(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Bidrag til en monographi af Marseniaderne en familie af de gastræopode mollusker : en critisk, zootomisk, zoologisk undersögelse"

wimmmi^im mmsm!MMså;immmm^&.'^a: i 



nWaion of Mollusks 



Syinbolae ad inonograpliiaiu Mai'seuiadaruiii. 



Autore 



Rnd. Bergh. 



1853. 



I 



a>- 



Js'7 



Bidrag 



en Mouograplii af Marseniaderiie, 

en Familie af de gastræopode Mollusker. > 



En crilisk, zootomisk, zoologisk Uiidersogelse 



Radolph Bergh. 



(Særskill altijla al del lumel l);iiiskr Vidcnskaliernes Selskabs Skriller, 5le Hække, 
iialiiivideiiskabelig dg inalliematisk ATdelrnij, 3dip liind ) 



KJOBENHAVN 

Trykt i Bi;uico Lun o s Bogtrykkeri. 
1853. 




Historisk, infiiedende Oversigt. 



I. 

Historisk indledende Oversigt. 

£t crilisk Forsbij. 

Det er en ældgammel, ligesaa vel begrundet, som vel bekjendt Paastand, at Videnskabens 
Sandheder paa deres lange Vei til Almeenerkjendelse kun langsomt skride frem, olie fores 
paa Afveie, endnu oftere niaao bestaae mangen haard Kamp, for de fuldstændig dukke op 
af del almindelige Vildfarelsernes Hav^ hvorigjennem deres Lob maalte gaae. 

Betragtningen af nærværende Gruppes videnskabelige Historie bekræfter kun i 
fuldeste Maade denne Sætning. Neppe turde der maaskce mellem Bloddyrrækkens paa 
Former og Arter saa talrige naturlige Grupper findes nogen, der bedre end denne saa 
indskrænkede og arlsfaltige Familie bærer Vidnesbyrd om, hvorledes falske Sætninger ved 
bestandig Gjenlagelse uden selvstændige Undersogelser eflerhaanden forstene til Axiomer, 
saa faste, at det holder vanskeligt at faae dem sonderslagne, og hvis Gjenfærd selv der- 
efter længe sees spogende omkring hos Forfattere, der endnu ikke have hævet sig ud 
over et Standpunkt, som Videnskaben maa kalde forældet. Forfoigelsen af den historiske 
Gang i Bearbeidelsen af nærværende Gruppes Maturhistorie afgiver kun et sorgeligt Exempel 
— og Malacologien har desværre mange af den Art, som endnu staae urorte — paa den 
Mangel af videnskabelig Alvor og Grundighed, med hvilken den storste Deel af de saa- 
kaldte Malacologer er oplraadt. 

Mellem en Gruppe af Skaldyr, characteriserede ved el lille Spir, stor sidste Omgang og 
megel vid Mundaabning, samt tidligere almindelig benævnede Soorer (Aures marinae), figurere 
nogle ved Mangel af Huller i sidste Omgang særlig udmærkede, med hvilke allerede Buonanni ') 



') Filippi Buonanni, obscivationes ciica vivenlia, qiiae in rebus non vivenlibus leperiuntur; cum niicio- 
giiiphia curiosa; liis accesseiunt aliquot animalium Icstaceoium icones non anlea in lucem edilae. 1691. 
p. 219. f. 14. En herlienhorcnde Form findes dciiinod ikhe i samme Forfalteis Ricicazioue dell' occhio 
e delle mente nell' osscivazione delle chiocciole, 1681, ll<;esaalidt som i den 2(len, latinske Udga\c af 
delte Arbeide (Horn 1684). — Jluseum Kiiclicriaiuni 1709, hvori hine to Aibcider- cie samlede, bar 
den ældre fi<T. t. XLVIII f. 404 (p. 118); Ijnnc citerer denne til sin Ilelix haliotoidea, medens Cuvier 
derimod tillader sig (>lcni. p. 4) at ansee samme for Ilelix heritoidea, L. liuonannis fig. fremstiller 
iovrigt Sig. cymba, iMIic (1830") [= S. Grayi, Db. I.in. = S. maximus, Pli. = S. concavus, Sow (nec 
Lmk. cf. Gray, Spicil. zool. p. 4)]. 

1« 



og Lisler-) heniinod Sliilniiigun af det 17de, Ruiiiplr''), Toiirnefort*), Petiver^), Gualtieri"), 
d'Argenville'') og flere mere oliscure Forfatlere i Begyndelsen af det ISde Aarluindrede 
havde gjort os bekjeiult. John Hill**), den bekjendle, af Rygtet slemt medtagne engelske 
Naturforsker sondrede dem som et eget Genus under Navn af Stomatia, en Fienævnelse, 
som ikke blev optagen i Klcin's^) Aaret efter udkomne Arbeide; istedenfor traadte her 
en anden, dannet tværtimod de af Tournefort og Linné indfiirte Regler for Slægtsnomen- 
claturcn; hans Slægtsnavn, Catlnus lactis, er derfor aldeles forkasteligt. Palrick Browne'") 
derimod adopterede et Par Aar senere^ den Hillske Benævnelse og begrændsede derhos 
skarpere den nye Slægtsforin. 

Adansons ") næsten samtidige „Sigaret" var begrundet paa en de foregaaende For- 



-) .Mart. Lister, Hist. conflijlioriim. 168R. I-ib. IV. t. 570. f. 21. Cochica dcpressa, oic admodiiiii expanso, 
leviter slriata. Citeres af Mnné i S. N. ed. XII til H. Iialiotoidea ; hos Gmelin nuiiigler Citatet. Arten 
synes forsUjelliff fra Buonannis, men niprbeslæstet. 
' ") Runipli, d'Ambiiynschc Kariteilkammer. 1705. t. 40. f. K. p. 123 (II Doek) VIII, ilclknapjcs dat is een 
kleine vlakke I'atella glad, en van binnen nielkwit. 

Kr det Cryptostoina javanica. Gray i (jriffith anirnal kinfjdom t. '11. f. 1? 
^) cf. Giialticri, index testaruni. 1742. 

Pracfatio p. XVII. „introductio ad historinm lestaceorum a eel. Pictone Tournefortio In codice ms. 
relicta." (p. XVIII. Auris marina). 
5) Petiver, gazophylac. naturae et årtis. dec. X. 1702 - II. 
p. 3. .^uris indica non perforata. t XII. f. 4. 
— aquatiliiim animal. Amboinae. 1713. 

p. 4. Concha auriculata, Melknapje. t. 16. f. 29. 
(Copi efter Riimph, hvad og anforcs). 
*"') Guailieri, index teslarum-conchyliorum. 1742. t. 69. f. F. Auris marina magis dcpressa, ore magis 

expanso, niinutissime striata, scd nullis foraminibus distincta, candidissima. 
*3 Desallier d'.Argenville, hist. natur, éclaircie dans une de ses partics principales, la Conchyliologic. nouv. 
cdit. 1757. 

p. 195. Orcille de mer. Sa coulcur générale est d'un giis sale et fauve pai dessus, pi. 3. 

f. C. Arten er det neppe mulig at bestemme. 

La conchyliologie ou hist. nat. des coq. par Desallier d'Argenvillc. 3<;me cdit. par Favanne de 

Monlcervelle, pérc & (ils. L (1780) p. 590. lOreille de Venus (pi. V. f. C). Efter Beskrivelsen en 

collectiv .\rt; den angives og fra Niger, Ostindien, Isle de France, St. Domingo, .Martinique, Middelhav. 

S) .1. Dill, a general natural history. III. (1752) p. 119. 

Stomatia: thc animal inhabiling this shell is a Nereis, and in this also dill'cis from the Ilaliotis, that 
and thc I'atella bcing inhabitcd by a Umax. 

Af de 3 Arter, han beskriver, afbildes den anden pi. 7. („Stomatins sp. 2'). 
9) Klein, tentamen methodi ostracologicæ 1753. p. 19. (Catinus lactis) t. VII. f. 114. Kleins .\rt er uden 

Angivelse af Localitet, og vel ogsaa af den Grund ubestemmelig. 
"•) Patrick Browne, civil and natural history of Jamaica. 175fi. p. 398. .Stomatia minor glabra. The 

smaller smooth brovvn Ear-shcll. 
") Adanson, hist. natur, du Senegal. 1757. 
Gen. VI. lOrrnicr. 2. le Sigaret. p. 24. t 2. 



falleres ikke meget ulig Concliylic fin Kigcreiis Mumling, soni lian selv aiilog for identisk 
med de nys omtalte Former; uden Kundskab lil selve Dyret opstillede Adanson „le Sigaret" 
kun som Art af TOrmier, idet lian dog tillige gjor opmærksom paa de betydelige For- 
skjelligheder, der beslaae mellem de 2 af barn til denne Slægt henfcirte og beskrevne 
Arter. 

Linné'-) havde allerede 1735 opstillet Slægten Haliotis, eiiarakteriscret ved „disco 
longiludinaliter poris pertuso"; uden væsentlige Forandringer eller Tillæg gik den gjennein 
de (olgende Udgaver af Systemet og forst i 10de finde vi Slægtens Artsantal betydelio- 
foroget, medens selve Slæglscharacteren er uforandret; den kunde da naiurligviis ikke 
optage de forskjellige Forfatteres ikke-gjeiuiemborede Sotirer; disse optog Linné i sit 
omfattende Genus Helix, indenfor hvis vide Slægtsmærke de fuldkommen passede; de ere 
her samlede i eet Species, II. haliotoidea (621), udpræget fra de andre Ilelicer ved 
„apertura ovali dilatala usque in apicein" (diagn.), „testa in apicem usque perspicua, ut 
Haliotis, sed Iragus non pertusus" (descr.). Ved Siden stilles et Par andre, aldeles nye 
Arter, H. perspicua (620) „labro nullo" og II. neritoidea (619) „rima umbilicali." Uden 
væsentlige Forandringer gik disse Arter, der og havde været optagne og yderligere 



liestemnielsen af den Art, livoitil Ads. Iiar sliUlct sin Sigjiret, er ilike let, nnimsUcc er den silikre 
Bestemmelse endogsaa nu umulig. 

Kaar forskjellitre Forfattere mene, at Ads. har liavl 2 Aitcr for sis;, i'a er delte vel meget mulic;!, 
men han afbilder kun een, og for fSestemmelsc kan Hensyn kun tages lil denne, ikke til Texlen, hvis 
Angivelser eresaa almindelige, at de vel kunne passe paa adskillige Arter. Ogsaa Sowerby'')har saaledes 
antaget 2 Arter indbefattede i dcn,Blv's Cryptost.Leai:hii og brevicniuni. Disse Arlei s Hjem var Blainville 
ubekjendl, og selve Skalformcn synes at skulle forhindre en Identification nicd Ads. s Sigaret (af Cr. 
brevicniuni var Skallen bortlaget. cf. Diet. se. n. XII, Sow. 1. infra c). Philippi*') derimod vil gjore 
.\ds. (og Alartinis) Sigaret lil sin Sigaretus Martinianus; ved Sculpturen især synes denne imidlertid 
aldeles forskjellig; Loealitetsangiveisc mangler; efter (ig. og Beskrivelse skulde man snarere anlage 
Sig. iMartin Ph. for den ene af de vestindiske Arter. 

Paa Guinea- og Sencgalkyslen findes idctmindste 2 Arter af denne Slægt; den ene, som ligner Sig. 
cyniba, Mke (men er mere tyk i Skallen, mindre hvælvet paa sidste anfractus, og har næstsidste Vin- 
ding stærkere indtrædende i .Munden) er vel = Adanson's Sigaret (= Sig. Adansonii, Beck in 
sched.); den anden er en aldeles forskjellig Art (meget mindre, meget mere nedlrykt, hvid med brunlig 
Spir, og ofte med Pletrækker paa sidste Vinding (= Sig. apicalis, B. in sched ). 

') c. B. Soweriiy, Numlicr XIX of Ihe Gen. of reccnl anj fossil shells. 1 samme Oicblili, som Sow. gjor Cr. breviculum lil Ms. 
Sigarel (p.i..), erklærer lian den for Q af Sigaretus, Cuv. !I 
••) Abbild. I. p. 143. 1. I. f, o. 

'-) Linné, systema natnrae. Lugd. Batav. 1735. 

Cl. IV. Haliotis med een Form. Auris marina. 

Endnu i VI Udg. llolmiae 1748. kun I Art p. 71. „Auris marina. Fn. 12.36. Argenv. I. 7. f. A-F." 

Ed. X. T. I. 1758. p. 775. no. 619-621. 

Ed. XII. T. I. p. 2. 17G7. p. 1250. no. 711-713. 

Mus. i.udovieae Ulriccae. 1764. p. 673. 

Selve Museet med Originalslj kkerne er allerede cilerct i lOde Udgave af Systemet. 



beskrevne i Mus. Lud. Ulr., over i den 12le Udgave af Systenia naiurae, kun foroges lier 
Characleren for H. Iialioloidea med „striis undalis'', ligesom dens geographiske Udbredning 
med Marc »sialicuni, medens Mus. Lud. Ulr., Lister, Buonanni. Klein, Adanson tilfoles de 
ældre alt i 10de Udgave optagne Synonymer; derimod nævnes mellem disse hverken 1)11! ■-) 
eller P. Browne. Til H. perspicua er den korte Beskrivelse iil' 11. Iialiotoidea (i X Udgave) 
bleven overfort; H. neriloidea er ladet fuldkommen uforandrel. 

Disse 3 Arter frembyde i Skallen en habituel Liglied, som ikke kunde undgaae 
Linnés ovede og skarpe Uic; Sammenstillingen her, som paa Linnés Tid næsten kunde 
kaldes berettiget, skjondt den blot paa Grund af en enkelt Lighed sammenknyttede hoisl 
ulige Dyrformer, vil den foigende liisloriske Udvikling vise gaacnde igjcn lige til de aller- 
seneste Tider. 

Hvis Hills og Browne's Slægt Stomatia nu var bleven beholdt for disse uperfore- 
rede Conchylieformer, vilde megen senere Forvirring være undgaael, men efterat Linné 
tilsyneladende havde erklæret sig herimod, idetmindsle ikke derfor, var Sligt ei at vente. 



Sir ,)(]liii lim var paa foiskjellige Jlaadci', blandt Andet ved en ligtigeie Anvendelse af det da Unn 
lidet benyttede jMllirosliop, ligesom og ved sUaipe Yttringei' og endnu skar peic CritikUcr kommen i 
Opposition tjl de mest fiemiagcnde Personligheder i det indflydelsesrige Royal Sociely; maaskee bidrog 
hans 13cstræbclser for gjennem populaije Fremstillinger al skalfe Natnrhistorien Indgang hos et storre 
rubliciim ikke lidet til at nedsætte ham hos den Tids naturhistoriske Arislocrati. Hans Arbeiders Form 
latterliggjordes og mod deres Paalidelighed stræbte man paa alle Jlaadcr at vække Tvivl. Den etla- 
tante IMaade, paa hvilken J. Hill hævnede sig, idet han gjennem sin l\e\vicw ol' the works of tlic lioyal 
Sociely, London ITal, for del store Publicum blottede de mange Synder mod Videnskaben, hvori ikke 
faa af Selskabets Medlemmer havde gjort sig skyldige, — gjorde kun IJruddet mellem ham og Royal 
Sociely, „the great champion of eirors" (I. c. p. 107), ulægelig; og i denne fra da af fortsatte Kamp af 
Een mod .Mange og mere Begunstigede kan det da ikke undre al see Hill bukke under; del mægtige 
Selskabs meget formaaende Indflydelse mistænkeliggjorde ham og hans Arbeider overalt. I.inné, per- 
sonlig knyttet Iil adskillige af de Angrebne, og saaledes med inddraget i Sagen, kunde ikke paa nogen 
mere bestemt .Maade end den, han anvendte, have erklæret sig imod ham ; han ignorerer Hill fuldslændig 
og overalt, medens derimod J. C. Fabricius skarpt og tydelig udtaler sin og Datidens Fordommelsesdom 
over ham gjennem sit ubarmlijcitige „damnandae vero memoriae John Hill et Louis Rcynard , qui 
inserla ficla proposnerc" (Enlomol. syst. I (1792) p. X.). Cuv. bar all frikjendt Louis Reynard for 
forsætligt Bedrag (Hist. nat. des poiss. I (1828) p.87— 88); endnu bar ingen Stemme hævet sig for.Iohn 
Hill, diir dog neppe bærer storre Skyld. Vistnok har han selv været bedraget ved Afbildningen af et 
Par enkelte Dyr; i den allerstoiste Deel af hans rigtignok ofte uheldige os mindre^ noiagtige Figurer 
gjeiikjcndes nu almindelig bckjcndte exotiske Dyreformer; en stor Deel af Conchylierne ere for sin Tid 
og efler hans Forhold endog ingenlunde saa slet afbildede. Haus Bestræbelser vare visselig redelige, 
hans Kundskaber og hele naturhistoriske Udvikling meget mere grundige end de fleste af hans .Mod- 
standeres. John Hill \ ar ikke del forste, blev beller ikke det sidste Ofl'er for videnskabelig Clii|ue- 



Marliiii '•■'), som da allerede var i Besiddelse af betydelige concliyliologiske Kundskaber, 
kunde ikke blive slaaende ved den syslemaliske Anordning hos Linné og -ondrede saaledes 
allerede 1769 de af Linné under Heli.x lialiotoidea forenede Former som en egen Slægt, 
for hvilken han mindre rigtig optog den Kleinske Benævnelse Ciiliniis (lactis). 

Men uagtet alle hine, Hills og Brownes, Kleins og Martinis forskjellige Forsiig paa 
ilt hævde disse Dyreformer deres Plads som en særegen Slægt , vcdbleve Conchyliolooferne 
dog endnu længe efler, deels at beholde dem mellem Aures marinae ganske som i Con- 
chyliologiens tidlige Dage, saaledes i den 3die Favenneske Udgave af Ai'genvilles Conchy- 
liologi'), hos Udgiverne af Knorrs Værk '^), hos da Costa*"'); deels at lade dem figurere som 
Hclix haliotoidea, saaledes hos den strænge ældre F^innéiske Skoles IJekjendere, hos von 
Born"), hos Schroler'') og paa samme Maade naturligviis ogsaa i den Xlllde Gmelinske 
Udgave af Syst. nat.'^^j, fremdeles hos Dilwynn'-'J, Turton -"), Wood-'J, (Montagu)-"-) og i flere 
andre mindre betydelige Arbeider*); medens andre Forfattere endnu opl'orlc dem som 



'■') Martini, Vcizeicliniss eincr auseileseiipn Saniniliin<j von Naluralien. 1767. 

S. Ireindcles Ncues system. Contli. Cab. I. (1769) p. 194, og især den taliollariske Oversisl i 
system. Concli. Cab. III. (1777). 

") KnoiT, Vergniigunoen des Anges unil des Gemiilhes. 1764 — 72. 

T. IV. t. XVII--- f. 5. Bollen angiver denne som = lians Sinum Inscnm; den synes fremdeles =;A. Vcncris 

pallens, Humplireys, og er maaskce = Crypt. Leaeliii, Pli. 

T. VI. p. 75. weisse Olirliippiein. t. 39. f. 5. SUal efter Bolten være = lians Sinum lialiotidenm. 

1-'') Em. Mendes da Costa, elements of conehology. 1776. p. 146 * p. 187. 8dc (ved Trykfeil 10de) Fam. 
pi. 3. f. 8. 

1*) Ignat. de Boin, index rerum naturaliurn musei Cacs. Vindebon. I. Teslacea 1778. p. 393. 

") Scliroter, Einleitung in die Coucliylienkenntniss nacli l^inné. II. 1784. p. 176. Under II. lialiotoidea 
opfores endnu alle de ældre .Synonymer, som lios l.inné, desuden tilfoies Knorr og Martini. Tillii»e 
lieskrives som var. en Form fra Tranrjuebar, livoral Exx, havde været ham mcddeelte af Spcngler. 

'*•) T. I. p. VI. (1790) p. 3362. 

Gnieliii optager her II. haliotoidea saaledes som den findes hos Schrdlor d. c. med hans Tillæg; 
som (var) /3, tilfoies (Jen af Chemnit/, i Neues syst. Concli. Cab. X (1788) beskrevne II. neriloidea 
(t. 165. f. 1598-9); denne liorer aldeles ikke herhid, blev senere Typ for BIv's og Gray's Slægt 
Velulina. Charaetererne for Slægten Haliotis staae naturligviis uforandi ede, delte afholder imidlertid 
ikke Gm. fra derunder at opfore flere ikke-perforcrede Arter, II. inipcrlorata , perveisa, plirala (I. c. 
p. 3690)! 

1") Dillwyn, a deseriptive calalogue of recent shells. 1817. II. p. 972. 

-O) Turton, a general system of nature, by Ijnnaeiis, VI. 1804. 

->) Wood, index. pi. 35. f. 187. 

--) Montagu, Teslacea Britanniae, 1803. 

*) O. Fr. .Miillcr, prodr. zool. Dan. 1776. p. 240. no. 2900. 

Den her af, M. optagne II. haliotoidea erVelutina haliotoidea ! I Fabricius, Fauna Gronl. p. 390 er denne 
sidste opfort som II. lialiotoidea, L. Som man af Citatet, ,Akopcrui-sak" seer, har .M. paa Fabricius Auto- 
ritet optaget denne Identification. Den korte Beskrivelse er Linnés i S. N. XII. 



særegne, iiieesl dog iKke chaiacteriserede, Slægter, saaicdes Meuschen-'') CAuriforinis), 
Humphreys-') (Auris Vcneris), Bolten'-^) og Linck-") (Sinuin). 

Alle disse beskrevne Dyreformer grupperede sig dog tydelig om Holix lialiotoidea, 
L. ; II. perspicua erklæres af Scliroter'") som Datidens Conchyiiologer fuldkommen ube- 
kjendl, og neppe slorre var Kundskaben til Helix neriloidea. — Samtidig næslen med de 
senere Linnéiske Arbeider var imidlertid en med H. perspicua beshfgtet Form bleven 
indfort i Videnskaben, den af Strom'-') beskrevne Thelys absque aurieulis, der af O. Fr. 
Midler-") blev optagen som IJulla latcns, og som i Skalform tydelig visende ben paa de 
Linnéiske Arter, syntes at afvige ved Dyrets Formforhold. Gmelin synes al have overseet 
denne Art, den er ikke optaget i hans Arbeide; og saaledes stod denne saavel som den 
beslægtede Linnéiske H. perspicua længe fuldkommen ubekjendt endog for Nordens Natur- 
forskere. Det er Sars--'), der alter har draget den forste frem; den Linnéiske Art er forst 



^^) Mus. (jcvcrsiainiin. 1787. p. 250. I en egen Undciéifflelin<; fcl. Addenda [i. 657) sondies lier 3 Arter: 

1. Aurif. hiilioloidea argiite striata, alliida 

Runiph. t. 40. r. li. 
Gualt. 1. 69. r. F. siipra. 

2. A. lialiot, lii'patica, intus (usca. 

Pctiv. Jliis. 16, 29? 

3. A, haliot. 

Gualt. t. 69. f. F. infra. 
Petiv. g/.. 12, 2. 
Lister. 570. 21. 
Synonymien er her meget upaalidelig; Gualt.'s ovre og nedre Fig. ('• 69. lig. F) fremstille den 
samme Conchylic i naturlig Storrelse og forstarret; [Phil. (.\bb. 1) har herfra sit Citat „Gualt. t. 69. 
f. F. sup."|. 
-») JIus. Calonniauiim. 1797 p. 20. 

Ogsaa her findes et Forsug paa at underafdele den colleclive Linn. Art 
„Auris Veneris": 330. alha. West-lndies. 

331. pallens China. 

332. pulligera. Guinea. 

A. V. alba synes at være Sig. depressus, Ph. eller S. peispectivus, Say; pallens = Sinum fuscum, Bolten 

:= Cryplost. Lcachii, Ph.(?); pulligera er maaskee = Adansons Sigaret. 
-5) Mus. Boltenian. 1798 (ed. 1.) ps. 2. p. 14. — ed II. 1819. p. 10. 
-G) LincU, Mus. Rostock, p. 142. (3te Ablheil. 1S07). 
Slægten er her characteriserct. 
I Lichtenstein, das zoolog. Mus. der Univers, zu Berlin. 2 Udg. p. 107 findis „Nerila (llelix, Sinum) 

lialiot". 
'") Skrifter, som udi del Kjobenb. Selsk. cre fremlagte og oplæste. X. (1770) p. 10. 1. V. f. 1—4. (cf. og de 

originale, i Universitetsbiblioth. i Kjobenhavn deponerede llaandtegninger.) 
-S) Prodroiiius zool. Dan. p. 242. no. 2923. 
-9) Beskriv, og Iagttagelse over nogle mærkelige eller nye i Havet ved den bergenskc Kyst levende Dyr. 

Bergen 1835. p. 67. Oversat i Isis 1837. p. 754. (Sigarctus Stromii). 



senere bleven paany undcrsugl og gjenkjendt, om den iuviigt endnu tor siges at være 
kjendt eller mulig at kunne gjenkjendes. G. Cuvier, som netop da begyndte Studiet af 
Ulolluskerne, fremkom imod Slutningen af det Aarhundrede, hvis Bidrag til de os vedkom- 
mende Formers Naturhistorie, vi have ladet passere forbi os, med en Undersogelse'"') over 
nogle Bloddyr for, som noget for Videnskaben Nyt, gjennem dem at godlgjore hvad vor 
O. Fr. Miiller'") allerede langt tidligere lydelig havde erklæret, Unaturligheden af en skarp 
Adskillelse af skalkla^dte og nogne Bloddyr (Testacea og Mollusca, L.)- Imellem de her 
af Cuvier beskrevne Dyreformer sees en med indre Skal, som han antog, var fra Senegal, 
var Adansons Sigaret og saaledes H. haliotoidea, L. De Forudsætninger, livorpaa det 
antagne Navn (Sigaret.) stottede sig, vare grundfalske, fremgaaede — som det synes — 
af forsomt Sammenligning med Adansons Beskrivelse og Figur; Cuviers egen Beskrivelse 
er dertil saa ufuldstændig og feilagtig, at de nærmeste Decenniers Malacologer i den umulig 
kunde formode den samme Form, hvormed Cuv. senere (1817) gjorde dem bckjendt^J. 
Formens nærmere Slægtskab med H. perspicua, L. („labro nuUo") bemærkede han ikke; 
den nærstaaende Stromske Art synes han dengang ikke at have kjendt*'") eller maaskee da 
ikke erindret. Næsten samtidig opfortes Dyret som Slægt i den 5te af de Oversigtstabeller, 
der ledsage 1ste Deel af Le(,-ons d'anatoinie comparée; den staaer her blandt lutter nogne 
eller med en svag Skaludvikling forsynede Mollusker, mellem Teslaceila og Aplysia. 
Lamarck, indtil da meest bekjendt som Botaniker, havde ved sin Ansættelse som Docent i 
de lavere Dyrs Naturhistorie tillige ombyttet sit botaniske Studium med Zoologien 
og fortrlnsviis henvendt sin Opmærksomhed paa Molluskerne, med hvilke han alle- 
rede tidligere, tildeels under Vciledning af vor Landsmand, Conchyiiologen Hvass, havde 



'") Bulletin de la soc. pliilomat. Oclbr. 1799. iio. 31. p. 32. Obseivalions iiouvelles sur quelqiies 
Jlollusques. 

3>) Veimium terreslriiim ot (lin ialiliuni histoiia. Vol. II. (1774). Praefatio p. VII & VIII. 

Vi see derfor lier l.imax og llclix forenede i een stor Gruppe, medens l.inné holdl detii ud fia hinanden 
i hine 2 store Afdelinger. 

*) Oken, Lehrb. der Zool. I. 1815. p. 299. 

Aplysia. „Art? Sigaret, H. haliotoideus: Ilielicr oder zu folgciiden odc-r zu Krusenstcrns Pliyl- 
lidia." 

Gray, zoolog. .lourn. I. p. 427 mener, at Cuv. i „BuU. des se." no. 31 virkelig har hrsUrcvct Dyret 
af Lamarcks (Adansons) .Sigaretus, og gjor opmærksom paa, at Cuv. senere (Anat. des Moll.) under 
samme Navn har beskrevet et heel andet Dyr. 

**) Faa Aar efter (Ann. du Mus. VI. (1805) p. 416) citerer han det samme Cind af Khlivn. VidsU. Selsk. 
Skr. i Afhandlingen om Eolidia, Scyllaea og Glaucus. 



10 



bcsKjæfligi'l sig. Ncppe en Maatied for liiin Cuviers lille A'olils havde Lainarck ogsaa pu- 
bliceret et Forscig til en Reform i Malacologien, men anlagt efter en langt storre Maaleslok 
end Cuviers. Saavel i lians prodroine d'une nouvelle classification des coquilles ■''-), som i 
hansikke længe efter udkomne Syslerne •''•'') finde vi det Adansonske Artsnavn Sigaret benyttet 
for en Slægt Sigarelns, der begrundes paa de Skalcliaraclcrer, der tilkomme H. lialioloidea, L. 
og saaledes og den Adansonske Art, medens han derhos i sidstnævnte Arhcide tllfoier en 
Beskrivelse af Dyret, d. e. vedfoier de afCuvier givne Oplysninger om et heelt-forskjellig 
Dyr, som han kaldte Sigaret. Lamarks Sigarelns er allsaa = H. haliotoidea, L. = Stomalia, 
Hill, Browne! = Calinns (laclis), Klein, Martini; medens Cuviers Sigarelns derimod er en 
aldeles forskjellig Form med meget fragil indre Skal uden Inderlæbe, og altsaa indbefatler 
Arter, der slemme med H. perspicua, L. og Striims Thclys. 

Da imidlertid den hos Lmk. Skalaugivelsen tilfoicdc Beskrivelse af Dyret — hvorfra 
denne hidrorle kunde ikke være Alle villerligl — let tillod en Mistydning og den Cuvierske 
Angivelse af Gjæ'ller under Kappen (som hos Palella) gjorde den riglige Bestemmelse af 
det Dyr, han havde havt for sig, umulig: var det naturligt og nodvendigt, at forskjellige 
Slægter el'lerhaanden dannedes og som repræsenterende nye Dyreformer indfortes i Viden- 
skaben, skjiindt de virkelig faldt sammen med den Lamarckske eller Cuvierske. 

Det kan allsaa ikke undre os meget, naar vi see den især som Faunist liekjcndte, 
engelske Malacolog Montagu •''^) allerede 1811 opstille en Slægt Lamellaria for nogle Mav- 
gastræopoder med indvendig Skal; indenfor Slægten sondrede han atter 2 Grupper, den 
ene med udvendige Gjæller (L. membranacea n. sp. ; L. plumnla, Test. F5r.); den anden 
uden saadanne (L. tenlaculala n. sp. ; L. haliotoidea, Test. Br. I. For de ti! den forste 
Gruppe af Montagu henforle Former havde Cuvier-''^) alt tidligere opstillet Slægten Pleuro- 
branchus; de sidste ere generisk identiske med Cuviers Sigaret, saaledes som man senere 
lærte denne at kjende; denne Identitet af hans Slægt mod Cuviers maatle det dengang være 
Montagu fuldkommen umulig endog blot at ahne. 

Den Lighed, del Monlaguske Slægtnavn besad med Benævnelsen paa en Planteslægt 
(Laminaria. Lamourx). saavelsom del, at Navnet ikke lod sig bevare for den forsic og 
vel typiske Section af Montagus Slægt, synes at have bevæget Leach III heelt at 
forandre den allerede givne Slægtsbenævnelse. Han synes saaledes omtrent ISI9 i det 



3-) I Moni. (le la sor. dhist. natur, (le Paris. I. Paris. .\n. VII. 1798 -9. p. 63. 

^^3 Systéme des animaux sans verlilires. 1801. p. 61 

3*) l.innean Transaclions. \l. p. 179. 

^sj .\nn. (lu Vuscnni. V. (1804) p. '266. 



11 



Briltiske Museum og Aaret efter i sin Synopsis-'"^) — der pgenlliof enrinu ikke ful(istæiuli<r 
er bleven Videnskabens Eiendom — for den forste Gruppe af Monlagus Lamellarier at 
have benyllet Slæglnavnene Oscanius *) (L. meuibranacea) og Cleanlhus (L. plumula), vel 
dog kun som Subgenera af den omfattende Cuvierske Slægt Pleuroiiranchus, medens ban 
benævnede den anden os her nærmest vedkommende Gruppe Marseiiia (uied Udelukkelse af 
det vildledende Sigaretus); som Typ for den nye Slægt satte han Buila haliotoidea, Mtg. 
Test. Br. (= Lameli. haliot.j Linn. Tr.j, hvis ISavn han tillige for at forekomme ny Lei- 
lighed til Forvirring forandrede til (Marsenia) producta **). En ganske anden, dog med de 
Cuvierske Sigareler, de Montaguske Lamellarier og Leachs Marsenier beslægtet, Form 
meente IJIainville noget senere at have fundet i el Dyr fra Isle de France, og opstillede 
saaledes paa samme sin nye Slægt Coriocella'''). Denne var imidlertid kun en Marscnie- 
form med meget tynd Skal, der i Blainvilles Exemplar var udfalden, saaledes som allerede 
Gray''*) og Cuvier''"') bemærkede. Navnet Sigaretus vilde Blainville have overfort til nær- 
staaende Former med tydelig udviklet indre Skal; af de to af ham under denne Gruppe 
citerede Arter svarer dog kun den ene til Slægtscharacteren, den anden derimod („S. ha- 
liotoid. llartini I. t. 16. s. 151—4.") tilhorer Slægten Stomatia, Hill (Cryptostoma, BIv.). 
I Articlen Sigarel i det et Par Aar efter udkomne 49de Bind af Diet. se. natur, staaer 
Slægtscharacteren uforandret, kun Arternes Antal er tilsyneladende meget fortiget, men af 
de 8 ere idelmindste de 6 Stomalial'ormer (H. perspicua synes Blv. al være tilboielig til 
al betragte som en Pleurohranclius). — For al skabe en nominel Modsætning til den kort 
forud opstillede Cryploslomus, (som iovrigt kun blev optagen som Synonym til „Sigaretus, 
Lmk, Sow."!) indforte Menke^") senere (1830) for Blainville's Corioceller Bena.-vvelsen Cryp- 
tothyra, der da blev den fjerde Betegnelse for den samme generiske Gruppe. 

Vi have saaledes seet 5 Slægtsbenævnelser, de Cuvierske Sigarets (1799), Lamellaria 
Mtg. (1811), Marsenia Leach (1819)! Coriocella Blainv. (1824) og Cryptothyra Mke. (1830), 



SG) \V. E. Leach, synopsis o\ Br. Mol). 1820. 

teste Gray. Ann. * .Ms«. nat. Iiisl. \X. (Oclbr. 1847.) 
cf. OUen. Isis. 1823. II. p. 460. (.Mus. Paris.) 
*) nec Oscana, Bosc. 1792, der er en parasitisk Cnistacc. 
**) Hermansens .\ngivelse (Indicis inalacoz. primordia. II. p. 23) al Bulla latcn.«, Miillrr, som Typus skriver 
sis lorniodentlig derfra, at denne nordiske Art befandt sig med Eliqnette Slarscnia Inloiis i den af Dr. 
Beck til Naturforskerforsanilingcn i Kiel indsendte Samling af nordiske Jlolluskcr. 

37) T)iit. se. natur. T. 32. (1824.) p. 259. 
Manuel de malacologie. (1825.) p" 466. 

38) (iray, Spicilegia zoolog, part. I. p. 4. (1828.) 

of. og Gray i Proc. zool. soe. 1847. p. 143. 
»») Regne animal. ed. II. T. III. p. 90. (1830.) 
■»") Synopsis, ed. 2. (1830.) p. 87. 

2* 



12 



slollende sig lil de samme Dyreformor, saadanne der gruppere sig om H. perspicua, L. 
De vare, som vi have seel, for en stor Deel fremkaldte ved Ufuldstændigheden og Feil- 
agtighedcn af de fiirste, Cuvierske Undersogelser over denne Dyregruppe, der gjorde det 
umuligt at bestemme de Former, Cuvier havde havt for sig. — Senere ForHittere (delle 
Chiaje, Gould, Michaud, Audouin o. Fl.) -) have forijgct Antallet af Arier indenfor Gruppen 
men ellers — Loven*') fraregnet — Intet bidraget lil Kundskab om den, snarest vedligeholdt 
eller atter fremkaldt Forvirringen ved at tildele dens Arter Slægtsnavnet Sigaretus (Lnik.j. 



Vi skride nu til Betragtningen af den anden hidtil artsrigere og i sine Arter tid- 
ligere bckjendte Gruppe, den der til Typus har H. haliotoidca, L. Denne hos Linné col- 
lective Art havde allerede nogle af de ældre Conchyliologer (efter Linné) [Meuschen -^), 
Humphreys -*)] begyndt at adskille i sine enkelte specifisk-forskjellige Dele — en Bestræ- 
belse, vort Aarhundredes Malacologer neppe have begyndt at fdlge*""J — ; det var fremdeles 
den samme Art, der havde tjent til Typus for de ældre Forfatteres Slæglsformer Slomatia 
og Catinus (lactis), og det var i Virkeligheden netop dertil at Adansons Sigaret var at hen- 
fore, og saaledes var det da ogsaa Lamarcks Sigaretus. Lamarck havde, som ovenfor 
omtalt, til Beskrivelsen af Conchylien lilfoiet Cuviers Angivelser om Sigaret-Dyret, og det 
er folgelig kun naturligt, at Hlainville *-j i en herhid horende Gastræopod, der i Brillisk 
Museum kom ham i Hænde, ikke kunde gjenkjende den Lamarckske Slægt, men for samme 
opstillede en ny, Cryptostotna; denne blev da allerede af ham saa tilstrækkelig characteri- 
serct, at dens Lighed med Dyret af Naiica (Lanik.), saaledes som det senere blev bekjendt, 
er umiskjendelig. Dog var den af Hlainville givne Slægtscharacteer endnu ikke tilstræk- 
kelig, navidig var Angivelsen af Skallen som indre [burde nok have hedt „deelviis skjult", 
cf. •'''')] vel skikket til at foranledige Misforstaaelse, og med det nye Navn var saaledes 
endnu kun Slægtsnavnenes Mængde foroget, deres gjensidige Forhold ikke klaret. Ikke 
længe efter gjorde Eudés Delonchamp *'') i en Note over Tiogle Ilav-Mollusker, der vare 



*) cf. Ailslislen i denne Afhandlings 3(lie .Afsnit. 

•»') Index nioll. liloia Scandin. occid. habitantiuni. 1846. p. 15. Ofvers. Velensk. Ae. Handl. 1847. p. 192. 
"■'*) Til den af Hecluz i Clicnu illnstrat. conchjliolo". leverede .Monograplii af Cryptosloma-Slæglcn har jeg 

iklic kunnet skaffe mig .\dgang. 
•'-) (..F.ncyil. Edin. Suppl. 1818."?) 

Diet. se. natur. 1818. T. XII. p. 121. 

1824. T. XXXII. p. 259. 

.Mannel de malacologie. 1825. p. 467. 

[Cryptoslolims, Rang. abrcgé. 1829. p. 237.] 

Dejcan's Elaterin-Slægt af samme iVavn er yngie, maatte sa iledes forandre lienævnelse. 
'•'•) Bulletin de se. X. (1827.) p 298. 



13 



iagttagne levende, os bekjeiidt mnd Js'atica-Dyrets Forniforhold; lieskrivelscn var imidlertid 
saa skizzeret, at den ikke kunde tildrage sig synderlig Opmærksomhed og derfor almin- 
delig er bleven overseel; forst ved de Guildingske**) Undersogelser og de næsten sam- 
tidig af Forbes*'3 anstillede blev Naticadyret mere almindelig bekjendt. — Gray*"') havde 
allerede 1825 gjort opmærksom paa Cryptostoma's Lighed i Skal med Adansons Sigaret 
og Lamks Sigaretns samt disse Navnes sandsynlige Slæglsidentitet og tillige udhævet deres 
betydelige og ioinefaldende Forskjellighed fra Cuviers Sigareler, hvortil Linnés H. perspicua, 
Bulla baliotoidea Mtg. og saaledes Lamellaria Mtg. p. p. *3 vilde være al hcnfore. Senere 1828 ^^) 
henviste han Cryptostomerne og allsaa Sigaretus, Lamk. til deres rette Plads, blandt Naticiderne, 
medens han samtidig udtrykkelig erklærer Coriocella Hlainv. for en Form af Cuviers Siga- 
reler med (udfaldcuj tynd Skal; INodvendigheden af en Reform i Slægtsbenævnelserne synes 
dengang endnu ikke at være gaael op for ham, og derfor bleve hans iiivrigt saa væsent- 
lige Bemærkninger uden Indflydelse. 

Lamarcks ikke længe efter Publicationen af Cryptostomaslæglen udkomne storre Ar- 
beide, hist. natur, des anim. s. vert. *'), forbigik Elv. 's Slægt og optog Sigaretus væsentlig 
uforandret, som i tidligere Arbeider, kun er Arternes (4) Antal forogel; de ere paa een 
nær, som horer til Slægten Vanicoro (Quoy & Gaimard, 18.32) virkelige Slomalier (Cryp- 
lostomer). Dette har imidlertid, som ovenfor anfort, ikke forhindret senere Forfattere 
(Brown, Fleming, Bouchard, Gould, Forbes, Michaud, Philippi, Cantraine, Risso, delle Chiaje 
o, Fl.) fra under Benævnelsen Sigaretus (Lmk.) at opfore Dyr, henhorende til den aldeles 
forskjellige Marseniaslægt; ikke at omtale at forskjellige andre saaakaldte Malacologer 
[Brown *'■'■"), Broderip, Sow -'•■**)] under samme Slægtsbenævnelse have beskrevet Velutinaer 
(o. a. Former). 1 den nye Udgave af Lamarcks Værk har Deshayes ^'*) oplaget de ved Quoy 
og Gaimard nu fuldelig sikkrede betydelige Forskjelligheder mellem Cryptostoma og Mar- 



«) I.inn. Traiisact. XVII. pi. I (1835.) p. 29. 
"*) Ann. & Mgz. of nat. tiist. VIII (183.i.) p. 68. 
IX. (1836) p. 191. 
Malacologia .Monensis. 1838. p. 29. 
■»fi) Zoolos. Jouin- I. p. 428. 

*) Eaade lier og tidligere (1821) i London medical rcposilory sKiiveiGray : l.aininaria; scc nedenfoi- p. 256. 
■»') T. VI. pt. 2. (Apr. 1822.) p. 207. 

Laniaicks Oiensygdorn havde netop mod Udgivelsen af denne Part af Værket udviklet sig til fuld- 
stændig Blindhed; derfor kunde han være uvidende om den Litleratur, der i Tid laa ham san nær. 

Forledetved Gmelinii, Abildgaards og Ralhkes Exempel har han hlandtSynonymernc afSigar. haliot. 
ogsaa optaget Bulla velutina, Jl., der er Typ for Velutina, Elv. „Ene. Edin. 18l9." .Man. .Malac. 1825. p. 468. 
[= GalericuUim, Brown, llluslr. Conch. Gj-. Brit. 1827.] 
**) Sig. flexilis, Brown, llliistr. t. 44. f. 3-4. 
***) Sig. coriaceus, Brod. & Sow. Zool. Journ. IV. 
"S) T. IX. (1843.) p. 7. 



14 

scnia . iikmi lilfuipr hverken der eller iindetsleds nogen Art af det sidste Genus. Vi sce 
her .Tller en l.Tngc bckjendl Slægt med flere endnu længere kjendle Arter slet ikke optaget 
i dette, det incest udforlige og nieest betydelige specielle nialacologiske Arbeide, som hid- 
til har været det naturvidenskabelige Publicuni forelagt! Heller ikke Swainson *^) havde 
vårret istand til — og alle Malerialicrne til Sporgsinaalels fuldstændige og endelige Losning 
forelaae dog dengang — fuldclig at luse de indviklede Sporgsmaal, der knyttede sig til 
Sigareternc, om deres rette Benævnelse og den Plads, de maatte indtage i Systemet samt 
til hinanden indbyrdes; som Resultat af sine Undersogelser i denne Retning antager han 
2 vidt forskjellige Grupper sammenkastede i een, den ene Cryplostomernes, den anden de 
Cuvierske Sigareters, og mener, at de forste som ægte Naticidcr maae skarpt udsondres 
fra de andre, hvis Navncrigdom han endnu foroger med et nyt, Cholinolus; dette er i det 
Væsentlige kun, hvad Gray mange Aar fijr har lært os; naar Swainson derimod opforer 
den nye Slægt, der sonderlommes i Velutina, Coriocella og Chelinolns (strictius; med Sig. 
Tonganus, O- & G. til. Typ.), som Part af do nacrerede, himmelvidt forskjellige Halio- 
lider: da skulle vi ikke berove ham Æren for saaledes atter at have slaaet ind paa de 
gamle Conchologers urette, netop forladte Vei. Langt rigtigere har A. d'Orbigny op- 
fattet den sidste Gruppes naturlige Affiniteter; i sin voy. dans l'Amer. mérid.*"j har han 
indlemmet Cryptostomerue som en Underafdeling af Nalicidernes Familie, medens „Lamel- 
laria, Mig. og Coriocella" hcclt fjernes fra dem. Af saadan Mening cre ikke et Par nyere 
Forfattere. Adams og Loveli Reeve; i den malacologiske Deel af voy. of the Samarang^*) 
synes disse Forfattere tilboielige til at forene baade Marsenierne og Stomatierne i deres 
Familie Neritacea! — Forskjellige nye Arter, henhorende til denne Gruppe, som iovrigt 
ligger udenfor denne Afhandlings Formaal, ere eflerhaanden blevne bekjendle; i andre 
Henseender kan vor Kundskab til den neppe siges at være bleven synderlig storre. 



Endnu en tredie Gruppe staaer tilbage at omtale, den der til Typus synes at have 
H. neritoidea, L. Denne Linneiske Art synes ogsaa at have været Linnés Samtidige iii)e- 
kjendl, og forblev det endnu længe eller rittere er det maaskee endnu. Heller ikke koui 
nye Former til, der kunde gruppere sig med den. 1815 opstillede Rafinesque^^) en Sla^gts- 



■13) A Ticalisc on nialacolosj . |>- -34 A" 355. 

50) Mollu.'iques. .1S35— 43. p. 400. 

51) aioll. by Adams and Lovcll Rcevc. 1848. p. 54. 

52) „Spccchio della science o gioinah' cncyclopcdici) dl Sii-ilia. Palermo. 1814. " Icste ipso .lonin. de l'liy- 
siqne. 1. 89. p. 182. (1819.); forst her lilsallc han, clterat Cuviers Anat. de Moll. var udkommen, Be- 
mærkningen om Ligheden med Sigaret, Cuv. (cf. IJang.) 

Uden Forandring er Slæslen gaaet over i Diet. se. naliir. t. .32 p. 260 (1824. Dlainvillc), i Dlain- 
ville man. de malac. p. 4G7; i liang al)rej;e. 1820. (aiipindix p. 375.) 



15 

form, Oxynoe, men med saa iiiangelfiild Cliaraclerislik, al del vanskelig med Sikkerlicd 
lod sig afgjore, om det var en feilaglig — elier mangelfuld — eliaracteriserel Marsenieform 
eller maaskee et fra denne forskjelligt og aldeles nyt Dyr, hvad, hvis Gjællcforholdet skulde 
være riglig opfattet, vel skulde væro muligt; men maaskee heroe disse „hranchies margi- 
nales striées transvcrsalement" paa en lignende Feiltagelse, som den Cuvier gjorde sig 
skyldig i ved sin Sigaret*); Kappen er „clargi en deux ailes latérales" og Dyret synes 
herved at blive lig Vanicoro-Dyret, saaledes som vi kjende det fra Quoy og Gaimard. Dr. 
Ik'ck havde allerede tidligere gjort mig opmærksom herpaa, samt bemærket, at ifolge Skal- 
forholdene Oxynoen vel kunde være begrundet paa en med Linriés II. neriloidea con- 
generisk Form; iovrigt kunde Muligheden ikke benægles af, at der til Grund for denne 
sidste vel ogsaa kunde ligge en Velutina **). De Forfattere, der have behandlet Middel- 
havels Molluske-Fauna, omtale derfra ingen Vanicoro. Mulig falder ila Rfq.'s eneste Form, 
Oxynoe olivacea, der er fra Middelhavet, sammen med Linnés II. neriloidea, for hvilken 
inlel Hab. er angivet. Ethvert Materiale til nærmere Bestemmelse mangler, og dette Sporgs- 
maal maa saaledes overlades kommende l'ndersogelser til Afgjorelse. Rafinesques Oxynoe, 
som af alle Forfattere ***) har været anseet for en Stomalia, Hill. (Cryplosloma, Blv.), kun 
af Coulhouy 5'') for en Marsenieform, er idelmindste en fra begge disse heelt forskjellig 
Slægt, sandsynligviis med H. neriloidea, L. til Typus. Denne Rafinesques Slæglsform ansee 
vi atter for = Vanicoro, Quoy & Gaim. ^^); senere har denne faaet forskjelligc andre Navne, 
der som Synonymer gaae ind under samme ; den er saaledes af Gray 1839, 1841 kaldet Merria^^), 



*) See den analomiske Unddscinelse (næsle ACsnit). 

**) Adskillige nordiske Foi-ratlere synes saaledes med Chemnitz (\. p. 306) at anta<rc Linnés II. neriloidea 
opstillet paa den niecst bekjendte nordiske VeliUina. [Denne Nordens Form synes lurst omtalt af 
Olafsen og Povclsen (Reise gj. Island. II. 1772. p. 1017. G. Olnbogaskjcl) , der ansaae den for l.innes 
Patclla neritoidea (som er en Crepidula). Muller optog i sin pd. 2873 fra Ola Isen denne usikkre „Pa- 
tella testa ovata, apice subspirali obtuso", som lian dog ikke ansaae for Linnés P. neriloidea; medens 
han efter Autopsi oplog den samme Form som Bnlla velutina (pd. 2922) og lod den afbilde for Znol. 
Dan. (T. IIL p. 32. t 102. f. 1—4); det samme Dyr var af O. Fabricius (Fn. GrOnl. p. 390) blevet 
beskrevet som Helix Iialiotoides, L. og figurerer under dette Navn endnu for 3die Gang hos Muller 
(pd. 2900). .Mohr (Forsog til en islandsk Nalurhist. 1786. p. 138) gjor IVirst opmærksom paa liiin, 
Olafsens væsentlige Feiltagelse.] 
***) Ligeledes af Gray i Proc. z. soc. 1847. p. 150. 

53) Boston Journ. II. (.Ian. 183s). p. 90. t. 3. f. 16, 

54) Voy. de l'Astrolabe. Mollnsques. I. (1834) p. 239, pi. 66 bis f. 20-22. 

55) Mcrria forst i Beechcy, voy. zool. p. 137. 

.Senere findes denne ligesom ogsaa Nioina-Benævnelscn benyttet i de forskjellige l'dgaver af .Syn. 
Br. Mus. 

I Proc. zool. soc. 1847. p. 156 trækker Gray dem som Synonymer ind nnilcr Vanicoro, Q. & G. 
[Efter Agassiz, Nomenclator (og Hermansen, ind. gener, nialacoz. prim.) skal IVioma derimod være en 
Trocboidé. Er det Grays mindre stringente Udtryk „pedal appendagcs" (cf. Merria 1. c.) der er Skyld 
i denne Vildfarelse?) 



16 



af Gray fremdeles 1840 lildeelt Navnet Nioina ''^); det er Swainsons Loucotis (1840) ^"J og 
endelig Recluz Narica (1844) 5'). 



Vi iiave saaledes her seet 3 Linneiske Arter, som blive Typer hver for sin eien- 
dommelige Slægt; alle 3 Slæglsformer ere blevne begavede med et rigelig Antal af Navne; 
hvilke af disse maatte Videnskaben nu vel vindicere sig? Forfatterne have herom ikke 
været ganske enige. 

For den forste Gruppe foreligge Benævnelserne Sigaret, Sigaretiis *J, Cuv. (1799), 
Lamellaria Mtg. (1811), Marsenia Leach (18l9j, Coriocella Blainv. (1824), Cryplothyra 
Mke. (1830) og Chclinotus Svv. (1840). Benævnelsen Sigaret, Sigaretus forkaste vi som 
fra forst aldeles uberettiget og dertil vildledende; om Forkastelsen af Benævnelsen i denne 
Betydning d. e. for denne Gruppe have Forfatterne ogsaa saagodtsom været enige. Vilde 
man bevare Navnet Lamellaria for en Dyreform, maatte det vel blive for den forste og 
typiske Mtg. 'ske Art, altsaa for en Pleurobranchusform , og som et Subgenus af denne 
store Slægt kom Lamellaria da til at falde sammen med Oscanius eller Cleanlhus, Leach. 
Baade hos T. Brown ^^^ og i Grays tidligere Arbeider er Benævnelsen Lamellaria („Lami- 
naria") **) beholdt omtrent i denne Forstand. Benævnelsen Marsenia derimod, som paa 



58) Swainsoii, a Ireatisc on malacolojry. [>■ 3'I6. 

= Leucotiis, Sow jun., concti. Jlan. ed. 2 p. 172. 
5') teste „dOrb. Moll. Cub. II. 1841 og Paleontolofjie fianvaise II. p. 170." 

Rccliiz, Revue zool. 1844. p. 4 & 47. (Moiiogr.) 
*) Analoiiiie comp. I. cinqviiéme tableau. 
5S) Illiistr. of the conchol. (if Great Brit. and Iieland. 1827. 
**) I.oiidoii mcdical icpositoiy. 1821. p. 232. 

Gray, a natuial aijangcinent of Mollusca accoiding to Iheir iiitenial slriicture. 
Ordo IV. Tranhelobrancliiata. 

a) 1. Sigaret. 2. Cryptostoma. 

b) 3. Vclutina. 4. Capnlus. 5. Stoniata. (sie!) 
Ordo V. Jloiioplcurobraiicbiata. 

1. Uinbrclla. 2. l'lciMobranclius. 3. Larniiiaria. (sic!) 
Zoolog. Joiininl. I. (182:>.) p. 427. 

Gray, on the Genus Sigaretus and Cryptostoma. 
BcggeStcdcr skrjverGray, som det synes, ved enFeillagelse I^aminaria („Mtg.")'), og mener tillige, at 
der for denne, af Laniouroux til en Alge forlængst bortgivne Benævnelse, egenlhg burde substitueres en ny. 
, Begge Steder synes ban dog at ville bave Benævnelsen beviiretl'orl'lcurobrancbus Former. — Senere (l'roc. 
zool.soc. 1847. p.l63. No. 325, 326) bar ban draget La min aria og, , Lamell a ria, B. Mtg." ind som Synonym er 
under Pleurobranchus, modens Lamellaria („a, Mtg.) fremdrages som Benævnelse for de Former, tor 
hvilke vi her vilde bevare Navnet Marsenia. (Med Navnet Lamellaria staaer Slægten ogsaa i den, 

") Delle Navn J.iU,ur allcr op hos Clark, oo the Conoviilidae etc. (Ann. 2 S. VI. (1S50) p. 451.) 



17 



Grund af Forlioldeiie rigtignok i (lere Aar kun kunde være bckjendl lor Faa udenfor selve 
England *)> uien dog ved Oken allerede siden 1n27^'') havde værel Videnskabens Eiendoin, 
mene vi med Rette al kunne gjore gjældende for denne Gruppe, saaledes som det all er 
gjort af Wood °'') og Beck"'). Loven, der tidligere"'^), lii>esoin Ferussae "■''), Johnston'"'^) og 
som Gray nu, adopterede lienævnelscn Lanieliaria, Mig., og som Synonymer derunder ind- 
drog de andre Slægtsnavne, har senere''-^) bragt Navnet Coriocella, Ulv. i Anvendelse for 
disse (typiske) Former, og for en ny temmelig afvigende beholdt Slægtsnavnet Lamellaria. 
Dette er vistnok en uberettiget og urigtig Freingangsmaade; selv afseet derfra, at Shrgten 
Coriocella oprindelig er begrundet paa en leilaglig Cliaracterr og forst med den Cuvierske 
Rectification lod sig antage, — saaledes som Philippi'*) virkelig har gjort, — ere de Blain- 
villeske Corioceller dog atypiske Former, og denne Benævnelse turde derfor mindst komme 
til Anvendelse for de reent-typiske, tidligst kjendte Arter af denne Slægt. — Menkes 
Benævnelse Cryptothyra er som overflodig ogsaa forkastelig; Svvainsons, der er grundet 
paa en Art, nærbeslægtet med Coriocella nigra, Hiv., i alle TiUælde kun at bevare for 
et Subgenus. 

For den anden Gruppe, (!en, der til Typus har llelix haliotoidea L. havde, som oven- 
for viist, forst Hill og Brown opstillet Slægten Stomatia (1752), Klein (og Martini) senere 
Catinus (laclis) (1753), Meuschen Auriforniis (1787), Bolten (og Linck) Sinum (1798); til 
samme eller lignende Former stoltede sig endelig endnu Sigaretus, Link. (1799) og Cryp- 
tostoma, Blainv. (1818). Til at forkaste den fiirste af de anlorle Benawnelser er der aldeles 
ingen Grund: lielblings "') Stomatia er langt yngre og maa folgelig afsiaae Navnet, i sine 



IV Diiid a\ Ogs. ol molliisc. .-iiiim. (1850. p. 75) Icdsngendc, Text. Niiar Gr.iy her som liist lor sin 

Laniellaiia ioviigt cileier „l^aiiieliaria a, Jllg.", da er delle urlgti;;!; Jlarsenieine cre netop 2denScction 

af Mlg.'s Lamellarier. 
*) Kor Blainvillc, der i England liavdc undersiigt adskillige nye Molliiskefoimer, og egentlig der opstillede 

Cryptostomaslægten (see ovcnror), synes Benævnelsen at tnaattc lune været liekjcndt. 

59) Isis. 1S23. II. 460. 

"") Ann. and nigz. of nat. liist. IX. (1842.) p. 455 * 527. 

<•') Amtliclier Bericlit ul). die 24 Veisamnil. d. N. u. A. in Kiel 1»46. p. 116. 

«-) Index niullnsc. (1846.) p. 15. 

''3) Tableaiix systcmatiqnes des anini. inoll. 1822. p. XVI. 

4 Sous Ordre. Adélodcrnies, Fer. \ ,, .- rG. 1. Sigaretus, I, mk., Scliw. 

I II ham. 1 !~ 1 > ■ 

Adelobranches, Dum. > .c .1 Lamellaria, Alts. 

i les 8ii;arets./ ' ^ 

Aplysia, Ok. ) \G. 2. Cryplostomus (sii-.) lilv. 

(c. 3. Lamellaria, Mig. L. Tr. XI. 

Foifallerens Mening er iovrigt ikke meget tydelig udtrykt. 

6*) Ann. and mg/,, of natur. hist. 1836. p. 229. 

rø) Ofvers. Vetcusk. Ae. Handl. 1847. p. 192. 

«B) Enumcralio niollnse. Sic. II. (1844.) p. 142. 

<'■') „IleitrageziiiKeuuliiiss uouerConchylicu" i Abliiiiull. ciner Privalgesell.scli. in Culiiiicn. IV. (1778) p. 124. 



18 



senere Arbeider luir Griiy ogsita fulgt ilentic Frenigangsiuaadc, (medens lian lur Helblings 
Stoniaiia alter har fremdraget Benævnelsen Stomax, Mtf. ). Al' de ovrige lienævnelser liar 
man neppe forsogt at vindicere andres Ret end Lamarcks og Blainvilles *); LainarcUs have 
nyere Forfattere i Almindelighed [Hrown""*), Deshayes**), Pliilippi''*^), van der Hoeven*"*) o. 11] 
meent at liurde beholde; Hills Stomatia har, som anfort, et Par Decenniers Prioritel; des- 
uden mene vi at have givet tilstrækkelige Grunde for i alle Tilfælde at udelukke Lamarcks 
Benævnelse, idet vi have viist, hvilken Forvirring dette Navn allerede har fremkaldt. 
Benævnelsen Cryptostoma maa bortfalde af lignende Hovedgrund som den Lamarckske. 

Om den tredie Gruppe kunne vi endelig fatle os i stiirre Korthed; det er den, der 
sandsynligviis maa have Helix neritoidea, L. til Typus. Slægten Oxynoé, Rfq. (1814). der 
her antages opstillet paa en idetmindste med hiin Linneiske Art congenerisk Form, maa 
blive staaende, og de mange andre Benævnelser gaae ind som Synonymer under den; saa- 
ledes synes altsaa Slægtsnavnene Vanicoro, Q. & G. (1834), Merria Gr. (18.39 & 1841), 
Nioma Gr. (1810), Leucotis S\v. (1840J, iNarica Recluz (1841) at komme til at udgaae 
af Systemet eller idelmindste for Oieblikkct at maatte udstryges som uholdbare Slægls- 
benæviielser. 



Eflerat nu Stomatia (IlilO-l'ormerne ere fjernede som henhiJrendc til Naticidernes 
store Gruppe, efterat ligeledes de meget forskjellige Oxynoider C^ Vanicoridae, Gray) ere 
udsondrede, bliver Marseniernes Afdeling tilbage, en lille, men vel begrændset Gruppe, 
hvis anatomiske og zoologiske Forhold de tvende fiilgende Afsnit i denne Afhandiing'skuile 
behandle. Adskillelsen af disse 3^ paa Grund af en • flygtig Overeensstemmelse i Skalform- 
forhold hidtil sammenblandede Grupper skyldes forst den nyeste Tid (Gray, Q. & Gaim., 
Loven), men synes saalidt at være bleven Videnskabens almindelige Eiendom, at det nyeste 
C1850) storre generelt-zoologiske Arbeide, van der Hoevens''"), endnu sammenhober dem i 
een og samme Familie og det endnu med flere aldeles uforligelige Former. Her er Cuviers 
Standpunkt endnu ikke overvundet, og Sigarelerne staae systematisk endnu uforandrede 
som 2 Decennier tidligere **). 



*) Atter at pjore Benævnelsen Catinns gjeldende, er aldeles urimeligt; saadant er forsogt i en „Forteg- 
nelse over [Sisliop Fabiicius's efterladte Kaliiralier." Klilivn. 1824. p. 71. (Catinus lialiot.) [Trykt efter 
Fabricii >ls.) 

"*) Enunieratio niolliiscornm Siidiac. I. (1836) p. 165. II. (18-J-J) p. 1-12. — Al)l)ddiiii;.cn n. liescjireib. I. 

69) llandbuch der Zoologi. 1. p. 764. 

**) Ogsaa bos Nyst (Méni. des savans élrangérs par l'acad. roy. de I3rux Iles. XVII (I8')5) p. 437) ind- 
befatter „Fani. Sigarels, Cuv." Slægterne Piatica, Ads .' !! og Sigaretin, Lanik.!!! [Adansons Nalioe, 
Katica er som hans ovrige Slægter væsentlis; opstillet paa Dyret selv (if. Ads. p. 82); af Slægtens 



19 

Dersom dut ved den foregnaeiide Undcrsugelse. Iivoilil Maleriiilet, pn;i Grund <if den 
meget spredte, tildeels vanskelig overlioninielige Lilleralur, kun langsomt har kunnet biive 
skaffet tilveie og ligesaa langsomt har kunnet sammenarheides, dersom det ved denne 
skulde være lykkedes mig endelig at have bragt el Sporgsmaal li! Hvile og Afgjoreise, 
som for mig — og jeg Iroer for enhver videnskabelig Maiacoiog — har stillet sig som et 
af de vanskelige, da slaaer her endnu kun tilbage for mig at aflægge en Mand min Tak 
for den beredvillige, uforbeholdne Hjælp og Underretning, han ved denne som ved saa 
mangen anden Lejlighed har ydet mig; kun ved vor udmærkede Malacolog, min Lærer og 
ældre Ven, Dr. philos. Becks Hjivlp har det været mig nmligt fuldeligere at klare enkelte af 
de i det Foregaaende afhandlede og nedenfor under Omtale kommende Sporgsmaal. Mala- 
cologien har i Dr. Beck, hvem Sygdom i adskillige Aar har sat ud af Stand til Fortsæt- 
telsen af sine Arbeider, desværre tabt en af sine grundigste Dyrkere. 



4 Alter Cl' le Fossar den fSrsle o<; deilil den eneste, livis Uyr han liai' l;nnnct nndpisos;c. Biu<jiiiére 
(E. m. Hist. nat. des vers I. (I7S9) p. XVI) o<t cflcr liani Lamarck liavc derCur handlet "rigtig i at op- 
stille en Mægt paa Ads.'s 2den Ait, la INaticc (som er = Nerita collari ornala Cli. V. 1. 187, I'. 1895, a, b 
== Nat. collaiis, Sow. Catal. TanUciv. p. 47); derved cic Gray og senere l'hilippi atter blevne nodtc 
til lor le Fossar at danne Slægten Fossarus. (Flemings (br. an. 1828 p. 312) Cyelustrenia or opstillet paa 
en med le Fossar congencrisU Art (Tnrbo zetlandicns, Altg.), er altsaa = Fossarus, Gr. I'b., men der- 
imod aldeles forskjcllig fra Cyolostiema, Marryalt. Linn. Tr. XII. (1817) p. 338!!!) 

Slægten IVatica, 13rg., I.ndi. er senere decit i adskillige Genera og Subgenera; det vilde vistnok 
være rigtigt lor disse Former saaledes aldeles at udstryge biin Benævnelse, som virkelig her kan 
undværes, og da, som oprindelig, tilbageforc Benævnelsen IViitica paa le Fossar; Katica, Ads. blev alt- 
saa =■ Cyclostrenia, Flem. (ncc Marryat) = Fossarus, Gr., I'hil.] 



li. 



Anatomiske Undersogelser. 



De miUiosliopiskc Undcisogelser ere i Almindelighed anstillede ved cii Forstorrclse af 250 og 100 Gange 
(diani.); en Forslonelse af c.450 Gange liar sjelden været anvendt; den Iioieste, men Uun i ganske enkelte Til- 
iælde anvendte Kuistunclscsgiad, over livilUcn jeg har kunnet bjde, var c. 550. 



II. 

Anatomiske Undersogelser. 

A. ]}lt$i'senia, Leach. 

(Hertil Tab. I3. 



1 rende Anatomier foreligge hidtil af Dyr, henhorende til Marseniaderncs Familie; den 
ene og ældste (1817) er Cuviers*), en Undersogelse, vistnok mindre noiaglig end 
noget af hans (ivrige anatomiske Arbeider. Med Hensyn til den specifiske Bestemmelse af 
det Dyr, Cuvier har havt for sig, da frembyder denne store Vanskeligheder, er maaskee 
uden Raadsporgen af selve de anatomerede Stykker, hvis disse endnu existere, endog- 
saa umulig. Om hans Exemplarer hidrurte fra Malthieu og saaledes vare fra Jsle de 
France, elier vare Senegalske, lader sig af Afhandlingens Ord neppe bostonmie. AfCuviers 
tidligste Bemærkninger over denne Dyrform, i Bull. de la soc. phil. (cf. og Mem. p. 3), 
see vi, at den fandtes i det længe for Cuvier grundede Pariser Museum („ij existait au 
mus. d'hist. nat.*); sandsynligviis var den ikke etiquetteret, og Cuviers Localiletsangivelse 
en blot Gisning; (Udtrykket „il vient de Senegal" i Modsætning til de foregaaendc Imper- 
feeter er neppe tilfældigt). Senere (Mém. p. 5) har han havt Exx. fra Isle de France til 
Undersogelse. ~ Gray paastaaer (Proc. zool. soc. 1847 p. 143), at Cuviers Sigaret efter 
authcniiske Exemplarer er den samme Form, som Blainville beskrev som Coriocella nigra. 
Da Blv. 1824 forste Gang publicerede samme, angiver han den som ikke afbildet. Cuviers 
Afhandling er ledsaget af Figg. , og Blainville maa saaledes have anseet begge Former 



*) Cuvier, anatomie des i\loll. — Mém. sur l'Haliotide ou oreiUe de mer, sur le Sigaret, sur le genre Patella 
et ses démenil)remens savoir ctc. p. 2—6. pi. I. f. 1—8. 

Jlundpartlet, aniiiverCuvier flygtig, skulde ligue Buccinens; Figg. oplyse i saa Henseende Intet, ere 
vel snarest temmelig vildledende. Fordoielscsorganerne ere i det Hele aldeles fcilagtig fremstillede, 
anus angives og afbildes endogsaa beliggende mod venstre Side! Oincne opfOres som beliggende paa den 
indre Rand af Folchorncnes Basis!!— Der hersker desuden i de Afhandlingen indledende Bemærkninger 
en .Mangel paa Skarphed i Udtrykkene, ligesom I de vedfoiede zoologisk-critiske Angivelser en saa 
betydelig Mangel paa Accuratesse, som den vel knn sjelden findes i Cuviers Arbeider. 



24 



som indhyrdcs forsk jellige, hvad de efter Saniinenligning af de Cuvierskc med den senere 
publicerede Blainvilleske Fig. (Manuel de malacol. pi. 42. f. 1) i Virkelighed ogsaa synes. 
Heskrivelsernc ere hos begge Forfattere for ufuldstændige til deraf med Bestemthed at 
udlede deres Forskjellighed eller Identitet; Cuvier anfiirer. at lians Exemplarers Farve i 
levende Live maa have været „fort brune". Regne animal raadsporgts forgjæves i denne 
Anledning; det skulde dog synes af Opforeisen af Coriocclla ved Siden af Sigarelus, tilmed 
med den Note, at der virkelig er en Skal tilstede, — at Cuvier har undersogl den IJlain- 
villeske Form og fundet den forskjellig fra den, som han selv forst havdi; anatomerel. 
Dersom ikke paa den ene Side den Cuvierske Afhandlings tydelig udprægede Utilforladelighed 
baade i Text og, som del ikke mindre synes, i Figurer, stillede sig iveien for enhver 
derpaa bygget Slutningsfolge, og paa den anden Side ikke enhver Benægten af den mu- 
lige Forekomst af en mere borealsk pr.Tget Form paa de af Cuvier angivne Localiteter, 
ved vor ringe Kundskab til Familiens geographiske Udbredning, maatte synes umoden, 
kunde man næsten fristes til at ansee denne Form for middelhavsk, og nærmest som = 
den delle Chiajcske Sigarelus Adansonii, Det var endelig ikke umuligt, at Fig. 1 & 2 hos 
Cuvier fremstillede en, Fig. 3 — 8 en anden Art. 

Den anden af disse Anatomier, Blainvilles*), er noget yngre (1827); den er nogel 
mere udfort, og har temmelig riglige Angivelser af Hjertets, Fordoielsesorganernes, Nerve- 
systemels Leie og Formforhold; men er iovrigt ligeledes temmelig fuld af betydeligere 
Feiltagelser. De Dyr, paa hvilke BIv. anstillede sin Undersogelse, hidrorle fra de engelske 
Kysler (Canalen), og vare ham meddeelte af Dr. Leach; BIv. ansaa dem som dannende en 
ny An, Sigarelus convexus (see næste Afsnit). 

Næslen samtidig (1828) med foregaaendc er den 3die og maaskee bedste af disse 
tre lidet betydende Anatomier; det er delle Chiaje's •""■•"). „Tungen" {d. e. Raspepladen), kun 
netop nævnet hos Cuv. ogBlv., er her laalelig beskrevet, begge laterale saavelsom Median- 
tanden omtales (og afbildes!)***"). Den haarde indvendige Mundbeklædning omtales som en 



*) Diclioiiri. se. n.itiir. T. 19. iiil. SiKiirct. (i). 105). 

lilv. M'pii.duteTei- Cuv. s a'Ulie (cl |{ull. .<oc. rhiloni. 1799 iio. 31 p. 52) Angivelse jil' (Jjællcr 
mellem Klippe og l^^od, og siimnicnligner udtryUlalia (lette Forhold med det hos Patelleine; Ficmstd- 
lingen af Miindhygiiingcii er meget forvinct; blundens llurnbeklædniiig (som Cuvier har overseet) synes 
han at have fundet, men anseer den for stærke MusUelpartier til Tungen! 
**) .Mcmoric sulla storia e notoinia degli anininli senza vertel)re. III. p. 216. pi. -17. „f. 5, 18, 21." (desuden 
10, II. 19, 20). 
**») Fijr. 19 paa pi. 47 lios delle Chiajc IVcmstillcr Taiidliov æhnirigcii al „llclix ueritoidea"; f. 10 og 11 
.Mundens llornheklædning (cf. p. 203). 

Hvad delle Chiajc mener med den „niediano lungo ed aciiminalo eirro, che é inserilo nel principio 
del eanaletto o sifonc conducenlc nel cavo brancliiaic" vecd jeg ikke. Fig. oplyser i saa Henseende 
aldeles Intel. 



25 

carlilaginos lulappet Plailc; Hjertet beskrives; ficn „appendice ovale", der nmlales til V. 
brancliialis, synes at være den mistydede mindre Gjælle, og deraf den Jllsyneladenile 
Afvigelse ved den enkelte Gjælle. Bag anus skulde findes nogle eiendommclige Kjerlier, 
og Gcnitalaabningen (han havde kun 1 Ex., en $) fortsætte sig i en „matriec tubulosa«, 
der bagtil gik over i en oviducl, der begyndte ligesom indsænket mellem Leverlapperne. 
Endelig berorer han Tilstedeværelsen af et Vandkarsystem, el Punkt, paa hvilket vi læMigere 
nede i denne Afhandling ville komme tilbage. Den Art, delle Chiaje har undersogt, synes 
forskjellig fra de andre hidtil beskrevne Middelhavsarler; den er min Marsenia neritoidea (delle 
Chiaje). Hvorledes Philippl*'-) har kunnet citere delle Chiajes H. neritoidea til Sigarelus 
haliotoideus, L. er mig næsten ubegribeligt; den anatomiske Beskrivelse maa han aldeles 
ikke have gjennemhrst, ligcsaalidt som confereret med Figuren. Kilden til hans Vildfarelse 
er formodentlig al scige i delle Chiajes Udtryk, „conchiglia solida, la spira — esterna 
gialliccia e la interna perlacea". 

Nogle enkelte overfladiske anatomiske Bemærkninger, denne Gruppe vedrorende, 
forefindes endelig ogsaa i Quoy & Gaimards Reiseværk*"")- 



Det Materiale, med hvilket mine anatomiske Undersogelser have varet anstillede, 
ere nogle faa, ikke rel store (Længdediameter fra 13 til næslen 22"""J Individer, lilhorende 
Universitetets zootom. Museum, hvilke Prof. Eschricht med sædvanlig Kedebonhed havde 
stillet til min Disposition; de vare alle fra Middelhavel. De 4 liorte rimeligviis lil M. 
persplcua (L.) CCorioc. perspicua, Philipp!); Beskrivelsen hos Philippi er saa ufuld- 
stændig, al den specifiske Bestemmelse, naar samme, som her, skulde hentes fra hiin, altid 
maa blive meget usikker; den nedenfor givne udforlige Beskrivelse af Skallen til den af 
mig anatomerede Art, vil vel altid sælte kommende Undersogere istand til at gjenkjende 
det Dyr, jeg har havt for mig, og som jeg ikke med fuldkommen Sikkerhed lor erklære 
for Linnés og Philippis Art. De 2 andre Stykker stemmede i Dyrets Forinforhold saavel 
som i anatomisk Bygning saa nær med de til den nysnævnte Art horende Individer, at de 
næslen kunde gaae kun som Varieteter af sanime; de ere imidlertid i Skalforhold saa 
bestemt udprægede fra hiin Art, ligesom og fra hinanden indbyrdes, at de visselig maac 
holdes sondrede som særegne Arter; af hver har kun eet E.xemplar staael til min Raadighed, 
og det er derfor vel muligt eller rettere rimeligt, at idetmindste en og anden niere 
minutieus anatomisk Forskjellighed kan være undgaaet min Opmærksomhed. Den ene af 



*) Alibildungeii I. (1844). Si<raicl. p. 2. 
**) Voy. de fAstr. Moll. 1. p. 218. Atl. t. 66. f. 4-8. 



26 



disse Arter synes nu eller Skalforholdenc al være Ilelix neritoidea, d.'Chiaje og vil nedenfor 
lindes udforlig bi-skrevcn under denne Arl, naglet jeg ikke kan nægte, at der fra 
Anatomiens Side niuligviis lod sig reise megen Tvivl om Rigtigheden af denne Idcntili- 
cation : men d.'Ch's. Exemplar var en $ og mit en $ (E.\. var meget lille), og det er for- 
nemmelig i Gencrationsorganerne, at denne Art synes at frembyde særlige Afvigelser. 
Den anden Art er upaatvivlelig ny, og vil nedenfor findes nærmere beskreven som M. 
zonifera (milii). 

Den folgende Fremstilling vil give et Fælledsbiilede af de anatomiske Forhold hos 
disse forskjellige Arter; de ubetydelige Forskjelligheder imellem dem, der hist og her ero 
fundne, ville blive angivne ved de forskjellige Organsystemer. Endnu skal jeg kun 
bemærke, at det bedst vedligeholdte samt storste af de Exemplarer, der have staaet til 
min Raadighed, var det, paa hvilket jeg har opstillet Arten M. zonifera; paa det ere liere 
Forhold, der tidligere vare nn'g tvivlsomme, blevne constalerede. 

Af den lille llars. latens, StriJm, bar jeg kun kunnet undersoge Mundparliet. 



For Dyrenes almindelige Formforliold henvises til denne Afhandlings 3die Afsnit. 

Eliiiieii. Huden paa Marseniernes Rygside omslutter Skallen temmelig noie og 
udbreder sig som en frenistaaende, Had, nedadboiet Bræmme fortil ud over Skalranden, 
til Siden og bagtil paa samme Maade ud over sidste Skalomgangs Convexilel. Denne 
Hræmmes Underflade gaaer fortil over i den Skallens Indside beklædende og skalafsæltende 
Tyndkappe, medens den til Siden og bagtil fortsætter sig som en tyndere, mere gjennem- 
sigtig Hududbredning, der taber sig over i den overste Flade af Dyrels Fod. Fodens Rod 
sees saaledcs (Dyret betragtet fra Underfladen) bagtil og til Siderne omgivet af en finere, 
noget convex- fremdrevet Hudbræmme , beliggende indenfor den tykkere, mere plane 
og nedadboiede ydre Hudbrannme')- Efterat have med en smal, blod, fremspringende Kant 
nedad lukket lidt af Skalaabningens vide Mund, standser hiin Udbredning lil begge Sider 
der, hvor Gjællespalten begynder, strækker sig altsaa paa venstre Side lidt længere frem 
end paa boire. Den — som anfort — over sidste Skalomgangs Convexitet formede Hud 
viser sig stribet af temmelig tykke, svagt frenistaaende, næsten parallellobcnde, tilsyneladende 
udeelte Linier, der hyppigst ere brunlige og adskille ved lysere Mellemrum; stærkest 
fremtræde de mod Siderne henimod den skarpe Rand, hvormed denne Hud træder frem 
fra Skallen, idel den — som ovenfor angivet — lukker lidt af dennes Mund. Linierne 
ere indad [larviis forenede, udad vige de ganske lidt fra hinanden, idet de tillige 



>) Tab. 1. fig. 1« 



27 



bestandig blive svagere. Bclrngtcs Dyret fra UiuJeilladen, sees disse Linier forresi med 
en Retning forefler, længere lien paa Siden udad rettede og bagtil bestandig mere bagiid- 
rettede, indtil de bageste fra begge Sider niodes paralellohende tned Dyrets Længdeaxe. 
Under Miliroskopet sees hver bestaaende af et Bundt temmelig tykke, noget flade, paraliel- 
lobende, udeelte, glatte Traade, som udefter blive tyndere, og ofte der sees noget slange- 
buglede; udimud den ydre Kappebræmme tabe de sig, imedens de her tillige sprede nogle 
af deres Traade. Hverken ved Injection (paa hvis Resultater jeg iovrigt ved denne 
Undersogelse aldeles ikke tor stole) eller ved Mikroskopet have Kar været at opilage 
i dem. 

Denne Stribning, saa lydelig paa den ydre ncdadvendte Flade, sees paa den 
indre mod Skallen vendende, fuldkommen glatte Hudside, kun svagt gjennemskinnende; 
den er altsaa ikke det, man kunde have antaget den for, det ydre Udtryk for Striberne 
paa den indvendige Skal. Det er sikkerlig den, der har forledet Cuvier'"") og senere 
Blv. til hos disse Dyr at antage Tilstedeværelsen af udvendige Gjæller under Kappen. 
Stribningen af denne Hududbredning synes, skjondt intet Sted omtalt og afbildet kun hos 
Canlraine [M. Audouini (C.)], at være characleristisk for alle ægte Marsenier; den iagttages 
meget tydelig baade hos M. latens og M. producta. 

Huden paa Ryggen er tyk, jævn eller svagt knudet; jeg havde forst troet heri at 
kunne see et Kjonstnærke, meent, at Hannernes Hud ved den sidste Egenhed skjelnede 
sig fra Hunnernes; saadant synes imidlertid ikke at være Tilfældet; af 3 o, som bestemt 
tilhijrte samme Art, havde den ene en fuldkommen glat, de 2 andre en svagt knudret 
Hudoverflade. Skallen kan tydelig foles, men ikke sees gjennem Huden; kun dens almin- 
delige Omrids tegne sig bestemt udvendig. Endnu tykkere end hos Middelhavsarterne var 
denne Hud hos M. producta, medens den hos M. latens derimod er meget tynd. — Huden, 
som allerede for det blotte Oie viser en Mængde spredte lysere Puncter, sees under 
Mikroskopet sammensat af storre og mindre rundagtige eller uregelmæssigt kantede Celler 
med nicllemlcirede Kjærner og Elementarkorn; disse Urdele ere samlede og tæt sammen- 



») Bulletin des sciences par la Soc.Pliilomalique. 4to Parisno. 31. (Vcnderniaiie an VIII = OclI). 1799) p. 52. 
„Sur ranimal du Si^arcl. (Ilelix lialiotuidea, L.)". 

Ce mollusijne est du nonibrc de ccux, qui paiaisscnt d'abord niids, c'esl a dirc dcpourvues de 
coquillc, el qui cependant en rccclenl dans lépaisscur de lour manteau. Au preniier conp d'oeii il 
rcssenil)lc a une large liinace ou niieux encore å un dojis, qui n'aurait point de braucliies sur le dos. 
Il est ovale, convexe, tisse et son manteau déborde son pied tout autour; sous ce large rebord snnl 
des vmsseaux , qui paraissent deslinés å la respiration; la tete est sous la partie antéricure du 
manteau, applatie et portant deux courts tenlacules; å son colc droit sort la verge, qui est grosse et 
longue; la roqudle est dans le manteau sans adhérences comme l'os de la seiche, niais les viscéres se 
moulcnt dans la spirale". 

4* 



28 



Ir.Tngle som iiiorUcrc l'leller elk'r Sireger; i de iiielleiiileiredo Piirtier er Huden tyndere 
og rigere pa;i Kj;ertier; liist og her, især ud imod Shiilraiiden, sees enkelle finere Traade; 
rigeligere derimo(i optræde Traadelementerne i Kappebræinineri, iivor de dcels ligge 
circulairt, dcels lobende mod Randen, og saaledes krydse hinanden. Overalt i Huden sees 
storre og nuirkero- farvede, uregelmæssigl kantede Celler CPig""^'ilteller)*). 

Sknl. Gjennemskjæres Huden, mode vi str.ix indenfor samme Skallen, for hvis 
nlriiindelige Kormforliolde vi henvise til det fiilgende Afsnit. Pktlerne for Muskelinsertio- 
nerne sees meget tydelig paa Skallens Indside, og hos alle de un(ler.>.6gle Arter beliggende 
paa samme Sted. ! Skalslructur stemme Arterne alle væsenlig med hinanden. — Periostraket 
er hos dem alle stærkt udviklet, som sædvanlig stærkest paa sidste Omgang, især ud imod 
dennes Rand; det hænger temmelig fast til Skallen, er meget seigt, fuldkommen gjennem- 
sigtigt. for det nlievæhnedc Oie glat. Ved en endog svagere Lindse vise sig lydelige 
Foldninger og Fortykkelser langs Skallens Tilvæxtstriber; imellem dem sees skraatlobende, 
kun nær hine niere tydelige Tværfolder. — Skallen er meget sprod, gjennemskinnende, 
udvendig more mat (vel formeilelst Indvirknigen af Spiritus), indvendig er den glat, glind- 
sende, (dog har jeg aldrig seet den perlacea, kun med svag Silkeglands). Skallen synles 
at vise en Struclur, der nærmede sig den, som af Bowerbank^) er angiven for Skallerne 
af forskjellige Gastræopoder; den synles sammensal af nogle faa Lag, der atter dannedes 
af tæt sammentrængte, parallellobende, langstrakte, prismatiske Legemer, hvis Retning i de 
forskjellige Lag krydsede hinanden. Ved fortyndet Saltsyre, ja endog concentrerel Ed- 
dikesyre oplosles Skallen under stærk Opbrusning, hurtigt og fuldstændigt, ved den forsle næsten 
uden tilbageblivende organisk Rest^ ved den sidste med et hindeagtigt, tilsyneladende struclurlost 
Residuum; naar Skaldele kun i nogle Oieblikke udsatles for de omtalte Syrers Paavirkning, 
uddroges en Deel Kalk, og det saaledes behandlede Parti viste sig da gjennemtrukket med 
Striber, hist og her ulydelig samnienlobende, og med utydelige, stjerneformige, indesluttede 
Figurer. 

Tyiulkappeii. Efter Borltagelsen af Skallen sees den lil samme noie slut- 
tende Tyniikappeudhredning'''), i sin bageste Deel tilvo.xet til den underliggen<le Ægge- 
eller Sa>dslok samt Lever, fortil derimod dækkende Gjællehulen, og her med de lydeligt 
gjennemskinnende, næsten transverselt forlobende, lilhæftede Gjæller. I Omlangct af hele 



') Huden glodcdes; den uorganislsc Best nplostps i fortyndet Saltsyre, Ammoniak tilsatles i Oversliud 
uden paaldlgende Bundfald (alts. intet p Ca indeholdt); derimod \iste sig Uklarhed og senere Bund- 
fald ved Tilsætning af Oxalsyre, Cundfiddet oploste sig atter i Saltsyre (altsaa (C) Ca]. 

'-') Froricp, Kcue Not. no. 546 p. 276 (Ann. uud .Mgz. N. H. Febr. 1843> 

3) Tab. 1. f. 2, 3. 



29 



siilste Vinding gaaer Tyndkappen over i en fortyiiket, flad, ligesom liruskcl Kapperand, 
hvis Underflade ligefra Columellairanden forom og til Spirets Hegyndelsc er fri (d. e. lader 
sig lofle i Veirct som en smal Kanlj; som en smal, ligeledes ligesom brusket, men med 
L'nderfladen lilhæflet Stribe sees den bagom under den store Levervinding lobende forbin- 
dende Fortsættelse at samme, fra hvilken en Forlængelse stiger opad den med Soilen i 
Herorelse liggende Deel af Tyndkappen, hvor den umærkelig laber sig. — Paa Tyndkappe- 
udbredningen secs desuden meget lydelige Muskelpletter; Tilhæftningsenderne af de Muskel- 
masser, der nemlig hæfte Dyret til Skallen, ere her, som hos Haliotis, Stomax (Mtf. 1810) o. (1. 
ei paa Columellaen, men fjernede fra den ; og selve Muskelmassen er dertil ei, som hos 
hine, enkelt, men een til hver Side; ud imod hoire Rand i en ringe Afstand fra det lille 
Spir sees saaledes en næslen lineair, halvmaaneboiet Muskelplet; mod Venstre, men længere 
fortil, en lignende, men mere skraatlobende, der bagtil skyder sig ud i en lille Forlæn- 
gelse; begge ere glatte, fremslaaende (især venstre), temmelig faste og resistente for 
Folelsen. Omhyllet af Tcsticular- og Levermassen, samt undertiden krydset af vas defe- 
rens, forfolges den Muskelmasse, der danner den hoire Muskelplet ned imod del hoire Hjorne 
af Gjællespallen (for derfra vel at fortsættes ind i Fodens Muskelmasse); denne Muskel- 
masse beslaaer af 2 tykke, næsten senede Strænge, der opad ere lobne sammen i en stor 
Muskel|)lel, nedad blive smallere og der atter forenes i en trind Stræng. Til den venstre 
Muskelplet saaes flere tykke og udenfra (fra Foden) opstigende Muskelbundter, der i den 
ovre Spids vare ligesom lendinose; lige umiddelbart under denne venstre Muskelpiel findes 
den bageste Gjælles venstre Ende samt Hjertet')- Disse Muskler bestaae af tæt sammen- 
trængte, ikke bundlede Traade med mellem samme indsprængte, ikke ret talrige, langstrakte 
Celler med en oftest meget lydelig Kjærne. 

Gjællehuleii. Gjennemklippes Tyndkappen nu langs sin hoire Tilhæftnings- 
rand og slaaes til Side, sees begge Gjællerne og ved sannnes venstre Ende Hjertet, 
tilhæftede til den tilbageslaaede Deel; tillige ligger da Gjællehulens Gulv blottet-). Gjælle- 
hulen er hos Marsenia temmelig rummelig, mere eller mindre hvælvet (efter Skallen), 
strækkende sig noget bagtil og til Hoire hen under Forplantningskjertlen og Leveren; 
Hulens Gulv dannes af del musklede Diaphragma, der — som sædvanlig hos Gastræopo- 
derne — deler hele Legemets Hule i 2 Caviteter, en ovre og mindre, Gjællehuleii, der 
udad cominunicerer med det omgivende Medium; og en storre, nedre og bageste, der 
allevegnefra er lukket, men indeholder flere sig udad aabnende Organer. Gjællehulens 
Bund dannes af den skraat mod Hoire udvigende Ægge- eller Sædslok; mod dens ovre 



') t. 1. f. 2. 

'-') 1. 1. r. 4. 



30 



Rani] sces vas deferriis ( eller oviduclen) uilspringe og forlobe mod lioire Side. Langs 
Gjffllcliuleiis liciire Rand forlubor Recluin under Huden, saaledcs at den kun er meget 
svagt synlig inde i (Ijællcliulen; som en lille (c. 1 — 1^""" lang), af en rund Aabning gjen- 
nemboret, fritstaaende, cylindrisk Papil secs Tarmens Analende slaaendc frem indenfor 
Gjællcspaltens forreste hoire Deel. Loftet i Gjælleliulcn dannes aj" den beskrevne Tyml- 
kappeudliredning med de derlil liæflede Gjæller og det mod venstre Side og niere itaglii 
situerede Hjerte. 1 Gjællccavilelens forreste Rand findes, dog lidt mere mod venstre Side, 
et yderst svagt Udsnit, der som en applaneret ikke ganske smal Fure fortsætter sig med 
en ringe Retning til Hoire lienad Underfladen af den store Kappebræmme, i hvis Yderrand 
den frembringer et dybt Indsnit, der er meget lydelig synligt, naar Dyret betragtes fra 
Rygsiden; denne korte, hudede Halvcanals indre Begyndelse synes at svare til den svage 
Vinkel, Skallens Columellarraiid danner ved sin Overgang i Forranden, medens dens ydre 
Ende sees som en nedentil aaben Fold'), beliggende median eller lidt over mod venstre 
eller undertiden hoire Side, næsten over Roden af penis; efter mine, rigtignok ikke ret 
mange Erfaringer synes Beliggenheden af denne Fold idetmindste ikke altid indenfor denne 
Gruppe at kunne tillægges noget Værd som Artsmærke, en Betydning, som Loven synes 
at tilskrive den. 

Ojcelleriie. Gjællerne-) ere to og skraal tilliæflede til Gjællehulens Loft; de forlobe 
nemlig skraat bagfra til Hoire og fortil; den forreste er ikke lidt mindre end den bageste, 
og strækker sig noget længere mod hoire Side; den bageste naaer neppe saa langt over 
mod denne Side, men gaaer næsten heelt ned forbi Hjertet; hos M. zonifera Ci- sp.) ere 
Gjællerne i det Hele noget storre, især den forreste^). Gjællerne ere, den forreste mindre 
og bipeclinat, den bageste storre og unipcctinat; GjællebIad(M)e ere indbyrdes frie, de i 
den forreste udgaae til begge Sider fra V. branchialis, og ere med den hele ovre Rand 



1) tab. I. f. 1*, 1. 2*. 

-) lal). I. f. 6. 

3) Blv. (I. c.) angiver Ituii een Gjælle hos den af ham undersogte Ait (Sig. eonvexus, der iovrigl niaaskee 
ikke horer lil denne Slægt, s. ndf.); det kan dog neppe være nogen Tvivl underkastet, at Uiidersiigcren 
her niaa have feilet og overseet den forreste Gjællc, der paa mindre vel-hevarede Spirituscxcm- 
plarer let kan lades upaaagtet, saaledes som del og er hændet mig selv ved det fOrste Individ, der kom 
til min Undcrsogelse. Der kunde vel være Forhold baade i Beskrivelse og Afbildning af den ved d. Ch. 
undcrsogle Art [M. neriloidea (d. Ch )J, som kunde gjore dens Henforing til Marscnia-Slægten tvi\lsom, 
ikkedestomindre (sce ndl.) har jeg troet at kunne drage den herhen; ogsaa han angiver kun een rijælle, 
og til V. branchialis derimod en „appendice ovale" (t. 47. f. 18); denne appendix sees imidlertid paa 
Fig. (Tcxt og Fig. ere som sædvanlig ikke af ham selv sammenholdte) liggende aldeles udenfor og 
tilsyneladende uden Forbindelse med Pcrieardict, og er vel netop den forreste og anden Gjælle. Ogsaa 
Quoy & Gaim. angive for deres Sig. Tonganus kun 1 (ijælle, der skal være meget svagt udviklet; i 
Begyndelsen havde de overseet den og anscct Dyret for en „piilmonnt Gasteiopod". 



31 

tilhæflede til Tyndkappen; den bageste Gjælles Blade ere smallere, ligesom scalpelbhidfor - 
mede, og kun med deres korte skraalslillede Basis tilhæflede efter Forlobet af V. bran- 
chialis. Under Ulikroscopct sjnes et storre Kar eller blodforende Canal at kunne bemærkes 
langs hver Rand af den storre Gjælles Blade, ligesom og Tværgrene, der sætte disse i 
Forbindelse med hinanden. 

IljeHet. Hjertet') ligger, som sædvanlig hos de prosobranchiate Gastræopoder. 
bagved Gjæilerne, og, som det af de ydre Form- og Skalforholdene var at vente til Venstre. 
Det er forhoidsviis temmelig stort, omsluttet af en temmelig snever lljertepose. Hjertet 
selv bestaaer af cl siajit, næslen triangulairt Forkammer og et mere afrundet Hjertekamme r 
der i Storrelse omtrent er lig Forkammeret, men ulige fastere og lykkere i sine Vægge. 
Aabnes Hjertet, sees en circulair, ligesom fliget Klap mellem Forkammer og Kammer. 
Forkammerels indvendige Flade er glat. Hjertekammerets viser stærke Længdetrabeculae, 
især en storre langs den ene, jeg Iroer, forreste Rand. Under Mikroscopet sees Hjerte- 
kammerets Vægge sammensatte af Muskelbundter, der ere nelformig sammenslyngede; 
imellem Bundterne sees endeel Korn eller Cellekjærner indsprængte. I Forkammeret ere 
Traadene mindre tæt sammentrængte og i mindre Grad end i Hjertekammeret samlede i 
Bundter. Forkammeret modlager en temmelig stor V. branchialis, der synes at komme 
umiddelbart fra den bageste GjæMle og optage en anden Stamme fra den forreste Gjælle. 
Hjertekammeret afgiver fortil og til venstre Side en stor Aare, der stra.x spalter sig i to, 
een med Retning fortil, en anden med Retning bagtil. Med Sikkerhed al angive Noget om 
del videre Forlob af Aarestammerne har ved mine faa Exp. ikke været muligt. 

Sliimblade. Bagved Gjæilerne sees Gjæliehulens.Loft svagt foldet og ligesom 
lidt fortykket; er delte de almindelig hos Gastræopoderne forekommende Sliimblade (feuil- 
lets muqueux Cuv.)? Uomtalte lor jeg fremdeles ikke lade nogle kalkede flade Concrcmenler, 
der i alle Expl. fandtes i Gjællehulen og klæbede fast til den storre bageste Gjælle og 
Gjællehulens Loft; have de deres Oprindelse fra hine Sliimkjertler eller fra Nyrerne, som 
jeg iovrigl ikke har fundet? De brusede med Syrer; deres ringe Storrelse tillod idet- 
niindsle ikke mig nogen Prove paa indeholdt Urinsyre. 

Excrementer. I et Par Exemplarcr bemærkedes Excrementer mod Udgangen af 
Gjællehulen; de vare kugelrunde og viste sig under Mikroscopet som en grumos Masse, 
hvori enkelte Legemer, der lignede Slauridier eller lignende Former, vare iblandede. 
Herelter at afgjore, om Marsenierne ere phylophage eller zoophage, skal jeg ikke vove; 
efter deres Affiniteter turde de vel n;irmest være zoophage. Lamarck's og de engelske 
Forfatteres Axiom. at de heelrandede Skaller havde herbivore, de emargineerte eller 



•) tab. I. fig, 6*. 



32 



canaliciileerle ilerimod ciirnivore Dohoere, blev allurcdc af Osler ') foraiiilrcl derlicn , at 
disse vare zoophage, liine ikke allid pliylophage, en Mening, som BIv. ogsaa har vedkjendt 
sig (manuel p. 177). 

!>Icllciiigiilvet. Det ovenTor oiiilallc musklede Diaplirnyina er en fast, seig, alle- 
rede for det ubevæbnede Oie temmelig lydelig stribet Membran, der under Mikroscopet 
yderst viser el Epillieliallag af smaa flade, rundagtige eller uregelmæssig polygoniske Celler, 
derunder er sammensat af tværlobende, glatte, ugrenede Traadc, der ere lidet eller slet ikke 
samlede i Bundter; under dette folgcr atter et Lag af lignende, dog noget grovere og mere 
i Bundler samlede Traade, der forlidie i Længderetning, ofte dog noget skraat, saa at 
Traadene og Traadbundterne derved ofte vise sig indflettede mellem hverandre. Gjennem 
Diapliragmet opdages allerede utydelig endeel af Mundpartiet, især synlig ved Raspepladens 
bagre spiralrullede Deel. — Fortil laber denne musculose Udbredning sig ude'i bestemt 
Grændse i Hovedets Hud, der af Mundparticts forreste Deel ofte, naar Krængemunden er 
trukket tilbage, sees drevet noget iveiret; bagtil fortsætter den sig noget fortyndet hen- 
over Leverens (og ForplanlningskjertlensJ forreste Flade og danner saaledes ogsaa den 
umiddelbare Beklædning af Gjællchulens Bund. 

Gjcnnemskjæres nu Gjællehulens Gulv, dette musculose Mellemgulv-), da aabnes 
den nedre og storre, den egentlige Legemscavitel; fortil sees da Mundparliet med den 
bageste spiralrullede Deel af Raspepladen, samt med Spiseroret oventil og til Venstre, og 
bagved hos $ liere Vindinger af vas deferens. Længere bagtil ligge Spyltekjerllerne og Leveren 
som en brunlig Masse og endelig heelt bagtil og til Hoire Forplanlningskjertlen, forbunden 
med biins ovre og bageste Flade, og ligesom den opad og bagtil dækkel af Tyndkappen. 

Naar Krængemunden er indkrængot som i alle de af mig undersogte Exemplarer, 
sees Mnndpartiet ligesom afsnoret i 2 Stykker, et forreste ■''), mere hvidlig kegleformigt, 
der fortil og nedad er fasthæftet til Randen af den ydre Mundaabning og saaledes gaacr 
over i Huden paa Underfladen af Hovedet, bagtil 02; opad derimod ender med en frem- 
slaaende, omboiet Krave, der omfatter og der er fast forbunden med den forreste Ende 
af del andet, bageste Parti''), som er lidt storre, riidligguult, fortil lavere, bagtil hoiere, 
udvendig. isaM- paa Siderne, ligesom frembydende flere Vindinger. Fra den ovre Flade af 
dette bageste Mundparti udspringer Spiseroret '), som derpaa lægger sig til Venstre henover 



1) Piiilos. Tr. 1822. II. p. 497. — Ogsaa nilwyiiii (Pli. Tr. 1823. It. p. 393) belvivlede liiiii Sælninss Al- 

mcengyldiglied. 
'-') Tab. I. (ig 5. 
3) Tab. I. lig. n, 9, 10 a. 
*) Tab. I. fig. 5, 9, 19 b. 
53 Tab. I. fig. 5, 9, 10 c. 



33 



det, stiger ned paa venstre Side, omf;itles af Spiseriirsringen O for dereflcr al danne en 
Udvidning, som tildeels dækkes af Spyllekjerlierne; Fortsættelsen af Spiseroret sænker sig 
derpaa ind i Leveren. Hcelt bagtil rager Raspeapparalels bagre Ende'-) ud fra Mnndpar- 
tiet, oprullet til den ene Side i en Spiral. Endelig sees da endnu bagtil og til hoire Side 
flere Vindinger af vas deferens, af hvilke een eller to bestandig have efterladt et dybt 
Indtryk i Leverens forreste ovre Rand. 

Vi skride derefter til Betragtningen af de enkelte Organsystemer. 

Forduielsesorganer. 

Hvad vi herom have at sige, indskrænker sig væsenlig til Mundapparalet og de 
deraf afiiængige Dele. 

Paa Hovedels Underllade sees den ydre Mundaabning som en lille Tværspalte, hvis 
Overlæbe har en noget svag Boining med Convexilelen opad; ogsaa Underlæben har en i 
denne Retning vendende Conve.\itet, men med en Udranding i Midten. Fra denne Mund- 
aabning udgaaer opad en temmelig vid, opad og bagtil bestandig rummeligere Sæk, der 
oventil er kræ-nget ind i sin Hule som et udefter aabent, noget smallere tiliobende, cylin- 
droid Ror; den ovenfor omlalle Krave er del udvendigt-synlige Udtryk for denne Ind- 
krængning. Delte er Krængemunden (Uoslrum}, der iovrigt frembyder fuldkommen de samme 
væsentlige Characterer som hos Tritoniadae (= Trllonium, M. = Buccinoidea, Cuv. p. p.). 
Den ydre Sæk, som altsaa, naar Organet er krænget ud, vil være den Deel af samme, 
der ligger Hovedet nærmest, er udvendig ved stærke Muskler hæftet til Hovedels Hud- 
bedækning samt til Foden; disse Muskler, der fungere som Retractorer, medens det er 
Krængemundens egne Kredsmuskler, der iværksætte Udkrængningen, ere paa hver Side, 
niere oventil een'""), som er deelt i 2 — 3 Fascikler, der stige opad og bagtil og tabe sig i 
Hovedels Sidedele; mere nedad og bagtil sees en flad, næslen horizontal, med en ringe 
Retning bagtil transversel Muskel *), som er stærkere paa hoire Side og krydser et Par 
Nervestammer. Nedenlil sees flere mindre, fra Foden udgaaende og bagtil insererede Muskler. 
Det omtalte Yderror, som ogsaa udvendig, især opad mod den i Inderroret omboiede Deel, 
viser Spor af Tværfoldning, Iiar indvendig efter hele sin Længde mange og lælslaaende 
circuiaire Folder. 

Inderroret ^) er, som allerede bemærket, trindt, noget small tiliobende, oventil luk- 



1) Tal). I. fis. 9 X. 

-) Tal). I. fis. 5, 9, 10, U (1. 

3J Tal). I. lig. 5. 

■») Tab. I. Hg. 9 y. 

53 cf. Tal). I. fis- 10, 11 a. 



34 



kct nied (Jet ointalle I)agcslo Mundpiirti, medens don nedre Ende frembyder den egentlige, 
næsten kredsriinde lille Mundaabning, hvis indvendige Rand er meget flint og sirlig furet; 
lige ovenfor den furede Rand bemærkes 2 modstaaende, fremragende, brunlige Kanler, der 
fortil slode sammen i Rliddellinien; de ere de frenistaaende Spidser af Læbernes hornagtige 
Beklædning. Læbernes indre Flade er nemlig her, som hos saa mange andre Gastræopoder 
(især meget stærkt fremtrædende hos Aplysia, Haliotis, Chiton o. fl.), næsten i hele sit 
bageste Omfang forsynet mnd en tyk hornagtig Bevæbning; matrix for denne er altid en 
glat fremstaaende Iludllade. Hos adskillige Gastræopodformer har denne Bevæbning, naar 
den er mere lateral og fastere i Structur, hele Udseendet af Kjæber 'j, og saaledes ogsaa 
hos vor Form, hvor jeg i Begyndelsen virkelig var nær ved at ansee den for saadanne; 
den noiere Undersogelse, deres derved tydelige indbyrdes Sammenhæng fortil, ligesom den 
fuldstændige Jlangel af særegne Muskler lil Bevægelse af den, lærte mig snart, at den ikke 
kunde have Functioner som saadanne; den har vel kun den at beskytte Læbernes og Mun- 
dens indvendige Væg mod Raspepladens Tænder, samt tillige at afgive et fast, usaarligt 
Stiittepunkt, hvorimod Fodemidlerne kunne trykkes, medens Tænderne paavirke dem. 

Hos Marsenien danner den afsondrede Hudflade -) paa hver Side et fladt, lidt 
fremstaaende Parti, der modes oventil i Middellinien; især fortil staae disse Partier med en svagt 
bijiet Rand frem fra den nedenfor liggende Sliimhinde "j. — Selve Horubeklædningen 
viser sig som to i Omrids ikke fuldkommen ægformige, med den spidse Pol skraat 
fortil og nedad rettede, efter Mundhulen boiede og forholdsviis temmelig store Pla- 
der^), der med de mod hinanden vendende, ovre, lidt omboiede Rande ere oventil sam- 
mensmeltede, medens de nedre Rande ere adskilte ved et smalt Mellemrum. De ere 
temmelig faste, hornagtige, mod deres bageste Rand mere tynde og gulige (heelt ud imod 
Randen endog farvelosej, fortil meget lykkere og sortebrune; denne forreste Deel staaer 
paa den udadvendende Flade betydelig frem fra den bageste og danner med denne en 
Fals, hvori optages den fremstaaende, ovenfor omtalte, forreste Rand af matrix. Hele denne 
tykkere Deel af Hornbeklædningen synes udad fri for nogensomhelst Tilhæflning og har 
en temmelig skarp nedre Rand, der kom lilsyne indenfor de furede Læber''). — Under 
Mikroscopet viste Hornmassen sig i sin storre og tyndere Deel sammensat af yderst fine, 
tæt sammentrængte Traade; i den forreste tykkere Deel gjenfindes de samme Traad- 



>) Cuvler (Mém.) aiiscer den ogsaa hos Hallolis for Kjæber; ligeledes Lebert (J. M. Arch. 1846. p. 4-19. 

t. XIII. fig. 20 aa). 
■J) Tab. I. (ig. 13 ». 
•■•) Tab. I. Fig. 13*^ 
•>) Tab. I. fig. 17, 18. 
5) Tab. L lig. 11. 



35 



elementer, .rncii tykkere, liist og lier iiofiet opsviilnicilc og indbyrdes adskille ved en 
amorpil Mellemsubstanls af Traadenes egen Tykkelse; her saacs tillige svage med Randen 
af matrix conceniriske Linier; det var Tilvæxlstriber, fremkaldte ved Tilsætning fra den 
forreste frie Rand af matrix ')• 

Vi have hidtil kun betragtet den forreste Deel af Mund[)artiet og de til samme 
horende Dele d. e. hele den fremstrækkelige Krængemund (Rostrum s. llaustellum); vi 
skride nu til Undersogelsen af det bagtil liggende, meget mere compliccrede Stykke, den 
egentlige Mund-). Det viser sig som en ægdannet Sæk, hvis forreste afstumpede Ende er 
hæftet; til Inderrorets iivre Rand, hvis bageste ved flere Muskler er fasthæftet til Foden; 
under Krængemundens udkrængede Tilstand maa dette Stykke altsaa ligge i hiins bageste 
Deel, dens Hule maa fortil gaae over i Inderrorets Hule, det vil sige fortsætte sig over 
i Krængemundens Forende, medens den opad fortsætter sig over i Spiseroret. Sækkens 
Væg er temmelig tyk, seig og musculiis, oventil fortsætte endeel af dens Muskelbundter 
sig over paa Spiseroret, bagtil over paa Tungen. Sækkens Hule, den egentlige Mund- 
hule, udfyldes næslen ganske af et temmelig fast, muscultist Legeme, Tungen'"'), som 
bærer og bevæger Raspepladen. Forfatterne have (siden Cuviers Tid) i Almindelighed 
kaldet Raspepladen Tunge, og næsten intet Hensyn taget til delle, for hiins Virksoiidied 
saa væsentlige, bevægende Apparat; jeg vil forelrække at kalde det hele Redskab med 
samt sin Tandbevæbning (Raspepladen) Tungen; den synes væsentlig at have samme Be- 
tydning som Tungen hos de fleste hoiere Dyr, den al tjene Gribningen og Deglutitionen ^). 
Tungens Rod er bagtil og nedenlil fasthæftet til Mundhulens Vægge, oventil derimod fri; 
i sin forreste Halvdeel er Tungen i hele sit Omfang fri. Her som hos de fleste Gaslræo- 
poder er den et mere eller mindre rodguulaglig, temmelig fast, resistent, noget fladtrykt- 
ægdannet Legeme, hvis fortil vendte Spidse oventil er noget fladtrykt; længere tilbage' sees 
paa Siderne og oventil nogle horizonlaltlobende Vindinger (gyri), der ogsaa, skjondt mindre 
tydeligt, viste sig udvendig paa Mundcavitetens Væg, især mere bagtil. Betragtet ovenfra 
viser Tungen sig som lo faste, musculose, fortil sammenlobendc og der tilsyneladende for- 
bundne Sidelcgenier, der efter deres hele ovrige Længde ere forenede ved en tynd mellem 



') Ved Salpetersyie l'iirvcdes lloinlipldæclnini;eii stærkt guult; veil Syrer viste sig tillige en sviij OpbMis- 
nin". Efter (ilodiiiimcn blev eii yderst ringe uorganisk flest tilbage, denne oplostes med Lethed i Salt- 
syre; tilsattes Ammoniak i Overskud og derefter Oxalsyre, blev Vædsken uklar. 

■^j Tab. I. fig. 5. 9, 10, II b. 

3) Tal.. I. lig. 1 1 f. 

'>) Middendorf (lieilr. zu ciner Malacozool. IJoss. I. (1847) p. 53) kalder en lille tviklovet, kaifiild Papil 
nedenlil og bagtil i Chilonens .Mnnilliule Tunge; det er en Slags Bitungc, der modtager en cgeii Nerve; 
tjener den Smagen? (Den minder om Bitiingcn lios Lemur o. A.) 

5) Cfr. Tab. I. fig. 11. 



36 

dem udspilet Membran, som fortil ligger jævnlioi med Sidedelcnes Overflade, bagtil derimod 
under disses Niveau '). Den ovre glatte Overflade af de to Sidelegemer bærer Raspepladens 
senere under Omtale kommende Vinger. Den mellem hine liggende membranosc Deel er 
fortil og bagtil tykkere i Substants, dertil mere guulagligfarvet; og disse, sammes forreste og 
bageste Deel, robe saaledes mindre end den mellemste Tilstedeværelsen af den underliggende 
Cavitet; denne Deel af Tungen bærer den tandbcvæbnede Deel af Raspepladen. Borttages 
nu denne Membran, seer man den underliggende Hule; det er den forholdsviis store 
Lacune -}. som vi under forskjellige Former gjenfinde i saa mange Grupper af Gastræo- 
pod-Classen, og paa hvilken vi i en anden, senere folgende Afhandling særlig skulle 
komme tilbage. Hulen er smal, men dyb, idet den har hele Tungens Hoide; dens Gulv 
dannes af Mundhulens nedre Væg, d. e. af en Hud, der bcstaaer af et Lag af Længde-, 
samt derover et Lag af Tværlraade; dens Sidevægge dannes af hine to Legemers mod 
hinanden vendende Sider; bagtil lukkes den af Mundhulens bageste Væg; de herværende 
slæike tværlobende Muskelfascikler synes at slutte sig til nogle, der bagtil krydse Tungen 
og saaledes dække den forreste Deel af Raspepladens Skede; — fortil syntes Hulen al 
lukkes ved de her sammentrædiMule Forender af de musculose Sidelegemcr; paa Tilstede- 
værelsen al det saddelfonnigB Legeme (s. Onchidiopsis, Marsenina) ogsaa hos denne 
Gruppe var jeg, da denne Undersogelse anstilledes, ikke forberedt, og Tungens ringe 
Storrelse har sikkerlig ladet mig oversee samme; Exemplarer staae ikke mere til min Raa- 
dighed, pa'a hvilke jeg kunde overbevise mig om en Tilstedeværelse, paa hvilken jeg ikke 
kan tvivle, decls formedelst dette Legemes næsten almindelige Forekomst, deels fordi mine 
Papirer og Tegninger synes at angive Tilstedeværelsen af de med Sadlen i Forbindelse 
slaaende Vinger •''), ligesom ogsaa en Bygning af samme, lig den, jeg har funden hos andre 
Former (see nedenfor). 

De Bevægelser, lil hvilke Tungen kan være istand, maae fremkaldes deels ved de 
paa Mundhulens fog Tungens) bageste Deel hæftede Muskler, deels ved dens egne og eien- 
dommelige, der kunne forlænge og forkorte den samt foroge eller formindske densHiiide; 
Betydningen af den i Tungens Indre tilstedeværende Lacune maa vel sogcs deri, at udove 
en jævn Spænding mod Raspcpladen under Tungens forskjellige Bevægelser. Til nogen 
selvstændig, r.f den ovrigc Tunge uafhængig Bevægelse er Raspepladen ikke istand; om 
nogen selvstændig Fremstrækkelighcd af samme, saaledes som endnu nyere Forfaltere ^) 



1) Tab. I. fis. 12; fig. 15, 16 «-«, fi. 

-) Tab. I. lis- 16 'f- 

■>) Tab. 1. fig. 16 y. 

■•) C. Vo2t, zoolog. Biicfc I. (1851) p.324. ,dicse Zungc Uann aus dem Mii:idc tiervoigcstuipt wciden."- 



• 37 

antage, kan her ikke være Tale; hos de her onihandlede, som hos saainange Gaslræopod- 
former vilde Raspcpladens ringe Tykkelse i og for sig allerede forbyde enhver saadan 
Anvendelsesinaade. 

Vi vende os lil Betragtningen af Raspepladen (radula, rastellum), delte mærkelige 
Organ, som endnu indtil den seneste Tid var forbleven Anatomerne næsten ganske ube- 
kjendt. Uagtet der i de sidste Decennier ved Quoy og Gaimard, Troschel, Lebert og frem- 
for Alt Loven er gjort endeel for at bodc paa vor Mangel paa Kundskab i denne Retning, 
staaer der upaalvivlelig Meget tilbage, for vi vel tor paastaae at have nogen sammen- 
hængende Indsigt i dette besynderlige Organs Bygning og Nytte '). Til noiere Oplysning 
trænge fornemmelig de mere generelle Sporgsmaal, som her frembyde sig; Udviklingen, 
Bevægelsesmaaden og Anvendelsen ere Forhold, der endnu cre ukjcndle eller meget ufuld- 
komment kjendte. I Lovéns smukke, fortjenstfulde Arbeide savner man ugjerne i de for- 
udskikkede gencralia adskillige onskelige Oplysninger ogsaa i de reenl anatomiske Forhold. 
Maaden, paa hvilken Tænderne ere lilhæftedc til den dem bærende Plade, er aldeles ikke 
omtalt, ligesom dennes hele Bevægelse og de enkelte Tandra4vkers Forhold derunder ere 
Punkter, som — flere andre uomtalte — ikke eller idelmindste meget ufuldstændigt her 
ere berorte, vistnok fordi Afhandlingen væsentligst har stillet sig Apparatets Betydning 
som zoologisk Classifieationsmiddel for Oie. — De Dyreformer, der ere Gjenstand for 
denne Afhandling, frembyde Særegenheder ved delte Redskab af en Natur, der, om end 
hidtil ubeskreven, dog sikkerlig ikke ville findes enestaaende, men vise sig gjennem- 
gaaende gjennem hele Grupper; denne Afhandling vil selv levere enkelte antydende Bidrag 
i denne Retning. 



Bcrgmann u. LeutUart, vcijjl. Anat ii. Pliys. 1851 p. 123. „soffenannic Rciliplatle oder Ziinge." — 

Bioiin, allg. Zool. 1850. p. 403. 
') Aiistot. Tif nt Cuiiov IcroQitig Lil). IV. cd .lul. Caes. Scaligcr. 1619. p. 443. CXI.VIII. 

De af Aristoteles omtalte, hos Snegle foiefiindne „''iiJdfTug-oSHi xal /ntxgnvi xcd UriTovi" 
kunne ikke betegne andre Dele end Kjæberne; den hos Buscinuni omtalte Tunge (I. c. CXLIX. 
„fXovci Ji xa'i ngn^ooxid«; wBjkq td fivcu, nvjo di ir.il ylwiTomSk.") er vel Krængcinunden. 
Om Aristoteles end ikke har kjendl Forstorrelsesglas, kunde han iovrigt nok have fundet Tunge- 
Tænderne; de ere ofte tydelige nok forFoIelsen; naar Lebert imidlertid tillægger denne sande 
Naturforsker Opdagelsen af disse, da beviser han ham en Ære, Aristoteles selv vistnok vilde til- 
bagevise. — Ogsaa Cuvier og Ferrusac oversaac Tænderne hos Liniax og Helix; og selv Blainv. 
(Manuel p. 120) synes endnu ikke at antage dem lil.«tede paa de pulmonate fiastræopoders Tunge. 
Derimod havde Adanson allerede, hvail baade Loven og Lebert synes at have overscct, beskrevet 
og afbildet delle Uedskab hos Kambeul (p. 17. pi. I. G. V N. 0.) og Libot (p 29. pi. II. G. VII. 
O. L. J.) 

Troschel, iib. die .Vundtheile cinheimischer Schnccken (Wiegm. Areh. IL 1 (1836) p. 257. 

Lebert, Beobachtungcn ub. die .llundorgane einiger Gasteropodcn. (,I. Miill. Arili. 1846. p. 435. t. XII, 
XUI, XIV.) 

Loven. Ofversigt. 1847 p. 179. t. 3-6. 



38 

RHS|ie[)lii(lon linr hos do uiulersogte Marsenia-Arter en Længde af 7 — 9 '). Iios 

M. lalens synes den relativ noget længere ; med sin stiirre, bagtil liggende, spirairiillede 
og i en Skede indesluttede Deel træder den hyppigst med \\ Spiralvinding frit iiul i 
Dyrels Peritonealhule; medens den fremadliggende Deel, som hviler i en Indsænkning midi 
lionad den ovre Flade af Tungen , til hver Side er udbredt i en vingeformig Deel (alae 
radulac, tilsammen discus radulae)-), der hviler paa og danner en I'eklædning over den 
(ivre Flade af dennes Sidedele; bagtil skyde disse Vinger sig ind under det Muskellag, der 
fra Mundcavitetens Sidevægge gaaer paatværs henover Tungens Rod og dækker Tungeske- 
dens for.resle Deel; forlil og til Siderne slaaer Raspepladen sig med sine Vinger ned om 
Tungens Rande og laber sig meget fortyndet bagtil paa Tungens Underflade. En skjold- 
formig Forende af Raspepladen, som den her forekommende, og nodvendig forat forplanic 
Muskelvirksomheden over paa den tandbevæbnede Deel af samme, findes mere eller mindre 
udviklet hos mange Gastræopodformer, maaskee kunde den endogsaa siges at forekomme 
hos alle dem, hos hvilke en mindre bred Lacune er underlagt hiin tandbevæbnede Deel''). 
Raspepladen er yderst tynd, i sin bagtil liggende Deel noget biiiet efter Fladen, saaledes 
at Sidetænderne derved mere nærmes til hinanden, og Medianlanden kommer til al ligge 
noget dybere; i sin forreste Deel er den mere flad (af indtil honimod i""" Bredo); efter 
sin Structur synes den maaskee nærmest af brusket Natur, saaledes som den ogsaa angives 
af Poli og Lebert; dog maa derved bemærkes, at den Brusken eiendommelige endogene 
Celledannelse mangler; Som en Art Epithelialvæv (Loven, Midilendorir) kan den idetmindsle 
her ikke betragtes, og overhovedet kan en saadan Opfatlelsesmaade vel neppe gives 
Medhold. Bruskelementerne i Raspepladen ere iovrigt ofte meget svagt udviklede, og selv 
i Leberls Arbeide synes enkelte af Afbildningerne (sml. Ilaliotis 1. c. t. XIII. f. 27) at 
tyde' paa en ganske anden, end den Brusken eiendommelige histologiske Bygning. — Den 
viser sig, betragtet fra Underlladen, yderst fiint længdestribet med næsten forsvindende 
ovenover leirede Cellcelementer; Mediantændernes tvedeelte Basis synes indskudt mellem 
begge Lag. Ogsaa hos disse Former er den tandbesatte Deel af Raspepladen mod Siderne 
begrændset af en fremslaaende Liste ^3, der forlober efter hele Pladens Længde, men 
samme er her tillige halvrendeformig udhulet og dækker Randen af Sidelænderne, fra hver 



1) lab. I. f. 19. 

-) mindre giult oihis radulae (Middeiidoill). 

3) Men anfores o- albildes saaledes al Tioscliel lios Paliidina vivipaia (I. c. p. 272 pi. X. 1. 2), af I.ebert 
hos samme (1. c. p. 454. pi, XII. f. 37a), samt bos l'alclla (pi. 437 p. XII. f.'l— 2), samt bos Halyotis 
(1. e. p. 449. pi. XIII. f. 20); al' Middendorir bos Chilori (p. 55. t. III. f. 10); al' l'oli bos Cyp. lurida 
(Test. ulr. Sie. III. 1826. pi. XI, V. f. 27), Bucc. galca (1. c. pi. I.. f. 3), og Ilaliotis (1. c. pi. LV. f. 27) 

o. bos n. 

*) tab. 1. fis. 20. (. 



39 



af hvilke (len modtager et svagt Indtryk. Raspephulens tandbevælincde Midtedeel sees 
saaledes mod hver Side indfattet med en (bruunagtig-) farvet, regehnæssig bolget Kant, 
som ved Tryk brister i flere Stykker, der svare til de efter hinanden s.tillede Tandrækker; 
det seer da næsten ud som en Rivkke convex-concave, nogel nedtrykte Skinner, der vare 
anbragte mod Rygranden og Basisdelen af Sidetænderne'). De lil Dannelsen af denne 
Kant anvendte Elemenlardole ere storre, brunlige Celler. 

Den vingeformige Sideudvikling paa den fortil i Mundcavitcten liggende Deel af 
Raspepladen viser en histologisk Bygning, næsten overeensstemiiicnde med den i den 
egentlige Raspeplade forefundne. Vingen er tykkere end denne, gjennemsigtig, og synes 
sammensat af tæt sammentrængte, ligesom yderst fiinlleddede Traade, neden under hvilke 
bemærkes et Lag af temmelig smaa, indad mod Raspepladen næsten regelmæssig polygone 
Celler, der have nogen Lighed med Bruskceller. 

Paa den egentlige Raspeplades Overflade sidder heftet et hos de forskjellige Arier 
forskjelligt, men aldrig stort Antal af Tværrader af Tænder'-'); hver Række bestaaer at 3 
Tænder, een Median- og 2 laterale. Tændernes Fasthæftning til Pladen skeer under en 
ringe Vinkel, Mediantænderne ere fremliggende under en mindre spids og med crura lige- 
som lidt indsænkede i dens Substants; Sidetænderne synes næsten at ligge an mod dens 
Overflade. — Længden af Mediantanden er storre end Breden ; den er næslen flad^ i den ovre 
Flade meget svagt udhulet eller Længden, ender fortil afrundet og har her en smal 
ombiiiet d. e. opadboiet Kant, der i Midten bæreren storre, mere spids og til Siden flere (5) 
mindre, men ligeledes spidse Tænder; bagtil lober den ud i et Par divergerende, for 
Enden afrundede crura, der omtrent have samme Længde som corpus af Tanden. Median- 
tænderne staae hinanden saa nær, at Spidsen af crura af den foranliggende netop dækkes 
af den forreste Ende af den bagved hæftede. — Sidelænderne ere krogformig boiede Blade, 
der ere parviis modsatte, dog ikke fuldkommen ligeoverfor hinanden stillede, og med 
Spidserne saaledes boiede mod hinanden, at disse krydsende hvile over Mediantandens 
Midtedeol. Paa den bageste, i Skeden indesluttede Deel af Raspcpladen staae de hinanden 
nærmere-'') og skjule næsten aldeles Mellemtanden; i den i Mundcaviteten frit fremliggende 
Deel komme Mediantænderne derimod temmelig tydelig tilsyne mellem Sidelændernes der 
mere fra hinanden rykkede Basisdele. Lalerallanden^) bestaaer af en Grunddeel og en 
krogformig Deel; Grunddelen danner en skjæv, uregelmæssig fiirsidig Flade, som er lidt 



^) Tab. I. fis 20. (. 30. 

"-) Tal). I. fig. 20, 21. 

3) Tab. I. fiir. 22. 

■*) Tab. L fig. 23. 



40 

mere lang end bred; har en svagt afrundet, skraal indad lillobcndc Basisrand; en indre 
Rand, som danner en mod Midttanden svagt concav liue, der synes at forisætte sig over 
i Hagens bageste Rand; og en ydre svagt vinkclboiet Rand, som ligesom fortsætler sig over 
i den hageformige Deels Forrand. Sidelænderne vise sig, eflersom de betragtes fra den 
ovre eller nedre Side, al aldeles forskjelligt Udseende; Grundslykkels Ryg(d. e. den mod 
Raspepladcns Randliste vendende Rand) er efter Længden klovet; Spalten er bagtil dybere, 
fremad taber den sig, idet Tandens Spidse boier sig frem mod Medianlinien og tillige har 
sine uligestore Sider nedad omboiede ; de to Sidestykker af Grunddelen, som mellem sig oplage 
en Deel af Basis af den foranliggende Tand, ere uligeformedc og uligestore, og herved 
bliver det særdeles let at bestemme, hvilken Flade en enkelt losreven forliggende Tand 
frembyder. Det ovre Sidestykke er kjendelig bredere ligesom og lidt længere end den 
nedre mod Raspepladen liggende Side, paa Grund af hvis Smalhed den under (d. e. foran) 
liggende Tands Grunddeel kun tildeels kan optages af den dannede flule, medens en anden 
Deel af den hviler i)aa og er forbunden med selve Raspepladen. Sidelandens ydre Halv- 
deel er krogdannet (uncinatus), boiet over mod og krydses med den modstaaende; seet 
ovenfra viser den sig næslen halvmaanedannel, dog mere eller. mindre afskaaret mod 
Spidsen; Krogens Forrand er tillige omboict mod hver Side; den ovre omslaaede Side er 
meget længere, meget hoiere og har Sideranden efter hele Længden besat med mange, 
smaa, spidse, indefter Tandens Spids icttede Tænder; den nedefter bolede Side er meget 
mindre hol og meget kortere; saaledes er da Krogens Rygning indefter skraal afskaaret 
og her besat med flere storre Randlænder; disse sidste Tænder, som altsaa sees gjennem- 
skinncnde gjennem Hagens ovre omboiede Side'), kunne, eflersom Focus stilles mere eller 
mindre dybt, vise sig springende frit frem, og det er ved saadan Focalafstand, at Loven 

j\ synes at have tegnet sine Figurer. El Par schemaliske Træk ville bidrage til Oplysning 
/i af den sidste Deel af den givne Beskrivelse, der, — i og for sig vanskelig — dertil aldeles 
Ijl intet Forbillede har havt, da Videnskaben endnu ikke var i Besiddelse af nogen nogenlunde 

^ fuldstændig og delaiiieret Beskrivelse af Tungen og Tungetænderne hos nogen Gastræopod. 
De til samme Side horende Lalcraltænder ere da altsaa ved ginolymus-Led hæftede 
til hinanden, og bevæges saaledes den ene paa den anden. Et Forhold, som del her 
beskrevne, synes endnu ikke iagttaget; idelmindsle har jeg intet Sled fundet det beskrevet 
eller omtalt, og det er forst efter ofte og atter ofte gjentagen Undersogelse af delte 
smukke Apparat, at jeg har turdet fæste Lid til denne Iagttagelse og betragte den som 
Mere end et oplisk Bedrag eller Fruglen af en Mislydning; hvorledes Foriioldet har kunnet 
uiidgaae den ellers saa klartseende Loven, der har iiavt en ved mine nærstaaende (med 



') Tab. I. fig. 23, 28, 30. 



41 



H. pcrspiciia L. forvexlet) Art. for sig;, kan jeg ikke ret forstaae '). De fleste Raspcplader 
undersoges uiiiler en ikke ganske ringe Forstorrelse med paaiagle Dækglas, og altsaa eller 
Anvendelse af nogel Tryk, derfor sees Tænderne ofte mere (jernede fra hinanden, hvorved 
hiint særegne Forhold endnu bliver vanskeligere at iagttage ; ved meget omhyggelig He- 
stræbelse foral undgaae Tryk har jeg et Par Gange i det Mindste paa enkelte Steder seet 
næsten hele Leddecavileteii udfyldt af den foranliggende Tands Grunddeel. 

Hvis dette Forhold, som jeg sikkerlig troer, her skal constateres, vil det visselig 
ogsaa vise sig som et mere almindeligt; og at det allerede er dette, derom turde maaskce 
ogsaa adskillige a-Idrc Figurer vidne, ligesom jeg ogsaa hos Strombus gibberulus mener at 
have iagttaget noget Lignende ved den indbyrdes Forbindelse af de store Sidelænder , der 
slode op mod Mediantanden. Disse Tænders nedre Rand synes skarpt ombciiet 'og danner 
saaledcs en Fals, hvori den tilsvarende Rand af den foranliggende Tand optages'-}. 

Den ydre Deel af Grundslykket af Sidetænderne dækkes især paa den ovre Flade 
af et efter Raspepladens Længde continuerligt, kun ved Icmnudig stærk Forslorrelse tyde- 
ligere synligt Fibrebaand, hvis Traade tiideels syntes at hæfte sig (^som Abduetorer V?) paa 
selve Grundstykket af hine. 

De til liinanden svarende Tænder i de lorskjellige Tandrækker ligne, indbyrdes 
sammenlignede, næsten fuldstændig hinanden; kun med Hensyn lil den Yinkel, som Side- 
tændernes Krog danner med Grundstykket, viser der sig en ringe SlorrelsedifTerents, 
ligesom de forreste Tænder ogsaa ere noget afslidte og have tabt de skarpe Spidser, elier 
i det Mindste vise dem slidte og afrundede; paa den yderste Spidse af Raspepladen synes 
ofte at bemærkes Spor af udfaldne Tænder. 

Detaillerede Udmaalinger af Tændernes Stcirrelse og de enkelte Tandpartiers 
Storrelsesforhold skal jeg ikke her hidsætte; de ere af temmelig liden Nytte, og det at 
anstille dem ikke saa lidet moisonnneligt; maaskee turde det dog være rigtigt at vedfoie 
eet saadant Maal, Breden af Mediantanden over Enden af begge crura; denne var hos M. 
perspicua 0,18""" (og relativ var Breden den sannne bos de to andre undersogte Arier) 



') Efter Q. d: G. 's Tcgninjf (I. c. pi. 66 bis. fiff. 8) skulde det ikke synes umuligt, at lian viikelig liar scct 
noget l.igjicnilo, som den ovenfor beskrevne Leddclorbindclsc. Naar Gray (fi;^. of moll. anini. IV. p. 
75) kalder disse Tænder „vcrsatile", da synes han dertil lorledet al' en af Fij;^. hos Q. & G., lig. 8 til 
Venstre; ogsaa jeg har et Par enkelte Gange efter mindre varsom Behandling af Dele af Radula seet 
indtræde en saadan Vending af hele Tanden med Spidsen udefter. 

Ilos Loven synes de puucterede Linier paa lænderne baade af Coriocella perspicua og Strombus 
lloridus ogsaa al antyde, at han har seet, men ikke opfattet hiint Leddeforhold. 

-) Tab. I. lig. 31, 32. Tandbevæbningen hos Str. gibberulus er hidtil ikke afbildet; den kommer den hos 
Sir. floridus (Loven I. c. tab. VI) meget nær; de to ydre Sidelæn ler ere mod Spidsen fladtrykte og 
nedenfra nogel skeeformig udhulede, i den opadvcndende Iland Ullige landede. 



42 



og hos M. lalens 0,11""". lovrigt ville Angivelserne over Længde og Brede af radula, 
sainmenhoidle med Tandrækkernes Anlal samt de liosfoiede Figurer altid være tilstrække- 
lifie for senere Undersogeres Sammenligninger. 

Tænderne ere alle meget haarde, iiboielige, men taale et forlioldsviis temmelig 
stærkt Tryk uden at knække; deres Farve var i Ahnindeligiied hornguui, især var Side- 
tændernes stærk, (hos M. latens vare dog alle næsten farvelose); de glindsede temmelig 
stærkt; de vise neppe nogen lydelig indre Organisation, kun en ikke ganske svag Længde- 
stribning opdages især tydeligt mod Basis af Side- og i corpus af Mcdianlanden. 

For snart 7 Aar siden overraskede Hancock og Embleton*) den physiologisko og 
malacologiske Verden ved det interessante quasi-Fund af Kisel som det, der gav Tænderne 
paa Gastræopodernes Tunge den Haardhcdsgrad , der muliggjorde deres Anvendelse som 
Borcredskaber gjennem haarde Skaller. De forskjellige Forfattere have siden afskrevet og 
optaget denne Angivelse uden selvstændig Undersogelse; vi skride her til et Forsog paa 
at veie dens Værd. 

Som de fleste andre Ikke-Chemikeres chemiske Undersiigelser udmærke ogsaa de 
anforle engelske Forfatteres Angivelser sig ved en hoi Grad af Mangelfuldhed og Uniiiag- 
tighed i hele Undersogelsen, Undersogelsesmaaden og Beretningen derover. Nærværende 
Forfatter, som iovrigt ikke skal rose sig af noget særlig ■Sludium i chemisk Retning, blev 
ved hine Forsogs aabenbare Ufuldstændighed selv ledet til et Forsog paa at verificere 
dem, og foretog saaledes en lille Undersogelse, hvis Resultater her forelægges; maatte jeg 
ved samme blot have opnaaet atter at henlede Opmærksomheden paa dette Punkt, og der- 
igjennem endelig faae en competent Undersoger henvendt mod samme, da vi! min 
Hensigt fuldelig være opnaaet. — Tænderne bestaae"), læres der, af „siliceous matter", 
senere siges der af „silex"; og hvorfor? Fordi de ikke paavirkes af Salpetersyre og 
Eddikesyre, derimod destrueres ved Fluorbrintesyre. Naar Hancock og Einbletou aldeles 
ingen Forandringer angive fremkaldte ved de anforte Syrer, da maae de mene de fortyn- 
dede Syrer; concentrerede fremkalde disse saavelsom og især Saltsyre idelmindsle ved 
Timers Paavirkning en ikke ganske ringe Corrosion; og under Kogning med samme 
forandredes Tænderne endogsaa meget betydelig (Spidserne holdt sig længst uforandrede); 
ved forisat Kogning destrueres de fuldstændig, ligesom de ved samme paa Platinblik 
udsma^lte til en censartet brunlig Jlasse. Ved Behandling med fortyndet Fluorbrintesyre, 
endog efter nogle Dages Bevaring i samme, havde Tænderne ingen Forandring lidt, de 
vare kun lidet lysere og mere gjennemsigtige (ligesom om enkelte Bestanddele vare ud- 



1) Ann. ad nigz. of natural liislory. XV. (1845) p. 10. (Eolis). 

'-) 1. c. 2 Sciic II. (1848) p. 212: „llie spines of the toiigiie of tlie Gaslcropcila aie romposed of silex." 



43 

trukne); concentrerct Flussyre Iiar jeg; ikke kunnet anvende. Med den fornilose uorganiske 
Rest, der blev tilbage efler Gbidning- af et Stykke af en radula af en Marsenia (perspicua), 
har ji'g liere Gange anstillet Kiselproveu med lilæseror, men har aldrig seet mindsle Spor 
af indeholdt Kisel, som jeg derimod fandt, men rigtignok i yderst ringe Mængde, indeholdt 
i Asken af et glodet Parli af Raspepladen af Strombus gibberulus (L). Jeg har senere 
anstillet en Analyse af en Deel Tænder fra Raspepladen af Bucc. anliquorum, Heek (Triton 
nodiferum, Lmk). Forst kogles samme med concenireret Salpetersyre under fuldstændig 
Opliisning, derefter Inddampning til fuldkommen Tiirlied, og derpaa slærk Opvarmning; 
det Tilbageblevne oplostes fuldstændigt i fortyndet Saltsyre: altsaa synes ingen Kiselsyre 
indeholdt. Til den saltsure Oplosning tiisalles Aumioniak, hvorved Hundfald; Bundfaldet 
frafiltreredes, glodedés og oplostes igjen i Salpetersyre; ved Svovlbrinl-Svovlammonium 
da sort Bundfald, ved guult Cyanjernkaliuin blaa Farve: allsaa Jern indelioldt. En anden 
Deel af Bundfaldet med Ammoniak udvadskedes fuldstæ'ndig, oplostes i Saltsyre, derefter 
tilsattes Svovlsyre og stærkt Alcohol, hvorved ingen Udskilling: altsaa phosphorsuur Kalk 
eller Fluorcalcium. Filtratet fra Ammoniak-Bundfaldet frembragte med Oxalsyre Bundfald, 
som var oploseligt i Saltsyre: altsaa Kalk. Reaction for Fluor blev desuden udfort ved at 
glode Massen i Platindigel, opvarme svagt med Svovlsyre, hvorved ingen Ætsning paa 
Glas'). — Hvad det nu var for en Siliciumforbindelse, der skulde findes som Beslanddeol og, 
som det synes, væsentligste Bestanddeel af Tænderne, fremgaaer ikke af Hancocks og 
Emblelons Angivelser; men det skulde vel være Kiselsyre eller forskjellige Silicater. Den 
rene amorphe Kiselsyre (det er vel altid som incohaerent, at den i de dyriske Organismer fore- 
findes) er i Dyreriget forst efterviisl i forskjellige Infusoriers Pantser, senere i Fuglenes 
Fjær (Gorup-Besanez), i Fuglenes (Gaasens) Blod (Henneberg) o. fl. St., og kunde saaledes 
meget vel ogsaa forefindes her-). Imidlertid synes Siliciumforbindelsen — hvis en saadan 
virkelig undertiden er tilstede — ikke som Kiselsyre at forefindes eller idelmindste da at 
forekomme i saa ringe Mængde, at den neppe kan spille nogen videre væsentlig Rolle 
eller væsentligt betinge Tændernes Haardhed. Som forskjellige, lettere oploselige Silicater 
kan Silicium derimod muligt hyppigere være tilstede, men under ingen Betingelse kunne 



'J Tand foi holdet lios Patella melaiiosticta, Gin. (?Nicobai?) er liidtit ildie afbildet; det gives deifor Iicr 
tab. I. fig. 33—36. f)e ydre tænder sces ofte lOsnedo og med Spidsen dreiedc i en deres oprindelige 
modsat Retnin";, ndcltcr. Sallsyrc oplosle ved svag Opvarmning Tænderne tildeels, Sidelænderne end- 
ogsaa aldeles; tiun de sorle, i en Hule (bevægelig) liæftede Spidser, lioldt sig uforandrede, paavirliedes 
heller itilte af Flussyre. 

-) Varrenlrapp, som har skrevet Artikten „Kisel ogh'isell'orbindelse" i llandworterb. der rcineri und angew. 
Chemi IV. (1850) synes ikke at ttjende Noget tit Kisetens supponerede Forekomst i Gaslræopodernes 
Tungetænder. 

6« 



44 



Tænderne siges at ^lioslaae af Kisel eller Kiselforbindelser." Det bliver herved tillige et 
Sporgsniaal, om der kan lægges nogen videre Vægt paa de senere Angivelser om lignende 
Kiselindlioid i de Legemsdele, der tjene Boringen hos forsUjellige andre Gaslræopoder og 
Acephaler' I. 

Sotn ovenfor anfiJrl, stemnie de 3 lier undersogle Middelhavs-Arter saa betydelig 
med hinanden i almindelig Configiiration og Bygning af Raspepladen og dennes enkelte 
Dele, at noget Arlsrnærke deraf ikke lod sig udlede-J; thi al Tænderne hos den ene (M. 
neriloidea) vare noget mere morktfarvede, og deres Grunddeel i Forhold til den omboiede 
Spidse ubetydelig længere, synes ikke vel at kunne afgive noget brugbart specifisk Mærke. 
Ogsaa hos M. lalens'') vare Tænderne næsten fuldstændigt af samme Grundform og af relativ 
lignende Slorrelse, dog vare Sidelænderne hos denne Art lidt slankere; Medianlanden afveg 
i Form lidt fra den hos de andre Arter; den var lidl stærkere boiet fra Side til anden, 
dens f{ande især fortil mere omboiede, og dens acies besat med færre Spidser- Mulig 
skjulte sig i Tandrækkernes Antal et temmelig constant Arlsmærke, hvorom jeg imidlertid 
efter mine paa saa yderst faa Exemplarer grundede Undersogelser ikke tor nedla^ggo nogen 
bestemt Paasland. Hos M. zonifera var Antallet 59, hos M. neriloidea c. 50, hos M. per- 
spicua c. 55; hos M. lalens idelmindste G6. 

Den slorrc bagtil liggende, udenfor Mundcavitelen i Peritonealhulen spiralformig 
oprullede Deel af Raspepladen er, som ovenfor allerede anforl, indesluttet i en Skede, og 
synes temmelig liist forbunden med samme, saaledcs at Kaspepladen nogenlunde let lader 
sig fremdrage af den. Skeden begynder heelt bagtil paa Tungens ovre Flade som en 
fortil aaben, noget fladtrykt Cylinder, som gjennemborer Mundcavitelens bageste Væg, og 
endelig i sin allerbageste Deel sees lidt opsvulmet; Skedens forreste Ende krydses af et 
Traadelag, der synes at staae i Forbindelse med eller udgaae fra Tungens og Mundcavi- 
telens Sidedele; dens Hagende er nijie sammenvoxet med den omhyllede, fortil morke, 
bagtil hvidgraa pulpose Masse, der synes at spille en Rolle ved Tændernes Dannelse. 
Selve Pulpen beslaaer af tæt sammentrængte, fortil især nuirkere Celler; i dens bageste 
hvidlige Deel opdages endnu ingen Tæ'uder, lidt længere fortil vise disse sig derimod 
meget tydelige og i den samme Stilling indbyrdes, som længere fremad paa Raspe- 



') Ann. iind iiijz ol' ii;HMial liL^ilory. 2 S. V. {lS.iO) p. 6. W. Clark, on Icreliralini; Mollnsca. 

Onfsaa fra anden Siflc er der i den seneste Tid reist l'vivl om Kiftliglieden a( llancock's Anffivelscr, 

saaledes af Raic (liiil. a.ssoo. IJnminali.'im 1848) oe Foibes (rinsliUit. l8-t9. p. 383.) cf. Tioschel Aich. 

18.=iO. p. llO. (lier. iib. I.ei.sl. im Gebiele d. N. der .Mollusken. 18J9). 
'') Heller ikUe .MiddendoifT luinde for Cliilonerne benytte Haspepladen som Arlsniærke; cf. Bcitriige zu 

einer Malaeozool. Koss. 1. (1817) p, 29, 80. 
3) Tal). I. fig. 27-30. 



/15 



pladen; de vare fe. 4.) fuldkommen ojennemsiglige, farvelose; baadc Spidsen og Grund- 
stykket saaes færdigdannede, dog synes Spidsen lidt fastere i Substants, ligesom denne 
ogsaa tidligere, naar Tandrækkerne under Mikroscopet gjennenilijbes hcelt bagfra, sees 
antagende den Iiorngule cliaraclerisliske Farve. Skeden var udvendig glat, hvidlig, og havde 
især mere bagtil en forlioldsviis ikke ganske ringe Tykkelse; den bestod yderst af et Lag 
af Længdetraade, indenfor hvilket kom et andet Lag af skraatlobeiidc. Mellem Skeden og 
den ovre Flade af Raspepladen fandtes — som sædvanlig — tillige et med hiin fast for- 
bundet Lag af morkt brunlige, uregelmæssig polygonale og tæt sammentrængte Celler, eller 
(M. latens) af mere rundaglige, vel ogsaa ovale og da mere spredte Celler, adskilte ved 
en Interccllularsubstaiils, hvori fine grenede Traade samt Kjærncr. Tilstedeværelsen af 
dette Cellelag gjorde Iagttagelsen af Tænderne gjennem Skeden meget vanskelig fra den 
ovre Side; naar Raspepladen uddroges af Skeden, blev en Deel af dette Lag hængende 
ved Tænderne. 



Spiseroret 'j udspringer omtrent fra Midten af Mundhulens iivre Væg eller lidt 
længere fortil, lægger sig derefter til venstre Side ben over samme, stiger ned paa samme 
Side, omfattes af Nerveringen , og fortsætter sig derefter en kort Strækning bagtil, her 
tillige noget udvidet, isan- inod hiiire Side'-), og oventil Cl'os $} tillige lildeels skjult af 
nogle Vindinger af vas defercns, medens det til Siderne ligger i Berorelse med de for- 
meentlige Spyltekjertler. Efter denne Udvidning fortsatte Spiseroret sig endnu efter en 
ringe Forsnevring over i Maven, som hviler paa Foden eller nedad idetmindste kun er 
omhyllet af en ganske ringe Levermasse, medens den opad og til Siderne derimod ganske 
indhylles af samme. Mavens indre Side frembod tydelige Længdefolder; fra den fortsatte 
Tarnieanalen sig nu opad, forlob til Hoire, i Berorelse med Forplantningskjertlen, udvider 
sig noget og forlober med sin Rectaldeel langs Gjællehulens hoire Rand, og ender tæt 
indenfor Gjællespallens hoire Hjornc med en lidt fremstaaende afrundet AnalpapiP). 



1) Tab. I. tis. 5, 9, 10. c. 

-) Tab. I. lig. 9. 

==) Blv. aiiffiver (I. c.) 3 Maver; om Rigtiglicden af denne Angivelse har jeg ved mine smna Exemplaiei- 
ikke kunnet overbevise mig, ligesom overhovedet Mavens og Tarmcanalens anatomiske Forhold er og 
har maaltet være denne Afhandlings ikke mindst svage Side. Har lilv. ikke antaget .Spiserors- og 
Endelarmsudvidningen fur .Maver? 



46 



Hreilslubs-, AandedrætsredsUaber. 

Det Lidet, vi om disse have at sige , indsitrænker sig til de ovenfor gjorle Be- 
mærkninger. 

Gjællebladcne fsoin indenfor Trilonicrnes Gruppe snart vise sig tilliæflede i en 
storre, snart i en mindre Strækning) ere iios Marseniaslægten næsten fuldkoininen frie. 

Afsoiiflriiig^i-edskaber. 

Underligt er det, at jeg hos ingen af de undersijgle Former er sikker paa virkelig 
at have seet Spyllekjertlerne, saa meget mere mærkeligt som Cuv. og Blv. angive dem 
saa stærkt udviklede, saaledes som de ogsaa afbildes hos Cuv. (1. c. i. 7. k. k.j At 
Spyttekjertler nu virkelig ogsaa her forefindes, derom kan der vel — selv om Slægtskabet 
med Trilonierne blev overseet — ikke næres nogen Tvivl, efteral Chitonerne, som Poli, 
Cuv. og Meckel havde fraskrevet disse Organer, nu ogsaa ere fundne i Besiddelse af dem. 
Som ovenfor angivet, er den bageste Deel af Spiseroret til hver Side omgivet af en 
kjertellignende Masse, der bagtil stoder op til, men dog ved et tyndt Skillerum synes 
adskilt fra selve Leveren; dette er formodentlig Spyttekjertlerne; Udforingsgangene har 
jeg ikke seet. 

Leveren danner en brunlig Masse, der fortil lukker Bunden af Gjællehuden , opad 
er noie forbunden med Kjonskjerllen; den bedækker og er fast forbunden med Mavens 
iivre Flade, og omhyller Tarmen. Leveren synes at have den hos Gaslræopoderne almin- 
delige acinose Bygning. 

Sliimbladene i Gjællehulen ere ovenfor omtalte. 

Nyrer har jeg ikke funden, ikke deslomindre ere de sikkerlig tilstede. 

Foi'iilaiitningscedskaber. 

Uagtet den kun hos enkelte Individer tilstedeværende, men da ogsaa saa stærkt 
udviklede penis kunde synes at forbyde en saadan Antagelse, har Blv. dog C'- c. p. 109) 
erklæret disse Dyr for hennaphroditiske; som Ovarium synes han at have betragtet den 
ovre Deel af Leveren, der ofte saaes noget mere lysfarvet end den nedre. Medens 
Sowerby') mellem l2Exemplarer af M. producta (Leach.), som han havde til UndersiJgelse, 
kun fandt 2 Hanner, har jeg derimod kun havt en eneste Hun [M. perspicua (Linné, Phi- 
lipp!)] til UndiiTsogelse, denne var tilmed meget lille, og jeg har derfor til det foeminine 
Kjonsapparat hos Marsenia endnu mindre Kjendskab end til det masculine. 



'} Zoolos. Joiini. I. |). 427. 



47 

Testiklen er en slor hvidlig, baade paa Gjennemsnit og udvendigfra lydeligt acinos 
Kjertel, der danner næsten den hele hoire Halvdeel af den Indvoldsmasse , der opfylder 
den bageste Deel af sidste Skalvinding samt næsten hele Spiret. Den er mod venstre Side 
noie lilhæftet til eller griber med enkelte Lapper ligesom ind i Leveren. Zoospermcr op- 
dagedes aldrig, selv i det vel vedligeholdte Exemplar; Aarstidnn, paa hvilken Individerne 
ere tagne, maa vel heri være Skyld. Inde i Sædstokkens Substanls udspringer vas de- 
ferens, som et heldigt Snit engang blotlede — som det synes — nær ved sit Udspring; 
Udforingsgangen stiger derpaa lige iveiret, forlober mod Hoire langs Kjerliens forreste 
Rand, danner ligesom ved OpruUing et lille No;:le (epididymis), der hviler paa Kjerliens 
indre Rand og sees gjennctnskinnende gjennem Huden, naar den anden fSpiretsJ Vinding 
loftes til Side. Vas deferens fortsætter sig derefter atter en kort Strækning med et mere 
lige Forlob, danner el af talrige Circumvolutioner bestaaende langstrakt Nogle, fra hvilket 
udtræder en enkelt Gang, der stiger nedad og nedenfor Mellemgulvet synes næslen at 
bore sig ind i Huden for atter tæt ved Penis, videre i Omfang, al træde frem af samme; 
den nu folgende Fortsættelse, den egentlige ductus ejaculalorius, danner flere slorre 
Slynger'), hvoraf den bageste hviler i en Fure paa Leverens forreste ovre Rand; medens 
flere andre ligge paa hoire Side af Mundpartiet; den sidste sees almindeligviis krydset af 
den store Genitalnerve, og fortsætter sig derefter ind i Penis, efter hvis hele Længde 
og nær sammes eoncave Rand den forlober med smaa Bolgeboininger; udimod Enden 
er ductus ejaculalorius her ofte paa en kort Strækning spindelformig udvidet, og ender da 
ligefor en Aabning paa den eoncave Rand af penis tæt ved sammes Spidse-). Ved Sam- 
mentrækning i den musculose Væg af penis kan ductus ejaculalorius drives (indtil c. 2™'") 
udenfor denne Aabning og sees da (som hos Tritonium-Slæglen) som en lille, fiin, trind, 
spidslillobenbe appendix udimod Enden af penis. 

Ovariet indtager samme Plads som Sædstokken; Oviduclen lober langs Gjællehulens 
hoire Side, i Midten af sit Forlob, som det synes, noget udvidet, og aabner sig med en 
lille rund Aabning ei langt fra Gadboret. 

IVervesystemet. 

Nervesystemet hos Marsenierne minder ikke saa Lidet om Triloniernes. 

Hjerne gjenfindcs under den hos Peclinibranchierne almindelige Form som en 



') Tab. I. firr 5. 

•-■) Tab. I fig. 7. 

Uen Deel af vas defeiens, som ligger l'ri inde i Lcgemshulen d. e. Strækningen fra dens Udlrædelscssted 
fra linden til dens Indtræden i Penis har en temmelig betydelig Længde (indtil 30— .32'"™). 



Spisciorel om lallende ISiiig'J. der ovcniil soni nedeiilil er oi>sviilinet i et Par Ganglier; 
Ringen er temn»clig vid og synes kun med sin ovre llalvdeel noget mere fast hæflet til 
Spiseroret. De ovre'-') Ganglier synes at bestaae af 2 Par ved en kort Commissur indbyrdes 
forbundne Nerveknuder, al livilke de forreste ere mere kuglede, de bageste lidt niere aflange; 
hine afgive til Siden flere fortil lobende Nerver, og opad en temmelig slor Nerveslainme, 
der efterat have afgivet flere Nervegrene, der trænge ind i Miindmassen, lober o]) paa 
Siden af den frit fremtrædende Deel af Raspepladen, og med den fra den anden Side 
saaledes omfatter samme; dea deler sig nu i to Grene: en, der synes at trænge ind i 
hiins pulpose Deel; en anden, som stiger op under Spiseroret og lige ved delles Udgang 
fra Mundcavilelen danner et lille Ganglion-''), som fortil afgiver Grene, der forlobe henad 
Mundmassens ovre Væg, og opad en anden, der laber sig op paa Spiseroret O ; — disse 
de bageste mere langstrakte Nerveknuder afgive udad 3 Hovednerver, de 2 med Retning 
fortil og forlobende under den ene storre Side-Retractor (for Krængemunden), den tredie 
med Retning bagtil og lobende langs Sammenslodslinien mellem Fod og Kappe under 
Mellemgulvets herværende Tilliæ^ftning; paa hoire Side afgaaer endnu en stærk Nerve til 
Penis og deler sig lige ved sin Indtræden 12 — 3 Fascikler. Baade disse forreste og bageste 
Nerveknuder bidrage til Dannelsen af Commissuren mellem de ovre og nedre Ganglier; 
Commissuren er enkelt, temmelig tyk og gaaer ncdenlil over i de langagtig-runde nedre 
Ganglier^), der ere lidt mindre end de ovres forreste Knude; de afgive et Par Hoved- 
stammer, som meget hurtigt forgrene sig og tabe sig mellem Fodens Muskelfibre. 

Histologisk undersogt viser Nervesystemet for det Forste en Modsætning mellem 
den indhyllede Deel, Neurilemel, og den egentlige Nerveniasse ; i Ganglierne, idetmindste 
i de store, danner Neurilemet Fortsættelser indad, hvorved Ganglierne deles ligesom i flere 
Lapper. Neurilemet bestaaer af gjennemsigtige, fladtrykte, ikke ganske smaa Celler, dog 
indbyrdes meget uligestore (0,005 — 0,015"""); de vare oftest meget regelmæssigt formede, 
runde eller ovale, og synes noget indskudte mellem hverandre kun at danne et enkelt 
Lag; hver Celle indeholder en forholdsviis lille, rund, morkerefarvet, excentrisk Kjærne ; 
paa Ganglierne synes Neurilemet tillige at indeholde Traade, der slynge sig om og 
imellem Cellerne. Det egentlige Nervevæv bestaaer af Ganglieceller og Nervelraade; de 



1) Tal). I. (ig. 9'-. 

-) Tiih. I. li?. 25. 

3) .Tal). I. lig. 25. 

^) Hos M. Intens laiidl jeg ikke dissc sidslc Giuiglier, skjoiidl de derlur vistnok cic tilstede. Disse Gangliet' 
cic de 2 sædvanliges til det synipatliiskc IVeivesyslenis lorrcslc |di-xus liurcnde; dcies Leje under ocso- 
pliagus Cf det normale; indenfor Gastiæopodelassen indtage de iiivrigt, en l'lads snart niere for-, snart 
længere bagtil. .\f noget bageste plexus splanchnicus har jeg lier Intet Spor kunnet finde. 

5) Tab. I. (ig. 25. 



49 

forsle samniensættc Ganglierne og rre meget store, ovale eller ægforniige, sjcldncro runde 
eller af gjeiisidigt Tryk noget kanlede; mod den ene Ende sees en temmelig stor, rnnd 
Kjærne, som ligeledes er en Celle; Cellens Indhold er lysere end Kjærnens kornede Ind- 
hold (complicerede Celler). Ved (fortyndet) Eddikesyre forandre Cellerne sig na\slen 
ikke. Gangliecellerne eller idetmindsle en meget betydelig Mængde af dem forlænge sig i 
Nervetraade; hyppigst udspringer fra en Celle kun een saadan , underliden dog ogsaa to, 
og da enten fra samme eller fra de to hinanden modsatte Ender. Nerverne vise sig flint 
længdestribede; Nervetraadene, som fremkalde denne Stribning, ere meget fine og uden 
bestemte Conturer. Baade Gangliecellerne og Nervetraadene ere omgivne af nogen for- 
matio granulosa med smaa, dog meget tydelige Kjærner. 

Santlseredskaberne. 

Oinene 'j ere meget tydelige endogsaa for det ubevæbnede Oie; de vise sig som et 
Par sorte Puncler paa en lille Fremragning ved den udvendige og iivre Side af Tentak- 
lernes Grund. Huden over og i Omfanget af Oinene er meget fortyndet, pigmenllos og 
forsætter sig som et yderst tyndt Overtræk (som en Art corneaj hen over Oiets Pupillar- 
aabning; Oinene ere kugelrunde; de beslaae yderst af en meget tynd Hinde (Sclerotica); 
hvis indvendige Side beklædes af el sort Pigmenllag; begge efterlade fortil en næslen rund, 
kun lidet ovenfra nedad oval Pupil, gjennem hvilken et lysbrydende, guligt, transparent 
Legeme (Kiyslallindsen) konnncr til Syne og lader sig presse frem; del er kugelrundl, 
noget, dog ikke meget, mindre end hele Oiet, tilsyneladende struclurlosl og bristede ved 
Tryk i flere uregelmæssige Stykker; til dels Bagside klæbede undertiden en formlos, men 
iovrigt temmelig lignende Masse (Glaslegemet ?). Nervus oplicus har jeg kunnet forfolge 
udspringende fra eller rettere vel i en Strækning forlobende i Skede med N. lentacularis. 

Oret har jeg kun en eneste Gang kunnet finde (M. perspicua); det viste sig som 
en tyndvægget Blære; jeg trocr tillige al have seet denne ikke siddende paa, men ved en 
sondret Nerve, forbunden med de nedre Ganglier. Oreblæren indeholdt en enkelt skive- 
fornn'g, kredsrund Otolilh"), der viste flere concenlriske Ringe og disse skjærende Radier. 

Tentaklerne ere temmelig langstrakte, trinde, spidst lilliibende; under en ydre 
Epilhelialbeklædning visle de en fremherskende Sammensætning af Længdemuskler. 

IMuskleriic. 

Musklerne visle sig sammensatte af meget tynde, glatte Traade, der snart vare 
samlede i Bundter, snart ikke, men som altid vare uden Skeder. 



>; Tab. I. fig. 8. 

'-) Tab. I. fig. 26. Ololilheris Form er ioviigt saa afvigende fra lie liidlll foiefundne, at jeg ikke kan 
fornægte nogen »istio til min egen lagltagclse. 

7 



50 



Foden viser, bclraglel fr;i den Deel af dens ovre Flade, paa hvilken Indvoldene 
livile, og til hvilken disse ved enkelte Traade ere heftede, oversl el svagl Lag af tvær- 
lobende Traade, og under disse el lykt Lag af longitudinelle og tildeels skraal- 
liihendc. Fra Foden stige en Deel Muskeltraade iveiret imod Kappen og tabe sig her hur- 
ligl som spredte Fascikler: fortil og til Hoire ved Gjællespaltens lljorne ere de især stærke 
og fortsællc sig tildeels derfra som et tvkl Knippe henimod Penis; — ogsaa til Venstre 
lukke lignende Muskler Gjællehulen med en fast Begrændsning; gjenneniklip[ies her Gjælle- 
spaltens Vinkel, sees saaledes en haard, ligesom brusklignende Rand, som er dannet af 
den nverskaarne Muskelmasse '). Skalmusklcrne have allerede ovenfor været under Omtale. 



B. Oncliidiopsis, Beck. 

(Ileilil Tal). II & III.) 



For denne nye Slægts almindelige Formforholde henvise vi her til den nedenfor i 
3die Afsnit givne Slægtscharacteristik samt til Afbildningerne (Tab. IL III). 

liegge de der beskrevne Arter har jeg anatomisk undersøgt, men af hver kun 
hertil kunnet benytte eet Individ. Exemplaret af O. gronlandica (mihij var mig beredvil- 
ligst af Prof. Esehricht overladt fra Universitetets zootomiske Museum, men befandt sig i 
en saadan Oplosningstilstand, al ikke faa væsentlige Organer ikke engang med nogenlunde 
Sikkerhed lode sig forfiilge. Af den anden Art, O. carnca (Kr.), blev senere el Individ 
af Dr. Kroyer velvilligt stillet til min Raadighed; det var stort, vel vedligeholdt, og lil 
del stolte sig de fleste anatomiske Angivelser over denne Slægt; denne Art vil saaledes 
afgive Ty pus for mine Iagttagelser over Onchidiopsis-Slæglens liygning. forsaavidt den 
anden Art har frembudt Afvigelser, ere disse angivne under de enkelte Organsystemer. 



Hilden paa Rygsiden af Oncliidiopsis er forholdsviis betydelig tykkere end hos 
Marsenia og meget blodere; udvendig er den hos O. gronlandica hævet i en Mængde meget 



') Læjises Snillct llilt lavt, knn der Itt Ci enikoiiirnc m lille Aabiiine \r.\a Diaphrayiiiet; man kan da faae 
at see cii lille Stiæng (MusKeliiiasscn) iiicil tn Aahnm^ \ed Spidsen; jcj; liar ikke ret kunnet værge mig 
mod dcii l-'oimodning, at nogcl Saadant liar liemkaldt Cuviers Angivelse om l.ciel af anus mod Ven- 
stic (cf. 1. o. f. 6). 



51 



uligeslore og uregelmæssige, afrundede, vableagtige, i hinanden overgaaende Ophoiiiinger; 
hos O. carnea er den mere jævn, kun ned mod Randen meget bliidere, derhos uregel- 
mæssig og ligesom biæreforniig oppustet. Udvendig fra er end ikke det fjerneste Spor af 
en indesluttet Skal at opdage hverken ved Synet eller ved Foielsisn. Med en egentlig 
Bræmme stod Kappen ikke frem over Foden, skjiindt den ragede betydelig, men i Randen 
mere afrundet ud over samme; paa Kapperandens Underside var en Stribning af den Art 
som hos Jlarsenia (Subg.) ikke at opdage. Flækkedes Huden, saacs dens Indside overalt 
fuldkommen glat, kun med fine bueformige Linier og (især fortil) hos O. gronlandica noget 
sort pigmenteret. Under Mikroscopet viste Huden samme Bygning som hos llarsenierne; 
dog synles Traadelenienterne i det Hele i rigere Mængde tilstede end hos denne Slægt. 

Skal. Indenfor Huden ligger en Skal, som er fuldkommen hornagtig (cornin), for 
hvis Formforhold vi iovrigt henvise til den i næste Afsnit givne lieskrivelse. Skallen da'k- 
ker kun omtrent Halvdelen af Dyrels Indvoldsmasse; Resten ligger frit bagtil fremragende 
og her kun dækket af Kappeudviklingen, som sluttede sig noie til denne niigne Deel 
som til Skallen, men iovrigt intelsteds var hæftet til Indvoldsmassens overalt glatte Perito- 
nealoverllade. Peritoncalhinden viste sig som en siructurlos, ligesom i alle Retninger af 
krydsede, grenede, klare Fibre gjennemtrukken Mend)ran: hine vare dog aliene eller idet- 
niindAle for stiirste Delen yder.sl tælslaacnde og talrige Foldninger i Memliranen. Paa 
Skallens Indside ere Muskelindlryk ncp|)e kjendelige; intetsteds viste sig mindste Spor til 
Kalkafleiring paa eller i Skallen: under Mikroscopet viste den sig tilsyneladende struclur- 
los med tydelige Tilvæ.xlslriber , der ved at trænges tættere paa hinanden paa sædvaidig 
Viis havde frembragt de for det blotte Oie synlige Tilvæ.xllinier. Forat bevare Skallen 
kunde jeg ikke anstille nogen chemisk Undersogelse af samme; concentreret Saltsyre, paa- 
gydt over en ringe Strækning af den, fremkaldte ingen Opbrusning. 

Skallen spiller her altsja væsentlig kun en Rolle som beskyttende Aandehulen; 
indenfor den her behandlede Familie frembyder Oncliidiopsis da Skaludviklingen paa sit 
Minimum og bliver saaledes indenfor denne Gruppe det tilsvarende Led til Lima.x, Tesla- 
cella, Parmacella, — Aplysia indenfor andre Grupper af GaslrcTopoder. 

Tyiidkn|>|icii. Eflerat Skallen er borttaget, viser den af samme bedækkede Tynd- 
kappe sig som en guiilagtig Flade, der fortil er mere gjennemsigtig og derved rober ilcn 
underliggende Gjællehule; her sees da de gjennemskinnende, til Gjællehulens ijverste V;eg 
hæftede Gjæller, en forreste mindre og bipectinal, en bageste storre med eensidige Gjælle- 
blade; hos O. carnea viser den forreste lille Gjælle sig som en na'Slen sort, elliptisk lille 
Flade, idet Gjællebladene ere hæftede lil en saadan. Mere bagtil er Tyndkappen faslvoxet 
lil Forplanlningskjerllens og en Deel af Leverens Overflade, mod venslr(; Side sees tillige 
det ojennemskinnende Hjerte. Hele denne liudllade bcgrændses af en smal, men meget 
tydelig, temmelig fast og seig Tyklmpperaiid, hvis Underflade fortil og mod Siderne er 



52 



fri , baglil derimod nuie fastliæflet li! de underliggende Dele. Mere fortil var denne Rand 
paa hver Side paa et enkelt Sted nciiere liihæflct til den udenfor liggende Hud; fortil sees 
desuden til hver Side indenfor samme Rand en aflang Muskelplet 'j, fra hvilken Muskel- 
strænge ikke lydelig have været til at forfiJlge ned imod Foden. 

Bag denne Rand og saaledes fril fremragende bagved Skallen sees den mere end halv- 
kugleformige brunlige Lever (og Forplantningskjertel) med sit tynde glatte P(;rilonealoverlræk. 

Gjælli'liiile, Gjællcr. Gjennemklippes Tyndkappeii nu forfra langs sin hoire 
Rand og hvgges tilbage mod venstre Side, ligge Gjællehulens Gulv og Loft eller nedre og 
ovre Væg frit for os; Gjællehulen er paa Grund af Skallen meget svagt hvælvet, især niere 
bagtil: til Venstre henimod Hjertet er den lidt dybere"), bagtil og mere til Hoire gaaer 
den, men meget lav, ind under Leveren. Gjællespalten er temmelig smal (hos O. gron- 
landica kun (>"''"• bred) og lidet hoi; den fortsætter sig fremad og mod Venstre i en, hos 
O. gronlandica kort og overfladisk, hos O. carnca dybere og længere Halvkanal. 

Gjællcbladene ere ved hele Længden af deres ene Rand fasthæftede; de i den 
mindre Gjalle ere temmelig tykke, men lavere; de i den sliirre ere tynde, triangulaire 
tætstaaende lilade (hos O. gronlandica foilioldsviis kortere og mere hdie, hos O. caruea 
lavere og mere langstrakte). Under Mikroscopet saaes mod hver Rand et Kar, der aiia- 
stomoserede med det ligeoverfor værende (.imidlertid har jeg ikke kunnet see tydelige 
særegne Va^gge 1 disse blodforende Gange). 

Ragved og til Hoire for den slorre Gjælle saaes Gjællehulens Loft ligesom svagt 
glandulost udviklet; sammesteds fandles ogsaa , men endnu mindre lydelig end hos Mar- 
senierne, et ringe, ligesom slorknet Secret. Nedenfor og til Hoire for, hvad jeg ogsaa 
her maa antage for de sædvanlige sliimafsondrende Redskaber (feuillets muqueu.\, Cuv.), 
sees umiddelbart indenfor Gjællespallens hoire Hjorne anus, der stod frem som en papil- 
formig, af en rund Aabning i Spidsen gjennemboret Fremragning; gjennem Aabningen lod 
en fiin Sonde sig en kort Strækning indbringe i lige Retning. — Nedenunder fandtes en 
lille, smal, af et Par temmelig tydelige Læber begrændset Tværspalte ''), gjennem hvilken 
Sonden kunde fiires en ganske kort Strækning næsten lige ind, dog med en ringe Retning 
til Hoire; Saxen aabnede her en lille Hule, som laa heelt til Hoire næsten umiddelbart 
under Tykkapperanden og bagtil grændsede op til Leveren. Hulens nedre Vieg var glat, 
dens (ivre derimod frembod korte bladagtige Folder; mod Hoire forlængede den sig i en 
kort, dog vistnok blind Sæk; langs dens indre Rand forlob Rectutn. Dette Redskab maa 
vel være at tyde som Nyren. 



1) Tal). III. lis. 2. 
-) Tab. 111. lijr. 5. 
^) Tab. III. lic,'. ^>*. 



53 

Gjælleluilcns nedre Væg dannes af det ovenfor ved Marsenien beskrevne Dia- 
phragma; det viste her en ganske lignende Bygning, idet det bestod af Lag af transver- 
selle og obb'que Muskeltraade. Det seer næslen ud som om Diapliraginet bagtil spaltede 
sig i 2 Blade, et som steg ned og beklædte en Deel af Leverens Forfladc samt gjennem- 
boredes af Spiseroret, og et, som opad beklædte Bunden (d. e. den bageste Væg) af 
Gjællehulen. 
•» 

Efter Borttagelse af Mellemgulvet sees Mundpaitiet blottet, bagved dette Spiseroret, 
omfattet af Nerveringen. Hos O. gronlandica var Krængemundcn fremstrakt, lios O. carnea 
tilbagetrukken; hos hiin saaes altsaa den egentlige Mundhule beliggende indeni, hos denne 
bagved Krængemunden. Den ydre Mundaabning, hvorigjennem dette Organ træder frem, 
har samme Form, som hosMarsenia; selve Roret er i det Hele noget forere end hos denne 
Slægt og noget opsvulmet mod Spiiisen. I Omfanget af sammes Forbindelse med Hovedets 
Hud sees fra alle Sider stærke Mm. relractores heftede til det, især lydelige hos O. carnea, 
et Par fortil og flere Par paa Siderne. Som sædvanlig var Krængemunden sammensal af 
udvendige Lag af Længiie- , indvendige af Tvær- .Muskler; paa sammes Spidse saaes den 
egentlige (indre) Mundaabning soin en lille oval Længdespalte, hvis Læber hos O. carnea 
vare mere, hos O. gronlandica mindre tydeligt furede. Ovenfor Læberne sees til hver Side 
en fremslaaende, haard Kant, som hos O. gronlandica var sortebruun, hiiiere, lykkere, samt 
mere sprod (næslen som hos mange Aplysierj, — hos O. carnea mere guulagtig, lavere 
og mindre tyk; det er den nedre Rand af den samme llornbeklædiiing, som vi kjende fra 
Marsenia, udviklet med lignende Farve og af en lignende matri.x. Hornbeklædningen') 
bestaaer af 2 boiede, dog hverken oven- eller nedentil sammenstodende Hornplader, hvis 
Brede (c. 3""") er slorre end deres Længde Cf'et Omvendte er Tilfældet hos Marsenia); 
de ere lyst ravgule, kun langs deres Bagrand og tildeels langs Siderandene farvelose; ud- 
imod disse lobe de bestandig tyndere til, især oventil, nedad ere de tykkere og der lidt 
udad omboiede. De bestaae af en bageste tyndere og forreste tykkere og frit fremslaaende 
Halvdeel. hvilke med hinanden paa den ydre Side danne en Fals, hvori den forreste Rand 
af matri.x oplages. Under Mikroscopet afgive de [endog ved svag Forslorrelse (24 Gange)] 
et sæ'rdeles smukt Skue; de sees nen)lig her sannnensatte af lætstaaende, parallellobende, 
skraat ovenfra og forfra nedad og bagtil lobende, lidt slangebiigtede, smalle Baand, som 
atter ere meget fiint og tæt tværstribede« kun mod selve den ovre Rand sees (ved svagere 



^) Tab. III. liu. 29 A. B. — Den givne Beskrivelse er lagen fia Hoi nbeklæcliiiiigm al 0. carnea; den af den 
anden Art gik ved el Uheld labl. 



54 



Forslorrelse) Tværslribc-rnc iniiidre lydeligt. Delle liclc Udseende frciiibringos af tiirget 
siiiaae, 1 Rader I<tI saininenrykkrde og paa selve Linierne skraalslillede Hornlegemer, som 
ere cylindroide, dog lidt tykkere ved deres forreste Ende (saalcdes at derved fremkomme 
svage 0|ili(iiiiinger, som lolge Liniernes Lob") og derhos tillige lidt boiede efler Længden 
(saiilcdes at de vende Concuviletcn imUid. og saaledes at selve llornpladerne paa den ind- 
vendige Side derved sees svagt udhulede mellem Linierne). Disse llornlegcmer ere udefter 
Horn|)ladens Spids slorre, bagtil ligesom i det Mele ud imod Randene blive de mindre; i 
selve den ved Omboiningen nedenlil dannede, fremspringende Kant ere de betydelig læn- 
gere; enkeltviis betragtede ere de svagt gulig farvede, ud imod hine farvelose Parlier 
uden Farve; de ligge i et enkelt Lag, kun i den forreste tykkere Deel ere de ordnede i 
idetmindste 2; indbyrdes sees de forbundne ved en yderst ringe homogen, farvelos 
Masse. 

Ved Tryk bristede llornpladerne efler Liniernes Retning og efler paa disse lidt 
skraat stillede DelingsJinier, altsaa efler Hornelementerne; den forreste Rand maalle allsaa 
ogsaa vise sig og viste sig fiini, men tydeligt saugtakket. 

En lignende Siruetur har Lebcrt beskrevet eller rettere afbildet i Ilorniiladerne 
(han kalder dem Kjæber) af en Haliotis (1. e. p. 449); Horncylindrene synes dog her (efter 
Figuren Tab. XHI. f. 25 A. 15, 20) stillede i Ouincunx og tagsteenslagte; noget Lignende 
synes ogsaa at forefindes hos -Valvala oblusa" og „Paludina vivipara". cf. Troschel. 1. c. 
p. 271 t.X f. I. 

Den egenllige Mundhule (bulbus pharyngeusj er forholdsviis slorre og har lykkere 
Vægge end hos Marsenia; den er med sin forreste Ende overalt nijie hæftet til Krænge- 
mundens Indside; fra dens overste og forreste Deel, dog noget over mod lioire Side, 
udgaaer Spiseroret, som derpaa gaaer tilbage, fuldkommen skjulende det ene af de to gi. 
slomalo-gastrica s. bueeinaloria, og lildeels dækkende den fremragende Deel af Raspe- 
pladen; denne sidsle gjcnncmborer bagtil llundcavilelens Væg; mellem Spiseroret og Gjen- 
nemtrædelsessledel sees del andet af de omlallc Ganglier samt den forbindende Nerve; 
nedenfor Raspepladens Udlrædelscssted sees til hver Side Insertionen af et Par Muskler, 
som nedenfor narmere ville blive omlalle, og gaae over, den ydre og ovre i den ovre 
Deel af Tungeroden , den indre og nedre i sammes nederstes Deel ' ). Gjenneinskjæres 
Spiseroret nu lige ved sil L'dspring, dines gjenncm en oval Aabiiiiig en Deel af Tungens 
Overflade blottet-); og gjennemskjærcs derefter hele Miindeavileleiis Loft og slaaes til 
Siderne, sees Tungen blollet efler hele sin Længde* Den er aller her tilhæflel paa samme 



1) T:i|j. 111. (i-. :. 
'-) Ti.h. 111. fin. 8. 



55 



Maade og har sgiiiiiie GruiKiforrn som hos Marsenia; Bredcii bagtil er imidlertid dog noget 
storre, ligesom Tungespidsen noget langere. Selve Tungens Form synes ikke saa lidet 
forskjellig hos de 2 Arter, og visselig frembyde de under alle Betingelser i saa Henseende 
Foririforskjelligheder, som imidlertid noppe altid og i alle Exemplarer ville vise sig saa stærkt 
udprægede som i de enkelte af mig undcrsogte, der frembode, det ene en udstrukken, det 
andet en tilbagetrukken Snabel. Ilos O. gronlandica var Tungen længere og i det Hele mere 
sammentrykket, ligesom den i Munden fritliggende Deel af Raspepladen ogsaa længere; 
hos O. carnea var den mere nedtrykt og saaledes bredere, kortere, den udenfor Skeden 
liggende Deel af radula ligeledes noget kortere ')• 

Vi gjenfinde her den samme Organisation af Tungen, som vi have seel lios Mar- 
senia; forrest ganske fri, bagest rundtom lilhæflet, bestaaer den af lo fortil convergerende, 
symmetriske, musculose, oventil ved en inembraiios Deel forbundne Halvparter; disse bære 
Raspepladens Vinger, hiin dens tandbevæbnede Midlcdeel. Paa Underlladen frembyder 
Tungens frie Spidse, især tydelig hos O. carnea -). til hver Side tværlobende Muskeltraadc, 
som ikke stode sammen ved deres Udspring, men der ere adskilte ved den fremstaaende 
Længdekam paa Tungespidsens Underflade; de ere sondrede i to Lag, et ovre og smallere 
forreste, der slaaer sig op om Tungens Siderande og forbinder sig med de egentlige Tunge- 
muskler; — og et nederste og mere bagtil liggende, som med sin Forrand skyder sig lidt 
henover og dækker den bageste Rand af forrige Lag; delle Muskellag strækker sig bagtil 
henover hele Underfladen af Tungespidsen og gaae'r til Siderne over paa Mundcavitetens 
Vægge og sammenblander sine Fibre med dennes Muskler. Bagtil secs Tungens ovre Flade 
som sædvanlig krydset af cl Lag af Tværtraade, som fra den ene Siderand gaae over til 
den anden og ere nciio tilhæflede til Tungens Overflade undtagen fortil, hvor hiinl lader 
sig lofle iveiret som en smal Hudrand, der næsten dækker den forreste Ende af Tungeskeden 
og sammes Sideudbredning. Dette hele Lag har hos O. gronlandica en forholdsviis mindre 
Længileudstrækning end hos O. carnea, og saaledes viser da hos denne en mindre, hos 
hiin en storre Deel af Tungens Rygning sig blottet. — Indgangen til Tungeskeden er af 
den egentlige Raspeplades Brede, nedtrykt og dækkes ovenfra af en frenislaaeiide lingula''), 
som er sammensat af Celler og et underliggende Lag af Tværtraade, der til Siderne fort- 
sætte sig ud over Tungens Sidedele som en yderst lynd, til Tungens Overflade lætslutlende 
Hinde; lige i Middellinien secs tillige Fibre, som fra liiint overliggende Traadlag trænge 
iud i og gaae over i delle; alter et Forhold, som i lioi Grad minder om det hos Bucc. 



') Tal). II. fisi. 9, 10, 11. - Tal). Ili. lig. <•, 10. II, 12. 
-) Tab. 111. lis. '■', 10. 
3) Tal). III. li-. 11, 12. 



56 

anli(|uortirn, Bock Q^= Triton iiodifL-runi, Lanik.). Raspepladen lader si<r med Lethed losne 
fra den bærende Hade og udlraMvke al sin Skede '). i hvilken kun dens bageste pulpose 
Deel bliver tilbage. 

Efter Raspepladens Fjernelse sees den niembranose Deel, som er udspændt mellem 
Tungens tvende symmetriske Halvdele, forlobende efter sammes hele Længde; overeeiis- 
slemmende med den egentlige Raspeplades Form er den fortil ubetydelig bredere end 
bagtil, og atter baade i sin forreste og bageste Deel lidt fortykket, i Midten derimod fuld- 
kommen hindeagtig. Overfladen (saavel af det hindeagtige Parti som) af Tungens Sidedele 
saaes bestaaende af sammentrængte, rundagtige Celler med tydelig Cellekjerne, ofte med 
flere-); del mindede i Udseende om Bruskstructur; — var dette det nederste Lag af Ra- 
spepladen, som var blevel hængende ved sin Tilhæftningsflade? og er denne maaskee ogsaa 
nialrix for den Tænderne bærende Plade eller idclmindste for dens Sidedele? Cellerne 
lier vare dog ikke lidet slorre end de i Raspepladen. Den membranose Deel viste sig 
iiivrigt under delte Lag sammensat af longitudinelle Traade, 

ISorllages hiin membranose Deel, sees den underliggende Hule, der overeens- 
stemmende med Tungens almindelige Formforhold hos O. gronlandica fandtes smal og dyb, 
hos O. carnea mere bred og flad-''). Fortil sees det sædvanlige saddelformige Legeme, 
nedad hæftet ved korte Muskelknipper; hos O. gronlandica var det noget hoierc, hos O. 
carnea mere bredt; det udvider sig som sædvanlig til hver Side i en vingeformig Deel, 
hvis ydre tilhæflede Side baade ovenfra og nedenfra dækkes af tværlobende line Muskel- 
traade, som fortil synes at slaae i Forbindelse med nogle, som i Tungespidsen dækkede 
Forfladen af Saddelen. — Mikroscopisk undersogt, viser Saddelen den Structur, som efter 
mine Undersogelser ikke mindre end efter de faa tidligere anstillede O næsten synes at 
være dette Organ eiendommelig, en Structur, som allerede har været berort ovenfor hos 
Marsenia, hvor den fuldkommen og aldeles stemmer med den her forefundne. Saddelen 
samt dens Vinger sees dannede af et Væv, som i Characteer betydelig minder om Fibre- 
brusk; det boslaaer af temmelig grove, grenede, UiTtforinig forbundne og i hinanden slyn- 
gede Traade, som imellem sig lade vide Masker, der ere fyldte med en fiinl-kornet Masse 
og desuden indeholde enkelte slorre Celler, hvorom denne atter er mere samlet og sam- 
mentrængt. Paa Sadlens Forflade ligesom paa den ydre Deel af Vingernes ovre Flade 
saaes Muskeltraadeiie uden bestemt Grændse ligesom al tabe sig i dette Væv''). 



'J Tab. III. (ig. 13. 

'-') Tab. III. tig. 20. 

^) cf. Lebort (Wicgiii. Arch. II. 1. (\H^G) 1. XIII, fij;. 27-'>8 (llalyotis), l. XIV. fitf. 54 (l.ima.v). 

4j Tab. II. fiff. 13, M. - Tab. III. lii;. 'il, 22. 

5) Tab. III. lijT. 23. 



57 



Tiingeliiilciis (Latunens) Sidcvag^c daiiiu-s al IndtTriiiHleiR- af lælslaaeiidc iiiuscu- 
lose Blade, der ere slillede skraat indvendigfra udad og fortil, derhos noget saininen- 
rykkede i 3 — 4 slorre Masser; de udsi)ringe, den forreste fra Saddelvingcns bageste og 
nederste Deel, de ovrige fra Lacunens Bund, og stige med en Boining bagtil .-ille opefter 
forat hæfte sig til Undersiden af den Hinde, der danner den ovre Flade af Tungens Side- 
dele; del forreste Bundt af saniine kommer da III at iivilc i)aa og dækker en stor Deel af 
hine Vinger. Hulens Bund (d. c. bageste Væg) dannes af Rlundcavilelens egne Va^gge; i 
dens Gulv opdages fine Tværrækker af korte Muskelbundter, som med Enderne gribe ind 
i hinanden; mindre tydelig vise sig tre efter hele Hulens Længde forlobende Strænge, som 
fortil synes at hefte sig til Saddelens nedre Rand, bagtil at staae i Forbindelse med det 
Lag af tværlobendc i\Iuskeltraade, som bagtil lukkede Hulen'). Nogen Communications- 
aabning mellem denne Hule og den storre, hvori hele Mundparliel hos Gastræopoderne er 
befæstet, var ikke til al opdage. — Ovenfor omtaltes tvende Muskelpar, som bagfra hæf- 
tede sig til Tungens Rod; de gik over, det ovre og ydre i det Muskellag, som fremkom 
ved den opad og nedad stedfindende Sammenflyden af hine Muskelblade; det nedre og 
indre syntes at oplose sig imellem de i Hulens Gulv forefundne Muskelelementer. 

Den paa Tungen hvilende Raspeplade -) havde hos begge undersogte Arter samme 
absoliile Længde fe. Or""') og næslen samme Brede (hos O. griuilandica 5"' "' ; hos O. 
carnea J'" "■ ) •■>), var altsaa hos den noget slorre O. carnea af en relativ mindre Storrelse. 
i sin bagtil liggende, opadlAmmede og i en Skede indesluttede Deel er Pladen noget sam- 
menbciiet fra den ene Side til den anden, saaledes al de midterste Tænder komnu? til al 
ligge dybest, og Pladen derved i denne Deel synes mindre bred; den i Mundbulen liggende 
Deel er næslen flad, især fortil, dog med lidt hævede Rande. I Mundcaviteten breder 
Raspepladen sig som sædvanlig til hver Side ud i en Vinge, der hviler paa den ovre Flade 
af Tungens Sidedele; denne vingeformige Deel boier sig ned om Tungens Spids og Sider 
og skyder sig med sin Rand ind under del paa sammes Underside værende stærke, tvær- 
lobende Muskellag; ligesom Vingerne oventil krybe ind under den til Tungeskeden horende 
Muskeludbredning. Paa Tungens ovre Flade have Vingerne narmere ved den landbesalle Deel 
af Raspepladen en Tykkelse afmc. 0,015"'"', paa Underfladen var den kjendelig tyndere. 
(= 0,003"' "'• og omtrent af sanmie Tykkelse fandtes selve den tandbevæbnede Plade. I 
histologisk Bygning slemmede Raspepladen her med den hos Marsenien; dog vare Celle- 
elemenlerne i den vingeformige Sideirdvikling mere tydelige, indad imod den landbesatte 



1) Till. III. Fig. 21, 22. 

'^) Till.. III. Fig. 13. 

•') Maalt i .Mundciivilelen. 



58 

Deel vare tic mere læt saiiimeiilrængte oy polygone, udad mindre tælslaaende og runde. 
Som hos Marsenia indfalicdes den landbesalte Deel af radula med en indvendig fra udhulet 
Kant, der dog var mere ligeliihende, mindre bred samt mindre mork og i selve den indre 
Kant, idelmindsle ovenfra, viste sig fuldkommen farvelos og gjennemsigtig; ved Tryk deeltc 
den sig ikke saa let som hos Marsenia, ikke heller i saa regelmæssige (til hver Tandrække 
svarende) Stykker; mere fortil synles denne Kant nærmest sannnenha'ngende med og lige- 
som en Forls,Ttlelse af Vingens ovre længdestribede Lag. 

Indenfor denne Randliste er Raspepladen efter hele sin Længde besat med Tvær- 
rader af Tænder, kun længst fortil mangle nogle enkelte saadanne; snart saaes Sledian- 
tanden udfalden (O. grijnlandica), ^lart Lateraltænderne (O. carnea); utydelige Spor af 
Tilhæftningsslederne vise sig paa Raspe[)laden baade der og andetsteds, hvor Tænderne 
bortlages. 

Tandrækkernes Antal var noget mindre hos O. gronlandica end hos O. carnea, 
hvor det beliib sig lil c. 72. hvoraf de 27 paa den i Mundcavileten liggende Deel (hos 
O. gronlandica var Antallet der omtrent det samme (2G)). Hver Tandrække sanmiensæ'ttes 
af 7, en uparret Rledian- og lil hver Sitle 3 til hinanden svarende Lalcrallænder. 

Mediantænderne-) ere næslen regelmæssig fiirsidige med svagt udhulede især Side- 
Rande og afrundede Vinkler; de ere i det Hele svagt saminenboiede efter Breden, saaat den 
ovre Flade er svagt convex fra Side til Side; Forenden er skarpt opad og bagtil omboiet, den 
omboiede Deel ender med en convex Rand, som har en stiwe Tak i Midlen og til hver 
Side flere (4 — b) mindre. Disse Tænder slaae saa tæl saiinnen, at den ene med sin 
Forende netop dæ^kker Bagranden af den foranliggende. 

Den Tand •''J, der sloder op til Medianlanden, har væsentlig samme Griindforn), 
men er sliJrrc, sees derhos som Folge af sin Tilhæftning lil Raspepladens noget hævede 
Sidedeel under Mikroscopet i nogen Forkortning, frembyder saaledes optisk mere Masse 
og er da noget morkere; — den er i det Hele mere sammentrykt end Mediantanden, dens 
ovre Flade viser sig fiJlgclig niere convex, dens nedre mere concav; dens Basisrand er 
temmelig skraat indad afskaaren; den krogformede Deel er længere, mindre skarpt om- 
slaael, derhos niere spidst lill6b(;nde og i Randen forsynet'med en meget slor Median- og 
flere mindre Sidetakker. Med Spidsen af Krogen slaaer denne Tand oftest lidt indenfor 
Sideranden af Mellemlanden. Tanden forlsæltes ved sin Grund med en mindre fast, kort, 
farvelos ForlaMigclse indsænket i Raspepladen. Bagenden af Tanden samt den ved 



1) De foriesle, ufuldstæiidijjc Hader iberegnede. 

2) Tab. II. fiff. 16 a. Tab. III. lig. 19. 

3) Tab. 11. fl<r. 16 I), Tab. III. li;,'. 18. 



59 



dennes Forlængelse freinbragto Proiiiinonls opljigns i den hagved liggende Tands concave 
Underside. 

Til hver Side af denne sltirre Tand findes el Par indbyrdes i Form teninielig lige. 
næsten spidshamnierforniige Tænder'); fle ere mindre, noget (ladlrykte og have nianubrium 
forlænget i en farvelos, indad boiet Fortsættelse, som noie tr hæftet til (Overfladen afj 
Raspepladen, og hvis bageste Deel dækkes af den bagved liggende Tand; denne ForlsæU- 
telse er paa den ydre af disse Tænder noget længere end paa den indre. Paa Grund af 
det lidt dybere Leie af Raspepladens midterste Deel iagttages disse Tænder næsten ganske 
i Profd og med Spidserne naaende, den indre lieelt henover, den ydre til Midten af den 
indre Sideland. Manubrium af den ydre Tand er kortere end paa den indre, dens Hoved 
derimod noget mere bagtil fremtrædende; Spidserne have paa begge omtrent samme Længde, 
kun er Yderlandens noget mere lige '-') 

Tænderne vare alle meget skraat tilhæfleiie til Pladen; de vare temmelig liaarde, 
af gulig Farve, og bevarede — de henimod og i selve Pulpen liggende fraregnede — omtrent 
(len sanmie Slorrelse efter hele Længden af radula. — Tænderne stemmede hos begge 
Arter fuldstændig med hinanden, og Tandbeklædningen synes saaledes ikke heller her af 
noget Værd som speci[isli Mærke; thi at Medianlanden over basis hos O.earnea maalle 0,13"'"' , 
hos O. carnea oftest lidt mere (0,15 — 0,10"""), tor vel neppe betragtes som noget saadant. 

Den bageste palpose Deel af radula ligesaavel som den omsluttende Skede stem- 
mede i Structurforhold nciie med Marseniernes. I det mellem Skeden og den ovn.' Flade 
af Raspepladen liggende Cellelag synles Pigmenikorn ikke at mangle. 



Foran del lodrette Skillerum, der som sædvanlig hos Gaslræopoderne — og her, som 
det synes, i umiddelbar Forbindelse med Diaphragmet. — deler Legemshnlen i 2 Afdelin- 
ger, laa en glandulos Masse, som hvilede paa og tildeels omgav Spiseroret; det varSpylte- 
kjertlerne •''), der her altsaa som hos mange andre Gastræopoder (saaledes hos de ikke 
meget fjernlstaaende Tritonier, Muricider og hos a.) ere sammensmeltede i een Masse. 
Deres Udforingsgange har jeg neppe seet; hos O. gronlandiea fandt jeg et Ror^) af 
temmelig stort lumcn. som med de store Retraclorer traadle gjennem NerveringiMi og 
gjennendiorede Mundhulens nederste Væg under Udlrædelsesstedet for Raspepladen. Var 
delte den ene Spyttekjerlelgang? Efter dels Insertionsslrd skulde jeg snarere ansee del 



') Till). II, fiff. 16 c H. T;il.. II. lis. 1? 

2) Tab. II. lis. 16 c, d. 

=') fiih. III. fi<j. 6. 

^) Tnl.. II. fis. 11*, 12*. 



60 



for tilliiircMdc den forreste Green af Aorta cephulica (saaledes som fundet hos Aplysia, 
Helix o. tl.l. 

Mundhulen fortsatte sig gjenneni en adang Aabning ') op i Spiseroret, som der- 
efter steg nc(hid . med en Knæboining — ved hvilken det omfattedes af Nervcringen — 
bagtil, hvor det da udvidede sig noget, derpaa atter forsnevrede sig og. omfattet af Le- 
veren , paany udvidede sig til en temmelig rummelig Mave, som bagtil træder meget 
nær nd til Kappens Overflade og til Hiiire med en ovenfra nedad aflang recessus udad 
mod lioire Side; herved træder da saaledes det ovenfor denne liggende Leverparti stærkt 
indad i Maven, som, da Pylorusaabningen — der er temmelig snever — findes her, under 
en Vinkel biiier om i Tarmkanalen. Tarmen stiger forst lodret iveiret op bagved Hjertet, 
boier sig saa under en næsten ret Vinke! til Hciire og forlober noget udvidet parallel med 
Tykkapperanden for, fra det Sted, hvor samme Rands bageste Deel slaaer sig om i den hoire, 
atter forsnevrel at liibe parallel med, forst lige under, siden indenfor samme, idet den til 
Hoire lader den lille ovenfor beskrevne Hule (Nyren)'-'); Rectum ender paa en temmelig 
fremstaaende Analpapil. 

Fordoielsescanalens hele Langde belob sig til omtrent 2A Gange Legemets. 

Spiseroret viste temmelig stærkt udviklede Længdemuskler; indvendig var del i sin 
udvidede Deel forsynet med et Par lydelig fremspringende Længdefoldcr '') og flere mindre 
tydelige; de tabte sig alle ved Indgangen til Maven; hos O. gronlandica fandtes her tillige 
en udvendig meget tydelig KredsfoUP). Mavens Vægge vare glatte; gjennern dens tynde 
Sliimhinde lod den ogsaa for det blotte Oie lydeligt acinose Lever sig tilsyne; fortil 
tæt ved Mavens Cardiaaabning saaes Indmundingen af et Par storre Levergange; nedentil 
i hiin omtalte recessus (altsaa som sædvanlig nær Mavens pylorus-Dcel) udmundede lige- 
ledes flere Levergange, dog alle mindre, skjondt af forskjellig Vide, — og nær samme i Ma- 
vens ovre Væg endnu nogle videre og mere bagudgaaende; de storre Levergange lode 
sig forfolge el Stykke ind i Levermassen og viste i)aa deres indvendige Side Aabninger 
til mindre Sideudforselsgange ''). I den storste Deel af Tarmcanalen var Sliimhinden glat, 
i dens Hectaldeel fiint og tæt længdefoldcl. 

I Maven og især i Begyndelsen af Tarmkanalen fandtes Rester af fordiiiedo (dyriske) 
Dele, hvis Natur ikke nærmere lod sig bestcnnne. 



') Tal>. III. lis- 8. 

') En (orcriiriilcn CdimnunicTlioiisspalte mellem (Itiirie o" RccUim maa jeg — »agtet dens Udseende — 

ansee for tillældis opstaaet nndei' Præpaiationcn. 
•') Tab. II. fig. 17. 
<) Tal). II. lig. 8**. 
•'') Undcrsogt under Miiirosicipet viste en al' de stoiie l)aadc et Cellelag 04 et andet, beslaaende af cii- | 

culaiie Fibre. 



61 

liretlsloBtsretlskaher. 

Hjertol fandtes paa sin sædvanligo Plads ved den bageste Ende af Gjællerne; For- 
kanuneiet var temmelig tyndvægget, indvendig næslen glat, men viste under mikro- 
skopet (ved meget svag Forstorrelse) stærke i hinanden slyngede Miiskeltrabecler; Hjerte- 
kammeret') var betydelig (3—4 Gange) tykkere i sine Vægge end Forkammeret; ved 
Basis af Hjertekammeret var sammes Tykkelse storre end ved Spidsen; indvendig viste det 
meget stærke, nætformig i hinanden slyngede Muskelbundter, der laae i flere indbyrdes 
sammenvævede Lag, og endog dannede ligesom enkelte Mm. papillares. Forbindelses- 
aabningen mellem Forkammer og Kammer var temmelig snever, laa over mod den ene 
Side og dækkedes af en enkelt, men stor og skraatstillet Klap-)- Den fra Kanniieret 
udspringende Aareslamme syntes strax at dele sig i en Aorta cephalica og abdominalis; 
sammes Vægge viste baade et Celle- og et tydelig udviklet Circulairlraad-Lag''). 

Aaiiileili'setsired^kaberiie 

ere allerede ovenfor omtalte. 

AfstondriuesredsUaher. 

Spyttekjertlerne ere alt tidligere beskrevne; naar jeg ikke har fundet Udforings - 
gangene fra samme, da finder dette maaskee sin Forklaring deri, at jeg har antaget samme 
for til Spyttekjertlen gaaende Nerver (cf. tab. IH. fig. (i). 

Leverens Masse er temmelig betydelig og omslutter overalt og er noie tilhæftet til 
Væggene af Maven samt storslo Delen af Tarmcanalen; udad imod PeritoneaUladen bestod 
den af tæt sammentrængte, langstrakte (1.^—3'""' lange) Follicler, som stode lodrette paa 
hiin og ofte saaes forenede i storre og mindre Knipper. Folliclerne dannedes af en tynd 
Hinde ; deres Indhold var meget smaa og tæt sammentrængte Celler. — Ved under Vand 
noiere at undersoge det Kjsnede forreste Leverparti (hos O. carnea) fandt jeg over imod 
hoiro Side ikke langt fra Tarmen en fladtrykt, lille, ægformig Hiære^ C' Slorrelso omtrent 
= Hjertekammeret), som under en meget spids Vinkel gik over i en Gang, lil hvil- 
ken Blæren næsten laa an ; i Vinkelboiningen fandtes korte Traade, der holdt lilæren 
i denne Stilling og forhindrede den fra at rettes ud ; — Udforingsgangen steg næsten 



») Tab. III. fig. 24. 

=) Tab. III. fig. '24*. 

') Hos O. gionlandica faeidt jeg i den udvendige , Sl«allcn dæltkcnde Kappe nedad mod dennes Tilhæft- 
ningsrand en sinus af ikke ganske ringe Innicn især paa venstre Side og med Aabninger, livorigjennem 
den communicerede med ovenfra kommende mindre sinus. Del var vel \ enosc sinn.«? 

") Tab. III. fig. 31. 



62 



horizonlal fortil og til Hoirc, derefter under en noget spids Vinkel nedad og til Hoire; 
jeg niaa meget beklage, at jeg ikke tidligere var bleven dette Organ var, hvis Udtnun- 
dingssted jeg nu ikke mere seer mig istand til at bestemme ; efter Retningen af den 
iagttagne Udforingsgang skulde jeg næsten Iroe, at samme vilde have aabnet sig nær Aab- 
ningen for Nyren eller, krydsende Rectuin, indmundtt i selve Nyrens Hule. Ulæren var 
tom, dens Va>gge kjertlede og neppc forsynede med noget Muskellag; Udforingsgangen 
var saa vid, at en finere Sonde overall lod sig indbringe igjeiinem den ; indvendig var 
den, især længere borte fra Blæren, meget liint og tæt længdefoldel'j- 

De hos fiastræopoderne almindelig forekommende Sliimfolder (feuillets miiqueux 
(Cuv.), autt.) forefandtes ogsaa her, dog temmelig svagt udviklede. 

Nyren har allerede ovenfor været omtalt; den var af noget usædvanlig Form og 
noget usædvanlig beliggende, nemlig temmelig langt fortil og udenfor Endetarmen ; Udmun- 
dingssledet, som man skulde have ventet, som hos nogle af de beslægtede Former, hengere 
bagtil i Gjællehulen, laa heelt fortil nær Analaabningen. 

Foi'itlaiitiiiiijssi'eilsUaber. 

Af begge d(! Arter, jeg liar havl til anatomisk L'ndersogclse, har jeg kun havt 
Hanner for mig. 

Sædstokken laa som en flad, hvidguul Kjertelmasse paa den ovre Flade af Leverens 
forreste hoire Deel, mod hvilken den var niiie forbunden, og fra hvilken den udvendig neppe 
kunde skjelnes; opad dækkedes den næsten ganske af Skallen. Under llikroscopel viste 
de tynde, tladlliggendc og i hinanden slyngede Blade, hvoraf den allerede for det blotte 
Oie saaes sammensat, aarelignende Forgreninger, der gjennemskar et af temmelig store, 
rundagtige Celler bestaaende Væv. Udforingsgangen (vas deferens) lob som sædvanlig i 
Flugt med Rectuni; den i Legemscaviteten frit liggende Deel af samme var meget kortere 
end hos Marsenierne; som ductus cjaculatorius Iraadte den da over i penis, igjenneni iivilken 
den forlob i Slangegang som hos Marsenierne; hos O. carnea var ductus ejaculalorius 
meget lost befæstet og traadte ved en meget let Trækning aldeles ud af penis; hos ingen 
af de undersogte Arter var Enden af duetus ejaculalorius traadt frem; paa Spidsen af penis 
hos Onch. gronlandica saaes en lille rund Aabning-), hvorigjenneni denne Fremlranlen 
formenes at finde Sted. Penis er hos denne Shegt i det Hele mindre stærkt udviklet end 
hos Marsenierne; i Formen af samme fandt en ikke saa ringe Foiskielliglied Sted mellem 



') Taiiken ledes lier heii p^iii (do liKiienile) lilæier piia næsten tilsvarende Sted hos Doris solea, laccia (cf. 

Ciiv. Mcm.l, hos Tiiloiiia (cl', delle C'hiaje, .Moin.). 
-) Tab II. ti^. 15. .\. B. 



63 



(le to Arter; hos O. griinlandica var den mere trind oy; stærkere boiel, dertil i det Hele 
mindre '1; hos O. carnca var den niere nedtrykt (lignede i saa Henseende mere Marse- 
nicrnes), mindre boicl, ligesom ogsaa kraftigere. 

Undersogelsen af de (ivrige Organsystemer tillod mig ikke saa meget, som jeg 
havde onsket, 'at skaane Nervesystemet og tilstedede mig mindst en noiagtigere Forfolgelse 
af Nervernes Forlob. 

Spiserorsringen omfatter Spiserciret der, hvor samme gjiJr sin Knæbiiining tilbage; 
igjennem Ringen træder endnu et Par Retractorer til Mundparliet (og S()ytkjertelgangene). 
Ringen bestaaer som sædvanlig af et Par ovre Ganglier, som ved Commissurer ere for- 
bundne med de nedre. De ovre Ganglier (G. cerebraliaj vare (hos O. carnea) ved en 
yderst tynd Peritonealfold forenede med IJagfladen af Mundpartiet, ligesom bagtil ved en 
lignende med Spyttekjertlerne ; disse Ganglier vare temmelig store, af ovalt Omrids, noget 
nedtrykte og indbyrdes forenede ved en stærk, kort og temmelig br.;d Coinrnissur-}; de 
afgave hver fortil en slorre Stamme, som tabte sig paa Krængemunden, og en lidt mindre, som 
Iraadte op til det samsidige GI. stomato-gastricum; udad og bagtil afgik flere stiirre og 
mindre, af hvilke den forreste traadte ned mellem del egentlige Mundparti Cliu'bus pha- 
ryngeusj og Krængemunden, derefter ud paa sanniie''); — paa hoire Side tillige en Nerve ud 
til Penis, som traadte ind i samme efter forst at have afgivet en Hudgreen; af de andre 
Grene gjennemborede een Spyltekjertelmassen, deelle sig i flere (3) Grene og Iraadte 
igjennem Skillerummet bag hiin over i Leveren; endelig afgik endnu en Green fra den 
nedre Flade af Gangliet ind imod Commissuren; Forholdene tillode mig ikke videre at 
bestemme sammes Forlob. De nedre Ganglier syntes hvert sammensat af 2 næsten ligeslore 
Knuder, som tilsammen dannede en Masse, lidt mindre end Cerebralgangliet; indbyrdes 
vare disse Ganglier forbundne ved en lang og temmelig tynd Commissur; bagtil afgave de 
flere Nervestammer, af hvilke een -lod sig forfolge temmelig langt tilbage paa Fodens 
overste Flade. 

De til den forreste Afdeling af del sympathiske Nervesystem horende GI. stomato- 
gastrica vare meget lydelige og beliggende paa samme Plads, som hos Marsenierne; den 
sædvanlige Commissur imellem dem var ogsaa tilstede. 

Del Ganglierne indhyllende Nenrilcm viser sig sammensat af yderst fine (tyndere 



>) Tal). II. fig. 13. A. B. 
-) Tab. III. fiff. 7. 
') Tal). III. lig. 6. 



64 



(■ml Nervi'priiMilivlraiuk'iicJ , krydsende, fnrvelosc Traade og rundaglige eller ovale Celler 
(0,01 — 0,005""")'); paa iVerverne er Neurilcinet meget svagere, Traadene næsten forsvundne 
og Celleelementerne af lidt mindre Sliirrelse. — Ganglierne samniensæltes næsten heelt af 
Ganglieceller; dog saaes ogsaa Bundter af Nervetraade i forskjellige Retninger gjennem- 
krydsende samme, og i Commissurerne mellem de sammenliorende Ganglier optræde disse i 
overveiendc Mængde; Gangliecellerne'-) vise sig meest ægformede, dog og af andre Former 
(see Marsenia) og af endnu mere varierende Storrelse end Form ; Slorrelsen beltiber sig 
fra 0,05—0,2""" og derover; mod deres ene, hyppigst den stumpe Pol, indeholde Cellerne 
en stor rund Kjærne, som ligeledes var en Celle, der med sit kornede Indhold aftegner 
sig meget lydelig imod Cellen; skjiindt der og forefandtes apolare Celler, synes den 
slorste Mængde dog al afgive L'dspring for Nerveprimilivtraade, og hyppigst udspringer da 
en enkelt fra Cellernes spidse Pol. Nerveprimitivlraadene ere meget fine, farvelose, og 
have enkelte Contourer. Baade om Gangliecellerne og Nervelraadene fandtes den sæd- 
vanlige forinatio granulosa^). 

Oiel var temmelig stort (hos O. carnea c. 0,38""") og dækkes udad imod Over- 
lladen af en fortyndet, pigmentlos Hud. Det bestod yderst af en temmelig stærk og ikke 
ganske tynd, bagtil om indtrædelsesstedel af N. opticus især tykkere Sclerolica; denne 
viste sig sammensal af smaa (c. 0,015"""), regelmæssige, rundagtigc Celler med flere 
Kjærner og et flint kornet Indhold; Cellerne ^j laae i eet Plan, ikke tæl til hinanden, og 
lode saaledes ligesom et underliggende af samme Beskaffenhed til Syne. Indenfor Scle- 
rolica^) findes el Lag af sort Pigment, dannet af meget smaa, uregelmæssig kantede Celler, 
fyldte med en sort (kornet?) Masse; imellem disse forekom dog ogsaa enkelte Celler uden 
saadant Itidhold. Sclerolica og Pigmenllagel efterlode fortil en rund Pupil; dog synes hiin 
med en smal Kant at træde frem foran Pigmentet. Lindsen er kugelruud , noget mindre 
end hele Oiel, hornguul, gjennemskinnende, lilsyneljilende structuilos. men beslaatM- dog 
ligesom af concentriske Lag, hvis Tæthed tiltage indefter; til Lindsens Hagllade hæftede 
noie det mere geleeaglige, ligeledes structurlose Glaslegeme. — N. opticus gjennemboredc 
Oiel excentrisk; ogsaa her saaes sannne en Strækning liggende i Skede med N. tenta- 
cuhiris. 



1) Tnli. III. fis. 26 ji. 

2) Tab. 111. fis- 25. 
^) Tab. IH. lig. 26 «. 
■») Tab. III. fij;. 27. 
5) Tab. III. lio. 28. 



65 



Uiel har jeg Irods sirrlig Sogcn ikke kuiiiul findo, Ivivlcr iovriyt ikko om sammes 
Nærværelse. 

Tcnlaklertie viste under Kpiliiciialliiget dri sædvaiilifie l.ag af Kredsriiu>kler, og 
beslode iovrigl mest at' La-iigdetraade. 

jfSuskler. 

Musklernes almindelige histologiske Forhold var som hos Marsenierne. 

Kappen er rundlom liaflet til Boden al" Foden og slutter sig overalt noie til de 
indenfor liggende Dele; bagtil bliver der et lille indlrykl Hum mellem liiin, den ovre Flade 
af Foden og den nedre af Leveren; Perilonæalhindeu er i denne Strækning, hvor Leveren 
frit hviler paa Foden, tykkere og findes der, hvor Leveren nu begynder at slige iveirel, 
udviklet til et small musculost Baand ') , som fortsælter sig lienad begge Sider; fra dette 
udspringe eller med samme staae idetniindste i Forbindelse de store Betractorer til den 
bageste Flade af bulbus |)haryngeus'-')- 

Foilen viste yderst et Lag af langstrakte, paa Fodlladen lodret slaaende Celler (dir 
hist og her dækkedes af ligesom losnede, sniaa, rundaglige og aflange Ccllcelementer) ; 
indenfor samme ligger Corium, saiinncnsat af rundaglige Celler med iblandede Traade, der 
afgaae fra de til Huden lodret og skjævt nedstigende IMuskelknipper. Fodens Hovedmasse 
bestaaer, især bagtil, aldeles overveiende af longiludinelle IMuskelknipper, gjennem hvilke 
lodrette og skjævt lobende bane sig Vei ned til Huden. Oventil imod Legeniscaviteten frem- 
Iraadte iblandede, rigeligi; Cellcelementer, medens selve den nedre Begrændsning af Le- 
gemshulen dannedes af et Lag stærl udviklede Tværmuskler''j, under hvilke der (il den 
ene Side C'ios O. groidandicaj forlob en Nerveslamme. 



1) Tab. III. Fiff. 30. 

•i) En megcl fiin Stræng, som Iios den unpc 0. carnca (= rceondila, (Kr.) s. ndf.) scos l6liende langt 

npile paa Siden, dcrefler liecll bagom og om paa den anden Side (Tab. IV. F. J), var formodentlig det 

samnio 15aand. 
■■>) Tab. II. Fig. 19. 



fifi 



c. Marsenina, Graij. 

(ilorlil Tiib. IV. I!.) 

Af Slægti'ii Marsenina har jeg liavt don ene og nye Art, M. rnicrompluila (niilii) 
til anatomisk Undersogelse; ogsaa denne skylder jeg Prof. Eschriclil, som overlod mig 
det ene af de 2 i Universilelels zoolomiske Museum forefundnc Exeinplarer til saadan Af- 
benyttelse; det var en Han. 

Medens Kappebræinmen hos Marsenia havde udviklet ^ig hecit op over Skallen og 
aldeles indesluttet samme, omgiver den hos denne Slægt kun hele Omfanget af sidste Skal- 
vinding og lader (en stor eller) storste Delen af Skallens Overside blottet. I sin indre 
Og ovre Deel er Kappebræminen tyndere; i dens nedre og ydre tykkere; denne sidste Deel 
var paa begge (Spiritus) Exemplarer tillige stærkt nedadboict og havde saaledes, naar 
Dyret ikke sees fra Undersiden, hele Udseendet al'Foden, som den ganske skjuler'). For- 
til, dog liilt over mod venstre Side, fandtes den hos denne Familie sædvanlige Fold, som 
forte ind i den tydeligt betegnede og temmelig dybe, i Gjælle.«palten endende llalveanal. 
Under Mikroscopet viste den hele IJræninie en fremherskende cellulos Bygning med mange 
og især i den tykkere Deel stærkt udviklede Traade og Traadhundter. 

Muskelindtrykkene paa Skallens Indside ere meget utydelige. 

Efter liorttagolse af Skallen sees Tynd kappen, indfattet af en meget smal, lidt 
opad oinboiet (hvidlig) Kapperand; den smalle Indsirnkning, som ledsager samme, udvider 
sig paa hoire Side henimod Spiret ligesom til en lille triangulær- Fordybning, foran hvil- 
ken laa den, skraat bagfra nedad og fortil lobende, langstrakt ægdannede Muskelplet. Paa 
den bageste Iredie Deel af sidste Vinding saavelsom paa Spiret skinnede den tydeligt aci- 
niise, guulagtige Lever igjcnnem; mod venstre Side sees Leveren ligesom tolappet, idet 
et blegt, graaligt, trekantet Parti fra Underdaden ligesom skyder sig noget ind i den; — 
Spirets sidste Omgang har en anden Characteer, var mere homogen af Udseende og af 
hvidlig Farve. Foran den fortil temmelig skarpt begrændscde Lever sees de stærkt ud- 
viklede Sliimblade skinnende igjennem Gjædleliulens Loft, og mere mod Venstre Hjertet: — 
længere fortil begge de næ'slen Iransverselt tilhæ'ftede Gjæller; paa venstre Side af den 
forreste, og stodenile lige op til samme, sees den venstre Muskelplet, som altsaa er usæd- 
vanligt langt fortil beliggende ; samme er lidt bengere end den hoire, i sin forreste Ende 
udad ouiboiet og fortsætter sig bagtil med en smal Forlængelse hen til Kapperanden -J. 

Gjæ'Uespalten er, som sædvanligt, sna'ver og Gjæ^llehulen afStorrelse som hos Mar- 



') Tal). IV. Fir. I. 
'^) Tab. IV. Kig. 4, 5. 



67 

scniernc. Cja^llcriie') slciuinc biuule i aliiiiiidelig Form og Gjællcbliulencs neskalTeiihod med 
de hos Onchidiopsis, kun ere Spidserne af dem i den storre frie. Hag Gjællerne sees Sliim- 
bladene; dim liele Region lier var noget tykkere end hos de forcgaacndo Slægter. Til 
Hoire indenfor Gja^llespalleiis Iljorne laa anus. Nyrer har jog ikke kunnet linde; en Priive, 
anstillet efler Jhirexid , paa Dele, tagne fra Gjællehulens hoire Side samt Loft, gav intet 
paalideligt Resultat. 

Diaphragmct viste under en særdeles smukt ud[)ræget Epitheliali)ekiaMlning den 
sædvanlige niusculose Struktur. 

Efter Gjeiiiieinskjæringen af Mellemgulvet saaes Mundpartiet blottet. Krængeniun- 
den var trukken aldeles tilbage indenfor den udvendige Mund, den sædvanlige Tverspalle. 
Paa Krængemundens Spidse ligger den egentlige ftlundaabning som en lille vertical Spalte, 
hvis Læber ere flint furede. Indenfor Læberne og noget længere tilbage end sædvanligt -j 
fandtes den stærke Hornbeklædning og ovenfor samme et meget smukt (Plade-) Epilhelium; 
Hornpladerne stemmede i Form med dem hos Onchidiopsis'') og viste under Mikroscopet 
den samme siirlige Bygning. Bulbus pharyngeus og Spiseroret stemmede i de almindelige 
Forhold med Onchidiopsis. 

1 Mundhulen fandtes Tungen, i Form samt — forsaavidt jeg har undersiigt eller 
kunnet undersoge det — i ydre og indre anatomiske Forhold stemmende med den hos 
Onchidiopsis; Tungespidsen viste saaledes da den samme musculose Bygning, ligesom der 
indvendig fandtes et lignende brusket Grundlag af sædvanlig fibro-carlilaginos Slructur. — 
Radula^) var temmelig lang (c. 5'""'.), dens bageste Ende opad omboiet; dens forreste, i 
Mundcaviteten freudiggende Deel, forsynet med de sædvanlige Vinger; i histologiske For- 
hold slemmede Raspcpladen samt dens Vinger fuldstændigt med begge foregaaende Slægter. 
Paa den i Mundhulen fritliggende Deel fandtes omtrent 16 Tværrader af Tænder, paa den 
i Skeden indesluttede omtrent 3C (eller lidt derover); som hos Onchidiopsis sammensæt- 
tes hver Tandrække af 7 Tænder. Den egentlige Raspeplade indfattes af den sædvanlige 
Randliste (som iovrigt synes at være den fortykkede Sidedeel af en tynd Skede, der og- 
saa inden i den ydre Skede omslutter Raspepladen, og som viser sig stærkest udviklet paa 
den ovre Flade, ulige svagere paa den nedre. Eftersom Raspepladen bagfra skydes længere 
frem og blottes ved Udtrædelsen af sin Skede, forsvinder denne Membran, og Rand- 
listen bliver alene tilbage); den viser den ovenfra bekjeiidte histologiske Bygning. 



') Tal). IV. I'is. 7. 

-) — Ki^. 8. 

■■') — Ki;;. 9 A , li. 

") - Ficj. 13. 



68 



Ulelleiiitaiiilen '3 er en lyiul Pliide, noget sanimcnbuiet fra Side til anden saaledes, 
at den ovcrsle Flade fra Jlidlen falder skraat ud til begire Siiler. Tandens Omrids er 
næslen fiiirsidig; den forreste Hånd convex, den bageste i l\lidten lidt excaverct, Side- 
randene temmelig stærkt udrandede; Tandspidsen er svagt lilbagcboiet eller næsten opret 
og har en stor median Od og flere (3 — 4) Randtænder til liver Side af samme. 

Den store, op til Mediantanden stodende Sidetaiid'Oj er i det Væsentlige bygget 
som hos Marsenia og Onchidiopsis og af noget lignende Form, dog mere langstrakt. Den 
dannes al en Plade, hvis ovre Deel udbreder sig i en tresidig, flad, indad mod Tunge- 
membranens Midte rettet, næsten under en ret Vinkel boiet Hage eller Spidse; men som 
forneden er efter Længden sammenboiet i en udad (d. e. mod Randlistenj aaben Halv- 
canal, som ved sin indsncvrede Grund halvskedeformigt omfattes af den bagved liggende 
Tands Halvcanal. Foroven og ned langs den ydre Rand af de lo ved Sammcnboiningen 
dannede Blade er Tandpladen aldeles gjennernskinnende og næsten farvelos ; forneden er 
Tanden derimod mindre gjennemsigtig og guulagtig farvet; hiint lyse Parti knækker let 
af fra den ovrige Grad af TaTiden (F. 15 i"')- iSetragtes en saadan Tand under Mikrosco- 
pet i sin sæ>dvanlige Stilling Ci" si'u) , da seer man Spidsen i skraa Retning, tildeels under 
Forkortning, men af det ovrige kun den ydre Overflade af den ene Sidelialvdeel. Pladens 
nedre Deel viser sig da af en næsten aflang-fiirsidig Figur, omtrent dobbelt saa lang som 
bred; Profillinien indad (o: mod Tungemembranens Midtlinie) har omtrent ved Midten en 
lille Udbugtning, Sideranden ligeoverfor (o: den udadvendendej en tilsvarende Udranding; 
Pladens nedre og ydre Hjorne er lidt fremtrukken, men but, det indre skjules aldeles af 
den bagved liggende Tand. Spidsen er skjævt-tresidig, dens Grundlinie viser sig let ud- 
randet , fortil lober den ud i en forla'nget Od , indenfor hvilken paa den ene Side sees 
een, paa den anden tvende sniaa Randtænder. 

Under den mikroscopiske Slanipulation brækkes Tænderne let; undertiden losnes 
en enkelt dog heol, alligevel kan man ofte længe arbeide forgjæves paa at bringe den i 
saadanne Stillinger, at dens forskjellige Sider kunne iagttages. Naar man faacr Tanden 
saaledes placeret, at den in situ indadstaaende Flade vender opad mod Iagttageren, viser 
den et næslen spaleldannct Omrids (s. 15i>^0; <le'is Grund er sainmenlrukken til et lille, 
stilklignende Parti, der omtrent optager -7 af hele Tandpladens Hoide, er omtrent ligesaa 
bredt som langt, næ-sten fiirsidigt med skraat afskaaren, svagt indbugtet Grundlinie; opad 
udvidet, gaacr Slilkparliel efterhaanden over i et næsten quadratisk Midtparti med afrundede 
Hjorner. Dettes overste og forreste Rand boier sig om og danner den nu frcmliggende 



1) T:il.. IV. Fis. 14, 15 =, »', a", »'". 

2) - Fi?. lob. 



69 



Spidse, hvis Slidtod strækker sig frem fra Ovcrraiiden i cii Længde af onilreiil '',i af hele 
Tandpladens Iloide, medens Sidelænderne befinde sig i ikkun oinirent den iiaivo Afsland fra 
Overranden Cng den enkeltstaaende oflest mindre langt fremskudt end de 2 paa den anden 
Side liggende (Fig. 15 t', ^" , "vj). — Vanskeligst er det at stille Tanden saaledes, at dens 
udadvcndende Overflade kan beskues, da Spidsen derved kommer til at ligge nedad og 
saaledes oftest forhindrer Tanden fra at indtage denne Stilling; man niaa sædvanligst noies 
med at faae denne Side at see i en noget skraa Retning (Fig. IS'ivj; dog erkjendes let 
Krumningen af Pladens nedre Deel, som, idet Siderne biiie sig mod hinanden, danner en 
udad aaben Ualvcanal med ikke fuldkommen ligestore og ligedannede Sider, og som opad 
boier sig frem under en næ'sten ret Vinkel i Pladens Sjiids. I denne Stilling sees ogsaa 
tydelig den buglede Udvidning i Midten af Grundpartiel, hvis Tilværelse den ovenfor om- 
lalle Convexilet i Profillinien (Fig. 14, 14 bebudede; og endnu tydeligere sees delte i 
et Brudstykke, hvor Tandens iivre Deel er frabrudl, og som derfor kan bringes udstrakt 
lige mod Iagttagerens Oie (I5i'^j. Den losnede Tandspids viser sig fra Rygsiden lidt 
hvælvet, især ved Grunden, og noget krogboiet (Fig. 15 i"); den har langs Undersiden en 
afrundet fremslaaende Rygning og er paa de lidt nedadbiiiede Siderande forsynet med 
Tænder (paa den opadvendende 1, paa den nedadvendende 2}; som ovenfor omtalt, ligge 
disse nærmere, hiin fjernere fra Spidsen, sjeldent findes Forholdet omvendt (Fig. 15 >>', 
'•" , i'"'J. — Endnu maae vi tilfoie, al Tandpladens Grundrand er fæstet til Tungeraembranen 
ved et tilsyneladende blodere Legeme, der ligner en bulbiform Udvidning, men hvis 
Substants og ovrige Beskaffenhed jeg ei har været istand til noiere at erkjende; det synes 
at være ved samme, at Tanden holdes bunden i Kanalparlict af den bagved liggende, 
ældre Tand. (Er det et musculost Organ?). 

Vi have opholdt os noget længere ved Fremstillingen af denne Tands Udseende, 
betragtet fra forskjellige Sider, for at skaffe Læsseren en klarere Forestilling om dette hoist 
mærkelige og hidtil ikke rigtigt iagttagne Forhold, som Bygningen af Tanden udviser, og 
som vil bidrage til at klare det Gaadefulde i den sædvanlige Fremstilling af Tandbygningen 
hos Conidae') og flere andre Former. 

Udenfor de store Sidelænder folge de mindre liagefoniiige , et Par til hver 
Side; en indre, som er lidt længere, i Spidsen mere krogdannct og der forsynel med en 
Tak Csjeldnere med 2); langs sin ydre Rand er den hævet i en bagtil bestandig hoiere 



•_) Conus-Dyiel skal have et giftigt Bid, og Giftappaiatet sin Plads i Tungen. C;ipl. CcMkm- Mcv saaret i 
Haanden al' en saadaii (s. voy. of tlie SamaraiigJ. 



70 



Kj()l (Fig. 15 c. £', ." , t'");^ og en ydre, som er lidl mindre og har en mindre og kor- 
tere Krog uden Tand O- 

Tænderne vare især mod deres Grunddeel guligtlarvede, de lieell baglii iiCMimod 
den sædvanlige pulpose Deel liggende fuldkommen farvelose. 

Tungeskeden var af siedvanlig iiygning. liaade paa den i Munden frit liggende 
og i Skeden indesluttede Deel af Raspepladen fandtes Mellemrummene mellem Ta'nderne 
opfyldte med en brunlig, cellet og kornet Masse, som mindede om den, der picier al 
sammensætte den i Skedens blinde Ende indesluttede pulpose Deel. 



Det jeg om don ijvrige Deel af Fordoielsesorganernes (saavelsom om de andre 
Organsystemer) endnu kan have her at tiU'oie, kan naturligviis ikke være ret Meget; mit hele 
Materiale til Undersiigelsen af delle i og for sig lille Dyr var jo kun et eneste Individ. 

Det ovenfor omlalle blege, graalige, trekantede Parti, som paa venslre Side fra 
Underfladen skyder sig ind i Leveren, synes at have været frembragt ved Maven. 

Spirels sidste Omgang syntes at indtages af Forplantningskjcrtlen (Testis), som 
derefter ligesom bredte sig lidt ud over Leverens (iversle-lioire Deel. I Kjertlens Follikler 
viste sig indeholdt en Mængde Celler med afrundede, men tildeels meget uregelmæssige 
Omrids og af en meget belydelig Tykkelse; i Storrelse varierede de meget (O.IS — O,!);)"'"'); 
deres Indhold var en fiint-kornet, bruunagtig Masse, desuden vare de forsynede med en 
lysere Kjærne, som ogsaa var en Celle, der atter viste en tydelig Kjærne-). Oppe i Spi- 
ret udsprang alleretle vas deferens med tiere Grene, men lod sig kun forfolge en ganske 
ringe Strækning. Penis lignede den hos de andre Slægter, men var forholdsviiis meget 
tykkere. 

Nodvendigheden af en noiagtigere Undersiigelse af Munddelene tillod mig heller 
ikke her at skaane Nervesystemet saameget som jeg havde onskel. De 2 Cerebralganglier 



') Ih or Ildet iiiUoiiiincnde ug Kliir den Koicslilling er, sniii i iiuiu^ic Tilfælde en onlielt (l'iofil-) Alljildning 
al CII T:ind loiniaacr al S'^'i^i derom ville vel de her o;; ovenfor ijivnc Afliildninser. sammenlignede 
med de aiidclslcds leverede, tilstrækkeligt vidne, og vil end yderligere vise sig hos liere andre For- 
mer, især hos Cliitonerne, saalcdes som jeg sUal oplyse del i nogle „I5emærkninger angaaende Tnngen 
hos nogle (iaslræopoder samt om delle Organ hos Mollnskernc i Almindelighed" — hvilke jeg haabcr 
snart skulle sec OHeiitlighcdens Lys. 

Hvor nioisommtlige og lidsliigendc disse t'ndersogclser ofle niaae v.rre. In or mange iiiislvkkedc 
Forsog paa at liiingc de endelig i lieel Tilstand losnede Tænder i de passende Sidlingei , hvor mange 
der olie inaae til for at hane Veien for eet heldigt, veed kun den, som selv har lieskjæfliget sig med 
deslige. 

'-') Tab. IV. Kig. 17. Disse vare vel Sædceller, hvoraf Zoospcrmrr skulde liaM- udviklet sig. 



71 



vare i Oiiiiids iiasten tiekaiilcde or; iiulhyrilos (orbundiic vod eii iiicgel koi t Coiiiniissur ; 
de nedre Ganglier saaes sainmensalte af 2, af livilke del eiie (forreslej alter var tolappcl. 
Coniiiiissnren iiicllem de iivrc og nedre Ganglier viste sig idetinindste foroven og nedenlil 
dannet ved en Forening af lo. Om Nervernes Forlob kan jeg inlct Sikkert angive; en 
fra det ene nedre Ganglie afgaaende Nerve stod i Forbindelse med en Nerveknude, om 
hvis oprindelige Leie og ovrige anatomiske Forhold jeg Intet vecd ')■ Nerveelementernc 
slemmede aldeles med de ovenfor, ved de andre Slægter beskrevne. 

Oret bar jeg ikke fundet (Gangliet Fig. IG"-" var intet saadanl). 

Uiet sees heftet paa en Oienstilk, som er endnu lydeligere udviklet end bos Che- 
lyonolerne; det stemmede iovrigt i alle anatomiske Forhold Cs»aledes da ogsaa i Bygnin- 
gen af Sclerotica) med Oneiiidiopsis. 

Foden var bygget S(Mn hos Onehidioiisis : de store Relraelorcr lii Mundens bageste 
Side udsprang som hos denne Slægt langt tilbage. 



') Tab. IV. Fij. 16*. 



lil. 



Zoolog;isk Afdeling. 



10 



111. 

Zoologisk Afdeling. 

(Hertil Tali. V). 

Fatn. Iflarseniadae Cf^euch,^, Mtgh^^). 

Leacli. Br. Mus. 1820. 
^= l.amellariacea, I.ovén Ofvers. ISJ?. p. 192. 
I.amellaiidac, Gray (igg. molluse. aniiii. IV. p. 7o. 



Mollusca gastraeopoda, perobranchiata"), pecliiiibranchiiila. 

Pallium aiiipliatum, incrassalum, continuuin, lestam recondens — vel culinine 
fissuin, teslani pro partc delegens; limbus pallii amplus, pianus, nllra 
niargines laterales podarii productus, pro siphone anlice in pajina 
inferiore liuibi semicanali exaralus cum plica marginali vel emar- 
ffitialura. 



') Vi have foretrukket den ældre Leachske Benævnelse Marsenladae for de af Gray og Loven anvendte, 
saa meget mere som den slutter sig til det ^'avn, som den typiske Slægt, efter hvad vi ovenfor havo 
viist, maa komme til at bære. 

!Vaar Pfeiffer (.Mkc. Ztschr. 1847. p. 102) dolcrcr over den Mangel paa Ovcreensstemmelse, der lios 
de forskjcllige Forfattere finder Sted i Familienavnenes Endclsesmaade , men derhos vil have — acea 
indlOrt som alnnndelig Familie-Endelse, da kunne vi i det sidste Punct ikke \ære enige med ham. Det 
maatle vel snart være paa den hOie Tid definitivt — forsaavidt Sligt nogensinde vil hlive muligt — at 
laae Love for Nomenclaturen satte igjennem, for saaledcs at sætte Grændse for Forogclscn af den paa 
mange Puncter snart babelske Forvirring og aabne en .Mulighed td en Ordning af den allerede sted- 
findende. De af Brit. assoc. 1842 vedtagne Regler indeholde — om og maaskee Et og Andet, der 
mindie kan billiges, — ogsaa meget Sandt og Kigtigt; det vilde neppe være blevet til Skade for Viden- 
sknben, om de ogsaa udenfor England vare blevne mere overholdte, end skeet er. I Overeensstem- 
niclse med disse ender Gray o. A. bestandig Familieniivnenc paa — (ijdac, Underfamilierne paa — 
(i) nae, lagte til den lypiske Slægts Navn. 

'-) Benævnelsen Perobrancliiata* har Ur. Beek i mange Aar anvendt for e.n naturlig Gruppe af Mollu.-ikcr, 
som omfatter de Cuvicrske Pectini- og Sculibranchier, og hvis væsentlige Mærke, det at Gjællerne cre 
iiide.^luttede i en Gjællceavitet, fuldkomment berettiger den som en af du store Grupper indenlor Ga- 
sliæopndernes Classe. 

° niJQa , F„se. 



76 



Cavitas brantliialis duabiis braiicliiis iristruéla, allcra antica, iiii- 
nore, foliolis homomallis, — allcra i)oslica, niajore, foliolis securidis. 
Caput (ii'pressurn, apice Irimcaluni. 

Viliiacula ex angulis capitis orta, lerelia, basi depressa, vel subcylindrica vel 
subconica. Oculi in vibraculorum basi exierna sessiles vel oph- 
talmophoriis brevioribus inserli. 
Roslrum relraclile, longuiii, validum; rima oral! verlicali interne indumenlo 
epilheliali (cornino"), validiori arniala. 

Radula linearis, valida, longa, poslice libere prominens et spi- 
raliler involula; armatura mire diversa e dente mediano semper soii- 
lario, apice reciirvalo ciim acie iinicuspide, ulrinque denticulala, 
basi truncalo vel bifido; — et denlibiis laleralibus nuinero variis. 
Podarium oblongum, anlice Iruncatum vel subemarginaliim, margine anlico sulco 
exaralum ; poslice acuminatuin, apice sublruncalum; operculo lobu- 
loqiie opercuiigero nullis. 
Penis validissiriius, pone vibraculum dexlruni exsertus, falcatus, apice incurva- 

tus, Slib inerlia inira inarginem cavilalis branchialis recondendus. 
Aperlura genitaiis foeminina: verruca perforala inIra aiigulum dexlruni fissurae 

branchialis sila. 
Tesia semper adest ut plurimum oblecta, inlerdum parliin denudala — ; lum 
rudimentaria, scutiformis, absqiie spira, tuni subinenibranacco-cor- 
nina; tmn spiraliler convolula, paucigyra, tuin calcarea, Icniiis, sem- 
per absque niargarila — ; margine columellari simplici arcualo anlice 
cum flexurae vel emarginalurae vestigio distincto. 
Animalia marina, solilaria, segnia, verisimiliter melicerligena (evolutione non- 
dum cognita). 

[Jgh. 
Af de 3 Slægter, som nu sammensætte denne Familie, er den ene ganske ny 
(Oncliidiopsis), den anden for saa godt som ubekjendt (Marsenina), den tredie og arlsrigere 
(Marsenia) have tidligere Forfallere ogsaa siden Cuviers Tid bestandig — saaledes som oven- 
for er viist — forvexlet eller sammenblandet med de meget differente Stomatier (Crypto- 
slonier), ligesom de paa Grund af en lignende llygtig Overeensstemmelse i Skalform ere 
l)levne sammensliiiede med andre, tildeels hoist ulige Dyr. 

Cuvier, som i forsle Udgave af Regne aiiiinal (II. p. 445J for dem havde dannet 
en egen Familie af Pcctinibranchlernes Orden parallel med Trochoidea og Buccinoidea, 
samlede siden i 2ilp» Udgave af samme Værk (III. p. 90) i Capuloideriies Familie vore 
Blarsenier („Sigarelus" og -Coriocella") med Cryplosloinus og nogle end mere heterogene 



77 

Slægter; næslen uforandret staaer Capuloidernes Afdeling saaicdes endnu hos van der 
Hoeven (Handb. der Zool. 1850. p. 764). Hos Blainville (Man. de inalac. p. 466) danne- 
des Cliismobrancliiernes Orden af vore Former samt Oxynoi}, Cryploslomus, Stomatella 
og Velulina. Rang, som efter Cuvier og Ferussac (Tableau p. XXXVIj benævnede Grup- 
pen Sigarcts, optog i .samme af fremmede Former Velutina, Stomatia og Stomatella; og 
i samme Forstand, kun med Udelukkelse af Stomatierne, finde vi den ecnsbenævnte Gruppe 
hosMenke (Synopsis, ed. 2. p. 87.). Endnu 1841 sætter Gray') disse Former („Coriocella") 
som Biled til Ctenobranchiata zoophaga efter Cypraeadcrne, medens Swainson samme Aar 
indfiirer sit genus summum Chi linotus (indbefattende Velutina, Cbelinotus, Coriocella) mel- 
lem (de nacreredc) Haliolider. Endnu 1848 forenede Adams og LovcU Recve-) derimod 
vore Former med Natica og Sigaretus i iN'eritaceernes Familie. — Loven, som tidligere 
havde sammenfort Marsenierne ,'„Lamellaria") med Velutina, .opstillede dem endelig t847 
som en særegen Familie Lamellariacea. Gray, som na^slen samtidig (Proc. z. s. 1847. 
p. 143) indlemmede dem i Cypræaderne, har senere'') alter fjernet dem fra samme, og 
for dem ligeledes dannet en egen Familie, Lamellaridernc, som han anviser sin Plads 
efter Cypræaderne som sidste Led af de zoophage Peclinibranehicrs Orden. 

De ovenfor (i forrige Afsnit) behandlede typiske Dyreformer synes — idelmindsle 
for Oieblikket — at forene sig til en lille, ret naturlig Familie. Sammes væsentligste ydre 
(habituelle) Mærke bliver den stærke Udvikling af Kappebræmmen i Forhold til Skallen, 
som den næslen aldeles omhyller (Marsenina) eller aldeles indesluller (Marsenia, Onehi- 
diopsis), medens den til Siderne fortsætter sig ud over og aldeles skjuler Foden; — en 
særskilt Siphonal- Udvikling mangler, men erstattes ved den fortil paa Kappebræmmens 
Underside dannede llalvcanal, som forresi boier Kapperanden opad som en oventil freni- 
staaende Hudfolde (eller fortil underliden ender (?) mellem 2 fingerformigt udtrukne For- 
længelser (Chelyonolus)). Foden opdages forst tydeligt, naar Dyret betragtes fra Under- 
siden; inuligviis finder delte ogsaa (ligesom Pyrula^) under Gangen et Stotlepunkt paa 
Kappebræmmen; Foden er aflang; den dybe, hos adskillige Familier af gjælleaandende Ga- 
slræopoder tilstedeværende Fure i Forranden mangler aldrig; — der findes intet Operkel, 
ligesaa lidt som Spor til Udvikling af en lobus operculiger, og turde det saaledes synes 
noget unaturligt, naar Forfattere (s. ndfr.) ville tilskrive denne indhylling af Skallen en 
Udvikling af lobus operculiger. Penis er meget stærkt udviklet, altid udvendig (e.xser- 
tus) som hos de typiske Former af Peetinibranehier, men oplages og skjules i den for- 



1) Synopsis of llie contents of tliu 15nl. mus. 1841. p. 88 & 124. 

9) Zool. of voy. of the Sulpluii. Moll. p. 54. 

3) Figg. mollusc. anim. IV. (1850) p. 75. 

■») Cf. Orsled. Yiden^k. Meddel. Ira den naluihisl. Foren, i Klilivn. 1S50. p. 9. 



78 



rcsle Deel af (]jælleluilen; den (,t niofl Enden noget tilbageboicl, tiltager altid i Slorrelse 
mod Spidsen, er i Alniindelighed sammenirykl , sjeldnere trind; gjenneui den liiber efter 
hele dens Længde Enden af Sædgangen ( dnclus ejaculalorius), hvis Spidse kan træde frit 
frem gjcnnem en Aabning ud imod Enden af Lemmet; — vulva sees som en gjennem- 
borot Vorle indenfor Gjællespallens hoire Hjorne. 

Gjællehulen er hos hele denne Gru[)pe forholdsviis stor og rummelig, sNjiindt 
(formedelst Skallen) i Almindelighed noget nedtrykt; til dens Loft ere hæftede 2 Gjæller. 
en forreste mindre med modstaaende Gjælleblade, en bagtil liggende slorre med eensidige. 
Gjællebladene i den forreste ere altid befæstede med deres hele ovre Rand; de i den 
bageste have enten en (næsten) fuldslændig-fri ovre Rand (Marsenia) eller kun Spidsen 
fri (Marsenina) eller ere tilhæftede med hele hiin Rand (Onchidiopsis). Det bag Gjællerne 
liggende sliimafsondrendc Apparat er ofte temmelig stærkt udviklet. — Krængemunden er 
meget udviklet; den har en vertical SJundspalle med furede Læber og indenfor samme 
altid en stærk }lornbeklædning, sonj ofte (Marsenia, Onchidiopsis) viser en meget sam- 
mensat histologisk Bygning. I Mundhulen findes en meget udviklet Tunge; denne bestaaer 
af 2 musculose Sidelegemer, som oventil ere forenede ved en stærk Membran, saa at Tun- 
gens Axe altsaa indlages af en central langstrakt Hule'); Muskelmasserne tage deres Ud- 
spring fra Sidedelene (Vingerne] af en fibrocartilaginos, indenfor Tungespidsen liggende 
SaddeL Midten af Tungens (ivre Flade indlages af den forreste Deel af Raspephuien, som, 
hvilende i den ved hiin otnlalte Membran frembragte Fordybning, til hver Side breder sig 
ud i en Vinge, der saaledes som almindeligt hos de Gaslræopoder, hvor den tandbesatte 
Deel af Raspepladcn er smallere end Tungens ovre Flade, hviler paa dennes Sidedele. 
Bagtil paa Tungen findes en Aabning, hvorigjennem Raspepladen fortsætter sig i en Skede, 
som omgiver sammes bagtil liggende, frie, oprullede Ende. Tandbekhedningen bestaaer hos 
alle Slægterne af en tiMnmilig stor Mellem- og en slorre Sidetand; Mellemlanden er svagt 
udrandet ved basis eller undertiden dybt klovet (Marsenia), Spidsen allid ombiiiet bagad og 
lobcr ud i en stor Od og flere smaa Sidelakker (DenliculalionerJ; — Sidelænderne ere 
store, mere langstrakte, smalle, næsten Irapczoidale ; deres Spidse er oiiilioiet indad mod 
Middellinien og lober ud i en stor Od, som paa Siderandene bærer liere Saugtakker; 
Mellcnislykket af Sidolamderiie er tveklovel efler hele Længden af sammes Ryg eller, om 
man vil, samnienboiet, saaledes at det danner en Halvcanal ; — hos de 2 Sla'gter (^Mar- 
senina, Onchidiopsis) ere tillige et Par krogbiiiede Tænder tiislede udenfor de forrige (d. 
e. udad imod Siilerandcne af radulaj, Hiin L'diiuling af de store Sidelænder langs hele 



') DcTinp Hule, sdin iillcrcdc delle Chi,ijc synes :it liave secl hos sin II noi iloidia, liai en iiæsir;! alniiridcliij 
KorcKoiiisl sjeiiniin UasliaMjiiod-Classen, siialeclcs som jeg liaabei snart at faac Lciliglicd td al vise del. 



79 



Ryggens Midllinie er lililede hos alle do 3, denne Familie for Oieblikkel saiiiniensællende Slæg- 
ter; Sidelænderne ere saaledes befæstede i hinanden og I)evægelige jiaa eller indskydelige 
i hinanden (naar Tungen bliver kortere og bredere); delle mærkelige anatomiske Forhold 
har, som ogsaa ovenfor anlydel, en niere almindelig Udbredning og lurde saaledes paa 
ingen Maade særligt udmærke denne Gruppe; i Overbeviisningen herom har jeg Ikke villet 
oplage det mellem Familiecliaraclererne, medens jeg dog i denne korte Sciagraphi ikke 
turde undlade endnu engang noiere at henlede OpmæM'ksomheden paa samme 'J. 

Skallen viser indenfor denne Familie betydelige Forskjelligheder, findes skjoldfor- 
mig uden Spor af Spiralsnoning og er da hornagtig, eller er spiralsnoet med faa Vin- 
dinger og er da allid kalkagtig, men meget skjor. Skallen har udiniod liver Side el, dog 
oftest ikke meget tydeligt Indtryk af Muskelmasser, af hvilke der altid lindes en forreste- 
venslrc og bagesle-hiiire. 

Hvilken Plads maa denne Familie nu vel indlage i Systemet, eller hvilke ere idet- 
niindsle de Familier, til hvilken den maalte have stiirst Affinitet? Det er lorst siden Poli's 
og Cuviers Tider, at Conchyliologerne have indslaaet en mere videnskabelig Vei og folt Nod- 
vendigheden af at opgive Skalforholdene som exclusivt Classificalionsmiddel. Den hele ana- 
tomiske Relning, som med Cuvier briid frem i Zoologien, har saaledes ogsaa gjort sig 
gjældende i Malacologiens Bearbeidelsc; iinidlerlid er Antallet af de hidtil anatomisk un- 
dersogle Mollusker ikke ret stort, og selve de foreliggende Anatomier ofte ikkun skizze- 
rede og lade saaledes meget tilbage at iJnske; de Malacologer, som have deellaget i vi- 
denskabelige Expedilioner, have oftest slet benyttet deres (rigtignok undertiden altfor) rige 
Materiale og i mange Henseender heldige Stilling. Forfatternes Sammenstilling af Slægts- 
former til storrc Grupper og disses gjensidige Ordning er derfor ofte endnu langt fra at 
bære mere end den blotte subjective Formenings Præg; deraf ogsaa den Varsomhed, hvor- 
med Gray i sit sidste malacologiske Arbeide (1850) har characleriseret Familierne eller 
rettere blot har henstillet de fleste uden Characlcristik. 

Forfatterne have i nyere Tid efterhaanden foll Nudvendigheden af at haandhæve 
disse Former en Plads som eU særegen Familie, om hvis Slilling i Systemet de imidlertid 
ikke have været enige. Fleming satte dem som et Appcndi.x efter Sirombusidae, Loven i 
Nærheden af Veluliniderne'-'), Gray har i de senere Aar derimod bestandig villet vindi- 
cere (lem en Plads efter Cypraeaderne. 



') Antallet af Tænderne, som luinne optælles paa Tiiiigenicmbi anen efter liele dennes 1.æns<le, er ikke 
lel stort; hos de undersogtc Arter af Slægten llarsenia varierede det fra c. 150 (AI. ncritoidca) lil c. 
200 (M. latens), hos Onchidiopsis belob det sig til c. 500, hos Marsenina td omtrent 370. 

''J Efter Velutina, men i en stiirje Ra-kke med Janlliina, Scalaria, Natica vil Clark ogsaa have dem stil- 
lede (Ann. mgz. N. II. 2 S. VI (1850) p. 451 „on ihe Conuvulidac, Tornalcllidac, Pyramidellidac"). 



80 

Det Materiale af anatomiske Ansrivelser, Cypræenio vcdrorende, som forelijTger til 
Sammenligning:, er ikke stort; del indskænker sig væsentligst til Blainville's Artikel Por- 
coUaine i Diet. se. nat. T. 43. (1826), til d'Chiaje's Angivelser om C. pyrum, Gin. (Poli, 
Test. utr. Sic. ill. p. 12. t. 43. f. 18, 27 — 33) og til dem afQuoy og Gaimard i deres Reise- 
værk. — Del er vel fornemmelig de habituelle Ligheder, den stærke Udvikling af Kappe- 
bræmmen og Mangel af Operkcl, som l'orst og oprindelig have bevæget Gray til denne 
Sammenstilling, som ogsaa synes at ville finde sin Bekræftelse i Leiet af Nyren, Gjælle- 
luilens Storrelse, Gjællernes Iransverselle Tilliæflningsmaade (ikke derimod i sammes Form) 
saml i Tungens Tandbcvæbning. Der forefindes imidlertid ved Siden af disse Ligheder 
ogsaa betydelige Forskjelligheder mellem de 2 Familier; hos Cypræaderne som hos saa- 
niange Peclinibranchier standser vas deferens ved anus, dens Forlsættelse fremad og læn- 
o^ere ud paa penis er kun en Halvcanal 'j (hos Muricidae standser denne ved basis af 
penis; hos Triton nodiferum, Lmk (og besla'gtede Former), hos Strombus o. 11. nær Spid- 
sen); penis er ligeledes meget stærkt udviklet, men af anden Form; Kappebræmmens ydre 
Overflade er ganske anderledes bygget, selve Firæmmen baade for- og bagtil spaltet og 
saaledes deell i 2 sondrede Sidelapper. Loven angiver Cypraeernes Mundror som utilbage- 
Irækkeligl („Roslrum breve prominens, non recondendum''); delle maa vistnok være ea 
Feiltagclse; de synes al have en frcmslaaende, coiitraclil Snude (Proboscis, Snabel) og 
desforuden del indkrængelige Ror CRostrum s. Hauslellum, Krængemund)-). 

De om Velulina-Dyret tilstedeværende Oplysninger ere ikke store ".i. Velutiiii- 
dcrne, som ved Mangel af Operkel, Formforholdene og Kræ'ngemunden samt Bygningen af 
radula næ-rmc sig Marseniadernc, afvige derimod væsentligt i Kappebræmniens mindre og 
ciendommelige Udvikling ligesom ogsaa tildeels ved Vibraelernes Katur. 

Men ikke mindre ere paa mange Puncter (Fodens almindelige Form, Hovedets og 
Krængemundens BeskafTenhed, penis, Fordiiielsesorganernes og Gjællernes Form) Over- 
eensstemmelsen med Tritoniadae (^ Tritonium, M.) og ligeledes med de Former, .som 
gruppere sig om Triton nodiferum Lmk (hos hvilken penis dog er af en ganske anden 
Form og langs sin ene Rand canaliculerel). Medens de egentlige Triloniadeer ved Tun- 
gens Bygning og Bevæbning betydelig adskille sig fra vor Familie, stemmer den sidste 
Gruppe derimod fuldstændigt med Marseniadernc med Hensyn til Tungens hele Form og 
indre Bygning. Eller de — iiivrigl ikke meget lydelige — Figurer, som Orsted har jie- 



') Ilos l'oli syiic.< baiido ArijiMiiiiii; og Tc\t(|). 29) at angive en Forlsællcisc af vas derciciis i penis lanjs 

Furen heell iiil til Spidsen. 
-) Selv Koilattcrc som l.ovcn lioldc endnu iKlie disse 2 Begrel)cr sondicdc. I, oven kaldci baade Sn.il)iiii 

og Kraengcnnindcn „Kuslium '' 
■') rfi-. Fal.iirin.s, Fauna GiOnl. II. Iialiuloides p. 390. l.oM-n 1. c. p. 193. 



81 



kjendlgjort om Tungcbcvæbningcn hos en Art af Slægton Sycolypus, Brownc')- svups 
denne særdeles al nænne sig den hos Triton nodiferutn, Link, af hvis Tunge jeg har havt 
Lejlighed til at foretage en omhyggeligere Anatomi. Uagtet de betydelige Afvigelser. 
der finde Sted i Angivelserne om Sycotypus-Dyrets Formforhoid hos Adams-) og Orsled, 
og som neppe alene ville finde deres Forklaring i de forskjeliige Arier, de have havt for 
sig, synes dog saa Meget at fremgaac af det Foreliggende, at Syeotypussiægten knylier 
sig nærmere til Marseniaderne og Cypræaderne; muligviis turde de finde deres Plads i en 
storre Gruppe, hvis ene Endeled blev Cypræaderne og som ned igjennein Marseniaderne 
og Sycotypusfamilien (hvortil Dolium (lirownc 1756) vil være at henlore) endte med Bucci- 
nidcrne'') CTyp: Tr. nodiferum, Link). 

Om de herhen horende Dyrformers Udvikling er hidtil Intet bekjendt; de niaae 
vel formodes at være melicerligene. Joh. Miilier's .Entoconcha mirabiiis" (!) (Ber. Berl. Ae. 
d. W. Apr. 1852 p. 207) (fra Synapta) er visselig ikke noget Udviklingsstadium af herhid 
horende Former. 

Efter hvad vi vide om Familiens nuværende geographiske Udbrediiing, skulde den 
synes fortrinsviis at liiliore de kolde og nordlige tempererede Have; kun en lille Afdeling 
CChelyonotus) synes indskrænket til tropicale Havstrækninger. 

Vor Kundskab til Gruppens geologiske Forhold indskrænker sig til det Lidet, soit. 
nedenfor vil blive angivet under de a^gle Marsenier. 

Gen. I. Mar^enia, iLeacli.^ Bgh. 

Marseiiia, Lcach. „Synopsis Mollusc. Brit. 1820." Ok. Isis. 1823. 2. p. 458. 
Wood. Ann. N. T. XL (1842) p. 528. 
= Helix (sp.), L., Schroter, Gm., Turt, Diliw, Wood, d'Ch. 
Thetys, Strom. 
Bulla (sp.), O. Muli, Pulleney, Mig, Malt & Racq, Turion, Wood, 

T. Brown (Sfc. 
Sigaret, Sigaretus, Cuv, Dh-Lm, Bowdich, Hisso, Blv, Micli, Fleiii, 
Rang, d'Ch., O & G, Bouch.-Cliimlcr, l'liili|ipi ,S\vs .Forbes, 



') helle Navn nina Slægleii korTwiif lil al liæic (Syculypiis, lirowiic 1730. = Pyriila, l.iiilv 1801 — - Kicula, 

Sw. 1840). 
-) Voy. of tlic Samaraiijj. 
=>) Det vil sikkcilifT være lijti'jt for Henne (iruppc at bevare Benævnelsen Hiiiiiniili-r ; ilissc Tiiloiici vare 

(le (Janiies „liiicciiia." .Ic<; liaabor sjiart al laae l-eili!;lied til iiiHVirlijjere al konuiic till>ai;e piia delle 

oij andre Sporgsniaal, soai knyllo si;j lil denne {Jjupiie. 

11 



82 



Gould, Moller, Tliorpe, Lmk (sec. charact. generic. non 

sec. sp.Ij. 
Lamellaria, (sect. b) iMlg., Loven, Gray. 
Laminaria, Gray 1821. 

Coriocella, (sp.) Biv, Dh. E. ni., Phil. Sic. 11. 
Cryplolliyra, Mke. 

Velulina (sp.) Mich. calal. de Douai. 
Oxynoé, Coulliw. (nec llfq). 
Cliclinotus Swains. 1840. 
Aiiiinal. I'alliuin ariiplialum, supra continuum, antice vel inlegriim cuni plica 
respiraloria elevala, vel producluiii, bifidum. 
Roslruni subcylindricuni. 
Radulae dens medianus basi bilidus; dens laleralis solilarius, (inagnusj 

basi trapezoidalis, apice acuniinato, recurvalo, acie uni- 

cuspide serrulata. 

Vibracula subcyliiidrica. 

Penis formå varians. 

Podariuni anlice Iruncalum. 

Tcsia inlcrna, spirala, foraniine umbilicali dilalato ; columella anlice sinii pro- 

undo excisa. 

Bgh 

Denne Slæglsform blev forst opslillet ved Aarel 1820 af Leach for den anden Af- 
dclino- af de Monlaguske Lamellarier; den adskiller sig særligt foruden ved Dyres almin- 
delio-e Forniforhold fra Onchidiopsis ved sin kalkagtige, spiraleSkal, — fra Marsenina derved, 
at samme aldeles indhylles af den stærkt udviklede Kappe. Naar Adams og Lovell ReeveO 
Co(T senere andre Forfatterej erklære denne Kappeudvikling for noget heelt Andet, for en 
Udviklino- af lobus operculiger, der svagere udviklet hos Naiica, stærkere fremtrædende hos 
SifTaretus, endelig skulde culminere i Udvikling hos disse Former: da er delte en Mening, 
som vel mangler al anatomisk og physiologisk IJegrundÆlse. Hos ingen af de til denne 
Familie horende Former forekommer noget operculum eller Spor af den, dette Organ ud- 
viklende Flade; hos den ene Slægt, Marsenina fremtræder den sædvanlige, hos alle Ga- 
slræo])oda (prosobranchiata) forekomtnende Kappebræmine (limbus pallii) udviklet saaledes, 



') Zool. of voy. «(' llie Samaians. Hlull. p. 54. — „in Coiiocella it rnil only cncloses tlie shell, but cMends 
beyond it in front and has becn crroneously teinicd llie niantlc." 



83 



at (len dækkor Iiole Skallens |ipii|)li('iiskp Oniki eds og synes at kunne dække ogsaa en Deel af 
sammes Kygside; en eniliin videre skridende Udvikling af denne Bræmme vil fremkalde en Luk- 
ning over Skallen, som saaledes bliver indvendig; delte er Forholdet hos Marsenia og Onclii- 
diopsis, cl Porhold, som allsaa skyldes en Udvikling af K.ippen og ikke af lohus operculiger. 

Efter de hidtil foreliggende Data sikkrere at heslemme denne Dyregruppes nuvæ- 
rende geographiske Udljrcdiiiug, er neppc muligt. De egentlige llarseiiier rSubgeniis) synes 
meest at tilhore de koldere og tempereerte Have. Det med Hensyn til sin Molluskefauna 
nu ganske godt undersogte Middelhav frembyder en forholdsviis betydelig Mængde Arter 
(maaskce 9), hvad dog rimeligviis kun vil findes begrundet i de paa selve Stedet anstil- 
lede Undersogelser, hvor saaledes disse Dyrs store Forinfornnderlighed (ved Spiritus) og 
Fragilitet i Skallen have lagt samme færre Hindringer i Veien. Fru Ishavet og den nord- 
lige Deel af Atlanterhavet ere adskillige Former (idetmindste 5) bekjendte, og i den tro- 
picale Deel af Atlanterhavet ved de vestindiske Oer synes en Art ogsaa at forekomme. 
Fra den nordlige Deel af det stille Hav er ingen Art bekjendl (MiddendorfT omtaler ingen 
herhid horende Form), men i seneste Tid synes en saadan at være funden i den sydlige 
Deel, ved Ny-Zeeland '). — Chelyonotusgruppen synes hidtil kun bekjendt fra Havet om 
Isle de France. 

Med Hensyn til de locale Forhold, under hvilke disse Dyr leve, da er vor Kund- 
skab i denne Retning ikke stor; af egen Erfaring veed jeg Intet herom; under de Under- 
sogelser, jeg med Skrabe har anstillet i Sundet, den sydlige Deel af Kattegat og ved den 
nordjydske Kyst, har jeg ikke modt nogen af de ved vore Kyster forekommende Arter 
(hidtil maaskee 2). De synes i det Hele at elske dybt Vand og Klippegrund (saaledes efter 
Angivelser af Mtg, Flem, Rang), kun Chelyonoterne at foretrække Sandbund. — De synes i 
det Hele temmelig apathiske, lysskye og ere sikkerligt kjodædende. 

Om denne lille Gruppes Forhold i foregaaende Jordperioder vides kun saare Lidet; 
Skallernes store Fragilitet tijr vel for en ikke ringe Deel antages at være; Skyld heri. 
Philipp! angiver sin Coriocella perspicua som ogsaa funden i BasaltlufT ved Militclli og i 
Kalksteen ved Palermo; Wood M. producta som ogsaa tilhorende Cragformalionen og har 
fra samme endnu en anden Art, M. depressa; subfossil har Dr. Beck sect ,M. latens fra 
Blaaleeret af de hævede Havstokke ved Bergen. Hertil lurde vel indskrænke sig hvad der 
for Oieblikket om Slægtens geologiske Forhold er bekjendt"). — Den af Fischer (advers. 



') Hverken Kniiiss (die siidiilVir. Mnll. lS-18), Welil) & lierlhclol (liist. iial. (los iles Caiuirics) , d'Orlii^ruy 
(voy. dans rAnicr. nicrid.) , ellci- Adiinis „eoritriluiliuiis" .tI' nye (især Jainaiea) Coniliylier — nævner 
nosen Art aC denne Gruppe. 

'-') Den i Jonrn. nf tlie acad. of nat. s<'. ot l'hilad. I. pt. 2. 1fi-!8 iinUalle os alhildede (pi. XI. 1. 9.) .Siff. 
missipiensis, Conrad IVa l'-occnrurniatioiieii ved Vickshnr; (Missisippi) er vel eji Mdinalia (Hill.). 

11" 



zool. 1819 p. 8-1 ,» beskrevne og iilbildcde (I. 111. f. \) Plocarhia, som han ansecr lor at 
have værel en indvendig Si<al — („iili animal Parmacellac, Sigareli" — ) kan vel paa ingen 
Maade med Sikkerhed paaslaaes al have lilhort en Mollusk Tcf. Ferr. Bull. 1826. I. p. 128j. 
Dr. Beck saa i Caron's Samling (orvillrede E.xemplarcr fra Sicilien; de svarede til den a( 
Fischer givne Diagnose, men deres Natur kunde ikke nærmere bestemmes. 

Forirgiielsf over Arterne af S/fe//fen IfJarse/ifn (heavh) . Hgh. 

Subg. 1. Marsenia, Leacli. Subg. II. Chelyonotus, S\v. 

1. M. latens (O. M), lieck. 1. Ch. Tongaiius (Q & G.j, Sw 

2. M. glabra (Couthw), Bgh. 2. Ch. Mauritianus, Bgh. 

3. M. tentaculata (Mig.), Bgh. 3. Ch.-Cuvieri, Bgh. 

4. M. producta, Leach. 4. Ch. niger (Blv) , Bgh. 

5. M. perspicua (L.), Bgh. 

6. M. Kindelanina (Mich.), Bgh. 

7. M. stomatella (Bisso), Bgh. 
S. M. Rangii, Bgh. 

9. M. Audouini (Cantr.), Bgh. 

10. M. zonifera, Bgh. 

11. M. neritoidea (d'Ch.), Bgh. 

12. M. Adansonii (d'Ch.), Bgh. 

13. M. Morelli (d'Ch.), Bgii. 

14. M. flava (d'Ch.), Bgh. 

15. M. ophione (Gr.), Bgh. 

16. M. gronlandica (Moller), Bgh. 

17. M. Iranslucida (Blv), Bgh. 

t 18. M. depre.'sa, Wood. 



85 

Subgeii. I. Marsenia. Lcach. 

(Hertil Tab. V A.) 

Aniiiial. Paliium anlice cmarginatutn vel subplicalum nec producliim; laleribus el 

poslice iiifra, iiiira liinbuiii CangustioreniJ radialiiii sirialuni. 

Ophlhalmophoria sessilia, luberculiformia. 

Penis coinpressus, falcatus. 

Podarium latum tiertiam pallii latitudinis partern vel acquans vel su- 

peiansj. 

Bgh. 

Denne Undcrslægt synes kun ved Dyrels almindelige Formlbrhold (ikke ved Skal- 
lenj al adskille sig fra den folgende. Kapperanden frembyder forlil en opad fremstaaende 
Hudfolde, som antyder Begyndelsen af den til Gjællespalten forende Halvcanal; den ligger 
snart mere median, snart mere over imod Venstre eller imod Hoire; jog kan ikke, som 
Loven, i Beliggenheden af denne Fold see et brugeligt Arlsmærke. Betragtes Dyret neden- 
fra, vise sig bagtil og til Siderne indenfor Kappebræmmcn hine i forrige Afsnit nærmere 
omlalle og beskrevne Striber. Giet sidder paa en lille Freniragning ved Roden af Fole- 
hornene, og egentlige fremstaaende ophthalmophorer mangle altsaa hos denne subgeneriske 
Afdeling, som desforuden ved sin flade, mod Spidsen bredere penis ligesom ogsaa ved sin 
bredere Fod adskiller sig fra den folgende Underslægt. 

Denne Gruppe kan maaskee mere end den folgende siges at tilhore de koldere 
og tempererede Have. 

/. M. Intens (O. MJ Beck. Tab. V. f. t. 

= Thelys auriculis nullis, margine anlico fisso proniinulo. Slrom, Skr. som udi det 
Kbhvske Selsk. ere fremlagte og oplæste. X. (1770) p. 10. t. V. f. 1-4. 
Bulla latens. O. M. pd. Z. D. p. 242. Nr. 2923. 

Sigaretus Stromii. Sars, Beskr. og lagtt. 1835. p. 67. (Isis 1837. p. 754). 
Marsenia latens. Beck, Amll. Der. iibcr die 24 Versannnl. d. N. u. A. in Kiel 

1846. p. MG. Nr. 45>)- 
Lamellaria latens. Loven, index niolhisc. 1846. p. 15. 
Pallio tenui, oval i, supra convexo noduloso lusco ; plica respiraloria mediana. Podario 

postice roUiiidalo. Vibraciilis depressiusculis (brevioribus). 
Dentes radulae numerosiores. 



^) Vcil en Fciltaselse staaei- .Synoiiyniot Si;,'. Siroiiiii som 44). 



86 

Diniensiones (spccitn. in sp. v. asserv. ): lono;. 8, lat. fi""". 

Tesia subrotiiiulo ovali, repandu, striis pvanidis; spira lalerali, dcpressa, ad Icrtiain lou- 

giludinis partein sita. 

Bgh. 

Denne ikke mcjjct fuldstændige Diagnose er udkastet efter Undersogelse af et 
Exeinpiar, tilhorende Universitetets zooloniiske Museum (nedsendt fra Bergen af Koren), en $. 
Penis var af den sædvanlige, betydelige Storrelse og af sædvanlig Form: Spidsen af vas 
deferens ragede forlioldsviis meget tydeligt frem. Antallet af Tandrækkerne synes hos 
denne Art storre end hos nogen af de andre af mig undersogte; der taltes idetinindste 
60 saadanne Rader (s. ovf. p. 284); selve Tænderne vare sinækkrere og mere gjennnem- 
siglige end hos de andre Arter'). 

Strom, som forsi gjorde os liekjendt med denne Arl, har af samme leveret en ret 
taalelig Beskrivelse og Aloildning; den beskrives som oval. ophoiet paa Ryggen og der 
besat med smaa Vorter, den ovre Side bruiin, Undersiden hvid. Strom har ogsaa bemær- 
ket Vibraklerne med Uinene samt Munden; Folderne i dennes Spidse tyder han som Tænder. 

Strom angiver Arten levende „nær Strandbredden", men intet Nærmere om de sær- 
egne Localitctsforhold, under hvilke han har trullet den; han har iagttaget den levende og 
seet, hvorledes Dyrets brede Kapperand kan skjule bele Foden. O. F. Miiller, som oplog 
Stroms Form blandt sine BuUae, bar kun tilloiet en kort Angivelse af Skallens Formfor- 
hold. Baade Sars og Loven anlore den i deres Fortegnelser over Skandinaviens Mollu- 
sker, begge fra den liergenske Kyst; iiivrigt have de ikke foriiget vor Kundskab til denne 
Form, som i det Hele synes temmelig sjelden. — Eller Meddelelse af Dr. Beck forelindes 
den ikke ganske sjeldent i Blaalerel af de hævede Havstokke i Nærheden af Bergen; han 
fandt den mellem andre ham af Lyell derfra meddeelte Skaller. 

2. M. ylabra (Coutlin), iif/li. Tab. 1. f. S. 

= Oxynoe glabra, C. Bost. Journ. H. (Jan. 1838) p. 90. t. 3. f. 16-). 

Sigaretus baliotoideus, Gould rep. of the invertebr. of Massachusetts, p. 2i4. 
(c.xcl. synon. plurl f. 158. 
Animal ignotum. 

T. obovato-ovali, su[)ra modicc conve.xa, laevi. nitida, albida; anfractibus 2; spira de- 
pressa latcrali ad quarlam lungiludinis partem sita. 

Ce figg. et descript.) Bgh. 



') i;il). I. I. 27—30. 

'-') „T. ovali, parv.T, vnnlricos;:!, suljuinbiluaUi, ;illi;i, (Viiijili ; s|)ir;i bievi, lalerali; laliro irilcsfo; rolimiclla 
avcuala; a|)('iliiia valdo ill'iisa. '■!■," loiig, * ui" lal.'' 



87 



Arlei) blev forst bckjondlgjort af Coulhwoy, der neppe kjendle Mere end Skallen, 
som han paastaaer, er aldeles ydre; han lilstaaer dog lillige, at de af iiaiii undersogte 
Exemplarer vare halvt oploste i Fiskeiiiaverne, hvoraf de udloges. Han henforte Arten til 
Rfq's Oxynoé, med hvilken den under ingen Omstændigheder kan have Noget at gjore 
Csee I. Afsnit). Under Navn af Sigar. haliotoideus gik denne Form over i Gould's Ar- 
beidc; Gould, sonviovrigt ligeledes kun kjendte den i niulilerot Tiisland, nemlig ogsaa 
kun fra Fiskemaver, ansaa den for en Coriocelia; da Skallen virkelig synes at tilhore en 
M;^rsenia, har han forsaavidt Ret, ikke derimod, naar han identificerer den med Helix ha- 
lioloidea, L, — som er Typus for en heel anden og tilmed til en anden Familie henhorende 
Slægt — eller med Bulla haliotoidea, Mtg. , som er en besla^gtct, men dog forskjellig Art. 
Loven Oni\. mollusc. p. 15} og efter ham Menke (Ztschr. fiir Malacol. li. p. 71) ansaae 
den som identisk med Linnés Helix perspicua , fra hvilken den tilvisse er forskjellig; men 
heller ikke med Lovén's Lamellaria perspicua (som ikke er H. perspicua, L. men Mars. 
producla, Leach (= li. haliotoidea, Jltg.)) mene vi, at den kan identificeres; den synes 
eller Sammenligning af Gould's temmelig korte Diagnose og lieskrivelse med den velbekjendle 
europieiske Art at maalle danne en særegen Art, for hvilken vi have retableret det af 
Coulhwoy givne Artsnavn ; for en saadan Anskuelse turde dens Forekomst paa den anden 
Side Atlanterhavet vel ogsaa lale. 

.jf .1/. fciifaciiffitn (Mfff), Bi/h , Tab. t'. f. 3. 

= Lamellaria lenlaculala. Mig. Linn. Trans. Al. Cl^H) P- 17!'. t. 12. f. 5— C. 
Jonst. Loud. ann & mgz. 1836. p. 229. f. 2— .'j. 
Loven. ind. mollusc. p. 15. Nr. 109. 
Bulla tenlaculala. Turl. Conch. Diet. 1819. p. 25 (e Mig.). 
Sigarelus lenlaculalus. Flem. br. an. p. 360. Nr. 35G. 
Thorpe, br. mar. conch. p. 154. f. 3. 

Thompson, report on the Fauna of Ireland. 1844. (britl. ass. f. adv. 
of se. 1843. p. 258). 
I'allio suborbicuiari, depresso, subverrucoso. llavenic, sulphuree vel rufe niaculato, verrucis 
punctisquc nigris. Podario poslice acuminalo. Vibraculis clongalis, graciiibns. 
(long. c. 1"). 
Tesia obovala, subconvexa, siriis evanidis; anfractibus 2; spira proiriinenio lumidula, ad 
parlt'm longiludinis quarlam sila. 
Var. lalior, absque maculis nigris, flavis iliis magis viiidibns. 

(ex descript. ault.). Ggh. 
Formen blev oiisliibH af Mtg. 1811; han beskriver den meget omhyggeligt og gjor 
opmærksom paa Forskjellighcderne inellem samme og den nærstaaende Bulla haliotoidea, 



88 



Mig. Tesi. Britt. f=^ M. pioducta, Leach.); Skalien, bemærker lian, er hos liiin Art mere 
flad og mere opak, dog ikke i slorre Grad, end at man uden Dyret neppe skulde kunne 
skjelne begge Former fra hinanden; vor Art viser sig i det Hele fladere, har længere 
Folehorn og er ganske anderledes farvet. Thorpes Afbildning synes ganske godt at gjen- 
give Skallens specifiske Characteer. Mtg afbilder en J, Johnston baade $ og $. 

Mtg. har en var. af denne Art uden sort Tegning og med tlen gule Farve mere 
livligt fremtrædende; samme Varietet skal ogsaa udmærke sig ved en storre Brede. 

Arten forekommer udbredt over den nordligere Deel af Atlanterhavet; fra Irlamls 
Kyst er den bekjendt ved Thompson, medens Montagus Exemplarer hidriirte fra Kysten af 
Devonshire; paa den anden Side af Nordsoen fandt Loven den langs Båhusleiin og ifoige 
Dr. Beck skal den være tagen ved Aggercanalen. 

Den fossile M. depressa, Wood er neppe den samme Art, men rigtignok ikke 
meget fjernlslaaende. 

4. M prof/in-fa. Lcitr/i. Tah. V. f. 4. 

= Bulla haliotoidea. Mtg. Test. Hr. 1S03. ed. Chcnu. p. 92. pi. 3. f (">. 
Mali & Racq. Linn. Tr. VIIL p. 123. Nr. 7. 
„Pulleney Dorset. catal. ed. 2. p. 43. t. 22. f. 5." 
Turton. Conch. Diet. p. 24. Nr. 13. 
„Brown, Ene. Edin. VL p. 435. p. 35." 
Lamellaria haliotoidea. Mtg. Linn. Tr. XL p. 184. 
Helix haliotoidea. Dillw, dcscr. calal. of recent shells. II. p. 973. 
Marsenia producla, Leach, Syn. of Br. Moll. (Ann. & mgz. 1847). 
Sigar. haliotoideus. Brown, illustr. of Ihe conchol. of Gr. Brit. and Ireland 1827 
pi. 44. f 1—2. 

Flem, br. an. p. 360. Nr. 355. 
Sigar. convexus. Bouch. Chanler. catal. des moll. mar. — du Bonicnnais p. 149'). 
Sigar. |)erspicuus. Forbcs, rnalac. Monensis 1838. p. 29. (excl. syn. e L, Pli.) 



') Jluligviis horer den af BIv. i Diet. se. n. T. XI.IX. p. 112*) analoniisU iinders6<:lc Sig. eoiivcxus licr- 
liid; (len var fr,i Canalcn og Blv givet af Dr l.cacli; hvis (let er denne, Bouch. Chants Citat aflilv 
skulde »rjipldt, da er delte niuligviis rigtigt; den af BIv i Man. de nialac. p 467. 1. il. f. 2, 2" om- 
talte og afbildede Sig. convexns hOrcr derimod visselig iUke herhid, men lader sig efter det forliaan- 
den værende .Materiale iUkc nærmere hostemme; Fig. synes næsten al angive en ndvendig Skal. 
Korbes og llanley, hist. of brit. mollusca and Iheir shells, som jeg kunde have Onskct at sammenligne 
foi de engelske Arters Skyld, lindes foi Oieblikket ikke i lijobenhavn. 

') „Cut], forl mincc, fngile. ovale, iin (.ou aloiigOc, finemenl slricc Cll Iravers, å spire cuurle mnis ssillanu- comme ma- 
mclonnée, i cavin; |.roloiiEé juipi'au sonimel, par absence lolale de la colnmeilc; le borJ gauclic lin pen lenlré en ile- 
Jans a son orijinc: Couleur luule Hancl.c. B'" de Ions sut 4—.=)'" de large." BIv. 



Tlioiiipson. 1. 1-. [). 258. 

Thorpc. I. c. p. 154. I'. 77 (Iioiin !) (excl. syn. e L, BIv.) 

Laiiiellariii perspicua. Loven, ind. tnoll. p. 15. Nr. 108. (e.xcl. syn. e L, Gr, 

Ph, Gould). 

CorioccUa perspicua. Loven, Ufvers. 1847. p. 191?. 

l'allio ovali , donialo, tiiberculoso , colore vario (tuiii cinerascente, nigro siriolalo, fulvo 

inaculalo; lum brunnpo-rubescente). Vibraculis brevibtis, planulatis; oplitlialnio- 

phoriis sal proniinentibns. Podario postcrius rolundato. Plica respiraloria sub- 

dextra vel media. 

rdiniens. long. usquo — 2"). 

T. obovala, convexa, nilida, pelluccnlc; anfractibus 2; spira prominente, tumidula, ad cpiar- 

lam longitndinis partern sila. 

(dim. long. (''4"): lat. ('<-'") = 3 : 2.) 

Bgh. 

Med (let her brngte Navn blev Arten forst opstillet af Leach og rimeligviis be- 
nævnet producta formedelst det fremragende Spir; det var for al undgaae en Forve.xling med 
Linnés Helix halioloidea. al Leach forandrede den ældre Monlaguskc Benævnelse, en Frem- 
gangsmaade, som vi maae ansee for berettiget og nodvendig og saaledes ogsaa have adop- 
teret. Den er identisk med Mlg's og senere engelske Forfatteres fiulia (og Sigaretus) ha- 
lioloidea. Mig opstillede sin Art vistnok uden al kjende Linnés H. haliol.; den tilfældige 
SanimentræfFen af Trivialnavnene for Arier, henhorende til forskjellige Genera, kunde ikke 
berettige senere Forfattere til at identificere denne Art med Liniié's. Forbes synes forst 
al have samirienblandel denne nordatlantiske Form med Linné's, fra Middelhavet udtrykkelig 
angivne Helix perspicua; han har siden fundet villige Partisaner for denne Anskuelse, fra 
hvilken selv Loven ikke har formaael al frigjore sig. Sammenblandet er Arten da endelig 
ogsaa bleven med den betydeligt forskjellige M. glabra. 

Dyret synes ikke lidet al variere med Hensyn til Farvning; Loven angiver den 
som graa, sortstribet og guulplellel; Bouch. Chlr.\. som gron med morkere Plcller; el 
Exemplar i Universitetets zoologiske Museum synes og al have værel saaledes farvel'); 
Mig beskriver den og som rodlig eller bruun, underliden endog næsten hvid. I Formfor- 
hold synes Arten derimod meget conslant, idelmindste slemme saavel Mtgs som Buuchards 
og Flemings Angivelser om Fod og Vibrakler ganske overeens. Haade heri og i Skal- 
forholdene adskiller denne Arl sig saavel fra den foregaaendi; (M. tentacuhila) som efler- 
folgende (M. perspicua). — Loven angiver i sin korte Diagnose Skallen prydet med -fascia 



') Fra Ciinalcii (ilimcns. long. S'.V >•, lat. 14, alt. 9i"m.). 



90 



snifiili, iMO(li;i. iirliiilosa" ; lios de ovriijt: ForfiiKere ojiitak-s inict Slij;!; Miiilii;viis forf- 
koiiiine saiulanne Baiwul hos flere Arier al' denne Slægt, dog oftest vel ikkun som indivi- 
duelt, ikke som specifikt Mærke. — G. H. Sowerby gjorde (Z. J. I. (1825.) p. 427.) op- 
niiprksotn jiaa den Tilfældiglied , at der mellem 12 af ham iinderscigte E.xemplarcr kun 
fandtes 2 Hanner. 

;\rlen synes at have Udbredning tilfælleds med den foregaacnde; Mtg har den fra 
Kysten af Dorset- og Devonshire samt Weymoulh; Forbes fra Man („very rare"); Fleming 
og Turton Ira de skotske, ligesom Thompson og Turion fra de irske Kyster; Bouchard 
Ira Canalen, Lovon fra Båhuslehn og den norske Kyst'); speciellere Localilelsangivelser 
soges som oftest forgjæves, kun Mtg anforer den fra dyb Bund mellem Klipper; dens Be- 
vægelser synes efter samme Forfatter ogsaa noget livligere end den anden Arts'-'). 

NVood angiver den fossil fra Crag formalionen. 

.5. 31. perspHim (L) Bifli. Tah. I. f. .5, .5'. 

= Heli.x perspicua, L. S. N. ed. X. (1753) I. p. 775. Nr. 620. 

Mus. Lud. Ulr. (17G4) p. 673. Nr. 381. 

S. N. ed. XII. I. 2 (1767) p. 1250. Nr. 712. 

Gm. S. N. ed. XIII. VI. p. 3663. Xr. 151. 

Schroler, Einleit. I. p. 175. Nr. 58. (nec Dillwynn). 

Vilrina anipullacea, Chr. & Jan. e.x. auctoritatc Pliilippii (& PfeilT.)''). 

Sigarelus perspicuus, Ph. en. moll. Sic. 1. (1836) p. 165. t. X. f. 1. a, b. c 

Coriocella perspicua, Ph. 1. c. II. (1844) p. 142. (e.\cl. syn. c "Mig & Flem.). 

Animal pallio subovali, supra convexo, colore magnopere ludenti; (plica respiraloria nie- 

diana). Podario oblongo, poslice acnminalo, apice oblusato; vibraculis gracilibus, 

atlenuatis. 

Tesia ohovala, convexa, fragilissima, lactea, diaphana, laevis, anfractibus ullra 3; spira 

ad '4 longitudinis parlem sita, prominente, aculluscula, anfractibus ullra 2: aper- 

lura ampla, ovata, patente usque in fundum. 

Dimens: long: lat. •--= 1 : 0,7 (?). 

(ex ligg. et dcscript.). Bgh. 



') Dersom den i Mac Andrews Fortegnelse over Jlolhiskcr fra Visobnslcii (Ann. ifr mgz. N. H. 2 S. IH. 
(1849) p. 512) omtalte Siij. perspicuus (..iinimal of briijlit orange colonr") horer herhid, vil denne .\rt 
saaledes ojsaa være bekjendt fra den nordline Kyst :if .Spanien. Or. Beck har meddeell mig, at der 
nicllciM en Samling af portugisiske Mollnskcr, samlede ved Seluhal og liam nieddcclle af vor Gesandt 
Olinlo dal Borgo, ogsaa befandtes 3, men næsten knuste Exempl.Trcr af en med denne identisk eller 
aldeles nærstaaende Art. 

'-') Asbjornsen (Bidrag til Cbristianialioidens l.itoralfauna. 18,^^3) fanilt Inerkcn di :nc eller foregaacnde Art. 

■') og efter Originalexemplar, l)r. Beck meildcclt af Cluislophori. 



91 



SNi<Mi(ll jeg, maaskce more oul nogen Aiiileii, kunilo være villig lil al iiidrdiiiine, 
al Intet tiied den mindste Sikkerlied lader sig udlede af de Data, der forligge Videnskaben 
til Liisningen af de kritiske Sporgsmaal, der knytte sig lil denne Art, har jeg dog 
ikke troet al burde undlade at forsoge at ordne den saa vanskelige og iabyrinlliiske Sy- 
nonymi og bar saaledes fra denne Art fjernet flere andre Former, der som Synonymer 
vare bragte ind under samme. Den Tid vil formodentlig ikke være fjern, da Midlerne 
ikke mere ere forhaanden til elter Originalslykkcr at faae disse under Omtale komne Arier 
bestemte, og samme maatle da dele Skjæbne med de ikke faa, som Videnskaben dog til- 
sidsl nodes lil at udstryge som ubestemmelige; skulde disse liemærkninger derfor være 
saa heldige endog blol at væ>kke Tilretteviisning fra dem, hvem Jlidler til Sporgsinaalets 
Losning niaaskee staae til Raadighed , da skal Forfatteren ikke ansee den Tid for spildt, 
som de anstillede Sammenligninger og Sammenstillingsforsog have oplaget, og heller ikke 
fortryde disse i og for sig lidet interessante Undersogelser. Men i alle Tilfælde vil 
det Foreliggende staae som et advarende Exempel endnu — om flere iovrigt liehovedes — 
paa de Folger, som ufuldstændige Undersogelser afstedkomme, og der Gjenvordigliedor, de 
volde kommende Iagttagere. 

Denne Art blev forst, men uden Angivelse af „Habitat" opstillet i 10de Udgave af 
Sysl. Kai., optoges dernæst med noget mere udfort Beskrivelse i Mus. Lud. Ulr. , hvorfra 
den næsten uforandret, dog med lilloiet Angivelse af „M. medilerr." som Hjemstavn, gik 
over i i2le Udgave af Sysl. Nat. Beskrivelsens Udtryk hos Linné ere idetmindste saa ly- 
delige, at den vistnok med Reslemlhed kan synes at være forskjellig fra de ovenfor be- 
skrevne Arter, saa at senere Forfatteres (Forbes, Loven) Identification af denne med en 
af de nordiske, Montaguske Arter maa aiisees for uberettiget. Hvilken af de middelhavskc 
Arter Linné har havt for sig i denne, lader sig vanskelig med Sikkerhed afgjore; de ere 
alle „in apicem usque perspicuæ"; Linné angiver ikke Vindingernes Antal, man kan kun 
see, al der have været flere, og den ene delle Chiaje'ske Art CSig. Adansonii, (fCh.) kan 
saaledes ikke hore herhid, ligesom den folgende mere flade Form heller ikke kan antages 
al have foreligget Linné („convexa.'' L.). Uagtet baade Fig. og Text hos Philippi angive 
el „spira aculiuscula'', har jeg dog meenl at kunne drage hans Sig. (Corioc.J perspicua 
ind under denne. — Sig. Audouini, Cantr. kunde muligviis ogsaa falde sammen med nær- 
værende Art; Sig. flavus og Morelli, d'Ch. ere derimod sikkerligt forskjellige. 

Dersom del er den Philippiske Art, da er den meget lidet eonslant i sin Farveteg- 
ning. Philippi vil have seet den cinnoberrod, besprængt med smaa graa Pletter og med 
en storre violet Plet paa hver Side, ligesom han ogsaa har trulTet den mere eller mindre 
hoil-orangefarvel med hvide Pletler, eller musegraa med morkegraa Pletter, eller graaguul, 
eller endelig aldeles guul. 



92 



Arten synes at forekoniiiie langs ned Italiens Vestkyst; Pliilippi har den fra Neapel, 
hvor den skal være ulige sjeldnere (vel forniedclst forskjellig Dybde og UeskadiMiiied af 
Havbund) end ved ralermn. Fossil vil Pli. Inive triitl'et den i „Basalllun"' ved Mililelli, lige- 
som og i „Kalksteen" ved Palermo, 

Det er til denne Art, jeg har troet al kunne henfore de fleste af de faa Exein- 
plarer af Marsenier, jeg bar kunnet anatomisk undersoge; med Hensyn til deres Formfor- 
hold, da vare disse saaledes, som de ere angivne i Diagnosen og den ovenfor givne ana- 
tomiske Beskrivelse; Gjællefiirens ydre Ende ligger i Jliddeliinien elier lidt over mod lioire 
Side. Exemplarerne (som Prof. Escliriciit havde forskallet sig i Cetle) liavde været meget 
længe opbevarede; de forefundne Formforhold kunde saaledes blive af muligviis meget liden 
Betydning; her tilsættes derfor en noiagtig Skalbeskrivelse: 

T. ambitu oblique-obovata-subelliptica, supra sat convexa, infra planata, anfractibus paucis, 
fere 2'/", rapide evolulis; diaphana, nilida. alba. incrementis eonfertis inaequalibus 
sublililer striata. 

Dim. long: lal: alt: = 1 : 0,7 : 0,35. 
Ang. apic. c. 112 . Pondus 40 milligr. 

Spira brevis, lateralis, margini postico lestae approximala , prominens, convexa, apice vix 
aculiusculo, fere digyra, basi alliludinein ler saltem superans; partern quintam 
totius diam. longitud. lestae occupans similique spatio a margine lestae piislico 
remota; parte nucleali obtusiuseula , sub lenle subrugato -striata , linea impressa 
irregulari sigmoidca simul distincia; reliqua spiiae parte turgidius-convexa, su- 
tura simplici filiformi ab anfractu ultimo defensa. — Ultimus anfraclus ambitu obo- 
vato, antice parum dilatalus, nothaeo medio lurgidior, suluram versus et labrum 
sensim minus eonvexe deseendens, ad latus sin. rotundale incurvalus; plagulis in- 
crementi oculo nudo inspeclis inaequalibus, interdum plieaeformibus; lineis spira- 
libus 3, suturae subparallelis, ab illaque parum remotis, 2 approximatis magis 
conspicuis, a margine labri versus inediam testani tendentibus. — Apertura ampla, 
ovalis. in spiram usque patula (loug: lal. =3:4.); pariete int. aperlurae siriis 
sublilioribus euneolore, nilido. Margo eolumellaris teiiuis, simplex, leviler areualus 
cum flexura leviori in marginem anteriorem abiens. Labiuni tenue, simplex, ar- 
cualum. 

Perioslraeum tenuissinunn, nilidum, pallide llavesceiis. 

[Dimens. speeim. max. diam. long. 12, diam. transv. maj. 9, 
alt. 5Vi"""] Tab. I. f. 5*. 



93 

tt. Khulelnnina (Mhh.). Hyli. ToU. I./, (i. 

= Sigarelus Kiiiilclaiiiims. Micliaud. „BuU. Soc. Linn. de Bourd. II. (1828) p. 119. 

Tab. adnexa f. 1—2." Ft-rr. Bull. univ. Se. nat. XVII. (1829) p. 308'). 

Velulina Kiiideianiana. Mich. et Poticz. catal. de Doiiai. I. (1838.) p. 598. Nr. 2. 

Aniiiial ignntuiii. 

Tcsia subovalis, depressa, inferne i'ere plaiia, siibstriata, pellucida, iill)ida, anfraclibiis 3. 

?pira millima, subobliqua, mamillala, 'i diam. Iraii.sv. min. leslae occupans, an- 

IVactibiis 2 minimis convexiusculis, apiculo ipso non prominente cum plus quam ' a 

diam. longitudin. margine post. distat. Ullimus aiifraclus subrotunde-ovalis, sini- 

slrorsum rotundate incuivalus, dexlroisum deplanate desccndens, piaesertim versus 

spiram et antrorsum deprcssus, in lalus dexirum spirao continualus; striis incre- 

menti dislinctioribus nolalus (et lincis imprcssis 2 spiralibus fere evanidis). Margo 

columellaris simplex cum sinu Icviori in marginem anteriorcm abiens. Periostracum 

tenuissimum. 

Dimens. long: lat: alt. = 9: 7: 3 ("""). 

Bgh. 

Forsaavidt denne Art ikke er blevet overseet, er den af Forfalternc bleven inddra- 
aet som Synonym under H. perspicua (L.), fra hvilken den sikkcrligt er forskjellig. Den 
udfærdigede Skalbeskrivelse og medfoigende Figur grunde sig paa et Originalexempiur, givet 
Dr. Beck af Michaud og hidbragt fra Agde; det befinder sig i Clir. Vlll's Concbylicsam- 
ling og bar været saa meget vigtigere, som Michauds „Diagnose"-) j"*' 'l^^e særdeles godt 
skal lede Bestemmelsen af den Art, han har bavt for sig. 

Arten er fra Middelhavel; den er funden ved Agde og Michaiul meddcelt af Rccluz 
jun. Den skal desuden være taget ved Oen Bo (Rocbclle) af A. d'Orb. , og ligeledes ved 
Gen Aix (Rochelle) <if Rang. 

7. 1/ xtomiitvUa (Rissu), Bgh. Ttih. I', f. 7. 7*. 

= Sig. stomalcllus. Risso, hist nat. de l'Eur. mérid. IV. (1827.) p. 252. t. X. f. l.V2^). 
Sigarcl. Rang, manuel. I. 5. f. 4, 5. (>. 



■) „T. ovato-oblunga, con\<\ii, |Klluci(la, ;ilbi(l:i , lon<;iliKliiiiilili r (jlisoli'le-slri;il;i ; aulriH-lilms liinis, 

postrcmo niaxinio; apiro luoiiiimilii , oliliisii; apoilnia i-(iriiav;i , iiniliilico tiiillo. lai<;. lO a 12, long. 

15 å 18""".' "SWch. 

-) Med Originalbeslirivclscn o<,' Kisurenie i A( les de lio'ird. har J05; ikke kiiniicl sarmmnligiie; II liind af 

denne Serie lindes neppc i lijobenlinvii. 
^) „T. siibanrifornii, obloujia, nitida, slalicirinia, pelliu'ida, cpidciniide snecinea, inlns maigaritana. long. 

0,01. 

avec l'animal degradé. " Risso. 



m 



l'allio siilmvali. cloiiialo. Iiilicrculoso , colore viildi; variabili; podario elongalo; vibraculis 

(ilironiiibus, longioiihus. 
T. oblongo-ovali, supra niodicc coiivexa, inCcnic levilor L'.xcavala, subslriala, iiilida, pellii- 

cida, aiirraclibus fere 3. Spira ininula, |)aiilluluiii pioiiiineiile, subiiiaiiiillata, obli- 

i|iui. aiifiaclibiis 2, ^.t diaiii. transv. iiiiii. Ii'j.lae occiipanle: ai>iculo ciiin '.i diam. 

longilud. inargiiie posteriore dislaiite. Ultimo aiifiaclu obloiigo - ovali , superiu; 

inodicc convc.xo, parle venirali iiiloriore valde aiigusta. Jlargiiie coluriicllari cuiii 

sinu fore aiilico. — Pciioslraco lulescciile. 

(ex figg. (Uangiij). ligb. 

Denne Aii, som aldeles ikke omtales al I'liilippi, synes d'Ch. at ville inddrage 
nnder sin H. iieritoidea, nærmest vel fordi samme er i Dcsiddelse af det gulige Perioslra- 
cuin, som Risso angiver for denne Art; baade ved selve Dyrets og Skallens Forinforhold 
ere disse 2 Arter imidlertid meget forskjellige. Rimeligviis falder Rang's Sigaret sammen 
med denne Risso's Art, uagtet Afbildningen af denne sidste synes at angive en more lang- 
strakt Form, den i Rang's manuel afbildede er vel den samme, han har omtalt i et Brev 
til Ferussac (Bull. XIX. Ootbr. 1829. p. 147J og om hvis Ustadighed i Farvelegning han 
gjor omtrent samm'e licmærkningor, som I'liilippi ved eu af de foregaaende Arter; Rang 
mener endogsaa, at den skifter Farve 3—4 Gange i sit Liv. 

Ogsaa denne F'orm er fra Middelhavet; Risso fandt diMi -sous les cailloii.x du ri- 
vage; printemps"; Rang opfiskede den vod Cadiz. 

S. 31. Ranffii. Bgh. 

Sp. alf. Sfg. Kindelaninus, llioli. 
Som saadan omtaler Rang en Form fra St. Thomas (Antillerne); cf. Ferussac, Bull. 
nn. se. n. XVII. (1829.) p. 309. Hverken Dr. Hornheks eller Mag. Orsleds vestindiske Sam- 
linger indeholde nogen Marsenieform, om hvis Forekomst ved Antillerne heller Intet var 
dem bekjendt. 

.9. M. Amloiiiiii (i'anti:), Bi/li. 

= Sig. Audouini. Canir. diagn. (1833.) p. 15. 

Nouv. iMom. do Tacad, roy. de lirux. XIII. (1840.) pi. IV. 
f. 1, 2 (animal). 
„Cctte coquille dilTére de la Sig. stomatellus, Risso, qui est le H. pellucida'), L. , 
Gm. par les grosses bosses, (ju'on trouve sur son mantcau, par sa couleur grise, les 



'3 sliul vel va>io: perspiciia 



95 

bosses seulos étnnl isabello poinlilléfs de brun l'oiicu cl pur sa coquilk', dniil la spire 

i'st plus saillanle. Sa laille esl aussi inoins ftirle." 

And. 

Denne Art synes efter den givne Afbildning af Dyret virkelig al kunne være for- 
skjellig fra M. perspicua; ingen Afbildning af Skallen er bekjendlgjorl, og saaledcs lader 
noget Sikkert sig neppe sige om denne Form, som af Atidoiiin er funden i Lyonnerbuglen 
og af Cantr. i Adrialerhavel. 

10. I/, znntfirit. Hf/h. Tah. V. /. <«. 

Animal. Pallium subovale, supra modice convexum leviter nodosuin; podarium oblongatum, 

poslice acuminalum: vibracula gracilia, clongala. (Plica respir, fere mediana). 

Dimens. long: lal. = (e.) I: 0,7. 

Longit. ex. 22""". 

Tesla e laleribus subcoinprcssa , oblique oblongo-subovalis , siipra liirgide convexa, infra 
e.xcavata, sub perioslraco firmiori sordide-flavesccnii subnitida, albida , striis in- 
cremenli siiblilibus nolala; anfraclibus 2',_'. 

Dimens. long: lal: alt. = 1 : 0,8 : 0,48. (12V.-, 10, fi"""). 
ang. apic. c. 128". Pondus c. 45 milligram. 

Spira lateralis, niinuta, proininula, convexa, obtusa, margini leslae posleriori approxiinata, 

basi circiler '.i diam. Iransv. min. teslae occupans, altiliidini? triplo lalior, anl'rac- 

tibus fere IVj convexiusculis, laevigalis; apiculo nucleali ipso ad ->, diam. longilud. 

silo, subproniinulo. — Ullimus anfractiis anibitu oblique obovalo^ antrorsum pauilum 

dilalatus,-nolbaeo lurgide convexus, parle venirali inf. excavalus; striis incrementi 

gracilibus. Scul[)tura iiltimi anfraclus caeterum sat dislinela, e striis spiralibus cir- 

citer 7. unaquaque sub lenle inspecta e 3 lincolis, fundo punclis rcmotioribus 

imprcssis exaralis, composila; siria spirali siiliirae propiore forliori, in spiram 

continuala. — Siilura piolunda, simplex. — Apertura ampla, perilremale ovali, lali- 

tudine duplo longior; paricte int. aperturae striis incrementi lineisque spiralibus 

pellucentibus dislinclo. — Marg. eolumellaris teiiuis, simplex, profunde arcuatus cum 

sinu obsoleliori incisus. 

ligh. 

Denne Art er begrundet paa eet Exeinplar, jeg forefandt mellem de andre, som 
Prof. Escliriclit havde erholdt ved Celle. Del var temmelig stort, stiirre end de andre; 
det var en $ og lignede i sine almindelige ydre Formforliohl næsten ganske hine; Gjæl- 
1erne vare forholdsviis noget storre (og Striberne paa Kappens Underside hvide). Skallens 
Form — den var ligesom noget sammentrykket fra Side til anden med langt bagtil lig- 



96 



orondc Spir — , lIvMlvfllied (og gansKe oiciidoininulini; Sciilptur) synes at Iierclligc Opslii- 
lingen af sainino som en ny Arl. 

//. 31. mrifoidea (dCli.), Bgh. T. 1'. /. 9, .9' 

= Hdix ncritoidea, d'CIi. IMcm. III. (1,-2S.) p. 215 4: 226. (cxcl. syn.) t. 47. 

r. 5 (10, 11, 18, 19, 20, 21.). 

^Testa subaurifornii, alliescontc, solida, fibrosa, epidennidc obtecia; aperlura ovali ; spira 

compacta, subproininnla; uinbilico suinileclo." 

d'Ch. p. 22(5. 

„Conchiglin solida. liianca, inlerniadia fra lEIicc, la INcrila e i'AIiolide, allungata, liianca 
con I'aperlura ovale; la spira a 2 girate, (|uasi fibrosa a Iravcrso, ricoperla da 
sollile pellicola od e|)iderinide, la eslcrna gialliccia, e la inlerna perlacea.'" 

d'Cli. p. 215. 
Af alle de d'Cliiiijcske Arter er denne vel den tnecsl tvivlsomme, hvis berettigede 
Henforelse endogsaa til denne Slægt muligt luinde drages i Tvivl; men en Stomatia (Cryp- 
tosloma) er den i alle Tilfælde ikke (s. ovf. 11. Afsnit); d'Ch. siger udtrykkeligt .il pallio 
nasconde nel suo interno la conchiglia, clie all esterno ne trasparisce." Hvad det er for 
en „lungo ed acuminalo cirro", som omtales ragende frem fortil, er af Te.xten ikke klart og 
bliver ved Figuren ikke stort tydeligere; for Penis skulde man ogsaa efter dons Plads 
ikke vel kunne antage den; dog kan d'Ch. jo ligosaa godt have mistydet Penis som iMon- 
lagu ved „Bulla halioloidea (cf. Test. Britann.). Da denne Dyreform — netop samme gaa- 
defulde Appendi.v fraregnet - iiriidlertid har alle denne Sla'gts (ydre) Characterer, har 
jeg ikke taget i Betænkning at opfore den her. 

Dyret er af blegguul Farve, den Skallen indesluttende Deel af Kappen blaaplettet, 
med uregelmæssige næsten conflucrende Pletter: Skallen synes at springe meget stærkt 
frem mod Overfladen; Fodens forreste Deel er tommelig afsnoret (og ligesom udtrukket i 
et Par Orer); Foden derhos meget langstrakt og skarpt tilspidset. 

Til denne Art, som af d'Ch. er anatomisk undersiigt, har jeg troet at kunne ben- 
fore et af de ved mig analom(!rede Exemphirer; dettes ydre Formforhold slomtc meget 
med de andre Arter, dog var Foden noget mere tilspidset Ci Overeensstemmelse mod den 
af d'Ch. givne Figur); Conchylicn lignede mere den af denne end af nogen af do andre 
Middolliavsarter; muligviis vilde Sammenslillingcn af denne med den d'Chiajoske dog kunne 
vise sig urigtig; her Kdger derfor en udlorligere Beskrivelse af den undersdgte Skal: 

Tesla oblique semiovata, supra lurgide conve.xa, infra excavala; tenera, lovis, sub perio- 
straco tenerrimo nilida, margaritacco-submicans (in specimine sp. vini asservato 
locis dcnudatis fere opaca). subdiapliana , pure allia , piagis incremonti obsolelius 
subplicata; anfractibus 2' .■ vel paiillo ultra. 



97 



Diriiciis. lontr: i;il: all. = 1 : 0,8 : 0,(5. 

(AnjT. apic. c. 130 ). Pondus 35 inilligr. 
(long. .spoc. 10""".) 
Spira liilcM'alis, sul)i)oslica , iiiinula , proiniinila, convc.xa, olilu.sa, basi ciicili-r 'n diaiii. 
traiisv. min. Icstae occupans, alliludinc triplo lalior; anfraclibus IV2 niiclealibus 
conve.xiusculis lacvigalis, sat nilidis, inarg-aritaceo-opalinis: apiculo subimmerso, 
obsolclius siibiinibilicato Cquod lanicn ooiilo armato iriodo observaveris); ulliino spirao 
anfractu poslice tuigidioic, antror.'^niii versus sulurani magis complanato, ai)iculo 
ipso cum '/r. lolius diam. longitud. a niargine post. rcinoto. Ultinuis anfraclus am- 
bilu obliqui! ovalo, antrorsuin paruiii dilatatus, nothaeo supra medium liirgidc-, 
suturam versus paullum-convc.xus, siuislrorsum .<at abrujjte incurvatus, inlVnie sub- 
excavatus, subrellexuosus, ad margiuem columellarem (postice) scmitcres, inlortus, in 
spiraiM umbilicalem per aperluram auipliorem descendens; ad margiuem labri subelTu- 
sus. PIngae incremcnii labri niargine ant. parallelae, e sutura procedenles, antror- 
suni |iarum convexe arcuatae adscendunt ullra niediam lestam ibique in arcum mi- 
noreni recurvalae dcflecluntur et descendunt columellam versus; in parte posleriore 
leslae et ad latus sin. paullo mngis eonspicuae, conlertiores, nonnihil regulares et 
spatie subarquali rernntae apparent; antrorsuin versus margiuem labri sensim ob- 
solescuiit; lente inspectae foriiiam babcnt plicarurn rotundatarum lineisque subtili- 
bus increnienti obsolete striatarum. Lineae vel impressiones sensu spirali geminae, 
suturae parallelae, in parte antica ullinii anfractus conspiciuntur. Sutura simplex, 
filiformis, sat profunda. Apcrlura niagna, ampla, peritremate subelliptica, latitudine 
duplo longior, postice sat-, anlice modice rotundata, lateribus parum arcualis 
fere parallelis; parias inl. aperlurae pliculis inaequalibus pellucentibus, nitidus, 
concolor. Margo coluincllaris tenuis, simplex, sigmoformiter tortus, pone in fun- 
dum spirae anfraclibus IVa conspicuis descendens, antrorsuin obliquo truncatus 
cum niargine anteriore jungens. Lnbrum tenue, simplex, subacutum , basi ad su- 
turam pauUulum recedens, inde suliarcualim adsceijdens , rotundatim in niargincm 
anteriorem parum arcuatum abit. Periostraciiin tonuissinium , adpressum, lacve, 
nitidum, pallide flavicans (decidiiunO. 

IS. M. AdtnisoHii (iVCIi), Bijli. Tah. V. f. 10. 

Sig. Adansonii, d'Cli. pi. 47. f. 3, 4. 

H. balioloidea, Sigarelo. d.Ch. Mern. IV. p. 203 (cxcl. synon.). 
(?) Sigarot. Cuv. Mlmu. moll. 
„Tesia auriformi, dorso depressa, transversim unilulalo-slriata , albida; spira retusissima : 
aperluia valde dilatala ; umbilico lecti)." 



98 



jiConcliiglie (Viigilo, sollile iiiiiplinhi piiiiin anloriorrnente c rivolta vcrso Ih tesia ilcll' mol- 
liisco, postcrionnerite ofTreiulo Tabozzo di spira ad una sola girala, e donde vanno 
a (inire le fibre ellitiebe e paralelli. La suddella concliiglia trovasi nclla duplica- 
lura (Icl pallio dell' aniiiialc." d'Ch. 

Denne d'Chiajeske Arl, udmærket ved en (lad Skal med een eneste Vinding i det 
langt bagtil liggende Spir, er ikke mindre tvivlsom end de nærmest foregaaende. Efter 
Sammenligning af do d'Cliiajeskc og Cuvicrske Figurer skulde det næsten synes at være 
denne Art, af hvilken Cuvier i sine Mémoires har givet en Anatomi; d'Ch. angiver selv 
denne Art som analomeret al Cuvier; hvis. som anfort, andre Grunde iovrigt ikke havde 
foreligget, skulde jeg neppe ellers have lagt nogen Vægt paa delle d'Chiaje's Citat, der 
muligt kunde v;er(! af samme Vægt som saa mange af hans andre, lilmed da Undersogeren 
samtidigt kan finde denne Form stemmende med sin Helix lillorina (som synes at væ're en 
lille Paludinaform) endogsaa i Mundens iieskalTenlied. 

Dyret af denne Art er hvidt med svagt rodligt Skjær. d'Chiaje havde sine Excm- 
plarcr fra Caslcllo delT uovo. 

13. 31. Morelli (d'Ch). Byh. Tab. V. f. II. 

= Sigar. Morelli. d'Ch. Mern. V. 1. 02. f. 1-4. 

Efier Afbildningen (Text mangler) er Kappen glat uden Vorler, eensfarvet af en 
Farvi!, slaaende mellem Blodrodt og Kaslanicbruunt; Undersiden af Dyret er i det Hele 
noget blegere, Midlen af Foden guulagtig. Foden er næsten jævnbred overalt, kun heelt 
bagtil spidst-tillobcnde; Skallens Omrids tegner sig gjennem Kappen meget tydelig udvendigt. 

Muligviis er ogsaa denne Arl kun en var. af M. perspicua (L.), saaledcs som 
Scacchi og efter ham Philippi antage; da d'Ch. ikke har nogen Art med det Linnéiske 
Navn, er det næslen rimeligt, at en af hans Arier maa falde sammen med den hyppigst 
forekommende Form , M. perspicua. 

'14. M. flnia (dCli.) . Byh. 

=-- Sig. 11a VUS. d'Ch. V. (ined.). t. 77. f. 10. 

Afbildningen (hvorved denne mærkeligt udprægede Art allene er bekjendt) viser 
den gron orangeokker med morkere Farve paa Kappen samt 2 Rader Pletler og Prikker 
af mere intens Farve og tillige morkere i Bunden. Gjællehalvcanalen er meget stor og 
Penis stærkt udviklet. Skallen er ikke aflegnct, og da 5le Bind af d'Ch's Mern., som skulde 
oplyse de sidste Plader, ikke er udkommet, mangier en anllienlisk Beskrivelse af Arien 

Den kan vel ligesom den foregaaende antages slammende fra liuglen ved Neapel. 



99 

/.5. M. Opliionf (Oral/). Hf/li. 

== LamcUaria ophiotu>, (ir. Proc. zool. soc. 1849. p. 109. 

„Shcll-ontirely eiiveloped by tlie aniiiial, wlien alive — oblons clongale, pelliicid, wliitc; 
spire very sliort, coiiical; whorls convex, last whorl very large, coiivex, ralluT 
iridcscant; aporlure ovale; pillar lip curved, slighlly rcdexed." <'i'ay- 

Hab. , Auckland, New Zealand." (2 Ex. fra Major Grenwood). 

i«. M. OrHnfanilUa (Miillei) . Jiif/t. Tab. \ . f. 12. 

= Sigarelus? Gronlaiidiciis, Moller, iiul. niollusc. Griinl. 1842. p. 10. 

„Aninial ovale, supenie convexum; pallio iitnpliori, diapliano, albo, arcu spadiceo, ex punc- 
lis conferlis composilo supra parleni leslae poslerioreni , et inaculis duabus syni- 
inelricis spadici;is ilideni punctatis supra parteni anleriorem teslae ornato; anlice 
et in lalere dextro prol'unde sinuato; pede parvo; capile inagno et lalo; tenlacu- 
lis ad basin exleriorein oculigeris. 

Teshi ovato-depressa, iniperforala. tenui, laevi, alba; anlV. vix 2, Iransversiin subtililer 
strialis; spira depressa: apice obluso; sulura prol'undiori ; ultimo anfraclu, qui 
paene tolam leslam ellicit, inipressioneni antiulareui pallii exlerne offerenle." 

Moller. 

Den ovenfor ordret citerede Heskrivelse er af den Art, at det, hvis der (som 
rimeligt) skulde forefindes flere Marsenier ved Gronland, vel kunde blive meget vanskeligt 
idetmindste efter Skallen at bestemme, hvilken Arl Forfatteren bar havt for sig. I t\vn 
Universitets-Museet skjænkede Mollerske Originalsamling synes denne Form at mangle; jeg 
kan saaledes Intet tilfoie til den ufuldslændige Mollerske lieskrivelse. 

Dr. Beck overlod mig til Afbenyttelse en Originaltegning af en „Marsenia griin- 
landica. Deck" (fra Gronland), til hvilken han imidlertid ingen lieskrivelse eller Diagnose 
kunde linde; Originalslykket for denne Tegning, som skal befinde sig i Christian VIH's 
Concliylicsamling, har jeg der forgjæves sogt; Dr. Beck kunde ikke mindes, om det var 
Moller's S. gronlandicus, den i Tilbegget til Moller's Piece p. 23 omlalle Form ') eller en- 
delig en ny Arl. 



1) „5. Casteropus exliis iiiidus, coipore subgloboso, lacvi ; orc i)rol)osci(liformi; tcntaculis duobiis, cias- 
siiisculis. Diam. 5'". — Korlasse ad gciius Cuiiocella iinirieiaiiduiii. Invcnit et bemsnc coinmuiiicavit 
Holbftllius. Uniciim individuiim dissccaic iioleiis de praeseiilia el foriiia teslae iiileniae inccrlus sum." 
Muligviis er denne Form snarest en Onehldiopsis ligesom den lolgcnde Nr. 6. (som er = 0. gronlan- 
dica, mllii.). 

13* 



100 



17. V. Irunsliicida (Itlv.). Hi/li. 

= Sigiirulus transliicitliis, Blv. Diet. se. nat. T. .\LIX. p. IH. Nr. (i. 
-Coquillc ovalo, subcirculaire, l'orl iniiice, Iranslucidc, lisse, a tortilloii spiral assez saillaiit; 
a spire iiilcrne visible jusqu' au soiiiiiiet; de couleur subcilrine, ou dun blanc lé- 
géreiiicnt jauuålre. loiiff. l'j"." Blv. 

,\tter IiL-r modn vi en aldeles ufiildslæiidigt beskrevet Art, som ikke heller synes 
senere nogetsteds omtalt. 

Ulv. bemærker, at den er en „tydelig indvendig Skal, vanskelig at skjelne fra 
Vitrina.' 

Om dens Hjemstavn vides Intet: Blv. fandt den uden Angivelse af saadari i Duc 
de Rivoli's Samling. 

t 

Fossile Arter: 

IS. 31. depressa, ftooil. Tab. T. f. 13. 

Wood. Ann. & mgz. IX. (1842.) p. 528. pi. V. f. 8. 9. 

Morris, brit. fossils, p. 150. 

-Shell deprcssed, subtrapezoidal; anter. lip niiicli expanded; inner replicate, lower pari 

slightly projecting; lines of growth visible. - Diam. 's of an inch." 

Wood. 

Arten adskiller sig ved sin mere nindagtige og nedtrykte Form, sin niere ud- 
bredte Yderlæbe og Fremragningen af den nedre Deel al Underlæben fra den ogsaa i fossil 
Tilstand forekommende M. producta, Leach (s. ovf), og kan paa ingen Maade betragtes 
som opstillet paa Ungerne af denne Art. 

Wood havde seet og undersijgt 2 („ungc?"J E.xemplarer, som varo tagne i Crag- 
formationen ved Sutton. 



Subg. 2. Chelijonotus (Sw.), Bgli. 

(Ileilil Tal). V. B.) 

Sigaretus S|). , Q & G. 

Coriocella Blv. Diet. se. n. T. XXXII. (1824.) p. 259. 
Man. de malac. (1825.) p. 46G. 



101 

E. III. llisl. nat. (los vers, cont. jiiir Dli. II. 
Raiiir, Jlkfi, Cuv. , Sw. , Sow. , Gr. 
Clielinolus (rectius Cliclyonolus), Sw. treal. of iiialac. 1840. p. 355. 

Sow. 
Aninial. Palliuiii iiicrassaluiii, iiiargiiie aiitico medio prodiicluiii, biridiiiii. 
Oplithaliiioplioria iubprodiicta. 
Penis teres, apicc subiiicrassalus. 
Podariuin angusluiii (vix lertiain partein paliii aeqtians). 

Denne Underslægl, som i Skalform fuldkommen slemmer overcens med de egent- 
lige Mnrsenier, afviger fra disse sidste ved Dyrels almindelige Formforhold. Kappen er i 
(let Hele tykkere, fortil tillige i Middellinien udtrukken i ol Par tydelige Lapper; man 
skulde antage, at det maatte være Forenden af den til Gjællcluilcn forende Ilalvcanal 
som paa denne Maade var udviklet; delte synes imidlertid ikke al være Tilfældet, idet 
Ouoy og Gaimard's Fig. formenllig angive Gjællocanalen forlobende over mod venstre 
Side. Penis er lang og trind, allsaa af en ganske anden Form end lios den foregaaende 
Gruppe, med bvilken den iovrigt i de anatomiske Forhold synes at stemme overeens.. 
Foden er forholdsviis smallere end hos de ægte Marsenier. Tandforholdet hos Chelyono- 
tusgruppen synes ligt del hos den foregaaende; med Hensyn lil Tilstedeværelsen af kun 
een Gjælle, da have vi ovenfor (s. II. Afsnit) udlait os om Sandsynligheden af en Unoiag- 
tighed i Iagttagelsen. 

Denne Gruppe tæller hidtil kun faa Arier og alle kun fra den tropicale Deel af 
det indiske Hav. 

Paa den Form af diMine Afdeling, som forst blev bokjendt, Ch. nigra, opstillede 
Blv. Slægten Coriocella; samme var da imidlertid ikkun repræsenteret ved et mulilcret 
Dyr, og den udhævede Slæglscharacteer, Manglen af Skal, blev derfor ikke holdbar; Slægten 
er da saaledes siden bleven forkastel eller som Synonym draget ind under det loregaaende Sub- 
genus; i seneste Tid har Lov(;n fremdraget denne Benævnelse for de typiske Marseniefor- 
lormer, allsaa for vort Subgenus Marsenia; Vilkaarligheden i en saadan Fremgangsmaade 
have vi ovenfor omlall (s. 1. Afsnit). For al undgaae fremtidig Forve.xling have vi ogsaa 
her udelukket den lilainvilleske lienævnelse, da samme — siden den af Cuv. og Gr. fore- 
tagne Rectification — af senere Forfattere er bleven benyttet for forrige Gruppe; isteden- 
for samme have vi bragt det Swainsonske Navn i Anvendelse. Swainson har iovrigt (in- 
denfor „Chelinolusgruppen (sensu latiori) tmcd Vclutinalj sideordnet Slægterne Coriocella 
og Chelinolus; for hiin sæller han C nigra, for denne Sig. Tonganus som Typ; begge 
Arter tilhore imidlerlid een og samme Shegt. 



102 



/. Cli. TonijHiiiis (O. i^- i,). Bf/h. Tah. I . tt. f. I. 

= Sig. Tonganus. O- & G., voy. de FAstr. Moll. p. 2i7. 1. fif), f- 4—8. 

Chol. Tongnnus. S\v. Irr;it. p. 355. 

Aniiiiiil. Piillium incrassaliini, ovnlo. iiiollc lin speciiiiinibus sp. vini asscrviili.s corniiiuni) . 

supcrnc convexuni, luberculaluni c lubercnlis niajusciilis roliindalis ve! angulatis 

fhe.xagonis) proniiiienlilnis; procossibus anlicis acuiiiinalis, apice Iruncalis. Vibra- 

cula abbroviala. incrassala, approxiinala. Podariuin postico sul)anguslalum , apice 

rolundalo-oblusaluiii. — C'oior alciriiiius, vclulino sul)niicans: radix podarii ruJL'- 

lestacea. 

Dinion.s. long: lal, r:ail.) - 85:47 (: c. 27)""". 

(ex. IJKg. U A: G.). 

Tesla fere ovalis, Irigyra, siipra tonvexa, inlVa levissiine cxcavala, nitide-aibida , peliii- 
cida, slriis incrcnienli subtiliiis nolala; periostraco lenuiori, sordide-Oavescenli. 
Dimen.s. long: lal: alt. = 1 : 0,714 : 0,428 (28, 20, 12"'"'). ang. apic. = c. 125". 
Spira latoralis, pono uiedium sila, obliqua, parva, aculiiiscnla, basi ciicKcr '.-i diani. 
transv. min. teslae occupans, altiludine basi triplo lalicir; anfractibns 2 convexins- 
culis, laevigalis: apiculo nucleali ipso cuiii '/^ diain. longit. margine posteiiore distal. 
— Ultimus anfractus anibiUis fere ovalis, nolliaeo convexus. venlro levis.sime exca- 
vaUis. — Sutura paruni profunda. — Aperlura ain[)la, obovala, peritri'niate siinplici; 
long: lat. = 1:0,77272... (22,17"'"'.); pariele int. apertiirae laevi, nilido, lineis 
increnicnii pellucentibns. — Labiuin coluniellare postiee planulaluni cuui margine 
collunicllari lenui po^lice brevilcr-ellexo; sinu coluiiiellari subobsoleto. 

ligh. 

Det af O & G. afbildede Exeniplar. er en Han; Penis er meget slæikl ndviklel. 
mod Spidsen tiltager den temmelig pludselig, ikke gradviis i Tykkelse; ogsaa lier var 
Spidsen af ductus ejaculatorius udkrænget. 

I Cbrislian VIIPs Concliyiii'sanding (af Ils. Majestæt Konyei; nu skjænkel lil Staten) 
lindes 2 Exemplarer af denne Art, hvilke Dr. Beck havde erholdt i Paris, hjembragte nieii 
Astrolabe. De stemme med Hensyn til absolut Stiirrelse saavelsom i de enkelte relative 
Storrelsesforliold luldslændigl med hinanden og ligeledes med den al' O iV G. givne Figur; 
kun er LæMigdediamelcren her relativ, og Slorrelsen i det Hele noget betydeligere (Længde 
efter Fig. 42""", af vore Exemplarer 28). 

Quoy og Gaimard opkaste del Spiirgsniaal, om lilv. paa denne Form har opstillet 
ain Corioc. nigra; Gr. (fig. of molluse. auim. IV. (1850) p. 76) identificerer disse 2 og til- 
ligemed dem Sigaret, Cuv. anal. de mollus(|ues. lUv's Corioeella synes aldeles forskjellig 
fra O >S; G's .\rt: Cuv.'s Sigarel i Anal. de moll. er en lieel anden, til foregaaende Sub- 



103 

afiuis hrnliuroiulc Form, medens don i Héyne animnl iil'bildede rrcnislilliT en, den Blain- 
villesKe Form nærstaaende, men dog vel forskjellig Art. 

Chel. Tong. blev af Q. & Q. laget ved Islc de France; de beskrives som meget 
iipiilhiske og lysskye Dyr. 

2. C/l. JUnnri/i(iuH.i, Bgh. Tab. 1. Bf. 3. 

= Sig. Tong;inus var. f^Sigarel de Maurice'"). Q. & C. I. c. p, 219. I. 66^'^ f. 9. 
(testa). 
Animal praegresso oinnino siinile. 

Tesia Mibrolunde ovalis, elevata, siipra convexa, infra levissime e.\eavala, ilavescenle-albida, 
pellucida, sublaevis, siriis incremenli magis dislinclis; anl'raclibus ullm 3. 
Dimens. long: lat: alf. = 1 : 0,G92 . . . : 0,57G . . (2()Vi, 18'- 15V/""). 
Ang. apic. = c. 108°. 
Spira snblaleralis, pauUum pone medium sila, inagna, elevala, basi plus quam tertiam par- 
tem diam. Iransv. min. teslae occupans; anfraclibus nllra 2 conve.\is, laevioribus ; 
apiculo uucleali ipso vi.\ iiromiiienie cum plus quam '« diam. longitud. margine 
posleriore distante; anfraclu penullimo (ullimo spiraej eeleritev evoluto. — Ultimus 
anfraclus supra conve.xus, anlrorsum et praesertim spiram versus breviter descen- 
dens; cum incremenlis antrorsum binc fere plicaeformibus; parle ventraii lata, 
modice convexa. — Sutura sat profunda. — E margine anteriore ultra medium (sini- 
strorsum) e.xtendilur vestigium plicuiae, direclione suturae fere parallelum (an ru- 
dimenlum fracturae?). Margo de.xter versus spiram leviter sinualus cum sinulo, — 
Apertura ampla, fere ovalis; long: lat. = 5:4 (20, 16'""); perilremale simplici. 
Paries int. aperlurae laevis, subnitidus, cum lineis incremenli pcllucentibus plicisque 
supra nolatis distinctioribus. Margo columelUris antice cum sinuositale levi in 
marginem anleriorem abiens, postice per aperluram uud)iiicalem sat angustam in 
spiram profunde descendens. Tcrioslracum tenuius, sordide flavescens. 

Bgh. 
Den her givne Skaibeskrivclsc er begrundet paa et Exemplar i Christian VIlFs Mu- 
seum, et Originalslykke, I)r. Heck i Paris meddeell af Mr. Rey og hjembragt ved Dr. Ke- 
raudren; del stemmer ossaa saa temmelig med den af O & G. givne Figur. 

Arten synes ved sin Skal, der er meget hoiere end hos nogen anden Marsenia- 
Art, forskjeliig Ira foregaaende og er sikkerlig ikke nogen blol Varietet af samme, uagtet 
al Dyret i Form og Farve fuldkommen skal ligne Chelyonolus Toiiganus. Exemplarer af 
denne Art bleve af Q & G tagne paa lilieden af Port Louis paa Mauritius; de levede paa 
flere Favnes Sandbund og omtales ligeledes som meget slove og næslen immobile. 



104 

3 C'h. Ciirivri. Hgh 

- Sigaiol, Z».s. I!. ;ui. ed. I. T. II. I. .\l f. 4. 

ed. II. T. III. (]). 00). I. 14. f. 4. C'ifc anal. de moll!) 
Pallio oviili, subconvc.xo. irrpgularitcr iiDduso, aiilice in loliulos duos breviores produclo. 

Bffli. 

Miiligviis cr denne lios Cuvier inaadeligt nok afbildede Form kun el ved Indvirk- 
ning af Spiritus forandret E.xeinpiar af Coriocelia nigra (lilv ); deiLs hele Form smnt staMkt 
knudede Rygsidc turde maaskee dog snarere angive en forskjellig y\rt; Bugsiden er iivke 
afbildet, og vor Kundskab til den supponerede Arts Fnrniforhold saaledes kun meget ringe. 

Den uiaa vel formodes at stauimc fra de samme Localiteler som andre Artei' af 
denne Gruppe. 

4. Cli. iiif/er (ttiv). ttijti 

= Coriocelia nigra, BIv. man de miilac. p. 4G(5. pi. XLI!, f. 1 
Guer. Cuv. Itonogr. Moll. t. \h. f 12, 123. 
(Dlv.), Gray. zool. of Cpl. Beediy's. voy. Hull. p. 193 

(excl. syn. e Cuv. anal ). 
Pallio ovato, laeviusculo, lateribus late e.xpanso, medio leviler conve.xo, processibus media- 
nis abbrevialis. Yibraculis brevioribus; podario parvulo, ovali. 

Tesla fere membranacea. viridnla. 

(e.x figg Å' descripl ) ISgh. 

Blv. opstillede denne Art paa et Dyr fra Havet om Isle de France: Skallen var i 
det ham foreliggende Exemiilar udfaldet, og delle ibrlededc ham til Opstillingen af en ny 
Slægt (Coriocelia) iinlenfor „Chismobranchiernes" Orden. Cuvier og Gray (see I. Afsnit) be- 
mærkede allerede hiin Blainville's Feiltagelse og angive Skallen som „tynd, hornlignende, 
næsten hudagtig som hos Aplysierne." Efter Gray (I. c.) skal denne Art naae en bety- 
delig Storrelse: Skallen skal i frisk Tilstand være gron (medens den hos Chcl. Tong er 
gulighvid). 



105 
Gen. 2. Onc/iiffiopsis, Beck. 

(Ilerlil T:il). II, Hl.) 

Beck. Calal. mus. regii liafii. 1830. 
= Oncopliora, Bgh. in scliedulis ')■ 
Aniiiial. Pallium spliacroideuiii, inflalum: plica cl semicanali respiraloria sinislra. I'odariiitn 
oblorttTuin, subscutiforine, posteriiis anguslius, oblusatutri, anlice angulis promincn- 
lioribus, in inodio subemarginatuni. Roslruni validum, tercs, apiceni versus in- 
crassatum, ipso apice truncaluin (cuni fissura orali majore verlicali). N'ibracula 
valida, crassa, subconica , subdepressa, transverse rugosa; ophtbaimophoria .subdi- 
slincla, ocello sat inagno praedita. Penis vaiidior, subdcpressus, apice notabiiius 
incurvatus. — Mendirana lingvalis valida, ionga, subangusia; dente niediano uiiico, 
lalo, subquadrangulaii anguiis rotundalis et inargine antico retrorsuin arcuato; apice 
retrorsum sub angulo aculo rccurvalo cuni acie transversa unicuspide , ulrinqiie 
grosse dentata; — dente Interali utrinqiie unico, subtrapezoidali , apice iceurvato, 
acie unicuspide (cuspide pennagna), utrinque grosse dentata: — uncinis uliinque 
duobus inaequalibus. 
Tesla inlerna. coinina. non spirata. Ugb. 

Den nye Siii'glsForni adskiller sig væsentligst fra Marseniaslægten ved sin born- 
ao-tio-e, slijoldformige Skal, som ikke viser mindste Spor til nogen Spiralvinding, og saa - 
ledes let vilde kunne kjendes fra en Aplysiaskal, med iivilken den i de ovrige almin- 
delige Formforhold samt Bygning kan siges at stennne. Foden hos denne Slægt er for- 
holdsviis bredere end hos Marsenierne;' den store sphæriske Indvoldsmasse bæres af Fo- 
den og omgives yderst af den tykke Hud CKappe); paa Undersiden af Kapperanden bemær- 
kes ingen Stribning. Den lii Gjællespalten forende Fold og Halvcanal ligger over imod 
venstre Side. Folehornene ere af en anden Form end hos foregaaende Slægt: de ere i 
del Hele forere, kegleformede, lidt nedtrykte, tværrynkede og næsten dobbelt saa lange 
som det egentlige Hoved; paa en kort Fnnistaaenhed mod basis sees de lydelige Oine 
anbragte. Penis er mindre flad og i, Spidsen mindre udbredt end hos Marseniaslægten, 
i Spidsen maaskee ogsaa stærkere krummet end hos denne. Raspepladens Tandbcklædning 
ligner meget Velutinaens og Capulaceernes (Calyptraea. Capulus), ligesom den hos den 
folgende Slægt forefundne. 



') IVæiværende Korfatler li.ir ikke kuiiiict aiisec Nnviict Oiuliidiopsis foi' ganske passende, da del ciilen 
niaa antages dannet af Oncliidium (Diieli.) og med en saadan Derivation noppe kan gives .Medhold, (■llec 
deriveret afojvo?, og da vel neppe hellei er meget heldigt; jeg havde derfor foreslaaet Dr. iieck al 
forandre A'avnel til Oneophoia, hvilkel han imidlertid ikke ansaa for nodvcndigl. 

14 



106 



Med Hensyn lil de Sla-gtcn eiiMidonHiielige aiialoiniske Deliiiller da henvise vi til 
■11 i fiiri'ige Afsnit ijivne iuiatoiniskn Undcrsiigelse. 

Af Slægten cre nu 2 Arter beKjcndte, som vel begge kunne siges at være Viden- 
laben nye; begge liidrore fra Pularliavet. 



/. O. (,'rdnlniitlica, Bgit Tab. II 

= Gasteropus Nr. 6. Miiiler, ind. intdi. Gronl. p. 24. 
Aniriial. Palliuin anibilus rotunde ovalis, luberculatum e tuberculis niagnis, rotundatis, irre- 
guhirii)us; plica respiratoria sinistra, latiore, minus profunda. Podarium obionoro- 
ellipticnin. Vibracnla a|)ice praesertim depressa; penis vibraculo sat gracilior et 
tenuior, apice vix diiatatus. 

Dimens. long: lat: all. = I: 0,95: 0,833 . . . C28, 23, 20 """•}• 

(ex spec. sp. V. asserv.) 

Tcsia depressa, medio parum conve.va, fere scutiformis; posterius subtruncata; lat^ribus 
riefle.\is subparalielis, subrectis; niargine antico convexo; — lenuissiina, nienibra- 
nacea, paliide cornina; plicis incrcmenti inaequaiibus, nucico subconcentricis, fere 
liippocrepidiformibus, slriolisque incrementi inaequalis; caelerum sublaevis. 
Diam. longitudin. = 25""" ; d. transv. max. = 16"""-; altit. max. (anie medium 
sita) = 6 reVs)"""- 0: 1: 0,64: 0,26. 

Pondus — 130 milligram. 

Nucleus obsolelus. subposlicus: — tesla ad ulrumque latus inde dilatala; medio cul- 
inine paullum elevalo convexiuscula ; in medio e laleribus quasi subcompressa; 
margine sinistro antice late emarginala, margino dextro medio quoque sed minus 
profiinde, unde plagae incrementi ad latus sinistrum magis diverguni, ad latus dextrum 
magis subito deflectunlur. E centro nucleali antrorsum versus slriolae impressae 
nonnullae plus minusve obsoletae irradiant. Superficies teslae subsericeo-micans. 
Apertura maxima, amplissima. Margo lestac; simplex, subaculus. Paries internus 
aperturae pliculis pellnceiitibus fere acqualis, nitidus. concojor; vestigia impressio- 
num musculoruin vix ulla. Ijgh. 

Den i Moller's index mellem de nbcstemte Former nævnte ,, Gasteropus extus 
uudus — " Cno. 6) lidrer herhid. 

Af y^rlen har jeg seet 2 Exemplarcr, et (en $) , som jeg tillige har anatomisk 
undcrsogt, i l'niversiletets zootomiske Museum; el andet, ligeledes en ^, i det store Kon- 
gelige Museum; begge vare nedsendte fra Griinland, det forsle fra Cptlicntenant Hollboll 
CSyd-Gronlaiid?), det andet fra Kjiibmand Dorph (Julianehaab. 1830J. 



107 

s. o. vnriieti (h'r), H(/h. Tnh. lå I. II'. 

Coriocella carnea. Kriiyer. Amll.'Ber. 1847. j). 115 Nr. 10 
?juven. = C. recondita, Kr. 1. c. Nr. 11'). 
Aniinal. Pallium alte doinatuin ambitus rolundi, nioatiim, vel ad margiiiern solum vpI otiain 

supra inflate-vesiculosum; sciiiicanali rcspiratoria angiistiore, profundiore. Podariuin 

sculiforme. Penis magis iiicrassatus, vibraculum crassitie aequans, apicein versus 

(liiatalus. 

Dimeiis. long: lat: alt. -=1:0, 82 (0,8484..): 0,85 (0.8484..) 
(28(33), 23i28), 24(28)"'"'.) 
Testa ut in praecedenle, sed magis elongata el poslerius lalior, sinistrorsum praeserlim alalini 

producla. 

Diuiens. long: lat: alt. = 1: 0,671: 0,342 (28, 18, 10"""). 

Pondus 155 niilligr. IJgli. 

Af denne Art har jeg seet 2 Individer, af Dr. Kroyer under Expeditionen med .la 
Reclierclie" tagne ved Skraben i Bell-Sound; Dr. Kroyer har meddeell mig sine haand- 
skrevne Bemærkninger over samme, ifolge hvilke Dyret i levende Tiisland skal være af en 
smuk Cinnober-Orangefarve, „hvilken hos unge Individer synes at være mere levende end 
hos ældre""; det skal fremdeles være meget blodt og temmelig uformeligt, saa al det i 
contraheret Tilstand let kan antages „for en sammentrukken Aclinie" (?). 

I sine ydre Formforhold ligesom lildeeis ogsaa ved Skallen synes denne forskjeilig 
fra foregaaende Art; dens Tungebeklædning frembod imidlertid heller ikke nogetsomhelst 
fra forrige Afvigende. Kappens Omrids var næsten kredsrundl, og kun mod Kanten fandtes 
denne ligesom oppustet i blode fremstaaende Knuder; den til Gjællehulen ledende Fure 
paa Kapperandens Underside var længere, smallere og i det Hele mere bestemt udlrykl. 
Foden var af temmelig regelmæssig, fiirsidig Skjoldform, ligesom penis ogsaa meget kraf- 
tigere end hos forrige Art. 

Dr. Kroyer skylder jeg endnu den lille Form, som har vårret ved Navn bekjendl- 
gjorl som Corioeella recondita. Samme blev taget paa samme Sled som O. carnea i Hyl- 
stret af ,en Ascidia gelatinosa"; Individerne lignede „smaa Kugler, vare af hvidagtig Farve 
med Indvoldene skinnende igjennem de temmelig gjennemsigtige liedækninger.'' Dr. Kroyer 
er af den Formening, at de kunde være Ungerne af O. carnea. 



') Aiiimiil. Piilliuin doiiiiitiiiii, |iusliio tuijjiilius , aiiiljilns loliiridc-ovati , larvius. l'odiuium sfuliforiii 
Vihraciila brevioia, suhcylindrica, apice oblusata, sulM'iii;osa. 
Dimeiis. long: lat: alt. = 1 : 0,71 : 0,8.i (.S'/a, 2 li, S'nm ). 
Tcsla:? Buli. 



108 



Jeg- hiir seel 2 Individer; de viuc fuldkipnunen ligcstore og begge Hunner. De 
paa Spirilusexeinpliirerne anslillede Miialinger •steniiiie næsten ganske med de af Dr. Kroyer 
fra de friske Uyr optegnede. Kappen var meget stærkt hvælvet, især bagtil, af rundagtig- 
agforniigt Omrids; Foden stemmede i Form ganske med den lios O. carnea, og var ved 
basis meget flint og tæt sortprikket; Fiileliornene derimod ere af en mere trind Form, no- 
get lykkere udefter og i Spidsen liiitlede; ved basis af samme saaes de smaa sorte, punct- 
formige Oine'). Skallen har jeg ikke kunnet udtage heel; den var yderst tynd, struclurlos 
og maaskee al relativ noget betydeligere Storrelse (med Leverens Udvikling vilde den vel 
senere antage den normale Storrelse). Hjertet har jeg seet, ligeledes Gjællerne med deres 
korte, temmelig tykke Gjælleblade; Leveren var af guulagtig Farve og indeholdt en over- 
ordentlig slor Mængde Fidlceller'-J ; sammes Overllade dukkedes iScTr mod lioire Side af et 
temmelig tyndt, hvidligt (glandulost) Lag (Ovariet ?J. Ved saa meget smaa Dyr og derhos 
kun ved eet Individ maatte L'ndersogelscn af Tungen naiurligviis frembyde særegne Van- 
skeligheder, isæM" da det retraherede Mundror var temmelig seigt og sammentrukket; tydeligt 
har jeg kun seet et kort Stykke af Tungens Tandbeklædning, og af denne kun faaet .Midte- 
tanden og de ydre hageformige Sidetænder aldeles klart frem; disse stemmede imidlertid 
saa aldeles med de tilsvarende hos O. carnea, at jeg ikke troer at burde tage i Betænk- 
ning al ansee disse 2 Former for fuldstændigt overeensstemmende med Hensyn til Tungens 
Tandbeklædning. — Alle Væv visle sig iovrigl i histologisk Henseende sammensatte af 
yderst unge Formelcmenter; baade derfor og paa Grund af disse Dyrs meget ringe Stor- 
relse niaa jeg ansee dem for Unger af en eller anden Onchidiupsis, maaskee, som Kroyer 
mener, af O. carnea. 

Med Hensyn til den Maade, paa hvilken de maatte være komne indenfor Ascidiens 
Hylster, da niaa dette vel formodes at være skeet derved, at Ascidien er vo.xet ud over 
de paa sammi^ afsatte Æggecapsler, saaledes som Prof. Stecnstrup (Forhandl. v.skandin.JN'tf. 5te 
Mode. 1847. p. 95G) ogsaa antog i Modsætning til Koren og Danielsen („Ascidia venosa." 
J\yt Mgz. for JNalurvdsk. V. p. 2C0j , som antage Æggene sammesteds indbragte, og Un- 
gerne saaledes forende en Art Parasitliv. — Hvad der muligt dog ikke burde oversees, ere 
de Betænkninger, som kunde vækkes ved denne Forekomst af kun nogle faa (2j Individer 
af en Dyreform, der dog efter sine Affiniteter niaa formodes at være melicertigen ! 



') l.indseii fandtes i samme iil' sædvanlig Koriii. 

■-') Eiilieltc af dem vare liislolugisli ret inlcrcssarite og visle en lydelij; Fiemraining af den (lade ovale 
CelleKjæine, som hævede l'ellchiiiden lidt iveiiet l'ia Celleindtioldel. 



109 _ 

(ieii. 'i. Murseninu . Uraf/']. 

Griiy, liggs. of iiioU. aniiii. IV. ISrO. p. TG. 
= Lamellaria sp. Loven, ind. moll. 1846. p. 15. 

Lainellaria, Loven. Olversigl. Velensk. Ae. H. 1847. p. 192. 
Aiiiiiial. Pallium latuin, incrassalum, niargine reflexo linibalini anibiluin teslae aiiiplectens, 
leliquam tcslae partein dcnudalani rclinquens; plica et smnicanalis respiratoria ma- 
gis ad sinistruni localae, anguslae. 

Vibracula elongala, suhcylindrica ; opliliialMiophoria .subprodiicla. 
Raduiae dens medianus lere quadrilateralis, lateiibus emarginalus, margine antico 
anirorsum aicuatus; dens lateraiis major, subtrapezoidalis, apice rccurvato, ciispi- 
dato, cus|iide ulrinque paucidentala: — uncinae utrinquc 2, inaequales. 
Penis validus, apice iatior, depressus. 

Podariuni anlice latius, niargine antico sulcuio profundius evaratuni, postice acumi- 
natum, apice rotundatum. 

Testa pro niajore parte e.vterna, spirala. 

Bgh. 

Medens Skallen hos begge de foregaaende Slægtsformer er indvendig, udmærker 
denne sig derimod ved en lildeels udvendig Skal. Delte Mærke synes at tilkomme et af 
Loven beskrevet Dyr, Lamellaria prodita, som derved adskiller sig fra de ovrige congene- 
riske Former, og som Loven derfor ogsaa folte Nodvendigheden af at udskille generisk; for det 
nye Genus bragte han Benævnelsen Lamellaria i Anvendelse og fremdrog den Blainvilleske 
Benævnelse Coriocella for de ægte Marsenier. At denne Fremgangsmaade er mindre heldig, er 
ovenfor viist; Gray, som ogsaa synes at have fiilt delte, har sandsynligviis af den Grund 
forandret Benævnelsen til Marsenina. Del Grayske Genus er kun slottet lil den Lovénske 
Art, som jeg mener at kunne drage herhen uagtet sin „pallium in dorso Icnnissinuim vel 
scissum" og „canali lalerali de.\tro" — el Udtryk, som jeg ikke ret veed al forstaae. 

Hos den nye Art, af hvilken jeg ovenfor har leveret en anatomisk Undersogelse, var 
Sivallen fuldstændig blottet, saaledes al kiin sammes ydre Omrids dækkedes af Yderkappens 



') .Icff tvivlede forst om o^ er endnu ikke ret sikker paa, i de« nye grOnlandske Form at liave liavt en med 
„Lamellaria prodila" (Loven) consencrisk Art for mig-; jeg liavde for samme derfor forst dannet et nyt 
Slægtsnavn, Oilliona (of. Ossian). Jluligviis er Tandforlioldet lios JL prodita meget forslijelligt fra 
det lios iM. micromphalii; del blotte ydre Omrids af den store Sidetand (saaledes som givet lios Loven) 
er ikke tilstrækkeligt til Bestemmelsen; Loven har afCypraca europaca (I. snpra c. tab. IV.) afbildet 
en Sideland, som ikke synes den hos min nye Art meget ulig; jeg skulde derefter næstun formode den 
tilsvarende Tand hos 51. prodita meget afvigende. — [Benævnelsen .Marsenina er iiivrigt dunnet tverlimod 
en af de for Navnedannclson i Philos. bot. givne Kegler, g 227: „Komma generica e.v aliis nominibus 
genericis cum syllaba quadam, in line addita, non placent."J. 



110 



oinbdiede Rand. Furen i Fodens Forrand trængte dybere ind end hos de undre Slægter. 
Ophtlialmophoreme vare ligfsaa tydeligt eller lydcligeri! sondrede end hosChelyonotnsgruppen. 
Denne Slægtsforni, som ved sin Skalliygning slutter sig nær til Marsenierne, nærmer 
sig derimod ved Raspepladens lievæbniiig og andre anatomiske Forhold meget mere til On- 
cliidiopsis. 

Af ShTgtcn synes 2 Arter bckjendtc; de tilhore begge det nordlige Ishav. 

/. 31. proilila (Loven), Gray. 

Gray. 1. c. p. 70. 

= Lamellaria prodila, Loven. Oi'vers. 1847. Ind. 1846. 

,,AniniaI pallio depresso, in dorso tenuissimo vel scisso, subverrucoso, rnbenie, fuseo- 

maculato. 

Tesia elongata, opaca, striis increnienti subrudis, labro subrccto, mcmbranaceo ; spira 

mlnuta, in quinta parte sita." 

Loven. 

Loven, som Aaret efter Dekjendtgjorelsen af denne Art leverede en Afbildning af 

sammes Tandbevæbning, har taget den ved Finmarken. lovrigt er Intet om den bekjendl. 

2. M. mUromithuln , Byh. Tab. II . (B.) f. 1 , S, S. 

Animal pallio laeviori. 

Diniens. long: lat: alt. ^ 1 : 0,75 : 0,75 (10,7V2, 7'/»"""j. 
Tcsia oblique semiovala, supra turgide convexa, infra fere plana; levis, firmior, sub po- 
riostraco tcnerrimo nitida, submicans, subdiaphana, pure alba, obsolete lineis in- 
crenienti substriata ; anfractibus 2' ■_■. 

Dimens. long. lat. alt. = 1 : 0,66 . . . : 0,44 (9' 2, 6';2, 4' 2"-"'). 
ang. apic. 75°, ang. sutur. 57'. 
Pondus 60 milligram. 

Spira minula, lateralis ,' subpostica , proniinula, conve.xa^ subniamillata , basi circiler 
'/.", totius diamctri transversalis minoris occupans, altitudine quadruplo lalior; anfrac- 
tibus vix l'/2; nucleali conve.xo, laevi ; apiculo vix inniierso, sutura sat profunda 
dislinclo, ad Vu totius diam. longitud. a inargine anteriore remoto. 
Peiiultinius anfractus convexus, poslice ad suturam planior, antrorsum subilo dellexus. 
l'llimus anl'raclus oblique obovatus, notliaeo sat et regulariter convexus, utrinque fere 
aequaliter rotundatus, ad marginem columellarem intortus, in spirain umbilicalem 
remotiorem, ad liinduni usque patulam descendens. 

Umbilicus ipse anguslior, subcylindraceus; lesta pronata inspceta, omiiiiio a niargine 
columcllari occultalus. 



111 



Sutiira simplex, filifoniiis, snl prolunde iin[)ifssii, iiiiirgitio sulurali ;iMgiislo, dopresso, 

liiica obsoletiori iiiiprcssii disliiiclo. 

Plagae incrciiieiiliconfertae, inaeqvales, olisoletiorcs, prope sulmain arcualim reflexae, 

anlrorsuni lale arciiatae, supra inefliam teslain descendunt magis irregulares, inferne 

subrectae. Lente fortiori inspecia, lesla liinc lincolis obsoletioribus inipressis, spi- 

ralibiis sciilpla, vi.\ nisi in ultimo postico anfractu sat dislingucndis. 

Apertura magna, aiiipla, peritrcmate subovali (long. 7"""-, jat. G"""'); paries int. 

apcrtiirae nitidus, concolor. 

Columella i)OSterius valdc arcuala, aiiterius subrccta obsolclissime subaiigulata 

absque siiui evidenti. Margo coluniellaris rellexus, postice dilatalus, subexpansus, 

antice anguslior siibelevatus; sulculo angusto, postice profundiori iiitprcsso. 

Liibium simplex, rotundalum^ in marginem anteriorcin arcualum abit, postice subco- 

arclalum intus sulculo obsoletiori suturali impresso distinctum. 

Periostracuni tenuissimum, adpressum, laeve, (lavide olivaceum. 

Bgb. 

Efter Skallens meest fremtrædende Ciiaracteer, den snevre Umbilical-Aabning, har 
jeg benævnt Arten, af hvilken jeg har seet 2 Individer, som i Form og Storrelse ndie 
stemmede med hinanden; begge vare fra Gronland (Fiskernæs. 1845.), ncdsendte afCptlieutn. 
Holboll. 

Hvis denne Form virkelig er congenerisk med den Lovénskc Art, vil den være 
kjendolig fra samme paa Skallens almindelige Form (ligesom sandsynligviis ogsaa ved Tun- 
gens Tandbevæbning.} 



112 



Navne-FortcgDelse 

til den zooloKiske Afdeliiu 



Bulla halioloiileii, Mlj;. (Mat. (SRacc)., Tuit., Pult., Marsenia pioducta, Lcacli (Bgh.) 88. 

Ijrovvii.) 88. — Rariffii, Bgli 94. 

— lalcns, iMollor 85. — s oiiialclla, Bgli 93. 

— tcntaciilala, Turloii 87. — tcntaculata, Usli 8"- 

Chelyonotus 100. — transluoida, Bgli 100. 

— Tonoanii-s, Sw. (Bsh.) 101. — zonifcia, Bgli 9,5. 

— Maui'ilianus, Bgh 103. Maisenina 109. 

— niger, Bgli 104. j — micrornphala, Bgh 111. 

— Cuvieri, Bgh 104. i — piodita, Gray (Bgh.) 111. 

Coiiocclla carnca, Kr 107. Oithona, Bgh 109. 

— iiigia, BIv. (Gr.) 103. i Onihidiopsis, Beck 104. 

— peispicua, Loven 89. — Giunlandica, Bgh 106. 

— I'hilippi 90. ; - ciinica. Bgli 107. 

— locondita, Kr 107. , Oncophora, Bgli 105. 

llelix haliutoidea, d'Ch 97. i Oxynoé Glalira, Coiilhwoy 86. 

_ _ viir. Dillvv 88. ! Sigaretus, Cciv 97. 

— iicriloidca, d'Ch 96. j — Bang 93. 

— perspicua, 1. (Gm. SchriUer) 91). Sigarclo, d'Ch 97. 

I.ainellaria haliotoidca, .lUg 88. Sigaretus Adansonii, d'Ch 97. 

— lalens, Loven 85. — Audouini, Cantr 94. 

— ophione, Gray 99. , — convcxiis, Boucli. Chtrx 88. 

— perspicua. Loven 89. — (laviis, d'Ch 98. 

— prodita, Loven III. — Gronlandicus, Moller 99. 

— tentaculata, Mtg. (Joiisl., Loven) . . 87. — haliotoldea, Gould 86. 

Marscnia (Genu.s) 81. — — Brown (Flem.) 88. 

— (Snbg.) . 85. — Kindclaninus, Mich 93. 

— Adansonii 97. — Jlorelli, d'Ch 98. 

— Audutiini, Bgh 94. — pcrsplcuus, Forlics ('llionips. Thorpc) . 88. 

— depressa, Wood 100. — — .Vac Andrews 90. 

— tlava, Bgh 98. _ — I'hilippi 90. 

— Glabra, Bgh 86. — stomatellus, Risso 93. 

— Gronlaiidrca, Bgli 99. — Stromii, .Sars 85. 

— Kindclanina. Bgh 93. — tentaculatus, Flcin. (Tliorpe, Thonips.). 87. 

— latens, Beck (Bgh.) 85. — iranslucidus, Blv 100. 

— .Morelli, Bgh 98. ' - Tonganus, Q. & G 101. 

— neritoidca, Bgh 96. Vcliilina Kindelaniana, .Mich. iX' Pot 93 

— ophione, Bgh 99. Vitrina ampullarea, Jan 

— perspicua, Bgh 90. 



90. 



113 



Oplysende Text til Fiprerne. 
Tab. 1. 

Marsenia, I^vnch. 

M, perspiciiti, (t.) Bgh. 

l\n. 1. Scet iicdeiil'ia. Fortil scps Penis. 

* SiphonaUolden. '* Dun stiilicck- lind. 
(ig. 2. Skallen er horttagct. Fnrlil sees de s^jenncmskinnende Gjirllcr, nd imod Siderne Sk;ilnuisk- 

lerne; mellem dem vas deferens. ^ Siplionall'olden. 
fin. 3. Skallen er borttajret. * Kapperamlcn; dveiilor samme liijirc Skalmuskel saml vas dderens. 

*' En Deel af Henis. 
fijj. 4. (ijællehulens Lolt med Gjællojne gjennemskaaret eller Længden. Fortil sees Vibraklerne med 

(Jinene; til lloire Penis, 
fit;. 5. Mellemgulvet gjennemskaaret og horttagcl. 

a. Forreste iMundparti = bageste Deel af Roslrum. 
Oventil sees et Par trlbagetrækkende Mn.skler. 

b. liagcste .Mundparti = .Mundhule (bnlbus pharyngeus). 

c. Spiseroret. 

d. Bageste spiralrnllede Deel al' Raspcplaileii. 
c. Vas deferens. 

fig. 6. Et Stykke af Gjællebulens Loft med de tilhæftcde Gjæller, betiaglet fra Undersiden. 

a Forreste Gjælle. b Bageste Gjælle. *• Hjertet, 
fig. 6*. Et Gjælleblad af den storre Gjælle. 

fig. 7. I'enis. En Deel af Huden og Musklerne er bortlagi^l, og diict. ejacnlat. saaledes blottet. 
Hg. 8. Oiet. 
fig. 9. Hele Mundpartiet seet fra Siden. 

X. Spiserorsringen. y. Den i liere Fascikler deellc Sidc-Mnskel. 
fig. 10. Samme. Yderroret (= bageste Deel af Kostrnin) aabnct. 
fig. II. Samme. Yder- og Inderroret (== forreste Deel af liostrum) aalinede. 
fig. 12. Tungen seet ovenfra. 

z Flornbeklædningcn.losnet fra sin matrix og endnu omfattende Spidsen af Raspopladen, 
fig. 13. Tungespidsen seet forfra. 

* matrix for llornlicklædiiingrn. *' .Mundhulens Sliiinhinde. 
fig. H. Mnndparlict seet bagfra. 
I fig. 9— 14 betegne a, b, e, d det samme .som i fig. 3. i. Tungen. 

15 



114 



li«;. 15. Tiinj;en. ii rirns to iniisculuse Sidedclr. ,^ licn iiu')N'nilt^i;en(Ji' Mcrtiliian. 

(ig. 16. Sarnnie. y. Saddelens Vinder (?). J. I.acmien. 

lii;. 17. .Mundens llornbeklædninjr, seet ba^'fia. 

lis. 18. Samme, lloiie llalvdecl. 

lis. 19. Raspepladcn. I\'at. Slonelse. "" Vingerne. 

lis;. 20. Foiiestc Ende af Raspepladen. De l'onesle Tænder sees dcels iidfaldne, deels ilubnikne. 
* Listen. C En Deel af Vingen. 
I] Sidetændcrne !> .Midlelænderne. 

lig. 21. Tænder fra den niellemsle Deel af Raspepladens Mnndparti. Lcddelmle] ne og I.eddcforbin- 
delsen ei' meget iOinefaldende, 

lig. 22. Sidelænder fra den ndenfor Mnjidhnlen liggende Deel af Raspepladen ; de ere lier mere nær- 
mede til binnnden. 

lig. 23. En enkelt Sidetand. 

lig. 24. To med hinanden forbundne Sidelænder; den ovre er knækket og Leddehulen derved tydelig. 

lig. 2ri. >iervesystemet. 

I. Ganglia supp. II GI. inlf. III. (il. bnccinat. 

lig. 26. Oret. 
M latem I^M.), Beck. 

lig. 27. Tandbevæbningen. 

lig. 28. En Sidetand. 

lig. 29. En Mellemtand. 

lig. 30. 3 Sidelænder, forbundne med hinanden. 



Strombus f/ibherulus (L.). 

lig. 31. Tandbcvæbningcn. 

lig. 32. 3 af de indre store Sidelænder. 
Patella melanoslicla, Gm. (?) 

lig. 33. Tandbevæbningen. 

lig. 34. Samme seet fra Siden, den sorte Spids er mere eller mindre boiet mod Tandens Legeme. 

lig. 35. Spidsen af .Mellemlænderne. 

lig. 36. Spidsen af de indre Sidelænder. 



Tab. II. 

Onchiiliopsis Gå'onlaiidica, Bgh. 



fig. 1. Fra Bngsiden. iVat. Slorrelsc. 
fig. 2. Eia Siden. Nat. SlOrrclse. 



115 



fi». 3. Hovedet, c. - i nai. Slonelse '). 

* Den til Gjællespallen fOiende Halvranal. ** Cjællespalten ; nedenfor samme penis. 

— 4. Vderkappcn OR Skallen 1)01 ttascl; fortil opdajres (le fjenncniskinncude Gjæller. Nat. Storielse. 

— 5. Skallen, scet ovenfra. Nat. Storrelse. 

— 6. Samme, seet fra Siden (er lesncl altfor kort). 

— 7. Samme, seet indvendig fra. 

_ 8. Kræn-emnnden aabnet; fortil Imll.us pharynscns me.l don mnl.oiede Ende af Had..la (*) ; l.a-1,1 den cirru- 
laire Indsnfiriiig paa Spiseroret ved Overgangen i Maven (■*). 

— 9. Tunsespidsen, seet forfra. Kadula borttaget. 

— 10. Tungen, seet fra Siden. 

— II. Tungen, scet ovenfra og bagfra; bagtil Itctractorerne og den forreste Green af Aorla cephali( a (?) (*). 

(Uheldig Figur). 

12. Bulbus pbaryngens, seet nedenfra. ' som ovenlor. 

13. Tungen, spaltet efter bele Ryggen og Spidsen; den venstre Ilalvdeel af Muskelmassen fort til Siden, den 
membranose Deel slaact tilbage. Saddelen og dens venstre Vinge sees blotlede. 

— 14. Samme; begge musculose Sidedele bolede udad. Seet ovenfra og bagfra. 

— 15. Tandbevæbningcn af radula, udad sammes Håndliste; — fra .Mundliulen. 

— 16. 2 Tandrækker, fra samme. 

— 17. Et Stykke af Spiseroret, med sammes 2 slorre l.æiigdefolder. 

— 18. Penis. 

15. et Stykke af ilnctns ejariilatoriiis er blottet. 

— 19. Koden. Henover det overnadiske, med Indvoldene i Bcroreisc liggende Muskellag lober en Nerve. Fortil 

sees et Par stærke Retractorer til Krængemunden (liostrum). 



Tal>. III. 

Onchidiopsis cai'tiea (Kr.), Bgh. 

tig. 1. Fra Cugsiden. Nat. Storrelsc. 

— 2. Yderkappen, aabnet efter Dyrets bele Længde, Skallen bortlaget. Nat. Slorrelse. 

— 3. Skal, fra Rygsiden. Nat. Storrelsc. 

— '\. Skal, fra Siden. Nat. Storrelsc. 

— 5. Gjællchulen aabnet; til Venstre begge Gjællerne, bagved samme Hjertet; til Hiiiic en Deel af Rertnm, 

under samme Indgang til vesica urinaria (Ren.")(*). lPBnS<"ic fortil Penis. Nat. Storrclse. 

— 6. Diaphragmet gjennemskaaret; den tilbagetrukne Krængenuiiid, bnlbus pharyngeus, Spiseroret, Spyltc- 

kjertelmassen samt Hjertet sees ovenfra. 

— 7. Samme; de samme Dele seete bagfra; desuden den oprullede Ende af Baspepladen, det ene Ganglion 

bucco-pliaryngcum, de store Retraclores bulbi, flanglia ceiebralia med deres Nerver. 



') rig. 3, 3 ere lilJrels efler el Tit Origlnsllegninger, som Dr. Deck overluJ 



116 



lis. 8. Spiseroret borltagPl; sjcriiicin den ovalr Ocsi)|)liii<;iiI Aaliniii;j opdiiircs eji Deel iif Hailula. Seet lidt iiicie 
oveiifia end (i^- 6. -' i nat. SlOir. 

— 9. Tnn2;en, seet fVjifia ; under samme de liornalsdiidrende Flader. 
" 10. Tiinjien, seet tra Siden; baslil Hetractorerne. '-' i nat. Storr. 

— 11. Tungen, scct ovenfra. 

— 12. Samme; Ind>;angen til Tnngeskeden synlig (lingida vaginae), eltcrat det bedækkede Lag er slaact tilbage. 

— 13. Itaspepladcn med sine Vinger. Nat. StOrr. 

— 14. Af Ras|je|)ladens Vinger. a. undcr.sle I, ag. 1). fiverste l.ag. 

— 15. .4f sammes underste l.ag. 

— 16. Tandbevæbningen (fra den i Jlundeavitetcn fritliggende Deel af liadida). 

— 17. De ydre Sidetænder, udenfor samme Raspepladens Randlisle. 

— 18. En af de indre Sidetændei-. 

— 19. En iVedianland. 

— 20. Af det overfladiske Lag af den Flade, som bærer Raspepladcns Vinger. 

— 21. Tungen aabnet i Spidsen og langs dens Ryg; seet forfra. Saddelen med dens Vinger erc blottede. 

— 22. Samme, seet ovenfra; Sidedeicne cre trukne mere fra hinanden, Tungchulens (Lacunens) Bund saaledes 

blottet, og de fra samme og Vingerne udspringende .Muskler lydelige; bagtil Retractorerne. 

— 23. .\f Sidedclcn af Saddelens Vinge. 

— 2-1. Hjertekammeret, c. 'i nat. Storr. 

* Klappen for Forkammeraabningen. 

— 25. Ganglieceller. a. formatio granulosa. 

— 26. Parti af de nedre og indre (langlier (GI. pediaca). 

u. formatio granulosa. j3. Neurilemma. 

— 27. Af Sclerotiea. 

— 28. Parti af Sclerotiea med Pigment. 

— 29. A. venstre llornplade (af .Mund), seet fra indre Side. 

B. Hornelementer af 2 Rækker. 

— 30. Bagenden af F'oden. Den bageste Deel af Leveren er loftet lidt iveirel. Kappen borttaget. 

* Det mnseulose Baand. 

— 31. Den lille Blære (cf. p. 63). 



Tal>. IV. 

Onchidiopsis carnea (Kv.), Bgh. — Juten. 

[= o. reeondita, (Kr.)|. 

lig. 1. Dyret nedenfra. 

— 2. Samme, fra Siden. 

— 3. Siimine, oveiilrp. 



117 



lig. 4. SamtiTe. (Ydre) K:i|i|icii nalmd lani;s Kyegeiis Midllinio. hdjlil Iujitiimp (ijifllcriic, læn);oic tilbage 
lljerlcl til Svup: fra Siilon og licelt Ijagoni srcs cii liiii Stræii^ IdilMheiKlp (rfr. p. Gj). 

Margenina microtnphn(u, U(jh. 

lig. I. hjrct med sin .Skal. Kappebræriiincn sKjuIci- iiæslen aldcle.'i Foden. 

— 2. Skallen, nedenfra. 

— 3. Samme, ovenfra. 

— 4. Dyret, seet ovenfra efter Bortlagelse af Skallen. 

■" Skalmusklerne. 

— .5. Samme, seet fur fra. I Kappebræmme-Randen Kespirationsfolden; indenfor- den lynde, Skallens Onrfang 

dipkkcirde Deel af Kapperanden den smalle (hvide) Tykkapperand ; ovenfor' sarnnrc den venstre 
Muskplplel. hag den Gjællerne, Slilmfoldeine og Hjertet. 

— 6. Samme, seet neilpnfiii. 

— 7. Den forreste Deel af Dyrets Legeme (c. ^/i nat. Slorr-.) Ved Vibraclerncs (irirnd de tydelige Oplitlral- 

muplrorcr, til Hoire penis. Gjællehulens Loft er' slaaet tilbage og dreiet lidt fortil, saaledes at den 
forreste nrindie (Jjælle kominci- til at liggo mere indad; Spidsen af (ijællebladene i den stOne 
Gjælle sees frie. 

— 8. Diaplrragrnet er klovct og lagt til Siden. Det tilbagekrængede .Mundror's ydre Deel (YderrOret a) er 

efter Længden spaltet, dets indre Deel (Inderroret b) derved kommen tilsyne, ligeledes opspallet, 
og den halvt losnede Hornbeklædrriiig saaledes tildeels blottet, liag Krænserniinderr sees birlbns 
pbaryngcrrs og Spiseroret. 

— 9. .\. Inderlæberncs llornbeklædning. 

B. Et Stykke af samme, stærkere forstorret. 

— 10. Tungcrrs Spidse, seet forfra. Til Siderne for Samme de Horrrbeklædningcn afsondrende Flader'. 

— II. Trrngen, seet fra Siden. Paa Underfladen af Spidsen Tværlag af .MnsUeltraade, ndenfor samme nratrix 

for Ilornbeklædningen. Bagtil de sædvanlige. Tungeryggen krydsende .Muskellag. Bagest den 
oprullede, oinskedede Deel af Raspepladen og et Par tilbagetrækkende Muskler (Mm. retrartores 
bulbi). 

— 12. Tungen, seet oveirfra. Den lille Tunge (lingula vaginae) ved Indgangen til Trrngeskeden opdages 

tydeligt. 

— 13. Raspepladen med sine Vinger. Nat. Storr. 

— 14. Tungens Tandbevæbning. Fra Trrrrgespidsen. 

— 15. Tand-Analyser: 

a Jlellemtanden, seet forfra. 

a' samme, i en mere skr'aa Stilling, saa at Tand«pidsens Od naaer hen til Pladens ene Sidekant. 
a" samme, seet i Profil. Tandspidsens Od sees krogdannet og viser sig i sin fulde Storrelse. 
a'" samme, seet bagfra, dog i noget skraa Retning, dens Underflade sees svagt udhulet; det meste 
af Odden komrrrei til Syne. 



118 



fig. 15. b Kt Slykkc af Sidedelcn af lia>|R|)lail(ii med ;H lil liiiiandrii Icddede .Sidrlændor, som sces Ijilt i 

KoiUoitnins; uden for sainine don stOire (i) med lnMider loi synede Hage, udenfor denne den 

ydcisic og mindre (d); begge de sidste dækUes tildecis af Banillislcn (*'), ndenfor hvilken 

sces en lille Deel af Kaspepladens Vinge(*). 
b' Det farvcloso Parti af Sidelanden, seet fra Undersiden sf fandspidsen. 
b" Samnii', scct i Profil (!'''' stærkere forslOrret). Den IVcmslaaendo Kam langs Tandspidsens 

llnderDadc bliver saaledes tydeligere, 
b"' Tandspidsen, seet fra Undersiden og i en ringe Forkortning; ogsaa lier er l.ængdckamrnen 

tydelig, 
b IV Sidetanden (afbrukken forneden), seet halvt bagfra i Forkortning, llalvianalcn deived meget 

lydelig, 
b v Den nederste Deel af Sidelanden med sammes forsnevrede Grundstykke. 
b VI Sidelanden, seet fra den (in situ) indadvendendc Flade. Medentil Spor af den Llode, bulbi- 

fornie Udvidning. (p. tiO). 



f, c', c", c'" Den storre hagelormigc, mod Spidsen med en Tak forsynede Tand , seet i forskjclligc 
Stillinger. • 

d, d' De \dre hagelormigc Sidelænder, scelc i forskjellig Stilling. 



— 16. Nervesyslemet: aa. de ovre (ianglicr (GI. cerebralia). 

bb. de nedre Ganglier (GI. pcdiaea et brancliialia). 

■ et GI., hvis anatomiske Forhold ikke nærmeic lod sig beslemnie. 

17. a b c, (I Celler fra Testiculargangcne, secte fra Fladen og fra Sideranden, deres paalaldende Tykkelse 

derved iiiensynlig. 



Tal>. V *) 

Marsenin, Lench. 



fi^'. I. M. latens. Copi efter Stiom. 

— 2. M. glabra. Copi efter tJonId. 

— 3. iV. tcntaculata. Copi efter Thorpe. 

— 4. M. prodncla. Copi efter Thorpe. 

— 5. .M. perspicna. Copi (Iter l'hilippi. 



Sliiirclsc (iial Slormlsf) ; 



ii-inalf — CjcnslJnJui 



119 



litr- 5'- 


31. 


pcrspiiua. Ori;;ina . 


— 6. 


^1. 


Kiiidelanina. Original. 


— 7. 


M. 


sloiiiatella. Copi eller Riss«. 


- 7". 


- 


— (Sigarct). Copi citer Ran| 


~ 8. 


!\1. 


zoiiifcra. Original, 
fig. (1. * siitiira. 


— 9. 


y\. 


neritoidea. Orisirial. 


— 9': 


. - 


— Copi efter d'Cli. 


— 10. 


.M. 


Adansouii. Copi efter d'Ch. 


— 11. 


M. 


Morelli. Copi efter dCh. 


-12. 


i\l. 


(ironlandica Original. 


- 13. 


Jl, 


, depressa. Copi efter Wood 



Clieh/oitofits (Sti\). 



lig. 1. Cli. Tonganus. Original. 
— 2. Ch. .Maurilianii.s. Original. 



VurM.vk S/.-n/hrV/xWU'c „u/„n off nu./h . .Ifr/ /// Huu/ A'r,^/ A'rrc//, . J/onoc,r a/'J/a 



J/arye/t^uy. /jCUcJi . 





-. %. 





r 








A 




.S'ti'onthu^s (/iOhernlus .1 



PntrUa melano.'^Uetfi , ' 









V,,/ ,MsÅ: .S-kri/rrrl /u>U-r /„,fun. ,;/ „,„//, .//,7////!n,,/ /u,,/ /!rn//, .l/,;i,u/r. iifJIar.^ 



■/■„hil 



0,i,/,,,/h</,.-.-,.v i/rni, /,,„,/, rf. Jll/ll 







^(^m^ 



.W 









r:\cm 



Mm^ 





w ^ 






V,,/ Sris/, .\y.r,/ir,\ h;rH;'.i,„tan. ,h, n,„t/, JM //J /J„i,/ /!„,/ /!,;■,,/, .I/,.,,,,,;,- „f .l/,„:y,-n 









1: 







I 

h 



nM 
















^, 



5 o:o jM 




^'■J': >""■ 




X] ^ 



Åa 



'////)')/,</ A'„r/./i'fri//,. A/on,»/r tif'.l/rir.r, 



OficAMio/iiU- car/tf.a (JfnJ.B;//i ./ui 
f- O rrconcUta.,/frJ 



^-: 



>if,/,„/r4 By/, 










f 'v 



■■J 




^ 



1 








if 



Viif. .IrMc. Skn/h-r I Rirkk-r. rialiiriK 01/ nutt/i.Jfil. JJl Bint/. Hik/, firn/h . JJimoi/i: iif'Marscn 



Miiiwfn iti.LfiH'h 



Q> 




(fs (^ 



Æ5, 



VV._. 



) 



.) 



IWB 













r/,/o/, "///o /.t/cy, /ir//e . 



sx. 







■<--, 
^ 





K 



LIBRAIRIE DE J. B. BAILLIÉRE ET FILS, 

19, HL't; Hautefeuille, a Paius. 



POBLICATIONS BECENTE3 D IIISTOIKE NATURELLE. 



Elements de botanique, comprenant l'anatomio, 
l'organographie, la physiologie des plante?, let 
families naturelles et la géographie botanique, 
par P. DucHATRE, membre de l'lnslitut (Académie 
des sciences), professeur å la Faciilté des scienccs 
de Paris. 1 vol. in-S" de 1088 pages, avec 510 fig. 
dessinées d'apiés nature. Cartonné. 18 fr. 

Nouveau Dictionnaire de botanique, compre- 
nant la descripliun des families naturelles, les 
propriétés médicales et les iisagcs cconomiques 
des plantes, la morphologie et la biologic des vé- 
gétaux (etude des organes et élnde de la vio), par 
É. Geiisiain (de Saint-Pierre), præsident de la So- 
ciété botanique de Franco. Paris, 1870, 1 vol. in-S" 
de xvi-1388 pages, avec 104-0 fig. 23 fr. 

Traité de paléontologie végétale, ou la Flore 
du monde primitif dans ses rapports avec les for- 
mations géologiques et la flore du monde actuel, 
par W. P. ScuiMPER, professeurde géologie å la 
Faculté des sciences etdireeleur du Musée d'his- 
toire naturelle de Strasbourg. Paris, lS6y-73, 
3 vol. grand in-8°, avec atlas de 140 pi. in-folio. 

Les tomes I et 11, i vol. in-S" de 900 pages chacun, 
avec atlas de 90 pi. 100 fr. 

Le tome 111, complément de l'ouvrage, avec tables, 
bibliographie et atlas de 20 pi., paraitra en 
1873. 20 fr. 

Bescription des plantes fossiles du bassin de 
Paris, par Ad. Watelet. Paris, 1806, in-4°, 204 
pages, avec atlas de 60 pi. lith. Ouvrage complet 
publié en 6 livraisons, cartonné. 60 fr. 

Le Guide dubotaniste herborisant, conseilssur 
la récolle des plantes, hi préparation des horbiers, 
l'exploratioa des slations do plantes phanéro- 
ganies et cryptogames et les herborisations au\ 
environs de Paris, dans les Ardennes, la Bour- 
gogne, la Provence, le Languedoc, les Pyrénées, 
les Alpes, l'Auvergne, les Vosges, aux bords de la 
Manche, de l'Océau et de la mer Médilerranée, 
parM. liernard Verlot, chef de l'école botanique 
au Museum d'hlsloire naturelle, avec une intro- 
duction, par M. Naudin, membro de l'lnslitut 
(Acadomio des sciences). Paris, 186a, in-18 de 
600 pages, avec fig. cart. 5 fr. 50 

Traité du Microscope. Son mode d'emploi; ses 
applications a l'étude des injeclions, å l'anatomio 
humaine et comparée, a la patbologie médico- 
chirurgicale, å l'liistoire naturelle animale et 
végétale, et å l'économio agricole, par Ch. Hobin, 
prolesseur å la Faculté de médecine, membro de 
l'lnslitut. Paris, 1871, 1 vol. in-8° de 1020 pages, 
avec 317 fig. et 3 planches. 20 fr. 

Histoire naturelle des végétaux parasites 
qui croissent sur l'liomme et sur les animauv vi- 
vants, par Ch. Robin, membre de l'Instilut (Aca- 
démie des sciences), professeur k la Faculté de 
médecine de Paris. Paris, 1833, 1 vol. in-8° de 
700 pages, avec atlas de 15 pi. grav., en parlie 
color. 16 fr. 

Du Spitzberg au Sahara. Etapes d'un natura- 
liste au Spitzberg, en Laponie, en Ecosse,en Suissc, 
enFrance,enIlalie, en Orient, en Égypte et en Al- 



géric, par Charles Martins, professeur d'histoire 
naturelle å la FacuKé de médecine de Montpellier. 

Paris, 1800, in-S" de xvi-620 pages. 8 fr. 

De Tespéce et des races dans les étres orga- 

nisés, et spécialement de l'unité de l'espéce hu- 
maine, par A. CoDRiiN, doyen de la Faculté des 
sciences de Nancv. 2° edition. Paris, 1872, 
2 vol. in- 8°. ' 12 fr. 

Botanique du voyage autour du monde, exe- 
cute sur la corvette la Bonite (Amérique méri- 
dionale, Océanie, Chine) : 1° Cryploi/anics cella- 
laires et vasculaircs (Lycopodiacées), par MM. Mon- 
tagne, I.eveh.lé et Spring. Paris, 1844-40,1 vol. 
in-S", 336 pages ; — 2" Botanique, par M. Gaedi- 
CHAiiD. Paris, 1831, 2 vol. in-S" ; — 3" Atlas de 
150 planches in-'folio ; — 4° Explicalion et des- 
cription des phucches de l'Atlas, par M. Ch. d'AL- 
LEIZETTE. Paris, 1860, in-8^, 186 pages. Prix 
réduiC: 80 fr. 

Soparément, VExpUcation et desaiption des planches. 
Paris, 1866, 1 vol. in-8°. 6 fr. 

Gatalogue des cryptogames recueillls au.x An- 
tilles frangaises eu 1868, et Essai sur leur distri- 
bution géogranhique dans ces iles, par T. Husnot. 
Paris, 1870, in-8'', 60 pag. et 1 pi. 3 fr. 

Fragments d'une flore de l'Arabie Pétrée, 
par M. Haffeneau-Delu.e. Paris, 1833, in-4°5 26 p., 
avec une planche double. 3 fr. 

Histoire des plantes de la Guyane francaise, 

par AuBLET. Paris, 1775, 4 vol, in-i, avec 
3!J2 pi. 40 fr. 

Flore illustrée deNice etdes Alpes maritimes. 

Iconographie des Orchidées, par J. B. Barla, di- 
recleur du Musée d'histoire naturelle de la ville 
de Nice, etc. Mce, 1868, in-4'' de 32 pages, avec 
63 pi. coloriées. 80 fr. 

Les Champignons de la province de Nice, 

etprincipalemontlesespéces comeslibles,suspectes 
OU vénéneuses, par J. B. Barla. Nice, 1859, in-4'' 
oblong, avec 48 planches lithographiées et colo- 
riées, relié. 80 fr. 

Descriptions et figures de quatre espéces de 
champignons, par .1. B. Baria. 1838, in-4" de 
12 pages, avec 4 planches colorices. 3 fr. 

Traité pratique et rationnel de botanique mé- 
dicale, suivi d'un memorial thérapeutique, par 
H. Hacquart. 1872, 1 vol. in-12 de xvi-413 
pages. 6 fr. 

Nouveau manuel de l'herboriste, ou Traité des 
propriétés medicinales des plantes exotiques et 
indigones du commerce, suivi d'un Diclionnaire 
palhologique, thérapeutique et pharmaceutique, 
par H. Béclu, éléve en médecine do la Facullé de 
Paris. 1 vol. in-18 de xiv-2S6 pages, avec 55 fi- 
gures. 2 fr. 50 

Histoire naturelle des quinquinas, par H. A. 

Weddell. Paris, 1849, 1 vol. in-folio, avec une 
carte et 32 planches gravées, dont 3 sont colo- 
riées. 60 fr. 



LiBRAiRiB DE J. B. BAILLIÉRE et fils, 19, rue Hautefeuille, a Pau s. 



Voyage dans le nord de la Bolivie et dans les 
parlies AO'siiies du l'érou, ou Visile au dislricl au- 
rifére de Tipuani, par II. A. Wili'Dki.i.. Paris, 1853, 
i vol. in-S, avec 4 figures cl une carte. ti fr. 

Iconographie des champignons, de Paulet. Re- 
cueil de 217 planclics de^sinée3 d'nprés nature, 
accompagné d'un texte nouveau présentant la 
descriplion des cspeces figuriies, leur sytionymic, 
rindicaliou de leurs propriétés uliles ou véné- 
neuséj, l'époque et les lieiix oii elles croissent, 
par J. H. Li-viiii,i.K. Paris, ISéiS, i vol. in-folio do 
13.") pages, avec217pl.coloriéeE,cartoiiné. ITOfr. 

Séparément le texte, par M. Léveili.é, petit in-folio 
de 133 pages. 20 fr. 

Séparément, cliacunedesdernieres planches in-folio 
coloriées. 1 fr- 

Les Champignons du Jura et des Vosges, par 
L. QuEL'-T. Monibéliard, 1872, 1 vol. in-f< de b20 
pages, avec un alias de 24 pi. coloriées. 20 fr. 

Des principaux champignons comestibles et 

vénéneux de la flore limousine, suivi d'un précis 
des moyeus a employer dans les cas d'empoison- 
nement par les champignons ; par Adrien Tar- 
BADE, pharmacien. Paris, 1870, 1 vol. in-12 de 108 
pages, avec 4 pi. coloriées. 3 fr. 

Cryptogamie illustrée, ou llisloire des families 
naturelles des planles acotjlédones d'Europe, 
coordonnée suivant les dernieres classilicalion.':, 
et complélée par les recherches les plus récentes, 
parCasimir Roumegué;ke. 

— Fatniile des Lichens, Paris, ISOS, I vol. in-4de74 
pages, avec 027 fig. 2o fr. 

— Famille des Cfirimpignons. Paris, 1870, iii-4, 164 
pages, avec 1700 fig. 30 fr. 

Etudes botaniques, chimiques et médicales 
sur les Valérianées, par lo docteur Joannes 
CuATiN, liccncié és seiencos naturelles. Paris, 
1872, gr. in-8 de 148 pages, avec 14 pi. gia- 
vces. 10 ir. 

De l'anthére. Hecherches sur Ic développemeni, 
la structure et les fonclions de ces tissus, par 
Adolphe Chatin, professeur de bolanique å l'Ecole 
de pliaræacie de Paris, membre de I'Académie do 
médecine. Paris, 1870, gr. in-8 de 136 pages, 
avec 36 planches. 2b fr. 

Elements de botaniqne, par P. Espabdei.la. Paris, 
1872, 1 vol. in-18 jésus, avec 20 pi. iith. 2 fr. SO 

Plantes usuelles des Brésiliens, par A. Saim- 
Hii.AiRE, membre de riuslitut de Franco. Paris, 
1824-1 82S,in-4, avec 70 pi. Cartonné. 36 fr. 

Énumération des genres de plantes cultivées 
au Museum d'histoire naturelle de Paris, 

suivant l'ordre ctabli dans l'Ecole de bolanique, 
par M. Adolphe linoNGNWRi, membre de l'laslilul, 
professeur de bolanique au Museum. Deuiiénn: 
edition, revue etaugmenlée, avec une lablc géné- 
rnle alphabétique. Paris, 18o0, i vol. in-12 de 
240 pa^es. 3 fr. 



Essaid'une classification naturelle des cham- 
pignons, on Tableau mélhodique des genres 
rapporlés jusqu'ii present a cette famille, par 
A. BnoNGNiART. Paris, 1825, in-8, 9'J pages, avec 
8 planches. 6 fr. 

Monographie des Bignoniacées. Les caracti^res, 
la composilion, les lirniles de eet ordre naturel 
des plantes, par E. BuitEAr, membre de laSuciélé 
bolanique de Franco. Paris, 1864, in-4 de 214 
pages et 31 planches. HO fr. 

Histoire naturelle des Equisetum de la 
France, par J. Uuvai.-Joi've. Paris, 1864, i vol. 
in-4, viu-296 pages, avec 10 pi. en parlie coloriées 
et 33 fig. 20 fr. 

De quelques juncus å feuilles cloisonnées, et 

en parliculier des J. Lni/enarms et Fontimesii, 
Gay, el du J. s/nV((»s,Schsb., par J. Hcvai-Jouve, 
membre de la .Soci(''lé bolanique de Trance, elc. 
Paris, 1872, in-4°, 33 pages et 2 planches. 2 fr. r,0 

Des comparaisons histotaxiques et de leur 
importance dans l'élude crilique dos especes 
végélales, par J. Uuvai.-Jouve. Paris, 1871, iii-4 de 
50 pages. 2 fr. 

Les ferments alcooliques, etudes morphologi- 
ques, par 1.. Engel, professeur agrégé a la Fa- 
culté de médecine de Strasbourg. Paris, 1872, gr. 
in-4 de 60 pages, avec figures. 3 fr. 

Etudes physiologiques sur les animalcules 
des infusions végétales, coniparés aux organes 
élémenlaires des végélaux, par P. Laurent. 
Nancy, l8o4-1838, 2 volumes in-i, avec planches 
Iith. (40 fr.) 13 fr. 

Fiore de Vichy, par Pascal Jourdan. Paris, 1872, 
1 vol. in-12 de vii-370 pages, avec douze dessins 
a deux teinles. 3 fr. oO 



Mémoire sur le genre Garcinia (Clusiacées), et 
sur l'origine et les propriétés da la gomme-guile, 
par le ducleur J. L. Lanessan. Paris, 1872, iu-8 de 
114 pages et 1 planche. 2 fr. 

Glossologie botanique, ou Vocabulaire donnant 
la délinilion des mols techniques usitcs dans l'en- 
seignemenl. Appendice indispcnsable des livros 
élémenlaires et des Irailés de botanique, par F. 
Plee. Paris, 1854, 1 vol. in-12. 1 fr. 2. 

Flore du departement des Deux-Sévres , 

par J. C. Saczé et Maulard. Paris, 1872, 1 vol. 
iu-12 de vn-343 pages. 3 fr. 50 

En distribution : 

Le Catalogue comykt dvs livres de bolanique qui so 
trouvent chez J. 13. Bailliérc et fils, comprenant SO 
pages in-S, sera envoyé å lnule personno qui en 
i'era la dcmande par letlre affranchie. 



LiBRAiRiE DE J. B. BAILLIÉRE et fils, rle Hautefeuille, a Paris. 



Iconographie des Pigeons, parCh.-Lucieii Bona- 
parte. 1 vol. in-folio, a\oc K.'i plnnches conti-nant 
06 lig. coloriéci, carl. (223 l'r.>. 120 fr. 

Iconographia de la fauna italica,par Ch.-Luiicn 
BoNAPAiiTK. 3 vol. in-fol., avec 180 pi. noircs, 
cartoiuit' (300 fr.). 70 fr. 

— Le mane, tigurcs coloriées. 4oO fr. 
Monographie des Loxiens, par Ch.-I.ucien Bo- 
naparte et ScuLEGLL. 1 vol.in-4, avec bi pi. coloriées 
(80 fr.). 30 fr. 

La vie des Animaux illustrée, ou Description 
populaire du regne animal, par A.-E. Bbehm. 
Iidiliou fraiigaise, rcvue par Z. Gerbf. CaraclcH'es, 
mæurf, inslincis, habitiides et regime, chasses, 
combals, caplivilé, donicsticité , acclimatation, 
usagcs et produils. MASiMiFtHES et Oiseaux. 4 vol. 
grand in-8,avec 1,200 lig. et 80 pi., broches. 42 fr. 

— Cartonnésen (oile, dorés sur Iranches. iifi fr. 

— liel.en demi-maroquin,doréssur Iranches. COfr. 
Cliaque volume se vend séparément. 

Ornithologie européenne, ou Catalogue descrip- 
tif, analylique et raisonné des oiseaux observés en 
Europe, par Degland et Z. Gerbe. Deuxiéme édilion. 
i vol. ifi-8. 24 fr. 

Les Oiseaux, décrits et figurés d'aprés la classilica- 
tioii de Georges Cuvier, mise au courant des pro- 
gris de la science. 1 vol. in-8, avec 72 planches 
conlenant 464 fig. noires. 30 fr. 

— Le mérne, ligures coloriées. KO (r. 
Histoire naturelle des Perroquets, par Fr. 

Levaili.ant. 2 vol. in-fol., avec 139 pi. col. — 
Tome 111, par Bourjot Saint-Hilaire. In-fol., avec 
141 pi. col. ; — Tome IV, par Ch. de ^iouancé, avec 
la coopération de (:h. Bonaparte et d'E. BlAn- 
CHARD. ln-l'ol.,avec4S pi. col. Ensemble, 4 vol. in- 
fol. iiOO fr. 

— Séparément : Iconographie des Perroquets, 
par Ch. DE SouANcÉ. In-folio, 48 pi. col. 100 fr. 
ln-4, 48 pi. col. 70 fr. 

Descriptions of the rapacious Birds of Great 
Britain, par W. JIacgii.livray. In-12, fig. 8 fr. 

History of British Birds indigerious and migra- 
tory. 5 vol. in-8, fig. 70 fr. 

Nederiandsche Voge!en,ou les Oiseaux des Pays- 
Bas, avec leurs nids décnts(en hollandais) par C. 
NozEMANN, etcontinués par M. IioiTTL'YN,dessincs, 
graves et coloriés par Ch. Sepp. Amsterdam, 
o vol. gr. in-fol., avec 250 pi. col. 2o0 fr. 

Ornithologie provencale, ou Description avec 
figures coloriées de fous les oiseaux qui liabilent 
constammcnt la Provence ou qui n'y sont qnc de 
passage, par J. 11. F. Pol. Houx. Ouvragc publi« 
en oO liviaisons in-i, avec 448 pi. col. 2U0 fr. 

Nouveau recueil de planches coloriées d'oi- 
seaux,pari\lM.C.J.TEMMiNCK, directeur du musée 
d • Leyde ; et MEiFFBEN-LAUGiEn, de Paris. Ouvrage 
coinptct en 102 livraison?. 5 vol. gr. in-folio, avec 
600 pi. coloriées. 1,000 l'r. 

— Le méme, grand in-4, avec 600 pi. col. '7;)0 fr. 
Manuel d'ornithoiogie, ou Tableau systématiqne 

des oiseaux qui se Irouvent en Europe, par C. J. 

TKMsnNCK. Dmxiémc edition. 4 vol. ia-8. 40 fr. 
Histoire naturelle des Pigeons et des Gallinacés, 

par C. J. Temminck. 3 vol. in-8, avec 10 pi. 3o fr. 
Description des coquilles fossiles des envi- 

rons de Paris, par G. P. Oesuayes 2 vol. in- i, 

avec 166 pi. 160 fr. 



Description des animaux sans vertébres dé- 
couverts dans le bassin de Paris, [lar G. P. 
Deshayes, professeur au Museum. OuvrcKjc complet, 
publié en 50 livraisons. 3 vol. in-4 de texie et 
2 vol. d'atlas, comprenant 106 pi. lilh. 2;i0 fr. 

Concbyliologie de l'lle de la Béunion (Bourbon), 
par G. P. Uesuaves. Gr. in-8, 144 pages, avec 
14 planches coloriées. 10 fr. 

Histoire naturelle générale et particuliére des 
mollusques, tant des espécesqu'on trouveaujour- 
d'liui vivantes que des dépouilles fossiles de celles 
qui n'existent plus, par Férussac et G. P. Des- 
HAYES. Oavraye comptel, 4 vol. in-folio, dont 2 vo- 
lumos de chacun 400 pages de levte et 2 volumes 
conlenant 247 planches gravées et coloriées 
(l,'-ioOfr.) 400 fr. 

— Le méme, 4 vol. grand in-4, avec 247 planches 
noires. Au lieu de 600 fr. 200 fr. 

Histoire naturelle générale et particuliére 
des céphalopodes ucélabuliféres vivanis et fos- 
siles, par FÉRUSSAC et Alc. d'Orbigny. 2 vol. in- 
folio, dont un de 144 planches coloriées, car- 
tonnés. 120 fr. 

— Le méme, 2 vol. grand in-4, dont un de 144 pi. 
color., cartonné. SO fr. 

Species general et iconographie des Coquilles 
vivantes, publiés par monographies, comprenant 
la coUection du Museum d'histoire naturelle de 
Paris, la colleclinn de Lamarck, celle de M. B. De- 
lessert, parL.C.KiENEn,etcontinur'S par P. Fischer, 
aide-naluraliste au Museum d'hist. nat., livrais. i 
h 138. Prix de cliacune, de 6 pi. col. et 24 p. de 
texte, gr. in-8, 6 fr. — ln-4, flg. col. 12 fr. 

Les livraisons 139 et 140 sont sous presse, et l'ou- 
vrage seracontinué réguliérem. par M. P. Fischer. 

Monographie de la famille des Hirudinées, 
par A. Moql'in-Tandon. NouvcUe edition. In-S de 
4u0 p., avec atlas de 14 pi. coloriées. IS fr. 

Histoire naturelle d:s Mollusques terrestres 
et Quviatiles de France, conlenant des etudes 
générales sur Icur analoraie et leur physiologie, 
et la description particuliére des genres, des es- 
péces, des vaiiétés, par A. Moqoin-Tandon, profes- 
seur d'histoire naturelle médicale å la Facullé de 
médecinede Paris, membre de l'lnstilut. Ouvrmje 
complet. 2 vol. grand in-8 de 4oO pages, avec atlas 
de .^4 planches, ligures noires. 42 fr. 

— Figures coloriées. 66 fr. 
Les Mollusques, par G. Cdvier. 1 vol. in-8, avec 

36 pi. conlenant o20 fig. noires. 13 fr. 

— Le méme, fig. coloriées. 23 fr. 
Coquilles et Échinodermes fossiles de Colom- 

bie (Nouvelle-Grenade) , par Alc. d'Orbigny. 

1 vol. in-4, avec 6 planches (13 fr.). 7 fr. 50 

Les Spiciléges malacologiques, par J. R. Boor- 

guignat. 1 vol. in-fi, avec 13 pi. color. 23 fr. 

Galerie des Mollusques, ou Catalogue descriptif 

et raisonnédos mollusques et coquilles duMuséum 

de l.)ouai,par Potiez et .Micbaud. 2 vol. gr. in-8 et 

alias de 70 pi. 12 fr. 

Histoire naturelle des Aplysiens, parP.C.A. L. 

Sander P.ang. 1 vol. gr. in-4, avec 23 pi. 10 fr. 

— Lem''me, in-i, avec 23 pi. coloriies. 18 fr. 

— Le méme, in-folio, avec 23 pi. coloriées. 40 fr. 
Histoire naturelle des Mollusques ptéropo- 

des, par Sander I'.ang et Souleyet. 1 vol. giaiid 
in-4, avec 13 planches coloriées. 23 fr. 

— Le méme, 1 vol. in-folio. 40 fr. 



LiuRAiniE DI- J. H. BAILLIÉKE et FILS, 19, hue Hautefeuille, a Paris. 



Histoire naturelle des animaux sans verté- 
bres, par J. L. P. A. Lauap.cr. Dcuxiéme edition, 
par G. P. Deshaves et H. Miune-Edwabds. H vol. 
in-8. 88 fr. 

Mémoires sur les MoUusques perforants, par 
Fi'. Caili.aud. ln-"<, ii8 p., avec .3 planches. 8 fr. 

Énumération des MoUusques terrestres et flu- 
\iatiles vivants de la Fraiue conlinentale, par 
H. Drol'et. Gr. in-8, 53 pages. 2 fr. iiO 

Description des MoUusques terrestres et flu- 
viatiles duPortugal, par Arlli. Morei.et. 1 vol. 
grand in-8 de MO p., avec 14 pi. color. I.t Ir. 

Notice sur l'Histoire naturelle des Apores, 
suivie d'nne description des mollusques terrestres 
de cetarcliipel, par Arth. Morei.et. Gr. iu-8, 220 p. 
et 5 pi. coloriées. 12 fr. 

MoUusques terrestres et fluviatiles du voyage 
de Fr. Welwilsch dans les royaumes d'Angola et 
de Benguela, par Arth. Mobelet. ln-4, 102 p., avec 
9 pi. coi. 18 fr. 

Catalogue des coquilles de l'Sle de Gorse, par 
RéOUien. In-8 de xu-H2 pages. 1 fr. .'iO 

Monographie des genres Galeta et Fischeria, 
par A. Bernardi. ln-4, 48 pages uvec 9 pi. 15 fr. 

Monographie du genre Conus, par A. Bernardi. 
In-4, 24 p., 2 pi. col. (O fr.). 4 fr. 

Monographie du genre Ostrea. Terrain crétacc, 
par H. CoQL'AND. Gr. in-S de 215 pages et atlas de 
75 planches gr. in-4. 80 fr. 

Etudes médicales sur les serpentsdela Vendée 
et de la Loire-Inférieure, par A. VIAUD-GRA^D-MA- 
RAis, professeur å l'Ecole de médecine de INantes. 
Deuxihne édilion. In-8 de 260 pages, avec fig. 6 fr. 

Histoire naturelle des Poissons, par G. CtviEii 
et Valen'ciennes. Ouvrage complet, 22 vol. avec 
3 volumes d'atlas conlenant (i;i0 pi., publiés en 
35 livraisons in-8, fig. noires (375 fr.). 180 fr. 

— Lemémc, lexte et pi. in-S, lig. col. (723 fr.). 350 fr. 

— Lemcme, lexte et pi. in-4, fig. col.(s76 fr.). 450 fr. 
Les Poissons des eaux douces de la France, 

par Éuiile Blancuard, professeur au Museum d'his- 
toire naturelle, membre de l'lnslitut (Académie 
des sciences). 1 vol. gr. in-8 de 800 pages, avec 
151 fig. (20 fr.). 12 fr. 

Ichthyologie franpaise, ou Histoire naturelle des 
poissoo.5 d'eau douce de la France, avec un sup- 
plement, par J. V.Våi.lot. 2 parties, in-8. 7 fr. 50 

Les Insectes, traité élémcntaire d'EntomoIogie, 
comprenant l'hisloire des espi'ces utiles et de leurs 
produits, des esp(^ces nuiribles et des moyens de 
les détruire, l'étude dts métamorplioses et des 
mæurs, les procédés de chasse et de ('onservaiion, 
par Maurice GiHARiJ,ancien président de la Société 
Entomologique de France. Introduction — Co- 
léoptéres. Paris, 1873, 1 volumein-8, avec Atlas de 
(JO planches coloriées. 60 fr. 

— Le mcme, fig. noires. 30 fr. 

Entomologie analytique, par A. M. C. Dcuéru,. 
Histoire gcnérale, classitication naturelle et mé- 
thodique des Insectes, ;i l'aide de tableaus synop- 
tiques. 2\ol. in-4, avec 500 fig. 55 Ir. 

Catalogue synonymique des Coléoptéres 
d'Europe et d'Ålgérie, par Gaibil. 1 vol. in-S 
(12 Ir.). 6 fr. 

Monographie des Cétuines et genres voisins, 
par H. GoRY et A. l'tucHtRo.s. 15 livraisons formani 



un vol. in-8, avec 77 pi. coloriées. 60 fr. 

Genera des Insectes, ou Exposition délaillée de 
tous les ciiractéres propres i chacun des genres de 
cette classe d'animaux, par F. E. Gcérin-Méne- 
vii.i.E et A. PEBcnERON. i vol. ia-8, avec 60 pi. 
col., cart. 20 fr. 

Les Vers et les Zoophytes, par G. Cbvie«. 1 vol. 
in-8, avec 37 planches, conlenant 550 flgures noi- 
res. 15 fr. 
— Le méine, fig. colorit^es. 25 fr. 

Histoire naturelle du corail, organisation, re- 
produclion en Algérie, industrie et commerce, 
par M. H. EACAZE-DrTHiERS, professeur a la Fa- 
culté des sciences de Paris. Ouvrage couronné par 
I' Académie des sciences. Gr. in-8 de xxvi-372 
pages, avec 20 pi. gravées et coloriées. 30 fr. 

Iconographie zoophytologique. Pescription par 
localilés et terrains de Polypiers fosnles de France 
et des pays environnants, par Micheun. Ouvrage 
complet. 2 vol. gr. in-4, dont un de 79 planches 
lithographiées. 50 fr. 

L'ancienneté de rhomme, prouvée par la géolo- 
gie, par sir Charles Eyell; traduit par M. Chapeb. 
Deuxtéme édilion, augmentée d'un Précis de pa- 
léontologie humaine, par E. Hamy. la-8 de xvi- 
OGO pages, avec 182 figures, cart. 16 fr. 

De la place de riiomme dans la nature, par 
Th. Huxi.ey; traduit, aiinolé et précédé d'une in- 
troduction par E. Dally. 1 vol. in-8, avec 67 
figures. 7 fr. 

Histoire naturelle de Thomme, par J. C. Pni- 
riiAND, traduit de l'anglais par F. D. Roulin. 2 vol. 
in-8, avec 40 planches gravées et coloriées, et 90 
figures. 20 fr. 

Métamorphoses de Thomme et des animaux, 
par A. DE QcATREFAGEs, uicmbre de l'lnslitut, pro- 
fesseur au Museum dhistoire naturelle. 1 vol. 
in-18jésus, de 324 pages. 3 fr. 50 

Anthropologie et ethnographie.L'homme, mer- 
veilles de la nature humaine. origine de Thomme, 
son développement de l'état sauvage a l'élat de 
civilisation, par le docteur W. F. A. Zim-mebuann. 
Nouvelle edition. In-S de 790 pages, avec figures 
et planches. 10 fr. 

L'homme pendant les åges de la pierre, dans 
les environs do Dinant-sur-Meuse, par E. Dupont. 
1 vol. gr. in-S de 250 pages, avec 41 figures, 
4 pi. et 1 tableau synoptique. 7 Ir. 50 

Traité de paléontologie, ou Histoire naturelle 
des animaux fossiles considérés dans leurs rapports 
7.oologiques et géologiques, par F. J. Pictet. 
Deuxiéme edition. 4 volumes in-8, avec atlas de 
110 planches grand in-4. 80fr. 

Traité de physiologie comparée des animaux, 
considérée dans ses rapports avec les sciences na- 
turelles, la médecine, la zootechnie et l'écouomie 
rurale, par G. Colin, professeur å l'École vétéri- 
naire dAlioTLDcitxiéme édilion, augmentée. 2 vol. 
in-8, avec figures. 26 fr. 

Traité d'anatomie comparée des animaux do- 
mestiques, par A. Chauveac, professeura l'Ecole 
vélérinaire de Lyon. Deuxtéme edition, avec la col- 
laboration de M. Arloing, professeur a l'Ecole vé- 
térinaire de Toulouse. 1 vol. in-8, vi-992 pages, 
avec 36S figures. 20 fr. 



';p. et stér. (I*; CfttlÉ FILS 



Oard«d 



"f INS'/ur.oN Lit 






t