Google
This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It lias SLirvived long enoLigh for the copyriglit to expire and ttie book to enter tlie public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary countiy to countiy. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long joumey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless. this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non- commercial iise af the files We designed Google Book Search for use by Individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Ref min from antomated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation. Optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these puiposes and may be able to help.
+ Maintain attribiition The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep ir legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's infoiTnation and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at http: //books .google, com/
Google
Dette er eti digital l^opi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotel?shylder. for den omhyggeligt er scannet af Google
fiom del af et projekt, der går ud på at gøre verdens boger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt, ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores hidblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, konunentaier og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Go(3glc er stolte over at mdgå partnerskaber med biblioteker om at digitahserc offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede boger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra konnnerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikke-kommerciclt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af niaski-
noversa^ttelse, optisk tegngenkendclse eller imdre omrflrler, hvor adgangen til storo ma;ngder tekst (^r nyttig, bør du kontakte; (]s.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tUegneise
Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi troi',
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt cop\'right varierer fra la.nd til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt, anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
D(^t er Googics mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgamgcfige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med a.t opda.ge alverdens bøger, sa.nrtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå. nye målgrupper. Du ka.n
søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet pa http : //books . google . com
X
*^^|
«', '
•«
■"' .
^-^
•A^ V-
yi,
ORDBOG OVER JYSKE ALMUESMÅL.
607777
Sedulo eurari homanas aetiones non ridere, non lugere, neqae
deteatari, sed intelligere.
Spinuia TncL poUt 1. 4,
Knfart if FrHsr, L«etaret on th« Mttjr
Hiatary of Kingritip 1.4.
BIDRAG
TIL EN
ORDBOG OVER JYSKE ALMUESMÅL
AP
H. F. FEILBERG.
UDGIVET AF
TIKIV£B8ITET8-JTTBIL££T8 DAHBEE SAKFUND.
TREDIE BIND.
R-S.
KJØBENHAVN.
H. H.TMIELES UOQTRIKKERl.
1904— 190S.
607777
Sedalo enniTi hamanas aeliones non ridere, non lagere, neque
deteatari, sed iotelligere.
SpiooM TncL polit L 4,
anlért af Fraiar, Løctnre« oa tba mtIj
Biatarj of Kinphip ». 4.
t I
r, bo([StiT, AoX k»ldrs i vestj. og
ir4Uit*-n. «rn tpr: it ir (Søvind s.); en
w»dcrs«gels« af ile jyske r-Iyde er iwppe
gorl cudnu; alniimlelifrl <>r sikkcrl et
|«rpi(Is-r: ilen jyske almuo har været
triuuni |iA <li-n fon' lit- Hig«' udtale nt
ni} hogsUv OK ilanriL'i ^-icniavnc til ikin,
•om »"W* »»(»ro kr'jfar i <■ JWgfcør
(veslj.), se licrsk, kurr. krenimcj, 3. krogl.
krU, oDi persoDer, som sogcr at eH^-
lignc den danriL-de køliccibiivTiskc udtale;
(il dem si|^: do koAe b^ rétp ^n å
ryu I wit (Vens.), ordspf. inclleni ,nve
ttii* ng ,rivv \A r'el*. I vcstj. , ok
TistDok som en rege^, er r i jyske milU
vier :itiiml K-lde i sammf^nsstninger og
i udlyd roiHn Iconsonsnt (og li); t. ck.«.
{éra-Q»r, Toraniire, ojcn fdta'yli, fortænke.
it mdr ten ma^. <U» vå USittn IffffÅ
(D,l: h{frjatet, håkil»if, fnirkpn = hartkorn
iS.<vin(l B.): r falder borl foran alle
i'>B-ioiianl<?r, satin Ii + koiwon.; liwres
forao voltn). enml h + vokal (Agger.
Vens.); ar «»r =: flret; ær w* = »gel!
•ujø«r 0»r, de iw æ ii; tnanå ffog, (s
m n/ik. Hag. 130. m (Aog.); om d?t
rr gi-naemgdende véd jc{r ikke; jeg blev
før silde klar over forholdet til at kunne
gpnorrnrcire det i ordbogen , hvor el
Hymolugiak r vil tinde:i> skrrvet com
rejtel i>Ksi der. hvur det ikke ndlalos.
Prs Mors har Lyngby : nu kam» vi, Mfn
• f4, sdn tca »å; nv kotfto vi, ti»n ær
t, u^r ** (b.>; ,dr hdr itti", „tU Mr
flt^, .d* W(mi/*,Grb. 240.ii3.lB; ,d<
Ufwr urte", „Je Utfie» nåk" . 2i0.i3|-33;
#n ii/iu tjijr, men : lEit sffur A^fi, tJfl
iLiddcnip). I ustjy^k« og (Ktfiksvifpjke
uiAl ti|i I Salling falder r som udlyd i
(lulitingtfii af c-i onl besUndig bort cl.
rviiUni: JM Ot4h»t. OL
ogsk vokalisere« det, in«n bliver Btiende
ved nertalsdaiiii eliter elter i sælningsfor--
bindclser, når den folgt-ode »1:ivelae be-
gynder med en vokalf f. ebt. em bf, en
bUro, Ilt. fr^rv,- irni mirst», Dl. matt^ra;
a to tjAt, men : kun tor iiti ; a ^, men :
j^r af i enkelte ord udtales -r som ud-
lyd , f. eks, H fr, Uigstnveb navn , ur
Uge. KW materie i iijnene (Sovitid s.l;
•• — et vellyds -r indskydes for al hindre
siimmen^tod af vokaler vistnok hele halv-
øen over, og (let både i sammeoevt-
ninger som f, eks. piip-r-a^å, jwgear-
bejde, og i SBCtaioger: æ-r-or a »når,
fåhi, Året er snart forbi : tr^r^mq a (fam»l
(vpa^j.); dt ær /t» wt féU, men: a
/Wm"- (* »* w (D-). følgen af det er;
I tnan»-r-pr, i mange ir; dé fNojM'l
Uarft-r-oift {I).!; kafr-r-a jdf, bræénn
>»(* fxrjtr (Vor li.); rl^ 'A. dur æn, (If.
rfjira best. (iur»r9H (Elslfd); /U «Jt« via
$afr-i vr-^ (Viibti.), det :^kal viev »g
i enden; « nn) ud^v jeg ved nok, men:
rf* rw-r^c»-i'-«V (Ang,), del véd jeg ikke,
jfr. Hag. s. i:)0; man tiører dette -r-i
uadiidelig i skolerne, nAr bjJra låner
bCjt cBcr fren»siger vera, Dcq; turde
heri personlige forgkelle samt forskelle
på wldrtt; og yngres mål stverkl t;Gre
»sig gældende; jfr. O. Jeaperspo; Lydlove
Tidskr. r. fllol. Dy r. VII. s. 239, FomMik
s. i34 : — (bntn t, (undtagen for Sli^vigs
og Saotfiøs vcdk.), I. s bortfalder r:
twot = sort, /«( = larred, tieat ^^ Ivarrl,
at = ært. ^ = bjærte, si^t/rt = styrle,
hjdtct = hjort, fjåui»n = (jorten, kål =
karl, fait ~ farlig, kås = kors, otest =s
værst, font = fyrst, tugt = tersl, fæsk =
fæt»\i. Utak = berrte. lnt»>l '^ barsel
4«(aU D. og veatj.1: — lydfurbindeben -ru
1
2
ra— rabiaken
findes næppe i n6rrojysk, enten kastes
r eller ii bort; dut norrllige Vesljyllanii
bortkaster -ii, altsi: bår — barn, går =
garn, skår — skarn, drats — arnested,
jar ~ jæiii, ^gr — gærne, kar =■ kærne,
tgr =■ tærne, fugl, kwgr = kværn, u>ori
= orne,- mår = morgen, kuwgr — korn,
tuyiar = torn, huwdr — horn, Æiip»r=Æ.s- \
bern; Skive å med fjord skal i øst være ,
grænse for -r isledetfor -rn ; i Diirum og lo
vestj. haves bån, oån, skån, ån, jan,
§gn, kan (sonien), kgn, smurkjærnc, Ian,
kicgn, on», mån, kuvD»n, tttyian, kutp»n ;
hjon et. hown, hjiirne, kgwn, kjørnc, Æs-
ben; .Former med -r- findes i Lild,
Salling, Estvad, Seve), Borbjærg, Mejrup,
Måbjærg, Husby; former med -n i Vust,
Himmerland , Kobberup, Fly, Davbjærg,
Ørre, Tvis, Bur, Vedersø ; grænsen mel-
lem hån og bår vil altså på det aller-z«
nærmeste være Hanvejle, Hvalpsund,
Skivefjord, Skiveå, Storflen, se Tliorsen,
Lydlære s. 76. I S. Jylland er forholdet
skiftende; der er dannet en remse som
gtir forskellen i udtale kendelig. I Skjær-
bæk og Tønderegnen siges ; ^gomå'ntl
a vil §^rti lån jæ k^rn!" — „de ka
do gåt, æn stær i de øatar jgm!"
(Slavs h,); andre steder f. eks. i Haved,
Rejsby sogn. Bovlund siges: „gomå'n.'to
må æ lån Jæ kæn ¥" — „de »id do så I
§æn, dæn står i æ gn (arnen), d<? ka i
do ia 9n; voda'nl ær »t ma dit ban?" j
„de æ de bg skan f — LigesA hedder I
det i Angel at folkene fra Kværn ej kan
udtale -rn , men siger : „pas å æ baan,
fæj u æ skasn, læ il æ tgl gå u i æ
a»n, sd ka do gå te Kvæ»n tnce gu»n!"
pas på barnet, fej ud skarnet, lad ikke
ilden gi ud i arnen, sa kan du gå til"
Kværn med garn! jeg har noteret: ggn
(Agersk. , Gram); garn (Vodder, Brade-
rup). I Vens. , Himmerland , Hobro,
Randersegn, Djursland forsvinder ud-
lydende -r af navneo. ved tilfojelsen af
det beat. kendeord: fjån = fjorden, gåri
= gården, jån = jorden, fåri = fårene
(Tved, Mols), kon = køerne (Helgenæs);
se Thorsens lydlære ; med sammenstil-
lingen : kæti (køerne) å fon å låman, m
hånes Molboer i Århus egn; — en I
ejendommelig overgang findes i egnen '
ved Randersljord og nok flere steder,
idel r foran et tonløst -»n bliver til 'ht, i
således : ham»dn = hammeren, åi^n =
diiron, Mq<ln = Maren (Udby), fyif^ =
fjorden , « æ hS^ a walbf^n , Kr.
IX. 23a (tljerlev h.); Kristen.sen anfører
fra Nordvest Himmerland: ,de tådner i
nowden ud i fywden*, Ordspr. s. 502,
det tordner i norden ude i fjorden.
Jødn = Jørgen, Mg^n — Maren (V. Hanh.);
— en remse med r lyder: tøj æ «jf
rytP o ryw æ rdu> ræjn d æ låw mæjf
(Kane), den skal siges hurtig og bruges
som tungeprave; „de vær åUi vær d
vær!" sot han æ dræ^ om æ las9n, Aaii
skal acej ær (Ang.); en gåde: hvad slår
midt i Paris? Sgr. VI. 29. 366, svar: r;
den samme lindes Joos, Raadzels nr. 5 1 2 ;
, arre de rangerandske randevejs rfijte-
raiiter spirre here deres rfin op i krasse-
rotteriet", Kr. Bfimer. 106. 954; jfr. Høst-
ferierne, Biich. Nov. III. &53flg.; pigerne,
som ej kan udtale br-, se læsp: lunge-
prøve: ,tre røde ryttere red rådstuen tre
gange rundt"; »Jeppe Rasmussens Hibs-
buske og buskvækster'; — lyden rj se
III. 358. 36 a; r > j se kværn II. 345. 2J b;
6>r se d 1.167.1!, 169. VIII; historie
se Kr. Sagn I. 305. 17
ra, no. se rad.
1. rab, udrbso. rap (Malt b.); kalde-
navn til anden, jfr. ribbe.
3. rab, no. hård, tor og kold blæst
el. storm. Mb., se ravs.
rabalder , no. raba-\»r é (Vens.,
Agersk,, visln. alm.); stærk larm, spek-
takket af noget, der falder, se balder;
er vel del ital. rihalderia, eng. ribaldry,
Kiist. Gadesprog; se skrabalder,
rabaldermær, no. skæo. til lar-
mende kvinde.
rabaa, no. larm, bulder; jeg har
flere gange hørt skrald og rabas i hSjen,
Kr. VIII. 9. 2^ (Fly), se råbus.
rabbel, no. rapl df (vestj.); løs tale;
de ær ef aM eH r-; se rable.
råbe, uo. rab -tr -t -4 (Vens.);
skrabe sammen , om penge ; dic hwa
hc^j ku rab å skrab sanal; mdtar hc^r
jd rgbi arbec, hurtigt arbejde; rqb æn
kvinde, som skraber sammen, se nøl;
jfr. Aasen rapa, en biform til ripa, rive.
-rabl, no. se kål-.
rabiaken, no. arrig og nærig karl
el, kvinde; ,hon wa som noue rabi'sken
dauen igjemmel", Jæger, Ferie s. 22;
• rad
,wm Itf-iW vtll han ham i! fri. ile sulir
han, livii rnbiakrii*', cU. c. Tti).
rabl«, 110. turt -ar ■»! (v«slj.); snakke
tast ug ^t; di of rtiflrr, gom di gamtl
btnft»r (kaglp) urdspr.; han tjor u ratUr
om »f; .du ravkr nok Tor nog<>l!*
rigvs i Vertj. lil ri (mrn, sflni U(l«i til-
sjncladriidf ys^xnå blivft rtvcrsladlg ly«lig:
fDan Uur, al del or K'^n pi\, al vfd-
H. rrj ri OL r-^y fBradr), - 1) — i^™i.;
„yu r(to» tji'mrt', Grb. 10. ] 7; <w »^
ft^ltr; di Mir i rå, di yw » rå Utom
Fi LøtM hGna, hqf ha rAc u»n Jirfi d itt
Mwri* i kåk, el. „l/i jik i in stroj rå Htom
P/^-Letu hitn^ , Orb. 37. 27; di ur»r i
raj iiaom (Jng* hrt^pi^r, da ftai di kon
j<rn (N Sli«iT.l, el. ,5om Kmlflavp prt",
.M'l, Bruns h^Ds'. ,Pcr L-jris hovmæui!*;
komBfiHlr siiMi'l vil ih inodftaiig, J. K. Hel ,niJ i mdl* sxgtle koiif^n lil srne
357. irrtg; jTr. RicUt fnbhln, roine« op;
tKill. rabbeln, eng. rabhir, smstdics mnl
lat. rabiila no. ol tnrtnondo. praicnd«' r\\»\,e.
rabantoø, \»o. i iKllr. yo te mbo-Atta
CV. U»bj. h.), g* lil spilde; ell.'is »liftes
Tcl: ,al (t4 rabuiidii«', jfr. lutit, r»buuU'ii
p|. rubmilcn frtn Si-b. Lfibb.. ,d, li. ^Aifu
lim zu ralmiiden (agtTc nDbuton«>n)>,
svende, ban bavdc koo to. se Kr. Ordqir.
s. ar.!. 515; (rKj .Mtf i rå (Vens.); ^i
tr r4^j, i æ raj!" noi a tnait, da hat
hun kon fvn kv (.■VlwriuU; *'» rt^
krtrhr (Agt*rsk.), en rad pf-rlet; m«p
um r^dur af kuni pil innrkeu; &yf sko
møMM i tr rå, hriw»r t a 14 (H-li «''"'
I r4 (Thy); am te rå (Hobtebro). stene
knm samnien i skok pA marken; d« »r
rabns. no. rdAiciWPl. ra6icft*<VOTis.). »d rå få mm å go dirhttn (Vens.), »: Rf
— 1) rabaUkr, dar ^k uttM et rabu-n o
fUnvlhj. b.). lann, Mrid. — S) el kom-
niersspU (Vens.t. — rude An« (s. d.) ,
rtihaifs (Lild «.. Vetis). pI k'*** kortspil;
vol rnmbuB. b« rød Andifs. raba.-;.
rabUM, 110. miv* -» -i (Silfc^-borg);
slTrtR bovnlkuldi^: Amv rahu'St i æn
katdfit^^i; nok iif;*A no. om et Imved-
kulds fald (Vene.), jfr. Sch. LiHih. fabusc,
»ejen; jfr. avn, kj»rvestrd, roge; gasse-,
pl?i:-, korn-, Itthe-, rnog-, — 2) om
b)Ki?en sildes; æ ht/q Mor i r9 rdfor
iThy); høxt o- tojq i a re rdj, nå for
do di hamri kiar mæ æ kdj, HbM æ
hav*r trångro, nå for do di stmr mig
di smp (More), 3: langs kærnerne frem-
kommer rpde striber, d^r er \egn pA beityn-
dende modenhed: jfr.rfldkjffmiitg,se bavre
.das preisgflbon zur plilnderung, . . .»I. 572. sSfi. nnd. — Si en byRmngB-
itlicb wol: die rerwirriin)r. dureb-
limnder, wirrwaix.
1. rad. bro. raji^nhh., Ang.. Bnnlr.,
Stindev.); ogKfi r^i el. r^ (Ang.); rå
(Be)l. b., Øland, Sløvr. h.)i snsrl, straks;
,d Kå ka I rå le wo gild jer bfflil',
AdJ. Begr.; .spo dæ no A kom rA egjeii*
[tIich.Viuni -o. Iii3; ,gid a mie mi lilriptier
uo ku samles t& igjon*. Blich. Biiid.«!.
herixc: rå an (lijcnlld). nt/ æn best.
rapn li Bandersfgnen) ; jfr. rilling, fog-,
ister-, iiide-, nåds-, piiteb. stakl-, stue-. —
4) en rad •krifl . en linie i en bog; do
ko »awt skrifK dæm fal9 rgl (D.)- —
5} han » k^ntin i æ Imq* ruj (D.). del
er g*el lilbutje med lium; hrm ttr å]li I
« få^ raf (D.), fremmelig med sil .ir-
bejde; no <rr <p raj Ȍk tt mer iD.),
dr tf raj aftr dtr Hyt (Bradr.), det er«— r^-Kiii.; umitc et raj /«W (Snni)erj.),
siuri gjv Ar siden; kom rajt (Valsb.).
kotn snart; dt a m)k ræj?r iÅng.), det
er niik smirere; de tratr a rayfgt el.
rqjwut I.\qk.), snarcEt; ifr. Aasen rad,
iftl. hraAr, sign. eng. nilhcr.
a. rod. no. rrtå æn raå»r (Slet b.) ;
rå æn -»r (Holstebro, Mors. Thy, Lild s.):
rå el. rå æn brst. rå»H [ttx, -tr] (Vens.):
ri mi (HelLb., tijerrild k., Hjeimitl. h.);
tiitiK- æn raj hmt (Vejen), sige en bel
mtengde, der ikke betyder noget ; ro or
IB Mmm rt«^ han å æ mj å ka il fa^
bir ar ma$ )wt. J. M. OS, hm pA ndpn,
»: hen i årene; dit sku rmr i mj I«
httlM (Vabb.), sil skal være i orden (il
liejgeii : .være , komme , SKlte i r»j*
(Ang.), i orvlen, i \aw. om el mskes
sundhed, he&lens huld, om en mtirk eller
raj im heal. rt^jtn III. raj (S, MaM.wen bel Avling; jfr. Aasen, rad. isl. rM
Skadf^ s., Hafbro s,. N. Sams), Ilt. rai
(Sftvind «.); rv æn råtr (S. Sams);
raj tf« rai (D.)! raj cl. rmj ni fil. raj
el. rx^ (Agi-rsk.; Simdev.J- raj til. rqi
fll. ra^ir liuk.
8. rad, no. rd tm besl. -*» (Vens.);
ra (fSams); f(ij(M(D.): (11. rrfilAndsl.t;
ilk. tvesbileitr.). — 1) benrad, rygrail. b»*ad
I*
ride— rag
iler er som vn benrad; evvrt arbejde
rokar i ry»H {Settf.i: rul- i r^n, rii i
raden, 0: utilpas. ciaifU'iiltK; Jr tht tri
mai mv> i rd»n, da ir*i mc «ø{ io\r»na
xag (i/((l lOq»it, )h. Grb. Hl.Uti, a: (le
tlcal va-re liwsc, iiiAgt^lvse, ikr ikke
iUtr^er, når de filr ea Iciut i balscn,
som soen pA IflgeD, tiilr dea stikkes:
NQji nlwtAj X'^^, haA k-u sÅrtil ruje (l^g-
stor), 3 : kruppen ; ,<Je ^yltii itcjfinnitl «•
lieitd liiele raj*, Jjd. I. Uj. 4; lie a du
nu tl^i td»r, Aq^ A^r (Vens.). 3: magm.
dftrtige kur; tenitiierel i vn tiuslapngt>:
lagot Mssle af, men rAde» stod dog
(Same), Mb.; jfr. sretrte, uo. , so bvn-,
tt*se-, lielmiasw-, liesle-, ryg-. — SJskaro.;
tU ær M lornnk raj i ham (D.); tU
atm» 1-aj! (Vejen); </* ær »n U rå (Vens.),
om kvinder; i en stitlirmse: Orfatk ær
ht UU hij, Touitm U^f IH i léj, ■Sp't»
(Sennd) ttr m hdH^aitiJ, fSrtqvti ær »n
maifif raj (Seviiid s.), Sundrup (HbiJs Ii.)
el. Bi-artip er en marer md. Kr. IX. I22:{|l
(Sk&nderb.), Ordspr. s. hii; ae rakker-.
rado, 110. i tim. .de vader, ligeRMm
degnens li~>ns, han havde kun ^n*, Kr.
Ordspr. S.'i I : <t kwiifAUc tno tf ffb mitr
rh Jæn ^)y mn æ pr, o de trr i ÅBxt,
sU. s. 533 ordspil mellem .rflde*, regere
og B&tlt! i rad, om kornet
-rftdet. lo. se I. md: seks-, lo-.
radgam, iio. r^tfån (vn (Holm«I. kl.);
garMCl, der stAr i iig^ linie ud Tra rusen
og som aland.>uj- liskoue ug bruig<:r dem
til ilt gil ind i nisen; se sLcmmegaru,
ruse, rft.
radling, no. rajt»ipr Ilt. (bfiob.);
laiiffc, xmnJle, trt hovedmassen udløbende
klitter, mulig ~ radlinger: jfr. lijwi-gh^'e;
ral»1 ttH -» (Si]kf_-ltrjr>.;), Imig, 9mal dyiigo, m
hvori Inukullene lægKvs eAer at vieie
ragede ud af milt-n; hefl rives i raf/nfn-
(IL (Hrrniiigi, lange, fimalle strimler, inden
det stakkes, jfr. 3. bule 2, riUing.
radBle, uo. rafi$l rtiåltr raaalt raatU
(Toisl., Vens.), = reilsle (s. d.).
radated, no. rqtrttt i '^f$r (Vens.;
Holsk'hroh rajstæj et (Horn.. Oi«I. h.);
sivdi-t på •ituhmarken, hvor koriiradern«
har stftet; ryw r4xtptr i>) (vesfj.); ryww
råMtr (Uld ».); rive »ammen, liTor de
liat stjiel: \W. artksted, kja-rveMtd.
rodtBvl, no. r^oirf (U).)i ^' «!•
rdiiitfii (Libl s.); rd/oyV (Vens.); el alm.
brælejMl. bror det gælder al fA 3 \m
opslilicde i rad; den. -soni nJlr det, h
ret tit ni tiige en af niodpiirtt-ns; ■■' min
r4, a t^r irt for min nk^r (l.ild 8.),
siger den, som lager, se rendoheM.
rafojs, no. ^A^ åpå »Am»n, da ta
dir hl iftakdiMJHtfi, sAtU in rofa'Jå
Grb, 187. te. bctjdoilig? se rufferske.
rafol, no. raf»i æn (D,). — 1) ei
god liaiidi'l, et gudt coup; ri ska A#» o
gfr æn r- ; hun ^or an (/rd^ r- vf »t
(D.), fik meget bestilt. - 3) raf»i [dej
(Vens.), ganiniell vissent græs i uiusl* el,
1;^. — Z) d« mr æn f^$ raftl (restj.),
OD) eu kvinde, der er rap i tnundeo
langboiiet krikke (l«m, Rkb.t.
rafle, uo. rafal rttfitr rafii (Malt,
N. Slesv,). — 1) dr rajin- å æ riA^rtr
li\. Slesv.). om en raiilondc lyd, hagl o. I.;
do »bal rk tdA 9$M o rafai ma dæ^
kAp, do ku Itri fotD »m i af«<br- (Agger).
— S) han ka raf»t m&t Bv9r (Mali),
overkomme, men pil en uordentlig mftde;
gp o rafil (vestj.), være nordenilig [lå-
klædt. — 3) rafal ma æpndttmar (D.),
handle, prange; pe do riftl, et Jo rttftl,
ve do hi 9n ktti/tt får æn t/offf (Audst),
uprurdring til handel; jfr. V. S. O. mfle,
fcasli- med tieminger; Riel2, rafla, skrabe.
1. rafte, oo. ratti æn -»r (D., veslj.,
Mail. AndsL); ravtæHlltOfsl.): ravtæn-^
(Swviiid s.); rutrf ■' fil. ra^t el. rotptpr
(Vena.). — 1) lang Stang (alm); „Utj mt
de gum fur ratcfi 4«/«' mø p>4pn', Grb.
Ittl. til; ovnragnn. — 2) liuigl, magert
mcnoeske (Vcm.); jfr. Aasen, raft bak.
lægte, tynd stok, sparre; isl, raplr. stok,
bjælke; mnL raner, rachler el. ralTort
Sch. Lrdib., .kiciuer l>alke, iHlle'i klK
lyng-, mede-, ovn-, skur-,
S, rafte, uo. ravet -»r . rayH ravt
(Andsl.); om [»ersont'r: vare ivejt'ii pA
en EtiT. klodset inAde; han Mor d\ti o
rvv*»r i æ væf; hea stor do d^r o
rawltr at»r i æ b^r skdvtf
raften, no. en ,gal-rawlen*, J. SamJ.^
I. VV, Inelteka-r el. losngtig kvinde ([>jur»t.).
1. rag. lo. r^d (Lindk. . Ager^tk.);
nik itk. 'I (Pjolde); ula?l, om spand og
andre eUivkar, lade; jfr. gi»;lcn, rar.
a. rag. to. rdq fil. rAq (resi}.. Mors);
rp^ Ilt. r^ (Vens., N. SnII., Sovind). — '
1) stiv, strid, oin uld; r^q tow (Sall.);
a for æ r^ i æ lo^ (Lun). — S) har«
rag— ra«e
I
nrpBSTMlrt; »etpr »n rJlq »'•*, »"dy *iM,
rfc rdip stfrt (vcfilj.); rd^ (N. SaniR.), strjl,
tntekv meU Iwlyilii. uf Itftr: </« rof Ar/ff,
dou stcjlr klint. — S) frirstærkendc Itl-
Isf;; mtt r^f md^; «/ir<lf ^(;-»ir (Ttslj.);
( rgq »kiltif, rilirHf; nti raq xkil, »: noget
pak (Veiis.}; no rof aA^iV, </« ra^xh mdq
(Elst<>(l); 4e ai <tr rg^ tlrii (S. Ifald )>.);
<£r roqwito abit (Søruid); tli) ■ æ fdf*
IVm (EI^o h.) i "Jpt yderste veslni; u
Jtoifi d te ré^ HOfpnn (vcslj.), fru ycll-pJtc
nonl; ii* yær i rgk »pUé (Sund.). 9: i
bar« slumper ug stykker, jfr. rav^l; 8«
Aasen. sv. rak. rank; raglyr, rugiilil;
8. rag, uo. r^n [dtj (Vais.); strid
uld; se gHHlc-.
4. rag, nu. r^q ilé (Viuis., HjtJrring).
— I) sniiskycp: dar a no r- i ttmsitr;
jTr. Aaseo nik, ilrivniiig, «vag Umil t'l.
ber: se nb, rars. reg, rog: liav-. —
S) '•(y ffPt raq te f (N. Ven« >, liL-ld til
det. —81 »Jfltveslj.l, fo«^ (Sall.), rornp i is;
jfr. Kr. Sagn IV. 3811 iiod.; — 4l dm- rjor
an [rA^ han 5te»r wå mark (vrstj,),
en sltnqi. sandet slrimmcl, — 5) skrab,
Ivvning, iiom ikke duer nogt-l fVøns.) Mb. j
ra^ an raqi (Vejlby T. Arh.). p>nlt; miskc
forskellige alamniiT.
mgai, tiD. rtg^'t an (Munt, gid.);
gOre en slctii r-, uro, forst yrrelse, Aasun
ragat, vistu. rænuti«d urd ; KiLMz nigMta uo.
1. rage. uo. r^ -ur mqt nujt i\t.);
TVgv v\> oTcr; (p rfflw/nWa/pn rå^r hSt
ép iiuvr dam a^r Ag«; jfr. Iitsli rag^n,
være freniilAciide, rafi.
fl. rage, uo. I)er er tre hovedfortiwr
i Dl. — I, rdq (D. TKirdpA: Nykirke,
Jannerup, Lem. Lyiii*, Bur, Vemb, Vejr.,
Thy. Mors; Malt. Andst. b.. Bjærl, (Søn-
derj,). Vojlby (fVud.), Lind, Hegeii. Dover,
Siksibl. TiW't, Vejlby (Ar)i.), Hads h.;
l>iivbj»rK. Heil. h.. Fur, Haglmid, Sporup,
Halliriir. Alling, S. Hald h.. Nimloft«». Åbi«).
— II. »-o^ (Vens,, Øland, llorn. h., lliiYbro,
FlejtUHirg, Almind (Vib.). n.Mi.iing(Nwi]. b.},
Bjerring(Mds.b.), Kalsk-7, Harridslcv. Gim-
ming. Sloyr. b. . Vor b.. Uth. Sams. Scm,
V. VedslL-ri, Spandrt sydpå, Mjol(lt-ri, K5md,
Hamtnelev, Agtrsko?). — III. rak (Mol-
(eoislavig til ^proKgrivnRon ; AbetirA, Sun-
dev. , Angel. V;il5b. , llradenip. Rapsted,
Ttnglov,); suiti bOjniiigtfuiuitiitre kun .in-
I*
30
u
41)
I réq -ir rii^t raqt (D., AiidM.^:
rdq -»r rajt rajt fVejr. , Slflg3lrti|t,
Sncdali-d (Tliy);
r^ti -3 r^tft råqt el. r^ ■• r^qt riiql
(S, H.ild. Halling. VojUiy, (Arii.), Snks-
ild, Twel, hiiiA, Rogen, SuTicid «,).
rAq -»r raft raji (Agger) ;
II. rq^ -»»• rnt(t rn^ (Vens., Giniining »,);
r^H -»r raqt rtiql (HnvbfO 6., Slerr. b.,
Falslev, Hurridslev, Djoriiig (Hds. h.),
Vor b.; Agcrsk., Sem, V. Vcdsk-d,
Mjolden);
raq -»r rajt rajt (Almind, Vib.) ; ti. rajt
(PiejslKirg);
rgtf ra^r rajt my.! (IWIdinp, NfiHyng h.);
rgq rtfq» rqiftt, ratf* el. raiil (Sams). —
III. rak riik» mil »nkt (AbenrA, Sundev.,
Atig., rtpadt.). — 1) samle bu med rive
(nliu., Sondiir).): ra^ hå (Vodder, vcct-
Rlesv., Agersk., Bradr.): di te has f> rgq
(Agersk.), rive Uo snmnicn i stak; lieel
mges et ,kBi>l', n; eA lunxt som man
kan lift riit-d riven, rfknlea nt lieel fere.^
furM den rivende, se riveka»t: stubmark
rajie« ,for fod*, »: man riv4T Mrftrne
lil sin fod. om man da ej bnnrer sliebo-
rive; raq ho xatfol, raq » i »n dog; i
r^qi (Vers.), en ragcn. - B) rive ned;
Awinif ata snit riqtt nir (Vea<^.> — 3)
afrage bAr og skiifr. barbere (visl nlm.)*.
råq daj sj'xf, nå æ dier tf a^r, dar
giar daj (n-stj.). Sjtr. 1.320.90, 3: »tyr
dine egne «igcr; se rede, uo. — 4)IiMa'kke
ved SHmiDenragiiiiig. om ilden; skrabe,
rnd*-; r^ (F 4 {[!.); r^ iUn (Sovind s.);
tildække ilden \>\ aruen om artenen in«tl
aske, jfr. A. Kock, Peder Lilles Ordstw.
Df. 1100, komm. s. 4*21; Ainr cvJ do i
mi lomar n råq, dar a hwark^n »oirt
htFr Icdqi' (veslj.); fig. raq åp f (Vens.),
F. '--ks. i gamle sager. — 0) rgq -9 rgqt
raqt (Sovind ».); d« r^qir ii dæ (sis.);
hwa råq»r df ham onF' (Lindk.), hvad
angAr d«t linni? fnett råq»r df da? (Ag-
ger); de rqqar tfte daf (Vens.); di raqt
■Mtnat nm »i (vt^is\esr.) , blev u^iis om
del: de m raqt a;> (S. Sams.), sluppet op;
han k»j el raq a'n m^ w fo kStrt (D.),
komme afsled mod, irælTe pA eii heldig
lejlighed til: jfr. Aasen. isl. nika.
8. rage. iio. r4q an ■»'" (O., ves^.,
Thy); i"^ fP« -• (Sflvind s.); raq an
l>eiit. -fit flt. -*r (Vi^ns.) ; rat ww -»r
(Bradr.); el rciLskab til al skrabe askcu
nig«liaiv — ragtoR
il«l ur ffvma med; nA xfytp »vm ttt* f^q
(?ertj.), OTcrmicio sliv, se rag*<liv; i æveiit,
fir tA^n hcraling lil al avaie jji , n.'lr
iroliluii rAtmr, s« Kr-Æe. s. 2S, jf^.skjolls^•I,
»I^ivdf; lR*k«-iie r'tiiur lil Troms kirke \,\
ragcT, se Kr. Alm. IV. it: J3. limpskiift,
OYQrage; se lake-, ild*, kakel-, ovn-, >
pulse-, skold-.
ragoknlT, no. r^krtjnp <m -Jtnyip
iLl.}; ra- i-l. »'øfltn^ii* i tK*M. -i fli. -A*ny{f ic
(Vwis.); rgkknifw an -knyv (SuDdcv.); '■
=• r^m.; hun hår an moA Mom irn
riqknjfifi (vt^lj.), uin dcii, tlor t-r sliiirp
i lali-n.
ragelae, no. r^U d« (Vvjr.. Murs.
Thy,; ijjtfi-o \\.}; rq^ls i besL -I (Vens.);
rtujttA (/f (IjlH s.); riigt-mr, v»^riUJe»e
sdi^lint;; de tta jam f^tmtt rgtpht, dæ
ragoUolinsM. iio. ra^l^kaa mn
(Lild s.); rhqihkaH mn ((ijcrn h ); Vn'iu-
med aJ slitgs gAmmell ragcri i , s{>ri)
ju-ni«|iitn]K-r, kauppvr os».
rager, nu. ro^r twn 4r (ARontk.)!
kvinde cl. dreiif^, som rirer; i en aled-
remse; ,Jekiieii ragere", S^r. V. S5. 51
(HjeUiisl . b>>. se 'af-.
iiio. ra^ri-j ilt (veslj,); udru-
se ragelse, siuX-.
rageroee, no. J. T. 333, valmue,
|hi|KivrT L. (nord f. Arh.l.
ragMtiv, lo. rqqstpfi (testslesv.);
gliv »om i-ii rA^v.
raget. \Q.igq»&{\Å\å».y,rq<p{\t;a*.);
ra^i tLtinb,). — 1) sirHjIiJtret, Isnt^hirel,
om Mr; og:«A: <pm raq* Aw^ (Lt).); Aon
a raq> om æ Auy« tvc^rj,); nu i-qqt totfi,
slrid uld (Vum.); u)i;s& um et stk. (Am>
mer, der bar drevet sAlængc i havet, ut
del er overgroet med vnndpliinter (l.dd);
rgqit (Kl^ledi, |>jn)tcl, usel; Mb. Aiirorer:
,et ra|{<-i>l liuti* (Stovr.), Turraldeu, liuUel,
laset ; y raggerel' jijallcl, liis*l. — S]
rndrf^r ha^r jør rg<p arbre (Vcna.). rask
rbrjde. — S) = 4. rag, oin hrad dei-
dlrhst som forelKritcnde tillæg.
ragfnld, tu. råqfut {HoUtebf o) i stop-
fuld. iC rijjlos.
raginmlde, no. /raqinalj tPN (SaW.);
slunki-u. )'j»ll<>l kvindi:; ufi^: i-ii kvinde, M
med livasse ord; I el lu^tii Thiele II. ill'i '
8)iiti« ordet al viere iiuvn Ul «a •Under-
jordisk * : jfr. ta[i|)en«ldc.
ragerlat, no. [raqirrstj (vostj., Han«
der^), Ml).; ,rl nnvn lil Tanden, aoi
liniges i g), remtwr' (veslj.J; jfr.
,heruil maledirlUft,
liurind beuedicius,
herud la^ii'iAt <£i)*ui5c4l diabolum)
herind Jcsas 4_:iii'isl.
herud du IihIl- skAn
herind du værdig Hellig And I'
se K. Poiit. Evenicul. p. 05 ; jfr. Duaia II. d?^
(den eneste afleiibon en gnnmicl ktfllit
vitbile*; vurianl:
,A ligger mæ på mi hyver ley
eit suuer a |>A vor frou frey,
lienid itagirUt,
heiind Mari med Jcsuit Cliriat,
lierud dit slem ekAii,
herind Mnri med dil lille b^il'
Z. Ponlupp, Kverricul. p. GG; herhen herer
mulig:
,Bkt rider Id tliinge med bidsel
mud ringe,
der møder banucm Krist: .hvor
du rid«?
dti «k;d ej over vejen ride, ej ove
krititendummen vinde.
I navn osv. '
en hefivergelse, meddelt i Sgr. V, 208. 77Ei
(Pyn), den bruges, ii4r el kiealur el. eu
hest er sivilol; jfi-.: F. Judssou, UisU
Eocles. Isl. il. 383-84 anrorl hus Arnasoi
11. 59. I .lit Kugerrsl, inn Jesu Cliria
OL Valedklus, ion Beu«diclus!* Mauret
Ul. Volb>s. p. ^U9 ttietler, al ordet er tor
drojelse at Antietirbt ; mdske lo navne,!
se Kr. Sagn VII. 145, ftaaidboe ForlidRm.
334: ,kom Ilugi og Risle*; som eddige
udtryk kan endnu hores: Ragien annamme
mig, du skal U en Ragiens færd; Kngiec
R&nen, Rakkeren la niæ: euduu kan ae
TBres djævlenavnet K:iKg<i KiMi'^b. SataE
16. S7; signes kan besværgelsen J. Sa
IV. 139.41 .heruil Jiidait . . . herind Jtuus*
,oul lire, ni fiosl" CIi. Notia M. 89. 25^
FoIkL XI. -JI? (Kugl.), Pilrt Usi IV. 751
Nihongi II. 380 nrd.
ragDl , lo. rakal (Valsbel) ; oml
slavkar, los i sammeustKlniugeD , sfl
rasler.
ragle, uu. nttal raJthr nthit (Bradr.jR
nive, om el hu.s (. ek^.; jfr. Aasen, ragla,
roql (Kisled), rave, vakle; se rangle 3.
mglos, to. rqqli>i ilk. -4 (1L -J^
(Vens.); rdqifn I Agger); giuiskc tes, otn
cl d>r, der gAr lost omknug nden
rajtning— rnkk«
ture idroe^l som en Idjrslnmp med sig:-.
ikfi tqi 9t9 ro^if fVpns.); se rajrfUId,
ragnlng, no. rmpa^ de (AKcrsk.,
V. VpiIsIihI o^ x^rllifrere) ; raktaif d*
(bradr.); rivclsc pA korntuarkcn , o: de
strik som riTes sammeii eOer al negkornøt
er fort bort, jfr. riToing.
rsgret, to., bio. rgq- cl, ratprat
(Vens.): rav"'* (Elbo li.. Søvind s., Aiift.U i» rajtarnn'n (s. d.).
rAjaager. no. sit ransager.
rajeel, ivo. se ransel.
raison. nu. nMd'ipn mn (D., V'^s^.);
(aeniiip: <if tt 4ar atof efftn r- i (D.);
jfr. (r. rwsoii.
rajtann. no. rajtarm ten (Ag«rsk.>;
MadiDMfcii i fAr.
I. rajte, no. rajl am -«• (Agersk.;
Fjolde) : stor kødpølse , eom ftSrea af
lodr<.'t, fifce op OK iwd; hqj stv liqra^tiet
åp dp4 Aiww f'atffiiH (VpiM.I, om i*n liist.
også Aug.; Aq/ uto raqrat åp teg (Vens,).
ragtyr. no. raqtyw ow (Agersk.,
Bradtriipt : en jjcrson , som stjjrif r all
tivtid Itaii kan Tfi U-jli^lled lil; i raq tytf
iVcDS.): an rdtf liu iKlho h.).
raguld. no. rgqul^t* t^esl. -»HfVeiis.);
d«^n siride old.
a. rajt«. u<>. ra^ -»r -M i.D., N. Slcsv.>:
no)jl«- «K<^r: rS/r (O.); um krealucer: diive
omkring iid<-n .-it kunne Milles nogen
steder ved derc« ædo; jrr.jejtre, ralte.
rajt«l(?) tKi. .kort slok e\. piiKl lil
at oindrcjV c). «mOrc noget med*: &Ui.
under rail (Sitnderj.); Outz.
1. rak. au. .drageglrdspæloQ' slAr
udenfor .Degftrden, og sjL bliver dpr sat
ral, udråhso. r^ (Vens.); kaldenam *• en ,mk*, et Irekaniei sik. træ, fast ved
lil g.1«, se I. &'2S.34a.
raj. nu. bio. se rad, råå.
1. r»j«, «o. raj -w -» raj^ <VeDs.);
nerc halv, skodesliHl pikUtdt; tnøadaritt
mr » do ^w å rajtr!
9. rajo, no raj «» Iwsl. -»n fli.
rajtr (Vurw.l; mj an -»r (Lild .■'.): iv^
<pn iVeir.l; ny el. raj »tm fVarde); tjfk-
Urm , mii«ko liladniAri- hos store drav-
ty^cgerc. lyklunu bos fdr (Vens.): latwuM
I kaln; og flir , den bnijtM lil pnWf ;
raj^H 9 mt^^ pøin (Vl-ii$.i. hunbondon
iikal hare palwn .i^' den; ««• rajobal. -
3. raje. no.l) klæder, mflskt- pjalter, ialtf.
i fit.: lU ikt9flå9 knir kitm»r dll9r mæ uriv*
rajtr. udrevne klæder. — 3) uordentlig
pSkbedt kvintk; hom a sint «n rt^ (Vens.).
raj«haC. no. o- råjhal (LiL-m), btad-
msvc bus kl); de ar ti mijtr fA $n r-.'
:>: nofifl ubpljdeligt; ftc i. r;ije.
rajelM, nu. se rAdeUi.-.
rajgrea. uo, rajyrajt dt <D.); raj-
yrija tlti Iwst. -* (Vrns.); rajyran de CVhf),
~ rgsiD.; loliun perenue L falni.]: blod
tivjn*. broniUH niullis L. (Tbyt: uf en|£.
ryegra-w, jfr. Nyrop V, Sk. 44, fo engrt.'sk-.
raJg&H, no. rajgos tm -^h (Tbj);
efi 'ibigit vilde Refitgle; >lb. lur ^radgfls*.
rajbalaot, to, rajiuiht Ilt. -h»ls9
pælen; der gdr en trosse gennem rakken,
al trækkes hammen iid ved pælen og
strikken )[6m futil inde ved ålcgirdeo,
Kr. Sagn IV. 31)5. K (N. Sams).
2. rak, no. rak H« (Agersk.. Agger.
alm.); skim.; «ij|9 nå rak! nogel |>iik:
de a no rak é ka m« d jér (Vens.);
jfr. niDt. racke Scli. LQbb. ,koUi, dreck,
imnulb'.
rokea. no. besL iederitama r^k»nf
itpfå rabtit, Jf wa rak9n«,hMUtrak3H9tU !
bv:ui piikki-r er del? (V«n8.>. se tAkker 3.
rakot, DO. rnkht æn -tr (Lild s,);
rakit æn brsL »m lil. -»r (Ven.s.), =
igsui.; ved reflniugsslslionerne har de
nutl-fw å dj ttt di fka hroq (Libl s.);
httj icim sd Uh som »n rakit; „dé dwv
sd pfnt, ni (tfB eipr an rakirt åpå botpraf^
sagde konen, hun mente buket; .ka^tc
M rakeller up^ koinmemleg, Kr. BtJrnerini
s. !iOI>; jfr. ital. roclietla nf roccii, rok.
Ibrdi den med sin slang ligner en rok
lil hiVndlen. Wg. \Vb.
raktialsot, lo. se rajliiLlsLi.
rakke, uu.
rak -»r -M (1>.):
mk -»-»t (Siivinds,); fl. tf. r^kt (Vens.),
=i rgsm, ; 'iiraktmnlpåhumr^'^iy^as.)',
da hthSvf fi o fik nipr o te4s (OA;
iVetis.): rakkid4i» (Vlb.); ritJtAuf«« (vestj.);i»AaH rak»r haiu »q >t^ (veslj.), d: biuidler
liarbalsel. uden balalOrklæde : laagtialsct;
ttSn ra;j»r jan rajtmlM (Ven».>.
mjUng, ni>, «(' ndling.
Hajjs, no. »e EtuudefK ; uo. se rase, ra^sv.
itdo rocd dem ved dAriig pleje og uaf-
ladelig koi-s«>h riik jmt /« (.N, SU-sv.).
tale ilde um, ska-lde ud: Aiiw kar »
rakar i t» ia^ (veslj.); AuA kir é rakø
nikh el —rakker
di» turt^H (Savtml *.), ninitixDdler siii*>
hirst«^ ved idelig kørsel : kan gær é rattr
i ^ tuf (Sundev.), s: roder omkring,
hviir it.vi i^«^l bar al ^^n-, se i. rak,
jfr. GaarJlxMj Nalm. 9.
rakfcel, no. s« rKkel.
rakker, rm. rakar mn -*r (»cfil].,
N, SJesv.); rak»r i' JtfSl. -i el. riiA»n fil, -W
(Vens. : Mors, Agerskov). - Il en utcr, en
vil«le hela>iil(p ,n)i?Morraaii4eD' ni«l «i
liavrekjærv; han lik allid en stor k>a»'TJ
og d(>l lilev altid el lille l»s i sogDetj
(N. Sl«v.): de forUu^'te. man skulde sig«
I Itldem, Kr. Alin.V. 1^41. 6£l; lvll^ulod^■a
Jfirgeu Dk af Lumli^'årdti ejer tillidelsa
Ul at oedsRlbe sig pa en Ijrnirbakke, dud
kaldes ,Bj»f?rt*, og han var herwdeti
stdsle herredsrakker, Goldschm.. HedercjM
or iinttnnndsfolki'l, J. S. IX. 119; ,prælfn-i«s. 175; Jens Didoriksca i ToTstnip laa
kvuutcti' i Are:«lrup, den Areslrap rakker I også indsat r-, Jyll. 1. 31a; til rakk«mj
indrandl sig i Vium for- og eUerAr Tor ' regnedes .Hyldelforpeme*'. Kr. Alm. V^
ni fi-ji.- vure skoratetie , dra^be og Ui
liimile. kaile ug liellemtsser og rense
lukuiiicl . . . , i de lider tut der iiivsten
i Iivcrt 9ogn ^n bosiddende uf dette slags,
lu i soinnif se Blicher III. 377,
IV. Hil IT.; rakkerm« smjTanligc nA^rin^-
vo)c viir: bedrageri ved overtroiske koa
2 lS.5t7-<*tag , Loddeluikeiie .4. 255. 6f.|-rFil
,Glanti<¥lerfolket' Gaardboe. N'atm.7. 19^
duttede uugeu af luisels folk sig ul mk^
kerne, skar husbonden dugen istykkofj
imeUcm vcdkummende og de sitdre, m
Kr. Alm. V. i:i-2 «v, i4 1 .©43. 27ti, P. DijergJ
Aarb. IV. 159; med nkkcrfølgel fulglli
.^ler, sAsom id spA af ba-nderne, kurer«>*gerne en el. liere grise, se Kr. Alm. Vj
for dnikken^knb o. lign.: vodvKlere vnr
de liesle> og kalvi'vUglere, af disse, som
af selvdiide (l;rr, lik rakkerne kedel. Mange
af dem vare giarmc«lcrc (s. d.), blikken«
alA«re(a. d.), hlvtækkere, kmt})- og hægte-
magere, kjiilelflikkerc, sildemagere os».
t^ikelte xplllede viubn og oinnge af al-
mucw) dansemelodier og danse er sagtens
indvandrede med talerne, ^>omme lavede
'2M. oTo. .-)<u^; også ged, huod, Gaardb^
Nalm. 15; en ejeudommelig geen af bun-
dene Tarslede r-oes komme, Kr. Alm. V^
235. aifi; de .slore rakkere* iiavd« lim
at bu i om vinteren, ii.333. &M; de Ion
tibegle red at .kaste kjiep*. scll. l&O. 4rib;
de loddede, klinkede og ra[iBede Udi af
og til, de (lAedc ogsA, n^r de kom og
fik altid almisM, Kr. Alm. V. 336. eiiQi
Icgeloj og komiske ligurer af dyr ogstde QAede selvdøde dyr. F. Bjerge. Aarw
msker i Ine el. brændt ler. Det afsailaB
RtdcD p& deres vandringer omkring i
gArdene. Lejlighedsvis tikkede de med
kroge i de restjjrske åer, og mange mente,
de forstod at Ikbc fiskene lil sig, el. de
satte Etiltrids snarer for baren og ræven
\t& beden. Det var vanskelig! al holde
dcra fast i jureslerne; thi de kunde
,blcse* Usene op. Der var ingen fare
IV. 157. Kr. IX. 234.68. Alm. V. 33I,
5S8.606. ta 16- 1& 19; jfr. Kr. Anh. 9'J ned.^
ligesd gildede de haudyr.K.AIm.V.33H.n.I4
se gjelder ; kunde være - troldkloge , Kr^
Sagn VU. 33 øv. ; ndr rakkerne gik ud a(
landet og seminarister kom, skulde verde^
Forgå, Kr. Sagn 11. 341.3ti», siger Sybillet
,ja, rakkeren, tao ska] ha mit skindi
siger reven, Kr. II. 325. U; i Ves(j. va^
T«d al lade dem antænde ild i loer ag«*deKvembjærgRakkere.Kr.SngnIV.468.;ii
lader, bror de fik lov lil al ligg« om
natten: ll'i de kunde stille ild og rende
vejn-U Trods al usselhed vsr rakkerne
el begavet folk, eu ,dum rakker* var
noget ubørt. J. K. 36; rakkeren skuMe
lU skindet af oelvdøde kreaturer og ne<1-
grsTe dyret, hvorfor skindel tilhorle ham.
I Roager sogn sendte de bud efter rak-
keren i Ribe og i tyverne var del endnu
ligesA de Kind ug Dejbja.'rg ilakktfe be-
kendte, bL hvilke rar slægterne Mu-«. KiU,
Svin (s. d.), Kaspersen, jtr. Kr.Vl. 345.4I3|
Alm. V. 237.610, 257.067.692.7«; Krif
stoffer Rakker, Kr. IV. 10&.i4,^; Rakkoi
Rask, Kr. VIII, :257. 4.^; — Morten, Kn
Alm. V. 340. 6411: Vindepiud, Kr. Alm. V.
33S. M3: Kristen Tainl, e. 313. li^; Peif
Klapfije, s. 244. fi-ti: jfr. s. »47 nr. 19;
ekik, at liun ved fastelavnstid afbented« mi livor en stor mietigile slagter nævnes)
en havrekjffirv fra hver gArd i sogoet. 1 Hakker Anders. Zakarias, (raardb. Nalm. HJ
skfint ban deo tid ikke længer brugtes; Rakker Melte. Stine, Kr. Sagn VII. 373.a7{
vognen kjede rakkeren i Etibe og rtir ,d« at yåt mad, tU ir st/A o xpil »I*
bai) kom tnd cl sted, sagde lian, om do ' sJ « ra^, htm spij \tts»^.)\ d^mm a^
nkkerbdnk«— rakkerkone
r, fiaa ijtt om a kn^u,
iia Må han in i <r tH(*A (»i'Slj.); ^o
læn»r åft po æ d4r jo tetlj"-' fåtk-f .<rf
<p moA, æ rakir kåv* in (Mufh); iIuu
eol^ (Ircni; slår 4)t-ii smlrn, idt^l de skilks
tcil.'er: mIo lio mm ^'n, ed æ do i
»r! {\euA.)\ i stedrernSHf: .K&lvad
'rakkere", Kr. Ofd^pr. s. 508 (Ginding li.):
.HolWkov r.'. S|5r. XII. U3. »J (Kiir-
s., rijord h.): ,H6m r* t-I. Jl^m
«Jbr»f, Kd/* (Hoaip;r) t-tiJtorer, Kr. JX.
130. 3^« (s. r. Rilæ); ,N6rn*y r-', Skp.
VU. 2;t;. ^<9| (Vilstrup s. V. HjiderslfV);
.Randrup r-', Kr.Ordspr.s.JOl (Heil. ii.)j
,Rind r-", Kr. VI. 345. ii3 (Hmr. h.);
,T»miii«hy r-'. Kr. IX. 127. s-J'J. Ordspr.
6t>U(V, Haoli.)-. .Tårsr-'. Kr. Ordspr.
499 (Vviis.); Gaardb. NaUn. 23. 103;
jfr. ,Rebifiiidiffe r-", Sgr. IX. 132. 3W»
(Fyal; .du ^t værro ud end Ildved r-',
om den, som er forstyrrel. Kr. Ordspr.
8. &23: en lille sknv syd far Lemming i
Kuldt sogn ved Århus, kaldes .Rakker*
LpUlden', Sgr. IV. 88; risen om rakkeretw
fhnid, Gr. GI. d. M. III. s. i, Kr. 11. U:t:
livad ealeii d«^n jutnfru Imn peb el. sang,
8å mAUe hun rende nieil den rakker
rundl om landt
Kr.lt. 1*5. 4fi; jfr. D(fF. nr. 3G9, Wig»lr.
Sagor 9.90; i eu »kwnitevise:
10. Og kKllingcn .Sitdlr-r liiikkfU ((TJ,
sA ridor hun tiJK lil rakkt^enn Iw.
11. ,0g hor, knre rakker, kan du
skride mig,
for mine syiiili*r ile pluger rai^'?'
Kr. II. 33B, ;fr. Sfrr. VI. 130.7 Og. ; se også:
.der lA^ Ire rockare och IlAddo on nittr*.
W.g*lr. 11.49; sliriacs, Kr. KT. 129. 4S;
rs hL'grAvclsi! , rim, sis. 141.;{Kj: nik-
Irrnr* Syremwe, s*" Sur. IX. 33 iietl.; jfr.
om rakkiTMr, Slolls Opl. s. Hi; Wigsrr.
IL 310, iomton s. II. Cavall. WHrand
L lo6. Bruzel. s. IS; se kjrllrin^. flA,
MarKrele, Ure, lalcr, IremurksiTintid;
hunde-. — 3> et alai. ikteldsurd, »u de
følg. mmmensæln.; i eder: roAvrvn tti»im
{Hun); få rak^r (Val^.); rak»H tnma,
t- fpi akam, r- mtr- <Ut! (v.^slj,|: firj, få
tfdi^ raht! iSovJrid «.); i U'Jrdb <jk
'bnd« Mtskrr; rfe km rqk»nf (Vens.); sd
tktt lia dir æ raJar kam atar dag! de
if nåw»f tiiic^ttns krum (ve^tj.); sp han-.
- 8) cl ittojitl alm. og bckctidl korl^ipfl,
tpd rafftr {*m\i.) ; »pii rafa (Søvind s.) ;
' i Kblivu. .h:iiiri'j', hvur&rdiTftndesioaDge
forskuJlii«.- iif:»iter: ica^rr^ raktr, tt^fnat r-,
jan kAfts r-, rukar om i^'n el. t»b^^
Hf/sgais r-, knteilrokvr, UiimMn r- (U.);
aifkil rak»r, ddtU r-, bo^t--, ha^flo^ r-
(vestj.): hiié rak»r, bunkraktr, »wnak r-,
Ttrf^al r-, tl^vraktr (Ågenk.); jfr.
ransel 5. losse; se (Inbhell-, remttorts-,
' Hamborg-, kjellrioge-, kj«*rosle-, knægle-,
t«sl»he-, svonak-, loaso-; jfr. nml. raeker,
I Scli. LQbb. VU pcrwn, tom skalTer snats
' IriickfO borl. i
I rakkorbsnke. no. i 0. Urondersluv s.;
I se Gaardboe Natm. 31.
rakker Oyprlanas . no. , n Imuen
troede alm. at rakki?rnv i-jedo Cypriauiis
(s. d.); i Øslj. har jeg itet et ekseiriplar
af denne bog, som angiivw al være en
afskrin af .;n r- G-V J, K. 3C anm.
10 rakkerdal, no. slodsnavii v. Dronning-
lund Storskov, m Gaardboe Natm. 3 1 .
rakkerdrong, no. rufardræfi æa
(Toslj.); rakkerens sAn el. lærling. .Tjel-
lerad bakke den er sd lanjt, Ii^-)rerp03en
den er si trang; rao'r, bær luit?;' siK*-'!"
rakkeidreriRoti, Kr, Ordspr. 8. &04,
rakkerens lya. no. i lim. .Del skin-
nede, som det kunde vterc r*8 lys', nm
et klart skin; man antog at rakkerne
Mbruiile fedl af hautlo og katle lil lyxning,
se Guarillioe Natm. 30.
rakkorhal, nu. i Um. .for galt er
(or palt, Irt* daler Tor en rakkeibut',
Sgr. III. 1118.477.
rakkerbj5rDe.no. ruX-^rAdn j besL -t
(Vens.): det hjdnie |id kirkt-gArd, hvnr
rakkere og Bekmordere (s, d.) jordedes,
deiYs kiskT lefledes over diget, jFr. Jyll.
1.315; ?*■ kirkegård.
rakkerhund, no. rat»rlm^iBn{.tt»\^.)\
.ikteo.
rakkarl, no, de havde mi^get at for-
tjene ved mkkcnet, a: allive hunde og
kutte, dagte og fll kalve og heste, skære
lam Qig kalve ug sådant, Kr. Alm. V. 276,
jfr. Caardbo Natm. 9.
rakkerkniv, m>. rak»rknytc an
(vpslj.); rakkerens kniv; jeg haver jo
ingen atten aliildgi'A hest', df>n stor«,
I« lange nikkiTkniv paaaer mig bedst , Kr.
n. I i'o. «5.
rakkerknægt, no. rak^rkttarjt tm
•khæit (vest).), = rgsm.
rakkerkone, ao. raic9rkutp»t <>"*
10
Tiikk«rkuk — niUi:
'l-yimar (»putjj, = rg»m. ) «c Kr. Atni.
V. ifH; ogsd -kjællitig s. Hh. ii3G; -kvinde
8. 325. iU.m, ellor blot: rafefri-wi^
rftkkorkalo. no. rafiMrk^l æn ■leuttr
(vostjO: .kuu de terreste »r .rukki-ruc*
hiivde et fasl opholdsted, livortil de kunde
ly ; pA oakclte slodcr, sAsom Kvoaibjerg i
Dejbjan-g s., pi Monip mnrk i Rind s.
»g ItønbJKrK i Salljnfr raodlps lijrller,
hvoraf iiHliiiændene »arejerp; af bBiidt-nie
I kaldlcsdi^^obiisc .rakkcrktilcT'el. .fcnlnr',
}. Siiml. II. 207 ; boligpn blev blot vt hul
oed i jorden, bel»l ind i sirlen af ph
bokke. deraf benæynelsRii .kule* eller
, nikkerkulp* for allr dcltf folk« boliger . . .
l)«.'ti store buiideby Ildved, iV* mil noid-
»n»l for Vpjie, hovde »in r- tæl ved b>vn;
e\ltrs fiiudtcrs ahgt \>A det yderslc skel
el. l(ji!>rii<*skfl raellero byerne, J. S«nil.
III. 126. 127; jfr. Kr. IX. 259. iflo. Sgr.
IX. 25.
rakkerlatio, nu. ralet rlali- ni (Vens.};
raktrlatyn <lf (Mnll); t;itcrnr« sprog, rut-
volE^k, jfr. De jydskc Zrg<Hiitere u^ ^n
rtitvthk Ordbo«, Kbbvit 1837; uforståelig,
ineningfilos t»le, et »civlavet liemmelif;!
jg, i. eks. „OH^j §(prr(^j faa^ ihii-
^poif, 3: ban rager aS piben (Huroiesled,
Veils.^; den ene hjrrde sif^er lil den anden;
ftitM^ cdæ) e^foj å^pttnj ipemj?" a:
[h*I do fAr prtS^ fef> ^ til den , der er
[ukyndig i niåJel, sif^'s: „ritettj witnj eArt^
'tklai ift'iKBj åsmaj?* bcrpA kau svares,
ni\r dp( rorslAs: dmr or hiUr fn /m fé
oiirt <Vens.): jfr mA), nmiU, pcmdl, pliid-
ilervælEk. aviDelyBk.
rakkorlir. no. liv, som rakkere farer
se Gaardboe Natiii. U.
rakkermanér, no. kjolerne var iid-
tyeåv |i:'i r> \itf<\ rødt ug iilads, og dur
'var korli* arraer, som ri bragte dem.
'Kr.Alm.V, i-m.
rakkermær, nn. raAøraiafrivM (veslj.),
= rgsm.: skteldsord, omdannelse uf tysk
'ackermAlire, se U. Bl I. 34; bos Holberg
,nkkernin.'r' Masqucraden 3. -V, J. Kamp.
Ml. I. t>8, unk't kutide r^l i Jylland ^a■^nu
Imve Mil n|iiiiub'ls<- fm rnkki^r (». d.).
r&kkurpiuidokage, no. piutddiagc,
som rakkfrnp t.)vpr af sammFrnliggMle æg,
dertil b1(<iI ii m^ op en riasku bravidevin,
se Kr. Alni. V. 3li*..V»:i. SiU. 577-7«.
fSkkkorplot, nu. »tedonaTn i Dtoo-
1«
nintflund eutrn. Øs(>nhcde, se Oaar
Natm 31.!K>
rakkcrpukkol, no. skas).: ,go no
vB^k, din uikktrpoickel!* VneJb. fl. Ili; ,de
wa Ion rekli rakkepuktc bcffge tou*,
Jfvgcr, Ferien 9. 49.
rakkerrad, no. i eu by remse: .Hwonn-
drop c-r en rakkerad*, Sgr. III. IKl.Oiii
(Skandorb.).
rakkoraalTO, no. lus'salve, ungv.
ud. ppdiciil'is.
rakkorsolakab. no. miiofrc gav sig
i r- fm nt blive fri for kongens tjeneste,
se Kr. Alni. V. 87. 33R.
rakkerslags, no. rakkerst, -folk;
.di fek djc hiwmAlMl for dem RJwI. I ku
nok veed. ve di! di war i rakkrrslawel",
niich. Dindftl,
rakkorstol, »o. pladsen i kirkome,
hvor .rakktrne' sad, 4. Saml. II. 307;
endnu kaldrs de nederste stok" i Dejbjærg
kirke (Bølling )t.) ,rakkersto)env', se
Kr. Alm. V. 331. 5K). Jyll. I. 315.
rakkertoft, no. i r-en Ift rakkerens
luis, bÉ'iiene af dwle dyr bio* smidt dfir,
SL- Kr. Abu. V. 239. 811.15 iTAniuK v.
Skanderb.t: Medsnavii i Orindsled by,
MiunmiT wgn (VriMyssel), se (iaardboe
Natm. 42.
rakkertfak, no. rtutvWyxitd« (Vens.),
• rakkerlntin,
rakkert«ve,no. roJbWøw o« (vestj.);
skKldso.
-rakket, tf. se for-, til-.
-rakt, tf. se række. uo. ; for-, lang-.
ral, DO. rat df (Ssvind s.>: snak,
Ifljer; d« tro il nA ttuj rt4, det var ikke
andet end noget snak.
ralle, uo. sv rodl«.
I. ralle, »o. ral *« '»f Ct vwlj,).
— 1) el nhfpi rundt (rækar. nedcntll
nofiet bredere, .'^imall^'re for oven m*>d
Idg og hAndgreb til al lucre det i. Mb.
(Agerak.); tgn ftffral (Agersk.); 'Myår
i-nf (N. Lygum s.). Kok orpspr, 160. |840
i en byremse: jfr, gred-, mælke-, —
3) en kalTekedcl (ri-<ilj., alm.\; idrmi Mau4
o ^neerp æ r<A. »itrr a kom»n /'rtFijwA
(D.). :>: varm ka(Teke<llmi i i-n fart. —
8) elniben pA fjerkrw (vist alm.) , se
g&fte-. — 4) ra^n betit (RUted); blind-
larmen (Silkeborg), m lukt ende, raje. —
6) en gammel mager ko (Vind s.), se
remme-.
rftlt«r— nltriagKor
3. ralle, nu.
ral -»r -tt <S. Hald ; Urudr J ;
ral ■» -tt (Sovind s.);
c^ d ra\ (Serind). aiddi* on xnAke k^-
Bijrllig, isinr i mflrknin^tn; m| æ ha/
«M»r (Biadr.), tilbringe natten med svir,
lig^fld Varde Mb.; A>ih ittur å rahr A
å knit jfi/ »«*f (Undr.), ligger vAgvo;
fo å rii{ % »t (8. HitH), sjuske otukrjiig
téf pi I« ra\»r*it (vc-sljj : «kal m læ mi
hprli^hid riihtr tiijtr »yvr det.' (Agger),
a: I. viPFf Voldsom i kfl-Tliglicdsyltringer;
3. givo cQ Ml dniKl prjgl. — 2) falds
plijilsvli« af si|{ -wlt iTlty, V«ti».). —
8) l>lff>»e: tié ni^ftr od/ jjd' (More).
3. ralr«, uo. ra}»f -»r -»( (vtjutj.);
sTire, sluje; */»• sod o ri4»^ '" a kro^tr
i skitliie klædiT; viW«, siiakkt* lien ii«(/(vA hijti» nctt (vestj.): um sinA hi'tTu,
wjrel (S<iiiilr:j.), Otilx^Mi; J[|-. mut. ralkni
Labb. ,li>mit;nd sehwatzen wie die
pr bei ihrcii spielen*, Aaj«fn rdla i
(Ukke. driTc, rende efter trg og lystighed :
niU 3, sQakk«* ni«i;et, «e ratre.
raller, do. i udtr. som: i/i Adr rim
her, vo lit «rr»r é rul»i-9r (Agersk.).
riher, phidrcr; jfr. ralle.
8. ralre, no. riil»r tru -ar (vcslj.);
en rangle.
ralt, no. mU itn nth»r (1)., v»)«(j.,
Vejr. Tliy); (It. ro^Wt- (Lild s., Mumf:
/* ni»r8 sut mM l,ve?lj.>, til bvW, \ysl\g- i fli. ralt f Agetsk.) ; mie i f-trj (Vens.),
bed: kur Mr I temt hof^ o uldn Jv raUrf' i — 1) pjalt («. d.). klud; >ian» Mai»r
(Ag^or); il- r:ilk>. ' hetpr i raltar om hnm (vestj.): an raU
rallerbLieRe, uo. raUrltf^s •«»- •bitfstnkåwl (Andslp; dan jam mit ka tf rgc
iiitirs); blvM jiL'rnt.
rikUerblBest, uo, raUrbitfst æn (More);
JVVO blKSt.
Talleret, lo. ri4*n (Afrer^k.); pjalU'l.
forrt»('u; « htmn élor mI tuhn (Askor),
0: opliibnr, tinge.
rallerston. no. ral?ralipn <gn = (It.
(Malt b-): lidndsien. sA store som dem,
der bruges til brulwgnlng ; s« rullerslen.
te dam 4»n pjalt (Liudk.), om en laset
perlons pAkloédning, di Ad al4n e^a roftør
aamtt (Agger), a: har gidet sig. ~ 9)
pjnitet klædl person (Mors); U9i>lt klndt
kvinde (Vrads b.); „harom ma a raUl"
sd hoH æ drirg, han d4*iit ma ham
mifiwr (veslj,), ,bvad kommer det din
ralte xeri?" Kr. V. fty; am U» ralt (vcslj.).
mest oro en kvinde. — 8) raske udeu
rallik, uu. rai»k atn -tr <D.); buk.x fMllied i kuraikteTvn (Mors). — 4) Leben
besl. ra/*>f t Vens.; Han h.. teslj., Soviiid a.);
~ 1) j rafak, fAiig, oplobnt, lynd person,
tt* a éinl i ralui- (Vt^ns.); muger, iiRel
l«s), I åptifttv ra\»k (Vens., ulm.); hm
ior MO mn par mutgør n4*k9r (vestj >;
i en Etedremse: , Agerup rulliker*. Sgr.
XU. IIS.:'(AttSams.): an rttftk nq{\L-n».)i
jfr. ftlleke, hclmis. krik, pillek, ratidsel. —
8) »D (ijnll (Sitnnd x.); el slel ug sjusket
i drevlVfTgere (Ribe), ie I. raJlc 4.
raltdoggor. no. raida^ len (Kteted,
Arh., lUnders), 1) sju.^'kel klædl kvinde.
— 8) d 9pel r- (Elslcd). el kommrrsspil;
o kori af hver farvf! bniges incd særlige
navne, furverue hedder raidaf» ~ riidor;
hSjn — kl»r: spaHantr = spader; ip =
lyærlep; og kortene 1. eks. yom*/ r-, ruder
konge; fru r-, ruder dame; dg r-, ruder
krindfolk (Hmr. I).); ondekabsftiJd, ve<>lj. sj, 4«knæg(; frflt^n r-, nider es; fait raldnifi,
am mimd: J* a nåmH^ an Up mUk.
— 8) sktrmtevis navn til alliken, Sgr. III.
167. ^7y (Sk andet boPK).
ralUket. lo, rnUH (Søvind s.) ; pjallet,
M tnevlel.
1. ralre, ua r^tr -tr •« (Vens.;
Tbj, Mon, Vejr, rcetj.). — l) frembringe
en fwiende lyd, iser om smAsten. iler
feiUer raslende æd af en rogm bgeså
ruder li (M); mindst dfllager Ire, hfijest
ti personer; den (il ven-tlre for den »om
giver kurl, A beder B utn el kort f. eks,
.gainle spartaner*, hxr K dette, giver
linn det, ug A kræver videre, del gttlder
om at fit hele rokken i samme farve, og
han kan forUBatte. lil han spOrger fejl
eller h.ir rækken fuld; man »pBrger fejl,
nir man nævner korlene ved deres slm.
MD en rogns lyd pA i.'n ojievD stenbro w navne d. beder orn et kort Tedkummvud*?
(alffl.): Ji raUni nipr tf æ u^n (Yrtlj.), ' ikkf bar, i bcg^^e tilfiifldc svares: ,er ikke
om alen; 4t raUr»t 'utf ha** Jeor ujæ-ipat
m ufr; m (d(-w rtil>r»r (vesljt, uAt d^a
buldKf Ungt borle; kunj rask: ho raUrør
liietntiiej* Delt sidsl spurgte forlswllor
spillet; hat' raan farvi^n samlet, er man
terdig, deu, »om sidal lieholder kort er r-
ts
nite — ramme
OK sicil frive n«Mt« gmfi: spillet ken<]«E
i Sverig: ,(1e ISjliga riimiljtruii*. ogsA i
Sk'itl, ; se I. Aue.
ralto, 110. ra^. -OT- -»/ (Agerek.). —
1) Ulli livad dt'r lis^iigrr som rii pjail;
or A/cnr Asipr- il lal'^r om/iuMi (A^fertik.); ,
hva gfr do o raller i itoii aiiåut får?
(Aniisl), a: gAr med en (»jallel skjorte. — ■
S) = rajlc (V. Slesr.); raft (D,), om kirn- i
lurer: drivie Eluiideslus« om udeu ut xdc;**
tiiiKduiiiiiitii driviM' uiiikrJiiR pA gHilrii.
ralt« kræmmer, no. riiffJcrmm»r tm -pr
tvcsj..Tliy, Lil(ls.)j (»jaUckræmmcri »keo.
y\t\\.v\ pprsoD.
Talt«pak, no. ralupak tU (Sdurs);
pjallet puk.
ralt«pua, no. ralitput ow -ar (Ag-
ger): en lurvet person, stodder.
ratt«r, no. rair9r i bet«!, -i HL »rn
(Vryns.); |ijall; sko^o. om msker; laiig,
tynd peison,
ralteret, lo. rajfvrv (Vens.); ralt"^
(Mors); ManC) (0. Lvgum), = rsllcl.
ralierBv. no. nutrSw an (i^slj.);
skæo. til en pjalirt person; ,f)vad kan
d«t oyll<>, at «Ådaii en r-, som dig, kom-
mer i kirke?" Kr. V. ih.
raltet, to, raif9(t>., veslj.. Auckth.);
raUt <Attgei', Bradr.); pjaltøl, st- siitleii. m
raltmaud. no. se Pmler II. 7!Hi, 7. li.
raltHkalle, nu. ruftska^ an (D.); ,
en vitd jicrson, karl el, pige; iie ar trn
ymfi» f; tl«^ »kn ma It M* fi'tettrij
éær trr.
mltværk, no. raUwtrk dt (Mors);
pjalter.
1. ram, to. raift flt. rav (D., vi>Mi.,
Vens., Heil. h., Søvind %.). — \) stvrk;
de m mfl ram ahr (Von!),|, mit i-Antin<>4*
aivor; nrt /VI mm <il»r(l).), f& rum a\vi»
(Savinds.); mæ ram rai (vcAtnlesv,), med
r- rdd, o: med Told og magt; hqj anai^
ram jt/sk (Vetts.l. — 3). besk, skarp i
smag; i ratft »maq; dé m *d ratfU i
VHoqi; di køl æ ram (Vens.); om Iwrsk
kød, llæsk, lisk (voslj.): om irHmmel osl
(La^isler, Lild); an ratr* Ufjt (Hagen 9.):
rntji i sm^n (S. Hald h.); o- flfJ æ rum
(Audal Dg^ SHviiid ».). — 8) strcnft iir^«
siod, om msker (Ud«.). hw» ir rtiijn i er
tH (itti\i\. «kar|i i talen: jfr. Aasr-n ram.
isl. liunmr; se barsk.
8. ram, tiu. i udlr. han ftek rufft le'
ham (D.), del lykkedes liam nt sM liam^
leq ram tf jæn (Vt'jr.J, sid en. ogsil: få
ram t« (D.. Vens., Hell.h.), fd lykke lilj
fa rmft åp6 f (Vens); del »mmc;
ratfi fåhi' {l).\, = rgsm., se ramme.
3. ram, no. ram vm (Rradonip sj.)i
blik, ronnevedcr; jfir. eng. hol), ram.
ligeså mut.
rambak, do. ramhok ten (A^er, D,]
= rgsm.
rambita, no. s* ralius.
Kamel. no. en Iryllcbiig, s. kaldt
Jakob U-. se Pio. Cyprian (IH92).
V.; Cyprianns (s. d), skal iodcliolde
beger: I.Cypruioiu, 2. Fausts bog, 3. Ri
mels bog (J. K. mskr.).
X. ramle. uo. roffw/ (vestj.); |>arres,'
om har«-; nar di btgn^r o r*, nå dur
<ff 8*)>1 et ItB^r (Andst), jfr. Kr. IX. 319;
.ungdommen er ude ;it ranile' skal i
Jyli. bnig**3 om at gA pA gadesjov, so Haf-
strOiD, Om SoedoligliedBrorholdrDe (IK88)
8. 5rj: jrr. htsk rammeln; se rille.
a. ramlo, uo. ram>l ramUr ravft
(D.); fl- If- ram»U (Vuiis.). — i) rasle,
lanuc; dtr ramhr ni^r (Mali). Talder mtil
larm; d« ramil samai i jan knWriom
(D.): ht^j gur å ramU tf »nhtoa tic
(Vens.), larmer, skiender. — 3) sjove,
svire (Liudk.). — 8) d« ramltr får ham
(D.), rabler, lian.t tale er uden sans; jfr.
Aasun, ramla, rumle, skrAIe, falde med
brag og hulder.
1. ramme. no. ram cfn -»r (D.,
veatj., Sundev.); liuk. best, ram»n (Vens.,
Sflvinds.). — X) = rgsm.; jfr. d6r-, kilde-,
skilderi-, spejl-, ttvlt^*. — 2) eet ramme
under kokkenbordet til at laeggi? gryder
på; .skur mig og Inug mig i raimnen!'
siger gryden, Kr, V. 203; trn ram tt an
båir (Thy). gaiiKvogn til sniA bflrn; bori
om el torklsedc (D,)r .rammen liA mæ
da no olie sit mag le' (Vt-ns.), J. Stiml.
I. 308, jfr. kakk«lovns-, kakeb. - S)
el ejendommeligt redskab lil at fange
roAger (Agger, Skagen); dt-l IwslAt af et
kors med forholdsvis meget kort tvicr-
stykke; i li/er af de 3 korte korsarme
er indsat spAnlykke træstykker, omtreni
SV liinBo. der hevieger si« lodret p4 kor-
*v\si n.idf om •'II tille stift; de kaldes
M4»r, blade; del, der gik ud fra korsot
Ift-ngiJeakse var lidt liragere end de
andre og kaldes æ u>eébi4, vindbladt
rani iiieilige— rams
«8
fnrili konwt skal ta^ggps silt^es, at d<>l
pi^r niud liol lijijrne. hvorfra vinden
kfimiiK-r. <Mlf> tir«- hj^imrr forbindeft sA
iiifd en stram snor, sil hele figuren
omlr. komaiur lil at Vigue del bekendte
(egetCj, drat!^ii: wiort-u dajim-r vii leude-
løkke, og den hole nimnie dtrkkes løst
med sand, så al kun den lillv 6«k, a
hrd, åfx t^T faslgjoil pA. <r br^ptii i kor-
selii luidte, or liliiviR*. NAr s& «n mdge"
*låt' twÅ for hl gtilK! tisken, farer de
siriimiuede blade ircjrel c^ kaster løkken
om fugens haAs , rnco siUnart vinden
render sig, mi ramint^ lægges om, for
m .vindbbdel* kau vé'> mod vt^jrel, da
fui^leu uliid Uyver op moiJ vinden; hele
nunnien er tOjrol ved w teajekpf^; se
S. hm, S)irff>kke no., t^ultcn; mAge-: jrr.
hlsk rahiDPU, lunl. nune el. rameu, Sch.
l.iU<lt. 10
a. rammo, uo. I
røip •» -t raiftt (Søvind s., Elsted);
rtHtt 'W raipt rawt (D.); |
råø -»'■ -f f^ff (VeiiB.). —
1) trw^lTe, i\å ; ram htitftt {Sflvitid s.), skyde
forbi; ^h<\j rdnar ia gu nmj Uq Apå
mjtjPS9ti' , (Jib. 27. 6€; ^Muvtjr ramt Hø-
mdnM ujekab Ana ham", tirli. 103, 4i);
^drtig^fri Jtawi» ha fAbij r^ hiuf»r i u-»r,
\i ktfj ydt ku ka raml le' har", Grb.w
136. 15; hqj rémt (eta mæ mæ bvarmtn;
répt htm å tu ftnaktn; a kaér rå^,
ra-kkt , nA; rjfp ffi»r (Vens.), jrribe efter,
oiji smiibOni; ram a »låå, tg tii (vestj.),
pHsm* niAdeii, liden; dt ku mm str (vestj')i
(nrfle sik; „mvn a ramtr hmnt" opraltes
soni Hose fitders navn Amram, Kr. IX, 173;
Uollfob. s. d&, Sgr.VIH. IM: „o ramr
wai." safdc dreog^i, han skulde si^
l)nihau), Sgr. V. 2G. («. — 2) drive med«
;l n^d ; mm tsn pal nii»r (D.),
= rtrsm. — B) indhfnle: « wio go
nutt, kwta m sko rum ham {Ak^lt);
jfr mul. ramen Sch. litibb. ,»elilt>n,
triBvn*; rAn) no. niål; rammen no.
,mit der ramme stossen'; se ram,
T»der, raml'iik.
immmedige, uo. en vuld, der skal
have %lrakt gig fra ^'is-sum Pjord ti] Lim-
Qordt-nj sign'-"l om den, Kr. IX. 173. 5, »■
Sagn IV. 54. iH, J. K. M; jfr. Trap,
ifiMv. s. tei. ,
nunmel. no, raifw^ cm (ve»lj.); larm,
Afij, ff hør an grtliff rum«/ o a låtti
(vestslesT.); vi »Jca te o ^yj»r ten r-;
f'o ætt ffu^ r- j^or vf ti, fi mttcvf ar-
bejde udrettet i fnrTioldsvis karl tid; ogsA:
være j»A sjt>v og svir. se rande.
rammol iakecTf?) no. faMttinÅci-tr
æn bvsL'tn nt. -»r ogsd ^(Vens,); rappen-
skralde, en person, der er megen larm
ved, skvo.; htm a 9^»t m r; om
kvinder.
rammelHtjærc. no. (ramUfkort] i
(Sams); reiKlfnuiske; person, syra IuIkt
meget i byvn, jfr. IvesljærL
rammesav. no. ratpt^vi an (D.); el
redskab: el savbtiid fastgjort i en ramme,
til al save t ek<^. Ijæller pi langs efter
flaileo.
rammeseng, oo. rosu«; a» (Lilds.);
kaldles InniiiieUengen (». d.) na )ili{p»m
al'ftp lijq i u>H»f /«P htf^r h4u (lijfmiel
d da »wrr a» uttar rnm fir NtfM luven),
jfr. topaeng.
-rammet, lo, med ramme om, se rod-.
1. rompo. DO. rn^p arit -«r (vcstj.);
raipp æn -»r (Agger). — 1) ridse, for
dybniiig; nittrker cfler »lag pA maker og
dyr (vejilj.); ved (ilihing mulle .94^ kan
pi en r-, der og bar værel en stampe*,
Kr. Ordspr. r>l2 (Hunds!. ». Horsens). —
2) liær a m€j niinp i a ag (veslslesv,);
dårligt, stift gties; j^nind betydningen er
mig ikke k[ar, del bruges om hoje. magre,
(it uja-vne enge med ddrligl ^nea ; ram-
piri-j betyder si en eng med meget ram]),
og8i arbejdet al slå den: jfr. ruins. —
S) en mel lem mads kns^e, opgivet fra Bov s.
V, Hensborg; jfr. tejue, trøider.
2. rampe, no. ratpp -»r •»! <Agger);
g(Jre ridser, striber; bor, ] mo e(e ramp
a hoipr, biini J nid ikke ridse bordel.
runpol, no. rutnptl fnKT[\.. L>«g. b.);
skieo. til en kvinde, som kim kan g&re
grort arbejde.
rampi, uo. rap kvinde (Søvind).
rampie, uo. i udtr. som: Ittf a
ramptl (D.) , drive omkring uden iil be-
Mille nyttigt arbejde.
rampooore, uo. rampinij'ar (vslj.,
Tby, alm.j; odebegge, beskatUge; jfr. pH.
ramponeeron, Scliiitze. ital. rampognare,
bebrejde, ska'lde nd.
1. rams, no. en »lags vilde Ing. al-
lium urtiinum L. Mb. lill. (Randers egn);
jfr. Kr. Alm. II. HU. Sjii; jfr. Aiuen, rnmn,
gy. raiiifilok. plL riun«ctie.
ti
ruwe— ranéty
9. ranH, no. ramt de hest. -t (Vens.,
Lild s.). - 1) vbsent grses Tra Arrt i
rnrvi'ieM; slet kvwKfoiWv, is»r liviiil der
bj*[m'i* i tiwwtr; I>iij(, sti«rgr(P», siv i
blnnrlin^: jfr. 4. hus. fodring, ranip. — 2)
gOrc fcl godt rams i nrbejdel (Vrns.), 3:
lag« Tal, sA del kendes: Jfr. 3. rainse.
3. rams. no. ratiu i (Vens.); vAd
l&p^, havgus; de lAyuar nåk fjt rten,
Huan jmf» rams å p-(t kvi i^ild s.): jfr. >•
ru VS, rog, nivk.
ramBo. uo. ae r<-inse.
J. ramsfl. uo, mmx -»r -t (Vpns.);
\jiée mtti grfldifrhed; koen rainii{*r i sig.
2. ranue, uo. de raw»>*- (Vtiis.);
er Ugi-'l vejr; kan ti^r nål raip^ ud
(veatj.). rursvir«*!: jfr. S. rams. paniskcl.
1. racavk. tu, i udtr. som: dr tr da
ætt raiHatvN <mm (ve<tlj.) ; en penmn. Rom
er twiend« i sin tale «l. inegot rni^k Itl m
sil arbcjdf?; jontL-modt-ren var noget mmsk
i det. Kr. IX, 319. lii^ se 1. ram.
B. runsk. no. ramfi de (vesi}.), ss
ram.s, \å\tt}.
ramsket, lo. ramsk»i,\ett».); r- wiir,
vejr med iftge og gus; nok også: da
ramsk»r (vi«stj.), er lAgp.
ramflnaaaet, to. mmnHaja (vest-
sivsv.): vtiHld«iis»«l, om Itcslf.
ramavejr, no. ramatefr i (Vens.);«
taget vojr.
rattumerk, no. rajNsimriE: de (Vens.):
dArllgt. liiri grets, so 3, nms.
Bamund, nu. navn |iå liehen i en
»knuinlevi.'O'. .Kamme' Fb. fr. H. ». I IH,
ifr. Nyenip og Katib. L'dv. d. Viser IV. 33*.
sign Rnna I. SO. Nyland III. I(>8, [V. lOU.
so skjæg.
ramuak, In. *t.n fatnurønl: jtm (Murs),
uii) kvinder: som er Tarendc og slrong. *•
ran, no. se rang, I
rand. iii), r^j i besl. r^Ji 11. r^j j
Bl, r<Uw( (Vens.); réA an r^ (U.,
ftiAj., Thy. Aiflfrr, Lild sJ; »vrtl aw »-(iiS [
(Søvind d.); ra»ji <ra (Bt-udr.. Sunder.). '
1) = rg)«nn. ; ramhir pA akident hnned (D);
ring (Thy); skygge p& niwndshnl (Bradr.); J
ru^ {t).), sik. JvdiT, skoiiiaifL-ien syr til
overlfrdcTol at fæatc sålen med; hyfigen
stAr t tf r4A (Bj. h,), se ntd. rmlkjim- m
ning: ,man skiil IumIo tt. byg i æ r# rSj
A hawer i si ijrSit tr^, se Kr. Alm.'-I.
4A, 907. — fi) rad, rskki?; æn raA (Bran-
deriip); i t^ pa^r. kun: ilte elu fii
rAj Ay*; i rij, en la-ngde. raekle r.
dodp Is. d.) lerv, Wr*« «'*»'" **?<* »''>.
*«■/ s'imfl i r^j oi» kom (Vphf.); m
fdiJ/MfY/ar (vai|j,.Thy, l.tld); æn f<rtH^iihfs
rfejbr i »m crfrt (Lild s.). — S) ufoi-del-
aglig omtal* , hqj fifk am ArvnUti r4/
if*a'8> 3: ban Hk både last og p&.ikrerrt
uiKJer sin fraværelse; a /c* wti rh» råj,
a: mine ordentlige skænd: n ^ Atnn t
y^ r^J, iK'ltewtle Iiam; da læt ui her
d» i gu ri^j tmf d dJ(js, :>: vi d3n<tude
heogc ug udina--rkel; nu f^k » i gu r\j,
en god nv*T)i.iling (Vons.); di ftk »n rAA
hn^it^ (liitid), »: alle blor de ilde oi
talte; jfr. AiiHen rand, isJ. rOnd, huk.
stribe, rad, ra>kkp; blsk rand; !>e ran
rijmål ; rikora-, rive-.
1. rande, no. r^' r^pr r^ n
(Vcni!.); arbejdsudlryk fra torvegravning:
stille torvene på kant eOer at dv bar
ligget på Huden ; di lear htrfi å r^J tér»
(Vens.); rdi kgj* (vpstj.), rive hø i rader,
jfr. slrvnde.
3. r&ado(?) no. i stedrcmise: ,A
rander" Kr. Ordspr. 504 (Hadsund), i
tydning i"
randeret. lo. råAfrt (Andst h.); oi
t6j: snavset eller slidt i slriher (And3l)j|
om kornmark fuld al sa-dhiig (i>. d.) (Thy).
Bandem, no. Ani^m (ves^.); Jlajt
(Støvr.. S. Hald h.); Iiy i N. Jylland: do
wiojbr om Ra^, vi snak»r om hiv
(vefitj,), til en. der ikke forslår hrad
talen er om, jfr. Mons; om en, der har
klodxel fodtfij, kan siges, M han er god
til al kumme til Hauderij og træde klum-
per. Kr. Oidspr. hOl ; ordcl er »msteln.
af Kandnr-08, ilten Rands raunditig,
U.BI. I. ]8I: se Ander«.
BandoTB baj, no. Itajg baj (Sløvi
ring); bludt stykke lugerbrcNl til kiitA
se baj.
Bandors kage, no. Jiaja k4^ tm
(Randers); el hvedebrød.
BondoTS potto, no. 1768 er der
det ti) Randers stndende landsogn, Vonii
en ikke ubetydelig jydepotlefahri kation og
, Kander •iftnitenie* hel r:x|; lede« laugt ind
i I '.itUi århundrede som rærlig k6nno
med de pil dem anbragte glansstnber^
Nyrop. ll'ii. Pr.lleoiageri s. 9.
rands7, uu. roAt^j iD.); sy sål
fast til overla-der^ v(>d en rand (8, d.
bruges v»d |i«nl arbejde.
[n.
I
raa«, no. r^j tru besl. rtfjbn IH. ri^jtr
(Vt!nf.>; rd* wn i!klijrs,Tlij,vesIj.,Aniisl h..
l'louKstr.. Sall,, yilk^'liorj; I- - 1) uliwige,
loAct over Flalili-u, iljiiinel af ratler og
lerv (lliikljirv), {i%i-s.\ ovt-r ta>i«bi.-luen
(Veris,): *" Ad/' irt fit nifi r^n i ttpl,
dirA ijanul rar eif éAi æA nti9r rattt
ptm wtiiiér* a^r (Lild s.); ka lio go dp
åpé r4j^n å raq ho Jutf nit u ^n i"
(Vens,); ka BJfFnmqj i-Ac lo i' fSri, sdm
jMff hqj no, Ad hi^h Hou dp i r^j»n,
Grb. 77. 30, liai'd«- bjwrgniiimleii ikk»» lugt
ad (slåPl lil) for, sA pjordp han ilet iiu.
så oegoM slud op i r-tocn (»læugetl;
i-umiiiel aadt-r Lagut i rnimniciscl (gtds.
Murs) i dér flyier hOusent: (il i-df) |>å tn
bjiclki' el. stang; ee hø-, lo-, nøds-, sLild-.
— a> et el. flrrt- stykker lemmt^r, som ,
lilger Ivers umt p>iuiKtOfi»ii)urt-D, liviij|>.''i |
kfd. Rffsk, Bflk kan tiængeti i rog (Mort. m
Tliy); jfr. kjud-, iiwd-, siJd«-. — 8) i
»Ua^eti, fivit^ort over torvene i udt;r-
franmcrsct elkr raieke iode over ovnen
(fclds. Sall.), i. Sara). IX. 016, hvoipft
hfimPDe sidder (Vons., Mors. Thy, V«-jr.);
rgi cpH -3 (Soviiid s,); ce ft&ns æ te råA
(Tbvt; ftif«Ur^n{itors); fe rdn« (Andst);
di flå itfl tytr^^T^f- o (F r^ (Thy), li|f. '
de linr »c\v horn; J<yUj Jaer at igr (an»r \
i s råh (Agger), siges troslc-iidc- lil iingew
tolk, nir ei barn d»r for dem: der |
kan komme el igen; do e kottwn fiSt '.
t* r4^, ftaa e do't fåhf ni^r (vestj.);
( Brdii (Br.indt'), rf(pr fli/wtr <F jjiq»r
it riA (lesij.), 3: Miver Inn-ti;,' gift:
fumieii )>A jy^L avarcr dl An^vn , r»iiil,
i. Iiuk. nimna-t und4ir l»get over ikl-
ftlcditl; jfr. nk, h(iii#e-, ro^kke-oni-, —
4) olie aSteg* (s. d.), tJI et garn kaldtce
.rane*, se Kr. Alm.V. a«. nu (Stl.bcr «
I). I
ranefri. tu. ø (f rAAfrij (vt-Hlj.>;
sigvr ll^kiTfn, nAr lian fHh^i^T uogi.'t; Itii
liKvde lutn Jnlel fuogel, skulde hnn s«lv
?»«• hffingt op i ranen. |
riuupolAo. 00. råApois<»n-»r{\r-iT,y,
IrvtirpoW .if svin.
ranot. lo. rqtta (TøiHJor): raraci?
utæl. om slitvkar, jfr. gislen. rar.
raaotrio, uo. rdAirr ten -«i- (.Mors,
SaU.j: ri^r^, ryantrte W (S. Sums, se
suid m. II. 1. fonnen): vi af ti'æ«me i
mkofsleaM) . bvorpA Lndvar«r hængos op
1 rag.
m
rang, no. ruif t b«<l. -t (Vpiw.);
rotj an (Sevind, veflj.). — 1) = rgsn.
— S) lillKjiMirinn, øf^cnavii; o^su run
besl. ■/ (Vem.i: .Siw«-./«fM (Br ertr bmm,
sme ær eAe die »n f rajt, o; øgenavn
(.s. d.); nilr en wilai^er navn efter hf,
gdrd cl. aodei, (dt lian i ran: jfr. faks,
fw Sgr. X. 176; jfr. rrani^k mng,
rango, uo. rdi/ -»r -»t (Agei-ek.,
vefitj.); handle, med bJli-lydiiing af uær-
lig handel : r- nuø Ihp^I; sc runge,
IJiaiigf,
ratxgebænk . no. i ndtr. kom A a
råt^Mg^k (Agersk.). sigoti um gnnde iiesle,
ilpr falde i r.iiigen-s klor.
rangfll, no. ra^^ i best. -I (Vens.,
Vejr., Agersk.}. — 1) lang, opteben per-
ikon (Ven».. veslj., S-onderj.); de ar itOt
ru^l-ii'igfi |v«s|j ), om hvad dtr rap«.*r
h^jt op og dingler. — &t l*ngt, jimalt
bus <Vvus.|. — 3) I de sam ra^ (Veus.),
samlidig mi-d at andel skele, lige i dut
somtno; hqj »iA el. b^ fmna går i rfe
K^m ra^il, se l.tiitiiig; jIV. Aasen, rangl
ilk. benrad: se rangle.
raogolh&j, to. IWIj. tynd og opliibi>n.
i tiileni. huj a- sd ntfj^lko^ aoiti »øan
biktit (Veiui.); s^^geildt;.
raDgel-i-vQJr, no. fiif»iiti-if et (Ar*
hu«); laug, oplubuu kvtmle.
rangelvom, lo. ra^luxm {li.); np-
løben, om personer ug dyr.
ranger, no. raiifr æn -»r (Malt):
piTitijc^-r. hitndolsmiind: aru ftår todl imetl
æ ravror (v«slj.), uigi's om el dyr, der
er blevet! mishandlet: se In linjs««^, h<%tL-.
1. rangle, no. ra^t an (Veni:.). —
1) = rgMn., legeloj lil bi'irn, »c »kiingle*
kjøllc. — 9) ra^tl itu (Lild &): redfikab
lil al .tnu tyndl reb pA; MA ke^r »pn
m* rait»i, da «^r åjtr Idui >pa (JM jin
vijfhjiik; raiigleu!^ indrvlrung kan ruirppe
gures lydelic lulen te){uing.
2. rangle, uo. rai^t rat^»r ra^t
(Slorr. h.): klingre, ra.ile; a »mtd «d te
P» raiftU po tkytcan; Aasvn rangla,
2. ringle, .tkrainle.
3. ranglo. uo. ra^tl raiffar rattet
(Vens.; Agersk.). — 1) <tt m mijjl høt op
(AKerik.l, om korn, m»kcr, dyr. um hv^id
der vr skudt håfi ivtijret ug derrur krafles-
lost; yo ri rati*f (Vens.), diliKlei tie ixufhr
om (Agersk.) , om noget hojl 0(is1ablol,
son) raider. — 3) m^ el. ru(i»l iVens.),
åtiie byUeliandel, jfr. mngrr; jfr. Aasoo
nagla, 3. rave, gi med vnklcnile itkritlt.
raaglot, la. tlmtarr sé ro5»i>(A(n'rek.,
Bradr), niii hvad dri- ^lAr usikkert. loi-Ui
del c-r liiijt upstiililcl; de et s^f i hiv
rat^9r» j^j (Vt>ns,), o|>l»ticii.
xangsere. iio. ratjsii'tr (Ribe): rtiffefjt
■ro -m (Suviiid s,); ka do raffsij'pr dl
def owrtoinme, magt«; han //or o ra^-
sii'mr, ruiTislorfT omkncig; ,enlen Buil w
æ gon le lit-mmeri md te Hc-ltede — dp
U! DUO vi ka il ransie i*. Yuelb. 25, a
gOre om vcå; rat^tifp ma nowaj (So*
vind s.), sege al bringe tiogel i ordeu'
jfr. h. ranRer. ;
ranlt. lo. rntik (U., veslj.. Søvind b.);
rtl9A-(Vene., Heil. li.), = rgsm.: ,i fml»i;
di iru sd rtl^ i fflgf, rf* /hjj' war hdla
tet A 00 haq atctr" , Gi'b. 7.8: jfr. lysf.'spik-;
„ht^j Ijai dt &tiij*l d tU rdi^nt Iraj åp" ^tt
8ls. 77.40; Jfr. mnl. rnnk, Sch. LUbb., '
ligeså btsk.; se ret; fcave-. '
1. rank«, no. i bflrneriitiei : W ruj* I
(Thy); rid*. rid» ra^la (Vejr.); ri å ri \
d ra^, h(r»lm dtt^ ær blankt, heestM |
d^ eer or»/^4. dijer aiwtar vi tiU fSortnJ å
(Agf^rek.); ri, ri ra^k9, atv»r heBjfi i Uaifke,
Hag. IKI (Ang.); almindelig, w ride.
2. MOlke, no. ru^k tvn -»r (C);
f'cigi: (Bit -» (Søvind s.); raftor flt. h
(N. SIcsv.); stængel d. top pd rurdEfllig«-',
vel mest slyngendu plantt^r; iilsk rnnkc
no., renken uo., .ilynge sig. besl. m. d.
vniDg og eng. wreiicli, iiiio.; »e vii>spr;
hntnio-, kartotTd-, skov-.
rankorot , to . i udtr. rd^ktro Mt^
(Vens.), sirt mod p&trykic rnnkeligncnde
figurer.
rankler. no. Ot. ,diPin. dor ku kom
igjoemmel Bj»rgby (& lyww & Plade fi«
kja:Itriag<rr, k:i gå ufrdeii iKJu'mmH", sa
manden, .mw mpjfr (mod mimlre) haj
ska mec nucn a di ,Alslfd rankk-r* c), di
.Skarum skiakl^T, (Vens), Sgr. I. IfiS.fiSl ;
akæo., bclvdniug? besJwglct med vriogel?
Aasen bar mnka uo., drive omkring.
rannie, uu. driv« letfærdig skuml
med (jysk) Mb., ic rannis 3.
raonlfas, no. ranifuka æn l>pst. ■»»
lll. -ar, iiok ogaft runifM'wr ten (\Vri«.);M
riraf. overhaling; kt^j fffk »n irdantU
ranifn'ka, se ril.
raimikat, nu. i mørke Uler navn til
haren {s. d.). jfr. tir. GI. d. M. I. £37. 34.
rannikam, no. ranikom (Vens.); en
alm. polleplante, som skal være forfri.skendR
I i'M sin*?. Pil dijflciide gei-nnium?
rannlB, no, ranU æn (Sall.). — 1)
en laii^', smal mandsperson. — 8) o
ra^is ut»r an Br*å. atar m piipr (Hoimsl.
kl.), o: p4 ja(Jrt efter.
ransage, uo. raAaS'q -tr •** (D,,
vc«(j.); rqjs^ -tr -» ■* (Vens.). =. rgsm. ;
do ka roAtd'q i di a^m tdq>r o læ *n{n
røi"; jfr. Aasen, ransaka, isi. rann.<iaka;
raniT, et lins. altai; geaDCmsogc ol hus.
ransager, no. r^jaa^ i = fil. (Vens.);
tuldlietjent, som undersøgte gftrdcne, for
at opdage brænderinsbRendere i smug
med lilhørende redskaber, se Grb.s for-
tietlini^ s. 38; kaldlca nok også ,brcende-
vinsmænd", se spejder, Fb. jtondel. ». Sil.
roaael. no. rafuni æn fD. , vcstj.,
Vejr., Mors. Hanii.. Sall., Mds. li., Agersk.,
Bradr.); mm*! æn (Atrperi; r(^s»l wn
besl. -»M IlL y<\jitiar (Vens.). — 1) =
rgsm.: taske, gxmmc til at fore klieder
el. andet med sig i; når kurie i ældre
lid medie i Ijenosle, brugte de et par
bukser til rani^el; de var ayl sammen i
livet og 9lo|)|i('de fulde af Iftj. det ene
ben over den venstre skulder, del andet
under d*n bnjre arm, «l!edes liavde de
en god .herren* på deres laj (vestj.);
en magisk r- i levent., se Wigsir, I. 171,
jfr. Grimm K. M. or. 51. 81, synea al
mitte findes her. — 8) en mager ko,
hest; ten r^jtft kotp (Vens.); mt Ujt
raHxal te d h^j æn umI r- (Løgslnr,
alm.). — S) lang, opløben person, for-
agtelig (Vejr.); smal, tynd kvinde (Lild s.).
— 4) pjall, lang trevl, hans M«i9r heifir
i roMuhr otti ham (vestj.; Agersk.); æn
raneai uvst (Agger), en pj.-Utel vesl. —
5) el kurlspil :^ tusse, rakker; sÅledea
nævnel, fordi den labende .ikulde have
en r-, livi.Tgaiig han tabte, :*: en ifsel
ko, Ȍ knude han (A o.n flok at Imkke
til marked med; den, som i sidste spil
tik bele tabel, hqj itta rmk h^t d d{
rnJjttUrtt (Hjtlrriog); jfr. htsk rftnzel, miiL
renzel, Sch. LHhh. ,baucii, Iragesack".
ranaelkod. no. rqjs»lei de b«st. -(
(Vens.); kud al' gammel, mager ko.
raneeWom. to. ra^ttltcAt-n (Agger);
sjiisticL
ranse-Banse-magenpalvar, uo. Aer
udleveres fructus fuenicul. pul«.
rraak. to. ramk (Bradr.): Rt'-jl.
_n!nBle, uo. raAa»l (vi^slj.); miutt g
ilesT.), sltebv afs^leil med; go o
(vftstj.), K& i pjiilledc klicdw;
%4m ^ »r do por o ragsUr i æ kltFftr f
{,\^gtt), 3: gir UK sjusker.
raat, se rint
•rimto, iw. se (t«l-.
TAnti, no. rtuUi (Lcmnf^J; t/o <e r^,
fungMtigl: gA pd dansebod, gida.
1. rap, to. rap {\cns., D., vcs^.);
= rgsm. : hon a rap nut h^r h^j^ te
fmbU^trH (VbD8.) ; r- Ult^na = r- ii a
*åk»r |t).); Ann ø fap U Ain hi^r, turr
iut Tvv A'/pr (D); :>: liurti|c rvdi', livor
del gækjer egon rordol; Aa-^en i-ap|>, rasL.
Iiurlig, mnl. rap Scli. Ldbb., henfør«s lil
l&L rikptdiu.
S. rap. oo. rafi i bcsL -s flt. i^ap
(Mail), gJSre Tærdie i en fnrt; .dæ ku fl
Icl en Aci) køti piig rap ham væli Træ
dæ*. And. Bars. — Z) rap op (Vtb.).
hoste op; lale vidt Of[ bredl oiu; ,lilcl
tonn«r! . . . rappet a om o', Jæger. Ferie
b. 54, licte lotwier, gento« jefc, liuldt jeg
fast pA; oniel bniges vist ogiiA om ten-
ders lyd; boslwjitol ine^l ræbe? — 4)
rap a mur uå (veslj.); rap -ar -a •»
I* (Vens.); overlrætke den med ler cl. kalk
I indvendig; rap »n wfq uk (Vens.J, se
spække ud. — 5) .rappe* el spil mcri
mndBleii, s« Kr. Uurner. s. 550; jfr. mnl.
rapen, Sch. Ldbb., litsk riitTen. hurtig
gribe; slifii. iiil. Iirapa, styile ned. ile; rap.
8. rappe, no. J. T. :J92; t>ii plante,
lyng. calliina viil^ri« L (Lejrskov, Sitn-
derj.); jfr. lyitg-.
rappvnakraldo. no. rap»Hskral æ» -»r
fV«!«.); an rap (yes{j.). — rgsin.; „»dM|D., Agersk, »eslj., Mors, Sevinds.); arrig
fH piliktm é rap d tli Utj autalt",
<Jrb. 10. 13; el raflk slag, fi jan am r-
(D.); OK3il : en iretlcsættelse (Vens.) ;
jfr. Aasen, rapp huk., cngl. rap; se rick.
S. rap. DO. anden*) i;d.
raphalsBt, lo, ra^tiiA» (Thy); \bj^
blwt.
raphåndet, lo. [raphånc/ (Vena.);
nsfc (il at bruge h&oden, lyvebftndet;
om en fterson, som sljælir.
raplr. oo. rapijr i besl. -i (Vens.):
npil an (MallJ; i f/roip» rapi'r (Vens.);
fl lanøl, ma^rt kvindfolk; Glor, mager
heft (Mail): en plante, svsAdlillie, iris
pvudaconB L. J. T. I la; jIV. Isk.rappicr.
ir. npiére, kinic; miske futil, li] nrsk
raptl, 8C Aasen.
1. rapp«. no. arap»rRU [D,); borue-
natn til Koder, «e ribbe, lilppr. vakki^.
2. rappo, uo.
ritBp rapør raptt rapål (Agersk., Bradr.);
rap -» -H iSflvind s.). —
1) nuifipp nied en ra«k bevægelse; plukke
Qtrvnr i f»*l(leliden af levende ga»; rap
M jKtr (Agersk.): .fei-sl rapper hun
Wtvedel af den ene, og så af <leii anden*.
Cr V. iOO, biigK" af; han ntpft M die
Aaw*VN pd nia (Søvind a. ) , sn.ippe<Ip :
é rap»r et ffrtgjt t>øk Uq a jæft afr^rq
kvinde, som snakker meget.
rappentaune«. no. rap»HUfftM eller
rapiinma (LI., Malt, gl(h).); uavu til en
kvinde, sotn kan fd megel arbejde udført,
men uonienlligt,
rappenældfi (?) iio. fr<ip;>n'4j ( Vens.) ;
el k viitile(i].>ike med fd klæder pA; et l>arn,
der gir nøgent; usikkert ord; Jfr. rajfi-
nælde.
t> rappes, uo. i udlr. rapta wWéMwiMr
(Leui) buvo samleje med,
rappe sig, no.
rap .iæ -ar -» (Vens.): tt. tf. -øf (EUtcd);
rap tæ -»r -gt (Testj.); —
skynde sig; jfr. rubbe aig.
•rappet, se 2. rnppe -1; af-.
raps, SU rips.
1. rapa. lo, bio. raps (Vejr, Tliy);
rnj»» (Mors) : rask : th yor raptg, æn
<• rtip»s Jæn (Mors).
2. raps, nn. rabu d^ (Tliy); rap« tic
(D., rcslj,, Søvind s.), ^^rgsm.; bmssica
napus L.; når der skulde, i itldre tid,
tur^kes raps, mødte en spillemand med
[iuliii. 4 mand lagde ud pil sejl«l, 4
andre ln;r»kei.)e i takl efler musikeD; ar-
bejdet endle med el lille gilde . kalTe og
dans om aUeiien (Ojursl.); ligewl Sania,
se Kr. Alm.^l. 154.4*,. J. Saml. <■ III. 13&.
(Hall), om kreaturer; ugKi lig. plukke m jfr. Wh. Vlk. IX. 1G3; formerne ,r^sval'
m mand for alle hans penge (Vlb.). —
ti rap (Vens.)i rap (ves^j.) , smiisljiele.
np^l rap /«r" «r (Vens., S4indev,); nip
f Kg, spite hurtig (Agersk.); rap a'v
ttdbtrw. ir>k oHh«. Ilt.
(Als), .rapsort' ved Tander, J, T. 2»0, or
saglens misfursl^lelser af litsk rapssaal,
liull. rnaptaad, af raiip, roe: jfr. btsk ta|M.
der stammer fra lal. acmeo rapidum.
4
IS
npw— ilaflk
rapM, uo. ratp* rapmr rttpaat
{Ai^i'i-sk.); smisfjselcj se •ftgcrTa|tscr«!c.
-rapsen, no. Ijrveri, se skov-.
rapekalle, nu. rapnka^ æn (Mali);
om sma bOrn, der vil rive alt til sig:
do tr da å ræt een r-, jl'r. Hw\z rapp-
skftla, letsin<lig kvinde: ^ratiaskAlle.
rapflkniv, oo. rap»hiit*p tm (Sø-
vind n.}; Iciiir lil »I »ka^n^ lapf) med.
r^ rd$ ritt rdei (SovJnd s., Tåning)^
røi ras rq*t roixi <Soiiderj.>; //". ru*
<Suiidev.); —
~ rgsm.; a tro%pf do t-^ntr! (l^øgst.)!
o trév«, du fåt (Søvind s.): r^ (VeiM)!
rasa^ (Sall.), om sygr, som taler ovc
sig; rgs»Åd»8 (Sovind s.), — rgsiu.; de
sA rg»9nd»s, di eirpn, dær le^r dør f^
(B iCttA, Kl'. IX. lt(U (KvoUj, 3: der er såÅ
rar, lo. rår Ilt. rår (D.. vt'stj.. More. »• utrolig uiaotn? slcii; rinivliirviti liorcr Ix
Thy, Hf II. II., SaiDii) ; ipr Ht. rat- (SBiidfrj );
r^ Ilt. r^ (Søvind s. , Silkeb.); r^r ilk. W
Ol, rår (Vena.); koinp. rd? rbrt rdrMt
(Sovitid s.). — 1) — rgsm. ; de a »-(Jr nta
da^ JQnbdn; de te ttåmSx mi rdrf drteg
(D.); cm r{Jr ko\p, i r^ (traf (Vens.);
dr ær et, få de tt de et aå rår, tntttt
d$ CB så rf (>l. rfl» (veNlj.). ,saen en
rareste (uvcrtnAdo tw). Bkekkelic. stuæ.
til foripcn rqjs»A (Sall-), selvridig, or
et bara, se rasepose; jrr. Aascn rnx
3 vivre voldsom; Iilsk rasen, WgPsA mni
rafiopoBa(?) nu. rajnitt/an tru (Sall.)]
cgcusijidigt l)arii, tie rase.
1, •raafc, no. jlr. Aitsen mak, affaJiJ
se am-, såm-.
2. rank, lo. rask (alni.). Ht. ra
(Lild s.); rask (Vens.), = rgsm.; /"cfafc
brogil hund'. Jyd. I. 13; rf« £w hHa eAenrank, ten rask drttj, rank ph binfn (Sa
hA mp rart, de h}r (Vens.); no »fta do
var r^r! (veslj.j. lil bdrn, a: skikke dig.
— 3) læk. om stavkar; a i*p»A <e nur
(V.ilh.); jrr. AaKeti ntr, sjælden, smuk;
lal. ra rus, !;jældeii, tynd, ej læt; «e ranet,
gisten.
rarhed, nn rårhiftd te» (Mors); om
hvad der er behageligt el. bekvemt; </c
war an r- å fft »d tfhii (Mors); de a
dær ei^n rdi-hij»d urn (Aggur).
rari maiti. no. In-geniiddel, udleveres
puK. vmiw. (K'ters.).
rarrel, »o. se rodle.
1. Bas, no. forkortelse af Rasmus
(s. d.) ; rok i rettt, Raa, hil»a dron» yrJMM I
tCCsled); to præster filr iiani af lUide-Ras
og Soite-Kfts, Kr. Sagn IV. 3U. |0; ^r.
ruderkn»gt.
9. ra«, DO. rås de (veetj., Ilmr., Him-
vinti s.) ; h^j ær i rnsk fijjr (Vens.)
.wal æ hon ong & kiiuw A rask soe
»n ro*. And. Bars.; do nid igf ri
mak (Valsb.), jfr. Bin{lig; et. rast (cri^fAlk
(Ang.) ilk.; i hptjdningen: sund tiruK*^*^
ordet nKppe nok i Mellemslpsvig; ter
rgak fijatn (Agger) j udvidet : du æf
raak»n dræti (roslj.): di Igs ktcinfålk,
æ no raskpH (uvMr (D.>; di mot tf
itla æ^» taft så raah, som di ku^ el
r9iik»iU di kué (Lild), de uiAlle søge lantj
sd liurtig de kunde; rqsk»r eh hiUa (sts.)
raskere end ellers; ædo rhti rask ?{\ens.^
iron., O: ri^ig klog; jfr. Aascn rask, hld|
rasch, ligeså mnl.
8. raak, oo. rask de (D.); en slag
toj, dtT brugtes til undorfoder i ærmer ; j(
eng. r.is)i, mnt. ras Se h. Lilbb.. Iitsk rasctij
4.Saiik.nu. furkurlelse:irHiL!riiiii«(!if>a]
m«I.). — raslende .tioj, Kr. IV. 287. — i»(s,<i.): Itask, do hi»r Uask, do skttuiisy^
S) en plantu, skjaller, rbinuutug crista
gnlli I..; jfr. ra.<i!!el, .<)krAd;
rå« A k^, de ær ft stås,
kte^l å hæjr cer tt mlij i>aj»r, Kr. DC.
39. ii7!
c1.Aa>fV å Ide^t, de a iayf "> efU
)*(U å kM §5r m nuifi brolfs, jfr. Kr.
Alm, I. 43, (t, bv \. kysj
cl. , rasen den rede lægger l)onden ede',
Kr. Alm,*- 1. 33. WiO, odoutites? sv slæbekai. m
rase, uo.
rås ritt rast rast (D., Andst), ni. r4e»r
(tb):
rit råittr råat r^t (Vens.; Heil. h.);
hiå Sito (vusljO, se sindig; iiavneriin :
, Rasle, ban .tsd pA aoen og task;
ivbssom lian lask, si (Ik han et åask\
havde lians moder ikke kommet op
givet barn et sinorrebrod.
E& havde ban læi-sket ^ig lige til dei
evige dod' (vestj.?)
in rf tro om »h flask, de sij? Raaki
S »H h^H fui dw råjtn i^,
dt skjp Bask Itåj^ngkén;
ida'^ å imu'9n, d<r si^ hans kptn,
tktl å skin, de iti/» hans b^i,
å m gam»i hat, df sijt ham kat.
(Skanderb. egn).
HMke— nwwl
-ranke, iio. liUk •riutchen, se rask;
for-, OVVT:
raske, llo. i lldtr. : , raske efTcn eiUit
ueflen' om peberneildcr i julen, s: spilk-,
k«e (Thyrefod).
•raxkning, »o. e* l.-iitsk; om-.
rasle. uo.
ti ra»b nistft (Serind s,);
ti riutltr rasilt (Vens.);
r^nl rq^ar roMlt (Agger). —
1) 1= t^m. ; rtuåi tnæ fn læAc (Vens.) :
Ban mot åw $o å ragt i(» /pt^mj;
Jeru llf^ns tun hét Bert, de h<m raa^lt
ba^ ttn dja ktiJbt^, (irl). ^27. ?i». Ti, suge
al iiiiia hvTVt en rasleude lyd. — 2)
findlurro. lialrlurre iiogel; om korn kan
figcs: blæsten ravtsr tfi d (Thy); »: Wr-
rcr airA og aks si de vianor; <e fttk æ
nml (Lb.J, lialvt^r, ligeledes om kod
opUi]nt at lage; ,nir del iiiclvrsti- Im^tt
[U*] var roslel i el par dage, hlev val-
gene klim-t fiprdige*, Kr. III. 294 auiii. ;
m de an tar fia^rf luej, dæA æ blåt
r^åtlt (A^cer): sild. sum r&gvs, bliver
fønt r* (tris.) ; Hg. Mt kaÅ fæk a h^r
rfwtt, N^r Anfi ae i^t (Thy), s: op-
draget; jfr. Iit^k nuseln, .<«e riese.
raolec. tn. ra3i» (Rsgcu s.); han ttr
•[ tå ^-f ^ ringe, dAriig af kr^rter ug
magt. jfr. rasle 2.
Swmas, IKP. — 1) abn. nniidsnavii;
■ Mellemslesv. , Angel det) danske (orm
mreude lil pil. Aflinuii; Turkurles til Ros
(Siuns, Vor h. , Rander«); Hm IS^xtn
(Silkeli.), = ftasmus I'edci-sen ; Ve Uastn
(S. Hald il.). = Peder Rasnrnssen; Uml,
U. d.) Ja9*»», Rasmtis Jensen; lioå I'fj>-
Mh, Rasmus Pederw;a; Ha« Umk, Ras-
niis Raamusiien ISevind s.); Ma Jiast»r
»
ffUndcra), = Maren Rasmusdaller; de kattUt. Ei-asmus.
to roller og en mii«, del ftiger R»sinii«!,
to rade fijne i en vicg, del siger Ras-
tnm (irOnskifeg*, J. K. 4fi.«t (Ven«.);
c\.trasj rSAm itdjtai^
dpaA an siåvpefc
de »ayar Ittumtu (frSnniffc (Andst li.) ;
el. ØM str9 (cl. iQt) i am gl^, dt Aay» Ifiis,
øn pe^ I CM krumi, de xagut mm^,
Itoå-mu*,-
an hån po famtfn rv/^n ten,
lir åoffa fttumua Hodiiitsjetg^! (Agger,
liges* Vejr); »eslj. slutlra:
an tjøs ma Ifil f6r»n ak
de saj»r lla^mHS Ftgrå/oBq.'
el. oat»r o vajtt»r, de 9aj»r ntajtt»r,
»afar o nar, dé sajtr dar,
de hij9if, de sa^far Haamua Mæjitt9rHai:
fil.at »tr^i i a «jla». de atrytr Ktis,
OH mus i a knta, dt avj9r Rotmua,
»iA td\ rå^n rk oft a an kalkxl tirk,
de aafar haamua /Wf^n.jJlyA'/ (Agersk.);
tii.famtan kap d ti i-nUr,
de Bi»r fiamtus Moitrf (veslsk-sv.) ;
ifr. Sgr. I.go.wi, Fb. Fr. H. s. 108. Kr.
Bjirner. !t4.99ng.;
el. .Riuitniis Surre, han vilt pi vort Inis
ft harre,
da hott kom le den jenn end', sA skiild'
lian te A vend*.
Sil Taldt hiin ned å brs>kkcd bans nn!s-end',
Kl. Bfirnt-T. s. 1 18.9i; len remse: , det kun
a bevis med gf. Rasmas KAddenskjeg* osr.,
^ Kr. R(M'ner.414. 45; røfe, Haamus, a tffi,
do a Mærk! el. kHx drtifpna tiiføn ! (Vens,),
opfordring lil at lage ful, ne I. Has; Ras-
niiK-dag er 3. Juni, KrasniiK, jfr. R . Hansen,
(il. iMindet II. 230. - S) el slags ka-lcnnvn
til havel 1. 505.« b. (D.J; jfr.Wlr.Vlk. IV.l 93.
V. 44f). 47, se so; navnet itlummer fra
måk K^, kun a liaamm (veslj. , visln.
abn.), om rådende kvinder, .en fåfærdcli
Ras'. Jwger Ferien 2S; jfr. bukser; ogsi:
l<|/ a »i»l liojtmuj' i hans in fiuiM (Veafl.),
9: er streng, befolemJe; jfr. Dunia II.
i94, lU. 45, bruges ligmA i pil. ,K.-i:(miis'
Urqndl III. SOS, se mubel ; ttavuerini :
Ump trfr i » j^tur, de ka sif Has;
an mulm i § kruk«, de ka nij liavmua;
an ku»» ma tn »nea r^n etf j an kåiy, »o
da ku s^ Itnamua H^nakfq i Kd^a;
ir««.): -
eL ,eD kjwfi i ^o kjol, dul sigt-r Bol (Dudil);
to «trl i et glos, del siger Ras;
B«nnu8buh«tj, no. Kaamuskuhiry an
(veetslesv.): et farende og siiijendir barn.
raep, no. raap at* -ar (D-, .Sovind s.),
= rgsni., en slags grov lil, der bruges
ved trwarbejde; .raspen og rispen. Ind
raxpen (biu^L-u) løl>e om og løbe riDjicn
(leoen) lom*, %r. VI. 25. mi. er saglens
eu gtag« nisrk late; jfr. litsk raspe, rivu-
JKni, ligesA mul.; ilaL raepa.
raspe, uo. raap -»r •«{ (Serind a., D.);
arlwjde med ra.^p.
1. rowel, no. raafl an, dt (Agersk.,
Brudr., veslslestf.). — 1) en plante, skjal-
ler, rliinauthu3criglag3lliL.,9eS.ra8; nav-
»•
20
FBøs«]— rave
uel slaiunier vistiiuk Tra Ot-'U tiirrc plaiitefi
rujilpfnie lj(l, se i. ras. — 2> i rafutl licst. ■/
(Vens.): »Uddcrugli^, uonlciiUif: kvinde,
«<-■ klæbbi^r n.
S. rMsel, lo. er hop a rasal {Leai,
Kkb.), 3: ttirl, s:^ del rasler.
3. ra»sel, uo. rat*l dt beal. -/ (Vens.) ;
lirad der harer lil nuK^t, lil vogn. harve,
[tlov, jiilie; se liakketse-, ninngle-, |>ibe',
plov-, svinL'-, ira'k-, vogn-; »fyr-.
raoBelbrand , no. raf»lhrfiÅ (D.,
vcstj.): en ajrgdom hos kvæget; nflr man
slrygtT det syge dyr pi huden, giver det
en kniltrende lyd: mihbrands emphysMm,
btsk musclihrand, se Naltir ug Mslct; 1803.
Aiig. — Okt. s. 83; vislnok — eddervold
(a. d.l, jfr. Kr. Sagn VII. 472. «.-W.
ramelbrolc. no. ra»?ihråk (N. .SItsT.).
=. rasselbrand: rfld derinmd er -il skrive
da nogel pA del; no ø fa^-i da na ratt,
3: noget tCrrt-t, halvIOr. s« rase, nwe;
o blyio ratai (PEotigsL), s; hegyiid<- at
Iflrres; jfr. Rielz riitlas, .smilotkn*.
ratterob, no. rafrpnru <Sall.>; rebet,
hvori ratlekrogcii liæoger. se 1. raUe.
rattepus, no. ratipua (Vees.); el
ondt væ.4(>n, »oni innii .ikrænimer uartjgi
hfirn iripd.
le ratvom, lo. ratu>m-a iVcnB.i; d-f
raiicAy^i! sigex mn vejret, nåi' det <
lijjet og fligligt.
rav. no. se r«ev, rOv.
1. rav-, i siitstninger et rorst;L>rkeud<
tillÆg, sign Aasen rav.i to. ol. Mu., gnnske
heil igeinieiii. »e rag 3; -gal, -rAilrlcii.
2. rav, no. rate i ra^» {\eiis.; vestj,,
alm.): ra de (Pnnoj, = rgsm., hormlei|
elertrutn; i viseti: begraves ,i eji kisU
oi gauge pAeD seddel .aEnaiafaga'; denne » ud af det rødeste rav*, tCr. f. 53. ]i: «
svøbes ind i et kålbkd og gives alle
usinillede kreaturer \}& stalden en tors-
diig aneu eltcr noliiedgiiug, se Sgr. VIII.
rawolstog, no. t-ass/W t'/>4 (Tliy); halv*
ICr tisk, slt-gl |i4 risl over Aboii ild.
roJKolTierk. no. rantftcm'k de {Xei^.):
om hvad der er Itist i sa ti Jnieniiijnin Kerne.
-raasiet, to. ss stav-,
Bast«r. no. se Kattmus.
rat, lu). R(! i'otte.
rathaUet, tu. rafhaisa (Aggei*); tang-
lialsel, barhalsft, jfr. 2. ralle.
1. ratto, no rt^ wh (Sall.); eu Ine-
krog, som ha-nger bag i huslvognen, vi.sl-
nok til al sni^Tc rebet fast om Icessctraec't
med; i en sledremse: ,Aggeslrup ralle*,
Kr. IX. IS'.t. a*i (Vor h.) bctydn,?
S. ratt«, uo. rat -* -»t (Sevind s.); [
sædv-inlig; rat sæ (vpslj,, vesstslesv.); «a
strække sig i velbelindeiide, n ltii»r o før
tme rat; ra»t ute, fl. rttt9( »æ (Agersk.);
samlt kræfter efter Btrctigl arbejde, a
ikal »Am> ha mø raiat M ; ra4 jkb (Satas.);
han rata it' Sif, A^ ratM et' se iSflvind s..
Kogen'), fwibedre sine kår; berliun bør«r
vel: ,ja, rtdderen r»lt' op og slog sig
selv alt pX uhi mund*, Kr. II. 3>4I. la,
Ol ridderen »ptang op, for up el. iigu.;
slut .takt med det redeste rav" stai
s. 337. ifi; bropiller .af det rødeste rav*,
Kr. II. IH4. 7; rav hindrer forgiirelse, Kr,
IV. 400. 57«, se ravhjærte ; folketro om r^
P. VoJksk. VII. Till; dels ind^iomhng mw
afgin, lUld, lUb. Amt (IH:ta) n. 274
Kr. Holinsl. a. 15; har i Vcstslesv. {Uia
værel brugt som røgelse, jfr, Veckensl
Volksk. \.im (Fomm.), se smygerav; ei
■1) tdrenie af Helios delre, Argonaul, IV. <Kj4|
se ravbjæite, -mftj, -perle, -spids.
3. rav, no. bruges i talemåder som
kom i rnw (HnnderA), komme lit at rave.
fæk d'} di huå»i- ddhr får æ fotf —
AVrf, <f ^gr rf, mæn da wi dit rf «m^
i æ rate ih(^ »I (Lindk.), n; der mang;
lede ikke megL'l deri; ban lik rav til aj
stjæle sig fru dem om natlen, Kr. IV. I79|
lejlighed.
4. rav, no. raw en (Lh.) ; hed blæst«
jTr, ravs.
rave, uo. 1
ratf -»r »t rofpft (Anilsl, vcalj
Kanders) ;
rgw (D.)!
row •» -I raipi (Snvind å., El8led)t
ratf -»r ■» ratpa (Vens.). —
1) = rgem.; ful »lan ka rå ratp (Raa-
ders); de ka laf kom, te ful »kim ka.
V. S. O. har ratte i bclydu. skyu^le sig/Mr«« ikål (Murs); no ra^r q, fpr a f4
og henfører oidel til i-sl. hraAr, se rad bio. ;
jfr. rffkkc og dei^ fl.g former.
S. ratte; uo. rat -*r •* (Ven«.);
lorre; de ndt da nyy åp^ », det Idn-er
y«p »icari»n te, »il fai*r « (Randers);
de sd Imvile ravet om (lem el gn
Kr. IV. 4*. hevBgol ftig, rerl «g, —
4, de rawar et vil, om vi Ør så^ti ofsi
nirfcfti— mrn
»itm (rofflj.): lit ka il rqte ril {Soiin(\ s.,
alHL), iltt bety'lif ikke sfudfrlig, ikl or
ilte bugt Tra del relle; tUt nnf^r får
ham (Sall.). dcL rabler; rf« ra^r får
Imm, liMom tfnnitl (lra»h'iil»r i joffrmri,
Sgr. V.2H. 113 (""'slj-). iiriis))r,; jfr. Ahsmi.
rapi. rare, vakl'-, ligrsii Hiotz. nyiitl. råfa.
r»vgal. ti>. ratfynf (»e«lj. , .Min«);
ilk. n^fgvfl [iL •r/<ij (VetiS); rqwgni (D.,
Søvind s.). — 9) ovcrinA'lc jial; (/<■ m?
nifyall HM* i i ravn, Gr. Ær. I. 27, jTr. Vedcttosl. Vulksk.
ravn •««— ni«nehj»rt«!
33
335. Grtmm K. H. nr ti. 30. 9:i; prin-
udlusl af r»viicliiim, Sri'. IV. "H;
truer kuicu for al Til littni lU nt
Ulc, Kr. V. 331; ravnea el hja'l|)i>iide dyr
Ct.Gi. d. U.ll 21, Kr. *v. 111.212; jTi.
Aibi.l. 175. 11.49, Giiuiin K. M. nr. 17.
RirbU II. St>{) ; Trcl^cr pi^f^ Tra jordskred
Arms. II. 43.8 1 , 1. 6 1 7. Maurer Isl. 8. s. i'05.
»irsler jordskred. Z. f. M. 11. 110; |>igt'
uinsJcalil til r-, J. Kæro ll>3øv. ; tagen- <:t
barn op i siti re<le og madvr det, (ir.
£r. II. 113, jfr. gAdeu s. 120; briiigcr
livds vBDil (ir. £v. II. 10 ; ticiilcr seji'stt-ri,
Hamhh, Kn. Anlli. s. 34:{. Weinh. VoIk.sk.
II. li-Jirslen, Am.'is. 1.653 D):.: :fk al skuITt
«atmi, livoniied M:irm #i»lirede Jvsus, Sgr.
V. IH'Å; fandens oldMnotlcr siger, at cii
rmm m*^ knslenni.iad« ben ur nujut ovtir
hoscl. Ur. G), d. M. I. IG4, jfr. Kr. J.iii».
EwuU s. 49; — drengen skydor Salby
r«Tn. (Jr. JBr. II. 167 iir. 13, U.-g^lr.
or. 4; Inekkrl, al fugtun synkrr 3 gaogc
og skul riiiwir«, ^v Bondes. lliRl. 3!i3,
Hagyar T. 349. Folkl. J.iiirn. I. 32U (Isl.l,
(wn-rKtt 1. I Ty (Bni?«k), 11.333 (alhaiK'S.);
den itlde Vurufrr ravn vil Ilivi.- [^liguns
(mtcfodic, l£r. L99.S, jfr. vti>i>n oni ral-
riTntm f!r. D^F. ur. BO, jfr. nr, fil. 02,
IbL Fornkr. 1.34. LandsL s. &U8, Wintli.
£t. 9. 81 ; rarnvnL- er med dyrenxt |i:^
r^, Gr. 01. d. M. I. tS:i: pr i skæmte-
fis«i pMwI. SgT. VI. i'iCj, B; i ipvenl. a*der
fim af forgifl*t Ih'sI. se krage II li«)]. 2:«,
ifr.P.VoIUk.l.l48.SébiIIol.DeriD.iir.l04.
P. B^eq^. AatIi. IH9K s. 5H m. tn. Iienv.;
r«e Dg Floke liap 3 ravne med sig, do
vi!»r vej, s« Rafn Oldn. S. I, 213, L-uid-
B*ma I. 3: jfr. Lictir. Volksk. s. 105,
Bfinrm Myth. « 1093. Miilus. III. 2i>tl,
Anu-r. Folkl. IV. tWi. £., 305. y, sign
1. Hcw. VIII. 7 Non; siger, udr g), heste
koanncr: ,imrr pnrr!" og nir de er
bldae : , purr kankel ! ' Kr. Dyrtfablcr
HH.fAiO: dt-n siger til pluvkurlen: ,liPro[i!"
Sp-. VII. satj. jCkI. (Suiidcv.): jfr. I". Volksk.
I Sfi (Ig. : — dens unger er, i dens rede
af ådacl. hvidt-, ndr de kommer ud :if
«CSVl. si Uiver moderen baoge for dem,
of hiunirn og Vorlitrre nid sørg« for dem,
Cr.VLti30.7U. Sagti VI. 441.01, Alm.* I.
l46.7I..Sgr.lV.ir.7;ifr.Wig«lr.ll.l23,224,
?kjMt 11. I li I; hrnviscs kan endvidere,
FridD.* hnfa, Eyjolfssoa Odin 8. 17$,
Artiu; I. 616 Og., AqL Tidskr. IS49-&1
s. 305. Wuiiku nr. Isa. Biwch Votksgl.
204. Urinim Mjth, «■ 134, (137. 1093,
IJrd.<4hr. II. lOI flg.. .Slra>:korj. 11. U)3.3<J4i
i egnt, hvor ravnen er sjælden, U-«der
kragen <s. d.), hvis dominer ravnen er,
Amiiis. VU. 9å ned., i dens sted; ~ r-
biivcr »Idgammel og vedWiver al leve
som enke efter sin a^glefællps ilml. Meyer
Abergl. 8. 72. 7N; hvorfor dun or sori,
Amcr. Kolkl. Vil. 41t (Eskimo); — itdrivea
kjærlet af en ganunel ravn udou stil
el. jfl?rii og lo^es iiid I ojt-lmlcn )>d et
d^uingchovcd, tom langes i cd grav
j>A en kirkegård el. rellcrsted, frenikom-
mcr der en ring i Sjehiiten den Intttic
nat deryfler, den gUr sin lueror usynlig,
J. Sand. IV. 105, irji".; — rnvnestonen.
sten, soiu K^r UHvnlig og som hentes oT
r-, Kr, Sagn VI. U 1 .<i|, J. Saml. IV. I (i4. 1.^:1,
« se Cav. VVar. I. 32 1 . Nyland IV. 98. Ariias.
I I. <ir>(t; fremkonimer af r-s a-y, .Auiiits.
I VII. 101. Vtll. lir>. Sundht.*^ 147, FrilKn.
I t..i|)p. lld>,k. 30.^, H»ukena-s IV. 333,
I Urdsbr. VI. Hl. Gr. Losningst. 3. 37; navn
til surt ubeidian, Anias. II, tiiS; —
ra vtiebryllup i Kragehinii, ae .Nyerup,
Udv. dek. Viser 11. 97. so, Landsl. s. 4>S&:
— .ravnen s.id pA ltumlcn|>orl og gjcjidr
sAraungeri sorten lurl, kjn^tlingen ud ad vin-
so diipt sA, seksleo sireger (s. d.) skal der Bl.i".
Kr. IWincr. t07.1i(i7 varr. med , kragen*;
jfr. Aasen , HielK rarnii, Isl. hr:>fn hak.;
hl.sk rahe, mnt. ravene Sr.li, hribb., hen-
fure!) til luLcorvus?; se kirkctdrn; aften;
aften-, morgen-, nal-, v«k
ram-oa, no. rawnan (trn (N. Slesv.);
»kæo. ; diM r- (Agersk.) ; rfp w sd mSj
an r-, han er sa ovcrmiUte klog eller
dygtig i en eller andvii retniuK; rf'' <f
mad mdj <Ptt r- te å a^b»r (Agentk.), Iiatl
er udmuerket dygtig; Wullke nr. 14anm.
sammenstiller a-s mr^d gudernes navn a.i,
,davon imd nichi von aas. todtes Ihier,
glammt liflclist warseheinlieh das ajlver*
breitede volksworl .Afts". ,oas', worauf
schon die verbindtmg; dotinenias Idilz-
ARS, niheuaas hindeiitet*; sikkert iirigligt.
ravne, nu. uo. se revue.
ravnehjnrt«, no. Hirttes r- \t& sigte
•»af bflsse og Kkydes i fiindcns navn, niin-
I mes all, J. K. "218. 32i>, r>Uers: lirgges r-
pA sovende, Åbenbarer denno alt, P. Volksk.
V.&9, Amrns.Vin. 118: jfr. Amins. VII. 105,
Amas. 1. t>lH lig.
ravooston. no. so ravn 111.33. 17 1>.
ravneunge, iio. rflgw/^ » -»-(Vetis.;
alen.), — rfHDi., si? ravn [II. ^ti. 4ii n.
ravneng, iio. i urdspr. Atrti ivi i/a
ktM d i ntipNfq ^Ac Mt • ru^Høti (Vc-rs.).
BATOaborg, no. se bejler, Peder '
KrylicnlA.
ravQS'ptk, oo. i laleni.: tim- trr ti
ravttsftfk o' ham (vrølj.), 3 : ikke i»åiiitj{cl
ruTiiru k:*ii pikLr, utti iii;L)ti*<: iiit-iiiit.-ski-r lo
"B dyr.
ravna rægor , no. [rut/ma r^rj
ilt. (Vens.); fiiglcrodc; er del opspyt, op-
iiarkel. jfr, cæguy
rarperlo, no. raiep^ mn -»r (D.,
Ijltls.): ravpiB^ v) (Vciis.), = rf^^ni.;
ln'Ibredsi" kiileisjiji', nAr k\c liæn-^, fieiii-
ttii!r OK IcdT laiidlimii |D,t; jfr. I'olkl.
J(iiii'ii.I.3KU, lijælj) li) tunttbiud (Schwuilz),
bao btftyndle al røn* sig lidt og gab«
ug okoddnide sik fl kom; rateaat ak^f
(Vi-m.), ;ik»l«.' »kiiid. r«j»c sig afser
»kyiidc sig inud sin iiAktB-diiiiig: futn']
ra^hA idaui ivcjtlj.), TuKviret, ulilr
rApsplda, no. rtiv^jtn i (Vens.);
cigarrer.
rttTapllttor-, ae rargal.
ravi, nu. se rane.
rawejr, iio, i-no«p- (Fmiø); v<
hvori i-avfl drivLT i land.
ravvik , nn. raf»k æn '»r (I
rau9it au -»r (Panø^; en nuf^f Hat
skuldif.
re, no. lo. .se red, ned. rad.
1. reb, no. rfr æn <D.. vewij. ; Agersk^
t-fr <i rfi< bc-Al. •»< [IhM. li.; Snvinii s.);
rfA i bcsL -fl (Vcus.; Agger): riaf ef
(Augct). — 1) — Tgsni. ; alniiiideligl reb
Folkl. 11.75 (SkotbuHl), L'rquell VI. iU3»kiii] mun spinde ved bjælp af handlen
(i'onini.), Tråd. pop. III. 23ti, Li-Ianil
Elni8c, s. S67, Meyer Aber^l. s. 257. :258
Anicr. Kolkl. V. 117; 8w ra».
ravrct, to. se rogrol.
nvrodcoade, bio. se ravgid.
ravrådden , to. nti^iåan (Mora);
ovcrmiUltt ri^ddfi), se tavko'-
rava, no. raict d» (Vaji-, Thy); la-I,
(s. d.), sAlettes »t dor pil den spindes
L'ti ,trå(l' (s. d.), tre ,lrftde* spindes
eaninit« til en .tul* (>i. d.), In- .totter*
atlcr til et rvh; dog fiiiilr« rirln'idi't reb;
om arbejdet med ni ,slii reb' se Kr.
Alm. III. IU»; uUr rfv (U.), uldicb, reb
spundet »( AehiU', se Uijr; man snuede
uffså reb ar lialin, w sime; af stafuglome
ar FKvlinjf, enipelnim, el. af en sivnrt.
(Thy), tim. det er ej i orden, f. eks. nniwjini<-iis Mpiarrusus, jfr. Fb. Bondrl. 1^9;
papirer; jlr. -nti, htirdc niAske skrivfs
TMgs; liav-.
raTae, uo. (fe ra^pnr (v«slj.), det er
l&gol: ogsiV; han gar o mifiaar, tv util-
pas pnlen efter svir eller af mangel p&
Bfirn.
ra-vsel, n<^ raitsal ih (Agger); liav-
tdge, rimtilge.
ravaelot, tv. rnvmfø (Silkeb., t.ysg. h.);
utidig, n)iit)iselig.
ravsolvorn, lo. ravsfti^rn (Vens.);
ilde lilpa« i-tliT ul gildf, ul. efltr ni(ui(>-
lende sOvn, ulHlig. /ufj wa tå raitå»t-
vdm, får fufj ifa Uf nys tcvt^n ép å
Ue^j ha rrii: fåt rtctt \tshv»; <le tt tå
rawftlttdrnt (9w sttrk (f tsar i, lalcmdde;
jfr. Iijain-ik.
ravaot. to. ravm (Hoiiiioi;, vcstj.);
utilpas L'flrr en .ivir, /ion ai^r *d rafpug ud.
Strtlts (»pi. 8. 38, reb al" .Mini' borster,
blAr. lin.lebasKSkAiie); W.Ore|?or s. 179
,i>f liuir, wiUows, bO(C fir, split up tnto
vanes, broom rools or bciither' (SkoU.);
køer vil af t^ til ej rrb (SkaiKlerb.), »de
deres itijr; ta rftwi ov (Sovind). spende
skagWnu af; «fo ottvr i a rer (Mali),
6^ sid til skaglerne, om den forspæodte
Itest; 9iram æ rpc (D.), fig. lage alvor-
4« ligerc fftl ; hun ær i Frixittri's o tnv
rev (Matt), a: Itan snorker; Aon Mt'
Md M I æ rtu far (O.), nm en rus
(bjdm). Iiiin har CDr trukket med den}
rfr 3«r»r bteat, oam di hvk» ryktr m jU
i-i»f (Ang.); fhTorfor kum A. { lugl>
buset?* — ,,han Md fo^n m stub rvv
o 01 laAcaif, — mæn tUrr kkI miU- »w k^
&ofim tv rt!* (vcslj.); siunme vits i Kina,
se Cloiist Fiet I. f>U; jfr. hoMc t.<i:i8. litfi.
ravslo, uo. ravmt »r -t (Ven5.,MKr. Sågu VI. 2JJ.«;; „eta maA, Aidrta.
Agger). — 1) dé rattshr (Agger), del
rimer. — 8) r- sig: oppe sig, ryste
sOvncQ af sig; ,h^J bijpAe d aurr å
j/gli å nitosiH si ekuun" lirb. W'J.VJ,
ajan rffJ" wfi æ maA U tin kun (vusl-
slcsr.), 3: hold mund, ellers mr dapry^t
tiendetagereu elog reb om komet, inden
han Ullt det, Kr. Ahn. II. 3H. ]ul; —
nb
95
,lr»kk» reb': lo karle tilMs »I. til- | \M. 390. XV). H. VJ% 30!), el. at maa
he!l med si buigl reb iiii<--lli-m sig pi
Ijwr sirfe af en nigagpr, slipUe ivhH hen
uver korool og aRrak den pA vipperne
lieiiK^udu rim, (Areiid <)(mi beskiiinvdes
t£ Milvn. Dania I. l^i, II. 71, ulkr skulde
del ikltb VBK fur at liiodr« rrusl ved at
■katTc luftrekael? so Nyiaiiil IV. 78; -dir
uka go i^ Hér otn hH^h <1 nml om ijin
vil inAic (lyhdcn af cl mflscliiil. s\ tnrk-
kv9 op niril ('n tinrsi'pniidi;, 'l'liielf! II.
c), el væderliorn, II. I!>, se mitle ll.ti5H.n4;
jfr. Krhrt. Sa(iii I. ^53 flg. »5. m. IH.
r)&.3*K.79, ^04. 3j, sign Aii»cn, Uindm.,
s. 64, AEtvl. Hl. 118; - dJKvel ol. gen-
gaiigf^r Hn1le8 til al atio reli af sand,
jh-. Nicol. Nonll. I. M». Hiiitkciiics IV.
tni han* ,^b, å sd roh»r h^j..-: hariini?^\. 4!m, Kolkev. XI. 470 m-., BcTKb.
^ i-rifi il rA ékmlf Grb. 172.4, miiKlc
om dm g), sliik al nptndlo mnrken med
reb, jfr. naruel sts. ,//W«^h", «■ relwjonl.
— Mau m* ej drive dræjrliin; iJ»r over
«tl rrb; drives de ej lilli;i^<e c»vt-r sinimt-
reb, kHB de ikke finli.-, Kr. IV. 3ft7. 117;
fruglBOintiielig kvimte rnA ej gil ander
udspirnill reb, J. K. 3GK. :w. Kr. IV. MW;
vckI jordefsH mil ninii ikke \»^^v rebene,
hvormed kislen er sænket, [tu graven ;M
Uii da vil det na«le li^ blive uf un bwn^l i
maml. Sgr. IX. 2:«). 7^3, Kr. VI, '2Hi;. 33:1
(Sall.): i D. kastes som rcgel aJlid rebel
samtnenrulkt tned spnder og skovle pA
grari'D, nAr den er klappet lil; reb, hvor>
mctl iiKki>4te rr nedliret, hrugts til liind-
3t>l til køer 9oin 9|>Ari^r, ■>. Saml.'- III. 147
(Djural.); r-, fett tvære uvcr koe vej,
laffer dens itiKlk, Wig^r. II. 134; — om
Segn. 17. r.2. Sande 1.40. Arn.is. I, 557,
Maui-er U\. S. \f^K Z. f. M. II. 14K iHUkvii),
(irinmi fc;ife»in. XXXV: folk). Itec.UI. I&K,
Folkl. Jouru. II. 157, V. 72 (IH.) lOS
(Crtirnw.), VI. 154 (Skntl.); sign. nWiti^
XXXIV {t87K) e.aOfj, AclieUs A. f. Ro-
ligiuORwtss, II. 47, D.iiiaiden;
nciw make me, dcar sir, a ro|M> »f
saud,
vfbich will bear wafiliing in (U>cker
& uot loose A stnind,
H:irl. fe Wilkin:«., Uiiu-Jisli. Polkl. H4;
,ropes of sifted swiil' Ilenders. 554;
.bind saiul in biiiidU-n willi iM-iiins of
tin- same' Clirtice Notes 2!'J nni; Dcnii.
Tr. II. lUi. Hardw. IVH. l-nlk). IX. IIC.S;
Graf II. 270, Uitiuell IV. 'J (Voljaker).
I.'-SOI (Talmud): »imnie motiv liudit:
i ævenl.. xe Cloust. II. 11^. Amer. PoIkL
der knyltcr ^i^ Uv lil den .strikke, fitmi m VI. 57, Tihet. T, s. 168, Wcinh. Vulki^.
el makp bar ba*ngl sig i, at df*r er
sienlelcx LE^dom i <lcn, har \c^ ikke
IruJfet pA, ilet kunde viere rimel^t, d.'i
furL-slillirigen derum er :uerde1i-s udbredt, se
Wimke ls9, P. VIk. V. 153. ni. Ndl. Vlk.
VII. 1 78, Tr. pop, XII. 5 1 1 . W. Gri-wor 2 1 4
(Skoll.), Folkl. Rcc. V. 177 (Cornwall).
Folkl.Vll.2(i!».^72, Liebr.Gerva8.235. wh,
iib. 3»; (Krankr.), Lai&nel I. XWb, Kolkl.
VIII. 34); ,Slri«-ke aus Kleie, Garn ans
Slennpiillern'. WhVlk. II. 2Wi (Trtlmiidj:
jb. Hi'irliiirAgtj()& 1!^: Iiær or si:imli sima
inidu; , gange mi-l strande ueb winde
op reb air saunde. DgF, II. 417. Vi, 11).
850. h, »e Krilzn.* 1. (»75 Ii; et reb af
.rendendis imnd' DgP. II. 115. i!7. IH.
S.")S l>; her kan sniKlilW lænken .Glnipnir'
Gylfog. k. Itl; et Mi af snlfllniler »g snn'ir,
iU-cllI. 1:17. 143 (l'orlug.. Busl): ligv^MPolkl. Junrn. III. MK (Mongol.); reb .if
lelvmunlerf! hue , kugle bvormod hjorn
ur ikudl. Saude 11. 383, se t. sOm; den,
der liar laget sig af dage ved b»ngning,
ftr rebel med sig i gmven (T). vist alm),
|lr. WigHtr. II. WtA ; — brudg. fastbiiider
hni i rrb rlkr lAjr, ni hun ikke skal
WKbort, Kr. Ær. 111.245, jfr.Asbj. II. I4t!,
Wigrtr. Sag. 1-26. Undh. U(^b. 144;
Vwiwftt Volksk. 1. :i|5, Rivisla I. 54,
.heatlier, lienip, woul & woman's liair"
sluber en & med sig. Folkl. VI. Il>3
(Skotl.); — i Ifignebist, snos et reb.
simc, tov af halm, avner cl. hakkebw>,
hvormed vedkom, bejeer sig n^d fra
bimleii, 9* himmel I. H(>!l.4»ia m. lienv.,
jfr. J. K. :13S. Kr. VII. 2i(J. i.M.i5i, Spr.
VIII. M, Kr- Miill)<jlii.s(. 121, .■GvHiI. 35(1.
IH. 12^. Asbj. I. 201. Wtg^tr. S;ig. 25.
i'f-rrti. sum !ikal rise vej, flyltes, Mholf»I>. Vulksk. V. 7, Grimm K. .M. nr. 1IS2.
'J^ llj; Kr. Æ«. 172 boseband; — i
•»in forrkominer det al oitikcr liej^es
'*"' i luiigange cl. liuler, meji så brisler
f^l, dft brayider over, se Tbitle I.
Magyar T.87. Anier. Fulkl. IV. 18 (ludten).
I'erseus II. 1 1 (Sydhavsfolk), .'^ml. Holbtrcb
Ordspr. s. 3tiO: gOre klokkoelreuge af
buvreavDcr; se KraureuUi, LOgeodich-
lung«o
uter gade for aI standse (^nfa'rd,
Ttiirle II. ISi, over vej for ni foofe
urvn, Miiurer IliG; lijrjer miu«r folk
m<^ r- vt-d pbuiCTCbild, J7II. I. 33&;
revcrr »'jwiKlcr o»ci' vej reb. siiorc,
>Iitl(kcr, I«nk«r, slåHr&d, mm iiæller
kJi-Lk«.' i bevRfclæ i rorerkulcn, Koklakkc
It. 1SS. tl>. Krist. Sogn IV. 403. K 46,
(veslftcsv.), ta^ rvb i st'jlenc, sla ai pi
sine krav; i^fr sif^trx Lb. um llskegant,
når de i blæal rulli^s op om ,laE^(
s& dd kommer til al Ugiic el rc47;i
neA æ rtrl (KlilU-n), rent (Lb.);
-#r -*tf (Thy, A^ger); r- » ir^, ti^
krogroc op af vbihIcI når de liar slået dco
4&C 1(1 fl){., 495. 81 0{{., Kr. P. Volksk. IIL »lieslemle tid i tiRret og halt' deoi ind j li&-
143. (1,43 4ii, V. 52, Knoop Pro. Uh,
Ndl.Volk^k. in.U: ligcsfl gør bjæi^lk.
Kf. S-igfi IV. 402. 50; al reb spirniles
otrr brorirskarrns vej , synes iikpndl i
Nordeu, se \\. V.. Meyer, Hoctizi-itsbraucli
d«. Vorspaniitiis (189(H, jfr. Wb. Vik.
VIII. 42!*, X. Iii5. S03. 3i>&. Folkl. Congr.
t. «68. 2JH>. IVnh. Tracis II. 213. Pilré
Arcb. III. SfiU, Kr. Polkl. X1.30(t (Malacci);
deu; ~- rebe iqre, se Krurt. A!ra.* 1. 12-4*.
rQbebåDd.no. m49«iiS'ii = nt.<HolmsL
U.); bindene bvonned sejlene relies.
rebol , DO. .nu bliver der rebel
[rfbal] i liiiscl, Kr. IV. 235. lanu. spek-
lakkel, se rebelsk.
reboller, uo. rabæff æn (Arb.); s^
sum er ustyrlig. ^^|
rebeLBk, lo. nbæ'lsk (Søvind s. , Arhl
— nir Wltwi trækker i el r-, kommer »»-»Aw/jri- (»extj.): uslyrlixi wnlet er i alm.
hans liest, Kr. Æv. III. 83R ; lebe ti nh,
der er viklet om en stage, ar, rastelnroB-
Irg. se Kr. Bomer. 264; trække reb,
slyrkepruve (alm.); jfr. FManuuiua S.
146 0«., ,loga bouk* se Frilzn.; rykkes;
— bnrnt-lAf: .sno reb' el. .spinde
silke*: em laiig nekke liotder hverandre
i Iiffnderno, rebels styrke prevea ved al
der rykkes i I>o]ikl' ender, rulles så up
belli^
brii(r: jfr- btsk rebcllisch lo„ rehcU no.,
oprører; fr. rebelle »o., af Int. re-bellis,
a: »om fornyer krig.
robODdo. uu. rfr^ æ» (D., ve
= rgsm.; dtrr mr dlti ro i r«h<^, der
f5)es til : gOM eiie åéic, »d te d Acf ti j*,
Grb. 238. ISI; tiar m øi rm i rrfqiå
(Branderup). a: man kan lijælpc sjg lil-
relle ved el stykke reb. u4r uogel géx
om fnreren .«oin vindepiiKt, se Kr. BAmer. ** islykker fA vogn el. plor.
SS3. 3; - S) el reb Ineskn = Vt snes
sammenbundne mrd pI h.ilmrcb; men
iuilalltl er forskcllifl. eftersom det er
karlelræsko, klaver, koHringer. kvinde-
[ræsku, totnlinger (8ilkeburg); jfr. revl.
— 8) de ie^r i rfp (Lflgst.), om afsllet
gttts, 9: del ligger 1 Jsinge smalle bulme-
sleder (t;. d.>; jfr. Aaseti, isl. reip Hk.;
mnt. ivp Scb. Li'IMi., eng, rope; hink. w-if,
reborallo, no. reirrét æn (Agii
een lilq r-, iri tanp, vidllnftig skriTelse.
rebkloTO, no. iftkldvæn ->rlfij. b.);
eu klove af reb, hvormed kreaturerne
binde« faal i dcrc« bAse.
-reblo. no. se tørve-.
roblørens, 110. w reverens.
rebleekjør. no. diarrbé (vestj.)
rabiijord.iio. m(*/»»ii/'(Srtviinl,Btd8.);
ring, KJord; M- liypom, l«.'nke,snor,fllrikkc;«jonl, der er Cælleseje; pamle (uik kander
liag-, hund-, falde-, for-, græs-, li«mmel',
liampe-. Iiiornc-, holde-, bom-, hovcdlags-,
hoved-, hflr-, katte-, kiudiog-, kjuge-, klokke-,
knufipe-, kovl-, krog-, lube-. mJimulU-, ni-
li:Li'n^-, iiifse-, niesebAnd-, ralle-, ncvlmge-.
!*f-k-s(;.-»rns-, sele-, skagle-. skillinKS-, slag-,
stage-, stav-, avflbe-, lolvgams-, trække-,
Irævle-, tvicr-, lække-, ifiunne-, »ogii-.
a. reb, no. rrb (Agger) ; reb i sirjirnc,
jfr. Aasen Ht. eng. reef. »e rebe.
rebbebensst^, no. se revelsben.
rebbel. no. se ribbet.
rebboralde, uo. se remmenildc.
rebe, nu. uo. se ribbe.
ordet, men véd ej ret, hvad del betyder.
rebsJtorret , lo. rfvakora (LindlLi
overm&de beftengt med fnat.
reb«li«r, nu. rtviilarai*(D.): rfc
«fl -n (Søvind s.) ; rffilff æn -alter* (Sun*
dev.); rtfl»r el. rr^iar (AgifTt; rtbt/or i
(Vens.), — rgsm.; dr 'jæ Ithak liaont fAr
CP ff/W» (Suodev.), llinde; ,tie kvnt»r i
(T pA-"' ^d a> rfBsJur (vestj.); hvorfor r-
Mgikr baglænge. Kr. Molbob. 105. »|5: do
har i Bretagne og Flandern virret for-
agtede, »c Folkl. VIII. I€0.. Luzel Sonioa
XXVII. jfr. S^billot, Les coi^etv i hans
Legendes des metiers.
relMl&etbuis , no. rfveiarbån an
(D.». == rgsni.
rebflUerknnde, tio. rrrstiirknui mn
■kmt^r (/Vndst) ; en SBregen ktiiide, sara
rebslagerne sUir.
robslol, oo. r«fatut/it æn (Kabi.,
veslatosv.): en slol, livis saxlt; er flgeltel
if siniereb.
rebldjr, du. rfviyvB ri (Søvind s.);
ri tdjr af hampereb til forskel fra et af
cvtDC- el. hrstehir.
1. red, Qo. i udtr. : no, <lr te wtt,
é» Jioift»r, Il «yir Apd r^ å wil ha Kat
Ml trf d«t (Vens.), »: jeg iiod i be-
pHj n»eti; jfr. id. riA, Aaswi rkl itk..
bcnefelse, hvori en Ung, som balao-
wwr, er,
a. red, lo. re Jlk. rit fil. r? (Vens.;
Thy, Agger, feslj,); rt (D. . Sov!nd s.,
XSlesv.). - 1) let nt skelne cIKr ad-
AiBe. som ligger ordnet; om gum, der
ikkr er ummenviklel . niodsul : i fillo
OiftrA. Lb.J; il« m rt o go te (vestj.).
— S) «iinpel, klar, let at Tor^li; de fv
kaå rt aom te tiaip koifur, {IJb.}; aA rf
tom Ittrqti smSr (vo-slj.); so 3. hegle;
Mm /Mtr I AkM (Vejr.), som Ted i )in««,
nm am»n i æ kork (vestj.); mn re saq;
Tf nmskab h6Ur læ^l itanxkat (Vens.);
4* m $å rit (Vens.); ét Uq» .td ral n
«d re fuffmr kmn (Agi^r), si^es om den,
nm kan sine ling; tgn rf vaj (Vejr.);
io« ka lt$ rf <Vejr.), kan læse lydelig;
ét » re *nak (tpsIj.), tale, som ikke er
Id *1 loge r«j] at, jfr. hå. greidr. —
t» btréi^, beredt (Thy, Ager^k.); rf t«
rf Wr M fådam (Agersk.); ar In?
ta n »når koM asiaj'f (veslj.); re tf å
Um (Sovind s.); herhen kRn føres udtr.
rf, k*mtaM pæn (WmII). re pceti (Vens.),
ank. ae Aftsen reid = rgsm. ; jfr. A asen
raid I. rille, fv-rdig; grmd. let iit .'(kelne,
iiL greiAr, rt. redig.
redbid. no. kaldes [id Lasasa en nf
de la niiudre Mde, xom bruges ved
■AdBskeri: i slorbAdeo ror man od mi-^d
(iddft, hris ende g6res fast ved redbåden
•C Ved hjttip af deniiu bringes ud i
f«idet i deo lei;agde og stilling, hvori
sno vil have det' og drages sammen,
Bir man vil oplage de fimgede hornfisk,
hvilke de sAkaJdtc tfellenitend, to pA red-
liAfleo ug eti pd >ag)>Adcti, ved al pul^e driver
inJ i viddet og liiodrer fra at hibc ud ; Mb.
redde, uo.
rif -w -* rift (Vens.Jj
rij -9 •>/ rijat (Sevind «.);
rir ■» -tt -ét (RlHled):
rtKJ -ar -9i rajtt (Andst, Plougslr.);
tr. r^r (Vejr.); rtrpd (Agger);
rtå '»r tt 'H (1).);
renn vtsliiok kun i iif. (Valsb.); htsk.
retten :
in ra>jt 'W M -»* (Agersk.). —
1) = rgsm. ; Aq/ ha the rij ste »ial ( Vciiii.);
ogsA lig. rupse, smisljiele (østj. , veslj.);
jfr bjærge. — 8) rtflex. komme ud af
med penge el. sligt, fd det til at blu til;
HO hår a dvm klæpr o, <t ku rarf mæ
ma få lie ff^ (Andstf; å' æ sUtJ md
vi ret^n vis wkt dmA /»fc (VaUb.); jfr.
mnl. reddcu, Scli, LiibS. — 4) rij» -r
rijg rip (Vons.): udljolde, inagle; wr Ȍ
Jræis å ijp i klrf. ær »A tcgr d rij d
^ i havijntteå (Ulil s.), er del besvær-
iigt »1 gA i klitlen, sil <.t det vu-rre al
holde ud ul gA i liavgrus; <i ka Mr f^
latfir; ka do r^f w*^ »'f udholde det
tncd del; hqj ka n4k r^ å Wy» KW'
m^ 9; il frffiic rtjt d ^re md^; „rfo
rijtr cAc d ffo te Hanhtrrt mv brkifi*
(VimF.), »: du fitr ingen el. for Ht, 8lik i
kurLijiil; ligi>6^l S. Hrinnii'rland: jfr. mnL
rfddni. ycli. I-fibb. ; se regiio sig.
1. rodo, uo.
rff cl. rij, rtfr el. rij»r, rij rft'(Vi;n8.);
f^^jii -r rij rii (Sams);
rija frijørf rijt rijt (S, Sains);
rt r« rir rir (Eleted);
r« re rfj rij (Sovind s.);
r? -$r ræj ra^ {D., voslj., Thy);
rf -«r rift riji (Bradenip);
re •» rf rrt (Sillidev.). —
1) lægge tilrette, skille »d; rv d;r (Vens.),
oprede, f. eks. tiredl garn; vi skat ka te
jg« oprijt (Agersk.): re fipgrft (Sovind s.);
rij hera (Vons,), red»« hiir (ulm.); „gu
hf di utaklfr, dte rija djH hår igd'tf om
dam! a rij>r rAc ru/U un J^ ijdg >nn
pi-*, d dr. ir atrttifi tiåJc" , sA ilrmtjU^ens.);
mandou mi i 7 Ar ikke r-ige skieg eller
rede hår.schdrl. 771. Sb, tieglll.li8d.9fia;
jfr. Wigslr. II. 331, NordlanJer S. s. 12,
Z. f. M. II. 3135, H. Volksk. VI. tiy, Kiionp
Pm. IKK; pmlvrd, kan hcnv. til ViituKpii 38:
fju hiinn »*a henilr ne lioTud kenibdi Mir . , .
hos .Munrli s. IS7. b; i et sagn reder
foudeu frueua hdr (i. d.), Kr. VllL iU ;
Kile— r*<)*koiw
jfr. Grii. 211. m: rede perl«- (t. d.) or I
SM h,4.i af bir, »c hår 1.771. 51. b; '
Wnil. 105 : jfr. Folil. Joum. I «1 , Pitrt [
O« IV. 107. EliraU 1. iSH; r; (r »pøf '
(vrslj.), bnigRs 00 kun ^wgemlo otn ,
^•iMm, <k*r (faitner sil leje, ti^ radeti des :
ttått; re a irgq i m mtk 1.4)!;^t), sdle
kMSiiie i mikk^n i^. d.j etler at do er
bnifrle, ^ r«.tlt- liuvniu op (Kjaltrinir) ; r/-
/fvr lUB <l.b.). M fra liAnden. — 8) til- ■»
l*ve, (ilb«Tcdc. rij «• yrgftd «n>^, (W» |
/*df Irø/. cm ^-y yri tr fm; men icm>M '
hdr rnf tmifn r^ (V'eii'J.); rij mo (Hjoi- I
ritig^ kogt »It mad; rf t<qt (Fur), Id-
bi<rede suppa: njt nt Mf (S. Sams.), ,
• rede snig ^»Iniy; ,^um Jo raj^ aiift
tffi 4o*, firb. SI3. SRi: jfr. Aaftn : rrida,
se rrslr; tif ter am yw in#(, </<n) ^
rf m«^ (n-al|.), male tm-^t. — 8) w
MT; ttd <iv(D-, viKtt.); f^MVutdtVvtis.), *
flndo ud af; Amii m mk yåt t^'ittåt !
[(SiindpT.), klan.<r si;; godt nii-d hca^n I
jHI udpinrr ug arlMrjih?; iJ^ knm æ it rf \
(Aiip,). di'i fdreiArjt^ ikke; jfr, isl. grnda:
jfr. Ansvn. rndn, tillarc. Illbvrcde seilf,
mad; );n>ida, rcilc li&r, briuigc i orUra,
isL gmiib; se mt', ud-.
S. rede, en. rij»d hrst. (Brmnierl.);
rf ø» -»r (TL-slj.); ftf llk (N. RaRiH.):
^aelstuk fil en vogn , aksel riH^Ufvi »
bjuleno {tA d« gMs plore; lUeii bk-v fart
frem »!l. tilbagp ov*r ,red(?l", eftrrsoni
ploTcn skulde gd dybt-rc rltur ^nindrrr,
Kr. Alai. I. 58. 911 ; jfr. Rk-tz irda ti, i
snuUi. vogn, tal. reid, laL rlMMla(?J; m
bag-, fof-, stiitte-.
3. rede, nn. ff d*n (D., veslj,); rtj
fffi (Hf!I. b.). - 1) onkn, nrdonOig
samiiii-ntuvotc: » rwé r^n re p 9t, ka (t
fiA i'f i M (O.); hft rf ic » (Vens,), — «
3) b>.-sk<Nl, kundakxb, orersiitt: ^ rf få.
hott» Aorf A4 wa» (Sovtnd s.): htm y&r
g^ r( få- fia (Å^^rak.), pv« pod he-
skwl fl. giir n/)jn(!tt|r1 rcfcmkiib , klarer
for sig udcii gæld. ogsil vistj.; jfr. Aa.4on,
rgri'ida huk., rcdc. ordcu: Mde-, hjadp«-,
til-, U-, vildt-.
4. rede. nu. cf IktjI. rf»Ql.-yr(Ti3e);
»■^ Wsl- •>, Hl. -w- (Aj8lru|>); r^' ^ bi-xt,
rf^, fil. rijtr (Sniidélrup.Vcn!!.); rf <rn -*r»
(I).. TMlj.. Bradrrup); rtj tH be«l. -afl,
lli. -»r-iHcll. h., Horn., Lild s.>: i-f ef ivf*
(tijero h.): fil. »fiv (S»»iotI s.), (lU rr»
rpni.. fai^eKde: ,in>tMi i« mIc ■«*
få nt ijn rf* Orb. 2*ri. 3Si ; ,rf» /b^ r
rt Mdt oh" sLs. UU. »I: JU « Mrv
ri^, tå aht/ a «mU fo m* gw t\
foåi rtft å ad yoMM fVens.), lim. a:
jef bnt husel, fandt )eg ui>k konen ;
ør (^ war o byt/ if le it^vr i^fttr og^r
|T>.): ^jcjir æm ^k uA»n a rr (Mali), fi
et tnm udenfor <iFglntfcali; ri dttU i rf»l
(Søvind s.). S: i Brngcti; Aq^ te^ kjam
i rijt (Vens.), a: bliTer bjemme islcd«(for
at pt pi arbejde. I Veoa. synes ofdci
at bruges om alk? fugfvreiJer, i udrt
mdl ^dfcs skd mrllcin rede ug vrørl
(s. d.); man mA cj se i fuglerede, eå
lykke« angciDo oj, Kr. Alin>l. \^\.»q\
mand skal ba*e iiimaoge bora aom der
er Kff i den forste n^, luiii i ni liv
floder, Amas. II. 55K; i anent. fores b«ra
op i rrde, i tiv, Kr. Æt. III. 90. — S»
ftMterlejet has furakeKge bnsdyr.M 1 . baitt,
1 . leje 3 ; føl-, frise-, kalve-, biDme- ; jfr.
Aasen n-ni, wl. breiitr ilk.. »r a^>rrapsvr«le
omkr kolort: bniinl<>bi<, brfemse-, fkl^e-,
gasse-, bumle-, b*e])9e-, højre-, knage-,
bcrke-, inu»e-, skade-, A]^-, spurve-,
Biorte-, tvaJc-, svane-, indse-, vibe-.
rede«rni, no v<ynak«vk-n, der ((ftr
gennem hjalnarrt (Vante, >1b.|, as 3. rede.
r«d«b4iid, ui>. »AoA m -AoA (vi^.,
D. , Andst, Hve)scl); hAndme bvortned
eo klavse garn afdt'le« i iisleler.
r«>dedat]e, do. rfd«; tm (Sall.,
ghis.): kvinde, som stAr for al rede t3
gilde; jfr. Aawn, roid-deigja; jfr. Riotx
r#-dcj. (OMtlagereka*; fie rcdekone.
radekam, nr. r^Mm i li««t -Mh*«i
(IL-Mm btsl -Adj»i*«(Vens.>; rr- eLrgj-dw*
«n (Agg., Tliyl; rfko*ii ati -fr?« (D.,'
vinds.); f-r;tiln>(FN-^N(V.Vcd9ted):r|
an -9 (Sundev. ; Ang.) = rgsm. ; kam med
^rovtf Imider, se kjrmmekam; et kam-
lignende rcdflkab. der hniges nAr trende-
gainet svobes om bommen, for at hvide
ræven Ddbrt-dt, der ligges ftJ
nteUem liver to Itender, og iler
aUg* til al siL-tle \t& kammen fi
trAdene ikke skal springe over (D.. Thy);
kammen i lierBkelcM?!!, hvoriiwd Luig-
luUmen redes (Bnulf.), se ribbe; es
n^ke piinillelle kridtstreger i redekan*
form M>m beler ved kort^. se J. SmU
X.8fi: jfr. luseharke, •harve, -kftm.
redekone, nu. rfAyn am Ictå^r
redelig— redninfabUÉkArifi
t»
R Siw.); S rcdelton« hører med Ul
[imlaMgtt, 30 bcM; i V. rolKvr ingen
bestSGng med. det er en liæJereUcvUiiing
•I bU*« indbudt lil at v«tc d'.l ; jri'. AiLteii,
reid^kona: kvinde, aom aoretler maden i
jnestetMid; rededeje.
redelig, rtl« (D., westj., Vta&., Mors,
Sil).): rHt iUid s.). - 1} to. = tgsm.i
retskaffen; <Jo aka et ttxr ræj, te wttii <g
dJi mellemTterende o|j med; for-oau
teg (Mali). fA klurlicd over. urden med;
gør rflshfr ri een taq tA^et^k.). bringe
den i orden; a kan cjt hi\ ril^ltjiå po
Aj di 3q(i»r (hild s.) ; a iaic hov to
ricti rfli/tfi it^g a; hifj nuit ir^ jid jw
å ji r-, 0: regnskab ; a hår tkc fåt no
rieti rflhjh dpo 9, s: pillidelig underrol-
tiing un); no aka a nåk jé >'filffi, n:
rfb nåk! (D.); i rti» niqj (Vens.); AaAioklure saycii (Vetis.); efter i^lder samliv
m ri^ nåk tt å (x^ldl (Uld s.); <le a
ioét rtU o sas lAjtger). — aj om all,
Imil d«r ikke er urede; bvad der iugeii
MLBvøb, iiklarticd, vanskelighed er i; de
fan <r rfU (Drodr.), 9: ej sammeufllU-l;
ilåt at ifn rfl» vt^, en vej, som er lel
at liude; oh r- Aif (Agersk.). en sat;.
der et let at (inde ud af; dt a nå rtl»
a fo i^ t4, dttr a \uxrrkiH b^H haUi-
deltiqteriie til , re^leliglifd * , 3: lil at
gdre regiiskabel yp, se J. Saml. *■ lil.
IIU. l!^l, Kcmddiv s. 2s[.36:); trumsk:
(torden, s|>cktakkcl. ustyr; de ær wn /tSh
reluikefi (Vejr.); »iktn reiiqhid I hdl»ri
de æ da æn f^U r- hær ar! (k%^ex)i
de ær in idéiti r^^hfH (Soviiid s.), fl:
del er en net bisluriel ,ja, Jens wa isyg,
& de le relohej' Tkjaer Jl. 11, a: for al*
^afp^l fåUc (D.); dr a «1 rfh mte ceM'ovor; mi r^^'duiug, svA«.
^o4 i^imJj • e nai (Afjenik.), iron. om
nuset, der er ovemiidu urede; æ dæé
Uik rfUf (Søvind 9.); mi AlJjt- æ rfi*
(Silkeh.), rigtig, den passer; ja, de m
fd* (Sall.), det er vist; ræ^tixkafol >»■ il
fffl* (Søirind 8.); Aon a rfi* ål ahar
ti^rr tH i æ hov* (vesU-). 3: han er
for^ljTTcl; cl galt reguet stykke, et iiutke,
der er forslyrrel i buvedet er ii rth
(Silkeb.): Aqj irr Hc 9^ r;^ (Vens.);*«
4<t ar ft hijtl rei» ia'ifittH (D.), s: ej '
MX swlru, — 3) hk>., kl*rt, tydeli«; dø
jiui /^ r/;^ (LiJd n.), du skal la^sc tyde-
Gig. — A) forstærkende : vis-selig, ganske
vA, besleml; dt æ rfh mt;^, det er
gauuåc fist; o sko rth nåk gi da nåJ
A<ifi (Aggur); de ta rtU nåk horn; de
kir 9 r^a t^riq s^ (Regen); de wf a
irf» eller reU uJk t^ (vesd.); .(f han
kaman'^ ^, hnA æ rfh komån." —
fir A4iii hi'f Ja, han kd* r^a ntlk tcaa
U/* (Søvind -H.); se u-.
redolighod, no. rfithe. rfUhf el. r(-
lOgt, r^i^i trti \ksU -m (Vens.): r^hfifi
ilM s.): rtlakiå ol. rfliqhié (Af^er);
ffefWlBd iMore, vestj., U.); r*//vA«*(Veir.);
rfl»her(\giitsk.; Bradr.); rf/sAfa/ (Silkeb.,
^vind): ikke i rgsiOE belydn., mon rig-
t^ opftur med penge el. rettnskub: fi
Tftiha (Søvind h.); a åka nåk gSr r;-"
iakij»4 iio^ få *nai å yryn (.M.-ilt): fi^
riUkfi f (Søvind s.}, linde rede i ; / g$r
mt a8t» f^ få døm Jim (AndgU); Ad do
■o §u rftiqhii liUB' dami ? (Agger), gjorl
redølBø, no, rr^/«drbesl. -i (Vens.);
suppe med (ener eller kål ; se solwlse; forbe-,
redemælt. to. rem^ (Venit.); som
hnr tydelig udtale, nuetc; eom kan gdrc
goii rede Ibr sig; rfmMl tt å prfk ; dt^
mqi ær me gu rfmfll (Vens.).
-roden, se nf-, til-.
rodon, to. ivrig, driftig lU sil iirbcjde
(Viborg): mulig be»ljegtet med rede, Mb.
-reder, no. brude«.
redaakjel. ik>. r^jifcd cl. i-iJcH (\'<»iB.);
forklaring, iM>slr'ml Ijesked; hqj u>J an^N
r- iljiå' lit, mtf de.
redesk&r, no. rtakar æn (D.); del
skir, der slls i enge, hvor der ikke er
skel mellem de enkelte ejeres ludder, for
' at Melt« skfl inden lioslellen begynder,
I se afrede.
! redig, to. modig, l^rig, om li«ste
M(Rgkb.), Mb.
1. redning, no. orden, regnsknb,
njigt'irclsf, fi ka ehc. f^j no nrg i (/« h^r
afhfc iVciis.), 3: finde orden i. hille
rede i; man skal ogsi kumiu sig«: s
W hwif»n ro hth rt^(t) a: nid e). red-
ning, o ; frelse ; se redelighed.
8. redning, no. f(pn«f am (l.ild s.):
neJMij an (Agger) j r^fnøij æn (ijøvind);
= rgsm,, jfr. risl,
redningsbåd, no. rafnaitit- el. rt^-
tatfå/iutit^O ( Aggpr) ; rQ'nø>i»bpå æa (Lilil s.),
— rg:un.; se under glad l.4&S.#)|); den
stir I ripvi/shtMp* (Lild s,).
r(Hlnlog«b&dak&rla , nu. nrdiwf«-
30
redwl— regjereodei
budakål fl(. fAiifrer): besælDiDgen tD red-
tiiii^li;tilrti; }'^tt»itsittan»k(ih lit.'sL -ø^
(Lild 8.); de er Torsynede merl boric-
biRHcp. r^ta^sb^hr (sU.).
rodHel, 110. reari i Irf^l, -/ (Vens.);
reUskub; im]rvlnin[!t;r lil iiekfri, «aM()cW
gamlukeri i Limljorrlen, ,brlt)(<^ ulovligt
niisel*, Mb. m<^^ hciiviaii. i Ved. 15. Dec.
17«*, g 4. Mi; Jai^rpdad* Kr. AUn.*
I. 4!i. B<J, ^ skrafe (s. d.); se t'e<]clse;t4
riissel; smA-.
redskab, no. rMinr rt (Søvind s.);
rejakab (Aggvr) ; rMaft * l»L'«t. •• fl(. -»r
(Vens. i Himmerland); rrskop et •*>•
(Bradr,); = rgsm. (S. Jyll.); seleWj. leq
ri*k»h»d »po hæjttm (Himniprl,) ; rttktsb i
(Vcm.). et rnftrke af kork, liofæslct til
en line, »om viser hvor liskep.imet er
udsat; fjtkab (Agger), fiskert-dskab: tr
-redt, tf. se lU-, u-, ved-.
rodtr&d, 110. rilro i he^. rUrAit
fil. -trfr (Veiis.); endelrAden pA et
liaitpot j^riL, d(^n Iwggt's lredoU>el1
bastes om gamet, hvorefter der
knude pd. cndoD, Jfr. Ted-trdd.
reest, bent. iio. »e rejs.
reffel, oo. se revl, HlTcl.
reg, IIO. se ryg, meg.
rog, no. req, ritj i hest. rt^ fVpns.ij
stavreyii. rinitdge; jTr. fijgv*»jr, ruskv«
4. rag, rog.
regat, nu. se ragat.
rege, uo. r^ -»r -» (Veas.)!
rusker, dt:r Talder fin regn, lægger
rimfrost.
TOgol, no. ræ^l am rtnfltr (AggiT);
riipl (en Iwst. ri^hn Hl. rii^jr (Vuus. ;
vestj., vistn. «!m.); reM æn (Vtb.f; =
fpmi'tA, iit m ham, rftrr ha^ æ rtjtkttbi «>rgsm.; „na gåstna Btute shil iims åp,
i s»gn og ævt-nt. briugcs vod trolddom «d war e hi u>vs re^l .... Grb. 19. i;
rvdsknbcr til at urbejde vS sig eclv, greb
(s. d.), 8|iftdc (8. d.), (ikeu, *f Sgr. VI. 117
ekM, sav, VIII. :)E> økse. greb; Kr. £v. 17S
skovl, ^[ititlc; 'AiyiH IV. 1112. U3.(H- spade;
jfr. MliofT :i'.(r) ng. le, okse, fork; Kr. Sagn
VI. WfKMti-i rok (s.d.); VII. I5it.»l(lK.
mingf. tks.; Anlikr. Tidskrifl IS49-ol
8. 301 ; dvKrgvs hiunre smeder, se J. Færa
orden; han ftek dU ee r^at, i otdcQ;
<ter tB ttéf «tP (slet tngeo) reM ve daå
maA (Valsli.): jfr. Iftt regula; se uflen-,
kjællJDge-.
reg enere, uo. se minere.
reget. lo. rrif? (Veus.): ovei-draget
med riinfrust; ypiv« a req».
regiment, nu. rigimiAe i (Vens.):
2. Ift, Wfiidj. Volknk. li. i2; Arnås. 1. laiMrf^wiÆ^ii/ an -»urAhr (D.); = rgsm.;
Maurer S. *,) rive og leer; Ariias. II. do æ fuc de ftyv^A rnipme-Åt mm d^tmti
'ill, WA, 4<iR lig. greb, hakke, galTel, åp<i rofpn, Skgr. II. 1^7. aU) (Arh.); jfr.
kiuv; Kafn, Oklii. S. III. S8 sværdc hug- , fr. regimen! , Ul. regimenlum, se re-
gen KiUcv. III. 36S lig. bue, som selv gjcrc.
p.lj- |(A j»|^t; Priiii, Liipp. Hvenl. h. 67 register, no. i'e^'^torim (D., Agger);
hflvl, sav, nflvcrtior: jfr. MagynrT. 8. 390; = rgsm,; fortegnelse; lang. stor person;
Sclimidl , Volksm. b. 32 , iDKlrumeuler \ de mr æn fdh r- kan hå te kuftan (Agger);
iller; hi'ger, CoDt. 81. 211. brttnde • et Id^ rigi'stt el. i-igi-a»t (Sarind): se
r selv Iijem; tdgn liøelak , 2. kjølle, , iia-nK*^(otk : jfr. mluL, registrum.
gknifjpe, lyiigslak, neg, Uirv; se Aa.ten'it regjer, no. i udtr. som: de ra æn
reidtikiip hi^k. vivrkldj; K'*'>da I>- r«dskid>, fgU reiftt (AbenrA); styr, sjieklakkel;
lilliehur; jfr. fisker-, vogn-,
redskabshuB, no. ri^kab*hutfit m
(Lild s.) ; llU«el , bvor (iskeredskabeme
inmrH.
rodskBlwtt^J, no. rfskaMéa besl.
Uiraf (tljem h.. Søvinds.); håndYierksldj.
rodakyld, no. reek-i/i æn (Agcrsk.);
kursbl |iiU:igt af ovrighedeu, se Oulz. 2S3
m. henr. 1. Hnilfeldt I. 453.
redele, uo. ris9l rhitr ris$lt rintt
(Børgl., Vons.); risål å'p, gfire forbere-
delser; ni mæ tkal te å båjifj mæ ng,
tM* m« A'p; se radale, redsel.
de mm rrtji'»r huj^nt æ^æ'n (Ang.); /
gor da »H reger te »n htciBflt*N ira af
dntp (rl»r d^r (veslslesv.); se regjersel.
regjoro, uo. rtgi'j»r re^er nL (D,);
ikke blot = rgsm., men også: holde stjrr,
gitre larm; dæn dar Uaiguf de ra aån
fajjin tt å regitr å sltimp, Hag. s. 173;
de fåU nåm haA rttfipitr (Arøer),
w siges om den meget virksomme, der
tumler svært med artiejdel; jfr. lat. reger«,
styre, herske; regiment.
regjerendet, to. rt^nha (Andul};
»kkvr, ridende, f. eks. om kvinder.
regjermg— regnbue
81
Jering. no, r>^-*ttii mt (Uld s.) ;
regjonel, nu. ti^i-tjl æu (Køgrø s.);
uro, opror; »ikM r- vi frk! se regjer.
regi, oo. riql i Wjf/»r (Veiis. ; LiUl s.,
Mor»}; rcB^ el. re^ ttu (().): rx^ een
nrtflrr {Arøer); pjoJt, U»sre\«n kimt; m«
trr min tftinal åtkywt i jinir ritjhr{lÅ\d S.);
klipiK: ICij op i legier lil uiiylte (Varde);
fffHf ku *n fifMt^ fa ^oter (Agg^r);
m/Hdaa r^n å ma^ae ifiui ile 'ei f^tn
wj |if»» «n ('riniiif;); nar hemlut sir
Hd 9om i khp9 fpr, aå ran vi fer,
hteoda'H df ypr (Hoio.b.); se agvrhiine,
rdremave. tiimmel . hjejicmavc, kjælting,
kQlssek, pispolle, sul, to; .uår lut\xa er
»om kitrtel tovr, s& f&r vi regn, det kaii
du Irow*. Kr. Ordapr. s. 253: eu prgest i
httH ka et håt a rt'qUr å a ha-f (D.), lo KiicbelkundeskHfTcregn.sffKr.Vl.lis.sH;
3: liun bliver pjultc-t; æn ra^ d at*
la^m (D.), en strimmel; æ klmr hajpr
i rt^ør tHft hiA (Agersk.); ki^u A«Q*r j
ri^igr omkrhs ham (Veue.); skæo. lat^
person, pjalt: 9« r«^lc.
regle, ao. sa riglo.
1. regi«, iio. r^ em -*r (Vens.);
= ri-ilin^'.
a. regle. uo. re^ -»r rtffit el. req>tc
liAr kildf renses kommer r-, Kr. Sngn III.
215.91; jfr, ved at dyppe kors i kilde,
Mabin. 7b; veil at føre faner i processoOf.
se Kr. Sagii Ul. 108. «a.7l. et katol "
minde; ved »I br»iide brefcner, se Folkl.'
VII. 380, Hardwick 1.10 lEngl.); eIA i
rand med kæp, Folkev. XI. 45i; jfr, Prell.
Rflm. Myili. I73ev.. Grinun Mjth.* 169.
5U0; hos vilde folk er regntrolddDm »Im. ;
(Prcdc-rd^tiavn): sksrc smflflyoderc pAnjfr. iling, kule, mol, stænk, vand; se
Iwrs af benene i smalle slrimler (Vens.);
ligesA: retji »k4d»r (Holinsl. kl.): rtql kot
(Thjr) , skurre lividkAi i laiigo Glrimler,
bru)f>-» *--ll«ie» opstuvet til jul; de ær æu
gkU »k-rajtr, hun nnqUr a tof Aipn (veslj.),
9: advr det ved al klippe det i »trimler;
jlr. Aasen, rekla, skære i smalle strimler.
3. n^e, uo. rei^ (Agersk.); ntø
-«r »t (S. Hakl); rdb/ (Bradr.); rallen,
drassel-, driv-, ftig-, grov-, gtild-, kule-,
kviil-, land-, maj-, majmfttieds-, mandags-,
musk-, piuse-, pjat>k-, pladder-, plusk-, pløs^
]vrAs', p»l', rog-, rimk-, skjl-, smiisk-, »tav-,
synk-, stlndags-, tomlen-, tærsk-, øs-.
rcgnbløno, nu, tyrjntitfn um •btif»r
(vestj.); rt-j-nsky.
rognbuo, no. rcnbé^ i best. -i tit. •»■
(VenN.); r^/>^(FN(SBvmil,MQrs,S<)ndev.,
om ea dflende; d* riql»r, også no. AtinJ" Valflb.); reø^bduKen -»r (t>., vealj., Bradr.,
fmr tf rttnl i te kaln (Uradr.); ofjsil uo.
lie rt^hr i kaistn a' ham (S. Hald).
4. regle, uo.
reqi -ir -»t (Andst);
rdW rekhr rekM (Vlb.);
rogcre, ride med, tumle; t jutofimprfar
kit ef '"'1^ c V>" '"V"* (Andel.), iii.tti;lo;
er furr rttsll mø re (rdl « hti* nat,
tumlet med troldeo : m rtUtr O'ni tna »t
pi kaA (Valsb.): se regel.
reglerbr. uo. ra^lrii^ an (Agger);
f*^(hp alia diti htéf (Mora), glds, pjalte-
rumpe, o; bonden,
regiet, to. rctqtl* (Agger); pjaltet,
laset; len po r- W(ps>r; hoA </p så r-,
regn, no. rttjn trn (D., veslj., S. Hald);
httLraJafAiTveå); liak. (Sams; Bradorup);
riiiib«it.-f(Vens.; Ilell.Ii.; Horn. ; Sluvr. ;
Hads h.; TSning s,; Thy, Mors. Lild s.,
Fjolde); luk. (Sams.), = rgsni. : eu r- «m
aftenen varsler godt vejr. om morgenen,
regii (veiitBleev.); jfr. Folkl. H«c. IV. 131;
Folkl. Journ. V. l'J3; lo regnbuer Sal
varsler tfirl vejr, Kr. IX. 23. 4S|;
buen mA man ikke |iege (h. d.) pA;
Wmike nr. 11, Z. f. M. 1. 202 (Hare)
IV. UH. 49 (N. Øslerrig), CrJmm Myth.<
r,9h, Mélus. 11.16.110; Liebr.Volksk.It'tl
« anfører: Ihe Iris is Indras bow, wtiich
il b nol auspicious lo poiul out fOxt-
iiidien), ligesA Kina; den, .som slir under
dens fod, TAr et ønske opfyldt, se Kolkev.
XI. 475. .iU, Arnås. I. fif>S; Maurer, Isl. S.
ISQ; hvor regnbuen står pA jorden, er
der en skal skjult, Kr. IV. 3G5. 197; jfr.
Wutlke 0I-. 112; Buscks Volksgl. ifiO,
V. Volksk. V. 105.3, ligeledes Mélux. I. 502,
samt hele den række arlDtlcr, der be-
Atld«!, Agersk.); rin am (Sovitid s.);Hgynder II. fJ og fortsKtles bl V. lOtS; Ur-
roMN tBH (Sundcv., Ang.); = rgsm.; r^ j qaell. 1. 86; der er en skdl lladegraii
rrgnirejr (Aj.'per); Wdrhærv $i tpoK np m gemt, Mélus. II. 133 (Noi^); at d«
ijtu, nåAiq ram, ål de jotpr d ii*cl ku sitrer vuud, bl' Wigstr. !I. SHTi, Nylaoif^
tfti (Uld «.): ^O/ø'v da stov mø doA IV. 93; Urquell. 1. 8fl (Øslpr.); slange,
3S
ngnbTB«— rago«
dra««, som drikker. Folkl. VIII. 338 <6re*
Ul^ne); Urcjueil. 1. 73.i (Busuii3ii>-, P. Arcll.
I. 133 UV.: synes ikke at viere fulkelro i
.Ijlliuid, se endnu Uriinro Mylli* Ii94;
— for al fd regnhtien til at forsviiide,
siger Iiyrdcdrcmgeiie :
dl Aote hå fåt kai, w b»1 tt hatr
di »o^ M fåt ijria, tSt rf, tol dp, \
o tiU bel9 amo ^It^ris (vcslj,); i«
jIV. Kr. IX. 138.373, Biirtier. 5. 155; sig.
W. Gregor s. 153. Kolkl. II. 474. Suffolk
Folkl. 162 ng., Denh. Tr. II. 22, Ainer.
Folkl. VIII. I&3, M^llis. II. 17. 12, IHS,
fFrankr), IL III (Purtug.), se I. regne;
roi'cstiIltiiK<*il om r- som en bro, Bifrdsl
i Kddaprne synes (ik-ml. de dodes hro.
scTyloi' IJrgf scii. 4 jo, Amen Fiilkl. IX.StJS;
jfr. i-[tdnu Tylor, Anf. 1. 2lH). 294, den er
r^ -» 4 -t <Elst«d):
rgn rt^r fcnl tftU (Folslev, Uari-i
lev, Haslund);
ffflif -» •*( '»t (Søvind B., Tåning);
r^H -» -9t -ti (Hiindsliind s.):
r^n -P r^nt riFHt (Køgeu s,);
tffn rent f*^ ræå {A^etak.);
rtM r«i rrn reÅ (Bradr.);
ri»n >-<m ri»H fi»n (ÅbRnrA);
npu rætt r^nt rgmt (Aoget); fL
ræfinl (Vlb.);
r(pti ran rao» ram (Sundev.); —
= rgsm. ; pIui.Te ; ne d« rrem å «pJ«it
Mn»f »å fo m r^n i'mo'tMN i^n (Sø-
vind s.); Jfr. Kr. VI. 271. |7U; y%é la åh
hwa han vri, mæn la »I rirju a fidj'f^v X,
ile hår hait grå^ waw/ctla or! (vcslj.
[)lt. iidtr. «in regi), se Wh. VIk. 1. 7l
II. 191 (Tyrol). V. 30tl; alm. rvgiivarslcr
et levende ubyre ; Weitili. Vulksk. VI. 233; »er: ndr snogene kummer Trem eller dt;
I. 76 (Tyrol), V. M% (pH..); ,jarreliére
ilii hoD Dieu*. Tråd. pop. V. &iJG ned.,
lir. Liltr. IX. Ifi-i (Samojed.); raaoge slags
tro om r-, Wh. Vlk.VI.J33; gaden lyder:
httt op fn lig, hr^3t lal mb &jf, vo^rh
ær øn »kafl; ka do rai »t iAan osdin,
md«f do sdtp ve >nø irntt; FU. Fr. H.
». I4S. a. li^t'så reslj. el.: ,liviid er det,
der er licijl i pCjlcQ, krunil i sigten-,
sorte skovsnegle eller tud^-r kryber ved
liusvoftKCu (veslsiesv.); aodre varsler nf
lopfierm. m., se S^.VII. li\.^)H■^.^iH lig.
jh. Sirackerj. II. 64. xtc; „ca ekal »h a
van dt tTFM?" svar; „la »t rfrjn'' _
Sl«iv.). alm. Titligliod, se Fb. Fr. H. 1 48. tb;
jfr.Ndl.Volksk.V. 17S. Tml. Pop. X. l»l,
Pilré Archivio XIV. 89; 1 a skåw ran
M ^ (lo gange) (N. SJesv.); nir det
underlig skabt?* — .ilttjl i luden, krumMregner, si der sIjU bobler i vandet, tiører
bugten, underlig ?kal>l (Vens.): jfr. Sgr.
VI. 50.45*: d«n lUidue pi p\L Simrock,
Mfilli^'ibtidi s. 15. jfr. Vfirend nr. 25;
F.lili-T^ RrtLiiflb. tl.5(>;Z.f.M. III. 181.7.8:
WoHs. nsi«, ni. 21L», Ndl.Volk.sk. I.ltl. 1.',,
Wh. VIk. VI. 404 ned. (Tyrol); se hojt; jfr.
endvidere Bugge Studier 531 . r- sum Ira.
regnbrge, »o. rt^nbuf am -ttr (S.
Stims.): = rgsin.
del snart op, Kr. IX. 25. æm ; regner det
om morguneii, vil del slovite ved mid-
dagslide, regner det ved middagsltde, vil
dut blive unumsvaDd (vesltjlusv.); nftr de
blanker i »ydvest, giver det tørvejr,
IX. :S5. iui (tUm. vestsl«sv.); gAr vtc
hOjre om [til nord] får vi godt vejr,
den til venstre [til sydj regn, Kr. IX. 2&.'J
væn dt rait i nålidim, så fur dmr m
rogndr&b«. no. rn^'ru/ri;« cei« -i/r-d^rwwkr^rfc An^/« (A^erak., vestslesv, alm.)«
(D.); rfgiuiroh æn -»r (Aggor); ~ rg^iu.;
jfr. diibe.
1. reene, uo,
r«^ -w* ri^A rtrjA (D.);
r^n el. raJH, raJM vi. ran, itfjntt el.
rv»9t, ræjnrt el. nrtift (Andst);
r<rjn -w -»t (Vejr., N. Sall.);
ren -»r •! -t (Solbj., Mors);
ran -»r -t •( (Uld s.. Heil. b. , Mors,
Thy. Agger);
r^H -or -t 't (Vens.);
rajn -»r •* -* (Sams.);
rff« ræn»r r^gnt r^ni (Stovr. h.);
r«^n tr -I rapd (S.Hald);
se i.K. 41S.73. ^r. VI. 16.369. Kr. Ut^
a5. 368, Alm.* 1. bi. W Hg. ; jfr. Urda
III. 120; kommer en købmand i tiimr
rige, ^.1. 180.887; der en præsi, Sgr.
VII. 143.70« (Fyn); har randen cl. hans
oldemoder klæder pi bleg, ^r. VIII.
21b. av); har f- sin oldemoder, moder
el. Iierred i>& bleg. Kr. Sagn VI. 145;
har fanden sin moder el. pcnK<* ude al
»Oftuk-, el. der farer en smed til lielvede,
Sgr. VIII. aifi.Kii ng.. Kr. AIm.»-I. 02. 711;
jfr. Mhoff. 583. em, Slrackerj. 1. 244. l»l,
263. ithtti; farer ejælen af eu biidsmond
til blmmcrig; brændes
ratrio
ås
fA^!.l Mil. under mtio; jrr. Cav. Warenti
I. iw. U. |,rv: .lir (let storL giLslabud i
tnoinHen* , rulke«. XI. 176. 493, bryllup;
kvfer iesus ^ine Ix^m p). (lede hanker
deres Uieder. Nylati'I IV. '»3; Wæller »ilra
■■ftetruK, Hud. V. :(<l. Gav. W. II. 12;
fcntitfr troldkælltog smør, Nortiluiidrr,
Hyt. S. II; kæmmer hekse sig. Liebr,
Valksk. 3*>1. & <CiiI;l1oq.); ,arc faiiica
idcomatprd>-æii nir mæ ayt i rétc9n (Vens.)',
.skomogerdr. og putteskdr* , ICr.VI. S7 1 . 74;
æ tvt oMfF'j, om df aå rttif tvfå akp å
noqtn firtf^ npr, ccrri dær b&n em bljfiør
i m nttn (N. St«8V.); de rttn nne jfjf/ 8orn
ifkumaipnirfgi^ (vealslesvig) ; (U ræjntr
warm irori u gryd^gr tiij>r (vcstj.); de
rttn ittftA «raii d pdfskdr ner (N. Slesv.) ;
jrr. Deninun Tr. II. 47 ,il rains swords &
biJu£ig breud * W.Greg.Go; banker faridttn lo pistuls* o. m. 0., Tråd. pupul. V. 38!,
BD oldemoder. Mogyar T. LXV: Amor.
FoUl, 11. 1 00. XIII, -ilO, ■/.. f. M. I. 240. i.l:
Lirlir Voiksk. i'M m. m, henv. , lirmitn
Mjlh.*»OiJ; Kitbii W. S. 11.90, a« m.
biii*.. liiixc}iVulkiigl.2l9, WK. Vlk, V.31i2:
Pilr«Arcti.l.lDl (Porm^^iU^ Kraiiss Volks-
flaiibe?:*; , le diable s'amufte' Tråd. pop.
V. '»afi; er del djicTelens kermiAse, Ona
Volisl. I. a, VIII. 227 9: bejler djævelen,
,curé«, sinpes', se hundehvalp: — reg-
ner dot pA bryllupsdagen, regner der
guld i hnidpn3 skod. J K.X3. I3l(vesrj.):
Kr. IV. ;1719. STiti; ræn t a »mok, tif gir
lok, Kr. IX. 47. Ml (N. SI«r?.). Alm.*
III. 104. 19 ng. »<t^, ligesA Kyn, Sgr. IV.
]2)k :i2-,. VIII. 220.SSS. Wille Ift7. Amins.
VIII. I I3nc'd., Amas. II. 55«! : Liehr.Volksk.
358. \3fi tNwifv); 220 (Gi-ækenland) :
Hivisla I. 20S, l'ilré Arcb.XlV.89: liuldor »Simrkerj. I. fA.K. Uniuell 1. 13.%» (Øslpr.),
r«fen bryllup. Ki»ista I. '227. jrr.455.477:
dauKrr rttifi^fvr ellfr s£s ,gravvlNnitter''
Kl Sa^fii II. 7. 38i &&■ 9^; — hører man i
ibirto, al regn plasker \A dyueu, varsles
iM, Kr. IV. asH. .K,<», IX. :.1l. fir*; efter 3
In UJfle kunde dog ikke alle enes om
d btffa*n.' regn, Kr. Sagn II. '2r)S. STi; —
ngner dt-t 1. Mii), skid jorden lurste lielc
int, Sgr. VIL 89. .-riiij; ligeledes er det
Wuttke nr, 2GG; el. regn pd bryllupsdagen
varsler modgang t a^t(;:«kabet. J, K. S^, |33
(øslj.); ligeså mange rugnilrl]>er, der falder
p4 brudeknnsen, i det bniden stAr ud af
vognen som pige og gilr ind i den »om
kone, s& mange tdrer skal hun gnede i
sin ægtestand, Sgr. VIIL 29(». SSll (Mols):
jfr. Wntlkc anf. si., P. Volksk. II. 97,
Ami'r. Folkl. VI. 38; — i en utedremse:
oodl v.iniel, om del regner pinsedag, tn , nu regner del igen r Hger de i Saks-
Kr IV. ifil.:»o; ved lOde sfindag efter
Triiutaijs kommer der regn efler evang..
aoin \mm:& deo dag i kirken, al lierren
fnid Dver Jenisaltm, l.uk. III. 4| lig , se
Kr. VUL 37^. cT.-,, Alm. * I. fii.r.7: jfr.
WkeT. XI. 3S9. I.J5, /.. f. M. II. 102. 33ii;
i.Aog. ml det ej regne, sfl ril kornet
|T0 i raderne. Kr. IX. 30.311; b« skwr-
torsdag . syvsoverdag; del regner, nAr
ild; ,del g(1r godt i liedvnl* »iger de i
ffiidP: ,gud ske lov for regnen!' siger
df i Kysing; i SaksUd er svære jorder,
i Unde og Kysing lette, Spr. 1. 157. (iki;
i vesteregnen ug pA beden kan nlm.
høres: n ka fin saja date r-fVJH o dok
*yifi»A growt^! — bornenm for al fd
regnen til at slandt:e, se Marte II. 555. 3 |i,
Mette, regnbue, jlr. P. Volksk. IV. ft3.V flg.,
Lukas skriver i almaualken, Kr. Alm.'^io LIn|uul1 IV. 47 finagyar); i hyrdcvisenie:
I. ft4. 58: regner det trinilalis »'ind. . vil
del re^ne 7 sondagc durt-'Itvr, st». nr.
59. EiO: vamel fur regn, Kr. Alm."- 1. .^2,
ID. 149; dé ter H gåt, nar dt rajntr i
rm «9Pr (restj.). ' ^^oe t^odder, a: odr
komet drær ; om stærk regn og ondt
itjr klu) siges: det regner af alle Ure
lerdens bj6nier og sner af del femte,
Kr. VI. 271, I7il; de rajntt, te de mkul i
klar å'fi i uky, lu nrjn i Tji,-
kl'ir dp ve wdiff la rajn pu Mail
la fo^ei»n fiffiP, Itt toqjH drtj\f,
la riq tttafU har (bOrn) «eå håt i dj[,
lu fai9maA» b^ kmn tvr te ftj,
A gi vi Oftia Sa^tfbofiS^avr Jtt tet*
*«. ;«.'Kr. IX. I37.;i7a:
iil» It'fUi^r, klar dp 1 »ifj, In rajn »
Ti/, 71' tgngr h^r, anm et arvi* hjånr
dmmtp^low hmad a hjulnpw (Vejen): — »»jfi« l'ow å wr (veslj.); jfr. Kr. R<lrner.
oei skylregn kan ^'ges: tie ratm »ku-
ma^neifi tifa (Søvind s.): de ram ako-
mtiiadrvif* m<r ifn »g»l i kfAoøiI (Siind.^,
■ud en tyl t hver tiAnd; de rxH»r stu^r
ttaIWtc Vk Urdbof ttL
1 50. 31 m. varr. ;
el. de r^nar d de blfsfr, i n-tjitn « så
k4,
tei gr»m tcU køvrtr tøi Arypøi* i > bdi ;
3
ai
regnebog — r«gne9tykku
iMtr $ Btufa gndl att**n, d cywf di
(ra hjtem,
d a hl få wf/ nattr å kum i muh
«»(f (Ven8.)j
el. det regiier og dri blrscr, del er si
b&rd en stcy ijsv., Kr. IX. I3S. 374; jfr
d« ran A li' *u», Jf c-T** «) iffdtl i tky!
el. ratn, nw« »iw*, de årtf ad jfrM i I
åhf, Vh. Fr. II. 8, 68ng. (N.Sk'sv.); jfr. !
Vh. Boiidel. s. 320 flg.. Kr. B6rncr. s. IVi, n
Alni.*'!. 17.4^.51, Mliuff5l7. 3:1: ,r&gen,
rii^ea nisch", Miinrdl, Germ. M7U1. s. 3kl):
i buniprim :
„Uf rcfn, tie rQ-», dt bliu^fr U traA,
d\ a ymopmer lOtu ha il»m tn »laiit
fost di itiégr å sd 'Vi smp, ad iti gum-
Ble/ <1 gd di gr^f
Éå dt dam ma trmsko p", Kr. B6mt!riin
:iHO.(ii>;
el.M^ dé vd rajn, så vel ^ a hfiotfir»
dajn,
ad vel dl a> j'i<i»r hdq, id for a an
Mjad kdq,
nå f<»- do »n skrni d <t rdq (vcsljj;
jfr. Kr. Alm. III. 117.9; jlr. Aasen r*viia.
isl. iv^vA c-l. rigiiH; lititk rogiic-u, eng.
nån: fii^', livsl-, livælv-, niutji-, (ichhlt^,
piller-, plitddef', |>la8k-, rog-, slav-, siilk-,
syuk-, ns-.
9. regno, uo. 1><tjiiiiii<>:rorniiT af dellnso
ord .stemmer i a1n)iiidc-lip;licd mi,d for-
niLTiio af I. regne (pluere), »iledes D.,
V(?slj., Vejr., JSbII., Tby. Mors, Uld s.
(tr. rvnf et. rwftf): (llell. , Stovr.) (nt.
nxn^r^; Kogen <n{. nPN9); A(;«rskov; af-
vigenrfe rormer er:
rin nrn^r rhit r^nt (Vc-iit>,):
rofiiu -* -M -»t |,Soviii«l a., Elads b.,
Tdning) :
rajn twn rajn»l raj»t»l (Åboni'A);
r^n -9r -t ■{ (Br»dr.)i
nekan nstjur txeitnt rak»nt ( V 1 b.
Siiiidcv.). —
1) n^iie med tal (aliit.): no fidr a dwA
sf«^ rcni^ (l'ild); ogsA lig. bt-rcgrie tioje:
k*iA ska Hdk raqu »i ui (Savtad s.], o:
sf pA sin ronlrl; a rtrjnwt ham »t tt te
udte»r uii (D.), jeg tilregnede hatn det
ikke som nogvl andl; se forregne sig;
drat^ m låAe k^u d r^n, 3: n&cl langt »»
frem ! r<?giiebogeti ; »dvr æ Ar)j> kr^ntr
å iin"; — .Wjtkw- 9 rAc U mirT —
^nij o**- (J rén diid" ; huJ bliw eHc rotit
tncr,- de bthe r<rnt ham U. j/jfj hi\j i-uwt
d'p, kona fuij ft9\ de ma do ræn
ijcf'H {\vii».); hon Kv d^t eAr /"i
H^ iitt» å Jér d r^ dfidj 3: nogelj
gOte af nogvn betydning: /iwitmp
I djié, derr a tr S/jttntlMrki' a:
liingl antiiger I; af rulkiJi{(c regni^dder
fuide*! iler nu dt-l, se i.K. "£^7.^.^.06,
3'J5. Itiflg.; Sgr.lll. I84.wt, VI. 22.;
a-iLSiif^asG, 47. Ml, 33.«*, \K.W..
140.44^, 221. ;4r>, i!3fi. st9 lig. :
Wossidlw I, s. 17G flg. — S) taite i be-
Iragljiing; <//■ te tift v^r d nfijM (Sa-
vind 6.); de ræn m ifU (Suiidev.j, jey
»n.ser dp| ikke for al lixve nogen
tydning; dr ntna il (Agmsk.). ga>l
ikke; a r^n ham rf fd dt !fi:il a træjar s
(Aiidi«!.): tt mijt «A de anaios a tX4r
frtB mi tnf>div (Pjfnds li.l; ef fdr tn
httA4l^ »n »kir {^n■s^j.); rf fdr iwi
toba-li (vp&lj.); ^ mijfr tA wtt 8n
æn yow«*/ hal (verfslesv.); a rapt
i<S>«i>N nit rote, 4Mh fdr ka »t H kum
fd n-oA (Anil-it.) ; « rtiJMr 9t ef fd
rudar »ijtt i sttfTK'i'h, fdr æn litnf*r-t
ii Bifr eA å ttq min haA d <k hpi (1
«lesv.); haA ar ejt niøf ngfd <Lild ..„
a: iiglcl; twm dar i>M r-fftt Wc lil, dam
fdr iJ^gr dr mSjr (vl>i>UI(-*ev.); jfr. Aaseo,
rckn;! , i^l. reikiiit , litsk. reclinvn ; w
stifl to. u[t-.
regnetwg. no. r^bmj tttn besl.
nt. -l'pqpriVchs.}; rajnhpq an -itøiitr {O.};
rakattboi mtt •bSJta (Sutid«T.), = r^i
CII nf ^olerut vigtigste Iwgcr.
kapjies om al , komme lamgsl hcn^
dfii; ht^j rttpai- i Iti dit (Vons.), er ,^
liiijcste mål bide fur bom oj; foiieldfP.
ref^neoioiitor , uo. nrjnmasUr an
(D.); rh*ma^»r i besl. -hkw/m (Vens.),
~ npiin. ; nm barn el. vok^n, iler er
særdeles dygltg i tt-gning, r/r ter i «ffi
rinmastir (Vvns.).
•rogDcnde, se nfije-.
regoe alg, uu, rett9n ta, rekttSr^
rtt»nt (llrudi_T(ip); r- sa iit» »I, kotncne
ud uf det dfrmFd. fA det til ut slA lU;
miske ogsil: redde (b. d.); Iris,? pi
Scti. Labb. har mnl. redegeo:
ruste.
Tegnoaton. nu. rækinalitan <rn(Si)ndv.};
lavlc lil ut regne pA.
ragneBtykke , nn. raJMtak (tn -#r
(D.), = rgsm.; r- som gAde, se sa)^
liund, 3, regiie.
regnet— ppgiilo
3&
., lo. rtrnt (SundrT,); ri-gn-
uajituf (Morsi: f'tel mørk å
INI wl, S^r. VII. 911 <Sbati(lorb.);
'Kl«nmel-.
regngalle, "o. ræjn^l æn (»estj.);
ksMefi Ml r*vnhu<^*tiimp. jf'p. soliilv, vejr-
slok: hvur r<>giibuoo(>^. d.)s(dr pft jorden
er <(«T eii *Il:i1 skjult, Kp. lV,3t»5. 197.
regufajtirno. 110. rteJHhjiin æ ilÅaåV.):
Ivi»st, d<*t verdenshjomc, hvorfra rcg'
n sipflvaiilig kommer: jfr. nordost,
regning, no, rimtf i besl. -i fil. 'ar
(Vens., Mors, Agger, Silkeborg! ; ctPfM^fl
m -*r (D-, v«s(j. , TAoing s.); r<gltn9it
crn -• (Sovind); rOltN^f (Vn -»r (Angel);
= r^m. ; aktyw tf, tist o rajnati (D.);
Anm, i<riii- ftam 1 rMwf; r/o i'fl fp » d//<*
w^ rA»»7 {Vrn.1.); rcqfii »»7»i»(^, i^ yiV
I^Aat itcettJikalt (D.|, se regnsk&b; o ^9
rmipt»V ^, thi komt (Søvind) , o : iitulcr
pA : r^^n A«d ^o*r 'ipntif »;io A«m (Lild s.):
(T kwwr h<m d tg rajmif (veslsk-Ev.), »;
lilirer liUrs; dr hi <f rk fu % mi rantnf
tkgger), T>\ i mit hnv«!; k^fU*n tka unAt
få kal, **■ rhi>tf ter utp »da- (Vens.), a:
dens tid tr omme; .han stttlcr hain en
stor regning for", Kr. VU. U6. 3: rejfne-
Ktykkc; se 9. rejinc; af-, hoved-, kirki-'
luA-, nielleiD-, mis-, slud-, sni4>ij4>-, IavIv
(»bi-.
reicniniEsbojlo, no. rtennfsh^ æn
(AKKf.'r): et Kildo, uår cl bAdiaK holder
afrtjfniny,
ngnkappe, no. rtpnkap am 9 iWo-
gen s.) ; rhtkap cni bcst -»» flt. -»r
(Vnu.): ^ rgstn. : jfr. t; lindsltjolfi : del brede
Mjrkke Ivder, il**r er TipkIhI oven |iå ravl-
(luden (<< d.) Tor al iMfld« regnen ude.
Mb. unii'-T vi/tviijj.
recnklæde, no. (r^fttkl^ d) (Son-
derj.); vi stort, sort, u!d«n( klæde, som
••rgende tog om sig, oår An gik i kirke,
Gr. GI. d. M. Ul. 173.
re^nkiiie, no. rrnjntul tBn -kul^r
(D.); rhtkul tptt -htU (Søvind s.); regn-
regnXQol. no. r^ntndl tm AbenrA);
regnbyge.
refnorm, no. r^ntcArm æ» -itårm
(Vent.); « ^mi.; lumbricus. gror ud
igm, nftrd** skær«« over, jfr. Nichok I3ti;
mnd der har slAel pA r, iFgwIoin. Le-
Ihm) Elr. 1285, Solduu I. 68; om dvo ly-
der (Miden! var m d«. rfo* kfm»r ri#4
1(1 4 ktnpns ggr d t^ffr; ^åbtf^r ma
få jof hSnt, Jær huA J kal an- Of iM
ræi får^ (N. SlesT.i ; jfr. Sgr. lIl. 1 1 1 .548,
VI. 21. SRI. IX. 158. 489. Gr. GI. d. M.
II. litfi. <i; gdlden er iiærddw ndbredt, se
Mhotr 507. |^ Eblers S. 6, Slravkerj. ti.
113.411. 3. Woesle 14.23, Simrock Råth*
sc-lh. s. 43. Wegener nr. 483, Pelera I.
t« 120,3*1, Schlcich. Litt. Sag. s. 207, Z, f. M.
IV. 370. lu (Mnhren), Héliis. 1. 3ii4. 8b
I (Frankr.), W.Gregor ».81. Cliambe«
s. III (Skotl.), Archirio I. 5GS. XXX
(ital.): Wossidlo 1. »7.
ragnormeolie, no. = niaddikeoli<>,
Kr, VI. 370. KVt: lægemiddel, bvorludea
den tilberedes, Urtpicll. IV. 277, P.Volksk.
VII. 118.
regnskab, no. rtFniikub ^ best. •#
»(Vens.); ræjtfåkab æu [\i.); ranåkah
(Agger); rfHskav (Stevr.); ræmtskttv et
'»k^ (Sevind s,); = rgsm.; kål r-; ffr
r- d(wr. g^jtr r- får (D,)j r^n ræosknb
j^ laipl Hirnfknh (Ven«.), »e cvgnin^.
regTukttbBbog, no. rt^utkabahatian
•lut^^r (D.), — rgsiii.
rognskabBmand, no. renakApsmt
an (VIb. , Ftrøs'b. amt); en beslillings-
I mand, der stAr under hcrredsrogeden, og
»som havdf lilsyn med el .triu*. besliende
af el eller (fere sogne eller stumptr af
sogne; i liver by liavde alter r- en .by-
foged* under «ig; ve Pb. Pr. H. s. 53;
pA <iWv. tysk kaldles hin reebensmann.
rognaky, oo. r^mktjj æn htsL -?»
(11. -tiiyar (Vens.); — rgsm.; se 4. mol.
rognskyUe, no. rhukit am (So-
»ind s.); = rjism.
I rcgnap&er. no. nejiapptr æn fT),,
«veBli.M rantptrr (Mors), buk. (Vens.)!
en sneppeitri, <iroln|iAx phneopuii, knidt
i rgsm. regnspove; dcTis skrig tyder p&
r^n, 9e Sgr. III. 68 (tbsIj. , alm.); den
ene siger: „de iwl r<fn!* — magen
svarer: „hm ti}»r9' — den første: ,1'
j mArd^f Kr. IX. 82. S3; jfr. VI. 299.371 :
SK vandhylle; jfr. KnUn.'- spoi, s[)ove.
I regTiatage, no. rijn-gt4q ten (Elstetl) ;
, rcgubiieiilump i horisonten, varsler Eloriu,
«se vejriilok.
rogDstrlt. no. stænk, drflberaf regn;
d<Br ig rtrnstrti o tg tcinhr (Agger).
regne«, no. i onlspr. : rajtUB o
kwrttaåmpf di rtpr Mej et Afj (v»!ilj,,
3"
36
tegHvaiid— ngse
alm.): rientf, df apoør i te t*i^ å tofjfr
reKnvand, no. r^Nv^/ tx^^- -v^
(V^-iin.); -^ r^p^ni.
regnvejr, no. rttjttvo'jf de (vesij.);
rinvtr t l"?st. -» (Vt-fis.); = rgsm.; rf#
trahar tiAk dp te r-l si(!fs, n3r Itorn
bcg;titl(.t ni ^n»k'; se liiiw I. 748. •^i>.
regnvejrllg, no. rarpiiwyf« ife(Vejf,);
regnvejr.
røgnvom, lo. rhncém (Vens.); tit-
b5jclig til at regnci tit tt ad renteAttU
ijo'r,
regn-æl, no. rajnal trtt -al (D.,
vpslj.); rc-Knbyg«.
regt«, lo. se rif;ti)(.
roKTOJr, nu. i-<!fUfr i (Veiisj: »jr
med KlMvrcgii.
r«j. "O. se rad; uu. s« reddt), rrd«.
1. -roj. DO. se lian-.
2. rej, 110. dar æ attåtn <r» f4t»
raj ti' jitf (veslj.), til \t(<r\\, mtxn IneiiKcr
pA fur ol fA nofjul; oj^ uni sloj. luiii-
nip) , travlhed i dær hdr can nt^u »ii
«pj t/(CTi /uj»/» <laip; er det isl. riA,
bcvægfls*^?
1. rojo, uo. rij -»r -ft rij»t (Ajtentk.);
[larri' si]^, om raV ug bUQd: di r^r i
(Vpob.); rrnfpr dr (Mors); rffnfat
(Thy); rt^ftli (Vaitte); ræjn/tfr fl. -/"tftf
flt. <t).); ripifar'. BJ. tv»fa^ (AK«Tsk,,
Tiinder); J. T, IWTi »iigivM- endvidere fi>i>
memo: ,rcjnfH-'rrc*(Skivf): ,rænfiw'(Ffld-
sled), .rOnfer* (Hors.. Lyngby p4 Uois);
,ra-uriiii)i*(IiniIcrsl,,Sliaadi-rb.); .rcjnrrn"
(Sull.); æ» rarnfætv st^t (Agersk.). ca
rt'gnfau titilk; ^renra-r rwl , så dur mg
ittil bred* (Sundev.), eller .midilagSFiOnt
doii". Kok ordspr. IlS.Cit; .hvor malrem
og rejnfan vil gro, dsr v.t godt al bo',
Kr. Alm. *■ III. 3. j; jfr. Aasen, rcinrun
holt., rt-ina no. agerri^n; bUk rainfam,
milt. rt^iiicvone. ,rainfiilinv. grcozfi
T;iin, .bcgrånwride bo«li'iH'rhflhu:
Wg. Wh.
r«jiiliBnd(tr, no. re^aAtr ifm <
En doiis, llheinlandfr tAk., ,dn sehr
M lielilrr lanx*, Itiiinm Wb.
1. rejs, no. re« i besL -/ Hl.
(Vefl!^.); lo sanjineoftiicle Eparlncer,
do roisM (lA vi hus; i pa rfa=. cl
sparrer; se op-.
3. rojB, no. r^g Pl. rpt f bes{. -t
(Vens.). — 1) rejsning, del al kiiiioe
rwjgo sig; oni kreaUirer: i/v å rtH eller
rtj,itt, gd (nd) af rej^iingt-n (». d.),
dæk jær tf; jfr. btøk, rctlicn, W'g. Wb. ^ ikke kunne rtjxc .^ig; Tig. Aqj »ir
,vom g^Ollgel, sich brgaltrn*, bc ). -rej. wjtoifi fiqj tea ire é tjo d rfxi, om
2. rojo. nn. rtf atn -«• (Thy); =
rgsm. ; el bekendt kretisdyr, palvmou
s<|uilla ; koJdes hfaf^k ræjf (Hjarbæk) ;
bniKCs lil tnading \)å l'iskt^roge; fæifi
(Arb,); jfr ho(^ubl>e.
rejeise. no. se rcnlcls«.
rejUng, no. r^jlwf beiiL -i Hl. -i -«■
{Ven.i.. Mors); III. rfjl»it» bcsl. -ran (El-
sted) : t-^lfii ar vr (s. f. Randers) ; også :
am rat^»^!t (tov (Vejr.); leipr, Wy(pray1*q*«
(Tby), om ko eller kvie, der ikke kaji .
blive dru-gtig . oieii lK>standig vedbliver
al TBcre tyregal; jfr, I. regle; rad deriniiHl
er at suge el mttketkon )tA kiikegiirden j
og dermed stryge over koens lænd, når
den er sprungen , eller indgive koen en
pol bfankM harre, Kr. IX. 14. 13«. lii).
Tejn. lo. 00. og misUi. se ren to. ; no. '
sr rend.
I
^ skintlinngcr pei-^on; .di? ^ mik b^at,
, a lr^»r u9tt h(trH>r, får A^tMur jro rfo
' ndk d re»af, lirb. 213. \i, 3: vil du
, blive eå dårlig, du ej kan rejse dig. —
S) liitj, lang person, AwiVaw i rft,
i fdlt rfa ir de!t se rejsning.
U rejse, uo. = erigere;
rfa rtttr rpit rent (Vens. ; Elsted)
rf» rw rps< rfM (D. , Sam«. ,
slesv. , Agersk.; Bradr.); nt.
(Søvind s.);
r'f«r (Tliy. Lild, Mors, Vejr., vmIj.);
riaa (Angel): tr. Jt»tt (Suodev.);
= rg»im.: løRe op, stille op; d rft »
hukt (Venfl.): vi ska rts i»ia'^ (D.),
rejse tagtonmier pjl bus, se rejeebiijtid ;
dk <rf U mr d 7-f.s «r «rt dp fd tii:
Aaii pél ^em tiq d lur IH, xé»n han rn
xi (Sorind), 3: slår op .tf sengen; <i
rejnbær, no. .1. T. 65; et Int!, r»fl>*rtiit im* gyv 'tl^j f^fi date, s: mogel
kuruel, curiiun twngvinea. Udligt, ogsA siges: hc{j rtsi »æ «u til*.
rejne. no. se rende. som font di fica»r; itoan rfat. »tr lipA
rejning. no. se redning, regning. mW A(i; «<(f»fi rtt9 aa (Vens.); de vr
reinfU). no. r<rftfal dt bc!«t. -falc \ r^»n aaq, imtt »n ka rfa tay oftitr da^
37
»n <F fM»n rt (tmIj.), ntn [iif;i>, som
jltT sin forforet; — i ska-mlchtsl. : «
æ rfM sudr dl^am»t d ite r« inw
rfr I ilfT-A jas (fi/jJi(i, »f (Jr. til, d. M.
lU. 3W. HrvKtr. ur. 100 m. van., S\ir.
IX. S2. aVi. Kr. Moiholi. «;i. 79, Alin. III.
14f), SkS. 15tif)R.; jrr.P.Vi.lbk. III. 1)1.1;
— kraO- o^ l>phiPiidi|f KfiU(ii av«>f : , rejse
stiv mand', .dud tnniid', Kr. Bfirnep.
se M^liis. III. »5S. IV &0I. VIII. ilii.
Pilrt r« IV. :iOn; .mBewgirii" 7.. t. .V.
IV. |;ir>; vrtlvkTvm-ie om at ix-jse , Kr.
UiiriiLT. s 4;ii; rtrJK «'« (»eslj.), gå sin
vt>f, lit.t'sd MvIlt.'ntsI(;.''V, ; H^mæ ntjst di
«m «■«> (Ang.), deriiii-'d ^ik do sA dure«!
vi'i: ogHd; d«; — Aøi) ræjst a'V fA «*
(ve*^j.), dede, jfr. Kr. Sa«" ". 12. f, nAr
matideQ rejser ar, pcjspr han 9}irldfn
275.8.0; »rejse eu op med to Tiiigr«', i" jJciie, Sgr, IX. "22!). 751, .t; inskc *l. dyr
sts. 3&r) Hl; jfr. Aaaen, reisa. sælte i o|)-
ret stilling, egeutl. fS noget lil Al ,risa",
a: »tA op; .dt't gamk- n-sa:, o: hringc i
opn-t .stilling, bli?v smhlaiidel im>d dt.-l ar
lyak. opUgiit; .ri-jftt-', n: dragt* et sti-d«
hen og dtt ny ord .rejee* lik sAIcdes
»in dohhcUc liclydning nf crigtTL' og
(irotlcUti". U. Ul. I. 4t.
3. roj«e. uu. = luintTe;
ra^a rirj> rajat rttjjft (Andst);
r€a -rr rt^t rest (vcsij. . Thy, Mors,
Vejr.); nt. res (U., Seiii); nt. retj
tr. rsiM (Bradr.): nt. rfS (Søruid 9.);
fw rw rp* regt (Ajfcrsk. , Eaimvrlcv);
If. rajimn (tit^hU-A , Øst. [.ygom);
tf. rrMn (McDidvo); iT. rejmtt (Rap-
sted); -
svuUnc Qp; mi håA rfiar tUor rr-H dp
(vesij.): ,U rut stra^n (D.J; mi ki^ !>»•
flrpiirtlena liesæliiing folgiTf liam ; — ,i-- til
Amerika*: &. iiwUvv sig med ryg lil
lukk«.'! dfir pA guUvl, liclu rukkcu [>A
gbwlel af bn-fnndre i en linie; dtiruu
lukk'-x op, alk' falder bHglvtigit, s« Kr.
tiornt-r. 3i)l>. 8S; ,r- lil Jerusalem* (9. d.);
jfr. Kr. Uuroer. s. irm, 11, (3til.78; ,r- lil
(ironlaiul* en iiviskolcg, ae sis.«. 607. u'i;
jfr. Aa?en, reisa; litsfc reisen; .del lyske
Mord furkiarc-s af et gumnielt risan, stA
op, allsA som: bryd« op, sætte sig i
gaug*, AasKit; (Hf I, reise.
4. rejae, no. rig ul. rtf æ» besL
ritfH el. rt»»n lil. -9r (Vens.); rfs æn •«•
(Lild $.>; rts cl. rrjti an -»r (Mars);
rai» ttH -9r (Kanders. D., S. Jyll.). —
1) =. rgsm. ; <t* war »h skit rig, fn tfU
rit; tak dpd r^.*M/ (Vi-ns,); (dr pi Mq
resir mof fr<etmd nlcijb (LiUI s.); lok po
^«(U rii'*^* o ræjé (Andsl); jfr. Aaacn, »J* fej« d æm IpM po di HiJ»s, d faj»n
rua, rvjse sig; kni-jte, rage from; se
rcsen.
8. rojse, uo. -^ proftuisci ;
r<rj* -»r -t rtgiit (I). , Tliy, AggPr;
Sanderjyll.); ni. ræJK (Andst); li.
re^ (Bradr.); nt. rays (Agerek.);
1^ -^r -( rejtt (Mors);
r^ •* t rijtt (Svvind s., Elsted);
ra •* -i -t (K«gi.-ii s.);
rf« -tr -r resi (Uld. Agger);
'W» rix»r rift rijt (V^-iis.);
~ rgHin.: rtejs &w9r te Ian, a wttA; ræja
Und lil S., del er en nnivej; é rh fra
Jtt Bti d It » Wc, frd Itfi d It shqi;
htm rvjtt bdtU ijtr d b^ nir, a: »trejfer
oni ; m hd rifi i Id^ icf'i: (ti or rist fd
brø »i« iViiiJs.f; kaA mt vaiptl»r. siges
i^n b^in kurie, red eller gik kort eller
po di b^q, »d mpåir do ham «f ■ Au^J
wæj (Mors), kan si^s s|>egende lil den,
som gir; DC Hamborg-, hjem-, liuv,
kongi^, lang-, marki-ds-, snyllt-, slaklcelsi-,
udciiLiiidfi-, — S) guil).*; iri for kafg
yy lii (el. fOf\ om dntri; dog nok meal
fil.: iti 9»r fir rtaar om dtiy/i (Vt'iis.),
vi spiii<-r lire g»nge om dagen; o Ad
wat liær^j i pa riar (Vcii3.). — 3) cu
*6 korlen.' elU^r længere lid; /w»i (rt syg
tP« royx (Millriup); A'in lo d' motl a-n
rif (Vens.), lian miett.-de en lid mælet. —
jIV. Aa-^e«, n-i« liiik., rejse, g;<iig; htsk.
reiw.
0. reJBO, nu. fo wh r^ (Molleraslesv.,
Ang.), Tåen irelleswtte]|R:,ov<*rh»lttig; J(pma,
pfirf ttåk, M hun vil fd får æn tipjs, væn
han kiitii il^f Hag. ». 173 (Ang.).
rejaebojle, no. rrjtbdy <«» -?r (vcsg.).
^, n-slcrpU; o hér rrnt mmj i mm »o = rej^cliojlid; nirr »paMnm »rar $-e*l,
ifuif iutil fxnrir fl kahit (l.ild 3.). spo- bliM </<zr Hijst <fh rtaleråAn d hdlt r<é-
geodc; do w wil tarac* (berunil), do hi bdjii (Lild .s.), sl- rejsegilde.
rift frå dan mfur rdk A tf ht katfil; < rejsodram, no. rrtdram an 'drutjt
birariedefl man skol forholde »g pd rejse, | (Lb.); ritdratfi een bi-st. »h til. -drumtr;
(Vcas.); rn dram lil it^cd, nit nuo
rejser; jfr. Kr. Aim. III. 711. 152 . Ævcnl.
UI. IV.
rejsefnrdig. lo. rajsfæft (I). , Ag-
ger); rijg- cl, ris- el. ritfari (Vens.);
= r^m.; ,no fur a réffarv, a hi itmI
rAr gi<nnt nq noi" — ^Hij. a Wtlc
Hons (&■ »hii wfr" ■»» J«, »å' gpr
o"; — gjOf hk épå risM.'' — „tale!'
rejsefor, lo. ntjaf^ (Klboh.}; iaUnd
lU at rtjs« aiu.
reJHSgildo. iiu. r^«- eL r^il t IhwI.
■jile (Vfils.); rfts^ij æn »r (I.l>.. AKgur):
= rcjschOjlHl : spijguDfle s^e« : ri »Im
nåk ti r«ayi\ (SoTJnd s.>, aflr vii er
falden.
r«jHoh&jtid, no. f'f«A«^ <m (AKcrsk.,
veslslusv,); rt>jiH>KiM(!, der lioldee ik>ri da^
teiumerel i-cjses |>A ilvl nyliyglv (ms; jfr.
Fb. Bunddiv s, 29 (Ik-. Fr. H. s. 'JO;
J. Suiii!.«!^ III. i;t7, Jyll. I 75, Kr. Alm.
IV. ;i/.fl'j; sIkii. WiiMir, Ftilkst-d. U, Ny-
Initd IV. 15; Strackerj. II. 131. ir^S; Oas
Volksl. VI. 131. 13; Nk-l.ol». s. 39; eo
skæiijlpude indbydvUe, Kr. Alm. IV. 1S8. ij7.
rejsefcrans, tio. rtskriAs tru -kram
(D. , Ltld a.): rejskrtina an (Agger); eii
kr-tns, soDi Itæiigi^ \i-i liiiKet, uAr ovcp
Iflmmcret er rejst, so pcjschojte.
rejselag, no. rfHu^f »« -?r (D.,
Tcstj.); det sidste lag lorr, drr lades på
en TOgi), og som dniiner lopln^l, de
stAr pA kaal (1).); <f regluff»r (Testj.),
ved lurve;irU>jdel: de larverakkor. der
»Ur pi kaul, jiA liTJlke Her alU-i- lw({P*
fladlag (s. d.) (vc-slj.); jfr. dr^se.
rejsen, to. so icson: uo. se resne.
roJBonde, If. ræjn9Hd*» <*n (veslj.,
AggLT; Himmerl.); —iri»i»e = Ol.(V*.'iis.),
cu vandrcodc Iiaiid»MMk5»veiid, i-j liaiidclB-
rejsende el. turisl; di rism tca wf d
bli/u »H hti lnjpliiit; (Vetis.); jfr. I, bus;
om liandol'irfjst'nde (!>.); Ial<;rne kiildlL-
liinaiiiUrn indbyrdes .lejsciide' S«r. IX.. 1^,
80 om- liandcls-,
reiiøepu, do. ratfapat æn (vcs^-);
r^pat i (VcDS.); m^kc kun i cd enkelt
lalemlde: ,liun fek iialyrtirilis liajis rejs-
p3¥, da .lu-ns kaui lijwm* Ju-ger, Ferien
B. ii; Mnj fæk titpaa (Vens.), 9: blev
jaget bort.
rejsepenge, no. r^psn di (ves^.) ;
:r er
»
-rejBor, tio. person, sum stiller D'
op, der er Taldet, ae kegle-.
rejeoBtald, nu. rtt^ål irn {
gie<ilo9luld vwi kro.
rcjfiflToga, no. rtmaim i (V
rijifUH æit (Sietvind g.); »ogn, som
ved rcj&ckersel, lil al heale tmnmur
korn r. eks.
rojedøl, 00. rtt»t (Ang.); —
gilde.
roiening. no. — 1) yo i nsvMQM
(S. Hald); 1 rwnfti (l>., Mors); t rt^n^
(Agger); i lixai (Lild s.); i ror^an*^
(Hvoj-iet): udtryk om kretilurer. der er
dårlig fodrede om vinteren og sA,
for&rot kommer, uiJi rejses op: øn-
nti te o irtg^ Ptn åjt i fx ha^r (ve
da de ikke er i stand lil al lette sig
selv. X lofl; ORei fig- W^r wy/ nubt^ftlk
ær wf å git i rft»i (tiild), o: i iiimoii;
jfr. Ansen . h^a ua reise, del SAiiime;
8e 'i. rejK. — fi) irn lå^ rp<Hiq (JMurs, Ag-
ger); {rwmMfJ (veattj.): et laogt, magert
nuko eller ki-etttur: oh rt«n»^ tSr*, Qa
lang rejsl btrverække; a hæst h^r an
it^fi rufiff (D.), 3: bærer sil bu
Kmukl.
rejst, u«j. uu. se resi, ruala.
•rejst, If. «e ud-.
rejt. uo. EC redde.
rejt«, rojtig' (<>• *^ rigtig.
rekke, no. se rik.
roktor, no. rSjtfr (Ilibo latins
1K40 — 50), = rgsm.; jfr. rogter, s«
rop. V. 8k. s. lu.
rele, to. og »iiistn. se rvdelig.
religion, no, rtHtfip'u oh b«sL. -tn
(It. -»r {Vens., alm.); lærebog (s. d,), el.
kundskab i kristendom; „hoHa hA tti fdr
I r- i^ livud har vi for i liereb
„htms f^k do ir-?' bvllkvn karak'
kristemtoriiskundickabV
rolle, no. su rille.
r«Ue, DU. r*l -ir -»I (Kolding. D.}.
— 1) om unge M^n lubuu pili gadea:
rflfir A«)rr tttpfn o er jn|d; /r^/ (V
vnre avlcly^tcii; /ruf«/ to. (Vens.),
1. ramle. — 2) de mr d ø r«( af»r (D .
gids.), det er ikke at kåre efter; a »r >t
o rei mitj (D.), jeg er ikke at kure med;
ordet synes pAlideligt; jfr. Aasen, ralU i.
gd på leirserdige æruntyr; om dyr: lølit
i bruitsi; Kieiz ralljt.
raUogjed, no. rcigij^d ttn (Koldl
rem -ren
S&
^^om render pA fadcn. rcndcla^ke,
M •«* pil <w *" sle$ri r-.
Tom , no. ritft el. rri|^ i liost. -i
Al -ji wi ' cl. r«Tn (Vens.); rgm ttn rfm
(UM «., Thy: Helt. )i., Agcr^k.); rem an
rt^ (Sunder. ; Bradr.). — 1) = rgnni.,
rem af knler; (D„ Søndorj.), vigtn. alm.
Nttfald blaodl jngre. se øl: de h»q>r i i
k^j bru(p rttft til buk-^-nio for
1. remw. no. tipm* m* br-sl. -»n
Ilt. -*r (Vens., "res^j., D., Soviud s,);
rama æn »I. n*mM (Aji;«n>k.); rernx tm
-ffr (Agger); ramsc, nogot, der remses
o|); der liiuks cx\ stor atængde aremser*,
rimede sArel sotn iirimed«, .<;(édruiilig i
høj iirad titeniiiRsIøse , til overindde ge-
mene , de lær«* udenid og rremsifrps,
hvor lleru er i^mkdv; lær an tfg d
sclrr <VL*n3.): han kgr, m»n rrnar o (Sjiorama (Apersk,); />d ræm» (Sovind ».)•
— rpsin., »; udenad; te rærnxkr^mtr
kaldles i Vard4'i-|<iieo en l)issr>ki-ii>mmc>r,
mm Tor en mskeolder siden falbød sine
muri||Kiirt<nle vurcr mvå en lang udenad
lært n.Mii8«, hvoraf luDge slykkpr endnu
mindes; som eksempler pi Temaer kan
lienvixes til <>>. 01. d. M. III, I9ri, J. K.
4t.l.». i:^. (»8. Kr. IX. 179. ti. Kr Atm.
IV. U . sry, 1 1 B. 347 Dg.. nSmer. s. 3tt3 ng.,
jn l\i\ iD.): åU h\ra rem»r A tint ku
(.Suvind); skar hrj rtm a aiarvn
(N. Slesv.), påliBgjje andre smserte
Of bcCTier for selv al »inde uopel; jfr.
del i jtrentvr tiyppi^e «l knbe for en
iwn af huden, S^r. UI. t08, Gr. Ær. 1. 1 HS
fUw slrHni.'<i rat-d al en rem skæres af
«» hud. 8C Kr. V. 73, Sgr. VIII. 35;
«tjkk«r skdrpt .if b-tg o)^ bii^ VII. ti;
dwr« Lud lil en skosiU »f i^ggen. Kr. » Molbob. s. 'Jtillg.. l53ng.,Sgr.l. 197.91 Hg.,
«». 185. Or. .V.1. III. 79, Arne Slagirlw
• fi3. J. X. Æv. I. VAt, tir. Rogistr. iSd,
5Sh: «lgn Ashj. 1. 130. II. <i8. 133. 193;
baiid>^. Ilial. ». SK; riidit tipp ry)|(g<<n,
Wig8tr. Sagor s. Vi, Slrackerj. II. ID. i73,
Pofklure L 303. Mélus. I. 4ll6, 173 ned..
(Umpbcll T. 11. 330; w: Hnrnm R. A.
*, 704. 3: se *draf;c-, liage-, hale-, hals-,
kjebe-, liv-, læder-, pande-, rumpe*, skul-
ihr-, spand-, stja-n-. — 3) deu everslcw«
lifcJke i bind rugs VW rk slinge: den, som
livrfs af stolpenie og som »Iler bærer
IwspU tTarhjirlk'ir (nim. Vens.-Sonderj.):
i ladtT med kurermij i den ene aide,
kvides den netlerste rvm dravr«ifti[\eDs.)',
X biculitigs-. hored-, Itoj-, uiule>, sand-,
odskuds-: jfr. Aasen, rim. huk. stang,
rpile; retiii. bånd af skind eller læder,
•L rvim buk.; liUk riemen. |
rembjellco, no. rembjaik crn -s •«
(Simdev.): — rem S.
remedie . no. rvniøTf ^ (Vens.) ;
rdin^<b trn (0.^; l(j«lpcmtddcl, redskab;
Ul ntnedium.
remle, uo. we rimle.
rcmm«, no. m rimme, uo. se rAmme.
remmeralde, no. rc*H9fa:{om{v*^\y)\
nbtrifl ttn \\fi\A.), slem kvinde; og.<iå
twtrlning; do k*t trotp, hm gu mæ æn
H. 157. 7*7. VII. 220. i!>. Fb. Bondeliv
I. 2»li. II. UH lig-, Kr. H. s. 104, 138; jfr.
Nordl. Ij^irnvisor 143. 3r>'> (Ig. , Bondes.
Hisl. 3U, I*. Volksfc. I. 'J'.l. i, Ndl. Volksfc.
V. r>(); jfr. byde-, hrkse-, mund-.
2. remae, nu.
ranu el. rcw^w -»r -l -t (Vens., »eB^j.,
b.); ti. tf. -ri (Søvind 8.);
raniå A'p -»r •»/ (Agei-»k.) ;
ivifw -w -/ (Agifer);
= rgam.; rums ntj dp fun (Veni*.); op-
remse nugel udfnad ; jfr. Aa.'ten remna
uo. wakke, pludre, ramse op; rem«a n».
strimmel, niinsc.
remsUng, no. rfm^hti i besU •*
fit. -ar (Vens.); afreven Itijstriminel ; se
remse.
ramstyklc« , no. rrguføjt an -ar
(Ager-ik.); = r#m 2,
r«meBrri, no. se remedie,
ron. uo. se regne.
1. ron. no. r^a i best. rav 11- ''ii
(Vens.); rijfH ((Siims.); røn o-ti (Slet li.);
r«n an r(n (Lb. , Søvind s.); rofn an
rajti (D.); rf»n an rm (Sundev,); ren
mellem agre, markskel; renen mellem
de giimle agre rar en favn bred og p&
den henknsledes sten. ae Kc. .Alm, I. 9. JKJ,
33. HO; i/j? mnrka §i té rm« ma hvor-
U| r»t»jru'l Ulf) »■^ MdbakMn jVerts.), 3:iaa'^ (Søvind), 3: steder op (ti liinariden;
en lang bagtal et^'shlstorie. jfr. reverens, bjargmnndeo falder over renerne, nAr
rsmalog, nn. se rømning.
rempe, uo. se nmpe o. smsln.
retnpling. no. se rympting.
ban forfølger, Kr. VIII. SO; jfr. Aasen
reina, isl. rein eL reiua, hlsk rain; se
rein£ui, told; uger-.
iO
fwn— nndp
a. ron. tu. r^ri jtk. rimt Ilt. r^n Piiii[^enB.): fiqjliir huMit^jilh'
(V*iis.>; ram lll. røn (Mora, iJld. Him- knninier ti« beslitDtlig; se3. leh; allens*,
mt?rL); f»/Vi lll, rirjn (ti.. Sall,); ren by-, Dyvo-, tioppc-, nalle-, ptl»cl-,
tit, rcM (SiuiiliTJ.); rrn ili. r«M (11. c^ii slag-, til-, Iniv-. — 3) gililt' turd da
(Suviiiii); koiii|).. supvii. ; raj»»r ræJM9»l in' Adr (rå/, tn' tnJ jf^r- o-i« (ifA t i
tt).>: rfn* renml (Soviiid), — 1) = rgsm., (tøf »Aw Ao?*^ <r» rem, nar r^tatf (
IVi fttr ttmiKls (alin ); Aon wr ^U rhi å < |i<i!'<'t) Mkr /Vir* (Lild R.>. — 3)
ph^ (VrtisJ; (mvb i rfåt (Sevind), :); ' (Vcna.), rorilyliningcr i vejrn i bf\
ttige rent liiiii^d [lå; rt^n om nijn o \ spor, livur induen Idbt'r; se aoifk
mu^ æ hun, advil a Uf ka no (D.):i* 1- rendo. uo. tteH an (Mt-llema
gpugende: ren »om /«r (N. SIcsv.); hå\ ' mi iSr MWi (Maris), å æn iwlr
at ttrjn (U.). ■>; fn for tiltHj: or i-ji <r (A)ki'il). «^ firr a bgå M fte A kcpr
rvin (D.), ■9: fri fyr tfterbyideii; fty.
A«il ær fl tygju i er Aw(c* (I'.t, 3: IT
nogel lHTiisi!l; NM *ka tlo »aij itrfn snak!
(D.); 3: lal« renl urI; r^ papfjm; n:
.sikre dokumffiitrr : tit »r »n rfn i-tiihji, '
M r^n påi køl} (Vens.): de atr »h rom
Bieænt (Agger), Kpulttiidc um en. (Ict ;
intet godt urd )iar pd sig: nrr i <ie nifi »
(il fiiriik. fni: i de iJrina (Valsti.t, være
iiide 0^' ude i leg; hv r^en (Lilrl s.),
Yo-rti ind«, « rAdden. — 3) »kwp, ubltiii-
flfl: rajn o lidr skit (Teslj,); i-^m d b^
m^wffrfe (Vcus.). 3; buiidloijl svineri. —
8] bio. ([anskc, alik-Ips; iéiji»H æ tii^tp»n
rim A h^ kem, 3: aldWei! burtc; si^t>
noget reAt oL ren ui (Sitviiid); Jt^ no
roHt ttk, tie tf ræiit uk au »kam! ,ili \
fl9q9r h%e<irqfirf — ^n. rh i grMe' »
(Vfns), rent og grandl, A: fuldslKndig;
snttk rint uk å pdsi, = ivstti.; rin t4s9
(Vr*n8.); AniS ka rmt ijret da! (Uld). 3:
sla dig helt iuiiider og samm<>u; kår æ
vdfw* fnfran di lupymr? — ja, lis9
ræHt o rptt (Vfjirl: dah tB ryt A rfn tfj
(Agersk.), fuldstfeiidig edelagl; a va >i9tU
^Ji'j i et hu»a (Aogfl), gaiudtv alciio i
litiset — 1) et edeligt odlryk: a tnaU
VIb. lilfiijvs: å ært ktift mnj ijvr
æn -jamal ku (f/iij; f6r rift d får Itrvfi
jfir btf^dan A(i d kron (Rrandc-rup) ;
jray* a nrri gir, slugt-^i i»f ,lor
Ki'k. nrd<tpr. 142. |!JH:i (Brt-dc s.); jFr. !
Alra.* 1. 83. 70.
8. rende, uo.
r(t^ -*r r^ ttrA (D., Svtn., Tiuglf
tr. rirA (Amisl):
r«rd -*»' raii neA (Loitdi-nip, M<
Agger, RifvsTIiy; Hugpiistrup, Sall.);
nf. ran (Ilcll. li.):
njfj n^j9r raAe nxéc (Tåre, Ve
ni. rafi»r (Tolslrup);
r«6 raiur fvrAr rtr^ (Jel5ti]iurk.){ij
nM »-tnlar iwi rwA (N. Saois, TT<*d);
»ifl^^i rætur, rajn eller rw»,
(StBvr. h.):
iKTS -Jr ftr»( r«TW (Uavhj.):
rmft rat» r^ rceh (Vor, Hads.
Tirniig); n, fW tf. rH (Sø-rind
ripn jinw ræn nm (IClsted); tf. n^»
(Home, (in-tiA);
rom -» rgnk rictfn (Sund^xr;: Bradr,]
«ro •» rf9i» rpi>w (AlwDi-ft);
iBbe; brugt-a aliu. i N. Jyll. bror
liar lohe; Aytn/W ftf|w c), røft« rwtt
(/(FM, rf«^^ rM»/ cl, d(^j rt>t» maf el. « vind s.); Hafi æ g(»f» te å ra^ {Horivii \
dt^j rent jtmén tiueUVpns.), om lierhen?
jfr. A*«>'ii rrin, i«l. hrvinu ; Utsk, miiL rttiu;
fK liAkcn-, U-.
rond. QO. rofi ttn (O., wrsly, ågK^r,
Lild s., Sevind .•».); ræri iil. rm^ oh
(Ølgod 8.); re^ i bcil. ræAe (Vens.);
rajn fetj (fijerlev h.). — 1) lob; *tek *
r£P(l (U. . »Im.); ko», ktrtp, atek i ræin
(Gjerlev h.): se kaffe 11, Gil. M.b, Ibe;
hqj ræAr hans tefj (Veiis.l; raå 'om
hun, so'H d|a ulafcar, »wn Mr« o fjfMN;
si>m dar teer il i tt rStp u' hum, aom
han vd kiUrtt i æ rdir mæ æn tithiaiHf^ '
stun han fak pfftj får »i, som dær u<th~
i/ i æ k^ o' ham cl. i bt^ øiV o~
Aom (restj.); voni æn veMarwl lamåiyih^
Sgr. V. 31. 181 (Slinlsl: «-«^ åU htca »m
ka Aø/ (Sovind s.); ry^j tom fqmH akui-
han Mw te tTt^iSeta); la ra^te (Vens.),MAa di sUt (Vens.), se sidste; re^ Ut^<
gOra tillob: a> Kup m i a rwA, lis»m æ I stork, aom do ka hoq d lask wp '^
nkrmjår Ivy a Itim (Tby); yi æn hagt» \ Jom-vn (Ven«.); alin. nilliyk for al li
nsifi åm i kriuar (Lild s.); /fp ttn nzil ' il»nmt; til yitringcr, man ikke aglet
i 10 byj (Mftit); jér » bet* rafi han te , macrksomliud v»rd, svufcs: tf, m
rand«— rondchnt
41
«r.
L'L re do ^ rtr^ o skiii harfra o U
AlaeiMr>-'(v(!Slj.|; 9« I. Uegli;; du æ fajt
ro han ga» d rirn» om (Sutitlw.), del
er svært livor liim leber omkring rrn
sted til aiKfii r<M t M (Mali), o: lube
sig fast; fwn off gtafpr i- »mj (M»ll),
\obe sig eti slaver i tivet; rdf> l/uka åj>å
j^ (Vens.), Wh- Ihih p« t-n-, r- om k.ip.
Sti kiip ; Aq^' n^r dam åpti dir f/9- ta
Mandiq (Vens.); a for i-aA»r lux (Mult);
Mwii' n^jtr UM fo»» (Vens.) IoIkt hos
deiu fur »I parro sig nted dem ; „do
$ka ^e rt^j dt (/lU å di åpd i akabt
y (Irb. 34fi. 0,1, du skal ikke lebe dol
i; oT di).' pil el .^kalit-l Hg, i)nlit|ir. ; d*
rstir mæ i låi/kar {Svus.); i Vens. kan '
ordtft hniges om irædskcr; hoMii y^n di
rt^jtr: etc(j»n rtttia fSiivind .s.); ræn
(rjnldf), kun 0111 ttt keiv oe ride stærkt;"
%. hqj rt^j» aoiU nyn i Al leg (Vciis.».
a; udrurur intet grundigt; r- hen: ræA j
Ara (ftlm., Ang., vt«tj,), l^lic bort; qfrtwr
tfi* ate j^r»«i' »jirtrfir å km^ ti re^Jtr
bttn ?' — ,11^*. /iteu skid h^j tffat raø
hæ»? hqj te jo ^jt/g a^i^ (Vrtis.); r-
iod 1 rwftj-rn M (vestj.. veslsl., Aiii.) : lebc,
s& nwti tiAr tii; r- op: rank Jirft ép
tveslj., SøvitKl i.), indhtnto; »ffr te kn^
rtf^r dfMiS i a hrm, ud w dofA rt stcdltan,**
dm alM kAa brø dæ bl^tivr akoan fLiiidk.);
r-B«inm«n: æ g^n t>ri rttA »Qr^9i CD.),
a:lebeikurri-: — rtré»f (Vtijle. Sdvind •:,):
rafl« r^Mut rgai^st (AKrrsk.); r*Pfla*
r^A»*»t rtrAiirit (llmdr.), kappes i løb;
jfr. Awen nauu C. ligeså ial.; hUik ren-
W11; se (lydo. lobc, riiide; hvirtulreiido-
Tig . rinde, roodc ; hoppe-, op-, sier-,
lonJwi-, und-.
8. rendo, nti. reft iVH -»r (Mor)4, 4«
*n>j, AK(,'ur, Vejr.); ri^ en -»r (D..
■irii., Agenk.. Anj;.); nrå »h -«r (Agpt-r;
""lir., Agersk., Sundev.); riqj i»i (k-sI.
-*• III. -ar (Vens.), — n-iiile, lilk- »anU-
Wi (jIbi.): p» kMisløti di ku eiic gt> l6.iko
<w <^f ht mtuÅ rif, Grb. 134. 7. »:
"•wlel mdlcm Mure ng Thy; d j/ftw
'■ t^j It teå^c d tfb i (Vens.); jto \iii
Pi>b, ligt-sA 'lliy. Mors, Aggt-r. — 3)
.^ledning, hvorigenneru »and el. andet m
(alni.); hTi>r I« Torrotr (iiidL-s, be-
r«ét ''*9 et vandløb, men« neé
^ va ved kunst (rcmbragl ledning: reo-
i dt-n fyldte teglurn, livori};eiinem
luer ng rog trwkkor, tiAr der brxndcs
aleii (!>,), se fFrhiil; ko do' ttxfit de^ rcfj
I btner«? (Vens.), a: skure. — 3) æ rtwj
(Suiidcv. I , opfitftkorrum med rendo 1
gulvi-t ved istilcn iif kakkctiel, nted pliids
til kukheiitOj ug nixIkiTiidu; jl'r. kasvn,
reunn, buk. ; ae rondel ; malt!*, skrd-,
Blik-, rand".
rendebold, no. en boldleg, xpA
rgrUMl (l-'-ni s.\, langbold.
rondebuk, no, rtfAbok æn (Hull,
v<^tsli-SY.); rambuk, brogM til at drive
pæle ned med.
rendebeek, no. i on stedremsc:
„Sifamtbak rtfUltaii/' (tlfijerup s., N.
Slesv,); iK'tydiiing?
rendofog. no. rojjfåq i bwl. -»
(Vens,); rtr^fdii om (Havbi'o s.); snefog;
d(^j du ifrtr » dn a rin ItettulfrttæAc
rt^dg, de mæ ku slæt i-^c kom frå Am(p»
<Veiis.); se skåte, uvcrkastvejr, koog;
bimmcl-, hvirvel-.
rendefold, tu. rttAful (vostj.); over-
made beruset, se Kr. Alm. VI. 82.
rendegeb, uu. rtgAgaf et (Sundev.);
hullet u<l fru opvuski'iTuminfit, se 3. rende 3,
rondOKani. nu. iiirt^r/dNrff (D,,ve5lj.);
rendingen i væven; ogsi: IbsI, dårlig,
ujævnt spundet garn; spiml, som man
er rendt fra el. til; kun spiAar raiiffdn
(D.), gAr megcl i byen; se isl«l, ircndc-
gam.
rendegavn, no. ra^^^mt tir. (vestj.);
del at U)be tet' inder og lignende; dær
ska nåte»i' te o ^ør r- 1 irn iiun.
rendehandel, nn. i ndtr. som: de
ktij wfl a hntq te re^fiit^ (Vens.), a:
lil sonda^sbrug, lil at kaste nver sig, nAr
man gdr ud.
rendeheat, nu. (ri^jhætit if (Vens.);
iiiir nian hamper g;irn, og en Inid Itegger
sig Iviersover hjulet, istL-delfur at felgc
dels omkreds, har man en r-, som be-
tyder, at pigen liar en kæreste; i .rad-
Ia.v1* kan m»n \'& brikkerne stillet såledea,j
at inao vod hvert Irsk incd samme brit
som kaldes en r-, tru-kker i ra-kke og
eder spillets regler lager en brik fra
Ukudparlen: kuA Jén i rdtaui fo «ii nr^
bajst I gdif, sdMt It Jt^ fi AiMpr Wik
hi «*)'.' „I win r^, o tåi'' '** f^ ""'• »W/*j
— o la jiit a jJotii aj»n haus tan»ipr,
ud ku Jftt leæ krdn kdt (Lild s,); fig.
no bir Aq/ fdt rc^Jkasti, no ka huJ tge
IS
reiMle tgal— KadesUerk
(Vens.), 9; han Isepgcr penge op; ogsfl
V. S. l>., se slnentehcst.
rondc hjul, au. cu leg; se lijal 4;
Uiinl«> ovfr lA.
Bondoholm, no. se Kr. VI. :t30. 170,
Kr.Nyrop: [■orlil. Oid, Nord. Tidskr. t Fil.
Ny Kække VU. la«: jfr. Hvt-golwlm.
rendetaul, no. hul igponeni mureD
til spiMf vaiid : a<l kotfi»r dctr an het»
hår «i (p Æ rféfittåi, sfint an hteSl
i§ætK»l m rra/t . . ,, l£r. IX. 30i (S»lt.);
se riiidf,
rendekkst, tin. rtrnkant wn (Atidsl);
= rendesnor.
rendekjiBUing, no. tvéiatni ar» rr
vn ImmI, -»n (Ilt. -»r (Veiw.): = rgsm.;
r-iT lloreiTdf i tli-lsitifiur i b^. af 19de
Arb. , Iræiii^iv tiip ind i alle huse, nunl-
braglf en ttlor kurv med suidlitig, sy-
of kiia)ipirnillc. smii spejl<^. kftiiim^: |>ft
hunden lA den forlrrelTelige Cyjiriann^
nok s& umbyggctif sicjiilt, Musouni I SUS
s. 151; rv^eehn niudtr (Agpi.T(; ntTn
til rrdbenik'. Uv^Wvn L., Sgr. V. 73.f,(;i
(Haderslevl: i-idd(!rspoi*e, dolpliiniiim L.,
Sgr. XII. ir.!l, 6M (Mali).
rondeknlT, no. en sla^c p& 4 al.
l-vngilp, livorpA it Tarslel eu kniv, der
viser skorpOD nedad: nied d<:nii« .rendes'
skJIr pn Uaigs >jg tivers. bror der sk«l
l^ravcs ,huKl»rv*, dr Josm-s d.i med en
t«rvesj.a<it' (Thy).
rondekogcnde, lo. ræil-pipA (X>.);
.<i|iitkog«iide; jfr, nui-sk ifnnii. smvllc
rondekrone, uy, rrenkrén am -t
(Bisled); lAbeknude; løkke, som kan ud-
vides, ae 1. krone 5.
rendekugle, no. iir^k^l a/n -ki^
(SoTind s.): = rgsni.: slori liiigl lil en
j;(g(li«<ise.
rendclykko, no. raiilifk irn -ar {M.,
Malt); uii lykke, sum kmi Inekkc^ sam-
men.
rendomil, nu. .lian l>lev vvd al fly
op lil mtg .<(Alipnge, til jeg kom en rende-
mil iiatr himlen'. Kf. VII. 254?
rondemore, no. [rarAm^r tp7i/<Mols);
rendelykke, se 1. nioie, rondekrone.
rondeo. no. = rgsm.; æ ka Ht iW
dtrA nrnin mir tr ttgr (Aggt-r).
rendepæl, no. en Imlrei pa^l i stal-
den, hvortil kreaturerne himlee i m
rin^, dei- kan glide op og ned ad
»
M
♦•
(Wlen, ee Kr. Alm. I. 57. 197; «? ren
slage.
render, no. npAa tru -r9 (Snvind
— II en perstm, der er sifm til nt l|
i hy, for*t«rket: æn r- A æn h»U; i en !
rem.<ie : , Awanf iio»4wr»i"" (Skads «., Vare
hører mulig herhen, se Kr. VI. 346.
5tm^6yrafAwlX. 13:1.359. (n. f. Ksbj.).
S) .hindko* er den ko. mail leder *ed
hånden. «3r liere er kohletle sammen,
rte^rtn er den kn , der gAr liengst lil-
veu);tre i hvert Tiili^ende kohhel, om riere
kohliT ral).'er hinanden (MmKl^'und,
vind s.); se by-, smal-.
ronderi, no. nrAfriJ de (O., »Be^
— rgsm.
rendeaand, no. ra^jsoj tlehvBl.-a
(V«ii8.); IQrl, lobeiide NHiid f. eks, i (JD
glas.
reodeiikld, no. rtPÅxkiå O'ikl
ra-^^kij Ol. (Vens.); diarrhé; ee Rends-
horg manii-li, tyndt liv; .Itcrtel ReBd
skide'. Kr. Sagn VII. &S. 74, ogcnaim.
rendeslag. no. rtrAslav tru =
(StiviiKl K.); — lendesnor.
rendeanak, no. neéannk du (ve«
tiysbdder
rendesnare, no. rarrUnar vn
iot-sii.): snare med retidclykkv til
btngf lugle i.
rondenaor, uo. roAtnom æn
(Savind s.); dolihelt lykke, der kan træk-
kes sammen, og lom sids om hovedet
pA lie^ilru^el , n jr det skul dtebo efter
vognen, mens komet la-sses pA,
reudesnfire, uo. n^jimér ifH beet.
•«• fll. -•»• {Vens.)j = rendelykke: mat ka
(Alf jij»r (jyedder) mm »n rt^jsnh'.
rendoatage, no. rofÅidgq irn -stnq^r
(Agert4;.»: jærnbojle. som er fiuatel
hæslingeii (h. d.l, derpå Inher stagliin4^
(«. rt.); jft. klov, rendrjiæl.
rendeBten. no. ra^jdj^n i l>e&l.
(Ven».); re^tin æ» (Agger); ri^ttpn an
tD.); = rgsm.; rtof), da te^r taj i m
riArii/'n, for ndk jam te o pa o' Mf
(vefitj,): se rinde, nn.; gådespSrgsmålt
li«iid er den liengsle sien? »e %r. VL
97.3«.
reudestenshol, no. rqj9tJinfnM^
(Vens.); — rgsni.
rendettlk, no. ræSstæk an (I
K rendelykke.
rende«t«rk, to. rr^Jttærk (Vec
tmlur^r: hvprkeit særlig r«d ell.
. om lieel; se levefilærk.
»ndotræ, no. rtr^trv an (Mifa li.);
d Irz-tva^rstykke, som )iolil«r klovl)in<1-
idet Txsf, DÅr kotiii pd bisen er biinilet
ud klor. so klurbimlsel; rendefwel.
rondsttijr. no. rmVyr æn (O.); el
■trkLe rut), rustet slramt mellem to
ittcer EDed c. 6—8 alens afsland; dcrpA
kber vo riug, tivorlil et kurt litjr til et ■•
ttr cL en Lo er fasl^oit; det bruges |
nd sroftekooler og gKfder; se rcndepæ),
Uidfijr.
rendovaad, no. ly^Ju^ brat. -trå^r
(Vuø.): riudeudf vuiid; » poahnAn aku
mi ip d tic »wåf <fo å/t d htifi »if»
reodevitt«, no. rvrnviU ttn (Fjolde);
= Kiidesti^.
»iH^jh miy, Ltid 8.) o(( slii til fArew,
(ft Mlii ha rv^\u»ljåft sidtB (« /'orvtt
(Uld s.);jfr. fArelynn. fodring, ktiaj,
renoTering, no. ,dL-l gir r- i muTeDl
— snerle kone-n, da Ad liuu mulede iilukke-
fiukcr' (Alsl; Kok Ordspr. 15«. I7!I9; jfr.
Iftt ivDovare uo. forny.
reapiUon, to, ratpfhi (Sams.); ren,
pa-n.
reuAe, uu.
ras* -»r •( ■( (Vens.. Ajfccr);
ræitiif ritut •? -al »t (Elsle<l):
r-iriT< -»r -$1 -»i (D.; Mon?, Tliy, Heil. h.,
Atiditt, Søvind, Bradr., An((.);
r#B* tr. t (vestj.. Valsbol). —
1)= rgsui.; d r««« Ai«t; iwøis «m jridir',
ellere: d Jir » rant (Vens.), feje og
rydde op (ulm.); kun i belydningca al
renjie kom i aflW (Tliy) ; a «in fvat rRna
xandlnc, no. rm^ (*^>tj.): i udlr.:M (Andst), med rive skydu- li«lm og vippir
^U r-, 3 : irire sig til al løbe; m rend;
IrtDdegam; by-, liav-,
Bend«borg msrub, no. »Iierk dinr-
horl Ttu det ivrskedc l>y^, inden niun:
$hrd»r I kr^; rense del Krovesle fra,
når der er tærskel (Bradr.): rætmn (Ag-
rU' (Andst, vestj.): jfr. sv. siÆh Kalrina ger), rensning: se ka!>1c 3, sældc. — S)
Wigstr. 1.203; •* (I yrega lopper, ri'ndeskid
■rendt, tf. »p for-.
renferdlg, to. r^nfnrt (veslj.); i-^«-
{9T7 (Aggerl: rptfart (Silkeb.); ra^^tr
(Sunx.); rhifan (Søvind £.. Kanders);
luile up i; ftter A<l d» Ndywi o r»f^ i,
do må ti reift i "" *aqtr (vestj.); a hå
ronft hans hmk»r (Ajtg^r), f[cnricmrodi*t
lisns gæmmer. -- 8) have diarrlié; htn
l9 o rS^ttt n» hijll nat (D.); jfr. rarwier.
raifig; Aon « aon% r^tifait Pirpr,** renHeUpfl. no. udtryk i en behsendiR-
tgr9l hang rSv o ham maåpuwt
l»e(lj.), om skide II færdige personer.
raDBi&r«. uo. alm. j^ ro-jji (D.):
Iiedsleg. se Kr. Berner. 563.
rensemiuikine, no. rSn'raasH'n *B»
(Søviad s.): rH^imtuUi'JH æn (Lild s.>;
jtf r^ (Veiut.); no æ han rajnj^r (D.). ■ ræn^mimkin »n (D.); ranpiotatk^jn <mh
»: han har ikke en skilling tilbage; ren-
f/r (Aug.) g<ire ren.
TeogJSring, no. r^</M>n»T om (S«*
*it<i s.); = rgsD).
renlig, lo. tv^ (Vi:n».); rh*l$ (So-
•oaA B.); r«Pti» |D.); = rgstn.; se u-.
(Vens.): — rgsin.; niasltine til al rense
korn; jfr. kornrensnings-. »iHekasse-.
-ren»»r. n<». se pibe-,
roD-skago, uo. rmskuk •* -9t -tioH
(Sundev.); icnskjætle bor.
I ronsk&ren, tf. rf;ufr<wn (Andst):
ranllgbød, no. r^tiliftji cm (VRrø.); rtt^Mtkojn ^U.); om hesle, nM bcgfr<^
=-rgsm,; „rtnhhei ær æn t/y." ud kæf- l lesliklerne ar udskirne; fi^. han cpr iJ
19M, huH væn hin» xærk jftphitsifn (TA- rfnakdrtn <Vcstsl«sv,). om ptr.ioiier, som
ttBg); ^rr*}lihijtd kitrr fjåtf tå a> IctBf*^, er noget lysktiindedn.
Am fOTK æ bumr ma an katititn iies\i.]; rensle, uo. rajtstl (N. Sams.); reuis«
det Ivr^ede korn med riven fra $lrfi,
ripper og lign.
•reuBQing, 00. se koror«a«ningstna-
skino. under-.
renBom, to. rmufnm (Vens.); renlig;
« Uvart, cladonia rangifLTinii, daniiur i han ær >h ^rogu tteiMom kun i hil
kklcgnene i Thy og Hanherrederne mange huks.
4«jeret kvartortykt Ugiforb. inedklokk«- rensomhed, no. rwtfaouihji æn
Ijog, caUuoa vulgaria, dette kaldes 1-09- i (Vens.); renltgliod.
)lr. Kr. Alm. III. C9, Ul.*^ U.
renmaicfcor, no, r^mak^r i besl. -i '■
fil.-«r i'Vftis); en (lad pind til at skrabe
fitå, ter el. lign. af skovl el. spade.
no. rr^mus de (Lild s.);m
I
1. rente, iio. rar|U <rn •»r(D., vm^.);
tvéf im brat -9n til. -9r {Sn\\s.)\ ri^
tFit -sr (Stiiiilcv. , Snviiit) s.); — ij^in. :
fwrtrtr (I (wrt<»* rtpAr (Vpris.) ; Mut o
rtxAt, Irttk run>»r <J iv.-slj.»; pht 4 l'Wk
firt/ ou; pPti ui å rint (Sitviitd s.); jfi".
tilsk rcnto; ilal. rcDdils, .mit ehiKesclio-
bciiuin -n- HUS lul. nrdditii*, parlic. ur
redtliTR i lielyUn. : {;ire som iiiiJtfl>(;l, tiU-
h^lU', w? Wfig. Wl), ; se riute; sinA-. '•
3. rente, ito. rist ■» -at -H (Blstcil);
i tal«ni. snm: de rtfAt^r el nåvft (MuJl).
a-. givftr ingrii iiidls'gl: se for-,
routopongo, uo. ntMp^^ di (D.);
nricjtaq IkxI. -øn (Vens.); ri^p^ di
(Sørind s.J; s rgsm.; penge, som mut
trætker renle nf; Aqj' lå^^r d haru rorAe-
fxpif (Vens.).
•reol, IIO. Jfr. Iibtk. riok', rviide, hog-
tiylde; holl riool. rvmie jfr. fr. rtgolc,«*
rt'ud«; Iiyg-.
ropeteroUe, no, der udlerercs p/ro).
putrae, stcnotie; roriAnges ogsA under
navD af oleiira de liltiribus (MHller).
repetis. no. ivptti-f am -»r (D.,
v<'slj.. Lild 8.); best, rrp9tie»H (Vens.): '
el »Ivkkc ar on mi*l(idi, som (^iitftKeii,
'I k-iAc rhti W(p åæ aiii repHif d tus
(Vciii*.): jfr. lal. rfpi'liljo, guiitagt-lso, «
hflmltnrmT Sgp. X. 107. asa. »•
rophalet, to. rrpkåht (Salling) ; i
lim, Kr. VI. 3in. 32: drr skal tre Mor«ing-
ItUL'rc (s. d.) og el r- Fol tit ca Snlliitgbo
(s. (I.); wrdol skal botydL* halo udcu cl.
mod TA ti^lvliAr, mlUko tji^es ogii: rap-
/lålal; jlr rutlL'h^k'l.
reppe, uo. w ricbu, røp(>F.
repsteg, uo. se i'evelsbtu.
rer, lo. hl- må.
rorren. uo, si- i«ddo.
ros, no. s«: rojs ; iio, se rej!w> og smstti.
reeedii, nu. ff.iibi (D..), ri'sHa i lillst.);
iiavD yt\ >:n aliii. Ii»vt^'b)., rtwda uilomta:
orili'l ri'scdii er lal. liytlomAdo og lifi-
gyndt^Wii afen Ul, iryllerormtiUr: r^M«,
morbos rcis/'dal slillr sygdomme, stille!
«II«des .sagde man 3 gange, id«l man
bcnyttt.>dc pliinloii mod bæveWr. i dens
lijcmstavn red Rjmiui i Italieu; litlige 1
skulde man spylir 'A gang«;; »e VVeig. »•
der tieiiviaer til Plin. hist. nat. S7. |i)6.
refiel, no. retal ti -?r (Agersk.);
magert kreatur, som ueppe kan slA; se
rojsoing, rwdsvl.
roeen.to. rfjti»HtVm».): r^s»m(LUf\ * i.
rft»H (Murs, Tby, Agger); itpavn (vesij.,
Vr-jr.)- »■■>*»« (KIsttHl); reMn U>-. Mali,
Mellomslcav. . Bradr.. Sumlev.); nejt»n
(Ag'^'skl; Inivt'ii, opsviitmcl; han (rtir
dl réMH i * fiutF» (D.), Iwli boi'i'-u i
ansigtet: (/^' e^ (p Ȍ r^jnu (Venf.);
jfr, isl, risinn; sl- y. rejso. rcsnr.
reeenbed, nu. r><t9»hi^å cm^Lilds.):
reftithi^d ten (D.); Iiovcnbed. Iisevi I^i
roøenhæl, nu. r<ry^nh(i i (Vi;:-: i,
siges um en dreng, der vil gtire »if
dygtigere end han er.
reelkant, oo, rrtHoM iph (O.); rr-
fiiko; tlter a ud moj an »Ian f ce »t;
ogsd: r^Jt«lir(Liadk.):ital.nsico,ft'. risqne.
reøikere, uo. rtsiki-jfr (D, , visto.
alm.): vure. sætte pA s|til.
r««k, lo. nc i'isk.
reek, to. uvane, om ker (Bj. li.).
Mb,, se maitdolm.
reekjnt no. »c redeskjel.
reekyld, no. se redsiyld.
resse, uo.
rimn riittår rfuAt <Lrld &);
rfjgfn •»»■ -t (Vens,);
restM fean»r rtsinl- (Kjolde);
svulme op, hvvue op; tii rtvmf dp å
Ml/v*'' ''^ f>/i^r '^ f f^t* u^ '1 ^"^
(Lilli ».), KC resen, rejso, riue.
-remet, tf. se op-.
reening, iio. »e rejsning.
resolvere, oo. t-nåirijfr
ifeslj.) ; bfslL nime sig , bcslutU* sig lil ;
,sA er de snilnc og Inetle, hvorover de
resolvt^^rerda tdal villehvi)e',Kr.Vn.3l2i
rratwljr to, (Vens.), AndsiwrTcreode ;
a a> »«d/ reitUffi'jr, »: hurtig rede; jfr.
fr, resoudre, hue, afgøre el ftpfirgstnil,
tage eu l»«)utninv!, lul. resolvere, l«Gr.
roBt, no. roftf arn ID. , vestj.): ri»l
æn -9 (Soviod s,); rtBJM mt iRandcrs);
= rgsm.; m^l der er IdMvel tilovi^ni
,en Aen )ia da tesat m-jsteii'. And. Begr.-.
da hliw frAc ng te rvrtt; hqj stQ Iv
iHæ sktUartn: h(m rM »n nr*t, 3:
»idste ar en rulle ttfj iVens.); jfr. fr.
ibtl. reslo rP Int. resUre, blive lilhagc;
se restance, -ri-stcn.
reetanoe. no. rrala-fu æn -w (D.);
réxta-^na Ilt. (Sorind s.); rfslqffi ttn
(Vens.); = rg<m. ; deraF rtglat^lest æn
(ves^.); re»t^iåltgt an (Vens.); liste over
cestiiacer; jfr. fr. rvstani, resi (s. d,).
ratte— r»l
40
TOBto, 110. 3c rjrate o^ snuln.
reete, uo.
'rofft v\. reifiitf -tr, rmat el. -a, nrH
\]n^ »r (Tliy. Mora, I.ikl s.);
grle, iatr. og U's.; dtr- ræjsttr lov
iJAom); hun rajnlar i>sA tit ttirA
Matf brtftar; æn pijq k<i kom if å
raJMt dAAj»r (LDH s.); t^^J ''^'' ^^"^ >
rel <>l. mod urot. Sfrr. IX. 127: tlo h6
rtet, do xio Argn; ^ rat i $icH, ni
ijæipa Wdrit^ éa »éJt' <Vens.)i doA
atånt t-at ictt blffw doÅ s-t^ Hrtel (Br.ti»ilr.).
— 2) lilkoiiiiiipnde ile) el. lod; <i fæk
INI rat; audr énhica ti reet d nk^l (Sn-
vini) s.); .fuldt m&l fT Bredliitlle rift,
syv kartofler er liodvt-d ret' (VrjIeJ;
ifr. Sgr. in. 11. mi; de m mi vtff ngl (D.);
bSsdrhi U å hil fhit di hjhn", Grb. i« t-orf gir våa ål ndk (VIb.): i sagnet Tor-
108. 18; klékftt ramifr » kotijr i 01;
da rtrgi»r nåk anr ånt-, »>i tt tJcui ji dtr
np åpé skeAc; A«w» invn do' rtfslfi- 't
kan %\^v^ lil dreng, der \\ax vKrel \\k
spil (Votui.J; EC ri'«t: gAsoloil.
-reaten. brøl. no. ee rest; for-.
reatta, no. rHft*a<m <D.. vc9lj,,Vens.^;
i udlr. Ml t', liultle urileii, styr pd; rel
+ jusl'rts. lat. jUMlitia.
lun^tT geiiKai)Ki>re[i rel som en kcit , cd
ruitt', L-ii mii.s, OK nti' lihidnl soni en kiik,
Kr. VIII. iiy iicj; jfr. I'intl*; I. 75. Sa. -
8) rHt iiilied, ntUli« Rdbom.sl; ktam i a-
rvt (VMlj.), eUt i at kr*vf sin rt-l; riH
ska vtf roi, ut€^ tknl åf» (Agg«r); (/«
hd do fH r<ft te; tttra ésfor Apå rerUn
irjfl, a slor 4/>å ræl^n min; „ngl <r rat,
»iwt wrø/ <r*j éom k<\J ku Itq Ir å b^j.
1. ret, DO. rist »« r(et»r (D., vwlj.) ; « _(!*» rtH" (Ven.«,). — 4) rul, domstol;
rtri (m rH» (Sevind)-. titst. rvitn flt, riHwr
(Veiih.i; aiiretiiJT^. tH m«d; ta få- «t
iw r^r»u (Søvind); i^« fak ftrm raiar,
di trtsi fåå va tOMf <t di låifi u'd d(tr
tt i, Kr. IX. ItWJ (v«9lj.); i en remse jrr.
Kr. Mullioh. 102. 34l.:i4i. 15:} øv.; I ifka
fo firrft r(tt»r u di ikit fratnh^na i {'vm
BO^ftt stfftr; d<r^ fftU tr biitr ii kol»r o
fi^^, de a fl4^ reeftr; dæA aAtn æ
hyt/nat rat (D.) ; nritn l*e»{. ( VVris.),
undwretlfii; go i rat mæ ^vo om *t,
Offik: drtfifi i rtri "*"' (D.); ,liiin Ijkle.
d(rl rar c-n na-m miUlc ot tjene lo nmik
på ofi så bydor hun sig i i-etle*. Kr.
III. Ififi, a: liibydtT sig; furjifo må »i-l
oiisA (arfS: o bj/ i i'irl mtf nåip»d(Aiu\sl),
prale af; mud en, d<Fr v gåt moh»kp»Hf
ika dær tn do^s k^ te o elp i r(H (U.),
r^V^r o rajtr o ulfi*, dt *r iriA ririjr;n^: lil at forsviirc sig; om retsvæsunul i
dtnt Iri^ de te peitr o pa*t.inak»r, de »
Ut ratfr; t^wid q ftåfk^ktå. df æ kitii
rotiar ; tåfritn a h4>*iikit, de. ir tfui radar.
kI. diiiK-, se Fb. Uondel. 3. lUf. %.. M.Skr.
00.1)4.1)5: domnievi-ii %r ArliK et Itus liø
for at lil' lil ftt mnrd, Kr. Alm. V. 1S9;
Ui Kr. Ain). IV. 12:^. m (Ig.; jfr. Biirncr. I Irolddom for at vinde sin sa^;, Amins.
*9fi. 78; jfr. AaspD rett, isl. rélU bak-,
sn berre-, lysl-, prille-.
3. ret. no, ral an <!)., »estj.); best.
rat$t% (Vens.). — 1) ret, rigtig afgrirels«^,
det, ftl cnhTcr f^r tivad der tilkommer
VIII. 120; jfr. Ahspo relt, isl. ri^ttr hak.;
B« •arm-, grande-, hegiis-. Holmens-,
hunds-, bælH'n-, land>, u-, vild-.
8. rot. to. itrt n. rai (D., ulm.). —
1) to. lige, ikke kniin; stp rat (Søvinds.);
: liie A roet (Sovind s.); fo rtpt; ^r*»hqj rip »å rat »om i p^ i i Ipi, «om
_ o Jctri (D.): få øf i rat (Bradr.),
3: (3 «Bgen i orden; mte rt^ alar uraf
(D.): do M rat, di ku^ptn hi»i- H'ultf
d. Hq tin hfp^s (vfsU., Ang.). spctjc-nd«? ;
Aw« té^ kom»r t»ra^ oijn, ki>m»r et dtrA
trit9 M (v«8ti.); kom t» rH (Søvind s.),
forligns; prSw mf/' l»rer^ mqi tt (D.); „c/e
ar ehe. trar, ui tdor At ti ril*, Grii.
as. 66; »irt jam i rtrf (D.); lai i r^t, ta
»n ti/jtpiji; ordbil med kroget, ae Amiti<i.
I. ^)7.S3- — S) ret i mods. lil vrang:
ur^ig, upanende; daé ret m (Sovlod);
rtrt «/ (Lild 8.); a rat *** (Agger);
or ra»t A^ni (AgCntk.), hujre liåiid, se
kav, retliånd«i; ffp a rat vaj, ki^ a
rat naY>n, fi^ a raf føj»/, a ral lij, a
rat man; ognl inin. : ja, do a doA ratt
{li.): herhen kan føres: iiq lu ril, tal
M gjtt ti rit, tttæ rat; ogsi i noget æn-ht^tt ril (Sovind s., alm.): i ffventjT: kende
dr*H Iwtrdriin;;: a »ku ma rat ha de
yor tMl'iÅ i<Iu'K (SoTind s.), »; jt-g burde
efCOllig have delle gjorl islaiid idag;
forljplliog, URI uiuii kommer Iwngsl med
den retlB, se kjendc; jfr. JK. 29r», som
folkeskik Uisoel II. 99. ~ 3) liio. sto
ral åp (D., Vens.): danse rat åm (Lild a),
dreje »g i dans um liOjre hind og (jj-
•
wwistre, s: mwl venstre hArnJ mod con-
Irum gnilvet ninill, se avet. Torkerl. inden-
om; f/c k6tn>r »n A^«rMN rtrt M d ip
j^rom (Aii|;.); a reé »I et raf, a h^r
$t rert tjåt (D.); jfr. Aaseu retl, kl tittr.,
se tilrette; flad-, kavp-, k«»l-, kjæli«?-,
kjæp-, Ijrft-. ord-, rag-, skrift-, snor-, sol-,
spade-, lag-, tråd-, l«jle-.
retdan, bio. rtrtdan ol. r<ptdnn»r
(vealj.); ,den der skulde kæmmes, »ildi-m«^ s/^ <Sovin(t>.
retirere sig, iki.
rttarijtr taj (D., Ribe);
mhri»r •» -4 -t (Elsted);
lijifl|)f sig *<ek tilrette, om gamle c^
syge; him /a ti rtltri'^r ai ajaf (D.);
,t(i, msnnen stikke kiR-Jt, «om gtKit ku
rettenier s«, & stttrk A atiiæ limmcr hå
te i »ITensier mx .... ku liiuul RI
en kucn". And. Frieri; haé ku ii ritmr^
ikke std retdadiier, sAduii at ....*, Kr.
111.87; ,ja. de ved a ikke retdaii', Kr.
lil.267, a: rigtiff, jfr. ret. retteii.
retfnrdfg, tii. rtrifiFrdi (Saviiid b.);
^ rg»ii>.: wn nrtfifX^tiq mifonk (0,);
Torstier kendte lilla-g: ,di svoitsk di CfL'k &
nclfære fauden le diwr dicn daw'(Ang.),
Gr. G), d. M. III.20S, o: fik en ulykke,
led nederlag; relfærrtige penge gvemmer
pA vand, st- peiiKL- li.NOi.lOn ; dixli-ii ur ri-\- m
færdigcre end (fud og djævelen i a>vent..
se Kegistr. ur. 19^ h; jfr. (irimni K. M.
nr. 44 fit^vaJter Tod, Mcver R^says 1, 348,
K. Kfililcr I. 2'JI. AuMue a. lOS. Wcinh.
Vnlksk. IV. 34. Ndl. Volksk, I r.li, V. 184,
Vlf. 35. Ons Volksl. I. 33. C. ii N. Asie
Miiiuure s. 144.
-retfærdighed, nu. se u-.
retholt, ijo. rtrt/idU U7t (U.. M»1t,
Søvind s.): retthdlc i hesl. -•
et redskab, en nOJRgtig statig, mureren
bruger lil al arrelle en mur med; jfV.
Ktsk riclitsclicit.
rethUB, na. cp raiJius (veatslesv.);
hovfjdbygniiigen.
reth&nden.no. r(pM4]»'*besl.(Ven8.);
ff r/pt Arfii (Mors , vestj.) : <r rtri hoA
(Agei-sk., Bnidr.); diem r^ti/r h)>"A (KjuldeV;
den btijre liAnd ; se Icj^n , kav ; Aasen
reltuliandi. se rella; jfr. 3. rel 2.
retUghod, uo. frtrtUhajt o-h] (Ang.);
rctskafrcnliL'd, se Hag. 9. 153. ;s.
retne. lUi. se rette.
retning, im. twfii»ij i hest. -i flt. -tr
(_\Vns..i; /-tf^wp^fFw (1).); — msui.; se an-,
for-, under-.
ret-rOvet, lo. i utr. : hc\J d. Aon ter
ål^ »d rætriu9 (Vvns.), gAr alt så rig-
tigt, ii-oii.
ret«ido, no. rtFtx^ an IwsL rtei^an
(Viu-de);
(Vens.)!
den skid
rethåndet , to. rtrlh^hst
r<rihafu (Agi'rskov) ; rælhåAe
Bom bniger lifljre iiSnd . hwor
bruges.
retirade, no. æ damfr ttr å af rf-
tirå'ili! råbte tdrveliBmIfTne i Si. Vi, da
i Febr. ISG4 den danske urmt) spierrede
vejen lil Flen^. ; o kom tt rttarå åan
(Ribe), o; al komme lil kncllur oni syge;
kummi! ud af eii forlegeidied.
sig; fr. retirade, liibnpplog.
retirsde-inureatrundspalver, no.
der iidlev^rex senien foenk græc. pulv.
(Peters.).
(VenB.); ff rQ>t9nsi (AggCf); den side,
der pr mnd»;it vraiig«D, pas no Apå é
få rtrl^itn u/fAc uk (Vens.); jør raifttni
o HttJ (Ni9.sum). O: gOre orden; se avcl,
Totakaffon, lo. rtriskaftn (O., veMj.);
= rgstn.; ,dæ wa relskalTens Ifijer A
?tpas we". And. Bui-!i., a: ICjet og spa«
for alvor.
retakyldig, to. (Krfnkyjø (Varde,
(Vpn3.);»AndRt); ratakt^ (Agi-rsk.. Bradr.); (ten
rette; tien, hicm wigea vedkommer; tf«
go ri åfti uS <ru»r rfcni rtriMcy\/t (Andst);
tttpr blyteør nåk nåvfr a, wrn rfoik rotf-
dctfi^ ko^r (Agemk.).
1. rette, no.
rit -9 -»I -91 (Sevind s.; Elsted) ;
rat -ir -•( -H (D., vestj.) ;
rtl»N riln»r rh9Ht r^9nt el. rtetfn -»r -t
<Vens.). —
*• 1) = rgsm. : de rtettr etrj nåk (D.), kom-
mer nok i ordpo; rai ftjUa (Vens.); a
ffl rat ma aUr tlo-j {[).). fuje mig; m*
ma rart ås (Fl»r him (Vens.); vi ka raf
rf »t (»pstj.), forlieilpe ved sagen: i sagn
om geii^Mngere el. trolddom bruges udtr.
,at nrtte vfd det' i lietydn. : fordrire
spøgeri: ii&r der var iiogvl at rette ved,
»agdc Kr. .jeg* lil sig »elv, Kr. VIII.
2»2. +sa: jfr. IV. I7.V *W, 198. ^ Si
iftirere»g6rt- lig*-: ræf ern »dm (D.): «W r^t»n»r
roqi (V.'ns.i: ifft *w rfriA ttv åp (vestj.),
liAnilværkiiudlryk: liovle el. hugge del i
vinkel. — 8) ff rtrt tær* el. å rit i
eotvn <Vens.J, stubltilte negene, veiule i
fufrlif^l r«ir mfr^ae, så ij^n «ide af dem,
tom Kndle iudad mod de andre nt^,
Nndw odatl; jrr. mlit. funiieii: fæstne;
Auen, reiU 1. berigtige, fiije, lioiirclle;
nlU S. gul« li(;c; UQ*, for-, hen-, op-,
Ilt-, gd-, under-.
S. ratto, no. r^ o« -»;• (Vejle). —
I) sluit>)J, pjali; Aon klep»r <e tvw i
jtn»r rfUr (Vejle, veslj.); d^ «p jæn*
nffr o ttnflirr (TfclJ.), uui ulydcltK eknfl,
V rjilerilli:. — 2) rrf besl. -«n (Løgfil.,
HwTL b. . Ara II.), dfl sidst« uk'k. "^mn
tewi«« »f liter katii-Aorl ; den. som bindet'
sidsle DC);, (flir rt-'lliin": den i^kul pyiitejj.
Inii t\. tiiin sk-)] bieie dm lijem om sin
UU. lifigir i sengen meé den osv. (Leg-
tUv); jfr. eoki? S, gamiut;) 7. Iiøttldren^,
k^lEiiK 3; byg-, iiavre-, ru^-; linvrt^^ijg,
bieilctrold; tUr ordet i furliuld til iyak
.hKiitrfrnt', biwifpHi, »e Wb. vik. VI. :{;a?
— 3i ret tm -»r iWem.), (ligrolken;
■fcrlilMiid lil et kvindfolk med gniv og
kuakkl bjgomg: jfr. hruk: dt-L er mig
tmlvuiul, om disse ord hører sammen;
m nttc.
ren«li(, l^o. røffø (Give s.) : = rgsni. ;
\''i •ieti rvlte niilde ; han ^ifr »t ef rar(l».
rett«Ue. no. «Ja, nu nuL JL-g nok
Oli og gjwrr twg«ii reltfl««- pA de IjeiMll-
!£•'. Kr. V. I3: .da de nap hk di>n--s r-
^i>ti den dflg, skulde de til det amlfn
iaigt-a igen* s. 14, s: ncdcrUg, se I. rotte,
ku-.
r«tteD, to. bio. do tr da tPH rvt»»
•Uo"^ (Andst): dp æ da tm rtrian Uh
M (Vcjk'l. :*: nir, dvgtig; og«i ironisk:
Ja trr tni nrUn jam J (Andsl), }H. dii er
dft) rrtl*;; <m /»i itftan gttvt st^Oi /"in
la nrtm Icom af»r »t ( Amlst) ; , biin
fW drt, ti) del blev ictleti lysl*, Kr.
10.43; ,bjin kuu reltra vende sig uvciipi
rngkJB'VPnie', Kr. V. 340; ,dic war a
•pen CDionc uer, bad relleu giie daivw*,
Bkeb. Binds!.: rigtig.
nttenside, uo. kan* wi9»f vr i
roCMuJ (Sir), ~ i orden.
•rauer. oo. jfr. bt^k ricbler, se skaip-.
rotterbrink , do. liriokrn , hvorpå
«Uri>Ui>i stur. so Kr. VIII. 3C2.
rettergUde , no. del egi^ntlig^ hv
|nivl»c8g;ildo i Thy« se ¥h. Bondeliv
11121.
roU«rit«d, no, — rgnn.-, se f. eks.
Kl. V. •■40: giKeruAl på r% se gllte
I. 433, 94«; Nicul. Noitll. Hl. 60. ØreH.
s. (i5. jfr. nu'Slermand. skarpn-llcr.
•rettet, if. Be for-.
rrtttighed, no. rafthijtd tn (D.);
ræilihvjl tun (Aiig.); = i^in.
retting, nu. i iidtr.: do gka sit, do
tw? andt kom te rætt^ »Jte'n (Vens.), a;
I bliv«! rt-jsl af armod el. ulykke; a ia
I eAf kom I« i-æt»if »i^ '.> 3: i ordeo
laiufd del.
rev. 110. 96 reb.
1. rov. HU. fa fra latid udskydende
gnind, et rev. hvorpå murder« bAd strau-
I Jer. dulker opuDiav. Wt'inh. VulkHk. 11.23
I (Færn), se Rfvshorn; jfr. Aaa-n riv, rib-
I ben, rev, inl. rif ilk.
a. rev, DO. rtp mi (Agen<k.): re$p
' arw reptr (BrJtdr.); ribben; alle sideben
I på »vinet uftikåroe med (læsk og ked på
V (Agcrsk ) : jfr. Aaseii riv , isl. rif ilk.,
huk rip|ie,
revanche, no, riw<i'^ vn (Søvind s.);
oprejaiiiiig; jfr. fr. reviiritlic.
revoUronB. no. se ix-vcrenp.
rovolsben , nu. re^Uhjin ( Ve'iiR.);
re%»hi>ii*H (Andst. WhHi. alm.): slj-kkemc
pA <let »lagtede dyr (i^viu), livuri rib-
bi-rifini?: rf^tlbina stijn/ (D. . Andst);
rtb».*hjhu(tiq (Vens.); rrpMtii (AgerHk.);
BleRfii dt-raf, se ribbi-n.
-«von, tf- tit- rive oo„ for-, op-,
roTony, lux indlag: d« M^ " f^n
mtnj/i-Tr d (D., vesilj.) fr. reveuu.
reverens, nu. rsfi/arcr-Nita'H (Agger);
rfbtra;:j« vi rttar^Js an (Vens.); buk,
hufliKhi'dshevibiT: Kl;\})ej; han ^or æn
ijråxf rtnrifAx (Hilie); en laengf-rc for-
klnriiig, rtdegOielM^, måske især iikridlig:
do ku Iruu-, hon tja nuf æn idg firte-
ra^> oni ted n^okytn (Vens.); de a no
Kfr revtliras'tittr, do dar hå si-r^f^M
(Lein), 'j: kragetirr; fr. révéreacc, hilsen,
buk; remmeratde.
revl, uo. t-rp/ ofw rr^tr (I)., veslj.);
r^l an (Thy); itnt</ wh rætpi (Lild s.,
Agger; Legsier. Andsl, Sovmd ».h riitei
vn (AgerslL, vestslcsv.): refal æn -»r
(Bradr.). — 1) et afrevet stykke tOj.
latigt og srtnalt; strimmel (D., rcslj., Thy.
M Bradr.); di tåle !iåd» rep»l d kraH\vns.);
ra^ fntt teffl o krat (Vejr.j; i'i tir at
m^ hån rkei å krat (Søvind s.); ogsA
formen; rfp»r O krut (U.). »: ait, hide
sturl ug bniål, del der dur og del der
åH
revle— revl^ ude
ikke dur; tru rrri papt'r (Kihe), ni
strimmel; am rj^d/ (Holms), kl.), fn snor,
livorpS fisk tra-kkes; se snori-vdd; lt«rlKro
bartiT miiligtfis orricl i en stwlrcmse:
firSmt rmfit, iirhirrkrk tknrtei,
h'uj.ilitf kndl, Iruxt tfdl
ku attir dmm él (vcalslcsv.);
jfr. k'r. IX. 130. 3U. — 8) en Ivætbed
over dur ti. pori (Andst, Agcrsk.). —
S) rip^ ttn j'tnp/ (Moi-s. SatI ), en r-» strimler:
roKi -w ro^nJt (Lb.);
r//W rrfl»r ref»U (Bradr.). —
1) o rSigi V tniut^r (IIoIdisI. kl,), Iru-kke
fiflkf-gnrnvl.« masker pfl en snor; rStel
frak II crn lyitfil, Irrrkkc! lisk pA en snor,
,linii |;ivpr sig Kliaks til ni revle dem
pa vn slrikk<-', Kr. V. 21)2; også: råtet
tF» twdt saffi»l. — S) ref»t et klj/m
(Lindk.). iK^je tarv til lurring i longe
remt »*Qwt (Verst),
n^jse nitir^len pd kant i lunge ntda*. —
9) rtvtl sin ft^tt o-p (An^rsli.); nfri op
(Bnidr.^: rM trti noqt åp (D.), tr«vl«
op )4trriiiipi>, reh ol. lipn.; rni<r/ d'pdicm),
raniw op, — 4f h«ve tyndt liv ; han
rniar (Vejr.). — B) sladdri*. fflre Ins
l»le: Aait skol ha r^lt {ab*^ u^tO (Ag-
gL-r); (/c tpd f/rdip, tom han rit»l d'p
(I).): ramscdc op, førte lang otc vidthirtjg
ma (veslsk'Sv.), ;i: slA urævBol »iHf(li'«*»1;ilc; er Mn rtpvl»r tljtrr Ifrjs d'p (vesl-
truTsku — 10 par ».tnimenhiindne med
situe; j&. reb; tiK&!>&: <en ræwl rol^q
(Lild), en iwkkp 1«^ Katnmenliiindnc \tA
en lol langliiilni. - 4) (rn n/aMAi^orek.);
æn rev>l h^» (Vaidd; rytr h^t i lyrlitr
(veslj.); on sanim*-nrev(^t lang sirimniel
be lil il kør« ^tnmen i iitak; spkr^ride
siges ved liøsleltfii: Lieø ItepU, Kresl»n
Boak å MfM Grån (W 'i ffp* O foU»
al slriitiiiir (re.li'rt cllcr Imskp bliver
ttlAcmle eller sAlede« .ti leen ikke ^c^r
biindeti nær nuk (grt'int er ikke Ijeldigt;
rrfsi mi (Silkeborg). koJdei^ de smalle
strimler, Iiviiri kulk-ne ruges iid af mi-
lerne, se radlinp; inrv (Lugsler), niiirslon
(Aiiilsl), »tilii:-!! i ri'vlcr for ul tGrn.-s; irn
rtv*l jpr (Vertl), en Htrimme); ro Annert
revle link. . ripel liak.; 't*\. lelill imk..
Iffjupe; rpgl, ftlrevl; nertrrlclle-, ovcrielle-. »»drtr.
BJfiiT.); Ivivlsomt om MydningeMie lierer
IjJ t*:imme stamme; »e rih1>e. isfvle.
reTlebrydondo, to. n{1 i/o ha lo it
»n nFtflbryåin hate, Kræn Jmtstn, ml
iio sé ek hæhi hå mi ftgr Intpatd, nSj
mipr oA»r di ftr^f (Agger), el hav
SDD) bryder iiig vver revlerne.
revlodBr. no. [rSvldiir vnj (Ang.);
iltir med lvaTn.>rIer, forsk, fra fyklings-
- 5) rt^l (Iti (Agger); rrffl de (Vejr.);
Ijtnill miig; han hdf rrf»l (Vejr.), a:
diorrbé; « ky hår nå uM a revl (vestj.).
— 6) sludder, )cw siiuk (Agger); se
4. re»ie4-5: jfr.Lsl. refill h.ik.. liyslrinimi-l;
Aasen revje; ,rewl i^n VrM* af fi oldii,
ord, ,hiis gniTidltelydning jrg Iror at
kimne ftutsieltp s«im kvist', V. Andersen.
Dskc Studier 5. "iX
1. P«vlo, no. r6vl ttn best, ■?» fil. -»r«revle op.
rovleguDg, .ofte er der r-, «l. srcr
liriPiiding, ister i rimnælter, mens haf«t
ud ad kan ripre jævnt som en dam',
Jyll. I. 237 (veslj.).
revlen&l. no. rSwItoi <m -mfl
(Hulni.<'l. kl.i: nål til al trakke tisk p&
snor.
revlevkafl, no. Ttef*i»kavt om (D,);
skældsord lil en sladdrende kvinde, M
(Vens.); rtr^l æn r<r^9r (Sall.. Mors,
Ttiy, A^er): rattp^ i <N. Snms.); rSvl
vn -ar (Sundev.). — 1) = rg«m.; en
grtmd i fjordcri; revle i havet: tf u^r-
yg ié^/ravpl, er der tre, Iitddor deii
midtersle: mælrte^i (Thy); uuA ^wtr d(
trij ræ^slir (Lild «.); *i(p ^r, mii»r. tur
et. va«f røffl el. M^k (Vens.); w 3. kil;
revle nt suid, sten e). gru? (N. S»ms.). —
2) (F r^tf^ (lloluisl. kl.>, er pluiikeu, »om »»se ribbe.
revleaæk, no. i en sledremse, ,Ar-
num r-', jfr. Kr. IX. 131. »4C (vcsislesv.);
betyd«.?
revletm, no. rtn^lre ten (Thy);
ptunkci). goui d-amier ljådi.'ijs overkant,
.se 1. revle 2.
rovltng. no. i udtr. : o fp ten revh^
(llolmsl. kl.), 3: en overhaling, irette-
sælU'lae; jfr. lilsk rlffe), irettesKUelae,
dnnner bådens øverste rand. og som
ligger pi .uptangerues* ender.
fi. revle, no.
revi -»r retdt (Vejr.); fl.r«iwf ID., Aodsl);
revlakido, ii'i. rfMai-iJd (Agger);
= 2, P'vle \.
revlfiknde, no. rrtitlxkuffd <m (Ag-
ger); sluddctiælliag.
1. revne, no. rtSv^ el. rafm tut bcsL
■M Dl. -^Ktr (Vens.): rottn æn -»r (D.);
rmfm ef røvm (Suvind s.); ravn (Bn -*
(Abrarå); = rgsn].: øijt jt^(frr^i/>ri»r'(D.);
r i kirkf-mtir, som ej kan lukkes, Kr.
Sbqm I. 928 øt., se hul I. 669.50*;
«N dåtf*f rStfitt (Vens.), hakles en
nme i broij, rien er ncmlif; togn til at
de^ ikk« LT sitct Dok; jrr. Aaseo,
nr&a huk.
li. re-vn«, uo.
ravn -vr -I (A«9er)| ft. tf. -øt (Sø>
▼md «.);
rfm -»r t'SttA rdtcA (D.; »e«y., Faae);
Bf. royn (Andst);
ffVt -»r -t -t (Vons.);
r9øm -9 -t -t (Abcnri); —
V Ifam, ; Aofw tra torm ronnn «il gåi
■Mtf fffvn; /ør d »ka Ui\fin, for tkal a
<<ri (*exlj,): fdri a nk'iS »h Jciful W»fp»,M
li aktl a fSfi min taj-am ro^n ; di i<nfi,
éi mt fan A rffvi* (Vens.): no trmgr m,
il nzvAM-.' (AfTgor), udr&l>, oår noget
aortigsterklTndckerroruiHlnnii; jfr.Aasca
nnift, isl. rifuA: rifa no. revnv.
nmeMt, lo. rfi^narfiyvn^.. Andst);
Bttd revner, om hjpnderno, bp liakkift.
revnlng. no. i en sttdrDtnm' : .Al-
«nip rernioger' (Nuir s., Hoklcbro)
r«T«e, 00. r^iMøp Jfidtf»r'(Agersk.).
- W rode op i, f . clw. papirer el. li^sti. ;
if rite? — 8) = rpsm.: rVftps -»r -f -l
■Vfi».); ^ t» Ntsirttt, /d <M bti/usr d^
''^IfM; fftfiMla ff» beet. -»n.
ReTshom, no. A#n< Hu\cx>n (vestj.);
Horn? rer, oord Tor SkalUnf^en; ,rc-
<tl iKnlifi^r i folkemuiKle fra gammel tid
IF etidnu don dag idag: Ren Uorn*;
fiwgr. TidBskr. II. s. 03.
rvTtBDdet, to. ae rihbetandel.
revTO, uo. no. se ribbe.
rheinlænder, no. eii d-ins; ,nennH-
koder*. ijWA.'AlZ, se reinlendcr.
Ehin, no. HbtDSlr&iniii«ii ; m& vel
fiades i Tcrsel:
ber kan du se kær broder min,
bui hid ex kommi^n orer sulten Fin; '
Kr.L271.79; jrr.OlrikFolkev.I»dl.ll: mis. |
ri, HO. og smsln. se ride, rride. wt
L. ri. Qo. r\e el. ri; ok bcst. -an
Hl .»r (Vens.; D., Hobro); passer lil at
>U cirkelslaf; med (Vens., Hobro) ; sned-
^tnat tXtt^aiW (D.).
a. Ti, uo.
ric el. nX «»*■ el. rijpr, rj/, riy el,
r«» (Vens.);
»■» -# «*^ nr (Elsted);
ri -« -»( -#( (Soriiid t.)i
rt] -«■ ry rii (D.);
ry}' '»r rj{^4 rjg«J (Lild t.; Hoblebro);
tf. rttiid (Aftgcr): -
Vf med lange sting; jfr. mnt. rigen, Sch.
LObb., ,von kleidern: besetzen mit band,
perlen*, se rimpe, rining.
3. ri, no. rii <>" (Malt, Anddl);
ri et (Braiir.); rlk (s. d.) til lallvrkener
el. fade i køkken el. T.i3lcerum: m fad-,
mad-,(?) lallerkeu-, lin-.
1. ribbe. no. riht (Varde, Mali);
navnet , hvormed gtl^en kaldk.>3 (Lindk.,
Varde); kaldenavn til itnden <Elbo )i.);
« ribtr Ilt, (D.), hamenavn lii ænder,
se rappi*, vakke, jfr. Kr. Dyrefjihl, 15*1. 37t
8. ribbe, no. r«P æn bcel. -$h (11. -»r
(Vens.); rip tnt •» (Ss'ind «,); en tna-
stang, V> & 1 &I- lang, som bcfatstes pÆ
en stolpe i loen; den er forsynet med
store IriPtMnder, og ved duuH hjælp af-
redes efter lÆrskningen den lose halm
fra langhalmen, der bruge« lil twkkelie
(Vens.); hwar pér da o rrfWMp<I.ild s.),
skafterne af d»* afribbede fjer; de ^-en<Ue$,
til ribberne rog om dem (Sams), se Sgr.
V. 79. ^ : skal også betyde en ling, der
er aruldstwudig, f. ek». lampe uden kup-
pel (Vens.); ae l.pytte; jfr. knage, rifle;
Iior-, luse-, tag-; mnl, repe el. repel,
Sch. Uibh. ,ein groiser, eiaener knrnm
mit Lingf'n ziihnen, miltelst de!tK<>n die
Mmeoknoton von den flachsstcngoln ab*
geraiifet werden; jfr. rølTel.
3. ribbo. uo.
^«^ -9r -9 -9 (Vens.; Mors, ^fger);
riv -% -W (Søvind. El.'itcd):
ret -ir -ft-9t (D.);
rff -» rrft mft (Sunder.);
rif -ar ■« (vestslesv.); —
nh t^ (Vens.), rede las halm af pS
3. ribbe (s. d.); r«c hSrknfitil (S. Hald):
reb h^r (Vens.), se Kr. Alm. 1. 53. iffii:
rtv hi (SoTind). afrive harri^n.i frobuse
pi on stor trækaiu, I«esA Sunder., m
hørribbe; ri-b o lar fna »a rg^ (Lild),
afrive ptl hcsset det udhængonde hn ol.
lialm; riv fh (iwviiid): kdit æ tå U i
å t« ^j å reb fj^, n^ hqj for åpM*i>n
(Vens.), plukke fsoeo af skaftet pi fjer,
4
oO
ribbel— ridder
også Mors , ves^. ; man mA ikke klippe
dna yderste .pyt* af, den lierer .pyt-
Tniindcn* lil, lian komnier eftbr den, der
smider ribberoe iid, Kr. Sagn II. 107. M
(Sams.); faJder en i sSvo under arbejdet,
Etetter man barn brille p& nf brteodte
Qer, S^. II. 140.9; ræliesarbejdc. jfr.
Wh. \1k. V. 103 (Bfibm.): a ær wf å
ret fjM»r (Uld), se I. pylte; rev kpl
K9U11, Sie o Wirf B. Tandi med:
„Biv, 2ih, Skiv o ge* (Årbtu), Sgr.
VII. 335. 77i i Kiv æ di i kniv (D.). se
Varde ; i en stedremse : Htw kntvfrtr".
Kr. IX. 132. U9: pi øen Sild finde? en
gammel vej med mango hjulspor, den
kaldes a ri'rar spår; er det en gammel
Ribevcj (rit fOr oen bier skQt b% fittt-
laodel? se Mejb., Siexv. Bøodergåide
(Varde), trmkke bladkødet fra slitken;ios. SOiied.: „no kan a tijt Rvef dger
re? får h^n (Vena.). feje, rense kryb-
ben for kreatur«, ogsi: reb fra »m
(Thy); jfr. Aasen ripa, .■Alryge frø el.
bær ved at gribe derom med hdnden.
ribbel, do. rébtl an -tr (Fjuldej;
= ribbe (8. d.); Sønderj. efter Oulxen;
jfr. ofrisisk rebbe), se Outi.; htek rifTGl.
ribbelaæk, no. t en stedremse: ^ Ar-
den galende hane. Kr. Dyrefabl. SS3,- U
do «t aij» Riv« doinicærk kom ga^åik ma '
tfn hjalk o an laf o »ku h#n o ttnli
nijar 6 Jlaéf^^i hij»? (Lindk.), siges til
den, sum forlæller utrolige historier; jfr.
Eflorsl. 2SiJ. mi : se kjrltiug ti, mof^jørea
Ribo-krKDuner, no. AirMrøBwr '
best. •kngm»n, fit. -ér (Vena.); bMr-
num revvblsiek'', Kr. IX. 131.346 (Hfije- { krKmroero, som fik varer i Ribe, &.
nip, N. Slesv); belydning? HAJm. V. 189. 472. J77. Wa; varerne var
ribbon, no. ribbi^n (Andst) ; rebben
Rt. best. •hjiit (Vi'iis.); = rgsm.; el om-
dannet r- er hole. se I. 7*6. 50 b; jfr.
Kr. IV. 200. 4oa, Sagn VI. 174, Bomlcs.
Hixt. s. 112, Maurer Isl. S. 150; kætliiig
rager i grad med r-, J. K. Æv. I. 183;
r- bruges med mske-isler lil lestryge,
Arnås. I. 413; r- af lig uudsltikkeligl lys,
Aroft!;. I. 413; deraf .lilberi*. mnrlketterer.
sagtens smuglede over Kongeåen, nanwl
synes si have været en alm. befegnuh*
for bi-tseknemmere.
riber, no. ri^r mt -»r (Lild s.};
dobberline (a.d.); jfr. 3. bakke 3.
ribs, no. ripa el. r^(Sovind. Årh.);
en altn. frugtbusk, ribes rubrum L., of
dens frugter; «6* æn = flt., reh»r\3 m
~ fli. (Tby), reabterriia æn (Lild s);
Arnås. 1.430, Maurer 93; et r- er lyk-»ri^l* tru dtrn* (Mors); rcp^ dæm (Vqr.);
kea (e. d.) pi gården, Kr. &igu tV.
273.97 ng; jfr. Grimm S. I. 184 ise 2. rev,
revelsben; jfr. Aae«n riv. isl. rif itk., sv.
refben.
ribboralde, no. rtOtra-l trn hest.-m
flt. •9r (Vens.); skrivelw, ni4sfce lang.
men med lidel indhold; hqj skråv an
srorm httj r-; hans æ du får »n r-, do
kotnt d^ *««•?
revs æn = lil. , busken retiatrqf an *
(D.); rHh<K, alm. ^'^i, sj. rh^, Ofrf
rifpahdakf alm. r^ptlré (Ssvind); reii dL
I»e9l. -»N, ri'tsbipr i, rtbsbotk i, rthiafi,
retsriea, 3: ribsbusk (Vens.); ,ribstoni*
(Sams.); ribgtg (Fjelde).
ribsgoda. no. Kr. Alm. V. 300. 7^
er vel fejl for gribsguds (s. d.).
ridder, no. — rgsm.; konger 01
rlbb«tandet, to. rt^æ^O (More); •"riddere, Kr. V. ITEmud.; , fyrretyve rid-
rtftaé> (Vejr.); som har stor a&land
indlem tanderne, om msker; med få
landsluniper , landløs (Moi*«); jfr. vid-
tandet.
Ribo, no. Jiiv (D.) ; en by ved Vester-
liavct i Jylland: rivtr mafk>n, Ribe mar-
ked ; ep r\v9r knæp, R- drenge ; den, som
i kortspillet , hundrede og el* ingen t^lik
får, korner te Jtfv el. skal o 9n Siv-reB
dere", en kalenderdag 9. Maria; fryjrt
det den dog, skat det fryse 40 da^
derefter; blæser det den dag, vil konrt
blæse af om somn^eren; den dag sk^
solen skinne, sAltenge en rytter kan wlle
sin hest, se Kr. IX. 2K. asfi-SS, IV. ."IIO.SS,
Sgr. VU. S8.&6.3flg.; de må ud al b«jl«
til Gjertrud (17. Mads), men lik nej, Kr.
Alm.''- I. 71.7nng.: i eu sangleg: en ^
(Lb.); ,t«k gild, min sUn, at du ikkeftuhan løser dtrt rede giUdliånd. Kr. HtiniPi.
kom for Ribe retl* sa' kællingen, hun
sft sin sin hænge i Varde galge; Sgr.
I. 153.589: to kappedes om, hvem der
kunde sige 4 byer hurtigst, A. : « ^1^9,
8.307.40. 642.9+; i en ogcremse, Kr.
Dyrefabl. s. 13^; den (truiine ridder (». d.)
= dadcn; jfr. grnn I. 504.38 a. Kr. Ær.
III. GI; jfr. huk ritter, mnl. ridder
ridd«r Hed— ride
51
Kde. rytter-, fyrretyire-,
M, no. er skurken i Æven-
dt hit Ofg Btæ^, se Nyerup
131, Kirkeh.SamI.3-V. 82;
77.11.4; ƥen1.l.7.:i8. 86,
.SIS, XI. 331; Kr. VIL 1 1^,
7«,IU. 156. 232Ded.293.;
I 83 ag.; Ashj. I 7. 103,
lederiev'; Friis Lapi». Æx.
, U. 356 ,Raudur*, ligesd
03 478., Ark. f. nord. Fil.
Bglo S. 27, Olrik DgF. V. S
tie rite; MbofT s. 4!i5 .Rin-
ttthc Ritter' Z. f. M. U. 113
aetly s. 26; jfr. Magyar T.
Itu'ght Red* L'l. .Ur- Red
B. IIL 546. II] med hentis-
m Parb, Romaus de Ih
p. S5a. se FolU. V. 122,
jfr. reg. under .impostor",
)aDskc Ordsprog s. IS. na
UddoiTfld fører mangen i
rød; istedvl nævnes ,niar-
l.iir.60,jfr.Kr.Æv.IU.20l;
Mqtiel Norm. ». 'i'i: .kol-
esoD Hislor. 303; .kusk*.
(Bfihmen); .sJave', Gon-
)03; nAr der manes ,vcd
i, Ted heyr«, gagh oc ri-
. Smith. Studier s. 60, er
It rimord; i en tim.: do
tids MJ (Ven».), o: umed-
tig; akæo. til en falsk per-
«rol.^ V. 83, ti. Jesperspns
W.
ire, no. en harelilanist,
fiieolum niaju9 L. (Varde.
itelptiitiium coiuoUda L.
mot, ridderblome, Sch.
te vride.
ræpn (D. , Andst, L«m,
ir; Lødderup, Mors, Hvejse),
tf. rrir^ el. ixajm (Rav8,
nor^ el. r^tn (Lild s.,
Kobberup, Rødding (M.),
, Heil. h., HaTbro An; li.):
. ri^, rii el. rf, r^j^ el.
rf9n (Vens.);
1^ (Fur) : nt. rt|»r (Øland) ;
Wji (S. og N. Sams,);
(&Uald h.):
to
ri -»r rf rajtn (Falsl., Harridslcv, Ha»-
tuDd) ;
ri riar rgf, h^ rit, æ rtej»» {Nimtofte);
fif ri9r rei, A^ reJ9d, æ rijjfn (Tved):
ri H»r rt^i rejah (Abitt);
ti ti rii ''^N (Elsted, Vejlby (A), se
Lyngby, Udses. 103; ni. n»<Saxild);
ri ri» rfi rmffn (Sporup,);
ri ri9 rfi raipn (Linå), se Lyngby Udso.
s. 97.
ri rii rpi mjtn (Dover) ; Dt. ri» (Vor b.,
Sovind s., Tftning);
ff ri Tt rijfn (Røgen 8.);
ri ri* t^ ri^n (Hads b.);
ri -tr rij t-^i (Agersk.; vestalev.,
Hvtdding, Spandet); iS. rhj?n (Bratlr.);
ri -ar rt rftn (Meolden, Ballum);
ri rw re rijm (Ahonri);
ri ■» rta rfj»H (Stiiidev);
ri -w re rej» (Ang.);
ri rar ri» rgan (Fjolde); nt. I. 2. 3. pers.
ri»r, flt. 1 . 2. 3. pere. ri: fortid 1. ri*
2. rtwe 3. W», flt. I. 2. 3. re; jfr.
Lyngby Udso. s. 105;
re rf9r riy ran (Eggebæk); nt 1. 8. 3.
per».rf»/-, tit. Irgesd; ft. \.raj,i.ri»åt,
3. riff, fli. rifjf jfr. Lyngby Udso.
s. 100. —
1) hvile i en usikker, balancerende sUI-
M ling; æ buv^r stor o rij»r o nå^f»t
(LJndk.). — a) hvile pi vandet uden at
drivv; de var tt mrjtr m wi ku ri hiA
n'ip (HarhH>nre), om båden i stormen;
mau .rider' cl par tinier [for anker],
Jyll. I. 238 (ves^i.). — 3) sidde på en
hest (alm.), bflde iroos. og inlr.; ri o
æn hifit (1).); ri ts hast te Kiåat»r
mærkiÅ (Agei'nk.): ri am hast («' (veslj.);
ri w hwst IfiraAs (D,), .Walrup, dm
« rier ham. .i- blswn syg', Blich. Bind.>>t. ;
rij tom om ilirltrtn o eph »d^p el. o tm
tof» (Malt), c], som æn MSvit o æti gtmé
(V.), som møgbor pA en stud, om en
klodset og dårlig ryller; ^ han rider aTsted,
mens hesten kunde række sig hen ad
jorden*, Kr. III. 7; han rij tf, Had galt
aøtH æ h(Fgt ktiA r<ré (Valsb.), udtryk for
hurtigt og voldsomt ridt ; h.in red sA
stærkt, aM» hotv ku mH å lask å hoq d
»9 stræk uk é lqjti>ij, Eftersl. 247 (Vens.);
se kjore, firspring, tordenspring; kan æ
Itomut dp o rij o liarH gr^ p^ (Ale s.),
0: bar fåft en skrap kune el. er kom«
men galt afsled, se svoger; d^ v jæ^
4«
tt
rid«
dæ ri»r m^o æ kast, tw for vi gdt
tair tvestjOi iiltn. vittighed, jfr. Kok
Ords|)r. 170.87; ri Jap Op cl. irt (vmIJ),
iodbcDle en ved ridning t W mir (Mali),
ridetidc gire DaiiTcus ' rolle ted ringrid-
■!■"£• j^- S^ '- 522.39; 6g. : Aan Ha il
dm^ do(p, Aoii sajb (Giedtcd); tmJ rij?
^ dt^ da, kt^j s^»r {VcD&). a: der
ligøer hag tid mulleni beslutningen og
Kr. V. (U flv., Fb. Bondel. U. 87, Regirtr.
□r. 79d.. 85 b.; i sldre lid r«d håi«
karle og pig«r, Kr. Alm.* I. 127. li. U.Xh;
ride p& lijort, Kr. Alm. V. 45. tM, jfr.
Blicb. H)orlei7ttPrt.'D ; konge rider ind i
kirke, se Kr. Sogu II. 108. S3; jfr. Bonde«.
Hih-t. 91 ; ttiil i ballen. Dciib. Tr. L I M,
ilabin. s. S5; Fnlzn.* Ili. H)2 b n«4L;
dftn rideode horrcmand viser veg, bon-
udførelsen ; nm dæ iom^r til* op d ri, (• deme kaster grull , bvor han rider, Kr,
ketmr MfTMt u o g4, onlipr. (N. Slesv.);
Aan Wfv*n sit rtPjM /c tcapji (I^ejrsk.,
alm.), 3: narret; ht^J rijtr åpå ham
(mit), ovcriiiPiigcr ham, liar b»m til
nar; i børnerim: ,ride og fiesle en
pig«", Kr. Borner. ».52; ri, ri te kirvk,
ilag. s. 182. II. Fb. Fr. H. 8. 103; ,r. lil
kongens gird*, Kr. Bfii-ner. s. 37. 79; n,
ri te m<prfi9A, Fb. Fr. H. 8. 103. Kr.
IV. SI. t^; en mAiKl fir sA megee jord
som han kunde umrid« pi el spvdt bl,
tnfns prcsten er pA prædik««toleu, Thxle
L 300. 317. 327. J. Saml. IV.&I.3: jfr.
Kr. IV. 240. 331». ilt. SftO, Sagn I. 34. 1«,
VI. 179 or. U. Thiele 1. 179, Faye 117,
Afzel. Sagnb. IV. H3. Hofb. .^t. 171 ; Und-
ndma IV. 10; kvinde niAtte ej tage Uaå
videre eml loirs kvie kunde irekfc«
BCmer. 3. 37.37&, 49. 418, 450n(HL: .ride Msommerlaog dng; sl^n. MhoBT s. 65. 7a
lil malle', Kr. BOrner. s. 3«. 56: H^ ri&»
ragka (D.), alm. homerim, se Kr. BdroL-r.
s. 44. XXVI, 31. 3H); Sgr. VU. 319. VIII.
202. 82+ flg., Kr. Aiih. 122. « fig. . JK.
44. H, 307.4. r,. Hag. s. 1K1.9. Fb. Fr. H,
5. 10^, J. M. I iS. i, Møller, buriiti. s. 49;
rid* ridt raifki, fuf-tfiH bfdtr Bhtn^
hcMtan dart tr »tvil^ro, k^t ham dw
d let ham gp,
AtwAom han sjif til (ElsLed);
en riddpr. Banke, Kr. Sagn IV. 131.489;
en kæmpo. Ranke, Thiele I. 159; jfr.
Nnrdl. Banievlsur 104. I7ft; ri, ri rapa.
Hag. s. 184.13. Fb. Fr. H. s. 103. Kr.
Btirner. s. 39. XXIV : .rido til Ribe bro*.
Kr. Boroer. 9.43.499:
ritb rida rus te ntåhftm hus,
dtB wa i^n an» hj<rm in råi»r d m^,
d id lAte bii9 hun, da lo ant b<e^-ut
som der kan ompløjes pi (n dag; ligval
Grimm S. 11.232, Kulm N. S. 9. 77: i
middagsstunden, GrinuD S. II. 3)4; aon
der kan h^nes for lmni.-ga], Griram S.
I. 237. is;>; som der kan gAs ont. men«
kongen sover Ul inidilag, Urtmm S. U, 73;
som der kan kor«3 om m^ el «Mi,
incuE kongen w i bed, seU II. 90, Hett
ElsmiM 16; nota der kan l^b^s 001 \
uVi (iinv. Kuliu M. S. 37; fra loidDat li
solopgang, Wolf N. S. 414. 3.%; swm im
j kan oinrides i niiddagslideii. Hcnder««
286; ,as Ihe women wruuld ride touad
upon a bare-ridgfd horse*, Aubn-}r 136,
se om akikkeu Uriimo Hylh.* si. 975.
B. A. ». 8tf flg.; endnu kan henvise« bil
Grimm S. II. 101 ; Ivsr Benlescs oksetind,
Hegn. Lodbrogs S. K, 17, Gering IL S8.
9S Bom., Maller Snio s. idi. 18: jCr. Folkl.
d ber i læt^»n é bo: led^p, våv^ w^/"Joum. II. 210; »e pluve II. 850; Tmn*
(Elsled); ri, ri råa. Hag. s. 18S. ]0; el
andet lim:
Kongen kommer ridende,
si rsdelig, s& rædeUgl
så kommer herremanden med de blanke
sporer,
bop, hop i galop, i galop I
deles P. Volksk, V. 23. ir,; Am. FoUd.
XI.78;aoiisl. Fict. 1.377, LaisnelU. IS3,
Dido med oksehud , Tråd. pop. II. i*}^.
V. 7i7fle.. VI. 52. asBflg., vn-34e.
VIIL 409. Voats s. 226 : sUangl gAs arrer;
Keooedy 8.334: jordlod, som kan
I kea af kappe-; Folkl. VU. 41 1.5;^; (.
kommer bonden p4 sit !*kimlede ag ■ — pft gruiidnrblendværk synesiDaital
»lunt i slunt, sliinl i slunl I
rido Kag|.f ngs, se Kr. Sagn V. 5(i3. 81. 86-671
(Grenå); jfr. Kr. Berner, c. 33. :tt. Nord- »troldmand rider pA balmbrønge, Er. Sagn
lauder ». 103.175, Urquell V. 246, FolkL
Joum. IV. 151, Nichole. Yorkah. s. 153,
Ririgta I. 719: — .ride sommer i by*,
se sommer; brud rider, Cir. GI. d. M. 1. S8,
VI. 428. 80.83; c- Ire gaiige a«et om
bivrg for at EA bjvrgtagea Ulhage, Kr.
&ignl. 365. Dt3; hekse rid«- p& m^cr..
sf. hestesko I. 604. !lOa> jfr. Thiele VLlQi,
ridefo^— ridaade
Kr. IV. 320. Aim. IV. 9. w. Sagn VU. 124
nr. 33; Erjolfs. Odin s. 153; Knoop Ps.
86. i:i, Ons Volksl. V. 1 14; Denli. Tr.
1291* Og., Kennedy s. 126; slgu. udlr.
m trAurr, faff»n rijtr tifi^l (Teslj.); pA
mte Un«. Uiut.*stag«r (e. d.), nultor,
onitr«, Kr Sn^n VII. Ul^.oa 183.07;
r- t luA , se licfil i. &99. Ii3 a , kirkctlrn,
lnilreJBe; jfr. Kr. Sagn I. 247. (t6l, Olrik,
btrreiQuid, tiKndesIes, hsordiiiDg; man-i
tudse-.
rldcfogod, 00. rif^ øn ■» (Sø*
rind s.); = rg«m.; synes \ nddre Ud at
b&ve vieret forhadt over m&dc;
oAr vi ser ridefogden konim',
ttf frjgi vi springer da nindcn om:
ser vi, at han kommer ridcDd' furt,
da firygter vi, han vil jage os bort.
Saksn Kilder 1. 31, Nicol. Nurdl. L aS.ioKr. IS. 158.396. brudstykke af eu hor-
Wigrtr. I. 178, Mol!(.r, Fr Sagn s. 43;
Bier hav, Ifr. ii^v. III. 314; jfr. Alaurer,
U. S. 104. 147; med heksene, Hekal«,
Herodias, m heks 1.5S0. 4Ab, limeskaft;
jfr. Grinnn Myth.^ 1006, Baring Gould
SH. Surr. ir.7. Hafn Oldn. S. III. 156; i
Hf Del:
,roAnen skinner blank,
dfldtnaml rider rank*.
vtse; en r- overfaldet og ilijeblåel, Sgr.
111. 86. 254; jfr. S. KjflBr Slavnst). 24S. Kr.
Sago VI. 232. Alm.* 11. 23. wi Hg. ; on-iket:
,gid fanden havde ridefogeden!* or lyærto-
lig ment, m J. K. 2S6.ii, Kr. IV. 342;
jfr. SkS. m3. «. Sagn VI. 255. fil, B-SmiOi,
Studier b. 120. Asbj.U. 243, Vang Reglo
s. 33.11. Liel'r. Oerva«. 138 ng., med
henvisning lil Hagens Gesainml Åbent.
m Kr. VI. S48. 33#, Sagn II. 301. HO flg.;«nr. 69. Irøflg., P.Vlk.VIII. IUO.78; Veals
J. E. 148. S, Sgr. I. 43. t3fi, tir. GI. d. M.
OL 141 ned., DgP.llI.87I; \ft. Maurer,
liL S. 73, Amas. I. 282. 284 or.; Nico).
Kordl. D. S6, Carall. WSr. I. 47r., Wigslr.
IL 99 ned.. I. 17. Bondes. Hist. s. 114",
Slraekerjan I. 216 Og., Korrespondenxb).
Vffl. 43, S2, H, VIk, IX. 81, Wolf N, S.
510.499, Ndl. Volkfk.tl. I3(>; Kolkl. Rec.
0. 1 1 1 . SutTolk Kolkl. s. 82, Lo bra2 LV.
s. 331, Kennedy 147; hun rider gloend«
he-sl efter ddd, Thiele U. 171; «e lade*
fuged.
ridoglldo, no. (Ab.); ringridning, n
Kr. Alm. IV. hi. 143, Kn. Skvltp, Ffir og
Nu* 5. 116.
ridehest, no. rijfuBtt am -kmt (veslj.,
D., Agger, Savind s.»; besl. rijfia)itH\eaa.)i
r\fhaj8t (wi -hayst (Ars h.). — 1) = rgam.,
359, Magyar T. 878. 416. — 4) i ob<)Cfini«jlj-. rider. — 8) kæphest til b6m, ø leif
belydn.; sW* KJæatanf a panr mi Mnt
o mi *S7W^ mæn Ho lær daj rij a di
BaA»9 dra^o'inr (restj. , alm.). — 6)
ri -r ri ri (Vnm.); riv« ned, om, trans.;
ian roj « /y,t nij»r, nej æ stut/Ptl otfi
tD., vKlj,, AndKli: »^' »Mwr^H fSoviud s.,
ntfn. olm.); do hi ri hukut nff (Vens.);
intr.! é ri lé$, løsnes; ri iltté-, nunte
tnigt ned (Veiw.j; „sljtrn re fajl å
^>fl d /ole- iSirhålm V, Grb. 134.17,«
itenMi r«g forkert ud af hånden . . .;
,■0 ri falk «atn9l i (nt l-la^^f Grl).2t.4l,
ns ryger folk »jiiniiien i en klynKe. jfr.
K. S3: „n<> rir ^ da dp i dtm bu low
i fdij gribø fat i hieirgr", Grb. 120.9,
an flyver del op j dem begge lo og ... ;
JKO rm lié tø dp i ham", Grb. 194.151,
OU flCj dH onde op i ham ; ri tf da^rs
(Vens,), 3: %&. fatirkn i votd; plAvim r^
rijhteet (And«l). — 3) el liderligt fruen-
limmer, ne ride 4. — 4) spagende om
en stok, man stotter sig til (Andst). —
6) fandens r (g. d.). ogsA rygsvemmcr,
nuloiiccta (KilskoT v. Vejle).
ridohoppo, no. r^p æn ■» (Se-
rind s.); =. rgnn. ; se fandons-, Vor-
herres-.
•rldøn, se mareride; nakke-, ring-.
ridende, tf. rijifx mt -«• (Nflrv. h.);
kom ripA, (PH ry»A (1)., vestj.); A<y' kam
rijif i riji, 0: cl ridt (Vens.); te r^
iThy), Jyll. I. 372 ridende sveade (s. d.);
om rijin (Ajfger), en ridende person, «
forrider; il ri»A (Serind s.), et ridt; itt
a fo rr/iM ^ (Agger) , 3: komme op at
ride; komtr do rijtA iAf kan aiges til
den, der (r,lr ind uden, al lukke dOren
efter sig (vcslj.); en person må hverken
<VH umJ o Jou9r (IJld «.). ploven f6r» komme r- el. gflende, se faslcndc, k!»-
wreo ud af jorden; ^greflen rider aam- I derll. :iO0. 47a, negen; jfr. Nyland IV. 4,
nufl' (Ang.), s: skrider aainmcn, se Hag. ' Wigstr. FS. 44.75, 103.48, A. Pascha,
BDder sak; ifr. Aascn. rids 1 i aamme i Oontes (XXXII) 6. 168, Gesia Rom. kap.
bMydaiof; el. rrta; w ridende: hest; 124, Joos Raadsel nr. 440; ridende gen-
rideode yrtnde rift
ficrd, se Er.SagnlV. 148.637, 166.681. S»S,
I&5. 639.685, 200, 393. ia, V. 52 nr. 13;
M kjørende.
ridende sTand«, oo. rvA n>m At
(AgtTsk.); = forridere (s. A), jfr. m. b. 1.
fiktUteo Kr. Alm. IV. 63. |6i Q^., Hankt-
RiMtlV, 393. FoJkevetiVIU.281, Suodbl>
33tt; Djurklou, Uunarbo s. 53. &4, Nerike
5. 48; Horb. Noike s. 300, N^Iaiid IV. 31,
Henderson s. 37: se btøtiUingsfolk, emiQe.
ridepisk, nu. rijpitk øn = Ot. <D.,
aXm.): rijpeak i besl. -i(VeRS,); = rgsm.;
bovbøndiT Tår prrgl af r-, Kr. Atm. U.
71. ]7iJ; lierremandens fhte. sts. s. S4.
rider. no. rijtræn (D., Andst. Ang.);
ridehest; d« ær mm t^ r- (Andst), god
ridebest; ogsl, i ati Tald i smsetiL, eo
peraoo, som rider, se fcpr-, strand-,
ridMtem, oo. rijatipn am (Mnll);
en opretslAende sten med jæroriog til at
binde en ridehest ved, red siden en
mindre til al sti op pA.
rideatOvle. oo. rijsio^ i bcsL ^
fli. (Vens.): = rgam.
ridetam, lo. rijtam (D., ve«lj.. veal-
slesT.): oni heste: som tll^r at man
rider dem; do ka rij åpå faft, dt <r
rijtam (Vcoa.); om en usædelig kvinde
(veslj.).
ridetur, no. rjjffir «n (D. , (restj.,i
Andst) : = rgsm.
rid«tQj, no. riiiw et (Sarind s.); =
rpsm.
rideverk, no. rijwgrk é (Vens.);
Larwtsel, se kanenerk.
ridaag, oo. riff^ an (vcstj.); ride-
hest; hfrdemes r- forsynel med klokke,
som umier de tøse heste, se Kr. Alm.
1.13.
1. ridø(e), no. ri$ mi -*r (D.; So-
vind E.); r*J9 ten •»- (Ag|Eer); r«f an
besl. -fN fit. -»r (Vens.); = rgsm.; t<^
cm T- A a hu»; dær a ri»r i m bu^vr;
jfr. btsk riss, mnt. riæ, Sch. LQbb. ; ae
S, butp; om-.
8. ridse, uo.
rit -w -at (D., vcst^, Sarind s., Elsted);
r^ -9r -t (Agger);
rea -»r -t (Vens.); —
= rgsm.; Erembrioge ridse; do ma eik
ti a r«i i botpr* ma r/« «^/ (Vens.);
også : Icgnc ro. rtdscQer, ritfn (Søvind s.).
ridseret , to. fuld af ridser ; iofpra
a ad r*é9r» (Vens.).
ridt, no. ril i besL -« (Tens.); =
rgtm., se ride, ridende, luftr^ise; ring-.
rie. uo. se rede.
rlef, oo. re reb.
rif, no. rif liø (Agerak., MeUemsl.);
ni de iFjolde); rim (s. d.) pmina, egsi:
d* riftr (Bradr.); rjmr (Agerak.), d«
falder rim; nint. ripe no. Sch. Labk.;
btsk reif.
I* 1. riffel, DO. r^ <rn -«r (Lild s..
Vens.). — 1) den olm. spade med tem-
melig fladt blad og lige skafl = rtf^t^
øn -er (sis,). — a) W/W an (Ågenk.),
strimmel; se revl, slrifTel. — S) es
klingrende lyd, som nlr metal står pi
metal; ,det ritTel gav del mod del ipjrr,
som stir pA Rrbjxrg kirketim', Kr. VI. 8C,
a. riffel, no. reftt an rffi»r (D.,
restiJ; huk. besL ref»t% (Vens.): rifti
non rtfi» (Søvind s.). — eti bøsse med
riflet leb; deraf: r^iUe^i «• -ku^ (D);
rtftUlcH an -* (Søvind s.) ; j(r. eng. rifle,
basse med riflel lob; riOe.
rlflo. uo. rtfal rtfitr rfftl (D. ; Vcns.^
ridse med en hird geostaiid i hvad der
er blødere: a gnftl rtfitr; plAje fnoA
(Vens.); se r&Qe; \tv. «Dg. riOe w.,
skcre riilegange i et geverløb; btsk rif-
fel no., cu hørkam, se ribbe.
rifleret, lo. r€fi»rt (O.); (nkl if
ridser; a t^tel at r-,
rift, no. riui an bcst. -e« Ol. ••c
(Vens.); rStet tm r^ (D.. vestj.. Moral;
rau* æn raifl (Andst); révt el (Saviod,
Hads, Ning). — 1) = rgsm.; €tn nJnfi r-
i a kåift (D.); a hår an reu* po tti
kdA (Agger); d ryy »n riul; (*m rM
j i A4p», i Mc9n; flg. Aon ga ma $n rk^
I 9: bagtalte mig (Vens.); ogsl: dar néf
MSM f^ r- otfi »t (D.); da uxt s^ M
réui om kir (Vens.). — 3) rivende emmle^
rStti o aUd i a Unttntr (Lb.), riven i|
silden. — 3) n hår at sddtn ma ran!
o »M frd a nut o t» bt^ aé»r {Aoåd),
spøgende om et fauigt og besrsriigt lEv;
an ka tlid i^tfrnal, man de qor ma rM
o aled ifi.h di'$i» ma rittt å at^ (Sa-
rind); rfa for ma rhti å »li d atandA)^
(Vens.); tna røwf å sted å Ha^di^
M<Mors); d. h^rk^ (veslj.); da p«r
AirarAøn rStal Msr akr&tet, tim. (U-).
det passer iMeles ikke; §6r ri rdui n
at (Vor b.), a: et rask btjkke arbcjtl'':
wd filk ar i r»at m^ (Agger), sige l
fatbjrrgniD^don; jtr. Aastn rift, huk.;
rin, ryrte; karle-, kalle-, kTinde-, line-.
rifteri, ao. rOwitri' d. rmwl»ri' de
tf>J; digsmil, rildskab; de ær ^ aM
d r-.
rig. to. riq HL riq (D., vcs^j.); ttfl
flt "« (Agger); W? (11. /-ff/ (Vejr.); rifl
Bl nf (Søvind 3.) ; rif itk. Wjt/ Ilt. riq
(Vcos.). — 1) = i^m. ; rijj wiaii« dtptm
4 fat* matU atffi bl}ftr»r tt gamtl i' oq io
rTinui^): di riq o di rSfpn hiytetr åili
ofiidU (D.), de rige, fnr al man kan
htfe fordel af dem, de fall^e, fordi
out Trygler dem: el. . . . ær ^IsUr iA-
l^Ht (Kolding), med heul/dning til at
de bitig« hur allesleder ærinde for al
hfire bjuljHie; t^i riq d di rémi htnpr
4b>r i (Vens.); a AuA ær a}<i ^'om
ri^ (Agger), 3: modigst; jfr. 3. lige
1.114. Ma; .deo. der har alt det, derso
« i Hwerrelbak end, er den rigeste
tnaod. der er fedt at en kvinde*. Eflcr-
■Id 301. 148 (Rybjerg sogn v. Ski¥»);
i !8go iDg Kirent.: valg mellem rigdom
i Dogdom el. alder. Kr. V. 351 ot., Sgr.
XIL45. *l; jfr. Wigslr. D. 247, Gest. Ro-
nan. k. 109, Benf. Pantschat. I. 604 ; hel-
lere Ude i Ungdom end i Hider, Gunzenb.
i 13&. 131; jfr. KObl. Aufs. OtI; trtilden .
fpfirges, hvem der er rigesl, Sgr. IX. 151 ; »»
jfr. Wig8lr. S. s. 20, sign: ,rik som etl
t«ga troB*, Car. W9r. 1. 30; — rige
Per Kncmmer eU. Møller, ell. rige og
Utige broder, se krvmmer 11. 310. 31 h,
Be^tr. nr. 68 jfr. nr. Ga. Grb, 89. ji, Sgr.
QCISO, Efler8l.l26; s)gnKr.Jani>s.ET.49,
Wigatr. Sa+ror s. I 7. 63, Glousl. Piel. 11. 458,
Qrimin K. M. nr. 30; endnu kan henvises
bl i[r. JE.X. III. 1 98. 37, Or. GI. d.M. III. 90. i«,
Anus. U. », Polkl. VI. 309, se Lars; ~ te
Torberre og St, Peter gartl bos rig og
&!%, jfr. Amins. Vni. (>4, Rergh III. 30,
C*». W. !L XLI. Grimm K. M. nr. 87;
Hjth.«-!. XXXIV, P.Vlk.VlIl 119; føttig,
wm forgKves sager hjælp hos rig, lijæl-
pta mf undei^ordiske , Mhoff 384; —
^Bde over r- mand i himmerig, se Sgr.
1. 19. 11, Kr. Sagn II. SGO. «; jfr. Koehl.
Aitb. 5. 7S ; r- mand slagter fattigmands
djT, Omng IL 93; — vise om den rige"
og ' ■ lor. M Kr. II. nr 18, Sgr.
IV. _.. VI. 179.770, Eflersl. s. 91:
fx. V. Votkak. IV. 122, sign legendeviserne
Vélu. VIII. 74. 91. 311: legendevise om
rig mands sjæl, Gr. DgF. nr. 10f>; —
fattig bygger kirke, da r- ej vij, lOones,
Kr. Sagn III. 485.47; m»u kan blive r*
ved al bjaJpc dvurg i kamp, Kr. Sagn
1.4-11.29; vet] At sidde pA korsvej, Antikv.
Tidskr. 1849-51 s. 204, Wcinh. Volksk.
IL 13. SV (Færoer); — mange vorter
varsler rigdom, se Folkev. XI. 381. 7t),
Arnås. U. 555; .hvor blev den rige mand
af?* siger præst i ttkaemleliist., se Eflersl.
79. m, SI7. 19S, Krialeus. HolbQhisl.
92 Hg. — 8) vid, med nverflødigt I6j:
dæn j<BQ ættn ts miij riq»r eA dæA \aéin
(D-, ogai Søvind s.); jfr. Aasen rik, isl.
rikr; lil^k reicL, mul. rtk, Sch. Litbb. ;
jfr. *faltig : hoved-, hval-, hvaelv-, knag*.
rig fugl. no, person i en sangleg,
se Gr. GI. d. .\l. II. 145. Kr. BQroer. s. 300.
rigdag, no. rilhiatc cm (Vlb.); ^
rigdom ; tic-rhen hører sagtens : daft, dmr
kaA jmtp «B mtp armpr, har e^»n r»jwi-
rfotf MåtB (Gram); jfr. mul. rikcdage,
Sch. LUbb.
rigdom, no. riqdom <m (D., ve.ilj.);
riqitbm æn -dom» (Sovind g.); bcsl. nj-
domen (Vens,); — rgsm.
rige, uo. se ryge.
-rige, uo. se rig; "be-.
rige . no. riq i beat. -» fiL ri^r
(Vens.); riqi W •> (.Søvind s.); = rgsm.;
deraf: riqarat, riqtråi (Sovind s.); jfr.
Aasen rike, isl. rfki itk.; htsk reich; se
2. -rik, Frankrig, Syerrig, rigsdag; guds-,
himme-,. konge-.
rigelig, to. nj»/# (D., vestjO; ri^U
(Søvind s.); rx^h eL riq^ (Vens.); =
rgsm. ; dceA a riqaii iitofp9 nåk (Sø-
vind a.).
rigge, uo. riq -w •»& (Agg<?r); til-
(akle; jfr. eng. rig uo., det samme.
1. rigle, no. ril mi -»r (Thj); gsek-
ken pA en lis; jfr. ht.sk riegel, skodde.
a. rigle, no. riql cl. reql æn -»r
(Vens.); Iiavrens blomsterstand; jfr. Aas.
rigla uo., slA løst el. vaklende (?); ritsme;
havre*.
8. rigle, uo.
riql '»r riq^l ri^l (Agersk.);
rtql -*r reqalt (Pjolde);
WJW riki»r rik»U (Bradr.);
ri (fi.d.), sjmcd lange sting; rt^Jøjnf^or
aatri»l (Pjolde); rilttt ndvrr 4 (Bradr.).
risletrftd, 110. ri^Uråi de (vestslesv.);
rilrAd.
rigno, uo. rifn -tr 't -i (Vttts.);
^re rig, i odtr. sooi: a tikm nk- rign
da (Vens.), s: aade t% mia aagung;
(/« OT €Ac i mqif di riqn» krdifmmnj^ o :
den mand gir ikke UJ knw; se goUe,
tn»tle, Iwllr, vigoe.
rigninc, no. riqmt^ «n (Agger):
dcibets ma£t«r, trosser ug lur; se
rig*biuik(toKn), do. ot kobbenocrke i*
:
for 16 Bkill. (1H16); bogslavcrne i ordet
IsMlee: rigel i jQKld, &lan fraoken od-
Dammed. »ys koagtra fil nW ipr A'ori;;«, w
Kr. Alni. V. 35. jb, NyropV. Sk. 1 12 ; nrsk
\æsa. Pavfls Dagb. 183; ,il«t lt si sikkert
som rigsbank i æ oordcD*, Kr. Ordspr.
5. 378, om hvad der ec ubaolul risl; i
Vest- Oig SjrdsinUand brugtea sATcIsotn i
Seaderjvllaad .Hamborgsk kurasl', se
ly bskillinir ; *bog8l»v, s.
rigadag. no. ri^^if (SøTind); rc^Mfs
oftest bcsL røj^jiddtpi el. rwgwdbtpf (Vms.):
= rgsm.; deraf: re^dasmt^j besL -«M|f
flt. -"»njw; r^j^tioMMJ J (Veo».).
rigsdaler, iio. riqadåUr «n = flt
ff)., Tcsy.); reffsddhr (am] besL -«t = fll.
(Veos.>; riqxd^t crn {.Seviiid ».); = rgsm. ;
sffdvanlig eigcs kuo: rfdbr (Tcstjj.
rigsøble, no. ,SA kysser prinsessen
en dirUg orden pA sagerne; ,giffn r**
= gj6re tit testuneDt: ,K)o>^ >^ ntcd cu*
<Aiig.)< sigOra aia gield; kém i r^tikfi
(Søvind s.), = rgsm.; no æ Jt i rMilffi
(Vens.); so u-.
ijgtignok. blu. re^tmélc (D., vestj.);
T^ftåndk, ntnåk (Vens.); = rgsm.: ,Ja
do m& rejoAk te A tfttesri et (v-i kren-
ndieV Yuelb. s. li.
riiiag, DO. rika$k etn 'hdb (Sundev.) ;
rihéq tut <D.); fUd spån 3-^4 tommer
Ung til at trække irAdene geiuieni vtever-
stolens tør med; krampen, som boUer
kliidLefaldet, pi de gidags dorlåse, i sin
stilling.
1. rik, DO. rik øn (Nuslrup): rek an
ntk (Agersk.); rtk tt QL rthr (Bradr.);
rt^ cm -r (D.); H» <m (Mors); rate
mn -r (Ølgod); nkke, liste tJI at sntt«
s* fade og tdlerkener pA i kokken og qMB-
kammer (alm.); stangen hv(>n>iL bOnsene
sidder om natton (St»ndei].): m hSiu gm
U rtk$ (Bradr.): ftyK»r k rek» (Agersk.);
so rxkke; Aascn rckkjs huk., sx. rioka
snibl. ID. plt. rick Danneii, .lange bfilserne
staofw*: }fr. 3. ri; flyve-if-, hdæe-, mad-
ske-, tallerken-, lin-.
a. rlk. DO. rek OH ■• (Suodcv.); and-
rik ; jfr. I , drage ; — rik U'lyder : ra»e*>ffi
barn og giver ham et guldeble. som s* rftdende , se Assen Navoeb. s.. 63, hisk
bide beodes bders og moders navn var
i, de kaldte del et r-, idel hun lover
ham, at dette mdlte han fÅ. dei5om han
Tilde vcTO hende tro alle haus dage*,
Kr. VII. 133.
rigtig, lo. bio. rijlt (D,, vesti.);
r*jl», rirjti, rkti (Vens.): rijti (Sorind s.);
rifliq (LiW s.); = rgsm.; ætj rifiiq boå
(Lild s.) i tfi fttk it rijti fat t, kwa rp
ricli, er hyppig srnsKtn. i personnavne
og henbres til lat, rex genit. reg-is
konge: æ (laodrik; and-, Frede-, Hen-,
stund-,
rlkile, no. den Irekantede lap, som
sys i skjortens split forneden, qijald
(Thy).
1. rlkk«, uo. rfk -»r -»t (resl*lc«.)|
s«tle rckVKrk op; di rtfar får te bf;
haM hruifi (Lisbj. T.); ,da tror t n9qti^»di r^M <r A<vs» t^, satte rskvierk om
mtl I kam'f Grb. 63. 70; hiø hot U bRSsene: se rik.
drofi, de rirti ht^j trrm»U (Vens.); spe-
gende: d« tt re^i Åtatia, di kimt hi
Kmtirfa, Sgr. I. 87. atw. eL .rigtig, Ras-
mtB, di fcuen hi Kresten' (tUnders); da
rijii A^XVens.), 9: den bojre faiad, w
relliAiifleti; ,en gammel hergoer, rejte
JKO a di guhj gammel, Jyd, I. fi7} jfr.
retten: se op-, u-,
rigtigbftd. Qo. råqtåkijié (FN (D.,M
a. rikke, uo. /rek -sr •«/ (Vens.)t
— vrikke («. d.),
rikkedon. no. r^Jb»rfo'ti (Vens.); glds.
dans.
rikkolhno. no. hoseknemmeren riste
sig iforl en frakke . . . og sn rød r> på
hovedel. Sgr. II. IG9 (Silkeb.), slnkkel
bue, se rikle.
rikketræ, no. rtktra di (vcstslcsv.);
veslj.); rijtihei cm (Søvind s.); rielifoé \ trse. ris, hvonnid der rikkes (s. d.), gRr>
(Vens.); = rgsm., (ahn.); gffr riUthajt vt ' des: han i-pr n*a H htlt Uu v.
em (PfUvn (-^ntr.), »: gOre skifte hos
«n enke; dær ær ttn rt^ rtkl*lu (VIb.),
rikle. uo. en særegn m&dc al strikke
på, se rikkelhu«.'.
rikrunpe , no. rikramp vn (D.) ;
krampen, som ved en kUiikells holder
klinkefiltlel på sin plads; se rihag.
ril, 00. rigt ern -*r (Vens.); (1t. rifi
(Von, Tby. Å^rek.); ca aJm. Kamnicl-
ligs dons, beskrivelse se Mb. uuder riel;
iaå ttttt komH ^ow vn ^ål, tusr haU
Im då^ æm trij maÅa ri^ ^9*; »å ^cu
a jroovf /«9 kudtfn aA lat), ma/u di
kam ka^ d gij apo de <Lild s.); .duts«
r- som an syssrtkono' {?. t].), Kr. Alm.
[V.C7, 176, 3: rorlriidifrl ; ogsi Himiiierl,
UelL h.: — liimng: «i<fJ a pi </4S evn
rijl? tran* do to itj m riilf (Agger);
di ga ham »n drd»tUH Hji { Vens. ),
tt reiuiiras, rivaf; eng. reel. se tre-
■Ud».
rOe. oo, se 1. rigle.
rtle, IK>. rijl -•)• -l (TJijr); Uge trin
am i ril; i udtr. »om: do akn rijUt gdt
ifmmgl (Agger), a: gennembankes.
rillo. uo. se reile.
1. rille. 00. i udlr.: de eUiu r^l (D.,
V. Vtiiat.), da slog fejl ; ai? an rti (sats.),
til efler keglerne lUJeu al Ircff«, jfr.
knnmert. tionunerille, boKse^ forbier,
DSK, rylks.
9. rille, no. r*i æn -tr (D., Vejr.,
iftrak. , Bradr.): lille og smal rende i
f»i, som til al si i, bugge wrler i;
u skure 1 iræ: jfr. pIL rille, ScbQtze;
rag. rill.
riilesJed, no. se rellegjed.
rilBkotak. no. r^4ek «m (Thy);
|kb. liana.
ri-lngte, ao. riUit an -tr (Ven.s.);
lifte der swtle^ for al slslle sparre-
Irxnte, en ved liver side, men som
Ug« bort. såsnart Ingteme, der skal
batw tegel. bUs pA.
1. rim. DO. rtm tt (Seviod s.[ restj.);
= igmu; el ritnel vers; ftil i rfm (S»-
låld s.), 3: rime ; rijm itk. besl. -t ( VcnH.) ;
ia ta go o rim, hifrfr^ o U Tim; no
■r H Aør, sd mo er rif e(pr (vc«(j.); a ka
•» njn dm Jip 1 AIi';ih (Uld s.);
de ka gu o rijm kigrfrm å u KiijM,
fnt Klijm d ta KlirVi >å ka do sM
M ni»s i KO kat»s riv'
Sp. Va 175. 77C (V. H;mberred);
,de ku fald' i hm, hwissom de lied
VKt i Siem,
hhq bed 'et riet i E>r, sA had 'et
viet bæjer',
Er. Ordspr. 513 (Skanderb.); d* ar åpå
ri'pH <Vens.), s: i bunden slil; jfr. Aascn
rim, isl. rim itk.; se lever-.
a. rim, no. rim de (D. , veslj., Sø-
vind s.); ri/'» )(Vens.; Lild s,); = rgsm.,
pniina; dt (tr i grotmi rijm ida' iVens.);
deer komtr ræn i rijrns aA (Mors); rim
skel toes ef, Kr. VI. 273. |»j), 3: der
kommer regn derefter; megen r* pi
10 lra-(^rue om vlnterea varsler megen frugt
om summeren, Sgr. VIII. 42. 78: rim
mettem jul og kyndelmisse varsler et
godl rugår, Kr. IX. 2(i. ]S9. 75. 797, Alm.
IV. 104.36.37, jfr. Slrackerj. II. 29.l»t;
n&r rimcD slår ud på husene, kommer
tøvejr. Kr, IV. 368. 2a» ; jfr. Aasen rim,
i^ hrfm itk.; se reg, rif.
rime, uo. de rimfr -et (D., veslj.).
— 1) = rgsm.; df rijmtr ida' (Veiw.),
«»der falder rim, se S. rim. — 2) =- rgam;
han w gutfi» te o rim (O.), o: kan let
skrive vers; i praal apur i b*^): ,ken
du rime mig el stykke idag?' — „IJwvm
ka wi b»ltAc så tftxutAc d rijm da Sffm
tijmf' (Vdris.); d« rijmar ek (Agger),
det passer ikke, de kaAr rijm (Veos.);
se I. rim.
rimfrost , no. rimfråsi æn (Sø-
vind s.); rijinfi-étt i besl. -i (Vens.); =:
»rgsm.
rimelis, to. rimale (Agger); rtmtU
(Vens.): = rgsm.; d« nrr wlc mir m
rem»la (Vens.); deraf rimtfiqhi^d (vcs^,),
dt ka nék ha rftritlikji, da dt te gon
tamt U (Vens.).
rimelBS »t, no. rim el. remse (mel-
lemslesv.). Kok.
1. rimle, no. den lange række æl-
tede (strøgne) terv, som er opstablede
«for at Ifirres (Ang.).
a. rlmle, uo, finprf re^ltr rtmat
(D. ; Mellemsiesv.i. — 1) udtryk fra lerve-
arbejdet: r- terv. a: stille deiu op 1
lange rader, hveranden rekke ■ raden
på langs, hveranden pA tværs (Volsb.);
jfr. ritigle. — S) rtmtat dy (veslj. , D.),
ramse op, skænde, føre megen tale; jfr.
revle.
rimlint- no. smal jordstrimmel mel-
••lem to tørvegrave (Mslcsv.) Kok; jfr.
melK-mplnl.
rimlyng, ni>. får. som har ikter,
skal pA r-, Kr. Sagn VII. 474. M, j: lyng
med rim pd.
r iinnie^ i ini perA v
L. rixome, uo.
rem el, rim, -«•-» -$, el. •qi/ -pf (Vens.);
ft. iT. rMiT eL remfd lUM s.);
n'gii -»r -»B {Thy, More; Sall.); ogsi
remi (Hors);
hnleae kaldende Ijrd, oår den venter
foder; ,Jen8 riinin«d, da ban soc mv &
Isjted de b« broe*, Blicb. BindsL; åip
rem»r aU føll; igm ator d nnar, do
Ma hæn A Ji d»m (Vens.).
S. rimine , no. rtm æn -»r (V*iw.,
Tliy. Agger, Mors). — 1) l&ng, hred,
' Uv votd af smnd eller sten (Vens.) ; flade,
suidbauker ; flade, sandede jordslræk-
ninger red Ijorden (Mors), mest Qt «
revtr; sammenheogende kiitbakker fra
øst til vest (Thy); laoga^tiig hakkestræk-
aing (res^.); rimmerne (i Jerup mose.
Vens.) er milelaogc bøtgefonnige Tor-
S. rtmp*. DO. rtBtitp ten -9P (Halt);
remp OMi -•>* (Mors); nr^p isn l>esl. -m
flt. ^r (Vens.). — 1) rynke; fold på t6j.
frenikomnwa i gtainpning; en ttordenllig
syning; nam på penoner der rUnpsyer:
yuj ølf Rrmp el. Bmftph^ hm 9^,
borar Kwr bajar m bår hal (U).): jpig
^ Bemp, sali^ B§d tg dø o kæti (Holste-
bro); ym gtf BatnppH* sjqd, K*9t war
i*g^ nåk (Uid s,), agter tfl forUelUngta
I om manden, sooi var tre gange gift;
den første bedede, den anden rimpede
el. knyttede pjalterne sammen, den Iredie
lod hulleniie mre el. pultede burrer i
dem. jEr. Er. SkS. 133. 9^, Sgr. XI. 22. 33:
s« Rimpelår; ham tnaiat, »om liær ifdr
«f <gn rtmp o hans skt^ (D.), a: som
om all var i den bedste orden; éL: dm
itar åla så mf aom $h rw»p u>t Hå
hdjninger, best^lende af sand og be-^r^ 1 Vens.). — S) snuek, mierke af dag:
voksede med lyng og når, de bSjeste,
omtrent 3—4 al. over dobbemes over-
flade; dobherne er de mellem rimmerne
li^^nde fordybninger af meget furnkeltig
bredde, som iodebolder god larvejord af
2—3 al. dybde. J. Saml. lU. 63, jfr. s. 35;
lSC s dob. ; a rSm (Fanfl), en balgefor-
niel forh<'ijning i klitten, dens fod. —
S) Qurd-riitiuieD (s. d.) (Lb.), randen.
fo »H aleift remp, s: Kde «l stort tAb
(restj.. Vens.): strengt vintervejr, men
som ikke varer længe: de war k gåt
ræmp, wi fffk defj da; dur korner rtmp
at»r rus (vestj.), tvetydigt: storm efter
nisel vtjr; sroærtc efter ms. — 8) strime,
revle; gmo roA sii*H, da tr^tr i aiu»r
ræmptr i $tr^ (Lfld s.). — 3) ramp»r
flt. el. ramp 9wt»r (Mora, Thy), en
hvortil vandet når i IjOrdeo ved JKvnH plante: ager snerie. convolvulus arven-
I
Tandstaod; sv ovn>, slenvold; se Aasen
lime, langstrakt forliOjning; isL rimi;
Qord-, sand-.
rimmesnd, no, rtmmcsA IlL (vestj.);
,i awien K d«r rihmmcnd oppt' sige«,
nir der er stærke nordlys og det er
legn lil rim og frost*, Kr VI. 972. 19^
Alm.«-I 51.«.
1. rimpe, uo.
retfip -ar -tr (Vejr.; D.);
ræmp -*r -wt (Malt h.);
rvntp -tr* -* -> (Vens.; Lild s.. Sø-
vind c, Elsted, Bradr., Agersk.);
remp -#r -#J (Mors, Thy). —
1) =1 rgsm., tr. sy uordentlig med lange
sting (alm.); htcada'iU ar », do *cr å
WBjffpjw f (Tens.): rtmp samri (Thy, D.,
vestj.) ; rmmp cbh A^m gatjul (Vens.) ;
ræmp H siøk klatr »atjiilf rttmp d mfHVr
sis L. ell. SDorle skedekne, poiygonum
convolvuliM L.
rimpel, no. afreven strimmel U^,
piah (Slet h.), Mb.
rlinp«UT, no. «^jv «i (Veår.)j
en knap og g«rrig pervoo.
BimpelAr, no. en mand havde haft
tre koner, da Itan skulde forklare, farem
han yndede bedst, svarede han:
Guj ti<i» hiA tj^Å, Btfitnku^f
Br^plor tear ås» gutfiB,
mmn dirfi y^dg a /"o* Bt^»^f>tli-
hdj a ktenrkan la æUr lyi!
se Kr. Alm. III. 1I9.M6-4U; jfr.
1. 43 ng., se 2. rimpe.
rimperet, to. ranptr* (D., Thyh
ræmptr* (Malt); ramptrt (Vens.); krym-
pet, om tSj, der f. ^s. ved stampning
er løbet uens ind; sige«: de atme tine æ
(Agersk.); tig, remp nijta (.^gger). rympoMsd m»J lit rtemptrt, kan svares: din
på næsen ad. — S) intr. krympe ind, som
vadmel, der stampes(aloL); rempiÅ[\e}T.:
Bradr.): jfr.mnt. rimpen. Sch. l,uhb. ,run-
xdn, &llen*; vrrcmpeo. rynke noese.
rtv æ ndk ds» ramp*r9 (Vens.); a tfff
opr I }a^ rfmp»n ka^l (Lem).
rimpor&v. no. i tim. reiftpri^P 1
higjtr «t i»^r r^ (ves(i.), a: bøded*;
rimpeskrsKliler — rin^
Ucd«- er bedre end bart skind; se
KmpeiAr.
rimpeakrndder, no. rempatcrajtr æn
O-, Test}.): CD skrædder, d'cr ikke knn
(Sre ordentligt arbejde; r<tmp8MAar»r
lp" lå^ Håls»r (Uld 5.), O: lange ender
Aij med: jfr. hæsting snedker. klatleQ*
smilrer, nellikenned, ri-skruMlder.
rimpoBy, uo, rctgtptg -»r -sy$ 'Stp
(Vens.); sy uordenUig med laoge stilig,
3e rimpe 1.
•rtmpet, If. se for-.
rimpATærk, no, rnnpntrk d« (Ag-
|cr: vestj.); uro liraJ der er dårlig syet
é. stoppet.
vinipeog, no. rermpfq H (Lisb. Terp) ;
itsldsonl: en persoi), røm syr uordetitlig.
rlmpling, no. rteifipU^ i -»r(Ven3.);
(nemphj (Sams); cl skældsord; hrsd
der ikke dur (Sams); se rvmpiing.
rinutnod, nu. rinumij æn ( Søvind s. );
ri^Mmé i (Vens.); s= rgsiii.; paraoa, som
kin skrire ven.
timtlee. no. rijmlgq ten <Lild s.,
TM^.): hak. beM. rijtNtaii (Vens.); =
rpax.; se reg.
rind, no. *e rende, i. ringe.
rinde, no, se rende.
1. rinde, no. i udlrykkvl: .skibet
^ ander med rinder og vinder* (An-
boll). a: med mand og mus; betydu.?
a. rind», DO.
rM -»r ro* rojtn (Agger, RtCTS, Thy,
Mors, Lild s.);
rwd nå^ ria r^ i'Suriud s.)t
h# -§r (Agersk., Sundev,);
«a vasker: løbe, flyde; uiA» de né»r
d åtø^ (ljøg«t.>; 9 S^n riAar d ham
(Ajersk.l; ligesl D. men: æ dun r^ mæ
Miji; løbe, om vand, f. eks. ud af et
lile bul: KtBfJtn rM di« ham, ImttJi éuni
nffa m/g tr»t& (S»r)nd s.); n'$»ii wan
fD.. .Sent, Andiil); nti»i vap (Bradr.);
nti trtfi (VVoB.), se vand: .dot randt
op i dem al...*. Kr. VI. Ktt, 111. U3;
,de raones ros lig i tanker*. And. Frieri;
SflA: m ti rii»r (And;:!); jfr. Aasen isl.
nma, sr. rinna; hisk rinnen: se løbe,
Ireode, rendebul, rendesten; se ronde,
nodel.
lindebul. no. se rendebti]
rindeniMted. »o. rfn'mark»A (Sy-
Ub. Mors); et marked, .som holdtes red
de såkaldte kapel- rinuer* i elletArel.
rindesten, no. k raideitaiD.
rindeSJet, to. rtéygm (Afger); Mtn
har rindende ojne.
Binda herred, no. ee 1. knabe;
jfr. Thiele I. 102.
Tine, no. « rin (D. ; Mors, Thy,
Vejr.): jtcmstykkct, som passer i (tre
render, <e fin-g4v, der gflr korsformig ad
fra fijet pd den overslc nifllleslens un-
"dersle side; i dem passer fire rinklprtr
I ndje; rincn, med sine fire , klorer* er
den øverste ende af .laiijfjiuract* som
bærer den ererste krffrnsten; i selve
' 6jet griber « gaffl fal, den drejer stenen
(D.); en pig. der stir lodret i den ne-
derste sten pi hAndkrternenJ, den hviler
med enden på en vandret bjælke (æ
l<rt»U), som kan laftes (Mors); mnl. rin,
Sch. LUbb, III. *S3 .bimcindnlum*, jfr.
"VI. 245. Wh. N«c!itrag.
ring, no. re^ i be?t. »i flt. reg (Ven?. ;
I veslj., Mors, Agger, Sturr.) ; HL re^sr (D.) ;
rtff an ri^ el. rl^i (Søvind s„ Røgen s.);
rnj <F» r*5 (Sundev. , M. SIcsv.). — 1)
= rgsm. ; ioi* i reg m<r jan (Malt);
XBt j^J i r«i7 I njhfn (Vens.), o: tumle,
magle en, billedft taget fra lyr el. svin,
som rini^es (s. d.); — nAr en forlovelse
I ofTentlig^Ores , sker det gerne p4 den
»måde, at de unge rejser le ataja o for
re^?r o (D.)\ slgu. Kr. V. S23; manden
skal først sætte nngcn på pigens finger,
aå hun på hans, J. K. 78. 1U3 (Viborg);
dl' tjo m(B rtfl (Vens.), 0: er oBfenllig
forlovede ; mnn mit ikke tiige en for-
lovelnesring al og vo^Il* sig for at tabe
den. begge dele varsli^r ulykke, Sgr. IV.
124.316, VIII. 5ft. 177, RSiff 1. 110; er
den for Kile, varsles ulykke, RgSf I. I U ;
«j(r. Mélus. 1. 452, III. :i79. as. 26 (Frankr.);
trolovebos r-, Lund IX. 309 dg.; beskrives
Druzel. .14 : jfr. Lindh. Lappb. s. 32, yvigsl.
I9H. Anms. II. 324. Fridthjofs S. kap. 4;
r-, som gaves bruden i Rom var .unlcr-
pfand ft'lr die erfiUlung der eingegangencn
vcrpDichlung des hrllutigtuns*. se Becber
u. Marqu-ird, Hfim. Altertb. V. 40(1864),
jfr. Uri mm R.A. 177; en forlovelsesring,
bunden i et hår, hængt over et glas,
"varsler ved aiilallet af dens svingende
berøringer med glasset, hvor ni.aiige ir
det skal vare, inden vedkommende fir
bryllup, Sgr. VIII. 59. i. K. 81. tlO; jfr.
Riiiir 1. 104, Choic« Notes 45. Henderson
tiO
nng
s. 106, Polkl. Joiira-lV. 1 1 1, Licbr.«5er»w.
S26. S« (Frankr.). Wb. Vlk. VIU. 398. I
Busch VolksK). s. 359 (aolikll; P.Volh«k.
V. Jfi. s. VI. 24.34, Mcypr Abcrgl. -S3.
Seliiiidl. 3Iu. PitnV L'«i IV. 44i5, Tylor
Aiifknge I. I'£7; i S8^ og svenlvr oiu-
lalf-e, al ringe byttes ved f iels«. Er. V. 65.
JK. Æv. I. 46, SoeK<l 60, Wigslr. t'olks«d.
43: ring fltettes aom mcrke i båret,
Kr.V.r.l.Ær.lll. 157. I6i, Sgr.VII. U9;»
jfr. Asbj. I. 41, Amiufi. VUI. 68, SegursL
luy. 202, Kaoap \'m. 194. Folkl. Congr.
69; nuerie iikjult i UadiliDKt *ir. Moller
Suo 5. 50. 13: riop Ukm el. gives »om '
incrkc. Kr. V. 49, <4^v. III o. Cftmi. 50, j
jfr. S«r. II. 203. Aebj. I. 134. Sovgil -i^, ,
Bti-gb I. iTi, Ama». II. 3N.'(, Urimiu ar.
«&. 67. 93. P. Volksk. V. 71, Busk Rome
a. 66. 80. Polkl. Rec, 1. 192. Scbmidl
lUrcb. 7b; — heltni (rivi>r en r> for
oiD nsttrtt at ndde pi pnosessens wnge-
sA\A. CftCTilvt B. 153: r- varsler, al den
fnvirreiiifa's lir er t fw*. Sfr. VII, 166;
jfr. Z. r. M. U. iS7. 353, Folkl. Hfc. 1. 1911,
GoQzenb. t 33, 3«. Garaetl W. I. S3.
Pkneus II. £7: pi^cn kasler rmgeo i
glasset, sum bende^ ejsker drikker a/,
»A kf tider ))«u brade, Sgr. IX. 149; jfr.
(inmm K. M. nr. 93, .Sa^n II, 219. 3^7.
929, K Volksk. l.itS. Polkl. Joorn. VI. 179,
Li«t»r. Volksk. ICH, sign Z. r M. il. 376
hvor riogeo b,iges ind i brød: OgF. I. 187;
r> bryde« itu og hver itf (mrternc Qr sit
Stykke som mærke, Sgr. XII. 44, J. K. 331,
jfit. Asbj. II. 41, Rnaim S. II. tiS, K. M.
nr. 101. Z. f. M. IV. 40. V. Volkslc. IV. (i8.
Boaq. Nurtn. 35.468, Kennedy 8.4S: da
karlea Uiger en fiog. Tflgnn alle i flJot-
t«t. Kr. £v. ^59; rørerbrodgonunen hug-
gi-r joinfniens flager, hvorpå en giild-H
ring, ar. se raver; — r- sal på statues
Unger, Ca.<4holdes. slippes, se Meyer Åberg).
IBØ.GriuimHytii.^ 1304. 1(13, 103 amn^
Bjrrge Aart>. VI. 53, sign Rafn Oldn. S.
U. if6. Olaf Tryggf. S. k. 184: — r- af
arvet l>1. Uggct (i-d.K mU med magisk
indskrin tner fr% epilep«. J. Saml. IV. 1 40, i
jfr. Wigstr. I. 101; Polkev.VlIl 382, tiRges
af 7 el- 9 koner, som forsi har fadl
dmjge, XI.465.3;8; Asbi.UL305, Hen-
dcraon s. 1 46, Folk). Rec L 39. lu, V. 1 77.
Bndi VolkågUube s. 3G3 ned. (Cngl.),
Ulo»I<T«h. PoIkL 30, SulToIk Fulkl. IS. 34,
Ch. >'oles 17. 0/6. 114. 178, Folkl. XI.
113.90, Tntd. pop. II. 69; — en r- bbiW
kongens ksrtigbi-d til den dede, se J.C.
347. Thiele 1. 48, Araa«. a f04 , ist
Fomkv.1.66, Fritu.Upp, Uedenskb \<si.
r- volder, al bl&k hJK-le briitler, DjeF.
I. IM (Færo): — magisk, trytlerinf,
se Runa IV. 4i. 89, kyser lam burt:
Gr. tlfrnm. IJCXXVU, Soldan L 73. lOS,
Schiodl. 9. 13S. Ons VolkL V|. 145. WolT
N. S. (>Oti; deri en ånd 368. »iQ; Aladditt)
se Clou^. FicL L 47:2. 478. 481, GrioiB
K. M. nr. 166; r-, der i arrenL daSer
opfyldelsen af hvad man onsfcer. Sp-
VIII. ilO. XI. ns. Kr. V. 31. Kr. Æt. 12,
S.-ign I. 183.A4&(l&g, Or. r:i.d. M. 11. l^^
.{;v.IU.167,JK.91:jfr.A»bj.UO.ISI,Utl
Vang Re«lo s. 43, Grioun K. M. or. 91
1 93, CluuBt. Ficu I. 338. iVmer. FolkL VI
tol, Rifista L I Id; som kletnraor lH
dodc. Amas. 11. 400. 405, som dneber.
Kr. vKv. lU. 275. jlr. W.gslr. S. i. 53,
Magyar T. 169, Schmidt M&rch. s. III,
jfr. Onmm K. M. nr. 53; som wkbvr oo
morgenen, Votsimga S. kap. 19 s. 137;
jrr.Magyar T. iOl; helbccder stum. Isft
under hans tirage, Rafn OMn. S. IlL lUa.
Tb. Osefods S. kap. 6: gher s*tjr, PulU
Rec. IL 96; peog«, Rafn Oldn. S. III. i:>9.
Tb. BrjarmagnsS, kap. III; tykke. Wi^r.
II. 3IS. Ur/klu-. VI. 14, (imnrn S. I. M.
39. 76. 90. Myih.* ISSS; giver uogdaB,
w Hartl. Scienc« 304, Ctirtln Mytlis 301;
g6r uåaAt-6%. Bergh Ul. I, S«gn. 7; fAr
oqrnlig, se Uebr. Genras. 11 1, Matiinfif
|:t. Mélus V. 114, Gyges r-, Plalo ih
rvpubl. li. 3, se Soldan 1. 46; ofrxir'
IroWdoni, JpKra 163 Hji.; r«, messet «««.
nekkcr elskov, Kr. Sagn VII, 25«., il; -
gigtring af bøssepibe, hvurmed tnile
er drcbt, FolkeT. XI. 466. 379 ; iU. I«kiM-
sOm ; r- af iKoke lieUneder bent, Uef«.
Abg). 958, smedcl Uu>gfk«d. mod kranpt
Meyer, Abergl.s. 104; — r-, som dryf
per Kuld. jfr. Rniu IV. 37. ^; drsufnS.
SkisDisfnr SI. Gylbginuing k. 49: ^
kastet i giflhæger, bliver rod «md bloi
Fvraiskc Kt. I. 166; r- springer,
rarsel. Kr. £v. Ul. 59; jfr. Dvab.Tr.
199. Folkl. Rec. IL 115, s%a Gri
Mylli.*- 1090, gjord om fad; — rrf
trolddom brtitmt iswr vielses r-, )ai|{M
i Båld til orakeL Nyland IV. 127. 133 ned:
3 vielsen- pA sygt barn. Amins. IV. 8St
troldkvinde
ttnn.
ring
uukr slol. Mélw. IV. 283, jfr. VIII. S85;
Om VolksLVlIl. 202.47: — en mistet
Mkai skaffes tilbage. Kr. Æt. 121, C), (i. M.
IL 9. 1 3. 23. III. 1 1 a. Æv. III. 1 33 ; f«mU-
oMemoden« r-, Kr. .+>. III. 214; jfr, Thiele
1334. Kr.Æv. 3GS. Asbj. 11. H)l. Gnmm
K M. or. 17. 134. Mho(ro4.im, P. Votksk.
0. iO. Politi. Jouro. VI. I»0: - frue
Utier r- i s«, bvor borfi Anl bvgges,
Cr.Skfii UI.971.46-5a^X iV.^n'ar. 4.
TWI« I. 314; — r< kasU-« i liavt^t,
ovD floden alter j en lisk, ae JK. I l<i,
fc.VllJ. 149. «», VI. SI. itio, S4W1I Ul.
iso.77fi-«j. afii.y?. 272. r,l.r,i.M. IV.
SU nr. 4. VU. 11 o v.. Blich. Nov.lV, 15
.VtnfaaDiU. og Herramand*: Thiele I. 363.
»S. fU4: jfr. ADlikv. Tidskr. 184»-51
X 150 (lit. iFwroor). Niool. Nor,ll. II. II.
Tvn s. 222, T?vdlen s. 3«, Djiirkl. Neriko
f.h. AniliB. VIII. 03, Hufl). s. Ib^. ligu.
fortsli. om en ii6(;k so DgF. VI. 231 ned.
ar. 354; m codv. MliolT 54. »',), 134.178.
aWS, Forlulrø s, XVI; Grimm S. 1.285,
Woir N. s. 247. j-rt. Kuhn W. S. 1. 375. 421,
Batch Volktgl. s. 364; Simr.Volksb. I. i-IH.
Graofetii. 1 09 M.-iselone: Folkl. Rec I.
SSaao.. Fotkl. VII. S37, Cb. Notes 130,
Brat. Tr.n.44,Vorksh. Fn!kl.379. Z.f.M.
I 231. Liebr. Gerr. 77 anru.. Bosq. Nonu.
i. sys, Monnicr s. 1 54, Tr. pop. VII. 378,
IX. Si. 622; ae Cloust. Ficl. I. 384. 398.
Sunrtl \V . II. 91 iS^domons); l'liii. Hisl.
iMLXXXill.E. 12. Polykrates ring; riidnu
arnmi el inttisk dranvt, Hummericb Sa-
loiilafai (18&8) s. 74; sign nnf: brm;tes
4 BA ener b^a til Jfru Maria, Ons Volksl.
U U4. 7; — s^>a•k■s fra begravet. Kr.
Abi. VI. 183. :jk{, jfr. Grimtii a 1. 389; —
dtn d«de æ^lefKlle lender fra hi?lvede
m tinf til sin frue, se Tlilele !. 287.
!». r.rb. 20i), Kr. Sagn IV. 230; jfr.
fiaflicsf 159; — skatt(>grarcr beholder
riagen af kisten, den sæltes pA kirke-
iftfwi: i Bjtrghy. Kr. IX. 213. W): i Sjflr-
(iof. Kr. VID. 84. k;^, 367. OA. Saga UI.
I«. 74. Thiele 1. 170; i HjOrring, Thiele
L3&&. Er. Safm U.1S5. I3j.35. tU. 326.38,
81; i Undecsted, Thiele 1.357; i
'ftnrn. Er. Sagn 111. 44j.ro; i J2rbo,
flutia IV. 37. ti; i Vatnsfjord, Arnås. I.
i79[ i Oddi, Araas. I. 488; i Sko^r,
Amw. U. 80 ; ifr. Grimra S. 1. 257 ; Cav.W.
IL 79. Hboff 204. oHO; - ofte frem-
faringeg ea magiak kraft til godt si. oodl,
air uogel føres gennem ring el. ring-
I formel hul, således malker man g. r-,
sakseoje, urbojle, hul i Cad pé Ijscslage,
se malke 11. 537. 38. 36 a (Ig. ; man spytter
' gennem ring, II. i>57. it»U; jfr. Siuidbl.^
891 ; syg mands skjorte Lrækkes si'kidags-
ii.-it gennem hAtidtag på kirkeniigle. We«t<
manl's Fomminnusftir's Årsskr. (1874)
I ]. 43; g. rtUK Amins. VIIL ISO: mirlk
ttbvldes g. kirkcni^gle. Amins. IV. 90; g.
knnsthul, Kiiu^ip l'ni. 171. |(8. 1>. Volksk.
VU. 24. 14: kom g. hjulnav. Amins. IV.
103: spise K. b«.jU-el ni)glcKrvb, IV. 87.
V. [().'■. 108; Ire drAber blod g. r- af
selv standser bledoiiig , Sundbl. *■ 32S :
vand hældes g. r* Ul tmletiile, Modin
Sign. 9: hvedekom, kastede geiinem r-,
dræber ufedte bom, Rochh. D. GI. I. 1 13;
savl, løber g. r- og afklippes derunder,
»R£lU 136; børn skal lære bogstaver g.
ring af aavlosnor, AVuttkc nr. 57^; der
I sløboa bly g. uoglegrt-b, Folkl. V. 195,
Arner. Folkl. VI. 260; kyllinger pultes pi-
I-- Folk!. VI. 397 (Lcsboe); vaskevand
dryppfs g. r*. Ral«!. Siuigs 2i£8; elskovs-
middel er al lade vandel gennem r-,
Meyer Abergl. 265, Urqii4>ll VI. 195. g.
krans af birkegrc-nc, P. Volksk. V. 72; jfr.
; Weinh. Volksk.Vll. 4-2. Nyrop Kludetræel
»Dania 1. 1. se skJKvr; — r- Ite^gcs under
omhvætvet skål <s. d.>, nvÅrsaften, Kr.
Alm. IV. 137. S«, Fb. Bondeliv 2ul ; —
folketro um ring i alm. se Busrli
Volksgl. 353 fig., Black s. 172; «e guld-
ring, lysoblync, malke; — gåde: ,el
' bundli»l knr*. synes at mdtte lindes her.
' jfr. Ber^b. Segn. 125. SI. Undsl. 806. 7,
! Antikv. Tidskr. 1849-51 s. 320.48 (Fkt-
mt), Amins. I. HG. H9. t&, 11. 9U. Vjiend
»ar. 80. N. Vadsbo ur. 101. Roliaud, Devio.
«. 9«. 199. '/'. f. Mylh. IV. 383. 97; —
.ringridning*, ri t« re^ (Vens., oltn.),
har været en almindelig folkeforlystelse 1
fasIeUvustideu, se forlu-lliug d«rom Orb.
s. 7. nr. 3, Fb. Fr. H. s. 75. Bondeliv
s. 259 Hg.; Kr. Alm. IV. 22. o3.l2a.l5i.
Jyll. 1.241, J.Saml^l. 73, se riuKlobvii.
ringriden; i awent. fAr d^n prinses.'ipn,
som lager ringen. J. M. s. 40. — 2)
k* ,)ade ringen vandie*, almindelig aul-
shabeleg: alle sidder i kreds, en ring
trækkes |>å en snor, hvis ender bindes
tammen. og nu synges, mens ringen,
skjult, diydes ft'a den ene til don anden:
den ring, den lar vi raudre,
fra don cnc tJI d« andre,
det er skel, del er sket,
men han har det ikke set,
(N. Slesv.); se Kr. Bfirner. s. 480 {[g.;
dtilliafc, dftler, tiiriln^de, tølTel, sko pÅ
vandring; jfr. .giimma ring* Nyland ]V.47,
Liebr.VolVsk.liUa (Spanien), LaisuolU. 155, '
Rivista II. 71, jfr. s. 73. P. Volks^. V, 64 27,
Aadree Parali. II. 98, Wh. Mk. IV. 163, to
Tråd. pop. I.a42 (russ.), Boiime KJ. 602. 3;
r- el. skilling lagee med mund af mel-
dynge, se Kr, BOrner. 604. 61 ; om den
enffol-ikc akik kende« ul rndhnge ring i
bryllupskage, som Rkæres istykber; den,
som flir r- i sit, skal forst giftes, — véd
jeg ikke, se Ol. Notes 255, Folkl. V. 195,
Suffolk [■"olkl. 101, Foltl. Journ. IV. 123,
Uicest. Folkl. C I ; jfr. Ganiett W. 1. 7S. 79.
re^ elL rgq?, r«g( ell. r«gt
{Vens.};
f*g '»r raf] rov>» (Ueli. h.);
re^ -or •al -vi (Slavr., Hald); If. rVft
(Falslev. HarrJdslev, Haslund); nL
rftp (Hads L.);
r^ -a tt -»t (Sørind s., IClsted);
rfji -*r -•( reti9t (Aller);
refi -9 rm reȌ (Sundcv,);
rv^ -w, rfA eL re^, rfin (Bylderup)x
i-ej -w, r*5* ell. rtnt, retfi elJ. rent
(Bradr.);
— rgsni.; a rfil » kl^ el. m^r a kiå^
(Andft); rp-^ Mtp»l (D.), ringe tU kirke;
rf« rrtpr u hetiff, o : til helg f. eks. jule-
aften; rcff æ ntv»l åp a nijtr (D.), sU
bedeklokken moi^en og aAeu, Irgesi Malt,
Vens.; do hær hyr re^, mttn do tttt ii,
vor- CB h}åk»r Ajprt (Ang.) ordspr.; r*s fo
f
•nå
— 8) ringformig bue om sul ug xn&aG^ jtrna fr»r (Agger), 3: lale en liArdt tilj
(alni.), lille ring om rnånen varsler stort
uvejr, .ttor ring, lille, se Kok Ordsprog
I47.l6&fl. Sgr.VllI. 15. 11, Kr.IX.23.9M;
ring om suleu, dben forneden, varsler
sommeftleder hjaskvejr, Kr. IV. 365. i&s,
andre steder tOrvejr, Kr. IX. 23. ai9,
Alm.* I. 51. ia, jfr. P. Voiksk. V. 10.1. i;
ring om inilncD j ltHmet.s fudsetelimc
varsler ulykke, Kr. VII. 50, se lijnl 2. —
daglig .ringee solen op og ucd' (D.),
d: der ringes med kirlieklakkeo ved sol*
opgang og solnedgang; r«( neét nir
(Vens.); twr di rwj#d øføl ip å nwr A
fiAk så tt»fi te Ittfpm, ed hår a åsd sit
sdm, dæ lov djo! luv rgm o å stov rt«{
*ft jtr««w d Id <it^r hf^fr samtl, å ^mtl
fUk tu nij djir hu», nær di navrU
hiUr hit Wérhanj»» nafcn (Uld), jfr.
4) Kfonl om et kar (StAvr. h., Siindev.), so Afitcl. Ul. tl3; der ringes tre gange om
jfr. gjord. — 5) jærnring lil Ineskobe-
slag: an sæt rtij fLindk.J; få reg on»r
m tr^ik (Agerek.); jfr. Aasen ring, isl.
hringr hak., htsk ring: bly-, borm-,
brede-, bæl-, drive-, frnger-, forlovelses-,
gigl-, guld-, hale-, jæm-, kappe-, kiudiiig-,
kjedel-, knave-, kroUe-, lykke-, mine-,
næse-, pibe-, pig-, samle-, sol-, stjært-,
sled-, Bvøhe-, sy-, sølv-, tanke-, lov-,
vride«, ønske-, ercn-.
ringab, no. se rine.
rlngbeoi, do. en slags ey^dom i Fød-
deme. Mb.; cft, Terpagcr.
Tinge, no. se redning.
1. ringe, uo. w for-.
S. ringe, uo. et spilleudtryk, se Kr.
B«rnei-. r.fi>».
S. ringe. uo.
r^K -»!■ -»i M {D., Rilrup);
sSndagen, én lime fflr gudstjenesten be-
gynder, */i time fflr og nftr praisleii g4r
til kirke; når el msk« er dedt, ringea
om mulig nunme dag, r^ diO»r æn ^
1 lime i 3 afdeliucer med hvil over en
vok.sen, ^/a time over en ukonlirmeret,
ligeledes over graven, når deu er kastel,
sf Kr. VI. 287.33a, Alm. IV. 89. 953.92,
J. K. 388.40; Fb. Bondel. II. 103. 117;
«jrr. Skytt« h. s. 176. Urquell. 1. 32 (Dilm.)-
slgn Folkl. Journ. V. 918: når ^den
Etettes i jorden for at grave en (rniT
(Gomw.). Den »Idrc skik, sjaelcringning
over deendc, se Thiele Overtro nr. 678,
jfr. Folkl. Journ. I. 357, er vist overalt
herhjemme afle^^t af ringning, n&r doden
har fbndel sted. se Cavall. Warend I. 457.
481, Afzci. IM. 82, W)g.<tlr. 1. I IS ,sjftl-
ringning*; Folkseder 0.5, Sagor s. 133}
»■#9-«- rfii»'^M(Grind9l.,Andsl,Ager»k.):M ,scheidcpuls' LVquell. IV. 281 (Bfilinien)r
r»5 -vr reA rt^i (Ledderup, More); i
Thy ogsi n. If. rt^id, Hgesi Agger;
r<9 -ar ren '"'V' (Mogenslrup, Salling^;
tL iS. rti rtH (N.Sall.);
Uidsbr. V. 192 (Breslau), Koclih. D. GL
1. 178: .passing bell* Folkl. Rec. V. 161
(Engl.). Hemtercoii s. 06, Nicliols-Vorksh.
X. 5, SijfTolk Folkl. 105. Der ringes, pA
1
beplfebescbig«!! , tiAr man tca kirken
kw te tigtølgcl og Ul præsteu kaster
iord på og altrrr mens graven lilkasleis
iD., Teslj.); jfr. Kr. Alinuel. IV. OO.m.
Sylmd i\\ 37, Urquell. Ili. 3(M) (Friser),
Uk\. Jouni. Vi. 2(3 (Skoll.), SufTolk
Tulkl, 53; vAer gi. skik endes ringning
it kirkeklokken med tre gange tre en- |
kdte slag for den iroeuigt; \^d (atm.). !
)fr. Hcnd«n. s. 6C, Harl. Witk. Lancssh. i«
foJkl. 9. 43; altid når man hører kirke-
UokktfD bctfvnde at ringe, tager de gamle
la hallen (D.). jfr. Folkev. XI. 45&. -281 ;
frue Hnger over herremand eo mAned,
wn oret kongo, slrafles, Kr. Sagn III.
74. 385-86; korte vil ikke have ringet
over sig, Kr. Sagn II. 310. 3%3; da der
ncges for ded hesl, flyver klokke af i
Lim. Kr. Saijii III. 340. 10; ringen, hnrt |
ojiJer jord, rarsier pest (s. d.), Kr. Sagow
IV. r>57. SS; julenat riii^ps med kirke-
for al kyse trold, Arnå.-!!. I. 151;
aften i stille uge. Cav. WSr. I. 353 ;
for ol kalde pé bjacrglagne , se
Aibj. m.4l,DaQialL 101. 105; jfrAasen,
M. råigja, se kirkeklokke.
4, ringe. nu. « rtn el rié (D.,
I^k.); rié (l-^ni. Kkb.); <r rig (Kauø);
nj I besL -i (Vons.); réj (Eisled, S»-
nnii s.); re^ ii#(Vejr., Mors, Thy, Agger, bo
Stmdev.J; r-«9 om (Agenk., Heil. h.);
fii ten jFjolde); n'f ætt (Br.idr.); skor-
pm pd brød ; h/iA ka ti thq ri^n (Sø-
■ioil 5.): ha do biå a rié o a hr$f (D.>;
,jtmk retj (Thy); jfr. krumme, skalk,
siorpcti aDlagee for at kunne give
fnv kræftc!! end bredels krumme: neer
r b^H di $p*M ren, '^ ha di hiip o spretj;
w* di ff for aAl *A krom, ka di eysH
É^ iioei (vesOysk), se Kr. IV. Hin
Bdroer. 6. i!^ Sgr. XJI. I9G. 783; konen
■gde U) den gamle: ,iiktU a akf rcQi d'
k jrrf* — fHif lak, u déua nåh ma å
Iff kro^tn'f rf« d|f» refi, de nija r^ J
n J«f (Tens.); Aasen rind huk., rinde
bL, betyder jordryg; lilsk rinde, bark,
4otpe p\ brød, ligesd mnt.; Bind er i
JjO. el bynavn, di-r fiode« flere steder,
t eks. i Hmr. h.. .oAe er navnet g&el
>rfT Ul lUitg, «om lilfieldet ogsA er nicd^n
«d*l ring, dorpe, der afsA oprindelig
<r rind*. U. Bl. 1. 243; se brod-, neder-,
•rte-, orer-.
6. riogo, to. bio. rtn (O., veslj., Thy,
Mors, Vens.. Senderj.); ri^ (Sovind a.) ;
ritt (Bradr.); korop., superl. reifir ffljMl
(D.) ; riip, rifipat el. r^rf (Ssvind «). —
1) om hvad der er af ddrtig beskaffenhed;
du te rfg jor (Ager»k.); de æ mSj få
rett (Varde); æ« re^ maA te d dri/v
han9 g4'' (Agersk.) ; daj grict ær Me
ml re^, U rAc å teir i{»r (Veus.); mo*
ralsk slel: d» »a ren ^dv> (Mors), Itgesl:
ten r^ maA, en »let mand. — S) syg,
skrøbelig; haA Hd wa9 ad mii r>g i di
st.i< dgw (Sovind s.); df. tr rnf mo" ham
(D. , Agersk., vestj-, Thy, Mors, Vens.),
el. Aoji irr reij; jfr. lempelig, sølle. —
S) ubetydelig, lille: æn ren '^ ^<> ffXi*''
9t (D., alm.); a hår eAc fåt aå mp som
de refi»»t; do ka tAe ffo dcerkum åpA rtiftr
f » 8/1 hat etitj (VcDB.). — 4) pA en særegn
mide siges: »n ha Jo da r eg ap from »I, man
kau Jo da i det mindste . . .; »n ka jo da
rry l/trj ham offt >t, »h ka jo da kon fo
næj (Andst); jfr. Aasen ring, ringe, let,
ubetydelig; jimt. ringe, Sch. Lflbb.; el
andel ,ring*, Aasen er bio. og bptyder:
snart, straks, hvortil mulig nr. t ovcof.
kau henføres; mnl. ringe, .schncll, rascfa*.
e. ringe, uo.
ren -*'■ -»t (IJ., Malt); ti. If. -»J (Mors,
Thy);
rey -»r -»r reA (Vejr.);
rtn ""' '' '' (Ven*.);
ren **'■ '^ *"*!* (Rttvs, ITiy);
r^ -» -*t -tt (Elsted);
iV^i -» -»t -ft (Tdiiiug, Sovind s.). —
1) sflclte ring i naesen p4 tvin (alm.);
rcflf i swm (Vens.). — 2) sufltc ring om
el hjul (Thy o, fl. st.); Wij rf jifwl op
(Bradr.), sætte ny felger p^ det; spø-
gende: han æ blouvu i-«g»< (D.) , rhjial
(Sdvind), a: tiar fAel ring på, er bleven
foiluvet; se om-, op*. — 2) k^hn 6»-
gon dm mdran å retf M dijmol eA, tå
niai aom di leAl, di ku sid dirA date
(Lild), a: sU cl skilr rundt om stykkt-l
for at afgrænse del. — 4) ren æ fy
åp (Murs, Thy), lægge el. samle i ringe;
.pSEsenen .ringer rebene', d. v. s. sam-
ler dem sammen ... og ordner dem i
(imiikke, ringformigc slablcr', i. Saml.
VIII. IC.S; jfr. persen, rinke. — 6) r*n
liir> (AgtTsk.j; rtn -»r r(A rfA; SKlte
tflrv i smA Siine stakke, ugs^ Veslslesv.,
se ringle, sluge. — 6) lilskiere nmdingea
indvendig p& træsko, så den skarpe kant
61
ringeftgtig— nnglesUv
bliwr skirel bort; rq <r traskor (Vejr;
Silkeb.. D., Mali, Mors); jfr. Aasen ringa,
ti>fije i form uf ring , isl. hrioga , s»Ue
ring på; tunl. ,de swine rintcf^n*. Sch.
Liilil)., mou også: .den torf zum truck-
iwn in kWine, rund« batiTen setzen*.
rlng«Bgti^ , to. rgiiavt$ (Aodst) ;
ra^atela (Brndr.) ; rtifujf* (Vej)«) ; lem-
meJig dArlig: ,a sjontes A umagen oøse
sin rinirajle lentet', And. Kbsk.
TingebAg;t, to. i udtr.: n brf a
rf^hnqt (Lindk.), 9: godt tugt, bagi med
skorpe, men er også «L ordspil p4 ringe,
3: dJlrliji.
ringebrod , no. ri^brm dø {Lem,
vest).); — ritigc. skorpe; <ie æ rt^brp a
il hiqU (v(.'Slj.>, i>r(lRpil: , skorpe, ba^
ved ild* el. .dAriigt brad, ildo bagt",
le V\i. Bondel. s. 75.
ringekarl, no. re^åi æn •Ar^(Undk.);
ringer ved jordefierd.
ringekjttTT, do. re^ic(pr» »m (Uj.);
Ar detEnen »f bunderoe for at ringe in«d
kiikekiokkeu. jtld^.
ringeladexk, to. n^iqn (Bradr.); »
ringeagtig.
ilacelig, bio. dé wA re^lt »dJc
(»eslj.), 3: oæppe nok; da inl rtft»l»
(Andst), altfor ddrligt.
ringomand, tio. rifitnim æn -mv^
(Sovimi s.): t-n ringer, klokker.
rinxen, nu. refwi (veEtj.); retitne itk.
(Vens.); nugntng. klokkeringii. ; se 3. -ende.
ring«r, no. rt^r an -ør (Undk.,
Testslesv.): « ringekarl, riugemand, som
ringtrr ved ligfæi-d. fAr mad og brænde-
vin med i timet, J.Sarol.^Iil. USiDjurBl.).
ringm, uo. jvpa fl. ■( (Tiiy, Vejr.);
Atw ivgu, bliver mere ^g. j5*. £olk>s.
rlngø-etodder, no. Jfr. knimme-stod-
éxx, se 4. ringe.
1. ringet, tf. se op-.
a. ringot, to. re^ (Vt^ns. : N. Slesv.).
— 1) «5*< (JV8* (N.SImv.). Irwsko med
jernringe nnder. — 8) brogel, om tor,
im rwif* ir<w ( Vens.) ; se livid-, rod-, sort-;
ifr. Aasen. ringnH.
ringfinger, no. se lægefingcr.
rlnghala, no. .en arl smA vadeftigle,
<ioro i tiokke opholder sig ved finde strand-
bredder*. Sgr. V. 4ri. «S (Sams).
ringhed, nu. rrgliajl an (Ang.);
sygdom. !)v'ai.*bod.
Kingkjpbiog, no. RiAi»-pt* <Lb.,
vistn. alni. i vesteregnen); jfr. Kr.VITl. 1 9 Jd;
en by i Vestjylland ; folkeetym. : en ringe
kebicg, se Nyrop, Spr. v. Skud s. 100,
Tbicle I. S79. jfr. Mhoff 543. r.39: byen
gamle navn: Riennukopingh, Scni>l. R. D.
I V. 53H; J&-. i. Saml. I. S7; //"ifL r>7 a
I r^.' «d <r mttft, man If'^r* (Varde) m
j uigr (værre) (vt'stj.); jfr. Kr. VI. 334. 159,
ift 1. ringle, iio. re^t rnjUr rpfk
(Htnr.. Mda.p Sunder., Agersk.); scUe
torv i sm.^, rtmdo stakke; se rongle.
2. ringle, no. r&i^l an (vesljvll.
SundcT.) : en lille, rund torvestak, hrori
tørvene sstles aammeu for ol lOnres; i
aat re^U (Sunder.); se roiige].
9, ringle, uo.
rt^ r€til»r re^t retpU (Vens.);
rr^ rrtjfør re^t (Tes(j., Agger);
rt^I r^h rt^h! (Soviod s.). —
1) frembringe en klingrende lyd; .n
drenge hørie noget , der riugkn]« o^
skringlede inde i hcijeu*, Kr. IV. 3; ,d^
red dem igennem tykkeslcn skor, . ,
så stenen de ringled for gråganger hendM
hov, de ringled vol i femten stykker, Kr.
L 1 64. 6, ligeså Mtllerosi. ; ^a mit Huilk-
tijftt komWf tå retfh di é dhn mi Ja
IHc, d ad korns cg»H « ;W flywtprt^,
»Grb. 117. \ (Fiolapperae) : ht^j rapiU n«
1 no^aran (Ven*.); di »trj»r, da 9 yk.
ntpr au ka hfr, de r^lar a'ifi (D.), on
den modne, tfirre rug, hvis luerner (dhI
en kUngrendo lyd falder ned p4 rogora,
ndr kiervcne forkes tnd; kI ^ s iM
jap tf <P lioif te hun ra^ht npr i a dif-
prpt (Stenderup v. Kolding), s; så bov
trillede ned i digegrøfleu; ^desformfdeM
han no ehl bu renfcl TiUiili nåk iod Ir
■«*hin', Jæg. Ferien s. 44, eftersom lua
nu ikke kunde skaffe fødevarer nok tf
hutie. — 2) d rvfpl imd- »n ttf^ d. t
h^M (Vens.), »pille kliuk, kaste skiKail
nH>rme3t lil vseg el. i bul; jfr. Atft"
ringU, klingre.
ringlekJoUe, no. re^l^ am biA
•an flt. '»r (Vens.); rangle, se kladilø-
k>Blle.
ringlestaT, no. i Kren^rret: HcHSb-
1« hederne i hedehuset, Kr. V. 130 hetUcr
del 8. Vi3: .han finder på at sigt II
kongen. »1 hans brod«r bavde sagt, hal
kunde skuffe en r-, der kunde rios^
over ni kongeriger'; jfr. SgT. VL 95,
VI 110; .kIinK-yss«ner\Ki-.Æv.m.294;
.kbngrcslar* Sgr. IX. IU3.33li; a(liil<limiK
X Fb. Bt'ndfliv s. 177; i Tyskl. , klinet'
il. ,UiiiK<-l*, se L. r. M. III. 3U1 (We^lph.) :
,riDjelslecker' eller ,ringetslock', Rol).
fauDo V. 29 (Hosscn); ,i-mgflsteckeii',
Wiif. Wb.; .ringelslal)' i el vers Z. f. M.
L 90; \ix. Finla|ipemt kalder pi deres
kat red at ringle med en læiike, CrI).
Sj(r. VIII. 126.57«: jfr. Sgr. IV. IJO.SMi.
IS3. 3(111, 133. .Ici, ji^r. 137.391. VIII.
13!».r.lt:i-!)5, X. 31. &^; se J. K. 378. ftS,
Biiscl. Volkfigl. 180, Z. r. M. 1.199. Ch.
Notes 3S. Mf'liis. III, 115. riarneltll. 285;
sign Cavall. Wdrvml I. 4l3.-i37, Wiipttr.
I. 100. II. 3HI. Sundbl. 18^^; tigneiide
lalles vRfgelsor mod i-, se Kcvue d. Tr,
Pop. L 37 (Krankr.), Black s. 12:2 (Engl.);
U7. 5: ,ring«slavt'n' som bnigles af i»mod fuss-spar, se Frischbier, Hexcnspr.
bjiais byrde, nSr han furie hjordt.-ii pA
den TiPlle^ bymark (Sk;ire), i Dansk Folke-
ffluseum,. se Vejleder gennem U. V. s. 5
(IB8;>); niiKA-sUT, HieU. s. 533, Sicytis h.
& 23, Bru2«l. 30; Mb. undiir HnKckjep
ringUng, uo, rri^^ an -#r (veal-
li&iv.l: = i'in^e nu.
rUigloboo , no. re^l?f»n <Val5l>. ) ;
brager bomenc islt-dctfor de voksnes ring-
a. 58: eu r- kan ligeledes sæ(l«s oirt*r
p& pn anden person el. p* en væg, vtd
iijelp »rel riiiRerbol, svSgr.Vllj, ULiUi);
jfr. endnu Tliiele Overtro nr. 471-73;
den kan furdrives ved en salve afskræppe-
mddi^r, stodl smA, i eddike med sati,
iogefær og peber som plagier, Kr. IX.
3S2. 3; el. Yed p.ipirsolie , dods lij^ud,
dngg al' rude, faslende spyl, skum af
riilniii|i;»eFb, Fr. H. 5. 75; munkeslikkvr. wmwlk, se Kr. Sagn IV. 600. 88-!»3, Xli.
riagmUB, no. se reuinus,
ringning, no. reittt»it <*" -fr(Ågersk.];
n LUe, åbnti liirvviilak, se 0. ringe 5. ringle.
ringorm, no, r-jrnJr«* *" tD.); reg-
•Jrwi i (Veiis.i; retnti/fm wn (S»virid s.);
es dni. lituLsy^doiii Oicbt^n); den kan
Uges bort ved njwlken af en kone, der
W (lel tre drengebarn i rad ug iitfren
pi^er forud, Kr. IV. 393.514. el. ved at
447.20 tig., jfr. Folk I. Vil. 181; man får
deu ved al spise rmgorm i tisk, Amits.
II. i)50.
ringriden, nb, ri^jrijaw (vfs,lj., Ang.);
ringridning; .'ilm, torlyslelKC for de uajre
karle ved midsummertid, man slikker [il
ringen tilbest, dreiger igeouem bycti im>d
Oag ug musik ug danser om aftenen
(Ang.), se Gr. GI. d. M. III. 178. 146
ÅniK en magisk figur .»yTStjærnen' over « (Satlderj.), Sgr. IX. 193. el] (Fi^'sk. b.),
ira (teat}.), J. K. 314, jfr. Aminson IV.
M K3, Sundbl, ^291. Holb, Nerike ^27,
Modm SigiL 8, I I, Nyland IV. 128; hvis
to rmgorm har f&el lov til al vokse gi-
inge, at den ,bar løbet i sig .telv*, 3:
froel sammeQ om cl tuskes liv, sA ei*
*t intet rad, J.K-379.iy*, Kr.IV.393.5!5,
jfr. Folkeven XI. 463. (G8 ; den. som kan
■Ile ringurtnen lien, lader p:ili<.*titen
S07. Ol (Randers), jfr. Ons Volksl. V. 87;
Irolddum lil bja-lp, Urqiit^ll II. 1S4 (blider-
stfd); srStruU llir>,rin^,i'ingi»ben,ri[igridl.
riugrldt, uo. ffgnf ? besl, -j (Vens.);
ringridning; bcskiivelse demf bos Urb.
S. 7, ,Fa.sLelawns nianda".
riugBe, UD. .ringse en ind*, Gr. Ql.
d. M.l. 218, II. 178 (Vens.), omringe en.
ringslsg, ii«. rfQidav I (Vens.);
komme lil sig tre gauge efler solnedgang »kreds, der slAs pA jordt-ii fur at måle
lorvdae el. soadag, gnider så ringoi-men
mn} el stykke llæsk £n gang mod srjlnn
Bf siger: ,skam dig, ringorm, at spise
(lc«k torsdag <s{indag>; flækket ka.iles
dki|>i i dden (veslsl.); jfr. Sgr.VII, 30.31 ;
d. man stikker »rodormen* (s. d.) med
o oål og siger:
,rewonn mæ din sSiuter syv,
jen frå sv^v kommer sejs,
)efl frA seis kommer fem,
jai frft fem kommer ftr',
jeii fm fir' kommer tre,
jen frA tre kotumcr Lo,
jeu frA jen kommer uigenl'
efter; — lo. leen er /"d mgj reg#/«tf#«, d:
oddeiitt vinki'l med skaRet er for spids;
jfr. 2. hug % korsdraget.
ringa om, bio. r<^ otft (Vens.);
nmdt om.
ringster, no. re^si»r æn -»r (Valsb.) ;
ringor ; de som vtd bt-gravL-lser ringer
med kirkeklokken.
ringstoL, no. rtiistiitpl evn (veslj.);
•fl lænestol med hulvrundl læn; se bagslol,
rining, no. ritiati tm -»r (D., veslj.);
rtfin»n an (Lem); en løs sammensyning,
se ri.
rink, no. re^k i besL -» (Vens.); el
66
rinke— ris
oprinket stykke r«b, snor; en for?Hinlet
liub nuker el. dyr; dar <e sdnl i ret/k
d'p, v: tx.'»va>r med al blive færdig, at
i'A fil ti. nog<?t færdigl; se op-,
riake, uo.
rctik -tr -g -9 (Vens.);
f^i ■» -at (SeTind s.): ræifleé å'p
(CUted):
r*i^ -ar •»( (D. , vestj.; Agersk.); tf.
sædvanlif^ rriffr (fm (jfr, (FN rfu il;» (Miill},
ftqj rfijk* lyin (VpnsO. siuiilu el liijr,
cl rtrb, i ringe, d<.T »Imindolig lægges
om vensilrc iirm^ Albu og loninii^lflnger;
»rinke keer*. 3: koble dem ved lOjrenc,
el. samle og biiide tøjrene saiiimea i>|^
hænge den ene kos Ifijr prt don andens
liorn, ntlr man vil (Ijtle el. fure dem
li/;m [Mds. h. : efl. Mb.): ogsA ,«amle
iKiret), der er pi bleg ind. [lå Kfutid nrw uurderitligt rundt um, se diint-drant.
lin-klor. no. se riiie.
rinkning, iir>. rt^knaif etn -rt- (Ht
veslj.); en upririkel suur, opriiikel reb,
g^n, se bind**sliit'; si^megel ri<'r tajres ad
gangen, n&r et tojr rinkes op: et rink.
rinto, no. se rente.
rinto. no.
,de I'dnip piger, de s\&r Flinle,
de gAr om dagen tni-d deres nnle,
si stiart de kan få rinleii ind.
nA »wllf de de[i) p& (.'II pul>i«;pind*,
Kr. IX. HS. 3S8: rentepenge?
rlnten. no. riM^n (Kjolde); skalk,
bi'wdf nde, 4. ringe.
Tint og ren. blu. i udlr. som: Aom
a riAl o ren fr^ at xtmhii (veslj.); al*
deles ; st ryl.
rint rant. bio. i udlr. som: tie It^
riAt-raM (vc-sljj-tl,). :>: klil klat. spredt
en vis liglied i arbejdet , rt^k lal y;
rfgk 9ii åp, tage mtddugsmaden ind ;
reiik lite A'p! pir dig fserdjp; ht\j <t åp-
rt^kt, færdig; Aqj re^lta peski å wil hu
slatpa (Vens.), d: trak pikken til st.ig;
bfln er ude »t .rinke op" (^ts.) . 3;
spænde for; rt^k dp om jtep (Andsl);
briglalf en ; ré^k .tæ op I Agersk.) , lage
sig sammen imder vanskelige forbuld;
rip. n«. rep i (Vens.); en baslig,
kort bevægelse, i udlr.: å glo épå rtp
m^ t (Vfn.s.). 3: lige viere ifærd med
noget; at sidde pA rip (Stel li.). Mb.,
f.\i\i\f p.i i^pringel.
1. -rippo1?t no. se rugretle.
2. rippe. 110.
rep -»r ■» -» (Vu-ns.; D., vestj., Tliy);
rtp -9 -jrt (Elsted): —
r^k å-p (Sewind s.). Inevle op, bvsdMl) = rgsm.; de irr eée tcar å rtp d'p i
der er .ftrikkel; hqi retika nåmaj dp
(Vens.), sagdt? sSmegel, skændte, ligetil
Agger; rftik di mon fii (Malt). 3: bold
op: rc^k jæn tr ui^a in )U.}, simbbe af.
give pn ir(?lte,'ia?lli-'i.'i<': Aii« Irir^r tf o
fo hin rtijfs ifirfjik»t : — Uq i rfi}k otnkre^
(Vens.), nakke omkring; re^k satMl o
Ij/tfi de æ Jet (And^t); jfr. mnl. rink, Sch,
Lilbb. ring, kreds: t^e op-. |
rinkol, no. reiik»l i (Votis.); best. -( t*
(11. -tr; = riukniiiit; ,ban bliver el bell
ringkel af stitre bunde var*, Kr. VI. Fiii,
3: en liob, .sanimcnbiindnc med Btrikke;
Jiq/ katn mæ a rtijkvt fesk iipå an »nir,
el knippe; huJ irtfka mcp » f^k-tl Hr,
el kobbel boveder: i rfijh! Ujp-, et op-
riukct liijr; di koma adnta ret^kiinyvn-i^.
om flere nisker, der har Itinatiden under
armen.
rinhen , no, iVijAvh rt fil riijkar ** oryza.
gnnal g<i<pr; df ar f*r no A ftp dl
(Vens.), sige« Itl deti, som rip|MT op. —
2) rir rfp»r (I).), smulter bIbAge. OB
noget, der strammes; jfr. ræbe, uo.
tips rapa, no. rep^ rapt (Vpnfi-h
alsUngs dArligt gods; \tr. mnl. ripsrapper,
Sth. Lflbb. , ,der etwas ripe ra|is, o:
r«ch, wegreissl'; btsk ripgraps udrbao.
i iitor haijl.
1. Ris, no. se Peder-.
2. ris, HO. rw <wi = (It. (I).); ten
ris jutpi'r, = rgsni.; jfr. Ijlsk ries. af mial.
risma, der atatncncr fra et arab. ord, som
belyder pakke.
3. ris. no. ris de (Te«tj.>; ria d,
rjan de {Søvind s.) ; frael af orjxtt, brages
vel iiit-sl i sm»lii. ri,T«Art?j, rixtutpt (S«-
viiid s.; alin.): jlV. lilsk v*ih, fr. rlz af
mial. risus, der stauimer fra det gr.
(Fjolde, gids.); polte uden lær til mælk.
-rinket, If. se ind-, op-.
rinkotarme, no. a re^htatm (D.):
de Ljrnde (arme, larmene, s. rinkes.
4. ris, nu. Wfi el. riex (11. besl. -øh
<Vens.); rii» an = fit. (IJId s., vestj.). —
1) U-æ (s. d.), busk (vcs^j.. Vens.); dter
a masa riJB i a hafp (Lb., vestj.}, ij-eer;
rubidar=:ri)ikiiiT
67
• iai$m<iA st^r hen i <b ija, æ rifa ' grA-, liugormc-, hvido-, hyhon-, kjærnc-,
frffr git W (vt»lj.); Har te xd mdn» riea Iclic-, kiUKbvr-, lime-, lAddenbær-, maj-,
m é^ gor, tna kaAc «ic huktt fd rifi^n;
k iti9»»r I ricjwn, i lr»crn<? {Vene.);
il sla^ trte og tKi4kvæk.Ht (Lild, Vens.) ;
pors. mTnea L. (Rkb.), JT. t-l!>; tidrn.
ftmat si>ino8U8 , JT. 1 S7 (Thy) ; ri.«
tutede snm ofTcr II. 7:it.3l)l>. pA igrAV, se
pta, sten; jfr. Wli. Vlk. VIII. ioS, Ti.
porB-, rævlingc-, solbær-, splinde-, stik-
kelsbwi-, vidif-, erte-,
risblder, no. fijshijtr i •«r (Vens.);
I-Il tilajts lori^k.
risbusk, no, rifslmtk i hftA. •! (It.
'bufh p\. btiJiirir (Torslev, Vens.); rtåtonk
æn (V'Ib.); pii busk, siiglciu: purrei' af
Ufi. X. 211; srnhvernng: man sf^r ris- neg e). bag: Aon fåpiptt sæ in'tar æn ri«-
Keåe. bTur iogeu er. Kr. IV. 47.r)4: ris
ft.rrwKlles lil liMlc, Kr. IV. 28o. — a>
tfnlTercdsknb ; b^j i rit*; uW do ha 119
i riett? hqj hd fnw* rtf* U fiani ijn
riir (Vens.), n: har sk.i/Tfl aig selv for-
tr«l: han hit ^ur rit te huns æpit roie;
• ré» urptr oba'q te ffxrjt v\. iitv»r <e
iUMw (D.^, siges tJl uuili^c bOrii;
br*[pii9 r- i gkol^'ti, læggt-s i Kalllage,
bo3/i, Fb. Fr. H. s. SS; „di fqj «(*?»« i
arki d knæevn uu 1 rijalnuk^M." , (hh.
Ili'J. ;4.
ri»dwkke(?), uo. ordet udllales: m-
trÅ; riståit. rgatek (tJlaU). CMda-i (Agti-sk.);
ved eii sluse d. Alogård : buudbjaOk«!],
si»m stigliordcl g&t ned pk, el. eflT en
atidfii rurkluriiig: Ijællcr iiudrainutede pi
<>ti(len, side om side, fnr al hindre van-
£i.AItn.V1.23&.2&0; jfr.Suiidb].^U3.96:»det i al slA slusens bund np, der sigea:
k «Ieii langt; oflcr fiildfort strnf kjrsie
net. se Rochb. Kinderl. b\6. |itr>, Ndl.
HbJL X. 105; buddeltins slnlTiTvdskali ;
o fio m rttttic (Mnlt), jFr. kindben S.
rleo, uo, se- rejse.
-Bise, 114. kitm|>e, jtetle, seCav. W.
hm t€ lljér*^ d fd rim (Vt-iis.); syn- 11,44.; jfr. Aaseii, rise, i»l. rist bak.; Iitsk
i(f«D hk il sla^ og «l ti); bnn fik nf ' rinsi:: Re Langben-.
9 rs, der var layt i salllage, tre »lag af
fcicrl. Kr. Alm. V. 128: bom pisker
risengryn, no. risgryn di (D.J;
nattiffrffn (Sovind); rie»enffrtfj;ri hest. -gry^
fyL.-iiie op med raslelaviisris (s. d.); jIV, , fVeiis.); = rgsin.; tro, ut i-is liiiiilrer fol-
-J:Saml.*lll. 150, Wlgslr. KaidLgillcs. 77; | kcL-s rormrr-lse. SulTolk Folkl. s. II ned.
.oytTruUte" Kuoop I*in. isO. dis. Fb, " risengrød, no. rifsini/ré best. -wi
■ ■ Ul; langrn-dnpiior^cii liar biirii fittl ' (Vens.); iis>/rgd di (D.); ri)i»ngrfi (S«-
. \\ p-cner, A.S.V«lel2l4(218).jfr.\Villo ' vimii; f-Mr/r« (Sutidev.); = rg«ii.; r- og
Op«. 187. Gafll.29. Sundbl.*-I72. Amins. ' bei^rli^k ui brjilupsmad. J. Saml.* 1.84;
Vai. tiS, Nyland IV. 5Uned., Knoop Vs.
ISSH.JAX tnau risede binaiideu oiisi j'ule-
afiMudAg« iiiorgL'n, W'illc s. 1K3: nyliMlte
%Srn fAr r- fur si iKr« tycIifrlH-d : jrr.
Amias. 1. lUI. VI. i^l, Skyiu b. s. ir,\,
RiW I. 1^5. 12r>; ris lil uartige bom
tUiDtner Tra dvn-rge, P. Volktik. II. 2:1;m Asbj. I. DS.
olier t)l vjeller, Kr. Sagn II. 45!. 3S.
riøeuvieUiDg, nu, riwilfif di (D.];
rintnriUtj (Sk)i'iiid s.); rfsrof^ fll, (Sun-
dev.): = rgsni.
rlagjærde, no. ri.fja «t (Sovind s.);
t^ rgsiii. ; siger: .Irit-d ikke hårdl!'
Bcd r- af drærgbirk. iacgfredagaris. lug-
tedn Herren, Afzcl. lU. 110; all, hv»d
nm TI rører Ti_'d med r-, spriii)jer isundLT,
iU. -Mi ; ^t r- lil -il holdn oriiirfU! i orme-
(irdca bort.? med, Kr. V. 133, — 3)
ric» el. rjpr i toj (Vens ) , er ris- el.
risg&rd. no. rlagår an-går fX\Q\å.c);
risgierde,
rUk.lo. mk{D.. re»lj.,Veni., Agersk.,
veslHicsv.l; rank; ga r^ak (D.); a atårk
alter resk (Senderj.); Iing, sirag, om
unghiiveder (Vens.); re*k i ut (Kkh.),
rai^Heiieade Gpircr, der er Ⱦvedc, , h-islig i sind; vild om dyr; om keer,
MKtu iir el. Irykkede i lojel. — 4] p& ' der er uruligo og aldrig /il lade dem
Ununelen så moa .riset*; der kunde , afspriuge af lyren, <!jæ]dn. om svin (Uj. li.),
r^tv slorrn- og kripsris. Kr. Anh. 1 12.2)iy. »» Molb. ; rt^k (Tved s), urmgal; jFr. mrit,
— 6) ^Jomfru Rin". Kr. Burtier. 4»3. iw. | risk Scli. LdIjIi. .aufgericlitel, rascb*.
696. (?n slags .byltegirdv*. lug; jfr. | riskrcodder. iiw. = rimpe.'iknedder;
AaBsn ris, isL lirb itk. : «e bakki;-. blå- I rgtkri^tnr tdr Id^ etry (Lild s.).
Iilar-, brumber-, dwærg-, elle-, gjrcrde-, I ri »kurv, »o. ryW-iw æ« -jl-dr> (Tby,
s*
«s
Ud t.): ÉL -råénr (Bndr.); TtificterT
Id tarv ; hwyt- i vogn, Kr. Aha. L &».
ifalwil. tMw riiåtB ie |D.>: boddu«
■f nand. wam bnifes *cd sHrtabo-;
■drte iM af aoitB. «r odeotntl kSw.
htife, Ml; jfr. fr. frooH*-
ciite. no.
t^ -• -ti (Smid M;
raMf vwbr nwir nwir (Tcml):
^ I^HL^ jfr, wMgW, ISM, WtJWUt, sti UD' **
nalime. oo. naifw «■ K g a r (D..
mt^ >; n^trivj" ■ ^'"'- -•' BL -er CTeob):
riaUli. DOL vid^ M (Holstebro): |
ndMkwT. »
liSBal, BO. r^mjpl ée <D.>; ruMM
(Dm.): s rfsa.
zii^ BDi. rqp «■■ besL -mi OL -«r
(TcoL): nv «M -M^ (DO; rty m t
(Si^tind &.): nr^ •■ -«r (A^scr); tri-
dcB. hwomcd Ao wj u wm sir: i awfen
h Ijihi se n^; B^de: svin dnfcs |4
il, «*« ■■ fasB. feaaa M ag. hags
apwita I tl ei gMlc , Sgr. VL 50. «M: jfr
Idiriitad B. 30& 17, M. fmå^ or. 1 16
Z. L M. IL 351. 8D (mwfc): jfr. UL 8
iMs or. 303.
ziVøk o«. r«9 -ør -ti (S. BiU)
lidv, aluere Im; jfr. Aiitn, id. tiap^
risp-OBd*. o<k ra^fd «■ -tr (D.t
dt obra gw aqftkrr if doanfcnBs risp,
tam fc anderae t ri*« tid fik boa hun
br leJ' at bmae c; på dem icteUij.
(S. HaU k.): 4»de ned 1^, mh
AlA ag k^** ^ **d Ivnprnniag at
Azn Mrubgattp Im nad.
ijapit. BO. d*i*-i«eLdbr«r*tf
Idf rwpé-f (D.. 1U1I3. adevtbte, beft-
•Lud; Aal, li^pftn, bvic^
naront?) bo. i. T. 338; den taoal-
rade, axifftiedc rod af »Ex re|KBs:
faUe» ogtft rmiHa«! iRkk).
L BiaL DO. ae BagtråL
S. rut. OB. i odir.: Iwaiiiii HW
ab råy (Srrind M: ib«M« rtM kHå rim
(fam^U *wii i ii rmt imr rp (D.. ahn):
~ rpu.; d. ftav « d«r Awa r åj w m<
A«r n^uf /'ér tT).>, »: inr" »^^
lar; jfr. eag. nat do.. Imte; htsfc nol.
oM aiBOM: se aDifiBiL
3. Tilt. »Ol. r>yt mi besL -m Ol -r
(Vent.); ntt va (na^.); riet vn (So«,
E3rt. «.): n^ «» -M- (Aff«r); ^ rgsm .
ci nø t t— ^fl f j i i (Tens.): jfr. .Akica
rist. hofc.: blak nat; derpi Sl Urs laA
AteLOLlItt: ae paitafr^
lialo. DO.
n|( -OT- n^ n« (▼eos.), —
l) = rr«L; n fifpi<»j »4; é
fi^jfr \Stm.\ — a) se ryrte,
licL
ria-ii^. ae. ryaljgr »m -tr
yjr, aflyac ipa u il i i pd håadlcb
riliBaalar, bo. ,riknwJBler*. Blidt
BiadM.: = fgna-t fdv rtkmirfåttn. Ki.
IX. 910 (S. BM k): btsfc ritltDeuUr.
ritråd. DO. ritttf i bcsL -irii fli. -trfr
(Vcoa.1; rjlrf mm (Sarind s.); ritn m
-arf*r (D.t; = rfsm. : é« U måt rH^^
la/ A' JU^|»r. V ryftrv mjpt ^ir wr
(AegM); m^ rirtrpM når trr « JU^ *
atrim 4ét «M4(VcK.>: jfr Kr.lV. 3&&.W,,
S^.Vm. 1A3.CM, J. K- 110.01 Om Vi
Vm. 198. «o: DdtrakM ritrlderska)
de$. Gjd.53.
liste, DO. Aåt, ridae; ^derned
kan ca faåf a( laotoKO og ikar cai
Bed i brer itarle*. Er. T. f61 ;
ocd aen i. rette?
riTsC oo. rywrtr «a (D.. votalw.
f^wJ- (Vna.); Hm^ (Aadrt); = hpn.!
Aaa /ia* aa drMif f3Ma> (AuM!
^. rtL
BiT-«UGa^ed. DO. bundeaara i
«T«iiTr. SpT. VL 313; w gwrindt, ha*;
L675 i«b.
L lin-, dBBDcr fentwicDdr ta-l
leliiMg ti en del ocd, ae ritegai>,
fii^ Urm. HMig, -nagcn, 4fcidL -Mi**,
-tnvlL -tAba%; jfr- lontiie-, mof. (^
rar-, tril-.
L Ht«. oo.
r^pv -»r fd^ ri|iaa (A^ersk..
D.. twij.. Vejr., Ifon. Thy);
r^ ri«M <N. SalL, Ud *..
bro):
ryie rjnw »<• Kti» iSum); __
ry« ryivr r^ rwyM (HeU. lu S.l>1
riv«
69
rvt (rii/ur if^ rett*dj (Tved) ;
ryttfj^ rév ri}p9n (Søvind g.. Huds )i.,
Tåmnf, Røgen. E\»teå):
ryv -tr rthf rlfv9it (Bradr., Aii^,);
at nV (Pjoide);
Hf •* raic raifitn (AbeurÆ); —
rjwM iTnffs r&W9 rSv9nøt (D.h
rii9» rijff»a rttvs ræifsnst (Andsl,
Hrejsei):
ryieå ry^ r5(pM r&v9ns <Veir.);
rytn tytfu réie»§, révtits e). r6ifi»ns
1N.5j1I.>:
rt/tfta réw9st réte^sl (Lflrideriip):
t-yvM, r&vts el. H!\^l, niif^nfe
rjVM ryif»« rdtffs réte»» (Vens.) ; fL If.
rygwf (H(^U. h., Ølaml);
ryifvj rfiifM r6»fns (8. Hald h.);
ft. r$S9« (Siovr.):
PJVM rytfas e6ut*a rSwUs (K.ids h.);
rjBM ryv^r rév»at el. t-éwtfal, réwfist
iSarind s.):
nvw rytføff rSipt»it i-oa>t»nt (T-ining);
fjiH, (U tyiM, ri/tcat, aryu)i»l iBradr.),
J: revnet, revol btjkker;
4 rytca, rowsat cl. r^waaS, lutr njtostt
(Bnulr.), 3: sUes, i-ives el. slA splinler,
rerii« (Ang.); di nu om »t (.^benri).
-*l)riire bo, slni: ved heslaetteo i sær-
^ betydning: nve det tSrrcdtv \\o sam-
*tt 1)1 at sstte t stak (D. . vestsle.sr.):
i^; se 2. Iial« 2: hverve, kratt*;,
itreng; b6jes (Vens.) f-ytp ->'' •» •»;
mti å tyv d Itt d b^r (Mors),
besvÆr, rini;e udbytte; h^r a
f^p h^tr (g let o ryfp å alæt et
(vestj.); ^ rinpf (Vens.), arbejdet
éon. — at fA noget liL at revne (nlm,(:
rf9 -#r rOtt r6igg, te rS^ton (Vens.) ;
nV im ftttfi (S. Hald); ryw r xfu$9r
Ol, raslj.): rive. oni klædcT og papir:
*»3W»r rf« Miw, ogsi Sonderj.i licrticn
In bres: ryvi -s -«f (El^ti-d). rivi! yth
nnifKra: brød. ost o. Ugfi.; a /tsA- k-^A«-
< npH iw d ryw pe^rro; „do itioi »■d«:
'JV > stf wmåt! de ka duv A f^r mir,
3: al ivparcre noget rned . kan siges til
Jen . der (jærler rumlende (Vens.). —
S) nrlikf, <tø4Je, triekke afstvd: r^v et
Up ntr ) Agende.) ; tli riw ♦ tr dtm;
rfig tæ låa (Vens.h jfr. ride 5. — 4) rfve,
Liulae, skrabe: m kat rtfw mat (Amlsl),
jft. kb^se, kratte; han rycn*- i 9t, som
»n iiiiA i in de for (veslj.) ; kaii kå
ré\p» mæ; kgffH ri/^ta, di rvtf?s ojfl é
fp » (Vens.). — 5) om slikkuiido Bimer-
ler; de r^it*r ipgr rti pfp>r o fdi/t/-u't
I (vvslj.); l(s M'()-y fp »» pom U, man tie
I rytpar (Malt); de ryifier i dj mi Irmar
' (vcslj.). — 8) i foi-slit'llige lalemidcr :
da rSy} han sa, Han HdO koiot Ofn p^l
I rotn te ti »Kifi (vcslj.), i<pottende. 3: an-
ID strenge sig yderlig: do nkal d^a nfff di
I (Soviiid). n: du skal ingen store for-
li&l>nitiger gore dig; do nka it ry^ da
(I an tfpn, fri di stæjt fo da U 6^ (1'A-
; iiing); th ka do ryw dasj o (vcstj.). være
vift [i.'lj do *kal ixJK»H ef ryip ilæj o an
I flfFakpanakåq, æ fcfjs« »r atfi (vestj.); jfr.
I do skal fhe r»j^ drBJ d i drtUti (Vens.J,
a: giirc dig unyttige h^kymringer ; ryio
I t- m» (Agersk.), sluge grAdig; nrw jtn
MitAiw* i æ næjs {Mail. Agersk.). bebrejde
en noyet; rive pA r-, se r-. kurr; — r- af;
riftc aif (Lb.), rive grænset bort ved he-
slæt: rytc a hyp aw (Ltndk.), rive det
[ese liø af. n(Vr læsset pr førdigt; ri/w
Jæn aip (Ijndk.). skælde en svært ud:
han rSv av tf i^w (veslj.), gav mig en
!>tor gavR, p|. skældte svurrt ud; et rStp
»n stak o V '"<■' htcara '^r ( D ,) , 9 :
skændtes ; r- fra ; Au« ku njtc grdv
»ttnSj frå' *i (D.). overkomme meget ar-
bejde; T- ned: r- Nt>r o jam (D.. ves^j.),
tale oiidl om en; r- om: .rive om kan
hun Hom en ufærd' (Aug.t, o: fA megel
bestilt ; r- op: „*d M Kræn Bttter d
I r^mf hatta Irijfiiq åp, aå kwa knap
\ huvrlt uw rt guit", Grb. 21.41; kan fæk
drdanliq r»w»H d'p (Mali), a: tik en svier
overbnling, skænd; dg ska do «t rytp åp
I I, de ae ^wmt o gtæmt o d$ o h«^ (D-)i
(I) r- over ; n/w jtsn fliwr {N. Slesv.,
Viilsb). behandle en hårdt i liidajghed;
r- til sig; njiP /c ai (D.). skrabe sam-
men, bjirrt^e lil buse; r- ud: dt rSw ur
lAgrrsk.). 3: venskabet gik overstyr; de
a rSman *»pd mæ <^*c9 tcce»*kat (Agger);
a knapgaf tyxa ur (Agersk.); jfr. Aasen
riva, »1. rffa.
S. rive, no. ryip an besl. -an lil. -ar
(Vens. ; aim.. R«ndnrj.); ry m -a (Abenril);
wrytpa æn -rar (AgtTsk.); ryywi- æn -»r
(Br.idr.): = rgsm,; redskab til at rive ho
og KlrA sammen med; lungeprøve; an
Mtj ryv å njw æ rdw d 9 \å\fs maj,
Kr. Itt^rner. 133.57: do éætar ma^tnadar
70
riTumi -riT«atase
a sli iy*e} (D.). nitces til tlen, Kotn unHør
liøarbojJet bevægur sin nvi; i (Icre smi
trwk, — iiAkd«« al bf^rge tiændtr (lyltrø
saniltdis og rivrii nHså rt tijehlik sUr
slillti. — isledKlfor i tH laii|(l; når lu river
fCiiber i liinaiideii (iit<)er arhi'jilel, skal
man mAdes samni« ^Ird næsio Ar (U.)i
tulipr man riven „"vtar »it si dnwlim p
9n* (D.): når en nve bliver liggende med
lænderne Qp«d under arbejdet, vusles
ri-gn (U.); jfr. Aruus. II. uoS, Kolkcv. XJ.
459. Xfi. NylaiiU 1 V. SO.Kiiuop Pm. 1 83.2iil.
LlrqiiL-il VI. i>D m. læiir.; drwgliii ko niA
ej s]&a tnt^ r-, se il. S4U. •Utu; liuvfiigcriie,
som bwrer deres ri^er, se T>. Iiov, jfr.
Kr. Dyrefabl 208. M«; kratter med deres
river deu loyrdede boiidi-ploger, se Kr.
Alm. II. 09. IA9 11)?., S. KJBPr, Slvnsb.
s. 260 : gflde oni riven : livad er d*t.
dvr bar liuved o^ ingen lijivrne, tænder
og ingt^ii miJtid. hale og Ingen bag? jfr.
Sjir. VI. fiO. &r.l. IX. 10. tti; el. krup fur-
uden tarme, tændpr foruden lunge. j^gr.
il. I3U. GUT, jl'r. Haukeiws II. 178. 44,
Sm. Med<l. II. VIII. I0. Joos ur. 153. Hol-
land Rimes S03. 35; Wn tv cf'', dorr yor
liusr te p o leel»r utro? S;;r. VI. r>ti. r>i(3;
i mørke Cnler kaldes riven ^sniAlrete*,
Cir. til. d. M. I. 237. ri7; .doiiidardiu'.
Sgr.lX. i;W. U!(; Mj rw/,Sgr.lX. 17G..',8a;
, pille viiidl*. Sgr. IX. S'lU.Kfj. XI. 1 58.:.!«;
Andre gange .hækken fnekken*; ruMiraban
(Vens.) . TJstnok med nbsc<^n Iventydn. ;
jfr. Roll. Devin. s. 1 7. b. ; ku ii I . *) b ; jfr.
Aasen riva huk.; pll.riebe, Scbiit/.i'; harke,
kratte, redskab; pcal BIO. Wh; drage-,
hente-, ha-, jajrn-, kt»-, krat-, kul-, lo-,
sliCfk-, slæbe-, stor-, tagop-, vurp.
riTBSna , to. rytparm (restslesv.) ;
orermftdf raliig.
rl^obul, no. ry^ol mn (D., vestj.);
Ivsrstvkkei pA riven , hvori Uendeme
sidder.
rlvefærdlg, lo. ry^fa^t (D.); om
det fllftcde gnrs: færdig li) al rives (s. d.).
rivegal, lo. ryvffal (Thy, Vens.,
TOslj.); tyv^ndas gaf (hnfislOT) : over-
mftde galt el. forkert; ogs^: ri» spletfr
gaf (AruUt): ryipsplctigrtf (Agger).
riveRondiug, nu. i udlr.: de æ liq
a lytpga^tf (D., Mail. Audit); netop
hvad der udmærket pa-sser mig.
rivehold, »o. ryipA^ i (Vena.);
eling, smierler i siden, sum mao kan (å
under arbejdet med rive ved b«b|»rp-
Dingeoi haA ku fo rytpMf i han* »ij,
mæn de iv»»et tjt <Lild 8.).
rivohoved. im. rytfAp é hesL -Jkwdf
lll. •hicétr (VeiiB.); = rivebul.
rive^jmrn, no ry^an f best. -/ OL -tr
. (VeDS.); ry^wii et (Søvind); tyw^oft a
(Elsted); ry^au an (D., vtvtj.); rmjarn
a (AbenrA): — rgsm.; et bidsk el. ariSft
"mske; hun ttir tm rrtp9n«kral o ot
ryipjin (Vejen).
rivekaot, no. ry^att ft (Vor, Slin-
ring h.>; d ^r et r-: rive el stykke, »i
luiigl riven rakker :igcren lanø, se kM4.
riveklem, no. i Dm.: df- a net au
i|f(pW(r»i (vestj.); = riveganding.
riveUo, Qo, rytrøl« eti* (Stavr., Mvrs,
Thy. Lild s.); itk., besl. ryyvM (Vens.):
d« r- (Rogen); de levnede elrfi, s. Htk
£4>utninieu, tiAr kurnvl er kørt ind; i:C
kjærv 2, rivning.
rivemog. no. df ctf a Mr* rjv
maq (I).), rent, skært niiig, ogsi Hg,
1. -rivonde, if. se tot'.
S. rivendo, to. i lim.: do a tå
ri/iP9A som Ka Italt, hun rSip ål M
pjaltir (vesljyll.f, om et rask, farend«
krindfolk.
rtvonoRon. lo. rywné^ (Holslebro);
aasplilti-rnogeti.
Tlvepold. ao, rt/t^af (Vens., gid.);
pige el. dreng, »om river op efter of>*
hindf'reii ved hn.steii, !te rivesvend.
rivor. DO. — 1) |>ei«on, eora river
lie; rjflptr t besl. -i Ilt. -»r (Vens.): iri
hu fd fo ryv»r9r (Vens.), ligesA vcalj. —
3) flynderfinne , flynderskind . • aoni
æder med begrer (Skagen), Olaviu«.
rive-rand, no. ry^raA ten (vestsl.);
4* s: riveskallc.
rlvefl, uo. s« 3. rive.
riveekaft. no. ryv^aui an
vc^lj.): ilk. iSuviiid); besL ryyntoicO
Ilt. -i^"'iir' (Vfns.); := rgum.; »<* rivfwtage.
rlvoHkaUo, no. ryvi«ka(9 æ» (Malt);
en person, iiom river og nisker i alt.
riToskidt, no. ryteskit de (D , vc-stj.) ;
bare skidl: reifU riv st't (Andst); oh
ry^kil (vcat^Ieiiv.l, en dilrlig pei-soti.
M rivesktnd. nu. rittfekii wn (Atidst);
spøgende: en jordemoder, se l>ademoder.
riveakjold. no. nftp^fttil æn (vwtj.);
en, som wletæggcr ail. f. i-ke. om bOm.
rivestago, no. = riveskaft;
rlTCfUUc-ro
71
IiTad er del, der har rJDger og ikke kaa
ijvtt Sgr. M. 17. 4«7: el. hvad er det,
»m ikkf kan g& o\»f-jsl ind ad en dfir,
Bcu dog (r& ind ad cl niuaebul? Sgr.
B. 59. K3 ; A"M^ » »^c, (/» Avi yw i o
mnfiitét, m»H A-cidr ttv^j ate i »n knhoa?
(7m)s.): jfr. Sgr. IX. 15. .VV Or. G]. d.'W. ,
LS34. 8, J. K. 251. r*-i; jlV. Aiitiq. Tidsskr. '
1M9-51 8. 321. (i? (Frerøerne). Vsidsbo i
01.02, RodilioUKiiidt^rl. 2M.4ft7; , krybe i«
(ftunetn t!U r-', tHiliiiiiiilifilieitsprnve: mon
balder mtxl hver liAnd om lmi sf stitKvriii
tuder, ss'ltcr bcneno ovt^r slagpn mellem ,
liuiderue, løfter si. slagen over liovodcl
Udeo ttl slijip«-'. s« Sfir. IV. 9'A. i'«.
rivoatikke, no. ryiM'/jr egn -» (D.);
mvUtik, di-r Uemles vvd at rives .tf.
riTeBnlten, to. ryif5Wi\\t»» (LindkJ;
tl--.)t«iillt-ii
riTeaTend, no. ,med enhver mojct«
Wjcr en oplngur og en ri»esvL'ud*, Mb.
oétt oplager: en .li»9lkoiic' t)^t en .r-*.
): en dreng eller a>ldre mand. S^r. X.
15 (Sams); t^ rivw citer, hvor riegpiie
W lifg:et; giemme« el neg af ryHt-iiraFfli
bUx det en .liorunge* (Sams); se
tAlm* I. la. 52.68-
rivesam, ui). ryywmri <M (Sall.); =
ifWitii (s. d.).
rivetand, uo. tyteUr^ »» = flt. ([)..»
tn^.; Sørind s.); triPtand lil »1 su-lte i
fli rivt.
riTetandet, to. rjnr/trA« (vcstj.); =
ifliUtMidul.
rivctind, no. ryav^ » (Vcna.); =
f^'tl-iiid.
rlTetravlt. hio. A«i ty^tratpll (D.l:
Lie ovenn^de travlt.
rirotrffik, no. i tim.: i^' h^r de
.■Wyty ryipfnnt, Kf. IX. 107. U3 iPratii-w
In 11), 3: to liniAtiæk for el luiiti't; »(^
X rite.
tivet&b«Ug, to. rytprrfrøla (''Cetj.);
nemiAde lAbelig: jfr. Sgr. IX. 26 ML-d.
Tiv-ihjie]', no. rymlijH ten (Vens.,
nsl).. Sall.), ilk. (Seriiid s.); kvinde, som
R orermide rap i muudt^n (alni.): bam,
WD rirer »Il i>t>rLk«r (vestj.): vn person,
Bitti kan (flire meg«t nrltejde fVor li.).
riTling. no. rytchtf de (Nuig h., »
Anf.); = riTelsr,
rtvulag, DO. rftv'i'ti de (D., vei^ij.,
Hads b.; VMSlslrav.); = rivelse, ne rag-
«l; byg-, havre-, rug-.
riT-rav-irua , no. i et bfirnerim, se
Kr. Bflrner. 172. I9.
rlvBk, to. ryu)iti(.MHil, Regen. Vens.);
som vil rive all til tiifr; rivende, bidsk;
r- dtf gæ (Rogen).
rivaom, no. tytpjrom ik (Agger);
lyktspundet. Oertrldcl uld^.ini, som bru-
ges til iil tæsle ,ta-IIfii' til »åd: se
"branke.
ro, uo. ti. If. <«f verf; uo. »e rå.
1. ro. Itu.
ré^ •* rmp»t rov»t (Søvind s.);
ro^ -ar ivip» rov» (Vens,); II. tf. ro^ad
(Uld s., Tliy);
ruv -»r rvtp»J ru^ (Andst);
roj -»r r^ roj$r (Fjolde);
ro med åre (». d.) ; di rov»å, wrdt»6 å
Mgqid dæm ittpd å cfl »po dffjh (Uld 8.]:
ro^in (At;ger), roning; puUvåddel ,ro"fi
af (Sall,), n: ln-gges ud; ,ro. ro lil
liskeskjær*, Kr. Borner. 13; jfr. Djurkl.
Nerike 110, Sive, llafvela S. 25, Nordl.
Ranirim 15. h; jfr. Aascn, ro, isl. rda;
litsk rudem; se 1. rund.
a. ro, uci.
rov ■"* rov^ rov^ (Vens.); 11;. tr. roffvd
(Murs, Tby); tr. rm/Mr (Vejr.);
^^i^^ -9 r'twt rowl I Elsted);
r-ocr •» •»/ ^3l (Tduiug);
ro -»r rQi rpi (Agersk., Rradr.);
riB sa, >V9r, na, rut ta (Fjolde). —
1) traiifi. underlicrld^^, skaiTe morskab;
kom hæn d rope oub tVeus., Tliy, Mors);
^(1 do rk frA po n5j. do ku rufr æ b^r
mæjf kom dtft o n»p mæ i atit»<fjd»,
e4 sJcal æ wm jaiit hjam ! (AgK'^r) ; '"cw
t,a tee nSj (Thy), more sig med; A<y'
akat dtffr ha jtt tf i rotp itg; do ku
rate da we, glæde dig over (Vena.); ae
hiiuro. — 8) komme, vwrc i livije; finde
hvile; /jrtji rotfltr rf »Ain ArM /"'»■ toit-
tf »r (Vejr.); ligvBJi: Aurt ravw afdriq,
er aldrig i ro; denne betydning alni. i
Sonderj. a iSn rp»r ii (8 hfl datp {Agersk.;
Bradr.): mm fcwt di rpr at^r (Agersk.),
stnsrtcn horer aldr^^ op i dem; igJMn
ku hatt il ro (Angel): rtta sm (P'jolde).
hvile sig; df ka da ro\e det ve (vestj.),
a: lille p.\. se rolig; jfr. Aaitcn, roa,
bringe til ro; sv. nw, more.
8. ro. no. ro^ æn (veslj,. Mors. Thy.
Heil., Vens., Tining). - 1) lidsfordriT,
moriikab; A« rntfi a' Jtan, a' uéj (Vejr.),
linde hvile, behag, morskab ved nogcl;
a hå roiff d »é, It do å^r hær (Mors);
wi hå 8d mSj row a itå heh dttgr/, får
haA m så iSn (klo$c) (Ag^r); haA snnkt
nttff fo row »kifl(f) (A^ger), sigvs om
(Ipo. (Ipf snaklti^r mod, twlen at vide,
hvorom lalcn er, »eslj. lilft'ijfs: lisom
Stqj»l ^x el. Jfxotn a rO^ d cf ilrar^;
mak mæ' få ro^Bs skyt liaam ibileæ^irpua
réte (Vens.); a ^ti^il ha ro^ p d »naf^
du mA givr liam oogvt godl lil fodm,
han har itif<«n anden rod at gro pA,
Kr. Alm. VI, 4: i sagnel gør Imnden ak-
kord miMl troid cl. bjwrgraaDd at st i
rællig; iiAr lijiprgm, skal hnve roden, ib
karu, skal bonden have den, ;^lli>s knr-
loflpF olior rwr. se Kr. IV. 278. 3W, IX.
167. Sagn I. 443 ned., 451 flg.. Sgr.l).
68.375, Thiele 11.241. JPwre 969; jfr.
nue 9æ (Li)d s.): a skal ndi.- kom d aic i« C&v. Wfir. II. 101 {St. [Vt(>r og d>ævcl|:
te' (i(B, ni do «■ jtern hjav, oni do ka
ha nu ro^ å de' (Vens.). — 3) = >^ni.,
slillted, fri'd (alm.); fo rp, c^r, kogt i
ro (D.); kqj hér fn r«ru> dpå' str; ka
do HO sit. å fat i rott; iév i fri å rotfi;
hqj jir han» roifi it nrotp (Vens.), pS-
tager sig hfsvKr, lian kunde undgA; v^
i r^p, flå S9 tt r6»: ni hdf vi dvA rov,
vi fp>; hwtgrk»Å riat trl» rdic (Savfnd .t.);
Amins. IV. 1)4. 4 (bonde, dJKTcl); Aasn,
lifindsm, 6H (ulv o[{ ræv); Ashj, (I. fiJ,
Nordlandet Satfor 19 (bjOrn og nef), se
Mhoir 27S. 377. tirimm Mvlli.* '.IMO «»[,.
K. M. nr. 189, ti Rk. '2i7. m, BimIi
Volksh. 241, Knoop Ps. 107, WIi. Vtk.
VI. 266 nt-d (Tunis), Liebr. fierr. lH9."Ht>,
Uisn«l 1. 131. Harll. P. T. 171. Amvt.
Folkl. VI. 48 (l-'raTi::tkmand og kanin. Ituli
genfierdet kan ingen ro fA. fiSr mispc-r- w XII. 72; jfr. K. Kroliu Biir und Fucli*
niiifreii er ilbpiihar«ft. Kr. IV, 123; jfr.
AuBcn ro, hviie. stilhed, isl. r6 huk.,
sr. ro, morskab; dag-, hug-, mad-,
naite-, u-.
rob, no. se rilb, rdbc.
robbchad, no. rophujtr O!. (Lh.);
en ejendomme lijr skydannelse, se mrcr-
halt:: jfr. Iilsk robbe, sa^Uiund.
robo. uo. se robe,
robede, no. se rodbede.
robensalt, no. i lim.: dter komar
jqn rub9»fitåh atar nutnyi'l (vestj.i,
:>: nAr man nitter ved gilde, mA man
bagelter Dnde sig i at stille.
1. -rod, oo. jfr. htsk rutbe, risj se
spids-.
2. -rod. no. avt^Hroftt (Rugon s.),
er vistnok: aOenrod, a: roderi om afte-
nea; formen -ron sagtens kun rimord.
med heiiv. s. 103 flg., Tråd. pof.. 11.486.
111. Itifi. VI. leU. 546; forlætl. om tV.
der siger lil bjflrn: .slip grnurod, tay
rævefod ! ' synes al m&tte fmdcs . se
Asbj. I.*-413. II. GO, P. Vlk. IX. 37, Tr.
pop. X. 383 (S. AfrikaJ. Poikl. VII. Mi
(Indien); jfr. Krohn Bflr u. Pucli« 62. -
9) bundfald; vi hå it ftia §ar, mat* n«
rutf^df ku 1 br^q df'i (Slrtvr. h.). s:
se noget IumdtyKr, setopgjær; katTe-. mjmi-,
— 8) in rpi (Saviiid s.), \-iId. in.\At
ryggeslus. person Ivial alni.): de a fi»'
no ritr el. rér^r, da vfo aavaJ å dithr
(Vens.); jfr. Aft.spn rol, isl. r<^l huk,: »^
■rødder; •alrune-, •bomber-, blod , '■
gejl-, gule-, kelmus-, kanni-, k» -
kra||fe-, lakris-, laurbær-, lombnrdist-,
luglL'stok-, me-stcr-, meslcrmands-, mor-.
negle-, nellike-, peber, persille-, pøt-i
8e aftenron; jfr, Aasen rot, \n\. rol itk., «»prwst(^-. Sankt Ellens-, Sankt HaiM-.
roden, gravning.
8. rod. rp& irn rSdtr (D.i; ruasd
atH rod>r (Andst. Stfltr., Ueli. h.); fil.
råd9r (Agger); ru el. ro am besl. rd»H
flt. r^r hest. r^f-»j<i (Vens.): m^ tun
r6r9 (Sams.): rpi øm rSJf (Sovind s.);
rpq an {rSf'j (Malling s.); ro»r an r6r»r
(Bradr.; Ang.); rot an rdn (Sunder.).
seiadon-, sjans-, skræppe-, 8pig€^l'lI^
spifeng-, atar-, »leiibnsk-, tand-, Irold-.
troldhlnm<il-. trK«, virgili-, AkAls-.
1. roddol. no. rfjM an (Lb.); ^
belpn i hal.sen; xmør a r-, spise
drikke noget godt,
S. roddel, to. ronl (Ho1stebro)rf
I a tmpl, tyk i ra-iten.
poddolkogo, uo. ro^lkiif (Aj
— 1) = rgsm.; å rio rv i jor»n, frå
rv d te tdp; rak i\p mæ rp (Vens.): Uskrupku^e.
r»h Sp ma rttvfd (Agger, veslj.); rék I roddenom, ?e rundtenom.
ép ma rpi (Sitvind ».); m ruir^/i hdr ' roddik. no. rodik dt (D., Mr
låii »•«<*"■ (rest}.); flt. rSitr (M.SIciv.), I »-dit Ji- (Lb,. vestj); »-(Pi* (Lem); rujkii
guleredder; r^ fil. (Serind), rodfrugter; , tAgersk.); rdjk de (Bradr., Agger);
roddjke— rorlTwIle
73
'^gtigt, jterniltel ImndfaM i grofter;
ftua rodtk o sicit (Lindk.); miiH-
. gredc. siiars; bundfald i sii[(()e (H.);
fcWt. «bum fra havet (ApKi-r); ro/i»k dt
(bX materie og Mod j et Mr; briuid i
inm. Mb., se rmldel, rolli^k, rtijktimg.
roddike. ao. ro$»k -tr -»t (P.):
nilf i iialsen, eom ulr df>r c^r eEIiti; lit
ftttht i CP halt O' ham.
roddiket. to, rotUfrp (D.); re^»
4«JD): futil af bundfald, vællingngLi^;
innl.
1. rode, uo,
ri el. ro el. nf, r^r o], rifar, rdt el.
rw, rdt (Vens.):
fwf rvv* nivtt, ru^t nU eller
rmptrw (Sams);
HH* ruffédtr ruv*l rutf.»t (S. HhIcI);
-w r^, ruåt ti. »TW^rf (Alsfl);
S. ir. r^M <LS'im(oft4>)i
f^ri i-o*br ru»d»d ryifyi (Fiilslev,
Ibrrisl^^v. flai^lijiid):
fti ■», rti HIor r^fited, /r-øf/ etler
rnj^rf (Bjering);
nti -a -at -*t (Kirup; Uvejiiel);
Tor -t -« -#r (Elsted):
nuf ■<» 'I -t (Koftuii B.);
r)«A -tr -aå -té (Snedsted); tit. fiftr sj.
(Husby. Bur);
ff -tf (Fane), lalfAld i tig. b<4vdn.;
= fpni. . OID evin; ogsA om msktr;
*Mt rff»r I fpr»M; 4 m il-p i gamil
"»pr; hi^j rit ,*(p ^/ ic »; t*« (fø rft,
t*« ■/« rr9»«; hqj jii d rdt iti (V«ns.) ;
^ tfifer o rOfr fid m <r ilrån titrær
•• (Pane); jfr. Aasen rota, Ul. rCta;
■* )!I«nmclrodet, vrade; ridfl.
S. rode. uo. roifvil (vcslj.); I udtr, :
'«i f%l>i^r»r. O: dyjipt- dfre*i rod i lynd
(vdfiin^ inden do sætt^.
8. rode. no, rpd »« -»r (Lindk.);
U M^ct er inddoll i I;j roder, dt-i' livor
*Br sin r^ma;)!,- eltfr denne inddeling
jåta rsjaibcjde m. in, ; på Mosl?^'4^d
I roder » 22 lodder, Kr. Alm.*^ II. 5. n.
,nideniand*. r»rer: pA D^llund ^ctls var
Itowripligtiitf ^rdfiPstepe dcllp i 1 roder.
is. Mm. \l .1. s: 3 r-r i Nordby. Kr.
f*gn Itl. 30i. (1^ (Sam^); hn^^lipl arlif'jdct
wlbrlM tflfr rr; .rodcruL-stfren' gik
fertil. «• Kr. Alm. H. 12 3I.34. 32. S4;
jft.Brim>l.4;ilI^..htskrotlo; 2) cl lRngdf^■
nil; Jfr. htsk ruthe, el længdemAl.
rodfl[g<,nO. miftågaU am (Stevr. li.);
en. der kommer Torgent, som rlke kan
blive r™>rdig..
rodemand, •mester, no. sv 'S. rode.
-roden, no nv. -2. -rod; nnltc-.
rod-endfl, no. ry- el. rbc^j i(Ven8.);
= rjTsm.; „tn do no Jl b*t> mes d «d
di 6rf# ru^J A trepji åpå nabi*, Grb.
77. 4«.
rodet, lo. ,nogel rodet skor med
lerfddtT og krammeri', Kr. V. 1; fuld af
rød il er.
rodeveniior, no. rodapa-r^fr (VAhh.):
de, som jingpr, nAr der leges skjul, rAber:
r-, Klb. Pr. h, 107, se pip[>e 3.
rodfragt. no. rorfroqttr flt. (Tcat-
slesv,); reJ;/"ro7(a ni,(Soviiid s.); ^ rgsm.;
roer, kAlrabi. turnips, runkelroer, gule-
radder; er rgrfm^tar krStetr moj pas
<VI'filsIf,1V.).
i> rodgjær, nu. bienniif. bundfald (Slet 11.),
fie Mb. under topgj^r; H. rod 'i.
rodkAl, no, ruvadk-ol æn - dt. (Mors);
rqrlål ant =^ nt. (Agerak.): kilrttbi.
rodkftrro. no. rnkåfa i hcsl. -kAri
(11. -/c'irtr (Titrslev, Vpiis.); .ifsavct lr»-
slamme: jfr. kerrel.
rodle, uo.
ro^l ro^lfr roSat (D.): tX. If. rw^
(Agner) ;
>• ror»i rvtlur rriffi (Vejr.; vestidesv.);
rani ft. tf. -t (AtfL-rsk.):
ralle; rff roAhr i mi haU, fd mi hrygt
iD.); o^sA om den slubrendi' lyd i en
tobiikspihe (AKersk.); de ro^ltr i <e JtijV
(Attjffi")- uir don skrujikogcr; se 3. re^Ie,
rodikke, skrodle.
rodskud, 110. f-iftfO^sAvM (FTi (Ajiger):
= rgsm.
roddtnrk, lo. r^Astark (D.); a «/■
« tf l<ripr r-, snnd op stærk tilgHTns;
OKStk om fdrmnesotn-stiendtgbedvr.
rodvmlte, no. ,dcr i-r tydelige be-
viser for, at aognel (Mygdal s., Vens.),
.... i fortiden liar »»ret U-voksel med
skov oreralt. ikke alene ved at der i
liakkvriio og bednme .... findes mange
.... af de såkaldte ,rodvplter' (hnller
mod en stor tue el. dynge ved siden),
tivor roden el. stnhiM-n nf de fivldcde
iouæer bar været upgr;ivel. men
,1. Saml. VI. Itfi, - , Hnller, snm fra
umindelige lider har g^Afl og endnu gfir
I under benævnelsen .rovlsbvoller*. skulle
efier gamle sago være gravede i de Uder,
maa ikke kendte- brugt-n af nuMallcrQc I
Tor al tæ\de træer, hvilket den gang
ivsrk)!iilc9 rt-d at gravt el bul ved ro-
den af Intel og derpd fgrbriend« red-
dernp »r samme, 0|; for rigtighedei) »r
dcniK' miliLgtlt;<> , tuler ogsA del fakluoi,
»t der i alle r- linde« spor uf trækul I
{Vens.), J.Saml. IV. ^Ili; jl'r. Aasfn. rol- i
veita huk., Ine, som er oprevet tiæd |
rod af 5torm- lu
rodeag, no. se roæg.
1. roe. Il«, rtup ten (Sovlnd s.);
fitf æn -9 (Eisled) ; rdte mi roa^r
(N, Sams.); »-J(c (fh (Anji.); sårskorjie
på et mindre sAr; dær ce rdvar pot;
jfr. isl. liruFii skurv, s». rufva,
3. roe, no. ra^ an hesl. -tn nt. -#r
(Vens.); rdv csn -ar (Ploimstr., Andst.
Malt , Agcrsfc. , Tiindpi-) ; riiip or« r^w»
(Søvind): ry el. i-ur æn nur (D.: Skive, so
Als), ,1. T. ■l'.H.i; rdtcvæn = flt. (Suml.'V.);
rcyt æn -»r (Ang.); }-éiftr een rbitrgr
(Bradr.); = rjtsm., brassica Rapa L.; do
aka iht ker dm om rSfptr, fSr di a
nåk, oidspr. (Ang.): sl. -i III. -tr
(Vons.); — Tfsm.
pokkefedt, no. rdkafjri i (Vens.);
fedt. livortntni rukki-ri siniires. m
rokkoflnne. no. rdkf'ai een ■»r(Moi'!i); i
tenens Tinger. '
rokkehat, nu. rAkahai ten (Sundv.); I
pupiiitUeu, som fiiddci' p.l rokkehovedet
og hvorom hii^rren svolies: jl'r. harhat.
rokkehonter, no. rokhiitifr an »r ,
(Lem); slAlliådskrog tit at (r»kke tråden
gennem tenhullet; se henter.
rokkebjal, nu. rakhyttit <rii (Lem.);
råkhjvl ttn lO); råk- ei. rdkthy^l i«
(Ve»B.); r&khjtpl et (Skivind s.); = l^m.;
sælte!) over dflr, hvornf lig fnres nd, Kr,
Sagn V. 262. X\. £c votjnlijul; gfiden lyder:
d<fr lijvtr tf4 jttmfnt»r al»r »>ia»n å di
korftsr endu- tn» r(p;'(vcslslosv.). jiV. 3. buf-;
Wegener nr. ih\ ,7 i én seng', nr. i.i.l
,9 jomfruer*; Simrock, RSlhsolb. s. 9n
,8 herrer*, Peter I. 127.374, .12 brodre';
Wotf Z. r. M. IV. 377.;-y, ,12 jomfruer' I
(MSliren), se Wossidlo 77. |.".r dg. ; se rok. »o
rokkohoved , nu. rdkthxi i beat.
-AwiJf (Vons.); råkkpi H (Agersk.); =
1. ; jfr, opstander.
rokkeL, no. rok»l an rokhr (D.,
Faae); råk^l an rdHrr (restj.). ~ 1) eu
fisk, raja clanU, sømrokken, se kohale,
skade. — 3) skwldsord lO et gammelt
dArligt d^, hest el. ko; ri^tq an gan\»l r-
(D.. Tcstslesv.). — S) klejner; nir de
bagtes. I.)gdes( en pA en stul: alle milte
[A et beu hoppe rundt om stolen; den,
som boldt l»ng5t nd, fik kagen, Kr. Alm.
IV. 98. *«J 298.
rokkelm. no. rA^ft (D.); så las,
al noget kan rokkes; <r pal a kiftl v,
rokkenokke. no. æ roknak^f fit.
(Ijem); kni^i.-iii' pd teuena vinger.
rokkepibe. no. råkpiv an (vcstj.);
hullet, hvorigennem trAdeii føres fra leneo
til spindersken.
rokkopjg, no. rdIcpiQ an (Thj);
jærnpiggen, hvorpå tenen sidder,
rokkeakrue, no. råfukru an (Thy);
rulrnkroyi an (Lem); skruen, der flytter
tenen og derved strammer snoren.
rokkeHloUe(?) no. i en talem&de, til
indbildt syg siges: do m ndk agq i rii^n
å råk»a!ol (Venn.), bclydn.?
rokkesnold, no. ro^of an (Lenn);
snolden pa (enen, hvorover snoren går.
rokkesnor, no. i-åkaN4r an -»r (D.,
vestj.): rdksHpr an (Andst); i-dkén^r æn
(veilj.); råksHov« an (Suvind s.); rdk*-
el. rdksnår an (Vens.); — rgsui.
rokkeaTBTver. no. rd^avanr au -»r
(Andyl): — rokkedrejer.
rokkesTing, no. rdJtnreg an (Uld s.)i
knim(fi|ipen |><1 rokkehjulet.
rokketen, no. råk- el. rilrtin i
(Vens.); rohlifan an (Lem); = rgam.
rokkotr&d, nu. raktråj an (Lem);
, kællingen hiivde ikke anden plads end
al hun kunde sidde på hendes r-*, Kr.
Vll.:i!26, trinnet, hvormed rokken trædes.
rokkevinge, nu. a roktviifr (11. (Lem);
vingerne på tenen.
rokle, 00. se 2. rok.
rokle. UQ. r<}qi -»r -(p/? {veslj.)l
rokke sm^ll ved noget; han tik bjæi
manden j tate ved at rogle med stag
Kr. Æv. s. 74.
KoUnd, no. cnHobndslotte erfundf
i Tonder pA rådhusets loO og fflrl
Tbaiiluwmusæet j Kiel; ."iHge sLoUer fe
modes hI være opstillede i byerne soi
tegn pfl. al de havde lov til at boU
marked. Hejmdal !S97 ur. 28i; jfr.
P.Volksk.U.a, lll.lTti, I-"olki.Vl.34.20l;
rold— roniQiesU
77
b8le<l«r som
iuids byer ,zui bewiclmiJUg Jer stiid-
tiiclieo Ircihtit uriil gL-riclitsbatkL-il*,
Grimm Wh.; Hoiaiids kilde og bjaTg;
lid«] vr. el hul i HolaiKU mose, hvor
l.»pim. lAijt op Ris sogn aledtr sani-
»n. Kr. Sitgn III. 33«. liQ {Mcliemslesv.) ;
« MhofT 374.
rold. no. rdf i (\'eas.), bcsl. -t (II. ro^
- IJ en brum, knortet, ej for alor gren; «
rolt«, 110. rt^ -tr -»å (Lb.): gynge,
svinet* frbiil ug tilbag«*; Ju mu tf r<4t
mtr te hoipar! (vestj.), ryste, skul)be nicd
det; ,Togneu begyiidte sd sært al rolte',
Kr. IV. 135, !>viuge frem og (ilbiigc; li(;es&
Kr. VII. \M ,3lenen begyndli- at mile';
It^ o roft i <f ^ (Lb.), IJgge urulig i
vuggen, om smdborii; ae rjrlle; jfr. Ans.
j'ulla. væite. styrte omkuld: rylle.
roltevom. to. bin. raltwom (veslj.);
Ridsfcutl , CO kcorlcl ^lok; lang person vakk-ndc, sA d^tt kiiu rukbi's; <b botpar
med dårb'g, leddffles holdning. — S) tål \ ttor r-.
é (Eibo h.>, altmg, rors-imliiig : tt rdl hån.
1. rolde. no. r^l an (Lem); falde-
Irrdig hylle.
8, rolde, uo. ril ■»■ rdlr (Ven.i.)!
ti^ne sig xkaqit mod siy »skred Ken ; „lie
U^ Jé bA hiui åpå i jim» bak å ritUr
bt»r h\ ar g^ A ^fir' , Grb. 205. 4S.
Tole. uo. se rAlc og »instn.
roUg, lo. riM (D., vesU-. Agger);
rd#l bL ro^ (Sovind s.); r&tf/» (Vt-ns.);
srgsm. ; /rf tet rAvtf tt (S. Sams),
Irtlge sig rolig til ut sot«; de ka do
r» f«i» rt (Agger. TCSlj.); de ka do
irf rø^» får (Vens.): dd kun du lide
pd: tirdelQnrBrP!iJ.Sitrnl.Vlll.:£74, Irn Al.s
som bio. moisciinl, hy^elig, se 3. ro; u-.
rolighed, no. rofahijtA an (D., vestj.);
roltro. uo. liun kunde aldrig vere :
slillied. lian akulde vu^^ges og rulli'vs
med bestiuidig, Kr. VIII. U». m, a: rok-
kes, faewges, se rolle.
Rom , no. hy i Italien, Hotp ved
Lemvig: liom <rr int hyt^ A jæn daip
(N. Slesv.h rten an xkfk^r »n stu»r t«
to koth, komtr dætin tt«9r itbqk {}\. Slesv.);
havren kan ride til H- tre gauge og endda
blive god iVena.); li^n. udtr. om byggen,
Kr. Altn. I. il.u; .Bispens datter, hun
kom fra Rom , ini-d en pose fuld .-if
helligdom, med sall og peber og ingeJær,
runijjon i vejrel mk kys beiide dtjr*, Kr.
Berner. 3H8. 8S; »lulrttng nf ga.>kkevers:
.diKlct i Ribe og tskrevel i Rom'; '[fr. Kr.
Bdm. irj2, 4t'.0, Alni.<-lV.4I ; hanen vil td
rdfiAn irn {Søvind s.); rowUhjian (Vens.); soBotn og være pave; i icvciit. Gr. GI. d. M.
= rgsm. ; n hår »I A^ i ttå rohftijvd (D.).
roUghedBdr&b«r, no. fil. : der ud-
WfCRs ioriu. rhei alcal. e. lethcr. spirit.
rolk, no. rofk «n (U.); fidligiiiatid,
3; deu oprullede prlo pi) pr^^sekærlen.
rolle, no. «e rulle vf^ snistn.
1. rolle. nn. rot -ar -at (V. Ved-iiled);
mnok kun oni en »Ings kniierarl pA
ben: pigrme salte !;ig pa deres aflngne.
I. 223. Kr. V]|. 321, Dvrefabl. s. 4 ttg.;
jfr. i*. Volksh. II. 122. Grimm K. M. nr. 27;
Gonzeiib. II. 05, Weiiih. Volksk. VI. 1 G">. tifi.
Tråd. pop. X. 31)2, Cosqiiin nr. XLV, Ktilder
K. S. I. 5K. 187. 424; jælternii drog lil R-,
Cav. Wiir. 1.65, 11.41; mand gir til R^
for at ffk at vide. hvorfor han er sA
gammel, Kr. SkS, 34; Re brod 1, vente.
rommoral, no. larmende kvinde;
^alslidu? Inesko, og de skftjteløbende*" .nive den ^nntmel romnierdhi banne . . .,
tlrenge sked dem foran sig, del kaldtt-s:
o rof (r pi^: jfr. ritllc.
2. roUe, no. vistn. kun i enkelte
odlr.: dr gpti»r qpn n4 <D.. refttj.), 3:
betyder ikke nogel; Acf^ M spelt måna
rt^ (Vens.), »: puds; jfr, Ati»eii ridla
bolt, 4. Uale. sammenrultct stykke |iapjr,
M rulle.
TOlUng, no. r-dfnf 1 bcst. -i fil. -ar
(¥«».); r^^ <FM -ffr (Agger); = rgsm.;"
«( Sile barn ; fn skole-, små-.
rolpen, lo. rdlptn (Mors): uartig
am bOm, pdtrxngcnde, ubehagelig; din
r-a^l
gjø u kArl prusæ.s*, Viirlb. s, G3; romar-
V'lsk iHovlbj. h,). ustyrlig.
romerek, lo. (vn ranarsk (Andst),
er en plante, anibemis nobilis.
romertal, no. rotmat i best. -t
(S'piis),. = rgsin. ; d(Fr a miruital dpd
kidkan.
ronuneakl'k, no. J.T.331, = nonne-
tit, et slags arble (Felsted).
rommeBtl , no. nuelkevej ; når , le
rommcsiii' peger i vest cl. nordvest, sd
giver det snart nedkast (nedbur), Kr. IX.
24. 333 (egu?), jfr. réniweg, Ruclib. D. GI.
I. 16; roifi skal efter E. T. Erisleiisens
78
roii — ron n« v»di^ r
opgivelse belyde tioåe, alUA: (lødesti,
sign lil»k rabm.
ron, no. se rogn. ;
-ron(?) se 2. -roij; aflen-.
ronde. no. rog ofi •ar (Mali. Aitdsl.
Sall.; roi^ æn -»r (Wjr, Lb.}. — 1) sidl
sted i marken, «ngen. hvor vandel lixr
sit trek; de æ no æn bett tljættkiit i
(Sn krom røA, Kr. IX. 192. ^7 (Oinding li.),
det ep nu en tillc stenkiste- i en smule m
ronde; smnlle en^lrng > s^erlniid, der
om vinteren slår lindL-r Viuid: i stediiiiviie,
»e V. Bl. I. 243: ifr. flu, rundel, alidL-. -
2) roH wn •» (Silkfb.). iaiitf, sinaJ skov-
strimmel f ae rende.
rondel, uo. rvA»l æn -»r {D., veslj.);
r6n»l æu •ar (ve.slslfjiv.); ren»l cl. r^l
æn -8f iBradr., Agersk.); = roiide; rende
)>A mark cl. eng til al føre rand ^Søn-
derj.l. "
rond-Bod, no. (ronsqå de) (Djiird.); i
sod som render nrd. i-uoden sod (s. d.), '
om ordcl er pålideligt. '
rone, do. ron at -» (Silkeb.); tyk |
gren; eiiliver gren så tyk, at dur kan '
hlivp træ.sko af den; jfr. topsk.mk; sign
AusL-Q rune '2. spire, skud; isl. run!
hak. j
rongel, no. ro^>t ien rofjai (Uld s.); ,
el slags digR af turv slillel lil tiirriiig; lo
de lacggea i en kng riekke med el pur |
tommers mellemrum side om side, over I
inetiemrumnioiie et lag loiv lil, o. s. v.;
M 1. ringle.
rongenero, uo. se minere.
rongor, no. se ranger.
roag;le, uo. roufl rotjhr ro^tlt (Lil J s.);
]iP!|(ge Irirv i rongier (s. d.).
-roning, uo. se kobbel-, las-,
roune, uo. se rådne.
ronae, uo.
1) roHi -»r -9 (Vens.); ti. If. -aå (Mors,
Thy); a. tf. -w (Vejr):
rog -ar -»( (D.>. — 1) jtlre parrelysl
om va-den-n , både om dens fieid og
deus l]rd, hvormed den kalder p^ rireiie;
ro(ji æl^r fo9n (Vens.). — 3) hore, om
iDsker; jfr. Aasnn, runnltukk, sriedygtig
Viilk; RIl-Iz. råna uu. ,vant eller blifva
bnmstig*. ordet henføres af Aasen tili«
rennast, blive draeglig, om ilyr. —
9) ro^ *r, -9t el. -rtt, -ai el. -r»t (Andsl>;
raaa el. ros« -f -( (Agcrek.);
fvit (»est^tJesT.);
lyna (Sundcv.);
rina -r -I (Bradr);
stn&vrinskc om hesten cl. hop
de kræver fude eller kalder |
heste: rutjf trttr a^r bfut (AgG
Kn Alm.' I. I2ft. m.
ronnebuk , no. rogibak
(Agger); horkarl.
ronnogftl, no. ro^jfot (Ve
M-'fr, en væder, som laber.
ronnebors, do. rotfafiås
(AndslJ; (rtfttahåx] (Sundeved)
XII, 153. :ii;i. = skroiiiiehors,
navnet kommer sagtens af d«ni
horsegiimme.
ronneknop, no. ronaknop
(D.); lilipens.
ronDoLam. uo. ronlåm
(vcNtj.]; r'OM/(iiri æn -tgnt (A
viedertiim.
ronnelbuk, no. Ke Peder II.
ronnotop. itu. narn til i
en merk tale: .gjeri roonitop
hen" (Kvols), »: jag væderen i
roonovæder, no. ro^iwefr <
(Mors); rofunrr an •B(r}tr (ve«
skov. Sundev., Bradorup); r'drt'i*
(SHviods., TSiiiiig). — 1) handy
filrene; bnk. vædc-r; ^, tjuj Aaj
æ roHatngr, han ht ti fal9 a fo
til den, som g/n- pA huM-sokk
siges spugende: do stof nåk
roH»v»r ir WijmA ih«>* (l'luugstr
ulirtf nåk le halt mm o* ro^m
slesv.): //( kuTur tlåhr få »da
roHtvær ULiihik..), foragteligt om
te« etr&wfr (nihejdcr) »«m (wt
æn dffn pua (dyndhul) (vestslei
fi4r koat an roo^var (Malt), i
ta(g »n roffatxFr (ttraiiderup),
fuld;
itt pixgif d <F 'itH, di ftdi rt
dt riinavtrr atåj å skæ^t,
»d blbw a prætC f/af i hatia
(>n mon doA rofuiwr ta^ti^
(Hadcrsl. amt); Bfiroerim, Gr.
111. 122-t; i en narreremse: ,f«t
vdr æ roMNtf- åp å m lifu d
/ dt^f" - „næf - „d« *« J
ilf »d fffk hnn nfr iya'n" , Kr,
lil. t; (N. Sk'iv.); atmku^r o
dit <Iq ål icd rnn»tajr! (veslj.),
udr&b: i et uavnerim til Ped»
hedder det:
ronoeTfcdflTsdyst— rose
79
kah sprat] u-d fp>
i famUn oa;
wd fp» fatk tam,
MCM PH» fak skamJ (Søvind);
ngn omtalp« eti spegels« r-, fCr. IV.
7.J1J; jfr- Mélus. IV. 43; i iDvenlyret
r den med andre dyr på rejse, se
. GL d. H. L 3^5. se Kom; pprson.
2. ror. no. ror an (Varde, veslj.);
»■»•ror i buHl. ro^i-» (Vuiia.. Heil. li.; Ag-
ger ) ; »-diw ri -n (SMvlnd s. ) ; n» et
(Siiiidev.). — ll = rgsm.: slyroiedskab;
ham had di sdt te r-Mcer é Kiist ham,
Amttj u^ baA gkMl håi rotp»rp«fi$n (I*ild 8.);
se »flage-. — 8) flreformel wdskab, der
britge.1 til at Ture kornpl og dul varme
vand om i bryggopkarf4>t m»?d. nflr dt-r
ill af en sljiilpn r-, Kr. Siign III 56 (tg,; "»iiryffpi* (Vanlc); maUr<nt?r (Elst.).
[ ikatlegrnvning. cii ridende pA en r-,
5«gu I. 3lfl.43: r- ekal løbe iud 'i
\ pi nrv, Kr. Dyrefabl. M. :il>. (Wi; r-
«■ ! bldfti: ,<py' hæjr »l!^ Kr. Dyre-
LSd; »IvKge r- på bord', Ki. Bi'Jriifr.
S. 7, »lyrfcepreire; .rejse en aiui r-',
. BAmrr. 596. in, bohiCDdigltcdskiiotit;
ilspiUel ,grå r-' (s. d.): jfr. Kr- Horner. i
7. 43. 706. 36. — 9) en slags ?lore !
kmwldder, som bruges ved julelidew
H, V. Vubt.); jfr. Aaseti ninnbukk.
ur 0(64 fomteo .runnveder" uBfaretr;
Hl rannrftre; ae ronne; bedr, huk,
iWevirdep, vaedcr; grå-, Poder-.
ronnoTndenidyat , no. i ndlr. : o
ri nn»v»rf(ti/ttf (I)., Mali), leg: to |
tMe sig up overfor iiitiandeii med '
«Hie korslagte orer bryatet og laber ;
Il if al kraf\ imod hinanden, jfr. Kr. j
ISner.i'iJH. x*. ■<*
feraonevsderehavre. no. roit^fiFrH-
*f t»*-*ulw(v.); drirtijf grocl liavrc; i
n Un si);eA: dt aka fité ir. ai roH'*-
wrf i; iii-i er ej iiina^pii værd al Ui*8te,
TonncvæderHhorQ , no. roft»tært-
**! fn -»r (D.); va-derbom.
' KKOevaedera-tot. no. rnn»vtera-tit
•■MfiO., Plougsir.); hrriH tliT af græs
*Bni i sniAloller bliver stAendi.- efler
roret, lo. rQr» (Liiidk.. D >; ro(fwr»
(Lem)i r^it (Andsl): rodar> (Varde);
lidd .'if buiidralil; do mo et plader t a
iran, do ^or at rpra (Lindk.t; ^r te
waA rSv''', rojrf (Ho)s(ebro). = to^rv
(Tby); no. <g kayr rofpor te ivaA {\]o\ms].)i
jl'r. ro<l(iikel.
rorlogle, tio. rdtaSéfll ttn {Snvinå s.};
= roriiind.
rorpind , do. roippep ftn (Agger)
rdv»pii^ ten (Søvind b.); = rgsni., se ror.
rorral, lo. uo. se r-oddel, rodle.
rorsm&l, no r^t/ptrxmol ilk. (iV. Sams);
itidt'iilor den evorste planke på bådt-ns
es^ting er .rorsmålene" »13el fasl, i dem
sidder ilrolollcnc.
ror-edder, no. roraJiar am (Holmsl.
kl.); a rgraåirfrfH. kaldo'S piggene, hvorpi
rorel ineiige!!, agter i biden.
roræg, no. so roæg, roræg.
1. roa, no. hesi i sintitn. riK^bja-ldu,
-kjor, •mflllc; »e mul. rosa Si'li, Ijibb,
2. roB, no. rés tru (veslj.); larm,
luinmel; hwa a tie får tm r- dt Ad/w
( tB fålk*tåv? SÉ rosse.
3. roa, DO. rås i (Vens.); brud i
revle, livorigi-nni'm vandet fra den inden-
fon'ieR'mle kil (»e 2. kil) løbvr ud.
4. roa, 110. ri« i berf. ■/ (Vens.,
**" fd marken, derom siges: de ffwAgmer); rps tru ((),); rn^s tru (Sø-
ir • T-mnipr ! jfr. b"demwnd, i^Iebylte.
; '»'iMk, to. rwt.*i{r(Vens., vcstj., Andst,
ji**.i; oui vædere, være avlelysltn,
P* Wl nwker: gejl.
fonako. ao. om vsdercn. labo efter
I **«Ue. uo. rotW*/ («stj.): di Ifqér
'•''*•»'. borer.
^. ni>. ae nrbe.
'^A)«. uo. se rubbe, rdppe.
'•- (10. ae rod.
. '■ mr, no. i udlr. som : han ar
*"" '* cjr (Agersk.), o; i virksomhed,
'ikid; )fr. røre.
vind e.)\ — rgitni., niudsal daddel; iie
nut a sljj tf htinn ry« (Vens.); jfr. Aasen,
ros ilk. buk.: kjællinge-, solv-.
roabjslde, nn. råxb^tri/tr III. (Vens.,
glds.); kiincbjicldc.
1. roae, no. run tgn Itesl. -»n Ilt. -^r
(Ven?.. Heil. h.. Thy. Sams. Andsl); roit*»
m) -» (.Seviiid s.); rfs ten rw»r{D., Sem,
Sunderj., Bradr., Sundev.j. — 1) en be-
»II kendt blomst, rosa. raj d hvij rustr
(Vens.); i visen: ifjor var dii ligesom en
rose sA rød, Kt. I. K3, 7; min stolle jom-
fru ., ., sogler du efter roser, s. ISS.3;
udi lunden det- falmer de roser, s. 200. 1 ;
StedKiils gård . den ere med roser og
liliei- omliænjit, s. !2S!a. R; jnmfrii væn,
en i'uiit) fui' alle ili: liUJ, s. ^H<j. s; lud
lilieni« kun visne, når rosen jeg (&t,
Sgr. II. I4S. 12; i ævcin. gror der roser
OK lilier unfi" pigftit ^''^^- 'f^. l'j; dron-
ningen skulde blJvc frugtsommelig (a. d.),
iiwhI ea dreng, om liun spisie vn red
rose, med cii pi^e. uni liiin s|iis(i- «n
livid, Gr. GI. d. M. 1. 173; pigen uinskabtr
sig m^d sin btudj^oui på llngten til ro^r,
Kr. ^-Kv. 6.28, Grundlv. Æv. II. 90; jfr.
MhoffK. 3»9. Oi-imni K. M. nr. 51. 113;
!<^ lidt AOin rose kan gro up ul' iStl Iræ
el. sten. kuxi el m^k« fuide uflile (s. d.),
i>f Sgr. IV. 4, Gr. GI. d. M. Hl. 20, Gr. Æv.
II. 2U0: jfr. Se^ersl. 138; m fortryllet
prinsesse bærer, boiu godt li'gn, ro««; i
Iland. Kr. V. 3^7; i svptit. torlanger
yngsle datlw on r- af sin fader, Kr. iÉv.
III. as?; jti-, Schm. Miirehcn 88, 22«.
KoehU-r KS. 1, M, Ndl. VolUk. VIII. 141,
Busk Ronie II&; rose og hvidljuru gror
af dl- riskt'ndfa grave, DgK. IL 339; jfr.
Griniin K. M. II. nr.4 af .KinderlfgeDdwi',
Hochh. D. GL I. 10, I'. VIk. VIII. 65. fA
Rtvista IL 389. se litie II. 427.42b: Iræ;
.plukkf i-oser', en sangJcg: de legende
i kreds, A. i midten; kredsen danser
rundt o|< synger;
pliikkf, plukke roser, roser og violer,
der Sild en rose i hans bat,
havde vi den, s6 var det godt;
roser og violer;
k. luger en af kredsen ind til sig, mens
der synges:
ruser skulle lages t favn,
roser og violer; plukke, plukke roser...
de to i kredsen falder |>A knæ, cnena
der synges:
ro£cr skulle falde \vA knæ...
sfllede^ fortsættes: .roser skulle klappe*,
.roser skulle kysse", .roser skulle op-
stJinde*, .roser skulle danse*, ugcndelig:
, roser skulle skilles ad*, mens de to i
kredsen beslaiidiK lader handling falge
på ord. Gr. GI. d M. III, 183. f} (Abenril
egu); Kr. Bom. 300, G42; jfr. Ndl.Volksk.
11. 120; .fald på knæ, min r-*-. Krjsl.
BOrtier. 2S8. ih, 033. (;3, 705. 34, sangleg,
jfr. P. Volksk. VI. 21; der stunder en r-
ved Kng^Ilands kyst el. .ved englenes
grav", Kr. Borner. 310. II, sangleg; ora
roseu, se Audrrs. Planlcrnes Verd. 00 j
Vising, RoMD i Forntiden och Medel-
lin, Lell. Tidsskr. Ihtl3 s. 435, Urdsbr.
VI. 150, Ons Volksl. L\. »4; uvisuet r-,
kyskbedstrgn, Tråd. pop. III. 277; hvorfor
r> er rød, sis 11. 540; jfr. ttjubær; klit-,
Irse-, vild-. — S) fællesniivn for blomster
i alin., sædvanlig flei't , mulig især om
stCrre el. iOjoefaldendc blomster, bdde
dyrkede og vilde; nieppir i Soiidurj.: faun
iflplukked de roser, både brune og bU,
Kr. II. ^m. I; liun plukked de rtxer,
både gule og blå^ Kr.II.SIO.fi; ae bur,
bæk-, drenge*, lleg-, gule-, humle-, hunde*,
I kamel-, kartoffel-, kokke-, korn-, kukke-
I maiids-, loppe-, mergel-, præste-, pæk-,
rage-, skraldt.-, stand-, slang-, stok-, slorke-,
' trold-. — 3} best, æ ros (D.j, en bud-
I sygdum, erysipelaa; til al fordrive den
har været brugt mangfoldige bcsvæi^elscr,
OT w Thiele Overtro nr. 488, J. Saml. IV. 1 08,
hvor der nævnes rade, hvide, brune, hli.'^
rose; jfr. Wigslr. 11. 3»9, Amius. II. 108,
IV.82.!I4; Kr. IX. ti!J.7«, MbofffiU. «,
, Urdsbr. VI. 139.;, Urqucll. 1.34.5. 186,
"Blrackerj. 1. 69. 72. M, Busch Volk^l.
ISI Og., Z. f. M. IV. 104. Wullke nr. 238,
Frisclib. Uexenspr. s, 83, Folkl. Joum.
V. 2oa tCornwall), Liebr. Vutksk. 342;
bx hL'ilig ting. — 4) når der brygges,
'° liegges i bunden af bryggerbariet bavr«-
halm. over delte i en dynge, luijrst i
midten, den brune malt, det hele kuode
afvindeE cti fjstrn ligbed med ci: blomst
og kuldes: ve r^t (Simdev.); jfr. Aaseu
rosa. blomst; lal. rosa.
a. roBe, uo.
)-^s rfwiir fiwt ruul (Vuus., Agger);
lytm ru3s9 ntattt i-u»«t (Rlated);
I rg» rot iggt rost (D.J
40 rou»a, -9 cl I er royptji, roffStti ro^mt
(Sevind s,);
=■ rgsm. ; han t-ca yråv 4 ** (!)-)> P***
ler af det; do h^r eAe å rifs da 4; a
fv låw d rv^ »ur gjl, da I ^j»r fAc im(
(Vens,); dl roffiM ov Aam (Sovind), laler
rosende om; .uden ul ruse njig selv,
de er gode i år", sagde Kolding pranger,
hun mrnte siue svin, Sgr. 1. l.%5.6|ti; øl,
som Iraagtr til at roses, Kr. Alm. 11. 28;
*°&oin kan rose sig selv U.^S. iju; maD
må ikkL- rose el. heromme nogel , ^
folks Siiger. kreaturer, ej el . mens det
bryg^^ee, dermed luller ulykke, se Er,
I IV. 201. -iHi, Sgr. X. »; jfr. Kr. V. 31,
rofiolui:— nMutiirlD
RI
Sagn VI.3M.4:t, VII.I38.SI; for al af-
tvfft (leii, kuu man bunke tre gnngc
nder bordel, se Kr. Saga IV. (tif. yii,
Ikirie Overtro nr. 178, J. K. 40t. m
Tud. pup. I. 110 (KusLt: jfr. Su-itekerj.
113.37; vi- niati bau sige: »it r<ti(> urr
Lt iofi/ (veslj.); jfr. sv, n&r liaiii et)cr
Vnnlur ros«a: ,1178 dem i runiiiat*, HiHi
Sun). I. ISti. pl. .ItyBe dpt i giimpF^n'. Gasl.
t$. Stn. >U'dd II. 53, d. , |>r-|>par ocli «»lt !';
,lik em drfmå] lirut-xwis iii'n nors
pen), Konespbl. 11. 15, cl .lick luj
ors', Barlscii II. a2. Ii7. V. Vile.
TID. 183. 3, jfr. Sclttltze 1. I 41 : vi. .knob-
(aach!* Aodrée Parall. I. 43: cl.: .wetin
din );rooL muul nig weer, so weer el
ODg beler*, Scliiitiio 1. 144; deu sum r-
vf *I sin rigdom, btivcr fatlig. Kr. Safcn
rV. 381. K.**; forf3lilliit(rL-ii er &ærdtlts ud-
brrdt bidf i oidlidi^ii og nulidcn, jfr. »&•
Wcs Njfrop, Naviiola Mugt s. 300, Wigstr.
rolk«ed. 8U, C^ivnil. WSmid I. 3K1. Kr.
.•Jwtui. Errøl. 61 anon., Wuttkc- nr. S24,
erj. I. 43.:ff. 301. au. P. Vlk. VII.
Wb. Vlk. IV. 81. XI. 69. il. 2J0. 4;
Volk.igl. 5. I5:t, 158. 380, aiJN;
li II. MH, 635. Uriimn Mylli.* 10o*i.
.'. (iregor 7. :«»; FolU Rec. IV. 105
llrlood). V. ^0 {Rumænien); Polkl. Juuru.
. iSO ttirøkenland), V. 139 (Kina), 3^1
iSfaell. Øerne). Aubrey Itcmuins s. 80;
Méliu. II. 169, IV. S'>, V. 44. !55. M;t.
16«. VUl. 1^3 n?.. Folkl. V. 346. ao4
(IfldieuU SK ^|i}*lle. vufll i'ije; ^fica; jfr.
Auen rosa, t>e'rfiinme; isl. Iirosa.
roeelUB, nu. i lim.: ,ve r- tiar bidt
bam*. Kr. Ordspr. s. 259, 3: lutn er ble-
ven ødt af ras (vns^.),
rosenblad, no. roipaaM^ et ~9 (Sø*
Tind 6.1; — rgsm.
roflondaiu, no. ,r- krinj^elikran«*,
Kr. liomer. 173. 3u, sangleg; jfr. Bohme
lunderl. 4 4:^. 6a 78.
rosengran, no. en I urtt?potte dyr-
ket pcUr^foniumsart (SlrcIluO-
roaeogren, nu. rosffnFJn mu ■ffrajn
(D.); - rgsm.
roMnknop, uu. r^sknop tnt -hiopfr
(D.); = rp;ni.
roeenkrans, qo. se kringcldans,
bOrneleg; jfr. Kr. B^Smer. 173. 30. fiOime
CLJ44. 78 llollg.
riMOXunand, no. bunden stifer i aereni,
Q pigen: .vil du kysse mifc på aiin mund
Nlfa«*: J]r*k Orotbu« til.
tre gange og kuldo mig rosenmund?* —
bA vil ban bjælpe, se Sgr. XI. 1 8'J.
roaenobel, no. t^n Kuldmunt; (tidfrtt
syv niiffoHabUr, Kr. IX. '2H) t^. Hald li.) ;
af eng. mseuoble, en f;uldmoul på bvls
ene »ide vjir prægi'l eii rost^; noble, i-ii
eng. rcgninganuinl. livlx navn er sammen-
blanding af lal. nohitig, »del, og græsk
I obolus, se Weig. Wb.
m roMnablomme, no. Sgr. Hl. 180-935;
Kr. Alro.* IV. 8, a, se uldimudL-r.
RoHonsland. no. i leveoi.: prinses-
sen Ira H-, Kr. V. 29.
rosentræ, no. rotptatri tt (Sovitid s.) ,
fostræ an ( vestj.) ; =. rgKm. ; prgvn plan-
ter et r- pA hende« faders grav, Krist.
V. 52.
roe-groB-rsevelnngesftft, no. der
, udleveres loucli pulmonalo el. biuudiitg
Maf syrup. .ilthiP.ir »g liqii. peclorale; stof-
I fri nievnes ogsA ros-gros- tungos.in, eller
' ro5-groR-i>prvvlevi]m-Iunge!iart (MUller, Pe-
ter?.); rtpveluiiger har vavet brugt i me-
dianeo.
Tosin, no. ros\i>t trit be*rl. •»« flt. -»r
i (Vens,, alm.); rosyn æm -9iB»r (!>.); =
I rgsm. ; i gamle d»|^o grix-d«* der rosiner
udrnpå hnsfne i Himmerl.. o; Tinp.ankpr.
, se Mcjb. s. ySaum.; jfr. tiiiiie; fr. raisiu,
anse lulinr-r.
I roHinblortor. uo. fil. J. T. 240. 344.
' svR-nen, r^yringa vulg. L. (lladersL.); Iræcl:
rosinblostli'K.
roainy, no. r(i*»ti, måske oged: r099t
(LU.); rg*3if an -»r (LogslorI: =. rusme
(s. d.); eu krati-t Eamineubundel uf leg
ILb.).
Tosinpiller, no. roai'npel»r æn (D.,
Ribe) ; kranibodsvend ; gkæo, lil laliri-
«skolen9 elc/cr <l84o — :>»».
I roakab. no. roskah (.Silkeb.); rdtkav
(Årh.), morskab.
roakjor, no. røs^tr (S. Sams.); rfs-
i(«r (N. Sams.); oCTeutlig berordriag; om-
gangstur i sognet enten med vogn el),
ridende bud; der iiærues lå^ og gtaM
r-; del hedder: al gA, ride, kere i r-;
jfr. roebjæltle.
roanULrin. no. rownan'« (Wi (Andst);
Men bask, rusmarinus ofticioniig L.; volder
krseft, Kr. Sagn IV. fi26. «§; men også
om syrenen; navnet stammer fra ros
mariiius, tiiivdug. Tordi planlen gror ved
Imrbreddcn i Sydeuropa; se sarin.
G
S9
roBmodoU«~n»Ue
en tisk bahn, som Inggcs over brjgger-
karrcls taphul.
rott«, DO. rål ét. rtt æn best. -»n
nu -»r (Vcos.); råt ætt -tr (D., reslj.);
raf em -fr (Lem); ral æn -» (Vor b^
Søvind t.); råt cm råth (Sundev.); flt.
rdtar (Fjolde). — 1) = rgsm.; en be-
keodl lille ^aver, mus rallii^; han tv
liaé Iriw tom æn råf i æn aur uxMt
tå rtnptåm o kør «i«(Tesli.); ka do Ml a råt? (Malt). 3:
s^** <**• fotfi "^ M magte sagrn; di råi»r lålar æ mat
(Valsb.), 3: ik v»nskeliVhe<ler rfgner
iq; fur iolet; ,a frojte uus&i^l fd 8 sku
iro hicit t*! rollcren*, Yuelb. <J2. »: renl
tilivf odflagt; i cl bOmehio: ,ry »> p&U*,
h\ed mi roir*, Sgr. V. 150; rolter kuude
sendes iod i cd cga aS bJEtvfolk el. u-
lere, siledes Ul Nordsælland, JK. JK.'i.M;
tit Låtnnd. Thiple U. 66; til Falster. Sgr.
(Veiw); ,n<««"»lll. 214. UU, Kr. Sa«m 1. 418. «; jfr.
i btyggeitarrct; , Wigglr. 11. ia4, Meyer Abergl. 131. Z. f. M.
IV. Hl, Folkl. X. 3l>l: i Hiiiilierr*>d er
der irtgen rotttr, Kr. VIII. 385. 699, Aha.
I. 8ii. 3^1, sc> muldrnrp; ej pi Norder-
•vme, JFære S^; vi] mun rordnve rol*
terne, skal man en hojtidsmorgen feje
snnvEet Fra alle Rre tijGrner midt pi
gulvet, bttre det ud i sil TorUftdc og
kute det i faudeus navn p& aaboeu
roBmednlla, no. rotmtdul tot (Mols);
tykt kvindfolk, jfr. bommerul. trut.
rosmøUe, no, rågmpl m -#r (D..
Andst , ^ii)r.) ; bestfiuulle, mcsl toed
buglivedckvitrn.
ro«om . to. rovvoOT (vestj. , Thy,
Hore); rotfåom ilk. •( (Veos,); rAiMom
iik. 't (N, Sams) ; om hvad dvr er mor
somt, fomojcligt og Aom bringer tideu
til at e&: de ø
klåjt go, dar <b
(A^er).
roMø, uo. rdf -»r -»t <D.): It. If.
råttr (Vejri Hrtdr,); ma^e, tumle: rdf
J€i9 el. nSj (ve&y.); ogsA: rdsi mee <tr
k^i {veflj.), tumk med dem; han hår
t( håå 9t6r haifi»r, »n »om han ku råt
(Andst).
1. -rost, tf. ec for-.
2, ro«t, no. rgat i
(Sams): ma^sket malt
se Aasea roste, isl iirosti liak; k
drav.
roBtace, no. på de (famle hjulptoTe
Eandlea en løs sUge, den var bunden
til håndvollen og slukket ned i en
kr.ininie pi niulcli]æ]on og gjorde tjrøe-
ste som den ene htViidkul; den barrer
forskellige navne: rmtak (Bradr.), rinUik
(Angel), roataw cl. roståk (Agcmk.), ro- m> mark, Kr. IX. 19.168, Almuel. IV. 158.15;
»fdQ eL ro^ræ (D., Undk.); Ha^. for-
klarer ordet som ryddvslage, thi kep*
pen er jærnb^Uel pA enden og brudes
bl. B. til al rydde senegræs el, andet
bort, når del slft-het' for lAitgjærnel :
gamle smede forklarer ordet som rdd«-
Int, fordi man ved hjvip af denne slang
magter plovcji. rAdcr med don; et ros,
rosse.
el. man kau skrive Hedardus (s. d.) stO-
tiende (s. d.), over alle åbninger på bo*
set Tcd solopgang. Kr. VI. 266. iSi. Sgr.
VU. 233. «3;jfr.Wb.Vlk,l. 181. 188 ar.;
Ijesværgelster. •m^ Kr. IX. Ii9. 7ir», Sagn VI.
80.1 ] . 88. j9. i I ; tig., J. Sum). IV. 120.38.30,
Gavall. Wlrend 1. 126, IL XLV, Thieles
Overtro nr. 311, Ons Volksl. 111. 106. la,
VI. 58; lindorm (s. d.) var rotli^rnes
roøthalm, dd. rtstha^nt i (Vens.); Mskytsherre pA Fur. Kr. Sagn 1. 428. 79:
rS6tk4ifm i (S. Sams); lialnien, som lieg-
gCB i bundet! af bryggerkurrcl ; om der
togCB en visk af utÅrskei rughnlm. blev
øllet sa>rlig vflxmageode.
rostiEar, no. rgstkar et (Cmmerk-v):
røslkår an (Thy); røatkåribtxU-tOfeas.);
bryggcrkai'. Jfr. tapkar.
poBtok, no. rojstdk an -tfr (Fjolde):
ire al ro med.
totter drives af Iroldma-nd, Nordmænd
(s. d.), ind i ildeu, Kr. Ul. 84. |19. Sgr.
II. 1S8. Tb7, Tliirle II. :28U; ud i Ijordén
el. i el kjwr, Kr. IV. 188. 1$3, Sgr. IV.
1116. 518, Thiele II. t>8, J. K. ibH; de
drives (i« Koge, Sam«, Herring y. Kværn-
drup, fra Fur, Junget vod Skive, se Kr.
Sagn U. I (>8. fli>. 91. 94. liA. lOt : fra S^nr,
Tliybolm , LiJBstrup, Strandby, Alm. 1.
roattog, uo. rBtU^ihcsl. -t (Vens.); » 102. »I-Hir, dersom r- kummer til Vester-
= rosthalm. tiav, og der lU Gudum kommer muld-
roaville, no. radix M^llæ, lægemid-
del (MOltei).
roatrlflk. no. rotttrrak i (Vens.);
varpe for rotter, skol verden forgå, Kr.
Sagn II. 340. %7.4O0; eu .roltekoiige*
gdr lojer ved al signe (s. d.), Kr. Alm.^
rotte — roltcrnlde
63
I IS9. yrt; jfr. Temme. Pommern s, Ifiti,
JkJimjrk s. III; iMtwrriiKcri'ii j Hamulii,
lim S. I- dai. Goiild. Ciiriciii« Mvlhis
\gi, KoUI. Jouin. !l,i07, KolkLlll.i->7.
Juk. III. \'.*i ne<l.,se ltn<iorm: r- for-
eg mier nianti, Knytl. S. kap. 6);
^ btiknp lUlto, /. f. M. I. 453. II. n.
Ug.. III. 307. Urdsbr. V. 182. Gr. S.
[|*W. Liebr.VoJksk. t !!(,'■. Gould Curious
Hjtlull. lH!i; roller sUtrvm-s, JKifnt2S6;
ier føres pruf«3 (s. <i.), med rolteriie pA
Fur OK tif nid ilylte, Kr. VI. 56; jfr.
Tliiele IL 67. J. Saml. II. 52, Kr. Sagn 1.
4SS. ?f, Ndl. Volbk. III. I»3, Ainva
«. Jl aDm. ; Jfr. al roller opAiges lil fra-
flj-lnmg, Sijodbl. ISO, Wigslr. U. 1 34; del
tku skaTlorsdiLg, Aldén Getap. t(>X; jfr.
Aroer. Folkl. V. 23. 330. VI. 70. 233.
fX. -t'i. XI. )()l : mange roller varKJer
dyrtid. Kr. IX. 14. Irø. Sgr. VIII. IU5.43A:
•ha. «r viiftD. roreslilliogen. at ruiter pA
skib er el godl viu-sel; de grtr fra borde,
Dir >kib«l dtal strand«; jfr. Juu<^ou,
nar« H. 13. Folkl. Joum. IV. U (Skoll.>.
WttUk« or. 273, Rochh. I>rc> GaugAlt. 177.
flian. Var. H. 1. 11, Elisl. Anim. VI. .1! ,
Hardw. Tr 251; bliver en af rottcrn«
kunroeraler ihjelslå«t, Dytter de. Sgr.
VIIL I0l'>. 440 (ves^j.), det varsler ulykke,
Er. Aloj.''!- 137. r.»: d« md ikke i julen:
(s. (I.), [i8tvDe8 «i>d dt'res rette imvn,
BM11 skal kaldes de .More*. S^. III.
159. MI (Sa-li.). VI. 207. jio (Suuis.),
Till. lUip.iX] (Kyn). Gr. GI d.M. II. 1 1 1.9S
iFalsler): de .élore grft*. Kr. (V. 408.3H,
VL 270. IRI. Sgr. Vll.tW. 37.-5; de ,s(ore
bogrutnpede', Thiele Overtro nr. ^ii,
GntndtT.OI.d.M. II. 2.l3.389(Fyn); .teder',
^yrop. Navnels M. s. 135. Sgr. V||.
75. *57 njr (Sa-II.> : jfr. Kr. Sagn VI. 4 1 7 dg.,
ierUuf ArUejpi 8. 3«9. Wipstr. I. 173.
,4H4, FS.3r..49.6l), RilifJ.37: seruivn:
pm*i trakterer Æreboerue mvA
«cgle roller, Kr. IX. S54. 91. Efterslæt
M4. f;»; i sa^cl tsIUt en roll« (djrø-
tdui?) en Togn, Kr. IV. ^LTsg; elle-
drager od i rollers lignelse fra
I, Thiele II. 2r.3: heks, roske i rotle-
hani, A^bj. 111.300. Curtin 11*4; del
BKgtes geoffTiiel al Ti plads over jorden
aotn «D ro<l* kuDde ligge. Kr. VI. 147.2ifi;
et hud oden katte, ee II. 108. 5H. a, ovcr-
ItUl at rotter, se Thiele I. 308; jfr. Kr.
Sspi Ul. 378. 70. Aman II. .^00; dron-
nin^n siges at have fddl en rolle. Kr.
V. 173. Sgr. VII. IGI; rotten er et hj»l-
pi-i.dedvr.Kr. VII 273; jfr.AsSj. II. 17. 75,
.Se^erst. 50; r- med Ojae sum Ug pA
krus ses ved skattegravn. , Kr. Sagn I.
3»l.u: slKbcrhølH»,WigElr. 1.160, 174:
Klippe koge« pA r- ti) foalerrordrivelse,
Kr. Alm.^III. 106.33: alra. folketro om
r-, P. Vlk. VIII. 172- hvad roKer (mus)
> siger. Gar. Wår. I. 317. II. XXII. - 3)
skieldsord; din råf: æ» ritvr råt lD.|,
»k^ldso. til en dreng fra Kibe; vas(»rbxf,
metby råt (fJ.). til drenge fra Midtby,
Vesterby; ,BOwl r-', Kr, IX. 133. 3&6.
Sgr. II. 87. 420 (Berel, S. Omme s.); i
sttdremser: „ifdyA«rd^r',Kr.IX. 131.317
([hidffing s); .Kirkeby 1-*, Kr.VI.347.M|
(S. Omme, Brandes.); , Kollund r-*. Kr.
IX. 128.337 (Hmr. h.}; .Mollerup r-',
»Kr. IX. 127.328: .Østerby r--, Kr. IX.
132.4«;
,di Aslnip rotter, di fnasei- i dje
potter,
& skider i dje kander i skjnnker
hweranner,
di slor 'et i los" A gjæinmer 'et te
posfl', Kr.lX. 137. 370 (Siet h.):
elt. ,di Jegsen rotter, di skider i dje
pdHcr,
di lukker 'et i los', di KJemmer
'et le posk',
i npis 'et le d]e ywlawlens naLowerl*
Kr. IX. 137.3ti>} (Skanderb.);
ell. ,de Sp»lrup roller, de gyer i i^je
polt«,
de ter "el te Vejl* å laer *el Rsejl',
de før 'el te Os' (Arlms) fl lær 'et
slo i los',
de gjæmmer "et te iwl. de »der 'et
> iliwl!'. Sgr.XII. 143..17I;
ligeså »Vindelev roller', Krist. Btirner.
397.7«: Jfr. Kr. Ordflpr. h. 504 nm RHr-
biek og Hesthiiid; se prw«te-, skole-: r*
skal Tiere komne til Europa i folkevan-
dringens tid, Holm^-380, omtales i II.
.4rh.. Folk). III. H4.T Dg., Bugge Studier
I. iG&; jfr. Aa^en. rotta huk.; mnt. rotte
Sch. Ij'ibb.: lilsk ratte el. ralze, eng. rat;
kirke-, klæg-, vand-.
> rottedeijg, no. ratd^i de (Sevind a.) ;
rottegift
TOtteftalde, no. råtfal æn -»r (Mors,
Agger, vestj,); ratf^ trn -a (Suvind s.);
rilfH an best. -m fli. -tr (Veoa.) ; = i^csm.
6"
84
rattcRoi}— rub
rutleliul.
rottehale, no. råtM^t æn (Slorr.):
rdUiél tpw -!>al»r |D.. vvstj.). — 1) =.
,1)^111.; dcii er pnig, kattMi« æiltr den
^ikkc, Sttr. VIII. m6. 43y. - 3) forekfl-
lig«> geitslande, der Itgiier en rollt^atc;
en rund til, (alm.). jfr. Bu^e Studier
s. 4C8; en pensel, bvormed murerne af*
roTBTom, Mb- se ravfivorn.
rong, no. rgreic d« (Undk.); rmif
tett (Sevind s.); rp fq (Andsl); rjdt
(Iføliitig li.); roi ai{[\a.n\t:)\ ru «1. styat^
{hBpiV): Jærnspåncr på wggeii aT ske-
retide rvdskaber, de (remkominer t«I
stærk slibning: dmr m roret får a ^yir
(D.); dar æ ro^tk i æ her (I-em); nwji
((ta-llancUk); bogsUiverne -r- og -V eynes
streger dt korte strtgftr pA muren (Slrtvp.); Kvellydsbogslavcp; jfr. Aasen, ro 2, buk.:
jrr. skråpcnstl; stsecglero« af equiaclura FiicU ro. 8V, riegg; se 3. ru.
(Haninick'v), J. T. 299, vislnuk også om
græijitrteii plileiim |>nilengo L. (ve«istcsv.).
rottehalet, tu. rd/A^« (D.); raihdhl
(SoYiiid SJ; rotA4l» (Lem); om ia-slc,
der bar Hk h&T i balen; jfr. repbalet.
pumphalel.
roctohul.no. råthttoiimhteolarø.);
rathu^ rt 'liwåh fSflvind s,); - rgsm.
roCtohund. no råthu^ æn
veslj.); = rgsin.
rottoj»g«r, no. person, som pAla^r
sig at fordrive rotter; lian skrev pi en
seddel, istedelfor en besværgelse:
bolil gode kalie i dit hus,
tA. liliver du fri for rotter og mue!
Kr. IV.ilS.a«.
Tottøkst, no. r^kat i he»f. -rflt. -kat
|.Veiis,); kjii, sum fanger roller.
rottekonge, nu. gdr akkord riifd»
færgemanden, da rotterne (Ijtler fra Fnr,
Kr. VI. 56, til Storv og Lille Rolteholm
udfor Sunds»)re.
rottokrudt, no. rétleryj d« (D.);
ratkr^i de (Soviud s.); = rgsm.; arsenik.
rott«sakB, no. rAt- el. r^aaw* el.
■nitqit an (Venit.): rdttWM dm iD.. vestj.):
pataattit øn (Søvind s.); — rgsm.
roT, no. se roge, rug: uo. se råbe.
-rov, no. se mund-.
TOTfngl, no. råtpfii^l artt fåipl (teslj.)j
= rgfim.; visl lAueord: blandes Ijcr af r-
i dynefyld, forttRrer de alt, Kr. IV. SSi.?«,
Aim.*>l. US. 07; de nagles \,& pori for
al kyse vBL'tter, Laisoel 1. 'ii>2. Wigstr.
I. 105; bcavergcl»cr mod dem, P. Volksk.
ti. 90, se glente, liug, 4. krage.
ro-visk . DO. Ibvlt klo^e koner af
vildtvoksende ptnnler al largge under hu-
vedpude for KuviilDiibed (JK. ulr,),
rovling. no. se ruglev.
rovlahul, no. »c rodvadlefhul).
rovpjeada, nu. se rugpersdng.
rovsko, uo. se ruske.
1. ru, ,at ligge pA ru*, s: \iggt
lig, Mb. efter Moth.; se Kolkar IIL
OI9.3<l|r.
S. m, uo.
ruv nt- 1- tf. -9r (Vejr.) ;
ru -«r -ar -«f (Aodst. Agerak.);
rif -fr -H (Bradr.);
brus«?, fylde, tage plads; da mgtr m^
(D., w(Lem): dær ær ti td mSi »om 4t nør
I t* (Lindk.); dr ry»r m&x åp i æ lak
(Varde); de æ ffrdv, $otii di atafc nurt
(Lindk.), viser sig slore mod borisonleo;
a kvoft de rjftr >nSir i tf Igi ajå'r; a
u\ ru9r mdir i æ sæk (Agcrsk.); spul-
letidi* jtiges: ,de nier \i»i mrtj, som cd
lalfH (bekba-Mii) i Felding mose'. Kr.
VI. 3:24.89: jfr. Aasen HicU ruva, ba«
slorl omfang; se nilag, skrude.
S. ra, to. rvw ii\. ruk I Vene.); rvf
(Lild R.); rute el. ruk (Morv); m itk.
rut (.Mel lems lesT.). — 1) = rgsm.; mi
vom i hpfi^ (Vens.), sd skarp at fdit
pA som bulen uf en h&: ivtr btå pi eo
kniv (Tby) ; rute æk (Sall,), = roieg (a. i);
la dpå niø intg mk atji (Vens.), tift
hdi-dt på: sprskkel, ujævn otn liændnn)«,
jfr. hakkeret (Vens,); a a så ntw i m*
Aaf.i, fir a kår fét »d maj kul (lild);
**rwfi i halsi (Vene.), lusten i haUen; bio.
d* gor ruk te, hqj <yf ruk tf (VcM.).
rask til, rask ufstcd; se i. nid. - S)
ffuavi'n, fortrvdfli^ : hqj kmi iffM mk idé'
I (Vens.). - 3) låddcn (Mcllcmslesr.); ié
rut som et få»r (Vjb.); dt tiU ru itV*
(smsls.). — 4) fig. polisk, een m *«»'»
, (Msl.) svarende til vestj. UdJen; hlskrauli*
j mnt. ru eller ruwe, Sch. Liibh., efl|-
] ruiigli; HC bå.
u rub, no. i udtr.: rop é ttop (Tbj);
rdp å Mdp (Søvind s.), = rgsm.; Adn M
tdn dll^ mtf- gæ hodt rop d $t<^ (V^jr.) i
hqj tv bdd» rop d alob (VeosL); fff-
rumpe, stubbe; jfr. Aasenj rubli li(ik.>
ruliiiiik— rudor kn«gt
85
inip (il at forl6j> med: mnt. rup
rap. Scli. LCibb.
rubank, tio. ruhaifk tfn (Tti,v, D.);
« rtof IiotI, soedkcme brugier al slrygp
botpr [ibne og lig« mv^ ; jfr. liLsb ruuh-
toflk, strygchfivl.
1. rubbe, iio. forslidt fcjekoBi, se
niffe Mb_: kar-.
3. rubbe. uo.
roj) -iM- -»t (Tcatj.);
rip ■» -H (Sorind ti.);
rop -9r -9 -a (Ven*.). —
i) ro|i at^ (vesij.); rof> » (Sflvind s.):
if ka vi ropfs om (Testj.}, kappes oni;
■Mf do NO «ir, f/o rop# </».' ttlyiider dig:
k^ ropar d" (Vens.), skynder sig bDil:
rop » A-Zovr ti' 9« (»rtitsWv ), rive dem
af si«: jfr. ruf. — 9) sknibbe pryder
iSaniid s.); se karrubbe; jfr. eng. rub,
al sfcnibb«.
mbberet, lo. rø^n (Agger}; ru.
u^D. so rull«rH.
rublime, aot ropliiu mn (teo^j.);
ligkoBt af birke- eL ridieris, der bruges
sUJden, nAr den lt for dArlig lil at
n i sluen. Kr. VI. 263. ns, fl90.3a5;
ig pry^dcs med r-, Kr. Sagn I. :in.3l;
t- udenfor dfir kan heks ej komme forbi,
Kr. Sagn VII. (i7, *i. 4» flg. , se lime II.
(i* m f<^t i <P VM (SuTidev.), O: vinden
tuder; jfr. isl. rjola; Aitsca rjota. kuurnt,
siioriic.
3. mdo. uo. fitv øti bc&t. ry^n
nt. ri»r (Vens.): 'TC^ w« »^^r (D.,
vMtj., Aggor); rtfi æn rujt (Seviud s.)-,
I rji æn njr»(Suudev.); rj<r rt -?i-{Bradr.);
j =. rgsm.; gtarmamliin tair Atrc d jta/ »n
>^V (i (Vi'Ui;.); nidcrne vnr i gld^ vin-
i'duer gni^i. fipstede i bly; d<?r er i dun
halve karm talt '.ti (vcetslesv.); i- af
liorn. blærp, pRrgament, Hageniaiin s. l-l,
Sate Akerns S, s. ttG ; rude. som ej kan
iod^sttes. se Kr.VIII. 33 1 , Sagn V. hG.^Q .'.o:
jfr. Roclili. D. Cl. 1. 172, Wolf N. S. 5r>3,
MhofT 1 50 ov.. 31) I lig. : 5e bul I. iJ^V.hl h t
.judespil*. Kr. Buniw. ^5(1. f^ en slags
boppen paradis i tirkantel ligur; å Ujn
liergdajt p6 ry>H (Torslev, Vens.); man
'igirlter fini;er(-n pfl sprossen mellem lo
ruder og legtier: jTT] se vindues-: jfr. mnl.
mie, Scb.Lflbb., I - I regelmæMtig firkant,
vinduesriide.
ruder. no. rytr <pm -w (Vons.);
ruu>d»r tru -w (Agger) ; rup an -r»
(S. Sams), ilk. (Søvind s.); nt^r an -»r
(D., vesljO; nirar æn -»r (Agende., San-
derj.); i kortepil, ~ i^m. ; PM^r as,
A05, rfiw O8V. (D.) ; rudg'm, ruka'^,
430, 51 al l»gges r- ndenfor dor kan av! i« rutar's (Vens.) ; iitja æa, -kbn (Sevinci s.) ;
bjes bort med den, Kr. Sagn VII. 215.51;
Icg^es i feglofolks seng nr. 7lil.
raddcr, no. se rilje.
1. rude, uo.
ru -*r rut nd (Vens.);
ru9 -#r ntt ntt (Murs, Thy): nf. nt.
rftr -ar (Vejr);
ry (Øbiid). —
1) sttj'dc næsen ; rfj 1^* nijtM, mi dnrt/
(»e*(j.; Vens., Mors. Tliy, Sa
o ta åpt^ mtgj, ruf hvn dfJa htn9 nijta
o » mmnn, Sgr. I. 217. laoT, (Sall.). —
ft) snorke; hon ad^etr, »å ite rv»r aiar
(Vens.); Aon ^Atp, sA tU rtie^O (I'ild s.),
9: snorksov: ligeledes om svinets snor-
kende lyd , nAr det bitver bange : di
nar å \aar (Vens.); ^di hi)åi%c ij^n å
nnp dir lanie' , Orb. 47. n'j. grynte;
ligesft 67. 4:1 ^tjåtci rut, d mi Jil kam ad
kS» flåki i jft fiyw^preti", gallen gryn-«o
lede; ,Ai7« ftåki d nmr A grijg byiqitar,
tå dr nd i hit« bårtijdri", 07. GO, 0: 3&
det lod i bele borgi^iUden ; om svinenes
ftyaltn (Øland); bcrhen lierer saj^ciis:
di fæiar dæm æn blad nidpr (Fredorits),
»: el sliig koi-t, soldater udtryk; ,a i-egner
del ikke for ruder syv i styrvolt", Kr.
Ordspr, s. 259; do air uå som rvd^r df
(vcslj.), a: slukøret; ruder seks kaldes
, betle LawFtes kone* (Mds li.); når der
spilk-s ruder ud, kiiu siges: „rujar ui!"
8^ glgnnaatfron (Søvind s.), somme-
tider lilfojes: ban kucidt- ingen Ⱦtte
.): fu> no«ind, el.: .ruder ml og vinduer ind!* jfr.
Urd«br, il. 172; i skæmtebislorien siger
præsien i sin prædiken: .dersom Satan
fo'r ind gennem disse .ruder", Kr, KT.
33. 85; se lijierter, klor, spader; ordet
er (11. af 2. rude, no. (s. d.); jfr. Spartanus.
ruderet, to. rtwrs (Vens.); om tuj,
no r- tdw, 3: mod monster i ruder; tavlel.
ruder flb, no. r»å»r fel> (vesij.); v\
slags kortspil = tib.
ruder knegt, no. rttOar kntejl (U.);
ruktiic i (Vens.); kaldes i Praml. h. .Iiam
der hug Komm bro*, Kr. Ordapr. 510;
andre kælenavne: ,Aom, dæ irhkt få
dixHiH" , „ham i {atbi^s»r»» * (berrcds-
bukserne), ^lias i baktt" (b'lstedl; \U.
(tiUiJer ul Kl«!", dcuaaaiinc , se Korre-
gptmdrnzhl, X, 70, jfr. X. lU. g.
rudeeaft. nu. iIl'i- udloveret; syrup.
frucl. pnpar.; vel opr. lig(>soni .rude*
vand*, ar|U8 vuUt, et pre^p.irat af riila
gmveolens L.
rudoMBt, nu. <■! fcrusi-t sæt eX. fruPn-
tinimer liovediuj; en rynket d. kruset
lioTciIalrimuiel (Slet li.). Mb. utider ru-
sajt; se nnier.
rudsove, iio.
r^Axåv) {fr -»dj (Tliy. More);
r-|ud(p -«■ -fii^ -AdtpøM (Vejr);
snorksove.
nie, no. se roe; uo. se ru, rude.
med. no. se rod; uo. se rode.
mør, ILO. se ruder.
råer«, lo. se ruddiket, ruderpt.
mes. nu. uu. «■ rus.
1. ruf, Qo. rof dt (Mors); hAvt%e,
se ravs; ha?-.
9. ruf, no. i udtr. : li« xka gp m«
flPM rof (vestj., D.); i an rof (Vens.):
rdf (Spvind s.); i ten mf (Agt-rsk.);
l)j«.T^[iiiaridf[i iiug dfm i Sig na-d vu ruf,
Kr. V. 260.
3. ruf, no. rof æn -ir (Algier); itk.
he5J. ro/> (Vens.); skibsruf; kebes p4
gtraiid»<iklionL*r, bru|;e8 I. lurveliUK (Vens.);
jfr. is!, hrof ilk. . skur; mnt. r<:>r, Sch.
Uibb.; VUK- ruuf, tafi;.
1. ruffel, no, rof»l au ra(t»r (Ag-
ger); ea stor skovl, kasleskovl; en rå,
grov- kvindif, Ue a nd moi cm Up r-
(ve^lj.); ogsA — rulTclværk (s. d.); jfr.
mnt. roflele el. ruffele, Scli. Lubb., stærk
»paAe lil al bmekke Irirrødder op med.
3. mffel, lo. rof?l (Vujr); ujn'vu på
oviTfladcii ; tyk i mflehl af forkolel^e.
ruffolværk. no. mfflwærk de (Thy,
Mors); siges om grovl U'ij.
rufforot, to. raf»it (Ven^.); ujævn;
d« m aå r- å fArtrm ^P^-
mfforake , no. raf»sk æn (wslj.) ;
rofast I Lem, Rkli.); nifggk æn (Andst);
rofiftk an (Vtns.); rdfiA æn (Agger);
slet kvinde, skøge; herhen herer muHg
rafejs («. d.); jfr. innl. njlTenwIie, Scli.
l*ubb.; miat. niftlarius af rutTa, skage,
der atter kommor af rufus, red, fordi
sluigeme bar rode buer; V. S. O. under o;
jfr. Scheible Kloster Vi. 468.
' rafle, uo. rn/W rofUr roftl (veet-
' sl(.'8v.); vistii. : skære ridser el. reruur i;
I a nktfjUr roft»r d æ w; dr rofhr (Vm,
, Rkb.), uir uuiu staiber nuKt-t over ujevn
bund, om rrstelKen; jfr. A.iKefi, nipU,
rokke, rive af lave; isl. rupla, rife, plukke;
mnt. rufeien el. rulTeleu, Scb. LObb. ,bio
und ber rfllleln*(?)
rufleret, lo, rofi»r> (D., Varde, Thy,
ioAgK*^'Ol kiiobrel; ujævn, f. eks. om i«, t&j;
.te rubbcrel, ruffeiet. skroderuL
ruflet, lo. rofié (veslj.): — runeret,
rug, no. roæ hest. ro^'lVens.); hest.
råvi (S. Sams); ritn- bak, (Tired s.); hest
råfpat (Silkeborg, Kugeu, Søvind s.); rdy
I bcst. rdtwn (S. Hald); a rdtr, dt rite
, {Thy, D., veslj., Sanderj.]; row dt (Agger);
en kornsort, .secale cerealc U; ti fat rdvB
(Søvind s.): eu rugmark; llnueruK =
M vinterrug, Cav. W. II. 104; det har været
en aliu. forestilling , at hejre . bruinus
secalinus, kunde omdannes lil rug, Itgeaå
i Engl. rajgrvs, en lotium art, Fulkl. Rec.
III. Sfi ; når rugen sås, siger Hen : . læg
mig tfir og Iftg mig dyb!*. Kr.Ordapr.409:
,redgodlunderrnig!',Kr. Anholt ! H.:i7l:
, jfr. Siivc Akeius S. 32; Cav. W. 11. XXI;
I rugen til %9iå mi ej limses, P. Volksk.
I III. IS5. 1; r- havde oprindelig kun aks
ti>ej strd, Tnid. pop. 11.485; man kan liarre
rugen fra sig, havren Ul sig, Kr. IX.
35.377, s: den tåler ikke som bnvrcn
stærk Imrvning; den kan nok drukne,
men ikke fry.if ihjel, ,1K. ItiU. TiU; jfr.
Ndl, Volksk. I. 182. ^; majdag sknl
rugen kunne skjule eu lærke (U.), jfr.
Kr. IX. 36. 3K4; Gregorius, 23. April, en
krage, Kr. IX. 28. *J3. jfr. Mt-yer VIk.
"im, Bart.sch II 163. 7flO: lutrer dog
tiagteus andetsteds ben : rutpfd sAa
si^/t^l *n krgq S»n Hans nol (Lild s.)
el. pinsedag, Sgr. VII. SS.rilu, VIII. 30. 41.
Kr, Alm. IV. IliO. 4^>:); ,ni.ij er aldrig s&
vrc", al rugen jo lader sin vippe se*.
Kr. VI. 36tE, 14«; Dir man S4lr sidste
skæppe, skal rugen »IA i vippe; den skal
bavc aks d. SS. niaj; skrider den kort.
bliver den laiig; den skal liave t uger
til al skrl', i til al dri' (dræ), f >il al
modnes, se Kr. Mm. I. 4U i.J k.l-, Kok
Ordsjir. MS, T)*); den drager lil St, Hans
marked og steder sig svende el. drenge,
se Er. Ordspr. 112, Almuel. 1. 40. 1361,,
-j: sideskud, se rugdreng; tmaair æ rdtr
TVf
87
d/p, Kr.A\ia.*'l.Zl.i¥iiSiiodev.); routå
ém tmr bnntH i kgn d huiijd It fitrÅ
liJHt tma, d ilasåm fdik tfåie i( aå mm
tjir hat, ^wl vttFT kom Irij himr i haton
tUld 3.), sA kunde åen hestes; (Il-u vnr
EQfi'ten, nlr Dian ikke ktiade trykke en
teniu tsfyLker teA al kleinme d^ti fra
iegge cuiJer i [ioertuu vi. a&r kftrn(?ii
fcitnde blive stående p;i hilnditaMi^n. Kr.
IX. 37.39fl, S^. VIII. 4Q.59: Kr. Aim. I.
ti ISem.o., Mejb. SWt. Døndci^;, 11*0;
er der buj indeni i kismcn, er d*n tjenlig
til bosl, Kr. Alm.^ I. 48.5; — pig<^n. som
hioder itiikte m-};. k:ii(lL-s ,ru(i;kaf lliag*,
J. E. 171.51 :»V Kr. Alm. I.4K. lG4(Scll.);
r- skal lær»k«s (ut dyne, byi; pA sten,
bavren pA bart gulv, Kr. IV. :i74. mi,
Anli. 113. i73. 3: den sknl Imvu uu(l«r-
bg; til jul skal der være optærskf^t, Kr.
Afau. IIL 97. 346: — hæofcer troK-rne fbldu
af rim mell. jul og kymJvlmiHsc, vai^ilps en
god rngsTl. Kf.VI.2»2.39n. IX. 2o. isn nto;
jfr. S*rack«ri, II. 29. »+; juleaften (8. d.)
tage« varsel for rugen, se JK. I70.5i.->;t;
— tir<k tg rå%e åp (Testj,). o: ftilire rxiy;-
bojle (9. d.j; aåfin sko ei U ha u4 fdie
tåååon Ivefitslesv.), s: [}& den mAde 9k.i]
n^:en ikk^ Uge«, se ink, lege, 1. kort; ,1a
wos Alle fo ed rengcr enå vri k& gi
biailin en tmid' row å en sih Hiesk',
J.Sunl.-'^ I. 89; ,a gor i skoven & sii? te
rowra*, Kr. B6rner. i'åO. in, c-n sln^
lifC»Uef : — i Haderup har de godt vand,
n$ og k»riof)cr; I Amatmp, Biekkc,
i^ftrup, Floc«. Hampen, LemmJnf; .awler
de ^l roW, se Kr. IX. 119. 2«,
123. 3I». I«. I\*).<l.«.iu; — Tor et ta-s
polter tik manrlen I td. rug i Kolding.
Kr. Alm. V. n.'.iH; tot to skiepp. ruft en
ku. Er. Sh^ IV. 71 ; bonden byder herre-
ruoilu] sede pd en «Æk mg. den er bedre
end berremandens forgyldte stol, Kr.
Alm. U. 47 ; jfr. StrACkerj. II. 374 <|, MliotT
s. 11. 13: r- så 8la;rk. den kau stå Tur
k«D. Kr. Alm. VI. 231.571 Kkæmteliisl.;
under misndL-t Onder kone kurn i ak«,
Kr. Anh. 'MK toj: del er iitilborligt at
tnvnde mg til kaffetnirmgal, fordi ,Vor-
iMffrfS ausigl* (s. (L) sidder pA hver
iæmt, Kr. IV. iOO.vn, Sagn VI. S2ti. m ; af
naime itruod kan man skyde en heks
vhI al komme ruffkairner i b«ssen, Sgr.
V.7U.5l9.Kr. Sago VII. 76.S&: ~ trolde,
I genfiRrd el. bjærgfolk kan ej gi gen-
ocm OQ rugmark, derfor or ådr tilhold,
når de forrfllper en, Kr. III. 32, IV. 134.
I55.il7. iX. 258.!K). Sagn 1.143.537.38.
i255.S8, 23t8,9tXI. Il.3». Itr„ III. 419. W.
V. 314. VI. 334 aT. 399. VII. UK) ov. ; kar-
len gAr ind lil spegeriel i guds na>'n og
med rug i sin line of< sine irH-sko , Kr.
[V. ns. ica: jfr. MbofT 2:13, :)gn, varulv«;
I« i Norge træder bygtten i ni^ens sted, s»
Fayp E 26, Asbj. III. 1 SK, Rergh III. 28 anm,.
I Storaker s. 10. IS; tilt. s. 10 tnges byg-
korn i skoene, at troldkvinder ej skal
gøre fortræd: Nicolais^. Nordl. III. IG; jfr.
nigbrud skitrmer bindeltund, Kr. Sagn
IV, 167. ri«l: en rugtk-illing udcoFi)r sove-
kamnierijyr, sts. s. 555; i en rugdynge
kan mat) skjule sig for djævelen. Kr.
, Sagn VI. 27.<j»); man skal liawe rugbred
to ug hørka hoa »g ved m.ining. ^Vi. 59. 179;
unljgn. rugkaTucr stros under ligkiste,
Slrackerj. I. 64.09; en håndfuld nig ud-
slrocl over gtrden skiurmer mod hekac,
og tre rugkierDer af samme vippe, ind-
stukne under bAndel af sini'irka-rni'n mod
furliekiii.'lae, Tliiele Overiro ur. 213. 211.
7'iH; jfr. M^lus. IV. So2; frugts, kvinde,
som bær harn, flkal tiave rugbrod hos
sig. Kr. Alm.* III. 113. 4^:; jordemoderen
.strfir rug på det nyfndle barn, lige e&
mange .guds blide amigter' som der er,
lige så mange fald skul Vorherre bc-vare
baniel for, Tliiele Overtro nr. 385; .sft
mange korn sA mange flr uden lyde",
Wigstr. II. 158. .-ie Vorherres ansigt; alm.
om rugen se StraL'kerj. II. 77.3fiO; dræ
streget af mg mod frficr. Kr. .Sagn IV.
Ij2l.*it; — bjiergrnandou fAi- loden (s. d.)
at rug, Kr, IV. '278, men.« bonden fAr
toppen; det forlanges, at Iruldcn skal
gennemgå rugens pine, fir. Cl. d. M.
I. IU7. Kr. Æv. 217: jfr. Bc-rgh. 111. 27,
Stflph. Cnv. Folksagor 191. Magyar T. 79,
Kivista I. <J5(>, Laislner Sf. I. H fig. mange
henv., Pilré Arcli. VI. SIG, o: sAs, tærskes,
males; — en rugkærne, sum er fundet
liel i brudet kan fiælti>.s op over dfiren
nyarxaftei) af karl el. pigf, den første
fremmede af modEnI kon, som gik ind
>" under den, hlev vedkammendes kieresle,
se J. K. 155. wt. Kr. VI. 279. 5(17. Sagn VU.
250.93. Alm.' III. 03. nn. Sgr. VIII. 85.%«
(ves^j.), .1. Saml.^lll. 118 (Djurel.); jfr.
Nyland IV. 138, UrquellVl. 157.5<Dilm.);
88
ni (tsKer — rugl la I ni
gron rug spirrr op i ovnrii til Tiilnpsl>yril
om, »t el Kyndigt menitPi^kf tiar IHet iiAile
(s. «l.), Kr. Æv. 5, 372, se lilit-, rose; den
onde købniitnd , som ej vil sælge nig,
ensktr. al n) rug han rj<T, m& brændt.-
pft biins grur. Thiele I. fi4&; i iCgncliisl.
svtler karlm ttig pi <!ti rugvi|i|iu, wm
vipper hun op i himkn, Sgr. VII. 203]
~ gAdu; da jt-g var lille og luvboni^t,
kom til mig slet ingen, men da jeg blev,
6om j'eg skuUk være, da ftk jcft miiDge
bejlere, de Icgte mini mig som kal med
muE indtil jeg eUp i lins, min arme ryg
åvn knasle, Pb. Pr. II. <(. U3. »; se 2. hør,
1. nod ; i mørke lalcr kaldes ru£> en enkelt
gang ,!jma]beii', 5<; Sgr. III. Ill»3.dtii»; jtr.
kAt : sign Aateri rug, 'mi. rugr. bak. ;
mnl. rugge, Scb. Liibb, , hisk roggco;
9e rajgi'tt's , xkonVuk ; I . Ii»m , barve,
ekrin« S, Taliiig: biTik-, dre^c-. gjøde-,
kampine-, kjebe-, mont-, lydd«-, S»nkt-
tians-, Eommflr*, stub-, s*de-, vajse-,
vinter-. Tår-,
rogAger, no. rbtran* an (Sovind s.);
rotfOfffr i (Vens.}: = rgsin.; ibgr hår a
an aw»r råic (D.).
rucavl. no. rawaifl tru (D.); =; rgsm. ;
fe mnnebaer,
rugbaj, no. rdyba; cm (Stavr.); bred
af aigCcl rugmel.
Fugblomin« . uo. [i-åtti4om æn]
(Melb'insl.); dsn bl.1 kornblomst, cen-
iHuruit cvinitw L., J.T. 55.
raebojle, no. rowbåjl æn (Lb.);
gilde, hvor husbonden Iraklerer med
ff bleskircr og puns , det holdes , n4r
rugen er høsict, jfr. boghvede-, byp-,
havrebojle.
rugbrod, no. m^bri^ (Vens.t; riw-
brp IWI — III. (D.); rå(pbr& tt (Siindev.),
= rgsm.; mA ej vendes med siden, livorar
di-r i>r tik.'ln-t, mod dr>r, .IK. 171. 56, til
forklaring se Wb. VIk. XI 321 ; pil Læ«o
to slags: hlfldt brad og knvringlirød,
Bing Lcsøe 187; grmise Tor bruge«
mod syd, se Wb. VIk. 1. 34S.
rogdrcng, qo. rAwdræ^ flt. (Dro-
rup s.); rd^lrtBni (Silkeli. , Skandcrb.l.
— 1) sideskuddene pA rtigjilanlen (Malt b.);
i-w|ri ka Bie drar^ U Sten IluniuU (Vens.); ;
ItgeeA Lild s.; ø ran-drag atmr op oni
m9aeom»r, dr a da-m, dvr Jnjptr te aJcwp
(vwtsbsv.j; kaldes ogsA, Si. ll.'in.sdr<rnge*,
Kr. Alm.* 1. 34. I67, 76. &4i — 3) råw
drtnf (fH (Søvind s.), meldrøjer
cltivir«p«( pnrptirea, Tulaiine (d»^. , Tliji)
— 8) det eidslo rugiieg, som binde« pi
marken (l.ysgri, Horn h.); jfr. 2. r«lte
liflsldreiig.
1. mgOt uu- »il« >M tisom
tkomn »ku ha rant, d l^q te jvviwm di
»Vft A dr4*f nitr ow tr^m*, Kr. IX.2-M
(Stjær. Praml. b.), sli mod bvemiutR
i med klaprende lyd (K. T. Kr.).
9. rago, uo,
rovr Ilt. fl. tf. -»r (Um, RkK);
r^fq -ir rwifi ru^t (Andst, Ageiik.)!
ryy -ar ruqt rv^ (Vens,);
fV9 -9 -t ''^»qt I Elsted); ruv (Sai
= igsm,; rat/ »I m ek (Agersk.); ,i»
It^r a mtt «q ^J» mff» goa, åd raqtr
Aon e*, Crb. 74.5. ogs4 fig- ruge over
penge og goda: ln\J \r^t mik i\ ryfw
>»twr )■ hdbtn pog; i r^qi, en rUftt
(Vens.); jfr. Uq kgi^ipr ti«) (O.); jfr. Riett
ruga; skrugc. skruk.
Fugeh&ne, no. rutphSn am (Samt):
rgqhén tpu bcsl. -hon (Vens.); = rgmi.:
jfr. skrukke.
rug-ende, no. rdwM ten (S«vind».};
niggulv. se I. ende 5.
rugepotte, no. rttippdt æn (S^ioi);
en lille jæriigryde med glttder, som krin-
'der varmer rodderae p4, jfr. Mejb-if?
s. KJl. Kr. Alin.'^lll. SO.ik^Ug.; en irøHit,
der havde lé nifpruip forlidte, al 4ir I
de tygk ha di fn hikihr, man di ffjn
i »n ijnfj. di kalc ruqftdt tVcns.), jfr.
Fb. Fr. H.s. 72; se I. kik, sUve.
rugfalg, no. frdufah a] (Ai
rugstiib.
ruggUde, wt. råitf/il ti (S. iUli!^.t?
gilde , som lioldrs , nir rugen er iadc:
'se rugbojle.
mggnlT, no. roqtl nm (Umr.); ^q^
lade; se rug-ende.
rugg&rd, no. indhegnet ragtoi
J.S. Vm 331.33; jfr. kålgArd.
rughalm, no. nlwhalm ih (D.1
råiehidm de (Soifind s.); ratphalm i bMl.-*
(Vens,); = rgsm.; i en remse; ,BI«
Kjesten fri G&sholm , biin kogle (iw
af r ', Kr. BOrner. 65; fletning jrf r-
I bindes om nyfødt kalvs b.iU , liriuff
lykke, Kr. IX. 16. t3fi: i ægtesengen sMl
r-, ej hvedehalm. JK. 87. irv>. elle« f'^
bOrnene redt liAr (iJlland); jiilebalnir"
skal vtere r-, Runu V. 53.
rUKliveiiD-^-f u^iticl
ftO
raghvone. no. J. T. 108; on græs-
Bl. eng- byg. hordouin pralense. Huds.
mghBalmte, uu. råtnhttlm rf«(Snlt.]:
it, .imer. haimstiimpor, eorn rives ar
én l»rsk<wit nig.
rughSjtId, 110. råH?M(» (Mellemsl.);
■■ nigbojle, gilde i Anhxlning af, at nifrcn
, IT høvlet.
roghoøt, no. rAt^tati (w (D., ?mIj.);
^nrsm-: alm. som tjdabeslcmmctsc ; o*
riUtr ham i a r-,
rngkoKO , CO. råtpkcJi an -kak*
(JjynfkT.); rrltri'49 <w (veslj.): ro^H^
•k^r (Aggfr): 9i),*lpln"«(J (Sujidev.); rug-
brtd<TC8lj., Agger); lijæivmainien ensker
en r- for at kiitine sejro, Kr. IV. IQ.
rag^nrDe. no. rotfkgu tfu (Mors);
ivigJtar æ» -kat- < Agger); rdoÆorn an -»r
(S. fbid; SeTind s.}: nlM'Xfin æri (li.);
= rfgiD-; rufikora, nigkærnc; don »igcr:
ur* /■jwr d /"« wi« ff æ J'rter, »S *ka a
måå gijrl fofd ftfar ti kom ij<x'n .' (Mors) ;
|!r. gåden:
jeg havde en moder i mulden den
sorl'.
og hutl fadle aodre, niL-n wU Idev
htin hort';
hnn liggfr i sengen, mens bryllup-
pel slår.
cjg nærmer s\g hitiiden, iliror iiuu
går. Sgr. VI. nl.i::,;
jfr Strackerj. II. 7S; diævel sioUes til al
samle udslreede r-r op, Kr. IV. 23R. 3?.;
ea hel r- (undel i brod og puttet i kos
«re. gSr ileii oksen (s. d.): jfr. en hel
Umie funrlel i ohUlen, Tr. pop. X. 2SI;
3 r r. boghveilckærner, Uørrro kommes i
nwirkflfrne. nAr man ej kan l'A smi'jr,
Er. lX.7i. iw; med r- risles tiKti'<>kurs,
li|faiDd IV. 1 2S ned.; jfr. mg, Viirlierre*
ungt
rngklapning. tio. rdtdrltipMii mi -tr
(And.'«!: Agersk.); el knippe nighalm;
nigviis Ipselige licrsk nin? , hvorved de
t>rdj((^ ug lun|i!e<«te ks'intT falder af (Bgk.)
Mb,; om rigtigt V
rngklid. nu- rdwt/»| de ([>.)', —
qpm.
ragkoriiBulv.iio. rétefne<\^\Uwik.)i
= niggitlv.
raglov. 00. ro^ft} el. rotelo^ i -ar
(Ven«.>; rut> <*» *''' (i*)'d s.); råwU el.
ratf/*f cm -*r (Uoni); r^ihij cl. rdisU el.
rgli fl. ruli tm -»r (Thy); rA^ (D,,
Andst, Agerek.); råtei (Kmmcrlev); ruiHll
sigtt'brml (Vens.) , „t«r* rmtioij", Rrb.
IGi. ;Ja; lille brod af utiraset mel, der
bages uden .il syres (Mors); siglel rug-
melskiige, form som eti luv kegle, huges
i jul til f»Ui>;fo1k (Thy); nij it diffd
kotn» dm tntngk (ktydderi) i, d <1« »U»
åp i Mutr ruliff <f sm« kAffrrtftr (Lild s.),
slore nindbrod og »niA kapringer (s, d,);
rugbrod, gldn.. miske kun i en enkelt
forbindelse , (/■» .^tu^fi?*- iHtrlfwn^ ro^gn
om a råtfh (D., Andsl: Sandcrj., glds.);
skærer du en ruglcv, hror den er kQti'
nest, skal du da, oår du nndig ril, tim.
(Søndci'j.t : fra Angel aoføreit fotgende rim :
,uu kommer hun, nu k(>muier Ann
Post,
fra TullgArd Ovor Tingvaj, med Hir
M hriid' dg,
I med knopjHrr liiir, o stykker sni6r,
I o stur r;iu-lief', MhofT. .52. M;
i en ."ilags slodremae;
j .Kjeslea Donses huD sad vetl Vljern-
{ dt'U[j Jej,
mie ielerbuupols å rowle,
buii sllw en skid, der rar fem al
lang,
A den kund di hor' te Fowre',
wKr. IX. 1*37. :i7I (N. Sleav.); hjærgfolka
.rulling* er fuldt af h-ir, Kr. Sagn I.
111. »37.
rugltat?). no. ra»!ie(i') (Flensborg
egn); tr.iktemenle med ristiigruJ, da.nB
o. S. V., nlr det sidste læs rug er indkørt.
raglue, no. råtelus di {D., Varde);
en plante . vAr- g)»-«lingohlo?iisl , drab«
verna L., i ficung med flipkrave, teesdalia
nudicaulis, P. Br.
rugmark, in). råicmnrk ten -mnfhr
(U.. vcsy.); rii^markan beat. -a« (Vens.);
= rgsm.
ragmarfced, no. kaldes et marked
i Skive i Scpl., Iivor SiillinglioeniC pit-jcr
at kobe sædtTUg, Kr. IX. 102. as,
rugmel, iio. rJam^jt! da (U.); råay
imtfil d-g (Sovind s.); rtngmjil (Vena.);
^i; rgfiiit. ; do akyyhar daj r« al, »um or
stakhr vr æ rilwnii/jil {ti.), der var nem-
lig kun lidl byd i ^j, dage, byggryn en
liekkerlied, derfor Irak tiggeren pX jkul-
drene ud riigmd^rDd. den kunde han
fA allevegne; til mnlle rørtcii I skj. vikker
til hver 3 skj. rug, Kr. Alm. Ul. M. 149.
niRuelsgrod— nge
ragmclaerød, no. rétcmjelg <fraé di
{■nsi].); rdwmyt>>gr«d rfi (D.>; = rgsm.;
om aui»MH fæie n* rowmjaisffi^i, Kr.
LX. '2i\.&i |L>ii;l, (<j. il.); ar utJnist^l mel,
Sgr. X. 90. asi. V 57. ««l (Vens.. Fyeil;
iiigcii j)i)i:ti iikol liave lor at giriu sij;,
fatviid hun kan L'w« nigniebgrøcl uden
ItUTDiKr <D.); r- til nadver, Kr. Atm. III.
«5. g|u; når der baete«. Sgr. X. 90. M«,
rugstoddsr, no. ilet sidste neg a!
rugfrn, Kr. Alin.*- 1. il. 86, Sgr. X. 45. |1|
(Vens.): se fljtnep. gammel 7, stodder.
rugstrutte. nu. lirkunlpt]« småkag
af rugmol, laveilu mtd spocejern. Kr.
Alra. III. 08. OK, (TCJrring).
rugatrå, no. rdttvlr^ æn -sirgåriX).);
rétestro ti (Sovjud s.); rdwetvo i <Ycos.|;
= rgsm.; r- med aks mod e[iile|«i o^
Kr. Alm.UI. 48. 149 : t\ gonge om ugen, <* .grøder* (se grøde 3). Kr.SagtiIV.&t)3.i](i,
Kr. .Molboh.3.4.
rugmelakavrin^. nu. Hk hver Ted
a.ukoin!;t<.'n Uu> lirvlIupsdaK. J. Saoil.^
[II. 114 (Djursl.).
rugnnelBvsUing , nu. r^wm^vtf^
di (D.); = rgsra. ! ,i A.ssing & Felding,
diB lr>W€ di re rownycUvftlling", Kr. VI.
339. 183; pripstt'n siger i sin prædiken:
,i helvede or der så Ledt. s4 hedt" . , .
,Soni Tarsiag rvgrælting!* sagde en >• (restj-)-
605. as.
rngstub. no. « råtpttaetr fll. (D.h
rovtto^r (Agger): = rgsm.: dter atf
cm nfcMtof el. råtfftlonr, dcfr *tAk mo
i æ tfifi (D.l.
mga»d. DO. råwm (vestj.): nv^
æn (Vens.): rhc^ <bh (Savind <i.): rotm
(Agger): d«n tid, man sflr rug: alm. Ub-
bestemuulse, han tcd kar i a nf«v
rdgter nt-di; i klrkt^n, ise Kr, IX. ^6tJ. tUl-
rugneg. nu. rcftrnif i <VeiJ5.): =
rgsm.
mgpedendag, no. rdippjtvdtt el.
■pisila iVi'us.); 1. Aug.: regner det dan
dag, bliver ri^n av;tng; da »ka tri ful
ea9 i ratfii dqj da (Vens.): fdwpjer, a:
Rug-Peder, navn til Si. Peder, sum mente,
at bdndeme hårde ret i deres klager uver
rugsædttd, no. råwaaiij æn (vesl^^;
liden da der 9ia rug, atm. tidsbe5lee»-
melse; de liavde hesteoe gdende da i'
r-en. Kr. 111.3.
rugaUd, no. råtn^ tm (veslsiesr.^
såld til rugen.
ragtag. no. råtelaq dé (D., ves^
veslslesv.); bnghahn aX rugstrA; stir qp
længere eud havretng og bruges m<d'
vejret; sA kom lian til at rilde et fir og»<>syd. se Schade. Moi? s. 3&7.
bønderne lik rede ug varme i overflod,
men du høsten kom, var der iogeti kærne,
hnii liMvde glemt Jt ladt' dK blæse, u(
dræen kunde »preUi-s. så m^lle hnn slippe
Btyret u(f hedder siden: lidtp/df; jfr. Kr,
VIII. ilds, cTiti; spise« rut^kfenier r-, mæl-
tes man ej licle arct. Kr. Alra.* I. 70,i)7.
rngrette, no. nf^rri an -»r (Md^.);
den som binder sidste neg, fir r-n. Kr.
rugtviUiDg. nu. to sammenbu
rugneg; ejeren har bundet lUg ind >j
tvillinKen, da tyven sitebci' af med
Kr. III. I U). I7X
ragvippe, no. rAwvep an -tr
rovtrvfi æn (Vens.); råwrfp an ••
vind s.); rugaks: enhver r- drter
gange, f»nit midt pd, dernæst ev«nl'
ttlsiri«t nederst (D.j: ni mæ oie* cføj
Alm. 1. 49. Ifi9 (Staby), .rugrippe', tryk- •nroipKvp^ tka ma> ao 6jrg.' (Vens.);
fejl? se 2. relie a, gammel 7.
rngrivning, no. råirry&if^ de (D.,
ve»^.); ^iTald der nres sammeu pA mar-
ken erter njKhusten, og køi-es hjem,
rugrøllike, no. råwrofk»» an -»r
(D., Testj.; Sundev., Als. Ang.); rowraltlc
an (Vens,>; feIff'*W*<r»J -rø/Aar (Agersk.);
råttealkii- IlL (veslslesv.); en plante, nim.
velen bliver i æveotyret pryglet med
r-, dyppet 1 dubefuntens vand, til at
Tyjjf lielteLS l>egtt-nng, Gr. GI. d. BL I
50 lig.. .Kv. 111. 177: kan heks <j
^Lielle« (re linbodeiide rugvipper. 01
berKle, Kr. Sagn VII. 103. %.
rugvielUng. no. se rugmelsvffll^'
minere, uii. rotf€ni-^r el. rvpwiif,
(D.): roii9»rj» (Sovind s,); = rgsro.;
røllike. Rchiile.! millcfoitum L; bar voerel
bnigl alm, som siirrog.)! (or the, er sund '»cr liléunH hijtl rtiQ»mj»r»t tf »i (D.);
bide Tur dyr og meker, Kr. IX. 76.8:01:1, 1 fr. ruiner; mlat. ruinaro, lal. mina
se Ihcblumtit. ruje. no. a n^' (Bradr.): en bAi
ragsigte, no. réwåajt an '$r (O.); sygdom, hvilken? — grundformen
sigten p4i mellen, hvori rugmelet sigtes, mulig rudder, som Mb. luir.
r«j«r— rum
01
rpt « kfflQ^fr, rugt over
f ao. se ruj{Ier.
1)0. M 3. rolle.
e. 110.
•« ru/« (D.. mlj.);
< -*f (Søviad s.; Kisled);
*å (Agger, M»rs). ofrsft: råt
(Anrer);
r^( (Vetw.J:
[d«i] i Iwl. (rille (s. d.), der-
ruUe 16) : rul IiriM (D.. Mali).
tin. Ilt. mi (Sovind t.): iiuiii
Id«! lidrr vpd at at lipjjgi* et
ull pA Cl iindi^l og <lytij{c i^tcii
fl Jpl ene; mauKflsluklceijfUiJles
lUcstokke: mnti md ikke r- i
M niiler.
tio, B« ruos«.
). se ru.
no. i udtr. soui: dær a mttf
rVoir, mflw agam <f (D.), det
r nef^et. fylder megrt, mrn
lidl indhald; tltxr or /wdrni^
M ée atr ef åd yo^M (veslj.),
1J|K sA megpt-, se rae.
huj ær iijslcréua i r«fm (Vens.); »e
lumlinipi- : jfr. rolle.
mllobukser. nu. Hl. <■! e|;el sisg«
bukser, sum hus almuen i Jylland liar
Twrel i brug: ,sorl« Iwnkleder af den
a\a^, som enkelte gamle beiidcr endnu
i vop tid have brug! under navn uf r-',
Blich. Nov. I. ->74.
ruUed&BO, do. mlthiv*s tm (D.>:
10. rffl rul nfft ru*l (Bradr); i«gfltninold«gs lobakspunfE af sit-l^kind: den
rulledes itnminen øg blev bda-l i lommeo;
Jfr. IrinitnuMikse.
rnllegab, oo. ri4g<*f «t (Siindev.);
hullet i tonen, dow trAdon ^r i)rcnnem.
rullegryn. no. .ryld'gryn' Mb. andcr
rylde (SiHuk'rjyll.), a: rullede boglivede-
gryn-
ruUoinm, no. nlJcatH et (Suadev.);
ak.Ken. hvorpå tenen IuKt.
rnllemel, no. rulmypi de (D.): byg-
mel, der i finhed slår imelleni dot flnesle
og klid en.
rullopolso. no. niipi>i» <*n -»r (D.,
•Mult); rifipati* tm (Vens.); rn^pMj <er
(Sflvind s.t; roi,pa\» ten (Siindev.); —
r-gsm.; ilcn rullns af æ <yA /ytc (Sunder.);
vel også om tyk person: .da den nil-
Alm. IV. \0'i. Ib; ntt kå(i(iai pøls so de, grovelieret htn ewe* ....
rulsitli- (D.); i bt-lydn. kere: Oillsj. 48; r- stoppet med fuglel«r, ko-
t rtd dtt/f/ueff (.Savind ».); i w hove, hestelio?e. liår, Ijer — tryllemiddel,
el sigea: n ruUr^l astæj, i Kr. SzignVII. 315, 53, se potte 11. Si;7.*(a.
ruilersten, no. Ilt.; = rallerslen
(Ang.i. Mh,
ruUeskrA, no. ntfsArji ti« (D.J; en
slaKs skrAlobak: håi" ^o vn utok rf
ruUestang. no. rtijtiåtf irn (Ang.,
Bradr.): pA den gamle bjulplov: bolten,
hvorpå hjulr-ne lober; den li^er under
ar atalj se sielde.
ruUeetok, no. niiståir ivn <D.. Se-
lydn.; iæ rulf, .ifarijtf (Ag-
el gå a&. gail, del vd; la-rhcn
ok: ,at rylde gryn* (Sonderj.), ,
gryn wd rotnioK lil rullegryn:
rulla, hisk rollen, mnl. rulle,
Obb.; eng. roll, hiof. lil jta). i
U(. rotula, rola, bjui; se rolle.
le. no. r(4 itn -*r (Agersk.,
Blsh. . Sundev,): ruf tr^ -w«"
>; rdi an -»r (Agger. Mor*):
- (Heil. h.); rél tm besl. -tit
»».). — 1) = r(r*ni.; ling. soin
ruilel, 01) rul papa, trp, akro-
* ind *.)\ mn ml g^n, skro
); se kajl-. lavsi-. — 8) t«j-
\a ha téw U rul»n (SDvind s.) ;
r di't dod.iTarst-l, Kr. Sagn II.
» ntau^le: ku^e-, — 3) arn
.}, ilykke på indtil 1!2" bredde. »
!n opRAves i til irsakoarbejde,
rille. — 4) tenen pA rokken
— B) PorlegneLten over »jerm-
I do tétkrdvffi I ff mir <D.):
rind s.); ra^tåk i (Vens.): manglestok;
sluli hvorom tfij oprullcE, når det skal
rulles; om det bele »råbe« i rv^ae
(Ven.4,): bruges ogsA til at rolle kagedejg
ud med.
raUestuo, uo. re\«lbte an best. -M
(Vens.): = i^sm.
ruUet&j, no. rultltw de (Søvind s.):
t'tj. som <tka] nilleK.
TuUi, nu. se ruglev.
nilro, uo. trille, kore jeTnl ; , woniAi
ruiert :islej*, Jyd. I. 4R. se I. rulle uo. roltrc.
rultre. 110. «<" rollre.
1. rom, to. i udtJ'. rotfi éf (Agt^-r),
93
rum— nimlepoUe
det Abiic vide liav; licriien harer vel
[rom) (Ang.) . rif^dig ; folk er ikkt
, rumme*, a: der er ilike mange ar-
bejdsrolk at fd; .rumt* så tni^^et, fuldt
sS mcgcl; ktobkeit ct ,rumt* lire, rigelig
fire; jfr. Aasea, rum, rummelig, vid;
i^. nuitr
S. rum, nu. rom de (D. , vcstj.);
bt'8t. rimt (Vens.); = rgsm.; pn spiritiiss |
drik. (Icstilltrcl af sukker; præsien sagde: m
.giver ikke djævelen riini!" — .Nej, |
brændevin er mere end godt nok tit dtn
slubbert!* f5jed«* smwien til, Kr. Ordspr,
538; ,« lUr n^ i ifa^ ftaikf' — .rfflj^
« fui å rom* [Vens.), ordspil.
3. rum, tici, rttm i besl. -(, Ilt. rotn
heat. in (Vpna., Tved. Mols): best. rtmvt |
(Søvind 8.) ; ro^ tfn ri»n ( D. , veslj. ,
Agersk., Ilradr.); rdm ef. råiai (Siindev.).
— 1) vidde, tilslrækkelig plads; dær æ^«
rom dær; mæn Jg^r le rom It »I (finuåsi.);
dter a tron *'^^ ' ''^'^ 'V Mti'dfn. Sgr,
1, 84. 'jtSH (Lisb, T.); kn do fa rom pu a
htrrilt ''f rfair ee let rog» i dan iæg (Agi^erj ;
få rom (Vens.), fd pladti, ligusÅ vcstj.,
Bradr. ; onlel ofifatli-s også som uo. ;
n kan ti få rUm hi (Søvind s,), vi kan
ikke f^ pl.tds tier; deraf dpl patisive ud-
tryk: di kan A fAr^-ma» mtjt (sts.), der
kan ikke rummes mere, se forrummes;«
herhen k&u feres: hdl daf Ul i rom I
(D., veslj.), ?: bold dig tilbage, skik dig I
æ ku^n itnr æ båim, a wia^ kåU atgj i
rom (Atidat);
>å sig, hun mA hverken giv' tid elk-r
nim frrm},
men s«dle hendes gauger og siiarligcn
komm'! Kr. I. 7. Ui;
at kunne ,konune til rums* igen, srgcs
om den syge, som alter kan lAle denM
fri tul^ og om folk, som atter kan
arbejde i marken (Ang.). — 2) afdelt,
begrænse! mm, f. eks. i el skab (D.),
rotn æti = fll. (Agger), ,A»»« a de rorft
Wi" — p/* »i^*^ (Vens.), se ramle. —
8) WErelse i el h»s; di hår manne r^m
i djirr huf (O. ; Si^nderj., Aiig,, Brudr,);
rotit ilk. (Fjolde), om aft æg Nejligheden
el. et Tierelse i el hus, livor der bor
lejefolk; rællt^UDvn for nlle husebi aUw
deliager (Ang.): jfr. Aosen, ron) itfc., isl.
nim ilk., sv. mm, mnt. rum, Sch.Lflbh.; I
rCmine, rJ^nitc; age-, bage-, his-, enlig-, .
en-, girds-, hjærte-, hugge-, hus-, btenge-, |
kar-, kjøre-, klyitre-, male-, mark-, pusie-^
r^dt-, »enge-, skille-, skiod-, Jipaane-,
stald-, stue-, styrte-, vakke-,
nuule, uo.
rotfiil roipUr romtll (Vens.);
rirmgi r»ml9r rom»} (D., N, Slesv.);
rifHtl rdmh rdmUt (Sevind s.); ft. tf.
r^m»U (Elsted). -
1) = rgsm.; frembringe larm; romiin
(Agger), ^ rwnli (Vens.), rumlen. —
3) spinde uordentlig, mulig p& grund af
den forslidte roks rumlende lyd: htM ka
ait^r r9m»i nd^ vS (Varde). — S) falde
ned, sammen; gori a rtmUt (N. Sams.);
jfr. Aasen nimla, htsk rummeln; se
ramle.
rumleh-Q], no. ,blindhskke*, del er
vandløb^tuniieler p& mosehunden under
Inrveninsen; de kendes ovt-npS jorden af
en række aiui huller .rumlcbuller*. som
forer ned til dem og som opsender en
rumlende lyd, nAr de efter regnskyl om
sommeren modtager »and ovenfra, J. Saml.
V. 7 (S- OTTinx- s.).
rumlepotte, nu. rom^påi æn -»r
(D.); romélpål a-n lit-xt -»>i (II. -w (Vens.,
S. Sams, Agcr^k.. Sumifv., Valsb.); polte
el. krukke, som overbind-** slramt med
bltei^akind; midt pA det stramme skind
er fafilgjort cl stykke tagror el. mulig
e n pen ne|>ose ; nAr man med fbgtedc
fuigre gnider op og ned ad dette rer-
stykke , frembringes en slterk og rum-
lende lyd; i mangel af en potte kunde
del sarame nts ved at skrabe på en
kridtet fjæl med en lræi*ke (Djursl.),
se J. Saml.* III. 118. Kr. Bflruer. 679,
Sgr. XII. !22i> (S»ms.): ved nytJlrslide gftr
unge folk med r-, nmiler udenfor folks
vinduer, Kr, Alm. IV. 133. 373; i rim:
^'am, toffi, irej, fip} f<^>
ingen af os vilde g4 hjem,
først gik Jeg. sd gik du,
sA gik hele rummelpotlen ud;'
(Stenum, Vens.), lallereinse;
vise til r-:
romfl, roms/ rå^^i, de romltr får
»n kåifr»ij,
kah æ pp» ftJtpraf) få, så Inr te min
rom^påt elfl stå, niti stå;
frji, fru lok dp din d6r, dæ ioywr
at akif frå HåUn a,
0' 9^> 9' 96>, 9»t'tn*l»r(i')
{Agierup IsW); jfr. Kr. Alm.* IV. 87. 11 ;
rnm lepoUe— nimlvtræbker
93
<r jamfro lok a dS$r op,
a romtlpåt vtl ih,
dær kom»r »h skif fra ftdlaH,
de har 4å ffOi an n^;
dtm skiptr tti vi risa, tlæn sJttptr
rW ri print,
i »æt m se^ np in' æ top,
A yi NIV Ut i MII) romtlptit;
luUi',kalQ-,»H(ffatk9q[ik(i»t}]æUria!
nieux , maiii d'un usage Tort anci«n en
Plaiidre, Cet imlnjmenl 8C compose d'un
pol tie tene ou de falence, sunnonlé
d'uiie [leau de vcseic icnduc au milieu
de latiu^illti cst blroduit uii tuyau de
[laille OU Ab joiic. Pour fairt résutiuer
l'inslrumeni, on Tnouille les (ioigts et le
pouce, cl un Ick {Kuiiiénv le loii^ du
ItiyAU en le frollant. Ce qiii rend iin
(Hwlcrelcv »^n>i jfr. Ons Volkl. IX. ri4;tosoii ronfiaiit. Sangen kaldes: ,'t (?odsdeel
i VaM>o1 brugtes et pH. nin: ,rrii niAk
de dur op. de rommflpål wvl in'', se
Fb. Fr. H. s. 76. Bondeliv s. 245, WVrlaiilT
har ikke kendl den, se Anlcga. s. I!)0;
i »nm yulatc »f»r drhpn å b^J9r am tealdi
atm ttrunhl^f autr ht iniJiø« pdt å maJi9
mo mt dehær sdlétj, de di fik dhn in
9 roni>lp4l, di ijit tio »^ ttf å sa,
df tga nap, de Tajar å Stdtgn Ku
ufden rommelpol'; n^diikaliet kaldrø,riim-
raelpull' cl ,hukelpotr, Osirriesl.; foeke-
pnl", Holland; se fremdpk's /. f. M. III.
133 (N. Fraiikr): Folkl. Jourii. IV. IU2
fortælles fn Portugal: llie [om-lom con-
sbtcd of iiu eartlR'U l>owi over tlie moulh
uf wlilcb a bladtler was litfhtly slrained,
Tli('ou|tli llie cenirc nT Die skin h xlout
<|uil),'pliickcd fnmi a (urkey, vnta llirUBt,
! d A«w dtJta *^ rom»t . . .. firb. i5. .'jT ; » tV tliis being Hrawn out * pnsJied in
drite legctnj synrø at hav? en slor ud-
brdelse, det leendes fra Frankrig, DOn-
tanpie. Hasbrock til Øs(pr6jseci, se Kurre-
ipcodf^mbl. VII. 10 Og., del er .ilm, bekendt
i Sfdsl(»Tig o^ HoUtcn, «. Tuxen, I'lt.
FQlk««{ir. s. Sti. Urdsbr, VI. :i0.7>i. 111.7:
Cn|up|) I. 104 (Ø«tpruj^ii): .bruninilopf'
au4 heovism. til cl lignende inMrument
.tv .Mu-urel' i Berlin, jfr. Tr. [»op. XI. 117;
agnin prodiioud a liLirrid monotone, nol
uniike Ihe boomiiig of n bull-ffog. 1
Rumænien opføres ,un tapage infema]*
nydrsaflen, les uns imitcnl te muglsso-
mpiit du laurC3u avt^c uti iustrunii^nt
specialement construit k ceL vfTel; c'cst
uu tuiineli'l rpnn<^ d'un K^'>^é pur uiie
peau travcrsfe d'une corde de cnn, sur
luquclk OM fuit glisser l«s maius iu-
le, Klopf-an s. G5; Handelninnn, udiitLes de iiésJne, Revue d. Tr. Pop, IV.
kiu'iiT^pielc s. 103, Åugustiny. Actitem
Ahra. Flenab. IS57 s. 109; Korreapon-
VU. II; !. Miilltr. W. Wcilz, Die
. [ Mundart 1^36 g. 199; Krutsflimer
nod Xuccalinaglio . Ueut^he VolkslicdLT
IMO s, 500; fSlrackerjanl Aug dem
CinderU-beii 1 Ka I s. V.l : Firmenich, V5]ker>
tfbnmen III. e. 3S. b9\ Jahrb, tiir Landes
tlond« d^r Herxoglh. Scblesw. Huist. u.
iburglV.(l801)s. 171: C.H.Slurcn-«
Ostfriesiscli^ \Vb, 1857 s. 2UI1; i
inf»an, Deiitscbc Mund.irlfii Ifl ilShfJ)
73.IV.(l857(s.43J,VVIi.Vlk.VI.433
]|), KDuriiijpf. BObmen 1 1 ; H.Meier,
i«5lAiid 1 1 8ti8 ) 9. n 5 ; F. Norrenbcrg,
>Difc der Stadl Dulkrn (1874) s. 115;
Cwiuers, Ostfriesiscbes Monatsbl. VII.
s. 37; ten Doorukaal-tCoolman,
t.Wb. II. 112; Ons Volksb-v. VII. S!l
196. III; ,cupi-cupl" Kivista 1. 473;
V, S, O. bar .sofeilc (a: sofedle) og .so-
tromme (s. d.) som navne for rumlepot-
ten; se brumme-, buddi-, guffe-, lurre-,
vokktpolk'.
riunleri, nu. romlari'j Ae (Varde);
uoitk-ulIt)i; spuitdfl garn.
rumleiikid. tm. romghtciå am <Ribe
eyn); buldrende Ijærl; rom*hkid uo.
ramlesuppe, no. romatsop fil. « Vens.,
Hjiirringl ; kuTfn'mælkssuppe; eller Sgr.
X. SU. aas inA det have v«_tcI don ret,
som ellers kaldles bænke vælling og bc-
filod af atle ugens madlevniuger sammen-
blandede, og som spistes l^rda;; pd store
gårde; jfr. Kr. Alm. III. C9. 46 (Titgtbu!>et
i Viborg).
rumletrættker. iio. den, som gAr
omkring med ninilepolten; „Tiijar så no
chni; dou beskrives i Coussemakcr." r^ni/'f ie dém li laa te, de hqj wil hjhitf
Qkuitjs populaires des Flamanda, Gand
\tab (Ii4> 94: .don rommelpol* vient
4t re qne le cliant esl accompagn^ d'une
■orte d'uiftrutnenl de miisi(|ue peu barmo-
min h^j hin te rnmaitrikirn ; mht no mat
di di irt-J MAc «tp i maiktH får eåc d
Wy» rébt 'Hf djæ sau-tyu'ifti'e^r* , Grb.
48. 116.
94
rum leraiHl— nunpenlut
TumloTand. no. rowu/uruA de (D.):
ddrlig kaffe.
nunme, oo. rom -»r -M (O.. Agger);
ft. if. romt (Vetis.). — i) = rKstii., op-
Lige i sit rum; ro ka mnb' /^c nm mh
(Vens.); om kromandcra brænde vin^Ia*.
der går spidst nvd, sig«: /o najtn ka
di ejt rom, for åif»n mo da-r rjt kom
(A^er). — S) a ka eAc råm dahttn
(HjOrriu^). rækk«-. ak; a ti^ romtr å'p
(PainiJ, den bliver Ivttere al sejle med,
kommer mere ngter irtd, mods, skralle
af; <te norsk rom to. rid, nimmelig. jA*.
rorrumiit«?; 2. ramme.
rmnmsl, ao. romtl mn (D., veslj.,
Agper). — 1) = rgsm.: m kom»r fest
te akåita a æm vum? (Valab.), svar: a
romtl ogsil iTMlj., Agger. — S) de rwftal
(D-, N. Sk-Bv.) , iijwviii, d-^lig <ipui)di:>t
garn. — 8) lim. han kiim- ndk ram»l*H
<D., N. islcsv.), 3: vM »ok hvunlaa det
gdr til,
nunmollg, to. row»b (D., vcaij-);
=- cgsm.; »I rom»l» slAfp (Vens.).
nunmel-i-tutto, no. i en fortælling
om Uglspii, der sknide smOre en vojfo,
hedder det, at lian AJ^ mntir »n d^iitajtr,
sånqir som i te romlitwt |D. , Mult), o:
Jtkaen, hvorom hjulet iwber; rum»f- el.
nmalit^r (vi^stj.), ujærnt gani. .inm be-
gyndere spinder, jfr. rimimel. riimpentul,
den sidste del af emsætningt^n er rislnok
lude Is. d.).
rnmroelrolc. no. en leg: der laves
i eo kreds huller, ét Tierre end de le-
gL-nde, der hiber ruudt liver med en
stok, BOm fte plauter i det ene bul efler
del andH, mens deii, Bom står midt i
kredsen bliver ved nt si^e: rom*/ romsl
— — — r4k, sAsnait huii ftSji-r til: ktc^r
te *i atåk! skal de rask xUnHsc mt'd en
Stok i livcrL hul, dutt midterste seger
ugsA nt tÅ sin k^ i el hul; den, som
ikke Dår del, skal næste gang slfl i
midlen (D.).
rummclskido, uu. slippe buldrende
Ijærte, i præstt-bist.. se Kr. KT. ISI. 28.31.
•rummes, uo. st- fur-.
1. mmp(e), nu. romp i besl. -i
(Veng.); rAmp an (S«vind «. , sj,). —
1) nimpe (Vens.), om dyr; * rwii/; (veslj.,
Agersk.), hestehalen til det sted ben-
hrirvleme hnrer op; bagdel om msker;
ahvnilcr rump \ den wa lyse gro, de
skjoUer bunden enl* o'. Kr, II. 32*.». !H. i:
,ec^ hA gu å scet dte åpd 4^j nmpmnjf''
(Ven.'*.), k.«i siges med »piyendr- henlydn.
til anitntJ. Rump: ,Rum|><^'nheiTn*, vit
lighed om [Ij^rnng; om mskr bruges vel
, illtTS altid rHi (s. d.); st he^lc-, kutte-.
~ 2) rodeoden af buske: krogede grene.
rodskud Tra frldedc Irtwr, den lykke
stængel al' lyog og enebsenis, vissen
«gren al hyld f. eks. (Vens.); rompAttomp
j (Veus., Agger. Ager.<ik.. Braderup); t4 ai
' mor ronip å stomp (Mont); han kS^I r-
' å at-f fie hylde-. kAl-, lyng-. — 8) en
Coralidl kost ; i ifir rump (Vens.), co t5r,
mager fyr; se rold, gale-. — 4) romp
an (Bradr., Fjolde), krop, mest om dyr:
mulig harer herhen: .den, der riekker
sin rump, kan aelv knave sin sttimp*,
Kok Ordfpr. 130. 3(>. j: den, der vil ao*
1« slR-njre sig. knn tjene sit brod. — t>}
romp (Huliilebro), eti lille furliOjuiuK; m
romp fpr o Jntfn æ »UrJ (Ag^-'Or). l'or-
h{)jningen må jævne hullet; dar ar am
r- o V di^; ligeliKleK nm en ujænibed i
sengen, se digesrump, <ikjft-lrurap. jtr.
rumplc; jfr. Aascn rump hak, rumpe.
rumpa huk., hale, svans; eng. rump.
liL'<krumpr, krop: mnl. rump, Scb. Liibb.;
I se jiernpimipe.
M 2. rumpe, no. r&mp -»r -»t (reslj.):
i ndtr. : romp a kål åp o æ ham (vetttj.),
binde op; hi do romp héi åp å é<fi»i
' men ogsl: ka da jro uk å romp å^m
åp? (Vens. >; ilg. hnn ska rntnpit å'p
(Havbro $.), om den dovne: rauntres dl
at bestille noget ; romp tp »<tg nipr
(Te.?lj.), biingc den i uorden, se mmple.
mmp&dag, no. rompdaw «» ^Gjed-
sted); rritJHK L-Jler hest Tor tjeneslefolt ;
t" hvorfor kald(.'S den siledes V — er ordet
I be^ltetrtel med eng. rump, fare stujende
I omkring?
rumpel, no. romp?t æ» rotnpltr
(»estj.. D., Thy); itk. (Agci-sk., Bradr.).
— 1) et lille Ues af noget: ho, kom,
tarv 09V. ; «n beta rompfl (Thy) ; jfr.
skump. — S) et større ungnød (Undk.).
jfr. rympling; de ar an aluy^r rotnpti
(Vejen), om ko. el grovt, klodset dyr.
rumpentut, no. i et bornvrim:
.dan.se. danse dejle. vor kat har llel
en hjejle,
vor hund bar fået en njmpentul,
og der gAr dansen ind og utl*
%r. VIII. 303, itiS (Hmgkøb.); er onJcL
Difoiuf^løst? se ruminei' i-lut.
rumpsrem, iiu, rompnm ani (D.,
Kfllj.): rom(>ytm mi (lild s.): romprhfi
« iSoviml s.J; = r(!sni.; rommen ym
aMteiis liali^rod, nåi seletiijL-t er liigl på
nunpeakider , na. rømpntskijtr i
(V«u.): skieldao.
minpestjkkQ. do. rompstak an
(Ltld ».): = nitnpetdj.
-rumpet, lo. se op-,
nampetndserDO. romptostenh^\.-»n
fll. -«r tVvus.): hak'tudso.
nunpstSj, n». roffplSJ d« (D,):
rtiRi|>erf>tu med tilbehnr |>tV hMtcsele-
UJj.
minpool(?) no. rttmpf»t (N. Sftms.):
bredt bduiJ |4 g;ift« koDefs hue, riet ^ik
ot«r hovedet fra pai)d'_'n til imkkc-tt.
rmnphBiet, lo. dar sA-q tr<ej if4.*»ti9r
m v» rompb^Ui fml te o udgitpr an Su{» tfbo ;
belle. kj6Dne, rompliillcd Mds', Kr. VI.
aos. stutnpbalvt (s. d.): jrr. rep-
mmplo. uo. romp^l romphr rvmptU
(Vejr. >: kravlp, rode, oin smiibnrn; rf»
0|s«* o romphr o Atn^'n iVejr.), i obiccon
h^du. Diii karl og pigu; n rompgi an .
■Cf (M%it)l nNMfMJ MPIf Offl (D.),»
hriii^ drn i uord«n under lejet ; jfr.
åaæsa, rtimpla, rokke, nylle, rive »r
1i«e: Tor-.
-nunplet, lo. m om<.
ruzDpllng, DO. rompttijæn -ar (Uall.
Vfjr. Mi^rs), — 1) = rurapel. — 2) skind
it ti sild«radt d/r: tol. lam; sAIcdos op-
fm't fra Malt li.
mmac, uo. roi»t# el, romak åp ie »
Ø^rringi, rode op'it jfr.Aosen, romsa,
takke, rare.
ramsk, to. Mb. vQd, løsagtig (Rib«);
.njowk'-' uo. Iiiprc sig vildt og galt ad,
V.S. O. s. 197.
nuuake, uo. se rumse.
rtunalomp, no. i tim.: (tmj A rom-
d^mp] (Ang.), 3: p& slump.
runutere, uu. romafi'jør -ør •«< (D.);
rriJdc- op. ka£l€ alt imolloni hina[)d4>n,
tomle med; 4o ika U ro^sti* tå stærk
M« ifm, tio fitjfic* 8åt^l nétee åie dam
tf*, Kr. L\. S5i (Hade li.>.
runwtyr, no. i udlr. o ^fr oih rom-
Ufr (MaIIj, lurm. ui-d; se nimstcrc.
run, no. se rogn.
1. rund, tf. ,ber ser jeg s«jl udi
sundt-n nind*, Kr. 11. 103.5, a: skibe
ruLiide.
a. nand, to. rt^j el. r^' ri^, itk. roA*
flt. r<^j (Vl-iis.); rah ilk. roiU Ot. roå
(Sams.); ilk. roM (Søvind 3.>; ro^ Qt. rod
(U., rcslj., Setiderj.). — 1) = rpm. ; tU
tJcul da strafs skaf ham t kot^U aJdt
åpå d^ rnJ bak, (irl. III.((o; t r!^
tal, $n f4i soifi (Vens.), se heslehoved.
jord I; jfr. rundl; lialv-, kugle-, — S)
gavmild: htik ar ^ så ro<^; han Mf
æn roh h^n (AKgcr); tro den kan tpa
hlduvn iVt'iptoM »I rc/A (Sl«Tr. h.)\ a æ
nåk få r<fi mm AwVcns.), for gavmild
mod dig; dær samltn fAe riqdom å an
rtfj h^i (81«.), Sgr. X. 110. STA »: den
gavmilde bliver ikke rig; .Ruiulbåiid*
iiavii i ævenl.. Kr. ÆW. 111. 71 ; jfr. Aaeen,
rund; bisk rund. af ist. rotuudus,
randagtig, lo. rtijaqti (Vens.); =
rgam.
mnddan«, no. rdAdMs æ» -rf<W
iSktvind s.); = rgsm.
1. rondo, uo. — 1) fto ot>t i æ roé
(D., vfstj.); yi an omgåg i a roA (vtstj.),
skænke til bele selskabet. — 2) fp em
iiiø rondi (Uiidk.), en daiM. — 8) æn
roé (Ryde. vcstj.j. et gamTnelt hus.
i. runde, uo.
ro^ -»r -at ([)., vesti.; Søvind %.), ft.
tf. -»4 (Agger);
rqj»n -*r -( -i (Vens.);
intr. I linde, trs. , gore rund, afhinde;
IfQrM r6na IH i hfiif9r»H; df aka rofjan
IH (Snvmd s.); do ka J9H rtj/m a itp
inir (Vens.).
rundelig, lo, bru. rQiMa(D.): =r)r8m.
-runden, to. se op-, ive-.
rundholt, no. ropAd/f (fm -ør (Agger,
Uld s,); navo til slciiger, som medfares
til brug ombord; mon sfm^ al betyde
el stykke uforarlrejdel trat, kævle (Agger,
Uld s.).
rundhåndet, to. r^jAdAc (Vens.);
gavmild.
runding, no. rqJHf * best. -1 (Vens.);
— rgsm.
nmdkringB, no. roAkre^f besl. -p^
(Mols); rundkreds.
rundnøset, to. ro^n>-s9t (Sllk^b,);
kalde« en slags tra-sko, der mest gir til
butikker i kohsteder.
06
nmdrytfgcl-ni n«lteDoai
rondrygget, to. roAroqt (Agger);
råirtqtt (Sevind s.); — rgsm.
Ttindr&vet. to. som lictr rund rumpe ;
a irwMT nål', le dr ær æti .-fJ^læii^r, fA
lit a sd r<mr6u9, Sgr. X. 233. rwl.
rundakuldorot . lo. niti$htl»r»
(Bradr.); noget briimbft|ct, om uisktrr.
rundsUbo. uo. rofntie •sliffr -sifc
'$lef*n (Andsl); om leen: den inå ilcke
vsrc rundslet)r>n, men lynd i liiddet.
rund-øpos, no. rofitpes (N. ^ns.);
nlleliinde, se I. iiindlJ,ing-S|M'S; sammen-
stbliiiuKfiib siJiitc dtil ar udentvivl tysk
spezeif-i, krydderi.
mndBtnge, no. romttfii au -»r(Tesl-
slcsv.): en rundl opsial lervestak, se
korsslugc.
1. rundt, DO. ro^l bes(. r&^o(S. Sams. i.
— 1) kryddork-r, o: alictiAiide Ipt^tieiV].
— fl) speciedaler med rundt skjold; Aqj
uHar hl atu svlkt^j Apé hoierø ful (1
gainfl ruAc9r, Grh. 15U, S().
S. rundt, bio. runt (1>., vestj., Ag^ier).
— 1) = rgsm.; lob, ky, ratft ront (Agger,
aliQ.): ftaH ^ek ce tjy" ront (D.); de ffo
roAc fd tpæ (Vens.); piocpssioner. optc»}|[.
dmger rundt; TuiiteluviisuptugL't 3 ^.'Uigc
rundt i |rfrd, se Kr. Alm. IV. 'iti. |3U,
I. plove II. Sol). 9 ). ; jfr. I'. Volkak. 1. 77. S» ;
DinKanfcmLHJkorsughel^enbilWIt'rpåniark,
3C ktirsbjrrd, Falladins 194; om Mede-
inarkur. AfzeMII. 193. 127 0^.: jfr. Rivistii
i. Al)7; om »ingnet-'^ ^rnenser, Harl. Wilk.
SJS, Mholl 136.81. B!)7; um kilde, ee
II, Il'J. ^lib, vel i regelen med solon,
Alit-'l, III. 137. Gav. Wfir. 1. 171. Kolki.
Ill.fi9. 74 (Skoil.): om kirke, AfKel. III.
1 2o, Ndl. VoIksk.Vll. 44 11«.. IX- 'M, X. 1 U,
Ous Vlk.sl. IX. 108 Hg.. Pf. GE. 281 287;
Griinm Mylb.'' 1^202 summen stiller her-
med fikikken at fiire af{;iid3l>illeder om,
jfr. Scbniidl Volksl. 54; — man kau »ve
Irolddoni ved al gå tre ganjje rundl
vl. udfurt- en bevægelse, cl arbejde tuudl
om noget: for al få kæres k'varsel gAr
mon 3 gange om hus nydrs- e). kongo-
aften, Kr. IX. 45. in. Almue!. IV. 13G, I3.
150. 4tt : se helligtrekonger; jfr. Kr. Alm.
I. 302. W), Sagn VII. 52. 75, Wlgstr. II. 98;
om kirfcp. -te II. H6. Wb; kirkt-dor, lig
II. 410. oUa; Kubu, \. S. 9. 470 ned.,
Grimm Myth.«-y7I. Deub. Tr. II. 284,
Persens III. 124; lig fares 3 gange otn
grar, Kr. Alm. IV. ttI,3!G6(Ry); jfr, Urquoll
IV. 53, Ous VUtst. VIII. il, GanicU II. 33
(Joder); brndg. , hjemkommeQ fra kirlt^
skal 3 gange oiurldc gård, Kr. Alro. IV,
()!>■ 180; gA rundt om sygt barn med
ild. Kr. Sagn 1. ;H2.4i, IV. 616. s«; jfr.
Wigstr. U. 1 38 ; med saks. WigsU-. II. 243;
fore k« omjordfiist sien, Cav.W. II. XXXII;
da mand bæres i^ oni ikur, synker dul,
Anus. I. i>H; syg bæres om ligbflre,
Uav. W^. I. 403; gå rundt om alterbord,
Cb. Notes 173, Tråd. pop. I. 173; um
benhUR. Ndl. Volksk. VII. 174; om u-e,
9t». IV. 15; feje 3 gangt- onikr, julebord,
løbe om bus og hrond, Wigstr. 1. 1 19. ISO;
feje omkr. sig selv, Wigslr. 1. 144: gA r*
om den, som skal rejse, se Simpsoo,
Praying Wheel s. 77 ned., regisl. deieul
(SkoU.). jfr. Slraekerj. I. 365. S«: brud
um brudgom, Gartiell II. 30 (Jeder); se
endnu Garnetl L 73. 79 (græek); ain.
VViiltkf nr. 252 og regislr. ,drt'imal her-
umg(;}ien'; Pf. GE. 413. Vi, Kubn N. S.
470 lied.; med sol, mod .sol (s. d.);
malkepige må ej gå r- om ko, JK. ii08. 173;
gAr man 3 gange om bjærg, kommer
bjærgmand ud, Kr. Sagn 1. 150 lO. ftfl
Abn*^ bjærget; se DgF. 11. 78, IV. 797b.4,
807 b. 4; jfr. Jacubs Eugl. KT. 120. Wigstr.
I. t'2. l'i. Runa III: bO, Sloraker 18, Amss.
I. 14. yvJgMl. 95, Vorksh. Folki. 17; —
inlet må gå r- mellem jul og nyår «l.
kongt-dug. mau må ej bore, mile, «libe,
»pinde, jfr. jul II. 5l.i;3a, se Kr. 1V.353.G8,
VI. S69. 157 ng.. IX. 32. 341 dg., Alm. IV.
102. 11 flg., 111.7. -I- K. 183. 186.405,
riavlpgj»aling; jfr. Amins. VIII. 84, Ca?.
Wir. 1. 170, Slrackerj. 1. 370, II. 18.879,
Kubn W. S. U. 11*, Wultke nr. 74. 79,
Gr. Myth.^ 248. 1098; heller iutL-l Lude-
rtnal, 13. DtMJ)r., Gav. Wir. 1. IKfi; eller
I Blasiijs, 3. Febr., el. kynddmisiie, Amittt.
: VIII. 89; el. stille uge, i<kærlon)dag, påske,
Amins. Vm. 87. Cav. Wiir. I. 181. 188,
I Gasl. s. 29, cl. Murtentiafl., Sgr. 111. 1 25.3d6;
, el. torsdag d. Iflrdag, Gav. War. 1.236.
411, Amins. VIII. 91 ned.; intet, hvor lig
er inde, Kr. Sagn V. 608. 47, Alm.<- UL
163. 12 flg. - 8) d» gor roM U (Malt,
Thy), overilodig, flot; se rund, S.
M 2. rundtouom. no. --l)(tn ro^ttMH
(veslj.). en puUkibius, svingom; hijm,
I v>[ 1 mcp', sd kom, sd fka wi ha tfiOt
I ht rd^tndm! (Søvind s.); di had dteH
I w^Avft rqjønåm, nvt- di toui hte&raj»r V
niadtøaocn— runer
97
Ay i wr Må é hopa6 dmkrefi Jht tean (lil
t^n side) Ab/* UJHt; tloA dii^tU i-o^Ȍtfi.
m^r lii kop*d tf<p team å alt/v WK ftlrra)
,« ^r* krA>r Au'^r ij*ifi di tttfi dam
s.). — 3) CM radtHom -»r (Lindlc.l;
m^ftåm (Murs), u^^X: am rojfndn*
•møJnmJ (Thy) , et slikke amiHrebred
cfcAroL niDdt um brodel; ligesA Søriiids. ;
hmm Må fat tdu riyitnoiria U frokået,
Sbt. xr. i'i*. 3IU (Bj. 11.).
s. rondtenotn, liio. *'^m om (Mel'
Jam. Vcus.); r^n el. r^n vm (Slvtiurn,
Vcna.); ^o rvi»not}t o rtwt i{Jafif> (M^lt),
3: komnie ]^cm med vclforrt'UC'l så^;
kam Uf (løb) rødm offt liaotn æn IviUt
$-^ B $ c ttr (D.); r^jfH åift (A)f|(tT, Mora);
(Silkeb.); r<ijtnom (Veii!i.)i e1>
"r ftfj»n', ftt^n*, nmon', ruAevU'
'«'9 el. roAt tmikreti; hon jik ruit^n
"9, Grb. 2. 46, jFr. 129. |; Aq_/ w,«*«
r^fm (HH (Veng.), a: vrfifler; do j^^ rontn
vm d ^ itai imor npn, Kr. IX. 245.27
(ttfbj. T.); «nor r^ndtft (Sevind s.); Jtd
iafpr (teft «a- r-f^n oøÅre^, Kr. IX. 304
(Sall.); Ka Itiiixlenom, Kr.SaKi).Vll.55.SJ,
agenaTQ: se kjm-.
mndtenoiDakivft, no. oii rcjtnåm-
Aiftt d ce A:<ff lAgg(^^), en skive smfirrc-
Lrød nitidt uu brodel.
rtmdtombrlng Btogon, no. »ptl
rf^ omirr't; t<Qqi (Vens.); «^t kortspil
kredes ud omkring lya«sta|^ii. et uiidvt
fires til d^ttagenic, het8t6— 7: der tages
wp af korlene om »tagen: „tie^, lUrr hå
Mdf U dé kort, skal t eks. eas (U^ /iqj
M» mjht &•' , el kort veode«; d«D, der
kar nugeo, sko) udfore hvad forlimgcs.
randtur, uo. r^/ cl. n^jtutipr /irnV
(Vcna^): tur rundt umknng; de gu^
(liu]e licstj jow hæ n\jtuwr sd ^ aom
ru qr, tiil). 5. 19,
nmdt&belig. lo, roétåni* (Andst);
irtii tir, der har drejevfgc.
rane. uo. rtiipn -»r -t (Mors, glds).
— 1) stole pi: do fuvMT nAk 9pp »å,
fcrfj iwtm. — S) brwic, bryste sig; han
nni M^* j;rdv; "f. run sag (Malt b.) ;
4C*i fig.: vukxe i funnue (Mali); Hfledn.
af niQ sig? — S) Aon kaA A rt^ run
m (fcsljlesT.), gkjide sin sind stilstand.
kariighed, mde, altsA vel : beherske sig.
runer, uo. fli. = rgsm. : ,ok hvor
er nti de rovncr. vi farlc af Damicmark?*
Cr.ai06.5.G; j(r. S57. s; .skrive sd vU
jeg de ramme i-onner*. II. 270. »; ,hun
to)f to duer, salte pi siue knæer, ja
i'unf^r skrev liuu på deres tieor*, Sgr. I.
129.7, Kr. H. ;i9. i; ,så \a%V liun lir.
Tonder af runer*, Kr. 1.284.7; .skam
I fA den enk'..., dertil bendes runer så
I b&rd'. Kr. i. 303. 37: .så skal j&g sid dig
I runere slog og siden kra>nke din a>re*,
I Kr. II. 272.:,, jfr. 1. 283.4; ,da niadlc
•«bati deu beka med sin ruuervsUtv*, S^r.
I tv. l.S; .risle runer". Sgr. X. ^li, om
udtr. ei- ægte; r- i kæmpevisen jfr.
1 P. Kølike, Hin Runerm-*^ s. 72 fig., sværd
mod runer, Kr. Æv. 336; runebogslarer,
Kr. VI. 1 7. art ; endnu synes ordet geml i
et par gld<t (ig sjældne udtryk : Iph imv*"'
«»»'■ J<( (Vens.) , skælde ud, jtivc undt
af sig over . . . .; di uxi w«' å ir^
rutfitiør dp (sts.). Ittggc r&d op; magiske
Mlegn. ite J. Saml. IV, 124. :i7, 135. m.
U3.77.79.81.S3.8i.yi;ifr.Arnaa.I.44ri flg.
4i^,Wigstr.ll.40l ; caracléresdiaboliques,
Licbr. Gerv.235. |9I : i bomærker, se f.ek«.
Bruitel. tavle 2: .runer ere i mit sind,
mmine runer fare mig gennem miiit; ui
fingrt?'. Atm. f. nord. Oidk. IS4l>, s. 355,
færoisk be*v,; jfr, r- lukker »Ile lAt«*,
hindrer alle sorger, Kær. Kv. I. Ifi4;
stand.ser storm s. ICifi, II. 10; tager tra*l-
Mhod 1. 188; gflr blind, Amas- 1. 587; i
nutidssagu: r- pd klæde, Anias. II. 368,
)t& seug, Ama^ II. 43ii, pA svand, Kr. Æv.
33A, under sten. Amas. U S30, onder
forfaekeet banu hoved, Wigslr. II. 371),
under tiad mands tuuge. Muller Saxo
38. 14 ,dira carmina", jfr. Urquell V. I IS
(Jød.); som binder, som bringer vindiug
i s)h1, Bureus 341. 343; .belruner*,
sum volder død, Amas. I. 594 ; nmeiiid-
»»skrift siger, al skat er bugnivcl. Tbiele
I. 1 98 ; , miiebindtT* skal bentes fra
Tyaklaiid, Nordlander, niytb. S, 11,
.riSnarbinda',uo,JFær8 57.24; .runeblad*,
Amas. I. 289; .runebogslav', Kr. Sogn
VII. 471. .16; .runebælte', Fier. Kv. I.
171. 172; .ruoedrilber', Hiclt Sætere. 62,
elskovsdrik; .rOuarbodn*. JFwro 233;
.rom-kali", Folkev. VIII. 4«i8. 30; ,rune.
sUy' cl. .ruuckafle* bærer pige lios sig,
£Q Amax. 1. 352 : bar Odin og Kelel rtun.<>ke,
Ald6n Geuip. 93. 94. Hofb. Skogsb. 54,
RuoalV. 83, Hofberg 35; trolddom ved
r-, Arnås. II. S28; r-, pH hvilken livssaga.
Maurer 316; r- = runealmandi, Uazel.
7
rnnesteR—nua
V. 1, VI. 40 1 lagt ind i MaLd. hvingcr
IjkU-, NonJlaoder Troldd. 130; »om iiiiva
cl. i smstn. m«d navn. Balder og Rune
liaQs viv, Sgr. IV. 45.37. se ballcrouc;
en ka.-ni(jf v^ liu<!lru kaldes Hunemand
UK Riinekvind, Kr. VIII. (i7.i:il; jfr. Aascn,
t-uni),«yg«te ui. li«mmelige Ictineter; ruiia no.
gi. formulAr. isl. riiiiar^ se Fritzn.*^ s. v..
Or. MyUi.*!!?*: se aJ-.
mneaton. no. runatiJM om (Malt h., lo
gids.); fi.'r9teuel søpindsviD, cchinil; hvor
de j^t-nitiies, slAr lyuct ikke ocd.
runge, uo.
rog el. rdj (Mors);
rag -ar -aå (Thy);
r*- ma »d e). åtp fd, snakke, fere sladder
om; no ka fåJl.- fo de d rdy tnæ,- for-
men r'jf synes ogs& ni have værd brugt;
licrhcu lioriT mulig: ,D&r htisbonJ^n er
ruiude,
ro*s9l (Lysg. h.>;
fTjjW -ar -< (Vens.);
r- ép, rode op i, rare stn>rit omkrii^;
lu>n bfJøAe å rnJrtU åp får rf ff^j ph}3H,
Gri>. tHS. v,\ do mo ^ ronf9i s^h nug
m bvwr, rysle med del, briiiK*^ del til
al vakle; da^ stak trf Uqar f/e fiatf
daH ka vmæl (A^i:er), vakte; se ruusa.
rante, no. rnÅt ttn -»r (D. , Malt,
veal].) ; ro* (Audst) ; fOfW mn roU
(Agcrsk.); ruM m*\ ruM (Bradr); rtiét
æn [tr] (Ang.). — 1) el ufonneligt
rfykkf Ira- (D, , Mali); oprydiid, lost
træsliid (Andftt, Ang.); træstub som op-
graves i mostfn, livornf der g&res ,tyse-
pindc* (Bradr.), se elle-, skov-, — 8) en
gammel, dlrlig ko (jVndst, Vejle).
runtOD. to. i skældsordet: æn ro^-
ude. runger folkeue"; .sOunen runger m. »/»n huft (D.), måske ineat bl. b6ru, ube-
idei-efiN p'-iig'-", a: holder ilde hus med,
Ib. fru Rander!!, cl, hører dut til range?
{s. d.).
nmgan, no. fogin (Mors), ristnofc
også: r^H; bOjsi'øsiet samtale, som hvor
miiDge iiiskcr er samlet.
rungatere. uo. se runistere.
runiug, no. run»^ am (Holmsl. kl.);
= ru lag.
runkelroe, no.
(Sflvind); = rgsm.
runken, lo. rotfjvM(D., Andsl; Valsb.);
rd^ktn (Elsted); rynket, msker. dyr; om
genstande, der er iiidt6rn.'dL> og derved bar
fAt*! rynker (^. d.>; slek »n i dé gamA
rvt^k9H It/ie (Valsb.), al' cu bomeramse;
jfr. tsl. hrokkinn.
nuine. no. .antoges at pære roden
til navnene: Runmark og FtuneloA (Run-
steinl lii;lydiiitj(^.
runcea. no. kort nianclfolkelriije (Kok).
■rup, HO. se Fjante-, Spralde-; jfr.
gidsk tboip, i stedsnaTnc: -rup, -drup,
»Irup.
rur, UO- (1. [f. se rUre.
ror, nu. manulielter (Bj. b.); smalle
knipling^inaiichelter, sum benderk vinder
t bruftCT for liæudeme (Mum) : uldne man-
rd^Mrdfp æn -fåtfit »9 cheller til varm*' for h«ndenie (Ribe);
gSias lu ktær mi rvtDT*, Grb, 96, 7, over-
satles: rynker; hdndlin. rynker pA kllBder.
puf; rwfir Htj (LUd s.), bobinet, «om
bruges li) kviadekapper; se ruor, Mb,;
guld-.
mrrer, no. se ruder.
1. -rus, no, sn gal-.
S. rnø, no. ruu <ie (Bradr.); uroligt
rejr med bliest og regn ; »i fiør nåk mtr
taifit),- 1 . busk , S. spire . skud af træ ; t« r> æda'u, se 1 . ruse 3.
Humlemark, mail; med enkelte buske ug
-smAlrseer. ?e Iveryiiiiel*; jfr, Aasen mon,
isl. ninnr, Hag. uml. ordet (Ang.),
runae, uo, n^Js åp i (Vens.); lede,
sege op i; jfr. Ftaachs Samsons fængsel
s. 385 ,randae' rage op i, se runuie,
runsle.
ransel, no. roA»»l »« -ar (Vejr., Thy,
Mors). — 1) IrKklods, el krogel, udanne-
8. ruB, no. r^n ten (D.); ruks æn
liest. -»n (Vens.); = rgsm,; ørhed af drik;
Aq> titqar d siut ruka»n uk (Vens.):
ordet er risl l&neord, i stedet bruges:
han var hild (»e fuld 4,) el, mangfoldig«
billedlige udtryk, jfr. Fb. Bondeliv s. 91;
Dania VI. 6; 1. ruse.
raa-bus, no, i ordspr.: spinke og
spare kan litnge vare, men niJc-bus gi'r
ligt stykke tii«. ~ 3) skteldsord: klodwi," tomt bus. Kok Ordspr. &1.5U7 (M. Slesv.),
duml iii»kp; arn li^ r-; jfi-. i. konkel.
riuiBOiTora, bio, ron*fluidm (Agger):
v.ikke!vom; di »^tftr ttfftr td r- po æ
teuipn.
3: sus og dus, se rultengilde.
1. roBO, uo. rum -»r -i -t (Vens.,
Thy). — 1) skumme, bruse, som fløde
i kieraen, nyt ol; di flé^ nnp»»r »^
fe
nna— ru*k-om- wiwk
09
t fiffi, di hår »åtc wo4 fdr M (LiM s.):
Uft^tl: dør ter i^t »å viøj vdm de m^ttr
te (S3l5.): ogs4 fig. : de- ruvt i' mte cl.
4p i ma <Vens.), bntsle op i mig; a
bt9m liq tf dt ruid åp i mtB (S. Hald), —
S) nfg nu ryti rpst (D., Agersk., Bradr.) '■
Dt. nu (AndxL);
n/» -• t -t (Siindev.);
stjti^ n«d, om jorden fra stejle brinker
raske. uo.
rutk el. røsk -»r -» -a (Vetig.);
maki rwAv nuiir»C rusktt (Etiitcd);
rov^ ■•r -»d (Agger, Thy);
rtudc -»r -H (Agcrak.); ni. (1. If. ■»
(Sundev.j. —
1) = rKSm. , vistnok &Iin. ; ojtrjrkke med
rode; ka do tfnk tuU fær (spergel) té m
kyjtr? tf ku roslr*r i" sw (ves^j,); o
ftrfflf* rust nijtr (Andst); flPS«n«(A»»' »' fuu» får å få ham te^H
ni$ ; a k^ rust sunwl (Agersk.) ;
branden styrledo sammen! æ Af nul
ntr mor ham (Uradr.); Aon fua nijtr ad
■n fjo4, o tm »tf (AihUI), ^d« iwd ad
en skrffint. — S) om vejret: være uroligl
med hl;RHl og regn (Bradr.) ; de htpr
ru4t I nåts»r datf; jfr. Aascn nisa, styrte
fmu; mnt. nischen, Sch. I.flhli.. .raii-
icbcn', »heftig und eilig lo«tilrmon»;
(Vpns.); rwA-jæn el. ntsk r f(gn (Agerslt.) ;
riisA' hS (Sundev_), ruske Iwr; jfr. Kr.
AliD. 1. 53. itA; roik IJdy (Mali), rykke
op med hae'Ddvme, se ruKkøksc; deer »to
t4v pi^ o raakft o knas/cat o http*t o
por hør rttjn vestj, ræmse; her kun
nævnes: ru»k han i an kaal (Uradr.),
kere hurtig; i ru$k-i (Vens.], en niskrn.
— 3) fare vildt omkring uden nt agte
pU. rusig SchQtze ,raub. vom welter*. »sig; idelig rires ug brydes, om u<ityrligc
3. ruM, 110. rfu rué rful (vestslesv.),
benise: «n ponn rus meat, wri*r wh m
fuMMk; fr. AKsen ni8 no. S. ilk., htsk
raiisct), mnL rusch no. Sch. L^lhb.
3, niBe, DD. n^p9 att -ar (Vens,,
Lild B., Mors; veslj.l; flskfredskab ; han
9tt ha boå» t rus o puifts (veslj.l, om
den b^KTlige, a: l»kde i ftosi- og soek;
drenge; Mb. el^. <Jiilz. (Sonderj.). — 8)
stndregue, støvregne; de rvahr i da'
(Vens.; Thy, veslj., Senderj.); df ru«lc»r
(Agerak.); jfr. Aasen ruslta, rive, ryste;
rusken lo. barsk , tiblid , om vejrt-t ; se
2. fuge, rege. t, roge.
roBkebanse, do. skældsord til eller
om en ustyrlig dreng, se ruske 2. (Sen-
hijrl rusftti iiia\i), mængde; jfr. Aasen ! derj.l, MU.
niM, htsk reuse, mnl. ntse Sch. Liibb. >« niakejern, no. ré»skJon ten (Patui);
niMl}4d, DO. flskcrbAd i Ringk. Fj. lil
lorskel fra havbiklene, som gAr Itt suh.
tt Er. Rolmsl. 4.
msefisker, no. rusfeskvr «pn -»r
IHoIduI. kl.); sildeHsker, som sælger es
til de andre lUkere.
nucgord, no. ruaj^r tU (vesl.ile.«».) ;
jord, som er skudi ned f. eks. t en
DMrgelgrat.
ToseDdo, to. nwM (veslj.): bpnisGi:<'>
di blSip r- åisa^l; se 3, nisu.
mseret. to. rvsart (Mali); ilde liljiaa
eflw eti Kvir.
nuet, lo. rut* (Alolt, Ribe. Moilcm-
ilesT.); uroligl, om vejret, uår byge [øl-
jer pA byge; se 1. ruse 8.
nui-kradt, oo. bruges mod tand-
pinr, Kr. VI. ',\&\. STiTi; mftske ruscus
hypopbylhuD.
bladel pfl. ruskeokgcti {■&. d.).
raaken, lo. ronkan (Mors). — 1) om
vejret: fugllgt med stavregri el. tdgp; se
ruske. — 3) om h»tni e!. \\o: fordiervel
af fugtighed. — 3) nm forsvirede mskers
udseende; s« r- ud.
rnakepelB, no. rufkvujiæls <tn (Ager-
skov); ung og flygtig (icrson, jfr russe-
bass«.
roskeri, no. hro^ a p^tf te å\ siaa
ruak^rij [O.), o: unyttige Lng.
rusket, (o. ruik» (Snnderj., Yalsb,);
roaka (ve^tj.). — 1) urolig), med bltesl
og regn, om vejret; ruik txr« (Sundev.).
— S) om hdret : Purpjudsket, som liienger
i uorden (Bradr.)^
ruBkookse, no. rå^skSwv cm (Fane);
et redskfd) , der ligner pI almtndeligl
hyppej«rn med blad og som bruges lil
nuk, no. nuk i hest, -4 (Veas.);Mal , ruske* lyng og gråpil, 3: afhugge
rati dt (Thy, vestj.). — 1) uroligt vejr I dem lil viitterfoder; bliidet p& enden nf
owd regn »g blvst; dar æ sdnl i li rusk ■ skaftet hedder: råtskjan; jfr. bugger 3;
i dar (Vens). — 2) é ruék hest.
(isndltivvn al ruske.
(Vens.),
bniges ogsft lil at hyppe karioner,
riuk'om-anusk , no. all hvnd er
100
nukrogn— nuilak
sammeablandel, især oni raailfaror; ^ty
aijn å di to sijH stow ht svvntnJ mi nu
j/r»/«f (grutaing) J Mc ruaktuusttusk i",
Grb. 31. (.1; ruskumsmiuk opgivet Tra
Hjfirriiig: hakktinad, lobscowse; jfr. Sgr.
V, 5t;. ♦52. ogs.1 Sverig, Sundhl."^ 246;
aju, han vill soiig ham roskomsnogk*,
Tkjffr II. 74; på sporgsmål om, hvad vi
skal have Ul middag kan svares: rusk- |
omsiuiiik med mdc klude i og stegte i*
muiuieglcrDKser, Sgr. VIII. 63. HX) lig., se
oiidcn.
roskreea, nu. roaknsjn an (vejilj.);
kolli. drivi-(nU- regu; de rwfkr^r {Vetii.);
dr. rognkf^Htr (Agger); ruskregn, nippe-
drik og klatgæld er tre ting man skal
vogte sig for, Sgr. (11. 9I.;hI^
raskvQJr, no. ruskvar de (Agersk.);
rutkteer é (Vcus.) ; royakicajh de (Agger) ;
iiraligl vejr med ru!>k ; \iv. Aasen. ruske- "
veilci- ilk.; se fugvejr, regvejr.
rufikvom, to. ruakvåm (Vens.): om
vejrel, = rusket,
nuk-ndo,' uo. en hest gik og nisk-åd,
Kr..Sfigii II. IC8. 9ff. bL-ljrdniug?
Bualand, nu. der h\cv i al stilhed
seudl bud eHer kejseren al' RualfUid, at
liaii skulde kumme og l»l« deu daUKke
koritfeson til relte, Kr, V. 105; cl gAnJ- |
navn, Kr. Sagn IV. 33'J. et! (Knudslund tt.as
V. Odder).
raile, uo. ruf»t ruid»r rutait ru$»H
(Vens.) ; JUui rutl» nm » (Sams), arbejder
i det med besvær; rode op i, røre om-
kring i (Lyng. h.); di ru»M _tu»r a a
bjtra, tflcd rask ; fiiiH hgr nJtf* da nttitt
ohiii (V.il»b.), som raglede bagved; pu^le
om syg (VcQS.); jfr. Aaøen, rusla, g&
sagte.
1. rasmo, no. roMm an roiumr (D., «
Andst): itk. (Agersk. , Sundev. , Bradr., j
Ang.): rdsvM æn (Vejr); roann atn -»r
(Thy, Murs); liavrens blomslershind (alm.)i
»ir ar btfi slur t rø ros»m v\. rusin»r ,
(D.). skal den hostes, jfr. rfldkjserne:
klase »r ribs cl. lign. (Søudeij.) ; jrr. Riotz,
ressma; aks, kløasen, regle, vippe.
2. rasmo, uo. o roatat <* Ipq (Varde),
3: binde i ru^tner. \
rufimælket, lu. ruvfmJaiJte (Sana.):**
om en ko: hlødmælket, jfr. bflrdmeelket ;
om meker: odsel.
roBOve, uo. se rud.sove.
1. ruaM, no. i udlr. som : ckh hot- nm
(vpRtj.), hirdl vejr, el. svær sygdom, men
siledes, al det g&r hurtig Torhi; ,det
havde givet eo russi af nordveM og gå
var garnene drevne vwlt*. Kr. IV. 195;
fig. et godl tag i el arbejde (ilurlhj. ti.);
.her får vi en russi*, Blich. Nov. III. 3£&,
en kamp, i^trid.
S. raase. uo. rufi -»r -M (Mds.,
Lysg, h-, Skaiid<(*rb.). — 1) rjstc en eL
uogct sl«rVt; ru^t jan; .træet blev lige-
godt stdende, han gjorde ikke ondet ead
at russie del uokl-I*, Kr. V. 267. — S)
kere rask ug flut; han fus9t nijtr itd 9
væj (Ribe). — 8) et arbejdsudlryk am
garn af hør cl. hi&r, rir det er spuntlet,
skat det rufft, 3: befries for skvver og
knuder, ved at Irskkes over den ?fcai-(>e
kaol af bord el. slol; (N. Slesv., Ribe);
jfr. ruse.: m h. 1. nr. 2 jfr. hlak ruLscheo,
russebaesc, nu. ruatbast æn (A^er-
.skov); uug og nyglig persuu, jfr. ruske-
puU.
rtuaelap, no. msi- el. rutaiap i
bcst. -i flt. ijfp (Vens.); ruslvp «w -w
(Thy, Mors; ÅudsL); rutlap mt (Vejr);
en skindklud, liTurigcranem hør og bldj-
garu drages uOx del vinfies, fur al befri
del fra skai'ver ug knuder.
nueepind, n«. ruto/ii^ten (D., Ager-
skov, Sondev.); nu^piA æn (Bradr.);
en c. i " lang afdrejet el. lilskåren pind,
som hør eller hlårgarn forvs igCDOOm
og om, n&r det rindes; begge enderne
er gennemborede piL skrA; ved at bmgo
cu sSdun pind «J. en russelap, Eir mao
IrAden nis^vA ts. d.) ug undgdr al skiere
hænderne p.'i deu hirde trid,
maeepjalt, no. nt»p^ an (Agerak^;
— russebasse.
BuBser, no. nutr i -»r (Vens.); en
mund fra Rusland; sd heser han i aviserne,
al der skulde være krig med Russerne
og Tyrkerne, og der rar tre dage be-
Klemt, de skulde sliia i, se Kr. VII. 301
i sevenl. : i atntningen af forrige drh. skal
kejserinde KaUiarinc i Veiui. være kaldt
frus-kwon", russckonen (Helsens Saml.);
en slugs smd galiciske hesle kaldes ruatnr
(D., Mali).
nuaeTom, to. rusHeom (V. Vedsl,);
rtunworn (Vejrum); om vejret: ruaiumm
c^ (Vejr), »roligt vejr n\ed blæst og
regn.
ruaaisk, no. æn msisk (Uld); gldi.
tel dfn samme som .russisk
i«, Jyll. I. 373, Nyrop V. Sk. 75,
■r dn flovpiley*.
masisk boghvede, no. J. T. 327,
laUrisk W||>Iitl'(]l>, fagupynirn tataricum,
GATDln. (SiUcborg).
roBt, no. rost tU lD.. Sfintli>rj.) : rM
ét {reaHj., Vejr, Agger, Heil. h.); ra»t t
hesL •« (Veng.). — l) i^ rgsm. , eltorpe
%. rat, bio. iaåoptt rut ukP (Vens.).
Uge Ild, se strut.
; '&. rut, no. mt am (vostj,, Mors, Thy).
— *l).fiirl; lif gik i tm r-; iV t^r »t
maf arh i^t (teslj.), o: med el rask lag;
He 3. lå'!'« 2' — 3) ,(/i alow d injHr
(ttUil Apå', 'féri lion Jijr e rut uatt té
le^n", (irii, W.ys.75, en knurrende lyil,
et gTfoX = dnit *(g."«t); jfr. Aasen, rut
)kI tDeliUI«r isfur p& j^m, jærnille. alin.; lo jtk., uro, s(dj, skrig:'
jfr. ir; r- af kirkeklokke, se II. 134). Hh
ttl l#|fvdwm, jTr. Kr. Sagii IV. SSi. 31.11,
614. 17, sign Polkeven XI 4C0. 341- —
ai brand i korn (Vejr); jfr. Aasen rusl,
huk.; btsk rost; grav-, jord-.
1. mato, uo.
rorf -9* -ai (D., N. Slesr.); rå»t (Lb.);
r^ét -»r roit rdst el. r^MtH (Agger);
tit r*9t»r rast9 røat9 (Vens.);
■» -9t -»t (KIstert);
= resm., om inolal, jæni; kak»l stor å
rotlMr om Adittøn (Vpos.).
S. rost«, uo. r^a -tr -9d -»d (Agger) ;
kmf ao, dtt kam, sA ro^ad ur etcvr »i,
...sk rastede del over skiKet. a: dor
stod som va skumregn over skil>el.
8. roste. 1)0. = rgsm. ; „»l Miv di
rwtfp uif di di kbl, di var åpå gdri",
Grb- IS5. !7; jfr- htsk riislpii |
ruBten. lo. rtw« (D.. N. Stcsv.);w
rtUb |Lont>.); råMa cl. r(uri» (Thy); rgfit»
(Agger): rosf», restan (Vens.). — 1) om
jtnifienslande , ItsuI med nist. .ilm.;
ryy <te eée åpå t/r li rtuit» sh» ; i ftfston
Aoib/ i am m9q» raføf » rf« fifiwf riwp
ia tij i > ituifN> (Vens.), ogsA Bom el
dflgs skældsord: de tgr i li ratla knh
(Vrm.), en kd koegt. — S) rusten j
halsen, = rgstQ., alm.
rustplet, no. rotdpltgt an ■plat»r{Xi.y,<i
ruthfaet,lo. .«tumptialel-^el lu), Mb.
ratkjole. no. stumpet I^olc cl. trfljc
(Slel 11.), Mb. '-■ '.-
niCre, uo. i udtr. som: Iw ftftjdomån
rut»r vt, ra«' ud; å rnttr *na n»j)€r^
fldflle med (Vens.).
1. rutt«. uo. nit -ør -»d '»å (Thy),
gore et hurtigt ryk.
S. rutto, uu.
n rut tr -il (D., vcstj.); ft. tf. -od (Tliy);
rtrt -w ■» (Vens.);
rtal rut* rut» (Sundev.);
— rgsm., ødele med pet^>, mad; a mo
prtg gAt po mi 9^q»r for (b hSr e^n
(ff o ruf nuej (Agger); rul ntæ sin faa
Ptrif (Agtjrek.); svlre(liovlbj. h.); er ordet
hcsjtegtet med mnt. ruten, Sch. LuM).
.pitlnjern. rauben, ei}?. Gili« und mit
gerAiiiTicl] »icli bewegen" ?
rattobroder, no. mtibrpr an (Hovl-
bjfrg h.); svirehrnder.
mtton. lo. ru(9A (vestj.. Mali); rttfnt
(Agersk.) : odsel.
ruttong^de, no. i tim.: æi»r ruUnifil
konifr hærp9nimærp v). 8nærp>fUvl (N.
SlesT.). 3: prier od.*tr'Ilied kummer knihfri
og armod; efter dcu søde klo, den eurc
STJc ; j Tr. nis-bus , se rutlenomsk raid,
3vic no.
rut ten omskrald, no. i lidem.: di
=ipm.: nwtptptlpr på liniit^d ivderplldeds-
Ud,Kr IV.M90.4>u;irr.dop3Si..na,Alm.»
BL 1 45. Sil fif;., pd lykke; pA præstens nie«se-
kjole fp4r sniitsot i »ogncl, Kr. 1V.3R7. Vrfl.
nutrlDg , no. rustinif i ( Vens. ) ;
kåtdl rqr: J. Haml. III. fsi.
rot, uo. fl. M* rude,
L -rut. no. jfr. rutte, V.S. O.; et
ka«ligt fnienliminer, meil lifnvigning til
■onk mile hos Kaliager; bomme-.
2. rut, no. stump, eiwle, (Siet li.) Mb.,
<• Hnkel-.
8. mt, to. nrf (Vens.); rundtiilndi;!,
•dtel; kt{j as rut; «r «iir «d rtil d- sæ.
drtkar rutanotuxkral (Mors), o: do holder
e( lystigt *(vircgilde,
rattea, to. bio. rul«« (Thy): ruM
(Mors); rutg (Vejr., Kolding). — 1) odsel.
gavmild; de gor rata« let (Thy); di ar
eft m^i rul98 digr oia'ffi (Agger) ; fiim æ
ad ru»t ma ham pv^ (Mora). — S) rwfM
If tå (Morg), rap, hurtig.
rattevom, lu. rufwAn (Varde); edxelt ;
•9 rfrf ffor r- té.
ruvierk, no. ructrrk d» (Valsb.,
Agersk.); pL-Isvierk; jfr. nuil. ruware.
ruæg, no. se roæg.
ry, iM>. w ri; uo. se rydde, ryde.
1. r7r "<>■ ^' 81*8* uldent tCj; „Aij^ I rydder, ni>. røjtr a» -*r (Lild ■.);
M wm M ^i»wi krøkréqg dUij uv fli*(/. I fyfrr æn -»r (Lem); pibcknutscr; grott-
(nordre side) d ikoitø^ mi e raj XHJ*^.
ahitet om hal*i" ,Gt\3. 19B.ai; rycsslyprler
med luer IrAd ii^vsil lyk som^oii tiotTnl-
lagstrikke, Kr. Alm, III. ST^-Jff^'-Aaseii,
8v. rya, grovt tieppe. / • ' * '
S. ry, iio. mAskc-'^UQ*'] ea eokcU
forbindelse: o n/t tf'vifieik Uad, mil el.
Apr også 5igcsr.r|rd'<.*L ryi a wost (D.), teakse til al rytldu Irtecr med; rjildcoksc
:rydiler ([<eni); se groh-, pibe-, kbIv-, ud-
ryddome, J. T. ii±; rug sAct i nfs
upbnidl jord; .reenig' ^Vens.).
ryddoetage, no. iwta* on (Ao^.);
ved ploveD, jrr. Mb. r&dstok, se rosUge.
•ryddet, to. se op-.
ryddoolue, no. r«r<^ oen (^Vog.);
▼arme nuelkei^ sft. oeteu leb«r sanunea;
rys mælketi i^lød', er del tU den |fldg!i
ret ust tjg nrilc d. lil kylliuffcfudv; hånl
til bidtlxix«!'; ogsft N. Slesv.
- '.S- 17. UO- 'W cl- rS*^(Vens, ; vrslj.);
*^ lifsra. , rjrgte; dr o it<Mn»n tådaoi 1
»'jw (Vens.); rforr æ ryj <mt æ ørjs (vcslj.),
eflersjwrgsBL
-ryd, no. se u-,
ryddo, UQ.
rstf '"oi"' rw». ti <;'■ ry«; «««* gWs.
»^tf nt. rjft9r; el. r*j r^'" -» ^""»i*
(Vens.);
r-^ -« -«( -« (F.lsled);
»■(»/ -w -»rf rt^ (Mors, Hinr.); ni. f»]f
(Øland);
nti -fr -øt ryjfl (D., 'Andst, Vejle);
iy9t rylør ryt n/ål (Bradr.);
rB» r5n rSn rSn (Sundev.). —
og liakke er JKvnlig forenede 1 sanioii
redskab.
1. ryde, uu. brCio, om ko (Seuderj.);
Mb, eft Outz, ; jfr. SV. ryta,
3. ryde, no. ftiffj i (Vens.); rgj m
(Mali); ryr an -?r (veslslesv.); ry H
(Ang.); et lilødl moruibigt engdrag mvå
risbusku (V«us.); en samlJug unge imcr,
c^løb i en ^ov (Hall); ■/• dråw a nm
ivitr o ryr (vctitalcsv.) , gmli e^ukrai
u. lign. ; også : at ira»r Mar i jam ryr,
3: danner en klump. c( kral; suuUrnwr,
dur gror så tttt, al man næsten ej kaa
trænge igennem dem, mest egekrat; 1
Agenk. er d«r: dm nasMr* og ænjøgttrrjr,
se skrup ; bllc kral (Angel), i (lere aouOe
siedinavne sidste del, f. eks. Brmhmj,
fortysket: Breckenriidc (Brodersbj «.);
jfr. Aasen, ryde itk. krat, ta;t bob af
1) =; rgsm.; marlnn a tyi få »ihn; Atu'i« buskvæki'ler; se rjdile Uo.; sku»-.
rjfJB platan; rj/ de å wx*)'; ry åp, ty
Ifjij ir » (Vens.); rej een hråAptiås, ruj
(«) (Mors); rt/j butffUn el. fcoei'A«! (Agger),
smide folk på dCrcn; jagu alle ud, der
er inde; pi dto/ ha æ bak røitJ) (LL.);
rydde tra^riSiuidev.); rifta^åvi^radr.);
n/j f<\r æ hSvtdtr (Malt, Varde), rvuse
krjitbci), jfr. 3. n'bbc; han aku ud o ryj
(D.), rydde skarn bort på ngrr og eng.
rydning, no. rfffii»f tBtt (Mon);
ryjn»^ mt (I^ni); jurdlagel, der rj^im
tilside for al komme lil ler, kalk m*.;
oprydning af groft og bvad der rydte
op af den (Lem): jfr. skunune; ud-,
ryering, no. se reriog,
ryfte, nu. rowt an (Vens.), en
meubunden r&>kke leg, se tirb. 37U. i:
jfr, Aa.'ieii ryrte , stykke , skovslriminrl;
— S) fældo hår, fjer, om dyr; Aifj lyrwis]. ripti itk. el. ripl huk., dug, kliedeii').
Apr; hSn ri/r f}^, også: a ryr aikf).
jeg skifter hud (Vens.). — 8) upers. rf«
n/pr fAc får ham, o : ban kommer ingen
vegne; de tyjt gåi får iiam, i: del går
nuk fra hånden (Vents.); jfr. Aaseii is),
rydja, sv. rddja; sign Ryde i stedsnavne,
u. Bl. I. dån.
ryddehakke , do. ryhuk tm -tr
(Andst); rShak mn -* {Sunder.); rehak
1. ryg, ao, ryq a» (Mors); ryj •■
(Agger); lugt. am ifreift cl. dafiiq r-i
dær ar m sltmt rj/q vt H (Lem); jEr-
stæg; altid en god lugl (Agger), se lugU
aLank.
S. ryg. 110. raq i l>e«t. -i til. r*t
bc£t. reafn I Vens. ; Saim.); rf^ [luk)
Hl. rpj (Alsø) ; n»8 besft. •»« (11. ref b«si. -**•
(Heil., S. Hald. Stovr.); rog <*n frifj
(Altgel); bakke tit at rydde træstub med, »« (Vor b., Søvind s.); røfc mt rf^p (Davbj.);
ryddellAr, no. I^c hår, som heste rofc æn raqivestj.); rak ten rø»k (hndt.)'-
og kvægliovcdLT fælder (Mors), Uh. u. rye. rui len (SuiKler.); s rgsm.; dar dat '
ryddelig, lo. rji^/a (Aggr. veslj., D.); 711 ren tt d htr gfi da^: kuii riå rrf
=^t^ni.;hqJfd8lfrdJiryjU(yt:H6.),BvU: (Vens.); Aon a M st<t>fi i m ra^, i* ^
rrsben— ryf«
103
lui kmi il krStel åp ar »h ur»u å vist
traf (veslsksv.); akj/d røic aøm ndtf»
(Malt); Ann fiår tt i m rvfc lisum
>kit9n præat (ves^.). o: ban bt |iiJkkol-
ti; ha ny» i røffi (Vcus.). være for-
ode; AoM ICip stel dprt ra^in (Silkeb,),
9: btia er ckiveii, besliller inlel: a vfJ
im o atp o a ra^ (D.), vi. ,8tA pi. <ie\.
fik bén, de kat(J«r ryg*, Kr. Onjttpr.
f. 961, 3: 80Te, li^sd Hads h.; til t*n lo
ung, der klagisr over smærter i ryg> kan
agea: „hår do- »n rufc^ do hår 4 aAl
ti M b^JM m rfitfi hct^tr if (kmIj.);
ha^r »f ii d di rølc, aå må »t rær fåltn
a »n iN. Slesv.), sitter modi-reii lil b<'ini,
der kla^r uver. at <le ikke kan ruitlc
noget; a raf: o a hjS{^ (AtitUt), idoiUuI
skarpen ; æ rak o a a^tr (D.),' egercos
hdjnede miilte; »at te i-øfc (Ribe?), om
;fr. Siodbads æveol. 1001 Nat. nal 87;
foodeo pA mskes ryg, Kr. Sagn VI. l^ltj;
trold el. gctiræril ba^ lylter, se Kr. Sattii
1. 277.934, Cav.Wrip. 1. 4f.r>. Amas. I. :JOa,
gf. hænger sig I mauda ben, Kr. S. Y. i9G.ji ;
tuske på genfa-rds r*, Krist. Sagn V.
253.90I-W)3; jfr.Wigslr. II. 337; jfr. Aas.
'^yS^' ^^'- i'i^7gKr bak.; se knivs-, kium-,
skind-, stole-, STine-.
rygbeo, »o. r»qbij»n an (D.); r^g>-*
tjM i liest. -f (Vena.); réqhin H {So-
vind %.); hele rygraden, ogei en enkelt
ryghvirvel; dpraf gor«a ..sending' Arnås.
1.523: se ^ild.
rygblande , iio. ut udfere arbt^jdet
med rypbtandiug.
rygblaading. nu. nnihUfAt^ ow -»r
(Thy. glds) : godningen kmes ud p& .-ig^ri;!)
i en lang dynge lang« dons ryg; de
bof brede : sælle småslakkent uDrit-r hosten a« yderste furer skæres &\ og bruges lit
luiKB ugeniiis midte; man sl::d spise stegt
tesk IcjfH-nic^nflen, sA får m.iii ej oudl i
ryj. Kr. Alni. IV. 152. «|; jfr. SKr. IV.
137. 'X/±; sniærter i ryg beibr<*d<'.'i ved
jord fra nn slcglnings grav, Sgr. VJII.
l!il.63ir>; i visen: jeg ^i^ ham på hans
btvde ryg, der stod to karle og korncd
bjSi ^- I- 19- 8i V. 19. a; bud ^a'res
rf ryg til skosål, Kr. Ær. I8."i. se rem;
daikniiiK om vinlei-en. denne lunge dynge
kaldes en række ug arbejdt-l: r-; om fur-
åi'ct fipredes dol bele tJl byg; ie 3. roge,
vinter-, sommerroge.
rygborron, no. re^biiran atH.{yes.]\.);
byrde pi ryggen, se tværbørren.
1. rygo, no. kæmpe kasb?r l-u sten . . .
den kalde« Lejsten-Ryge. Kr. VI. 42. f^ls
jfr. Script. Her. Dan. I. 334: duxL-ntnl uum
tllefi>lk <s.d,) er bule i rygKeu, *^ Tliiule»a'l lapidcui, q\Å dicilur .Daiiierugb'
IL S13. 215, Kr. Sagn I. 7. 2.-,. 11, 11.
<.»-». 34.. SS. 135. Oj; ^vfrue, Amins.
VI. 108. Hazel. V. 39, VIU. 52. mangu
hcDvian.. Mannh.BK.l. 147, Aberer.l.-iMi;
6geyf\f!U, Hep|»e-Sotdan I. \^\y. IS7. amii.;
imltrd, spøgelser, dode bængcr sig pA
JJJ af levende; se Sgr. X. Ilj2. ii^, Thiele
IL l»3. Uuiia III. 15, Kr. 111. Iti4. 171,
IV. 133. 312. VIII. 223. :iHi rwy, Sagn
IV.135,V. 10.39.1(1+171, lil.EÆO, 211.70«;, «
M9,a)&.9(JQ. »11-2.9117. 288. 13. 348.07.
390. r*. 451.(4, J>01t.O3. 5S3.4d, 590. TS,
VI. 105.aj: jfr, HaukeofL-s IV.5'21, Maurer
Iri-S. I3!t. Tboel. VI. 20, Wigstr.l. 157. 104,
H. 3M. Knoop l's. 263. 3. Pm. 20. as,
13aav.,Straekerj. 1. 182. 188. IHl øv..WoIf
N.S.3I3.1i:t. U, 594.4&V.94Sl99, Scbulenb.
»- UH. ZiuKerle Sagen *■ i!09. ft6. Wl, Scotl
i>Mnoo(,Ls.480,Guriin F.T. 1S2, Kennedy
Fict. ts:.; Hortl. Science £37. S42. »43, w
Polkl. V. 180 len alf); 178 (Irland)
BuaqueliNorin. 261 Ag.. Scbm. Volk>;let)en
145(kalikanl8art>»), Liebr. Gervas. 139 m.
iieiiir. L Indien ; Aiuer. Kolkl. i. 77 (ludiun.J.
(var: — rhyg), po8iierunt()ue eiiin super
lapidem ImpoQenlet; el iiotn«!] rvgia.
2. rygo, 110.
ry<l rtj^r req roqin (D., vftslj., Andst,
Ageisk.);
retf -ar rfijl rojt (Mogenstrup, Sall., Thy,
[jødderup, Moni);
rfq -»r riqt rAqt (Vens.; Heil. h.);
rén -»r -t -t (SUjvr.); røq (Harbro);
r§q -»r, røq tJ. raqi, réipn el. riqi
(Lild 5.);
rtq -r ro^ rSjt (Agger);
req -»r rtf^q rf^ (S. .Sain.s>;
W? ri^r rtq råq? (N. Sams.);
r§q ■» rpqt rp^ (Tiliiing, Rogen s.,
S. Hald b.);
rgq -» rgqt rdgsM (Vor li.); tf. rf»qt
(Eisled); ti. r^>t iT. r^ (Hads li.);
rfq -» røql, raqt el. rø^H (Hvejael);
n/k ri/kf iv>k råJan (S(JtKlev,)t
ryife ryktr rott rSk»n (Bradi-.). —
1) de ovenstående former samler .'sig om
bctydningcD: al gire rog fra sig, ryge
toluik ; dr rgqa du> akdati»tptc9n; han
ffftp d hans pir; d« rfq» fugr«^, liaom
pi' skui raq hråk» ui (Sevmci &.), rygo
grævlinger ud, 3: ovErmAde »lærkt; réq
ten piv toba'k (Stovr.); a »koMin re^pr;
mi pijb r^ipr; t-yq rov H\fii; den. der
er slem (il at ryge i store skyer af siu
lobakijpibt rgifsr, sdm når æn fa^ maft
h^r (Agger), el. stim »n /itumiciA, dar
m m o bOq (vcstj.). ttit smtlfulk bruifcr
•rjrgend«, IT. «e for-.
rygflniLG, no. ivqff^ mn -«■ (Agger) ;
= rgsni-, på tisk,
rygflæek, ur, roqflask h(£i.-» [Vetts.);
= rgsni.
rygge , uu. røf rej»r r»ipt r«fp(
(A;.'enk.). — 1) \x^gv møuaiag (ryg) p&
tiusi'l; rak rt hti»s (Sutidev.), tefige tang
el. halm på muniiinfren. — 8) røf «
lyng cl, andet, .wm girer megen rog;i»W)rM (veslj.), sælle dem i stuge. — 3)
„huit» (U r9<p, diji æ d ^f »å ratttn,
kan fea {aktr, Elsted) V hSifhpgn»H
(TAning); ogsil kan rilMjes: dn rager det
dor, som dut. rødn ag sked , så kan du
der lænde din pib«*, Kr. Ordspr. 549 ned. ;
hun æ så arm, te /tan tytpr (ves^.). —
3) gpnnemlrcnge med røg , rage ; rf f
•w -rt (Andst, Agerek.); *■#? "• '"'C '"*?'
(Ilvejsel) ; rsk -»r rakt rakt (Bradr.) ;
req i M (Silkeb.. Skouderb.);
ryf -»r -tfd (lleU. li.);
r^ -0 -H (Ktstcd);
trække tilbage, f. eks. om en vogn; rttki
(Vens.), til heste: gA lilliagel også vi-.4lj,;
réq (Sitviiid s., Elsted).
ryggealas, lo. roip»' cl. ry^Mlén
(Vena.); — rgsm. ; jfr, htsk ruchlos, mnl.
roketos, S<:li. Lilbb., roke no. ^achllmben,
raq kojm'ij (Vor h.); polter iikal r$q»a i»sorge. sorgfall*, ordets tyske grundbclyd-
« ifpwt (vt'Btj,): AoM rétft no Ap <Vcii5.),
nogle pighajer; syg mand, hængt i .skor-
sten, rogcl med urter, Kr. Safc'ii VII. -iSO. y*.
— 8) fygC', drive, om sne, sluv; de tytpr
nut te ane (D.); df ryq9 (H. raq If. i-dtpn),
dw brak'ttarkan (Savind s., Tåniiig); om
BtøTCl fra blomstrende kornmarker (Moi-s):
n/q ryipr lypq riJq* (S. SaiiiK), tiøYC;
herh4'n kaii lores : „lætyq." al tilii Kr^ttttf
niiig vilde du nærmest svar« til dxnsk
sorg Ins.
»■ySBOt. lo- '"aitiil-h., Agersk,, Ven*.);
rnqp'} <Ttiy); raqat (Malt); ryqit cl. ryqit
(VejLo, Hors.. Arh.); tyqtit fSoriiid s.); r^
(Bradr.). — 1| om «i ko med hvid stribe
ned ad ryggen, men mm ellers har en
andi^ fiirvp, er rød el. sorl; ryqft (Sluvr.),
er forklaret om koen: broget, med sorte
f/'i røq huf) i t^rihusat iTAniiig); „tø »pletter, som sidder t»l. — 3) i ^mslo.
f^q! „ad ik^ Kræst»H, da roq han tij* ce
twfihuf (Hvejsel). ?: kid sid til, det gOr
ikkf iiugel; ,tø ryj.^ aå han Per Åtaaan,
da tlAw han (8 rg fq ah»r m ør; han
ritq uklar »up- ham (veslj.); rfe skiil rfq
€B' haml (Vens.), :>: det skal han komme
til al høre Tor; ryq å æ piA (ves^j.),
miste sin »tilltiig, formue el. lign.; dr y^,
tiq le hun ryfpr (Vor li.), 3: meget rask.
— 4) slyrlc løs pA som lil angreb; dMf(Lild s.); den midlorate og bOjeste dd
= r),'sni.; se ul-, doJ-, hul-, hvid-, boj-,
kruk-, krum-, krump-, pukkel-, ruod-, åd-,
sik-, skrut-, slcj-, sort-, svej-.
rygkorv, no. raqkår* øm <Lb.): til
a( bære fisk i.
1. rygte, no. ra^ri an toqhr (Thy.
Vf jr) ; huk. (Vens.) ; r«g»/ tm r»^»r
(Mora, Lild s.). — 1) langstrakt, lav for-
hCjnlog, f. eks. resterne ar el gammelt dige
røq I' httara'A*r, te hpr o ma» php (Malt);
di roq I håfpi»r9n d htcirra'i» (Søvind s.);
di iffrar I« dl sij»r (Vens., gids), de farer
til aIIc sider; jfr. Aaseu rjuka røykja,
isl. rjDka. reykjn; K rnge, r^esdd, røget;
kold-.
8. ryge, iio. n/q -»r •#<) (Mors, Tby,
Agger)! ft. tf. rj/qtr (Vejr. Sall.); lugle,
trs. og intr. : nto æ rt/q te deeA biomsi,
af ageren (Mors), Mb.; dær «r' <m røfU
i tpår aa^r kl4nkil; .reglen' {N. Sams),
grusrevlen pft Nordby hede; ogsA om
klwdoi': din ÆdW w^f rfl gH rp<> da,
dær tgr æn raql imii din ak^fir»r (Uld s.).
— S) lerveslak aflang cl. rund. st/Jrrc el.
mindre ; Ulle stak til en iinuids bryst
(Thy); indeholdeode V«— '/> l»s (Vqr).
— 3) rdtiue; U5«ll,brø8lfældigl hug(Agg«r>;
dasii lyipr um (rist) ^t (A^er); (^føMjfr. r»ngle. — 4) dynge; jfr. Aasen, reykta
n/qtr gåt el. if (Mors), dog nok i regelen I uo. sælto i bob; raukling, liden komstak;
altid om »ellugl (jfr. lugte); a ka rj/q,
di biqtr (Tliy); han kan e^tn (fff ryq
(Sall.); se I. ryg.
sien-; horer ,Troidrygge!', navn \A en
banke racUein Rapsted og Hfijst (Senderj.l.
Uhoff 344.401, berhen? sk mp; no.
-rykke
I0&
a rygle. uo. r»gJ -*r -rt (werij-, Thy,
Stta.y. — selle lorv i rj^k-r (trcslj.. Thy.
Mon); rø^ tSn dp (Murs); opstillt torv
I Iwigc, smalle rader lil IfinInR (Vens.).
— 3) r*^ om km (Ril«, rrstslesv.).
)ag|^ cnsDlsnr pi. — 3) danne sillndes,
■t lier kommer ryg pA. top i midten ; vi
dat hd tr amr rø^ åp <D.) , hav«
(fen bearbejdet siledes, al den bliver
bT»|Tct 1)4 nrgKori; æ o|f«r»r (r /"iJ wBj
f»jpi ei. dpritqtl (ve»tj.), for hvælvede;
M fif{»t fJttp (D., Mali), en skæppe korn,
tfcr hrerien er birogtri cl. toppel, men
■udt imellem.
lygletarv, m. rt^Of am (Røinø),
■HMarr.
rygUng. no. rw^^an {Mon, F^oldc);
nf(M) ffN (Agcrslc., Veslsksv.). — 1)
tuig. smal (ørregtak, se rj^lc. — S)
iMnaini; pi et hus udenfra (Sandtfrj.)-
rygUngessdde, no. rayhijsgojf æn -»r
L\gfr*k); rii((/»^(jr arn •»>■ (Mjulden,
EmneHcv); rMf^sMr an -sartr (Iiade-
tand); rCVanssajtr ctn -»r (Eggebiok);
nhti^iiAJt iPtt -»r (Bradr.); = niBiilorv;
ferskffllige fra dem. derved at r-roe Ift-g-
fM tiærs over hu»cl^ rygning, mens
montwrteoe lægges: en pi hver side af
invtnin^r'ti og en ovenpii, se 'X. plulte.
iTglenda, biu. roklæAs (Siindnv.);
nto^ii (Fjolde); bftgifends; hnn fait roh-
kti» aet [Sundev.); men: kun ijoi bak-
I*«,- jfr. asllaengs.
tTCmarr. no. riqmart (Søvind s.);
, TC^B, 110. rdCvri rmkn'r røjt^»nf (Brudr.);
nBluing |ti el hui;.
Tygning, no. n^Mtf am (Ag«r»k.;
OlL)! rrilnavoR (Sundov., Bradr.); mon-
tn^ pA el liu-i, udenfra set.
rycpoM. no. rntipuvut «n (vMlj.);
»•p, wai ti^eruL' bwrer pi ryggeii, su
'5. III. iXi. Kr. Alm. V.22I.fi58.
ryKrad, oo. røfr^ irri (Ven.s.t; réqr<ø
«» (S»rind sj; = rgsni.
rygaldo, no. »v^«^ øh -»h (Vons.);
rrKstykkor, no. raq«ta*»r\M.{\titM.y.
Tgun.; „<fi Mffo han« ro^tttctr håda
^A bto*, {Jrb. 93. «|.
rygstod. no. røqét^ an (Lindk.>:
i*f»(y ri (Snvind ».); ritqitå t WM. -»
iVn».): raqstaå im (Agger): = rg«im.
rygtag, DO. roffow i (Vens.); el tag
ved brydning, hvor modstanderne Ingger
»rmenc helt om hinandens ryg.
rygto, no. roifi an (D., Toetj.);
réi^(f} ^ (Sevlnd s.}; rM et (Bradc);
r9C i (Vens.); = rgsm.; sagtens iSncord;
jfr. mnt. riichte, Sch. Liibb.; hlslt gvrilcht.
rygteø, uo. røeos i-km -t -i (Vens.);
= i^m.; rf« r§nt $n?4 #(i»r kih bjo
(Veni*.).
i« -pygtot. If. se be-.
I ryjteeriDg.no. rygmarriitaH-ing; „korut
' a h<ij ayq å*^ di if»r,4« <x ro^tir>Tf{\'ti\a.).
! ryk, no. rok (vestj,, ««tj.); besl. vok*
Dl. rtk (Vens.); simegel der kan rykk«8:
fir hq^t hå rvk nåk i »t (veslj.); fuiA a
diali tf d tg »t rUe, $tian kaH kan il
j hål ui; fli ga at ritk i m? (Sovind e,),
' rykonbosk. no. rylmnboiik el IRvadr.,
Vakb.); Wiimslerkost; [ill. ryken, lugle.
M ryk-lnd, no. i lim.: datr wvlr fl. rfj
I hdd an fait røk-i-fi (D.. ahii.), der kom
mange msker; rakfi/i (Agger), se kjøriiid.
rykke, uo.
rtP(fc-w rffl rot {D-, Andsl, Thy, Hund-
borg);
rak -rr rot rH {Vene.}; II. If. rvk»d
(Hell.h.);
rtk -» rét rdt (Rø^en. Søvind s., EU-
Bted); n. if. nrf (Tåuing);
ry* -»r rflj( rSJt (Ang.). -
1) = rgxii). ; ni ruft kåltK t iitrek»n, Kr.
IX. it,\ (N. HiUd b.); .si snort han nn
rut i rehct*.... Jyd. I.s; ,i den ooo
»ih ntl et a sleej, son him skreg le di
ku høh ham lont h»n", Tkjn-r II. ji;
når der skal (»gfs ved med alk- kifefler.
»ges: rgk i ffmt, hmjstH drh\ffH» hufutit
(Tåning); rok. Hasmm, Ji Imn rfrdHwiw-.'
(Cijedvcd); rak i rent Ratnut«} di kuv^n
mhi Krfstjrt fSlovr. h.); rak kgr (Thy),
ruske har; rf*- ret i réican d" katn el. t"
ham, (U fmJ skvl å ma »d tmAtt» /xf^
(Vt!ns.); rak) til heale (Aiidul h.). der ska]
gi frem; rok an has ntfi (l.indk.), Im'kke
den »f, lade t;kii'ij{lel gil; ral- an /«ri a^
{ti.), trække en land iid; la tt rak i a
awdw (l>.), Inde det indiykke i aviserne;
når man rokker ved pæl, hvonmder
genf., siger den døde: .rok op!' Thiele
M II. 1 69 (Ig.. Kr. Siigii V. 227. RI9. 2!IS. 13_ 4*:
V**' » *■*" f'-okr' Kr.lll. i'45.3;il. VIII.
251. WS, 2r>:in.-d.. Sagn V. 217 nr. 411.
jfr. Mhoff 191). j; ,ryk 4 ryk ftp, mie
ip i dæ nie!" Kr. Sagn V. 225. »13; .ryk
n
Lrfmi
io<;
-rfklt«!«— rynke
lijUdl!" ol. ,)>cdre lill" Kr. SaRo HL S78,
V. 967. 55;
rtJasrBt9B,rBt»8te].rø/c9st,røtestQl.rølt*al
(Vens.), hrydt-s; sISs for alvor (Rogcn^;
rtfks r^(99 ri^t»s om (Ang.): rykkes
om sejr i leg ,soI-OK-miIiie' ti-g, Mr Kr.
Ufinier. s. 220 ,tiig of war" llrand Anliq.
I. 10, nomme Diet. II. \\-2. 4&(i, Ons VIksl.
I. 31, I'. Arch. I. 256. *», måske Krlasæd-
hancr; \(r. uil; ByikiP'qn (Vciie.), se
Stevletle-KalriDe.
rfUe, 00. se rolle.
ryUes, ao. r^a (D.), t udtr. aii> r-
3: slA udenom i keglespil, se rille.
ryllik, uu. e( slags skvtdisord : „S(l^
»n an bet* ryf«(: aom da^F' (Lem), siger
dreng til anden.
rylak, to. urolig, vranton, grædevorp.
vane, Rpclib. D. GI. 11.210, s« reb Ill.ioom børo (Sønderj.) Mb., efter Outzca.
!£ti. i^x; afgCir liøvdin^eus valf(. Arner.
Folkl. V. 57. — a) mir. vige, fiylte sig;
/ mAt da rok; rak auiti laif»r dp o æ
(HBijk (D,); jrr. Iitsk ruckcii, innt. ruckeii.
Scli. Lribb.. inlr. ug trans.; se ind-,
-rykkolae, no. se hen-.
-rykt, tf. SU for-, lien-.
ryktaff. no. de med rodeo opryk-
k(.-dc iilnulei' ar klittag (psaiiima orc
rylb, uu. rglt tm <D.); lille ties korn
el. im; se ruinpel.
ryl to, uo.
r^ft -»r -91 (D.): n»/( (Lein);
rylt •>r -»/ (Agersk.);
raU -^r -tå (Uld s.>:
ri^r el. rp^a (Vens.);
rare sig Itdt, bertege aig rrcm og tillwge,
Botn CQ sovende ; w b$n Itqrr o tyf^- i a ^,
iiarin P. S.) dcT nedlægges i i^andklitlen »i « flcF9 (I).); „h^j nloiot har 4 It^nU
i L'i) med ploven dannet ix-udv oir til-
dækki-'s uiH det af furen ojikuledu s»nd
(Vens.) Mb.
rylde, uo. se rulle.
l.ryle, uo. ryl tyf ryl ryl (Agcrsk.);
skrige, om svinet, der kr*ver æde; klynke,
om bom, som overhænger moderen; jfr.
Anscn, ryla. brule, sknpc.
2. ryle, no. fjyV am bpsl. -»n Ilt. -»r
le« hwr^, Grb. 35.:#i: .uår I du tiI skynde
jer . . . OR rylLe ved", Kr. Alm. II. 15. 39;
»endelig kom rylen og skreg: ,rylt hun,
rylt baml', Kr. VI. 335 td herreo p&
korset, 3: i-yst ham! '\h. rolte.
ryltot, to. ry\ta (vestslesv.) ; urolig;
om bnrn ; æ htin tr r-.
ryrapling, do. rytftplni em (Ploogslr.):
rffnplaij cttt -»r (D.(; rnrnpiti^ rf (Bmdr,,
(Vens., Tliy, Mors; vcslj.); = rgsm.; en so Agersk.); rampli i {S. Saras.); Ingtun
TaderU);!, triu^u: i fuglevise: .LifTeien ug
rylen dp skulde bente rand", Kr. SkV.
7y. li; s-ngde om den korsfæstede frelser:
,prypl barn!', Sgi-. I, 108 er. 29«; ,t7k
liiim!'. Kr. VIII. 373, «fis; .rylt haml'
{s. d.): ,riv ham!', Kr. Sagn 11.207.81;
den sidder pA torvestakkene og alger:
,ky le'!" kar till se borsegirmme, jfr.
Sgr. XII. Ul. x^',: dam skwidsord kiui
meU buved, %e rimpling, rutapo, rumpel
jfr. Riet?, nimpling, nftia. rumplmg, 8B
Mb. under rempling,
rymplingakram, no. 9t^pl»fiakfitifi
de (veslJO: unge og dArlige kreaturer;
også andvi, der ikke dur; durUge folk,
ingen sketter om at bave med nt gOi«;
dirlig gjort tdj, redskaber.
rympUngsatald . no. rymphrftuiiål
bruges: du er en usel ryle! Sgr. V. 10fi.(i67«<i(»'N (veslsle.sv.); .stalden, bvori niigbO-
(reslj.); se ryleritte.
ryløbon, no. ryjlbipn tn (Agger);
Ung, smalbenet periion; d sto d/id lial^Ac
ly/jlbin A » tp^kaat (Vcm.), a: usikkert,
Titklende.
rylohytte, no. ry/Airf ow -ar (D.,
N. Siesv.): usell lille Ims, riiune (L».);
totter af græs, der WiTer fillende p&
engen efter en dårlig slikarl (nordsles-
tig)- w
pyleritt«, no. rnjlrrt (Vens.), vel el
sUf!!^ kieleniivn lit rylen, su vinter.
rylkor, no. n/iktr i best. -i Ilt. -»r
(Veiift.); niaiidligi lem bos smidrenge ^g .
vedemc indsnsltes: fig. kan siges um el
lille barn, der ikke fAr sin fulde pleje,
furdi et yngre er bleven fodt: de a få
titf korn»n (i » r-.
rymto. no. r^ et ■» (Elsted); af-
deJiiig i kiiite.
ryne, no. tyjn an (Tby); usell hus,
r6nne.
ryngel, no. se rengel.
1. pynke, uo.
T^jA-i -« -»t M (Savind s.);
TTJjfr -tr -» •» (Vens.);
réiik ■» '»( »t (Clated):
rej* ->f •« (U., vestj.)! = rgsm.
fTnke— ryilBr
107
B. rrnke, no. rwji om -»r (D.. »estj.);
[wffc «« besL -«i flt. -»r (Vens.); r*(fii
)••» -• (Seyind ».); r-»qut <fh -» (SuinieT.);
\rfilft «« rtpfk»r (Bradr): = rgsm. ; han
$å fftt^, $vm dær et teer æn m^k
I if V tki^ O' ham (D.) ; li^e si. muiigr
TToker i paodeu. lige sA ni&tigc bOru
iSonflev.) ; da m^ ita haUr mir wi jan
rifft tw di^ m^s riv (Vens.), a: det
(&i da heller ej van* en enesti; fe]! ved
[den persoo; sA mange rynker en kone
kar pAluigs i tiandeo, si nii>ii||re iKim
JW han fødl el. skal hun føde. Kr. IV.
380. 369. Alm.* 111. 71. 9«, Sgr. VUl.
80. f70.7l, JK. 58.13; så mange der er
fUtmn over panden hos mænd, sA mtuige
kaoer 8kal de få, Kr.lV. 380. 3711, JK.oS. |3:
jEr. Alener, Abergl. s. 35, Scliiiidlcr 3. UA :
BMB^ waii. rynker ved ujoenc (yder pSi
dfeniBket sind, Kr. IV. a«0.»7l.
TTiiket, to. nufhn el, rotiltPrt (Vens.);
rt^ht (StøTT.): røf^ (D.); ^ rg&m.;
« e( kvindfolk, der er i slatls, siges:
,bn e rynket (e krawwen lissDDi Tors-
Htt kjærk"; ti. ,de er rynked te row
i kntsed te kraww !i«soni T. k.*. Kr. V|.
J^.H; kirkens lag lign(>r i iVastand en
om ternets overdel (Djiiml.),
tlTnketr&d, no. rø^ro 1 bcst. -{råi
.); =; rgKQ).; IrSd , hvorved ronD
rynker.
fyr. uo- «c rydc.
iT-akriidder, do. se rixlcra-dder.
rrsBel. no. ribben pA svin; .rysscl-
rtjUc* 00. ril>lien5tykke' (jysk). Mb. el^.
JkllL
»lig. bo. ry/th el. rysfh (Sem.
].>: foretaritende lillæg; r- atpr,
nAdc stor, se grysselig.
fTSU, 00.
rm -»r re«f it«^ (D., Ands(, vcstj.,
Mors, Sall., Øland; Sitiium, Aby-
Vcns., HelLh.. Abenrft).
rMto" rfnt re»st (Agersk., Bradi-.);
el. f^ (Thy):
-•r rtjat rt$t(!) (Aggort;
^PfV ru(»r rt»t rtH (Smidjitrup, Vens.);
"rt -w^ -« eL re»t, -rt el. rest (Hvcjgel):
■*r ■^ t (N. Sams.);
-« rM( r*8t (S.SUI19.);
'rut-m--Mmt(,^. Hald); fl. ratt (Stavr, li.);
iM ^ -«t -M (Sevind s.); ti. tf. r^
(ElstM);
rsdf -9 ra«t røft (Tåuing, Regen);
= rgsm.; tn. ng inlr.; o fftt æ ihftffTf
æ ttnt (!)•)■ pusle dyneme, ryste halmen
i sengen up, flhIc sengen ; re kdl tt}d
s(id»n, te han i'eM ; Ary« ja^ tf fian niittr
(veslj.); (I rtst som 9H laqtH får i v>fr
(Vens.); / mi Idff nux, S il vel lij, itæ
a nø retl» itant hisléfi fra ma (rra mig)
(Silkcb.); ål mi It^f rttU (D.>; æ knyw
I feU nuB ur a a Adnl A æ »fejnp d d(
I« tni iajtnor*r vur i rfsttn (Atig.), alle
mine ledemode kom lil at ryste, Hag. 171;
rt*$t A m høi g »i (Agernk.) ; ,den restsniles
Merkuriiifl", Kr. Sagn Vil. 2U3, »igenavn;
(Agerek.); i retti, en rysleu; rfc a r**!**-
de kotmr 09 ApA (Vens.), del gieider ved
tidndslag at rysle hånden dygtigt; jfr.
Aaseii, ix. rista, isl. Inbia; bævre, govre;
ho()pe-, kiiobbre-,
rysteblode, no. r««fA2fr (Lem, restj.);
w gyngende grund.
ryateflngret, lo. restfe^r* (Andst);
= rjstehAtidel.
rystoQtel. nu. arisUjtel", Hag. und.
plov; ,ru)dfjwi'.l£k. und. plov, = muldfjiel.
rystehna, no. rtjitliua æn (vestj.);
,i<ielv kryber manden ind ad liakkelsc-
gubet, og så havde karlen barn inde i
rystehiiBet ved sig den dag*, Kr. VM. Ii7,
foderlo, hvor halmen rystes op for at
»« IWrdeles (il krenlurpriie; ligge i ry«telnis-
gulvet, Kr. Alm. VI. lUU, o: det \a$, hvori
r-et var.
ryateh&ndet, lo. rtKthåAa (D.); reat-
kaHa (vc^lsIcsT.); som ryaler jii hdnden.
ryatelig, to. rystende; ,.lens swAel
mtc rofili-te stfemm*. (liUsj. s. 37.
■ryster, nu. se sinie-.
rystceygo, no. rettM/q el rt^-ijfqtn
(IJndk. ; Sall.); restBf/ij (Thy): refsltyq v\.
« -nyjjm (Agger) ; rentstfq el. re:ti»yq (Mors) ;
restayq (Vejr.); = koldfehcr; a rtstttf^h
d a tf (Lindk.), = hølefeber {s. d.).
ryt . bio. siedvanlig i forbindelsen:
ryiW w rtfpi (Plougstr,); ry( å rpi (vest-
slfST.): de var rt/t å rftt tf; (vesLstesv.),
fuldslwudig, bett og aldeles tfdt; d« 'jtir
ryt I i/r^u (vestelesv.), gAr bell til grimde;
se riiit.
ryttop, no. »•y/»r i, hest. -• el. ryl»»,
*»ni.*»r (Vens.; alm.); ryttmn -r? (Sevind .s.)
— 1) = rgsm., en, »oni rider (alm.);
som tilnavn brtiges ordet om cti person,
der bar været dragon, f. eks. AAft-s n/l»r
(vestj.); bJKrgmand som r-, Kr, Sagn 1.
las
Rytter- fenne— ræd
167. r.lO. se laflrejse; en r- dodftvarsel,
Kr. SaKD H. 43!:!. 63; K<^(lc om rytlcron:
,n|i ad bakker og ned i dAI', tre namcr
og i'ii )iAl', scU ørtT og tre muad', bvem
ksn del styk' iKifirund?* ti. ,. . . med
olte Mn og i-n hale'. S^. [JC. 140.472.
svar: lo ridende på én hest, jTr. Sgr. II.
42.^'^.IX. 108.a:tM;rlmmMyth.*l291,(Wi:
Rrtffi. Nord. Fort. I,4il. w.ei. Ge«t Blimle;
F»r. Kvied. 11. 98. 34; af IJUvarcndc gider *•
findes ca liel rarkke, se rille; jrr. eodndere
B<indes. Hist. 3lti, Kuuii VIL 4>». i?, VIII.
oO. Iti.llauktiiiesVI 105.18, KlikTit Raili-
8p1I). <». 4.V 4ii, 1 :». 70, Z. f. M. III. 2, 3r.0. 70.
Simrock Kiilhsolb. s. .'i5. 1l>.^ned., Unlshr.
II. 175.4, Wegener nr. 417, Aui« d. Kinder).
s. 7ti ovcrst; Wossidlo RALt. nr. 424. 969:
Rolland.« Devin s. 15. 35.36; Aixhirio t.
401. VII (lUil.), XV. 103 ev., /.. I M. III
rader gav h*Tn lid lil at lortavc lo ston
ntcl-mait«r og to do. dramme, rønod
han Kpurgte hum , hvor hun hii^
vgcrel . . . .; da tiiui metl el rs*b bsnl:
kvitteret for (•ud beværtning, sagét
han" — Btich.lV. 162; jfr.S^.XI. I07.fli4
1, r»be, uu.
reep -»r -»I (D.); tf. n«yw (Vejr.tj
rff el, rJj>, ■•r •#J(More>; rrp{K^f<aU
raj> -* -tt (Søvind s.. KIsted):
rep el. rip -»r -a -» (Vetis.);
rap •§-»•» (Sundev.; Bradr.). —
1) = rgiin.; ,en ku tænk, le mvVft i
BDwenfojj hoj udfyldl dje plassr '■
som mænd, {& di sfcywtCB le å _., . _
di rejst dem', Jyd. L 2; n4r smllwii
rcher, sige.<i: no atær di låa får MvA
slesv.); jfr. Tr. pop. XI. 676; ,eji ptt
fck vi 5 gue kftlTcknejle, å da bl« i
3. 350.70 (HelsitiKetiuid), Joos Riiuthu>l3>*siiorrin, mæii hun slo ete miss«) Itiril
nr. 311; Meier. Kindericinie s. St. 34;t,
Rochholi, Al, KindtrrI, a. 207 m. hent.:
W. Grwgor s. 80. MWuairw I. 2fi4.93, Brir..
Endevin. nr. 317; — S) korslneer, rar-
tricvr pfi liuscDes mønning (Priseiib.).
— 8> afekAme hrødUernin^er , hvor)m
fUeskeelykker rider, ti) lH>ni(Åri).,Vi'aJs h.);
skul a Åi ilrj nMnut i rifl»r»r Y (Vens.);
jlr. ircnnin^; sv hl«k reiter; ridder; ride,
rid'pnde; Hyvende-, gnes-, ^lil-,
Syttor-fonno , no. hvoH militnr-
hestene, som var iid.<:.it, gne<uede; d^'rlil
svarer el ^Ryllerhns": marken kaldtes
nok ogsA .Husarfemie*. Kr. Alm. * V,
6I.I7<;-"" (V. V.>rlsu-d, veslj.).
BytMr-Uettes hamborg, no. Jtifla-
MaUn hnmbiirø (Veus.), dans, se Ham-
borg 2.
ryttenialve, no. migvcni. pediculor.,
lusesiilve.
rriwnkldt, no. i Um. : rå hq »om
roi»iiikit, (Urr m lA i tt bitfmr i fjdifittn
dato (vttHj.).
ryv, HO. no. se rive og itmiitn.
ra, no. ra <U (Thy, Mors, Lild s.,
Vpns, , Vejr.); alle slagB Tersk- og salt-
vands planter, der driver up som fluUkam,
3:<wlfni, Tucus, ctiara; tn* hår tif^å tna
htnxfitjtn tatfi rip, å ltttt^'<tj»n /<iw ttut;
hun hvan-kin r«|)|iit ind kløbgl. ttfti
Ferie s. 54; og^ lig.: .give Elilrii9K
,di sipilsk »liidinie vild rep lil drtk iar>
foslningCD*. Vuelb. s. 62. gflre foi
lige henlydninger lil; dtrr ee
maji», iltrr aka rftp u JJter
(Vejle), prale al, der var kun ringe
ligesA; rap a niS^ptr (ApPrsk.);
ro^bcnde genern)*, Kr. Molboh. 167.
»jfr. Almnel. II. 187. 42*,; neben ud
ord. Urqncll IV. 304. se mad 11 5S4.1
— S^ ara frøenies tyd; a pan ili
(Suodev.); se knarre. synge; jfr.
rapu, isl. ropa.
9. n»b«, no. r^A im be^l. -m 01^
(Vens.); også findes fnrnifrne rrrp d. '
mit IkwL -«« (Hel)utn, Vl-hs.). — 1)
gert filr cl. ko; ogsil om gfts; st
m ager k vin de ; se heda*. — 3)
»af gces.
md, to. ra>i ilt. ripf (D., veetj.,
Thy, Sall.. Ugslnr, Sevind «i.l; raj
rflf (Mors); rifflt. r*^(VciiB.t; rtrd<V\ M-
r(tj- el. rif {LiKbJ., Terp); ratji (Il f^
(Agorsk., Brndr., Ladcluiid); nr eL "
(Angul); rajr (Epgt^bæk); = t^STO-i **
alm. odtryk for bange; tiBf dtø st ^
vind s.)[ A/iw hl»/K9 ffryaH rar å ti I* ^
ræh, Kr. IX. 21« (Mda. h,); rai futr »li,
lei hri>q9r rai å stro A^r wdr vq, apr m t/ijr rag" iThy) ; a a få røj, a tSr *
fAlk nt'ipar uted ma ræ (Lild s.); hrend-
mos il.li.); »e blad-, græs-, so-.
riab, nii. rap vistn. Il(. (D.); rtp i
(Vens.); rap et (.Agcrsk.); rnebeo; ,miQ
rest el. f» mi Mtcx rir.tt^r (veslj.), el. I*
a rtaf aom ten atj^Miq ivestj.), kiri*
var s& ried lige til han lievrede, Kr. iV.lafl;
fjp as fiåk (HM 1x1(1 A'4/ rai får, Sgr.^'
niéd*-rad«li8
IQB
1. ni (Skals) , foragtelig svnr pA lomnic
h; r«! få #t «!»» ^Ttf* (TAiiiiig);
« n»;^ d' MS (Uradr); .bid iiu iU-
1 AlKiker wu raiJh a sk, tud u krmp
ol tivhr'. Htich. Bindet.; Aon pd >d
vtf, Aafi rcitf (Vali^b.i: nv]' <«m <ni A^
|(ta^.): '"'i ">''* t^^" v**" ' '''m (Tesij.);
4Ui» a rrBi), n Ad di« tedø 4d rs^ i
dav, Kr. IX. 353 (Iljub h.); «d raf
1. rsBdo, uo.
r^ rø rap rof <lClsled):
r^ •* -tt ([tegen. Silkeb., Mob);
rw/ -» raj nfj (HJL'lni^l. li.);
Lyse; d r|p ,^(V^ (SilLeb.); ,livi»)[oruciuti
I soe niK III), kun a rehlv riub jer hen*,
Ulicli. Bind»«l. , fum n^wt kam hiftt M*m
(vfslj.); ræd j<rp (Tftrring r. Randers);
(/(ni sd^, da r^r Pe Lifå», Kr. IX. 319
\k » A^ &nrf^ <>"• Ml ønr (v«s^.); a <vi«(Md3. h.): andre steder kun lidcforniel :
[I— f in II rwi i tgq hær grp vatr, <i ar
\4 raj får æn lif hq}%, nqir n hår tm
i te A4>i {Auibtii han a httark?rt
(/<*it ttm^par kat trUy d/rA liU Aum
t; «d rai, som fitfian få kå» (vc£tj.};
teij. L ^S; liaiM liar <s r^ få
dam, di a d rer få A *"§ dæm,
1.84;. XI (Lisbj. Ti-rp.); do a U rer
kr^ Mifi*/, n{N (^ jfctii'r«, Sgr. il
rf3 rf9 rett rttt (Lild ■&.); a rfg fir i«,
jeg rwilderi for det; /•(•jt do fAr æétulf
gruer du for dedtn? (Uld t;.); « rt^ttt ri
fu»r ham (Mont); fojtx (Seviiid s.); fi
raytat får »I (Andst): jfr. Aown, rsda,
fortikrække, isl. brvda.
2. roede. do. rcp m -»r- (Lild s., Sall.,
Mds.), huk. (N. Sams.); ftjglcekrwinsel ;
snudl, Inni^t tnske, som kla;dente lueogc-r
(sU.); ogsA: a a rij får å komttom; gå ama} jrtwi æn r^; n v si pfåltfr*,
(VcTw.). I*ang« for, ked »f-, man
furtii et baru8 Ojnc of( siger: a dv
n di f^r, di muamr, di iMJiter, di
— ndr barnet blinker ved slaget.
hmge (or den. der ncvnes (Agger) ;
oiD karlrø der ikke ii%r ræd, den
svend, se (ir. GI. d. M. 11. 13. X.J.
Sgr, VII 213, XII. 1(1. 1(19; Kflersd.
nr. 101. 103. Gr. Rcgistr. or. 11;
'Stm Oridd, Wigsir. Sagor ». 59, jfr. 81); w
Bqch Sc^. £t>; Gr. K. M. 4; jfr. Amen
ndd, ibI. bneddr; txi«rkv
tMdde, no. n>;|»rat.(Testj., Thy. Mors);
#r Ol (HjuIi.): r^ (Tif besl. -tr Ilt. ■»■
|(TeB.t; ft^ <rri lAggrr): testikler: Ribe-
1^ åkn. om minker: Thy, Murs om
Mc, Kunde, kalte; r^ (Vent«,), •crvtum;
l|; h6 mest ritn, skat d* ma r^M, a:
' « eL ikal gilde« ; ordet sjmea usoinnie-
I« di kun gdl broq m<r U i-g- fLild 3.);
de ar an aol» tf, da^ hus iMdii. b.),
3: en fahlffvrdite rOnne; ,biUi&! mi »tllw
lAftl da g)o do mie mi nec!*. And. Frieri,
3: da vil du nok kyse mig; ,kueiK-n ligncl
liigrram et regi", Jyd. I. II, se å — q;
eller er det reje? bau dur ikke enii^antt l't
at stå rnrde (Ven<).), a: ban er uduelig
til alL
rædehistorie , no. fr^histå-f* anj
(tcsIj.) ; historie . hvormed born kyses,
jfr. rorL»ll. om paixkkagen {%. d.) med
varianter, se Sgr. II. 137 fUQ; om den
hueuftlu, der krievede sil kjød. Sgr. II.
UH». 7iri: jrr, Henriks. Skrock &(!. Kituup
IV 113, Ndl.Volkak. III. 10. Mhuff ie:..
Tr»d. piip. IV. 457; se kallun, lever, lig-
fllugcr; jfr. Kr. IV. 144, Sagn II. 2S0. i:w,
303.222; kalren, der bliver pl6jet op og
l|t, i Vens. er del mdske overall; a r«TV« siger: ,bo!* (Irundtv. GI. d. M. 11. I5(>. se
fiuadev .J, pungen (8. d.) : når mand liolder
M c, tneti!) »g kofter, kan de ej blive
Mf^. Kr. iV. -tOl. 5S3; i aka-mlevisu:
'Idi gjorde Larses ræddi for .ttak-
,, .SkV. a. lUO. ».iii; ordcl bruges
-\ ndslr del af snut. a! eu mwngde
-uidio.: jfr. isl. hretljar fil. scrotum; se
tv, wme; Ikid«-, kalle-, pjat-, puj-,
jnjp-, t)6rs-.
plove II. 850. 23 a; ka( og mus, Kr. Dyre-
fabl. 5."!. liiTi; rounevædcrcn s. Gn. lit;
SkS. 74; jfr. Asbj. 1. 301 ,Buk Ri-u»e-,
111.313, Tolkl. VIII. 394.
nedellg, to. rals (D., vestj., Agger,
Silkeb.); rojlsl (Lindkn.); nt^ (Andst);
ri»l» el. rila (Vons.); nrf« (Agersk.. Angel);
r4Hib (Bradr.)i hvad der vwkker rwdsel
el. afsk;; mi roijls vaj o rays (Hh a^etei
nvddMton, DO. rtttm i bcet, -s(j?ti »• (Andst) ; dafi r^ kat! (ves().), den af*
^'Jtt., glds): ri^rslisii an (Hanh.);
'«j«ia «i< (.\gger); = rædde; no hdr a
W wtfM åi nrdiidijm (vestj.).
røddUc«, no. se merrerik.
dydige; an pa r^a bå^aar, dårlige,
skidoe, pjaltede bukær; Ae ar an rata
atnj'*! **' redsomt svin (Agger); aigsit i
rils hopan (Veus.), cd nedsom mRntgde.
110
r»dellf« bnkvttr— rvkk*
rædellcef?) bukser Dt. .undertiden
tUKer skipperoe endnu et par rselie'bukfier
{id, pt par vide lantdsbukscr. som ikke
n^ Isenger end ti! ktiieernf. De kuuuf
Ufinlig besliylle iik^I i storm og sø*
gtitiK', J. Saml. VIII. 17S: Ira sildefi^kcl i
Sall.
rademand, no. riptiia^ æn (Silkeb.,
vpslj. ; Elsl,, bjursl.); fugleskritnisel.
rædoptc, no. r^iq (Lysg. b.). stym-
per, som uiau rA'dd*;« ved aI se; kry-
ster.
nsdetriB, tio. r^ra et (KoKeD>;
fugleskrstRoel; de ær ni k<in r-.
mdbdd. no. rayfiij*!) æn (D.): angst.
rædsel, uu. rteaal i besl. -I (Vens.);
raa$t an (Sevmd s. ; hild s.). — 1) =
rgsm. ; ,liun sluw biii hitine te liin Mir
flil mæ h\ Htiicr en rssel", Blich. Bimlet.
— 3) et langt, smxll mske; i/o itwii ita
tajf ntnit sånt ten sela rini {UU s.);
„Ja «o h^j c r<g»l yd liij, de de nbj
åp i akypn", lirb. 1213. 88; se rce«l.
-radslet, tf. 3C *for-.
Tødsom, to. itBtont (Sevitid %.); =■
iffsm. ; l&neord.
re«, no. «> ræde.
rttffdlskaft. no. se rcvleskaA.
res, Qti- ^ ræ^-
ræg, no. raq de {tvAi.); r^ </*■ (Vens.) ;
slim, opspylniog; /'djtwt r^ (vesij.); fifati
ri (Veus.), tv 1ivt;en]iddel t. eks. for ring-
onne; se -raeger.
rægo, uo. jvq -»r •»( (D., veslj.);
harke, spytte op; Aiwi rifqtr o karktr
grdv åp (D-): jfr. Amen, riekja, harke;
-rager, no. (11. er rcl iKi^m op-
Imrkiitiig, Hl. af rrg {». d.), »i: ravns*.
negl, no. rteglo, uo. se r^, rcgle.
riagl«, no. ræ^ dt (Vejr., ves^j.);
meningsles snak; remse; dt m- et oM
nI r-; se bårne-: jfr. Auen, regia, række
ar ord el. navne, ræmse : isl. regia belyder
reKel, lat. rvffula; m regi, regle.
regne, no. !)e regne.
rngåror, no. talerne kaldte sig .rej-
sende*, ikke kjcllringer, (aterc, nalniKnd
eller .negdrere*, o: tigere i deres sprog,
Sgr. IX. IS; jfr. ,rvKgaar*r', Dorpli Ue
jydske Z^eunere a. s8, tigger.
mj, no. 110. se rend, rende, nede;
lo. se ned.
injor, Qo. le redder.
M
m
rnjfog. no. h reodcfog.
rojle, lo. se rvdelig.
r»jt, to. se ned; uo. se rogte.
1. rwlc, nu. rak an (vee^.); bM.
nHt»n, IH. rat (Vens.); raq H (Earin},
Regen, Sov ind &., Li£bj.*rerp): viof,
rap af pisk el. k»p; a ga ham »i drtn/if
røf (Elsted); „di føja *6nt in rik mur
armi, dt Aq/ ^hnt d ia vre" , Grb. I8.tt;
fo (Ki j^HtM ritr p »n tdp (Lild s.): «r
det besl»glet med reka Aaseu. der k»
betydf; ka.'?te. slænge? se hterp; rnr-.
3. nak, no. i en byremse: .Ituoam
rwkk', Kr. VI. 348. M7, Sgr. VIL 176.JSI
tLemvig), betydning?
mkel , no. rtdctl cm (D. , vatj.);
raM OH (Holmsl.); en latig, lynd pemc
atn Wfl r-; jfr. rnnt. lioU. rekel. hwilmni
groliian; ee hiengeslork.
1. rekke, uo.
fwA- -«■ rAt rdf (Vens.);
ræk -9r ->d (Heil. li.); H. If. -»f
vind s., Eislod);
ra^ -er råt rdt (D.); fl. rat \t
(Fan»); n. rot IT. rot (Andst);
mr»k raktr rått rdt (Valsli. .
Bradr.). —
1) udstrække, udspænde; ræk a»
Ufin- (D.): leq o ræk »etf i m Mtf
Tliy); ræk ai (Ssvind s.), strække
Aqj ator å rak* sæ, de air eiu ^\
(Vens.); når eu person, eller al
spist, rækker ng, ftiges, at lian
fnnden for mad, Sgt-. IV. 73. 196;
r/MirV »H» »ir itt ^M te, dte Itma
ku rik uu", Grb. 5.13, o: all bnd
kundr lobt:; „li Wn h^øn km rA
(3rb. 200. aa.jfrGrb. »0.27: ræk»$,{L
(Ang.); a rief A»r rdt^s (Ang.). — '
nå; tOv dd««» ka nrk lAM (D.);
dpå k^»nt (Vens.), tX komet lil
ved at sfl tyndt. — 8) rekke, ghp;
a-te (Sundev.), forke korn op;
siger: ,ræk mig den sko!* hams
tager skoeu ug bojer den lii^e, Kr. Vt
ord»pil; rtek mi JM koA (Soriod »X\
hjælp mig ; jfr. Aasen rckku, rekkji.
S. rakke, no. mul: mn best ■*»
(Vens.); raki æn -• (Sø\ind a.).
= rgsm., jfr. rad ; æn rrk» A^ (D.)^
^or i rak tiMm I^ Løt$é kOM,
flic ivn an hén (Vens.). — 3) ooitri
rygblanding (s. d); gfldning køres
fordr eL eflenU* i ca laug dynge midt
reskkeMad— rm
ttl
>fma. liMtpkkes med opptJ5j»d^ ftirpr.
« silåut dyngf; koltk's æn rifci (Mors);
j^trv nc^ (Thy), si-red*' gødningen h{
åaet rækker. - 3) ne^ <pm (Thy, Vejr.);
mh (vestj.), hylde (il fadv og Udlerkt^rier
: tøikei) OK ^»ekamuier, ugsi mat-lke-
hylde; a totte r^nar at »iU i æ ræk (Ag-
fer); jfr.3. ri, l.rik; 8« Aasen rekkja huk.;
(t, rScka, roiiL reke; fad-, hus-, kande-,
^rte-, kovl-, lub*>-, tallerken-, tin-.
mkkeb&nd. no. roAb^ i best. •ÅMr
III, -^J (Vi'ns,), elastik, elastisk bAnd.
rnkkeQæl. no. ihun ku skolie (gt-if
BHohegle) All TAlk, du; kam pu KiriiiE^
nkkifwl-, r.iU<i}. s. 17, n: spækkeljie]?
nekkelødor, nu. rakln- de (Vens.);
ni^/apf^ f/f (Ribe); gummi eWliciim; jfr.
Inll. rekli^er.
nekke-om-rane, »o. rt^- el. r-tvA--
•w-rdn an (Mok), lang person
iff. "
rekketrtt, no. ,der var en bro,
ktor der om natleo sad lo jomfruer \A
ntlketnKme*, Kr. IV. 130, jfr. Vil. 34)7,
'fctneer, der danner rafkværkels over-
■wwe,
-mkning, no. se hflnds-.
nB-kniv, no. rfffrnyip <Bn (Sall.):
\bak. Tir lynglwn; en vinkell'ormig, laug
rnn, no. uo. se refrn. regne, ren;
lo, se ren.
r»nfer, do. se rejnfan.
rffiDHom, to. sc- reoAom.
ræp, no. se nehe no.
TWp, nu. yi kam et rap a jg vunio'pl
(vnstsles*.). et slag »f vognkjæppen, ae
hwrp, I. r»k.
rær, no. »ir i (Vens.): kAnalemmel
topiV en he»t; dog miiUg fejl for rer (s. d.).
Tøfl«, uo. r^s (Til)'); rtxfn r^ittitr
r^9»nt (Vens.); ruge. Kirre over Siiglc Ud;
Jf hi hta:s(f} hå r^Mta yd/ ApA fiffjm
(Vens.): raj9 (Sall.), riste lialvtiJnede fisk
over ilrl; r<ij»t tf. (Mors). tte( samme;
rtt»H (Vens.), Iialvlfirrcl, nm sild; .pfese'
Mb. Hække el. opskflprt- en fisk, som d<?r-
efler bcstres med salt el, oplia:ngcs en
kurt tid i r«g, ræset laks, makrel; .ræse"
iciiigtiii (.Mds. b.}. tmlvturn- i fri lufl: tB wimt æ
rajst (Murs), litrrel noget, si dt-n kan
ixges ud nf oslekoppen : ogsX : re ky^
l*q»r a 9æ rajitt, ii ka tjo uvi (Mors).
skal betyde .slnre, udvoksede; jfr, Ajisvii,
TKsa, (6rre i rag over ild; ae ra.i]e, nesco.
rnoel, no. se redsol, rædsel
1. ræaon, lo. rfa»H (Vcua.); hnd a
r^9?nt, lorl, tjenlig til bjemkiirscl; lig.; a
Wil ng xkit l»pa» iyp'f, >n»n ida' ler a
•bftel kniv til at skære brinken n»^,"nia 119 ri^tt ijtn, o: omlnvit rask; se
Ib man skærer skiidtenr; fork). J. Saml.
M-tli ej riglig.
Tatt«, uo. stor riv© ti] at drage
med (Mors), Mb.
»kværk. 110, rtekwarft i besl. -»
-); rtrkvteri- an (vestj.); reefcirærk
(Skals, Sgr. IV. 104); rakiværk 1*
Ntiiid %.}; rtkfork H (vRsLdesv.) ; nk-
Wfk H -*r (Agersk., Bradr.); = rgsm.;
• nl[. •«
tale, lo. Be ræddig.
rsUng, no. se rejling.
relinc, no. .båden gik sS dybt i
nadet. al det nitode flå at sige til ra>-
inferae*. Kr. III. 4, o: nelingen; jfr. eng.
riling, boU. regelingcn.
^nsll«, lo. se redelig.
»liu. no. et randinsekt; langloppe?
>. Mb.
ræse; r«spn.
S. raMQ, to. ra»H (Lagst.); knld-
skier; a <t $å r-,
reMMtact, to. i-ayttgl {Uan). rislet;
rajtstjæjt s4 (Sall.).
ræsing, no. 8f rejxning.
rnakal}. no. i!« redskab.
reBsonlig fordelinga pulvør, no.
rcl: pulvis rci^olvcns, se Kr. V|. 371. 17S.
rn-Btrsnd, nu. en egn af Ijonlbred-
den, hvor ræ driver i tand (Mors) Mb.
MBV, no. raw em rtr^ (D . Vejr.,
Agg<?r. Havbro); fil. nrv* (Sovind); r5
tf» (Kano); rane el. row i besl. rHifii
flt. ro^ (S. Sams.); rSip i bejrt. -1 (II. rétf
(Vens.); rffw øm i-fftp (Sunder., Ang.,
Bradr.); r»tc am ~ Ot (Pjalde); ram tm
rav (Åbenrå); rått an rå» (Agterup v.
Ljek); = rgisra. ; canis vuipes; gids fa^Ide
mnen, no. be8t.r?) i forsikringer:»«Cav. W. II. 59; r- har en lægodomflkirtel
"*o, r^utfH fii, kom a^r dæjf (Ølgod); ved lialeroilen, Sjfr. VIII. 10«. 4*9: »mw
ed. r5u> ka al<^ hanx h$i i at rdwstoftr,
O, UO. K rimmc. Acjm ^tt* (vcsij.), s: sfl dur skindet, jfr.
3, iiu. ae rimpe o. s-msln. , i%r. VIU. 106. 4U, Kr. Alm.*- I. 138.66.
dm sdg»r?n, n^ rætetn a akaM, (E di
waat (Lild s.); så røj sotn i rSip (VcDS.);
r- kau lu^te krudt, dutfor binclee del pk
liim, Kr. IV. 3110. 140! nar r- sirigtr, t-r
det ni»d tiAn) viiitur, Kuk Ordspr. HC-iu;
ODdt varsel, Foljct-i?. XI. 370. 17; i tiund^-
liagene skrigor han uiud regn, Sgr. VIII.
106. 44l>.i7, JK. 210. ^i^; ener Malliias
g&r r- ikke pA is. Thiele Overtro or. 15;
l>éj »n ie^ i <Unb.), Kr. A)m.^ 1. 138. 07
.sønden sol og oordeo riudl* siger reevcn
(dem li^ Vorherre skalit; tneii bljrklunte
o^ jivgLTsluDte og rødf spidsuæsede Imud«,
dem liJii' fuiidL'ii skabt!- Gr. GI. d. M. III.
^11, S> (Sonderj.); »arianter fra uidre
egne. Et Kr. Ovdspr. a. 467; liau har det
ligpsoni r»V4m: om vinteren bygger lian
hus, men om sommeren er han så doveo,
vtt man kyse ga>s, ribvs: „rwie, new.'* i* te tiati gider ikke sli^be hans eg«n hale.
(Andst), se tialle; for al kyse lidm: „«
rotr kofjar o t-d'' •^■' (Mon>, Sall.);
l^ftfltå Vens., jfr. Iiusst^maiid, skarm; „hua
de rf<p, må Ha rer if, aå rawn, han
sker i AmWjyjOM^M (KIsteil); «o nku da
æ rate epafk da;! (D. , tcsIsIosv.), spB-
geiidu Iruset; do m^r^r nåk ma æ rSw
å f/iy OB h4l ■ t'tflf*'* (Riboegu), oni Talsk
nijU(?); gtk do i^«tK9i a ekåwf adtp do
ef a rfiw cv ktitmn \i*f\B»h mm n ku^mahvuK iqi, hmr an rim i « hq! (N. Slesv.);
Kr. Urd^pr. s. !2b3; at rSw hår mytr ni
jffiH hwdl f« han« tjratc (vestj.); æn ka
r4 fuhå'^ niij»r d a r&te ek rr baia (1).);
ai rSie hak^r et får <g pgr, un han tM
fA I a kaigor; ^d* ir tiic o^ rUto dir i
fej, aåtn i krijhcif , Hrb. 239. ioo; ,i»Jh(
(skyd), ertc il» tvbjænt rOw, «(«rtc ka
eht b»tdt ^kdt", G rb. 243.389: tii lobinU
rav a di wrst (D.); væm dær a «fr i
Hwj, do md Irp, a ri/g yar d e^ i ittSnt-
»kntfit (N. Slesvig) , se dum i; — i
tællerim:
j«(i lotp Ir^ fi ffptft 9i^ tytfif
ræifi9M (fan»n) ær øh Adnwfyiø,
når man dår futm på hans nak,
rij»»r hitn iiug pik å pak,
oh fik 9i» oak (flt snu*-to-bakl
(KiBted); —
./(( ^ kotnm fåbij »» rflttr? (vcstj.), kani«t visen: de ra-ve og de hvafisc bjorne.
(>la)n. kan S|)0(tcude sigci:) til hOm; fig.
hat\ atr »n ifatiui reew (Agger); dær ar
in roic bitftai »■ hånt (veslslcsv.). ligcsA
veslj. ; (;p witr »n row hoq ae tr (D,);
hqj hAr I ra^ f>aq fr» (Vens.) ; jfr. skurmte-
lii.H., Gp. Æv, i. 127; m> kam fg rUtc a
te graw, vi »ku nék dryw a rSw a <r
bo^k (voiildlusv.), o: f& bcdrugurcn frem
el. lal; rffic « «/at»» råunl (Vens.); a
siges til den, hvLi tale tnaa ej trur; htfj
raatu- eAc åA^ §H Adj (Vcn^.), ni. for
al nerc en ræv; a^i mak9 r%i fåjisan,
dr h^j xkal ehc ta ^m (Ven«.), tim.;
N(W»r»H (fi(i. de ar æ row hatu ttejr
(veslj.); „»kåv^y a tfoif »ui æ rSte, han
jMr oA»r an borabttxk (M. Slcsv.). clli;r
adet er hiVrdt vejr til marken!*, sagde
rs-'veii, han stod i ly bag cl hvenestrå.
de biigned Tor huns fod, Kr. I. 4r). M;
det lille lam ar nvvon narret blev, s& gflr
det og med mig pA denne veixlens o,
Kr. I. 79. -i; vise om r-, som stjæler
bondens htitis. Kr,Anli.05.£U: ensven^
Aniiiw. V. 89; — alm. er rieveus nani
Mikkel; i gAHer og morke taler kables
liau: phtjbej-, Sgi. ll.41.B4y, „hrikHmi*,
Sgr. II. 77.400, „Jert-if, Slyid" , JK. 38. lo^
Kr. Ordspr. s. 4Gt>: ^de a gdt d ha*" „kJ9bmaHd^,%ist,\\.^l.:^ia, „kvokmané^.
Awtfwijr.'" <dnf icar * h<^j a$ rS^^ hqj
«fr 4j>r har9n (Vuns,); „rStri ær eAc så
Hur iunt hål hn4w)i9 W, tJrb. 230. 139,
ligeså Mors; a ræw a nåk kloq, inæn
dm Miv»r eAda xoi fJijtr rtewbæhnr ni
æi»Iskin{¥TtdeTHe); „pig f4'>^^-*' ^d ræfM.
han hdj tt fi/t/p $hi d wq i loie ma dæft
dtoA (Tåntug), ligCrsA Mors, Arli.; ma rav
shil 9H rwtf fofi (T&mng); dar æ sd-
Sgr. IX. 222. Tie, »r»dA«i',Sgr.VI.(i3. .■«,+,
se låddeaf&r; „tdcftkast" , Sgr. IX. 47. 183.
„»/r*ia8''(ve8l*l.),,»o«i;r«</f''Sgr.ll!.IHa.e»,
„smkasf", Sgr. VI. 31. 383. t^^gaf, Sgr.
VI. 4S. 436, „wfTth^l" , (Randers ego).
.stetrpiigl" , (veslj.), „svinkræv*, (vest-
slesv,), „Bvogefst', (Viborg egn), nverdtna
vidunder", Sgr. IX. 175.560; jfr. X. f. M.
111.355. 113, med lignende svenske navne,
mag» ratSt d« ka «f bit^t mtj o var yfWM N. Vadabo iir. 130: Juus, Kaadz. nr. 301-3:
(vcstj.); æ rSw btrtr il tirt xm a ktfl,
Gr. GI, d. M. 111. ^U. 143 (Angel); ^rdwi
6»W eAé ipå ijn mark", Grb. 230. 1*1: æ
i skænitehislorier kalile.>s den; , rev-rist-
din-hftl", Sgr. VII. 183; i en anden; ,i«v-
skræv ', Sgr. XII. 22 1 , Grundtv. Æt. III. 22,
rOw btjtr et tv ai ffjpfl hudi cl. t i/crt) Kr.Dyrer.l04Jfr.Astu.l 2U,VangReglo37,
Z,f. M. IV. 1*9; hvorror vender ræven sig
om, Dir Ilandene er efter ham 9 svar:
(onii ban logen 6jae bar i iiDlcken. Sgr.
OL 13d. 44:1. J. K. 39. u; ,d vafå»n ii
Asfnr di m rdfp^ srar: d ilaA ru si;
fCafi kåt kar »n rAief svar: råicAd»,
(Astrup V. Ijelt): „t%A» ær øn rSip »n
rivlf svar: tXBi* det km æ jfn, æjnn
im di rSyp (M. Sie«v.); — ,red ræv i
ft tjåfDegerdc'. Eners). 70. ;», luiige-m
prøve; — D&r drenge fuugedc ræv, gik
de oin mc<J deo og liggcdc æg, Kr. Altn.
nr.S0.G4. jfr. Grimm Mylh.*^ 734; — md
() aXT Iles efler solnedgang, .toa', men
»U«teU'. Maurer, Isl. S. Itj« (lal.), jlr.
Tbide Overtro nr. 224, Hofb, Nerike 217,
Mir L 36 [tg., Wultke B. liS, 9C navn;
Unow falder ned ved bans lUk, Åokiiis.
f.g?. jfr. Mélus. IV. 570; tn ^al r-, Kr.
iboX. 137. ur.; llåel o^ Imkkel r- ind- m
gnukvieg for Inngetiut.Kr.. SaKU VII. 176.70;
bcrer man tunge af r- hoi) ^ig, kan ingen
i»fte ea noget, Wigstr. PS. 303.83; kom-
0«" r- tuer buse, varsles foraodring i vejr,
li. Mm.*- I. 138.66: - oAr del sidste
ae på markeu liastL-s, skal ra;ven jages
Sp". VllL JO.r.i (Swll.), se 3. hare
RSri. 4iili; "' nirtJe en rafv er ondt
^r. Kr. [II. 2ti5 ; jfr. Grimm Myth.^ 108 1 ,
* 140. Polkev. XI. 37«. 18. 19:W
eme tror, at ræven er en fugl,
5p. IL 8G. 4IS; en ond skylle Rdr en ræv
Itteodc.Sgr.VI. IBG. Kr. AJm. VI, 191. |03;
m hvid rsv kan man kun skyde med eu
Kr. IV. 3'.)7. "4; i artenb6iiiieu
.bcwår mm . . . Td ul d fd ræwl*
r. IV. 345. 444 ; — om sommeren siger
wen om r6nneb«rreiie: ,i. de er sure!'
"fil rmleren : ,d , hvem der rrinneb[er
■!- Sgr. XII. 141. rÆ5, jfr. CavaU.w
pnd II. XXV; ^ringer fornæveB eller
imder loft: ,de er krumme!'
}k. 1. 83; — neven Fdr lioi)[>cn, se
til at vælge det korte Ar at
Irsfirtig i og tager iictv den lange
BiiKd. Kr. VIII. 375. 674, Sagn 11.252.4,
fr Amina. V. 96; — troldmanden for-
Mndler sig til en riev, Kr. VII. 32, Gr.
'iLd. M. I. 231 ovcrst. jfr. kok I!. 24!>.32h,
■Ubj. L299; en beks i ræveham, Kr. VI. »o
»U, SagD VII. 86. S5. IS. 64-67.87, 1
Ihoff 330. 316. Busch Volksgl. 2t6: i
mWtd i r-Imni, Kr. AUn. I. 102. .'190, jfr.
''fidfir^ L S32 1. m.: — r- er hundens
NiWfr: ir>k OnlboK. HL
Søskendebarn, Gr. Tjual 9. ISflg. ; — r-
uddeler sjælegaver (s, d.), Kr.II. 334. r*,
SkV. St nr. 17, Sgr. II. 11(3. 774 fig., VII.
209.810, XU.69.6, Gr.Gl.d.M. I.24.a. jfr.
Landstad ur. 86, se kr;t|.'e II. 28ti. 6u, Sinu'.
Volksb. VII. 31)2, Ndl. VIk. IX, si om bj6r-
nen; eukeraevindea og bendei; friere, Gr.
GI. d. M. III. !2S3, jfy, Grimm K. M. nr. 3».
P. Vglksk. II. 120. se kat II. 10(*. 3S b; —
ræven er el hjælpende dyr i ævenl.,
se Sgr. XU. 1 06. Gr. GI. d. iL U. 1 95, iEv.
11.188. IIL 107, J. M.3, Eftcrsl. 121, Kr.
Æv. III. 173. 200, Gr. Regiair. nr. 13 a;
jfr. A«bj. I. na, II. 110. 173, Wigstr. 1.263.
Bondes. Hial. 320; Grimm K. M. nr. 57.60,
Z. r. M. 1. 208 (Ungarn), Folkl. Jouru. VI. 259
(Serbien). IV. 32 (Mongoliet): i ridder-
romaner, Foikl. V. 123; raiveo trækkur
prinsen ud af hiijen, Gr. Æv. 1. 62; ræven
er |i4 rejse med andre dyr, Gr. GI. d. M.
1.2^3, Kr. Dyrt'fabl.l. I %.; siimLaler om
natlen med ulv og leve el. undre dyr,
mens fl mske lytter, Gr. GI. d. M. III. 118,
Sgr. XI. 182, jfr. Asbj.1.246; r- får bOneu,
der læ^er æg ved hvert trin, Kr. Æv.
3.360, J. K. 134; ræven lt et udyr, som
forfalger de rejsende pi liavel. Kr. V. 165;
r«v frelser mske fra Mlaiige, Kr. Df. nr 38,
He liugonn I. ^)(i6. i b, Bimdt;ii. HisL lOh;
r- narres af ^o, bukkes af vjeder, glis af
hest. Kr.Df.Qr.41.43.47.4S. Gr.Gl.d.M.
II. 120. nu, Sgr. VII. 190, Kl. BemU. JRv.
II. 77, Arne s. 79; jfr. Runa VII. 40,
Wigslr. 1. 282; — r- uaiT«r ulv, er til
barneddb, bam kaldes: ,Slikombred',
,StikniidU', .Slikrenlop", £i'. Df. nr. 49,
jfr. Sv. Ldm. I. 742, A.-ibj. 1. 74, A*isen
Londm. 66, Amas. II. 509, Mlioff 468,
Gr. K. M. nr. 2, Fjorl Folkl. a. 90 (Congo);
r- mister hale i is, Kr. Dyref. nr. 50. | ;
jfr, uK, Krist. Dyrefabler nr. 49. 51, jfr.
s. 105 ned.; r- anstiller aig ded. slja*ler
fisk. Kr. Df. ur.50, jfr. Runa VII. 40, Nord-
lander Sagor 17. P. Volksk. II. 55, Leger
Cont. SI. 220, Mélus. VI. 262; r- skoldes
i siiiOrkærrie, Kr. Df. ur. 68. 69 ; r- griber
hane, sum galer med lukkede tijne, misler
den, da han beder bordbuii, Kr. Df. nr. 75,
se kok II. 249.36a, Ons Volksl. II. 125,
IV. 222. Rivisla II. 204, sign. Tråd. pop.
IV. 103; r- gribes af bunde i (lose, Kr.
Df.nr.76.77. Gr.Gl.d.M.I.72.78. 11.118;
r- i brand, narrer ulv i »pand, Kr, Df. nr. 52,
jfr. Runa Ml. 40; skade, ravn narrer r-,
8
lU
Kr, Df. nr. 60-63; r- liar en posefuld rid,
Kr. Df. nr. G4, Gr.Gl. d. M. IU.3SO.400.
]fr. Urqucll III. 178, Nylimd IV. »9; r-
y'isvv ulr msfcc, se ]I. 577. 26 li; r- frier
sig fm lopper red at f& baglieiigs i vand,
se IL lt8. lli, jfr. JK. 319. £17. Wigstr.
II. I6G, Meyer Abprgl. s. 75. Tr. pop. VII.
708; r- drikker ikke men laber. Kr. Df.
nr. 73. Gr. GI. d. M. Hl. 219. 3: r- til gilde
ryggen med kridtet. Falder liau, er for-
søget mtiitjkhedes; det hele kftu t>gti
gøres sdlcdes, at inui SKtter reddenw
si laogt fra vcggen som muligt, sløltft
ryggen mod væ^en, rejser sig med ei
rask kast og luifigvr sig forover som Qt
(veslj.), 36 Kr. Bfimer. 973. j6; .r«ra
og honsciie*; et af btJmoDe (A.), sidder
pA gulvet og skriTCr med sin finger, de
hos stork (s. d.); lærer st Dyve, Kr. Df. '»ovrige damier eo række, den ene tot
nr. 5G-59; jfr. P. Volksk. VU. 15, Garaell
II. t67(kurc)i3k); r- forteller bfios. al der
er fred 1)1. dyr. Kr. Df. or. 81 ; r- piskes
ud af sin pels, Kr. Df. iir. 82, Kr. Molbob.
113.3M, Jfr. 0"gst- 135: fabler om r-,
ae St. Undm. I. 605. Cav.W. U. XXVI flg.,
Kniuss, Mårcb. d, Stidsl. I. ar. 5 %., sign
Grftnm Reiijharl Fucb«, Kaarlc Krolin^
Mann ti. Fuchs, B&r u. Fuclis; forli, til
ved den aodeo; dcrn forreste (B.), tilir
til A. : kglc* feak» )n^»ypa, rajnrair,
dffdcarjr, rtev'f'i f^omtr el ida'ttf^B.illKM
Mfitr do o peetr afrf — A. : AHr h
gam»i rotta Mjnpt, — B. : Htto nrf it
ka digA ttf — A.: Tt o aaj mi gamj
kåpfririjft gatfift ma. — 6. : Himi hI 4»
ha da^ té? — A.: Te o hiM iraf) l -
6.: Htta ret do fta dé waft ttt - K:
UncleRfinus, 8eAm.KoII(t.VI.347ng.25S;M7> o atijan mi bfyw i. — li.: ifm W
jfr. endnu Orimm .Myth.^633: ~ dlugae
T-, Kr. Df. nr. UO, se kat II. 10S. 89 h,
Henriks, e. 23; mand i tendc griber ræTs
hale geQDem spundshul, se Kr. Molbob.
U4. 387.388, 139. 135. 145-51; - i
ItlgneliiEiL: ræreu rykkede uiig op ten
snup, jeg (15j ind i rævens rumpe, der
sad min fader og din fader inde og
spille Kr. VII. 'iM\ Ifgetedt^s: sno
do ha dætt kntfw Uf — A.: Tt o atm
æ htt^m a mi fiSn mtfj. — B : Ihr of
do fa dæA hr,n fnpf ~ A,: LiM»^f*9
dit, 8tm fra æn H4n. ~ B. : Ha^, tøf
a mi h^nn ska da fp. — A. : Dø Aa é
an«p»a o anapM om. ~- A. brer (f.
søger st fange en i rokken, meu &■
bestandig søger at vnrge for dem
som fanges, Bk»] sidde useste k^' '
tfinime af rsvena tarme, Sgr. VII. 204; iwlV. 95.267. V. I27.79fl, ae Kr,
slutc. af levcnl forteltes: der var en stegt
riev pA bordet, Kr. Æv. 113; — ti réw
koqtr »HM»r (N. Slesv.), siges, når ergeue
damper,jfr.hlsk,der fuclis brAl)et*,Grimm
Myth.''607, Slrackerj. II. 4t&. a»8, Mounli.
GOtlerwelt s. 92, »e mosekone ; a r^
hår Hdk nttlat at (vc-stj.), kan siges, nflr
tOj er svedet, ^e ko 1). 24 2. |& & ; d« tm^fpr
f bftt kon å iSipi (Vens.), om sveden
34& 41.43,517.42. kytUngbOue. jl:
Journ. VII. 217.11 (Dorsclshire). SI-.;
Thierb. III. 11; ,lege rær', en tattUlMii
Kl". Borner. 243.39; ,r»ven raskw (W'
isen', alm. sangleg, jfr. DJurkl, Ncrit:' '?!:
rfifven nuikar uli rUet, jfr. Kr. 1
S85. 17, .rfifrcn lackar Al jjsen*. aæisa
tf>78, Columbus, Sv. OrdeskCUel ■. •:
,gAs og rffiv*, eo slags blindebuk, Kt-
mad; timeder om r-, P. Volksk. VI. 41.««Bfinier. S78.A; .hare ræv inde', penoi
Denb. Tr. II. 107; r- siger til ulv: ,vi
mødes pfi buudlmagerens lot\*, jfr. Djurkl,
Nerike 40. — I lege forekommer ræven:
.strække ræv*, en smidighedsevelse for
drenge og knrle; A. slilW sig med ryg-
g(?n op til en ræg og bielenc helt ind
imod den. har en fladbundet træsko pA
venstre hflnd, et stykke kridt i liOjre,
liCjer sig mod gulvet uden at røre ved
I loddon kappe agerer r>« Kr. B<jn>a.
208. M; .spseode nev for barv«', i..
som er harve, slebes i liKf^nde stilliaf
ved benene af B., som er r-, Kr li' n.--
tlAG. 6^: .gA ud og rend di^, «d>^<i •
rftve slA pA bord*. Kr. Borner. 357 rt>
ordspillet ligger i .vende sig'. »: "ri'l*
det iudreudige ud , se .spansk
I. 435. 25a; ræv kan lægges ud i \- ■--
del med kus*iie og .sletter sig kun pAaonedder, se Sni. Medd. VI. 26; erj li^P
venstre liAnd og fødderne, strækkor sig gåde, se lam II. 370. 4i»a> jfi'. #*>
sA langt som muligt, skriver en kridt- jfr, Aasen, rev, i.il. refr bak.; ■
sireg, men skal Ulbnge pA samme mAde ' Hanherred, ravn, vende uo. , viola'-
Ilden »I falde, hOjre liAiid hele liden på vulpiiio olie. svin; Karen råvens, Miklie
rseve— rævle
115
rmve, uo. rojp -»r -» -» (Vciis.) ; giire
rcre falsk i Inle; ee d r&tP.
nsTebalg, no, rafphtn}* an /'•ry/
hSerind. D.): rS^gfmii i -r (Vens.); =
lifsiiL.; han ar oåtrfu^gvnl ma ræ^bi^
Kd.), han er fodrcl med rcGV«^iml, 3:
IbltBik; bvis køeroe kaster Lolfe, er det
pA al liængc cd r- {fl: uii ra'vekrop) i
Ua»t, J. K. 208. 170. S(;r. II. Sd. 3)5,
IV. 54. oC VIL 42. I3t, Kr. IV. 356. |u8, '«
^OL 16, 14211«., Alm. I. 82.309-11, Sagn
b4C9. 33, risl alm.; i-æverad hiiiilrer
gang. Kr. VI. 37ti. ■Hl.
rétmt. Dg. rcnebut «t (Silkeb.);
at! afeinpetrum nigrum.se raivlingt-r.
revefodt, no. med tm del andre:
^ kalte-, gi»ercdl til lægedom, (utrykt
1).
mvegrHT, no. r^wyraw «wi -.Trow
'b): rtnfijratt an (Agger) i row^r^tp afN'"
WM.-M) Hl. -proiF (Vens.), — 1( = rgsm.,
jfcSloli UpL 3. t>l. - S) = Itundekistc
iLiL) (Vens.).
rMvebaJe , oo. roqpA^ »n •Aajcr
'Jlun, TtijK ræ^ifl æn (Søviitd s.};
rupk^ im •AJj»r (Vens,); = igsm. ; i
(^dL gdres det øiiskc, at en r- m& gro
ad if (.fgvns pjnde, Kr. V. 1 20 ; følles-
■irD for en del planter, der ved deres
buikKle udseende får Itglied med en r-;
I k golde Usngler nf eqniselum arrense L.
nij, Sall. Pj<:'iids 1)., HimmcrI., Årh..
Siaideved). J. T. 80.299; eqtiisctiim pn- '
lotr« s. SI (Vcm., Bj. h.>. &e kna^k i;
.■iapecnnu pratenas L. (Ang.), 5 T. 15;
I^Mfodiiim L. (Vens., Sjørup v. Spar- I
,^), i. 138: lyllirura »alicaria U (Tliy),
ilM); melampyriim .irvense I.. (Sams.), |
lU; bippuris Tulgnris L. (Rgib.), s. 107. :
rATe&alet, to. rævAdiit (ve»tj.); tid-»
^ Da h«stc med glor ok stierkl buskel I
U- I
rarehjærto, no. bærer man altid el
>- te ci(;, bliver man afholdl af alle,
Sr. IV. 402. r>S8; smm skåret r- gives
?wliH(«T, si tage« de ej af rmr, Kr.
^ VU. 317. M.
nereboved, do. = rgsm.: kastes del
* nmilciiun. ivder del sig gennena dæm-
»H. Kr. Sagn IIL 3S6. 3ti. *"
nercjagt, no. ræy^wt (vn (Søvind s.);
■=rpan.
rsToløT, DO. r5tfWip <Ang.)| ved-
*<rtdt, hcåen helix, L.
m
laevepandøkago, uo. r(sif>/iari»A-a(f «m
(Ssviud H.l; puddebat, se skurveltal.
ravepea, no. blandet i kafTv el. ml
kyskliods|irøve, Kr. Sagn VII. 255. Ba.M,
se pij^e II, s I 11. 53 1».
revepotto, iio. J. T. 348, stengierne
af dunhamnier, typbn L. (Thy), se rævepik.
rævepik. oo. J. T, 999, den frugt-
bærende sleiigel af e<]ui.'ielum L. . ogsA
r(evep«;lle (Saxild).
rcBvopiiler, no. indgivet i drik. mid-
del mod inconlinpnti.i urinte, Kr. Sagn
IV. 619. 54. se ligge tor; 2. piller 1.
rævesaks, no. r\pri'stticå æn (D.);
retvsatcs crn (Sflviud s., Aggur); rSiptawg
æn besl. -gn (Vens.); = rgsm.
naveakld, no. i en talemåde: do
hår rtdiw stem fgrknyst, for do ræ^ffikid,
lå iitr 'h>. Sgr.V. 30. ijS (Skals), diarrlié?
rævDskind, no. = rgsm.; han gcer
mæ 'Suf'kiA får ær pst (N. Slesv.), »;
bar en ræv bag oret.
røvesløT, no. »-^tpWAvCVens.); r«ve-
snu.
ræToatreg, no. ræv^i^ «n ■» (Se-
vind s.); ræ^r^tpr fil, (Agger); rcv-
sirtqtr (U. (Vens.), = rgsm.; tie min»r
hqj eAe, de ttr Mc ditc *h Aon« rOv
ttrt-qtr (Vens.).
rcavee&vn, no. i udlr. : såw rtp^s^vn
(O,). 3: lade som om man sover.
rtavotavL, uo. el slags brartsptl, se
Kr. Borner. 333. li la.
rævetråd, no. rSwtrb an (Vens.);
ra'vespur.
rsvet&, DO. i tim, : no ær b({j åpå
hang rG^t^r (Veiiij.) , er særdeles op-
mærksom og forekommende, men pÅ en
reveagtig måde.
rmvounge. no. rH^oii i besi, -i fll. -»r
(Vens.; veslj.), = rgsm.; lå uskj/U aom
aa ay^ pra rS^fo^ (vestj.); ni froifi som
<Bn tijoa r*tf(J5 (Lild s.).
rBTevom,to. ro^tvtimt\eDB.); under-
fundig, tilbtijelig til at gure nar; ^, aom
wi ngc mte hqj æ r-, hqj koffa ad t^t
m^ ».
reavinde. uo. = rgim.; ,dier vAr ni
rfiw a eu rowiiid, a kat bun vir dær
ijeiinesikviud ', Gr.GI. d. M. III. S22 (^^enri
amt), rimet fabel.
r«Tl, no. ae retl.
rnvle, uo. ronp/ -»r -( -( (Lild s.);
Iteggc del fønitc lag diekke over begteme,
8»
118
ratTling— »d
iudcii den egeolli^ce tækning begynder ;
Jh* ImA ruvl mæ t^ å mte rør å mæ
vn^n, hv>ntvi jæn no håir; t^si-tl btétt>
lattnt renpU tnæ rmfi; herhi^n liører
tiagtoiis udtr. : dv ka riff^ Ȏj ttpo tr (Sall,),
det kui Torbedrc, jævjie sagen; Ht' ka
retpl otpa ar, yxtvne sagen, se nivl, 2. revle.
1. rævling, no. raitchtf dt (Lild,
Moral, del Jag rer. taghalm, el. aiidel.
hvormed lægterne d*kk<?s inden tækniagen
begynder; ici broipr m^téri te r-; se
røvle,
8. rævling, do. rSifh^r flt. <Bibe,
Lild G., Bradr. , Agersk., veelj.. Vens.);
^tjpnglen og fruglerne af ompetnini nig-
rum L. ; skal wi fe{»a ad uipA i hia å
Isa rw^fj^r ? (Llld) ; frugierne kaldes Qgsi :
ray^ttihær (Lild), lieden, de gror pi:
r/ftf'^fAi^ (Liudkii.) ; bum aamler bærrene
og spHcr (lem med mælk pA; lietsene
puilijfr lieres gk<} med dem St tiansaflcn,
r^i (ie riilor [il ntaksbjærg, J. K. 1li!l. 4t>,
Kr. Sagn VI. 1 4 5. 391 ; jfr. Fb, Fr. H. a. 20 :
frier Tor lus, Arnås. I. tU7; niiuige r-r
varsler god rufhøst, Kr. Ahn.^ 1. 47. 88;
se H>nuing.
mvLingcblolt , no. rH^tfhlAk an
(veslj.) ; et stykke i-eb. auoel af poevlingcris,
rsBvUagebrom, no. rfi^h^hrom d«
(vcstj.); blade ug affnld nf rævlingerisenc,
n.1r Av daiineB Ul ki>sl«i.
røvUnge-brændeTin, no. til .bedv-
pirrer* (s. d.) råbes sjjutteudt-: „h\j»dper*r,
hår I el. mo n sm^q jær ro^iitiWirn-
iM^nf (D.).
rovlingelime, no. rSfph^lim an -Umar
(Yc-slj ,) ; r6y>t3iilijm i besl. -f flt -«• (Vens.) ;
kost af rævliiigeris.
rævllngelyiiK. no. rotrl^ijlaf] dHAget-
skov), — rævliiigiis.
røTlingereb, no. reb snoet af ræv-
liogens kryhende gt<>ngler; i »Tenl. Eftcrsl.
». H'Åi, 3c rf viingt'blok.
rævUngeris. no. rUtpl^irris di (yesi}.);
rfr^hiiiicx li>.'«t. -311 (Vvii?i.); slsengieme
af empetrum; i en remse: wår AAtrs
Krestjan at sd bjærts U cb viM*r, han
}Uvk»r bokblå å ^"»nprit, dratpgres å
r/hphijrtj) . ■ ., Kr. Bfirner. 400. 1 1 ; rfftff«;-
ruffm <rn (Lindk.), kost af r-.
rævlingoeafC, tio. brystsnft, vel sag-
lens raivelunt^r-, se r08-gro«-r-.
rSTBk, tu. rSitsk (Vens.): snedig.
r&, DU. se rode; to. se red,
røbe. UD.
r»b -»r rM rAtU (Ven?.);
rgb -»r ->rf -»tf (Agger);
= rgsm.; mrtske låneord; „h^J
eHe n*(i jon reb hoKtris filurtrif ,
han vilde heller iklce svart gcriu
hyrdens lilureri; di rifia dtm aifi 6
rød, lu. rø til. r« (D., reslj.^
Savind s., ostj.): re el. ry/ el. rj^
inilk. råt, (11. rg el. røfj el. rjy»
rS» itk. r& flt. r^t (S. Sams.);
fretj fil. r< (Al«o. N. Sams.); r»
nt. rp (Aug.l; ra 111. rg (Aller, T
i Sundi-rj. visln. skiAeude med fi
rSi flt. rffj. — 1) = rgsm.; tn
it r« føl; foi»i a rø (Søvind 8.
ytP, yiP» « nW (Vens.); em rg
rg plan (^- S^ni); it rø huu (E
1 a re* kat, et rift fff»t, tii a Hfj {j
tt de a rSt i æ gttsu (Sniidev.) ;
ham ri l^ dfo (S. Herred, .Mols)
stmi »n renp (Lindk.); mf r# i
som an kåk ■ æ rSic (C); »om
$law9H an påf Utat»r, sotn cm tn
som æn iFC9lktt^H el. aiv»lma^
(vestj.); rg aom M (y(rø (lyr),
il drip»nd»s bip (Søvind s.);
yuen æ s&. rav »om en ræubæll«
Bats., .kongen blev .så rnd i
»som en pludderkuk*. Kr. V. 79; jl
»1 rø el. mj, aom hou ku ha teat i
M(g Mote; høtt lea så rø, kon
vabuuede, 3: r- «oui eu valcniU
a<nn to rej rjpr; fitrt n$ rit (Veoi
aøslar, d^ wa så røj å hwij, å <2r
jAmfrow, non ha .tit', firb. 104, 5(
Dg rod som ene og blod. Sgr. XI
ICftersl. 1S9, Kr.SHgnll. 247.7i), jfr
Tidækr. \M'J-bl ?. :i22(K!erefimpl
mI. I4S; Bundes. Hist. 330, Seger«!
Arnås. II. 391. 397, Rochh. D. GI.
(irimm K. M. ur. !>3, ,h5tle ich el
so Weiss wic scbnce, so roth Vi*ie
ligesd lir. 47; Liebr. Pentamerone XO
Mac Imies, Kulk & Hero T. s. 431
III. 41). Ciichull. S4, Veats £80,
97, Busk ftome Hi, jfr. Gr. K.M.
snehvid; — i ævcntyret red 1
hoppe, rødt »væld, Sgr. XI. 22!,
Mflorl; en haj fuld af dværge mtt
hoseder ok rode huer, Gr. GI. d. M. 1. 1
Z. f. M. III. wiiti); t-n trold med en i
(s, d.), ug rod Irfije, sti). III. Ot
kan aldrig »IA bunden i h&s,
redoi^ltr— rode
117
.23: — bjfff^lli og rllorolk har
d<- kor. Kr. VIII, 34. fiff, 4.'.. 81 : geti-
^(C&ren mr si red. som eii ro<l lyr,
01.334, jfr.Arnss. 1.2«:); rmlc og
le ^enf. kommer fra helvede. Kr.Sa^
S08. 56: jfr. Pilré Uffl IV. 59; - red
m magisk Urvc, Wh. VIk. III. \m.
30, se rod trid; red «r niodial sort.
ryk Tor gleede og fesi: hck- staden
' Iclipdl i rudt og nll« var lystig«. Sgr.
SU, Kr. VII. 295. Æv. III. 203; jfr.
nll. Wgrtnd I. 300; alm. om den rode
Te, »e Wuttkc regisl., StrackerJ. II. G9,
chboh. D. GI. II. 194 Og.. Licbr. Volksk.
Og., Black s, IttÅ, Folkl. Journ.
; se rodt hlr, rødt skJKg: — Irold-
Cypriaiius (s. d.), har rude bog-
Vfr; „ad t*at priste dp får ham i
yauat hoq mi ntj hownitiic^r* , Grb.
34: Sgr. VII. I S«, Kr. Mm. VI. 1 1 fl. j:.3,
VI. 59. 176; iKSQtng med røde t>og-
pA ddreo af el <skab, Kr. III. Sil):
iMmtnelig lig med hvidt klæde i
^r liarn liftlarve, kliv<Ivt f-k^\ raTe
Kr. IV. 34fi, 7: pige fodl med rod
hals. Kr. Alm. V. 14t'.<)l, varsel
for boddclen . jfr. Urquell - II.
,rs ea r- gård og en varm
T. Sagn VII. o». 87, Torbl. ndlr. for
ides: jfi*. gris I. 487. if », sladdre;
ISregårdsrnie hedder Rffdåftn. se Kr.
IV. 230. 77: *- 9) ten rp, nåw» ro
, N. Slesv.), kohbcrskilliug; å, ilo
y» mæ mi ry (D.l. en r- snaps,
id S., sort ; jrr. Aasen raud, i^t. rau^r ;
roth,eng. rod.hpnføres IJI gr.erythros;
roddik-, blod-, glo>, høj-, højrarvo-,
, Iiie-, lyse-, morgen-, merie-. Rid-
•red-,
tedagtlg. lo. rfaca (Vens.); som
for meget i redl.
,bede. no. robrO æn -*r (D.>;
råbt' æn bosl. -»n lll. -»r (Veus,);
i'fWi -» (Sevindj; robfr iVAsl.); robfg
(Sutidev,); en plante, beta vul-
.rac bercr" (Ang.I, J. T. 34.
Ibftclekage, no. toWdkdii nm -kafpr
er bi^'^Acnde af afvekslende lag
og bvid dejp rullet i spiral.
no. — 1) rBbi^n æn = Dl.
en vadefugl. — S) rgb^n de
), = redknæ, nrmex acetoisella L.,
It I)., Sgr. XII. ir>9. 6[£: tvc-
ikedeknie. poly^onum amphibiumL.
(Bvlderup o. f. Tonder). — 8) navn lil
ræven (III. 1 12. 4t !.). se Sgr. VI. «3. :«*.
rMblimet. to. røbUn9 (D.>, riblijttt
(Soviud 3.); rabt^s» (Vens.); ^ rg«m-
rødblomme, no. rvblom æn ■*r
(Horn. h.). blomme i æg,
rodblommet , (o. mbtom^iv (D.);
om en ku, grundfarve red med runde
pletter af anden farve.
rodblå, (o. røhlp (Ven?.). = rgsm.
rodbold, DO. rflWi » -Ai)»r (Vens.),
blommen i æg; se hvidbold.
rodbontet, lo. robuAU (Valsb.), rod*
broget
rodbroget, to. rShrgtp (Agger); rt-
brg^t (Søvind s.); rabr41» (Bradr.); =
rgsm.. om ko.
rødbsr. no. J. T. 358, k»sb«r,
IVugterne af vaccinium vitis Idwa L. (s. og
»é. f. Ålborg).
podbårer. no. flt. J. T. 209, = red-
Kræs.
røddel. no. redligl vand i moser og
I sumpe. H*inderj. efL Oulien, Mb. imder
I roiel: jfr rf)ddik.
r&ddOD, lo. se r^lHden.
, røddonom, so rundtenom.
j 'rødder, no. flt. so rod; sene-, tag-,
■ vidie-.
pt rødderspad, no. rOffapaj dt (rest-
slesv.), ktxNiippe med gti]«rodder pi.
roddrugot. t«. redrq<p> (K. Snms.);
(TH r- fi\iff, nid ko med hvid ryg.
rod drong, no. bJaT^- og ellefolk
viser sig som rode drenge eller drenge
med redt hår. se Kr. Sagn I. C. Si.js, »,
40. 180, 181. 6.H, 408.20, II. 40, lol;
Gr. GI. d. M. I, 136. 151; jfr. nidklædte
Tieitcr, Aruas.1. 54, 293, 353; Rafn Oldn S.
«.ID. 104. IJt. 101; skovrnieo er rodklwdt,
Hazel, V. 39. Lindh. Upph. 12; rau-Vdfr
isl, sign Strackerj. I. 3C7a.WoirN. S.57I,
se rød : i den merke lale ; hvad vil du helst
have, ea ovn fuld af rede drenge (sigte-
kager) el. en seng fuld af hvide jomfruer
(lus)? (vcstj.)! »rode drenge* er valmuer.
Sgr. XII. 157.610 (N.Fyn).
1. rod«, uo.
r»r tf. rot (Vejr.; Sundev., veslslesv,);
» red (Lb.); red '»r rCf råt (Andst):
rt (N. Sara«.);
re* rejt rpjtt rfii (Sevrnd «.). —
1) bringe herstæi^ler til at rAdne ved at
laegge dem i vand; tf /ur (N. Sams.]. —
118
rade— Mdiijnimel
>) »de jordes, Ub. plSje første gang,
når man p)6jer lo gange tit rug (Bj. b.);
jflr. ranl. role no.. Sch. Ulhb. ,das ver-
rolei), ilie fauliii««*; plt. Wms rallieii,
Scliiilze 1.322; rfklne, rådne.
a. rode, no. rfd (Tliy); r(fi mt
(Scnrind s.); j«^ h&r i ifi (Soviiid s.);
Uq t rtd ('Thy), Icegge tier i vnad; æ
rfr (Sutidov.), hele den samlede har-
aaenj^, som rades: dar ir r§é i a
%cott (vwtj.), el TordærYet sted i osli-n;
se dug', tiiir-,
3. røde, no. t«knisk udtr. Iios kalk-
huggcmt-, der arbejder i gruberne »ed
Davbjæi^ Q}f, Mønsted i Jylland. .Hvor
burgeren iiiJL'rker røde i koTen (den Lil
siden indhuifg«de hule et. hvælviug i stoU
len), »: spor lil en vaiidåre. der sied-
TBolig Tarror sluncu mer el. mindre red,
drejer lian slrnkti lil .siden, eller sum del
her kalde«: går af Tejen for reden. Mb.
,røde* en ^Hobro egn), btadt sunipigt
eled.
Bøde Anders, iio. epillc r^ el. røj
ifjs (Vens,). ^ rftdr Ane.
røde Ane, ae Ane. jfr. Kr. B^nier.
eSll; 8f bund 10.
Bodedana, no. navn pA eii herre-
gårdsfnie, Kr. Sagn IV. 239 ned.
Eodc Hav, no. derover flyvor stor-
ken Fruealten [s. d.), se J. K. 322-453;
g&de: hvad er det, som solen kun har
diinncl én gaug pS.9 sv.: del Rode Havs
bund, jfr Isr.iels boru; del forekommer
i KvcniTr iiom et fnibelagtigt bav: hin-
»des del Kode Hav tigger slottet ved
verdens ende, Gr. Æv. I. 134-, jfr. Magyar
T, 274; er troldens hjærte, Eflersl. II«;
slottet skal (lyttes og hænges i flrc guld-
benkcr midt ude overdel Rede Har, Gr.Æv.
II. H. Regiatr. lic; R- llyder ud i del
Bldhav. Magyar T. 199; sejle over R-,
Knoop Pm. 305; p& o i R> er lesniugs-
slen, Amas. I. 650; kragen bærer hellen
orei^R-, Er. V. 1 1 ned.; heks farer til R-
i Danmark, Wigstr. FS. 323. 6»i ring Ubt
I R>, P. Arcb. VI. 198; fordnrnte sjæle
sendes id R-, Hardw. 571, Harll. F. T.
177.209.218; Folk].Joum.V.92(Cornvr.).
Folkl. XII. 74, GML. II. 204. III. iui;
Proble Harzs. 31, 105; en aTgudsdyrker.
Wolf DMS.5I7.3tfb. Rochb. DGI. II. 525,
&e endnu Frilzn.^ under haf ; hav. Moses.
måne II. 658. 35 b-
røde holmordrftber. no. fil. I the
fremmer fiidsel. Kr. VI. 305. 108-
røde klokker, no. fil. J.T. 306, en
plante, eng nellikcjrod, geum rivale, L,
rode kok, no. se kok II. :i48.30a;
itr. i. Færo 37. 10, Ons VolksL V. 194.
rode kragetær, no. flt. J.T. 158;
arter af fladltselk-. lalliyrus fuberosus U
(Thy).
røde kor, no. flt. se Vorberrcs-.
rode Mette, uo. = rad jordmide,
Åbenri ego; Jfr. Mette 4, Vorherres jøl,
•kok.
røde Ole, no. 1. T. 31::*, blflhat,
knautia arvensis Coull., rg TFdfa (Ha-
derslev).
Bøde Simon, no. = djævlen, se Vi-
borg Saiiilcr nr. S8. ISiti, jfr, ,de rode
Jakob-. P. Volbik. IV. 34.
Rodeskov, uo, .trække gennem
RedwskoTcn*. Sgr. IV. 47.38, en bOrne-
leg, se sol og måne.
rode Bma»rer, no. rg imgrar Qt
(Thy.Klsl.); rødkløver, trifolium pralenseU
-rødet, to. se land-, vand-.
rode Thomas, no. redkjslken (s. d.),
se Sgr. III. t'kS. s»ag. (Ølgod).
røde tbjrer. no. [rt tjtnvj (Thy);
en plante, gase polenlil, potentilla tuis**
Mrina L., J. T. IK2.
I røde ttjne, no. r§ yfn (Sundev.);
I plante, en art kodriver, primula olTicina-
! lis & clatior Jaiiu.
rodfed, lo. røfijtS (D.); r5;Ij#^(Ug,
røff (Vens.); = ri^m.
rodfl»kkeret, to. røflæk»r» {BiSv
ring), rodplettet.
rodfyr, Qo. rø/Wr (Vens.); del bedste,
fede fyrretræ.
*• rødgloondo, lo. rfgii/»^ <D.): rå-
(/låipon (Sovind s.); — rgsm.
redgrimet, lo. rg^jm9 (Vens.): »
grimet -2.
rDdgraw, no. ragt-es de (Agerskov;
Mors, Angel); =■ redknæ. nimex aceto-
sella L.
rødgrød, no. r? (;r4^(Lild s.): régrpt
Qt. I^^ov. ) ; røffftø (IClst.): = rgsm. ; Idneord-
redgul, to. rtgH^rt (Vens.);
s« rgsm.
rodhaTre. uo. J.T. 33; liavre, avcoa
saliva, Ki\l i nybmdl jord.
rødhjeslmet, to. roAJt^ma (Vens.
D.); rød ko med hvidt hoved.
redhoredet— »d3pra<;lcl
U»
redhoTedot. to. rShuw (Lt>.); rø-
(Vens.): med rodl liiir.
rødlkåroC, lu. riih^r* (D.); r&hw-9
(U>.): riitorat (Sorind s.); rohor* {Vens.);
= i^m. ; se redt hår.
rødkjabat, lo. røcteb* (Vens.); red-
kmdet
rvdkJBlk, no. en Tug], sylvia rnbe-
enki legenden siger, at deai fjer er
brvet sf Hcn'cns blod; da ban hang påiD
korsel totred« den hans sved af med |
■oe Qer, Kr. VIII. 374. »6I» cl. pillede co
tom ad af hans pande, Sgr. IV. I.^S. 4$|
(Horas b.): se Ndl. Volbk. VII. 146.2,
Om VIksl. IX. I7G. ii, Cti. Notes 183, l!^5. ,
Bosquet 2IU. ao. Tråd. po|). II. 8ti, 111. ^(i, I
Krista 1, 47; den dækker død raojidE ,
isja roed blade, Sgr. II, l(>:2. 4t)2; se I
I>enh.Tr. 11.28; jfr, Grimm Mylb.^6i7, !
musA.obi, Hevuo d. Tr V. 11.80; dew
hnk. legender lindes anrørtc tioa Swain-
WB Bnti:»h Birda s. 13 Qg.; Kulland. Faun«
popul. II. S&9, Sloel 219; om nnvncl er
jpk er mig tvivlsomt.
rødkjnming, no. i udlr. byggen
ittr i el. (r g9»n ' rocotii el. raciiiwi;!
O'ens.); i røkan cl. rg rojrriwr- (Itau h.) ;
Air a rtkon i bytpå (Llld s.) ; i rakarn
iTesfj.); I r# rdd (Bj. li.); r# f-(y (Sall.);
): byggen sldr med rade striber p& ker- m
Done. godt tegn |>A modningeu, se bvid-
<wiiiag.
rødkløver, no. riikl<sv»r di (D.); =
IfSOL; bier lik valget: cnU-n blive hjemme
dodog el. miste r-, og valgte del sidste.
K Unbbr. III. 61. i, VL. 12. 3, Bu»ch
TolBgL913: se smære.
rødkn«. no. r^lan flt. fiøibiar (More);
rrtmv M* (Tby); r£%n^ «( •J(rri<B» (Elst.);
nkna (Mols); = redgrses, rumex acelo-«
KllaiThy); rnrsk.artruiliei,skcdcknff.po-
:jpitiiuin |^rsicaria,hydropiper(Elsl.,MorB).
rødkridt, no. r» kriå (Lb.); ruA-ri
é best. ■» (Vens.); = rgsm. : gositpn filiw
•flfløn mm rokri, tisom go»»n Id d»m te
(Tens.j.
rødkål, no. relpl «n = Ql. <D.};
njkol (Vens.); = rgsm.
radlsden, to. rohrf (Bradr.); =
?«dlOT, uo. røljer i (Veus.); jnrn-
boldigi. radt ler.
rodlls. to. réli (D., reslj., AgerBk.);
lb (Vens.); = rgsm.
rod UlUe, no. J. T. 315. liUum buU
bifeiuni L., .roj lilt* (Als).
rødloddet, to. raloniÅDK.y, rilgtiSø-
villdH.); ro<imu9ael ;d<t si sdriihttlgdreij^
(Elst.), lil burci, som klag:cr sig uden grund.
rødløg, no. rolfq am = fil. (D.);
itk. fit. yøleti (Vens.); = rgam.; æii raurl
rølpq e!. røtoti (Lild s.), en snes rwllag
bundne pA en visk halm.
rødmuaøet, to. ntmds? el, -mipis9
(Vens.); riiiid!t*f (Snriiid .«.); rømtu»
(Aggeri; = rgsra.; Diusserød.
rOdno, no. ra^ tf c (Tby); rådden-
skab, ga i raé^, deer gor raÅ i»å: dær
gor røi\ frå a kv (Andsiy, efterbyrden;
Be r&dne.
rødning, no, r9^^{D.); rddduuskab.
rødnswt, lo. rani^såHD); =irgsm. ;
jfr. d« a niik j^ ni<g an r»i nis (Vens.),
3: en drukkenbold.
rodnætt«, no. blodpis bos kTæg
(Aug.i.
rødorm, no. rovorm æn (Sundev.);
ringorm (g. d.). Sgi-. VUI. li^iO. 57t); sluil
ogsA belyde det samme som rcjpis (s. d.).
rødplettet. to. mpla^n (D.); re-
plh»r» (Veus.); ^ rgsm.
rødprikket, lo. ropr^n (D.); rø-
prtkin (Vens); =^ rgsm.
rødrammet, to. i udtr. : den mand
ha »de nogle ard« radrammede, Kr.Ordspr.
601 ned., a: gamle Imndrcdalcrscdler; de
mA vel luve haft red borL
rodringot, to. rorttp (Vens.); rod-
bromet, um kør.
rodset, lo. roa» (Vens.); rødlig.
rodskimlet, to. roskemh (D.); ==
rgsm.
rødskjBgget, to. rånka^H (Sot. s.);
r»skeq^» (Vens.); — rgsm.
rødakoldet, lo. raikå\ (Mors); om
mS'lk, ko^t til d'ii bliver rijdlig.
rcdakræppe . no. riukræp om ■»
(Saviiid s.)! rumexarler. der ved fro-
mudningen bliver rødagtige, kaides så-
ledes (Silkcb.). J.T. 33!J: frø af r- mod
blodslyrtning, Kr Sagn IV. 58G.49; bran-
devin 3nt pd blade mod gigt, sst. s. 591 ned.
rød akr&d, no. J. T. 324, en planie,
eng Iroldiirt, pedicularLs palustris L. (Him-
merl.),
rød «m3rrebrød, no. se sinurrcbrød.
rødepraglet, lo. roapri'qilc (Vens.);
— rgsm,
120
ndspntle— rødt skj««
redap«Btto. no. rotpjat æm (S. Sams.);
retpjirt cwi -»r (N. Sams.); raapat æn -»r
(TMlj.); nt. roy/KF/w (Agger) : ragptrt ten
besl. -9n flt. -sr (Vens.); = rgsm.
rød«p«Bttot, lo. rispjaivrPt (Sa». s.);
= rgsni.
Bjadaten. oo. en stor sten pd Pur
{s. d.), (l(.-ri bur en slwgtninf af bjærg-
mandeu i Da^bjær;, Thiekl. 44, se ddjs;
hAi«l, Tolkl. ioum. VII. U (SkoU.). Folkl.
IV. 363, V. 199, VII. 29!», VIII. 14, 16
OH.); Ch. Note« 187. 16: Kccnedy FicL
i^^l ; møde m. r- bringer lykke, FoiU.
V. 341 {Yorksh.). X. 571 (Hebr.): and«
benv.. Bugge, Arkiv I. 10<IK83); Grimm,
Reinb. Fuclis s. XXX, \Vh. VIII. 1^96 c
under rot; Rocbh. D. Cl. II. :>IS. ^23.
Ndl. Vlk. IX. 4s0g., Hem Elsa.«« 287,
jfr. eDdDu Thiele II. 236: Kr. Sago III. (« Aiidree, I^allellen II. ^71, iUgyar T,
55. 79-Sl: Alm. VI. 163.52.
mdstribat. to. rmstrif»rt (D.); rS-
str^grt (A^er); rgstrit»r» (Vens.); =
rgsm.
rodsarer, ro. fil. rg AfirwCN. Sams);
= rødgnes.
•rodi. to. se anen-, en^isk-.
rcKlt KTEBe. no. hvor slag bar sidct;
Wigslr. II. ii?7, Anl. Tidskr. 1840—51
170(Fære), Folkl. Reel. 17.67 (Engi.).«orBd skrad (Thy).
s. 32!) anm.. Métus. V. 207, Folfcl. iV. i49
(Ægypt.). O^nivtt I. I4K (Grvkeril); Sf>oUA>
rim. Ndl. Volksk. 1.^77.4. Ons Volksl. I.
53. lo; se raTo i 1.28b. rad, ridder Rod,
redt skj»g; t^ergfolk har r^b>, Kr. Sagn 1.
345 DV.; jfr. Folkl. VU. 172 alf, jfr. Cimto
Hytlis ±1H; Kruuss Volksgl. s. M. 71
Vila; Yeals 161 hekse.
rødt pengøgnM, no. J. 1\ 334, %
rodt hår, no. tyder pA falskhed;
rff hår d æ[(ræ gror o sur bo^ (Brander.);
ifr.Kr. IV. 379"3&;(ilm.), P.Vlk. IX. 134 flg. :
de røde er ræveblæadt, d« sorte er dj«evle-
blendl, Kr. Ord^r. 9. 261 ; slgo Slrackerj.
I. 32. -»a. H. 11*5.418; .redt hAr 4 furu-
skogtritCB ej jiA god jord'Asbj. 111,25.') »ed..
Kuhn N, S. 4.')y, i^Soi rwlliArel mand er
utro (Dglofælle. Folkl. VI. 395 (Skotl.);
rod tr&d, no. genfærd tm-kkes bort
i red IrAd, se Kr. Sagn V, 158. ftfi^,
138. 637, JFære lr2. 23. se silketråd, trdd;
til liKgedom, Kr. Sagn IV. 623. 97, VIL
467 ov.; mod krampe, Kr.Sagn IV.598.fi4;
jfr. Amin«. IV. 93. 97, VIII. 102; vvtra m.
irotddoru, Dcnh.Tr. U. S2. 83. 32It, Hard-
wick 138, Ch. -Notes 34. 39; r-t- red
briller mod onde ojnc (s. d.), Kr. Sagn
bor Fynbo, han skabtes sidst og målte w VII. 229.82, 3t4.f)5: r-t- med 9 knuder
I
ntijcs med hvad der var at få. Kr. Sagn
II. 253.9.39: jfr.Sgr.XI. 108.415, P. de
Mout, ZijnVlam.,Verlel8eU 449.2; spottes
skallet af rodh&rel, srarcr skallet: ^ttd
do, hunrte de kt»ft»r? da « hor fJSie
ffådiffl, åtdj a n vtnttrt ftoj; Sd u>d deer
«t oM »é no r» hor te nur, de ml a'
ft haf (vestj.); får born, nir der er
boghTedebsJm (s. d.) i sgleseog; harre-
rood skjærr, Cav. W. II. XIJV, Nyland
IV. 129; man må ej måle med r-t-, CiT.
W. II. LVIir, jfr. uldgarn: om liiiid, LV
quell. IV. 211. 18« (Galiz. Jeder); om l&x.
Aberer. 1. 322 (Finner); i det hele kan
mærkes, al den rade farve v»mer mod
trolddom, billede pA Kristi blod, J;Lfau
7^liber 1 1 ; Mélus. VIII. 1 93, X.4I ; Kiioop
Pm. 171. 151. V^; rod lap i»Kgiæ under
Italm, jfr. Wigirtr.FS. 375.43, se rughalm; »»smorkærne. P. Volkak. IV. 18: jfr. Pitré
bum får r-h-, om frugtsommelig ser ilde*
br-ind, JK. 3«ti. 37 ; straf, om bOrn Mes
med rftdt hår, Z. f. M. II. 23 1 .4 (Schweiz);
rodbftrede bOm sielges til Hollienderne,
Amas. I. 339; iya:vdcn er rodhåret, Ar-
nas. II. 5; Judas, Daae I. 108; er Judas-
hflr, Ndl. Volkek. Vm. 211 (Ig., VI. 2«;
for Serber ,cin greucl". KrauBs Sreca 174;
.savagely disliked*, Folkl. 111. 259 (H.);
Usi IV. 172. 240, sl£. It 233 i ligkiste;
er riin virksom mod trolddom \A grund
af sine rodo bær? se Mélus. VIII. 193.
rodt Hkjffig, no. ~ rgsm.; Sant l'ayfr
kotjør mor hans rp »itrq, Kr. IX. 27. i»i3;
jfr. Thor, Kafu Oldn. S. II. 102 fig., V.221.
Grdnl. hisL Mindesmnerker 1. 417. Cav. W.
I1.1X, Grimm Mylh.^lGl. 905 ned., Z.f.M.
11. 304, Friixn. Lapp. 149; Hellig Olav,
mange hcnv., Arner. Folkl, VI. 23, StOber.wGr.DgF.il. 130.441 41. 141. ifi; jfr. Ijcx.
Volksb. 139; ved skattegr. truer djtevieti Myth. 8.966, Z. f. M. lU. 394; Jud-is har
med al lage den redhdreile, Kuhn W. S. redt skæg, Fh. Fr, H. s. 88 ned. ; jfr.
LSm.henv,; ,denredkjoIede',Horb. 173; MéItiB. IV, 29; djævelen. Amas. IL 20.
del er en ulykke al mede (s. d.) rød- Strackerj. 1.9; en underjord.. .MholTs. 438;
rødvltlo— rog
Itl
man Mal vogle »ig f. redsknpftgtdc drenge.
ICfU-rsI. 01; han bærer ikke Itniis rode sk-
omsonst , lian er rod indvi^ndig ogei,
Kr. IV. 379.367. 3: liau ei falsk, jfr.
P. VIk. IX. 135; jfr. rodskæggeiie er gode
at få i r&d med, nAr man skyiidcr sig
tn detn. Mier bar lomnieu fuld af sien,
Kr. Ordspr. s. SCi4: det er mit rAd. al du
aldrig tror en lav og rudskafggt-t nmiid,
Oldu. S. XI. 3Sa. jfr. Tr. pof.. IX. i>
l\. t(i (Meoloua): i Kveat. adrarcs mod |
ftl Lotnixit-, livor dpr er en mand med i
r^k-, værre, om der er to. været, om
ij«r «i> Itv. Kr. /£v. III. 100; jfr. Uebr.
Yolksk. S.36; se rAd; det rade sk- stam-
mer fra Jødernu om guldkalven, Tr. |>u|).
Va -i:« : jfr. redt liAr.
rodvitte, uo. r»re-f an -«r (Lb.),;
fugl. d^^n slore sorlhsicde kobbtr-
ppe, liniosa mclimura: den siger :>«
pf fwf — btdrgvti — d slakai, d atakat,
i Malat, - Btåkfl, ittåf»l, stiktlf, Sgr.
L 106. tis.
rod Qjengnløt, no. rød fijensalve,
Kr. V!. 3i^4. isy.
ndoiet, to. royip» (Agger); f*yte*
lYens.): ■= rgftra.
roe. iio. so rydde,
rOen, lu. se HUlden.
ro«rag. do. w rydderug. »
raffel, no. rof»l æn (Malt); fikarp
Triti-^a-lleUe. gi jan an r-: jfr. hlsk
riScl, .cmpfiDdlitrhct verweis'; ritTt-lu el.
fDHelii uo. ,eii)eo dureh die riffel itielin*;
liflid er 2. fiLbc (s. d.).
rag. DO. r«9 tm (D.. ves^., ulm.,
Stflir. , Vur b.) ; rpq i besL •! ogsfl di
rtq (Veos.); r»f i (S. Sams.): »"f? • (N.
Siin«.); r<»5 hak. best. retpé (Tved;
Ab«): = rgsni.: dai- a aåmant raq m«
éifgnt; liar ar »n fdtt r»q hoftA (Su-
m& t.) : (Fil åtutp^, (tn bio rpq (A^er) ;
4*f eé i r^qi; røqi slo »ir i skåatjh*
(Vens.); •'»duii kan oæroes fomii^n rSj:
itiu 9i ma an rHJ, s: med et rask tag;
dr vdr ti un a^n rSj, et jijeblik (vestj.);
Am f^t^ oMt-j lisom ht r^, di »ka yp j
Juuoi am réj (Snrind), 3: i en fart; er i
del dt« kflbenhaTnske udlale. der or '
toDtn]«] ind gennem suldalem«? — ko
»■øffil åik op dj»r t(!iq*d (Uld s.): tln-r I
ftr åhi roq fra brah (vestfllesv.); dar
gvr Oi* røq d »n lii» hrdA (restj.); gSr
Tvfta iTrjret, varsles godt vejr; slår den
ned. regn, Sgr. Vil. 144. 7?*. 173. 761,
vist alm.; gftr regen lige op. enes mand
og kone om rådet : går dou med vejret,
r&der konen; niud vejret, rdder mandeD,
^.VIJl. 222. *», Kr. IX. 4«. 583. Alm.
lil. 130. i!^; r- fra rovers bål driver mod
vejr. Mabinog. 249, jfr. .baskel lloaling
agaiusl tho currenl*. se Sixly Maiidfti-ins
s. 11 : rttg af l lU 17, Asbj. Ul. iE33,
Ctnll.Wirend Hii; Wiitlke nr. U5,
fivseh Volksgl. s. VM, Harl. & Wilkin«.
Uncash. FoUcl. a. 72. Qlack 137. I'olkl.
Jaiira.Vl. l80ag.:30ti,VII.4l. Denli.Tr.
0.81 Rf ., GriiDn) Mytb.'^ 1 1 65 nc^d., Mélus.
IV. 45 1. VII. 'im, VIII. 193. Arner. Folkl.
IT. 254 ; uni disse o^ flere anvend. aT r-
le Kr. Sagn VI. ;J(f7. m. ;13». 3|, VII. j
I0».3«a^l, I*). 33, li27.oS.6S, 2.1I.HS,ii)
jfr. Wigslr. FS. å2.8I-sa; — r- grocl pd
gn* af uskyldig bpnrellet, bicrer lys
julr^aOim; bnigi-s vcddft til ild, volder
det til ufred: kvinder kan ej rorlfluses.
btor del er aii'^iidl id niebler, Anias,
I. 641.r4:}; et helligt Irs, Afzcl. I. SI,
n. 47. jfr. Kalevala II. 39. XVIII. :,C,h,
IXIU. 2"*:i; brændes r- på aroe, Ilygtcr
asKD, Cav. W. II. XXII; - i æveiit.
>k«l pigvn sige ti) rouiiL-liseel : „loJc åpt*
fi mtt ay, U etrk ijo min w<sj!" sd
i^Mti roHtn si å nw irnm dir in fåjg'lc
kvré'l', Grb. 97. «(; rilnnetnecr or for-
na(Ile«le piger, Kr. Ær. II!. :tO". ; jfr. Aasen
Muo, isl. rejnir liak.; eng. roaTi- cHer
row&Dlrve; s« rod irdd; Qyve-.
S. B5n, no. æ ran, ThyliorSu (Ag-
gtrii har været færdselsvej inden Lim-
Oordt!ttS)(euuembrud, Kr. Alm. V. llXj.^jt«.
3V4. 7HS', tre otore htilm« syd for Læsses«
kaldes Rfin(>me el. Runneme; fem ud-
bobne, en mi) (ea landet kaldes Nnr-
Rtoel Mb.; mi rære Uk. efter et navo
aolørt bos Bing, Laesø s. H2, Kirsten \)i\
Rdnt : Knngelrøa. taii^erOn s. 83; ten
rSm (Thy), en liulm; Stiiider Fttiti i Lim«
jjorden ved l^jul ; jfr. Frilzn.^ hraiin itk.,
.»teudyiige, vel vg»A om en .tf sten
dAfui« f1. med steti bedækket holme i
'; der henviges til N. M, Peterseat
ityth, s. 311 aom., se U. Bl. I. MO; se
BOabo, -kat; Harbo-, Thybo-.
Bbnbo. nu. SSjjboan ^ Ilt. (Agger);
beboer af Thyboriin; det er vet nuppe
tor intet, al i skænitehiatorien røver om-
byttes med rdnbo: ,så ftld han tmæld
aåwe RJlnbowere, A di pinndred .1 tii Træ
ham de, hun hd, A da di lidj skamslawcn
sårren, le han ku etl rer sæ i te
M bifiw h.in leggend o te wej",!«
I^TTOp V.Skud &. if i. Kr. Mulboli. 85.S7fl.3Si;
•e Luk. If). 3(»; jfr rcink.-it.
rondel en, no. knorleksp (Slelh.);
Mb.
røngel, no. r»ipl æn hesi. røf^hn
fil. -ir (Vens.). — 1) lang rækko, hvori
mursten el. torv opstilles (il tørring; <ltrr
a fætti røtfUr jp-onton (Vens.*; se rand i.
I. rande. — S) noget liujt og faldefær-
digt, el ganunell Ealdvrtvrdiift iius; en
usel ronne; „sin di no va k<m\»n t*
rov i dthæ jwfiwi r3rp/, fdr Mc wttr r
da eAc...", Grb. <i7.:i*; c^" Ao*n*f i en
rø^t ufp åpA hi»H (Vens.). — 3) en
knillc, hvori beterne indskrives ved kort-
spil: se rygie. rogle, rtjge
ronglo. uo. rø^tl rogitr roj*?* (Vens.);
opstalile inrv el. sten i r»ngler lil ICr-
ring; røipl > huws åp, opfure et liiia
dArltg og i en fart ; tei ra^lt ijrontSnn
d skruv^ kncjttSrtn; ,rynglc ned', Mb.,
siyrle sammen.
Bt)nkanal, do. tg USnkané'HÅf^r),
Tiifburuiikantilen, -se kanal.
Bonkat. nu. æ Rånkaf Ilt. (Agger);
hAiisnavii li! Kfinhoenie, ise gritl!ir,5.kaiinp.
rønne, uo. se runne, redne, rddne.
1. B-Snno. no. rS^ (D.); kælenavn
til en rad ko; havmanden siger: .korn
RGnt og lag alle dine med I* til sia ko,
Kr. lU. 78. ino.
a, rOnne, nu. r% æn -sr (vealj.);
røn ara -ar (Agger, Søvliid s.); uselt,
faldefffirdiKl bus ; jrr. is). ninn(?> itk. et hus.
rbnnebaer, no. r^nf>a>r (Thy, Malt);
roQhæ rt (Rundev.); frugterne af rfinnen
(g. d.>; mange r- varsler god rugav], Kr.
IV. 405. 61^; se roDuing; rSsbirrtre æn
-fr iThy), = I. rdn; se mtddogssfivn.
rSnneflSjte, nu. r^n/f<(/(«ii -» (Silke-
borg); (Ifijte, som bOrn skærer af rSn,
rbnnegren, n«. rS^yrin i be«!. •yrttn
(Vens.); = rgsni.
rtinnelid, no. et edeligt udtr.: a ae
ranik» tAr r»(i»ka te hu^at or a ftftr
(Vens.).
rSnnetr«, nu. }iSgiref H '»r (Bradr.
og vel flere steder); = rfiii (s. d.).
r&nnevol, no. rSnwul el. •wot i besl.
■u'of (Vons.); rfinncvånd.
1. rBnning, no. rønnj æn -ar (Thy);
ronne, dArligl hus.
3. r&uning, no. rdngij i -tr C\'ons.);
=^ rævliii);er {s. d.); bærrt-ue kalde!« r6t)»-
hwr.
r&nse, uo. ae rense.
ronalor, no. lo-kosl (Sams.), Mb.,
96 rense.
roppQ, uo. rap d. rep •»riS.Sa.tt.K.);
slandse, dulme, om smærler.
rør, uo. se rode.
1. rør, OU. rør (Malt), beTægclse;
tlær ær e^n r- i a wa$.
2. r»r, no. rpr an no. = HL {D-,
veslj., 'I'liy) ; r^r i besl. ■», (It. rfr (Vens.);
nw et ]jfi)i\. rp9r7t Hl. rp9r9 (Søviud s,]:
ry»r rf = fil. (Ang., Fjolde, plt. rfat rgr);
riii ei (Sundcv.) — 1) en græsart, tag-
rer, phiagtnites comm.. Trin. (vistn. alm.),
kaidos ogsd rarlag (Ålborg); ogsil om
nirgr»s, digraplus aruiidinacea , Trin.
(Vens.), J. T. 73j æ rgrmums (D.). el
mostislykk«; slayeremse, su Kr. BOruer.
ti7.830; i en sledremse: ,de Alling rer',
Kr. Ordspr. s. 511 (Gjei'o h.]; rørouc
hvi»kei- om beg&et murd, Kr. Holmsl.
s. 23; jfr. kræminercns vidner ti. Slti. lub:
.rorgilde" holdtes, den dag rurene på
eii dam hastedw, Kr. Alm. IV, 3ii.92 (Fyn);
Har-drciigfii, Rin-Syruii , eii iialniaud*-
familie, se (iaardb. Natm. I2o, 129. —
2) huJ cjrlinder. alm. om drætia'or; så-
ledes mest Bradr., leq rmr^ nea (Sevind s.),
dnene; et rør hvormed m.-ui kan blæse
døde inskvr lillJve, Sgr. X. 52, i en ska'nite*
hislorte; ror pil pibe, hpsse orv. — SJ
hingsleus avlelem (Ven8.)< ^^ f^^- —
4) rommrn på vævorstolena slagbord.
hvorigennem Irddene er førte : ten ''pr
(D. , alm.); <r t»r»r er uummcrcrede
efter antallet af snese, de indeholder;
del gruresle , KOin her synes keiidl er
m'. 4, der bar 20 ancsc Hne trtespliiiter,
skårne »f liambtis, fæslede i rammen,
gennem livis mellemrum ti-idenc fores;
det næste nr. er æ hal f«mt, derefter
nr. (i osv. , og det lineste, som kendes
er nr. 10; hwerl ur. har 2V« snes ror-
splinler liere pA samme længde; snesenes
antal or arinærket pd ruinmcu (D.); 9
/irfccjy '■*'■ (Vens.); i visen: de vævede i
del forst« ror, de va>ved' dronningen og
air hendes mn'r, Kr. 1. 96, li; jfr, Aasen
royr huk.; isl. rcyrr hak., mnt. rOr,
Sch. Lubb,; btsk rohr, rohre; jfr. gasse;
se bainbiis-, bni-, kakke!ovn»-, lin-, luft-,
pibe-, pumpe-, sorte-, -paosk-, sukker-,
lag-
rørdrumme . Qo . en fugl . ardea
Blellaris; rwrdrummen er en fugl , der
kuQ sjelden lader sig hore i Vestj.; n.Ar
dens druinmeo vedvarer i lang lid, be-
M
S»
tyder det krig; man tror, den frembrin-
ger sin ejendommelige lyd ved at stikk«
uiebct ind i ol ror. J. K. 2l9.»!f.i; dens
sang, P. VolLik. E. 67; er en forvandlet
hyrde, Grimm K. M. nr. 173; er varsel*
ftigti Kr.Alm.illl. 154.73 (Nyborg); jfr.
mnl. rordiim, Sch. Lilbb. ; hlsk rohrdom-
mel el. -drommel; .-dommel" og ,-drora-
mel' har intet med tromme at |i<!>[-e, men
hcnforcr til ghisk lumpl?) dum; navnet
skal staniitie Ira, at fuglen er sA .doin*^
at den s^el sætter sig til modværge
i stedet for at (lygte.
1. røre, no. rffc »m -»r(D. . Malt, Bradr.);
itk. (Agersk.): ry»rHflt.?) (Ang.); lårkrig.
lyske: dtsn jæn rgr; jft-. Aasen rayr,
isL hra;i-ar fll.
9. røre, uo.
r#r ror rffi" rpr do gi. r^vr ft. ro^r,
11. ruter; jfr. hore (D.);
ror rQr ryr lyir (Andst):
rfr -»r rfr rør (Agger, Lild s.);
r^r rtr r^f rfir (Vens.);
nt rgrt r9 r^ (Rogen);
rf rpa rp ro» (Saviud s.);
rf el. r^r, rff el. rort. rp rw (Elst.);
rS» ro rfff r«» (Sundev,);
rfi-a« paas., rbns med. (Sovind). —
1) sætte i bevægelse, d rpr tru ktejst
(Mors) ; a ka ef rgr mee å æ stay; a
uka låw får, le vi bi&\e rfr, 3: blev
stærkt anstrængt (U.); <e vi^ ka t( rgr
æ vaA (Ltndk.), Mølle del i bevt^else;
også om sindets bevtegelse : o hl5u} kijat
rpi' ve »i (D.); d< er» etie hgr, rf« i\jatt
Hic r^r (Vens.); ttd præst ka rfr fSUt
ma ham prenfcin, ka jæ» de? (Agger);
kaA r^ si dl» te HOfnJ (Søvind s.), 9:
hati bestiller inlel; /iqj a wa å ri djt
pigq; hqj ka éhr dft d r^ s<b tgt» nøH
tem de «kti eric «Arij', aåiee'tf a ka r^
mæiVeos.). a; lever. —3) berorc (alm.);
bSjes i Lild: rfr -ar rej r»i; rfr eit itm
ffiCB (Lild); di ItaA ii tfft d r» ei' (Sa-
vind s.); herhen barer vet hetydningen ;
ramt af apopIek.si (mtn. alm.]; AaA a
bllju9n rfr i p9n jht «ij {Ldd s.), eU
blol : han æ blStvan rpr (MallJ, se rerebe,
roring. — 8) rote om (alm.), a r^ i
ffriffm (Vens.); rff i ffrigd»ii, rar i^
(Lild s.); ,vi IGrrer 'en A rå kakkelåwp,
vi ryer 'eii om mai »r ildskAwl", Or. G.
d, M. III. S05. fra Angel, om mallen: pi
sp6rsni.; Afpa 9 tJi i>ipf kan spøgende
røre— røsle
197
iiares: di a dw sdi d gu} ro aamal mæ
h tttf^ tSerind s.): å rir åp i nff
(Vens.J, ogtk lig., jfr. Aasen rara, isl.
Iinsra; htflk rvKreo; ved-.
8. ror*, no. r^r i (Vens.); bevip.
(élse. uro. sagtens lAooord.
rørelse, do. rvrfla øh (D. , veslj,,
Ttj); itk. (Kegen, Sovind s.); slagtilfielde,
»t'wijleksi; hoA hi fot wn r^nls, W r-
< licwt jæti sy (Agger); A«« Adr fål »t
mtr 4m r- (D.); Aqj kå rtrah i hc^an
iTensj. 3: ryater på hænderne.
rørepind. do. lil ære for biskop
NorleD, som har oprundet .rorepinden^,
der fletter konikass4.-D i vippende bevie-
(cbe, spiser oiellerue inorteiisgÅii, se Kr.
S«gii II. :»>7. «I0.
rørig, to. rtn (A^er) ; = rgsm. ; ts
m da ra*k o rmr» ino', man hula'g lif
vfr, tted a efi (vistn. alni.); tei raak å
r*h (Veos.).
røring, no. bruges i eder; få rørtti
«f. rytrui (Valsb.); do tkat få >yfr»^
åitr fdjin re tstUti a »m (.Ang., Hag. 1 7.3),
ti. .fur reruigslag'; .hille røringl' hille
deo ulykke; ile æ no tytmjt, del er
ooget faudcns, om et slemt arbejde (Ang .);
■Blåtens plt. ed; til en afdød borgmester,
soan .gik igen* rdhle drengene i Plens-
borf: .Ptler PuDDineriiiK, play dy de
rflrioff?'. Mhoff 191.2. og dot forklares
som .slagliltieldc*, se rore, rørchie; guds-.
rflrkrog , no. rirkråq i besl. -i
Dl -ier^ (Veos.); S-formig krog af U-ic
el. bom til d trak i rir nia, »: trwkke
irUcne genn. ræTerstolens rer, se 3. rer 4.
rørmaod, no. rmtnaii em (D., glds);
aunden, som forfærdiger rer lil værer-
flokfi.
rørpind, no. rorp^i i -py (Vens.);
de enkelte pinde i væverstolens rør (s. d.).
rSrren, to. se rådden.
-rort, if. fe 'bc-.
rørtag, no- r^aq de (Veas.); =
røræg, DO. r^rfq no. (Vens.); rorifi
di (KUt.): = rgsm:
rorftJB, no. se ryddeekse.
rø«. no. r«« et. rS» (Andsl); kæle-
Bsm til en red ko, sv 1. rdnne.
røst:, "O. se riwke.
røskJoT, no. se roskjer.
røsJing, no. ros/a^ æw ( Ikast) ; grOn-
ffcAlbng, ordel er mig usikkert
rossem, DO. se rusmc.
roaeing, no, se rosJitg.
rost, no. o. smstn. se rost, rust.
-rost, DO. se resle; sol-.
rost, no. ratl ofn besl. -»« (Vens.,
Bradr), ilk. (Angel); — rgsm.; klepr i
ce rost f.'igKer) ; ii ka c^j ham åpd ro9t»n
(Vens,); r- 3on) Yarsk-r, se Sgr. VJ. 173,
Kl. %mD II. 403. 521.143, IH. 3Uev.;
É« fra åen (s. d.), se f.eks. Kr. Sagn 11.1(18.«.
101. .jSdg.; fra havinajid; Kr. S»gii 11.
154. 89; fra genfærd, Kr, S.ign V. 5it2.8y;
fra deden, Kr. Sagn W. ifi.^Sfå %)a 334;
fra sky, Kr, Æv. 111. 86; opfordrer lil om-
vendelse, Thiele 11. 150; slige rester korn-
Dier licEl frn Huldrer, se Bergh. Sega. 70,
Seegd. LU6. IIU. lSr>; Asbj. 111. ti5. 6B.
97. 98. 192. 193. 1D7. 198. 258; jfr.
Knoop Ps. 47, Gh. Notes 74. Curt. F. T.
to 32. 182; r-, som melder, nt en person,
Skatte, Pippt Kunge, Knunemurre, Jal'et,
Valle 08V, er dad. se Thiele II. 188. 200,
207, Gr. GI. d. M. I. 127. 13S. 11. 76.31,
HT. 91; Grb. 130. lo; Kr. IV. 0. li, VI.
I. 1.2, VUl. 21). 57. 5U. Sagn 1. 65. 875,
7G. nr.J2-25, ni.m.varr. 119. 4«;. 321.fi«;
Sgr. 1.57.^17, XI. 123.2f;»; J. K. 154.7.
303. 1 ; MølltT Bornh. 33; JFwro 210.;6;
dette motiv <;r .særdeles udbretlt, ?e- Sande
»Segn. I. G, Asbj. 111.45.47.308, Wigslr.
II. 209. 212, jfr. I. 131) ned., Rfiaf 1, nO,
Nordlander S. s. 54. i\. ti, Rima VI. 37.14,
jfr. Segerst. 196; Urtjuetl Hl. 317. III;
Strackerj.I.330l£. 402; P.Volk8k.l.l77.4r,j
Criaim Mylli.*422 suini., III.* H9 ; Kochh.
D. GI. 1. 161 ned.; Ndl. Volksk. VII, 129.
Ons Volksl. IV, 09. 94. y5. 11 j ; Cli. Notes
s. 26, Kennedy Fict. 157, Tråd. pop. IV.
84, VIII. 372 (Frk.). IX. 349 (Bretagne);
MHarll. F. T. 125. 127, Folkl. Journ. II. 23,
jfr. Folkl. VII. 166; Schneller s. 210.4;
Liebr. Volksk. 257 m. m. henv, ; jVlannb.
BE. 1. 90 Hg., 11, 133. U8 ni, m. Iicnviso.
deribl. t. Plularch De defect. oracul. c. 17,
hvor ribet lyder: ,den blore Pan erded!";
jfr. Aasen rnsE, isl. raust huk.
roBtogo, no. se rosiage.
1. røste, uo. i tim. fte aoal røsttrj
(Mellemstes V.), solen går ned. se solrest;
w jfr. Aii£cu, rasl, no. vejstykkc, som man
kan gk liden at hvile; isl. rost no. sv.
rast, hvile; mnl. ruslen uo. Sch. Liibb.,
hvile; eng. resL
a. rMto. uo. slikke af, ridse af,
lt&
diwD— rOT
f. eks. ler? (Sams.J, Mb.; jfr. Aasen. nala,
tilskære, liges A isl.
rostejæm, no. et rcdskali til al af-
slikke el. skære Lurveo med (Sams.), Mb.
røAtelig. to. ro*t»U (Mds.); %om bar
stærk røst, elier om stemmen: tydelig.
Uar.
-røstet, to. 3e h6j-,
rot. 00. «e rotte og smsto.
rotj, se rygte, røgte.
r5T, Qo. se roe, ræv.
rttr, 00. rAtp an bcst. -»« fli. réw
{Vens., Ars h. . Sams, Sovind: veslj..
Agwsk.); r5«'(Art(.>; riut w« (Åbeni-Jl);
rdw (F*i (Agterupv. [<ækl. — 1) anua, bag-
del, rumpe, urdel kan bruges i det bedste
selskab og er ikke usømmeligt; lok di
moi o stap di r-, så æ di tåfp hieihr
tot (Lem); do maAc »f lijjd kn^ii, sæt
unytte; di di ifaftar o htytp, hu
Sktj^, ska i di rff^ o tyyp {y\
do ef stek di nijm i i/i r-, gå \
M^H ti! læft^A i æ ftij»l la^
va t>el do i min r- å rg^, dffr i
9dit hær i-ø« (N. Slesv.), :>: hvi
blande dig i mine sager; ta i
aa ka di r- aiiår hål iiæUa^n
«dr 9t tt fd «i b^ o fy{, iå i
i*W r- fdffy-{ (vesty), jfr. Grimn
963iuitD.; a aka kun o pr&v i
(veslj.), a: forrette min nadlurft
satet skid, n^er 9n hår a r- j
do tkal eAc rut å r^ip»n, fort d
m^ »h; hii\ din rbnf, man dfi nJciar.
siges til den. som fjierter; tm «
O: sW. en fjert; de ær efe nBj \
mi rSifi go fuw»r ?Ngtiii (Agger]
regner det for intet; do dra^
da åpA din rb\pt hqj sf^r åpå hantti råtp war 9H tDirmct, å dn do u
rhfi, aom i Jtéiivr åpå i hlM (Veni^.);
luf di roip o tJeoffk m præst! (Thy), o:
rejs dig; „hur »kat a »"df — „dv ka
Bed O di rStfi, de gSr di ve a præst»n;
do tt^r o di rSiff, litom æ kieog>r te
gil (veslj.); lar di rotp iijq drep /q #
io-V*.' (Agger), 3: sæt dig; mæ fåldw o
scft mi rbi/D fi^ri' (Mors); ka hqp- H
hit/w plas te »n hfif r&ic? (veslj.); bo-
Jik tfc^J (Vetis.); a drte^, to
lear »n (tom å di nfp» u>ar »n
taj tfofl deje å Hitajfrat (Sevind
dromle, lc mi r- var en sotvski
drak den af, el. . , . U di mw
fiitdk I hiA r- o do slttat <b \
B>dmer. llL.ithr>i; d<> ar m fi
it di h^n, nar di r- W»r (D.), I
rusk i vti voiidiitg, når del gi
sked«nt »[lOrgsin.'^I nm phHs; ,a var lige u fotdel ; „n<^, mi dnf^, df » d
ved at sæltc min r- tiJ dynen, Kr. Sagn
II. 433. SS?; fians r- klør iFter nøj hæ!^k
(l/onb.). 3: efter forandring; mt j^o rfi^e
(Andst), deu ene r6vbuld(>; han hdlr »n
r- te dfo/jrtr s^W"/ (Agger), el. Aam mæ
m trvf akiptr roa (Lcui). om stor ha^-
del; han ga udmarA hans r6^ Acrn, om
»n »pA ias (D.) ; hi^j ha aåma^ ji) hans
r^ h(tn d9», dcea»m da;j ha vat låa
é
M^r ve æ Jpr te" (vcstj.), o:
ung; d» ifor, aom aite næ^r
(Vejle). 3: der er fart i sagen;
rdifi>n uk a difn, o: gik laliit: (
idf d stek m h^r r^ uk (V«
minde fra den Ud, man inte
havde; di hAi»r hun mtr te bdr
æ ci^rar (D). om yderlig an
sk*n. som an hår r- i an ov9h i
(Vens.), nm den gavmilde; a vA A hav>han <fr å^ti oba'q iitom a r-
9t i mi rite (Sevind), udtryk for dybeste
foragt; d« ær tfe aiU iA i' mi ratp o a'
mi rtfip (Agger; D,), om hedt venskab;
do hå ræA latg ma di »ij»s ve SSnna
rSy, Hf} »r a raij, do hår fåt ru t »n
(veatj.); SdrfH o mi rdtr, de » fuÅatn*
Idlfif (Askov): HH r- klpr, a ka et Vfå,
kteit n»jM rf^ vet i" (vest).); r* klar;
efter av bænke, Kr. Aloi.'-lll. 78. oo; e!.
det pr varsel om ros el. godt smi'u-\w\d i« wår g
4!»9. åOl; mi ni> khr, dtj dkal ndk i
H9n dja rhv; hqj r<^}t ma i rétptn t«
rnhtca tic, a: vr pdtrieogendir; ami no i
riattn å j^ (Vens.), kaste det bon til
.hvordan en vender og Irend«
si r- endda nbag ved jen*, Kr
s. 557; hciJ ^am »dni, de hånt
fiaq ve- hum (Vens.); han aslør^
stor baqce- ham (Audst); han
9n »arr jæn, hudan han n^Atr
han alti æ '*- » nntxa'Jit (veS
gpr mæ le r- ful a pæjr (Andst),
en halv besked ; do analar, éot
di r-, df ■> dær ayw I
ol. . . . som di r- wå btt ma
(D.), a: du klager uden gmodi
r5u> a- hu-*rra'n»r (Ribe), bagt>
andre; de ar »n stakti, han h4
rOf
190
datt tf skartt ftrmtfn
)■ •). kan har »m mfunJcant
\i) ; ito hår etftn r- o kom
M» (Andst), n: h.ir dér iiitel
iai kér e^n r- (Vejle), S:
er Tor UUe; dv æ kcn »n r- å
•M*Mt Iveg^J-; Vens.), »: du er
% til al tale med; dti ær i
riff MOm pt irst»miir å hi\ar
(Vens.), drpngonttighpfl lil
a rajmr H et t^*i*n mi r-
#<IM fuii*r takir do i bt«4 tJI-
i; el »^n få mi r-, nu\ff»r9n
n H k»m fa Mffå (D.)i ho 9
r-tt^ i, så » dtp^ skiå ala^BM
>: m ur di!n sag tilunde. tie
f. han r^, som han sku
r a toj eJ. som dær uår ^ i m
(n-»!j. ; Vens.); ^ar rin tf ««
(Liudkn.f: ttår dcej, te di r- et
k o Uii ff yrit (ve^lj.), a: M
tj bliver blodig ; do ddtf9 no får
å din r'ifp .' (Vens.), k-in sige«
gOr ipik^per; jfr. mnscn
Pies rtiTT belAl ", Kr.
tOS; Aq^' snat[9 moe Oafm
åpå tett* (Vens.), o: taler
krad hun ikke furstår; „vei dor
tå ctl a' tij!" sd a ma^ tf
iieHj.): do «na^ som m rtni
dtr, (»Is.): Ivtn ka lix»gdt
r- o raA frqe ft (Lem); no
di r' o (JO riJfiiri (A|Cger);
yåi mf^ hatts rMf å go
rVeos.), 001 den, som liar sat
ijr; jfr. ,du kan godt sværte
gft rende efler Mos »*, Kr.
:. 513; pdé lynf xoj han a
kalkat han ain kyn i æ rSu
1); A«n vrfk"' "ttn 9 r- Ihom
gatd'p {({ratidr.); luiJ a aå
h^j tér rivm, fSri h^j skir
\an m så gatfolf han ka f( itål
1 (Mora), s: ej samle Ian-
så gerrig, han Icbt »i tlæt>
9mj o (B r- får Ml /fffr
må tf lyv, så btyu9r di
i æ r- (reslj.): dr si soi uk i
te torrtttr (Vens.), når del
> til ttyn ; adelige er torte i r-,
r; koM hiBJar U hane hemslskt
kanw r- fowt (vesb^ecv.), om
IT i stor T&ndG; dt ai få sint
ihBM, Hf b6nt » jpr (Vew.);
no Mr hqj da fåt rétttn siuerp* iaqul
(sU.), a: er dorl; lok din ytfn å Idp
(luk op) din ri^, d kfr dg no, ad Mteat
do frd- dæ (Vens.); d«t knn ikko hjielpe
at sidde med lingercu t rdv4;n altid, Kr.
Ordspr. 3. ild, i kurtspil, u: vare for
sigtig: df ku do rAc, om dar så ar »n
p^ får dm riv som »n Usttå^ et.
. . . liin dmr så ar »a fipl få den niqp
10 som »tt g^dår, som en porld^r: om det
umulige; do skal eAe l<t dam bryq dtn
n^ tf ttqratrtqsr; do ka lissgåt sput
ham i hans riv (Vens.), kan siges, nflr
man forgKvea har provet pA at over-
bense en; da tear dtår tn ramp uw
ha riw (Venjf.). o: liuii smilte; dxfi,
dar har sn atpr r-, ska ha moj te bdws
(veslslcBV.); an sku trav, han håd r- i
U^» tr^r (vp.<itj.), om don kitidsede; han
v> hår Sn h4rskiii (s. d.) får a r- (D.). » :
er slundefiW; do hå nåk » våqal i rHwan
, (Vens.), om dfo, der sidder uroligt; ds
a jpJ/, di r- «f trilr a t/lut (vestj.), (il
< den. som f;ilder: fian skti braésa i ri^f»n
mte 9t frosant kn^étpi å gbrss umyilø
(HotsetiH ejjn), «1. spmtss i æ r- å g»r*a
umifAs (Bratidr.); kun sfåor o hiA æJM
r- (D. ; Vens.). ^' «idder tilleje, er ikke
i tjeneste ; df. Sfå»r di r- få n^r a Juv»r
M (s (And^) , 3 : det er du for lille
til; dn ar »n knap fra m r- ^ op, m»n
fra a r- g ntr a dø hgr safshfr
(Drnndr); no stor » /* riv »»'»' hum,
a: DU kniber det for ham (ban er red
at falde uni?); ht^j ml ha jør sdnt sn
ritp åpå Htæ (Vens.), o: han vilde have
beskæmmet mig, værel mig lil livs; er
det som isl. rauf liiil, sår? frå ri^ å
ts kliv {>4e.), »: i pose og arek, fra
44 koens rumpe til dens klov, j,(/i spatjtf
[Zeit] aoi i'e Tæksr te ha»s rmp, him
sad pd taget og folie en naturlig Iraog;
' ^tuin r'!* »å hun fru Mærri, hun ku^
! ii aAt latin (Bmndr.); „hart iinor håri!"
I soi han a drof^, han såt a roK imor
»H stf^din (sts.); „dæ ska ititis tsf ai
drni, hqj »hit al(9iyrs»n ma riifon (Vens.),
jfr. Kp. Ord^pr. 3. 446; „dar tir wric ^/'„
8^ «f^n, Aqj' ptks åpå hum f^tp(VeDS.),
hånlig afvi^n. til den, hris rrede man ej
frygter; en rtpkkc lim., Molus. IX. 313
(Bretagne); Gr.Wb. under ,.-irscli*; i visen
om kragen: ,af rfiven der gjorde vi sall-
madsTad*. Kr. U. 331. 15, SkV. 4S. \k\
9
180
rtf
,dffi bawed en kjeclliog I Ocg (Arh.),
bim brugt hende r6w te en ilocs,
hvrem (ler ba jiif d It lobak,
di ka go diete A stap!* (Randers spl);
i en skæmtevise:
.Lars gik op ad tgsbslcdgade,
hans t6\' den skvaldrede som eii bkade*,
Sgr. III. U7. 8; „de a mi ajtnf" — ^di
t^tn? — di r6v ^f ffc ænffåy di tepnf
(Agger) ; uår et barn gerne vil bave
kluinpcr (boller) i fiiippcn , k:ui låfes :
ffft'n Mr di tiiuK»r tr&mUt ma IHA rS^t
(vi'slj.),, 3: hun bur ikke l&^ rfiven fra
8ig, da huD trillede dem; — .Peder
FloderOv*. Kr. Sagn VI. 300.39, flgenavn;
,Row-Kræn', Kr. Alro.* II. 23 liges*, kan
dog tydes: Hipve-Kr. ; .Pe R6w', Kr.
Aim.* VI. 15. 4.S; — nAr en frugtsom-
Gietig kone ser noget, bvorvyd Jer kumle
komme et inudermærkc pA heiidos barn,
skal bun hurtig i^ribe si^ til ruven, S^r.
XI. 203. 559, Thiele Overlro nr. 3U1, jfr.
Monruer s. 186; frygter man for folgeruc
af eu udtalt ros, kan mau »rviKi^nde
sware: hh" fou> ær åa» i^n.' (VMtj.), jfr.
FIj. Boudel. 104. iNyrop I<;avnB M. s. 200),
nm I 126, Wigslr. FS. 397. 7r>; Wullke
nr. ■! 1 6 ; — spagflse siger : ,so, hvor gløde
[ninc Cijne er!" pige sirarer: ,se hvor sort
min r- er!'; se Kr. III. 21»l-yj. IV. 144.sns,
Alra.Vl. 1 69J67.V. 23*.M7, Sagn V. 234.47,
mSskc Sagn I. I 73. fi3), V. 235. M ; jIV.
Arnås. 1.306. |iork. 27, Saud Selbu 52;
Wigstr. KS. lO'J. te, 202. 027, &84, Tiad.
pop. VI. 42 (Bayrm); — „å, køs mi r-f,
9: nej, vist ikke; „muwer, må a ti sUfc
9 skis?" — „do ha køa mi rS^, mi
dræfi, dæH aha di får ateji" <Vejle) ; i,
itk mi rSiff/ cl. å, 8*? do ef ku.t mi roui!
forogteUgt afslag: « a sloft tt rar Hf
tv tgjtmaA . . . ioH ka kom å hfs mæ i
mi rdipfKr. IX. 107 (Lysg. h.), 'jfr. \\'b.
VIk. V. Sil; ,adio, se de. adiø ræw 6.
harl (å ct-voir) j — kys wos biæ! .*ifl Ti*,
Blicb, Rindsl. ; — siges Tur at uudgl at
lide, fordi man roses, Méliis. IX. lOS,
ifr. Liebr. Volksk. sLlnOflg.; ky-ae djæ-
velens r-, Kraiiss Hpxens. 23 b; Hebbe-
Sold.m 1. 16^ ; mand piVtager sig i Tfcddc-
mal at sige til general: kys min r-1 Kr.
Alm. VI. 62dv. ; kongen kysser hest i r-
i ævcnt., se Kr. V. 79, jfr. hare I. 56fi.2b.
Amas. ti. 480, jfr. endnu Kr. Molbohisl.
60.188, Almue). VI. 216.501; — et ud-
tryk for hån er al klappo i roven ad
en, klap i ti rHifi adjæn (vestj., Agger),
el. viso én sin bare r- og Usppe i d^u,
se 4. Saml. 11. 4, en kejserlig soldat ad
iMinderne, jtr. Thiele 1. ltt'.i, de bdejiede
ad Tyrkerne, Vt-ckensl. Volkslc. III. Ud,
jfr. R:imbaud 243. se endvidere KrisL
IV. y6. 70, VIII. 328. Alm. VI. 257. U,
Sågu 11.70.117. CAersl. 327. 33H, Thiele
toChertro nr. 492: jfr. Wigslr. II. 171, Ndi.
V.ilksk. n. 143. Ugls|)il. Simr. Volksb.
X. 331, Narrenbuch s. 298 Markulfus;
Andrcc Parill. 11. ;.l ; SittI (ieb. 124; ad
himlen, Soldan I. 205 aiini., Meyer Aborgf,
s. 309; ,1'iiicantation, qiii conNUle k se
retourner et nionlrer U son enneini la partie
la moiiis noble de son corpa. Les. gens
m.-*! élevfø ont consorru cettc pralique,
comtnt' iuBulle giossiére, sans se ilouter,
M qu' å Torigine ce fiit une mcanlalion',
Mt^lus. II. 185, 111. 211; franske og ital.
.søfolk mener at kunne dreje vinden ved
al vise den deres r-, se Sébillot. I..a Mer
II. 254, Contes des Marios s. 249, Bas-
sftt 8. 142, RiTlsta I. 391 nt^d., P. Arcli.
VII. 227; vise r- mod spøgeri, Kr. Sagn
II. 503. 73; jfr. MholT Sagen 20(1. 4^.
273.3fi8, Wultkc nr.4y.4ll, Kuhn N. S.
5.4. 421. a<Å, Jaltn Sagen s. 135. ic(,
n^Hiiher 9. 17, P. Volksk. IV. 142. mod
drage, dj»vel; Kocbli. Naiiirmyth. s. 65
mod Røgelse; mod helgenbillede for at
få hnjt nr., Ndl. VoILsk. VII. 183; den
gnnilf kjærring gik udenfor, drog bukserne
ned. bojcde sig med bagen mod Tsju-
derne og begyndte al synge Iroldsaiig.
Qvigstad s. 24, der opstod da et forfttP-
deltttt uvejr; mod borlflyvende bier, Uebr.
Volksk. 305. M, P. Volksk. 11.26, VI. 75;
« mod ulv, Wigslr. II. 171 ; se herom Weinh.
Ritus 11, 25. 26. 35. 45, Pitré Um II.
37Sov., IV. .323, Uebr. VolL-ik. 427; jfr.
Vstnsd, S, kap. 26, Lundiiiinia III. kap. 4,
Gulllboris«. kap. 1 7<MaiJr>>rs iidg. <>. 37.73),
Gering II. 215; se Wb. VIk. XI. 42C. mAa;
- tænde et lys i r-, Kr. Sagn VI. 392. 4^
jfr. Wigslr. Stigor 104. Tråd. po|.. IX. 35lj
pigen opfordrer liemmiaiid t. at sliibtfnde
i den bare r-, Kr. Alm. II. 63 ov.: stnwk
t^inaiid lader sin r- bruge til amtnjlt, Kr.
I Alm. II, 18«. 41.'».Ib; tiirre r- i brev. han,
\ Kr.Alm.Vl.d2. |<is, jfr. med kllbl.id, 7..f.M.
III. 184f)v. ; halmvisk, hvormed man tiende
lorrer r- til trolddom, J. Saml. IV. 113;
rOvbalde— rater
181
Klui!« bliver •uddcmle i ovnsmund med r-
tnod kongen. JK.iEv. 1. 205; i skæmleliist. :
blæs^ lir i konen pt-nn, r-, Eders!. ITiIj;
.tror (trtestfn, a lærsker hans kom ined
min r-?* Kr. KT. 188: bjærBmands r-
kommer til al snakke liK<!!^lii-'rkt som
ham mund, Kr. Sap\ 1. 441; ^udti ord
($. d.) i hunderiiv. se Kr. KT. I ; or båws
9 få tHOv»r i æ r- (D.); dæA mæ æ
røv t* a dår (Uolmsl. Kl.), glds. dans; to
yVqm* a roifi' (Agger), kortsini. G per-
soner, 3 o^ 3 makkere; — nKu"* smæde-
tutn tiliidflyttergårdci.Kugcn', .Kiidon*,
.RfiTMi'), PrffsU'indbcr. I, O. Worm.
Sobm Sftml. [. I. 102 (Skåne);
,011 er iilk-t drukket og tAppeo er tfir,
s& kaa huset licddu .Ruv", som det
bed rtir', Kr. Alni. VI. -iO'l. W9; —
,vin»r tt dæ mfst niv i æ vfgatan" ?
n, ; riVæn ni fåik kitar i a ostøn" , i«
(Anlenip), gådupfirpsmål; ordel udgiir
oåke del «T ea Mor mffjigde skvldsurd,
K »unmeR.-Kelii. — S) den nederste ende
itf noget modsat toppen; te røy d an
im», an sak (aJni. veslj.); lig«st Vens.,
Mon. Sotl.; Ui dff no M m^tfun, aA
Aal o to ve rSv^n å lotel iwkait åp »po
n»fm éy (læ )Kist«d); sJet btindne neg
« hrt i rvic»H (Elsted); si; lampe II.
371 Mb. — 3) mærkerne af bl(im.slcn«»
pA æbler og pærer (KIsicd). — 4) réw
lir«l. -i' (Vens), klejne, af en sisgs ligh(-cl
med aniw? — 61 [rAwJ en rffkke rod-
!*{;. boudet op^ en luk ta^lialrn, ((trOnb's
S-im!.); jfr. Kalkar III. 551). U ,1) relTue
Ivf* under reb; jfr. Aaseu, rauv, bsgdet;
at. raor, liuk. hu); se l.ast, Asi, bngdel,
mb, rinD|>e: lijsrte I. 630.i7b; I. flade:
klokkfll. ISS. I4a; 3. kWe; Mige; nær;
wtt-tMpn, sid t3, sdndAg, tude. tiid^-i4
ham, Valdemar, »ise «o.; bårne-, biiksf>-,
inlle-. (lie^Te-, glabber-. Iijfinle-. fijapiie-,
*|jiig-i-, liul-, litiode-, hvalpe-, iidiK-, karle-,
llølfff-, kvinde-, mullen-, piiikel-, pjak-,
niiler-, pjattf?-. plæbbre-, possi-, prih-i-,
prwre-, ralle-, regle-, niiipe>, sukke-,
nkke-. sladder-, sludder-, smyge-, snal-
Iw-, snerpe-, stude-, trtttle-, tullfr-, vrik-,
åben-,
rSvbalfXo, no. rOteinil flL(0.): rwip-»«
halsr øn -ér (Andsl, veslj.); roiphal an
■«■ (Agger; Se»ind s.); rAvhaUr æn
besL -wi (Vens.); rumpebalde; de ka
U(f tgap V bankar mtnåtf ntæn de ka
ft Ma stov* røtp&aj»r»f- ga^ (^estj.);
hqj stor ma btf» råtpbahrtn i j^ Adtfut,
3: han fryser, kryber sammen, el. errietl;
do ku ntrtfit få » h^ i dæ jan nryv
bnhr (VDns.). kan siges ti) den. der ikke
vil udfure et arbejde, fordi del er for sværL
TdvlsaldeaBt, no. skældso. til kvinde
uden begteral livtydiiiug; rf« ær hfr, r^tP'
baUrasl! (Vena.).
rOvbom, no. ritpftom i (Vens.); den
bagei'Ste bom på væverslolcn, se rCve.
rOvbud, DO. i tim.: houi ar harbu,
mæn h^^år rk^h\ty el. ^råfphu a strttijt,
«t»N rinpiMi æ w^r (Vens.), 3: den na-
turlige trai]g kræver lilfredsslLiletse Iroda
lierrebud.
1. rflve, no. r^tf t besl. rdwi iHjOr-
ring); rå^pt (Torsl. , Venit.); buiiimen,
h»orom Irendfigarnel p4 væverstolen rul-
les op, rA|p» = rovende? se rOvboin,
underløb.
3. røve, uo.
rtVif ■» -øf rJhfift (Søvind s.);
rdw -»r -3 rfUea (Vens.);
:= rgsm.; låneord; rSir sa te »n fuff«*'
Mff (Agger), bjælde s. en I-, jfr, Aosen,
r»va, i^l. raufa, lilsk rauben, mnt. roven,
Scb.Ltlbh.
rdv-ondo. no. rUtpt^j i (Vens.), den
nederste del al wek.
røTor, 00. rtiv9r am -»r (D., vestj.,
Søndeq.): r4tf» æn -it (Sovind s.); r^
tt»r i besl. -1 (11. '»r (Vens.); råjh»r mn
•»r (M.S)esv.); = rgsm.; „tjæ råw^ri åp" ,
l!rb. 221. lii, lede roVL-ren jap; sag^i om
røvere, med snore i forbindelse mc<J klok-
ker over vejen er sa^rdek*!! alin. fra nlle
landets egne, f. eks. Sgr. IV. 183. Velling
skov; r,r. tit. d. M. 1. 53, la, Rjødvad bak-
krr; Sgr. X. 181. 4r,l (Ig. ; Kr. Alm. V.
I-iO.Sift, Dronninglunds.; Sgr. tl.:2|.S.ni(i"j
Narreskov, (ialteu h.; Kr. IV. 91. ly*
Kgtved skov; Cv. GI. d. .M. [. 123. ii(
Sandalsbjarrg; Sgr. II. 187.766, III. 10.9
Biring skov ved Middelfart; (jt. (il. d. M.
111. 1 U8 Sleiiskoveii v. Mugetistrup ; 1 1 0. 31
på Prttstebjærgpl ; Sgr. IH. 130. (ias Borre-
vejle skov V. Boskilde, IV. 223. 7U Bom-
holm; en mængde sogn, Kr. Alm. V. I4!l
nr. 13. V.'SS nr. 14, 127. 14: Sagn IV.
401 nr. t ; se klokke II. 188. 1 b, jfr. Wh.
VIk. VII. 279m. henv.; enkelte former af
sagnene er fwlles for sliJrre kredse, si-
ledes ævenlyret om roverbrudgonimcn.
132
niTer— porerBtue
Kr. IV. 302. 407, Thiele I. 365; Sgr. VIII.
101; Eftera). s. Gi; Fb. Fr. II. s. 85, jfr.
Sgr. XII. Mhttg.; Saudc U. 3&8, A&bj. U.
28, Urdslir. V. 1h4-, firimm K. M. nr. 40,
P. Volk. VIII. 121. L\. 4«, Kuoop Ps.
149.7, Rochh. D. GI. 1. 250. ILirtl. F. T.
g. 26; Jacolis Engl. Fairy T, nr. 26, Mr
Fox; Cb. Nules s. 130, Magyar T. 139,
Curlin F. T. 72, Wli. VIk. IX. 78 (EtecliL),
jfr. CosqiUD I. 160 (1g.; se o^rsA Kr. Æv.
IIL 125 flg,, (Jr, Registr, iir.73; •drumme;
ligeledes fortffllingen om rflveme i Sandels-
bj»rg, Grb. ISG ur. 43, bvor tolv rovere
bliver overraskede og ihjelalagne, og de
efterlerondc senere gur Toraøg pi at
hK»Be deres død, jfr. Thiele I. 370 Tegl-
gftrden i Ubbcrtid, 376 Roverne i Biihii-
bjærg, 381 Roverne retl julenadveren;
Blicb. Nuvel). UI. 629 De tro Helliganoiicr.
IV. 295 Eii jydak ReverJiislorie ; Kr. III.
121. 177; revfn- grelme jiilt-aflt-ii, Kr.
Sagn lV.4!)7nr. 1.1; Or. GI. d.M.l. 123.134,
jfr. Abrabamsen Udv, Viser fra Mirldel*
alderen II. nr. KCIII Roverne l'rn Nord-
^ov, Faye s. 224, Storakcr s. 79. 91.
Strackcrj. 11. I.iS; ofte nævnes 12 rovere,
8C Gr. GI. d. M. 1. 123. \U, Kr. VII. 65,
VIII. 188.313, S.-i(fU IV. 4S2.W. 04. Id. 13 flg.
463; 12 bjemme og 12 ude, Kr. Sagn
IV. 409.6ri, J. K. 54, J. M. 68, jfr. \Vig«lr.
Sagor 3. b-2, Asbj. I. 21, Rtina V. 105,
Grimm K. H. ur. 22; bøvcdsmand med
12 kammerater Raln N. Port. III. 124.89;
— pige hugger hoved af rovere, Kr. IV.
296. 406, jfr. Arnås. 11. 238, Knoop Ps.
198, P. Vlk. VIII. 121; pige. sljilcn af
rovere, se Kr. Sagn IV. 512 nr. 14, jfr.
Thiele L 370, Sv. Ldm. I. 243, Kuna IV.
39,61, s^Alet af Jætter; Arnås. El. 104,
se takelovti II. 75. lOn: — djrenc p&
rejse overnatler i r-s hun. se I. eks. Kr.
D^rerabl, a. 3 Og., jfr. Grimm K. M. nr. 27,
Sundbl.*207; en mverkro, Eflersl. s. I3U;
barn buggcfi i^tykkcr til hund af r-, Kr.
Alm. V. 102. 417; — andre reversagn, se
Tbiolc I. 235. 361 Hg., Gr. GI. d. M. I.
194.230. 225, Grb. 221, Fisclier f. 37,
Blicher Not. I. 3 flg. ; Kr. UI. 124 flg., IV.
93 ng. 296. .MIT. dg., VI.98. lung.. Sgr.
VI. 169. 7IJ1, jfr. Mlioff 205. 27^, Kleisen
8.70; rovere i Kveutjrt'l, scKr. VU. 51.
SOtied., Sur. VIII, 130, tllend. 42. 43. 52.
hl. 176, Kr. Æv. 357. 263. 341, JX. 131,
i.M. 30; - i visen:
>o
w
to
ajog er slel ingen ridder, som jeg bar
sagt for dig,
JÉg er dcQ bedste røver, som findes i
vort land', Sgr. 1.312. lO;
,Kdle ravcrc", jfr. Rohde Gr. Rom. 337;
,vi tikal leve af vejfarendel' sagde ro-
veren i Sejlwek til kromanden i Hagebro,
Kr. VI. 324. 90, kroen ligger mell. Viborg
og Holstebro; Btedetfor .rever" siges i
skæmtesagnel Rfinboer (s.d.); — sled-
iiarne: R»vc-rkrug. -skor, Kr Sagn UI.
386; , Røver' familienavn, Kr. Sagn IV.
118; i stedremse: , Gjerrild røvere', Kr.
Ordspr. s. 509 (N. Herred, Raniler.« a.);
„Rindom rouanr" (Hind b.); .Rindumbo
revere', Sgr. XH. 142. Sen ; — borneleg.
,legc rnver*; A. er rover og skjuler sig,
de øvrige bfirn gAr lo og lo og boUler
hinanden i liAiideu og synger: ,o, bvor
dut er dejligt, her er ingen rovar!" A.:
fnrer frem og ssiier .it grilie en, luVneoe
flyi^lcr, men uden at mille »bppe liin-
aitdens hilnd (vestslesv.); se Kr, Biitiier,
239. ati. 522. 70, P. Arch. 1.245; se rø-
verdragoD: jfr. litsk. riiuber; se kiste H.
134.7 b, rt-b III. 26. c b, snor. hd; strå-
len-, sa>.
røverbande, no. = rgsm.; se Kr.
V. 89, Æv. 257. M. Sknedder 16.
røverdragon, no. legp rotj^j-draff^'n
(Stovr.); en bfimeleg, se rover.
røverflok, du. rbipffldk i best -i
(Vens:); = rgsni.; jfr. Grb. 190. 76.
røTerhlstorie, no. ritfrhistår* oh
(D.)j = rgsm.
roverkjob, no. rofptrhf^ (veslj.);
riit^trøv (Soviud s.); = t^ni.
roTerkule, nu. rogarkiU itn -huUr
(D.); rdtivliiil am (Søvind s.); rivfrÅcutpl
an best. -*n el. -hti Ti. -»r (Vetis.f; =
rgsm.; ea sAdiin oralales lit i sagn om
rovere, se f. eks. 'I'hitrle I. 373, Kr. IV.
94. I(H>. l*r. 105. l«, V. 292. VI. lOO. 147,
VU. 05. X. 180.IM; Sagn IV. 456; Blich.
Saml. Nov. IV. 5K9; r- opdages ved ho«
sIjEl, Kr. Sagn IV. 494. IS-M-
rorerkiriud, no. = rgsm., se Kr.
lU. 127. 184.
røverpak, no. rSvtrpak de (D.,
vestj,, alm.); = rgsm.
rcverstodder, ito. „de ten fdu«sté»n
til frå Hajalshjær?'' , Grb. 189. 61, »:
stodderen, som var røver,
røTorstuo, no. ,åh- i t htw, ... ri
-rAT«t^rA)H>
133
■M dir (t i kat^e hio ht atu staw,
katø rtii(VMtAit»n, få »o råttsfiak
'hm 4fæt ttkM", Grb. 184. l ; æ rStS^r-
nr di ar åp i Gjalbak kijt å dør
i dæjgi Aiiy dar æm/dfi æn fuBsh^i hiiv»n
p^t(»rvr, jfr. Kr. IX. Wit; .et stort hu),
åe kajder rBYerslueme', Kr. VI. 70. ifii,
ffr. 9K. IM. 101.148: Sgr. IV. IKif. r.£^,:
^ver8to«r mider ior<lfii, Kr. III. 130. (t^S,
Ba^n II. 53ti. IV. 485. tn. 12; levninger af
loitids retcrw uUioldMleder, »c revwkulc.
I -rovet , lo. se rov ; dryp-, hed-,
BiEDgc-, kalit-, op-, ret-, mod-, sid-, slot-,
Vlump-, ttyl-, triod-, vid-,
I rJiTftiM. DO. de ka ttdk typr, han
'ak fSH rvtrful! (D.), ;>: vn alvorlig
ttesfelteUo, ic overhaliofr, !J. pas.
r5vgeh»ag, no. rS^^vfueis teniiiora);
tim. fo tttt >■; O: en drajcl [irypt.
rSvliul, 110. råtphwdi et (Stivind s.);
rgsm. , anus; cid ar eAc Mr »n å'
Dl rott d (' min riys d i' nuii råwhufJil
(Vens.), om personer, der er t<tæi'kt igAet
tned litaaodcn; ,a wi-l onsk, U- di riiw-
liwil mo rOwo te di skdklere", Kr. Alm.
VI. 214. 497; Aq.; hår s rAsViu-di aom »
UiM (rad) d rør»fri som slotfiwoé (Hel-
ium, Vens.).
r5Tl, no. se r*vl.
rovlenål, ao. se ruvloftl.
rbvlJDger, no. »e ncvlioger
rSvno, tio. uo. ae revne.
rOvpino, no. ri"'ir}>>n flrn(D.); i tim.:
a idiri dit i an f^» r- rnæ »t, 3: for-
tqeDlud.
rovpnller, no. tk^pu^cltr i (VV-ns.);
ttøtm Qpr. pædcmsL, men Iiru^es nu
BtOi skspo. Ilden best bi^lyJii.
rSvre. lo. se rorei.
r&vae, uo. i>e i-i!V!>e.
rSvakrodo, uo. ritwikrt æn beRt. -m
ni.-ar (Vpns.); det, :it niati IhMlt lUfd
I*?«! pil i»eri; d^ ftgk do m gu
'htkrt.
rBvHlcur«, no. rffiprf^r em (veslj.,
"^'Jl. skuren mellem rumpobaldcrnc;
i*"* iftilu-, som a mxpihr, a mxfå lav9r
*^ vA mi r- som an ftfnritdtøi ad æn
'■"'fitr iLb.: »Im., veslj.), lalenidd«; do
"o *U: mo* aifitrifg dp i mi r-, huen
*• * « »aé! (Thy).
Plivde. uo. rtJuwpJ (RoReu, GanRstcd);
•^•^ ^wvv v\. piwJe VL-d en syg. lellc
' uairaldel koni.
BOvalond, no, i lim. : de téftfr i
Rrttc^uA i tltfr nrr i HåtcaluA (vesUlesv.),
forblommcl udirylc dannet arrAv o^ bukser,
jfr. WoKsidlo nr. 29 u. 30; se Mave«trup;
KoldiuK, KrctDpe; H- gård i Brandcrup s.
ROvstrup, no. se Mavesirup, Sjældea«
gkd; R- by i Lem s. ved tlkb.
rdvt. no. og afl. se rifl.
r&vtarin, rm. i Um.: dasom a mepr
Mitmajt /wj (bid I å $d, sd Ou la mi rS»-
(ar« rtPten.' Kr. IX. 170 (Huudb. h.),
sUei'k foi-sikring.
rowter, do. sc roglcr.
rovteri, no. se nfl^i.
rSw&jon, lo. tSwudJtH (S. Hatd);
vtld om nimpeo; se vM.
r&, no. bio. se rad.
' I, r&, nu. Mb. kaldes pS Læse dea
indr-rsle litnge hoveddel al' de sAkaldte
*o bundgarn, der ud.<<iBtles i lig« linie fk-a
landet nd over grtindent^, og hvis bele
birskniug derror også kaldes grundgarDel
i modstætning til dybsgarnet, der tilljgi^
med dels kja-l»cr sKtIcs udenfor grund-
gamel, .Mb.; vistnok = rnd, se radgai-n.
3. rk, no. re an (R»ndeT3) ; = rgnm. ;
el rAdyr (s. d.); ,wal æ han kuor i msli
som WD ro*, Aud. Bars; jfi*. tsl. rd,
eng. roe.
■o 3. r&, UQ. rd æn (Vens.); r4 ten
(Mors , Tby); vo|;nakM*) og akselstok ;
iJKm baq» r6, dam fromt ri (Vens.);
jfr. raa, Aason hiik., en rank, smækker
tm-stainmc; se agter-, bag-, for-, frdm-.
4. rå, Da ro øn rar (Agger);
skJbsrii: se majbøg; jfr. Aasen raa huk.,
isl. rå; mnt. rft, Sch. Ulbb.; I. rd.
B. r&, lo. ro (Agger, veslj., Sov. s.);
rp ilk, rtU, Ilt. ep (Vens.); = rgsm.; ro
t« slhn (Lild s.); an rp o^ (Aitgvr), el
spæilt biini; rp tq, pati'lfr, råt eå; tf«
æ så råt I uvr», kqj æ sd rp (Vens.);
jfr. Aaiicn raa. isl. brAr, eng. raw; hisk rob.
rftb, no. rp6 an ^ f\\. (Agger); f^ft i
hwL -• nt. rob (Ven.s.); rov rt =^ (It.
{So?ind s.); =. i^m. ; se fell-, skov-.
r&be, uo.
rpp ~»r roft j-wirf (D,, Andst, Lb.);
rpb -»r r«^ robt (Hiindburg, Thy);
r^ •»■ rdbl rabl (Vcni«.);
rg» -» -( rpet (Sovind s.);
r4f -9 réfl råfl (Suiidev.);
s rgsm.; rgb hol (Mors): „kqj rbbar
aia-rm", Grb. 79. ?o; i r^b a el. Apå
134
rftlMflav— r&d
k
i^i d# ri^ftH* hqj oittr om, 3: taler altid
om; dé Itldw rdbt ilp d fufmijt^n ved
AUktion; idi blåw rdbt åp nt sengen; dji
»aipn bldw ritbt åp; a kuÅc r^fi ham åp;
i r^ti, en rihiin (Wus.); ypv o' jitn
(TesljJ; (T J(gn I Rinds hj; rfi i-ofl hum
a'n (Valsl*.) ; do rovar, som do i*yJ f&j i
a skdtff, jlV. Sgr. I. tr>3. W", siger Veslcr-
broen spoUende lU den ljujtl»leiide Øslerbo,
BC sbovi'åb; bierni" i-oi-»r ud (vtratj,), tiAr
de brummer i kub«n, iiiiien dp sværmer;
ffl7i fålf rgtwM <vpslj,j; liiik.«<; rflbes ud
skferlorjfda^*, Kr. Alm. IV. liiri. 4.s (,Sall.);
itv. VVigBli. FS. ;i29.Kt: 23. April, Meyer
Vlk. 139. U3. Had. ir.8; WultkL-iir. 215;
bjiergnia.nd rslber til bjærgmand, Kr. VIII.
5. 10, jfr. Wij?slr. I. IdG Jaslte tit Jætte,
Arnås. 1. 150. llil. ICSi Nurdl. Sag. 52;
bjærgtagen mA rAbe 3 gange ved bave-
dfir, bliver hun h^rl, er hun Tri. KHiitt.
Sagn 1, 553 øv. ; jfr. Aasco ro|)a. mtil. rupi-n,
se prale, tale )>A, abe; himmd-, UvkI-,
påbe-, skov-, ud-.
T&bedøv, to. rABJiV (Vens.); loMf^it
(Lild); rQvdSifi (vealj.): gtokdov; huj æ
M r^Mfnfi, de a ka iidl9 Mo ijp (liolde
ud) d sn^k mat' ham (Vens.); jIV, slol-
erei. tuuKbur.
r&ber, n«. rjjBsr «■« (Agg«r); —
rgsm. ; et talerør.
r&bnlng, no. pi^n, hon fæk no
rApMti opa kdia«, Krisl. IX. i.i\ ned.,
(Rinds b.), 9: pigeu fik korleoe rib( o|>,
fik kaldt pfl dem.
råd, no. ro MiCRt. roj fll. rp(Vens.):
rå AV. best. rd9 Ilt. rA (Sams); ro et = iM.
(S. Hald, Slovr.. Såviml s., Vor h., T.V
ning, Tved, Heil. b., Hvejscl): rå æn = Ilt.
(D., Mors, A^er); f-^i een — fil. (Andal);
rai »M — fit. (Sem. A|i!er«k. ; Bradr.). —
1) besliitninf,': vær mæ i « r^ (D.), have
del i aiislajstl; van l'ufiæt « mat i æ
rai, sti l/ar dit ijåt (Valsb.); ta jtn dpo
ro tnij, hål ro (Sovind). — 3) rfldsfof-
saxaliug; ,rdiJel', der stir Tor piuse-
gildet, ra'tges ved fislelavnsg'ildcl, dannes
af gadubaasB, svend, dreai; <Djursl.), jfr.
Fh. Bondel. s. 2(il. — 8) titskyiidelBe ;
ål rp æ ffy. niæn de m Iwnlt U d{ dæ
ka hruqsg (Arh.); din ral a gQt, cøn di
komtr tét i hu» (Agersk.); dcth /tatr U
nar» dæ, dær hæ ijitt dæ de' rat, J. M. 61 ;
guvø r4 a dyjr (Agger); ygi i-di a tit
df/r; et gåt råt ø bmr som «t ataie «e
O! hoi (Ang.>. — 4) anvisning, hjælpe-!
middel, rid for sygdom (alro.) ; „/laj for 1
dim i d^j trom, df dj<B iin *ku\ kont
te i Ifq åpd «^n t (lir or . . . ., htmt
dir ene blmt får ro uie i dy, Gtb. til, 19;
a uW Ji' dæ » gAt ro; de uar attr hans
1 rp, d »ptr j%i te ran (Venn.); do traAttr
I ndk rA, da rywsr i <t r5tp (O., altn.);
, SQ robcude; doktor-, gode-, hjemme-,
10 hu»-, kjællinge-; el alm. aevenl. fortæller
om karl, der lil Ifin fot sin teue<jte. fikj
Ire råd, se Gi. Ol.d. M. III. 3!t: JK,277,i
jfr.s.50: Kr. VII. 1S4. 193, Æv. III. MHl.j
359 nr. 60, jfr. Alm. V|. 218. lm Sgr.
XII. 173. iBCi, jfr. Ettersl. il.i7: DgF.j
II. UfGaum.; Gr. RegiHlr. nr. 78. 72r;
Herv. og H.-idivks .S. k. VIII. ; Kafn t>ldu. S,
XI. 383; Muller Sa^abibl. 11. f)5'J. Hl. 'liit<;
Tvedleu s. 9; Af/el, I, 125, jfr. 11. IHSj
10 Nordlander Sng. s. 3 m. anm. ; .IFæral
i200 m. henv.; Færei-ske Kv. II. 71 ; FolkL]
III. 183 (skoUk>,GIi. Notes 108. Art. Paschs
131 nr. 9; se Méius. 111. 173. &13 0J9j
IV. fiS. 1 G6 ; Rivista 11.110. Lucaiiar 8. 208 ;
Liebr. Vuiksk. :iti; Pitré Arch. III. IlS;
Koebler 1. (J«n/.enb, nr. 81 ; VVeinli.Vofksk
VI. IfiU. SI. — 6) udvej, mulighed; M^Å
håf, <fl sIdA, jv lofijir iri komtr dp prf|
«• d^, J'> bttj*r r^ (Mors); de hår yui
*«r(l (Agger), det hur ffado veje; dær vmr
«(H- råt aw (Angfi), der hliver udvej
æ hær <w rai «i»«o' (M. Slesv.j, jeg har
endnu tugeo udvej; hnA r^st di» ham'
lia>9nd»iiU ro (Smind) ; « u-t ol» mni
lf>\tftt» ro; ka do' hit dpå ro? (Veos.Jil
dar iF(- fn ro le- ham, .i: der er ikke
noget at gore ved ham (Vetts.). ~ 6)
formue; n Mr mr ro f« d lyb $4 d^jr
HO nj (Vens.); dtt^ i<W, hu» /»år rd /p
•"91 (D.); di hd rå te 9d (Lild); Adl 'i»r4
mm (vestj.), fA noget lil .il rækk«>; Aa
(pjip* rd po ttij (More). 3: overflod af(|
dof war e^*n rd ''' (''nde p.i) é\ de føfA
di had hat I (f<tm»l date (Lild) ; darr itrr I
nåk rai te ?t (Bnidr.). — 7) magt; i^\
hær tt^ttt ham at rai frå (Bradr.); ha»
hår æ ro (Andst); væn »n gir sit siatf'
aw, skat tn d t/i xit rdi aw (Ang.); Kan
a vakarl i rdi mie' ham (sis.), 3: hi
magi over hum; fd ro mi », fi bugt
mH; hqj stu dir får d hil r« r^ irusl
åim, bolde lityr på dem (Vens.); a ka\
eAc fd HO rp inæ' ham, z: fl bugt med]
bom; a ka éåc få no rp ma béA^^rn,
rtddøQ— ride
185
3: overfcomme arbejdet (Vens.). — 8) l
erregrn bctydo. pi Faao: <fo i r^, a:
gå ad (HD oAetien eller ciii-rmit!<lagfiii
U. 5—6 for .it aamlcs lil iirbcjde og
Samtatc; ku aka ri ^o heen i ri >a't»ii ?
jfr.Kr.AlHi.MV.4y.4^,Wii.Vlk.Xl.i23nwl.;
A nUlsroilc, -kammerat, -pldds. — 8)
lat»r råt} (Aog.), eAurliåndeo ; jTr. Aasen
rud, tsL rdA itk.; kjelisled-, ^og-ne-, u-,
na-.
rådden, lo. vn^n G^>., Mali, Andst):
rf^H (Vejr.); ruthn (More); rfi^n (Ag-
{Cr); ri^N (Ukl a., Heil. h.); rhm itk. -i
Ot r^jii (Smidslr.) : nifan (EUtttd) ; rri^n
(Søvind, Vibj, TAnttig); Hyan (Muliiog);
I* (Ang,); rdr»n (Agcrsk., Uradr.); —
rfsiD,: „rdyn/ a an^ brtmt!' ti da
jt)f ntUii, h<m rSw fra d cte ndfi (Vens.) ;
^"•åfn æ mår brSAanf' så dæi jtrti
taUti kun itfO a ør A liæA nd»n (v-^slj,);
All a rttj hrdl (Ang.), Gr. 01. d. M. III.
ilfi. iJiTj; fuij uni da teija ham, de Aqj
•ur <ne ri»a aim^^ (Vens.). 0: ikke
Epfrem rdddca, om en, d(:T bar en
aimnåde s»»r Itjrde; tul råjtti n^m måq
iStfTtnd s.); Mt r^Ht utJtH Huuk (Vons.);
W r^M i ben- %} fiifl fittgr (Vens.);
s ht el. « etd\ te hijal rothn (U.), 9:
hU af tuberkebiiiitlu; r- om mslter, ve
Kr. S«cn VII. au. f$.£i, 2til. i6; wm
*^iut ét (Mail), se Rnsnuis; liriigcs ogsA
i •fcaddsnrd: diu rod»n ly^! (Valt); .du
rljen potlitik' GiUj. I; i langlioliUpillet
n dea rSdtn, der ufLcr al huvc slilot s'm
t^:. ikke rr løbet ml (Mali, Uld »,),
%i. Vitl. 4i4; del [tarli, som i bolds|>il
fl rr iade: ,de Mdne*, Krist. BCrncr.
573.14; jfr. Aaitcn. rolPii, isl. rolinn; se
rtjuf; Kjfrrinifl-, luilf-, kul-, kvfts-, mask-,
pli. r»v-. Ivwl-.
rådden i fersk, no. «/o r^n ifæsK;
'tff kiigliohl Ilt, il.); lo |)»rliur .fentkr*,
,ri(li»c'; de »r-" skal ^ åp", risl
"V- w'^V A'p" t seodo up, 3: kaste
UiMen tiCQtmod ca ,r-'. Jer st^r ved
nili-t og som skol slil til tiuldc-n med
itAndcn; kan så t^n ,!'•* grilw den, inden
fai nftr jordcti, aig<>r han: „kmt fdld'ie!"
Ustcr Uddea iiy er ,f-". Er der „sd
*p' 3 xati^ o(riikg«i) ,f-' er loben ud
H. kommwi itid, liar de ,r-' lov lil at
■ge: ,m4» ftitå'vf kaste bulden ug
Um; ferske; har ilc ,r-* ^ gange ,sagl
Of' uden at nt^en ,F-* er kommeu ud
10
ti
tt
cL iud, mi de , varme*, a: om muligt
skjule, hrem der har bolden, for Icllerc
at ovenuniple modpnrten. Ndr legen er
udo, siger ile ,f-*: „iååi nirf a toti ekt
tei »vst ffå\i ri»n* (Vens.); jfr. ECr. Berner.
202. iG.
råddenskab, no. r«^ii«il:ap(Rlhoh.);
r^Hsk'w {Havhiii s.}; = rgstii.; se rodne,
i-edning.
råde. Itu.
rg -»»- rjj rdj (Anttet);
j-^ -»r raj raj |D.. Grindsted, Mogen-
strup, Salling, Mora, Stagstnip, Ag-
g«r);
rd -»f- råj rit (Snedsled);
rg -9 rbd rM (Mvejscl);
rp* cl. r\, -»r, réi el. rbj, ri^ (Vcns,);
t-d rår råd råd (Ølttiid);
ro -»,■ råj réi (Heil. li.);
ro '»r ro» roa (N.Sains.);
ré» r^ rdj råj {S. Sams);
rg -ar rgl, i-ot el. råd (S. Hald);
ra re rdt råf (Elsted);
rp -»r rdfi råd (Sløvr., Hads h., Rftrufi);
f'p rg» riij råj (S^ivjiid s., TåJiing,
Hflgen);
r^i rgjtw røi rat (Sem, Kmmerlev);
rgi r^sJ9r ritjl rajt (Ajj-ersk.);
rgi rgj9 rujf rajt (Aborre);
rqi rmj»r rå i-A (Ang.), »e Hag. 161. &&;
nji rqjar rofit rapt (VaUh.). —
1) gite nid ; (I roj Aum fro », tf $ (Vens.) ;
a ojf huxgrk^A ro fri OU té (Sovind s.);
rp Jam o ii hi^al (AndsL): o 9i tjn\fin
(D.); „lU i her d u>a> ro i^J tro", Crh.
2^j9. m, det er bedre at være rddl end
triUlt. — 2) have magi over; hqj rå»r
fil jfdr* (Vods.); læ mes rQi ida'tp, xd
mi) do r^i i'md'B (Brander.); hah fåstiar
il A '■? »if *( (Soviiid); di rif vi il få
(sis.); Iifljfs; r4 -»'' rbj rbj (Øluiid); a
kn nåk ro ham, mugle li.tni; ilti kri rij
mi », som tilt wel; do nia rp da aii; de
(B mir m ftqj ka ro fd'f, 3 : magte ; no
ufl a rå, mæii iri A^ nm, »d ka do r^,
nær iw hår rric; i« do r^, ni »ka do
fvgsj (sis.), ordiipil, idet rd kan helyde
rode (Vens.), om sna: v(k» di dl vtl
rgi j/i'r »I splir i æ Atwt (vfstslMv,), —
8) gwttc, siledes alm. Mellemslesv.) ; æ
vil ha rdi d ti rf^/«- (Ang.), se rådebe.
— 4) di rdd^st m om $t (.Andst); rajx
M mæ Jæ^ il. tf. rajKl (Agersk., Bradr.),
rådføre »ig med ; jfr. Aasen, raada, isl. r&Aa ;
hlsk ralheo, mut. radea, Scfa. Lflbb.;
for-, fra-.
ridelig, lo. r^tf e(. fffli (Vens.):
rajl» (Andst); ^ rgsm.; tie ær ene rgl»
A Ét^ itU fU, ma tci (Vens.).
rå4elM, DO. raj»li el -9r (Bradr.;
Vabib.); gåde, se rftde 3: gjettelse,
gåde.
r&dends. tf. = rgsm.; Aq/ ar rie
ja^r ffti, ikke enerådende (Vens.). «
r&derum. uo. rorom i (Vens.): =
rgsm.; ,Th-ie»t ku tnc få aå mm rorom,
iiv hc^j icM få so, de var hana yn koie*,
Grb. 5S. 5.S-
r&doBt. lo. fi-åraatj råd»at (Rgk.);
de r-, det rtldeligsle.
•r&dot, no. se om-.
r&diE , to. fxy» (Viilsb.) ; ridsnai-
{Soiulerj.): visln. også om dat. som vil
råde: .(leu ^mle mand vat noget traim
OK rAdig overfor de uog«'. Kr. IV. 113;
so fcuig-, mIt-, tvivl-, rild-.
r&dloa. lo. HUés tfl. råi^ (Vens.);
A^y ær dl»r råtis sfi Usii å gåg; = rgsm.
rSdmand, no. råmqj i (VeUH.). —
1) rådgiver; „»d seAc ko^»n han* råm^
hin a Mie di d^i tosttr*, Grb.
lOt. 59. — 9) en slags flynder (Vens.).
rådne, uo.
I. rnj nfj9r røAc røAe (Vens.);
reé -»r -tå (Mors, Tliy); fl. if. ra^»r
(Vejr.); n. tf. r»é»t (Andst, ElLo);
ro^ -»r -»l (D.)j
rån '-»r -»t -al (Agersk., Bradr.);
II. r^3» rlin»r rff»»t r^at (Vens.)j
ra^n lodnar røétut (Mors);
ror»n li -4 (Vejr.)l
ro^u 1-o^nar (D.);
ri^j r^m råJMt riJMt (TAsiug, Sfl-
vind ».); «
råt»n rrffwa rAr»ia råt^nt (Elsled);
n)f»n n\rn»r -i (Agei-gk., Bradr.);
= rgnm.; nm gra^slorv, korn pA iniukeu
o. lign. ; «• fur -ika rait, i'nøii do rtphtr
»H (D.); iig. hitns /■(! roAtr ef, nær di
kom»r t^f i hm (Mors), siges når en
giver ubrugelige råd ; — om k»d o. lign. :
m ak^ rodar frw æ kow (Agger),
efterbyrden rådner fra koen; a s(5(p/
di rafpr dp (Agger); meti: mi fir-
al?r ted d^ tij dp q liproM (D.),
3: det var la-ugt« efler miuu forwldres
død; „/m>n Mdiø eai nir i btgraualst i
Tija etrkf mht fwn }Ufr eAc ku raéc".
Grb.9l&.r)0: se ligU. 113.8a; Kr.Sagn
V. 219 (Ig. ; jfr, Aascn, isl. rolna ; l«I. rot
itk. råddenhed; eng. rot uo.; so rådden,
rådning, rtKie, rodiie.
ridning, nn. æ rah»fj frtp »h kav
(Lem), udflåddet erier kalvs Ebd^i, kiildes
også a roi.
ridsfolk, no. råtfdlb (Fanø); kuldvs
ugsd: iddiåJ HL Be råd 8.
ridsindot, to. frajgiåt} (Gind. h.);
selrrddig.
rådak ammerat, no. r^skamarå-f atn
-»-(Faiiu); de, der gir samnu-u til rttil,
»e råd S.
ridaplsds, no. råaplat an -#r(Pniio);
steder, hvor drenge og andre ridefolk
samles.
ridstok, QD. Ub. se i-oelige.
ridstue, no. råståv o* ([>■): råstå^
OH (Ssvind s.|; besl. råsidiean (Vens.):
rådhus i Ribe: « r- (D.); i Uuracns,
Arh.. rtaiiil.: rågliism (Sevind &.); rådbos-
salen og tinghuset (Vens.).
rådvild, lo. rdwil (Vens.); ~ rgsm.
ridyr, no. rddyiw ft •« (Serinds.);
= 2.rå(9.d.), en hjorteart, ctrvus c»i»re-
olus; kaldes også blul itdy^; tsledet for
prinsens lijserle, brir^er skytten hjærlol
af el rådyr, Kr. V. 188, jfr. Grimm K. M.
nr. 31. 53; alm. om r-, «e I*. Volksk.
VI. 43.
rig, 00. to. se rag; uo. uo. se i-:age,
roge.
riggeløB, Lo. se rokkciøs.
riggen, lo. se rådden,
rij, no. se r^, rand.
rij, no. i en stedremse: .Uostrup
fAj', Sgr. IL 87. 419 (Navr s.), betydning?
rijm, to. se rådden.
rijmil(?] no. i^idmål? et slags fri-
sted i langhold, se Kr. Bfimer. 363. iti.
rilcTOg, uo. rdkriUi vh (Thy); kiog,
hvor m»n i loen »nmler kornet clV-r
tærskniiigen, itidli) del renses,
-ril, no. s-e general.
rilo. uo.
rgl rål rot rpl (Vi.);
ml -tr t t (Husby, Bur, Vejr., Sall,,
Litd s.):
rgl •«t- rglt råf»» (Snedsted);
rffJ -9r, røl el. roU, r&]»n el. rw/»»
(Mors, jfr. Lyiigliy Udsu, s, 87) ;
rff/ -»/* rci rdi*u (Agger);
rot rdl rgl rgl (Bierring);
p»de (alm. ves(j.. Mors, Tbr. Lild 8.,
Salii&f:): hun laical o', /ihn cif nj o rgl,
Awi lil akit, vil /iu» (vcsti.), arj silniÆnd
tiUe liiio tfj; om kwriies brol (D.. Iljer-
ttlgt: Aan et Jeejt a di sifip, fiijan rot
/» d f(gk et 4 (Murs), uiu tn, maa ej
Laa fordrage; rglin (AgKer), ({rædeii;
ik barael $ir aæ tf å rgl, komgr di
MC m tr^koTj hoA ku iar hann mm
fa (Lild $.); jft. A&scn raala, sr. rråla;
lod-.
rUflg^fled«. UO. riltftæ -græ^r -ijrtt
-^nrt (Vvns.), tudskrAIc; b&nt rili/r^r.
-r41*n, If. M rik; for-.
r&lensin, lo. ii^rumft (Mors); græde-
mi.
r&ling, no. råt*ij cl. r§l»it * ^^^- '<
i! •«■ (Vens.): ''41^ »» -»r (Tliji More,
Ud): rdj^ijf cm -ir (Ila\)irn .s.); >iluehii9,
tiMet itl 2. rad (s. d.) : hiearhign råUtfi ør
Ufw/^ el. M(f»r M /d»«, d^ ro ku-dff
rt«i5.;i.
rillngabus.aD. ,ber var og i Rindsh.
koa en del høndtT i min lid a[ di- gamle,
acre ralii]i^biiB>.' med ^ vi, 4 sluer udi,
fanlke nu efterlultKlen aiW bliver forlkldntf
Og »de*: J.SoinLII. 77.
rAUvet, lo. roiinf» (O.) i om lieste:
som hu- dtarrh£.
r&lle, UO. se rulle.
rAmeddo, no. se rcniedii^.
lAnuBlk, no. romjxlk de (D.); rå-
de (Swrind s.); bosl. råmjWetn
); lie fisrsle tndl roRlk, der malkes
efter at W»en er fodl, jfr. Aitiins. V. 89 1
deraf: rånyM»s paA^aqalHarimi s.); rJ*
mjilks patika<[»r (Vend.), jfr. Kr. Alm. lU.
(>4. aiu; r- ,smid«i kager* med (fCIsL).
rAnd, no. afl. og «mstn. »e raad.
r&ne, uo. r4n -»r -i (Lysgd. h.);
bedr-Aj^e, (age red nescti.
r&nge, uo. »c range og Hmsubi.;
runge.
rank, to. sia rAiik.
r&nne, ii<i. se nldtie.
1. rl-ppo, no. råfi tsn bcsl. -*« 111. -»r
(Vens.). — X) bageuden af gils, aud,
(jerk^a*: gump. — 3) eti Ull«, mager ko;
de ær »h H råp.
3. rappe, uo. rdjtt '»r •»( (Agerak.). —
1) om aiidf-ns lyd; ræbe (9. H.) Oulz. —
3) uni bum, der busUudiK kiievcr noget,
I snarl el, snart andel; di ipgr ii råp»r;
>■)(! ekil nux de rdpfn, <s gi aka'ttt kt^»
h^r d »t <Abenrfl, ogsA. vesUlesv.); jfr.
rappe, roppc.
rfir, to. se rar.
r&rren, (o. se rådden.
råa, 1)0. uo. se ras, rase.
r&MfoIk, -karl, -kanunerat, -plads,
se r.^ds-.
r&ake, uo. ku ruske.
r&ome, no, se ruftme-.
>o rast, nu. se rust.
råstang, no. rA^fdy (»» (Thy, Mors.);
vogiuiksd.
r&t, lo. !<e ridden.
r&v, no. se roe, rtig.
S.
hogsl-i a I jysk svarer regehel lil
ItfenL. 6 i alk slillinger, sotn aM sand,
\»lii sUJd, megr« sviu, litat tyst, kas kasse,
rtsi 09V.: i forlyd kan former med
[og uilen ■ vi'ksiv med iramme helydn.,
Ima skraddel: kmddel, skr.-ttit«': krante,
fsknd».>: krads«:-, ekcjc: geje, spiukc:
piokc, sqinuinike: branntke, slamper:
Umpcr, Blap|)e: lappe Oftbe), slanten:
, ihkke: bkke, ^urre: lun-e, slurk:
slubber: lubber, slibber; livver,
Fnnliten: mitten, sousse: ousse, susftc:
I niSvle, omsvøbt: omvabt; — veksler med
I h i sjaske: bjaske, ^arme: hjarmc, sylre:
I liylre; — i udlyd kan det titamine fm
I ældre -hus, se boras, bosd^ir (ogsi Kr.
I Sagn 1.26 1. 'j«n), bruhus, bryggers, Rlrebus
u(3. fos), rrarnmera, ilders, kjerres, kluns,
kohus, tmds, sals, sangers, skriflers, stude-
bud, seviis; — i nogle tilfælde bevaret
genitiv styret af ,til", som lil bords,
lauds , søs , vands osv. ; herhen mAske
også legs, els, se Dyrhind. Dania III.
369 anm,; — elter .inden", ,udea', se
13S
«B— sadde
indcmkmds, -sogns, -va?f^, udensogns;
ovcrforl sum nertalsmsHie fra rrenimedc
sfirog eller lilf<Sjel efler fremmed for-
billede, se folkens, kiks, 5Ji[>s, strips; —
i lo. se bands, faDdcu«, modens, pokkei's,
pAtiecn^'s, simpcH skadenx. dtsK«. skain«,
sluQtcs, træls, vilds, VKriugs : i purlicipier :
ix-jseutli«! ; — i biord, se langs, tværg;
— som forkortelse S. 3: sfin; S. P. S.
malet |k1 en kisle. er Siiruii Pedprs SGn;
i Skngeii skrivps Nid? Thomsen : N. T. X.;
Syeiid Jensen: X. J. X.; Simon Svendsen
Simonseti X. X. X. X.; pS lijælkeo stod i
aildrc liU skiovet begynde Isesbogs laverne
til dagenas navne S. M. T. O. T, F. I,.,
dette ln»lcs al' den tysksindede svc-tid:
Slesvig m4 tilhorf os Tyskere, forbuudel
level; sA Iteste mesteren Nigfra: lad
forbundet ti'ue, os tilhore m,d Slesvijrl
Svender] la-sle dercflcr ligeledes iKigfra;
let finder tjeneste Tydcernes mitngc
Bveudt; livorp;'i mesteren jog svenden
tiurt, idel l):m liFste: så må Tysken
ogsd tit foden lette (Branderup), j'fr. Kr.
Alm.^ III. 127. «}K; bcpytidulgeslioKsta verne
til de lyske dagnavnu I»h4p.s: SUnH Mpl
D'Vmori Jiftlvf fi-fix itin snur (sU.); el,
Sri mil da mennesket dB for synden,
el. b;i}cveiidt: bA fik djævereii magt, da
mnnncskel »yndt-di;, Kr. 8kS. ir>5, :«;
iK; danske ugedages bppyndelfleebogslavcT
lifst baglænds: Lil furien téw Oh Tit»-
NiaAa Taaneeh. elbr Iiii f^r tæj oj> ie
motrs »Kik (Braiidr.); jfr. Sgr. XI. 113;
Nordl. Sa(jor ir.; Ons Volkl. III. 15. Ti:
GlUhoir nr. 77S; WossidJu 17!). SKH; se
*abc, •bogstiiv, Ij, S., rigsbanklegii; bog-
stavet forekommer I bfinieretnsur: søh
sUin ayr sullfn Slirtn .toftfn iSV-rør .Sk;!
«ku\ mpia mla slem nur liti-nup (vealj.);
Hiffdf Sitiiwt xitto^tvæn itldu> oi aott»r.i
aoHs a6»j så så steåt Situon »maj .tic^n :
„tån SNW smwj sitttt «lo>; SSrvn Bttia^
mæ, min-t?' (D.>; Ssf* at/q Samt m
e^J9H Sæhy «p, stb gola «Utf*'* s^ti: sti-
«o;j, Jens. 217; jfr.Kr.Bfirner. 106.912 lig.,
P.Volfcsk. IV. 134, lJrf|ucll V. 17«. 2iJ2:
ee$ tfn -»r, en slaf?« s-forniige kager ;
t^n .«-fonnig kniv til »1 hukke roddiigter
itu med lU kvn-gfoder, te kiiU.
■a, lo. w sankl i lidgi^nnavne.
-Sabn, no, »-■ dronniiigeti af ■.
sabat, no. sabA't (Agger); iaba'i <xn
beat. -9H (Vens.) ; = rgsm. ; ,»& kam wi
om we icn kjærk, dæri wa saliåjtflda*,
Kr. Molboll. 100. 317, se dag I. 170. !dSb;
„l»verd:ig er sabatens dag', Kr. IVimer.
'Al I. VA\ i hiU nåk BabafUCicxts.t, spøg.:
1 bestiller uok ikke noget; jfr. IbL sabbalum
al' lii'lir. Mirhahbiitb.
Mbol, no. saM am s^blir (Vens.);
»aM el. aa<?l æn fU. aapt (Sovind s.);
«^I cl. aabfl æn -bhr (D.); s^bgl em
tts4.hhr (Pjolde; plt. 8»bel); = rg«rn., et
I Tåh*n; ,8(1 drow d<*n jen hans savl il
rej li po mi kiiinmeril", Blicli. Hindsl. ;
spugi-be-liund kan ej komme forbi en
iiedstukkeu s-, Kr. IV. ii^l, se stål; jfr.
sværd; liUk s^hel, skol v«re et slaTisk
ord; guld-, salv-.
sabolgrs«, no, såibalgrttjt d» (D.};
en plante, bcubræk, narlbecium ossifragtun^
u BBbelakodo, no. softskf ttn (Sø'
vind s.); = rgstii.
aat>et, lu. saba <Hegen s.); uduelig
til arbejde (lat^soni?); mn s- kAIp harfst
(plds); jrr. nrek sabha, gA lanjfsoml.
Sachsor, no. i eu skæmte-historie:
i'n Jyde og eu Sachaer stod pt\ vagt
limmen pA Ilendsbor^ vold , en lysk prios
knm, .spraikkede dem an*, S:ic)i3cren
>..-igde: ,ieli biu ein Sathser!' ug hk en
n krone; da Jyden sh, at der v.*u- peng«
' at tjene, nlble han: „n ær tito vm
. Sair^r.", Kr. IX. iHl. 21; Alm, V. fl3. «>,
Molbnh. 61. -s*; jfr. SgT. X. 163. «".
•saohsliilE, lo. se neder-.
aaddfi, nu. sd^ æti == dl. (Uld. Vens.,
Vejr,, Mors); *d| <r« -»r {Satl.); fi^j æH
a,ij»r (llork. s.): såå Hl. (Hvcjsel); «^
c), e^^i fll. -»r (Andst s.); saj een -9r
I (D., Mali, Sem, N. Slesv.); *tyr æn -»r
■Mi(Kggebaik); taf <p»i -fli* (Emmerlcv, Meol-
den, (It^mtl); »a ofn saiy iSuiidev.); atyl
ii-n »r (Krndr. . Fjolde, Agernk., vistiu
Melleinsl.); gru'storv nicd sknl kaul, til
diger, moiitiirv i»sv.; Am« h&r ftlt ttm
ijri'm saj o a iiuu* (Malt, vcstj.); er
ilod: i/raie naj le (bh ilij<p (Uld 9.); sj^
bfim Irfckkes gennem el. under en sadde,
se D.-inia 1. 5 dg.. Kr. Sagn IV. !.7!». 03;
skifl'vr; jfr. digeterv. vælt; med hensyn
til fonnerne i Mellernsleev. , se Lyngby,
Sonderj. Sprog]. 8.40 anm.X: oldfrisisk
gAdn, sAlha; mnl. BAde, Sch. LQhb. ; eng.
sod; se svær, torv; grebbcb, klit-, lyng-,
mon-, ryglings-.
saddebrg — saft
139
Bsddebro. DO. .sdihro*. Kr.lll.376,
|bro. lavfl af sten og pra^stuiv,
sadd^aa, no. adjhu.i æn -/ttu (yes^.);
I&ot b?g|Rl ifcf græsliffv, lu-kket med lyng,
I ooderbden til mskehotig ; fnld til krea-
ftorrr, Tor at skaffe dem ly i middags*
Ihttlea; hus, som lijrrderne byg^jer for al
hvrc skjul i oodt vejr; ,sA gjdr de tk[-
tale om at de Fikal lisve dcr«s samlrnf;i>-
pbds dcT i dt-t s»jlius i>ri daf^ lid <.-].
ta*, Kr. V. 101 : «t .Bojhuii*, der børin-
til gudctu liygtiiiiKLT, lirufii-!« lil l'ArL-sli.
, K Mejborg s. !»> {HemJag) ; jfr. Kr. Alm*
Ira. 3.x
uddebytte. no. =■ saddehiis, Kr.
\n.liZ. ,so)liylle\
ssdde-spodder, uo. aajapeå»r Hl.
,lUidk.): et sted, Iiror dur er ^vct
I (rastur*.
SBddetoTV, 110. »å^5r» (Vens.) ; lyng-
T.
L4Bdd, RO. udi om hcsl. aål (\\. fAltr
tr licst, -rt (Vons.); »ål ii-n »(W
r.h., Heil-, Fj.t».ls II., Thy. Agger);
rff j bcst. *i (N, Sams.): atijt æn bcst.
■n i S. Sams.); »dt ani [-tr] (Mont); sdt
M /«^y (SoTiiid s.); saH æn saU (D.;
HiM. teslsJeev,); «y7 ten /«q/// (Suiidov.;
Ang.): aaj/i tfn -tr (Kj<»Ide, {Al. sldel) —
; 1) = rjrsm, : a »r</ <y6 mi i »tas rijkajst
\t^ d bfæxti, (irli. '■'». |»; de a ii
t4n BfiU, rtBH nr maA vel ri lAii^.),
r. : åf!t vr ikke (i;odt at Une SAtlcl
når liv<T mand vil ride; han aer»r
ful i a fuj»l (veslatesv.), o: er en vtH-
ttendc xnuad; sadci mtm fører mand
;krt, J. Fcrø84. jrr.*l)ii;lic, Gr. GI. d. M.
G3; gdile: livad VT del, der bærer
Uf Irykkor køii. men har i sig selv
iwii elier kod? SjfT. III. lS:i.-.i77,
J. *M, 172, .'■,17; jfr, Klilers. HSlh-
>B.ti.3l, Simrock, Kiibielb. i^. TtG. 105,
1. lir. SI> h, c; Rot;hlio|j!, Kinder-
'Itd s. J64. »fi; Sdullut, Devin. s. 8; en
I MJea i^de er : kt»a a tU, tttfr a /ton*
> • ékåw, tæUl I æ ståiff, amæjjt i æ
■V, o fAria fSj i a fiulHW? {vestj.).
L«%r, IX. I as. 31«i. J. K. 246.1«, Wiirind
,N. Vailsbo nr. 121. Wigslr. I. U9.%i.
Mt-dd. U. VII. 8. Huiia VII. 47. 04,
VL 31 iriotin, slovakisk). — 3)
ved møllens kværn kaldea tftftl
ÉOj^ (Thy. Mors); er el jærn med
RDtoBT hugget ind i den øverste elcn
' for at modvirke gnidning dier udfylde
sliddet mellem langjiernets .gaFTel* og
jgrihbpspi'np" på rinen. Onlcl linrer sag-
tens herhen; jfr. A.t«cn sndel, isl. sQdtiU
hak.; hl-iik !>a)Cel ; aksel-, gnid-, spring*, slig-.
sadolkOBp, no. = rfrsm.: i risoa:
,h;m tog mig ved min gtile luk
og bandt mig all til don sadelknap*,
Sgr. VIII. 1«. 7.
aadelmogor, no. ."tf/mdq^r i (S. S-uns,
N. Sanib); siilnmqsr æn f^lovr. II.); »ajl-
ntåqfr an -»r- (D.) ; — rgsni. ; i viseu :
,vil du dig' 011 8- liAVc?"
— «om ditgen da bruger han risp og
syl,
om nattCQ da sover ban som en lyr',
Kr. SkV. nr. 36. T^ : deraf ad{niaq»uol mn
best. -niii flt. -ngl (Vens.).
1. dadle, uo.
w s^l -ar -t (Vens.);
xdt -»r -t (Kanders);
sqI -»r -tt (Sovind s);
giijt -itr mijl sitji \ I),) ; fl. If. aajU
(Agger); -
.= rgsm. : rf s^ I hataf (Vens.) ; mji otn
(Vejle), forandre sin iin-'nlng; htiA rij>r
eic ttøfi då, hun »ajl»r (Agger, alm.);
hon« Ittp do tl^r å s^»r M9r? (Vens.},
3: noler, smoler.
S. «Mlle, no. i-ajl (Ang.); i udiryk
8om: ,s* ud, el. ,nL'd* om jonl, »kridt-
ud ; Mb, har »alle mvA hcnviiiiiiug til
Out/eii, hvad der mulig er en mi«for-
slåeJse.
»sdlor, uo. tajli æn -r» (Suudev.,
AbenrA: Ang.); sadelmager; iiiiiL sadcler,
Sctiill. LObb.
sadlerUemine, nu. xafiarklmn an
•»iMMall): eii klemme, sadelmagere bruge
«al s|ia'iKie Itederet \, ndr do syr.
eafran, no. aafri iN. Sams); »qfran
IS. Sanw); el bekendt kiydderi, urret I
hlomsteii p;l eu logva'kst, crocus sativiia;
.Karen, dier hå do do guelrucri å sAfreng
A de Ant rugen do wild lia le sop",
And. Bars.; bruges alm. til ut krydre
kødsuppe Dg sætte faive pA den; htett
få»tor biff)»r te nåfran; nær di hfpv«r
I f'Ar an tktl»^, Irour di, tit tka h/pr
Mafii- »I (D.); jfr. btsk safran, fr. itafran,
ital. zaflerano; ordet sknl slammc frn
ar&bisk.
sAft. uo. safl de (vestj.. alm.}; best.
-Ml (Vens.); ssrgsm.; dar m Jruarlctit
-d
140
saftic— ngn
mfl cAar kmft i at (D.), se save; jfr.
Aa^i), safl, liak.; liUk sad; se: biiulb»r-,
liunde-, kirsL-bær-, kla|iroscn-, ribs-, ros-
groS'rtevi-luugc-; nevliiige-, rudo-, skabie-,
solbær-, stQckebbaer-, tobak«-; »re-nevc-
ros-gros- raavclungie-.
■aftig. to. safloiH.)', «a/Vi (Søviads.,
Ven*.); = n^m.; råwhrp a måj mij»r
Bofi* rf kéq (D.) ; safti prdar (Veus.),
ssftige laleinAder. to
■ag, DO. åånf <gn -»r (Ttiy, Agger,
Mors); »aq (PJt l>fM. •»» fil. rtgq^r (Vt-ii«.,
Hol!, h.); J»a? éB'i aa^if iSteVT. h., Fiilslev,
Ilairidslev, Hasluod, SøvLud s., Sall, D.);
aak æn aofo O^ng- , MellcmsleKV.) ; saq
ten -»r {Fjolde, plt. adii). — 1) rctssajf,
alm. i «t(. fer, tdc, riA æn »aii (D.);
Kræa SBwraH'ttH hå sdq mte hans n^o
(Agger); lieiia'U k:ta (urvn Um. : ile stor
i åpatt saq (vcstj.), Hel er uargjort; dijan
irtt gaq få' Jtnm (Søtitiil), der var fu
lejitghfd for Lam; mq xpq mæ inttii^Jtr;
kqj Uxt saq9H fal <Vcm.)- — S) bvad
dur pdligger ellvr Tedkomriier co [lorson:
de Wyipar mi åaq, k<nn tnæ ufåratøt aaq,
tie cer f^n saq, deri er ingen vaiiskelig-
lieil; de ær fii »^, »f dir <e måna te^
i Ufét f*i^ ni de UyiM jéri tei], $d hu-
p»r $ (Veus.); de ær f( »A liq ætt aag
(veulj.),' 3: det er vanskeligt, besværligt. •»
ikke le(, Wr skjev; de æ no æn nH*a
éoq; no kom»r vi faal te ejalt »<^n;
få tla^ saqs (cl. eaa, mi) skyl (D.); de
ær æn amal aaq o pet i§æ'nt»l æn halm-
atrg Cvestj.) . ordspil mellom udtrykkets
sædvtuiligu belydniiig; en let saj; og noget
BDiETert; de eet' eAc /lans saq; do »kat
«Ae ^ek din nié i qj» dji sqqir (Vens.);
„må ka dujl f^j saq mi in fi aow",
Grb. 247, 357; æw ka tai fi> saq ma wrn"
fijpå xotr (restj.). »; man lAr let .tnkdriiiig
til at koiQint: en fed »i litlirti; df ær æ
atiq å al (Lintlli.), 3; det, som dt.*t koni-
mer an |>d; han cb ffuu>» tn o »al em
aa^ mæ a kraift (U., restj-). »: dygtig
til al ordne arbi-^dc-t, handle, gorc de
Jietltfciidige omsielningtr j>ft ejendommen;
vi kår hdå æn i/ftua saq ma liæA hui i
vinitr, n ri ka ha gdl ma dæii nén hal
i aom»r (vi-stj,), om (ødiiva.rvr; vi |iar»a
haU gavn og glæde af det lialve (slagtede
sviti) i vinter ; .hun vilde for cnUvcr aag
liavc en liare af mig', Kr. V. 81, 3: ab-
solut, hun lioldl ikke op furcnd hun ilk;
(11C åpå n^M aaq (Vens.), 3: ikke p&
nu^n mAde. — 3) flt. gods, I6j; Aq,
Jid iæt AoHJt goiMl aaq»r Uq kir ; de" a
fofvr-/ iVeit^.), o: godl kram; de æ akgr
siq»r el. agqtr (D.); mi »åipr (Vors)
kan hår hmta tiqar i æn a.ikf v:ar »i)
ti, han Mr e^n tåq te »n (More), oi
han bur i visse mider orden på sil gods,
i andru ikke; t/otfø agqfr; di biyw^r S
e'tfgg aqqar Ub^ (Søvind), der bliver
ikke stiirt lilbuge; de btf/vtr U stior
aqqwr (vestslesv.), del bliver ikke ti) stort
,de 11 havde Itao kørt derfra pi bårer
(irlllebitre) og sager', Kr. Alm. V. I34.9U,
a: og audel brugcligl tuj; ptxa do di
ajtn a4^r (Agger); æ b^r ær uvd m
djæ »dflir (Agger), a: ude al lege; rf«
agqar (Vens.), best. agqara, hnlkel ajtm
mærkeligt, idH nertxlsfonnen er bleven
vi sttmlingsnavn med citAls kendeord
ta 3Qq9r9 ^i, de utl rin; sign det vest),
udtryk: ilter ær aåmoi ti4q»r o »kit, 3:
8fl meget krum og soat*«; jfr. Aasea »k,
isl. s9k buk.; litsk sache, mnL sake,
Scli. Liihb. ; se sager; hoved-, tros-, ænsi.
■sago, uo. se nød-, ran-.
aagofrak, no. laegemiddel, nid.
safras (Peters.).
•sager, no. III. af sag (s. d.); w
apotheker-, bame-, doktur-, fanrc-, flylle-,
grmi-, guld-, bave-, katTe-, lege-, messing*^
penge-, post-, skole-, ekotte-, smd-, spoge-i
stoje-, uld', urtc-, vogn-.
sagfalden, lo. agqft4*n (Vens.); ned«
slAel, om personer; hqj bl^ ad s-, da
hqj håt, de ica goan ad gaU; se kjæbe-
faldou.
aagforer. uo. Mqfpn æn -r» (Sot
viud); sqqffnr i (Vens.); — rgsm.
sasge, uu.
aaqi 'ir -M {if»\i.; Regen s.);
ti^q -9r -få -ai (Uld r.);
vuTu ))eti, komme bugener; hwa ifvr tff
o aaqiir ufar? (veslj.f, hvorfor går dl
og Hitler? u irotetr, itdr kiok saqør, da
m Idéfpan æii haf ståA f6r aajl (Litd a.)
go å aaqi (Røgen) , arbejde , uden
komme nuge« vegne; jfr. nrsV sagg%
gA sagte, note ; jfr. sakke, sjakke. sjokke.
-aaggi, no. se aftens-.
-eaggiot, tf. se af-.
aaglo, uo. se ssgla
sagD, no. i tim,: mæ st»r tgt»
å Itf^r æt» litpn (Vens.); æia h^' (Ton
eB^murul—Mtkkø
141
kr, Vens.), jeg siger efter sagn og lyver
rftet \Qga, o: forUelkr, hvnd jeg linr
Urt: <itr «w Kytt få atMpn (Vens.), a:
tj% for sagii ; ec save, sige : bar-, frain-,
■agnamand. ao. «^Mmi|j' ■ (Vens.);
Udo dcQ, som bar meddelt i-n andea
f'iago. uu. find«! i snisa.>tui ugerne
«l. åg^rsap Qt. e\. •gryn -rt^ij {O.);
maJayik onl s&gii.
■agsøg«, uo.
M4«ff -$ -Bf^ -a^ (SoTitid s.);
M(af9 -9r -si^ 'Ȏqi (Vens.);
= rgsm. ,
ao^ tf. « *for, op-, U-.
^agt, to. jfr. htsk zagen; for-.
aagt. bto. »atct (I)., Andst. S. ■lyll.);
wjtM« (Djursland) ; unyl (lV'ittrij|), Vor,
Hids. Nmg h.. Helt. h.. Hy, Gjedved.
[IL Sams, Hmr.); mjt t). sujttm (Ag^ci);
|«|^ <^ agit (Soviml s.); «»/ el. a^it
f>; «ai (Faiio, Rier, Tby); mU
.Sam«, Støvr.); a^e el. mttana (Vens.);
lerne aa^, aaf Bndes vistnok vest for
ri^;^aagteDS i rgsm.; rortnilder l)e-
1, men gor den nicru iiKitra-iijtiiide;
MHøf gAt pe/ hold sagteas gi>dl Tast;
if m lia åaitt ISvm (C), det t-r da vH
i; (li Jta «q^ wa jr^, (tor et^rri Ada
ita; do ka »ajt fo jvn teg o bel
tH; Ja, de crr- njt eAdo aå tqjt, 9d
i: tral tojt, vel sagtenø; m uar »n hti»
•jl, aajt mGj gtfir in ham, d: kun lidl
lorre end (Agger): ^tpéqarij ir », da
I »at tto", Grb. 49. 147, spegcri er
del kan I Sagtens vide; ka do jé
'i -- jo, dt ka a 8t>e; do ka xac j6
Mp få ma; do ka age el. gftttanit
l"Ven3.), du kan saglens synge; .dier
ili ijen sa'jt eu willel«: loor*, der
de sagtens igen en dygtig ^lump;
ite Ano bon græd, ka 1 sajtens da wgd
)*, Aod. fic-gr.; de Lau han åOiH gfr
i.), let gCre ; dt ka »al maj hja^
s); de ka aajt kjiip (Søvind s.), 3:
tkn ikke hjselpe stort; do ka s^,
k6 pog niik: hon Hd da age i sot
[dM iVeos.), 3: hun har jo sikkert . . .
lagte, to. luo, »atfil <D. , Aiidtrl,
Sies«.); «<itce (Agersk.. Ang., Dradr.);
ElTeslj., Arh.); «q# (11. aajt (Agger); age
>> sj.); = i^sin.; uden stfij, lang-
t; fp aatfit el. aaitta; xn ka i^t
aålærg æii lå^r, dt atn aiat tor, dt ar
o yo aa^ (D.); ad aatpta! (D.>, lag
lempelig ful; v^ aa^! (Agei-«k.), »wr
stille; aajt nol (Agger), sagte nul a tot,
htfj tt>a ad sgc ijrafptM (Vens.), sA slilK-;
jæ kiåk a ti. ør få aajt (Agger), lang-
somt = aat (Hanh.). jfr. fast; aaut, /*t»r,
dar hu ^gn sig ttn grnj (vt-stj.), tim.
opfordririg tU at fare lempelig f^m,
taudtr. lAnl fru fiskeri el^er fgedder mini
slairg; jfr. mtil. sacht, litsk sanft, eng.
sort; «■■ sJcjHlig, stille; IripfK-.
aacteagtig, to. aajtuca (Agger), =
sagte laden.
augteladen, to. aajtlddin (Agger),
for langsom ; a jte kldf: ek a-t
Bagtens, bio. se sngt.
Bftgtmodig. lo. saifliMcdiq (Vens.);
=. rj;sm.; (.;rei: Blille, forknyt.
M sagtne, iio.
sa^rlaH (Liildk. ».);
sait -ar -»* (Agger);
aofaii el, aaetn -ar -t agrant (Vens.);
= rg!im.; df ainctas (D.); tr ræjn aat/f-
t»ua el. gawtnait U<indkn.): Aqj sactHt
NO d el, sacanl gdtfi no (Veus.).
saj, to, se HHiid.
aaJQ, ttu. se saddc; iio. se sonne.
aajl. uu. nu. se sadel, sadle.
t» sajler, no, se sadler.
sajt, no. se sadde; bio. se sagt.
aajten. uo. se nnglne.
sajtoDS. bio. se tingt
sak, lin. fl. jte synke.
1. sak otno. (Ang.); lille Tordyhning i
jordiiTnorinet, lille indbdjning i c» mur
eller et dige; htsk sack, sæk?
3. Bftk, no. sidsle del nf 5insln., der
mest dels er skieldsurd, dcln kn-lenavne,
•o siledes : døv-, hoppe-, klunip-, k]i!>j-, knort-,
kntib-, krum-, pu>, sibe]i*, !<lk*, ti-, tyk-;
smlign«a kan ninl. sack, en sn>k, der
ogsA bruges dels som skældsord , dels
som kfeli-navn, se S«b. Ltibb.
-Sakartas, do. sc Natte-.
aakke, uo.
sgk sakar aaka aaka (Vens.);
suk •»> -at (Mali li.);
mk egba-q (Apersk.);
" nåle, blive tilbziKe, hwn ggr do o aakar
ai»r'f k(\j aokar figq ttk (Vens.); jfr.
Aascn, sakka. bull, /ahkeii; se sagge,
sakle, sjakke, sjokke, sokke; dreroae,
dronte.
åJ
142
sakkelc— saks
■akkels, no. »ak»l» bcst. (N. Saios);
snkriiili i kirken, jfr. 8krift<.'r8-, vAlM>nhiifi.
sskkentere. iio. takHijr iibÆjelig
(Vens K lille Innntmle, liainl«! <V) ; »lian
vUl, lioii hiolf^ Hok skil blyv l'nliav<i^l ovT
il) iiaus sukki-nlit-rcn'. Jy<I. I.^C. i; hqj
yor å tn^jir d sak»ti-jr htca lia (Veiifi.).
sk«]derii<]; pli. sakkcnnenlctrfin, SchUlze
Idiot- IV. 10; adedu. ar fr. ftacramenl?
9oner s;Uedes. al »aksene hvilode p4
lldndl^a mellem tointnel- up pe^elin^
men gaiu^ke Idneli^. si ut .i&Jrlet kiitkk
dreje« vt-i) mitidiste lwv»gvU»>, jTr. Njnif,
Navncl1M.lit*,r>J»nllllll.;^r.'J.skyluh.!(;;
Sundbl.* 30 1 ; Riel/, s. O i (i a uiwkr (tl^
8(0; Fritzn. Lapp. Kdiik. 1 93 flg. m. bei*.
rædrelandct ^. Ft-hr. 1843; Folkl. JotitiL
I ait^ ned., Iletiilemia 333, Auhrej i. fS,
Baldt«!', no. eakt æn -ré (Sunder): (•Hnzlitl, Brand Pop.ADtiq. 111.301; afhiUft,
CD fiigt, vimlroisseleti; livorfra slaitimer
ordolV
Bakke-rUv, DO. eairiS^ «n (Mali);
fil l:«FI|C..iil (IfrSOII.
sakknk, n<i. aakJnik et. aakk-ti æn
(ves^.. Kano); eD budding af bygmel,
stiin kogrs i ra pose, sækkiiknge; jrr.
Scliiitzv II. 315: .sakkook, em vur scgel-
(ucli getnaotitvr mil mob), rosinen, pllau-
S<:lieil))e Klusler 111.621 (cofiOioontiilliil]
Urimm Mylli.- IOir>. I0«'>!2. mt>5. jfrlofb
5Il.«i; tndriu: MIn>(I20O.«7i!, Slrackttjl
■.iVi.ii\. f. I, M. IV. 131. Wiillkf! 231s.»
Lielir. Volksk. 344. 7, Uniucll. IV. 7iv
M«yer Alu-ntl. 2**4, Arner. Folkl. V »
(Negre), Folkl. VI), lin (Leslius); pi If-
ueode milde bar iimq sig ad for al ofxbifi
kærf.'iiti'rulk : la aoi å mw mk AJ> JV
ini>D, fcorinllieti g'cfflllter u. so Rekociilern AVr-s/f/i d il/afvit (Soviod E.); nunkaiii
kuchensack, scbin'sbiidding* ; aeUekajte.
Mkle, uo. mkai sakitr saklat (Mali):
iibIv, drivt* langsomt, do sakhr nåk tittaj
i'aq(tf»r; se sakke.
1. aaka, no. aatm ign beat. -m fll.
(loif* {Was., Mnrs, Ttiy, Teslj., underj.,
Kradr.): note« <m '»r (S. Sums.): aavs
fBn ^ {JSflvind s.); taks an •«- (Fjolde);
«tt» an f-tr) (P«ne). — l) = rgstn.;
molU; vinder £lilr i gaks. n£lr de dHunerw
el skffivl kor« lil mallen (Randers egi]);
enkellc steder, f. eks. Vcm., Mors, Tliy,
Faao ook kun en stor satus, iildsaks (se
sejser); „at dAie aates Jåf i w^jmuAe
tÅTCftr*, Grb. 229.8; ,]ade saku o^ sXl\
(s. d.) Rå Ibr noget der er !*lj.ll<;t* , J. Sand.
V. Oa, IV. 245; en overtroisk mAde ut
Opduf^c eu tyv pi, .in-in log el sædiiAld,
som btcT hængt j>!k spidsen af en anrt-i
»and pi saminr mAdp, Sgr. V, 3M,J
giver man en sak? bort, liedder
jKiif« O »yngl
mta iatii^hipS fåniffl (vntj.);^
jfr. Thiele Overtro nr. 346; andre
at gaven rr ond, »kwrvr T'.-ri^al> i4
ker. Sgr. VIII. 5«. i?-*, Amas, II, oH;:}
, Kliks i>|^ spejl sUt' .ildrig fej),
men ktinppeniU (9. d.) ug knmj
skal kærlighed fordnve*. Er..
111. yi.47; cl:
.sakee og knive kan vcDskab
men oAle kan del ej lile*. (U. 131
jfr. Wutlke nr. 553, »Gm; — bid
saks ned og bliver slAoudc pi spid
riirsles frfuwiiede, Ii[r. Alm.^ III. 11X1
lig. Sgr. IX.232. 77fi: sli-id. Thi.l- "
tro nr. IH; jfr. Folkl. Journal W-'-"-
7.. r. M. IV. 29. (2, Wiitlke or. 893, Amff.
Kake, og tncnt! ■f,3^<^^.^K sililedes hang mod <• Folkl. 11. 15. ai; gæster, Amer.
saksen ved tn»-s|»4ncn, na?vntrde man da.
navnene pfi alle sine tyende, el efter
.iniiot, :iglpÅgivi.'iide om silldi-l r«rl<> sig
Tod noget navn op sigende' derliof«, hvad
m&D barde hum el. buiidu inislwukl for*,
Thiele Orcrlro 157. 6:1 1 ; delle orakel
b&r utvivUomt været snrdcles udbredt
o^ almindeligt, se J. K. 4.20. 1:199: cl
arvet sAld, cl stykke arvet solv lagt
fiS. 11.^; dannai der, nAr der .
(s. d.) en form i blyet som cu Siti.^, *^
|>igen biivif gin. ni(?d en sknedder, 'Wv^
Overiro nr. 612; ligger s- under ilul'' >
bynde, kan heks ej swtte sig. Kr.Si^
VII. 07.«; — oplukket saks virker ««*
sil materiale (se jwru. slil) og vf d b*
korgform, se kors; den SRtlm 1 liiTTtØ
julemorgen for ffo-'-^sene, Tluete, Orertr*
»ederel i sildet; Kr. VI. 292. SW, Sgr. V.e«nr. SMl, Td. d. M. I. 14. fS; v^rpr fl»*
2(»4.7W>, X. 33. Wt, Kr. IV. 220. 31«. Sagn
VI. 37:!. 74. 389 nr. \'y, to uldsakse stukne
med spidserne ned i sildrandcD, 60 pA
hver aide; sAldct blev bitrct af to per-
genfærd, GI. d. M, III. 149: Kr. Sagi II-
282. 144. Henriks. 13; Ift^ggca i -M ar
ffldte barni -nsiggt, Thiele, Overtro or, 3*7t
Sgr. VU. 37. 09; jfr.MljoffaU.3, W«'*«
eiJiB— n)uer
1<8
IT. 575. 5St, HarU. S. Folk), s. 97. Mélus.
VQ. 1^1 ; værger moH (rold, Hm-1. V. i£2,
CiT. VVåir. I. 2ii'^: abil Iu-VK«^ p^ t>iiii(l
rf kOT clrikkt'kiu. F.ilkcv<!n VIII. 3S.i.
1 124; liriiKi-H oxsA urter gi. skik
' h I på iten ilodes hrj9l, JK. '.Wt>, 'M,
it. Almucl. IV. m. ^i, UI> 163. «.«.
S^n V. WW.M; /r. Cavall. WSremi 1. 481 .
ViUtkf or. 739, Amins. VI. 122; om <){'ii
mund, to hule Sjac, ril nogen vide, hrem
jvK er, si er smeden iiiia Mer o^ ilden
miii moder, Sgi. V|. 49. 443; rniaU op,
brel II« {AKlcriJii v. ktrk); iik op A
ijit«kds nf»r iValsb.), Kb. I'V. H. 147.44;
jfr. Ehlers, FUlljsilb. I.'.. fti, Slmcliprj. II.
141 c. Simrock Hiillisblb. tt. 108, Wo^hIIo
nr. 333, Vn\iK\\ I 13«. H, Joos, Rr»:idseU
nr. ft3; .krydsft, ukryilsoi'. sclskrthslpg.
b%fr lig i grav, se Rocliholz D. (ilitdieiehvur eci h- g.ir fm liAnd U] hilnd, Kr.
L 1S8. UrqueU I. II uam.. 111. :iOO. vt^d
.wf ikke; man skal ,slobt'* gennem
rme af loi åben suks u(( iiiulke en
lustu gang gennem i.-l ^iils'idje.
Je, Orertro nr. 5«3. 271. Witrsli". I.
I«9: se tnalke 537.28; den (ii^t>r .ikat, Kr.
Sipi I. 379. 37; Biver dnds».irsfl, Kml.
S^n 11. 441. '.>|.ii:i: vnrslcr gcmfænls
kominr. Kr. Sagn IV. l't'S.iM. se lAs II.
IJ«rner. 499. lai; , vende en s-", bchæn-
(ligliedskuiisl, Kr. IWrner. 641*. 17. — a)
et j«rti [lA forenden af den gnmlr hjul-
pluv. ]ivi»rmed clcti stilles ved en .slQIe-
liiml* til jit lu^. hre<]ere elk>r umuJlere
Ture: el »tykke vinkrljærn foran [lA hak-
kolsekisleii, kniven raller deL, når man
skærer, /IV. »Lsejiem (Vens.). — 3) el
Tiingcredskab , se ilder-, rotlc-, ræve-.
ii3, ifiji; — »iklcl i klude, der bindes « die-. — 4) del ntdersle kæbptwiLs lo
ua syg. angiver den, hrurfra sygd. stam-
ii«r, se Mudin S^. 3, Sm. Medd. II. 51,
Amins. IV. SG; jfr. Wigslr. I. 9«, 11. 242.
2&C, om brugt herbjtmme ? — i visen s- :
[min vlirmuder] akuble mig til en sakse
al Je^ skulde væra hIøv ug aldrig hvas.
Utn dngfn klipped' jeg de ærm<>lin,
om nation sad ]e^ i Tor^-ldle skrin;
Sgr. 1.314-4; i svent. en saks, hvormed
grene p.i hesten; iUbA liU fåtci mæ
«(i(ps»if i kbUn (Tiliung), j: svalen (.s. d.):
,linn griimel, te bnn ku næm (h)ft gabt
hms mund oxv saws". Jyden II. 31. t.
3: af led. — K) mimd, lungeraplied bus
kviudor; dar s*0»r æn tjutp« mie« te
fiiA; /rim irr tn at»n i re sawt; døn
hår ff nant Aid æ p^ frd, dan- A<li-
Wrt»» hUt sawi (D., vpfiij, , Mali); se
ttun Uifiper klæder i lullen, JK. 333, jfr. mhj&bre-. kjæbbre-, kiteji-, kiia'bbre-.snakke-,
Curtin MyUis *. 55, Folkl. IV. UH. Ken-
nedy fit; i el ulrykt ævcntjr. hvormed
Buui klipper af vejr og vind, alt hvad
iDMO vil. Gr. Kegislr. nr. HH b; en suks
•Dm arl»ejder selv. (ir. Æv. II. ',15; bjærg-
iBMod låner cu s-, biudor deu ved siden
am ftvmd, Kr. Sagn I. 71. 290: snks
'nrttea t Ttiiduct, for at deo grOnue rid-
der «kal sires (tiden, J. M. 19, flrundlv. Æv.
terve-; jfr. Aaseu, soks huk.; se svale:
brande-, bri-, fåre-, ((lod-, guld-, lyse-,
næbbre-, skrædder-, snib-, solv-, lag-, lo-,
tom-, Iwkke-, uld-, vand-.
a. Baka, no. pølse (Venx.), eller
Oluvius um Skagen i>. 379, skal ugsiL
bruges om et slagit iddeni tfij. Mb.; jfr.
Aoscn, saks 2, .nugcl som er ophnkkcl
piler smilskårcn " af siiksin, bakke med
I. 170. Ctouft. I. 244; — glide: AuMiu!(/<r,40øksc el. kniv; sak&cmat, jtebemad.
i£rr AtF^vr o kotftrtå vtk ma fåtP gtjpn o låtr
fWfr hl mat iftufPir «w« v styy> Bkefc^
iRsU-); Gr. GI. d. M. 11. 131.2, J. K.3S.K,
Sgr. IX. 94.31«. 190.578: el. ... mte æn
ivn o art par (EJt o saj»r: »maif:,
i! (vwtj.). %r. II. 43. S74. jfr- VV'os-
BT. 107; el. . . . MiflB æn ajdH i <b
kM Mm »n 9te4i o ka /iiMPfX-9ii in^t
«lw- téi? Sgr. IX. 111..-^:^; cl. .m^d Le.
sakse, tio. vist kun i et enkelt iidlr.:
8(i(p* m amiir (Mors), gcnacmaka'rc smiir
på krydii og tværs med en uskarp kniv
for at rense det fur lilr, der bliver sid-
dende over kniven-s æg; mtbr»d sku
ga^ptts NMF øn »iifw knyrp po td^a å
tu-at, dw dæ sku wirr Lomm h^r ij »d
{Uld s.), se Sgr. VIII. 47. SI); jfr, Aasen,
s.iksa, isl. saxa, bakke med luiir; isl.
iJBie, to beo og cu navle*, Sgr. IL 43. joo. *<>£ax. sværd; hegle, knive.
HtvI er det, som kan »krsve til sin
le? Sgr. VI. 62. &?9, jfr. ildklerome; va
o a vtk i in t»ter¥ (Valsb.), se
H. s. 147.43; jeg bar eu );ud
aakaebræt, no. snlsfbret ^(Sundev.);
hakkebra'dl.
sakser, no. r((i^-«9<efi/-'v/(Sundev.);
fil jiakkekniv.
1«4
MlueAjft— Mkllik
M
iaks«5je, do. aotfsyv evn -9r (Ak- I
ger); fijet, hvori nmn lioliW, nAr mui I
bruger Bakseo; om Irvlddom denued, se ,
Miks.
1. sal, udrb^o. e(Ic%t udtrjrk: ,det
er, sal, Diæ! — a kan, sal, viV lind'
ud å*, Kr. Alm>Vl. IC. w: se saile.
S. sal, no. $49l an = flu (SundeT.,
Brsdr.); = rgsni.; «lor stue; j D. kan
hores som frcinmedunl: nat, »4t, fat, le i«
pisel, Blorstiie. «tue, jfr. Aasen, »I, isl.
salr bak.; htsk saaJ.
Øalapas, no. n»vn lil djævelen, Er.
Sagn ]l. 3<]|.43.
BOld, DO. sal de (Htnr.)t tål dé (D.,
.Suodev.); soi dr (Ag<rndt., Bradr.); ktixler
*f rugmel 09 vand (1).). af tatfH\jii å
oaA (Surid»v.), hvurined vjrvpnie b«ra(in-
VKven, for at Irideni' ikke .ikal spring;
koq BoJ, tilUivc- klisU-rcl; }(r. Rielx collc,
del samme, isl, )irdli» mIH, FriUn,*,
llnt hvL*ilirmul<?h Mb. tiar furmeD sæld;
se kAlvelim.
saldo, uo.
gal -tr -9t (ves(i.);
nål •»'■ -rf (D.. Varde);
«o| -fr -9( (Ay:ersk., Bradr);
bønile trenili^garnel af Ivisl med klister,
jfir. lime. slette.
soldebørste, uo. salhost æn (veslj.);
tdlligst æn ■» (Siiodev.)} børste, hvor-
med væreu saldes (s. d.).
øalde^mel, no. øolmoFl ^t (Lindk.);
mel til al lave sald af; sålmgjtt tU
(Varde), mel, som kebe« til klister.
•aJg, no. »at (Agger, Vens.. TAning ,
og vel Dere steder); $al et (Søvind s.);
= rgara.; te sal cl. aa^; jfr. sielgc; Ea], I
kjflb; ud-. I
aalgbind, 110. aalblA de (vestj.);«*
liosebiiid, 0: strikkede varer til salg, !
dissu var i regleu dArliftere end til eget '
brug. !
seillg, lo. mia el. t^Uif (D.); sali
(Veos.); #o/* {Sevind 9.). — 1) = rgsm.;
bHve B-, 3: komme ind i iiimmcriKes
fW;d; pneslen sig«r UI sin kone: ligeså
lidt som der kan gro grdn rug inde i
min ovn . . . kan du bliv«* icaiig, Kr. Æ.i. I
:t72: sn uAåIv; troldfiie on^^ker nt blive aa-h
lige, Thiele 11. Ui. jfr. DgF. nr. 43, e. 90.12, |
HaukontPs IV. 54jl. sv iiride; hlivp salig j
mellem slighjijlen og jorden, o: vinde j
guds iiddc, idel mau b-lyrlcr af heften, |
^t
Kr. IV. 268.387. Almueliv II. t07.
n. 314. Ki-GS: jfr. Hauknws D. 113.
Caval). WSreod I. 359; pncsl kam w-, uoi
sja*l er aalig, Segeral. 187, C»v. Wir. I.
457 ned.; afdod skal m^lde prsd. on
Ima er s-, Nicol. Nordl. IJl. 37. Straekoj.
i. H^l ; soldatt-r i krig og kvincli^ i toml-
iieax. som der, bliver salige, P. Volkak.
III. lOti. 10. - 9) afd«!; Heett fh 1
mm o mi åali mafi n lea jfogt ttisrr
(ves^.), d« jeg og min alilBftc Buod mt
kærestefolk; udlr. er vist nirsica giet if
brug; my suU mqj (Vens.). — 3) over
stadig fuld (vt-slj-, visln. alm.); Am) 9*
a9tiq, hijfl »qUij, maj ågtiq (Agguf; jfr.
hlsL Bflig, mnl. selich, Scli. l^lbb.; Ami
siL-l. i^l. sætl.
salighed, no. visUiok kun i eder:
rfe ær mi sgliqhfå m^.' (D.); jtm$, im
$æi å galihtf {^>m3.)t udbrud af
raskel^;: mi $gliqkHI (A[(gpr): a uti
sMje 4--1. talihji fAf iti å df d
fikal, m»n »iflfy^, iUr kt^j mifr,
baikf (Vens.).
■olki, no. se snllik.
salle. nO. og smstn. ^ salvp.
1. salle, no. ,du kan, salle,
bie[\ Kr.Vlll. I38.139 0V., ed? jfr. I.
3. salle, ti o.
sal -•'■ -^ (Hmr., Sall., Sennd
ft. tf. -Bå (Thj, Mors);
9(4 -9r -t -t (Lad s.);
tal -9r -e »ajc (Børgl. r. Vens.);
tfot •» -al (Regen);
tah tab -t taf^f (Kbled);
svinde, aftage; om hovne steder p&
pen, hans bi^n ts åal»å (Mors), bc
pA benene er svunden; no ^
Itwfi, (ftnl war dsd så riaan ig^ar
dt saia gdt il 9 (Sams.), del
formindskes: sAledes om madv
sel): korn, vand og andet (Soviod);
spngenilt- : haus påg sultr (Muruk,
hans pcugt; slipper op; d^ btøiu i
i Ifftftf (S«vind), om den fwl^eredF
som giver plads til mere; tr vtrjr
å- (Vejle), vinden KkgUras; jfr. Aasni.
aflAgo. stilles; se sanne.
S. sallo, no. spegende ^■■
hans påg ual (Mors), dei
den, o : pengene slipper op, ligisa
salUk, no. tattk i be^l. •• (IL
(Vens.; Røgen, .\rh.); tajiri irn (VejrX
stor klodset person, ogsA om d/r fV^
'sallik«— salme
145
H jiori, Invetiift barn (Hmr. , Mb.); en
ddHj peraoD: kom mq rfv, tahkif i
iéUtH «ai»t( <Vens.); kælenavn ti] barn:
ia m nt avf^r taiki; her ru/, yo tafki,
(om fufrHtrn (Lem, vestj.).
Hlllke, uu. åoi^ -pr -r -» (Veos.);
km, doYoe; kteant af 9, do yor d
nl^rf koM eaUti, komme (Irivendc.
ScUing, nu, Uaivøt^n S;illtijg, om|iivL>ii
iflimljorden. iwSaUingbo; .Salling, åo
iMLoit, do Vi(ippi)adaltiii(f, do AlH>ii8U\ciiiJt'
ti Salling". Kr. VI. 342. *)2,
tuu^pmve: ,S>aIliDg gammel
ehaim*. Kr. Biiruer. 131. &■
jbo. no. Satt^bo (Thy. V^r.) ;
■fro <Mor»): en bcbQcr af halvøen
SDiDg: eti bu-mhjcrtjg S«llinehomand,
m Kr. Mulbuli. 85. 78-«*, N5rop, Spi-, v.
Skud S4. 3: SamaritaD: .dersom Salling
far' bcil som den er fed, s& viu- der ikk'
mf ttl land i æ hele Kmtf^Hla-d*, med
jkfUydning til landets frii(;ll)iirhe-d og
el pd brændsel; ,do akrwwwt-r »om
'Aa ku rap-r frse Salling', 3: er sIorAglig:
,SaIUiiKbuerui' takkor for alt livad man
Igivvr dem, for de synes, at enhver aka)
have noget for sit', bentyduiiig til al de
bebt vil slippe med at nige tak uden al
jbeUle; .Aijlrf o iUjtr o f\fæm tf wi*,
tttj»r a Sai»tfbo gros" , se Mursingbo;
[■ Salbng siger de: „h^f tait do i fnwr,
øf Ja ior, hu9r $kal do æn nå»»
[«ri" ThybderiH- vræiigir ad S.iliinKhi>en)e
nd al sige etter dem: a fil i kål atear
m Mmfit (trillebøren) *å i tt n»», Kr. IX.
101.80; «dK eka ayw Sallingbowere &.
en g:immel w«jer le å udgyer en MiUi-
«a»gbo*, Kr. VI. 315. W, 23.25. «7.m: tre
tit eo Himmelbo. Kr. Ordspr. s. 498 ; .lil
IA god mddmad skal der: brorl fra
Hw^ssel, voiiT tn Salling. ohI fru Kjeiids
ben*d'. Kr. VI. 318. .:o; Morsingboernp
sgtr: .c Salliogbo m si dowwcn, te di
gier etl gøjer djæ æjen baer"; Tjends-
bMtne siger: ,n hér cit fil i då. (& vi
Aa brygg imåhn *; roen Sal liogboerur
ager: ,drek I kuns, vi h&r ol n&k , vi
h4» brBgget iguer!'. Kr. VI. 318. &(i.5j!:
,dE »ka li mioneske A en gumniel væjer
Il A drjvr ja-Q SelUngbo ud*, ^Kr. II.
Wl. iSfv De HKvnes de .tykke Salling-
boet", for der er mange hantlfUkark-
ibodi dem. de kendes pi deres store
OKwr; man sporger Saliiogboen, der har
været til gilde: ,hva(l for retter fik 1?*
se Purbo; når Furboeu rAber ovt'^r mud
Salling : , hvad er Satlingboens storslc
gitedc?' svarer ekko: ,a'de!"; Salliug-
boeo kommer iført tre kjoler til spare-
kassen og Uner Fjcndsbocruee petigc,
J. K. 160, Kr. IX. 97.40 «.48. 4^.63; en
karl fra Salling bier send! hjem med
følgende brev:
,lak skal dii ha' for din Sallin^bo-
iiiaud,
ved ham tabt' jeg mer, irml jt^g vand,
KJienie vild' han ed', aldrig vild' han
sved'
her hsr igjen du din Sailingbomand!*
Eftersla?) s. 300. igy; el. for sidste liuie:
,nær solen den »ken varm og hed.
si U du pA ryggen, røgt' tobak og
ak ed*;
nKr. IX. 326.3. Ålmuel. 11. 91.33U, Ul.
132.454. Sk& 147. »4.
eaUinghaTre. no. J. T. 288 ; avena
sativH L. (Vib. amt).
salmo. no. aaim ten -*r (O., alm.);
8a{m el. sghm ign, best. safm el. -9n,
m. -»»-(Vens.); =fgsm.; .Salme-Krislian'
ogsil kaldet .Gryden', øgenavn, Kr. Alm.^
VI. tl7. 57: ndr en mand har brugt en
stor ed, kan han tilfOje: Ȍ (at ri m
ioåolm dit»no.' (vestj., Valxb.); når Holmsl's
' fiskere havde sat hakkerne ud. sang de
salmen: .lov og tak og eviK wre*, Kr.
Holmsl. 8. 9: dær æ niti* >W"*"' u*o^n
(Vens.) udsuiigne, inden uuget sker, s:
man mA venle i tålmod; trc^j ualntar d
stu teié»r épd- (Vcna.). trende s-, kan
siges om en, der begyndei med .salme-
Sang og ender med viser, billedet fra
vævning ; prwsteu, som er jæger, for-
Mlangei-, al degnen skal synge i kirken:
.umeuueiiko, dia synd bogrant'' langsomt,
mens ban selv forfølger haren, Fftersl.
73. 4#». en overraddc t^gs-; andre salmc-
mutiver, se pige 11. SI5.3<b, jfr. P. Vulksk.
V. ilO.rø: 8- vrsenget, Kr. Alm.' 11.20.57:
s-, i>om enke ej kan minde;«, Kr. SkS. 30;
med Davids I09de s- kan fjender gflres
fortræd, Ki'. Sagn VII. 314. 4v5; .vende
.^»Inien for en", al en anden kan do i
t«haas ated. Kr. Aaliolt 83. iDj, tnå være
en lieksekonst; underjordiske glæder sig
ved salmesang. Kr. Sågu I. 240. rfå; jfr.
Arnås. I. 19ti. trolden vil hare rimur.
hana hustru salmer, jfr. Maurer Isl. S.
10
^^Q
t4C
salmebog— sftlfl
9. 48: j^. Kr. psalmos: se hunde-, iule-.
knage-, lig'-, morgen-. olTtT-, |iåskL-.
ealmobog, no. 3ti(mb(niitHiD.,alm.).
— 1) = rtrsni ; i !4«.'tii, „Pn-jer nå, al lille
Moten er blowpti ordenlf gal" (vcslj.),
(Janner iH'gvudcUvsbuK^t. .psalmi'bufr*,
jfr. Kr. Bfirner. lOI.RS: jfp. s. I. kort II.
279.6a; i det nyrødtc barns vugge læg-
g«* s-, som værn mod onde magter, ae
Kr. IV. 349.29. S-ign :. «»(i. ;9.S1. S(tr.
IV. 89. 35, Vil. 37. ffl.; jfr. Wullke iir. 575,
Wigstr. II. 2n7. Gnmetl 1.222 lAi-mt-n.);
jfr. saks, v»Uel>s ; jl'r. ,kyrkji*tiok' l»!g^L'S
i pige« seng mod Inildre. Sftpgajird 1()5;
BBAlea i lag over IcKlvendu ko, Henriks. 3:
blad af a- i barns svøb ved d4h. at d^t
kan blive letlært. Sundbl.* 14. Djurklou
Nfrike 58, Njlami IV. 35; el. s- iK-g^^es
i vugge til ham eflpr &ib. af samme
p-uud. Kr. IX, i. 17. .IK. 39a. 64; Iwggee
p& lig, med den dede i kiste. Thiele
O»ertro nr. 099, J. K. 31i(i. Si, Kr. Alm.»
[II. I63.(Ki, jfr. Knoop Pm. 164. uit; Timdet
blad af s- lages op og pæmraes.JK. 393.(4;
d- bruges som urake] mi-d iiOgle, se lfl)i;)e
II. 511 Mb. jfr. Ona Volbl, VI. 41. Kr.
Sagn VI. 389. ;w. ax; alm. skik, når m«n
første gfing ser nyArsny is. d.), hI sid op
i s- for al erfare sin skæbne: se Kr. IV.
3*13.176. IX. 22. «a, Alm. IV. 137, :»,
142. &. 15-18, Ttuele 1.81, Museum 1892
9. 1 54. J. K. 68. 66 : jfr. Gav. Wfir 1. a02,
Wigstr. 1. ! 18-19, Amins. VIII. 117, Ur-
quell III, 247.:« (OsiprviiBeti), Kraus."!
Sreca 154. Slif.ck.TJ. I iH 122. Wutlke
ur. 349; SufT<»lk Kolklore 137 i bibel;
Folkev. XI. 374.0. NyUnd IV. 90; sign
sortes snnclorura, iViriflj, se Mejer, Abergl.
145. Soldan 1. 116 dg.; Vaulvn s- ind i
h<3jen (s. d.) pA pffle. kan den ikke
lukkø sig. Kr. Sagn I. 2C5, 76.'<: i wvent.
en s-, hvoraf man synger sTge friske,
i. K, 332. jfr. Aebj. II. 43-, alfer'iieg s- fun-
det, Arn«8. I. 29. — 8) goltmhottfn (El-
sled): æ aaimbok (Sundcv.j, koens blad-
mave »ist alm.; jfr. mnl. iwlter, Sch.
LObb. det samme.
salzaeseddel , nu. »almsajl H (Sø-
vind 8,1: meddelelse Ira pmpslen til deg-
□eo, om hvilke salmer der skal liynic««
om sondagL-ii.
salmetODO . nu. si^TUdv f^n ■*>'
(D., gid«); = rg»ni.
aalmevers, no. ttaltnvæj æti -øi'tD.);
3"
>n
= pgsm. ; skæmtehisi. om et oind^iet s-,
se Kflenik-t SOS, i.j*, Kr. Alm * 11. 21).
Salomon, nu. i ord^pr. of tim,: dtg
te fåskæl (nfi ko^ SaUmon é JSrwn
Haltitiiip, di tta rnria br§ 4Lisbj. Terp),
Sjir. 11. 2G. 171. lixeeå Ang., Hag. 177. 68.
Riirkal. Kuk, Ordspr. K3. 94^1 ; lian er flt
klug eller vi$ ^m kong Salomons luil
(Burkal, Sundev.). Kok, Ordxpr. 19. igg, «^
kat II. I<I5. Æih: i en ntrykt Cyprianiia:
.jakub skal holde dip. du ly*; Abrijluun
^kiil binde dig. dn lyv: Salomon, den
visesle. 8om aldrig noget inske igendrirer,
^knl binde dig. da lyv* (Klllgaard);
Itlaudt tryllobøgerne Clariciila Salomoni«,
se .Scheible KloRler III. lUI ; S- Viir mesl«r
orer alle Iroldmcnd. l<ehmaon 11. 14ti:
Mélus. IV. 421, Urfjuell VI. (43. Joseph.
Antii^. Vlli. 5: sagnene om ham. sr Wefl
Bibi. Legeud. >^. 225; ^s dom 1. Kongei^
nes B. IH. 1(! tig.: jfr. Momiier 1^
Polkl. III. 341 (Bantuer). LV. 15 (Tongt
øer): V. 346. 37K (Indien); afhild, i Pwm-
pei. Kolkl Rec. V. ItW; t*n r«>kke varr,.
Mélus. IV. 313 fip., jfr. nyist. 579. IX.
87. 238. Tr. pop_ XIII. ai2: P. Arch. II.
133.5*»9.573; sign Clousl-Ficl. 1. 16 aiim.i
Sybille og S- modes. Kr IV. 268; S- as
drouniogeu af Saba, Fulkl. I. 133. 349;
jfr. Kohl. Kl. Schr. II. 87: S- og MarkolfUs
i folkebogen, se Nyurup. Mor^i^kubsl. 264,
Mchis. IV. 269, Bobertag. Narrcnb, 51+3 dg.,
se Iravl: kong-.
salopkliBde, no. a^Aykit trit (D.);
lørklnede lil at kaste over sig; saloppc
var for en del Ar siden navoet pA et
forjlr^over^iykke lil kvinder, omlrenl ^
majilillc: et salo-pduk (Åbenrfl).
salpeter, nu. aaipi-tBr du (Vens.);
= rgsm, : jfr. miat. salpctm. saltsten, fordi
man havde sél det af^vlte sig pA sten,
9« Weig. Wb.
Balre. u«, so^w salrvr »«|i^f (vestj.);
Iflbe langsomt; om vand: pible; a ffr
aa\r9r el. ødirvr aw Mjmtfi; a waii «atriir
■als. no. aata etit Hl. •»■ (vesij.. Lem-
vig. Lindk.. Mors): *«i« an -»r (Grind-
sted. Holslehro. Herning, Thy. Davbjmf,
Vejlby (Kr.), Ager«kovl. — 1) sluebtu^
hfbfielfii' slænge i gftrde. jfr. indhus, istcpw
rad. r&ling, siddehus. — S) »of« <« (VeØby,
Arh.J; best. hoImI (Støvring b.); mjm(
(S. Hald h,); tei* best. -» (S. Saai»),
Mlidflr— 5Blt
147
pllw twygp^re, l^esd i Hobro-,
Kudrrs rtgneu: ,i salscn loe di b<-glii
l»w. lå di ku vil kom ItPtigpr*. Bliuti.
Bextsl . liror del forklares ved Torsluc
ttååke fonlt iodpu^cti «Aer gatnnicl hiia-
Aik mango steder har viprel gennem
kétra«!: m. li. I. endelsen •s, se s.:
1-, uder-,
lar. no. «(iMø'' «H •<<«»■ {D.,
dtJren til vliivhii^et. lu
ma. no. saffihm <ph (Sall., Vejr., i
'Bwb)'. Bur): = «sls, sluelius. '
Mlnrkea, no. (N. Sums, K:ldt).); i>l
[Mitk&r ål sællp pa bordet; 8C salser o^
io. salserken, saltskill, saucegkål, Sch.
1. salt, no. Hålf de <D. . Sønderj..
l«M(i., Thy, Mors): sålc hest.-* (Vens.):
[titli ttesl. -9 <S. S^me): sah d«(Sev.8.):
Jt (S. Hald li.) — 1) = rgsm.:»
9ått ^ flJH $dlc (Vens.); m '
(veslj.). knuso (talt lil liusbru^; tned
tes: tii hAå et Mttf fr «ri dt (D., rc«ij.;
hbb.). udtr, for ydirlip armtnl; sule å
æ dl bfgrat a^tior åpd ffan (Vens.t:
o ttcåU L-r tu ffodf url«r pA inadvri:
adit it*t»r di smp udrm frå ce hjåt
jjbiKrteli tim. (Aodsl); ai^t o toba-k df \
d* urxt o »pil, de a dwr etpn, tiår
»ritntl åp (D-); do skti hå wt skip i«
f»*t, iA»n do ka gyj»r de (Andst).
\thf lil PD som praler af sin dyg-
el. til «^ nnft »^ uerfaren: do skfi
tpiM M^p »ki}i»r tAll i grpd fønf
[|T«stj.); do »kal e »n »kip »åte, så blynv
tutrkf (Vens.), til drenge; nAr fe<Ji>
bagtes ug (lAs og luftco kommer i
•nag med musklerne, kan de wttn-, ,
fitin hru^e«! iidlr. : dt krautr adll ,
I, o^r ''f t<»gii lil at kwdyl •-■v •<>
; d i stllf (Vens.t; i ei< sled- ,
inmse; ,Kliiiing såll gor tiwer dvl ilL', i
Kf rintspr g, 529 (Lygumklo.<4ler); »alt
II fremstitlel af tang i cgntn
Nymindegab og saf-'lc^ns lan^
vestkyst ll7i>t^). lang udstres
m-iides lil agkv , sum føres til
hjt'm Dg udludes, tiigeo sælles
i ii» kw. iivoraf det eot' skal
1,. uær kugfptinktet, det andel logKx-
[dug of uat. «&ICDgo la^eo fårur. og del
altid koger sksl efterfyld^ af det
To gangi- li»ert dflgn optages |
fuUel af deu kogende gryde og lieres ,
indsvobl i nogle gamle kiude i en linned
pose i den varm*? a-ike fnr »l tfirres, (te
J. Saml. VII. 35. Begtrup, .Vgerd. i Jyll.
II. 5011 lig. ; ligelpdfls bruges den pA de
store sandniider eflerlndtc aaltskorpo til
udludning, Ht- Dalgas, Itibp .A.ml ^IH30)
8, 208, Hald. Rbb, Aml Il!s33l s. 274.
Friis V. N. 80, Dansk Landtiotid.V. 414-15,
Kr. Almuel. III. 56. im-Ki. III.* '.i\. IB. 17,
V.«- 0.7.6 9; Bing 27. H5. Ril«- AmtsL
or. 91. l'JOa: Haukenæs II, I IH; jfr.
Fritin.«- Hl, IC3 It. uud. w!t. Burcus 178;
salLsand; kn lio kom tni fdutl fiOdrk) sd
tutsr, te do ka «tr» aåh o a Ml o »h, ad ka
du yriv »n! (veslj.), siges (il btirn, ogsi
kendt i Tyskland, se Urdsbr, 1K8!^ ur. 9
s. 14, Stratkerj. I. 397 ev., I>. VIk. VIII. 1 13,
Buscb Volksh. 143. Ndl. Volk-«k. III. 126,
Ons Vulksl. VIII. ^2&.8;; ai ^^pitde sall
rolder slagsmill ogalrid, Sgi-, VIII. ISO.-fci;
varsler utroakab hos kvrcstc, >l. Satnl.^
I. M; iiAmange kærner, man spilder. sA-
mange lArer skal man græde. Kr. tX.
4ti. :m. Sgr, VIII. 222. i)|o. J. K. 79. nr7,
jfr. Fulkev. XI. 393. *«;: s.lin.ingc hug
-fkal man fd. J. K. S7. i,si. Kr. Almuel.
BI. 1:20. 4.tr>-11l: siLmange ulykki- ligt' dage
i sin »glestand, Sgr. VIII. 232, 0(]S: .så-
m.inge synder skal tilregnc-s en, Sgr. IX.
44. \m: sdmange slykki^r brød nkal man
komme til at mangle, Kr. VI. 294. 44Kt:
s&mango dage sknl man komme lil al
Kmke pd hitomeriges porl. Kr. IV. 378.348,
jlr. Urdsbr. Ml. 15, H. Volkak. VI. 157. li;
jfr. 7.. r, M. IV. 29. H), Wutlke nr. 99 1 . 393,
Urcpiell I. 47. li, 13. Strackerj. I. 45. 4o.
Ons Vulksl. VIII. '201.121;. Hcndera. Frtlkl.
120 (Skoll.); SiilTolk Folkl. 130. Folkl.
.lonrn. II. 280 (Kngl.); M*lus. IV. \m
{Lilllich); Liebr. Gerv. ■i'i-l v^. Uisnel
I. SsSJ (Frankr.): Cb. Nutcs 7 x (Holl.l;
Folkl. Re<:. IV.. VJ (Slavon.n Mkl. Journ.
I. aiH (græsk): Hilré Usi IV. 30. 143.
Rivista i. 556i Arner. Folkt. V. 111. tHf>.
243, VI. 1 45 ; Grimm MyUi.* 1 090. Maury
Magif 166; salt, peber, tobak, knappe-
nåle md ej spildes, tbi dem vil iutet dyr
ha»e. Kr. IV. 374. 30ri; del ev synd at
spilde salt. J.K. 4or>.S7: salt «g brød
budes prins Christiai] og priniesse Ali;xati-
drlne pA Marselisborg, .te Kolding Aris
nr. 133. 1903: bensæltes i K1>1). af den,
snm flytter ud af lejlighed til den, som
flytier ind; cl bai'u skal bringe det.
^
148
salt
JK.40rt.37 (Sæll.. Kbli.); Thicl« Overtro
ur. 134, Sgr. VIII. 177. 70& (Ullnnd), jfr.
Urdebr. lU. 15. P. VolUk. IV. 73 ned.,
Urqiiell I. 46 (Øst |i rem.), IV. 30 Olnmb.).
Wh. Vik. III. 149, Schindl. Abergi. 192.
I^tré Usi IV. 315; jfr. don russiske skik
at bjide Yelkonimeo med »• vg brød;
deo ungt; kone modlager i sit nye hjem
slrak« »■ O); bred, Slrackerj, II. 1:^5.441.
d«r stres s- I Od, n&r melk (a. d.) kofn
over, se Sgr. VII. 44. Ul. IX- M. I»;
Wigslr. I. 12G; jfr. Z f. M. IV. 30. 14: <
det bele » salt et kraftigt rAd mod iQt
VHJttcr, 8e Z. f. M. IV. h. a (Scliweit);
Hnrl). Scieace ISS, Scott Demen. 341.
Folkl. li. 290. IV. H58. l» (Engl.. faL>.
H(Mqiiel 294, Arner. Folkl V. }&». .tIS
(C»iiada, Jajian); niaiijjtr- lieiirittn, Mf^itr
Mejrer Bad. 381; heksens rnAlIidcr pdtvVII. 234; nyfødte sniAhom gnides mti
Blnksbj. er uden s* n^ brod, Gr. Myib.^
1024, Soldan I. 230. 30i. Lchra. Overtro
143, Piti^ Ust IV. 11(1(1«.: strør man
Sall p& siddende bekft, kan hun ikkf
rejse sig. Kr VI. 390. 3fir>. S»gn VII.
68. ».SS. 29(1.83, jfr. .MhutT r.(;4. n71,
Mélu3. IV. 257. .\dl.Volk.<;k. IX. 14: slnw
det fA diSrtrin, kan h«k.<t ikke g^ over.
Sgr. X. 13. «1: jfr. Mboff 214. 490.
s-, Tr. Und VIII. ."iit, mm) Iwovicn. U
Exccliiel 10. 4, Norsk Magaz. for Lcft-
Tidensk.^ XV. 7<!8 flg. m. henv.: nrttt
aften ssettes en sdtdyn)^ for hrcr ptfr
son i liiisei. den hvå dynge om morr-ofl
IT K^el i Lige, skal de. Tliir!'
nr.621, Kr. Almuel. IV. Kili. i5. jii '
Mytli.' 1073, WilWOpt. IK4.. Ber^LDiii
fur at lær« årets vejr al kende.
Strackerj. I. 349 c, 353. $Si: s- i QodeuN. S. 404. ijg, Urquell III. 305 <Ty
hindrer furgfii-else. Kr. IX. 53. r*9 : givtT
mau mælk bori, skal man kumme lidl
salt i det (alni.). se JK. "i]'!. 90. 4Ub. :);,
Gr Cl. rf. M. I, 85, 96. II. Uh, 4(tv Kr, IX.
73.71, Sgi'.X. 10.47; se mælk 11. (i39. 22 b;
r&r man mcelk, ligL>så, Sgr. X. 28. F^\ ; jfr.
Bu»b Volksgl. Gh. Jahu Zaub. IS: salt
vier marik, fordi det er fra havel. Folkev.
Vni. 464 flv.. jfr. Uclir, Volksk. 3 1 6 ned. ;
340 (Bulg.), I.*310 (Tjekken; apa
Kg fuldt af S-. el. sall mad. dti
kwresleviirsel i dramme, vbt kendti
se Wigstr. I. 119. I'S. .372. OH ot ,c
^rfil. dri'impannkak.1*; Amins. VUIJ
.driSmmunkarV Sundhl.^ 302. Cav.1
IL XUV. RMf I. 106. .Vyland IV.j
Wh. VIk. II. 291 (nygr.). f». Arcli. ID. I
Usi II. 4: Arner. Folkl. VU. im.
\t& bund af smfirkæme sires s- i kwrswStlS uv.; Fulkl. VII. 300; den
for at få smflr, Sgr. X. ilS. «s. Thiele
Orerlro nr. 244; jfr. Liebr. Gerv 2^0. M
(Fmokr.), Mélus. VI. hl; kvægets tender
skal joleafleo gnide!? med s- og sod,
værger mnd troldfolk, JK. 207. »ft (Vens.) ;
eltcr kælvninjf, Kr. IX. \ti. 13I : s- sires
om buset V.itbt)rg- ug SI. Hans nat for
Bl vvrge mod hekse. Sgr. VI. 78, Kr.
Alm. IV. 9. 13, Sagn VII. \m. 73. jfr. Gav.
person, som spiser megel sall, er Itb
kær. Kr. IV. 377, 338. J. K. 59. H; '
kokkepigen maden for stærkt, pr
nok i giflctanker, jfr. Strackeij. I.
P. Volksk. VI. 157.10; - i ss|B^
Kventyr: Svenskekongen sendte
dansk« dronning en aka^ppe ni)
bud: kan hai Usåmam fdlk sdm
låUktåm, J. M. 73. Q; 88ll i fil
Wiir. I. 44(j; httldes i brondene, Sgr. IV. «»h«eldC8 i bjærgmandens el. irolden*]
140.60; for at der ikke skal g& mad-
diker i vandel. Kr. Alm. IV. 85. 934: jfr.
Méitis. I. .598, Folkl. Rec. II. 209 (N. Engl.) ;
sædemanden blander sall i sæden, se
sallkJKrne, saltsten: inden kvæg sietles
p& grie&. slTBs salt pd del, Sgr. VII. 42. m\,
Kr. IX. 13. 112, jfr. BnKel. 93; pil iiak-n
af kflbl hane siros salt, for at deu skal
Kr. V. 140. Gr. GI. d. M. I. 20«. fo-J
127. 111,296. J. K.98, jfr. Arnås. lU
Sundbl.^^l!^. Bondes. Hist. 1^88.
I\^ 186; ska^mleliislorie om at kunr. |
skrffdder sflller greden, Sgr. XI. 98.1
maden skal saltes st«erkl , den.
drikker iMgen til. sk.tl hun have,
d.M.1. 180; bavcUs.d.)cr ifslt, IvriiM
ladet med salt er sunket. Sgr. '
bliv«, Kr. IX. 7.49; bæres ild mellem
huse. sirar man salt i den, sd sker ingen »jfr. Brandt Luoidarias s. 54. kTsin
ulykke, Kr. Alm. II). 32. 3; den skal ra^es lond«* sall skal kastes ud lil en 41,
med ). p&skeaflen. og gives dcrL-fter XI. 21b: sall slrøeL pA de afhug«
kvwget mod trolddom, Kr. Almuel. IV.
157. ,<», jfr. Liebr. Volksk. 320. 56 (Norge);
hoveder, bindrer dem i piny at groj
Sgr. a. tuti; salt strøs i sir fur
ilt— salt og bTed
14«
Anl smierle. Kr. V. ?:*. Ashj. I. 137, se
pH>«r; se om salt. Wutlktf register udi].
Hh; Stniclierj. II. 71. Orinim, Mylh. *■
m. 1I1A307, Hehti, Daa Sals (1873). -
el legeudlryk; Itti sSU (ve!;L'ilp8v.,
1). le^e U^fat; .Uilic- sult", Knst.
BSraef. 520. r>n: den, som griher, siger.
Idr han slår: aålt! (vts(j., V»lsb.); iiå\r
é. tåte d måle, madam»n hb f&t kgl!
(Vens.); jfr. "kliiilc. tilt; — rw;' Båk (D.. i«
nst}.. Mali): le^ ȌU (Vena.): to born
4iUer *% nMHl ryggen mod liinunden,
ittUcer arment? ind under hinandens arme
haitfrj, A. lofter B. pi ry^geo o^ siger:
m;; *ålt! B- luner A. : atrk æ ijåll! (vcstj.),
[jfr. Krtst. Borner. s.S73. ffl: ,v«ga salt*.
jBuna VIII. 33. 3; ,v3ga saltpiinti' for ry«-
' T»ft, Amins. IV. »5; sign Wh.Vlk.Vl. 4«2.
[GuiDmt>. Uld., tw way zaitin; Kivjeta I.
mund (s. d.), jfr. Kr B5rner. 224. .-.; en
andeu lejf, ktafunijus (s. d.). jH*. sts.
&IU. Mdg;., satl og brod.
•MlMt, lo. se giemmel-, grfiD', u-.
Baltliov, no. »dK^idv i best. ■/ (Tors-
k-T s.. Vens.); salleballe, dannet af elslort
udtmtet Inestykke, se 4. hov.
sftltinggmn. no. J.T. "iX I ; en plante,
undrig sallurl. sallcumia lierbacea L,
saltkAininer, n«. tålcfcant*ri\t^.-»
(Vens.): .•rdlikamar ttn ([.ild .q.); bror
salt m-iH gæinmes, se kammer.
saltkar, no. »4itkår æn (A^er);
»ahhi el. -kar best. -Jtat»/ (Sovind);
aåUkar bt-st. -Æar» (S. Sams.); ai^ckår i
best. -• (iL-ftilr (Vens.). — 1) = rgsm.;
til at sætte pi bordel (Seviud). — 3)
kar til at ^tc ked i (Agg^r, Søv., FJst.).
skltkllde, no. under bakkerne mell.
17«. P- Areh, I. S&I. 3S, se veje; jfr. bit. « Harte og Knldmg. Kr, .■\lmuel. III. 54. \T).
gr««tk huls, mnt, «olt, i^cb, LCibt).; I saltkjeerne, nu. aaltkefn <vn ■» {So-
Uge, ild. sværge, »yll; hjortelaks-. i vinds.); et sallkorn, .te 3. kjiertie, korn 2;
ft. salt, to. sdlt tit. gåft (D., ves^., I sftdemuiden skal bavc: trij saUkaf^r i
r).); bAU flt. a^le el. siie fll. g^ sHah å (a jén o tm i huar o di trij
.): «4*^ (S. Sams.): galt (Serind):
rgsm.; sd »die.]; ^ rgsm. ; mæ kane ha ho
xami-wtrm ma sdnt no tnfskir (VenS-t,
enmio, uo.
Miim»l aomhr s'itjtal tunal (O., Grind-
Sted); if. 84Uf»t (Agei-sk.):
aag»?l Bastl^ sadist safpUt (Andst,
'IViiTild, Nurup. Bj. l:i.,V()r,TA.i]irig$.);
8<wt»l sa^Uir »amali sam»^ (Bradr.,
Tingltiv, VaM>.);
aamil 8aml9r mmalt samalt (Vens.,
Thy, Ht'll. h., Sidling, nøgen s.,
Hads h.); ir. tam»U (Elsted);
»an\>l aa^tU aatnU aartiia (S. ijanis.);
= 1^(11.; »amal å'p, i'ft (D); a hdr
SiimUr 9 å'p fSams.). jeg bur samlet det
up; sufttl p^i suniff tumfl (U), lianile
sammen, ogsA estj. . Snvind s.; ,»anile
Toddel*, J, Saml. VIII. 170, sy de enkelte
stykkor af fiskegamel sammen lii el hele;
a hiJ eiie aum»l n^f å de prasti $i
(Vuns.), Gnde laiikegaugeu, så man kan
fQTBlik, ligesil veslj.; di ku blyw »å få-
far, U di tutfftlt ejl d kvm MirtJ æl»r
ham (IJtd s,), 'j: at de ikke bavile tie-
siiidelee til; u hi e^tam^i tf drak (Vens.),
a: san«t- al drikke; sin hqj fik gamåU
ti in ^mutel, Urb. IJU. bb, du han kum
nogel lIJ hosindelse; a tttimU fiir å jhr»,
3: tog mig ikke sammen og gjorde del;
htij $nml»r eti tf^, 9: sanser iulet (Vcna.);
hitn xitmhr aAk kung ia^ktr (Af^er),
3: tian sover ; mulig bruges oniet i
Mellemsl. kun i betydn.: $am]e nogel
ind, p«rige, korn el. lign., ikke i bftjrdn. :
samle op, se sanke; bl^v »anali (Vejr.),
um tu el. flere: Mire euige i eu haudol;
jrr. »vne; se Aasen, samna, ikI. safna.
gv. iianila, mnt. sammen, samelen, S(;h.
LQbfc., se sammen; for-, ind-.
•amlofJEel, no. satt»ifi»l een {VJAda.);
et stykke tømmer, hvormed hoet .lom-
mes* (s. d.) sammen; såm tfroø d kyr
fiyjéd xamal te atitk hihr læa ma tow
fq spæA fdr an aamalfitl.
uonleplg, rio. mmtlpiq rni (veet-
slesT.); en pig, hvormed harver forbindes,
når mon pfl engnng vil bruge to el. flere.
samteT, no. i ordspr. : altr æn
taijUtr k»m»r tgn tprtrjsr (F'redericia);
idw I aatgiltr lcam»r i »prfsr (Vens.);
efter en som samler penge og gods
kommer en eom spreder, også siges : ...an
aplfSar (vcstj.); jfr. fordærrer; sp 'af-.
aamlc-ring, uo. samilre^ æn -rt^
(Malt); rinj.'. hvormed nfiglc-r samles.
samleskede. oo. aam^akija æn -pr
(Tbjf, Mors; Vejr,); Bam»!si^<Bn hvst.-»n
(Vens.); iTærs lykke rne, der forbiuder bul-
lene pd eii harre eller de to eiiketle
harrcr til Én barre; ,lo bfijede træstyk-
ker, som gftr ud fra forploveu og samler
ng ved midten af hamm<'Ien* (Vens,),
Mb.; måske er den sidste del af Vendelbo
formen -skju-r, se harveskede.
BomloBkår, no. i udlr. : go an eatitfl-
ako <Vor h.), o: slA et skÅr gennem
grosset; nflr man er kommen helt igen-
nem, sid samme vej tilbage, men i mod-
sat retning, sftledes al del slåede græs
stunleB i én lang dynge.
samlet, tf. tilsammen, beggp lo; */t
I?« aamii fun å plå^f <Arig.); se op-.
aomletrtB. no. aamtUra an •»f-(ve5tj.);
i\X. aafp»ltr»'- {IM s.); aam»ltrff H\'fns.);
de lo vandrette stolper, som forener
vttverstotens Ure suler: den hvoi-pA v«>-
verskcn sidder og den lige overfor beiide;
ae slodslykke, sleje.
aunling, nn. samlaii tm <D.. veslj.,
Agger, es|j.); hak. best. aamh^i (Vens.);
sjKlden vistnok om el mode, ImJ ttel ha
de hih i i aamhtf (VeDs.); ae for-; no
flå <n' fdi aarpitij po a ilot* (Mors), 3:
nu har vi r&cl kornet samlet i ladet
alm. h\j tr trr hans srtmlatf (Vens.); /Vrf
tr aamlaq (Bradr.); se op-, vide-.
Bamliogs-OBt , do. kaldes en ost.
hvortil niielkcn nf herredsfoged el. prest
samlea i byen ell^ir sognet. Mb.
samliT, no. aaiplyw i besl. -»(Vens. ;
■«vis)tj.); = rgstn.
•amløddofc, to. aamiøl (Vens.); gooi
bar samme lod; hun »nr- 1 i p^ aagittt
c^tpf, i en pæn, ensfarvet kjole; se ssito-
menløddcl.
somme, to. de aam (Vens. ) ; = rgsm. ;
atlid besL; de æ dg aaftt el. «diri <D.),
det er en ligegyldig sag; da æ dt «^,
cv do gi mix Aei/n'^n kr^, ad teløJc mv
m haAatf 3: jeg vil slippe mine rimelige
»krav, vil du — ; a aicu aam (s^) glu^
\ hen, hat* m aam (aåm) ataj frå; de trr
I å ce attm (aåm) alatp, af samme ^lags;
' liq ina de a^m, i samme ijjeblik; Atm
kSyst iray, A di aam (aéfii) dut «t,' dé ær
fi ad amr, de aåm, nftr der legget eRer-
Iryk på det; ^ær »I ffattan ^t ?" — Jaf
— „da eer at fil da anm" et. a^m (D.);
„akai »å iTfpr ma A» xum ?" — „å, dt
^^fr tjt så »yv'' , ikal det viere straks?
*• — ma da aiei å aam (Ltld), o : i summe
fijeblik; de a akar^'t då t}\ d agm; ka
dt efic vi d<r de aqm f no eef a df aam
ijatn (Vens.); dar^, de, di aam; „ko^
do HO knapha^'t" — ^^ er ska kom
mtt (ia aam"; ite ka wg de »>tm m*" d»
amt^, det er ligemcget med den ^mitle;
de a de aam o de stim, 3: altid ens,
uden forandring; df ka it9 d* aam ma
jær h^r^ får a trote aner J vealttr m
vhunia; no ar » »n^r aån, te. ité ka tfiff
de aam, »: nu er del nok bedst at op-
give Kvrel; icaf I nn daa o dt garn. U
— iraf det sig tiu ogsA, at —; te« da
santj af samni«* grund el. pA grund heraf;
d« aijal o aatjt, det gelvsamme (Agger);
„de a dj< aam!' såj Man Jfiram anom
[Arnum], da ffq at t hana ?at (Brandr (,
a: del er ligegyldigt; win hait et ajar ht
ratiy, ad tår han wal dan aatp (Mors),
s« f. eks. til ægtefielie: .de ka wol dsse veh
de »ohm* fagm), Tkjær II. 9; .dengang
le Karen wa pigh. da wa han i de
^omme sown. som hon wa', Tkjær II. t*l ;
de agm (Ång., Fjolde, Bradr.); i a aam
sainmal -Saauoa
153
(flM).). I (lelsimmf ; jfr. Aosrn. sam lo.,
Mtne; sam nu. enighed; isl. samr el.
Httd; samt, SHJike; dvii-, -»0111.
■ammel. bit>. ug sraitn. kc snmtnen.
HUtunen, U'io. saipgl (Svun.. uliii.,
Søndrrj., Ang., Bradr.); = rgitm, ; xtm-
WBNtiUes med man^'c uo. : biA, hær.
(MunmonsUdt. If. i tim. sum: di
Mr yrdw m6j aamtlal^ (vestslesv.), de
har slidt såltfévs, al dtt ved d^t^s dlid
har samtrl mange penge.
eanunouslæt, uo. sam^alat de (Ager-
skov); loj, som beslår af hørgarn og
bliU-garu: del ene er .sUlet* p& det
*%. ''•O' f^i ^^h *<*5'/ W» ***' »W and*l, se slag, slæt.
nifnl (D.t; dj «aip»J (vestj.), alle sam- aammonspændOB, uo. i udlr. sum:
OMn, s^e alt-; iri Ad ^nn (<• pnxst sam»lutti ku eic gåt samflspofpa (V<*ns.), o:
lA|fer), er konlirmamJer fra ^ammc Ar; forliges.
ti Åir rt »am»HD.), :>: lilfitlles-; ih' fitttf,
JUb, halt aitmal (Vens.); formen ^amnlfn
nDes al bcgjudc at tneiigc i\^ iiid i
w^ iSovind s.); jfr. Aasen isl. samaii; tiU
lubr; æ. h. t. fnrmcD eiulgii igjcnnem;
» alle-, alt-, syv-, til-, Iræd-, læl-,
■smrnenb landet, tf, aamalblæÅ ut
f\i.), surt vf livid uld kartel sammen
eammenBetteDdo, to. i udtr.: rf«
ær æn li anmilatrtia lncf,j (Vens.), 3:
tivimlo, Sum nelter sirid imelleni folk
v('d sin sladder.
sammensætter, no. aam»la<Kt»r am
(Mors); person, der steller folk sammen,
l>ririg«r strid; siledes skal ordet rettes,
s*i fisselluder; med en ordspil si^es: .en
Mmmeobract, tf. i udlr.: jtam»/- »sBmn)cnsætter er god om hesten* , 3: en
fcfaj* M« <D.); = rgsm. ; jfr. kold brudei-,
i»brtidcr,
iamiDCiUUcrot. If. »artatfiitrtt (D.);
~ Tgsm.
sammongToet. If. nimul^dj (D.);
= rjfsni
eam men holdende, lo. samtlhf/lfA
person, sum rejser negene og esttcr dem
i radvr.
aammoden, tu, »ammpn (Mors);
om korn: modent lU samme tid, modsal
Ivemoden.
aamraek. no. en slags smi^ RadPisk,
sam, mest nsallcd«.*, lurres t ^olen og
Knlj.): s'imjihdhn (NVuc): cni s- k^l, sUhn udblødes i lud (Varde, Ribe); se
n sparsummelit; kart ("cstj.j; tæl byg- , Mb. skuldt-; niadmide.
?M, trivelig (Vens.). » 1. aams, u>. annui (Vens., veslj.);
mnmeDhnng, nn. »ami»>htr^cmi\i.)\
«9viiA«qi i (Vons.); = rgsm.
ummenkart, uo. tamM4'^å eller
-kir lAgyier): r«rvet uld, d«r er kartet
■WBto oied hvid; ogai lo.: wi ger 1
Mp flJf * h^ (V«n8.), strømper af sam-
utokartet, nori ug livid, uld.
•ammenleddet, If. tanuUét (Vens.);
enig, i{« trit di sitdt samit åm ; de kam
di mma åm Uq mm d» såm; di ku eAe
teo sums om 9 (Ven:;.): Aasen, sams.
,Rpenlliif adJL-fliv at sam', se ;Muime; U-.
2. Sama, no. Sams (Hadii h., Djurs-
land); lien Sa.m5u; i Samaiar (Samn),
**n beboer af een; de kaldes spoltendt
.Prik-i-lorf (5.d); jfr.Kr. Alm.* Vl,ir..79;
itivwt efler hinanden i farre; di fiq a Sydsamses beboere .skal stimme tr& iod-
fti i-: ae lod, s-imloddct. « vandredi.' Hollnndore, der kum der efler
■ammenl&net. tf. ,der kom to aortc
afc, M)m var (.ammenlinede*, Kr. 111.
''Ite, D: forbundne ved lirgn, «.' I. ISnf.
■ammenmuUeret, tf. tamaimulirat
'!<rttir.i; uordentlig samlet i hob; ko
Me.
aammennetjet, If. i udlr. som: rfr
ir li »am»lMai»t, a kan et fo et åp, fasl
'"^ s^mmeDliltret (Ponø): jfr. pit.
pe<iten.4 lid , Nordaamses fra lldgcniss,
Kr. Vtll. 334. 574: Samso kommer af
martdsnavnet Sam, isl. nursk SAmr, »:
en finne el. l*rri)ser fra Samland, LI. Bl.
I. 17S, O. Nielsen. Old Navne s. 7'».
Samson, no. el bibelsk navn: guld-
fi^teu .Ouj hjvm til S- i Lurebure" <s, d.),
i ævent. . se Kr, V. fi71; ,S- sidder i
buren". Kr. Molbob, 100. I6; S- og løven.
Mse Méhis. VII. 19li, VIII. 241, el Mithra-
sammeDskrabe, uo. satnflskrgb billede; sondcrnver sine b4nd, j IV. Am er.
IV.QS.); livjd det skrabes sariiniL-n: /.fin Folkl. V111.2nl (Indian.); hans styrke håret,
Y^ de, hot ka- aåifk d »atmlskrQb: se 1. 771.14 h. Trad. pop. lit. 403. P. Arch.
fed«, h<if k>t séyk d 9-, yp u brtwvn. IV.473: se Bl.jfr. DsniaV.Sfl; viseDgK.n.O.
IM
MBatemme— und
s&matemme. iin. mtiM/dnfi •»r -utamt
■aUttnt (D.; Sovind r.); = i^m.
samt, nu. litheher, alt hvad åtr felgf r
med; tfta ddt o »amt (restj.); di td^
»m mm «(M o tamt (Atidst), med saud
og det hele; c/r ce da nuB idurn o samtf
(vmij.), siges, air d«r rurl&Ilf^ notn^i,
om hf» scmdhfd mau Ivirli^r; Auh a
rd^ml RKS ko^n o samt (veslj.). s: meil
kone og hele herligheden; no komgr er ■•
m« conl o alt o iié hi^tt (Agger), »:
med all h*ad jeg har; ilk, af sam, ec
aamm«.
Bftmtale. do. tnmtdi æn (D„ ves^-):
tamtgi <m (Søvind s.); — rgsm.; (/« or
^o/m, mir t-d /(I atr rieti aamiil ntet'
kam (Veix-i.),
samtUe, lo. bio. ri tr satftth oift «
(vestj., vetitslesv.), fvlles; n' ka gå dær-
hxp «-, 3 : alle lilsiitnmeii i en flok : ku »
nåvfr aamih lAgerslt., Bradr.), lilfelics;
tie ær trti satntla sifffai/ (vpslj.), a: ru
sum, der bar nogen hetydning; se 3. lyske
tt.iHH.iQa.
saxDtlighed, nn. satftUahiftd æn iD.,
•e»lj.); hellied, fwllt^kidi; aAå»n i æn 9-,
i dél hcJC; i æn it- U'å dtff li ( Andst);
nv/ faita'i f« nåifvr i am »•; yo æn tUrj
kmt i (Ptt s- (Andst}, i Eiellvskab.
ssmtykfco, no. gamtøk an lARger);*"
gamiak t iWus.l: -^ rgtim.; ugså uu.
dtgft dir tipr 9fimloh>r lAgper. lUm.).
samrlttighed, uu. samter fiqhid (Am-
ger); nampitHtfi (Snvind s.}; »amtr^-tHfji
«n Iwsl. -sn (Vods.): — rgsm., låneord;
mt ffpi samvi't»hfr af W HHi hpiptfr
(vestsl^-^vi^sk): <f samvetth^d aka taj»»
«■ ham, få han ska iwr prekpr^'taf i
(D.) ; hans sametløhtr a liaappi totn
»y, få dæii ær altr blditvn bruift ivusl-«
slesvigsk); hstn h^r ttn hjat som æn
etiftn (I CBti snmvHfhij^d »om an kntp
bgtf9thalm (vpiili,), om ni hArd niHnd;
SV advukiil. prokunilor.
ssmvittigliedBhlude, nu. DL skræd-
derlevoinger, Biochn.Saml.; kaldes mA.tkf
således, fordi skra-ddi-Ten, der anses fur
lyragiig, lemer dem. som bevis lor »in
godo samvittighrd.
aan, ndrbso. de a, s^n Jap, ariA.'K
(Mds h.); edeligt udtryk. ,
1. aaDd, no. udA d^ (D. , Andsl,
Testj.. Vejr.. Mors. Agtrer, Thy, Wland);
t^ dt bei\. a^^n, sJKld>^ti s^c (Vens.);
aoH (S. Hald li.): adÅ (Sovind &.): »^
(HundsJund s.); tpit besl. -96 (Tved s.):
bA»A (S. Saim.); tp»ik tN. Sams); m4
(N, Sle8v,):jio#i4 (Al>enrl. Sundev., Bradr.,
Aog.K = rgSD).; en jordart; ig råq s(M
(Undk.); a såA a slrii{V.}; atrf »di a
æ jwf tD., reslj.); atra a%j Spå j/vU;
di Uipr no t^j, lu tntg w|i»n, ^t*n <■
gåt, fUt^; klf^ spj å ataym- lur, dt tt
kitt* jrl é d* savt; ai^j ar rkc tk^n «l.
mdq i Ska^ktciMS iNt]^ el. ma (VcDS.),
sai>d er ikke skaru i Skageiooes mund
e). mad; dær e ^09 åoA på c-D Tcj, a:
dybt saud. skal siges i Årh. ego; ^M
en sled remse: ^|
,S«drup har været en kirkemand,
Oldrup er aunexvn for satid, ^
og for del eneste rtndend' vand, fl
sA er rimet i stand*. ^
Kr.Ord&pi. s..'iiS (Hiindslund s. V. Odder) j
— i skolerne skref bOrnene i g), dag«
med pinde i sarid pA sture, Ilade horde
.sandborde*; sandet jævnedes mod et
skyder af bordeli« l>redde. der passeda
mellem dels opstAende kanter, se Fbi
Bondel. s. 31 :!. jfr. Kr. Alm. V|. 237. 91
— iiand siracdcs p& gaden j bycr ve»
[estli(te lejligheder, hvor bryllups el. %
skure drog forbi, endnu alm. i Ribe
i^(:■n^ fyrre, jfr Tr. Lund VIII. Ii6; s- v«B
siraet pd gulvet i den gi. bundestu*
olie lejet i flammer el. meuairi>; SOH
karl sår, pige sirer sand, danser d»
Sgr. VIII. «9,&6; wf ma strø »^ i Mi^^
å sira iip dpå i kdi huna h^str hUs
»n j'iq hf xkÉttplar, tå blifira dt «ilr Jifum
dfi ør iVen«.), jfr. Kr. Alm,' lU. 9«. i3
— kummer pigen til al »Ira «and }7
Iwrdel i-l. p4 en slol. varsles Ireinmede
Kr. IV. 3H5 «6. IX- iG.fiju: Alm.*-ll/
HtS. X>; mellem nn^'karls fødder, får denne
ing»-n drenge, i. K. Ii2.40. Kr. IV. 377.334»
Alm.'llLriO.yii; på ugift, bliver lian d. Iiitn
ejtcifldelAr. J. K. tiS.ii; Sgr. IV. 124.3IU,
VIII. 54. |«c.a|. Kl. IV. 377.533: jfr. Ar-
nos. 11. 557. Slfjifkerj. 1.45.41, II. 71.344]
— Iwgges Dyårsaflii) sand foran ilfSrm,
Hndes deri om morgenen spoi-et af den«
foil, som skal de i Året, Kr. Alniuel. iV,
I3S. :u; s-, hvor præalens fod har IrAdl
forau alter, blev (i| Id'gedom b4i-et i
po»e eller indgiTel, Kr. Sa((n IV, r»84. 30i
Bit;.«. VII 279.48. 2W7. 97, 420.96;
Ira kirk<.-d6rs tterskel s. 44<J.M;irr. Wigslr
stud— eaiMlbiofr
I5&
rS. 399. SI: — i iPTPDl. bliver en pose
Udi ttaå buodcl p& [»gKU, suiiilel, der
ilf^iApr ud, !ika) vise. hvor liiiii føres
ben. Kr. V, 34i; - sno reb af smid. se
n\t; Nestved skst forgå ved 9; Thiele
1. I5B: jfr. Aasen. sand. isl. sandr liak.. so
owIk ny, ; braftide-, (lyve-, prd-, gulv-, hnv-.
ittAe-, ktiy^c-, ks$t^-, lebc-, mur-, pitkt.- ,
nHle-, EiUt-, skrives siraiid-, titra-. vaud-.
S. sand, no. uiden, si'munvU^ skik,
iåik ligefreui uk iruntek : jo »qi i ^fdtf»N
iVem.), f^je , gOre orden ; sii-^n s^i I
jk, I o^rf do Jér »n pæn iiqjl s: en
ptietig uorden iVVns.); uurden, furslyr-
»bc: m tka tf d $ér aa^ I Uld), guic
nm i fauKl. ligrså Mors. Tliy. Sidt.,
Bhod; tfSr ■'»fi ^ ntltfvr; d« gSr efft
f^ aaA a »I (Ai;erHlc.). du Ki>r ikkv rel
Ooget fed del , om bnrn , der ikke vil
ifime af niadeu; rit. Bom ikke kan blivftt«
terdig med sil arbrjdé; gy »a^ i a 14
(Tiiyi, rydde op: .gfire aaod p* en
MCBf*. tvde den; dær tv p^ $ii^, tjretft
I, ^s»n »11^ (Mors), orden ; du M ^vw
tiii tit.? (Mora), o: svineri; „så Aøt)
(M da tfié »po »S!" xii Jutr^ dam i/å^
Kod »uU»A ham fnjq iftjH il. ild <).).
fik huQ da ende pd det nav. ; te sist
«r filk dé4 gan »po »6, åm dær And
N-ffiJw an Hto9tAr» ov>r dam fast*«
l«U.). d: tør t-iiile |<ft dvl, dur: Mb.
iliyner ordet med isl, sauur uu. fut'- |
Kl. livorpA der ikke k.iti tidtiælles nott*-!.
8. aand. tu. qo. aan (D., resi]., Thy. <
r*. nslj., S*iiiderj.); iMw (S. Hald); »^
'^. «tj (Vfns.|, sidau- form maske iio.;
Wi^t er der (li^nil *•! upriiideligl uo. i
^ lumiec, .SJiiideud«:* el. lif^n. ava-
'^^ til isl. sauuiridi; jfr, ældre dntisk:
tuA MO.. »e V. S. O. sapdl; = rirsiii.;*«
trma-ftJiK , rigtift, svarcade til virkelig'-
MtU; n|y å w»j, sandt at ^i^fe. i »qj
•r. »« »t^j kiatåfi, også: *m sqifåta-htf,
•^ MJi^ M'fS (f «()j; dl aio wra «tV, dæ
■fci «^j j«^, de skal se klarl, dt-r skal
niidt Hige (Vens.>: dt wa it »ae y» du ,
JJ (Søvind «.); vf xuj ^r (Agerskov.
ftidr.): dær ar di»r » aqj pr i he »itf^
(Tens.); ugad kun hørt« : an saii xA-Jn,
io/rm; (b.i: $a^ o aeJar ær at (Vcj(?n)iM>
4 rail adrn /dw o Mir » ^, aJm u
■^ Ap- |A)fK^r) : iltratm dt tik a et^J,
4 «f*r, ad skal n hii»r dU fålA^ & <io
A dé k^ tU, a »tor dpå (Veus.), ordspil,
ellertryk lKgg<^ pA forlange . derimod
kau jeg gå fHvillig; d^ æ »å aqj, »vm a
ter i »^J9r få <Ju (Verii*.); .hun sagde,
at det var tige i& saudl. 'som at hun
var en »ynder for gud*. Kr. VI. i'M. iW;
dt æ «å saé, »ut» amtn i æ ÆoT^ (Vf^tj.);
80^ o «iv;fAgg.), 6<ukIi Bl sigt>: han atrpr
tic sa^, Hår huå wr^ i5u»i lAgg.h »a^ ar
il ktr V ttgr Itiiveslj,), saudlied er ilde
Imrt og vsfri-e lidl; .saé ■^■^ "(^ "'<* *^
priiif el. atif sarf ■ v ffA (veslj.) : dt ær
rf saift (Thy, vestj.), det er ikke sandt
el. sandbetl; de ar ti aaii (Agcrsk.):
eæn mi sinjtr 9 Mié ^t" ci fntsfæj
luit *-'l. sa^ må «o»«tar; laé (N. Stesv.),
nAr man taler sandhed, kan man iugcn
steder komme ; ■•1. 'V«A, dar sir a «a^,
far kon an nat» ftttrhars (Aiig.); an
gkai hti a snit å a fi^r o a IStpn å a
får. se Kr Aimucl. V. lOSi Ja, aa^ tm
tU' f* tå lian Aéfrit I'riAs, da ISip Kra
KtdsUr få ham (vealj.): haft ar hi 6(M
få 9<t^, hottv dar ar *gan ortf.' (S«*
vind s.); alm. liifaldende udtiyk når noget
fortælle.*): Ja, de ka ndk cair sanf (D.,
vcKtj.); de ka §ar wfr saA (Mors); iiid-
rAmnit^nde: Ja, Mt\ Ȍkt (U.)i nAr en
.^pdrger: <r rf»' »oél' kaii avares: Ja, a
dræmi i nat, le di mttf»r *U^ Øask i
hiA rihp o do eUhi a paU (Ølgod s.);
„dt^ ar rf sttA do aapr." — ,<rr tt da
amoaHJM i"^, ordspil med sand ; luw a
jrdir a f»l*ti', 9d ftSui tf bår S"A ud a
ptæ! i\).)x i udråb, hvur man pludsi-lig
miltdes noget; ja, da tcåf tf å so^, la
ifd« fo (PM pmia! Cvostj.): ,A(1 Jo håu>st
a fim?' — „da teåf ri dw ta^! naj
de' h^i- a øf/" (D.J; de æ tqj, a
gimmt . . . (Vens.); jfr. Aasen, a«on, is).
»aiini': dng*.
sand-al. no. sa^ai de |Aiidsl>: al
.'ti' SHrtiiiien^in tiede saiidkoiii , forskellig
I'r,i ja^riLil.
Baadbager. no. i en sledreinse,
,Gryiidfriip sandhagtre'. Kr. IX. 13i. ■£,!,
Sgr. XII. 1 43. m< (Strmidby s. i. Legater).
sandbakke . ito. aååbafc an tr
{\ÅU\ s.): gå^Jbak i ln'3l. -i lll. -baktr
(Ven«.); — saiidbiuiki-,
sandbanke, iin. sa'^bafik Oii -batiktr
(D,; Siivind «.); — rgsni,
aandbing. rto. .i^ilJrg trw -b^(Agg«r:
vegtj.): å4jb^ i best. -i (Vens.): rum
til sand.
156
aandbli— sandeaK
aandblt, uo. sutidblier kaldes de titori.'
huje Og llitde sHndc, Begtrup, A^rdyrkn.
Tilsi, i Danin. VII. aOa (Thy); vidUlrakle
»iinder et. bakker »( uheplaiilet sand, som
cminu flyver (Råbja?rg, Skagen s.). Mb.;
jfr. sandmile.
aandbund. no. sa^bd^ vtn (Ser. s.);
= rpsm.
BAnddob. no. suitdåptr Flt.fN.Sajns.);
sniid:^lrækiiitiger, ifør ligg(;r ved havet pA
Nordby hede; «e 2. dob.
1. Bande, nn. éiii mt -tr (D.. Malt,
Vejr.. Thy. Han U.); til. Ȍi (Agger);
soii (Sonderj.); fx\ strækning af sandet
jord, uu^sten uden plttntcvæksl (veslj.):
KhluA sdA»r i Liiidk. s. ; en strwkning
af klitbiiliker (Thy); ,der er en sande i
Skygge, Knigetiind eogn . . Sanden be-
står af ene. aniA liojc, der er knegne
SHnmen\ Kr. III. I», Holm«], g. 1 1 ; .bAd
jED kuna fø&t not Svinning sand fAbi,
diæ farres lidt en hivven skiHei-i". And.
I*'rieri; æ ftaå»r gor åp o a sdA i de
hæ tii (Agger), sandgrundene i Qorden;
lie domrtr o æ ttfMtr såA (D.), om
havet; — også Sanderj.: Hat»bt/ «9Å i
Hygum s.; Frsslev, Frerup, liskjwr eande
i Mellemfilesv. ; se sandflugt; sHoden lidt
n. t'. Ulvskov skal engang dA K'^niviii-
duerue i Aby kirkctdrn. Krist. Sagn II.
342. S2 (Vena.): Fredbjærg s- skal fyge
ind ad Kansa kirkes glarvinduer, KrisL
Sagn II. 341.:J71.73 {C,is\. b.): mod ver-
den« ende skal tiskes torsk 1 Torsted
sande, Kr. Sagn II. 337. 34&. («).«?.
3. vande, uo.
a^A »r ■>! (1).};
a^j «1i"* s^"^ 8^ (Vons.) :
sifnr* -»t -tt (Blsted);
fftPH Band på: såA w«, gltyq (vestjysk),
komme sand pA den træ«|t<1» , bvunned
leiin stryges; di adnad (Mors), 3: vællede
med vognen; har do afffat iH? (vesLsI.),
Street sand pA gulvet, ogsi: /tur du
tgAat å <t ^d/^fAgi'rsk.): hukat ai|/» to'
(Vens.), :>; dække« med sand.
3. sande, uo.
mA -»r -a( (N. Slesv., vestj.);
«|J -ar »aée sn'åe (Vens.);
BtwUbsle, an«rkendv mm suudt; de kan
a Mé (veslj.); d* si-al n «(jj ma d»!
(Vons.): aah ndtffr mæ jæn (Agerskov,
vestj.); de h t »«« d »aA, da a Af9v
aU (Silkeb.), det Isrlc jeg nys al s&ude,
to
<«
da jeg bic'v ældre; a aa^å aé nur ham,
te df pmt (Mor«): udtr. ,a1 sande noget
med en*, skal otisJl betyde al prygle ea
(Mors.), isl. «anna.
aandegrotto. no. aafagret- cl. -vrH
am -rr (vestj.); en fugl, slenpikker; når
bjcjicii siger: (wA mi pin! svarer sandfr-
grellen: /y, fy, fy, fiftf el. deii siger:
hvied knytB, hieed Afiyfc, stek hwilt^, st^
hteilaiff (vestj.), fuglen kommer i begyo-
delsen af fisketiden om fordret, te Kr.
IX. A2. a'J. 41, Sgr. XII. 154. bSt, se sand*
»rader.
sandelig. io. sflnrfs/i^ (veslj., Agger);
:i<4a</»/i (Vens.): sanddru, trovierdig; .han
•lagde, det var en sandele mand, der
forlallo ham det*. Kr. VI. 27: „fitm jijr
e j-M/ uPn te icff»H~ „/fe, santi!^ s*r
Etse tt Mattn", Cxh. 16. 73, du, sande*
lig ! 3 : det var sandelig dig, del rul
(ffrynt) kom fra; wfl do dtr, æ do
aandali i »ar (Vens.).
sandomand, nu. saiymak æn -miik
(Ang., Meltemsl.);«iitafNaii-iriiii(Agerak.);
sandemænd kalde« 8 mænd ved hverl ting,
som efler Jydske Lor (1241) under ed
efter «teramenerbed skulde pdkende vig-
lige, såvel civile som kriminelle suger,
se J.Saml. III. M. Kr. Sa(i;n III. 54.473;
jfr. Alzel. Saguli. I. \'Ah; til sandeiDttrtd
beskikker evrighedeit lo i hverl trin (s. d.);
de er vurderio)tsruænd, holder auktioner
og udpantninger, besfrrger visse forret-
liinger ved skiner, er vidner pd tinge os*.
(Ang.) : der er K sandemænd i bvert
herred (Agersk.)^ jfr. Fb. Fra H. s. 53,
Mejb. SI. Bundergd. s. 1 11 snra.: .præstens
pung or bundlos, for der er faret en
forsoren sandemand igjeiinera*. Kok ord*
spr. yfi. lowi (Agersk.): 7 el. 18 sten
umkr. en bflj kaldtes , sandemændene *,
Kr. fiHgn V. ^4•.l,y7-!K^ (n. f. Skandcrb.).
sandcmnad . no. fll. ménugHi IH.
(O.. Varde, vt-stj.. Vejr,, Elbo h.. Narv.,
T6n-ild h.); salmæA (Thy); aa^maAar
\Å\A s.); gqjma^jar (Vens.); bvide f^»r-
klumper, der tit svi^tnmer ovenpå oliet,
når del er stat o m tøA (Uld g.), jfr.
kvæger; er det fordi de vidner om tan-
dens tombed? se sandemand, hvalp i.
sande mig, iidrbso. tåjmæ el. udjitts
(AggiTi. edeligt udtryk.
sandenfA, ndrbso. det er, sandenfil.
sikkertl Kr. Sagn I. 267.919.
vander— wniUiut
167
1. aander. no. itoAtr <m (TyhorHti,
:^l., Hjarbæk); en lisk, ising, pluurouectes
^(nunda_
8. Sander, no. Turkorlel mandBaavn
if Alexander, Kr. S^k" VII. 1»5. ei.ei.
aandet, to. aiM« (D., vestj,, More.);
^ji» (Vens); s^aA* {N. Sams.); *(>»»
|S. Hald li.); a^ el. mn» (Savind A.y.
toAa <>'. SIp'^v.); = [^sm. ; fald nf !>nnd,
t t^J» «^ (Vtus.) : Ik-«1- annvæim (S. Hald);
6gtså Bogmarken; snits (Seviiid). om jord,
•jA«, otn hvad der er bleven uwrelraet
med suk), f. eks. vmI al foJde |ii
(ukel.
iDdflugt, 1)0. snéflaitt (vtslj.); thf^-
en (eest3l«8v.); a^Jfl^it an besl. »h
Vns-); =- rgsm.: (f<rr «■ tiåut »n g^jffitut
* dæ M ttlæs (Vens.): sddfiaui wh iAp-
BW, Uld s.), sp forlæil. Kr. IX. 17i>. T:
aandnuglen her i landet er efa-r sagiid
frerukumm^ ved, al deti engeUke dron-
xuog genncmKravcdc baimkn mcDpm En^;;-
OK Frankrig, (ir. GI. d. M. Ilt. 135. j.
dervtrd at co fi. nerc lyre (s. d.i
rodet sandet op, »1 al stormen har
det, siledes er sauJene ved 1'oi*-
Rind. Madum opslåede. Kr. III.
lll.l&8<v#s(j.), Livlarp sand«. Kr. VI. 38,
Myrli^j sande. Sgr. III. m (V. I4immerl,),
Aoboll. Kr. Anholt h, Tidsvilde, Sgr. III.
•17. Kr. Safin II. 156.3«. UI. 396 nr. 13,
Alm. V. 3O3.7i»8-«04. Thiele 11. 257. .36,
J. K. :t*7..-H (N. iwli.); jfr. Uriiiini S. I.
I3ii. 97. Urduhr. VI. 11 (HolsU'n); .w
endnu Mhoir s. 128 nv., Ndl. Vulksk. II.
117; cUtT den er opslAct ved en hav-
EQUid« bii^raTohe pA kirkegd, hav>>t har
ItrcvM sit eje, Kr. Sagn 11. 152. ii-iu, se
Lanl}urd, I . sande.
MUldflTnder, do. kaldf;s i Vi-sljyl-
tud en fila^ sruA Qynderc, yom kummer
iDd pA ^riiDdcne og ved lavl v;iiiii »»ger
ikjul 1 flandet, hvor de fanges el. prik-
kéi med lyster el. fork, Mb.
■andfog, Qo. »^jfoq i (Vens.); jsA*
/'ilt oit (Bradr.); = rgsm.
aandgrand. iiu, g€i^grdnam{ve»tj.);
nadakorn, ^e ifrand 1. il'}, si.
mai%I*v. no. fin^att trn ([>.. Sø-
rind«.); a^k^atp æn lAgger); sanatfraic
«w (Lb.); s^jffratp <tn best, -*m (11. •yrn«'
(Vmi8.): =. rgam. ; boru hcnlca af jordc-
i&ndgravor, no. i en stcdi-omsc : .de
Bvks sandgravcre*. Kr. IX. )S7. 333 (N.
SlesT.).
MSkågryaBtnX, no. saftigryaøn æn 'tr
(vesO-); sandskorn; dær ir kon <gn a-,
3: en tihetydelig emule.
aondgrna. no. saAgrM <t« (IA);
= andel (n. d.) en plante; snliconiia (Lb.);
, marehalm, elymus L., J. T. 7(i (Ribe).
I sandgrævliniE. no. ea lisk, ook
Ksraellen, — »linie, jfr. Tidakr. f. Fbkcri
1869. IV. a. 100.
aandhavro, no. J. T, 7(>; t-ii jfrsesarl,!
iQarelialin, elyiuus urcuariu;), L. (ves^.).
I sandhed, no. »aAJiijfd tru (D., veslj.);
, aa^id (Agger) : Bqjhji ir»i besl. -»n, Ql. -«r
(Vens.k; «o9Ai> (S.Hald); = i^m.; når
o dia tij tniH sqjhji, aé . . . .; dær ar
Al* mjhji nf (tæ ipij, hqj ftt- (Vens ),
nær ved den vej, hiin er; /lagAei md<
ål» hpr»s (Tåning); <bm nodt saéMifié 9
itæftr nt af* AirirJ llium (ve»tj,); ^g^fl^a
gktfui»r åU lo", Grb. 243. :i;i, sandhed
skilter aldrig farve; etn iJta Am 9of^ii>it\
o red A a bon n laicn d ee iæt»rf9r.
S);r II. 108. Wt (veslj.); å bén a ful
falk ska ma hor ar^jhjian (V«-Da.); ogaåi
enm fui sikring: a trdte, mi saéMftd, Am
I had liø (veslj.); se 'i. sand; *• er lius-|
vild, 'ae Kfterslæt IHS. w, Kr. SkS. 22;
so jfr. Rondps. Ilisl. 22, .MhotT 154. 210, Wh.
Vlk. IX 408; i sagn og ævent. forlang«,,
at der skal fremswttcs 3 uimodsigelige^'
sundh<.'der, se Tliiel« I. 15, Kr. III. 334,
VIII. U?. Sagn I, 242.Kr>i. IV. .10. (ir.
/Bv. II. 81 ; jfr. Liebr. Volksk, i. 1|, Gering
U. ny m. hcnv. t. Langebek Script. I. SO.
22fi. Millier Saxos. 430 ned.. DgF. nr, 44,
! II. 06. IS o. fl., Gesta Rom. 350. m, Bran
I. 191. Trad.pop. XiV. 216: 7 s-er, Wh.
40 Vlk. VI. 324 DV.; i et Krudrini, Bure 18;
ijveud'^n, som ultid tulle sandhed, Gr. Æv.
II. in-. 10, KegiMr. nr. 74 in. m. Iieiiv., se
Gonwnb. 1. 43. s, Weinh. Z. f. Volksk. VI.
fiS.8; fylde et bryggerkar med sandhed
(el. I6gn), se Kr.V.81. jfr. lyve II. 491.61 a,
Gr. Reg. 18 c; P. Vlk. III. 5S; s- og I6gn
pi rejsefa'rd, Bondes Hall. S. nr. I, Ma-
gvar T. s. 30, Luoauor 101: el lignende
inoliv, se 5. lykke II. 474. :»li; deu. som
sietler fod på ø, kan kun tale sandhed,
Bran 1.217.
sandhul, no. s^jhicål i beet. •JiwH
flt. hteii^r (Vens.); = rgsm.; hul, hvor
mao tager saud.
158
sandjord— »aiidtWe
øBDdJord, na. m^jo» </« (Sevind s.>:
»^^(»•(HiiiiOsl.3.n ».)_;_;{»>- (Vf ns.), = rgsin.
Boudkar, iio. sånkAr æn fLtld ».»:
8(|jA'fIr P hP9l. -• (VVna.); kar lil sand,
— saiifipoltc \^. tl.t.
RandkaaBe, uo. sonkag vn -»r {S.
Hald h.): - rgsm.
aandkjatme, iio. ta^m om ^r
(Suviiid 3.): snndskorn, se kom S.
Baudklæg, uo. mhkleqdif{l>.)% laud-
bUtidi^l klæg («. d.).
BODdknBet, Qu. mosl Ilt. Jiiirtj(ma«(ør
(IV); o|.'sA: jmrtJbu^ar fil., sandbrinker,
sandpotde.
sandknog. \w. sa^kndq <m iLb.,
D.); eåHnå^ n'l>yi: — snndloff.
sandknude. iiu. saA^rii^i (p» -itnK/ø
(St^vindi: en oiitidel toihojiiiiig [lA marken.
aandknyger, ni>. i el cl. Hero \\y-
riiti (ra VesUlcav.: F'trs'/^r Tf«/* ■'•a*-
Jbiygsfv; V. Vcdslcd har inogtl sandel
sgertnark, bror sandel »knjger* (s, d.|:
jff. Sgr. 1. Ift. 43. Kr. IX. VM. S4a
BOndkorn, ao. 8(W*»iiwr (wt (Aiigtr) ;
= rgsni.; se I. smiul; i a-vdit, k-isler prin-
seswirpA flu^«u trt s- ovor liuvL-del, s&
bliver der en »a, Sgr VI. MK; gvnganger
mi bryde fl s- hvert år, Kr. Sa^ IV.
S04. tnii.
soodkros. RO. saåkrpq æn (Søv. 5.):
krog til al bav? saml Dtrgeiide i.
BandLober. 110. et vist fl fuglenavn,
bruges i kurtspil: sæt æn m^mtr å
(vMlsli^tiv.), .>: sæltf i>m lille stikkt-r på.
BBndmergel, nu. tuv^tMtnftt de (D.).
= rgsm.
eandmUe, uo. ^/ el. s^jmifi «fn
b<?sl. -mt'/ el. •**! Ifl. •»- (Vens.): »Mmiff
iTN <Mor»)L «a4""' i^" -mi^r (Agi-rsk t:
en slra>kiiin([ flfvesarul , j-otii har v*r*>l
Iben. 1114^11 rr^l (il)il.ihtniiig b.ir lukket
ta^, Mb.(?t: rjrgvnde saudbjæricc nord
for fUbjipr(|> s. i Vet».; toppet, sammen-
(9fiH sanddfoge (Agprek.): mulif også
=s sandmine (More), jfr. Xyrop, V. Sk. s. 70.
aandmine. no. a^imim æn (Thfii
el sandla^t eller ir« af eand under jord-
akorpea. »e sandmile.
sandpott«. no. éi^pél eni ^lM s.);
P*re8 med i en^n : den fyldes med ^totI
sand og rand hrormed belesttrjrgen gnides.
se bwde«aad: biUm såm *ym d' ' fOfiW
datf, d Hd Aa å4Apit»H mm- »æ, drengene
^uMe riYe af . . . »e Friis VN.4 1 . hTvdesand.
Wi
aandrom. no. t^jrtm i(Vens.): kalde
snmllo brti\lder, di-r anhringi-s p& hvei
iitdu uf liidous kul fur al lage af for
vfd liiiidiia-liiing.
sandritnme . no. kaldra i Thy
luige, !<mallf stiækninger af tlyYc^snd
der i nimindcliglied pd dfti ene side
begroede med klittig, men Aboe pA dca
anden side og sLKf>kk<T sig gerne fra.
bavift luod osten ; s« Begtr. om Ajrer-
dytkri. VII. H)-,. Mb.
sandsagn, no. »0^9, mAskv. ogsA:
»a^xft^tt [Ifmr ), =■ rgsm.; se suvf.
aand-Boae. no. ,kliln)ddcr*. rodder
af maMmlni el. kbltag. bruge« lArredr
i tlie som læyredom mod kirlctsyge, Kr.
Sagn IV.lill. IL.
sandake. mi. saétf^-t/im« (D.): «ke«n,
livoriiifd tmiedcit mgcr kultene sainmeii
\t\ ilden; riAr lian svejser, sirar han »^bA
\ik mod bliidcn. se ildsped.
sandakjng. tm. J.T. 67; en grafsart,
curyneptioni? r-itiescens. Beauv.
sandskude, no. en slags sml skibe,
dvr kiiii lailf ;i — 4tH) id. korn og hvor-
mi'd fHR'ji fra Tity ojr Vetitjylland (il
Norge. Mb.
aandakyldiig, lo. mkeUg skyldig
{Arbus st.). Mb.
■andakåret. If. i ndlr : t4f^-or jtnfir
(Mors), sandel agerrnark.
sandallkker. no. i et byrini: , Øster-
balle sandslikkotv' (S. Hald h.). %r. tL
KS. 4til: kr. IX. 134.3.'«; byen bar vel
sundol )urdliuiid.
■andsLsBber, nu. adAttæbtr æn •**•
(Aggor): sandskiide.
sandsmaBrer. no. Ilt. J.T. 357; ea
klaverart. irifolium arvense, U (Thy).
aands&ldvt, ir. a^jti^ (Vm«.); det
sandhlandede ukrudlsfra, som gikr iw^h^n-
fra kur'in.'usvimuskinen, = saudvierk.
eandatikke. Qu. »^faitktm-*r{\eni.),
s strygcslikke ; mon banker sand ind i
den fur al g6re den braisere.
sandaUiT, no. (ut^aådte æn (Hmdr.).
— sandfog.
aandt, to. itk. i bekneftel»es udtryk :
iffi Milbn iSovind>: »oikt få Hiprm f isls.y,
,s- for dyden!", jfr. Kr. Alm. II. 1H9,
bruges re) ocppe mere: s« 3. sand,
sande nug. sandeo A, sankle; min<.
saadtddo. no. «4^Um- el. a^nlj'r æn -vr
(AgX.h en lladljsk. ^k-lteu,plalesiiaUinanda.
sundtold— 9a okebe
15<I
nndtold. no. kalde« en tt)i-»k, «om
brvi tarl girer, di>f drager uil Ht tiske
hr BfvliuiE H. RyuKinaten strand, eOer
Trriiftr. Mb.
Madtot. 00. i en sledrcnis« : .Avning
Sttiiottec'. Kr. IX. Ii7..'S2(S. H..ld li.).
nzidtøTT. nu. s^jtOr* len bvsl. -»n
ti 4or» (Vpns.): uvt-rlurv (s. d.), In-de-
Wt, pTavt^ ojrad i ktilli;!) til at dakku
tttti- nif"«! ; fidrt^ : iViiw <^ p^ épd p^ <"
i«it h5J9H ntfj U håfi te KrvfH SS^rgiu
(Agger). 3: har K^ei i>g skamdl over;
jfr, AiL8e>n, sorig, i:«1. Ailn^r liiik., »v. »Aag;
sjng«; aflen-, brude-, fugte-, kirkr-, %-,
noddre-, op .
sangbog, no. sagbpq æn (D., Tc-ntj.,
Søvind s. I; best. sa^boq»n IlL -iø^vr
(Vens.). - '-gsiii.; risebog, nok ogsi digt-
sjimling (D.).
■anger, no. vn »/utc» xaytr (vestj..);
I pø »jarn, <) ilyteai »ir »A Mmr i p^i, i »wé Jiatfir f Vvas.). cu som synger godt :
itia kn Myte am tne^Mrk dærå (Vens.t; .syn^^r" (Ang.); !ie Tor-.
W homå te J<: lup åpd lap å CBHtla' tap f
am: i a^jtirtaiak; a^S^'^P^ ' l*^''- '*
W rr, -ip^tdvu, li»ornircl ile k'"*''!*.
aaadtorr-BBcne, no n^jtHnr^n trn
lo -dkr^l mod iiin^tnden riifd
len <uifnmf>n!itilledc h«'dc(onr, so
egne.
sftngora . no. t-t lille- kapel , som
bonderae kuld«r cl s-, ICr.Sagii III. I iFI.7')8,
ved .Suiiy kirke v. Hiiitikb.
sangfugl, no. aa^fdwl i beat. -i flt.
(ii^l (Vens.); »la^fiutl ain (Agger); s^j-
fåvl (DOi j)*«/«' rf (N- SIfisv.): ^ rgEtn.;
hima æ Jt får i xn^fåicl, dter æ koman
■ftDdvldie. no. J.T.338; forskellige lo f*- _/Jr ? (Ven?.). 3; en pigp. der synger;
(liJeirtpr. ¥alix repeOK. ^isra ugiirennria L.
•andvrader. no. »a^vrqdar wh ■»
iXxlU; en lille fugl. strandpiber, se Sjfr.
lU t*>9 sat: kaldes ugiU .mfuhrft \\.h.y.
aiM»vrrt (veflli.); aanerap e)(fr ttanprat
ihtmii i; tagteiis den samme Kom kaldes
•«9»rnMrf (Lyne s.): saiagief el, -rn*
fUiiir.): se <ilenpikker, sandegretie.
■aadvørk, »o. if^jttærk i (Vens.),
= nodalldet.
•andvåd, no. aaé*PHj<av -irv;(Mi>rs):
aiåuuj (Tliy): el våd, hvormed »niilfisk
l40g<!c pi gnnidt rand,
sand-arret. no. on Hsk, den alm.
foole. mugil capilo. F.&F. 11. 133 (Kol-
ding).
sand-&l, no. ea« «ii Ask. tobisen. Mb.
•ang, n(j. wlj am »115 (vestilesv..
Agvrsk.; Abeiu-il. AiiK-- Melliirnslesvig.
pige forvandler sig til «-. Arntui. II. 380.
sanglærke, no. (satffæarka) eta fil. -r
(SaniB); 1:11 sangfugl, uluuda .irvonBia, se
SKr, V. 4:.. tis.
sanli, no. an^k <Mt éa^k (Agtfer). —
1) spitnil i brønden; a »• te faian ij 9
fcal (Agger): se eanko i. — 8) samling
pi noget; <f A-om ek fo nSj aai/k po dtem
el. lit pæfi (Agger^: <i kunc fA no adifk
"•åpQ » (Vens,). O: ikke fatte meningen;
*f -blinke 1.
saako, uo.
aai/k -f '9l (U., ve^j.);
aa^k »r ■» t (Vens.) : ft. tf. -»d (Heil. h.);
aågk -ar såAt tåAl lAgersk.):
ad^k sdiflnr aJ^kat Ȍtfkat (Uradr. i ;
ft. tf. såifka el. aaM (Valsb., Ali);.);
Hag. 8. I4r> .tufflres bojtiingen sonk-ar-a
fra Arig. ; det er dog mulig trykfejl for
Bndr); ati% æn *ug (D. , .Agger, Thy.fAÅ^ [adgk] ; \h. s. 74 sanke. — 1) ind-
Vibont. Dover. Tvt-d. Nimlofle, Vor, Hads.
Ning, Spvind, TAning); aag * liesl. -i el. -an
tt aaqiVKtts.): brst. -1 el.-»n huk. I.8ains.).
1) = ntSJQ.: da ska $9 mat aa^ d ktmj
\trm); di^lig »ang i bfije, Kr Sagn I
100-01. se spille. ■*'\st\ gld£ daus: ,lit1ig
,Miig-, J. Saml.« III. Uli. — ai !<krAJ,
»o ttel «pt tk h$ mifar a </<rti aitig.'
kita a de får an satj do xlthr åp mæf.
^nile, mmlc, forsamles; aåiik draa, aamit'
riviiing, aåifk uirv; såtik h»p aofftM (Vens.),
i^ivlle ho i stak: ^rt baaru i tg aar, de
ær i'^ mtia^. sui tmit tB muA, „mttn de
nå^kardåkf i\:t\%\>.). .t; samler til bunke;
vi åka ha at ndM suntal lAgersk.); dtrr
vå fii^ my» fåtk A-matatiAt (Vabtb.);
»difkaa (Bradr.t. l'orKiiniles: ^amlc onli^ne
i lalen til furslAelBe (Vens.). Mb. — S)
*» itt r* Wyic frij fa dtrni" (Agger); WMift -ar -ad (Agger), kun i betydningen:
■dv ør d^^ »ånt an aag å- jir (VeriK.), bteve op; atttfk waik åp; se sank 1 ; jfr.
3: kUgen, klynken. — 8) »liR'nden, smel- Aa^n, sunka, isl. xv. samka; sajDrae,
(tHii ml mutpar hå tftm o Mh ten fdia samt, savne; for-.
Mf m Mijal tafantajda, »fcø de ta lai biåw sfuikelse, no. aåt^-»ia om (Vul«b.,
160
sankeilten— Sikoltt HåtiMlag
åhk-I; b^irnendenes foi-Atmliufi Tor al
riidkiU; t^såom so^erédets mede (Ang.);
jfr. pande. vide.
Rsnkeøten . no. afsamlede soidsten
(Ang.)'
Bemkning, no, tdi^emif æn (Bnulr.):
=1 sankelse.
eankte, lu. Iiellig; .bjtBtpe mig ou
IVdcr og den sanlt- mand ! " Kr. II. 231 . 1 1,
sp siiltc; ,ded og krone', .-pine", .-sanlc
Knud'; Hjieveleii kan ej tage en matitl,
fordi .santdegem" er i liam, Kr. Sagn
IV. IG8.&86; ,tnin sante gud!* sis. VI.
SdS. ;ii ; l.it. sanctus. liellif;; ee sandt.
Sankt .Ajuul, nv. i ca beeværgclse
for .soUkiidl* (s. d.) kvng. se Kr. Sagn
Vil. 4611.31,
Sajakt Bartholamæos, no. tielgcn-
dag, Si. Aug-, skæres inalurl, Kr. Alm. ''
1.38,1*1)3. se Barllioloma!id;ig.
Sankt Sorthea, no. Iielgendiig.
G. Febr. . Bpriniivr Uortlie« lilic ud og
liAskelilie bryder gennem. Kr. Alm. "-I.
3S. aw. fyO.'A'i, Sf Dorthea.
Sankt Bllenarod, no. Ia-|;eniidde1,
radix iniila; udloviTtÆ [Peters,).
Sankt G-allufl, nu. iielgetidag, 16.
Oktob.; „Hf^ivigH tx^ o Oaluats tør^
aå k(t rft sd liip I mowr o k^r, Kr.
Alm.* I. 79. 8.9; jfr. Kr. IV, 37ia. m\
I . Hedevij^.
Sankt Qeorg, no. .når Saiil (loorg
koretøater liLTren. Sanl Markus genop-
vækker ham Qg Sanl Johannes bvrer
liam, er verdens ende kommen*, 0: nAr
lan^rredag falder d. S3, April, pdskedag
25. April og Krisli legemgfest a!t. Jnni,
delle skal være indlrulTot 18K(; (N. Slesv.
efler Nostnulamris); se St. Jiirgen.
Sankt ajortrud. no. bclgeunavu;
Friigtstanden af fandens roaelkebatle (la-
raxncum oHlcinaie Web.), hedder Sankt
Gjerlrud; Van man nied ét pusl blæeie
Sankt G- af stolen, fdr mstxt en ny kjole
del ar. Kr. IX. 76. mu (Tliy); se Gjerlrud.
Sankt arogera, no. i besviprg. mod
mtlur. Kr. Sagn VI. ild.S^: = dg. .
Sankt Or^oriaa, no. htlgendag,
12. Marts; -aflea ^kal man 8d kAlfre, Kr,
Alm.* I. 37. 90: se Gregorius, t'edersdag,
Sankt Hana, no. helgennavn; i en
besværgelse ; Je&us siger: .hvem rysler
og krysier mit hellige blod?' — Da
svarcd Si. Hana den bolde: .del giir
biVde den bede og deu kolde I* J. Saml,
IV. III A. El; han kan bind« maren, Kr.
Sago 11. 343. iii\ ,Sl. Hans med den rode
mund'. Dania IV. a-SO = Chrysoalomus,
forblomme! udtr. for penge.
Sankt Eanii aften, no. se Sankt
Hansdag,
Sankt Hanablua, uo. S»M Uatia
bips cl. A/u.« (Lem); =^ rgsm.: dm aipt»H»H
wf^r Sæn Honada had di Smn Harablpt
po Jin hiiør an aj»H hifif:, A dftft aiptof)
gatffflt99 hé^SfH ire Sain Hanskdl »po
Ilml (Hoie) bak li ktittt atniir i kAt»n
\\Å\6 3.); blus hiev tændt Sl Baasaftfto,
fur al lieksene kunde se al ride til Bloks-
bjerg, eller« sidr de i fure for at blive
hsngeudcpdbrondvippon. Sgr. IV. 140.60
(Vens.); for at lyse for lieki«ene, Sgr. V,
I73.WI; for al kyse dem, Sgr. IX.23Q.83i;
tn ungdommen danser om en h'ij med blus
pil li^je stænger St. H- aften, Kr. Stign I.
:^S6uv.. III. 65. a'«: se om skikken, Kr.
Sagn \\i. 112-U. Alm.^lV.j.fi.u, Thiele
Overtro ar. 3U6, fur al vsrge mod brand
i korn; J. Saml. IV. 33li, Sgr. W.hX.M,
V], 77.«94. 4U7. (H,. Kr. Almiicl. IV. 28;
jfr. Daae. Bygdesagn U. 76, llaukeme«
III. 173. Hagemann s. 100. Nicolai««.
Nurdl. III. 14. Polkl. Journ. II. 3*8 (Norge),
M.Stolts Opt. fl. 59anm., Cavall. Wflivnd
I. 1298. Nyland iV. 59; Grimm, Mytli.*
581 ng., Folkl Rec. I. 101, Ye.iU a. 3,
Kolkl. Rec.lV.97, Arner. Folkl.UI. IS(IrL),
Kulkl. Journ. I. 2G (Skotl.), IV. 235 flg.
(Goniw.), Mélus. 1. 95. 115 (Frankr.),
Magyar T. s. LIX; Folkl. II. 138. VI. 94
(Grækeiil.); blussene menes al være r-'sler
fru en gammel solfesl, se Grimm Myth.*
.'iK3 fig. , Mannbardl. Rniimkultus I. Jo-
to haunegfeucr i registeret, Hartl. Sdeucc of
Folkl. s. 249, Praler, Gold. Bougb. II.'.
24(i lig.; kirkeligt forbud mod dans i
kirker ug kapeller, D,-inia III. 349.
Sankt Hansdag. no. .Vo HunsdnMi
(Hkk); SaAc9 el. 'Sen Jiamiti't (Vens.);
Sa Ihir^sfia (Kisled); en belgendag, deo
Si. Juui; som de efterfølgende bemærk-
ninger vil udrise , er det en særefieo
mærkedag og stflr som sommersolhvervs-
te dag jævnsides med julen; folk i GreoA
boldt mAitid p.\ )i6j. Kr. Alm.' IV. 18.43;
for St. H- trækker torden mod vejr. ell.
den, med vejret, Kr. Alm. *■ I. 7r». 50;
kranses ko af byrde, kransen læggus
St Hu3da«
161
rtaMddrøn ; hyrdr , som kummer
toHl hjem. kaldes .heks', sidst .nal-
nm* <«e oalravn H,), Kr, Ahn.'- 1. Iti. 4^
_lildnherrtd); -aften har de unge lege-
le, hvor karl 09 pige innges, Krist.
B. IV, 10. ao; gadelam uddeles 1V>
7.14; man lægger 9 forskeii. blomster
ooder hovedpude, får i drumme kterest«-
nrscl, Kr. Sagii Vil. 25«. 94; jfr. Wigslr.
FS. 370. 'j-t.'JS: skal man ]æggc i kakd-
omen, »A TorsUr btæudel, Sgr. VII. £»0.588;
— St. H1UI8 nal er det, al inarkbn iii>d'
tnrdes, guldcbleme ztjiRleH , blonuten
piiikkpn i ævent. , se Gr. £v. III. 103,
U. 20. J. M. s. 3, J. K. Folkeæv. 170. 179,
Kr. V. 2. U, Æveul. 111. 172, XI, jfr.
L359; rider alle djerle pi slottel,
't, V. 24; lumles bekse, dyr, ravne i
tnt. Ted galgen, pd kirkeg&rd. og der
kan fis svar oj; hjælp hu» dem, Kr. Æv.
150.270. 111.211. Kt. V. 3«K Hg. , Sgr.
IX. 137; — duggeu suin Taldi-r St. Haiis
nal luir mcrielige krsfler, den kan virre
Aadelig. man mi gamle linoed. som er
fA bleg, ind den nat, for ej ved brugen
al TA naUld (s. d.}. Kr. IV. 383. am, jfr.
Er. Alniucl. IV. lOO. HW, se QJiamcrdug;
(r bKrdrs i dun, Kr. Sfign VI. 393. 49;
Ben ogsA lægende, sd den gOr blinde
WDde. se Gr. Æv. 11. 1 1 9, Ki . V. 369 n«..
£tmiL ni. 213. Gr. Reginlr. 70 a. jfr.
Lirbr. G«rv;ui. i30. 130 (Fraiikr.); jfr. Asbj.
IU6, Skylb*h. I.i7, Hildcbr. 1*9. IH: fra
piv: Wipstr. U. 34«. Nyland IV. 60.
BnD>1. m, Lindh. Lappb. IS; Veckenst.
Voikftk. L 399 (Sachsen), Urquell. *■ I. 11,
Rivuu I. 71. 385. 550. 8b7: bade sig i
Amen, Wigstr. KS. 4 U. i;j ; — asketræs-
pvn. sklrel i guds navn helbreder s&r.
OL 161; 51. Hans afleti eller nat plukki-s
tegeade urter stiltiende, Fb. Fr. H. 5. ia.
Thwle II. 177. Kr. Al«i.*l. 7li.4S. y*jrn
TIL i:>».gS4. vist alm.: jfr, ftmdbl.' 173.
GmL »0. MhuH ii2.A)i, Kuhn, M. S. 330.
ajlto b. s. ll», Wigslr. II. 127. Cavall.
Wirend 1. 393. Black. 9|. Licbr. Gcrvus.
'■■>. I"7 (Frankt.); samW bn?gnefrH
)fr. Wigstr. I. 132, Ltcbr. Gervas.
^5*- 1^ iFrankr.); vejrer bjjprgfolk deres
i, Kf. SagiiJ. 173.ftU; da kan skatte
8. Kr. Saga I. 357. 7i. 370.i)7.3Sl.i4,
rAsbj. III. 2^9, Amins VIII. 89. 134.
bU 111. 163; ska-res linkelnil (s. d.)
:«kevol is. ti.), pinde til trisiut (s. d.),
en hcsselgron, skilret St. Hans alten, kan
man bindp hugorme meil, Kr. IV. 4(*å.59fi;
St. Uaoi atteu rejser man lil helbg«
kilder og offrer, se Kr. IX. 199.3*,
Sfign III. 210 ng.. Thiele 11. 23, Grb. s. 173;
o^s3 l'ruenal. Kr. Sågu Ul. 218. 04.11;
henter kirkobly som råd mod gigt, Thiele
Overtro nr. 436; døde samles i kirke,
Folkev. XI. 475.488: — Si. Hans aflen
tneller nal rejser liektsene (il blokebjærg
i (s. il.), Tronis {s. d.) kirke, eller andre
hteder for at ntødus med djævelcD og
d.in»e, jfr. Thiele II. 90. 100. Overtro
I nr. 724. 726, Grb. 168 nr. I7. Sgr. IX.
239.833. Kr. IV. 207.aia. 2I2.S97. 318.416.
38 1 , VI. 1 97 . i70. 27 1 , VIU. 1 OS.iOB, 262.444,
IX.7l.7r.7.Gr.Gl.d.M. !.«(>. 24. ti. 244.««,
Fb. Fr. H. s. 36, jfr. Haukt-næ* IV. 490,
Sande 1. 41. 53. Kleiveti 38. Fulkev. VUI.
M 4^5. 11.12; de samle« i kirketårn, pi
korsveje (Norge). Liebr. Volkskunde 311). r.4,
Sloraker. Till. s. Slig.; i Vindblæs kirke,
Kr. Aimnel. IV. 9. 13. jfr, Mhoff s. 913 Hg.,
Slrackerj. 1. 343 b. Krauss. Volksgl. s. 1 16,
Orimni, Mylh.* 1030; de svider under
deres faxl komet, Kr. Almuel. IV. 160.4fi(i:
alle ledde lukkes den aOen op for den
vilde ja:ger, Thiele II. 114; sammt- Rfleu
indelukkes kallen is. d.), fur al tiekeene
ti ej Kkal bruge den til ridedyr, Grb. 154. £>;
man Ramter ovntf»jet i hus, Gr. GI. d. M.
II. 110, so, 244. 3ay, Sgr. VI, 77.094;
sæller ron (s. d.) over alle dore, Kr. IX.
71. 75ti. Sgr. IV. 140. fil), jfr. Skylts li.
s. 157; sætter riinnepinde i lier, KrisL
AIm.*l. 76.47; eller grlboner (s. d.),
Grb. 154.35, Tbiele Overtro ur. 725; i
Sønderborg blev skrevet kors pA stene
af drengene, 'Diiele Overtru nr, 727; jfr.
ta l.kjærne 11. ir>5.3(;.i. Kr.SagnVII. 102 ilg.,
hekse riUies ud, IO(i. sj; — St. UansuaL
stAr Itjærgmaiidslii'ijeu p& .stolper med
dana. Thiele II. tMI. Kr. VIII. ±-i. Sago
I. 253. »il. ^5H, W2. 11. I!i, 69; jfr. Veat«,
Irish FolkL s. 2, den nat er der fest hos
alfer ; samme nal flytter bjærgfulkene
over Limtjordcii, Kr. III. 8. ?>; — der skal
kommes sall ^s. d.) i brøndene, for at
I heksene ikke sk;il kærne smor i dem,
i" Sgr. IV, 140.61); en gled i mælkespamkn,
for at værne mod forgOreUe, J. Saml.*-
1. 48 (Vens.); — der skal seltes grSnne
hylderis i herren, .byldeblus* (Sæll.),
Sgr. II. 1 10 %., VÉl. »9. 684. 686. 939. U ;
11
Kriel. Sagn VI. 424, Vil. 103. bi. så. 70;
i Sverrig Imeg »gre, Cav. V/Ur. I. I84-.
Gasl. 30, Amins, IV, 107, njurklou. Un-
narbo 7; hyppes hviiikd)sp)anler. Sgr. VII.
S9. Iii^; Ire da(;^ for St. Hans sical »Il
lærred tages ind af hkg, ellers brænrfer
ilfl, Sgr. V. 2:i3. a)6 (Sams), jfr. Wijfslr.
rs. 414. flj: Jcrealurerne skal Si. Harrs-
dttg henitct; med .troidkoet* ued ad
rjggfin og kRcrne malkfs overkors i en
æggeskal, %r. II. llOflic-: køcriii! skal
den dag ind Uir solntidgitng, Sgr VII.
44. 147 (Fynl: skikkene er iiynlL'sktkkf.
Meyer Bad. 103; St. HatisarieD skal man
» ogte sig for tit give noget bort, thi
dermed følg-r ulykke, Sgr. XII. 64. is&
(Fynl. AJm. bemivrbniager am SI. Haus-
s*ikke og hvad dermed følger, findes
tiOK VViitlk^', av ri>gisL u. Johan noi>nai;lit,
■lag, Bitich Volksfc'l. 9. 7ti, tirdsbr. V. ]2».
VI, 102. Straukcrj. 11. G&.3M: St. H- er
også en mierkelig nat på Island , da
bliver sæler radier, Årnas I. 632, ,l4so-
gra?Bset* vokser op, s. 64."); ,onske-*,
. losning-'., usynlighed sslen" find C8.S.648,
ligt'9^ .livtlenen* s. 654; laan sidder
udt- pjl korsvej, s. 437 flg.. jfr. Cav. WSr.
L 184; jfr. ifadebasse, haleludse, mid-
»ommersdtLg, rugdreng, 8ulliv«rv, Valborg,
Tak-ild.
Sankt Hana fane, no. sOndag mor«
gen pfli?r Si. Hansdag samledes drengene,
bAde g^d- og husmandssøimer . . . med
dannebrogs- eller Sankt Hans faner, a:
Cl hvidt (lag, pynicl tned pilliefledc
kranse, bånd osv.. som forgaugsdrengene
bar, J. Saml. IV. 337. fra N. Trandcrs;
jfr. Kr. Alm.* IV. 17.40.41. se 1. favn,
maygreTe.
Sankt Hans'B forjager, do. Sen
Hans fåjrt\p*ri be:*l. (Ven«.); den hyrde,
som (ik ahiL kuiT ind først Si. Hansaften;
den hyrde, som lolicr, mens ban kohler
kflerne, St. H- aften (Borglnm h.l, jfr.
Fb. Bondeliv s. 333 oed. ; ogaå ra&ski- den
hyrde, der var nr. 2 i rækken; den 3die
kaldtes sfl Sen Hans fdjatffrit plastr,
se gneslyr, kejser, lopled, morgensvane,
sovekrog. syrsoTor. talierkensliklier; krea>
turer smykkes, se Krauss llexens. I9s,
Mimiih.BK. 1.390, Kiicop Posen 331,19.
fiankt Hana gUde, no. el gilde, som
de unge holder sdndag for el. efter St. tl-
dag, Kr. Alntnel. IV. Sl.4:t.44, Jyll. 1. Sil.
Sankt Hans-ko, no. ko, mm hyrde
pynter med blomster midsommer; uDea;
.dcD mod blomster |>yntede St. Hansko
Irtekkes stadig hver Su HansaAen gennem
Hjorringfi gader' (1902), Friis VN. U5b,
jfr. Fb. Rondel. 334.
Sankt Hana kone, no. småpigerne,
!!om drengeijf- daniede med, sondag efl.
Si. Hai.-sd«g, J. Saml. IV. ^39.
t« Sankt Hana k&l. no. J. T. 340;
kaldes ogsA : Sankt Hiuih løg. i. T. 2S3.
vustn. alm. i Vea^. ; Sn Han» l»q (Mor«);
Sankl Hans urt, J. T. 340, (Saksild), jfr.
Kr.lX. 44. 49(1; navnet på, arter af sedum.
is«er sedum lelcpliium L. ; vil en pige
vide, hvordan det forholder sig med
I andres kærlighedsforhold , skal hun St.
I Hana^flen, eher at solen er gået ned.
I plukke St. HaiiKurter og bind<! dem sani-
»men stiltiende lo og (o; ved hvert par,
hun hænger op, lænker hun pil lo, lieude
bekendte personer, en karl og en pige,
som menes at have sind til binanden.
Hun kan da se al plantens vnksl, hvor
ledes det forholder sig mellem dem.
Visner den ene eller begge planlerne, er
det el ondt varsel, flere stedfi- siges, at
hau el. hun da skal do, i alle fald kan
I der da ikke tænkes noget forhold mel-
se Itm vedkommende. Planlen til bOjre er
for karlen, den til venstre for pigen [
I vokser de hver til sin side, da Oyr de
binandeD; vokser de begge til samme
side, da er det den ene, som flyr eller
sviger og den anden, som soger; aller-
bedst vr det naturligvis , hvis de vokser
frodig sammon, JK. 72. Hl ; p& St. Hane-
dag s3,x\e luai) St. Hanskål i klemme
mellem hjælkehylderiie og jvrnbÅndene,
bvorpA bylderne 1&, man satte 'i og i,
så hver to kAl var for e( par kæreste
folk, et bogstav blev skrevet ved hver
stilk. Groede de og snoede sig om hin-
anden, vilde parret blive gift og elske
hinanden ; veudlc k&IcDC sig fra liioooden,
bristede kKrlighcden. Havde pigerne sat
kål op, listede karlene sig til ut sno dem
om hinanden {N. Slesv.), se kjære«tekÅl,
levekAl; en plante opsat for hver person
i huset , varsler ved væksl el. visDing
vedkommendes sundhed el. sygdom. Sfer.
VIII. 62. iifi; om hele skikken, se Sgr.
IV. 125.341, VII. 90. 687. VUI. 68. Jia-IN
Thiele Overtro or. tiSS, J. Ssml.*lll. 127,
Jiuitl RaiwDftt— Suikt P«d«r
fttS
^.AIm>l.76.!S3, III. 174. R:!. Sapn VII.
B-RSflg.; jrr_ Skvlls h. <. 157. Wigstr
I 121. FS. 370.92. Runa V. fil, Bu?ch,
Votiigl, s. 90. Urquell I. 8 (Diini.). L' 270.
<ltad[.^«n I, 90. i», Kuhn. W. S. II.
}1|><7.4^, MéluF.1.108, EmiiBS.Volksgl.
Rivi^li) I. Kt;r>ne<).
Sankt HatiBnat, se Sankt Flansdag.
Suikt Hannolie, no. Iwgemidilf 1 ,
linim liypehci infu«. (Peters-). n»
fluikt Hasaorm, no. aant Haru-
adrm trn (D., Malt); en lille lyseud« hille.
Sankt Hans rente. Qu. afgift af
HidM-. kylItr]Kcr. siii5r. ost Ul degn, se
tr.KT W
Sankt Eaoerod, no. Iwi^midde],
udleTtre^ ihizoma filieis (Peters.).
Sankt Hana rug, no. aen Haitsroto
ben. Tovin (Vens.), sommernig.
Sankt BaoBurt. no. ,St. H- perra-io
niam' til trolddum, J. Saml. IV. 155.116,
3: hypericiim perfor.. jfr. (lasl. 'M). Runa
T. 7!. Busch VolksBJ. 120, Hardw. Tr.
II9.I&0: hyper.el. scliIemutliusP.Votksli.
Hf^. 18; .felthenne*. sedum acre, P.
ViAA. V, 73. VI. l.-ill.
Sankt Hedevig, na. se St. Gallus.
8«Qkt Joppo, no. Sanle.lefipex vise,
»e Sgf. n. 50. aao; jfr. DgF. nr. 100,
Sinkl Jakob. i«
Sankt Jorgen. no. hrlffi-nd. . 23.
Apnl. SKtler engen grss. Kr. AJtn.'- I.
71. tt. se Jflrgen. Si. Georg.
S&nkt Karen, no. Mgennarn: Sant
åf'vrt htm dav, i2&. Novb., kulendcrdaK.
Kr. IV. 375.887; legtndemeii DgF, nr, HM ;
Mer det i KareiUi u^c. vtl det sne i 18
■|n-, Kr. Alm.*-!. 8<i. ti; «« Kareiuidag,
miW.
Sankt« Ennd, no. helgennavn : i lo
fw^o; ,og hjælpe m\g na Peder og den
Saale Knud*, Kr. 11. S30. 'i; Knud Herlug
(7. Jan. I. driver julen ud. Kr. IV. 3G9, jfr. '
SjhD'i IV. 50; Knud Konges dag er 10.
[Jali, ban kald« , Le-Knud* el. ,Bo»de-
iXsad' og afmal« med hele. se Kr, .Alni,'
77. f^: se Knudsdag.
Sankt Joh&onea, oo. >e Si. Georg,
StHans. |
Bankt Kargrete, no. legimde, Buskm
R«iie Hi. ^e Uargretes dag.
Sankt Markos, no. se Sankt Georg. '
Bankt Hathiofl, uo. bl- Mutlnas S.
Bankt Mette, no. helgendag, S.Oktb., |
aJcnl kvæg tages på stald, Kr. Ahn.*'l.
102. «I; se MeHe.
SanktMikkel.no. helgend..2U.Sepl..
^Im. om <J»geu. »e Kr. Alm.'- 1. 78.ui0g.,
.«' Mikkelsdag.
Sankt Morten, no. helKendag, 11.
Novb., ,d;i kommer St. M- og spOrjfer
om giscstegen. ridende pft en grå heat;
blæser del den dag, bliver korne* dyrt.
Falder der sne. bliver den liggende rin-
leren igennem. Kr, Atm.* I. 80. 17-90;
kvffigel fAr Moriensafltn gnuiris at æde,
sis. 103. Al); fremdeles .Khe\. Sngoh. III.
150, Pf. CiE. s. 193 Mg., se meJJer II.
B50. II ;, flg.; Mortensftflen Hg.
Sankt Olosdag. nr>. d. 29. Juli, liel-
gendag; Olafsmesse, AfwI.Sagoh. Il.5ti.90,
Hazel. V. IS. Haukenics 111. 171 ; U naica
Wåhila kntii»r (Vens.), næstkommende.
St. Olesdag: på den holdes H'iJjs mafjfesit
i Århus; a mpiJ Wolada sku Jæ wxr
fut k(tii i rotfifå (Lild s,); cfler Sankt
WoUesdag modnes koniei ligeså meget
om tialleii som om dagen , deu dag
akabes humlen (Syd Rimmerl.l; hier, der
sværmer fOr St. Volsdag kan tjene al
læ^G lil om vinteren, Kr, VI. 2tJ7. I3i ; den
dag skal skieres malurt. Kr. IX. 70. fau7;
mé grås og kom ej rores, Kr, .4Im.* I.
77.74; Olaf den Hellige sejler gennem
troldes væg, m. 11. sa^n, st- Thiele II. 27,
Kr.Sagn III. 224, DgF. nr. 51, Hanken.
VI. 2ii3, I-'aye s. 10, Vang Reglo 7, Sande
II. I»3 flg.. Kletven 50, Nicol. Nordl. 11.89,
Wrgslr. FS. 276, Afzel. Sftgoh. II. 55. 78.
Nordlander. Sa^or 8.86, Grrmm Mylh.*
516; sejler omkap med sin b^Micr, Wigslr.
11. 110, FS. 27fi, DgF. nr. .'.0: han(?)
sidder i bjærget, Sv. Ldm. Bih. I, 178;
spåner skrabes af h.tns Rkse til lægedom,
Wigslr. 1. 200. H. Peters. Nordb.s Gude-
tro a. 83; hegtdom for vorter i hans
kildt-r, Folkev. XI. 462.356: offer deri,
Wigslr. FS. 377.813.
Sankt Oles løg, no. se Sa-Wuls-Iøg.
Sankt Peder. no. t-r\ af Herrens
apostle, se Pcdei-sdag, Ug,; er portuer i
himmerige, se J. K. 11, Folkeæv. s. 119;
Gr.Gl.d.M. 1.187. Kr. V. 245, VI. 245,
VII, 2-ir., Sagn II. 2fiO. 40.41, Sgr, 1. tti.il,
VII. 203. 206. VIII. 81, X. Ti, Eflerslæl
s. 193. 198, Arne 32, jfr. Asbj. 1. 97,
Arnås. II. 38 flg.. DgF. 111. 903 b, Grimra,
E. H. nr. 35. 81. 107. Busch Volksh. 330.
li*
t«4
SmU Pnfer-Sutt ViAn wt
SOfi, Na«jw T. I, SO, R. CAhfer. Ai^
a. 4K: i bf-tvfti-frb« : .ri skal randn
id^* Mfde St. Peder. Kr. VU. 40I.7U;
.Voriiww, SLP^<leT pAbJKryelhaamJ',
Skt II(. 40. 7», jfr Atdén III, Cav. W.
I. il8-Itf, Amiu. 11. lOO.S; IV.TSned.,
NordUndtr, Troldd. 123, P. VolksL V.
Sf(.57! FAlkLJoura IL^drUnd); i en
fiw: ,og tijielp mig du Ppder og den
!. Sf- L »t. i^U. Cr. Sagn U.
S60. M. G^tooaSkiti, Kr. Sago D. 359.3».
jfr.Daata IL » ; Z. f. M. D. ISS bror eo Sk>-
rakikab« al«o kotø«; OotVoftsl. Ut. 13,
NdL VoEksk. DL S8.i, jfr. Weii)h.Voltsfc. I.
Slanjzi.; jnkcr éeo diUig« pi8*» der
tkai hate den dome dreng, s« Sgr. I.
292.47, Kr. VIU. 36li.£& Sign II. ^7. 29;
jfr. CaT. W. a. XU, Ods VoPuI IU. »O,
SuileKnurll* Kr.II.SS'i.). jfr.Ndl.VoIksk. uKranss Sr«:a 169. Hårch. II. a3K m. IS7,
in. 2 1 6 ; avTiiai med Vorherre »m Meler
fioN Uotultfti. Kr. IV. 3»:i, Sagn I. 443-46,
FAf.'nl. til. Sgr. I. 52, Faye s. 17. jfr.
'\'im-\v n. 2*7. Nordl. mylh. Sfigner 7.
llofUrg a. im, Sandie II. I:i7; er i sagn
og »vonlyr »0111 lienføret til liedensko
molivcr, Or. Myth> XXXV Og., Wutlke
ar. irp. SI, Slravkeri. II. 5. so. alro. pi
vindriug med Vorherrp, se Gr. GI. d. M.
P. Volksic. 1. Ift5: synes al sknmagsrs
kon^ er gran, indtil han sor gennem
Herrens briUer. Kr. Sagn 11. ^96. 27;
beder Herren Toriøse fwjende kviude, Kr.
Sagn II. 257. aa-M; mener, at del gir
dirligt til i verden, uskyldige tider, sts
3.^8. 3A; hjælper bonden, der er i for-
Icgentied med de 8 svar. Kr. Æt. OL 254.
jfr. Dania II. 200%., txlle; lukker op
I. IflD.Kr.Vil. 113. ift, SagnlI.264nr.2;nfor en gift kvinde i paradis. Rivisu 1.918.
kommer (il menlcren (s. ri.) gver alle
meilere, Kr. VI, i'.i9. 999.330, jfr. Asbj. 1.
02, Grimm. K. M. nr. 147. hest I. 599.6a;
or med lil al give deii liindløse pig^
hn-iider, Sgr. XI. 167. jfr. Gr. KM. nr. 31.
KIM. Kt. Soh, I, ril9, Cir. Hegistr. nr. 46;
moder som gammol mand, Sgr. VI. 143,
jfr. Mrtgyar T, ■. lil; »om ligfrcr, MliytT
41lfi. 4»; 'il mod Herrens villie ind 1 cl
jfr. Sgr. I. 12. II; den gerrige kone bager
piindekiiger til Kam og Herren, Kr. VIII.
370. (i68. ii&9. se Cav. War. 11. XXXVU,
I. 346, Gjertrudssmutte, vtbe; legender
(im Sl P-, se Herbt. EUaHs 40 (Ig., KdUer
KS. I..'»S ned.; Vorherre og St. P- afteg.
nede pi en æske, Kr. VII. :£39i se rug-
pedersdag, rørlt skjæ^.
8t. Peders dag, nu. uallcn til St. P-
vierliftiUH, Stjr. II. 205.705, jfr. BuscbdxJag, 2i2. Febr. . tændtes blus pi Vester*
Volksh. li. -Z^h ; nicgtes hun. Sgr. III. 2:i2.25,
koii4»i bliver lil struf ladse ; synes ikke
imi, «l herren slikker ild i el Iiuh, Kr.
VI. 242, ail, jfr. Gloml. Ficl. I. tfl flg.;
Kivn- M »I. (re nntiker, Thiele Il.:i06. 1. 1|,
jfr. Hniik^nin-i II. titri; k« rig IH. 55. 41 li;
Knhlor KI.Kdi. I. lO!^; Herren og Peder
fAr bnitlilo i dniyt tri»ko og giver lil
tak Irc iinskor (il Bmirdeii, Kr. V. S41,
hsvsEivrnc ; på Sild brændtes blus pi
Tiiigli()jene, hvei- landsby havde sil eget;
um ufliTi nid dugen var der dans og spil,
som afslutning p\ vinterens glwder, Hcjm-
diil ur, 47, IWl.
8t. FederB leg, Jio. en regneopgave:
32 KristuL- og Jnder el. Tyrker skulde
opstilles i en riekke, hv«r niende skulde
kastes overbord el. skydes: så opstilledes
jfr. (inmm, K. M. nr. 8d; Peder tærsker «de sAIedes, al alle de Kristne blev i livc;
korn og fAr prygl. Kr. IV. 333. 424, jfr.
Z, f. M, I. 41. 471, II. 14. IV. 50, Ndl.
Volksk. II. 87. i. 168, Buscli, Vuiksh. 228,
Hivisln 1, 209. ^ Tr. popul. III. 448 flg.;
bvHiger jorden og opdager ondo ^n nvlle,
Gr.Gl.d.M.III. 127. 8&, Kr. VIII. ailH.V.?,
Sagn II. 259.»7, jfr. HivisU 1. 103; sknber
Ir« slags kvinder, Kr. IV. 336. 430. SkS.
tOb. w kvindfolk, Wh. Vlk. XI. 352, so;
opstillingL-n og formlen nt-deiifor. kun vo-
kalerne gælder: n=l, e = 2, i=3, = 4,
u = 5; de lange streger er de Kristne:
po-pu-W^ni virgun wamXtt n-ff-^ k-t*-b*t
(Vcsljyllemd i irene 40), jfr. Horel. V. 19,
(\Vo38idlolUL<i.!223.{)7:)), North.-!!! Rliyines
s. 321 ned.. Méiiis 111.273, se rtgisl. 5r0
•ger sammen med Herren koiionR hmd, »« ,jeux*: BasNett 38l,Pit^éU!uIV.47^,jr^.L>^-
M. Skrædder s. 34; ril ride for vejret Und Etru-te.^77, H>i-lmi]v..Bibt.Namn 187.
(i. d,), Kr. VIII. 31V8. 656, jtt. Gav. Wlr.
n. XL ned., P. Volksk. I. 165: skaber en
Morsiugbo, Kr. SkS.61: en V^ho af en
Sankt Pedera akjceg, uo. SaM Ptdtnr
skek (Brander.), = b(ap, se Pedt-rsdag.
Sankt Poden nit, i. T. 156, en
le. plettet gogeuri, anh'ut maculnl« L.
.); lægpinifklel, iidlevc-ies flort-s liy
perici pI. hcrba veronicw (Peters.).
Sankt Poul. no. lielKcniwvn, i en
besrærpelsc. Kr.Vlll. 4ftt, 7W; lian irellp-
actles af kEllioK. Aruu. U. 40, se Pouls-
Sankt Bobaldusf?) no. hf^lgondag.
tft. Aug.: uår lyngen blunHttrer den dag,
ranJes snevinler. Kr. Alm.*- 1. 78. g.'i,
S«nkt Simeon. do. i tabeiusen: stat
op. Ssiile Simeon, og »\f; mi};, livud én
er! Rr. Gl.d. M. 11.68, med hnrtad utal-
life varianter, s« f. eks. Araer. Kolkl. IV.
215. jfr. Dania II. 195, B5hme, Kinderlied
s. 338: lolr.
Sankt Steffen, no. hans leende og
Tin, A&el. Sa«oti. n. U f\g.
Sankt Steffenablod, no. varml »I,
tam drikkes t6r da«, :2den juledags morgen,
Er. AbDuel. IV. II5.33<t.
Bankt Stoffensdag, do. Stafamdå
(Banh.): d. 26. Decemb., 2den Juledag;
yit stow no A^ i* tin t^if»n* da (jfri
mgUni', Grb. 15. 5*: æ Sæn S/fffix.* dau
kam tti v^ i ktfk t ^jffs i^hr (Uld s.);
,/ ikiél ha tom»H tf mCF bm j^ifiltn, incfti
« k^ nitø !" a^ hqj mqj, di kam te' ham
9 Sam Staif^n~i m^ (Vens.); fli kam
t^r ip SiBH St^ana m^r, å ed skul di
k9f»n dm, AtMVHi dif tcu bltfw fast fan
MA éjt b»iWf»^ d »d kam så jotc an
tpo, ém k4i>H å pi^fm ku tg (sinki;)
kiødrajtr (Lild <c); jfr. kartfiie fvjcr slsld
far pigrnie, Berifh I. 6K; k&sier gadning
fra aadr«« stakl, Hazel. (V. 17; tiMvn
Bi*llein Pfirste og anden juledag drives
aiAetm oplfljcr I Hanli., Veue. , mUke
■«* »leder, skorstene stoppes, klinkerne
fk dfire fosibindc-s, møddingen kaiiti^ op
■od slalddflrene, ak kartenp ikkr kan
koraine ud el. .inogts inde" i stalden,
w mogbire; slibesleaeii lages af truget
ug Iieggrs i dfiren, således at den triller
ild. sisnart gangdOren ibnes; n:lr der
«o morgenen si er opryddet og Tejel.
d er .SitflfM fvnl u^fS fTliy). Del er
shid karl«ue, der er pd farten, enten
larer de »opn og aetetfij nd pA markftn.
(htter sHbcstenen fra siu SKdvuoIig« piuds
'Ikr de ser al bemægtige sig pigernes
^lige kleder el. deres kisltnfigle, sd
il de intet l^j kan (A, gemmer ildtang,
ufTekedel og lirad, ondet de kati bitte på.
VI
«0
Men men« karlene er ude på spilopper
i nabogårdene, lister pigerne sig til at
sætte en spæd kalv ind i karlenes kam-
mer. DorpA lager de alle seogklæderne
vjpk og gemmer dem, Sgr. X. 40. 182
(Vens.). Kr. AlmueL IV. 99. 3f«. 112. »23,
IU.333, jfr- Sundbl* 8. ! 40 lig., Bergh
I. 68. SlrsÉkerj. II. 97. Ml, 47 <pinsenat);
folk gik omkring med udstoppede dukker
.Stavener' el. .StafTcner', saltL- dem ind
i husene, lagde dem i senge, forvarede
dem i kitrtt^kamre el. satte dem op på
skorstenene, men det matte gfl i hemme-
ligbed, ellers tik buddel sin .Stcruu* med
tilbage, Kr. Almnet. IV. I !2. :«3.ai. 31.3«,
jfr. tlsscruand; den af bOrncoc i et hus,
der 3den Juledag kom sid>it op om mor-
genen, tik navn af Steffen, Kr. Almuel.
IV 11'2. 325; ban måtte ride ind IJI na-
boen på en gaffel; når han dér havde
ftGl noget tilgode, blev han jagel bort
med de ord: ,du er en doven hund og
skal være den dovneste hele året rundt,
du langslSper' (h'jolde) ; , Sankt SlefTen
han rider sm foler i vand. imod den
blaiikf sljærne*, Kr.ll. 124, t. Afzel nr.91,
Hofb. Nerike «H5. 2fi2; jfr. DgF. nr. 9fi.
so ogaå DgF. III. 8SO-8J: St. Steffen er
i middelalderen heslenes patrun; omridt
juleaften i V. Vedsted ved Ribe, 2den jule-
dag om morgenen til en lille kro i den
nnrdre ende af sognet i Valsbøl, den,
som kom først derud, kaldtes Sleir{.>D ug
trakteredes frit, ae Fb. Fr. H. s. 74, BoriiJe>
liv 8. 237, jfr. Mhardt BK. I. 4(12 IT.: rida
SUrranamrd, Sv. Ldm. I. "ifil. 1253, Aldéo
I :tO. Henriks, li.
Saukt StoffonadBvre, no. davre
hn^s bondtm 2den juiledagsmorgca har
alle i'et lil, som i hest har arbejdet hos
ham, Kr. Almud.lV. 115.334.
Sankt. StefTezLBkage. no. kræves af
en mand ved den , som bar fåel held
til at røve fra ham han» megbør og
skov], så hun ikke kan få sin stald gjorl
ren, Kr. Almuel. IV. 113.326.
Sankt Steffonsnar, no. StefTcn el.
StelTensnar k.ilde8 den, der sidst kommer
i klæderne StetTcnedag, se påskcvcder,
Sankt Sleffensdag.
Sankt BteffenaoBt, no. ved frokoslen
anden juIcdEig serveredes fint bred, Qcsfc
og anden kødmad sarol den dejlige Sankt
Stcffcosost, som denne morgen målte
I'rcm selv hos de mindre husmænd. Det
var ea »gie sedmielk« u^, sum bier
lavet ved St. Hansdagstid, mens der endnu
,Ta uo gudl i e>'<!'jst*, J. Saml. X. til
(N. Vengfssel): de ^mle har altid talt
B& meget om Slafcnsost og tastclav-ns
(\w^\i og pflskeæg og pinse pandelc^tge
ug Morlens g&s; Staføns ost og kage
skulde vi altid bave Slareas morgen for
ikke at blivt: gri, Kr. VI. :^7i. d06-7, A1-
muel. tv. 115.33.-1 37.
Bankt SSren, uo. lielgL'ii. hsLtia le-
gende. Kr. Sagti IV. 278. 12. la; hans
kilde r Ky, liez^gt'es luns krileuderdug,
23. Okloh.. tw Kr. Sagn III. 2;j^>, (ju.«3.
327. 40: tiamtnc dug skulde der s&tt på
Anholt, Kr. Anh. IOf).^>; rug sAs, Kr.
Alm.^l. 30. 113.
Sankt Thomas no. helgennavti ; i
eu besværgelse: jeg lægger mig under
SU Thomas, lil den [del] ul tiau skal
give mig tilkende, hvem jeg er beskikket
at leve med, J. SainLIV. 119.S4. se Tho-
masdag.
Sankt Thøger, no. A^erboemc pft-
kaldte deres skytshelgen, n^ de skød
biden i vandel og tog deres tag eller
del oprib: .Toger. Tøger"! Kr. VIN.
39r>. 7S9, se ogsA Kr. Sagn 1. 423. iVi,
11. 30tS. U: den helliges legende, lians
kors og kilde, sv Kr. Sagn Ul. 70. n'j.
207. 44. 233. 6&-67 (Thy); hun var hoved-
hetgeD n. f. Limfjorden, liuits helligdom
var Si. Thogers kilde og klostei- i Thy,
i hvis nærhed Veslurvig kloster blomstrede
frem; mange opkaldlcs efler hiim [Te^r]
(Vena.), se Grb. 43. S; Ttq»f (Kibet-gn);
Berlingske Tid. 12. Maj 1894 nr. 108.
jfr. kors 11. 273. 46 b ; jfr. lat. Tbcotani3 1?)
o: Gudkjer.
Sankt Tiburtius, no. hclgcrmavn og
kalenderdag, li. Apr. ; .Tiburtius te giver
bondeu ha', Sgr. VII. 89. 77; året« først«
dag, rørste sommerdag, Haz. V. ^. Amins,
VIU. 90.
Sankt Urban, no. helgendag, %h. Maj ;
^^_ rega den dag varsler ilde fur året, Kr.
^B Alm.^ 1.75. 44.45-
^^1 Sankt Vitne, 00. hclgendag. 1 5. Juni ;
^^H godt vejr den d.ig, gndt varsel, Kr. Alm.^
^^^ I. 75. 4o, se Vilu5-dans.
^^ Sankt Wol, no. se Sankt Olesdag.
^^B eanne, uo. tqj -»r sa^ sa^ (Tors-
^^M lev s., Vens.)} svinde, aftage, om huvec-
tn
hed og svulst: bakn tra taie, bTlden var
svundet; Ad/»n *(ij>r (Vena.), ligeså
Rimse, Djursl.
aannedl, udrlbso. en slags bRkiæf-
lelse: lie. a taiutli ef aaå! (Mds. b.). 3:
det er virkelig ikke ^andl; sa\i»m9 (Ham-
mer s., Vens.).
aannl. uo. i udtr. som: go A atvai
o\f9r 9d, '«(»•«(), «'f ?fl (Hors), drive.
aans, nu. »ijtfi* om (D.); ååijs OL
nAJaar (Veus.): »afis (Agger). — Ij =
rgsm.; han håf ft/en såAs fåf »t (D.);
hc^j h^ iin f<g7ft .iftj-«'' (Vens.): fti fOHft
sa^r (D.); Hi. sttAs^ cl. sans9 (Sevind);
iipagendp nævnes de fem sanser : nti
lhy>9r 9 mi låg, mi hjAt o mi fdjf o åi
mi tttrm»r (D.); de kendes ikke ude på
beden, Kr. Molbohisl. 79.257-&8i 8 sanser,
skæmtebist.. Kr. Ahn. VI. 54. — 3) hu-
kommelae, besindelse: dmr ær e^tn tMa
vf ham (D.): hcfj lait båå» adjs 4 ^amlni
(Vens.); fra ea^a A »aipUri (Søvind); jfr.
Aaseii, siitis hak., fr. sens. laL sensus. —
S) orden, skik : ka 4o no $a guw sa^
p »09 (vesy.).
aaose, uo.
a4hs el. sa^ -tr -i (D.);^
*Bg* -»r -/ -( fAggcr);
så.J3, -tr cl. *^4r»r, »å.jbt $d.j*t (Veos.);
sdfts -9 -I apAst{fi (Savind s.);
udrM Rdanw jt4nst td»»st (RUted);
ao^s -»r -* (Angel. Valab.);
aa^ -»r -t (Agersk.). —
1) være ved klar bevidslhed, falle, ((»
slå; æn flår næm re o s&Ae n lirrh, "*ait
df ar f^ sA ntrnt v drek v eåM <«'e«tj.);
^dtr i inårii no om dqv, de<U unt /jtpMM
troK' tir he^r Hc, tom di Mr ko a4/'*i
Grb. 12.",. i4; di wa il ujan Jhn li^ å
yøjt, mæn di ku haA ti »i^a; ka du U
adés d kdm å hjélp mi (Søvind s.), for-
sti. Iiave omlifb nok cil; kan kti Amsr-
k9n s«j» æt»r a^éa, l-v ep »d*-« o yo kjmii
(Andst.); Ann hierrrkon sajystr halt srJQi*
hr (Agger), er uudsfraværende; h(ij ka
Atcion ad.ja hila aam»l (Vens.); jeg san*
scde al kumme væk (Atig.), passede mit
snit. — S) huske, Ann tSÅaar «f gdt (D.);
a så^aar at ^ keg^ (Lindk,); æ iti^Aavf
*9' leti (Agersk.), husker iutet; liKe>i&
Sall. — 3) i en stor mængde forbindelser
belyder ordet at ae til. sysle med, bringe
i orden, ad bruges formen saAii; aa^ø
mæ ndvt (O.), smånysle med det; n
^a niioka^— aslor
W1
aka Au &flfi aaoM (D.), puslet, ligesi
Andst; hjielpe en syg. gOre liYad dor.lil
iPD Tts li<t er nadvKndigt (Hibe egn);
«aA« a do^' <v(>stsl<?sv.). gOre d4>n istand.
w^ omXrc'Q ma ndvft ('As.), smtksyBlø
' BMfd (let: io^ an tey (AgersltO, sælt«
\åea tsliuid, ligvså Bradr.; han sanser
I godt, er vindgkibetig, flillig: Kan sanser
m«d vognen, har nogci at be<ilil1e ved
|4ki; sanse karlene (il, bve til hvad hun
IbefaøTOr til 00 rcjso (Ang.); ^'a* *''■' *'«»*
é^ d &yJ( d lo, (1 [/o A-uii wrlur i fiysil
(HuirnJ s.J. se Fb. Fr. 11. s. \M; også:
do ka tråip, a sko sa^ dm! (D.), jeg
sla] slrafTu dig; «• vn kat. skille den af
med livet; se be-. Tur-,
sansekage, no. 84^4^ an -hatpr
tfi.. M:tU. Andst.); *Jo»t^ (AkK*-'"") i ""G'-
(N. Slesv.l; et ørefigen, jfr. (labop.
kelu^, lusii^.
aanaeeliM, lo. lanstttea (Agger), =
rfkiu.
BAiiBom, lo. agAaom (Ang.); kaldes
im, der sanser (s. d.) godt. a: den flit-
tig, viodskibelige.
•Bnte, to. se sankte.
8axm, »o. Sara (Vetis,)t Sgra (D.);
H sieldnere kTtndeQaTii.
■ar«, uo. se srirre.
■arin. no. sarj'n cm -tr (Mali); en
pUole, rosuiariims oiTiciualis L., i;e Sgr.
XII !5S. fAl.
sarke, uo. i udlr. som: konar do
M fork** 'i<P'^ (Branderup). »: lang-
Kim køreode med dArligt kiiretdj.
Mm, no. se sadde.
sarris, do. et laiigt, grimt kviridfulk
Olorseos). Hb,
■aa, DO. se saks.
L •«*€. tr. se »stte; bttod-, for-, ti^j-,
bfte-. kjærn^, mel-, mod-, mål-, eaj-,
«(>-, iLlde-, skjær-, sien-, til-, under-.
8. fl&t, to. aat nt. sat (D., Agger;
HeOeizislesv.); ttU $a9t (Bradr,). ~- 1)
Hutl; a do »o Bat? no aer m gåt gat
iAgK«r); få sat (Valsb.), (A så. meget
taan kan spise; mnl. sal, titsk. salt. —
■ ti adsladig, sindrig ; A^ ær i »at ai<\i
'MX. no. SatiH <Testj.): navn pA
4K*eleD. aJm. i eder; .nien steteu !^u
i mte batpoll, om hati vill kiunva
•'. Yuelb. 68: tU vfd a sattn fo
j.)i «<(e tpd taitttt".' «4 drtr^tn,
mm'
han sihj tæj f^ (TAning); df tpd mi
SoUh aaA/ (Vejen): aaltma! (S. ]Uld h.),
3; S- la mig; lie wa da sgitint el. sgtfntf
de « aal»ma aqj; dt a »at»» ff$U *iuB
tévn; (te æ scMWi t$ ealfl.' iVens.); om
msker, diT er nerlig dygtige tif et el.
andet: han u>å «d m^' an åat»» te o
brt)^ trn hjSU <'e«tj.), 3: sA udmffrket
dygtig til at hruge en hele; ,5 son som
di tow salene skrauniet*, Tkjær 11. 87;
ht^j ler i el, »w «gten el. tqtun (Vpns.);
,DU akal 1 bare liere, Inad de satansle
snvfler gjorde ved mig*] Kn, ^ylte, Ffir
ogNu* s. 134; jfr.Nyrop Navn. M. s. 155,
Z. f. M. 11. \SK, P.Vlk. IV.33. Hcnders. 277
m. navno pd S-; S- lyælprr forbryder
fri tor .tlrat. Thork. 105; ,S- i min rumpe'l
Kr. KT. I(JS. 48; .liBr for S-'l Kr Satra
! IV. 3.53. så han vognen kure; ,nu har
w[ Wel ^-11 S-*. Kr, Alni. VI. 199. 3ti. lysk
udtale al R.idan; indskr. på jembane-
I vogne: D. S. U. I. F. (Danske Statsbaner,
Jylland, Fyn) Ice^es: De Salans Bønder
I Folketinget ; ordet stammer Tra bcbraisk,
se djxvel, fandt>D, gammel fi, Gammel
Krik, Hakkelmand, 3. onde 4, pige 11.
S 1 6. 46 a, Pus. Salapas, slem %
satemn, udrbso. se Sataii.
saCj. bio. se sagt.
so sator, no. i en trylleformel: al vogn
I ikke skal gå ufsled, skriv med flagger-
I mueeblod på papir: .satou arepo tenet
opera* Og kast pi en vogn, så kan den
ikke komme afsted, om der var li par
heste For den. Kr. VL 3K2. 475, Sagn VI.
69.51; formeleD. som er kendt og brugt
lil al slags trolddom hele verden over,
. er her hverken angivet rigtig eller fuld-
I sLændig, den oplegno« i fem linier, der
«»kuu lc--ses hårie forlængs og baglæDgs,
yp og ned, og lyder:
SATOR
AREPO
TENET
OPERA
ROTAS
Den er behandlet i Verh. d. Berliner an-
Ihropologiiithen Gesellschafl, 1880 6.42 —
45. 215. 27C, ligeså IHKl ti. 35. 85. 131.
ltJ2~167. 301 Og.: kaldes .hin båles
latin' og bruge« mod mangfoldige syg-
domme, se Amins. Vm. 127, 11. KU.-.
1 06 g. lOSq; og foruden iiævnle hcn-
vtsniitger kan endnu anføres CsTaJlius
IflR
ntte — aatt
Wlrwd I. iiO, Arnu. I. 448, Wuitkc
ur. t44, /. r. M. IV. 133, Schribl«. Kloster
III. 41)3, Jahn. /mibrrwc-scn s. OO, IVquoll
1. 70. 71. V«imsle<it. Vylksk. II. 20;j.
Ndl. Volkik. I. 3:19. P. VoJksk. Ml. 20. VI.
IRR. IX. III, Wcinh. Volksk. V. 37 anm,.
VIII. 6(1, IX. [in. M*yer Had. :i77. Arner.
KolklVll. lUl, Hivtsu I. 4U<J. 041). II. 151.
HaihU-Bniml II. I3S. Gttidoi. U rage 194.
Folkl. Journ. V. Iflti. Mfli.« IV. «i>3. IX. ••
1 .10. Kraua Sreca 1 5 1 . R. Kdtiler slultcr siu
fremstilling Kl. Schr. III 50-1, mt-d den
bentrrkiiing. At clln Itane meninii hidtil
niet rr opl]rst uiieii det ene, at sator,
iMMt, o|iera, rolas er lAtiuskf^ ord, arcpo
nhliniÅ og hidtil uforklarligt; eo af
a4»rtK>folkri»> nwvnrs Sator, N\n. Volkak.
L t39. }(r Dirtcricli. ABC Dcnknåler.
IUHiiwoli.Uu».C&(l901)s.77ng., .trylle-
NBMr af bofsUnr*.
Mn*» Wk #4 -»r (D.|. miHlc; ir
tmrfåL
wncw, BO. se »vn.
MT, no. « sapi.
1. MT, DO. »tiv •* •«■ (D.. f>>Me):
•1. •• vStriod et; $mtf mm -tr (Tbj,
Lgnt* s.. N. Sk«v.. Eradr.); m^ «■
k«t^ BL aiv (T«as.|; mv hoL besL
•M Bl. •«• (Trcd). — 1> =. nroB.; «<
iwMab It) al iwrfinVb tm m«d: wdM
dk««^r*«<^ UiiAh «Mat Unde. <i(r d«> '
U4» fA savta, on hmm— fcr 41
ikN^w ««vm|^ Cr. Ahnoti 0. IM.sib
rr. Ift. »; <k wt^iMW Hr MiH k«^
•iftr nvfl«: ,«Nm va-aNiaf !\ éa ét
m. b***: .teA ^ Ul «t ti«ai» »
U** Kf IX. S«.t«] a«. »tart ^ T wl
iNltMMH i wvtM., f* Sr. n 117. Cr.
Miw «v *Aac mA >i| fl (naiir
II j«f Ur h«w WMrf «* daf
mim mméKi n fc«*-
•9 InMt fA te iMet I ak
<M(* lU jrf Mt ■% Iw t<* rf
aiMpk riu ff« twr wfv« ^lifm (Martt. —
W |4 Twwcitidv« I»Mm M *imå^ aav.
kivHi M kliiatt^ t»aL | Tfc< ivl Ibr ai
W*i Mt tinrt WML «f», SK^ taMw
lu* ttf* t M htUkMlilhWMl ; UkU^ Ms •
Ili4> |ni^> Uimf, ih*v^ UwkMK ky^
»"^'^ 49«*t^ ^Aot. ah«^ iØbs «"«K
uv-aLk, PD. ia^alJc an (Sundei.)i
= sarjam.
■aTftrm. no. ^avirm tmi •<]'
SIfsv.); saivns sidestykker, der sk
vH ,bji^lki'U*; igenacm amiøjie «t *>»■
t)lad(ti fastet ved , dokkerne'.
savblad , no. MtfMd »n l-^iiifj
rgsm.
aaTbnk.no. $avboktm-bo(^{åaiitl
= rgsm.
aavdrBT. do. b^yDdeteeo til vli
mAde alm. jy«k bCmenm:
fdv f« «f o (diP t* maå^
»dffordlwå Juednrr aå (Ad
nuB setter bartiet pi skntn over
lager del i b«gg« baoder og
Yekdeode haodeme frem og tlfaur 1
Ted baw n alten af eo eat og synrfr;
rfrov « »dtf i fji^pt*!* dav,
li aM«f <M « ''ofr; tøv tr^|
Mtr tr by,
téif It » fJt i latkmm,
• MV M lill»JlH^ttlM (*
«Uer:
«prd A^T,
d Øav<a« mmi9f 4 fmwåm
4 Aa«y d Urt
i métl i mdr,
d-rfd ^
dp<tt»/J.
« f«W» HT dl d Idb
(Søvind s);
jfr. Sgr.VBL a03. SHl Kr. BOnmr. ».Ul
•I tiiTMiadi cm i DitaL. i» Diditr.l
M 4|B J. C UL |».ii. 308. «. OwVi
DLiaSMd.. Vr^tOi r. 2T7.
L HT« aBk
(JtKikl:
CBktKdh
Am
1. Sil ve — satvl
169
er. 387. :«, Alro.* IV. 48. «; s-
treet og grenen, man sitJder pA,
»il, Jeppe, jfr. Ndl, Vlk, IX, 22il,
d.UI. 113, Ur<(iiell IV. 7^, Cloust.
157 (Indien), Rivista 1. 179.713,
!i.Vlk.Vll.37y: se æacl.
ftve, uo. i udtr. ot viA ta^s, m
[(Lem), sagtnes.
|>»Te, no. ,fyrl(elie en save', be-
1. StTIie, DO.
aay>n -tr sawA satfA (D.);
»a^pn -» innfiinl satftnt (KIstedi;
««(PM -tfr -t sattnt (Veos,); ft. ir. »u(fw»(
(Sevind); nF, ngan (ran«);
»A^H nf. (Øland);
jiojVH aahntr sak»nt (Vabb. , Meltem-
slcsv.);
sakfn (Ang.);
IKgjeld*. Kr. /Ev. IH. 330, a ; saga, M = r^^tn. ; d<; begyndte at savne om karkn,
rj Mb. anforer .sav* fsavj (Bj. li.),
iig fortælliug; 8t' attndsa)^.
»«,nu.«^riød«(Elsl..Mds.h.:Vpiis.);
(Gangsted): saften, som stiger op i
tneer. træet går j sofp (Gang*
I); 9e Aasen sstc, »I. eafl.
mfller, no. ftgitfilirij bfsl. (Sains.);
tBifogl (s. d.), ogsd i^vcnsk: itAglilan,
:Tjt»t B. 35; kaldes ,Skidlc Kii-slenV
;4ta.*m. 152.40 (Fyn).
Kr. IV. 144.3(18. t): savne ham; di 8avn»r
eAc HO. di kål (Vens.), ■s: de sidder godt
i det; jfr. Aosen, isl. sakns.
3. savne, uu. mv" -*f ->' (Sevind;
veslslesv. . Holmsl.); i ndlr. futtm Aw»
otft cl. p, Ucnko uvlt; da MiA koin hjcsm
A »ku ti d i"tie» it/B* om, Atm haé ha^
bruø(f) fianx p^ ti, så . . .; han viat ii
ho^gt ih ufO d rku fém t« å tnwn éit^
i^otft, hovi Jtaå hdj aet »i »ist (Snrind s.).
■■▼flak, 00. langspnelk, aalroaotus I li&o vidste Ikke favor det var og skulde
0.
■nfaKl. 00. aavfdtfil am (Toning);
en fugl, pants major; na fil
fitfltn, ad fo vi uM v^», se Sgr. [II.
LfiS, V. 45 (06. 7S. G3U. ^Xll. 156. .',72.
[X. IS. 103; varsler regn. Kr. Alni.*'
149. n-, jfr. Ser. III. 1&5. m\: den
f: Wi din li. jrfi din li,Sgr.l. IUt>.4|V;
først til at lænke over på, hvor han
havde sidst set det; ,a aognet ower om
il fek mi spand sJinimeH op', Jyd. I. 80,
3: jeg så til at fiJ min spanri samlet op:
Mb. anfører ogsÅ fortuen .saulti*. (»a\fl)
ira Mors i betydn. overveje; udtpn æ f^r
(Balluni, veatsleav.), samle dem, n&r de
gir lese. for at se om noget er borte,
»JWteJfugt, filchlgl, savfilcr, savskjærer, M efterse kreaturerne, tfijre dem, som har
rykkel sig les, okt., imvnlig islandsÆtte,
hvad der målte have lagel skade ved
Ifijrcne, Kok (vcstslesv.)t jfr. Aasen samna,
isl. safna.
8a-Volft-løg, no. gaitå'isløq (Vester-
vig); St. Oles log, en plante, vortemælk,
enpburlHiim helioscopia L.
savs, no. se saks.
sBTsUd. no. »atpåil am (vestj.)) slam-
kker.
■aThmid , no. tw/fhw^ æn -huÅ
L); = savbuk.
■ITJaim, no. aa^jar æn (Thy, Lild);
;. jiemel med savtakkede flencr.
■vlad, rio. la^aj <m (Thy), itk.
ISetv.); gqtøl^j H (Søvind s.); Ind til
lure pi; se savbuk.
•avle, uo. se savne.
•»Tie, uu. sa^ -w -iplt (Vejr); =<"Hild, alo^u; so 'niajtisk.
1-1 ,di xweno, di drak, — ja di drak
di HQled', And. Begr., ae svgle og
nline, no. xoy/in ttn (Thy); ^
Dd.
id, no. Gngerleg, Kr. Bdroer.
I; se lakki-.
no. se sogn.
uo. Mifln i best. -t (Vens.):
Bavakjærer, nu. faatrsK^rtriJ bpst.
(Sams); sawafUr* æn (Søvind s.). — 1)
= rgsm.: person, som saver. — 3) sav-
fugl.
aavamul, nu. »Qwnmot de iH.; veetj.);
sa^mul de (Vens.): = rgstii.
■BTBnor. nb. «a(f»i^r æn -ar (N.
Slesv.); := 8rivKp»iid,
savapænd. no. «ateitj^<B^ æn (Thy);
^.', dl ka haA nåmæh fjt si tratmusuurcD, iivoriuod saven spændes, se spien-
r), se aavn af, 3: savoe, ogsA
t): do kaAf M no sa^m å de (Vens.),
HVMr det ikke, [lad mig få del];
■ åL taknadr; se af-.
depind.
aaTSp&n, DO. sowsftpM æn = tit. (So-
vind, D.); = rgsm.
aawt, bio. se aagt.
170
aTtaUct— K
a&Ttakket, to. tavtalctn (VcnsJ ; ^
rgsm.
eaTtand, iio. toietat^ an s fil. (Ss*
viud s., D.); — rirsm.
Miwton, uo. se sft^lne.
savvom, to. aaifuåm (Mrirs, gitla);
sendrfpglig.
Boxonia, nn. aaqeifna (Vens.); aaq-
sfnia {AtMkt); i>ii stings loKkanel kjoletAj,
orleaoA; jfr. stor, mehno.
nb«k. uo. o tptl sfrajt, VH akaje«p4
(AggtT), cl alm. bra-tspil, vistnok sja-ldcnl
blaniJt btfnclerrolk: navoet kummer af
p«r«isk itchab, kunge.
se, DO. *e 3ede, sæd, staåe. sø; uo.
sidd«, sigii.
1. se, no. te el. mk (Andsl.. veslj.);
kaldenavu til fremiiied? hunde, som man
loktiT for: iofw liU se! (Aiidsl.); jfr.
dreng. 1. 302. I b. tovs.
S. »e. uo.
«ip -r adifi *ifi (D.. Lindk.); ft. ap
tf. n (Andst.); tf. sjit (Husby, Vejr.);
If. git (ftlitg«nstnip. Almind v.Vibor|r);
^i'l -»r 8p 9it (Rftvs, Snedsled. Stagsir.,
Li!d 8., Heil., Horn. Ii., *l"«-wJ, Stevr.. S.
Hald, Vor, Hads h., Tdaing): nt. s^j
(Rogeo, Søvjod 8.); tf. ir^ (Hvej$el);
tr. sH (Huudsl.s.):
«! aii 89 »it (Elsted s.);
sie el. sti, •*'" p1- »^""f "<• ***»■ ^ ••"
en seen/ sdrt do der? (Vens.);
åii -9r ad »tt (N. Sams.);
se af»r så st {\%ei'i\.o\)\ fl. aåtp tf. sf»
(S«m);
Mf M» xd» n< (Suiid«v.>; ft. 90 (Åbenrå) ;
ait gitr 80 as (ADget):
le atfr så s« (Bradr; Vatsb., Bedsled);
tf. at el. »€»n (Kmmerlev);
«i> -r toa «*n (Egftebtvk); tf. stør
(Fjelde). —
1) bemsrko med djnoue. bltVL* var (alm.);
c ticf lUd såt i ma^k son* we etpn It/vt;
,hål, bie, d la ma sic!^ s^ da bl^j;
n^ ØMT ait»r ^r, fca ma mc ai tU (Vens.) ;
hwa m *t sipr, de kår rra et xtét |t
(veetj.); huxfv* den- icei ha ål de, di
»ij»r, di må rgi, »ær ajtr /jj>r (Mon);
,tU da^iM jåmfrotD, de hqj hqm^J ha
«(/VIr jriwn^jCirb. 106. hO; r foruiidnntje-
udrAb: tio hår a ait rf«' tMtr.MMalt); ia
HUP «ifi dati tp4, fårkt (D.). o: rsk mig
den; a h<f sr det (/m de, men: tr ha
tet an ium faiH (Abenri); „Intak* ku
ii>
M
huean » »^ htgi* atij^r »å m«rlr mri',
Cirb. SOI . ai: d* hår hm ait få sæ (\m]L].
0: sfUédes er bun oplcrt: d* ka •ik
cifr, a ska aifa dæjt \0.), truMido: m
dif! efter, tiigt« dig: fo ttnfiius S f»
htfiiå o aijt (Malt), va-re fuld;
øftr sir HOn Ivftr ^ »n te U^m iV'
cU vår lutom a ttdte at (VMtsloav.), »:
ivg sA det for mine Sjoe; den, som
se mod solen, er en horeunge (l
jiy. Lauchvri, PhTsiol. lOanm.: <m < .
dfw rqpr «i am ftåk- skiAan OJW (Dll,
man ser .ildrig i.-l grimmere syn eod. .:
a ka iiij» htA »i/A»n ift o mrr»n foonla)
ud (TP^tl-). on) el pjaltet knndfolk: m
en slov kttiv er del od alot. ritli^'li-i •>
sige: æn bi^ i)| dt, om agar tfnlj)!
sum udrÅb af overraskelM eL fortråd
hore« jftrnlig: ntrj inp dal el. aijt tma!
talemåden h'dcr: „i» ."* acr^ lA' tti (fn^rf:
»si-I daf m/t te di O! moi (m: ima
n^ di æ åimjaat yn, mI mvji ifr; X
m^ «H t'«-". Krist. Ordspr. t. 370 iJl
Hald h.); nif sie, ka de' åxa ta tm
8* tt ham, skitmast ti ai, ce d&
(Vens.); også reflf'xivt; «jm " •*
Mf ai^a vi te Wårbaa* marlf*^
vvs^.), modes vi ikku før, si
til V. marked; det Iiar
lid samlet grumme mange
Vestj. ; drengen kunde om fo:
ej se »mdrrel p& brødet, men oa
middagen IK sognekirker genocm
Kr. Alniuel. III. 138; mondrii kan
mvg •^trække snabelen ud på tfjem li
Ulrn. Kr. Mnlbol). 113. 8»: bjargfoUt
bedre ved nat eod msker ved dag.
Sagn I. i 1 7. 39; man kan ik ?t kUrI
ved al stryge sine Ojtw in«d flagttprrai
blod. J. Saml. IV. 165. r.7. - 2)
•ikunno, erfare: a så^ nåk huåm J«
go {V.)x sM do de, mi br^r! tirb. 39,
.jow. si I konl*. Tkj.II, SG. ->; liw
I ved nok; aija t%o, ku^n igf at
h8tt9åstor!(D.), udbrud af fortréddii
ai akwnat (Servind), siger malkefigtft'
koen. oAr den vil sparke. — S) *
have vi vist udseende; han sipr yréf'
|U.). ser megei di^rlig ud; ligesi:
^t*"' *li rf' "'F'' ""å (vestslesv.); d*
grav ^t'f (vestj.); hupatt t^ ar de
(Agger) ; iwn da a^r gråt, aå var at
(N. Sle«T,); dtr^ ter, ««« (gnhajaåjt
å vd U on^ (vestslesv.), ser od MU •
M
171
[ham wr Ȍ t^at $om vn kal i doitfk
||VjJsb.)t 9: se opskrtemt. forstyrret ud,
eo kat i tordeu. — 4) have syn,
IWfe ly« nok; han ka htcæfVH sifi irUr
Ifr (n.)i a sijii- iittgåt i mark som
. ftrmtøn Ijfi; ka do tt giff, ad ka lio
\^, »å « c/l mo^ atqr M btip di i/v**
som bao sfotes om: »• indi nfpwjmn
o alj» iA, Norr da t/or fåby (I).), a: bes«g
or; gie ^ t« ås! (Vens.): 8- over; o
sJra nåh ai 5tt9r ma' di (U.i, væri- over*
liffreiidc-; da m4 ni 6^r o di lajt (D.).
luse (iver pd diti lekti«; a< p&: „d^ (mm
ég» i fijn hh- ryri dir hhi d wd nij dpd' ,
(testj.): ka do ffft et, så ka do ffgf Grb. 7. ir>, dc]' kom Off£d en fin hcn-e
(Åbenrå); „«^, «j,'' «|^ muii^n te iftsit | kerende og »lide se tii; no fnr a ri «f«
iU(^ lu^st, d(gA had ep sit i attn or indpft « (Vens,), nu vij jeg ttrnkc ovi^r det;
nid B.); ^ </o rftf IX *i.' $d mti^ I vi må »i *t o* fåf <g fost (D.), (jive tid;
\U hmm* Må iHt (Skandcrb.): „m] ho/" | ra^Jt a^ i itån marin A^n. df ør Uet
!«tf Aail bM Pfr, haA kui ek Hi (Åftfer): \ o aijt o, Sgr. II. 1 10.543: i- tU:" h^j m
,ii» cwJ ■>■' stf aåi a bliÅ maA, hart jwtc* te å si tr (Vens.], 1. sti al se på.,
i«4 il (N. Slesv.): han ka il ai få Wotop at nodre arbejder; 2. føre opsyn mp4
• hmrh (Ratnd«rs), ftig««. når eti brufE^r noget; st («' fd aa sjal, de akal »n
I tnleta^ende ndtlngler: ,a ban ikke se ' (Valsb.), :i : optnaerk^om pA sin egen fordel
)lbr Kobberup kirke!* su^de matiden, lian skal man være; neer dt tg mgrk, ka M
Hoå fkA Alheden. Kr. V). 3^5. (I5, Sgr I. atp ad il tt huxtra^r, nom »n vel (Andst);
IMI. G«]; K. k. er el par mil fra Al-føti ka «i> te am siai (Agffcr), o: luan
heden; han xijtr ad brat uA å tf yunt kan gribe i sin e)^n hiirm; „n ^gtf"*
(D.), om el 87gt mekc, der stirrer uden Grb. IS^. 7; hwgm dar ka ft n dam
u fwsle blikkel pÅ noget; ,lian ser med m>/ u cpnt9, di ka ff h<rl»r •> uj»r(Mora),
lel venstre fijt efter den hiljre veste-
tanme. Sgr. III. S9 (Ålborg), 3: akeler:
ib awr ad håtct, a 'i bipn fiifvSH hæn?
r.}, du ser så h6jt, er dine ben
bort ? om deu overmodige ; liitn
l) ser hdjt. ligesom Filskov ^eder i
»: Sflfge for deres egrl tarv; « U hamt
åi nit te ham, dæA Antt^A.' s^- hvor lian
berer sig ad; kom lA o sip le Ȍaf
(restj.), 3: besøg os; a aåw ham re^
te yøwn (D.), hjalp bam tilrette, så på
hans fordel; a akal uk d aic le cyan
torden, Kr. VI. 323. ^, F. er en fallig»(Ven3.), a; jrive dem fotler el, vaiidc di-m;
kftdcby; du skal d(ke se sd liojl. det er-
fa jorden du ekal liave din f»de. Kr.
Otifaqx-. s. S7 1 ; ae nå KSt som akgrpr i
flh rSooder.), som skader i snefog; a
ha aija Jigé IdAt Vfk t ir 9tif»n, som do
ka hiå i BJt fvcstj.): hqj ti nar, Aqj hå
Jfimaår* ; A^j m> r wfr, hqj fid duifadf*
-J. — fi) drage omsorg for, »isl
bebrejdende el. iretlesællende: atfa
■• nd : han srr uar n cer yan Uanm m
rakfn hué t'l. lisom a (yie (Valab.), a:
ser skuniinell ud; ,der ser ud. som om
der havdf! været hilfitid (bryllup) i IjaKcn
dageV Kok, ordepr. 103. ||^> (Burkal);
d» air mA som faAan hå& drokan brdlop
fveslj.). 3: uordeiiDIg; han ser ud. som
han havde slugt Mors og i&et Salgjerhfij
i den gale hals. Kr. VI. :ii24. KS;, 0: ser
'•■ I« rfo kratpr itw o de gtraq^! (veslj,);" beHppet ud efter fl vovestykke; han n
— *■ ad: ,omxijr liwa hqj, de hqj skul
I*, Grb. 40. jg, = rpsm. ; teet do mi
' Mffvr), irettesættende ; •• an : «' tian
|a nom hdj han rt Mdlga d skul ilaw ma
Trebjara (Skanderb.), o: Rer bister ud;
han srr «, som væn han ko jin btf atp-
^SøTind 8.); »i at an (Malt), a: vente. bræaA å vil ha fat d an gu (Ang.): han
tid; •- dobbelt: nir man hiir druk- I mr ttd sntn kan hå4 d Jæn o sku te tn
krmeniælk. ser mandobbL-ll. Kr. SkS. > anan (D.); hau ser u»r aom han haj eft
QS. jfr.Tr. pop. I)C 319. oi; s- efter: ih gt/i væntr d sku te di fr<rm»r iVålsh.),
wnr mc d «> atar, d* de' ku la aæ ligtsA fra Arh., Sgr. 1. 11. 27. H. 27. 204;
3: del var ikke al vente, al ....; do air uA som do ef håd fdt mad i
do no tic atar d ta akåykarn ma' t6 fjåwtan da^ (ve«lj.), o: mager og usel,
V/ 0; K til, At da skjnder dig (Venfi.); I el. »om do hd6 Idteat å <> knav ta^ a
*- icenaom: „sin hqj fik dl di hi^r gamat hus (veslj.); han sdic vå aom han
•e >ihn»t, dt hqj tM om", firb. lO'J.i, "ird fiiUn mj»r frd æ mfn (D.). »: for-
Il han &k aJle de bøger set igcnucm, vitrct, fremmed for alt; se ud som døden
I7t
(8. d.) fra Lybwk el. fru Flensborg, Kr.
Ordspr. s. 537; sotn ætt kat i låt»tt, el.
an ffof kat i Mest, gom klar fw^n (tcbIj.);
$om faA$n håd ftisk»t kam (vestj.); som
han håd el <sn kåt[l Utfprc^m. S^. V.
3f*. IfiU (SkaU) ; som hnn wå f"j igor o
tgr»t o æ kaftitdutn (vi^stj.) ; nom an
katliq, dar æt- d^frfistn (vcslj.); som
kan ef hdd- nkit, »in KJi*p»nhnum bt-^fft
Cav.W3r. I. 370; ej i flaskebals el. tom
ssek cP. fibeij grav m. ni.. Suridbl.*- 149 flg..
3e henv. under fruglsomniolig ; iugeii ral
se inK'llrni et p»r brurli-roik. Kr. Alm.
III. 1 U. a»7. Tliiele Overiro nr. 355, J. ff.
S4, nS! iri-, R.ISf l. lll, J;ihn Zaubet 15,
Veninlek. Al[iwn. 397. «(!, Kuhn M. S.
383. o-t. P. VoJtsk. IJ. 101. sl(ni fort. om
sppgeispt, der iiflgfra sd mtllcm præsierne,
(veslj.); aorn han wd tøpt o »pøtudi^'n "i. K. Ib6.»: der mil intel .sli|i' kumme
(»estj.); gom kan /tdå Paw oi>»f a jor o
ød kom»» dp i§m'» {vestj.): han gir yi,
som han vil ud oftrjat ftUfc, Kr. IX. 41.441,
3: fpdw om munden: <ic sir uk som
htera-gu-vi (Vens.), som herre-giid-vCiI,
O: bedrnveligt; htu% M-r ur som l'dr hter
hqf rtffs hJoip9» ham å sku tf- ham ce^cfn
(N. Slesv.). 3: usel op foTkonimfii; han
sir ud /totn trn sdy? hdd skit hum o æ
i følget, JK. 84'. 13«; (^ner trolddoms-
kiiDster m&. tnnn ikke se ud, Sgr. IV. 40;
jfr. Arnås. I. SU, IMere. Isl. FiPrd II. 134
(Laxditla): del er fartlgl for ham om
arten al !<e ud el. i spejl, Rauf I. 117;
niAi) iiiA i.-j ge el tig uden at røre det,
«*ll<Ts kommpr den dede til at s(fl for
en, JK. 387. 34, er det en slag« bire
prove, se lig II, 412. 37 n? jfr. Henderson
ør (Lindk.), s: betullel: do a ad mSj'o^l: — j folketroen er der tiJ det,
ATM Ⱦrt jtBn, dn sir et ud arfd'r som
an aé»n sir ud obaq (D.), spottende ti)
KU, diT amlalet noget mærkværdigt hos
sig selv; d« sir uk tt å biyw r^n (Vens.);
ti* sir på le æn merk yW o æn spes
p^sk (vestj.), 3: udsigterne er nrnrbe og
traoge; de sir stedt t/id o dtt €e te a nat
(!).), oni Kvad d«r synes overniAde s?ært;
et lille rjndue si*r ar 3om rm saesk i
at se en e!. at se noget p& en ris be-
stemt inAde knyttet særegne forestillinger;
i varianierne til Amor-Psyke ævenl. mA
hustruen ej se sin æglefælte. jfr. Sgr. IV.
21.20, Kr. VII. 345, se derum A. Lang,
Cuslom &My(h.s.G4 dg., Hartl.Sc. i270(lg. ;
pigen mA ej se den, der har valdt hendes
gygdoni, SÅ kan liun ikke blive ragk,
M. Skrædder s, 2ft; — den, som fflrst
wn rak^rhut (veslslesv.); A^ sfr »t uroser en pct^OD, et dyr, en genstand, har
aom i Jons krainboi (vesXslesn.), :>: uordent-
ligt; se student; de su gait uk; do sietr
sd il uk itnit din skdlsr, :>: i ansigtet;
hifj sir bt>- uk te å skij ea i« å sto i
mqi ihja'l (Vens.f; mange udtrvk , se
I'. Volksk. IV. VAh: b- red: a ska hu
nåwtt (j siff ve (Mali), M t-l lys; fo let
o sip vr (Mali), IA en lille rus; d si u>e'
<Vcns.), undse sig; d^ ær tAc d si we'
dermed magten; brud skal se brudgom
fOr han hende, livia hun vil have magteo,
Sgr. IV. 126. n34, VIII. 22 1 . 8<4, Kr. Alm.'
III. 94. 85, Pont. Everr. s. 87 ; jfr. Wrgstr.
PS. 374. 17. 18. Gasl. 32, Amins. VIII. 93,
Cav. Wiir. I. 374. Sundbl.* 239, Nyland
IV. 32; gennem en ring. Baaf I. 114;
Urqtiell III. 277. 13; ver man et aodet
mske. før denne ser en, kan mnn få stn
fdr (Vens.), ikke al betænke sig \>&; rfetovillie med ham, Aruas. 1. 533. 534. &55,
sir hnf (Ar uie' fdr d Jir (Vens.), o:
det er han hensynsies nok til at gOrc;
•Cl' si we- får d kast », o: vover ikke
at g6re bekuglningeruc; vistn.ogsA vestj. :
a sir er får o kom te at, a : jeg ængstes
for del. — reflex. og pniBHlv: sija da
fdr, de meet»r do e{ di gtfifit»n atp (Lb.),
O: brug dine Gpe, det hindrer dig ikke
i at blive gift; «(> o aiit si fdr (D.), se
II. 398. Dåne I. 52; den, som førsl ser
sin modpart for retten, sin uven, sejrer,
Meyer, Ahergl. 227, Amins. I. 115, IV.
76. 77. 4. VIII. 98. 120, Hatikeiiæs IV. 302;
(lerfor leres heks baglængs ind for dom-
mer. Bydh. Mftgie 147; sign Kr. SAgn
IV. 582. 2ti, VII. 30«. 70! ser ulv først
hrrde, får den magt, Liehr. Volksk. 334. iSO
(Norge). Folkev. XI. 454. Ȯ. Cav. WSr.
sig omkring; u Jlv/ ^ «i' w« w«l d 9M1>0. ^^1' 33'.l, Oasl.49, Meyer Abergl.2S5,WutUe
jeg kan ingen udveje se af det; tei aic*»
ndk sin; di sijfs nåk ^ mir (Vens.);
— hvad og livorl. frugis. kvinder .ler,
får lietydaiug for barn : ej gcou. sprække,
nr. 271, Tr. pop. IX.5S9{Frk.); el. hyrden
bliver hæs, stum. Laisnel II. 139, Hcrti
WtTwolf I4anm,, Liehr. Penlam. I. 4<10,
Roll. Faune pop. I. 117, Gaidoz, Ka^
[89-90, Héltis. IV. 187; genrsrdet kan
fj slukke Ijfs, sat ortr dor; tlii lyspl så
feuferdfll, flir det blev set, Sgr. I. 55,
¥r. Saga IV. 158. 54- 365 øv., V. 50G. lii,
fr. Kr. IX. t'tS. R'Kii: hftr m-in set ooget
neriMturlisi, mi luau »e lysol, iodfu
dd strr en; aer kat el. kvinde fastende
ron. fCr Iiau ser duiu, bliver baa syg,
VIII. 275. 40<i; ser man fastende liund
A eg. der nekkcr sig, får man mods>cit,
Cr. Saga VU. SI? ; ser tn-uid salamaiider
ftnl, kan han drsbe dc-n. Tolkl. Journ.
VL 157; hvad mao ser f»rst «ni foråret,
bar betydning, ee Kr. IX. u4. .jg4. li&rv«
L &60. -►*». jfr. Folkev. XI. 457.307,
Swuibl.'- 116; ser man vibe om fordel.
for oiati har*r den, lykke. Sgr. VII. 58.ft;),
Kr. Anli. 113. 7^; — et mskt- fAr lov til
al s« de underjordiskes gilde, se f. dis.
Kr. rV. 39. 4S, Sagn [. 7t. 7S. IS^, Møll.
Bomb. 24. Gr. GI. d. M. I. 87. »8; jfr.
Ijntnm S. I. 35; cr der tilskuere ved
Uo Id dorn, edelegges denne: spugvUe,
|aifa*r() fdr kiukI. selv om kun hund er
ntoe. jfr. 2. mane II. 546. lib.Tbielo II. 1 7 1,
Kl. VIII. 197.39", VI. iy;.*i9. Sagn IV.
IM. *4. I«S. 8*. 102. GI. 2«»5. H7. 223. 3B.
227. tb. 9»5. S8. 31, V. ft4. «0. 98. »9.
192. 30. i*. 22S flv. 533. B7. VI. 16. 5n. 5« ;
Ofb. 201.3ung.. JF»re 165.26; jlr.Arnas.
1 i~éi), 90, Rr.mm S. I. 161. iSi, Vcckcnst.
V'^Ik^k. 1. 74, Haiti. Se. 84.70; man mJGler
«!•- (s d.) red at se U!, se J. K. 145.4,
MsUer. Bomb. 20: jfr. Arnos, It. 18, Ons
Tolks]. IV. 172, FoIkI.VII.413; i da hr-te
aJi man ikke w vætters færd, YeaU 78,
Thiele II. 270, Kr. IV. 165. s:«; deo, som
»w buldre, bliv«-r fjollet, Asbj. III. 51). jfr.
Ad. Fotkl. IX. 53; ser nogen beks under
trolddom, lider bim skade, Nyland IV. 57;
- bar man set oYcrnaturlJgc Ung.
ni man sei kaketovn, Kt. Sagn II. IUt>.;£7;
< bmod. Kr. IV. 134. ISJ; iud ad sine
^e rinduer, Kr. IV. 136. 198. se lys II.
19 It; ml fj st> deu modtagne gave
ehrr ire dage.s forLøh, Kr Sngn I. 34'.) ;
•W) mi ej se i en putte med trolddom i,
Kr. IV. 203 ; sildige ingen ser i tenden
h.d.}. er den altid fuld, Ur. GI. d. M.
U7, JK. 343. 21, Kr. Sagn I. 352.
MB-70; arbcjdercu må ej se bole
'. 74C, Hb) i «g. den bliver ubru-
, te Krial. IV. 2M0. *«, Sagn VI.
flf. 2&7. U; jfr. Storaker lOS,
■o
te
;(i
Haukenws VI. 240. HarU. Se. 143, se
•hele; — man må ej se sig tilbage,
den, sum i ævent. g^r del, bliver til 5len
el. lider audeii skade, se f. eks. Kr. V.
175. ISl. Ævenl. 22i). Eftersl, 149. Sgr.
VII. 105. jfr. Aruas. U. 340. Mi. Sm.
Medd. 11. L, Rivisin I. .3S. 841, II. 255,
PcvseuB III. 97, Schraidt, Mfireb. lOti,
(^luusl. Kiel. 1. I GU, jfr. Orpbeus og Lotsi
huslni. Genes. 19. I7,jti; ej under skalto-
graviiiiig, Kr. Sagn 1. 2S\.i3, jfr. Runa
I. 6, Z. f. M. 11. 143; ej efter at have
grebet svanehamtnen, JK. Mv. 22tt, jfr.
Magyar T. III] . 3G2 flg. ; «n pileKriiDnr-jse
ei forgKVen. ndr man ser tilbage. Le
Unt/ 212: se endnu Kr. Siign I.335.ir7,
II. 173. IU7; g5r man det under trolddom
pI. efter trolddom, mislykkes denne, J. Saml.
IV. 1 32. :,«. wi. Kfi, Kr. III. 214. .1. K. 405. -Ji,
jfr. Wigstr. II. 307. Sm. Medd. II. XV, Ny-
land IV. 137, Dctih. Tr. II. I IH, Le Braat
225. Urquell IV. 25. 107. Garnett W. II.
288 (Albaii,). LeIaiid Etrusc 260. 305. 3()7,
Scbmidt Volksl. 128; antikt se Uvid, Fasli
V. 139; dvL, som rider troldridt må ej
se lilbiige, Kr. IV. 321; man mister der-
ved eiii magi uver gctifeerd, Sgr. II. fi2,
jfr. Ituna III. \ii; ens buved (s. d. ) bliver
skævt, so Sgr. X. IS6, Kr. III. 200. 244.
IX. 62. OflS. Sagn I. 388.«-!, V. 296.35,
jfr. Asbj. lU. 125, Søegd 108. KIcivcu 23,
[lajcl.Vl. 54. MboirSSo. P.VoIksk. IV. 163;
foreslill. herum er sa'rdeies udbredt, se
Al-nas. 1, 203, 3:iO. 561, Renviill 2t>. Hofb,
39. 54. Cav. War. I. 342. ^92. 401. 409,
SkylUs h. »5. Nicol. Nordl. I. 33, III. 30.
38. Btitraker Till. 13, Strackerj. I. 209 p,
•im. II. lf)S, Kubn N, S. 2P4. Weinb.
Volksk. II. 79. Grimm S. I. 222. Knuiss
V<)!k.sg!. 38. 39. *.få, Black a. 68, W. Gre-
gor ti. 1 35. Liebr. Gervas. 244. 30i (Frankr.),
Mélus.1, 348, Ralston, Ru5s.Fo]k.T.s.272,
SonKS8.99(Husl.), Hrquell III.-^7I {pulskj,
Fulkl.Juurn. 1.219 (Grækenl.). Harlland,
Science 190, 23t>. Si37. 242. 243. Kolkl.
IV. 183. VI. 208. 178, Pers. II. 295 i Indien],
Tylor. Anf. d. K. II. 1 47. 14H (Zulu folket),
Andree, Parall. I. 25. Am. r. Folkl, XL 137;
9u: gA tilbage, Fol kev. XI. 388. 152, Urquell
IV. 95. !^; brud m& ej se tilbage på
kirkevej, Gr.GI.d.M. Hl. 169; jfr.P.Volksk.
II. 99 dg. ; den af brudefollcene. der først
ser sig tilbage i kirken, lever lieogsl,
ser sig om eller en anden mage, Sgr.
VIII 221. gi1«,Er.IX. 47.513- IH. J.E.85.1K.
jfr. Amim. VIII. 93. Bå5f I II , Wiprtr f*S.
373. 13. Méliis.V. 57- 5S. Waltke nr. 313;
el. dar torsL Thiete Overtro nr. 359, jfr.
Ue^er Abergl. SSMi; ItirkegangskoDen mi
ej SI- ti$ tilbage. Thiele Overtro nr. 402,
«j luller tnå Duua se sig tilbage, air man
uro »n^-nro i lovligt ermde gér tnd i
Inrken. nr. 718; ingen af %rølge mi se
Amins I. III, Hofb. Nerike S3o. eller i
Idmt 9kadd)j«rle. Amin«. Mil. 109. p4
rSdt, kan det ej rere sig; pramt kender
heksene Ted at 9e gvnn. mon:<iran<ieiif
se UnUbr V. 134, Héhis. IV. 3»0: ved at
se genn. alTestnibe. kan man kender hekse
i kirke, Suodb].'- 171 ; geim. hulborel
sten, LeJand Elr. 3^ flg. ; genu. oskeo,
daonet af 3 h&r af co huldrek rindes bored,
SIR tilbage, soart 1^ igea, J. Saml.*- Ul. i* Haukenæa V. 242; gean. en harve, Mt-
147: — man kan se ovenialurtige ting
fed al te gennem eo naturlig e). kunstig
åbning; red at samle hunds ører og
se gennem ballet, se hund 1.677.5a.
Kr. Sagn IL 58S. 346, V. 4«5.(il. 4*9.15.
496. Wi. jfr. Mltoff 57 1 .Slrackerj. I. 1 4S.IM,
Urqaell III. i47. 33: mellem hestens Brer,
Kr. IV. 15&, VI 288. 346. Sagn I. »10,
ni.4&0.;f.. VI. 133.45. Sgr. XJ.7Kii7;
gyar T. XLI; gena. »cnstre srme at
skjorte , kjole . bukseben osv. , Weioh.
VolkskV. 443, Bartsch II.312.8t., Rnoop
Pro. 82. l'rquell lU. 97. s ; gcnn. hul i
piskeseg. Tr poji. X. 420; e( sild. se
bo-red I. 6.V>. 49, SuDdbt.* 171, Garaett IL
398; it^teliul i I.Ap|>ek rindes å6r, Wigatr,
FS. 360. Gi; nerrtede, Amins. VUI. 120;
tCrklæde. Krauss Volksgl. 1 4 1 ; blrlok,
jfr. Wigstr li. 324, MhofT 194, Strackerj. M Kr. Sagn V. 284.«. 289. 17; genn. eller
I. H^.lttl, Urdsbr.Vl. Ij5, Bartsch I. 190; 1 under sin egen venstre cl. hfljre arm,
gennem hesls grime, Thiele 1. 36J. jfr. , Thiele Overtro nr. 640. 733, JK. 2«7.10,
Skylts h. 158. Cav. Wfir. 1. 165, Jonss. 32; I Kr. Sagn V. 387.f*. 508. Sljfirna Odd Dr.
dens hotedtOj, JK. I5«.tO. 188.6«. Krisl. ' 118. 5. Wigstr. 1. 185. 193. Z. f. M. I. 85.
Sago I. 90.351. II. 473. 5f». IV. 'iHb.'iR. \ 240.9, Krauss Volksgl. 14; eller under
291. 296.58. 335.aR. V. 577.34.35 74. andens. Kr.V'l. 197. j70. Sagn V. 451. 508;
VI. 100. 131. H.a. 135. 34, jfr. Asbj. III. ' under bjergmands, Vang R^lo s. 7&, jfr.
41 flg..Wigstr. 1.157, FS. 39. Iflo. 355. 55, Segner 11: jfr. Grimra Myth.^ 313. 891,
Hazel. VII. 17; gennem bidsel, Sgr. IV.39, ] Stephanius, Notie Uberior. 80 flg.. HOlIer
Kr. Sagn VII. Wt a\.. jfr. Atd*n Getap. 120, i« Saxo 106. M: .nostras proapice chelas",
Lex. Mylh. 577; H. Peters. Nordboernes
Gudedyrk. (1876), se rctteUer og till.;
Olrik. Danmarks Beltedigltiing I. g II,
6rTarods S. kap. 39. Fornm. S. II. 654,
Isl. FornkviRAi I. 73. tfi. 76. 17. lH;
w ovor venstre skulder. Wigslz'Om
FS. 352. 4r.. Gr. Myth.*- 428 anm., Kuhn
W. S. i. I(i7 m, benv.; se over hojre
skulder. Curtin Mylhs 243; over synsk
DjurU. Nerike««, Nyland IV. (iftj — Stor-
aker Sagn 21. 74 anm.. Hesten s. 10: se
gennem bidselring; genn. ring pi n^gle.
Asbj. 11. K9; gennem halskobbel, Thiele
Overtro nr. 774; mell. puden og heslens
hals. Kr. VIII. -il ; jfr. Haxel. V. 36; gen-
nem st'ltlMJei . Thiele Overtro nr. 770,
(Werlautl' Autt.yu.385); gcunem frahinde
pude, Kr. Sagn VI. 131. ». jfr. selelræ;
genn. ring, Perseus Hl. 10, Bran II. 319 ; 40 mands skulder, Kr. Sagn II. 398, Slrackerj.
Krauss Volksgl. 142. Ndl Volksk. IX. 54;
ved al se tinder hestens bug, 3K. 188. ti?;
jfr. under tCinimerne, Sloraker 17; s-
gennem Fins (inger, Folkcv. XI. 476. 9(1:
genn. hul i lederslykke fra ligkiste, Kr.
VI. 354.8, jfr. Unjuell III. 200; i et stykke
papir, Kr. VIII. 307. 5SI, jfr. Kochh. D. Gi.
I. 194; genn. knasthul, Cav. Wfir. L 360.
421, MhofT 214 iked., Busch Volksgl. 321 :
I. 143(iv. ; troldkvinde ser med hoved
mell. ben bagud, Valnad. S. kap. 2fi, Vigf.
Msbius Fomsdgur 43. :t3. Lndn. in. 4,
Gullth. S. kap. 17. jfr. Kormaks S. b. 10,
se Fritzn.*- und. tjasna, Anscn Ldsm,
26. jfr. Weinh. Kitus s. 10, Vlk. IV. 39S
(Ungarn), XI. 426. Wultke nr. 358, Ur-
quell 111. 98.1] <8lav.), P. Volksk. I. 50,
VI. 25.4<i, Knoop Pm. 179, Jahn S. 109,
i et ligkisteUg; jfr.Wh. I. 19^ g. VU. 352, ■» Lang Cock Une 237, Kirk Fairies 27,
V1I1.25I, KD.U6hmeii580; huller i malke 1 Ralston Songs 159; ser man gennf^m
stol. Busch Volksgl 74; hul i skammel hnllct pA natrnvnens vinge, kan man blive
af ui slags tne. Ziug. Sitl, 191 79: -ser , synsk ell, man misler sit Oje, ell, man
man genn. hul 1 dødningehoveds skal, | dør, Kr. Sagn II. 128.105.108.113; om
ill dotle, se Wullke nr. 359. ItVJl; _
(Diui »er skjuil« tiiig ved at sætt« sin
/ad på di>ua fod, der er synsk. Krist.
Sign J. 39. i;+. 55.250. H7.277. ifr.478;
p. J. K. 4 1 9. 98. FcngLT. Nygraeske Kolli
ifSprvg 3. ii, 1t. puj). IX. i60, Xil. 447:
maog« heuv., Wrinh. Volktfc. VI. 204 (Kfili-
lcT).Datyell lf)<J.Hsrtl. Science in3,Krauss,
Hexcns. "iliU. Pestsat^vu 'å\ ■. emlgn Wigstr.
[L910: ijTfåk, ved at stA på <iynsk mands
kappe: ItokIv )^ tyosk munde hdnd,
Wiptr. F£. '.Hi). 18; Ui^ synsk mands
dorlcr pA, sis. 313. i?: se sko; ~ se
vtd ,second sight* i drflmcn^ Kvad
der skrr i ft-aslaod, Kr. Sufo 11. 274. ur? -8.
Thiel« 11. 111: Grb. 148. :xiflg.. V»tnsd.
S. kap. IS, P. Bjt-r^c. Aarb. IV. 9a fljt. :
jfr. Arner. Folkl. II. ibl. Tviui- Anf. I. 4iU,
U«rl. AWilk. 1U5, Uaditt-Bmid 111. ItH ;
pir nuQ foran spøgelse, kan man blive m
f;win«Diset, Kr. Sagn V. 1 2i2 ; «e : gi ToriLn ;
;Er. onunen kan se Irærs genn. mskcr,
Cav. W£r. I. 33G: de .kloge' kan se 9
•len i jord, Cav. War. 1. 22:i. 394. 3»7.
Bona IV, 83; se Itl verdens ende, Bonde-
son Hist 369; jfr. Aasen sjaa, tsl. sji;
se sfi. til: lynsk, 6jesyn: Sf al-, al-, efter-,
for-, fgemmel-, bimnieh. over-, und-.
iMbttl no. se siddebal.
8«ble, uu. se sible.
•ed. to. se sod.
seddel, no, se sæddel.
■eddøl. no. aof^l tm sæSat (D.);
*f]M iTK (S. Ilatd II.); gajal im strji
(Vor h.. Søvind ».}; «r»f æ/t best. mr»l
eL Mc/ Ol. tgttr (Vens.); åæ^U et særai
Uccnk.; Bradr.). — l)=rgsin.; stykke
betkrevvl papir; en rund seddel lirugU-K
i bovltden som bevis for en gangdag, en
fiifcanlet for en s|jændd:ig, en Irekanli-l
for en plovdag, Kr. Aim.^ II. 1 1. 31); ny-
liBafktD tager vn pige li-c sedEcr med
dires nsme, hiui bolder mest af, under
m hovedpude; hun f&r den, bvis navn
biiD nyAnmorgf^ii trækker, Kr. IX. 34.359.
AbDOel. IV. 139.46. J. K. 65. ni; brev
fn genganger med gr6n skrift, Kr. Sngn
V. 39, 157 168; a-, oplagt [tå praMlikestol
ned tekst, se prædike, Kr. S. IV. U3.r.>2ii:
•I ia ik MJ ffo^ ii U hatp$l tet» am, ur»n »
ta « Bka ha »if»l ma (Elsted), ordspil
ntfii. s- ug swddei (s. d.), bundfjsei i vogn ;
wddel med besvergelse lagl ved en bøaae-
Us. Kr. IV. 229, J. K. 52. 3- Ul ; en s-
nind laudpice, JK. 372. 56, mod fcbtr,
,IK.374.7S; mpd en spådom, Sgr. 1. KU;
ilyppGl i kirkeviu. tre gange messet over,
indstikkes i hul, Kr. Alm.VI. 1 38-39; s-
mod kalvfded, Kr. Alm. VI. I07.i:i0, Iojit;
.«- med iiiagieke ord spisf.", Kr. Sagn VI,
299. StJ. 312. (17. 89. VII. 234. !i9. jfr. Wh.
VIk. VII. 190; se mus II, «31,9nn. -
%) pengeseddel; <rn bip ntr»l r\. I)lul tgn
Wrt(Ven3.), feind-alorseddf^I; nuinden koier
afsled pA swdeknippc af sedler. Kr. Alui.
V. 31. Ki; ladcj' sedler flyve for vejret,
sts. 33. 87, jfr. m. 89 ; Gjelbo iBcnder sin
pibe ved s-, Kr. Alm. V. 42.118; jfr. mlat.
cedula, lat. schcdula, htsk zellel; se *be-
sky Helses-, dnbe , farve-, 'fri-, felge-,
grande-, hov-, huske-, køkken-, kræve-,
muld-, peiige-i offer-, salme-, skole-, legne-,
vide-.
aeddeUeg, no. selskabsleg: manlsg-
ger !*edlei', hvoraf enkelte med opgaver, i
hat; hver tra'kker sin; den, som fAr en
lieskreven, skal urifere dens ojjgaver, Kr.
Brirner. 213. :i~.
seddelpenge, no. s{^lp^^ di (Sø-
vind s.); = rgsm.
BOdo. no. 3( mn '$r (Agger); en fisk,
<^ara alin. fanges t Limfjorden, vistnok
en art hviriting; er det grAseid? (s. d.).
■seellg, to. -sijhCVens.]: -mirhiveelyy,
se an-, und-.
•EseelBe, no. se be-, for-, ond-.
seOD. no. vistnok i udtr.; A'in <g
g4ic*>i flitrhæn får æ bar aftn [Bradr.,
Tonder, Jordkjær): fér æ tfpn (Øal. Ly-
gum), bapL- for al se, 3: uden ærinde;
liges;^ Agersk.; w kam får æ setn (Sun-
dev.l; jfr. fores eende. Ml).; dyS.
-seende, tf. se grant-, nær-, nfije-,
på-, ud-.
sef, no. se sæbe.
aefal, udrbso; edelig forsikring: ng,
»/■(ff el. s^føl, itka tio rAe (Vens.).
aeft, no. aafi an •»' (Agger), jern-
gaffel, hvori flren ligger, j stedet for rorlold.
seg. uo. se aøge.
1. seg, no. stq hak. besl. wtrril IlL
neq bi-at. ■»« (Tved); onie, gildet som
voksen; jfr, Frilxn.* sigg, om orneskind.
2. seg, no. »r^ dwm (D., veslj., ttø-
gen); et halvgrass, rn art kog)eaks, snlr-
pus maritimue: » bod h^ ! æ seg (D.):
deref am teqbuitk, no. (D.). bruges til at
lÆkke med; carex (Els).), se ogsfl tiviborste.
17«
««-s«fl
3. Beg, tio. siq i besl. -i (Vens.);
nt. étq»r (Agger); langsom, dovoti, tvier
person; m&skvugsd: æn yiji>^r (N. Th;);
jfr. Aascti siggn «l. se^i) Imk.. aeiitærdig
person; se siinjie.
8«ge. <»>.
a(q -tr -aå, vistn. ogsfi nf. 8ij»q (Thy):
8f^ (Vens.);
drive, gå langsamt; «fq mf t (Vens.);
jfr. Åasen ^i^a. sega.
segebusBe, iiu. seqbaai æn (Agger);
noler, langsom person.
aegevorn, lu. te^di^i (Agger); sen-
drægtig.
seglu*, uu. oiqhti de -tt (Kist.), lie
åS lialvgnes^er.
1. segl, rio. ^ql mn (D.): «dfe»J an
s«tcl»r (Bradr.); krum kniv til at skcæ
korn mi'd; Fmcrnc skal endnu (1886)
Bom am bjtt fl (Lemr.), sej »oin en be-
det (garvet) rem; «^ aåm hu^kyå (Ag-
ger), sotn CM fl (westj.); di \a vi 9^
Ndt (Sovind), .'): svi^rt nok at gennem-
føre til. udljoldu: æn ttij ffdij (Sall.), bft*
sværlig gang; Aq^ tr wp »^' ic »; dt 9
i nii hi^ (Vens.), en person, .^om ingen
vegne kommer med arbejdet; trn saj tn
CFjolde), en s- en, ;>: en sljcrk arbejder;
IB herhen horer sagteos qdlrykkcl. Jyd. I,
45.2, ,som no han wa siedc.it fsfastfj;
i læjerel*, sejest i læderet; det mA be-
lyde: lystigst, kAdesl; sofj skal 1 GrenA
egn betyde viglig, hoven, veJ slangord ; jfr.
Aaaea, scig, isl. seigr, av. seg; syv.
-•egd, DO. en iisk, V.S.O. sej; Attseo
stid, tsl.scidr; jfr. sedc; grA-,
■ejdrag, no. aajdræj (D.); eæjdraip
(Agger, Vens.); i iidtr. : rfe gor i «-. el.
hruge seglen megfft, især til lejesæd; jfr.iij« a s- rutf ham (D.), det (rækker i
Mejborg, SIcsv. Bøndergirde s. 45; tid-
ligere har den vieret brugt ganske alm.
i vestslesv. og bruges CHdnu pA Fano.
hvor kvinderne skærer kornet med den;
se SÆve, ÅLeros H. s. 41!, lil gresslæl;
Gav, W, II. 114, Nyland IV. 78. til rug-
høst; 6- aflast af h, Meyer VIk, 229;
jfr. ht-sk ^ichel, lal. seculaaf secarc, skære.
S. sogl, 110. stipl an ae^hr (Veoi!.):
læderem, hvori snoren på en svøbe el.iosiidt*.
langdrag.
8©je. no, nj wn -fr (Lb.); sene el.
hinde i kød: jfr. isl. sc^i el. sigi luk,
trævl.
sejel, no. se syl.
sejen, to. luvslidt: formen er raig
usikker, ogsA er opgivet: tewvt te s^
(Ciangstad s.), tojet er luslidl; ældre folk.
i Bj, b. siger: .tewet er sejen' el. »sej-
pisk samles til skaftet; = seg-el(?)
S. segl, no. »iil et = fil. (Sevind;
veslj.); bcsl.*^ft Ol. a^7(Vena.i; =rgsm.;
hons a de får » sifl, do hbr dpd d^j
iram'f (Vc-iis.), »: kUl, plet; se L. S.;
der er li segl for cl tryllebrev, su JK.
iSy. 815: jfr. hlsk, siegel, lat. sigilluni,
billede, .iftryk af seglring; se for-, lak-.
Mglbenet. lo. Kk.; /gfk-tlbemj (Mel-
lemalesv.); skævbenet: jfr. sikle.
eoglo. uo. se sægle.
-eegle, iio. se for-.
aoglgræe. no. J. T. 151; en plante,
benhriekj narthecium ossifragum, Huds,
»egne, ilo. avjn -»r acFJn lU.I; —
rgsni.; jfr. Aasen sigua; siga uo.. synke
ned; sigen lo., sunken, mødig.
eeliog, no. ne sædhiig.
sehus, no. se «iddehiis.
Mjor. no. se syer.
1. Hejer, no. o wv^r tlL (D.); aoeii*
■yver: Hietz s. 560 b seja, det samme.
3. sejer, no. en Flt. -e (Angel); streng
pA en violin, ,vi<4tuuk -= seje i kød; isl.
."»egi", Hag. under onJel.
sejbilde, no. i udtr.: gv i «tA{pI
I (Fjendjs h.), »: trække i Utngdrag. se
I hilde.
*» sejl, uo. Dg smsl. se segl.
I sejl, no. mH æn = flt. (D., ves^.,
I vistnok alm.: ilk. eslj.); Mtifl «i ^ lU,
(AhcnrA); sijl i besl. a^U QL sifi fVens.);
^ rgsm. ; pA skib og mølle; aat dl sijl
t€ (Veus.), ligefrem og tig.; a aaji på
havskihe er storsejlet (veslj.); kom U
aiila (Suvind), komme afstiød; lig.: Atm
ftek brom i æ satjl (Vejen s.), a: medbør,
sA del forslog noget, se brum 3; t visen:
eej, no, se sind: i)o. se sidde, sy. m hist set jog sejl i sunde ro, Kr. II, Iu8.3,
»ej, lo. «»]■ (II. sa-j (D.); s*2 (Lb.);
«I (Lemvig, SaJl.l; »ij Hl. sijj (Savlod s.,
jfr. loy.f), el skJb; vise blA sejl: (ilæde,
sorte: -'>org, tte ItO. Pornkv. I. 1^7, i vise
Agcrsk.); ilk. nijt, comp., superl. aiffr, om Tristan og Isold, jfr. Simr. Volksb.
^t (Vens.); 9^ ^Bradr.); = rgwu.; *y ; IV. 41t); Thorkels. 212, pi soraverskib;
MJlM— 9^r
177
K F<AI. IV. 508. Folkl. .lourn. VI. in
(SkoU.). Scbin. Mirclicu 130. 177. 236;
Theaais sejl, Preller '^11. 295; se anrl;
lide : brad ei del, der Mdc irukker og
Urer pi én gang ? Sgr. IX. l^i.Wl; jfr.
Aisen, isl. segl ilL; ^rodcv stor-.
sejlas, im. «^'^'« trn (Søvind s.,Veii5.);
MQk/da (D., veslj,); = rgsra.
i. »eilo, uu.
»ttfl -pr saijt aa^il).); tf. KfV^^fAgertk.);
ft. If. a<^t (Andst h., .S, tiald, Vor h.,
Tåning, Søvind s., Valsbøl);
4^1 éi}i»r åijtU si^U (Lødderup; Lf.
»aj»U (Kalsiev, Harridslev);
-»r -t sæjtt (Ka-rsj ; tf, jro^Vf (Mo-
geriiitrup: Bradenip);
s^/ «^»r s^ »»jJV (Heil. li.];
«^ -#r »^ Wj((! (Vens.);
'tr -t -t (Støvr. h., Hads b., Rø-
gen s.);
-9 •» -9 (Sains.);
»tfjl -• -/ -i (AIwDrå). —
^ s- tgam. ; «vff du9r 4l^ el. åorjl »n
^ifttlv ri'A (Holmsl.. kl.), gemandsudtr.,
Tcud« mod vinden : sajl ce skiv o^ (sats.),
lutulru bådcD, kuldsiyle ; i»\j t^hr e^
OKT <rn Adj icfj (Vens.), 3: fffrdcs ikke
med en halv besked; om el par altror
•tor« tnesko siges: dtam ka do aajl te
iids i (Sall.): M> «^<i' ha Idw d s^l
kanjt ijn ami Vens.) ; hqj kom» eijli ( Veus. I ,
kommci- iatigsomt afeted ved en vis hOj-
tidvli^hed i kørsel, el. gaai;; é sijti (sis.),
en stelen; hekse i«jler pd lintmknipjie,
TOiniliTad(T, Kr. Sagn IV. 165. 337.f»: p&
rorkkcde, Mhoff 331. Sd9, jrr. såld, .s&ld-
Btinimt:!; se sien; Irolde allid mod vejrcl,
Ca». WSr. II. le. 63. — 3) al sejle, en
kf: I. (o b6rn holder hinanden i hien-
derne, .wjIUt rodtlenit- Ⱦr sammen,
IcDer tig åHh lilliii^c ug drejer sig rundl
sisdig i samme Hliilittg ug på Bunmc sled
(«es^.(, jfr. Kl. Bunier. 37S.S], slirduis;
i. bérwiie slår i en lang rælcke, la og
lo lige overror hinanden og lækker liin-
ladeQ bendeme, H af de miitdro h6n\
k^so oreapA nekkemes sliftadslnilcte
VOie og bviales iitd latifrs ud riekkeii (U.} ;
Kr- endnu udlr. saji o waji, se ajle uo.;
kuld-; se Aaseu, ni. sigln; tibk segelu;
a. ssjle, m>. »ifi i best. -t <Vens.,
TTiy); jipmkora mwl fire vinger, som er
huggede ind i grUDdfladea af deo øverste
r*UI»i( ifk Unllwg Ilt
melleslen og b»rer denne; sejlet med
uvuriilvueu svinges ruadi af en gcDoem
den underste sten gående jæmbip, a
Idtpar (Thy), jfr. rinc; jfr. Aaecn, siglc, itk.
BOjlende, no. a^i (Vens.): det at
sejle, sejletur; „imj tea ctj d å få fli
awjli mi di kdl", Grb. 151.79, baii .var
•keil af al komme lil at sejle Qere gauge
med du karle.
I« 1. sejler, no. »iii»r <m -»r (Lild s.;
vcstj.], skib; „Ttjs eerkaton . . . tjOMt U
aøfnirk fd uijUrvn i W^aiørhaw' , Grb.
204.41: se dads-j, fiske-, spMdc-.
2. sej-ler, no. gij^jhr de bcsL -» (Vens.);
Ler, som er meget sejt
sejlfald, no. æ tatjtfal (Holmsl. kl);
tovet, hvormed storsejlet hejses.
sejlfnrdig. to. sejlfai^ (Vens., vcstj.);
I = rgsm. ; „dt9 lo ht aky d wa »wjtfan
ti te d y» U Ndn", Grb. 70. loa
sejlgarn, no. aifigpn da (Søvind);
amjigåu (D.); it^'/jij« de heat. •ginl (Vens.);
= rgsm.; gurn, som briigt::^ af sejlmagere.
-sojllug, no. se af-, ind-, verdens-.
sejlivet, to. scgfijfvt il).); ~ rgsm.;
»(tjiyvo avtn an kat (Malt); d« oa néj
sijlywad kr'im (Lild s.); kgtan ce ud mf
griv aijtywt (Vens.).
seJlmBger, nn. aa^lm4ii»r an (Fanø);
*isafim^k» ra (AbenrA); ==- rgsm.
sejlmsgerknude, no. xajlmdiprkn^d
an (D.); ejemliimnieiiij kmulp, som sejl-
magiTo hiuger.
sejtmand, no. manden, som sidder
ved Aren i bagstavnen, Jylland 1. 237
(vestj.).
aojlnii, no. sæj^nql em -m^ (D.)i
bruges til at s'j m»llt^!>L']l ini^d.
sejlskib, no. sdjUkijb æn -skijb (Ag-
MK'T); »l^HJ>h\w6\.-akipo Ilt. -afriR (Vens,);
næjUkiv een -ahipar (I).); = rgam.
sejllræ, uo. so Kr. Almuol. 1. 6l.9it
^ stavseletræ (s. d.).
sejlTind. no. sijiu'^i /'■^ (Vens,); god
vind til al s(-jle fur; „h^j dbt td^jknnar
i i kl&q y^jlfip får AI(»i' A ha fulnæjlu-^,
nær huJ fur mi akuan" . firb. 147. iij;
han beklagende sig over, at de skulde
lÉ^ge der ug vente .... del var endda
MsådHTi en god .i<-jlvttid, Kr. VU. 1»1.
aejpine, uo. aijjtiJH -pinar -jnjnt -pijni
(Vens.); -= rgsm.
aejr, no. n^træn best .-(ijrffi (Vens.):
= rgsm., l&iieord; d j^ d' m« aijran.
li
178
Mjre— »ek«
aejre, uo. $^, -9r el. sifr, •» el. 8^, %i som i en des el. rus ; hqj gor dU*r
l&neord.
sejrsBkJort«, do. siiaskdvt best. -9n
(Vens.); lusk-iliiudeii. hvormed bum under
en hurtig forlflstning kan fødes til vc>rden)
et mslce, d^ fedes i en sejrsskjoite kan
ikke drukne : sådanne bdrn skal blive store
karle i verden, mægtige, f4 meget at rddtf
orer, Kr. IV. 347. is, Thiele, Overtro nr.
a. BQJae, uo. etejs ■»■ -»d (Agger) t
besiA sejl, se »ejsing,
fiojsel, no. se sejser.
sejner, no. gejmt æn •ar (DJurel.);
i^r (TH hest. sejMn flt. -**• (Vens., Thy,
Sall.. Lilli s., Lysg. h.); sajwr el. "trf^ffr
ten (Mors); se£»r (gn -tr (Sal, Uinding h.);
387; den bringer lykke, gOr usårlig forn"*ww een -9r (Faue): enhver lille saks
sUJ og bly, men ej for selvknap^ier, og
skal følge ejeren i grKv<<ri, i.K, ioii.sa,
se ogsA .Sgr. IV. 13(1.334, VIII. S«. 200,
Kr. Sagii II. 295. 19*, 325. a«; .sejr" VI.
275.90.95; .lykkeskjorte", Kr. Sagn VU.
418, gor skudfast ; rorestilliagt-n om denne
hindes miierkelige egenskaber er kendt i
vidf krvdsf, sf Kolkfvt^uuen VHI.471.54,
Liebr. Volksk. 324.89 (Norge); .sigrhuva"
Nicotatss. N(jrdl.ll.5'),lll.ll; „segenthiitla', m
Wigstr. I. 230. Hiiaf J. 1 1 7. Amim. IV. 81.
VI. 98 ; .sigurkufl ', Amas. 1. 351 .355 anm..
607, t^DO MagDUss. Cddaliere IV. 140 lig.,
Grimm, Mylli. 828. 1052 auiu.: Wulike i
regtsl. uuder giticbibitiibe, Ndl, Volksk. VII.
178.3, Ooa Volksl. IV. 12. 13, Suffulk Folkl.
II. SI, Uicest. Folki.fi3. HazIiU III. 13'.).
Krauss, Sreca s. 20. 158 ; .camicia", Pitré,
Archivio Hl. 325. 23, Magyar Tales 120.
modsælnitig til de sli^rre, Ister uldsukse;
,iiej:iLTe*, CL slags leer pil Anholt, Kr.
Anholt 101.411; jlr. eng. scissors HL, fr.
ciseaux, tar. cisorium, skærende instru-
ment; skriedder-.
aoJHing, no. at^st^ æn -»r (AggCr);
tovt^nde, som bruges til ut besU Hejleae,
meil en splidset I»kke p4 enden, jfr. eng.
seiziug, et reb, som griber.
sejst, taln. se sjette.
aejston, to. se seksten.
sejstAl, no. s^frtoJ do gids (Thy);
ilk. (Vens.); emeddejæm, se hårdstAl.
seje. no. liu. se sigte og smstu.
»ejt&rre, uo, iif, nt, 11. siji^r tf. tijtår
(Vdiis.); lit »ha sit^rv« (Fjends li.), Lfirres
langsomt.
HDk, no. se sig no.; uo. se jJikkc, synke.
aek, nu. sfk [S. Sams); tiarn til en
378, Z. f. M. IV. 260, ADdrceParall. ). 81,>«hvilken3omlielsl fremmed hund. nlr man
Urquell I. 133.fi (Samland), l.»-8 (Slov-
akcr), Strackerj. I. 94.127, iS. f. M. IV. 3.3.^
(Schweiz), Aubrey, Romains s. 113.W.
Gregor s. 25, Henderson s. 22, Folkl.
Record IV. 105 (Engl. Skol!., Irland),
Folkl. Journ. VI. 93 (WaBhmglon), VII. 1 »5
(Mordviner).
BojrKten, no. bruges som middel til
at åbenbare kTinders ntrosk.'ih. se J. Saml.
kulder pd den, jfr. so, *|iassi; nummer
én i legen: at spille klink, J.S. VIII. 274
(Århus).
oflkkenik, no. iirj:»iu-k an (Sundev.);
en langsom person.
»eks, tab., aiks (VeiiB.); »jfs(LiId s.);
6^» (U., viBin. alm. Ntirre- og Sander
Jyll.); (tMvi (Søvind s.]; «crM de gi., m^$
de unge I.Agger); iK^(Fjolde); = rgsm.:
IV. 158. 13D, jfr. Grundtvig, LesuiugblciJCUM fu j>^ (Vcds.); evn sq!/i« eyir Jl^r |D.),
s. 101 fig.; r-n tropisk frugt, Peters. Notd.
Gudetro s. 87 anm., se Hnihb Autbul. 1.
343, Wemh. Volk.sk. II. 14, AnUkc. Tidsskr.
1849-51 8.205, Runa 111. 59 anm.; i sa-
gierae: sten, som briugtT sejr, se Rafn
N- Fort. II. 352, Thorsl., Vikingss. S. kap.
16; sts. III. Gi2. 132, Didr. Berus S. kap.
25. 9(i; jfr. OML. III. 22. .hattle sloiic"
(keltisk), se sigi-stuiiiu Fritzn.'-
seje, to. ae .sek-s.
sejs, 110, sæja æn be.<!t. -»n (Vons.):
i udtr. : yp tna mx aafs p (Malt, Agger,
Vens.); en rus; V. S. O. seits.
1. Bejae, uo. 8^ -*r -t ■( (Vens.);
»ek<! el. syv; tiqa Mim* haiwft totp tvf
(Lild s.): d4 ir ni(f dæ ka eæj »af/t å
jan (Mure), noget, der kan sige seks og
en, -o: solidt, dygtigt; jfr. A. D. J5rgenscn
Afli. II. 483 (Ambr. Stub) ; nv^y >ii ka a^
aHa I iy\fa ^lettn (Snvind .i.), a: noget
ypperligt; vistnok udlr. fra twrniiigspiil«!.
jfr. ,gi som sex*, Amins, VI. 77, a: lel;
det højeste kost, eeWerlauf Antegn, s.417,
BO V. S. O. under sex; smaln. aUcsdåMt;
eH-jikMe æn, -kåfics to. ihtåha, sckaAra
(Vens.), se sjette; (Iskerne i Rrsgårcl Uredn.
na>»ner tallet 6 i deres fungsl: ,MaRunseI'
el. ,her og blår*; se Kr. Almuel. V. 30 ;
, bavd«
kywliiiger" V,*27; i talprmsien:
i Kouu i GulilwA, Or. GI. d. M.
IL i>S: seksen minder koTL'^illeren om.
Bl Herren skabte alt i 6 dage, sis. II. 311;
i »venl. er seks de 6 søgnedage, Kr.
Æ?. 306, jfr.Wigslr. II. 232, MhofT s. 305,
Liebr. Votksk. 5. lt»i;sv lioved l.(J51.35b;
fi. Aistn seks. isl. sex , hisk Mchs, mnt
»s el. sesse, lal. sex; sv &yv-.
s^«er, ni), sijs* itn el. rt (Stiviiid);
jfltati- OK (Vcae.) ; cl korl med saks CJDC
(Sorind, Vens.); hjdmekcgle (Andsl).
sakJigamBreb, no. se garo 3.
vekahjOme, no. tii legugide, se
i K. c 323. -..
sekameBud, ao. eæjamin Ot. (Vdsb.).
— 1) dft »eks mænd, der dannede sogne-
rådet, se otte-, tolTCDSBDd. — 2) et ud-
tryk fr> bovtiden: de, der gik de seks
bedste skdr, vor .seksinend*, og n&r de
bavde g&el dette liirste skår tværs uver
Store eng, si v&r de fri for al sid
og bavde Qu nog«a forret frem for
åg andre o}f notfi^ii kommandn over .tlle
besliblkcuc og skulde bjælpe ladefogden
med at have tiUyn ved arbejdet, demarst
tuivde de den bestilling at kere iud [fra
Bjgliolin] til (lorsenK og hente el lil de
andr*: hovfolk, Kr. Almueliv II. 1 1. •*)< dg.
seluinands-skår, nu. et udtryk fra
henTgårdsnrIwjdcl i hovtiden; henne pft
Bjgholm var Dogel, de kaldte .sckt^^uiEiuds-
iLftr*; Mksmcndene skulde tage skår p&
6 alens bredde, og de skulde [age de
Uengsle skAr i Bjerge herreds made, Kr.
Ahnueliv ti. II. iii.i9.
seka-og-tres , no. aliiiiud. kurlspit
(Vens).
sekaradet. to. scejsraiit (D., veslj.);
bruges om en bygnrl. Iiordeuin hexasti-
diM, L.; tiftrajbj/q (Sovitid s.); séksrd
»M (Vens.).
øekøtal, no. aiksutl f bcsL -t (II. »r
(Vf^nw.t; = rgsm.
Boksten, tiilu, sajst»n (f>., ve»lj., Mors,
Mt-llemslesv,, vialn. altii.); sijiif»n (Vetis.) ;
Mkrf*n (Fjolde) ; = ■IT*'"-; *•*" * 'C"* *"
(iMj.), 3: glad, uiuatcr; de ira f«n
tajtltmf ndrAh af overraskelse el. skuf-
febe; en faogsl af 16 kaldes i Risf^
Brwfa. ,l.,omboi-g Smed', se Kr. Almuel.
V. 39 : jfr. Aaatn, Kkslan, b). s«x(iln ; ae
aekstond«, talu. tc^jttøna (V. Vedst.,
ID
StmdeT., Ang., Bradr. Rmmerlev); »ljjii»A
el. alf}3i»At (Saiind s.j ; jrø/stw* (D., vestj.)!
»ajattnt <Mor!i, He1l. li.) ; x$kgl»jiat (Pjolde);
= rgsm.; de sijftaAe, i stfetandJH (Vena.).
Bekatenatreger, no. »afjsl»n*trvV'
flt. (Valsb., I).): cl alm. kondt kortspil,
hvor man spiller til 16, se l'emlenslreger.
Hokatnr, no. viijstuicr æn (Lild s.);
Oli gidti bundedaus, se Berggreen, Dske
Folkesange iig Melodier ur. 252. S53; on
variant er: købttthatmafi a- (sts.); jfr.
P. VolksL VI. SI.
øoks&ra, to. udtryk om unge heste:
rfe ter (tn saifos (A'ejr.), en sjelle 4r»;
derefter siges: dæn m s^, åf or osv.;
Bikads (VcQS.); e^os <EIsi.), se seks.
sekt, no. aeH «n hesl. -»m flt. -»r
CVetis.) ; = rgsm. ; BeHfr9r (sla), dissentcr.
aekner, no. 8e sædekorn,
ael, no. se salv; uu. se snige.
1. -ael, afledningsendelse, se dæk-,
klag-, klem-, mind-.
3. -ael, to. glfudelig, lykkelig, se Aasen,
stp], bl, sip.\]; se il-.
S. eol, DO. iif fil. bcst. -M (Savind s.);
aef = nt (D., veitj.. Vejr., Lild s., Thy,
Slot h.t; w/ el. se? {Thy) \ st^ i ^ flt.
(Vens.); sbI rt = HL (Agersk.); ael »ol
(Sundev., Bradr.): strikker med et djtr i,
der pd væverstolon hænger lodret fra
.skafierne', og igennem hvis iije .trende-
guniel* trvkkes; eftersom der si bruges
flere elier færre .sel *, nipvnes ISjet :
firsel, femsel, losel, treael; å trik i ae}
d rpr (Lild), al trække trendegarnel gen-
nem sel og ror (s. d.) pA nevcrstolcn ;
ni M/rcpiji tp tteMt åpå bo^, aå ^ea da
træka« I a*i»: i aH »tja te i u^ iVeus.);
lir dræ^ ar irtFifvd i (fi «W (Lild s.),
jfr. gAre; M «• <D,); hwf n- (Lild). delte
gøres om en .selbust' (s. d.); jfr. Rictz,
solv I , kok (i, vinkel ; se fem-, fir-, to-, tre-.
aaladon.no. sétadin (Thy); en pknle,
svaleurt, chelidotiium majus L. (Ålborg.
Arhns, Sam.s.); J. T. 57 292.
aeladoiirod, no. lægeintiddel, radix,
chetiduiiii (Peters.).
aeld, no. se sild.
aelde, uo. no. se sælde.
BolO, no. ael fft '"" i^-. Mors^; aijat,
8^1 vn -a (S«viml s.); sijal an sJHa
(Vor II.). — 1) hestetfij; hau Irai^t aaj
i æ atiar (Malt), ban vilde ikke ligtig
frem; to pu aé{» (Sundev.), 9: to se
IS'
180
Mitbind— solskafl
u
BtlelCj; det gWs liestetGj bestod af srin-
å pudtr (Murs). — 2) stulderremmc tU
at holde lifnklserlerne oppe («lin.}; jfr.
Aascn, et;lc. IhI. soli hak., lilsli siele; se
liringe-, Iiukse-, bure-, praooi-.
aolcb&nd, no. neffiAn an (Aggor): !
dea farvede trdd, som skiller mellem
dukkernL- i en ,lcid* eller klavse tvist; I
jfr. redebånd. ]
aeleknap, no. t^cnap tm (D.) : = i*
rgstn. I
aelereb, no. el, skagle (Aiik,). [
aeleetreng, no. en = solcreb (Ang.).
solotrn, DO. atitT* an -træ^r (D.,
Tliv); Iræslykkeme, hvori liammelrcbcue
er fiGSlede, og som tigger roransirpudcme
på sludi^lKJet ; liar tidligere ogsA været
brugt til heste. jfr. bringettij. stavtftj.
»eletoj, no. sdtBJ de (Vejr.); ai^a^
(Moi-s); sij»Uéu> bes(. -d^ (S. SaiusJ; =
rgsm.; jfr. Stolle Opl. e. 33, se brtuKCl6j,
dræt 2, heslelBj, piidetoj, stavtcij; slav-.
BOleviuder, do. selvi^r mn mlake
også Mplif iriwr (Thy) ; a^wen^r æn (Agger);
^wiå^r (Hors); starre hAndleo lil at
SDO hAr- el, liomperpb; afbildii., se Pb.
Bondeliv s. tS't, jfr. Aagaard (Thy), s. 17;
Ibrmeu sekviiide, som Mb. har, må være
urigtig; se lellevinder, viiidekrog.
Bfllfør, DO. se salcCare. »
selgarn, oo. s^gd'' ^ C'''^ s): *d-
ff^n ri« (D.); gamel, alm. hdrgam, hvoraf j
selleue biades. i
seUieeb, no. atihatat æn (U.) ; sc-ihæjat I
(Lild s.. Mors); sælhæjat (Thy); en op- |
stander nic*d tre pinde, hvorom selgartit-t
bindes, nAr der knyttes sel til væv, for
al de alle kan blive ensdaonede og fA
knuder og åbninger ndjagtlg ens; kaldes
og^;l selslok, seltre.
BOljo, 00. J. T. 213. 214: «i{t an
aili* (Suvind s.); «c? -»'" (Agersk.); teU
oni (iiuEidev.); furskelli^if pilearti.-r, salix
caprea, L (Vens., Als, Ang.), jfr. palme-
Ine; s- cuierea L. (Alb.); i vi^n: udi
din faders egelund der vokser op silli og
rOn, Kr. 11, 223. if<; megen overtro kuytlct
dertil, Amas. I. t>44; jfr. Aase n, isl. aelja
liuk., SV. siUg, eng. saJlow, lal. soUx.; se
persille. »»
aolkjnpi no, ntlhip am hip \\>', Sø-
vind s.); .*tfI^/< (wi (Agersk.) ; — selskafl;
traesvinglerne, hvorved vfieverstolens sel
er faslgjorle.
sol^eegt, no. »tl^htic i besl. -t
(VeriB.); — seltiesl.
delle, no. se sølje.
1. »Qlle, no. b<b{ æn -»r (0„ vestj.,
Agersk., Bradr. sj-, Ang.); en dreng pd
14—18 år; han tcdr kon æn o^ «al (D.);
jfr. Aasen, selle hak., kart, person; ht£k
geselle, gfaL giiiello, medboende af sal,
hus.
2. sello, uo. sti tf. »4 (Vejr.); gå
tilbage om heste; a^ m hgst (Vejr.),
rykke lie-stene tilbage; «</ »laf (Sall,), gå
tilbage: ieaT bruges: sti &p (i»ld'pjl til
hestene (D., Thy, Sall.); »d dp! cl. 9«/
da! (vestj.); han veal H o tet t»i>dq (D.),
han forstod ikke at trække sig tilbage i
tide; han jc^ai »i i æ toj (I).), han trak
sig ti[b.igc; han se^r ate, latc han hfr
n (veslj,), ban Irak sig Ulbage, da ban
hfirfe det.
3. «ollo, uo. at{ -»r -»t (vestj.); sætte
vieven i sel (s. å.).
sollokext, no. eeeft^n (Lindk. s.);
8a!lk9n el. ^fB^øit»n (Agersk.) ; vistnok mest
i betydn. ; en Idjerlig fyr.
»elleri, uo. aihri' d» (Søvind s.); =
rg^m.; en alm. kekkenplaole; a- Idp, a~
roi; apiuni graveolens L. ; jfr. btsk sellerie,
fr. célerie, miat. -ielinutn, gr. scliiion ; vild*.
BoUing, DO. i en sLedremsc: .de
Jongyde sdlinger' , Kr. IX. 1 27. 348 (Gj. b.);
ordet forklares: .smA bille fisk'.
aelop, udrbso. s^iop, alop (vettj.,
vestslesv.); sige» til beste, nflr de skal
Iræde lilbage; se 2. selle.
selskab, no. »9{skub t bcsl. •» iVens.);
aaiakav et -skQM el. -akatgt (Søvind s., D.};
stxffifcop rt (Hradr.); = rgsm. ; lidl jiwn
vf aaiakat (D.), advarsel mod slure sel-
skaber, Kr. Alm. VI. 318; jfr. bojle, for-
samling, gilde, hfijtid, værsgod; t«1 St.
Hans lini^er bådejeren det furntidiie ni.incl-
xkuh lil viiiterfl^kel, det kaldes iil , drikke
sig i selskab". F.& F. I. 1 10 (Frtdcriksb.);
jfr. Aaseu, si-llifk^jt itk., se selle.
selahabsmand, no. aæiakapatitait an i
(D.); »■»ItkabsMtfi i (Vens.); en BiapJ,
som er fornujelig al have med i acl-
sknber og bolder af at g& i selskab.
Holskaft , no. æiakauM an -akaigt
(Lild?.); lll.-d^-(j(PJ(D.): sfløakuult -sk,ttpt
(Vens.); aofisiruitt an -aicai/pl (Thj); træ-
stykkerne, hvortil sellene p& vieverstolett
foroven ur roslgjort.
BalBtok, no. åfffstai: i -tr (Vens.):
iWiftUr an -MOak (Sumlev.); = selhest
(Tew.); stokkene, der bærer sellene (Sun-
deved, Søvind s.).
a«l-8tråiigle , no. tt^trm^^ wn
(Hids h,); =^ ;clhut.
8«ltr«, iio. sdjrv (Slet h,). — 1)
= selhesl ; overliggeren på stipnn på
rsMrorelolen kaldes besl. »tlatr^ (Vens.).
gå%; a hd vui fA nUB iii Usom di cdjl
fålft i Tse [Tårs] (Vens.'}; licrhea kan
optS. føres: ta fi^l (Afj^er), lage udea
forlov; a< ft^ot di tåw sjæl (Tcstj.), s:
loli løbsk; /(ii(i (p ff«w 8(r eij»i (Agger),
overstadig lyslig; de to ttil får kam,
^: han kunde ikke holde vandet el. lign.;
htfj to nil (Vens.), tager sig selv tilrede;
httn a ffrdtp filatjtn ma si »jc^ (D.),
se slefe. — 9> i en tim.: a hår stfi /Vfm^jioo: om svg: tii«d at fA Uden til at gå; se
føBiål (T a^traar (Brerap s.. Hult h.),
er nok atavtneerne på sttidenes Ag; jfr.
« III. 174.35 8.
BelT. slu. sjai {V., N. Slesv., reslj.);
tfii (Sovind); «7^ aiW (Thy, Mors, Vens.,
5. Sams.); t^ (Bradr. , Ang.); iæb
(Fjoidt?); æ mer da hnm hin aa do haA
kim daH tté wi / ttås Ja dtrm »ijfl
(Agger). — 1) alene, iid«n hjælp, udwi
Thybo. — 9) den fornemste, styrende
og r.-tHeiide; ter æ mnA sji^ hjam; a
dætH ajæl, hnm »jal, hjæm? (D.); di
aita ær eiie hjem (Vens.); pdi aita d
pii[»r>t» yufclc i dehær", Grb. 13. 31,
herskabet selv og pigerne lo ad dette;
ham aipl, husbonden; hin afjal, mad*
moderen; dæm sijfl, herskabol (Agger);
di sisi dfi nmf (Lild s.), z: huebondens
iTiriming: ta næ ait A mm tyyrt; hqji'iag madmoderens; gjrv med dem selv, lidt
é aa tii, 3; efler egen lilckyndelsc;
M|p 9 AS sil. kam le a<t sil ijtt'n ,-
iq/ a tæ sit liq (Vens.); da ka a sil
jtr (Vens.), del kan jeg selv gflre: „AqJ
ta sd mi ai ail: . . .* Grb. 3*.io, 70. vh,
han siger sA iius sig selv — ; t^al. de a
dm bæfet dr^, Sgr. 1. 85. 3()il'lLishj.,
Terpl; n^ do §lfr 9t »jai, så h<i do c
(imsQ btUl (vesij.) ; anhwae a /tæ ^if
af dem sek, Kr. VIII. 1 59. 179, o : herskabet,
jfr. di sgU (Sall.), .dei sjolve", Socgd 80,
sign Globus 82 (1902) s. 277 n. - 3)
den egentlige, relle, virkelige; hqj a
irlihjifn sfl; de sti saip (Ven.'!.), el. ail
d sgni (Vens.); de aijtl o aam (Agfj^O;
d<rA (t;e^ ti4*» (-^ndst); rfi*« -i^h s^in,
tiftså utiderlidoii: dhi st^hMf »ifi (Sø-
vind s.); dttti ajtthé aatn (D.); a detn
ivr9rt (TAning); Dir en taler om sig'" sjteltn sgm sla« (Abenrft), &f den selv
samme idags; ko^tn .ffarf^, a aaq i sa
!^a} (D.), 3: aelve kongen, selve sagen;
også: wjeehll h^m, sd wå' htm dar (D),
selvende ham, O: om dft aA var ham,
&A var han der; hun sir war ^9 eA ajæti
Fa^tif de a liti "■ «;W* d/, dær at brte-
kat å (vcstj.); sijfh (Savind s.), bruges
kun ved ord, der bi-tyder del yderste af
noget, som top, ende, kant o. lign. og
•el», kan svwrs : a dn sjal ? « huA ær
tt Vff ^q »Jai, 9 da^ hår eMu æ» kål
(vrslj.), vistn. temmelig alm.; »^ toifi ær
ét atl; (t do a^l, ee do tAc no (/Hc?
(Vri»,J; niger el barn: a «W «»/, a ha
af»if svares : « da si»l ? — iwl htt irr
Å «n^9 si?t (Lild s.); jfr. UdmAI
30. 158, Amins. VI. 90; do bitfmr ndk
4 d9 tfoi, r'fbn do for æ h4i bet f
(verti-); Aon tejar Usom do d i-omar « tager aldrig den bestemte form efter sig;
ftvm iå té aæ ax»l (Mora) ; ajiii hn hær ftart ten klhun Ap i tr^at å s^i ti i gijaU
o{*r f(f»« iik (Ang.), selv al eji- nog«-! j tdp; du »rd ii brak aiil dtp rii sijala
\ar ikke sin lige: føat aa ^jcfl, ti M sa \ .*ph; di wa U ant t»h^ ni »^l» få, a:
tj^!. o ft/yiwr dær gå nSj tfoiftn, gå ku dijii yderste top, ydersto spids, yderste
m ^ttf ta de ds$ (vestj.); lak, dæ »jol ende; endnii kan merkcs: han i-^m sjal
4riain.'(ves^.), o: lak i lige måde, svares ' tri/^», fJ9r[D.), = rgsm.; i ævenl. spfirger
f.eks. pi flnaket: en glædelig fest, = a^t \ den lAbelige kone: ,er detle mig selv
Ir a#m (Ang.), aiaå dæ atal, da^n di eller ikke mig selv?* J. Kamp, Ævent.
*ij»', Wf rfi k4<] li <!t9 an ai^ (Murs); I. 58; KVL-wtyret, hvor manden kalder
flW aptpr rto*r (veslj.), a: krage sogersogig ,Selv', se Krisl. Nyrop, Sagnet om
owfe, se huddel; h'j ka a hån sjte\ <fo; ' Odyssevg og Polyfcm, Nord. Tidsskr. for
han arladar fA sa- sjal (D.);' tei fd m Pilot- ny nckke V. (særtrykkel !>. 36 fig.)
ail (Ven.«.); «w fA sa sjæl (D.), 3: for- ! findes ogsft pS dansk og skjuler sig i
Mie sin nedt»r(\; mi i aa sil naat trij \ ktdbrænder-sagnene, se Kr.Sagn II.39.I60,
de andre er anførte under kul <s. d,), jfr.
Arne ForlæU-, Sagn s. 3; foruden de »f
Nyrop anførlc sagn kan endnu ti^nviscs
til Nicotaiss. Nord). 111. 35, Renvall s. 13,
Wigslr. I. 129, II. 9i. Scgersl. 159. Burcus
179. Nordlandcr myth. S. 27 ttg., Hazel.
V. 23, KMT I, titi, Nyland IV. 12J ; Hart-
land, Fainr T.s. 150, Folkl.Rec. IV. I7G.
Folkl. Journ.VI. 225, FoUcl. 1. 130, VU. 154
(Lesbos), VIII. 381, Cloust. Ncwd). 1 94 anm.,
keightly Fairy M. 313, Scott Demonol.
336; BosciuclNorai. 131 ; Z. f. M. II. -210,
IV. 96. Kulm, N. S. s. 97, Grimtn. Mylli.*
979, III.«^ 126.373, Doetkf 135. Mharai
BK.II. 150; Aggerboen, som skal dele med
de raltige. tftgcT for sig selv og sro kone
de fattiges part, Kr. Mulbohisl. 38. 119
4S. i;>7; jTr. Aosen,. sjolv, isl. sjilfr; hisk
sdb, eng. self.
selvanden, to. saeiahtn (Søvind ».);»
salajtH (Mors, Sall.). — 1) fruglsu mine-
tig, del alm. udtryk ; ,a teni nok te
Karen sku hlyu NJelaiidan * . Ander«. Bars.;
hun m »mlaJBH mæ dtsn aj»H (More), a:
frugtsommelig med det andet bam ; konen,
Hom var selvanden, fødte i utide, Krtsl.
VIII. 266; huii gtli s-, sis 331..^ifi. —
9) under fire ojnc; når karl og pige
medcH selvanden, tKoker de gsnic pft
al blive selvlredie, Kr. Ordspr. ». 274,
Bolvbudon, to. i^ælhd^n iD., veslj.l;
ffH.^t (Vens.); — rgsiu.; di kam yilbf
(Vens.); (/orti dæ kom»r ajeeibåitn aha
æd o a ditttrtr (D.), den, der kumniLT
selvb, skal sidde pA dHirtræel. der ftijes
gKrnc til: mæn a tka nåk pat c o iwA
ai bijin iA ad; ... aka ard o at dattrie,
aA biifttfr fian æ^m pist ^å aUr ifi
(vestj.); jfr. t skarnkrogen, Sund« II. 130;
,dr^j»^H hupa i d^jsi ini hatcm<^j. får
hifj wi koman scpflia" , Uib. 11^, ibli.
selvdød, lo. sjæletff (O.); "JHiiei
(Vens.); = rgsra. ; om kreaturer, tnod-sal
slagtet; æn »Hdf kotp, A aiidot kril»-r
(S. Sams); s- dyr bruges til trolddom,
Cav. War. I. 441 nt-d, s« 'pølscslagler.
aelvdøv. to. ^/(»{dSw fl).) ; som giv«
sig ud for døv Ilden at vwre d(*t; doÅ
k4i æ ejaidåv, hun høf kon hwa han [
eel; jfr. vildov, i.n
selveje, no. sjali^ æn fvestj.); —
rgsm.; fo an gor fe sj-.
■elvejer, rto. ^ja^ajtr ten -»r (veslj.) ;
iJéU^r i besl. -I (11. -»r (Vens.); =: rgsm.;
II. S9. ij:t (Astrup s., Gjørd. ti.).
eelvgjort, lo. »Jæl^pr (D., Tes\j,); i
tlmdcn : ^telg^ w a^atgpf (Tlning) ; s/of*
^itp <g wai^åv (Randers).
selvicroet. tf. fijælgrdf([>.]; lyHsråv*
(Soviud 8.); sjUgrmt^n el. •growt (VenB.);
modsal; sået el. plantet.
solvgr&, (o. ^dfrq (E)stcd): grå
uden farvning; a^Hi/rp titp, 3: sorl og
hvid uld blnndet.
solvhorre, uo. i byrim: ,di Hå^bån
fjalhwrtr" , Kr. VI. 346.219. IX. 132.K(j;
„di Androp ijf-", saU VI. 346. jau, be-
hoen> af byer i Lindknud og Skast sogne.
selvklog, to. fjcflkiwi (D., Agger);
»Jiikloq (Søvind s.); ajKklåq fil. -kiiiq
fVen.s.); — rgsm.; no. ^(tlkloqskah (Ag-
ger); dær a matM klQif fAlk,J<rn3 æ il-uJUpf,
S9r*» w moqkloq, Ham æ liivkioq o Pæjer
a gjælklgq (itsi^.).
selvkoat, no. — 1) indltid, som en
fflr for sig selv, ikke tilbords med andre.
— S) kost for egen regning; fortæring',
som lOiui selv betaler; arbejde pA &-
{Slet h.); Mb.
Belvmindet, to. ^ilmtAr. (Vens.): i
udlr. 8om: kan kam s-; ptetpn kom> jt-,
3: nian behøver ikke iil Bcndi^ bud eflcr
el. heiUe, jfr. Kr. Sagn IV. 233.
BOlvmord, no. ordet s- eller aelv-
morder bruges næppe i jyske hygdenijt,
istedet siges: Ann Mr sitd aæj av> »iwr
te l'jv, §or een 8i>l»hij>d w ni fjui (D.>.
se »lem; eller der nævnes ligefrem: lian
bæiiKle (a. d.) »ig, skød sig, druknede
sig nsv.; se Wh. VIk. IV. 190 pit. lim.;
den liængtes ^"æ*l farer bagud, Friis VN.
SO; hans lig hænger urarl Iil sol er gAel
ned. Hauken. II. 1 1 4 ; selvmorderen skulde
i a^ldrr- tider liavu d<^ kln-di-r mvd si^ i
kisten, i hvilke hitn øv-de udAden. samt
en salmebog, J. K. 3H8, 4I.K, Kr. IX.
H2. ti>i3; kampesten lagdes på hans gr»v,
Friis VN. 88 b; føres ud gennem vinduet.
Kr. iV. 390. 488, Kr. Sagn V. 262. 93s ;
graves ud under husets syld, jfr, Caval)_
WSremi I. 473, Ut-br. Volksk. s. 4H flg..
Rofthholz D. GI. II. 171, Urquell IV. 53,
III. &0 (slavisk), <;SH. 242, se ligpoM. jfr.
Aakjær, Jydsk SUnvne (1902) ■*. 53; dt-u
døde lægges pA en slæde, forspændt tned
lo røde Icvier, bror den stanser, begraves
han, Kr. III. 100, 140, eller på en
»elvmord— mIwoiI
IS3
mikk^l at stude (». d.), S(?r. II. 204, Kr.
Almiiet. iV.97.?j|. jfr. Kr. Sagn II. 153. 34v
Gr.RA. 727. Z, f. M. IV. 113; Urquell 1.
180.8: lun slebes i slrikk^ efler liet^t
o« begraves, livor sli-ikkeii brisler (N. Fri-
senw-'K tercs af ulæmmcde kvier på mog-
»opi til korsvej. J. Saml. IV. 276, jlV. Ge-
ring II. 33. dat. Wiir. I. 47-2, Afiel. Sagoh.
tt7. ia, Ldsm. T. I. 2^9; begraves af
VIk. VII. 248 (Sl«irm.>; aud«t bju p& s-,
se E. P.Saxo XXXVI; den, som selv bar
herevel sig livet, bar ikke fred t graven,
Kr. III. S40; mi vandre meHem himmel
og jord til deu livalid er omme. gud
liavde bestemt ham, Kr. Sagn V. 8ii. 359.
:W4. «1. 227. 609. M, Alm. V. 178. 4^4,
WigBlr. 11. 121. 370, Slrackerj. I. 203, jfr.
ogsAUrquelim.50.53, KnoopPm. 167.ISI,
rmkkeren, »e Kr. AJin. VI. 197.«;. Stoll m i'. Volk«k. I. 17S.«, V. 120, VIII. 154,
Opt«^. s.^oanm., .lonsson. M&re 3.21,
Cav.Witr. li. 411, P. Volk«k. V. 165; liget
hrcodes, se CaTall. Wiiretid I. 45!) ; be-
graves Dordenfor kirkcg&rd el. udcolbr
diget, Kr. All«.* IV. 75. Sy.ji ; udenfor
kiHtcgflrden, Thiele 1. 188, ^ i viet muld;
i et markskel, Kr. 111. 158. 3IV, jfr.Wigslr.
Kolkflcder s, 65, W.Gregor 3. 213, Arnås.
I. 206. 308. 545, Haukena» IV. 506 ; jordet
IX. 72. 11. I.P Brai 250, Pilré Usi IV. 32,
Logeudu Aurea 18G. n, Judoe, jfr. Rohde
i'syohe il. 411-12; forestillingen om at
msker bar toget sig selv af dage for
som genr^rd ai hævne sig pd andre, har
jeg nogen grund til nt tro ogsA tindes i
Danmark, se Kr. III. 157. ^|!>. Arnås. I.
280 i. 308, Holta-Jåka; Maurer, Isl. S.
s. 152, Mélua. IV. 308, V. l'Jl ; sign endnu
i rt .tr^Hindel* markskel, der hvor Ør-wCrinim RA. 72<;, Rochhob. O. GI. 1.213.
tJDg. Falling og herregUrden Akjærs marker
slider sammen. Sgr. III. >i8, Kr. Sagn II.
ns. 129. 108. III. V. 257. 911. Alniuel. IV.
97. 290, V. 112. 32ti.i7: ■ »I bul. ssls
ar. ^9, i en hfij or. 324; i , huller
og juulalter*, Kristensen Sagn IV. 305,
fA en koi-STCJ, J. Kamp 3KK. isn, jfr.
den engelske skik: begravet pd en kors-
fej med en pæl drevet gennem krop-
27-1, P. Volksk. V. 103 dg., Mélus. IV. 13;
frugts, kvinde må t-j tii|<c Iråd om bals,
Ȍ bliver hendes barn ser, JK. 368. 88;
(ieii, som skal blive 8-er, græder i mo-
ders liv, Kr. Sagn VI. 151.434: følges af sort
bund. Kr. Sågu VI. 202 nr. id, mske kan
ikke lage sit Hv eHer al have Icsl fader-
vor, Kr. Sagn VI. 151.433-34: s-er gir
igen, se Kr.Sago V. 72 nr. 19. 20, ISI.fiSV;
peu, se Nicholsoii. Yorkshire s. Ku, Denli. sijfr. Wigslr. 1. 204. II. 335, 369. Slrackerj.
Tr. 11.63. SufTolk Kolkl, 4!t. Arner. Falkl.
VU. Gd, Folkl. Journ.V.SlS, Méliis. IV. 1 1 ;
i del nordlige hj/irne af kirkegarden uden
klokkeringning og sang, i. K. :i8s. 1^1.
Sgr. X. 188. Kr. S^igu III. 125. u<>. jfr.
HaukeitKs IV. 523. Cavall. Wurt-nd 11.
ltVI.73; ,8t ihe c'burcbyard ptite*. Denb.
_Tf.ll. IGGuv.; kisteu fure« ej igennem stæt-
iad til kirkcgdrtlen, mcii lofleit uver
1. 1 77 c, Urquell V. 87 (Litauen); kau dog
komme i himniurig, Er. Sagn IV. 305;
han begraves under lagdr/p med hoved
mod øsl, P. Volksk. V. 153. 14.23.94; jfr.
skal begraves 1 flodmil. hvor sø og grOo
Ifirv tiii)d(.-s, Storaker Saml. m. henvisn.
til Keyser. Kirkehist. 1. 199; hans lig al&a
i lucide ug kastes i Hod, Kucldt. D. GI. 1.
177; \t& slige grave knslea grene (s. d.>.
(fir solopgang el. ved solnedguiig, 4ohe, ris, stene; se offre, 11.734.391), jfr.
Kr. III. 382. JK. 388, Gaardbo Naim. 128;
jfr. Uauken»!i II. 1 14, Wigslr. II. 338 ned.:
den ilode kan kun kumme ud samme vuj,
lun kom ind; selvmorderen, hvts lig ikke
Iktde«, bliver til *-n nalruvii <s. d.), Sgr.
V. 39.51. jfr. WigBlr. I. 190; .et hiiirne
•I kirii-gårdcn, hvor de udfibte bSrii og
•Hnnordernv bliver begravede, en flr-
ksMrt plet som med en bile mur er
P. Volksk. V. 104.4.5; se hænge sig, Krijti
grav, ligport.
aolvroa. nu. sjt^r&a (D.); aj^rotcts
(Sovind s,); ajilrvs am {Vens.): = rgam.;
8- stiriki^r. venneros binker, andres ro*
klinger, Kr. Ordspr. s. 274.
selvrådig, to. ■•ffH''S'^ (Savind a.);
»JéiiHa (D., vestj., Arøcr); = rgsm.; sle-
dig; ,da bjærgmauden vild« til al have
»fcondret for sig selv*, Htijskolebl, 1894Mnogen nytte af drengen, blev ban tvcr
Dr. 42 a. 1313 (LollirinK, rom. kalboL); og vtir noget seh-rAdK*, Kr. V. 250.
hedcrtige diide vender sig p& maven, MlTakroTeii , ti'. sJalskrS^D^H (D.,
oai en s- begraves blandt dem. Ycats veslj.); = rgsm.
147; kravet d«rom volder oprør, Wh. ; selTaorfe, lo. ^Jainvdi (.'Vgger, ves^i-,
l>.): '^fH»ot (Yens.); i udtr. mm: s- tov
ufarvet, sod uld; »• fil^r, l^l»dei- af
urarrel, sort uld; æn kdtfil o salswdt
ic^rmt, iitåm de kam u (K mtt for
(Uld !t.); de dær a latfit 4 tot. (o(p a
nj^ia (Vens.); se grdlAr, selrgri, solsort.
seWsar, to. s/«j«wr(D.); om drikke-
varer, der slSr og bliver suro af sig selv ;
8- al; modsat hvad d<jr med villk* syres.
aelvs&et, tf. ajæ^Ai (D.); om korn
o. Iif(u. d«r gror op af alTalduu kænaT.
aelTtagen , lo. = rgain. : rif »r »m
ajatltæifn rat; tlin.: tfasUce^n ar a^mjfin
(vestj.), 3: selvl»gt er aflagt; n^ fiUri at
tM d la (lege tagfal), J nå J^ koftar
tfttfår pias9M, sd ttr Aqj sjiUi (Vens.).
selvtægt , 1)0. til cu, som sv\v vi!
tage sig tilrette, sigee til: ne^ hål, ^æl-
ttejt » /■flM'jirt (Andst), el. oip/« (veslj.).
eelvvoldt, to. i tidtr. : ajMwdtati nkå
ar Mj» leasl (Vens.).
Bom, 110. se s6m; ud. se srfimmc.
Bern, 110. Sijim (Ribe); on landsby
s. o. for Ribe; dens beboere kuldes: SJem-
»wipr m. <N. Slesv.).
seminariat , do. sinman ai ten 'tr
(Agger); simina'ri an, Hemiiianum; jfr.
ial. Bemiairitim. planteskole; semen, med,
fre; se simoryster, rakker, III. 8, »Gb; =
rgsm.; i Tliy skal være sagt: (/<w4 tii wi
faJe aitn»iiaruittr iste'for rafcpi-ar o morti"
istvfor ski^r, da gik æ ta^ i' OfmoA;
historier om, Kr. KT. 23G,
flemmcrs-vaDd, no. lægemiddel, ud-
leveres infii»io SL-iin« mannatuni (Rkb.).
aemp, no. se sennep.
Bomper, lo. aærnptr{Agcr»k., Rradr.).
— 1) jftrrl, stilk-, ligefrem; ifO a-, 3:
stille; komme simpert raed et indfald
(Veus.), a: lorl. Mb. - 2) allfor fin,
som vil lad« meget pæn: liuii er s&
semper som en brud. Mb. (Saudeij.);
soro kun spiser lidt og vil lade sig nnde
(Ageri;k., Bradr.); jfr. htsk ziiii|)erlicli, se
Woig., ordet findes bådi? lios A.s«.>n (sem-
per) og Hielz (simper); se scmptirLsk.
Bomperfi, no. aemp»!fi't an besl. -»n
(Vens,); aemp»lfij an -»r (Lild s.J; eetn-
p»r/i-j (D.); en plante, huslug, semper-
vivum Icctorum, L. (Thy, Ang.). eflcr
J. T. 324, 340; flere .ilm. potleplantpr.
tykhudede, aloe, agavc(?),ine5embryi)nthe-
muni (D. , Lild); bladene bruges mod
brændt skadw; „MæU-mnJa j>iq kam lébi
ni té krh»*H3, om hon Hu: ku få \
h«t9 gfomp 9rmp»lfi'j t« Itar mur, fx
hon ha briAc fiat roq 9d mej IW , ti
158. 15, — hun havde br«id( sin ryg
sfl ledt (slemt); aetnjttifi'c-kntu^r (It. gym-
pathiråd; so liuslag, jfr. Schiller, Kriiulerb.
li. 2£j, Lai«ie] I. til anm.
øemptiiiBlc. to. (Ang.)i altfor pæn i
sil vtesen, jfr. semper.
10 semBbl&er, no. se sennesblAde.
eems-læder, oo. sømstoj^r tir (Mail);
vaske.HkinH; iniend gdr i klieder af s-,
I Kr. Alrauel. III. Su. 30ij: > ganal dav jik
mn^rn i bd^xtr il senuih strfj (Vens.);
jfr. Nyrop, Lavene s. 8; mnl. semes el.
semescli, Scb. Ltibb., htsk sainisch, om
læder: tilberedt med fedt, benfores til et
slarUk ord.
Bemaort, no. lægemiddel, udleveres
sQflores cinnæ (Peters.).
seo, to. ae Sankt i hetgennavne.
Bon, to. eii»n fit. aipn (D. , vestj..
Vejr., Thy, Mors, Sall.); mw itk. -f el.
ajint; fil. ain (Vens.); *m ilb. -t sin iSo-
vind s.); sftt -l aett (Agersk.): 8i»n •'
xføn (Ang.). — 1) iangsoui, senferdig;
hqj æ itQ «ri ic » (Vens.); han æ giUfp
si^a (D.); do » så »t^rt i di tco^ifør
(Agger); comp. «M»f, super, si««/ (Vens,);
Uåkan æ få gin (ieU). — S) hvad der
kræver lang Ud; H »in arbi, de a ad
sJHt (Søvind s.J. — 8) hvad der kommer
sildig; æn »ij>n bikinis (Agger); ko^n
8ka få m K-al [Vens.), 3: kælve om
fordret. — 4) i særegen betydning om
keer: tidmaliÉet, sotn ikke giver nudk
lieoRere pft grund af rorestj^end*" kwlv-
ning; ifår koa æ nitn, hmt kår atå^n
ai^n sijn iørmoa (Lild s.); di hal dv K^
*tkå9 a 81« (Sflviiid s.); malk ten koy>
8iJ9n (Vejr.), ligeså veslj.. O., Smiderj..
visln. alni.; niVr man malker en ko »vn,
skal del gfires sondag moi^n. og det
m<ll mælk !«k.-il da malkes ned \A jnrdto
(se offer), andre malker den sen fredag,
atter andre onsdag ef\ermiddag; malker
man dc-n sen 8<1iidag morgen, vil den
kælve om dagen, og s4 mange timer
del varier, inden koen får mtclk eOer al
kaivon er fodt, så mange uger riiaJ den
slA sen, Kr. IX. l'X lig-i!ji. I3r>: se som-
mer, Alm.* 1. 1 01. 4fi flg.. Sagn VII. 475. M,
Wigstr. FS. 431. *0; om br»ndpvin-?flaske.
U. 242.3f^a,jrr. Aus.»ein, bl.seiim;sestnk«.
i
BO
9enB{rlie~9enflp«s
IS!i
Moagtig.to. ^ae» el. «iHa«»(Veiis.)t
uuBeti^ silde; ^/^J kam tt^tgat situic*
ijim d »jat»H Uh nAk te ntUtri'', Orb.
3i.i: an 9ij»naKi» arM (ybs^j.), et ar-
bejde, som tager lang dd.
■end, no. »oA (Ro^n «., Vejr., veslj.);
»gå (ÅDdstj: sonding af fadcvarcr som
Ung til gildesmadeD af de uidbudte,
den, som bnif^e send, fik ej tom kurv
tilbafrc, i Sevind lagdee en ,busi>* i kur- 1"
rea. i Huiidsluini h. liltig>L- t,-ii kovritig
(nu ahn.); går hi-ylluppol ov«rHlyr, skik-
ke* aBDdet tilbag, Kr. VIII. V.n.ifå, j(V.
fMB dcnite skik Pu. Bond«!. II. 10. Rang,
Prcstegdsl. 275. Wigstr.. Polkseder s. 41,
StoH Optegn, s. 71 , Ald*^n Gelap. 66,
S*egd 145. Wllle l!)3. lAi-]us. III. 3<J:
lig^ledM gavr til pncst«ii aT ^ødevll^4^r
fra konSrmandei cl. andre, m tom. Tor-
cring, I. Toring 2, striidolse,
sfcik; TVTcr.
■ende, uo.
«ai) '•r a(pA aoil (D., And«l, Hvejsel,
Agewk.);
mrg -mr «rg ««* (Løddei-up, Rævs,
Hiædborg. Mogenstrup. Rodding(M.I:
«f^ 'ti"' '«')*'' wic (Veos.):
«a4 -w* i*g»t Jt«n (N, Sams.);
•09 -»r w«M Mvii (F-ilslcv, Harridalcr,
him å an kdk d (fh »kdlfut fmir htUr
tBH »urs tq, aiqs ft/fc brojtf/ji (Lild s.),
jfr.Kr.Alm.^ IV. 75.36; når der fortælles
en stor logii, kitu spøgfiide siges: dæ^
«ka dmr n- mæ, hM» fp-l (Mora): so
send.
aendingB lys, no. msnJif.'t /i^/it (Thy);
lys, der bringes som ,«?nd* til gilde.
Bondknglo, no. se sLud 4.
sendplge, :io. pige, som Imikger
,si-itd* (s. t\.) til gildtMlius, s« Vh. Boiiilel.
II. 12.
1, »tene, no. s«t\ an '»r (D., Andst);
sen an atrmrtys^r.); n^n «Æitsr (Lild s.);
s^n WH liest. -PH el. ten Ol. jj^ri^r (Vens.);
sfH Imk. flt. .«ij»r (Tvtd); ji^i æn [e>n»f
(Søvind s.); ae»H «aø (Suodcv.); Mff
ært -r (Aog.). — 1) = rg>sm., nerviis;
en person hævner sig ?ed al overskære
ispDding, m talerens saner, Kr. VI. 10*1. io8; df^r ar
<iUf tSH gutpt 8f^ i hans Itftp, udm haU
eåor »H I' 89 (Mors), a-, Imn er en slet
person; se amæk-. — 8) <Kn ijamal ei^pn
(Agger), et gammelt dyr, der er skind
og lien. — 8) om en person el. dyr,
som er noget ypperligt : d* ær an ses
hnmf (D,), han er et jærp; an hor nem
It o drek in^vin (Andst), en ^vær karl
til — , jfr. mælke-; horer ordet licrLeu?
Hufoild, UeU.h., Slnrr.h.); nt. MTiiffrsose Aasen , isl. .tin huk, sv. sena; htsk
CS. HakO:
■t^ ta^r xgnk wnt (Ifavbro s.);
t^n **tn» x<m »<f*n el. vn «p»iw afn
»a»n (Kisted s.);
i^i -» «^ #W (Søvind 3.: Rogen s.);
n tf. *M/ (Tipning):
»afi -» M^^ nænt (Skrystriip);
iOfj -9 Heni *ænl (Åbenrå);
= rgsm.; alm. bnigeii: skikke, i alt fald
schne.
3. aene, no. am an -ar fD.); sgu
»^»r (Lb.J; (£? Sfii (Vejr.); stgn »amr
(Tli>); sm»r fil (Mors); »in mt I>e8l. -m
flt. »r (Vens ) ; »in stnt* (Sfivind s.) ; aefiar
(Sall.); rodstok ken af (loa- græsarter, alm.
af Agropyrum repens ; af carex arenaria L.
(Hassing li.. KUtegnon). J. T. 53; jom
or ttådat^ mæ ahiør (Vons.); er vel sHmmc
i »pslj, rodlarler, wnde i s»rcgen be-«»opd, som det foreglende; seaenner; sand-.
tydning; *p* le H tpl (Sovind «.); wi
■ff^ tt gil (N.Sams.): tfær gktt jK^Jta
It lU hr^op (Vend.), om df iudbodnu,
do seiuter bidrag til gildesm-tden, mælk,
Me, tmfir og kødvarer, jfr. send, sen-
■ling: «e ind-.
•eDdelse.no. affMffTån'mg, Hvejsel);
«ft»*/j' iH'-il.h.); saijtfs (Vens.); jfr. Kr.
Alm.* IV. 5.=). 09, 73.28: = »end.
9. aene, uo. sijfn -ar (U, , vest].);
malke en ku sen is. ri,); a kti »ka sijnaa
(D.). sen æn kp (Agersk.).
aeneborko, no. [sfnhorkj (vestj.) ;
sammen nitring af kvikrøddor; dø ær i
Jæn f, om jord.
aenegroet, tf. »mtjr^ (Malt); om
agerm»rk: tilgroet af senegries.
eenegræe, no. e^ngrea de (Mors;
•endlng. »o. aaik^fi (Mors, Tliy);i»'rhy); jten'jraa (Vejr.); «wii<^^jt (Lild ».);
mfjfil i bcfit. -i III. -»1- (VenA.): = ^nd;
ji' t«iMr (Mors): tnii a- (Tliy); trij dav
far hipidauan »tal oh pijq o atf ma
■^.- wn gp8 A^r rdfp afur, k^r to^
aegarffrajs Itpsl. -( (Vtns.i: étnynrfa dø
(Agenk.); alra. navn p& kvikgræs, agro-
pyrum repens, Beauv. : skal bruges i Vens.
om polygoDum aviculare L. , J. T. 176;
18«
p& Hartioøre om psamma arenftria, J. T.
330.
senejnm, xk. teujan tru (D.); et
jtero, der gilr o\> foran suk-u [li die gids
[iluvt; «g holder skffiret fast; deipfl bliver
senerne (Icvikreddtrne) jacvnlig liK-iigfrnle
uiider pltijriingcn.
seneknude, ito. s^nknu^d <r» (Lild s.);
— rgsm. ; hvorledes helbredes, Amins.
IV. 95; gribe mod vejret med den syge
hfind, .Sgr.VIII. l-tl.60f); bcsvwrj^lsc mud
.kuiriband*. P. VIL. VU. 188.
Heneret, to. Sf^r$ (D., Agorsk,, Aug.);
om marken: opfyldt af kvikruddvr; om
ked: fnidt ;ir sener; g- åo (Ang.),
MnorøddoT. no. Éonrojt ftt. (Sø-
viud s.): rødderne af kvikgræs, se seae-
groes.
BetiQB&lve, nu. ahtsalf da (Søt. s.);
= rgsm. ; imgveiituti) nervinnm. »«
aoueslidt, lo. signalet [Thy); (yud-
slidt, luslidl; hvad er fnrste del af sinstii.?
slidt ind lij acncTV ae Mb. aciel: .aoincl'
siges um t6J, der er slidt således, at kun
trådene af rendiuf^oii vr titbagL- (Lolland}. '
8eDesin<}rel£'e , uu. ggfnamh-ala de
(Lild S.); — senesalvc. i
seaetue, no. i udiryk som: huigi a i
ranr i trn ^-grttttp (Vens.), a: lilgroet af |
ugnes. eo
aenfodning, no. ^fnfitnti} i besl. -i I
Dt. -«'* (Vens.]: = rgsni.; f. eks. om l&m, '
fodl« ud på sommeren; li^kal ugså betyde; '
hjemmefødning.
MDg, uo. B<3 ijyugc.
aeng, uo. iccm; tp/i -a <D., N. Farup,
Jterae, Gjerding (B.) . Aiidsl); ilt. seB^
(Thy, Stavr, h., Sem, Affersk., Bradr.);
flt. mpji hest. enrijtn (KalsleY, Harridslev,
Haslund, Selde, Salling, Heil. h.. Søv. s.,
Silkeborg); flt. »æ^»r (Also); sæn æn
be-iit, -»w, flt. Ai«i5 b'^t. M (Vens,); «W(^
ati sg^»r cl. s^ij (Fjolde, Angel, se
Hag. XXIX). — 1) := rgsm.; i daKtMtåui
a A»r ti-ij næg i »arsij d sd Uii»r inaA
å tciftn i JteH, lieer a iwtjat we kakal,
pig»rn i dam, derr æ neejH wa iji'n, d
hH»n i dCBA tte^etiitt iLild !i.), jfr. Eflersl.
337. 862; fiigernes senge var stillede over
hinanden, Kr.lV. I IS.itS, se endnu Stolum
Opt. 105 (sejigfus hovedpude skal være
mod nord. Wijfstr. l'S. 415. U); bfirwn«
over for»;ldienp.s eller lienestefolkene?,
Kr. Almuel. III. 3!^. liif; de lå pi dynevår
uden fyld nede i sengeføddeme, vArene
havde blArgam til irendegara og trevle-
garn til islæt; små bdrn lå på gaml«
stykker skørt, bredt over l)ø i vuggen,
Kr. Almnr>l. III. 9ri.:u<: til l'yld vr brugt
bavreavner »'IlfT kænild. Kr. Alm. * Uf.
54. t3. 79: nederst i den lukkede faste
seng var el tykt Ug lyng, hvori jevulig
dyr: ildere, snoge (s-d.), hugorme havde
bo. ovenpå halm, Kr. Almuel. III. 28. 70.
:!9.ll3,IH.III.*d8.i*7,jrr.Hejmdal"/a»3;
se endnu Møller, Burnhulm s. 19 .en
hjemgiflesciig", spiigklieder; riybagle bred
latggcH )iå sengen for laogsomt al køles
(vest]., jIm.), jfr. Kr. Atm.^lU. 50. 53. se
hvcdegodt: Kb. Uondcl. s. 56; alm. om
seng. se SJtrackerj. II. 138, P. Volksk. VL
158, Bar. <.iould, Surv. 84, Uarl Wilk. 80,
Plire Usi IV. 317; s- iodmuret i vær,
Kolkl. IV. 19. — tjp, py ' s«5,. JW I*
ftæ^a, eatr Atnn swtj, M^ ta scf^ (D.)i
91 (1 sirji^H (Sflvind, glds); da tei lea i
uo étrnj (Thy); rt æ jmkj (D.; vesy.)i =
gtr w særi [Mellcmslesv.); ^ $ a «i>(t
o i »n (Malt), om mskr. der på grund
af sygdom ikke kan gå oppe bestamltg;
bloi xtvgi (Silkeborg), biede »enge; «*
smti tær (Mcllcmsl.). uongen tarer på.
ki-»-fterne; „»anf»n »r rt hwiistaj, nurti
d« mr aea ft pMuri«/'' (Lishj. Terp),
Sgr. II. m. 138; do ska nAi fd liw d
d^s i s<r^ i »an avf»H (Vens.), til et
søvnigt baru; ,<ii ha in gu siti å Uq
åpå" , (_!rb. 19.4.?; nu kunde de komme
hen på DU seng at ligge, Kr. V. 939: han
If detta Ittg d æ tatf (Valsb.); om i^lot
aæn (Valsb.), alkurcsciig, også N. Jyll :
<m Ifs fOi] (Vens.), fritstiende s-; rf«^
dar gor dsce^s mm a MSna o stor dp
ffux a ioif!, dæA fvr bfSa hwit o rxn^
(ves^.); dæH tUtr gær 1' MVf ma ffSn*
å stær dp m<B svitn, d<eA ka nåk fé
usnwa (Ang.); AiMvm dar kåd te wpj
fi4 å it o <rn utak i æ kalgor (vest).),
kan f\gvs, iiAr man får rigtig god mad;
di sAq»r ene sæ^ nnmat, n: lever ikke
soiu wglefulk ; </> f«ir (tænkte) tri jet, d
10« fidr »H'la réc li 1 ttry satittl (Vens.);
rfy hi nåk <iw wat i svig st'sl nat (Vens,),
k'-ui siges til pige, som talier noget på.
gulvel; A. tager et antal pebeinodder og
lukker liaiidL-n : j^nid n Irq ve dæj i nat ^ —
B. „a siniåtr dmj ^ a sati f , A. ^hutit'f —
B. svarer si f. eks.: ,7 gå^f der er haus
'om antallel; I rim og raioser:
o HO cfl veft r^r, så mo lio fo
faåar, nar do »ka > </t ur^*
kan siges iJ btini; ,|iå Hdjclands-
r sUluler co seog, ileo er vel
med seugeomtueiiK ....*, Krut.
s. 38S. fft; „han ga hans dætfr
. . sety: tr«m$l-i-haim, Kr, Biltmer.
.3: ved ja^ildc og brytltip blev 9-
Skal)eKr.s. S. k. 69. Arnas. 1. 03. 1 03. 569,
n.m 210. 82*. 2(i4. 279.30«, Fær. Kv.
1. 160. jfr. 1. Kong. Bog 21. i; spedalsk
la^^ i dronoings seng, DgF. I. 17^; — hvnd
man drtimmer forsle gang i n; »-, op-
fyldes, se Kr. Alm. * III. I5r>. 8U; mske
hindres ved Irolddom i At finde hrile i
8-, Kr, Sagn VII. 24S. i; : en .opredt seiig"
er el tegn på himlen, Kr. Sagn II. 257.31;
aget istykker, så parri>t kunde ■■ nAr man slilr al' sin seng. skal oiuii da>kkc
gulvet, J. SAml.*ni. 113; — liim- , sin lejeplods med dynen, al ikke onde
fijnc skal kunne ^iite en fortræd (D.),
jfr.Sgi-.lV. lSn.4ii3, Thiele Overtro iit, 192;
andr« siger: for at inati ej skal IA O;-
vMide gigt, derved at eii liigl llyv« over
huset. Sgp. VIII. 121. :t;, Kr. IV. 39«. 38,
Sogn IV.t!24.0O, Alm.>-Ill.iil.l&.it;.tMi,o9,
.IK. IS&. n. jfr. Wigslr. II. 137. Ifil. 270,
FS. -112. 4y.78; O.asl. +7, Amins. IV. 89,
BT S- skal knuse den sovende,
[11.334; s- skal daglig ri-dcs pA
ver nat en spegels«;hnnd i den,
1 V. 491. 90, jrr. bimd 1. G76.æta,
1.106: £• m. sorte lagener, leje
□, Kr. Sagn V|. 31 ov. ; pige skjuler
ler seng, se raver III. 131,, %< ti;
Ilder rr«miQed I seng hos sin hustru.
ell. om de Ire råd III. 184. i4l.:»VII. 104 øv., Haxel. Vi. 27; forktaringen
iiu Isder karlen fra gredgryden
•folkenes s-, .se JK. 33ri. 74, Kr,
> ar. 35, jfr. Kr. VII. nr. 1 1 ; nis»en
deu sovetHle frem og tilL><(ge i
for al i& ham lit at poan' i den,
»II. 67. 10l>.HS. l4S.3ir., Tliiele
pIgD ProcruMeÅsengen, se Cluust.
t7; seng, sotu retter sig edur alle,
ienr. 113: niss« Invkker klæder
er vel, at sporet (3. d.) af roskeU legeme
kan brugeji lil ni volde ham uiidl med,
se Folkl. I. 15!l (Pythagoras) ; man skal
udiiletle Kierkct af sin krop, nir man
slår ar sin .wng ; i <--n gddelfllt, Sgr. VI.
34.330 kræves, al man ikke må møde
sin kii^rvslc; i sengen, og ikkf udenfor,
stedei bliver da: på sengesiukkeD, se
kitede II. 300. 4$u- — 3) sÅ mange seng-
iDS seng, Kr. Sagn 11. 82 ned.; i»klretler, som der horer til een sænii ktæitr :
jTQ: ,han X fræ Dagenæs, liur di
I twal i sengen*, Kr. VI. :)!£(), un
1 s. V. Horsens); f4 i levenL den
KDg i helvcdt- tsc I. 580. 43), Gr.
. II. uO. Æv. III. 178. jfr. Magyar
. y. 310. Knoop Pm. 215, Herbc
lUS. Graf II. 31U, se stol; kræve
al sidde ved prinsens fl. priiiMrs-
ng el. sengestok, mod r1 bortgive
2 underdyner, I oveidyiie, 1 lang pude,
i hovedpuder (U.); d Jér te saq iVcas.),
f4 tfij vævet lil sengklæder. — 9) om
koriLCl: de It^ar i jæ^ sæy (Vens.), a:
det ligger i leje; jfr. Aaseu aeug, isl. ssug
huk.; iilkuvi^ug, kar<*l t£. kaross*?, kasjol,
k.-i9mt-rnk, kasse. klæd'Br II. 199. ;X)1>. ligge
ll,4l7.3Gli, sovtt, passe II. 789.36; barsel-,
bo-, brudc-.^bue-, folde-, frede-, garderobe-.
jdie, er et træk i mangif i<>vcnl., tagjesle-, hel-, herberge-, himmel-, kjel-
B. tir. GI. d. M. II. 43, III. or. I,
nner' . Æv. lU. 02. negblr. ur. 1 21,
r. 13 .Per Redbal", Sgr. VII. 137,
ti s. Si'i. 153; om motivet lil ,prin-
(mI erlen* lio.s Andersen vv d-tnxk,
ikke. del findes hos Sundhl.* 191.
Hist. 349. Gr. 01. nr. I8i .Krb-
le". Moonier s. 2.^7, tJeldart Kolkl.
em Greece s. 141; i Miigyar T.
A., jfr. 3.354, hvor riet angives«
o6leilaiid.sk. se Kalh. S. II. iiS2 Hg.,
iret y7, gviyst. 75; begge sig lil-
f sorg er alm. nordisk, jfr. f. eks.
k. 15, VtiUuQga S. k. 39. Egil ; sa^n (Lild).
tringc-, ramme-, skab-, itlag-, solle-, sla-
bul-, filakkfl-, syKi-'-, siel-, lop-. vrS-,
•enseaft«iuiuadvcr, 110. Kr.lV.I44;
= kviL'ld;^ nadver, sidste mdllid.
■engebomavr, no. sendes bSrn i
narrca>riudc citer, se Kr. Alm. Ilt. 17. 38,
mesiiingstÅllrÅd; jfr. s^-iigenavr.
Bongobund, no. »ar^»bon æn (D.);
= rgKm.
sengebækken, no. aæn^tftktn ten -*r
(Lild s.; D.): bækken, i hvilket der kunde
licgges gloder til at varme sengen med.
lAget var gennembrudt; øfi 9- hn^vr imét
iflS
scnppbå nd — w n|tr Ud
■oniebånd, no. Kirf»^j jbest -MAr
<V«nti.]; $aii»iioA tn» <D., VM^.>: aa^cÅ
«t (Søvind s.): et »toeritl reb m«d lifind-
(ag, fnslet ■ loAct otrer seflgcn; de gamle
cl. syge brupep riet for Wuer* al kunne
rejse ag eller fljrtle sig i svngen: o^
til rI gArr trolddom mvA : ^di hår t
stifib^, d4 di ka malk, id df ka prw" ,
Riii. 147. I). de bar et »•, som de ksD
TDAlkc (3. d.), så dot skummer
sengolftd, no, »a^lajan (Vejr.. Tfay);
el M til at lufte sengk)«der pi.
■•ngolagen, nu. sitipia^ti trn -tr
(S. Sam«.); = rgsm.
sengoUggonde, no. aægtlti^ am
(D.), sengpleje; tttipifgi lo. (Vens.); gyq
å MSfti^gMl (Søvind s.).
. 8eugel«c&. lo. som bolder sengen;
I iKN »ka tale yt(/, lau> æn it a Éægla^a
i»(Ang.l.
ROngedags, bio. ■/« *r twffdotn \ sengemAtte, no. cogviml' imi(V>m.):
(Vena.), 3: sengelid; steii»ita»sma^mar , MUfMaf øn (Gjørd.s.); rn tietlet halm-
(Ikast s.) i -= fcvteldsnadvtT; re wyrfiw -
(fjitr (ves^.); im stfi^ltnNliJ (Vens.);
sengedft(Klid. Kr. m.S74.
aen^ofljgBl, no. Mt^rftt tut (Sor. s.);
aof^jH <tu (Vi^Rs.); den hele vdre side
■if »enfcen = sengestok; Ir^ M ur å a
nr^fjiri ilk (Agersk.); mellem sengene
vor el skali i ,SL-ngolj«Ief>e' (&t)l.), :
J. S;)ml. IX. :U5, 3: brcddesfcillemmmet
n:ieUcRi de to alkoVeseoge; f]cl på sen-
gens liuiid <VL-ns.J.
sengefødder-endo. no. fodenden af
senge«, Kr. V, 98.
Bongegas. no. aæiffgaa tm (Hmr.):
noget Dl grotte sig med, når man er kom-
m<-R j :4(-rig ; fo æm s- mtt' mk; jtr. gasse sig.
aeDgehalm . no. Ⱦ^htt\m de (D.,
mitte, der festes om den lukte «eRg,
hTor den stader til ra^en, for al hc«
skflte sen^liedeme.
Bengønagle. no. atgjpna^ i •»r(V*^n8.);
sendes bOrn i byen efter p& narreærinder,
xe sengenarr, messiDgstiUtråd.
sengenaTr, no. A^QMatøøi* i besl. -i
'(II. '9r (Vens.); m^uidft leiD, penis; der-
efter send« bSrn narrca?rende; se senge-
borsna*r.
aengeiiaetter, do. søigntaimr i bcsi, -■'
flt.-w(VeDs.j; «ef>NÆ(»*(M-«r(Holms1.):
sorekammeral ; ,wo InjøAc Pir å tipijt
åpå ahfit*H»ri*. Cirb. 19.50: jfr. Aasen,
seiignPTt'', (tf nsul kammerat, kun bru-
geligt i <iiiisii-ln.
•engeomhsBng. oo. ajm. af bUi ler*
»fslj.>; aa^rhalm ttf best -Aii/mi (Vens.); » red med påtrykte hride blomster, kappen
halmen, livorpd sengk lEdeme bredes i
lukkedt^ si v»| som i løse aenge; hun
hifwmr 4 h<9 får ham i æ a- (tea^j.),
»ges om en stor kvinde; ,si fin som s-*
(D.). længe brugt s- smulres omaider
atierkt: heksen iilAr cfler manden med
en risk seogrlialm og slir dermed bordel
istykker, Eflerslsl s. 197. 177; ^ Maries-,
Vor frup«-.
■engoheat, no. »æiithast an (D.);m
foroven rar kantet med frynser; i k^e-
atmft rar faiengl spraglede, storblomstrede
årlse.t gardiner for Åbningen, J. Saml.^
I. 94 (DjureU).
aengeplada, no. acttttplas eem (D.);
sengerum.
aengertuxi, do. joytnun i (Vens.):
= rgsm.; fttKi iWr ar /(f^&m, a dir
då* c^rofn (Vens.).
King«8ted, no. jw^i«^' tt (Sav. s.);
ur^hr.^ æn (Vt-jr): jterfasf tm (Agger); | sæ^nli i (Vens.); »F^fW'er; w« -stvjtr
åtBtfifio^sHSlBTr. h.): «a^- el. sæi^hajtt (D.); Htn^tlr <rn jw^KtorlUkl s.J; = rgsm.
el. -Aowf j best. -I Ol. -havt (Vens.); en songoatok, no. aætpalåk i bcst. -i
ItOe træindretning, som .<irttps ned ved | (Vens.; And:^. D.); ur^dk mt (Mors,
sengestokken, for at hin'Jre sengklEdeme . Tby, Vejr.): foraiden af sengen ud mud
i at falde tid. sluen, w stok.
MngehToddani, no. åtrjithteåpm æn Mngeatolpe, no. aæifuldip i -ar
(Lb.); hovHpude i sengen, se hvoddem. (Vens.); ~ rgsm.
Bon^dkammer, no. stti^-atrur æn Mng««OBter, no. mr^MMtor-tra (Ven-
(Mors, Thy); s{r^kam9r i best. -»(Vens.);»sys9.); eu pige. som deler seng med en
gaeslcftammer (Mors, Thy); sovekammer andi^n.
(reetj.). aengetld.no. Btfit1irc\.-tiiæn(Veas.y,
•angøknap. no. ttrykitnp æn -knap scfi/f'ij ffn (D , festj.); Mr^Hi tut (Sev. s.);
(Aggar); kuap på en sengestolpe. , — rgsm.; a aka tf »n, de tB nåk ntfr
9ei]g«uepp6— 3eDii«})flkugle
189
Wf)fi// si ku svares: å, de ær 9t æ
Ujiu nat, el. om Iclokkeii er ni: luti,
it <r Jo koH WF^afiij (veetj.); sttgvlij, ife
i* M g»r naer »n vtl! (D.); ho » klåkan
m,ad ær »t bSfoiis sistjUif Sgr. 1. 1 ^ I . l iw
iUeh}. Terp); ;ilmiiideiig: sengedagstJd
li 4) (Vens.).
■encetaBppe, no. aai^Utp i -»r<Vens.);
m^iitrp et (Søvtud s.); tæ^fiUp ait -»r
(D.>; = rjtsni.
•aiig«t&j, no. utt^toj d« ({).); = rgsm.
aengevarme, oo. tæ^warm æn (D.) ;
= rgstD. ; aaipiBgrm»r i (Veiis.}. redskab
1^ Al varme sen^n.
•engevng, do. ««vtr«f en (Sløvr. h.) ;
=- n^sm., Tttg ved seng.
■engklgder, ao. tur^kltei^r ili. (1).,
*<^J-)i »t^Mep (Seviuil m.); x<r^tHi»r
Ol béet. -Jti^jt (Vena.l; »æ^tkf^ |Ag«r8k.):
= r]gsin.; i futttge lijein v^r seii|{k]ipdenj<.'
^(dté af slampetov og pjallcr el. hairre-
avner. bAkkclse, kwruld. se Er. Almuel.
ULK. 13.95.334 37; stoppede med ksruld,
BunaV.SOaed.; jfr.Tr.L.U> 127; i ævent.
■kal pige vejre Iroldeus s-, Ariiai!. 11. 418.
aen gott, udro. seij gd't (Malt, vista.
aJm.); ogtsi: »i$i't (Vens.); Iiij^eu til Ul-iii
som sidder ved bordet og rtjtber, nAr en
bvmnwd Ineder itid, ogsd uAr muu drik-
ker ea til; »en t/di! do vtt ^<rn hu nu»
wtm, om do måt (S. Hald); htsk. segne
pKII plt siln golll Scliiitze Elolst. Idiol.
IT. ftS; også siges ordet til den, som
<lrikk«r, minde fra forlidetis skik, hvor
ajkaadeo gik rundt fra nalio til nabo;
kver dmk sd meget Uau kunde og over-
ln«rede derwe^t kanden m*^d et liAnd-
Irji og ea velsignelse: tiigiie gud) til
ib nabo, TrcM-U Lund V. 307, Mi^jb.
Skn. Bøoderg. s. 4S ; ordet udlwgges alin. :
9iikgodl,ifr. Nyrup Spr.V.Sk.63; „a^jgåt
å fåbi'f, df »Hi ed Mdn» fni huwå å frd
9or', Ctri. HZ.^n. Jeg koiiiiuer til krutu.
(ig drr rar Qere gjester, kA vi sad og
Sk tiugte siiikgodtcr, indtil vi bliver no-
|rt Hl« i sindet hver en, Kr. VII. !2<J, o:
dnauDe, ponsc ; ordet findes (^s& i Norge
ag Snrig, se Oaae, Bygdesagii I, 130,
SlyUs h. s. 50; jfr.godldr.
aani, DO. se geni.
Attnier, uo. se gi-ncre.
HbUc, no. sepik vn (D.); ei) pei-soo,
4er «r sen til arbejde.
■ealllie, no. gldgs kav:^ med slag;
[ i lim. : di <fr iU) tå otftHio^m å gaigot
»cni'ljei- d sQiplskatpl (VcDs.), om dem,
der siger sig ni va>te uverljæiigtv med
arbejde, garater, anmodninger cisv,; det
er ve] blsk cbcnille, Qojelssnor; fr. clienillc,
I larve, snur, laL caiiicula; se hundebus,
I Bonk, no. se sænke; uo. se synke,
aonllg. lo. anl* (vesUlesv.); temmo-
I lig langsom i arbejde.
tv sonn, uo, ateA flt. (Ågersk.); sbeod,
' irelte ^ælttfbe ; fd mna« «•; .seiin bider
ikke i skind*. Kok ordspr. 106. isio.
1. Bonue, udrh^o. om Honiuniboere
, siges: .semic, incnne, meaik!' del er
Hornum Tulk der' skik, Kr. IX. 107, I4i,
a: de bander ikke, men bt-kriL-fter deres
tale vL'd urd sum seone osv., se cd,
mæud, sienjMru.
[ 2. aeone, uu. sæn »r -t acent (Sem,
»> Ager.sk. , vestslesv. , Bjldenip) , skænde,
JrctlcsEDlte; å- åjaat; di itægta (N.Sams),
de skænds, jfr, kive, skjtelde i isJ. scona,
Iviste med ord.
aennenstldj. bludeo. se sideneaslid.
iiennep, nu. sa/fap de (Søvind s.);
9m»p di (D.); ne^p el. .t^op de best. -«i
<Veii<i,); S9mp de (Ageiiikuv, MKlleriislpti-
vigj; — rigfimAI, 3tnapi.s L. ; Awon« tier
syhf »etiitp Q h!f»b»r Jey, AmA iff^r lifte
MO k^btr dø (Thj->, jFr. Sgr. Hl. 132.034;
sennep maledes i ældre tider med co
kanonkugle' i ut rundt trielud, man sad
ned med Tadet i .skedet og bragte ved
nn sviu){i.-nde beveegL-lse af benene knglc-n
til al Iflbe rundl og kmise flennrpskornene,
se t;i-. «l. d. M- II. S2 (.senoepslud*), Kr.
Alm.'- III. 3S. 18, .te trækav.<i; malt Ted
gilde af prakkeifoged, Kr. Alm.*-V. 102. s«;
mibike <T s- .som EiLtætning til mad Wst
w sent brugt , se Stolt OpL s. 1 30 ; jt'r,
Denti. Tr. I. ol ; s- Btmet rundt um liuiwtt
værner mod ondeiinder, se Sgr. X. 12.17,
jfr. Arner. Kulkl. VII. 143 (Kiy Urande):
den luulede sennep kalde« ,fyn!(k grnd',
Kr. Motboli. 4. ti; et st'unepsfra gror op
lil himlen (s. d.>. sts. 122. 3$t; jfr. hLsk
seuf; ager-: .male &•*, blicti. Nov.lLSUi,
dom i paiit<?ieg.
sennepskage. uo. ae^tptki^ au (Ag-
Mger>; = rKSin.
sennepskorn, no. »t^p^kutfin æn
= i\l. (D.); = rgsm.; i ævenL bliver rid-
der GrQnhal lil el b-, Gr. Æv, I, II.
aennepakngle, no. seotpak^i an (D.);
190
seDnepek Ttfro— qpa
atmpkut cm (Bnidr.); tcanonkugle tO al
nude sennep med, se sennep.
SODDOpøkViem, no, »prj^j'iinfon tni
(reslj.); lille kva-To, hvorpd man maleilc
Mnnep: iHeder af Torsk, slofrs trs Ugdce
i Gjct pd eu 5- (il troiddom, J. Saml. IV.
133. &9.
»ennepalod, no. tmwpttåd an (Ag-
ger) ; = semicpakugle : kiMes ,hesleæg'
1)1 Molboen. Kr. Motboh. 40. ifit.
aennepssk&l , no. tfg»p»$ttl æn
(Agger) ; Ircskftleo, hvori aeoiiepcQ males
med kugle.
sennepssovs, no. tefnpiSM rf«(Lild s.);
= rgsm.
sennepB-Bfelde, no. netjaju^ æn -«et*r
(Tens.); sældele. d.) til at Ic^e iwnneps-
suenglerne på og simle flrsel i.
Mtmer, no. 9m»r Ol. <Vcns.|; en
mosegncsarl , scirpus cfeipilo«>us L. {?) ;
koste demr bragtes til at ,fimidc* klinede
wgge HMfd, dige var bedre end kostene
af liavrelag; « luosegm, sene.
sMUinøt, to. se seneret, sondret
Muner-io, no. i$eiis hnle begyndende
Ing, .der er ligesom ir&de og sener'
(Siri h.). Mb.
aeaneablade , no. s«ttubt4»r (D.):
«<^.tWMlL(VeMs.); nok ogsil «r*giM(f (D.>;
Mtf*if< (Agger); W!iaMfø<Vens.); et laksatir,
oassia ^eniia.
aon og dod, udro. i txitr. : „aon é
rfa, AAasts falk t/æ»r tnet i kæltt.", bon-
ileii tx kommen for slide op, iiaboetis
folk langt indc' i .-Lrbi-j<1iH [ui et fngslykke.
Heilet (helvi'dei. ft navn, som lo enge i
Runip ( ins !».•*». ) b«rer, jfr. Kok Ordspr. 171
•entram, no. læ^'emiddel, udleveres
radix inuie (Hjdrringy.
seporidoldo, uo, ttptridå'l mi -ar
(Lem. rr^lj.!; .-u ftigl, dolde (s. d.).
Bopriauus, uo. se Cfpriiuias,
September, no. = rgsm.; dt »jnp»
£Utf 'mar^ /M«r A(PM i atUtmt månt {Vens.);
\ilv s- ulykkelig dag, Sodoma gik til-
gnm<le, Meyer Vlk . 9(iO. se Tyge Brolicsiiitg.
■er, uo. ae sidde.
■er, aleo. lo. del er en sitg for ter
(S. Hald II.), J.Sam). VIII. ±74, se dalir
(orm H^r af isl. sik ; han biOw »rr i ø Aot
(Valsb.). vred, forlnc^lig: se »er.
•orhus, no. se sidriebus.
aerln, no. oe syrt-n.
mrpaniulura. nu. Serpen Tarium,
I Kr. VI. 379. »4, som middel nuxl
er radix 9eq>enlar)e aT polygoouin
•■torla L. eller r. virginica af ariitok
.lerpcnlaria.
•M, 00. se sirts.
seaa o r, no. se serier.
aenion, no. aø^V*« el. Mt^im <r»
(Agger); møde, lirorred vKmepligtgt
karle udlages bl soldater ; aå war t ii,
I« de koipa to månt frå hirm^jrrn i é
ttu shiuttn btév håtc, Grb. 71 m 4
var del da, at kongen tog magteo ki
herrcmiendcne ag den stnre »• blev liaMi
fanden skal hare en sjoel for hrcrt frilad,
Rr. Sagn VI. 350.4«. jfr. Meyer VIL!
(ransk sessiOD.
•ester, no. se HSter.
se si til. bindeo. endmiodn, tdi
, sige ; >mj ta f^ bh- J%i »mk, sk ti U
M fofp; h^ ka eH<- h»t^ > hmJa, sie ri ti
i gpr; hqj ka *Ae Ingk i hans U^r i»
så t« mpr (Vkos.), han kan ikke
Btg selr på endsige ntere.
aet, uo. &c sidde.
••At, tf, ae se; for-, på-, At^,
■mat:
aetj. DO. oo. se sigte.
Mttekåg, no. se sigtekage.
wtten, to. se sjtlea.
aoT, uo. se søbe.
•evBt. 00. se sovat.
MTel. no. i el Kvenl. Rodes a<i(i]t-|
kel: ,har du ikke set en HDe pigr ihJ|
serv^^l og *i»vvel'? o; med pik og
forraoEkning?
BOTODbom, no. sefvnbom een (I
et Ira*, juniperus sabinus L.,
roslerforUrivelse , Sgr. VIII. 45. IW;
VI. 375.3(0, IX.46.5(C. Sagn VLfS.]
»Jfr. JK. 8. 146, Meyer VIk. 190; se t<
selv; mod tandpine. Kr. SagnIV. i
mod trolddom. Z. f. M. I. 327
der er hun- og lian-li«i>r. Ar
jfr. Meyer Bad. 394.
SoTOiriil. no. Sø»n-n (D.);
(Vens.) ; lemmHig alm. mandsnam, i
5(tvn''fMM, s« SOreo, jft-. souvenn.
aevle. uo. se sible.
agn, udi^o. sku (alm.): ^t
»(Sevind s.); »dy«'-, »ku; ht, »hi, ^,]
ste, stt, tei (Mnrs); alm. etlelifei od
,de k ski JiJ Mr ^ kl<^ utt, A
Ml' åif épd Jf stm wprrif' , Gftl. f <j
,de wa sgi den awleu far ve
a-'-kiå*
1»t
iM«gi <n buenpigh i Sknee*. Blicli.
{X dø 9, wi, så tret», ds tfioø, del
si »itligl, del mog; n ka, %pi, tf
s); a ska ali dan da! (Ven«.), jeg
r*fca] sgu f& dig li] al skilike dig; ,a
'ouc, sU da, a vcA pr^u ed*, .haii Uiu
sU. ik ollffitnun«) ofi Ti stueml", ,a
uu^ »li ett wiblywpnrred". And. Begp.;
^a Iroue, sAli, 1« de wa Mikkel*, And.
Ftirit.: ,det tikal gii dæwleii nok ssde*,
•Cr. Alm.*-1. feO. ii! «jw.' som svag be-
kisAelse : „ho I miij rdm i p»f — „Ja,
., di ka tfåt go a^l* ^Di ær »n »wæi
fltk, i hd fofpt-f — „Ja, 8»yuf „A
ii, d* §h- anF' — ,?'»', titj ngu
utal ij!" derimod vilde: .Ju^ gu'
såf „JåH', ffu- ^h »t sår' el „di
<ilni an!^ wre en stærk bekrapfLetflC;
segu knytles umiddelbart til par-
sku til verbet (Søvind s.), ordcl
stamiDer fra: !>A f^ud, se: gu, gud, I. ku.
d, oo. 96 side o. smslu. ; lo. M »ej;
w. «e sige ; steo. se sig, sin.
L al, no. tiic el. jrij* an, best. wie^n,
j4*» Al •*r (Vene.) ; «v «n •«■ (D., ves^.,
Ujs., Agger); nmu-»(i^o\.)\ jt*i(Rlsl.);
• <t ti (Agcrak.X Di. *i>f i^Bradr.) ; ni ætt
*» iSundev.); »*/ «» «^»" (Fjolde, plt.
(leiid); ^ rgsiii. ; redidiab Id at si, fil-
Inn med; jfr. isL sla. Iiuk., buk nieb,
Big. sie»e, se sigle, sil, sild; »t hir-,
tniU-, efiad-, mipjie-.
%. d. uo.
•f -#r Al)' *ty (D.. Agersk.J;
•>! -»r fftjji} aipå (Uld ?.);
*-»■■» -» cL
<^ -»r ty wjt (Veus.) ;
• -■ n»t n»t (Søvind s.);
iti -9 -»t (EIUl.):
« n* 4q *t«f (Sundev.); «^' ft. ntjfr
tFjolde);
^f;«!!.; fillrere red sinirg; m wy'WA-
^ (Ud s.); enpr at cii ko luir kælvtrl,
■^ mielkeo ais up geDUL-m en .liulni-
^Vt* (balmvtøk), »i den \!t^v» lu »trd,
^ tiiRes overkors ug bncndch-, Kr. Alm.
LS3.ti4; ^i gennem j»rn m. 3 liullpr,
fr.Sagn VII. 196. (Vi; (/c «ij*r »ipr (U.).
te avrvgn«-, ligesd Sundev.
dbbi. oo. se HV.
•fbenaak, oo. — 1) nitj se^uak
(Lihl s.); afbntsak (Agger), ormefie, semen
aotn;jfr.hoU.aefersaal,fleNytx>pV.Sk.34.
~- Sj iW mfV Ai^ A»n» !fip»n- el. MJ^MiMii:
(Vens.>, ft: alt bane eje, alle lians pak-
kunvlliker, jfr. litiik, siebenflacben, lioll. ze-
venKtikken (mel krenten), villigbed om de
7 sakramenlcr; se pikpak, siksak.
øiberiehvede. do. J. T. 337 ; cq
plaule, lalurisk boghvede, ra^opjrum la-
laricum, Gaerlii., jfr. Sgt. V. 7 1 . ,>t7.
SiberJen. tio. = i^sni.; eu dal i S^
ark, Kr..£v. III. 111.
sltrøriBke ærter, no. i. T. 70. 297 ;
e! Ine, guldregn, cjtisus labiirniim L. (Thy).
1. sible, DO. gtf»l an (I^m, ve^.);
lille slurk.
a. aiblo, uo. <HN se^Ur s«^ 9^U
(Vens.); ae«»l »ew^ Mfpi9lseffUt{An4sl);
savle; hteada'Bl ar », da wr å se^hr i
ff*n? (Vens.); »Ilet sevler ud inelleiii
stavene p& cii utæl londe (vealj.) ; n sevl*r
' il til (Tåning), drikker forsigtig t. eks.
whvad der er varmt; 8et»l (Vejr.), savle,
spilde af ske; ee sive, sægle.
Sibylle, no. se Sybille.
sibøtte, uu. bulle til al si msik op
i ; hekse sidder im-d mælk>-sp:indv , si-
batter, skæpper pS hoved i kirke, w I.
58 1 . 20 b, jfr. Mélus-lV, 2r.2. 25(i. 2&7. 2W).
I Siolllon, no. i cl ævcntyr; kongens
.Utter fra S-, Kr. Æv. s. i77 nr. 44.
I -eld, se af-.
»II »Id, lo. sij ilt. aij (vestj. , D., Tliy,
Mora, Ltigslor; Agersk.); »ii el. »ic, ilk.
ait {\l. itij (Vens.); sij hk. idt, (iL sij
(Ang.). — 1) nedhængende; din lcu»t- ar
får aij (Uradr.), ligesl D. , ve^ilj.; tui
skort æ (ii gij, æ skai ha tdn æn støk
4 **» 'Aggerj; se pjag-. — 8) iavlliggciide,
om mark; de « mij»r aij el. git i dofi
U A itii»n; sij jinpr (Vt-iis,); de a sij
I /j«7"» "'' i*^ (I'by)- ~ B) fit a sii (Ang.j.
4iallL' vide vegne, rejse v. A n., sBge lAil
V. &. s.; jfr. Aaseu, sid, nedhængende;
fod-, slæbe-, vinge-.
sidde, uo.
«<-4 sedvr apd set (D., Jannerup, Gjer^
ding, Lyne s., Hvcj.«el s.);
»eé »t&str mA »at (Andst h., Vejlby
(Tr), Ulh);
8«A aedér aad aet (Roddiiig (M.));
atA seåar, »aA el. sod, sat (Bjering);
» ft. aa/t (Hads b.);
at-A aad»r saA sat (S. Hald h.. Støvi-. h.);
n. aaA (Saxild):
aed aedvr spå adl (Kalslev, Harridalev,
(Haslund) ;
192
■idda
se4 ae^r sa^ eat (Nimtofte); (t tad
(Aba);
afå st^r aaå sH <Tved):
gaf mjn' wå sti (Lemb); tr. $(gt (Kob-
berup); fl- ao (Ilusby, Bur, Vejr.);
1\. so, tS.aat (HggcDSlrup); Dl. atfn-
fl. ao cl. MfØ (Agger);
a^ -tr sdfi KBt (Rævs, Soedsted); if.
scff (Stagstr., Huodborg);
8^ -9r aåt Bfj»t (Skyum);
ttd »>&*r séi såt (Ardi-strup) ;
it/t *efi»r Bfå sit (Heil. h.);
sh" sifv Mf sat (Elslcd);
s«- éer saf sat (Vrjlby (Arh.), Tiset);
ety setv S9f sat {Ålmiaå (Vib.):
»^ aepr *M tAt (Loddenip, Lild s.):
tf. sd (Pur);
*C wi>r sdj »*t (Havbro s.);
sej flrjar sgr seH (Davhj. s.);
(vee^.), el. .som ea hund i rejnrejr*,
Jvger, Perie s. 44; Amt od fSr aer å
hiA o» d sj/iA akaJcitldt (skagt-blflr), sam
hun til ha hatn, J. M. 6. tj5; han 8t^r
S^»tt te fmtetr.t o napat te fajg (Ale 8.),
9: bar cu pæn plads, lueo ktm liitl at
spise; ,du sidder, sum du hverien kunde
skide eller tygge drøv", Kr.Ordspr.s. 130;
{ om eu behagelig plads: atå som blom»n
»01 et tni, Kr. IX. 247. 16 (Ning h.), se
bi«p, pave, pro%st: „no s«ar a gdt.'"' a^
firæsti, hqj «fi fdttee g^intttedl (Voiis.);
,a sarr som po cgg*. Gillsj. 33, uroligt:
afnsende : la hin aej, hun yir H p<if el.
mofiw «l, Sgr.V. 28. nj6 (vestj!); „hura
si» do?* dertil kan svares: „a Mr Me,
d atpr^, med ordspil mellem .sige* og
.sidde' (Vens.); jfr. Lidmål 30. |^7; skaf-
fer siger nål- mdllid er forbi: ,sed oo
8^ aéfi tai sat (Liud s., Sevbd, Rø-MH-al i Herrens (roj*, J.Saiiil.^'1.83 (DjursL),
gen); ft. «aj (Dover, Tining);
si cl. af, sitr el. aftr, a^ sat (Veus.);
se st» sa aal (Hallitig, Gimming, Al-
ling) ;
se aer9 aa sat (S. Sams) ;
ser srf»r s^r Sti (Sem, Spandet, Bal-
lum, Mt-oldeji); ot «T (Emmerlev);
wr strtr s4r »tei (Agersk.);
ftr Mftr sar set iSkodliurg, BJÆrt);
sr srra aa aet (Hammelev);
sét -ar sar æt (Bcdstcd);
g«t -» såt sntfn (Abenr.i);
se »er> sa aal (Sundev.);
»eq ft. aaq (S. Herred, Als; om ikke k
for 8?
st sirtr aa aat (Ang.);
sH s«r»r aiU lultan (Vnleb.);
ser -tr *dr, set el. surait (0. Lygum);
aat -«• advr Mf (Bradr., Ladclund); ft.
Ȍt tr. sat (Bylderup);
str »*r»r sår såt (Tinglev);
str srr»r aar aat (Rggebiek) ;
str se&ar sår tæt H-joldc). —
1) iiviJe pA legemets bagdel, også om
fugle, der hviler pft fedderno; Sfi stt{!
(Lild s.); sy »^ (Søvind s.) i ,ow A le
lik hun iiæn le liin å saj iV slow en
tte slujje oW, Tkjær 11. 82; iw «»
'j/Hy», itom iAanfår a srH ttt^rt (vestj.),
ved bryllup; når man selter tig, hvor
ca aiidca hor siddet, kan siges: ,84 får
jeg at vide, hvad du véd!*, Kr. Alm.*^
lU. SO. 67. ~ S) dvcle p& el sted, va:re
i ro; a sod åp te a klék tifi ifw$ (D.):
ligeså : (n knap»HOi aréar i a i^l (D.) ;
a ^treij aét aå faat, di Aitrt iét fd an
ay/trdt (Valiiih.); „Stsal sa som blom9m i
e e^", Grb. 118.36, s: befandt sig ud-
se mierket; or hm sar ham t* m vittsttr ti
J (Ang.J, hans hoved sad skævt til venstre
I side; „sdnt hår »fi s^!" ttr heeémeé»sicir
Hor di hår slåan néj i støfcsr (Lild s.);
Be4 o miti o brø (!>.), en straf; deraf:
di hår lirAat aaiftst (vesEJ.), J: r»ret sam-
tidig i fa^ni^fl; sidde »nensæde (vcslj.):
sidde ved ly« og arbejde, s« Kr, Almuel.
III. 103. aiG; sidde (il halvt, om gryde-
pigen : sidde til leje og gøre i>oUer pi
«a vilkår af at få det halve bdeb, som nul-
kommer ved salg, Kr. Almucl. V. 1 3. :t2.
— 3) være bosiddende ; sfd i wkftti
buift; han seAtr ma a gor o ka ef §6r
ud å an; k'I t^us w fof (U.), bo hoj
en; srå tegks ([).), leve ugift som enke;
a a^ks Sfdsr sjæi får a gpr (Plougstr.j;
di se^r gråff hdti vf al (D.); h^j aear
få »Ifr Mjyiritr (Vens.), s: har en ejen-
dom, der er liårdl tynget af gwld, niiMte
alm. opfordring tit at komme ind og Uigewmest om gårdfolk ; ié o a gfst »t^r di
plads; spegende km sigeii: std ni^r som moi lahr eA a mv^byAtr (D ), o: liar
do »tor (I Ur æ hwH nrA utfi ve' da! niJDdre lunge skatler irnd inarskbunderiw;
(D.>; um en ubehagelig plads sigen; han jfr. udlr.: seO o æ stavnpr (Oxby), M
S^M- akar^-l Sf/tn æn l^s intai tdip itatji med sUvuåreo. — 4) bolde sig, SJdd«
Bidd«b«l— sil]«
tos
nm frtr?e T, eks.: de t^ il an- l^
(Agersk.). — &) passe, om kltcder (alm.).
^ af: tfd »m afp (D.), om bøder, 3:
wide i TengE«! ti) de or »fsoncde; s- oftor:
Md 0^ (D.)f *Cf W* (Tining, visln. alm.),
QRi boro, som til tslraf blivc^r siddende i
tkoltii «ncr at de andre er gået; b- i:
Kan ittåtr ij le æ rSip (U.), sidder i Mød^
til rumpen; han se^r grå« hart if »t
siddend« bøMigAlse, do. di *car te
tfjM btséqtlg A kaå egm sp^ma^ (Uld s.t,
3: lil et gilde, hvor der ingen dans
holdlés.
elddoplads, no. ifjplati æn (Agger);
»rUplaa (D.l; seplan æn (Vens.); ■=■ rgsm.
-Bidder, no. et^ ind-, istille-.
aiddeøtue, no. .)i«n gik *& ud å
sat AiF. i a se-itow å lo liatm arm o a
tD.), :>: i armod; m gåt ic » (Vens.); *" t'ue*, Jyil. II. \*.i. ], daglig.stue?
•-lxid(e)p&: han apA M o* Aom (D.), 3:
telledv «ig ind på ham ; Aq/ »*r ^j ma
I ttM gor (Vens.), a: ejer; s- op: di
kM »eA>r åp (vest}.), om kvinders kjole,
som fomeden slAr en fuld, jfr. 'i. bojH;
udkon åj>! (D.), 3: stig op på vognen;
t- over; te ømt (Vens.); stå iiwtr f[>.,
iBiti. alm.), I kortspil, dans: sidde »Atm
H deltage; leen fij» hco (Regen), :>:
sldde-atand , no, seJstdA »n -»r
(vcslj.); lid, man kati komme til al sidde
ned, tnlen til hvile el. syning o. lign.;
vi h^r d ma^ aeJ8t4ti»r Aør ' (v Aw<
itidcleoyg, lu. nfjijm (Lild s.); træl.
BiddoKske, no, aeank i hesl.-i (Vens.);
en kaii:Ke som en agestol, til »1 sælle smA-
l)6n) i, den skniedes faet på bordel, en
pind Toran bamel hindrede del i at falde
UilM danner Tor itlor en vinkel med »ud, kaldtes ogsÅ a(kat.
ikaAct: s- andor: leen «^ o^ (Røgen),
>: tiladet danner for spids eii vinkel med
Aaflet, M liele; »- ved: h'in ka 4 sfii
ktftr tf 9n, o: imdes til al gA fra går*
4ta; Ji sf^ tiref^ 9f at (D,), 9: lever
mdn' fattige kAr på deres ejendom ; .sidde
oden stol*, en Iiorneh^, Kr. DonKr. Sr>3;
bfor bcfleme skal sidde, se tigge II.
IIT.K't i visen; jfr. Aasen, isl. sitja, htsk
tilteii, eng. sit, laL s<.Mlcro; stfWe.
liddebal, no. tehal am besl. ■»»
Al -ér: de ældre siger sfbat (Vens):
i|«tlende belegnel&e for et gtlde, hvor
Aa ikkr bliver danMt.
siddehas, ao. »erhua et (Agenk., Bjor-
(Vf); ørAw« ri (Ang., Hag. s. IH^ned.;
SuDder.); sluelniE, .sædehiiset* Iiob bon-
<Wfiw svarede til adelens siedegirde, hvor
bencaiKndeoe havde deres tståc, se Mej-
side, ao. 9^ m -»r (D., vestj., alm.);
huk., besl. sijtH (Vens.); «i •» (Sevind s.,
Sundev.): Ri. airs (Ry. Tåninp). — 1) en
logemsdel ; a hår uAc i min aij (Vens.);
o Uqar q mi treh aij |F|ends li.J, »: på
siden, roi«kel% fra at ligge \>h ryggen;
an ka ini\tM^ <m ku, ngrr »n »for an i
æ tyd aij (Andal). o: i vinkelen mellem
hoflen ag rygraden; a hår iiiM i mi jæn
naij; han Iremal om o æ ftafc aif (D.);
(BH jfi flwåk (Vens., alm.); ligeledes: /mjj
h6r » htcb^ i sijan & ham (Vens.); w
sf»M åpo (Silkob.), ved siden af; Jæn a
komwn w aian ^ al (Rflgen), 3: har fået
forspriug, magt el. er ved at få det; gp
M a hifipar »ij o t<e sjaf\ (Malt), være
overmåde ærekær; r^sA æ låjan aij te
(D.). bide fra sig; = dt b*'JnAe J «^j' da
rute aij le" , Crb. 2S. M ; irtsn dæA guva
Slesvigske Bendergånle s. 120, jfr^oW; fel (Agger), vise sig venlig; væA æ
iali.
L^>elb()3 ilk. vAnii^hus; se indehus.
sidd«kasae, no. se siddeaedte.
-<lddoa, no. se stille-.
fliddenda, tf. WjM ar^ (Søvind s.);
»«* MThar (restsicsv.): arbejde, der ud
Wh( siddende = jwjIM gåwn (veslj.), o:
•5iut«, spinding o. lign. : tAytc »tjin (Ag-
mi; Mibik (O.): aei el. sit i, en sidden:
shre aij te (veslj.). smigre for; h^j let/ar
ehe åpA de Ib aij, a: er ikke doven; hqj
a kninan åyé de av »ij a am atl, :>: er
kommen foricrl på del; o % aij mat
(vealj.), JÆvnsjdes; der ktinde have gået
flere ned på lige side, Kr. V. 207, 3:
side om side, jævnsides; tr ftnia o lij
«ij otiF' ham (Agger); di .toi^ aU om aia
w mtr (D.), side om side = si dm ai
*»i el. »li (Vens.), siddende; frw^J/'dW-«*! " (Soviiul -s.); lig. dtrr tg maaa jrutfo aijar
^ »å IrabaU, de A/yuvr ni>* tf ito mæ
* •«• ip«laf»iiar (Vens.), o: siddende ar-
mde: spinde, karle, strikke osv,, se
BUlr-,
rnltu« J|aå Qrikof. UL
Mw* fiam (Ag^or); ,sidde ved ens gr5nne
side', måsike forklaring Urquell IV. J33,
Nyrop, Ord. Liv 11 4 dg. ; grfin . livsfrisk
modiial vissen, Meyer Bad. S24. 3)
13
194
sjJcbeo— siden
siilefladc; a hd i»gt At^jt »ijrr i hotpn
(V^ns.); ti^N får, i gij o utrM (Lild s.).
i «itli?it af slriuiil»-ii ; jfr. Ijonj-, ^ærd«-,
liav-, klit-, land-, mødding-, stifmoder-,
vaud-. S.-. ~ 3) r^Uiinft, kaul; o ø gy^
91; li)., MatI), a: »yd lor koogeien; o
« ivn^f»r sij; as pQr^ niq ud te Al »iJ9r
{W.); æ ifttj si (Tftninp); tr vrofilxij (U.);
„no a de te tm aij!^ ad han æ ma(k,
sidebrev, uo. pA Icniplcskrincts sider
lii-'Kcr , sidebreve' af lieder, fulde af hutler,
(il at bsur«? de »lukke, der ikke arbejdes
med. Rom, Hiisllid s. 3(il.
sidefjæl, au. »ijfjift em fja^ (Læ-
linrg s); sld^^ijs^i jiA en mngvo^n.
Bidohilde. 00. ^^fi an (Uodk.);
»ihU æn (Kisted); mAde at liilde fAr pA,
således al et fur- og el hagl>on lilhiijr«
han siåj iip far dau) o ga hana kun AoJttoet. tiEvenslre t*r flamnieribuudne.
(D.); han ær 9W te een atj (vestj.), a;
inde p& en furkert tiivnini^; ,haii ro
ælte sien*, VTielh, lu. lil siden; do ku
tcjj »r tpej 9n trij (Ajrt^^T), o: s4 al del
ikk*! ligger i vejen; kom tg Jtij dm »
(Vens.), komme overens om: ma kaAe
kom tf sij mar ham (sts), a: fA ham til
no^l. — 4) part, vegne, Vfdkomnicndo;
o III 9iJ a dvr et i cp vay! (D.); hqj
alof Apå min atj; ht\j Uqfr (lianer) åpåw
hans mtfK sij {Svtis,), s: liuuti moders
familie. — 5) (»erson i ^iRistii., der er
skældsord, såbedes: do up? sij (Veiis.),
du arrige person, ligeledes S. Hald h ,
Ihnr. ; do «r dw otj arig wi/MTby);
jfr. Smith Studier s. 85. 89, se gid-,
bit'skcu-, btbfeu-, karrig-, kjitle-, oQde-,
vringle-; jfr. Aasen sida, ist. sida huk.,
liUk. «eile, eng. side ; se af-, ba^-, flæsk«*,
for-, fure-, fftre-, •halse-, liilr-, inder-, w
karle-, karrig-, kjad-, kvinde-, luv-, læ-,
mellem-, ncder-, nord-, over-, pcbbol-,
penge-, pund-, ret-, relten-, ryg-, skjold-,
slag-, sinflr-, sol-, spinde-, slavn-, salt-,
ud-, ulden-, vase-, viud-.
sideben, no. sijbijnt een (D.. vestj.);
ttbjn fi (Siivind s.). — 1> rilibeii; de m
no, tlarr hftp w' i>ijhjin»i-an (Vens,), kan
Biges om god mad; .a skal hint dei
aldehjdme, no. se kegle.
sidekaMte, uo. sUeiftt •» -k^ -kitt
(Srtvind s, > ; ægpevende, om lagr-ner f. eks.,
der ur sutniDCiisycdc af tu bredder IieiTed :
sprætte Nitmmen op i midten og sj ran-
dene sammen.
aidekile, no. nijkit an (Vc^'jr.); kile
ved ^iden nf Inng^femet pi ploven til at
slille det.
Hidelomme, no. s^lom el. -tont an
-t>r(Veas., veslj.); aildm æn (Søriud s.};
~ rgsm.
stdelflo, no. sijtle mi (D.); sidhed.
f. eks. af en kjole.
Ridelængfl, bio. »ijtqja eller -it^
(Vens.); giJltFAs (D., Andsl); = rgsm.
sidemalke, uo. a^jmåfk (I).); malke
samliiliK en af d« forrestt; og eu af de
bagei-ste palter |»A knen.
sldomand, 110. sijmah æti (D.}; nj-
»i<ij i besl. -M(fl flt. -m(^»r (Vens.); =
rgsm,
Bidemø. no. sijmø æn -»r(Drens s.);
navnet på de lo kvinder, mellom bvUke
brudtiEi ^i\t ind i kirken.
siden. bio. flio. bindeo. sis, "*» {O.,
vcstj., Siinderj.); aetf, nø (Vens.); rijn
(Slttvr. h.); xi'tU (Byldenip, Suntiev.); «M
eii (Ang.]; aiM el. tyM (Valsb.); n/m,
fram, id de .«kal kna^' i di sie-bien*,«ci»yf (Ilradr.); xyrtf (Fjo)Ue); de sydsles-
Nyenip, Morskabsl, 279, en Irusel; vi
skal ben at slA pi sidobeuene, (Tyrstr..
Vrads h.), Sgi-. III. i»0. 314, s: vi sk^il i
seng, se ryg, iHive; tie skal uB, om de.
«d skal vd å te sijbijtn (veslj.); bele (s. d.)
af djævelens s-, se Kr. Sagn I. 45S, hel-
missebcn, — 3) »ibjin i besl. -/ ilL -hjin»r
(Vcn.1.), \t\ mejeredot: de Ire. fire vand-
retle arme, der griber gietlen, se 2. pege,
rigskc former stammer mulig fra en pil.
(orm Kiint, — 1) biu. = rgsm.; senere;
han kotpar sij»n (Slwrr.); rf# æ lag »in
(D., vcslj.); . . . sijfn iS\øyr.); h(iJ xka kom
siij (Vens.); få la^ gin, få ninrø fis sin;
sfN hæ^ (Søvind s.); o rv/ sin »mj fi
man» lak; dlim jcin aom t vel/ (Silk^);
hu^rk»ti far fuglt sijn (Agger); de m
ltet3 sin, mdnfr pr m'n (Vens.); /VJ fir éf
stolpe. — 3) sitiijtii (S. Hald b.), nAr der««/« (Sem); <i* tr tteti "t^t f^ f"^"' date
s\i3 gi'ie.s: de Imtvruude uia'rker etter bv^rt
liug; diT viir straf ved liov;irhejd(-l for al
sætte sideben, hvert sidehen var en skilling.
Kr. Almuel. II. l!2.:it; jfr. hoscol, skftrkam.
mffit ol, ^f, di æ raj *ytp dr s^ (Utadr.);
ItK^l eil (Ang.), tienge siden; Arr'o iMf
t no a SO jan ha n9» /ten (Vens.), hvor
var del jeg nu ber ai en (pige) foi noget
»idenanicltd— if! i!k wKn i ag
199
? ia ham k-dm iA, jUtøih 3d »in ti?
hmé sin di ^^ (Sevind s,), hvordan
dM sA. $ååen f^År; jfr. Ansen sidiin, isl.
tUtan. — 2] fbo. , efl^^^; m» posk hér
katt tt wm hær {H.), ligesfl: «m ijfo'r^
«jff tist; ein tftei (Sflvind s.); han ha
jjib nf faxulauvi (Ang.), ha.n har skran-
liden r-; Ai'o (/c^ (/rlQ hår ikifu- uof
(Vras.)' — ®) biudeu,, efteral; A«n
^ o pldiptt, «ts Aan »'■'i dp (veftl}.);!«
JUm ;efr ^ itim »m w lys u^ UsA {().),
ikke tHr. eflvral ...;/<» ^cr dt, siQ de
kaite itfr qjlfaf (Vcos.); ^jn'n di ao dt
nir it»r, hica di ha nfetit få Idjfr; »d
UimU di dsa åpå", tii-b. S(i. ^, da de
li det, Itvor d« liavde svinget for lOjur . . ,t
,mi dk gamil wit dojå hht" , Grh. I bl.Ht.
■U lien punie viir cIihI u|i Lurte . . . ; Imii
■tiUe aldrig komme vr^tcn Iløvling kirke,
ailni soten var nede, Kr. IV. 139; sin
A tiJH do no Mffir tr, ud ka a åsa hdv
tt fAf^er): ayiU m tår dær aist tBradr,).
— 4} en OTer^angNpartikel : så, d»; nÅr
Btfe Ung opn-|^nf3, sætLcs ofte .ain*
ud efter oa , vlltr i forbiadtker sum :
,flg si var dt'r sin*, — rien, der liiir
banslillct Knuideae for oi; imod ori eay;,
enker bl ni«l det S{iOr^mål : æ w xin
U pa jar tekta.' sA Tcd jeg ikke hvad
*im mening er! (Ang., HaK.): dé g^»r
hm Am å (An^.), det gjorde hrm it»
<^ ; han gek sin mr U Din ftar i a
tMw (Valsb.), a& gik lian da ud lil s'iiw
Ui i skoven; di ka>n jo ain mir te Uj98
i jalp ham M i tf htaa (An)i;.), åv kom
)o ti med lysci — ! brugen af ,sin" pd
ligii«nde mide fuTekommer vist u^så i
^.ij\l.: d€ ttå a ain fdra'ftan #f (D,),
ta »ed ie« så Torreslen ikke.
■IdønenB'tid, bimteo. A«Hsn«<i«{Venj9.); *^
~ »u\vn, da : svti»n>clir hqj «4 kam, »H I
dcU f hit hit, humr ht^j Ixtie. I
ildsposo, iio. fijjtuavs <M (veBlj.);
■= rfsm.; harer med til en vel udrustet
kaJtrint^emaDds udiityr, ae J. S. III. 133,
if.AIm V. aSI.BoS.
rider. bio. findes cnkollc sifi'df'r: fiaim
^tv^ i-rt htpffTk»n kin bfiqsttitPfr hiAa
*««», id)»r(?) tel han aku ku ipn (AgKcr),
■■dfidcr al han upsii iskulde kuune Ispse,
•JfKi Vt-ns. ; haA kaA it tn pwj f^jilp .■!«■
gH ti ad miyt iSøvind s.], dor er ikke
k tidvr in? (CltndiiiK h.), J. Saml. VIII. ^74 ;
AirvT « H» in tuæ, ni Maran; si mi.
H
endsige da (Elsted); herhen m\ »e! førps
udtr. som: dt a stnefi »dk o fo klæjpr
sin ad d$ ait (»es^j.), »: endsig« det
nodet, også bruges nok: sijt da cl. aip
så de aiii; jfr. Auen, isl. sidr, mindre;
endflige. omsider.
flldoremtttSj, no. ftiratnthf itk. (N.
Sams); del tynde reb i kroaluremes klap-
træer pi siilea af hovedel.
-MidoB, nu. SV lige*.
side-skammel, no. sijskariai øh (D.);
|)laiikeu, der td h6Jre og venstre? fur vaf-
versken holder voivens stolper sammcQ
ved gulvet.
BidoaloT. lo. s/j.'i/^tetVeQs.); selvklog,
tvcr, vutiskuliK ni kuminv tilrette med,
se sIøt; mAske kun i udlr. : ht\y ær it^la
sd tffiWH ^ "^ sijsléiit'.
ftido8tang, no. sijatdti otn (Thy); =
sideetuk.
Btdestok, no. sijsidk irn (I).); aijidåk i
hest. -» (Vens.): den stok pA væverslolen,
hvormed bommen drejes og [rendegarnet
siraniines: ifa^ixUlk tnæ få W n t»ai,Vvns.}.
sidestykke, iiu. sijstoc é be.st. -e
(Vens.); el al' ile lo aljkki-r, hvori en
Hlkive brud ovcriikaTi!Ki |i&liuigs, ikko som
iuedvanlig pX Ivært«: é sijstøc Ifrttj,
BldoB-Tod, flio. bio. aJ^ c<e (Ang.,
Valsb.); ved siden af; i i/a kaiig'tik nar
em kaal mai æn ffulannr om a kasfuf't
å nt ve an iftimaiauis ka»f bwt (Anf;.),
Hag. s. 171. i go' kalesclie sad en karl
mi>d guldsnor om kaskelteii, ug ved xlden
al' en gammelagtig karl lil; »is vt xto
am vuk nuB H Ut ba»n i (Vilab.).
sfde«ied, no. giJKOf/i an -aa&tr (D.,
MaJc); sutrn- et -særar (Agcrsk.); sideljael
pd en iiiøgvugii.
sidetal, no. — rgsm.; a kaAc hå»
»ijluU (Vens.).
aidevej, no. jtljvatj an 'raj {H. vesX^.);
= rgsm.
sidevind, nu. sijuv^ oh (Agger); =
rgism.
sidevis, bio. aijvia (veslj,); pi el. fra
siden: ri Idr af- a-; d* hæat aprdtf a- ué
i) « lljj.
iridoTæg, no. aijvt^ æn ili.)% Åtmt
(Søvind s.) : ~ rgsm.
sidkastning, i>u. pn iiika:ffn9^n (Se-
vind 8.): po sikasta (Kandersegn), 3: til
sidsl, Aasen, nyisl. siAkasl itk. ; & slftkastid,
Arnås. I. S7.
13-
196
-Kidst« dask
«IdUg, (o. «tj2a <Te8^.); lemmelifr,
attror sid.
sidUvet, to. »ijlyv* (D., Malt, Ag»r-
bIcov); Htjlitptl (Andst); tnc-d litengende
bug, om dyr.
■Idrygget, li>. sér«ic» sj. |Ag«nk.);
svejrygget. se atkrygget.
ddrOvot, t(i. nictl hirngnKle bag;
huJ a ad pwfljf </råtp mrig* (VeDS.).
-aids, SU af-.
BldMl, DO. Sa»l a>., veslj.. Vens.);
Sm»I vi S(a»t (Mors, Lem); Seafi (Hol-
alebro); Stjal, men: Sestl Mari-j {Agger) ;
alm. kvindenavn, forkork'lse af Ciriiilia,
Inl. navn; navocrjoi:
Idiøpn o lua»l, de lea »aj Seatl;
UiVM o t^' (vidie), de Iv ixej Sfspt Si;
lmifi»n o fark, de ka soq St*»i Siaærk
(irestj.); ^r. Kr. Btirner. 96. t8:
,«orr noel hun dansed* og slump-
hulet Sisael kr^j
bagefter kom Per Nål-i-rGw og han
var klædt i li^':
•e Kr. B6rner. 387. m-, Sidsol Audei-s-
datler siges forkorlel: 'I AjMfr (Aj(|ri?r);
kummer en pige galt Tra iiogel, kan
siges: htta pi{ do dan- ai»r, Srgal Ltrrkis!
(Andsl); •S«m^ (Vens.), gdr af brug, af-
løses af Ctccitic (1897), se SiUe; muson
(s. d.) katdes S-, jfr. Fb. Bond<^Uv HIO,
Sgr. XII. 153. 8i (N, Sn«dc. vos^j.), Er.
Sagn VI. 313. 39; rutte skal i julen
QKvnes S-, Kr. Sagn VTI. 320, «; ræven
kalder boppen S-, Gr. GI. d. M. II. 122.
sidst, to. bio. «>( (D., veslj., vistn.
alm.). — 1) pA slutQiRg«D, doA siat gå^,
U MH (D.); o tg stat (AndsL). — S) ba-
geret i nckkea; do kam eiat, dæ *Mi
lak få aigt (Vens.); do tka fo di pirtr
n^ dah aist m'ifl gor ud a Hiv cl. le
da^ aial H'4r mafrk9n (D.), til sidste
Varde marked, eller Ul sidste Tender
marki-d, Kok Ordspr. s. 130, cl. til sidste
Vejle markrd, Sgr. H. 1 27. «i3, el. sidste
snapsthinKi Sgr. I. lOS. c^, s: aldrig; de
»fa liq i de jtixf kpifr (Veng.), o: i yderste
fijeblik; i mange lilftelde er del uheldigt
al VB^re den <>i(]stL> el. at M det tiidiite;
den. der kommer 9id<:l op !Sden juledngs
morgen, kaliles Sti-ITeii og m^ .ridt- ind
lil naboen pA en gaffel', Fb. Pr. H. s. 74.
Kr.Almucl.lV. Iia.a«^ jfr.NylaiidlV.a:!;
hyrden, der kommer sidst ud Mg sidst
ttjem syvsoverdag (s. A.) får ogeiiavne,
jfr. Slrackeij. 11. 47; del er en lort it Q
del siilsle neg, se gammel 7; den, da
fir det sjdsle stykke bred \>i tallerkeDO,
Ar enken, Thiele, Ovrtni nr. 174 (abn t:
den, som holder garn for en anden, e^u
rykke den sidste ende af og kaste doi
bon, for ej at miste lykken (vist åla.|:
dim, sum kommer sidst ud af åtm siibt*
bmdestue, får lyset i riinipcD og knlda
!• .bnuidast*, Kr. Almuel. Ut. loa.stv^M
I. 3>19; den, som slAr sitbite slag mtiJ
[dejl, drilltis, \Vh.V|k.m.53: i den .ntle
sknie* (8. d.) er det akkorden, al (anda
skal bare den sidsle; ^dt Jek utr j^ tut
in an, aon\ di blMa far» f« . . . no m
de hl fast aatj, de fanan ^uJ ha di eié
MV å ahtH", Grb. \Sm. if,, Kr. S<i|f» Il
3<I«.B3, VI. 21. 74-76, VII. ]^2U. |f^ i\i
£t.U.219: jfr.Amas 1.486.4^)1, Nu
»rer, Ul. Siigeii a. 1^1, W. On>gor s. 73.
Folkl. Journ. VI. 152, Tylor. Anf. L aø,
Gnmrn, Mytb. 976, jfr. HhofT 147, m
^yeS^! derfra udtr.: di rttie, aom ffam
^nd fut dl sist (Vens., alm.), jfr. deo
eng. talemilde: tbe devil for tlie biodmut.
Arner. Folkl. II. 1 73, jfr. Folkl. Joum. VU.
2H4, sign Wh. VIk. III. I (tov.: •- nd
vKddclob; den, som bli\-cr sent baéf
med orbejdet flrcts sidste dag, skal &
■»lidet udretlet det Ar, Kr. [X.Sfi.367: cftct
sidste læs kom dial moud og kone loU*
porten i Ffldlig, så fødes tigemaoge iwAf-
og hunlam i Året, Inkker en kriuHe dm
fødes a«s( huidam, Kr. IX.37.403-&, Aba.'
I. 91). av. lOo.Wflg.. J. K. 20«. 174, i*
Meyer VIk. I&. ^30. 335. 337. 344; m
■farst. — 8) nærmest foregåeiMle; iU
aijat maoa or hd itr pftn aaal tqfé tf*
GroAøH (Lild s.); »iat vdnada, aitt tal*
»(Søvind s.), i onsdags, afvigte ioamer;
doA nat »om* (Sevind); * aijat aå^f,
æ(»rpr, fåxor, uf^tr (Agger), fortifr
sommer oev.; i «yjf d4 cl. r aijadå l«*l:
i »ialiia (Vens.); o a^ hum itiat (Vein.l.
nylig; æ aiat pil^ a (cd Atsr, tatt A«
itist mf fttn-; df Uld de a sixt vif (Ol,
9: nodigsl; en alm. hoflighed, ndr kendi
folk m»des er at de takker (s. d.) for
sidst; se ndeit, sider; nest-, tiU.
» sidste dask.no. = sidsteslLrald;kaiih
vedk. ej fil slAot igen, »ar trMleo: .det
er bedre al gA med sidsle dasken i losi-
men end med lorten på tangent* (H«*-
liitKl V. RaTKlers).
fiidst« kj»r»— si(r
19T
•idste kjerv, do. '»sidste afgrndo af
fis kornlort; dt hatttr Mp» ^dt, d df
mda' H dm sitikær^awir el. stal kar>
(Elsifd, atm.).
sidaten, uo. le to ham m^'n elier
UH'jrn natoii (Af^er}, a : forleden dag ;
do bthåU mi aitt»n (LcmviKl, mit fiiåelK-
sfcrald (k. d.); a ica <ker i fist»n (ves^.),
fnr njiig, = i »intna (D., Aodst): or «(1
kam xisiana (Valsb).
adstcplk. no. »iittptk (Hmr); aijm
pek (Aggvr) ; = sidstesUk ; den, der liar
>Uel en anden, si^r sd: do bær mi
liét pdt/ (»esg.). jfr. Syr. Vill. 208, lofi;
å. tUr, vger: „tista jwkf B.: „al»r
■td." A. sliU" igen: ^rStfftU-k J" (Ijcm,
ddAtoprlk, DO. aiatprtk (Ajstrup,
Vens,); = sidsleslik; nir b(jrn«ne pivcr
TTipd el slag rAI>tes; sislek, mqslek (eller
ma/isUk), groAatek, låa får min d^r, a
iidr roj «* min jar (Lild s.), si. rertfl
man vod trneskopiogen ftl'jæru, dcc slagne
itiAUi' du ikU sU i(;ei]; madstik, grødbtik
t*r sagti'U)! kun med som el slags rim:
Uts for min dfir, jeg har rørt ved mit
jærn, se jicrn II. (il. Slå-
sidstning, no. tiiAtuit mn -m (Se-
10 vind s.); sii>f9f i besl. -> (Vens.); po
atatMii»H, Ulsid^t ; rle ær o æ stMtnatf mtt
ftam (vestj.), a: han ligger for døden ;
furtiimo aiattiii, <lpå iiial9iii (Vens.); jfr.
riiilkH?lniit)>.
sidst prædJkøD, iio. = rgsm.; i udtr. :
4 kiirn tf aijstjn-ekan (Llld s.), AntI kam
te tist prækin (.^gg<?r), »: kom for »ent ;
legcudlryk fr« al ,slå mmik* (s. d.).
Bldvommet, lu. »iieåm* (Vens.) ; sid*
hvenuHlrc s-, rdbcrdc: aial prrk, rh^tlek, *tha%v\. om kuvr f.eks. ; spotlcndcom mskcr.
kuJirah, iUfind^, nmgn, madam»n, te i
mi» kidk»n tic, så ar a frie! (Vous.);
4. 9« . . kaUkrab, aman, maditpon, eøa i
riifim å de sp^ for i fiaantj/tf or!*
(Torelev 3.); dagen efter kurnlo ve^kom-
wnde, «om fik s-, fil at liorei „do ft^k
^tprtk» igor!* jfr. I'.Arch.lX. 182 iwtt-
l«at <Sver.), Horala de art. poet. v. 417:
,tenipet extremuui »cabJesl*, sl- Heim,
bcauUmenla5l3.i4R, jfr. Staylen 104.13S. ■*
aidstaikrald, no. n&r l)f>rnen« om
ilenen skill« fra hvrrandrc ved skolen
(L dlers ved leg, giver de Linnndcn et
A^ til abkcd med de ard: aialnkralf
•iWr, lytko^. frijHT).). som mulig kan
udbcgKM: du r&r mit sidste shti, det
iUI wre din nathctlc, dn liisekonge,
Ind skal jeg selv hav«; også siges: #-
ft^, dæ* dær gir ma »t, de ær mt
VtC-o^I.' (1).); «(; middaggtik, nattetik.
Mdstealag, mi. den, ^om slog, sagde :
^9 do mæ ijm'n, t4 a do i raktr!"
iBnrgl., Vens.); miske er der eii (tatn-
nel »feltcdsform i Mrnelegen .sidslBslag*
med varianter, jfr. Tr. pop. VII. 'M. la,
Hefer Bad h\; moderen slår snnnen til
>bked, «c Landslad nr. 9,11), s. I l.'i,
nr. 18. 17, s. 22.t anm., Bugge, GNF.
t-24. iJii: et kreatur, iler er 3oI^, skal
8io, UQ. s^ se.
Biedeat, tu. se sej.
slof, no. se sBbe.
stol, steo. se selv.
Blelhand, no. se seclhiind.
■Ion. lo. 3c sen.
sifad, no. »ifuli æn -fiåiT).); mælke-
fad, fordi mælken Lældes ^teuneni en si
el. siklud op i fadet.
Biffer, no. rc skifer.
slfferbog, no. sifarbpq "n (Hihe rgn,
glds.); ciflferbog, facitbog, med opløsning
af regneopgaver; jfr. Iitsk ziffer. t.illegn,
nfraiisk ciiiffre, gfr. cifre, mlat. cifra ol.
zifTra, ol mil, el lalti^gn.
sifforfrctno. »i/tr-el. *i/>K/'r#(Ven8.);
ormerni. Rurus cinnæ; .sifTereiisrrø";
.gibensak', ..siksak", .sikfisak" (Elsl.).
sig, no. to. se syge, syg.
' 1. «1g, no. aiq arn best. -an lU. ttq el.
itiq (Vens.]: nt. ai^»r (Lild <<.); aiqi» (Sø-
vind s.); siqi (TAtiiug); sifj el. gitj flt.
aiq it. jfi^ (Mors); ajq æn sit (ves^j.);
RLaiqor (Hull. li.); ffuft æn [.tik] (VaUb.,
Bradr.); sik el. [sikn»'ii «w (Ang.). —
1) lav plet på marken, hvor der slilr
vand i fugtigt vejr og om vioterea, jfr.
(lo; dæ ator /tvq wan i ayr «ift (Ran-
ders, onhpr.); om gamle, gnavne msiker
haVf tt slag til afsked, Kr. IV. 35G. Hft, bo(v^Ij,), tilfnjjcs: a di moi Sftr, Wyiwf di
jfr Wnitke nr. 7lu. Ods Volksl. VIII. 107;
» Mil 3, »lov, lik.
sidateatik, no. = sidste^iknOd, affiliit-
niag af leg cl. samoienkonut mellem b6m ;
d/»r tor; «» IjHc h^•deBe el. klitse, der
sa>dvaiili|! er udUirrel om sommeren
(Uld s.); ordet er atra. i slcdanavnc; «
sifl (Vejr.), er en lav dal, hvor vandet
lober; do ka sæt f^n n^r i si^n (Vcni.);
Eiigsig , KaUig , Svin^jJK (V«>us.) , stanlvr
merl fuglig engjoi'd i bakkede egne;
KæUiq, Tniå$iq (Agersk.)) maikcr med
lavliiggtndo slcder i , livor dpp er kilde-
væld; Fjci'sledskg, VærrosiK i Spundet s.,
jTr. Sig, Posladn<ssel)og ; Sii>b pit., su
Urddv. 1882 or. 10. s. l!2. - 2) siq i ei.
itiq a*t bt'sl, -in flt. -»r (Vviis.) ; siq (Murs) ;
fifg {Btt sijq (Uld s.J; rln^, Ur; an aiq
brav»H; tUer ær tn btt» siq i fiu9/c»n,
f/lafl, fat, Iqjtn (Vens.); ^i' war an Itefa
sijft d drtfc (Lild %.); it trofpr, d<tr ær
am be(9 »iiq ino' i «• glaji (Agger); jfr
Auen, sik huk.; sik, Bleje. slunk;
siiiur-.
fl. sig, steo. alni. i de jynkc mdlartrr:
sie; tunløst se cl. ii; brugen vislnnk kun
i cnkclllaJ; i Hl. ilæm; han «/<1m^ Mh få'
ai (D.). tavu di åldw kås få' dfn; rji'
aee, (iivc labl; Airff få sæ (Suviiiil); huar
æ f& »ae-, Aqj /.-(iiic fA e» tf«, IiqJ
Idr $ intr' w; h(^j stol soe; 1 (11, di Itt
(icsni o nkr (Vcim.); han sku kast så sji}
(Klstedi; i Mellenis1<«vi^ kau høres: de
A-MP/siB. kvicles; di åkælinw, de skffildles;
de læmæ nik, del læres nol (Valsb.);
»<r^ (Vens.), sig »elv.
•øigo, liio. SV sider, bio,; end-,
1. flige, na sæj d (oslj.); een »•
(vcslj.); taicmddu; dg as aå/}»n æii gamtt
smj (D.); iit hår tt æn sij (Tliy); itlt
fffiimi i^ (RøgctlJ; „skatfl i 8tf de tcå
HO ham aaj (vwtj.).
2. sige, uo.
tin -»'■ •»' (Tcstj., Agger);
j?yq -tr -» -a; ogsA tt. viqt, it. siqt
(Vens.):
aijq -»r -»(J (Lild s., Agger). —
1) uvirki-ndf: sive, Talde ilnlbevis; dit
xij^r ttSf d iiipi (VetiH.) ; (7 iriiA sitj»r
uh da bak (vcslj.); dt sijqtr ijhittl ( Vens.);
»rdtod sij^r vwd we tap (Uld s.); ordcl
brugc-s også i S«lliug, Hors., Skanderb.,
Krist. har ojigivct; d« at(pr eft fræ æ aitr.
— a> indvirkende: drikke dråbevis ; a
»ijqar lU- Jtl i tna, f6r a ttd ejt ha di
sit^aA»r (gærkluiuper) tint (Lild a.); jh-.
Aasuii, siga, l»I.Hfga,mtil.sigeii,Scli.LCJbb.,
falde dntbevig.
S. Blge, uo.
saj evjtr $^ «(l (D., Gjordin^, Ølgod s.,
Thy. Mors, HvtJM-l. liavbru, S. Hald,
SLevt. 11.); n\.,e9}>r (Sall.);
10
I
aæj aa^r Jf4i »ii (Andot, Vejr., Gratn) ;
sij grtr så »å iBrømlersl.);
a^ sar så så (Uargt., Vens.);
»^ »t»r sf sd^ (Lild s.);
j^ a^ au aaua (S. Sams); (1. aq, U.
sovf ; men : a hår »a^A » (N. Sainfi)
»^ s^r sd så (Heil, h.);
s^j jtii> *<i '^^ (Stivirid s., TiUiiag
Rogeu 3.);
aij -a $^ ao (Lilsby s.);
sij s^ ff »p9 (Hiid.s h.) ; ligeledes fl..
sp (Lisbj., Terp);
sJj ti. »ffi; Ad« hår spr » (VeggerBl.);
«^' aip a§ sø (LiiniK-ru(i v. IJrcnÅ); tf.
8^ (KgA), lidl nurdveKlligvrL-: fl. a^
it. så»;
aæj sæjar s<fi aai (Agersk.):
8n/ -9 »Qi soi (Abenrd);
attj -9, ao cl. aoi, soi (Sundev.);
fli aiar soi goi (Einnierlev, Hustr
Byldi^rup, Burkal); R. sdi If,
(Vodder); ni. eeejwr (Huleliol, Tinglev,
Ugr); "f- "f (Hjoldidund);
ai »iar »dtf atiitf (Bradr.) ;
«f el. sa^, sir el. ser el. ta^r, ao, ani
cl. sml (Ang.);
Lyngby meaer i Fjoldv at have heri: vit
sh^ato* hvad sagdf du? 9e Uo. B<^jmDg
G. lO-t; IT. så9d, Sgr. XI. IS7 (Bj. h-);
viprc^gtan »få (s»^) Ir' hnm, Kr. IX. 21ti. 85
(Ning h.) : tf. .■v»/j>d. 1. 18.« {Lisbj., T«rp).
— 1) sige, yttrc med ord; sij np fdr
uk, baq ætor; a^ np« imå'; s^ Ja 4
omm tø Ho; di »f9r, a: inuo fortwller
(Vens.); de ær, adm a sæjtr, aostt a a^,
aom a ålti Ad ad (Sallii^), de gi.; .bvad
!Mgde lian?* — ,ii, han sagde ikke så
mogfl sooi: lag mig det bea af skabet!*
(Århus); han ka sarf grdw miij i m»
*»kihi tii (Malt), el. A(IM ka eij >fiåj M ti
bha atåk ti/^a (ICUtcd), om eu, dirr pr
rap og grov I !^in tale; „a' sæpr t$
»dfpfd.'" »d han Ky^p (ViuO *w«/', »Krr
han haj .iiJ, hica han vil (Andst); cL ,a
aæ^ et »fadf sd æ kufn, da håd Ao»
fåid} dl de, hon vt^, Sgr. XI. 133. iss
(Bj. h.)\ d« ka do sæj U da iijalf tuwr
do a Jæg A/<F2i (vl-sIj.), siger luau til en
5Uin !<ka!Mer ud; «ai d« .' (Agger), a: jn,
Mei' det ikk« underligtV „sa»i sA, ad jow" ,
Grb. S6. 18, som sagl, så gjort; aei do
nåwt, ah folt dontsi? (Åbeori), afvisende
svar til eu, som gur en bemærkniDg;
aliua dæ hør te tuiur cad sotii de a hå
stfre
199
séd, fle bir a inn* (liKiliUI skafT«t*, Andem.
Besr.; han »æj»r hicærktn sjjtp ai»r nii
(veslj.). Sur. III. lO'J. is. Lotyduing? —
j^f aif de,' dé tno do tuik atj (Jjild s.);
9M tka aaj Håif»t »ur» (meus) tgn ISutr,
dl ka tf iMf o leij o klap mæ a >hoA,
mfr am a de (Lliidk.): '> sd haj «t(ts-
r4A»H it n^ A sku ka xåa, d så ku di
bom (#, Kr. IX. ^^ (Gjerlev h.); no ka
sig«8 er svaret : idui taler iimmJ iiiuridvu,
ilckc med knie el. Tod, su Pb. Uoiidiil. I^ilGj
eu \w\ ra-kkv lign., Kr. BiJruer. 140.3;%.,
jfr. Borgh III. SS, Lidm. ;tl. IM, Amins.
I.y?.«*. KVoUisk.V. ising. - Z) er-
klierc; n aå ma frij; hax hdr sd ffuum
fdr 9t; df vd a t<FJ ma fr4 (O.U —
4) aaktr, udewtte på uuget; d« a dtxr
ef o say oiji cl. aaj te'; a hdr ei ndtaai
da hUs atgj dm nc^r p 3! (VeiU).), tiår i« o »aj om hum (D.). — S) hvtaiv, udavo
noget er gåel galt; hwa wdr »t no a
td M^ O ff ly^I (D.), alm. uHtr. , iiSr
nin trygler Tor al gtemiiio iiogi-I; JutA
tttt ^ b^ »t å sij, s: lian ttavdc tilt,-!
ikk« Imrt tiogct uin det ; ve du ^ ham
A t^'f véd du iiog<;l um ham? (Sov. sj.
Fontcrkeutle Iwki-æltclisor pi en auduiu;
udsagn er: dé ma do ttdk aoff! (ves^.);
dt uia do ndk »^ tv^ yda (Vciis.); do
magt; htm hdr et o »c^ otoof nics (D.) ;
ja, du hår lei o SCBJ, iisttm di LvM'iom
trutn. Kr. VI. ;137 l(W; Affr har do H o
sæj (D.); „do akd /« de- tt^r, 110 hår a
so da ». — OJ gælde, betyde: ten »fip
i tBM glM, de $aø»r ras, osv. (D.), om
bogslaver og lal. — 7) give lyd, der
kan lydes i ord ; o^j- it hai^ U^r m
hitifi o smjør: wåw ihIip.' (veslj.); af uJe-
k« jqr aij p tdl sjgc af del, 3: omtalemiiådcr kun iifevnrs: <lf Mr tAr no d
åvt; fm ka kgt kom 'f ffr o ft^ sajl,
Kr. Qrdspr. s. 186, vilUgliud fur: d stKJ
/arfl.' ^19 do daf* ~ ^Ja, ad tctrkali
tfr a^ (Vens.), 3: ja, sand^liif xigvr jeu
ik; tli do m^ tf *d skai a sij d^ »!
Un sips, nAr m.tn ingen besked véd
Kl*: dk^ kttytp hå /tndt aå dt, d^ i^hf,
>: er op«lidU lu>ti siges um miuigfuldige
ling: „hoiij wtr «, do s^'i" - „ban "^
.*(y iVens.); de hår e( o sæj! del belyder
iiilet; hwa ska dr" «»('?— Iivad skal tiel
belyde; de ar et si, det er ikke afkort
([).); hwa atrp Krmtsn få gåt't (Søvind),
hvad er Ks mening om sagen; „rfi hrihc
bri^H, så d ifæf d, i heat dAc Atws',
Grb. 28. do brændte brætidpvin, mI al
Kige i hvei'l eneste bus ; rtær æ, sdnt 3
s^j d, rric MD feak d fd, S: så at sige;
•i li, di »tu i spå, de^ M do tUf «>de ter eAe sfi, h%j kvr^r ida' (Vens.),
fYen«,^; ,w» sisr dof sj»ui-ger liftrn fra
Hujirt (N. I.ytfiim s., Sutiderj.); i% sviirer
Um Ira Bovlund, hvor del hedder saii»r:
t wfif tt mjaUc d dr*k»r a flerP'; siger
A. 09 B. samtidig det tiumme, kan A.
btoKtie: ,du liir nyt (lirmrg*, ^ Fulkev.
XI. 387, itt, »isl QgsA vesij., ae Kr. Alm.*
IILGtl.9T. jfr.Ottx Volksl. tX. 15(3.3«, skal
01 iTdem do; rcms(?n om, hvurdan man
:): ikke vist, af^jorl; — h- uf; de aka do
il 9^ onB (Suvind &.), være M vis pi;
(1 hi ndk ho sij åip $1 (s^), jeg har
borl el nys om det ; de hær m »Ak her
ai aw (Ang.), det har j(^ nok hen om-
tale-: de har a efc hot atsj å (Agger);
a ttest eAe i- d sij, do war hfr (Vens.);
df tcar i kål, Lavris hg af> mæå (Veus.),
a: givet mig anvisning \)^; — s- ofter: do
<tal sige el. svare, Krisl. Dyrefnbl. 2l5;«a.«tra stj Ahih irhr (Venx), afsige barn.
.4iM 9 de do aæftr, ve do ha tcå l'Ojtrf^
tu (luw. — S) fremsige, udlale; hqj ar
■ tØ/n^ om a ma afj » aå ift (Veiis.) ;
h do tuj di noKN, di orøili' a aagfr
«l M^' miin» lak.' {D.); da liyi/n Si;jl i
LHli s. (Bj. h.), skuldo liavc uavn, sani-
Mm hjrmivndene derom, den ene sagde
<h: ,jwj »tf tig det! (o: aavuet). en
Wrien svarede: ^a, aarj »tf og derefter
sige. aL lian ikke- skal komme, ee: efler 1 ;
— B- god : a u'fi i-fc balrow ham, ti{t do
wel stxj tfiiips f'ufp^r ham (Agger), a :
være kauliuii for ; — 8- op : si æn biki op
(Valsli), fretn^iigi- eti .ikrinclifiii ; df a
akrakla ta^sr ma di hS9n, va di ka ai
op ålt (Vatsb.], del er rorrierdeligl med
de bnrn, hvad Uc dog kan sige: Aq^ M
aå ha»a Ijlnml Ap te ndt^emar (Vetis-) ; —
A liyen navn. se Krisl. Ordspr. a. 5li};»«B- p&: de wH <i ehe .ifj dpd (Vens.), a:
Tytker ug Jyde «k»l kajipes om at sige I yttr« nugel um ; kom fivrhan A aéj Aptwf
jnodekage, Kft^^r^l. 7li. u.t -, s« 5, pil : n.'trre- {sXa). .1 : lad o.< høre din mening ; — s- til :
^•drgsmdl: „kn do mbJ Sea ma te knfhtn,
Bélama^ nat vs fwf»åi'' ndr del efler-
tto kit do éij tf, ad akryvfr » ( Vciia.) \
jfr. Aaseii, i^. scgja, sv, sSga, liUk sagen,
300
H is'« fwld ii^ sigt«
mut seggen, Sch. LQbb.; rortatlle, tale;
kakflovn; siådmiind, aAdnni; af*, For-, (hi>,
lit-, ud-, und-, van-.
sigefsldig, to. sid, moseafftig, fore-
koinmt.T i ilcn hilndglErevne ovcrsvlleUc
uf Huresbacli .um buudi'værk* 1601, Mb.
-sigela, no. $c nf-.
slgQlae, no. ^^^5 (Vens.); eflcr ni-
gelne var han ogsii bleven væk for en
vors m. siguou; a skio fA ter«, de deal
éU yn I U (Vens.); se Kr. [V. 3 17. »)&.»,
408. (J42. IX. 70. 747 4«, 78. 823; Kriai.
Alm. I. 7U,4e, VI. 107. S30, UO. 306-7;
V.* 56.fll Hg., Sagn VII. fil. æ,.fi, 307. 8t,
424. 15. I«. 438. 77. 4&G. 65. P. BjuTge
Aarl). i. 1^!^, Ponlopp. Ercrnciiliim s. 96;
jfr. Wijislr. S. 107 ov., Amins. V. 90n«d.,
Arner. Folkl. IV. 2.53 bv., P. Arch. V. r)fi4;
de) dr sid^n. Kr.IV.90; trU aipla (Vvas.), i* ^\å. har ordet nok værd aiivcndl i bc-
3: eder sjgpnde; Ji ijAw »d, ata ntpln
da, Kr. IX. 2a4.7:i (tijerlev h.); a l^w»r
ai»r loijpH o s(gp>- itUr an MpfaU <D.).
3: jeg forlfplkr, som jt-g har hoi-l. j(r.
sRgD; dut vr der ingen »igubc af lAng.),
del Imrer man ikke tale om; sf; mod-,
lak-.
sigende, if. <xt» ttji (\etis.), = rgsm. ;
se fram-, ud-.
tydn. velsigne; i vn vrSvleremse om lo
brødre hedder det: ,gud scjnc d«. Fierl"
— Den tsom kommvr Ind udvn at Kigne
Krisl ijialen har forbrudt I i\\b., J. Saml.
V. 248. I: htij ua du gå il shu (Vt-tis.),
T>; ilde liirreds; jfr. Aascu, ial. signa, ligesd
itjctz; se Cyprianus, edder, lie.sc ort^r,
Hkjsepp^, iisne, Valborg dag; vel-.
sign Oku op-b»Kerftø, no. lægcniid-
Bigevnld, no. seqvæ\ <m (»Btj. ?) ; » del, udleveres som. fwui grseci (Peters.);
vffld. livnraT vandel siger (s. d.) od.
slgaal, 110, aeiinal i bcst. -i fll. -9r
(Vens.) ; ^= rgsm. ; nfr hon hegtr t ntor.
åpd ofj å hukst, æ de seiinfrl te ne^fan
om d kom (sA er manden ikke hjemme).
Bigne, 110.
sigjn -»r -•( (veslj.);
gfn -»r -I -t el. a^nt (Vons.);
»æfn -pr utejé atBJA (Andst);
scm^n cardiii Mariæ (Hjørring).
-sigaelse, no. se vel-.
BigDet, no. »tTftne't een (Ribe); s^
ml é besl. ■» [11. -»r (Vens.); se^ne\
(Agger); = rgsm. ; jrr. mlL signetum af
signum, tegn.
aigt, 110. aeqi (Lindk, s., Andst). ■>•
1) syn; de le^r tid^an liq får æ «-, lige
for syncl, sA det straks falder i tSje; han
rt
= rgsm. ; giire vissif beksckonster; HajitWrri titak niæ rtu, a ka sij», fiam Adt- seqt
få ledrtn, få bdl fe^»r (Andsl); ordet j o m» (Lindk.); fo seqt q (Vrads h.J, 15
stammer fra lal. signum, et tc^n, kors-
legnel; lU a då al6yf (kloge), di k't bida
ll^H å mdn (Vens.); „Terk»l ha im giJH
d iwi htc€Bi» t/u te & affn", (Jrb. fj?. »1;
en gang buvdo jeg en butlcn b^iid, og
da jeg gik lil den kloge niaikd og bad
ham kjendu mig rAd for den. sagde han.
al den skuIdL' signes, og del sliulde være
ved midnatstid. Dn jeg kom til den bc-i«
stemte tid, sagde bau: .Ja, nu tikal vi
udenfor t' og «4 Rignedc han IiAndrn og
log sin koskjel pænt af til det, men livud
ban sagde, vM jeg ikke, Kr. VI. ItiS;
signeiskjæppeCs.d.), Kr. Sagn VII. 313. oi;
— over dårlige ben og Hngrc, Kjær SUvnsb.
300, Kr. Sagn VII. 430. v.: for vrid (s.d.).
Kr.Sagu Vll.43fi.ij.'',; syg« dyr, »ts468.47;
s- med sine li (ingrc. Kr. VI. Sf)/, a:i.3B-
(ije pA; hænaiki, useki (udsigt), men:
anste (Vens.); se blsk sieht, syn; op-,
ud-, Gje*.
sigtbar, to. uqtbår (Vens.); klart i
luften, eH man kan av langt.
1. sigte, no.
sec -9r -9 ■» (Vens.);
g^t ■» -tt -al (Sflvind s.);
geqt 'Sr -st (D., Andst);
jfQi -»r -ad (Agger);
.'^igte med bø3»e efter noget; man
aldrig s- på nogen, selv med uladl hussv.
Polkov. XJ. 458.317; jfr. Aasen sigtu, bt
sichten, se sigt. _
a. aiKte, no. s«: > bMl. -a (Vens.);
s^/t cl -9 (Sevind s.); aeql øm (D.); sigte-
kornet [A bøssen; også: la aer (Vens.),
lage sigte; tay gutfil seqt (D.); rAk dy
335.117. 374.196; jfr. Sgr. V. 2UA.-!f^,Mgijf. (Søvind s.), rykke ud af sigte, om
Thiele Overtro nr. 133. !b 16 flg., Cav.War.
I. 407. Gasl. 59 ned., Wigslr. II. 31>2, Ai-
nas. II. 64. -ii. Pallad. Visit. 04 ; ,sigiiekall
og kjæiriug", Asbj, lU. 30. 237; sputte-
bessen, men også om andet: bringe af
lave; „bistar t^j jé »ea K^j*' ,GTb. 134. |G.
bistert sind gfir sigtet vindt, .w ilter.
S. aigu, no. »ajt an (Audst) ; afe an-
tiesL -M ni. -*r (\cns.); sif^lt i «d rnølle;
it ata it mil (U.)> <^ii iura, hvoraf
aielet skal sigtes; jrr. lttn«c, t. si, såld; se
4. sicte, uo.
MC -^r •» -» (Vens.); ft. tf. -»d (Aggor);
t^ f -9t (Søvind s.): mf (Nonlthy),
>Qf (Sydthy);
Mpjr •;»■ -*t (D., Andst);
jdb •*/■ -ti (Brartr); »
a(te raet pil mølle, tijcaimc .tiniscs' (s. d.);
ti $ka M a rtw aæjM (D.); miil æ t^c*
(Vens.): jfr. Aascn sigia, rense i aiUH,
mat. sicfiteii, tigesl hlsk; se l.si.
«i«:teboll«, no. ^juhdi au -» (Tå-
Biac); Etgtebrod.
•i(tebrød, no. srabrøi d« (Vens.);
triftbr* (Thy); s^frrj eller sijift brp
(Sfvind ■-); a^Ubiyp ilk. (N. Suin«.); ot
brad af B^et m^el. u
fligtebiue, oo. Mgjubv' t»n (Bj. h.);
■Ileksge, el brod af st^ct rugene).
■Igtakage, uo. aefik^ mt (Mors);
>ijf^^ (Thy, Agger. Vejr.): s^tffsbq (Sa-
mids.: Elsted); setakåq {\\ta\ li., Dnvhj.);
an -kaqiir (Vens.); = sigtebrod,
'.V. Ilts, kage, mandchor«!.
KigtemeUemmadfiio. sttvniilnui i ■^•
»«tt)j pl stykke smfinrohrod, skiiict «f
,_„ -jred (s. d.); ,Aq_/ hivt no \} i«
ijft»wiafma»r d br^/^", Grb. a9. 68.
■ilStlg. l*»- se for-, op-.
■•fgtifKhed, no. se Tor-.
■ttuBldo, no. Bc seilitlde.
dk, no. aik an (Tyrst. . Vrads h.);
ØR nt. si^ (Sall.): AcA- [etj (Sinutev.,
ii>); larainfc i marken (Sall., Sundev.,
Ui): Wle vandleb (Tyrsl., Vrads h.); se
l.og, sUke; smik-.
Bi-kar. no. »tifcw an -#r (D., Andst);«
"It ilk. (S. Saius); fil. k^ (Agenik.):
lerfad til at si mRlk op i; <m sik»r mjatk
lU.), el fad mælk.
idkamung, no. se sidkaslning.
rikfrø. no. laegemiddel, Hores ciuæ
iIMsrs), se sifferfrB,
nkfås&k, no. 9c sifferfre.
■ikglel, no, ,at farve bukser gule:
■^Ijwl og lige si mcg(!t kride*, Krist,
^380.«6: innt. *8lkgé], mosegult, okker. "
■fkfbttg , no. rajk el. »ek»hati an
't*): '•-a sendrcgtig per«on, 3*.* sj&koliag.
ifkk«, uo.
«* -*r H (D.)j
tik 'ar -al el. »e»k »ek»r atkU (Bradr.) ;
aiie -9r -»d (Lild). —
1) Kyuku iR-d, Iltenge iii-d; di Jtdfpl aefar
Ut (Aa'ii; æ bAws w^sr om æ *grf o-
ham (D.); « bjæ^k aekfr Ut mæ af fiw*,
æ Jo»r ackir ætar <iæA (fn (Bradi-.). —
3) aik al»r a åA (Bradr.), snappe efter
vejret; kaA eikaå ijftnal kltf nta an
sUar iitek taja (Lild s.)-, han gfk o sttat
nuF anpttiffas, (Pluufi^slr.), j: gå laiigHuml,
mens del tnan bærer (lællo. pfts«) liirng«!r
ueii pA «ti; yp o itik an tri fjara^wij
(Lild s, I, gå og sjokke afsled en Lre
(jerdiugvcj; jfr. S.sigc, sik, synke; Åasen
sikka.
Blkken, stedo. 3: se hvilken, hvilket,
hvilke; „sita gr^ dé bféw i fUkarf,
Crb. 11. }4, sikket grin der bl«v ud
delte her; „ait^ lo H^ktjliH ifim*, Orb,
Ulf. r>1, Ge. hritkc lo uskyldijfe lam;
stka ng, sekan i j^j el. »iea nol sikke
noget; gie i J^i, i J^, se hvilken en,
karl, kvinde; gie i jH! (Vens.), se hvilket;
„sika dtmmf så dra^n, han so i hans Ijt
(Tfining) ; gikan ai«tH dratf, mk-tn timipit piq
{^^^\.); atkanaHJan,sik» da no »t\iikfiV.\s\.).
flikker, lo. j!^it«"= (li. ID., vcsij., Andst,
Sanderj.); ilk, -t, comp. livkr^r sup. aekrest
iVens.); aika, eomp. s^karg. sup. sikanst
(Søvind s.); sakar (Ang.); — rgsm.; d*
æ så atkar som aman i æ kafk (Kibe);
de ar an eekar btij o sai^ (AgKW), ot
sikkert bud; a hun gfkar får a hilj?
(D.), er han pSlideliif nok al aende V
htiA a atkar nåk (Agger), :>: kan og ril
betale hvud han skylder; dé m SfJcar o
wtju.' (Agger), det er sikkert ug vist; de
ka do ici aekar Apå; do st^ ene sektrt
dh"; hqj ar i aekar kdl. htta da wå^ka
rtQ (Vens.); de æ a«kart ndk (Agersk.);
hon a sekar (Andst), rap, ridende; jfr.
htsk -sicher, lint af lal. seimrus; ii-.
sikkorhod. uo. stkarhid «m (Agger);
gekarbijfd (D.); = rgsm.
alkkorlig, bio. — rgsm.; vel som et
dags edeligt udiryk: de le »AWt ga^i
(Vens.).
8lkkorJ>y. no. safcfSv an (vestj.);
en, der ijor o ftakar ma a rSyi, »:
hænger med rumpen ; ordet synes på-
virket af swk (s. d.),
slkle, 110. Rlænge med benene i
gangen (Sendorj., efler Outz.). Mb.; for-
men er sagtens aikal cl. ttkal af segl.
•ii'kltDge — sild
«n tiflstkniv; det anføres = siikle; jfr.
seglbeuel.
ai-klingo, no. jiiX^f æn (D., vcslj.,
Thy); cu iillc, Hrkaiitet stÅlplude med
skarpe kanler til at skrabL* nii^, hlsk
ziehktiog«.
Hik-livet, to. tikliftp) (Agci-sk.); nit-d
bængc-ndc bug, « Æj» ar *-; se sidlivet.
ai-klud. no. gi/citt i besl. -Arfui (11. -iVtt
(Vens.); siHud æn (Uld s., Tliy, Mors);
nJtJfH WM (Søvind s.); »iklur tt -klyr
(Agei-sk.) ; et slykki- lUj . livor>f;vniiL'(n
jnælkcti sivs; ^Ids var iler trukket liver-
anden tr^d lid (Søvind s.); gå toA såm
an iéJHud (AggLT); han »rj»r »om tf. kitl
mw a sikliid ilm CB hiiin (Thy), a: ser
forlcjjpn, skumTuld ud; ilæ u>a jan ffdg
en kimi, lior »il tf d «i hgA» mjælk,
iHiv Sti uxi /ieA» sikluk blotesn han; sd
tajtr maAtn (« /*ert ; „4 skU, Kjcesun, do
kn la mi •jnmal botv^r!" (Himinoriaud),
Sgr. III. l'i.-SA; man mA ikke vride .^i-
lillden ar, når man liar malk«l, i den
sint mælk kalven fAr, itii så vil dt'onc
kutume til al æde reb, Kr. IV. 357.t|ii,
S\ta.*- 1. 15S.Ht: sum tuugeprovt; skal
inao udtale: aiklu k^rkiu liiirli^t (Vco?.).
BikniDg, DO, nekn^q an (Bradr.); an
lavning.
Hikorie. no. J. T. OU; cii pl:in(e, ci'
cfji'ium intybus L., og et kafftsurrogat
ar dens rod; der anfercs sikori (Alh.);
*rAd'i-( (Kbl.); ;(iA-«'ri (AugelJ; jfr. lulle.
stkro, 110.
«4»'* «ib^r uefcnt (D., ves^j.), fl. If.
éåtntå (Afgor);
ailt» -!•» -ral (Søvind s.) ; afk»r Hhojd.
(Vens.);
= rgain , ; hi- for-.
■oikring. no. se for-.
^^TJSSOt, to. »ikrakt lAnenikov);
svejry^et; om dyr, \ik Iivem ryggen
synker; se sidrygget.
aiksak. no. — 1) i et liyrderim: æ
ta^r mi aikeak (Valsb.), l-'ejlb. Kr. II.
8. 69; = siliuiih'ak Is. d.), alle ens ejen-
dele. — 8) afk«tik ile (Søvind), oriiR-fro,
fordrejelse af zwittcrsttiiieu. Gorta cinuAs
se Gchlerl s. 14, sifferfrw. — S) tU (jur
i sekaak (Vens.), = rgsra.
1. ail, no. 8i7 æn (D.. Malt, Agersk-,
Bradr.); sal ten sUsr iFjoiåe) ; stenkisle.
Iivortgeiineiii vaiid ledes, f. eks. under en
voj; aiji [Lb.), vadested over eu &, bvor
der er kørt sten pi, for at skalTc hird
bund til overkørsel; jfr. Aasea. »I. en si;
sten-; et andet sil i sledsnavD, se U. BL
I. 243.
3, mU, nu. W]W cm — ni. (vestj.?);
en ti»k . brisling , se silding ; jfr. Aasen,
' sil 3, VU tobis, ammodyles.
Silaa, no. Si{»a (D., Ribeegn); et
I ikke ualmindeligt mandsnavn; ,der var
14 pA Starup kirkt-gård (Skals li.), en St. Stilea
kilde, hvilkel jeg iror, snarest er St. Syl-
vester; Jol 8kiivesS,Syllatz',Ur.0.Nielscu.
1. Sild, no. Sil (vtistsloHV. , Hibe);
den Trisiske o i Vesterhavet, der på land-
kortene kaldes: Sylt; liebocnic kaldes:
SiUf^t*'' ^^■'' *""^^ Si'^' {^ytm s^cns
er el frisisk navn] kunde dog jævnrøres
den Dorske o Sild, men den er dug sik-
kert del i Alfreds Urosius nævnte ,Sil>
1« lendi* og del hos Kgintt&rd rorekotnmuada
(Sinlendi* (WeHanlTii Prisfikrift om del
danske sprog i SWvig)*, Dr Nielsen i
U. Bl. I. isl ; jfr. Fritzn.>- 111. 339 b Sjll
forvanskn. af Sild.
a. sUd. tio. ri\ 9H ~ Ql. (O., vcBtj.,
Søvind s., Agersk.); i^ æn = (11. (Tby,
Mor?, Likl); huk. host. s4»n (Vens.); en
bekendt fisk, cliipea harengus: U dd^ftr
fo UH tit /ie\ å brai mæ »n dram t« d
t^kåift mjilk d søb hiiqfBUr; an nptjatf,
ten rfq» ee{; i Mdfd/ ri d^- ftåk (B t^f
s4 tjtf (Ven^.); den s<illcde silds ryg og
bug kaldes krEemmcr (s. d. nr. 4-); nkt
der siJisHs salt s-, skærce krænmiemo
lør«t fr«, hvorefler fisken akH^reii istykker
fra hoTcdenden^ &om der skcn^s uf pols«
(Agger); „9h glæjih jttat, »n knåaln
fastilawn A m fiil U jtåsk! (Als). gUfl
spøgende julehilsen, se Flensborg Avis
«Vi iyi):3: ,syw maj om en sild le hawc
blir ob^'nt* siges i Skugen; df »vm m
ail (Sovind s.); han wel åft å rif wf
(Mors), om den, som sUr stort pÅ og
kommur galt fra det, i det niiudste om
sommeren er sild en farlig fmgt; d* ttr
et an stir sil rar ([).), om del ruM*
slændig Tierdilaso; Jia matlnHi^ dt tvttf
«iic tnc ^j hl SHtfn- n^i å hnw^rk«^* ,
Grb. lUl. Il); ,lion ha il begrov o mejeri
HTa en suhi- sild**, Jæger Ferie s. 2J, s:
aldctes intet; ti'ir siJd incd brod, bovkosl,
Kr. Almuetiv II. 6.9: en husmand kunde
hente 2 Ifc^i sild om arut, Kr. Almuel.
111. 49. lai; oir en majid kom h}en) med
atiå-tilAoiImi
903
les tille byens kvindrolk Tor
gOru dem nov, dt: kuMlua
', Kr. Sagn L «8. i-H; »tanger
varsles ulykke, Kr. AIiq. *
i eventyret Torbelles, al hval-
e ftekCDC at sagc ci koippo
Id pd hsvseos buad; fandt
slugte lian d^m alle sam-
do nCgler var ikke lette at
var sddan en sorg på
en ifTttdeu over du
er d<-t, at sildens Cijne
I rede. Kr. V. IbH, i ævent.
Idue Ijer; frieren hænger He
i, ttao til beværtning Hk hus
B foiu-ldrv, til ujindu pil sit
d. M. NI. 40; sildene liorljfiges
da cti koiic lifUvrc strer
IVBgoL end sælger dem, Thiele
il^ pi damper hengtc eu
ostre iudsejling til Limljord,
illade kumme ind i fj<»^'*-'t)
den, Kr. Alm. V. 42. 117;
irække benraden pd en apLsi
.se cvQcr al kitcde benraden
U5 kod, som »piner, se Thiele
71,Kr.lV.36I.|55.Vl.l94.3R7.
VII. 130. 201 ov., Sjrr.
aiii.a:«. J. Saml. 3-1. bS,
». 33, Niculuiiss, Nurdl. III. 20,
1, Folkev. XI. 4:.H. Mi, WiKSlr.
2.W, Silve, H»fv.Sag.20.S0,
I.Færo83. I7l.a(i. f'rilui.
jfr. P.Vlk.VlU.;!; s- må
re over, Wigslr, I. Hl ; om
d SallinjAsund, se J. SomL
. Kr. Alm* V. 30.»*; spegt-
dam for ni yngle, F-iusbell,
I. henv., jfp. Busch Volkek.47,
&0, Clousl. Noudl. 33: mnrcr
ur: .hvad koster iudmadeu
jfp. Amins. I. 08. 3U ; alm.
Ik. VIII. 38 lig,; g&despørgs-
9 rpt» éU ijar> ihr 1 »n ttjAf
ingen; jfr. Aa^en sild, isl.
se sildesjiRl ; liunde-, pibe-,
V rogo-, sav-, spege-, vAi--.
D. bio. til (D.); $4 (Vejr.);
(*ii>(Tl)y, Saviiid s., Hrrtdr):
i få siU, kuinm« fur sildig;
(SuviiKl s.); være sildig på
ti. si<)la, slAnrlo.
bio. siliiict^ ([).); »Ilfor
I, do k<afur a- »dk.
alldebærondo . tf. »ilålmrtA (D.,
veslj.: Tliy); om k«er, dor kælver om
(orilr>-l, mell. April o^c St. Himsdag; so
somiDurbiervnde , tidligfoærcndc , vinter-
bærende.
Bildedags, bio. åtUdaut (Mors, Thy,
I Vejr.); = sildia;; komør do htgr »å «i»-
I daws f f Aggur), se sligliddags.
EiUdeflskende, 00. »^efsftin (Agger);
issildeHskeri,
sildofjærding, uu. tteifjæjyn æn -tr
(Agger); lille l»nd<? til at pakke sild i.
alldofodniug , no. ai\fhi»ff am •»
(Sotind s.); sf^ftN*^ (Apger); »itfpMii
<D.); = rgsm.; f. t-ks. um lam (1).).
sildegarn, uu. ael^r(lÅ\dii.); »el»fdr
(Agger); g.irn til .il foiigc sild i.
sUdogam-Bkjolde, no. sdf/drnkH an
(Lild s.); niprejnrui, en pind af tyndt Iræ
»til at bcst<:mmc tnaskeriddcD af gamet,
derover bindsH g.irnmas kerne.
eildeKilde, no. holdlea i Novemlier,
uAr ^iMcliKket liwrte op. Kr. Alm.* IV. 30.81.
•Udegjav. no. Todi-el til køerne ved
seagclid. Kr. 111 08. 88, jf^. nadver.
fldldekiaing, no. xjiiMfdc (Agger);
sildc-lnd volde.
sildeknude, no. er el kuld af smA-
sild . der endnu samlede driver om i
10 vandels overlladi.', indeslutlede i dun steerkl
udspilede, bliercagtige rognsæk (Vens.),
Kold. Av. ur. 2, 1901.
aildelig, bio. n^ (veslj.) ; = silde>
agtig.
aildeinand, nu. ai\mHik ætt (Tining,
St)v., Lisbj.); sildens svonmieblvre: sfuser
man dwn , fdr niau kMldfelter (Vor b.);
jlr. Kr. IX. r,li. 731, Sgr. VII. 'J6.M, se
Kilde^jæt.
44 aildemoden, lo. ni^WKm (Ssvind a.);
— i^sm.
ailde-n&l, nu. ifie{Hol an (Uld s.);
ndl, hvormed sildegimi iilerfs.
ailder, no. 5i^r Hv <Mii)l. Vai'do);
jærnal , myremalm ; Mb. anfører ogsé :
sUderstcn ; jfr. siodor.
sUde-T&no, no. kaldtes fire acksalen*
trjeer, der var gravede ned i jorden i
vii lirkaul, sa var dtrr slynget sime rundt
Muni, livurpit sildeuc liæQ^tes hl turring,
Kr. Alm. V. 25^2. r.2.
eildeejæl, no. alm. iidlr, om sildens
svømmeblære; man skal »pise sjælen id"
den forsiL- sild luaii spiser, Si\ fdi- man
Mi
sild«kj«l— Slllc
«j fob« del 4r, se Kr. IV. 361. 15*, S(*r.
VIII. 1 I7.fi03: elten skal slldesjælen ka.<tle«
op \t& loRel, Mdeo bliver liængendi:-, med
de ord: .alle sjæle skal lil himmerig!*
somme siger, at sjælea skal kasles bag-
fra og frt'in op over cas hoved, så den
bliver bænjjemle under loflel, Sgr. VII.
96.^ Kr. Sagn IV. fJ21.ii3, s& fir rnan
d«l ål- ej feber; spiser man den, fAr man
koldfeber, se J. K. 219, fijl. £«, S34. Kr. "
IV. 361. 153, 396. 535, Sgr. VIII. 47. 84.
Kr. SagD IV. fi25.» j den k.aldtns ,koldeii".
J. SamJ.^ I. 53 ; falder sjælen ned fra loftol,
diir man for året er omme. J. K. 220.«:pj,
jfr. WiiUke nr. Id-, spiser niuti en silcle-
Bjæl idet qiilii tsiiker p^ cl mske, vil
man altid koniine til at tæuk<-' pA den
samme, når man spiner siltl, JK. !220. 3:1:1;
se sildemanH.
siideskjsL, ao. éiliiil et =■ Rt. (Sø-i»
vind s,l; = rgstn.
sildeatim«, no. s^Hjm æn •»- (Ag-
ger); = rgsm.
aildoRtreng , »o. sildens svumme-
hjære, Kr. Alm.'-I. 138. 7:1, ae simd.
BJidevid, no. »«lw^} "» (Mors, Ag-
ger); r&d til sildefangst; .hænge sildc-
iråddet ud* llrn.. Kr. Ordspr. s. 278. ?:
sætte uridemiuuden ud som den, der vr
foruaTnivl.
aildev&dskarl, no. de karle, der er
bcskcenigcde ved eildcflskericl ved Salling-
sund, J. Saml. VIII. IS^.
Blldins, no. aeUt een -ar (Agger,
Uld fi.); og~l: selrai (Mors); brisling,
den uægte »nsjos; jfr. -l.^iW, småsild.
aflfce, no. tilh de (D.); selki de
(Vens. ) ; »flki heat. sHIdtt (Seviiid, Ko^^en ;
AKgcrl; s'ilik de (Ang,|; :=: 1^111.; é aelki
kUj (Vens.); H« »ka han ri »pOk stifk* tw«
(D.), g; blive rig af; selkifntA (Sørindl;
»iikfboA (D.); »flkihal, seikitro (Sev. s.);
a^ttpttpir (D.); Mltaluv an, silkelue;
teJhdmnashs irdj au (Lild s.}; de gi.
mener, at »llke, birel pA del blolle Ic-
g«me kan deve dug, og de fortieller oUr
om »oldaler, der i ældre tid niStle lebe
spidsrod, at de frelste sig ved al lægge et
^ketwrklsde und. linnedet, J. K. 41 1.|36&;
i »Tpnlyrel belægges vejen med silke og»
flfijel el. skarlagen for at kende den relle,
Kr.V. 199, VJI. 149, jfr Softerat. 5ti; prin-
HssoD, som er forvandlet Ul en dukke
■ilke, skal lindes, (ir. Æv. 11. 1 1 ; pA frosl-
sår bindes et tobaksblad med silke, Kr.
SagnIV. fi£H.9a; .spinde silke* en bfrrnc-
leg. Btirnene står i en lang knde, 1. 2.
3. 4. 5. osv. holdende hinanden i håttden;
I. gir under armene på 2. 3., dernæst
I. S. undt-r armene p& 3. 4. osv. til a)te
har været rundt, så holder 1. 2. hinaQden
i Ilenderne, alle de andre leber rundt
om denne kKnie, xtadig holdende hin-
anden I bændeme lil de danner en stor
klump, som titsidst væltes cl, rulles op
igen, Sgr. V, 13.6; jfr. Aasen siljic, Ul.
silki itk.. eng. silk, benfares lil lat. Scricum,
Serisk Ckiufsisk) stof; halv-.
sUkoblomst, nu. .IT. I3C. 317. 356,
en plante, trevlekrone, lychnis Qos CH-
uuli L. (veiitj.).
silkekjole, no. aiiktkåifil æn -kof^
(D.); = rgsm.; i slnln. af leventyret: jeg
rev i skoven min silkekjole, så mållé
jeg g^ i mine ralter og pjalter hjem, Kr.
VIL '256, se glarsko.
silkeklud, uo. sUk^kluå in« -iiifé
(D.); silket.'irklæde.
Bilkeklnde, no. fådkikt^ el •klan)
(Skanderborg egn); Hd,k»kle am ->r (UJd s.);
= tgsm.; ,to sclkifclwrre te A la bregeO'
freel i'. Jyd. I. 1 1. s; Kik»ktf»r, te å sfi^
åj»r. Am hals (Litd 3.).
silkekor, no. aifhhtwr de (D.); silke-
tråd, 80)11 briigeJi til al sy kna^ihtillr^r med.
silknsesrk, no. BitJi)en i Ribe . . . han
gav hans dalter en s-, var femten lajem
vid», Kr. SkV. 17. l; «c Maries-,
Bllketr&d, no. siikftrq ttn •trg9r (D.)',
1= rg»m. ; med en, især rad {h. d.), s«,
ført gennem lunge el. næse på genfærd,
li-ækk.» detb.- Ijorl. se Kr. VIII. 253. Sa«n
II, lay. II, IV. 177 ned. 155.5^7, 103 »r.,
V. 13S. r..t7. Ibfi. 607-ft. 211. 7(W. 9S«.
;{{)6. 67. 335. 73. 354, jfr. Kr. IV. 150
sytråd; rnd, overklippel s- varsler gen-
færds konmie, Krist. Sagn IV. 3i;4. M,
se lås : i ridderviserne har ridderne s-
om lijæbn, se hcnv.. flrimm ItA. 1K2 flg,,
trAd; jfr. s- gennem ligs hind, el. med
knuder, hvori sygdom er bunden, Persens
II. 164. 193.
Bilketfij, no. luikltdu </« (Suv. g.);
ielkilåic (Agger): aUkMSj (O.); = rgsm.
SUle, no. SiU (Vens.); SUfi' (Agger);
forkortelse af Cscilie, se Sidsel; hendn
mand kaldes: Sllle^'-Jens Peder, cl. fSh-
juHU/, se Sgr. X. I7G.
silleri— Simoa
90«
BfUevi. no. se salvie.
siUl. no. se seljp.
sUre, uu. m'|»r •»»■ -»t (Andst); løbe
Milte, om vand f. eks. ; a va^ 8iUr9r
»ijtr i a jpr, jfr. Aisca, silra; l.sil.
L Bfame, uo. sim -»r -at (Hkja^rba-k):
tistiMk = sive: oflr bier tajres op, kaldes
dto hoDtiing, dor aimar a, »: drypper
•f: timkutn; mnl. semen, jfr. htsk scim,
tiimuiri^, som it flydfiidc,
a. idme, tio. sAglcns kun i et enkdl
udlr. : AoM gå^ de suii nim (SkjerbiEk),
j: drog ilet sidste suk, se I. sitnc.
3. Blme, no. aijm ttn bpst. -»n fil. -»r
n?ens.; Thy, Mgrs. veslj.. Sall.): WX. mm»
fj. n'^ (Saviod); s'ijttn \\\. sjtma (Amtst). j
-1) el halmreb, der suue^ til teckkereb, j
_ i kortere stykker til at binde korn
med; lUKT ui/ttntmdtm btg»it, ija kåltn \
n It å *nu 9iJM\ hans hisboA lo hamv)
ft taq å mua o, fbr d fo åi hal ^»j
ih 9jtr hal kuå haA sA m^I å fo ten
tfij$*r (specie) fø IttiMiA favn; an hai
•favt tiu han bhuv <Bn avl9n{LM s.);
I timt (Søv. s.), = Irrl s^i»r (Vens.);
to) ma (TH gtm (Malt); <r)i boAt Jti'ni,
Iwp titn (U.), et stykke stimerRb er på
5 laTOp. 2tl stykker til et knippe (D.),
* lejte; i ftney sijm (Vens.), el bund!
pi 5(1 bvne; man kan i de magre egne*«
onderudcD se (3r Wjret i simereb; han
for* d Krt^sr å snor sijriigr (Mors), O:
hvi er fuld; i l.'ignehwlorien: siddo og
OKI sinivr iiid<.-nrur hiiiiineriges port af
aner, se J. K. 3:tH. vir,, rJIcntliet s. 192,
I Ir. Borner. 433. 3&, w reb 2&43b. - 3) et
båmb, 8om tnekkcs gennem cl sikr, for
al vedligeholde ea belasndelte; de gor
#c« MAT 9u ineiar æn :^m §æn\»l aeti
rih», om dirlig »ong L eks.; nmu>
r.>, birnnie, Ireslrengel tlellet, ogsA:
kcsnor af læder, hamp; »e *angk'-.
V, Uep-; jfr. Aasen, sime, isl, simi,
^lo«, reb, iwer af liAr.
MmtbBT, to. ni mv ka tic sijm^n
dpd > fi»r gam»l tic, sd sr» tei, de a
9^mbén (Vens.); se simesilidL
•IxnebSjid, au. nmhph an (Th/);
\AstA af siffl«? til .^t binde neg med.
siznelcon^e, nu, simku^^ an (SUidil •.); m
4ea, aon ved ringridning ingen ring Tår,
jlr. lialrfiv.
Blmelaagiii . no. lamiait** (Veslj.);
A begn lil dmereb, narres drenge i
byen eller, jfr. Fl. Bondeliv b. 3IC, mes-
Ringslåltråd,
elmonSgle, no. aimno^i mt (vestj.);
et bundt .'timereb saninu-itrnllet som el
gjunnogle; der kommer trimlende ud af
bjerget et storl »mnRgJe for dem at se
til . . ., Kr. 111. 23.
BlmeryBtex, no. »ijmrtjst»r cm -w
(Agger); fordrejelse.' uf seminiirist (s. d.).
slmeskogle, nu. skagle af balmbind,
se skagle,
elmoslidt, lo. siinslet (veslj.); om
tag: så medlagft af vind og vejr, at
simebAndene, tækkerebcne kommer til-
syne; se simebar.
flimetrtekke, uo. ce horst aha x^m-
traiaa (tllbo b.), der skal trækkes en
bAr^ime et sted igennem huden.
1. Bimle, no. aetftat am itfmltr (Vejr..
Thy, Mors, veslj.); inalmklokken, liworpA
liammcrcn i ol stueur slAr. ngsd. om
kanebja^lder (Thy); jfr. lal. cymbalum.
a. almle, no. ved barsel Tik hver
fadder eu simle = bliHJt bred lil 1 lybsk
»k. (Penip V. Kolding), jfr. htsk seramel,
isi. simili.
iiimmerpotte, no. sem^rpAi tm (Malt);
iiiilepcter: en person, som noler; se simre.
Simon, no Sittmi (D., vestj.); alm.
naandsnavD, deraf: Sitmmmn; en remse:
ffiman sktkft béj at»r a p^st i Rg, Kr.
Bunter. 394.^:1; en ahnJniJ. siiDK'<^g er
Simonalegen; bdm cl. vuk.'<ne stiller »ig
I kredti, Simon stir i miillfo
