fra Halfdan Svarte af og så fremdeles, og endelig
lod han læse Sverres saga for sig nat og dag, al den slund
han var vågen. Under hans son Magnus Håkonson Laga-
beler (1263-1280) se vi endnu store historiske sagaer af
Sturla Thordson blive til efter kongens egen foranstaltning,
skont det tiltrækkende ved sagaen om Huld allerede stærkt
minder om smagen for eventyret. Hvo kan tvivle om, at
de gamle norske kongesagaer, der så at sige vare ^^de mæg-
tigste aristokratiske slægters adelsbreve'', heller ikke under
de felgende konger kunde forgå? Stormændene, som Giske-
slægtens hoved, firling Vidkunnson (f 1355), målte på
deres gårde samle sig bogsamlinger deraf, og bestandig forny
dem ved afskrifter. Lov givningen, der var en mere væsenlig
fornedenhed for landets indre udvikling, fik derimod en
bloms trende periode under Magnus Lagabeter^ der just deraf
fik sit tilnjynj og^ ^®*^®_^li^_en vigtig kilde til 2®dl]ge-
holdelsen af det gamle norske ^^rog, indtil de gamle ud-
tjente love, efter forbindelsen med Danmark, måtte dele
skæbne med de gamle sagaer. Da rimene afleste de ^amle
drapaer og eventyr den historiske saga, opherte også den
72 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
nordiske poesis ejendommelighed. Den skabende krafl var
svækket, og blev erstattet ved efterligning. Men da det er
poesiens guddommelige kraft, der knytter og leser alle
litcraturens bånd, så var også den tid kommen, da den
næsten totale adskillelse af de tre nordiske rigers sprog og
literatur stærkt forberedtes, og ferst efterhånden ad ganske
andre veje kunde knyttes på ny.
Norges historis ke forbi ndelse med de sydlige lande var
tidlig begyndt. Det græske kejsersæde tildrog sig deres,
som alle Nordboers opmærksomhed. De besegle det, dels
til lands igennem Garderige, dels ad sevejen mod vesten.
Harald Hårdråde tog den ene vej, Sigurd Jorsalafarer den
anden. Kong Sverres broder £rik opholdt sig i Miklegård
med Endride den Unge; og Endrides fortællinger om de
fremmede sæder og skikke gave, 1152, anledning til Rogn-
vald Jarls og Erling Skakkes tog til Spanien, Jerusalem og
Miklegård. Nordmænd forenede sig ligeledes med danske
mænd , der efter at budskabet om Jerusalems indtagelse af
sultan Saladdin (1187) var kommen til Danmark, i et mede
i Odense besluttede at foretage en Jorsalrejse. Ved gejst-
ligheden vare jo derhos alle kristne knyttede sammen ved
et strålebånd^ der havde sit midpunkt i Rom. Under Håkon
Håkonsons regering blev forbindelsen med syden især levende.
Flere kardinaler opholdt sig ved hans hof; Kardinal Vilhelm
kom til Norge, for at krone ham. Andre gejstlige kom did
som sendinge, thi dertil brugtes den gang de lærde. Historie-
skriveren Matthæus Parisiensis, munk i St. Albans i England,
var to gange i Norge : ferste gang 1247, da han bragte den
franske konge Ludvig den Niendes indbydelse til den norske
konge, at de i forening skulde giire et tog til det Hellige
land, under hvilket han vilde overlade befalingen over yderes
flåde til den norske konge; anden gang 1248, da han blev
kaldet over, for at reformere Holmekloster (på Munkholmen),
hvilket naturligvis krævede et længere ophold. Men endnu
nærmere indflydelse på literaturen havde kongedatteren Kri-
DEN OLDNORDISKE LITERATVRS HISTORIE. 73
Stines brudefærd til Spanien. Præsten Elias kom tilbage
derfra 1256, og bragte den ferste efterretning om det spanske
sendingetog, der vilde komme til Norge, for at bejle til
kongens datter for en spansk prins. Næste år skete Kristi-
nes pragtfulde rejse til Spanien med et felge af landets
anseeligste mænd. Vejen gik igennem Frankerig. Blandt
disse mænd næ?ner sagaen Andres Nikulåsson , der på til-
bagevejen opholdt sig i Frankerig i tolv måneder, medens
nogle af de andre medfelgere vendte tilbage til Norge til ses,
og andre, Ivar Engelson og Thorlaug Bose, droge til Jerusa-
lem. Det er da den dominus Andreas Nicolai, der nævnes
i et for nylig fundet brudstykke af et Itinerarium, som må
have indeholdt en beskrivelse over en rejse i Spanien^ Syrien
og Palæstina, og må være forfattet en del senere end rejsen
(året 1271 forekommer deri). Forfatteren dertil menes at
være den frater Mauritius, der to gange nævnes deri, og i
historien omtales som kong Magnus Håkonsons sendebud
til Skotland. Til denne spanske rejse knytter sig endelig
en gammel^ om end næppe tilstrækkelig hjemlet beretning i
fortalen til Blémstrvallasaga om mester Bjorn eller Bjarne i
Nidaros, korsbroder i Norge, som i kong Håkon den Gamles
fyrretyvende regeringsår rejste med kongens datter Kristine til
kejser Frederik i Spanien, der giftede hende med sin. broder
Henrik, og ved denne lejlighed på Tysk herte det eventyr
fortælle, som han bragte hjem med sig til Norge_(kong
Diderik af Berns sa ga eller Vilkinasaga). Fra denne tid
(omtrent fra 1264) kan man i alt fald antage, at deslige
sydlige eventyr, tildels beslægtede med nordiske sagn og
myther, fik indgang i Norden. Og under Magnus Lagabeters
efterfølgere Erik Magnusson Præstehader (1280-1299) og hans
broder Håkon Magnusson (den Femte 1299-1319) fortsattes
denne smag for sydlig digtning og fortælling; Latin og Norsk
gik jævnsides med hinanden ; og lovstudiet, især kirkelovenes,
fortrængte den gamle poesi og saga. Under den ferste
konge haves en fortælling om en norsk stormand, som be-
74 DEN OLDNORDISKE LITERATUBS HISTORIE.
nytlede sig af præsten Laurentius, der siden (1224) blev
biskop i Holum, til at få forfattet et frierbre? på Latin.
Samme Laurentius fandt en stor velynder i erkebiskop
Jorund, der imidlertid frarådle ham at digte viser, thi ^ver-
sificatura nihil est nisi falsa figura'', og derimod formanede
ham til at lægge sig efter kirkeloven. Denne lærte han så
af en klerk Jon Flæming (fra Flandern) der havde studeret
i Paris og Orleans, og nu på sin side evede sig i at
prædike på Norsk. Under Håkon Magnusson levede den
lærde kantsier, magister Åge, der i el mede i Bergen (1301)
holdt en tale om en konges forhold til sine undersåtter,
ferst på Latin, siden på Norsk. Kong Håkon selv var også
lærd, men tillige en ynder af den moderne romantiske digt-
ning. Der gives ham i en af disse fortællinger det vidnes-
byrd, at han lod mange riddersagaer oversætte på Norsk
fra flræsk el ler Fransk. Han ægtede (1299 eller 1296)
dronning Eufemia (• }* 1312), en datter af grev Gunther til
Rupin i Mark-Brandenborg; efter hende have Eufemiaviserne
navn, tre d igtninger, som hun lod oversætte på Norsk, hvor-
fra de atter bleve oversatte på Svensk og Dansk. Efter
kong Håkons ded , blev hans endnu mindreårige datler-
son Magnus, kaldet Smek, konge i Norge og Sverig
(1319-1350). Da han tillige, under Danmarks oplåsning,
forenede Skåne med sine to riger , kunde Norden nu have
antaget en ny skikkelse. Norge og Sverig kunde have
sluttet sig nær sammen med de danske lande på hin si-
de Oresund. Men som bekendt tog det en ganske anden
vending. Magnus Smek måtte afstå regeringen til sin son
Håkon Magnusson (den Sjette, 1.^50-1380), og Valde-
mar Atterdags dalter Margrete havde med ham en son^
Olaf Håkonsson, der blev arving til Danmark og Norge.
Efter Olafs ded (1387) herskede Margrete i Danmark og
Norge (13S7-1397) og endelig over de forenede tre nord-
iske riger (1397-1412.) Island herte til Norge.
DEN OLDNORDISKE LlTERATURS HISTORI^. 75
DEN POETISKE LITERATUR.
Golhe _(Aus meinem leben) anferer som et gammelt
ord : Zuwachs an kenntniss ist zuwacbs an un ruhe . Han
anforer det i anledning af sit ophold i Dresden for at bese
den derværende malerisamling, og sigter derfor især til den
uro i sindet, som opstår, når begynderen, forudsat, al hans
sind er nogenlunde dybt, vil ordne hvad han har set og
forseger at tilegne sig det. Hvo der vil , kan efterlæse
stedet hos digteren selv, og mange mindes måske, hvilken
virkning denne anstrængelse gjorde på ham.. Men det gamle
ord lader sig anvende i en langt mere udstrakt betydning,
når f. ex. videnskabsmanden Jgennem en lang årrække har
segt at erhverve en vis kundskab, når han har gennem-
grandsket det bekendte, og formener at have tilegnet sig det,
når han endog selvstændig har behandlet det, men derpå,
jo dybere ha n trænger ind der i, end elig ser d en fas te gr und-
vold, hvorpå han troede at stå, efterhånden ^t synke sam-
men unde r sine fedder. Da fyldes sjælen med uro; da
opfordres den endnu engang til endelig at komme efter
sandheden, ikke at hylde det almindelig antagne, men at
finde det som virkelig har været. Tillader han sig endelig
at udtale det, hvortil han således efter megen forskning og
overvejelse er kommen, vil det måske hende, at han ser
morkt, hvor han dog i grunden ser klart.
Dette lader sig også anvende på den oldnordiske eller
islandske literatur, og hvad der med den står i forbindelse
i de nordiske riger. Det er et ganske uendeligt knor, som
er fremkommet og tildels daglig fremkommer i denne retning;
og der herer meget til i disse tildels resultatlese , tildels
urimelige, hinanden modsigende fuldstændige undersegelser
og brudstykker at holde sig oppe, at Onde og erkende
sandbeden og med fynd at udtale den. De forelæsninger,
som jeg oftere har holdt over den oldnordiske literatur
(dette ord taget i den videste udstrækning), fremkaldte
• V
76 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
derfor undertiden min uro; thi der opstode under dem alle-
hånde tvivl hist Og her, som jeg indtil videre sked tilbage,
da mit formål nedvendig måtte være hos tilhorerne at vække
kærlighed til denne literatur, ikke at afskrække dem fra den
ved at fordybe mig i undersegelscr, hvor jeg måske selv
ingen vej kunde komme; nu derimod, da jeg på ny og for
sidste gang gennemgår disse forelæsninger, er der intet der
hindrer mig fra at meddele det, der ved den endelige drøft-
ning kommer frem for mig, uanset om det stemmer eller
ikke stemmer med denne eller hin mands eller den store
hobs mening. Mit med og mit mål er derved blevet videre
og storre, men også mere ophojet. I det jeg samler det
bekendte, underkaster jeg det tillige en prøvelse, såvidt det
står 1 min magt.
De t vende hovedafdelinger af den gamle islandske lile-
ratur er som bekendt, Edd aerne og Sagali teraturen. De skulle
derfor forst og især være genstand for en betragtning.
Ordet Edda betyder oldemoder (modir: moder, amma:
bedstemoder, edda : oldemoder; åi og edda: oldefader og
oldemoder, i Rfgsmål). Man kunde kalde en gammel sam-
Jljng således, for at udtrykke dens ælde og ærværdighed.
Et dansk håndskrift fra Ribe kaldes ligeledes Oldemoder ^
På Islandsk er ordet edda, brugt eller anvendt på digtning
eller digtsamling, ikke gammelt, og forekommer næppe tid-
ligere end i det fjortende århundrede. Det forekommer i
digte fra 1345, 1358 og 1370, samt i et digt fra 1385-93,
i forbindelserne: eddulist (ars poética), og cddureglur (præ-
cepta poética^). Den dobbelte betydning af oldemoder og
ypperlig kunst eller poesi samles i den oprindelige betyd-
ning : det som danner spidsen af noget, af en slægt eller
^ Pontoppidans annaler II 277. På Frisisk hedder en oldemoder
Edde efter Kalvaderus; hos Outzen findes ordet ikke.
^ Sveinbjorn Egilsson, Ritgjørdir tilheyrandl Snorra Eddu, s. 251.
Jfr sammes Lexicon poétlcum under Edda«
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 77
AUfJ^l'^^li^ Jacob Grimm ^ forklarer edda ved : proavia, origo
gencris; summa auctoritas, og om digtningen acumen; og
henfører det til roden iz, azd, uzd (mesog. izdan, azd, Hert.
uzdun), hvoraf mesog. azd, genus nobile, allhochd. art
(lat. ars, art-is), angels. ord, isl. oddr, en odd, spidsen.
^J[ oddr (aldar oddr, princeps yirorum) er altså afledt hun-
konsformen edda, den som står i spidseru De andre for-
klaringer af ordet Edda ere for kunstige til at komme i
betragtning; ja man må undre sig over at islandske sprog-
mænd have kunnet falde derpå: af navnet på skjo4dmeen (
Hetha hos Saxo; af Sæmund hin Frodes gård Odde (Jii^®- '
som ordet bredda af broddr''); af odr, forstand, visdom,
digt (f^Iigesom sleiM kommer af sl6d'') o. desl.^
Der gives to samlinger, som fere navnet Edda; Sæm unds
Edda og Snorres Edda, eller, efter ald^ren,^den ældre og
den yngre, eller, efter indholdets hovedform, den poetiske
og den prosaiske. Sæmunds Edda er nemlig en samling
af digte, Snorres indeholder mythiske fortællinger i prosa
og afhandlinger, der tjene til at oplyse den gamle poesi og
det gamle sprog. Snorres Edda blev bekendt i Danmark
forend Sæmunds, men vi må ikke desmindre omtale denne
forst, thi den er i sig selv ældre og den anden at anse
som en slags kommentar dertil, hvorfor Nyerup^, halvt for
alvor, halvt spegende, for at give et begreb om deres sam-
menhæng sagde, at de forholdt sig som Luthers Katekismus
til Pontoppidans Forklaring.
SÆMUNDS EDDA, ikke af Sæmund.
Island, som i fortiden havde været poesiens fosterland,
havde siden i mange lider været og var endnu udsat for
1 Deutsche grammatik, II (1826) 63.
< Arnås Magnæas i Vita Sæmundi, i Edda Sæmundina I, XXI.
Finn lUagnasen, Indledning til forelæsninger over de eddiske digte,
i Molbechs Athene, VI 1816, s. 138.
• Nyernp om Edda i Skandln. literaturselsk. skr. 1807, IL
78 DEN OLDNORDISKE LlTERATDRS HISTORIE.
trykkende kår, og på Nordens fasliand havde man endnu
kun begyndt at beskæftige sig med det gamle Norden , og
det endda kun i snævre kredse. Ved Torfæus fremdroges
historien. Worm skabte oldlidssludiet og kong Frederik
den Tredie yndede og benyttede det. Snorres Edda blev
bekendt og betragtedes som et vidunder; men der skulde
fremkomme et storre særsyn. Brynjulf Sveinson, der 1639
var bleven biskop i Skalbolt, fandt i året 1643, eller ^^kom
i besiddelse a f^^ et gammelt håndskrift ^ der indeholdt en
stor del san ge. Hvor? hos hvem? hvorledes? derom mangle
efter retninger, pet er det håndskrift^, der under navn af
Cpdex regius bevares på det store kongelige bibliolhek
(Gamle kongelige samling nr 2365, 4), og rimeligvis af biskop
Brynjulf blev foræret til kong Frederik den Tredie^. Forpå
(på det ferste blad) af denne codex står monogrammet LL, d. e.
lupus loricatus (Brynjulfr) og årstallet 1643. Biskoppen lod
den tillige afskrive på pergament (in recenti membrana), og på
denne afskrift skrev han med egen hånd: Edda Sæmundi
multiscii (d. e. Edda Sæmundar hins fréda) , thi efter et
sagn, der skal have været langt ældre end Brynjulfs tid,
blev denne samling tillagt Sæmund Frode ^. Denne afskrift
mener man, har Brynjulf sendt til Stephanius i Sorø, thi
Worm skriver til Stephanius den 7de februar 1646 : Eddam
Sæmundi accepissc te audio; og under 27de februar svarer
Stephanius: Eddam Sæmundi Sigfussonii accepissi me veris-
simum est. Han kalder den tillige et immensi pretii
xs^iiriXiOVj certe libcr est rarissimus, siger han, et multa
continet antiqua^ vetusta^ sepulla. Det hedder dog også, at
1 Werlauffs Bibliolhekshist. s. 29.
^ at SæmuDds Edda kaldtes således fdr Brynjulfs tid forsikkrede
Torfæus, 60 år gammel, Arne Magnusson at have hert af sin fader.
((Men dette'\ bemærkes der i P. A. Munchs eller Ungers udgave
(Christiania 1847) fortalen s. Y, må vel kun anses som et lost
og lidet tilforladeligt udsagn.^*
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 79
Torfæus siden Ok denne membran - afskrift til foræring, og
havde den på Arne Magnussons tid^.
Fra originalen, hin codex regius på det kongelige biblio-
thek, ^^nedstammer middelbart eller umiddelbart alle de
papirshåndskrifter af samme indhold, som man nu kender".
^en er skreven med en temmelig antik hånd, sandsynligvis
_ijbegyndelsen af det 14de århundrede."*
Den poetiske Edda indeholder dels en samling af my-
thiske digte, dels en række af historisk - mytbiske sange,
især om Volsungerne, og et mythisk-krislcligt digt, kaldet
Solarljod, Solsailgen.
Den codex regius, som findes på det kongel. bibl. og
tillægges Sæmund Frode , indeholder på 46 blade:
Voluspå, Hamarsheimt,
Håvamål, Yolundarkvida,
Vaf[)riidnismål, Alvissmål,
Grimnismål, Hclgakvida i, ii, iii,
Skirnisfor, Sigurdarkvida i, ii,
Harbardsljod, Fåfnismål,
llymiskvida, Sigrdrifumål,
Ægisdrekka, Brynhildarkvida ;
men her imellem 34te og 35te blad er en stor lacune, så
der mangler slutningen af Sigrdrifumål og begyndelsen af
Brynhildarkvida ;
Guc^runarkvida i, Atlakvida,
Sigurdarkvida iii, Atlamål,
Helreid Brynhildar, Gudrunarhvot,
Gudrunarkvida ii, iii, Hamdismål.
Oddrunargrålr.^
^ Se Stephanii Noiæ in Saxonem s. 16-17, 93. — Arnås Mag-
næus, Vila Sæmundi malliscii, s. VII, IX, XI (i Edda Sæmundina
I), _ Wormii Epistolæ I 267, 269. jfr Fhm Magnusen, Indled-
ning til forelæsninger over Edda i Molbechs Athene VI 116.
^ P. A. Munchs udgave, fortalen s. V, XIII.
* P. A. Mancbs udgave, fortalen s. XV.
80 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
Foruden codex regius Ondes i den Arna-Magnæanske
samling, nr 748, 4, et membranfragment, der tillige inde-
holder Skålda (af den yngre Edda). Heri findes:
Den sidste halvdel af Harbardsljod,
Baldrs draumar (eller Yeglamskvida), som ikke
Ondes i codex regius,
Sklrnismål indtil den 28de strofe,
yaf[)ri!idDismål fra 2den linie af den 28de strofe,
Grimnismål,
Hymiskvida,
de ferste linier af den prosaiske indledning til
Volundarkviåa^.
Foruden disse kunne jo andre, måske endog ældre,
membrancodices være gengivne eller benyttede i papirshånd-
skrifterne, hvilket imidlertid ikke nojere lader sig bestemme.
Og kun i papirsafsk riftern e findes d e fire :
Grougaldr, Hrafnaga ldr OÅins,
Fjolsvinnsmål, _ Solarl jod «.
Desuden Ondes enkelte digte enten for sig eller i andre
samlinger:
Yoluspå Ondes (foruden i codex regius) også i en
gammel pergamenlsafskrift fra omtrent midten af det 14de
århundrede i Hauksbok, Arna-Magn. nr 544 4. Men
den er hverken med Hauk Erlendsons hånd eller en af hans
skriveres, og synes senere lilheftet.^
Hyndluljod
Ondes indfort i Flateyjarbok (spalte 4-5) fra slutningen af
det 14de århundrede."*
ip. 4. Munchs udgave, fortalen s. VI, XVI-XVH.
^ sammesteds p. X.
> sammesteds p. VI. Edda Sæmondar hins fréda udgiven af
Theodor M6bius, Leipzig 1860 s. 265-72.
* Trykt i Flateyjarbék, ChristiaDJa 1860 I 11 16.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE 81
Grottasaungr
er indfort i Skåldskaparmål i codex regius af Snorra Edda
(gamle kongel. saml. 2367 4to).
Rigsmål
findes i et tillæg til Snorra Edda i den Wormske codex. ^
Og endelig vise brudstykker,^ der findes i Snorra Edda
og i Volsungasaga, at der bar været flere dels mythiske,
dels heroiske digte, som nu forresten ere forgåede,*
Af alt det foregående vil det skonnes, at man fra
1300-1400 bar afskrifter af adskillige især mythiske sange,
dels adspredte for sig eller i andre samlinger, dels i en
dog ufuldstændig afskrift, den såkaldte codex regius, som
Brynjulf Sveinson tillagde Sæmund Frode.
Meningerne herom have været forskellige. Arngrim
Jonson anser det for afgjort og beråber sig på et ældre
vidnesbyrd, ifelge hvilket Snorre Sturlason foregede (j6k
vid) den Edda, som Sæmund Frode tidligere havde samlet
(samsett), så at man altså, vedbliver han, må tillægge
Sæmund begyndelsen og grundlaget (initia et fundamenta),
Snorre foregeisen og fuldendelsen (locupletatio et opusculi
absolutio)^.
Altså skulde Sæmund have begyndt den Edda, som
Snorre fortsatte eller foregede. Men den Edda, som vi
kende under Snorres navn, og hvis begyndelse (Gylfaginning)
Jti Hægges ham, er, som enhver jo let selv kan se, ingen
fortsættelse eller foregelse af den, som kaldes Sæmunds,
gamlingernes indhold og ojemed ere forskellige.
Aller ede Ar ne Magn usson begyndte at tvivle. Han
bemærker, at man ikke kender noget ret gammelt vidnes-
byrd for at Sæmund havde samlet Edda; Brynjulf Sveinson
* P. A. Munchs udgave, fortalen s, VI-VII.
^ De anferes sammesteds p. VIII -IX. Og der bdr ligeledes
tages hensyn til de brudstykker af sange, som findes hos Saxo.
• Brev til Worm i Worms Epistolæ I 329.
1861 ^
82 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
havde ingen gammel autoritet for sig^ men lod sig forlede
af Sæmunds navn af en almindelig tradition til at sætte
Sæmunds navn på samlingen. Det var ikke farste gang at
biskoppen tillagde traditionen mere end den var værd. Hvis
Sæmund , der ikke kan hye digtet sangene^ havde foran-
staltet samlingen , så "måtte en_sådan samling have vakt
mege n opmærksomhed såvel strax på den tid som derefter.
Men navnet Edda fremkommer forst senere, i det fjortende
århundrede eller henved år 1300, og derved menes uden
tvivl den yngre Edda (ikke den Sæmundske samling), da
det just forekommer i forbindelserne Eddulist og Eddureglur^.
Disse Arne Magnusons tvivl bestyrkes derved, at der jo
måtte have været overfledig lejlighed til at anfere samlingen,
hvis den overhovedet havde været til og bekendt ; men den
citere s aldrig. I_Snorra JEdda forekommer ofte citater af
de gamle sange, men de anføres aldrig som henherende
til en samlings de nævnes altid som enkelte; f. ex. svå
segir I Voluspå. Der anføres også sange, som ikke Gndes
i samlingen, f. ex. svå segir i Voluspå hinni skommu, det
er Hyndluljod. N år Sno rra Edda kender digteren, så nævner
den også gærne ham^ f. ex. svå segir Bragi skåld gamli;
men det er aldrig tilfældet ved de eddiske digte, den an-
fører. Man må således slutte, at samlerne af Snorra Edda
hverken kendte samlingen, siden de aldrig nævne den, hel-
ler ikke de enkelte digtere, siden de aldrig nævne nogen
af dem.
Finn Magnusen knytter samlingen til Sæmund Frode.
Han omtaler den urigtige mening, som længe havde hersket,
al han skulde have forfattet digtene. Og er det muligt,
elle r endog sandsynligt, at Sæmund selv er forfatter til det
kristelige digt Solsangen; og meget sandsynligt, at han
har samlet eller optegnet de fleste af digtene, enten efter
ældre enkelte afskrifter eller og efter mundlig overlevering
^ Vita Sæmundi i Edda Sæmandina I, XI.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 83
Og at ban ^^på samme måde har fort i pennen efler andres
frasagn, endog hvor de vare hinanden modstridende, de
prosaiske fortællinger, som udfylde de tabte digtes eller
digteriske brudstykkers sted, hvilken samvittighedsfulde me-
thode især bestyrker disse literære mindesmærkers, boje
alder'' K Det forekomnner ham ikke usandsynligt, at Sæmund
på sine rejser i Tyskland kan have samlet og oversat nogle
af digtene om Volsunger, Budl unger ^ jGjukunger og Nifl-
_unger (Volsungasaga viser, at man i Island har haft mange
flere af hine slags digte, end vi nu besidde) efter ældgamle
originaler, måske de sange om forfædrenes heltebedrifter,
som Karl den Store lod samle, men som menes nu at være
aldeles tabte. Vist er det derimod, at flere af de eddiske
digte over samme genstande have været bekendte og sungne
her i Norden for Sæmunds dage. Det viser titlerne på to
af de længste iblandt dem (Atlamål og Atlakvida), og den
bemærkning som udtrykkelig gives i de prosaiske anmærk-
ninger, at de Tyske fortælle Sigurd Fafnisbanes_ded ander-
_i®f^.?.s end digteren \
Til de fremmede, som berere dette æmne, herer Berg-
mann (Poémes Islandais, Paris 1838, s* 12). For ham er
det klart at Sæmund hverken har digtet sangene eller for-
anstaltet samlingen. Flan beråber sig på Arne Magnussons
bevis for, at Sæmund var bleven 70 år gammel uden at
have forelaget sig noget arbejde af denne art^, men tilfojer,
hvis nogen skulde Onde dette bevis utilstrækkeligt, et andet,
taget af samlingen* De prosaiske tilsætninger i denne ere
^ Han henviser til det bevis derfor, han har givet i anden del
af Edda Sæmundina i hans Contextus carminum ordine historico
dispositoram, additis observationibus explanatoriis.
* Indledning til forelæsninger over den ældre Edda i Molbechs
Athene, VI 18U6 s. 124; og fortalen til oversættelsen af den ældre
Edda, s. XXII.
* Vita Sæmandi i Edda Sæmundina I, XIV.
84 DEN OLDNORDISKE LITERÅTURS HISTORIE.
nemlig åbenbart af den samme mand, som har gjort samlin-
gen; men alle ville tilstå, at hvis disse prosaiske indled-
ninger, indskud og tiifojninger ere udgåede fra Sæmunds
pen, så ville alle tilstå, at Sæmund ikke havde fortjent det
tilnavn: den Frode, som hans landsmænd have givet ham.
Disse fortaler o. s. v. ere i almindelighed skrevne i en slet
stil ; de vise ikke nogen stor lærdom (erudition) hos for-,
fatteren, da de for storste delen kun angive hvad der er
klart nok angivet i digtene selv; og hver gang det hændes
forfatteren at med dele omstændigheder^^som ikke ere angivne
af digterne selv, reber han sin udygtighed, i det han for-
fejler dif^tets rette synspunkt (le veritable point de vue du
poéme). Dertil kunde vel fojes, at disse tilsætninger under-
tiden endog ere enfoldige og upassende; f. ex. når det om
gcnfedelsen hedder: l)at var trda i forneskju, at menn væri
cndrbornir, en ^at er nu kollud keriinga villa, en bemærk-
ning ved slutningen af Helgakvida Hundingsbana II, der
aldeles svækker det poetiske indtryk, sangen nys må have
gjort. Man kan altså slutte: at ligeså umuligt det er, at
Sæmund kunde være forfatter til disse prosaiske tillæg,
ligeså lidet kan han have gjort samlingen, thi én og samme
mand er ophavsmand til begge, „Fremdeles: hvis Sæmund
havde eft erladt sig en sådan samling, vilde den jo ikke være
bleven ubekendt, navnlig for Snorre, men han anferer den
aldrig i sine skrifter, hvor megen lejlighed han end havde
dertil. Han (den formenlige samler af Snorra Edda eller
i det mindste Gylfaginning) har aldrig haft den i sin hånd,
thi hans anferelser af de gamle digte vise ofte forskellige
læsemåder fra dem, der findes i Sæmunds £dda; ydermere
synes Snorre at have været uvidende om tilværelsen af
nogle digte, som Gndes i samlingen, og han har endelig ikke
kendt navnet Edda, som ikke findes i noget af hans arbejder.
Af alt dette anferte tro vi, siger Bergmann, at have ret til atslutte
at d en poetiske Edda, langt fra at have været samlet af
Sæmund^ ikke engang har været til på Snorres tid (f 1241).
DEN OLDNORDISKE LITEBATURS HISTORIE. 85
Navnet Edda findes ikke i noget skrift for det I4de år-
hundrede , og når der tales om Edda, menes der Snorra
Edda, der ved enden af det 13de århundrede blev samlet
(composée) af en islandsk grammatiker, og som man kunde
kalde Snorrcs Edda, fordi den især bestod af arbejder, der
vare udgåede fra hans fjeder (samlingen antages altså ikke
at være gjort af Snorre selv). Hvad den såkaldte Sæmund-
ske samling angår, da synes den at være gjort omtrent ved
samme tid, nemlig ved enden af det 13de eller begyndelsen
af det 14de århundrede. Fra begyndelsen af det 12te år-
hundrede havde der nemlig på Island udviklet sig en meget
virksom literær ånd; ikke alene begyndte man at skrive
historie og at oversætte latinske bager; man sagte også af
folkets mund at samle traditionerne og de gamle poesier.
Brugen af latinsk skrift, der blev indfort ved begyndelsen
af det 13de århundrede begunstigede denne literære bevæg-
else, og præsterne (les clercs) gave sig med iver til at
forfatte samlinger af sagaer, af love, af poesier og filologiske
afhandlinger. De ældste håndskrifter ere også fra denne
periode, de overstige næppe begyndelsen af det 14de år-
hundrede, navnlig Godexregius og Fragmentum membranaceum
af den poetiske Edda. Det er altså endnu en grund til at
den Edda, der tillægges Sæmund, har været samlet ved
enden af det 13de eller begyndelsen af det 14de århundrede,
at intet håndskrift af denne Edda stiger hojere op i tiden,
og det var just den tid, da man især var stemt for at
gore samlinger. Endelig sporger Bergmann, hvilken af disse
samlinger, der omtrent hare til samme periode, der er den
ældste, Sæmunds eller Snorres Edda, og er af den mening,
at Snorres er sanUet fur Sæmunds, hvilket allerede ligger
i den forhen gjorte bejnærkning, at hvis Sæmunds Edda
havde været til på Snorres tid, måtte han have kendt den,
men han kendte den ikke. Nu sager Bergmann at oplyse
det ved at sammenligne dem, og har dertil valgt indled-
ningen til Lokasenna i Sæmunds Edda, sammenlignet med
86 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
Skéldskaparmål kap. 33 i Snorra Edda, hvor nogle om-
stændigheder anføres næsten med samme udtryk i begge
(f. ex. p6rr var eigi t)ar, hann var farinn i Austrveg at drepa
troll, hvilket i indledningen til Lokasenna hedder: p6rr kom
eigi, })viat hann var f Austrvegi, o. s. v.), hvor man da
let skal kunne opdage, at indledningens forfatter har taget
disse særegenheder af Skåldskaparmål; men ved at efterse
disse steder, finder jeg lidet overbevisende deri; den ene
har ikke behevet at tage noget af den anden. I et nyere
skrift (La fascination de Gulfe 1861, s. 41) har Bergmann
gentaget den samme mening: at navnet Edda var ubekendt
for Sæmund og Snorre; at Sæmund ikke har gjort den
samling af digte, som man tillægger ham og kalder Sæmunds
Edda; at Snorre aldrig har haft en sådan samling gjort af
Sæmund i sine hænder; og at samlingen af de mythologiske
og heroiske digte (som vi nu have) ferst er bleven ti] i
begyndelsen af det 14de århundrede; at digtene i Sæmunds
Edda ere alle ældre end de skrifter som findes i Snorra
Edda, men hvad samlingerne angå, da er den prosaiske
Edda, den såkaldte Snorra Edda, et halvt århundrede ældre
end den såkaldte^ Sæmunds Edda ; at navnet Edda forst
blev givet Snorra Edda i den anden halvdel af det trettende
århundrede, og det er forst i del syttende århundrede det
tillige blev forbundet med Sæmunds navn (nemlig af Brynj-
ulf Sveinson).
Det er da ikke blot rigtigt, men aldeles nødvendigt, at
sætte al skånsel tilside, og at lade falde hvad der ikke kan
holde sig. Den såkaldte Sæmunds Edda har ikke noget
med Sæmund Frode at gore. Flan har hverken forfattet
digtene (at han skulde have digtet Solarljod er ikke mere
end en mulighed) eller oversat nogle af dem fra tyske kilder,
eller samlet samlingen.
Sæmund hnr ikke forfattet digtene; det plejer man i
almindelighed meget simpelt at oplyse derved at de ere
langt ældre; de, eller i det mindste lignende digte have
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 87
været til længe for hans tid og været udbredte i Norden;
nogle ere ældre end literaturudviklingen på Island. Brage
den Gamle, der levede for Harald Hårfager, Thjodolf fra
Hvin og Eyvind Skaldaspiller, Harald Hårfagers skjalde, have
i deres digte benyttet billeder, der ere tagne fra sagnkredsen
om Volsungerne (af Thjodolf bruges: Jénakrs bura harmr,
Jonakers sonners sorg, som omskrivning for sten og klipper,
i Ynglingasaga kap. 39). Begivenhederne vare bekendte i
Norden, og forend der kunde dannes billeder deraf, må
stoffet have været poetisk behandlet. I den Olafs saga Trygg-
vasonar, som Ondes i Flatabogen (Gunnlaug munk), om-
tales endog flre af de til denne digtningskreds henhørende
med samme titel, hvorunder vi endnu have sådanne; nemlig
Sigurdarkvida Fafnisbana H, Helreid Brynhildar^ Gudrånar-
kvida og Gunnarsslagr, som er tabt; samt at de bleve
sungne på kong Olafs tid, 60 år for Sæmund Frode blev
fadt. Sæmund har altså ikke digtet dem, og Gunnlaug Munk,
der forfattede sagaen, og Gissur Hallson, der har gennem-
set den, som var noje forbunden med Sæmunds slægt, vilde vel
have berart samlingen, hvis Sæmund havde samlet den.
Desuden forekommer flere såvel ældre som yngre hentyd-
ninger til disse begivenheder, f. ex. benævnelserne på guldet
i Bjarkemålet (af Eyvind Skaldaspiller?) : Fafners bolig,
Grånes byrde o. s. v.^ Alt dette oplyser, at der var ældre
digte til herende til Volsungekredsen , ældre end Sæmund,
men deri ligger intet bevis for at han har samlet dem , og
heller ikke for, at de, skont af samme navn og lignende
indhold, just ere de, der dndes i vor samling. Tværtimod,
hvis nogle af dem ere optagne i vor samling, så er det kun
brudstykker deraf, som have været samleren bekendte. Dette
ligger klart i samlingens egen beskaffenhed^ som vi siden
skulle betragte. Den mening, at Sæmund under sit ophold
i Tyskland skulde have oversat alle eller nogle af tyske
1 jfr P. E. Mullers Sagabibl. II 124.
88 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
digte, har intet for sig. Han opholdt sig rigtignok en
tid lang i Roln og måske på flere steder ved Rhinen, men
der yides ikke det mindste om, at han havde beskæftiget
sig med sligt. Der vides jo beller ikke det mindste om
tilværelsen af sådanne tyske, sange, som han kunde have
oversat (at Karl den Store lod samle gamle tyske sange,
hvis indhold ikke er bekendt, og at de ere forgåede, giver
ingen synderlig oplysning)« Vi vide intet uden om nord-
iske bearbejdelser i digterisk form ; der tales vel også om
tyske sagn eller digte, men af sådanne kende vi intet uden
fra en senere tid. I den samling, vi have, tales der f. ex.
ved Sigurd Fafnersbanes dad om flere hinanden modsatte
sagn: nordiske og tyske (Rérer sagt f ])essi kvidu fra dauda
Sigurdar, ok visar hér svå til, sem t)eir dræpi hann iiti , en
sumir segja sva, at ()eir dræpi hann inni i rekkju sinni
sofanda. I Sigurdarkvida Fafnisbana III bliver han fældet i
sengen hos Gudr6n; en pydveskir menn segja svå, at
t)eir dræpi hann dti i skégi, o. s. v. efter slutningen af
Brot af Brynhildarkvida). Det kan da i det mindste ikke
have været en samling af tyske med sig selv overensstem-
mende digte, som vor samler kan have oversat. Og af
disse digtes beskaffenhed i det hele må man slutte, at
digtene i digtsamlingen ikke ere blevne til på en gang, men
efterhånden til forskellige tider, ikke skylder en enkelt mand
sin oprindelse men flere; i sprog og behandling ere de tiN
dels væsenlig forskellige, samme æmne er behandlet på af-
vigende måder; om Alles dad f. ex. haves to digte (Atlamål
og Atlakvida). Sæmund har altså ikke digtet de eddiske
digte, de ere af flere forfattere, til forskellig tid; han har
heller ikke oversat Volsungesangene efter tyske kilder, thi
også disse have haft forskellige forfattere og der haves ikke
mindste efterretning om tyske digte, som han kunde have
benyttet; og han har endelig ikke gjort den samling, der
nu bærer hans navn , thi den bærer indre og ydre præg
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 89
af at være fra en senere tid og en senere, ukyndigere
samler ^.
^ Sammenlign hermed P. E« Miillers skrifter: Om Volsange-
sagnenes ælde i Sagabibl. II 121, 373. Ueher die Schtbeit der
Asalehre, iibersetzt von Sander 1811. Ueber den arsprung und
verfall der isISndischen historiographie nebst einem anhange iiber
die nationalitat der altnordischen gedicble^ von Sander 1813,
s. 111. Om den islandske historieskrivning i Nord. tidsskr. for
oldkynd. I 9«
Udgaybr: Man begyndte med enkelte digte. Gadmand An-
dreæ: Philosophia antiqaissima Norvego- Danica, dicta Woluspa
etc. ed P* J. Resenius, Hafniæ 1665, 4. — Ethica Odini, pars Eddæ
Sæmundi vocata Haavamaal etc* ed. Resen. Uafn. 1665. — Den
Arna-Magnæanske adgave: Edda Sæmundar hins frdda, eller Edda
Sæmundina, med lat. overs, og et stort lærdt apparat, Hafn.
1787-1828. (I 1787, Il 1818, III 1828}. Bearbejdet af Islæn-
derne Gadmund Magnasson, Jon Jonson, Jon Olafson, Gannar
Pålson, Finn Magnusen. — Medens man i Danmark forgæves tænkte
at tilvejebringe en håndudgave af texten, sogte man i Tyskland
formedelst heltesangenes forbindelse med Nibelungenlied, at fl af-
skrifter fra Kobenhavn, og hvad der således erhvervedes blev ud-
givet^af von der Hagen : Lieder der åltern oder SSmundischen Edda.
Berlin^l812. — Og af bredrene Jacob og Wilhelm Grimm: Lieder
der alten Edda I. Berlin 1815, med tysk overs, og anmærk-
ninger. Hvor ufuldstændige og unøjagtige disse udgaver end vare,
havde de dog den store fortjeneste at vække opmærksomheden for
disse ældgamle digte i Tyskland. — Den første fuldstændige udgave,
besørget af Afzelius efter Rasks bortrejse, til hvilken Rask havde
medbragt texten fra Danmark (Mi^^ afskrift, da vi lå sammen på
Regens en). Stockholm 1818. Men Rask havde ikte haft fald-
stændig adgang til håndskrifterne. — Tre sange (Vdluspå, Vaft)rudn-
ismél og Lokasenna) udgivne af Bergmann: Poémes islandais.
Paris 1838. — Fuldstændig udgave med variantsamling af P. A.
Munch og efter fortalen af Unger: Den ældre Edda, samling af
norrone oldkvad. Christiania 1848« '— Hermann Liining : Die Edda.
Urschrift mit erkl^lrenden anmerkungen, glossar und einleitnng,
90 DEN i>LDNORDISRE LITERATURS HISTORIE.
SNORRES EDDA ikke af Snorrb.
At Snorres Edda var bekendt i Danmark forend Sæ-
munds have vi allerede bemærket. Den forste kundskab
derom Gk man ved Islænderen Arngrim Jonson. I den
Arna-Magnæanske samling dndes nemlig et håndskrift deraf,
den såkaldte Wormske Edda, Orms-Edda, codex Wormianus.
Arne Magnasson dk det af Vilium Worm, der havde arvet
det efter sin fader Ole Worm, og ham havde Arngrim
Jonson foræret det 1628* Om denne codex findes oplys-
ninger i Worms breve. Arngrim Jonson overlod Worm
den, så længe han vilde: Eddam et conjunctam Scaldam,
quia meus codex est, D. Wormio libenter concedo, quam-
cunque volet diu^. Worm skriver 1635 til Stephanius om
dens uforståelighed: Edda non facile habetur, difficilius
intelligitur. Vetustissimum in membranis exaratum exemplar,
altnordischer myihologie nnd grammatik« Ziirich 1859. — En del deraf
i Friedr. Pfeiffer, Altnordisches lesebach. Leipzig 1860. — Theodor
Mobius, Edda Sæmundar hins frdda. Leipzig 1860> med tillæg af Haralds-
mél, Eiriksmål og Håkonarroål og nogle rimar (men det er historiske),
yøluspå og Baldrsdraumar ere her diplomatarisk aftrykte*
Otersættelsbr: Sandvig: Danske sange af det ældste tids-
rum, Kbbavn 1780. Forseg til en oversættelse af SæmundsEdda.
1-2 h. Kbhavn 1783-85. — Finn Magnusen: Den ældre Edda
I-IV. Kbh, 1821-23* — Svensk overs, af Afzelius: Sæmnnd den
Vises Edda, Stocfch, 1818» — Tyske oversættelser, af Schlmmel-
mann: Die islSndische Edda, Stettin 1777> 4. — Grfiier i Nordische
bluroen. 1789. — von der Hagen: Die Edda -Lieder von den Nibel-
nngen, zum ersten roal verdeutscht. Breslan 1814* — Majer: Mythi-
sche dichlungen 1818. — Studach : Samunds Edda des Weisen 1829.
— Ettmiiller: Die lieder der Edda von den Niebelungen 1837. Karl
Simrock: Die Edda, die fiitere und die jiingere, Stuttgart und Tii-
bingen 1851 , anden foregede udg. 1855, — Engelsk oversættelse
af de mythiske sange (ikke de heroiske) A, S. Cottle« Bristol 1797.
— Se her om Theodor Mdblus, Catalogus librorum Isl, Lipsiæ
1856 side 66 ff.
1 Wormii Epistolæ I 301.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 91
quod apud me vidisti, ab Årngrimo habeo; sed ab ipsis
Islandis, hic degentibus, non intelligitur.^ Den anden codex
er Kondngs-Edda, codex regius, på det store kongelige
bibliolhek. Biskop Brynjulf kable den i Skalholt 1640,
i falge hans egne optegnelser midt i bogen s. 55, og sendte
den til kong Frederik den Tredie. Da bibliolheket ved
Christiansborg slots ildebrand 1794 blev flyttet, kom den
bort, men er siden (1823?) atter funden^. Den tredie er-
den Upsalske eller Delagardieske , som Islænderen Jon
Rugmann bragte fra Island i midten af det syttende år-
hundrede og solgte til rigskansleren Magnus Gabriel de la
Gardie, der forærede den til Upsala (Jniversitetsbibliothek.
Disse tre membraner henfares til begyndelsen af det Qor-
tendc århundrede; den Wormske til midt i det fjortende.
Efter indholdet kan bogen henfarnes Jtil tre afdelinger,
eftersom det angår mythologien^ verslæren eller sproget.
Begyndelsen er nemlig mythiske fortællinger, der kunne
sammenlignes med de indiske (græske) romerske mytho-
grafer. Hertil harer Gylfaginnlng, hvori guderne (de tre) d
meddele kong Gylfc et omrids af hele mythologien, fra
verdens skabelse til dens undergang; samt Brag aræ5ur, 4.
hvor Brage fortæller Oger, på dennes besag i Åsgård,
mytherne om Iduns bortfarelse og poesiens oprindelse. Ved
den sidste fortælling knyttes den første eller mythologiske
del til den anden eller Skålda^ hvis første afdeling Skåld-
skaparmål er en fortsættelse af samtalen imellem Brage og et
Oger , men indholdet forlader det mythiske og angiver den
gamle poesi, de poetiske omskrivninger (kenningar) og
andre poetiske benævnelser (heiti), der tillige oplyses ved
1 Worraii Epistolæ I 166.
« WerlaaflTs Bibliothekshist. s. 29-30.
* Se om disse og andre håDdskrifler Fortalen til den Arna-Magni&-
anske udgave af SveinbjOrn Egilson og Jon Sigurdson. Fiun Magnusens
Indledning til forelæsninger over Edda, i Molbechs Athene 1816 s. 127.
/,
t
92 DBlf OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
adskillige fortællinger og digte (som om Hrungnir og digtet
HaustlauDg, Thors rejse til Geirodsgård og porsdrépa).
Herti l kommer en fortale (formåli), og en efterlale (eptir-
måli) til Gyl faginnlng, samt en mellemtale, indskudt imel-
iem BragaræSur og Skåldskaparmål. Fortalen handler om
menneskeslægtens affald fra den sande tro til afguderi, om
Asernes herkomst fra Frygien og Troja, om Odins ankomst
til Norden, hvorved den tjener som indledning til Gylfa-
ginning. Eftertalen sammenligner Aserne og Trojanerne:
dkuthor er Hektor, Ulysses er Loke o. desl. Og i mel-
lemtalen^ der vil forebygge de mythiske fortællingers skade-
lige indflydelse på svage sjæle, udfores denne sammenligning
endnu videre, og ender med at verdens undergang, Surtar
logi, er Trojas brand. Den anden afdeling af Skålda er
y(y Håltalykill, nijglen til versearterne, eller Håttatal , for-
tegnelse over versearterne, hvortil anledningen er tagen af
tre digte^ som Snorre forfattede til kong Håkon Håkonsons
og Hertug Skules ære. Ved siden heraf er iblandt til-
læggene især at bemærke Héttalykill Rognvalds jarls,
forfattet imellem årene 1152-1157 af Rognvald Jarl på
Orknaerne (f 1158) og hans hirdmand Islænderen Hall
Thorarenson; t)eir ortu bådir saman håttalykil hinn forna,
hedder det i Orkneyfngasaga (s. 244). Den tredie eller
^ sproglige del af Snorra Edda indeholder afhandlinger om
bogstaverne, j[lfab^et_oj: Jtal figuren ; nemlig 1, um stafrofit
eller alfabetet, af forskellige forfattere, 2, målfrædinnar
grundvollr eller grammatiske bemærkninger; 3, figijrur i
rædunni (hos Rask) eller malskriids frædi (hos Egilson).
Disse sproglige arbejder ere også hel forskellige. Der findes
en indledning til afhandlingen ura stafrofit, der af Sveinbjorn
Egilson henferes til det fjortende århundrede, hvorimod forfatte-
ren til afhandlingen selv, der ikke kender noget til islandsk
historie henhørende uden slægtregistre og Are Frodes skrifter
og som selv angiver at han havde dannet et nyt alfabet til
Islændernes brug, synes at have levet ved og efter midten
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 93
af det tolvte århundrede, (d er endnu ikke optaget). Endelig
er der endnu en tractat um stafroRt, som Sveinbjorn Egilson
tilskriver en forfatter fra omtrent 1200 (d er optaget). Blandt
de ovrige afhandlinger tillægges en, der indeholder to af-
snit, Olaf Thordson Hvitaskald (f 1259), der omtaler sil
ophold hos Valdemar Danekonge (Valdemar Sejer), hvilket
bekræftes ved andre historiske vidnesbyrd (Kny ti ingasaga
kap. 127 og Sturlungasaga HI 130)^.
JP^nne hj>ogede blanding, med endnu flere tillæg^ er i
mange henseender vigtig, skont af meget forskelligt værd.
Den oplyser, på hvilken standpunkt lærdommen dengang har
stået; noget kan i egenlig forstand kaldes lærdom, men
tendensen er i det hele også mere at belære end at under-
holde. Mange myther og mythiske hentydninger vilde uden
den stå for os som gåder. Flere digte og især en stor del
brudstykker af digte ere i den bevarede. Om poesiens ydre
form og det poetiske sprog ydes mangfoldige oplysninger.
Men åbenbar henharer den til en tid, da ikke blot de myth-
iske forestillinger havde fået et senere præg, og da fremmed
lærdom havde fået indgang i Norden.
Det er åbenbart, at den såkajdte Snorra Edda^ med
^ Fortalen til den store Arna-Magnæanske udgave af Snorra
Edda, ved Sveinbj()rn Egilson og Jon Sigurdson, IL
^ Forfatteren forstår her ved Snorra Edda den hele samling,
^om den findes i udgaverne; men navnet tilkommer blot de tre
al^nit: Gylfaginning, Skåldskaparmål og Håttatal, som udg6re det
farste bind af den Arna-Magnæans ke udgave. Dette kaldes Edda
af de ga mle og lilIaB|ges Snorre^ énsjlenimig. Den r ække derimod
af filologiske afhandlinger fra 12te-14de årh., som findes i den Arna-
Magnæanske udgaves andet bind, har egenlig intet med Snorra
Edda at gdre, undtagen at de tilfældig findes opbevarede i et af
dens hovedhåndskrifier, (Cod. Worm.) og ere derfra komne ind i
udgaverne tilligemed flere andre låse brudstykker, senere udtog og
bearbejdelser af Snorres arbejde.
Gudbrand Vigfusson.
94 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
alle sine tillæg ikke er eller kan være forfattet af én mand.
Når den kaldes Snorra Edda, fordi den var tildels for-
fattet, tildels samlet af Snorre Sturlason, så kan meningen
kun være, at han har forfattet noget deraf og begyndt
samlingen. Det hele kan umulig tillægges ham, thi han kan
jo hverken have forfattet eller samlet hvad der forst er blevet
til efter hans ded. Hans forbindelse med Edda har imid-
lertid flere vidnesbyrd for sig, og den er bestandig holdt
for vis lige til vore dage, såvel hos Islænderne som hos
fremmede. Finn Magnusen^ bolder gærne fast ved det
vidnesbyrd, som Arngrim Jonson har fremdraget: at begge
Eddaer ligesom udgore et hele, Sæmund begyndte Edda,
og Snorre fortsatte og foregede den. Og han finder dette
bekræftet ved nogle mærkværdige pergamentsblade (Arna-
Magn. nr 748. 4.)^, som vise at de fdr have tilhørt en
stor bog, der har indeholdt stykker af både den ældre og
yngre Edda. Derved får hele Edda et endnu mere storartet
udseende end for, når man ser, at to af Islands ypperste
mænd, begge digtere og historieskrivere, have beskæftiget
sig med samme værk, der gik ligesom i arv fra den ene til
den anden« Men denne smukke hypothese falder bort, når
Sæmund ikke har samlet Sæmunds Edda og Snorre ikke har
kendt eller benyttet den. Og når vidnesbyrdene tages i
betragtning, så formener også Finn Magnusen, at de ej
kunne hjemle ham del i andet af denne Edda, end de
mythiske fortællinger (dæmi-sogur) , og tingenes poetiske
benævnelser (kennfngar) samt de i metriken anførte vers.
Dette falder da sammen med vidnesbyrdet i den Upsalske
codex. Der findes nemlig i den en overskrift, der synes at
være samtidig med bogen: Bok l)essi heitir Edda. Hana
^ Indledning til forelæsninger om Edda i Molbechs Athene
8. 134.
* Aftrykt i den Arna-Magnæanske udgave af Snorra Edda II
397.
DEN OLDNORDISKE LTTERATUR8 HISTORIE. 95
hefir saraanselta Snorri Sturluson eptir |)eim hætti, sem hér
er skipat. Er fyrst frå Åsum ok YDfii^; |)ar næst Skåld-
skaparmål ok heiti margra hluta; sidast Håttatal , er Snorri
heGr ort um Håkon konung ok Skula hertuga^. Finn
Magnusen bemærker at et lignende vidnesbyrd findes i de
nysnævnte mærkværdige pergamentsblade, nemlig: Hér er
lykt [3eim hlut békar, er Olafr (»ordarson hefir samansett
ok upphefr skåldskaparmål ok kenningar eptir t)vf sem fyri
fundid var i kvædum hofutskålda ok Snorri hefir sidan
samanfæra låtit®. Men disse vidnesbyrd bevidne mere end
de ret kunne forsvare, og tabe derved meget af deres bevis-
ende kraft. I felge dem skulde nemlig Snorre ikke blot
være forfatter til de mythiske fortællinger, men også til
Skåldskaparmål, hvori der forekomme vers, der ere yngre
end Sn orre % hvilke da måtte være senere tilfojede; og,
som det med et forunderligt udiryk hedder, ^^båttatal er
Snorri hefir ort um Håkon kondng etc/' ere digtene vel af
Snorre, men ikke denne behandling af versearterne deri.
^ er vistnok en skrivfejl for Åsum ok Gylfa (ni. Gyiraginnlog).
^ Den Arna-Magnæanske udgave af Snorra Edda. H 250.
* Den Arna-Magnæanske udgave, sst. H 427.
* I Skåldskaparmå^l findes intet vers yngre end den sidste halv-
del af det 12te åih. (1160-90). Forfettereu har også her yltret en tvivl
ved at sætte et ^jhvilke?'* i margen. Han synes her at^væksle
Skåldsk aparmål med Skål da. Benævnelsen Skålda opstod "Tnde
firb. men brugtes i forskellige betydninger. Nogle, med præsten
Magnus Olafson i spidsen, brugte den ensbetydende med Skåldskap-
armål (ars poética). Andre, med BjQrn på Skardså i spidsen,
kalde de filologiske afhandlinger, hvor der findes vers fra 14de årh.,
Skålda, eller de slå endog alt i hartkorn sammen: de sproglige af-
handlinger og Skåldskaparmål, og bruge Skålda eller Skåldskapar-
mål iflæng som fælles benævnelse for det hele. Herved er der op-
stået megen forvirring.
Gudbrand Vigfusson.
96 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
Men man kan heller ikke forkaste vidnesbyrdet, hvad slut-
ningen angår, og lade begyndelsen gælde, så at i det mind-
ste de mythiske fortællinger ere af Snorre; thi overgangen
fra Bragarædur til Skåidskaparmal, som fortsættelse af sam-
talen imellem Brage og Oger, viser tydelig nok, at det alt-
sammen er af én mand, hvad enten det nu er Snorre eller
en anden. Hertil kommer endnu fortalen og eftertalen, som
vidnesbyrdene ikke omtale, og som dog ere knyttede til det
evrige; de kunne ikke være af Snorre, da indholdet strider
mod det, han selv i Heimskringla anfarer om Odin og Aserne.
Mellemtalen, der ikke Gndes i den Upsalske Edda, tillægger
man sædvanlig Hauk Erlendson^.
Ligesom man antager, at Sæmunds Edda, hvis den er
samlet af Sæmund, hel og holden er samlet af ham, således
skulde man tro, at når Snorra Edda er samlet af Snorre,
så må alt hvad vi have under dette navn , helt og holdent
være af ham. Dette indser man nu kan ikke være tilfældet.
Man skal have vanskelighed nok med at vise, at noget,
f. ex. Gylfaginning og Bragarædur, er af ham, eller at på-
vise at han ved et eller andet bidrag kan have begyndt en
sådan samling, der siden fortsat og foraget gik under hans
beromte og berømmelige navn. Betragter man den uorden,
der viser sig i tillæggene, vil man kunne overtyde sig om,
jit man i denne samling efterhånden har dannet sig et al-
mindeligt o plafj:ssted , for ikke at sige et pulterkammer for
allehånde bejmærkninger om mylhologi, poesi og sprog, en
samling , der for en stor del er Snorres navn og smag
uværd ig, ligesom den Sæmundske sådan som den er er
Sæmunds uværdi gt.
Bergmann^, der ikke lader Sæmund have mindste del
i Sæmunds Edda, giver dog traditionen medhold for Snorres
^ P* E. Miiller om Asalærens ægthed og Snorra Eddas værd,
i Skand. selsk. skr. 1812.
^ La fascination de Gulfe. Strasbourg et Paris 1861, s, 38.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 97
Edda. Rimeligvis er den farste redaction af Gylfaginn-
fng begyndt 1225, men det har måttet vare længe, forend
forfatteren har tilfojet de andre arbejder, og arbejdet har
rimeligvis ikke været bekendtgjort forend efter Snorres ded
(i241). Da synes hans håndskrifter og arbejder at være
gåede igennem hans brodersøn Olaf Thordson Hvitaskalds
hænder, og denne bekendtgjorde sin farbroders værker rime-
ligvis i to samlinger, den ene en historisk, nemlig Heims-
kringla, den anden en didaktisk samling til skaldenes brug,
nemlig Gylfaginning, Skåldskaparmél og Håtlatal, hvilken
samling Olaf Hvitaskald uden tvivl gav titelen Edda, som
han valgte alene med hensyn til Gylfaginning. Ved begynd-
elsen af det fjortende århundrede levede på Island en lærd
gejstlig, hvis navn er ubekendt, som gav en anden udgave
af Edda (den Upsalske codex), i det han til kopien, han
tog deraf, fojede nogle stykker til ved begyndelsen, midten
og enden (fortale, mellemtale og eftertale). Deqne udgave
bestod da, foruden af disse stykker, af Gylfaginning under
titel af: om Aser og Ymer (Gylfe), Skåldskaparmål og Håttatal«
Og da forfatteren til disse tre stykker harte til Sturlungernes
slægt, til fojede udgiveren Sturlungernes slægttavle, samt en
opregning af skaldene, Skåldatal, som tillæg til Skåldskapar-
mål og Håttatal. Dette håndskrift synes at være endt ved
1310, thi så langt gå Sturlungernes genealogi og opregningen
af skaldene. Henved 1320 blev på Island fuldfort en tredie
kopi af Edda, hvis kopist fulgte en anden text end den
Upsalske Edda, men som af den lånte prologen og epilogerne.
Den blev 1640 kebt af biskop Brynjulf og er Godez regius.
Ved 1360 blev en tredie samling gjort på Island ved en
lærd gejstlig, hvis navn heller ikke vides. Han tilfojede
endnu de sproglige afhandlinger, hvoraf en var af poroddr
n^nameistari fra 1160, en anden af en ubekendt lærd fra
omtrent 1200« Med en fortale knyttede han den til Skåld-
skaparmål og Håttatal o. s. v. Det er den Wormske Edda,
som blev opdaget på Island af Arngrim Jonson. Ved at
1861 1
98 DEN OLDMOBOISKE LITERATURS HISTORIE.
betragte disse håndskrifter vil man da ydermere overtyde
sig om, at der ikke tilhorer Snorre mere af samlingen, end
en slags begyndelse; og der er egenlig ikke andet at un-
dersoge^ end om Gylfaginning, Bragarædur, Skåldskaparmåi
og Kenningar ere af ham. Denne undersøgelse kan næppe
bringes videre, end Rask alierede har bragt den ^. Øjensyn-
ligt har der været flere forfattere om den. Hvis Snorre
kirkelig har haft nogen del i den, kan det kun, efter Rasks
mening, have været et slags udkast til Gylfaginning men
som ikke kom så vidt, at han kunde selv give det ud^
Dette udkast har så den ene, så den anden givet sig i færd
med og tilfojet hvad han mente der manglede. Den der
skrev Bragarædur har således haft til hensigt at udfare det
manglende, men uden at binde sig til (sneiddi hjå), det som
den farste forfatter tænkte på. I Skålda har, efter Rasks
mening. Snorre ingen del, dels fordi Bragarædur, som han
næppe har kunnet skrive, er imellem, dels fordi indholdet
er dårligt opfattet og foredraget småligt og løjerligt, og
stilen langt mindre omhyggelig, end man måtte vente af en
så beromt historieskriver som Heimskringlas forfatter. H^n
sidste del, som gennemgår hans egne kvæder, kan han,
efter Rasks skun, umulig selv have skrevet. Der findes altså
rigtignok vidnesbyrd for at Snorre har forfattet Edda; men
vidnesbyrdenes egen beskaffenhed viser, at de ere af samme
slags som vare så almindelige, udsprungne af den lyst til
at tillægge et mærkeligt skrift en bekendt forfatter. Ind-
holdet, behandlingen og stilen vise ikke hen til Snorre
Sturlason, men fra ham^.
Eddas skæbne, behandling og værd. fundet af
/7^'t be^ Eddaer så kort efter hinanden var ligesom et
•' / — *-/ — ■ — ■- ■ — - -- • -■
^ Rasks udgave. Stockholm 1818. Fortalen s, 5. Jfr Berg-
mann, La fascination de Gulfe s, 38-41.
^ Udgavbr: Edda Islandoram ed. R. J. Resenius. Hafniæ
1665 4to. — De yfverborne Sviogdtars ok Nordm2inners Edda. ed.
«
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 99
vidunder , og det var naturligt at man gærne knyttede
d^m til oldtidens beromteste navne. Jo uforståeligere
fundet var, desto storre og ærværdigere målte skrifterne
synes; fantasien bemægtigede det slof, som ingen kendte
historisk, og om de Sæmundske digtes ælde og oprindelse
opstode de urimeligste forestillinger. Resen måtte ty til Is-
lænderne, og de iblandt dem, der kunde sige noget herom, gik
gærne ind på forherligelsen af det, som de ikke kunde for-
slå. Gudmund Åndreæ og RunolfJonson sagde om Voluspå,
at den var forfattet af den Erythræiske Sybilla, længe for
den Trojanske krig^. Odin selv var forfatter til Håvamål |
o* s, V,*. Edda, sagde Sc himmelmann , er det rene gud s
J« G6ransson. Upsala 1746* — Rasks udgave, Snorra Edda åsarat
Skåldu etc. Stockh. 1818 8vo. — SveinbjQrn Egilsons mindre udg.
Edda Snorra Sturlusonar. Reykjavik 1848 8vo. — SveiDbj()rD Egil-
sons og Jon Sigurdsons større eller denArna-Magnæanske: Edda Snorra
Sturlusonar. Hafniæ 1848-52, MI 8 med latinsk oversættelse.
Overø ÆTTBL8ER: Fransk af Mallet: Introduclion å Phistoire
de Danemark og Monuments de la mythologie et de la poésie des
Celles et particuliérement des andens Scandlnaves. Copenh. 1755-
56 4to. — Tyske af Schimmelmann: Die islandische Edda. Stettin
1777410. Af Ruhs: Die Edda. Berlin 1812. Af Majer: Mythologische
Dich lungen und Lieder der Scandinavien, Leipzig 1818 8vo. Af
Simrock: Die Edda. 1851 og 1856^ — PS Engelsk G. W. Dasent:
ihe Prose or yonnger Edda. Stockh. 1842 8vo (kender jeg ikke).
På Polsk? 1807 og på Fransk 1844 par Mademoiselle Puget (har
jeg ej set). — På Svensk af J. J. Cnattingius: Snorre Sturlasons Edda
samt Skalda. Stockh. 1819 8vo. — På Dansk af R. Nyerup: Edda
eller Skandinavernes hedenske gndelære, Kbh. 1808 (kun de myth-
iske fortællinger). Og denne af Dansk på Svensk af Adlerbetb.
Stockh. 1811^ 1816, 1829^ 8vo. Se Theodor Mebius Catalogus libr.
IsU Lipsiæ 1856 p. 72-76.
^ Resens udgave af Vdluspå, Hafniæ 1665, 4. jfr Runolf Jon-
sons Elements lingvæ septcntrionalis 1651.
* Resens udgave af Håvamål. Bata, 1665,
100 DEN OLDNORDISKE LITERATUaS HISTORIE.
ord Og den ældste bog i verden^. Ja^ sagde Goranssoa^,
Eddajb[ev forfaltet på Mose tid og 300 år fur Troja blev
b^rfjet blev den funden under Opis og Saturns regering ind-
grayet i me ssingtayler» — -Da efterretningen om denne under-
bog blev udbredt i Tyskland^ tog tingen en anden vending,
og gik til den modsatte yderlighed. Denne ælde var i sig
selv utrolig og det overspændte tydeligt nok. Nu blev Edda
til et opspind af lade munke, som havde moret sig dermed
i klostrene^ til en væv af eventyr opfundne i den tids
spindestuer. Tre af Tysklands ansete lærde stillede sig
efterhånden i spidsen for denne bevægelse, Schlozer, Ade-
lung, RQhs. Når Schlozer vilde vise^ hvorledes det forholdt
sig med Snorres Edda og kritiserer derover, siger han iblandt
andet: Det vilde være morsomt, hvis en Kineser, der rejste
i Europa, blandt andre formenlige skatte af europæisk lite-
ratur, som han i pundevis kebte på pjaitetorvet eller hos
de såkaldte antikvarer, fik fat på en gradus ad Paroassum,
et Ærarium poéticum , et pantheon mythicum , en prosodi,
Syrachs visdomsbog og et blad af Hiibners genealogiske
tabeller, og disse sex stykker siden tilfældigvis kom i én
kasse; og når så en anden Kineser fandt dem efter år-
hundreders forlob, og nu troede at det var altsammen ét
værk, og oversatte dem under en fælles titel, og mente,
at den hertug, hvis navn stod nederst på det genealogiske
blad, var forfatter til disse skrifter, og troede deraf at
I kunne bestemme deres affatningstid , og bekendtgjorde så
i den hele samling som et system af den gamle europæiske
j religion, sædelære, digtekunst og hvo ved hvad mere I Det
! skulde dog være morsomt. Så omtrent, mener Schlozer,
' hænger det sammen med Edda, med denne berygtede relikvi
af gammel islandsk literatur. — Efter at have omtalt Ste-
phan Olafsons, Gudmund Andreæ og Runolf Jonsons meninger
^ Schimmelmanns oversættelse af Snerres Edda.
* i tilegnelsen til hans udgave af Snorres Edda.
DEN OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE. 101
om digtene i Sæmunds Edda, siger Adelung, skulde man
tro, at det snarere er feberpatienter, der fantasere, end
lærde fra det syltende århundrede, der ræsonnere? Og hvo
skulde forestille sig, at så mange af det attende århundredes
lærde endnu kunne eftersnakke disse tåbeligheder? Ved
sund kritik kan man ikke sætte disse stykker hojere op i
tiden, end til den ferste halvdel af det fjortende århundrede
og selv det er endda meget. I digtene selv findes der
ingen spor til nogen hojere alder; og af sproget lader det
sig heller ikke slutte. Det hojeste man kan tilstå, er at
Snorre i sin Edda har haft nogle af disse sange for 5je;
men det er også muligt, at de digte, som Snorre kendte,
for længe siden ere forgåede, og at senere digtere have på
ny bearbejdet de samme æmner. Edda er en slags efter-
ligning af den kristelige religion med nogen tilsætning af
den græske mythologi, og den er kun digtet for speg, til
morskab, som det jo også hedder, til skemtunar. Rtihs finder
andelig, at den såkaldte nordiske poesi ikke var nogen
folkeejendom for Norden; hverken Nordmænd eller Daner
lagde sig efter denne kunst; det var snarere en raffineret
underholdning for hofferne og de store, end nogen folke-
poesi. Ja, han gik endog så vidt, at han antog, at den is-
landske poesi har sin oprindelse fra den angelsaxiske, og
er som en fremmed blomst kommen til Island, og ikke i
sig selv tilhorer selve Norden. — Nu er man da i Tyskland
med bredrene Grimm ligesom hos os ved P. E. Miiller,
atter kommen tilbage fra disse forestillinger, og har tilfulde
inset såvel de Sæmundske sanges ælde, som overhovedet,
at ingen fantasi kan opfinde en ny mythologi ligeså lidt som
et nyt sprog ^.
1 Nyerup, Udsigt over Nordens ældste poesi. Kbh. 1798. — A.
L. Schl^zer, IslSndische literatar and geschichte I 1T73, 8. — Adelang,
i Beckers Erholangen 1797 I og IIII. — Nyerup imod Adelang i
Skandin. museam 1802 III. — Adelung imod Nyerup i Beckers
Erholangen 1803 III. — Fr, Riihs UnterhaltaDgen fiir freande altdeutscher
102 DEN OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE.
OVERSIGT OVER DE MTTHISKE SAIHGE.
Der gi ves kun tre ægte naturformer for poesien: epos,
lyrik og dr ama. I Norden findes kun de tyende ferste.
Dramaet mangler, og kommer i det hojeste tilsyne hist og
her i dialoger. Det dramatiske var i Norden altid forbundet
m ed det episke ^ ligesom det i det græske var mere forenet
me d det ly riske.
De eoiske e ller fortællende kunne henfores til tre af-
delinger: mythiske digte, sange fra heltetiden, og historiske
digte. Naturligvis træde disse afdelinger over i hinanden,
så at nogle må betragtes som overgange eller blandinger.
Ren mythiske ere de, der indeholde naturmythen i en
skildring af gudernes natur, handlinger og bedrifter. De
benævnes ofte efter den mest fremtrædende person som
yaft)rddnismål, Fjolsvinnsmål, prymskvida, Lokasenna, eller
efter hovedhandlingen, som Hamarsheimt: prymskvida. —
En overgang fra de ren mythiske til heltesangene danne de,
der fore slægterne tilbage til guderne og oplyse den hi-
storiske verdens forbindelse med den mythiske, f. ex.
Hyndluljod. (Derunder sagnene om Halfdan den Gamle og
flere som indledning til heltesangene.)
I heltesangene eller skildringer af begivenheder fra den
heroiske tid, gribe guderne endnu ind i livet og historien
finder sin begyndelse i mythen. Det er på én gang de
store begivenheders, de store lidenskabers og de store lidel-
sers poesi. De benævnes sædvanlig efter hovedpersonen,
som Volundarkvida, Atlamål. — En overgang fra dam til
de historiske sange, dannes især ved dem, der vælge en
overmenneskelig helt til sin genstand, som Starkads deds-
und altnordischer literatur 1803, 3 st« Samme, Die Edda, nebst
einer einleitung iiber nordische poesie und mythologie, und einem
anhange iiber die historische literatur der IstKnder. 1812. Samme
mod bredrene Grimm: Ueber den ursprung der isISndischen poesie
aas der angclsfichslscheo. 1813. — P. E. Miiller, Ueber die fichiheit
der Asalehre Kbh. 1811. — J. Grimm, Geschichte der d. spr« 1848.
DEN OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE. 103
sang hos Saxo, eller en udmærket konges dad, som Rolf
Rrakes i Bjarkemålet, eller en stor begivenhed i folkeslag-
enes liv, som sangen om Bråvallaslaget«
De historiske digte skulle senere ben omtales. De an- (^
gå, ligesom sagaen, de tvende historiske sider af livet:
slægten og staten. Der gives mangfoldige arter deraf. Når
en sang ferte en kongeslægt tilbage til guderne og skildrede
slægtens skæbne og bedrifter, blev det en genealogisk sang
(ættartal), f, ex. Ynglingatal om Hakon Jarl. En lovsang
over en helts bedrifter blev til en fl okk eller drap a (drapa).
En sådan digtedes, medens ban levede, eller efter hans ded
(erfidråpa) . Som kristelig sang kunde det også være en
ode til guds eller helgeners ære, som Einar Skulasons
Geisli om Olaf den Hellige. Men der kunde naturligvis
også gives mange andre historiske digte, der fremkom ved
særegne lejligheder, snart om begivenheder i skaldens liv,
som Sighvats Vestrfararvfsur, snart om begivenheder i folkets
liv, som sammes^ersoglisvfsur. Hyppige ere sange, der
skildre et eller andel_stort^^Jlag.
Fra denne episke poesi, der er den mest herskende,
og hvis indhold er begivenheden, kan man adskille den il
JyriskCj hvori felelsen eller lidenskaben kommer til udbrud,
^gså den kan være miylhisk eller historisk. Dertil kan f.
ex. henferes : bonner eller påkaldelse af guderne ; troldsange
eller besværgelser (galdr), der hyppig forbandtes med
runeristning eller nid (seidr)^ ordkamp og nid (nid);
elskovssang (mansaungr, mansaungsvfsur, eller endnu storre
mansaungsdråpa) og således kaldes også de sange, hvorved
man troede at kunne vække kærlighed i en kvindes sind.
Og endelig kunde med hensyn til indholdet bemærkes
forstands- eller reflexionspoes ien. Den har især tvende
hovedformål: al vække og skærpe sædelighedsfelelsen (eller
ethisk), eller at eve viddet; men kan også være belærende
(didaktisk). Snart blive disse sange episke ved at optage
fortælling om mytbiske eller historiske begivenheder, snart
jii
104 DBN OLDNORDISKE L1TERATURS HISTORIE.
nærme de sig den dramatiske form ved dialogen, f. ex.
Håvamél er i almindelighed ethisk, men den har episke
episoder. Dialogen hersker i Vaf[)rudnismål , men indboidel
meddeler myther. Dialogen findes også i samlinger af
gider (gå ta) som i Getspeki Heidreks konéngs i Hervararsaga.
Og i episke digte indføres belærende episoder, som om
runerne og deres arter i Sigrdrifumål,
MYTHISKR DIGTE I SÆMUNDS EDDA.
Voluspå ; valva eller volva eller uden omlyd vala, som
er en yngre form. Beskrivelsen over en vala Thorbjorg,
hendes dragt og måden hvorpå hun spåede i Thorfinn
Rarlsefnes saga^. Der måtte synges visse viser, Vard-
lokur, under hvilke der åbenbarede sig væsener for
hende, som ikke for vilde komme tilsyne. Hun forkyndte
sin spådom fra et ophojet sted, hjall^ (nu kun et hunse-
hjald). En vala omtales også i Vendsyssel. — I sangen
er det en vala, der forkynder hele menneskeheden skabelsen,
livet ^ himlens og jordens undergang og fornyelse. Tilde ls
bru dstykker. Kun begyndelsen og enden ere nogenlunde
fuldstæ ndige. Midten består mest af hentydninger til myth-
erne. Sagens hensigt var nemlig ikke at give en fuldstændig
episk fortælling, men ligesom at se hen over og i dunkle
gåder at minde om de^mythiske hemmeligheder. Deraf det
hyppige omkvæd: vituå ér enn eda hvat? Forslå I det end
eller ej?
Æ. o(. Om Odin i særdeleshed handle:
/. Vaft)ru5nismåK Odin hos jætterne, eller samtalen
imellem jætten Vaf()ri^dnir, den stærke væver, og Odin, der
kalder sig Gangrddr, vandreren. Sangen begynder med en
samtale imellem Odin og Frigg. Han kan ikke modstå sin
lyst at preve styrke med den vise jætte: meget jeg f6r,
meget jeg fristed, meget jeg magter proved. Hun soger
1 GhM I 376-79; Rafn, Ant. Americanæ p. 104-12.
DEN OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE. 105
ferst at holde ham tilbage, men da han vil afsted, ensker
hun ham til lykke. Sangen deler sig derpå i to dele: ferst
sporger Vafthrudner Odin, den ferste siddende, den anden
stående på gulvet. Odin har tilfredsstillet jætten, der byder
ham at tage sæde hos sig, men tillige er så overmodig, at
han vædder sit hoved i den næste ordkamp. Nu sporger
Odin jætten, og da denne kender alt indtil selve Odins
undergang og Vidars hævn, sporger han ham endelig, hvad
Odin hviskede sin son Balder i oret, da denne steg på
bålet. Det kan ingen vide uden Odin selv. Jætten ser at
det er ude med hans liv. Jættenaturen kan ikke komme
gu^ommen nær, uden at blive sig sin jafmagt bevidst, og
forgår med det samme , ligesom uslingen, der kryer sig,
synker^ sammen, når han står for ædlingen åsyn til åsyn.
Digtet e r i si t sla gs fuldendt.
Grimnismål. Od in som den straffende gud. Odin og %
Frigg sade i Hlidskjalf og så ud over alle verdener. Odin
viser hende hendes fosterson Agnar, der lever med en gyge
i en hule, men hans fosterson Geirred sidder som konge i
sin hal. Frigg svarer, at Geirred er en madniding, der
piner og plager sine gæster. Odin nægter det« De vædde
derom, og for at afgore væddemålet, drager Odin afsted*
Men Frigg sender sin æskeme Fylla til Geirred, for at ad-
vare ham mod den troldmand, der vil komme til ham, og
som han kender derpå, at ingen hund, om den end er nok
så bidsk, vil anfalde ham. Odin kommer i sin blå kappe.
Han kalder sig Grimner 0!^n__strænge^ eller den maskerede^
af gr ima, en maske). Ingen hund anfalder ham ; dyrets
instinkt lader det ane det guddommelige, mere end menne-
sket. Da Odin ikke vil give tilkende, hvo han er, sætter
Geirred ham imellem to ilde, og der sad han i otte dage.
Ingen har medlidenhed med ham uden kong Geirreds unge
son Agnar, der rakte ham et fyldt drikkehorn og sagde,
at hans fader gjorde^ilde. Ilden var kommen så vidt, at
kappen begyndte at brænde. Nu begynder sangen, der ender
106 REN OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE. '
med en skildring af hans egen hojhed, gudernes boliger
(indskud af andre mythiske genstande) Odins navne. Da
Geirred således erfarer, at det er Odin selv, der bar gæstet
barn, slår ban op for at tage barn fra ilden, men snubler
og falder i sit eget Sværd. Agnar blev tilsidst konge.
Moralen: 6v ingen udåd! der er en evig usynlig magt, der
våger og kender din gerning, og straffen felger uudeblivelig
efter synden.
3 Vegtamskv iåa eller Baldrs draumar. Odin som Vegtam,
den vejvante vandrer, rider på Sleipner til Helheim og væk-
ker den dode vala for at udforske Balders skæbne. Hun
forkynder bam Balders ded. Et af de skonnesle og mest
fuldendte.
Om Tbor i særdeleshed bandle:
/ _Alvfssmål. Tbor og dværgen Alvis. Mærkelig form:
en monolog og dialog. Begynder med en monolog af Alvis:
dværgene bave travlt med at lave til bans bryllup. Han
går for at fri til Tbors dalter. Derpå dialog imellem Tbor
og Alvis. Tbor afslår, men lover bam sin datter, bvis ban
kan nævne bam bimmel, jord, o. s.v. i alle sprog, gudernes,
jætternes, alfernes etc. Dværgen nævner dem. Men i sin
spræ nglærdom mærker ban ikke, at det dages og at solen
_sk|nner på bam. ((Oppe, o dværg, er du dagei'', siger Tbor,
^nu ^kinner sol i sale", og dværgen bliver til sten. Sangen
er vigtig i S£rojlig benseende. Digteren vil forklare ord, og
Jban indklæder det i en ramme. Den er ligesom de forrige:
et æmne som midte sat i en digtet historisk ramme. Digtet
indeholder de ældste navne på naturgenstande. Moral: det
er den filologiske dværgekiagt, der hænger i ordet, og
dero ver glemmer verden. En sten er ban og en sten
bliver ban.
Hymiskviå a er blot en episk fortælling om Thors rejse
til havjætten Hymer, og bans kamp med Midgårdsormen.
Havguden Æger mangler en kedel til at lange el for guderne.
Tyr, bvis moder er en jættekvinde, giver anvisning på Hymer^
<r.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 107
der har mange kedler hængende i sin ha], Thor sejler ud
med jætten, og er nærved at dræbe Midgårdsormen. Jætten
skærer i sin rædsel fiskegarnet over, og Midgårdsormen
synker tilbage i havet. Thor bærer en af kedlerne bort.
Slutningen af sangen minder om Thors rejse til Udgårds-
Loke, da hans buk blev lam. Måske dette digt kan være
exempel på mythernes udvikling. Forvandling til eventyr.
Lig Thors rejse til Jotunheim.
j>rymskvi6a e ller Hamarsheimt. Thor har mistet sin 3
hammer (tordenkilen), og får den forklædt som Frcya hos
jætten Thrym. Loke med ham. Scenen i Thryms hal.
Om Frey i særdeleshed; Y
Skirnismål eller Skirnisfor. Freys kærlighed til den /
dejlige jættemo Gerde. Skirner (den lysende solstråle)
drager hen for at bejle til hende og besværger hen de ^ så
at hun medes med Frey.
Sange, hvori flere guder indføres:
Harbaråsljoå. Gudeverdenen i sin fornedring. Harbard, /
Odin, er færgekarl hos en jætte, thi naturen er sterknet i
sin vinter. Thor kommer med sin kurv på ryggen, hvilket
også er et vinterstykke« De mindes i deres samtale deres
forrige bedrifter, mythen om den frosne tå, der stak uden-
for kurven, Hrungners drab, Thjasses drab, og Odin viser
Thor hen til Fjorgyns land.
Ægisdrekka eller Lokas enna e ll er Lokagle psa. Guder og %
gudinder ere samlede hos Æger. Loke, gudernes onde sam-
vittighed, kommer for at blande mén i deres med. Æger
har to tjenestemænd, Fimafeng (eller Funafeng) og Elder.
Mænd roste Fimafeng. Det gad Loke ikke here og dræbte
ham. Begynder med en samtale imellem Loke og Elder.
I salen: han minder Odin jom at_de i tidens begyndelse
havde blandet blod sammen (det er ferst senere^ at det gode
og onde har afsondret sig i livet). Vidar må vige sit sæde
for Loke, der nu udgyder sin bittre galde over dem alle
ved at bebrejde dem deres svagheder. Thor er ikke iblandt
108 DBN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
dem« Da han kommer og truer at sende Loke til Hel med
sin hammer, flygter Loke, thi han ved, at Thor ikke truer
uden at slå til. Loke skjuler sig som en lax i en fors
(Frånångrsfors), hvor han gribes og lænkes af guderne
med hans egen son Nares tarme. Narfe blev til en ulv. Skade
hænger en edderorm over hans ansigt. Signy, hans kone,
holder et kar under edderen. Mens hun slår karret ud,
jordskælv. De t er altså indledning til Ragnarok, og det er
rigtigt. Gudernes skrebelighcd må komme dem selv tij
bevidsthed, da er dåden snart for hånden^ opgivelsen af livet.
5. Hrafnagaldr Oflins, Odins ravnesang^ eller Fo rspjallsljoå,
indledni ngssa ngen , indledning eller fortale, nenalig liLy®?"L_
tamskvi5a, hvilket vil være rigtigt, når denne sang forklares
om^dagens ded i natten, ligesom Vegtamskvida om Balders,
det er sommerens ded i vinteren. Hovedtanken er: de for-
skellige naturvæsener og deres virksomhed. Onde anelser fylde
Asernes brysl. Naturkraften taber sig. Idun (ikke Ydun), for-
yngelsens gudinde, er sunken ned fra Ygdrasils ask til under-
verdenen, hvor hun befinder sig ilde hos Nors datter, det
er natten. Hun fryser, og guderne sende hende en ulveham.
Odin sender hendes mand Brage og Lopt (Loke) for at se
til hende. Hun svarer dem ikke. Brage bliver tilbage for
at bevogte hende (hun har ingen ord, men fantasiens dromme
omsvæve hende, det er det eneste livstegn). Lopt bringer
guderne budskab om deres unyttige færd. Men Odin siger,
at de skulle blive til morgenens komme. Og nu vises, hvor-
ledes a lle nattens væsener begive sig til hvile ved solens
opgang, der skild res i stær ke og yndige bijleder.
H' Fjolsvinnsmål. Den dunkleste af de eddiske sange,
så dunkel, at den ikke engang er oversat i Finn Magnusens
ældre Edda. I den norske udgave erklæres den for uægle^.
1 Grundtvig (bemærkninger om s5rgespillet Signe, af Dampe,
i Minerva Juni 1805) omtaler indholdet, men også for ham ere
væsenerne dunkle; han anferer sangen som bevis på kærlighedsr-
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 109
Indholdet: Fjolsvinn ser en thurs kommDie op fra dybet
ad de våde veje. Han kalder sig Vindkald, hans fader
er Vårkald, og hans farfader Fjolkald. Han seger sin
brud, men Fjolsvinn formener ham adgangen til borgen.
Deres samtale udgor det egenlig dunkle. Dog er det klart,
at den kommende sporger om de ting, der omgive borgen
og dens herskerinde: leddet eller grinden ^rymgjoll; hund-
ene, der vogte muren; træet indenfor, Mimameidr, der ud-
breder sine grene over hele landet; Hanen Vidofner, der
sidder i træet; salen, der omgives af en vafrlogi; og endelig
bjerget, og hun som sidder der, Menglod med hendes møer,
felelscD hos Nordboen. Siden have flere forsegt deres kræfter på
denne sangy ingen endnu med held. Den uheldigste forklaring er
den astronomiske. Fibiger (i indbydelsesskrift til indvielsen af_
Hadersl ev lærde skoles ny bygning 1854: Forseg til en forklaring
af FjQIsvinnsmål) antager det for en sang om jf^ekunsten^ ^S !i5>°^
et nordisk sidestykke til Asklepios-myihen^ og Menglfid er læge-
konstens Asynie. Simrock, Die Edda, opfatter gangen i digtet,
men erklærer mange af enkelthederne for gåder. — Paulus Kassel,
Eddische studien , Weimar 1856, 1ste h. indeholder Fjdlsvinnsmål.
For ham er denne sang ^^eine wahre zierde der Edda. Ueber die
grossen characlere, in denen es gedichtet ist, liegt eln schmerz aus-
gegossen, wie er aus dem auge der ernstkeuschen jungfrau fliesst,
wenn sie in liebe blickt^^ etc. Meningen er efter ham: Im liede
selbst ist ausgesprochen, dass der edle ziel dem menschen, der
berufen ist, nie entgeht. Det er en kommentar over bibelsproget:
Mange ere kaldede, få ere udvalgte. ^Ordene har han ikke forstået
og forklarer mange urigtigt. — En forklaring af en Svensker i svensk
liieratnrtidning 1820, anført i Finn Magnusens ældre Edda, III i
indledningen til dette digt: det er en naturallegorie over årstiderne«
MenglOd, til hvis borg elskeren nærmer sig, er den af varmen gen-
oplivede Jord, der endnu beherskes af Fj6lsvid, de kolde Qeldvinde.
Hun opsøges af sommeren, Svipdag (den som fremskynder dagen,
den som g<>r at dagen hurtig tændes). Endnu kan tilfdjes en læg-
mands: Eddas ægte trillingruner.
110 DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
hvis navne udtrykke glæde, lise, fred. Deraf erfarer den
kommende, at det er just hans brud, som han seger, og
giver sig tilkende. Han hedder Svipdag, og hans fader er
Solbjart. Menglod genkender også ham, og byder ham vel-
kommen : Nu har hun nået sine enskers mål, kys skal felge på
hilsen, og det herligste syn, som vil glæde alle mennesker,
er kærlighed. Længe sad hun på sit yndebjerg og ventede
ham i nætter og dage; nu er hendes længsel opfyldt, da
han er kommen til hendes sale. Deres længsel og kærlig-
hed var gensidig; nu er det vist, at de skulle leve sammen
evig og altid. (Kærlighedens felelse aner ikke sit opher,
den forestiller altid sig selv som udedelig og evig.) —
Tager man det mythisk, så kan det være jorden, der for-
mæler sig med sommerdagen. I alt fald eii^kærlighedssang.
Det er ikke usandsyn ligt, at den eller lignende har været
sunge t ved bryllupper, og det er da et storartet forbillede
for deslige elskovss ange. Et sidestykke dertil, men i en
lavere sfære findes i Mone's Qvellen und forschungen zur
geschichte der deutschen lileratur und sprache I 160.
Det er en folkesang fra Koln, der begynder med en sam-
tale mellen ynglingen og pigen: hvorledes han skal komme
igennem porten, forbi hunden, langsmed ilden o. s. fr.
^. Grégaldr , findes ikke i membranerne, og herer til
en senere, måske kristelig tid. Efter de ældre fortolkere
(Finn Magnusen) er det en samtale imellem en son og en
moder, som han opvækker fra graven, for at få hendes råd
og velsignelse til en forestående farlig rejse, nemlig for at
bejle til Menglod. Men efter en nyere forklaring er Men-
glod jorden, rejsen selve livet, og moderen lærer ham galdre
imod de farer, der kunne mede ham på livets vej, mod
voldsomme stromme, farlige fjender, stærke lænker, oprert
se, kulde på fjeldene, nattens genfærd og trætte med jætter.^
^ Shitningsstenen i nndersegelserne om disse tvende digte er
Sophus Bugges afhandling: Forbindelsen mellem Grdgaldr og Fj(>l-
DEN OLDINORDISKB L1TERATURS HISTORIE. 111
Mytbisk og kristelig:
Séiarljoå. Den tillægges Sæmund Frode. En s ang fr a
kristendommens tid, hvori der Gndjes J^delig genklang af
de hedenske myt her, Finn Magnusen antager at sangens
ide er en rejse forbi solen til dedningeverdenen. For mig
er ideen: En fader åbenbarer sig for sin son og giver ham
en skildring af livet og advarsel mod dets laster; derpå
skildrer han sin dedskamp, sin afsked med solen, og straf
og belonning i skærsilden, helvede og paradis (jfr Dantes
Divina comedia). Et ypperligt digt. Slutningen: ^^Dette
kvæde, som jeg lærte dig, skal du kvæde for de levende,
Solens sang, der mindsi vil synes i meget lojet. Her vi
skilles, medes vi skulle på mændenes glædesdag. Herren
give de dede ro, og lise dem som leve (drottinn minn geG
daudum ro, hinum likn er lifa). Ypperlig visdom blev dig
kvædet i dromme, og du så det sande. Af mænd var ingen
så vis skabt, at han for har hert Solsangens saga" (Sélar-
lj6ds saga)«
Endelig ethisk-mythisk :
Håvamål^. Samlin g af sædelige lærdomme og livs-
erfaringer ^. De indflettede mythiske elementer ere især:
Mylhen om Odin og Gunnlod eller digterdrikken. Mythen
om Odin og Rinde, hans gentagne bejlen til hende. Og
Runesangen Runatalst)åttr Odins, Odins opfindelse af runerne
og deres kræfter og brug.
MYTHISKE DIGTE UDENFOR SÆMUNDS EDDA.
Vexelsangen imellem Njord og S kade, i Snorra Edda. /.
svinnsmål, Christiania I86I9 også trykt i Videnskabssclskabets for-
handlinger for 1860, hvori forfaitcren fe rer beviset for, at begge
digte here til e t og^ samme digt, at Grdgaldr er en indlednmg til^
Fjdlsvinnsmål.
f
^ Det egenligs HåvamåU
* Lodfafnismål, hvori en vis mand underviser ynglingen Lod-
fafner.
112 DBN OLDIfORDISKfi L1TERATUR8 HISTORIK.
Et brudstykke, der er noget fuldstændigere hos Saxo, men
tillægges der Hadding.
^ Rfgsmål i Snorra Edda. Heimdal under navn af Rig
stifter stænderne, hvis sæder og vilkår beskrives: trælle-
slægten, bondestanden, jarleslæglen og kongeætten. Karak-
teristisk skildring i navnene og deres sæder: Rig er først
ho^ Åi og Edda, trælleslanden. Så hos Afi og Amma, bonde-
standen. Så hos Fadir og Modir^ jarleslægten. Fra jarleslægten
adspringer Konr éngr (kondngr) som Rig oplærer i runer,
hestetæmning, våbenevelser. Og kragen på kvist opmuntrer
ham til at fælde hær. Han bliver erobrer. Ender med
Dan og Danp. Hvorved vi feres over til Danmark og
Grottesangen K
3. Grottasaungr , i^ Snorra Edda. Finnekvinderne Fenja
og Menja male på kværnen Grotte kong Frode guld og fred.
Godt i fylde på glædens kværn. Han sidde på guld, han
sove på dun, vågne med lyst, vel er da malet. Men da
han ikke under dem et ojeblik ro, blive de trætte, og male
ham med fornyede kræfter krig. Sekongen Mysing over-
falder Frode, bortfører møerne og lader dem male salt.
Skibet synker. Der hvor søen falder ind i ojet på kværnen
fremkommer en malstrom (i Petlandsfjord), og havet bliver
salt.
Hele den utthiske digtning betragtet i alminde-
lighed« De eddiske sange ere jo ikke de eneste, og for
at føre dem hen til deres rette sted, må man have over-
sigten over det hele.
Nogle^ kunne jo med historisk vished henføres til den
hedenske tid. De ere digtede i Norge og på Island for
kristen dommen ; hvilke ere nu de^ og hvordan ere de med
hensyn til sprog og form? kunstige omskrivninger ogverse-
^ oversat af Abrahamsen i Nyerups Hist. -statist, skildring I,
i Sandvigs Ældste sange.
DEM OLDNORDISKE L1TERATUR8 HISTORIE. 113
arter eller simple som de eddiske? Det Tiser sig da nok,
at det ikke forholder sig så, at man skred fra de simple
til bestandig kunstigere. Somme digtere, endog af de langt
senere, digtede jo på begge måder, nemlig simpelt og en-
foldig smukt, når de digtede i fornyrdalag. For den sags
skyld kunne altså de eddiske gærne være yngre end de
kunstige digte. Det nydiglede Gunnarsslagr er jo endog så
smukt som noget af de eddiske. Her er en vid mark for
undersøgelser. Vi ville her blot antyde, at sim pelhed i
et digt ikke afgiver noget absolut bevis for dets ælde.
Brage den Gamle, de ældste norske og islandske digtere,
ere tillige de dunkleste. Den kunstige form, der allerede
er indtrådt hos dem og som senere aftager, afgiver et bevis
for at de Sæmundske ikke nødvendig for deres simple form
må benferes til den ældste tid.
Det^bliyer et spørgsmål , om det kristelige ikke griber
ind i flere af dig tene, så at de høre til den tid. S61arlj4d
er tydelig, men der er flere beviser, at man forbandt det
kristelige med det hedenske. Grégaldr, Kristus sam menstil-
let med Balder, måske e ndog den dejlige slutniujg af Voluspå,
om den aiiD®g^ige_^ dommen, så at endog Voluspå kunde
være fra den k ristelige tid. Der må ses efter, hvad mere der
er, hvor man har søgt at skyde det kristelige tilside, men
hvor man for har ment at flnde dét.
En omstændighed bliver derved vigtig. Den hedenske
digter kan dog umulig have spottet^ sin egen tro, og det^
kun de jo ej heller tåley. Den ga mle religion måtte have
tabt sin ærvæ rdighed, forend Lucian kunde fremstå. Lok^-
senna er jo åbenbar for al gore nar af guderne; selv Odin
må give efter for Loke, der driller ham o. s. v. Det pas-
ser rigtig nok meget godt med at gudernes jammerlighed
skal komme for dagen, forend de gå under i Ragnarok, men
den gamle religion måtte tage dette som dyb alvor; hvor-
ledes kunde det gå på denne spottende måde, der er så
aldeles irreligiøs? En kristelig eller halv kristelig digter
1861 ^
114 DEN OLDMOROISKE LITEBATURS HISTORIE;
derimod mi tage det således, i det han samlede de enkelte
træk i gudernes liv, og æsthetisk blev digtet da bedre.
Der e r jo også flere digte, som give det komiske rum
og hvor det er behandlet blot fra den side. Det fortræflfe-
lige Hamarsheimt. Overdrivelserne ere jo her just benyttede
for at fremhæve ene og alene det komiske (Oehlenschlæger
i Nordens guder brugte det for at få ende på legen) men
den virkelig hedenske digter kunde jo ikke se det fra
den side.
Det tykkes virkelig således, at endel af de eddiske
digte, som ere situationer af de hedenske guder, alvorlige
og komiske, kunne være digtede i den lange tid, da kristen-
dommen var indfert, men hedenskabet, især hos digterne,
måtte have sine mange tilhængere, der imidlertid just nu
kunde have sin poetiske frihed og udføre ideen, eftersom
den tiltalte dem. Der hentydes i Hymiskvida til de gude-
lige eller theologeme, mythologerne, hvor der sigtes til
Thors bukke og sagnene om Thjalfe og Roskva. I Alvismål
er Thor og dvergen jo også spegende, og sprogkundskaben,
er den hedensk? eller fra en tid, da man vendte opmærk-
somheden på fremmede sprog? då kunde sådanne situationer
bedst digtes sammen og dog se ganske hedenske ud«
EDDISKE HELTESÅNGE.
Ligesom Voluspå åbner de mythiske sange, kan man
anse H yndluljoå som en jndiedning til de heroiske. Freya
vækker Hyndla og rider med hende til Valhal. Samtale på
vejen fra sadlerne. Der meddeles nemlig jgencalogierne tij
de no rdiske kongeætter, Skjoldunger, Skilfinger, Odlinger,
o. s, fr. De udgå fra det gamle sagn om kong Halfdan den
Gamle og hans sonner, indtil Harald Hildetands tid. (jfr
sagnet om Halfdan den Gamle i Snorra Edda).
Men især hore hertil sangene i anden del af Sæ-
munds Edda:
/ VoiundarkviOa. V olund eller Veland, Valund, Wieland
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 115
eller Wayland sme d (fransk også Galant, hvoraf galanteri),
et udbredt sagn.* Den nordiske sang begynder i Val-
land og feres over Myrkviår til Svi|)j6å (det er ikke
Sverig). Tre valkyrier flyve i deres svanehamme og aflægge
dem for at bade sig i Ulfse i Ulfdale, og blive overraskede
af tre Finnekonger eller alfer, der tage dem hjem med sig
og ægte dem. Syv år levede de sammen, dét ottende læng-
tes de, det niende droge de atter ud for som valkyrier at
opsege kampen. De andre bredre droge ud for at opsege
deres hustruer. Volund bliver ene tilbage og smeder de
herligste smykker af guld. Det opvækker Nidad, Njaradrot-
tens begærlighed* Han lader sine mænd overfalde den
sovende Volund og hans skatte rave. Dronningen befaler
at overskære hans knæhaser og han blev sat på en holm,
Sævarstad, for at smede. Kongens unge sonner komme ^
over på holmen, han lokker dem til at se hans smykker i
en kiste, dræber dem, og indfatter deres hjerneskaller i guld
og selv og sendte Nidad dein. Af deres ojne danner han
ædelstene (jarknasteinar) og sendte dronningen dem; af
deres tænder danner han brystkringler, et brystsmykke, og
sendte Bodvilde dem. Bodvilde kommer til at bryde en ring,
og tager over til Volund for at få den istandsat. Han gav
hende en drik, så hun faldt i sovn. Derpå forfærdiger han
sig kunstige vinger, hæver sig i luften, flyver til Nidads
borg, og forkynder ham sin hævn, hans sonners ded og
hans datters vanære. — Sangen forudsætter sagnet om
Volsungerne. G uldet kaldes Grånes byrde. — Sagnet er
dansk lokalisere t i Vilki nasaga.
_Helgesangene eller sangene om de tre Helger: Helge a^.
Hjorvardson, Helge Hundingsbane, Helge Haddingaskate.
Hver har sin v alkyrie, d en førs te Sva va, den^ an den S igrun,
den tredie Kåra^ De genfødes, den ene i den anden. Der
har været tre sange, men den sidste, Kåruljod, er tabt.
^ Grirom, Die Heldensage. — Depping et Michel, Yéland le
forgeron. Paris 1833. — Scbiern, et sagns vandringer, i Hist. t.vi%%ViX«
116 DBrr OLDlfORDlSKfi LITBRATURS UI8T0R1B.
Den første sang om Helge Hjorvardson^ Hans broder
Hedin, bedåret af en troldkvinde (broderens fylgie) aflægger
det julelefte at eje sin broders brud, Svava« Helge falder
i slaget på Sigarsvolle, og valkyrien beseger den døende,
broderen vil hun ikke ægte.
fy Sange ne om He lge H undingsbane Jører os in d i Vols-
ungesagnene. Med de eddiske sange må sammenlignes
Volsungasaga og de dertil berende fortællinger i Snorra
Edda, som i flere henseender afvige« Indholdet af dette
Volsung asagns bej^yndelse må have været genstand f or e n
tabt sang, Volsiingakv iÅa hin forna, der har jndeholdt^ mere
end i de n, der nu kaldes så, om Volsung og hans horn,
især tvillingerne Sigmund og Signy, og deres son Sinfjotle.
Indholdet afdeto sange^ Helgakvida flundingsbana I -II:
Sigmund ægter Borghilde og har med hende to sonner,
Helge og Hamund. Nornerne ved Helges fedsel. Han
drager i kamp, fælder Hunding, og møder valkyrien Sigrun.
Hun bliver fæstet til Hoddbrodd og opsøger Helge. Hodd-
brodd fældes og Helge ægter Sigrun. Men i slaget har
Helge fældet Sigruns brødre og frænder. Run Dag er i
live. Odin låner Dag sit spyd, hvormed han fælder Heige.
Dødningen Helge vender tilbage til sin huj, hvor Sigrun
møder ham. En af d e ypperste skildringer.
^ Sangene om Sigurd Fafnersbane. Sigurdarkvjda I-IJ^
0/ Siguråark viÅa L?i'?LPJiPl??P^ ®'* ®" «<Jsigt over Sigurds skæbne
(bevis nok på, at digtene ere af forkskellige forfattere og forfat-
tede til forskellige tider). Indholdet af Sigurd Fafnersbanes Uv
kunde inddeles i 4 sange eller optrin: 1, Sigurd og Brynhilde;
2, Sigurd, Brynhilde og Gudrun; 3, Gudrun, hendes brødre
Gunnar og Hogne, og Atle; 4, Gudrun, hendes sohner
Hamder, Sorle og Erp, og hendes datter Svanhilde og kong
Jormunrek. — « Sigmund ægter kong Eylimes datter Hjordis.
Deres son Sigurd, kaldet Fafnersbane, fødes efter faderens
død og opfostres af kong Hjalprek (i Thy, I^jéd). Hans
fosterfader Regin opmuntrer ham til at bemægtige sig guldet,
DEN OLDNORDISKE LITERATUBS HISTORIE. 117
som Fafner ruger over på Gnitahede. Mythen om Fafners
guld: Hreidmars tre sonner: Fafner, Oter (odder) og Regin.
Oter som en fisk i Andvarafors. Odin, Honer og Loke komme
til forsen. Loke dræber Oter. De gribes af Hreidmar, og
for at leskebe sig, love de at dække Oters bælg med guld.
Loke låner Rans net og fanger dvergen Andvare, der må
løse sig med guld; men en ring skjuler han^ og da han
også må frem med den, lægger han den forbandelse på den,
at den skal vorde sin ejers bane. Guderne dække Odderen
med guldet, men et mundhår er endnu bart, og det dækker
Odin med ringen, og Loke siger, at det vil blive begges
bane. Fafner dræber sin fader. Regin drager til Hjalprek,
og bliver hans smed, sender et sværd til Sigurd og hjælper
ham at vælge hesten Gråne.
Fåfnismål . Sigurd og Regin drage til Gnitahede (eller 4^
Gnitaheidr). Sigurd dræber ormen Fafner. Han fortærer
Fafners hjerte, og forstår fuglenes sprog. Fuglene advare
ham mod Regins svig; Regins drab.
Sigrdrifumål eller B rynhilda rkviSa. Sigurd ferer skatten 7,
bort på hesten Gråne. På vejen til Frakkland kommer han
op på Hindarfjeld, hvor han finder en sovende kvinde, Sigr-
drifa, som Odin har stukket med en sdvntorn. Hun lærer
Sigurd runer, og de elske hinanden. Det er Brynhilde, en
fosterdatler af Heimer, en datter af kong Budle. Første
aet er ude.
Nu i ndtræde Niflu nge rne; Gjuke, hans dronning Grim-
hilde. Sonner: Gunnar, Hogne og Guttorm, datter Gudrun.
Sigurd kommer til kong Gjukesborg. Dronningen Grimhilde
rækker ham et bæger, så at han glemmer Brynhilde og for-
elsker sig i hendes datter Gudrun. Derimod skal Gunnar
bejle til Brynhilde. Men Gunnar kan ikke ride igennem
ilden, der omgiver Brynhildes sal, Sigurd skifter da skikkelse
med ham, rider igennem luen, og sover tre nætter hos
Brynhilde, med sværdet Gram imellem dem. Han giver
hende en ring af Fafners arv, og får af hende ringen And-
118 DBIf OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
varanaut. Han rider tilbage igennem ilden og skifter atter
skikkelse med Gunnar. Gunnar ægter Brynhilde, og Sigurd
Gudrun.
Bedrageriet opdages. Brynbilde og Gudrun, der bade
sig i åen (Rhinen) k omme i trætte. Gudrun viser Bryn-
hilde ringen Andvaranaut. Brynhildes harm. Hun fordrer af
Gunnar Sigurds ded. Gunnar og hans broder Hogne fa
den tredie broder Guttorm til at eve drabet. Forskellige
beretninger om drabet. Gudruns sorg i GuÅrunarkviåa.
Brynhildes fortvivlelse og selvmord i Brynhildarkviåa. San-
gen _HeIreid_JBryin^^ hendes vandring til underverden.
Anden aet er ude.
Gudr un og A^tle^ Gudriinarharmr jeller Nifl6 ngalok.
Atlakvifta og Atlamal. Atle indbyder Gunnar og hans brodre
for at få Sigurds skat. Kampen i hallen. Hugnes hjærte
udskæres og bringes Gunnar. Gunnar ved, at han nu er
ene tilbage, og vil ikke rebe, hvor skatten er skjult. Gunnar
i ormegården og åei tabte digt Gu nnarsslag r. Gudruns grue-
lige hævn. Hun dræber Atles unge sonner, lod deres
hjærneskaller dannes til bordkar, stegte deres hjærter og
lod Atle spise dem, og blandede deres blod i vinen. Der-
på sætter hun ild på borgen, og Hognes son Niflung dræber
Atle. Tredie aet endt.
Fjerde o ptrin eller slu tningssang ene Gu5r6narhvot og
JHamdlsmål. Gudrun vil drukne sig, men bølgerne fere
hende til kong Jonakers borg, konge over Godl)jud. Hun
får med ham tre sonner: Hamder, Sorle og Erp. Kong
Jormunrek bejler til Gudruns og Sigurds daller Svanhilde.
Men haii bliver skinsyg på sin son Randver. Randver
hænges. Svanhilde trædes ihjel af heste« (Sagnet hos Jor-
nandes de rebus Geticis og Saxo.) Gudrun ægger sine to
ældste sonner til hævn. På vejen dræbe de deres yngste
broder Erp. De fælde Jormunrek, men selv kan de ikke
fældes, for en gammel enojet mand (Odin) råder til at
stene dem. Gudruns klage, efter at sonnerne ere dragne
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 119
bort« Hun lader rejse et bål og der. Slutningen er Gud-
riinarhvot: hun mindes sin skæbne og påkalder den dade
Sigurd, idet hun bestiger bålet.
Almindelig bet ragtning af denne sangkreds; Den har
i almindelighed samme egenskaber som den ældste episke
poesi. Dette episke digt udgår fra store folkebevægelser.
Det indeholder det ypperste minde om de ældste folkeslags
og århundreders fant asie og tro, folkets liv for statens dan-
nelse. Det taler i stor e og stæ rke billeder. Digtningen
står ikke, som i den historiske tid, i den rolige midte, men
løfter sit hoved hojt op i skyerne, og bunder dybt nede i
^3v®*» Hvad d e r strax er i Sjnefaldende er de poetiske
ideer; poesiens Jormål^ Hv ad digtere n give r er den ufor-_
gængelige Jkærlighedj d_er overlever deden (Helge og Sigrun),
kærlighedjen^ med dens skinsyge og hævn (Sigurd, Bryn hilde,
Gudrun) i Gerrigheden med dens uskyldige offre og hævnen
(Atle, Gunnar og JHogne, Jjudrun)j Uskyldigheden, der op-
offres og hævn e s (Svan hilde, hendes bredre og Jormunrek)j^
og hævnen, der endelig har fortæret sig selv og går heden til
sin tabte glæde (Gudrun, der påkalder den ded e Si gurd, i
det hun bestiger bålet). Virkelige personer kunne ligge til
grund, men digtningen ferer dem ud over virkelighedens
grændser. Gudrun lever, ligesom Starkad, i flere men-
neskealdere. Det, som dernæst er vigtigt, er J^igtningens
dele og deres forbin delse. Den er uorganisk.^ Den ser ud
som tilfældig. Di gtningen består af flere dele, der ere knyt-
tede til hinanden. Ringen Andvaranaut og Sigurds skat
eller Niflungahodd forbinder den ferste del af digtningen;
med Sigurds og Brynhildes ded synes dette episke nogle at
være vundet op. Ved Gudruns giftermål med Atle og hans
begerlighed efter skatten kommer en ny række til den
foregående , men Atle får jo ikke ringen (arven), altså er
dette motiv her ganske ophert. Med Atles ded er hele
dette drama aldeles til ende, skatten er for evig skjult i
Rhinens belger, og med den er digtningens grundakkord op-
120 DBN 0L01I0R0I8IB LITERATUR8 HISTORIE.
last. Der begynder en ny handling, som indeholder Gad-
rans ded. Sranhilde, der skal være ea datter af Sigurd og
Gudrun, kommer forst nu frem, da hun behoves. Og noed
Gudruns borns ded og bendes egen dad er endelig hele
digtningen ude. Den har fort alle sine personer til doden.
Ikke desmindre har sagaen dannet en ny handling med
Aslog, der må være en datter af Sigurd og Brynhilde, som
ingen af sangene kender noget til; kun ved hende knyttes
den foregående digtning til Ragnar Lodbrok, der ligesom
Gunnar synger og der i ormegården, og må bringes i en
historisk forbindelse med sit forbillede. — Ligesom vi der-
ved med Ragnar Lodbrog feres hen til heltetidens slut-
ning, så viser det foregående os hen til dens begyndelse i
en ubestemmelig fjern tid. Og vi komme herved til det
vigtigste og interessanteste sporgsmål; Digtenes oprindelse;
om de n er historiskj kan være historisk ? Meget kunde
synes at tale derfor. Fortidens begivenheder opfattede i
traditionen kunde jo gribes af digterne. Det se vi jo over«
alt. Romulus historie danner jo en epopée, og Roms ældste
historie er gengivelse af gamle digte. Karl den Stores tids-
alder efterlod en hel række af romaner. I Spaniens Gid en
række af romaner. 1 det små hos os: Thyre Danebod,
Marsk Stig, Niels £bbesen. Digtningens slutning omtales,
som allerede er bemærket ^ af Jornandes de rebus Geticis,
der sk rev om trent 540 ■ 550 , nemlig sagnet o m Svanh ilde,
og han bevidner, at kilden var gamle sange, i hvilke
Goterne besang fortidens bedrifter til citharcns klang (in
priscis eorum carminibus pæne historico ritu majorum fata
moduiationibus citharisque canebant, cap. 4-5). Vi komme
således tilbage til folkevandringernes ferste tider, da ingen
af_ de historiske folk, som man ellers kunde tænke på,
havde antaget kristendommen, til konger^ om hvilke den
egenlige historie tier, da den endnu ikke var til. — Men
alle forseg at fere det tilbage til den virkelige historie ere
mislykkede (se Sagabibl. II). Hvad stedet angår, så udgår
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 121
digtningen fra selve Norden, fra de nordiske lande, men
drager sig derpå ned til lande i det nordlige Tyskland og
Nederlandene : a, Brynhild e e r fra Valland (imelien Vaa l
og Rhinen); b^ Niflungernes rig e er ved R hinen, Worms;
og Alle regerer over Hunaland i Nordtyskland; Jurmunrek
over^ Gpter^ Godjyéd. — JEn mærke lig omstændighed er
overensstemmelsen i den nordiske digtning og s agae n. I
alt det væsenlige stemme de overens. Men er det bele
udgået fra historiske grundlag, så er det mærkeligt, at- de
ikke danne en hel gruppe« Vi betragtede indholdet. Det
næste: om der er nogen organisk forbindelse. Nej, det er
kun brudstykker, stumper og stykker, hvoraf endog en del
er i prosa, fordi man havde glemt digtene. Alligevel danne
sangene (som de homeriske) ^lioget sammenhængende episk
digt. Ikke produkter af én, men af flere digtere. Hver
udforer traditionen på sin vis« Den ene fortæller episk;
den anden lader de handlende personer optræde og skildre
sit liv og sine fornemmelser. Stundum er sangen en dialog.
Det viser hen til en tid, da traditionen vandrede fra sted
til sted, da sangere droge om og snart lærte og forplantede
eller gentoge ældre sange, snart digtede selv over de alle-
rede bekendte æmner. Digtene stå på samme tri n, som de
homeriske, forend de bleve samlede, forenede og afdelte.
Ingen sådan forening fandt sted i Norden.
Sammenligning med den tyske sangkreds. En sådan
sammenligning er så meget vigtigere, som det ikke har
været nogen heldig omstændighed for de nordiske digte, at
de næsten altid stilles sammen med de tyske, at man hos
os er gået ud fra de tyske, og derved ofte ere blevne
dragne over til den kreds, hvortil de tyske hore. — J?®J?„
tyske digtning går ikke tilbage til begyndelsen af den nord-^
iske, og felger den beller ikke til enden, Svanhilde og Gud-
runs død. Den kender ikke den mythiske begyndelse (Odin,
Honer og Loke). Pen begynder med Sigurd Fa fnersbanc,
som her kaldes Sigfrid, der bornerne Sigfrid eller Sigfrid
122 DBIf 0LDN0RDI8KB LITBRATUR8 HISTORIE.
med hornhuden. Denne Sigfrid, en son af Sigmund og
Sigelinde, hvis bolig €r Santen eller Xanten ved Rhinen.
Hans kamp med dragen besynges i digtet vom homigen
Sigfrid. Han er tillige hovedhelten i den store episke digt-
ning ^ Nibelungenlied el ler Nibe lu ngennot (ud givet af Lach-
mann, Zarncke, o. fl. og med nyere tysk oversættelse af
Braunfeld o. fl.) Dette digt (Tys kernes Homer) består af
to afd elinger; den første om Sigfrid og Burgunde rne; Bred-
rene Gunther, Gernot og Giselher, deres moder Ute^ deres
jtester^Chriemhildj og Gunthers jiustru Brunhild. Konge-
sædet for denne slægt er Worms. Den anden afdeling om
Burgunderne og Hunnerne. Hunnekongen hedder Etzel
(Atle, At(ila), der efter sin hustru Helches dod bliver gift
med Chriemhild. Hans kongesæde er Etzelburg (nuværende
Ofen) i Ungarn. Det er alts å den historiske Alti la, verd ens-
sveben. Og ligesom Ragnar Lodbrog er knyttet til de
nordiske sange ^ er her også med den tyske digtning før-
bundet_ en Jiistorisk helt Diderik af Bern (The odorik af
Verona). 1 Edda nævnes kun Jijédrekr.
Digtet Gudrun (Kudrun), udgivet afPloennies, har kun
navnet tilfælles med den nordiske Gudrun. Derimod fore-
kommer deri hentydninger til andre nordiske æmner: Hagen
og hans datter Hilde og kampen på Hedinse; Fruote, vor
Frode, og sangen Horrand (vor Hjarrande).
Vigtigst er imidlertid sammenligningen imellem Nibel-
ungenlied og de eddi>ke Volsungesange. Man kan i Nibel-
ungenlieds personer og begivenheder, tildels i navnene gen-
kende de nordiske, men alting: begivenheder, karakterer,
motiver, og skildringernes inderste væsen ere ganske ander-
ledes. De eddiske sange cre hedenske; handlingens be-
gyndelse er mythisk; personer og karakterer ere hedenske,
og der ere få spor til kristelige forestillinger; brændalderen
hersker endnu. I det tyske digt ere alle kristne, så nær
som Hunnerne; alle forestillinger ere krjstelige; sæderne fra
riddertiden; en kristen kongedatter kommer til at ægte en
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 123
hedning. Den nordisk e skildring er kor t og fyndig , de n
i den store dåd^, som i de store ord. Grundtonen er total
forandret: sorg og glæde er bleven til sentimentalitet, og
tapperheden til uhyre overdrivelser som i en ridderroman.
Det nordiske epos skrider fra sin mythiske begyndelse frem
fra Volsunger til Gjukunger, og dVæler ved Volsungehelten
Sigurd og hans bedrifter, Fafners drab, bekendtskabet med
Brynhilde, begivenheder, der ved deres hedenske kolorit
fængsle opmærksomheden. Nibelungenlied derimod begynder
med Grimhilde (det er Gudrun) og hendes slægt. Sigfrid
(det er Sigurd) træder ferst op her, hans forrige dåd står
i skygge; han har badet sig i lindormens blod, og fået en
hornhud; han har vundet en tarnkappe, der gor ham usyn-
lig. Forbindelsen med guderne er overskåren: Han er
ingen halvgud, men en ri dder, der udmærker sig i turnering,
i§ 1 ha n er en underordnet tjenestemand , en vasal. Han
kender Brynhilde, men han elsker hende ikke, glemmer
hende ikke, men sukker et helt år igennem for Grimhilde.
Hans ded kan derfor heller ikke gore synderligt indtryk
på os. 1 Edda der han efter Brynhildes tilskyndelse, fældet
af Gudruns bredre; alle omstændigheder derved ere
gribende, alle lidenskaber sættes i bevægelse. I Nibelungcn-
lied fældes han af en af kong Gunthers krigere ved navn
Hagen (den nordiske Hogne) en , som P. E. MQlIer siger,
i sig selv ligegyldig person. Den nordiske Brynhilde er en
vis valkyrie; den tyske en legemstærk kvinde. ^^Den tyske
digter gav hendes udvortes den kraft, som den nordiske
l agde i hendes ånd". Sigurd behever ikke at ride igennem
en ild; han besejrer hende i at springe og i stenkast. Den
nordiske er tragisk ved hendes kærlighed til Sigurd og
hendes død heroisk. Den tyske bliver ligesom borte i be-
givenhederne og overlever Niflungernes nederlag. Den tyske
digter har beholdt Nibelungenhort. I Edda drejer handlingen
sig om den. I Nibelungenlied kommer den efter Sigurds
124 »BH OLDIfORDISKB LITBRATURS HI8T0RIB.
ded til Worms. Men denne skat griber ikke ind i hand-
lingen; den kunde ligeså godt have været ganske borte,
oden at digtels gang derved blef forandret. JSddas Atle
(af at all)^ en son af kong Budle,^ broder til Bryn hilde^ i
Edda konge over Hunaland (N ordtyskland og N ordholiapd
melle m Vaal og Rhinen, Vallandet), er i Nibel ungenlied
bleven tij^ .HuD^l^i'Of.s .^^o^gi. Atliia , og der er i digtet ind«
draget lande^ personer og stæder, som høre til d et tiende
trhundred e> Overalt har den eller de tyske digtere for-
vansket karakterer og motiver« I den nordiske digtning
findes i det hojeste reflexioner af digteren i sangens be-
gyndelse og slutning, han lader handlingen tale for sigsel?
og skildringen er objektiv. I den tyske meder man idelige
udråb a f digteren selv over al den herlighed han skildrer, i
den sen ere middelalders smag. Kort, alting viser som den
klareste dag, at hverken Nibelungenlied eller de ældre tyske
sange, af hvilke den kan være oprunden, kunne have været
kilden til Edda, kunde oversatte eller omarbejdede blive til
det vi have i de eddiske sange. Elementerne og deres for-
bindelse ere forskellige som dag og nat.
Sagnkredsens oprindels e og beljdning^ Derom P. E,
MQller i sagabibl. II. Forst betragter han sagakredsen som
historisk, og fastsætter et historisk holdepunkt, i det han
antager, at Alle i Edda og Etzel i Nibelungenlied er den
bekendte historiske Hunnekonge Atliia. Men da han mis-
tvivlede om at kunne fæste sit anker i historien, så kast-
ede han det siden udenfor historien, og antog digtningen
for en allegorisk mythe, hvis hjem er Orienten, og som er
ældre end Asernes indvandring. Det er klart, at den ene
antagelse ophæver den anden. Er det en allegori, så er
det ikke historie; er det historie, så er det ingen allegori.
— Disse helledigtes væsen er netop (som Homer) hisjoriens
forbindelse med_mjthen eller historiens forvandling til poesi,
eller store heltebilleder indsatte i en historisk ramme. Det
er det, som gor dem til et epos. Alle andre forklaringer
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 125
ville stedse mislykkes. Begivenhederne henferes til virkelige
folk og virkelige lande, men de ere ikke fæstede til bestemte
tider, og karaktererne ere hævede ud over det menneskelige.
Begge finde deres hjemmel i folkenes poetiske forestillinger
om en sådan ud over det menneskelige gående forlid. Der
kan sporges om, hos hvilke folk digtningen er opstået og
har været udbredt, men ikke om, hvor begivenhederne ere
forefaldne. Derefter kan man let bedomme værdien af de tyske
lærdes mangfoldige forklaringer. De ere kun afmægtige forsag
på, at indlægge i handlingen mythiske, historiske, allegoriske
forklaringer, at drage poesien ned fra sin hojde til triviel
prosa. Den uheldigste er den allegoriske, en felge af den
nyere tids higen efter at Jægge forestillinger ind i et digt^
som fortideji^ ikke havde og ikke kunde have. _ (Exempel
derpå er den nyere digtning, Aladdin af Oehlenschlager,
hvor en allegorisk forklaring i selve digtet felger side om
side med den episk-dramatiske fremstilling. Det er et poe-
tisk misgreb. Man kunde forklare Homer på samme måd«).
Disse forklaringer kunne henferes til fors'kellige klasser:
den mythologiske, som gor de handlende personer til natur-
myther, den astronomiske, som forklarer dem om stjerne-
billeder, den allegoriske, som lægger fysiske eller ethiske
sandheder deri, den historiske, som henferer dem til virke-
lige historiske personer og begivenheder; og vil man drive
det ret vidt, så lægger man på en gang alle disse forkla- I
ringer deri.^ Min mening om betydningen af disse digte.
^ Sådanne forklaringer af von der Hagen, Mone, Wilhelm Grimra,
Lachmann, Wilhelm Miiller, Vilmar, Traatvetter, Gdttling, Wendel,
Criiger, Zeane, Emil Rackert, August Raszmann, Die deatschehet-
densage und ibre heimat, Hannover 1857 I, Ettmiiller, Giesebrecbt;
r. ex. von der Hagen (die Nibelangen, ibre bedeatang (lir die gegen-
wart and fiir immer, 1819). Digtningen er ikke andet end Balders
ded, end alle gadernes ded i Ragnartfk, nemlig urmythen om liv,
ded og genfedelse. Alt går op i Nibelungenlied : ikke blot den .
116 DBrr OLDlfORDISKfi LITERATURS UI8T0R1B.
Den farste sang om Helge Hjorvardson^ Hans broder
Hedin, bedåret af en troldkvinde (broderens fylgie) aflægger
det juleløfte at eje sin broders brud, Svava« Helge falder
i slaget på Sigarsvolle, og valkyrien beseger den deende,
broderen vil bun ikke ægte.
/(y. Sange ne om He lge H undingsbane Jerer os ind i Vols-
unge sagnene. Med de eddiske sange må sammenlignes
Volsungasaga og de dertil herende fortællinger i Snorra
Edda, som i flere henseender afvige« Indholdet af dette
Volsungasagns begyndelse må have j[æret genstand for en
tabt sang, VolsiingakyiÅa hin forn^a, der har jndeholdt mere
end i de n, der nu kaldes så_, om Volsung og hans horn,
især tvillingerne Sigmund og Signy, og deres son Sinfjotie.
Indholdet afde^to sa nge , Hel gakvi5a Hundingsbana I -II:
Sigmund ægter Borghilde og har med hende to sonner,
Helge og Hamund. Nornerne ved Helges fedsel. Han
drager i kamp, fælder Hunding, og meder valkyrien Sigrun.
Hun bliver fæstet til Hoddbrodd og opseger Helge. Hodd-
brodd fældes og Helge ægter Sigrun. Men i slaget bar
Helge fældet Sigruns bredre og frænder. Run Dag er i
live. Odin låner Dag sit spyd, hvormed han fælder Heige.
Dedningen Helge vender tilbage til sin huj, hvor Sigrun
meder ham. En af de yppe rste skildringer^
3 ^![?9®^ ^^ Sigurd Fafnersbane. Sigurdarkvjda I-IJ^
cv Siguråark vi Åa I eller Gripis spå er en udsigt over Sigurds skæbne
(bevis nok på, at digtene ere af forkskellige forfattere og forfat-
tede til forskellige tider)« Indholdet af Sigurd Fafnersbanes Uv
kunde inddeles i 4 sange eller optrin: 1, Sigurd og Brynhilde;
2, Sigurd, Brynhilde og Gudrun; 3, Gudrun, hendes bredre
Gunnar og Hogne, og Atle; 4, Gudrun, hendes sonner
Hamder, Sorle og Erp, og hendes datter Svanhilde og kong
Jormunrek. -— Sigmund ægter kong Eylimes datter Hjordis.
Deres son Sigurd, kaldet Fafnersbane, fedes efter faderens
ded og opfostres af kong Hjalprek (i Thy, I»j6d). Hans
fosterfader Regin opmuntrer ham til at bemægtige sig guldet,
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 117
som Fafner ruger over på Gnitahede. Mythen om Fafners
guld: Hreidmars tre sonner: Fafner, Oter (odder) og Regi n.
Oter som en fiski Andvarafors. Odin, Honer og Loke komme
til forsen. Loke dræber Oter. De gribes af Hreidmar, og
for at leskebe sig, love de at dække Oters bælg med guld.
Loke låner Rans net og fanger dvergen Andvare, der må
lese sig med guld; men en ring skjuler han^ og da han
også må frem med den, lægger han den forbandelse på den,
at den skal vorde sin ejers bane. Guderne dække Odderen
med guldet, men et mundhår er endnu bart, og det dækker
Odin med ringen, og Loke siger, at det vil blive begges
bane. Fafner dræber sin fader. Regin drager til Hjalprek,
og bliver hans smed, sender et sværd til Sigurd og hjælper
ham at vælge hesten Gråne.
Fåfnismål. Sigurd og Regin drage til Gnitahede (eller 4^
Gnitaheidr). Sigurd dræber ormen Fafner. Han fortærer
Fafners hjerte, og forstår fuglenes sprog. Fuglene advare
ham mod Regins svig; Regins drab.
Sigrdrif u mål eller Brynhildarkvida. Sigurd ferer skatten 7,
bort på hesten Gråne. På vejen til Frakkland kommer han
op på Hindarfjeld, hvor han finder en sovende kvinde, Sigr-
drifa, som Odin har stukket med en sdvntorn. Hun lærer
Sigurd runer, og de elske hinanden. Det er Brynhilde, en
fosterdatler af Helmer, en datter af kong Budle. Første
aet er ude.
Nu in dtræde Niflu nger ne; Gjuke, hans dronning Grim-
hilde. Sonner: Gunnar, Hogne og Guttorm, datter Gudrun.
Sigurd kommer til kong Gjukes borg. Dronningen Grimhilde
rækker ham et bæger, så at han glemmer Brynhilde og for-
elsker sig i hendes datter Gudrun. Derimod skal Gunnar
bejle til Brynhilde. Men Gunnar kan ikke ride igennem
ilden, der omgiver Brynhildes sal, Sigurd skifter da skikkelse
med ham, rider igennem luen, og sover tre nætter hos
Brynhilde, med sværdet Gram imellem dem. Han giver
hende en ring af Fafners arv, og får af hende ringen And-
118 DBIf OLDNORDISKE LlTERATURS HISTORIE.
varanaut. Han rider tilbage igennem ilden og skifter atter
skikkelse med Gunnar. Gunnar ægter Brynbilde, og Sigurd
Gadrun.
Bedrageriet opdages. Brynbilde og Gudrun, der bade
sig i åen (Rbinen) k omme i trælle. Gudrun viser Bryn-
bilde ringen Andvaranaut. Brynbildes harm. Hun fordrer af
Gunnar Sigurds ded. Gunnar og bans broder Hogne få
den tredie broder Guttorm til at eve drabet. Forskellige
beretninger om drabet. Gudruns sorg i GuÅrunarkviåa.
Brynbildes fortvivlelse og selvmord i Brynbildarkviåa. San-
gen _Hklreid_Brynhild^^ bendes vandring til underverden.
Anden aet er ude.
Gudru n og _Atle. Gudrdnarbarmr eller Nifldngalok^
Atlakviåa og Atlamål. Atle indbyder Gunnar og bans brodre
for at få Sigurds skat. Kampen i ballen. Hognes bjærte
udskæres og bringes Gunnar. Gunnar ved, at ban nu er
ene tilbage, og vil ikke rebe, hvor skatten er skjult. Gunnar
i ormegården og åei ta^bte digt Gunn arsslagr. Gudruns grue-
lige hævn. Hun dræber Alles unge sonner, lod deres
bjærneskaller dannes til bordkar, stegte deres bjærler og
lod Alle spise dem, og blandede deres blod i vinen. Der-
på sætter hun ild på borgen, og Hognes son Niflung dræber
Atle. Tredie aet endt.
Fjerde optrin eller slu tningssang ene Gu6r6narhvot og
JIamd[smal. Gudrun vil drukne sig, men bølgerne fere
hende til kong Jonakers borg, konge over Godl)jud. Hun
får med ham tre sonner: Hamder, Sorle og Erp. Kong
Jormunrek bejler til Gudruns og Sigurds dalter Svanbilde.
Men han bliver skinsyg på sin son Randver. Randver
hænges. Svanbilde trædes ihjel af heste. (Sagnet hos Jor-
nandes de rebus Gelicis og Saxo.) Gudrun ægger sine to
ældste sonner til hævn. På vejen dræbe de deres yngste
broder Erp. De fælde Jormunrek, men selv kan de ikke
fældes, for en gammel enojet mand (Odin) råder til at
stene dem. Gudruns klage, efter at sonnerne ere dragne
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 119
bort* Hun lader rejse et bål og der. Slutningen er Gud-
ninarhvot: hun mindes sin skæbne og påkalder den dade
Sigurd, idet hun bestiger bilet.
Almindeli g betragtning af denne sangkreds: Den har
i almindelighed samme egenskaber som den ældste episke
poesi. Dette episke digt udgår fra store folkebevægelser.
Det indeholder det yp perste minde om de ældste folkeslags
og århundreders fant asie og tro, folkets liv for statens dan-
nelse. ^el_ taler i store og stærke bil lede r. Digtningen
står ikke, som i den historiske tid, i den rolige midte, men
lofter sit hoved hojt op i skyerne, og bunder dybt nede i
^*^®*» Hvad de r strax e r i ojnef aldende er de poetiske
ideer: poesiens formål. Hva d digtere n give r er den ufor-
gængelige kærlighed, der overlever deden (Helge og Sigrun),
kærligheden med dens skinsyge og hævn (Sigurd, Bryn hilde,
Gudrun) { Gerrigheden med dens uskyldige offre og hævnen
(Atle, Gunnar og Hogne, Gudrun)^ Uskyldigheden, der op-
oflfres og hævnes ( Svan hilde, hendes bredre og Jormunrek)]^
og hævnen, der endel ig har fortæret sig sel v og gå r heden til
sin tabte glæde (Gudrun, der påkalder den d ede Sigu rd, i
det hun bestiger bålet). Virkelige personer kunne ligge lil
grund , men digtningen ferer dem ud over virkelighedens
grændser. Gudrun lever, ligesom Starkad, i flere men-
neskealdere. Det, som dernæst er vigtigt, er digtningens
dele og deres for bindelse. Den er uorganisk. Den_ser ud
som tilfældig. Di gtningen består af flere dele, der ere knyt-
tede til hinanden. Ringen Andvaranaut og Sigurds skat
eller Niflungahodd forbinder den ferste del af digtningen;
med Sigurds og Brynhildes ded synes dette episke nogle at
være vundet op. Ved Gudruns giftermål med Atle og hans
begerlighed efter skatten kommer en ny række til den
foregående, men Atle får jo ikke ringen (arven), altså er
dette motiv her ganske ophert. Med Atles ded er hele
dette drama aldeles til ende, skatten er for evig skjult i
Rhinens belger, og med den er digtningens grundakkord op-
120 DBN OLDffORDMKB LITERATUR8 HISTORIE.
lest. Der begynder en ny handling, som indeholder Gud-
runs dad. Svanhilde, der skal være en datter af Sigurd og
Gudrun, kommer farst nu frem, da hun behaves. Og med
Gudruns boms dad og hendes egen ded er endelig hele
digtningen ude. Den har fart alle sine personer til dåden.
Ikke desmindre har sagaen dannet en ny handling med
Åslag, der må være en datter af Sigurd og Brynhilde, som
ingen af sangene kender noget til; kun ved hende knyttes
den foregående digtning til Ragnar Lodbrok, der ligesom
Gunnar synger og dar i ormegården, og må bringes i en
historisk forbindelse med sit forbillede. — Ligesom vi der-
ved med Ragnar Lodbrog fares hen til heitetidens slut-
ning, så viser det foregående os hen til dens begyndelse i
en ubestemmelig fjern tid. Og vi komme herved til det
vigtigste og interessanteste spørgsmål: Digtenes oprindelse:
om de n er histo risk, kan være historisk? Meget kunde
synes at tale derfor. Fortidens begivenheder opfattede i
traditionen kunde jo gribes af digterne. Det se vi jo over*
alt. Romulus historie danner jo en epopée, og Roms ældste
historie er gengivelse af gamle digte. Karl den Stores tids-
alder efterlod en hel række af romaner. I Spaniens Gid en
række af romaner. I det små hos os: Thyre Danebod,
Marsk Slig, Niels Ebbesen. Digtningens slutning omtales,
som allerede er bemærket^ af Jornandes de rebus Getici^
der skrev omtren t 540 » 550 , n emlig sagnet o m Svanh ilde,
og han bevidnier, at kilden var gamle sange, i hvilke
Goterne besang fortidens bedrifter til citbarens klang (in
priscis eorum carminibus pæne historico ritu majorum fata
modulationibus citharisque canebant, cap. 4-5). Vi komme
således tilbage til folkevandringernes farste tider, da ingen
af^ de historiske folk, som man ellers kunde tænke på,
havde antaget kristendommen, til konger^ om hvilke den
egenlige historie tier, da den endnu ikke var til. — Men
alle forsag at fere det tilbage til den virkelige historie ere
mislykkede (se Sagabibl. II). Hvad stedet angår, så udgår
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 121
digtningen fra selve Norden, fra de nordiske lande^ men
drager sig derpå ned til lande i det nordlige Tyskland og
Nederlandene: a, Bryn hilde er fra Valland (im ellen Vaal
og Rhinen); b, Niflungerjnes rige er ved Rhinen^^ Worms;
og Alle regerer over Hunaland i Nordtyskland; Jormunrek
over Goter^ Godjyéd. — JEn mærkei ig omstændighed er
overensstemmelsen i den nordiske dijgtning og sagaen. I
alt det væsenlige stemme de overens. Men er det hele
udgået fra historiske grundlag, så er det mærkeligt, at* de
ikke danne en hel gruppe« Vi betragtede indholdet. Det
næste: om der er nogen organisk forbindelse. Nej, det er
kun brudstykker, stumper og stykker, hvoraf endog en del
er i prosa, fordi man havde glemt digtene. Alligevel danne
sangene (som de homeriske) ^^get sammenhængende episk
digt. Ikke produkter af én, men af flere digtere. Hver
udfarer traditionen på sin vis« Den ene fortæller episk;
den anden lader de handlende personer optræde og skildre
sit liv og sine fornemmelser. Stundum er sangen en dialog.
Det viser hen til en tid, da traditionen vandrede fra sted
til sted, da sangere droge om og snart lærte og forplantede
eller gentoge ældre sange, snart digtede selv over de alle-
rede bekendte æmner. Digtene stå j)å_ samme trin , so m de
homerisk e, forend de blevesamlede , forenede og afdelte.
In^en sådan forening fandt sted i Norden.
Sammenligning med den tyske sangkreds. En sådan
sammenligning er så meget vigtigere, som det ikke har
været nogen heldig omstændighed for de nordiske digte, at
de næsten altid stilles sammen med de tyske, at man hos
os er gået ud fra de tyske, og derved ofte ere blevne
dragne over til den kreds, hvortil de tyske hare. — J?eA.
tyske digtning går ikke tilbage til begyndejsen af den nord-^
iske, og falger den heller ikke til enden, Svanhilde og Gud-
runs dad. Den kender ikke den mylhiske begyndelse (Odin,
Hone r og Loke). Pen begynder med Sigurd Fafnersbane,
som her kaldes Sigfrid, der bornerne Sigfrid eller Sigfrid
122 DElf 0LDN0RDI8KB LITBRATUR8 HISTORIE.
med bornhuden. Denne Sigfrid, en s5n af Sigmund og
Sigelinde, hvis bolig «r Santen eller Xanten ved Rhinen.
Hans kamp med dragen besynges i digtet vom hdmigen
Sigfrid. Han er tillige bovedbelten i den store episke digt-
ning , Nibelungenlied eller Ni bela ngennot (u dgivet af Lach-
mann, Zarncke, o. fl. og med nyere tysk oversættelse af
Braunfeld o. fl.) Delte digt (Tyskernes Homer) består af
to afde linger; den ferste om Sigfrid og Burgunde rne; Bred-
rene Gunt her, Gernot og Giselher, deres moder Ute, deres
saster Chriem hild^ og Gunthers hustru Brunhild. Konge-
sædet for denne slægt er Worms. Den anden afdeling om
Burgnnderne og Hunnerne. Hunnekongen hedder Etzel
(Atle, Attila), der efter sin hustru Helches dad bliver gift
med Gbriemhild, Hans koogesæde er Etzelburg (nuværende
Ofen) i Ungarn. Det er alts å den histor iske Atti la, verdens-
svaben. Og ligeso m Ragnar Lodbrog er knyttet til ^e
nordiske sange, er her også med den tyske digtning for-
bundet en his torisk helt Diderik af Bern (The odorik af
Verona). I Edda nævnes kun {»jédrekr.
Digtet Gudrun (Kudrun), udgivet af Ploennies, har kun
navnet tilfælles med den nordiske Gudrun. Derimod fore-
kommer deri hentydninger til andre nordiske æmner: Hagen
og hans datter Hilde og kampen på Hedinse; Fruote, vor
Frode, og sangen Horrand (vor Hjarrande).
Vigtigst er imidlertid sammenligningen imellem Nibel-
ungenlied og de eddi^ke Volsungesange. Man kan i Nibel-
ungenlieds personer og begivenheder, tildels i navnene gen-
kende de nordiske, men alting: begivenheder, karakterer,
motiver, og skildringernes inderste væsen ere ganske ander-
ledes. De eddiske sange ere hedenske; handlingens be-
gyndelse er mythisk; personer og karakterer ere hedenske,
og der ere få spor til kristelige forestillinger; brændalderen
hersker endnu. I det tyske digt ere alle kristne , så nær
som Hunnerne; alle forestillinger ere kristelige; sæderne fra
riddertiden; en kristen kongedatter kommer til at ægte en
DEN OLDNORDISKE LITEDATURS HISTORIE. 123
hedning. Den nordiske skildring er kort og fyn dig^ de n
jtysk^ er bred og udtværet; dens kraft ligger ikke så. meget
i den store dåd^ som I de store ord. Grundtonen er total
forandret: sorg og glæde er bleven til sentimentalitet, og
tapperheden til uhyre overdrivelser som i en ridderroman.
Det nordiske epos skrider fra sin mythiske begyndelse frem
fra Volsunger til Gjukunger, og dVæler ved Volsungebelten
Sigurd og hans bedrifler, Fafners drab, bekendtskabet med
Brynhilde, begivenheder, der ved deres hedenske kolorit
fængsle opmærksomheden. Nibelungenlied derimod begynder
med Grimhilde (det er Gudrun) og hendes slægt. Sigfrid
(det er Sigurd) træder ferst op her, hans forrige dåd står
i skygge; han har badet sig i lindormens blod, og fået en
hornhud; han har vundet en tarnkappe, der gor ham usyn-
lig. Forbindelsen med guderne er overskåren: Han er
ingen halvgud, men en ridder, der ud mærk er sig i turnering,
i^x-M'LJ?! _i" underordnet tjenestemand , en vasaj. Han
kender Brynhilde, men han elsker hende ikke, glemmer
hende ikke, men sukker et helt år igennem for Grimhilde.
Hans ded kan derfor heller ikke gore synderligt indtryk
på os. I Edda der han efter Brynhildes tilskyndelse, fældet
af Gudruns bredre; alle omstændigheder derved ere
gribende, alle lidenskaber sættes i bevægelse. I Nibelungen-
lied fældes han af en af kong Gunthers krigere ved navn
Hagen (den nordiske Hogne) en , som P. E. Miiller siger,
i sig selv ligegyldig person. Den nor diske Brynhilde er en
vis valkyrie; den tyske en legemstærk kvinde. ^^Den tyske
digter gav hendes udvortes den kraft, som den nordiske
lagde i hendes ånd". Sigurd behever ikke at ride igennem
en ild; han besejrer hende i at springe og i stenkast. Den
nordiske er tragisk ved hendes kærlighed til Sigurd og
hendes ded heroisk. Den tyske bliver ligesom borte i be-
givenhederne og overlever Niflungernes nederlag. Den tyske
digter har beholdt Nibelungenhort. I Edda drejer handlingen
sig om den. I Nibelungenlied kommer den efter Sigurds
124 DB!f OLDIfORDISEB LITERATUR8 HI8T0RIB«
død til Worms. Men denne skat griber ikke ind i hand-
lingen; den kunde ligeså godt have været ganske borte,
oden at digtels gang derved blef forandret. Eddas Atle
(af atai l)^ en son af kong Budle^ broder til B rynhilde, i
Edda konge o ver Hunaland (N ord tyskla nd og Nordholland
mellem V aal of^ Rhinen ^ Vallandel) , er i Nibelungenlied
bleven t il Hunner nes ko nge Attila , og der er i digtet ind-
draget l ande, p ersoner og stæder^, som hare til det tiende
århundrede. Overalt har den eller de tyske digtere for-
vansket karakterer og motiver. I den nordiske digtning
findes i det hojeste reflexioner af digteren i sangens be-
gyndelse og slutning, han lader handlingen tale for sig selv
og skildringen er objektiv. I den lyske mader man idelige
odråb af digte re n sel v over al den herlighed han skildrer, i
den senere midde lalders smag. Kort, alting viser som den
klareste dag, at hverken Nibelungenlied eller de ældre tyske
sange, af hvilke den kan være oprunden, kunne have været
kilden til Edda, kunde oversatte eller omarbejdede blive til
det vi have i de eddiske sange. Elementerne og deres for-
bindelse ere forskellige som dag og nat.
Sagnkredsens oprindelse og be tydning. Derom P. E,
Muller i sagabibl. II. Farst betragter han sagakredsen som
historisk, og fastsætter et historisk holdepunkt, i det han
antager, at Atle i Edda og Etzel i Nibelungenlied er den
bekendte historiske Hunnekonge Attila. Men da han mis-
tvivlede om at kunne fæste sit anker i historien, så kast-
ede ban det siden udenfor historien, og antog digtningen
for en allegorisk mythe, hvis hjem er Orienten, og som er
ældre end Asernes indvandring. Det er klart« at den ene
antagelse ophæver den anden. Er det en allegori, så er
det ikke historie; er det historie, så er det ingen allegori.
— Pisse heltedijgtes væsen er netop (som Homer) historiens
forbindelse med mythen eller^ historiens forvandling til poesi,
eller store heltebilleder indsatte i en historisk ramme. Det
er det, som gor dem til et epos. Alle andre forklaringer
DEN OLDNORDISKE L1TERATURS HISTORIE. 125
ville Stedse mislykkes. Begivenhederne henferes til virkelige
folk og virkelige lande, men de ere ikke fæstede til bestemte
tider, og karaktererne ere hævede ud over det menneskelige.
Begge finde deres hjemmel i folkenes poetiske forestillinger
om en sådan ud over det menneskelige gående fortid. Der
kan sporges om, hos hvilke folk digtningen er opstået og
har været udbredt, men ikke om, hvor begivenhederne ere
forefaldne. Derefter kan man let bedomme værdien af de tyske
lærdes mangfoldige forklaringer. De ere kun afmægtige forsag
på, at indlægge i handlingen mythiske, historiske, allegoriske
forklaringer, at drage poesien ned fra sin hojde til triviel
prosa. Den uheldigste er den allegoriske, en felge af den
nyere tids higen efter at Jægge forestillinger ind i et digt,
som fortiden ikke h^vde og ikke kunde have. (Exempel
derpå er den nyere digtning, Aladdin af Oehlenschlager,
hvor en allegorisk forklaring i selve digtet felger side om
side med den episk-dramatiske fremstilling. Det er et poe-
tisk misgreb. Man kunde forklare Homer på samme måd«).
Disse forklaringer kunne henfares til fori^kellige klasser:
den mythologiske, som gur de handlende personer til natur-
myther, den astronomiske, som forklarer dem om stjerne-
billeder, den allegoriske, som lægger fysiske eller ethiske
sandheder deri, den historiske, som henfarer dem til virke-
lige historiske personer og begivenheder; og vil man drive
det ret vidt, så lægger man på en gang alle disse forkla- I
ringer deri.^ Min mening om betydningen af disse digte.
^ Sådanne forklaringer af von der Hagen, Mone, Wilhelm Grimro,
Lachmann, Wilhelm Miiller, Vilmar, Traatvetter, Gdttling, Wendel,
Criiger, Zeane, Emil Ruckert, Aagust Raszmann, Die deatschehel-
densage und ihre heimat, Hannover 1857 I, Ettmiiller, Giesebrecht;
f. ex. von der Hagen (die Nibelangen, ihre bedeutung fiir die gegen-
vart nnd fiir immer, 1819). Digtningen er ikke andet end Balders
ded, end alle gadernes ded i Ragnarok, nemlig' urmythen om liv,
ded og genfedelse. Alt går op i Nibelangenlied : ikke blot den .
126 DEN 0LDN0RD18EB LITBRATUR8 HIST0R1B.
Del er poesi og intet andet. Poetiske æmner, forte sam-
men uden sammenhæng. Det kan ikke være den samme
Gudron, som alt dette gælder om.
HELTEDI6TE UDENFOR EDDA.
Bjarkamål, hos Snorre hedd er de t Héskar lahvot, hos
Saxo exhorta tionum series. Brudstykkerne sa mlede i Forn-
aldars5gur 1. Fuldstændigt findes digtet p& Latin hos Saxo.
Begyndelsen ligner den islandske. Men på Islandsk haves
senere omarbejdelser. Deriblandt brudstykket i Snorra Edda
(den store udgave I 400), der indeholder omskrivninger på
guldet. Bearbejdelsen kunde tillægges Eyvind Skaldaspiller.
Begyndelsen :
Dagr er uppkominn, vaki ok æ vaki
dynja hana Qadrar, vinahofudl
mål er vilmSgum allir hinir ædstu
at vekja erfidi; Adils of sinnar.
nordiske mythologi, men selve det jediske sagn ora paradiset og
(A /../ syndefaldet, de græske grandniyther og selve Iliad^; og alt detjer
hist orie. — Wilhelm Miiller, (Versuch einer mythologischen erklS-
rang der Niebelangensage, 1841): Sigfrid er den vilde natargud^ der
j ved at dræbe jætten Fafner bryder vinterens vilde kraft og fremferer
• den skdnne Srstid. — Traatvetter (Schltis sel der Edda) : personerne
forklares som kemiske stoflTer og altsfi begivenhederne som kemiske
oplo sninger og forbindelser: Sigefrie^, sejerherreoj victor , ^ er syre^
^ _viclrk)l eller vitriol, Branhild er luftsyre, Gunlher er kul, Etzel er
den æ tsende kalk. Sigfrids drab er ^^das verdampfen dersalzsSure'\_
— Historisk: Giesebrecht, Hermann Gdttling (Gibellinen), Sigfrid
er Cheruskerfyrsten Hermann, Armin. Dragen, som han overvinder,
I er den romerske hær, der bevæger sig igennem de bagtede skovveje
• og halveje. (Giesebrecht, Ueber den ursprung der Sigfriedsage i
von der Hagens Germania, If.) Gunther er den burgandiske konge
Guntachar , der 436 med hele sin slægt blev adryddet af Attilas
I Hunner (Joh. von Miilier). Nibelangerne ere do bekendte historiske
. Gibelliner eller Weiblinger (Gdttling, Nibelangen und Gibellinen,
1817), altså er digtningen forbillede for nyere begivenheder.
V i.
DEN OLDNORDISKE LITERATCRS HISTORIE. 127
Slutningen :
Hniginn er i badd jardar Hroifr hinn storlåli;
jfr Thord Hredas saga om Midfjord-Skegge, der opbrad
Rolf Krakes boj. Der omtales Rolf og bans kæmpers sværd.
Der bar været flere ældre digte, uden tvivl et eller
fl^**®, om HjaSningavig eUer sagnet om Hedin, Hogne og
Hildej krigens gudinde. Saxo bar indflettet fortællingen i
Frodes historie, Islænderne have den i flere former. Den
kan betragtes som mytbisk, og forestillingen om Hilde, der
bestandig opvækker de dade, der falde i kampen, er ældre
end Vulsungesangene, da det i dem hedder: Hildr beflr [)å oss
verit, en Hilde er du os vorden. Brudstykker i Snorra
Edda vise, at æmnet har været behandlet i digte. (Brage
den Gamles Ragnars drapa lodbrokar).
Kampen på Samso. Arngrims sonner, Angantyr og
hans bradre, og kampen med Hjalmar og Orvarodd. For-
tællingen hos Saxo. Sangene findes i Hervararsaga, som vise, at
der har været en episk sangrække, knyttet til sværdet Tyrf-
ing. Fortællingen er i Orvaroddssaga, der også meddeler
Orvarodds svanesang.
Kampen med Hunnerne. Fortællingen er hos Saxo
indflettet i kong Frodes historie. Det er det samme æmne,
hvorom der findes fortællinger og sange i Hervararsaga,
sangene ere brudstykker af et episk digt. Saxo har andre
brudstykker, f. ex. om Hunehærens storrelse, der stemmer
med den islandske fortælling.
Hagbard og Signe . Islænderne kende æmnet, der i
sagn var udbredt hele Norden over; men sangen findes
kun hos Saxo.
Samtidig med Hagbard og hans broder Hake va r Starkad,
en mylhisk-historisk personligbed, helt og skald, et ægte
billede fra beltetiden. Om ham Hervararsaga, Gautrekssaga
og Saxo. Han deltog i Bråval laslaget og besang det (primus
danico digessit eloquio). Indholdet hos Saxo og i Sogubrot.
Sange i Gautrekssaga og svanesangen hos Saxo. Der findes
128 DBlf OLDIfORDISEB LITERATORS HISTORIE.
brudstykker, som tillægges Slarkad i Soorra £dda, hvor-
til udtryk svare bos Saxo. Formodenlig bar der også været
digte om Harald Hildetand. Fortællingen er i Sogubrot.
J)igte^ om Ragnar Lodbrog. I bans saga. Brage Skald
digtede Ragnars drapa lodbrékar, hvoraf to brudstykker i
Snorra Edda, det ene om Sorle og Hamder; det andet om
Hjadningerne (Hedin, Hogne og Hilde).
Kråku mål, bagved Ragnars saga, tillægges Brage skald
eller Rråka (Asiag). Efter et gammelt sagn digtede han det
i ormegården* Det indeholder bans bedrifter.
Det er åbenbart, at Saxo bar indfattet sagn i sin hi-
storie allevegne fra. Flere islandske sagaer fra den senere
tid kunne derfor jævnferes med ham, thi også de synes at
have sammenbragt æmner fra alle kanter. Til de mærke-
ligste harer ; Hålf ssaga, der efter andre blandede sagn, i
kap. 16 (FaS H 55) indfarer kong Hakes datter Brynhilde
og Svein binn sigrsæli, og Hrok den Svartes sang, der har
en hentydning Ml ^^Sigurd konéng at solum Gji^ka". Ån
Bueskytte, om hvem der haves en saga (FaS II 325) ken-
der Saxo også (Ano sagittarius, s. 269). Og rimeligvis eire
flere af bans sagn tagne fra Norge.
Ejendommelig for Norge^^r derimod fortællingen om
Fridthjof (FridJ)j6fssaga, FaS II 63y. De der indfarte vers
ere i forskellige versearter; der har aldrig været mere end
episk digt, hvis brodstykker i forbindelse med sagaen kunne
formes til et héit.
Kong Alrek og hans to brude, Geirhilde og Signy, der
bryggede al til ham. Den ene påkaldte Freya, den anden
Odin. Alreks vers. Hålfss. kap. 1 (FaS II 26).
I Hålfssaga findes der en række af sange om kong
Hjorleif og Sælands konge Reidar. Gygen i Jyllandshav og
havmanden kap. 6 (FaS II 30).
Retils hængs saga kap. 4, en trold åbenbarer sig
(FaS il 125); kap. 5, en troldkone (sst. II 125); og kap.
5 s. 133 kampen på Århoj.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 129
„Qi^Lp^s ^^E^ lodii^^i""^ ^^P* ^9 ^^ troldkvinder (FaS
U 145).
En Gjdjas (præstindes) sang og mange flere sange
findes i Prvaroddssaga kap. 29 (FaS II 288).
Herrauds ok Bésa saga, hexesangen Buslubæn (FaS III
203).
Disse og endnu flere mindre digtsamlinger kunne be-
tragtes som et tillæg til hin store eddiske samling, omtrent
som Homeriderne til Homer.
ISLANDSK POESI EFTER DE EDDISKE DIGTE i.
Edda gav en samling, der nogenlunde hængte sammen,
og det var vigtigt at få en forestilling om denne samlings
beskaffenhed. Derfor begyndte vi med den, og vi fandt et
nogenlunde sammenhørende helt.
^Litbratvrbbmærkivingbr: Der er mangel på hjælpemidler,
udferte og velordnede, til denne del af poesieo« Ældre : Halfdan Einar-
soos literaturhistorie(Sciagraphia); Finni Johannæi Hist. eccl. Islandiæ,
gode literalurefterretninger. — Olai Wormii Lileratura Runica. Deri
om de danske digtere og en afhandling Dissertaiiancula de poesi
anliqua danica af Islænderen Magnus Olafson. — Nyerup om den
ældste nordiske poesi (især Edda, udgaver, som næsten alle nu ere
aden værd, og bogtitler). Afsnittet om den islandske literaiur i
Nyerups Hist.-stalistisk skildring, II 134. Islændernes poesi, nogle
blade, mest om kitder. Hos Jon Olafson findes også en del histo-
riske, men kun forelabig.
Fremmede: Histoire de la poésie Seandinave. Prolégoraénes
par Édelsian du Meril« Paris 1839. Betragtninger over det
poetiske indhold. Diglerne findes her, men opstillede i alfabetisk
orden.
Mdbius, Catalogus libr. Isl. et Norveg. ætalis mediæ, Lipsiæl856|
hvori Skeldatal og digterne anferte med udgaver og oplysninger.
Gdres opmærksom p3 andre folks folkesange, til sammenligning
med de nordiske, f. ex. Chants populaires de la Gréce moderne
par Fauriely to åt\e. Ligheder, f* ex. de omvankende sangere, der
1861 "^
130 DBN 0LDM0RDI8KB L1TBRAT0R8 HI8T0R1B.
Gå vi udenfor Eddaerne, så stå vi ligesom uden vej
og sti for os. Digtene Gndes vidt og bredt adspredte om-
kring i sagaerne^ uden vejledning til aj ordne dem ^ uden
oversigt over deres beskaffenhed.
Var jeg en Islænder, så vilde jeg samle dem i én eller
flere samlinger efter deres indholds beskaffenhed, med en
almindelig indledning. Nu skal jeg kun forsøge en oversigt
over det vigligste, det mest fremtrædende.
Betragtning efter de poe tiske tidsaldre og folkene^ to
jfdelijnger : denjorhistoriske og den historiske . Ved den
ferste danner Danmark åbenbar grundlaget: Frode (bel
mylhisk), RolfRrake (halv mylhisk), Ragnar Lodbrok (myth-
isk-historisk). Denne tid altså med de digtere, som here
til den (Starkad, Brage den Gamle)« — Den anden, den
historiske tid. Her dannes åbenbar grundlaget med Norge:
Fra Harald Hårfager og Islands bebyggelse af til Islands
forening med Norge. Og om der i poesiens historie finder
noget grændseskel sted, så at man kunde dele den historiske
tid i to afdelinger. Det er tydeligt , at ^er^ fi ndes en tid-
ligere mere poetisk tid, og en sildigere mindre _poetjsk^
Den sidste fra kong Sverre af. Tydelig modsætning mellem
ham og Harald Hårdråde. Altså den historiske tid og de
til den herende digtere.
En anden inddeling man kunde tænke på; efter de
poetiske hovedformer, episk , lyrisk , dramatisk^ Den lader
sig næppe ret gennemfore. Den dramatiske findes egenlig
slet ikke. Den episke og lyriske ere blandede med hinan-
den. Det har man allerede set ved de eddiske sange. Den
nordiske poesi har set mere på indholdet end på formen.
lære så mange sange udenad som muligf^ og vandre dermed fra by
til by, især pli landet og i rorslæderne == de rejsende skalde 1
Norden. — Også lighed i indhold: Fugle indferes talende ligesom i
de eddiske sange. Helten ligger ved en kilde og holder samiale
med fuglene om sin skæbne.
a^
DEN OLDISORDISKE LITERATURS HISTORIE. 131
Altså man kunde betragte digten e efter indho ldet. Så
kende vi allerede det, som danner det væsenligste igennem
alle tider. Det er mythisk eller mjlhisk- historisk eller
ren historisk. Det er det mest herskende i indholdet, nem-
lig fortælling; og den mest herskende grundform er den
episke. — Men hos ethvert folk på jorden må der dog fore-
komme andre poetiske udbrud. Der må haves et felelses-
ejement og et forstandselement, og de tre hovedarter; følel-
ses poesi^ forstands poesi (lyri sk) og handlings poesi. Og
der er tre forholde, som især fremkalde det ferste: forholdet
til |;uderne^ det huslige forhold, forholdet imellem menneske
og menneske med hensyn til kærlighed og had.
Altså; 1, bonn er , takkesan ge, besv ærgelsessange, vårs- /j
ler, bonner til gude rne på vers^ M en også gudern es svar
på vers (som oraklerne) ; 1 Hordssaga; Thorstein Guldknap
herte fra stenen, som han dyrkede, en sang, der spåede ham
undergang :
^å hetir hfngat feigum fétum
hinsta sinni fold spornada,
(du bar sidste gang her med fejge fedder trådt på jorden).
Men især besværgelser for at virke på gudernes villie, ^•
eller forandre andres skæbne. Sangen hed galdr, at gala,
gél, galinn, synge; galen, g al, fortryllet, forsungen. For*
bunden med runcristning og med seid; allerede i Sklrnis-
for, hvor Skirner med galder og runer besværger Gerde.
Sange om varsler findes i stor mængde adspredte i 6
sagaerne : f. ex. Njåla, Landnåma, Heidarvigasaga, Eyrbyggja,
Sturlungasaga.
Sange, som udtrykke kærlighed, nærme st elskovssangen, */,
mansaungr. Således benævnes også den sang, hvormed man
troede at kunne indvirke på kvindens sind, at kunne til-
tvinge sig hendes kærlighed fallerede Odin i Håvamél). —
Det var forbudet ved loven (Grégas, V/gslodi kap. 106 um
skåldskap) ved kærlighedsdigt at udsætje en u ng me for
132 DBU OLDNORDISKE L1TKRATUR8 UMTORIK.
folks omtale : ef madr yrkir mansaung um konu, ok varflar
t)at skéggång. Fortællingen i FmS II 13-14 om den smukke
Ingolf, der holdt stævnemoder med Valgerde, sester til skaldeo
Halfred Vandrådeskald. Hendes fader klagede til Ingolfs
fader, og Ingolf måtte bere op dermed, men så gav han
sig til at digte et langt elskovsdlgt om hende (at yrkja
mansaungsdråpu um Valgerdi) og deraf kom da en sag, der
fortes til tings« — Skalden Oltar Svarte (FmS V 173) havde
opholdt sig i Sverig hos kong Olaf Svenske, hvis dalter
Astride blev gift med Olaf den Hellige, og havde om hende
digtet en mansaungsdråpa. Dette kvæde misbagede kong
Olaf den Hellige, thi der forekom udtryk deri, som om
skalden syntes godt om dronningen (at hånum likadi vel til
drottnfngar). Da Oltar kom til Norge, lod derfor kongen
ham gribe, og han frelste kun sit liv ved at forandre nogle
steder i digtet, og ved at forfatte en anden drapa til kongens
ære, som han fremsagde, da ban skulde fores til doden. — Der
findes flere andre: Den elskedes skonhed, kærlighed, lykke
og sme rte. Klage over bendes knipskbed. Sorg over hen-
des tab (Gunnlaug Ormstunge^ Rormak). Men formedelst de
nordiske sæders strenghed kan forholdet i Norden dog ikke
lignes med de franske troubadourers eller de tyske minne-
sangeres ;JbeIlerikke udvikledes der i Norden nogen sådan almin-
delig^ i det ofifenlige liv indgribende kærlighedslyrik som
^in i syden 2 der tildels omfattede alle stænder. Og dog
kan man ikke nægte, at også den nordiske skald viste ga-
lanteri mod kvinden. Jeg vil ikke tale om de omskrivninger,
hvormed han beærede hende, tagne af hendes skonhed, men
nævne et særeget exempel; midt i sin krigssang eller i en
sang om en rejse, tiltaler skalden undertiden kvinden, med
liltalen: o kvinde! med en eller anden kuries omskrivning,
aldeles uden hensyn til om der er nogen kvinde tilstede
eller ej, blot af galanteri eller om man vil, med den be-
vidsthed, at også hun dvæler ved mindet om krigen, der
ellers kun er mandens ^sag, og at hun overhoved deler
DEN OLDNORDISKE L1TBRATUR8 HISTORIE. 133
mandens foretagende. Med andre ord: det er for skalden,
som om kvinden overalt var tilstede, og intet attråede ban
mere end ved sin tapperbed og al sin dåd at vinde bendes
yndest. Exempler hos Jon Olafson pag. 176-177. Hårek
fra Thjolta tiltaler kvinden med omskrivningen: ifla flausls
jord (ifli, en hdg eller falk, flaust skib eller sæde; bogens
sæde, del er banden; båndens jord eller gudinde, det er
en kvinde). Gissur for slagel på Stiklestad: at håns pige
dog aldrig må sporge, at ban i skjoldmede skulde vorde
uglad (o: bedreves). Da Magnus den Gode bavde vun«
det et seslag, udbryder skalden: det er en tidende, bvor«
over Sogns kvioder ej monne sorge.
Foruden elskov udgik sange fra de buslige forbold. ^
Manden og bustruen. Faderens sorg over en sons tab.
Sonnens sorg over faderens dad o. lign. Hildes sang, da
bendes son Gange-Rolf blev forvist (Hkr, Flaraldss. bårfagra
kap. 24). Men især Sonatorrek i Egilssaga.
Sange af bad, nidsang._ Digteren siges at være niå- if
skårr (af at skera), eller nidskældinn (af skåld). En af
Harald Hårfagers skalde Audun Illskælda. I det små kunde
man benfere bertil sådanne sange, kvedlingar, bvormed man
i forsamlin g^er og gilder 3^ når drikken begyndte at stige til
bovedet, stik lede på binanden. Et sted i Sturlungasaga :
l)eir drekka ud åkaft, ok fær å [)å alla nokkut, gjorast nd
målgir, ok må kalla, bver styngi annan med nokkru bn^ffil-
yrdi; også keskiyrdi. — Men det er naturligvis intet imod
det egenlige nid.
Nidsangen forbandtes med billeder« Landnama 4. 4.
Tjorve binn bådsami bejlede til Astride, men da bendes
bredre gave bende en anden mand, Tborer Ketilson, så an-
bragte ban deres billeder på kammervæggen (dr6 Ifkneski
l>eirra å kamarsvegg), og bver aften, når ban med sin mor-
broder Hroar gik til kammeret, spyttede ban Tborers bil-
lede i ansigtet, men kyste bendes. Da FIroar slettede bille-
derne ud, så skar Tjorve dem på sit knivskaft, og kvad
134 DEN 0LBN0RDI8KB LITERATUR8 HISTORIE.
derCil en vise. — J^^, ^JPr^K^^. 5^§!i?V _"!^??*?-83 f, ex. Egil
Skallag rimson i Norge mo^d dronning Gunnhilde.
ForudcD det almindelige også over gaderne eller gud-
nid, goågå. En rig anle dning lil del gay_ krigtendommens
indfør else på Islan d. De hedenske skalde nidede Thang-
brand og hans felge, og de kristne svarede på lignende
vis. Derom Kristnisaga: Thorvald Kodransons og Hjalte
Skeggjasons gudnid. Kristnis. kap. 2. Njåla s. 160. Is-
lendfngabok i IS I. Blandt de hedenske skalde nævnes:
^orvaldr hinn veili (formodenlig opGndcren af Vcilahåttr),
Olfr skåld, Velrlidi skåld, Sleinunn, moder til Skåld-Ref
o. 8. V.
Nidsange i det private liv: nidsangen i Njåla over Njal
og hans sunner.
Nidsange i det ofTenlige liv: Islændernes nidvise over
Harald Gormson eller Blåland: El islandsk skib havde sat
lil på Danmarks kysler; de Danske erklærede det for vrag,
og ophavsmanden derlil var kongens bryde eller foged,
Birger. Da del blev bekendt i Island, lovloge Islænderne,
at der skulde digtes en nidvise over kongen for hvert huk
eller næs der var i landet; og så strummede det over af
viser. En, som endnu haves, går ud på , at den for mord
berygtede konge forvandledes lil en hest, men Birger til
en hoppe ^.
Thorleif Jarlaskald over Håkon Jarl i Konuvfsur (t)vfat
jarl er kona kendr i skåldskap). Efter at have digtet sin
nidvise, drog han lil Norge, forklædte sig som tigger (staf-
karl), og kom i julen lil Hlade, hvor han salte sig yderst
i hallen. Jarlen blev opmærksom på ham. Da han havde
fået lov lil al fremfare sil kvæde, og var kommen til midlen
deraf, tyktes jarlen, at hver vise indeholdt ros over ham og
hans son Eriks bedrifter. Men derpå blev jarlen underlig
^ Olafs s. Tryggvas. kap. 36 i Hkr; Jdmsvfkfngas. kap. 13> som
tillige meddeler visen af Eyjolf Valgerdarson.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 135
tilmode, han kunde ingen ro fa, thi sicalden begyndte på
Jarlsnfd, og i midten af det vare I>okuvfsur, hvoraf begynd-
elsen anferes. Da disse Tågeviser vare ude, blev det morkt
1 hallen, og da murket havde udbredt sig, begyndte han
atter på Jarlsnfd, og da han kvad den sidste treding deraf,
kom hvert jern, der var i hallen, i gang, og det blev
manges bane. Jarlen selv faldt i uvid , men tiggeren for-
svandt.
Endnu nævnes: Stefner Thorgilssons nidvise om Sigvalde.
— Geisas deltres spot om Harald Hårdråde o. m. a.
A".4®P-.i'''L_^9I®^^5^^P^^^^®"9 reflexionspoesien , kund- yfX
skabspoesien, didaktisk poesi, elhisk poesi.
Hensigten: at meddele kundskab, lære, eller at eve
viddet, vise sin klogt, eller at virke på sædelighedsfolelsen,
virke ethisk.
De store forbilleder for denne art sang have vi alle-
rede i Edda. Did aktiske digte; som blot undervise, (indes
her som episoder indflettede i de episke digte. Således,
læren om runerne: deres oprindelse i Håvamål. Deres
arter i Brynhildarkvida eller Sigrdrffumål: sigrunar, ulrunar,
bjargrunar, brimrunar, limrunar, hugrunar. Måden, hvorpå
de skulle ristes, og deres kraft, — Opfatning af livet i Håva -
mål ; anprisning af kundskab og vid, forstand og erfaring,
ophujelse af mådehold og sindighed, lovprisning af venskab
og det inderlige bånd , der knytter menneske til menneske,
og det herlige eftermæle. — Ifølge Nordboens tilbojelighed
til ved ordskifte (ordaskipti) at prove hinandens kundskab
og vid, antage sådanne digte en halv dramatisk form, en
væddesamtale. Således de mythiske genstande i Vaf|)n!iån-
ismål i samtale mellem Odin og Jætten. Sprogkundskab i
Alvfsmél i samtale mellem Thor og dvergen Alvis.
_Hej'til herer da^ også gåden, gåta, getspek i, en v igtig
del af det nordiske mandevid (mannvit). — Getspeki Heid-
reks konungs i Hervararsaga. Kong Heidrek og Odin under
navnet Gestr inn blindi, eller Gestumblinde i væddekamp.
186
DBIf OLD!IORD»KB LITBRATUR8 HISTORIE.
Indholdet kan ?«re mylhisk, eller det er odglet fra na-
turbetragtning, som dyret, edderkopper, planten Angelika,
mineralet obsidian og andre naturgenstande, som ilden, eller
menneskene og deres kunstgenstande, som skakspillet.
Exempler: mythiske.
Odin og hans hest Sleipner:
Hvcrlr eru [)eir tveir
er til t)ings fara,
Ku fætr
ok tagl eitt bédir
|)rjår hafa [)eir sjénir saman, ok lida svå lund yfir?
Edderkoppen :
Hvat er |)at undra,
er ek t^li så
fyrir dellings dyrum:
fælr heGr åtta,
fjogr augu
Hun-Angelika:
Hverjar Vu |)ær rygjar
å reginfjalli?
elr vid kvan kona ;
mær vid meyju
mog of getr
ok eigu-t [)ær varåir vera ?
Ilden (gløderne):
Meyjar ek så
moldu likar,
våru [)eim al bedjum bjurg;
svartar, såmar
{ s6Ividri,
Skakspillet (skakbrikkerne) :
Hverir 'ru l)egnar
er ri(3a l)ingi at,
såttir allir saman;
ok berr ofar kné enn kyid ?
Svaret :
Komt [)u I)ar at,
er kungurvåfa
vef ur [)urmum vaf.
Svar:
Fjallhvannir tvær
fanntu standå
ok [)ridju dnga [)eirra <-
millum.
en t)ess at fegri, er færra
of shr.
Svar:
I osku folgnar
å arni fulnadar,
gaztu glæ^r sjå.
lyda sfna senda
J)eir lond yfir
at byggja bélstadi?
DEN OLDNORDISKE LITERATDRS HISTORIE. 137
Svar :
Itrekr ok Ondottr sått er [)ein] lid allt,
um aldrdaga er i sjod kemr,
tefla teilir skak; en å reitum reitt.
3, Handlingspoesien , begivenhedernes poe si. Også
flere arier af de historiske sange: sange vedkommmende
slægternes historie. Men skalden dvælede især ved de store
slægter, og iblandt dem kongernes: Skalden opregnede kon"
gens eller heltens Torfædre, ferte slægten tilbage til guderne,
og begyndte altså med myther. Æltetal, som Ynglingatal,
Harald llårfagers forfædre; Håleygjatal, Håkon Jarls. —
Deres bedrifler, især de to arter; den kortere flokkr uden
stev, den længere drapa med slev, eller når den var kor-
tere dræpl ingr, lille drapa. Sådanne sange omfatte gærne
flere bedrifler, men den kan også dvæle ved en enkelt be-
givenhed, som et slag. Den bliver da en kampsang, slag-
sang, f. ex. sangen om Bråvalleslaget, Hunekampen i Hervar-
arsaga. Efter en anden hovedbegivenhed i kongens liv,
som Rolf Krakes ded i Bjarkemålet. En lovsang, forfattet
] hellens levende liv, lof, hr6dr, mærd. Sighvat Skalds
Kndtsdråpa om Knud den Store. Eller en sådan lovsang
efter hans dod, erfidråpa som Eyvind Ska4daspillers Håk-
onarmål efter Håkon den Gode. Egil Skallagrimsons Sona-
torrek. Flere sange bære navnet HofuÅlausn^ ford i ska lden
jed at digte dem reddede sit liv« Alter andre sange ved
mærkelige begivenheder i folkets liv, som Sighvat Skalds
Bersoglisvisur. Eller af skaldenes eget liv, hans kærlighed
til en kvinde, hans kærlighed til sin konge, bans rejser,
f. ex. Sighvat Skalds Yestrfararvisur.^
ENKELTE DIGTERE OG DIGTE.
Forfatterne til de ældst e digte cre næsten_alle ubekendte.
1 se i det foregående s. 103.
&
138 DBN OLDNORDISKE LITERATUR6 HI8T0R1B.
En gammel fortegnelse Skåldatal (i Wormii Literatura ranica
og flere steder, også aftrykt i Mobius, Catalogus), der dog
kun indeholder digternes navne og de konger, hvis skalde
de vare«
De ældste, som heri nævnes, ere Starkad hin gamle
(Starkadr inn gamli, Saxo, Gautrekssaga) og Brage den Gamle
(Bragi hinn gamli). Der var flere af dette navn, i Norge,
Sverig og Danmark. Brudstykker findes af dem hos Saxo
og i Snorres Edda.
De ældste historisk bekendte skalde vare Harald HSr-
fager s; Thjodolf hin Frode fra Hvin, (I>j6d6lfr hinn fr6åi ur
Hvini eller hinn hvinverski), fra Kvinisdal i Vester-Agde.
Han opfostrede Harald Hårfagers son, Gudrod Ljome. —
Thorbjorn Hornklove Q>orbjorn hornklofl), der fra sin barn-
dom af havde opholdt sig ved Halfdan Svartes og Harald
Hårfagers hird. — Olver H nufa (0 1 vir hnufa), den tredie
i værdighed blandt Harald Hårfagers skalde, og en af stavn-
boerne på kongens skib i slaget i Hafrsfjord. Han elskede
Solveig hin fagre, og herte for hendes skyld op med hær-
toge. — -^Auidun Udskælde (Auf^unn illskælda) den ældste af
kong Haralds skalde^ og han sad på den forste plads.
Harald Hårfager selv var skald, der tillægges ham en
Snj6fri()ar-drapa^ i anledning afSnefrides ded. Og på hans
tid evede også kvinder skaldskab: Gange-Rolfs moder Hilde,
og Jorun skaldmo?
^landjt^ de felgende no rske dig tere ere de mærkeligste ;
Guth orm Sindre (Gulhormr sindri), en anset mand i Thrond-
hjem. Men især Eyvind Skaldaspiller_(Eyvindr Finnson
skaldaspiilir), en daltcrdallerson af Harald Hårfager, Det
var ham, der bragte Håkon den Gode efterretning -om
Gunhildssonnerne, da de sejlede til Stord, og han var med
i slaget. Da han havde digtet om kong Håkons fald, Hak-
onarmål , gav Harald Gråfeld ham dedssag derfor, men
deres venner forligede dem således, at han skulde være kong
Haralds skald. Eyvind digtede da en vise til kongens be-
DE!V OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 139
rommclse. men venskabet varede ikke længe. Thi da han
i et par viser revsede kongens gerrighed: hvorlunde de for i
alle kong Håkons dage bare Fyrisvolds sæd (guld) på hænderne,
men nu havde kongen skjult Frodes mel i Thors moders legeme
(jorden), så bebrejdede kongen ham sin utroskab. Eyvind
svarede med en ny vise: én konge havde han for tjent,
Harald Gråfeld var den anden , den tredie forlanger han
ikke; han legte aldrig mod to skjolde, nu trykker alder-
dommen ham. Da kongen tvang ham til at give sig en
guldring, der var funden i jorden, drog han hjem til sin
gård i Hålogaland, hvor han ofte led ned. Han h avde
digtet_en drajia om Islænderne, som lonnede ham derfor
derved at alle bonder sked sammen til en fibula (spænde
til en kappe) af selv^ som de sendte ham^ Jifen neden
var så stor, a t han lod den hugge istykker og kebte slagte-
kvæg for den. En anden gang måtte han sælge sine pile
for sild. Da kvad han den vise: vi fik selvspændet af
Islændingerne (alhimins lendingar), og solgte den for hjord,
og min gode bues gaver gav jeg for sild ; dyrtiden voldte
begge dele.
Efter den tid vedblev skaldskab vel i Norge, og
flere af kongerne evede det , som Olaf den Hellige , Ha-
rald Hårdråde, Olaf Kyrre. Me n det va r dog især på
Island, hvor det udbredte sig vidt og bredt over hele
lan det, og de is landske skalde droge om ti l alle nordiske
kongehirder. dels som vandrende, dels som blivende hird«
skalde.
Digtekunsten var så alnaindelig på Island, at^ de Qeste
mænd digtede viser ved enkelte lejlig heder, gilder , gæste-
bud. Sagaerne ere fulde deraf; og den måde, hvorpå
mange af dem anferes, viser, at de vare sande folkedigte
eller indfald (inpromtuer) , der leb om i egnen, uden at
man altid kendte ophavsmanden. Exempler ere Gunnar fra
Hlidarende, Njal og hans sonner, især Skarphedin i Njåla,
140 DBIf OLDRORDISKB L1TERATUR8 HISTORIE.
Hélmgaungu-BerM i Laxdæla, Vlga-Glém i hans saga, og især
Gretter Asmundson i Grettissaga og utallige andre.
Mange af disse enkelte viser eller st6rre sange ere
meget karakteristiske; de ere dels mytbiske eller dreje sig
om den herskende overtro eller oplyse sæderne; de burde
derfor samles og benferes til deres forskellige arter. Ex-
emplcr ere: Ulf Uggasons Håsdrépa, deri besang han de
billeder, der vare udskårne i Olaf Pås gæstebudssal, nem-
lig Balders ligfærd; Ucimdals og Lokes strid om Brisinga-
men; Thors kamp med Midgård sorm en. Brudstykkerne fin-
des i Snorra Edda. De ere samlede og oplyste af Pinn
Magnusen i kvartudgaven af Laxdæla s. 386.
Eilif Gudrunarson, Thorsdrapa, i Snorra Edda. Et brud-
stykke: Thors rejse til Geirrcidsgård (udg. i Thorlacii Observ.
misc. spec. 7). Digtet er kommet fra Island, men Eilif
Gudrunson nævnes ikke i Landn., forekommer heller ikke
1 Heimskringla. I Skaldatal anferes han blandt Håkon Hlade-
jarls skalde. — Varselet for Njålsbrenna (manden med den
brændende fakkel) i Njåla. — Valkyriesangen i Njåla, som
varsel for Brjånsbardagi. — Exempler på mindre: Verset om
Ingolf den Smukke i Vatnsdæla. Det, som man lagde i
munden på den udsatte dreng i Landnåma s. 293.
Men i historisk henseende mærkelige ere især de Is-
lændere, der droge udenlands og fremsagde deres kvæder
ved de nordiske kongehirder. Deres antal var stort« Run
nogle skulle her nævnes som exempler.
Egil Sk allagrimson af en anset slægt på_Borg i Borge-
fjord. Hans fader var ligeledes skald, og hans moder spå-
ede drengen, at han skulde blive viking, og derom digtede
han allerede som barn et vers. Han drog over tiI_Erik
Blod exe i Norge, men dræbte to af hans hirdmænd og måtte
flygte. Han drog så med sin broder Thorolf i viking. De
gæstede England, og Egil digtede en drapa om kong Adel-
sten j hvoraf haves et vers og stevet. Hans broder Thor-
olf faldt i England. Egil vendte tilbage til Norge, og vandt
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 141
yndest hos Arinbjorn Herse. Men han k§m snart i trætte
med Erik Blodexe og hans dronning Gunhilde, og rejste
nidstang imod dem. Ikke desmindre nærmede han sig til
Erik Blodexes hird, da denne, fordreven fra Norge, havde
f&et Northumberland i England. Jlan måtte frelse sit liy
ved digtet Hofuålausn, man havde kun én nat dertil, og
medens han yrkede, blev han idelig forstyrret af en svale,
der sad ved gluggen og peb, indtil hans beskytter, Arin-
bjorn gik op til gluggen og jog denne uting (ham-
bleypa) bort. Så fuldendte han sit kvæde, lærte det uden-
ad, og fremsagde det næste dag, da de stedtes for kongen.
Dette digt haves fuldstændigt. Efter flere eventyr og efter
at have foretaget en Værmelandsfærd, vendte han med hæder
og gods tilbage til Island, og slog sig til ro på sin gård
Borg. Ved efterretningen om Arinbjorns lilbagekonist, digtede
ha n Arinbjarnardråpa , hvoraf kun begyndelsen haves. På sine
gamle dage havde han en stor sorg, da han, efter at have
mistet en anden son, tabte sin yngste son, sin kæreste ynd-
ling, Biidvar, der satte livet til på seen. Han blev så
utrestelig, at han intet vilde nyde, og besluttede at de.
Men hans kæreste datter Thorgerde overtalte ham til i det
mindste at friste livet, indtil han havde digtet et arvekvæde
over den tabte. Jo mer e han digtede, desto stærkere blev
han; og da han var færdig, stod han op, og salte sig i sit
hojsæd e og holdt gravel efter sine to sonner« Delte digt er
Sonatorrek, sonnetabet, som haves fuld stænd ig i Egilssaga.
Egil stod i venskab med Einar Helgason skåiaglam,
der ligeledes tidlig begyndte at digte, og indlagde sig megen
hæder udenlands. Han var hirdmand hos Håkon Jarl. Da
han i Jomsvikingeslaget vilde gå over til Sigvalde Jarl, gav
Håkon Jarl ham de skåler, som han selv brugte til at tage
spådom, med to lodder^ det ene af guld, det andet af selv;
deraf hans tilnavn Skåleglam (Jémsvikfngasaga kap. 42).
For et kvæde gav Håkon Jarl ham også et meget kostbart
skjold, med spanger af guld. (Det er beskrevet i Egilssaga
142 DBN OLDROBDISKE LiTBBATURS HI8T0BIB.
kap. 81). Da Einar var Icommen tilbage til Island, forærede
han dette skjold til Egil Skallagrimson, som digtede en
drapa derom. Men det gik abeldigt med det skjold. Da
Egil havde det med til et bryllup, blev det lagt i et kar
sar mælk (syruker) og derved edelagt. Einar digtede to
drapaer om Håkon Jarl. Den ene hed Vellekla, guldmangel.
Strofer deraf i Heimskringia: Harald Gråfeldssaga og Olaf Tryg-
gvasons saga, samt i Jomsvikingasaga og Fagurskinna.
Gunnlaug ormstunga og Skåld -Rafn, I Gunnlaugssaga,
^er kan anses som en fortsættelse af Egilssaga* Gunnlaug
elskede Helga, en dalter af Thorstein Egilson; det blev be-
stemt, at hun skulde sidde som fæstemø, imedens han var
udenlands. Han besegle Erik Jarl Håkonson på Hlade,
kong Elhclred i England, kong Sigtryg Silkeskæg i Dublin,
Sigurd Jarl Lodverson på Orkneerne, digtede overalt kvæder
og drapaer om dem, og Gk sin digterion. Endelig kom ban
til kong Olaf Svenske, hvor han Iraf skalden Rafn Onund-
son, med hvem han kom i strid om deres kvæder til kon-
gens ære. Fortællingen derom er et træffende exempel på
skaldcnes skinsyge på hinanden: da de begge skulde fore-
drage deres drapaer om kongen, kom de i trætte om, hvo
der skulde fersl lade sig here. Kongen gav Gunnlaug for-
trinet, fordi han var den ivrigste. Og da han havde endt
sit kvæde, spurgte kongen Rafn, hvad han synles om det.
Det er et slort kvæde, svarede Rafn, men hårdt som Gunn-
laugs sind. Da Rafn havde endt sit kvæde, spurgte kongen
ligeledes Gunnlaug, hvad ham nu syntes om det? Det er et
fagerl kvæde, svarede Gunnlaug, ligesom Rafn selv, men ikkun
lidel. Og hvorfor, sagde han til Rafn, digtede du kun en
flokk om kongen; mener du al han ikke er en drapa værd?
Denne beskæmmelse kunde Rafn aldrig tilgive, og erklærede,
at han herefter vilde tilfoje ham al den skam og skade han
kunde. Han drog til Island og friede til Gunnlaugs fæsterne,
og Gk hende imod hendes villie. Da Gunnlaug kom hjem,
holdt de holmgang på altinget; og da deres frænder skilte
llEiM OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 143
dem ad, og fik udvirket en lov imod holmgang, forfulgte
Gunnlaug Rafn udenfor Island fra sted til sted, indtil han
fældte ham i Jæmleland på grændsen af Sverig, og selv fandt
doden for hans svigefulde hånd, da han vilde hringe ham
vand i sin hjelm. Helga blev atter gift, men tæredes af
længsel, og dede stirrende på Gunnlaugs udbredte kappe.
Kormak Ogmundson _er is ær bekendt af sin kærligh ed
PS sine kærljgbedssange til Stengerde, der imod sin villie
blev gift med Holmgang-Berse. Kormak drog til Norge og
i viking. Hans digte, hvoraf der findes brudstykker i
Rormaks saga og i Snorra £dda, ere samlede og forklarede
af Finn Magnusen i udgaven af Kormaks saga.
I slaget med Jomsvikingerne vare foruden Einar Skåle-
glam Thorleif skuma (i Fagurskinna Skum |>orkclsson), Tind
Halkels son o. 0. Derom Jomsvikingasaga og Fagurskinna.
Glum Geirason v ar skald hos Harald Gråfeld, om hvem
han digtede Grafeldardråpa, hvoraf stevet findes i Landnåma
og brudstykker i Olaf Tryggvasons saga, Harald Gråfelds
saga og Fagurskinna.
Halfred Ottarson vandræÅaskåld fra Vatnsdalen. Han
elskede Kolfinna. I Norge digtede han en drapa til Håkon
Jarls ære, og fik til Ion en selvbeslagen exe og en klæd-
ning. Efter at have drevet købmandskab, kom han tilbage
til Norge, og erfarede Håkon Jarls ded, og at kong Olaf
Tryggvason lod alle kristne, især lod han de Islændere debe,
der den gang opholdt sig i Norge. Men Halfred vilde ikke,
med mindre kongen selv vilde være hans fadder (veita gud-
sifjar). Da han var døbt, spurgte kongen, om han nu
vilde være hans mand, men da han atter gjorde vanskelig-
heder, sagde kongen: \>u ert vandrædaskåld , og gav ham
et sværd, men uden skede, i navnefæste. Kongen sagde:
at han nu skulde digte en vise om sværdet, således al
ordet sværd forekom i hver linie (visuord). Ilalfred gjorde
det, og ankede deri på, at skeden manglede. Kongen gav
ham skeden, men sagde tillige, at der beller ikke forekom
144 DEIf OLDNORDISKE L1TERATUR8 ttlSTORIS.
sværd i hvert viseord. Men så forekommer det to gange i
et af dem, sagde skalden. Halfred sejlede til Danmark og
digtede en flok om Sigvalde Jarl. På tilbagevejen drog han
igennem Gotland, og giftede sig der med en hedensk kvinde
Ingeborg; derefter drog han til Olaf Sviakonge og digtede
en drapa om ham. Da han kom tilbage til Norge, var kong
Olaf forlornet, fordi ban havde ægtet en hedensk kvinde;
han blev dobt, og til bod befalede kongen ham at digte
Uppreislardrépa (opreisningsdrapa). Snorre har især benyt-
tet denne digter til Olaf Tryggvasons historie (Olafs saga
Tryggvasonar). Denne konges ded kunde han aldrig glemme,
og fandt hverken behag i Island eller Norge, men beslut-
tede at nedsætte sig i Sverig. Men på vejen til Island,
hvor han vilde hente sit gods, dede han under en stærk storm.
Hans lig med kisten blev dreven til Sydereerne. Hans svane-
sang haves også tilligemed brudstykker af flere digte, især hans
élafsdråpa, i Olafssaga Tryggvas. i Ilkr, i FmS X og i Fa-
gurskinna. Efler et håndskrift i Stockholm er den udgivet af
Sveinbjorn Egilson i et skoleprogram 1832 (efter Arfvidsoo).
Uppreistardråpa, der også omtales i Hkr, Olafs s* belga kap.
224, skal på Brynjulf Svcinsons tid have været i Christian
Fris's bibllolhek, men er uden tvivl tabl^.
Eyjolf Dadaskald, Bandadrapa om £rik Jarl Uåkonson
(af bond, guderne, fordi stevet udtalte gudernes beskyttelse).
Olafs saga Tryggvasonar og Fagurskinna.
Thord Kolbeinson og Bjorn Hitdælakappe (Bjarnar-
saga Hildælakappa). Bjurn blev opfostret bos sin frænde
Skule Thorsteinson. Han forelskede sig i Oddny, og fik
lefte af hendes fader Thorkel, at hun skulde sidde som
hans fæsterne i tre år. Han sejlede til Norge til Erik Jarl
Håkonson. Thord Kolbeinson digtede om jarlen Belgskaka-
dråpa eller Eriksdrapa (strofer af den i Hkr, Olaf Tryggva-
^ Halfreds digte findes samlede i Fornsdgar, udgivne af Gud-
brand YigfussoD og Theodor Mebins^ Leipzig 1860*
DEN OLD.NORDISKE LITERATURS HISTORIE« 145
sons saga, Olaf den Helliges saga, Jomsvikingasaga, Fagur-
skinna og Knytlinga). Da Bjorn vilde drage til Holmgård,
bad han Tbord at bringe Oddny en guldring. Men da
Thord kom hjem, indbildte han hende, i det han gav hende
ringen, at Bjorn havde afstået hende til ham, foregav siden
at Bjorn var ded, og ægtede hende. Efter en halv snes
års forlob drog Tbord til Danmark for at bæve arv efter
sin morbroder Hroi (Roe) hinn audgi (jkke som i Sagabibl. Hjor
den Rige). På vejen besøgte han Olaf den Hellige i Norge,
og kvad en drapa til hans ære ; til Ion Gk han en guldringe
en kjortel og et sværd. Da han havde endt sit ærende i
Roeskilde, traf han Bjorn ved Brenneerne. Olaf den Hel-
lige forligede dem. Men på Island begyndte fjendskabet
på ny. De digtede nidviser imod hinanden, de såkaldte
Kolluvlsur (i Bjorn Hitdelakappes saga), indtil Tbord ende-
lig fældte Bjorn.
En af de mærkeligste skalde, hvis levnet meddeler op-
lysninger om skaldenes rejser og om handelen, er Sighvat
skald, e n son af Thord Sigvaldaskald. De adskillige sagaer
om Olaf den Hellige samt Fagurskinna meddele efterretnin-
ger om ham og hans digte. Han talte ikke flydende i les
tale, men skaldskab faldt for ham, som om han talte i prosa.
Han drog over til Norge med nogle kebmænd og blev hirdmand
hos Olaf den Hellige. Af ham haves flere viser. Han var med
i slagel ved Nesje imellem kong Olaf og Svend Jarl, og dig-
tede derom Nesjavisur. Med Bjorn Stallare (Marskalk)
drog han i kongens ærende til Sverig, og om denne rejse
hvad han Austrfararvisur (Olaf den Helliges saga og Fagur-
skinna). Han blev kong Olafs stallare. Han var en tid
^s_.Rnud den Store, og digtede om ham K^ulsdråpa (Olaf
den Helliges saga og Knytlinga). En sommer drog han i
kebfærd til Rudeborg i Yalland (Rouen i Normandiet), og
derfra til England til Knud den Store. Om denne rejse
digtede han en flokk Vestrfararvisur (også i Fagurskinna).
Kong Knud rustede sig den gang til sit tog mod Olaf den
1861 V^
146 DBfl OLDNORDISKE LITERATUHS UI8T0H1E.
Hellige , og forbed alle Icebmændsskibe at forlade landet,
forend hans flåde var sejlfærdig. Sigbvat, der Tilde til
Norge, segte da til kongen for at få orlov til at rejse,
men han fandt kongens herberge lukket, og måtte længe
stå udenfor, forend han kom ind. Da kvad han den bekendte
fise. Da han kom til kong Olaf i Borg (Sarpsborg), viste
denne ham megen kalde, fordi skalden havde været hos
hans fjende; jeg ved ikke, sagde han, om du nu agter at
være min staller eller om du er bleven kong Knuds mand.
Sighvat svarede med en vise, at kong Knud havde tilbudt
ham det, men han havde svaret, at én herre ad gangen var
nok. Kongen sagde da, at han skulde gå hen (il sit gamle
sæde, og det varede ikke længe, fur han kom i samme yn^
dest hos kongen som for, og blev hans kæreste skald. Men
1 slaget ved Stiklestad var han ikke tilstede; thi han havde
fået orlov, da kong Olaf drog til Garderige, og gjorde i
næste år, det hvori slaget stod, en Rommerrejse. Da han
om hesten vendte tilbage, erfarede han sin konges ded, og
han digtede viser, hvor han kom og hvad der medte ham,
om dette (ab, som han aldrig kunde glemme, og om sin_
sorg over at han ikke havde været hos ham i kampen^ f.
ex. da han drog over Alperne (å Mont), og siden på
sin gård i Throndhjcm. Han kunde ingen ro finde hjemme,
drog igennem Jæmteland og Helsingeland til Sverig, og
fulgte Olaf den Helliges son Magnus den Gode tilbage til
Norge. Om kong Olaf digtede han to drapaer: Olafsdråpa
ojg en erfidråpa (sagaerne om Olaf den Hellige, og i Mag-
nus den Godes saga kap. 11). Da kong Magnus hårdt
forfulgte sin faders fjender, knurrede bonderne derove r.
Kongens venner bleve da enige om, at en af dena^ skulde
vælges ved lodkastning til at forkynde kongen bondernes
misfornojelse. Loddet faldt på Sighvat, og han digtede da
sin£ Bersoglisvfsur, som han fremferte for kongen. Sighvat
råder kongenat opsætte striden nu: selv om vi siden skulle
slås. — Håkon den Gode, der faldt på Fitje, revsede
DEN OLDISORDISKC LITERATURS HISTORIE. 147
fjendens plyndring, derfor var han yndet af sit folk.
Men om dig sige de, at du er lidet ordholden og holder
ikke engang dine egne love og lofter. — Hvo har rådet
dig til at rave dine thegnes (undersåtters) kvæg? Del
vovede aldrig nogen at råde en ung konge, og folket knur-
rer. Her, hvad de sige! at tyvs hånd skal stækkes. Grå-
hærdede mænd samle sig og oplægge råd. Deres hoveder
lude mod hrystet. Dåren opsætter handlingen til aften! Skån-
som er jeg, o herre! og gærne vilde jeg leve og de i din
nåde, medens du vogter Haralds hegee^ med dit kongesværd«
Thoraren loftu nga, en god skald, der længe havde været
hos konger og hevdinger og allerede var gammel, da han
kom til Knud den Store, efterat denne havde underlagt sig
Norge. Han havde digtet en flokk om kongen, men da han
fik det at vide, blev han fortornet og befalede ham næste
dag at bringe ham en drapa; hvis ikke, vilde han lade ham
hænge for den djærvhed, at han havde digtet en dræpling
om ham. Thoraren satte da et stev til sit digt, og foregede
det med nogle ærender og viser. Således blev det til den
drapa, der kaldes Hofudlausn^. Kong Knud gav derfor 50
mark selv. Han digtede også om kong Knud Tugdråpa eller
Togdrapa om kong Knuds tog til Norge. Og om Knuds son
Svend Alfifeaon Glelognskvida, Klartvejrskvæde, der er i Forn-
yrdalag. Brudstykker af disse digte findes i sagaerne om
Olaf den Hellige, i Fagurskinna og i Knytlinga.
Thormod K olbr unars kåld digtede elskovssange om Thor-
bjorg Kolbrun (med de morke bryn) og fik deraf sit tilnavn.
Om Thormod og hans fostbroder Thorgeir fortælles i
Foslbredresaga. Thorgeir blev dræbt. Thormod var hos
Knud den Store og Olaf den Hellige (derom Foslbredresaga
og den historiske Olafssaga)« Så sejlede han til Gronland
^ Norge, hvorfra Harald Blåtand 'fik sine hege.
^ Dette fortælles i Knytlingasaga.
148 DBN OLDMOBDISKB LITBBATUR8 HlSTOBIB«
for at opsege sin fostbroders drabsmand Tborgrim Trolle.
Tborgrim sad en dag på tinget på en stol adenfor sin dor, og
fortalte selv, hvorledes ban bavde været med at dræbe Tbor-
geir. Et uvejr adspredte mængden, hvorpå Thormod sprang
til og dræbte ham (derom Fostbredresaga og Ljosvetnfngasaga
Icap. 31). Thormod drog til Norge, fulgte med kong Olaf
den Hellige på flagten fra Norge, og vendte tilbage med ham
til Norge. Han var med i slaget ved Stiklestad, gik med
de andre skalde ind i kongens skjoldborj[j og istem mede om
morgenen Bjarkemålet. 1 slaget blev han så stærkt såret,
at han ikke kunde felge med de andre efter kongens fald,
og blev da skudt med en pil i siden. Skaftet bred han af,
men jernet blev siddende. I en skemme (fadebur) fandt han en
lægekvinde, som vilde trække jernet ud, men del var ikke
til at bevæge, og såret var så opsvulmet, at kun lidet af
jernet var kendeligt. Så befalede han hende at skære ind
1 kedet lige til jernet, således at det kunde lages med tangen
og række ham siden tangen ; og da hun havde gjort det, gav han
hende en guldring, som han om morgenen havde laet af
kongen. Han rykkede selv jernet ud med tangen, men det
var takket, så at nogle trevler af hjertet fulgte med, nogle
rode, nogle hvide. Da sagde han: vel heGr konungrinn
alit oss, feitt er mér enn um hjartarætr. Derpå segnede
han ned og var ded.
Dette må være nok som exempler at der vel kunde
dannes en samling af de islandske digteres levnet. En sam-
lings der er så meget vigtigere, da navnene på flere i saga-
erne ere læste ganske forskellig. Jeg vil for dem, der
måtte anske at gore sig bekendte med flere, kortere nævne
nogie af de mest bekendte:
^tlar Svarte, en sesterson af Sighvat Skald; et digt
om Olaf den Hellige, en Knutsdråpa om Knud den Store
(om ham og hans digte: Sagaerne om Olaf den Hellige,
Fagurskinna og Knytlinga).
Gissur Svarte hos Olaf den Svenske.
DEN OLDNORDISKE L1TERATUR8 UISTORIB. 149
Hallvard Hareksblese, en Knutsdråpa.
Tbord Sjårekson, om Thoralf Skolmson, om slaget på
Stord (Håkon den Gode), en erGdråpa om Olaf den Hel-
lige o. s. y.
Bjarne Gullbrårskåld, Kålfsflokk om Ralf Arnason.
Amor Jarlaskéld, nemlig jarlernes på Orknoerne, en
Magni^sardrapa om Magnus den Gode o. s. fr.
Tbjodolf skald Arnorson, en drapa kaldet Sexstefja om
Harald Hårdråd e o. s. fr.
Hans broder Bolverk skåld.
Tborleik Fagre, en flokk om Svend Ulfson.
Sluf skåld den Blinde, under Harald Hårdråde og
Olaf Kyrre.
Stein Herdisarson, hvis moder Herdis var en datter-
datter af Einar Skåleglam; Nizarvisur om slaget ved Nisså, og
flere digte. — Sveinbjorn Egilson i Scripta historica Islandorum
111, antager, at ban er den samme som Hallarsleinn, og
tillægger ham derfor det digt om Olaf Tryggvason, der hed-
der Rekstefja. Det anser jeg for ikke tilstrækkeligt bevist.
Andre sige at forfatteren til Rekstefja er Markos Skeggja-
soD loTsigemand. — Af Hallarstein Gndes brudstykker af en
sang om elskov ^
Bjorn hinn krepphendi, en Magndsardråpa om Magnus
Barfod ^
Gisl Ulugason, et kvæde om Magnus Barfod i fornyrda-
lag, i FmS VH.
Haldor Skvaldre, et digt om Sigurd Jorsalafarers uden-
landsrejse; og om Magnus den Blinde^.
Einar Skulason af Myreroannaælten« Hans levnet ud-
forlig i Hkr Hl. Forfatter til Geisle eller Strålen om Olaf
^ De ere samlede og forklarede af Sveinbj()rn Egilson i Scripta
hislorica Islandorum UI.
< i hans saga.
* i deres sagaer og i Fagurskinna«
160 DBll OLDIfOROISKt L1TERATDII8 HlSTORlB.
den Helliges jærtegn. Det blev fremsagt i Kristkirken i
Nidaros 1152 i kong Bystens og hans bredres, erkebiskop-
pens og mange andres nærværelse. Han var kong Bystens
stallare. Flere digte af ham, deriblandt BIfarvisur om Gre-
gorius Dagson; o. m. fl.
Bndelig Snorre Sturlason^.
Olaf Tbordson hvftaskald, der opholdt sig ved Valde-
mar Sejers hird^.
Sturla Tbordson, Håkonarkvida i fornyrdalag i Håkon
Håkonsons saga. — Hrafnsmål om Håkon Håkonsons tog
til Skotland^
Norge. Efter Byvind Skaldaspillers tid findes intet
storre digt al være digtet i Norge, men kun enkelte vjser
og mindre digte helst af kongerne. Af skalde i Norge
kunne nævnes:^
Harek I Tbjotta, son af Eyvind Skaldespiller. To viser
af ham i Hkr, Olafs s. helga, Fagurskinna og Olafssaga.
Thorgeir Flekk fra Sula i Værdalen, under Olaf den
Hellige. En vise, som indeholder bebrejdelser mod Magnus
den Gode (Hkr, Magnusar saga géda kap. 14).
Kong Olaf den Hellige selv; flere viser i Fagurskinna
og sagaerne over ham.
Men især kong Harald Hårdrådc. Ganske ung i slaget
ved Stiklestad kvad han en vise, da han efter slaget flygtede
over Kelen. — Visen med omkvæd om guldringens Gerde i
Garderige, det er Ellislf, datter af kong Jarisleif i Holmgård.
Var sexten gammenviser; deraf en strofe i Hkr, Haralds s.
hardråda og den samme i Fagurskinna. Ved toget i Jylland :
en vise ved Godnarfjord. En vise om Einar Thambeskælver.
1 Håkon Håkonsons saga kap. 74, 75, 197.
^ en stor del strofer i Håkon Håkonsons saga.
* disse to digte ere udgivne i Skule Thorlacii Observationes
misc. Spec. H.
4 se fortalen til Lexicon poSUcum.
DEN OLDNORDISKE LITERÅTURS HISTORIE. 151
En vise om Finn Arnason. Den vise i fornyrdalag i slaget
ved Stand fordbridge, som var for simpel og en anden bedre.
Ved toget i Jylland viser af hans mænd: om Gcysas
detlre, om Thyboerne.
Kongerækken efter Harald Hårdråde: Olaf Kyrre, Magnus
Barfod, Sigurd Jorsaiefarer, Bysten og Olaf, Magnus Blinde,
Harald Gille, Eysten og Inge, Magnus Erlingson, Sverre,
Håkon Sverreson, Inge Bårdson, Håkon Håkonson.
Under disse falgende konger vedbleve Nordmændene at
digte, og nu indtræder tillige Orknaerne. Ved begivenhederne
forekommer oftere: {)a var l)etta kvcdit å pråndheimi —
l)å var [)etta ort — {)å kvådu Nordmenn [)etla. Exemplcr:
Olaf K yrre og bonden , og bondens vise om kongen,
Hkr, Olafs s. kyrra kap. 9.
Mag nus Barfod digtede kærlighedsviser.
Kol Sæbjarnarson fra Agde, en god skald, som fulgte
Magnus Barfod på hans tog og fald, i Orkneyingasaga en
halv strofe af ham.
Kong SigurdJorsalefarer selv. En vise af ham om
hans udenlandsrejse, i Sigurdar saga Jérsalaf. kap. 24.
Ingemar fra Ask fik sit banesår i slaget på Fyreslcif.
En vise i fornyrOalag. Hkr, Magnusar s. blinda kap. 3 og
Orkn. p. J72.
Med kong Sverre forsvandt digtningen i Norge. Sverre
selv besad udmærket veltalenhed (hans taler i Sverrissaga).
Orkneerne. I Harald Hårfagers tid Torf- Einar Jarl,
Nordmanden Kale Kolsson, en son af Rol på Agde. Blev
jarl på Orkneerne, thi kong Sigurd gav ham halvdelen
deraf og gav ham tillige navn efter Rognvald Bruseson.
Han kaldtes Rognvald Jarl, og gjorde med Erling Skakke,
Endride den Unge o. fl. en rejse til Palæstina 1151-1153.
Mange viser af ham. Viser om hans færdigheder p« 150.
Til Ermengerde side 282, alt i Orkneyingasaga.
To mænd fra Hjaltland, som også vare skalde og vare
med på rejsen: Armod skåld og Odde hinn litli.
162 Dl!« OLDIfORDlSIl LITBRATURS HI8T0RIB.
Bjarne skåld, en sdn af Rolbein eller Kolbein Hrtfga
pi Orkneerne. Det er Bjarne biskop pi Orkneeme. Orknej-
ingasaga p. 258^ jfr 404. Forfatter til Jémsvikfngadrépa
(som flndes bag Jémsvikingasaga).
DET POETISKE SPROG OG VERSELÆRE.
Der gifes en dobbelt art af poesi; livets og ordets.
Livets poesi er den inderlighed, der i alle livets forhold
knytter væsen til væsen. Det er opgivelsen af o s selv for -
medelst fortabelse i en anden genstand. Vi ophobes, ved at
fortabes i idealet. Deraf skabes den henrykkelse, hvorved
vi komme ud af os selv , ud af det virkelige^ ^^^ Jrl^*®!.!^
livs værelse, for som bum at skue ind i en skueplads, der
er oplyst af himlens lamper og opfyldt med overjordiske
væsener.
Fremstillingen, gengivelsen, udirykket af livets indre
poesi er den ydre poesi i ordet. Livets forbillede modtager
sin virkelighed i tungemålet og bliver begrændset. Digteren
skaber i sin begejstring. Denne poesi er ingen efterligning
af naturen, men en selvskabelse ved fantasien. Der ind-
træder en vexelvirkning imellem ordet og ideen, så at de
smelte sammen og blive til ét. Tborilds udtryk:
Poesi — det ar djupet af sannt ocb bojden af saligt,
Blomman af skapelsens vår, sjalen af språkets musik.
En stor digter vandrer med den store erobrer på men-
neskelighedens hojder (Schiller), men erobreren er et tugtens
ris, digteren sit folks velsignelse. Erobreren undertrykker,
digteren forædler. Erobreren træder ned, men digteren
bygger op, ja opbygger. Erobreren vinder den materielle
verden, digteren den åndige. I poesiens spejl med tunge-
målet til belægning kaster folket sit billede, og det foto-
graphcres derfra for de kommende lider. Fædrelandets
natur reflekterer sig med sine naturbilleder og farver. For-
tiden med sine minder og traditioner, nutiden med sine
DEN OLDNORDISKE LITERÅTUftS HISTORIE. 153
lidenskaber og længsler, og fremtiden kommer allerede til-
syne i nutidens dunkle drumme og lyse ideer.
Folkenes ejendommeligheder åbenbare sig især i deres
poesi. Det viser sig i deres mest fremtrædende yttringer.
I den esterl andske, nærmest den hebraiske, ved deres naivitet,
dens billedrigdom og næslen formlase ydre. I den gréiske
(den rommerske er kun efterligning) ved sin klarhed, den
er som en klar se, der er gennemsigtig indtil bunden, med
sin objeclive opfattelse, ved sine rene plastiske former, ved
skonhcd. Men den er bunden til denne verden; den har
ingen udadelighed. Guderne de ikke, kunne altså ikke gen-
fedes. I den romantiske poesi i middelalderen, der er et
barn af kristendommen. Her er det hverken naturen, der
kommer til ro i en form, heller ikke klare stille billeder
af livet, der beherske fremstillingen. Fantasien forsmår
virkeligheden og oplefter tilværelsen over jorden. Feer svæve
i skyerne. I himlen guds moder og helgene. Troen for-
hinder sig med kærlighed, kærligheden med længsel, nydel-
sen går over til anger. Tænkningen og felelsen fyldes med
mysticismens morke grublen^ med resignationens mojsomme-
lig erhvervede fred, med angerens kval. Kirken er et kors,
hvor den angerfulde synder under de dunkle hvælvinger
ruger over troens gåder, og hvis spire pege op imod him-
len. Endelig den nordiske poesi.
Poesiens ælde i_Norden: Den poetiske fremstilling er
overalt ældre end den prosaiske. De ferste bonner, der
opsendtes til guderne, de ferste eder, der aflagdes, have en
poetisk form. De ældste indskrifter og de ældste lovbud
ligeså. Den ældste fortælling var et episk digt. En gam-
mel overlevering udtrykker poesiens ælde i Norden ved den
bekendte sætning: at sproget kom til Norden med Aserne^
og med sproget kom tillige skaldskab. Guderne vdre de
ferste sangsmede, og alt hvad Odin talte var i hændinger
(på v ers), i hendingum.
Nordens gamle tungemål er vel skikket til poesi. Det ^"
154 DBll OLOnOROlSKB LITBRAT0R8 BI8T0RIB.
er fuldt af naturlyd. Dets hårdhed formildes yed en heldig
og klangfuld lydblanding. De stærkt tonende gmndlyde
afvexle, siledes at ingen overdøver den anden. De forbinde
sig i en vcxlende række af tvelyde. De indgå forband med
halvselvlydene og frembringe derved brydning (ia-e). Digteren
har"* derved frit valg imellem flere ensbetydende former.
Medlydssystemet kan være hårdt, om digteren vil, men hap
kan også bledgore det ved de flydende bogstaver. Næsten
for hver betydning haves der ord med hårde, bløde, fladende
medlyde. Digteren kan sætte visse medlyde til eller lade
dem falde bort, eller han kan assimilere dem. Det gamle
sprog ynder assimilationen. De grammatiske former ere fuld-
stændige. Adskillige have endog et dobbelt udtryk. Ordenes
stilling er fri, måske friere end i noget andet oldsprog. Det
besidder en usædvanlig ordrigdom. Som oldsprog indeholder
det de ældste, korteste og fyndigste gerningsord, der udgore
sprogets malm. Oldsprogets, især det poetiske, udvikling
ved en sammenstromning af flere stammer, kommer just
tilsyne i det poetiske sprog som det ældste. Samme gen-
stand kan have ikke én , men ti , tyve ja benved hundrede
benævnelser med samme eller lignende betydning, hvilke en-
ten ere udgåede fra forskellige redder i Norden selv, eller
cre indfarte fra beslægtede stammers sprog (Saxer, Ångel-
saxer). Samme genstand betragtes i dem fra forskellige
sider. De poetiske omskrivninger udgå fra samme tanke,
at beskrive genstanden ved at omskrive den. Og disse om-
skrivninger ere dels dannede i den dybeste old, og hævdede
med en almindelig tradition, dels kan digteren efter en ved-
tagen analogi danne dem selv og omskifte dem. Rigdom-
men er så stor, at den endog misbruges. Af alt dette udgår
atter en række af vexlende stavelsemål og rim, af rimstave,
af halvrim og helrim i samme linie, af enderim i flere; og
en så mangfoldig, undertiden samtidig, anvendelse af dem
er tilladt, så at der næppe i noget andet sprog dertil Ån-
des mage.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 155
Oldtidens stemning var poetisk; déti havde overfledighed
af poetiske æmner. Den mytbiske tid lever endnu i sin
fantasirige barndom. Den nordiske mytbologi er lutter
hilleder: Odin i sine omskiftelser, Tbor med sin Mjolner,
Heimdal med sin regnbue, Frey og Gerde i kornlunden.
Valkyrierne fare hen i luft og hav, for at fere heltene -til
Valhal. Alferne svæve over marker og enge, og lejre sig,
usynlige men velsignende, omkring arnen. Som skæbnens
varsler gå fylgierne forud for mennesket^ som dyr eller
fugle, snart milde og venlige, snart barske og blodige som
menneskets sind. Tanken stiger ned i dybet til Hels tavse
skyggerige; endnu dybere til Niflheim, til morkels og tå-
gens hjem, hvor der flyder hugvåben eller sværd i floderne,
hvor de sondeislidte lig svomme i giftstromme og kastes op
på Nåstrand, ligslranden. Men tanken stiger også opad til
det hojeste, til gudernes og verdens oplosning og fornyelse,
til genfødelsens ild bad, når Nidhug synker og den unæv-
nelige kommer fra oven og holder sin stordom. Disse den
hedenske tros billeder havde et så stærkt poetisk liv, at de
ikke dede ud med hedenskabet. De gamle guder gå igen
i den kristelige tid som forbilleder på kristne ideer. Skalden
lader Kristus som Balder sidde i syden ved Urdes kilde K
— Under heltetiden vedvarer forbindelsen med guderne. Det
er Grækernes Odiptid. Forførelsen avles ikke i menneskets
bryst, men kommer udcnfra, og dog lider han under brøden,
og slægten i ham. Menneskeheden er som Promethcus lænket
til klippen. Starkads nidingsdåd er forberedt i medet med
Ilroshårsgrane (Odin) og Thors forbandelse. Men tillige
bunden i naturfelelsen : kærlighed til slægt, land og konge:
kæmpende indtil deden, lever han for troskab mod sin konge
0£ hans æt. Odin låner Dag sit spyd til blodhævnen; det
^ SnE, Arna-Magnæanske udg. I 446, kennfng på Kristus:
Setbergs kveda siiJa sudr at Urdarbrunni, de sige at han har sit
sæde sydpå ved Urdes br&nd.
146 DBIf OLDNORDISKE LITERATUHS HISTORIE.
Hellige , og forbed alle kebmændsskibe al forlade landet,
forend hans flåde var sejlfærdig. Sighvat, der vilde til
Norge, sagte da til kongen for at få orlov til at rejse,
men han fandt kongens herberge lukket, og måtte længe
stå udenfor, forend han kom ind. Da kvad ban den bekendte
Yise. Da han kom til kong Olaf i Borg (Sarpsborg), viste
denne ham megen kulde, fordi skalden havde været bos
hans fjende; jeg ved ikke, sagde han, om du nu agter at
være min staller eller om du er bleven kong Knuds mand.
Sighvat svarede med en vise, at kong Knud havde tilbudt
ham det, men han havde svaret, at én herre ad gangen var
nok. Kongen sagde da, at han skulde gå hen til sit gamle
sæde, og det varede ikke længe, fur han kom i samme yn*
dest hos kongen som for, og blev hans kæreste skald. Men
i slaget ved Stiklestad var han ikke tilstede; thi han havde
fået orlov, da kong Olaf drog til Garderige, og gjorde i
næste år, det hvori slaget stod, en Rommerrejse. Da han
om hesten vendte tilbage, erfarede han sin konges ded, og
han digtede viser, hvor han kom og hvad der medte ham,
omdelte lab, som ban aldrig kunde glemme, og om sin^
sorg over at han ikke havde været hos ham i kampeuj f^
ex. da han drog over Alperne (å Monl), og siden på
sin gård i Throndbjem. Han kunde ingen ro finde hjemme,
drog igennem Jæmteland og flelsingeland til Sverig, og
fulgte Olaf den Helliges son Magnus den Gode tilbage til
Norge. Om kong Olaf digtede han to drapaer: Olafsdråpa
0£ en erGdråpa (sagaerne om Olaf den Hellige, og i Mag-
nus den Godes saga kap. 11). Da kong Magnus hårdt
J[orfuIgle sin faders fjender, knurrede bonderne derover .
Kong ens ven ner b leve da enige om , at en af dem skiilde
vælges ved lodkastning til at forkynde kongen bonderries
m[sforndjeIse. Loddet faldl på Sighvat, og ban digtede da
sine^ Bersoglisvfsurj som han fremferte for kongen., Sighvat
råder kongenat opsætte striden nu: selv om vi siden skulle
slås. — Håkon den Gode, der faldt på Fitje, revsede
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 147
fjendens plyndring, derfor var han yndet af sit folk.
Men onf) dig sige de, at du er lidet ordholden og holder
ikke engang dine egne love og løfter. — Hvo har rådet
dig til at reve dine thegnes (undersåtters) kvæg? Det
vovede aldrig nogen at råde en ung konge, og folket knur-
rer. Her, hvad de sige I at tyvs hånd skal stækkes. Grå-
hærdede mænd samle sig og oplægge råd. Deres hoveder
lude mod brystet. Dåren opsætter handlingen til aften! Skån-
som er jeg, o herre! og gærne vilde jeg leve og de i din
nåde, medens du vogter Haralds hegee^ med dit kongesværd.
Thoraren loftu nga, en god skald, der længe havde været
hos konger og høvdinger og allerede var gammel, da han
kom lil Knud den Store, eflerat denne havde underlagt sig
Norge. Han havde digtet en Hokk om kongen, men da han
fik det al vide, blev han fortornet og befalede ham næste
dag at bringe ham en drapa; hvis ikke, vilde han lade ham
hænge for den djærvhed, at han havde digtet en dræpling
om ham. Thoraren satte da et stev til sit digt, og foregede
det med nogle ærender og viser. Således blev det lil den
drapa, der kaldes Hofudlausn^. Kong Knud gav derfor 50
mark selv. Han digtede også om kong Knud Tugdråpa eller
Togdråpa om kong Knuds tog til Norge. Og om Knuds son
Svend Alfifeson Glelognskvida, Klartvejrskvæde, der er i Forn^
yrdalag. Brudstykker af disse digte findes i sagaerne om
Olaf den Hellige, i Fagurskinna og i Knyllinga.
Thormod Kolbrijnarskåld digtede elskovssange om Thor-
bjorg Kolbrun (med de morke bryn) og fik deraf sit tilnavn.
Om Thormod og hans fostbroder Thorgeir fortælles i
Foslbredresaga. Thorgeir blev dræbt. Thormod var hos
Knud den Store og Olaf den Hellige (derom Foslbredresaga
og den historiske Olafssaga). Så sejlede han til Gronland
^ Norge, hvorfra Harald BlUtand'fik sine hege.
* Dette fortælles i Knytlingasaga.
148 DBN OLONOBOIgKB LITBRATUftS HISTORIB.
for at opsege sin fostbroders drabsmand Thorgrim Trolle.
Tborgrim sad en dag på tinget på en stol udenfor sin dor, og
fortalte selv, hvorledes han havde været med at dræbe Thor-
geir. Et uvejr adspredte mængden, hvorpå Thormod sprang
til og dræbte bam (derom Fostbredresaga og Ljosvetningasaga
kap. 31). Thormod drog til Norge, fulgte med kong Olaf
den Hellige på flugten fra Norge, og vendle tilbage med ham
til Norge. Han var med i slaget ved Stiklestad ^ gik med
de andre skalde ind i kongens skjoldborjf, og istem mede om
morgenen Bjarkemålet. I slaget blev ban så stærkt såret,
at han ikke kunde felge med de andre efter kongens fald,
og blev da skudt med en pil i siden. Skaftet bred han af,
men jernet blev siddende. I en skemme (fadebur) fandt han en
lægekvinde, som vilde trække jernet ud, men det var ikke
til at bevæge, og såret var så opsvulmet, at kun lidet af
jernet var kendeligt. Så befalede han hende at skære ind
i kedet lige til jernet, således at det kunde tages med tangen
og række ham siden tangen ; og da hun havde gjort det, gav han
hende en guldring, som han om morgenen havde (aet af
kongen. Han rykkede selv jernet ud med langen, men det
var takket, så at nogle trevler af hjertet fulgte med, nogle
rede, nogle hvide. ^_J5agde han: vel heCr konungrinn
alit oss, feitt er mér enn um hjartarætr. Derpå segnede
han ned og var ded.
Dette må være nok som exempler at der vel kunde
dannes en samling af de islandske digteres levnet. En sam-
ling, der er så meget vigtigere, da navnene på flere i saga-
erne ere læste ganske forskellig. Jeg vil for dem, der
måtte onske at gore sig bekendte med flere, kortere nævne
nogle af de mest bekendte:
jOttjr Svarte, en sesterson af Sighvat Skald; el digt
om Olaf den Hellige, en Knutsdråpa om Knud den Store
(om ham og hans digte: Sagaerne om Olaf den Hellige,
Fagurskinna og Knytlinga).
Gissur Svarte hos Olaf den Svenske.
DESi OLDNORDISKE LITERÅTURS UISTORIB. 149
Hallvard Hareksblese, en Knutsdråpa.
Tbord Sjarekson, om Thoralf Skolmson, om slaget på
Stord (Håkon den Gode), en erfidrapa om Olaf den Hel-
lige o. s. V.
Bjarne Gullbrårskåld, Kålfsflokk om Kalf Arnason.
Arnor Jarlaskéld, nemlig jarlernes på Orkneerne, en
Magnésardrapa om Magnus den Gode o. s. fr.
Tbjodolf skald Arnorson, en drapa kaldet Sexstefja om
Harald Hårdråde o. s. fr.
Hans broder B51?erk skåld.
Tborleik Fagre, en flokk om Svend Ulfson.
Stuf skåld den Blinde, under Harald Hårdråde og
Olaf Kyrre.
Stein Herdisarson, hvis moder Herdis var en datter-
datter af Einar Skåleglam; Nizarvisur om slaget ved Nisså, og
flere digte. — Sveinbjorn Egilson i Scripta historica Islandorum
ni, antager, at han er den samme som Hallarsleinn, og
tillægger ham derfor det digt om Olaf Tryggvason, der hed-
der Rekstefja. Det anser jeg for ikke tilstrækkeligt bevist.
Andre sige at forfatteren til Rekstefja er Markijs Skeggja-
son loTsigemand. — Af Hallarstein Gndes brudstykker af en
sang om elskove
Bjorn hinn krepphendi, en Magnijsardrapa om Magnus
Barfod ^
Gisl Illugason, et kvæde om Magnus Barfod i forny rda-
lag, i FmS VH.
Haldor Skvaldre, et digt om Sigurd Jorsalafarers uden-
landsrejse; og om Magnus den Blinde^.
Einar Skulason af Myreroannaætlen. Hans levnet ud-
forlig i Hkr III. Forfatter til Geisle eller Strålen om Olaf
^ De ere samlede og forklarede af Sveinbjdrn Rgilson i Scripta
historica Islandorum III.
< i hans saga.
* i deres sagaer og i Fagarskinna*
160 DBll OLDNORDISKt L1TERATDII8 HISTORIE.
den Helliges jærtegn. Det blev fremsagt i Krislkirken i
Nidaros 1152 i kong Bystens og hans bredres, erkebiskop-
pens og mange andres nærværelse. Han var kong Bystens
stallare. Flere digte af ham, deriblandt Elfarvfsur om Gre-
gorius Dagson; o. m. fl.
Endelig Snorre Sturlason^.
Olaf Tbordson bvitaskald, der opholdt sig ved Valde-
mar Sejers hird^.
Sturla Tbordson, Håkonarkvida i fornyrdalag i Håkon
Håkonsons saga. — Hrafnsmål om Håkon Håkonsons tog
til Skotland^.
Norge. Efter Eyvind Skaldaspillers tid findes intet
storre digt at være digtet i Norge, men kun enkelte viser
og mindre digte helst af kongerne. Af skalde i Norge
kunne nævnes:^
Harek I Thjotta, son af Eyvind Skaldespiller. To viser
af ham i Hkr, Olafs s. helga, Fagurskinna og Olafssaga.
Thorgeir Flekk fra Sula i Værdalen, under Olaf den
Hellige. En vise, som indeholder bebrejdelser mod Magnus
den Gode (Hkr, Magniisar saga géda kap. 14).
Kong Olaf den Hellige selv; flere viser i Fagurskinna
og sagaerne over ham.
Men især kong Harald Hårdråde. Ganske ung i slaget
ved Stiklestad kvad han en vise, da han efter slaget flygtede
over Kelen. — Visen med omkvæd om guldringens Gerde i
Garderige, det er Ellisif, datter af kong Jarisleif i Holmgård.
Var sexten gammenviser; deraf en strofe i Hkr, Haralds s.
hardråda og den samme i Fagurskinna. Ved toget i Jylland :
en vise ved Godnarfjord. En vise om Einar Thambeskælver.
1 Håkon Håkonsons saga kap. 74, 75, 197.
^ en stor del strofer i Håkon Håkonsons saga.
* disse to digte ere udgivne i Skule Thorlacii Observationes
misc. Spec. H.
4 se fortalen til Lexicon poSllcam.
DEN OLDNORDISKE LITERÅTURS HISTORIE. 151
En vise om Finn Arnason. Den vise i fornyrdalag i slaget
ved Sland fordbridge, som var for simpel og en anden bedre.
Ved loget i Jylland viser af hans mænd: om Gcysas
detlre, om Thyboerne.
Kongerækicen efler Harald Hårdråde: Olaf Ryrre, Magnus
Barfod, Sigurd Jorsalefarer, Bysten og Olaf, Magnus Blinde,
Harald Gille, Eysten og Inge, Magnus Erlingson, Sverre,
Håkon Sverreson, Inge Bårdson, Håkon Håkonson.
Under disse følgende konger vedbleve Nordmændene at
digte, og nu indtræder tillige Orkneerne. Ved begivenhederne
forekommer oftere: t)a var l)etta kvcdit å prandheimi —
l)å var [)etta ort — t)å kvådu Nordmenn [)etta. Exempler:
Olaf Kyrr e og bonden , og bondens vise om kongen,
Hkr, Olafs s. kyrra kap. 9.
Magnus B arfod digtede kærlighedsviser.
Kol Sæbjarnarson fra Agde, en god skald, som fulgte
Magnus Barfod på hans tog og fald, i Orkneyingasaga en
halv strofe af ham.
Kong Sigurd Jorsalefarer selv. En vise af ham om
hans udenlandsrejse, i Sigurdar saga Jérsalaf. kap. 24.
Ingemar fra Ask fik sit banesår i slaget på Fyreslcif.
En vise i fornyrOalag. Hkr, Magnusar s. blinda kap. 3 og
Orkn. p. J72.
Med kong Sverre forsvandt digtningen i Norge. Sverre
selv besad udmærket veltalenhed (hans taler i Sverrissaga).
Orknaerne. I Harald Hårfagers tid Torf- Einar Jarl,
Nordmanden Kale Kolsson, en son af Rol på Agde. Blev
jarl på Orkneerne, thi kong Sigurd gav ham halvdelen
deraf og gav ham tillige navn efter Rognvald Bruseson.
Han kaldtes Rognvald Jarl, og gjorde med Erling Skakke,
Endride den Unge o. fl. en rejse til Palæstina 1151-1153.
Mange viser af ham. Viser om hans færdigheder p« 150.
Til Ermengerde side 282, alt i Orkneyingasaga.
To mænd fra Hjaltland, som også vare skalde og vare
med på rejsen: Armod skåld og Odde hinn lilli.
152 Dl!« OLONOROISIB LITERATUR8 HI8T0RIB.
Bjarne skåld, en son af Kolbein eller Rolbein Hréga
pi Orkneerne. Det er Bjarne biskop på Orkneerne. Orkney-
ingasaga p. 258, jfr 404. Forfatter til Jémsvikfngadråpa
(som Gndes bag Jémsvikfngasaga).
DET POETISKE SPROG OG VERSELÆRE.
Der gives en dobbdlart af poesi: liv ets og ordets.
Livets poesi er den inderlighed, der i alle livets forhold
knytter væsen til væsen. Det er opgivelsen af os selv for -
medelst fortabelse i en anden genstand. Vi ophojes^veda^
fortabes i idealet. Deraf skabes den henrykkelse, hvorved
vi komme ud af os selv , ud af det virkelige_, ^t_^riTmic
livs værelse, for som burn at skue ind i en skueplads, der
er oplyst af himlens lamper og opfyldt med overjordiske
væsener.
Fremstillingen, gengivelsen, udtrykket af livets indre
poesi er den ydre poesi i ordet. Livets forbillede modtager
sin virkelighed i tungemålet og bliver begrændset. Digteren
skaber i sin begejstring. Denne poesi er ingen efterligning
af naturen, men en selvskabelse ved fantasien. Der ind-
træder en vexelvirkning imellem ordet og ideen, så at de
smelte sammen og blive til ét. Thorilds udtryk:
Poesi — det år djupet af sannt och hojden af saligt,
Blomman af skapelsens vår, sjalen af språkets musik.
En stor digter vandrer med den store erobrer på men-
neskelighedens hojder (Schiller), men erobreren er et tugtens
ris, digteren sit folks velsignelse. Erobreren undertrykker,
digteren forædler. Erobreren træder ned, men digteren
bygger op, ja opbygger. Erobreren vinder den materielle
verden, digteren den åndige. I poesiens spejl med tunge-
målet til belægning kaster folket sit billede, og det foto-
grapheres derfra for de kommende tider. Fædrelandets
natur reflekterer sig med sine naturbilleder og farver. For-
tiden med sine minder og traditioner, nutiden med sine
DEN OLDNORDISKE LITERÅTUftS HISTORIE. 153
lidenskaber og længsler, og fremtiden kommer allerede til-
syne i nutidens dunkle drumme og lyse ideer.
Folkenes ejendommeligbeder åbenbare sjg især i deres
poesi. Det viser sig i deres mest fremtrædende yttringer.
I den esterlandske, nærmest den hebraiske, ved deres naivitet,
dens billedrigdom og næsten formløse ydre. I den gréiske
(den rommerske er kun efterligning) ved sin klarhed, den
er som en klar se, der er gennemsigtig indtil bunden, med
sin objeclive opfattelse, ved sine rene plastiske former, ved
skonhed. Men den er bunden til denne verden; den bar
ingen udedelighed. Guderne de ikke, kunne altså ikke gen-
fedes. I den romantiske poesi i middelalderen, der er et
barn af kristendommen. Her er det hverken naturen, der
kommer til ro i en form, heller ikke klare stille billeder
af livet, der beherske fremstillingen. Fantasien forsmår
virkeligheden og oplefter tilværelsen over jorden. Feer svæve
i skyerne. I himlen guds moder og helgene. Troen for-
hinder sig med kærlighed, kærligheden med længsel, nydel-
sen går over til anger. Tænkningen og felelsen fyldes med
mysticismens morke grublen^ med resignationens mojsomme-
lig erhvervede fred, med angerens kval. Kirken er et kors,
hvor den angerfulde synder under de dunkle hvælvinger
ruger over troens gåder, og hvis spire pege op imod him-
len. Endelig den nordiske poesi.
Poesiens ælde i No rden : Den poetiske fremstilling er
overal t ældre end den prosaiske. De ferste bonner, der
opsendtes til guderne, de ferste eder, der aflagdes, have en
poetisk form. De ældste indskrifter og de ældste lovbud
ligeså. Den ældste fortælling var el episk digt. En gam-
mel overlevering udtrykker poesiens ælde i Norden ved den
bekendte sætning: at sproget kom til Norden med Aserne^
og med sproget kom tillige skaldskab. Guderne vdre de
ferste sangsmede, og alt hvad Odin talte var i hændinger
(på v ers), i hendingum.
Nordens gamle tungemål er vel skikket til poesi. Det ^.^ ' ' <^
154 DBll OLOMOROISKB LITBRATUB8 BI8T0RIB.
er fuldt af naturlyd. Dets hårdhed formildes ved en heldig
og klangfuld lydblanding. De stærkt tonende grundlyde
afvcxle, således at ingen overdøver den anden. De forbinde
sig i en vcxlende række af tvelyde. De indgå forbund med
halvselvlydene og frembringe derved brydning (ia-e). Digteren
har"* derved frit valg imellem flere ensbetydende former.
Medlydssyslemet kan være hårdt, om digteren vil, men^ han
kan også bledgore det ved de flydende bogstaver. _Næsten
for hver betydning haves der ord med hårde, biede, flydende
medlyde. Digteren kan sætte visse mcdlyde til eller lade
dem falde bort, eller han kan assimilere dem. Det gamle
sprog ynder assimilationen. De grammatiske former ere fuld-
stændige. Adskillige have endog et dobbelt udtryk. Ordenes
stilling er fri, måske friere end i noget andet oldsprog. Det
besidder en usædvanlig ordrigdom. Som oldsprog indeholder
del de ældste, korteste og fyndigste gerningsord, der udgore
sprogets malm. Oldsprogets, især det poetiske, udvikling
ved en sammenstromning af flere stammer, kommer just
tilsyne i det poetiske sprog som det ældste. Samme gen-
stand kan have ikke én , men ti , tyve ja henved hundrede
benævnelser med samme eller lignende betydning, hvilke en-
ten ere udgåede fra forskellige redder i Norden selv, eller
ere indførte fra beslægtede stammers sprog (Saxer, Angel-
saxer). Samme genstand betragtes i dem fra forskellige
sider. De poetiske omskrivninger udgå fra samme tanke,
at beskrive genstanden ved at omskrive den. Og disse om-
skrivninger ere dels dannede i den dybeste old, og hævdede
med en almindelig tradition, dels kan digteren efter en ved-
tagen analogi danne dem selv og omskifte dem. Rigdom-
men er så stor, at den endog misbruges. Af alt dette udgår
atter en række af vexlende stavelsemål og rim, af rimstave,
af halvrim og helrim i samme linie, af enderim i flere; og
en så mangfoldig, undertiden samtidig, anvendelse af dem
er tilladt, så at der næppe i noget andet sprog dertil fin-
des mage.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 155
Oldtidens stemning var poetisk; dét) havde overfladighed
af poetiske æmner. Den mythiske tid lever endnu i sin
fantasirige barndom. Den nordiske mythologi er lutter
hilleder: Odin i sine omskiftelser, Thor med sin Mjolner,
Heimdal med sin regnbue, Frey og Gerde i kornlunden.
Valkyrierne fare hen i luft og hav, for at fere heltene til
Valhal. Alferne svæve over marker og enge, og lejre sig,
usynlige men velsignende, omkring arnen. Som skæbnens
varsler gå fylgierne forud for mennesket^ som dyr eller
fugle, snart milde og venlige, snart barske og blodige som
menneskets sind. Tanken stiger ned i dybet til Hels tavse
skyggerige; endnu dybere til Niflheim, til morkets og tå-
gens hjem, hvor der flyder hugvåben eller sværd i floderne,
hvor de sondeislidte lig svomme i giftstromme og kastes op
på Nåstrand, ligslranden. Men tanken stiger også opad til
det hojeste, til gudernes og verdens oplosning og fornyelse,
til genfødelsens ildbad, når Nidbug synker og den unæv-
nelige kommer fra oven og holder sin stordom. Disse den
hedenske tros billeder havde et så stærkt poetisk liv, at de
ikke dode ud med hedenskabet. De gamle guder gå igen
i den kristelige tid som forbilleder på kristne ideer. Skalden
lader Kristus som Balder sidde i syden ved Urdes kilde K
— Under heltetiden vedvarer forbindelsen med guderne. Det
er Grækernes Odiptid. Forfareisen avles ikke i menneskets
bryst, men kommer udenfra, og dog lider han under braden,
og slægten i ham. Menneskeheden er som Promethcus lænket
til klippen. Starkads nidingsdåd er forberedt i madet med
Hroshårsgrane (Odin) og Thors forbandelse. Men tillige
bunden i naturfalelsen : kærlighed til slægt, land og konge:
kæmpende indtil deden, lever han for troskab mod sin konge
o£^ hans æt. Odin låner Dag sit spyd til blodhævnen; det
^ SnEy Arna-Magnæanske adg. I 446, kennfng på Kristus:
Selbergs kveda si^a sudr at Urdarbrunni, de sige at han har sit
sæde sydpå ved Urdes brønd.
156 DBN OLDIfOBDISKB LITERATDR8 HI8T0RIB.
er Odin, der sætter Iplid imellem slægterne. Hedins fylgie
åbenbarer sig for Helge, og bedårer hans sind, så at han
attrår sin broders brud. På denne tid ere himmel og jord
endnu forbundne; de dade komme igen i livet. Helge
kommer ridende fra Valhal og besager sin brud. De tårer,
hun hver aften fælder, kalder ham tilbage. Endnu engang
slumrer hun, den levende kongema, hos dadningen i hojen.
Men han kommer ikke mere, og hendes hjerte brister.
Digtningen fra denne tid behandler ikke en enkelt begiven-
hed^ men hele menneskehedens skæbne. Når Brynhilde
jubler i sin hævn, så er det menneskeheden der jubler.
Når Gudrun klager, så er det ikke et menneskes sorg, men
det er, som Grundtvig siger, isklipper, jokler, der smelte«
— lA-dcn historiske tid, der er bunden til virkeligheden,
_ antager poesien en anden karakter, men den er ligeså frugt-
bar. Tiden var rig på dåd^ derfor er den også rig på
sange. Enhver stordåd var ikke et enkelt folks, men alle
nordiske folks fælles ejendom ; derfor have alle sagt at
bevare den i mindet. Poesien blev til et almindeligt dan-
nelsesmiddel for alle. Når digteren står udenfor sit folk
0£ ikke griber ind i staten , så vil der heller ingen åndig;
sammenhæng være imellem statens dele, så vil nationen
snart blive et historisk forarmet folk uden minder, et hånd-
iværksfolk uden bedrifter, et prosaisk folk, der fortærer livets
^materielle goder uden begejstring. Men det var ikke så i
det gamle Norden. Skalden var ikke blot det forbindende
led imellem delene af det enkelte folk, han knyttede alle
de folkeslag sammen, der vare af samme stamme. Han
hævede ikke blot sin rast på Islands alting, men også ved
Norges kongehird, ved Mælarsaens bredder, på Lejres slet-
ter; hans sang lad ikke blot igennem Jyllands skove, over
Lyrskogs hede, men også over Themsens vover og Nort-
humberlands hoje, forståelig for alle i et fælles tungemål ;
med andre ord: de senere nationale tungemål havde endnu
DEN OLD?iaRDISKE LITERATURS HISTORIE. 157
ikke udviklet sig, eller så: dialekterne og skriftsproget havde
ikke adskilt sig. Det varede hos os til 1200.
Poesien var agtet og anset, skaldens stilling hæ-
derlig. Det var magtpåliggende for alle at bevare den
som historiens forgård. Ordet skaldj^ skåld, senere form
skjald. Udledning af at skella, skall, lyde. Intetkonnet
vidner om dets ælde. Skaldene vare i almindelighed mænd
af anseelig byrd, fri og uafhængige mænd, lærde efter den
tids måde, dannede og kundskabsrige. Ofte indtoge de og-
så i andre henseender en anseelig stilling i staten. JBlandt^
alle sine hird mænd agtede Harald Hårfager sine skalde
hojest, og anviste dem det andet* hojsæde lige over for
hans eget. Halv andet hundrede år efter gav den svenske
konge Olaf Skødkonning sine islandske skalde den samme
hædersplads. Et gammelt sagn lader skalden Flein blive
gift med en dansk kongedatter. Sa\e fortæller, hvorledes
Danmarks rige blev udsat som en prisbelønning for det
bedste gravkvad over kong Frode; Hjarne vandt den. Sa-
gaerne vise, hvorledes skaldene droge fra land til land, til
konger og jarler, for at vinde fremme og hæder. Var
skalden forhindret fra selv at bringe sit kvæde, så overdrog han
det til en anden, der måtte lære hans digt udenad. Skapte,
den beromte lovsigemand på Island, forfattede en sang til Olaf
den Helliges ære; hans son Stein måtte lære den udenad, og
drog til Norge, for på sin faders vegne at foredrage den
for kongen. Men i almindelighed foredrog skalden selv sit
digt, helst når kongen sad med sine mænd ved drikke-
bordet, og han modtog selv sin digterion (bragarlaun), der
sædvanlig var en betydelig gave: en hjelm, et prægtigt
sværd, en selvbeslagen exe, en skarlagens kjortel, en for-
værks kappe, en gerdsk (russisk) hat, o. desK, slundum endog
et skib eller to. Lonnen måtte ikke udeblive. Selv Egil
Skallagrimson, der som barn digtede sin ferste vise, fik til
belonning tre muslingskaller og et andeæg. Foruden digter-
lonnen selv fik den fremmede skald tillige en hædersbolig
158 DEN OLDIfOBDiSKB LITEBATURS HISTOBIB.
i kongeborgen seW eller i dens nærhed, si længe han op-
holdt sig der, et rum på kongens skib, når han sejlede til
et andet sted, o. s. ?. Udeblev lonnen, ble? skalden for-
tørnet, og digtede en anden sang, hvori han besværede sig
derover; som Einar Skulason i Danmark, da han ingen Ion
fik af Svend Sviende. Ofte vare skaldene, ligesom de i
syden, et vatum irritabile genus, f. ex. Gunnlaug Orms-
tunge og Rafn Onundson ved den svenske konges hird.
Olaf den Helliges skalde for slaget på Stiklestad: Thormod
Kolbrunskald vidste meget godt, at Sighvat skald ikke var
tilstede, han var på en Rommerrejse; ikke desto mindre
sagde Thormod til Gissur Guldbråfostre, da de skulde gå ind i
skjoldborgen : lader os ikke stå så tæt sammen, staldbroder I
når Sighvat kommer, kan han ikke nå sin plads; han vil
sagtens stå foran kongen, og anderledes vil kongen ikke
have det. De vare misundelige, fordi kongen yndede Sighvat
mest. Sighvat selv beklagede sig over, at Knud den Slore^
som han vilde gore sin opvartning, ikke indlod ham slrax,
men lod ham vente en stund udenfor doren. _ Ofte vare
også skaldenes hæderssangc fulde af stærk smiger, som
kongerne kunde tåle ligeså godt som nu. Thoraren Lovtunge
sammenlignede Knud den Store med gud i himlen: om-
kvædet i Hovedtesen:
Knutr verr grund sem gætir Knud behersker jorden, som
Griklands himinrfki. Grækenlands vogter himlen.
(Grækenlands vogter, gud).
Men denne smiger bestod mere i overdrivelser i udtrykket,
end i forvanskning af begivenheder. Den historiske sandbed
turde skalden ikke forvanske, thi det, hvorom han sang,
levede i folket; enhver kunde gribe ham i usandhed, og
han vilde udsætte sig for en streng og retfærdig dadel, hvis
han forvanskede en begivenhed eller skildrede en mand
anderledes end ban var. De gamle digte kunne derfor
betragtes og bruges som historiske kilder, ja de hare endog
DEN OLDNORDISKE LITEBATURS HISTORIE. 159
til de reneste og bedste. De vare ofte samtidige med begi-
venheden, og nogle havde netop fra den deres udspring,
som sangen af Knud den Stores krigere. Snorre siger
derfor i fortalen til Hcimskringla, at han især har hentet
sit stof fra hine kvæder, der bleve sungne for høvdingerne
selv og deres sonner, og vi holde alt det for sandhed,
siger han, hvad der i disse kvæder findes om deres toge
eller feldtslag. Thi det er vol skaldes skik, at love (prise)
den mest, for hvilken de stå, men ingen vilde driste sig til
til manden selv at tale om sådanne hans gerninger, om
hvilke alle de, der herte derpå og han selv med, vidste, at
det kun var les snak og tant (hégomi ok strok); det vilde
da være hån og ikke lov (spot og ikke ros)''. Deslige
jyæder bevaredes i hukommelsen fra slægt til slægt. At kende
dem og de fortællinger, der fra dem udgik, herte til den
tids visdom (frædi); og på Snorre Sturlasons tid kunde man
endnu de sange udenad, som Harald Flårfagers skalde havde
digtet. Skalden var også selv kriger, han sang om det,
hvor han selv havde været med. Han svang sværdets tunge
med samme færdighed som ordets sværd. Da Olaf den
Hellige fylkede sin hær ved Stiklestad, dannede han en
skjoldborg omkring sig af de stærkeste og djærveste mænd,
og han bed derpå sine skalde at træde ind i skjoldborgen,
for at de kunde synge om det, til hvilket de selv skulde
være vidner. 1 skulle være her, sagde han til dem, og
selv se, hvad der tildrager sig, så at I ikke beheve at lide
på andres fortælling; thi I skulle selv fortælle det videre
og digte kvæder derom. Og kæmpernes begejstring vaktes
just ved gentagelse af gamle sange. I morgenstunden på
slagets dag hævede Thormod Kolbrunskald sin rest, og
kvad så hojt, at det kunde heres hele hæren over, det æld-
gamle Bjarkemål: Dagr er uppkominn, dynja hana fjadrar:
Dagen er oprunden, banens fjedre bruse. — Skalden levede
således på én gang i fortiden og i nutiden. Han måtte
bevare de fjerne jninder med alle deres mythiske forestil-
160 DEM OLDNORDISKE L1TBRATUR8 HISTORIE.
linger, thi de poetiske udtryk grundede sig for en stor del
pi dem. Men ban var tillige ikke blot Wdne til, men selv
deltager i de ny begivenheder. Han var ofte en konges
ven og rådgiver, og hædredes ikke blot som sådan, men
som skaber af kongens ære, som den der bar hans ry og
rygte i sin harpe. Og han var ikke blot kongens yndling,
men tillige folkets mand, som bevarer af dets helligste min-
der, som fortolker af dets ønsker, som værn mod dets un-
dertrykkelse. Der, hvor de andre tav, opløftede han sin
røst i sine frisprogsviser (Bersoglisvisur). — Skalden hæd-
rede folket ved sin sang; folket ham ved at bevare dem.
Derfor er Norden så rigt på digte..
Alle disse træk ere historiske, men min fantasi har
optaget dem og lavet et billede deraf. Skolde jeg ikke
tillige have givet dem en skildring af oldti dens råhed. Nej,
så vilde jeg selv have været rå og tro at jeg talte til rå og
uvidende mennesker. Virkeligheden er altid rå, Græken-
lands oldtid såvelsom Nordens. Desuagtet er livet skont
og en guds gave.
Poesiens form. Overgangen dertil dannes ved at be-
tragte poesiens forbindelse med musik og dands.
Musikalske instrumenter (bljédfæri) omtales meget tid-
lig, men deres beskaffenhed er ubekendt. Gunnar i orme-
gården, hvis hænder vare bundne, slog harpen med fød-
derne. Kraka elier Asiaug blev som barn ført i en harpe
til Lindesnæs (Ragnar Lodbrogs saga). Kong Hugleik i
Sverig sad hjemme i fred og havde i sin hird legere, har-
pere, gigere og fidlere (Ynglingasaga kap. 25). Starkad
hos Saxo bebrejder Ingild Yendemod bledagtigheden ved
hirden, hvorved nævnes fløjtespil og strengeleg. Norna-Gest
slog harpen, så det var en lyst at høre derpå, blandt andet
spillede han Gunnarsslag, og den gamle sang om Gudruns
svig, Gudrdnarbrugd hinu fornu (Norna-Gestssaga kap. 2).
Desuden nævnes G^gjarslagr, Draumbijlr og Hjarrandahljéd
i en fabelagtig saga (Herrauds ok B6sa saga, kap. 12). Rogn-
DEN OLDNORDISKE L1TERATURS HISTORIE. 161
vald Jarl på Orknøerne opregner i en vise sine færdigheder,
deriblandt harpeslag og rhythmer (harpslag og bragl)ållu.
Orkneyingasaga 150). Sangen har da underliden været led-
saget med musik; men sædvanlig blev den uden tvivl kun
fremsagt (reciteret).
Foruden skalde omtales også legere (leikarar) tiden
tvivl en ^rt ringere gøglere, der morede hirden. I Horn-
klofes digt om Harald Hårfagers hird nævnes kongens ber-
serker, skalde og legere (Pagurskinna s. 6). At det var
et slags gøglere ses af Sverrissaga kap. 85, hvor der om-
tales legere, som lode småbunde (smårakkar) springe over
stænger.^
Dans eller danseleg omtales efter kristendommens ind-
førelse, skont den forargede de strengere gejstlige. Den
omtales især i Sturlungasaga (dans mikill, dansleikr, at fara
med dansagjord; var sleginn dans f stofu). JDer vaj;^ uden
Jyivl, ligesom i syden, to arter: dansen blev trådt, ring-
dans, eller dansen blev sprungen, springdans. I vore
kæmpeviser: vil du træde en dans med mig. På Færøerne
bruges endnu begge arter. Med den første adstadige art
forbindes afsyngningen af gamle kæmpeviser (se Lyngbys
Færøske kvæder). At det samme var tilfældet på Island
ses af Sturlungasaga 3, 317: i dybe tanker standsede Thord
sin hest, ok kvad dans ()enna:
Minar eru sorgirnar {)i^ngar sem bly.
Et exempel på den stormende dans anføres i HerrauSs
ok Bosa saga kap. 12, dansen Faldafeykir, der blev dan-
set, så det stod efter: sl6 Sigurdr {)å t)ann slag, at Falda-
feykir heitir; stukku t)å faldarnir af konunum, ok Icku
{)eir fyrir ofan |)vertrén o. s. fr.^
^- Weinhold, Die deatschen frauen s. 358, har misforstået delte
sied^dabanlæsermårakkar^og forklarer det ved marionetter eller dukker.
* se også Thorlacii Antiqaitatum borealium observationes 4, 227.
GhM I 322.
1861 VV
162 DBN OLDNORDISKE LITBRATURS HISTORIE.
Takt, fodm&l. Sangens forbindelse med dans viser
allerede, at der i den var takt som i musiken , afdelt ved
nedslaff og opslag. Takternes forbindelse danner fodmålet
Fodmålet og rimet bestemmer versarten. Den nordiske verse-
bygn ing afhænger ikke, som Jon Olafson antager^ af stavel-
sernes antal, men af takternes. Den nordiske simpelhed
må ikke anses for lovleshed. Stavelserne ere lange, (lång-
ar eller seinar samstofar) eller korte (skammar eller skjétar
samslofur). Enhver stavelse, der falder i den gode takttid
er lang; enhver, der falder i den slette, er kort. Hoved-
stavelsen er lang, bistavelscrne kortere eller korte. Iloved-
toncn hviler på første stavelse, ikke som i desjdljgej^roff
på sidste. Endelserne ere i det gamle sprog vægtigere end
i vort, og kunne, når det beheves, lettere gælde for lange.
Ligeså småordene. Flere korte have samme gyldighed som
én lang, hvilket bestemmes af takten, som i musikken to
ottendedele = en fjerdedel. Position bidrager til at styrke
længden, men fremkalder den ikke som i de klassiske sprog.
Det uvæsenlige -r lyder ikke med, danner ingen ny stavelse:
lå brytr, log skytr
lungarmr rångbarmr
danner fire stavelser i hver linie. — Den ubetonede ende-
selvlyd opsluges foran en felgende betonet: hcndi inni hægri
bliver til hend'inni hægri; bjédandi eingia til bjodand' eingla.
En grundselvlyd opsluger selvlyden i småordet : svå at =
svåU, [)å er == l)åV, kalla ek = kalla'k, o. s. v.
Exempler. Der er lige mange takter eller fodraålet
er det samme i
Deyr fé Sol brå sunnan,
deyja frændr. sinni måna.
Den korteste sang er en enkelt vise (visa) eller strofe.
Som en del af el storre digt kaldes den også ærende (eyr-
indiy erindi)^ der også foreliOTnmer \ ^^mmeV \^^w^\l. tw
DEN OLDNORDISKE LlTERÅTURS HISTORIE. 163
vise eller strofe består i almindelighed af to halvdele (visu-
helmingr). Flver halvdel i to fjerdinger^ (visufjorådngr), et
forled og et bagled. En enkelt verslinie kaldes et^rd (ord,
vfsuorå). Begge halvdeles bygning er ens. Hver halvdel
danner en musikalsk sætning eller mening; de skyde ikke
over i hinanden som i den nyere poesi.
Især i de ældste digte forekommer hyppig målfylding
(målfyliing)^ der svarer til hvad der i musikken kaldes op-
^^^k ^5_^^JL ^'^'^^ bestå af en eller flere stavelser. Enhver
sådan målfylding eller optakt må læses over til den følgende
sætning, hvortil den harer, og sættes i begyndelsen af vers-
linien. Den herover de foregående stavelser eller pauser så
megen tid, som den selv behever, f. ex.:
umdu oddlår
(i) Odins vedri
ft(r) åliti
(ok i) ordum spak(r).
_^I)et nordiskjB rim (rim) er tre slags: bogstavrim eller
^ gentagelse af samme endestavelse, og det findes atter enten
yi samme linie, linierimet, eller' i enden af flere linier^ ende-
rimet.
Bogstavrim, all iteration (hlj65stafasetning) er i al islandsk
poesi en så væsenlig form, at det bruges i alle vers og til
alle tider. I almindelighed består det i tre med hinanden
overensstemmende bogstaver, der kaldes rimbogstaver eller
rimstaver (stafir, hljodstaflr), to i én verslinie^ og det tredie
i begyndelsen af den næste. J)et sidste kaldes bovedjtayen
(hofudstafr), de to foregående bistavene eller stettestave-
(studlar). f. ex,
^ånga hér f ^ardi
^ullhyrndar kyr.
Enhver rimstav må findes i ^n b^Voti^X. «\aN^%^^ ^% '^'^-
I
164 DEN OLDNORDISKB LITBRATURS HISTORIE.
tet andet hovedord med tonen på fersle stavelse m å begynde
med samme bogstav« Hovedstaven må stå i begyndelsen af
linien eller i det mindste nær derved, aldrig i slutningen*
Bistaverne må ikke gærne stå tæt på hinanden, især når
verslinien er lang. I korte versarter kan én bistav og én
hovedstav være nok:
Ålj6ds bid'k allar meiri ok minni
Åelgar kindir, mbg^ Heimdallar.
Dannes rimet af medlyde, så gentages samme medlyd,
og er medlyden sammensat, gentages også den, især sk, st,
sp. Imellem rimstave med enkelt s kan slå et ord, der
begynder med et sammensat:
s6\ skein ^unnan
å «a1ar ^^eina.
Dannes rimet af selvlyde^ så lyder smukkere at det
ikke er den samme, men forskellige:
ond t)au né dttu
dd ()au né hufdu.
For selvlyde gælde forbindelser med j og v:
oxn fiflsvarlir svaf t^ætr Freyja
joim at gamni. atta nottum.
Bogstavrimet findes også hyppig i lovformler og ord-
_sgrog. I Vestgotalag: den å hara er hendir, den å ref er
resir, den å varg, er vindir, den å bioin er bælir. I Jyske
lov: så langt ens /imæ /utæ ok rot rcnner. Ordsprog: lån
må gå lakkeles hjem.
Stavelserimet (hending) kan beslå af to stavelser, hvad
vi kalde kvindeligt, eller af én stavelse, hvad vi kalde mand-
ligt; det sidste kaldes stakket eller afslumpet (styft, hnept).
Linierimet er enten hélrim (adalhending) konsonans med
samme medlyd og foran den samme selvlyd : sum-ir, gum-a;
m<;rk-i, st^rk-a; eller halvrim |[skothending) assonans med
DEN OLDJXOROISKE LITERATURS HISTORIE. 165
forskellig selvlyd foran samme medlyd: sU'rd-um, nori^-an;
varå, forå-a. Det rim der slår ferst i linien kaldes forr im
(frumhending) og slilles helst i begyndelsen af linien (odd-
hending), men det kan også slå J midlen af linien (hlul-
hending). Del andel rim kaldes bagrim (vidrhending), JEn-
delserne -r og -s efter medlyde regnes ifolge lovene for
stavningen ikke til linierimet; bjart-s og hjart-a ere fuld-
komne helrim; åår-r og flyd-i ere fuldkomne halvrim. Det
gælder også her om med stillingen at befordre velklangen,
ikke at lade rimene komme for nær sammen; kun at rime
stavelser, der have samme tonehold. Men digterne tage sig
her, som ved andre lejligheder, mange friheder. Flarald
Hårdrådes hirdskald Thjodolf Arnorson kom engang til at
rime grom med skomm-u^ det ferste med langt, det andet
med kort lonehold. Kongen bebrejdede ham det og råbte:
jo, det er mig den rette digter! bruger du at rime således?
grom, skomm-u, de rim ere jo ikke lige stærke.
Linierimets anvendelse g[ver strofen en mangfoldig af-
vexling og derved hele digtet en anden karakter. Snart ere
alle linier halvrimede eller alle helrimede. Men sædvanlig
vcxle begge arter med hinanden, så at den ferste linie er
halvrimet, den anden helrimct.
fastordr skyli f^rda
f^ngsæll vera t)6ngill.
Vil digteren endnu i hojere grad vise sin færdighed, så
anbringer han to helrim i hver linie. Det kaldes alhent,
f. ex.
Frama skotnar grflrm gotnum o. s. fr.
Tilsidst går det så vidt at hele strofen bliver lutter rim,
hvilket kaldes nyi håttr:
Ræsir glæsir hvitum ritum
Rokkva dokkva hreina jeina.
Og der flndes flere kunstigere måder.
166 DB?I OLDNORDISK B LITERATDR8 HISTORIB«
Linierim er noget særege t fo r den nordiske poes i. Del
findes hverken i angelsaxiske eller lyske digte. Tilfældig
forekommer del, som bekendt, hos rommerske digtere ; samt
i latinske vers fra middelalderen med forsæt« Den svenske
digter Livijn har efterlignet del:
JLn kring Logarns JSnder
latta sjomor sittja.
Enderimet er som el helrim, kvindeligt eller mandligt.
Der rimes sammen enten to og to linier, eller fire og fire;
også alle otte linier i en strofe kunne have samme rim.
Men der rimes altid kun linier, der felge på hinanden^ al-
drig som hos os skiftevis, ferste linie og tredie, anden
og fjerde.
Den ældste og simpleste versart (håttr, lj65ahåt tr) er
_fornyrdalag. I hver verslinie er to fadder, hver bestående
af to fjerdedele eller deres værd. Rimet er bogstavrim,
stundum med to rimstave (hos de gamle fornyrdalag), eller
fuldstændig med tre (bålkarlag). Målfylding anvendes hyp-
_pigj hvorved versarten nærmer sig daglig tale.
Der gives to arter: det otleleddede med otte verslinier,
det sexleddede med sex.
^ Det o tteled dede bevæger sig med megen frihed , i det
der for to lange stavelser hyppig vexles med deres musi-
kalske værd, f. ex.
senn våru æsir of |)at rédu
allir å t>^ngi, rikir tifar o. s. fr.
Når det holder sig strængt til fire lange stavelser i hver
linie, kaldes det Starkadarlag efter Starkad den Gamle:
{)eir 'ru jofrar
alvitrastir o. s. fr.
En meget smuk art deraf dannes, når hveranden linie
DEN OLDI^ORDISKE LITERATUR8 HISTORIE. 167
er afkortet eller mandlig^ hveranden kvindelig, som i Ilå-
konarkvida:
Bar tållaust ok okalt
tvennan bloma i^tifuglar
aldinvidr ondvert ér
einu sumri; urpu Ivisvar.
Oehlenschlager bar efterlignet den:
Holdt i hånd vidt for vind
hårprydglansen ; vifted svævet.
Det sexleddede (Ijodahåttr) fremkommer af det otte-
ih
leddede ved at bortkaste én fod i enden af hver halvdel.
Det består altså af sex linier, af hvilke den tredie og sjette
have hver tre fadder og sine egne to eller tre rimstave, f. ex.
Deyr fé, Ungr var ek fordum,
deyja frændr, f6r ek einn saman,
eydisk land ok lad. {)å var ek villr vegar o. s. fr.
Hver halvdel i fornyrdalag danner sædvanlig en sæt-
ning for sig, og griber ikke over i den anden. De ved
rimstavene forbundne linier kunne i almindelighed heller
ikke rives fra hinanden i to sætninger, som i Angelsaxisk.
Der findes i nogle sange i Sæmunds Edda en blanding
af det otteleddede og det sexleddede fornyrdalag. Det må
snarere anses for en følge af overleveringens eller afskrift-
ernes unøjagtighed, end af digterens vilkårlighed, som ved
denne blanding af uensartede dele kun vilde have forstyrret
sit eget værks harmoni.
I de ældste digte har denne versart en regelret indde-
ling i ensformige strofer, men den forekommer også uden
afdeling i strofer eller fortiebende med ganske uvilkårlige
afdelinger efter indholdet, især i episke digte.
Man har sammenlignet fornyrdalag med klassiske vers-
arter. Det otteleddede ligner det adoniske vers, kun at
160 DEM OLDRORDISKB LITBRATURS HISTORIE.
linger, thi de poetiske udtryk grundede sig for en stor del
pi dem. Men han var tillige ikke blot vidne til, meo selv
deltager i de ny begivenheder. Han var ofte en konges
ven og rådgiver, og hædredes ikke blot som sådan, men
som skaber af kongens ære, som den der bar hans ry og
rygte i sin harpe. Og han var ikke blot kongens yndling,
men tillige folkets mand, som bevarer af dets helligste min-
der, som fortolker af dets onsker, som værn mod dets un-
dertrykkelse. Der, hvor de andre tav, opløftede han sin
rast i sine frisprogsviser (Bersoglisvisur). — Skalden hæd-
rede folket ved sin sang; folket ham ved at bevare dem.
Derfor er Norden så rigt på digte. .
Alle disse træk ere historiske, men min fantasi har
optaget dem og lavet et billede deraf. Skulde jeg ikke
tillige have givet dem en skildring a f old ti dens råhed. Nej,
så vilde jeg selv have været rå og tro at jeg talte til rå og
uvidende mennesker. Virkeligbeden er altid rå, Græken-
lands oldtid såvelsom Nordens. Desuagtet er livet skont
og en guds gave.
Poesiens form. Overgangen dertil dannes ved at be-
tragte poesiens forbindelse med musik og dands.
Musikalske instrumenter (bljédfæri) omtales meget tid-
lig, men deres beskaffenhed er ubekendt. Gunnar i orme-
gården, hvis hænder vare bundne, slog barpen med fad-
derne. Kraka eller Asiaug blev som barn fart i en harpe
til Lindesnæs (Ragnar Lodbrogs saga). Kong Hugleik i
Sverig sad hjemme i fred og havde i sin hird legere, har-
pere, gigere og fidlere (Ynglingasaga kap. 25). Starkad
hos Saxo bebrejder Ingild Yendemod bledagtigheden ved
hirden, hvorved nævnes fløjtespil og strengeleg. Norna-Gest
slog harpen, så det var en lyst at hare derpå, blandt andet
spillede han Gunnarsslag, og den gamle sang om Gudruns
svig, Gudrunarbrugd hinu fornu (Norna-Gestssaga kap. 2).
Desuden nævnes G^gjarslagr, Draumbijtr og Hjarrandahljéd
i en fabelagtig saga (Herrauds ok Bosa saga, kap. 12). Rogn-
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 161
vald Jarl på Orknøerne opregner i en vise sine færdigheder,
deriblandt harpeslag og rhythmer (harpslag og bragl)ållu.
Orkneyingasaga 150). Sangen har da underliden været led-
saget med musik; men sædvanlig blev den uden tvivl kun
fremsagt (reciteret).
Foruden skalde omtales også legere (ieikarar) uden
tvivl en ^rt ringere gøglere, der morede hirden, I Horn-
klofes digt om Harald Hårfagers hird nævnes kongens ber-
serker, skalde og legere (Pagurskinna s. 6). At det var
et slags gøglere ses af Sverrissaga kap. 85, hvor der om-
tales legere, som lode småhunde (smårakkar) springe over
stænger.^
Dans eller danseleg omtales efter kristendommens ind-
førelse, skont den forargede de strengere gejstlige. Den
omtales især i Sturlungasaga (dans mikill, dansleikr, at fara
med dansagjord; var sleginn dans f stofu). JDer var uden
tvivl, ligesom i syden, to arter: dansen blev trådt, ring-
dans, eller dansen blev sprungen, springdans. I vore
kæmpeviser: vil du træde en dans med mig. På Færøerne
bruges endnu begge arter. Med den første adstadige art
forbindes afsyngningen af gamle kæmpeviser (se Lyngbys
Færøske kvæder). At det samme var tilfældet på Island
ses af Sturlungasaga 3, 317: i dybe tanker standsede Thord
sin hest, ok kvad dans {)enna:
Minar eru sorgirnar {)i^ngar sem bly.
Et exempel på den stormende dans anføres i Herrauds
ok Bosa saga kap. 12, dansen Faldafeykir, der blev dan-
set, så det stod efter: slo Sigurdr t)å t)ann slag, at Falda-
feykir heitir; stukku t)å faldarnir af konunum, ok Icku
[)eir fyrir ofan |)vertrén o. s. fr.^
^- Weinhold, Die deutschen frauen s. 358, har misforstået dette
sted^ da han læser mårakkar, og forklarer det ved marioneiler eller dukker.
* se også Thorlacii Antiqaitatum boreah'am observatiooes 4, 227.
GhM I 322.
1861 VV
162 DBN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
Takt, fodmål. Sangens forbindelse med dans viser
allerede, at der i den var takt som i musiken, afdelt ved
nedslajif og opslag. Takternes forbindelse danner fodmålet
Fodmålet og rimet bestemmer versarten. Den nordisk e verse-
bygn ing afhænger ikke, som Jon Olafson antager^ a^ stavel-
sernes antal) men af takternes. Den nordiske simpelhed
må ikke anses for lovløshed. Stavelserne ere lange, (lang-
ar eller seinar samstofur) eller korte (skammar eller skj6tar
samstofur). Enhver stavelse, der falder i den gode takttid
er lang; enhver, der falder i den slette, er kort. Hoved-
stavelsen er lang, bistavelserne kortere eller korte, floved-
toncn hviler på fersle stavelse, ikke som i de sjdli^ejgroj;
jfk sidste. Endelserne ere i det gamle sprog vægtigere end
i vort, og kunne, når det beheves, lettere gælde for lange.
Ligeså småordene. Flere korte have samme gyldighed som
én lang, hvilket bestemmes af takten, som i musikken to
ottendedele == en fjerdedel. Position bidrager til at styrke
længden, men fremkalder den ikke som i de klassiske sprog.
Det uvæsenlige -r lyder ikke med, danner ingen ny stavelse:
lå brylr, log skytr
lungarmr rångbarmr
danner fire stavelser i hver linie. — Den ubetonede ende-
selvlyd opsluges foran en felgende belonet: hcndi inni hægri
bliver til hend'inni hægri; bjodandi eingla til bjodand' eingla.
En grundselvlyd opsluger selvlyden i småordet : svå at =
svåU, [)å er == |jåV, kalla ek = kalla'k, o. s. v.
Exempler. Der er lige mange takter eller fodmålet
er del samme i
Deyr fé Sol brå sunnan,
deyja frændr. sinni måna.
Den korteste sang er en enkelt vise (visa) eller strofe.
Som en del af et storre digt kaldes den også ærende (eyr-
indi , crindi), der også forekommer i gammel Dansk. En
DEN OLDNORDISKE LlTERATURS HISTORIE. 163
vise eller strofe består i almindelighed af lojialvdele^^vfsu-
helmingr). Hver halvdel i to fjerd[nger^ (vfsufj6r66ngr), et
forled og et bagled. En enkelt verslinie kaldes et^rd^ord,
vfsuord). Begge halvdeles bygning er ens. Hver halvdel
danner en musikalsk sætning eller mening; de skyde ikke
over i hinanden som i den nyere poesi.
Især i de ældste digte forekommer hyppig målfylding
(m^lfylling)j der svarer til hvad der i musikken kaldes op-
takt, og kan allså bestå af en eller flere stavelser. Enhver
sådan målfylding eller optakt må læses over til den følgende
sætning, hvortil den hercr, og sættes i begyndelsen af vers-
linien. Den berever de foregående stavelser eller pauser så
megen tid, som den selv behever, f. ex.:
umdu oddlår
(i) Oåins veåri
fl(r) åliti
(ok i) ordum spak(r).
Det nordiske rim (rim) er tre slags: bogstavrina eller
-^ gentagelse af samme endestavelse, og det findes atter enjen
y i samme linie, linierimet, eller i enden af flere linierj ende-
rimet.
Bogstavrim, a lliteration (hljoåstafasetning) er i al islandsk
poesi en så væsenlig form, at det bruges i alle vers og til
alle tider. I almindelighed beslår det i tre med hinanden
overensstemmende bogstaver, der kaldes rimbogstaver eller
rimstaver (stafir, hljodstafir), to i én verslinie^ og det tredie
i begyndelsen af den næste. _pet sidste kaldes hoyedstaven
(hofudstafr), de to foregående bislavene eller støttestave-
(studlar). f. ex.
^ånga hér f ^ardi
^ullhyrndar kyr.
Enhver jimstav må findes i en betonet stavelse, og in-
j
164 DEN OLDNORDISKE L1TERATUR8 UI8T0R1B.
tet andet hovedord med tonen på fersle stavelse må begynde
med samme bogstav. Hovedstaven må slå i begyndelsen af
linien eller i det mindste nær derved, aldrig i slutningen.
Bistaverne må ikke gærne slå tæt på hinanden, især når
verslinien er lang. I korte versarter kan én bistav og én
hovedstav være nok:
Alj6ds bid'k allar meiri ok minni
Aelgar kindir, mogu Heimdallar.
Dannes rimet af medlyde, så gentages samme medlyd,
og er medlyden sammensat, gentages også den, især sk, st,
sp. Imellem rimstave med enkelt s kan slå et ord, der
begynder med et sammensat:
^61 ^A:ein junnan
å ^alar ^^eina.
Dannes rimet af selvlyde, så lyder smukkere at det
ikke er den samme, men forskellige:
ond pau né dliu
dd t)au né hufdu.
For selvlyde gælde forbindelser med j og v:
oxn wlsvarlir svaf t^ælr Freyja
j'olni at gamni. atta nollum.
Bogstavrimet Ondes også hyppig i lovformler og ord-
sprog. I Vestgotalag: den å hara er hendir, den å ref er
resir, den å varg, er vindlr, den å bioin er bælir. I Jyske
lov: så langt ens /imæ /utæ ok rot renner. Ordsprog: lån
må gå lakkeles hjem.
Slavelserimet (hending) kan beslå af lo stavelser, hvad
vi kalde kvindeligt, eller af én stavelse, hvad vi kalde mand-
ligt; det sidste kaldes stakket eller afstumpet (slyft, hnepl).
Linierimet er enten héirim (adalhending) konsonans med
samme mcdlyd og foran den samme selvlyd : sum-ir, gum-a;
mc'rk-i, st6rk-a; eller halvrim (skothending) assonans med
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 165
forskellig selvlyd foran samme medlyd: sU'rd-um, norO-an;
vard, ford-a. Del rim der slår fersl i linien kaldes forr im
(frumhending) og stilles helsl i begyndelsen af linien (odd-
hendfng), men det kan også stå i midten af linien (hlut-
bending). Det andet rim kaldes bagrim (vidrhending). En-
delserne -r og -s efter medlyde regnes ifalge lovene for
stavningen ikke til linierimet; bjart-s og hjart-a ere fuld-
komne helrim ; ådr-r og flyd-i ere fuldkomne halvrim. Det
gælder også her om med stillingen at befordre velklangen,
ikke al lade rimene komme for nær sammen; kun at rime
stavelser, der have samme tonehold. Men digterne tage sig
her, som ved andre lejligheder, mange friheder. Harald
Hårdrådes hirdskald Thjodolf Arnorson kom engang til at
rime grom med skomm-u, del ferste med langl, det andet
med kort tonehold. Kongen bebrejdede ham det og råbte:
jo, det er mig den rette digter! bruger du al rime således?
grom, skomm-u, de rim ere jo ikke lige stærke.
Linierimets anvendelse giver strofen en mangfoldig af-
vexling og derved hele digtet en anden karakter. Snart ere
alle linier halvrimede eller alle helrimede. Men sædvanlig
vexle begge arter med hinanden, så at den ferste linie er
halvrimet, den anden helrimct.
fastordr skyli f^rda
f^ngsæll vera [)6ngil].
Vil digteren endnu i hojere grad vise sin færdighed, så
anbringer han to helrim i hver linie. Det kaldes alhcnt,
f. ex.
Frama skotnar gram golnum o. s. fr.
Tilsidst går det så vidt at hele strofen bliver lutter rim,
hvilket kaldes nyi håttr:
Ræsir glæsir hvitum rilum
Rokkva dokkva hreina jeina.
Og der lindes flere kunstigere måder.
166 DE!f OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE.
Linierim e r noge t særeget for den nordiske poesi. Det
findes hverken i angelsaxiske eller lyske digle. Tilfældig
forekommer det, som bekendt, hos rommerske digtere; samt
i latinske vers fra middelalderen med forsæt. Den svenske
digter Livijn har efterlignet det:
^n kring Logarns Jander
latta sjomor silLd.
Enderimet er som et helrim, kvindeligt elier mandligt.
Der rimes sammen enten to og to linier, eller fire og fire;
også alle otle linier i en strofe kunne have samme rim.
Men der rimes altid kun linier, der felge på hinanden, al-
drig som hos os skiftevis, ferste linie og tredie, anden
og fjerde.
Den jeldste og simj)leste versart (håttr, Ijéå ahåttr) er
forn yråalag, 1 hver verslinie er to fadder, hver beslående
af to fjerdedele eller deres værd. Rimet er bogstavrim,
slundum med lo rimslave (hos de gamle fornyrdalag), eller
fuldstændig med tre (bålkarlag). Målfylding anvendes hyp-
pig, hvorved versarten nærmer sig daglig tale.
Der gives to arter: det otteleddede med otle verslinier,
det sexleddede med sex.
^ Det otteledd ede bevæger sig med megen frihed, i det
der for to lange stavelser hyppig vexles med deres musi-
kalske værd, f. ex.
senn våru æsir of ))at rédu
allir å l)ingi, rikir lifar o. s. fr.
Når det holder sig slrængl til fire lange stavelser i hver
linie, kaldes det Starkadarlag efter Starkad den Gamle:
l)eir 'ru jofrar
alvitraslir o. s. fr.
En meget smuk art deraf dannes, når hveranden linie
DEN OLDrVORDlSKE LITEBATURS HISTORIE. 167
er afkortet eller mandlig, hveranden kvindelig, som i Ilå-
konarkvida:
Bar tållaust ok okalt
tvennan bloma i^tifuglar
aldinvidr ondvert ar
einu sumri; urpu tvisvar.
Oehlenschlager bar efterlignet den:
Holdt i hånd vidt for vind
hårprydglansen ; vifted svævet.
Det sexlcddede (Ijodahåttr) fremkommer af del otte-
1^
leddede ved at bortkaste én fod i enden af bver halvdel.
Det består altså af sex linier, af hvilke den tredie og sjette
have hver tre fodder og sine egne to eller tre rimstave, f. ex.
Deyr fé, Ungr var ek fordum,
deyja frændr, f6r ek einn saman,
eydisk land ok lad. l)å var ek villr vegar o. s. fr.
Hver halvdel i fornyrdalag danner sædvanlig en sæt-
ning for sig, og griber ikke over i den anden. De ved
rimstavene forbundne linier kunne i almindelighed heller
ikke rives fra hinanden i to sætninger, som i Angelsaxisk.
Der findes i nogle sange i Sæmunds Edda en blanding
af det otteleddede og det sexleddede fornyrdalag. Det må
snarere anses for en felge af overleveringens eller afskrift-
ernes unojagtighed , end af digterens vilkårlighed, som ved
denne blanding af uensartede dele kun vilde have forstyrret
sit eget værks harmoni.
I de ældste digte har denne versart en regelret indde-
ling i ensformige strofer, men den forekommer også uden
afdeling i strofer eller fortiebende med ganske uvilkårlige
afdelinger efter indholdet, især i episke digte.
Man har sammenlignet fornyrdalag med klassiske vers-
arter. Det otteleddede ligner det adoniske vers, kun at
168 DEM OLD.fORDISKB LITERATUR8 HISTORIK.
delte som ferste fod har regelrette daktyler, medens det
nordiske tillader storre afvexling. ^et jexleddede kan til-
Jfældig komme bexametret temmelig nær; som:
g6d er { gåta pin { Gestr inn | blindi { getit er | t)cirrar.
Ved de øvrige versjearter grundes inddelingen på fod -
måle t og rimet. Verslinien kan ikke blot have to, men
også tre, fire eller flere fadder. Bogstavrimet findes i alle;
altså kan kun linierimet og enderimet danne den anden ind-
delingsgrund.
Nærmest det otteleddede fornyrdalag ligge r toglag eller
togm ælt (Jon Olafson af toga, leygja, drage ud). Med
to fedder i hver linie, af hvilke den ferste kan udvides med
en kort stavelse. Målfylding anvendes meget sparsomt^ i de
højtidelige arter slet ikke. Foruden bogstavrimet har det
tillige linierim, og efter dettes beskaffenhed kan det inddeles
i flere arter. F. ex. hver anden linie rimet; den ferste li-
nie halvrimet, den anden helrimet; med lutler mandlige rim,
eller med kvindelig rimet bagled; med helrim overalt o. s. v.
f. ex,
ok båru i byr
blå segl vid rå
her er halvrim i ferste linie, helrim i anden.
Det forhen anførte:
lå br;^tr, log skiftr
lungarmr rångbarmr
der er luller mandlige rim.
Det forhen anførte:
Ræsir glæsir
med helrim overalt.
En længere versart kaldes i almindelighed dréttkvædi«
oi Den første art eller det almindelige drottkvæde består af
DEN OLDNORDISEE LITERATURS HISTORIE. 169
strofer på otte linier med tre fadder i hver. Det kan være
uden linierim eller med iinierira, det sidste hyppig. F. ex.
Brage den Gamles vers:
Gefjun dr6 frå Gylfa
glod djåproduls audla,
svåat af renni-roknum
rauk, Danmarkar auka. (Sjælland)
Hér verdr t)rong å l)fngi^
|)6f gengr langt or héfi.
Forlænget drottkvæde (hrynjandi eller hrynhenda) er Jb
som det forrige men med fire fedder. Det kaldes også
Liljulag^ fordi digtet Lilja er digtet deri.
Da drottkvæde ofte anvendtes til hojtidelig digtning,
gives der mange forandringer deraf, med hensyn til stavelse-
målet og linicrimet. Og der gives desuden adskillige varia-
tioner ved en blanding af toglag og drottkvæde, hvilke in-
gen videre forklaring behøve.
Når de foregående versemål anvendes, men med ende-
rim, så kaldes denne verseart runhenda. Den kan være
kortere eller længere, og enderimene kunne være, som for-
hen bemærket, af forskellig art, f. ex.
Fara Viåris grey
valgjorn um ey.
I>iggja knå med gulli glod
gotna ferd at ræsi mjod. o. s« fr.
Hyppig forekommer i de længere digtarter, men også
i mangen enkelt vise , et indskud eller en parenthes , der
hverken foreger eller forstærker hovedtanken, men var et
middel for skalden til at få manglende rimstave eller rim.
Et sådan indskud kaldes stål (stål) og verset stælt, f. ex.
slutning af en strofe:
bl6d fell varmt å vidan
(vå frægr kondngr) ægi,
170 DEN 0LDR0RDI8KB LITERATURS HISTORIE.
her er den i parenlhes indslu Ilede sætning: vå frægr konungr:
den heramte konge kæmpede, et indskud eller stål.
Derimod forslærkes udtrykket ved at gentage begynd-
elsen af strofen, f. ex. når Odin i Vaf|)r(!idnismål siger:
fjold ek f6r,
fjold ek freistada,
(juld ek reynda regin«
Ligesom i slutningen ved at gentage tanken med lig-
nende ord eller ved at gentage hele den sidste eller de sid-
ste linier, f. ex.
III idgjold lélk sottak ftran jarl,
hana aptr hafa ]^å er ek reist,
sfns heila hugar, |)å er ek renna gat
sins svåra sefa. kaldan straum kili.
Sotlak fremd, ^aWan sjå kili.
s6tlak fund konungs,
Desuden kan som hos os hver strofe ende med samme
omkvæd ( niOrlag, slutning, eller viåkvæ6i) f. ex. i Harald
Hårdrådes vise om den russiske kongedatter, der forsmå-
ede ham :
t)6 lælr gerdr i Gordum
gollhrings vid mér skolla.
Dog spotter mig guldringens gerde i Garderige (al skolla
vid einum, at spoUe, håne).
Ved versarternes anvendelse i et helt digt opstode
særegne digtformer. De kunde beslå af flere , dog sjælden
over hundrede, ensdannede strofer, eller af flere tildels hver
for sig selvstændige sange. Blandt de historiske lovsange
ere de mærkeligste den kortere og mindre flokk (flokkr) og
den længere og kunstigere drapa (drapa}. Den sidste be-
stod af flere afdelinger, som adskiltes ved et omkvæd eller
stev (stcf). Hver enkelt afdeling kaldles slevmål (stefjamål
eller stefjabålkr) og endtes med sil slev. Stev et J]|cstod i
DEN OLDNORDISKE LlTERATURS UISTORiB. 171
lo e ller fire linier ^ og var !PJB^f?_.?^r^sættelse af den episke
fortælling, men bemærkning, der udhævede beltens hæder
eller bedrift. Exempler: Thoraren Loftiinges Flofuålausn,
Egil Skallagrimsons Hofudlausn, Einar Skulasons digt Geisle
om Olaf den Hellige.
Men stevet var ikke altid samlet på ét sted« Det kunde
også fordeles i flere strofer, i deres begyndelse, midte og
slutning, og blev derved todelt, tredelt, firdelt, eftersom det
fordeltes på flere steder. Det slår da ikke i forbindelse
med det øvrige af strofen, og det må selv samles, for
at give en mening. F. ex. todelt er det i Sighvat Skalds
Knutsdråpa, hvor en strofe begynder med: Knutr er und
himnum, og en anden strofe slutter med: hofudfremstr jof-
urr. Samlet bliver det altså: Rnud er under himlen den
ypperste konge. Tredelt, når stevet beslår af tre linier,
der fordeles i tre strofer, f. ex. i digtet Rekstefja og i Snor-
res drapa om Skule Jarl. Står det i midten af strofen,
kaldes det klofastef; i slutningen rekstef. Firdelt, af fire
linier, der fordeles i flere strofer, er det i Bandadråpa og
Jomsvikingadråpa
Ein drepr fyrir mér allri~ géd ætt of kemr grimmu-
Ctraudr å log skeidum Gekk herr a skip darra
orr t)engill bad yta. hinn er kunni gny gor\a«
-itr manns konan teitu ^gædings at mér stridt,
hvor stevet findes i 1ste, 4de, 5te og 8de linie.
Andre kunstige behandlinger forbigåes her^ og kun et i
par exempler, der vise sprogets rigdom, uden hvilken slige
kunster i kke lode sig gennemføre i et helt digt. I følgende
halve strofe:
Hake
Haki Rraki
Rrake
tvang
hamdi framdi
fremmede
med våben
geirum eirum
med fred
mændene
golna flotna
mændene
172 OEff OLDRORDISKB LITERATUR8 HISTORIE.
danner hver side sin fuldstændige mening. I delte stå endog
de sammenhercnde ord overkors:
Haki Kraki
hoddum broddum
særdi mærdi
Haki broddum særdi leggi, Hake med spydene sårede be-
nene« Kraki hoddum mærdi seggi, Krake med rigdomme
hædrede mændene.
3^. Det jjqetiske sprog og_ del poetiske udtryk. To
ting. _Del poetiske sprog i og for sig, nemlig de enkelte ord .
Og del poetiske udtryk, nemlig ordenes forbindelse, hvorved de
danne særegne udtryk for genstanden, som ikke forekomme
i prosa. Det poetiske sprog udgor ligesom et eget tunge-
mål, oprindelsen tillægges guderne. Ligesom hos Homer^
hvor samme genstand udtrykkes i to sprog: gudernes og
menneskenes, med sine egne stamord og sine egne afled-
ninger, af hvilke mange ikke forekomme i den daglige tale.
Stamordene ere fremkomne ved en tilstrømning af andre
sprog, per alluvionem, som opskyllet land, ad en østlig vej
og en vestlig, mod østen fra Græsk igennem de slaviske
sprog, mod vesten fra Latin igennem de keltiske f. ex. Græsk
XQccvfj {xQi^Vffjy hronn, bølge; gr, vavg^ lal. navis, nor,
skib, langt flere fra Latin end fra Græsk (mere Keltisk end
Slavisk) : borgr, svin, porcus ; viggr, yigg , vaccus , vacca ;
logr kelt. llwch, logh, lal, lacus. Navne på sydlige dyr og
væxler: jofurr, konge^ er eg. eber, vildsvinet. Baum hed-
der yr, eg, træet, hvoraf buen er gjort åimr, ybogi i Gu5-
rijnarkviåa II eng. jew, t. eibe, taxus baccata. Der finder en
stor overensstemmelse med Angelsaxisk, Oldsaxisk og endnu
fjærnere lyske sprogarter, f. ex. badmr, træ, angels. beam, 1.
baum; fsarn, jern, angels. isern, isen, 1. eisen. En del
genfindes i de nordiske dialekter, f. ex. forr, heftig, modig,
norsk forr, slamord til fyrri, fyrsir. Ordet undarn, mål-
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 173
tid, der forekommer i Voluspå , i Kråkumål og i et brud-
stykke (orn drekkr undarn) findes i alle nordiske hoved-
dialekter, hos Ulfilas og i flere egne i Tyskland, tå (d. for-
tav) nogle gange i Edda.
Af de forskellige sprogkilder udstromme dobbelte ud-
tryk for samme ting; f. ex. hjarta og negg, hjerte; or og
bildr, pil; tré og badmr, træ; 51 og bjor, el; eldr og funi,
ild; jcird og fold, jord; nått og njéla, nat; [)ræll og [)rapr,
træl; gardr og tun, gård; gamall og forn, gammel. Navne
på mand^ kvinde, konge, våben, balgen, havet, eer o. s. v.
ere næsten utallige (Snorra Edda).
Det poetiske sprog indeholder tillige de ældste gram«
matiske former; f. ex« datiden blét for blotadi, tillægsformen
tamidr for tamdr; ejeformen fiar, af fé gods, forfjår; navne-
formen sia, se, for sjå o. s. fr. Det har derfor sine særegne
ordformer, som det nægtende -a eller -at; yar-a eller var-at
(han var ikke).
Det poetiske udtryk, skaldskabsmål (skåldskaparmål) er,
efter Snorra Edda, tre slags: 1, når manT nævner en ting
som den hedder, eller med dens rette navn, 2, når man
istedenfor det relte navn sætter et andet (fornafn), 3, når
man omskriver den (kenning). Det poetiske udtryk er altså
enten en beskrivning eller en omskrivning. Det fersle slags
er de mangehånde arter af troper, der bruges her som i
alle andre sprog. Man sætter for tingen selv dens egenskab
eller virkning; delen istedenfor det hele; den enkelte ting
for den almindelige o. s. fr. Og dette sker atter ved stamord,
afledning og sammensætning. F. ex. seen hedder bif, be-
vægelse] guldet hedder blik, glands; poesien hedder mærd
eller lof , ros og beriimmelse. For en mand kan sætles
navnet på ethvert træ af hankonnet: runnr, en busk, reyn-
ir en ron. For en kvinde kan sættes navnet på ethvert
Jræ af hunkonnet: bjork, birk, t)olI, tall eller gran. Skibet
hedder kjoll, kelen. Hovedet hedder reik, den stribe^ der
dannes, fra panden over issen, når håret falder til begge
174 l>Efl OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE.
gider. Spydel hedder gl^ngnir, navnet på Odins spjd. He-
sten hedder grani, navnet på Sigurd Fafnersbanes hest. En
broder hedder bloAi, som er af samme blod. En son hed-
der arfi, arvingen. En mand hedder ordspekingr, den vel-
talende; rådgjafi, rådgiveren. Hesten hedder målfeti, som
går med afmålte skridt. Vinden gn^fari, som farer frem
med gny o. s. fr. Denne beskrivelse kan, som i andre sprog,
udvides ved skildrende utalende epitheta, kaldet sannkennin-
gar, der også kunne sættes for tingen selv. Kongen kal-
des |)j6dmær, den folkeberomle o.s.fr. Det bruges også, hedder
det i Snorrien hedder mærd
eller lof, ros og _berommelse. For en mand kan sættes
navnet på ethvert træ af hankønnet : runnr, en busk, reyn-
ir en ron. For en kvinde kan sættes navnet på ethvert
Jræaf hunkonnet: bjork, birk, l)oll, tali eller gran. Skibet
hedder kjoll, kålen. Hovedet hedder reik, den stribe, der
dannes, fra panden over issen, når håret falder til begge
174 ' DEN 0LDN0RD1SKB L1TERATUR8 HISTORIE.
sider. Spydet hedder gåDgnir, navnet på Odins spjd. He-
lten hedder grani, navnet på Sigurd Fafnersbanes best^ En
broder hedder b\6h\^ som er af samme blod. En son hed-
der arfi, arvingen. En mand hedder ordspekingr, den vel-
talende; rådgjafi, rådgiveren. Hesten hedder målfeti, som
går med afmålte skridt. Vinden gnyfari, som farer frem
med gny o. s. fr. Denne beskrivelse kan, som i andre sprog,
udvides ved skildrende utalende epitheta, kaldet sannkennin-
gar, der også kunne sættes for tingen selv. Kongen kal-
des pjédmær, den folkeberomte o.s.fr. Det bruges også, hedder
det i Snorra Edda, når nogen vil digte morkt eller forblom-
met, istedcnfor tingene selv at sætte en anden, der bar
samme benævnelse. Skaidene satte da istedenfor ordet selv
dets mednavn, og atter deltes mednavne, indtil niende eller
tiende led, men sædvanlig gik man aldrig så vidt. F. ex.
ordet lind betyder både et skib og et skjold; man kan da
bruge alle skibets navne om skjoldet, og alle skjoldets om
skibet. Ordet egciir belyder både en ulv og en orn; man
kan bruge alle ulvens navne om arnen, og alle arnens om
ulven. En ulv, vargr, belyder også en landflygtig (vargr 1
véum); man kan da kalde en landflygtig gandr, som betyder
en ulv. Sighvat Skald digtede om en mand, der hed Berse
o : en bjorn. Han behøvede en rimstav på h , og satte
hunn o : en bjorneunge. En hæl hedder hæll , men hæll
betyder også en enke, ekkja. Da derfor Egil Skallagrimson
var bleven gammel og grå, og holdt sine forfrosne fadder
hen til ilden, kvad han:
eigum ekkjur en \>ær konur
allkaldar tvær, t)urfu blossa,
(jeg har to enker, såre kolde, disse kvinder trænge til ilden).
Han sagde her enker, men mente sine hæle eller fadder.
Skald-Ref brugte for ordet uldlol, ullarfloki, ordet Iré, træ.
For floki kan man sige sky, for sky rafn, for hrafn hestr,
DEN OLDISORDISKE LITERATURS HISTORIF. 175
for heslr mar, for mar sær, for sær vicii, for vWi viår, for
viår bein, for bein teinn for leinn Iré.
Den egenlige omskrivning (kenni ng) er en udvidet led-
det beskrivelse. Den dannes af et hovedord og et tillæg,
der indeholder den nojere beskrivelse , taget af tingens op-
rindelse, egenskaber, brug, forelagender, omgivelser o. s. fr.
Den må i det mindste bestå af to led eller er kendt, men
kan også indeholde flere, tre eller tvekendt , sjelden mere
end fire.
Efter oprindelsen kunne disse omskrivninger være my-
thiske eller historiske ; begge disse ere overleverede ; eller
selvopfundne, nygjorle (nygervfngar) f. ex. mythisk : guldet
kaldes Freyju tår eller grålr Mardallar, Freyas gråd. Histo-
risk: guldet kaldes sad Kraka eller Fyrisvalla sad, fordi
Rolf Krake, for at undgå de Svenskes forfalgelse, udstreede
det på Fyrismarken. Selvdannede : skibet hedder kolgu-rafn,
beigeravnen, eller élhrafn, havravnen, det flyver som en
fugl over havet. Gråd eller tårer kaldes hvarma-skur^ ojen-
lågenes regn. Mange af disse toleddede omskrivninger, der
findes i de ældste digte ere meget sindrige: hovedet hedder
i de eddiske digte hjålm-stofn, hjælmstubben. Hjærtet mod-
akarn , sindets agern. Legenoet vilja-byrdr, villiens eller
fjælens byrde.
Ved omskrivningerne er det en mærkelighed, at de
mylhiske gå tilbage til den allerældste tid, til den tid, da
mytherne herskede og vare bekendte ikke blot i Norge og
Island, men i Tyskland. At de hentes fra Volsungernes
tid og begivenheder, hvis skueplads er de nordtyske lande.
Og ved dem som ere hentede fra naturen Onder man lige-
ledes, at væxter og dyr forekomme deri, som i det mindste
ikke vare almindelige i Norden. De forekomme her i deres
oprindelige betydning, der siden i Norden selv naesten blev
forglemt. F. ex. jofurr, opr. et vildsvin, siden anvendt på
kongen. Ligesom nu Islænderne toge malm til deres om-
skrivninger fra nordiske dyr og væxter, som de ikke kendte
176 DB!« OLDNORDISKE UTERATURS HISTORIE.
det mindste til i deres eget land, men hentede kundskab
om fra- det evrige Norden, således viser omskrivninger hen-
tede fra endnu sydligere dyr og væxter, at der har været
et stærkt ældgammelt samkvem imellem Norden og de syd-
lige lande.
Hvis hovedordet allerede udtrykker begrebet, så at den
tilfojede bestemmelse er overfladig, så kaldes udtrykket hlad-
it, overladet 9 overfyldt; f. ex. skati betyder allerede en
mand, altså er gullskati en pleonasme ; floti betyder en flåde,
altså er otr-heims-floti , odderbjemmets (havets) flåde en
pleonasme. Hvis derimod bestemmelsen udelades, kaldes
udtrykket en halvkending (hålfkenning) , f. ex. ålmr^ ælm,
sættes for boga-åimr, buens ælm eller en anden helkending
for en mand; [)oll sættes for veiga-[}dll, drikkens gran ell^r
en anden helkending for en kvinde ; sud , planken , sættes
for sæ-sud, seplanken, skibet o. s. fr.
Den længere omskrivning forekommer ved atter at om-
skrive tillægget eller bestemmelsen. Sværdet er kampens
ild, kampen kan atter omskrives ved pile-brag, altså flein-
braks-fur, sværd o. s. v« Og således kan derved kendingen
blive tvekendt eller trekendt.
Kendingen kaldes tvekendt (tvikennt), når bestemmelsen
består af to led, den hele omskrivning altså af tre; f. ex.
himlen kaldes måna systur braut, månens sesters, d. e. solens,
vej. Jorden kaldes jotna dolgs modir, jætters fjenders, det
_ er Thors, moder. Kvinden kaldes linna-låtrs-gnå, ormens
lejes, det er guldets, gudinde.
Kendingen bliver trekendt, når bestemmelsen består af
tre led, den hele omskrivning altså af Gre. Enhver sådan
længere omskrivning siges at være rekit; f. ex. havet kaldes
jotna dolgs modur belti,
jætters fjendes (Thors) moders (jordens) bælte, havet«
Krigeren kaldes
gunnar ræfrs hyr-brigåir
krigens dækkes (skjoldets) ilds (sværdets) svinger.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 177
Hvis der nu isledenfor tingen selv og dens omskrivning
sættes en anden ting af samme betydning og dens omskriv-
ning, så bliver udtrykket endnu mere forblommet; f. ex.
en dværg hedder Litr, men litr, led, farve, betyder også
ansigtsfarve, yndighed. Istedenfor omskrivelser på et an-
sigt kan skalden altså, hvis han ret vil vise sin klogt, sætte
Omskrivelsen af en dværg. Skalden Hallarstein vil udtrykke,
hvorledes den elskedes åsyn henrykker ham, gor ham tavs,
og det udtrykker han med de ord :
h61m-Ieggjar vidr hilmir
hring-skoglar mik t)oglan,
d. e. hring-skoglar h6Im-leggjar hilmir (meens dværg oi
meens ansigt) vinnr mik JDoglan (gor mig tavs), hring-
skogul, d. e. meen; holm-leggjar hilmir, holmens bens
(o: stenens) beboer, d. c. en dværg. Og en dværg, litr,
kan sættes for litr, farve, skonhed.
Det er en vidtleftig kundskab at kende alle disse tro-
per og omskrivninger, men i almindelighed ere de mylhiske
og historiske let forslåelige, når man gor sig bekendt med
deres oprindelse og de andre må man bruge sin klogt på,
f. ex. at ulve kaldes Vidris grcy, Odins hunde, thi ved hans
fødder sade to ulve; at galgen hedder Vinga meiår. Vinges
træ, fordi Vinge blev hængt. Ilden kaldes sævar nidr, soens
slægtning, da Hier og Logi (Lue) vare bredre. Huset kaldes
arin-kjoll, arnens, ildstedets skib. Altså af egenskaberne.
Og de øvrige ere ligeledes temmelig lette at forstå, når man
bemærker, at omskrivningerne tages ved manden f. ex. af
hans tapperhed i kampen, hans gavmildhed o. desl., ved
kvinden af hendes smykker, af drikken som hun byder om
ved gæstebud, o. desl. Manden f. ex. skjald-blætr, skjold-
bloder, kvinden silki-norn, silkenornen. Der tages derved
intet hensyn til, om manden og kvinden virkelig besidde de
egenskaber, der tillægges dem. Udtrykkene ere almindelige.
En mand, om han end er nok så ukrigersk, kaldes ikke
1861 12
178 DBII OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
desmindrc sokn-beggr, krigsmedets hæggetræ; en kvinde,
hvad enten hun er rank eller ikke, yeiga-|)dll, drikkens gran.
De satte pris p& disse omskrivninger. Harald Hård-
råde opmuntrede til slag:
Fram gongu vér bjålmar skina,
i fylkingu befkat ek mina,
brynjulausir nu liggr skråd vart
und blår eggjar; k skipum nidri.
Det er dårlig digtet, jeg må se at kvæde en anden:
Krjupu ver vid våpna (svå baud hildr at bjaldii
valteigs brakan eigi bald-ord) i bug skjaldar o. s. fr.
Når deslige troper og omskrivninger fortsættes, så frem-
kommer derved stundum en samstemmende billedrække, der
er så smuk, at ingen digter nu vil forsmå den. Stundum
derimod blive billederne så dristige, at vi i vore dage n eppe
have mod til at gå ind derpå. Og ofte udtrykkes en ganske
simpel tnnke ved lange omskrivninger. Der skal da en del
eveise til at samle billedernes enkelte led til en helhed , og
under denne forstandsevelse forgår den poetiske nydelse.
F. ex. det er smukt, når Thjodolf fra Hvin vil beskrive
havets brændinger, der bruse i nærheden af kongens grav-
boj, og da lader Osterseen kvæde segudens sang til gam-
men for Svenskekongen. Eyvind Skaldaspiller lader hjaltets
eller sværdgrcbets hårde fødder træde på Nordmændenes
isser og skjolde. Dristigere endnu siger en anden skald
om sit forgyldte sværd, at det er bestænket med Freyas tå-
rer: vi bære i hånd hjælmens fordærv (sværdet), bestænket
med Freyas ojenlåges te (guldet). Gunnlaug Ormstunge vil
sige, at meen så på ham; det udtrykker han således: Den
med lin smykkede legenes Valkyries (d. e. kvindens) heg-
strålende hråmåne eller ojenhårenes måne (d. e. hendes oje
med hegeblik) skinnede på mig fra brynenes ilds (d. e.
ojets) lyse himmel (panden eller åsynet). Og for at tage
DEN OLDISORDISKE LITERÅTURS HISTORIE. 179
I det mindste ét exempel i originalsproget. Sturla Thord-
son, vil skildre, hvorledes mændene drikke i kongens hal,
og siger så:
Skaut vinfars hilmis hird,
visa monnum en hunångs«båra
å gom-sker i ged-knorr
gyldu bordi; glymjandi féll.
vinfars gyldu bordi (vinskibets forgyldte rand) skaut å gom-
sker visa monnum (stedte imod eller på kongens mænds
gummeskær, d. e. tænderne); en hunångsbåra glymjandi
(men honningsbelgen brusende) féll i ged-knorr hilmis hird
(faldt i hjærteskibet, d. e. brystet, på kongens hird).
Til omskrivningerne bemærkes : at man finder lignende i
syden og esten. Men at de nordiske ikke ere lån eller efter-
ligninger. Det ses dels af deres æide^ dels af deres ejendom-
melighed. I de ældste episke digte ere de vel sjældnere og
beskednere, men de findes allerede der. Men i de aller-
ældste mere kunstformige mythiske, genealogiske o. desl.
digte findes de allerede i deres fulde udvikling; f. ex. Brage
i digtet om Gefjon i Ynglingatal. Exempler heraf: legemet
kaldes vilja byrdi, viliens d. e. sjælens byrde; ilden kaldes
seens slægtning, sævar nidr, da Filer og Logi vare bredre;
huset arin-kjoll, arnens skib. Jætterne sævar-beins skatnar,
sebenets d. e. klippens mænd (beboere) ; dværgen kaldes
dagskjarr durnis nidja sal-vordudr, durners ætlinges sal-
vogter (stenens beboer); guldet kaldes i Brages vers; djup-
rodull, dybets stråle = flodens glands; ojnene enni-tungl,
pandens måner.
Den nordiske omskrivning findes, men i en mere be-
skeden form, også i den gamle klassiske poesi, og under
mange forskellige skikkelser i den nyere poesi, den spanske,
italienske, engelske, tyske og danske. Yggjar leikr, Odins
leg = Martis opus; vidar fax, skovens hår (bladene) =
arborum comæ o. s. fr. Kæmpeviserne gentage dem : birtings-
VI*
180 DB1*( OLDNORDISKE LlTERATURS HISTORIE.
bad ; gi. dansk: halsbast, nakken. Ringo ; hj ærnebusken, hove-
det; mundsværdet^ tungen ; de dedes ormesogn^ kirke gå rden.
Shakspeare anvender kændinger i det mest gribende moment,
^a Macbetb har begået mordet på kong en (M acbeth 2den aet,
2den scene), hvor han taler om at Glamis har myrdet sov-
ncn, derfor skal Cawdor ikke mere sove, Macbeth ikke mere
sove« Der brager Macbeth lutter omskrivninger på sovnen :
den uskyldige sovn, sovnen der laser sorgernes forvirrede
nogle, hver dags ded, det svære arbejdes bad, den ophojede
naturs fornyede lab o. s. v. Ronsard kalder et kys une medicine,
une trompettc; nordenvinden, le chasse -nué, skyjægeren,
fesbransle-rocher, klipperysteren. Moliére forjog dette sprog
i Les précieuses ridicules, hvor sæt stole I hedder: voiturez-
nous ici les commodités de la conversation ! Og Orienten
besidder en måske endnu dristigere billedrigdom: natten,
den sky gazelle flygter for morgenleven. Der stikker et
halvhundrede angelkroge i hver maens hårlok, og man bli-
ver spiddet på hendes ojenhår. Den forelskedes hjærte er
en rullesten, der slibes af i tårebækken o. s. fr.
Når jeg bar dvælet mindre ved det i den nordiske po-
esi, der, når man vil sætte sig ind i den, let forstås af sig
selv, fordi det harer til poesiens almindelige mærker, mere
ved del, der syntes påfaldende og fremmed, og jeg dog ikke
gærne vilde, at vi skulle skilles i ufred fra den nordiske
kending, eller at mine læsere uden videre skulle bryde sta-
ven over de mange store med omskrivninger opfyldte par-
tier af Nordens gamle digtekunst; så tilfojcr jeg endnu til
slutning, som en art retfærdiggorelsc, et par ord: Vi sporge
jo ikke blot, hvor ypperlig poesien var, men overhovedel,
hvorledes den var; og svaret interesserer os, når det giver
et nogenlunde levende og klart billede af digteren og hans
tid, når det kaster noget lys på den menneskelige ånd og
dens udvikling. ^Tror V\ siger Thomas Thorild blandt an-
det (i En critic ofver critiker), ^^tror I eller kan nogen dade-
lig tro, at den dadelige, som I således mestre, mener selv
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 181
at have frembragt noget mærkeligt slet eller fult, tror han
ikke tværtimod at have frembragt noget i sin hensigt og for
sin verden mærkelig stort? Hvorfor tage I da hans værk
i den modsatte niening^hvori han skabte det? Der er no-
get frembragt i snillets verden, nu eller for; der er fejl
deri, råber 1; ja, det formode vi alle og altid. Men er der
nogen fortjeneste deri, nogen sandhed, noget sagt på en ny
og livligere måde^ nogen vakker tanke, noget skonnere ud-
tryk, eller er der noget mislykket, noget ret hjærtelig mis-
lykket i det store? Det interesserer verden. Man skal tage
hver^ sag som den er, og man skal domme alt efter sin
grad og efter sin arl'\ Og af samme mening er Giithe,
digternes konge, den lifligste af alle: ^^l enhver lileralur ere
fuldkommenheder og fejl forbundne. Når man vil nyde dem,
må man lade dem gælde ohne makeln und markten''. Den
nordiske poesi i sin ejendommeligste skikkelse, som den
videst drevne forstandsklegt, er mærkværdig, er uden lige«
Der er kun et, det vide vi jo, der til ingen tid gælder, som
ikke er tilladt, og som dog hver dag finder sin hylding,
det mådelige.
DEN HISTORISKE LITERATUR eller SAGA-
LITERATUREN.
„fijsiop? .! ._^J°^:l?5l®!.*6!'^^v J^^LJ'g&^r.-*". vidunderlig
Jkraft i ordet, hvad enten det går levende fra læbe til ere,
eller som et dødt tegn jgennem pjet til sindet. Det er et
tveægget sværd, der skærer til begge sider, både oprerer
sindet og beroliger det. Hvad er det, som kaster nogle
altere omkuld og oprejser andre? Som river kronen af
kongernes hoved, og lader dem ombytte den med martyr-
kronen på skafottet? Som river stalsstyreren ned fra sin
indbildte hojde og sætter almuens mand i hans sted? Ordet.
Hvad er det, som samler og opliver familien ved den stille
182 DEN OLDNORDISKE LITBRATURS HISTORIE.
arne, som knytier slægterne til hinanden, de kommende til
de forsvundne, og skaber ny stordåd ved mindet om fædre-
nes bedrifter? Ordet; det uforgængelige ord, der begraves
■
i dede skrifter, og atter står op for at leve på læben.
/ • ,, - 1 -i « *t jOrdet har to åbenbarelser; po esie n og historien. De
"' omfatte al den kundskab, hvori tiden åbenbarer sig; thi de
omfatte den ideelle og den reelle verden. Ideen går ud og
skaber enkelthederne; enkelthederne sa mle sig, og menne-
skels ånd opfatter ideen deri. Det si dste er historiens kald.
Den skrider derfor langsomt fremad. Den ser nemlig tiden
blive til. Der skal flere århundreder til at frembringe en
stor historieskriver. Et folk må have virket meget, stridt
meget og lidt meget, må have tænkt meget og digtet meget,
forend han i sit hulspejl kan samle alle dels bedrifters ad-
spredte stråler. Og et folks dannelse må have nået en vis
grad, forend der i det kan udvikles historisk kunst. Be-
gyndelsen er den blotte nysgerrighed, lysten til at vide, hvad
der sker, hist og her, i hjemmet og udenfor. Den blotte
viden morer. Det morer, at vide det og at fortælle det
igen, uden at fortælleren ser nogen klar hensigt deri. Det
er det fersle anlæg til en saga. Men enkellbedcrnc voxe;
nogle ere værd at vide, andre ikke; fortælleren vælger og
vrager; han vil ikke længer fortælle last og fast, han for-
tæller med en vis hensigt, han har et mål, hvortil han sig-
ter. Det er en saga. Kredsen udvider sig endnu mere;
den omfatter en hel samling af slægter, et helt land, en hel
tidsalder. Valget bliver endnu strengere, hensigten endnu
klarere. Fortælleren opdager tidens idé; han optager den
i sig og gengiver den; han knytter brudstykkerne, det ufuld-
stændige, sammen, han giver karaktererne liv. Der åben-
barer sig en idé i fortællingen. Den bliver til kritisk hi-
slorie med historisk kunst. Sagaen bliver til hislorie.^
1 W. V. Humboldt, Die aufgabe des geschichtschreibers (Aca-
demie der wissenschaften zu Berlin, April 1821). — J. Moller, Om
misbrugen af den pragmatiske historie (uklar).
DEN OLDNORDISKE LITERATUHS HISTORIE. 183
Med hensyn til indholdet må der altså i ethvert histo-
risk skrift tages hensyn til liden og begivenheden i tiden.
Dette nogne indhold er annalen, årbogen, kreniken; i den
er tiden det bånd , der omgiver det hele og giver det sin
simple form. Dermed må al historie begynde. Dernæst til
begivenheden som handling, eller udgået fra et tænkende
væsen, og handlingernes forbindelse, det er de handlende
personers karakter. Dette fyldte indhold er den historiske
fortælling, der forbinder tiden, begivenheden, handlingen,
karakteren. Genstanden er naturen, slægten, folket. Med
hensyn til formen: behandlingen må være klar, udtryksfuld,
for at den kan gore indtryk, objectiv. Dertil herer begi-
venhedernes dreflning, afsondring af det små og det store,
det viglige og del ligegyldige; handlingens udspring af ka-
rakteren i en objektiv fortælling. Fortælleren lægger hver-
ken had eller kærlighed til skue, men udtaler dem i selve
sin skildring; Jian behever ikke at sige, om handlingen er
ond eller god, han siger det bedst ved at stille den frem
Jjlskue. Men ligesom hans sind er bevæget, vil han til-
lige bevæge andre; han vil ikke blot more, men tillige rere,
vække behag eller mishag, latter eller tårer. Han skal
glæde, opmuntre og henrykke, eller påminde, advare og af-
skrække, idet han holder sit tro spejl frem for tiden. Hans
fortælling må derfor være pålidelig, trofast, sand. Uden det
bliver hans værk kun et legetoj, som den alvorlige mand
foragter, og som selv barnet snart vil blive ked af og kaste
fra sig. Eventyret og middelalderens romaner forkastes,
medens de islandske sagaer endnu tiltrække og hyldes.
Kun få frembringelser bære med rette navn af historie^
^f^hisloriske kunstværker. Dertil kræves lo ting, der sjæl-
den findes forenede: el godt historisk stof og en dyglig hi-
storieskriver. Uden et virkelig historisk stof kan ingen hi-
storisk kunst aves, del er, uden en så fuldstændig samling
af begivenheder og handlinger, der gribe således ind i hin-
anden, at de deri liggende ideer i det mindste for et kllirl-
clV
184 DBlf OLDNOROISIB LITBRATORS HI8T0IIIB.
seende dje kunne komme tilsyne. Ingen kan med liv og ånd
skildre en tid, et folk, i hvilke der intet liv, ingen ånd er,
intet liv og ingen ånd har været. Men det kan heller ikke
nytte, at stoffet er til, når der ikke tillige findes en mand,
der er bekendt med stoffet, der kan gore sig til herre der-
over, beherske det, og der kan gengive det i hele sin fylde.
Dertil fordres særegne kundskaber og evner, megen livser-
faring og opmærksomhed, en utrættelig flid til at samle, en
skarpsindig forstand til at ordne, en levende ånd til at op-
fatte, en stærk imagination til at skabe, selv af brudstykker,
og et fuldkomment herredomme over det element, hvori al
åndig frembringelse lever, over sproget. Uden alt dette
vil hans værk blive en benrad, der vel kan klappre, men
ikke bevæge sig med organisk fylde.
Lad os anvende det på den islandske historieskrivning.
De n islandske historieskrivning. Dens vigtighed. P. E.
Muller siger: .^Fremstillingen af, hvorledes denne historieskriv-
ning har udviklet sig må vække deltagelse for sin egen
skyld, thi der gives neppe noget folk, hos hvilket man så-
ledes kan påvise historiens undfangelse og fødsel, hvor man
med klarhed kan fremstille, hvorledes mindet fæstede fod,
og avlede fortællingen, og fortællingen forplantede sig og
voxtCj indtil den blev nedskreven, og den nedskrevne for-
tælling blev tilsidst ordnet efter årstal og dreftet efter reg-
ler indtil under tidens lab ånden, der havde oplivet det hele,
svandt hen, og ikkun det dede bogstav blev tilbage.'' Samt:
^ Undersogelsen af Islændernes historieskrivning er betingelse
for al grundig forskning i den oldnordiske historie.''
Islænderne vare et fortællende folk. Deres literatur vi-
ser det, og gamle vidnesbyrd bekræfte det, Theodoricus Mo-
nachus benyttede dem , deres sange. Han vil fortælle de
gamle norske kongers historie prout sagaciter perquirere pot-
uimus ab cis, penes quos horum memoria præcipue vigere
creditur, quos nos Islendingos vocamus, qui hæc in suis
anlfquis carminibus percelebrata recolunt (SrD IV). Ved
DEN OLDNORDISKE LTTERATURS HISTORIE. 185
bestemmelsen af Harald Hårfagers levetid, henviser han også til
deres forskning: Islendingi^ quos conslat sine ulla dubitatione
præ omnibus aquilonaribus populis in hujusmodi semper et
peritiores et curiosiores extitisse; og Saxo (hvis Thylenser
ere Islænderne): Saxo siger i fortalen : Gunctarum nationum res
gestas cognosse memoriæquæ mandare, voluptatis loco re-
putant, non minoris gloriæ judicantes alienas virtutes disse-
rere, quam proprias exhibere. Men hvorfor, spiJrgcr Muller,
var det just Islænderne, der i Norden tændte historiens fak-
kel? og hvorledes kunde dens skin lyse så langt fra denne
fjerne e? Disse sporgsmål oplese sig atter i andre: hvor-
for mindedes just Islænderne så omhyggelig både oldtidens
og samtidens begivenheder? hvorledes bragles de til at op-
fatte disse begivenheder i sammenhængende fortællinger? og
når fik de anledning til at nedskrive dem? Med den natur-
lige nysgerrighed og videlyst forbandt sig hos dette folk
andre forholde, der fremkaldte fortælling. Måden^^ hvorpå
landet blev bebygget, af fri slægter, måtte fremkalde en fri
.l9L^3^^V}&\ Landnamsmændene vare tildels fra Norge, fra
det nordligste landskab til det sydligste, fra Hålogaland til
Thelamork, hvor sang og sagn allerede havde hjemme; til-
dels var det Nordmænd, hvis fædre eller forfædre allerede
havde nedsat sig i Vesterlandene, på Orknaerne, i Skotland,
England og Irland, hvor der allerede herskede en stor kul-
tur« Hele slægter nedsatte sig, hver med sin høvding, hver
uafhængig i sit område; og der dannede sig således fortæl-
ling i hver slægt. Og disse fortællinger udbredtes og med-
deltes. De samledes jævnlig ved gudehusel, på tinge, ved
gilder og gæstebude om våren, efter hesten og i julen. Så-
ledes vakles sands for begivenheder i slægten. Den blev
styrket ved de usædvanlige naturbegivenheder, der ofte hjem-
søgte den, ved farer på havet, ved sneskred, ved nedstyr-
tende fjelde, der endog standsede floderne i deres leb. Af-
sondring og herredernes store udstrækning gav under land-
namstidens begyndelse ro til disse fortællingers udbredelse.
186 DE!« OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
Slægternes udvidelse, landskabernes lilgrændsning, høvdin-
gernes stridigheder og landets indre begivenheder, oprettelse
af tingsteder, sager, som der kom for, mærkelige feldtslag,
om end i det små, målte dernæst vække opmærksomhed for
landets historie. Disse fortællinger efterlodes som en arv
til efterkommerne. To ting måtte især fremkalde JorUellin-^
gen: sandsen for digtekunst og folelsen for ære. Klimaet
og levemåden nærede dem. Kornavlen var ubetydelig; hesten
bestod i hebjergning, håndgerningen i smedning af våben.
Der var mange ledige timer, og arbejdet fordredes ved sang.
Den ledsagede hammerslaget og bragte blæsebælgen til at
gå lettere. Vemund sang i smedien, i det han tænkte pa
sin heltegerning:
£k bar einn Jeg var én
af ellifu og de var elleve,
banaord, Bane jeg gav dem.
blåstu meir. Blæs kun merl (Landn.4, 12)
Neppe lod skaldcn nogen lejlighed gå forbi, surgelig
eller glædelig, (il at kvæde en vise. Halslein udbred , da
han kom sejlende hjem og spurgte sin faders ded:
Drupir Ilofåi (faderens gård)
dauår er l>engill (faderens navn)
hlæja hlidir
viå Hallsleini (sonnens navn).^
Og disse viser dannede siden islættet i en fortælling, i
en saga. Stridighederne vare kun korte afbrydelser, de
fleste endtes i nogle uger; og netop de gave fortællingen
nyt stof og nyt liv. Lyst til skemt samlede mænd og kvin-
der i de lange vinteraftener i en fælles hal, hvor kvinderne
sade afsondrede på pallen; eller de samlede i deres dyngja
ældre og yngre mænd omkring sig, opmuntrede den modige
J Landn. 3, 17. IS I 224.
DEN OLDNORDISKE L1TERATURS HISTORIE. 187
Og hånede den fejge. Lnngvarige gæstebud, i olie til fjor-
ten dage, samlede familier, endog fra fjerne herreder til
brætspil, bryden, hesteting. Kvinderne vare med og så til.
Det var en skam ikke at være med der, og det en hæder
for hevdingerne at tildrage sig mændenes opmærksomhed.
Deres indflydelse beroede for en stor del på ^en offcniige
menings magt. Hvo der var ilde lidt, hvo der var umandig,
var idelig udsat for omtale. Høvdingen måtte ikke være en
skyggekonge, men en udmærket mand, som der kunde for-
tælles noget om. Han måtte beskytte sine undergivne både
med sit sværd og med sin tunge. For at vinde en sag
måtte han være våbendjærv, hvis det kom til holmgang;
vennesæl og frændestærk, hvis det kom til kamp på tinget;
snildrådig og lovstærk, hvis det skulde afgores efter loven
og der skulde anvendes kroglove. Høvdingen måtte derfor
have noje kundskab om alle de andre høvdingers tænkemåde,
karakter, frændskab og styrke, om hele deres slægt og hvad
der skete i den; han måtte være diplomat. Men det var
ikke blot høvdingerne, de i familien fremtrædende mænd,
der bestemte dens skæbne, kvinderne havde deres del deri,
især husfruerne (Njåla) og mødrene (Laxdæla). Og just
de, såvel de yngre som de ældre, bidroge til at forplante
fortællingen; Thorlak den Helliges moder, Halla, underviste
ham i hans yngre år, når han ikke læste bøger eller lærte
af dem, i alt hvad hun kunde, i genealogier og sagn om
fortids mænds bedrifter (æltvfsi og mannfrædi)^. Snorre
Godes datter Thuride påberåbes af Are Frode og flere. Dem
var det en glæde at bevare mindet; stormændene og andre
mænd i slægten, unge og gamle, måtte give slof til ny.
På dem hvilede alles lijne: en fremmed sagde til sin nabo
på tinget: vis mig nu de storværksmænd , fra hvilke sagaer
gå ud (storeflismenn l)a, er sogur gånga fra. Gislas. Surssonar).
Bolle Bollason gjorde en rejse igennem landet; på vejen
1 BS I 91.
188 DBIf OLDNORDISKE LITER ATUR8 HISTORIE.
blev han forhånet og derpå overfaldet af en bonde, som
han fældte; denne hans færd blev genstand for en ny saga,
der udbredles over alle herreder, og meget foregede haos
hæder (Laxdæla). Men der sattes ikke 1)lot pris på ære i
dette li?; man havde en levende følelse for hæder efter
deden, for mindet. Der tales om at dede gave dem be-
lenning, som fortalte deres saga. Det var en forestilling,
der allerede bragtes over med fra Norge: Vikars son Vatn-
ar var begravet i en huj sondenfor Håkonarhella. Nogle
kebmænd sejlede forbi, og en af dem fortalte Vatnars saga,
og sagde, at det havde været en herlig mand, égætr madr.
Da han siden lå ved Vatnars hoj, dromte han, at kong Vatn-
ar kom til ham, og sagde; du har fortalt min saga, der-
for vil jeg lunne dig ; seg efter gods i min hoj, og du skal
finde det. Og han segte og fandt meget. ^
Ikke blot begivenhederne på Island tildroge sig op-
mærksomheden, men også fremmede landes, Norges som
moderland, og overhovedet hele Nordens, hele den bekendte
verdens. Der fandtes hos Islænderne en indre drift, en
uimodståelig lyst til at besege fremmede lande, at bese
fremmede sæder, at sege gods ved vikingetoge og kebmand-
skab, at sege hæder bos mægtige frænder, ved kongernes
hirder. Del var et ordsprog: heimskt er heimalit barn
(hjemmefedning). Lidet kyndig, sagde Bolle Bollason til
sin svigerfader Snorre Gode, der vilde afholde ham fra en
udenlandsrejse, lidet kyndig tykkes den mig at være, der
_ikke kender til mere end Island (Laxdæla). Nybyggerne
bragte mange minder med sig fra deres forrige fædreland
og fra hele Norden og Brelland. Skaldekunslen var udvik-
let i Norge, uden tvivl også i Danmark, for Harald Hårfa-
gers tid. Der var sange om Volund , om Helgerne, om
Volsunger og Gjukunger, Groltesangen om kong Frode,
Bjarkemålet om Rolf Krake. Alt det var en fælles nordisk
1 Landu. Vidbætir, IS I 326.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 189
ejendom, og oiieget deraf må nybyggerne have ført med
sig til Island, hvor det bevaredes i hukommelsen, indtil
brudstykker deraf bleve opskrevne. En stor del af nybyg-
gerne havde forud taget del i vikingstoge, især i vesterviking;
de ferle minderne om deres egne og andres bedrifter med
sig; og når de nu sade i ro på deres gårde, gik erindringen
ofte tilbage til længst forsvundne tider« Gubben vender gærne
tilbage til sin barndoms og sin ungdoms begivenheder. Men
forbindelsen med de andre lande blev tillige vedligeholdt
under og efter landets bebyggelse; især med Norge, tildels
med Danmark og Sverig. Islands fornødenheder og ind-
byggernes videlyst krævede i samme grad denne forbindelse.
Træerne i Islands skove vare ikke skikkede til skibstømmer;
det måtte hentes fra Norge. Den, der vilde fare på Norge,
indgik gærne fælledsskab med en norsk købmand. De målte
købe sig et skib eller i det mindste se til at få del deri.
Vikingstoge kunde ikke foretages fra Island selv ; dertil duede
deres skibe ikke; der måtte alter indgås fælledskab med
andre vikinger, der besade storre skibe og udvalgt mand-
skab. Deslige rejser, med viking og handel, indskrænkedes
ikke til Norden, men gik til England og Valland. Ved de
indvortes stridigheder fandt ofte landsforvisning sted på visse
år. Den forviste tyede over til Norge, for at vente på den
tid, da han kunde vende tilbage, eller søgte sin lykke endnu
længere borte. Hele Norden knyttedes sammen ved skalde-
nes rejser. De opholdt sig ved de anseeligste kongehirder;
de fremførte deres drapaer, Gk prægtige foræringer og el
hæderligt ophold på kongens gård eller i dens nærhed, og
indgik forbindelser og venskab med de fornemste høvdinger
og landets vigtigste mænd. De behøvede hverken frænde-
hjælp eller kebmandsgods , for at bjærge livet og fortsætte
rejsen; deres kunst fødte dem overalt. Slægtforbindelserne
varede ved i det øvrige Norden; selv aldrende Islændere
droge til Norge og Danmark, dels for at besøge frænder,
dels for al hente arv efter dem. Pil legrims færd dannede et
190 DEN OLDNORDISKE L1TERATUR8 HISTORIE.
nyt forbindelsesled. Rommerrcjsen, de verdsliges og de
gejstliges, gik over Danmark, hvor de, der vare bjælpelese,
vare vis på understettelse : Odde Grimson hos Knud den Hel-
lige (Lj6s\elningasaga), Sturla Sighvatson hos Valdemar Sejer
(Slurlungasaga). Men Islænderne, der således droge udenlands,
bleve ikke i udlandet; når de havde fremmet sig, som det
hed, vendte de tilbage til deres fædreland, og bragte efter-
retninger med sig. Skalden og vikingen vendte tilbage, sad
i sin alderdora på sin gård, og tilbagekaldte, som Egil Skalla-
grimson, de gamle minder. Kebmanden betragtede han-
delen kun som en midlertidig levevej, hovedsagen var at få
kundskab om fremmede sæder. Ingen tilbud kunde drage
Islænderen bort fra sin fjerne men kære o. Harald Blåtand
kunde ikke bevæge Gunnar fra Hiidarende til at blive i
Danmark^ skont han tilbed at skaffe ham et godt giftermål
og et stort herredomme (Njåla). Ja, sagde Håkon Jarl til
Finboge, således går det med jer Islændinger, når I ere
blevne yndede og gældende hos høvdinger, så ville I strax
igen bort (Finnboga saga ramma). Når den berejste mand
kom hjem, blev han modtaget med den storstc opmærksom-
hed ; man sagte ham i hjemmel og på allinget, og nu måtte
han fortælle om sin rejse og om tidender fra fremmede
lande: Kjartan Olafson kom hjem fra Norge, han havde op-
holdt sig hos Olaf Tryggvason; hans brud var bleven ham
utro, hans fosterbroder havde svigtet ham; han var ganske
tungsindig; men det gjorde især hans fader ondt, at han
var så tavs, at folk ikke kunde have godt af hans fortæl-
linger. Siden derimod , da han var bleven bevæget til at
gifte sig og der blev holdt et prægtigt bryllup, var der
ingenting, der således morede gæsterne, som brudgommens
fortælling om hans ophold hos kong Olaf Tryggvason (Lax-
dæla). Hvad der foregik ved den norske kongehird var by-
nyt for den islandske hevding. Gunnar kom hjem efter sin
udenlandsfærd, og drager til tinget; han og hans folge vare
prægtig klædte, at de overgik alle andre: af hver bod fore
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE« 191
folk ud for at beundre dem (at undrast |)å). Gunnar red
hen lil Rangåingernes bod, og var der hos sine frænder;
Og mange gik hen for at Onde Gunnar, og sporge ham om
tidender (spyrja hann tidinda. Njåla). Biskop Magnus kom
1135 tilbage fra sin rejse til Saxland; han havde taget over
Norge. Der var just på tinget en stor trætte om en sag,
og hevdingerne, tingmændene, kunde ikke blive enige. Da
mældte et bud, at biskoppen kom ridende; strax var det
ude med trætten, alle forlode tinget, biskoppen måtte træde
frem på en forhojning ved kirken, for at fortælle den sam-
lede mængde alt hvad der havde tildraget -sig i Norge, me-
dens han var udenlands (Hungrvaka). — Fremmede besegte
ogs å Island, især Norske. I Harald Flårfagers dage, hedder
det i Olaf den Helliges saga, var der megen færd fra Norge
til Island. Hver sommer spurgtes tidender imellem landene,
og det erindredes siden og ble? æmne til fortællinger. Jifår
der landede et skib, ilede alle til strandbredden for at hore
nyt, Stundum forbeholdt herredshevdingen sig denne ret;
han vilde ikke blot have forkebsret til varerne , men også
være den ferste til nyhederne. Thord Hreda flygtede fra
Norge, fordi han havde dellaget i drabet på en af Erik
Blodexes sonner. Han landede ved Midfjord, og undrede
sig over, at folk ikke strax kom til skibet for at hare nyt,
som han havde hert Islænderne plejede. En ven sagde ham,
at Skegge, som var godordsmand der på kysten, vilde være
den ferste, der kom til skibet for at kebe varer (t>6rdar saga
hredu). Thorstein Ingemundson var meget gæstfri, men
han anså det for en skyldighed, at enhver fremmed forst
skulde besege ham og fortælle tidender, og han optog det
for meget ilde^ når nogen forsømte det (Vatnsdæla kapt 31).
Den fremmede kebmand blev modtaget af høvdingen, og
indbudt til at blive der vinteren over. Denne fremmede be-
tragtedes da som en af husets egne folk, tog del i familiens
gæstebuder og gilder, morede dem igen i julen med sine
fortællinger, og forærede husbonden til afsked en eller anden
192 DEN OLDMOBDISKB LITERATUBS HISTORIE.
kostbarbed, engelske tapeter, f. ex. for vinterlejet. Disse
kebroænd eller skippere (skiparar) vare ofte mænd af an-
seelig berkomst, stundum norske birdmænd, de vidste god
besked om tildragelserne i Norge, og bavde gærnc besøgt
England eller endnu fjernere lande.
Der var således bistorisk stof nok. Hvorledes blev det
til en sammenbængende fortælling, til en mundlig saga?
Forst uden tvivl i slægten selv. Del var skik at drikke
minde (minni, skåler) og at indlede mindeskålerne med en
tale (at mæla fyrir minnum), bvori naturi igvis_bedrifterne
nævnedes; den ene efter den anden skiftedes til at udbringe
disse skåler (Sturlunga saga 1 20). Ligeledes udgik en for-
tælling om mærkelige bedrifter fra selve de mænd, der havde
deltaget i dem. Og de Gk ingen ro, forend de meddelte
alt bvad de vidste. Da Thorleif Jarlaskald kom til Håkon
Jarl, overvældede denne ham med spdrgsmål om hans rej-
ser, så at skalden målte bede ham om ferst at give ham
noget at spise, thi del er et gammelt ord , sagde ban , at
sejg er sulten mands snak (seigt er svongum at skruma),
og det er ikke hevdingligt således at udsporge en ubekendt
mand om hver en egn, uden at betænke hans egen tarv.*
Men hvor der er noget at fortælle og hvor det gærne hares,
der udvikler sig også gærne anlæg til at fortælle. Skalden
blev tillige sagnmand (sagnamaår), og digtede enten sagaer
selv eller fortalte hvad han havde bort eller selv erfaret.
Hans indbildningskraft gav fortællingen runding, gjorde den
levende og underholdende. Det var sagnskemlen (sagna-
skemtan, Sturl. 1 23). En dag, da folk vare samlede ved
ravnegilsbadet, kom Thorvard, en munter mand, der kunde
hitte -på megen gammen. Er der kommen nogen, spurgte
han, af de mænd, som kunne more med ny fortællinger
(er skemta kynni nyjum fræåum)? Hvor du er, svarede de
ham, der er skemt og gammen. Nu tykkes mig ikke, sagde
han, al der er mere gammen ved noget, end at kvæde en af
1 FmS III 96: Thorleifs saga i Fiatebogen.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE* 193
Glums viser. Og så gjorde han det (Vigaglumssaga). Præsien
Ingemund Einarson på Reykhole ?ar vel bevandret i saga
og fortælling (var frædimadr mikill ok for vel med sogur);
han digtede tillige gode kvæder, som han fik Ion for uden-
lands. Hver sommer plejede han i samfulde syv dage at
holde store gæstebude eller gilder, især hellig Olafs gilde
til ære for Olaf den Hellige. Gæsterne morede sig med
dans og lege, med at hare sagaer og fremsige gamle vers
og digte. Ved et af disse gilder fortalte Rolf fra Skalra-
arnes en saga, som han selv havde sat sammen, hedder det;
og Ingemund fortalte en anden, begge med mange vers.^
Bjorn Jorsalefarer foretog mange rejser. Hos ham var £inar
Fostre (Einarr fostri), hans skald og skemtemand (skåld
hans ok skemtunarmadr) , der tre gange om ugen skulde
skemte for dem, når de havde lyst dertil; det var den tids
forelæsninger.^ Skalden og sagnemanden vare således for-
enede i én person, men efterhånden sank den sidste ned
til en mere underordnet rolle. Sagnemanden, der tillige
handlede, drog om fra det ene herred til det andet, og af-
satte sine varer, tillige med sine sagaer. Det blev et slags
levebrod, såvel på Island, som udenlands, hvor han drog fra
hird til hird. Det var fortællinger om mærkelige begiven-
heder og høvdinger, som han havde hert og satte sammen
til en saga. Det mindste deraf var hans eget; han var kun
gentager. Han fortalte igen hvad han havde hert og således
som han havde hert det. Jo nojere han kunde angive sin
hjemmelsmand og gengive hans egne ord, desto mere tiltro
fajidt han. Thorstein Frode kom til kong Harald Hårdråde
i Norge. Kongen spurgte ham, om han kunde noget til
moro. Han svarede, at han kunde nogle sagaer. Så vil
jeg tage imod dig, sagde kongen, og du skal underholde
hvem der beder dig derom« Thorstein blev derved meget
1 Sturlunga saga I 13, 23.
^ Brudstykket om BjOrn Jorsalefarers rejser, aftrykt i GhM 1 112.
1861 V^
194 DBN OLDNORDISKE L1TBRAT0R8 HISTORIE.
yndet af birdmændene, og fik klæder af dem; og kongen
gav barn et godt sværd. Men benimod julen blev Thorstein
tungsindig. Kongen gættede årsagen, at bans sagae r na
vare gåede op, og at han ingenting havde til julen^ Han
tilstod, al det var så; han havde kun én tilbage, og den
turde ban ikke fortælle, thi det var sagaen om kongens uden-
landsrejse (i!itfararsaga ydar, herral). Men kongen sagde,
at den skulde han begynde på fersle juledag, og så skulde
ban, kongen, nok skikke det så, at den kunde bolde julen
ud. Det skete da, og efterat han ferste juledag havde for-
talt en stund, sagde kongen at han skulde bore op. Den
tretiende dag endte han sin fortælling, men nu var han angst
for kongens dom. Kongen sagde imidlertid, at ban led den
vel. Men hvor tog du den fra? Det var min vane, svarede
Thorstein, al jeg hver sommer drog til althinget i vort land,
og tog jeg sagaen af det Haldor Snorreson fortalte — Haldor,
Snorre Godes son, var just én af de mænd, der havde væ«
ret udenlands med kongen og var med på toget til Sicilien. —
Så er det intet under, sagde kongen, at du kan den så vel.
Kongen gav ham derpå en god skibsladning, og jævnligen
sejlede Thorstein imellem Norge og Island (t>åltr af I>or-
steini froda). Om man end vil antage, at denne anekdote
var digtet for at forherlige Harald Hårdrådes bedrifler, der
vare så ypperlige og mange , al man kunde forlælle derom
bele julen igennem, så giver den os endda en god indsigt
i sagnemandens virksomhed, måden, hvorpå han fik sine
forlællinger, og hans indflydelse på at bevare og udbrede
dem. Uden tvivl havde sagnemanden også forråd på det,
der ved sm eventyrlighed kunde more og forbavse, og han
anbragle det vistnok, når han havde tilborcre for sig, som
det kunde tiltrække; men han vidste også at skaffe sig
sagaer, der udgik fra vedkommende slægts egel skod, fra
ojenvidners ofFenlige forlællinger på altinget eller andre
tilforladelige kilder. Hvad han således vovede at byde på
det sted, hvor begivenhederne selv havde hjemme, ved den
DEN OLDNORDISKE LITERATDRS HISTORIE. 195
konges hird, der selv havde deltaget deri, det måtte være
sandhed, og sagnemandens fortælling måtte give anledning
til, at det, som han måske ikke vidste, blev opfrisket. En
slig saga kunde ikke vel forvanskes, thi fejlede sagnemanden
i noget^ som nogle tilhørere tojge for gode varer, så var der
nok andre, som vidste bedre besked, og som greb ham i
enhver urigtig fortalt begivenhed, i enhver urigtig karakter-
skildring. Ellers udarter fortællingen gærne ved al gå fra
mund til naund mere og mere; men under disse vilkår
måtte den stedse foreges, retles og forbedres. Der herte
en lang tid til, forend mindet kunde udslettes.
Det h istoriske stof måtte således ligesom af sig selv
danne sig til en storre eller mindre saga, til en fortælling,
dels om enkelte meget fremtrædende begivenheder, dels om
flere med hinanden forbundne begivenheder i en slægt, i et
herred. Når kan denne mundlige saga antages al have be-
gyndt ? når nåede den sin storste blomstring ? når herte den
op? Fortællingen fedtes jo så godt som med begivenheden,
begyndelsen er altså bestandig fremskridende. Mindet for-
gik ikke med begivenheden, man nåede langt ud over den;
slutningen er bestandig vedvarende. Det kan altså ikke
være vor hensigt, med bestemte år at angive hverken be-
gyndelsen eller slutningen, men kun hvilken tid der var den
mundlige sagas mest blomstrende periode. Det er da sand-
synligt, at fortællingen om en begivenhed fersl da kan have
modtaget den fylde og den runding, så at der kunde blive
en saga deraf, når begivenheden selv ganske var fuldendt.
Det vil sige, sagaen blev til i den anden ^lægtfelge. Der
ligger da ikke noget åbent mellemrum, ikke liogen ede lid,
imellem begivenheden og dens fortælling. Den næste slægt-
felge fortalte den foregåendes liv. Og ved at se den ene
slægtfelge aflese den anden, rykkes man da frem til en tid,
da sandsen for den levende fortælling tog af i slægterne,
da man begyndte at befæste det mundlige sagn ved skriftlig
bevaring.
196 DBlf OLDNORDISIB LlTERATURS HISTORIE.
Det er en lykkelig tanke al betragte sagastoffet. Den-
ne tid m& give sig tilkende i sagaerne sel? derved at
deres stof herer op. Vi have da flere tidsrum. Det
ferste fra landets opdagelse til altingets indferelse eller
landnamstiden, 874-930. Det er rundelig 50 år« Mange
sagaer gå tilbage til begyndelsen af denne tid, men de ende
ikke med den ; de gå ud over den. De ere altså ikke blevne
fulddannede for 930. Hrafnkels saga Freysgoda ender om-
trent med 950 (tallene omtrent) ; Hænsa-]^6rissaga med 965;
Gisla saga Surssonar år 978; Kormak3saga omtrent 960^
men stykket om Holmgongu-Berse omtrent 984; Egilssaga
begynder med landnamet og ender omtrent 990; Vfgagliims-
saga gåer omtrent fra 935 til 990 o. s. v. Der viser sig
altså i sagaerne selv et andet tidsrum, fra 930 til 990,
ligeledes rundelig 50 år, i hvilket den mundlige saga må
have været udbredt i alle egne af landet. Det er for kri-
stendommens indferelse. Skriftlig kan ingen da have været
til, da skrift ikke var til. Kristendommens indferelse, 1000,
falder i det næste tidsrum. Der trådte en ny vending ind
i sagaen. Hedenskabet uddede ikke, men den ny lære satte
alle kræfter i bevægelse, og dens udbredelse beskæftigede i
hoj grad alle stormænd. Disse mænds liv skrider tilbage i
tiden, og når frem over kristendommens lovtægt. Der dan-
ner sig et nyt tidsrum fra 990 (eller 980) til 1030. Det
er den mundlige sagas blomstrende lid, ligeledes omtrent
50 år. I den er sagastoffet sluttet. Det ender omtrent
med Snorre Godes ded 1030. Droplaugarsona saga ender
med 1006; Gunnlaugs saga ormstungu med 1010; Njåla
med 1015; Laxdæla og Eyrbyggja med 1030. Ingen af
Islands betydelige sagaer skrider ud over denne tid. Lysten
til at sammensætte ny sagaer må da have tabt sig. Stoffet,
der omfatter Islands historie fra landets besættelse til kri-
stendommens befæstelse var udtomt.^
Imellem den mundlige saga og den skriftlige ligger et
^ Gudbrandr Yigfusson, Um timalal i Isl. s. Ssl I 187-89.
DEN OLDNORDISKE L1TERATURS HISTORIE. 197
stort mellemrum, næsten 100 år. Skriftlig optegnelse med
runer kan have fundet sted længe for kristendommen, men
det kan i det hojestc kun have været en sang eller korte
sætninger. Da Hallmund var dødelig såret, sagde han til
sin datter: Du skal nu hare til, medens jeg fortæller mine
bedrifter og kvæder en sang; denne skal du ridse efter på
kevle (Grettissaga). Da Egil af sorg over sin son Bod-
vårs dod havde besluttet at ende sine dage,^ sagde hans dat-
ter Thorgerdc: Jeg vil onske, fader, at vi dog levede så
længe, at du kunde kvæde en gravsang over Bodvar, og jeg
ridse den på kevle (Egilssaga). Den skrift, der kom ind
med kristendommen, måtte have tid til at indferes og ud-
bredes. Forst 16 år efter kristendommens lovtægt afskaf-
fedes borneudsættelse og hestekodspise. Mere end 100 år
derefter blev forst en egenlig kirkeret vedtaget på altinget.
Isleifs skole begyndte forst 50 år efter kristendommen. Der
skulde forst skrives breviarier o. desl., forend man kunde
tænke på sagaer. Opmærksomheden blev også delt. Mange
høvdinger, de forhenværende goder, vare så lærde, at de
gærne kunde være præster, og mange lode sig præstevie.
Skoledisciple læste O vids breve og A mores. Jon Ogmund-
son overraskede engang Klæng, der gik i Holum skole og
siden blev biskop , da han sad og læste i Ovid ; han slog
ham bogen ud af hånden, og sagde, han skulde lade det
være. Ved siden af den gamle saga stillede sig nu også
kirkens ydre og indre begivenheder og de ny biskoppers
levnetsbeskrivelser. Der kan således være al rimelighed for,
at der kunde gå 50 år, forend man begyndte at opskrive
den mundlige saga: 1030 + 50 = 1080. Men de vid-
nesbyrd, som haves derom, skyde tiden endnu længer ud, til
1 120, til Are Frode. Fortalen til Noregs konijnga sogur siger,
at der forløb 200 (store, henved 250) år fra landnamenes begynd-
else indtil man begyndte at skrive sagaer, det er 1120 eller
1130. Stedet hedder: De ord, som stå i en vise, blive
uforandrede, sålænge visen erindres, men når en saga mund-
198 DBPI OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE.
lig forplantes, er der fare for at noget bliver forandret eller
glemt, og sagaen derved upålidelig. Det var mere end 200
år efter Islands bebyggelse, at folk her i landet begyndte
at skrive sagaer, og i dette lange tidsrum vilde meget
være forglemt, hvis man ikke havde både gamle og ny
sange.^ Dette vidnesbyrd falder sammen med Snorres, at
Are Frode var den ferste, der skrev på Island, å oorræna
ti!ingu frædi bædi forna ok nyja. Derefter skulde der da have
hengået tre menneskealdre imellem den mundlige sagatids
fuldendelse og sagaskrivningen, 100 år, hvori den gamle
saga bevaredes i hukommelsen, og ny mundlige sagaer dan-
nede sig om kristendommen og de seneste begivenheder.
Disse vidnesbyrd kunne dog kun gælde i det hele, i det
store. Der kan gærne have været mænd, der skreve sagaer
eller dele deraf fur Are Frode, men ingen vidste at navn-
give dem; Are Frode var den forste, hvis navn man kendte.
Så meget er klart , at den rette historieskrivning begyndte
med Are Frode, og ikke er ældre end 1120. Den jævne,
troskyldige, morsomme fortælling var nu ikke nok; forsk-
ningen måtte begynde, og den begyndte med ham. Begi-
venhederne skulde ordnes efter tidsfølgen, og stilles sammen
med fremmede landes. De fortællinger om enkelte mænd
og bedrifter, der i det hojeste ved anferelse af slægtled vare
knyttede til hinanden, skulde forbindes med deres fortid og
deres eftertid. Sagaen måtte vige for historien. Heller ikke
kan nogen betydelig saga være nedskreven eller bleven be-
kendt for den tid; det måtte have vakt opmærksomhed, og
kunde ikke have undgået Are Frode og hans samtidige, der
så sig allevegne omkring efter stof til Islands historie. Vi
sætte således den rette historieskrivnings begyndelse ved
1120. Snorre optog den og gav den sin storste fuldendelse
1 Fortalen til Hkr^ i FmS IV 4, foran Olaf den Helliges saga,
efter et fragment Arn.-Magn. nr 68 foL , og i den norske udgave
af P. A. Munch, Christiania 1853.
DEN OLDNORDISKE LITERATtJRS HISTORIE. 199
omtrent 1220-1230. Det er hundrede år. I den lid kunde
sagaerne om Island være for slorste delen fuldendte, i det
mindste de længste og bedste. Hungrvaka, de fem ferste
skalholtske biskoppers levnet kort efter 1200.* Erik Odd-
sons Hryggjarstykki, som Snorre har benyttet (næst efter
Are Frode). Munkene Odd Snorrason henved 1200, Gunn-
laug Leifson for 1219, begge for Snorre, men de sk re ve på
Latin* Efter Snorre Styrmer hin Frode, omtrent 1240. Sturla
Thordson, omtrent 1260-1284. Altså 1120-1284, eller
med et rundt tal 1100-1300. Hvad der er skrevet efter
1300 er gentagelser, supplementer eller historisk-romantisk
digtning i en ny smag.
Forholdet imellem den mundlige saga og den skrevne.
Den s krevne imå_i almindelighed være 100-200 år og mere
yngre end selve begivenhederne. Desuagtet bærer den næsten
over alt præg af den mundjige tales naivetet. Stilen er sim-
pel, sætningerne korte, uden periodebygning. Personerne
indføres talende. Planen er uden kunst; ved en person
begyndes med hans slægt ; overgangen sker brat fra den ene
afdeling til den anden, uden kunstig forbindelse. Der an-
stilles ingen betragtninger; ikke forfatteren, men den hand-
lende p ersons omgivelser, bedommer ham. Personen, hans
udseende og adfærd, hans dragt og alt hvad der karakteri-
serer ham gives i korte, fyndige træk. Og over hele for-
tællingen er udbredt en tryghed og tilforladelighed, som kun
den har, der fortæller folkelig det, som alle tro på og hvor-
om ingen tvivler. Fleri er overenstemmelsen så stor, at man
ofte ikke har noget andet kendemærke til at bestemme en
sagas alder, end sproget, de ældre eller yngre ord og for-
mer. Deraf kan man nu slutte, og det ser meget antageligt
ud, at den, der skrev sagaen, slet ikke har gjort andet
end at nedskrive den mundlige saga således som den gik
og allerede længe havde gået om i folkemunde. At forfatte
1 SagabibU I 187. — Fortalen til BS I.
200 DBIf OLDNORDISKE LITBRATUB8 HISTORIE.
en saga var altså den leUeste ting af verden. Men når man
ser nojere til, så kan dette dog kun gælde om den egenlige
kærne af sagastoffet. De længere og bedre sagaer bære
alle åbenbare præg af at være bearbejdelser. De lange slægt-
registre har vel sagamanden ikke fortalt; de måtte fojes til.
De udgore ofte bele kapitler. Har han fortalt dem, så
måtte de i alt fald undersøges og korrigeres. Der findes
ofte varianter i dem. Nogle sagaer se også ud som for-
bindelser af flere. Der er sjælden anvendt stor kunst til at
ordne og fordele de enkelte stykker; men det er dog ken-
deligt at der er gjort forsøg derpå. Én ting kan man også
være vis på: Sagnemanden beråbte sig vel p å h j emmels-
manden, men aldrig på noget skrift. Men sagaerne citer e
Are Frode, Snorre Sturlason, og de citere hinan den ; Njåla
anfører Are Frode; Laxdæla anfører Are Frode, Njart^vlkinga-
saga o. fl. Gunnlaugssaga anfører Snorre Sturlason og Laxdæla-
saga og uden tvivl et sted af Egilssaga (SagabibL I 129);
Eyrbyggjasaga anfører Are Frode, Heidarvfgasaga og Laxdæla-
saga o. s. V. Derom mene Islænderne (Ssll 191), at det har
ikke noget al belyde ; man må ikke lade sig forvilde af den
måde, hvorpå man nu skriver historie og anvende det på
den gamle; Laxdæla hed Laxdæla længe for den blev skre-
ven og medens den endnu ikke var til uden på folks tunge ;
det er derfor ikke sagt, at Laxdæla er ældre end Eyrbyggja,
fordi den sidste anfører den første. P. E. Muller har alle-
rede bemærket noget lignende: Af det sted i Eyrbyggja
(s. 334): ^jSnorre Gode nævnes i Laxdælasaga, hvilkel er
mange bekendt'' må angå enten en tidligere bearbejdelse
eller den mundlige fortælling (Sagabibl. I 223). Men om
slige citater må bemærkes, at deres indhold og sammenhæng
på hvert sted må undersøges og overvejes. De kunne være
tre slags: de kunne tilhøre den ældste raundligesaga; eller
de kunne være sagaskriverens bemærkning; de kunne også
være senere randgloser, der ved afskrifter ere optagne i lex-
ten. Den mundlige saga tilhøre de kun, når de høre væ-
DE!V OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 201
senlig til fortællingens tråd; sagaskriveren eller en senere
afskriver, når de indeholde kritiske bemærkninger. Når det
f. ex. hedder i Eyrbyggja (kap. 7, s. 16) om Thorolf Mo-
strarskæggs kone Unne: ^^Somme sige at hun var en datter
af Thorstein Rod , men Are Thorgiison hin Frode regner
hende på ingen måde med blandt hans bom"; så er det klart,
et denne bemærkning må være gjort af en, der kendte Are
Frodes slægtregistre og ikke kan tilhore den ældre mund-
lige saga. Men deslige bemærkninger forekomme hist og
her i mange sagaer, hvis yngre nedskrivning, eller i det
mindste fuldendelse, derved uimodsigelig bekræftes. Deslige
islandske slægtsagaer eller familiehistorier ere alle anonyme,
thi deres grundlag var en allerede given mundlig saga med
kun enkelte kritiske oplysninger, og det kunde ikke så lige
falde forfatteren eller opskriveren ind at tilfoje sit navn, da
han nærmest kun nedskrev hvad han af andre havde hort
og således som han havde hørt det. Anderledes er forhol-
det med den rette historiske saga, den der begyndte med
Are Fr ode og endte med Sturla Thordson. Også her kan
én eller flere mundlige sagaer, enten efter virkelig mundlig
fortælling eller efter allerede opskrevne, næsten ordret være
benyttede, men denne mundlige saga udgor dog kun partier,
om end store, i denne historiske fremstilling. Fremstillingen
i det hele er en selvgjort gærning. Forfatteren er ikke ble-
ven stående ved det givne sagn; han har underkastel sagnet
kritik. Han har forbundet den kundskab, han selv havde er-
hvervet sig mundiig eller skriftlig af gamle sange og sagn,
med alt hvad han kunde erfare af andre kyndige mænd.
Han har især sagt at komme efter, fra hvem fortællingen
er gået ud, og har sammenlignet forskellige ojen vidners be-
retninger og de optegnelser, der fandtes af dem eller om
dem. Han har anvendt denne kritik ikke blot på begiven-
hederne, på personernes handlinger og karakter, men også
på deres sammenhæng i tiden, på deres tidsfølge. Det er
den ægte historiske saga, noget ædlere og hojere end den
202 OBN OLPIfOIIDISIB LITBBATUII8 HISTOBIB.
mundlige saga, hvii nærmeste formål var videljsC og moro.
Hvor selvvirksom forfatteren har reret kan ie8_ t_ e i. af
Are Frodes Isfendingabuk , hvori han selv har aamlet og
ordnet alt; af Snorres Ynglingasaga, hvori han af en gam-
mel sang og enkelte sagn har dannet en sammenhængende
jirosaisk fortælling.^
Bedummelsen af sagaernes ægthed og troværd ighed. Af
udvortes grunde og af indvortes grunde. Af udvortes grande:
Illndskriftets beskaffenhed, pergament eller papir. Om pa-
pirshåndskriftet er afskrift af en ældre membran. Skriftens
beskaffenhed, uden mange forkortelser eller med dem. Der
mangler endnu et skrift dcrom.^ Af indvortes grunde: af
indholdet, af forfatteren og af sproget. Indholdets belyden-
hed og omfang; om begivenheden er vigtig for hele landet
eller kun herer til en snæver kreds. Indholdets overens-
stemmelse med tidens sæder. Begivenhedernes naturlige
sæder. Begivenhedernes naturlige mulighed : troen på dromroe:
varsler, trolddom, gengang, reber ikke opdigtning, thi de ere
i tidens ånd, men vel unaturlige overdrivelser, som når
Klaufcs genfærd i Svarfdælasaga viser sig under en træfning
ved huj lys dag og slår på fjenden med sit afhiigne hoved;
en saga, der helt igennem vrimler af sådanne træk, er lige-
frem et eventyr. Nøjagtig angivelse af tid og sted med de-
res omgivelser. Sammenligning af flere sagaer; om de stemme
overens i begivenheder, i personernes genealogi og karakter,
^ Halfdani Einari ScJagraphia historiæ literariæ Islandiæ, side
98: De studio Islandorum hislorico. — Joh. Erici, De peregrinationi-
bus Islandorum. Lipsiæ 1755. — P. E. Mullers Sagabibl. Sammes
arh. om den islandske historieskrivning i Tidsskr. for nord. oldk. —
«
Gudbrandr Vigfusson um timatal (tidsregningen) i Ssl (i Safn til
sdgu Islands og fslcnzkra békmenta, udg. af det isl. literære sel-
skab, I 185-502.)
> Bidrag i Gislasons Um frumparta fslenzkra lungu i forndld,
og i fortalerne til de forskellige udgaver fra senere tid.
DEN OLDNORDISKE L1TERATURS HISTORIE. 203
i tidsregningen ,. heri viser sig i de fleste sagaer, ikke i alle,
meg en "ojagtighed. Mærkel ige nniænd forekomme i mange
sagaer; tales der om en mand, der skal være meget beromt,
men som ingen anden saga kender, det er nfiistænkeji^t.
Krono logien, indenlandsk og^ udenlandsk. Næsten al]e have
en og ^amme kronologiske tradition, nemlig Are Frodes.
Sammenligning med andre historiske kilder, Islands med
norske, danske, engelske, skotske, irske eller endnu syd-
ligere. Her bliver ofte hårde nødder at knække for den
historiske kritik, f. ex. Egilssaga og Ghronicon Saxonicum ; de
norske kongesagaer om Harald Hårdrådes bedrifter i den
græske kejsers tjeneste og de byzantiske historieskrivere.
Historien kan være sand, endskont kronologien er forskudt.
Forfatteren ; u navn given ellerbekendt mand, Hans hensigt,
om han vil fortælle sandhed eller kun digter for at more.
Hvorvidt han kan kende begivenheden. Måden, hvorpå han
har fået sin kundskab, måden hvorpå han anvender den.
Sproget: gammelt eller yngre eller nyt. Ældgamle sjældne
former: es for er, t)visa, ossa for vora , vask for var ek,
gorva for gera. Eller nyere ord og vendinger fra ridder-
tiden : riddarar, burdugar konur, velbyrdige kvinder. Frem-
mede ord: suzinguU, supercingulum ; kovertur, coopertorium,
i Kongespejlet.^
Sagaernes inddeling, ordning og karakteristik._ Alfabe-
iL^.i^'^^^gP^.I^^ ^^^ ^^ ^6" nemmeste. Kronologisk ordning
efter tiden, da de bleve endte som mundlige sa^er. Tiden
da de bleve nedskrevne (som i Sagabiblioteket). Stedet, lan-
det eller landskabet. De om Island ordnede efter fjerdin-
gerne (som i Islendingasogur^). Indholdets omfang: et helt
land, en slægt eller en mands levnet.^ Efter oprindelsen :
af sange, af sagn og selvarbejdet ved forskning. Vi ind-
1 SagabibU I 15 9: indledningen til SagabibU
^ Jon Erikson, To breve til Luxdorph i Nyerups Luxdorphiana«
s Skule Thorlacius i fortalen til NJåla.
204 DBIf OLDIfORDISIB LITBRATUB8 H18T0B1B.
dele og ordne dem, for at kunne betragte dem nojere, efter
deres indhold: 1, de historiske, der atter underafdeles efter
landene som de vedkomme; og til dem knytte sig, som
historiske hjælpemidler, slægtregistre og annaler. 2, de
m^tbisk - romantiske og eventyr eller sagaer med poetisk
grundlag.
HISTORISKE SAGAER.
Historisk bliver sagaen, når den ikke er udgået fra
noget poetisk grundlag, men strax er opstået som en for-
tælling om virkelige begivenheder. Der kan vel findes vers
deri, men det er for at bekræfte denne historiske sandhed,
ja endog hele digte, men det er for at bevare dem. Kilderne
ere, ojenvidner eller fortællinger fra dem, mundlig forplantede
eller opskrevne; eller breve og andre samtidige skrifter.
En lignende overgang finder her sted som for; den sande
historie går over til fortællinger, der mere eller mindre
nærme sig eventyret, men give sig udseende af historie.
De inddeles atter i i ^ sagaer, der omfatte et helt lands
historie; 2, slægtsagaer, hvori gærne en begivenhed og en
person er mest fremtrædende, men hvortil knyttes beret-
ningerom slægten; 3, levnetsbeskrivelser over enkelte mænd,
dels gejstlige, dels verdslige.
Til Islands almindcligc historie. Are Frodes fs-
lendingabok (i Is I). Det er el kort omrids af Islands
historie fra landets bebyggelse til biskop Gissur. Den en-
der med en stamtavle fra Yngve Tyrkekonge til Åres fader
Thorgils^ og som slutter med: en ek heiler Are. Dahlmann
kalder den die wahrhafligste urgeschichte, die leicht irgend
ein Staal der vergangcnheit aufzuweisen hat. Muller har
klart karakteriseret den: ^^Det er kun en tor fremstilling af
begivenheder, som vi på fa nær kende langt fuldstændigcre
fra andre kilder; men den er ærværdig som den ferste hi-
storie, der er nedskreven i den gamle danske tunge, og den
stadfæster andre sagaers beretninger.^^ ^jDet Are vilde give
DEN OLDNORDISKE UTERATURS UISTORIE. 205
var historiens grundpiller: kronologi og synkronisme''. Den
er derhos vigtig til sprogets historie, da den indeholder
ældgamle former (es, vas, gaurva, frauja). Men i denne
henseende er det et stort tab, at den originale membran er
forgået. Den var til i Island 1651, og ansås for at være
skreven med Åres egen hånd. Biskop Brynjulf Svcinson
lod den afskrive to gange bogstavret af præsten Jon Erlendson
til Villingaholt i Arnæssyssel; rimeligvis to gange, fordi den
ferste afskrift ikke ansås for at være nujagtig nok; disse
lo afskrifter haves. ^
Landn åma j^i fs I, ældre udg. i 4to). Fortælling om %
Islands bebyggelse, med fortegnelse over alle landnamsmænd
og deres slægt, henved 3000 navne på personer og 1400
på steder. Inddelt efter fjerdingerne, Den^ er beundret af
alle som det eneste skrift i sit slags; neppe har noget an-
det land et værk at opvise som dette over sin ældste hi-
storie (Finn Magnusen). Flere forfattere have efterhånden
foreget den og fortsat hinanden; der angives sex: Åre Frode
(1130) og Kolskegg Asbjcirnson, Styrmer Frode (+ 1245),
Sturla Thordson (f 1284), Markus Thordson eller hans
son Snorre Markusson på Melum (f 1313, Melabék), Hauk
Erlendson (lagmand 1294, + 1334, Hauksbok). Disse
mænds delagtighed må dog have været forskellig. Styrmers
bog er ikke til; den ældste Landnåma vi nu have er Sturla
Thordsons, fra den ere alle de andre udgåede; Hauksbog
er en forening af Slyrmers bog og Sturlas; mindre hånd-
beger som Melabok have tilhert enkelte slægter, og yngre
håndskrifter ere sammendragne af ældre.^
1 Werlauff, De Ario multiscio. — Fortalen til IS I, hvor der
findes efterretninger om de ældre udgaver. *— GhM I 5-7. — Med
hensyn til fuldstændig optegnelse af udgaver, bearbejdelser, over-
sættelser af sagaer o. s« fr. henvises engang for alle til Theodor
Mebius forijenstlige arbejde: Catalogus libr. Isl. Lipsiæ 1856.
* Om skriftet og de ældre udgaver: fortalen til IS L — Sagabibl.
I 225. -- Indledning til GhM I 11-60.
h
206 DBN OLDnORDI8K£ LlTfiRATURS HISTORIE.
Kristnisaga (den Arnå - Magnæanske udgave 1773 og i
Biskupasugur udgivne af det isl. liler. selsk. 1858 I 1-32)
en kort fortælling om kristendomnaens indferelse (981-1000)
og kortere efterretninger om landets historie (til 1121) og
tillæg, hvori nævnes Butulf, biskop i Holum (1239-1246).
Heraf og af det ikke ret gamle sprog, samt fordi sagaen i
håndskrifterne Gndes i forbindelse med Hauks Landnama,
slutter Muller at den er skreven af Hauk, Finn Magnusen
derimod anfører ikke mindre end ti grunde for, at den er
forfattet af Are Frode med senere tillæg« Disse beviser
dreje sig om, at der nævnes flere af Åres forfædre og nære
slægtninge; at hovedpersonerne, Gissur og Hjalte, vare hans
eller hans venners frænder; at forfatteren reber stor lokal-
kundskab til Snefjældsnæs syssel, hvor Are opholdt sig i
hans bedste og seneste alder; iblandt de i i4de kap, op-
regnede ypperste og lærdeste mænd , som levede på Island,
da biskop Gissur dede (1118) nævnes Are ikke, uden tvivl
bar han selv fundet det upassende. Men i fslendingabok
fandt han det passende at nævne sig. Heller ikke viser
stilen og sagaens lyst til at samle legender hen til Are.
Sturlungasaga eller Islendingasaga hin mi kla, også
kaldet Blomstr (udg. af det islandske literære selskab, I-II
4to, 1817-18). Islands historie fra 1120-128^ (Sturla
Thordsons ded). Det var oprindelig en saga, der be-
gyndte med Haflide Marsons levnet, 1118, der hvor Islend-
ingabok og Kristnisaga here op, og gik til 1264, Sturla
Thordsons rejse til Norge. Denne saga eller disse Islend-
ingasiigur, var, som bogen selv siger (I 106-107) forfat-
tet af Sturla Thordson (i det mindste fra 1201-1264)
efter beretninger af mænd, der levede i hans ungdom og
efter samtidige breve, såvel som efter hvad han selv havde
oplevet og erfaret. Derefter må, som Miiller bemærker, en
munk have tilfojet det foregående og slutningen, have ind-
delt det hele i t)ættir, og indskudt nogle på sit sted i det
oprindelige skrift. Finn Magnusen har opdaget, hvem denne
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 207
munk var, nemlig en son af Snorre Markusson på Melum,
Thorstein Snorreson, der var munk i Vide kloster, siden
i Helgafells kloster, hvor han blev abbed 1344 og dede
1353.1
Slægtsagaer, ættasocu r, efter fjerdingerne; Sunnlend-
fngafjoråungr, Veslfiråingafj6rdungr, Nordlendingafjordungr,
Ausliirdingafjoråungr.
Simplest at begynde fra syden og gå landet rundt.
Sonderlandet: på grændsen af Osteriandet Austr- Horn,
Ingélfshofdi , Kirkjubær, Vestmannaeyar, floderne Réngå,
I>j6rså. Landstrækningerne Rångårvellir og Fljotshlid, 6lfuså.
Til Sonderlandet herer {»fngvallavatD og {»ingvellir ved
Oxara«
Njåla e ller Brennu-Njålssaga eller Fljotshliåingasaga (udg.
af Olavius 1772, 4« Latinsk oversættelse af Johnsonius 1809,
4; dansk oversættelse i mine Hist. fort. om Isl. færd; engelsk
af G. W.Dasent,I-n, Edinburgh 1861). Stedet: Rangåvallesys-
sel ogArnessyssel. Tiden omtr. 960-1016. Njålsbrenna 1011.
Hovedmænd: Gunnar på Hlidarende og Njal på Bergthorshvol ;
Kvinderne Hallgerde og Bergthora; Njals sonner . Den ypperste
af di sse sagaer ved sin levende fremstilling og karakterskildring,
samt skildring af blodhævn og rettergangen. Genealogierne
feres ned til Sæmund Frode (f 1133), men ikke videre,
ikke til Jon Loptson, skont sagaen omhyggelig udvikler den
sæmundske slægts ætled; Sæmund Frode levede i den samme
egn og nedstammede fra de handlende personer. ^^Stilen
viser sig^', efter Miiller, ^ved sammenligning at være den æld-
ste islandske prosa vi have; flere ord forekomme deri, som
ellers i kke findes uden i det poetiske sprog''. Miiller me-
1 At sagaen i det mindste fra 1201 tilherer Starla Thordson,
se Finni Johannæi Hist. eccl. Isl. I 210. Ved udgaven er, efter
Finn Magnusen, den eneste membran, der findes blandt Am Magn.
Cnr 122 A ful.), ikke blevet confereret« Sagabibl. I 247. GhM
1 65.
208 DBN OLDNORDISKE LITERATUR8 HI8T0RIB.
ner, at ^^dette i forbindelse med den mide, hvorpå det hele
er fortalt, der reber en meget dannet mand, gor den for-
modning ikke usandsynlig, at Sæmund er forfatteren. At
Sæmiind kaldes hin Frode kan ikke være til hinder, thi det
er siden lagt til". Håndskriftet Arna-lfagn. nr 46. 4, har
også på det sidste blad to vers i forskellig versart, som
begge tillægge Sæmund den. Men om end Sæmund er den
oprindelige forfatter, så må sagaen dog have gennemgået
senere forandringer. Allerede tillægget Frode, som Sæmund
ikke kunde tillægge sig selv, viser dette. I sproget findes også
yngre udtryk, som riddari, guds riddari (kap. 82 d. e. 81).
Foruden Are Frode og Sæmund Frode nævnes også biskop
Ketil (t 1145), KolbeinUnge (f 1245). Der ligger da over
hundrede år imellem begivenhederne og fortællingen.^
Floamannasaga (kun uddrag i GhMII, senere udgiven fuld-
stændig i Fornsogur af Gudbrand Vigfusson og Theodor Mebius,
Leipzig 1860). Begyndelsen om flere islandske landnams-
mænd er for del meste taget af Landnéma. Thorgils Orra-
beinsfostres rejser og bedrifter i Norge og på Syderoerne ere
tildels fabelagtige. Efter Erik Redes indbydelse drog han
til Grunland. Også denne rejse ser udsmykket ud. Finn
Magnusen anser sagaen for særdeles vigtig med hensyn til
Ostkysten af Gronland (Trold bugten). Men denne vigtige
efterretning om Thorgils ophold der, fordunkles ved de
fabelagtige omgivelser. Thorlak den Hellige nævnes. Mul-
ler mener dog at den efter stilen ej kan sættes yngre end
begyndelsen af det fjortende århundrede.*
Ved overgangen fra Sonderlandet til Vesterlandet er
det at bemærke, at den nuværende afdeling af Sonder- og
Vesterlandet ved Hvitå er en nyere bestemmelse. Hele
1 Sagabibl. I 59. — Fortalen til den latinske overs. s. XV-XXVI.
Om tidsregningen i denne saga Gudbrandr Vigfusson, Timatal i is-
lendfngasejgum, Ssl I 414-421, 434-36.
« Sagabibl. I 312.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 209
Borgefjord, der ligger ved den store Faxebugt (Faxafjorår),
herer nalurligen sammen; og således i Jonsbék, hvor det
hele kaldes I>verår{)irig, og henregnes til Vesterlandet. Fersl
senere, i 18de årh., blev Thveråthing inddelt i Borgefjordsyssel,
der herer til Sonderlandel, og Myresyssel, der herer til
Vesterlandet, adskilte ved åen Hvitå, der falder i Borgefjord.
Til Vesterlandet here:
Egilssaga eller Eigla (Arna-Magn^ udgave ved Gud-
mund Magnæus 1809 4to, senere udgiven af Jon Thorkel-
son i Reykjavik 1856). Stedet Borg i Borgefjord. Tideo
omtrent 860-1000 (Olaf Tryggvasons ded). Slægjlen Myra-
menn. Egil Skallagrimson^ og hans slægt. Helten er vi-
king og skald. Fremstillingen levende og klar. Hans digte
ere meddelte. Norges og Englands historie bereres, og der
findes viglige meddelelser om runer, nidstang, boldspil, tve-
kamp, domringen o. desl. At den imidlertid er skreven
længe efter begivenhederne er klart; forfatteren taler om
steder, sæder og skikke som noget forsvundet: Thjorså var
den gang snævrere og dybere end nu; boldspil vare den
gang hyppige o. s. v.; tovene imellem hesselstokkene på
domstedet kaldtes vebond. Tidsregningen stemmer med de
norske kongesagaer på et par afvigelser nær. Egils ophold
hos Adelsten og slaget ved Brunanborg (eller Vina) lader
sig kronologisk ikke rel forene med de engelske kilder.^
Gunnlaugs saga ormsti^ngu (Arna-Magn. udgave ved Jon
Eriksen 1775 4to, den lærdeste og smukkest udstyrede udgave;
og i Is II 189-276 ved Jon Sigurdson, den bedste text.
Et aftryk af denne findes i Theodor Mebius Analecta 1859).
1 Sagabibl. I 126. Fortalen til den Arna-Magn. udgave. Om
tidsregningen i sagaen selv og forholdet til Norges og Englands:
Timatal Ssl I 211, 218, 311, 321. Heri gives sagaens tidsregning
medhold. — Egilssaga er oversat på Dansk i Hist. fort. om Is-
lændernes færd hjemme og ude. På Latin er den oversat af Gud-
mund Magnæus i den kebenhavnske udgave.
1861 V^
210 DEM OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE.
•
Fortsæltelse af den forrige. Stedet Borgefjord. Tiden omtrent
990-1010. FremtrædeDde er kærlighed og sang og skaldenes
skinsyge: Thorstein Egiisons dalter Helga og Illuges son
Gunnlaug; Gunnlaug og Skald-Rafn. Også andre sæder og
skikke berores, som borneud^ættelse og sæderne i hallen.
Kæriigbedsbegivenheder omtales i slutningen afEg i lssaga, b e-
mærkningen om Myremændenes æt i slut ningen af Egilssaga
findes i begyndelsen af denne; de slutte si g såle des sammen.
Forfatteren har levet længe efter begivenheden, men grund-
laget kan gærne gå tilbage til Are Frodes og Sæmund Fro-
des tid. Det ældste båndskrift fra begyndelsen af det fjor-
tende århundrede tillægger den Åre Frode. Den må have
modtaget en hel omarbejdning; thi Snorre Sturlason og
Einar Skuleson nævnes deri. Det kunde da være rand-
glosser i indledningen om Thorstein Egiisons slægt. I nogle
håndskrifter anfores Laxdælasaga: sem segir i Laxdælasogu,
ok vard l)at {)6 sidar enn t)etta (IS II 212). Iler er åben-
bart lo randglosser: den forsle har sat bemærkningen til,
den anden har rykkel ind i selve texten.^
Bjarnar saga Hitdælakappa (i Nordiske oldskrifter ved
Halldor Fridrikson 1847). Stedet Borgefjord. Tiden omtrent
1000-1025. Kan alter anses som en fortsættelse af Gunn-
laugssaga, og ligner den i kærlighed og sang: Bjorns kær-
lighed til Oddny, og hans rejser og hans strid med skalden
Thord Kolbeinson, som ender med Bjorns ded. Sagaen
indeholder nogle fejltagelser: den lader Bjijrn, en sester-
dalterson af Egil Skall.igrimson opfostres på Borg hos Skule
Thorsleinson istedenfor med ham.^
Hænsa-forissaga (i IS II 120-86 ved Jon Sigurdson).
i Sagabibl. I 69. Fortalen til kvartudgaven og til IS lU Om
tidsregningen Timatal Ssl I 437-41. Latinsk oversættelse af Jon
Eriksen i den københavnske udgave. Dansk i Fort, om Isl, færd.
« Sagabibl. I 165. Timatal Ssl I 456.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORJE. 211
Stedet sondre Borgefjord. Tiden omtrent 960-965. Vigtig med
hensyn til udviklingen af Islands forfatning. Tungu-Odd på
Breidabolstad herredshevding. Striden imellem Honsethorer
og Blundketil. Blundkelit indebrændes (962 eller 964).
Tbord Geller og oprettelse af fjærdingsting. Som en hjem«
melsmand anføres et sted Ulfhedin, der levede omtrent 1100.^
Haråar saga Grinakelssonar ok Geirs eller Hardar saga ok
Héimverja (i Markussons samling 1756 8 og i IS II 1-118, ved
Jon Sigurdson). Stedet sondre Borgefjord. Tiden omtrent
950-990. Grimkel Godes son Hord og hans fostbroder
Geir. Deres ophold i Norge hos Gunbilde, opbrydningen
af Sotes hoj. Hord bliver landsforvist på Island, og begi-
ver sig med Geir til en holm i Hvalfjorden , hvor flere
remningsmænd forene sig med dem. De overfaldes og fæl-
des. Hævn efter dem. Holmen hedder nu Geirsholm.
Slutningen af sagaen anferer Styrmer Frode. Slægtregistrene
feres ned til midten af det tolvte århundrede. Rimeligvis er
sagaen ikke ældre end fra enden af dette århundrede, og
har endnu senere modtaget forandringer. Styrmer Frode,
som de vigtigste efterretninger skyldes om Borgefjord sonden-
for Hvitå, har rimeligvis haft del i denne saga.^
Eyrbyg gjasaga dier forsnesingasaga (udgivet af Thor-
kelin 1787 4to). Stedet: Bredefjord. Tiden omtrent 880-
1030. Thorolf Mostrarskeggs nedsættelse og den ældste
hovtjeneste. Den ældste tingsindretning. Snorre Gode. Ad-
skillige under: gengang og spøgeri; Frodåunder, Urdarmåni.
Sagaen må være skreven for 1264 og imedens Thord Sturla-
son endnu levede eller efter 1220, altså henved midten af
det trettende århundrede. Finn Magnusen mener dog, at
i Sagabibl^I 84. Fortalen til IS II. Timatal Ssi I 306, 321.
Dansk overs, af P. A. Munch 1845.
< Sagabibl. I 279. Fortalen til iS II. Timatal Ssi I 306,
309. GhM I 29.
i4»
212 DB?I OLDIVORDISKB LITERATUR8 HISTORIE.
den ikke er Bkreven af én forfatter, og at de ældste efter-
retninger om Tborsnæstbing ere af Are Frode. ^
Yfga-Slyrssaga ok Heidarvfga^(sid8t og bedst udgiven i fS
278-394 ved Jon Sigurdson). Stedet Bredefjord og Borge-
fjord. Tiden omtrent 990-1015. Begyndelsen haves kan
efter Jon Olafsons afskrift efter bukommelsen. Indholdet af
fortællingen om Styr flndes i Eyrbyggja. Vermund Mjofe får
to bersærker af Håkon Jarl, Styr dræber dem i badet. Styrs
datter er gift med Snorre Gode; hans overmod. Hans drabs-
mand Gest flygler til Borgefjord, strid imellem Borgfjording-
erne og Snorre Gode. Gest flygter til Norge; men Styrs
son Thorstein forfelger ham helt ud til Miklegård. Hævnen
over Styr giver anledning til Hall Gudmundsons drab i
Norge ; moderen egger siinnerne til hævn. En af dem, Barde,
begynder den, og der boldes slaget på Heden (Heidarvfg).
Snorre Gode forliger. Forligsformularen (gridamål). Barde
blandt Væringerne. — P. E. Muller anser Heidarvigasaga for
den tidligst nedskrevne saga. Forligsformularen er mærkelig;
dog flndes en lignende i Gretlissaga.^
Laxdælasaga (Arna-Magn. udgave 1826 4to). Stedet
Laxådal i Bredefjord. Tiden 88(5-1030. Ketil Flatnef og
hans slægt. Aude hin Djupaudge. Thorstein Reds son Olaf
Feilan. Hendes hojlægning i skib. Hoskuld Dalekollson i
Norge og trælkvinden Mclkorka. Hendes son Olaf På og
hans rejse (il kong Myrkjartan i Irland. Olaf Pås gifter-
mål med Egil Skallagrimsons dalter Tborgerde. Arveel efter
Hoskuld. Olaf Pås hal og Ulf Uggesons Husdrapa. Kjar-
tan Olafson og Gudrun Osvifsdattcr. Gest Oddleifsons spå-
dom. Kjartan Olafson og hans fostbroder Bolle Bolleson i
1 SagabibU I 195. Timatal Ssl I 228, 333, 444. GhM I 63.
Oversat på Latin af Thorkelin og pS Dansk i Hist. fort. om Isl.
færd.
8 Sagabibl. I 42, 49. Tfmatal Ssl I 329, 459. Fortalen til
is II.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 213
Norge hos Olaf Tryggvason. Bolle frier lil Gudrun og æg-
ler hende imod hendes villie. Kjarlans sorg og giftermål
med Hrefna. Høstgildet på Hjardarholt. Kjartans ded.
Thorgerdes hævn. Gudruns hævn. Begivenhederne ligge
langt tilbage for forfatteren, og mange sagaer citeres. Der
Ondes kun få vers og tidsregningen er ikke nojagtig. Are
Frode anføres og nogle tillægge ham den. Men slægtregi-
sirene fares ned til Are Frodes sonneson Are den Stærke,
til erkebisJfop Eysten (fll88), til abbeden Ketil på Helga-
fjell (f 1230). Den er ikke ældre end det trettende år-
bundrede, men kan heller ikke være yngre. Karakterskil-
dringen er fortræffelig.^
Nord for Bredefjord skyder sig mod vesten Bardestrand
og derpå en stor strækning med en mængde, tildels dybt
indgående fjorde: Patriks fjord, Arnarfjord, Dyrefjord og den
store Isefjord.
porskflrdingasaga eller GulH)6rissaga (udgivet af Konrad
Maurer. Leipzig 1858. Sagaens slutning er trykt i Ny
Félagsrit 21. år, ved Gudbrand Vigfusson). Stedet Thorskefjord.
Tiden 900-930 (på Harald Hårfagers tid). Gullthorer sam-
ler sig guld i Finmarken tilligemed Hall på Hofstades
sonner. Hall vilde have guldet, deraf opkom en strid, og
derom gjordes TborskfirdiRgasaga (Landn. i fS I 124). Der
opkastedes hoje over dem, der vare faldne i slaget. Der
stiftedes forlig, men ikke på tinge, da det var forend
Ulfljot bragte love til Island. Den historiske fortælling er
blandet med eventyr.®
Gisla saga Siirssonar (i Markussons samling 1766 8,
og i Nordiske oldskrifter ved Konrad Gislason 1848). Stedet
Haukadal i Dyrefjord. Tiden omtrent 950-980. Indholdet
1 Sagabibl. I 220. Fortalen til kvartudgaven. Tfmatal Ssi 1 219,
340, 442, 450. Oversat på Latin af Thorleif G. Repp, og
Dansk i Hist. fort. om Isl. færd*
« Sagabibl. I 102. Fortalen til udgaven. Tfmatal Ssi I 356.
214 DEN OLDNORDISKE LITBRATUR8 HISTORIE.
om Gislc fortælleg Icortere i Eyrbyggja. Gisles sester Thordis
var moder til Snorre Gode. Gest Oddleifson. Bredrene
Gisle og Tborlcel og deres svogre Vestein og Thorgrim ind-
gå fostbroderlag. Skikkene derved. Gisle og Veslein i Vi-
borg; en penning, som kunde skilles i to dele. Hustruer-
nes trætte, Vestein findes myrdet i sin seng med spydet
Gråsidc. Thorgrim binder helsko på liget. Vintergilde hos
Thorgrim til Frcys ære. Gisle dræber ham med Gråside.
Thorgrims hojlægning i skib. Bork hin Digre stævner Gisle.
Gisles fredleshcd; han fældes af en kabl drabsmand, Eyolf.
Borks hustru kræver skilsmisse. Efter P. E. Mtiller er det en
af de ældste sagaer. Finn Magnasen tillægger Are Frode
grundlaget.^
Håvardar saga fsfirdings eller IsfirÅing asaga (i Markus-
sons samling 4, Sogut)ætter fslendinga 1756, og i Nordiske
oldskrifler 1861 ved Gunnlaug Thordson med dansk over-
sætlelse). Sledet Isefjord. Tiden 1001-1003. .Thorbjorn
og hans friller. Håvard Skalds son Olaf dræbes af Tbor-
bjorn, der ægter en daller af Gest Oddleifson. Håvard kræ-
ver bod for sin son og forharmes. Med otte frænder over-
falder han Thorbjorn om natten, da denne kom sejlende
hjem. Håvards vers. Landnama omtaler begivenhederne og
kalder sagaen Isfirdingasaga.^
Foslbrædrasaga (udgivet af Gunnlaug Oddson 1822 8
og i Nordiske oldskrifler 1852 af Konrad Gislason). Stedet,
den går ud fra er Fsefjord. Tiden omtrent 1010-1030. Ver-
mund gift med Olaf Pås dalter Thorbjorg. Håvars son
Thorgeir og Besses son Thormod, kaidel Kolbrunarskåld,
indgå fostbroderskab, thorgeir bliver fredløs, rejser uden-
lands, kommer hjem, og fældes. Thormods elskovshandel
med Kolbrun. Han drager til Gronland for at hævne sin
fostbroders dad. Han besøger Knud den Mægtige i Dan-
1 Sagabibl. I 174. Tfmatal Ssl I 362. GhM II 576.
« Sagabibl. I 269. Tfmatal Ssl I 365.
DE\ OLD.^ORDISKE LITERATURS HISTORIE. 215
mark. Han fulgte Olaf den Hellige fra Norge, vendte til-
bage med ham, istemmede Bjarkeraålet om morgenen for
slaget ved Stiklestad, og dede af sil sår i slaget. Efter
P. E. Mailer er den ældste bearbejdelse fra det tolvte århun-
drede; senere har den fået mange tillæg.^
Til Nordlandet høre:
Kormakssaga (A rna-Magn. udgave 1822. 8vo med lal.
oversættelse; på Dansk i Hist. fort. om Isl. færd.). Stedet
Midfjord. Tiden omtrent 930-984. Skalden Kormak,
hans kærlighed til Stengerde og hans digte. Kormaks
rejser. Rolf Krakes sværd Skofnung. Holmgangslovene.
Sagaen er romantisk udsmykket, men henferes dog af P«
E. Muller til det tolvte århundrede.«
_J^rdajrsaga hr^5u_^ Markussons samling 4 og i Nord-
iske oldskrifter ved Halldor Fridrikson med dansk oversæt-
telse 1848). Stedet Midfjord. Tiden omtrent 970. Thord
Hredas søster Sigride og Midfjord - Skegge. Thord Hreda
nævnes hverken i Landnama eller andensteds.^
Hallfreåarsaga (udg iven i Fornsogur af Gudbrand Vig-
fusson og Theodor Møbius). Stedet Valnsdalen. Tiden om-
trent 988-1008. Skalden Hall.fred Ottarson, hans rejser og
ophold hos kong Olaf Tryggvason. Sagaen findes også ind-
lemmet i den længere (yngre) Olaf Tryggvasons saga, der
er trykt i FmS U-IU, og i Flaløbogen I.*
Vatnsdælasaga (udg. af E. C. Werlauflf 1812 4, og i
Fornsogur af Gudbrand Vigfusson og Theodor Mebius 1860).
Stedet Valnsdalen. Tiden omtrent 870-1000 (kristendom-
men)» Ingemund den Gamle. Freysbilledel og hovet. Hans
sonner, den heftige Jokul, berserksgængeren Thorkel, den
sindige Thorstein ; Thorsteins son , den smukke Ingolf.
1 Sagabibl. I 157. TImatal Ssl I 462. GhM II 252. 270.
« SagabibK I 143. Tfmatal Ssl I 371.
3 Sagabibl. I 272. Timatal Ssl I 370.
4 Timatal Ssf I 382 og fortalen til udgaven.
216 DBN 0LDN0BPI8KE L1TBRATUR8 HI8T0BIE.
Tborlcel Krafla og kristendommen. Udtog af indholdet fin-
des i Landnåma. Ingen vers, men ypperlige skiJdringer.
I enkeltheden afviger den fra andre sagaer* P. E. Mtiller
benferer den til det tolvte århundrede. Det er måske
noget for tidlig. Forestillingerne synes fra en senere tid:
Bcrsærkegang anses for en sygdom.^
Finnhogasaga hins ramma (udgivet med Vatnsdæla af E.
C. WerlaufT 1812, og et aftryk af Svein Skålason, Akreyri
1860). Stedet Fiatedal og Vidcdal. Tiden omtrent 950.
Finnboge den Stærke udsat. Eventyr i Norge* Stridig-
beder med Ingemunds sonner. Tidsregningen er uforenelig
med Vatnsdælasaga. P. £. Miiller benferer den til endeo af
det trettende århundrede,^
Grettis saga Asmundarsonar eller Grettla (i Markussens
samling og i Nordiske oldskriflcr 1833 ved Gunnlaug Thord-
son). Stedet Vcstcrlandet og Nordlandet. Tiden omtrent 872
(slaget i Harrsfjord)-1033. Grelters eventyr i Norge. I sin
fraværelse bliver han fredles på Island. Hans flugt, eventyr
og ophold på Drangey i Skagefjord. Hans banemand dra-
ger til Miklegård, men forfelges af Gretters broder. Grund-
laget er historisk^ men sagaen er udsmykket med eventyr.
Slutningen er fabelagtig. Islænderne (Vigfusson) anse denne
saga for en af de ypperste, den mest islandske i ord og ånd,
et billede på det land, hvor den blev til. Den er ikke blot
fuld af Gretters vers , men også af hans ordsprog. Dog
nægtes ikke, at den har megen lighed med vættesagaerne.
Mig er den ulidelig formedelst sine overdrivelser, der vidne
om en senere fordærvet smag. Gretters spyd fandtes i en
mose i Sturla Thordsons alderdom (*}• 1284). Sagaen
kan altså ikke være ældre end enden af det trettende år-
hundrede.^
1 Sagabibl.1151. Tfmatal Ssil243,377. Fortalen ti! udgaverne.
Dansk oversættelse i Hist. fort. om Isl. færd.
« Sagabibl. I 286. Tfmatal Ssl I 378.
» Sagabibl. I 261. Timatal Ssl I 234, 375, 379, 468.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 217
Bandamannasaga (i Markussens samling 4 og i Nord-
iske oldskrifter ved Halldor Fridrikson 1850). Stedet Mid-
fjorden. Tiden omtrent 1050, altså efter den gamle saga-
tids slutning. Den står i forbindelse med Grettissaga. Odd
Ofeigsons strid med Gretters sesterson Ospak. En proces-
historie. Anferes i Gretters saga. Efter P. E. Muller neppe
ældre end det fjortende århundredes ende.^
Vigagltimssaga (i Markussons samling 8. På Suhms be-
kostning udg. 1786 4 af Gudmund Peturson og i ældre fS 1830
II). Stedet efjord. Tiden omtrent 920 - 1000 (kristen-
dommen). Ingjalds son Eyolf berredshevding. Hans son
Gium i Norge. Glums strid med Thorkel. Oxen blotet til
Frey. Sagen med Thorvald Krok, og ed på ringen. Sag med
Gudmund den Mægtiges broder Einar. Det er en af de æld-
ste sagaer og giver bidrag til sædernes historie.^
Vemundar saga ok Viga-Skutu_eller Reykdælasaga (i
ældre fS II 1830). Stedet: egnen omkring Myvatn og
Reykjadalen i Tbingasyssel. Tiden omtrent 960-990. Ind-
holdet tildels i Vigagldmssaga. Den er yngre end den for-
rige. P. E. Muller henferer den til det trettende århundrede.^
. l'i^.^y.^^D^nSf.^^^S? ^^'^'' Gudmundar saga hins rika (i de
ældre fS II 1830). Stedet Ofjordsyssél og Tbingasyssel.
Tiden omtrent 990-1050« Thorgeir Gode, Gudmund den
Mægtige og deres sonner. Håkon Jarls gaver. Gudmunds
magt. Einar på Thverå. Familie- og tingstridigheder; den er
vigtig til at oplyse aristokratiets begyndelse. Ingen vers. P. E.
Muller henferer sagaen til enden af det tolvte århundrede.^
_^6rballs^åltr olkofra (i Markussons samling 4 1756).
i Sagabibl. I 315. Tfmatal Ssf I 491. Nf Félagsrit 18de år
side 156.
^ Sagabibl. I 76. Tidsregningen: i kvartudgaven. Tfmatal Ssi
I 255^ 387, 394. Latinsk overs, i den kebenhavnske udgave.
s Sagabibl. I 266. Tfmatal Ssi I 399.
« Sagabibl. I 139. Tiroatal Ssi 1 403, 485.
218 DEN OLD.NORDISEB LITBRATUR8 HISTORIE.
Thorhall brændte sex goders skoT i Blåslcove omtrent 1020
og den sag som rejste sig deraf. En proceshistorie.*
Svarjdælasaga (i ældre fS II 1830). Stedet: Svarfad-
ardal. Tiden omtrent 900-9G0. Meget eventyrlig og tildels
fabelagtig. Neppe ældre end det fjortende århundrede.^
Valla-Ljotssaga (i ældre IS II 1830). Stedet Ofjord-
syssel. Tiden omtrent 1000-1010. Stridigheder imellem
Svarfdælingcrne og Gudmund den Mægtige, P. E. Muller hen-
ferer den til det tolvte århundrede.®
Til Østerlandet here:
Vapnfirdingasaga eller Brodd - Helgasaga (i Nordiske
oldskrifter 1848 ved Gunnlaug Thordson. Lacunen i sa-
gaens midlc se Ny Pélagsrit 21de år s, 118 ff)« Stedet
Vapncfjord, Tiden omtrent 970-990. Brodd-Helge og hans
svoger Geiler overfalde en Nordmand, striden om byttets
deling. Geites og Brodd-Helgcs ded. Rampen i Bodvars-
dal. Enkelte bidrag lil oldtidens skildring. Slægtregistrene
gå til midten af det tolvte årbundre, så sagaen kan være
fra dets slutning.^
{>orsteins saga bvfta (udgivet i Nordiske oldskrifter af
Gunnlaug Thordson 1848). Stedet : Vapnefjord^ Tiden om-
trent 960. Thorsten den Hvite var en farfader til Brodd-
Helge. Denne saga er derfor enslags indledning til den
forrige saga.*
Hrafnkelssaga Freysgoiia (udgivet af P. G. Thorsen og K.
Gislason 1839 8; og i Nordiske oldskrifter 1847 ved K. Gisla-
son og en oversættelse ved N. L. Westergård). Stedet :
Rafnkelsdal i Mulesyssel. Tiden omtrent 950. Rafnkel og
hesten Freyfaxe. Striden med Sam. Feransdom. Ingen
1 Sagabibl. I 316. Timatal Ssl I 489,
a Sagabibl. I 306. Timatal Ssl I 259, 389.
8 Sagabibl. I 97. Timatal Ssl I 259, 484.
* Sagabibl. I 99. Timatal Ssl I 404.
» Timatal Ssl I 265.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 219
vers, men mærkelige oplysninger til gudedyrkelsen, retler-
gangen Og forfatningen.^
Njardvikfngasaga elle r Gun nars t)åttr pidrandabana (trykl
bag i Laxdæla 1826)* Stedet: Njardvigen i Mulesyssel.
Tiden henved 1006. Om Thidrandes drab.*
Dr oplaugar sona saga_eller Fl jotsd ælasaga (i Nordiske
oldskrifter 1847 ved K. Gislason). Stedet : Pljotsdalen i Mule-
syssel. Tiden omtrent 980-1006. Slutter sig til den forrige
ved FIrafnkels sonnesonner. Handler om brødrene Helge og
Grim, Droplaugs sonner. Tildels i forbindelse med Drop-
laugarsonasaga: To bearbejdelser, den kortere eller ældre fra
midten af det tolvte århundrede, den længere, der ikke er
trykt, er langt yngre og vistnok uægte.^
j^orsteins saga Sidu-Hallssonar (udgiven i Theodor
Mabius's Analecta, Leipzig 1859 s. 168-84). Stedet: Sondre
MulesysseK Tiden omtrent 1010-1050. Thorsteins uden-
landsrejser og hans strid med Thorhadd, som han havde
betroet sit godord. Er flere brudstykker.^
Disse sagaer omfatte ikke det hele land; det er kun
brudstykker af dets historie. Ikke engang en slægts historie
gives, men kun brudstykker deraf. De tjene vel ofte til
gensidig at bekræfte hinanden, men undertiden afvige de dog
i enkelte angivelser af tid og sted. Det er besynderligt nok
at disse afvigelser ikke ere storre ved fortællinger, der ere
forplantede ved mundlig overlevering, forend de bleve ned-
skrevne, og som til det oprindelige grundlag have modtaget
udvidelser og tillæg. Deres historiske kritik står endnu på et
temmelig lavt trin ; P.E.Miillers Sagabibliothek er fortræffeligt,
men det er kun en begyndelse; Vigfussons Timatal betrag-
1 Sagablbl. I 108. Timatal Ssf I 268, 407.
« Timatal Ssl I 409, 451.
s Sagabibl. I 90. Timatal Ssf I 268.
« Sagabibl. III 474. Timatal Ssl I 490.
220 DEN OLDNOBDISKE LITCRATUR8 HISTORIK.
ler kon én side; Tyskernes skrifter ere nærmest kun brud-
stykker om dette og hint« Da forfatterne ere ubekendte,
går den i almindelighed ud på, at fere i det mindste alle
de vigtigere tilbage til Are Frode, Sæmund Frode, Styrmer
Frode. Men således som vi nu have dem, kunne de i al-
mindelighed ikke være forfattede af dem. Hvad kritikken
hidtil har kannet udrette er kun at adskille de ældre fra
de yngre, dem imellem 1100-1200, imellem 1200-1300 og
efter 1300. Disse sagaers historiske udbytte er heller jkke^
altid betydeligt ; det meste af de historiske fakta kendes alle-
rede andensteds fra, og en stor del af det, som de meddele
af ubekendt stof, er af ringe vigtighedj; denne mængde af
smålige omstændigheder, denne sammendyngning af miænds
og steders navne, der kunne være verden ligegyldige om-
kring begivenheder, der i sig ere ubetydelige^ og den uen-
delige ensformige stil uden afvexling og periodebygning, gor
læsningen af mange, især af de mindre sagaer, trættende og
ufrugtbar. Det meste, der kan give dem historisk interesse
er bevaringen af enkelte oldtidslræk, levninger, der oplyse
landets forfatning og sæder. Men i nogle ere disse ægte
levninger atter blevne belemrede med urimelige overdrivelser
og eventyr. De kunne derfor kun få en ren historisk inter-
esse, når alt det unyttige, uvigtige, og tildels forvanskede
stof fejes ud, så at den historiske kærne ene bliver tilbage.
Stoffet vil da svinde betydeligt ind. Sproglig interesse have
de naturligvis som alt hvad der er nedlagt i sproget. Men
deres slorste interesse er den æsthetiske, hvilket dog kun
gælder om de storre, som Vatnsdæla , Laxdæla og fremfor
alle Njåla. Så skarp en karakterskildring, så levende og
dog i alle sine omgivelser historisk tro skildringer, som
disse, findes der ikke mange af i nogen literatur. Det er
fuldendte historiske romaner. Hele deres anlæg viser, at de
forst have været fortalte i mindre stykker, og at de enkelte
dele senere ved kunst ere forbundne til et afrundet helt.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 221
Gunnlaugssaga begynder med en drom, og hele sagaen er
en udvikling af denne droms opfyldelse. Laxdæla ordner
sig ligeledes efter Gudruns dromme. Hallgerdes lyveojne i
begyndelsen af Njala forudsiger os allerede den handling,
hvorved hun fremkalder Gunnars dad. Slige ting vise os
en kunstner, en kunst, om man vil, der var natur for sagn -
manden. Laxdæla lægger an på sentimentalitet. Egilssaga
går til grændsen af sandheden for at hæve sin helt som
viking og skald; der er meget pral i den. Herved adskille
disse historiske skildringer sig væsentlig fra den kritiske
historie. De blive til overlagte livsbilleder. Man vil i dem
flikke blot erfare en tildragelse, men man vil erkende den
i dens sammenhæng med livet"; Jkke blot vide , at det
og det er sket, men man vil i sit gemyt have et billede af
hele tiden, sammensat af dens enkelte træk; ikke blot kende
mandens navn og årstallene i hans liv, man vil have hele
manden selv, hans åsyn, hans udseende, hans bevægelser og
alt hvad der igennem det ydre kan vise hvad der har levet
i hans sjæl. Ligesom helteskaren i hine gamle digte bevæ-
ger sig for vore ojne, og vi med dem drage ind i kampen,
og stå midt i deres forsamlinger, deres rådslagninger, og
se deres kvinder i deres blyhed eller hoffærdighed, kort se
menneskeheden i dens glæde og sorg'', således har netop
det samme gentaget sig i denne sagaart, ^^imedens den torre
historie kun viser hen på de ede steder, hvor hine mænd
og kvinder vandrede, eller graver f. ex. et sværd op, hvor-
på man kan læse et årstal''. Deslige skildringer kunne med
rett e kaldes hvad Gothe kalder sit levnet, sandhed og digt-
njng, thi de besidde alle ypperlige egenskaber af den hi-
storiske roman, uden vilkårlig at være opdigtet. Denne
indre fuldkommenhed hos de gode, de bedste islandske sa-
gaer, sagde Hauch, vil nok blive påskonnet, nu eller med
tiden; den tid vil komme, sagde han, at hine fortællinger,
der fedtes imellem Islands jokler/ skulle gentages imellem
222 DEN OLDNORDISKE LiTBRATURt HISTORIE.
Alperne, og deres individuelle skunheder nydes af alle civili-
serede nationer.^
Lev.'^etsbeskriyelser yedkomm ewde Island:
Gejstlige :
Hiingrvaka (Arna-Magn. udg. 1778 8, og i BS I 58-
86 ved Gudbrand Vigfusson), Hungervækkeren, indeholder
de fem ferste skalboltske biskoppers levnet. Forfatteren si-
ger, at han bar sammensat sin bog, for at det ikke skulde
glemmes hvad han havde hart af Gissur Hallson (lovsige-
mand 1181-1200, i* 1206) og nogle andre kyndige mænd.
og at en af hensigterne med hans arbejde var at opmuntre
unge mennesker til at lægge sig efter modersmålet, det
norske sprog og hvad deri er skrevet, love eller sagaer eller
anden historisk kundskab. Den ender med biskop Klængs
ded 1178. Det hedder, at biskop Thorlak var landets
helgen. Han blev kanoniseret 1198. To år efter blev Jon
Ogmundson kanoniseret. ^Kså må Hungervaka være skre-
vet efter 1198. Forfatteren var gejstlig. Sproget er rent
og har endog forældede udtryk.^
I^åltr af porvaldi vi()for]a (i den Arna-Magn. udgave af
Iliingrvaka og i BS I 35-40). Thorvald Kodranson fra
SkageQord på Nordlandet. Ophold hos Svend Tveskæg. Drog
med Biskop Frederik til Island. Drog til Jerusalem og dede
i el kloster i Garderige. Gunnlaug munk (f 1219) havde
heri fortællingen om de to bersærker (kap. t3 i BS) af Glum
Thorgilsson , der atter havde bart den af en anden navn*
1 Jrr Wilhelm Grimm, Ueber die Entstehung der altdeutschen
poesie und ihr verhSltniss zu der nordischen, i Daubs und Creut-
zers studien 1808 IV. — Hauch, Indledning til forelæsninger over
Njalssaga og flere med den beslægtede sagaer, i hans Arhandlinger
og æstheliske betragtninger, 1855. — Konrad Maurers bemærkninger
i Islandische volkssagen.
^ Sagabibl. I 186. Fortalen til den Årna-Magn. udgave og
fortalen til BS I.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 223
given mand. Stilen reber en munk, og fortællingen om de
udenlandske begivenheder er mindre tilforladelig end om de
islandske.^
._S?ga lojjajfs^?^^^^ (<^en ældste i BS I 87-124).«
Pals saga biskups (i den Arna-Magn. udgave af Hungr-
vaka og i BS I 127-48).3
J6ns saga helga af Gunnlaug Munkj, oprindelig skreven
på Latin (trykt i BS I 215-260).*
Arnå saga biskups (udgiven to gange af det isl. lite-
rære selskab, ferst tilligemed Slurlungasaga 1820, og senere
i BS I 679-786), f. 1237, f > Bergen 1298. Biskop i Skal-
holt 1269-98. Under forbindelsen med Norge.^
Laurentius saga biskups (irykt i BS I 789-877), f. 1267
t 1330. Biskop i Holum 1324. Hans ophold i Norge.
Den sidste af islandske slægt- eller biskoppesagaer.^
Disse levnelsbeskrivelser ere også vigtige, de ældre til
al oplyse Islands tilstand, de yngre til at oplyse forbindel-
sen med Norge. Adskillige legender findeø i_^D*. sopa i
Kristnisaga .
Islands genealogier og annaler , som historiske hjælpen-
midler og til at oplyse sagaerne.
Genealogierne stige op til verdens skabelse. De så-
1 Sagabibi. I 319. Fortalen ti! BS I.
« Sagabibi. I 334. Fortalen til BS I. Udtog i Finni Joh,
Hist. eccl. Isl.
» I fortalen til BS I ferer udgiveren bevis for at alle tre sagaer :
Hungrvaka, Pålssaga og Thorlaksaga ere af en og samme forfatter,
en præst i Skalholt, hvis navn er ubekendt, der levede i slutningen
af 12te og beg. af 13de årh,
4 Sagabibi. I 321. Fortalen til BS I.
5 Sagabibi. I 326. Fortalen til BS I.
« Sagabibi. I 330. I fortalen til BS I fører udgiveren bevis for
at denne saga er skreven af præsten Einar Haflidason fedt 1307
t 1393.
224 OB.f OLDNOROISKB L1TBRATUR8 U18T0RIB.
kaldte Léngfedgatal eller de ældste kongerækker, fra hvilke
slægter på Island atter udledte deres herkomst. Slægtlede-
nes opbevaring var en yndlingssag. Det såkaldte Långfedga-
tal (i Langebek, SrD I 1-6): Odins forfædre fra Noah;
Norges konger fra Odin til Harald Hårfager; de danske
konger fra Odin til Hardeknud. Det bar været benyttet af
Are Frode og Snorre Sturlason. — De islandske slægter i
Landnåma og i sagaerne f. ex. Njala. Denne kundskab
herte også til sagnmandens bestilling.
Annaler eller optegnelser over Islands lovsigemænd og
mærkelige begivenheder år for år, ikke blot om Island^ men
tildels over verdenshistorien, såvidt den var beken(U._ J^^
begynde fra verdens skabelse. Rimeligvis bave mænd som
Isleif, Are, Sæmund begyndt deslige optegnelser, men de
egenlige annaler ere langt senere samlede og nedskrevne,
forst efter at sagaskrivningen var ophert, omtrent fra 1300.
Annales vetustissimi (hos Langebek SrD II) til 1313. Annales
regii (bos Langebek SrD 111) til 1341. De kaldes også efter
stederne, hvor de bevaredes: Odde-annaler, Skalholt-annaler,
Flate-annaler. Samlet udgave, Izlenzkir annålar, den Arnå-
Magnæanske udgave 1847 4, med fortaler af E. G. WerlaufT
og Jon Sigurdson.
Om den ældsle tid eller til sagaalderens ende (1030)
findes der i annalerne kun få og korte efterretninger. Men derfra
og til Sturlungealderen blive efterretningerne omstændeligere,
og efter dens opher blive annalerne til en vigtig kilde. Fra
det fjortende århundrede vides ikke stort andet end hvad
der står i dem; de må da træde i sagaernes sted. Sagaen
var nu forvandlet til krenikc.^
Gronland og Vinland. Gunnbjorn fra Isefjord fandt
Gunnbjornskær på estsiden af Gronland, Erik den Rede
fandt Gronland. Fra Gronland gjordes rejser til Vinland.
Are Mårson blev dreven til Hvitramannaland. De fleste
1 Fonalen til udgaven. Timatal Ssl I 194.
DEN OLDJXORDISKE LITERATURS HISTORIE. 225
fortællinger derom tillægges Are Frode, som igen havde dem
fra sin farbroder Thorkel Gellerson.
Eiriks J[åttr hins^rauda (optagen i Ilkr I, hvortil den ikke
hører; trykt i Ånt. Arner., GhM I og Flateyjarbok I). Erik den
Rede fra Jæderen i Norge drog med sin fader til Island. Efter en
trætte blev han forvist, og drog ud for at finde Gunnbjornsskær.
Han opdagede Grenland (Vester-Gronland) og kaldte landet
Gronland. Han vendte tilbage til Island, og for så tilligemed
mange andre over for at bebygge det y femten år for kri-
stendommen blev lovtagen på Island (985). Eriks son Leif
den Lykkelige (hinn heppni) blev af kong Olaf Tryggvason
sendt for at kristne Gronland, og fandt Hclluland, Markland
og Vinland. Fortællinger om de farste opdagere, deriblandt
Thorfinn Karlsefne, som de nojagtigste fortællinger herom
tillægges. Slægterne feres i slutningen ned til Bjorn Gilsson,
der blev biskop i liolum 1147 og til Brand Sæmundson,
der blev biskop i Holum 1163. Den er sammensat af
brudstykker, der sent ere samlede.
j^orfmns saga karisefnis (udg. i Ant. Arner, og GhM I).
Begyndelsen om Erik den Redes opdagelse af Gronland er efter
Landnåma. Beskrivelsen over valaen Thorbjorg er mærkelig.
Thorfinn Karlsefnes rejse til Vinland og begivenheder der.
Tildels fabelagtig som sagnet om Enfodingeland. Slægterne
feres ned til Hauk lagmand (f 1334.) Brudstykkerne, hvoraf
den er samlet, ere vel ældre, men det er ikke rimeligt med
Finn Magnusen at lade denne i sig selv mådelige saga være
oprunden af gamle digte.^
Nogle mindre fortællinger (i GhM II): Grænlendinga
{)åttr. Einar Sokkeson drager til Norge for at skaflfe Gron-
land en biskop. Sigurd Jorsalefarer sendte en klerk Arnald
derover, der blev Grenlands ferste biskop. Fra det 13de årh.^
^ Sagabibl. I 291, hvor den kaldes saga om Erik den Rede og
ThorGnn Karlsefne (GhM I 285).
« SagabibU I 288.
1861 Vb
226 l)BM OLOnOROlSKE L1TERATUR8 HISTORIB.
Audunar |)at(r vestfirdska (udg. af B. Thorlacius, Program
1818 fol.; i P. A.Munchs og C. R. Ungers Oldnorske læse-
bog. FmS VI). Islænderen Audun kabcr i Island en hvid-
bjSrn, som han forærer S?end Estridsen. En anekd ote.^
Færoerne:
Færeyfngasaga (udgiven af C. C. Rafn 1832, 8^). Thrond fra
Færoerne på markedet ved Halore i Danmark. Han bemægtiger
sig herredommet over Færoerne, og sender sin fældede fæt-
ters tvende sonncr til Nurge. Den ene af dem, Sigmund
Brestcrson, vinder anseelse bos Håkon Jarl ved sine bedrif-
ter. Håkon Jarl og Sigmund ved Thorgerdc Horgabruds
billede. Sigmund sejler til Færoerne, og tvinger Thrond til
at afstå oerne, den ene halvdel til Sigmund , den anden til
Håkon Jarl. Sigmund var jarl over Færoerne, men deltog
i Jomsvikingeslaget. Jomsvikingasaga kender ham ikke. Olaf
Tryggvason får ham til at lade sig kristne og at indfore
kristendommen på ocrne. Thrond forfægter hedenskabet og
overrumpler Sigmund, der svommer ben til en naboo, hvor
han dræbes af en bonde (1002). P. E. Muller bemærker,
at sagaen vel ingen vers har, men derimod alle andre ind-
vortes præg på ægthed. Sigmunds minde lever endnu på
almuens læber (Debes). Der haves også et Siginundarkvædi ;
men der ere flere uoverensstemmelser imellem det og sagaen.
Debes og Hammershaimb have oplyst, at sagaen bar blandet
de to eer, store Dimun og Skuve; Ossurs drab er henlagt
til et urigtigt sted. Hvad sagaen fortæller om Skuve, at
den er ubestigelig undtagen på ét sted, passer kun på Di-
mun, til hvilken o Sigmundarkvædi også hensætter hand-
lingen. Snorre Sturlason omtaler slet ikke Sigmund, men
begynder forst begivenhederne på Færoerne, der hvor Sig-
munds historie ender, med Thrond og Olaf den Hellige (kap.
1 Sagabibl. I 345. Om disse grOnlandske sagaer: GhM; C. C.
Rafn, Antiquitaies Americanæ. Tfmatal Ssl 367.
* med dansk og færeisk oversættelse. — 1833 udgiven på ny
af C* C. Rafn og G, C. F. Mohnike med tysk oversættelse*
DEN OLDNORDISKE LITfiRATURS HISTORIE. 227
136 i Olafs s. helga). At Snorre skulde, som P. E. Mul-
ler mener, have benyltel denne Færeyfngasaga , der skal
have udgjort et sammenhængende helt, Thronds hele liv,
skont den i Fiatebogen er skilt ad i flere |)ættir, og at den
var en af Snorres skriftlige kilder, er ikke rimeligt. At den er
skreven i del tolvte århundrede, hvilket C. C. Rafn også antager,
omtrent 1100, senest 1150, er altså ikke antageligt. Snorre
kan gærne have kendt indholdet, men så har han med sin
rette historiske takt forbigået Sigmund som en poetisk folke-
helt. Det er også det poetiske i sagaen , der gor den ' så
tiltrækkende. Den Færeyingasaga , som vi nu have i Rafns
udgave^ er en sammensætning af flere stykker i Fiatebogen
^Itså fra en langt senere tid) og et stykke af Olaf Tryggva-
sons saga ^ forenede til et helt. Der har neppe været
nogen sådan sammenhængende Færeyingasaga, og Snorre kan
da heller ikke have benyttet den.^
Orkneer ne.
_PrknejSn^asaga (udg. 1780 4to af Jon Jonson på Snhms
bekostning med latinsk oversættelse). Orkneernes historie fra
Harald Hårfagers tid til 1206. Snorre Sturlason citeres
deri (udg. side 116). Den kan ikke være skreven for
1250. Heller ikke længe efter, da den indeholder en
god historisk fortælling, grundet tildels på samtidige
skaldesange. Der har været flere mindre sagaer om jarl-
erne, som her ere forbundne. Om den ældste tid har
man haft en Jarlasaga, som udgor begyndelsen af ud-
gaven med overskrift Fra Jorlum« Denne begyndelse stem-
^ Sagabibl, I 183. Fortalen til C. C. Rafns udgave, hvori også
indholdet af Sigmundarkvædi. — llararaershaimb i Oidskriri-Selskabets
Antikvarisk tidsskrift 1846-1848, s. 261. Sigmundarkvædi er et
udsmykket folkedigt: Kristendommen indføres vedThamber (Thang-
brand) o. s« v. Sigmunds deltagelse i Jomsvikingeslaget er i ud-
gaven tagen af Olaf Tryggvasons saga. I Fiatebogen derimod feres
beretningen tilbage til Are Frode (se udgaven s. 272).
230 DBN OLDKORDISEB L1TBRATUR8 HISTORIE.
Helliges mirakler. Den kan ikke være skre?en for 1152,
beller ikke længe efler, omtrent 1160-1180, altså for Snorre.
Fortællingerne om Olafs jærtegn grunde sig tildels på ældre
skriftlige optegnelser, den historiske del derimod på mand-
lige beretninger. Stilen i dem er forskellig. Den bistoriske
del yiscr bverken o?erblik eller bislorisk forskning. Mest
fjerner den sig fra Snorrcs fremstilling. At sagaen er ud-
arbejdet og skreven i Norge skonnes af udtrykkene bérlenzkr
(kap. 77) og bér i landinu (kap. 78), bvor der på begge
steder tales om Norge; bvilket dog ikke udelukker mulig-
beden af al enkelte sagn kunne være optegnede efter en Is-
lænders mundlige beretning. Håndskriftet er skrevet i Norge,
i det trettende århundrede, men det er genpart af et ældre
båndskrift, hvilket er klart deraf, at skriveren på enkelte
steder har misforstået sin original og oplast dens forkort-
ninger fejlagtigt. Således udgiverne. Herimod bemærker Jon
Thorkelson (Um Fagrskinnu ok Olafs soguhelga i Ssl 1 137-84),
at når man sammenligner det tilsvarende sted i Hkr (Olafs
s. helga, kap. 253 om Svend Alfivesons love. Hkr H 385)
så slår der, istcden for bérlenzkr, t)arlenzkr^ og udtrykket
bérlenzkr beviser derfor ikke andet, end at afskriveren, der
skrev i Norge, istcden for {jarlenzkr, som stod i hans origi-
nal, salte bérlenzkr, og ligeså istedenfor {)ar i landinu satte
hér i landinu. Det var en meget simpel og for ham natur-
lig forandring. Og kun på to steder forekomme disse ud-
tryk. De gå ikke igennem det hele skrift. Stykket om jær-
tegnene sammenligner han med Arna-Magn. 619 4. Begge
ost af samme original. Men i Olafs saga helga ere gamle
talemåder forandrede lil nyere, somme steder ere de gamle
udiryk sprungne over, somme steder bar ban ikke forstået
dem, men sat andre ord, der betyde noget ganske andet.
Og selv om han benyttede enkelte norske ordformer, kan
heller ikke det synes forunderligt. Da vi således ingen
original have for os, men en afskrift, tagen i Norge, kan
denne ikke være noget bevis imod, at originalen var skreven
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 231
på Island. Da vi nu have en forfaller lil Olaf den Flelliges
levnetj nemlig Styrmer^ uden nogen bog, og vi her have en
bog, en Olaf den Helliges saga, forskellig fra Snorres og
noget ældre, men uden forfaller, så kunde man falde på at
hjælpe på dem begge, og al tillægge Slyrmer Frode den
historiske del, der udgor et eget værk (lil kap. 101) al
sige originalen dertil, som har ligget lil grund for afskriften.
Det er kun et indfald, men Slyrmer har virkelig forfattet en
lifssaga Olafs hins helga, nogle uddrag deraf Gndes i Fiate-
bogen, trykte i FmS V, Nogle af disse uddrag nærme sig
til denne kortere Olafssaga; men de vise dog kun, at de til-
dels have benyttet samme kilde.^
Olaf s saga hins he lga, den slorre eller historis ke (udg.
i FmS IV- V, men efler senere håndskrifter, og i Olafs saga
ens helga, af P. A. Munch og G. R. Unger, Ghrisliania 1853).
Yngre end den foregående, som forfatteren endog tildels har
benyttet. Den antages for et uddrag af Snorre Sturlasons
saga om Olaf den Hellige, hvormed den i det væsenlige
stemmer overens. Eller om delle er en af afskrifterne af
Snorres eget værk, og den Olafssaga der findes i Heims-
kringla er en udvidelse deraf, forsynet med Snorres fortale?*
Rækk er af noi^ke kongesagaer:
Agrip af Noregs konungasogum (udgivet af P. A. Munch i
Samlinger til det norske folks sprog og historie II og i FmS
X). P. E Muller har ikke kendt det. Fra Halfdan Svarle til
Sigurd Jorsalefarer. Det er yngre end Theodoriks skrift.
Erkebiskop Eyslein omtales og hans flytning af Mariekirken.
Det henferes til begyndelsen af det trettende århundrede.
Det antages at være samlet og skrevet i Norge, hvilket
sluttes af sproget. Det eneste håndskrift, der er til, har til-
hert Islændere og er kommet hertil fra Island. Jon Thorkel-
^ Fortalen til udgaven og P. A. Munchs fortale til Olafs saga ens
helga. Christiania 1853, s. IV, XIV. Jdn forkelsson, Um Fagr-
skinnu og Olafs sogu helga Ssl I 137-84.
« P, A. Munchs fortræCrellge fortale til udgaven.
232 0B5r OLDROBDISIB LITBRATUB8 HI8T0BIB.
8on sigcr^ at den særegne retskrivning kan beviser, at hånd-
skriftet er meget gammelt, skrevet medens der herskede va-
klen. 1 meget lig ReykjaboUs måldagi (uafgjort). Sammen-
ligning med Snorre viser, at han ej har udskrevet det.^
Fagu rskinna, et båndskrift, således kaldt af Torfæas for
sit smukke bind og sin smukke skrift; eller Ællartal Noregs
konunga. (Udgivet af P.A. Munch og G. R. Unger, Christiania
1847). Fur Københavns ildebrand 1728 varder to membraner;
nu kun papirsafskrifter. Det interessante norske fund af et
roembranblad af den i et gammelt fogedregnskab. Fra
Halfdan Svarte til Erling Skakke og Magnus Erlingson. Ud-
giverne antage, at den er skreven i Norge, da den omtaler
Island som et fra nedskriverens hjem forskelligt land: l)ar,
det er på Island; t)angat, det er til Island, ikke hfngat o.
s. V., og af skrift og sprog skonnes, at de oprindelige
membraner vare skrevne i Norge og af Nordmænd. Derimod
siger Jon Thorkelson at udtrykkene |)al land og ()angat om
Island ikke have så meget at betyde som det synes. At
den beråber sig på navngivne Islændere. Håndskriftet er
efter Håkon Håkonsons ded eller 1263, og for er Fagur-
skinna ikke samlet. Forfatteren har benyttet Snorre eller
samme kilder som han. Den norske afskriver, hvis det var
en norsk, har læst flere navne galt. Den bruger de is-
landske (ikke de gamle hedenske) navne på ugedagene^
hvilke ikke brugtes i Norge. Eiriksmål , som Snorre ikke
kender, findes her; og overhovedet fjerner ingen af bear-
bejdelserne af kongesagaerne sig mere fra Snorres Heims-
kringla, end denne. Det er ikke Snorres kilde,^
^ Fortalerne af P. A. Munch og sammenligning med den min-
dre Olafs saga Helga i fortalen tit Olafs saga ens helga, den stdrre,
s, XI og med Theodorik» J(5n forkelsson, Um Fagrskinnu og Olafs
sdgu helga Ssl I.
^ Fortalen til udgaven. P. A, Munchs fortale til Olafssaga ens
helga, den storre, s. XIX. J(5n |>orkeIsson, Um Fagrskinnu og
Olafs sdgu helga Ssl I*
DEN OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE. 233
Håndskriftet Morkinskinna (den r&dne skindbog) kaldet
så af Torfæus (i det kgl. bibl. gamle kgl. saml. nr 1009
fol. Afskrift Arna-Magn. nr 315 4). Fra Magnus den
Gode til Sigurd Haraldsons ded. Med mange mindre for-
læliinger. I Magnus den Gode og Harald Hårdrådes historie
stemmer den med Fiatebogen ; i de følgende kongers historie
nogenlunde med Snorre, men med afvigelser og tillæg.^
Håndskrifte t Hrokkinskinn a (den runkne skindbog) så-
ledes kaldet af Torfæus (i det kgl. bibl. gamle kongl. sam-
ling nr lOlO fol. Dermed beslægtet Arna-Magn. nr 66 fol.^).
Det begynder noget senere end det forrige, efter at Magnus
den Gode var kommen på thronen, og går så langt som
Heimskringla. Til enden af Harald Hårdrådes regering
stemmer det nogenlunde med Fiatebogen. Nu og da felger
det Heimskringla ordret« Med tillagte mindre fortællinger.
Et sted antydes tiden efter Snorrcs dod. Ikke ældre end
det fjortende århundrede. Rask anser den for yngre end
Flatebogen.^
_ .?]a!^li3>'^^ (udgiven i Christiania 1860 ff.), Flato-
bogen. Den har fået sit navn af een Flatey i Bredefjord,
hvor biskop Rlæng af Skalholt stiftede et kloster 1172, der
blev forflyttet til Helgafell 1184. På denne o boede en
bonde Jon Torfeson, der ejede håndskriftet, men på ingen
måde vilde overlade det til biskoppen i Skalholt, Brynjulf
Sveinson, der indsamlede håndskrifter til kong Frederik den
Tredie, forend biskoppen selv drog hen til ham og fik det
til foræring, hvorimod biskoppen gav bonden skattefrihed
for en lille landejendom. Således kom bogen til det kgl.
bibliothek, hvor den endnu findes (i gamle kongelige sam-
ling nr 1005-1006 fol.). Den giver selv oplysning om,
når den er skreven og af hvem, nemlig af Jon Præst Thord-
son og Magnus Præst Thorhallson, og blev begyndt 1387,
1 Sagabibl. III 449. Fortalen til FmS VI.
» efter den er trykt FmS VI.
• Sagabibl. UI 452. Fortalen til FmS VI.
234 DBIf OLDIfOBDISKS L1TERATUB8 HISTORIE.
cndl 1395, Efter he?dingen Jon Håkonson på Videdafstungas
foranstaltning. Det er en uordenlig og ukritisk gamling af
alt hvad samlerne kunde li af storre ^g mindre sag aer og
|)ættir om Norge. Deriblandt også til den ældre tid: {)åttr
llélfdanar svarta, upphaf rikis Haralds bérfagra, |iåttr Hauks
liåbr^kar, |)åttr af Olafi Geirstadaålfi. Noget i den stem-
mer ordret med Snorre. ^
S.'HORRE Sturlasons HfiiMSKRfMCLA eller KriDgla heims-
ins eller Noregs kondnga sofur.^
^ Sagabibl. III 437. Finni Johannæi Hist. eccl. Isl. III 639. For-
talen til Olafs saga hins helga, den mindre, s. VI. Fortalen til FmS
X. — Jon Sigardson har i fortalen til Islandske Annaler forst gjort
opmærksom pA at den er skreven på Yidedalstanga, men er senere
kommen til Flate.
s udgiven af Peringsk(>ld, Stockholm 1697 fol. —Af SchSning og
Skule Thorlaclus, Hafnlæ 1777-1783, fol. I-III, med latinsk og
dansk oversættelse, den danske af Jon Olafson. Aftryk efter denne
udgave Holmiæ 1816-1829, 8. Den islandske udgave, Leirårg5rdnm
1804, 8, kun 1 b. i 2 hefter. Danske oversættelser af Jon Morten-
sen 1594, 8; af Peder Clausen 1633, 4, 1757, 4; af Grundtvig
1818-1822,4. Norske: afAall, Christiania 1838-1839; af P.A. Munch,
Christiania 1858 ff. — Særskilt, Yngiingasaga af C. SSve. Svenske
af Richeri? Stockholm 1816-1829, 8 (efter det stockholmske aftryk)
Tyske: af Wachier, Leipzig 1835-1836,8; af Mohnike, Slralsund
(1835-1837. 1 b. Engelsk af Laing, London 1844, 8. Til under-
segelsen om hvad der er Snorres ægte værk er det også vigtigt at
bemærke de vigtigste håndskrifter: Jdfraskinna (kongernes skindbog),
således kaldet af Torfæus: membran, der brændte i Eebenhavns
ildebrand 1728, afskrift af Torfæi håndskriver, Asgeir Jonson
(Arna-Magn. nr 38fol.). — Frissbdk, Codex Frisianus, tilhørte Otto
Fris: membran fra begyndelsen af det fjortende århundrede, deri
mangler Olafs saga helga, men den indeholder resten af Heimskrfngla
og Håkonar saga Håkonarsonar. Om Codex Fris. at se fortalen til
FmS IX, XIII-XV. K. Gislason, Um frumparta, p. III-VIII ~
Kringia, af Arne Magnusson kaldet Codex academicus primus: mem-
bran, brændte også i Eebenhavns ildebrand, afskrift af Asgeir
DEN OLDNORDISKE LITERATUR8 HISTORIE. 235
DEN ISLANDSKE HISTORIESKRIVNINGS BLOMSTRINGSTID.
SNORRES FORFATTERVIRKSOMHED.
P. E. Miiller opstiller her en sætning, som Finn
Magnusen og andre have hyldet, hvis pålidelighed vi derfor
nu må overveje. De sætte historieskrivni ngens LlomstreBde
tid for Sno rre. ^JMange'', siger Muller, ^^måske de fleste
sagaer, både om tildragelserne i Island selv og om begiven-
hederne i de nordiske riger, ere blevne nedskrevne i det
seneste i lebet af det tolvte århundrede", 1100-1200. Be-
viserne derfor ere af meget forskellig art: Sammenligningen
imellem sagaerne om /islandske begivenheder viser en så
mærkelig forskel i sproget, periodebygningen og den hele
fortællings ånd, at der må have gået en lang række af år
imellem deres affattelse. — Men derved, at noget varer en
lang tid, bestemmes jo hverken når det begyndte eller når
det herte op. — Flatobogen indeholder afskrifter af en stor
mængde sagaer, de yngste 1395; de ældste, som Sigmund
Brestersons saga, må da være over et århundrede ældre.
— Men derved bliver den ikke ældre end 1200. — Af Snorres
værk. Der måtte meget være forarbejdet, forend et sådant
værk kunde skrives. Snorre havde skriftlige sagaer for sig:
Skjoldungasaga, Orkneyingasaga, Erik Oddsons skrift, og alle
de andre med. — Her gores alle de andre til Snorres kilder,
altså vare de ældre; men det var just det, der skulde be-
vises. Hvad der formodenlig har givet anledning til hele
denne anskuelse, og hvorpå Finn Magnusen også beråber
sig, er endelig et sled i Sturlungasaga 1 106-7, anfart hos
Jonson (Arna-Magn. nr 35 og 36 fol.). Efter den er texten trykt i den
kebenhavDske Hkrl-II. — Eyrspennill, hvorefter Hkrlll eraflrykt, i
Arna-Magn. 47 fol. — En gammel afskrift, formodenlig efter en Mem-
bran, afskreven af Magnus Einarson (Arna-Magn. nr 70 4). —
Codex Wormianus, på papir, skreven i Sænikedal i Norge 1567
(Arna-Magn. nr 37 fol.}. — Om disse håndskrifter: fortalen til
Hkr I 8, XXIII. GhM II 237. Fortalen til Torfæi Hist. Norv.
236 DIN OLDlfORDISEB LITERATUR8 BI8TOBIB.
P. E. Muller: Margar 85gur ?erda bér samtfda, sem ek hefi
skipt \ |)æUi O.8.V. — Fiestar sSgur, er her hafa gjorzt å Is-
landi, ?6ru ritadar, édr Brandr biskup Sæmundarson andad-
isl; en |)ær 8ugur, er sidan hafa gjorzt, voru Hit ritadar,
ådr Slurla skåld pordarson sagdi fy rir (slendingasogur: De
fleste sagaer, som her have tildraget sig på Island, vare skrevne
fur biskop Brand Sæmundson dade (1201), men de sagaer,
som siden have tildraget sig, vare lidet skrevne for Sturla Skald
Thordson fortalte Islændingasagaer. P. E. Miillcr, Finn Magnu-
sen og Gudbrand Vigfusson (Ssf 1 190) antage, at det gælder
alle sagaer om Island. Stedet er klart og indeholder intet
almindeligt vidnesbyrd. Forfatteren gor alene rede for sit
værk, for Sturlnngasaga, han gdr rede for sine kilder, om
de sagaer, der ligge til grund for Sturlungasaga og vare
optagne i den. Der tales aldeles Ikke om andre islandske
slægtsagaer, hvoraf nogle gærne kunne være yngre og ere
det. Endnu mindre tales der om de norske kongesagaer,
så at deraf intet kan sluttes om, al nogle af dem vare ældre
end 1200, vare til for Snorre. Hin Mullers sætning, at
de fleste sagaer både om tildragelserne i Island selv og om
begivenhederne i de nordiske riger ere nedskrevne i det
seneste i lebet af det tolvte århundrede, er et postulat uden
bevis.*
1 I den ene af de to membraner af Sturlungasaga, fra hvilke alle
papirshåndskriricr stamme (4M 122 B) hedder det: Fiestar allar
sOgur, pær er gjtlrzt hdfdu å Islandi, å5r Brandr biskup Sæmundar-
son andaOist, vdru ritadar; en pær sOgur, er sf9an hafa gjorzt, v<5ru
Iflt ritadar, ådr Sturla skåld {>drdarson sagdi fyrir Islendingasogur.
Den anden membran (AM 122 A) har her en forvansket leit, og
har forrykket ordene v6ra ritadar og sat dem foran istedenfor
bag ordene: ådr Brandr biskup Sæmundarson andadist, hvorved
den logiske tr3d forstyrres, og den mening falder ned som fra
skyerne, at de fleste sagaer skulde være skrevne for år 1201, noget
som strider mod alle andre literær- historiske vidnesbyrd. 8k(Jnt
man blot kendte stedet efter deu (ot\atv?>k^d^ v^iu^ vwe do^ alle is-
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 237
Da Snorres Heimskringia er det mest fuldendte af den
gamle nordiske sagalileratur og det eneste, som kan udholde
nogen sammenligning med den klassiske historieskrivning,
bliver undersegelsen om dette skrifts oprindelse og sammen-
sætning en af de vigtigste i literaturens historie, og det så
meget mere, da en kritisk udgave endnu mangler, og vel
tildels derfor kritikken derover kommen på en afvej, som det
endelig er på tiden at forlade. Tidligere end P. £. Muller
yttrede Otto Sperling, ^^at Snorre ikke egenlig var forfatter
til Heimskringia, men snarere samler eller redakter af for-
skellige skrifter til de norske kongers historie.'' P. £*
Miiller har i Sagabibliotheket og i sine undersøgelser om
Snorres kilder^ underkastet dette værk en omstændelig be-
tragtning, men denne mands sædvanlige skarpsyn synes her
at have forladt ham. ^^Snorre Sturlason'', siger han, ^^herer
landske Torfauere fdr P. E. Miillers tid enige ora atTorstådet, som
om det blot angik Sturlungasaga og dens dele; man hjalp sig på
den måde at sige, at biskop Brand havde forfattet den ferste del af
Sturlungasaga og Sturla siden fortsat hans værk. (Bjorn på Skardså i
17de årh., biskop Finn Jonson o» m. a.) Derfor opstilles biskop
Brand altid som forfatter i ældre skrifter. Således som stedet nu
foreligger, er del jo ganske klart. Uheldigvis følger udgaven her
den membran, som har den forvanskede text; det samme gorc alle
papirshåndskrifter af Sturlungasaga i den Arna-Magn. samling og i
det store kongelige bibliolhek, og vistnok også Sturlungas håndskrifter
i Stockholm. Den eneste fuldstændige afskrift af den anden mem-
bran (AM 122 B) findes, så vidt vides, alene i the Advocale Library
i Edinburgh, skreven af den lærde præst Eyjolf Jonson (-|- 1745) og
kaldt Vallnabék. N. M. Petersens forklaring af dette sted bekræftes
altså fuldstændig af selve tcxten. P. E. Miillers hypothese, at sætte
den islandske historieskrivnings blomstringstid allerede i det 12te
firh., er alene grundet på delte sted i Sturlunga, står og falder
altså med det. Gudbrand Vigfusson.
» i videosk. selskabs hist. skr, o% \ ^Vft V^tck^ ^\iato.
238 i^BN OLD.-VOBDISEB LITBBAT0R8 HISTORIE.
til dc i literaturens årbøger af skæbneo begunstigede for-
fattere, bvis minde er ble?et forherliget, ikke alene for deres
rænkers eget rærd, men fordi frugterne af en hel tidsalders
stræben blev ved dem efterkommerne bevaret'' ^J alminde-
lighed forestiller man sig Snorre som den, der selv havde
samlet dc gamle skaldesange og andre historiske minder, og
ved at forbinde disse med Are Frodes, måske også Sæmnnd
Frodes første ufuldkomne forsøg, blev derved i stand til at
frembringe et værk, hvilket vi både i henseende til form og
indhold have grund til at beundre." £fter derpå at have
bemærket, at der vare flere kongesagaer for Snorre, og at
have sammenlignet hans værk med de andre, især de i
håndskriflcme endnu benliggende bearbejdelser, kommer P.
E. MQlier til følgende resultat: ^^Snorres fortjeneste kan ikke
bestå i, at ban mojsommeligen samlede materiaiierne, det
var allerede sket for hans tid; beller ikke i, at han krono-
logisk ordnede begivenhederne, det havde Are Frode gjort,
på hvis tidsbestemmelser Snorre beråbte sig; heller ikke i,
at han prngmatisk havde forbundet det historiske stof, eller
deraf givet ny anskuelser, eller fortalt det i et skunt fore-
drag. Han fortæller jo begivenhederne i det bele som de
for hans tid bleve fortalte, uden at indblande egne betragt-
ninger; hans stil er ikke forskellig fra hans samtidiges, og
han tager ligeså lidet som dem i betænkning, ordret at ud-
skrive andre." Sktint dette raåtle synes at berøve Snorre
næslen alt værd som historieskriver, vedbliver dog Muller:
^^\kke desto mindre ere Snorres fortjenester såre store.
Sammenligningen imellem hans værk og dets kilder lærer
os, hvorledes han med kritik, smag og fordomsfrihed har
øst af disse. Han anfører intet uden det, hvorfor han har
antagelig hjemmel; han forkaster hvad der ikke passede med
historiens værdighed, hvad der var altfor småligt, tilligemed
de fleste legender, hvoraf adskillige af afskriverne ere siden
blevne indskudte i hans værk. Derimod forbigår han ej de
karaklerisiiske træk, og bar lto\\^ b^N;i\^\. ^^\v %^mU sa^as
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 239
livlige fremstilling. Uden tvivl har Snorres måde at be-
handle historien på været denne: Han tog de allerede
skrevne sagaer for sig, udstreg hvad der mishagede, gjorde
udlog af hvad der var for vidtlefligt, lilfojede en enkelt
berigtigelse, og hist og her nogle flere strofer af de gamle
skalde. Det således gennemgåede håndskrift overgav han til
sine afskrivere, llar han da end ikke derved synderligen
foreget det historiske stof, så har han dog påtrykt det for-
hånden værende smagens og kritikkens præg, og derved
overantvordet det til efterkommerne som en uforgængelig
skat/' Finn Magnusen tiltrådte aldeles Mullers mening.^
Der ligger åbenbar en modsigelse deri. Når Snorre
på denne måde samlede sit værk, så var hans fortjeneste^
hans smag og kritik ikke så stor. Således kunde man sige,
at det er ikke værdt at frembringe noget godt, noget ypper-
ligt; en utaknemlig efterslægt vil, isteden for at nyde det,
skære det i stykker. Den kommer og ser igennem sine afslidte
briller i det med kunst fuldendte broderi ikke andet end en
sammenflikning af klude, i det fineste kobberstik ikke andet
end en række af prikker, i det ideale maleri ikke andet end en
samling af klatter, som maleren har taget op, den ene af
én farvepotte, den anden af en anden. Det er til at harmes
over. Og igennem det fuldendte historiske værk, der er sam-
let med omhu og udfort med klogt, ikke andet end en
sammenhobning, som forfatteren dannede ved at udslette hist,
indstrege her og så lade sin skriver skrive det af.
Imod denne betragtningsmåde af Snorres værk, har jeg
allerede for omtrent en snes år siden (1840) yttret mig;
og Nordmændene (Keyser, Munch, Unger) have ydermere
mere og mere afviget fra Mullers.
^^Snorre, sige de, er ingen slet og ret ordner og ned-
skriver af det i mundlig overlevering eller ældre optegnelser
» Sagabibi. III 398. GhM. Om Sperling E. C. Werlauffs hc-
mærkniog i Nord. (idsskr. for oldk.lU i^V.
240 DER 0LDM0RD18EB L1TBRATUR8 HI8T0I1B.
bevarede historiske stof; han er, hyad netop jævnferelsen
med de evrigc behandlinger af Norges kongesagaer over-
bevise os om, en kritisk bearbejder af sit æmne, ihvorvel
hans kritik ikke fremtræder for læseren i udtalte lærde over-
vejelser, men blot i omordningen af det hele, i måden hvor-
på han knytter begivenhederne til hinanden, i valget af hvad
der optages og hvad der udelades, i foretrækkea af den ene
form, hvori samme saga fremstiller sig, for den anden.'^
Eller med andre ord: Snorre har gjort det som en god
historiker bur gore.
Man vil bcdomme Snorre ved at sammenligne ham med
hans kilder. Det er et fortræfiTeligt foretagende. Men ken-
der man disse kilder? Uden det kan jo sammenligningen
ikke finde sted. Man har en del navne .på sagaer, som
man ikke kender, og man har en del håndskrifter om Nor-
ges historie, nogle ældre, nogle yngre, kun få gamle; af
dem alle skal Snorre have ost. Men hvor ligger beviset
derfor? Snorrc har haft kilder, som man ikke kender, og
man antager, at kilder, som man kender og endnu har,
have været hans, i samme form, som vi nu have dem. Det
er en hovcdvildfarclse. Var det ikke langt naturligere at
sporge: 1, have vi Snorre selv, hans eget værk, uden for-
andringer og uden tilsætninger? og, når vi antage, at vi så
omtrent have det, 2, hvilke kilder angiver han selv som sine
kilder? og hvorvidt kende vi dem? kunne vi kende dem?
P. E. Muller anfører Snorres kilder. Der er forst en
række af skrevne sagaer: Ynglingesaga, Halfdan Svartes
saga, saga om Sigurd Hjort, Harald Hårfagers riges ophav,
Harald Hårfagers saga, Håkon Adelstens saga, Jomsvikinge
saga, Olaf Tryggvasons saga af Gunnlaiig Munk, samme af
Odd Munk, adskillige bearbejdelser af Olaf den Helliges
saga, en saga om jarlerne på Orkneerne, Færeingernes saga,
Håkon Ivarsons saga. Hertil kommer historiske skrifter,
der omfatte flere kongers bedrifter: en Ronungebogen, kon-
DEN OLDNOHDISKE LITERATURS HISTORIE. 241
lingabék, måske den samme som Æfi Noregs konringa^;
Are Frodes skrifter om de norske konger, Sæmund Frodes
skrift af samme indhold, Erik Oddsons Hryggjarstykke,
Endelig kongesagaerne i Fagurskinna fra Halfdan Svarte til
kong Sverre; i Morkinskinna fra Magnus den Gode til Sigurd
Haraldsons ded; i Hrokkinskinna fra Magnus den Gode til
Sverre. ^^Hvorledes'*, siger P. E. Muller, ^^Snorre har benyttet
disse sagaer, lærer oå sammenligningen imellem hans værk
og Jomsvikingesaga, Gunnlaugs og Odds værker, Orknaing-
ernes saga, samt de i håndskrift henliggende kongesagaer^'
(det er Fagurskinna, Morkinskinna og Hrokkinskinna). Et
andet sled anferes som en af Snorres kilder, en saga om
Knud den Gamle (den Store); det er den som Snorre selv
foran har skrevet.^ Der tages ikke hensyn til, hvilke sagaer
der ere ældre, hvilke der ere yngre end Snorre. Heri
ligger netop vanskeligheden, og det var bestemmelsen deraf,
hvorpå kritikken skulde gå ud. Som Snorres kilder anføres
sagaer, som vi kun kende i en senere form. Med Snorre
sammenlignes Jomsvikingasaga , men den vi have er yngre.
Snorre har haft Jarlasogur om Orkneerne. Måske, men så sam-
menlignes han med vor Orknaernes saga, der er senere og
selv anfører Snorre. Når det samme lindes i Morkinskinna
og Hrokkinskinna, så skal Snorre have skrevet dem ud, men
der skulde jo først bevises, at de ere ældre end hans tid
og kunde være hans kilder. Gunnlaug Mutiks Olafs saga
^ Kongebogen, konunga bdk, det er selve Snorres Heimskringla
(se hSndskrifterne), så Snorres skrift antages også her som kilde '
til sig selv.
« P. E. Miiller om kilderne til Snorre s, 260. Stedet findes i Magnus-
ar saga gdda kap. 23: fiong Knad lod dræbe Ulf Jarl, svå sera
ritat er i s5ga Knuts konungs gamla. Snorre havde jo selv fortalt
det foran, og til stedet (Hkr HI 27) findes en variant: sera fyrr er
ritat o. s. fr., som i det mhidste gdr det sandsynligt, at Snorre
henviser til sig selv.
1861 16
242 DSR OLDNORDISKE L1TERATUR8 HISTORIE.
Tryggvasonar kende ?i kun af nogle anførelser i en stSrre
bearbejdelse, ikke desmindre gores hele denne bearbejdelse
til Gunnlaugs skrift, og bliver således en af Snorres kilder.
Overbovedet sammenlignes Snorre med næsten alt hvad der
er lil; og hvor der er overensstemmelse, er det ham, der
har taget af de andre, ikke de andre, der have udskrevet,
suppleret og formeret ham. Thi der gas altid ud fra det,
at den historiske sagaskrivning var fuldendt for Snorres tid
(og Finn Magnusen og Sveinbjorn Egilson stemme i med
i det). Rettere havde det været al sige, at Snorre var deres
kilde og ikke de hans. Ved beherig sammenligning vil man
uden tvivl komme lil et ganske andet resultat, nemlig delle:
At flere mænd fur Snorre have forsagt at behandle kortere
dele og længere afsnit af Norges historie, men uden -at
kunne frembringe nogen fuldstændig forlælling med historisk
kritik og i et dannet foredrag. Denne hæder tilkommer
Snorre og skal ikke bereves ham. Efter hans tid segle man
atler at samle hvad man kunde få, fra ham og fra andre;
og hvor et håndskrift åbenbar felger hans fortælling, om
end med tilsætninger og enkelte forandringer, kan man trygt
antage, al hans fortælling har ligget lil grund. Den gode
forfatter skriver ikke de slette samlere af, men disse skrabe
sammen fra alle kanler hvad de kunne tin de af gode for-
fallere og af slette, og det samlede bliver endog under deres
hænder forvansket. Den korte, fyndige, klare fremslillingji
det er mesteren ; den brede, snaksomme, konfuse, der sam-<
ler alt, uden at lægge vægt på noget, det er stymperen.^
Det er unægtelig et af de vigtigste og interessanteste
sporgsmål i den oldnordiske literatur, den måde, hvorpå
Heimskringla er opstået. Dets besvarelse er imidlerlid me-
get gådefuld. Når man vil vejlede sig til at besvare, be-
^ P. E. Muller, Om kilderne til Snorres Heimskringla og deres
troværdighed, i del kg), vidensk. selskabs historiske afhandlinger II
(også aftrykt i Hkr VI) s, 180.
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 243
tragter man i almindelighed Snorres egne ord i fortalen til
hans værk, og slutter deraf, at han ikke selv udarbejdede,
men lod nedskrive ved andre de sagaer det indeholder. Men
dette udtryk kan atter modtage flere forklaringer: Man kan
enten tænke sig, at Snorre slet ikke arbejdede selv, men
blot lod adspredte udarbejdelser og sagaer samlede ned-
skrive i én bog, elier at han ikke blot samlede disse, men
også ferst bearbejdede dem til et helt, og derpå lod dem
nedskrive ved andre. Med hensyn til hans kilders behand-
ling kan man endelig antage, at han kun benyttede dem,
som han på hvert sted anfører, eller tillige en stor mængde
andre, af hvilke afskrifter cre komne til vor tid. Herved
bliver nu at overveje, om noget herom lader sig fast-
sætte efter gamle vidnesbyrd, dernæst, om noget lader
sig slutte af værkets egen beskaffenhed, og endelig, hvad der
lader sig slutte af dets sammenligning med andre lignende,
tildels udførligere sagaer.
Vidnesbyrdene ere, på fortalen nær, så godt som ingen.
Betragter man fortalen med opmærksomhed, så taler Snorre
selv her i farste person, og det ikke som en, der blot lod
andres filerede fuldfærdige arbejder afskrive, men som den,
der selv bearbejdede begivenheder efter dels mundlige, dels
skriftlige kilder. Han siger nemlig, at han lod skrive (lét
rita) således som han havde hert kyndige mænd sige^ (svå
som ek heGr heyrt froda menn segja) og stamtavlerne efter-
som de havde været ham lærte (eplir {)vi sem mer hefir kennt
veril). Og dette grundede sig igen dels på Långfcdgatal,
dels på gamle sange og kvæder. Om de sidste kilder vare
mundlige eller skriftlige, lader sig ikke med fuldkommen
sikkerhed bestemme; men det er dog hujst sandsynligt, at
man på Snorres tid ikke lod sig noje med blot mundlig
overlevering, men også havde mange slægtregistre og sange
nedskrevne. Det synes også al felge af udtrykket: det
^ Dette tillæg udelader P. E. Miiller der hvor han tater derom.
V5^
244 DEN OLDNORDISIB LITERATUR8 HISTORIB,
findes (sumt |)al er fi n nst f Langfedgalali), der ej vel lader
sig forklare om mundlig overlevering. At Snorre benyttede
skriftlige kilder bliver dernæst ogsi klart af det han siger
om Are Frode, som den der ferst, efter visse navngivne
mænds mundlige beretninger, skriflb'g bearbejdede Islands
historie og derhos tillige andre nordiske kongers og landes.
Den mide, hvorpå Snorre taler herom, i det han først næv-
ner LångfcAgalal og gamle sangc^ udbreder sig over deres
troværdighed, går derfra over til Are Frodes egenlige hi-
storiske bearbejdelser, viser, at han betragter alt dette som
kilder, han har benyttet til sit værk. Altså fortalen i sit
hele sammenhæng viser, at værket er grundet dels pi mund-
lige beretninger, dels på skriftlige optegnelser, og det så-
ledes, al Snorre selv redigerede dette til et hele. Hvis
hans arbejde derimod kun havde bestået i, at han lod sine
afskrivere afskrive andre allerede givne arbejder, så er det
ufatteligt, hvorledes han i sin fortale kunde komme til at
bruge udtryk som de ovenfor anferle. Han måtte jo da
have sagt , at han i denne bog lod samle andres sagaer
eller andre sådanne udtryk, hvori denne mening klart kunde
ligge.
Ved overskriften over Ynglingasaga har Godex Frisianus :
Hér hefr upp Konungabok, eptir sogu Ara prests froda, ok
hefr fyrst um t)ridJLingaskipti heimsins, en sidan frå ollum
Noregs konungum. Denne overskrift er nu vistnok en se-
nere afskrivers og ikke Snorres ord, men dog vigtig som
bevis på, at det er det hele værk. Kongebogen, som herefter
følger. Den kan forstås på to måder: enten således, at
denne kongebog var udarbejdet af Are Frode, og da har
Snorre ej gjort andet, end at lade den afskrive eller i det
hojcstc at have ladet de af Are Frode enkelt udarbejdede
fortællinger samle i én bog; eller således, at kongebogen
var selvstændig udarbejdet af Snorre, men således at Are
Frodes arbejde dertil var lagt til grund. Det sidste nodes
man til at antage, når man vil give selve fortalen nogen
DEN OLDNORDISKE LITERATURS HISTORIE. 245
magt; Ihi, som nys bemærket, hvis Snorre blot havde ladet
Åres arbejder samle i én bog, så målte han slrax have
begyndt sin fortale med den bemærkning, og det kunde
aldrig have faldet ham ind at tale om, at han lod skrive
efter kyndige mænds fortælling, efter Långfeågatal og gamle
sange, og forst derefter nævne Are og hans arbejder; han
målte jo da forst have nævnt Are, så igen talt om pålide-
ligheden af dennes arbejder, at de grundede sig på mundlig
beretning, på Långfedgatal, på gamle sange og desl. og at
disse kilder vare troværdige. I fortalen til Heimskringla, således
som den slår i FmS IV, er det nu virkelig tilfældet, at
stykket om Are står forst, men dels er det åbenbart, at
denne fortale er en senere, mindre ntijaglig, bearbejdelse,
dels er stykket om Are og det som danner begyndelsen i
Heimskringla selv ikke således sammensmeltet, at den mening
kan komme, som vi nys have antydet: at Snorre blot lod
Åres arbejde afskrive, og at det er detles indhold, hvis tro-
værdighed han vil gore opmærksom på, når han taler om
de gamle kvæders troværdighed.
Om Snorre nu selv i egen person har udarbejdet sit
værk, eller om han, som Aall her sigter til, har haft med-
hjælpere, medarbejdere, som have udarbejdet for ham enten
hele sagaer eller dele deraf, derom kunne vi ej sige andel,
end at vi intet vide derom. Det er blot los gælning. Så
meget kunne vi kun Gnde klart,_at vi heU v«rket i^^^
ikke (ind^ spor til, at flere have^ arbejdet derpå, og at der
ingen slags hentydning forekommer, at en på delte sted
havde nedlagt pennen, og en anden grebet den, noget som
man dog skulde tro måtte komme tilsyne, hvis det virkelig
forholdt sig så.
Snorre havde alls å kilder, skriftlige og mundlige, poe-
tiske og prosaiske. Naturligvis, han fortalte jo begivenheder,
der forefaldt for hans fødsel, om hvilke han af sig selv
intet kunde vide. Hvilke disse kilder vare, og hvorledes
han benyttede dem, det er en kritisk undersøgelse, der
246 DB?I OLDRORDfSIl LtTBRATURS HI8T0RIB.
endnu ligger åben. Hvis del nogensinde er fornedeDt at
lade aftrykke håndskrifter, hele og holdne, således som de
erc, så måtte det være her, for at alle kunde tage del i
undersøgelsen, preve og ddmme. Vi kunne naturligvis ikke
indlade os derpå , der forudsættes et noje bekendtskab med
de norske kongesagaer i det mest enkelte, sagaer, hvilke
det nu kun er mit hver? at gore dem overfladisk bekendte
med. Men nogle bemærkninger kan jeg dog ikke andlade
at meddele, for at give dem en forestilling om undersogel-
sens natur og at udlede et rimeligt resultat.
Det ferste fornødne er naturligfis kundskaben om Snor-
res værk. Have vi det i vore udgaver? nej. Der haves
ingen kritisk udgave af Heimskringla. Man kan ikke lide
på udgaverne. De have oplaget hjel^ stykker^ om hvilke
det var dem vitterligt, at de ikke vare af Snorre. Således
del lange sty^kke om Grønland og Vinland, som i den store
udgave er indfort i Olafs saga Tryggvasonar kap. 105-112,
der slet ikke herer til Snorres fortælling, i hvilken Gron-
lands begivenheder allerede forben ere anferte i korthed.
P. E. Muller har allerede bemærket det. — Det hele slykke,
som stemmer ordret overens med begyndelsen af Orkneyinga-
saga, hvor det noje hænger sammen med det følgende, nem-
lig den såkaldte Jarlasaga i Heimskringla, Olafs saga helga, kap.
99-109, dette mangler i Jofraskinna. P. E. Muller har
også bemærket det. ^^Noget deraf, siger han, er fortalt på
andre steder foran, meget bliver fortalt siden.'' Jstedenfor
hele Jarlasaga, giver Jofraskinna kun et kortere indhold. —
Snorre giver sig ikke af med legender. Han siger i Olafs
saga Tryggvasonar kap. S7 i fortællingen om Raud og hans
pinsler og kongens rejse for at kristne landet: ok vard f
{)eirri ferå mart til UOenda J)al er f fråsogu er fært, er
Iroll ok illar væltir glettust vid mcnn hans ok stundum vid
hann sjålfan. En vér viljum heldr rita um [}å atburåi, er
Olafr konungr kristnaåi Noreg edr onnur l3nd, er hann kom
Wisim a. I Olaf den HelU^ea ^^^^ Cotle&Ues nogle af
DEN OLDNORDISKE L1TERATURS HISTORIE. 247
kongens jærtegn, nogle slå i forbindelse med hans lid. Men
en anden bemærker forst, i slutningen af kap. 260, deres
viglighed, og siden ere de ind ferle, ja en af afskriverne
bemærker endog og gor undskyldning for al de ere så få,
thi der var sådan en mangfoldighed og herlighed af dem,
at ingen kunde lænke på at meddele dem alle: en ^\i eru
hér far jarleinir rilaåar, at engi maår hefir vil til at skyra
alla {)å dyrd, er gud gefr fyri verOleik ins helga Olafs kon- 
