(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål"

Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It lias SLirvived long enoLigh for the copyriglit to expire and ttie book to enter tlie public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary countiy to countiy. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long joumey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless. this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non- commercial iise af the files We designed Google Book Search for use by Individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Ref min from antomated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation. Optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these puiposes and may be able to help. 

+ Maintain attribiition The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep ir legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's infoiTnation and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at http: //books .google, com/ 



Google 



Dette er eti digital l^opi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotel?shylder. for den omhyggeligt er scannet af Google 
fiom del af et projekt, der går ud på at gøre verdens boger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt, ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores hidblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, konunentaier og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Go(3glc er stolte over at mdgå partnerskaber med biblioteker om at digitahserc offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede boger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra konnnerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommerciclt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af niaski- 
noversa^ttelse, optisk tegngenkendclse eller imdre omrflrler, hvor adgangen til storo ma;ngder tekst (^r nyttig, bør du kontakte; (]s. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tUegneise 

Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi troi', 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt cop\'right varierer fra la.nd til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt, anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

D(^t er Googics mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgamgcfige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med a.t opda.ge alverdens bøger, sa.nrtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå. nye målgrupper. Du ka.n 



søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet pa http : //books . google . com 



X 

*^^| 



«', ' 



•« 



■"' . 



^-^ 



•A^ V- 



yi, 







ORDBOG OVER JYSKE ALMUESMÅL. 



607777 



Sedulo eurari homanas aetiones non ridere, non lugere, neqae 
deteatari, sed intelligere. 

Spinuia TncL poUt 1. 4, 

Knfart if FrHsr, L«etaret on th« Mttjr 

Hiatary of Kingritip 1.4. 



BIDRAG 



TIL EN 



ORDBOG OVER JYSKE ALMUESMÅL 



AP 



H. F. FEILBERG. 



UDGIVET AF 



TIKIV£B8ITET8-JTTBIL££T8 DAHBEE SAKFUND. 



TREDIE BIND. 
R-S. 



KJØBENHAVN. 

H. H.TMIELES UOQTRIKKERl. 
1904— 190S. 



607777 



Sedalo enniTi hamanas aeliones non ridere, non lagere, neque 
deteatari, sed iotelligere. 

SpiooM TncL polit L 4, 

anlért af Fraiar, Løctnre« oa tba mtIj 

Biatarj of Kinphip ». 4. 



t I 



r, bo([StiT, AoX k»ldrs i vestj. og 
ir4Uit*-n. «rn tpr: it ir (Søvind s.); en 
w»dcrs«gels« af ile jyske r-Iyde er iwppe 
gorl cudnu; alniimlelifrl <>r sikkcrl et 
|«rpi(Is-r: ilen jyske almuo har været 
triuuni |iA <li-n fon' lit- Hig«' udtale nt 
ni} hogsUv OK ilanriL'i ^-icniavnc til ikin, 
•om »"W* »»(»ro kr'jfar i <■ JWgfcør 
(veslj.), se licrsk, kurr. krenimcj, 3. krogl. 
krU, oDi persoDer, som sogcr at eH^- 
lignc den danriL-de køliccibiivTiskc udtale; 
(il dem si|^: do koAe b^ rétp ^n å 
ryu I wit (Vens.), ordspf. inclleni ,nve 
ttii* ng ,rivv \A r'el*. I vcstj. , ok 
TistDok som en rege^, er r i jyske milU 
vier :itiiml K-lde i sammf^nsstninger og 
i udlyd roiHn Iconsonsnt (og li); t. ck.«. 
{éra-Q»r, Toraniire, ojcn fdta'yli, fortænke. 
it mdr ten ma^. <U» vå USittn IffffÅ 
(D,l: h{frjatet, håkil»if, fnirkpn = hartkorn 
iS.<vin(l B.): r falder borl foran alle 
i'>B-ioiianl<?r, satin Ii + koiwon.; liwres 
forao voltn). enml h + vokal (Agger. 
Vens.); ar «»r =: flret; ær w* = »gel! 
•ujø«r 0»r, de iw æ ii; tnanå ffog, (s 
m n/ik. Hag. 130. m (Aog.); om d?t 
rr gi-naemgdende véd jc{r ikke; jeg blev 
før silde klar over forholdet til at kunne 
gpnorrnrcire det i ordbogen , hvor el 
Hymolugiak r vil tinde:i> skrrvet com 
rejtel i>Ksi der. hvur det ikke ndlalos. 
Prs Mors har Lyngby : nu kam» vi, Mfn 
• f4, sdn tca »å; nv kotfto vi, ti»n ær 
t, u^r ** (b.>; ,dr hdr itti", „tU Mr 
flt^, .d* W(mi/*,Grb. 240.ii3.lB; ,d< 
Ufwr urte", „Je Utfie» nåk" . 2i0.i3|-33; 
#n ii/iu tjijr, men : lEit sffur A^fi, tJfl 
iLiddcnip). I ustjy^k« og (Ktfiksvifpjke 
uiAl ti|i I Salling falder r som udlyd i 
(lulitingtfii af c-i onl besUndig bort cl. 

rviiUni: JM Ot4h»t. OL 



ogsk vokalisere« det, in«n bliver Btiende 
ved nertalsdaiiii eliter elter i sælningsfor-- 
bindclser, når den folgt-ode »1:ivelae be- 
gynder med en vokalf f. ebt. em bf, en 
bUro, Ilt. fr^rv,- irni mirst», Dl. matt^ra; 
a to tjAt, men : kun tor iiti ; a ^, men : 
j^r af i enkelte ord udtales -r som ud- 
lyd , f. eks, H fr, Uigstnveb navn , ur 
Uge. KW materie i iijnene (Sovitid s.l; 

•• — et vellyds -r indskydes for al hindre 
siimmen^tod af vokaler vistnok hele halv- 
øen over, og (let både i sammeoevt- 
ninger som f, eks. piip-r-a^å, jwgear- 
bejde, og i SBCtaioger: æ-r-or a »når, 
fåhi, Året er snart forbi : tr^r^mq a (fam»l 
(vpa^j.); dt ær /t» wt féU, men: a 
/Wm"- (* »* w (D-). følgen af det er; 
I tnan»-r-pr, i mange ir; dé fNojM'l 
Uarft-r-oift {I).!; kafr-r-a jdf, bræénn 

>»(* fxrjtr (Vor li.); rl^ 'A. dur æn, (If. 
rfjira best. (iur»r9H (Elslfd); /U «Jt« via 
$afr-i vr-^ (Viibti.), det :^kal viev »g 
i enden; « nn) ud^v jeg ved nok, men: 
rf* rw-r^c»-i'-«V (Ang,), del véd jeg ikke, 
jfr. Hag. s. i:)0; man tiører dette -r-i 
uadiidelig i skolerne, nAr bjJra låner 
bCjt cBcr fren»siger vera, Dcq; turde 
heri personlige forgkelle samt forskelle 
på wldrtt; og yngres mål stverkl t;Gre 

»sig gældende; jfr. O. Jeaperspo; Lydlove 
Tidskr. r. fllol. Dy r. VII. s. 239, FomMik 
s. i34 : — (bntn t, (undtagen for Sli^vigs 
og Saotfiøs vcdk.), I. s bortfalder r: 
twot = sort, /«( = larred, tieat ^^ Ivarrl, 
at = ært. ^ = bjærte, si^t/rt = styrle, 
hjdtct = hjort, fjåui»n = (jorten, kål = 
karl, fait ~ farlig, kås = kors, otest =s 
værst, font = fyrst, tugt = tersl, fæsk = 
fæt»\i. Utak = berrte. lnt»>l '^ barsel 

4«(aU D. og veatj.1: — lydfurbindeben -ru 

1 



2 



ra— rabiaken 



findes næppe i n6rrojysk, enten kastes 
r eller ii bort; dut norrllige Vesljyllanii 
bortkaster -ii, altsi: bår — barn, går = 
garn, skår — skarn, drats — arnested, 
jar ~ jæiii, ^gr — gærne, kar =■ kærne, 
tgr =■ tærne, fugl, kwgr = kværn, u>ori 
= orne,- mår = morgen, kuwgr — korn, 
tuyiar = torn, huwdr — horn, Æiip»r=Æ.s- \ 
bern; Skive å med fjord skal i øst være , 
grænse for -r isledetfor -rn ; i Diirum og lo 
vestj. haves bån, oån, skån, ån, jan, 
§gn, kan (sonien), kgn, smurkjærnc, Ian, 
kicgn, on», mån, kuvD»n, tttyian, kutp»n ; 
hjon et. hown, hjiirne, kgwn, kjørnc, Æs- 
ben; .Former med -r- findes i Lild, 
Salling, Estvad, Seve), Borbjærg, Mejrup, 
Måbjærg, Husby; former med -n i Vust, 
Himmerland , Kobberup, Fly, Davbjærg, 
Ørre, Tvis, Bur, Vedersø ; grænsen mel- 
lem hån og bår vil altså på det aller-z« 
nærmeste være Hanvejle, Hvalpsund, 
Skivefjord, Skiveå, Storflen, se Tliorsen, 
Lydlære s. 76. I S. Jylland er forholdet 
skiftende; der er dannet en remse som 
gtir forskellen i udtale kendelig. I Skjær- 
bæk og Tønderegnen siges ; ^gomå'ntl 
a vil §^rti lån jæ k^rn!" — „de ka 



do gåt, æn stær i de øatar jgm!" 
(Slavs h,); andre steder f. eks. i Haved, 
Rejsby sogn. Bovlund siges: „gomå'n.'to 
må æ lån Jæ kæn ¥" — „de »id do så I 
§æn, dæn står i æ gn (arnen), d<? ka i 
do ia 9n; voda'nl ær »t ma dit ban?" j 
„de æ de bg skan f — LigesA hedder I 
det i Angel at folkene fra Kværn ej kan 
udtale -rn , men siger : „pas å æ baan, 
fæj u æ skasn, læ il æ tgl gå u i æ 
a»n, sd ka do gå te Kvæ»n tnce gu»n!" 
pas på barnet, fej ud skarnet, lad ikke 
ilden gi ud i arnen, sa kan du gå til" 
Kværn med garn! jeg har noteret: ggn 
(Agersk. , Gram); garn (Vodder, Brade- 
rup). I Vens. , Himmerland , Hobro, 
Randersegn, Djursland forsvinder ud- 
lydende -r af navneo. ved tilfojelsen af 
det beat. kendeord: fjån = fjorden, gåri 
= gården, jån = jorden, fåri = fårene 
(Tved, Mols), kon = køerne (Helgenæs); 
se Thorsens lydlære ; med sammenstil- 
lingen : kæti (køerne) å fon å låman, m 
hånes Molboer i Århus egn; — en I 
ejendommelig overgang findes i egnen ' 
ved Randersljord og nok flere steder, 
idel r foran et tonløst -»n bliver til 'ht, i 



således : ham»dn = hammeren, åi^n = 
diiron, Mq<ln = Maren (Udby), fyif^ = 
fjorden , « æ hS^ a walbf^n , Kr. 
IX. 23a (tljerlev h.); Kristen.sen anfører 
fra Nordvest Himmerland: ,de tådner i 
nowden ud i fywden*, Ordspr. s. 502, 
det tordner i norden ude i fjorden. 
Jødn = Jørgen, Mg^n — Maren (V. Hanh.); 
— en remse med r lyder: tøj æ «jf 
rytP o ryw æ rdu> ræjn d æ låw mæjf 
(Kane), den skal siges hurtig og bruges 
som tungeprave; „de vær åUi vær d 
vær!" sot han æ dræ^ om æ las9n, Aaii 
skal acej ær (Ang.); en gåde: hvad slår 
midt i Paris? Sgr. VI. 29. 366, svar: r; 
den samme lindes Joos, Raadzels nr. 5 1 2 ; 
, arre de rangerandske randevejs rfijte- 
raiiter spirre here deres rfin op i krasse- 
rotteriet", Kr. Bfimer. 106. 954; jfr. Høst- 
ferierne, Biich. Nov. III. &53flg.; pigerne, 
som ej kan udtale br-, se læsp: lunge- 
prøve: ,tre røde ryttere red rådstuen tre 
gange rundt"; »Jeppe Rasmussens Hibs- 
buske og buskvækster'; — lyden rj se 
III. 358. 36 a; r > j se kværn II. 345. 2J b; 
6>r se d 1.167.1!, 169. VIII; historie 
se Kr. Sagn I. 305. 17 

ra, no. se rad. 

1. rab, udrbso. rap (Malt b.); kalde- 
navn til anden, jfr. ribbe. 

3. rab, no. hård, tor og kold blæst 
el. storm. Mb., se ravs. 

rabalder , no. raba-\»r é (Vens., 
Agersk,, visln. alm.); stærk larm, spek- 
takket af noget, der falder, se balder; 
er vel del ital. rihalderia, eng. ribaldry, 
Kiist. Gadesprog; se skrabalder, 

rabaldermær, no. skæo. til lar- 
mende kvinde. 

rabaa, no. larm, bulder; jeg har 
flere gange hørt skrald og rabas i hSjen, 
Kr. VIII. 9. 2^ (Fly), se råbus. 

rabbel, no. rapl df (vestj.); løs tale; 
de ær ef aM eH r-; se rable. 

råbe, uo. rab -tr -t -4 (Vens.); 
skrabe sammen , om penge ; dic hwa 
hc^j ku rab å skrab sanal; mdtar hc^r 
jd rgbi arbec, hurtigt arbejde; rqb æn 
kvinde, som skraber sammen, se nøl; 
jfr. Aasen rapa, en biform til ripa, rive. 

-rabl, no. se kål-. 

rabiaken, no. arrig og nærig karl 
el, kvinde; ,hon wa som noue rabi'sken 
dauen igjemmel", Jæger, Ferie s. 22; 



• rad 



,wm Itf-iW vtll han ham i! fri. ile sulir 
han, livii rnbiakrii*', cU. c. Tti). 

rabl«, 110. turt -ar ■»! (v«slj.); snakke 
tast ug ^t; di of rtiflrr, gom di gamtl 
btnft»r (kaglp) urdspr.; han tjor u ratUr 
om »f; .du ravkr nok Tor nog<>l!* 
rigvs i Vertj. lil ri (mrn, sflni U(l«i til- 
sjncladriidf ys^xnå blivft rtvcrsladlg ly«lig: 
fDan Uur, al del or K'^n pi\, al vfd- 



H. rrj ri OL r-^y fBradr), - 1) — i^™i.; 
„yu r(to» tji'mrt', Grb. 10. ] 7; <w »^ 
ft^ltr; di Mir i rå, di yw » rå Utom 
Fi LøtM hGna, hqf ha rAc u»n Jirfi d itt 
Mwri* i kåk, el. „l/i jik i in stroj rå Htom 
P/^-Letu hitn^ , Orb. 37. 27; di ur»r i 
raj iiaom (Jng* hrt^pi^r, da ftai di kon 
j<rn (N Sli«iT.l, el. ,5om Kmlflavp prt", 
.M'l, Bruns h^Ds'. ,Pcr L-jris hovmæui!*; 



komBfiHlr siiMi'l vil ih inodftaiig, J. K. Hel ,niJ i mdl* sxgtle koiif^n lil srne 



357. irrtg; jTr. RicUt fnbhln, roine« op; 
tKill. rabbeln, eng. rabhir, smstdics mnl 
lat. rabiila no. ol tnrtnondo. praicnd«' r\\»\,e. 
rabantoø, \»o. i iKllr. yo te mbo-Atta 
CV. U»bj. h.), g* lil spilde; ell.'is »liftes 
Tcl: ,al (t4 rabuiidii«', jfr. lutit, r»buuU'ii 
p|. rubmilcn frtn Si-b. Lfibb.. ,d, li. ^Aifu 
lim zu ralmiiden (agtTc nDbuton«>n)>, 



svende, ban bavdc koo to. se Kr. Ordqir. 
s. ar.!. 515; (rKj .Mtf i rå (Vens.); ^i 
tr r4^j, i æ raj!" noi a tnait, da hat 
hun kon fvn kv (.■VlwriuU; *'» rt^ 
krtrhr (Agt*rsk.), en rad pf-rlet; m«p 
um r^dur af kuni pil innrkeu; &yf sko 
møMM i tr rå, hriw»r t a 14 (H-li «''"' 
I r4 (Thy); am te rå (Hobtebro). stene 
knm samnien i skok pA marken; d« »r 



rabns. no. rdAiciWPl. ra6icft*<VOTis.). »d rå få mm å go dirhttn (Vens.), »: Rf 



— 1) rabaUkr, dar ^k uttM et rabu-n o 
fUnvlhj. b.). lann, Mrid. — S) el kom- 
niersspU (Vens.t. — rude An« (s. d.) , 
rtihaifs (Lild «.. Vetis). pI k'*** kortspil; 
vol rnmbuB. b« rød Andifs. raba.-;. 

rabUM, 110. miv* -» -i (Silfc^-borg); 
slTrtR bovnlkuldi^: Amv rahu'St i æn 
katdfit^^i; nok iif;*A no. om et Imved- 
kulds fald (Vene.), jfr. Sch. LiHih. fabusc, 



»ejen; jfr. avn, kj»rvestrd, roge; gasse-, 
pl?i:-, korn-, Itthe-, rnog-, — 2) om 
b)Ki?en sildes; æ ht/q Mor i r9 rdfor 
iThy); høxt o- tojq i a re rdj, nå for 
do di hamri kiar mæ æ kdj, HbM æ 
hav*r trångro, nå for do di stmr mig 
di smp (More), 3: langs kærnerne frem- 
kommer rpde striber, d^r er \egn pA beityn- 
dende modenhed: jfr.rfldkjffmiitg,se bavre 



.das preisgflbon zur plilnderung, . . .»I. 572. sSfi. nnd. — Si en byRmngB- 



itlicb wol: die rerwirriin)r. dureb- 
limnder, wirrwaix. 

1. rad. bro. raji^nhh., Ang.. Bnnlr., 
Stindev.); ogKfi r^i el. r^ (Ang.); rå 
(Be)l. b., Øland, Sløvr. h.)i snsrl, straks; 
,d Kå ka I rå le wo gild jer bfflil', 
AdJ. Begr.; .spo dæ no A kom rA egjeii* 
[tIich.Viuni -o. Iii3; ,gid a mie mi lilriptier 
uo ku samles t& igjon*. Blich. Biiid.«!. 



herixc: rå an (lijcnlld). nt/ æn best. 
rapn li Bandersfgnen) ; jfr. rilling, fog-, 
ister-, iiide-, nåds-, piiteb. stakl-, stue-. — 
4) en rad •krifl . en linie i en bog; do 
ko »awt skrifK dæm fal9 rgl (D.)- — 
5} han » k^ntin i æ Imq* ruj (D.). del 
er g*el lilbutje med lium; hrm ttr å]li I 
« få^ raf (D.), fremmelig med sil .ir- 
bejde; no <rr <p raj Ȍk tt mer iD.), 



dr tf raj aftr dtr Hyt (Bradr.), det er«— r^-Kiii.; umitc et raj /«W (Snni)erj.), 



siuri gjv Ar siden; kom rajt (Valsb.). 
kotn snart; dt a m)k ræj?r iÅng.), det 
er niik smirere; de tratr a rayfgt el. 
rqjwut I.\qk.), snarcEt; ifr. Aasen rad, 
iftl. hraAr, sign. eng. nilhcr. 

a. rod. no. rrtå æn raå»r (Slet b.) ; 
rå æn -»r (Holstebro, Mors. Thy, Lild s.): 
rå el. rå æn brst. rå»H [ttx, -tr] (Vens.): 
ri mi (HelLb., tijerrild k., Hjeimitl. h.); 



tiitiK- æn raj hmt (Vejen), sige en bel 
mtengde, der ikke betyder noget ; ro or 
IB Mmm rt«^ han å æ mj å ka il fa^ 
bir ar ma$ )wt. J. M. OS, hm pA ndpn, 
»: hen i årene; dit sku rmr i mj I« 
httlM (Vabb.), sil skal være i orden (il 
liejgeii : .være , komme , SKlte i r»j* 
(Ang.), i orvlen, i \aw. om el mskes 
sundhed, he&lens huld, om en mtirk eller 



raj im heal. rt^jtn III. raj (S, MaM.wen bel Avling; jfr. Aasen, rad. isl. rM 



Skadf^ s., Hafbro s,. N. Sams), Ilt. rai 
(Sftvind «.); rv æn råtr (S. Sams); 
raj tf« rai (D.)! raj cl. rmj ni fil. raj 
el. rx^ (Agi-rsk.; Simdev.J- raj til. rqi 



fll. ra^ir liuk. 

8. rad, no. rd tm besl. -*» (Vens.); 
ra (fSams); f(ij(M(D.): (11. rrfilAndsl.t; 
ilk. tvesbileitr.). — 1) benrad, rygrail. b»*ad 

I* 



ride— rag 



iler er som vn benrad; evvrt arbejde 
rokar i ry»H {Settf.i: rul- i r^n, rii i 
raden, 0: utilpas. ciaifU'iiltK; Jr tht tri 
mai mv> i rd»n, da ir*i mc «ø{ io\r»na 
xag (i/((l lOq»it, )h. Grb. Hl.Uti, a: (le 
tlcal va-re liwsc, iiiAgt^lvse, ikr ikke 
iUtr^er, når de filr ea Iciut i balscn, 
som soen pA IflgeD, tiilr dea stikkes: 
NQji nlwtAj X'^^, haA k-u sÅrtil ruje (l^g- 
stor), 3 : kruppen ; ,<Je ^yltii itcjfinnitl «• 
lieitd liiele raj*, Jjd. I. Uj. 4; lie a du 
nu tl^i td»r, Aq^ A^r (Vens.). 3: magm. 
dftrtige kur; tenitiierel i vn tiuslapngt>: 
lagot Mssle af, men rAde» stod dog 
(Same), Mb.; jfr. sretrte, uo. , so bvn-, 
tt*se-, lielmiasw-, liesle-, ryg-. — SJskaro.; 
tU ær M lornnk raj i ham (D.); tU 
atm» 1-aj! (Vejen); </* ær »n U rå (Vens.), 
om kvinder; i en stitlirmse: Orfatk ær 
ht UU hij, Touitm U^f IH i léj, ■Sp't» 
(Sennd) ttr m hdH^aitiJ, fSrtqvti ær »n 
maifif raj (Seviiid s.), Sundrup (HbiJs Ii.) 
el. Bi-artip er en marer md. Kr. IX. I22:{|l 
(Sk&nderb.), Ordspr. s. hii; ae rakker-. 

rado, 110. i tim. .de vader, ligeRMm 
degnens li~>ns, han havde kun ^n*, Kr. 
Ordspr. S.'i I : <t kwiifAUc tno tf ffb mitr 
rh Jæn ^)y mn æ pr, o de trr i ÅBxt, 
sU. s. 533 ordspil mellem .rflde*, regere 
og B&tlt! i rad, om kornet 

-rftdet. lo. se I. md: seks-, lo-. 

radgam, iio. r^tfån (vn (Holm«I. kl.); 
garMCl, der stAr i iig^ linie ud Tra rusen 
og som aland.>uj- liskoue ug bruig<:r dem 
til ilt gil ind i nisen; se sLcmmegaru, 
ruse, rft. 

radling, no. rajt»ipr Ilt. (bfiob.); 
laiiffc, xmnJle, trt hovedmassen udløbende 
klitter, mulig ~ radlinger: jfr. lijwi-gh^'e; 
ral»1 ttH -» (Si]kf_-ltrjr>.;), Imig, 9mal dyiigo, m 
hvori Inukullene lægKvs eAer at vieie 
ragede ud af milt-n; hefl rives i raf/nfn- 
(IL (Hrrniiigi, lange, fimalle strimler, inden 
det stakkes, jfr. 3. bule 2, riUing. 

radBle, uo. rafi$l rtiåltr raaalt raatU 
(Toisl., Vens.), = reilsle (s. d.). 

radated, no. rqtrttt i '^f$r (Vens.; 
Holsk'hroh rajstæj et (Horn.. Oi«I. h.); 
sivdi-t på •ituhmarken, hvor koriiradern« 
har stftet; ryw r4xtptr i>) (vesfj.); ryww 
råMtr (Uld ».); rive »ammen, liTor de 
liat stjiel: \W. artksted, kja-rveMtd. 

rodtBvl, no. r^oirf (U).)i ^' «!• 
rdiiitfii (Libl s.); rd/oyV (Vens.); el alm. 



brælejMl. bror det gælder al fA 3 \m 
opslilicde i rad; den. -soni nJlr det, h 
ret tit ni tiige en af niodpiirtt-ns; ■■' min 
r4, a t^r irt for min nk^r (l.ild 8.), 
siger den, som lager, se rendoheM. 

rafojs, no. ^A^ åpå »Am»n, da ta 
dir hl iftakdiMJHtfi, sAtU in rofa'Jå 
Grb, 187. te. bctjdoilig? se rufferske. 

rafol, no. raf»i æn (D,). — 1) ei 
god liaiidi'l, et gudt coup; ri ska A#» o 
gfr æn r- ; hun ^or an (/rd^ r- vf »t 
(D.), fik meget bestilt. - 3) raf»i [dej 
(Vens.), ganiniell vissent græs i uiusl* el, 
1;^. — Z) d« mr æn f^$ raftl (restj.), 
OD) eu kvinde, der er rap i tnundeo 
langboiiet krikke (l«m, Rkb.t. 

rafle, uo. rafal rttfitr rafii (Malt, 
N. Slesv,). — 1) dr rajin- å æ riA^rtr 
li\. Slesv.). om en raiilondc lyd, hagl o. I.; 
do »bal rk tdA 9$M o rafai ma dæ^ 
kAp, do ku Itri fotD »m i af«<br- (Agger). 
— S) han ka raf»t m&t Bv9r (Mali), 
overkomme, men pil en uordentlig mftde; 
gp o rafil (vestj.), være nordenilig [lå- 
klædt. — 3) rafal ma æpndttmar (D.), 
handle, prange; pe do riftl, et Jo rttftl, 
ve do hi 9n ktti/tt får æn t/offf (Audst), 
uprurdring til handel; jfr. V. S. O. mfle, 
fcasli- med tieminger; Riel2, rafla, skrabe. 

1. rafte, oo. ratti æn -»r (D., veslj., 
Mail. AndsL); ravtæHlltOfsl.): ravtæn-^ 
(Swviiid s.); rutrf ■' fil. ra^t el. rotptpr 
(Vena.). — 1) lang Stang (alm); „Utj mt 
de gum fur ratcfi 4«/«' mø p>4pn', Grb. 
Ittl. til; ovnragnn. — 2) liuigl, magert 
mcnoeske (Vcm.); jfr. Aasen, raft bak. 
lægte, tynd stok, sparre; isl, raplr. stok, 
bjælke; mnL raner, rachler el. ralTort 
Sch. Lrdib., .kiciuer l>alke, iHlle'i klK 
lyng-, mede-, ovn-, skur-, 

S, rafte, uo. ravet -»r . rayH ravt 
(Andsl.); om [»ersont'r: vare ivejt'ii pA 
en EtiT. klodset inAde; han Mor d\ti o 
rvv*»r i æ væf; hea stor do d^r o 
rawltr at»r i æ b^r skdvtf 

raften, no. en ,gal-rawlen*, J. SamJ.^ 
I. VV, Inelteka-r el. losngtig kvinde ([>jur»t.). 

1. rag. lo. r^d (Lindk. . Ager^tk.); 
nik itk. 'I (Pjolde); ula?l, om spand og 
andre eUivkar, lade; jfr. gi»;lcn, rar. 

a. rag. to. rdq fil. rAq (resi}.. Mors); 
rp^ Ilt. r^ (Vens., N. SnII., Sovind). — ' 
1) stiv, strid, oin uld; r^q tow (Sall.); 
a for æ r^ i æ lo^ (Lun). — S) har« 






rag— ra«e 



I 



nrpBSTMlrt; »etpr »n rJlq »'•*, »"dy *iM, 
rfc rdip stfrt (vcfilj.); rd^ (N. SaniR.), strjl, 
tntekv meU Iwlyilii. uf Itftr: </« rof Ar/ff, 
dou stcjlr klint. — S) frirstærkendc Itl- 
Isf;; mtt r^f md^; «/ir<lf ^(;-»ir (Ttslj.); 
( rgq »kiltif, rilirHf; nti raq xkil, »: noget 
pak (Veiis.}; no rof aA^iV, </« ra^xh mdq 
(Elst<>(l); 4e ai <tr rg^ tlrii (S. Ifald )>.); 
<£r roqwito abit (Søruid); tli) ■ æ fdf* 
IVm (EI^o h.) i "Jpt yderste veslni; u 
Jtoifi d te ré^ HOfpnn (vcslj.), fru ycll-pJtc 
nonl; ii* yær i rgk »pUé (Sund.). 9: i 
bar« slumper ug stykker, jfr. rav^l; 8« 
Aasen. sv. rak. rank; raglyr, rugiilil; 

8. rag, uo. r^n [dtj (Vais.); strid 
uld; se gHHlc-. 

4. rag, nu. r^q ilé (Viuis., HjtJrring). 

— I) sniiskycp: dar a no r- i ttmsitr; 
jTr. Aaseo nik, ilrivniiig, «vag Umil t'l. 
ber: se nb, rars. reg, rog: liav-. — 
S) '•(y ffPt raq te f (N. Ven« >, liL-ld til 
det. —81 »Jfltveslj.l, fo«^ (Sall.), rornp i is; 
jfr. Kr. Sagn IV. 3811 iiod.; — 4l dm- rjor 
an [rA^ han 5te»r wå mark (vrstj,), 
en sltnqi. sandet slrimmcl, — 5) skrab, 
Ivvning, iiom ikke duer nogt-l fVøns.) Mb. j 
ra^ an raqi (Vejlby T. Arh.). p>nlt; miskc 
forskellige alamniiT. 

mgai, tiD. rtg^'t an (Munt, gid.); 
gOre en slctii r-, uro, forst yrrelse, Aasun 
ragat, vistu. rænuti«d urd ; KiLMz nigMta uo. 

1. rage. uo. r^ -ur mqt nujt i\t.); 
TVgv v\> oTcr; (p rfflw/nWa/pn rå^r hSt 
ép iiuvr dam a^r Ag«; jfr. Iitsli rag^n, 
være freniilAciide, rafi. 

fl. rage, uo. I)er er tre hovedfortiwr 
i Dl. — I, rdq (D. TKirdpA: Nykirke, 
Jannerup, Lem. Lyiii*, Bur, Vemb, Vejr., 
Thy. Mors; Malt. Andst. b.. Bjærl, (Søn- 
derj,). Vojlby (fVud.), Lind, Hegeii. Dover, 
Siksibl. TiW't, Vejlby (Ar)i.), Hads h.; 
l>iivbj»rK. Heil. h.. Fur, Haglmid, Sporup, 
Halliriir. Alling, S. Hald h.. Nimloft«». Åbi«). 

— II. »-o^ (Vens,, Øland, llorn. h., lliiYbro, 
FlejtUHirg, Almind (Vib.). n.Mi.iing(Nwi]. b.}, 
Bjerring(Mds.b.), Kalsk-7, Harridslcv. Gim- 
ming. Sloyr. b. . Vor b.. Uth. Sams. Scm, 
V. VedslL-ri, Spandrt sydpå, Mjol(lt-ri, K5md, 
Hamtnelev, Agtrsko?). — III. rak (Mol- 
(eoislavig til ^proKgrivnRon ; AbetirA, Sun- 
dev. , Angel. V;il5b. , llradenip. Rapsted, 
Ttnglov,); suiti bOjniiigtfuiuitiitre kun .in- 



I* 



30 



u 



41) 



I réq -ir rii^t raqt (D., AiidM.^: 

rdq -»r rajt rajt fVejr. , Slflg3lrti|t, 

Sncdali-d (Tliy); 
r^ti -3 r^tft råqt el. r^ ■• r^qt riiql 
(S, H.ild. Halling. VojUiy, (Arii.), Snks- 
ild, Twel, hiiiA, Rogen, SuTicid «,). 
rAq -»r raft raji (Agger) ; 

II. rq^ -»»• rnt(t rn^ (Vens., Giniining »,); 
r^H -»r raqt rtiql (HnvbfO 6., Slerr. b., 

Falslev, Hurridslev, Djoriiig (Hds. h.), 

Vor b.; Agcrsk., Sem, V. Vcdsk-d, 

Mjolden); 
raq -»r rajt rajt (Almind, Vib.) ; ti. rajt 

(PiejslKirg); 
rgtf ra^r rajt my.! (IWIdinp, NfiHyng h.); 
rgq rtfq» rqiftt, ratf* el. raiil (Sams). — 

III. rak riik» mil »nkt (AbenrA, Sundev., 
Atig., rtpadt.). — 1) samle bu med rive 
(nliu., Sondiir).): ra^ hå (Vodder, vcct- 
Rlesv., Agersk., Bradr.): di te has f> rgq 
(Agersk.), rive Uo snmnicn i stak; lieel 
mges et ,kBi>l', n; eA lunxt som man 
kan lift riit-d riven, rfknlea nt lieel fere.^ 
furM den rivende, se riveka»t: stubmark 
rajie« ,for fod*, »: man riv4T Mrftrne 
lil sin fod. om man da ej bnnrer sliebo- 
rive; raq ho xatfol, raq » i »n dog; i 
r^qi (Vers.), en ragcn. - B) rive ned; 
Awinif ata snit riqtt nir (Vea<^.> — 3) 
afrage bAr og skiifr. barbere (visl nlm.)*. 
råq daj sj'xf, nå æ dier tf a^r, dar 
giar daj (n-stj.). Sjtr. 1.320.90, 3: »tyr 
dine egne «igcr; se rede, uo. — 4)IiMa'kke 
ved SHmiDenragiiiiig. om ilden; skrabe, 
rnd*-; r^ (F 4 {[!.); r^ iUn (Sovind s.); 
tildække ilden \>\ aruen om artenen in«tl 
aske, jfr. A. Kock, Peder Lilles Ordstw. 
Df. 1100, komm. s. 4*21; Ainr cvJ do i 
mi lomar n råq, dar a hwark^n »oirt 
htFr Icdqi' (veslj.); fig. raq åp f (Vens.), 
F. '--ks. i gamle sager. — 0) rgq -9 rgqt 
raqt (Sovind ».); d« r^qir ii dæ (sis.); 
hwa råq»r df ham onF' (Lindk.), hvad 
angAr d«t linni? fnett råq»r df da? (Ag- 
ger); de rqqar tfte daf (Vens.); di raqt 
■Mtnat nm »i (vt^is\esr.) , blev u^iis om 
del: de m raqt a;> (S. Sams.), sluppet op; 
han k»j el raq a'n m^ w fo kStrt (D.), 
komme afsled mod, irælTe pA eii heldig 
lejlighed til: jfr. Aasen. isl. nika. 

8. rage. iio. r4q an ■»'" (O., ves^., 
Thy); i"^ fP« -• (Sflvind s.); raq an 
l>eiit. -fit flt. -*r (Vi^ns.) ; rat ww -»r 
(Bradr.); el rciLskab til al skrabe askcu 



nig«liaiv — ragtoR 



il«l ur ffvma med; nA xfytp »vm ttt* f^q 
(?ertj.), OTcrmicio sliv, se rag*<liv; i æveiit, 
fir tA^n hcraling lil al avaie jji , n.'lr 
iroliluii rAtmr, s« Kr-Æe. s. 2S, jf^.skjolls^•I, 
»I^ivdf; lR*k«-iie r'tiiur lil Troms kirke \,\ 
ragcT, se Kr. Alm. IV. it: J3. limpskiift, 
OYQrage; se lake-, ild*, kakel-, ovn-, > 
pulse-, skold-. 

ragoknlT, no. r^krtjnp <m -Jtnyip 
iLl.}; ra- i-l. »'øfltn^ii* i tK*M. -i fli. -A*ny{f ic 
(Vwis.); rgkknifw an -knyv (SuDdcv.); '■ 
=• r^m.; hun hår an moA Mom irn 
riqknjfifi (vt^lj.), uin dcii, tlor t-r sliiirp 
i lali-n. 

ragelae, no. r^U d« (Vvjr.. Murs. 
Thy,; ijjtfi-o \\.}; rq^ls i besL -I (Vens.); 
rtujttA (/f (IjlH s.); riigt-mr, v»^riUJe»e 
sdi^lint;; de tta jam f^tmtt rgtpht, dæ 

ragoUolinsM. iio. ra^l^kaa mn 
(Lild s.); rhqihkaH mn ((ijcrn h ); Vn'iu- 
med aJ slitgs gAmmell ragcri i , s{>ri) 
ju-ni«|iitn]K-r, kauppvr os». 

rager, nu. ro^r twn 4r (ARontk.)! 
kvinde cl. dreiif^, som rirer; i en aled- 
remse; ,Jekiieii ragere", S^r. V. S5. 51 
(HjeUiisl . b>>. se 'af-. 

iiio. ra^ri-j ilt (veslj,); udru- 
se ragelse, siuX-. 

rageroee, no. J. T. 333, valmue, 
|hi|KivrT L. (nord f. Arh.l. 

ragMtiv, lo. rqqstpfi (testslesv.); 
gliv »om i-ii rA^v. 

raget. \Q.igq»&{\Å\å».y,rq<p{\t;a*.); 
ra^i tLtinb,). — 1) sirHjIiJtret, Isnt^hirel, 
om Mr; og:«A: <pm raq* Aw^ (Lt).); Aon 
a raq> om æ Auy« tvc^rj,); nu i-qqt totfi, 
slrid uld (Vum.); u)i;s& um et stk. (Am> 
mer, der bar drevet sAlængc i havet, ut 
del er overgroet med vnndpliinter (l.dd); 
rgqit (Kl^ledi, |>jn)tcl, usel; Mb. Aiirorer: 
,et ra|{<-i>l liuti* (Stovr.), Turraldeu, liuUel, 
laset ; y raggerel' jijallcl, liis*l. — S] 
rndrf^r ha^r jør rg<p arbre (Vcna.). rask 
rbrjde. — S) = 4. rag, oin hrad dei- 

dlrhst som forelKritcnde tillæg. 

ragfnld, tu. råqfut {HoUtebf o) i stop- 
fuld. iC rijjlos. 

raginmlde, no. /raqinalj tPN (SaW.); 
slunki-u. )'j»ll<>l kvindi:; ufi^: i-ii kvinde, M 
med livasse ord; I el lu^tii Thiele II. ill'i ' 
8)iiti« ordet al viere iiuvn Ul «a •Under- 
jordisk * : jfr. ta[i|)en«ldc. 

ragerlat, no. [raqirrstj (vostj., Han« 



der^), Ml).; ,rl nnvn lil Tanden, aoi 
liniges i g), remtwr' (veslj.J; jfr. 

,heruil maledirlUft, 

liurind beuedicius, 

herud la^ii'iAt <£i)*ui5c4l diabolum) 

herind Jcsas 4_:iii'isl. 

herud du IihIl- skAn 

herind du værdig Hellig And I' 
se K. Poiit. Evenicul. p. 05 ; jfr. Duaia II. d?^ 
(den eneste afleiibon en gnnmicl ktfllit 
vitbile*; vurianl: 

,A ligger mæ på mi hyver ley 

eit suuer a |>A vor frou frey, 

lienid itagirUt, 

heiind Mari med Jcsuit Cliriat, 

lierud dit slem ekAii, 

herind Mnri med dil lille b^il' 
Z. Ponlupp, Kverricul. p. GG; herhen herer 
mulig: 

,Bkt rider Id tliinge med bidsel 
mud ringe, 

der møder banucm Krist: .hvor 
du rid«? 

dti «k;d ej over vejen ride, ej ove 
krititendummen vinde. 

I navn osv. ' 
en hefivergelse, meddelt i Sgr. V, 208. 77Ei 
(Pyn), den bruges, ii4r el kiealur el. eu 
hest er sivilol; jfi-.: F. Judssou, UisU 
Eocles. Isl. il. 383-84 anrorl hus Arnasoi 
11. 59. I .lit Kugerrsl, inn Jesu Cliria 
OL Valedklus, ion Beu«diclus!* Mauret 
Ul. Volb>s. p. ^U9 ttietler, al ordet er tor 
drojelse at Antietirbt ; mdske lo navne,! 
se Kr. Sagn VII. 145, ftaaidboe ForlidRm. 
334: ,kom Ilugi og Risle*; som eddige 
udtryk kan endnu hores: Ragien annamme 
mig, du skal U en Ragiens færd; Kngiec 
R&nen, Rakkeren la niæ: euduu kan ae 
TBres djævlenavnet K:iKg<i KiMi'^b. SataE 
16. S7; signes kan besværgelsen J. Sa 
IV. 139.41 .heruil Jiidait . . . herind Jtuus* 
,oul lire, ni fiosl" CIi. Notia M. 89. 25^ 
FoIkL XI. -JI? (Kugl.), Pilrt Usi IV. 751 
Nihongi II. 380 nrd. 

ragDl , lo. rakal (Valsbel) ; oml 
slavkar, los i sammeustKlniugeD , sfl 
rasler. 

ragle, uu. nttal raJthr nthit (Bradr.jR 
nive, om el hu.s (. ek^.; jfr. Aasen, ragla, 
roql (Kisled), rave, vakle; se rangle 3. 
mglos, to. rqqli>i ilk. -4 (1L -J^ 
(Vens.); rdqifn I Agger); giuiskc tes, otn 
cl d>r, der gAr lost omknug nden 



rajtning— rnkk« 



ture idroe^l som en Idjrslnmp med sig:-. 
ikfi tqi 9t9 ro^if fVpns.); se rajrfUId, 

ragnlng, no. rmpa^ de (AKcrsk., 
V. VpiIsIihI o^ x^rllifrere) ; raktaif d* 
(bradr.); rivclsc pA korntuarkcn , o: de 
strik som riTes sammeii eOer al negkornøt 
er fort bort, jfr. riToing. 

rsgret, to., bio. rgq- cl, ratprat 



(Vens.): rav"'* (Elbo li.. Søvind s., Aiift.U i» rajtarnn'n (s. d.). 



rAjaager. no. sit ransager. 

rajeel, ivo. se ransel. 

raison. nu. nMd'ipn mn (D., V'^s^.); 
(aeniiip: <if tt 4ar atof efftn r- i (D.); 
jfr. (r. rwsoii. 

rajtann. no. rajtarm ten (Ag«rsk.>; 
MadiDMfcii i fAr. 

I. rajte, no. rajl am -«• (Agersk.; 
Fjolde) : stor kødpølse , eom ftSrea af 



lodr<.'t, fifce op OK iwd; hqj stv liqra^tiet 
åp dp4 Aiww f'atffiiH (VpiM.I, om i*n liist. 
også Aug.; Aq/ uto raqrat åp teg (Vens,). 

ragtyr. no. raqtyw ow (Agersk., 
Bradtriipt : en jjcrson , som stjjrif r all 
tivtid Itaii kan Tfi U-jli^lled lil; i raq tytf 
iVcDS.): an rdtf liu iKlho h.). 

raguld. no. rgqul^t* t^esl. -»HfVeiis.); 
d«^n siride old. 



a. rajt«. u<>. ra^ -»r -M i.D., N. Slcsv.>: 
no)jl«- «K<^r: rS/r (O.); um krealucer: diive 
omkring iid<-n .-it kunne Milles nogen 
steder ved derc« ædo; jrr.jejtre, ralte. 

rajt«l(?) tKi. .kort slok e\. piiKl lil 
at oindrcjV c). «mOrc noget med*: &Ui. 
under rail (Sitnderj.); Outz. 

1. rak. au. .drageglrdspæloQ' slAr 
udenfor .Degftrden, og sjL bliver dpr sat 



ral, udråhso. r^ (Vens.); kaldenam *• en ,mk*, et Irekaniei sik. træ, fast ved 



lil g.1«, se I. &'2S.34a. 

raj. nu. bio. se rad, råå. 

1. r»j«, «o. raj -w -» raj^ <VeDs.); 
nerc halv, skodesliHl pikUtdt; tnøadaritt 
mr » do ^w å rajtr! 

9. rajo, no raj «» Iwsl. -»n fli. 
rajtr (Vurw.l; mj an -»r (Lild .■'.): iv^ 
<pn iVeir.l; ny el. raj »tm fVarde); tjfk- 
Urm , mii«ko liladniAri- hos store drav- 
ty^cgerc. lyklunu bos fdr (Vens.): latwuM 



I kaln; og flir , den bnijtM lil pnWf ; 

raj^H 9 mt^^ pøin (Vl-ii$.i. hunbondon 

iikal hare palwn .i^' den; ««• rajobal. - 

3. raje. no.l) klæder, mflskt- pjalter, ialtf. 

i fit.: lU ikt9flå9 knir kitm»r dll9r mæ uriv* 
rajtr. udrevne klæder. — 3) uordentlig 
pSkbedt kvintk; hom a sint «n rt^ (Vens.). 

raj«haC. no. o- råjhal (LiL-m), btad- 
msvc bus kl); de ar ti mijtr fA $n r-.' 
:>: nofifl ubpljdeligt; ftc i. r;ije. 

rajelM, nu. se rAdeUi.-. 

rajgrea. uo, rajyrajt dt <D.); raj- 
yrija tlti Iwst. -* (Vrns.); rajyran de CVhf), 
~ rgsiD.; loliun perenue L falni.]: blod 
tivjn*. broniUH niullis L. (Tbyt: uf en|£. 
ryegra-w, jfr. Nyrop V, Sk. 44, fo engrt.'sk-. 

raJg&H, no. rajgos tm -^h (Tbj); 
efi 'ibigit vilde Refitgle; >lb. lur ^radgfls*. 

rajbalaot, to, rajiuiht Ilt. -h»ls9 



pælen; der gdr en trosse gennem rakken, 
al trækkes hammen iid ved pælen og 
strikken )[6m futil inde ved ålcgirdeo, 
Kr. Sagn IV. 31)5. K (N. Sams). 

2. rak, no. rak H« (Agersk.. Agger. 
alm.); skim.; «ij|9 nå rak! nogel |>iik: 
de a no rak é ka m« d jér (Vens.); 
jfr. niDt. racke Scli. LQbb. ,koUi, dreck, 
imnulb'. 

rokea. no. besL iederitama r^k»nf 



itpfå rabtit, Jf wa rak9n«,hMUtrak3H9tU ! 
bv:ui piikki-r er del? (V«n8.>. se tAkker 3. 

rakot, DO. rnkht æn -tr (Lild s,); 
rakit æn brsL »m lil. -»r (Ven.s.), = 
igsui.; ved reflniugsslslionerne har de 
nutl-fw å dj ttt di fka hroq (Libl s.); 
httj icim sd Uh som »n rakit; „dé dwv 
sd pfnt, ni (tfB eipr an rakirt åpå botpraf^ 
sagde konen, hun mente buket; .ka^tc 
M rakeller up^ koinmemleg, Kr. BtJrnerini 
s. !iOI>; jfr. ital. roclietla nf roccii, rok. 
Ibrdi den med sin slang ligner en rok 
lil hiVndlen. Wg. \Vb. 

raktialsot, lo. se rajliiLlsLi. 

rakke, uu. 
rak -»r -M (1>.): 

mk -»-»t (Siivinds,); fl. tf. r^kt (Vens.), 
=i rgsm, ; 'iiraktmnlpåhumr^'^iy^as.)', 
da hthSvf fi o fik nipr o te4s (OA; 



iVetis.): rakkid4i» (Vlb.); ritJtAuf«« (vestj.);i»AaH rak»r haiu »q >t^ (veslj.), d: biuidler 



liarbalsel. uden balalOrklæde : laagtialsct; 
ttSn ra;j»r jan rajtmlM (Ven».>. 

mjUng, ni>, «(' ndling. 

Hajjs, no. »e EtuudefK ; uo. se rase, ra^sv. 



itdo rocd dem ved dAriig pleje og uaf- 
ladelig koi-s«>h riik jmt /« (.N, SU-sv.). 
tale ilde um, ska-lde ud: Aiiw kar » 
rakar i t» ia^ (veslj.); AuA kir é rakø 



nikh el —rakker 



di» turt^H (Savtml *.), ninitixDdler siii*> 
hirst«^ ved idelig kørsel : kan gær é rattr 
i ^ tuf (Sundev.), s: roder omkring, 
hviir it.vi i^«^l bar al ^^n-, se i. rak, 
jfr. GaarJlxMj Nalm. 9. 

rakfcel, no. s« rKkel. 

rakker, rm. rakar mn -*r (»cfil]., 
N, SJesv.); rak»r i' JtfSl. -i el. riiA»n fil, -W 
(Vens. : Mors, Agerskov). - Il en utcr, en 



vil«le hela>iil(p ,n)i?Morraaii4eD' ni«l «i 
liavrekjærv; han lik allid en stor k>a»'TJ 
og d(>l lilev altid el lille l»s i sogDetj 
(N. Sl«v.): de forUu^'te. man skulde sig« 
I Itldem, Kr. Alin.V. 1^41. 6£l; lvll^ulod^■a 
Jfirgeu Dk af Lumli^'årdti ejer tillidelsa 
Ul at oedsRlbe sig pa en Ijrnirbakke, dud 
kaldes ,Bj»f?rt*, og han var herwdeti 
stdsle herredsrakker, Goldschm.. HedercjM 



or iinttnnndsfolki'l, J. S. IX. 119; ,prælfn-i«s. 175; Jens Didoriksca i ToTstnip laa 
kvuutcti' i Are:«lrup, den Areslrap rakker I også indsat r-, Jyll. 1. 31a; til rakk«mj 
indrandl sig i Vium for- og eUerAr Tor ' regnedes .Hyldelforpeme*'. Kr. Alm. V^ 



ni fi-ji.- vure skoratetie , dra^be og Ui 
liimile. kaile ug liellemtsser og rense 
lukuiiicl . . . , i de lider tut der iiivsten 
i Iivcrt 9ogn ^n bosiddende uf dette slags, 

lu i soinnif se Blicher III. 377, 

IV. Hil IT.; rakkerm« smjTanligc nA^rin^- 
vo)c viir: bedrageri ved overtroiske koa 



2 lS.5t7-<*tag , Loddeluikeiie .4. 255. 6f.|-rFil 
,Glanti<¥lerfolket' Gaardboe. N'atm.7. 19^ 
duttede uugeu af luisels folk sig ul mk^ 
kerne, skar husbonden dugen istykkofj 
imeUcm vcdkummende og de sitdre, m 
Kr. Alm. V. i:i-2 «v, i4 1 .©43. 27ti, P. DijergJ 
Aarb. IV. 159; med nkkcrfølgel fulglli 



.^ler, sAsom id spA af ba-nderne, kurer«>*gerne en el. liere grise, se Kr. Alm. Vj 



for dnikken^knb o. lign.: vodvKlere vnr 
de liesle> og kalvi'vUglere, af disse, som 
af selvdiide (l;rr, lik rakkerne kedel. Mange 
af dem vare giarmc«lcrc (s. d.), blikken« 
alA«re(a. d.), hlvtækkere, kmt})- og hægte- 
magere, kjiilelflikkerc, sildemagere os». 
t^ikelte xplllede viubn og oinnge af al- 
mucw) dansemelodier og danse er sagtens 
indvandrede med talerne, ^>omme lavede 



'2M. oTo. .-)<u^; også ged, huod, Gaardb^ 
Nalm. 15; en ejeudommelig geen af bun- 
dene Tarslede r-oes komme, Kr. Alm. V^ 
235. aifi; de .slore rakkere* iiavd« lim 
at bu i om vinteren, ii.333. &M; de Ion 
tibegle red at .kaste kjiep*. scll. l&O. 4rib; 
de loddede, klinkede og ra[iBede Udi af 
og til, de (lAedc ogsA, n^r de kom og 
fik altid almisM, Kr. Alm. V. 336. eiiQi 



Icgeloj og komiske ligurer af dyr ogstde QAede selvdøde dyr. F. Bjerge. Aarw 



msker i Ine el. brændt ler. Det afsailaB 
RtdcD p& deres vandringer omkring i 
gArdene. Lejlighedsvis tikkede de med 
kroge i de restjjrske åer, og mange mente, 
de forstod at Ikbc fiskene lil sig, el. de 
satte Etiltrids snarer for baren og ræven 
\t& beden. Det var vanskelig! al holde 
dcra fast i jureslerne; thi de kunde 
,blcse* Usene op. Der var ingen fare 



IV. 157. Kr. IX. 234.68. Alm. V. 33I, 
5S8.606. ta 16- 1& 19; jfr. Kr. Anh. 9'J ned.^ 
ligesd gildede de haudyr.K.AIm.V.33H.n.I4 
se gjelder ; kunde være - troldkloge , Kr^ 
Sagn VU. 33 øv. ; ndr rakkerne gik ud a( 
landet og seminarister kom, skulde verde^ 
Forgå, Kr. Sagn 11. 341.3ti», siger Sybillet 
,ja, rakkeren, tao ska] ha mit skindi 
siger reven, Kr. II. 325. U; i Ves(j. va^ 



T«d al lade dem antænde ild i loer ag«*deKvembjærgRakkere.Kr.SngnIV.468.;ii 



lader, bror de fik lov lil al ligg« om 
natten: ll'i de kunde stille ild og rende 
vejn-U Trods al usselhed vsr rakkerne 
el begavet folk, eu ,dum rakker* var 
noget ubørt. J. K. 36; rakkeren skuMe 
lU skindet af oelvdøde kreaturer og ne<1- 
grsTe dyret, hvorfor skindel tilhorle ham. 
I Roager sogn sendte de bud efter rak- 
keren i Ribe og i tyverne var del endnu 



ligesA de Kind ug Dejbja.'rg ilakktfe be- 
kendte, bL hvilke rar slægterne Mu-«. KiU, 
Svin (s. d.), Kaspersen, jtr. Kr.Vl. 345.4I3| 
Alm. V. 237.610, 257.067.692.7«; Krif 
stoffer Rakker, Kr. IV. 10&.i4,^; Rakkoi 
Rask, Kr. VIII, :257. 4.^; — Morten, Kn 
Alm. V. 340. 6411: Vindepiud, Kr. Alm. V. 
33S. M3: Kristen Tainl, e. 313. li^; Peif 
Klapfije, s. 244. fi-ti: jfr. s. »47 nr. 19; 



ekik, at liun ved fastelavnstid afbented« mi livor en stor mietigile slagter nævnes) 
en havrekjffirv fra hver gArd i sogoet. 1 Hakker Anders. Zakarias, (raardb. Nalm. HJ 
skfint ban deo tid ikke længer brugtes; Rakker Melte. Stine, Kr. Sagn VII. 373.a7{ 
vognen kjede rakkeren i Etibe og rtir ,d« at yåt mad, tU ir st/A o xpil »I* 
bai) kom tnd cl sted, sagde lian, om do ' sJ « ra^, htm spij \tts»^.)\ d^mm a^ 



nkkerbdnk«— rakkerkone 



r, fiaa ijtt om a kn^u, 
iia Må han in i <r tH(*A (»i'Slj.); ^o 
læn»r åft po æ d4r jo tetlj"-' fåtk-f .<rf 
<p moA, æ rakir kåv* in (Mufh); iIuu 
eol^ (Ircni; slår 4)t-ii smlrn, idt^l de skilks 
tcil.'er: mIo lio mm ^'n, ed æ do i 
»r! {\euA.)\ i stedrernSHf: .K&lvad 
'rakkere", Kr. Ofd^pr. s. 508 (Ginding li.): 
.HolWkov r.'. S|5r. XII. U3. »J (Kiir- 
s., rijord h.): ,H6m r* t-I. Jl^m 
«Jbr»f, Kd/* (Hoaip;r) t-tiJtorer, Kr. JX. 
130. 3^« (s. r. Rilæ); ,N6rn*y r-', Skp. 
VU. 2;t;. ^<9| (Vilstrup s. V. HjiderslfV); 
.Randrup r-', Kr.Ordspr.s.JOl (Heil. ii.)j 
,Rind r-", Kr. VI. 345. ii3 (Hmr. h.); 
,T»miii«hy r-'. Kr. IX. 127. s-J'J. Ordspr. 
6t>U(V, Haoli.)-. .Tårsr-'. Kr. Ordspr. 
499 (Vviis.); Gaardb. NaUn. 23. 103; 
jfr. ,Rebifiiidiffe r-", Sgr. IX. 132. 3W» 
(Fyal; .du ^t værro ud end Ildved r-', 
om den, som er forstyrrel. Kr. Ordspr. 
8. &23: en lille sknv syd far Lemming i 
Kuldt sogn ved Århus, kaldes .Rakker* 
LpUlden', Sgr. IV. 88; risen om rakkeretw 

fhnid, Gr. GI. d. M. III. s. i, Kr. 11. U:t: 
livad ealeii d«^n jutnfru Imn peb el. sang, 
8å mAUe hun rende nieil den rakker 
rundl om landt 
Kr.lt. 1*5. 4fi; jfr. D(fF. nr. 3G9, Wig»lr. 
Sagor 9.90; i eu »kwnitevise: 

10. Og kKllingcn .Sitdlr-r liiikkfU ((TJ, 
sA ridor hun tiJK lil rakkt^enn Iw. 

11. ,0g hor, knre rakker, kan du 

skride mig, 
for mine syiiili*r ile pluger rai^'?' 
Kr. II. 33B, ;fr. Sfrr. VI. 130.7 Og. ; se også: 
.der lA^ Ire rockare och IlAddo on nittr*. 
W.g*lr. 11.49; sliriacs, Kr. KT. 129. 4S; 
rs hL'grAvclsi! , rim, sis. 141.;{Kj: nik- 
Irrnr* Syremwe, s*" Sur. IX. 33 iietl.; jfr. 
om rakkiTMr, Slolls Opl. s. Hi; Wigsrr. 
IL 310, iomton s. II. Cavall. WHrand 
L lo6. Bruzel. s. IS; se kjrllrin^. flA, 
MarKrele, Ure, lalcr, IremurksiTintid; 
hunde-. — 3> et alai. ikteldsurd, »u de 
følg. mmmensæln.; i eder: roAvrvn tti»im 
{Hun); få rak^r (Val^.); rak»H tnma, 
t- fpi akam, r- mtr- <Ut! (v.^slj,|: firj, få 
tfdi^ raht! iSovJrid «.); i U'Jrdb <jk 
'bnd« Mtskrr; rfe km rqk»nf (Vens.); sd 
tktt lia dir æ raJar kam atar dag! de 
if nåw»f tiiic^ttns krum (ve^tj.); sp han-. 
- 8) cl ittojitl alm. og bckctidl korl^ipfl, 
tpd rafftr {*m\i.) ; »pii rafa (Søvind s.) ; 



' i Kblivu. .h:iiiri'j', hvur&rdiTftndesioaDge 

forskuJlii«.- iif:»iter: ica^rr^ raktr, tt^fnat r-, 

jan kAfts r-, rukar om i^'n el. t»b^^ 

Hf/sgais r-, knteilrokvr, UiimMn r- (U.); 

aifkil rak»r, ddtU r-, bo^t--, ha^flo^ r- 

(vestj.): hiié rak»r, bunkraktr, »wnak r-, 

Ttrf^al r-, tl^vraktr (Ågenk.); jfr. 

ransel 5. losse; se (Inbhell-, remttorts-, 

' Hamborg-, kjellrioge-, kj«*rosle-, knægle-, 

t«sl»he-, svonak-, loaso-; jfr. nml. raeker, 

I Scli. LQbb. VU pcrwn, tom skalTer snats 

' IriickfO borl. i 

I rakkorbsnke. no. i 0. Urondersluv s.; 

I se Gaardboe Natm. 31. 

rakker Oyprlanas . no. , n Imuen 
troede alm. at rakki?rnv i-jedo Cypriauiis 
(s. d.); i Øslj. har jeg itet et ekseiriplar 
af denne bog, som angiivw al være en 
afskrin af .;n r- G-V J, K. 3C anm. 
10 rakkerdal, no. slodsnavii v. Dronning- 
lund Storskov, m Gaardboe Natm. 3 1 . 

rakkerdrong, no. rufardræfi æa 
(Toslj.); rakkerens sAn el. lærling. .Tjel- 
lerad bakke den er sd lanjt, Ii^-)rerp03en 
den er si trang; rao'r, bær luit?;' siK*-'!" 
rakkeidreriRoti, Kr, Ordspr. 8. &04, 

rakkerens lya. no. i lim. .Del skin- 
nede, som det kunde vterc r*8 lys', nm 
et klart skin; man antog at rakkerne 
Mbruiile fedl af hautlo og katle lil lyxning, 
se Guarillioe Natm. 30. 

rakkorhal, nu. i Um. .for galt er 
(or palt, Irt* daler Tor en rakkeibut', 
Sgr. III. 1118.477. 

rakkerbj5rDe.no. ruX-^rAdn j besL -t 
(Vens.): det hjdnie |id kirkt-gArd, hvnr 
rakkere og Bekmordere (s, d.) jordedes, 
deiYs kiskT lefledes over diget, jFr. Jyll. 
1.315; ?*■ kirkegård. 

rakkerhund, no. rat»rlm^iBn{.tt»\^.)\ 
.ikteo. 

rakkarl, no, de havde mi^get at for- 
tjene ved mkkcnet, a: allive hunde og 
kutte, dagte og fll kalve og heste, skære 
lam Qig kalve ug sådant, Kr. Alm. V. 276, 
jfr. Caardbo Natm. 9. 

rakkerkniv, m>. rak»rknytc an 

(vpslj.); rakkerens kniv; jeg haver jo 

ingen atten aliildgi'A hest', df>n stor«, 

I« lange nikkiTkniv paaaer mig bedst , Kr. 

n. I i'o. «5. 

rakkerknægt, no. rak^rkttarjt tm 
•khæit (vest).), = rgsm. 

rakkerkone, ao. raic9rkutp»t <>"* 



10 



Tiikk«rkuk — niUi: 



'l-yimar (»putjj, = rg»m. ) «c Kr. Atni. 
V. ifH; ogsd -kjællitig s. Hh. ii3G; -kvinde 
8. 325. iU.m, ellor blot: rafefri-wi^ 

rftkkorkalo. no. rafiMrk^l æn ■leuttr 
(vostjO: .kuu de terreste »r .rukki-ruc* 
hiivde et fasl opholdsted, livortil de kunde 
ly ; pA oakclte slodcr, sAsom Kvoaibjerg i 
Dejbjan-g s., pi Monip mnrk i Rind s. 
»g ItønbJKrK i Salljnfr raodlps lijrller, 
hvoraf iiHliiiændene »arejerp; af bBiidt-nie 

I kaldlcsdi^^obiisc .rakkcrktilcT'el. .fcnlnr', 
}. Siiml. II. 207 ; boligpn blev blot vt hul 
oed i jorden, bel»l ind i sirlen af ph 
bokke. deraf benæynelsRii .kule* eller 
, nikkerkulp* for allr dcltf folk« boliger . . . 
l)«.'ti store buiideby Ildved, iV* mil noid- 
»n»l for Vpjie, hovde »in r- tæl ved b>vn; 
e\ltrs fiiudtcrs ahgt \>A det yderslc skel 
el. l(ji!>rii<*skfl raellero byerne, J. S«nil. 
III. 126. 127; jfr. Kr. IX. 259. iflo. Sgr. 
IX. 25. 

rakkerlatio, nu. ralet rlali- ni (Vens.}; 
raktrlatyn <lf (Mnll); t;itcrnr« sprog, rut- 
volE^k, jfr. De jydskc Zrg<Hiitere u^ ^n 
rtitvthk Ordbo«, Kbbvit 1837; uforståelig, 
ineningfilos t»le, et »civlavet liemmelif;! 
jg, i. eks. „OH^j §(prr(^j faa^ ihii- 

^poif, 3: ban rager aS piben (Huroiesled, 
Veils.^; den ene hjrrde sif^er lil den anden; 
ftitM^ cdæ) e^foj å^pttnj ipemj?" a: 

[h*I do fAr prtS^ fef> ^ til den , der er 

[ukyndig i niåJel, sif^'s: „ritettj witnj eArt^ 

'tklai ift'iKBj åsmaj?* bcrpA kau svares, 
ni\r dp( rorslAs: dmr or hiUr fn /m fé 
oiirt <Vens.): jfr mA), nmiU, pcmdl, pliid- 
ilervælEk. aviDelyBk. 

rakkorlir. no. liv, som rakkere farer 
se Gaardboe Natiii. U. 

rakkermanér, no. kjolerne var iid- 
tyeåv |i:'i r> \itf<\ rødt ug iilads, og dur 

'var korli* arraer, som ri bragte dem. 

'Kr.Alm.V, i-m. 

rakkermær, nn. raAøraiafrivM (veslj.), 
= rgsm.: skteldsord, omdannelse uf tysk 

'ackermAlire, se U. Bl I. 34; bos Holberg 
,nkkernin.'r' Masqucraden 3. -V, J. Kamp. 
Ml. I. t>8, unk't kutide r^l i Jylland ^a■^nu 
Imve Mil n|iiiiub'ls<- fm rnkki^r (». d.). 

r&kkurpiuidokage, no. piutddiagc, 

som rakkfrnp t.)vpr af sammFrnliggMle æg, 

dertil b1(<iI ii m^ op en riasku bravidevin, 

se Kr. Alni. V. 3li*..V»:i. SiU. 577-7«. 

fSkkkorplot, nu. »tedonaTn i Dtoo- 



1« 



nintflund eutrn. Øs(>nhcde, se Oaar 
Natm 31.!K> 

rakkcrpukkol, no. skas).: ,go no 
vB^k, din uikktrpoickel!* VneJb. fl. Ili; ,de 
wa Ion rekli rakkepuktc bcffge tou*, 
Jfvgcr, Ferien 9. 49. 

rakkerrad, no. i eu by remse: .Hwonn- 
drop c-r en rakkerad*, Sgr. III. IKl.Oiii 
(Skandorb.). 

rakkoraalTO, no. lus'salve, ungv. 
ud. ppdiciil'is. 

rakkorsolakab. no. miiofrc gav sig 
i r- fm nt blive fri for kongens tjeneste, 
se Kr. Alni. V. 87. 33R. 

rakkerslags, no. rakkerst, -folk; 
.di fek djc hiwmAlMl for dem RJwI. I ku 
nok veed. ve di! di war i rakkrrslawel", 
niich. Dindftl, 

rakkorstol, »o. pladsen i kirkome, 
hvor .rakktrne' sad, 4. Saml. II. 307; 
endnu kaldrs de nederste stok" i Dejbjærg 
kirke (Bølling )t.) ,rakkersto)env', se 
Kr. Alm. V. 331. 5K). Jyll. I. 315. 

rakkertoft, no. i r-en Ift rakkerens 
luis, bÉ'iiene af dwle dyr bio* smidt dfir, 
SL- Kr. Abu. V. 239. 811.15 iTAniuK v. 
Skanderb.t: Medsnavii i Orindsled by, 
MiunmiT wgn (VriMyssel), se (iaardboe 
Natm. 42. 

rakkertfak, no. rtutvWyxitd« (Vens.), 
• rakkerlntin, 

rakkert«ve,no. roJbWøw o« (vestj.); 
skKldso. 

-rakket, tf. se for-, til-. 

-rakt, tf. se række. uo. ; for-, lang-. 

ral, DO. rat df (Ssvind s.>: snak, 
Ifljer; d« tro il nA ttuj rt4, det var ikke 
andet end noget snak. 

ralle, uo. sv rodl«. 

I. ralle, »o. ral *« '»f Ct vwlj,). 
— 1) el nhfpi rundt (rækar. nedcntll 
nofiet bredere, .'^imall^'re for oven m*>d 
Idg og hAndgreb til al lucre det i. Mb. 
(Agerak.); tgn ftffral (Agersk.); 'Myår 
i-nf (N. Lygum s.). Kok orpspr, 160. |840 
i en byremse: jfr, gred-, mælke-, — 
3) en kalTekedcl (ri-<ilj., alm.\; idrmi Mau4 
o ^neerp æ r<A. »itrr a kom»n /'rtFijwA 
(D.). :>: varm ka(Teke<llmi i i-n fart. — 
8) elniben pA fjerkrw (vist alm.) , se 
g&fte-. — 4) ra^n betit (RUted); blind- 
larmen (Silkeborg), m lukt ende, raje. — 
6) en gammel mager ko (Vind s.), se 
remme-. 



rftlt«r— nltriagKor 



3. ralle, nu. 

ral -»r -tt <S. Hald ; Urudr J ; 

ral ■» -tt (Sovind s.); 
c^ d ra\ (Serind). aiddi* on xnAke k^- 
Bijrllig, isinr i mflrknin^tn; m| æ ha/ 
«M»r (Biadr.), tilbringe natten med svir, 
lig^fld Varde Mb.; A>ih ittur å rahr A 
å knit jfi/ »«*f (Undr.), ligger vAgvo; 
fo å rii{ % »t (8. HitH), sjuske otukrjiig 



téf pi I« ra\»r*it (vc-sljj : «kal m læ mi 
hprli^hid riihtr tiijtr »yvr det.' (Agger), 
a: I. viPFf Voldsom i kfl-Tliglicdsyltringer; 
3. givo cQ Ml dniKl prjgl. — 2) falds 
plijilsvli« af si|{ -wlt iTlty, V«ti».). — 
8) l>lff>»e: tié ni^ftr od/ jjd' (More). 

3. ralr«, uo. ra}»f -»r -»( (vtjutj.); 
sTire, sluje; */»• sod o ri4»^ '" a kro^tr 



i skitliie klædiT; viW«, siiakkt* lien ii«(/(vA hijti» nctt (vestj.): um sinA hi'tTu, 



wjrel (S<iiiilr:j.), Otilx^Mi; J[|-. mut. ralkni 
Labb. ,li>mit;nd sehwatzen wie die 
pr bei ihrcii spielen*, Aaj«fn rdla i 
(Ukke. driTc, rende efter trg og lystighed : 
niU 3, sQakk«* ni«i;et, «e ratre. 

raller, do. i udtr. som: i/i Adr rim 



her, vo lit «rr»r é rul»i-9r (Agersk.). 
riher, phidrcr; jfr. ralle. 

8. ralre, no. riil»r tru -ar (vcslj.); 
en rangle. 

ralt, no. mU itn nth»r (1)., v»)«(j., 
Vejr. Tliy); (It. ro^Wt- (Lild s., Mumf: 



/* ni»r8 sut mM l,ve?lj.>, til bvW, \ysl\g- i fli. ralt f Agetsk.) ; mie i f-trj (Vens.), 
bed: kur Mr I temt hof^ o uldn Jv raUrf' i — 1) pjalt («. d.). klud; >ian» Mai»r 
(Ag^or); il- r:ilk>. ' hetpr i raltar om hnm (vestj.): an raU 

rallerbLieRe, uo. raUrltf^s •«»- •bitfstnkåwl (Andslp; dan jam mit ka tf rgc 



iiitirs); blvM jiL'rnt. 

rikUerblBest, uo, raUrbitfst æn (More); 

JVVO blKSt. 

Talleret, lo. ri4*n (Afrer^k.); pjalU'l. 
forrt»('u; « htmn élor mI tuhn (Askor), 
0: opliibnr, tinge. 

rallerston. no. ral?ralipn <gn = (It. 
(Malt b-): lidndsien. sA store som dem, 
der bruges til brulwgnlng ; s« rullerslen. 



te dam 4»n pjalt (Liudk.), om en laset 
perlons pAkloédning, di Ad al4n e^a roftør 
aamtt (Agger), a: har gidet sig. ~ 9) 
pjnitet klædl person (Mors); U9i>lt klndt 
kvinde (Vrads b.); „harom ma a raUl" 
sd hoH æ drirg, han d4*iit ma ham 
mifiwr (veslj,), ,bvad kommer det din 
ralte xeri?" Kr. V. fty; am U» ralt (vcslj.). 
mest oro en kvinde. — 8) raske udeu 



rallik, uu. rai»k atn -tr <D.); buk.x fMllied i kuraikteTvn (Mors). — 4) Leben 



besl. ra/*>f t Vens.; Han h.. teslj., Soviiid a.); 
~ 1) j rafak, fAiig, oplobnt, lynd person, 
tt* a éinl i ralui- (Vt^ns.); muger, iiRel 
l«s), I åptifttv ra\»k (Vens., ulm.); hm 
ior MO mn par mutgør n4*k9r (vestj >; 
i en Etedremse: , Agerup rulliker*. Sgr. 
XU. IIS.:'(AttSams.): an rttftk nq{\L-n».)i 
jfr. ftlleke, hclmis. krik, pillek, ratidsel. — 
8) »D (ijnll (Sitnnd x.); el slel ug sjusket 



i drevlVfTgere (Ribe), ie I. raJlc 4. 

raltdoggor. no. raida^ len (Kteted, 
Arh., lUnders), 1) sju.^'kel klædl kvinde. 
— 8) d 9pel r- (Elslcd). el kommrrsspil; 
o kori af hver farvf! bniges incd særlige 
navne, furverue hedder raidaf» ~ riidor; 
hSjn — kl»r: spaHantr = spader; ip = 
lyærlep; og kortene 1. eks. yom*/ r-, ruder 
konge; fru r-, ruder dame; dg r-, ruder 



krindfolk (Hmr. I).); ondekabsftiJd, ve<>lj. sj, 4«knæg(; frflt^n r-, nider es; fait raldnifi, 



am mimd: J* a nåmH^ an Up mUk. 
— 8) sktrmtevis navn til alliken, Sgr. III. 
167. ^7y (Sk andet boPK). 

ralUket. lo, rnUH (Søvind s.) ; pjallet, 
M tnevlel. 

1. ralre, ua r^tr -tr •« (Vens.; 
Tbj, Mon, Vejr, rcetj.). — l) frembringe 
en fwiende lyd, iser om smAsten. iler 
feiUer raslende æd af en rogm bgeså 



ruder li (M); mindst dfllager Ire, hfijest 
ti personer; den (il ven-tlre for den »om 
giver kurl, A beder B utn el kort f. eks, 
.gainle spartaner*, hxr K dette, giver 
linn det, ug A kræver videre, del gttlder 
om at fit hele rokken i samme farve, og 
han kan forUBatte. lil han spOrger fejl 
eller h.ir rækken fuld; man »pBrger fejl, 
nir man nævner korlene ved deres slm. 



MD en rogns lyd pA i.'n ojievD stenbro w navne d. beder orn et kort Tedkummvud*? 
(alffl.): Ji raUni nipr tf æ u^n (Yrtlj.), ' ikkf bar, i bcg^^e tilfiifldc svares: ,er ikke 



om alen; 4t raUr»t 'utf ha** Jeor ujæ-ipat 
m ufr; m (d(-w rtil>r»r (vesljt, uAt d^a 
buldKf Ungt borle; kunj rask: ho raUrør 



liietntiiej* Delt sidsl spurgte forlswllor 
spillet; hat' raan farvi^n samlet, er man 
terdig, deu, »om sidal lieholder kort er r- 



ts 



nite — ramme 



OK sicil frive n«Mt« gmfi: spillet ken<]«E 
i Sverig: ,(1e ISjliga riimiljtruii*. ogsA i 
Sk'itl, ; se I. Aue. 

ralto, 110. ra^. -OT- -»/ (Agerek.). — 
1) Ulli livad dt'r lis^iigrr som rii pjail; 
or A/cnr Asipr- il lal'^r om/iuMi (A^fertik.); , 
hva gfr do o raller i itoii aiiåut får? 
(Aniisl), a: gAr med en (»jallel skjorte. — ■ 
S) = rajlc (V. Slesr.); raft (D,), om kirn- i 
lurer: drivie Eluiideslus« om udeu ut xdc;** 

tiiiKduiiiiiitii driviM' uiiikrJiiR pA gHilrii. 

ralt« kræmmer, no. riiffJcrmm»r tm -pr 
tvcsj..Tliy, Lil(ls.)j (»jaUckræmmcri »keo. 
y\t\\.v\ pprsoD. 

Talt«pak, no. ralupak tU (Sdurs); 
pjallet puk. 

ralt«pua, no. ralitput ow -ar (Ag- 
ger): en lurvet person, stodder. 

ratt«r, no. rair9r i bet«!, -i HL »rn 
(Vryns.); |ijall; sko^o. om msker; laiig, 
tynd peison, 

ralteret, lo. rajfvrv (Vens.); ralt"^ 
(Mors); ManC) (0. Lvgum), = rsllcl. 

ralierBv. no. nutrSw an (i^slj.); 
skæo. til en pjalirt person; ,f)vad kan 
d«t oyll<>, at «Ådaii en r-, som dig, kom- 
mer i kirke?" Kr. V. ih. 

raltet, to, raif9(t>., veslj.. Auckth.); 
raUt <Attgei', Bradr.); pjaltøl, st- siitleii. m 

raltmaud. no. se Pmler II. 7!Hi, 7. li. 

raltHkalle, nu. ruftska^ an (D.); , 
en vitd jicrson, karl el, pige; iie ar trn 
ymfi» f; tl«^ »kn ma It M* fi'tettrij 
éær trr. 

mltværk, no. raUwtrk dt (Mors); 
pjalter. 

1. ram, to. raift flt. rav (D., vi>Mi., 
Vens., Heil. h., Søvind %.). — \) stvrk; 
de m mfl ram ahr (Von!),|, mit i-Antin<>4* 
aivor; nrt /VI mm <il»r(l).), f& rum a\vi» 
(Savinds.); mæ ram rai (vcAtnlesv,), med 
r- rdd, o: med Told og magt; hqj anai^ 
ram jt/sk (Vetts.l. — 3). besk, skarp i 
smag; i ratft »maq; dé m *d ratfU i 
VHoqi; di køl æ ram (Vens.); om Iwrsk 
kød, llæsk, lisk (voslj.): om irHmmel osl 
(La^isler, Lild); an ratr* Ufjt (Hagen 9.): 
rntji i sm^n (S. Hald h.); o- flfJ æ rum 
(Audal Dg^ SHviiid ».). — 8) strcnft iir^« 
siod, om msker (Ud«.). hw» ir rtiijn i er 
tH (itti\i\. «kar|i i talen: jfr. Aasr-n ram. 
isl. liunmr; se barsk. 

8. ram, tiu. i udlr. han ftek rufft le' 



ham (D.), del lykkedes liam nt sM liam^ 
leq ram tf jæn (Vt'jr.J, sid en. ogsil: få 
ram t« (D.. Vens., Hell.h.), fd lykke lilj 
fa rmft åp6 f (Vens); del »mmc; 
ratfi fåhi' {l).\, = rgsm., se ramme. 

3. ram, no. ram vm (Rradonip sj.)i 
blik, ronnevedcr; jfir. eng. hol), ram. 
ligeså mut. 

rambak, do. ramhok ten (A^er, D,] 
= rgsm. 

rambita, no. s* ralius. 

Kamel. no. en Iryllcbiig, s. kaldt 
Jakob U-. se Pio. Cyprian (IH92). 
V.; Cyprianns (s. d), skal iodcliolde 
beger: I.Cypruioiu, 2. Fausts bog, 3. Ri 
mels bog (J. K. mskr.). 

X. ramle. uo. roffw/ (vestj.); |>arres,' 
om har«-; nar di btgn^r o r*, nå dur 
<ff 8*)>1 et ItB^r (Andst), jfr. Kr. IX. 319; 
.ungdommen er ude ;it ranile' skal i 
Jyli. bnig**3 om at gA pA gadesjov, so Haf- 
strOiD, Om SoedoligliedBrorholdrDe (IK88) 
8. 5rj: jrr. htsk rammeln; se rille. 

a. ramlo, uo. ram>l ramUr ravft 
(D.); fl- If- ram»U (Vuiis.). — i) rasle, 
lanuc; dtr ramhr ni^r (Mali). Talder mtil 
larm; d« ramil samai i jan knWriom 
(D.): ht^j gur å ramU tf »nhtoa tic 
(Vens.), larmer, skiender. — 3) sjove, 
svire (Liudk.). — 8) d« ramltr får ham 
(D.), rabler, lian.t tale er uden sans; jfr. 
Aasun, ramla, rumle, skrAIe, falde med 
brag og hulder. 

1. ramme. no. ram cfn -»r (D., 
veatj., Sundev.); liuk. best, ram»n (Vens., 
Sflvinds.). — X) = rgsm.; jfr. d6r-, kilde-, 
skilderi-, spejl-, ttvlt^*. — 2) eet ramme 
under kokkenbordet til at laeggi? gryder 
på; .skur mig og Inug mig i raimnen!' 
siger gryden, Kr, V. 203; trn ram tt an 
båir (Thy). gaiiKvogn til sniA bflrn; bori 
om el torklsedc (D,)r .rammen liA mæ 
da no olie sit mag le' (Vt-ns.), J. Stiml. 
I. 308, jfr. kakk«lovns-, kakeb. - S) 
el ejendommeligt redskab lil at fange 
roAger (Agger, Skagen); dt-l IwslAt af et 
kors med forholdsvis meget kort tvicr- 
stykke; i li/er af de 3 korte korsarme 
er indsat spAnlykke træstykker, omtreni 
SV liinBo. der hevieger si« lodret p4 kor- 
*v\si n.idf om •'II tille stift; de kaldes 
M4»r, blade; del, der gik ud fra korsot 
Ift-ngiJeakse var lidt liragere end de 
andre og kaldes æ u>eébi4, vindbladt 



rani iiieilige— rams 



«8 



fnrili konwt skal ta^ggps silt^es, at d<>l 
pi^r niud liol lijijrne. hvorfra vinden 
kfimiiK-r. <Mlf> tir«- hj^imrr forbindeft sA 
iiifd en stram snor, sil hele figuren 
omlr. komaiur lil at Vigue del bekendte 
(egetCj, drat!^ii: wiort-u dajim-r vii leude- 
løkke, og den hole nimnie dtrkkes løst 
med sand, så al kun den lillv 6«k, a 
hrd, åfx t^T faslgjoil pA. <r br^ptii i kor- 
selii luidte, or liliiviR*. NAr s& «n mdge" 
*låt' twÅ for hl gtilK! tisken, farer de 
siriimiuede blade ircjrel c^ kaster løkken 
om fugens haAs , rnco siUnart vinden 
render sig, mi ramint^ lægges om, for 
m .vindbbdel* kau vé'> mod vt^jrel, da 
fui^leu uliid Uyver op moiJ vinden; hele 
nunnien er tOjrol ved w teajekpf^; se 
S. hm, S)irff>kke no., t^ultcn; mAge-: jrr. 
hlsk rahiDPU, lunl. nune el. rameu, Sch. 
l.iU<lt. 10 

a. rammo, uo. I 

røip •» -t raiftt (Søvind s., Elsted); 

rtHtt 'W raipt rawt (D.); | 

råø -»'■ -f f^ff (VeiiB.). — 
1) trw^lTe, i\å ; ram htitftt {Sflvitid s.), skyde 
forbi; ^h<\j rdnar ia gu nmj Uq Apå 
mjtjPS9ti' , (Jib. 27. 6€; ^Muvtjr ramt Hø- 
mdnM ujekab Ana ham", tirli. 103, 4i); 
^drtig^fri Jtawi» ha fAbij r^ hiuf»r i u-»r, 
\i ktfj ydt ku ka raml le' har", Grb.w 
136. 15; hqj rémt (eta mæ mæ bvarmtn; 
répt htm å tu ftnaktn; a kaér rå^, 
ra-kkt , nA; rjfp ffi»r (Vens.), jrribe efter, 
oiji smiibOni; ram a »låå, tg tii (vestj.), 
pHsm* niAdeii, liden; dt ku mm str (vestj')i 
(nrfle sik; „mvn a ramtr hmnt" opraltes 
soni Hose fitders navn Amram, Kr. IX, 173; 
Uollfob. s. d&, Sgr.VIH. IM: „o ramr 
wai." safdc dreog^i, han skulde si^ 

l)nihau), Sgr. V. 2G. («. — 2) drive med« 
;l n^d ; mm tsn pal nii»r (D.), 
= rtrsm. — B) indhfnle: « wio go 
nutt, kwta m sko rum ham {Ak^lt); 
jfr mul. ramen Sch. litibb. ,»elilt>n, 
triBvn*; rAn) no. niål; rammen no. 
,mit der ramme stossen'; se ram, 
T»der, raml'iik. 

immmedige, uo. en vuld, der skal 
have %lrakt gig fra ^'is-sum Pjord ti] Lim- 
Qordt-nj sign'-"l om den, Kr. IX. 173. 5, »■ 
Sagn IV. 54. iH, J. K. M; jfr. Trap, 

ifiMv. s. tei. , 

nunmel. no, raifw^ cm (ve»lj.); larm, 
Afij, ff hør an grtliff rum«/ o a låtti 



(vestslesT.); vi »Jca te o ^yj»r ten r-; 
f'o ætt ffu^ r- j^or vf ti, fi mttcvf ar- 
bejde udrettet i fnrTioldsvis karl tid; ogsA: 
være j»A sjt>v og svir. se rande. 

rammol iakecTf?) no. faMttinÅci-tr 
æn bvsL'tn nt. -»r ogsd ^(Vens,); rappen- 
skralde, en person, der er megen larm 
ved, skvo.; htm a 9^»t m r; om 
kvinder. 

rammelHtjærc. no. (ramUfkort] i 
(Sams); reiKlfnuiske; person, syra IuIkt 
meget i byvn, jfr. IvesljærL 

rammesav. no. ratpt^vi an (D.); el 
redskab: el savbtiid fastgjort i en ramme, 
til al save t ek<^. Ijæller pi langs efter 
flaileo. 

rammeseng, oo. rosu«; a» (Lilds.); 
kaldles InniiiieUengen (». d.) na )ili{p»m 
al'ftp lijq i u>H»f /«P htf^r h4u (lijfmiel 
d da »wrr a» uttar rnm fir NtfM luven), 
jfr. topaeng. 

-rammet, lo, med ramme om, se rod-. 

1. rompo. DO. rn^p arit -«r (vcstj.); 
raipp æn -»r (Agger). — 1) ridse, for 
dybniiig; nittrker cfler »lag pA maker og 
dyr (vejilj.); ved (ilihing mulle .94^ kan 
pi en r-, der og bar værel en stampe*, 
Kr. Ordspr. r>l2 (Hunds!. ». Horsens). — 
2) liær a m€j niinp i a ag (veslslesv,); 
dårligt, stift gties; j^nind betydningen er 
mig ikke k[ar, del bruges om hoje. magre, 
(it uja-vne enge med ddrligl ^nea ; ram- 
piri-j betyder si en eng med meget ram]), 
og8i arbejdet al slå den: jfr. ruins. — 
S) en mel lem mads kns^e, opgivet fra Bov s. 
V, Hensborg; jfr. tejue, trøider. 

2. rampe, no. ratpp -»r •»! <Agger); 
g(Jre ridser, striber; bor, ] mo e(e ramp 
a hoipr, biini J nid ikke ridse bordel. 

runpol, no. rutnptl fnKT[\.. L>«g. b.); 
skieo. til en kvinde, som kim kan g&re 
grort arbejde. 

rampi, uo. rap kvinde (Søvind). 

rampie, uo. i udtr. som: Ittf a 
ramptl (D.) , drive omkring uden iil be- 
Mille nyttigt arbejde. 

rampooore, uo. rampinij'ar (vslj., 
Tby, alm.j; odebegge, beskatUge; jfr. pH. 
ramponeeron, Scliiitze. ital. rampognare, 
bebrejde, ska'lde nd. 

1. rams, no. en »lags vilde Ing. al- 
lium urtiinum L. Mb. lill. (Randers egn); 
jfr. Kr. Alm. II. HU. Sjii; jfr. Aiuen, rnmn, 
gy. raiiifilok. plL riun«ctie. 



ti 



ruwe— ranéty 



9. ranH, no. ramt de hest. -t (Vens., 
Lild s.). - 1) vbsent grses Tra Arrt i 
rnrvi'ieM; slet kvwKfoiWv, is»r liviiil der 
bj*[m'i* i tiwwtr; I>iij(, sti«rgr(P», siv i 
blnnrlin^: jfr. 4. hus. fodring, ranip. — 2) 
gOrc fcl godt rams i nrbejdel (Vrns.), 3: 
lag« Tal, sA del kendes: Jfr. 3. rainse. 

3. rams. no. ratiu i (Vens.); vAd 
l&p^, havgus; de lAyuar nåk fjt rten, 
Huan jmf» rams å p-(t kvi i^ild s.): jfr. >• 
ru VS, rog, nivk. 

ramBo. uo. ae r<-inse. 

J. ramsfl. uo, mmx -»r -t (Vpns.); 
\jiée mtti grfldifrhed; koen rainii{*r i sig. 

2. ranue, uo. de raw»>*- (Vtiis.); 
er Ugi-'l vejr; kan ti^r nål raip^ ud 
(veatj.). rursvir«*!: jfr. S. rams. paniskcl. 

1. racavk. tu, i udtr. som: dr tr da 
ætt raiHatvN <mm (ve<tlj.) ; en penmn. Rom 
er twiend« i sin tale «l. inegot rni^k Itl m 
sil arbcjdf?; jontL-modt-ren var noget mmsk 
i det. Kr. IX, 319. lii^ se 1. ram. 

B. runsk. no. ramfi de (vesi}.), ss 
ram.s, \å\tt}. 

ramsket, lo. ramsk»i,\ett».); r- wiir, 
vejr med iftge og gus; nok også: da 
ramsk»r (vi«stj.), er lAgp. 

ramflnaaaet, to. mmnHaja (vest- 
sivsv.): vtiHld«iis»«l, om Itcslf. 

ramavejr, no. ramatefr i (Vens.);« 
taget vojr. 

rattumerk, no. rajNsimriE: de (Vens.): 
dArllgt. liiri grets, so 3, nms. 

Bamund, nu. navn |iå liehen i en 
»knuinlevi.'O'. .Kamme' Fb. fr. H. ». I IH, 
ifr. Nyenip og Katib. L'dv. d. Viser IV. 33*. 
sign Rnna I. SO. Nyland III. I(>8, [V. lOU. 
so skjæg. 

ramuak, In. *t.n fatnurønl: jtm (Murs), 
uii) kvinder: som er Tarendc og slrong. *• 

ran, no. se rang, I 

rand. iii), r^j i besl. r^Ji 11. r^j j 
Bl, r<Uw( (Vens.); réA an r^ (U., 
ftiAj., Thy. Aiflfrr, Lild sJ; »vrtl aw »-(iiS [ 
(Søvind d.); ra»ji <ra (Bt-udr.. Sunder.). ' 
1) = rg)«nn. ; ramhir pA akident hnned (D); 
ring (Thy); skygge p& niwndshnl (Bradr.); J 
ru^ {t).), sik. JvdiT, skoiiiaifL-ien syr til 
overlfrdcTol at fæatc sålen med; hyfigen 
stAr t tf r4A (Bj. h,), se ntd. rmlkjim- m 
ning: ,man skiil IumIo tt. byg i æ r# rSj 
A hawer i si ijrSit tr^, se Kr. Alm.'-I. 
4A, 907. — fi) rad, rskki?; æn raA (Bran- 
deriip); i t^ pa^r. kun: ilte elu fii 



rAj Ay*; i rij, en la-ngde. raekle r. 
dodp Is. d.) lerv, Wr*« «'*»'" **?<* »''>. 
*«■/ s'imfl i r^j oi» kom (Vphf.); m 
fdiJ/MfY/ar (vai|j,.Thy, l.tld); æn f<rtH^iihfs 
rfejbr i »m crfrt (Lild s.). — S) ufoi-del- 
aglig omtal* , hqj fifk am ArvnUti r4/ 
if*a'8> 3: ban Hk både last og p&.ikrerrt 
uiKJer sin fraværelse; a /c* wti rh» råj, 
a: mine ordentlige skænd: n ^ Atnn t 
y^ r^J, iK'ltewtle Iiam; da læt ui her 
d» i gu ri^j tmf d dJ(js, :>: vi d3n<tude 
heogc ug udina--rkel; nu f^k » i gu r\j, 
en god nv*T)i.iling (Vons.); di ftk »n rAA 
hn^it^ (liitid), »: alle blor de ilde oi 
talte; jfr. AiiHen rand, isJ. rOnd, huk. 
stribe, rad, ra>kkp; blsk rand; !>e ran 
rijmål ; rikora-, rive-. 

1. rande, no. r^' r^pr r^ n 
(Vcni!.); arbejdsudlryk fra torvegravning: 
stille torvene på kant eOer at dv bar 
ligget på Huden ; di lear htrfi å r^J tér» 
(Vens.); rdi kgj* (vpstj.), rive hø i rader, 
jfr. slrvnde. 

3. r&ado(?) no. i stedrcmise: ,A 
rander" Kr. Ordspr. 504 (Hadsund), i 
tydning i" 

randeret. lo. råAfrt (Andst h.); oi 
t6j: snavset eller slidt i slriher (And3l)j| 
om kornmark fuld al sa-dhiig (i>. d.) (Thy). 

Bandem, no. Ani^m (ves^.); Jlajt 
(Støvr.. S. Hald h.); Iiy i N. Jylland: do 
wiojbr om Ra^, vi snak»r om hiv 
(vefitj,), til en. der ikke forslår hrad 
talen er om, jfr. Mons; om en, der har 
klodxel fodtfij, kan siges, M han er god 
til al kumme til Hauderij og træde klum- 
per. Kr. Oidspr. hOl ; ordcl er »msteln. 
af Kandnr-08, ilten Rands raunditig, 
U.BI. I. ]8I: se Ander«. 

BandoTB baj, no. Itajg baj (Sløvi 
ring); bludt stykke lugerbrcNl til kiitA 
se baj. 

Bandors kage, no. Jiaja k4^ tm 
(Randers); el hvedebrød. 

BondoTS potto, no. 1768 er der 
det ti) Randers stndende landsogn, Vonii 
en ikke ubetydelig jydepotlefahri kation og 
, Kander •iftnitenie* hel r:x|; lede« laugt ind 
i I '.itUi århundrede som rærlig k6nno 
med de pil dem anbragte glansstnber^ 
Nyrop. ll'ii. Pr.lleoiageri s. 9. 

rands7, uu. roAt^j iD.); sy sål 
fast til overla-der^ v(>d en rand (8, d. 
bruges v»d |i«nl arbejde. 





[n. 

I 



raa«, no. r^j tru besl. rtfjbn IH. ri^jtr 
(Vt!nf.>; rd* wn i!klijrs,Tlij,vesIj.,Aniisl h.. 
l'louKstr.. Sall,, yilk^'liorj; I- - 1) uliwige, 
loAct over Flalili-u, iljiiinel af ratler og 
lerv (lliikljirv), {i%i-s.\ ovt-r ta>i«bi.-luen 
(Veris,): *" Ad/' irt fit nifi r^n i ttpl, 
dirA ijanul rar eif éAi æA nti9r rattt 
ptm wtiiiér* a^r (Lild s.); ka lio go dp 
åpé r4j^n å raq ho Jutf nit u ^n i" 
(Vens,); ka BJfFnmqj i-Ac lo i' fSri, sdm 
jMff hqj no, Ad hi^h Hou dp i r^j»n, 
Grb. 77. 30, liai'd«- bjwrgniiimleii ikk»» lugt 
ad (slåPl lil) for, sA pjordp han ilet iiu. 
så oegoM slud op i r-tocn (»læugetl; 
i-umiiiel aadt-r Lagut i rnimniciscl (gtds. 
Murs) i dér flyier hOusent: (il i-df) |>å tn 
bjiclki' el. stang; ee hø-, lo-, nøds-, sLild-. 
— a> et el. flrrt- stykker lemmt^r, som , 
lilger Ivers umt p>iuiKtOfi»ii)urt-D, liviij|>.''i | 
kfd. Rffsk, Bflk kan tiængeti i rog (Mort. m 
Tliy); jfr. kjud-, iiwd-, siJd«-. — 8) i 
»Ua^eti, fivit^ort over torvene i udt;r- 
franmcrsct elkr raieke iode over ovnen 
(fclds. Sall.), i. Sara). IX. 016, hvoipft 
hfimPDe sidder (Vons., Mors. Thy, V«-jr.); 
rgi cpH -3 (Soviiid s,); ce ft&ns æ te råA 
(Tbvt; ftif«Ur^n{itors); fe rdn« (Andst); 
di flå itfl tytr^^T^f- o (F r^ (Thy), li|f. ' 
de linr »c\v horn; J<yUj Jaer at igr (an»r \ 
i s råh (Agger), siges troslc-iidc- lil iingew 
tolk, nir ei barn d»r for dem: der | 
kan komme el igen; do e kottwn fiSt '. 
t* r4^, ftaa e do't fåhf ni^r (vestj.); 
( Brdii (Br.indt'), rf(pr fli/wtr <F jjiq»r 
it riA (lesij.), 3: Miver Inn-ti;,' gift: 
fumieii )>A jy^L avarcr dl An^vn , r»iiil, 
i. Iiuk. nimna-t und4ir l»get over ikl- 
ftlcditl; jfr. nk, h(iii#e-, ro^kke-oni-, — 
4) olie aSteg* (s. d.), tJI et garn kaldtce 

.rane*, se Kr. Alm.V. a«. nu (Stl.bcr « 

I). I 

ranefri. tu. ø (f rAAfrij (vt-Hlj.>; 
sigvr ll^kiTfn, nAr lian fHh^i^T uogi.'t; Itii 
liKvde lutn Jnlel fuogel, skulde hnn s«lv 
?»«• hffingt op i ranen. | 

riuupolAo. 00. råApois<»n-»r{\r-iT,y, 
IrvtirpoW .if svin. 

ranot. lo. rqtta (TøiHJor): raraci? 
utæl. om slitvkar, jfr. gislen. rar. 

raaotrio, uo. rdAirr ten -«i- (.Mors, 
SaU.j: ri^r^, ryantrte W (S. Sums, se 
suid m. II. 1. fonnen): vi af ti'æ«me i 
mkofsleaM) . bvorpA Lndvar«r hængos op 
1 rag. 



m 



rang, no. ruif t b«<l. -t (Vpiw.); 
rotj an (Sevind, veflj.). — 1) = rgsn. 
— S) lillKjiMirinn, øf^cnavii; o^su run 
besl. ■/ (Vem.i: .Siw«-./«fM (Br ertr bmm, 
sme ær eAe die »n f rajt, o; øgenavn 
(.s. d.); nilr en wilai^er navn efter hf, 
gdrd cl. aodei, (dt lian i ran: jfr. faks, 
fw Sgr. X. 176; jfr. rrani^k mng, 

rango, uo. rdi/ -»r -»t (Agei-ek., 
vefitj.); handle, med bJli-lydiiing af uær- 
lig handel : r- nuø Ihp^I; sc runge, 
IJiaiigf, 

ratxgebænk . no. i ndtr. kom A a 
råt^Mg^k (Agersk.). sigoti um gnnde iiesle, 
ilpr falde i r.iiigen-s klor. 

rangfll, no. ra^^ i best. -I (Vens., 
Vejr., Agersk.}. — 1) lang, opteben per- 
ikon (Ven».. veslj., S-onderj.); de ar itOt 
ru^l-ii'igfi |v«s|j ), om hvad dtr rap«.*r 
h^jt op og dingler. — &t l*ngt, jimalt 
bus <Vvus.|. — 3) I de sam ra^ (Veus.), 
samlidig mi-d at andel skele, lige i dut 
somtno; hqj »iA el. b^ fmna går i rfe 
K^m ra^il, se l.tiitiiig; jIV. Aasen, rangl 
ilk. benrad: se rangle. 

raogolh&j, to. IWIj. tynd og opliibi>n. 
i tiileni. huj a- sd ntfj^lko^ aoiti »øan 
biktit (Veiui.); s^^geildt;. 

raDgel-i-vQJr, no. fiif»iiti-if et (Ar* 
hu«); laug, oplubuu kvtmle. 

rangelvom, lo. ra^luxm {li.); np- 
løben, om personer ug dyr. 

ranger, no. raiifr æn -»r (Malt): 
piTitijc^-r. hitndolsmiind: aru ftår todl imetl 
æ ravror (v«slj.), uigi's om el dyr, der 
er blevet! mishandlet: se In linjs««^, h<%tL-. 

1. rangle, no. ra^t an (Veni:.). — 
1) = rgMn., legeloj lil bi'irn, »c »kiingle* 
kjøllc. — 9) ra^tl itu (Lild &): redfikab 
lil al .tnu tyndl reb pA; MA ke^r »pn 
m* rait»i, da «^r åjtr Idui >pa (JM jin 
vijfhjiik; raiigleu!^ indrvlrung kan ruirppe 
gures lydelic lulen te){uing. 

2. rangle, uo. rai^t rat^»r ra^t 
(Slorr. h.): klingre, ra.ile; a »mtd «d te 
P» raiftU po tkytcan; Aasvn rangla, 
2. ringle, .tkrainle. 

3. ranglo. uo. ra^tl raiffar rattet 
(Vens.; Agersk.). — 1) <tt m mijjl høt op 
(AKerik.l, om korn, m»kcr, dyr. um hv^id 
der vr skudt håfi ivtijret ug derrur krafles- 
lost; yo ri rati*f (Vens.), diliKlei tie ixufhr 
om (Agersk.) , om noget hojl 0(is1ablol, 
son) raider. — 3) m^ el. ru(i»l iVens.), 



åtiie byUeliandel, jfr. mngrr; jfr. Aasoo 
nagla, 3. rave, gi med vnklcnile itkritlt. 

raaglot, la. tlmtarr sé ro5»i>(A(n'rek., 
Bradr), niii hvad dri- ^lAr usikkert. loi-Ui 
del c-r liiijt upstiililcl; de et s^f i hiv 
rat^9r» j^j (Vt>ns,), o|>l»ticii. 

xangsere. iio. ratjsii'tr (Ribe): rtiffefjt 
■ro -m (Suviiid s,); ka do raffsij'pr dl 
def owrtoinme, magt«; han //or o ra^- 
sii'mr, ruiTislorfT omkncig; ,enlen Buil w 
æ gon le lit-mmeri md te Hc-ltede — dp 
U! DUO vi ka il ransie i*. Yuelb. 25, a 
gOre om vcå; rat^tifp ma nowaj (So* 
vind s.), sege al bringe tiogel i ordeu' 
jfr. h. ranRer. ; 

ranlt. lo. rntik (U., veslj.. Søvind b.); 
rtl9A-(Vene., Heil. li.), = rgsm.: ,i fml»i; 
di iru sd rtl^ i fflgf, rf* /hjj' war hdla 
tet A 00 haq atctr" , Gi'b. 7.8: jfr. lysf.'spik-; 
„ht^j Ijai dt &tiij*l d tU rdi^nt Iraj åp" ^tt 
8ls. 77.40; Jfr. mnl. rnnk, Sch. LUbb., ' 
ligeså btsk.; se ret; fcave-. ' 

1. rank«, no. i bflrneriitiei : W ruj* I 
(Thy); rid*. rid» ra^la (Vejr.); ri å ri \ 
d ra^, h(r»lm dtt^ ær blankt, heestM | 
d^ eer or»/^4. dijer aiwtar vi tiU fSortnJ å 
(Agf^rek.); ri, ri ra^k9, atv»r heBjfi i Uaifke, 
Hag. IKI (Ang.); almindelig, w ride. 

2. MOlke, no. ru^k tvn -»r (C); 
f'cigi: (Bit -» (Søvind s.); raftor flt. h 
(N. SIcsv.); stængel d. top pd rurdEfllig«-', 
vel mest slyngendu plantt^r; iilsk rnnkc 
no., renken uo., .ilynge sig. besl. m. d. 
vniDg og eng. wreiicli, iiiio.; »e vii>spr; 
hntnio-, kartotTd-, skov-. 

rankorot , to . i udtr. rd^ktro Mt^ 
(Vens.), sirt mod p&trykic rnnkeligncnde 
figurer. 

rankler. no. Ot. ,diPin. dor ku kom 
igjoemmel Bj»rgby (& lyww & Plade fi« 
kja:Itriag<rr, k:i gå ufrdeii iKJu'mmH", sa 
manden, .mw mpjfr (mod mimlre) haj 
ska mec nucn a di ,Alslfd rankk-r* c), di 
.Skarum skiakl^T, (Vens), Sgr. I. IfiS.fiSl ; 
akæo., bclvdniug? besJwglct med vriogel? 
Aasen bar mnka uo., drive omkring. 

rannie, uu. driv« letfærdig skuml 
med (jysk) Mb., ic rannis 3. 

raonlfas, no. ranifuka æn l>pst. ■»» 
lll. -ar, iiok ogaft runifM'wr ten (\Vri«.);M 
riraf. overhaling; kt^j fffk »n irdantU 
ranifn'ka, se ril. 

raimikat, nu. i mørke Uler navn til 
haren {s. d.). jfr. tir. GI. d. M. I. £37. 34. 



rannikam, no. ranikom (Vens.); en 
alm. polleplante, som skal være forfri.skendR 
I i'M sin*?. Pil dijflciide gei-nnium? 

rannlB, no, ranU æn (Sall.). — 1) 
en laii^', smal mandsperson. — 8) o 
ra^is ut»r an Br*å. atar m piipr (Hoimsl. 
kl.), o: p4 ja(Jrt efter. 

ransage, uo. raAaS'q -tr •** (D,, 
vc«(j.); rqjs^ -tr -» ■* (Vens.). =. rgsm. ; 
do ka roAtd'q i di a^m tdq>r o læ *n{n 
røi"; jfr. Aasen, ransaka, isi. rann.<iaka; 
raniT, et lins. altai; geaDCmsogc ol hus. 

ransager, no. r^jaa^ i = fil. (Vens.); 
tuldlietjent, som undersøgte gftrdcne, for 
at opdage brænderinsbRendere i smug 
med lilhørende redskaber, se Grb.s for- 
tietlini^ s. 38; kaldlca nok også ,brcende- 
vinsmænd", se spejder, Fb. jtondel. ». Sil. 

roaael. no. rafuni æn fD. , vcstj., 
Vejr., Mors. Hanii.. Sall., Mds. li., Agersk., 
Bradr.); mm*! æn (Atrperi; r(^s»l wn 
besl. -»M IlL y<\jitiar (Vens.). — 1) = 
rgsm.: taske, gxmmc til at fore klieder 
el. andet med sig i; når kurie i ældre 
lid medie i Ijenosle, brugte de et par 
bukser til rani^el; de var ayl sammen i 
livet og 9lo|)|i('de fulde af Iftj. det ene 
ben over den venstre skulder, del andet 
under d*n bnjre arm, «l!edes liavde de 
en god .herren* på deres laj (vestj.); 
en magisk r- i levent., se Wigsir, I. 171, 
jfr. Grimm K. M. or. 51. 81, synea al 
mitte findes her. — 8) en mager ko, 
hest; ten r^jtft kotp (Vens.); mt Ujt 
raHxal te d h^j æn umI r- (Løgslnr, 
alm.). — S) lang, opløben person, for- 
agtelig (Vejr.); smal, tynd kvinde (Lild s.). 
— 4) pjall, lang trevl, hans M«i9r heifir 
i roMuhr otti ham (vestj.; Agersk.); æn 
raneai uvst (Agger), en pj.-Utel vesl. — 
5) el kurlspil :^ tusse, rakker; sÅledea 
nævnel, fordi den labende .ikulde have 
en r-, livi.Tgaiig han tabte, :*: en ifsel 
ko, Ȍ knude han (A o.n flok at Imkke 
til marked med; den, som i sidste spil 
tik bele tabel, hqj itta rmk h^t d d{ 
rnJjttUrtt (Hjtlrriog); jfr. htsk rftnzel, miiL 
renzel, Sch. LHhh. ,baucii, Iragesack". 

ranaelkod. no. rqjs»lei de b«st. -( 
(Vens.); kud al' gammel, mager ko. 

raneeWom. to. ra^ttltcAt-n (Agger); 
sjiisticL 

ranse-Banse-magenpalvar, uo. Aer 
udleveres fructus fuenicul. pul«. 






rraak. to. ramk (Bradr.): Rt'-jl. 
_n!nBle, uo. raAa»l (vi^slj.); miutt g 
ilesT.), sltebv afs^leil med; go o 
(vftstj.), K& i pjiilledc klicdw; 
%4m ^ »r do por o ragsUr i æ kltFftr f 
{,\^gtt), 3: gir UK sjusker. 

raat, se rint 

•rimto, iw. se (t«l-. 

TAnti, no. rtuUi (Lcmnf^J; t/o <e r^, 
fungMtigl: gA pd dansebod, gida. 

1. rap, to. rap {\cns., D., vcs^.); 
= rgsm. : hon a rap nut h^r h^j^ te 
fmbU^trH (VbD8.) ; r- Ult^na = r- ii a 
*åk»r |t).); Ann ø fap U Ain hi^r, turr 
iut Tvv A'/pr (D); :>: liurti|c rvdi', livor 
del gækjer egon rordol; Aa-^en i-ap|>, rasL. 
Iiurlig, mnl. rap Scli. Ldbb., henfør«s lil 
l&L rikptdiu. 

S. rap. oo. rafi i bcsL -s flt. i^ap 



(Mail), gJSre Tærdie i en fnrt; .dæ ku fl 
Icl en Aci) køti piig rap ham væli Træ 
dæ*. And. Bars. — Z) rap op (Vtb.). 
hoste op; lale vidt Of[ bredl oiu; ,lilcl 
tonn«r! . . . rappet a om o', Jæger. Ferie 
b. 54, licte lotwier, gento« jefc, liuldt jeg 
fast pA; oniel bniges vist ogiiA om ten- 
ders lyd; boslwjitol ine^l ræbe? — 4) 
rap a mur uå (veslj.); rap -ar -a •» 
I* (Vens.); overlrætke den med ler cl. kalk 
I indvendig; rap »n wfq uk (Vens.J, se 
spække ud. — 5) .rappe* el spil mcri 
mndBleii, s« Kr. Uurner. s. 550; jfr. mnl. 
rapen, Sch. Ldbb., litsk riitTen. hurtig 
gribe; slifii. iiil. Iirapa, styile ned. ile; rap. 

8. rappe, no. J. T. :J92; t>ii plante, 
lyng. calliina viil^ri« L (Lejrskov, Sitn- 
derj.); jfr. lyitg-. 

rappvnakraldo. no. rap»Hskral æ» -»r 



fV«!«.); an rap (yes{j.). — rgsin.; „»dM|D., Agersk, »eslj., Mors, Sevinds.); arrig 



fH piliktm é rap d tli Utj autalt", 
<Jrb. 10. 13; el raflk slag, fi jan am r- 
(D.); OK3il : en iretlcsættelse (Vens.) ; 
jfr. Aasen, rapp huk., cngl. rap; se rick. 

S. rap. DO. anden*) i;d. 

raphalsBt, lo, ra^tiiA» (Thy); \bj^ 
blwt. 

raphåndet, lo. [raphånc/ (Vena.); 
nsfc (il at bruge h&oden, lyvebftndet; 
om en fterson, som sljælir. 

raplr. oo. rapijr i besl. -i (Vens.): 
npil an (MallJ; i f/roip» rapi'r (Vens.); 
fl lanøl, ma^rt kvindfolk; Glor, mager 
heft (Mail): en plante, svsAdlillie, iris 
pvudaconB L. J. T. I la; jIV. Isk.rappicr. 
ir. npiére, kinic; miske futil, li] nrsk 
raptl, 8C Aasen. 

1. rapp«. no. arap»rRU [D,); borue- 
natn til Koder, «e ribbe, lilppr. vakki^. 

2. rappo, uo. 

ritBp rapør raptt rapål (Agersk., Bradr.); 

rap -» -H iSflvind s.). — 
1) nuifipp nied en ra«k bevægelse; plukke 
Qtrvnr i f»*l(leliden af levende ga»; rap 
M jKtr (Agersk.): .fei-sl rapper hun 
Wtvedel af den ene, og så af <leii anden*. 
Cr V. iOO, biigK" af; han ntpft M die 
Aaw*VN pd nia (Søvind a. ) , sn.ippe<Ip : 
é rap»r et ffrtgjt t>øk Uq a jæft afr^rq 



kvinde, som snakker meget. 

rappentaune«. no. rap»HUfftM eller 
rapiinma (LI., Malt, gl(h).); uavu til en 
kvinde, sotn kan fd megel arbejde udført, 
men uonienlligt, 

rappenældfi (?) iio. fr<ip;>n'4j ( Vens.) ; 
el k viitile(i].>ike med fd klæder pA; et l>arn, 
der gir nøgent; usikkert ord; Jfr. rajfi- 
nælde. 
t> rappes, uo. i udlr. rapta wWéMwiMr 
(Leui) buvo samleje med, 

rappe sig, no. 
rap .iæ -ar -» (Vens.): tt. tf. -øf (EUtcd); 
rap tæ -»r -gt (Testj.); — 
skynde sig; jfr. rubbe aig. 

•rappet, se 2. rnppe -1; af-. 

raps, SU rips. 

1. rapa. lo, bio. raps (Vejr, Tliy); 
rnj»» (Mors) : rask : th yor raptg, æn 

<• rtip»s Jæn (Mors). 

2. raps, nn. rabu d^ (Tliy); rap« tic 
(D., rcslj,, Søvind s.), ^^rgsm.; bmssica 
napus L.; når der skulde, i itldre tid, 
tur^kes raps, mødte en spillemand med 
[iuliii. 4 mand lagde ud pil sejl«l, 4 
andre ln;r»kei.)e i takl efler musikeD; ar- 
bejdet endle med el lille gilde . kalTe og 
dans om aUeiien (Ojursl.); ligewl Sania, 
se Kr. Alm.^l. 154.4*,. J. Saml. <■ III. 13&. 



(Hall), om kreaturer; ugKi lig. plukke m jfr. Wh. Vlk. IX. 1G3; formerne ,r^sval' 



m mand for alle hans penge (Vlb.). — 
ti rap (Vens.)i rap (ves^j.) , smiisljiele. 
np^l rap /«r" «r (Vens., S4indev,); nip 
f Kg, spite hurtig (Agersk.); rap a'v 
ttdbtrw. ir>k oHh«. Ilt. 



(Als), .rapsort' ved Tander, J, T. 2»0, or 
saglens misfursl^lelser af litsk rapssaal, 
liull. rnaptaad, af raiip, roe: jfr. btsk ta|M. 
der stammer fra lal. acmeo rapidum. 

4 



IS 



npw— ilaflk 



rapM, uo. ratp* rapmr rttpaat 

{Ai^i'i-sk.); smisfjselcj se •ftgcrTa|tscr«!c. 

-rapsen, no. Ijrveri, se skov-. 

rapekalle, nu. rapnka^ æn (Mali); 
om sma bOrn, der vil rive alt til sig: 
do tr da å ræt een r-, jl'r. Hw\z rapp- 
skftla, letsin<lig kvinde: ^ratiaskAlle. 

rapflkniv, oo. rap»hiit*p tm (Sø- 
vind n.}; Iciiir lil »I »ka^n^ lapf) med. 



r^ rd$ ritt rdei (SovJnd s., Tåning)^ 
røi ras rq*t roixi <Soiiderj.>; //". ru* 
<Suiidev.); — 
~ rgsm.; a tro%pf do t-^ntr! (l^øgst.)! 
o trév«, du fåt (Søvind s.): r^ (VeiM)! 
rasa^ (Sall.), om sygr, som taler ovc 
sig; rgs»Åd»8 (Sovind s.), — rgsiu.; de 
sA rg»9nd»s, di eirpn, dær le^r dør f^ 
(B iCttA, Kl'. IX. lt(U (KvoUj, 3: der er såÅ 



rar, lo. rår Ilt. rår (D.. vt'stj.. More. »• utrolig uiaotn? slcii; rinivliirviti liorcr Ix 



Thy, Hf II. II., SaiDii) ; ipr Ht. rat- (SBiidfrj ); 
r^ Ilt. r^ (Søvind s. , Silkeb.); r^r ilk. W 
Ol, rår (Vena.); koinp. rd? rbrt rdrMt 
(Sovitid s.). — 1) — rgsm. ; de a »-(Jr nta 
da^ JQnbdn; de te ttåmSx mi rdrf drteg 
(D.); cm r{Jr ko\p, i r^ (traf (Vens.); 
dr ær et, få de tt de et aå rår, tntttt 
d$ CB så rf (>l. rfl» (veNlj.). ,saen en 
rareste (uvcrtnAdo tw). Bkekkelic. stuæ. 



til foripcn rqjs»A (Sall-), selvridig, or 
et bara, se rasepose; jrr. Aascn rnx 
3 vivre voldsom; Iilsk rasen, WgPsA mni 
rafiopoBa(?) nu. rajnitt/an tru (Sall.)] 
cgcusijidigt l)arii, tie rase. 

1, •raafc, no. jlr. Aitsen mak, affaJiJ 
se am-, såm-. 

2. rank, lo. rask (alni.). Ht. ra 
(Lild s.); rask (Vens.), = rgsm.; /"cfafc 



brogil hund'. Jyd. I. 13; rf« £w hHa eAenrank, ten rask drttj, rank ph binfn (Sa 



hA mp rart, de h}r (Vens.); no »fta do 
var r^r! (veslj.j. lil bdrn, a: skikke dig. 
— 3) læk. om stavkar; a i*p»A <e nur 
(V.ilh.); jrr. AaKeti ntr, sjælden, smuk; 
lal. ra rus, !;jældeii, tynd, ej læt; «e ranet, 
gisten. 

rarhed, nn rårhiftd te» (Mors); om 
hvad der er behageligt el. bekvemt; </c 
war an r- å fft »d tfhii (Mors); de a 
dær ei^n rdi-hij»d urn (Aggur). 

rari maiti. no. In-geniiddel, udleveres 
puK. vmiw. (K'ters.). 

rarrel, »o. se rodle. 

1. Bas, no. forkortelse af Rasmus 
(s. d.) ; rok i rettt, Raa, hil»a dron» yrJMM I 
tCCsled); to præster filr iiani af lUide-Ras 
og Soite-Kfts, Kr. Sagn IV. 3U. |0; ^r. 
ruderkn»gt. 

9. ra«, DO. rås de (veetj., Ilmr., Him- 



vinti s.) ; h^j ær i rnsk fijjr (Vens.) 
.wal æ hon ong & kiiuw A rask soe 
»n ro*. And. Bars.; do nid igf ri 
mak (Valsb.), jfr. Bin{lig; et. rast (cri^fAlk 
(Ang.) ilk.; i hptjdningen: sund tiruK*^*^ 
ordet nKppe nok i Mellemslpsvig; ter 
rgak fijatn (Agger) j udvidet : du æf 
raak»n dræti (roslj.): di Igs ktcinfålk, 
æ no raskpH (uvMr (D.>; di mot tf 
itla æ^» taft så raah, som di ku^ el 
r9iik»iU di kué (Lild), de uiAlle søge lantj 
sd liurtig de kunde; rqsk»r eh hiUa (sts.) 
raskere end ellers; ædo rhti rask ?{\ens.^ 
iron., O: ri^ig klog; jfr. Aascn rask, hld| 
rasch, ligeså mnl. 

8. raak, oo. rask de (D.); en slag 
toj, dtT brugtes til undorfoder i ærmer ; j( 
eng. r.is)i, mnt. ras Se h. Lilbb.. Iitsk rasctij 

4.Saiik.nu. furkurlelse:irHiL!riiiii«(!if>a] 



m«I.). — raslende .tioj, Kr. IV. 287. — i»(s,<i.): Itask, do hi»r Uask, do skttuiisy^ 



S) en plantu, skjaller, rbinuutug crista 
gnlli I..; jfr. ra.<i!!el, .<)krAd; 

rå« A k^, de ær ft stås, 

kte^l å hæjr cer tt mlij i>aj»r, Kr. DC. 
39. ii7! 
c1.Aa>fV å Ide^t, de a iayf "> efU 

)*(U å kM §5r m nuifi brolfs, jfr. Kr. 
Alm, I. 43, (t, bv \. kysj 
cl. , rasen den rede lægger l)onden ede', 
Kr. Alm,*- 1. 33. WiO, odoutites? sv slæbekai. m 
rase, uo. 

rås ritt rast rast (D., Andst), ni. r4e»r 
(tb): 

rit råittr råat r^t (Vens.; Heil. h.); 



hiå Sito (vusljO, se sindig; iiavneriin : 
, Rasle, ban .tsd pA aoen og task; 
ivbssom lian lask, si (Ik han et åask\ 
havde lians moder ikke kommet op 
givet barn et sinorrebrod. 
E& havde ban læi-sket ^ig lige til dei 
evige dod' (vestj.?) 
in rf tro om »h flask, de sij? Raaki 
S »H h^H fui dw råjtn i^, 
dt skjp Bask Itåj^ngkén; 
ida'^ å imu'9n, d<r si^ hans kptn, 
tktl å skin, de iti/» hans b^i, 
å m gam»i hat, df sijt ham kat. 

(Skanderb. egn). 



HMke— nwwl 



-ranke, iio. liUk •riutchen, se rask; 

for-, OVVT: 

raske, llo. i lldtr. : , raske efTcn eiUit 
ueflen' om peberneildcr i julen, s: spilk-, 
k«e (Thyrefod). 

•raxkning, »o. e* l.-iitsk; om-. 

rasle. uo. 

ti ra»b nistft (Serind s,); 
ti riutltr rasilt (Vens.); 
r^nl rq^ar roMlt (Agger). — 
1) 1= t^m. ; rtuåi tnæ fn læAc (Vens.) : 
Ban mot åw $o å ragt i(» /pt^mj; 
Jeru llf^ns tun hét Bert, de h<m raa^lt 
ba^ ttn dja ktiJbt^, (irl). ^27. ?i». Ti, suge 
al iiiiia hvTVt en rasleude lyd. — 2) 
findlurro. lialrlurre iiogel; om korn kan 
figcs: blæsten ravtsr tfi d (Thy); »: Wr- 
rcr airA og aks si de vianor; <e fttk æ 
nml (Lb.J, lialvt^r, ligeledes om kod 
opUi]nt at lage; ,nir del iiiclvrsti- Im^tt 
[U*] var roslel i el par dage, hlev val- 
gene klim-t fiprdige*, Kr. III. 294 auiii. ; 
m de an tar fia^rf luej, dæA æ blåt 
r^åtlt (A^cer): sild. sum r&gvs, bliver 
fønt r* (tris.) ; Hg. Mt kaÅ fæk a h^r 
rfwtt, N^r Anfi ae i^t (Thy), s: op- 
draget; jfr. Iit^k nuseln, .<«e riese. 

raolec. tn. ra3i» (Rsgcu s.); han ttr 
•[ tå ^-f ^ ringe, dAriig af kr^rter ug 
magt. jfr. rasle 2. 

Swmas, IKP. — 1) abn. nniidsnavii; 
■ Mellemslesv. , Angel det) danske (orm 
mreude lil pil. Aflinuii; Turkurles til Ros 
(Siuns, Vor h. , Rander«); Hm IS^xtn 
(Silkeli.), = ftasmus I'edci-sen ; Ve Uastn 
(S. Hald il.). = Peder Rasnrnssen; Uml, 
U. d.) Ja9*»», Rasmtis Jensen; lioå I'fj>- 
Mh, Rasmus Pederw;a; Ha« Umk, Ras- 
niis Raamusiien ISevind s.); Ma Jiast»r 



» 



ffUndcra), = Maren Rasmusdaller; de kattUt. Ei-asmus. 



to roller og en mii«, del ftiger R»sinii«!, 

to rade fijne i en vicg, del siger Ras- 

tnm (irOnskifeg*, J. K. 4fi.«t (Ven«.); 
c\.trasj rSAm itdjtai^ 

dpaA an siåvpefc 

de »ayar Ittumtu (frSnniffc (Andst li.) ; 
el. ØM str9 (cl. iQt) i am gl^, dt Aay» Ifiis, 

øn pe^ I CM krumi, de xagut mm^, 
Itoå-mu*,- 

an hån po famtfn rv/^n ten, 

lir åoffa fttumua Hodiiitsjetg^! (Agger, 
liges* Vejr); »eslj. slutlra: 

an tjøs ma Ifil f6r»n ak 

de saj»r lla^mHS Ftgrå/oBq.' 
el. oat»r o vajtt»r, de 9aj»r ntajtt»r, 

»afar o nar, dé sajtr dar, 

de hij9if, de sa^far Haamua Mæjitt9rHai: 
fil.at »tr^i i a «jla». de atrytr Ktis, 

OH mus i a knta, dt avj9r Rotmua, 

»iA td\ rå^n rk oft a an kalkxl tirk, 

de aafar haamua /Wf^n.jJlyA'/ (Agersk.); 
tii.famtan kap d ti i-nUr, 

de Bi»r fiamtus Moitrf (veslsk-sv.) ; 
ifr. Sgr. I.go.wi, Fb. Fr. H. s. 108. Kr. 
Bjirner. !t4.99ng.; 

el. .Riuitniis Surre, han vilt pi vort Inis 

ft harre, 

da hott kom le den jenn end', sA skiild' 
lian te A vend*. 

Sil Taldt hiin ned å brs>kkcd bans nn!s-end', 
Kl. Bfirnt-T. s. 1 18.9i; len remse: , det kun 
a bevis med gf. Rasmas KAddenskjeg* osr., 
^ Kr. R(M'ner.414. 45; røfe, Haamus, a tffi, 
do a Mærk! el. kHx drtifpna tiiføn ! (Vens,), 
opfordring lil at lage ful, ne I. Has; Ras- 
niiK-dag er 3. Juni, KrasniiK, jfr. R . Hansen, 
(il. iMindet II. 230. - S) el slags ka-lcnnvn 
til havel 1. 505.« b. (D.J; jfr.Wlr.Vlk. IV.l 93. 
V. 44f). 47, se so; navnet itlummer fra 



måk K^, kun a liaamm (veslj. , visln. 
abn.), om rådende kvinder, .en fåfærdcli 
Ras'. Jwger Ferien 2S; jfr. bukser; ogsi: 
l<|/ a »i»l liojtmuj' i hans in fiuiM (Veafl.), 
9: er streng, befolemJe; jfr. Dunia II. 
i94, lU. 45, bruges ligmA i pil. ,K.-i:(miis' 
Urqndl III. SOS, se mubel ; ttavuerini : 

Ump trfr i » j^tur, de ka sif Has; 

an mulm i § kruk«, de ka nij liavmua; 

an ku»» ma tn »nea r^n etf j an kåiy, »o 

da ku s^ Itnamua H^nakfq i Kd^a; 

ir««.): - 

eL ,eD kjwfi i ^o kjol, dul sigt-r Bol (Dudil); 
to «trl i et glos, del siger Ras; 



B«nnu8buh«tj, no. Kaamuskuhiry an 

(veetslesv.): et farende og siiijendir barn. 

raep, no. raap at* -ar (D-, .Sovind s.), 
= rgsni., en slags grov lil, der bruges 
ved trwarbejde; .raspen og rispen. Ind 
raxpen (biu^L-u) løl>e om og løbe riDjicn 
(leoen) lom*, %r. VI. 25. mi. er saglens 
eu gtag« nisrk late; jfr. litsk raspe, rivu- 
JKni, ligesA mul.; ilaL raepa. 

raspe, uo. raap -»r •«{ (Serind a., D.); 
arlwjde med ra.^p. 

1. rowel, no. raafl an, dt (Agersk., 
Brudr., veslslestf.). — 1) en plante, skjal- 
ler, rliinauthu3criglag3lliL.,9eS.ra8; nav- 

»• 



20 



FBøs«]— rave 



uel slaiunier vistiiuk Tra Ot-'U tiirrc plaiitefi 
rujilpfnie lj(l, se i. ras. — 2> i rafutl licst. ■/ 
(Vens.): »Uddcrugli^, uonlciiUif: kvinde, 
«<-■ klæbbi^r n. 

S. rMsel, lo. er hop a rasal {Leai, 
Kkb.), 3: ttirl, s:^ del rasler. 

3. ra»sel, uo. rat*l dt beal. -/ (Vens.) ; 
lirad der harer lil nuK^t, lil vogn. harve, 
[tlov, jiilie; se liakketse-, ninngle-, |>ibe', 
plov-, svinL'-, ira'k-, vogn-; »fyr-. 

raoBelbrand , no. raf»lhrfiÅ (D., 
vcstj.): en ajrgdom hos kvæget; nflr man 
slrygtT det syge dyr pi huden, giver det 
en kniltrende lyd: mihbrands emphysMm, 
btsk musclihrand, se Naltir ug Mslct; 1803. 
Aiig. — Okt. s. 83; vislnok — eddervold 
(a. d.l, jfr. Kr. Sagn VII. 472. «.-W. 

ramelbrolc. no. ra»?ihråk (N. .SItsT.). 
=. rasselbrand: rfld derinmd er -il skrive 



da nogel pA del; no ø fa^-i da na ratt, 
3: noget tCrrt-t, halvIOr. s« rase, nwe; 
o blyio ratai (PEotigsL), s; hegyiid<- at 
Iflrres; jfr. Rielz riitlas, .smilotkn*. 

ratterob, no. rafrpnru <Sall.>; rebet, 
hvori ratlekrogcii liæoger. se 1. raUe. 

rattepus, no. ratipua (Vees.); el 
ondt væ.4(>n, »oni innii .ikrænimer uartjgi 
hfirn iripd. 
le ratvom, lo. ratu>m-a iVcnB.i; d-f 
raiicAy^i! sigex mn vejret, nåi' det < 
lijjet og fligligt. 

rav. no. se r«ev, rOv. 

1. rav-, i siitstninger et rorst;L>rkeud< 
tillÆg, sign Aasen rav.i to. ol. Mu., gnnske 
heil igeinieiii. »e rag 3; -gal, -rAilrlcii. 

2. rav, no. rate i ra^» {\eiis.; vestj,, 
alm.): ra de (Pnnoj, = rgsm., hormlei| 
elertrutn; i viseti: begraves ,i eji kisU 



oi gauge pAeD seddel .aEnaiafaga'; denne » ud af det rødeste rav*, tCr. f. 53. ]i: « 



svøbes ind i et kålbkd og gives alle 
usinillede kreaturer \}& stalden en tors- 
diig aneu eltcr noliiedgiiug, se Sgr. VIII. 

rawolstog, no. t-ass/W t'/>4 (Tliy); halv* 
ICr tisk, slt-gl |i4 risl over Aboii ild. 

roJKolTierk. no. rantftcm'k de {Xei^.): 
om hvad der er Itist i sa ti Jnieniiijnin Kerne. 

-raasiet, to. ss stav-, 

Bast«r. no. se Kattmus. 

rat, lu). R(! i'otte. 

rathaUet, tu. rafhaisa (Aggei*); tang- 
lialsel, barhalsft, jfr. 2. ralle. 

1. ratto, no rt^ wh (Sall.); eu Ine- 
krog, som ha-nger bag i huslvognen, vi.sl- 
nok til al sni^Tc rebet fast om Icessctraec't 
med; i en sledremse: ,Aggeslrup ralle*, 
Kr. IX. IS'.t. a*i (Vor h.) bctydn,? 

S. ratt«, uo. rat -* -»t (Sevind s.); [ 
sædv-inlig; rat sæ (vpslj,, vesstslesv.); «a 
strække sig i velbelindeiide, n ltii»r o før 
tme rat; ra»t ute, fl. rttt9( »æ (Agersk.); 
samlt kræfter efter Btrctigl arbejde, a 
ikal »Am> ha mø raiat M ; ra4 jkb (Satas.); 
han rata it' Sif, A^ ratM et' se iSflvind s.. 
Kogen'), fwibedre sine kår; berliun bør«r 
vel: ,ja, rtdderen r»lt' op og slog sig 
selv alt pX uhi mund*, Kr. II. 3>4I. la, 
Ol ridderen »ptang op, for up el. iigu.; 



slut .takt med det redeste rav" stai 
s. 337. ifi; bropiller .af det rødeste rav*, 
Kr. II. IH4. 7; rav hindrer forgiirelse, Kr, 
IV. 400. 57«, se ravhjærte ; folketro om r^ 
P. VoJksk. VII. Till; dels ind^iomhng mw 
afgin, lUld, lUb. Amt (IH:ta) n. 274 
Kr. Holinsl. a. 15; har i Vcstslesv. {Uia 
værel brugt som røgelse, jfr, Veckensl 
Volksk. \.im (Fomm.), se smygerav; ei 
■1) tdrenie af Helios delre, Argonaul, IV. <Kj4| 
se ravbjæite, -mftj, -perle, -spids. 

3. rav, no. bruges i talemåder som 
kom i rnw (HnnderA), komme lit at rave. 
fæk d'} di huå»i- ddhr får æ fotf — 
AVrf, <f ^gr rf, mæn da wi dit rf «m^ 
i æ rate ih(^ »I (Lindk.), n; der mang; 
lede ikke megL'l deri; ban lik rav til aj 
stjæle sig fru dem om natlen, Kr. IV. I79| 
lejlighed. 

4. rav, no. raw en (Lh.) ; hed blæst« 
jTr, ravs. 

rave, uo. 1 

ratf -»r »t rofpft (Anilsl, vcalj 

Kanders) ; 
rgw (D.)! 

row •» -I raipi (Snvind å., El8led)t 
ratf -»r ■» ratpa (Vens.). — 
1) = rgem.; ful »lan ka rå ratp (Raa- 
ders); de ka laf kom, te ful »kim ka. 



V. S. O. har ratte i bclydu. skyu^le sig/Mr«« ikål (Murs); no ra^r q, fpr a f4 



og henfører oidel til i-sl. hraAr, se rad bio. ; 
jfr. rffkkc og dei^ fl.g former. 

S. ratte; uo. rat -*r •* (Ven«.); 
lorre; de ndt da nyy åp^ », det Idn-er 



y«p »icari»n te, »il fai*r « (Randers); 
de sd Imvile ravet om (lem el gn 
Kr. IV. 4*. hevBgol ftig, rerl «g, — 
4, de rawar et vil, om vi Ør så^ti ofsi 



nirfcfti— mrn 



»itm (rofflj.): lit ka il rqte ril {Soiin(\ s., 

alHL), iltt bety'lif ikke sfudfrlig, ikl or 

ilte bugt Tra del relle; tUt nnf^r får 

ham (Sall.). dcL rabler; rf« ra^r får 

Imm, liMom tfnnitl (lra»h'iil»r i joffrmri, 

Sgr. V.2H. 113 (""'slj-). iiriis))r,; jfr. Ahsmi. 

rapi. rare, vakl'-, ligrsii Hiotz. nyiitl. råfa. 

r»vgal. ti>. ratfynf (»e«lj. , .Min«); 

ilk. n^fgvfl [iL •r/<ij (VetiS); rqwgni (D., 

Søvind s.). — 9) ovcrinA'lc jial; (/<■ m? 

nifyall HM* iVal^h.); roniticrkvl : rn||i> 

ntdandta gul lvi>9l).>; rattrotiktAifaf (Thy); 

Jø « rfn ntffruxkiif(4l (Veus.); rgwj'plfi*- 

yal (Sevind e.). — 8) eo gamtnft dnns 

)ThY(. 

ravhjiBrte. iio. ruwUjM ten (U.), = 
ncttu,: ravhiairlc um cl udøbt tmrus linis 
Itindnr forlivliiing, Kr. IV. 341). 38, for- 
Cfirelio. M. SJtmidd«- 39. ati; jFr. Wigstr. 

rs. 171. Ks 

ravl. no. ra»r/ de iTby. Mor?, Han h.|. 
— 1) fil |)UiiU>, »e kugk'xks, scirptiK 
Ucu3lris \^. jfr. U. lil. I l^llS i »lednnvii: 
Ravulitill. (Andsl b.), opriud. Huttolholtli ; 
RavnLihlt-, {Ars b.), o|irind. RufTwi-lkell, 
ordet sroslillcs meil sv. norsk r^l;i , w 
n»l*. — 8) an mui (ruslj.), uin baiii, 
nm kryluT 0[». se nivlor, ravlki-^mnicr. 

rftTlb&ad , no. bitnd ^if siv, wmi 
tmifcs 11) al bimtf; korn m<-d; ,n&r 
ttondefl t el ir Itur briiKt d<.'tiiK> siv til 
lil biudtr horn iiied, anv<.*iider han den 
•Jrrpi til ni llollc licslcpuder af, A^^oord, 
Tbj. s. lil. 

ravle, i«*. s«- ralde. 

i«vl«, uo. mwrf -ar -ruff/ <*wlj.); 
nUf}, ravf ; /j(i» ifur n ratpltr. lian vak* 
hrr af Avaifl«^ vi. aldt-Dliiiu; han in knop 
r*«<f fl ^c; HO ttr (t jlariHiri d/j f«^ rnwhA, 
*: homtnea pi Imucoc efter irkræfti-tidc 
fJBiluio; jfr. rave; ogsA: Am:4 ^ur c/u o 
nrybr ff/*r ? hvad gAr du og riKler efter, 
om dem der giir for i'Hor si-iicie ved 
wbejrtel ciid audro; <lo nJtr/*'", te rfo 
fU»r mifir Cv««tj.)< kitti s\ttiv lil bani 
IL krav ki u(i; jfr. .\avrt, s v. rag la, vakle. 

nvlokrKiamer, no. se rarler. 

rmrler. no. oTt tivm* rofgiør eller 
fvisikrtnner tvesij.); kan s^fcs otn barn. 
•trf rr sUnnt lil al kravle o|», s» ravl 2. 

nirlh««t. 00. ravl/tæjsl am (Lilds.); 
t« thfv «vniniiii>|)ud(.>, der brtigus, tiur 
o»n 1 dybe ntwr t(k.-il slfi ravl; h(k ili 
Al afp >-4M>/»f« d fltpn, nt M-a tit a? r 



«rd(b(} d W/ «/;o æn ravfhæjrt, 4t ar 
ætt hubin ra^fil, dmt' a ht>f>n »antH t» 
(tn knrp. 

ravlmåtte , no. raipitNtåf æn -tr 
(l.ild s.): sivmAlte. 

ravlpude, nu. rntffpttd an pu^r 
(liild s., Tliy. Mi>ni); sivfiiidf-r. dor liriigrs 
om ln,-slf'H»i eller jjIuiIi-iis lials til Irwk i 
] del ginfips sclfloj. 

• ravlako. no. rawtako^ æn = HL 
' (Lild s.); sivsko. 

rBvm&j(?)iiu. r(it(<wii^f/tf(Hulmsl.kl.): 
u|jskyllL'I brunkul med rav i. 

rttvn, nii. up nign. 

rBTD, no. ruint « heisl. -i" Hl. r<i|pn 
O' ens., alni.), = rgsm,: (m hrkcndl ftigl, 
tiorvus corax; s4 Atiål xom ttn r-, etipl 
armt (Tfi f-, intd\i»n aom æn r- (Andst); 
riiyvt ka Htå gAt ft4 fd»åm jbrøfwCLiid s.l; 
H æ rawn hi /m» ffåt M H som a kra^r, 
Ui cer di MVJ Hor Aflw« fdffi iytal].): dan 
jan itiwn A'f^i* sjirhii buHSH ui o 'iæn 
^H (Tiining, alin.); se llrb. 234. 'j| ; ^cfd 
ær å\ min di k^n!" sui tg raten um n 
o^r (N. Sletnr.); „de hdr eår ijåt d tyj, 
næ rSiffi frs^r omk rateni'^. Grb. i40. ili, 
det betyder iiit«l godt, ndr ræven byggor 
over rnviien, .i: tiAr et mskc har rodt 
bnr og sorl ckvg, jfr. Sgr. V. 10(i. (i7|; i 
»»a'reiil. advarsol mnd .il vsp»- ga-gl. hvor 
r«v sidder over ravn, -1. K. s. 27S; jl'r. 
Dcnh. Trat-ls II. 94. :>, sdledcs JudiLs; 
„Palli J-'eqs xea defn i Tålalfep, mten 
Hawni wa prtfst dir", Gib. ins.i, ;i: 
en ninnd, som hed Ravn; onlfl hnigvi 
i Vestslvsv. alm. i oder: de a, rnipn twj 
ma, snn; ravn»n tæj mæ; de æ, nitpn* 
ma-, raifn Inrj »t, anA; fy får æ nivn : 
te j-<i(ffi Iro »t, »: pokkt-r ikiilde tro del; 
Mjfr. Urx(itoll II. 123 (Prtsibk); slgii. r- er S a- 
lani! ^posl'd, Gr. 01. d. M. II.S:i, Kv.Sagn 
VI. il. KCi. i.tlti borer lil Uicifcr-R Tolge, 
Cav. Wiir. I. 'A3'3; er dJKveIcnii hud, Ariw 
Slng. s.'.V.t. Manrr-r Isl. S. I<2»; Kr. Sagn 
VI. -MO. <Hi.i. Ka-ru 70. Wijpjtr. F. S. 1 (W.is ; 
den er djævelen »pIt e!. en aT hans Andt^r, 
der sætter sig 8om sorl fugl pi den dodes 
kiale eller grav; se Krist. VIII. 391. 7iH, 
Sago IV. 388.01. V. \3Z. 'Hl, 245. si:,, 
M VII. 40."». -13: da hek«cu gåpya å^j^tt kam 
dtrirtiim å eat nt åpd ff»H* ,C''^^'*- l^<tli 
jfr. Cuv.War. 1,303. 4 Jy. 130.457, Wtgstr. 
II. iUt, Hank<^nn<s II. I02, III. 18B. Dåne 
1. 1 «4. Nicol. Nordh UI. 12, Wb. Vik. IV. 25b : 



ravnollnkltR ctrog lU Hekla pfler sluget 
vwJ hVUfviK ; Artia«. 1. »Ol. 5S0 dg., Jaliii 
Zniih. s. 8. MholT ar.7. Uniiiell IV. 115. 
(Jrimm Myth> U49, Folkl. Jourii. VU. ^8U 
(Skotl.), fipaf II. 33; er sort fugl fra 
holvetie, Rivjstu 1.365; Satan selv, Giir- 
nell 1.27 i (Armwu.); — i moibætn, til 
duerne, sum hentor de sniige ftjæle, hen- 
ivT raviio (le usaligt-, wijrle <ig fljæv]« 



1089, Z. r. M. I 238, 31 (Tyrol). Hsrl. 
Wilkin«, LancArili. KulLl. I3'.l, SiUTnlk t'.ilkl. 
s. 5, Mdii8. ni. 'Xi (hidianpi«); jfr. i ævcnt. 
en skrigviido r- mødei' brudgoninien med 
den falske brud, Ki'. Æv. 943; an rav**, 
dar sb6 tpo ttupd sku htty fålrid i Awipa 
(Lild s.); skriger r- over ens liuvtd, når 
man gAr cl ærinde, [At tniin itij^en lykke, 
Sp". V. 44. 3iKi (Sams); der skt-r iilield, 



kæmper, se himmerig 1. lilt). vjh: (ir. i»n«;r dpl »led, hvor ravne holder Lhing, 




Gl.d.M. Ui. 130.3.6; Kr. II. 127. iti, SaKU 
II. 3l5.267.2fK, Sgr. Hl. 50. H. in, Wigatr. 
I. 32.11. 170. ArnaBl.&SO. Urquell IV.95, 
nrlinm, Ir. Elfcnm. XXXVI, Mytli.«- 7SS; 
10. Den lid, den klafTer, hnn hlcT op- 
hængt, 
dii blev der 'lo ravne fra helvede 

seodl, 
som stod over gnigen og galte. 



Srt. IV. 151.434; jfr. Kr. Æv. 111-81 ; Kuhn 
N.S.987, Maurer Isl. S. 170, Arnas.L616; 
ravnesktig varsler rego, Sgr. V. 43. S83 
(Saras, Skandcrb.), Kr. Alm.*lll. 1 49. fti. h5, 
152. .TI %.; (lyver ravnenn sornior p4. fia 
man godl vejr, ihtcI pA uvejr, Sgr. V. 
3«. .3iW (Sall.); (lyver r- over hus, bliver 
der splid, J. K. 218. sKn, jfr. Wtgstr, 
FS. 7. 12; over vaskeloj. s4 bliver det 



17. Men det var ikke tu ravne så sorte, » grit , Simdbl. •■ 148; ravncii siger om' 



men del var to djsvle fra Iielveden 

porte 

sorii skulde lians sjiel hjemhente, 
Kr. II. 2!ti, Sgr. V. 195. ir.. jfr. due; en 
furlaht KJii'l i nLvneliam, bl- Kr. IV, liO.77. 
Sngn tv. !8f>. ni3. Almiiel. II. KYi. SA, 
Wh.Vlk. IV.358.3fil (Isl.); jfr. Roclih. 
D. (il. I. I.")«, Stracknrj. I. 170. Liehr. 
fiervds. 115; »e Dalnivn; heks i rnvne- 



herren pA knniet: ,riv httuiV Kr. VIU. 
374. (170, Sgr. I. los. 4.13; jfr. 7.. f. M. 
111.409; — ravne hindrer skalle^rav* 
ning, Kr. III. 301. k«, (ir 01. d. M. I. SI, 
Fischer 324; — djaivelen siåi' en ptgc 
ihjel , hendes knip tetivs at ravne og 
krager, Kr. MII. 320. f4l r.it; jfr. .Ato^w 
d raun kaki i lUampam" , d<i fanden tog 
sjttlcn, Grb. 196. *i; du lader mig ej 



ham, se Asbj. III. G.W., Wigstr. II. 1 90 m ligge for krager og ravn', Kr. 1. 117. 19. 



på deres ficrd til UlAkulIc; Slrackf^rj. 
I. 338. re; den ligger sum dod, n;lr 
evang. nm Herrr-ns lidelse læ^es, Anias. 
I. 653; ~ ra& såtidt som kmge cl. skade 
»kydes, da det er Odins fugl, RfiSf 
Saml., Tiasl. s. 48, Folkev. XI. 455. 989, 
Liehr. Volk-xk. 337. |3r> (Nortif); i F,ngl. 
ikko. fordi kong Artbur lever i r-ham, 
Choico Noles s. 70, f{ardwick s. 108. S48, 



3; ubcgravet, se hund 1. 675. 5 »; — nftr 
liivne hugges , da fdr vi bla-sl og den 
vil liegges med regn af sydvetl, Sgr. III. 
93.370, VIt. 62. 313 Hg., jfr. 59. 879 (SkIL 
og 9orne); — i afvent, lytter et raske 
tJI tårnenes samtale St. lians afica 
mens de sidder pA galgen, Kr. V. 368, 
Sgr. VIII. 23, IX. 127 el. |m kirkc^rden, 
Kr.Æv. 270. Kr. VII. 261, Cr.Æv. I. 172, 



jfr, krage II, 285. 27b; — hvor r- s6s«og bliver lijul|ien vfd den_'S tiid, jfr. Kr. 



el. bures, varales undt; deres skrig 
over fAr varaler ulvens nærhed , Folkev. 
XI. 382. sr,. Hazel, VIII. (>s. ? (Norge). 
Tråd. pop. V. 571 (Poilou); ved ligfærrJ 
usaligliL-d, Sundbl.* 177, NyUnd IV. 38, 
Amas. I. 619; varsler stn'd, ulykke og 
ded, se Thiele Overtro nr. 676, Sgr. 
V«. 62. 3ir, flg.. Kr. Alm.^ III. 172. .18 flg., 
jfr. Wigslr. U. 135, Cavall. WSri-nd I. 213. 



Æv. Jll. 81. 211. Regtslr. nr, 70, Leger, 
Cont. Slaves 11^. 135. Folkl. IV. 343, 
Wh.Vlk. II. 300 (dæmoncri, Ti-a.1. pop. 
VI. 674 (dJKvle på bro); Am. Folkl. X.283 
(tigre i munkeham, Korea), tirimm K. M. 
nr. ti, se krage II. 2^5. ;{iih; - i a«voiiL 
um den tæmmedr havgasse sknl konen 
sige, al ravnene er hvide fugle, Gr. Æv. 
II. 183, el. k6uue duer (Jrb. 118.47; el. 



260, II, XXXV ned., Amas. II. 551. 52, Mat slorke er mvne Gr. 01. d, M. I. 89, jfr. 
M;mr«r li. 170, Nyland IV. 98, Lundn^ima i III. 42 flg.; hun t«kabti' bmn til en ravn 
II. 33, Petets Isl, Færd IV. '.M>5, Dnmks si sort, si sarg^^lig floj han Sallemand 
Hist, i Hedenold I. 289, Bafn, Oldn. S. i bort, Kr. II. 96. «; en dreng omskabt Ul 
I. 1 18, m. 132, (irimm Bjylh. 1082 lig., i ravn, Gr. Ær. I. 27, jTr. Vedcttosl. Vulksk. 



ravn •««— ni«nehj»rt«! 



33 



335. Grtmm K. H. nr ti. 30. 9:i; prin- 
udlusl af r»viicliiim, Sri'. IV. "H; 
truer kuicu for al Til littni lU nt 
Ulc, Kr. V. 331; ravnea el hja'l|)i>iide dyr 
Ct.Gi. d. U.ll 21, Kr. *v. 111.212; jTi. 
Aibi.l. 175. 11.49, Giiuiin K. M. nr. 17. 
RirbU II. St>{) ; Trcl^cr pi^f^ Tra jordskred 
Arms. II. 43.8 1 , 1. 6 1 7. Maurer Isl. 8. s. i'05. 
»irsler jordskred. Z. f. M. 11. 110; |>igt' 
uinsJcalil til r-, J. Kæro ll>3øv. ; tagen- <:t 
barn op i siti re<le og madvr det, (ir. 
£r. II. 113, jfr. gAdeu s. 120; briiigcr 
livds vBDil (ir. £v. II. 10 ; ticiilcr seji'stt-ri, 
Hamhh, Kn. Anlli. s. 34:{. Weinh. VoIk.sk. 
II. li-Jirslen, Am.'is. 1.653 D):.: :fk al skuITt 
«atmi, livoniied M:irm #i»lirede Jvsus, Sgr. 
V. IH'Å; fandens oldMnotlcr siger, at cii 
rmm m*^ knslenni.iad« ben ur nujut ovtir 
hoscl. Ur. G), d. M. I. IG4, jfr. Kr. J.iii». 
EwuU s. 49; — drengen skydor Salby 
r«Tn. (Jr. JBr. II. 167 iir. 13, U.-g^lr. 
or. 4; Inekkrl, al fugtun synkrr 3 gaogc 
og skul riiiwir«, ^v Bondes. lliRl. 3!i3, 
Hagyar T. 349. Folkl. J.iiirn. I. 32U (Isl.l, 
(wn-rKtt 1. I Ty (Bni?«k), 11.333 (alhaiK'S.); 
den itlde Vurufrr ravn vil Ilivi.- [^liguns 
(mtcfodic, l£r. L99.S, jfr. vti>i>n oni ral- 
riTntm f!r. D^F. ur. BO, jfr. nr, fil. 02, 
IbL Fornkr. 1.34. LandsL s. &U8, Wintli. 
£t. 9. 81 ; rarnvnL- er med dyrenxt |i:^ 
r^, Gr. 01. d. M. I. tS:i: pr i skæmte- 
fis«i pMwI. SgT. VI. i'iCj, B; i ipvenl. a*der 
fim af forgifl*t Ih'sI. se krage II li«)]. 2:«, 
ifr.P.VoIUk.l.l48.SébiIIol.DeriD.iir.l04. 
P. B^eq^. AatIi. IH9K s. 5H m. tn. Iienv.; 
r«e Dg Floke liap 3 ravne med sig, do 
vi!»r vej, s« Rafn Oldn. S. I, 213, L-uid- 
B*ma I. 3: jfr. Lictir. Volksk. s. 105, 
Bfinrm Myth. « 1093. Miilus. III. 2i>tl, 
Anu-r. Folkl. IV. tWi. £., 305. y, sign 
1. Hcw. VIII. 7 Non; siger, udr g), heste 
koanncr: ,imrr pnrr!" og nir de er 
bldae : , purr kankel ! ' Kr. Dyrtfablcr 
HH.fAiO: dt-n siger til pluvkurlen: ,liPro[i!" 
Sp-. VII. satj. jCkI. (Suiidcv.): jfr. I". Volksk. 
I Sfi (Ig. : — dens unger er, i dens rede 
af ådacl. hvidt-, ndr de kommer ud :if 
«CSVl. si Uiver moderen baoge for dem, 
of hiunirn og Vorlitrre nid sørg« for dem, 
Cr.VLti30.7U. Sagti VI. 441.01, Alm.* I. 
l46.7I..Sgr.lV.ir.7;ifr.Wig«lr.ll.l23,224, 
?kjMt 11. I li I; hrnviscs kan endvidere, 
FridD.* hnfa, Eyjolfssoa Odin 8. 17$, 
Artiu; I. 616 Og., AqL Tidskr. IS49-&1 



s. 305. Wuiiku nr. Isa. Biwch Votksgl. 
204. Urinim Mjth, «■ 134, (137. 1093, 
IJrd.<4hr. II. lOI flg.. .Slra>:korj. 11. U)3.3<J4i 
i egnt, hvor ravnen er sjælden, U-«der 
kragen <s. d.), hvis dominer ravnen er, 
Amiiis. VU. 9å ned., i dens sted; ~ r- 
biivcr »Idgammel og vedWiver al leve 
som enke efter sin a^glefællps ilml. Meyer 
Abergl. 8. 72. 7N; hvorfor dun or sori, 
Amcr. Kolkl. Vil. 41t (Eskimo); — itdrivea 
kjærlet af en ganunel ravn udou stil 
el. jfl?rii og lo^es iiid I ojt-lmlcn )>d et 
d^uingchovcd, tom langes i cd grav 
j>A en kirkegård el. rellcrsted, frenikom- 
mcr der en ring i Sjehiiten den Intttic 
nat deryfler, den gUr sin lueror usynlig, 
J. Sand. IV. 105, irji".; — rnvnestonen. 
sten, soiu K^r UHvnlig og som hentes oT 
r-, Kr, Sagn VI. U 1 .<i|, J. Saml. IV. I (i4. 1.^:1, 
« se Cav. VVar. I. 32 1 . Nyland IV. 98. Ariias. 
I I. <ir>(t; fremkonimer af r-s a-y, .Auiiits. 
I VII. 101. Vtll. lir>. Sundht.*^ 147, FrilKn. 
I t..i|)p. lld>,k. 30.^, H»ukena-s IV. 333, 
I Urdsbr. VI. Hl. Gr. Losningst. 3. 37; navn 
til surt ubeidian, Anias. II, tiiS; — 
ra vtiebryllup i Kragehinii, ae .Nyerup, 
Udv. dek. Viser 11. 97. so, Landsl. s. 4>S&: 
— .ravnen s.id pA ltumlcn|>orl og gjcjidr 
sAraungeri sorten lurl, kjn^tlingen ud ad vin- 
so diipt sA, seksleo sireger (s. d.) skal der Bl.i". 
Kr. IWincr. t07.1i(i7 varr. med , kragen*; 
jfr. Aasen , HielK rarnii, Isl. hr:>fn hak.; 
hl.sk rahe, mnt. ravene Sr.li, hribb., hen- 
fure!) til luLcorvus?; se kirkctdrn; aften; 
aften-, morgen-, nal-, v«k 

ram-oa, no. rawnan (trn (N. Slesv.); 

»kæo. ; diM r- (Agersk.) ; rfp w sd mSj 

an r-, han er sa ovcrmiUte klog eller 

dygtig i en eller andvii retniuK; rf'' <f 

mad mdj <Ptt r- te å a^b»r (Agentk.), Iiatl 

er udmuerket dygtig; Wullke nr. 14anm. 

sammenstiller a-s mr^d gudernes navn a.i, 

,davon imd nichi von aas. todtes Ihier, 

glammt liflclist warseheinlieh das ajlver* 

breitede volksworl .Afts". ,oas', worauf 

schon die verbindtmg; dotinenias Idilz- 

ARS, niheuaas hindeiitet*; sikkert iirigligt. 

ravne, nu. uo. se revue. 

ravnehjnrt«, no. Hirttes r- \t& sigte 

•»af bflsse og Kkydes i fiindcns navn, niin- 

I mes all, J. K. "218. 32i>, r>Uers: lirgges r- 

pA sovende, Åbenbarer denno alt, P. Volksk. 

V.&9, Amrns.Vin. 118: jfr. Amins. VII. 105, 

Amas. 1. t>lH lig. 



ravooston. no. so ravn 111.33. 17 1>. 

ravneunge, iio. rflgw/^ » -»-(Vetis.; 
alen.), — rfHDi., si? ravn [II. ^ti. 4ii n. 

ravneng, iio. i urdspr. Atrti ivi i/a 
ktM d i ntipNfq ^Ac Mt • ru^Høti (Vc-rs.). 

BATOaborg, no. se bejler, Peder ' 
KrylicnlA. 

ravQS'ptk, oo. i laleni.: tim- trr ti 
ravttsftfk o' ham (vrølj.), 3 : ikke i»åiiitj{cl 
ruTiiru k:*ii pikLr, utti iii;L)ti*<: iiit-iiiit.-ski-r lo 
"B dyr. 

ravna rægor , no. [rut/ma r^rj 
ilt. (Vens.); fiiglcrodc; er del opspyt, op- 
iiarkel. jfr, cæguy 

rarperlo, no. raiep^ mn -»r (D., 
Ijltls.): ravpiB^ v) (Vciis.), = rf^^ni.; 
ln'Ibredsi" kiileisjiji', nAr k\c liæn-^, fieiii- 
ttii!r OK IcdT laiidlimii |D,t; jfr. I'olkl. 
J(iiii'ii.I.3KU, lijælj) li) tunttbiud (Schwuilz), 



bao btftyndle al røn* sig lidt og gab« 
ug okoddnide sik fl kom; rateaat ak^f 
(Vi-m.), ;ik»l«.' »kiiid. r«j»c sig afser 
»kyiidc sig inud sin iiAktB-diiiiig: futn'] 
ra^hA idaui ivcjtlj.), TuKviret, ulilr 

rApsplda, no. rtiv^jtn i (Vens.); 
cigarrer. 

rttTapllttor-, ae rargal. 

ravi, nu. se rane. 

rawejr, iio, i-no«p- (Fmiø); v< 
hvori i-avfl drivLT i land. 

ravvik , nn. raf»k æn '»r (I 
rau9it au -»r (Panø^; en nuf^f Hat 
skuldif. 

re, no. lo. .se red, ned. rad. 

1. reb, no. rfr æn <D.. vewij. ; Agersk^ 
t-fr <i rfi< bc-Al. •»< [IhM. li.; Snvinii s.); 
rfA i bcsL -fl (Vcus.; Agger): riaf ef 
(Augct). — 1) — Tgsni. ; alniiiideligl reb 



Folkl. 11.75 (SkotbuHl), L'rquell VI. iU3»kiii] mun spinde ved bjælp af handlen 



(i'onini.), Tråd. pop. III. 23ti, Li-Ianil 
Elni8c, s. S67, Meyer Aber^l. s. 257. :258 
Anicr. Kolkl. V. 117; 8w ra». 

ravrct, to. se rogrol. 

nvrodcoade, bio. se ravgid. 

ravrådden , to. nti^iåan (Mora); 
ovcrmiUltt ri^ddfi), se tavko'- 

rava, no. raict d» (Vaji-, Thy); la-I, 



(s. d.), sAlettes »t dor pil den spindes 
L'ti ,trå(l' (s. d.), tre ,lrftde* spindes 
eaninit« til en .tul* (>i. d.), In- .totter* 
atlcr til et rvh; dog fiiiilr« rirln'idi't reb; 
om arbejdet med ni ,slii reb' se Kr. 
Alm. III. IU»; uUr rfv (U.), uldicb, reb 
spundet »( AehiU', se Uijr; man snuede 
uffså reb ar lialin, w sime; af stafuglome 
ar FKvlinjf, enipelnim, el. af en sivnrt. 



(Thy), tim. det er ej i orden, f. eks. nniwjini<-iis Mpiarrusus, jfr. Fb. Bondrl. 1^9; 



papirer; jlr. -nti, htirdc niAske skrivfs 
TMgs; liav-. 

raTae, uo. (fe ra^pnr (v«slj.), det er 
l&gol: ogsiV; han gar o mifiaar, tv util- 
pas pnlen efter svir eller af mangel p& 
Bfirn. 

ra-vsel, n<^ raitsal ih (Agger); liav- 
tdge, rimtilge. 

ravaelot, tv. rnvmfø (Silkeb., t.ysg. h.); 
utidig, n)iit)iselig. 

ravsolvorn, lo. ravsfti^rn (Vens.); 
ilde lilpa« i-tliT ul gildf, ul. efltr ni(ui(>- 
lende sOvn, ulHlig. /ufj wa tå raitå»t- 
vdm, får fufj ifa Uf nys tcvt^n ép å 
Ue^j ha rrii: fåt rtctt \tshv»; <le tt tå 

rawftlttdrnt (9w sttrk (f tsar i, lalcmdde; 
jfr. Iijain-ik. 

ravaot. to. ravm (Hoiiiioi;, vcstj.); 
utilpas L'flrr en .ivir, /ion ai^r *d rafpug ud. 



Strtlts (»pi. 8. 38, reb al" .Mini' borster, 
blAr. lin.lebasKSkAiie); W.Ore|?or s. 179 
,i>f liuir, wiUows, bO(C fir, split up tnto 
vanes, broom rools or bciither' (SkoU.); 
køer vil af t^ til ej rrb (SkaiKlerb.), »de 
deres itijr; ta rftwi ov (Sovind). spende 
skagWnu af; «fo ottvr i a rer (Mali), 
6^ sid til skaglerne, om den forspæodte 
Itest; 9iram æ rpc (D.), fig. lage alvor- 
4« ligerc fftl ; hun ær i Frixittri's o tnv 
rev (Matt), a: Itan snorker; Aon Mt' 
Md M I æ rtu far (O.), nm en rus 
(bjdm). Iiiin har CDr trukket med den} 
rfr 3«r»r bteat, oam di hvk» ryktr m jU 
i-i»f (Ang.); fhTorfor kum A. { lugl> 
buset?* — ,,han Md fo^n m stub rvv 
o 01 laAcaif, — mæn tUrr kkI miU- »w k^ 
&ofim tv rt!* (vcslj.); siunme vits i Kina, 
se Cloiist Fiet I. f>U; jfr. hoMc t.<i:i8. litfi. 



ravslo, uo. ravmt »r -t (Ven5.,MKr. Sågu VI. 2JJ.«;; „eta maA, Aidrta. 



Agger). — 1) dé rattshr (Agger), del 
rimer. — 8) r- sig: oppe sig, ryste 
sOvncQ af sig; ,h^J bijpAe d aurr å 
j/gli å nitosiH si ekuun" lirb. W'J.VJ, 



ajan rffJ" wfi æ maA U tin kun (vusl- 
slcsr.), 3: hold mund, ellers mr dapry^t 
tiendetagereu elog reb om komet, inden 
han Ullt det, Kr. Ahn. II. 3H. ]ul; — 



nb 



95 



,lr»kk» reb': lo karle tilMs »I. til- | \M. 390. XV). H. VJ% 30!), el. at maa 



he!l med si buigl reb iiii<--lli-m sig pi 
Ijwr sirfe af en nigagpr, slipUe ivhH hen 
uver korool og aRrak den pA vipperne 
lieiiK^udu rim, (Areiid <)(mi beskiiinvdes 
t£ Milvn. Dania I. l^i, II. 71, ulkr skulde 
del ikltb VBK fur at liiodr« rrusl ved at 
■katTc luftrekael? so Nyiaiiil IV. 78; -dir 
uka go i^ Hér otn hH^h <1 nml om ijin 



vil inAic (lyhdcn af cl mflscliiil. s\ tnrk- 
kv9 op niril ('n tinrsi'pniidi;, 'l'liielf! II. 
c), el væderliorn, II. I!>, se mitle ll.ti5H.n4; 
jfr. Krhrt. Sa(iii I. ^53 flg. »5. m. IH. 
r)&.3*K.79, ^04. 3j, sign Aii»cn, Uindm., 
s. 64, AEtvl. Hl. 118; - dJKvel ol. gen- 
gaiigf^r Hn1le8 til al atio reli af sand, 
jh-. Nicol. Nonll. I. M». Hiiitkciiics IV. 



tni han* ,^b, å sd roh»r h^j..-: hariini?^\. 4!m, Kolkev. XI. 470 m-., BcTKb. 



^ i-rifi il rA ékmlf Grb. 172.4, miiKlc 
om dm g), sliik al nptndlo mnrken med 
reb, jfr. naruel sts. ,//W«^h", «■ relwjonl. 
— Mau m* ej drive dræjrliin; iJ»r over 
«tl rrb; drives de ej lilli;i^<e c»vt-r sinimt- 
reb, kHB de ikke finli.-, Kr. IV. 3ft7. 117; 
fruglBOintiielig kvimte rnA ej gil ander 
udspirnill reb, J. K. 3GK. :w. Kr. IV. MW; 
vckI jordefsH mil ninii ikke \»^^v rebene, 
hvormed kislen er sænket, [tu graven ;M 
Uii da vil det na«le li^ blive uf un bwn^l i 
maml. Sgr. IX. 2:«). 7^3, Kr. VI, '2Hi;. 33:1 
(Sall.): i D. kastes som rcgel aJlid rebel 
samtnenrulkt tned spnder og skovle pA 
grari'D, nAr den er klappet lil; reb, hvor> 
mctl iiKki>4te rr nedliret, hrugts til liind- 
3t>l til køer 9oin 9|>Ari^r, ■>. Saml.'- III. 147 
(Djural.); r-, fett tvære uvcr koe vej, 
laffer dens itiKlk, Wig^r. II. 134; — om 



Segn. 17. r.2. Sande 1.40. Arn.is. I, 557, 
Maui-er U\. S. \f^K Z. f. M. II. 14K iHUkvii), 
(irinmi fc;ife»in. XXXV: folk). Itec.UI. I&K, 
Folkl. Jouru. II. 157, V. 72 (IH.) lOS 
(Crtirnw.), VI. 154 (Skntl.); sign. nWiti^ 
XXXIV {t87K) e.aOfj, AclieUs A. f. Ro- 
ligiuORwtss, II. 47, D.iiiaiden; 

nciw make me, dcar sir, a ro|M> »f 

saud, 

vfbich will bear wafiliing in (U>cker 
& uot loose A stnind, 
H:irl. fe Wilkin:«., Uiiu-Jisli. Polkl. H4; 
,ropes of sifted swiil' Ilenders. 554; 
.bind saiul in biiiidU-n willi iM-iiins of 
tin- same' Clirtice Notes 2!'J nni; Dcnii. 
Tr. II. lUi. Hardw. IVH. l-nlk). IX. IIC.S; 
Graf II. 270, Uitiuell IV. 'J (Voljaker). 
I.'-SOI (Talmud): »imnie motiv liudit: 
i ævenl.. xe Cloust. II. 11^. Amer. PoIkL 



der knyltcr ^i^ Uv lil den .strikke, fitmi m VI. 57, Tihet. T, s. 168, Wcinh. Vulki^. 



el makp bar ba*ngl sig i, at df*r er 
sienlelcx LE^dom i <lcn, har \c^ ikke 
IruJfet pA, ilet kunde viere rimel^t, d.'i 
furL-slillirigen derum er :uerde1i-s udbredt, se 
Wimke ls9, P. VIk. V. 153. ni. Ndl. Vlk. 
VII. 1 78, Tr. pop, XII. 5 1 1 . W. Gri-wor 2 1 4 
(Skoll.), Folkl. Rcc. V. 177 (Cornwall). 
Folkl.Vll.2(i!».^72, Liebr.Gerva8.235. wh, 
iib. 3»; (Krankr.), Lai&nel I. XWb, Kolkl. 



VIII. 34); ,Slri«-ke aus Kleie, Garn ans 
Slennpiillern'. WhVlk. II. 2Wi (Trtlmiidj: 
jb. Hi'irliiirAgtj()& 1!^: Iiær or si:imli sima 
inidu; , gange mi-l strande ueb winde 
op reb air saunde. DgF, II. 417. Vi, 11). 
850. h, »e Krilzn.* 1. (»75 Ii; et reb af 
.rendendis imnd' DgP. II. 115. i!7. IH. 
S.")S l>; her kan sniKlilW lænken .Glnipnir' 
Gylfog. k. Itl; et Mi af snlfllniler »g snn'ir, 



iU-cllI. 1:17. 143 (l'orlug.. Busl): ligv^MPolkl. Junrn. III. MK (Mongol.); reb .if 



lelvmunlerf! hue , kugle bvormod hjorn 

ur ikudl. Saude 11. 383, se t. sOm; den, 

der liar laget sig af dage ved b»ngning, 

ftr rebel med sig i gmven (T). vist alm), 

|lr. WigHtr. II. WtA ; — brudg. fastbiiider 

hni i rrb rlkr lAjr, ni hun ikke skal 

WKbort, Kr. Ær. 111.245, jfr.Asbj. II. I4t!, 

Wigrtr. Sag. 1-26. Undh. U(^b. 144; 

Vwiwftt Volksk. 1. :i|5, Rivisla I. 54, 



.heatlier, lienip, woul & woman's liair" 
sluber en & med sig. Folkl. VI. Il>3 
(Skotl.); — i Ifignebist, snos et reb. 
simc, tov af halm, avner cl. hakkebw>, 
hvormed vedkom, bejeer sig n^d fra 
bimleii, 9* himmel I. H(>!l.4»ia m. lienv., 
jfr. J. K. :13S. Kr. VII. 2i(J. i.M.i5i, Spr. 
VIII. M, Kr- Miill)<jlii.s(. 121, .■GvHiI. 35(1. 
IH. 12^. Asbj. I. 201. Wtg^tr. S;ig. 25. 



i'f-rrti. sum !ikal rise vej, flyltes, Mholf»I>. Vulksk. V. 7, Grimm K. .M. nr. 1IS2. 



'J^ llj; Kr. Æ«. 172 boseband; — i 
•»in forrkominer det al oitikcr liej^es 
'*"' i luiigange cl. liuler, meji så brisler 
f^l, dft brayider over, se Tbitle I. 



Magyar T.87. Anier. Fulkl. IV. 18 (ludten). 
I'erseus II. 1 1 (Sydhavsfolk), .'^ml. Holbtrcb 
Ordspr. s. 3tiO: gOre klokkoelreuge af 
buvreavDcr; se KraureuUi, LOgeodich- 




lung«o 

uter gade for aI standse (^nfa'rd, 
Ttiirle II. ISi, over vej for ni foofe 
urvn, Miiurer IliG; lijrjer miu«r folk 
m<^ r- vt-d pbuiCTCbild, J7II. I. 33&; 
revcrr »'jwiKlcr o»ci' vej reb. siiorc, 
>Iitl(kcr, I«nk«r, slåHr&d, mm iiæller 
kJi-Lk«.' i bevRfclæ i rorerkulcn, Koklakkc 
It. 1SS. tl>. Krist. Sogn IV. 403. K 46, 



(veslftcsv.), ta^ rvb i st'jlenc, sla ai pi 
sine krav; i^fr sif^trx Lb. um llskegant, 
når de i blæal rulli^s op om ,laE^( 
s& dd kommer til al Ugiic el rc47;i 
neA æ rtrl (KlilU-n), rent (Lb.); 
-#r -*tf (Thy, A^ger); r- » ir^, ti^ 
krogroc op af vbihIcI når de liar slået dco 



4&C 1(1 fl){., 495. 81 0{{., Kr. P. Volksk. IIL »lieslemle tid i tiRret og halt' deoi ind j li&- 



143. (1,43 4ii, V. 52, Knoop Pro. Uh, 
Ndl.Volk^k. in.U: ligcsfl gør bjæi^lk. 
Kf. S-igfi IV. 402. 50; al reb spirniles 
otrr brorirskarrns vej , synes iikpndl i 
Nordeu, se \\. V.. Meyer, Hoctizi-itsbraucli 
d«. Vorspaniitiis (189(H, jfr. Wb. Vik. 
VIII. 42!*, X. Iii5. S03. 3i>&. Folkl. Congr. 
t. «68. 2JH>. IVnh. Tracis II. 213. Pilré 
Arcb. III. SfiU, Kr. Polkl. X1.30(t (Malacci); 



deu; ~- rebe iqre, se Krurt. A!ra.* 1. 12-4*. 

rQbebåDd.no. m49«iiS'ii = nt.<HolmsL 
U.); bindene bvonned sejlene relies. 

rebol , DO. .nu bliver der rebel 
[rfbal] i liiiscl, Kr. IV. 235. lanu. spek- 
lakkel, se rebelsk. 

reboller, uo. rabæff æn (Arb.); s^ 
sum er ustyrlig. ^^| 



rebeLBk, lo. nbæ'lsk (Søvind s. , Arhl 



— nir Wltwi trækker i el r-, kommer »»-»Aw/jri- (»extj.): uslyrlixi wnlet er i alm. 



hans liest, Kr. Æv. III. 83R ; lebe ti nh, 
der er viklet om en stage, ar, rastelnroB- 
Irg. se Kr. Bomer. 264; trække reb, 
slyrkepruve (alm.); jfr. FManuuiua S. 
146 0«., ,loga bouk* se Frilzn.; rykkes; 
— bnrnt-lAf: .sno reb' el. .spinde 
silke*: em laiig nekke liotder hverandre 
i Iiffnderno, rebels styrke prevea ved al 
der rykkes i I>o]ikl' ender, rulles så up 



belli^ 



brii(r: jfr- btsk rebcllisch lo„ rehcU no., 
oprører; fr. rebelle »o., af Int. re-bellis, 
a: »om fornyer krig. 

robODdo. uu. rfr^ æ» (D., ve 
= rgsm.; dtrr mr dlti ro i r«h<^, der 
f5)es til : gOM eiie åéic, »d te d Acf ti j*, 
Grb. 238. ISI; tiar m øi rm i rrfqiå 
(Branderup). a: man kan lijælpc sjg lil- 
relle ved el stykke reb. u4r uogel géx 



om fnreren .«oin vindepiiKt, se Kr. BAmer. ** islykker fA vogn el. plor. 



SS3. 3; - S) el reb Ineskn = Vt snes 

sammenbundne mrd pI h.ilmrcb; men 
iuilalltl er forskcllifl. eftersom det er 
karlelræsko, klaver, koHringer. kvinde- 
[ræsku, totnlinger (8ilkeburg); jfr. revl. 
— 8) de ie^r i rfp (Lflgst.), om afsllet 
gttts, 9: del ligger 1 Jsinge smalle bulme- 
sleder (t;. d.>; jfr. Aaseti, isl. reip Hk.; 
mnt. ivp Scb. Li'IMi., eng, rope; hink. w-if, 



reborallo, no. reirrét æn (Agii 
een lilq r-, iri tanp, vidllnftig skriTelse. 

rebkloTO, no. iftkldvæn ->rlfij. b.); 
eu klove af reb, hvormed kreaturerne 
binde« faal i dcrc« bAse. 

-reblo. no. se tørve-. 

roblørens, 110. w reverens. 

rebleekjør. no. diarrbé (vestj.) 

rabiijord.iio. m(*/»»ii/'(Srtviinl,Btd8.); 



ring, KJord; M- liypom, l«.'nke,snor,fllrikkc;«jonl, der er Cælleseje; pamle (uik kander 



liag-, hund-, falde-, for-, græs-, li«mmel', 
liampe-. Iiiornc-, holde-, bom-, hovcdlags-, 
hoved-, hflr-, katte-, kiudiog-, kjuge-, klokke-, 
knufipe-, kovl-, krog-, lube-. mJimulU-, ni- 
li:Li'n^-, iiifse-, niesebAnd-, ralle-, ncvlmge-. 
!*f-k-s(;.-»rns-, sele-, skagle-. skillinKS-, slag-, 
stage-, stav-, avflbe-, lolvgams-, trække-, 
Irævle-, tvicr-, lække-, ifiunne-, »ogii-. 

a. reb, no. rrb (Agger) ; reb i sirjirnc, 
jfr. Aasen Ht. eng. reef. »e rebe. 

rebbebensst^, no. se revelsben. 

rebbel. no. se ribbet. 

rebboralde, uo. se remmenildc. 

rebe, nu. uo. se ribbe. 



ordet, men véd ej ret, hvad del betyder. 

rebsJtorret , lo. rfvakora (LindlLi 
overm&de beftengt med fnat. 

reb«li«r, nu. rtviilarai*(D.): rfc 
«fl -n (Søvind s.) ; rffilff æn -alter* (Sun* 
dev.); rtfl»r el. rr^iar (AgifTt; rtbt/or i 
(Vens.), — rgsm.; dr 'jæ Ithak liaont fAr 
CP ff/W» (Suodev.), llinde; ,tie kvnt»r i 
(T pA-"' ^d a> rfBsJur (vestj.); hvorfor r- 
Mgikr baglænge. Kr. Molbob. 105. »|5: do 
har i Bretagne og Flandern virret for- 
agtede, »c Folkl. VIII. I€0.. Luzel Sonioa 
XXVII. jfr. S^billot, Les coi^etv i hans 
Legendes des metiers. 




relMl&etbuis , no. rfveiarbån an 
(D.». == rgsni. 

rebflUerknnde, tio. rrrstiirknui mn 
■kmt^r (/Vndst) ; en SBregen ktiiide, sara 
rebslagerne sUir. 

robslol, oo. r«fatut/it æn (Kabi., 
veslatosv.): en slol, livis saxlt; er flgeltel 
if siniereb. 

rebldjr, du. rfviyvB ri (Søvind s.); 
ri tdjr af hampereb til forskel fra et af 
cvtDC- el. hrstehir. 

1. red, Qo. i udtr. : no, <lr te wtt, 
é» Jioift»r, Il «yir Apd r^ å wil ha Kat 
Ml trf d«t (Vens.), »: jeg iiod i be- 
pHj n»eti; jfr. id. riA, Aaswi rkl itk.. 
bcnefelse, hvori en Ung, som balao- 
wwr, er, 

a. red, lo. re Jlk. rit fil. r? (Vens.; 
Thy, Agger, feslj,); rt (D. . Sov!nd s., 
XSlesv.). - 1) let nt skelne cIKr ad- 
AiBe. som ligger ordnet; om gum, der 
ikkr er ummenviklel . niodsul : i fillo 
OiftrA. Lb.J; il« m rt o go te (vestj.). 
— S) «iinpel, klar, let at Tor^li; de fv 
kaå rt aom te tiaip koifur, {IJb.}; aA rf 
tom Ittrqti smSr (vo-slj.); so 3. hegle; 
Mm /Mtr I AkM (Vejr.), som Ted i )in««, 
nm am»n i æ kork (vestj.); mn re saq; 
Tf nmskab h6Ur læ^l itanxkat (Vens.); 
4* m $å rit (Vens.); ét Uq» .td ral n 
«d re fuffmr kmn (Agi^r), si^es om den, 
nm kan sine ling; tgn rf vaj (Vejr.); 
io« ka lt$ rf <Vejr.), kan læse lydelig; 
ét » re *nak (tpsIj.), tale, som ikke er 
Id *1 loge r«j] at, jfr. hå. greidr. — 
t» btréi^, beredt (Thy, Ager^k.); rf t« 
rf Wr M fådam (Agersk.); ar In? 
ta n »når koM asiaj'f (veslj.); re tf å 
Um (Sovind s.); herhen kRn føres udtr. 
rf, k*mtaM pæn (WmII). re pceti (Vens.), 
ank. ae Aftsen reid = rgsm. ; jfr. A asen 
raid I. rille, fv-rdig; grmd. let iit .'(kelne, 
iiL greiAr, rt. redig. 

redbid. no. kaldes [id Lasasa en nf 
de la niiudre Mde, xom bruges ved 
■AdBskeri: i slorbAdeo ror man od mi-^d 
(iddft, hris ende g6res fast ved redbåden 
•C Ved hjttip af deniiu bringes ud i 
f«idet i deo lei;agde og stilling, hvori 
sno vil have det' og drages sammen, 
Bir man vil oplage de fimgede hornfisk, 
hvilke de sAkaJdtc tfellenitend, to pA red- 
liAfleo ug eti pd >ag)>Adcti, ved al pul^e driver 
inJ i viddet og liiodrer fra at hibc ud ; Mb. 



redde, uo. 

rif -w -* rift (Vens.Jj 

rij -9 •>/ rijat (Sevind «.); 

rir ■» -tt -ét (RlHled): 

rtKJ -ar -9i rajtt (Andst, Plougslr.); 
tr. r^r (Vejr.); rtrpd (Agger); 

rtå '»r tt 'H (1).); 

renn vtsliiok kun i iif. (Valsb.); htsk. 
retten : 
in ra>jt 'W M -»* (Agersk.). — 
1) = rgsm. ; Aq/ ha the rij ste »ial ( Vciiii.); 
ogsA lig. rupse, smisljiele (østj. , veslj.); 
jfr bjærge. — 8) rtflex. komme ud af 
med penge el. sligt, fd det til at blu til; 
HO hår a dvm klæpr o, <t ku rarf mæ 
ma få lie ff^ (Andstf; å' æ sUtJ md 
vi ret^n vis wkt dmA /»fc (VaUb.); jfr. 
mnl. reddcu, Scli, LiibS. — 4) rij» -r 
rijg rip (Vons.): udljolde, inagle; wr Ȍ 
Jræis å ijp i klrf. ær »A tcgr d rij d 
^ i havijntteå (Ulil s.), er del besvær- 
iigt »1 gA i klitlen, sil <.t det vu-rre al 
holde ud ul gA i liavgrus; <i ka Mr f^ 
latfir; ka do r^f w*^ »'f udholde det 
tncd del; hqj ka n4k r^ å Wy» KW' 
m^ 9; il frffiic rtjt d ^re md^; „rfo 
rijtr cAc d ffo te Hanhtrrt mv brkifi* 
(VimF.), »: du fitr ingen el. for Ht, 8lik i 
kurLijiil; ligi>6^l S. Hrinnii'rland: jfr. mnL 
rfddni. ycli. I-fibb. ; se regiio sig. 
1. rodo, uo. 

rff cl. rij, rtfr el. rij»r, rij rft'(Vi;n8.); 

f^^jii -r rij rii (Sams); 

rija frijørf rijt rijt (S, Sains); 

rt r« rir rir (Eleted); 

r« re rfj rij (Sovind s.); 

r? -$r ræj ra^ {D., voslj., Thy); 

rf -«r rift riji (Bradenip); 

re •» rf rrt (Sillidev.). — 
1) lægge tilrette, skille »d; rv d;r (Vens.), 
oprede, f. eks. tiredl garn; vi skat ka te 
jg« oprijt (Agersk.): re fipgrft (Sovind s.); 
rij hera (Vons,), red»« hiir (ulm.); „gu 
hf di utaklfr, dte rija djH hår igd'tf om 
dam! a rij>r rAc ru/U un J^ ijdg >nn 
pi-*, d dr. ir atrttifi tiåJc" , sA ilrmtjU^ens.); 
mandou mi i 7 Ar ikke r-ige skieg eller 
rede hår.schdrl. 771. Sb, tieglll.li8d.9fia; 
jfr. Wigslr. II. 331, NordlanJer S. s. 12, 
Z. f. M. II. 3135, H. Volksk. VI. tiy, Kiionp 
Pm. IKK; pmlvrd, kan hcnv. til ViituKpii 38: 
fju hiinn »*a henilr ne lioTud kenibdi Mir . , . 
hos .Munrli s. IS7. b; i et sagn reder 
foudeu frueua hdr (i. d.), Kr. VllL iU ; 



Kile— r*<)*koiw 



jfr. Grii. 211. m: rede perl«- (t. d.) or I 

SM h,4.i af bir, »c hår 1.771. 51. b; ' 
Wnil. 105 : jfr. Folil. Joum. I «1 , Pitrt [ 
O« IV. 107. EliraU 1. iSH; r; (r »pøf ' 
(vrslj.), bnigRs 00 kun ^wgemlo otn , 

^•iMm, <k*r (faitner sil leje, ti^ radeti des : 
ttått; re a irgq i m mtk 1.4)!;^t), sdle 
kMSiiie i mikk^n i^. d.j etler at do er 
bnifrle, ^ r«.tlt- liuvniu op (Kjaltrinir) ; r/- 
/fvr lUB <l.b.). M fra liAnden. — 8) til- ■» 
l*ve, (ilb«Tcdc. rij «• yrgftd «n>^, (W» | 
/*df Irø/. cm ^-y yri tr fm; men icm>M ' 
hdr rnf tmifn r^ (V'eii'J.); rij mo (Hjoi- I 
ritig^ kogt »It mad; rf t<qt (Fur), Id- 
bi<rede suppa: njt nt Mf (S. Sams.), , 

• rede snig ^»Iniy; ,^um Jo raj^ aiift 
tffi 4o*, firb. SI3. SRi: jfr. Aaftn : rrida, 
se rrslr; tif ter am yw in#(, </<n) ^ 
rf m«^ (n-al|.), male tm-^t. — 8) w 
MT; ttd <iv(D-, viKtt.); f^MVutdtVvtis.), * 
flndo ud af; Amii m mk yåt t^'ittåt ! 

[(SiindpT.), klan.<r si;; godt nii-d hca^n I 

jHI udpinrr ug arlMrjih?; iJ^ knm æ it rf \ 
(Aiip,). di'i fdreiArjt^ ikke; jfr, isl. grnda: 
jfr. Ansvn. rndn, tillarc. Illbvrcde seilf, 
mad; );n>ida, rcilc li&r, briuigc i orUra, 
isL gmiib; se mt', ud-. 

S. rede, en. rij»d hrst. (Brmnierl.); 
rf ø» -»r (TL-slj.); ftf llk (N. RaRiH.): 
^aelstuk fil en vogn , aksel riH^Ufvi » 
bjuleno {tA d« gMs plore; lUeii bk-v fart 
frem »!l. tilbagp ov*r ,red(?l", eftrrsoni 
ploTcn skulde gd dybt-rc rltur ^nindrrr, 
Kr. Alai. I. 58. 911 ; jfr. Rk-tz irda ti, i 
snuUi. vogn, tal. reid, laL rlMMla(?J; m 
bag-, fof-, stiitte-. 

3. rede, nn. ff d*n (D., veslj,); rtj 
fffi (Hf!I. b.). - 1) onkn, nrdonOig 
samiiii-ntuvotc: » rwé r^n re p 9t, ka (t 
fiA i'f i M (O.); hft rf ic » (Vens,), — « 
3) b>.-sk<Nl, kundakxb, orersiitt: ^ rf få. 
hott» Aorf A4 wa» (Sovtnd s.): htm y&r 
g^ r( få- fia (Å^^rak.), pv« pod he- 
skwl fl. giir n/)jn(!tt|r1 rcfcmkiib , klarer 
for sig udcii gæld. ogsil vistj.; jfr. Aa.4on, 

rgri'ida huk., rcdc. ordcu: Mde-, hjadp«-, 
til-, U-, vildt-. 

4. rede. nu. cf IktjI. rf»Ql.-yr(Ti3e); 
»■^ Wsl- •>, Hl. -w- (Aj8lru|>); r^' ^ bi-xt, 
rf^, fil. rijtr (Sniidélrup.Vcn!!.); rf <rn -*r» 
(I).. TMlj.. Bradrrup); rtj tH be«l. -afl, 
lli. -»r-iHcll. h., Horn., Lild s.>: i-f ef ivf* 
(tijero h.): fil. »fiv (S»»iotI s.), (lU rr» 




rpni.. fai^eKde: ,in>tMi i« mIc ■«* 
få nt ijn rf* Orb. 2*ri. 3Si ; ,rf» /b^ r 
rt Mdt oh" sLs. UU. »I: JU « Mrv 
ri^, tå aht/ a «mU fo m* gw t\ 
foåi rtft å ad yoMM fVens.), lim. a: 
jef bnt husel, fandt )eg ui>k konen ; 
ør (^ war o byt/ if le it^vr i^fttr og^r 
|T>.): ^jcjir æm ^k uA»n a rr (Mali), fi 
et tnm udenfor <iFglntfcali; ri dttU i rf»l 
(Søvind s.). S: i Brngcti; Aq^ te^ kjam 
i rijt (Vens.), a: bliTer bjemme islcd«(for 
at pt pi arbejde. I Veoa. synes ofdci 
at bruges om alk? fugfvreiJer, i udrt 
mdl ^dfcs skd mrllcin rede ug vrørl 
(s. d.); man mA cj se i fuglerede, eå 
lykke« angciDo oj, Kr. Alin>l. \^\.»q\ 
mand skal ba*e iiimaoge bora aom der 
er Kff i den forste n^, luiii i ni liv 
floder, Amas. II. 55K; i anent. fores b«ra 
op i rrde, i tiv, Kr. Æt. III. 90. — S» 
ftMterlejet has furakeKge bnsdyr.M 1 . baitt, 
1 . leje 3 ; føl-, frise-, kalve-, biDme- ; jfr. 
Aasen n-ni, wl. breiitr ilk.. »r a^>rrapsvr«le 
omkr kolort: bniinl<>bi<, brfemse-, fkl^e-, 
gasse-, bumle-, b*e])9e-, højre-, knage-, 
bcrke-, inu»e-, skade-, A]^-, spurve-, 
Biorte-, tvaJc-, svane-, indse-, vibe-. 

rede«rni, no v<ynak«vk-n, der ((ftr 
gennem hjalnarrt (Vante, >1b.|, as 3. rede. 

r«d«b4iid, ui>. »AoA m -AoA (vi^., 
D. , Andst, Hve)scl); hAndme bvortned 
eo klavse garn afdt'le« i iisleler. 

r«>dedat]e, do. rfd«; tm (Sall., 
ghis.): kvinde, som stAr for al rede t3 
gilde; jfr. Aawn, roid-deigja; jfr. Riotx 
r#-dcj. (OMtlagereka*; fie rcdekone. 

radekam, nr. r^Mm i li««t -Mh*«i 
(IL-Mm btsl -Adj»i*«(Vens.>; rr- eLrgj-dw* 
«n (Agg., Tliyl; rfko*ii ati -fr?« (D.,' 
vinds.); f-r;tiln>(FN-^N(V.Vcd9ted):r| 
an -9 (Sundev. ; Ang.) = rgsm. ; kam med 
^rovtf Imider, se kjrmmekam; et kam- 
lignende rcdflkab. der hniges nAr trende- 
gainet svobes om bommen, for at hvide 
ræven Ddbrt-dt, der ligges ftJ 
nteUem liver to Itender, og iler 
aUg* til al siL-tle \t& kammen fi 
trAdene ikke skal springe over (D.. Thy); 
kammen i lierBkelcM?!!, hvoriiwd Luig- 
luUmen redes (Bnulf.), se ribbe; es 
n^ke piinillelle kridtstreger i redekan* 
form M>m beler ved kort^. se J. SmU 
X.8fi: jfr. luseharke, •harve, -kftm. 

redekone, nu. rfAyn am Ictå^r 



redelig— redninfabUÉkArifi 



t» 



R Siw.); S rcdelton« hører med Ul 
[imlaMgtt, 30 bcM; i V. rolKvr ingen 
bestSGng med. det er en liæJereUcvUiiing 
•I bU*« indbudt lil at v«tc d'.l ; jri'. AiLteii, 
reid^kona: kvinde, aom aoretler maden i 
jnestetMid; rededeje. 

redelig, rtl« (D., westj., Vta&., Mors, 
Sil).): rHt iUid s.). - 1} to. = tgsm.i 
retskaffen; <Jo aka et ttxr ræj, te wttii <g 



dJi mellemTterende o|j med; for-oau 

teg (Mali). fA klurlicd over. urden med; 
gør rflshfr ri een taq tA^et^k.). bringe 
den i orden; a kan cjt hi\ ril^ltjiå po 
Aj di 3q(i»r (hild s.) ; a iaic hov to 
ricti rfli/tfi it^g a; hifj nuit ir^ jid jw 
å ji r-, 0: regnskab ; a hår tkc fåt no 
rieti rflhjh dpo 9, s: pillidelig underrol- 
tiing un); no aka a nåk jé >'filffi, n: 



rfb nåk! (D.); i rti» niqj (Vens.); AaAioklure saycii (Vetis.); efter i^lder samliv 



m ri^ nåk tt å (x^ldl (Uld s.); <le a 
ioét rtU o sas lAjtger). — aj om all, 
Imil d«r ikke er urede; bvad der iugeii 
MLBvøb, iiklarticd, vanskelighed er i; de 
fan <r rfU (Drodr.), 9: ej sammeufllU-l; 
ilåt at ifn rfl» vt^, en vej, som er lel 
at liude; oh r- Aif (Agersk.). en sat;. 
der et let at (inde ud af; dt a nå rtl» 
a fo i^ t4, dttr a \uxrrkiH b^H haUi- 



deltiqteriie til , re^leliglifd * , 3: lil at 
gdre regiiskabel yp, se J. Saml. *■ lil. 
IIU. l!^l, Kcmddiv s. 2s[.36:); trumsk: 
(torden, s|>cktakkcl. ustyr; de ær wn /tSh 
reluikefi (Vejr.); »iktn reiiqhid I hdl»ri 
de æ da æn f^U r- hær ar! (k%^ex)i 
de ær in idéiti r^^hfH (Soviiid s.), fl: 
del er en net bisluriel ,ja, Jens wa isyg, 
& de le relohej' Tkjaer Jl. 11, a: for al* 



^afp^l fåUc (D.); dr a «1 rfh mte ceM'ovor; mi r^^'duiug, svA«. 



^o4 i^imJj • e nai (Afjenik.), iron. om 
nuset, der er ovemiidu urede; æ dæé 
Uik rfUf (Søvind 9.); mi AlJjt- æ rfi* 
(Silkeh.), rigtig, den passer; ja, de m 
fd* (Sall.), det er vist; ræ^tixkafol >»■ il 
fffl* (Søirind 8.); Aon a rfi* ål ahar 
ti^rr tH i æ hov* (vesU-). 3: han er 
for^ljTTcl; cl galt reguet stykke, et iiutke, 
der er forslyrrel i buvedet er ii rth 
(Silkeb.): Aqj irr Hc 9^ r;^ (Vens.);*« 
4<t ar ft hijtl rei» ia'ifittH (D.), s: ej ' 
MX swlru, — 3) hk>., kl*rt, tydeli«; dø 
jiui /^ r/;^ (LiJd n.), du skal la^sc tyde- 
Gig. — A) forstærkende : vis-selig, ganske 
vA, besleml; dt æ rfh mt;^, det er 
gauuåc fist; o sko rth nåk gi da nåJ 
A<ifi (Aggur); de ta rtU nåk horn; de 
kir 9 r^a t^riq s^ (Regen); de wf a 
irf» eller reU uJk t^ (vesd.); .(f han 
kaman'^ ^, hnA æ rfh komån." — 
fir A4iii hi'f Ja, han kd* r^a ntlk tcaa 
U/* (Søvind -H.); se u-. 

redolighod, no. rfithe. rfUhf el. r(- 
lOgt, r^i^i trti \ksU -m (Vens.): r^hfifi 
ilM s.): rtlakiå ol. rfliqhié (Af^er); 
ffefWlBd iMore, vestj., U.); r*//vA«*(Veir.); 
rfl»her(\giitsk.; Bradr.); rf/sAfa/ (Silkeb., 
^vind): ikke i rgsiOE belydn., mon rig- 
t^ opftur med penge el. rettnskub: fi 
Tftiha (Søvind h.); a åka nåk gSr r;-" 
iakij»4 iio^ få *nai å yryn (.M.-ilt): fi^ 
riUkfi f (Søvind s.}, linde rede i ; / g$r 
mt a8t» f^ få døm Jim (AndgU); Ad do 
■o §u rftiqhii liUB' dami ? (Agger), gjorl 



redølBø, no, rr^/«drbesl. -i (Vens.); 
suppe med (ener eller kål ; se solwlse; forbe-, 

redemælt. to. rem^ (Venit.); som 
hnr tydelig udtale, nuetc; eom kan gdrc 
goii rede Ibr sig; rfmMl tt å prfk ; dt^ 
mqi ær me gu rfmfll (Vens.). 

-roden, se nf-, til-. 

rodon, to. ivrig, driftig lU sil iirbcjde 
(Viborg): mulig be»ljegtet med rede, Mb. 

-reder, no. brude«. 

redaakjel. ik>. r^jifcd cl. i-iJcH (\'<»iB.); 
forklaring, iM>slr'ml Ijesked; hqj u>J an^N 
r- iljiå' lit, mtf de. 

redesk&r, no. rtakar æn (D.); del 

skir, der slls i enge, hvor der ikke er 

skel mellem de enkelte ejeres ludder, for 

' at Melt« skfl inden lioslellen begynder, 

I se afrede. 

! redig, to. modig, l^rig, om li«ste 
M(Rgkb.), Mb. 

1. redning, no. orden, regnsknb, 
njigt'irclsf, fi ka ehc. f^j no nrg i (/« h^r 
afhfc iVciis.), 3: finde orden i. hille 
rede i; man skal ogsi kumiu sig«: s 
W hwif»n ro hth rt^(t) a: nid e). red- 
ning, o ; frelse ; se redelighed. 

8. redning, no. f(pn«f am (l.ild s.): 
neJMij an (Agger) j r^fnøij æn (ijøvind); 
= rgsm,, jfr. risl, 

redningsbåd, no. rafnaitit- el. rt^- 
tatfå/iutit^O ( Aggpr) ; rQ'nø>i»bpå æa (Lilil s.), 
— rg:un.; se under glad l.4&S.#)|); den 
stir I ripvi/shtMp* (Lild s,). 

r(Hlnlog«b&dak&rla , nu. nrdiwf«- 



30 



redwl— regjereodei 



budakål fl(. fAiifrer): besælDiDgen tD red- 
tiiii^li;tilrti; }'^tt»itsittan»k(ih lit.'sL -ø^ 
(Lild 8.); de er Torsynede merl boric- 
biRHcp. r^ta^sb^hr (sU.). 

rodHel, 110. reari i Irf^l, -/ (Vens.); 
reUskub; im]rvlnin[!t;r lil iiekfri, «aM()cW 
gamlukeri i Limljorrlen, ,brlt)(<^ ulovligt 
niisel*, Mb. m<^^ hciiviaii. i Ved. 15. Dec. 
17«*, g 4. Mi; Jai^rpdad* Kr. AUn.* 
I. 4!i. B<J, ^ skrafe (s. d.); se t'e<]clse;t4 
riissel; smA-. 

redskab, no. rMinr rt (Søvind s.); 
rejakab (Aggvr) ; rMaft * l»L'«t. •• fl(. -»r 
(Vens. i Himmerland); rrskop et •*>• 
(Bradr,); = rgsm. (S. Jyll.); seleWj. leq 
ri*k»h»d »po hæjttm (Himniprl,) ; rttktsb i 
(Vcm.). et rnftrke af kork, liofæslct til 
en line, »om viser hvor liskep.imet er 
udsat; fjtkab (Agger), fiskert-dskab: tr 



-redt, tf. se lU-, u-, ved-. 

rodtr&d, 110. rilro i he^. rUrAit 
fil. -trfr (Veiis.); endelrAden pA et 
liaitpot j^riL, d(^n Iwggt's lredoU>el1 
bastes om gamet, hvorefter der 
knude pd. cndoD, Jfr. Ted-trdd. 

reest, bent. iio. »e rejs. 

reffel, oo. se revl, HlTcl. 

reg, IIO. se ryg, meg. 

rog, no. req, ritj i hest. rt^ fVpns.ij 
stavreyii. rinitdge; jTr. fijgv*»jr, ruskv« 
4. rag, rog. 

regat, nu. se ragat. 

rege, uo. r^ -»r -» (Veas.)! 
rusker, dt:r Talder fin regn, lægger 
rimfrost. 

TOgol, no. ræ^l am rtnfltr (AggiT); 
riipl (en Iwst. ri^hn Hl. rii^jr (Vuus. ; 
vestj., vistn. «!m.); reM æn (Vtb.f; = 



fpmi'tA, iit m ham, rftrr ha^ æ rtjtkttbi «>rgsm.; „na gåstna Btute shil iims åp, 
i s»gn og ævt-nt. briugcs vod trolddom «d war e hi u>vs re^l .... Grb. 19. i; 



rvdsknbcr til at urbejde vS sig eclv, greb 
(s. d.), 8|iftdc (8. d.), (ikeu, *f Sgr. VI. 117 
ekM, sav, VIII. :)E> økse. greb; Kr. £v. 17S 
skovl, ^[ititlc; 'AiyiH IV. 1112. U3.(H- spade; 
jfr. MliofT :i'.(r) ng. le, okse, fork; Kr. Sagn 
VI. WfKMti-i rok (s.d.); VII. I5it.»l(lK. 
mingf. tks.; Anlikr. Tidskrifl IS49-ol 
8. 301 ; dvKrgvs hiunre smeder, se J. Færa 



orden; han ftek dU ee r^at, i otdcQ; 
<ter tB ttéf «tP (slet tngeo) reM ve daå 
maA (Valsli.): jfr. Iftt regula; se uflen-, 

kjællJDge-. 

reg enere, uo. se minere. 

reget. lo. rrif? (Veus.): ovei-draget 
med riinfrust; ypiv« a req». 

regiment, nu. rigimiAe i (Vens.): 




2. Ift, Wfiidj. Volknk. li. i2; Arnås. 1. laiMrf^wiÆ^ii/ an -»urAhr (D.); = rgsm.; 
Maurer S. *,) rive og leer; Ariias. II. do æ fuc de ftyv^A rnipme-Åt mm d^tmti 
'ill, WA, 4<iR lig. greb, hakke, galTel, åp<i rofpn, Skgr. II. 1^7. aU) (Arh.); jfr. 
kiuv; Kafn, Oklii. S. III. S8 sværdc hug- , fr. regimen! , Ul. regimenlum, se re- 
gen KiUcv. III. 36S lig. bue, som selv gjcrc. 

p.lj- |(A j»|^t; Priiii, Liipp. Hvenl. h. 67 register, no. i'e^'^torim (D., Agger); 

hflvl, sav, nflvcrtior: jfr. MagynrT. 8. 390; = rgsm,; fortegnelse; lang. stor person; 
Sclimidl , Volksm. b. 32 , iDKlrumeuler \ de mr æn fdh r- kan hå te kuftan (Agger); 
iller; hi'ger, CoDt. 81. 211. brttnde • et Id^ rigi'stt el. i-igi-a»t (Sarind): se 
r selv Iijem; tdgn liøelak , 2. kjølle, , iia-nK*^(otk : jfr. mluL, registrum. 
gknifjpe, lyiigslak, neg, Uirv; se Aa.ten'it regjer, no. i udtr. som: de ra æn 
reidtikiip hi^k. vivrkldj; K'*'>da I>- r«dskid>, fgU reiftt (AbenrA); styr, sjieklakkel; 



lilliehur; jfr. fisker-, vogn-, 

redskabshuB, no. ri^kab*hutfit m 
(Lild s.) ; llU«el , bvor (iskeredskabeme 
inmrH. 

rodskBlwtt^J, no. rfskaMéa besl. 
Uiraf (tljem h.. Søvinds.); håndYierksldj. 

rodakyld, no. reek-i/i æn (Agcrsk.); 
kursbl |iiU:igt af ovrighedeu, se Oulz. 2S3 
m. henr. 1. Hnilfeldt I. 453. 

redele, uo. ris9l rhitr ris$lt rintt 
(Børgl., Vons.); risål å'p, gfire forbere- 
delser; ni mæ tkal te å båjifj mæ ng, 
tM* m« A'p; se radale, redsel. 



de mm rrtji'»r huj^nt æ^æ'n (Ang.); / 
gor da »H reger te »n htciBflt*N ira af 
dntp (rl»r d^r (veslslesv.); se regjersel. 

regjoro, uo. rtgi'j»r re^er nL (D,); 
ikke blot = rgsm., men også: holde stjrr, 
gitre larm; dæn dar Uaiguf de ra aån 
fajjin tt å regitr å sltimp, Hag. s. 173; 
de fåU nåm haA rttfipitr (Arøer), 
w siges om den meget virksomme, der 
tumler svært med artiejdel; jfr. lat. reger«, 
styre, herske; regiment. 

regjerendet, to. rt^nha (Andul}; 
»kkvr, ridende, f. eks. om kvinder. 




regjermg— regnbue 



81 



Jering. no, r>^-*ttii mt (Uld s.) ; 

regjonel, nu. ti^i-tjl æu (Køgrø s.); 
uro, opror; »ikM r- vi frk! se regjer. 

regi, oo. riql i Wjf/»r (Veiis. ; LiUl s., 
Mor»}; rcB^ el. re^ ttu (().): rx^ een 
nrtflrr {Arøer); pjoJt, U»sre\«n kimt; m« 

trr min tftinal åtkywt i jinir ritjhr{lÅ\d S.); 
klipiK: ICij op i legier lil uiiylte (Varde); 



fffHf ku *n fifMt^ fa ^oter (Agg^r); 
m/Hdaa r^n å ma^ae ifiui ile 'ei f^tn 
wj |if»» «n ('riniiif;); nar hemlut sir 
Hd 9om i khp9 fpr, aå ran vi fer, 
hteoda'H df ypr (Hoio.b.); se agvrhiine, 
rdremave. tiimmel . hjejicmavc, kjælting, 
kQlssek, pispolle, sul, to; .uår lut\xa er 
»om kitrtel tovr, s& f&r vi regn, det kaii 
du Irow*. Kr. Ordapr. s. 253: eu prgest i 



httH ka et håt a rt'qUr å a ha-f (D.), lo KiicbelkundeskHfTcregn.sffKr.Vl.lis.sH; 



3: liun bliver pjultc-t; æn ra^ d at* 
la^m (D.), en strimmel; æ klmr hajpr 
i rt^ør tHft hiA (Agersk.); ki^u A«Q*r j 
ri^igr omkrhs ham (Veue.); skæo. lat^ 
person, pjalt: 9« r«^lc. 

regle, ao. sa riglo. 

1. regi«, iio. r^ em -*r (Vens.); 
= ri-ilin^'. 

a. regle. uo. re^ -»r rtffit el. req>tc 



liAr kildf renses kommer r-, Kr. Sngn III. 
215.91; jfr, ved at dyppe kors i kilde, 
Mabin. 7b; veil at føre faner i processoOf. 
se Kr. Sagii Ul. 108. «a.7l. et katol " 
minde; ved »I br»iide brefcner, se Folkl.' 
VII. 380, Hardwick 1.10 lEngl.); eIA i 
rand med kæp, Folkev. XI. 45i; jfr, Prell. 
Rflm. Myili. I73ev.. Grinun Mjth.* 169. 
5U0; hos vilde folk er regntrolddDm »Im. ; 



(Prcdc-rd^tiavn): sksrc smflflyoderc pAnjfr. iling, kule, mol, stænk, vand; se 



Iwrs af benene i smalle slrimler (Vens.); 
ligesA: retji »k4d»r (Holinsl. kl.): rtql kot 
(Thjr) , skurre lividkAi i laiigo Glrimler, 
bru)f>-» *--ll«ie» opstuvet til jul; de ær æu 
gkU »k-rajtr, hun nnqUr a tof Aipn (veslj.), 
9: advr det ved al klippe det i »trimler; 
jlr. Aasen, rekla, skære i smalle strimler. 
3. n^e, uo. rei^ (Agersk.); ntø 
-«r »t (S. Hakl); rdb/ (Bradr.); rallen, 



drassel-, driv-, ftig-, grov-, gtild-, kule-, 
kviil-, land-, maj-, majmfttieds-, mandags-, 
musk-, piuse-, pjat>k-, pladder-, plusk-, pløs^ 
]vrAs', p»l', rog-, rimk-, skjl-, smiisk-, »tav-, 
synk-, stlndags-, tomlen-, tærsk-, øs-. 

rcgnbløno, nu, tyrjntitfn um •btif»r 
(vestj.); rt-j-nsky. 

rognbuo, no. rcnbé^ i best. -i tit. •»■ 
(VenN.); r^/>^(FN(SBvmil,MQrs,S<)ndev., 



om ea dflende; d* riql»r, også no. AtinJ" Valflb.); reø^bduKen -»r (t>., vealj., Bradr., 



fmr tf rttnl i te kaln (Uradr.); ofjsil uo. 
lie rt^hr i kaistn a' ham (S. Hald). 
4. regle, uo. 
reqi -ir -»t (Andst); 
rdW rekhr rekM (Vlb.); 
rogcre, ride med, tumle; t jutofimprfar 
kit ef '"'1^ c V>" '"V"* (Andel.), iii.tti;lo; 
er furr rttsll mø re (rdl « hti* nat, 
tumlet med troldeo : m rtUtr O'ni tna »t 
pi kaA (Valsb.): se regel. 
reglerbr. uo. ra^lrii^ an (Agger); 
f*^(hp alia diti htéf (Mora), glds, pjalte- 
rumpe, o; bonden, 

regiet, to. rctqtl* (Agger); pjaltet, 
laset; len po r- W(ps>r; hoA </p så r-, 
regn, no. rttjn trn (D., veslj., S. Hald); 
httLraJafAiTveå); liak. (Sams; Bradorup); 
riiiib«it.-f(Vens.; Ilell.Ii.; Horn. ; Sluvr. ; 
Hads h.; TSning s,; Thy, Mors. Lild s., 



Fjolde); luk. (Sams.), = rgsni. : eu r- «m 
aftenen varsler godt vejr. om morgenen, 
regii (veiitBleev.); jfr. Folkl. H«c. IV. 131; 
Folkl. Journ. V. l'J3; lo regnbuer Sal 
varsler tfirl vejr, Kr. IX. 23. 4S|; 
buen mA man ikke |iege (h. d.) pA; 
Wmike nr. 11, Z. f. M. 1. 202 (Hare) 

IV. UH. 49 (N. Øslerrig), CrJmm Myth.< 
r,9h, Mélus. 11.16.110; Liebr.Volksk.It'tl 

« anfører: Ihe Iris is Indras bow, wtiich 
il b nol auspicious lo poiul out fOxt- 
iiidien), ligesA Kina; den, .som slir under 
dens fod, TAr et ønske opfyldt, se Kolkev. 
XI. 475. .iU, Arnås. I. fif>S; Maurer, Isl. S. 
ISQ; hvor regnbuen står pA jorden, er 
der en skal skjult, Kr. IV. 3G5. 197; jfr. 
Wutlke 0I-. 112; Buscks Volksgl. ifiO, 

V. Volksk. V. 105.3, ligeledes Mélux. I. 502, 
samt hele den række arlDtlcr, der be- 



Atld«!, Agersk.); rin am (Sovitid s.);Hgynder II. fJ og fortsKtles bl V. lOtS; Ur- 
roMN tBH (Sundcv., Ang.); = rgsm.; r^ j qaell. 1. 86; der er en skdl lladegraii 
rrgnirejr (Aj.'per); Wdrhærv $i tpoK np m gemt, Mélus. II. 133 (Noi^); at d« 
ijtu, nåAiq ram, ål de jotpr d ii*cl ku sitrer vuud, bl' Wigstr. !I. SHTi, Nylaoif^ 
tfti (Uld «.): ^O/ø'v da stov mø doA IV. 93; Urquell. 1. 8fl (Øslpr.); slange, 



3S 



ngnbTB«— rago« 



dra««, som drikker. Folkl. VIII. 338 <6re* 
Ul^ne); Urcjueil. 1. 73.i (Busuii3ii>-, P. Arcll. 
I. 133 UV.: synes ikke at viere fulkelro i 
.Ijlliuid, se endnu Uriinro Mylli* Ii94; 
— for al fd regnhtien til at forsviiide, 
siger Iiyrdcdrcmgeiie : 

dl Aote hå fåt kai, w b»1 tt hatr 
di »o^ M fåt ijria, tSt rf, tol dp, \ 
o tiU bel9 amo ^It^ris (vcslj,); i« 

jIV. Kr. IX. 138.373, Biirtier. 5. 155; sig. 
W. Gregor s. 153. Kolkl. II. 474. Suffolk 
Folkl. 162 ng., Denh. Tr. II. 22, Ainer. 
Folkl. VIII. I&3, M^llis. II. 17. 12, IHS, 
fFrankr), IL III (Purtug.), se I. regne; 
roi'cstiIltiiK<*il om r- som en bro, Bifrdsl 
i Kddaprne synes (ik-ml. de dodes hro. 
scTyloi' IJrgf scii. 4 jo, Amen Fiilkl. IX.StJS; 
jfr. i-[tdnu Tylor, Anf. 1. 2lH). 294, den er 



r^ -» 4 -t <Elst«d): 

rgn rt^r fcnl tftU (Folslev, Uari-i 
lev, Haslund); 

ffflif -» •*( '»t (Søvind B., Tåning); 

r^H -» -9t -ti (Hiindsliind s.): 

r^n -P r^nt riFHt (Køgeu s,); 

tffn rent f*^ ræå {A^etak.); 

rtM r«i rrn reÅ (Bradr.); 

ri»n >-<m ri»H fi»n (ÅbRnrA); 

npu rætt r^nt rgmt (Aoget); fL 
ræfinl (Vlb.); 

r(pti ran rao» ram (Sundev.); — 
= rgsm. ; pIui.Te ; ne d« rrem å «pJ«it 
Mn»f »å fo m r^n i'mo'tMN i^n (Sø- 
vind s.); Jfr. Kr. VI. 271. |7U; y%é la åh 
hwa han vri, mæn la »I rirju a fidj'f^v X, 
ile hår hait grå^ waw/ctla or! (vcslj. 
[)lt. iidtr. «in regi), se Wh. VIk. 1. 7l 
II. 191 (Tyrol). V. 30tl; alm. rvgiivarslcr 






et levende ubyre ; Weitili. Vulksk. VI. 233; »er: ndr snogene kummer Trem eller dt; 



I. 76 (Tyrol), V. M% (pH..); ,jarreliére 
ilii hoD Dieu*. Tråd. pop. V. &iJG ned., 
lir. Liltr. IX. Ifi-i (Samojed.); raaoge slags 
tro om r-, Wh. Vlk.VI.J33; gaden lyder: 
httt op fn lig, hr^3t lal mb &jf, vo^rh 
ær øn »kafl; ka do rai »t iAan osdin, 
md«f do sdtp ve >nø irntt; FU. Fr. H. 
». I4S. a. li^t'så reslj. el.: ,liviid er det, 
der er licijl i pCjlcQ, krunil i sigten-, 



sorte skovsnegle eller tud^-r kryber ved 
liusvoftKCu (veslsiesv.); aodre varsler nf 
lopfierm. m., se S^.VII. li\.^)H■^.^iH lig. 
jh. Sirackerj. II. 64. xtc; „ca ekal »h a 






van dt tTFM?" svar; „la »t rfrjn'' _ 
Sl«iv.). alm. Titligliod, se Fb. Fr. H. 1 48. tb; 
jfr.Ndl.Volksk.V. 17S. Tml. Pop. X. l»l, 
Pilré Archivio XIV. 89; 1 a skåw ran 
M ^ (lo gange) (N. SJesv.); nir det 



underlig skabt?* — .ilttjl i luden, krumMregner, si der sIjU bobler i vandet, tiører 



bugten, underlig ?kal>l (Vens.): jfr. Sgr. 
VI. 50.45*: d«n lUidue pi p\L Simrock, 
Mfilli^'ibtidi s. 15. jfr. Vfirend nr. 25; 
F.lili-T^ RrtLiiflb. tl.5(>;Z.f.M. III. 181.7.8: 
WoHs. nsi«, ni. 21L», Ndl.Volk.sk. I.ltl. 1.',, 
Wh. VIk. VI. 404 ned. (Tyrol); se hojt; jfr. 
endvidere Bugge Studier 531 . r- sum Ira. 
regnbrge, »o. rt^nbuf am -ttr (S. 
Stims.): = rgsin. 



del snart op, Kr. IX. 25. æm ; regner det 
om morguneii, vil del slovite ved mid- 
dagslide, regner det ved middagsltde, vil 
dut blive unumsvaDd (vesltjlusv.); nftr de 
blanker i »ydvest, giver det tørvejr, 

IX. :S5. iui (tUm. vestsl«sv.); gAr vtc 
hOjre om [til nord] får vi godt vejr, 
den til venstre [til sydj regn, Kr. IX. 2&.'J 
væn dt rait i nålidim, så fur dmr m 



rogndr&b«. no. rn^'ru/ri;« cei« -i/r-d^rwwkr^rfc An^/« (A^erak., vestslesv, alm.)« 



(D.); rfgiuiroh æn -»r (Aggor); ~ rg^iu.; 
jfr. diibe. 

1. reene, uo, 
r«^ -w* ri^A rtrjA (D.); 
r^n el. raJH, raJM vi. ran, itfjntt el. 

rv»9t, ræjnrt el. nrtift (Andst); 
r<rjn -w -»t (Vejr., N. Sall.); 
ren -»r •! -t (Solbj., Mors); 
ran -»r -t •( (Uld s.. Heil. b. , Mors, 

Thy. Agger); 
r^H -or -t 't (Vens.); 
rajn -»r •* -* (Sams.); 
rff« ræn»r r^gnt r^ni (Stovr. h.); 
r«^n tr -I rapd (S.Hald); 



se i.K. 41S.73. ^r. VI. 16.369. Kr. Ut^ 
a5. 368, Alm.* 1. bi. W Hg. ; jfr. Urda 
III. 120; kommer en købmand i tiimr 
rige, ^.1. 180.887; der en præsi, Sgr. 
VII. 143.70« (Fyn); har randen cl. hans 
oldemoder klæder pi bleg, ^r. VIII. 
21b. av); har f- sin oldemoder, moder 
el. Iierred i>& bleg. Kr. Sagn VI. 145; 
har fanden sin moder el. pcnK<* ude al 
»Oftuk-, el. der farer en smed til lielvede, 
Sgr. VIII. aifi.Kii ng.. Kr. AIm.»-I. 02. 711; 
jfr. Mhoff. 583. em, Slrackerj. 1. 244. l»l, 
263. ithtti; farer ejælen af eu biidsmond 
til blmmcrig; brændes 



ratrio 



ås 



fA^!.l Mil. under mtio; jrr. Cav. Warenti 
I. iw. U. |,rv: .lir (let storL giLslabud i 
tnoinHen* , rulke«. XI. 176. 493, bryllup; 
kvfer iesus ^ine Ix^m p). (lede hanker 
deres Uieder. Nylati'I IV. '»3; Wæller »ilra 
■■ftetruK, Hud. V. :(<l. Gav. W. II. 12; 
fcntitfr troldkælltog smør, Nortiluiidrr, 
Hyt. S. II; kæmmer hekse sig. Liebr, 
Valksk. 3*>1. & <CiiI;l1oq.); ,arc faiiica 



idcomatprd>-æii nir mæ ayt i rétc9n (Vens.)', 
.skomogerdr. og putteskdr* , ICr.VI. S7 1 . 74; 
æ tvt oMfF'j, om df aå rttif tvfå akp å 
noqtn firtf^ npr, ccrri dær b&n em bljfiør 
i m nttn (N. St«8V.); de rttn nne jfjf/ 8orn 
ifkumaipnirfgi^ (vealslesvig) ; (U ræjntr 
warm irori u gryd^gr tiij>r (vcstj.); de 
rttn ittftA «raii d pdfskdr ner (N. Slesv.) ; 
jrr. Deninun Tr. II. 47 ,il rains swords & 



biJu£ig breud * W.Greg.Go; banker faridttn lo pistuls* o. m. 0., Tråd. pupul. V. 38!, 



BD oldemoder. Mogyar T. LXV: Amor. 
FoUl, 11. 1 00. XIII, -ilO, ■/.. f. M. I. 240. i.l: 
Lirlir Voiksk. i'M m. m, henv. , lirmitn 
Mjlh.*»OiJ; Kitbii W. S. 11.90, a« m. 
biii*.. liiixc}iVulkiigl.2l9, WK. Vlk, V.31i2: 
Pilr«Arcti.l.lDl (Porm^^iU^ Kraiiss Volks- 
flaiibe?:*; , le diable s'amufte' Tråd. pop. 
V. '»afi; er del djicTelens kermiAse, Ona 
Volisl. I. a, VIII. 227 9: bejler djævelen, 



,curé«, sinpes', se hundehvalp: — reg- 
ner dot pA bryllupsdagen, regner der 
guld i hnidpn3 skod. J K.X3. I3l(vesrj.): 
Kr. IV. ;1719. STiti; ræn t a »mok, tif gir 
lok, Kr. IX. 47. Ml (N. SI«r?.). Alm.* 
III. 104. 19 ng. »<t^, ligesA Kyn, Sgr. IV. 
]2)k :i2-,. VIII. 220.SSS. Wille Ift7. Amins. 
VIII. I I3nc'd., Amas. II. 55«! : Liehr.Volksk. 
358. \3fi tNwifv); 220 (Gi-ækenland) : 



Hivisla I. 20S, l'ilré Arcb.XlV.89: liuldor »Simrkerj. I. fA.K. Uniuell 1. 13.%» (Øslpr.), 



r«fen bryllup. Ki»ista I. '227. jrr.455.477: 
dauKrr rttifi^fvr ellfr s£s ,gravvlNnitter'' 
Kl Sa^fii II. 7. 38i &&■ 9^; — hører man i 
ibirto, al regn plasker \A dyueu, varsles 
iM, Kr. IV. asH. .K,<», IX. :.1l. fir*; efter 3 
In UJfle kunde dog ikke alle enes om 
d btffa*n.' regn, Kr. Sagn II. '2r)S. STi; — 
ngner dt-t 1. Mii), skid jorden lurste lielc 
int, Sgr. VIL 89. .-riiij; ligeledes er det 



Wuttke nr, 2GG; el. regn pd bryllupsdagen 
varsler modgang t a^t(;:«kabet. J, K. S^, |33 
(øslj.); ligeså mange rugnilrl]>er, der falder 
p4 brudeknnsen, i det bniden stAr ud af 
vognen som pige og gilr ind i den »om 
kone, s& mange tdrer skal hun gnede i 
sin ægtestand, Sgr. VIIL 29(». SSll (Mols): 
jfr. Wntlkc anf. si., P. Volksk. II. 97, 
Ami'r. Folkl. VI. 38; — i en utedremse: 



oodl v.iniel, om del regner pinsedag, tn , nu regner del igen r Hger de i Saks- 



Kr IV. ifil.:»o; ved lOde sfindag efter 
Triiutaijs kommer der regn efler evang.. 
aoin \mm:& deo dag i kirken, al lierren 
fnid Dver Jenisaltm, l.uk. III. 4| lig , se 
Kr. VUL 37^. cT.-,, Alm. * I. fii.r.7: jfr. 
WkeT. XI. 3S9. I.J5, /.. f. M. II. 102. 33ii; 
i.Aog. ml det ej regne, sfl ril kornet 
|T0 i raderne. Kr. IX. 30.311; b« skwr- 
torsdag . syvsoverdag; del regner, nAr 



ild; ,del g(1r godt i liedvnl* »iger de i 
ffiidP: ,gud ske lov for regnen!' siger 
df i Kysing; i SaksUd er svære jorder, 
i Unde og Kysing lette, Spr. 1. 157. (iki; 
i vesteregnen ug pA beden kan nlm. 
høres: n ka fin saja date r-fVJH o dok 
*yifi»A growt^! — bornenm for al fd 
regnen til at slandt:e, se Marte II. 555. 3 |i, 
Mette, regnbue, jlr. P. Volksk. IV. ft3.V flg., 



Lukas skriver i almaualken, Kr. Alm.'^io LIn|uul1 IV. 47 finagyar); i hyrdcvisenie: 



I. ft4. 58: regner det trinilalis »'ind. . vil 
del re^ne 7 sondagc durt-'Itvr, st». nr. 
59. EiO: vamel fur regn, Kr. Alm."- 1. .^2, 
ID. 149; dé ter H gåt, nar dt rajntr i 
rm «9Pr (restj.). ' ^^oe t^odder, a: odr 
komet drær ; om stærk regn og ondt 
itjr klu) siges: det regner af alle Ure 
lerdens bj6nier og sner af del femte, 
Kr. VI. 271, I7il; de rajntt, te de mkul i 



klar å'fi i uky, lu nrjn i Tji,- 
kl'ir dp ve wdiff la rajn pu Mail 
la fo^ei»n fiffiP, Itt toqjH drtj\f, 
la riq tttafU har (bOrn) «eå håt i dj[, 
lu fai9maA» b^ kmn tvr te ftj, 
A gi vi Oftia Sa^tfbofiS^avr Jtt tet* 
*«. ;«.'Kr. IX. I37.;i7a: 
iil» It'fUi^r, klar dp 1 »ifj, In rajn » 
Ti/, 71' tgngr h^r, anm et arvi* hjånr 



dmmtp^low hmad a hjulnpw (Vejen): — »»jfi« l'ow å wr (veslj.); jfr. Kr. R<lrner. 



oei skylregn kan ^'ges: tie ratm »ku- 
ma^neifi tifa (Søvind s.): de ram ako- 
mtiiadrvif* m<r ifn »g»l i kfAoøiI (Siind.^, 
■ud en tyl t hver tiAnd; de rxH»r stu^r 

ttaIWtc Vk Urdbof ttL 



1 50. 31 m. varr. ; 
el. de r^nar d de blfsfr, i n-tjitn « så 

k4, 
tei gr»m tcU køvrtr tøi Arypøi* i > bdi ; 
3 



ai 



regnebog — r«gne9tykku 



iMtr $ Btufa gndl att**n, d cywf di 

(ra hjtem, 
d a hl få wf/ nattr å kum i muh 

«»(f (Ven8.)j 
el. det regiier og dri blrscr, del er si 
b&rd en stcy ijsv., Kr. IX. I3S. 374; jfr 
d« ran A li' *u», Jf c-T** «) iffdtl i tky! 
el. ratn, nw« »iw*, de årtf ad jfrM i I 
åhf, Vh. Fr. II. 8, 68ng. (N.Sk'sv.); jfr. ! 
Vh. Boiidel. s. 320 flg.. Kr. B6rncr. s. IVi, n 
Alni.*'!. 17.4^.51, Mliuff5l7. 3:1: ,r&gen, 
rii^ea nisch", Miinrdl, Germ. M7U1. s. 3kl): 
i buniprim : 

„Uf rcfn, tie rQ-», dt bliu^fr U traA, 
d\ a ymopmer lOtu ha il»m tn »laiit 
fost di itiégr å sd 'Vi smp, ad iti gum- 

Ble/ <1 gd di gr^f 
Éå dt dam ma trmsko p", Kr. B6mt!riin 

:iHO.(ii>; 
el.M^ dé vd rajn, så vel ^ a hfiotfir» 

dajn, 
ad vel dl a> j'i<i»r hdq, id for a an 
Mjad kdq, 

nå f<»- do »n skrni d <t rdq (vcsljj; 
jfr. Kr. Alm. III. 117.9; jlr. Aasen r*viia. 
isl. iv^vA c-l. rigiiH; lititk rogiic-u, eng. 
nån: fii^', livsl-, livælv-, niutji-, (ichhlt^, 
piller-, plitddef', |>la8k-, rog-, slav-, siilk-, 
syuk-, ns-. 

9. regno, uo. 1><tjiiiiii<>:rorniiT af dellnso 
ord .stemmer i a1n)iiidc-lip;licd mi,d for- 
niLTiio af I. regne (pluere), »iledes D., 
V(?slj., Vejr., JSbII., Tby. Mors, Uld s. 
(tr. rvnf et. rwftf): (llell. , Stovr.) (nt. 
nxn^r^; Kogen <n{. nPN9); A(;«rskov; af- 
vigenrfe rormer er: 

rin nrn^r rhit r^nt (Vc-iit>,): 

rofiiu -* -M -»t |,Soviii«l a., Elads b., 
Tdning) : 

rajn twn rajn»l raj»t»l (Åboni'A); 

r^n -9r -t ■{ (Br»dr.)i 

nekan nstjur txeitnt rak»nt ( V 1 b. 
Siiiidcv.). — 
1) n^iie med tal (aliit.): no fidr a dwA 
sf«^ rcni^ (l'ild); ogsA lig. bt-rcgrie tioje: 
k*iA ska Hdk raqu »i ui (Savtad s.], o: 
sf pA sin ronlrl; a rtrjnwt ham »t tt te 
udte»r uii (D.), jeg tilregnede hatn det 
ikke som nogvl andl; se forregne sig; 
drat^ m låAe k^u d r^n, 3: n&cl langt »» 
frem ! r<?giiebogeti ; »dvr æ Ar)j> kr^ntr 
å iin"; — .Wjtkw- 9 rAc U mirT — 
^nij o**- (J rén diid" ; huJ bliw eHc rotit 
tncr,- de bthe r<rnt ham U. j/jfj hi\j i-uwt 



d'p, kona fuij ft9\ de ma do ræn 
ijcf'H {\vii».); hon Kv d^t eAr /"i 
H^ iitt» å Jér d r^ dfidj 3: nogelj 
gOte af nogvn betydning: /iwitmp 
I djié, derr a tr S/jttntlMrki' a: 
liingl antiiger I; af rulkiJi{(c regni^dder 
fuide*! iler nu dt-l, se i.K. "£^7.^.^.06, 
3'J5. Itiflg.; Sgr.lll. I84.wt, VI. 22.; 
a-iLSiif^asG, 47. Ml, 33.«*, \K.W.. 
140.44^, 221. ;4r>, i!3fi. st9 lig. : 
Wossidlw I, s. 17G flg. — S) taite i be- 
Iragljiing; <//■ te tift v^r d nfijM (Sa- 
vind 6.); de ræn m ifU (Suiidev.j, jey 
»n.ser dp| ikke for al lixve nogen 
tydning; dr ntna il (Agmsk.). ga>l 
ikke; a r^n ham rf fd dt !fi:il a træjar s 
(Aiidi«!.): tt mijt «A de anaios a tX4r 
frtB mi tnf>div (Pjfnds li.l; ef fdr tn 
httA4l^ »n »kir {^n■s^j.); rf fdr iwi 
toba-li (vp&lj.); ^ mijfr tA wtt 8n 
æn yow«*/ hal (verfslesv.); a rapt 
i<S>«i>N nit rote, 4Mh fdr ka »t H kum 
fd n-oA (Anil-it.) ; « rtiJMr 9t ef fd 
rudar »ijtt i sttfTK'i'h, fdr æn litnf*r-t 
ii Bifr eA å ttq min haA d <k hpi (1 
«lesv.); haA ar ejt niøf ngfd <Lild ..„ 
a: iiglcl; twm dar i>M r-fftt Wc lil, dam 
fdr iJ^gr dr mSjr (vl>i>UI(-*ev.); jfr. Aaseo, 
rckn;! , i^l. reikiiit , litsk. reclinvn ; w 
stifl to. u[t-. 

regnetwg. no. r^bmj tttn besl. 
nt. -l'pqpriVchs.}; rajnhpq an -itøiitr {O.}; 
rakattboi mtt •bSJta (Sutid«T.), = r^i 
CII nf ^olerut vigtigste Iwgcr. 
kapjies om al , komme lamgsl hcn^ 
dfii; ht^j rttpai- i Iti dit (Vons.), er ,^ 
liiijcste mål bide fur bom oj; foiieldfP. 

ref^neoioiitor , uo. nrjnmasUr an 
(D.); rh*ma^»r i besl. -hkw/m (Vens.), 
~ npiin. ; nm barn el. vok^n, iler er 
særdeles dygltg i tt-gning, r/r ter i «ffi 
rinmastir (Vvns.). 

•rogDcnde, se nfije-. 

regoe alg, uu, rett9n ta, rekttSr^ 
rtt»nt (llrudi_T(ip); r- sa iit» »I, kotncne 
ud uf det dfrmFd. fA det til ut slA lU; 
miske ogsil: redde (b. d.); Iris,? pi 
Scti. Labb. har mnl. redegeo: 
ruste. 

Tegnoaton. nu. rækinalitan <rn(Si)ndv.}; 
lavlc lil ut regne pA. 

ragneBtykke , nn. raJMtak (tn -#r 
(D.), = rgsm.; r- som gAde, se sa)^ 
liund, 3, regiie. 



regnet— ppgiilo 



3& 



., lo. rtrnt (SundrT,); ri-gn- 
uajituf (Morsi: f'tel mørk å 
INI wl, S^r. VII. 911 <Sbati(lorb.); 
'Kl«nmel-. 
regngalle, "o. ræjn^l æn (»estj.); 
ksMefi Ml r*vnhu<^*tiimp. jf'p. soliilv, vejr- 
slok: hvur r<>giibuoo(>^. d.)s(dr pft jorden 
er <(«T eii *Il:i1 skjult, Kp. lV,3t»5. 197. 
regufajtirno. 110. rteJHhjiin æ ilÅaåV.): 
Ivi»st, d<*t verdenshjomc, hvorfra rcg' 
n sipflvaiilig kommer: jfr. nordost, 
regning, no, rimtf i besl. -i fil. 'ar 
(Vens., Mors, Agger, Silkeborg! ; ctPfM^fl 
m -*r (D-, v«s(j. , TAoing s.); r<gltn9it 
crn -• (Sovind); rOltN^f (Vn -»r (Angel); 
= r^m. ; aktyw tf, tist o rajnati (D.); 

Anm, i<riii- ftam 1 rMwf; r/o i'fl fp » d//<* 
w^ rA»»7 {Vrn.1.); rcqfii »»7»i»(^, i^ yiV 
I^Aat itcettJikalt (D.|, se regnsk&b; o ^9 
rmipt»V ^, thi komt (Søvind) , o : iitulcr 
pA : r^^n A«d ^o*r 'ipntif »;io A«m (Lild s.): 
(T kwwr h<m d tg rajmif (veslsk-Ev.), »; 
lilirer liUrs; dr hi <f rk fu % mi rantnf 
tkgger), T>\ i mit hnv«!; k^fU*n tka unAt 
få kal, **■ rhi>tf ter utp »da- (Vens.), a: 
dens tid tr omme; .han stttlcr hain en 
stor regning for", Kr. VU. U6. 3: rejfne- 
Ktykkc; se 9. rejinc; af-, hoved-, kirki-' 
luA-, nielleiD-, mis-, slud-, sni4>ij4>-, IavIv 
(»bi-. 

reicniniEsbojlo, no. rtennfsh^ æn 
(AKKf.'r): et Kildo, uår cl bAdiaK holder 
afrtjfniny, 

ngnkappe, no. rtpnkap am 9 iWo- 
gen s.) ; rhtkap cni bcst -»» flt. -»r 
(Vnu.): ^ rgstn. : jfr. t; lindsltjolfi : del brede 
Mjrkke Ivder, il**r er TipkIhI oven |iå ravl- 
(luden (<< d.) Tor al iMfld« regnen ude. 
Mb. unii'-T vi/tviijj. 

recnklæde, no. (r^fttkl^ d) (Son- 
derj.); vi stort, sort, u!d«n( klæde, som 
••rgende tog om sig, oår An gik i kirke, 
Gr. GI. d. M. Ul. 173. 

re^nkiiie, no. rrnjntul tBn -kul^r 
(D.); rhtkul tptt -htU (Søvind s.); regn- 

regnXQol. no. r^ntndl tm AbenrA); 
regnbyge. 

refnorm, no. r^ntcArm æ» -itårm 
(Vent.); « ^mi.; lumbricus. gror ud 
igm, nftrd** skær«« over, jfr. Nichok I3ti; 
mnd der har slAel pA r, iFgwIoin. Le- 
Ihm) Elr. 1285, Solduu I. 68; om dvo ly- 



der (Miden! var m d«. rfo* kfm»r ri#4 
1(1 4 ktnpns ggr d t^ffr; ^åbtf^r ma 
få jof hSnt, Jær huA J kal an- Of iM 
ræi får^ (N. SlesT.i ; jfr. Sgr. lIl. 1 1 1 .548, 

VI. 21. SRI. IX. 158. 489. Gr. GI. d. M. 
II. litfi. <i; gdlden er iiærddw ndbredt, se 
Mhotr 507. |^ Eblers S. 6, Slravkerj. ti. 
113.411. 3. Woesle 14.23, Simrock Råth* 
sc-lh. s. 43. Wegener nr. 483, Pelera I. 

t« 120,3*1, Schlcich. Litt. Sag. s. 207, Z, f. M. 

IV. 370. lu (Mnhren), Héliis. 1. 3ii4. 8b 

I (Frankr.), W.Gregor ».81. Cliambe« 

s. III (Skotl.), Archirio I. 5GS. XXX 

(ital.): Wossidlo 1. »7. 

ragnormeolie, no. = niaddikeoli<>, 
Kr, VI. 370. KVt: lægemiddel, bvorludea 
den tilberedes, Urtpicll. IV. 277, P.Volksk. 

VII. 118. 
regnskab, no. rtFniikub ^ best. •# 

»(Vens.); ræjtfåkab æu [\i.); ranåkah 
(Agger); rfHskav (Stevr.); ræmtskttv et 
'»k^ (Sevind s,); = rgsm.; kål r-; ffr 
r- d(wr. g^jtr r- får (D,)j r^n ræosknb 
j^ laipl Hirnfknh (Ven«.), »e cvgnin^. 

regTukttbBbog, no. rt^utkabahatian 
•lut^^r (D.), — rgsiii. 

rognskabBmand, no. renakApsmt 
an (VIb. , Ftrøs'b. amt); en beslillings- 
I mand, der stAr under hcrredsrogeden, og 
»som havdf lilsyn med el .triu*. besliende 
af el eller (fere sogne eller stumptr af 
sogne; i liver by liavde alter r- en .by- 
foged* under «ig; ve Pb. Pr. H. s. 53; 
pA <iWv. tysk kaldles hin reebensmann. 
rognaky, oo. r^mktjj æn htsL -?» 
(11. -tiiyar (Vens.); — rgsm.; se 4. mol. 
rognskyUe, no. rhukit am (So- 
»ind s.); = rjism. 

I rcgnap&er. no. nejiapptr æn fT),, 

«veBli.M rantptrr (Mors), buk. (Vens.)! 
en sneppeitri, <iroln|iAx phneopuii, knidt 
i rgsm. regnspove; dcTis skrig tyder p& 
r^n, 9e Sgr. III. 68 (tbsIj. , alm.); den 
ene siger: „de iwl r<fn!* — magen 
svarer: „hm ti}»r9' — den første: ,1' 

j mArd^f Kr. IX. 82. S3; jfr. VI. 299.371 : 
SK vandhylle; jfr. KnUn.'- spoi, s[)ove. 

I regTiatage, no. rijn-gt4q ten (Elstetl) ; 

, rcgubiieiilump i horisonten, varsler Eloriu, 

«se vejriilok. 

rogDstrlt. no. stænk, drflberaf regn; 
d<Br ig rtrnstrti o tg tcinhr (Agger). 

regne«, no. i onlspr. : rajtUB o 
kwrttaåmpf di rtpr Mej et Afj (v»!ilj,, 

3" 



36 



tegHvaiid— ngse 



alm.): rientf, df apoør i te t*i^ å tofjfr 
reKnvand, no. r^Nv^/ tx^^- -v^ 

(V^-iin.); -^ r^p^ni. 

regnvejr, no. rttjttvo'jf de (vesij.); 
rinvtr t l"?st. -» (Vt-fis.); = rgsm.; rf# 
trahar tiAk dp te r-l si(!fs, n3r Itorn 
bcg;titl(.t ni ^n»k'; se liiiw I. 748. •^i>. 

regnvejrllg, no. rarpiiwyf« ife(Vejf,); 
regnvejr. 

røgnvom, lo. rhncém (Vens.); tit- 
b5jclig til at regnci tit tt ad renteAttU 
ijo'r, 

regn-æl, no. rajnal trtt -al (D., 
vpslj.); rc-Knbyg«. 

regt«, lo. se rif;ti)(. 

roKTOJr, nu. i-<!fUfr i (Veiisj: »jr 
med KlMvrcgii. 

r«j. "O. se rad; uu. s« reddt), rrd«. 

1. -roj. DO. se lian-. 

2. rej, 110. dar æ attåtn <r» f4t» 
raj ti' jitf (veslj.), til \t(<r\\, mtxn IneiiKcr 
pA fur ol fA nofjul; oj^ uni sloj. luiii- 
nip) , travlhed i dær hdr can nt^u »ii 
«pj t/(CTi /uj»/» <laip; er det isl. riA, 
bcvægfls*^? 

1. rojo, uo. rij -»r -ft rij»t (Ajtentk.); 
[larri' si]^, om raV ug bUQd: di r^r i 



(Vpob.); rrnfpr dr (Mors); rffnfat 
(Thy); rt^ftli (Vaitte); ræjn/tfr fl. -/"tftf 
flt. <t).); ripifar'. BJ. tv»fa^ (AK«Tsk,, 
Tiinder); J. T, IWTi »iigivM- endvidere fi>i> 
memo: ,rcjnfH-'rrc*(Skivf): ,rænfiw'(Ffld- 
sled), .rOnfer* (Hors.. Lyngby p4 Uois); 
,ra-uriiii)i*(IiniIcrsl,,Sliaadi-rb.); .rcjnrrn" 
(Sull.); æ» rarnfætv st^t (Agersk.). ca 
rt'gnfau titilk; ^renra-r rwl , så dur mg 
ittil bred* (Sundev.), eller .midilagSFiOnt 
doii". Kok ordspr. IlS.Cit; .hvor malrem 
og rejnfan vil gro, dsr v.t godt al bo', 
Kr. Alm. *■ III. 3. j; jfr. Aasen, rcinrun 
holt., rt-ina no. agerri^n; bUk rainfam, 
milt. rt^iiicvone. ,rainfiilinv. grcozfi 
T;iin, .bcgrånwride bo«li'iH'rhflhu: 
Wg. Wh. 

r«jiiliBnd(tr, no. re^aAtr ifm < 
En doiis, llheinlandfr tAk., ,dn sehr 
M lielilrr lanx*, Itiiinm Wb. 

1. rejs, no. re« i besL -/ Hl. 
(Vefl!^.); lo sanjineoftiicle Eparlncer, 
do roisM (lA vi hus; i pa rfa=. cl 
sparrer; se op-. 

3. rojB, no. r^g Pl. rpt f bes{. -t 
(Vens.). — 1) rejsning, del al kiiiioe 
rwjgo sig; oni kreaUirer: i/v å rtH eller 
rtj,itt, gd (nd) af rej^iingt-n (». d.), 



dæk jær tf; jfr. btøk, rctlicn, W'g. Wb. ^ ikke kunne rtjxc .^ig; Tig. Aqj »ir 
,vom g^Ollgel, sich brgaltrn*, bc ). -rej. wjtoifi fiqj tea ire é tjo d rfxi, om 



2. rojo. nn. rtf atn -«• (Thy); = 
rgsm. ; el bekendt kretisdyr, palvmou 
s<|uilla ; koJdes hfaf^k ræjf (Hjarbæk) ; 
bniKCs lil tnading \)å l'iskt^roge; fæifi 
(Arb,); jfr ho(^ubl>e. 

rejeise. no. se rcnlcls«. 

rejUng, no. r^jlwf beiiL -i Hl. -i -«■ 
{Ven.i.. Mors); III. rfjl»it» bcsl. -ran (El- 
sted) : t-^lfii ar vr (s. f. Randers) ; også : 
am rat^»^!t (tov (Vejr.); leipr, Wy(pray1*q*« 
(Tby), om ko eller kvie, der ikke kaji . 
blive dru-gtig . oieii lK>standig vedbliver 
al TBcre tyregal; jfr, I. regle; rad deriniiHl 
er at suge el mttketkon )tA kiikegiirden j 
og dermed stryge over koens lænd, når 
den er sprungen , eller indgive koen en 
pol bfankM harre, Kr. IX. 14. 13«. lii). 

Tejn. lo. 00. og misUi. se ren to. ; no. ' 
sr rend. 



I 



^ skintlinngcr pei-^on; .di? ^ mik b^at, 
, a lr^»r u9tt h(trH>r, får A^tMur jro rfo 
' ndk d re»af, lirb. 213. \i, 3: vil du 
, blive eå dårlig, du ej kan rejse dig. — 
S) liitj, lang person, AwiVaw i rft, 
i fdlt rfa ir de!t se rejsning. 
U rejse, uo. = erigere; 
rfa rtttr rpit rent (Vens. ; Elsted) 
rf» rw rps< rfM (D. , Sam«. , 
slesv. , Agersk.; Bradr.); nt. 
(Søvind s.); 
r'f«r (Tliy. Lild, Mors, Vejr., vmIj.); 
riaa (Angel): tr. Jt»tt (Suodev.); 
= rg»im.: løRe op, stille op; d rft » 
hukt (Venfl.): vi ska rts i»ia'^ (D.), 
rejse tagtonmier pjl bus, se rejeebiijtid ; 
dk <rf U mr d 7-f.s «r «rt dp fd tii: 
Aaii pél ^em tiq d lur IH, xé»n han rn 
xi (Sorind), 3: slår op .tf sengen; <i 




rejnbær, no. .1. T. 65; et Int!, r»fl>*rtiit im* gyv 'tl^j f^fi date, s: mogel 
kuruel, curiiun twngvinea. Udligt, ogsA siges: hc{j rtsi »æ «u til*. 

rejne. no. se rende. som font di fica»r; itoan rfat. »tr lipA 

rejning. no. se redning, regning. mW A(i; «<(f»fi rtt9 aa (Vens.); de vr 

reinfU). no. r<rftfal dt bc!«t. -falc \ r^»n aaq, imtt »n ka rfa tay oftitr da^ 



37 



»n <F fM»n rt (tmIj.), ntn [iif;i>, som 
jltT sin forforet; — i ska-mlchtsl. : « 
æ rfM sudr dl^am»t d ite r« inw 
rfr I ilfT-A jas (fi/jJi(i, »f (Jr. til, d. M. 
lU. 3W. HrvKtr. ur. 100 m. van., S\ir. 
IX. S2. aVi. Kr. Moiholi. «;i. 79, Alin. III. 
14f), SkS. 15tif)R.; jrr.P.Vi.lbk. III. 1)1.1; 
— kraO- o^ l>phiPiidi|f KfiU(ii av«>f : , rejse 
stiv mand', .dud tnniid', Kr. Bfirnep. 



se M^liis. III. »5S. IV &0I. VIII. ilii. 
Pilrt r« IV. :iOn; .mBewgirii" 7.. t. .V. 
IV. |;ir>; vrtlvkTvm-ie om at ix-jse , Kr. 
UiiriiLT. s 4;ii; rtrJK «'« (»eslj.), gå sin 
vt>f, lit.t'sd MvIlt.'ntsI(;.''V, ; H^mæ ntjst di 
«m «■«> (Ang.), deriiii-'d ^ik do sA dure«! 
vi'i: ogHd; d«; — Aøi) ræjst a'V fA «* 
(ve*^j.), dede, jfr. Kr. Sa«" ". 12. f, nAr 
matideQ rejser ar, pcjspr han 9}irldfn 



275.8.0; »rejse eu op med to Tiiigr«', i" jJciie, Sgr, IX. "22!). 751, .t; inskc *l. dyr 



sts. 3&r) Hl; jfr. Aaaen, reisa. sælte i o|)- 
ret stilling, egeutl. fS noget lil Al ,risa", 
a: »tA op; .dt't gamk- n-sa:, o: hringc i 
opn-t .stilling, bli?v smhlaiidel im>d dt.-l ar 
lyak. opUgiit; .ri-jftt-', n: dragt* et sti-d« 
hen og dtt ny ord .rejee* lik sAIcdes 
»in dohhcUc liclydning nf crigtTL' og 
(irotlcUti". U. Ul. I. 4t. 

3. roj«e. uu. = luintTe; 
ra^a rirj> rajat rttjjft (Andst); 
r€a -rr rt^t rest (vcsij. . Thy, Mors, 
Vejr.); nt. res (U., Seiii); nt. retj 
tr. rsiM (Bradr.): nt. rfS (Søruid 9.); 
fw rw rp* regt (Ajfcrsk. , Eaimvrlcv); 
If. rajimn (tit^hU-A , Øst. [.ygom); 
tf. rrMn (McDidvo); iT. rejmtt (Rap- 
sted); - 
svuUnc Qp; mi håA rfiar tUor rr-H dp 
(vesij.): ,U rut stra^n (D.J; mi ki^ !>»• 



flrpiirtlena liesæliiing folgiTf liam ; — ,i-- til 
Amerika*: &. iiwUvv sig med ryg lil 
lukk«.'! dfir pA guUvl, liclu rukkcu [>A 
gbwlel af bn-fnndre i en linie; dtiruu 
lukk'-x op, alk' falder bHglvtigit, s« Kr. 
tiornt-r. 3i)l>. 8S; ,r- lil Jerusalem* (9. d.); 
jfr. Kr. Uuroer. s. irm, 11, (3til.78; ,r- lil 
(ironlaiul* en iiviskolcg, ae sis.«. 607. u'i; 
jfr. Aa?en, reisa; litsfc reisen; .del lyske 
Mord furkiarc-s af et gumnielt risan, stA 
op, allsA som: bryd« op, sætte sig i 
gaug*, AasKit; (Hf I, reise. 

4. rejae, no. rig ul. rtf æ» besL 
ritfH el. rt»»n lil. -9r (Vens.); rfs æn •«• 
(Lild $.>; rts cl. rrjti an -»r (Mars); 
rai» ttH -9r (Kanders. D., S. Jyll.). — 
1) =. rgsm. ; <t* war »h skit rig, fn tfU 
rit; tak dpd r^.*M/ (Vi-ns,); (dr pi Mq 
resir mof fr<etmd nlcijb (LiUI s.); lok po 



^«(U rii'*^* o ræjé (Andsl); jfr. Aaacn, »J* fej« d æm IpM po di HiJ»s, d faj»n 



rua, rvjse sig; kni-jte, rage from; se 
rcsen. 

8. rojse, uo. -^ proftuisci ; 
r<rj* -»r -t rtgiit (I). , Tliy, AggPr; 
Sanderjyll.); ni. ræJK (Andst); li. 
re^ (Bradr.); nt. rays (Agerek.); 
1^ -^r -( rejtt (Mors); 
r^ •* t rijtt (Svvind s., Elsted); 
ra •* -i -t (K«gi.-ii s.); 
rf« -tr -r resi (Uld. Agger); 
'W» rix»r rift rijt (V^-iis.); 
~ rgHin.: rtejs &w9r te Ian, a wttA; ræja 

Und lil S., del er en nnivej; é rh fra 
Jtt Bti d It » Wc, frd Itfi d It shqi; 
htm rvjtt bdtU ijtr d b^ nir, a: »trejfer 
oni ; m hd rifi i Id^ icf'i: (ti or rist fd 
brø »i« iViiiJs.f; kaA mt vaiptl»r. siges 
i^n b^in kurie, red eller gik kort eller 



po di b^q, »d mpåir do ham «f ■ Au^J 
wæj (Mors), kan si^s s|>egende lil den, 
som gir; DC Hamborg-, hjem-, liuv, 
kongi^, lang-, marki-ds-, snyllt-, slaklcelsi-, 
udciiLiiidfi-, — S) guil).*; iri for kafg 
yy lii (el. fOf\ om dntri; dog nok meal 
fil.: iti 9»r fir rtaar om dtiy/i (Vt'iis.), 
vi spiii<-r lire g»nge om dagen; o Ad 
wat liær^j i pa riar (Vcii3.). — 3) cu 
*6 korlen.' elU^r længere lid; /w»i (rt syg 
tP« royx (Millriup); A'in lo d' motl a-n 
rif (Vens.), lian miett.-de en lid mælet. — 
jIV. Aa-^e«, n-i« liiik., rejse, g;<iig; htsk. 
reiw. 

0. reJBO, nu. fo wh r^ (Molleraslesv., 
Ang.), Tåen irelleswtte]|R:,ov<*rh»lttig; J(pma, 
pfirf ttåk, M hun vil fd får æn tipjs, væn 
han kiitii il^f Hag. ». 173 (Ang.). 

rejaebojle, no. rrjtbdy <«» -?r (vcsg.). 



^, n-slcrpU; o hér rrnt mmj i mm »o = rej^cliojlid; nirr »paMnm »rar $-e*l, 

ifuif iutil fxnrir fl kahit (l.ild 3.). spo- bliM </<zr Hijst <fh rtaleråAn d hdlt r<é- 
geodc; do w wil tarac* (berunil), do hi bdjii (Lild .s.), sl- rejsegilde. 
rift frå dan mfur rdk A tf ht katfil; < rejsodram, no. rrtdram an 'drutjt 

birariedefl man skol forholde »g pd rejse, | (Lb.); ritdratfi een bi-st. »h til. -drumtr; 



(Vcas.); rn dram lil it^cd, nit nuo 
rejser; jfr. Kr. Aim. III. 711. 152 . Ævcnl. 
UI. IV. 

rejsefnrdig. lo. rajsfæft (I). , Ag- 
ger); rijg- cl, ris- el. ritfari (Vens.); 
= r^m.; ,no fur a réffarv, a hi itmI 
rAr gi<nnt nq noi" — ^Hij. a Wtlc 
Hons (&■ »hii wfr" ■»» J«, »å' gpr 

o"; — gjOf hk épå risM.'' — „tale!' 

rejsefor, lo. ntjaf^ (Klboh.}; iaUnd 
lU at rtjs« aiu. 

reJHSgildo. iiu. r^«- eL r^il t IhwI. 
■jile (Vfils.); rfts^ij æn »r (I.l>.. AKgur): 
= rcjschOjlHl : spijguDfle s^e« : ri »Im 
nåk ti r«ayi\ (SoTJnd s.>, aflr vii er 
falden. 

r«jHoh&jtid, no. f'f«A«^ <m (AKcrsk., 
veslslusv,); rt>jiH>KiM(!, der lioldee ik>ri da^ 
teiumerel i-cjses |>A ilvl nyliyglv (ms; jfr. 
Fb. Bunddiv s, 29 (Ik-. Fr. H. s. 'JO; 
J. Suiii!.«!^ III. i;t7, Jyll. I 75, Kr. Alm. 
IV. ;i/.fl'j; sIkii. WiiMir, Ftilkst-d. U, Ny- 
Initd IV. 15; Strackerj. II. 131. ir^S; Oas 
Volksl. VI. 131. 13; Nk-l.ol». s. 39; eo 
skæiijlpude indbydvUe, Kr. Alm. IV. 1S8. ij7. 

rejsefcrans, tio. rtskriAs tru -kram 
(D. , Ltld a.): rejskrtina an (Agger); eii 
kr-tns, soDi Itæiigi^ \i-i liiiKet, uAr ovcp 
Iflmmcret er rejst, so pcjschojte. 

rejselag, no. rfHu^f »« -?r (D., 
Tcstj.); det sidste lag lorr, drr lades på 
en TOgi), og som dniiner lopln^l, de 
stAr pA kaal (1).); <f regluff»r (Testj.), 
ved lurve;irU>jdel: de larverakkor. der 
»Ur pi kaul, jiA liTJlke Her alU-i- lw({P* 
fladlag (s. d.) (vc-slj.); jfr. dr^se. 

rejsen, to. so icson: uo. se resne. 

roJBonde, If. ræjn9Hd*» <*n (veslj., 
AggLT; Himmerl.); —iri»i»e = Ol.(V*.'iis.), 
cu vandrcodc Iiaiid»MMk5»veiid, i-j liaiidclB- 
rejsende el. turisl; di rism tca wf d 
bli/u »H hti lnjpliiit; (Vetis.); jfr. I, bus; 
om liandol'irfjst'nde (!>.); Ial<;rne kiildlL- 
liinaiiiUrn indbyrdes .lejsciide' S«r. IX.. 1^, 
80 om- liandcls-, 

reiiøepu, do. ratfapat æn (vcs^-); 
r^pat i (VcDS.); m^kc kun i cd enkelt 
lalemlde: ,liun fek iialyrtirilis liajis rejs- 
p3¥, da .lu-ns kaui lijwm* Ju-ger, Ferien 
B. ii; Mnj fæk titpaa (Vens.), 9: blev 
jaget bort. 

rejsepenge, no. r^psn di (ves^.) ; 



:r er 



» 



-rejBor, tio. person, sum stiller D' 
op, der er Taldet, ae kegle-. 

rejeoBtald, nu. rtt^ål irn { 
gie<ilo9luld vwi kro. 

rcjfiflToga, no. rtmaim i (V 
rijifUH æit (Sietvind g.); »ogn, som 
ved rcj&ckersel, lil al heale tmnmur 
korn r. eks. 

rojedøl, 00. rtt»t (Ang.); — 
gilde. 

roiening. no. — 1) yo i nsvMQM 
(S. Hald); 1 rwnfti (l>., Mors); t rt^n^ 
(Agger); i lixai (Lild s.); i ror^an*^ 
(Hvoj-iet): udtryk om kretilurer. der er 
dårlig fodrede om vinteren og sA, 
for&rot kommer, uiJi rejses op: øn- 
nti te o irtg^ Ptn åjt i fx ha^r (ve 
da de ikke er i stand lil al lette sig 
selv. X lofl; ORei fig- W^r wy/ nubt^ftlk 
ær wf å git i rft»i (tiild), o: i iiimoii; 
jfr. Ansen . h^a ua reise, del SAiiime; 
8e 'i. rejK. — fi) irn lå^ rp<Hiq (JMurs, Ag- 
ger); {rwmMfJ (veattj.): et laogt, magert 
nuko eller ki-etttur: oh rt«n»^ tSr*, Qa 
lang rejsl btrverække; a hæst h^r an 
it^fi rufiff (D.), 3: bærer sil bu 
Kmukl. 

rejst, u«j. uu. se resi, ruala. 

•rejst, If. «e ud-. 

rejt. uo. EC redde. 

rejt«, rojtig' (<>• *^ rigtig. 

rekke, no. se rik. 

roktor, no. rSjtfr (Ilibo latins 
1K40 — 50), = rgsm.; jfr. rogter, s« 
rop. V. 8k. s. lu. 

rele, to. og »iiistn. se rvdelig. 

religion, no, rtHtfip'u oh b«sL. -tn 
(It. -»r {Vens., alm.); lærebog (s. d,), el. 
kundskab i kristendom; „hoHa hA tti fdr 
I r- i^ livud har vi for i liereb 
„htms f^k do ir-?' bvllkvn karak' 
kristemtoriiskundickabV 

rolle, no. su rille. 

r«Ue, DU. r*l -ir -»I (Kolding. D.}. 
— 1) om unge M^n lubuu pili gadea: 
rflfir A«)rr tttpfn o er jn|d; /r^/ (V 
vnre avlcly^tcii; /ruf«/ to. (Vens.), 
1. ramle. — 2) de mr d ø r«( af»r (D . 
gids.), det er ikke at kåre efter; a »r >t 
o rei mitj (D.), jeg er ikke at kure med; 
ordet synes pAlideligt; jfr. Aasen, ralU i. 
gd på leirserdige æruntyr; om dyr: lølit 
i bruitsi; Kieiz ralljt. 

raUogjed, no. rcigij^d ttn (Koldl 



rem -ren 



S& 



^^om render pA fadcn. rcndcla^ke, 

M •«* pil <w *" sle$ri r-. 
Tom , no. ritft el. rri|^ i liost. -i 
Al -ji wi ' cl. r«Tn (Vens.); rgm ttn rfm 
(UM «., Thy: Helt. )i., Agcr^k.); rem an 
rt^ (Sunder. ; Bradr.). — 1) = rgnni., 
rem af knler; (D„ Søndorj.), vigtn. alm. 
Nttfald blaodl jngre. se øl: de h»q>r i i 
k^j bru(p rttft til buk-^-nio for 



1. remw. no. tipm* m* br-sl. -»n 
Ilt. -*r (Vens., "res^j., D., Soviud s,); 
rama æn »I. n*mM (Aji;«n>k.); rernx tm 
-ffr (Agger); ramsc, nogot, der remses 
o|); der liiuks cx\ stor atængde aremser*, 
rimede sArel sotn iirimed«, .<;(édruiilig i 
høj iirad titeniiiRsIøse , til overindde ge- 
mene , de lær«* udenid og rremsifrps, 
hvor lleru er i^mkdv; lær an tfg d 



sclrr <VL*n3.): han kgr, m»n rrnar o (Sjiorama (Apersk,); />d ræm» (Sovind ».)• 

— rpsin., »; udenad; te rærnxkr^mtr 
kaldles i Vard4'i-|<iieo en l)issr>ki-ii>mmc>r, 
mm Tor en mskeolder siden falbød sine 
muri||Kiirt<nle vurcr mvå en lang udenad 
lært n.Mii8«, hvoraf luDge slykkpr endnu 
mindes; som eksempler pi Temaer kan 
lienvixes til <>>. 01. d. M. III, I9ri, J. K. 
4t.l.». i:^. (»8. Kr. IX. 179. ti. Kr Atm. 
IV. U . sry, 1 1 B. 347 Dg.. nSmer. s. 3tt3 ng., 



jn l\i\ iD.): åU h\ra rem»r A tint ku 
(.Suvind); skar hrj rtm a aiarvn 
(N. Slesv.), påliBgjje andre smserte 
Of bcCTier for selv al »inde uopel; jfr. 
del i jtrentvr tiyppi^e «l knbe for en 
iwn af huden, S^r. UI. t08, Gr. Ær. 1. 1 HS 
fUw slrHni.'<i rat-d al en rem skæres af 
«» hud. 8C Kr. V. 73, Sgr. VIII. 35; 
«tjkk«r skdrpt .if b-tg o)^ bii^ VII. ti; 



dwr« Lud lil en skosiU »f i^ggen. Kr. » Molbob. s. 'Jtillg.. l53ng.,Sgr.l. 197.91 Hg., 



«». 185. Or. .V.1. III. 79, Arne Slagirlw 
• fi3. J. X. Æv. I. VAt, tir. Rogistr. iSd, 
5Sh: «lgn Ashj. 1. 130. II. <i8. 133. 193; 
baiid>^. Ilial. ». SK; riidit tipp ry)|(g<<n, 
Wig8tr. Sagor s. Vi, Slrackerj. II. ID. i73, 
Pofklure L 303. Mélus. I. 4ll6, 173 ned.. 
(Umpbcll T. 11. 330; w: Hnrnm R. A. 
*, 704. 3: se *draf;c-, liage-, hale-, hals-, 
kjebe-, liv-, læder-, pande-, rumpe*, skul- 
ihr-, spand-, stja-n-. — 3) deu everslcw« 
lifcJke i bind rugs VW rk slinge: den, som 
livrfs af stolpenie og som »Iler bærer 
IwspU tTarhjirlk'ir (nim. Vens.-Sonderj.): 
i ladtT med kurermij i den ene aide, 
kvides den netlerste rvm dravr«ifti[\eDs.)', 
X biculitigs-. hored-, Itoj-, uiule>, sand-, 
odskuds-: jfr. Aasen, rim. huk. stang, 
rpile; retiii. bånd af skind eller læder, 
•L rvim buk.; liUk riemen. | 

rembjellco, no. rembjaik crn -s •« 
(Simdev.): — rem S. 

remedie . no. rvniøTf ^ (Vens.) ; 
rdin^<b trn (0.^; l(j«lpcmtddcl, redskab; 
Ul ntnedium. 

remle, uo. we rimle. 

rcmm«, no. m rimme, uo. se rAmme. 

remmeralde, no. rc*H9fa:{om{v*^\y)\ 
nbtrifl ttn \\fi\A.), slem kvinde; og.<iå 
twtrlning; do k*t trotp, hm gu mæ æn 



H. 157. 7*7. VII. 220. i!>. Fb. Bondeliv 
I. 2»li. II. UH lig-, Kr. H. s. 104, 138; jfr. 
Nordl. Ij^irnvisor 143. 3r>'> (Ig. , Bondes. 
Hisl. 3U, I*. Volksfc. I. 'J'.l. i, Ndl. Volksfc. 
V. r>(); jfr. byde-, hrkse-, mund-. 
2. remae, nu. 
ranu el. rcw^w -»r -l -t (Vens., »eB^j., 

b.); ti. tf. -ri (Søvind 8.); 
raniå A'p -»r •»/ (Agei-»k.) ; 
ivifw -w -/ (Agifer); 
= rgam.; rums ntj dp fun (Veni*.); op- 
remse nugel udfnad ; jfr. Aa.'ten remna 
uo. wakke, pludre, ramse op; rem«a n». 
strimmel, niinsc. 

remsUng, no. rfm^hti i besU •* 
fit. -ar (Vens.); afreven Itijstriminel ; se 
remse. 

ramstyklc« , no. rrguføjt an -ar 
(Ager-ik.); = r#m 2, 

r«meBrri, no. se remedie, 
ron. uo. se regne. 
1. ron. no. r^a i best. rav 11- ''ii 
(Vens.); rijfH ((Siims.); røn o-ti (Slet li.); 
r«n an r(n (Lb. , Søvind s.); rofn an 
rajti (D.); rf»n an rm (Sundev,); ren 
mellem agre, markskel; renen mellem 
de giimle agre rar en favn bred og p& 
den henknsledes sten. ae Kc. .Alm, I. 9. JKJ, 
33. HO; i/j? mnrka §i té rm« ma hvor- 



U| r»t»jru'l Ulf) »■^ MdbakMn jVerts.), 3:iaa'^ (Søvind), 3: steder op (ti liinariden; 
en lang bagtal et^'shlstorie. jfr. reverens, bjargmnndeo falder over renerne, nAr 



rsmalog, nn. se rømning. 
rempe, uo. se nmpe o. smsln. 
retnpling. no. se rympting. 



ban forfølger, Kr. VIII. SO; jfr. Aasen 
reina, isl. rein eL reiua, hlsk rain; se 
rein£ui, told; uger-. 



iO 



fwn— nndp 



a. ron. tu. r^ri jtk. rimt Ilt. r^n Piiii[^enB.): fiqjliir huMit^jilh' 

(V*iis.>; ram lll. røn (Mora, iJld. Him- knninier ti« beslitDtlig; se3. leh; allens*, 

mt?rL); f»/Vi lll, rirjn (ti.. Sall,); ren by-, Dyvo-, tioppc-, nalle-, ptl»cl-, 

tit, rcM (SiuiiliTJ.); rrn ili. r«M (11. c^ii slag-, til-, Iniv-. — 3) gililt' turd da 

(Suviiiii); koiii|).. supvii. ; raj»»r ræJM9»l in' Adr (rå/, tn' tnJ jf^r- o-i« (ifA t i 

tt).>: rfn* renml (Soviiid), — 1) = rgsm., (tøf »Aw Ao?*^ <r» rem, nar r^tatf ( 

IVi fttr ttmiKls (alin ); Aon wr ^U rhi å < |i<i!'<'t) Mkr /Vir* (Lild R.>. — 3) 

ph^ (VrtisJ; (mvb i rfåt (Sevind), :); ' (Vcna.), rorilyliningcr i vejrn i bf\ 

ttige rent liiiii^d [lå; rt^n om nijn o \ spor, livur induen Idbt'r; se aoifk 
mu^ æ hun, advil a Uf ka no (D.):i* 1- rendo. uo. tteH an (Mt-llema 

gpugende: ren »om /«r (N. SIcsv.); hå\ ' mi iSr MWi (Maris), å æn iwlr 

at ttrjn (U.). ■>; fn for tiltHj: or i-ji <r (A)ki'il). «^ firr a bgå M fte A kcpr 



rvin (D.), ■9: fri fyr tfterbyideii; fty. 
A«il ær fl tygju i er Aw(c* (I'.t, 3: IT 
nogel lHTiisi!l; NM *ka tlo »aij itrfn snak! 
(D.); 3: lal« renl urI; r^ papfjm; n: 
.sikre dokumffiitrr : tit »r »n rfn i-tiihji, ' 
M r^n påi køl} (Vens.): de atr »h rom 
Bieænt (Agger), Kpulttiidc um en. (Ict ; 
intet godt urd )iar pd sig: nrr i <ie nifi » 
(il fiiriik. fni: i de iJrina (Valsti.t, være 
iiide 0^' ude i leg; hv r^en (Lilrl s.), 
Yo-rti ind«, « rAdden. — 3) »kwp, ubltiii- 
flfl: rajn o lidr skit (Teslj,); i-^m d b^ 
m^wffrfe (Vcus.). 3; buiidloijl svineri. — 
8] bio. ([anskc, alik-Ips; iéiji»H æ tii^tp»n 
rim A h^ kem, 3: aldWei! burtc; si^t> 
noget reAt oL ren ui (Sitviiid); Jt^ no 
roHt ttk, tie tf ræiit uk au »kam! ,ili \ 
fl9q9r h%e<irqfirf — ^n. rh i grMe' » 
(Vfns), rent og grandl, A: fuldslKndig; 
snttk rint uk å pdsi, = ivstti.; rin t4s9 
(Vr*n8.); AniS ka rmt ijret da! (Uld). 3: 
sla dig helt iuiiider og samm<>u; kår æ 
vdfw* fnfran di lupymr? — ja, lis9 
ræHt o rptt (Vfjirl: dah tB ryt A rfn tfj 
(Agersk.), fuldstfeiidig edelagl; a va >i9tU 
^Ji'j i et hu»a (Aogfl), gaiudtv alciio i 
litiset — 1) et edeligt odlryk: a tnaU 



VIb. lilfiijvs: å ært ktift mnj ijvr 
æn -jamal ku (f/iij; f6r rift d får Itrvfi 
jfir btf^dan A(i d kron (Rrandc-rup) ; 
jray* a nrri gir, slugt-^i i»f ,lor 
Ki'k. nrd<tpr. 142. |!JH:i (Brt-dc s.); jFr. ! 
Alra.* 1. 83. 70. 
8. rende, uo. 
r(t^ -*r r^ ttrA (D., Svtn., Tiuglf 

tr. rirA (Amisl): 
r«rd -*»' raii neA (Loitdi-nip, M< 
Agger, RifvsTIiy; Hugpiistrup, Sall.); 
nf. ran (Ilcll. li.): 
njfj n^j9r raAe nxéc (Tåre, Ve 
ni. rafi»r (Tolslrup); 

r«6 raiur fvrAr rtr^ (Jel5ti]iurk.){ij 

nM »-tnlar iwi rwA (N. Saois, TT<*d); 
»ifl^^i rætur, rajn eller rw», 

(StBvr. h.): 
iKTS -Jr ftr»( r«TW (Uavhj.): 
rmft rat» r^ rceh (Vor, Hads. 
Tirniig); n, fW tf. rH (Sø-rind 
ripn jinw ræn nm (IClsted); tf. n^» 

(Home, (in-tiA); 
rom -» rgnk rictfn (Sund^xr;: Bradr,] 
«ro •» rf9i» rpi>w (AlwDi-ft); 
iBbe; brugt-a aliu. i N. Jyll. bror 
liar lohe; Aytn/W ftf|w c), røft« rwtt 



(/(FM, rf«^^ rM»/ cl, d(^j rt>t» maf el. « vind s.); Hafi æ g(»f» te å ra^ {Horivii \ 



dt^j rent jtmén tiueUVpns.), om lierhen? 
jfr. A*«>'ii rrin, i«l. hrvinu ; Utsk, miiL rttiu; 
fK liAkcn-, U-. 

rond. QO. rofi ttn (O., wrsly, ågK^r, 
Lild s., Sevind .•».); ræri iil. rm^ oh 
(Ølgod 8.); re^ i bcil. ræAe (Vens.); 
rajn fetj (fijerlev h.). — 1) lob; *tek * 
r£P(l (U. . »Im.); ko», ktrtp, atek i ræin 
(Gjerlev h.): se kaffe 11, Gil. M.b, Ibe; 



hqj ræAr hans tefj (Veiis.l; raå 'om 
hun, so'H d|a ulafcar, »wn Mr« o fjfMN; 
si>m dar teer il i tt rStp u' hum, aom 
han vd kiUrtt i æ rdir mæ æn tithiaiHf^ ' 
stun han fak pfftj får »i, som dær u<th~ 
i/ i æ k^ o' ham cl. i bt^ øiV o~ 
Aom (restj.); voni æn veMarwl lamåiyih^ 
Sgr. V. 31. 181 (Slinlsl: «-«^ åU htca »m 
ka Aø/ (Sovind s.); ry^j tom fqmH akui- 



han Mw te tTt^iSeta); la ra^te (Vens.),MAa di sUt (Vens.), se sidste; re^ Ut^< 
gOra tillob: a> Kup m i a rwA, lis»m æ I stork, aom do ka hoq d lask wp '^ 
nkrmjår Ivy a Itim (Tby); yi æn hagt» \ Jom-vn (Ven«.); alin. nilliyk for al li 
nsifi åm i kriuar (Lild s.); /fp ttn nzil ' il»nmt; til yitringcr, man ikke aglet 
i 10 byj (Mftit); jér » bet* rafi han te , macrksomliud v»rd, svufcs: tf, m 



rand«— rondchnt 



41 



«r. 



L'L re do ^ rtr^ o skiii harfra o U 

AlaeiMr>-'(v(!Slj.|; 9« I. Uegli;; du æ fajt 

ro han ga» d rirn» om (Sutitlw.), del 

er svært livor liim leber omkring rrn 

sted til aiKfii r<M t M (Mali), o: lube 

sig fast; fwn off gtafpr i- »mj (M»ll), 

\obe sig eti slaver i tivet; rdf> l/uka åj>å 

j^ (Vens.), Wh- Ihih p« t-n-, r- om k.ip. 

Sti kiip ; Aq^' n^r dam åpti dir f/9- ta 

Mandiq (Vens.); a for i-aA»r lux (Mult); 

Mwii' n^jtr UM fo»» (Vens.) IoIkt hos 

deiu fur »I parro sig nted dem ; „do 

$ka ^e rt^j dt (/lU å di åpd i akabt 

y (Irb. 34fi. 0,1, du skal ikke lebe dol 

i; oT di).' pil el .^kalit-l Hg, i)nlit|ir. ; d* 

rstir mæ i låi/kar {Svus.); i Vens. kan ' 

ordtft hniges om irædskcr; hoMii y^n di 

rt^jtr: etc(j»n rtttia fSiivind .s.); ræn 

(rjnldf), kun 0111 ttt keiv oe ride stærkt;" 

%. hqj rt^j» aoiU nyn i Al leg (Vciis.». 

a; udrurur intet grundigt; r- hen: ræA j 

Ara (ftlm., Ang., vt«tj,), l^lic bort; qfrtwr 

tfi* ate j^r»«i' »jirtrfir å km^ ti re^Jtr 

bttn ?' — ,11^*. /iteu skid h^j tffat raø 

hæ»? hqj te jo ^jt/g a^i^ (Vrtis.); r- 

iod 1 rwftj-rn M (vestj.. veslsl., Aiii.) : lebc, 

s& nwti tiAr tii; r- op: rank Jirft ép 

tveslj., SøvitKl i.), indhtnto; »ffr te kn^ 

rtf^r dfMiS i a hrm, ud w dofA rt stcdltan,** 

dm alM kAa brø dæ bl^tivr akoan fLiiidk.); 

r-B«inm«n: æ g^n t>ri rttA »Qr^9i CD.), 

a:lebeikurri-: — rtré»f (Vtijle. Sdvind •:,): 

rafl« r^Mut rgai^st (AKrrsk.); r*Pfla* 

r^A»*»t rtrAiirit (llmdr.), kappes i løb; 

jfr. Awen nauu C. ligeså ial.; hUik ren- 

W11; se (lydo. lobc, riiide; hvirtulreiido- 

Tig . rinde, roodc ; hoppe-, op-, sier-, 

lonJwi-, und-. 

8. rendo, nti. reft iVH -»r (Mor)4, 4« 
*n>j, AK(,'ur, Vejr.); ri^ en -»r (D.. 
■irii., Agenk.. Anj;.); nrå »h -«r (Agpt-r; 
""lir., Agersk., Sundev.); riqj i»i (k-sI. 
-*• III. -ar (Vens.), — n-iiile, lilk- »anU- 
Wi (jIbi.): p» kMisløti di ku eiic gt> l6.iko 
<w <^f ht mtuÅ rif, Grb. 134. 7. »: 
"•wlel mdlcm Mure ng Thy; d j/ftw 
'■ t^j It teå^c d tfb i (Vens.); jto \iii 
Pi>b, ligt-sA 'lliy. Mors, Aggt-r. — 3) 
.^ledning, hvorigenneru »and el. andet m 
(alni.); hTi>r I« Torrotr (iiidL-s, be- 
r«ét ''*9 et vandløb, men« neé 
^ va ved kunst (rcmbragl ledning: reo- 
i dt-n fyldte teglurn, livori};eiinem 



luer ng rog trwkkor, tiAr der brxndcs 
aleii (!>,), se fFrhiil; ko do' ttxfit de^ rcfj 
I btner«? (Vens.), a: skure. — 3) æ rtwj 
(Suiidcv. I , opfitftkorrum med rendo 1 
gulvi-t ved istilcn iif kakkctiel, nted pliids 
til kukheiitOj ug nixIkiTiidu; jl'r. kasvn, 
reunn, buk. ; ae rondel ; malt!*, skrd-, 
Blik-, rand". 

rendebold, no. en boldleg, xpA 
rgrUMl (l-'-ni s.\, langbold. 

rondebuk, no, rtfAbok æn (Hull, 
v<^tsli-SY.); rambuk, brogM til at drive 
pæle ned med. 

rendebeek, no. i on stedremsc: 
„Sifamtbak rtfUltaii/' (tlfijerup s., N. 
Slesv,); iK'tydiiing? 

rendofog. no. rojjfåq i bwl. -» 
(Vens,); rtr^fdii om (Havbi'o s.); snefog; 
d(^j du ifrtr » dn a rin ItettulfrttæAc 
rt^dg, de mæ ku slæt i-^c kom frå Am(p» 
<Veiis.); se skåte, uvcrkastvejr, koog; 
bimmcl-, hvirvel-. 

rendefold, tu. rttAful (vostj.); over- 
made beruset, se Kr. Alm. VI. 82. 

rendegeb, uu. rtgAgaf et (Sundev.); 
hullet u<l fru opvuski'iTuminfit, se 3. rende 3, 

rondOKani. nu. iiirt^r/dNrff (D,,ve5lj.); 
rendingen i væven; ogsi: IbsI, dårlig, 
ujævnt spundet garn; spiml, som man 
er rendt fra el. til; kun spiAar raiiffdn 
(D.), gAr megcl i byen; se isl«l, ircndc- 
gam. 

rendegavn, no. ra^^^mt tir. (vestj.); 
del at U)be tet' inder og lignende; dær 
ska nåte»i' te o ^ør r- 1 irn iiun. 

rendehandel, nn. i ndtr. som: de 
ktij wfl a hntq te re^fiit^ (Vens.), a: 
lil sonda^sbrug, lil at kaste nver sig, nAr 
man gdr ud. 

rendeheat, nu. (ri^jhætit if (Vens.); 
iiiir nian hamper g;irn, og en Inid Itegger 
sig Iviersover hjulet, istL-delfur at felgc 
dels omkreds, har man en r-, som be- 
tyder, at pigen liar en kæreste; i .rad- 
Ia.v1* kan m»n \'& brikkerne stillet såledea,j 
at inao vod hvert Irsk incd samme brit 
som kaldes en r-, tru-kker i ra-kke og 
eder spillets regler lager en brik fra 
Ukudparlen: kuA Jén i rdtaui fo «ii nr^ 
bajst I gdif, sdMt It Jt^ fi AiMpr Wik 
hi «*)'.' „I win r^, o tåi'' '** f^ ""'• »W/*j 
— o la jiit a jJotii aj»n haus tan»ipr, 
ud ku Jftt leæ krdn kdt (Lild s,); fig. 
no bir Aq/ fdt rc^Jkasti, no ka huJ tge 



IS 



reiMle tgal— KadesUerk 



(Vens.), 9; han Isepgcr penge op; ogsfl 
V. S. l>., se slnentehcst. 

rondc hjul, au. cu leg; se lijal 4; 
Uiinl«> ovfr lA. 

Bondoholm, no. se Kr. VI. :t30. 170, 
Kr.Nyrop: [■orlil. Oid, Nord. Tidskr. t Fil. 
Ny Kække VU. la«: jfr. Hvt-golwlm. 

rendetaul, no. hul igponeni mureD 
til spiMf vaiid : a<l kotfi»r dctr an het» 
hår «i (p Æ rféfittåi, sfint an hteSl 
i§ætK»l m rra/t . . ,, l£r. IX. 30i (S»lt.); 
se riiidf, 

rendekkst, tin. rtrnkant wn (Atidsl); 
= rendesnor. 

rendekjiBUing, no. tvéiatni ar» rr 

vn ImmI, -»n (Ilt. -»r (Veiw.): = rgsm.; 
r-iT lloreiTdf i tli-lsitifiur i b^. af 19de 
Arb. , Iræiii^iv tiip ind i alle huse, nunl- 
braglf en ttlor kurv med suidlitig, sy- 
of kiia)ipirnillc. smii spejl<^. kftiiim^: |>ft 
hunden lA den forlrrelTelige Cyjiriann^ 
nok s& umbyggctif sicjiilt, Musouni I SUS 
s. 151; rv^eehn niudtr (Agpi.T(; ntTn 
til rrdbenik'. Uv^Wvn L., Sgr. V. 73.f,(;i 
(Haderslevl: i-idd(!rspoi*e, dolpliiniiim L., 
Sgr. XII. ir.!l, 6M (Mali). 

rondeknlT, no. en sla^c p& 4 al. 
l-vngilp, livorpA it Tarslel eu kniv, der 
viser skorpOD nedad: nied d<:nii« .rendes' 
skJIr pn Uaigs >jg tivers. bror der sk«l 
l^ravcs ,huKl»rv*, dr Josm-s d.i med en 
t«rvesj.a<it' (Thy). 

rondekogcnde, lo. ræil-pipA (X>.); 
.<i|iitkog«iide; jfr, nui-sk ifnnii. smvllc 

rondekrone, uy, rrenkrén am -t 
(Bisled); lAbeknude; løkke, som kan ud- 
vides, ae 1. krone 5. 

rendekugle, no. iir^k^l a/n -ki^ 
(SoTind s.): = rgsni.: slori liiigl lil en 
j;(g(li«<ise. 

rendclykko, no. raiilifk irn -ar {M., 
Malt); uii lykke, sum kmi Inekkc^ sam- 
men. 

rendomil, nu. .lian l>lev vvd al fly 
op lil mtg .<(Alipnge, til jeg kom en rende- 
mil iiatr himlen'. Kf. VII. 254? 

rondemore, no. [rarAm^r tp7i/<Mols); 
rendelykke, se 1. nioie, rondekrone. 

rondeo. no. = rgsm.; æ ka Ht iW 
dtrA nrnin mir tr ttgr (Aggt-r). 

rendepæl, no. en Imlrei pa^l i stal- 
den, hvortil kreaturerne himlee i m 
rin^, dei- kan glide op og ned ad 



» 



M 



♦• 



(Wlen, ee Kr. Alm. I. 57. 197; «? ren 
slage. 

render, no. npAa tru -r9 (Snvind 

— II en perstm, der er sifm til nt l| 
i hy, for*t«rket: æn r- A æn h»U; i en ! 
rem.<ie : , Awanf iio»4wr»i"" (Skads «., Vare 
hører mulig herhen, se Kr. VI. 346. 
5tm^6yrafAwlX. 13:1.359. (n. f. Ksbj.). 
S) .hindko* er den ko. mail leder *ed 
hånden. «3r liere er kohletle sammen, 
rte^rtn er den kn , der gAr liengst lil- 
veu);tre i hvert Tiili^ende kohhel, om riere 
kohliT ral).'er hinanden (MmKl^'und, 
vind s.); se by-, smal-. 

ronderi, no. nrAfriJ de (O., »Be^ 

— rgsm. 

rendeaand, no. ra^jsoj tlehvBl.-a 
(V«ii8.); IQrl, lobeiide NHiid f. eks, i (JD 
glas. 

reodeiikld, no. rtPÅxkiå O'ikl 
ra-^^kij Ol. (Vens.); diarrhé; ee Rends- 
horg manii-li, tyndt liv; .Itcrtel ReBd 
skide'. Kr. Sagn VII. &S. 74, ogcnaim. 

rendeslag. no. rtrAslav tru = 
(StiviiKl K.); — lendesnor. 

rendeanak, no. neéannk du (ve« 
tiysbdder 

rendesnare, no. rarrUnar vn 
iot-sii.): snare med retidclykkv til 
btngf lugle i. 

rondenaor, uo. roAtnom æn 
(Savind s.); dolihelt lykke, der kan træk- 
kes sammen, og lom sids om hovedet 
pA lie^ilru^el , n jr det skul dtebo efter 
vognen, mens komet la-sses pA, 

reudesnfire, uo. n^jimér ifH beet. 
•«• fll. -•»• {Vens.)j = rendelykke: mat ka 
(Alf jij»r (jyedder) mm »n rt^jsnh'. 

rendoatage, no. rofÅidgq irn -stnq^r 
(Agert4;.»: jærnbojle. som er fiuatel 
hæslingeii (h. d.l, derpå Inher stagliin4^ 
(«. rt.); jft. klov, rendrjiæl. 

rendeBten. no. ra^jdj^n i l>e&l. 
(Ven».); re^tin æ» (Agger); ri^ttpn an 
tD.); = rgsm.; rtof), da te^r taj i m 
riArii/'n, for ndk jam te o pa o' Mf 
(vefitj,): se rinde, nn.; gådespSrgsmålt 
li«iid er den liengsle sien? »e %r. VL 
97.3«. 

reudestenshol, no. rqj9tJinfnM^ 
(Vens.); — rgsni. 

rendettlk, no. ræSstæk an (I 
K rendelykke. 

rende«t«rk, to. rr^Jttærk (Vec 




tmlur^r: hvprkeit særlig r«d ell. 
. om lieel; se levefilærk. 

»ndotræ, no. rtr^trv an (Mifa li.); 
d Irz-tva^rstykke, som )iolil«r klovl)in<1- 
idet Txsf, DÅr kotiii pd bisen er biinilet 
ud klor. so klurbimlsel; rendefwel. 

rondsttijr. no. rmVyr æn (O.); el 
■trkLe rut), rustet slramt mellem to 
ittcer EDed c. 6—8 alens afsland; dcrpA 
kber vo riug, tivorlil et kurt litjr til et ■• 
ttr cL en Lo er fasl^oit; det bruges | 
nd sroftekooler og gKfder; se rcndepæ), 
Uidfijr. 

rendovaad, no. ly^Ju^ brat. -trå^r 
(Vuø.): riudeudf vuiid; » poahnAn aku 
mi ip d tic »wåf <fo å/t d htifi »if» 

reodevitt«, no. rvrnviU ttn (Fjolde); 
= Kiidesti^. 



»iH^jh miy, Ltid 8.) o(( slii til fArew, 
(ft Mlii ha rv^\u»ljåft sidtB (« /'orvtt 
(Uld s.);jfr. fArelynn. fodring, ktiaj, 

renoTering, no. ,dL-l gir r- i muTeDl 
— snerle kone-n, da Ad liuu mulede iilukke- 
fiukcr' (Alsl; Kok Ordspr. 15«. I7!I9; jfr. 
Iftt ivDovare uo. forny. 

reapiUon, to, ratpfhi (Sams.); ren, 
pa-n. 

reuAe, uu. 
ras* -»r •( ■( (Vens.. Ajfccr); 
ræitiif ritut •? -al »t (Elsle<l): 
r-iriT< -»r -$1 -»i (D.; Mon?, Tliy, Heil. h., 

Atiditt, Søvind, Bradr., An((.); 
r#B* tr. t (vestj.. Valsbol). — 
1)= rgsui.; d r««« Ai«t; iwøis «m jridir', 
ellere: d Jir » rant (Vens.), feje og 
rydde op (ulm.); kun i belydningca al 
renjie kom i aflW (Tliy) ; a «in fvat rRna 



xandlnc, no. rm^ (*^>tj.): i udlr.:M (Andst), med rive skydu- li«lm og vippir 



^U r-, 3 : irire sig til al løbe; m rend; 
IrtDdegam; by-, liav-, 

Bend«borg msrub, no. »Iierk dinr- 



horl Ttu det ivrskedc l>y^, inden niun: 
$hrd»r I kr^; rense del Krovesle fra, 
når der er tærskel (Bradr.): rætmn (Ag- 



rU' (Andst, vestj.): jfr. sv. siÆh Kalrina ger), rensning: se ka!>1c 3, sældc. — S) 



Wigstr. 1.203; •* (I yrega lopper, ri'ndeskid 

■rendt, tf. »p for-. 

renferdlg, to. r^nfnrt (veslj.); i-^«- 
{9T7 (Aggerl: rptfart (Silkeb.); ra^^tr 
(Sunx.); rhifan (Søvind £.. Kanders); 



luile up i; ftter A<l d» Ndywi o r»f^ i, 
do må ti reift i "" *aqtr (vestj.); a hå 
ronft hans hmk»r (Ajtg^r), f[cnricmrodi*t 
lisns gæmmer. -- 8) have diarrlié; htn 
l9 o rS^ttt n» hijll nat (D.); jfr. rarwier. 



raifig; Aon « aon% r^tifait Pirpr,** renHeUpfl. no. udtryk i en behsendiR- 



tgr9l hang rSv o ham maåpuwt 
l»e(lj.), om skide II færdige personer. 
raDBi&r«. uo. alm. j^ ro-jji (D.): 



Iiedsleg. se Kr. Berner. 563. 

rensemiuikine, no. rSn'raasH'n *B» 
(Søviad s.): rH^imtuUi'JH æn (Lild s.>; 



jtf r^ (Veiut.); no æ han rajnj^r (D.). ■ ræn^mimkin »n (D.); ranpiotatk^jn <mh 



»: han har ikke en skilling tilbage; ren- 
f/r (Aug.) g<ire ren. 

TeogJSring, no. r^</M>n»T om (S«* 
*it<i s.); = rgsD). 

renlig, lo. tv^ (Vi:n».); rh*l$ (So- 
•oaA B.); r«Pti» |D.); = rgstn.; se u-. 



(Vens.): — rgsin.; niasltine til al rense 
korn; jfr. kornrensnings-. »iHekasse-. 

-ren»»r. n<». se pibe-, 

roD-skago, uo. rmskuk •* -9t -tioH 
(Sundev.); icnskjætle bor. 
I ronsk&ren, tf. rf;ufr<wn (Andst): 



ranllgbød, no. r^tiliftji cm (VRrø.); rtt^Mtkojn ^U.); om hesle, nM bcgfr<^ 

=-rgsm,; „rtnhhei ær æn t/y." ud kæf- l lesliklerne ar udskirne; fi^. han cpr iJ 

19M, huH væn hin» xærk jftphitsifn (TA- rfnakdrtn <Vcstsl«sv,). om ptr.ioiier, som 

ttBg); ^rr*}lihijtd kitrr fjåtf tå a> IctBf*^, er noget lysktiindedn. 
Am fOTK æ bumr ma an katititn iies\i.]; rensle, uo. rajtstl (N. Sams.); reuis« 



det Ivr^ede korn med riven fra $lrfi, 

ripper og lign. 

•reuBQing, 00. se koror«a«ningstna- 
skino. under-. 

renBom, to. rmufnm (Vens.); renlig; 
« Uvart, cladonia rangifLTinii, daniiur i han ær >h ^rogu tteiMom kun i hil 
kklcgnene i Thy og Hanherrederne mange huks. 

4«jeret kvartortykt Ugiforb. inedklokk«- rensomhed, no. rwtfaouihji æn 

Ijog, caUuoa vulgaria, dette kaldes 1-09- i (Vens.); renltgliod. 



)lr. Kr. Alm. III. C9, Ul.*^ U. 

renmaicfcor, no, r^mak^r i besl. -i '■ 
fil.-«r i'Vftis); en (lad pind til at skrabe 
fitå, ter el. lign. af skovl el. spade. 

no. rr^mus de (Lild s.);m 



I 



1. rente, iio. rar|U <rn •»r(D., vm^.); 
tvéf im brat -9n til. -9r {Sn\\s.)\ ri^ 
tFit -sr (Stiiiilcv. , Snviiit) s.); — ij^in. : 
fwrtrtr (I (wrt<»* rtpAr (Vpris.) ; Mut o 
rtxAt, Irttk run>»r <J iv.-slj.»; pht 4 l'Wk 
firt/ ou; pPti ui å rint (Sitviitd s.); jfi". 
tilsk rcnto; ilal. rcDdils, .mit ehiKesclio- 
bciiuin -n- HUS lul. nrdditii*, parlic. ur 
redtliTR i lielyUn. : {;ire som iiiiJtfl>(;l, tiU- 
h^lU', w? Wfig. Wl), ; se riute; sinA-. '• 

3. rente, ito. rist ■» -at -H (Blstcil); 
i tal«ni. snm: de rtfAt^r el nåvft (MuJl). 
a-. givftr ingrii iiidls'gl: se for-, 

routopongo, uo. ntMp^^ di (D.); 
nricjtaq IkxI. -øn (Vens.); ri^p^ di 
(Sørind s.J; s rgsm.; penge, som mut 
trætker renle nf; Aqj' lå^^r d haru rorAe- 
fxpif (Vens.). 

•reol, IIO. Jfr. Iibtk. riok', rviide, hog- 
tiylde; holl riool. rvmie jfr. fr. rtgolc,«* 
rt'ud«; Iiyg-. 

ropeteroUe, no, der udlerercs p/ro). 
putrae, stcnotie; roriAnges ogsA under 
navD af oleiira de liltiribus (MHller). 

repetis. no. ivptti-f am -»r (D., 
v<'slj.. Lild 8.); best, rrp9tie»H (Vens.): ' 
el »Ivkkc ar on mi*l(idi, som (^iitftKeii, 
'I k-iAc rhti W(p åæ aiii repHif d tus 
(Vciii*.): jfr. lal. rfpi'liljo, guiitagt-lso, « 

hflmltnrmT Sgp. X. 107. asa. »• 

rophalet, to. rrpkåht (Salling) ; i 
lim, Kr. VI. 3in. 32: drr skal tre Mor«ing- 
ItUL'rc (s. d.) og el r- Fol tit ca Snlliitgbo 
(s. (I.); wrdol skal botydL* halo udcu cl. 
mod TA ti^lvliAr, mlUko tji^es ogii: rap- 
/lålal; jlr rutlL'h^k'l. 

reppe, uo. w ricbu, røp(>F. 

repsteg, uo. se i'evelsbtu. 

rer, lo. hl- må. 

rorren. uo, si- i«ddo. 

ros, no. s«: rojs ; iio, se rej!w> og smstti. 

reeedii, nu. ff.iibi (D..), ri'sHa i lillst.); 
iiavD yt\ >:n aliii. Ii»vt^'b)., rtwda uilomta: 
orili'l ri'scdii er lal. liytlomAdo og lifi- 
gyndt^Wii afen Ul, iryllerormtiUr: r^M«, 
morbos rcis/'dal slillr sygdomme, stille! 
«II«des .sagde man 3 gange, id«l man 
bcnyttt.>dc pliinloii mod bæveWr. i dens 
lijcmstavn red Rjmiui i Italieu; litlige 1 
skulde man spylir 'A gang«;; »e VVeig. »• 
der tieiiviaer til Plin. hist. nat. S7. |i)6. 

refiel, no. retal ti -?r (Agersk.); 
magert kreatur, som ueppe kan slA; se 
rojsoing, rwdsvl. 



roeen.to. rfjti»HtVm».): r^s»m(LUf\ * i. 
rft»H (Murs, Tby, Agger); itpavn (vesij., 
Vr-jr.)- »■■>*»« (KIsttHl); reMn U>-. Mali, 
Mellomslcav. . Bradr.. Sumlev.); nejt»n 
(Ag'^'skl; Inivt'ii, opsviitmcl; han (rtir 
dl réMH i * fiutF» (D.), Iwli boi'i'-u i 
ansigtet: (/^' e^ (p Ȍ r^jnu (Venf.); 
jfr, isl, risinn; sl- y. rejso. rcsnr. 

reeenbed, nu. r><t9»hi^å cm^Lilds.): 
reftithi^d ten (D.); Iiovcnbed. Iisevi I^i 

roøenhæl, nu. r<ry^nh(i i (Vi;:-: i, 
siges um en dreng, der vil gtire »if 
dygtigere end han er. 

reelkant, oo, rrtHoM iph (O.); rr- 
fiiko; tlter a ud moj an »Ian f ce »t; 
ogsd: r^Jt«lir(Liadk.):ital.nsico,ft'. risqne. 

reøikere, uo. rtsiki-jfr (D, , visto. 
alm.): vure. sætte pA s|til. 

r««k, lo. nc i'isk. 

reek, to. uvane, om ker (Bj. li.). 
Mb,, se maitdolm. 

reekjnt no. »c redeskjel. 

reekyld, no. se redsiyld. 

resse, uo. 
rimn riittår rfuAt <Lrld &); 
rfjgfn •»»■ -t (Vens,); 
restM fean»r rtsinl- (Kjolde); 
svulme op, hvvue op; tii rtvmf dp å 

Ml/v*'' ''^ f>/i^r '^ f f^t* u^ '1 ^"^ 
(Lilli ».), KC resen, rejso, riue. 

-remet, tf. se op-. 

reening, iio. »e rejsning. 

resolvere, oo. t-nåirijfr 
ifeslj.) ; bfslL nime sig , bcslutU* sig lil ; 
,sA er de snilnc og Inetle, hvorover de 
resolvt^^rerda tdal villehvi)e',Kr.Vn.3l2i 
rratwljr to, (Vens.), AndsiwrTcreode ; 
a a> »«d/ reitUffi'jr, »: hurtig rede; jfr. 
fr, resoudre, hue, afgøre el ftpfirgstnil, 
tage eu l»«)utninv!, lul. resolvere, l«Gr. 

roBt, no. roftf arn ID. , vestj.): ri»l 
æn -9 (Soviod s,); rtBJM mt iRandcrs); 
= rgsm.; m^l der er IdMvel tilovi^ni 
,en Aen )ia da tesat m-jsteii'. And. Begr.-. 
da hliw frAc ng te rvrtt; hqj stQ Iv 
iHæ sktUartn: h(m rM »n nr*t, 3: 
»idste ar en rulle ttfj iVens.); jfr. fr. 
ibtl. reslo rP Int. resUre, blive lilhagc; 
se restance, -ri-stcn. 

reetanoe. no. rrala-fu æn -w (D.); 
réxta-^na Ilt. (Sorind s.); rfslqffi ttn 
(Vens.); = rg<m. ; deraF rtglat^lest æn 
(ves^.); re»t^iåltgt an (Vens.); liste over 
cestiiacer; jfr. fr. rvstani, resi (s. d,). 







ratte— r»l 



40 



TOBto, 110. 3c rjrate o^ snuln. 
reete, uo. 
'rofft v\. reifiitf -tr, rmat el. -a, nrH 

\]n^ »r (Tliy. Mora, I.ikl s.); 

grle, iatr. og U's.; dtr- ræjsttr lov 
iJAom); hun rajnlar i>sA tit ttirA 
Matf brtftar; æn pijq k<i kom if å 
raJMt dAAj»r (LDH s.); t^^J ''^'' ^^"^ > 



rel <>l. mod urot. Sfrr. IX. 127: tlo h6 
rtet, do xio Argn; ^ rat i $icH, ni 
ijæipa Wdrit^ éa »éJt' <Vens.)i doA 
atånt t-at ictt blffw doÅ s-t^ Hrtel (Br.ti»ilr.). 
— 2) lilkoiiiiiipnde ile) el. lod; <i fæk 
INI rat; audr énhica ti reet d nk^l (Sn- 
vini) s.); .fuldt m&l fT Bredliitlle rift, 
syv kartofler er liodvt-d ret' (VrjIeJ; 
ifr. Sgr. in. 11. mi; de m mi vtff ngl (D.); 



bSsdrhi U å hil fhit di hjhn", Grb. i« t-orf gir våa ål ndk (VIb.): i sagnet Tor- 



108. 18; klékftt ramifr » kotijr i 01; 
da rtrgi»r nåk anr ånt-, »>i tt tJcui ji dtr 
np åpé skeAc; A«w» invn do' rtfslfi- 't 
kan %\^v^ lil dreng, der \\ax vKrel \\k 
spil (Votui.J; EC ri'«t: gAsoloil. 

-reaten. brøl. no. ee rest; for-. 

reatta, no. rHft*a<m <D.. vc9lj,,Vens.^; 
i udlr. Ml t', liultle urileii, styr pd; rel 
+ jusl'rts. lat. jUMlitia. 



lun^tT geiiKai)Ki>re[i rel som en kcit , cd 
ruitt', L-ii mii.s, OK nti' lihidnl soni en kiik, 
Kr. VIII. iiy iicj; jfr. I'intl*; I. 75. Sa. - 
8) rHt iiilied, ntUli« Rdbom.sl; ktam i a- 
rvt (VMlj.), eUt i at kr*vf sin rt-l; riH 
ska vtf roi, ut€^ tknl åf» (Agg«r); (/« 
hd do fH r<ft te; tttra ésfor Apå rerUn 
irjfl, a slor 4/>å ræl^n min; „ngl <r rat, 
»iwt wrø/ <r*j éom k<\J ku Itq Ir å b^j. 



1. ret, DO. rist »« r(et»r (D., vwlj.) ; « _(!*» rtH" (Ven.«,). — 4) rul, domstol; 



rtri (m rH» (Sevind)-. titst. rvitn flt, riHwr 
(Veiih.i; aiiretiiJT^. tH m«d; ta få- «t 
iw r^r»u (Søvind); i^« fak ftrm raiar, 
di trtsi fåå va tOMf <t di låifi u'd d(tr 
tt i, Kr. IX. ItWJ (v«9lj.); i en remse jrr. 
Kr. Mullioh. 102. 34l.:i4i. 15:} øv.; I ifka 
fo firrft r(tt»r u di ikit fratnh^na i {'vm 
BO^ftt stfftr; d<r^ fftU tr biitr ii kol»r o 
fi^^, de a fl4^ reeftr; dæA aAtn æ 



hyt/nat rat (D.) ; nritn l*e»{. ( VVris.), 
undwretlfii; go i rat mæ ^vo om *t, 
Offik: drtfifi i rtri "*"' (D.); ,liiin Ijkle. 
d(rl rar c-n na-m miUlc ot tjene lo nmik 
på ofi så bydor hun sig i i-etle*. Kr. 
III. Ififi, a: liibydtT sig; furjifo må »i-l 
oiisA (arfS: o bj/ i i'irl mtf nåip»d(Aiu\sl), 
prale af; mud en, d<Fr v gåt moh»kp»Hf 
ika dær tn do^s k^ te o elp i r(H (U.), 



r^V^r o rajtr o ulfi*, dt *r iriA ririjr;n^: lil at forsviirc sig; om retsvæsunul i 



dtnt Iri^ de te peitr o pa*t.inak»r, de » 
Ut ratfr; t^wid q ftåfk^ktå. df æ kitii 
rotiar ; tåfritn a h4>*iikit, de. ir tfui radar. 



kI. diiiK-, se Fb. Uondel. 3. lUf. %.. M.Skr. 
00.1)4.1)5: domnievi-ii %r ArliK et Itus liø 
for at lil' lil ftt mnrd, Kr. Alm. V. 1S9; 



Ui Kr. Ain). IV. 12:^. m (Ig.; jfr. Biirncr. I Irolddom for at vinde sin sa^;, Amins. 



*9fi. 78; jfr. AaspD rett, isl. rélU bak-, 
sn berre-, lysl-, prille-. 

3. ret. no, ral an <!)., »estj.); best. 
rat$t% (Vens.). — 1) ret, rigtig afgrirels«^, 
det, ftl cnhTcr f^r tivad der tilkommer 



VIII. 120; jfr. Ahspo relt, isl. ri^ttr hak.; 
B« •arm-, grande-, hegiis-. Holmens-, 
hunds-, bælH'n-, land>, u-, vild-. 

8. rot. to. itrt n. rai (D., ulm.). — 
1) to. lige, ikke kniin; stp rat (Søvinds.); 



: liie A roet (Sovind s.); fo rtpt; ^r*»hqj rip »å rat »om i p^ i i Ipi, «om 



_ o Jctri (D.): få øf i rat (Bradr.), 
3: (3 «Bgen i orden; mte rt^ alar uraf 
(D.): do M rat, di ku^ptn hi»i- H'ultf 
d. Hq tin hfp^s (vfsU., Ang.). spctjc-nd«? ; 
Aw« té^ kom»r t»ra^ oijn, ki>m»r et dtrA 
trit9 M (v«8ti.); kom t» rH (Søvind s.), 
forligns; prSw mf/' l»rer^ mqi tt (D.); „c/e 
ar ehe. trar, ui tdor At ti ril*, Grii. 
as. 66; »irt jam i rtrf (D.); lai i r^t, ta 



»n ti/jtpiji; ordbil med kroget, ae Amiti<i. 
I. ^)7.S3- — S) ret i mods. lil vrang: 
ur^ig, upanende; daé ret m (Sovlod); 
rtrt «/ (Lild 8.); a rat *** (Agger); 
or ra»t A^ni (AgCntk.), hujre liåiid, se 
kav, retliånd«i; ffp a rat vaj, ki^ a 
rat naY>n, fi^ a raf føj»/, a ral lij, a 
rat man; ognl inin. : ja, do a doA ratt 
{li.): herhen kan føres: iiq lu ril, tal 
M gjtt ti rit, tttæ rat; ogsi i noget æn-ht^tt ril (Sovind s., alm.): i ffventjT: kende 



dr*H Iwtrdriin;;: a »ku ma rat ha de 
yor tMl'iÅ i<Iu'K (SoTind s.), »; jt-g burde 
efCOllig have delle gjorl islaiid idag; 
forljplliog, URI uiuii kommer Iwngsl med 



den retlB, se kjendc; jfr. JK. 29r», som 
folkeskik Uisoel II. 99. ~ 3) liio. sto 
ral åp (D., Vens.): danse rat åm (Lild a), 
dreje »g i dans um liOjre hind og (jj- 



• 



wwistre, s: mwl venstre hArnJ mod con- 
Irum gnilvet ninill, se avet. Torkerl. inden- 
om; f/c k6tn>r »n A^«rMN rtrt M d ip 
j^rom (Aii|;.); a reé »I et raf, a h^r 
$t rert tjåt (D.); jfr. Aaseu retl, kl tittr., 
se tilrette; flad-, kavp-, k«»l-, kjæli«?-, 
kjæp-, Ijrft-. ord-, rag-, skrift-, snor-, sol-, 
spade-, lag-, tråd-, l«jle-. 

retdan, bio. rtrtdan ol. r<ptdnn»r 



(vealj.); ,den der skulde kæmmes, »ildi-m«^ s/^ <Sovin(t>. 



retirere sig, iki. 

rttarijtr taj (D., Ribe); 

mhri»r •» -4 -t (Elsted); 
lijifl|)f sig *<ek tilrette, om gamle c^ 
syge; him /a ti rtltri'^r ai ajaf (D.); 
,t(i, msnnen stikke kiR-Jt, «om gtKit ku 
rettenier s«, & stttrk A atiiæ limmcr hå 
te i »ITensier mx .... ku liiuul RI 
en kucn". And. Frieri; haé ku ii ritmr^ 



ikke std retdadiier, sAduii at ....*, Kr. 
111.87; ,ja. de ved a ikke retdaii', Kr. 
lil.267, a: rigtiff, jfr. ret. retteii. 

retfnrdfg, tii. rtrifiFrdi (Saviiid b.); 
^ rg»ii>.: wn nrtfifX^tiq mifonk (0,); 
Torstier kendte lilla-g: ,di svoitsk di CfL'k & 
nclfære fauden le diwr dicn daw'(Ang.), 
Gr. G), d. M. III.20S, o: fik en ulykke, 
led nederlag; relfærrtige penge gvemmer 
pA vand, st- peiiKL- li.NOi.lOn ; dixli-ii ur ri-\- m 



færdigcre end (fud og djævelen i a>vent.. 
se Kegistr. ur. 19^ h; jfr. (irimni K. M. 
nr. 44 fit^vaJter Tod, Mcver R^says 1, 348, 
K. Kfililcr I. 2'JI. AuMue a. lOS. Wcinh. 
Vnlksk. IV. 34. Ndl. Volksk, I r.li, V. 184, 
Vlf. 35. Ons Volksl. I. 33. C. ii N. Asie 
Miiiuure s. 144. 

-retfærdighed, nu. se u-. 

retholt, ijo. rtrt/idU U7t (U.. M»1t, 
Søvind s.): retthdlc i hesl. -• 
et redskab, en nOJRgtig statig, mureren 
bruger lil al arrelle en mur med; jfV. 
Ktsk riclitsclicit. 

rethUB, na. cp raiJius (veatslesv.); 
hovfjdbygniiigen. 

reth&nden.no. r(pM4]»'*besl.(Ven8.); 
ff r/pt Arfii (Mors , vestj.) : <r rtri hoA 
(Agei-sk., Bnidr.); diem r^ti/r h)>"A (KjuldeV; 
den btijre liAnd ; se Icj^n , kav ; Aasen 
reltuliandi. se rella; jfr. 3. rel 2. 



retUghod, uo. frtrtUhajt o-h] (Ang.); 
rctskafrcnliL'd, se Hag. 9. 153. ;s. 

retne. lUi. se rette. 

retning, im. twfii»ij i hest. -i flt. -tr 
(_\Vns..i; /-tf^wp^fFw (1).); — msui.; se an-, 
for-, under-. 

ret-rOvet, lo. i utr. : hc\J d. Aon ter 
ål^ »d rætriu9 (Vvns.), gAr alt så rig- 
tigt, ii-oii. 

ret«ido, no. rtFtx^ an IwsL rtei^an 



(Viu-de); 
(Vens.)! 
den skid 



rethåndet , to. rtrlh^hst 
r<rihafu (Agi'rskov) ; rælhåAe 
Bom bniger lifljre iiSnd . hwor 
bruges. 

retirade, no. æ damfr ttr å af rf- 
tirå'ili! råbte tdrveliBmIfTne i Si. Vi, da 
i Febr. ISG4 den danske urmt) spierrede 
vejen lil Flen^. ; o kom tt rttarå åan 
(Ribe), o; al komme lil kncllur oni syge; 
kummi! ud af eii forlegeidied. 
sig; fr. retirade, liibnpplog. 

retirsde-inureatrundspalver, no. 
der iidlev^rex senien foenk græc. pulv. 
(Peters.). 



(VenB.); ff rQ>t9nsi (AggCf); den side, 
der pr mnd»;it vraiig«D, pas no Apå é 
få rtrl^itn u/fAc uk (Vens.); jør raifttni 
o HttJ (Ni9.sum). O: gOre orden; se avcl, 
Totakaffon, lo. rtriskaftn (O., veMj.); 
= rgstn.; ,dæ wa relskalTens Ifijer A 
?tpas we". And. Bui-!i., a: ICjet og spa« 
for alvor. 

retakyldig, to. (Krfnkyjø (Varde, 
(Vpn3.);»AndRt); ratakt^ (Agi-rsk.. Bradr.); (ten 
rette; tien, hicm wigea vedkommer; tf« 
go ri åfti uS <ru»r rfcni rtriMcy\/t (Andst); 
tttpr blyteør nåk nåvfr a, wrn rfoik rotf- 
dctfi^ ko^r (Agemk.). 
1. rette, no. 

rit -9 -»I -91 (Sevind s.; Elsted) ; 
rat -ir -•( -H (D., vestj.) ; 
rtl»N riln»r rh9Ht r^9nt el. rtetfn -»r -t 
<Vens.). — 
*• 1) = rgsm. : de rtettr etrj nåk (D.), kom- 



mer nok i ordpo; rai ftjUa (Vens.); a 
ffl rat ma aUr tlo-j {[).). fuje mig; m* 
ma rart ås (Fl»r him (Vens.); vi ka raf 
rf »t (»pstj.), forlieilpe ved sagen: i sagn 
om geii^Mngere el. trolddom bruges udtr. 
,at nrtte vfd det' i lietydn. : fordrire 
spøgeri: ii&r der var iiogvl at rette ved, 
»agdc Kr. .jeg* lil sig »elv, Kr. VIII. 
2»2. +sa: jfr. IV. I7.V *W, 198. ^ Si 
iftirere»g6rt- lig*-: ræf ern »dm (D.): «W r^t»n»r 
roqi (V.'ns.i: ifft *w rfriA ttv åp (vestj.), 
liAnilværkiiudlryk: liovle el. hugge del i 
vinkel. — 8) ff rtrt tær* el. å rit i 
eotvn <Vens.J, stubltilte negene, veiule i 



fufrlif^l r«ir mfr^ae, så ij^n «ide af dem, 
tom Kndle iudad mod de andre nt^, 
Nndw odatl; jrr. mlit. funiieii: fæstne; 
Auen, reiU 1. berigtige, fiije, lioiirclle; 
nlU S. gul« li(;c; UQ*, for-, hen-, op-, 
Ilt-, gd-, under-. 

S. ratto, no. r^ o« -»;• (Vejle). — 
I) sluit>)J, pjali; Aon klep»r <e tvw i 
jtn»r rfUr (Vejle, veslj.); d^ «p jæn* 
nffr o ttnflirr (TfclJ.), uui ulydcltK eknfl, 
V rjilerilli:. — 2) rrf besl. -«n (Løgfil., 
HwTL b. . Ara II.), dfl sidst« uk'k. "^mn 
tewi«« »f liter katii-Aorl ; den. som bindet' 
sidsle DC);, (flir rt-'lliin": den i^kul pyiitejj. 
Inii t\. tiiin sk-)] bieie dm lijem om sin 
UU. lifigir i sengen meé den osv. (Leg- 
tUv); jfr. eoki? S, gamiut;) 7. Iiøttldren^, 
k^lEiiK 3; byg-, iiavre-, ru^-; linvrt^^ijg, 
bieilctrold; tUr ordet i furliuld til iyak 

.hKiitrfrnt', biwifpHi, »e Wb. vik. VI. :{;a? 

— 3i ret tm -»r iWem.), (ligrolken; 
■fcrlilMiid lil et kvindfolk med gniv og 
kuakkl bjgomg: jfr. hruk: dt-L er mig 
tmlvuiul, om disse ord hører sammen; 
m nttc. 

ren«li(, l^o. røffø (Give s.) : = rgsni. ; 
\''i •ieti rvlte niilde ; han ^ifr »t ef rar(l». 
rett«Ue. no. «Ja, nu nuL JL-g nok 
Oli og gjwrr twg«ii reltfl««- pA de IjeiMll- 
!£•'. Kr. V. I3: .da de nap hk di>n--s r- 
^i>ti den dflg, skulde de til det amlfn 
iaigt-a igen* s. 14, s: ncdcrUg, se I. rotte, 
ku-. 

r«tteD, to. bio. do tr da tPH rvt»» 
•Uo"^ (Andst): dp æ da tm rtrian Uh 
M (Vcjk'l. :*: nir, dvgtig; og«i ironisk: 
Ja trr tni nrUn jam J (Andsl), }H. dii er 
dft) rrtl*;; <m /»i itftan gttvt st^Oi /"in 
la nrtm Icom af»r »t ( Amlst) ; , biin 
fW drt, ti) del blev ictleti lysl*, Kr. 
10.43; ,bjin kuu reltra vende sig uvciipi 
rngkJB'VPnie', Kr. V. 340; ,dic war a 
•pen CDionc uer, bad relleu giie daivw*, 
Bkeb. Binds!.: rigtig. 

nttenside, uo. kan* wi9»f vr i 
roCMuJ (Sir), ~ i orden. 

•rauer. oo. jfr. bt^k ricbler, se skaip-. 
rotterbrink , do. liriokrn , hvorpå 
«Uri>Ui>i stur. so Kr. VIII. 3C2. 

rettergUde , no. del egi^ntlig^ hv 
|nivl»c8g;ildo i Thy« se ¥h. Bondeliv 
11121. 

roU«rit«d, no, — rgnn.-, se f. eks. 
Kl. V. •■40: giKeruAl på r% se gllte 



I. 433, 94«; Nicul. Noitll. Hl. 60. ØreH. 
s. (i5. jfr. nu'Slermand. skarpn-llcr. 
•rettet, if. Be for-. 
rrtttighed, no. rafthijtd tn (D.); 
ræilihvjl tun (Aiig.); = i^in. 

retting, nu. i iidtr.: do gka sit, do 
tw? andt kom te rætt^ »Jte'n (Vens.), a; 
I bliv«! rt-jsl af armod el. ulykke; a ia 
I eAf kom I« i-æt»if »i^ '.> 3: i ordeo 
laiufd del. 

rev. 110. 96 reb. 

1. rov. HU. fa fra latid udskydende 
gnind, et rev. hvorpå murder« bAd strau- 
I Jer. dulker opuDiav. Wt'inh. VulkHk. 11.23 
I (Færn), se Rfvshorn; jfr. Aaa-n riv, rib- 
I ben, rev, inl. rif ilk. 

a. rev, DO. rtp mi (Agen<k.): re$p 
' arw reptr (BrJtdr.); ribben; alle sideben 
I på »vinet uftikåroe med (læsk og ked på 
V (Agcrsk ) : jfr. Aaseii riv , isl. rif ilk., 
huk rip|ie, 

revanche, no, riw<i'^ vn (Søvind s.); 
oprejaiiiiig; jfr. fr. reviiritlic. 
revoUronB. no. se ix-vcrenp. 
rovolsben , nu. re^Uhjin ( Ve'iiR.); 
re%»hi>ii*H (Andst. WhHi. alm.): slj-kkemc 
pA <let »lagtede dyr (i^viu), livuri rib- 
bi-rifini?: rf^tlbina stijn/ (D. . Andst); 
rtb».*hjhu(tiq (Vens.); rrpMtii (AgerHk.); 
BleRfii dt-raf, se ribbi-n. 

-«von, tf- tit- rive oo„ for-, op-, 
roTony, lux indlag: d« M^ " f^n 
mtnj/i-Tr d (D., vesilj.) fr. reveuu. 

reverens, nu. rsfi/arcr-Nita'H (Agger); 
rfbtra;:j« vi rttar^Js an (Vens.); buk, 
hufliKhi'dshevibiT: Kl;\})ej; han ^or æn 
ijråxf rtnrifAx (Hilie); en laengf-rc for- 
klnriiig, rtdegOielM^, måske især iikridlig: 
do ku Iruu-, hon tja nuf æn idg firte- 
ra^> oni ted n^okytn (Vens.); de a no 
Kfr revtliras'tittr, do dar hå si-r^f^M 
(Lein), 'j: kragetirr; fr. révéreacc, hilsen, 
buk; remmeratde. 

revl, uo. t-rp/ ofw rr^tr (I)., veslj.); 
r^l an (Thy); itnt</ wh rætpi (Lild s., 
Agger; Legsier. Andsl, Sovmd ».h riitei 
vn (AgerslL, vestslcsv.): refal æn -»r 
(Bradr.). — 1) et afrevet stykke tOj. 
latigt og srtnalt; strimmel (D., rcslj., Thy. 
M Bradr.); di tåle !iåd» rep»l d kraH\vns.); 
ra^ fntt teffl o krat (Vejr.j; i'i tir at 
m^ hån rkei å krat (Søvind s.); ogsA 
formen; rfp»r O krut (U.). »: ait, hide 
sturl ug bniål, del der dur og del der 



åH 



revle— revl^ ude 



ikke dur; tru rrri papt'r (Kihe), ni 
strimmel; am rj^d/ (Holms), kl.), fn snor, 
livorpS fisk tra-kkes; se snori-vdd; lt«rlKro 
bartiT miiligtfis orricl i en stwlrcmse: 

firSmt rmfit, iirhirrkrk tknrtei, 

h'uj.ilitf kndl, Iruxt tfdl 

ku attir dmm él (vcalslcsv.); 
jfr. k'r. IX. 130. 3U. — 8) en Ivætbed 
over dur ti. pori (Andst, Agcrsk.). — 
S) rip^ ttn j'tnp/ (Moi-s. SatI ), en r-» strimler: 



roKi -w ro^nJt (Lb.); 

r//W rrfl»r ref»U (Bradr.). — 
1) o rSigi V tniut^r (IIoIdisI. kl,), Iru-kke 
fiflkf-gnrnvl.« masker pfl en snor; rStel 
frak II crn lyitfil, Irrrkkc! lisk pA en snor, 
,linii |;ivpr sig Kliaks til ni revle dem 
pa vn slrikk<-', Kr. V. 21)2; også: råtet 
tF» twdt saffi»l. — S) ref»t et klj/m 
(Lindk.). iK^je tarv til lurring i longe 



remt »*Qwt (Verst), 
n^jse nitir^len pd kant i lunge ntda*. — 
9) rtvtl sin ft^tt o-p (An^rsli.); nfri op 
(Bnidr.^: rM trti noqt åp (D.), tr«vl« 
op )4trriiiipi>, reh ol. lipn.; rni<r/ d'pdicm), 
raniw op, — 4f h«ve tyndt liv ; han 
rniar (Vejr.). — B) sladdri*. fflre Ins 
l»le: Aait skol ha r^lt {ab*^ u^tO (Ag- 
gL-r); (/c tpd f/rdip, tom han rit»l d'p 
(I).): ramscdc op, førte lang otc vidthirtjg 
ma (veslsk'Sv.), ;i: slA urævBol »iHf(li'«*»1;ilc; er Mn rtpvl»r tljtrr Ifrjs d'p (vesl- 



truTsku — 10 par ».tnimenhiindne med 
situe; j&. reb; tiK&!>&: <en ræwl rol^q 
(Lild), en iwkkp 1«^ Katnmenliiindnc \tA 
en lol langliiilni. - 4) (rn n/aMAi^orek.); 
æn rev>l h^» (Vaidd; rytr h^t i lyrlitr 
(veslj.); on sanim*-nrev(^t lang sirimniel 
be lil il kør« ^tnmen i iitak; spkr^ride 
siges ved liøsleltfii: Lieø ItepU, Kresl»n 
Boak å MfM Grån (W 'i ffp* O foU» 



al slriitiiiir (re.li'rt cllcr Imskp bliver 
ttlAcmle eller sAlede« .ti leen ikke ^c^r 
biindeti nær nuk (grt'int er ikke Ijeldigt; 
rrfsi mi (Silkeborg). koJdei^ de smalle 
strimler, Iiviiri kulk-ne ruges iid af mi- 
lerne, se radlinp; inrv (Lugsler), niiirslon 
(Aiiilsl), »tilii:-!! i ri'vlcr for ul tGrn.-s; irn 
rtv*l jpr (Vertl), en Htrimme); ro Annert 
revle link. . ripel liak.; 't*\. lelill imk.. 



Iffjupe; rpgl, ftlrevl; nertrrlclle-, ovcrielle-. »»drtr. 



BJfiiT.); Ivivlsomt om MydningeMie lierer 
IjJ t*:imme stamme; »e rih1>e. isfvle. 

reTlebrydondo, to. n{1 i/o ha lo it 
»n nFtflbryåin hate, Kræn Jmtstn, ml 
iio sé ek hæhi hå mi ftgr Intpatd, nSj 
mipr oA»r di ftr^f (Agger), el hav 
SDD) bryder iiig vver revlerne. 

revlodBr. no. [rSvldiir vnj (Ang.); 
iltir med lvaTn.>rIer, forsk, fra fyklings- 



- 5) rt^l (Iti (Agger); rrffl de (Vejr.); 
Ijtnill miig; han hdf rrf»l (Vejr.), a: 
diorrbé; « ky hår nå uM a revl (vestj.). 

— 6) sludder, )cw siiuk (Agger); se 
4. re»ie4-5: jfr.Lsl. refill h.ik.. liyslrinimi-l; 
Aasen revje; ,rewl i^n VrM* af fi oldii, 
ord, ,hiis gniTidltelydning jrg Iror at 
kimne ftutsieltp s«im kvist', V. Andersen. 
Dskc Studier 5. "iX 



1. P«vlo, no. r6vl ttn best, ■?» fil. -»r«revle op. 



rovleguDg, .ofte er der r-, «l. srcr 
liriPiiding, ister i rimnælter, mens haf«t 
ud ad kan ripre jævnt som en dam', 
Jyll. I. 237 (veslj.). 

revlen&l. no. rSwItoi <m -mfl 
(Hulni.<'l. kl.i: nål til al trakke tisk p& 
snor. 

revlevkafl, no. Ttef*i»kavt om (D,); 
skældsord lil en sladdrende kvinde, M 



(Vens.); rtr^l æn r<r^9r (Sall.. Mors, 
Ttiy, A^er): rattp^ i <N. Snms.); rSvl 
vn -ar (Sundev.). — 1) = rg«m.; en 
grtmd i fjordcri; revle i havet: tf u^r- 
yg ié^/ravpl, er der tre, Iitddor deii 
midtersle: mælrte^i (Thy); uuA ^wtr d( 
trij ræ^slir (Lild «.); *i(p ^r, mii»r. tur 
et. va«f røffl el. M^k (Vens.); w 3. kil; 
revle nt suid, sten e). gru? (N. S»ms.). — 



2) (F r^tf^ (lloluisl. kl.>, er pluiikeu, »om »»se ribbe. 



revleaæk, no. i en sledremse, ,Ar- 
num r-', jfr. Kr. IX. 131. »4C (vcsislesv.); 

betyd«.? 

revletm, no. rtn^lre ten (Thy); 
ptunkci). goui d-amier ljådi.'ijs overkant, 
.se 1. revle 2. 

rovltng. no. i udtr. : o fp ten revh^ 
(llolmsl. kl.), 3: en overhaling, irette- 
sælU'lae; jfr. lilsk rlffe), irettesKUelae, 



dnnner bådens øverste rand. og som 
ligger pi .uptangerues* ender. 
fi. revle, no. 
revi -»r retdt (Vejr.); fl.r«iwf ID., Aodsl); 



revlakido, ii'i. rfMai-iJd (Agger); 
= 2, P'vle \. 

revlfiknde, no. rrtitlxkuffd <m (Ag- 
ger); sluddctiælliag. 



1. revne, no. rtSv^ el. rafm tut bcsL 
■M Dl. -^Ktr (Vens.): rottn æn -»r (D.); 
rmfm ef røvm (Suvind s.); ravn (Bn -* 
(Abrarå); = rgsn].: øijt jt^(frr^i/>ri»r'(D.); 
r i kirkf-mtir, som ej kan lukkes, Kr. 
Sbqm I. 928 øt., se hul I. 669.50*; 
«N dåtf*f rStfitt (Vens.), hakles en 
nme i broij, rien er ncmlif; togn til at 
de^ ikk« LT sitct Dok; jrr. Aaseo, 
nr&a huk. 

li. re-vn«, uo. 
ravn -vr -I (A«9er)| ft. tf. -øt (Sø> 

▼md «.); 
rfm -»r t'SttA rdtcA (D.; »e«y., Faae); 

Bf. royn (Andst); 
ffVt -»r -t -t (Vons.); 
r9øm -9 -t -t (Abcnri); — 
V Ifam, ; Aofw tra torm ronnn «il gåi 
■Mtf fffvn; /ør d »ka Ui\fin, for tkal a 
<<ri (*exlj,): fdri a nk'iS »h Jciful W»fp»,M 
li aktl a fSfi min taj-am ro^n ; di i<nfi, 
éi mt fan A rffvi* (Vens.): no trmgr m, 
il nzvAM-.' (AfTgor), udr&l>, oår noget 
aortigsterklTndckerroruiHlnnii; jfr.Aasca 
nnift, isl. rifuA: rifa no. revnv. 

nmeMt, lo. rfi^narfiyvn^.. Andst); 
Bttd revner, om hjpnderno, bp liakkift. 

revnlng. no. i en sttdrDtnm' : .Al- 
«nip rernioger' (Nuir s., Hoklcbro) 

r«T«e, 00. r^iMøp Jfidtf»r'(Agersk.). 
- W rode op i, f . clw. papirer el. li^sti. ; 
if rite? — 8) = rpsm.: rVftps -»r -f -l 
■Vfi».); ^ t» Ntsirttt, /d <M bti/usr d^ 
''^IfM; fftfiMla ff» beet. -»n. 

ReTshom, no. A#n< Hu\cx>n (vestj.); 

Horn? rer, oord Tor SkalUnf^en; ,rc- 
<tl iKnlifi^r i folkemuiKle fra gammel tid 
IF etidnu don dag idag: Ren Uorn*; 
fiwgr. TidBskr. II. s. 03. 

rvTtBDdet, to. ae rihbetandel. 

revTO, uo. no. se ribbe. 

rheinlænder, no. eii d-ins; ,nennH- 
koder*. ijWA.'AlZ, se reinlendcr. 

Ehin, no. HbtDSlr&iniii«ii ; m& vel 
fiades i Tcrsel: 
ber kan du se kær broder min, 
bui hid ex kommi^n orer sulten Fin; ' 
Kr.L271.79; jrr.OlrikFolkev.I»dl.ll: mis. | 

ri, HO. og smsln. se ride, rride. wt 

L. ri. Qo. r\e el. ri; ok bcst. -an 
Hl .»r (Vens.; D., Hobro); passer lil at 
>U cirkelslaf; med (Vens., Hobro) ; sned- 
^tnat tXtt^aiW (D.). 



a. Ti, uo. 

ric el. nX «»*■ el. rijpr, rj/, riy el, 
r«» (Vens.); 

»■» -# «*^ nr (Elsted); 

ri -« -»( -#( (Soriiid t.)i 

rt] -«■ ry rii (D.); 

ry}' '»r rj{^4 rjg«J (Lild t.; Hoblebro); 
tf. rttiid (Aftgcr): - 
Vf med lange sting; jfr. mnt. rigen, Sch. 
LObb., ,von kleidern: besetzen mit band, 
perlen*, se rimpe, rining. 

3. ri, no. rii <>" (Malt, Anddl); 
ri et (Braiir.); rlk (s. d.) til lallvrkener 
el. fade i køkken el. T.i3lcerum: m fad-, 
mad-,(?) lallerkeu-, lin-. 

1. ribbe. no. riht (Varde, Mali); 
navnet , hvormed gtl^en kaldk.>3 (Lindk., 
Varde); kaldenavn til itnden <Elbo )i.); 
« ribtr Ilt, (D.), hamenavn lii ænder, 
se rappi*, vakke, jfr. Kr. Dyrefjihl, 15*1. 37t 
8. ribbe, no. r«P æn bcel. -$h (11. -»r 
(Vens.); rip tnt •» (Ss'ind «,); en tna- 
stang, V> & 1 &I- lang, som bcfatstes pÆ 
en stolpe i loen; den er forsynet med 
store IriPtMnder, og ved duuH hjælp af- 
redes efter lÆrskningen den lose halm 
fra langhalmen, der bruge« lil twkkelie 
(Vens.); hwar pér da o rrfWMp<I.ild s.), 
skafterne af d»* afribbede fjer; de ^-en<Ue$, 
til ribberne rog om dem (Sams), se Sgr. 
V. 79. ^ : skal også betyde en ling, der 
er aruldstwudig, f. ek». lampe uden kup- 
pel (Vens.); ae l.pytte; jfr. knage, rifle; 
Iior-, luse-, tag-; mnl, repe el. repel, 
Sch. Uibh. ,ein groiser, eiaener knrnm 
mit Lingf'n ziihnen, miltelst de!tK<>n die 
Mmeoknoton von den flachsstcngoln ab* 
geraiifet werden; jfr. rølTel. 
3. ribbo. uo. 

^«^ -9r -9 -9 (Vens.; Mors, ^fger); 

riv -% -W (Søvind. El.'itcd): 

ret -ir -ft-9t (D.); 

rff -» rrft mft (Sunder.); 

rif -ar ■« (vestslesv.); — 
nh t^ (Vens.), rede las halm af pS 
3. ribbe (s. d.); r«c hSrknfitil (S. Hald): 
reb h^r (Vens.), se Kr. Alm. 1. 53. iffii: 
rtv hi (SoTind). afrive harri^n.i frobuse 
pi on stor trækaiu, I«esA Sunder., m 
hørribbe; ri-b o lar fna »a rg^ (Lild), 
afrive ptl hcsset det udhængonde hn ol. 
lialm; riv fh (iwviiid): kdit æ tå U i 
å t« ^j å reb fj^, n^ hqj for åpM*i>n 
(Vens.), plukke fsoeo af skaftet pi fjer, 

4 



oO 



ribbel— ridder 



også Mors , ves^. ; man mA ikke klippe 
dna yderste .pyt* af, den lierer .pyt- 
Tniindcn* lil, lian komnier eftbr den, der 
smider ribberoe iid, Kr. Sagn II. 107. M 
(Sams.); faJder en i sSvo under arbejdet, 
Etetter man barn brille p& nf brteodte 
Qer, S^. II. 140.9; ræliesarbejdc. jfr. 
Wh. \1k. V. 103 (Bfibm.): a ær wf å 
ret fjM»r (Uld), se I. pylte; rev kpl 



K9U11, Sie o Wirf B. Tandi med: 
„Biv, 2ih, Skiv o ge* (Årbtu), Sgr. 
VII. 335. 77i i Kiv æ di i kniv (D.). se 
Varde ; i en stedremse : Htw kntvfrtr". 
Kr. IX. 132. U9: pi øen Sild finde? en 
gammel vej med mango hjulspor, den 
kaldes a ri'rar spår; er det en gammel 
Ribevcj (rit fOr oen bier skQt b% fittt- 
laodel? se Mejb., Siexv. Bøodergåide 



(Varde), trmkke bladkødet fra slitken;ios. SOiied.: „no kan a tijt Rvef dger 



re? får h^n (Vena.). feje, rense kryb- 
ben for kreatur«, ogsi: reb fra »m 
(Thy); jfr. Aasen ripa, .■Alryge frø el. 
bær ved at gribe derom med hdnden. 

ribbel, do. rébtl an -tr (Fjuldej; 
= ribbe (8. d.); Sønderj. efter Oulxen; 
jfr. ofrisisk rebbe), se Outi.; htek rifTGl. 

ribbelaæk, no. t en stedremse: ^ Ar- 



den galende hane. Kr. Dyrefabl. SS3,- U 
do «t aij» Riv« doinicærk kom ga^åik ma ' 
tfn hjalk o an laf o »ku h#n o ttnli 
nijar 6 Jlaéf^^i hij»? (Lindk.), siges til 
den, sum forlæller utrolige historier; jfr. 
Eflorsl. 2SiJ. mi : se kjrltiug ti, mof^jørea 
Ribo-krKDuner, no. AirMrøBwr ' 
best. •kngm»n, fit. -ér (Vena.); bMr- 



num revvblsiek'', Kr. IX. 131.346 (Hfije- { krKmroero, som fik varer i Ribe, &. 
nip, N. Slesv); belydning? HAJm. V. 189. 472. J77. Wa; varerne var 



ribbon, no. ribbi^n (Andst) ; rebben 
Rt. best. •hjiit (Vi'iis.); = rgsm.; el om- 
dannet r- er hole. se I. 7*6. 50 b; jfr. 
Kr. IV. 200. 4oa, Sagn VI. 174, Bomlcs. 
Hixt. s. 112, Maurer Isl. S. 150; kætliiig 
rager i grad med r-, J. K. Æv. I. 183; 
r- bruges med mske-isler lil lestryge, 
Arnås. I. 413; r- af lig uudsltikkeligl lys, 
Aroft!;. I. 413; deraf .lilberi*. mnrlketterer. 



sagtens smuglede over Kongeåen, nanwl 
synes si have været en alm. befegnuh* 
for bi-tseknemmere. 

riber, no. ri^r mt -»r (Lild s.}; 
dobberline (a.d.); jfr. 3. bakke 3. 

ribs, no. ripa el. r^(Sovind. Årh.); 
en altn. frugtbusk, ribes rubrum L., of 
dens frugter; «6* æn = flt., reh»r\3 m 
~ fli. (Tby), reabterriia æn (Lild s); 



Arnås. 1.430, Maurer 93; et r- er lyk-»ri^l* tru dtrn* (Mors); rcp^ dæm (Vqr.); 



kea (e. d.) pi gården, Kr. &igu tV. 
273.97 ng; jfr. Grimm S. I. 184 ise 2. rev, 
revelsben; jfr. Aae«n riv. isl. rif itk., sv. 
refben. 

ribboralde, no. rtOtra-l trn hest.-m 
flt. •9r (Vens.); skrivelw, ni4sfce lang. 
men med lidel indhold; hqj skråv an 
srorm httj r-; hans æ du får »n r-, do 
kotnt d^ *««•? 



revs æn = lil. , busken retiatrqf an * 
(D.); rHh<K, alm. ^'^i, sj. rh^, Ofrf 
rifpahdakf alm. r^ptlré (Ssvind); reii dL 
I»e9l. -»N, ri'tsbipr i, rtbsbotk i, rthiafi, 
retsriea, 3: ribsbusk (Vens.); ,ribstoni* 
(Sams.); ribgtg (Fjelde). 

ribsgoda. no. Kr. Alm. V. 300. 7^ 
er vel fejl for gribsguds (s. d.). 

ridder, no. — rgsm.; konger 01 



rlbb«tandet, to. rt^æ^O (More); •"riddere, Kr. V. ITEmud.; , fyrretyve rid- 



rtftaé> (Vejr.); som har stor a&land 
indlem tanderne, om msker; med få 
landsluniper , landløs (Moi*«); jfr. vid- 
tandet. 

Ribo, no. Jiiv (D.) ; en by ved Vester- 
liavct i Jylland: rivtr mafk>n, Ribe mar- 
ked ; ep r\v9r knæp, R- drenge ; den, som 
i kortspillet , hundrede og el* ingen t^lik 
får, korner te Jtfv el. skal o 9n Siv-reB 



dere", en kalenderdag 9. Maria; fryjrt 
det den dog, skat det fryse 40 da^ 
derefter; blæser det den dag, vil konrt 
blæse af om somn^eren; den dag sk^ 
solen skinne, sAltenge en rytter kan wlle 
sin hest, se Kr. IX. 2K. asfi-SS, IV. ."IIO.SS, 
Sgr. VU. S8.&6.3flg.; de må ud al b«jl« 
til Gjertrud (17. Mads), men lik nej, Kr. 
Alm.''- I. 71.7nng.: i eu sangleg: en ^ 



(Lb.); ,t«k gild, min sUn, at du ikkeftuhan løser dtrt rede giUdliånd. Kr. HtiniPi. 



kom for Ribe retl* sa' kællingen, hun 
sft sin sin hænge i Varde galge; Sgr. 
I. 153.589: to kappedes om, hvem der 
kunde sige 4 byer hurtigst, A. : « ^1^9, 



8.307.40. 642.9+; i en ogcremse, Kr. 
Dyrefabl. s. 13^; den (truiine ridder (». d.) 
= dadcn; jfr. grnn I. 504.38 a. Kr. Ær. 
III. GI; jfr. huk ritter, mnl. ridder 



ridd«r Hed— ride 



51 



Kde. rytter-, fyrretyire-, 

M, no. er skurken i Æven- 
dt hit Ofg Btæ^, se Nyerup 
131, Kirkeh.SamI.3-V. 82; 
77.11.4; ƥen1.l.7.:i8. 86, 
.SIS, XI. 331; Kr. VIL 1 1^, 
7«,IU. 156. 232Ded.293.; 
I 83 ag.; Ashj. I 7. 103, 
lederiev'; Friis Lapi». Æx. 
, U. 356 ,Raudur*, ligesd 
03 478., Ark. f. nord. Fil. 
Bglo S. 27, Olrik DgF. V. S 
tie rite; MbofT s. 4!i5 .Rin- 
ttthc Ritter' Z. f. M. U. 113 
aetly s. 26; jfr. Magyar T. 
Itu'ght Red* L'l. .Ur- Red 
B. IIL 546. II] med hentis- 
m Parb, Romaus de Ih 
p. S5a. se FolU. V. 122, 

jfr. reg. under .impostor", 
)aDskc Ordsprog s. IS. na 
UddoiTfld fører mangen i 
rød; istedvl nævnes ,niar- 
l.iir.60,jfr.Kr.Æv.IU.20l; 
Mqtiel Norm. ». 'i'i: .kol- 
esoD Hislor. 303; .kusk*. 

(Bfihmen); .sJave', Gon- 
)03; nAr der manes ,vcd 
i, Ted heyr«, gagh oc ri- 
. Smith. Studier s. 60, er 
It rimord; i en tim.: do 
tids MJ (Ven».), o: umed- 
tig; akæo. til en falsk per- 
«rol.^ V. 83, ti. Jesperspns 
W. 

ire, no. en harelilanist, 
fiieolum niaju9 L. (Varde. 

itelptiitiium coiuoUda L. 

mot, ridderblome, Sch. 

te vride. 

ræpn (D. , Andst, L«m, 

ir; Lødderup, Mors, Hvejse), 

tf. rrir^ el. ixajm (Rav8, 

nor^ el. r^tn (Lild s., 

Kobberup, Rødding (M.), 

, Heil. h., HaTbro An; li.): 

. ri^, rii el. rf, r^j^ el. 

rf9n (Vens.); 

1^ (Fur) : nt. rt|»r (Øland) ; 
Wji (S. og N. Sams,); 
(&Uald h.): 



to 



ri -»r rf rajtn (Falsl., Harridslcv, Ha»- 

tuDd) ; 
ri riar rgf, h^ rit, æ rtej»» {Nimtofte); 
fif ri9r rei, A^ reJ9d, æ rijjfn (Tved): 
ri H»r rt^i rejah (Abitt); 
ti ti rii ''^N (Elsted, Vejlby (A), se 

Lyngby, Udses. 103; ni. n»<Saxild); 
ri ri» rfi rmffn (Sporup,); 
ri ri9 rfi raipn (Linå), se Lyngby Udso. 

s. 97. 
ri rii rpi mjtn (Dover) ; Dt. ri» (Vor b., 

Sovind s., Tftning); 
ff ri Tt rijfn (Røgen 8.); 
ri ri* t^ ri^n (Hads b.); 
ri -tr rij t-^i (Agersk.; vestalev., 

Hvtdding, Spandet); iS. rhj?n (Bratlr.); 
ri -ar rt rftn (Meolden, Ballum); 
ri rw re rijm (Ahonri); 
ri ■» rta rfj»H (Stiiidev); 
ri -w re rej» (Ang.); 
ri rar ri» rgan (Fjolde); nt. I. 2. 3. pers. 

ri»r, flt. 1 . 2. 3. pere. ri: fortid 1. ri* 

2. rtwe 3. W», flt. I. 2. 3. re; jfr. 
Lyngby Udso. s. 105; 

re rf9r riy ran (Eggebæk); nt 1. 8. 3. 
per».rf»/-, tit. Irgesd; ft. \.raj,i.ri»åt, 

3. riff, fli. rifjf jfr. Lyngby Udso. 
s. 100. — 

1) hvile i en usikker, balancerende sUI- 
M ling; æ buv^r stor o rij»r o nå^f»t 
(LJndk.). — a) hvile pi vandet uden at 
drivv; de var tt mrjtr m wi ku ri hiA 
n'ip (HarhH>nre), om båden i stormen; 
mau .rider' cl par tinier [for anker], 
Jyll. I. 238 (ves^i.). — 3) sidde på en 
hest (alm.), bflde iroos. og inlr.; ri o 
æn hifit (1).); ri ts hast te Kiåat»r 
mærkiÅ (Agei'nk.): ri am hast («' (veslj.); 
ri w hwst IfiraAs (D,), .Walrup, dm 
« rier ham. .i- blswn syg', Blich. Bind.>>t. ; 
rij tom om ilirltrtn o eph »d^p el. o tm 
tof» (Malt), c], som æn MSvit o æti gtmé 
(V.), som møgbor pA en stud, om en 
klodset og dårlig ryller; ^ han rider aTsted, 
mens hesten kunde række sig hen ad 
jorden*, Kr. III. 7; han rij tf, Had galt 
aøtH æ h(Fgt ktiA r<ré (Valsb.), udtryk for 
hurtigt og voldsomt ridt ; h.in red sA 
stærkt, aM» hotv ku mH å lask å hoq d 
»9 stræk uk é lqjti>ij, Eftersl. 247 (Vens.); 
se kjore, firspring, tordenspring; kan æ 
Itomut dp o rij o liarH gr^ p^ (Ale s.), 
0: bar fåft en skrap kune el. er kom« 
men galt afsled, se svoger; d^ v jæ^ 

4« 



tt 



rid« 



dæ ri»r m^o æ kast, tw for vi gdt 
tair tvestjOi iiltn. vittighed, jfr. Kok 
Ords|)r. 170.87; ri Jap Op cl. irt (vmIJ), 
iodbcDle en ved ridning t W mir (Mali), 
ridetidc gire DaiiTcus ' rolle ted ringrid- 
■!■"£• j^- S^ '- 522.39; 6g. : Aan Ha il 
dm^ do(p, Aoii sajb (Giedtcd); tmJ rij? 
^ dt^ da, kt^j s^»r {VcD&). a: der 
ligøer hag tid mulleni beslutningen og 



Kr. V. (U flv., Fb. Bondel. U. 87, Regirtr. 
□r. 79d.. 85 b.; i sldre lid r«d håi« 
karle og pig«r, Kr. Alm.* I. 127. li. U.Xh; 
ride p& lijort, Kr. Alm. V. 45. tM, jfr. 
Blicb. H)orlei7ttPrt.'D ; konge rider ind i 
kirke, se Kr. Sogu II. 108. S3; jfr. Bonde«. 
Hih-t. 91 ; ttiil i ballen. Dciib. Tr. L I M, 
ilabin. s. S5; Fnlzn.* Ili. H)2 b n«4L; 
dftn rideode horrcmand viser veg, bon- 



udførelsen ; nm dæ iom^r til* op d ri, (• deme kaster grull , bvor han rider, Kr, 



ketmr MfTMt u o g4, onlipr. (N. Slesv.); 
Aan Wfv*n sit rtPjM /c tcapji (I^ejrsk., 
alm.), 3: narret; ht^J rijtr åpå ham 
(mit), ovcriiiPiigcr ham, liar b»m til 
nar; i børnerim: ,ride og fiesle en 
pig«", Kr. Borner. ».52; ri, ri te kirvk, 
ilag. s. 182. II. Fb. Fr. H. 8. 103; ,r. lil 
kongens gird*, Kr. Bfii-ner. s. 37. 79; n, 
ri te m<prfi9A, Fb. Fr. H. 8. 103. Kr. 



IV. SI. t^; en mAiKl fir sA megee jord 
som han kunde umrid« pi el spvdt bl, 
tnfns prcsten er pA prædik««toleu, Thxle 
L 300. 317. 327. J. Saml. IV.&I.3: jfr. 
Kr. IV. 240. 331». ilt. SftO, Sagn I. 34. 1«, 
VI. 179 or. U. Thiele 1. 179, Faye 117, 
Afzel. Sagnb. IV. H3. Hofb. .^t. 171 ; Und- 
ndma IV. 10; kvinde niAtte ej tage Uaå 
videre eml loirs kvie kunde irekfc« 



BCmer. 3. 37.37&, 49. 418, 450n(HL: .ride Msommerlaog dng; sl^n. MhoBT s. 65. 7a 



lil malle', Kr. BOrner. s. 3«. 56: H^ ri&» 

ragka (D.), alm. homerim, se Kr. BdroL-r. 

s. 44. XXVI, 31. 3H); Sgr. VU. 319. VIII. 

202. 82+ flg., Kr. Aiih. 122. « fig. . JK. 

44. H, 307.4. r,. Hag. s. 1K1.9. Fb. Fr. H, 

5. 10^, J. M. I iS. i, Møller, buriiti. s. 49; 
rid* ridt raifki, fuf-tfiH bfdtr Bhtn^ 
hcMtan dart tr »tvil^ro, k^t ham dw 

d let ham gp, 
AtwAom han sjif til (ElsLed); 

en riddpr. Banke, Kr. Sagn IV. 131.489; 

en kæmpo. Ranke, Thiele I. 159; jfr. 

Nnrdl. Banievlsur 104. I7ft; ri, ri rapa. 

Hag. s. 184.13. Fb. Fr. H. s. 103. Kr. 

Btirner. s. 39. XXIV : .rido til Ribe bro*. 

Kr. Boroer. 9.43.499: 

ritb rida rus te ntåhftm hus, 

dtB wa i^n an» hj<rm in råi»r d m^, 

d id lAte bii9 hun, da lo ant b<e^-ut 



som der kan ompløjes pi (n dag; ligval 
Grimm S. 11.232, Kulm N. S. 9. 77: i 
middagsstunden, GrinuD S. II. 3)4; aon 
der kan h^nes for lmni.-ga], Griram S. 
I. 237. is;>; som der kan gAs ont. men« 
kongen sover Ul inidilag, Urtmm S. U, 73; 
som der kan kor«3 om m^ el «Mi, 
incuE kongen w i bed, seU II. 90, Hett 
ElsmiM 16; nota der kan l^b^s 001 \ 
uVi (iinv. Kuliu M. S. 37; fra loidDat li 
solopgang, Wolf N. S. 414. 3.%; swm im 
j kan oinrides i niiddagslideii. Hcnder«« 
286; ,as Ihe women wruuld ride touad 
upon a bare-ridgfd horse*, Aubn-}r 136, 
se om akikkeu Uriimo Hylh.* si. 975. 
B. A. ». 8tf flg.; endnu kan henvise« bil 
Grimm S. II. 101 ; Ivsr Benlescs oksetind, 
Hegn. Lodbrogs S. K, 17, Gering IL S8. 
9S Bom., Maller Snio s. idi. 18: jCr. Folkl. 



d ber i læt^»n é bo: led^p, våv^ w^/"Joum. II. 210; »e pluve II. 850; Tmn* 



(Elsled); ri, ri råa. Hag. s. 18S. ]0; el 

andet lim: 

Kongen kommer ridende, 
si rsdelig, s& rædeUgl 

så kommer herremanden med de blanke 

sporer, 
bop, hop i galop, i galop I 



deles P. Volksk, V. 23. ir,; Am. FoUd. 
XI.78;aoiisl. Fict. 1.377, LaisnelU. IS3, 
Dido med oksehud , Tråd. pop. II. i*}^. 

V. 7i7fle.. VI. 52. asBflg., vn-34e. 

VIIL 409. Voats s. 226 : sUangl gAs arrer; 
Keooedy 8.334: jordlod, som kan 
I kea af kappe-; Folkl. VU. 41 1.5;^; (. 



kommer bonden p4 sit !*kimlede ag ■ — pft gruiidnrblendværk synesiDaital 



»lunt i slunt, sliinl i slunl I 



rido Kag|.f ngs, se Kr. Sagn V. 5(i3. 81. 86-671 



(Grenå); jfr. Kr. Berner, c. 33. :tt. Nord- »troldmand rider pA balmbrønge, Er. Sagn 



lauder ». 103.175, Urquell V. 246, FolkL 
Joum. IV. 151, Nichole. Yorkah. s. 153, 
Ririgta I. 719: — .ride sommer i by*, 
se sommer; brud rider, Cir. GI. d. M. 1. S8, 



VI. 428. 80.83; c- Ire gaiige a«et om 
bivrg for at EA bjvrgtagea Ulhage, Kr. 
&ignl. 365. Dt3; hekse rid«- p& m^cr.. 
sf. hestesko I. 604. !lOa> jfr. Thiele VLlQi, 



ridefo^— ridaade 




Kr. IV. 320. Aim. IV. 9. w. Sagn VU. 124 
nr. 33; Erjolfs. Odin s. 153; Knoop Ps. 
86. i:i, Ons Volksl. V. 1 14; Denli. Tr. 
1291* Og., Kennedy s. 126; slgu. udlr. 
m trAurr, faff»n rijtr tifi^l (Teslj.); pA 
mte Un«. Uiut.*stag«r (e. d.), nultor, 
onitr«, Kr Sn^n VII. Ul^.oa 183.07; 
r- t luA , se licfil i. &99. Ii3 a , kirkctlrn, 
lnilreJBe; jfr. Kr. Sagn I. 247. (t6l, Olrik, 



btrreiQuid, tiKndesIes, hsordiiiDg; man-i 
tudse-. 

rldcfogod, 00. rif^ øn ■» (Sø* 
rind s.); = rg«m.; synes \ nddre Ud at 
b&ve vieret forhadt over m&dc; 
oAr vi ser ridefogden konim', 
ttf frjgi vi springer da nindcn om: 
ser vi, at han kommer ridcDd' furt, 
da firygter vi, han vil jage os bort. 



Saksn Kilder 1. 31, Nicol. Nurdl. L aS.ioKr. IS. 158.396. brudstykke af eu hor- 



Wigrtr. I. 178, Mol!(.r, Fr Sagn s. 43; 
Bier hav, Ifr. ii^v. III. 314; jfr. Alaurer, 
U. S. 104. 147; med heksene, Hekal«, 
Herodias, m heks 1.5S0. 4Ab, limeskaft; 
jfr. Grinnn Myth.^ 1006, Baring Gould 
SH. Surr. ir.7. Hafn Oldn. S. III. 156; i 
Hf Del: 

,roAnen skinner blank, 
dfldtnaml rider rank*. 



vtse; en r- overfaldet og ilijeblåel, Sgr. 
111. 86. 254; jfr. S. KjflBr Slavnst). 24S. Kr. 
Sago VI. 232. Alm.* 11. 23. wi Hg. ; on-iket: 
,gid fanden havde ridefogeden!* or lyærto- 
lig ment, m J. K. 2S6.ii, Kr. IV. 342; 
jfr. SkS. m3. «. Sagn VI. 255. fil, B-SmiOi, 
Studier b. 120. Asbj.U. 243, Vang Reglo 
s. 33.11. Liel'r. Oerva«. 138 ng., med 
henvisning lil Hagens Gesainml Åbent. 



m Kr. VI. S48. 33#, Sagn II. 301. HO flg.;«nr. 69. Irøflg., P.Vlk.VIII. IUO.78; Veals 



J. E. 148. S, Sgr. I. 43. t3fi, tir. GI. d. M. 
OL 141 ned., DgP.llI.87I; \ft. Maurer, 
liL S. 73, Amas. I. 282. 284 or.; Nico). 
Kordl. D. S6, Carall. WSr. I. 47r., Wigslr. 
IL 99 ned.. I. 17. Bondes. Hist. s. 114", 
Slraekerjan I. 216 Og., Korrespondenxb). 
Vffl. 43, S2, H, VIk, IX. 81, Wolf N, S. 
510.499, Ndl. Volkfk.tl. I3(>; Kolkl. Rec. 
0. 1 1 1 . SutTolk Kolkl. s. 82, Lo bra2 LV. 



s. 331, Kennedy 147; hun rider gloend« 
he-sl efter ddd, Thiele U. 171; «e lade* 
fuged. 

ridoglldo, no. (Ab.); ringridning, n 
Kr. Alm. IV. hi. 143, Kn. Skvltp, Ffir og 
Nu* 5. 116. 

ridehest, no. rijfuBtt am -kmt (veslj., 
D., Agger, Savind s.»; besl. rijfia)itH\eaa.)i 
r\fhaj8t (wi -hayst (Ars h.). — 1) = rgam., 



359, Magyar T. 878. 416. — 4) i ob<)Cfini«jlj-. rider. — 8) kæphest til b6m, ø leif 



belydn.; sW* KJæatanf a panr mi Mnt 
o mi *S7W^ mæn Ho lær daj rij a di 
BaA»9 dra^o'inr (restj. , alm.). — 6) 
ri -r ri ri (Vnm.); riv« ned, om, trans.; 
ian roj « /y,t nij»r, nej æ stut/Ptl otfi 
tD., vKlj,, AndKli: »^' »Mwr^H fSoviud s., 
ntfn. olm.); do hi ri hukut nff (Vens.); 
intr.! é ri lé$, løsnes; ri iltté-, nunte 
tnigt ned (Veiw.j; „sljtrn re fajl å 
^>fl d /ole- iSirhålm V, Grb. 134.17,« 
itenMi r«g forkert ud af hånden . . .; 
,■0 ri falk «atn9l i (nt l-la^^f Grl).2t.4l, 
ns ryger folk »jiiniiien i en klynKe. jfr. 
K. S3: „n<> rir ^ da dp i dtm bu low 
i fdij gribø fat i hieirgr", Grb. 120.9, 
an flyver del op j dem begge lo og ... ; 
JKO rm lié tø dp i ham", Grb. 194.151, 
OU flCj dH onde op i ham ; ri tf da^rs 
(Vens,), 3: %&. fatirkn i votd; plAvim r^ 



rijhteet (And«l). — 3) el liderligt fruen- 
limmer, ne ride 4. — 4) spagende om 
en stok, man stotter sig til (Andst). — 
6) fandens r (g. d.). ogsA rygsvemmcr, 
nuloiiccta (KilskoT v. Vejle). 

ridohoppo, no. r^p æn ■» (Se- 
rind s.); =. rgnn. ; se fandons-, Vor- 
herres-. 

•rldøn, se mareride; nakke-, ring-. 

ridende, tf. rijifx mt -«• (Nflrv. h.); 
kom ripA, (PH ry»A (1)., vestj.); A<y' kam 
rijif i riji, 0: cl ridt (Vens.); te r^ 
iThy), Jyll. I. 372 ridende sveade (s. d.); 
om rijin (Ajfger), en ridende person, « 
forrider; il ri»A (Serind s.), et ridt; itt 
a fo rr/iM ^ (Agger) , 3: komme op at 
ride; komtr do rijtA iAf kan aiges til 
den, der (r,lr ind uden, al lukke dOren 
efter sig (vcslj.); en person må hverken 



<VH umJ o Jou9r (IJld «.). ploven f6r» komme r- el. gflende, se faslcndc, k!»- 
wreo ud af jorden; ^greflen rider aam- I derll. :iO0. 47a, negen; jfr. Nyland IV. 4, 
nufl' (Ang.), s: skrider aainmcn, se Hag. ' Wigstr. FS. 44.75, 103.48, A. Pascha, 
BDder sak; ifr. Aascn. rids 1 i aamme i Oontes (XXXII) 6. 168, Gesia Rom. kap. 
bMydaiof; el. rrta; w ridende: hest; 124, Joos Raadsel nr. 440; ridende gen- 



rideode yrtnde rift 



ficrd, se Er.SagnlV. 148.637, 166.681. S»S, 
I&5. 639.685, 200, 393. ia, V. 52 nr. 13; 
M kjørende. 

ridende sTand«, oo. rvA n>m At 
(AgtTsk.); = forridere (s. A), jfr. m. b. 1. 
fiktUteo Kr. Alm. IV. 63. |6i Q^., Hankt- 
RiMtlV, 393. FoJkevetiVIU.281, Suodbl> 
33tt; Djurklou, Uunarbo s. 53. &4, Nerike 
5. 48; Horb. Noike s. 300, N^Iaiid IV. 31, 
Henderson s. 37: se btøtiUingsfolk, emiQe. 

ridepisk, nu. rijpitk øn = Ot. <D., 
aXm.): rijpeak i besl. -i(VeRS,); = rgsm.; 
bovbøndiT Tår prrgl af r-, Kr. Atm. U. 
71. ]7iJ; lierremandens fhte. sts. s. S4. 

rider. no. rijtræn (D., Andst. Ang.); 
ridehest; d« ær mm t^ r- (Andst), god 
ridebest; ogsl, i ati Tald i smsetiL, eo 
peraoo, som rider, se fcpr-, strand-, 

ridMtem, oo. rijatipn am (Mnll); 
en opretslAende sten med jæroriog til at 
binde en ridehest ved, red siden en 
mindre til al sti op pA. 

rideatOvle. oo. rijsio^ i bcsL ^ 
fli. (Vens.): = rgam. 

ridetam, lo. rijtam (D., ve«lj.. veal- 
slesT.): oni heste: som tll^r at man 
rider dem; do ka rij åpå faft, dt <r 
rijtam (Vcoa.); om en usædelig kvinde 
(veslj.). 

ridetur, no. rjjffir «n (D. , (restj.,i 
Andst) : = rgsm. 

rid«tQj, no. riiiw et (Sarind s.); = 
rpsm. 

rideverk, no. rijwgrk é (Vens.); 
Larwtsel, se kanenerk. 

ridaag, oo. riff^ an (vcstj.); ride- 
hest; hfrdemes r- forsynel med klokke, 
som umier de tøse heste, se Kr. Alm. 
1.13. 

1. ridø(e), no. ri$ mi -*r (D.; So- 
vind E.); r*J9 ten •»- (Ag|Eer); r«f an 
besl. -fN fit. -»r (Vens.); = rgsm.; t<^ 
cm T- A a hu»; dær a ri»r i m bu^vr; 
jfr. btsk riss, mnt. riæ, Sch. LQbb. ; ae 
S, butp; om-. 

8. ridse, uo. 
rit -w -at (D., vcst^, Sarind s., Elsted); 
r^ -9r -t (Agger); 
rea -»r -t (Vens.); — 
= rgsm.; Erembrioge ridse; do ma eik 
ti a r«i i botpr* ma r/« «^/ (Vens.); 
også : Icgnc ro. rtdscQer, ritfn (Søvind s.). 

ridseret , to. fuld af ridser ; iofpra 
a ad r*é9r» (Vens.). 



ridt, no. ril i besL -« (Tens.); = 
rgtm., se ride, ridende, luftr^ise; ring-. 

rie. uo. se rede. 

rlef, oo. re reb. 

rif, no. rif liø (Agerak., MeUemsl.); 
ni de iFjolde); rim (s. d.) pmina, egsi: 
d* riftr (Bradr.); rjmr (Agerak.), d« 
falder rim; nint. ripe no. Sch. Labk.; 
btsk reif. 
I* 1. riffel, DO. r^ <rn -«r (Lild s.. 
Vens.). — 1) den olm. spade med tem- 
melig fladt blad og lige skafl = rtf^t^ 
øn -er (sis,). — a) W/W an (Ågenk.), 
strimmel; se revl, slrifTel. — S) es 
klingrende lyd, som nlr metal står pi 
metal; ,det ritTel gav del mod del ipjrr, 
som stir pA Rrbjxrg kirketim', Kr. VI. 8C, 

a. riffel, no. reftt an rffi»r (D., 
restiJ; huk. besL ref»t% (Vens.): rifti 
non rtfi» (Søvind s.). — eti bøsse med 
riflet leb; deraf: r^iUe^i «• -ku^ (D); 
rtftUlcH an -* (Søvind s.) ; j(r. eng. rifle, 
basse med riflel lob; riOe. 

rlflo. uo. rtfal rtfitr rfftl (D. ; Vcns.^ 
ridse med en hird geostaiid i hvad der 
er blødere: a gnftl rtfitr; plAje fnoA 
(Vens.); se r&Qe; \tv. «Dg. riOe w., 
skcre riilegange i et geverløb; btsk rif- 
fel no., cu hørkam, se ribbe. 

rifleret, lo. r€fi»rt (O.); (nkl if 
ridser; a t^tel at r-, 

rift, no. riui an bcst. -e« Ol. ••c 
(Vens.); rStet tm r^ (D.. vestj.. Moral; 
rau* æn raifl (Andst); révt el (Saviod, 
Hads, Ning). — 1) = rgsm.; €tn nJnfi r- 
i a kåift (D.); a hår an reu* po tti 
kdA (Agger); d ryy »n riul; (*m rM 
j i A4p», i Mc9n; flg. Aon ga ma $n rk^ 
I 9: bagtalte mig (Vens.); ogsl: dar néf 
MSM f^ r- otfi »t (D.); da uxt s^ M 
réui om kir (Vens.). — 3) rivende emmle^ 
rStti o aUd i a Unttntr (Lb.), riven i| 
silden. — 3) n hår at sddtn ma ran! 
o »M frd a nut o t» bt^ aé»r {Aoåd), 
spøgende om et fauigt og besrsriigt lEv; 
an ka tlid i^tfrnal, man de qor ma rM 
o aled ifi.h di'$i» ma rittt å at^ (Sa- 
rind); rfa for ma rhti å »li d atandA)^ 
(Vens.); tna røwf å sted å Ha^di^ 
M<Mors); d. h^rk^ (veslj.); da p«r 
AirarAøn rStal Msr akr&tet, tim. (U-). 
det passer iMeles ikke; §6r ri rdui n 
at (Vor b.), a: et rask btjkke arbcjtl'': 
wd filk ar i r»at m^ (Agger), sige l 



fatbjrrgniD^don; jtr. Aastn rift, huk.; 
rin, ryrte; karle-, kalle-, kTinde-, line-. 

rifteri, ao. rOwitri' d. rmwl»ri' de 
tf>J; digsmil, rildskab; de ær ^ aM 
d r-. 

rig. to. riq HL riq (D., vcs^j.); ttfl 
flt "« (Agger); W? (11. /-ff/ (Vejr.); rifl 
Bl nf (Søvind 3.) ; rif itk. Wjt/ Ilt. riq 
(Vcos.). — 1) = i^m. ; rijj wiaii« dtptm 
4 fat* matU atffi bl}ftr»r tt gamtl i' oq io 
rTinui^): di riq o di rSfpn hiytetr åili 
ofiidU (D.), de rige, fnr al man kan 
htfe fordel af dem, de fall^e, fordi 
out Trygler dem: el. . . . ær ^IsUr iA- 
l^Ht (Kolding), med heul/dning til at 
de bitig« hur allesleder ærinde for al 
hfire bjuljHie; t^i riq d di rémi htnpr 
4b>r i (Vens.); a AuA ær a}<i ^'om 
ri^ (Agger), 3: modigst; jfr. 3. lige 
1.114. Ma; .deo. der har alt det, derso 
« i Hwerrelbak end, er den rigeste 
tnaod. der er fedt at en kvinde*. Eflcr- 
■Id 301. 148 (Rybjerg sogn v. Ski¥»); 
i !8go iDg Kirent.: valg mellem rigdom 
i Dogdom el. alder. Kr. V. 351 ot., Sgr. 
XIL45. *l; jfr. Wigslr. D. 247, Gest. Ro- 
nan. k. 109, Benf. Pantschat. I. 604 ; hel- 
lere Ude i Ungdom end i Hider, Gunzenb. 
i 13&. 131; jfr. KObl. Aufs. OtI; trtilden . 
fpfirges, hvem der er rigesl, Sgr. IX. 151 ; »» 
jfr. Wig8lr. S. s. 20, sign: ,rik som etl 
t«ga troB*, Car. W9r. 1. 30; — rige 
Per Kncmmer eU. Møller, ell. rige og 
Utige broder, se krvmmer 11. 310. 31 h, 
Be^tr. nr. 68 jfr. nr. Ga. Grb, 89. ji, Sgr. 
QCISO, Efler8l.l26; s)gnKr.Jani>s.ET.49, 
Wigatr. Sa+ror s. I 7. 63, Glousl. Piel. 11. 458, 
Qrimin K. M. nr. 30; endnu kan henvises 
bl i[r. JE.X. III. 1 98. 37, Or. GI. d.M. III. 90. i«, 
Anus. U. », Polkl. VI. 309, se Lars; ~ te 
Torberre og St, Peter gartl bos rig og 
&!%, jfr. Amins. Vni. (>4, Rergh III. 30, 
C*». W. !L XLI. Grimm K. M. nr. 87; 
Hjth.«-!. XXXIV, P.Vlk.VlIl 119; føttig, 
wm forgKves sager hjælp hos rig, lijæl- 
pta mf undei^ordiske , Mhoff 384; — 
^Bde over r- mand i himmerig, se Sgr. 
1. 19. 11, Kr. Sagn II. SGO. «; jfr. Koehl. 
Aitb. 5. 7S ; r- mand slagter fattigmands 
djT, Omng IL 93; — vise om den rige" 
og ' ■ lor. M Kr. II. nr 18, Sgr. 

IV. _.. VI. 179.770, Eflersl. s. 91: 

fx. V. Votkak. IV. 122, sign legendeviserne 
Vélu. VIII. 74. 91. 311: legendevise om 



rig mands sjæl, Gr. DgF. nr. 10f>; — 
fattig bygger kirke, da r- ej vij, lOones, 
Kr. Sagn III. 485.47; m»u kan blive r* 
ved al bjaJpc dvurg i kamp, Kr. Sagn 
1.4-11.29; vet] At sidde pA korsvej, Antikv. 
Tidskr. 1849-51 s. 204, Wcinh. Volksk. 
IL 13. SV (Færoer); — mange vorter 
varsler rigdom, se Folkev. XI. 381. 7t), 
Arnås. U. 555; .hvor blev den rige mand 
af?* siger præst i ttkaemleliist., se Eflersl. 
79. m, SI7. 19S, Krialeus. HolbQhisl. 
92 Hg. — 8) vid, med nverflødigt I6j: 
dæn j<BQ ættn ts miij riq»r eA dæA \aéin 
(D-, ogai Søvind s.); jfr. Aasen rik, isl. 
rikr; lil^k reicL, mul. rtk, Sch. Litbb. ; 
jfr. *faltig : hoved-, hval-, hvaelv-, knag*. 

rig fugl. no, person i en sangleg, 
se Gr. GI. d. .\l. II. 145. Kr. BQroer. s. 300. 

rigdag, no. rilhiatc cm (Vlb.); ^ 
rigdom ; tic-rhen hører sagtens : daft, dmr 
kaA jmtp «B mtp armpr, har e^»n r»jwi- 
rfotf MåtB (Gram); jfr. mul. rikcdage, 
Sch. LUbb. 

rigdom, no. riqdom <m (D., ve.ilj.); 
riqitbm æn -dom» (Sovind g.); bcsl. nj- 
domen (Vens,); — rgsm. 

rige, uo. se ryge. 

-rige, uo. se rig; "be-. 

rige . no. riq i beat. -» fiL ri^r 
(Vens.); riqi W •> (.Søvind s.); = rgsm.; 
deraf: riqarat, riqtråi (Sovind s.); jfr. 
Aasen rike, isl. rfki itk.; htsk reich; se 
2. -rik, Frankrig, Syerrig, rigsdag; guds-, 
himme-,. konge-. 

rigelig, to. nj»/# (D., vestjO; ri^U 
(Søvind s.); rx^h eL riq^ (Vens.); = 
rgsm. ; dceA a riqaii iitofp9 nåk (Sø- 
vind a.). 

rigge, uo. riq -w •»& (Agg<?r); til- 
(akle; jfr. eng. rig uo., det samme. 

1. rigle, no. ril mi -»r (Thj); gsek- 
ken pA en lis; jfr. ht.sk riegel, skodde. 

a. rigle, no. riql cl. reql æn -»r 
(Vens.); Iiavrens blomsterstand; jfr. Aas. 
rigla uo., slA løst el. vaklende (?); ritsme; 
havre*. 

8. rigle, uo. 
riql '»r riq^l ri^l (Agersk.); 
rtql -*r reqalt (Pjolde); 
WJW riki»r rik»U (Bradr.); 
ri (fi.d.), sjmcd lange sting; rt^Jøjnf^or 
aatri»l (Pjolde); rilttt ndvrr 4 (Bradr.). 

risletrftd, 110. ri^Uråi de (vestslesv.); 
rilrAd. 



rigno, uo. rifn -tr 't -i (Vttts.); 
^re rig, i odtr. sooi: a tikm nk- rign 
da (Vens.), s: aade t% mia aagung; 
(/« OT €Ac i mqif di riqn» krdifmmnj^ o : 
den mand gir ikke UJ knw; se goUe, 
tn»tle, Iwllr, vigoe. 

rigninc, no. riqmt^ «n (Agger): 
dcibets ma£t«r, trosser ug lur; se 

rig*biuik(toKn), do. ot kobbenocrke i* 



: 



for 16 Bkill. (1H16); bogslavcrne i ordet 
IsMlee: rigel i jQKld, &lan fraoken od- 
Dammed. »ys koagtra fil nW ipr A'ori;;«, w 
Kr. Alni. V. 35. jb, NyropV. Sk. 1 12 ; nrsk 
\æsa. Pavfls Dagb. 183; ,il«t lt si sikkert 
som rigsbank i æ oordcD*, Kr. Ordspr. 
5. 378, om hvad der ec ubaolul risl; i 
Vest- Oig SjrdsinUand brugtea sATcIsotn i 
Seaderjvllaad .Hamborgsk kurasl', se 
ly bskillinir ; *bog8l»v, s. 

rigadag. no. ri^^if (SøTind); rc^Mfs 
oftest bcsL røj^jiddtpi el. rwgwdbtpf (Vms.): 
= rgsm.; deraf: re^dasmt^j besL -«M|f 
flt. -"»njw; r^j^tioMMJ J (Veo».). 

rigsdaler, iio. riqadåUr «n = flt 
ff)., Tcsy.); reffsddhr (am] besL -«t = fll. 
(Veos.>; riqxd^t crn {.Seviiid ».); = rgsm. ; 
sffdvanlig eigcs kuo: rfdbr (Tcstjj. 

rigsøble, no. ,SA kysser prinsessen 



en dirUg orden pA sagerne; ,giffn r** 
= gj6re tit testuneDt: ,K)o>^ >^ ntcd cu* 
<Aiig.)< sigOra aia gield; kém i r^tikfi 
(Søvind s.), = rgsm.; no æ Jt i rMilffi 
(Vens.); so u-. 

ijgtignok. blu. re^tmélc (D., vestj.); 
T^ftåndk, ntnåk (Vens.); = rgsm.: ,Ja 
do m& rejoAk te A tfttesri et (v-i kren- 
ndieV Yuelb. s. li. 

riiiag, DO. rika$k etn 'hdb (Sundev.) ; 



rihéq tut <D.); fUd spån 3-^4 tommer 
Ung til at trække irAdene geiuieni vtever- 
stolens tør med; krampen, som boUer 
kliidLefaldet, pi de gidags dorlåse, i sin 
stilling. 

1. rik, DO. rik øn (Nuslrup): rek an 
ntk (Agersk.); rtk tt QL rthr (Bradr.); 
rt^ cm -r (D.); H» <m (Mors); rate 
mn -r (Ølgod); nkke, liste tJI at sntt« 
s* fade og tdlerkener pA i kokken og qMB- 
kammer (alm.); stangen hv(>n>iL bOnsene 
sidder om natton (St»ndei].): m hSiu gm 
U rtk$ (Bradr.): ftyK»r k rek» (Agersk.); 
so rxkke; Aascn rckkjs huk., sx. rioka 
snibl. ID. plt. rick Danneii, .lange bfilserne 
staofw*: }fr. 3. ri; flyve-if-, hdæe-, mad- 
ske-, tallerken-, lin-. 

a. rlk. DO. rek OH ■• (Suodcv.); and- 
rik ; jfr. I , drage ; — rik U'lyder : ra»e*>ffi 



barn og giver ham et guldeble. som s* rftdende , se Assen Navoeb. s.. 63, hisk 



bide beodes bders og moders navn var 
i, de kaldte del et r-, idel hun lover 
ham, at dette mdlte han fÅ. dei5om han 
Tilde vcTO hende tro alle haus dage*, 
Kr. VII. 133. 

rigtig, lo. bio. rijlt (D,, vesti.); 
r*jl», rirjti, rkti (Vens.): rijti (Sorind s.); 
rifliq (LiW s.); = rgsm.; ætj rifiiq boå 
(Lild s.) i tfi fttk it rijti fat t, kwa rp 



ricli, er hyppig srnsKtn. i personnavne 
og henbres til lat, rex genit. reg-is 
konge: æ (laodrik; and-, Frede-, Hen-, 
stund-, 

rlkile, no. den Irekantede lap, som 
sys i skjortens split forneden, qijald 
(Thy). 

1. rlkk«, uo. rfk -»r -»t (resl*lc«.)| 
s«tle rckVKrk op; di rtfar får te bf; 



haM hruifi (Lisbj. T.); ,da tror t n9qti^»di r^M <r A<vs» t^, satte rskvierk om 
mtl I kam'f Grb. 63. 70; hiø hot U bRSsene: se rik. 



drofi, de rirti ht^j trrm»U (Vens.); spe- 
gende: d« tt re^i Åtatia, di kimt hi 
Kmtirfa, Sgr. I. 87. atw. eL .rigtig, Ras- 
mtB, di fcuen hi Kresten' (tUnders); da 
rijii A^XVens.), 9: den bojre faiad, w 
relliAiifleti; ,en gammel hergoer, rejte 
JKO a di guhj gammel, Jyd, I. fi7} jfr. 
retten: se op-, u-, 

rigtigbftd. Qo. råqtåkijié (FN (D.,M 



a. rikke, uo. /rek -sr •«/ (Vens.)t 

— vrikke («. d.), 

rikkedon. no. r^Jb»rfo'ti (Vens.); glds. 
dans. 

rikkolhno. no. hoseknemmeren riste 
sig iforl en frakke . . . og sn rød r> på 
hovedel. Sgr. II. IG9 (Silkeb.), slnkkel 
bue, se rikle. 

rikketræ, no. rtktra di (vcstslcsv.); 



veslj.); rijtihei cm (Søvind s.); rielifoé \ trse. ris, hvonnid der rikkes (s. d.), gRr> 
(Vens.); = rgsm., (ahn.); gffr riUthajt vt ' des: han i-pr n*a H htlt Uu v. 



em (PfUvn (-^ntr.), »: gOre skifte hos 
«n enke; dær ær ttn rt^ rtkl*lu (VIb.), 



rikle. uo. en særegn m&dc al strikke 
på, se rikkelhu«.'. 



rikrunpe , no. rikramp vn (D.) ; 
krampen, som ved en kUiikells holder 
klinkefiltlel på sin plads; se rihag. 

ril, 00. rigt ern -*r (Vens.); (1t. rifi 
(Von, Tby. Å^rek.); ca aJm. Kamnicl- 
ligs dons, beskrivelse se Mb. uuder riel; 
iaå ttttt komH ^ow vn ^ål, tusr haU 
Im då^ æm trij maÅa ri^ ^9*; »å ^cu 
a jroovf /«9 kudtfn aA lat), ma/u di 
kam ka^ d gij apo de <Lild s.); .duts« 
r- som an syssrtkono' {?. t].), Kr. Alm. 
[V.C7, 176, 3: rorlriidifrl ; ogsi Himiiierl, 
UelL h.: — liimng: «i<fJ a pi </4S evn 
rijl? tran* do to itj m riilf (Agger); 
di ga ham »n drd»tUH Hji { Vens. ), 
tt reiuiiras, rivaf; eng. reel. se tre- 
■Ud». 

rOe. oo, se 1. rigle. 

rtle, IK>. rijl -•)• -l (TJijr); Uge trin 
am i ril; i udtr. »om: do akn rijUt gdt 
ifmmgl (Agger), a: gennembankes. 

rillo. uo. se reile. 

1. rille. 00. i udlr.: de eUiu r^l (D., 
V. Vtiiat.), da slog fejl ; ai? an rti (sats.), 
til efler keglerne lUJeu al Ircff«, jfr. 
knnmert. tionunerille, boKse^ forbier, 
DSK, rylks. 

9. rille, no. r*i æn -tr (D., Vejr., 
iftrak. , Bradr.): lille og smal rende i 
f»i, som til al si i, bugge wrler i; 
u skure 1 iræ: jfr. pIL rille, ScbQtze; 
rag. rill. 

riilesJed, no. se rellegjed. 

rilBkotak. no. r^4ek «m (Thy); 
|kb. liana. 

ri-lngte, ao. riUit an -tr (Ven.s.); 
lifte der swtle^ for al slslle sparre- 
Irxnte, en ved liver side, men som 
Ug« bort. såsnart Ingteme, der skal 
batw tegel. bUs pA. 

1. rim. DO. rtm tt (Seviod s.[ restj.); 

= igmu; el ritnel vers; ftil i rfm (S»- 

låld s.), 3: rime ; rijm itk. besl. -t ( VcnH.) ; 

ia ta go o rim, hifrfr^ o U Tim; no 

■r H Aør, sd mo er rif e(pr (vc«(j.); a ka 

•» njn dm Jip 1 AIi';ih (Uld s.); 

de ka gu o rijm kigrfrm å u KiijM, 

fnt Klijm d ta KlirVi >å ka do sM 

M ni»s i KO kat»s riv' 

Sp. Va 175. 77C (V. H;mberred); 

,de ku fald' i hm, hwissom de lied 

VKt i Siem, 
hhq bed 'et riet i E>r, sA had 'et 
viet bæjer', 



Er. Ordspr. 513 (Skanderb.); d* ar åpå 
ri'pH <Vens.), s: i bunden slil; jfr. Aascn 
rim, isl. rim itk.; se lever-. 

a. rim, no. rim de (D. , veslj., Sø- 
vind s.); ri/'» )(Vens.; Lild s,); = rgsm., 
pniina; dt (tr i grotmi rijm ida' iVens.); 
deer komtr ræn i rijrns aA (Mors); rim 
skel toes ef, Kr. VI. 273. |»j), 3: der 
kommer regn derefter; megen r* pi 
10 lra-(^rue om vlnterea varsler megen frugt 
om summeren, Sgr. VIII. 42. 78: rim 
mettem jul og kyndelmisse varsler et 
godl rugår, Kr. IX. 2(i. ]S9. 75. 797, Alm. 
IV. 104.36.37, jfr. Slrackerj. II. 29.l»t; 
n&r rimcD slår ud på husene, kommer 
tøvejr. Kr, IV. 368. 2a» ; jfr. Aasen rim, 
i^ hrfm itk.; se reg, rif. 

rime, uo. de rimfr -et (D., veslj.). 
— 1) = rgsm.; df rijmtr ida' (Veiw.), 
«»der falder rim, se S. rim. — 2) =- rgam; 
han w gutfi» te o rim (O.), o: kan let 
skrive vers; i praal apur i b*^): ,ken 
du rime mig el stykke idag?' — „IJwvm 
ka wi b»ltAc så tftxutAc d rijm da Sffm 
tijmf' (Vdris.); d« rijmar ek (Agger), 
det passer ikke, de kaAr rijm (Veos.); 
se I. rim. 

rimfrost , no. rimfråsi æn (Sø- 
vind s.); rijinfi-étt i besl. -i (Vens.); =: 
»rgsm. 

rimelis, to. rimale (Agger); rtmtU 
(Vens.): = rgsm.; d« nrr wlc mir m 
rem»la (Vens.); deraf rimtfiqhi^d (vcs^,), 
dt ka nék ha rftritlikji, da dt te gon 
tamt U (Vens.). 

rimelBS »t, no. rim el. remse (mel- 
lemslesv.). Kok. 

1. rimle, no. den lange række æl- 
tede (strøgne) terv, som er opstablede 
«for at Ifirres (Ang.). 

a. rlmle, uo, finprf re^ltr rtmat 
(D. ; Mellemsiesv.i. — 1) udtryk fra lerve- 
arbejdet: r- terv. a: stille deiu op 1 
lange rader, hveranden rekke ■ raden 
på langs, hveranden pA tværs (Volsb.); 
jfr. ritigle. — S) rtmtat dy (veslj. , D.), 
ramse op, skænde, føre megen tale; jfr. 
revle. 

rimlint- no. smal jordstrimmel mel- 
••lem to tørvegrave (Mslcsv.) Kok; jfr. 
melK-mplnl. 

rimlyng, ni>. får. som har ikter, 
skal pA r-, Kr. Sagn VII. 474. M, j: lyng 
med rim pd. 



r iinnie^ i ini perA v 



L. rixome, uo. 
rem el, rim, -«•-» -$, el. •qi/ -pf (Vens.); 

ft. iT. rMiT eL remfd lUM s.); 
n'gii -»r -»B {Thy, More; Sall.); ogsi 
remi (Hors); 
hnleae kaldende Ijrd, oår den venter 
foder; ,Jen8 riinin«d, da ban soc mv & 
Isjted de b« broe*, Blicb. BindsL; åip 
rem»r aU føll; igm ator d nnar, do 
Ma hæn A Ji d»m (Vens.). 

S. rimine , no. rtm æn -»r (V*iw., 
Tliy. Agger, Mors). — 1) l&ng, hred, 
' Uv votd af smnd eller sten (Vens.) ; flade, 
suidbauker ; flade, sandede jordslræk- 
ninger red Ijorden (Mors), mest Qt « 
revtr; sammenheogende kiitbakker fra 
øst til vest (Thy); laoga^tiig hakkestræk- 
aing (res^.); rimmerne (i Jerup mose. 
Vens.) er milelaogc bøtgefonnige Tor- 



S. rtmp*. DO. rtBtitp ten -9P (Halt); 
remp OMi -•>* (Mors); nr^p isn l>esl. -m 
flt. ^r (Vens.). — 1) rynke; fold på t6j. 
frenikomnwa i gtainpning; en ttordenllig 
syning; nam på penoner der rUnpsyer: 
yuj ølf Rrmp el. Bmftph^ hm 9^, 
borar Kwr bajar m bår hal (U).): jpig 
^ Bemp, sali^ B§d tg dø o kæti (Holste- 
bro); ym gtf BatnppH* sjqd, K*9t war 
i*g^ nåk (Uid s,), agter tfl forUelUngta 
I om manden, sooi var tre gange gift; 
den første bedede, den anden rimpede 
el. knyttede pjalterne sammen, den Iredie 
lod hulleniie mre el. pultede burrer i 
dem. jEr. Er. SkS. 133. 9^, Sgr. XI. 22. 33: 
s« Rimpelår; ham tnaiat, »om liær ifdr 
«f <gn rtmp o hans skt^ (D.), a: som 
om all var i den bedste orden; éL: dm 
itar åla så mf aom $h rw»p u>t Hå 



hdjninger, best^lende af sand og be-^r^ 1 Vens.). — S) snuek, mierke af dag: 



voksede med lyng og når, de bSjeste, 
omtrent 3—4 al. over dobbemes over- 
flade; dobherne er de mellem rimmerne 
li^^nde fordybninger af meget furnkeltig 
bredde, som iodebolder god larvejord af 
2—3 al. dybde. J. Saml. lU. 63, jfr. s. 35; 
lSC s dob. ; a rSm (Fanfl), en balgefor- 
niel forh<'ijning i klitten, dens fod. — 
S) Qurd-riitiuieD (s. d.) (Lb.), randen. 



fo »H aleift remp, s: Kde «l stort tAb 
(restj.. Vens.): strengt vintervejr, men 
som ikke varer længe: de war k gåt 
ræmp, wi fffk defj da; dur korner rtmp 
at»r rus (vestj.), tvetydigt: storm efter 
nisel vtjr; sroærtc efter ms. — 8) strime, 
revle; gmo roA sii*H, da tr^tr i aiu»r 
ræmptr i $tr^ (Lfld s.). — 3) ramp»r 
flt. el. ramp 9wt»r (Mora, Thy), en 



hvortil vandet når i IjOrdeo ved JKvnH plante: ager snerie. convolvulus arven- 



I 



Tandstaod; sv ovn>, slenvold; se Aasen 
lime, langstrakt forliOjning; isL rimi; 
Qord-, sand-. 

rimmesnd, no, rtmmcsA IlL (vestj.); 
,i awien K d«r rihmmcnd oppt' sige«, 
nir der er stærke nordlys og det er 
legn lil rim og frost*, Kr VI. 972. 19^ 
Alm.«-I 51.«. 
1. rimpe, uo. 

retfip -ar -tr (Vejr.; D.); 

ræmp -*r -wt (Malt h.); 

rvntp -tr* -* -> (Vens.; Lild s.. Sø- 
vind c, Elsted, Bradr., Agersk.); 

remp -#r -#J (Mors, Thy). — 
1) =1 rgsm., tr. sy uordentlig med lange 
sting (alm.); htcada'iU ar », do *cr å 
WBjffpjw f (Tens.): rtmp samri (Thy, D., 
vestj.) ; rmmp cbh A^m gatjul (Vens.) ; 
ræmp H siøk klatr »atjiilf rttmp d mfHVr 



sis L. ell. SDorle skedekne, poiygonum 
convolvuliM L. 

rimpel, no. afreven strimmel U^, 
piah (Slet h.), Mb. 

rlinp«UT, no. «^jv «i (Veår.)j 
en knap og g«rrig pervoo. 

BimpelAr, no. en mand havde haft 
tre koner, da Itan skulde forklare, farem 
han yndede bedst, svarede han: 

Guj ti<i» hiA tj^Å, Btfitnku^f 
Br^plor tear ås» gutfiB, 

mmn dirfi y^dg a /"o* Bt^»^f>tli- 
hdj a ktenrkan la æUr lyi! 
se Kr. Alm. III. 1I9.M6-4U; jfr. 
1. 43 ng., se 2. rimpe. 

rimperet, to. ranptr* (D., Thyh 
ræmptr* (Malt); ramptrt (Vens.); krym- 
pet, om tSj, der f. ^s. ved stampning 
er løbet uens ind; sige«: de atme tine æ 



(Agersk.); tig, remp nijta (.^gger). rympoMsd m»J lit rtemptrt, kan svares: din 



på næsen ad. — S) intr. krympe ind, som 
vadmel, der stampes(aloL); rempiÅ[\e}T.: 
Bradr.): jfr.mnt. rimpen. Sch. l,uhb. ,run- 
xdn, &llen*; vrrcmpeo. rynke noese. 



rtv æ ndk ds» ramp*r9 (Vens.); a tfff 
opr I }a^ rfmp»n ka^l (Lem). 

rimpor&v. no. i tim. reiftpri^P 1 
higjtr «t i»^r r^ (ves(i.), a: bøded*; 



rimpeskrsKliler — rin^ 



Ucd«- er bedre end bart skind; se 
KmpeiAr. 

rimpeakrndder, no. rempatcrajtr æn 
O-, Test}.): CD skrædder, d'cr ikke knn 
(Sre ordentligt arbejde; r<tmp8MAar»r 
lp" lå^ Håls»r (Uld 5.), O: lange ender 
Aij med: jfr. hæsting snedker. klatleQ* 
smilrer, nellikenned, ri-skruMlder. 

rimpoBy, uo, rctgtptg -»r -sy$ 'Stp 
(Vens.); sy uordenUig med laoge stilig, 
3e rimpe 1. 

•rtmpet, If. se for-. 

rimpATærk, no, rnnpntrk d« (Ag- 
|cr: vestj.); uro liraJ der er dårlig syet 
é. stoppet. 

vinipeog, no. rermpfq H (Lisb. Terp) ; 
itsldsonl: en persoi), røm syr uordetitlig. 

rlmpling, no. rteifipU^ i -»r(Ven3.); 
(nemphj (Sams); cl skældsord; hrsd 
der ikke dur (Sams); se rvmpiing. 

rinutnod, nu. rinumij æn ( Søvind s. ); 
ri^Mmé i (Vens.); s= rgsiii.; paraoa, som 
kin skrire ven. 

timtlee. no. rijmlgq ten <Lild s., 
TM^.): hak. beM. rijtNtaii (Vens.); = 
rpax.; se reg. 

rind, no. *e rende, i. ringe. 

rinde, no, se rende. 

1. rinde, no. i udlrykkvl: .skibet 
^ ander med rinder og vinder* (An- 
boll). a: med mand og mus; betydu.? 

a. rind», DO. 
rM -»r ro* rojtn (Agger, RtCTS, Thy, 

Mors, Lild s.); 
rwd nå^ ria r^ i'Suriud s.)t 
h# -§r (Agersk., Sundev,); 
«a vasker: løbe, flyde; uiA» de né»r 
d åtø^ (ljøg«t.>; 9 S^n riAar d ham 
(Ajersk.l; ligesl D. men: æ dun r^ mæ 
Miji; løbe, om vand, f. eks. ud af et 
lile bul: KtBfJtn rM di« ham, ImttJi éuni 
nffa m/g tr»t& (S»r)nd s.); n'$»ii wan 
fD.. .Sent, Andiil); nti»i vap (Bradr.); 
nti trtfi (VVoB.), se vand: .dot randt 
op i dem al...*. Kr. VI. Ktt, 111. U3; 
,de raones ros lig i tanker*. And. Frieri; 
SflA: m ti rii»r (And;:!); jfr. Aasen isl. 
nma, sr. rinna; hisk rinnen: se løbe, 
Ireode, rendebul, rendesten; se ronde, 
nodel. 

lindebul. no. se rendebti] 

rindeniMted. »o. rfn'mark»A (Sy- 
Ub. Mors); et marked, .som holdtes red 
de såkaldte kapel- rinuer* i elletArel. 



rindesten, no. k raideitaiD. 
rindeSJet, to. rtéygm (Afger); Mtn 

har rindende ojne. 

Binda herred, no. ee 1. knabe; 
jfr. Thiele I. 102. 

Tine, no. « rin (D. ; Mors, Thy, 
Vejr.): jtcmstykkct, som passer i (tre 
render, <e fin-g4v, der gflr korsformig ad 
fra fijet pd den overslc nifllleslens un- 

"dersle side; i dem passer fire rinklprtr 
I ndje; rincn, med sine fire , klorer* er 
den øverste ende af .laiijfjiuract* som 
bærer den ererste krffrnsten; i selve 
' 6jet griber « gaffl fal, den drejer stenen 
(D.); en pig. der stir lodret i den ne- 
derste sten pi hAndkrternenJ, den hviler 
med enden på en vandret bjælke (æ 
l<rt»U), som kan laftes (Mors); mnl. rin, 
Sch. LUbb, III. *S3 .bimcindnlum*, jfr. 

"VI. 245. Wh. N«c!itrag. 

ring, no. re^ i be?t. »i flt. reg (Ven?. ; 
I veslj., Mors, Agger, Sturr.) ; HL re^sr (D.) ; 
rtff an ri^ el. rl^i (Søvind s„ Røgen s.); 
rnj <F» r*5 (Sundev. , M. SIcsv.). — 1) 
= rgsm. ; ioi* i reg m<r jan (Malt); 
XBt j^J i r«i7 I njhfn (Vens.), o: tumle, 
magle en, billedft taget fra lyr el. svin, 
som rini^es (s. d.); — nAr en forlovelse 
I ofTentlig^Ores , sker det gerne p4 den 

»måde, at de unge rejser le ataja o for 
re^?r o (D.)\ slgu. Kr. V. S23; manden 
skal først sætte nngcn på pigens finger, 
aå hun på hans, J. K. 78. 1U3 (Viborg); 
dl' tjo m(B rtfl (Vens.), 0: er oBfenllig 
forlovede ; mnn mit ikke tiige en for- 
lovelnesring al og vo^Il* sig for at tabe 
den. begge dele varsli^r ulykke, Sgr. IV. 
124.316, VIII. 5ft. 177, RSiff 1. 110; er 
den for Kile, varsles ulykke, RgSf I. I U ; 

«j(r. Mélus. 1. 452, III. :i79. as. 26 (Frankr.); 
trolovebos r-, Lund IX. 309 dg.; beskrives 
Druzel. .14 : jfr. Lindh. Lappb. s. 32, yvigsl. 
I9H. Anms. II. 324. Fridthjofs S. kap. 4; 
r-, som gaves bruden i Rom var .unlcr- 
pfand ft'lr die erfiUlung der eingegangencn 
vcrpDichlung des hrllutigtuns*. se Becber 
u. Marqu-ird, Hfim. Altertb. V. 40(1864), 
jfr. Uri mm R.A. 177; en forlovelsesring, 
bunden i et hår, hængt over et glas, 

"varsler ved aiilallet af dens svingende 
berøringer med glasset, hvor ni.aiige ir 
det skal vare, inden vedkommende fir 
bryllup, Sgr. VIII. 59. i. K. 81. tlO; jfr. 
Riiiir 1. 104, Choic« Notes 45. Henderson 



tiO 



nng 



s. 106, Polkl. Joiira-lV. 1 1 1, Licbr.«5er»w. 
S26. S« (Frankr.). Wb. Vlk. VIU. 398. I 
Busch VolksK). s. 359 (aolikll; P.Volh«k. 
V. Jfi. s. VI. 24.34, Mcypr Abcrgl. -S3. 
Seliiiidl. 3Iu. PitnV L'«i IV. 44i5, Tylor 
Aiifknge I. I'£7; i S8^ og svenlvr oiu- 
lalf-e, al ringe byttes ved f iels«. Er. V. 65. 
JK. Æv. I. 46, SoeK<l 60, Wigslr. t'olks«d. 
43: ring fltettes aom mcrke i båret, 
Kr.V.r.l.Ær.lll. 157. I6i, Sgr.VII. U9;» 
jfr. Asbj. I. 41, Amiufi. VUI. 68, SegursL 
luy. 202, Kaoap \'m. 194. Folkl. Congr. 
69; nuerie iikjult i UadiliDKt *ir. Moller 
Suo 5. 50. 13: riop Ukm el. gives »om ' 
incrkc. Kr. V. 49, <4^v. III o. Cftmi. 50, j 
jfr. S«r. II. 203. Aebj. I. 134. Sovgil -i^, , 
Bti-gb I. iTi, Ama». II. 3N.'(, Urimiu ar. 
«&. 67. 93. P. Volksk. V. 71, Busk Rome 
a. 66. 80. Polkl. Rec, 1. 192. Scbmidl 
lUrcb. 7b; — heltni (rivi>r en r> for 
oiD nsttrtt at ndde pi pnosessens wnge- 
sA\A. CftCTilvt B. 153: r- varsler, al den 
fnvirreiiifa's lir er t fw*. Sfr. VII, 166; 
jfr. Z. r. M. U. iS7. 353, Folkl. Hfc. 1. 1911, 
GoQzenb. t 33, 3«. Garaetl W. I. S3. 
Pkneus II. £7: pi^cn kasler rmgeo i 
glasset, sum bende^ ejsker drikker a/, 
»A kf tider ))«u brade, Sgr. IX. 149; jfr. 
(inmm K. M. nr. 93, .Sa^n II, 219. 3^7. 
929, K Volksk. l.itS. Polkl. Joorn. VI. 179, 
Li«t»r. Volksk. ICH, sign Z. r M. il. 376 
hvor riogeo b,iges ind i brød: OgF. I. 187; 
r> bryde« itu og hver itf (mrternc Qr sit 
Stykke som mærke, Sgr. XII. 44, J. K. 331, 
jfit. Asbj. II. 41, Rnaim S. II. tiS, K. M. 
nr. 101. Z. f. M. IV. 40. V. Volkslc. IV. (i8. 
Boaq. Nurtn. 35.468, Kennedy 8.4S: da 
karlea Uiger en fiog. Tflgnn alle i flJot- 
t«t. Kr. £v. ^59; rørerbrodgonunen hug- 
gi-r joinfniens flager, hvorpå en giild-H 
ring, ar. se raver; — r- sal på statues 
Unger, Ca.<4holdes. slippes, se Meyer Åberg). 
IBØ.GriuimHytii.^ 1304. 1(13, 103 amn^ 
Bjrrge Aart>. VI. 53, sign Rafn Oldn. S. 
U. if6. Olaf Tryggf. S. k. 184: — r- af 
arvet l>1. Uggct (i-d.K mU med magisk 
indskrin tner fr% epilep«. J. Saml. IV. 1 40, i 
jfr. Wigstr. I. 101; Polkev.VlIl 382, tiRges 
af 7 el- 9 koner, som forsi har fadl 
dmjge, XI.465.3;8; Asbi.UL305, Hen- 
dcraon s. 1 46, Folk). Rec L 39. lu, V. 1 77. 
Bndi VolkågUube s. 3G3 ned. (Cngl.), 
Ulo»I<T«h. PoIkL 30, SulToIk Fulkl. IS. 34, 
Ch. >'oles 17. 0/6. 114. 178, Folkl. XI. 



113.90, Tntd. pop. II. 69; — en r- bbiW 
kongens ksrtigbi-d til den dede, se J.C. 
347. Thiele 1. 48, Araa«. a f04 , ist 
Fomkv.1.66, Fritu.Upp, Uedenskb \<si. 
r- volder, al bl&k hJK-le briitler, DjeF. 

I. IM (Færo): — magisk, trytlerinf, 
se Runa IV. 4i. 89, kyser lam burt: 
Gr. tlfrnm. IJCXXVU, Soldan L 73. lOS, 
Schiodl. 9. 13S. Ons VolkL V|. 145. WolT 
N. S. (>Oti; deri en ånd 368. »iQ; Aladditt) 
se Clou^. FicL L 47:2. 478. 481, GrioiB 
K. M. nr. 166; r-, der i arrenL daSer 
opfyldelsen af hvad man onsfcer. Sp- 
VIII. ilO. XI. ns. Kr. V. 31. Kr. Æt. 12, 
S.-ign I. 183.A4&(l&g, Or. r:i.d. M. 11. l^^ 
.{;v.IU.167,JK.91:jfr.A»bj.UO.ISI,Utl 
Vang Re«lo s. 43, Grioun K. M. or. 91 
1 93, CluuBt. Ficu I. 338. iVmer. FolkL VI 
tol, Rifista L I Id; som kletnraor lH 
dodc. Amas. 11. 400. 405, som dneber. 
Kr. vKv. lU. 275. jlr. W.gslr. S. i. 53, 
Magyar T. 169, Schmidt M&rch. s. III, 
jfr. Onmm K. M. nr. 53; som wkbvr oo 
morgenen, Votsimga S. kap. 19 s. 137; 
jrr.Magyar T. iOl; helbccder stum. Isft 
under hans tirage, Rafn OMn. S. IlL lUa. 
Tb. Osefods S. kap. 6: gher s*tjr, PulU 
Rec. IL 96; peog«, Rafn Oldn. S. III. i:>9. 
Tb. BrjarmagnsS, kap. III; tykke. Wi^r. 

II. 3IS. Ur/klu-. VI. 14, (imnrn S. I. M. 
39. 76. 90. Myih.* ISSS; giver uogdaB, 
w Hartl. Scienc« 304, Ctirtln Mytlis 301; 
g6r uåaAt-6%. Bergh Ul. I, S«gn. 7; fAr 
oqrnlig, se Uebr. Genras. 11 1, Matiinfif 
|:t. Mélus V. 114, Gyges r-, Plalo ih 
rvpubl. li. 3, se Soldan 1. 46; ofrxir' 
IroWdoni, JpKra 163 Hji.; r«, messet «««. 
nekkcr elskov, Kr. Sagn VII, 25«., il; - 
gigtring af bøssepibe, hvurmed tnile 
er drcbt, FolkeT. XI. 466. 379 ; iU. I«kiM- 
sOm ; r- af iKoke lieUneder bent, Uef«. 
Abg). 958, smedcl Uu>gfk«d. mod kranpt 
Meyer, Abergl.s. 104; — r-, som dryf 
per Kuld. jfr. Rniu IV. 37. ^; drsufnS. 
SkisDisfnr SI. Gylbginuing k. 49: ^ 
kastet i giflhæger, bliver rod «md bloi 
Fvraiskc Kt. I. 166; r- springer, 
rarsel. Kr. £v. Ul. 59; jfr. Dvab.Tr. 
199. Folkl. Rec. IL 115, s%a Gri 
Mylli.*- 1090, gjord om fad; — rrf 
trolddom brtitmt iswr vielses r-, )ai|{M 
i Båld til orakeL Nyland IV. 127. 133 ned: 
3 vielsen- pA sygt barn. Amins. IV. 8St 
troldkvinde 



ttnn. 



ring 



uukr slol. Mélw. IV. 283, jfr. VIII. S85; 
Om VolksLVlIl. 202.47: — en mistet 
Mkai skaffes tilbage. Kr. Æt. 121, C), (i. M. 
IL 9. 1 3. 23. III. 1 1 a. Æv. III. 1 33 ; f«mU- 
oMemoden« r-, Kr. .+>. III. 214; jfr, Thiele 
1334. Kr.Æv. 3GS. Asbj. 11. H)l. Gnmm 
K M. or. 17. 134. Mho(ro4.im, P. Votksk. 
0. iO. Politi. Jouro. VI. I»0: - frue 
Utier r- i s«, bvor borfi Anl bvgges, 
Cr.Skfii UI.971.46-5a^X iV.^n'ar. 4. 
TWI« I. 314; — r< kasU-« i liavt^t, 
ovD floden alter j en lisk, ae JK. I l<i, 
fc.VllJ. 149. «», VI. SI. itio, S4W1I Ul. 
iso.77fi-«j. afii.y?. 272. r,l.r,i.M. IV. 
SU nr. 4. VU. 11 o v.. Blich. Nov.lV, 15 
.VtnfaaDiU. og Herramand*: Thiele I. 363. 
»S. fU4: jfr. ADlikv. Tidskr. 184»-51 
X 150 (lit. iFwroor). Niool. Nor,ll. II. II. 
Tvn s. 222, T?vdlen s. 3«, Djiirkl. Neriko 
f.h. AniliB. VIII. 03, Hufl). s. Ib^. ligu. 
fortsli. om en ii6(;k so DgF. VI. 231 ned. 
ar. 354; m codv. MliolT 54. »',), 134.178. 
aWS, Forlulrø s, XVI; Grimm S. 1.285, 
Woir N. s. 247. j-rt. Kuhn W. S. 1. 375. 421, 
Batch Volktgl. s. 364; Simr.Volksb. I. i-IH. 
Graofetii. 1 09 M.-iselone: Folkl. Rec I. 
SSaao.. Fotkl. VII. S37, Cb. Notes 130, 
Brat. Tr.n.44,Vorksh. Fn!kl.379. Z.f.M. 
I 231. Liebr. Gerr. 77 anru.. Bosq. Nonu. 
i. sys, Monnicr s. 1 54, Tr. pop. VII. 378, 
IX. Si. 622; ae Cloust. Ficl. I. 384. 398. 
Sunrtl \V . II. 91 iS^domons); l'liii. Hisl. 
iMLXXXill.E. 12. Polykrates ring; riidnu 
arnmi el inttisk dranvt, Hummericb Sa- 
loiilafai (18&8) s. 74; sign nnf: brm;tes 
4 BA ener b^a til Jfru Maria, Ons Volksl. 
U U4. 7; — s^>a•k■s fra begravet. Kr. 
Abi. VI. 183. :jk{, jfr. Grimtii a 1. 389; — 
dtn d«de æ^lefKlle lender fra hi?lvede 
m tinf til sin frue, se Tlilele !. 287. 
!». r.rb. 20i), Kr. Sagn IV. 230; jfr. 
fiaflicsf 159; — skatt(>grarcr beholder 
riagen af kisten, den sæltes pA kirke- 
iftfwi: i Bjtrghy. Kr. IX. 213. W): i Sjflr- 
(iof. Kr. VID. 84. k;^, 367. OA. Saga UI. 
I«. 74. Thiele 1. 170; i HjOrring, Thiele 
L3&&. Er. Safm U.1S5. I3j.35. tU. 326.38, 
81; i Undecsted, Thiele 1.357; i 
'ftnrn. Er. Sagn 111. 44j.ro; i J2rbo, 
flutia IV. 37. ti; i Vatnsfjord, Arnås. I. 
i79[ i Oddi, Araas. I. 488; i Sko^r, 
Amw. U. 80 ; ifr. Grimra S. 1. 257 ; Cav.W. 
IL 79. Hboff 204. oHO; - ofte frem- 
faringeg ea magiak kraft til godt si. oodl, 



air uogel føres gennem ring el. ring- 

I formel hul, således malker man g. r-, 
sakseoje, urbojle, hul i Cad pé Ijscslage, 
se malke 11. 537. 38. 36 a (Ig. ; man spytter 

' gennem ring, II. i>57. it»U; jfr. Siuidbl.^ 
891 ; syg mands skjorte Lrækkes si'kidags- 
ii.-it gennem hAtidtag på kirkeniigle. We«t< 
manl's Fomminnusftir's Årsskr. (1874) 

I ]. 43; g. rtUK Amins. VIIL ISO: mirlk 

ttbvldes g. kirkcni^gle. Amins. IV. 90; g. 
knnsthul, Kiiu^ip l'ni. 171. |(8. 1>. Volksk. 
VU. 24. 14: kom g. hjulnav. Amins. IV. 
103: spise K. b«.jU-el ni)glcKrvb, IV. 87. 
V. [().'■. 108; Ire drAber blod g. r- af 
selv standser bledoiiig , Sundbl. *■ 32S : 
vand hældes g. r* Ul tmletiile, Modin 
Sign. 9: hvedekom, kastede geiinem r-, 
dræber ufedte bom, Rochh. D. GI. I. 1 13; 
savl, løber g. r- og afklippes derunder, 

»R£lU 136; børn skal lære bogstaver g. 
ring af aavlosnor, AVuttkc nr. 57^; der 

I sløboa bly g. uoglegrt-b, Folkl. V. 195, 
Arner. Folkl. VI. 260; kyllinger pultes pi- 
I-- Folk!. VI. 397 (Lcsboe); vaskevand 
dryppfs g. r*. Ral«!. Siuigs 2i£8; elskovs- 
middel er al lade vandel gennem r-, 
Meyer Abergl. 265, Urqii4>ll VI. 195. g. 
krans af birkegrc-nc, P. Volksk. V. 72; jfr. 

; Weinh. Volksk.Vll. 4-2. Nyrop Kludetræel 

»Dania 1. 1. se skJKvr; — r- Ite^gcs under 
omhvætvet skål <s. d.>, nvÅrsaften, Kr. 
Alm. IV. 137. S«, Fb. Bondeliv 2ul ; — 
folketro um ring i alm. se Busrli 
Volksgl. 353 fig., Black s. 172; «e guld- 
ring, lysoblync, malke; — gåde: ,el 

' bundli»l knr*. synes at mdtte lindes her. 

' jfr. Ber^b. Segn. 125. SI. Undsl. 806. 7, 

! Antikv. Tidskr. 1849-51 s. 320.48 (Fkt- 
mt), Amins. I. HG. H9. t&, 11. 9U. Vjiend 

»ar. 80. N. Vadsbo ur. 101. Roliaud, Devio. 
«. 9«. 199. '/'. f. Mylh. IV. 383. 97; — 
.ringridning*, ri t« re^ (Vens., oltn.), 
har været en almindelig folkeforlystelse 1 
fasIeUvustideu, se forlu-lliug d«rom Orb. 
s. 7. nr. 3, Fb. Fr. H. s. 75. Bondeliv 
s. 259 Hg.; Kr. Alm. IV. 22. o3.l2a.l5i. 
Jyll. 1.241, J.Saml^l. 73, se riuKlobvii. 
ringriden; i awent. fAr d^n prinses.'ipn, 
som lager ringen. J. M. s. 40. — 2) 

k* ,)ade ringen vandie*, almindelig aul- 
shabeleg: alle sidder i kreds, en ring 
trækkes |>å en snor, hvis ender bindes 
tammen. og nu synges, mens ringen, 
skjult, diydes ft'a den ene til don anden: 



den ring, den lar vi raudre, 
fra don cnc tJI d« andre, 
det er skel, del er sket, 
men han har det ikke set, 
(N. Slesv.); se Kr. Bfirner. s. 480 {[g.; 
dtilliafc, dftler, tiiriln^de, tølTel, sko pÅ 
vandring; jfr. .giimma ring* Nyland ]V.47, 
Liebr.VolVsk.liUa (Spanien), LaisuolU. 155, ' 
Rivista II. 71, jfr. s. 73. P. Volks^. V, 64 27, 
Aadree Parali. II. 98, Wh. Mk. IV. 163, to 
Tråd. pop. I.a42 (russ.), Boiime KJ. 602. 3; 
r- el. skilling lagee med mund af mel- 
dynge, se Kr, BOrner. 604. 61 ; om den 
enffol-ikc akik kende« ul rndhnge ring i 
bryllupskage, som Rkæres istykber; den, 
som flir r- i sit, skal forst giftes, — véd 
jeg ikke, se Ol. Notes 255, Folkl. V. 195, 
Suffolk [■"olkl. 101, Foltl. Journ. IV. 123, 
Uicest. Folkl. C I ; jfr. Ganiett W. 1. 7S. 79. 



re^ elL rgq?, r«g( ell. r«gt 
{Vens.}; 
f*g '»r raf] rov>» (Ueli. h.); 
re^ -or •al -vi (Slavr., Hald); If. rVft 
(Falslev. HarrJdslev, Haslund); nL 
rftp (Hads L.); 
r^ -a tt -»t (Sørind s., IClsted); 
rfji -*r -•( reti9t (Aller); 
refi -9 rm reȌ (Sundcv,); 
rv^ -w, rfA eL re^, rfin (Bylderup)x 
i-ej -w, r*5* ell. rtnt, retfi elJ. rent 
(Bradr.); 
— rgsni.; a rfil » kl^ el. m^r a kiå^ 
(Andft); rp-^ Mtp»l (D.), ringe tU kirke; 
rf« rrtpr u hetiff, o : til helg f. eks. jule- 
aften; rcff æ ntv»l åp a nijtr (D.), sU 
bedeklokken moi^en og aAeu, Irgesi Malt, 
Vens.; do hær hyr re^, mttn do tttt ii, 
vor- CB h}åk»r Ajprt (Ang.) ordspr.; r*s fo 



f 

•nå 



— 8) ringformig bue om sul ug xn&aG^ jtrna fr»r (Agger), 3: lale en liArdt tilj 



(alni.), lille ring om rnånen varsler stort 
uvejr, .ttor ring, lille, se Kok Ordsprog 
I47.l6&fl. Sgr.VllI. 15. 11, Kr.IX.23.9M; 
ring om suleu, dben forneden, varsler 
sommeftleder hjaskvejr, Kr. IV. 365. i&s, 
andre steder tOrvejr, Kr. IX. 23. ai9, 
Alm.* I. 51. ia, jfr. P. Voiksk. V. 10.1. i; 
ring om inilncD j ltHmet.s fudsetelimc 
varsler ulykke, Kr. VII. 50, se lijnl 2. — 



daglig .ringee solen op og ucd' (D.), 
d: der ringes med kirlieklakkeo ved sol* 
opgang og solnedgang; r«( neét nir 
(Vens.); twr di rwj#d øføl ip å nwr A 
fiAk så tt»fi te Ittfpm, ed hår a åsd sit 
sdm, dæ lov djo! luv rgm o å stov rt«{ 
*ft jtr««w d Id <it^r hf^fr samtl, å ^mtl 
fUk tu nij djir hu», nær di navrU 
hiUr hit Wérhanj»» nafcn (Uld), jfr. 



4) Kfonl om et kar (StAvr. h., Siindev.), so Afitcl. Ul. tl3; der ringes tre gange om 



jfr. gjord. — 5) jærnring lil Ineskobe- 
slag: an sæt rtij fLindk.J; få reg on»r 
m tr^ik (Agerek.); jfr. Aasen ring, isl. 
hringr hak., htsk ring: bly-, borm-, 
brede-, bæl-, drive-, frnger-, forlovelses-, 
gigl-, guld-, hale-, jæm-, kappe-, kiudiiig-, 
kjedel-, knave-, kroUe-, lykke-, mine-, 
næse-, pibe-, pig-, samle-, sol-, stjært-, 
sled-, Bvøhe-, sy-, sølv-, tanke-, lov-, 
vride«, ønske-, ercn-. 

ringab, no. se rine. 

rlngbeoi, do. en slags ey^dom i Fød- 
deme. Mb.; cft, Terpagcr. 

Tinge, no. se redning. 

1. ringe, uo. w for-. 

S. ringe, uo. et spilleudtryk, se Kr. 
B«rnei-. r.fi>». 

S. ringe. uo. 
r^K -»!■ -»i M {D., Rilrup); 



sSndagen, én lime fflr gudstjenesten be- 
gynder, */i time fflr og nftr praisleii g4r 
til kirke; når el msk« er dedt, ringea 
om mulig nunme dag, r^ diO»r æn ^ 
1 lime i 3 afdeliucer med hvil over en 
vok.sen, ^/a time over en ukonlirmeret, 
ligeledes over graven, når deu er kastel, 
sf Kr. VI. 287.33a, Alm. IV. 89. 953.92, 
J. K. 388.40; Fb. Bondel. II. 103. 117; 
«jrr. Skytt« h. s. 176. Urquell. 1. 32 (Dilm.)- 
slgn Folkl. Journ. V. 918: når ^den 
Etettes i jorden for at grave en (rniT 
(Gomw.). Den »Idrc skik, sjaelcringning 
over deendc, se Thiele Overtro nr. 678, 
jfr. Folkl. Journ. I. 357, er vist overalt 
herhjemme afle^^t af ringning, n&r doden 
har fbndel sted. se Cavall. Warend I. 457. 
481, Afzci. IM. 82, W)g.<tlr. 1. I IS ,sjftl- 
ringning*; Folkseder 0.5, Sagor s. 133} 



»■#9-«- rfii»'^M(Grind9l.,Andsl,Ager»k.):M ,scheidcpuls' LVquell. IV. 281 (Bfilinien)r 



r»5 -vr reA rt^i (Ledderup, More); i 
Thy ogsi n. If. rt^id, Hgesi Agger; 

r<9 -ar ren '"'V' (Mogenslrup, Salling^; 
tL iS. rti rtH (N.Sall.); 



Uidsbr. V. 192 (Breslau), Koclih. D. GL 
1. 178: .passing bell* Folkl. Rec. V. 161 
(Engl.). Hemtercoii s. 06, Nicliols-Vorksh. 
X. 5, SijfTolk Folkl. 105. Der ringes, pA 



1 



beplfebescbig«!! , tiAr man tca kirken 
kw te tigtølgcl og Ul præsteu kaster 
iord på og altrrr mens graven lilkasleis 
iD., Teslj.); jfr. Kr. Alinuel. IV. OO.m. 
Sylmd i\\ 37, Urquell. Ili. 3(M) (Friser), 
Uk\. Jouni. Vi. 2(3 (Skoll.), SufTolk 
Tulkl, 53; vAer gi. skik endes ringning 
it kirkeklokken med tre gange tre en- | 
kdte slag for den iroeuigt; \^d (atm.). ! 
)fr. Hcnd«n. s. 6C, Harl. Witk. Lancssh. i« 
foJkl. 9. 43; altid når man hører kirke- 
UokktfD bctfvnde at ringe, tager de gamle 
la hallen (D.). jfr. Folkev. XI. 45&. -281 ; 
frue Hnger over herremand eo mAned, 
wn oret kongo, slrafles, Kr. Sagn III. 
74. 385-86; korte vil ikke have ringet 
over sig, Kr. Sagn II. 310. 3%3; da der 
ncges for ded hesl, flyver klokke af i 
Lim. Kr. Saijii III. 340. 10; ringen, hnrt | 
ojiJer jord, rarsier pest (s. d.), Kr. Sagow 
IV. r>57. SS; julenat riii^ps med kirke- 
for al kyse trold, Arnå.-!!. I. 151; 
aften i stille uge. Cav. WSr. I. 353 ; 
for ol kalde pé bjacrglagne , se 
Aibj. m.4l,DaQialL 101. 105; jfrAasen, 
M. råigja, se kirkeklokke. 

4, ringe. nu. « rtn el rié (D., 
I^k.); rié (l-^ni. Kkb.); <r rig (Kauø); 
nj I besL -i (Vons.); réj (Eisled, S»- 
nnii s.); re^ ii#(Vejr., Mors, Thy, Agger, bo 
Stmdev.J; r-«9 om (Agenk., Heil. h.); 
fii ten jFjolde); n'f ætt (Br.idr.); skor- 
pm pd brød ; h/iA ka ti thq ri^n (Sø- 
■ioil 5.): ha do biå a rié o a hr$f (D.>; 
,jtmk retj (Thy); jfr. krumme, skalk, 
siorpcti aDlagee for at kunne give 
fnv kræftc!! end bredels krumme: neer 
r b^H di $p*M ren, '^ ha di hiip o spretj; 
w* di ff for aAl *A krom, ka di eysH 
É^ iioei (vesOysk), se Kr. IV. Hin 
Bdroer. 6. i!^ Sgr. XJI. I9G. 783; konen 
■gde U) den gamle: ,iiktU a akf rcQi d' 
k jrrf* — fHif lak, u déua nåh ma å 
Iff kro^tn'f rf« d|f» refi, de nija r^ J 
n J«f (Tens.); Aasen rind huk., rinde 
bL, betyder jordryg; lilsk rinde, bark, 
4otpe p\ brød, ligesd mnt.; Bind er i 
JjO. el bynavn, di-r fiode« flere steder, 
t eks. i Hmr. h.. .oAe er navnet g&el 
>rfT Ul lUitg, «om lilfieldet ogsA er nicd^n 
«d*l ring, dorpe, der afsA oprindelig 
<r rind*. U. Bl. 1. 243; se brod-, neder-, 
•rte-, orer-. 

6. riogo, to. bio. rtn (O., veslj., Thy, 



Mors, Vens.. Senderj.); ri^ (Sovind a.) ; 
ritt (Bradr.); korop., superl. reifir ffljMl 
(D.) ; riip, rifipat el. r^rf (Ssvind «). — 
1) om hvad der er af ddrtig beskaffenhed; 
du te rfg jor (Ager»k.); de æ mSj få 
rett (Varde); æ« re^ maA te d dri/v 
han9 g4'' (Agersk.) ; daj grict ær Me 
ml re^, U rAc å teir i{»r (Veus.); mo* 
ralsk slel: d» »a ren ^dv> (Mors), Itgesl: 
ten r^ maA, en »let mand. — S) syg, 
skrøbelig; haA Hd wa9 ad mii r>g i di 
st.i< dgw (Sovind s.); df. tr rnf mo" ham 
(D. , Agersk., vestj-, Thy, Mors, Vens.), 
el. Aoji irr reij; jfr. lempelig, sølle. — 
S) ubetydelig, lille: æn ren '^ ^<> ffXi*'' 
9t (D., alm.); a hår eAc fåt aå mp som 
de refi»»t; do ka tAe ffo dcerkum åpA rtiftr 
f » 8/1 hat etitj (VcDB.). — 4) pA en særegn 
mide siges: »n ha Jo da r eg ap from »I, man 
kau Jo da i det mindste . . .; »n ka jo da 
rry l/trj ham offt >t, »h ka jo da kon fo 
næj (Andst); jfr. Aasen ring, ringe, let, 
ubetydelig; jimt. ringe, Sch. Lflbb.; el 
andel ,ring*, Aasen er bio. og bptyder: 
snart, straks, hvortil mulig nr. t ovcof. 
kau henføres; mnl. ringe, .schncll, rascfa*. 
e. ringe, uo. 

ren -*'■ -»t (IJ., Malt); ti. If. -»J (Mors, 
Thy); 

rey -»r -»r reA (Vejr.); 

rtn ""' '' '' (Ven*.); 

ren **'■ '^ *"*!* (Rttvs, ITiy); 

r^ -» -*t -tt (Elsted); 

iV^i -» -»t -ft (Tdiiiug, Sovind s.). — 
1) sflclte ring i naesen p4 tvin (alm.); 
rcflf i swm (Vens.). — 2) sufltc ring om 
el hjul (Thy o, fl. st.); Wij rf jifwl op 
(Bradr.), sætte ny felger p^ det; spø- 
gende: han æ blouvu i-«g»< (D.) , rhjial 
(Sdvind), a: tiar fAel ring på, er bleven 
foiluvet; se om-, op*. — 2) k^hn 6»- 
gon dm mdran å retf M dijmol eA, tå 
niai aom di leAl, di ku sid dirA date 
(Lild), a: sU cl skilr rundt om stykkt-l 
for at afgrænse del. — 4) ren æ fy 
åp (Murs, Thy), lægge el. samle i ringe; 
.pSEsenen .ringer rebene', d. v. s. sam- 
ler dem sammen ... og ordner dem i 
(imiikke, ringformigc slablcr', i. Saml. 
VIII. IC.S; jfr. persen, rinke. — 6) r*n 
liir> (AgtTsk.j; rtn -»r r(A rfA; SKlte 
tflrv i smA Siine stakke, ugs^ Veslslesv., 
se ringle, sluge. — 6) lilskiere nmdingea 
indvendig p& træsko, så den skarpe kant 



61 



ringeftgtig— nnglesUv 



bliwr skirel bort; rq <r traskor (Vejr; 
Silkeb.. D., Mali, Mors); jfr. Aasen ringa, 
ti>fije i form uf ring , isl. hrioga , s»Ue 
ring på; tunl. ,de swine rintcf^n*. Sch. 
Liilil)., mou også: .den torf zum truck- 
iwn in kWine, rund« batiTen setzen*. 

rlng«Bgti^ , to. rgiiavt$ (Aodst) ; 
ra^atela (Brndr.) ; rtifujf* (Vej)«) ; lem- 
meJig dArlig: ,a sjontes A umagen oøse 
sin rinirajle lentet', And. Kbsk. 

TingebAg;t, to. i udtr.: n brf a 
rf^hnqt (Lindk.), 9: godt tugt, bagi med 
skorpe, men er også «L ordspil p4 ringe, 
3: dJlrliji. 

ringebrod , no. ri^brm dø {Lem, 
vest).); — ritigc. skorpe; <ie æ rt^brp a 
il hiqU (v(.'Slj.>, i>r(lRpil: , skorpe, ba^ 
ved ild* el. .dAriigt brad, ildo bagt", 
le V\i. Bondel. s. 75. 

ringekarl, no. re^åi æn •Ar^(Undk.); 
ringer ved jordefierd. 

ringekjttTT, do. re^ic(pr» »m (Uj.); 
Ar detEnen »f bunderoe for at ringe in«d 
kiikekiokkeu. jtld^. 

ringeladexk, to. n^iqn (Bradr.); » 
ringeagtig. 

ilacelig, bio. dé wA re^lt »dJc 
(»eslj.), 3: oæppe nok; da inl rtft»l» 
(Andst), altfor ddrligt. 

ringomand, tio. rifitnim æn -mv^ 
(Sovimi s.): t-n ringer, klokker. 

rinxen, nu. refwi (veEtj.); retitne itk. 
(Vens.); nugntng. klokkeringii. ; se 3. -ende. 

ring«r, no. rt^r an -ør (Undk., 
Testslesv.): « ringekarl, riugemand, som 
ringtrr ved ligfæi-d. fAr mad og brænde- 
vin med i timet, J.Sarol.^Iil. USiDjurBl.). 

ringm, uo. jvpa fl. ■( (Tiiy, Vejr.); 
Atw ivgu, bliver mere ^g. j5*. £olk>s. 

rlngø-etodder, no. Jfr. knimme-stod- 
éxx, se 4. ringe. 

1. ringet, tf. se op-. 

a. ringot, to. re^ (Vt^ns. : N. Slesv.). 
— 1) «5*< (JV8* (N.SImv.). Irwsko med 
jernringe nnder. — 8) brogel, om tor, 
im rwif* ir<w ( Vens.) ; se livid-, rod-, sort-; 
ifr. Aasen. ringnH. 

ringfinger, no. se lægefingcr. 

rlnghala, no. .en arl smA vadeftigle, 
<ioro i tiokke opholder sig ved finde strand- 
bredder*. Sgr. V. 4ri. «S (Sams). 

ringhed, nu. rrgliajl an (Ang.); 
sygdom. !)v'ai.*bod. 

Kingkjpbiog, no. RiAi»-pt* <Lb., 



vistn. alni. i vesteregnen); jfr. Kr.VITl. 1 9 Jd; 

en by i Vestjylland ; folkeetym. : en ringe 

kebicg, se Nyrop, Spr. v. Skud s. 100, 

Tbicle I. S79. jfr. Mhoff 543. r.39: byen 

gamle navn: Riennukopingh, Scni>l. R. D. 

I V. 53H; J&-. i. Saml. I. S7; //"ifL r>7 a 

I r^.' «d <r mttft, man If'^r* (Varde) m 

j uigr (værre) (vt'stj.); jfr. Kr. VI. 334. 159, 

ift 1. ringle, iio. re^t rnjUr rpfk 
(Htnr.. Mda.p Sunder., Agersk.); scUe 
torv i sm.^, rtmdo stakke; se rongle. 

2. ringle, no. r&i^l an (vesljvll. 
SundcT.) : en lille, rund torvestak, hrori 
tørvene sstles aammeu for ol lOnres; i 
aat re^U (Sunder.); se roiige]. 
9, ringle, uo. 
rt^ r€til»r re^t retpU (Vens.); 
rr^ rrtjfør re^t (Tes(j., Agger); 
rt^I r^h rt^h! (Soviod s.). — 
1) frembringe en klingrende lyd; .n 
drenge hørie noget , der riugkn]« o^ 
skringlede inde i hcijeu*, Kr. IV. 3; ,d^ 
red dem igennem tykkeslcn skor, . , 
så stenen de ringled for gråganger hendM 
hov, de ringled vol i femten stykker, Kr. 
L 1 64. 6, ligeså Mtllerosi. ; ^a mit Huilk- 
tijftt komWf tå retfh di é dhn mi Ja 
IHc, d ad korns cg»H « ;W flywtprt^, 

»Grb. 117. \ (Fiolapperae) : ht^j rapiU n« 

1 no^aran (Ven*.); di »trj»r, da 9 yk. 
ntpr au ka hfr, de r^lar a'ifi (D.), on 
den modne, tfirre rug, hvis luerner (dhI 
en kUngrendo lyd falder ned p4 rogora, 
ndr kiervcne forkes tnd; kI ^ s iM 
jap tf <P lioif te hun ra^ht npr i a dif- 
prpt (Stenderup v. Kolding), s; så bov 
trillede ned i digegrøfleu; ^desformfdeM 
han no ehl bu renfcl TiUiili nåk iod Ir 

■«*hin', Jæg. Ferien s. 44, eftersom lua 
nu ikke kunde skaffe fødevarer nok tf 
hutie. — 2) d rvfpl imd- »n ttf^ d. t 
h^M (Vens.), »pille kliuk, kaste skiKail 
nH>rme3t lil vseg el. i bul; jfr. Atft" 
ringU, klingre. 

ringlekJoUe, no. re^l^ am biA 
•an flt. '»r (Vens.); rangle, se kladilø- 
k>Blle. 

ringlestaT, no. i Kren^rret: HcHSb- 

1« hederne i hedehuset, Kr. V. 130 hetUcr 
del 8. Vi3: .han finder på at sigt II 
kongen. »1 hans brod«r bavde sagt, hal 
kunde skuffe en r-, der kunde rios^ 
over ni kongeriger'; jfr. SgT. VL 95, 



VI 110; .kIinK-yss«ner\Ki-.Æv.m.294; 
.kbngrcslar* Sgr. IX. IU3.33li; a(liil<limiK 
X Fb. Bt'ndfliv s. 177; i Tyskl. , klinet' 
il. ,UiiiK<-l*, se L. r. M. III. 3U1 (We^lph.) : 
,riDjelslecker' eller ,ringetslock', Rol). 
fauDo V. 29 (Hosscn); ,i-mgflsteckeii', 
Wiif. Wb.; .ringelslal)' i el vers Z. f. M. 
L 90; \ix. Finla|ipemt kalder pi deres 
kat red at ringle med en læiike, CrI). 



Sj(r. VIII. 126.57«: jfr. Sgr. IV. IJO.SMi. 
IS3. 3(111, 133. .Ici, ji^r. 137.391. VIII. 
13!».r.lt:i-!)5, X. 31. &^; se J. K. 378. ftS, 
Biiscl. Volkfigl. 180, Z. r. M. 1.199. Ch. 
Notes 3S. Mf'liis. III, 115. riarneltll. 285; 
sign Cavall. Wdrvml I. 4l3.-i37, Wiipttr. 
I. 100. II. 3HI. Sundbl. 18^^; tigneiide 
lalles vRfgelsor mod i-, se Kcvue d. Tr, 
Pop. L 37 (Krankr.), Black s. 12:2 (Engl.); 



U7. 5: ,ring«slavt'n' som bnigles af i»mod fuss-spar, se Frischbier, Hexcnspr. 



bjiais byrde, nSr han furie hjordt.-ii pA 
den TiPlle^ bymark (Sk;ire), i Dansk Folke- 
ffluseum,. se Vejleder gennem U. V. s. 5 
(IB8;>); niiKA-sUT, HieU. s. 533, Sicytis h. 
& 23, Bru2«l. 30; Mb. undiir HnKckjep 

ringUng, uo, rri^^ an -#r (veal- 
li&iv.l: = i'in^e nu. 

rUigloboo , no. re^l?f»n <Val5l>. ) ; 
brager bomenc islt-dctfor de voksnes ring- 



a. 58: eu r- kan ligeledes sæ(l«s oirt*r 
p& pn anden person el. p* en væg, vtd 
iijelp »rel riiiRerbol, svSgr.Vllj, ULiUi); 
jfr. endnu Tliiele Overtro nr. 471-73; 
den kan furdrives ved en salve afskræppe- 
mddi^r, stodl smA, i eddike med sati, 
iogefær og peber som plagier, Kr. IX. 
3S2. 3; el. Yed p.ipirsolie , dods lij^ud, 
dngg al' rude, faslende spyl, skum af 



riilniii|i;»eFb, Fr. H. 5. 75; munkeslikkvr. wmwlk, se Kr. Sagn IV. 600. 88-!»3, Xli. 



riagmUB, no. se reuinus, 

ringning, no. reittt»it <*" -fr(Ågersk.]; 
n LUe, åbnti liirvviilak, se 0. ringe 5. ringle. 

ringorm, no, r-jrnJr«* *" tD.); reg- 
•Jrwi i (Veiis.i; retnti/fm wn (S»virid s.); 
es dni. lituLsy^doiii Oicbt^n); den kan 
Uges bort ved njwlken af en kone, der 
W (lel tre drengebarn i rad ug iitfren 
pi^er forud, Kr. IV. 393.514. el. ved at 



447.20 tig., jfr. Folk I. Vil. 181; man får 
deu ved al spise rmgorm i tisk, Amits. 
II. i)50. 

ringriden, nb, ri^jrijaw (vfs,lj., Ang.); 
ringridning; .'ilm, torlyslelKC for de uajre 
karle ved midsummertid, man slikker [il 
ringen tilbest, dreiger igeouem bycti im>d 
Oag ug musik ug danser om aftenen 
(Ang.), se Gr. GI. d. M. III. 178. 146 



ÅniK en magisk figur .»yTStjærnen' over « (Satlderj.), Sgr. IX. 193. el] (Fi^'sk. b.), 



ira (teat}.), J. K. 314, jfr. Aminson IV. 
M K3, Sundbl, ^291. Holb, Nerike ^27, 
Modm SigiL 8, I I, Nyland IV. 128; hvis 
to rmgorm har f&el lov til al vokse gi- 
inge, at den ,bar løbet i sig .telv*, 3: 
froel sammeQ om cl tuskes liv, sA ei* 
*t intet rad, J.K-379.iy*, Kr.IV.393.5!5, 
jfr. Folkeven XI. 463. (G8 ; den. som kan 
■Ile ringurtnen lien, lader p:ili<.*titen 



S07. Ol (Randers), jfr. Ons Volksl. V. 87; 
Irolddum lil bja-lp, Urqiit^ll II. 1S4 (blider- 
stfd); srStruU llir>,rin^,i'ingi»ben,ri[igridl. 

riugrldt, uo. ffgnf ? besl, -j (Vens.); 
ringridning; bcskiivelse demf bos Urb. 
S. 7, ,Fa.sLelawns nianda". 

riugBe, UD. .ringse en ind*, Gr. Ql. 
d. M.l. 218, II. 178 (Vens.), omringe en. 

ringslsg, ii«. rfQidav I (Vens.); 



komme lil sig tre gauge efler solnedgang »kreds, der slAs pA jordt-ii fur at måle 



lorvdae el. soadag, gnider så ringoi-men 
mn} el stykke llæsk £n gang mod srjlnn 
Bf siger: ,skam dig, ringorm, at spise 
(lc«k torsdag <s{indag>; flækket ka.iles 
dki|>i i dden (veslsl.); jfr. Sgr.VII, 30.31 ; 
d. man stikker »rodormen* (s. d.) med 
o oål og siger: 

,rewonn mæ din sSiuter syv, 
jen frå sv^v kommer sejs, 
)efl frA seis kommer fem, 
jai frft fem kommer ftr', 
jeii fm fir' kommer tre, 
jen frA tre kotumcr Lo, 
jeu frA jen kommer uigenl' 



efter; — lo. leen er /"d mgj reg#/«tf#«, d: 
oddeiitt vinki'l med skaRet er for spids; 
jfr. 2. hug % korsdraget. 

ringa om, bio. r<^ otft (Vens.); 
nmdt om. 

ringster, no. re^si»r æn -»r (Valsb.) ; 
ringor ; de som vtd bt-gravL-lser ringer 
med kirkeklokken. 

ringstoL, no. rtiistiitpl evn (veslj.); 
•fl lænestol med hulvrundl læn; se bagslol, 

rining, no. ritiati tm -»r (D., veslj.); 
rtfin»n an (Lem); en løs sammensyning, 
se ri. 

rink, no. re^k i besL -» (Vens.); el 




66 



rinke— ris 



oprinket stykke r«b, snor; en for?Hinlet 
liub nuker el. dyr; dar <e sdnl i ret/k 
d'p, v: tx.'»va>r med al blive færdig, at 
i'A fil ti. nog<?t færdigl; se op-, 
riake, uo. 
rctik -tr -g -9 (Vens.); 
f^i ■» -at (SeTind s.): ræifleé å'p 

(CUted): 
r*i^ -ar •»( (D. , vestj.; Agersk.); tf. 

sædvanlif^ rriffr (fm (jfr, (FN rfu il;» (Miill}, 
ftqj rfijk* lyin (VpnsO. siuiilu el liijr, 
cl rtrb, i ringe, d<.T »Imindolig lægges 
om vensilrc iirm^ Albu og loninii^lflnger; 
»rinke keer*. 3: koble dem ved lOjrenc, 
el. samle og biiide tøjrene saiiimea i>|^ 
hænge den ene kos Ifijr prt don andens 
liorn, ntlr man vil (Ijtle el. fure dem 
li/;m [Mds. h. : efl. Mb.): ogsA ,«amle 
iKiret), der er pi bleg ind. [lå Kfutid nrw uurderitligt rundt um, se diint-drant. 



lin-klor. no. se riiie. 

rinkning, iir>. rt^knaif etn -rt- (Ht 
veslj.); en upririkel suur, opriiikel reb, 
g^n, se bind**sliit'; si^megel ri<'r tajres ad 
gangen, n&r et tojr rinkes op: et rink. 

rinto, no. se rente. 

rinto. no. 

,de I'dnip piger, de s\&r Flinle, 

de gAr om dagen tni-d deres nnle, 

si stiart de kan få rinleii ind. 

nA »wllf de de[i) p& (.'II pul>i«;pind*, 
Kr. IX. HS. 3S8: rentepenge? 

rlnten. no. riM^n (Kjolde); skalk, 
bi'wdf nde, 4. ringe. 

Tint og ren. blu. i udlr. som: Aom 
a riAl o ren fr^ at xtmhii (veslj.); al* 
deles ; st ryl. 

rint rant. bio. i udlr. som: tie It^ 
riAt-raM (vc-sljj-tl,). :>: klil klat. spredt 



en vis liglied i arbejdet , rt^k lal y; 
rfgk 9ii åp, tage mtddugsmaden ind ; 
reiik lite A'p! pir dig fserdjp; ht\j <t åp- 
rt^kt, færdig; Aqj re^lta peski å wil hu 
slatpa (Vens.), d: trak pikken til st.ig; 
bfln er ude »t .rinke op" (^ts.) . 3; 
spænde for; rt^k dp om jtep (Andsl); 
briglalf en ; ré^k .tæ op I Agersk.) , lage 
sig sammen imder vanskelige forbuld; 



rip. n«. rep i (Vens.); en baslig, 
kort bevægelse, i udlr.: å glo épå rtp 
m^ t (Vfn.s.). 3: lige viere ifærd med 
noget; at sidde pA rip (Stel li.). Mb., 
f.\i\i\f p.i i^pringel. 

1. -rippo1?t no. se rugretle. 

2. rippe. 110. 

rep -»r ■» -» (Vu-ns.; D., vestj., Tliy); 

rtp -9 -jrt (Elsted): — 



r^k å-p (Sewind s.). Inevle op, bvsdMl) = rgsm.; de irr eée tcar å rtp d'p i 



der er .ftrikkel; hqi retika nåmaj dp 
(Vens.), sagdt? sSmegel, skændte, ligetil 
Agger; rftik di mon fii (Malt). 3: bold 
op: rc^k jæn tr ui^a in )U.}, simbbe af. 
give pn ir(?lte,'ia?lli-'i.'i<': Aii« Irir^r tf o 
fo hin rtijfs ifirfjik»t : — Uq i rfi}k otnkre^ 
(Vens.), nakke omkring; re^k satMl o 
Ij/tfi de æ Jet (And^t); jfr. mnl. rink, Sch, 
Lilbb. ring, kreds: t^e op-. | 

rinkol, no. reiik»l i (Votis.); best. -( t* 
(11. -tr; = riukniiiit; ,ban bliver el bell 
ringkel af stitre bunde var*, Kr. VI. Fiii, 
3: en liob, .sanimcnbiindnc med Btrikke; 
Jiq/ katn mæ a rtijkvt fesk iipå an »nir, 
el knippe; huJ irtfka mcp » f^k-tl Hr, 
el kobbel boveder: i rfijh! Ujp-, et op- 
riukct liijr; di koma adnta ret^kiinyvn-i^. 
om flere nisker, der har Itinatiden under 
armen. 



rinhen , no, iVijAvh rt fil riijkar ** oryza. 



gnnal g<i<pr; df ar f*r no A ftp dl 
(Vens.), sige« Itl deti, som rip|MT op. — 
2) rir rfp»r (I).), smulter bIbAge. OB 
noget, der strammes; jfr. ræbe, uo. 

tips rapa, no. rep^ rapt (Vpnfi-h 
alsUngs dArligt gods; \tr. mnl. ripsrapper, 
Sth. Lflbb. , ,der etwas ripe ra|is, o: 
r«ch, wegreissl'; btsk ripgraps udrbao. 
i iitor haijl. 

1. Ris, no. se Peder-. 

2. ris, HO. rw <wi = (It. (I).); ten 
ris jutpi'r, = rgsni.; jfr. Ijlsk ries. af mial. 
risma, der atatncncr fra et arab. ord, som 
belyder pakke. 

3. ris. no. ris de (Te«tj.>; ria d, 
rjan de {Søvind s.) ; frael af orjxtt, brages 
vel iiit-sl i sm»lii. ri,T«Art?j, rixtutpt (S«- 
viiid s.; alin.): jlV. lilsk v*ih, fr. rlz af 
mial. risus, der stauimer fra det gr. 



(Fjolde, gids.); polte uden lær til mælk. 

-rinket, If. se ind-, op-. 

rinkotarme, no. a re^htatm (D.): 
de Ljrnde (arme, larmene, s. rinkes. 



4. ris, nu. Wfi el. riex (11. besl. -øh 
<Vens.); rii» an = fit. (IJId s., vestj.). — 
1) U-æ (s. d.), busk (vcs^j.. Vens.); dter 
a masa riJB i a hafp (Lb., vestj.}, ij-eer; 



rubidar=:ri)ikiiiT 



67 



• iai$m<iA st^r hen i <b ija, æ rifa ' grA-, liugormc-, hvido-, hyhon-, kjærnc-, 
frffr git W (vt»lj.); Har te xd mdn» riea Iclic-, kiUKbvr-, lime-, lAddenbær-, maj-, 



m é^ gor, tna kaAc «ic huktt fd rifi^n; 
k iti9»»r I ricjwn, i lr»crn<? {Vene.); 
il sla^ trte og tKi4kvæk.Ht (Lild, Vens.) ; 
pors. mTnea L. (Rkb.), JT. t-l!>; tidrn. 
ftmat si>ino8U8 , JT. 1 S7 (Thy) ; ri.« 
tutede snm ofTcr II. 7:it.3l)l>. pA igrAV, se 
pta, sten; jfr. Wli. Vlk. VIII. ioS, Ti. 



porB-, rævlingc-, solbær-, splinde-, stik- 
kelsbwi-, vidif-, erte-, 

risblder, no. fijshijtr i •«r (Vens.); 
I-Il tilajts lori^k. 

risbusk, no, rifslmtk i hftA. •! (It. 
'bufh p\. btiJiirir (Torslev, Vens.); rtåtonk 
æn (V'Ib.); pii busk, siiglciu: purrei' af 



Ufi. X. 211; srnhvernng: man sf^r ris- neg e). bag: Aon fåpiptt sæ in'tar æn ri«- 



Keåe. bTur iogeu er. Kr. IV. 47.r)4: ris 
ft.rrwKlles lil liMlc, Kr. IV. 28o. — a> 
tfnlTercdsknb ; b^j i rit*; uW do ha 119 
i riett? hqj hd fnw* rtf* U fiani ijn 
riir (Vens.), n: har sk.i/Tfl aig selv for- 
tr«l: han hit ^ur rit te huns æpit roie; 
• ré» urptr oba'q te ffxrjt v\. iitv»r <e 
iUMw (D.^, siges tJl uuili^c bOrii; 
br*[pii9 r- i gkol^'ti, læggt-s i Kalllage, 



bo3/i, Fb. Fr. H. s. SS; „di fqj «(*?»« i 
arki d knæevn uu 1 rijalnuk^M." , (hh. 
Ili'J. ;4. 

ri»dwkke(?), uo. ordet udllales: m- 
trÅ; riståit. rgatek (tJlaU). CMda-i (Agti-sk.); 
ved eii sluse d. Alogård : buudbjaOk«!], 
si»m stigliordcl g&t ned pk, el. eflT en 
atidfii rurkluriiig: Ijællcr iiudrainutede pi 
<>ti(len, side om side, fnr al hindre van- 



£i.AItn.V1.23&.2&0; jfr.Suiidb].^U3.96:»det i al slA slusens bund np, der sigea: 



k «Ieii langt; oflcr fiildfort strnf kjrsie 
net. se Rochb. Kinderl. b\6. |itr>, Ndl. 
HbJL X. 105; buddeltins slnlTiTvdskali ; 



o fio m rttttic (Mnlt), jFr. kindben S. 
rleo, uo, se- rejse. 
-Bise, 114. kitm|>e, jtetle, seCav. W. 



hm t€ lljér*^ d fd rim (Vt-iis.); syn- 11,44.; jfr. Aaseii, rise, i»l. rist bak.; Iitsk 
i(f«D hk il sla^ og «l ti); bnn fik nf ' rinsi:: Re Langben-. 



9 rs, der var layt i salllage, tre »lag af 
fcicrl. Kr. Alm. V. 128: bom pisker 



risengryn, no. risgryn di (D.J; 
nattiffrffn (Sovind); rie»enffrtfj;ri hest. -gry^ 



fyL.-iiie op med raslelaviisris (s. d.); jIV, , fVeiis.); = rgsin.; tro, ut i-is liiiiilrer fol- 

-J:Saml.*lll. 150, Wlgslr. KaidLgillcs. 77; | kcL-s rormrr-lse. SulTolk Folkl. s. II ned. 

.oytTruUte" Kuoop I*in. isO. dis. Fb, " risengrød, no. rifsini/ré best. -wi 

■ ■ Ul; langrn-dnpiior^cii liar biirii fittl ' (Vens.); iis>/rgd di (D.); ri)i»ngrfi (S«- 

. \\ p-cner, A.S.V«lel2l4(218).jfr.\Villo ' vimii; f-Mr/r« (Sutidev.); = rg«ii.; r- og 

Op«. 187. Gafll.29. Sundbl.*-I72. Amins. ' bei^rli^k ui brjilupsmad. J. Saml.* 1.84; 



Vai. tiS, Nyland IV. 5Uned., Knoop Vs. 
ISSH.JAX tnau risede binaiideu oiisi j'ule- 
afiMudAg« iiiorgL'n, W'illc s. 1K3: nyliMlte 
%Srn fAr r- fur si iKr« tycIifrlH-d : jrr. 
Amias. 1. lUI. VI. i^l, Skyiu b. s. ir,\, 
RiW I. 1^5. 12r>; ris lil uartige bom 



tUiDtner Tra dvn-rge, P. Volktik. II. 2:1;m Asbj. I. DS. 



olier t)l vjeller, Kr. Sagn II. 45!. 3S. 

riøeuvieUiDg, nu, riwilfif di (D.]; 
rintnriUtj (Sk)i'iiid s.); rfsrof^ fll, (Sun- 
dev.): = rgsni. 

rlagjærde, no. ri.fja «t (Sovind s.); 
t^ rgsiii. ; siger: .Irit-d ikke hårdl!' 



Bcd r- af drærgbirk. iacgfredagaris. lug- 
tedn Herren, Afzcl. lU. 110; all, hv»d 
nm TI rører Ti_'d med r-, spriii)jer isundLT, 
iU. -Mi ; ^t r- lil -il holdn oriiirfU! i orme- 
(irdca bort.? med, Kr. V. 133, — 3) 
ric» el. rjpr i toj (Vens ) , er ris- el. 



risg&rd. no. rlagår an-går fX\Q\å.c); 
risgierde, 

rUk.lo. mk{D.. re»lj.,Veni., Agersk., 
veslHicsv.l; rank; ga r^ak (D.); a atårk 
alter resk (Senderj.); Iing, sirag, om 
unghiiveder (Vens.); re*k i ut (Kkh.), 



rai^Heiieade Gpircr, der er Ⱦvedc, , h-islig i sind; vild om dyr; om keer, 
MKtu iir el. Irykkede i lojel. — 4] p& ' der er uruligo og aldrig /il lade dem 
Ununelen så moa .riset*; der kunde , afspriuge af lyren, <!jæ]dn. om svin (Uj. li.), 
r^tv slorrn- og kripsris. Kr. Anh. 1 12.2)iy. »» Molb. ; rt^k (Tved s), urmgal; jFr. mrit, 
— 6) ^Jomfru Rin". Kr. Burtier. 4»3. iw. | risk Scli. LdIjIi. .aufgericlitel, rascb*. 
696. (?n slags .byltegirdv*. lug; jfr. | riskrcodder. iiw. = rimpe.'iknedder; 
AaBsn ris, isL lirb itk. : «e bakki;-. blå- I rgtkri^tnr tdr Id^ etry (Lild s.). 
Iilar-, brumber-, dwærg-, elle-, gjrcrde-, I ri »kurv, »o. ryW-iw æ« -jl-dr> (Tby, 



s* 




«s 



Ud t.): ÉL -råénr (Bndr.); TtificterT 
Id tarv ; hwyt- i vogn, Kr. Aha. L &». 
ifalwil. tMw riiåtB ie |D.>: boddu« 
■f nand. wam bnifes *cd sHrtabo-; 
■drte iM af aoitB. «r odeotntl kSw. 
htife, Ml; jfr. fr. frooH*- 
ciite. no. 

t^ -• -ti (Smid M; 
raMf vwbr nwir nwir (Tcml): 

^ I^HL^ jfr, wMgW, ISM, WtJWUt, sti UD' ** 

nalime. oo. naifw «■ K g a r (D.. 
mt^ >; n^trivj" ■ ^'"'- -•' BL -er CTeob): 

riaUli. DOL vid^ M (Holstebro): | 
ndMkwT. » 

liSBal, BO. r^mjpl ée <D.>; ruMM 
(Dm.): s rfsa. 

zii^ BDi. rqp «■■ besL -mi OL -«r 
(TcoL): nv «M -M^ (DO; rty m t 
(Si^tind &.): nr^ •■ -«r (A^scr); tri- 
dcB. hwomcd Ao wj u wm sir: i awfen 
h Ijihi se n^; B^de: svin dnfcs |4 
il, «*« ■■ fasB. feaaa M ag. hags 
apwita I tl ei gMlc , Sgr. VL 50. «M: jfr 
Idiriitad B. 30& 17, M. fmå^ or. 1 16 
Z. L M. IL 351. 8D (mwfc): jfr. UL 8 
iMs or. 303. 

ziVøk o«. r«9 -ør -ti (S. BiU) 
lidv, aluere Im; jfr. Aiitn, id. tiap^ 

risp-OBd*. o<k ra^fd «■ -tr (D.t 
dt obra gw aqftkrr if doanfcnBs risp, 
tam fc anderae t ri*« tid fik boa hun 
br leJ' at bmae c; på dem icteUij. 

(S. HaU k.): 4»de ned 1^, mh 
AlA ag k^** ^ **d Ivnprnniag at 
Azn Mrubgattp Im nad. 

ijapit. BO. d*i*-i«eLdbr«r*tf 
Idf rwpé-f (D.. 1U1I3. adevtbte, beft- 
•Lud; Aal, li^pftn, bvic^ 

naront?) bo. i. T. 338; den taoal- 
rade, axifftiedc rod af »Ex re|KBs: 
faUe» ogtft rmiHa«! iRkk). 

L BiaL DO. ae BagtråL 

S. rut. OB. i odir.: Iwaiiiii HW 
ab råy (Srrind M: ib«M« rtM kHå rim 
(fam^U *wii i ii rmt imr rp (D.. ahn): 
~ rpu.; d. ftav « d«r Awa r åj w m< 
A«r n^uf /'ér tT).>, »: inr" »^^ 



lar; jfr. eag. nat do.. Imte; htsfc nol. 
oM aiBOM: se aDifiBiL 

3. Tilt. »Ol. r>yt mi besL -m Ol -r 
(Vent.); ntt va (na^.); riet vn (So«, 
E3rt. «.): n^ «» -M- (Aff«r); ^ rgsm . 
ci nø t t— ^fl f j i i (Tens.): jfr. .Akica 
rist. hofc.: blak nat; derpi Sl Urs laA 
AteLOLlItt: ae paitafr^ 

lialo. DO. 

n|( -OT- n^ n« (▼eos.), — 
l) = rr«L; n fifpi<»j »4; é 
fi^jfr \Stm.\ — a) se ryrte, 
licL 

ria-ii^. ae. ryaljgr »m -tr 
yjr, aflyac ipa u il i i pd håadlcb 

riliBaalar, bo. ,riknwJBler*. Blidt 
BiadM.: = fgna-t fdv rtkmirfåttn. Ki. 
IX. 910 (S. BM k): btsfc ritltDeuUr. 

ritråd. DO. ritttf i bcsL -irii fli. -trfr 
(Vcoa.1; rjlrf mm (Sarind s.); ritn m 
-arf*r (D.t; = rfsm. : é« U måt rH^^ 
la/ A' JU^|»r. V ryftrv mjpt ^ir wr 
(AegM); m^ rirtrpM når trr « JU^ * 
atrim 4ét «M4(VcK.>: jfr Kr.lV. 3&&.W,, 
S^.Vm. 1A3.CM, J. K- 110.01 Om Vi 
Vm. 198. «o: DdtrakM ritrlderska) 
de$. Gjd.53. 

liste, DO. Aåt, ridae; ^derned 
kan ca faåf a( laotoKO og ikar cai 
Bed i brer itarle*. Er. T. f61 ; 
ocd aen i. rette? 

riTsC oo. rywrtr «a (D.. votalw. 
f^wJ- (Vna.); Hm^ (Aadrt); = hpn.! 
Aaa /ia* aa drMif f3Ma> (AuM! 
^. rtL 

BiT-«UGa^ed. DO. bundeaara i 
«T«iiTr. SpT. VL 313; w gwrindt, ha*; 
L675 i«b. 

L lin-, dBBDcr fentwicDdr ta-l 
leliiMg ti en del ocd, ae ritegai>, 
fii^ Urm. HMig, -nagcn, 4fcidL -Mi**, 
-tnvlL -tAba%; jfr- lontiie-, mof. (^ 
rar-, tril-. 

L Ht«. oo. 
r^pv -»r fd^ ri|iaa (A^ersk.. 
D.. twij.. Vejr., Ifon. Thy); 
r^ ri«M <N. SalL, Ud *.. 
bro): 

ryie rjnw »<• Kti» iSum); __ 
ry« ryivr r^ rwyM (HeU. lu S.l>1 



riv« 



69 



rvt (rii/ur if^ rett*dj (Tved) ; 
ryttfj^ rév ri}p9n (Søvind g.. Huds )i., 

Tåmnf, Røgen. E\»teå): 
ryv -tr rthf rlfv9it (Bradr., Aii^,); 

at nV (Pjoide); 
Hf •* raic raifitn (AbeurÆ); — 
rjwM iTnffs r&W9 rSv9nøt (D.h 
rii9» rijff»a rttvs ræifsnst (Andsl, 

Hrejsei): 
ryieå ry^ r5(pM r&v9ns <Veir.); 
rytn tytfu réie»§, révtits e). r6ifi»ns 

1N.5j1I.>: 

rt/tfta réw9st réte^sl (Lflrideriip): 
t-yvM, r&vts el. H!\^l, niif^nfe 

rjVM ryif»« rdtffs réte»» (Vens.) ; fL If. 

rygwf (H(^U. h., Ølaml); 

ryifvj rfiifM r6»fns (8. Hald h.); 

ft. r$S9« (Siovr.): 
PJVM rytfas e6ut*a rSwUs (K.ids h.); 
rjBM ryv^r rév»at el. t-éwtfal, réwfist 

iSarind s.): 
nvw rytføff rSipt»it i-oa>t»nt (T-ining); 

fjiH, (U tyiM, ri/tcat, aryu)i»l iBradr.), 

J: revnet, revol btjkker; 

4 rytca, rowsat cl. r^waaS, lutr njtostt 

(Bnulr.), 3: sUes, i-ives el. slA splinler, 

rerii« (Ang.); di nu om »t (.^benri). 

-*l)riire bo, slni: ved heslaetteo i sær- 

^ betydning: nve det tSrrcdtv \\o sam- 

*tt 1)1 at sstte t stak (D. . vestsle.sr.): 

i^; se 2. Iial« 2: hverve, kratt*;, 

itreng; b6jes (Vens.) f-ytp ->'' •» •»; 

mti å tyv d Itt d b^r (Mors), 

besvÆr, rini;e udbytte; h^r a 

f^p h^tr (g let o ryfp å alæt et 

(vestj.); ^ rinpf (Vens.), arbejdet 

éon. — at fA noget liL at revne (nlm,(: 

rf9 -#r rOtt r6igg, te rS^ton (Vens.) ; 

nV im ftttfi (S. Hald); ryw r xfu$9r 

Ol, raslj.): rive. oni klædcT og papir: 

*»3W»r rf« Miw, ogsi Sonderj.i licrticn 

In bres: ryvi -s -«f (El^ti-d). rivi! yth 

nnifKra: brød. ost o. Ugfi.; a /tsA- k-^A«- 

< npH iw d ryw pe^rro; „do itioi »■d«: 

'JV > stf wmåt! de ka duv A f^r mir, 

3: al ivparcre noget rned . kan siges til 

Jen . der (jærler rumlende (Vens.). — 

S) nrlikf, <tø4Je, triekke afstvd: r^v et 

Up ntr ) Agende.) ; tli riw ♦ tr dtm; 

rfig tæ låa (Vens.h jfr. ride 5. — 4) rfve, 

Liulae, skrabe: m kat rtfw mat (Amlsl), 

jft. kb^se, kratte; han rycn*- i 9t, som 



»n iiiiA i in de for (veslj.) ; kaii kå 

ré\p» mæ; kgffH ri/^ta, di rvtf?s ojfl é 

fp » (Vens.). — 5) om slikkuiido Bimer- 

ler; de r^it*r ipgr rti pfp>r o fdi/t/-u't 

I (vvslj.); l(s M'()-y fp »» pom U, man tie 

I rytpar (Malt); de ryifier i dj mi Irmar 

' (vcslj.). — 8) i foi-slit'llige lalemidcr : 

da rSy} han sa, Han HdO koiot Ofn p^l 

I rotn te ti »Kifi (vcslj.), i<pottende. 3: an- 

ID strenge sig yderlig: do nkal d^a nfff di 

I (Soviiid). n: du skal ingen store for- 
li&l>nitiger gore dig; do nka it ry^ da 
(I an tfpn, fri di stæjt fo da U 6^ (1'A- 

; iiing); th ka do ryw dasj o (vcstj.). være 
vift [i.'lj do *kal ixJK»H ef ryip ilæj o an 

I flfFakpanakåq, æ fcfjs« »r atfi (vestj.); jfr. 

I do skal fhe r»j^ drBJ d i drtUti (Vens.J, 
a: giirc dig unyttige h^kymringer ; ryio 

I t- m» (Agersk.), sluge grAdig; nrw jtn 

MitAiw* i æ næjs {Mail. Agersk.). bebrejde 
en noyet; rive pA r-, se r-. kurr; — r- af; 
riftc aif (Lb.), rive grænset bort ved he- 
slæt: rytc a hyp aw (Ltndk.), rive det 
[ese liø af. n(Vr læsset pr førdigt; ri/w 
Jæn aip (Ijndk.). skælde en svært ud: 
han rSv av tf i^w (veslj.), gav mig en 
!>tor gavR, p|. skældte svurrt ud; et rStp 
»n stak o V '"<■' htcara '^r ( D ,) , 9 : 
skændtes ; r- fra ; Au« ku njtc grdv 

»ttnSj frå' *i (D.). overkomme meget ar- 
bejde; T- ned: r- Nt>r o jam (D.. ves^j.), 
tale oiidl om en; r- om: .rive om kan 
hun Hom en ufærd' (Aug.t, o: fA megel 
bestilt ; r- op: „*d M Kræn Bttter d 

I r^mf hatta Irijfiiq åp, aå kwa knap 

\ huvrlt uw rt guit", Grb. 21.41; kan fæk 
drdanliq r»w»H d'p (Mali), a: tik en svier 
overbnling, skænd; dg ska do «t rytp åp 

I I, de ae ^wmt o gtæmt o d$ o h«^ (D-)i 

(I) r- over ; n/w jtsn fliwr {N. Slesv., 
Viilsb). behandle en hårdt i liidajghed; 
r- til sig; njiP /c ai (D.). skrabe sam- 
men, bjirrt^e lil buse; r- ud: dt rSw ur 
lAgrrsk.). 3: venskabet gik overstyr; de 
a rSman *»pd mæ <^*c9 tcce»*kat (Agger); 
a knapgaf tyxa ur (Agersk.); jfr. Aasen 
riva, »1. rffa. 

S. rive, no. ryip an besl. -an lil. -ar 
(Vens. ; aim.. R«ndnrj.); ry m -a (Abenril); 

wrytpa æn -rar (AgtTsk.); ryywi- æn -»r 
(Br.idr.): = rgsm,; redskab til at rive ho 
og KlrA sammen med; lungeprøve; an 
Mtj ryv å njw æ rdw d 9 \å\fs maj, 
Kr. Itt^rner. 133.57: do éætar ma^tnadar 



70 



riTumi -riT«atase 



a sli iy*e} (D.). nitces til tlen, Kotn unHør 
liøarbojJet bevægur sin nvi; i (Icre smi 
trwk, — iiAkd«« al bf^rge tiændtr (lyltrø 
saniltdis og rivrii nHså rt tijehlik sUr 
slillti. — isledKlfor i tH laii|(l; når lu river 
fCiiber i liinaiideii (iit<)er arhi'jilel, skal 
man mAdes samni« ^Ird næsio Ar (U.)i 
tulipr man riven „"vtar »it si dnwlim p 
9n* (D.): når en nve bliver liggende med 
lænderne Qp«d under arbejdet, vusles 
ri-gn (U.); jfr. Aruus. II. uoS, Kolkcv. XJ. 
459. Xfi. NylaiiU 1 V. SO.Kiiuop Pm. 1 83.2iil. 
LlrqiiL-il VI. i>D m. læiir.; drwgliii ko niA 
ej s]&a tnt^ r-, se il. S4U. •Utu; liuvfiigcriie, 
som bwrer deres ri^er, se T>. Iiov, jfr. 
Kr. Dyrefabl 208. M«; kratter med deres 
river deu loyrdede boiidi-ploger, se Kr. 
Alm. II. 09. IA9 11)?., S. KJBPr, Slvnsb. 
s. 260 : gflde oni riven : livad er d*t. 
dvr bar liuved o^ ingen lijivrne, tænder 
og ingt^ii miJtid. hale og Ingen bag? jfr. 
Sjir. VI. fiO. &r.l. IX. 10. tti; el. krup fur- 
uden tarme, tændpr foruden lunge. j^gr. 
il. I3U. GUT, jl'r. Haukeiws II. 178. 44, 
Sm. Med<l. II. VIII. I0. Joos ur. 153. Hol- 
land Rimes S03. 35; Wn tv cf'', dorr yor 
liusr te p o leel»r utro? S;;r. VI. r>ti. r>i(3; 
i mørke Cnler kaldes riven ^sniAlrete*, 
Cir. til. d. M. I. 237. ri7; .doiiidardiu'. 
Sgr.lX. i;W. U!(; Mj rw/,Sgr.lX. 17G..',8a; 
, pille viiidl*. Sgr. IX. S'lU.Kfj. XI. 1 58.:.!«; 
Andre gange .hækken fnekken*; ruMiraban 
(Vens.) . TJstnok med nbsc<^n Iventydn. ; 
jfr. Roll. Devin. s. 1 7. b. ; ku ii I . *) b ; jfr. 
Aasen riva huk.; pll.riebe, Scbiit/.i'; harke, 
kratte, redskab; pcal BIO. Wh; drage-, 
hente-, ha-, jajrn-, kt»-, krat-, kul-, lo-, 
sliCfk-, slæbe-, stor-, tagop-, vurp. 

riTBSna , to. rytparm (restslesv.) ; 
orermftdf raliig. 

rl^obul, no. ry^ol mn (D., vestj.); 
Ivsrstvkkei pA riven , hvori Uendeme 
sidder. 

rlvefærdlg, lo. ry^fa^t (D.); om 
det fllftcde gnrs: færdig li) al rives (s. d.). 

rivegal, lo. ryvffal (Thy, Vens., 
TOslj.); tyv^ndas gaf (hnfislOT) : over- 
mftde galt el. forkert; ogs^: ri» spletfr 
gaf (AruUt): ryipsplctigrtf (Agger). 

riveRondiug, nu. i udlr.: de æ liq 
a lytpga^tf (D., Mail. Audit); netop 
hvad der udmærket pa-sser mig. 

rivehold, »o. ryipA^ i (Vena.); 
eling, smierler i siden, sum mao kan (å 



under arbejdet med rive ved b«b|»rp- 
Dingeoi haA ku fo rytpMf i han* »ij, 
mæn de iv»»et tjt <Lild 8.). 

rivohoved. im. rytfAp é hesL -Jkwdf 
lll. •hicétr (VeiiB.); = rivebul. 

rive^jmrn, no ry^an f best. -/ OL -tr 

. (VeDS.); ry^wii et (Søvind); tyw^oft a 

(Elsted); ry^au an (D., vtvtj.); rmjarn 

a (AbenrA): — rgsm.; et bidsk el. ariSft 

"mske; hun ttir tm rrtp9n«kral o ot 

ryipjin (Vejen). 

rivekaot, no. ry^att ft (Vor, Slin- 
ring h.>; d ^r et r-: rive el stykke, »i 
luiigl riven rakker :igcren lanø, se kM4. 

riveklem, no. i Dm.: df- a net au 
i|f(pW(r»i (vestj.); = riveganding. 

riveUo, Qo, rytrøl« eti* (Stavr., Mvrs, 

Thy. Lild s.); itk., besl. ryyvM (Vens.): 

d« r- (Rogen); de levnede elrfi, s. Htk 

£4>utninieu, tiAr kurnvl er kørt ind; i:C 

kjærv 2, rivning. 

rivemog. no. df ctf a Mr* rjv 
maq (I).), rent, skært niiig, ogsi Hg, 

1. -rivonde, if. se tot'. 

S. rivendo, to. i lim.: do a tå 
ri/iP9A som Ka Italt, hun rSip ål M 
pjaltir (vesljyll.f, om et rask, farend« 
krindfolk. 

rtvonoRon. lo. rywné^ (Holslebro); 
aasplilti-rnogeti. 

Tlvepold. ao, rt/t^af (Vens., gid.); 
pige el. dreng, »om river op efter of>* 
hindf'reii ved hn.steii, !te rivesvend. 

rivor. DO. — 1) |>ei«on, eora river 
lie; rjflptr t besl. -i Ilt. -»r (Vens.): iri 
hu fd fo ryv»r9r (Vens.), ligesA vcalj. — 
3) flynderfinne , flynderskind . • aoni 
æder med begrer (Skagen), Olaviu«. 

rive-rand, no. ry^raA ten (vestsl.); 
4* s: riveskallc. 

rlvefl, uo. s« 3. rive. 

riveekaft. no. ryv^aui an 
vc^lj.): ilk. iSuviiid); besL ryyntoicO 
Ilt. -i^"'iir' (Vfns.); := rgum.; »<* rivfwtage. 

rlvoHkaUo, no. ryvi«ka(9 æ» (Malt); 
en person, iiom river og nisker i alt. 

riToskidt, no. ryteskit de (D , vc-stj.) ; 

bare skidl: reifU riv st't (Andst); oh 

ry^kil (vcat^Ieiiv.l, en dilrlig pei-soti. 

M rivesktnd. nu. rittfekii wn (Atidst); 

spøgende: en jordemoder, se l>ademoder. 

riveakjold. no. nftp^fttil æn (vwtj.); 
en, som wletæggcr ail. f. i-ke. om bOm. 

rivestago, no. = riveskaft; 



rlTCfUUc-ro 



71 



IiTad er del, der har rJDger og ikke kaa 
ijvtt Sgr. M. 17. 4«7: el. hvad er det, 
»m ikkf kan g& o\»f-jsl ind ad en dfir, 
Bcu dog (r& ind ad cl niuaebul? Sgr. 
B. 59. K3 ; A"M^ » »^c, (/» Avi yw i o 
mnfiitét, m»H A-cidr ttv^j ate i »n knhoa? 
(7m)s.): jfr. Sgr. IX. 15. .VV Or. G]. d.'W. , 
LS34. 8, J. K. 251. r*-i; jlV. Aiitiq. Tidsskr. ' 
1M9-51 8. 321. (i? (Frerøerne). Vsidsbo i 
01.02, RodilioUKiiidt^rl. 2M.4ft7; , krybe i« 
(ftunetn t!U r-', tHiliiiiiiilifilieitsprnve: mon 
balder mtxl hver liAnd om lmi sf stitKvriii 
tuder, ss'ltcr bcneno ovt^r slagpn mellem , 
liuiderue, løfter si. slagen over liovodcl 
Udeo ttl slijip«-'. s« Sfir. IV. 9'A. i'«. 

rivoatikke, no. ryiM'/jr egn -» (D.); 
mvUtik, di-r Uemles vvd at rives .tf. 

riTeBnlten, to. ryif5Wi\\t»» (LindkJ; 
tl--.)t«iillt-ii 

riTeaTend, no. ,med enhver mojct« 
Wjcr en oplngur og en ri»esvL'ud*, Mb. 
oétt oplager: en .li»9lkoiic' t)^t en .r-*. 
): en dreng eller a>ldre mand. S^r. X. 
15 (Sams); t^ rivw citer, hvor riegpiie 
W lifg:et; giemme« el neg af ryHt-iiraFfli 
bUx det en .liorunge* (Sams); se 
tAlm* I. la. 52.68- 

rivesam, ui). ryywmri <M (Sall.); = 
ifWitii (s. d.). 

rivetand, uo. tyteUr^ »» = flt. ([)..» 
tn^.; Sørind s.); triPtand lil »1 su-lte i 
fli rivt. 

riTetandet, to. rjnr/trA« (vcstj.); = 
ifliUtMidul. 

rivctind, no. ryav^ » (Vcna.); = 
f^'tl-iiid. 

rlTetravlt. hio. A«i ty^tratpll (D.l: 
Lie ovenn^de travlt. 

rirotrffik, no. i tim.: i^' h^r de 
.■Wyty ryipfnnt, Kf. IX. 107. U3 iPratii-w 
In 11), 3: to liniAtiæk for el luiiti't; »(^ 
X rite. 

tivet&b«Ug, to. rytprrfrøla (''Cetj.); 
nemiAde lAbelig: jfr. Sgr. IX. 26 ML-d. 

Tiv-ihjie]', no. rymlijH ten (Vens., 
nsl).. Sall.), ilk. (Seriiid s.); kvinde, som 
R orermide rap i muudt^n (alni.): bam, 
WD rirer »Il i>t>rLk«r (vestj.): vn person, 
Bitti kan (flire meg«t nrltejde fVor li.). 

riTling. no. rytchtf de (Nuig h., » 
Anf.); = riTelsr, 

rtvulag, DO. rftv'i'ti de (D., vei^ij., 
Hads b.; VMSlslrav.); = rivelse, ne rag- 
«l; byg-, havre-, rug-. 



riT-rav-irua , no. i et bfirnerim, se 
Kr. Bflrner. 172. I9. 

rlvBk, to. ryu)iti(.MHil, Regen. Vens.); 
som vil rive all til tiifr; rivende, bidsk; 
r- dtf gæ (Rogen). 

rivaom, no. tytpjrom ik (Agger); 
lyktspundet. Oertrldcl uld^.ini, som bru- 
ges til iil tæsle ,ta-IIfii' til »åd: se 
"branke. 

ro, uo. ti. If. <«f verf; uo. »e rå. 
1. ro. Itu. 

ré^ •* rmp»t rov»t (Søvind s.); 

ro^ -ar ivip» rov» (Vens,); II. tf. ro^ad 
(Uld s., Tliy); 

ruv -»r rvtp»J ru^ (Andst); 

roj -»r r^ roj$r (Fjolde); 
ro med åre (». d.) ; di rov»å, wrdt»6 å 
Mgqid dæm ittpd å cfl »po dffjh (Uld 8.]: 
ro^in (At;ger), roning; puUvåddel ,ro"fi 
af (Sall,), n: ln-gges ud; ,ro. ro lil 
liskeskjær*, Kr. Borner. 13; jfr. Djurkl. 
Nerike 110, Sive, llafvela S. 25, Nordl. 
Ranirim 15. h; jfr. Aascn, ro, isl. rda; 
litsk rudem; se 1. rund. 
a. ro, uci. 

rov ■"* rov^ rov^ (Vens.); 11;. tr. roffvd 
(Murs, Tby); tr. rm/Mr (Vejr.); 

^^i^^ -9 r'twt rowl I Elsted); 

r-ocr •» •»/ ^3l (Tduiug); 

ro -»r rQi rpi (Agersk., Rradr.); 

riB sa, >V9r, na, rut ta (Fjolde). — 
1) traiifi. underlicrld^^, skaiTe morskab; 
kom hæn d rope oub tVeus., Tliy, Mors); 
^(1 do rk frA po n5j. do ku rufr æ b^r 
mæjf kom dtft o n»p mæ i atit»<fjd», 
e4 sJcal æ wm jaiit hjam ! (AgK'^r) ; '"cw 
t,a tee nSj (Thy), more sig med; A<y' 
akat dtffr ha jtt tf i rotp itg; do ku 
rate da we, glæde dig over (Vena.); ae 
hiiuro. — 8) komme, vwrc i livije; finde 
hvile; /jrtji rotfltr rf »Ain ArM /"'»■ toit- 
tf »r (Vejr.); ligvBJi: Aurt ravw afdriq, 
er aldrig i ro; denne betydning alni. i 
Sonderj. a iSn rp»r ii (8 hfl datp {Agersk.; 
Bradr.): mm fcwt di rpr at^r (Agersk.), 
stnsrtcn horer aldr^^ op i dem; igJMn 
ku hatt il ro (Angel): rtta sm (P'jolde). 
hvile sig; df ka da ro\e det ve (vestj.), 
a: lille p.\. se rolig; jfr. Aaitcn, roa, 
bringe til ro; sv. nw, more. 

8. ro. no. ro^ æn (veslj,. Mors. Thy. 
Heil., Vens., Tining). - 1) lidsfordriT, 
moriikab; A« rntfi a' Jtan, a' uéj (Vejr.), 
linde hvile, behag, morskab ved nogcl; 



a hå roiff d »é, It do å^r hær (Mors); 
wi hå 8d mSj row a itå heh dttgr/, får 
haA m så iSn (klo$c) (Ag^r); haA snnkt 
nttff fo row »kifl(f) (A^ger), sigvs om 
(Ipo. (Ipf snaklti^r mod, twlen at vide, 
hvorom lalcn er, »eslj. lilft'ijfs: lisom 
Stqj»l ^x el. Jfxotn a rO^ d cf ilrar^; 
mak mæ' få ro^Bs skyt liaam ibileæ^irpua 
réte (Vens.); a ^ti^il ha ro^ p d »naf^ 



du mA givr liam oogvt godl lil fodm, 
han har itif<«n anden rod at gro pA, 
Kr. Alm. VI, 4: i sagnel gør Imnden ak- 
kord miMl troid cl. bjwrgraaDd at st i 
rællig; iiAr lijiprgm, skal hnve roden, ib 
karu, skal bonden have den, ;^lli>s knr- 
loflpF olior rwr. se Kr. IV. 278. 3W, IX. 
167. Sagn I. 443 ned., 451 flg.. Sgr.l). 
68.375, Thiele 11.241. JPwre 969; jfr. 



nue 9æ (Li)d s.): a skal ndi.- kom d aic i« C&v. Wfir. II. 101 {St. [Vt(>r og d>ævcl|: 



te' (i(B, ni do «■ jtern hjav, oni do ka 
ha nu ro^ å de' (Vens.). — 3) = >^ni., 
slillted, fri'd (alm.); fo rp, c^r, kogt i 
ro (D.); kqj hér fn r«ru> dpå' str; ka 
do HO sit. å fat i rott; iév i fri å rotfi; 
hqj jir han» roifi it nrotp (Vens.), pS- 
tager sig hfsvKr, lian kunde undgA; v^ 
i r^p, flå S9 tt r6»: ni hdf vi dvA rov, 
vi fp>; hwtgrk»Å riat trl» rdic (Savfnd .t.); 



Amins. IV. 1)4. 4 (bonde, dJKTcl); Aasn, 
lifindsm, 6H (ulv o[{ ræv); Ashj, (I. fiJ, 
Nordlandet Satfor 19 (bjOrn og nef), se 
Mhoir 27S. 377. tirimm Mvlli.* '.IMO «»[,. 
K. M. nr. 189, ti Rk. '2i7. m, BimIi 
Volksh. 241, Knoop Ps. 107, WIi. Vtk. 
VI. 266 nt-d (Tunis), Liebr. fierr. lH9."Ht>, 
Uisn«l 1. 131. Harll. P. T. 171. Amvt. 
Folkl. VI. 48 (l-'raTi::tkmand og kanin. Ituli 



genfierdet kan ingen ro fA. fiSr mispc-r- w XII. 72; jfr. K. Kroliu Biir und Fucli* 



niiifreii er ilbpiihar«ft. Kr. IV, 123; jfr. 
AuBcn ro, hviie. stilhed, isl. r6 huk., 
sr. ro, morskab; dag-, hug-, mad-, 
naite-, u-. 

rob, no. se rilb, rdbc. 

robbchad, no. rophujtr O!. (Lh.); 
en ejendomme lijr skydannelse, se mrcr- 
halt:: jfr. Iilsk robbe, sa^Uiund. 

robo. uo. se robe, 

robede, no. se rodbede. 

robensalt, no. i lim.: dter komar 
jqn rub9»fitåh atar nutnyi'l (vestj.i, 
:>: nAr man nitter ved gilde, mA man 
bagelter Dnde sig i at stille. 

1. -rod, oo. jfr. htsk rutbe, risj se 
spids-. 

2. -rod. no. avt^Hroftt (Rugon s.), 
er vistnok: aOenrod, a: roderi om afte- 
nea; formen -ron sagtens kun rimord. 



med heiiv. s. 103 flg., Tråd. pof.. 11.486. 
111. Itifi. VI. leU. 546; forlætl. om tV. 
der siger lil bjflrn: .slip grnurod, tay 
rævefod ! ' synes al m&tte fmdcs . se 
Asbj. I.*-413. II. GO, P. Vlk. IX. 37, Tr. 
pop. X. 383 (S. AfrikaJ. Poikl. VII. Mi 
(Indien); jfr. Krohn Bflr u. Pucli« 62. - 
9) bundfald; vi hå it ftia §ar, mat* n« 
rutf^df ku 1 br^q df'i (Slrtvr. h.). s: 
se noget IumdtyKr, setopgjær; katTe-. mjmi-, 
— 8) in rpi (Saviiid s.), \-iId. in.\At 
ryggeslus. person Ivial alni.): de a fi»' 
no ritr el. rér^r, da vfo aavaJ å dithr 
(Vens.); jfr. Aft.spn rol, isl. r<^l huk,: »^ 
■rødder; •alrune-, •bomber-, blod , '■ 
gejl-, gule-, kelmus-, kanni-, k» - 
kra||fe-, lakris-, laurbær-, lombnrdist-, 
luglL'stok-, me-stcr-, meslcrmands-, mor-. 
negle-, nellike-, peber, persille-, pøt-i 



8e aftenron; jfr, Aasen rot, \n\. rol itk., «»prwst(^-. Sankt Ellens-, Sankt HaiM-. 



roden, gravning. 

8. rod. rp& irn rSdtr (D.i; ruasd 
atH rod>r (Andst. Stfltr., Ueli. h.); fil. 
råd9r (Agger); ru el. ro am besl. rd»H 
flt. r^r hest. r^f-»j<i (Vens.): m^ tun 
r6r9 (Sams.): rpi øm rSJf (Sovind s.); 
rpq an {rSf'j (Malling s.); ro»r an r6r»r 
(Bradr.; Ang.); rot an rdn (Sunder.). 



seiadon-, sjans-, skræppe-, 8pig€^l'lI^ 
spifeng-, atar-, »leiibnsk-, tand-, Irold-. 
troldhlnm<il-. trK«, virgili-, AkAls-. 

1. roddol. no. rfjM an (Lb.); ^ 
belpn i hal.sen; xmør a r-, spise 
drikke noget godt, 

S. roddel, to. ronl (Ho1stebro)rf 
I a tmpl, tyk i ra-iten. 

poddolkogo, uo. ro^lkiif (Aj 



— 1) = rgsm.; å rio rv i jor»n, frå 

rv d te tdp; rak i\p mæ rp (Vens.): Uskrupku^e. 

r»h Sp ma rttvfd (Agger, veslj.); rék I roddenom, ?e rundtenom. 

ép ma rpi (Sitvind ».); m ruir^/i hdr ' roddik. no. rodik dt (D., Mr 

låii »•«<*"■ (rest}.); flt. rSitr (M.SIciv.), I »-dit Ji- (Lb,. vestj); »-(Pi* (Lem); rujkii 

guleredder; r^ fil. (Serind), rodfrugter; , tAgersk.); rdjk de (Bradr., Agger); 



roddjke— rorlTwIle 



73 



'^gtigt, jterniltel ImndfaM i grofter; 
ftua rodtk o sicit (Lindk.); miiH- 
. gredc. siiars; bundfald i sii[(()e (H.); 
fcWt. «bum fra havet (ApKi-r); ro/i»k dt 
(bX materie og Mod j et Mr; briuid i 
inm. Mb., se rmldel, rolli^k, rtijktimg. 

roddike. ao. ro$»k -tr -»t (P.): 
nilf i iialsen, eom ulr df>r c^r eEIiti; lit 
ftttht i CP halt O' ham. 

roddiket. to, rotUfrp (D.); re^» 
4«JD): futil af bundfald, vællingngLi^; 
innl. 

1. rode, uo, 
ri el. ro el. nf, r^r o], rifar, rdt el. 

rw, rdt (Vens.): 
fwf rvv* nivtt, ru^t nU eller 

rmptrw (Sams); 
HH* ruffédtr ruv*l rutf.»t (S. HhIcI); 
-w r^, ruåt ti. »TW^rf (Alsfl); 
S. ir. r^M <LS'im(oft4>)i 
f^ri i-o*br ru»d»d ryifyi (Fiilslev, 

Ibrrisl^^v. flai^lijiid): 
fti ■», rti HIor r^fited, /r-øf/ etler 

rnj^rf (Bjering); 
nti -a -at -*t (Kirup; Uvejiiel); 
Tor -t -« -#r (Elsted): 
nuf ■<» 'I -t (Koftuii B.); 
r)«A -tr -aå -té (Snedsted); tit. fiftr sj. 

(Husby. Bur); 
ff -tf (Fane), lalfAld i tig. b<4vdn.; 
= fpni. . OID evin; ogsA om msktr; 
*Mt rff»r I fpr»M; 4 m il-p i gamil 
"»pr; hi^j rit ,*(p ^/ ic »; t*« (fø rft, 
t*« ■/« rr9»«; hqj jii d rdt iti (V«ns.) ; 
^ tfifer o rOfr fid m <r ilrån titrær 
•• (Pane); jfr. Aasen rota, Ul. rCta; 
■* )!I«nmclrodet, vrade; ridfl. 

S. rode. uo. roifvil (vcslj.); I udtr, : 
'«i f%l>i^r»r. O: dyjipt- dfre*i rod i lynd 
(vdfiin^ inden do sætt^. 

8. rode. no, rpd »« -»r (Lindk.); 
U M^ct er inddoll i I;j roder, dt-i' livor 
*Br sin r^ma;)!,- eltfr denne inddeling 
jåta rsjaibcjde m. in, ; på Mosl?^'4^d 
I roder » 22 lodder, Kr. Alm.*^ II. 5. n. 
,nideniand*. r»rer: pA D^llund ^ctls var 
Itowripligtiitf ^rdfiPstepe dcllp i 1 roder. 
is. Mm. \l .1. s: 3 r-r i Nordby. Kr. 
f*gn Itl. 30i. (1^ (Sam^); hn^^lipl arlif'jdct 
wlbrlM tflfr rr; .rodcruL-stfren' gik 
fertil. «• Kr. Alm. H. 12 3I.34. 32. S4; 
jft.Brim>l.4;ilI^..htskrotlo; 2) cl lRngdf^■ 
nil; Jfr. htsk ruthe, el længdemAl. 

rodfl[g&lt,nO. miftågaU am (Stevr. li.); 



en. der kommer Torgent, som rlke kan 
blive r™>rdig.. 

rodemand, •mester, no. sv 'S. rode. 

-roden, no nv. -2. -rod; nnltc-. 

rod-endfl, no. ry- el. rbc^j i(Ven8.); 
= rjTsm.; „tn do no Jl b*t> mes d «d 
di 6rf# ru^J A trepji åpå nabi*, Grb. 
77. 4«. 

rodet, lo. ,nogel rodet skor med 
lerfddtT og krammeri', Kr. V. 1; fuld af 
rød il er. 

rodeveniior, no. rodapa-r^fr (VAhh.): 
de, som jingpr, nAr der leges skjul, rAber: 
r-, Klb. Pr. h, 107, se pip[>e 3. 

rodfragt. no. rorfroqttr flt. (Tcat- 
slesv,); reJ;/"ro7(a ni,(Soviiid s.); ^ rgsm.; 
roer, kAlrabi. turnips, runkelroer, gule- 
radder; er rgrfm^tar krStetr moj pas 

<VI'filsIf,1V.). 

i> rodgjær, nu. bienniif. bundfald (Slet 11.), 
fie Mb. under topgj^r; H. rod 'i. 

rodkAl, no, ruvadk-ol æn - dt. (Mors); 
rqrlål ant =^ nt. (Agerak.): kilrttbi. 

rodkftrro. no. rnkåfa i hcsl. -kAri 
(11. -/c'irtr (Titrslev, Vpiis.); .ifsavct lr»- 
slamme: jfr. kerrel. 
rodle, uo. 
ro^l ro^lfr roSat (D.): tX. If. rw^ 
(Agner) ; 
>• ror»i rvtlur rriffi (Vejr.; vestidesv.); 
rani ft. tf. -t (AtfL-rsk.): 
ralle; rff roAhr i mi haU, fd mi hrygt 
iD.); o^sA om den slubrendi' lyd i en 
tobiikspihe (AKersk.); de ro^ltr i <e JtijV 
(Attjffi")- uir don skrujikogcr; se 3. re^Ie, 
rodikke, skrodle. 

rodskud, 110. f-iftfO^sAvM (FTi (Ajiger): 
= rgsm. 

roddtnrk, lo. r^Astark (D.); a «/■ 
« tf l<ripr r-, snnd op stærk tilgHTns; 
OKStk om fdrmnesotn-stiendtgbedvr. 

rodvmlte, no. ,dcr i-r tydelige be- 
viser for, at aognel (Mygdal s., Vens.), 
.... i fortiden liar »»ret U-voksel med 
skov oreralt. ikke alene ved at der i 
liakkvriio og bednme .... findes mange 
.... af de såkaldte ,rodvplter' (hnller 
mod en stor tue el. dynge ved siden), 
tivor roden el. stnhiM-n nf de fivldcde 

iouæer bar været upgr;ivel. men 

,1. Saml. VI. Itfi, - , Hnller, snm fra 

umindelige lider har g^Afl og endnu gfir 

I under benævnelsen .rovlsbvoller*. skulle 

efier gamle sago være gravede i de Uder, 




maa ikke kendte- brugt-n af nuMallcrQc I 
Tor al tæ\de træer, hvilket den gang 
ivsrk)!iilc9 rt-d at gravt el bul ved ro- 
den af Intel og derpd fgrbriend« red- 
dernp »r samme, 0|; for rigtighedei) »r 
dcniK' miliLgtlt;<> , tuler ogsA del fakluoi, 
»t der i alle r- linde« spor uf trækul I 
{Vens.), J.Saml. IV. ^Ili; jl'r. Aasfn. rol- i 
veita huk., Ine, som er oprevet tiæd | 
rod af 5torm- lu 

rodeag, no. se roæg. 

1. roe. Il«, rtup ten (Sovlnd s.); 
fitf æn -9 (Eisled) ; rdte mi roa^r 
(N, Sams.); »-J(c (fh (Anji.); sårskorjie 
på et mindre sAr; dær ce rdvar pot; 
jfr. isl. liruFii skurv, s». rufva, 

3. roe, no. ra^ an hesl. -tn nt. -#r 
(Vens.); rdv csn -ar (Ploimstr., Andst. 
Malt , Agcrsfc. , Tiindpi-) ; riiip or« r^w» 
(Søvind): ry el. i-ur æn nur (D.: Skive, so 
Als), ,1. T. ■l'.H.i; rdtcvæn = flt. (Suml.'V.); 
rcyt æn -»r (Ang.); }-éiftr een rbitrgr 
(Bradr.); = rjtsm., brassica Rapa L.; do 
aka iht ker dm om rSfptr, fSr di a 
nåk, oidspr. (Ang.): ældgammel i Sveng, 
Clfiv. W. 11. lOUilg,, save. Akenis S. IK. 
Liudli. Lnppb. ?. K; kan fries fra jord- 
loppt'f, P'ulki-v. XI. 4iO. Sil; jfi. Aa»en, 
rova hiik.t htsk rdbe, mnt. rovr, Scli. 
Milii), ; lal. rupa ; se kAIrabi , morrod, >"■ 
rod. maj-, runltr.'!-. 

rookU, no. r»kbl æn = (It. (Veus.); 
kdlrubi. 

roont, i forbindolsen: .soodI og r-*, 
tsf Kunt ofi ilurit. 

rofls, rofeek, rofys, no. se rar* 
Ter-jke. 

rog, no. se W, rod. 

rog, no. råq d« (D-, Agoisk.): råk de \ 
(Sundev. . Mcllemslesv ). — Ij lin regn« 
med bliuFt: ru lAge, lykuing (Sundcrj.); 
d« CB rå<f (I t^q (Andst); v^gltn råtf iji 
bif»9A tQKæja (TAning); råq å fåq |Sh- 
vind 8.). — 2) rtfq itk, (S. Samsl, ry- 
gende siBT; jrr. Aii.wn, Lsl. rok ilk. 
rjrgen, af rjilka; ravs. 

1. TOgd. uo. rfc rdipr (vcstj.); del 
stm-ivgnvr med blæst. 

8. rogo, no. rpq ifit hesl. ■•« ni.»r 
(Vfua. ; Tliy. Myrs, LiW 9., veslj.. M«U,m 
Elbil b., Søvind s,); bak. (S. Sams); rog 
æn (Øland, llcll. li.I; rdqæn -»r (Brande s.); 
rov am -»r (And«t); rok aft -a iSuiidi-v.. 
Bylderup, Ang.). — 1) lopniAJ, Sonderj. , 



efl. OuIj:. — 9) dynge af in<Jg, såledos 
Gom de hakkes af rugnt-n, nir g&dningen 
karos ud på marken (D. , vestj., vcst- 
slesv,, Elbo, Arli., Hmr., S*ms, S(>nd«rj.) ; 
en lang Uldft'kket dynge »( gødning fra 
dt'n ene ende af ageren til den anden 
(IJId «.); en blanding^medding, der an- 
læggefi pH. agrene: lørsl pluja" Dugle 
furer pi ryggen af ageren , deieftcr ud- 
fares godningen entt-n i små hobe eller 
i en lang roekkc midt imellem de pliijede 
stykker, hvorpå riireriu- Og deo pld/cde 
j'ord med spade el. skovl forca over 
gildningen for at dwkke den; sker delte 
om forAtet, kfilrfes dyngerne ,sointi»er- 
roget*. sker delsein^re. kaldes de .vinter- 
roger*, se C. Christensen. Ålborg Amt 
n$32), s. 61 Og., loberad, rygblande; 
d« t£ar »n gv rgq; hånt hd ^at »n rgq 
mei å/id ifuH (Vens.); en kulurt, OD^ke- 
lort (Vens., Sevind, Hmr.); »e mog-, 
sommer-, vinicr-. - 8} korndynge \ 
luen; man rager under Iwrskmngeo 
kornet op i en ,roge' i den ene ende 
af loen (Lild. Thy); jy te rff« (Mora). 
fore sammen i dynge, om korn i lo el. 
på lofl ; udskil lige kæmpclit'lje pi Mors 
kaldes : roqhya ell. rgqitak, mulig pA 
grund af dt-rc-s form. — -4} en række 
af kja-rve på marken, indli) itc-r kommer 
en afbi^delse (Vens., Brande s.). — &) 
i ri»q fil. rifq besl -p« (Sams), et lille 
barn, horer mulig herhen, ligesom „di 
Adalev rwiirt" i en sledrctnse, Sgr. IX. 
l^t. 388 (lljehnsl. h.); jfr. Aaseii roke 
hak. lupmAl, isl. hruki, hrukr lopmAl; 
rnk li;ik. kornhub på marken; nik« huk. 
dynge; sign Aaaen muk, ruga saml isl. 
braukj. hriiggi, ev. rOk, skok, neg; hoU. 
rook el. roke. hoslak. 

8. roRO, uu. rpk -t -tt (Åbenrå); 
give topmil tSonderj.. efl. Oulit.); skrabe 
af i dynger, mk a mok a, liR3se mog 
af i roget- (s. d.); jlr. rope no. 

rogflkrog, uo. rgqkrdq æn (Mora, 
Tliy): krugen i laden, livor det" aftær- 
.skede k(trn skydes hen. 

rogat, bio. r- fuld, »: lopmdll fulij 
(Soiiderj.), elt. OutJi. 

rogle, Lio se rukle. 

TOgn . no. ratfiii el. ru^n besl. 
(VeiiS.); nfWH Jf (Liid); rua^n de {M< 
I-ngsl,); rd«-« rf« (Ilell. h.. O.); rq»n j 
(Tåuiug, Arli.); fiskerogn, é ^t stoc 



rognbult«- rokke 



7G 



Jfr. Aasen rago, isl. Krogo 
IiuIl. htsk roK«u ; ae bukser 2. 

rocnbntte. no. rd^niMit an •»>■ 
(Mon); vn (Uk, gruDilling, gubio (IutIa- 
cfo Cut. 

rocnkaee, no. b^iglL-n i asken i 
(!rinil«rsle<r v. Skive, se Kr. Altii. Ul. 
68. 339, kage af rojpi, su skuldkagt. 

rocnsUd, nu. rwvn^fj æn (Veos., 
Hora); himsild, 8« in<elk«si]d. 

roBDStOD, no. rd^Hstijsn ecH -etijaH 
iD.t: fcliiiiiliT, furvlf-m-de su|jiiids«iu ; jrr, 
tj!inpi>kruip. niAnemorhn, lorden sloii. 

rogrt'ga. BO. rd<iræin £»»(1).. vt-stj,); 
HnrjM lEtjile s., »eslj.t; Klovregn; rå^ 
rfjn o akrf, cl. åleq, falk »ka »n vår 
JS får (Teslj); se rog. 

rogregno, uo. 

rdro^iM -ar -/ (Vejr.): 
tif rJfnrjitFr, storrefiucr, 

rocrand, no. råqwait (HolmsL); — 
npcgn. 

roj. no. K nutd, loH; to. ge rund. 

poj. to. rygfcslos, uvorn Mb., pfiet' 
ToTpipers jyske ords. 

rojo, rojen, »f runge, rungcn. 

rojenom. no. sv ruiHllenoiu. 

rojk. nu. w rmldik. 

rojsel. no. se runsel. 

1. •rok. no. i Dmteeln. skon-. 

8. »rok , no. ae paddp- ; ngsA Tor- 
■WBe; rokker, rokler (Jt {Tby, vcsUO. 
J.T. 79-80. 81. 

3. rok. no. i tim.: de ator åpå råk 
(Vrna.). fUr vaklende; se rokke. 

4. rok. no. råk æn rå»k (Br.idr.), 
m. -w iKjolde); maniirolkekjole; jfr. iel. 
ruUcr ttak.. lilsk. rock. 

5. rok, DU. råk i liost. i du rdÆ 
(Tew.); rrt^ fltft ■«- (Vejr., Mors. Tliy, 
UiJ c, HsTbrv ti.); f-cU- æn mk (D., 
Abdtt; A(i«rsk.). tlL r<tj(-» (Snvliid s.}. — 

|])a|aidurok {alm. N. Jyll., N. Slosv.): 
a gnp»idai råk9r m{e æn grom* stvfi' 
W««(, tio" gik skæu) né$r frtt skrutptn å 
*»■ dj»r h^tthn, dæm *''.^'* j^" *«(!'■ 
Atr NO <Likl li.); i en »tedreinsu : ,di 
Nitribu rik". Kr. IX. 131.358 (Vens.); 
tkol >a>ltp« [>.i loOi-l I i Hej ide allen , Kr. 
iIoL IV. yn. i9S. jfr. Kolkcv. XI.391. IW: 
'k/A fliltes bort onsdag i slille iiK<^t 
Siffiilhl.* IfiO, Nyland IV. 55; rok udtn 
W ,glir brud* om outlru, Torsle karl, 



der kommiT, vtndw »pindersken , Kr. 
Atm. ^ III. 03. U. 12^; rokken mA ikke sid 
iiallcii orer med etranitiiet snur, sd hliver 
der .ii)umlel \A den, Sgr. VIII. 1K3. 772. 
X. 3U. 71*. Kr. Sagn Vt. 145. VlNS.t»: jfr. 
Wigslr.I. Ilt); Kuhn W. S. II. \'i.\x ,sl 
?il dværgene spinde \\å. den*; Wullku 
nr. "119 ,dic Walriderske': W. Gregor 
9. 60; rolckebjulel lot>ei- rundl af eig selv. 
ivse Kr. 111. ^H3. 37ii; nål' liebi sér \*k 
det. Kr. Sagn VI. UG. *iø^; jfr. Wolf 
N. S. 4S4. 3tfi<, Moller. I'V. S. s. 2, red- 
skab; p- laves af drafbl barns ben, 
jumrcr wm grædende barn, Kr. S.ign IV. 
248, Ke »tri-n^ no.; r- af guld, gavn i æv., 
Kr. Æv. III. 200; spogetse med gloende 
rok. Kr.Sngn II. 379. ]3u; gAde; hwa a 
<it, dær m kotfun å æ akåie ItUjit i <rji 
iMifC (N. Slesv.)|, Btrufj i æ umUta, dra-fit 
Uii a tiftnjliij, fiii i æ f^hus (snoren af 
lamuieUirnie) , o lavor om i x stav o 

se^r: „snot, »not!" (vealj.), el o 

atpr f'a o ^»if»r tom æn tytk fro^s 
(vcslj,), el. . ..Itkvr roAt i tr st\i, iiswn 
æn Ua»råh (llRdcrslev-) fru (N. Sleav.); 

: ol »mn een »ptiHek ftåwi jfr. Gr. GI. 

1 d. M. 1.234. 16. J. K. -^51.. ',7, Sgr. II. -la.*«, 
i UI. 183.«s5, Vl.->3.;iut.3ir,. i!fl.370.47..t«i, 
I 49. tio. IX. I71.oO|. 175. MT. 219. 7i4, 
■aSSS. Hl; sign gddernc LanilsUd »UC. r».ft 
med optoKU. : bue , seteluj ; Sclileiclier 
Lilt. MUrch. s. 209; el. i skoTen er min 
raoder, i mafkea er min fader (suorcny) 
jeg ksn Iflbe hundrede mile ug ingen 
kan kende m\\ spor (veslj.); jfr. mølle, 
truniine; t'lalt. navne lil bvert slykk« pd 
rokken tindes. Korre.«ponden7.l>i. t. 77. »1. 
II. 29. 35. i;3. 77; .Trepilo (fit) l.*r wils 
del, fiom vi alle hdr po. Skraltekms (kar- 
lerne) kr^er det, ug »ilrojnnker{.-ii (rok- 
ken) gjor det fint*, Kr. Anholt 1:25. :un. 
— 2)rdA-ff.i rdMMUradr.; Fjolde, Ang.); 
æ»i råk hSr (Ang.), såmegel her, som 
der si'dbes om rokkehovedet pA en gang, 
d hk ten rUk (Sundv,), IwKgu hor om 
rokkehovedet; del, hvorom liarren svebes 
(Fjulde); jfr. Aa^eu rokk. isl. rokkr hak., 
^n^. rock; «e raket; bryst, horhoved, jom- 
fni 5, lundstikke, nokke, opblander, ekagle, 
snold, spinde II jn I, ten. tjene«tedrpiig, Iria 2, 
]. IrAd 2, vinge; gulil-, hjul-, Marie*, 
rnnirae!-, speUe-, spinde-, sølv-, lop-. 

Tokke. no. en fisk. se rokkel. skade, 
isl. skala. 




76 



rokke— Rolud 



1. -rokke, no. Be kjwllinge-. 

8. rokke, uo. 
rék-»r-9-» (Vens.) ; n. tS.M (Søvind c); 
råfc -tr -tt (D., Tcstj.); 
= rssm., sti c>l. gA ugikkort; rdjt tv 
$mSr jrniwi*/ (Lindk.), når kærnitigen er 
Tærdig. 5amle smfirrel Tcd m rokkende 
bev(Egi>I»> »r kæmeo ; h^ råk»r ma 
hv&t, kam råki; dé a jmn, da ka råk 
hv fif», om en sUerk dram; ka do rdfr i« 
teoipH ? sagtt^ tK-væge vuggen : i råki , 
(Veus.). en pukkeii; d<e^ råk9 si ih du 
sii^t (Soviml ».). .1: d<'n sidder gnnsk« 
fast ; r- r. pæl, livoruiidergviirærd, Kr.Sagu 
V. 398. 4a. M, se rykke; er vel beslægtet 
med rjrkko, innt. nick^n; htsk rUckca, 
CDg. rock: se ix>k]e, nokke. 

rokkebrev, no. rdkabrSu ei (Siondv .); 
= rgsm. ; bæltet . som liindes om hor- , 
rokken (sv Ti. rok "i.), pyutel med malede i« 
blomster: jfr. P, Vidksk, VI. 5fi. 

rokkeb&nd. no. rå/c^Mn H (Saudi.); 
bdndet, hvormed rokkebre»el holdes sam- 
men. 

rokkedrejer, no. rdk-»mtraj»f am -»r I 
(D.l; roffiiray^r (Letn); råkdr^ ten -n 
(Sevind s.) ; r/lktdrépr hesl. -i III. -tr 
(Vons.); — Tfsm. 

pokkefedt, no. rdkafjri i (Vens.); 
fedt. livortntni rukki-ri siniires. m 

rokkoflnne. no. rdkf'ai een ■»r(Moi'!i); i 
tenens Tinger. ' 

rokkehat, nu. rAkahai ten (Sundv.); I 
pupiiitUeu, som fiiddci' p.l rokkehovedet 
og hvorom hii^rren svolies: jl'r. harhat. 

rokkehonter, no. rokhiitifr an »r , 
(Lem); slAlliådskrog tit at (r»kke tråden 
gennem tenhullet; se henter. 

rokkebjal, nu. rakhyttit <rii (Lem.); 
råkhjvl ttn lO); råk- ei. rdkthy^l i« 
(Ve»B.); r&khjtpl et (Skivind s.); = l^m.; 
sælte!) over dflr, hvornf lig fnres nd, Kr, 
Sagn V. 262. X\. £c votjnlijul; gfiden lyder: 
d<fr lijvtr tf4 jttmfnt»r al»r »>ia»n å di 
korftsr endu- tn» r(p;'(vcslslosv.). jiV. 3. buf-; 
Wegener nr. ih\ ,7 i én seng', nr. i.i.l 
,9 jomfruer*; Simrock, RSlhsolb. s. 9n 
,8 herrer*, Peter I. 127.374, .12 brodre'; 
Wotf Z. r. M. IV. 377.;-y, ,12 jomfruer' I 
(MSliren), se Wossidlo 77. |.".r dg. ; se rok. »o 

rokkohoved , nu. rdkthxi i beat. 
-AwiJf (Vons.); råkkpi H (Agersk.); = 

1. ; jfr, opstander. 

rokkeL, no. rok»l an rokhr (D., 




Faae); råk^l an rdHrr (restj.). ~ 1) eu 
fisk, raja clanU, sømrokken, se kohale, 
skade. — 3) skwldsord lO et gammelt 
dArligt d^, hest el. ko; ri^tq an gan\»l r- 
(D.. Tcstslesv.). — S) klejner; nir de 
bagtes. I.)gdes( en pA en stul: alle milte 
[A et beu hoppe rundt om stolen; den, 
som boldt l»ng5t nd, fik kagen, Kr. Alm. 
IV. 98. *«J 298. 

rokkelm. no. rA^ft (D.); så las, 
al noget kan rokkes; <r pal a kiftl v, 

rokkenokke. no. æ roknak^f fit. 
(Ijem); kni^i.-iii' pd teuena vinger. 

rokkepibe. no. råkpiv an (vcstj.); 
hullet, hvorigennem trAdeii føres fra leneo 
til spindersken. 

rokkopjg, no. rdIcpiQ an (Thj); 
jærnpiggen, hvorpå tenen sidder, 

rokkeakrue, no. råfukru an (Thy); 
rulrnkroyi an (Lem); skruen, der flytter 
tenen og derved strammer snoren. 

rokkeHloUe(?) no. i en talem&de, til 
indbildt syg siges: do m ndk agq i rii^n 
å råk»a!ol (Venn.), bclydn.? 

rokkesnold, no. ro^of an (Lenn); 
snolden pa (enen, hvorover snoren går. 

rokkesnor, no. i-åkaN4r an -»r (D., 
vestj.): rdksHpr an (Andst); i-dkén^r æn 
(veilj.); råksHov« an (Suvind s.); rdk*- 
el. rdksnår an (Vens.); — rgsui. 

rokkeaTBTver. no. rd^avanr au -»r 
(Andyl): — rokkedrejer. 

rokkesTing, no. rdJtnreg an (Uld s.)i 
knim(fi|ipen |><1 rokkehjulet. 

rokketen, no. råk- el. rilrtin i 
(Vens.); rohlifan an (Lem); = rgam. 

rokkotr&d, nu. raktråj an (Lem); 
, kællingen hiivde ikke anden plads end 
al hun kunde sidde på hendes r-*, Kr. 
Vll.:i!26, trinnet, hvormed rokken trædes. 

rokkevinge, nu. a roktviifr (11. (Lem); 
vingerne på tenen. 

rokle, 00. se 2. rok. 

rokle. UQ. r<}qi -»r -(p/? {veslj.)l 
rokke sm^ll ved noget; han tik bjæi 
manden j tate ved at rogle med stag 
Kr. Æv. s. 74. 

KoUnd, no. cnHobndslotte erfundf 
i Tonder pA rådhusets loO og fflrl 
Tbaiiluwmusæet j Kiel; ."iHge sLoUer fe 
modes hI være opstillede i byerne soi 

tegn pfl. al de havde lov til at boU 

marked. Hejmdal !S97 ur. 28i; jfr. 
P.Volksk.U.a, lll.lTti, I-"olki.Vl.34.20l; 




rold— roniQiesU 



77 



b8le<l«r som 
iuids byer ,zui bewiclmiJUg Jer stiid- 
tiiclieo Ircihtit uriil gL-riclitsbatkL-il*, 
Grimm Wh.; Hoiaiids kilde og bjaTg; 
lid«] vr. el hul i HolaiKU mose, hvor 
l.»pim. lAijt op Ris sogn aledtr sani- 
»n. Kr. Sitgn III. 33«. liQ {Mcliemslesv.) ; 
« MhofT 374. 

rold. no. rdf i (\'eas.), bcsl. -t (II. ro^ 
- IJ en brum, knortet, ej for alor gren; « 



rolt«, 110. rt^ -tr -»å (Lb.): gynge, 

svinet* frbiil ug tilbag«*; Ju mu tf r<4t 
mtr te hoipar! (vestj.), ryste, skul)be nicd 
det; ,Togneu begyiidte sd sært al rolte', 
Kr. IV. 135, !>viuge frem og (ilbiigc; li(;es& 
Kr. VII. \M ,3lenen begyndli- at mile'; 
It^ o roft i <f ^ (Lb.), IJgge urulig i 
vuggen, om smdborii; ae rjrlle; jfr. Ans. 
j'ulla. væite. styrte omkuld: rylle. 

roltevom. to. bin. raltwom (veslj.); 



Ridsfcutl , CO kcorlcl ^lok; lang person vakk-ndc, sA d^tt kiiu rukbi's; <b botpar 
med dårb'g, leddffles holdning. — S) tål \ ttor r-. 



é (Eibo h.>, altmg, rors-imliiig : tt rdl hån. 

1. rolde. no. r^l an (Lem); falde- 
Irrdig hylle. 

8, rolde, uo. ril ■»■ rdlr (Ven.i.)! 
ti^ne sig xkaqit mod siy »skred Ken ; „lie 
U^ Jé bA hiui åpå i jim» bak å ritUr 
bt»r h\ ar g^ A ^fir' , Grb. 205. 4S. 

Tole. uo. se rAlc og »instn. 

roUg, lo. riM (D., vesU-. Agger); 
rd#l bL ro^ (Sovind s.); r&tf/» (Vt-ns.); 
srgsm. ; /rf tet rAvtf tt (S. Sams), 
Irtlge sig rolig til ut sot«; de ka do 
r» f«i» rt (Agger. TCSlj.); de ka do 
irf rø^» får (Vens.): dd kun du lide 
pd: tirdelQnrBrP!iJ.Sitrnl.Vlll.:£74, Irn Al.s 
som bio. moisciinl, hy^elig, se 3. ro; u-. 

rolighed, no. rofahijtA an (D., vestj.); 



roltro. uo. liun kunde aldrig vere : 
slillied. lian akulde vu^^ges og rulli'vs 
med bestiuidig, Kr. VIII. U». m, a: rok- 
kes, faewges, se rolle. 

Rom , no. hy i Italien, Hotp ved 
Lemvig: liom <rr int hyt^ A jæn daip 
(N. Slesv.h rten an xkfk^r »n stu»r t« 
to koth, komtr dætin tt«9r itbqk {}\. Slesv.); 
havren kan ride til H- tre gauge og endda 
blive god iVena.); li^n. udtr. om byggen, 
Kr. Altn. I. il.u; .Bispens datter, hun 
kom fra Rom , ini-d en pose fuld .-if 
helligdom, med sall og peber og ingeJær, 
runijjon i vejrel mk kys beiide dtjr*, Kr. 
Berner. 3H8. 8S; »lulrttng nf ga.>kkevers: 
.diKlct i Ribe og tskrevel i Rom'; '[fr. Kr. 
Bdm. irj2, 4t'.0, Alni.<-lV.4I ; hanen vil td 



rdfiAn irn {Søvind s.); rowUhjian (Vens.); soBotn og være pave; i icvciit. Gr. GI. d. M. 



= rgsm. ; n hår »I A^ i ttå rohftijvd (D.). 

roUghedBdr&b«r, no. fil. : der ud- 
WfCRs ioriu. rhei alcal. e. lethcr. spirit. 

rolk, no. rofk «n (U.); fidligiiiatid, 
3; deu oprullede prlo pi) pr^^sekærlen. 

rolle, no. «e rulle vf^ snistn. 

1. rolle. nn. rot -ar -at (V. Ved-iiled); 
mnok kun oni en »Ings kniierarl pA 
ben: pigrme salte !;ig pa deres aflngne. 



I. 223. Kr. V]|. 321, Dvrefabl. s. 4 ttg.; 
jfr. i*. Volksh. II. 122. Grimm K. M. nr. 27; 
Gonzeiib. II. 05, Weiiih. Volksk. VI. 1 G">. tifi. 
Tråd. pop. X. 31)2, Cosqiiin nr. XLV, Ktilder 
K. S. I. 5K. 187. 424; jælternii drog lil R-, 
Cav. Wiir. 1.65, 11.41; mand gir til R^ 
for at ffk at vide. hvorfor han er sA 
gammel, Kr. SkS, 34; Re brod 1, vente. 
rommoral, no. larmende kvinde; 



^alslidu? Inesko, og de skftjteløbende*" .nive den ^nntmel romnierdhi banne . . ., 



tlrenge sked dem foran sig, del kaldtt-s: 
o rof (r pi^: jfr. ritllc. 

2. roUe, no. vistn. kun i enkelte 
odlr.: dr gpti»r qpn n4 <D.. refttj.), 3: 
betyder ikke nogel; Acf^ M spelt måna 
rt^ (Vens.), »: puds; jfr, Ati»eii ridla 
bolt, 4. Uale. sammenrultct stykke |iapjr, 
M rulle. 

TOlUng, no. r-dfnf 1 bcst. -i fil. -ar 
(¥«».); r^^ <FM -ffr (Agger); = rgsm.;" 
«( Sile barn ; fn skole-, små-. 

rolpen, lo. rdlptn (Mors): uartig 
am bOm, pdtrxngcnde, ubehagelig; din 
r-a^l 



gjø u kArl prusæ.s*, Viirlb. s, G3; romar- 
V'lsk iHovlbj. h,). ustyrlig. 

romerek, lo. (vn ranarsk (Andst), 
er en plante, anibemis nobilis. 

romertal, no. rotmat i best. -t 
(S'piis),. = rgsin. ; d(Fr a miruital dpd 
kidkan. 

ronuneakl'k, no. J.T.331, = nonne- 
tit, et slags arble (Felsted). 

rommeBtl , no. nuelkevej ; når , le 
rommcsiii' peger i vest cl. nordvest, sd 
giver det snart nedkast (nedbur), Kr. IX. 
24. 333 (egu?), jfr. réniweg, Ruclib. D. GI. 
I. 16; roifi skal efter E. T. Erisleiisens 



78 



roii — ron n« v»di^ r 



opgivelse belyde tioåe, alUA: (lødesti, 
sign lil»k rabm. 

ron, no. se rogn. ; 

-ron(?) se 2. -roij; aflen-. 

ronde. no. rog ofi •ar (Mali. Aitdsl. 
Sall.; roi^ æn -»r (Wjr, Lb.}. — 1) sidl 
sted i marken, «ngen. hvor vandel lixr 
sit trek; de æ no æn bett tljættkiit i 
(Sn krom røA, Kr. IX. 192. ^7 (Oinding li.), 
det ep nu en tillc stenkiste- i en smule m 
ronde; smnlle en^lrng > s^erlniid, der 
om vinteren slår lindL-r Viuid: i stediiiiviie, 
»e V. Bl. I. 243: ifr. flu, rundel, alidL-. - 
2) roH wn •» (Silkfb.). iaiitf, sinaJ skov- 
strimmel f ae rende. 

rondel, uo. rvA»l æn -»r {D., veslj.); 
r6n»l æu •ar (ve.slslfjiv.); ren»l cl. r^l 
æn -8f iBradr., Agersk.); = roiide; rende 
)>A mark cl. eng til al føre rand ^Søn- 
derj.l. " 

rond-Bod, no. (ronsqå de) (Djiird.); i 
sod som render nrd. i-uoden sod (s. d.), ' 
om ordcl er pålideligt. ' 

rone, do. ron at -» (Silkeb.); tyk | 
gren; eiiliver gren så tyk, at dur kan ' 
hlivp træ.sko af den; jfr. topsk.mk; sign 
AusL-Q rune '2. spire, skud; isl. run! 
hak. j 

rongel, no. ro^>t ien rofjai (Uld s.); , 
el slags digR af turv slillel lil tiirriiig; lo 
de lacggea i en kng riekke med el pur | 
tommers mellemrum side om side, over I 
inetiemrumnioiie et lag loiv lil, o. s. v.; 
M 1. ringle. 

rongenero, uo. se minere. 

rongor, no. se ranger. 

roag;le, uo. roufl rotjhr ro^tlt (Lil J s.); 
]iP!|(ge Irirv i rongier (s. d.). 

-roning, uo. se kobbel-, las-, 

roune, uo. se rådne. 

ronae, uo. 
1) roHi -»r -9 (Vens.); ti. If. -aå (Mors, 

Thy); a. tf. -w (Vejr): 
rog -ar -»( (D.>. — 1) jtlre parrelysl 
om va-den-n , både om dens fieid og 
deus l]rd, hvormed den kalder p^ rireiie; 
ro(ji æl^r fo9n (Vens.). — 3) hore, om 
iDsker; jfr. Aasnn, runnltukk, sriedygtig 
Viilk; RIl-Iz. råna uu. ,vant eller blifva 
bnmstig*. ordet henføres af Aasen tili« 
rennast, blive draeglig, om ilyr. — 
9) ro^ *r, -9t el. -rtt, -ai el. -r»t (Andsl>; 
raaa el. ros« -f -( (Agcrek.); 
fvit (»est^tJesT.); 



lyna (Sundcv.); 
rina -r -I (Bradr); 

stn&vrinskc om hesten cl. hop 
de kræver fude eller kalder | 
heste: rutjf trttr a^r bfut (AgG 
Kn Alm.' I. I2ft. m. 

ronnebuk , no. rogibak 
(Agger); horkarl. 

ronnogftl, no. ro^jfot (Ve 
M-'fr, en væder, som laber. 

ronnebors, do. rotfafiås 
(AndslJ; (rtfttahåx] (Sundeved) 
XII, 153. :ii;i. = skroiiiiehors, 
navnet kommer sagtens af d«ni 
horsegiimme. 

ronneknop, no. ronaknop 
(D.); lilipens. 

ronDoLam. uo. ronlåm 
(vcNtj.]; r'OM/(iiri æn -tgnt (A 
viedertiim. 

ronnelbuk, no. Ke Peder II. 

ronnotop. itu. narn til i 
en merk tale: .gjeri roonitop 
hen" (Kvols), »: jag væderen i 

roonovæder, no. ro^iwefr < 
(Mors); rofunrr an •B(r}tr (ve« 
skov. Sundev., Bradorup); r'drt'i* 
(SHviods., TSiiiiig). — 1) handy 
filrene; bnk. vædc-r; ^, tjuj Aaj 
æ roHatngr, han ht ti fal9 a fo 
til den, som g/n- pA huM-sokk 
siges spugende: do stof nåk 
roH»v»r ir WijmA ih«>* (l'luugstr 
ulirtf nåk le halt mm o* ro^m 
slesv.): //( kuTur tlåhr få »da 
roHtvær ULiihik..), foragteligt om 
te« etr&wfr (nihejdcr) »«m (wt 
æn dffn pua (dyndhul) (vestslei 
fi4r koat an roo^var (Malt), i 
ta(g »n roffatxFr (ttraiiderup), 
fuld; 

itt pixgif d <F 'itH, di ftdi rt 
dt riinavtrr atåj å skæ^t, 
»d blbw a prætC f/af i hatia 
(>n mon doA rofuiwr ta^ti^ 
(Hadcrsl. amt); Bfiroerim, Gr. 
111. 122-t; i en narreremse: ,f«t 
vdr æ roMNtf- åp å m lifu d 
/ dt^f" - „næf - „d« *« J 
ilf »d fffk hnn nfr iya'n" , Kr, 
lil. t; (N. Sk'iv.); atmku^r o 
dit <Iq ål icd rnn»tajr! (veslj.), 
udr&b: i et uavnerim til Ped» 
hedder det: 




ronoeTfcdflTsdyst— rose 



79 



kah sprat] u-d fp> 

i famUn oa; 

wd fp» fatk tam, 

MCM PH» fak skamJ (Søvind); 
ngn omtalp« eti spegels« r-, fCr. IV. 
7.J1J; jfr- Mélus. IV. 43; i iDvenlyret 
r den med andre dyr på rejse, se 
. GL d. H. L 3^5. se Kom; pprson. 



2. ror. no. ror an (Varde, veslj.); 
»■»•ror i buHl. ro^i-» (Vuiia.. Heil. li.; Ag- 
ger ) ; »-diw ri -n (SMvlnd s. ) ; n» et 
(Siiiidev.). — ll = rgsm.: slyroiedskab; 
ham had di sdt te r-Mcer é Kiist ham, 
Amttj u^ baA gkMl håi rotp»rp«fi$n (I*ild 8.); 
se »flage-. — 8) flreformel wdskab, der 
britge.1 til at Ture kornpl og dul varme 
vand om i bryggopkarf4>t m»?d. nflr dt-r 



ill af en sljiilpn r-, Kr. Siign III 56 (tg,; "»iiryffpi* (Vanlc); maUr<nt?r (Elst.). 



[ ikatlegrnvning. cii ridende pA en r-, 
5«gu I. 3lfl.43: r- ekal løbe iud 'i 
\ pi nrv, Kr. Dyrefabl. M. :il>. (Wi; r- 
«■ ! bldfti: ,<py' hæjr »l!^ Kr. Dyre- 
LSd; »IvKge r- på bord', Ki. Bi'Jriifr. 
S. 7, »lyrfcepreire; .rejse en aiui r-', 
. BAmrr. 596. in, bohiCDdigltcdskiiotit; 
ilspiUel ,grå r-' (s. d.): jfr. Kr- Horner. i 
7. 43. 706. 36. — 9) en slags ?lore ! 
kmwldder, som bruges ved julelidew 
H, V. Vubt.); jfr. Aaseti ninnbukk. 
ur 0(64 fomteo .runnveder" uBfaretr; 
Hl rannrftre; ae ronne; bedr, huk, 
iWevirdep, vaedcr; grå-, Poder-. 

ronnoTndenidyat , no. i ndlr. : o 
ri nn»v»rf(ti/ttf (I)., Mali), leg: to | 
tMe sig up overfor iiitiandeii med ' 
«Hie korslagte orer bryatet og laber ; 
Il if al kraf\ imod hinanden, jfr. Kr. j 
ISner.i'iJH. x*. ■<* 

feraonevsderehavre. no. roit^fiFrH- 
*f t»*-*ulw(v.); drirtijf grocl liavrc; i 
n Un si);eA: dt aka fité ir. ai roH'*- 
wrf i; iii-i er ej iiina^pii værd al Ui*8te, 
TonncvæderHhorQ , no. roft»tært- 
**! fn -»r (D.); va-derbom. 
' KKOevaedera-tot. no. rnn»vtera-tit 
•■MfiO., Plougsir.); hrriH tliT af græs 
*Bni i sniAloller bliver stAendi.- efler 



roret, lo. rQr» (Liiidk.. D >; ro(fwr» 
(Lem)i r^it (Andsl): rodar> (Varde); 
lidd .'if buiidralil; do mo et plader t a 
iran, do ^or at rpra (Lindk.t; ^r te 
waA rSv''', rojrf (Ho)s(ebro). = to^rv 
(Tby); no. <g kayr rofpor te ivaA {\]o\ms].)i 
jl'r. ro<l(iikel. 

rorlogle, tio. rdtaSéfll ttn {Snvinå s.}; 
= roriiind. 

rorpind , do. roippep ftn (Agger) 
rdv»pii^ ten (Søvind b.); = rgsni., se ror. 

rorral, lo. uo. se r-oddel, rodle. 

rorsm&l, no r^t/ptrxmol ilk. (iV. Sams); 
itidt'iilor den evorste planke på bådt-ns 
es^ting er .rorsmålene" »13el fasl, i dem 
sidder ilrolollcnc. 

ror-edder, no. roraJiar am (Holmsl. 
kl.); a rgraåirfrfH. kaldo'S piggene, hvorpi 
rorel ineiige!!, agter i biden. 

roræg, no. so roæg, roræg. 

1. roa, no. hesi i sintitn. riK^bja-ldu, 
-kjor, •mflllc; »e mul. rosa Si'li, Ijibb, 

2. roB, no. rés tru (veslj.); larm, 
luinmel; hwa a tie får tm r- dt Ad/w 
( tB fålk*tåv? SÉ rosse. 

3. roa, DO. rås i (Vens.); brud i 
revle, livorigi-nni'm vandet fra den inden- 
fon'ieR'mle kil (»e 2. kil) løbvr ud. 

4. roa, 110. ri« i berf. ■/ (Vens., 



**" fd marken, derom siges: de ffwAgmer); rps tru ((),); rn^s tru (Sø- 



ir • T-mnipr ! jfr. b"demwnd, i^Iebylte. 
; '»'iMk, to. rwt.*i{r(Vens., vcstj., Andst, 
ji**.i; oui vædere, være avlelysltn, 
P* Wl nwker: gejl. 

fonako. ao. om vsdercn. labo efter 

I **«Ue. uo. rotW*/ («stj.): di Ifqér 
'•''*•»'. borer. 
^. ni>. ae nrbe. 
'^A)«. uo. se rubbe, rdppe. 
'•- (10. ae rod. 
. '■ mr, no. i udlr. som : han ar 
*"" '* cjr (Agersk.), o; i virksomhed, 
'ikid; )fr. røre. 



vind e.)\ — rgitni., niudsal daddel; iie 
nut a sljj tf htinn ry« (Vens.); jfr. Aasen, 
ros ilk. buk.: kjællinge-, solv-. 

roabjslde, nn. råxb^tri/tr III. (Vens., 
glds.); kiincbjicldc. 

1. roae, no. run tgn Itesl. -»n Ilt. -^r 
(Ven?.. Heil. h.. Thy. Sams. Andsl); roit*» 
m) -» (.Seviiid s.); rfs ten rw»r{D., Sem, 
Sunderj., Bradr., Sundev.j. — 1) en be- 
»II kendt blomst, rosa. raj d hvij rustr 
(Vens.); i visen: ifjor var dii ligesom en 
rose sA rød, Kt. I. K3, 7; min stolle jom- 
fru ., ., sogler du efter roser, s. ISS.3; 
udi lunden det- falmer de roser, s. 200. 1 ; 



StedKiils gård . den ere med roser og 
liliei- omliænjit, s. !2S!a. R; jnmfrii væn, 
en i'uiit) fui' alle ili: liUJ, s. ^H<j. s; lud 
lilieni« kun visne, når rosen jeg (&t, 
Sgr. II. I4S. 12; i ævcin. gror der roser 
OK lilier unfi" pigftit ^''^^- 'f^. l'j; dron- 
ningen skulde blJvc frugtsommelig (a. d.), 
iiwhI ea dreng, om liun spisie vn red 
rose, med cii pi^e. uni liiin s|iis(i- «n 
livid, Gr. GI. d. M. 1. 173; pigen uinskabtr 
sig m^d sin btudj^oui på llngten til ro^r, 
Kr. ^-Kv. 6.28, Grundlv. Æv. II. 90; jfr. 
MhoffK. 3»9. Oi-imni K. M. nr. 51. 113; 
!<^ lidt AOin rose kan gro up ul' iStl Iræ 
el. sten. kuxi el m^k« fuide uflile (s. d.), 
i>f Sgr. IV. 4, Gr. GI. d. M. Hl. 20, Gr. Æv. 

II. 2U0: jfr. Se^ersl. 138; m fortryllet 
prinsesse bærer, boiu godt li'gn, ro««; i 
Iland. Kr. V. 3^7; i svptit. torlanger 
yngsle datlw on r- af sin fader, Kr. iÉv. 

III. as?; jti-, Schm. Miirehcn 88, 22«. 
KoehU-r KS. 1, M, Ndl. VolUk. VIII. 141, 
Busk Ronie II&; rose og hvidljuru gror 
af dl- riskt'ndfa grave, DgK. IL 339; jfr. 
Griniin K. M. II. nr.4 af .KinderlfgeDdwi', 
Hochh. D. GL I. 10, I'. VIk. VIII. 65. fA 
Rtvista IL 389. se litie II. 427.42b: Iræ; 
.plukkf i-oser', en sangJcg: de legende 
i kreds, A. i midten; kredsen danser 
rundt o|< synger; 

pliikkf, plukke roser, roser og violer, 
der Sild en rose i hans bat, 
havde vi den, s6 var det godt; 
roser og violer; 
k. luger en af kredsen ind til sig, mens 
der synges: 

ruser skulle lages t favn, 
roser og violer; plukke, plukke roser... 
de to i kredsen falder |>A knæ, cnena 
der synges: 

ro£cr skulle falde \vA knæ... 
sfllede^ fortsættes: .roser skulle klappe*, 
.roser skulle kysse", .roser skulle op- 
stJinde*, .roser skulle danse*, ugcndelig: 
, roser skulle skilles ad*, mens de to i 
kredsen beslaiidiK lader handling falge 
på ord. Gr. GI. d M. III, 183. f} (Abenril 
egu); Kr. Bom. 300, G42; jfr. Ndl.Volksk. 
11. 120; .fald på knæ, min r-*-. Krjsl. 
BOrtier. 2S8. ih, 033. (;3, 705. 34, sangleg, 
jfr. P. Volksk. VI. 21; der stunder en r- 
ved Kng^Ilands kyst el. .ved englenes 
grav", Kr. Borner. 310. II, sangleg; ora 
roseu, se Audrrs. Planlcrnes Verd. 00 j 



Vising, RoMD i Forntiden och Medel- 
lin, Lell. Tidsskr. Ihtl3 s. 435, Urdsbr. 
VI. 150, Ons Volksl. L\. »4; uvisuet r-, 
kyskbedstrgn, Tråd. pop. III. 277; hvorfor 
r> er rød, sis 11. 540; jfr. ttjubær; klit-, 
Irse-, vild-. — S) fællesniivn for blomster 
i alin., sædvanlig flei't , mulig især om 
stCrre el. iOjoefaldendc blomster, bdde 
dyrkede og vilde; nieppir i Soiidurj.: faun 

iflplukked de roser, både brune og bU, 
Kr. II. ^m. I; liun plukked de rtxer, 
både gule og blå^ Kr.II.SIO.fi; ae bur, 
bæk-, drenge*, lleg-, gule-, humle-, hunde*, 

I kamel-, kartoffel-, kokke-, korn-, kukke- 

I maiids-, loppe-, mergel-, præste-, pæk-, 
rage-, skraldt.-, stand-, slang-, stok-, slorke-, 

' trold-. — 3} best, æ ros (D.j, en bud- 

I sygdum, erysipelaa; til al fordrive den 
har været brugt mangfoldige bcsvæi^elscr, 

OT w Thiele Overtro nr. 488, J. Saml. IV. 1 08, 
hvor der nævnes rade, hvide, brune, hli.'^ 
rose; jfr. Wigslr. 11. 3»9, Amius. II. 108, 
IV.82.!I4; Kr. IX. ti!J.7«, MbofffiU. «, 

, Urdsbr. VI. 139.;, Urqucll. 1.34.5. 186, 
"Blrackerj. 1. 69. 72. M, Busch Volk^l. 
ISI Og., Z. f. M. IV. 104. Wullke nr. 238, 
Frisclib. Uexenspr. s, 83, Folkl. Joum. 
V. 2oa tCornwall), Liebr. Vutksk. 342; 
bx hL'ilig ting. — 4) når der brygges, 
'° liegges i bunden af bryggerbariet bavr«- 
halm. over delte i en dynge, luijrst i 
midten, den brune malt, det hele kuode 
afvindeE cti fjstrn ligbed med ci: blomst 
og kuldes: ve r^t (Simdev.); jfr. Aaseu 
rosa. blomst; lal. rosa. 
a. roBe, uo. 
)-^s rfwiir fiwt ruul (Vuus., Agger); 
lytm ru3s9 ntattt i-u»«t (Rlated); 

I rg» rot iggt rost (D.J 
40 rou»a, -9 cl I er royptji, roffStti ro^mt 
(Sevind s,); 
=■ rgsm. ; han t-ca yråv 4 ** (!)-)> P*** 
ler af det; do h^r eAe å rifs da 4; a 
fv låw d rv^ »ur gjl, da I ^j»r fAc im( 
(Vens,); dl roffiM ov Aam (Sovind), laler 
rosende om; .uden ul ruse njig selv, 
de er gode i år", sagde Kolding pranger, 
hun mrnte siue svin, Sgr. 1. l.%5.6|ti; øl, 
som Iraagtr til at roses, Kr. Alm. 11. 28; 

*°&oin kan rose sig selv U.^S. iju; maD 
må ikkL- rose el. heromme nogel , ^ 
folks Siiger. kreaturer, ej el . mens det 
bryg^^ee, dermed luller ulykke, se Er, 

I IV. 201. -iHi, Sgr. X. »; jfr. Kr. V. 31, 



rofiolui:— nMutiirlD 



RI 



Sagn VI.3M.4:t, VII.I38.SI; for al af- 
tvfft (leii, kuu man bunke tre gnngc 
nder bordel, se Kr. Saga IV. (tif. yii, 
Ikirie Overtro nr. 178, J. K. 40t. m 
Tud. pup. I. 110 (KusLt: jfr. Su-itekerj. 
113.37; vi- niati bau sige: »it r<ti(> urr 
Lt iofi/ (veslj.); jfr. sv, n&r liaiii et)cr 
Vnnlur ros«a: ,1178 dem i runiiiat*, HiHi 
Sun). I. ISti. pl. .ItyBe dpt i giimpF^n'. Gasl. 
t$. Stn. >U'dd II. 53, d. , |>r-|>par ocli «»lt !'; 
,lik em drfmå] lirut-xwis iii'n nors 
pen), Konespbl. 11. 15, cl .lick luj 
ors', Barlscii II. a2. Ii7. V. Vile. 
TID. 183. 3, jfr. Sclttltze 1. I 41 : vi. .knob- 
(aach!* Aodrée Parall. I. 43: cl.: .wetin 
din );rooL muul nig weer, so weer el 
ODg beler*, Scliiitiio 1. 144; deu sum r- 
vf *I sin rigdom, btivcr fatlig. Kr. Safcn 
rV. 381. K.**; forf3lilliit(rL-ii er &ærdtlts ud- 
brrdt bidf i oidlidi^ii og nulidcn, jfr. »&• 
Wcs Njfrop, Naviiola Mugt s. 300, Wigstr. 
rolk«ed. 8U, C^ivnil. WSmid I. 3K1. Kr. 
.•Jwtui. Errøl. 61 anon., Wuttkc- nr. S24, 
erj. I. 43.:ff. 301. au. P. Vlk. VII. 
Wb. Vlk. IV. 81. XI. 69. il. 2J0. 4; 
Volk.igl. 5. I5:t, 158. 380, aiJN; 
li II. MH, 635. Uriimn Mylli.* 10o*i. 
.'. (iregor 7. :«»; FolU Rec. IV. 105 
llrlood). V. ^0 {Rumænien); Polkl. Juuru. 
. iSO ttirøkenland), V. 139 (Kina), 3^1 
iSfaell. Øerne). Aubrey Itcmuins s. 80; 
Méliu. II. 169, IV. S'>, V. 44. !55. M;t. 
16«. VUl. 1^3 n?.. Folkl. V. 346. ao4 
(IfldieuU SK ^|i}*lle. vufll i'ije; ^fica; jfr. 
Auen rosa, t>e'rfiinme; isl. Iirosa. 

roeelUB, nu. i lim.: ,ve r- tiar bidt 
bam*. Kr. Ordspr. s. 259, 3: lutn er ble- 
ven ødt af ras (vns^.), 

rosenblad, no. roipaaM^ et ~9 (Sø* 
Tind 6.1; — rgsm. 

roflondaiu, no. ,r- krinj^elikran«*, 
Kr. liomer. 173. 3u, sangleg; jfr. Bohme 
lunderl. 4 4:^. 6a 78. 

rosengran, no. en I urtt?potte dyr- 
ket pcUr^foniumsart (SlrcIluO- 

roaeogren, nu. rosffnFJn mu ■ffrajn 
(D.); - rgsm. 

roMnknop, uu. r^sknop tnt -hiopfr 

(D.); = rp;ni. 

roeenkrans, qo. se kringcldans, 
bOrneleg; jfr. Kr. B^Smer. 173. 30. fiOime 
CLJ44. 78 llollg. 

riMOXunand, no. bunden stifer i aereni, 
Q pigen: .vil du kysse mifc på aiin mund 

Nlfa«*: J]r*k Orotbu« til. 




tre gange og kuldo mig rosenmund?* — 
bA vil ban bjælpe, se Sgr. XI. 1 8'J. 

roaenobel, no. t^n Kuldmunt; (tidfrtt 
syv niiffoHabUr, Kr. IX. '2H) t^. Hald li.) ; 
af eng. mseuoble, en f;uldmoul på bvls 
ene »ide vjir prægi'l eii rost^; noble, i-ii 
eng. rcgninganuinl. livlx navn er sammen- 
blanding af lal. nohitig, »del, og græsk 
I obolus, se Weig. Wb. 
m roMnablomme, no. Sgr. Hl. 180-935; 
Kr. Alro.* IV. 8, a, se uldimudL-r. 

RoHonsland. no. i leveoi.: prinses- 
sen Ira H-, Kr. V. 29. 

rosentræ, no. rotptatri tt (Sovitid s.) , 
fostræ an ( vestj.) ; =. rgKm. ; prgvn plan- 
ter et r- pA hende« faders grav, Krist. 
V. 52. 

roe-groB-rsevelnngesftft, no. der 
, udleveres loucli pulmonalo el. biuudiitg 
Maf syrup. .ilthiP.ir »g liqii. peclorale; stof- 
I fri nievnes ogsA ros-gros- tungos.in, eller 
' ro5-groR-i>prvvlevi]m-Iunge!iart (MUller, Pe- 
ter?.); rtpveluiiger har vavet brugt i me- 
dianeo. 

Tosin, no. ros\i>t trit be*rl. •»« flt. -»r 
i (Vens,, alm.); rosyn æm -9iB»r (!>.); = 
I rgsm. ; i gamle d»|^o grix-d«* der rosiner 
udrnpå hnsfne i Himmerl.. o; Tinp.ankpr. 
, se Mcjb. s. ySaum.; jfr. tiiiiie; fr. raisiu, 
anse lulinr-r. 

I roHinblortor. uo. fil. J. T. 240. 344. 
' svR-nen, r^yringa vulg. L. (lladersL.); Iræcl: 
rosinblostli'K. 

roainy, no. r(i*»ti, måske oged: r099t 
(LU.); rg*3if an -»r (LogslorI: =. rusme 
(s. d.); eu krati-t Eamineubundel uf leg 
ILb.). 

Tosinpiller, no. roai'npel»r æn (D., 
Ribe) ; kranibodsvend ; gkæo, lil laliri- 
«skolen9 elc/cr <l84o — :>»». 
I roakab. no. roskah (.Silkeb.); rdtkav 
(Årh.), morskab. 

roakjor, no. røs^tr (S. Sams.); rfs- 
i(«r (N. Sams.); oCTeutlig berordriag; om- 
gangstur i sognet enten med vogn el), 
ridende bud; der iiærues lå^ og gtaM 
r-; del hedder: al gA, ride, kere i r-; 
jfr. roebjæltle. 

roanULrin. no. rownan'« (Wi (Andst); 
Men bask, rusmarinus ofticioniig L.; volder 
krseft, Kr. Sagn IV. fi26. «§; men også 
om syrenen; navnet stammer fra ros 
mariiius, tiiivdug. Tordi planlen gror ved 
Imrbreddcn i Sydeuropa; se sarin. 

G 



S9 



roBmodoU«~n»Ue 



en tisk bahn, som Inggcs over brjgger- 
karrcls taphul. 

rott«, DO. rål ét. rtt æn best. -»n 
nu -»r (Vcos.); råt ætt -tr (D., reslj.); 
raf em -fr (Lem); ral æn -» (Vor b^ 
Søvind t.); råt cm råth (Sundev.); flt. 
rdtar (Fjolde). — 1) = rgsm.; en be- 
keodl lille ^aver, mus rallii^; han tv 
liaé Iriw tom æn råf i æn aur uxMt 
tå rtnptåm o kør «i«(Tesli.); ka do Ml a råt? (Malt). 3: 
s^** <**• fotfi "^ M magte sagrn; di råi»r lålar æ mat 
(Valsb.), 3: ik v»nskeliVhe<ler rfgner 
iq; fur iolet; ,a frojte uus&i^l fd 8 sku 
iro hicit t*! rollcren*, Yuelb. <J2. »: renl 
tilivf odflagt; i cl bOmehio: ,ry »> p&U*, 
h\ed mi roir*, Sgr. V. 150; rolter kuude 
sendes iod i cd cga aS bJEtvfolk el. u- 
lere, siledes Ul Nordsælland, JK. JK.'i.M; 
tit Låtnnd. Thiple U. 66; til Falster. Sgr. 
(Veiw); ,n<««"»lll. 214. UU, Kr. Sa«m 1. 418. «; jfr. 
i btyggeitarrct; , Wigglr. 11. ia4, Meyer Abergl. 131. Z. f. M. 
IV. Hl, Folkl. X. 3l>l: i Hiiiilierr*>d er 
der irtgen rotttr, Kr. VIII. 385. 699, Aha. 
I. 8ii. 3^1, sc> muldrnrp; ej pi Norder- 
•vme, JFære S^; vi] mun rordnve rol* 
terne, skal man en hojtidsmorgen feje 
snnvEet Fra alle Rre tijGrner midt pi 
gulvet, bttre det ud i sil TorUftdc og 
kute det i faudeus navn p& aaboeu 



roBmednlla, no. rotmtdul tot (Mols); 
tykt kvindfolk, jfr. bommerul. trut. 

rosmøUe, no, rågmpl m -#r (D.. 
Andst , ^ii)r.) ; bestfiuulle, mcsl toed 
buglivedckvitrn. 

ro«om . to. rovvoOT (vestj. , Thy, 
Hore); rotfåom ilk. •( (Veos,); rAiMom 
iik. 't (N, Sams) ; om hvad dvr er mor 
somt, fomojcligt og Aom bringer tideu 
til at e&: de ø 
klåjt go, dar <b 
(A^er). 

roMø, uo. rdf -»r -»t <D.): It. If. 
råttr (Vejri Hrtdr,); ma^e, tumle: rdf 
J€i9 el. nSj (ve&y.); ogsA: rdsi mee <tr 
k^i {veflj.), tumk med dem; han hår 
t( håå 9t6r haifi»r, »n »om han ku råt 
(Andst). 

1. -rost, tf. ec for-. 

2, ro«t, no. rgat i 
(Sams): ma^sket malt 
se Aasea roste, isl iirosti liak; k 
drav. 

roBtace, no. på de (famle hjulptoTe 
Eandlea en løs sUge, den var bunden 
til håndvollen og slukket ned i en 
kr.ininie pi niulcli]æ]on og gjorde tjrøe- 
ste som den ene htViidkul; den barrer 
forskellige navne: rmtak (Bradr.), rinUik 



(Angel), roataw cl. roståk (Agcmk.), ro- m> mark, Kr. IX. 19.168, Almuel. IV. 158.15; 



»fdQ eL ro^ræ (D., Undk.); Ha^. for- 
klarer ordet som ryddvslage, thi kep* 
pen er jærnb^Uel pA enden og brudes 
bl. B. til al rydde senegræs el, andet 
bort, når del slft-het' for lAitgjærnel : 
gamle smede forklarer ordet som rdd«- 
Int, fordi man ved hjvip af denne slang 
magter plovcji. rAdcr med don; et ros, 
rosse. 



el. man kau skrive Hedardus (s. d.) stO- 
tiende (s. d.), over alle åbninger på bo* 
set Tcd solopgang. Kr. VI. 266. iSi. Sgr. 
VU. 233. «3;jfr.Wb.Vlk,l. 181. 188 ar.; 
Ijesværgelster. •m^ Kr. IX. Ii9. 7ir», Sagn VI. 
80.1 ] . 88. j9. i I ; tig., J. Sum). IV. 120.38.30, 
Gavall. Wlrend 1. 126, IL XLV, Thieles 
Overtro nr. 311, Ons Volksl. 111. 106. la, 
VI. 58; lindorm (s. d.) var rotli^rnes 



roøthalm, dd. rtstha^nt i (Vens.); Mskytsherre pA Fur. Kr. Sagn 1. 428. 79: 



rS6tk4ifm i (S. Sams); lialnien, som lieg- 
gCB i bundet! af bryggerkurrcl ; om der 
togCB en visk af utÅrskei rughnlm. blev 
øllet sa>rlig vflxmageode. 

rostiEar, no. rgstkar et (Cmmerk-v): 
røslkår an (Thy); røatkåribtxU-tOfeas.); 
bryggcrkai'. Jfr. tapkar. 

poBtok, no. rojstdk an -tfr (Fjolde): 
ire al ro med. 



totter drives af Iroldma-nd, Nordmænd 
(s. d.), ind i ildeu, Kr. Ul. 84. |19. Sgr. 
II. 1S8. Tb7, Tliirle II. :28U; ud i Ijordén 
el. i el kjwr, Kr. IV. 188. 1$3, Sgr. IV. 
1116. 518, Thiele II. t>8, J. K. ibH; de 
drives (i« Koge, Sam«, Herring y. Kværn- 
drup, fra Fur, Junget vod Skive, se Kr. 
Sagn U. I (>8. fli>. 91. 94. liA. lOt : fra S^nr, 
Tliybolm , LiJBstrup, Strandby, Alm. 1. 



roattog, uo. rBtU^ihcsl. -t (Vens.); » 102. »I-Hir, dersom r- kummer til Vester- 
= rosthalm. tiav, og der lU Gudum kommer muld- 



roaville, no. radix M^llæ, lægemid- 
del (MOltei). 

roatrlflk. no. rotttrrak i (Vens.); 



varpe for rotter, skol verden forgå, Kr. 
Sagn II. 340. %7.4O0; eu .roltekoiige* 
gdr lojer ved al signe (s. d.), Kr. Alm.^ 



rotte — roltcrnlde 



63 



I IS9. yrt; jfr. Temme. Pommern s, Ifiti, 
JkJimjrk s. III; iMtwrriiKcri'ii j Hamulii, 
lim S. I- dai. Goiild. Ciiriciii« Mvlhis 
\gi, KoUI. Jouin. !l,i07, KolkLlll.i->7. 
Juk. III. \'.*i ne<l.,se ltn<iorm: r- for- 
eg mier nianti, Knytl. S. kap. 6); 
^ btiknp lUlto, /. f. M. I. 453. II. n. 
Ug.. III. 307. Urdsbr. V. 182. Gr. S. 
[|*W. Liebr.VoJksk. t !!(,'■. Gould Curious 
Hjtlull. lH!i; roller sUtrvm-s, JKifnt2S6; 
ier føres pruf«3 (s. <i.), med rolteriie pA 
Fur OK tif nid ilylte, Kr. VI. 56; jfr. 
Tliiele IL 67. J. Saml. II. 52, Kr. Sagn 1. 
4SS. ?f, Ndl. Volbk. III. I»3, Ainva 
«. Jl aDm. ; Jfr. al roller opAiges lil fra- 
flj-lnmg, Sijodbl. ISO, Wigslr. U. 1 34; del 
tku skaTlorsdiLg, Aldén Getap. t(>X; jfr. 
Aroer. Folkl. V. 23. 330. VI. 70. 233. 
fX. -t'i. XI. )()l : mange roller varKJer 
dyrtid. Kr. IX. 14. Irø. Sgr. VIII. IU5.43A: 
•ha. «r viiftD. roreslilliogen. at ruiter pA 
skib er el godl viu-sel; de grtr fra borde, 
Dir >kib«l dtal strand«; jfr. Juu<^ou, 
nar« H. 13. Folkl. Joum. IV. U (Skoll.>. 
WttUk« or. 273, Rochh. I>rc> GaugAlt. 177. 
flian. Var. H. 1. 11, Elisl. Anim. VI. .1! , 
Hardw. Tr 251; bliver en af rottcrn« 
kunroeraler ihjelslå«t, Dytter de. Sgr. 
VIIL I0l'>. 440 (ves^j.), det varsler ulykke, 
Er. Aloj.''!- 137. r.»: d« md ikke i julen: 
(s. (I.), [i8tvDe8 «i>d dt'res rette imvn, 
BM11 skal kaldes de .More*. S^. III. 
159. MI (Sa-li.). VI. 207. jio (Suuis.), 
Till. lUip.iX] (Kyn). Gr. GI d.M. II. 1 1 1.9S 
iFalsler): de .élore grft*. Kr. (V. 408.3H, 
VL 270. IRI. Sgr. Vll.tW. 37.-5; de ,s(ore 
bogrutnpede', Thiele Overtro nr. ^ii, 
GntndtT.OI.d.M. II. 2.l3.389(Fyn); .teder', 
^yrop. Navnels M. s. 135. Sgr. V||. 
75. *57 njr (Sa-II.> : jfr. Kr. Sagn VI. 4 1 7 dg., 
ierUuf ArUejpi 8. 3«9. Wipstr. I. 173. 
,4H4, FS.3r..49.6l), RilifJ.37: seruivn: 
pm*i trakterer Æreboerue mvA 
«cgle roller, Kr. IX. S54. 91. Efterslæt 
M4. f;»; i sa^cl tsIUt en roll« (djrø- 
tdui?) en Togn, Kr. IV. ^LTsg; elle- 
drager od i rollers lignelse fra 
I, Thiele II. 2r.3: heks, roske i rotle- 
hani, A^bj. 111.300. Curtin 11*4; del 
BKgtes geoffTiiel al Ti plads over jorden 
aotn «D ro<l* kuDde ligge. Kr. VI. 147.2ifi; 
et hud oden katte, ee II. 108. 5H. a, ovcr- 
ItUl at rotter, se Thiele I. 308; jfr. Kr. 
Sspi Ul. 378. 70. Aman II. .^00; dron- 



nin^n siges at have fddl en rolle. Kr. 
V. 173. Sgr. VII. IGI; rotten er et hj»l- 
pi-i.dedvr.Kr. VII 273; jfr.AsSj. II. 17. 75, 
.Se^erst. 50; r- med Ojae sum Ug pA 
krus ses ved skattegravn. , Kr. Sagn I. 
3»l.u: slKbcrhølH»,WigElr. 1.160, 174: 
Klippe koge« pA r- ti) foalerrordrivelse, 
Kr. Alm.^III. 106.33: alra. folketro om 
r-, P. Vlk. VIII. 172- hvad roKer (mus) 

> siger. Gar. Wår. I. 317. II. XXII. - 3) 
skieldsord; din råf: æ» ritvr råt lD.|, 
»k^ldso. til en dreng fra Kibe; vas(»rbxf, 
metby råt (fJ.). til drenge fra Midtby, 
Vesterby; ,BOwl r-', Kr, IX. 133. 3&6. 
Sgr. II. 87. 420 (Berel, S. Omme s.); i 
sttdremser: „ifdyA«rd^r',Kr.IX. 131.317 
([hidffing s); .Kirkeby 1-*, Kr.VI.347.M| 
(S. Omme, Brandes.); , Kollund r-*. Kr. 
IX. 128.337 (Hmr. h.}; .Mollerup r-', 

»Kr. IX. 127.328: .Østerby r--, Kr. IX. 
132.4«; 

,di Aslnip rotter, di fnasei- i dje 

potter, 
& skider i dje kander i skjnnker 

hweranner, 
di slor 'et i los" A gjæinmer 'et te 
posfl', Kr.lX. 137. 370 (Siet h.): 
elt. ,di Jegsen rotter, di skider i dje 

pdHcr, 
di lukker 'et i los', di KJemmer 

'et le posk', 
i npis 'et le d]e ywlawlens naLowerl* 
Kr. IX. 137.3ti>} (Skanderb.); 
ell. ,de Sp»lrup roller, de gyer i i^je 

polt«, 
de ter "el te Vejl* å laer *el Rsejl', 
de før 'el te Os' (Arlms) fl lær 'et 

slo i los', 
de gjæmmer "et te iwl. de »der 'et 

> iliwl!'. Sgr.XII. 143..17I; 
ligeså »Vindelev roller', Krist. Btirner. 
397.7«: Jfr. Kr. Ordflpr. h. 504 nm RHr- 
biek og Hesthiiid; se prw«te-, skole-: r* 
skal Tiere komne til Europa i folkevan- 
dringens tid, Holm^-380, omtales i II. 
.4rh.. Folk). III. H4.T Dg., Bugge Studier 
I. iG&; jfr. Aa^en. rotta huk.; mnt. rotte 
Sch. Ij'ibb.: lilsk ratte el. ralze, eng. rat; 
kirke-, klæg-, vand-. 

> rottedeijg, no. ratd^i de (Sevind a.) ; 
rottegift 

TOtteftalde, no. råtfal æn -»r (Mors, 
Agger, vestj,); ratf^ trn -a (Suvind s.); 
rilfH an best. -m fli. -tr (Veoa.) ; = i^csm. 

6" 



84 



rattcRoi}— rub 



rutleliul. 

rottehale, no. råtM^t æn (Slorr.): 

rdUiél tpw -!>al»r |D.. vvstj.). — 1) =. 
,1)^111.; dcii er pnig, kattMi« æiltr den 
^ikkc, Sttr. VIII. m6. 43y. - 3) forekfl- 

lig«> geitslande, der Itgiier en rollt^atc; 

en rund til, (alm.). jfr. Bu^e Studier 

s. 4C8; en pensel, bvormed murerne af* 



roTBTom, Mb- se ravfivorn. 

rong, no. rgreic d« (Undk.); rmif 
tett (Sevind s.); rp fq (Andsl); rjdt 
(Iføliitig li.); roi ai{[\a.n\t:)\ ru «1. styat^ 
{hBpiV): Jærnspåncr på wggeii aT ske- 
retide rvdskaber, de (remkominer t«I 
stærk slibning: dmr m roret får a ^yir 
(D.); dar æ ro^tk i æ her (I-em); nwji 
((ta-llancUk); bogsUiverne -r- og -V eynes 



streger dt korte strtgftr pA muren (Slrtvp.); Kvellydsbogslavcp; jfr. Aasen, ro 2, buk.: 
jrr. skråpcnstl; stsecglero« af equiaclura FiicU ro. 8V, riegg; se 3. ru. 



(Haninick'v), J. T. 299, vislnuk også om 
græijitrteii plileiim |>nilengo L. (ve«istcsv.). 

rottehalet, tu. rd/A^« (D.); raihdhl 
(SoYiiid SJ; rotA4l» (Lem); om ia-slc, 
der bar Hk h&T i balen; jfr. repbalet. 
pumphalel. 

roctohul.no. råthttoiimhteolarø.); 
rathu^ rt 'liwåh fSflvind s,); - rgsm. 

roCtohund. no råthu^ æn 
veslj.); = rgsin. 

rottoj»g«r, no. person, som pAla^r 
sig at fordrive rotter; lian skrev pi en 
seddel, istedelfor en besværgelse: 
bolil gode kalie i dit hus, 
tA. liliver du fri for rotter og mue! 
Kr. IV.ilS.a«. 

Tottøkst, no. r^kat i he»f. -rflt. -kat 
|.Veiis,); kjii, sum fanger roller. 

rottekonge, nu. gdr akkord riifd» 



færgemanden, da rotterne (Ijtler fra Fnr, 
Kr. VI. 56, til Storv og Lille Rolteholm 
udfor Sunds»)re. 

rottokrudt, no. rétleryj d« (D.); 
ratkr^i de (Soviud s.); = rgsm.; arsenik. 

rott«sakB, no. rAt- el. r^aaw* el. 
■nitqit an (Venit.): rdttWM dm iD.. vestj.): 
pataattit øn (Søvind s.); — rgsm. 

roT, no. se roge, rug: uo. se råbe. 

-rov, no. se mund-. 

TOTfngl, no. råtpfii^l artt fåipl (teslj.)j 
= rgfim.; visl lAueord: blandes Ijcr af r- 
i dynefyld, forttRrer de alt, Kr. IV. SSi.?«, 
Aim.*>l. US. 07; de nagles \,& pori for 
al kyse vBL'tter, Laisoel 1. 'ii>2. Wigstr. 
I. 105; bcavergcl»cr mod dem, P. Volksk. 
ti. 90, se glente, liug, 4. krage. 

ro-visk . DO. Ibvlt klo^e koner af 
vildtvoksende ptnnler al largge under hu- 
vedpude for KuviilDiibed (JK. ulr,), 

rovling. no. se ruglev. 

rovlahul, no. »c rodvadlefhul). 

rovpjeada, nu. se rugpersdng. 

rovsko, uo. se ruske. 



1. ru, ,at ligge pA ru*, s: \iggt 
lig, Mb. efter Moth.; se Kolkar IIL 

OI9.3<l|r. 

S. m, uo. 
ruv nt- 1- tf. -9r (Vejr.) ; 
ru -«r -ar -«f (Aodst. Agerak.); 
rif -fr -H (Bradr.); 
brus«?, fylde, tage plads; da mgtr m^ 
(D., w(Lem): dær ær ti td mSi »om 4t nør 
I t* (Lindk.); dr ry»r m&x åp i æ lak 
(Varde); de æ ffrdv, $otii di atafc nurt 
(Lindk.), viser sig slore mod borisonleo; 
a kvoft de rjftr >nSir i tf Igi ajå'r; a 
u\ ru9r mdir i æ sæk (Agcrsk.); spul- 
letidi* jtiges: ,de nier \i»i mrtj, som cd 
lalfH (bekba-Mii) i Felding mose'. Kr. 
VI. 3:24.89: jfr. Aasen HicU ruva, ba« 
slorl omfang; se nilag, skrude. 

S. ra, to. rvw ii\. ruk I Vene.); rvf 



(Lild R.); rute el. ruk (Morv); m itk. 
rut (.Mel lems lesT.). — 1) = rgsm.; mi 
vom i hpfi^ (Vens.), sd skarp at fdit 
pA som bulen uf en h&: ivtr btå pi eo 
kniv (Tby) ; rute æk (Sall,), = roieg (a. i); 
la dpå niø intg mk atji (Vens.), tift 
hdi-dt på: sprskkel, ujævn otn liændnn)«, 
jfr. hakkeret (Vens,); a a så ntw i m* 
Aaf.i, fir a kår fét »d maj kul (lild); 
**rwfi i halsi (Vene.), lusten i haUen; bio. 
d* gor ruk te, hqj <yf ruk tf (VcM.). 
rask til, rask ufstcd; se i. nid. - S) 
ffuavi'n, fortrvdfli^ : hqj kmi iffM mk idé' 

I (Vens.). - 3) låddcn (Mcllcmslesr.); ié 
rut som et få»r (Vjb.); dt tiU ru itV* 
(smsls.). — 4) fig. polisk, een m *«»'» 

, (Msl.) svarende til vestj. UdJen; hlskrauli* 

j mnt. ru eller ruwe, Sch. Liibh., efl|- 

] ruiigli; HC bå. 

u rub, no. i udtr.: rop é ttop (Tbj); 
rdp å Mdp (Søvind s.), = rgsm.; Adn M 
tdn dll^ mtf- gæ hodt rop d $t<^ (V^jr.) i 
hqj tv bdd» rop d alob (VeosL); fff- 
rumpe, stubbe; jfr. Aasenj rubli li(ik.> 



ruliiiiik— rudor kn«gt 



85 



inip (il at forl6j> med: mnt. rup 

rap. Scli. LCibb. 

rubank, tio. ruhaifk tfn (Tti,v, D.); 

« rtof IiotI, soedkcme brugier al slrygp 

botpr [ibne og lig« mv^ ; jfr. liLsb ruuh- 

toflk, strygchfivl. 

1. rubbe, iio. forslidt fcjekoBi, se 
niffe Mb_: kar-. 
3. rubbe. uo. 

roj) -iM- -»t (Tcatj.); 
rip ■» -H (Sorind ti.); 
rop -9r -9 -a (Ven*.). — 
i) ro|i at^ (vesij.); rof> » (Sflvind s.): 
if ka vi ropfs om (Testj.}, kappes oni; 
■Mf do NO «ir, f/o rop# </».' ttlyiider dig: 
k^ ropar d" (Vens.), skynder sig bDil: 
rop » A-Zovr ti' 9« (»rtitsWv ), rive dem 
af si«: jfr. ruf. — 9) sknibbe pryder 
iSaniid s.); se karrubbe; jfr. eng. rub, 
al sfcnibb«. 

mbberet, lo. rø^n (Agger}; ru. 
u^D. so rull«rH. 

rublime, aot ropliiu mn (teo^j.); 
ligkoBt af birke- eL ridieris, der bruges 
sUJden, nAr den lt for dArlig lil at 
n i sluen. Kr. VI. 263. ns, fl90.3a5; 
ig pry^dcs med r-, Kr. Sagn I. :in.3l; 
t- udenfor dfir kan heks ej komme forbi, 
Kr. Sagn VII. (i7, *i. 4» flg. , se lime II. 



(i* m f<^t i <P VM (SuTidev.), O: vinden 
tuder; jfr. isl. rjola; Aitsca rjota. kuurnt, 
siioriic. 

3. mdo. uo. fitv øti bc&t. ry^n 
nt. ri»r (Vens.): 'TC^ w« »^^r (D., 
vMtj., Aggor); rtfi æn rujt (Seviud s.)-, 

I rji æn njr»(Suudev.); rj<r rt -?i-{Bradr.); 

j =. rgsm.; gtarmamliin tair Atrc d jta/ »n 
>^V (i (Vi'Ui;.); nidcrne vnr i gld^ vin- 

i'duer gni^i. fipstede i bly; d<?r er i dun 
halve karm talt '.ti (vcetslesv.); i- af 
liorn. blærp, pRrgament, Hageniaiin s. l-l, 
Sate Akerns S, s. ttG ; rude. som ej kan 
iod^sttes. se Kr.VIII. 33 1 , Sagn V. hG.^Q .'.o: 
jfr. Roclili. D. Cl. 1. 172, Wolf N. S. 5r>3, 
MhofT 1 50 ov.. 31) I lig. : 5e bul I. iJ^V.hl h t 
.judespil*. Kr. Buniw. ^5(1. f^ en slags 
boppen paradis i tirkantel ligur; å Ujn 
liergdajt p6 ry>H (Torslev, Vens.); man 
'igirlter fini;er(-n pfl sprossen mellem lo 
ruder og legtier: jTT] se vindues-: jfr. mnl. 
mie, Scb.Lflbb., I - I regelmæMtig firkant, 
vinduesriide. 

ruder. no. rytr <pm -w (Vons.); 
ruu>d»r tru -w (Agger) ; rup an -r» 
(S. Sams), ilk. (Søvind s.); nt^r an -»r 
(D., vesljO; nirar æn -»r (Agende., San- 
derj.); i kortepil, ~ i^m. ; PM^r as, 
A05, rfiw O8V. (D.) ; rudg'm, ruka'^, 



430, 51 al l»gges r- ndenfor dor kan av! i« rutar's (Vens.) ; iitja æa, -kbn (Sevinci s.) ; 



bjes bort med den, Kr. Sagn VII. 215.51; 
Icg^es i feglofolks seng nr. 7lil. 
raddcr, no. se rilje. 
1. rude, uo. 

ru -*r rut nd (Vens.); 

ru9 -#r ntt ntt (Murs, Thy): nf. nt. 
rftr -ar (Vejr); 

ry (Øbiid). — 
1) sttj'dc næsen ; rfj 1^* nijtM, mi dnrt/ 
(»e*(j.; Vens., Mors. Tliy, Sa 
o ta åpt^ mtgj, ruf hvn dfJa htn9 nijta 
o » mmnn, Sgr. I. 217. laoT, (Sall.). — 
ft) snorke; hon ad^etr, »å ite rv»r aiar 
(Vens.); Aon ^Atp, sA tU rtie^O (I'ild s.), 
9: snorksov: ligeledes om svinets snor- 
kende lyd , nAr det bitver bange : di 
nar å \aar (Vens.); ^di hi)åi%c ij^n å 
nnp dir lanie' , Orb. 47. n'j. grynte; 
ligesft 67. 4:1 ^tjåtci rut, d mi Jil kam ad 
kS» flåki i jft fiyw^preti", gallen gryn-«o 
lede; ,Ai7« ftåki d nmr A grijg byiqitar, 
tå dr nd i hit« bårtijdri", 07. GO, 0: 3& 
det lod i bele borgi^iUden ; om svinenes 
ftyaltn (Øland); bcrhen lierer saj^ciis: 



di fæiar dæm æn blad nidpr (Fredorits), 
»: el sliig koi-t, soldater udtryk; ,a i-egner 
del ikke for ruder syv i styrvolt", Kr. 
Ordspr, s. 259; do air uå som rvd^r df 
(vcslj.), a: slukøret; ruder seks kaldes 
, betle LawFtes kone* (Mds li.); når der 
spilk-s ruder ud, kiiu siges: „rujar ui!" 
8^ glgnnaatfron (Søvind s.), somme- 
tider lilfojes: ban kucidt- ingen Ⱦtte 
.): fu> no«ind, el.: .ruder ml og vinduer ind!* jfr. 
Urd«br, il. 172; i skæmtebislorien siger 
præsien i sin prædiken: .dersom Satan 
fo'r ind gennem disse .ruder", Kr, KT. 
33. 85; se lijierter, klor, spader; ordet 
er (11. af 2. rude, no. (s. d.); jfr. Spartanus. 

ruderet, to. rtwrs (Vens.); om tuj, 
no r- tdw, 3: mod monster i ruder; tavlel. 

ruder flb, no. r»å»r fel> (vesij.); v\ 
slags kortspil = tib. 

ruder knegt, no. rttOar kntejl (U.); 
ruktiic i (Vens.); kaldes i Praml. h. .Iiam 
der hug Komm bro*, Kr. Ordapr. 510; 
andre kælenavne: ,Aom, dæ irhkt få 
dixHiH" , „ham i {atbi^s»r»» * (berrcds- 



bukserne), ^lias i baktt" (b'lstedl; \U. 
(tiUiJer ul Kl«!", dcuaaaiinc , se Korre- 
gptmdrnzhl, X, 70, jfr. X. lU. g. 

rudeeaft. nu. iIl'i- udloveret; syrup. 
frucl. pnpar.; vel opr. lig(>soni .rude* 
vand*, ar|U8 vuUt, et pre^p.irat af riila 
gmveolens L. 

rudoMBt, nu. <■! fcrusi-t sæt eX. fruPn- 
tinimer liovediuj; en rynket d. kruset 
lioTciIalrimuiel (Slet li.). Mb. utider ru- 
sajt; se nnier. 

rudsove, iio. 

r^Axåv) {fr -»dj (Tliy. More); 
r-|ud(p -«■ -fii^ -AdtpøM (Vejr); 

snorksove. 

nie, no. se roe; uo. se ru, rude. 

med. no. se rod; uo. se rode. 

mør, ILO. se ruder. 

råer«, lo. se ruddiket, ruderpt. 

mes. nu. uu. «■ rus. 

1. ruf, Qo. rof dt (Mors); hAvt%e, 
se ravs; ha?-. 

9. ruf, no. i udtr. : li« xka gp m« 
flPM rof (vestj., D.); i an rof (Vens.): 
rdf (Spvind s.); i ten mf (Agt-rsk.); 
l)j«.T^[iiiaridf[i iiug dfm i Sig na-d vu ruf, 
Kr. V. 260. 

3. ruf, no. rof æn -ir (Algier); itk. 
he5J. ro/> (Vens.); skibsruf; kebes p4 
gtraiid»<iklionL*r, bru|;e8 I. lurveliUK (Vens.); 
jfr. is!, hrof ilk. . skur; mnt. r<:>r, Sch. 
Uibb.; VUK- ruuf, tafi;. 

1. ruffel, no, rof»l au ra(t»r (Ag- 
ger); ea stor skovl, kasleskovl; en rå, 
grov- kvindif, Ue a nd moi cm Up r- 
(ve^lj.); ogsA — rulTclværk (s. d.); jfr. 
mnt. roflele el. ruffele, Scli. Lubb., stærk 
»paAe lil al bmekke Irirrødder op med. 

3. mffel, lo. rof?l (Vujr); ujn'vu på 
oviTfladcii ; tyk i mflehl af forkolel^e. 

ruffolværk. no. mfflwærk de (Thy, 
Mors); siges om grovl U'ij. 

rufforot, to. raf»it (Ven^.); ujævn; 
d« m aå r- å fArtrm ^P^- 

mfforake , no. raf»sk æn (wslj.) ; 
rofast I Lem, Rkli.); nifggk æn (Andst); 
rofiftk an (Vtns.); rdfiA æn (Agger); 
slet kvinde, skøge; herhen herer muHg 
rafejs («. d.); jfr. innl. njlTenwIie, Scli. 
l*ubb.; miat. niftlarius af rutTa, skage, 
der atter kommor af rufus, red, fordi 
sluigeme bar rode buer; V. S. O. under o; 
jfr. Scheible Kloster Vi. 468. 



' rafle, uo. rn/W rofUr roftl (veet- 

' sl(.'8v.); vistii. : skære ridser el. reruur i; 

I a nktfjUr roft»r d æ w; dr rofhr (Vm, 

, Rkb.), uir uuiu staiber nuKt-t over ujevn 
bund, om rrstelKen; jfr. A.iKefi, nipU, 
rokke, rive af lave; isl. rupla, rife, plukke; 
mnt. rufeien el. rulTeleu, Scb. LObb. ,bio 
und ber rfllleln*(?) 

rufleret, lo, rofi»r> (D., Varde, Thy, 

ioAgK*^'Ol kiiobrel; ujævn, f. eks. om i«, t&j; 
.te rubbcrel, ruffeiet. skroderuL 

ruflet, lo. rofié (veslj.): — runeret, 
rug, no. roæ hest. ro^'lVens.); hest. 
råvi (S. Sams); ritn- bak, (Tired s.); hest 
råfpat (Silkeborg, Kugeu, Søvind s.); rdy 

I bcst. rdtwn (S. Hald); a rdtr, dt rite 

, {Thy, D., veslj., Sanderj.]; row dt (Agger); 
en kornsort, .secale cerealc U; ti fat rdvB 
(Søvind s.): eu rugmark; llnueruK = 

M vinterrug, Cav. W. II. 104; det har været 
en aliu. forestilling , at hejre . bruinus 
secalinus, kunde omdannes lil rug, Itgeaå 
i Engl. rajgrvs, en lotium art, Fulkl. Rec. 
III. Sfi ; når rugen sås, siger Hen : . læg 
mig tfir og Iftg mig dyb!*. Kr.Ordapr.409: 
,redgodlunderrnig!',Kr. Anholt ! H.:i7l: 

, jfr. Siivc Akeius S. 32; Cav. W. 11. XXI; 

I rugen til %9iå mi ej limses, P. Volksk. 

I III. IS5. 1; r- havde oprindelig kun aks 
ti>ej strd, Tnid. pop. 11.485; man kan liarre 
rugen fra sig, havren Ul sig, Kr. IX. 
35.377, s: den tåler ikke som bnvrcn 
stærk Imrvning; den kan nok drukne, 
men ikke fry.if ihjel, ,1K. ItiU. TiU; jfr. 
Ndl, Volksk. I. 182. ^; majdag sknl 
rugen kunne skjule eu lærke (U.), jfr. 
Kr. IX. 36. 3K4; Gregorius, 23. April, en 
krage, Kr. IX. 28. *J3. jfr. Mt-yer VIk. 
"im, Bart.sch II 163. 7flO: lutrer dog 
tiagteus andetsteds ben : rutpfd sAa 
si^/t^l *n krgq S»n Hans nol (Lild s.) 
el. pinsedag, Sgr. VII. SS.rilu, VIII. 30. 41. 
Kr, Alm. IV. IliO. 4^>:); ,ni.ij er aldrig s& 
vrc", al rugen jo lader sin vippe se*. 
Kr. VI. 36tE, 14«; Dir man S4lr sidste 
skæppe, skal rugen »IA i vippe; den skal 
bavc aks d. SS. niaj; skrider den kort. 
bliver den laiig; den skal liave t uger 
til al skrl', i til al dri' (dræ), f >il al 
modnes, se Kr. Mm. I. 4U i.J k.l-, Kok 
Ordsjir. MS, T)*); den drager lil St, Hans 
marked og steder sig svende el. drenge, 
se Er. Ordspr. 112, Almuel. 1. 40. 1361,, 
-j: sideskud, se rugdreng; tmaair æ rdtr 




TVf 



87 



d/p, Kr.A\ia.*'l.Zl.i¥iiSiiodev.); routå 

ém tmr bnntH i kgn d huiijd It fitrÅ 

liJHt tma, d ilasåm fdik tfåie i( aå mm 

tjir hat, ^wl vttFT kom Irij himr i haton 

tUld 3.), sA kunde åen hestes; (Il-u vnr 

EQfi'ten, nlr Dian ikke ktiade trykke en 

teniu tsfyLker teA al kleinme d^ti fra 

iegge cuiJer i [ioertuu vi. a&r kftrn(?ii 

fcitnde blive stående p;i hilnditaMi^n. Kr. 

IX. 37.39fl, S^. VIII. 4Q.59: Kr. Aim. I. 

ti ISem.o., Mejb. SWt. Døndci^;, 11*0; 

er der buj indeni i kismcn, er d*n tjenlig 

til bosl, Kr. Alm.^ I. 48.5; — pig<^n. som 

hioder itiikte m-};. k:ii(lL-s ,ru(i;kaf lliag*, 

J. E. 171.51 :»V Kr. Alm. I.4K. lG4(Scll.); 

r- skal lær»k«s (ut dyne, byi; pA sten, 

bavren pA bart gulv, Kr. IV. :i74. mi, 

Anli. 113. i73. 3: den sknl Imvu uu(l«r- 

bg; til jul skal der være optærskf^t, Kr. 

Afau. IIL 97. 346: — hæofcer troK-rne fbldu 

af rim mell. jul og kymJvlmiHsc, vai^ilps en 

god rngsTl. Kf.VI.2»2.39n. IX. 2o. isn nto; 

jfr. S*rack«ri, II. 29. »+; juleaften (8. d.) 

tage« varsel for rugen, se JK. I70.5i.->;t; 

— tir<k tg rå%e åp (Testj,). o: ftilire rxiy;- 

bojle (9. d.j; aåfin sko ei U ha u4 fdie 

tåååon Ivefitslesv.), s: [}& den mAde 9k.i] 

n^:en ikk^ Uge«, se ink, lege, 1. kort; ,1a 

wos Alle fo ed rengcr enå vri k& gi 

biailin en tmid' row å en sih Hiesk', 

J.Sunl.-'^ I. 89; ,a gor i skoven & sii? te 

rowra*, Kr. B6rner. i'åO. in, c-n sln^ 

lifC»Uef : — i Haderup har de godt vand, 

n$ og k»riof)cr; I Amatmp, Biekkc, 

i^ftrup, Floc«. Hampen, LemmJnf; .awler 

de ^l roW, se Kr. IX. 119. 2«, 

123. 3I». I«. I\*).<l.«.iu; — Tor et ta-s 

polter tik manrlen I td. rug i Kolding. 

Kr. Alm. V. n.'.iH; tot to skiepp. ruft en 

ku. Er. Sh^ IV. 71 ; bonden byder herre- 

ruoilu] sede pd en «Æk mg. den er bedre 

end berremandens forgyldte stol, Kr. 

Alm. U. 47 ; jfr. StrACkerj. II. 374 <|, MliotT 

s. 11. 13: r- så 8la;rk. den kau stå Tur 

k«D. Kr. Alm. VI. 231.571 Kkæmteliisl.; 

under misndL-t Onder kone kurn i ak«, 

Kr. Anh. 'MK toj: del er iitilborligt at 

tnvnde mg til kaffetnirmgal, fordi ,Vor- 

iMffrfS ausigl* (s. (L) sidder pA hver 

iæmt, Kr. IV. iOO.vn, Sagn VI. S2ti. m ; af 

naime itruod kan man skyde en heks 

vhI al komme ruffkairner i b«ssen, Sgr. 

V.7U.5l9.Kr. Sago VII. 76.S&: ~ trolde, 



I genfiRrd el. bjærgfolk kan ej gi gen- 
ocm OQ rugmark, derfor or ådr tilhold, 
når de forrfllper en, Kr. III. 32, IV. 134. 
I55.il7. iX. 258.!K). Sagn 1.143.537.38. 
i255.S8, 23t8,9tXI. Il.3». Itr„ III. 419. W. 
V. 314. VI. 334 aT. 399. VII. UK) ov. ; kar- 
len gAr ind lil spegeriel i guds na>'n og 
med rug i sin line of< sine irH-sko , Kr. 
[V. ns. ica: jfr. MbofT 2:13, :)gn, varulv«; 

I« i Norge træder bygtten i ni^ens sted, s» 
Fayp E 26, Asbj. III. 1 SK, Rergh III. 28 anm,. 
I Storaker s. 10. IS; tilt. s. 10 tnges byg- 
korn i skoene, at troldkvinder ej skal 
gøre fortræd: Nicolais^. Nordl. III. IG; jfr. 
nigbrud skitrmer bindeltund, Kr. Sagn 
IV, 167. ri«l: en rugtk-illing udcoFi)r sove- 
kamnierijyr, sts. s. 555; i en rugdynge 
kan mat) skjule sig for djævelen. Kr. 
, Sagn VI. 27.<j»); man skal liawe rugbred 

to ug hørka hoa »g ved m.ining. ^Vi. 59. 179; 
unljgn. rugkaTucr stros under ligkiste, 
Slrackerj. I. 64.09; en håndfuld nig ud- 
slrocl over gtrden skiurmer mod hekac, 
og tre rugkierDer af samme vippe, ind- 
stukne under bAndel af sini'irka-rni'n mod 
furliekiii.'lae, Tliiele Overiro ur. 213. 211. 
7'iH; jfr. M^lus. IV. So2; frugts, kvinde, 
som bær harn, flkal tiave rugbrod hos 
sig. Kr. Alm.* III. 113. 4^:; jordemoderen 
.strfir rug på det nyfndle barn, lige e& 
mange .guds blide amigter' som der er, 
lige så mange fald skul Vorherre bc-vare 
baniel for, Tliiele Overtro nr. 385; .sft 
mange korn sA mange flr uden lyde", 
Wigstr. II. 158. .-ie Vorherres ansigt; alm. 
om rugen se StraL'kerj. II. 77.3fiO; dræ 
streget af mg mod frficr. Kr. .Sagn IV. 
Ij2l.*it; — bjiergrnandou fAi- loden (s. d.) 
at rug, Kr, IV. '278, men.« bonden fAr 
toppen; det forlanges, at Iruldcn skal 
gennemgå rugens pine, fir. Cl. d. M. 
I. IU7. Kr. Æv. 217: jfr. Bc-rgh. 111. 27, 
Stflph. Cnv. Folksagor 191. Magyar T. 79, 
Kivista I. <J5(>, Laislner Sf. I. H fig. mange 
henv., Pilré Arcli. VI. SIG, o: sAs, tærskes, 
males; — en rugkærne, sum er fundet 
liel i brudet kan fiælti>.s op over dfiren 
nyarxaftei) af karl el. pigf, den første 
fremmede af modEnI kon, som gik ind 

>" under den, hlev vedkammendes kieresle, 
se J. K. 155. wt. Kr. VI. 279. 5(17. Sagn VU. 
250.93. Alm.' III. 03. nn. Sgr. VIII. 85.%« 
(ves^j.), .1. Saml.^lll. 118 (Djurel.); jfr. 
Nyland IV. 138, UrquellVl. 157.5<Dilm.); 




88 



ni (tsKer — rugl la I ni 



gron rug spirrr op i ovnrii til Tiilnpsl>yril 
om, »t el Kyndigt menitPi^kf tiar IHet iiAile 
(s. «l.), Kr. Æv. 5, 372, se lilit-, rose; den 
onde købniitnd , som ej vil sælge nig, 
ensktr. al n) rug han rj<T, m& brændt.- 
pft biins grur. Thiele I. fi4&; i iCgncliisl. 
svtler karlm ttig pi <!ti rugvi|i|iu, wm 
vipper hun op i himkn, Sgr. VII. 203] 
~ gAdu; da jt-g var lille og luvboni^t, 
kom til mig slet ingen, men da jeg blev, 
6om j'eg skuUk være, da ftk jcft miiDge 
bejlere, de Icgte mini mig som kal med 
muE indtil jeg eUp i lins, min arme ryg 
åvn knasle, Pb. Pr. II. <(. U3. »; se 2. hør, 
1. nod ; i mørke lalcr kaldes ru£> en enkelt 
gang ,!jma]beii', 5<; Sgr. III. Ill»3.dtii»; jtr. 
kAt : sign Aateri rug, 'mi. rugr. bak. ; 
mnl. rugge, Scb. Liibb, , hisk roggco; 
9e rajgi'tt's , xkonVuk ; I . Ii»m , barve, 
ekrin« S, Taliiig: biTik-, dre^c-. gjøde-, 
kampine-, kjebe-, mont-, lydd«-, S»nkt- 
tians-, Eommflr*, stub-, s*de-, vajse-, 
vinter-. Tår-, 

rogAger, no. rbtran* an (Sovind s.); 
rotfOfffr i (Vens.}: = rgsin.; ibgr hår a 
an aw»r råic (D.). 

rucavl. no. rawaifl tru (D.); =; rgsm. ; 
fe mnnebaer, 

rugbaj, no. rdyba; cm (Stavr.); bred 
af aigCcl rugmel. 

Fugblomin« . uo. [i-åtti4om æn] 
(Melb'insl.); dsn bl.1 kornblomst, cen- 
iHuruit cvinitw L., J.T. 55. 

raebojle, no. rowbåjl æn (Lb.); 
gilde, hvor husbonden Iraklerer med 
ff bleskircr og puns , det holdes , n4r 
rugen er høsict, jfr. boghvede-, byp-, 
havrebojle. 

rugbrod, no. m^bri^ (Vens.t; riw- 
brp IWI — III. (D.); rå(pbr& tt (Siindev.), 
= rgsm.; mA ej vendes med siden, livorar 
di-r i>r tik.'ln-t, mod dr>r, .IK. 171. 56, til 
forklaring se Wb. VIk. XI 321 ; pil Læ«o 
to slags: hlfldt brad og knvringlirød, 
Bing Lcsøe 187; grmise Tor bruge« 
mod syd, se Wb. VIk. 1. 34S. 

rogdrcng, qo. rAwdræ^ flt. (Dro- 
rup s.); rd^lrtBni (Silkeli. , Skandcrb.l. 
— 1) sideskuddene pA rtigjilanlen (Malt b.); 
i-w|ri ka Bie drar^ U Sten IluniuU (Vens.); ; 
ItgeeA Lild s.; ø ran-drag atmr op oni 
m9aeom»r, dr a da-m, dvr Jnjptr te aJcwp 
(vwtsbsv.j; kaldes ogsA, Si. ll.'in.sdr<rnge*, 
Kr. Alm.* 1. 34. I67, 76. &4i — 3) råw 



drtnf (fH (Søvind s.), meldrøjer 
cltivir«p«( pnrptirea, Tulaiine (d»^. , Tliji) 
— 8) det eidslo rugiieg, som binde« pi 
marken (l.ysgri, Horn h.); jfr. 2. r«lte 
liflsldreiig. 

1. mgOt uu- »il« >M tisom 

tkomn »ku ha rant, d l^q te jvviwm di 

»Vft A dr4*f nitr ow tr^m*, Kr. IX.2-M 

(Stjær. Praml. b.), sli mod bvemiutR 

i med klaprende lyd (K. T. Kr.). 

9. rago, uo, 

rovr Ilt. fl. tf. -»r (Um, RkK); 

r^fq -ir rwifi ru^t (Andst, Ageiik.)! 

ryy -ar ruqt rv^ (Vens,); 

fV9 -9 -t ''^»qt I Elsted); ruv (Sai 

= igsm,; rat/ »I m ek (Agersk.); ,i» 

It^r a mtt «q ^J» mff» goa, åd raqtr 

Aon e*, Crb. 74.5. ogs4 fig- ruge over 

penge og goda: ln\J \r^t mik i\ ryfw 

>»twr )■ hdbtn pog; i r^qi, en rUftt 

(Vens.); jfr. Uq kgi^ipr ti«) (O.); jfr. Riett 

ruga; skrugc. skruk. 

Fugeh&ne, no. rutphSn am (Samt): 
rgqhén tpu bcsl. -hon (Vens.); = rgmi.: 
jfr. skrukke. 

rug-ende, no. rdwM ten (S«vind».}; 
niggulv. se I. ende 5. 

rugepotte, no. rttippdt æn (S^ioi); 
en lille jæriigryde med glttder, som krin- 
'der varmer rodderae p4, jfr. Mejb-if? 
s. KJl. Kr. Alin.'^lll. SO.ik^Ug.; en irøHit, 
der havde lé nifpruip forlidte, al 4ir I 
de tygk ha di fn hikihr, man di ffjn 
i »n ijnfj. di kalc ruqftdt tVcns.), jfr. 
Fb. Fr. H.s. 72; se I. kik, sUve. 

rugfalg, no. frdufah a] (Ai 
rugstiib. 

ruggUde, wt. råitf/il ti (S. iUli!^.t? 
gilde , som lioldrs , nir rugen er iadc: 
'se rugbojle. 

mggnlT, no. roqtl nm (Umr.); ^q^ 
lade; se rug-ende. 

rugg&rd, no. indhegnet ragtoi 
J.S. Vm 331.33; jfr. kålgArd. 

rughalm, no. nlwhalm ih (D.1 
råiehidm de (Soifind s.); ratphalm i bMl.-* 
(Vens,); = rgsm.; i en remse; ,BI« 
Kjesten fri G&sholm , biin kogle (iw 
af r ', Kr. BOrner. 65; fletning jrf r- 
I bindes om nyfødt kalvs b.iU , liriuff 
lykke, Kr. IX. 16. t3fi: i ægtesengen sMl 
r-, ej hvedehalm. JK. 87. irv>. elle« f'^ 
bOrnene redt liAr (iJlland); jiilebalnir" 
skal vtere r-, Runu V. 53. 



rUKliveiiD-^-f u^iticl 



ftO 



raghvone. no. J. T. 108; on græs- 
Bl. eng- byg. hordouin pralense. Huds. 

mghBalmte, uu. råtnhttlm rf«(Snlt.]: 
it, .imer. haimstiimpor, eorn rives ar 
én l»rsk<wit nig. 

rughSjtId, 110. råH?M(» (Mellemsl.); 
■■ nigbojle, gilde i Anhxlning af, at nifrcn 
, IT høvlet. 

roghoøt, no. rAt^tati (w (D., ?mIj.); 
^nrsm-: alm. som tjdabeslcmmctsc ; o* 
riUtr ham i a r-, 

rngkoKO , CO. råtpkcJi an -kak* 
(JjynfkT.); rrltri'49 <w (veslj.): ro^H^ 
•k^r (Aggfr): 9i),*lpln"«(J (Sujidev.); rug- 
brtd<TC8lj., Agger); lijæivmainien ensker 
en r- for at kiitine sejro, Kr. IV. IQ. 

rag^nrDe. no. rotfkgu tfu (Mors); 
ivigJtar æ» -kat- < Agger); rdoÆorn an -»r 
(S. fbid; SeTind s.}: nlM'Xfin æri (li.); 
= rfgiD-; rufikora, nigkærnc; don »igcr: 
ur* /■jwr d /"« wi« ff æ J'rter, »S *ka a 
måå gijrl fofd ftfar ti kom ij<x'n .' (Mors) ; 
|!r. gåden: 

jeg havde en moder i mulden den 

sorl'. 
og hutl fadle aodre, niL-n wU Idev 

htin hort'; 
hnn liggfr i sengen, mens bryllup- 

pel slår. 
cjg nærmer s\g hitiiden, iliror iiuu 
går. Sgr. VI. nl.i::,; 
jfr Strackerj. II. 7S; diævel sioUes til al 
samle udslreede r-r op, Kr. IV. 23R. 3?.; 
ea hel r- (undel i brod og puttet i kos 
«re. gSr ileii oksen (s. d.): jfr. en hel 
Umie funrlel i ohUlen, Tr. pop. X. 2SI; 
3 r r. boghveilckærner, Uørrro kommes i 
nwirkflfrne. nAr man ej kan l'A smi'jr, 
Er. lX.7i. iw; med r- risles tiKti'<>kurs, 
li|faiDd IV. 1 2S ned.; jfr. mg, Viirlierre* 

ungt 

rngklapning. tio. rdtdrltipMii mi -tr 
(And.'«!: Agersk.); el knippe nighalm; 
nigviis Ipselige licrsk nin? , hvorved de 
t>rdj((^ ug lun|i!e<«te ks'intT falder af (Bgk.) 
Mb,; om rigtigt V 

rngklid. nu- rdwt/»| de ([>.)', — 
qpm. 

ragkoriiBulv.iio. rétefne<\^\Uwik.)i 
= niggitlv. 

raglov. 00. ro^ft} el. rotelo^ i -ar 
(Ven«.>; rut> <*» *''' (i*)'d s.); råwU el. 
ratf/*f cm -*r (Uoni); r^ihij cl. rdisU el. 



rgli fl. ruli tm -»r (Thy); rA^ (D,, 
Andst, Agerek.); råtei (Kmmcrlev); ruiHll 
sigtt'brml (Vens.) , „t«r* rmtioij", Rrb. 
IGi. ;Ja; lille brod af utiraset mel, der 
bages uden .il syres (Mors); siglel rug- 
melskiige, form som eti luv kegle, huges 
i jul til f»Ui>;fo1k (Thy); nij it diffd 
kotn» dm tntngk (ktydderi) i, d <1« »U» 
åp i Mutr ruliff <f sm« kAffrrtftr (Lild s.), 
slore nindbrod og »niA kapringer (s, d,); 
rugbrod, gldn.. miske kun i en enkelt 
forbindelse , (/■» .^tu^fi?*- iHtrlfwn^ ro^gn 
om a råtfh (D., Andsl: Sandcrj., glds.); 
skærer du en ruglcv, hror den er kQti' 
nest, skal du da, oår du nndig ril, tim. 
(Søndci'j.t : fra Angel aoføreit fotgende rim : 

,uu kommer hun, nu k(>muier Ann 

Post, 

fra TullgArd Ovor Tingvaj, med Hir 
M hriid' dg, 

I med knopjHrr liiir, o stykker sni6r, 
I o stur r;iu-lief', MhofT. .52. M; 

i en ."ilags slodremae; 
j .Kjeslea Donses huD sad vetl Vljern- 
{ dt'U[j Jej, 

mie ielerbuupols å rowle, 

buii sllw en skid, der rar fem al 

lang, 

A den kund di hor' te Fowre', 
wKr. IX. 1*37. :i7I (N. Sleav.); hjærgfolka 
.rulling* er fuldt af h-ir, Kr. Sagn I. 
111. »37. 

rugltat?). no. ra»!ie(i') (Flensborg 
egn); tr.iktemenle med ristiigruJ, da.nB 
o. S. V., nlr det sidste læs rug er indkørt. 

raglue, no. råtelus di {D., Varde); 
en plante . vAr- g)»-«lingohlo?iisl , drab« 
verna L., i ficung med flipkrave, teesdalia 
nudicaulis, P. Br. 

rugmark, in). råicmnrk ten -mnfhr 
(U.. vcsy.); rii^markan beat. -a« (Vens.); 

= rgsm. 

ragmarfced, no. kaldes et marked 
i Skive i Scpl., Iivor SiillinglioeniC pit-jcr 
at kobe sædtTUg, Kr. IX. 102. as, 

rugmel, iio. rJam^jt! da (U.); råay 
imtfil d-g (Sovind s.); rtngmjil (Vena.); 
^i; rgfiiit. ; do akyyhar daj r« al, »um or 
stakhr vr æ rilwnii/jil {ti.), der var nem- 
lig kun lidl byd i ^j, dage, byggryn en 
liekkerlied, derfor Irak tiggeren pX jkul- 
drene ud riigmd^rDd. den kunde han 
fA allevegne; til mnlle rørtcii I skj. vikker 
til hver 3 skj. rug, Kr. Alm. Ul. M. 149. 




niRuelsgrod— nge 



ragmclaerød, no. rétcmjelg <fraé di 
{■nsi].); rdwmyt>>gr«d rfi (D.>; = rgsm.; 
om aui»MH fæie n* rowmjaisffi^i, Kr. 
LX. '2i\.&i |L>ii;l, (<j. il.); ar utJnist^l mel, 
Sgr. X. 90. asi. V 57. ««l (Vens.. Fyeil; 
iiigcii j)i)i:ti iikol liave lor at giriu sij;, 
fatviid hun kan L'w« nigniebgrøcl uden 
ItUTDiKr <D.); r- til nadver, Kr. Atm. III. 
«5. g|u; når der baete«. Sgr. X. 90. M«, 



rugstoddsr, no. ilet sidste neg a! 
rugfrn, Kr. Alin.*- 1. il. 86, Sgr. X. 45. |1| 
(Vens.): se fljtnep. gammel 7, stodder. 

rugstrutte. nu. lirkunlpt]« småkag 
af rugmol, laveilu mtd spocejern. Kr. 
Alra. III. 08. OK, (TCJrring). 

rugatrå, no. rdttvlr^ æn -sirgåriX).); 
rétestro ti (Sovjud s.); rdwetvo i <Ycos.|; 
= rgsm.; r- med aks mod e[iile|«i o^ 



Kr. Alm.UI. 48. 149 : t\ gonge om ugen, <* .grøder* (se grøde 3). Kr.SagtiIV.&t)3.i](i, 



Kr. .Molboh.3.4. 

rugmelakavrin^. nu. Hk hver Ted 
a.ukoin!;t<.'n Uu> lirvlIupsdaK. J. Saoil.^ 
[II. 114 (Djursl.). 

rugnnelBvsUing , nu. r^wm^vtf^ 
di (D.); = rgsra. ! ,i A.ssing & Felding, 
diB lr>W€ di re rownycUvftlling", Kr. VI. 
339. 183; pripstt'n siger i sin prædiken: 
,i helvede or der så Ledt. s4 hedt" . , . 



,Soni Tarsiag rvgrælting!* sagde en >• (restj-)- 



605. as. 

rngstub. no. « råtpttaetr fll. (D.h 
rovtto^r (Agger): = rgsm.: dter atf 
cm nfcMtof el. råtfftlonr, dcfr *tAk mo 
i æ tfifi (D.l. 

mga»d. DO. råwm (vestj.): nv^ 
æn (Vens.): rhc^ <bh (Savind <i.): rotm 
(Agger): d«n tid, man sflr rug: alm. Ub- 
bestemuulse, han tcd kar i a nf«v 



rdgter nt-di; i klrkt^n, ise Kr, IX. ^6tJ. tUl- 
rugneg. nu. rcftrnif i <VeiJ5.): = 
rgsm. 

mgpedendag, no. rdippjtvdtt el. 
■pisila iVi'us.); 1. Aug.: regner det dan 
dag, bliver ri^n av;tng; da »ka tri ful 
ea9 i ratfii dqj da (Vens.): fdwpjer, a: 
Rug-Peder, navn til Si. Peder, sum mente, 
at bdndeme hårde ret i deres klager uver 



rugsædttd, no. råwaaiij æn (vesl^^; 
liden da der 9ia rug, atm. tidsbe5lee»- 
melse; de liavde hesteoe gdende da i' 
r-en. Kr. 111.3. 

rugaUd, no. råtn^ tm (veslsiesr.^ 
såld til rugen. 

ragtag. no. råtelaq dé (D., ves^ 
veslslesv.); bnghahn aX rugstrA; stir qp 
længere eud havretng og bruges m<d' 



vejret; sA kom lian til at rilde et fir og»<>syd. se Schade. Moi? s. 3&7. 



bønderne lik rede ug varme i overflod, 
men du høsten kom, var der iogeti kærne, 
hnii liMvde glemt Jt ladt' dK blæse, u( 
dræen kunde »preUi-s. så m^lle hnn slippe 
Btyret u(f hedder siden: lidtp/df; jfr. Kr, 
VIII. ilds, cTiti; spise« rut^kfenier r-, mæl- 
tes man ej licle arct. Kr. Alra.* I. 70,i)7. 
rngrette, no. nf^rri an -»r (Md^.); 
den som binder sidste neg, fir r-n. Kr. 



rugtviUiDg. nu. to sammenbu 

rugneg; ejeren har bundet lUg ind >j 
tvillinKen, da tyven sitebci' af med 
Kr. III. I U). I7X 

ragvippe, no. rAwvep an -tr 
rovtrvfi æn (Vens.); råwrfp an •• 
vind s.); rugaks: enhver r- drter 
gange, f»nit midt pd, dernæst ev«nl' 
ttlsiri«t nederst (D.j: ni mæ oie* cføj 



Alm. 1. 49. Ifi9 (Staby), .rugrippe', tryk- •nroipKvp^ tka ma> ao 6jrg.' (Vens.); 



fejl? se 2. relie a, gammel 7. 

rngrivning, no. råirry&if^ de (D., 
ve»^.); ^iTald der nres sammeu pA mar- 
ken erter njKhusten, og køi-es hjem, 

rugrøllike, no. råwrofk»» an -»r 
(D., Testj.; Sundev., Als. Ang.); rowraltlc 
an (Vens,>; feIff'*W*<r»J -rø/Aar (Agersk.); 
råttealkii- IlL (veslslesv.); en plante, nim. 



velen bliver i æveotyret pryglet med 
r-, dyppet 1 dubefuntens vand, til at 
Tyjjf lielteLS l>egtt-nng, Gr. GI. d. BL I 
50 lig.. .Kv. 111. 177: kan heks <j 
^Lielle« (re linbodeiide rugvipper. 01 
berKle, Kr. Sagn VII. 103. %. 

rugvielUng. no. se rugmelsvffll^' 
minere, uii. rotf€ni-^r el. rvpwiif, 
(D.): roii9»rj» (Sovind s,); = rgsro.; 



røllike. Rchiile.! millcfoitum L; bar voerel 

bnigl alm, som siirrog.)! (or the, er sund '»cr liléunH hijtl rtiQ»mj»r»t tf »i (D.); 
bide Tur dyr og meker, Kr. IX. 76.8:01:1, 1 fr. ruiner; mlat. ruinaro, lal. mina 
se Ihcblumtit. ruje. no. a n^' (Bradr.): en bAi 

ragsigte, no. réwåajt an '$r (O.); sygdom, hvilken? — grundformen 
sigten p4i mellen, hvori rugmelet sigtes, mulig rudder, som Mb. luir. 



r«j«r— rum 



01 



rpt « kfflQ^fr, rugt over 

f ao. se ruj{Ier. 

1)0. M 3. rolle. 

e. 110. 

•« ru/« (D.. mlj.); 

< -*f (Søviad s.; Kisled); 

*å (Agger, M»rs). ofrsft: råt 

(Anrer); 

r^( (Vetw.J: 



[d«i] i Iwl. (rille (s. d.), der- 
ruUe 16) : rul IiriM (D.. Mali). 

tin. Ilt. mi (Sovind t.): iiuiii 
Id«! lidrr vpd at at lipjjgi* et 
ull pA Cl iindi^l og <lytij{c i^tcii 

fl Jpl ene; mauKflsluklceijfUiJles 

lUcstokke: mnti md ikke r- i 



M niiler. 
tio, B« ruos«. 
). se ru. 

no. i udtr. soui: dær a mttf 

rVoir, mflw agam <f (D.), det 

r nef^et. fylder megrt, mrn 

lidl indhald; tltxr or /wdrni^ 

M ée atr ef åd yo^M (veslj.), 

1J|K sA megpt-, se rae. 



huj ær iijslcréua i r«fm (Vens.); »e 
lumlinipi- : jfr. rolle. 

mllobukser. nu. Hl. <■! e|;el sisg« 
bukser, sum hus almuen i Jylland liar 
Twrel i brug: ,sorl« Iwnkleder af den 
a\a^, som enkelte gamle beiidcr endnu 
i vop tid have brug! under navn uf r-', 
Blich. Nov. I. ->74. 

ruUed&BO, do. mlthiv*s tm (D.>: 



10. rffl rul nfft ru*l (Bradr); i«gfltninold«gs lobakspunfE af sit-l^kind: den 



rulledes itnminen øg blev bda-l i lommeo; 
Jfr. IrinitnuMikse. 

rnllegab, oo. ri4g<*f «t (Siindev.); 
hullet i tonen, dow trAdon ^r i)rcnnem. 

rullegryn. no. .ryld'gryn' Mb. andcr 
rylde (SiHuk'rjyll.), a: rullede boglivede- 
gryn- 

ruUoinm, no. nlJcatH et (Suadev.); 
ak.Ken. hvorpå tenen IuKt. 

rnllemel, no. rulmypi de (D.): byg- 



mel, der i finhed slår imelleni dot flnesle 
og klid en. 

rullopolso. no. niipi>i» <*n -»r (D., 

•Mult); rifipati* tm (Vens.); rn^pMj <er 

(Sflvind s.t; roi,pa\» ten (Siindev.); — 

r-gsm.; ilcn rullns af æ <yA /ytc (Sunder.); 

vel også om tyk person: .da den nil- 

Alm. IV. \0'i. Ib; ntt kå(i(iai pøls so de, grovelieret htn ewe* .... 

rulsitli- (D.); i bt-lydn. kere: Oillsj. 48; r- stoppet med fuglel«r, ko- 

t rtd dtt/f/ueff (.Savind ».); i w hove, hestelio?e. liår, Ijer — tryllemiddel, 

el sigea: n ruUr^l astæj, i Kr. SzignVII. 315, 53, se potte 11. Si;7.*(a. 

ruilersten, no. Ilt.; = rallerslen 
(Ang.i. Mh, 

ruUeskrA, no. ntfsArji ti« (D.J; en 
slaKs skrAlobak: håi" ^o vn utok rf 

ruUestang. no. rtijtiåtf irn (Ang., 
Bradr.): pA den gamle bjulplov: bolten, 
hvorpå hjulr-ne lober; den li^er under 
ar atalj se sielde. 

ruUeetok, no. niiståir ivn <D.. Se- 



lydn.; iæ rulf, .ifarijtf (Ag- 
el gå a&. gail, del vd; la-rhcn 
ok: ,at rylde gryn* (Sonderj.), , 
gryn wd rotnioK lil rullegryn: 
rulla, hisk rollen, mnl. rulle, 
Obb.; eng. roll, hiof. lil jta). i 
U(. rotula, rola, bjui; se rolle. 
le. no. r(4 itn -*r (Agersk., 
Blsh. . Sundev,): ruf tr^ -w«" 



>; rdi an -»r (Agger. Mor*): 

- (Heil. h.); rél tm besl. -tit 
»».). — 1) = r(r*ni.; ling. soin 
ruilel, 01) rul papa, trp, akro- 
* ind *.)\ mn ml g^n, skro 
); se kajl-. lavsi-. — 8) t«j- 
\a ha téw U rul»n (SDvind s.) ; 
r di't dod.iTarst-l, Kr. Sagn II. 
» ntau^le: ku^e-, — 3) arn 
.}, ilykke på indtil 1!2" bredde. » 
!n opRAves i til irsakoarbejde, 
rille. — 4) tenen pA rokken 

— B) PorlegneLten over »jerm- 
I do tétkrdvffi I ff mir <D.): 



rind s.); ra^tåk i (Vens.): manglestok; 
sluli hvorom tfij oprullcE, når det skal 
rulles; om det bele »råbe« i rv^ae 
(Ven.4,): bruges ogsA til at rolle kagedejg 
ud med. 

raUestuo, uo. re\«lbte an best. -M 
(Vens.): = i^sm. 

ruUet&j, no. rultltw de (Søvind s.): 
t'tj. som <tka] nilleK. 

TuUi, nu. se ruglev. 

nilro, uo. trille, kore jeTnl ; , woniAi 
ruiert :islej*, Jyd. I. 4R. se I. rulle uo. roltrc. 

rultre. 110. «<" rollre. 

1. rom, to. i udtJ'. rotfi éf (Agt^-r), 



93 



rum— nimlepoUe 



det Abiic vide liav; licriien harer vel 
[rom) (Ang.) . rif^dig ; folk er ikkt 
, rumme*, a: der er ilike mange ar- 
bejdsrolk at fd; .rumt* så tni^^et, fuldt 
sS mcgcl; ktobkeit ct ,rumt* lire, rigelig 
fire; jfr. Aasea, rum, rummelig, vid; 
i^. nuitr 

S. rum, nu. rom de (D. , vcstj.); 
bt'8t. rimt (Vens.); = rgsm.; pn spiritiiss | 
drik. (Icstilltrcl af sukker; præsien sagde: m 
.giver ikke djævelen riini!" — .Nej, | 
brændevin er mere end godt nok tit dtn 
slubbert!* f5jed«* smwien til, Kr. Ordspr, 
538; ,« lUr n^ i ifa^ ftaikf' — .rfflj^ 
« fui å rom* [Vens.), ordspil. 

3. rum, tici, rttm i besl. -(, Ilt. rotn 
heat. in (Vpna., Tved. Mols): best. rtmvt | 
(Søvind 8.) ; ro^ tfn ri»n ( D. , veslj. , 
Agersk., Ilradr.); rdm ef. råiai (Siindev.). 
— 1) vidde, tilslrækkelig plads; dær æ^« 
rom dær; mæn Jg^r le rom It »I (finuåsi.); 
dter a tron *'^^ ' ''^'^ 'V Mti'dfn. Sgr, 
1, 84. 'jtSH (Lisb, T.); kn do fa rom pu a 
htrrilt ''f rfair ee let rog» i dan iæg (Agi^erj ; 
få rom (Vens.), fd pladti, ligusÅ vcstj., 
Bradr. ; onlel ofifatli-s også som uo. ; 
n kan ti få rUm hi (Søvind s,), vi kan 
ikke f^ pl.tds tier; deraf dpl patisive ud- 
tryk: di kan A fAr^-ma» mtjt (sts.), der 
kan ikke rummes mere, se forrummes;« 
herhen k&u feres: hdl daf Ul i rom I 
(D., veslj.), ?: bold dig tilbage, skik dig I 
æ ku^n itnr æ båim, a wia^ kåU atgj i 
rom (Atidat); 

>å sig, hun mA hverken giv' tid elk-r 
nim frrm}, 

men s«dle hendes gauger og siiarligcn 
komm'! Kr. I. 7. Ui; 
at kunne ,konune til rums* igen, srgcs 
om den syge, som alter kan lAle denM 
fri tul^ og om folk, som atter kan 
arbejde i marken (Ang.). — 2) afdelt, 
begrænse! mm, f. eks. i el skab (D.), 
rotn æti = fll. (Agger), ,A»»« a de rorft 
Wi" — p/* »i^*^ (Vens.), se ramle. — 
8) WErelse i el h»s; di hår manne r^m 
i djirr huf (O. ; Si^nderj., Aiig,, Brudr,); 
rotit ilk. (Fjolde), om aft æg Nejligheden 
el. et Tierelse i el hus, livor der bor 
lejefolk; rællt^UDvn for nlle husebi aUw 
deliager (Ang.): jfr. Aosen, ron) itfc., isl. 
nim ilk., sv. mm, mnt. rum, Sch.Lflbh.; I 
rCmine, rJ^nitc; age-, bage-, his-, enlig-, . 
en-, girds-, hjærte-, hugge-, hus-, btenge-, | 



kar-, kjøre-, klyitre-, male-, mark-, pusie-^ 
r^dt-, »enge-, skille-, skiod-, Jipaane-, 
stald-, stue-, styrte-, vakke-, 
nuule, uo. 
rotfiil roipUr romtll (Vens.); 
rirmgi r»ml9r rom»} (D., N, Slesv.); 
rifHtl rdmh rdmUt (Sevind s.); ft. tf. 
r^m»U (Elsted). - 
1) = rgsm.; frembringe larm; romiin 
(Agger), ^ rwnli (Vens.), rumlen. — 
3) spinde uordentlig, mulig p& grund af 
den forslidte roks rumlende lyd: htM ka 
ait^r r9m»i nd^ vS (Varde). — S) falde 
ned, sammen; gori a rtmUt (N. Sams.); 
jfr. Aasen nimla, htsk rummeln; se 
ramle. 

rumleh-Q], no. ,blindhskke*, del er 
vandløb^tuniieler p& mosehunden under 
Inrveninsen; de kendes ovt-npS jorden af 
en række aiui huller .rumlcbuller*. som 
forer ned til dem og som opsender en 
rumlende lyd, nAr de efter regnskyl om 
sommeren modtager »and ovenfra, J. Saml. 
V. 7 (S- OTTinx- s.). 

rumlepotte, nu. rom^påi æn -»r 
(D.); romélpål a-n lit-xt -»>i (II. -w (Vens., 
S. Sams, Agcr^k.. Sumifv., Valsb.); polte 
el. krukke, som overbind-** slramt med 
bltei^akind; midt pA det stramme skind 
er fafilgjort cl stykke tagror el. mulig 
e n pen ne|>ose ; nAr man med fbgtedc 
fuigre gnider op og ned ad dette rer- 
stykke , frembringes en slterk og rum- 
lende lyd; i mangel af en potte kunde 
del sarame nts ved at skrabe på en 
kridtet fjæl med en lræi*ke (Djursl.), 
se J. Saml.* III. 118. Kr. Bflruer. 679, 
Sgr. XII. !22i> (S»ms.): ved nytJlrslide gftr 
unge folk med r-, nmiler udenfor folks 
vinduer, Kr, Alm. IV. 133. 373; i rim: 
^'am, toffi, irej, fip} f<^> 
ingen af os vilde g4 hjem, 
først gik Jeg. sd gik du, 
sA gik hele rummelpotlen ud;' 
(Stenum, Vens.), lallereinse; 
vise til r-: 

romfl, roms/ rå^^i, de romltr får 

»n kåifr»ij, 
kah æ pp» ftJtpraf) få, så Inr te min 

rom^påt elfl stå, niti stå; 
frji, fru lok dp din d6r, dæ ioywr 

at akif frå HåUn a, 
0' 9^> 9' 96>, 9»t'tn*l»r(i') 
{Agierup IsW); jfr. Kr. Alm.* IV. 87. 11 ; 




rnm lepoUe— nimlvtræbker 



93 



<r jamfro lok a dS$r op, 

a romtlpåt vtl ih, 

dær kom»r »h skif fra ftdlaH, 

de har 4å ffOi an n^; 

dtm skiptr tti vi risa, tlæn sJttptr 

rW ri print, 
i »æt m se^ np in' æ top, 
A yi NIV Ut i MII) romtlptit; 
luUi',kalQ-,»H(ffatk9q[ik(i»t}]æUria! 



nieux , maiii d'un usage Tort anci«n en 
Plaiidre, Cet imlnjmenl 8C compose d'un 
pol tie tene ou de falence, sunnonlé 
d'uiie [leau de vcseic icnduc au milieu 
de latiu^illti cst blroduit uii tuyau de 
[laille OU Ab joiic. Pour fairt résutiuer 
l'inslrumeni, on Tnouille les (ioigts et le 
pouce, cl un Ick {Kuiiiénv le loii^ du 
ItiyAU en le frollant. Ce qiii rend iin 



(Hwlcrelcv »^n>i jfr. Ons Volkl. IX. ri4;tosoii ronfiaiit. Sangen kaldes: ,'t (?odsdeel 



i VaM>o1 brugtes et pH. nin: ,rrii niAk 
de dur op. de rommflpål wvl in'', se 
Fb. Fr. H. s. 76. Bondeliv s. 245, WVrlaiilT 
har ikke kendl den, se Anlcga. s. I!)0; 
i »nm yulatc »f»r drhpn å b^J9r am tealdi 
atm ttrunhl^f autr ht iniJiø« pdt å maJi9 
mo mt dehær sdlétj, de di fik dhn in 
9 roni>lp4l, di ijit tio »^ ttf å sa, 
df tga nap, de Tajar å Stdtgn Ku 



ufden rommelpol'; n^diikaliet kaldrø,riim- 
raelpull' cl ,hukelpotr, Osirriesl.; foeke- 
pnl", Holland; se fremdpk's /. f. M. III. 
133 (N. Fraiikr): Folkl. Jourii. IV. IU2 
fortælles fn Portugal: llie [om-lom con- 
sbtcd of iiu eartlR'U l>owi over tlie moulh 
uf wlilcb a bladtler was litfhtly slrained, 
Tli('ou|tli llie cenirc nT Die skin h xlout 
<|uil),'pliickcd fnmi a (urkey, vnta llirUBt, 



! d A«w dtJta *^ rom»t . . .. firb. i5. .'jT ; » tV tliis being Hrawn out * pnsJied in 



drite legctnj synrø at hav? en slor ud- 
brdelse, det leendes fra Frankrig, DOn- 
tanpie. Hasbrock til Øs(pr6jseci, se Kurre- 
ipcodf^mbl. VII. 10 Og., del er .ilm, bekendt 
i Sfdsl(»Tig o^ HoUtcn, «. Tuxen, I'lt. 
FQlk««{ir. s. Sti. Urdsbr, VI. :i0.7>i. 111.7: 
Cn|up|) I. 104 (Ø«tpruj^ii): .bruninilopf' 
au4 heovism. til cl lignende inMrument 
.tv .Mu-urel' i Berlin, jfr. Tr. [»op. XI. 117; 



agnin prodiioud a liLirrid monotone, nol 
uniike Ihe boomiiig of n bull-ffog. 1 
Rumænien opføres ,un tapage infema]* 
nydrsaflen, les uns imitcnl te muglsso- 
mpiit du laurC3u avt^c uti iustrunii^nt 
specialement construit k ceL vfTel; c'cst 
uu tuiineli'l rpnn<^ d'un K^'>^é pur uiie 
peau travcrsfe d'une corde de cnn, sur 
luquclk OM fuit glisser l«s maius iu- 



le, Klopf-an s. G5; Handelninnn, udiitLes de iiésJne, Revue d. Tr. Pop, IV. 



kiu'iiT^pielc s. 103, Åugustiny. Actitem 
Ahra. Flenab. IS57 s. 109; Korreapon- 
VU. II; !. Miilltr. W. Wcilz, Die 
. [ Mundart 1^36 g. 199; Krutsflimer 
nod Xuccalinaglio . Ueut^he VolkslicdLT 
IMO s, 500; fSlrackerjanl Aug dem 
CinderU-beii 1 Ka I s. V.l : Firmenich, V5]ker> 
tfbnmen III. e. 3S. b9\ Jahrb, tiir Landes 
tlond« d^r Herxoglh. Scblesw. Huist. u. 
iburglV.(l801)s. 171: C.H.Slurcn-« 
Ostfriesiscli^ \Vb, 1857 s. 2UI1; i 
inf»an, Deiitscbc Mund.irlfii Ifl ilShfJ) 
73.IV.(l857(s.43J,VVIi.Vlk.VI.433 
]|), KDuriiijpf. BObmen 1 1 ; H.Meier, 
i«5lAiid 1 1 8ti8 ) 9. n 5 ; F. Norrenbcrg, 
>Difc der Stadl Dulkrn (1874) s. 115; 
Cwiuers, Ostfriesiscbes Monatsbl. VII. 
s. 37; ten Doorukaal-tCoolman, 
t.Wb. II. 112; Ons Volksb-v. VII. S!l 



196. III; ,cupi-cupl" Kivista 1. 473; 
V, S, O. bar .sofeilc (a: sofedle) og .so- 
tromme (s. d.) som navne for rumlepot- 
ten; se brumme-, buddi-, guffe-, lurre-, 
vokktpolk'. 

riunleri, nu. romlari'j Ae (Varde); 
uoitk-ulIt)i; spuitdfl garn. 

rumleiikid. tm. romghtciå am <Ribe 
eyn); buldrende Ijærl; rom*hkid uo. 

ramlesuppe, no. romatsop fil. « Vens., 
Hjiirringl ; kuTfn'mælkssuppe; eller Sgr. 
X. SU. aas inA det have v«_tcI don ret, 
som ellers kaldles bænke vælling og bc- 
filod af atle ugens madlevniuger sammen- 
blandede, og som spistes l^rda;; pd store 
gårde; jfr. Kr. Alm. III. C9. 46 (Titgtbu!>et 
i Viborg). 

rumletrættker. iio. den, som gAr 
omkring med ninilepolten; „Tiijar så no 



chni; dou beskrives i Coussemakcr." r^ni/'f ie dém li laa te, de hqj wil hjhitf 



Qkuitjs populaires des Flamanda, Gand 
\tab (Ii4> 94: .don rommelpol* vient 
4t re qne le cliant esl accompagn^ d'une 
■orte d'uiftrutnenl de miisi(|ue peu barmo- 



min h^j hin te rnmaitrikirn ; mht no mat 
di di irt-J MAc «tp i maiktH får eåc d 
Wy» rébt 'Hf djæ sau-tyu'ifti'e^r* , Grb. 
48. 116. 



94 



rum leraiHl— nunpenlut 



TumloTand. no. rowu/uruA de (D.): 
ddrlig kaffe. 

nunme, oo. rom -»r -M (O.. Agger); 
ft. if. romt (Vetis.). — i) = rKstii., op- 
Lige i sit rum; ro ka mnb' /^c nm mh 
(Vens.); om kromandcra brænde vin^Ia*. 
der går spidst nvd, sig«: /o najtn ka 
di ejt rom, for åif»n mo da-r rjt kom 
(A^er). — S) a ka eAc råm dahttn 
(HjOrriu^). rækk«-. ak; a ti^ romtr å'p 
(PainiJ, den bliver Ivttere al sejle med, 
kommer mere ngter irtd, mods, skralle 
af; <te norsk rom to. rid, nimmelig. jA*. 
rorrumiit«?; 2. ramme. 

rmnmsl, ao. romtl mn (D., veslj., 
Agper). — 1) = rgsm.: m kom»r fest 
te akåita a æm vum? (Valab.), svar: a 
romtl ogsil iTMlj., Agger. — S) de rwftal 
(D-, N. Sk-Bv.) , iijwviii, d-^lig <ipui)di:>t 
garn. — 8) lim. han kiim- ndk ram»l*H 
<D., N. islcsv.), 3: vM »ok hvunlaa det 
gdr til, 

nunmollg, to. row»b (D., vcaij-); 
=- cgsm.; »I rom»l» slAfp (Vens.). 

nunmel-i-tutto, no. i en fortælling 
om Uglspii, der sknide smOre en vojfo, 
hedder det, at lian AJ^ mntir »n d^iitajtr, 
sånqir som i te romlitwt |D. , Mult), o: 
Jtkaen, hvorom hjulet iwber; rum»f- el. 
nmalit^r (vi^stj.), ujærnt gani. .inm be- 
gyndere spinder, jfr. rimimel. riimpentul, 
den sidste del af emsætningt^n er rislnok 
lude Is. d.). 

rnmroelrolc. no. en leg: der laves 
i eo kreds huller, ét Tierre end de le- 
gL-nde, der hiber ruudt liver med en 
stok, BOm fte plauter i det ene bul efler 
del andH, mens deii, Bom står midt i 
kredsen bliver ved nt si^e: rom*/ romsl 
— — — r4k, sAsnait huii ftSji-r til: ktc^r 
te *i atåk! skal de rask xUnHsc mt'd en 
Stok i livcrL hul, dutt midterste seger 
ugsA nt tÅ sin k^ i el hul; den, som 
ikke Dår del, skal næste gang slfl i 
midlen (D.). 

rummclskido, uu. slippe buldrende 
Ijærte, i præstt-bist.. se Kr. KT. ISI. 28.31. 

•rummes, uo. st- fur-. 

1. mmp(e), nu. romp i besl. -i 
(Veng.); rAmp an (S«vind «. , sj,). — 
1) nimpe (Vens.), om dyr; * rwii/; (veslj., 
Agersk.), hestehalen til det sted ben- 
hrirvleme hnrer op; bagdel om msker; 
ahvnilcr rump \ den wa lyse gro, de 



skjoUer bunden enl* o'. Kr, II. 32*.». !H. i: 
,ec^ hA gu å scet dte åpd 4^j nmpmnjf'' 
(Ven.'*.), k.«i siges med »piyendr- henlydn. 
til anitntJ. Rump: ,Rum|><^'nheiTn*, vit 
lighed om [Ij^rnng; om mskr bruges vel 

, illtTS altid rHi (s. d.); st he^lc-, kutte-. 

~ 2) rodeoden af buske: krogede grene. 

rodskud Tra frldedc Irtwr, den lykke 

stængel al' lyog og enebsenis, vissen 

«gren al hyld f. eks. (Vens.); rompAttomp 

j (Veus., Agger. Ager.<ik.. Braderup); t4 ai 

' mor ronip å stomp (Mont); han kS^I r- 

' å at-f fie hylde-. kAl-, lyng-. — 8) en 
Coralidl kost ; i ifir rump (Vens.), co t5r, 
mager fyr; se rold, gale-. — 4) romp 
an (Bradr., Fjolde), krop, mest om dyr: 
mulig harer herhen: .den, der riekker 
sin rump, kan aelv knave sin sttimp*, 
Kok Ordfpr. 130. 3(>. j: den, der vil ao* 

1« slR-njre sig. knn tjene sit brod. — t>} 
romp (Huliilebro), eti lille furliOjuiuK; m 
romp fpr o Jntfn æ »UrJ (Ag^-'Or). l'or- 
h{)jningen må jævne hullet; dar ar am 
r- o V di^; ligeliKleK nm en ujænibed i 
sengen, se digesrump, <ikjft-lrurap. jtr. 
rumplc; jfr. Aascn rump hak, rumpe. 
rumpa huk., hale, svans; eng. rump. 
liL'<krumpr, krop: mnl. rump, Scb. Liibb.; 

I se jiernpimipe. 

M 2. rumpe, no. r&mp -»r -»t (reslj.): 
i ndtr. : romp a kål åp o æ ham (vetttj.), 
binde op; hi do romp héi åp å é<fi»i 

' men ogsl: ka da jro uk å romp å^m 
åp? (Vens. >; ilg. hnn ska rntnpit å'p 
(Havbro $.), om den dovne: rauntres dl 
at bestille noget ; romp tp »<tg nipr 
(Te.?lj.), biingc den i uorden, se mmple. 
mmp&dag, no. rompdaw «» ^Gjed- 
sted); rritJHK L-Jler hest Tor tjeneslefolt ; 

t" hvorfor kald(.'S den siledes V — er ordet 

I be^ltetrtel med eng. rump, fare stujende 

I omkring? 

rumpel, no. romp?t æ» rotnpltr 
(»estj.. D., Thy); itk. (Agci-sk., Bradr.). 
— 1) et lille Ues af noget: ho, kom, 
tarv 09V. ; «n beta rompfl (Thy) ; jfr. 
skump. — S) et større ungnød (Undk.). 
jfr. rympling; de ar an aluy^r rotnpti 
(Vejen), om ko. el grovt, klodset dyr. 
rumpentut, no. i et bornvrim: 
.dan.se. danse dejle. vor kat har llel 

en hjejle, 
vor hund bar fået en njmpentul, 
og der gAr dansen ind og utl* 




%r. VIII. 303, itiS (Hmgkøb.); er onJcL 
Difoiuf^løst? se ruminei' i-lut. 

rumpsrem, iiu, rompnm ani (D., 
Kfllj.): rom(>ytm mi (lild s.): romprhfi 
« iSoviml s.J; = r(!sni.; rommen ym 
aMteiis liali^rod, nåi seletiijL-t er liigl på 

nunpeakider , na. rømpntskijtr i 
(V«u.): skieldao. 

minpestjkkQ. do. rompstak an 
(Ltld ».): = nitnpetdj. 

-rumpet, lo. se op-, 

nampetndserDO. romptostenh^\.-»n 
fll. -«r tVvus.): hak'tudso. 

nunpstSj, n». roffplSJ d« (D,): 
rtiRi|>erf>tu med tilbehnr |>tV hMtcsele- 
UJj. 

minpool(?) no. rttmpf»t (N. Sftms.): 
bredt bduiJ |4 g;ift« koDefs hue, riet ^ik 
ot«r hovedet fra pai)d'_'n til imkkc-tt. 

rmnphBiet, lo. dar sA-q tr<ej if4.*»ti9r 

m v» rompb^Ui fml te o udgitpr an Su{» tfbo ; 

belle. kj6Dne, rompliillcd Mds', Kr. VI. 

aos. stutnpbalvt (s. d.): jrr. rep- 

mmplo. uo. romp^l romphr rvmptU 
(Vejr. >: kravlp, rode, oin smiibnrn; rf» 
0|s«* o romphr o Atn^'n iVejr.), i obiccon 
h^du. Diii karl og pigu; n rompgi an . 
■Cf (M%it)l nNMfMJ MPIf Offl (D.),» 
hriii^ drn i uord«n under lejet ; jfr. 
åaæsa, rtimpla, rokke, nylle, rive »r 
1i«e: Tor-. 

-nunplet, lo. m om<. 

ruzDpllng, DO. rompttijæn -ar (Uall. 
Vfjr. Mi^rs), — 1) = rurapel. — 2) skind 
it ti sild«radt d/r: tol. lam; sAIcdos op- 
fm't fra Malt li. 

mmac, uo. roi»t# el, romak åp ie » 
Ø^rringi, rode op'it jfr.Aosen, romsa, 
takke, rare. 

ramsk, to. Mb. vQd, løsagtig (Rib«); 
.njowk'-' uo. Iiiprc sig vildt og galt ad, 
V.S. O. s. 197. 

nuuake, uo. se rumse. 

rtunalomp, no. i tim.: (tmj A rom- 
d^mp] (Ang.), 3: p& slump. 

runutere, uu. romafi'jør -ør •«< (D.); 
rriJdc- op. ka£l€ alt imolloni hina[)d4>n, 
tomle med; 4o ika U ro^sti* tå stærk 
M« ifm, tio fitjfic* 8åt^l nétee åie dam 
tf*, Kr. L\. S5i (Hade li.>. 

runwtyr, no. i udlr. o ^fr oih rom- 
Ufr (MaIIj, lurm. ui-d; se nimstcrc. 



run, no. se rogn. 

1. rund, tf. ,ber ser jeg s«jl udi 
sundt-n nind*, Kr. 11. 103.5, a: skibe 
ruLiide. 

a. nand, to. rt^j el. r^' ri^, itk. roA* 
flt. r<^j (Vl-iis.); rah ilk. roiU Ot. roå 
(Sams.); ilk. roM (Søvind 3.>; ro^ Qt. rod 
(U., rcslj., Setiderj.). — 1) = rpm. ; tU 
tJcul da strafs skaf ham t kot^U aJdt 
åpå d^ rnJ bak, (irl. III.((o; t r!^ 
tal, $n f4i soifi (Vens.), se heslehoved. 
jord I; jfr. rundl; lialv-, kugle-, — S) 
gavmild: htik ar ^ så ro<^; han Mf 
æn roh h^n (AKgcr); tro den kan tpa 
hlduvn iVt'iptoM »I rc/A (Sl«Tr. h.)\ a æ 
nåk få r<fi mm AwVcns.), for gavmild 
mod dig; dær samltn fAe riqdom å an 
rtfj h^i (81«.), Sgr. X. 110. STA »: den 
gavmilde bliver ikke rig; .Ruiulbåiid* 
iiavii i ævenl.. Kr. ÆW. 111. 71 ; jfr. Aaeen, 
rund; bisk rund. af ist. rotuudus, 

randagtig, lo. rtijaqti (Vens.); = 
rgam. 

mnddan«, no. rdAdMs æ» -rf<W 
iSktvind s.); = rgsm. 

1. rondo, uo. — 1) fto ot>t i æ roé 
(D., vfstj.); yi an omgåg i a roA (vtstj.), 
skænke til bele selskabet. — 2) fp em 
iiiø rondi (Uiidk.), en daiM. — 8) æn 
roé (Ryde. vcstj.j. et gamTnelt hus. 

i. runde, uo. 
ro^ -»r -at ([)., vesti.; Søvind %.), ft. 

tf. -»4 (Agger); 
rqj»n -*r -( -i (Vens.); 
intr. I linde, trs. , gore rund, afhinde; 
IfQrM r6na IH i hfiif9r»H; df aka rofjan 
IH (Snvmd s.); do ka J9H rtj/m a itp 
inir (Vens.). 

rundelig, lo, bru. rQiMa(D.): =r)r8m. 

-runden, to. se op-, ive-. 

rundholt, no. ropAd/f (fm -ør (Agger, 
Uld s,); navo til slciiger, som medfares 
til brug ombord; mon sfm^ al betyde 
el stykke uforarlrejdel trat, kævle (Agger, 
Uld s.). 

rundhåndet, to. r^jAdAc (Vens.); 
gavmild. 

runding, no. rqJHf * best. -1 (Vens.); 
— rgsm. 

nmdkringB, no. roAkre^f besl. -p^ 
(Mols); rundkreds. 

rundnøset, to. ro^n>-s9t (Sllk^b,); 
kalde« en slags tra-sko, der mest gir til 
butikker i kohsteder. 



06 



nmdrytfgcl-ni n«lteDoai 



rondrygget, to. roAroqt (Agger); 
råirtqtt (Sevind s.); — rgsm. 

Ttindr&vet. to. som lictr rund rumpe ; 
a irwMT nål', le dr ær æti .-fJ^læii^r, fA 
lit a sd r<mr6u9, Sgr. X. 233. rwl. 

rundakuldorot . lo. niti$htl»r» 
(Bradr.); noget briimbft|ct, om uisktrr. 

rundsUbo. uo. rofntie •sliffr -sifc 
'$lef*n (Andsl); om leen: den inå ilcke 
vsrc rundslet)r>n, men lynd i liiddet. 

rund-øpos, no. rofitpes (N. ^ns.); 
nlleliinde, se I. iiindlJ,ing-S|M'S; sammen- 
stbliiiuKfiib siJiitc dtil ar udentvivl tysk 
spezeif-i, krydderi. 

mndBtnge, no. romttfii au -»r(Tesl- 
slcsv.): en rundl opsial lervestak, se 
korsslugc. 

1. rundt, DO. ro^l bes(. r&^o(S. Sams. i. 

— 1) kryddork-r, o: alictiAiide Ipt^tieiV]. 

— fl) speciedaler med rundt skjold; Aqj 
uHar hl atu svlkt^j Apé hoierø ful (1 
gainfl ruAc9r, Grh. 15U, S(). 

S. rundt, bio. runt (1>., vestj., Ag^ier). 

— 1) = rgsm.; lob, ky, ratft ront (Agger, 
aliQ.): ftaH ^ek ce tjy" ront (D.); de ffo 
roAc fd tpæ (Vens.); piocpssioner. optc»}|[. 
dmger rundt; TuiiteluviisuptugL't 3 ^.'Uigc 
rundt i |rfrd, se Kr. Alm. IV. 'iti. |3U, 

I. plove II. Sol). 9 ). ; jfr. I'. Volkak. 1. 77. S» ; 
DinKanfcmLHJkorsughel^enbilWIt'rpåniark, 
3C ktirsbjrrd, Falladins 194; om Mede- 
inarkur. AfzeMII. 193. 127 0^.: jfr. Rivistii 
i. Al)7; om »ingnet-'^ ^rnenser, Harl. Wilk. 
SJS, Mholl 136.81. B!)7; um kilde, ee 

II, Il'J. ^lib, vel i regelen med solon, 
Alit-'l, III. 137. Gav. Wfir. 1. 171. Kolki. 
Ill.fi9. 74 (Skoil.): om kirke, AfKel. III. 
1 2o, Ndl. VoIksk.Vll. 44 11«.. IX- 'M, X. 1 U, 
Ous Vlk.sl. IX. 108 Hg.. Pf. GE. 281 287; 
Griinm Mylb.'' 1^202 summen stiller her- 
med fikikken at fiire af{;iid3l>illeder om, 
jfr. Scbniidl Volksl. 54; — man kau »ve 
Irolddoni ved al gå tre ganjje rundl 
vl. udfurt- en bevægelse, cl arbejde tuudl 
om noget: for al få kæres k'varsel gAr 
mon 3 gange om hus nydrs- e). kongo- 
aften, Kr. IX. 45. in. Almue!. IV. 13G, I3. 
150. 4tt : se helligtrekonger; jfr. Kr. Alm. 

I. 302. W), Sagn VII. 52. 75, Wlgstr. II. 98; 
om kirfcp. -te II. H6. Wb; kirkt-dor, lig 

II. 410. oUa; Kubu, \. S. 9. 470 ned., 
Grimm Myth.«-y7I. Deub. Tr. II. 284, 
Persens III. 124; lig fares 3 gange otn 
grar, Kr. Alm. IV. ttI,3!G6(Ry); jfr, Urquoll 



IV. 53, Ous VUtst. VIII. il, GanicU II. 33 
(Joder); brndg. , hjemkommeQ fra kirlt^ 
skal 3 gange oiurldc gård, Kr. Alro. IV, 
()!>■ 180; gA rundt om sygt barn med 
ild. Kr. Sagn 1. ;H2.4i, IV. 616. s«; jfr. 
Wigstr. U. 1 38 ; med saks. WigsU-. II. 243; 
fore k« omjordfiist sien, Cav.W. II. XXXII; 
da mand bæres i^ oni ikur, synker dul, 
Anus. I. i>H; syg bæres om ligbflre, 
Uav. W^. I. 403; gå rundt om alterbord, 
Cb. Notes 173, Tråd. pop. I. 173; um 
benhUR. Ndl. Volksk. VII. 174; om u-e, 
9t». IV. 15; feje 3 gangt- onikr, julebord, 
løbe om bus og hrond, Wigstr. 1. 1 19. ISO; 
feje omkr. sig selv, Wigslr. 1. 144: gA r* 
om den, som skal rejse, se Simpsoo, 
Praying Wheel s. 77 ned., regisl. deieul 
(SkoU.). jfr. Slraekerj. I. 365. S«: brud 
um brudgom, Gartiell II. 30 (Jeder); se 
endnu Garnetl L 73. 79 (græek); ain. 
VViiltkf nr. 252 og regislr. ,drt'imal her- 
umg(;}ien'; Pf. GE. 413. Vi, Kubn N. S. 
470 lied.; med sol, mod .sol (s. d.); 
malkepige må ej gå r- om ko, JK. ii08. 173; 
gAr man 3 gange om bjærg, kommer 
bjærgmand ud, Kr. Sagn 1. 150 lO. ftfl 
Abn*^ bjærget; se DgF. 11. 78, IV. 797b.4, 
807 b. 4; jfr. Jacubs Eugl. KT. 120. Wigstr. 
I. t'2. l'i. Runa III: bO, Sloraker 18, Amss. 
I. 14. yvJgMl. 95, Vorksh. Folki. 17; — 
inlet må gå r- mellem jul og nyår «l. 
kongt-dug. mau må ej bore, mile, «libe, 
»pinde, jfr. jul II. 5l.i;3a, se Kr. 1V.353.G8, 
VI. S69. 157 ng.. IX. 32. 341 dg., Alm. IV. 
102. 11 flg., 111.7. -I- K. 183. 186.405, 
riavlpgj»aling; jfr. Amins. VIII. 84, Ca?. 
Wir. 1. 170, Slrackerj. 1. 370, II. 18.879, 
Kubn W. S. U. 11*, Wultke nr. 74. 79, 
Gr. Myth.^ 248. 1098; heller iutL-l Lude- 
rtnal, 13. DtMJ)r., Gav. Wir. 1. IKfi; eller 

I Blasiijs, 3. Febr., el. kynddmisiie, Amittt. 

: VIII. 89; el. stille uge, i<kærlon)dag, påske, 
Amins. Vm. 87. Cav. Wiir. I. 181. 188, 

I Gasl. s. 29, cl. Murtentiafl., Sgr. 111. 1 25.3d6; 

, el. torsdag d. Iflrdag, Gav. War. 1.236. 
411, Amins. VIII. 91 ned.; intet, hvor lig 
er inde, Kr. Sagn V. 608. 47, Alm.<- UL 
163. 12 flg. - 8) d» gor roM U (Malt, 
Thy), overilodig, flot; se rund, S. 

M 2. rundtouom. no. --l)(tn ro^ttMH 
(veslj.). en puUkibius, svingom; hijm, 

I v>[ 1 mcp', sd kom, sd fka wi ha tfiOt 

I ht rd^tndm! (Søvind s.); di had dteH 

I w^Avft rqjønåm, nvt- di toui hte&raj»r V 




niadtøaocn— runer 



97 






Ay i wr Må é hopa6 dmkrefi Jht tean (lil 
t^n side) Ab/* UJHt; tloA dii^tU i-o^Ȍtfi. 
m^r lii kop*d tf<p team å alt/v WK ftlrra) 
,« ^r* krA>r Au'^r ij*ifi di tttfi dam 
s.). — 3) CM radtHom -»r (Lindlc.l; 
m^ftåm (Murs), u^^X: am rojfndn* 
•møJnmJ (Thy) , et slikke amiHrebred 
cfcAroL niDdt um brodel; ligesA Søriiids. ; 
hmm Må fat tdu riyitnoiria U frokået, 

Sbt. xr. i'i*. 3IU (Bj. 11.). 

s. rondtenotn, liio. *'^m om (Mel' 

Jam. Vcus.); r^n el. r^n vm (Slvtiurn, 

Vcna.); ^o rvi»not}t o rtwt i{Jafif> (M^lt), 

3: komnie ]^cm med vclforrt'UC'l så^; 

kam Uf (løb) rødm offt liaotn æn IviUt 

$-^ B $ c ttr (D.); r^jfH åift (A)f|(tT, Mora); 

(Silkeb.); r<ijtnom (Veii!i.)i e1> 

"r ftfj»n', ftt^n*, nmon', ruAevU' 

'«'9 el. roAt tmikreti; hon jik ruit^n 

"9, Grb. 2. 46, jFr. 129. |; Aq_/ w,«*« 

r^fm (HH (Veng.), a: vrfifler; do j^^ rontn 

vm d ^ itai imor npn, Kr. IX. 245.27 

(ttfbj. T.); «nor r^ndtft (Sevind s.); Jtd 

iafpr (teft «a- r-f^n oøÅre^, Kr. IX. 304 

(Sall.); Ka Itiiixlenom, Kr.SaKi).Vll.55.SJ, 

agenaTQ: se kjm-. 

mndtenoiDakivft, no. oii rcjtnåm- 
Aiftt d ce A:<ff lAgg(^^), en skive smfirrc- 
Lrød nitidt uu brodel. 

rtmdtombrlng Btogon, no. »ptl 
rf^ omirr't; t<Qqi (Vens.); «^t kortspil 
kredes ud omkring lya«sta|^ii. et uiidvt 
fires til d^ttagenic, het8t6— 7: der tages 
wp af korlene om »tagen: „tie^, lUrr hå 
Mdf U dé kort, skal t eks. eas (U^ /iqj 
M» mjht &•' , el kort veode«; d«D, der 
kar nugeo, sko) udfore hvad forlimgcs. 
randtur, uo. r^/ cl. n^jtutipr /irnV 
(Vcna^): tur rundt umknng; de gu^ 
(liu]e licstj jow hæ n\jtuwr sd ^ aom 
ru qr, tiil). 5. 19, 

nmdt&belig. lo, roétåni* (Andst); 
irtii tir, der har drejevfgc. 

rane. uo. rtiipn -»r -t (Mors, glds). 
— 1) stole pi: do fuvMT nAk 9pp »å, 
fcrfj iwtm. — S) brwic, bryste sig; han 
nni M^* j;rdv; "f. run sag (Malt b.) ; 
4C*i fig.: vukxe i funnue (Mali); Hfledn. 
af niQ sig? — S) Aon kaA A rt^ run 
m (fcsljlesT.), gkjide sin sind stilstand. 
kariighed, mde, altsA vel : beherske sig. 

runer, uo. fli. = rgsm. : ,ok hvor 
er nti de rovncr. vi farlc af Damicmark?* 
Cr.ai06.5.G; j(r. S57. s; .skrive sd vU 



jeg de ramme i-onner*. II. 270. »; ,hun 

to)f to duer, salte pi siue knæer, ja 

i'unf^r skrev liuu på deres tieor*, Sgr. I. 

129.7, Kr. H. ;i9. i; ,så \a%V liun lir. 

Tonder af runer*, Kr. 1.284.7; .skam 

I fA den enk'..., dertil bendes runer så 

I b&rd'. Kr. i. 303. 37: .så skal j&g sid dig 

I runere slog og siden kra>nke din a>re*, 

I Kr. II. 272.:,, jfr. 1. 283.4; ,da niadlc 

•«bati deu beka med sin ruuervsUtv*, S^r. 

I tv. l.S; .risle runer". Sgr. X. ^li, om 

udtr. ei- ægte; r- i kæmpevisen jfr. 

1 P. Kølike, Hin Runerm-*^ s. 72 fig., sværd 

mod runer, Kr. Æv. 336; runebogslarer, 

Kr. VI. 1 7. art ; endnu synes ordet geml i 

et par gld<t (ig sjældne udtryk : Iph imv*"' 

«»»'■ J<( (Vens.) , skælde ud, jtivc undt 

af sig over . . . .; di uxi w«' å ir^ 

rutfitiør dp (sts.). Ittggc r&d op; magiske 

Mlegn. ite J. Saml. IV, 124. :i7, 135. m. 

U3.77.79.81.S3.8i.yi;ifr.Arnaa.I.44ri flg. 

4i^,Wigstr.ll.40l ; caracléresdiaboliques, 

Licbr. Gerv.235. |9I : i bomærker, se f.ek«. 

Bruitel. tavle 2: .runer ere i mit sind, 

mmine runer fare mig gennem miiit; ui 

fingrt?'. Atm. f. nord. Oidk. IS4l>, s. 355, 

færoisk be*v,; jfr, r- lukker »Ile lAt«*, 

hindrer alle sorger, Kær. Kv. I. Ifi4; 

stand.ser storm s. ICifi, II. 10; tager tra*l- 

Mhod 1. 188; gflr blind, Amas- 1. 587; i 

nutidssagu: r- pd klæde, Anias. II. 368, 

)t& seug, Ama^ II. 43ii, pA svand, Kr. Æv. 

33A, under sten. Amas. U S30, onder 

forfaekeet banu hoved, Wigslr. II. 371), 

under tiad mands tuuge. Muller Saxo 

38. 14 ,dira carmina", jfr. Urquell V. I IS 

(Jød.); som binder, som bringer vindiug 

i s)h1, Bureus 341. 343; .belruner*, 

sum volder død, Amas. I. 594 ; nmeiiid- 

»»skrift siger, al skat er bugnivcl. Tbiele 

I. 1 98 ; , miiebindtT* skal bentes fra 

Tyaklaiid, Nordlander, niytb. S, 11, 

.riSnarbinda',uo,JFær8 57.24; .runeblad*, 

Amas. I. 289; .runebogslav', Kr. Sogn 

VII. 471. .16; .runebælte', Fier. Kv. I. 

171. 172; .ruoedrilber', Hiclt Sætere. 62, 

elskovsdrik; .rOuarbodn*. JFwro 233; 

.rom-kali", Folkev. VIII. 4«i8. 30; ,rune. 

sUy' cl. .ruuckafle* bærer pige lios sig, 

£Q Amax. 1. 352 : bar Odin og Kelel rtun.<>ke, 

Ald6n Geuip. 93. 94. Hofb. Skogsb. 54, 

RuoalV. 83, Hofberg 35; trolddom ved 

r-, Arnås. II. S28; r-, pH hvilken livssaga. 

Maurer 316; r- = runealmandi, Uazel. 

7 




rnnesteR—nua 



V. 1, VI. 40 1 lagt ind i MaLd. hvingcr 
IjkU-, NonJlaoder Troldd. 130; »om iiiiva 
cl. i smstn. m«d navn. Balder og Rune 
liaQs viv, Sgr. IV. 45.37. se ballcrouc; 
en ka.-ni(jf v^ liu<!lru kaldes Hunemand 
UK Riinekvind, Kr. VIII. (i7.i:il; jfr. Aascn, 
t-uni),«yg«te ui. li«mmelige Ictineter; ruiia no. 
gi. formulAr. isl. riiiiar^ se Fritzn.*^ s. v.. 
Or. MyUi.*!!?*: se aJ-. 

mneaton. no. runatiJM om (Malt h., lo 
gids.); fi.'r9teuel søpindsviD, cchinil; hvor 
de j^t-nitiies, slAr lyuct ikke ocd. 
runge, uo. 

rog el. rdj (Mors); 

rag -ar -aå (Thy); 
r*- ma »d e). åtp fd, snakke, fere sladder 
om; no ka fåJl.- fo de d rdy tnæ,- for- 
men r'jf synes ogs& ni have værd brugt; 
licrhcu lioriT mulig: ,D&r htisbonJ^n er 



ruiude, 

ro*s9l (Lysg. h.>; 

fTjjW -ar -< (Vens.); 
r- ép, rode op i, rare stn>rit omkrii^; 
lu>n bfJøAe å rnJrtU åp får rf ff^j ph}3H, 
Gri>. tHS. v,\ do mo ^ ronf9i s^h nug 
m bvwr, rysle med del, briiiK*^ del til 
al vakle; da^ stak trf Uqar f/e fiatf 
daH ka vmæl (A^i:er), vakte; se ruusa. 
rante, no. rnÅt ttn -»r (D. , Malt, 
veal].) ; ro* (Audst) ; fOfW mn roU 
(Agcrsk.); ruM m*\ ruM (Bradr); rtiét 
æn [tr] (Ang.). — 1) el ufonneligt 
rfykkf Ira- (D, , Mali); oprydiid, lost 
træsliid (Andftt, Ang.); træstub som op- 
graves i mostfn, livornf der g&res ,tyse- 
pindc* (Bradr.), se elle-, skov-, — 8) en 
gammel, dlrlig ko (jVndst, Vejle). 

runtOD. to. i skældsordet: æn ro^- 



ude. runger folkeue"; .sOunen runger m. »/»n huft (D.), måske ineat bl. b6ru, ube- 



idei-efiN p'-iig'-", a: holder ilde hus med, 
Ib. fru Rander!!, cl, hører dut til range? 
{s. d.). 

nmgan, no. fogin (Mors), ristnofc 
også: r^H; bOjsi'øsiet samtale, som hvor 
miiDge iiiskcr er samlet. 

rungatere. uo. se runistere. 

runiug, no. run»^ am (Holmsl. kl.); 
= ru lag. 

runkelroe, no. 
(Sflvind); = rgsm. 

runken, lo. rotfjvM(D., Andsl; Valsb.); 
rd^ktn (Elsted); rynket, msker. dyr; om 
genstande, der er iiidt6rn.'dL> og derved bar 
fAt*! rynker (^. d.>; slek »n i dé gamA 
rvt^k9H It/ie (Valsb.), al' cu bomeramse; 
jfr. tsl. hrokkinn. 

nuine. no. .antoges at pære roden 
til navnene: Runmark og FtuneloA (Run- 



steinl lii;lydiiitj(^. 

runcea. no. kort nianclfolkelriije (Kok). 

■rup, HO. se Fjante-, Spralde-; jfr. 
gidsk tboip, i stedsnaTnc: -rup, -drup, 
»Irup. 

rur, UO- (1. [f. se rUre. 

ror, nu. manulielter (Bj. b.); smalle 
knipling^inaiichelter, sum benderk vinder 
t bruftCT for liæudeme (Mum) : uldne man- 
rd^Mrdfp æn -fåtfit »9 cheller til varm*' for h«ndenie (Ribe); 
gSias lu ktær mi rvtDT*, Grb, 96, 7, over- 
satles: rynker; hdndlin. rynker pA kllBder. 
puf; rwfir Htj (LUd s.), bobinet, «om 
bruges li) kviadekapper; se ruor, Mb,; 
guld-. 

mrrer, no. se ruder. 

1. -rus, no, sn gal-. 

S. rnø, no. ruu <ie (Bradr.); uroligt 
rejr med bliest og regn ; »i fiør nåk mtr 



taifit),- 1 . busk , S. spire . skud af træ ; t« r> æda'u, se 1 . ruse 3. 



Humlemark, mail; med enkelte buske ug 
-smAlrseer. ?e Iveryiiiiel*; jfr, Aasen mon, 
isl. ninnr, Hag. uml. ordet (Ang.), 

runae, uo, n^Js åp i (Vens.); lede, 
sege op i; jfr. Ftaachs Samsons fængsel 
s. 385 ,randae' rage op i, se runuie, 
runsle. 

ransel, no. roA»»l »« -ar (Vejr., Thy, 
Mors). — 1) IrKklods, el krogel, udanne- 



8. ruB, no. r^n ten (D.); ruks æn 
liest. -»n (Vens.); = rgsm,; ørhed af drik; 
Aq> titqar d siut ruka»n uk (Vens.): 
ordet er risl l&neord, i stedet bruges: 
han var hild (»e fuld 4,) el, mangfoldig« 
billedlige udtryk, jfr. Fb. Bondeliv s. 91; 
Dania VI. 6; 1. ruse. 

raa-bus, no, i ordspr.: spinke og 
spare kan litnge vare, men niJc-bus gi'r 



ligt stykke tii«. ~ 3) skteldsord: klodwi," tomt bus. Kok Ordspr. &1.5U7 (M. Slesv.), 
duml iii»kp; arn li^ r-; jfi-. i. konkel. 

riuiBOiTora, bio, ron*fluidm (Agger): 
v.ikke!vom; di »^tftr ttfftr td r- po æ 

teuipn. 



3: sus og dus, se rultengilde. 

1. roBO, uo. rum -»r -i -t (Vens., 
Thy). — 1) skumme, bruse, som fløde 
i kieraen, nyt ol; di flé^ nnp»»r »^ 



fe 



nna— ru*k-om- wiwk 



09 



t fiffi, di hår »åtc wo4 fdr M (LiM s.): 
Uft^tl: dør ter i^t »å viøj vdm de m^ttr 
te (S3l5.): ogs4 fig. : de- ruvt i' mte cl. 
4p i ma <Vens.), bntsle op i mig; a 
bt9m liq tf dt ruid åp i mtB (S. Hald), — 
S) nfg nu ryti rpst (D., Agersk., Bradr.) '■ 
Dt. nu (AndxL); 
n/» -• t -t (Siindev.); 
stjti^ n«d, om jorden fra stejle brinker 



raske. uo. 
rutk el. røsk -»r -» -a (Vetig.); 
maki rwAv nuiir»C rusktt (Etiitcd); 
rov^ ■•r -»d (Agger, Thy); 
rtudc -»r -H (Agcrak.); ni. (1. If. ■» 
(Sundev.j. — 
1) = rKSm. , vistnok &Iin. ; ojtrjrkke med 
rode; ka do tfnk tuU fær (spergel) té m 
kyjtr? tf ku roslr*r i" sw (ves^j,); o 



ftrfflf* rust nijtr (Andst); flPS«n«(A»»' »' fuu» får å få ham te^H 



ni$ ; a k^ rust sunwl (Agersk.) ; 
branden styrledo sammen! æ Af nul 
ntr mor ham (Uradr.); Aon fua nijtr ad 
■n fjo4, o tm »tf (AihUI), ^d« iwd ad 
en skrffint. — S) om vejret: være uroligl 
med hl;RHl og regn (Bradr.) ; de htpr 
ru4t I nåts»r datf; jfr. Aascn nisa, styrte 
fmu; mnt. nischen, Sch. I.flhli.. .raii- 
icbcn', »heftig und eilig lo«tilrmon»; 



(Vpns.); rwA-jæn el. ntsk r f(gn (Agerslt.) ; 
riisA' hS (Sundev_), ruske Iwr; jfr. Kr. 
AliD. 1. 53. itA; roik IJdy (Mali), rykke 
op med hae'Ddvme, se ruKkøksc; deer »to 
t4v pi^ o raakft o knas/cat o http*t o 
por hør rttjn vestj, ræmse; her kun 
nævnes: ru»k han i an kaal (Uradr.), 
kere hurtig; i ru$k-i (Vens.], en niskrn. 
— 3) fare vildt omkring uden nt agte 



pU. rusig SchQtze ,raub. vom welter*. »sig; idelig rires ug brydes, om u<ityrligc 



3. ruM, 110. rfu rué rful (vestslesv.), 
benise: «n ponn rus meat, wri*r wh m 
fuMMk; fr. AKsen ni8 no. S. ilk., htsk 
raiisct), mnL rusch no. Sch. L^lhb. 

3, niBe, DD. n^p9 att -ar (Vens,, 
Lild B., Mors; veslj.l; flskfredskab ; han 
9tt ha boå» t rus o puifts (veslj.l, om 
den b^KTlige, a: l»kde i ftosi- og soek; 



drenge; Mb. el^. <Jiilz. (Sonderj.). — 8) 
stndregue, støvregne; de rvahr i da' 
(Vens.; Thy, veslj., Senderj.); df ru«lc»r 
(Agerak.); jfr. Aasen ruslta, rive, ryste; 
rusken lo. barsk , tiblid , om vejrt-t ; se 
2. fuge, rege. t, roge. 

roBkebanse, do. skældsord til eller 
om en ustyrlig dreng, se ruske 2. (Sen- 



hijrl rusftti iiia\i), mængde; jfr. Aasen ! derj.l, MU. 
niM, htsk reuse, mnl. ntse Sch. Liibb. >« niakejern, no. ré»skJon ten (Patui); 



niMl}4d, DO. flskcrbAd i Ringk. Fj. lil 
lorskel fra havbiklene, som gAr Itt suh. 
tt Er. Rolmsl. 4. 

msefisker, no. rusfeskvr «pn -»r 
IHoIduI. kl.); sildeHsker, som sælger es 
til de andre lUkere. 

nucgord, no. ruaj^r tU (vesl.ile.«».) ; 
jord, som er skudi ned f. eks. t en 
DMrgelgrat. 

ToseDdo, to. nwM (veslj.): bpnisGi:<'> 

di blSip r- åisa^l; se 3, nisu. 

mseret. to. rvsart (Mali); ilde liljiaa 
eflw eti Kvir. 

nuet, lo. rut* (Alolt, Ribe. Moilcm- 
ilesT.); uroligl, om vejret, uår byge [øl- 
jer pA byge; se 1. ruse 8. 

nui-kradt, oo. bruges mod tand- 
pinr, Kr. VI. ',\&\. STiTi; mftske ruscus 
hypopbylhuD. 



bladel pfl. ruskeokgcti {■&. d.). 

raaken, lo. ronkan (Mors). — 1) om 
vejret: fugllgt med stavregri el. tdgp; se 
ruske. — 3) om h»tni e!. \\o: fordiervel 
af fugtighed. — 3) nm forsvirede mskers 
udseende; s« r- ud. 

rnakepelB, no. rufkvujiæls <tn (Ager- 
skov); ung og flygtig (icrson, jfr russe- 
bass«. 

roskeri, no. hro^ a p^tf te å\ siaa 
ruak^rij [O.), o: unyttige Lng. 

rusket, (o. ruik» (Snnderj., Yalsb,); 
roaka (ve^tj.). — 1) urolig), med bltesl 
og regn, om vejret; ruik txr« (Sundev.). 
— S) om hdret : Purpjudsket, som liienger 
i uorden (Bradr.)^ 

ruBkookse, no. rå^skSwv cm (Fane); 
et redskfd) , der ligner pI almtndeligl 
hyppej«rn med blad og som bruges lil 



nuk, no. nuk i hest, -4 (Veas.);Mal , ruske* lyng og gråpil, 3: afhugge 
rati dt (Thy, vestj.). — 1) uroligt vejr I dem lil viitterfoder; bliidet p& enden nf 
owd regn »g blvst; dar æ sdnl i li rusk ■ skaftet hedder: råtskjan; jfr. bugger 3; 



i dar (Vens). — 2) é ruék hest. 
(isndltivvn al ruske. 



(Vens.), 



bniges ogsft lil at hyppe karioner, 

riuk'om-anusk , no. all hvnd er 



100 



nukrogn— nuilak 




sammeablandel, især oni raailfaror; ^ty 
aijn å di to sijH stow ht svvntnJ mi nu 
j/r»/«f (grutaing) J Mc ruaktuusttusk i", 
Grb. 31. (.1; ruskumsmiuk opgivet Tra 
Hjfirriiig: hakktinad, lobscowse; jfr. Sgr. 
V, 5t;. ♦52. ogs.1 Sverig, Sundhl."^ 246; 
aju, han vill soiig ham roskomsnogk*, 
Tkjffr II. 74; på sporgsmål om, hvad vi 
skal have Ul middag kan svares: rusk- | 
omsiuiiik med mdc klude i og stegte i* 
muiuieglcrDKser, Sgr. VIII. 63. HX) lig., se 
oiidcn. 

roskreea, nu. roaknsjn an (vejilj.); 
kolli. drivi-(nU- regu; de rwfkr^r {Vetii.); 
dr. rognkf^Htr (Agger); ruskregn, nippe- 
drik og klatgæld er tre ting man skal 
vogte sig for, Sgr. (11. 9I.;hI^ 

raskvQJr, no. ruskvar de (Agersk.); 
rutkteer é (Vcus.) ; royakicajh de (Agger) ; 
iiraligl vejr med ru!>k ; \iv. Aasen. ruske- " 
veilci- ilk.; se fugvejr, regvejr. 

rufikvom, to. ruakvåm (Vens.): om 
vejrel, = rusket, 

nuk-ndo,' uo. en hest gik og nisk-åd, 
Kr..Sfigii II. IC8. 9ff. bL-ljrdniug? 

Bualand, nu. der h\cv i al stilhed 
seudl bud eHer kejseren al' RualfUid, at 
liaii skulde kumme og l»l« deu daUKke 
koritfeson til relte, Kr, V. 105; cl gAnJ- | 
navn, Kr. Sagn IV. 33'J. et! (Knudslund tt.as 
V. Odder). 

raile, uo. ruf»t ruid»r rutait ru$»H 
(Vens.) ; JUui rutl» nm » (Sams), arbejder 
i det med besvær; rode op i, røre om- 
kring i (Lyng. h.); di ru»M _tu»r a a 
bjtra, tflcd rask ; fiiiH hgr nJtf* da nttitt 
ohiii (V.il»b.), som raglede bagved; pu^le 
om syg (VcQS.); jfr. Aaøen, rusla, g& 
sagte. 

1. rasmo, no. roMm an roiumr (D., « 
Andst): itk. (Agersk. , Sundev. , Bradr., j 
Ang.): rdsvM æn (Vejr); roann atn -»r 
(Thy, Murs); liavrens blomslershind (alm.)i 
»ir ar btfi slur t rø ros»m v\. rusin»r , 
(D.). skal den hostes, jfr. rfldkjserne: 
klase »r ribs cl. lign. (Søudeij.) ; jrr. Riotz, 
ressma; aks, kløasen, regle, vippe. 

2. rasmo, uo. o roatat <* Ipq (Varde), 
3: binde i ru^tner. \ 

rufimælket, lu. ruvfmJaiJte (Sana.):** 
om en ko: hlødmælket, jfr. bflrdmeelket ; 
om meker: odsel. 

roBOve, uo. se rud.sove. 

1. ruaM, no. i udlr. som : ckh hot- nm 



(vpRtj.), hirdl vejr, el. svær sygdom, men 
siledes, al det g&r hurtig Torhi; ,det 
havde givet eo russi af nordveM og gå 
var garnene drevne vwlt*. Kr. IV. 195; 
fig. et godl tag i el arbejde (ilurlhj. ti.); 
.her får vi en russi*, Blich. Nov. III. 3£&, 
en kamp, i^trid. 

S. raase. uo. rufi -»r -M (Mds., 
Lysg, h-, Skaiid<(*rb.). — 1) rjstc en eL 
uogct sl«rVt; ru^t jan; .træet blev lige- 
godt stdende, han gjorde ikke ondet ead 
at russie del uokl-I*, Kr. V. 267. — S) 
kere rask ug flut; han fus9t nijtr itd 9 
væj (Ribe). — 8) et arbejdsudlryk am 
garn af hør cl. hi&r, rir det er spuntlet, 
skat det rufft, 3: befries for skvver og 
knuder, ved at Irskkes over den ?fcai-(>e 
kaol af bord el. slol; (N. Slesv., Ribe); 
jfr. ruse.: m h. 1. nr. 2 jfr. hlak ruLscheo, 

russebaesc, nu. ruatbast æn (A^er- 
.skov); uug og nyglig persuu, jfr. ruske- 
puU. 

rtuaelap, no. msi- el. rutaiap i 
bcst. -i flt. ijfp (Vens.); ruslvp «w -w 
(Thy, Mors; ÅudsL); rutlap mt (Vejr); 
en skindklud, liTurigcranem hør og bldj- 
garu drages uOx del vinfies, fur al befri 
del fra skai'ver ug knuder. 

nueepind, n«. ruto/ii^ten (D., Ager- 
skov, Sondev.); nu^piA æn (Bradr.); 
en c. i " lang afdrejet el. lilskåren pind, 
som hør eller hlårgarn forvs igCDOOm 
og om, n&r det rindes; begge enderne 
er gennemborede piL skrA; ved at bmgo 
cu sSdun pind «J. en russelap, Eir mao 
IrAden nis^vA ts. d.) ug undgdr al skiere 
hænderne p.'i deu hirde trid, 

maeepjalt, no. nt»p^ an (Agerak^; 
— russebasse. 

BuBser, no. nutr i -»r (Vens.); en 
mund fra Rusland; sd heser han i aviserne, 
al der skulde være krig med Russerne 
og Tyrkerne, og der rar tre dage be- 
Klemt, de skulde sliia i, se Kr. VII. 301 
i sevenl. : i atntningen af forrige drh. skal 
kejserinde KaUiarinc i Veiui. være kaldt 
frus-kwon", russckonen (Helsens Saml.); 
en slugs smd galiciske hesle kaldes ruatnr 
(D., Mali). 

nuaeTom, to. rusHeom (V. Vedsl,); 
rtunworn (Vejrum); om vejret: ruaiumm 
c^ (Vejr), »roligt vejr n\ed blæst og 
regn. 

ruaaisk, no. æn msisk (Uld); gldi. 



tel dfn samme som .russisk 
i«, Jyll. I. 373, Nyrop V. Sk. 75, 

■r dn flovpiley*. 

masisk boghvede, no. J. T. 327, 
laUrisk W||>Iitl'(]l>, fagupynirn tataricum, 
GATDln. (SiUcborg). 

roBt, no. rost tU lD.. Sfintli>rj.) : rM 
ét {reaHj., Vejr, Agger, Heil. h.); ra»t t 
hesL •« (Veng.). — l) i^ rgsm. , eltorpe 



%. rat, bio. iaåoptt rut ukP (Vens.). 

Uge Ild, se strut. 

; '&. rut, no. mt am (vostj,, Mors, Thy). 
— *l).fiirl; lif gik i tm r-; iV t^r »t 
maf arh i^t (teslj.), o: med el rask lag; 
He 3. lå'!'« 2' — 3) ,(/i alow d injHr 
(ttUil Apå', 'féri lion Jijr e rut uatt té 
le^n", (irii, W.ys.75, en knurrende lyil, 
et gTfoX = dnit *(g."«t); jfr. Aasen, rut 



)kI tDeliUI«r isfur p& j^m, jærnille. alin.; lo jtk., uro, s(dj, skrig:' 



jfr. ir; r- af kirkeklokke, se II. 134). Hh 
ttl l#|fvdwm, jTr. Kr. Sagii IV. SSi. 31.11, 
614. 17, sign Polkeven XI 4C0. 341- — 
ai brand i korn (Vejr); jfr. Aasen rusl, 
huk.; btsk rost; grav-, jord-. 
1. mato, uo. 
rorf -9* -ai (D., N. Slesr.); rå»t (Lb.); 
r^ét -»r roit rdst el. r^MtH (Agger); 
tit r*9t»r rast9 røat9 (Vens.); 
■» -9t -»t (KIstert); 



= resm., om inolal, jæni; kak»l stor å 
rotlMr om Adittøn (Vpos.). 

S. rost«, uo. r^a -tr -9d -»d (Agger) ; 
kmf ao, dtt kam, sA ro^ad ur etcvr »i, 
...sk rastede del over skiKet. a: dor 
stod som va skumregn over skil>el. 

8. roste. 1)0. = rgsm. ; „»l Miv di 
rwtfp uif di di kbl, di var åpå gdri", 
Grb- IS5. !7; jfr- htsk riislpii | 

ruBten. lo. rtw« (D.. N. Stcsv.);w 
rtUb |Lont>.); råMa cl. r(uri» (Thy); rgfit» 
(Agger): rosf», restan (Vens.). — 1) om 
jtnifienslande , ItsuI med nist. .ilm.; 
ryy <te eée åpå t/r li rtuit» sh» ; i ftfston 
Aoib/ i am m9q» raføf » rf« fifiwf riwp 
ia tij i > ituifN> (Vens.), ogsA Bom el 
dflgs skældsord: de tgr i li ratla knh 
(Vrm.), en kd koegt. — S) rusten j 
halsen, = rgstQ., alm. 

rustplet, no. rotdpltgt an ■plat»r{Xi.y,<i 



ruthfaet,lo. .«tumptialel-^el lu), Mb. 

ratkjole. no. stumpet I^olc cl. trfljc 
(Slel 11.), Mb. '-■ '.- 

niCre, uo. i udtr. som: Iw ftftjdomån 
rut»r vt, ra«' ud; å rnttr *na n»j)€r^ 
fldflle med (Vens.). 

1. rutt«. uo. nit -ør -»d '»å (Thy), 
gore et hurtigt ryk. 

S. rutto, uu. 
n rut tr -il (D., vcstj.); ft. tf. -od (Tliy); 



rtrt -w ■» (Vens.); 
rtal rut* rut» (Sundev.); 
— rgsm., ødele med pet^>, mad; a mo 
prtg gAt po mi 9^q»r for (b hSr e^n 
(ff o ruf nuej (Agger); rul ntæ sin faa 
Ptrif (Agtjrek.); svlre(liovlbj. h.); er ordet 
hcsjtegtet med mnt. ruten, Sch. LuM). 
.pitlnjern. rauben, ei}?. Gili« und mit 
gerAiiiTicl] »icli bewegen" ? 

rattobroder, no. mtibrpr an (Hovl- 
bjfrg h.); svirehrnder. 

mtton. lo. ru(9A (vestj.. Mali); rttfnt 
(Agersk.) : odsel. 

ruttong^de, no. i tim.: æi»r ruUnifil 
konifr hærp9nimærp v). 8nærp>fUvl (N. 
SlesT.). 3: prier od.*tr'Ilied kummer knihfri 
og armod; efter dcu søde klo, den eurc 
STJc ; j Tr. nis-bus , se rutlenomsk raid, 
3vic no. 

rut ten omskrald, no. i lidem.: di 



=ipm.: nwtptptlpr på liniit^d ivderplldeds- 
Ud,Kr IV.M90.4>u;irr.dop3Si..na,Alm.» 
BL 1 45. Sil fif;., pd lykke; pA præstens nie«se- 
kjole fp4r sniitsot i »ogncl, Kr. 1V.3R7. Vrfl. 

nutrlDg , no. rustinif i ( Vens. ) ; 
kåtdl rqr: J. Haml. III. fsi. 

rot, uo. fl. M* rude, 

L -rut. no. jfr. rutte, V.S. O.; et 
ka«ligt fnienliminer, meil lifnvigning til 
■onk mile hos Kaliager; bomme-. 

2. rut, no. stump, eiwle, (Siet li.) Mb., 
<• Hnkel-. 

8. mt, to. nrf (Vens.); rundtiilndi;!, 
•dtel; kt{j as rut; «r «iir «d rtil d- sæ. 



drtkar rutanotuxkral (Mors), o: do holder 
e( lystigt *(vircgilde, 

rattea, to. bio. rul«« (Thy): ruM 
(Mors); rutg (Vejr., Kolding). — 1) odsel. 
gavmild; de gor rata« let (Thy); di ar 
eft m^i rul98 digr oia'ffi (Agger) ; fiim æ 
ad ru»t ma ham pv^ (Mora). — S) rwfM 
If tå (Morg), rap, hurtig. 

rattevom, lu. rufwAn (Varde); edxelt ; 
•9 rfrf ffor r- té. 

ruvierk, no. ructrrk d» (Valsb., 
Agersk.); pL-Isvierk; jfr. nuil. ruware. 

ruæg, no. se roæg. 

ry, iM>. w ri; uo. se rydde, ryde. 



1. r7r "<>■ ^' 81*8* uldent tCj; „Aij^ I rydder, ni>. røjtr a» -*r (Lild ■.); 
M wm M ^i»wi krøkréqg dUij uv fli*(/. I fyfrr æn -»r (Lem); pibcknutscr; grott- 



(nordre side) d ikoitø^ mi e raj XHJ*^. 
ahitet om hal*i" ,Gt\3. 19B.ai; rycsslyprler 
med luer IrAd ii^vsil lyk som^oii tiotTnl- 
lagstrikke, Kr. Alm, III. ST^-Jff^'-Aaseii, 
8v. rya, grovt tieppe. / • ' * ' 

S. ry, iio. mAskc-'^UQ*'] ea eokcU 
forbindelse: o n/t tf'vifieik Uad, mil el. 
Apr også 5igcsr.r|rd'<.*L ryi a wost (D.), teakse til al rytldu Irtecr med; rjildcoksc 



:rydiler ([<eni); se groh-, pibe-, kbIv-, ud- 

ryddome, J. T. ii±; rug sAct i nfs 
upbnidl jord; .reenig' ^Vens.). 

ryddoetage, no. iwta* on (Ao^.); 
ved ploveD, jrr. Mb. r&dstok, se rosUge. 

•ryddet, to. se op-. 

ryddoolue, no. r«r<^ oen (^Vog.); 



▼arme nuelkei^ sft. oeteu leb«r sanunea; 
rys mælketi i^lød', er del tU den |fldg!i 
ret ust tjg nrilc d. lil kylliuffcfudv; hånl 
til bidtlxix«!'; ogsft N. Slesv. 
- '.S- 17. UO- 'W cl- rS*^(Vens, ; vrslj.); 
*^ lifsra. , rjrgte; dr o it<Mn»n tådaoi 1 
»'jw (Vens.); rforr æ ryj <mt æ ørjs (vcslj.), 
eflersjwrgsBL 

-ryd, no. se u-, 

ryddo, UQ. 
rstf '"oi"' rw». ti <;'■ ry«; «««* gWs. 

»^tf nt. rjft9r; el. r*j r^'" -» ^""»i* 

(Vens.); 
r-^ -« -«( -« (F.lsled); 
»■(»/ -w -»rf rt^ (Mors, Hinr.); ni. f»]f 

(Øland); 
nti -fr -øt ryjfl (D., 'Andst, Vejle); 
iy9t rylør ryt n/ål (Bradr.); 
rB» r5n rSn rSn (Sundev.). — 



og liakke er JKvnlig forenede 1 sanioii 
redskab. 

1. ryde, uu. brCio, om ko (Seuderj.); 
Mb, eft Outz, ; jfr. SV. ryta, 

3. ryde, no. ftiffj i (Vens.); rgj m 
(Mali); ryr an -?r (veslslesv.); ry H 
(Ang.); et lilødl moruibigt engdrag mvå 
risbusku (V«us.); en samlJug unge imcr, 
c^løb i en ^ov (Hall); ■/• dråw a nm 
ivitr o ryr (vctitalcsv.) , gmli e^ukrai 
u. lign. ; også : at ira»r Mar i jam ryr, 
3: danner en klump. c( kral; suuUrnwr, 
dur gror så tttt, al man næsten ej kaa 
trænge igennem dem, mest egekrat; 1 
Agenk. er d«r: dm nasMr* og ænjøgttrrjr, 
se skrup ; bllc kral (Angel), i (lere aouOe 
siedinavne sidste del, f. eks. Brmhmj, 
fortysket: Breckenriidc (Brodersbj «.); 
jfr. Aasen, ryde itk. krat, ta;t bob af 



1) =; rgsm.; marlnn a tyi få »ihn; Atu'i« buskvæki'ler; se rjdile Uo.; sku»-. 



rjfJB platan; rj/ de å wx*)'; ry åp, ty 
Ifjij ir » (Vens.); rej een hråAptiås, ruj 
(«) (Mors); rt/j butffUn el. fcoei'A«! (Agger), 
smide folk på dCrcn; jagu alle ud, der 
er inde; pi dto/ ha æ bak røitJ) (LL.); 
rydde tra^riSiuidev.); rifta^åvi^radr.); 
n/j f<\r æ hSvtdtr (Malt, Varde), rvuse 
krjitbci), jfr. 3. n'bbc; han aku ud o ryj 
(D.), rydde skarn bort på ngrr og eng. 



rydning, no. rfffii»f tBtt (Mon); 
ryjn»^ mt (I^ni); jurdlagel, der rj^im 
tilside for al komme lil ler, kalk m*.; 
oprydning af groft og bvad der rydte 
op af den (Lem): jfr. skunune; ud-, 
ryering, no. se reriog, 
ryfte, nu. rowt an (Vens.), en 
meubunden r&>kke leg, se tirb. 37U. i: 
jfr, Aa.'ieii ryrte , stykke , skovslriminrl; 



— S) fældo hår, fjer, om dyr; Aifj lyrwis]. ripti itk. el. ripl huk., dug, kliedeii'). 



Apr; hSn ri/r f}^, også: a ryr aikf). 
jeg skifter hud (Vens.). — 8) upers. rf« 
n/pr fAc får ham, o : ban kommer ingen 
vegne; de tyjt gåi får iiam, i: del går 
nuk fra hånden (Vents.); jfr. Aaseii is), 
rydja, sv. rddja; sign Ryde i stedsnavne, 

u. Bl. I. dån. 

ryddehakke , do. ryhuk tm -tr 
(Andst); rShak mn -* {Sunder.); rehak 



1. ryg, ao, ryq a» (Mors); ryj •■ 
(Agger); lugt. am ifreift cl. dafiiq r-i 
dær ar m sltmt rj/q vt H (Lem); jEr- 
stæg; altid en god lugl (Agger), se lugU 
aLank. 

S. ryg. 110. raq i l>e«t. -i til. r*t 
bc£t. reafn I Vens. ; Saim.); rf^ [luk) 
Hl. rpj (Alsø) ; n»8 besft. •»« (11. ref b«si. -**• 
(Heil., S. Hald. Stovr.); rog <*n frifj 



(Altgel); bakke tit at rydde træstub med, »« (Vor b., Søvind s.); røfc mt rf^p (Davbj.); 

ryddellAr, no. I^c hår, som heste rofc æn raqivestj.); rak ten rø»k (hndt.)'- 
og kvægliovcdLT fælder (Mors), Uh. u. rye. rui len (SuiKler.); s rgsm.; dar dat ' 

ryddelig, lo. rji^/a (Aggr. veslj., D.); 711 ren tt d htr gfi da^: kuii riå rrf 
=^t^ni.;hqJfd8lfrdJiryjU(yt:H6.),BvU: (Vens.); Aon a M st<t>fi i m ra^, i* ^ 



rrsben— ryf« 



103 



lui kmi il krStel åp ar »h ur»u å vist 
traf (veslsksv.); akj/d røic aøm ndtf» 
(Malt); Ann fiår tt i m rvfc lisum 
>kit9n præat (ves^.). o: ban bt |iiJkkol- 
ti; ha ny» i røffi (Vcus.). være for- 
ode; AoM ICip stel dprt ra^in (Silkeb,), 
9: btia er ckiveii, besliller inlel: a vfJ 
im o atp o a ra^ (D.), vi. ,8tA pi. <ie\. 
fik bén, de kat(J«r ryg*, Kr. Onjttpr. 
f. 961, 3: 80Te, li^sd Hads h.; til t*n lo 
ung, der klagisr over smærter i ryg> kan 
agea: „hår do- »n rufc^ do hår 4 aAl 
ti M b^JM m rfitfi hct^tr if (kmIj.); 
ha^r »f ii d di rølc, aå må »t rær fåltn 
a »n iN. Slesv.), sitter modi-reii lil b<'ini, 
der kla^r uver. at <le ikke kan ruitlc 
noget; a raf: o a hjS{^ (AtitUt), idoiUuI 
skarpen ; æ rak o a a^tr (D.),' egercos 
hdjnede miilte; »at te i-øfc (Ribe?), om 



;fr. Siodbads æveol. 1001 Nat. nal 87; 
foodeo pA mskes ryg, Kr. Sagn VI. l^ltj; 
trold el. gctiræril ba^ lylter, se Kr. Sattii 
1. 277.934, Cav.Wrip. 1. 4f.r>. Amas. I. :JOa, 
gf. hænger sig I mauda ben, Kr. S. Y. i9G.ji ; 
tuske på genfa-rds r*, Krist. Sagn V. 
253.90I-W)3; jfr.Wigslr. II. 337; jfr. Aas. 
'^yS^' ^^'- i'i^7gKr bak.; se knivs-, kium-, 
skind-, stole-, STine-. 

rygbeo, »o. r»qbij»n an (D.); r^g>-* 
tjM i liest. -f (Vena.); réqhin H {So- 
vind %.); hele rygraden, ogei en enkelt 
ryghvirvel; dpraf gor«a ..sending' Arnås. 
1.523: se ^ild. 

rygblande , iio. ut udfere arbt^jdet 
med rypbtandiug. 

rygblaading. nu. nnihUfAt^ ow -»r 
(Thy. glds) : godningen kmes ud p& .-ig^ri;!) 
i en lang dynge lang« dons ryg; de 



bof brede : sælle småslakkent uDrit-r hosten a« yderste furer skæres &\ og bruges lit 



luiKB ugeniiis midte; man sl::d spise stegt 
tesk IcjfH-nic^nflen, sA får m.iii ej oudl i 
ryj. Kr. Alni. IV. 152. «|; jfr. SKr. IV. 
137. 'X/±; sniærter i ryg beibr<*d<'.'i ved 
jord fra nn slcglnings grav, Sgr. VJII. 
l!il.63ir>; i visen: jeg ^i^ ham på hans 
btvde ryg, der stod to karle og korncd 
bjSi ^- I- 19- 8i V. 19. a; bud ^a'res 
rf ryg til skosål, Kr. Ær. I8."i. se rem; 



daikniiiK om vinlei-en. denne lunge dynge 
kaldes en række ug arbejdt-l: r-; om fur- 
åi'ct fipredes dol bele tJl byg; ie 3. roge, 
vinter-, sommerroge. 

rygborron, no. re^biiran atH.{yes.]\.); 
byrde pi ryggen, se tværbørren. 

1. rygo, no. kæmpe kasb?r l-u sten . . . 
den kalde« Lejsten-Ryge. Kr. VI. 42. f^ls 
jfr. Script. Her. Dan. I. 334: duxL-ntnl uum 



tllefi>lk <s.d,) er bule i rygKeu, *^ Tliiule»a'l lapidcui, q\Å dicilur .Daiiierugb' 



IL S13. 215, Kr. Sagn I. 7. 2.-,. 11, 11. 
<.»-». 34.. SS. 135. Oj; ^vfrue, Amins. 
VI. 108. Hazel. V. 39, VIU. 52. mangu 
hcDvian.. Mannh.BK.l. 147, Aberer.l.-iMi; 
6geyf\f!U, Hep|»e-Sotdan I. \^\y. IS7. amii.; 
imltrd, spøgelser, dode bængcr sig pA 
JJJ af levende; se Sgr. X. Ilj2. ii^, Thiele 
IL l»3. Uuiia III. 15, Kr. 111. Iti4. 171, 
IV. 133. 312. VIII. 223. :iHi rwy, Sagn 
IV.135,V. 10.39.1(1+171, lil.EÆO, 211.70«;, « 
M9,a)&.9(JQ. »11-2.9117. 288. 13. 348.07. 
390. r*. 451.(4, J>01t.O3. 5S3.4d, 590. TS, 
VI. 105.aj: jfr, HaukeofL-s IV.5'21, Maurer 
Iri-S. I3!t. Tboel. VI. 20, Wigstr.l. 157. 104, 
H. 3M. Knoop l's. 263. 3. Pm. 20. as, 
13aav.,Straekerj. 1. 182. 188. IHl øv..WoIf 
N.S.3I3.1i:t. U, 594.4&V.94Sl99, Scbulenb. 
»- UH. ZiuKerle Sagen *■ i!09. ft6. Wl, Scotl 
i>Mnoo(,Ls.480,Guriin F.T. 1S2, Kennedy 
Fict. ts:.; Hortl. Science £37. S42. »43, w 
Polkl. V. 180 len alf); 178 (Irland) 
BuaqueliNorin. 261 Ag.. Scbm. Volk>;let)en 
145(kalikanl8art>»), Liebr. Gervas. 139 m. 
iieiiir. L Indien ; Aiuer. Kolkl. i. 77 (ludiun.J. 



(var: — rhyg), po8iierunt()ue eiiin super 
lapidem ImpoQenlet; el iiotn«!] rvgia. 
2. rygo, 110. 
ry<l rtj^r req roqin (D., vftslj., Andst, 

Ageisk.); 
retf -ar rfijl rojt (Mogenstrup, Sall., Thy, 

[jødderup, Moni); 
rfq -»r riqt rAqt (Vens.; Heil. h.); 
rén -»r -t -t (SUjvr.); røq (Harbro); 
r§q -»r, røq tJ. raqi, réipn el. riqi 

(Lild 5.); 
rtq -r ro^ rSjt (Agger); 
req -»r rtf^q rf^ (S. .Sain.s>; 
W? ri^r rtq råq? (N. Sams.); 
r§q ■» rpqt rp^ (Tiliiing, Rogen s., 

S. Hald b.); 
rgq -» rgqt rdgsM (Vor li.); tf. rf»qt 
(Eisled); ti. r^>t iT. r^ (Hads li.); 
rfq -» røql, raqt el. rø^H (Hvejael); 
n/k ri/kf iv>k råJan (S(JtKlev,)t 
ryife ryktr rott rSk»n (Bradi-.). — 
1) de ovenstående former samler .'sig om 
bctydningcD: al gire rog fra sig, ryge 
toluik ; dr rgqa du> akdati»tptc9n; han 



ffftp d hans pir; d« rfq» fugr«^, liaom 
pi' skui raq hråk» ui (Sevmci &.), rygo 
grævlinger ud, 3: ovErmAde »lærkt; réq 
ten piv toba'k (Stovr.); a »koMin re^pr; 
mi pijb r^ipr; t-yq rov H\fii; den. der 
er slem (il at ryge i store skyer af siu 
lobakijpibt rgifsr, sdm når æn fa^ maft 
h^r (Agger), el. stim »n /itumiciA, dar 
m m o bOq (vcstj.). ttit smtlfulk bruifcr 



•rjrgend«, IT. «e for-. 

rygflniLG, no. ivqff^ mn -«■ (Agger) ; 
= rgsni-, på tisk, 

rygflæek, ur, roqflask h(£i.-» [Vetts.); 
= rgsni. 

rygge , uu. røf rej»r r»ipt r«fp( 
(A;.'enk.). — 1) \x^gv møuaiag (ryg) p& 
tiusi'l; rak rt hti»s (Sutidev.), tefige tang 
el. halm på muniiinfren. — 8) røf « 



lyng cl, andet, .wm girer megen rog;i»W)rM (veslj.), sælle dem i stuge. — 3) 



„huit» (U r9<p, diji æ d ^f »å ratttn, 
kan fea {aktr, Elsted) V hSifhpgn»H 
(TAning); ogsil kan rilMjes: dn rager det 
dor, som dut. rødn ag sked , så kan du 
der lænde din pib«*, Kr. Ordspr. 549 ned. ; 
hun æ så arm, te /tan tytpr (ves^.). — 
3) gpnnemlrcnge med røg , rage ; rf f 

•w -rt (Andst, Agerek.); *■#? "• '"'C '"*?' 
(Ilvejsel) ; rsk -»r rakt rakt (Bradr.) ; 



req i M (Silkeb.. Skouderb.); 

ryf -»r -tfd (lleU. li.); 

r^ -0 -H (Ktstcd); 
trække tilbage, f. eks. om en vogn; rttki 
(Vens.), til heste: gA lilliagel også vi-.4lj,; 
réq (Sitviiid s., Elsted). 

ryggealas, lo. roip»' cl. ry^Mlén 
(Vena.); — rgsm. ; jfr, htsk ruchlos, mnl. 
roketos, S<:li. Lilbb., roke no. ^achllmben, 



raq kojm'ij (Vor h.); polter iikal r$q»a i»sorge. sorgfall*, ordets tyske grundbclyd- 



« ifpwt (vt'Btj,): AoM rétft no Ap <Vcii5.), 
nogle pighajer; syg mand, hængt i .skor- 
sten, rogcl med urter, Kr. Safc'ii VII. -iSO. y*. 
— 8) fygC', drive, om sne, sluv; de tytpr 
nut te ane (D.); df ryq9 (H. raq If. i-dtpn), 
dw brak'ttarkan (Savind s., Tåniiig); om 
BtøTCl fra blomstrende kornmarker (Moi-s): 
n/q ryipr lypq riJq* (S. SaiiiK), tiøYC; 
herh4'n kaii lores : „lætyq." al tilii Kr^ttttf 



niiig vilde du nærmest svar« til dxnsk 
sorg Ins. 

»■ySBOt. lo- '"aitiil-h., Agersk,, Ven*.); 
rnqp'} <Ttiy); raqat (Malt); ryqit cl. ryqit 
(VejLo, Hors.. Arh.); tyqtit fSoriiid s.); r^ 
(Bradr.). — 1| om «i ko med hvid stribe 
ned ad ryggen, men mm ellers har en 
andi^ fiirvp, er rød el. sorl; ryqft (Sluvr.), 
er forklaret om koen: broget, med sorte 



f/'i røq huf) i t^rihusat iTAniiig); „tø »pletter, som sidder t»l. — 3) i ^mslo. 



f^q! „ad ik^ Kræst»H, da roq han tij* ce 
twfihuf (Hvejsel). ?: kid sid til, det gOr 
ikkf iiugel; ,tø ryj.^ aå han Per Åtaaan, 
da tlAw han (8 rg fq ah»r m ør; han 
ritq uklar »up- ham (veslj.); rfe skiil rfq 
€B' haml (Vens.), :>: det skal han komme 
til al høre Tor; ryq å æ piA (ves^j.), 
miste sin »tilltiig, formue el. lign.; dr y^, 
tiq le hun ryfpr (Vor li.), 3: meget rask. 
— 4) slyrlc løs pA som lil angreb; dMf(Lild s.); den midlorate og bOjeste dd 



= r),'sni.; se ul-, doJ-, hul-, hvid-, boj-, 
kruk-, krum-, krump-, pukkel-, ruod-, åd-, 
sik-, skrut-, slcj-, sort-, svej-. 

rygkorv, no. raqkår* øm <Lb.): til 
a( bære fisk i. 

1. rygte, no. ra^ri an toqhr (Thy. 
Vf jr) ; huk. (Vens.) ; r«g»/ tm r»^»r 
(Mora, Lild s.). — 1) langstrakt, lav for- 
hCjnlog, f. eks. resterne ar el gammelt dige 



røq I' httara'A*r, te hpr o ma» php (Malt); 
di roq I håfpi»r9n d htcirra'i» (Søvind s.); 
di iffrar I« dl sij»r (Vens., gids), de farer 
til aIIc sider; jfr. Aaseu rjuka røykja, 
isl. rjDka. reykjn; K rnge, r^esdd, røget; 
kold-. 

8. ryge, iio. n/q -»r •#<) (Mors, Tby, 
Agger)! ft. tf. rj/qtr (Vejr. Sall.); lugle, 
trs. og intr. : nto æ rt/q te deeA biomsi, 



af ageren (Mors), Mb.; dær «r' <m røfU 
i tpår aa^r kl4nkil; .reglen' {N. Sams), 
grusrevlen pft Nordby hede; ogsA om 
klwdoi': din ÆdW w^f rfl gH rp<> da, 
dær tgr æn raql imii din ak^fir»r (Uld s.). 

— S) lerveslak aflang cl. rund. st/Jrrc el. 
mindre ; Ulle stak til en iinuids bryst 
(Thy); indeholdeode V«— '/> l»s (Vqr). 

— 3) rdtiue; U5«ll,brø8lfældigl hug(Agg«r>; 



dasii lyipr um (rist) ^t (A^er); (^føMjfr. r»ngle. — 4) dynge; jfr. Aasen, reykta 
n/qtr gåt el. if (Mors), dog nok i regelen I uo. sælto i bob; raukling, liden komstak; 



altid om »ellugl (jfr. lugte); a ka rj/q, 
di biqtr (Tliy); han kan e^tn (fff ryq 
(Sall.); se I. ryg. 




sien-; horer ,Troidrygge!', navn \A en 
banke racUein Rapsted og Hfijst (Senderj.l. 
Uhoff 344.401, berhen? sk mp; no. 




-rykke 



I0& 



a rygle. uo. r»gJ -*r -rt (werij-, Thy, 
Stta.y. — selle lorv i rj^k-r (trcslj.. Thy. 
Mon); rø^ tSn dp (Murs); opstillt torv 
I Iwigc, smalle rader lil IfinInR (Vens.). 
— 3) r*^ om km (Ril«, rrstslesv.). 
)ag|^ cnsDlsnr pi. — 3) danne sillndes, 
■t lier kommer ryg pA. top i midten ; vi 
dat hd tr amr rø^ åp <D.) , hav« 
(fen bearbejdet siledes, al den bliver 
bT»|Tct 1)4 nrgKori; æ o|f«r»r (r /"iJ wBj 
f»jpi ei. dpritqtl (ve»tj.), for hvælvede; 
M fif{»t fJttp (D., Mali), en skæppe korn, 
tfcr hrerien er birogtri cl. toppel, men 
■udt imellem. 

lygletarv, m. rt^Of am (Røinø), 
■HMarr. 

rygUng. no. rw^^an {Mon, F^oldc); 
nf(M) ffN (Agcrslc., Veslsksv.). — 1) 
tuig. smal (ørregtak, se rj^lc. — S) 
iMnaini; pi et hus udenfra (Sandtfrj.)- 

rygUngessdde, no. rayhijsgojf æn -»r 
L\gfr*k); rii((/»^(jr arn •»>■ (Mjulden, 
EmneHcv); rMf^sMr an -sartr (Iiade- 
tand); rCVanssajtr ctn -»r (Eggebiok); 
nhti^iiAJt iPtt -»r (Bradr.); = niBiilorv; 
ferskffllige fra dem. derved at r-roe Ift-g- 
fM tiærs over hu»cl^ rygning, mens 
montwrteoe lægges: en pi hver side af 
invtnin^r'ti og en ovenpii, se 'X. plulte. 

iTglenda, biu. roklæAs (Siindnv.); 
nto^ii (Fjolde); bftgifends; hnn fait roh- 
kti» aet [Sundev.); men: kun ijoi bak- 
I*«,- jfr. asllaengs. 

tTCmarr. no. riqmart (Søvind s.); 

, TC^B, 110. rdCvri rmkn'r røjt^»nf (Brudr.); 
nBluing |ti el hui;. 

Tygning, no. n^Mtf am (Ag«r»k.; 
OlL)! rrilnavoR (Sundov., Bradr.); mon- 
tn^ pA el liu-i, udenfra set. 

rycpoM. no. rntipuvut «n (vMlj.); 
»•p, wai ti^eruL' bwrer pi ryggeii, su 
'5. III. iXi. Kr. Alm. V.22I.fi58. 

ryKrad, oo. røfr^ irri (Ven.s.t; réqr<ø 
«» (S»rind sj; = rgsni. 

rygaldo, no. »v^«^ øh -»h (Vons.); 

rrKstykkor, no. raq«ta*»r\M.{\titM.y. 
Tgun.; „<fi Mffo han« ro^tttctr håda 
^A bto*, {Jrb. 93. «|. 

rygstod. no. røqét^ an (Lindk.>: 
i*f»(y ri (Snvind ».); ritqitå t WM. -» 
iVn».): raqstaå im (Agger): = rg«im. 

rygtag, DO. roffow i (Vens.); el tag 




ved brydning, hvor modstanderne Ingger 
»rmenc helt om hinandens ryg. 

rygto, no. roifi an (D., Toetj.); 
réi^(f} ^ (Sevlnd s.}; rM et (Bradc); 
r9C i (Vens.); = rgsm.; sagtens iSncord; 
jfr. mnt. riichte, Sch. Liibb.; hlslt gvrilcht. 
rygteø, uo. røeos i-km -t -i (Vens.); 
= i^m.; rf« r§nt $n?4 #(i»r kih bjo 
(Veni*.). 
i« -pygtot. If. se be-. 
I ryjteeriDg.no. rygmarriitaH-ing; „korut 
' a h<ij ayq å*^ di if»r,4« <x ro^tir>Tf{\'ti\a.). 
! ryk, no. rok (vestj,, ««tj.); besl. vok* 

Dl. rtk (Vens.); simegel der kan rykk«8: 
fir hq^t hå rvk nåk i »t (veslj.); fuiA a 
diali tf d tg »t rUe, $tian kaH kan il 
j hål ui; fli ga at ritk i m? (Sovind e,), 
' rykonbosk. no. rylmnboiik el IRvadr., 

Vakb.); Wiimslerkost; [ill. ryken, lugle. 
M ryk-lnd, no. i lim.: datr wvlr fl. rfj 
I hdd an fait røk-i-fi (D.. ahii.), der kom 
mange msker; rakfi/i (Agger), se kjøriiid. 
rykke, uo. 
rtP(fc-w rffl rot {D-, Andsl, Thy, Hund- 
borg); 
rak -rr rot rH {Vene.}; II. If. rvk»d 

(Hell.h.); 
rtk -» rét rdt (Rø^en. Søvind s., EU- 

Bted); n. if. nrf (Tåuing); 
ry* -»r rflj( rSJt (Ang.). - 
1) = rgxii). ; ni ruft kåltK t iitrek»n, Kr. 
IX. it,\ (N. HiUd b.); .si snort han nn 
rut i rehct*.... Jyd. I.s; ,i den ooo 
»ih ntl et a sleej, son him skreg le di 
ku høh ham lont h»n", Tkjn-r II. ji; 
når der skal (»gfs ved med alk- kifefler. 
»ges: rgk i ffmt, hmjstH drh\ffH» hufutit 
(Tåning); rok. Hasmm, Ji Imn rfrdHwiw-.' 
(Cijedvcd); rak i rent Ratnut«} di kuv^n 
mhi Krfstjrt fSlovr. h.); rak kgr (Thy), 
ruske har; rf*- ret i réican d" katn el. t" 
ham, (U fmJ skvl å ma »d tmAtt» /xf^ 
(Vt!ns.); rak) til heale (Aiidul h.). der ska] 
gi frem; rok an has ntfi (l.indk.), Im'kke 
den »f, lade t;kii'ij{lel gil; ral- an /«ri a^ 
{ti.), trække en land iid; la tt rak i a 
awdw (l>.), Inde det indiykke i aviserne; 
når man rokker ved pæl, hvonmder 
genf., siger den døde: .rok op!' Thiele 
M II. 1 69 (Ig.. Kr. Siigii V. 227. RI9. 2!IS. 13_ 4*: 
V**' » *■*" f'-okr' Kr.lll. i'45.3;il. VIII. 
251. WS, 2r>:in.-d.. Sagn V. 217 nr. 411. 
jfr. Mhoff 191). j; ,ryk 4 ryk ftp, mie 
ip i dæ nie!" Kr. Sagn V. 225. »13; .ryk 



n 



Lrfmi 



io<; 



-rfklt«!«— rynke 



lijUdl!" ol. ,)>cdre lill" Kr. SaRo HL S78, 

V. 967. 55; 

rtJasrBt9B,rBt»8te].rø/c9st,røtestQl.rølt*al 
(Vens.), hrydt-s; sISs for alvor (Rogcn^; 

rtfks r^(99 ri^t»s om (Ang.): rykkes 
om sejr i leg ,soI-OK-miIiie' ti-g, Mr Kr. 
Ufinier. s. 220 ,tiig of war" llrand Anliq. 
I. 10, nomme Diet. II. \\-2. 4&(i, Ons VIksl. 
I. 31, I'. Arch. I. 256. *», måske Krlasæd- 



hancr; \(r. uil; ByikiP'qn (Vciie.), se 
Stevletle-KalriDe. 

rfUe, 00. se rolle. 

ryUes, ao. r^a (D.), t udtr. aii> r- 
3: slA udenom i keglespil, se rille. 

ryllik, uu. e( slags skvtdisord : „S(l^ 
»n an bet* ryf«(: aom da^F' (Lem), siger 
dreng til anden. 

rylak, to. urolig, vranton, grædevorp. 



vane, Rpclib. D. GI. 11.210, s« reb Ill.ioom børo (Sønderj.) Mb., efter Outzca. 



!£ti. i^x; afgCir liøvdin^eus valf(. Arner. 
Folkl. V. 57. — a) mir. vige, fiylte sig; 
/ mAt da rok; rak auiti laif»r dp o æ 
(HBijk (D,); jrr. Iitsk ruckcii, innt. ruckeii. 
Scli. Lribb.. inlr. ug trans.; se ind-, 

-rykkolae, no. se hen-. 

-rykt, tf. SU for-, lien-. 

ryktaff. no. de med rodeo opryk- 
k(.-dc iilnulei' ar klittag (psaiiima orc 



rylb, uu. rglt tm <D.); lille ties korn 
el. im; se ruinpel. 
ryl to, uo. 
r^ft -»r -91 (D.): n»/( (Lein); 
rylt •>r -»/ (Agersk.); 
raU -^r -tå (Uld s.>: 
ri^r el. rp^a (Vens.); 
rare sig Itdt, bertege aig rrcm og tillwge, 
Botn CQ sovende ; w b$n Itqrr o tyf^- i a ^, 



iiarin P. S.) dcT nedlægges i i^andklitlen »i « flcF9 (I).); „h^j nloiot har 4 It^nU 



i L'i) med ploven dannet ix-udv oir til- 
dækki-'s uiH det af furen ojikuledu s»nd 
(Vens.) Mb. 

rylde, uo. se rulle. 

l.ryle, uo. ryl tyf ryl ryl (Agcrsk.); 
skrige, om svinet, der kr*ver æde; klynke, 
om bom, som overhænger moderen; jfr. 
Anscn, ryla. brule, sknpc. 

2. ryle, no. fjyV am bpsl. -»n Ilt. -»r 



le« hwr^, Grb. 35.:#i: .uår I du tiI skynde 
jer . . . OR rylLe ved", Kr. Alm. II. 15. 39; 
»endelig kom rylen og skreg: ,rylt hun, 
rylt baml', Kr. VI. 335 td herreo p& 
korset, 3: i-yst ham! '\h. rolte. 

ryltot, to. ry\ta (vestslesv.) ; urolig; 
om bnrn ; æ htin tr r-. 

ryrapling, do. rytftplni em (Ploogslr.): 
rffnplaij cttt -»r (D.(; rnrnpiti^ rf (Bmdr,, 



(Vens., Tliy, Mors; vcslj.); = rgsm.; en so Agersk.); rampli i {S. Saras.); Ingtun 



TaderU);!, triu^u: i fuglevise: .LifTeien ug 

rylen dp skulde bente rand", Kr. SkV. 
7y. li; s-ngde om den korsfæstede frelser: 
,prypl barn!', Sgi-. I, 108 er. 29«; ,t7k 
liiim!'. Kr. VIII. 373, «fis; .rylt haml' 
{s. d.): ,riv ham!', Kr. Sagn 11.207.81; 
den sidder pA torvestakkene og alger: 
,ky le'!" kar till se borsegirmme, jfr. 
Sgr. XII. Ul. x^',: dam skwidsord kiui 



meU buved, %e rimpling, rutapo, rumpel 
jfr. Riet?, nimpling, nftia. rumplmg, 8B 
Mb. under rempling, 

rymplingakram, no. 9t^pl»fiakfitifi 
de (veslJO: unge og dArlige kreaturer; 
også andvi, der ikke dur; durUge folk, 
ingen sketter om at bave med nt gOi«; 
dirlig gjort tdj, redskaber. 

rympUngsatald . no. rymphrftuiiål 



bruges: du er en usel ryle! Sgr. V. 10fi.(i67«<i(»'N (veslsle.sv.); .stalden, bvori niigbO- 



(reslj.); se ryleritte. 

ryløbon, no. ryjlbipn tn (Agger); 
Ung, smalbenet periion; d sto d/id lial^Ac 
ly/jlbin A » tp^kaat (Vcm.), a: usikkert, 
Titklende. 

rylohytte, no. ry/Airf ow -ar (D., 
N. Siesv.): usell lille Ims, riiune (L».); 
totter af græs, der WiTer fillende p& 
engen efter en dårlig slikarl (nordsles- 

tig)- w 

pyleritt«, no. rnjlrrt (Vens.), vel el 

sUf!!^ kieleniivn lit rylen, su vinter. 

rylkor, no. n/iktr i best. -i Ilt. -»r 

(Veiift.); niaiidligi lem bos smidrenge ^g . 



vedemc indsnsltes: fig. kan siges um el 
lille barn, der ikke fAr sin fulde pleje, 
furdi et yngre er bleven fodt: de a få 
titf korn»n (i » r-. 

rymto. no. r^ et ■» (Elsted); af- 
deJiiig i kiiite. 

ryne, no. tyjn an (Tby); usell hus, 
r6nne. 

ryngel, no. se rengel. 

1. pynke, uo. 
T^jA-i -« -»t M (Savind s.); 
TTJjfr -tr -» •» (Vens.); 

réiik ■» '»( »t (Clated): 

rej* ->f •« (U., vestj.)! = rgsm. 



fTnke— ryilBr 



107 



B. rrnke, no. rwji om -»r (D.. »estj.); 

[wffc «« besL -«i flt. -»r (Vens.); r*(fii 

)••» -• (Seyind ».); r-»qut <fh -» (SuinieT.); 

\rfilft «« rtpfk»r (Bradr): = rgsm. ; han 

$å fftt^, $vm dær et teer æn m^k 

I if V tki^ O' ham (D.) ; li^e si. muiigr 

TToker i paodeu. lige sA ni&tigc bOru 

iSonflev.) ; da m^ ita haUr mir wi jan 

rifft tw di^ m^s riv (Vens.), a: det 

(&i da heller ej van* en enesti; fe]! ved 

[den persoo; sA mange rynker en kone 

kar pAluigs i tiandeo, si nii>ii||re iKim 

JW han fødl el. skal hun føde. Kr. IV. 

380. 369. Alm.* 111. 71. 9«, Sgr. VUl. 

80. f70.7l, JK. 58.13; så mange der er 

fUtmn over panden hos mænd, sA mtuige 

kaoer 8kal de få, Kr.lV. 380. 3711, JK.oS. |3: 

jEr. Alener, Abergl. s. 35, Scliiiidlcr 3. UA : 

BMB^ waii. rynker ved ujoenc (yder pSi 

dfeniBket sind, Kr. IV. a«0.»7l. 

TTiiket, to. nufhn el, rotiltPrt (Vens.); 
rt^ht (StøTT.): røf^ (D.); ^ rg&m.; 
« e( kvindfolk, der er i slatls, siges: 
,bn e rynket (e krawwen lissDDi Tors- 
Htt kjærk"; ti. ,de er rynked te row 
i kntsed te kraww !i«soni T. k.*. Kr. V|. 
J^.H; kirkens lag lign(>r i iVastand en 
om ternets overdel (Djiiml.), 
tlTnketr&d, no. rø^ro 1 bcst. -{råi 
.); =; rgKQ).; IrSd , hvorved ronD 
rynker. 
fyr. uo- «c rydc. 
iT-akriidder, do. se rixlcra-dder. 
rrsBel. no. ribben pA svin; .rysscl- 
rtjUc* 00. ril>lien5tykke' (jysk). Mb. el^. 

JkllL 

»lig. bo. ry/th el. rysfh (Sem. 
].>: foretaritende lillæg; r- atpr, 
nAdc stor, se grysselig. 
fTSU, 00. 

rm -»r re«f it«^ (D., Ands(, vcstj., 
Mors, Sall., Øland; Sitiium, Aby- 
Vcns., HelLh.. Abenrft). 

rMto" rfnt re»st (Agersk., Bradi-.); 
el. f^ (Thy): 
-•r rtjat rt$t(!) (Aggort; 
^PfV ru(»r rt»t rtH (Smidjitrup, Vens.); 
"rt -w^ -« eL re»t, -rt el. rest (Hvcjgel): 
■*r ■^ t (N. Sams.); 
-« rM( r*8t (S.SUI19.); 
'rut-m--Mmt(,^. Hald); fl. ratt (Stavr, li.); 
iM ^ -«t -M (Sevind s.); ti. tf. r^ 

(ElstM); 
rsdf -9 ra«t røft (Tåuing, Regen); 



= rgsm.; tn. ng inlr.; o fftt æ ihftffTf 
æ ttnt (!)•)■ pusle dyneme, ryste halmen 
i sengen up, flhIc sengen ; re kdl tt}d 
s(id»n, te han i'eM ; Ary« ja^ tf fian niittr 
(veslj.); (I rtst som 9H laqtH får i v>fr 
(Vens.); / mi Idff nux, S il vel lij, itæ 
a nø retl» itant hisléfi fra ma (rra mig) 
(Silkcb.); ål mi It^f rttU (D.>; æ knyw 
I feU nuB ur a a Adnl A æ »fejnp d d( 
I« tni iajtnor*r vur i rfsttn (Atig.), alle 
mine ledemode kom lil at ryste, Hag. 171; 
rt*$t A m høi g »i (Agernk.) ; ,den restsniles 
Merkuriiifl", Kr. Sagn Vil. 2U3, »igenavn; 
(Agerek.); i retti, en rysleu; rfc a r**!**- 
de kotmr 09 ApA (Vens.), del gieider ved 
tidndslag at rysle hånden dygtigt; jfr. 
Aaseii, ix. rista, isl. Inbia; bævre, govre; 
ho()pe-, kiiobbre-, 

rysteblode, no. r««fA2fr (Lem, restj.); 
w gyngende grund. 

ryateflngret, lo. restfe^r* (Andst); 
= rjstehAtidel. 

rystoQtel. nu. arisUjtel", Hag. und. 
plov; ,ru)dfjwi'.l£k. und. plov, = muldfjiel. 

rystehna, no. rtjitliua æn (vestj.); 
,i<ielv kryber manden ind ad liakkelsc- 
gubet, og så havde karlen barn inde i 
rystehiiBet ved sig den dag*, Kr. VM. Ii7, 
foderlo, hvor halmen rystes op for at 
»« IWrdeles (il krenlurpriie; ligge i ry«telnis- 
gulvet, Kr. Alm. VI. lUU, o: det \a$, hvori 
r-et var. 

ryateh&ndet, lo. rtKthåAa (D.); reat- 
kaHa (vc^lsIcsT.); som ryaler jii hdnden. 

ryatelig, to. rystende; ,.lens swAel 
mtc rofili-te stfemm*. (liUsj. s. 37. 

■ryster, nu. se sinie-. 

rystceygo, no. rettM/q el rt^-ijfqtn 

(IJndk. ; Sall.); restBf/ij (Thy): refsltyq v\. 

« -nyjjm (Agger) ; rentstfq el. re:ti»yq (Mors) ; 

restayq (Vejr.); = koldfehcr; a rtstttf^h 

d a tf (Lindk.), = hølefeber {s. d.). 

ryt . bio. siedvanlig i forbindelsen: 
ryiW w rtfpi (Plougstr,); ry( å rpi (vest- 
slfST.): de var rt/t å rftt tf; (vesLstesv.), 
fuldslwudig, bett og aldeles tfdt; d« 'jtir 
ryt I i/r^u (vestelesv.), gAr bell til grimde; 
se riiit. 

ryttop, no. »•y/»r i, hest. -• el. ryl»», 
*»ni.*»r (Vens.; alm.); ryttmn -r? (Sevind .s.) 
— 1) = rgsm., en, »oni rider (alm.); 
som tilnavn brtiges ordet om cti person, 
der bar været dragon, f. eks. AAft-s n/l»r 
(vestj.); bJKrgmand som r-, Kr, Sagn 1. 



las 



Rytter- fenne— ræd 



167. r.lO. se laflrejse; en r- dodftvarsel, 
Kr. SaKD H. 43!:!. 63; K<^(lc om rytlcron: 
,n|i ad bakker og ned i dAI', tre namcr 
og i'ii )iAl', scU ørtT og tre muad', bvem 
ksn del styk' iKifirund?* ti. ,. . . med 
olte Mn og i-n hale'. S^. [JC. 140.472. 
svar: lo ridende på én hest, jTr. Sgr. II. 
42.^'^.IX. 108.a:tM;rlmmMyth.*l291,(Wi: 
Rrtffi. Nord. Fort. I,4il. w.ei. Ge«t Blimle; 
F»r. Kvied. 11. 98. 34; af IJUvarcndc gider *• 
findes ca liel rarkke, se rille; jrr. eodndere 
B<indes. Hist. 3lti, Kuuii VIL 4>». i?, VIII. 
oO. Iti.llauktiiiesVI 105.18, KlikTit Raili- 
8p1I). <». 4.V 4ii, 1 :». 70, Z. f. M. III. 2, 3r.0. 70. 
Simrock Kiilhsolb. s. .'i5. 1l>.^ned., Unlshr. 
II. 175.4, Wegener nr. 417, Aui« d. Kinder). 
s. 7ti ovcrst; Wossidlo RALt. nr. 424. 969: 
Rolland.« Devin s. 15. 35.36; Aixhirio t. 
401. VII (lUil.), XV. 103 ev., /.. I M. III 



rader gav h*Tn lid lil at lortavc lo ston 
ntcl-mait«r og to do. dramme, rønod 
han Kpurgte hum , hvor hun hii^ 
vgcrel . . . .; da tiiui metl el rs*b bsnl: 

kvitteret for (•ud beværtning, sagét 

han" — Btich.lV. 162; jfr.S^.XI. I07.fli4 
1, r»be, uu. 
reep -»r -»I (D.); tf. n«yw (Vejr.tj 
rff el, rJj>, ■•r •#J(More>; rrp{K^f<aU 
raj> -* -tt (Søvind s.. KIsted): 
rep el. rip -»r -a -» (Vetis.); 
rap •§-»•» (Sundev.; Bradr.). — 
1) = rgiin.; ,en ku tænk, le mvVft i 
BDwenfojj hoj udfyldl dje plassr '■ 
som mænd, {& di sfcywtCB le å _., . _ 
di rejst dem', Jyd. L 2; n4r smllwii 
rcher, sige.<i: no atær di låa får MvA 
slesv.); jfr. Tr. pop. XI. 676; ,eji ptt 
fck vi 5 gue kftlTcknejle, å da bl« i 



3. 350.70 (HelsitiKetiuid), Joos Riiuthu>l3>*siiorrin, mæii hun slo ete miss«) Itiril 



nr. 311; Meier. Kindericinie s. St. 34;t, 
Rochholi, Al, KindtrrI, a. 207 m. hent.: 
W. Grwgor s. 80. MWuairw I. 2fi4.93, Brir.. 
Endevin. nr. 317; — S) korslneer, rar- 
tricvr pfi liuscDes mønning (Priseiib.). 
— 8> afekAme hrødUernin^er , hvor)m 
fUeskeelykker rider, ti) lH>ni(Åri).,Vi'aJs h.); 
skul a Åi ilrj nMnut i rifl»r»r Y (Vens.); 
jlr. ircnnin^; sv hl«k reiter; ridder; ride, 
rid'pnde; Hyvende-, gnes-, ^lil-, 

Syttor-fonno , no. hvoH militnr- 
hestene, som var iid.<:.it, gne<uede; d^'rlil 
svarer el ^Ryllerhns": marken kaldtes 
nok ogsA .Husarfemie*. Kr. Alm. * V, 
6I.I7<;-"" (V. V.>rlsu-d, veslj.). 

BytMr-Uettes hamborg, no. Jtifla- 
MaUn hnmbiirø (Veus.), dans, se Ham- 
borg 2. 

ryttenialve, no. migvcni. pediculor., 
lusesiilve. 

rriwnkldt, no. i Um. : rå hq »om 
roi»iiikit, (Urr m lA i tt bitfmr i fjdifittn 
dato (vttHj.). 

ryv, HO. no. se rive og itmiitn. 

ra, no. ra <U (Thy, Mors, Lild s., 
Vpns, , Vejr.); alle slagB Tersk- og salt- 
vands planter, der driver up som fluUkam, 
3:<wlfni, Tucus, ctiara; tn* hår tif^å tna 
htnxfitjtn tatfi rip, å ltttt^'<tj»n /<iw ttut; 



hun hvan-kin r«|)|iit ind kløbgl. ttfti 
Ferie s. 54; og^ lig.: .give Elilrii9K 
,di sipilsk »liidinie vild rep lil drtk iar> 
foslningCD*. Vuelb. s. 62. gflre foi 
lige henlydninger lil; dtrr ee 
maji», iltrr aka rftp u JJter 
(Vejle), prale al, der var kun ringe 
ligesA; rap a niS^ptr (ApPrsk.); 
ro^bcnde genern)*, Kr. Molboh. 167. 

»jfr. Almnel. II. 187. 42*,; neben ud 
ord. Urqncll IV. 304. se mad 11 5S4.1 
— S^ ara frøenies tyd; a pan ili 
(Suodev.); se knarre. synge; jfr. 
rapu, isl. ropa. 

9. n»b«, no. r^A im be^l. -m 01^ 
(Vens.); også findes fnrnifrne rrrp d. ' 
mit IkwL -«« (Hel)utn, Vl-hs.). — 1) 
gert filr cl. ko; ogsil om gfts; st 
m ager k vin de ; se heda*. — 3) 

»af gces. 



md, to. ra>i ilt. ripf (D., veetj., 
Thy, Sall.. Ugslnr, Sevind «i.l; raj 
rflf (Mors); rifflt. r*^(VciiB.t; rtrd<V\ M- 
r(tj- el. rif {LiKbJ., Terp); ratji (Il f^ 
(Agorsk., Brndr., Ladcluiid); nr eL " 
(Angul); rajr (Epgt^bæk); = t^STO-i ** 
alm. odtryk for bange; tiBf dtø st ^ 
vind s.)[ A/iw hl»/K9 ffryaH rar å ti I* ^ 
ræh, Kr. IX. 21« (Mda. h,); rai futr »li, 
lei hri>q9r rai å stro A^r wdr vq, apr m t/ijr rag" iThy) ; a a få røj, a tSr * 



fAlk nt'ipar uted ma ræ (Lild s.); hrend- 
mos il.li.); »e blad-, græs-, so-. 

riab, nii. rap vistn. Il(. (D.); rtp i 
(Vens.); rap et (.Agcrsk.); rnebeo; ,miQ 



rest el. f» mi Mtcx rir.tt^r (veslj.), el. I* 
a rtaf aom ten atj^Miq ivestj.), kiri* 
var s& ried lige til han lievrede, Kr. iV.lafl; 
fjp as fiåk (HM 1x1(1 A'4/ rai får, Sgr.^' 



niéd*-rad«li8 



IQB 



1. ni (Skals) , foragtelig svnr pA lomnic 
h; r«! få #t «!»» ^Ttf* (TAiiiiig); 
« n»;^ d' MS (Uradr); .bid iiu iU- 
1 AlKiker wu raiJh a sk, tud u krmp 
ol tivhr'. Htich. Bindet.; Aon pd >d 
vtf, Aafi rcitf (Vali^b.i: nv]' <«m <ni A^ 
|(ta^.): '"'i ">''* t^^" v**" ' '''m (Tesij.); 

4Ui» a rrBi), n Ad di« tedø 4d rs^ i 
dav, Kr. IX. 353 (Iljub h.); «d raf 



1. rsBdo, uo. 
r^ rø rap rof <lClsled): 
r^ •* -tt ([tegen. Silkeb., Mob); 
rw/ -» raj nfj (HJL'lni^l. li.); 
Lyse; d r|p ,^(V^ (SilLeb.); ,livi»)[oruciuti 
I soe niK III), kun a rehlv riub jer hen*, 
Ulicli. Bind»«l. , fum n^wt kam hiftt M*m 
(vfslj.); ræd j<rp (Tftrring r. Randers); 
(/(ni sd^, da r^r Pe Lifå», Kr. IX. 319 



\k » A^ &nrf^ <>"• Ml ønr (v«s^.); a <vi«(Md3. h.): andre steder kun lidcforniel : 



[I— f in II rwi i tgq hær grp vatr, <i ar 
\4 raj får æn lif hq}%, nqir n hår tm 
i te A4>i {Auibtii han a httark?rt 
(/<*it ttm^par kat trUy d/rA liU Aum 
t; «d rai, som fitfian få kå» (vc£tj.}; 
teij. L ^S; liaiM liar <s r^ få 
dam, di a d rer få A *"§ dæm, 
1.84;. XI (Lisbj. Ti-rp.); do a U rer 
kr^ Mifi*/, n{N (^ jfctii'r«, Sgr. il 



rf3 rf9 rett rttt (Lild ■&.); a rfg fir i«, 
jeg rwilderi for det; /•(•jt do fAr æétulf 
gruer du for dedtn? (Uld t;.); « rt^ttt ri 
fu»r ham (Mont); fojtx (Seviiid s.); fi 
raytat får »I (Andst): jfr. Aown, rsda, 
fortikrække, isl. brvda. 

2. roede. do. rcp m -»r- (Lild s., Sall., 
Mds.), huk. (N. Sams.); ftjglcekrwinsel ; 
snudl, Inni^t tnske, som kla;dente lueogc-r 



(sU.); ogsA: a a rij får å komttom; gå ama} jrtwi æn r^; n v si pfåltfr*, 



(VcTw.). I*ang« for, ked »f-, man 

furtii et baru8 Ojnc of( siger: a dv 

n di f^r, di muamr, di iMJiter, di 

— ndr barnet blinker ved slaget. 

hmge (or den. der ncvnes (Agger) ; 

oiD karlrø der ikke ii%r ræd, den 

svend, se (ir. GI. d. M. 11. 13. X.J. 

Sgr, VII 213, XII. 1(1. 1(19; Kflersd. 

nr. 101. 103. Gr. Rcgistr. or. 11; 

'Stm Oridd, Wigsir. Sagor ». 59, jfr. 81); w 

Bqch Sc^. £t>; Gr. K. M. 4; jfr. Amen 

ndd, ibI. bneddr; txi«rkv 

tMdde, no. n>;|»rat.(Testj., Thy. Mors); 

#r Ol (HjuIi.): r^ (Tif besl. -tr Ilt. ■»■ 

|(TeB.t; ft^ <rri lAggrr): testikler: Ribe- 

1^ åkn. om minker: Thy, Murs om 

Mc, Kunde, kalte; r^ (Vent«,), •crvtum; 

l|; h6 mest ritn, skat d* ma r^M, a: 

' « eL ikal gilde« ; ordet sjmea usoinnie- 



I« di kun gdl broq m<r U i-g- fLild 3.); 
de ar an aol» tf, da^ hus iMdii. b.), 
3: en fahlffvrdite rOnne; ,biUi&! mi »tllw 
lAftl da g)o do mie mi nec!*. And. Frieri, 
3: da vil du nok kyse mig; ,kueiK-n ligncl 
liigrram et regi", Jyd. I. II, se å — q; 
eller er det reje? bau dur ikke enii^antt l't 
at stå rnrde (Ven<).), a: ban er uduelig 
til alL 

rædehistorie , no. fr^histå-f* anj 
(tcsIj.) ; historie . hvormed born kyses, 
jfr. rorL»ll. om paixkkagen {%. d.) med 
varianter, se Sgr. II. 137 fUQ; om den 
hueuftlu, der krievede sil kjød. Sgr. II. 
UH». 7iri: jrr, Henriks. Skrock &(!. Kituup 
IV 113, Ndl.Volkak. III. 10. Mhuff ie:.. 
Tr»d. piip. IV. 457; se kallun, lever, lig- 
fllugcr; jfr. Kr. IV. 144, Sagn II. 2S0. i:w, 
303.222; kalren, der bliver pl6jet op og 



l|t, i Vens. er del mdske overall; a r«TV« siger: ,bo!* (Irundtv. GI. d. M. 11. I5(>. se 



fiuadev .J, pungen (8. d.) : når mand liolder 

M c, tneti!) »g kofter, kan de ej blive 

Mf^. Kr. iV. -tOl. 5S3; i aka-mlevisu: 

'Idi gjorde Larses ræddi for .ttak- 

,, .SkV. a. lUO. ».iii; ordcl bruges 

-\ ndslr del af snut. a! eu mwngde 

-uidio.: jfr. isl. hretljar fil. scrotum; se 

tv, wme; Ikid«-, kalle-, pjat-, puj-, 

jnjp-, t)6rs-. 



plove II. 850. 23 a; ka( og mus, Kr. Dyre- 
fabl. 5."!. liiTi; rounevædcrcn s. Gn. lit; 
SkS. 74; jfr. Asbj. 1. 301 ,Buk Ri-u»e-, 
111.313, Tolkl. VIII. 394. 

nedellg, to. rals (D., vestj., Agger, 
Silkeb.); rojlsl (Lindkn.); nt^ (Andst); 
ri»l» el. rila (Vons.); nrf« (Agersk.. Angel); 
r4Hib (Bradr.)i hvad der vwkker rwdsel 
el. afsk;; mi roijls vaj o rays (Hh a^etei 



nvddMton, DO. rtttm i bcet, -s(j?ti »• (Andst) ; dafi r^ kat! (ves().), den af* 



^'Jtt., glds): ri^rslisii an (Hanh.); 
'«j«ia «i< (.\gger); = rædde; no hdr a 
W wtfM åi nrdiidijm (vestj.). 
røddUc«, no. se merrerik. 



dydige; an pa r^a bå^aar, dårlige, 
skidoe, pjaltede bukær; Ae ar an rata 
atnj'*! **' redsomt svin (Agger); aigsit i 
rils hopan (Veus.), cd nedsom mRntgde. 



110 



r»dellf« bnkvttr— rvkk* 



rædellcef?) bukser Dt. .undertiden 

tUKer skipperoe endnu et par rselie'bukfier 
{id, pt par vide lantdsbukscr. som ikke 
n^ Isenger end ti! ktiieernf. De kuuuf 
Ufinlig besliylle iik^I i storm og sø* 
gtitiK', J. Saml. VIII. 17S: Ira sildefi^kcl i 
Sall. 

rademand, no. riptiia^ æn (Silkeb., 
vpslj. ; Elsl,, bjursl.); fugleskritnisel. 

rædoptc, no. r^iq (Lysg. b.). stym- 
per, som uiau rA'dd*;« ved aI se; kry- 
ster. 

nsdetriB, tio. r^ra et (KoKeD>; 
fugleskrstRoel; de ær ni k<in r-. 

mdbdd. no. rayfiij*!) æn (D.): angst. 

rædsel, uu. rteaal i besl. -I (Vens.); 
raa$t an (Sevmd s. ; hild s.). — 1) = 
rgsm. ; ,liun sluw biii hitine te liin Mir 
flil mæ h\ Htiicr en rssel", Blich. Bimlet. 
— 3) et langt, smxll mske; i/o itwii ita 
tajf ntnit sånt ten sela rini {UU s.); 
„Ja «o h^j c r<g»l yd liij, de de nbj 
åp i akypn", lirb. 1213. 88; se rce«l. 

-radslet, tf. 3C *for-. 

Tødsom, to. itBtont (Sevitid %.); =■ 
iffsm. ; l&neord. 

re«, no. «> ræde. 

rttffdlskaft. no. se rcvleskaA. 

res, Qti- ^ ræ^- 

ræg, no. raq de {tvAi.); r^ </*■ (Vens.) ; 
slim, opspylniog; /'djtwt r^ (vesij.); fifati 
ri (Veus.), tv 1ivt;en]iddel t. eks. for ring- 
onne; se -raeger. 

rægo, uo. jvq -»r •»( (D., veslj.); 
harke, spytte op; Aiwi rifqtr o karktr 
grdv åp (D-): jfr. Amen, riekja, harke; 

-rager, no. (11. er rcl iKi^m op- 
Imrkiitiig, Hl. af rrg {». d.), »i: ravns*. 

negl, no. rteglo, uo. se r^, rcgle. 

riagl«, no. ræ^ dt (Vejr., ves^j.); 
meningsles snak; remse; dt m- et oM 
nI r-; se bårne-: jfr. Auen, regia, række 
ar ord el. navne, ræmse : isl. regia belyder 
reKel, lat. rvffula; m regi, regle. 

regne, no. !)e regne. 

rngåror, no. talerne kaldte sig .rej- 
sende*, ikke kjcllringer, (aterc, nalniKnd 
eller .negdrere*, o: tigere i deres sprog, 
Sgr. IX. IS; jfr. ,rvKgaar*r', Dorpli Ue 
jydske Z^eunere a. s8, tigger. 

mj, no. 110. se rend, rende, nede; 
lo. se ned. 

injor, Qo. le redder. 



M 



m 



rnjfog. no. h reodcfog. 

rojle, lo. se rvdelig. 

r»jt, to. se ned; uo. se rogte. 

1. rwlc, nu. rak an (vee^.); bM. 
nHt»n, IH. rat (Vens.); raq H (Earin}, 
Regen, Sov ind &., Li£bj.*rerp): viof, 
rap af pisk el. k»p; a ga ham »i drtn/if 
røf (Elsted); „di føja *6nt in rik mur 
armi, dt Aq/ ^hnt d ia vre" , Grb. I8.tt; 
fo (Ki j^HtM ritr p »n tdp (Lild s.): «r 
det besl»glet med reka Aaseu. der k» 
betydf; ka.'?te. slænge? se hterp; rnr-. 

3. nak, no. i en byremse: .Ituoam 
rwkk', Kr. VI. 348. M7, Sgr. VIL 176.JSI 
tLemvig), betydning? 

mkel , no. rtdctl cm (D. , vatj.); 
raM OH (Holmsl.); en latig, lynd pemc 
atn Wfl r-; jfr. rnnt. lioU. rekel. hwilmni 
groliian; ee hiengeslork. 

1. rekke, uo. 
fwA- -«■ rAt rdf (Vens.); 
ræk -9r ->d (Heil. li.); H. If. -»f 

vind s., Eislod); 
ra^ -er råt rdt (D.); fl. rat \t 
(Fan»); n. rot IT. rot (Andst); 
mr»k raktr rått rdt (Valsli. . 
Bradr.). — 
1) udstrække, udspænde; ræk a» 
Ufin- (D.): leq o ræk »etf i m Mtf 
Tliy); ræk ai (Ssvind s.), strække 
Aqj ator å rak* sæ, de air eiu ^\ 
(Vens.); når eu person, eller al 
spist, rækker ng, ftiges, at lian 
fnnden for mad, Sgt-. IV. 73. 196; 
r/MirV »H» »ir itt ^M te, dte Itma 
ku rik uu", Grb. 5.13, o: all bnd 
kundr lobt:; „li Wn h^øn km rA 
(3rb. 200. aa.jfrGrb. »0.27: ræk»$,{L 
(Ang.); a rief A»r rdt^s (Ang.). — ' 
nå; tOv dd««» ka nrk lAM (D.); 
dpå k^»nt (Vens.), tX komet lil 
ved at sfl tyndt. — 8) rekke, ghp; 
a-te (Sundev.), forke korn op; 
siger: ,ræk mig den sko!* hams 
tager skoeu ug bojer den lii^e, Kr. Vt 
ord»pil; rtek mi JM koA (Soriod »X\ 
hjælp mig ; jfr. Aasen rckku, rekkji. 

S. rakke, no. mul: mn best ■*» 
(Vens.); raki æn -• (Sø\ind a.). 
= rgsm., jfr. rad ; æn rrk» A^ (D.)^ 
^or i rak tiMm I^ Løt$é kOM, 
flic ivn an hén (Vens.). — 3) ooitri 
rygblanding (s. d); gfldning køres 
fordr eL eflenU* i ca laug dynge midt 



reskkeMad— rm 



ttl 



>fma. liMtpkkes med opptJ5j»d^ ftirpr. 
« silåut dyngf; koltk's æn rifci (Mors); 
j^trv nc^ (Thy), si-red*' gødningen h{ 
åaet rækker. - 3) ne^ <pm (Thy, Vejr.); 
mh (vestj.), hylde (il fadv og Udlerkt^rier 
: tøikei) OK ^»ekamuier, ugsi mat-lke- 
hylde; a totte r^nar at »iU i æ ræk (Ag- 
fer); jfr.3. ri, l.rik; 8« Aasen rekkja huk.; 
(t, rScka, roiiL reke; fad-, hus-, kande-, 

^rte-, kovl-, lub*>-, tallerken-, tin-. 



mkkeb&nd. no. roAb^ i best. •ÅMr 
III, -^J (Vi'ns,), elastik, elastisk bAnd. 

rnkkeQæl. no. ihun ku skolie (gt-if 
BHohegle) All TAlk, du; kam pu KiriiiE^ 
nkkifwl-, r.iU<i}. s. 17, n: spækkeljie]? 

nekkelødor, nu. rakln- de (Vens.); 
ni^/apf^ f/f (Ribe); gummi eWliciim; jfr. 
Inll. rekli^er. 

nekke-om-rane, »o. rt^- el. r-tvA-- 
•w-rdn an (Mok), lang person 
iff. " 

rekketrtt, no. ,der var en bro, 

ktor der om natleo sad lo jomfruer \A 

ntlketnKme*, Kr. IV. 130, jfr. Vil. 34)7, 

'fctneer, der danner rafkværkels over- 

■wwe, 

-mkning, no. se hflnds-. 

nB-kniv, no. rfffrnyip <Bn (Sall.): 
\bak. Tir lynglwn; en vinkell'ormig, laug 



rnn, no. uo. se refrn. regne, ren; 
lo, se ren. 

r»nfer, do. se rejnfan. 

rffiDHom, to. sc- reoAom. 

ræp, no. se nehe no. 

TWp, nu. yi kam et rap a jg vunio'pl 
(vnstsles*.). et slag »f vognkjæppen, ae 
hwrp, I. r»k. 

rær, no. »ir i (Vens.): kAnalemmel 
topiV en he»t; dog miiUg fejl for rer (s. d.). 



Tøfl«, uo. r^s (Til)'); rtxfn r^ittitr 
r^9»nt (Vens.); ruge. Kirre over Siiglc Ud; 
Jf hi hta:s(f} hå r^Mta yd/ ApA fiffjm 
(Vens.): raj9 (Sall.), riste lialvtiJnede fisk 
over ilrl; r<ij»t tf. (Mors). tte( samme; 
rtt»H (Vens.), Iialvlfirrcl, nm sild; .pfese' 
Mb. Hække el. opskflprt- en fisk, som d<?r- 
efler bcstres med salt el, oplia:ngcs en 
kurt tid i r«g, ræset laks, makrel; .ræse" 
iciiigtiii (.Mds. b.}. tmlvturn- i fri lufl: tB wimt æ 
rajst (Murs), litrrel noget, si dt-n kan 
ixges ud nf oslekoppen : ogsX : re ky^ 
l*q»r a 9æ rajitt, ii ka tjo uvi (Mors). 
skal betyde .slnre, udvoksede; jfr, Ajisvii, 
TKsa, (6rre i rag over ild; ae ra.i]e, nesco. 
rnoel, no. se redsol, rædsel 
1. ræaon, lo. rfa»H (Vcua.); hnd a 
r^9?nt, lorl, tjenlig til bjemkiirscl; lig.; a 
Wil ng xkit l»pa» iyp'f, >n»n ida' ler a 



•bftel kniv til at skære brinken n»^,"nia 119 ri^tt ijtn, o: omlnvit rask; se 



Ib man skærer skiidtenr; fork). J. Saml. 
M-tli ej riglig. 

Tatt«, uo. stor riv© ti] at drage 
med (Mors), Mb. 
»kværk. 110, rtekwarft i besl. -» 
-); rtrkvteri- an (vestj.); reefcirærk 
(Skals, Sgr. IV. 104); rakiværk 1* 
Ntiiid %.}; rtkfork H (vRsLdesv.) ; nk- 
Wfk H -*r (Agersk., Bradr.); = rgsm.; 
• nl[. •« 

tale, lo. Be ræddig. 
rsUng, no. se rejling. 
relinc, no. .båden gik sS dybt i 
nadet. al det nitode flå at sige til ra>- 
inferae*. Kr. III. 4, o: nelingen; jfr. eng. 
riling, boU. regelingcn. 
^nsll«, lo. se redelig. 

»liu. no. et randinsekt; langloppe? 

>. Mb. 



ræse; r«spn. 

S. raMQ, to. ra»H (Lagst.); knld- 
skier; a <t $å r-, 

reMMtact, to. i-ayttgl {Uan). rislet; 
rajtstjæjt s4 (Sall.). 

ræsing, no. 8f rejxning. 

rnakal}. no. i!« redskab. 

reBsonlig fordelinga pulvør, no. 
rcl: pulvis rci^olvcns, se Kr. V|. 371. 17S. 

rn-Btrsnd, nu. en egn af Ijonlbred- 
den, hvor ræ driver i tand (Mors) Mb. 

MBV, no. raw em rtr^ (D . Vejr., 
Agg<?r. Havbro); fil. nrv* (Sovind); r5 
tf» (Kano); rane el. row i besl. rHifii 
flt. ro^ (S. Sams.); rSip i bejrt. -1 (II. rétf 
(Vens.); rffw øm i-fftp (Sunder., Ang., 
Bradr.); r»tc am ~ Ot (Pjalde); ram tm 
rav (Åbenrå); rått an rå» (Agterup v. 



Ljek); = rgisra. ; canis vuipes; gids fa^Ide 

mnen, no. be8t.r?) i forsikringer:»«Cav. W. II. 59; r- har en lægodomflkirtel 

"*o, r^utfH fii, kom a^r dæjf (Ølgod); ved lialeroilen, Sjfr. VIII. 10«. 4*9: »mw 

ed. r5u> ka al<^ hanx h$i i at rdwstoftr, 

O, UO. K rimmc. Acjm ^tt* (vcsij.), s: sfl dur skindet, jfr. 

3, iiu. ae rimpe o. s-msln. , i%r. VIU. 106. 4U, Kr. Alm.*- I. 138.66. 



dm sdg»r?n, n^ rætetn a akaM, (E di 
waat (Lild s.); så røj sotn i rSip (VcDS.); 
r- kau lu^te krudt, dutfor binclee del pk 
liim, Kr. IV. 3110. 140! nar r- sirigtr, t-r 
det ni»d tiAn) viiitur, Kuk Ordspr. HC-iu; 
ODdt varsel, Foljct-i?. XI. 370. 17; i tiund^- 
liagene skrigor han uiud regn, Sgr. VIII. 
106. 44l>.i7, JK. 210. ^i^; ener Malliias 
g&r r- ikke pA is. Thiele Overtro or. 15; 



l>éj »n ie^ i <Unb.), Kr. A)m.^ 1. 138. 07 
.sønden sol og oordeo riudl* siger reevcn 
(dem li^ Vorherre skalit; tneii bljrklunte 
o^ jivgLTsluDte og rødf spidsuæsede Imud«, 
dem liJii' fuiidL'ii skabt!- Gr. GI. d. M. III. 
^11, S> (Sonderj.); »arianter fra uidre 
egne. Et Kr. Ovdspr. a. 467; liau har det 
ligpsoni r»V4m: om vinteren bygger lian 
hus, men om sommeren er han så doveo, 



vtt man kyse ga>s, ribvs: „rwie, new.'* i* te tiati gider ikke sli^be hans eg«n hale. 



(Andst), se tialle; for al kyse lidm: „« 
rotr kofjar o t-d'' •^■' (Mon>, Sall.); 
l^ftfltå Vens., jfr. Iiusst^maiid, skarm; „hua 
de rf<p, må Ha rer if, aå rawn, han 
sker i AmWjyjOM^M (KIsteil); «o nku da 
æ rate epafk da;! (D. , tcsIsIosv.), spB- 
geiidu Iruset; do m^r^r nåk ma æ rSw 
å f/iy OB h4l ■ t'tflf*'* (Riboegu), oni Talsk 
nijU(?); gtk do i^«tK9i a ekåwf adtp do 
ef a rfiw cv ktitmn \i*f\B»h mm n ku^mahvuK iqi, hmr an rim i « hq! (N. Slesv.); 



Kr. Urd^pr. s. !2b3; at rSw hår mytr ni 
jffiH hwdl f« han« tjratc (vestj.); æn ka 
r4 fuhå'^ niij»r d a r&te ek rr baia (1).); 
ai rSie hak^r et får <g pgr, un han tM 
fA I a kaigor; ^d* ir tiic o^ rUto dir i 
fej, aåtn i krijhcif , Hrb. 239. ioo; ,i»Jh( 
(skyd), ertc il» tvbjænt rOw, «(«rtc ka 
eht b»tdt ^kdt", G rb. 243.389: tii lobinU 
rav a di wrst (D.); væm dær a «fr i 



Hwj, do md Irp, a ri/g yar d e^ i ittSnt- 
»kntfit (N. Slesvig) , se dum i; — i 
tællerim: 

j«(i lotp Ir^ fi ffptft 9i^ tytfif 
ræifi9M (fan»n) ær øh Adnwfyiø, 
når man dår futm på hans nak, 
rij»»r hitn iiug pik å pak, 
oh fik 9i» oak (flt snu*-to-bakl 

(KiBted); — 
./(( ^ kotnm fåbij »» rflttr? (vcstj.), kani«t visen: de ra-ve og de hvafisc bjorne. 



(>la)n. kan S|)0(tcude sigci:) til hOm; fig. 
hat\ atr »n ifatiui reew (Agger); dær ar 
in roic bitftai »■ hånt (veslslcsv.). ligcsA 
veslj. ; (;p witr »n row hoq ae tr (D,); 
hqj hAr I ra^ f>aq fr» (Vens.) ; jfr. skurmte- 
lii.H., Gp. Æv, i. 127; m> kam fg rUtc a 
te graw, vi »ku nék dryw a rSw a <r 
bo^k (voiildlusv.), o: f& bcdrugurcn frem 
el. lal; rffic « «/at»» råunl (Vens.); a 



siges til den, hvLi tale tnaa ej trur; htfj 
raatu- eAc åA^ §H Adj (Vcn^.), ni. for 
al nerc en ræv; a^i mak9 r%i fåjisan, 
dr h^j xkal ehc ta ^m (Ven«.), tim.; 
N(W»r»H (fi(i. de ar æ row hatu ttejr 
(veslj.); „»kåv^y a tfoif »ui æ rSte, han 
jMr oA»r an borabttxk (M. Slcsv.). clli;r 
adet er hiVrdt vejr til marken!*, sagde 
rs-'veii, han stod i ly bag cl hvenestrå. 



de biigned Tor huns fod, Kr. I. 4r). M; 
det lille lam ar nvvon narret blev, s& gflr 
det og med mig pA denne veixlens o, 
Kr. I. 79. -i; vise om r-, som stjæler 
bondens htitis. Kr,Anli.05.£U: ensven^ 
Aniiiw. V. 89; — alm. er rieveus nani 
Mikkel; i gAHer og morke taler kables 
liau: phtjbej-, Sgi. ll.41.B4y, „hrikHmi*, 
Sgr. II. 77.400, „Jert-if, Slyid" , JK. 38. lo^ 



Kr. Ordspr. s. 4Gt>: ^de a gdt d ha*" „kJ9bmaHd^,%ist,\\.^l.:^ia, „kvokmané^. 



Awtfwijr.'" <dnf icar * h<^j a$ rS^^ hqj 
«fr 4j>r har9n (Vuns,); „rStri ær eAc så 
Hur iunt hål hn4w)i9 W, tJrb. 230. 139, 
ligeså Mors; a ræw a nåk kloq, inæn 
dm Miv»r eAda xoi fJijtr rtewbæhnr ni 
æi»Iskin{¥TtdeTHe); „pig f4'>^^-*' ^d ræfM. 
han hdj tt fi/t/p $hi d wq i loie ma dæft 
dtoA (Tåntug), ligCrsA Mors, Arli.; ma rav 
shil 9H rwtf fofi (T&mng); dar æ sd- 



Sgr. IX. 222. Tie, »r»dA«i',Sgr.VI.(i3. .■«,+, 
se låddeaf&r; „tdcftkast" , Sgr. IX. 47. 183. 
„»/r*ia8''(ve8l*l.),,»o«i;r«</f''Sgr.ll!.IHa.e», 
„smkasf", Sgr. VI. 31. 383. t^^gaf, Sgr. 
VI. 4S. 436, „wfTth^l" , (Randers ego). 
.stetrpiigl" , (veslj.), „svinkræv*, (vest- 
slesv,), „Bvogefst', (Viborg egn), nverdtna 
vidunder", Sgr. IX. 175.560; jfr. X. f. M. 
111.355. 113, med lignende svenske navne, 



mag» ratSt d« ka «f bit^t mtj o var yfWM N. Vadabo iir. 130: Juus, Kaadz. nr. 301-3: 



(vcstj.); æ rSw btrtr il tirt xm a ktfl, 
Gr. GI, d. M. 111. ^U. 143 (Angel); ^rdwi 
6»W eAé ipå ijn mark", Grb. 230. 1*1: æ 



i skænitehislorier kalile.>s den; , rev-rist- 
din-hftl", Sgr. VII. 183; i en anden; ,i«v- 
skræv ', Sgr. XII. 22 1 , Grundtv. Æt. III. 22, 
rOw btjtr et tv ai ffjpfl hudi cl. t i/crt) Kr.Dyrer.l04Jfr.Astu.l 2U,VangReglo37, 



Z,f. M. IV. 1*9; hvorror vender ræven sig 

om, Dir Ilandene er efter ham 9 svar: 

(onii ban logen 6jae bar i iiDlcken. Sgr. 

OL 13d. 44:1. J. K. 39. u; ,d vafå»n ii 

Asfnr di m rdfp^ srar: d ilaA ru si; 

fCafi kåt kar »n rAief svar: råicAd», 

(Astrup V. Ijelt): „t%A» ær øn rSip »n 

rivlf svar: tXBi* det km æ jfn, æjnn 

im di rSyp (M. Sie«v.); — ,red ræv i 

ft tjåfDegerdc'. Eners). 70. ;», luiige-m 

prøve; — D&r drenge fuugedc ræv, gik 

de oin mc<J deo og liggcdc æg, Kr. Altn. 

nr.S0.G4. jfr. Grimm Mylh.*^ 734; — md 

() aXT Iles efler solnedgang, .toa', men 

»U«teU'. Maurer, Isl. S. Itj« (lal.), jlr. 

Tbide Overtro nr. 224, Hofb, Nerike 217, 

Mir L 36 [tg., Wultke B. liS, 9C navn; 

Unow falder ned ved bans lUk, Åokiiis. 

f.g?. jfr. Mélus. IV. 570; tn ^al r-, Kr. 

iboX. 137. ur.; llåel o^ Imkkel r- ind- m 

gnukvieg for Inngetiut.Kr.. SaKU VII. 176.70; 

bcrer man tunge af r- hoi) ^ig, kan ingen 

i»fte ea noget, Wigstr. PS. 303.83; kom- 

0«" r- tuer buse, varsles foraodring i vejr, 

li. Mm.*- I. 138.66: - oAr del sidste 

ae på markeu liastL-s, skal ra;ven jages 

Sp". VllL JO.r.i (Swll.), se 3. hare 

RSri. 4iili; "' nirtJe en rafv er ondt 

^r. Kr. [II. 2ti5 ; jfr. Grimm Myth.^ 108 1 , 

* 140. Polkev. XI. 37«. 18. 19:W 

eme tror, at ræven er en fugl, 

5p. IL 8G. 4IS; en ond skylle Rdr en ræv 

Itteodc.Sgr.VI. IBG. Kr. AJm. VI, 191. |03; 

m hvid rsv kan man kun skyde med eu 

Kr. IV. 3'.)7. "4; i artenb6iiiieu 

.bcwår mm . . . Td ul d fd ræwl* 

r. IV. 345. 444 ; — om sommeren siger 

wen om r6nneb«rreiie: ,i. de er sure!' 

"fil rmleren : ,d , hvem der rrinneb[er 

■!- Sgr. XII. 141. rÆ5, jfr. CavaU.w 

pnd II. XXV; ^ringer fornæveB eller 

imder loft: ,de er krumme!' 

}k. 1. 83; — neven Fdr lioi)[>cn, se 

til at vælge det korte Ar at 

Irsfirtig i og tager iictv den lange 

BiiKd. Kr. VIII. 375. 674, Sagn 11.252.4, 

fr Amina. V. 96; — troldmanden for- 

Mndler sig til en riev, Kr. VII. 32, Gr. 

'iLd. M. I. 231 ovcrst. jfr. kok I!. 24!>.32h, 

■Ubj. L299; en beks i ræveham, Kr. VI. »o 

»U, SagD VII. 86. S5. IS. 64-67.87, 1 

Ihoff 330. 316. Busch Volksgl. 2t6: i 

mWtd i r-Imni, Kr. AUn. I. 102. .'190, jfr. 

''fidfir^ L S32 1. m.: — r- er hundens 

NiWfr: ir>k OnlboK. HL 



Søskendebarn, Gr. Tjual 9. ISflg. ; — r- 
uddeler sjælegaver (s, d.), Kr.II. 334. r*, 
SkV. St nr. 17, Sgr. II. 11(3. 774 fig., VII. 
209.810, XU.69.6, Gr.Gl.d.M. I.24.a. jfr. 
Landstad ur. 86, se kr;t|.'e II. 28ti. 6u, Sinu'. 
Volksb. VII. 31)2, Ndl. VIk. IX, si om bj6r- 
nen; eukeraevindea og bendei; friere, Gr. 
GI. d. M. III. !2S3, jfy, Grimm K. M. nr. 3». 
P. Vglksk. II. 120. se kat II. 10(*. 3S b; — 
ræven er el hjælpende dyr i ævenl., 
se Sgr. XU. 1 06. Gr. GI. d. iL U. 1 95, iEv. 
11.188. IIL 107, J. M.3, Eftcrsl. 121, Kr. 
Æv. III. 173. 200, Gr. Regiair. nr. 13 a; 
jfr. A«bj. I. na, II. 110. 173, Wigstr. 1.263. 
Bondes. Hial. 320; Grimm K. M. nr. 57.60, 
Z. r. M. 1. 208 (Ungarn), Folkl. Jouru. VI. 259 
(Serbien). IV. 32 (Mongoliet): i ridder- 
romaner, Foikl. V. 123; raiveo trækkur 
prinsen ud af hiijen, Gr. Æv. 1. 62; ræven 
er |i4 rejse med andre dyr, Gr. GI. d. M. 
1.2^3, Kr. Dyrt'fabl.l. I %.; siimLaler om 
natlen med ulv og leve el. undre dyr, 
mens fl mske lytter, Gr. GI. d. M. III. 118, 
Sgr. XI. 182, jfr. Asbj.1.246; r- får bOneu, 
der læ^er æg ved hvert trin, Kr. Æv. 
3.360, J. K. 134; ræven lt et udyr, som 
forfalger de rejsende pi liavel. Kr. V. 165; 
r«v frelser mske fra Mlaiige, Kr. Df. nr 38, 
He liugonn I. ^)(i6. i b, Bimdt;ii. HisL lOh; 
r- narres af ^o, bukkes af vjeder, glis af 
hest. Kr.Df.Qr.41.43.47.4S. Gr.Gl.d.M. 
II. 120. nu, Sgr. VII. 190, Kl. BemU. JRv. 
II. 77, Arne s. 79; jfr. Runa VII. 40, 
Wigslr. 1. 282; — r- uaiT«r ulv, er til 
barneddb, bam kaldes: ,Slikombred', 
,StikniidU', .Slikrenlop", £i'. Df. nr. 49, 
jfr. Sv. Ldm. I. 742, A.-ibj. 1. 74, A*isen 
Londm. 66, Amas. II. 509, Mlioff 468, 
Gr. K. M. nr. 2, Fjorl Folkl. a. 90 (Congo); 
r- mister hale i is, Kr. Dyref. nr. 50. | ; 
jfr, uK, Krist. Dyrefabler nr. 49. 51, jfr. 
s. 105 ned.; r- anstiller aig ded. slja*ler 
fisk. Kr. Df. ur.50, jfr. Runa VII. 40, Nord- 
lander Sagor 17. P. Volksk. II. 55, Leger 
Cont. SI. 220, Mélus. VI. 262; r- skoldes 
i siiiOrkærrie, Kr. Df. ur. 68. 69 ; r- griber 
hane, sum galer med lukkede tijne, misler 
den, da han beder bordbuii, Kr. Df. nr. 75, 
se kok II. 249.36a, Ons Volksl. II. 125, 
IV. 222. Rivisla II. 204, sign. Tråd. pop. 
IV. 103; r- gribes af bunde i (lose, Kr. 
Df.nr.76.77. Gr.Gl.d.M.I.72.78. 11.118; 
r- i brand, narrer ulv i »pand, Kr, Df. nr. 52, 
jfr. Runa Ml. 40; skade, ravn narrer r-, 

8 




lU 

Kr, Df. nr. 60-63; r- liar en posefuld rid, 
Kr. Df. nr. G4, Gr.Gl. d. M. IU.3SO.400. 
]fr. Urqucll III. 178, Nylimd IV. »9; r- 
y'isvv ulr msfcc, se ]I. 577. 26 li; r- frier 
sig fm lopper red at f& baglieiigs i vand, 
se IL lt8. lli, jfr. JK. 319. £17. Wigstr. 
II. I6G, Meyer Abprgl. s. 75. Tr. pop. VII. 
708; r- drikker ikke men laber. Kr. Df. 
nr. 73. Gr. GI. d. M. Hl. 219. 3: r- til gilde 



ryggen med kridtet. Falder liau, er for- 
søget mtiitjkhedes; det hele kftu t>gti 
gøres sdlcdes, at inui SKtter reddenw 
si laogt fra vcggen som muligt, sløltft 
ryggen mod væ^en, rejser sig med ei 
rask kast og luifigvr sig forover som Qt 
(veslj.), 36 Kr. Bfimer. 973. j6; .r«ra 
og honsciie*; et af btJmoDe (A.), sidder 
pA gulvet og skriTCr med sin finger, de 
hos stork (s. d.); lærer st Dyve, Kr. Df. '»ovrige damier eo række, den ene tot 



nr. 5G-59; jfr. P. Volksk. VU. 15, Garaell 
II. t67(kurc)i3k); r- forteller bfios. al der 
er fred 1)1. dyr. Kr. Df. or. 81 ; r- piskes 
ud af sin pels, Kr. Df. iir. 82, Kr. Molbob. 
113.3M, Jfr. 0"gst- 135: fabler om r-, 
ae St. Undm. I. 605. Cav.W. U. XXVI flg., 
Kniuss, Mårcb. d, Stidsl. I. ar. 5 %., sign 
Grftnm Reiijharl Fucb«, Kaarlc Krolin^ 
Mann ti. Fuchs, B&r u. Fuclis; forli, til 



ved den aodeo; dcrn forreste (B.), tilir 
til A. : kglc* feak» )n^»ypa, rajnrair, 
dffdcarjr, rtev'f'i f^omtr el ida'ttf^B.illKM 
Mfitr do o peetr afrf — A. : AHr h 
gam»i rotta Mjnpt, — B. : Htto nrf it 
ka digA ttf — A.: Tt o aaj mi gamj 
kåpfririjft gatfift ma. — 6. : Himi hI 4» 
ha da^ té? — A.: Te o hiM iraf) l - 
6.: Htta ret do fta dé waft ttt - K: 



UncleRfinus, 8eAm.KoII(t.VI.347ng.25S;M7> o atijan mi bfyw i. — li.: ifm W 



jfr. endnu Orimm .Myth.^633: ~ dlugae 
T-, Kr. Df. nr. UO, se kat II. 10S. 89 h, 
Henriks, e. 23; mand i tendc griber ræTs 
hale geQDem spundshul, se Kr. Molbob. 
U4. 387.388, 139. 135. 145-51; - i 
ItlgneliiEiL: ræreu rykkede uiig op ten 
snup, jeg (15j ind i rævens rumpe, der 
sad min fader og din fader inde og 
spille Kr. VII. 'iM\ Ifgetedt^s: sno 



do ha dætt kntfw Uf — A.: Tt o atm 
æ htt^m a mi fiSn mtfj. — B : Ihr of 
do fa dæA hr,n fnpf ~ A,: LiM»^f*9 
dit, 8tm fra æn H4n. ~ B. : Ha^, tøf 
a mi h^nn ska da fp. — A. : Dø Aa é 
an«p»a o anapM om. ~- A. brer (f. 
søger st fange en i rokken, meu &■ 
bestandig søger at vnrge for dem 
som fanges, Bk»] sidde useste k^' ' 



tfinime af rsvena tarme, Sgr. VII. 204; iwlV. 95.267. V. I27.79fl, ae Kr, 



slutc. af levcnl forteltes: der var en stegt 
riev pA bordet, Kr. Æv. 113; — ti réw 
koqtr »HM»r (N. Slesv.), siges, når ergeue 
damper,jfr.hlsk,der fuclis brAl)et*,Grimm 
Myth.''607, Slrackerj. II. 4t&. a»8, Mounli. 
GOtlerwelt s. 92, »e mosekone ; a r^ 
hår Hdk nttlat at (vc-stj.), kan siges, nflr 
tOj er svedet, ^e ko 1). 24 2. |& & ; d« tm^fpr 
f bftt kon å iSipi (Vens.), om sveden 



34& 41.43,517.42. kytUngbOue. jl: 
Journ. VII. 217.11 (Dorsclshire). SI-.; 
Thierb. III. 11; ,lege rær', en tattUlMii 
Kl". Borner. 243.39; ,r»ven raskw (W' 
isen', alm. sangleg, jfr. DJurkl, Ncrit:' '?!: 
rfifven nuikar uli rUet, jfr. Kr. 1 
S85. 17, .rfifrcn lackar Al jjsen*. aæisa 
tf>78, Columbus, Sv. OrdeskCUel ■. •: 
,gAs og rffiv*, eo slags blindebuk, Kt- 



mad; timeder om r-, P. Volksk. VI. 41.««Bfinier. S78.A; .hare ræv inde', penoi 



Denb. Tr. II. 107; r- siger til ulv: ,vi 
mødes pfi buudlmagerens lot\*, jfr. Djurkl, 
Nerike 40. — I lege forekommer ræven: 
.strække ræv*, en smidighedsevelse for 
drenge og knrle; A. slilW sig med ryg- 
g(?n op til en ræg og bielenc helt ind 
imod den. har en fladbundet træsko pA 
venstre hflnd, et stykke kridt i liOjre, 
liCjer sig mod gulvet uden at røre ved 



I loddon kappe agerer r>« Kr. B<jn>a. 
208. M; .spseode nev for barv«', i.. 
som er harve, slebes i liKf^nde stilliaf 
ved benene af B., som er r-, Kr li' n.-- 
tlAG. 6^: .gA ud og rend di^, «d>^<i • 
rftve slA pA bord*. Kr. Borner. 357 rt> 
ordspillet ligger i .vende sig'. »: "ri'l* 
det iudreudige ud , se .spansk 
I. 435. 25a; ræv kan lægges ud i \- ■-- 



del med kus*iie og .sletter sig kun pAaonedder, se Sni. Medd. VI. 26; erj li^P 
venstre liAnd og fødderne, strækkor sig gåde, se lam II. 370. 4i»a> jfi'. #*> 
sA langt som muligt, skriver en kridt- jfr, Aasen, rev, i.il. refr bak.; ■ 
sireg, men skal Ulbnge pA samme mAde ' Hanherred, ravn, vende uo. , viola'- 
Ilden »I falde, hOjre liAiid hele liden på vulpiiio olie. svin; Karen råvens, Miklie 



rseve— rævle 



115 



rmve, uo. rojp -»r -» -» (Vciis.) ; giire 
rcre falsk i Inle; ee d r&tP. 
nsTebalg, no, rafphtn}* an /'•ry/ 
hSerind. D.): rS^gfmii i -r (Vens.); = 
lifsiiL.; han ar oåtrfu^gvnl ma ræ^bi^ 
Kd.), han er fodrcl med rcGV«^iml, 3: 
IbltBik; bvis køeroe kaster Lolfe, er det 
pA al liængc cd r- {fl: uii ra'vekrop) i 
Ua»t, J. K. 208. 170. S(;r. II. Sd. 3)5, 
IV. 54. oC VIL 42. I3t, Kr. IV. 356. |u8, '« 
^OL 16, 14211«., Alm. I. 82.309-11, Sagn 
b4C9. 33, risl alm.; i-æverad hiiiilrer 
gang. Kr. VI. 37ti. ■Hl. 
rétmt. Dg. rcnebut «t (Silkeb.); 
at! afeinpetrum nigrum.se raivlingt-r. 
revefodt, no. med tm del andre: 
^ kalte-, gi»ercdl til lægedom, (utrykt 
1). 

mvegrHT, no. r^wyraw «wi -.Trow 
'b): rtnfijratt an (Agger) i row^r^tp afN'" 
WM.-M) Hl. -proiF (Vens.), — 1( = rgsm., 
jfcSloli UpL 3. t>l. - S) = Itundekistc 
iLiL) (Vens.). 

rMvebaJe , oo. roqpA^ »n •Aajcr 
'Jlun, TtijK ræ^ifl æn (Søviitd s.}; 
rupk^ im •AJj»r (Vens,); = igsm. ; i 
(^dL gdres det øiiskc, at en r- m& gro 
ad if (.fgvns pjnde, Kr. V. 1 20 ; følles- 
■irD for en del planter, der ved deres 
buikKle udseende får Itglied med en r-; 
I k golde Usngler nf eqniselum arrense L. 
nij, Sall. Pj<:'iids 1)., HimmcrI., Årh.. 
Siaideved). J. T. 80.299; eqtiisctiim pn- ' 
lotr« s. SI (Vcm., Bj. h.>. &e kna^k i; 
.■iapecnnu pratenas L. (Ang.), 5 T. 15; 
I^Mfodiiim L. (Vens., Sjørup v. Spar- I 
,^), i. 138: lyllirura »alicaria U (Tliy), 
ilM); melampyriim .irvense I.. (Sams.), | 
lU; bippuris Tulgnris L. (Rgib.), s. 107. : 
rATe&alet, to. rævAdiit (ve»tj.); tid-» 
^ Da h«stc med glor ok stierkl buskel I 
U- I 

rarehjærto, no. bærer man altid el 
>- te ci(;, bliver man afholdl af alle, 
Sr. IV. 402. r>S8; smm skåret r- gives 
?wliH(«T, si tage« de ej af rmr, Kr. 
^ VU. 317. M. 

nereboved, do. = rgsm.: kastes del 
* nmilciiun. ivder del sig gennena dæm- 
»H. Kr. Sagn IIL 3S6. 3ti. *" 

nercjagt, no. ræy^wt (vn (Søvind s.); 
■=rpan. 

rsToløT, DO. r5tfWip <Ang.)| ved- 
*<rtdt, hcåen helix, L. 



m 



laevepandøkago, uo. r(sif>/iari»A-a(f «m 
(Ssviud H.l; puddebat, se skurveltal. 

ravepea, no. blandet i kafTv el. ml 
kyskliods|irøve, Kr. Sagn VII. 255. Ba.M, 
se pij^e II, s I 11. 53 1». 

revepotto, iio. J. T. 348, stengierne 
af dunhamnier, typbn L. (Thy), se rævepik. 

rævepik. oo. J. T, 999, den frugt- 
bærende sleiigel af e<]ui.'ielum L. . ogsA 
r(evep«;lle (Saxild). 

rcBvopiiler, no. indgivet i drik. mid- 
del mod inconlinpnti.i urinte, Kr. Sagn 
IV. 619. 54. se ligge tor; 2. piller 1. 

rævesaks, no. r\pri'stticå æn (D.); 
retvsatcs crn (Sflviud s., Aggur); rSiptawg 
æn besl. -gn (Vens.); = rgsm. 

naveakld, no. i en talemåde: do 
hår rtdiw stem fgrknyst, for do ræ^ffikid, 
lå iitr 'h>. Sgr.V. 30. ijS (Skals), diarrlié? 

rævDskind, no. = rgsm.; han gcer 
mæ 'Suf'kiA får ær pst (N. Slesv.), »; 
bar en ræv bag oret. 

røvesløT, no. »-^tpWAvCVens.); r«ve- 
snu. 

ræToatreg, no. ræv^i^ «n ■» (Se- 
vind s.); ræ^r^tpr fil, (Agger); rcv- 
sirtqtr (U. (Vens.), = rgsm.; tie min»r 
hqj eAe, de ttr Mc ditc *h Aon« rOv 
ttrt-qtr (Vens.). 

rcavee&vn, no. i udlr. : såw rtp^s^vn 
(O,). 3: lade som om man sover. 

rtavotavL, uo. el slags brartsptl, se 
Kr. Borner. 333. li la. 

rævetråd, no. rSwtrb an (Vens.); 

ra'vespur. 

rsvet&, DO. i tim, : no ær b({j åpå 
hang rG^t^r (Veiiij.) , er særdeles op- 
mærksom og forekommende, men pÅ en 
reveagtig måde. 

rmvounge. no. rH^oii i besi, -i fll. -»r 
(Vens.; veslj.), = rgsm.; lå uskj/U aom 
aa ay^ pra rS^fo^ (vestj.); ni froifi som 
<Bn tijoa r*tf(J5 (Lild s.). 

rBTevom,to. ro^tvtimt\eDB.); under- 
fundig, tilbtijelig til at gure nar; ^, aom 
wi ngc mte hqj æ r-, hqj koffa ad t^t 
m^ ». 

reavinde. uo. = rgim.; ,dier vAr ni 
rfiw a eu rowiiid, a kat bun vir dær 
ijeiinesikviud ', Gr.GI. d. M. III. S22 (^^enri 
amt), rimet fabel. 

r«Tl, no. ae retl. 

rnvle, uo. ronp/ -»r -( -( (Lild s.); 
Iteggc del fønitc lag diekke over begteme, 

8» 




118 



ratTling— »d 



iudcii den egeolli^ce tækning begynder ; 
Jh* ImA ruvl mæ t^ å mte rør å mæ 
vn^n, hv>ntvi jæn no håir; t^si-tl btétt> 
lattnt renpU tnæ rmfi; herhi^n liører 
tiagtoiis udtr. : dv ka riff^ Ȏj ttpo tr (Sall,), 
det kui Torbedrc, jævjie sagen; Ht' ka 
retpl otpa ar, yxtvne sagen, se nivl, 2. revle. 

1. rævling, no. raitchtf dt (Lild, 
Moral, del Jag rer. taghalm, el. aiidel. 
hvormed lægterne d*kk<?s inden tækniagen 
begynder; ici broipr m^téri te r-; se 
røvle, 

8. rævling, do. rSifh^r flt. <Bibe, 
Lild G., Bradr. , Agersk., veelj.. Vens.); 
^tjpnglen og fruglerne af ompetnini nig- 
rum L. ; skal wi fe{»a ad uipA i hia å 
Isa rw^fj^r ? (Llld) ; frugierne kaldes Qgsi : 
ray^ttihær (Lild), lieden, de gror pi: 
r/ftf'^fAi^ (Liudkii.) ; bum aamler bærrene 
og spHcr (lem med mælk pA; lietsene 
puilijfr lieres gk<} med dem St tiansaflcn, 
r^i (ie riilor [il ntaksbjærg, J. K. 1li!l. 4t>, 
Kr. Sagn VI. 1 4 5. 391 ; jfr. Fb, Fr. H. a. 20 : 
frier Tor lus, Arnås. I. tU7; niiuige r-r 
varsler god rufhøst, Kr. Ahn.^ 1. 47. 88; 
se H>nuing. 

mvLingcblolt , no. rH^tfhlAk an 
(veslj.) ; et stykke i-eb. auoel af poevlingcris, 

rsBvUagebrom, no. rfi^h^hrom d« 
(vcstj.); blade ug affnld nf rævlingerisenc, 
n.1r Av daiineB Ul ki>sl«i. 

røvUnge-brændeTin, no. til .bedv- 
pirrer* (s. d.) råbes sjjutteudt-: „h\j»dper*r, 
hår I el. mo n sm^q jær ro^iitiWirn- 
iM^nf (D.). 

rovlingelime, no. rSfph^lim an -Umar 
(Yc-slj ,) ; r6y>t3iilijm i besl. -f flt -«• (Vens.) ; 
kost af rævliiigeris. 

rævllngelyiiK. no. rotrl^ijlaf] dHAget- 
skov), — rævliiigiis. 

røTlingereb, no. reb snoet af ræv- 
liogens kryhende gt<>ngler; i »Tenl. Eftcrsl. 
». H'Åi, 3c rf viingt'blok. 

rævUngeris. no. rUtpl^irris di (yesi}.); 
rfr^hiiiicx li>.'«t. -311 (Vvii?i.); slsengieme 
af empetrum; i en remse: wår AAtrs 
Krestjan at sd bjærts U cb viM*r, han 
}Uvk»r bokblå å ^"»nprit, dratpgres å 
r/hphijrtj) . ■ ., Kr. Bfirner. 400. 1 1 ; rfftff«;- 
ruffm <rn (Lindk.), kost af r-. 

rævlingoeafC, tio. brystsnft, vel sag- 
lens raivelunt^r-, se r08-gro«-r-. 

rSTBk, tu. rSitsk (Vens.): snedig. 
r&, DU. se rode; to. se red, 



røbe. UD. 
r»b -»r rM rAtU (Ven?.); 
rgb -»r ->rf -»tf (Agger); 
= rgsm.; mrtske låneord; „h^J 
eHe n*(i jon reb hoKtris filurtrif , 
han vilde heller iklce svart gcriu 
hyrdens lilureri; di rifia dtm aifi 6 
rød, lu. rø til. r« (D., reslj.^ 
Savind s., ostj.): re el. ry/ el. rj^ 

inilk. råt, (11. rg el. røfj el. rjy» 
rS» itk. r& flt. r^t (S. Sams.); 
fretj fil. r< (Al«o. N. Sams.); r» 
nt. rp (Aug.l; ra 111. rg (Aller, T 
i Sundi-rj. visln. skiAeude med fi 
rSi flt. rffj. — 1) = rgsm.; tn 
it r« føl; foi»i a rø (Søvind 8. 
ytP, yiP» « nW (Vens.); em rg 
rg plan (^- S^ni); it rø huu (E 

1 a re* kat, et rift fff»t, tii a Hfj {j 

tt de a rSt i æ gttsu (Sniidev.) ; 
ham ri l^ dfo (S. Herred, .Mols) 
stmi »n renp (Lindk.); mf r# i 
som an kåk ■ æ rSic (C); »om 
$law9H an påf Utat»r, sotn cm tn 
som æn iFC9lktt^H el. aiv»lma^ 
(vestj.); rg aom M (y(rø (lyr), 
il drip»nd»s bip (Søvind s.); 
yuen æ s&. rav »om en ræubæll« 
Bats., .kongen blev .så rnd i 

»som en pludderkuk*. Kr. V. 79; jl 
»1 rø el. mj, aom hou ku ha teat i 
M(g Mote; høtt lea så rø, kon 
vabuuede, 3: r- «oui eu valcniU 
a<nn to rej rjpr; fitrt n$ rit (Veoi 
aøslar, d^ wa så røj å hwij, å <2r 
jAmfrow, non ha .tit', firb. 104, 5( 
Dg rod som ene og blod. Sgr. XI 
ICftersl. 1S9, Kr.SHgnll. 247.7i), jfr 
Tidækr. \M'J-bl ?. :i22(K!erefimpl 

mI. I4S; Bundes. Hist. 330, Seger«! 
Arnås. II. 391. 397, Rochh. D. GI. 
(irimm K. M. ur. !>3, ,h5tle ich el 
so Weiss wic scbnce, so roth Vi*ie 
ligesd lir. 47; Liebr. Pentamerone XO 
Mac Imies, Kulk & Hero T. s. 431 
III. 41). Ciichull. S4, Veats £80, 
97, Busk ftome Hi, jfr. Gr. K.M. 
snehvid; — i ævcntyret red 1 
hoppe, rødt »væld, Sgr. XI. 22!, 

Mflorl; en haj fuld af dværge mtt 
hoseder ok rode huer, Gr. GI. d. M. 1. 1 
Z. f. M. III. wiiti); t-n trold med en i 
(s, d.), ug rod Irfije, sti). III. Ot 
kan aldrig »IA bunden i h&s, 




redoi^ltr— rode 



117 



.23: — bjfff^lli og rllorolk har 

d<- kor. Kr. VIII, 34. fiff, 4.'.. 81 : geti- 

^(C&ren mr si red. som eii ro<l lyr, 

01.334, jfr.Arnss. 1.2«:); rmlc og 

le ^enf. kommer fra helvede. Kr.Sa^ 

S08. 56: jfr. Pilré Uffl IV. 59; - red 

m magisk Urvc, Wh. VIk. III. \m. 

30, se rod trid; red «r niodial sort. 

ryk Tor gleede og fesi: hck- staden 

' Iclipdl i rudt og nll« var lystig«. Sgr. 

SU, Kr. VII. 295. Æv. III. 203; jfr. 

nll. Wgrtnd I. 300; alm. om den rode 

Te, »e Wuttkc regisl., StrackerJ. II. G9, 

chboh. D. GI. II. 194 Og.. Licbr. Volksk. 

Og., Black s, IttÅ, Folkl. Journ. 

; se rodt hlr, rødt skJKg: — Irold- 

Cypriaiius (s. d.), har rude bog- 

Vfr; „ad t*at priste dp får ham i 

yauat hoq mi ntj hownitiic^r* , Grb. 

34: Sgr. VII. I S«, Kr. Mm. VI. 1 1 fl. j:.3, 

VI. 59. 176; iKSQtng med røde t>og- 

pA ddreo af el <skab, Kr. III. Sil): 

iMmtnelig lig med hvidt klæde i 

^r liarn liftlarve, kliv<Ivt f-k^\ raTe 

Kr. IV. 34fi, 7: pige fodl med rod 

hals. Kr. Alm. V. 14t'.<)l, varsel 

for boddclen . jfr. Urquell - II. 

,rs ea r- gård og en varm 

T. Sagn VII. o». 87, Torbl. ndlr. for 

ides: jfi*. gris I. 487. if », sladdre; 

ISregårdsrnie hedder Rffdåftn. se Kr. 

IV. 230. 77: *- 9) ten rp, nåw» ro 

, N. Slesv.), kohbcrskilliug; å, ilo 

y» mæ mi ry (D.l. en r- snaps, 

id S., sort ; jrr. Aasen raud, i^t. rau^r ; 

roth,eng. rod.hpnføres IJI gr.erythros; 

roddik-, blod-, glo>, høj-, højrarvo-, 

, Iiie-, lyse-, morgen-, merie-. Rid- 

•red-, 

tedagtlg. lo. rfaca (Vens.); som 

for meget i redl. 

,bede. no. robrO æn -*r (D.>; 

råbt' æn bosl. -»n lll. -»r (Veus,); 

i'fWi -» (Sevindj; robfr iVAsl.); robfg 

(Sutidev,); en plante, beta vul- 

.rac bercr" (Ang.I, J. T. 34. 

Ibftclekage, no. toWdkdii nm -kafpr 

er bi^'^Acnde af afvekslende lag 

og bvid dejp rullet i spiral. 

no. — 1) rBbi^n æn = Dl. 

en vadefugl. — S) rgb^n de 

), = redknæ, nrmex acetoisella L., 

It I)., Sgr. XII. ir>9. 6[£: tvc- 

ikedeknie. poly^onum amphibiumL. 



(Bvlderup o. f. Tonder). — 8) navn lil 
ræven (III. 1 12. 4t !.). se Sgr. VI. «3. :«*. 
rMblimet. to. røbUn9 (D.>, riblijttt 
(Soviud 3.); rabt^s» (Vens.); ^ rg«m- 

rødblomme, no. rvblom æn ■*r 
(Horn. h.). blomme i æg, 

rodblommet , (o. mbtom^iv (D.); 
om en ku, grundfarve red med runde 
pletter af anden farve. 

rodblå, (o. røhlp (Ven?.). = rgsm. 
rodbold, DO. rflWi » -Ai)»r (Vens.), 
blommen i æg; se hvidbold. 

rodbontet, lo. robuAU (Valsb.), rod* 
broget 

rodbroget, to. rShrgtp (Agger); rt- 
brg^t (Søvind s.); rabr41» (Bradr.); = 
rgsm.. om ko. 

rødbsr. no. J. T. 358, k»sb«r, 
IVugterne af vaccinium vitis Idwa L. (s. og 
»é. f. Ålborg). 

podbårer. no. flt. J. T. 209, = red- 
Kræs. 

røddel. no. redligl vand i moser og 
I sumpe. H*inderj. efL Oulien, Mb. imder 
I roiel: jfr rf)ddik. 

r&ddOD, lo. se r^lHden. 
, røddonom, so rundtenom. 
j 'rødder, no. flt. so rod; sene-, tag-, 
■ vidie-. 

pt rødderspad, no. rOffapaj dt (rest- 
slesv.), ktxNiippe med gti]«rodder pi. 

roddrugot. t«. redrq<p> (K. Snms.); 
(TH r- fi\iff, nid ko med hvid ryg. 

rod drong, no. bJaT^- og ellefolk 
viser sig som rode drenge eller drenge 
med redt hår. se Kr. Sagn I. C. Si.js, », 
40. 180, 181. 6.H, 408.20, II. 40, lol; 
Gr. GI. d. M. I, 136. 151; jfr. nidklædte 
Tieitcr, Aruas.1. 54, 293, 353; Rafn Oldn S. 
«.ID. 104. IJt. 101; skovrnieo er rodklwdt, 
Hazel, V. 39. Lindh. Upph. 12; rau-Vdfr 
isl, sign Strackerj. I. 3C7a.WoirN. S.57I, 
se rød : i den merke lale ; hvad vil du helst 
have, ea ovn fuld af rede drenge (sigte- 
kager) el. en seng fuld af hvide jomfruer 
(lus)? (vcstj.)! »rode drenge* er valmuer. 
Sgr. XII. 157.610 (N.Fyn). 
1. rod«, uo. 
r»r tf. rot (Vejr.; Sundev., veslslesv,); 
» red (Lb.); red '»r rCf råt (Andst): 
rt (N. Sara«.); 

re* rejt rpjtt rfii (Sevrnd «.). — 
1) bringe herstæi^ler til at rAdne ved at 
laegge dem i vand; tf /ur (N. Sams.]. — 



118 



rade— Mdiijnimel 



>) »de jordes, Ub. plSje første gang, 
når man p)6jer lo gange tit rug (Bj. b.); 
jflr. ranl. role no.. Sch. Ulhb. ,das ver- 
rolei), ilie fauliii««*; plt. Wms rallieii, 
Scliiilze 1.322; rfklne, rådne. 

a. rode, no. rfd (Tliy); r(fi mt 
(Scnrind s.); j«^ h&r i ifi (Soviiid s.); 
Uq t rtd ('Thy), Icegge tier i vnad; æ 
rfr (Sutidov.), hele den samlede har- 
aaenj^, som rades: dar ir r§é i a 
%cott (vwtj.), el TordærYet sted i osli-n; 
se dug', tiiir-, 

3. røde, no. t«knisk udtr. Iios kalk- 
huggcmt-, der arbejder i gruberne »ed 
Davbjæi^ Q}f, Mønsted i Jylland. .Hvor 
burgeren iiiJL'rker røde i koTen (den Lil 
siden indhuifg«de hule et. hvælviug i stoU 
len), »: spor lil en vaiidåre. der sied- 
TBolig Tarror sluncu mer el. mindre red, 
drejer lian slrnkti lil .siden, eller sum del 
her kalde«: går af Tejen for reden. Mb. 
,røde* en ^Hobro egn), btadt sunipigt 
eled. 

Bøde Anders, iio. epillc r^ el. røj 
ifjs (Vens,). ^ rftdr Ane. 

røde Ane, ae Ane. jfr. Kr. B^nier. 
eSll; 8f bund 10. 

Bodedana, no. navn pA eii herre- 
gårdsfnie, Kr. Sagn IV. 239 ned. 

Eodc Hav, no. derover flyvor stor- 
ken Fruealten [s. d.), se J. K. 322-453; 
g&de: hvad er det, som solen kun har 
diinncl én gaug pS.9 sv.: del Rode Havs 
bund, jfr Isr.iels boru; del forekommer 
i KvcniTr iiom et fnibelagtigt bav: hin- 
»des del Kode Hav tigger slottet ved 
verdens ende, Gr. Æv. I. 134-, jfr. Magyar 
T, 274; er troldens hjærte, Eflersl. II«; 
slottet skal (lyttes og hænges i flrc guld- 
benkcr midt ude overdel Rede Har, Gr.Æv. 
II. H. Regiatr. lic; R- llyder ud i del 
Bldhav. Magyar T. 199; sejle over R-, 
Knoop Pm. 305; p& o i R> er lesniugs- 
slen, Amas. I. 650; kragen bærer hellen 
orei^R-, Er. V. 1 1 ned.; heks farer til R- 
i Danmark, Wigstr. FS. 323. 6»i ring Ubt 
I R>, P. Arcb. VI. 198; fordnrnte sjæle 
sendes id R-, Hardw. 571, Harll. F. T. 
177.209.218; Folk].Joum.V.92(Cornvr.). 
Folkl. XII. 74, GML. II. 204. III. iui; 
Proble Harzs. 31, 105; en aTgudsdyrker. 
Wolf DMS.5I7.3tfb. Rochb. DGI. II. 525, 
&e endnu Frilzn.^ under haf ; hav. Moses. 
måne II. 658. 35 b- 



røde holmordrftber. no. fil. I the 
fremmer fiidsel. Kr. VI. 305. 108- 

røde klokker, no. fil. J.T. 306, en 
plante, eng nellikcjrod, geum rivale, L, 

rode kok, no. se kok II. :i48.30a; 
itr. i. Færo 37. 10, Ons VolksL V. 194. 

rode kragetær, no. flt. J.T. 158; 
arter af fladltselk-. lalliyrus fuberosus U 
(Thy). 

røde kor, no. flt. se Vorberrcs-. 

rode Mette, uo. = rad jordmide, 
Åbenri ego; Jfr. Mette 4, Vorherres jøl, 
•kok. 

røde Ole, no. 1. T. 31::*, blflhat, 
knautia arvensis Coull., rg TFdfa (Ha- 
derslev). 

Bøde Simon, no. = djævlen, se Vi- 
borg Saiiilcr nr. S8. ISiti, jfr, ,de rode 
Jakob-. P. Volbik. IV. 34. 

Rodeskov, uo, .trække gennem 
RedwskoTcn*. Sgr. IV. 47.38, en bOrne- 
leg, se sol og måne. 

rode Bma»rer, no. rg imgrar Qt 
(Thy.Klsl.); rødkløver, trifolium pralenseU 

-rødet, to. se land-, vand-. 

rode Thomas, no. redkjslken (s. d.), 
se Sgr. III. t'kS. s»ag. (Ølgod). 

røde tbjrer. no. [rt tjtnvj (Thy); 
en plante, gase polenlil, potentilla tuis** 
Mrina L., J. T. IK2. 

I røde ttjne, no. r§ yfn (Sundev.); 
I plante, en art kodriver, primula olTicina- 
! lis & clatior Jaiiu. 

rodfed, lo. røfijtS (D.); r5;Ij#^(Ug, 
røff (Vens.); = ri^m. 

rodfl»kkeret, to. røflæk»r» {BiSv 
ring), rodplettet. 

rodfyr, Qo. rø/Wr (Vens.); del bedste, 
fede fyrretræ. 
*• rødgloondo, lo. rfgii/»^ <D.): rå- 
(/låipon (Sovind s.); — rgsm. 

redgrimet, lo. rg^jm9 (Vens.): » 
grimet -2. 

rDdgraw, no. ragt-es de (Agerskov; 
Mors, Angel); =■ redknæ. nimex aceto- 
sella L. 

rødgrød, no. r? (;r4^(Lild s.): régrpt 
Qt. I^^ov. ) ; røffftø (IClst.): = rgsm. ; Idneord- 

redgul, to. rtgH^rt (Vens.); 
s« rgsm. 

rodhaTre. uo. J.T. 33; liavre, avcoa 
saliva, Ki\l i nybmdl jord. 

rødhjeslmet, to. roAJt^ma (Vens. 
D.); rød ko med hvidt hoved. 



redhoredet— »d3pra<;lcl 



U» 



redhoTedot. to. rShuw (Lt>.); rø- 

(Vens.): med rodl liiir. 

rødlkåroC, lu. riih^r* (D.); r&hw-9 
(U>.): riitorat (Sorind s.); rohor* {Vens.); 
= i^m. ; se redt hår. 

rødkjabat, lo. røcteb* (Vens.); red- 
kmdet 

rvdkJBlk, no. en Tug], sylvia rnbe- 
enki legenden siger, at deai fjer er 
brvet sf Hcn'cns blod; da ban hang påiD 
korsel totred« den hans sved af med | 
■oe Qer, Kr. VIII. 374. »6I» cl. pillede co 
tom ad af hans pande, Sgr. IV. I.^S. 4$| 
(Horas b.): se Ndl. Volbk. VII. 146.2, 
Om VIksl. IX. I7G. ii, Cti. Notes 183, l!^5. , 
Bosquet 2IU. ao. Tråd. po|). II. 8ti, 111. ^(i, I 
Krista 1, 47; den dækker død raojidE , 
isja roed blade, Sgr. II, l(>:2. 4t)2; se I 
I>enh.Tr. 11.28; jfr, Grimm Mylb.^6i7, ! 
musA.obi, Hevuo d. Tr V. 11.80; dew 
hnk. legender lindes anrørtc tioa Swain- 
WB Bnti:»h Birda s. 13 Qg.; Kulland. Faun« 
popul. II. S&9, Sloel 219; om nnvncl er 
jpk er mig tvivlsomt. 

rødkjnming, no. i udlr. byggen 
ittr i el. (r g9»n ' rocotii el. raciiiwi;! 
O'ens.); i røkan cl. rg rojrriwr- (Itau h.) ; 
Air a rtkon i bytpå (Llld s.) ; i rakarn 
iTesfj.); I r# rdd (Bj. li.); r# f-(y (Sall.); 
): byggen sldr med rade striber p& ker- m 
Done. godt tegn |>A modningeu, se bvid- 
<wiiiag. 

rødkløver, no. riikl<sv»r di (D.); = 
IfSOL; bier lik valget: cnU-n blive hjemme 
dodog el. miste r-, og valgte del sidste. 
K Unbbr. III. 61. i, VL. 12. 3, Bu»ch 
TolBgL913: se smære. 

rødkn«. no. r^lan flt. fiøibiar (More); 
rrtmv M* (Tby); r£%n^ «( •J(rri<B» (Elst.); 
nkna (Mols); = redgrses, rumex acelo-« 
KllaiThy); rnrsk.artruiliei,skcdcknff.po- 
:jpitiiuin |^rsicaria,hydropiper(Elsl.,MorB). 

rødkridt, no. r» kriå (Lb.); ruA-ri 
é best. ■» (Vens.); = rgsm. : gositpn filiw 
•flfløn mm rokri, tisom go»»n Id d»m te 
(Tens.j. 

rødkål, no. relpl «n = Ql. <D.}; 
njkol (Vens.); = rgsm. 

radlsden, to. rohrf (Bradr.); = 

?«dlOT, uo. røljer i (Veus.); jnrn- 
boldigi. radt ler. 

rodlls. to. réli (D., reslj., AgerBk.); 
lb (Vens.); = rgsm. 



rod UlUe, no. J. T. 315. liUum buU 
bifeiuni L., .roj lilt* (Als). 

rødloddet, to. raloniÅDK.y, rilgtiSø- 
villdH.); ro<imu9ael ;d<t si sdriihttlgdreij^ 
(Elst.), lil burci, som klag:cr sig uden grund. 

rødløg, no. rolfq am = fil. (D.); 
itk. fit. yøleti (Vens.); = rgam.; æii raurl 
rølpq e!. røtoti (Lild s.), en snes rwllag 
bundne pA en visk halm. 

rødmuaøet, to. ntmds? el, -mipis9 
(Vens.); riiiid!t*f (Snriiid .«.); rømtu» 
(Aggeri; = rgsra.; Diusserød. 

rOdno, no. ra^ tf c (Tby); rådden- 
skab, ga i raé^, deer gor raÅ i»å: dær 
gor røi\ frå a kv (Andsiy, efterbyrden; 
Be r&dne. 

rødning, no, r9^^{D.); rddduuskab. 

rødnswt, lo. rani^såHD); =irgsm. ; 
jfr. d« a niik j^ ni<g an r»i nis (Vens.), 
3: en drukkenbold. 

rodnætt«, no. blodpis bos kTæg 
(Aug.i. 

rødorm, no. rovorm æn (Sundev.); 
ringorm (g. d.). Sgi-. VUI. li^iO. 57t); sluil 
ogsA belyde det samme som rcjpis (s. d.). 

rødplettet. to. mpla^n (D.); re- 
plh»r» (Veus.); ^ rgsm. 

rødprikket, lo. ropr^n (D.); rø- 
prtkin (Vens); =^ rgsm. 

rødrammet, to. i udtr. : den mand 
ha »de nogle ard« radrammede, Kr.Ordspr. 
601 ned., a: gamle Imndrcdalcrscdler; de 
mA vel luve haft red borL 

rodringot, to. rorttp (Vens.); rod- 
bromet, um kør. 

rodset, lo. roa» (Vens.); rødlig. 

rodskimlet, to. roskemh (D.); == 
rgsm. 

rødskjBgget, to. rånka^H (Sot. s.); 
r»skeq^» (Vens.); — rgsm. 

rødakoldet, lo. raikå\ (Mors); om 
mS'lk, ko^t til d'ii bliver rijdlig. 

rcdakræppe . no. riukræp om ■» 
(Saviiid s.)! rumexarler. der ved fro- 
mudningen bliver rødagtige, kaides så- 
ledes (Silkcb.). J.T. 33!J: frø af r- mod 
blodslyrtning, Kr Sagn IV. 58G.49; bran- 
devin 3nt pd blade mod gigt, sst. s. 591 ned. 

rød akr&d, no. J. T. 324, en planie, 
eng Iroldiirt, pedicularLs palustris L. (Him- 
merl.), 

rød «m3rrebrød, no. se sinurrcbrød. 

rødepraglet, lo. roapri'qilc (Vens.); 
— rgsm, 



120 



ndspntle— rødt skj«« 



redap«Btto. no. rotpjat æm (S. Sams.); 
retpjirt cwi -»r (N. Sams.); raapat æn -»r 
(TMlj.); nt. roy/KF/w (Agger) : ragptrt ten 
besl. -9n flt. -sr (Vens.); = rgsm. 

rød«p«Bttot, lo. rispjaivrPt (Sa». s.); 
= rgsni. 

Bjadaten. oo. en stor sten pd Pur 
{s. d.), (l(.-ri bur en slwgtninf af bjærg- 
mandeu i Da^bjær;, Thiekl. 44, se ddjs; 



hAi«l, Tolkl. ioum. VII. U (SkoU.). Folkl. 

IV. 363, V. 199, VII. 29!», VIII. 14, 16 
OH.); Ch. Note« 187. 16: Kccnedy FicL 
i^^l ; møde m. r- bringer lykke, FoiU. 

V. 341 {Yorksh.). X. 571 (Hebr.): and« 
benv.. Bugge, Arkiv I. 10<IK83); Grimm, 
Reinb. Fuclis s. XXX, \Vh. VIII. 1^96 c 
under rot; Rocbh. D. Cl. II. :>IS. ^23. 
Ndl. Vlk. IX. 4s0g., Hem Elsa.«« 287, 



jfr. eDdDu Thiele II. 236: Kr. Sago III. (« Aiidree, I^allellen II. ^71, iUgyar T, 



55. 79-Sl: Alm. VI. 163.52. 

mdstribat. to. rmstrif»rt (D.); rS- 
str^grt (A^er); rgstrit»r» (Vens.); = 
rgsm. 

rodsarer, ro. fil. rg AfirwCN. Sams); 
= rødgnes. 

•rodi. to. se anen-, en^isk-. 

rcKlt KTEBe. no. hvor slag bar sidct; 
Wigslr. II. ii?7, Anl. Tidskr. 1840—51 



170(Fære), Folkl. Reel. 17.67 (Engi.).«orBd skrad (Thy). 



s. 32!) anm.. Métus. V. 207, Folfcl. iV. i49 
(Ægypt.). O^nivtt I. I4K (Grvkeril); Sf>oUA> 
rim. Ndl. Volksk. 1.^77.4. Ons Volksl. I. 
53. lo; se raTo i 1.28b. rad, ridder Rod, 
redt skj»g; t^ergfolk har r^b>, Kr. Sagn 1. 
345 DV.; jfr. Folkl. VU. 172 alf, jfr. Cimto 
Hytlis ±1H; Kruuss Volksgl. s. M. 71 
Vila; Yeals 161 hekse. 

rødt pengøgnM, no. J. 1\ 334, % 



rodt hår, no. tyder pA falskhed; 
rff hår d æ[(ræ gror o sur bo^ (Brander.); 
ifr.Kr. IV. 379"3&;(ilm.), P.Vlk. IX. 134 flg. : 
de røde er ræveblæadt, d« sorte er dj«evle- 
blendl, Kr. Ord^r. 9. 261 ; slgo Slrackerj. 
I. 32. -»a. H. 11*5.418; .redt hAr 4 furu- 
skogtritCB ej jiA god jord'Asbj. 111,25.') »ed.. 
Kuhn N, S. 4.')y, i^Soi rwlliArel mand er 
utro (Dglofælle. Folkl. VI. 395 (Skotl.); 



rod tr&d, no. genfærd tm-kkes bort 
i red IrAd, se Kr. Sagn V, 158. ftfi^, 
138. 637, JFære lr2. 23. se silketråd, trdd; 
til liKgedom, Kr. Sagn IV. 623. 97, VIL 
467 ov.; mod krampe, Kr.Sagn IV.598.fi4; 
jfr. Amin«. IV. 93. 97, VIII. 102; vvtra m. 
irotddoru, Dcnh.Tr. U. S2. 83. 32It, Hard- 
wick 138, Ch. -Notes 34. 39; r-t- red 
briller mod onde ojnc (s. d.), Kr. Sagn 



bor Fynbo, han skabtes sidst og målte w VII. 229.82, 3t4.f)5: r-t- med 9 knuder 



I 



ntijcs med hvad der var at få. Kr. Sagn 
II. 253.9.39: jfr.Sgr.XI. 108.415, P. de 
Mout, ZijnVlam.,Verlel8eU 449.2; spottes 
skallet af rodh&rel, srarcr skallet: ^ttd 
do, hunrte de kt»ft»r? da « hor fJSie 
ffådiffl, åtdj a n vtnttrt ftoj; Sd u>d deer 
«t oM »é no r» hor te nur, de ml a' 
ft haf (vestj.); får born, nir der er 
boghTedebsJm (s. d.) i sgleseog; harre- 



rood skjærr, Cav. W. II. XIJV, Nyland 
IV. 129; man må ej måle med r-t-, CiT. 
W. II. LVIir, jfr. uldgarn: om liiiid, LV 
quell. IV. 211. 18« (Galiz. Jeder); om l&x. 
Aberer. 1. 322 (Finner); i det hele kan 
mærkes, al den rade farve v»mer mod 
trolddom, billede pA Kristi blod, J;Lfau 
7^liber 1 1 ; Mélus. VIII. 1 93, X.4I ; Kiioop 
Pm. 171. 151. V^; rod lap i»Kgiæ under 



Italm, jfr. Wigirtr.FS. 375.43, se rughalm; »»smorkærne. P. Volkak. IV. 18: jfr. Pitré 



bum får r-h-, om frugtsommelig ser ilde* 
br-ind, JK. 3«ti. 37 ; straf, om bOrn Mes 
med rftdt hår, Z. f. M. II. 23 1 .4 (Schweiz); 
rodbftrede bOm sielges til Hollienderne, 
Amas. I. 339; iya:vdcn er rodhåret, Ar- 
nas. II. 5; Judas, Daae I. 108; er Judas- 
hflr, Ndl. Volkek. Vm. 211 (Ig., VI. 2«; 
for Serber ,cin greucl". KrauBs Sreca 174; 
.savagely disliked*, Folkl. 111. 259 (H.); 



Usi IV. 172. 240, sl£. It 233 i ligkiste; 
er riin virksom mod trolddom \A grund 
af sine rodo bær? se Mélus. VIII. 193. 

rodt Hkjffig, no. ~ rgsm.; Sant l'ayfr 
kotjør mor hans rp »itrq, Kr. IX. 27. i»i3; 
jfr. Thor, Kafu Oldn. S. II. 102 fig., V.221. 
Grdnl. hisL Mindesmnerker 1. 417. Cav. W. 
I1.1X, Grimm Mylh.^lGl. 905 ned., Z.f.M. 
11. 304, Friixn. Lapp. 149; Hellig Olav, 



mange hcnv., Arner. Folkl, VI. 23, StOber.wGr.DgF.il. 130.441 41. 141. ifi; jfr. Ijcx. 
Volksb. 139; ved skattegr. truer djtevieti Myth. 8.966, Z. f. M. lU. 394; Jud-is har 
med al lage den redhdreile, Kuhn W. S. redt skæg, Fh. Fr, H. s. 88 ned. ; jfr. 
LSm.henv,; ,denredkjoIede',Horb. 173; MéItiB. IV, 29; djævelen. Amas. IL 20. 
del er en ulykke al mede (s. d.) rød- Strackerj. 1.9; en underjord.. .MholTs. 438; 





rødvltlo— rog 



Itl 



man Mal vogle »ig f. redsknpftgtdc drenge. 
ICfU-rsI. 01; han bærer ikke Itniis rode sk- 
omsonst , lian er rod indvi^ndig ogei, 
Kr. IV. 379.367. 3: liau ei falsk, jfr. 
P. VIk. IX. 135; jfr. rodskæggeiie er gode 
at få i r&d med, nAr man skyiidcr sig 
tn detn. Mier bar lomnieu fuld af sien, 
Kr. Ordspr. s. SCi4: det er mit rAd. al du 
aldrig tror en lav og rudskafggt-t nmiid, 
Oldu. S. XI. 3Sa. jfr. Tr. pof.. IX. i> 
l\. t(i (Meoloua): i Kveat. adrarcs mod | 
ftl Lotnixit-, livor dpr er en mand med i 
r^k-, værre, om der er to. været, om 
ij«r «i> Itv. Kr. /£v. III. 100; jfr. Uebr. 
Yolksk. S.36; se rAd; det rade sk- stam- 
mer fra Jødernu om guldkalven, Tr. |>u|). 
Va -i:« : jfr. redt liAr. 

rodvitte, uo. r»re-f an -«r (Lb.),; 
fugl. d^^n slore sorlhsicde kobbtr- 
ppe, liniosa mclimura: den siger :>« 
pf fwf — btdrgvti — d slakai, d atakat, 
i Malat, - Btåkfl, ittåf»l, stiktlf, Sgr. 
L 106. tis. 

rod Qjengnløt, no. rød fijensalve, 
Kr. V!. 3i^4. isy. 

ndoiet, to. royip» (Agger); f*yte* 
lYens.): ■= rgftra. 

roe. iio. so rydde, 

rOen, lu. se HUlden. 

ro«rag. do. w rydderug. » 

raffel, no. rof»l æn (Malt); fikarp 

Triti-^a-lleUe. gi jan an r-: jfr. hlsk 

riScl, .cmpfiDdlitrhct verweis'; ritTt-lu el. 

fDHelii uo. ,eii)eo dureh die riffel itielin*; 

liflid er 2. fiLbc (s. d.). 

rag. DO. r«9 tm (D.. ves^., ulm., 
Stflir. , Vur b.) ; rpq i besL •! ogsfl di 
rtq (Veos.); r»f i (S. Sams.): »"f? • (N. 
Siin«.); r<»5 hak. best. retpé (Tved; 
Ab«): = rgsni.: dai- a aåmant raq m« 
éifgnt; liar ar »n fdtt r»q hoftA (Su- 
m& t.) : (Fil åtutp^, (tn bio rpq (A^er) ; 
4*f eé i r^qi; røqi slo »ir i skåatjh* 
(Vens.); •'»duii kan oæroes fomii^n rSj: 
itiu 9i ma an rHJ, s: med et rask tag; 
dr vdr ti un a^n rSj, et jijeblik (vestj.); 
Am f^t^ oMt-j lisom ht r^, di »ka yp j 
Juuoi am réj (Snrind), 3: i en fart; er i 
del dt« kflbenhaTnske udlale. der or ' 
toDtn]«] ind gennem suldalem«? — ko 
»■øffil åik op dj»r t(!iq*d (Uld s.): tln-r I 
ftr åhi roq fra brah (vestfllesv.); dar 
gvr Oi* røq d »n lii» hrdA (restj.); gSr 
Tvfta iTrjret, varsles godt vejr; slår den 



ned. regn, Sgr. Vil. 144. 7?*. 173. 761, 
vist alm.; gftr regen lige op. enes mand 
og kone om rådet : går dou med vejret, 
r&der konen; niud vejret, rdder mandeD, 
^.VIJl. 222. *», Kr. IX. 4«. 583. Alm. 
lil. 130. i!^; r- fra rovers bål driver mod 
vejr. Mabinog. 249, jfr. .baskel lloaling 
agaiusl tho currenl*. se Sixly Maiidfti-ins 
s. 11 : rttg af liglialm (s. d.) varsler, jfr. 
Wille Opl. 204 : Inekker rug af slukket 
lys niud åbr ved I ijcmiiie berette! se, varales 
drtd, Ponl. Everric, [>, 98; vægl af r- = 
tarvs vfcgt -i- askeus , Kr. SkS. 174. M: 
gdde: hvad er aversl i kongens bus? 
Sgr. III. Ill.:>i7: hvem kan g& ind ad 
et musehul ug fylde 18 fog hus? Sgr. 
VI. 30. :i74: jfr. Z. f. W. IlL 14. 17; .bus 
fuldt af grAI uld*, Aasen, Ldiu. S7. 2; 
sign gåder om lå^f. 
h^- d d^r å åltiaj, 
ha do ma H puA eof, 
ed vet æ gi dæ båda llamborv å L^' 
bak I »;' (N. Slesv.); 
Gr. GI. d. M. I). 1 32. 1 1 ; også norrejysk : 
Ava a de, dar a budt ud o t^, 
o ei/ønstaj i a mark o fi^Y 
ka I an pun daraip lipeaj, 
ud skal I fo KjavanhayiK i aj! 
Sgr. IH. 110. iJSu VI. S6. 335, 51. 4ti5: 
jfr. Z. r. M. lU. 14 ned., Simrock s. GO. 
\Vt«isiillo nr. 345: hvad er del, der dra- 
ger fra by, og fnlger liverlcen vej el. Sli, 
og kommrr ikkcihusly? Sgr. 11. l30.Gi*3: 
el. . . . som driver ben, men kommer aJ- 
drig igt-n? Sgr, 11. 42. SCI ; el. . . . som 
drager fra by og kommer aldrig mere? 
Sgr. VI. 40. 417: jfr. Gr. GI. d. M. 1. 233.*; 
når er ^fjnnen på huset, inden moderen 
er fedt? .Sgr. VI. 2Ij, MB; » «"« UHr A 
a tak d a fa»r ar ifil foft, Fb. Fr. H. 
s. MS. 63; denne sidste form er sierdelex 
udhrodt, s^ tandstad SI3. 43. Haukcncs 
Vl.iyS.i. .\HLTidskr. 1840-51. S.31D.40 
(K»rwr); «inlgn Z. f. M. Ml. 130 ev.; 
N. Vadsbo nr. 83. Vfircnd ur. 41, Ruua 
Vil. 43. ao. '/. f. M. Hl. 350. OS fsveiwk). 
Wosfiidlo nr. 148; Joos Raadzels nr. 294, 
Vpmalekcn Spiele s. 130. |i, Xingerle, 
Sitten278.ss:Z.f M.IV.3S3.li)iMM.1hren); 
Schleicher. IJtt, S. s. 198. 207. Mélus I. 
200 (Serbien) 254. (Frankr.). Roll. De- 
vinenes f). 7n. 155, hvor der aufores ilal. 
texter; Brix, Kndev. s. 17-8. Archivio II. 
i39. LX, ilalteuske. spanske, albanosiske 




TSfo "^npoBt. 



wiaiiler; jfr. Aasen twjk. ioL reyfcr hak.; 
buk rsixh, mnL rolwo, Sch. LfiUi., se 
r;^; bMct-, *gulii-, Ijte-, knidi-, so)-. 
loUk*-. 

Mg*, tio. ae ijte. 

1, Mge, DO. rn (m -fr (feffj.): 
stage af tørr el. Ujw; se Ajuec reuk 
cL raoke: tsL hnakx \aå^ lideo stak eL 
sUbel ; jff . I. Tgli. 

S. nge. ao. r«f blfu (Len), sKtte* 
latT i snisukke. 

8. roge, no. r«( -ttr ni^ føjl (Mors, 
Tli5>: ijkiflt- btr. om be«te og fcoer; se 
rydde i. 

TOgtiM, DO. rvffl« i besL -I (Tens.); 
• fSRB.1 i vUre tkler brugtes små styk* 
ker nv, der ttraedes på giMier aom rø- 
gebc (V. Vedsied); ligeså tinuui på gbder. 
^B.L314; fMskHLige r«geber bmges af 
,Doge\ RcepL st Bnnel. fil, Wigstr. 1. 1 
301, af a;Tei6or U- tl^. FS. 311. 9U, 
Ifr.FoJkLVn. I8S; » luatebe; kobber-. 

EOEeiikl, u>. fffwjf bcaL ■«■ eller 
nf» M (Vew.)! TtfH sOd. » rrfe S. 

zaset. ta rvf (^ens., Arb. h.); 
rffM (O.); =rf9m.: rgf* jteat, jw**, 
et; d* løea jrf *«(• (Vena.); ,da går den 
g^unle røgede ^aMug dernede og sam- 
ler fimdt*. Kr. TIL Ii3, (ongteiKt; se 
ryg«; 13-. I 

røghol. DO. rvfAwU i best -JMf 
(Ven*.); = rgan. 

raghma, oo. ae arkaate« bas tO at 
rpge Al adeofor gården, ErieL Ala. V. 
åS.llii. 

raghatu, do. rffAaT an besL -øm 
(Vens.); = r^gnn.; også raghat, se hem< 
gård. 

rasl, no. rvff om (Ul); eo soor 
■»ed nå) i la al irxåke fek på, aår saD < 
fiiåar, jfr. slCvcr. 

Hgto, oo. no. rai^ing, oo. ae rygte. 

fgwtang, no. rf^iHf «*■ (Hors.); 
gcfcr, i pag ta J t ; ,Ddi di bie low kåU 
km ig Dkc cbe ragsUa^ å wa d« el 
d^ i nertwjen, så ka de sej: fcwaJ 
^wrdtar, J;d.l.4l. 

ng«. 00. i^ CM (D.. rtetyu røjt 
«n (Mun); rar * (Vens.); = rgun.; føi 
i jMfW røt * pUj; dt ^ijj« Ams rae (3: 
kKree Q« fttl) di A« fe ^^ot- •?» - ■ 
Aa «Ar Hf «d m»i, mmm a km mik tM 
dBM fauy (Veis.). 



xagt*. no. 

nAr eL rw^ -sr •• •• (Veos.); 

rBjl -M- -tf nSfir (D.. Testj.. Agger]; 

n^if -»r -«c -* (Agerak., Bradr.); 

tif ■», -ål tL HUt, r^ tL r^ 

(Savind s.i. — 

1) fodre og paae kreatnrer; råji 4 ffr 

(Bradr.). ragte og fodre; ri»^ m Irt 

(Agersk.); r^ a«v rdw a ««Mr ■« ;^ 

<åå kør dQ tai (vestj.). a: gir beflkat 
rug: røl A6v«d»r (Mon); Am Adr M^ 
o nSjr «0M o n«f (Vatde), 3: Carer lU 
der. ogsA: Am Adr ^- « rd jt o ^ 
Id a ai#f (Andst), stadrer nugel} bedd 
ler fidel: råfi miø (D., natj.). pn km 
tureme det sidste foder om altentn, = 
rte 4 ti. rée u k^æU (Veos.); rijt ø 
hmøl 9 (Agersk.); rijt ^ (Vejr.. Bj. tj; 
r^ *é (Søråid s.); Am « «j o ry( « 

i(Honib. s.), gfic« mBrknJagiayaDtlta i 
buset. bCK tarv iml ost. — 9) bkr 
Cskerrcdifcabene; n^ Addf^ (Sar. 4 
ragle bundgaini di trar «p<i Ai^r ' r^ 
^ Aai9*r <LiU s.): også om andte tior: 
rir kmm i ti. arrm (Vens.). D^reoilt 
(s. d.) koraet: •■ «As r^ Md U^ 
(Vvde), pasæ ror monkah. — 3) sU^ 
drr om, aetie ud på; ra# o råft «• 
09*r (Varde); Am Ad4 ad m»9f o nifd. 

I pv/r «M (D.) ; « i!|[jir ypr o rifttr d. 
n^»r (D.), Dir de gir urot^ 
tfifret uden al md^. se 1. hqte; 
rQI og rmjt aamme stanaDe? Jfir 
rakta, ban tisjnmad; itLknekli 

ractedaga. bio. tp* rirødavø (Vi 
i markDtngen. se ragte ind. 

raigl^bng. no. når fiidf nie koniBKf 
tg mnndingRi af garaci. tagv den bh 
reste mand en såkajdel .ryglknig', tiW' 

■ med ban nedastter uundluTet aihåa. 
at jotteo kao pi o<rer, Bing. Lesae )TI* 
mgtar. no. råjtt* m -*r (ti., ndpl 
n^ o** -" (Savind b.): røtør eL r^T 
besL 1 fiL -M- (Vens.); rdH^r i (SaOt-li 
rtåtr an (Mots): r^^ (øm -M-(Aj:enLl: 
= tgam.; ^ t<m to daa Mtr J I* ' 
råwpis J^% Ort). 18U.3: fol t^^«'' ^ 
Wyv ff m r^jU (Sarind s.): df - 
wir i gf rtrør «t i Afcél ot ^ i k ^ i'i«»-. 

I Kr. OL 909: ae rektor; kroo-. 

BWgtning, DO. i rtjtmå^ (StflU 
»: wifciiinggo. den tid mu ragUr 
ragtobnk, no. rfftobat dr Mt 
(Vens.); = rgn. 



rehat— rOo 



tS3 



»hale, no. se r^ddehakk«. 
rty. no, se rog; uo. se rdilne. 
roje, »it>. se rydde, 
rojonom, no. se mndtc-Qom. 
rojkning, do. sc nxidik. 
rDJnlng, no, se rydninf^. 
rojre. lo. se roddikeL 
rdjeer, no. rSinr t -*r 0(^A: r5/M- 
kr&l. (VVriH. ; Arh.); lange fedtlæders stflv- 
Itr: Ine^kostorlcr (Malt). 

rtjt, uo. «e rogte, uf!, o. suisu. 
■rSjtcr. no. jfr. Iitsk reuter, ml«I. 
ijuriua, maroder: se rogter, proben-, 
rekjanning, nu. $e rødkjiemmg. 
rolle, D». uo. æ rulle. 
rolle, »o, rol an -»r (Vens.); [ry^. 
rj (Ang.): ung hag, risbogCVeus.): 
avnbeg (Ang.); jfr, bynavnel: Ryl- 
ar fAnp). 

roUebuBk, no. rålfbosk æn -tr'" 
kndsl), rblwg, 

røUek, Qo. raiai el. rv^k i bcst. -* 

'ens.): rait nij (Lild s.); rødligt vand, 

«tår i greltcr uden afleb; a K'ar 

t^»r i daiA aijxt krij så t^ff', tt a 

rmlå i lecsgroban; (Lild): a rol»k» 

I? (VeiiB.(, er dc( røde mudder t«Srt, 

roddik, rod. 

røUekvond, uu. rølfkw^ i (Veus.) ; 



(Andst); rem 8<bJ (D., Vojr.). — 81 lobe 
bort; rrm ->r -»d (Mor«); rem •9r -t remt 
(Agger); rom rSuU fl. (Andst. I).); dær 
inir miin», rf«i- rfmt le .V^ /"ir d Wjr«' 
/'rij /"dr tjh\»»t»H (Lild s.); „Aq; »niiXr« 
hæ får, de han ^ul rem mi ham" , Grb. 
184. .10; .vi ska gywl wos, næ do vil 
rjcmm hæh fræ", Bli<'.h. Bindst.; han æ 
tDiti sitjhns ren^r ur å a Ian, Kr. IX. 
4<)303 (SalL); æn reimndaa (Aggi^r), en 
d(?r rfinimor, en bortnlnil; de vLde lede 
cfttT to i-ommondcs mænd. Kr. VIII. 139; 
hqj reml dafrå om HOttn (Vens.); stavDS- 
bundne^ karle ronimedi* lU Holsten [S. 
Jylland?!. «e Kr. VI. 8fi. Atm. II. 77. 2(i3. 
iy2. 3-»t>: til Hitmburg V. 87. 336; jfr. 
Aascn, nitna, gVire rum til, rydde bart, 
flygte: isl. rima, hisk rSumen, mnt. 
rumei), .Sch. Lflbb. 

3. r&mme , no. i udlr. : han fiek 
så^H an eatå reyt (ves^.), en dArlig 
rfimruen, sig«s, tiår en prøver pd. at fur- 
svare sig uden aI kunne; se skmedder-. 

S. rSmme, no. rem (Mors), rum, 
plads; dar a fl rem ttt Aa; jfr. rømte. 

rSmnlng.no. rciww^ceri-ørfAgcrsk.); 
ryddi^jiird, der danner bæuk niellem torve- 
grave; ,no le de sku vær alwor mæ 
liin ræmuiug*, BUcb. Bindst., 3: bort- 



llestiende vand. »om er farvet radl aCsorejse. 

]te. rempUng, oo. se rymplii^. 

Ee, nu. r»l»k æn -»r (Agger, < romte, nu. rAmt et ■» (Sevind s.; 
^. Mom, Vens.); en plante, achillta I Arh.); rum. afdeling i ka-sse, .tjtab, ogsd 



ibilleroliuni L. . brugtes i ældri- ttd nlm. 
tilthei vesterpgnen, se Kr. Alm.lll. C3.213; 
*e Aasco rylk hak., ev. rolleka; plt. rulk: 
fcryst-, "bæk-, rug-, stor-. 

raUlkovand, no. rohktea^ de eller 
miabneaA (Agger); afkog af rnlliker, der 
kifuges som (lie, 

rolte, roltjer, uo. se rylte. 
L. rSmiDO, uu. 

K-»r »i (D., »estj.); 
-#r riimt f5mt (Andst); 
_ -»r -* remt (Vens.). — 
1) rydde bort ; rS^n æ hfte, oi hår rSmtt 
M (Aodst), ryddet ud, gjort plads; rSm 
f» netrqel^aie (hn^^t, \. Sl^'sv.), rydde 
^n oTerliggendc joi-d bort, jfr. skumiiio; 



i et hus; en hvguel plet; jfr. Aasen 
romdhiik.. rummelighed; frit. åbent rum; 
SV. rymd. 

Bomø, no. en e i Vi^sterhavet bed- 
der: HH^, beboerne: IiSm$s9r (D.); 
Wéhaj: (fi tø d milh^rf^ not hun a 
»o Rom»B kyn, da bajat hiA ko d PBfrsdav 
(veslslcav.); ,de komnifx igjen fl e trndde 
daw som e Rømøs øl' . Gr. GI. d. M. U. 138 ; 
HC'tfa hSnSf b.tvni^er; a hå^y il, a 
var vær gåt amå'u, dær æ så mao» 
B6m9« kvté op iatftan (vestslesv.), o; 
merke skyer i vest, jfr. kjæiling. 

1. r&a, no, mulig kuu i et eiikelt 
udtryk : de tr Itajer te ros <^ '* V^H 
(vestj.), bedre lll prøve t-nd til al se p&: 



'rt* ta«ij (Vens.), i hu!)E?t: giire iyddeligl;ao bruges mest om tSj med larveligt ud- 



fw)! -w -f -I (Vens.); til hesten og fcrea- 
■fer jfiges: rem jcer, rerft dat; ogsi: 
^"haJQtt rem ,ia tn smal! flytte dig lidt, 
Jaaaa ^ 775. — 2) rømme sig: rSm aa 



seende, men stærkt at slide p&; jfr. Aasen 
royn. isl. rauii buk., prøve. 

a. r&n, no. ran el. rSn mn besl. -{tfn 
(Vens.): r6g an = flt. (D., Bradr.); r&n 



l£4 



rtn 



«M rS» (Agersk.); riin (Etsted); el (ræ. 
sorbua aucupai'ta L. ; 

,vc Brink kjierbuBk den gniiiD' 

der growfi- l-ii rCiin', 

Dvr a graver den op, så. rmdcr n guld 
del RkjtSnn'!" 
den skal blev (linclcl af en mand og nåp 
nogen blev gift ind i hsns tilægt, ^gde 
mnii senere, iit han Hk en gren af riin- 
nen Tru BrinkkjerbBk, s« Kr. IV. 263.377: 
i en vise: 

den kifilc er af don rode rrm, 
sIpI ingen den PorgSr i I6n. 
Kr U. 118. 34. 123. &: Sgp. VII. 99.44: 
jfr. I. 73. 2.-W, Gr. DgF. nr. 84, III. 858 b: 
ved heksekunster stanses alle plovene 
undtngen den, der er rOu i, JK. 265. I7; 
jfr. Wigslr. KS. Hi5. S7o: Henderson 294: 
al trolddom er nm^iteslos mod skibet, 
dffr er rCn i; {sjnes eller'* ondt træ for 
fiskere og søfolk, liver stnnip skal kiL^tes 
overbord, se Nyland IV. HO, jfr. Arnås. 
1. i>43ned.): kkt er (lyvcrøn kraftig, se 
Leland. Elrusc. S58; St. Hausaltcn (6.d.) 
og Vniboi'gnnen iikal der ^uelles rtSimi?- 
kvistc el. kore af run over alle dOrc for 
.tt hindre hekse i at gflre fortråd, (Ujursl., 
vist alm.). jfr. Gr. GI. d. M. 11. '24*.4(iO, 
Ki-. IV. 397. 551 . VI. 290. 3«7. IX. 71.75(}, 
Thiele Overtro nr. 724. J. Saml.* 111. 126, 
Pont. Everr. s. 80; sign W. Gregor a. IS8, 
Folkl. Jotini. VH. 577%. fSkolI.). Folkl. 
Hecord IV. 117 (Iriiuidl. Hardwick s. 258. 
2ll(t (lidien); i hal majd^^r, Folkl. 11.3115 
(.Mttii); planles juleaften [ui arne. Wille 
s. 184; m<«ker skal Inge et kors af ronne- 
iræ i lommen Valborgaflen. for ej al 
blive brugt som lic^^t »f heksene på der«s 
ridt til Bloksbjtprg, (Randerfl egn), Sgr.VI. 
77. 6te. IX. 207. eaii. Kr. Alm. IV. 9. 13, 
jfr. Sagn I. 134. r,|i. 204, sign HenriLs. 
s. &, el rOnnekors Cagcs i seng, vterger 
mod mare, Riiaf I, 82. Iig«så flyverSn 
over dJirlrap. Wigslr, 1, t(t.^, afbildn. se 
Kolki. Cougre^F s. 4.M ; — nAr køerne 
skal pi grct om fordret, skal man give 
d«ni rOnncbladc for at de ej skal for« 
bekses, Kr. IX. 13. U3: en told af rtinnc- 
træ i munden hindrer troldfolk i at g4re 
en skade. Gr. GI. d. M. II. 74 {Falsler), 
jfr. Runa II. «, V. 62; binde af flyverOn 
lagt under leb og lAs på btisse, hindrer 
forgfirelee, Sgr. 11.30.2*2 (Fyn), jfr. Amins. 
VIII. »Tot. 98. 100, Wigslr, FS. 310. 13; 




— flyvcrOn er virksom mod al trold- 
dom, Kr.Vl. 355.34, JK. Ifi").«;, Storaker 
Till. 8, Grundlv. Tjusl 21, Sundblad 197, 
Skytis h. Iu7, Car. W. I. 313, jfr. Vorksh. 
Folkl. 59. 1.^7. Folkl. XII. 175 (Lincolnsh.); 

— i hver kobAs skal der være et stykke 
riinnelræ, Sgr. X. 15. 38, jfr. Gasl. 'yå, 
Amins. V. 80; 1 et bul i dCrtrinet dyvcb- 
dra-k, flyveren og horfre. Kr.Vl. 355.Ml 
el stykke .vild rOn* syet ind i bukse- 
liuniugeti, skærmer mod oude (>joe, Kr. 
VIII. 265. 4ol, jfr. Folkl. VI. 156; bonden 
kohler sine køer med rfln, si har hav- 
manden togen magt orer dem, JK. 19. ii>; 
[lyver- sættes i fiskeredskab, SSveHafvetsS. 
s. 19; en riinnegren skal sa-ttes i hrerl 
bjørne på korngulvet, når del fyldes, 
Sgr. VIII. 41. 70; r- bindes fast mell. kos 
horn el. sættet; i hul pA horn mod trold- 
dom, Kr, Sagn VII. '»S'l, 79. 30-.». 39: en 
ring af flyveriin om halsen pd kvæg for- 
driver utflj, Sgr. IV. 55. 511 (Fyn); sKttes 
pfl kohom mod forgCrelse, Kr. Sagn VII. 
181. (jg; vil hoppe ej modiage hitten, 
skal nuij give den Ire rap med en rfio- 
nekvisl over krydset, Blich. Vium s. 313; 
en kæmeslav .if r'ln kan ikke forgAi'es; 
Jesus blev korsfæstet på en ron, Kr. IV, 
4lM). 576; stangPH 1 smOrksftTien skal viere 

so rt^nnetræ. dog kan mao nfijes med en 

kik af rfin i dens nederste ende, Sgr. 

X, 27. ?& ng., Thiele Overtro nr. 242, 

Blicher Vium s. 213. Kr. IX. 75.79(1. Sagn 

VI. -l'-i^. 18; jfr. P. Volksk. VI. 1.^8, Buscb 

Volk.=Kl. s. 63, W.Gregor s. 194 (SkoU.), 

Mélus. IV.31S (Irland), Kennedy Ficl. 152; 

nagleaf r- i hamle. Kr. Sagn Vl,3rii>, ij. 19; 

vogn, hvori r-, kan ej forhekser;, Wigslr, 

PS. 3.55. U; i plov kan ej standses. Kr. 

40 Sagn VII. 150. S7: (lyver- som (yord om 

liv, mens man piskt^r (lode, Kr. Sagn VIL 

195. i;{>; t!\g pd ligkiste pindes fast med 

run, hindrer gengang, Kr.Sagn V, 201.933; 

.•lykkepinde" lavai af llyrerfln. skArne 

St. Hans nal kl. li, se %r. V. !203. 779 

(Fyn). Kr. Sagn VI. 249. 37, bruges til 

spSstikke. RlUtf 134, Amin«. VIII. 124, 

Hardwick 253; et barn som har .skjscvr' 

(s. d,>, skal fores tre gange gennem ea 

M kløvel gn-D af llyveroM (s. d.}, JK. 173.ftO; 

I jfr. Amins. I. 114, Henriks, s. 12; rOa bru- 

I ges i det liele som alm. rAd mod al stags 

I trolddom, se: rnd trftd og foruden de alt 

I anførte steder Thit^le Overtro nr. 133; 




KOn— »nsler 



195 



jfr.N;eolaJ»&.Nordl. lU 17, Asbj. Ul. iE33, 
Ctnll.Wirend Hii; Wiitlke nr. U5, 
fivseh Volksgl. s. VM, Harl. & Wilkin«. 
Uncash. FoUcl. a. 72. Qlack 137. I'olkl. 
Jaiira.Vl. l80ag.:30ti,VII.4l. Denli.Tr. 
0.81 Rf ., GriiDn) Mytb.'^ 1 1 65 nc^d., Mélus. 
IV. 45 1. VII. 'im, VIII. 193. Arner. Folkl. 
IT. 254 ; uni disse o^ flere anvend. aT r- 
le Kr. Sagn VI. ;J(f7. m. ;13». 3|, VII. j 
I0».3«a^l, I*). 33, li27.oS.6S, 2.1I.HS,ii) 
jfr. Wigslr. FS. å2.8I-sa; — r- grocl pd 
gn* af uskyldig bpnrellet, bicrer lys 
julr^aOim; bnigi-s vcddft til ild, volder 
det til ufred: kvinder kan ej rorlfluses. 
btor del er aii'^iidl id niebler, Anias, 
I. 641.r4:}; et helligt Irs, Afzcl. I. SI, 
n. 47. jfr. Kalevala II. 39. XVIII. :,C,h, 
IXIU. 2"*:i; brændes r- på aroe, Ilygtcr 
asKD, Cav. W. II. XXII; - i æveiit. 
>k«l pigvn sige ti) rouiiL-liseel : „loJc åpt* 
fi mtt ay, U etrk ijo min w<sj!" sd 
i^Mti roHtn si å nw irnm dir in fåjg'lc 
kvré'l', Grb. 97. «(; rilnnetnecr or for- 
na(Ile«le piger, Kr. Ær. II!. :tO". ; jfr. Aasen 
Muo, isl. rejnir liak.; eng. roaTi- cHer 
row&Dlrve; s« rod irdd; Qyve-. 

S. B5n, no. æ ran, ThyliorSu (Ag- 
gtrii har været færdselsvej inden Lim- 
Oordt!ttS)(euuembrud, Kr. Alm. V. llXj.^jt«. 
3V4. 7HS', tre otore htilm« syd for Læsses« 
kaldes Rfin(>me el. Runneme; fem ud- 
bobne, en mi) (ea landet kaldes Nnr- 
Rtoel Mb.; mi rære Uk. efter et navo 
aolørt bos Bing, Laesø s. H2, Kirsten \)i\ 
Rdnt : Knngelrøa. taii^erOn s. 83; ten 
rSm (Thy), en liulm; Stiiider Fttiti i Lim« 
jjorden ved l^jul ; jfr. Frilzn.^ hraiin itk., 
.»teudyiige, vel vg»A om en .tf sten 
dAfui« f1. med steti bedækket holme i 
'; der henviges til N. M, Peterseat 
ityth, s. 311 aom., se U. Bl. I. MO; se 
BOabo, -kat; Harbo-, Thybo-. 

Bbnbo. nu. SSjjboan ^ Ilt. (Agger); 
beboer af Thyboriin; det er vet nuppe 
tor intet, al i skænitehiatorien røver om- 
byttes med rdnbo: ,så ftld han tmæld 
aåwe RJlnbowere, A di pinndred .1 tii Træ 
ham de, hun hd, A da di lidj skamslawcn 
sårren, le han ku etl rer sæ i te 
M bifiw h.in leggend o te wej",!« 
I^TTOp V.Skud &. if i. Kr. Mulboli. 85.S7fl.3Si; 
•e Luk. If). 3(»; jfr rcink.-it. 

rondel en, no. knorleksp (Slelh.); 
Mb. 



røngel, no. r»ipl æn hesi. røf^hn 
fil. -ir (Vens.). — 1) lang rækko, hvori 
mursten el. torv opstilles (il tørring; <ltrr 
a fætti røtfUr jp-onton (Vens.*; se rand i. 
I. rande. — S) noget liujt og faldefær- 
digt, el ganunell Ealdvrtvrdiift iius; en 
usel ronne; „sin di no va k<m\»n t* 
rov i dthæ jwfiwi r3rp/, fdr Mc wttr r 
da eAc...", Grb. <i7.:i*; c^" Ao*n*f i en 
rø^t ufp åpA hi»H (Vens.). — 3) en 
knillc, hvori beterne indskrives ved kort- 
spil: se rygie. rogle, rtjge 

ronglo. uo. rø^tl rogitr roj*?* (Vens.); 
opstalile inrv el. sten i r»ngler lil ICr- 
ring; røipl > huws åp, opfure et liiia 
dArltg og i en fart ; tei ra^lt ijrontSnn 
d skruv^ kncjttSrtn; ,rynglc ned', Mb., 
siyrle sammen. 

Bt)nkanal, do. tg USnkané'HÅf^r), 
Tiifburuiikantilen, -se kanal. 

Bonkat. nu. æ Rånkaf Ilt. (Agger); 
hAiisnavii li! Kfinhoenie, ise gritl!ir,5.kaiinp. 

rønne, uo. se runne, redne, rddne. 

1. B-Snno. no. rS^ (D.); kælenavn 
til en rad ko; havmanden siger: .korn 
RGnt og lag alle dine med I* til sia ko, 
Kr. lU. 78. ino. 

a, rOnne, nu. r% æn -sr (vealj.); 
røn ara -ar (Agger, Søvliid s.); uselt, 
faldefffirdiKl bus ; jrr. is). ninn(?> itk. et hus. 

rbnnebaer, no. r^nf>a>r (Thy, Malt); 
roQhæ rt (Rundev.); frugterne af rfinnen 
(g. d.>; mange r- varsler god rugav], Kr. 
IV. 405. 61^; se roDuing; rSsbirrtre æn 
-fr iThy), = I. rdn; se mtddogssfivn. 

rSnneflSjte, nu. r^n/f<(/(«ii -» (Silke- 
borg); (Ifijte, som bOrn skærer af rSn, 

rbnnegren, n«. rS^yrin i be«!. •yrttn 
(Vens.); = rgsni. 

rtinnelid, no. et edeligt udtr.: a ae 
ranik» tAr r»(i»ka te hu^at or a ftftr 
(Vens.). 

rSnnetr«, nu. }iSgiref H '»r (Bradr. 
og vel flere steder); = rfiii (s. d.). 

r&nnevol, no. rSnwul el. •wot i besl. 
■u'of (Vons.); rfinncvånd. 

1. rBnning, no. rønnj æn -ar (Thy); 
ronne, dArligl hus. 

3. r&uning, no. rdngij i -tr C\'ons.); 
=^ rævliii);er {s. d.); bærrt-ue kalde!« r6t)»- 
hwr. 

r&nse, uo. ae rense. 

ronalor, no. lo-kosl (Sams.), Mb., 
96 rense. 




roppQ, uo. rap d. rep •»riS.Sa.tt.K.); 
slandse, dulme, om smærler. 
rør, uo. se rode. 

1. rør, OU. rør (Malt), beTægclse; 
tlær ær e^n r- i a wa$. 

2. r»r, no. rpr an no. = HL {D-, 
veslj., 'I'liy) ; r^r i besl. ■», (It. rfr (Vens.); 
nw et ]jfi)i\. rp9r7t Hl. rp9r9 (Søviud s,]: 
ry»r rf = fil. (Ang., Fjolde, plt. rfat rgr); 
riii ei (Sundcv.) — 1) en græsart, tag- 
rer, phiagtnites comm.. Trin. (vistn. alm.), 
kaidos ogsd rarlag (Ålborg); ogsil om 
nirgr»s, digraplus aruiidinacea , Trin. 
(Vens.), J. T. 73j æ rgrmums (D.). el 
mostislykk«; slayeremse, su Kr. BOruer. 
ti7.830; i en sledremse: ,de Alling rer', 
Kr. Ordspr. s. 511 (Gjei'o h.]; rørouc 
hvi»kei- om beg&et murd, Kr. Holmsl. 
s. 23; jfr. kræminercns vidner ti. Slti. lub: 
.rorgilde" holdtes, den dag rurene på 
eii dam hastedw, Kr. Alm. IV, 3ii.92 (Fyn); 
Har-drciigfii, Rin-Syruii , eii iialniaud*- 
familie, se (iaardb. Natm. I2o, 129. — 
2) huJ cjrlinder. alm. om drætia'or; så- 
ledes mest Bradr., leq rmr^ nea (Sevind s.), 
dnene; et rør hvormed m.-ui kan blæse 
døde inskvr lillJve, Sgr. X. 52, i en ska'nite* 
hislorte; ror pil pibe, hpsse orv. — SJ 
hingsleus avlelem (Ven8.)< ^^ f^^- — 
4) rommrn på vævorstolena slagbord. 
hvorigennem Irddene er førte : ten ''pr 
(D. , alm.); <r t»r»r er uummcrcrede 
efter antallet af snese, de indeholder; 
del gruresle , KOin her synes keiidl er 
m'. 4, der bar 20 ancsc Hne trtespliiiter, 
skårne »f liambtis, fæslede i rammen, 
gennem livis mellemrum ti-idenc fores; 
det næste nr. er æ hal f«mt, derefter 
nr. (i osv. , og det lineste, som kendes 
er nr. 10; hwerl ur. har 2V« snes ror- 
splinler liere pA samme længde; snesenes 
antal or arinærket pd ruinmcu (D.); 9 
/irfccjy '■*'■ (Vens.); i visen: de vævede i 
del forst« ror, de va>ved' dronningen og 
air hendes mn'r, Kr. 1. 96, li; jfr, Aasen 
royr huk.; isl. rcyrr hak., mnt. rOr, 
Sch. Lubb,; btsk rohr, rohre; jfr. gasse; 
se bainbiis-, bni-, kakke!ovn»-, lin-, luft-, 
pibe-, pumpe-, sorte-, -paosk-, sukker-, 
lag- 
rørdrumme . Qo . en fugl . ardea 

Blellaris; rwrdrummen er en fugl , der 
kuQ sjelden lader sig hore i Vestj.; n.Ar 
dens druinmeo vedvarer i lang lid, be- 



M 



S» 




tyder det krig; man tror, den frembrin- 
ger sin ejendommelige lyd ved at stikk« 
uiebct ind i ol ror. J. K. 2l9.»!f.i; dens 
sang, P. VolLik. E. 67; er en forvandlet 
hyrde, Grimm K. M. nr. 173; er varsel* 
ftigti Kr.Alm.illl. 154.73 (Nyborg); jfr. 
mnl. rordiim, Sch. Lilbb. ; hlsk rohrdom- 
mel el. -drommel; .-dommel" og ,-drora- 
mel' har intet med tromme at |i<!>[-e, men 
hcnforcr til ghisk lumpl?) dum; navnet 
skal staniitie Ira, at fuglen er sA .doin*^ 
at den s^el sætter sig til modværge 
i stedet for at (lygte. 

1. røre, no. rffc »m -»r(D. . Malt, Bradr.); 
itk. (Agersk.): ry»rHflt.?) (Ang.); lårkrig. 
lyske: dtsn jæn rgr; jft-. Aasen rayr, 
isL hra;i-ar fll. 
9. røre, uo. 

r#r ror rffi" rpr do gi. r^vr ft. ro^r, 
11. ruter; jfr. hore (D.); 

ror rQr ryr lyir (Andst): 

rfr -»r rfr rør (Agger, Lild s.); 

r^r rtr r^f rfir (Vens.); 

nt rgrt r9 r^ (Rogen); 

rf rpa rp ro» (Saviud s.); 

rf el. r^r, rff el. rort. rp rw (Elst.); 

rS» ro rfff r«» (Sundev,); 

rfi-a« paas., rbns med. (Sovind). — 
1) sætte i bevægelse, d rpr tru ktejst 
(Mors) ; a ka ef rgr mee å æ stay; a 
uka låw får, le vi bi&\e rfr, 3: blev 
stærkt anstrængt (U.); <e vi^ ka t( rgr 
æ vaA (Ltndk.), Mølle del i bevt^else; 
også om sindets bevtegelse : o hl5u} kijat 
rpi' ve »i (D.); d< er» etie hgr, rf« i\jatt 
Hic r^r (Vens.); ttd præst ka rfr fSUt 
ma ham prenfcin, ka jæ» de? (Agger); 
kaA r^ si dl» te HOfnJ (Søvind s.), 9: 
hati bestiller inlel; /iqj a wa å ri djt 
pigq; hqj ka éhr dft d r^ s<b tgt» nøH 
tem de «kti eric «Arij', aåiee'tf a ka r^ 
mæiVeos.). a; lever. —3) berorc (alm.); 
bSjes i Lild: rfr -ar rej r»i; rfr eit itm 
ffiCB (Lild); di ItaA ii tfft d r» ei' (Sa- 
vind s.); herhen barer vet hetydningen ; 
ramt af apopIek.si (mtn. alm.]; AaA a 
bllju9n rfr i p9n jht «ij {Ldd s.), eU 
blol : han æ blStvan rpr (MallJ, se rerebe, 
roring. — 8) rote om (alm.), a r^ i 
ffriffm (Vens.); rff i ffrigd»ii, rar i^ 
(Lild s.); ,vi IGrrer 'en A rå kakkelåwp, 
vi ryer 'eii om mai »r ildskAwl", Or. G. 
d, M. III. S05. fra Angel, om mallen: pi 
sp6rsni.; Afpa 9 tJi i>ipf kan spøgende 



røre— røsle 



197 



iiares: di a dw sdi d gu} ro aamal mæ 
h tttf^ tSerind s.): å rir åp i nff 
(Vens.J, ogtk lig., jfr. Aasen rara, isl. 
Iinsra; htflk rvKreo; ved-. 

8. ror*, no. r^r i (Vens.); bevip. 
(élse. uro. sagtens lAooord. 

rørelse, do. rvrfla øh (D. , veslj,, 
Ttj); itk. (Kegen, Sovind s.); slagtilfielde, 
»t'wijleksi; hoA hi fot wn r^nls, W r- 
< licwt jæti sy (Agger); A«« Adr fål »t 
mtr 4m r- (D.); Aqj kå rtrah i hc^an 
iTensj. 3: ryater på hænderne. 

rørepind. do. lil ære for biskop 
NorleD, som har oprundet .rorepinden^, 
der fletter konikass4.-D i vippende bevie- 
(cbe, spiser oiellerue inorteiisgÅii, se Kr. 
S«gii II. :»>7. «I0. 

rørig, to. rtn (A^er) ; = rgsm. ; ts 
m da ra*k o rmr» ino', man hula'g lif 
vfr, tted a efi (vistn. alni.); tei raak å 
r*h (Veos.). 

røring, no. bruges i eder; få rørtti 

«f. rytrui (Valsb.); do tkat få >yfr»^ 

åitr fdjin re tstUti a »m (.Ang., Hag. 1 7.3), 

ti. .fur reruigslag'; .hille røringl' hille 

deo ulykke; ile æ no tytmjt, del er 

ooget faudcns, om et slemt arbejde (Ang .); 

■Blåtens plt. ed; til en afdød borgmester, 

soan .gik igen* rdhle drengene i Plens- 

borf: .Ptler PuDDineriiiK, play dy de 

rflrioff?'. Mhoff 191.2. og dot forklares 

som .slagliltieldc*, se rore, rørchie; guds-. 

rflrkrog , no. rirkråq i besl. -i 

Dl -ier^ (Veos.); S-formig krog af U-ic 

el. bom til d trak i rir nia, »: trwkke 

irUcne genn. ræTerstolens rer, se 3. rer 4. 

rørmaod, no. rmtnaii em (D., glds); 

aunden, som forfærdiger rer lil værer- 

flokfi. 

rørpind, no. rorp^i i -py (Vens.); 
de enkelte pinde i væverstolens rør (s. d.). 
rSrren, to. se rådden. 
-rort, if. fe 'bc-. 
rørtag, no- r^aq de (Veas.); = 

røræg, DO. r^rfq no. (Vens.); rorifi 
di (KUt.): = rgsm: 

rorftJB, no. se ryddeekse. 

rø«. no. r«« et. rS» (Andsl); kæle- 
Bsm til en red ko, sv 1. rdnne. 

røst:, "O. se riwke. 

røskJoT, no. se roskjer. 

røsJing, no. ros/a^ æw ( Ikast) ; grOn- 
ffcAlbng, ordel er mig usikkert 



rossem, DO. se rusmc. 

roaeing, no, se rosJitg. 

rost, no. o. smstn. se rost, rust. 

-rost, DO. se resle; sol-. 

rost, no. ratl ofn besl. -»« (Vens., 
Bradr), ilk. (Angel); — rgsm.; klepr i 
ce rost f.'igKer) ; ii ka c^j ham åpd ro9t»n 
(Vens,); r- 3on) Yarsk-r, se Sgr. VJ. 173, 
Kl. %mD II. 403. 521.143, IH. 3Uev.; 
É« fra åen (s. d.), se f.eks. Kr. Sagn 11.1(18.«. 
101. .jSdg.; fra havinajid; Kr. S»gii 11. 
154. 89; fra genfærd, Kr, S.ign V. 5it2.8y; 
fra deden, Kr. Sagn W. ifi.^Sfå %)a 334; 
fra sky, Kr, Æv. 111. 86; opfordrer lil om- 
vendelse, Thiele 11. 150; slige rester korn- 
Dier licEl frn Huldrer, se Bergh. Sega. 70, 
Seegd. LU6. IIU. lSr>; Asbj. 111. ti5. 6B. 
97. 98. 192. 193. 1D7. 198. 258; jfr. 
Knoop Ps. 47, Gh. Notes 74. Curt. F. T. 
to 32. 182; r-, som melder, nt en person, 
Skatte, Pippt Kunge, Knunemurre, Jal'et, 
Valle 08V, er dad. se Thiele II. 188. 200, 
207, Gr. GI. d. M. I. 127. 13S. 11. 76.31, 
HT. 91; Grb. 130. lo; Kr. IV. 0. li, VI. 

I. 1.2, VUl. 21). 57. 5U. Sagn 1. 65. 875, 
7G. nr.J2-25, ni.m.varr. 119. 4«;. 321.fi«; 
Sgr. 1.57.^17, XI. 123.2f;»; J. K. 154.7. 
303. 1 ; MølltT Bornh. 33; JFwro 210.;6; 
dette motiv <;r .særdeles udbretlt, ?e- Sande 

»Segn. I. G, Asbj. 111.45.47.308, Wigslr. 

II. 209. 212, jfr. I. 131) ned., Rfiaf 1, nO, 
Nordlander S. s. 54. i\. ti, Rima VI. 37.14, 
jfr. Segerst. 196; Urtjuetl Hl. 317. III; 
Strackerj.I.330l£. 402; P.Volk8k.l.l77.4r,j 
Criaim Mylli.*422 suini., III.* H9 ; Kochh. 
D. GI. 1. 161 ned.; Ndl. Volksk. VII, 129. 
Ons Volksl. IV, 09. 94. y5. 11 j ; Cli. Notes 
s. 26, Kennedy Fict. 157, Tråd. pop. IV. 
84, VIII. 372 (Frk.). IX. 349 (Bretagne); 

MHarll. F. T. 125. 127, Folkl. Journ. II. 23, 
jfr. Folkl. VII. 166; Schneller s. 210.4; 
Liebr. Volksk. 257 m. m. henv, ; jVlannb. 
BE. 1. 90 Hg., 11, 133. U8 ni, m. Iicnviso. 
deribl. t. Plularch De defect. oracul. c. 17, 
hvor ribet lyder: ,den blore Pan erded!"; 
jfr. Aasen rnsE, isl. raust huk. 

roBtogo, no. se rosiage. 

1. røste, uo. i tim. fte aoal røsttrj 
(Mellemstes V.), solen går ned. se solrest; 
w jfr. Aii£cu, rasl, no. vejstykkc, som man 
kan gk liden at hvile; isl. rost no. sv. 
rast, hvile; mnl. ruslen uo. Sch. Liibb., 
hvile; eng. resL 

a. rMto. uo. slikke af, ridse af, 




lt& 



diwD— rOT 



f. eks. ler? (Sams.J, Mb.; jfr. Aasen. nala, 
tilskære, liges A isl. 

rostejæm, no. et rcdskali til al af- 
slikke el. skære Lurveo med (Sams.), Mb. 

røAtelig. to. ro*t»U (Mds.); %om bar 
stærk røst, elier om stemmen: tydelig. 
Uar. 

-røstet, to. 3e h6j-, 

rot. 00. «e rotte og smsto. 

rotj, se rygte, røgte. 

r5T, Qo. se roe, ræv. 

rttr, 00. rAtp an bcst. -»« fli. réw 
{Vens., Ars h. . Sams, Sovind: veslj.. 
Agwsk.); r5«'(Art(.>; riut w« (Åbeni-Jl); 
rdw (F*i (Agterupv. [<ækl. — 1) anua, bag- 
del, rumpe, urdel kan bruges i det bedste 
selskab og er ikke usømmeligt; lok di 
moi o stap di r-, så æ di tåfp hieihr 
tot (Lem); do maAc »f lijjd kn^ii, sæt 



unytte; di di ifaftar o htytp, hu 
Sktj^, ska i di rff^ o tyyp {y\ 
do ef stek di nijm i i/i r-, gå \ 
M^H ti! læft^A i æ ftij»l la^ 
va t>el do i min r- å rg^, dffr i 
9dit hær i-ø« (N. Slesv.), :>: hvi 
blande dig i mine sager; ta i 
aa ka di r- aiiår hål iiæUa^n 
«dr 9t tt fd «i b^ o fy{, iå i 
i*W r- fdffy-{ (vesty), jfr. Grimn 
963iuitD.; a aka kun o pr&v i 
(veslj.), a: forrette min nadlurft 
satet skid, n^er 9n hår a r- j 
do tkal eAc rut å r^ip»n, fort d 
m^ »h; hii\ din rbnf, man dfi nJciar. 
siges til den. som fjierter; tm « 
O: sW. en fjert; de ær efe nBj \ 
mi rSifi go fuw»r ?Ngtiii (Agger] 
regner det for intet; do dra^ 



da åpA din rb\pt hqj sf^r åpå hantti råtp war 9H tDirmct, å dn do u 



rhfi, aom i Jtéiivr åpå i hlM (Veni^.); 
luf di roip o tJeoffk m præst! (Thy), o: 
rejs dig; „hur »kat a »"df — „dv ka 
Bed O di rStfi, de gSr di ve a præst»n; 
do tt^r o di rSiff, litom æ kieog>r te 
gil (veslj.); lar di rotp iijq drep /q # 
io-V*.' (Agger), 3: sæt dig; mæ fåldw o 
scft mi rbi/D fi^ri' (Mors); ka hqp- H 
hit/w plas te »n hfif r&ic? (veslj.); bo- 



Jik tfc^J (Vetis.); a drte^, to 
lear »n (tom å di nfp» u>ar »n 
taj tfofl deje å Hitajfrat (Sevind 
dromle, lc mi r- var en sotvski 
drak den af, el. . , . U di mw 
fiitdk I hiA r- o do slttat <b \ 
B>dmer. llL.ithr>i; d<> ar m fi 
it di h^n, nar di r- W»r (D.), I 
rusk i vti voiidiitg, når del gi 
sked«nt »[lOrgsin.'^I nm phHs; ,a var lige u fotdel ; „n<^, mi dnf^, df » d 



ved at sæltc min r- tiJ dynen, Kr. Sagn 
II. 433. SS?; fians r- klør iFter nøj hæ!^k 
(l/onb.). 3: efter forandring; mt j^o rfi^e 
(Andst), deu ene r6vbuld(>; han hdlr »n 
r- te dfo/jrtr s^W"/ (Agger), el. Aam mæ 
m trvf akiptr roa (Lcui). om stor ha^- 
del; han ga udmarA hans r6^ Acrn, om 
»n »pA ias (D.) ; hi^j ha aåma^ ji) hans 
r^ h(tn d9», dcea»m da;j ha vat låa 



é 



M^r ve æ Jpr te" (vcstj.), o: 
ung; d» ifor, aom aite næ^r 
(Vejle). 3: der er fart i sagen; 
rdifi>n uk a difn, o: gik laliit: ( 
idf d stek m h^r r^ uk (V« 

minde fra den Ud, man inte 
havde; di hAi»r hun mtr te bdr 
æ ci^rar (D). om yderlig an 
sk*n. som an hår r- i an ov9h i 



(Vens.), nm den gavmilde; a vA A hav>han <fr å^ti oba'q iitom a r- 



9t i mi rite (Sevind), udtryk for dybeste 

foragt; d« ær tfe aiU iA i' mi ratp o a' 

mi rtfip (Agger; D,), om hedt venskab; 

do hå ræA latg ma di »ij»s ve SSnna 

rSy, Hf} »r a raij, do hår fåt ru t »n 

(veatj.); SdrfH o mi rdtr, de » fuÅatn* 

Idlfif (Askov): HH r- klpr, a ka et Vfå, 

kteit n»jM rf^ vet i" (vest).); r* klar; 

efter av bænke, Kr. Aloi.'-lll. 78. oo; e!. 

det pr varsel om ros el. godt smi'u-\w\d i« wår g 

4!»9. åOl; mi ni> khr, dtj dkal ndk i 

H9n dja rhv; hqj r<^}t ma i rétptn t« 

rnhtca tic, a: vr pdtrieogendir; ami no i 

riattn å j^ (Vens.), kaste det bon til 



.hvordan en vender og Irend« 
si r- endda nbag ved jen*, Kr 
s. 557; hciJ ^am »dni, de hånt 
fiaq ve- hum (Vens.); han aslør^ 
stor baqce- ham (Audst); han 
9n »arr jæn, hudan han n^Atr 
han alti æ '*- » nntxa'Jit (veS 
gpr mæ le r- ful a pæjr (Andst), 
en halv besked ; do analar, éot 
di r-, df ■> dær ayw I 
ol. . . . som di r- wå btt ma 
(D.), a: du klager uden gmodi 
r5u> a- hu-*rra'n»r (Ribe), bagt> 
andre; de ar »n stakti, han h4 



rOf 



190 



datt tf skartt ftrmtfn 
)■ •). kan har »m mfunJcant 

\i) ; ito hår etftn r- o kom 

M» (Andst), n: h.ir dér iiitel 

iai kér e^n r- (Vejle), S: 

er Tor UUe; dv æ kcn »n r- å 

•M*Mt Iveg^J-; Vens.), »: du er 

% til al tale med; dti ær i 

riff MOm pt irst»miir å hi\ar 

(Vens.), drpngonttighpfl lil 

a rajmr H et t^*i*n mi r- 

#<IM fuii*r takir do i bt«4 tJI- 

i; el »^n få mi r-, nu\ff»r9n 

n H k»m fa Mffå (D.)i ho 9 

r-tt^ i, så » dtp^ skiå ala^BM 

>: m ur di!n sag tilunde. tie 

f. han r^, som han sku 

r a toj eJ. som dær uår ^ i m 

(n-»!j. ; Vens.); ^ar rin tf «« 

(Liudkn.f: ttår dcej, te di r- et 

k o Uii ff yrit (ve^lj.), a: M 

tj bliver blodig ; do ddtf9 no får 

å din r'ifp .' (Vens.), k-in sige« 

gOr ipik^per; jfr. mnscn 

Pies rtiTT belAl ", Kr. 

tOS; Aq^' snat[9 moe Oafm 

åpå tett* (Vens.), o: taler 

krad hun ikke furstår; „vei dor 

tå ctl a' tij!" sd a ma^ tf 

iieHj.): do «na^ som m rtni 

dtr, (»Is.): Ivtn ka lix»gdt 

r- o raA frqe ft (Lem); no 

di r' o (JO riJfiiri (A|Cger); 

yåi mf^ hatts rMf å go 

rVeos.), 001 den, som liar sat 

ijr; jfr. ,du kan godt sværte 

gft rende efler Mos »*, Kr. 

:. 513; pdé lynf xoj han a 

kalkat han ain kyn i æ rSu 

1); A«n vrfk"' "ttn 9 r- Ihom 

gatd'p {({ratidr.); luiJ a aå 

h^j tér rivm, fSri h^j skir 

\an m så gatfolf han ka f( itål 

1 (Mora), s: ej samle Ian- 
så gerrig, han Icbt »i tlæt> 

9mj o (B r- får Ml /fffr 
må tf lyv, så btyu9r di 
i æ r- (reslj.): dr si soi uk i 
te torrtttr (Vens.), når del 
> til ttyn ; adelige er torte i r-, 
r; koM hiBJar U hane hemslskt 
kanw r- fowt (vesb^ecv.), om 
IT i stor T&ndG; dt ai få sint 
ihBM, Hf b6nt » jpr (Vew.); 



no Mr hqj da fåt rétttn siuerp* iaqul 
(sU.), a: er dorl; lok din ytfn å Idp 
(luk op) din ri^, d kfr dg no, ad Mteat 
do frd- dæ (Vens.); d«t knn ikko hjielpe 
at sidde med lingercu t rdv4;n altid, Kr. 
Ordspr. 3. ild, i kurtspil, u: vare for 
sigtig: df ku do rAc, om dar så ar »n 
p^ får dm riv som »n Usttå^ et. 
. . . liin dmr så ar »a fipl få den niqp 
10 som »tt g^dår, som en porld^r: om det 
umulige; do skal eAe l<t dam bryq dtn 
n^ tf ttqratrtqsr; do ka lissgåt sput 
ham i hans riv (Vens.), kan siges, nflr 
man forgKvea har provet pA at over- 
bense en; da tear dtår tn ramp uw 
ha riw (Venjf.). o: liuii smilte; dxfi, 
dar har sn atpr r-, ska ha moj te bdws 
(veslslcBV.); an sku trav, han håd r- i 
U^» tr^r (vp.<itj.), om don kitidsede; han 
v> hår Sn h4rskiii (s. d.) får a r- (D.). » : 
er slundefiW; do hå nåk » våqal i rHwan 
, (Vens.), om dfo, der sidder uroligt; ds 
a jpJ/, di r- «f trilr a t/lut (vestj.), (il 
< den. som f;ilder: fian skti braésa i ri^f»n 
mte 9t frosant kn^étpi å gbrss umyilø 
(HotsetiH ejjn), «1. spmtss i æ r- å g»r*a 
umifAs (Bratidr.); kun sfåor o hiA æJM 
r- (D. ; Vens.). ^' «idder tilleje, er ikke 
i tjeneste ; df. Sfå»r di r- få n^r a Juv»r 
M (s (And^) , 3 : det er du for lille 
til; dn ar »n knap fra m r- ^ op, m»n 
fra a r- g ntr a dø hgr safshfr 
(Drnndr); no stor » /* riv »»'»' hum, 
a: DU kniber det for ham (ban er red 
at falde uni?); ht^j ml ha jør sdnt sn 
ritp åpå Htæ (Vens.), o: han vilde have 
beskæmmet mig, værel mig lil livs; er 
det som isl. rauf liiil, sår? frå ri^ å 
ts kliv {>4e.), »: i pose og arek, fra 
44 koens rumpe til dens klov, j,(/i spatjtf 
[Zeit] aoi i'e Tæksr te ha»s rmp, him 
sad pd taget og folie en naturlig Iraog; 
' ^tuin r'!* »å hun fru Mærri, hun ku^ 
! ii aAt latin (Bmndr.); „hart iinor håri!" 
I soi han a drof^, han såt a roK imor 
»H stf^din (sts.); „dæ ska ititis tsf ai 
drni, hqj »hit al(9iyrs»n ma riifon (Vens.), 
jfr. Kp. Ord^pr. 3. 446; „dar tir wric ^/'„ 
8^ «f^n, Aqj' ptks åpå hum f^tp(VeDS.), 
hånlig afvi^n. til den, hris rrede man ej 
frygter; en rtpkkc lim., Molus. IX. 313 
(Bretagne); Gr.Wb. under ,.-irscli*; i visen 
om kragen: ,af rfiven der gjorde vi sall- 
madsTad*. Kr. U. 331. 15, SkV. 4S. \k\ 

9 



180 



rtf 



,dffi bawed en kjeclliog I Ocg (Arh.), 
bim brugt hende r6w te en ilocs, 
hvrem (ler ba jiif d It lobak, 
di ka go diete A stap!* (Randers spl); 
i en skæmtevise: 

.Lars gik op ad tgsbslcdgade, 
hans t6\' den skvaldrede som eii bkade*, 
Sgr. III. U7. 8; „de a mi ajtnf" — ^di 
t^tn? — di r6v ^f ffc ænffåy di tepnf 
(Agger) ; uår et barn gerne vil bave 
kluinpcr (boller) i fiiippcn , k:ui låfes : 
ffft'n Mr di tiiuK»r tr&mUt ma IHA rS^t 
(vi'slj.),, 3: hun bur ikke l&^ rfiven fra 
8ig, da huD trillede dem; — .Peder 
FloderOv*. Kr. Sagn VI. 300.39, flgenavn; 
,Row-Kræn', Kr. Alro.* II. 23 liges*, kan 
dog tydes: Hipve-Kr. ; .Pe R6w', Kr. 
Aim.* VI. 15. 4.S; — nAr en frugtsom- 
Gietig kone ser noget, bvorvyd Jer kumle 
komme et inudermærkc pA heiidos barn, 
skal bun hurtig i^ribe si^ til ruven, S^r. 
XI. 203. 559, Thiele Overlro nr. 3U1, jfr. 
Monruer s. 186; frygter man for folgeruc 
af eu udtalt ros, kan mau »rviKi^nde 
sware: hh" fou> ær åa» i^n.' (VMtj.), jfr. 
FIj. Boudel. 104. iNyrop I<;avnB M. s. 200), 
nm I 126, Wigslr. FS. 397. 7r>; Wullke 
nr. ■! 1 6 ; — spagflse siger : ,so, hvor gløde 
[ninc Cijne er!" pige sirarer: ,se hvor sort 
min r- er!'; se Kr. III. 21»l-yj. IV. 144.sns, 
Alra.Vl. 1 69J67.V. 23*.M7, Sagn V. 234.47, 
mSskc Sagn I. I 73. fi3), V. 235. M ; jIV. 
Arnås. 1.306. |iork. 27, Saud Selbu 52; 
Wigstr. KS. lO'J. te, 202. 027, &84, Tiad. 
pop. VI. 42 (Bayrm); — „å, køs mi r-f, 
9: nej, vist ikke; „muwer, må a ti sUfc 
9 skis?" — „do ha køa mi rS^, mi 
dræfi, dæH aha di får ateji" <Vejle) ; i, 

itk mi rSiff/ cl. å, 8*? do ef ku.t mi roui! 
forogteUgt afslag: « a sloft tt rar Hf 
tv tgjtmaA . . . ioH ka kom å hfs mæ i 
mi rdipfKr. IX. 107 (Lysg. h.), 'jfr. \\'b. 
VIk. V. Sil; ,adio, se de. adiø ræw 6. 
harl (å ct-voir) j — kys wos biæ! .*ifl Ti*, 
Blicb, Rindsl. ; — siges Tur at uudgl at 
lide, fordi man roses, Méliis. IX. lOS, 
ifr. Liebr. Volksk. sLlnOflg.; ky-ae djæ- 
velens r-, Kraiiss Hpxens. 23 b; Hebbe- 
Sold.m 1. 16^ ; mand piVtager sig i Tfcddc- 
mal at sige til general: kys min r-1 Kr. 
Alm. VI. 62dv. ; kongen kysser hest i r- 
i ævcnt., se Kr. V. 79, jfr. hare I. 56fi.2b. 
Amas. ti. 480, jfr. endnu Kr. Molbohisl. 
60.188, Almue). VI. 216.501; — et ud- 




tryk for hån er al klappo i roven ad 
en, klap i ti rHifi adjæn (vestj., Agger), 
el. viso én sin bare r- og Usppe i d^u, 
se 4. Saml. 11. 4, en kejserlig soldat ad 
iMinderne, jtr. Thiele 1. ltt'.i, de bdejiede 
ad Tyrkerne, Vt-ckensl. Volkslc. III. Ud, 
jfr. R:imbaud 243. se endvidere KrisL 
IV. y6. 70, VIII. 328. Alm. VI. 257. U, 
Sågu 11.70.117. CAersl. 327. 33H, Thiele 

toChertro nr. 492: jfr. Wigslr. II. 171, Ndi. 
V.ilksk. n. 143. Ugls|)il. Simr. Volksb. 
X. 331, Narrenbuch s. 298 Markulfus; 
Andrcc Parill. 11. ;.l ; SittI (ieb. 124; ad 
himlen, Soldan I. 205 aiini., Meyer Aborgf, 
s. 309; ,1'iiicantation, qiii conNUle k se 
retourner et nionlrer U son enneini la partie 
la moiiis noble de son corpa. Les. gens 
m.-*! élevfø ont consorru cettc pralique, 
comtnt' iuBulle giossiére, sans se ilouter, 

M qu' å Torigine ce fiit une mcanlalion', 
Mt^lus. II. 185, 111. 211; franske og ital. 
.søfolk mener at kunne dreje vinden ved 
al vise den deres r-, se Sébillot. I..a Mer 
II. 254, Contes des Marios s. 249, Bas- 
sftt 8. 142, RiTlsta I. 391 nt^d., P. Arcli. 
VII. 227; vise r- mod spøgeri, Kr. Sagn 

II. 503. 73; jfr. MholT Sagen 20(1. 4^. 
273.3fi8, Wultkc nr.4y.4ll, Kuhn N. S. 
5.4. 421. a<Å, Jaltn Sagen s. 135. ic(, 

n^Hiiher 9. 17, P. Volksk. IV. 142. mod 
drage, dj»vel; Kocbli. Naiiirmyth. s. 65 
mod Røgelse; mod helgenbillede for at 
få hnjt nr., Ndl. VoILsk. VII. 183; den 
gnnilf kjærring gik udenfor, drog bukserne 
ned. bojcde sig med bagen mod Tsju- 
derne og begyndte al synge Iroldsaiig. 
Qvigstad s. 24, der opstod da et forfttP- 
deltttt uvejr; mod borlflyvende bier, Uebr. 
Volksk. 305. M, P. Volksk. 11.26, VI. 75; 

« mod ulv, Wigslr. II. 171 ; se herom Weinh. 
Ritus 11, 25. 26. 35. 45, Pitré Um II. 
37Sov., IV. .323, Uebr. VolL-ik. 427; jfr. 
Vstnsd, S, kap. 26, Lundiiiinia III. kap. 4, 
Gulllboris«. kap. 1 7<MaiJr>>rs iidg. <>. 37.73), 
Gering II. 215; se Wb. VIk. XI. 42C. mAa; 
- tænde et lys i r-, Kr. Sagn VI. 392. 4^ 
jfr. Wigslr. Stigor 104. Tråd. po|.. IX. 35lj 
pigen opfordrer liemmiaiid t. at sliibtfnde 
i den bare r-, Kr. Alm. II. 63 ov.: stnwk 

t^inaiid lader sin r- bruge til amtnjlt, Kr. 

I Alm. II, 18«. 41.'».Ib; tiirre r- i brev. han, 

\ Kr.Alm.Vl.d2. |<is, jfr. med kllbl.id, 7..f.M. 

III. 184f)v. ; halmvisk, hvormed man tiende 
lorrer r- til trolddom, J. Saml. IV. 113; 




rOvbalde— rater 



181 



Klui!« bliver •uddcmle i ovnsmund med r- 
tnod kongen. JK.iEv. 1. 205; i skæmleliist. : 
blæs^ lir i konen pt-nn, r-, Eders!. ITiIj; 
.tror (trtestfn, a lærsker hans kom ined 
min r-?* Kr. KT. 188: bjærBmands r- 
kommer til al snakke liK<!!^lii-'rkt som 
ham mund, Kr. Sap\ 1. 441; ^udti ord 
($. d.) i hunderiiv. se Kr. KT. I ; or båws 
9 få tHOv»r i æ r- (D.); dæA mæ æ 
røv t* a dår (Uolmsl. Kl.), glds. dans; to 
yVqm* a roifi' (Agger), kortsini. G per- 
soner, 3 o^ 3 makkere; — nKu"* smæde- 
tutn tiliidflyttergårdci.Kugcn', .Kiidon*, 
.RfiTMi'), PrffsU'indbcr. I, O. Worm. 
Sobm Sftml. [. I. 102 (Skåne); 

,011 er iilk-t drukket og tAppeo er tfir, 
s& kaa huset licddu .Ruv", som det 
bed rtir', Kr. Alni. VI. -iO'l. W9; — 
,vin»r tt dæ mfst niv i æ vfgatan" ? 
n, ; riVæn ni fåik kitar i a ostøn" , i« 
(Anlenip), gådupfirpsmål; ordel udgiir 
oåke del «T ea Mor mffjigde skvldsurd, 
K »unmeR.-Kelii. — S) den nederste ende 
itf noget modsat toppen; te røy d an 
im», an sak (aJni. veslj.); lig«st Vens., 
Mon. Sotl.; Ui dff no M m^tfun, aA 
Aal o to ve rSv^n å lotel iwkait åp »po 
n»fm éy (læ )Kist«d); sJet btindne neg 
« hrt i rvic»H (Elsted); si; lampe II. 
371 Mb. — 3) mærkerne af bl(im.slcn«» 
pA æbler og pærer (KIsicd). — 4) réw 
lir«l. -i' (Vens), klejne, af en sisgs ligh(-cl 
med aniw? — 61 [rAwJ en rffkke rod- 
!*{;. boudet op^ en luk ta^lialrn, ((trOnb's 
S-im!.); jfr. Kalkar III. 551). U ,1) relTue 
Ivf* under reb; jfr. Aaseu, rauv, bsgdet; 
at. raor, liuk. hu); se l.ast, Asi, bngdel, 
mb, rinD|>e: lijsrte I. 630.i7b; I. flade: 
klokkfll. ISS. I4a; 3. kWe; Mige; nær; 
wtt-tMpn, sid t3, sdndAg, tude. tiid^-i4 
ham, Valdemar, »ise «o.; bårne-, biiksf>-, 
inlle-. (lie^Te-, glabber-. Iijfinle-. fijapiie-, 
*|jiig-i-, liul-, litiode-, hvalpe-, iidiK-, karle-, 
llølfff-, kvinde-, mullen-, piiikel-, pjak-, 
niiler-, pjattf?-. plæbbre-, possi-, prih-i-, 
prwre-, ralle-, regle-, niiipe>, sukke-, 
nkke-. sladder-, sludder-, smyge-, snal- 
Iw-, snerpe-, stude-, trtttle-, tullfr-, vrik-, 
åben-, 

rSvbalfXo, no. rOteinil flL(0.): rwip-»« 
halsr øn -ér (Andsl, veslj.); roiphal an 
■«■ (Agger; Se»ind s.); rAvhaUr æn 
besL -wi (Vens.); rumpebalde; de ka 
U(f tgap V bankar mtnåtf ntæn de ka 



ft Ma stov* røtp&aj»r»f- ga^ (^estj.); 
hqj stor ma btf» råtpbahrtn i j^ Adtfut, 
3: han fryser, kryber sammen, el. errietl; 
do ku ntrtfit få » h^ i dæ jan nryv 
bnhr (VDns.). kan siges ti) den. der ikke 
vil udfure et arbejde, fordi del er for sværL 

TdvlsaldeaBt, no. skældso. til kvinde 
uden begteral livtydiiiug; rf« ær hfr, r^tP' 
baUrasl! (Vena.). 

rOvbom, no. ritpftom i (Vens.); den 
bagei'Ste bom på væverslolcn, se rCve. 

rOvbud, DO. i tim.: houi ar harbu, 
mæn h^^år rk^h\ty el. ^råfphu a strttijt, 
«t»N rinpiMi æ w^r (Vens.), 3: den na- 
turlige trai]g kræver lilfredsslLiletse Iroda 
lierrebud. 

1. rflve, no. r^tf t besl. rdwi iHjOr- 
ring); rå^pt (Torsl. , Venit.); buiiimen, 
h»orom Irendfigarnel p4 væverstolen rul- 
les op, rA|p» = rovende? se rOvboin, 
underløb. 

3. røve, uo. 
rtVif ■» -øf rJhfift (Søvind s.); 
rdw -»r -3 rfUea (Vens.); 
:= rgsm.; låneord; rSir sa te »n fuff«*' 
Mff (Agger), bjælde s. en I-, jfr, Aosen, 
r»va, i^l. raufa, lilsk rauben, mnt. roven, 
Scb.Ltlbh. 

rdv-ondo. no. rUtpt^j i (Vens.), den 
nederste del al wek. 

røTor, 00. rtiv9r am -»r (D., vestj., 
Søndeq.): r4tf» æn -it (Sovind s.); r^ 
tt»r i besl. -1 (11. '»r (Vens.); råjh»r mn 
•»r (M.S)esv.); = rgsm.; „tjæ råw^ri åp" , 
l!rb. 221. lii, lede roVL-ren jap; sag^i om 
røvere, med snore i forbindelse mc<J klok- 
ker over vejen er sa^rdek*!! alin. fra nlle 
landets egne, f. eks. Sgr. IV. 183. Velling 
skov; r,r. tit. d. M. 1. 53, la, Rjødvad bak- 
krr; Sgr. X. 181. 4r,l (Ig. ; Kr. Alm. V. 
I-iO.Sift, Dronninglunds.; Sgr. tl.:2|.S.ni(i"j 
Narreskov, (ialteu h.; Kr. IV. 91. ly* 
Kgtved skov; Cv. GI. d. .M. [. 123. ii( 
Sandalsbjarrg; Sgr. II. 187.766, III. 10.9 
Biring skov ved Middelfart; (jt. (il. d. M. 
111. 1 U8 Sleiiskoveii v. Mugetistrup ; 1 1 0. 31 
på Prttstebjærgpl ; Sgr. IH. 130. (ias Borre- 
vejle skov V. Boskilde, IV. 223. 7U Bom- 
holm; en mængde sogn, Kr. Alm. V. I4!l 
nr. 13. V.'SS nr. 14, 127. 14: Sagn IV. 
401 nr. t ; se klokke II. 188. 1 b, jfr. Wh. 
VIk. VII. 279m. henv.; enkelte former af 
sagnene er fwlles for sliJrre kredse, si- 
ledes ævenlyret om roverbrudgonimcn. 



132 



niTer— porerBtue 



Kr. IV. 302. 407, Thiele I. 365; Sgr. VIII. 
101; Eftera). s. Gi; Fb. Fr. II. s. 85, jfr. 
Sgr. XII. Mhttg.; Saudc U. 3&8, A&bj. U. 
28, Urdslir. V. 1h4-, firimm K. M. nr. 40, 
P. Volk. VIII. 121. L\. 4«, Kuoop Ps. 
149.7, Rochh. D. GI. 1. 250. ILirtl. F. T. 
g. 26; Jacolis Engl. Fairy T, nr. 26, Mr 
Fox; Cb. Nules s. 130, Magyar T. 139, 
Curlin F. T. 72, Wli. VIk. IX. 78 (EtecliL), 
jfr. CosqiUD I. 160 (1g.; se o^rsA Kr. Æv. 
IIL 125 flg,, (Jr, Registr, iir.73; •drumme; 
ligeledes fortffllingen om rflveme i Sandels- 
bj»rg, Grb. ISG ur. 43, bvor tolv rovere 
bliver overraskede og ihjelalagne, og de 
efterlerondc senere gur Toraøg pi at 
hK»Be deres død, jfr. Thiele I. 370 Tegl- 
gftrden i Ubbcrtid, 376 Roverne i Biihii- 
bjærg, 381 Roverne retl julenadveren; 
Blicb. Nuvel). UI. 629 De tro Helliganoiicr. 
IV. 295 Eii jydak ReverJiislorie ; Kr. III. 
121. 177; revfn- grelme jiilt-aflt-ii, Kr. 
Sagn lV.4!)7nr. 1.1; Or. GI. d.M.l. 123.134, 
jfr. Abrabamsen Udv, Viser fra Mirldel* 
alderen II. nr. KCIII Roverne l'rn Nord- 
^ov, Faye s. 224, Storakcr s. 79. 91. 
Strackcrj. 11. I.iS; ofte nævnes 12 rovere, 
8C Gr. GI. d. M. 1. 123. \U, Kr. VII. 65, 
VIII. 188.313, S.-i(fU IV. 4S2.W. 04. Id. 13 flg. 
463; 12 bjemme og 12 ude, Kr. Sagn 
IV. 409.6ri, J. K. 54, J. M. 68, jfr. \Vig«lr. 
Sagor 3. b-2, Asbj. I. 21, Rtina V. 105, 
Grimm K. H. ur. 22; bøvcdsmand med 
12 kammerater Raln N. Port. III. 124.89; 
— pige hugger hoved af rovere, Kr. IV. 
296. 406, jfr. Arnås. 11. 238, Knoop Ps. 
198, P. Vlk. VIII. 121; pige. sljilcn af 
rovere, se Kr. Sagn IV. 512 nr. 14, jfr. 
Thiele L 370, Sv. Ldm. I. 243, Kuna IV. 
39,61, s^Alet af Jætter; Arnås. El. 104, 
se takelovti II. 75. lOn: — djrenc p& 
rejse overnatler i r-s hun. se I. eks. Kr. 
D^rerabl, a. 3 Og., jfr. Grimm K. M. nr. 27, 
Sundbl.*207; en mverkro, Eflersl. s. I3U; 
barn buggcfi i^tykkcr til hund af r-, Kr. 
Alm. V. 102. 417; — andre reversagn, se 
Tbiolc I. 235. 361 Hg., Gr. GI. d. M. I. 
194.230. 225, Grb. 221, Fisclier f. 37, 
Blicher Not. I. 3 flg. ; Kr. UI. 124 flg., IV. 
93 ng. 296. .MIT. dg., VI.98. lung.. Sgr. 
VI. 169. 7IJ1, jfr. Mlioff 205. 27^, Kleisen 
8.70; rovere i Kveutjrt'l, scKr. VU. 51. 
SOtied., Sur. VIII, 130, tllend. 42. 43. 52. 
hl. 176, Kr. Æv. 357. 263. 341, JX. 131, 
i.M. 30; - i visen: 



>o 



w 



to 



ajog er slel ingen ridder, som jeg bar 

sagt for dig, 
JÉg er dcQ bedste røver, som findes i 
vort land', Sgr. 1.312. lO; 
,Kdle ravcrc", jfr. Rohde Gr. Rom. 337; 
,vi tikal leve af vejfarendel' sagde ro- 
veren i Sejlwek til kromanden i Hagebro, 
Kr. VI. 324. 90, kroen ligger mell. Viborg 
og Holstebro; Btedetfor .rever" siges i 
skæmtesagnel Rfinboer (s.d.); — sled- 
iiarne: R»vc-rkrug. -skor, Kr Sagn UI. 
386; , Røver' familienavn, Kr. Sagn IV. 
118; i stedremse: , Gjerrild røvere', Kr. 
Ordspr. s. 509 (N. Herred, Raniler.« a.); 
„Rindom rouanr" (Hind b.); .Rindumbo 
revere', Sgr. XH. 142. Sen ; — borneleg. 
,legc rnver*; A. er rover og skjuler sig, 
de øvrige bfirn gAr lo og lo og boUler 
hinanden i liAiideu og synger: ,o, bvor 
dut er dejligt, her er ingen rovar!" A.: 
fnrer frem og ssiier .it grilie en, luVneoe 
flyi^lcr, men uden at mille »bppe liin- 
aitdens hilnd (vestslesv.); se Kr, Biitiier, 
239. ati. 522. 70, P. Arch. 1.245; se rø- 
verdragoD: jfr. litsk. riiuber; se kiste H. 
134.7 b, rt-b III. 26. c b, snor. hd; strå- 
len-, sa>. 

røverbande, no. = rgsm.; se Kr. 
V. 89, Æv. 257. M. Sknedder 16. 

røverdragon, no. legp rotj^j-draff^'n 
(Stovr.); en bfimeleg, se rover. 

røverflok, du. rbipffldk i best -i 
(Vens:); = rgsni.; jfr. Grb. 190. 76. 

røTerhlstorie, no. ritfrhistår* oh 
(D.)j = rgsm. 

roverkjob, no. rofptrhf^ (veslj.); 
riit^trøv (Soviud s.); = t^ni. 

roTerkule, nu. rogarkiU itn -huUr 
(D.); rdtivliiil am (Søvind s.); rivfrÅcutpl 
an best. -*n el. -hti Ti. -»r (Vetis.f; = 
rgsm.; ea sAdiin oralales lit i sagn om 
rovere, se f. eks. 'I'hitrle I. 373, Kr. IV. 
94. I(H>. l*r. 105. l«, V. 292. VI. lOO. 147, 
VU. 05. X. 180.IM; Sagn IV. 456; Blich. 
Saml. Nov. IV. 5K9; r- opdages ved ho« 
sIjEl, Kr. Sagn IV. 494. IS-M- 

rorerkiriud, no. = rgsm., se Kr. 
lU. 127. 184. 

røverpak, no. rSvtrpak de (D., 
vestj,, alm.); = rgsm. 

rcverstodder, ito. „de ten fdu«sté»n 
til frå Hajalshjær?'' , Grb. 189. 61, »: 
stodderen, som var røver, 

røTorstuo, no. ,åh- i t htw, ... ri 





-rAT«t^rA)H> 



133 



■M dir (t i kat^e hio ht atu staw, 
katø rtii(VMtAit»n, få »o råttsfiak 
'hm 4fæt ttkM", Grb. 184. l ; æ rStS^r- 
nr di ar åp i Gjalbak kijt å dør 
i dæjgi Aiiy dar æm/dfi æn fuBsh^i hiiv»n 
p^t(»rvr, jfr. Kr. IX. Wit; .et stort hu), 
åe kajder rBYerslueme', Kr. VI. 70. ifii, 
ffr. 9K. IM. 101.148: Sgr. IV. IKif. r.£^,: 
^ver8to«r mider ior<lfii, Kr. III. 130. (t^S, 
Ba^n II. 53ti. IV. 485. tn. 12; levninger af 
loitids retcrw uUioldMleder, »c revwkulc. 
I -rovet , lo. se rov ; dryp-, hed-, 
BiEDgc-, kalit-, op-, ret-, mod-, sid-, slot-, 
Vlump-, ttyl-, triod-, vid-, 
I rJiTftiM. DO. de ka ttdk typr, han 
'ak fSH rvtrful! (D.), ;>: vn alvorlig 
ttesfelteUo, ic overhaliofr, !J. pas. 

r5vgeh»ag, no. rS^^vfueis teniiiora); 
tim. fo tttt >■; O: en drajcl [irypt. 
rSvliul, 110. råtphwdi et (Stivind s.); 
rgsm. , anus; cid ar eAc Mr »n å' 
Dl rott d (' min riys d i' nuii råwhufJil 
(Vens.), om personer, der er t<tæi'kt igAet 
tned litaaodcn; ,a wi-l onsk, U- di riiw- 
liwil mo rOwo te di skdklere", Kr. Alm. 
VI. 214. 497; Aq.; hår s rAsViu-di aom » 
UiM (rad) d rør»fri som slotfiwoé (Hel- 
ium, Vens.). 

r5Tl, no. se r*vl. 
rovlenål, ao. se ruvloftl. 
rbvlJDger, no. »e ncvlioger 
rSvno, tio. uo. ae revne. 
rOvpino, no. ri"'ir}>>n flrn(D.); i tim.: 
a idiri dit i an f^» r- rnæ »t, 3: for- 
tqeDlud. 

rovpnller, no. tk^pu^cltr i (VV-ns.); 
ttøtm Qpr. pædcmsL, men Iiru^es nu 
BtOi skspo. Ilden best bi^lyJii. 
rSvre. lo. se rorei. 
r&vae, uo. i>e i-i!V!>e. 
rSvakrodo, uo. ritwikrt æn beRt. -m 
ni.-ar (Vpns.); det, :it niati IhMlt lUfd 
I*?«! pil i»eri; d^ ftgk do m gu 
'htkrt. 

rBvHlcur«, no. rffiprf^r em (veslj., 
"^'Jl. skuren mellem rumpobaldcrnc; 
i*"* iftilu-, som a mxpihr, a mxfå lav9r 
*^ vA mi r- som an ftfnritdtøi ad æn 
'■"'fitr iLb.: »Im., veslj.), lalenidd«; do 
"o *U: mo* aifitrifg dp i mi r-, huen 
*• * « »aé! (Thy). 

Plivde. uo. rtJuwpJ (RoReu, GanRstcd); 
•^•^ ^wvv v\. piwJe VL-d en syg. lellc 
' uairaldel koni. 



BOvalond, no, i lim. : de téftfr i 
Rrttc^uA i tltfr nrr i HåtcaluA (vesUlesv.), 
forblommcl udirylc dannet arrAv o^ bukser, 
jfr. WoKsidlo nr. 29 u. 30; se Mave«trup; 
KoldiuK, KrctDpe; H- gård i Brandcrup s. 

ROvstrup, no. se Mavesirup, Sjældea« 
gkd; R- by i Lem s. ved tlkb. 

rdvt. no. og afl. se rifl. 

r&vtarin, rm. i Um.: dasom a mepr 
Mitmajt /wj (bid I å $d, sd Ou la mi rS»- 
(ar« rtPten.' Kr. IX. 170 (Huudb. h.), 
sUei'k foi-sikring. 

rowter, do. sc roglcr. 

rovteri, no. se nfl^i. 

rSw&jon, lo. tSwudJtH (S. Hatd); 
vtld om nimpeo; se vM. 

r&, no. bio. se rad. 
' I, r&, nu. Mb. kaldes pS Læse dea 
indr-rsle litnge hoveddel al' de sAkaldte 
*o bundgarn, der ud.<<iBtles i lig« linie fk-a 
landet nd over grtindent^, og hvis bele 
birskniug derror også kaldes grundgarDel 
i modstætning til dybsgarnet, der tilljgi^ 
med dels kja-l»cr sKtIcs udenfor grund- 
gamel, .Mb.; vistnok = rnd, se radgai-n. 

3. rk, no. re an (R»ndeT3) ; = rgnm. ; 
el rAdyr (s. d.); ,wal æ han kuor i msli 
som WD ro*, Aud. Bars; jfi*. tsl. rd, 
eng. roe. 

■o 3. r&, UQ. rd æn (Vens.); r4 ten 
(Mors , Tby); vo|;nakM*) og akselstok ; 
iJKm baq» r6, dam fromt ri (Vens.); 
jfr. raa, Aason hiik., en rank, smækker 
tm-stainmc; se agter-, bag-, for-, frdm-. 

4. rå, Da ro øn rar (Agger); 
skJbsrii: se majbøg; jfr. Aasen raa huk., 
isl. rå; mnt. rft, Sch. Ulbb.; I. rd. 

B. r&, lo. ro (Agger, veslj., Sov. s.); 
rp ilk, rtU, Ilt. ep (Vens.); = rgsm.; ro 
t« slhn (Lild s.); an rp o^ (Aitgvr), el 
spæilt biini; rp tq, pati'lfr, råt eå; tf« 
æ så råt I uvr», kqj æ sd rp (Vens.); 
jfr. Aaiicn raa. isl. brAr, eng. raw; hisk rob. 
rftb, no. rp6 an ^ f\\. (Agger); f^ft i 
hwL -• nt. rob (Ven.s.); rov rt =^ (It. 
{So?ind s.); =. i^m. ; se fell-, skov-. 
r&be, uo. 
rpp ~»r roft j-wirf (D,, Andst, Lb.); 
rpb -»r r«^ robt (Hiindburg, Thy); 
r^ •»■ rdbl rabl (Vcni«.); 
rg» -» -( rpet (Sovind s.); 
r4f -9 réfl råfl (Suiidev.); 
s rgsm.; rgb hol (Mors): „kqj rbbar 
aia-rm", Grb. 79. ?o; i r^b a el. Apå 



134 



rftlMflav— r&d 



k 



i^i d# ri^ftH* hqj oittr om, 3: taler altid 
om; dé Itldw rdbt ilp d fufmijt^n ved 
AUktion; idi blåw rdbt åp nt sengen; dji 
»aipn bldw ritbt åp; a kuÅc r^fi ham åp; 
i r^ti, en rihiin (Wus.); ypv o' jitn 
(TesljJ; (T J(gn I Rinds hj; rfi i-ofl hum 
a'n (Valsl*.) ; do rovar, som do i*yJ f&j i 
a skdtff, jlV. Sgr. I. tr>3. W", siger Veslcr- 
broen spoUende lU den ljujtl»leiide Øslerbo, 
BC sbovi'åb; bierni" i-oi-»r ud (vtratj,), tiAr 
de brummer i kub«n, iiiiien dp sværmer; 
ffl7i fålf rgtwM <vpslj,j; liiik.«<; rflbes ud 
skferlorjfda^*, Kr. Alm. IV. liiri. 4.s (,Sall.); 
itv. VVigBli. FS. ;i29.Kt: 23. April, Meyer 
Vlk. 139. U3. Had. ir.8; WultkL-iir. 215; 
bjiergnia.nd rslber til bjærgmand, Kr. VIII. 
5. 10, jfr. Wij?slr. I. IdG Jaslte tit Jætte, 
Arnås. 1. 150. llil. ICSi Nurdl. Sag. 52; 
bjærgtagen mA rAbe 3 gange ved bave- 
dfir, bliver hun h^rl, er hun Tri. KHiitt. 
Sagn 1, 553 øv. ; jfr. Aasco ro|)a. mtil. rupi-n, 
se prale, tale )>A, abe; himmd-, UvkI-, 
påbe-, skov-, ud-. 

T&bedøv, to. rABJiV (Vens.); loMf^it 
(Lild); rQvdSifi (vealj.): gtokdov; huj æ 
M r^Mfnfi, de a ka iidl9 Mo ijp (liolde 
ud) d sn^k mat' ham (Vens.); jIV, slol- 
erei. tuuKbur. 

r&ber, n«. rjjBsr «■« (Agg«r); — 
rgsm. ; et talerør. 

r&bnlng, no. pi^n, hon fæk no 
rApMti opa kdia«, Krisl. IX. i.i\ ned., 
(Rinds b.), 9: pigeu fik korleoe rib( o|>, 
fik kaldt pfl dem. 

råd, no. ro MiCRt. roj fll. rp(Vens.): 
rå AV. best. rd9 Ilt. rA (Sams); ro et = iM. 
(S. Hald, Slovr.. Såviml s., Vor h., T.V 
ning, Tved, Heil. b., Hvejscl): rå æn = Ilt. 
(D., Mors, A^er); f-^i een — fil. (Andal); 
rai »M — fit. (Sem. A|i!er«k. ; Bradr.). — 
1) besliitninf,': vær mæ i « r^ (D.), have 
del i aiislajstl; van l'ufiæt « mat i æ 
rai, sti l/ar dit ijåt (Valsb.); ta jtn dpo 
ro tnij, hål ro (Sovind). — 3) rfldsfof- 
saxaliug; ,rdiJel', der stir Tor piuse- 
gildet, ra'tges ved fislelavnsg'ildcl, dannes 
af gadubaasB, svend, dreai; <Djursl.), jfr. 
Fh. Bondel. s. 2(il. — 8) titskyiidelBe ; 
ål rp æ ffy. niæn de m Iwnlt U d{ dæ 
ka hruqsg (Arh.); din ral a gQt, cøn di 
komtr tét i hu» (Agersk.); dcth /tatr U 
nar» dæ, dær hæ ijitt dæ de' rat, J. M. 61 ; 
guvø r4 a dyjr (Agger); ygi i-di a tit 
df/r; et gåt råt ø bmr som «t ataie «e 




O! hoi (Ang.>. — 4) anvisning, hjælpe-! 
middel, rid for sygdom (alro.) ; „/laj for 1 
dim i d^j trom, df dj<B iin *ku\ kont 
te i Ifq åpd «^n t (lir or . . . ., htmt 
dir ene blmt får ro uie i dy, Gtb. til, 19; 
a uW Ji' dæ » gAt ro; de uar attr hans 
1 rp, d »ptr j%i te ran (Venn.); do traAttr 
I ndk rA, da rywsr i <t r5tp (O., altn.); 
, SQ robcude; doktor-, gode-, hjemme-, 
10 hu»-, kjællinge-; el alm. aevenl. fortæller 
om karl, der lil Ifin fot sin teue<jte. fikj 
Ire råd, se Gi. Ol.d. M. III. 3!t: JK,277,i 
jfr.s.50: Kr. VII. 1S4. 193, Æv. III. MHl.j 
359 nr. 60, jfr. Alm. V|. 218. lm Sgr. 
XII. 173. iBCi, jfr. Ettersl. il.i7: DgF.j 

II. UfGaum.; Gr. RegiHlr. nr. 78. 72r; 
Herv. og H.-idivks .S. k. VIII. ; Kafn t>ldu. S, 
XI. 383; Muller Sa^abibl. 11. f)5'J. Hl. 'liit<; 
Tvedleu s. 9; Af/el, I, 125, jfr. 11. IHSj 

10 Nordlander Sng. s. 3 m. anm. ; .IFæral 
i200 m. henv.; Færei-ske Kv. II. 71 ; FolkL] 

III. 183 (skoUk>,GIi. Notes 108. Art. Paschs 
131 nr. 9; se Méius. 111. 173. &13 0J9j 

IV. fiS. 1 G6 ; Rivista 11.110. Lucaiiar 8. 208 ; 
Liebr. Vuiksk. :iti; Pitré Arch. III. IlS; 
Koebler 1. (J«n/.enb, nr. 81 ; VVeinli.Vofksk 
VI. IfiU. SI. — 6) udvej, mulighed; M^Å 
håf, <fl sIdA, jv lofijir iri komtr dp prf| 
«• d^, J'> bttj*r r^ (Mors); de hår yui 

*«r(l (Agger), det hur ffado veje; dær vmr 
«(H- råt aw (Angfi), der hliver udvej 
æ hær <w rai «i»«o' (M. Slesv.j, jeg har 
endnu tugeo udvej; hnA r^st di» ham' 
lia>9nd»iiU ro (Smind) ; « u-t ol» mni 
lf>\tftt» ro; ka do' hit dpå ro? (Veos.Jil 
dar iF(- fn ro le- ham, .i: der er ikke 
noget at gore ved ham (Vetts.). ~ 6) 
formue; n Mr mr ro f« d lyb $4 d^jr 
HO nj (Vens.); dtt^ i<W, hu» /»år rd /p 

•"91 (D.); di hd rå te 9d (Lild); Adl 'i»r4 
mm (vestj.), fA noget lil .il rækk«>; Aa 
(pjip* rd po ttij (More). 3: overflod af(| 
dof war e^*n rd ''' (''nde p.i) é\ de føfA 
di had hat I (f<tm»l date (Lild) ; darr itrr I 
nåk rai te ?t (Bnidr.). — 7) magt; i^\ 
hær tt^ttt ham at rai frå (Bradr.); ha» 
hår æ ro (Andst); væn »n gir sit siatf' 
aw, skat tn d t/i xit rdi aw (Ang.); Kan 
a vakarl i rdi mie' ham (sis.), 3: hi 
magi over hum; fd ro mi », fi bugt 
mH; hqj stu dir får d hil r« r^ irusl 
åim, bolde lityr på dem (Vens.); a ka\ 
eAc fd HO rp inæ' ham, z: fl bugt med] 
bom; a ka éåc få no rp ma béA^^rn, 




rtddøQ— ride 



185 



3: overfcomme arbejdet (Vens.). — 8) l 
erregrn bctydo. pi Faao: <fo i r^, a: 
gå ad (HD oAetien eller ciii-rmit!<lagfiii 
U. 5—6 for .it aamlcs lil iirbcjde og 
Samtatc; ku aka ri ^o heen i ri >a't»ii ? 
jfr.Kr.AlHi.MV.4y.4^,Wii.Vlk.Xl.i23nwl.; 
A nUlsroilc, -kammerat, -pldds. — 8) 
lat»r råt} (Aog.), eAurliåndeo ; jTr. Aasen 
rud, tsL rdA itk.; kjelisled-, ^og-ne-, u-, 
na-. 

rådden, lo. vn^n G^>., Mali, Andst): 

rf^H (Vejr.); ruthn (More); rfi^n (Ag- 

{Cr); ri^N (Ukl a., Heil. h.); rhm itk. -i 

Ot r^jii (Smidslr.) : nifan (EUtttd) ; rri^n 

(Søvind, Vibj, TAnttig); Hyan (Muliiog); 

I* (Ang,); rdr»n (Agcrsk., Uradr.); — 

rfsiD,: „rdyn/ a an^ brtmt!' ti da 

jt)f ntUii, h<m rSw fra d cte ndfi (Vens.) ; 

^"•åfn æ mår brSAanf' så dæi jtrti 

taUti kun itfO a ør A liæA nd»n (v-^slj,); 

All a rttj hrdl (Ang.), Gr. 01. d. M. III. 

ilfi. iJiTj; fuij uni da teija ham, de Aqj 

•ur <ne ri»a aim^^ (Vens.). 0: ikke 

Epfrem rdddca, om en, d(:T bar en 

aimnåde s»»r Itjrde; tul råjtti n^m måq 

iStfTtnd s.); Mt r^Ht utJtH Huuk (Vons.); 

W r^M i ben- %} fiifl fittgr (Vens.); 

s ht el. « etd\ te hijal rothn (U.), 9: 

hU af tuberkebiiiitlu; r- om mslter, ve 

Kr. S«cn VII. au. f$.£i, 2til. i6; wm 

*^iut ét (Mail), se Rnsnuis; liriigcs ogsA 

i •fcaddsnrd: diu rod»n ly^! (Valt); .du 

rljen potlitik' GiUj. I; i langlioliUpillet 

n dea rSdtn, der ufLcr al huvc slilot s'm 

t^:. ikke rr løbet ml (Mali, Uld »,), 

%i. Vitl. 4i4; del [tarli, som i bolds|>il 

fl rr iade: ,de Mdne*, Krist. BCrncr. 

573.14; jfr. Aaitcn. rolPii, isl. rolinn; se 

rtjuf; Kjfrrinifl-, luilf-, kul-, kvfts-, mask-, 

pli. r»v-. Ivwl-. 

rådden i fersk, no. «/o r^n ifæsK; 
'tff kiigliohl Ilt, il.); lo |)»rliur .fentkr*, 
,ri(li»c'; de »r-" skal ^ åp", risl 
"V- w'^V A'p" t seodo up, 3: kaste 
UiMen tiCQtmod ca ,r-'. Jer st^r ved 
nili-t og som skol slil til tiuldc-n med 
itAndcn; kan så t^n ,!'•* grilw den, inden 
fai nftr jordcti, aig<>r han: „kmt fdld'ie!" 
Ustcr Uddea iiy er ,f-". Er der „sd 
*p' 3 xati^ o(riikg«i) ,f-' er loben ud 
H. kommwi itid, liar de ,r-' lov lil at 
■ge: ,m4» ftitå'vf kaste bulden ug 
Um; ferske; har ilc ,r-* ^ gange ,sagl 
Of' uden at nt^en ,F-* er kommeu ud 



10 



ti 



tt 



cL iud, mi de , varme*, a: om muligt 
skjule, hrem der har bolden, for Icllerc 
at ovenuniple modpnrten. Ndr legen er 
udo, siger ile ,f-*: „iååi nirf a toti ekt 
tei »vst ffå\i ri»n* (Vens.); jfr. ECr. Berner. 
202. iG. 

råddenskab, no. r«^ii«il:ap(Rlhoh.); 
r^Hsk'w {Havhiii s.}; = rgstii.; se rodne, 
i-edning. 
råde. Itu. 

rg -»»- rjj rdj (Anttet); 

j-^ -»r raj raj |D.. Grindsted, Mogen- 
strup, Salling, Mora, Stagstnip, Ag- 
g«r); 

rd -»f- råj rit (Snedsled); 

rg -9 rbd rM (Mvejscl); 

rp* cl. r\, -»r, réi el. rbj, ri^ (Vcns,); 

t-d rår råd råd (Ølttiid); 

ro -»,■ råj réi (Heil. li.); 

ro '»r ro» roa (N.Sains.); 

ré» r^ rdj råj {S. Sams); 

rg -ar rgl, i-ot el. råd (S. Hald); 

ra re rdt råf (Elsted); 

rp -»r rdfi råd (Sløvr., Hads h., Rftrufi); 

f'p rg» riij råj (S^ivjiid s., TåJiing, 
Hflgen); 

r^i rgjtw røi rat (Sem, Kmmerlev); 

rgi r^sJ9r ritjl rajt (Ajj-ersk.); 

rgi rgj9 rujf rajt (Aborre); 

rqi rmj»r rå i-A (Ang.), »e Hag. 161. &&; 

nji rqjar rofit rapt (VaUh.). — 
1) gite nid ; (I roj Aum fro », tf $ (Vens.) ; 
a ojf huxgrk^A ro fri OU té (Sovind s.); 
rp Jam o ii hi^al (AndsL): o 9i tjn\fin 
(D.); „lU i her d u>a> ro i^J tro", Crh. 
2^j9. m, det er bedre at være rddl end 
triUlt. — 2) have magi over; hqj rå»r 
fil jfdr* (Vods.); læ mes rQi ida'tp, xd 
mi) do r^i i'md'B (Brander.); hah fåstiar 
il A '■? »if *( (Soviiid); di rif vi il få 
(sis.); Iifljfs; r4 -»'' rbj rbj (Øluiid); a 
kn nåk ro ham, mugle li.tni; ilti kri rij 
mi », som tilt wel; do nia rp da aii; de 
(B mir m ftqj ka ro fd'f, 3 : magte ; no 
ufl a rå, mæii iri A^ nm, »d ka do r^, 
nær iw hår rric; i« do r^, ni »ka do 
fvgsj (sis.), ordiipil, idet rd kan helyde 
rode (Vens.), om sna: v(k» di dl vtl 
rgi j/i'r »I splir i æ Atwt (vfstslMv,), — 
8) gwttc, siledes alm. Mellemslesv.) ; æ 
vil ha rdi d ti rf^/«- (Ang.), se rådebe. 
— 4) di rdd^st m om $t (.Andst); rajx 
M mæ Jæ^ il. tf. rajKl (Agersk., Bradr.), 
rådføre »ig med ; jfr. Aasen, raada, isl. r&Aa ; 



hlsk ralheo, mut. radea, Scfa. Lflbb.; 
for-, fra-. 

ridelig, lo. r^tf e(. fffli (Vens.): 
rajl» (Andst); ^ rgsm.; tie ær ene rgl» 
A Ét^ itU fU, ma tci (Vens.). 

rå4elM, DO. raj»li el -9r (Bradr.; 
Vabib.); gåde, se rftde 3: gjettelse, 
gåde. 

r&dends. tf. = rgsm.; Aq/ ar rie 
ja^r ffti, ikke enerådende (Vens.). « 

r&derum. uo. rorom i (Vens.): = 
rgsm.; ,Th-ie»t ku tnc få aå mm rorom, 
iiv hc^j icM få so, de var hana yn koie*, 
Grb. 5S. 5.S- 

r&doBt. lo. fi-åraatj råd»at (Rgk.); 
de r-, det rtldeligsle. 

•r&dot, no. se om-. 

r&diE , to. fxy» (Viilsb.) ; ridsnai- 
{Soiulerj.): visln. også om dat. som vil 
råde: .(leu ^mle mand vat noget traim 
OK rAdig overfor de uog«'. Kr. IV. 113; 
so fcuig-, mIt-, tvivl-, rild-. 

r&dloa. lo. HUés tfl. råi^ (Vens.); 
A^y ær dl»r råtis sfi Usii å gåg; = rgsm. 

rSdmand, no. råmqj i (VeUH.). — 
1) rådgiver; „»d seAc ko^»n han* råm^ 

hin a Mie di d^i tosttr*, Grb. 

lOt. 59. — 9) en slags flynder (Vens.). 

rådne, uo. 

I. rnj nfj9r røAc røAe (Vens.); 

reé -»r -tå (Mors, Tliy); fl. if. ra^»r 

(Vejr.); n. tf. r»é»t (Andst, ElLo); 
ro^ -»r -»l (D.)j 
rån '-»r -»t -al (Agersk., Bradr.); 

II. r^3» rlin»r rff»»t r^at (Vens.)j 
ra^n lodnar røétut (Mors); 
ror»n li -4 (Vejr.)l 

ro^u 1-o^nar (D.); 

ri^j r^m råJMt riJMt (TAsiug, Sfl- 
vind ».); « 

råt»n rrffwa rAr»ia råt^nt (Elsled); 

n)f»n n\rn»r -i (Agei-gk., Bradr.); 
= rgnm.; nm gra^slorv, korn pA iniukeu 
o. lign. ; «• fur -ika rait, i'nøii do rtphtr 
»H (D.); iig. hitns /■(! roAtr ef, nær di 
kom»r t^f i hm (Mors), siges når en 
giver ubrugelige råd ; — om k»d o. lign. : 
m ak^ rodar frw æ kow (Agger), 
efterbyrden rådner fra koen; a s(5(p/ 
di rafpr dp (Agger); meti: mi fir- 
al?r ted d^ tij dp q liproM (D.), 
3: det var la-ugt« efler miuu forwldres 
død; „/m>n Mdiø eai nir i btgraualst i 
Tija etrkf mht fwn }Ufr eAc ku raéc". 



Grb.9l&.r)0: se ligU. 113.8a; Kr.Sagn 

V. 219 (Ig. ; jfr, Aascn, isl. rolna ; l«I. rot 
itk. råddenhed; eng. rot uo.; so rådden, 
rådning, rtKie, rodiie. 

ridning, nn. æ rah»fj frtp »h kav 
(Lem), udflåddet erier kalvs Ebd^i, kiildes 
også a roi. 

ridsfolk, no. råtfdlb (Fanø); kuldvs 
ugsd: iddiåJ HL Be råd 8. 

ridsindot, to. frajgiåt} (Gind. h.); 
selrrddig. 

rådak ammerat, no. r^skamarå-f atn 
-»-(Faiiu); de, der gir samnu-u til rttil, 
»e råd S. 

ridaplsds, no. råaplat an -#r(Pniio); 
steder, hvor drenge og andre ridefolk 
samles. 

ridstok, QD. Ub. se i-oelige. 

ridstue, no. råståv o* ([>■): råstå^ 
OH (Ssvind s.|; besl. råsidiean (Vens.): 
rådhus i Ribe: « r- (D.); i Uuracns, 
Arh.. rtaiiil.: rågliism (Sevind &.); rådbos- 
salen og tinghuset (Vens.). 

rådvild, lo. rdwil (Vens.); ~ rgsm. 

ridyr, no. rddyiw ft •« (Serinds.); 
= 2.rå(9.d.), en hjorteart, ctrvus c»i»re- 
olus; kaldes også blul itdy^; tsledet for 
prinsens lijserle, brir^er skytten hjærlol 
af el rådyr, Kr. V. 188, jfr. Grimm K. M. 
nr. 31. 53; alm. om r-, «e I*. Volksk. 

VI. 43. 

rig, 00. to. se rag; uo. uo. se i-:age, 
roge. 

riggeløB, Lo. se rokkciøs. 
riggen, lo. se rådden, 
rij, no. se r^, rand. 
rij, no. i en stedremse: .Uostrup 
fAj', Sgr. IL 87. 419 (Navr s.), betydning? 
rijm, to. se rådden. 
rijmil(?] no. i^idmål? et slags fri- 
sted i langhold, se Kr. Bfimer. 363. iti. 

rilcTOg, uo. rdkriUi vh (Thy); kiog, 
hvor m»n i loen »nmler kornet clV-r 
tærskniiigen, itidli) del renses, 
-ril, no. s-e general. 
rilo. uo. 
rgl rål rot rpl (Vi.); 
ml -tr t t (Husby, Bur, Vejr., Sall,, 

Litd s.): 
rgl •«t- rglt råf»» (Snedsted); 
rffJ -9r, røl el. roU, r&]»n el. rw/»» 

(Mors, jfr. Lyiigliy Udsu, s, 87) ; 
rff/ -»/* rci rdi*u (Agger); 
rot rdl rgl rgl (Bierring); 



p»de (alm. ves(j.. Mors, Tbr. Lild 8., 
Salii&f:): hun laical o', /ihn cif nj o rgl, 
Awi lil akit, vil /iu» (vcsti.), arj silniÆnd 
tiUe liiio tfj; om kwriies brol (D.. Iljer- 
ttlgt: Aan et Jeejt a di sifip, fiijan rot 
/» d f(gk et 4 (Murs), uiu tn, maa ej 
Laa fordrage; rglin (AgKer), ({rædeii; 
ik barael $ir aæ tf å rgl, komgr di 
MC m tr^koTj hoA ku iar hann mm 
fa (Lild $.); jft. A&scn raala, sr. rråla; 
lod-. 

rUflg^fled«. UO. riltftæ -græ^r -ijrtt 
-^nrt (Vvns.), tudskrAIc; b&nt rili/r^r. 

-r41*n, If. M rik; for-. 

r&lensin, lo. ii^rumft (Mors); græde- 
mi. 

r&ling, no. råt*ij cl. r§l»it * ^^^- '< 
i! •«■ (Vens.): ''41^ »» -»r (Tliji More, 
Ud): rdj^ijf cm -ir (Ila\)irn .s.); >iluehii9, 
tiMet itl 2. rad (s. d.) : hiearhign råUtfi ør 
Ufw/^ el. M(f»r M /d»«, d^ ro ku-dff 
rt«i5.;i. 

rillngabus.aD. ,ber var og i Rindsh. 
koa en del høndtT i min lid a[ di- gamle, 
acre ralii]i^biiB>.' med ^ vi, 4 sluer udi, 
fanlke nu efterlultKlen aiW bliver forlkldntf 
Og »de*: J.SoinLII. 77. 

rAUvet, lo. roiinf» (O.) i om lieste: 
som hu- dtarrh£. 

r&lle, UO. se rulle. 

rAmeddo, no. se rcniedii^. 

lAnuBlk, no. romjxlk de (D.); rå- 
de (Swrind s.); bosl. råmjWetn 
); lie fisrsle tndl roRlk, der malkes 



efter at W»en er fodl, jfr. Aitiins. V. 89 1 
deraf: rånyM»s paA^aqalHarimi s.); rJ* 
mjilks patika<[»r (Vend.), jfr. Kr. Alm. lU. 
(>4. aiu; r- ,smid«i kager* med (fCIsL). 

rAnd, no. afl. og «mstn. »e raad. 

r&ne, uo. r4n -»r -i (Lysgd. h.); 
bedr-Aj^e, (age red nescti. 

r&nge, uo. »c range og Hmsubi.; 
runge. 

rank, to. sia rAiik. 

r&nne, ii<i. se nldtie. 

1. rl-ppo, no. råfi tsn bcsl. -*« 111. -»r 
(Vens.). — X) bageuden af gils, aud, 
(jerk^a*: gump. — 3) eti Ull«, mager ko; 
de ær »h H råp. 

3. rappe, uo. rdjtt '»r •»( (Agerak.). — 
1) om aiidf-ns lyd; ræbe (9. H.) Oulz. — 
3) uni bum, der busUudiK kiievcr noget, 
I snarl el, snart andel; di ipgr ii råp»r; 
>■)(! ekil nux de rdpfn, <s gi aka'ttt kt^» 
h^r d »t <Abenrfl, ogsA. vesUlesv.); jfr. 
rappe, roppc. 

rfir, to. se rar. 

r&rren, (o. se rådden. 

råa, 1)0. uo. se ras, rase. 

r&MfoIk, -karl, -kanunerat, -plads, 
se r.^ds-. 

r&ake, uo. ku ruske. 

r&ome, no, se ruftme-. 
>o rast, nu. se rust. 

råstang, no. rA^fdy (»» (Thy, Mors.); 
vogiuiksd. 

r&t, lo. !<e ridden. 

r&v, no. se roe, rtig. 



S. 



hogsl-i a I jysk svarer regehel lil 
ItfenL. 6 i alk slillinger, sotn aM sand, 
\»lii sUJd, megr« sviu, litat tyst, kas kasse, 
rtsi 09V.: i forlyd kan former med 
[og uilen ■ vi'ksiv med iramme helydn., 
Ima skraddel: kmddel, skr.-ttit«': krante, 
fsknd».>: krads«:-, ekcjc: geje, spiukc: 
piokc, sqinuinike: branntke, slamper: 
Umpcr, Blap|)e: lappe Oftbe), slanten: 
, ihkke: bkke, ^urre: lun-e, slurk: 
slubber: lubber, slibber; livver, 
Fnnliten: mitten, sousse: ousse, susftc: 



I niSvle, omsvøbt: omvabt; — veksler med 

I h i sjaske: bjaske, ^arme: hjarmc, sylre: 

I liylre; — i udlyd kan det titamine fm 

I ældre -hus, se boras, bosd^ir (ogsi Kr. 

I Sagn 1.26 1. 'j«n), bruhus, bryggers, Rlrebus 

u(3. fos), rrarnmera, ilders, kjerres, kluns, 

kohus, tmds, sals, sangers, skriflers, stude- 

bud, seviis; — i nogle tilfælde bevaret 

genitiv styret af ,til", som lil bords, 

lauds , søs , vands osv. ; herhen mAske 

også legs, els, se Dyrhind. Dania III. 

369 anm,; — elter .inden", ,udea', se 




13S 



«B— sadde 



indcmkmds, -sogns, -va?f^, udensogns; 
ovcrforl sum nertalsmsHie fra rrenimedc 
sfirog eller lilf<Sjel efler fremmed for- 
billede, se folkens, kiks, 5Ji[>s, strips; — 
i lo. se bands, faDdcu«, modens, pokkei's, 
pAtiecn^'s, simpcH skadenx. dtsK«. skain«, 
sluQtcs, træls, vilds, VKriugs : i purlicipier : 
ix-jseutli«! ; — i biord, se langs, tværg; 
— som forkortelse S. 3: sfin; S. P. S. 
malet |k1 en kisle. er Siiruii Pedprs SGn; 
i Skngeii skrivps Nid? Thomsen : N. T. X.; 
Syeiid Jensen: X. J. X.; Simon Svendsen 
Simonseti X. X. X. X.; pS lijælkeo stod i 
aildrc liU skiovet begynde Isesbogs laverne 
til dagenas navne S. M. T. O. T, F. I,., 
dette ln»lcs al' den tysksindede svc-tid: 
Slesvig m4 tilhorf os Tyskere, forbuudel 
level; sA Iteste mesteren Nigfra: lad 
forbundet ti'ue, os tilhore m,d Slesvijrl 
Svender] la-sle dercflcr ligeledes iKigfra; 
let finder tjeneste Tydcernes mitngc 
Bveudt; livorp;'i mesteren jog svenden 
tiurt, idel l):m liFste: så må Tysken 
ogsd tit foden lette (Branderup), j'fr. Kr. 
Alm.^ III. 127. «}K; bcpytidulgeslioKsta verne 
til de lyske dagnavnu I»h4p.s: SUnH Mpl 
D'Vmori Jiftlvf fi-fix itin snur (sU.); el, 
Sri mil da mennesket dB for synden, 
el. b;i}cveiidt: bA fik djævereii magt, da 
mnnncskel »yndt-di;, Kr. 8kS. ir>5, :«; 
iK; danske ugedages bppyndelfleebogslavcT 
lifst baglænds: Lil furien téw Oh Tit»- 
NiaAa Taaneeh. elbr Iiii f^r tæj oj> ie 
motrs »Kik (Braiidr.); jfr. Sgr. XI. 113; 
Nordl. Sa(jor ir.; Ons Volkl. III. 15. Ti: 
GlUhoir nr. 77S; WossidJu 17!). SKH; se 
*abc, •bogstiiv, Ij, S., rigsbanklegii; bog- 
stavet forekommer I bfinieretnsur: søh 
sUin ayr sullfn Slirtn .toftfn iSV-rør .Sk;! 
«ku\ mpia mla slem nur liti-nup (vealj.); 
Hiffdf Sitiiwt xitto^tvæn itldu> oi aott»r.i 
aoHs a6»j så så steåt Situon »maj .tic^n : 
„tån SNW smwj sitttt «lo>; SSrvn Bttia^ 
mæ, min-t?' (D.>; Ssf* at/q Samt m 
e^J9H Sæhy «p, stb gola «Utf*'* s^ti: sti- 
«o;j, Jens. 217; jfr.Kr.Bfirner. 106.912 lig., 
P.Volfcsk. IV. 134, lJrf|ucll V. 17«. 2iJ2: 
ee$ tfn -»r, en slaf?« s-forniige kager ; 
t^n .«-fonnig kniv til »1 hukke roddiigter 
itu med lU kvn-gfoder, te kiiU. 

■a, lo. w sankl i lidgi^nnavne. 

-Sabn, no, »-■ dronniiigeti af ■. 

sabat, no. sabA't (Agger); iaba'i <xn 
beat. -9H (Vens.) ; = rgsm. ; ,»& kam wi 



om we icn kjærk, dæri wa saliåjtflda*, 
Kr. Molboll. 100. 317, se dag I. 170. !dSb; 
„l»verd:ig er sabatens dag', Kr. IVimer. 
'Al I. VA\ i hiU nåk BabafUCicxts.t, spøg.: 
1 bestiller uok ikke noget; jfr. IbL sabbalum 
al' lii'lir. Mirhahbiitb. 

Mbol, no. saM am s^blir (Vens.); 
»aM el. aa<?l æn fU. aapt (Sovind s.); 
«^I cl. aabfl æn -bhr (D.); s^bgl em 
tts4.hhr (Pjolde; plt. 8»bel); = rg«rn., et 
I Tåh*n; ,8(1 drow d<*n jen hans savl il 
rej li po mi kiiinmeril", Blicli. Hindsl. ; 
spugi-be-liund kan ej komme forbi en 
iiedstukkeu s-, Kr. IV. ii^l, se stål; jfr. 
sværd; liUk s^hel, skol v«re et slaTisk 
ord; guld-, salv-. 

sabolgrs«, no, såibalgrttjt d» (D.}; 
en plante, bcubræk, narlbecium ossifragtun^ 

u BBbelakodo, no. softskf ttn (Sø' 
vind s.); = rgstii. 

aat>et, lu. saba <Hegen s.); uduelig 
til arbejde (lat^soni?); mn s- kAIp harfst 
(plds); jrr. nrek sabha, gA lanjfsoml. 

Sachsor, no. i eu skæmte-historie: 
i'n Jyde og eu Sachaer stod pt\ vagt 
limmen pA Ilendsbor^ vold , en lysk prios 
knm, .spraikkede dem an*, S:ic)i3cren 
>..-igde: ,ieli biu ein Sathser!' ug hk en 

n krone; da Jyden sh, at der v.*u- peng« 

' at tjene, nlble han: „n ær tito vm 

. Sair^r.", Kr. IX. iHl. 21; Alm, V. fl3. «>, 

Molbnh. 61. -s*; jfr. SgT. X. 163. «". 

•saohsliilE, lo. se neder-. 

aaddfi, nu. sd^ æti == dl. (Uld. Vens., 

Vejr,, Mors); *d| <r« -»r {Satl.); fi^j æH 

a,ij»r (llork. s.): såå Hl. (Hvcjsel); «^ 

c), e^^i fll. -»r (Andst s.); saj een -9r 

I (D., Mali, Sem, N. Slesv.); *tyr æn -»r 

■Mi(Kggebaik); taf <p»i -fli* (Emmerlcv, Meol- 
den, (It^mtl); »a ofn saiy iSuiidev.); atyl 
ii-n »r (Krndr. . Fjolde, Agernk., vistiu 
Melleinsl.); gru'storv nicd sknl kaul, til 
diger, moiitiirv i»sv.; Am« h&r ftlt ttm 
ijri'm saj o a iiuu* (Malt, vcstj.); er 
ilod: i/raie naj le (bh ilij<p (Uld 9.); sj^ 
bfim Irfckkes gennem el. under en sadde, 
se D.-inia 1. 5 dg.. Kr. Sagn IV. !.7!». 03; 
skifl'vr; jfr. digeterv. vælt; med hensyn 
til fonnerne i Mellernsleev. , se Lyngby, 
Sonderj. Sprog]. 8.40 anm.X: oldfrisisk 
gAdn, sAlha; mnl. BAde, Sch. LQhb. ; eng. 
sod; se svær, torv; grebbcb, klit-, lyng-, 
mon-, ryglings-. 



saddebrg — saft 



139 



Bsddebro. DO. .sdihro*. Kr.lll.376, 
|bro. lavfl af sten og pra^stuiv, 

sadd^aa, no. adjhu.i æn -/ttu (yes^.); 

I&ot b?g|Rl ifcf græsliffv, lu-kket med lyng, 

I ooderbden til mskehotig ; fnld til krea- 

ftorrr, Tor at skaffe dem ly i middags* 

Ihttlea; hus, som lijrrderne byg^jer for al 

hvrc skjul i oodt vejr; ,sA gjdr de tk[- 

tale om at de Fikal lisve dcr«s samlrnf;i>- 

pbds dcT i dt-t s»jlius i>ri daf^ lid <.-]. 

ta*, Kr. V. 101 : «t .Bojhuii*, der børin- 

til gudctu liygtiiiiKLT, lirufii-!« lil l'ArL-sli. 

, K Mejborg s. !»> {HemJag) ; jfr. Kr. Alm* 

Ira. 3.x 

uddebytte. no. =■ saddehiis, Kr. 
\n.liZ. ,so)liylle\ 

ssdde-spodder, uo. aajapeå»r Hl. 
,lUidk.): et sted, Iiror dur er ^vct 
I (rastur*. 

SBddetoTV, 110. »å^5r» (Vens.) ; lyng- 

T. 

L4Bdd, RO. udi om hcsl. aål (\\. fAltr 
tr licst, -rt (Vons.); »ål ii-n »(W 
r.h., Heil-, Fj.t».ls II., Thy. Agger); 
rff j bcst. *i (N, Sams.): atijt æn bcst. 
■n i S. Sams.); »dt ani [-tr] (Mont); sdt 
M /«^y (SoTiiid s.); saH æn saU (D.; 
HiM. teslsJeev,); «y7 ten /«q/// (Suiidov.; 
Ang.): aaj/i tfn -tr (Kj<»Ide, {Al. sldel) — 
; 1) = rjrsm, : a »r</ <y6 mi i »tas rijkajst 
\t^ d bfæxti, (irli. '■'». |»; de a ii 
t4n BfiU, rtBH nr maA vel ri lAii^.), 
r. : åf!t vr ikke (i;odt at Une SAtlcl 
når liv<T mand vil ride; han aer»r 
ful i a fuj»l (veslatesv.), o: er en vtH- 
ttendc xnuad; sadci mtm fører mand 
;krt, J. Fcrø84. jrr.*l)ii;lic, Gr. GI. d. M. 

G3; gdile: livad VT del, der bærer 
Uf Irykkor køii. men har i sig selv 
iwii elier kod? SjfT. III. lS:i.-.i77, 
J. *M, 172, .'■,17; jfr, Klilers. HSlh- 
>B.ti.3l, Simrock, Kiibielb. i^. TtG. 105, 
1. lir. SI> h, c; Rot;hlio|j!, Kinder- 
'Itd s. J64. »fi; Sdullut, Devin. s. 8; en 
I MJea i^de er : kt»a a tU, tttfr a /ton* 
> • ékåw, tæUl I æ ståiff, amæjjt i æ 
■V, o fAria fSj i a fiulHW? {vestj.). 
L«%r, IX. I as. 31«i. J. K. 246.1«, Wiirind 
,N. Vailsbo nr. 121. Wigslr. I. U9.%i. 
Mt-dd. U. VII. 8. Huiia VII. 47. 04, 
VL 31 iriotin, slovakisk). — 3) 
ved møllens kværn kaldea tftftl 
ÉOj^ (Thy. Mors); er el jærn med 
RDtoBT hugget ind i den øverste elcn 



' for at modvirke gnidning dier udfylde 
sliddet mellem langjiernets .gaFTel* og 
jgrihbpspi'np" på rinen. Onlcl linrer sag- 
tens herhen; jfr. A.t«cn sndel, isl. sQdtiU 
hak.; hl-iik !>a)Cel ; aksel-, gnid-, spring*, slig-. 
sadolkOBp, no. = rfrsm.: i risoa: 
,h;m tog mig ved min gtile luk 
og bandt mig all til don sadelknap*, 
Sgr. VIII. 1«. 7. 

aadelmogor, no. ."tf/mdq^r i (S. S-uns, 
N. Sanib); siilnmqsr æn f^lovr. II.); »ajl- 
ntåqfr an -»r- (D.) ; — rgsni. ; i viseu : 
,vil du dig' 011 8- liAVc?" 
— «om ditgen da bruger han risp og 

syl, 
om nattCQ da sover ban som en lyr', 
Kr. SkV. nr. 36. T^ : deraf ad{niaq»uol mn 
best. -niii flt. -ngl (Vens.). 
1. dadle, uo. 
w s^l -ar -t (Vens.); 
xdt -»r -t (Kanders); 
sqI -»r -tt (Sovind s); 
giijt -itr mijl sitji \ I),) ; fl. If. aajU 
(Agger); - 
.= rgsm. : rf s^ I hataf (Vens.) ; mji otn 
(Vejle), forandre sin iin-'nlng; htiA rij>r 
eic ttøfi då, hun »ajl»r (Agger, alm.); 
hon« Ittp do tl^r å s^»r M9r? (Vens.}, 
3: noler, smoler. 

S. «Mlle, no. i-ajl (Ang.); i udiryk 
8om: ,s* ud, el. ,nL'd* om jonl, »kridt- 
ud ; Mb, har »alle mvA hcnviiiiiiug til 
Out/eii, hvad der mulig er en mi«for- 
slåeJse. 

»sdlor, uo. tajli æn -r» (Suudev., 
AbenrA: Ang.); sadelmager; iiiiiL sadcler, 
Sctiill. LObb. 

sadlerUemine, nu. xafiarklmn an 
•»iMMall): eii klemme, sadelmagere bruge 
«al s|ia'iKie Itederet \, ndr do syr. 

eafran, no. aafri iN. Sams); »qfran 
IS. Sanw); el bekendt kiydderi, urret I 
hlomsteii p;l eu logva'kst, crocus sativiia; 
.Karen, dier hå do do guelrucri å sAfreng 
A de Ant rugen do wild lia le sop", 
And. Bars.; bruges alm. til ut krydre 
kødsuppe Dg sætte faive pA den; htett 
få»tor biff)»r te nåfran; nær di hfpv«r 
I f'Ar an tktl»^, Irour di, tit tka h/pr 
Mafii- »I (D.); jfr. btsk safran, fr. itafran, 
ital. zaflerano; ordet sknl slammc frn 
ar&bisk. 

sAft. uo. safl de (vestj.. alm.}; best. 
-Ml (Vens.); ssrgsm.; dar m Jruarlctit 



-d 



140 



saftic— ngn 



mfl cAar kmft i at (D.), se save; jfr. 
Aa^i), safl, liak.; liUk sad; se: biiulb»r-, 
liunde-, kirsL-bær-, kla|iroscn-, ribs-, ros- 
groS'rtevi-luugc-; nevliiige-, rudo-, skabie-, 
solbær-, stQckebbaer-, tobak«-; »re-nevc- 
ros-gros- raavclungie-. 

■aftig. to. safloiH.)', «a/Vi (Søviads., 
Ven*.); = n^m.; råwhrp a måj mij»r 
Bofi* rf kéq (D.) ; safti prdar (Veus.), 
ssftige laleinAder. to 

■ag, DO. åånf <gn -»r (Ttiy, Agger, 
Mors); »aq (PJt l>fM. •»» fil. rtgq^r (Vt-ii«., 
Hol!, h.); J»a? éB'i aa^if iSteVT. h., Fiilslev, 
Ilairidslev, Hasluod, SøvLud s., Sall, D.); 
aak æn aofo O^ng- , MellcmsleKV.) ; saq 
ten -»r {Fjolde, plt. adii). — 1) rctssajf, 
alm. i «t(. fer, tdc, riA æn »aii (D.); 
Kræa SBwraH'ttH hå sdq mte hans n^o 
(Agger); lieiia'U k:ta (urvn Um. : ile stor 
i åpatt saq (vcstj.), Hel er uargjort; dijan 
irtt gaq få' Jtnm (Søtitiil), der var fu 
lejitghfd for Lam; mq xpq mæ inttii^Jtr; 
kqj Uxt saq9H fal <Vcm.)- — S) bvad 
dur pdligger ellvr Tedkomriier co [lorson: 
de Wyipar mi åaq, k<nn tnæ ufåratøt aaq, 
tie cer f^n saq, deri er ingen vaiiskelig- 
lieil; de ær fii »^, »f dir <e måna te^ 
i Ufét f*i^ ni de UyiM jéri tei], $d hu- 
p»r $ (Veus.); de ær f( »A liq ætt aag 
(veulj.),' 3: det er vanskeligt, besværligt. •» 
ikke le(, Wr skjev; de æ no æn nH*a 
éoq; no kom»r vi faal te ejalt »<^n; 
få tla^ saqs (cl. eaa, mi) skyl (D.); de 
ær æn amal aaq o pet i§æ'nt»l æn halm- 
atrg Cvestj.) . ordspil mellom udtrykkets 
sædvtuiligu belydniiig; en let saj; og noget 
BDiETert; de eet' eAc /lans saq; do »kat 
«Ae ^ek din nié i qj» dji sqqir (Vens.); 
„må ka dujl f^j saq mi in fi aow", 
Grb. 247, 357; æw ka tai fi> saq ma wrn" 
fijpå xotr (restj.). »; man lAr let .tnkdriiiig 
til at koiQint: en fed »i litlirti; df ær æ 
atiq å al (Lintlli.), 3; det, som dt.*t koni- 
mer an |>d; han cb ffuu>» tn o »al em 
aa^ mæ a kraift (U., restj-). »: dygtig 
til al ordne arbi-^dc-t, handle, gorc de 
Jietltfciidige omsielningtr j>ft ejendommen; 
vi kår hdå æn i/ftua saq ma liæA hui i 
vinitr, n ri ka ha gdl ma dæii nén hal 
i aom»r (vi-stj,), om (ødiiva.rvr; vi |iar»a 
haU gavn og glæde af det lialve (slagtede 
sviti) i vinter ; .hun vilde for cnUvcr aag 
liavc en liare af mig', Kr. V. 81, 3: ab- 
solut, hun lioldl ikke op furcnd hun ilk; 



(11C åpå n^M aaq (Vens.), 3: ikke p& 
nu^n mAde. — 3) flt. gods, I6j; Aq, 
Jid iæt AoHJt goiMl aaq»r Uq kir ; de" a 
fofvr-/ iVeit^.), o: godl kram; de æ akgr 
siq»r el. agqtr (D.); mi »åipr (Vors) 
kan hår hmta tiqar i æn a.ikf v:ar »i) 
ti, han Mr e^n tåq te »n (More), oi 
han bur i visse mider orden på sil gods, 
i andru ikke; t/otfø agqfr; di biyw^r S 
e'tfgg aqqar Ub^ (Søvind), der bliver 
ikke stiirt lilbuge; de btf/vtr U stior 
aqqwr (vestslesv.), del bliver ikke ti) stort 
,de 11 havde Itao kørt derfra pi bårer 
(irlllebitre) og sager', Kr. Alm. V. I34.9U, 
a: og audel brugcligl tuj; ptxa do di 
ajtn a4^r (Agger); æ b^r ær uvd m 
djæ »dflir (Agger), a: ude al lege; rf« 
agqar (Vens.), best. agqara, hnlkel ajtm 
mærkeligt, idH nertxlsfonnen er bleven 
vi sttmlingsnavn med citAls kendeord 
ta 3Qq9r9 ^i, de utl rin; sign det vest), 
udtryk: ilter ær aåmoi ti4q»r o »kit, 3: 
8fl meget krum og soat*«; jfr. Aasea »k, 
isl. s9k buk.; litsk sache, mnL sake, 
Scli. Liihb. ; se sager; hoved-, tros-, ænsi. 

■sago, uo. se nød-, ran-. 

aagofrak, no. laegemiddel, nid. 
safras (Peters.). 

•sager, no. III. af sag (s. d.); w 
apotheker-, bame-, doktur-, fanrc-, flylle-, 
grmi-, guld-, bave-, katTe-, lege-, messing*^ 
penge-, post-, skole-, ekotte-, smd-, spoge-i 
stoje-, uld', urtc-, vogn-. 

sagfalden, lo. agqft4*n (Vens.); ned« 
slAel, om personer; hqj bl^ ad s-, da 
hqj håt, de ica goan ad gaU; se kjæbe- 
faldou. 

aagforer. uo. Mqfpn æn -r» (Sot 
viud); sqqffnr i (Vens.); — rgsm. 

sasge, uu. 
aaqi 'ir -M {if»\i.; Regen s.); 
ti^q -9r -få -ai (Uld r.); 
vuTu ))eti, komme bugener; hwa ifvr tff 
o aaqiir ufar? (veslj.f, hvorfor går dl 
og Hitler? u irotetr, itdr kiok saqør, da 
m Idéfpan æii haf ståA f6r aajl (Litd a.) 
go å aaqi (Røgen) , arbejde , uden 
komme nuge« vegne; jfr. nrsV sagg% 
gA sagte, note ; jfr. sakke, sjakke. sjokke. 

-aaggi, no. se aftens-. 

-eaggiot, tf. se af-. 

aaglo, uo. se ssgla 

sagD, no. i tim,: mæ st»r tgt» 
å Itf^r æt» litpn (Vens.); æia h^' (Ton 



eB^murul—Mtkkø 



141 



kr, Vens.), jeg siger efter sagn og lyver 
rftet \Qga, o: forUelkr, hvnd jeg linr 
Urt: <itr «w Kytt få atMpn (Vens.), a: 
tj% for sagii ; ec save, sige : bar-, frain-, 

■agnamand. ao. «^Mmi|j' ■ (Vens.); 
Udo dcQ, som bar meddelt i-n andea 

f'iago. uu. find«! i snisa.>tui ugerne 
«l. åg^rsap Qt. e\. •gryn -rt^ij {O.); 
maJayik onl s&gii. 
■agsøg«, uo. 

M4«ff -$ -Bf^ -a^ (SoTitid s.); 

M(af9 -9r -si^ 'Ȏqi (Vens.); 

= rgsm. , 

ao^ tf. « *for, op-, U-. 

^agt, to. jfr. htsk zagen; for-. 

aagt. bto. »atct (I)., Andst. S. ■lyll.); 

wjtM« (Djursland) ; unyl (lV'ittrij|), Vor, 

Hids. Nmg h.. Helt. h.. Hy, Gjedved. 

[IL Sams, Hmr.); mjt t). sujttm (Ag^ci); 

|«|^ <^ agit (Soviml s.); «»/ el. a^it 

f>; «ai (Faiio, Rier, Tby); mU 

.Sam«, Støvr.); a^e el. mttana (Vens.); 

lerne aa^, aaf Bndes vistnok vest for 

ri^;^aagteDS i rgsm.; rortnilder l)e- 

1, men gor den nicru iiKitra-iijtiiide; 

MHøf gAt pe/ hold sagteas gi>dl Tast; 

if m lia åaitt ISvm (C), det t-r da vH 

i; (li Jta «q^ wa jr^, (tor et^rri Ada 

ita; do ka »ajt fo jvn teg o bel 

tH; Ja, de crr- njt eAdo aå tqjt, 9d 

i: tral tojt, vel sagtenø; m uar »n hti» 

•jl, aajt mGj gtfir in ham, d: kun lidl 

lorre end (Agger): ^tpéqarij ir », da 

I »at tto", Grb. 49. 147, spegcri er 

del kan I Sagtens vide; ka do jé 

'i -- jo, dt ka a 8t>e; do ka xac j6 

Mp få ma; do ka age el. gftttanit 

l"Ven3.), du kan saglens synge; .dier 

ili ijen sa'jt eu willel«: loor*, der 

de sagtens igen en dygtig ^lump; 

ite Ano bon græd, ka 1 sajtens da wgd 

)*, Aod. fic-gr.; de Lau han åOiH gfr 

i.), let gCre ; dt ka »al maj hja^ 

s); de ka aajt kjiip (Søvind s.), 3: 

tkn ikke hjselpe stort; do ka s^, 

k6 pog niik: hon Hd da age i sot 

[dM iVeos.), 3: hun har jo sikkert . . . 

lagte, to. luo, »atfil <D. , Aiidtrl, 

Sies«.); «<itce (Agersk.. Ang., Dradr.); 

ElTeslj., Arh.); «q# (11. aajt (Agger); age 

>> sj.); = i^sin.; uden stfij, lang- 

t; fp aatfit el. aaitta; xn ka i^t 



aålærg æii lå^r, dt atn aiat tor, dt ar 
o yo aa^ (D.); ad aatpta! (D.>, lag 
lempelig ful; v^ aa^! (Agei-«k.), »wr 
stille; aajt nol (Agger), sagte nul a tot, 
htfj tt>a ad sgc ijrafptM (Vens.), sA slilK-; 
jæ kiåk a ti. ør få aajt (Agger), lang- 
somt = aat (Hanh.). jfr. fast; aaut, /*t»r, 
dar hu ^gn sig ttn grnj (vt-stj.), tim. 
opfordririg tU at fare lempelig f^m, 
taudtr. lAnl fru fiskeri el^er fgedder mini 
slairg; jfr. mtil. sacht, litsk sanft, eng. 
sort; «■■ sJcjHlig, stille; IripfK-. 

aacteagtig, to. aajtuca (Agger), = 
sagte laden. 

augteladen, to. aajtlddin (Agger), 
for langsom ; a jte kldf: ek a-t 
Bagtens, bio. se sngt. 
Bftgtmodig. lo. saifliMcdiq (Vens.); 
=. rj;sm.; (.;rei: Blille, forknyt. 
M sagtne, iio. 

sa^rlaH (Liildk. ».); 
sait -ar -»* (Agger); 
aofaii el, aaetn -ar -t agrant (Vens.); 
= rg!im.; df ainctas (D.); tr ræjn aat/f- 
t»ua el. gawtnait U<indkn.): Aqj sactHt 
NO d el, sacanl gdtfi no (Veus.). 
saj, to, se HHiid. 

aaJQ, ttu. se saddc; iio. se sonne. 
aajl. uu. nu. se sadel, sadle. 
t» sajler, no, se sadler. 

sajt, no. se sadde; bio. se sagt. 
aajten. uo. se nnglne. 
sajtoDS. bio. se tingt 
sak, lin. fl. jte synke. 
1. sak otno. (Ang.); lille Tordyhning i 
jordiiTnorinet, lille indbdjning i c» mur 
eller et dige; htsk sack, sæk? 

3. Bftk, no. sidsle del nf 5insln., der 
mest dels er skieldsurd, dcln kn-lenavne, 
•o siledes : døv-, hoppe-, klunip-, k]i!>j-, knort-, 
kntib-, krum-, pu>, sibe]i*, !<lk*, ti-, tyk-; 
smlign«a kan ninl. sack, en sn>k, der 
ogsA bruges dels som skældsord , dels 
som kfeli-navn, se S«b. Ltibb. 
-Sakartas, do. sc Natte-. 
aakke, uo. 
sgk sakar aaka aaka (Vens.); 
suk •»> -at (Mali li.); 
mk egba-q (Apersk.); 
" nåle, blive tilbziKe, hwn ggr do o aakar 
ai»r'f k(\j aokar figq ttk (Vens.); jfr. 
Aascn, sakka. bull, /ahkeii; se sagge, 
sakle, sjakke, sjokke, sokke; dreroae, 
dronte. 



åJ 



142 



sakkelc— saks 



■akkels, no. »ak»l» bcst. (N. Saios); 
snkriiili i kirken, jfr. 8krift<.'r8-, vAlM>nhiifi. 

sskkentere. iio. takHijr iibÆjelig 
(Vens K lille Innntmle, liainl«! <V) ; »lian 
vUl, lioii hiolf^ Hok skil blyv l'nliav<i^l ovT 
il) iiaus sukki-nlit-rcn'. Jy<I. I.^C. i; hqj 
yor å tn^jir d sak»ti-jr htca lia (Veiifi.). 
sk«]derii<]; pli. sakkcnnenlctrfin, SchUlze 
Idiot- IV. 10; adedu. ar fr. ftacramenl? 



9oner s;Uedes. al »aksene hvilode p4 
lldndl^a mellem tointnel- up pe^elin^ 
men gaiu^ke Idneli^. si ut .i&Jrlet kiitkk 
dreje« vt-i) mitidiste lwv»gvU»>, jTr. Njnif, 

Navncl1M.lit*,r>J»nllllll.;^r.'J.skyluh.!(;; 

Sundbl.* 30 1 ; Riel/, s. O i (i a uiwkr (tl^ 
8(0; Fritzn. Lapp. Kdiik. 1 93 flg. m. bei*. 
rædrelandct ^. Ft-hr. 1843; Folkl. JotitiL 
I ait^ ned., Iletiilemia 333, Auhrej i. fS, 



Baldt«!', no. eakt æn -ré (Sunder): (•Hnzlitl, Brand Pop.ADtiq. 111.301; afhiUft, 



CD fiigt, vimlroisseleti; livorfra slaitimer 
ordolV 

Bakke-rUv, DO. eairiS^ «n (Mali); 

fil l:«FI|C..iil (IfrSOII. 

sakknk, n<i. aakJnik et. aakk-ti æn 
(ves^.. Kano); eD budding af bygmel, 
stiin kogrs i ra pose, sækkiiknge; jrr. 
Scliiitzv II. 315: .sakkook, em vur scgel- 
(ucli getnaotitvr mil mob), rosinen, pllau- 



S<:lieil))e Klusler 111.621 (cofiOioontiilliil] 
Urimm Mylli.- IOir>. I0«'>!2. mt>5. jfrlofb 
5Il.«i; tndriu: MIn>(I20O.«7i!, Slrackttjl 
■.iVi.ii\. f. I, M. IV. 131. Wiillkf! 231s.» 
Lielir. Volksk. 344. 7, Uniucll. IV. 7iv 
M«yer Alu-ntl. 2**4, Arner. Folkl. V » 
(Negre), Folkl. VI), lin (Leslius); pi If- 
ueode milde bar iimq sig ad for al ofxbifi 
kærf.'iiti'rulk : la aoi å mw mk AJ> JV 



ini>D, fcorinllieti g'cfflllter u. so Rekociilern AVr-s/f/i d il/afvit (Soviod E.); nunkaiii 



kuchensack, scbin'sbiidding* ; aeUekajte. 

Mkle, uo. mkai sakitr saklat (Mali): 
iibIv, drivt* langsomt, do sakhr nåk tittaj 
i'aq(tf»r; se sakke. 

1. aaka, no. aatm ign beat. -m fll. 
(loif* {Was., Mnrs, Ttiy, Teslj., underj., 
Kradr.): note« <m '»r (S. Sums.): aavs 
fBn ^ {JSflvind s.); taks an •«- (Fjolde); 
«tt» an f-tr) (P«ne). — l) = rgstn.; 
molU; vinder £lilr i gaks. n£lr de dHunerw 
el skffivl kor« lil mallen (Randers egi]); 
enkellc steder, f. eks. Vcm., Mors, Tliy, 
Faao ook kun en stor satus, iildsaks (se 
sejser); „at dAie aates Jåf i w^jmuAe 
tÅTCftr*, Grb. 229.8; ,]ade saku o^ sXl\ 
(s. d.) Rå Ibr noget der er !*lj.ll<;t* , J. Sand. 
V. Oa, IV. 245; en overtroisk mAde ut 
Opduf^c eu tyv pi, .in-in log el sædiiAld, 
som btcT hængt j>!k spidsen af en anrt-i 



»and pi saminr mAdp, Sgr. V, 3M,J 
giver man en sak? bort, liedder 
jKiif« O »yngl 

mta iatii^hipS fåniffl (vntj.);^ 
jfr. Thiele Overtro nr. 346; andre 
at gaven rr ond, »kwrvr T'.-ri^al> i4 
ker. Sgr. VIII. 5«. i?-*, Amas, II, oH;:} 
, Kliks i>|^ spejl sUt' .ildrig fej), 
men ktinppeniU (9. d.) ug knmj 
skal kærlighed fordnve*. Er.. 
111. yi.47; cl: 

.sakee og knive kan vcDskab 
men oAle kan del ej lile*. (U. 131 
jfr. Wutlke nr. 553, »Gm; — bid 
saks ned og bliver slAoudc pi spid 
riirsles frfuwiiede, Ii[r. Alm.^ III. 11X1 
lig. Sgr. IX.232. 77fi: sli-id. Thi.l- " 
tro nr. IH; jfr. Folkl. Journal W-'-"- 
7.. r. M. IV. 29. (2, Wiitlke or. 893, Amff. 



Kake, og tncnt! ■f,3^<^^.^K sililedes hang mod <• Folkl. 11. 15. ai; gæster, Amer. 



saksen ved tn»-s|»4ncn, na?vntrde man da. 
navnene pfi alle sine tyende, el efter 
.iniiot, :iglpÅgivi.'iide om silldi-l r«rl<> sig 
Tod noget navn op sigende' derliof«, hvad 
m&D barde hum el. buiidu inislwukl for*, 
Thiele Orcrlro 157. 6:1 1 ; delle orakel 
b&r utvivUomt været snrdcles udbredt 
o^ almindeligt, se J. K. 4.20. 1:199: cl 
arvet sAld, cl stykke arvet solv lagt 



fiS. 11.^; dannai der, nAr der . 
(s. d.) en form i blyet som cu Siti.^, *^ 
|>igen biivif gin. ni(?d en sknedder, 'Wv^ 
Overiro nr. 612; ligger s- under ilul'' > 
bynde, kan heks ej swtte sig. Kr.Si^ 
VII. 07.«; — oplukket saks virker ««* 
sil materiale (se jwru. slil) og vf d b* 
korgform, se kors; den SRtlm 1 liiTTtØ 
julemorgen for ffo-'-^sene, Tluete, Orertr* 



»ederel i sildet; Kr. VI. 292. SW, Sgr. V.e«nr. SMl, Td. d. M. I. 14. fS; v^rpr fl»* 



2(»4.7W>, X. 33. Wt, Kr. IV. 220. 31«. Sagn 
VI. 37:!. 74. 389 nr. \'y, to uldsakse stukne 
med spidserne ned i sildrandcD, 60 pA 
hver aide; sAldct blev bitrct af to per- 



genfærd, GI. d. M, III. 149: Kr. Sagi II- 
282. 144. Henriks. 13; Ift^ggca i -M ar 
ffldte barni -nsiggt, Thiele, Overtro or, 3*7t 
Sgr. VU. 37. 09; jfr.MljoffaU.3, W«'*« 



eiJiB— n)uer 



1<8 



IT. 575. 5St, HarU. S. Folk), s. 97. Mélus. 
VQ. 1^1 ; værger moH (rold, Hm-1. V. i£2, 
CiT. VVåir. I. 2ii'^: abil Iu-VK«^ p^ t>iiii(l 
rf kOT clrikkt'kiu. F.ilkcv<!n VIII. 3S.i. 
1 124; liriiKi-H oxsA urter gi. skik 
' h I på iten ilodes hrj9l, JK. '.Wt>, 'M, 
it. Almucl. IV. m. ^i, UI> 163. «.«. 
S^n V. WW.M; /r. Cavall. WSremi 1. 481 . 
ViUtkf or. 739, Amins. VI. 122; om <){'ii 



mund, to hule Sjac, ril nogen vide, hrem 
jvK er, si er smeden iiiia Mer o^ ilden 
miii moder, Sgi. V|. 49. 443; rniaU op, 
brel II« {AKlcriJii v. ktrk); iik op A 
ijit«kds nf»r iValsb.), Kb. I'V. H. 147.44; 
jfr. Ehlers, FUlljsilb. I.'.. fti, Slmcliprj. II. 
141 c. Simrock Hiillisblb. tt. 108, Wo^hIIo 
nr. 333, Vn\iK\\ I 13«. H, Joos, Rr»:idseU 
nr. ft3; .krydsft, ukryilsoi'. sclskrthslpg. 



b%fr lig i grav, se Rocliholz D. (ilitdieiehvur eci h- g.ir fm liAnd U] hilnd, Kr. 



L 1S8. UrqueU I. II uam.. 111. :iOO. vt^d 
.wf ikke; man skal ,slobt'* gennem 

rme af loi åben suks u(( iiiulke en 
lustu gang gennem i.-l ^iils'idje. 

Je, Orertro nr. 5«3. 271. Witrsli". I. 
I«9: se tnalke 537.28; den (ii^t>r .ikat, Kr. 
Sipi I. 379. 37; Biver dnds».irsfl, Kml. 
S^n 11. 441. '.>|.ii:i: vnrslcr gcmfænls 
kominr. Kr. Sagn IV. l't'S.iM. se lAs II. 



IJ«rner. 499. lai; , vende en s-", bchæn- 
(ligliedskuiisl, Kr. IWrner. 641*. 17. — a) 
et j«rti [lA forenden af den gnmlr hjul- 
pluv. ]ivi»rmed clcti stilles ved en .slQIe- 
liiml* til jit lu^. hre<]ere elk>r umuJlere 
Ture: el »tykke vinkrljærn foran [lA hak- 
kolsekisleii, kniven raller deL, når man 
skærer, /IV. »Lsejiem (Vens.). — 3) el 
Tiingcredskab , se ilder-, rotlc-, ræve-. 



ii3, ifiji; — »iklcl i klude, der bindes « die-. — 4) del ntdersle kæbptwiLs lo 



ua syg. angiver den, hrurfra sygd. stam- 

ii«r, se Mudin S^. 3, Sm. Medd. II. 51, 

Amins. IV. SG; jfr. Wigslr. I. 9«, 11. 242. 

2&C, om brugt herbjtmme ? — i visen s- : 

[min vlirmuder] akuble mig til en sakse 

al Je^ skulde væra hIøv ug aldrig hvas. 

Utn dngfn klipped' jeg de ærm<>lin, 

om nation sad ]e^ i Tor^-ldle skrin; 

Sgr. 1.314-4; i svent. en saks, hvormed 



grene p.i hesten; iUbA liU fåtci mæ 
«(i(ps»if i kbUn (Tiliung), j: svalen (.s. d.): 
,linn griimel, te bnn ku næm (h)ft gabt 
hms mund oxv saws". Jyden II. 31. t. 
3: af led. — K) mimd, lungeraplied bus 
kviudor; dar s*0»r æn tjutp« mie« te 
fiiA; /rim irr tn at»n i re sawt; døn 
hår ff nant Aid æ p^ frd, dan- A<li- 
Wrt»» hUt sawi (D., vpfiij, , Mali); se 



ttun Uifiper klæder i lullen, JK. 333, jfr. mhj&bre-. kjæbbre-, kiteji-, kiia'bbre-.snakke-, 



Curtin MyUis *. 55, Folkl. IV. UH. Ken- 
nedy fit; i el ulrykt ævcntjr. hvormed 
Buui klipper af vejr og vind, alt hvad 

iDMO vil. Gr. Kegislr. nr. HH b; en suks 
•Dm arl»ejder selv. (ir. Æv. II. ',15; bjærg- 

iBMod låner cu s-, biudor deu ved siden 
am ftvmd, Kr. Sagn I. 71. 290: snks 

'nrttea t Ttiiduct, for at deo grOnue rid- 
der «kal sires (tiden, J. M. 19, flrundlv. Æv. 



terve-; jfr. Aaseu, soks huk.; se svale: 
brande-, bri-, fåre-, ((lod-, guld-, lyse-, 
næbbre-, skrædder-, snib-, solv-, lag-, lo-, 
tom-, Iwkke-, uld-, vand-. 

a. Baka, no. pølse (Venx.), eller 
Oluvius um Skagen i>. 379, skal ugsiL 
bruges om et slagit iddeni tfij. Mb.; jfr. 
Aoscn, saks 2, .nugcl som er ophnkkcl 
piler smilskårcn " af siiksin, bakke med 



I. 170. Ctouft. I. 244; — glide: AuMiu!(/<r,40øksc el. kniv; sak&cmat, jtebemad. 



i£rr AtF^vr o kotftrtå vtk ma fåtP gtjpn o låtr 
fWfr hl mat iftufPir «w« v styy> Bkefc^ 
iRsU-); Gr. GI. d. M. 11. 131.2, J. K.3S.K, 
Sgr. IX. 94.31«. 190.578: el. ... mte æn 
ivn o art par (EJt o saj»r: »maif:, 
i! (vwtj.). %r. II. 43. S74. jfr- VV'os- 
BT. 107; el. . . . MiflB æn ajdH i <b 
kM Mm »n 9te4i o ka /iiMPfX-9ii in^t 
«lw- téi? Sgr. IX. 111..-^:^; cl. .m^d Le. 



sakse, tio. vist kun i et enkelt iidlr.: 
8(i(p* m amiir (Mors), gcnacmaka'rc smiir 
på krydii og tværs med en uskarp kniv 
for at rense det fur lilr, der bliver sid- 
dende over kniven-s æg; mtbr»d sku 
ga^ptts NMF øn »iifw knyrp po td^a å 
tu-at, dw dæ sku wirr Lomm h^r ij »d 
{Uld s.), se Sgr. VIII. 47. SI); jfr, Aasen, 
s.iksa, isl. saxa, bakke med luiir; isl. 



iJBie, to beo og cu navle*, Sgr. IL 43. joo. *<>£ax. sværd; hegle, knive. 



HtvI er det, som kan »krsve til sin 

le? Sgr. VI. 62. &?9, jfr. ildklerome; va 

o a vtk i in t»ter¥ (Valsb.), se 

H. s. 147.43; jeg bar eu );ud 



aakaebræt, no. snlsfbret ^(Sundev.); 
hakkebra'dl. 

sakser, no. r((i^-«9<efi/-'v/(Sundev.); 
fil jiakkekniv. 




1«4 



MlueAjft— Mkllik 



M 



iaks«5je, do. aotfsyv evn -9r (Ak- I 
ger); fijet, hvori nmn lioliW, nAr mui I 
bruger Bakseo; om Irvlddom denued, se , 

Miks. 

1. sal, udrb^o. e(Ic%t udtrjrk: ,det 
er, sal, Diæ! — a kan, sal, viV lind' 
ud å*, Kr. Alm>Vl. IC. w: se saile. 

S. sal, no. $49l an = flu (SundeT., 
Brsdr.); = rgsni.; «lor stue; j D. kan 
hores som frcinmedunl: nat, »4t, fat, le i« 
pisel, Blorstiie. «tue, jfr. Aasen, »I, isl. 
salr bak.; htsk saaJ. 

Øalapas, no. n»vn lil djævelen, Er. 
Sagn ]l. 3<]|.43. 

BOld, DO. sal de (Htnr.)t tål dé (D., 
.Suodev.); soi dr (Ag<rndt., Bradr.); ktixler 
*f rugmel 09 vand (1).). af tatfH\jii å 
oaA (Surid»v.), hvurined vjrvpnie b«ra(in- 
VKven, for at Irideni' ikke .ikal spring; 
koq BoJ, tilUivc- klisU-rcl; }(r. Rielx collc, 
del samme, isl, )irdli» mIH, FriUn,*, 
llnt hvL*ilirmul<?h Mb. tiar furmeD sæld; 
se kAlvelim. 

saldo, uo. 
gal -tr -9t (ves(i.); 
nål •»'■ -rf (D.. Varde); 
«o| -fr -9( (Ay:ersk., Bradr); 
bønile trenili^garnel af Ivisl med klister, 
jfir. lime. slette. 

soldebørste, uo. salhost æn (veslj.); 
tdlligst æn ■» (Siiodev.)} børste, hvor- 
med væreu saldes (s. d.). 

øalde^mel, no. øolmoFl ^t (Lindk.); 
mel til al lave sald af; sålmgjtt tU 
(Varde), mel, som kebe« til klister. 

•aJg, no. »at (Agger, Vens.. TAning , 
og vel Dere steder); $al et (Søvind s.); 
= rgara.; te sal cl. aa^; jfr. sielgc; Ea], I 
kjflb; ud-. I 

aalgbind, 110. aalblA de (vestj.);«* 
liosebiiid, 0: strikkede varer til salg, ! 
dissu var i regleu dArliftere end til eget ' 
brug. ! 

seillg, lo. mia el. t^Uif (D.); sali 
(Veos.); #o/* {Sevind 9.). — 1) = rgsm.; 
bHve B-, 3: komme ind i iiimmcriKes 
fW;d; pneslen sig«r UI sin kone: ligeså 
lidt som der kan gro grdn rug inde i 
min ovn . . . kan du bliv«* icaiig, Kr. Æ.i. I 
:t72: sn uAåIv; troldfiie on^^ker nt blive aa-h 
lige, Thiele 11. Ui. jfr. DgF. nr. 43, e. 90.12, | 
HaukontPs IV. 54jl. sv iiride; hlivp salig j 
mellem slighjijlen og jorden, o: vinde j 
guds iiddc, idel mau b-lyrlcr af heften, | 



^t 



Kr. IV. 268.387. Almueliv II. t07. 
n. 314. Ki-GS: jfr. Hauknws D. 113. 
Caval). WSreod I. 359; pncsl kam w-, uoi 
sja*l er aalig, Segeral. 187, C»v. Wir. I. 
457 ned.; afdod skal m^lde prsd. on 
Ima er s-, Nicol. Nordl. IJl. 37. Straekoj. 
i. H^l ; soldatt-r i krig og kvincli^ i toml- 
iieax. som der, bliver salige, P. Volkak. 
III. lOti. 10. - 9) afd«!; Heett fh 1 
mm o mi åali mafi n lea jfogt ttisrr 
(ves^.), d« jeg og min alilBftc Buod mt 
kærestefolk; udlr. er vist nirsica giet if 
brug; my suU mqj (Vens.). — 3) over 
stadig fuld (vt-slj-, visln. alm.); Am) 9* 
a9tiq, hijfl »qUij, maj ågtiq (Agguf; jfr. 
hlsL Bflig, mnl. selich, Scli. l^lbb.; Ami 
siL-l. i^l. sætl. 

salighed, no. visUiok kun i eder: 
rfe ær mi sgliqhfå m^.' (D.); jtm$, im 
$æi å galihtf {^>m3.)t udbrud af 
raskel^;: mi $gliqkHI (A[(gpr): a uti 
sMje 4--1. talihji fAf iti å df d 
fikal, m»n »iflfy^, iUr kt^j mifr, 
baikf (Vens.). 

■olki, no. se snllik. 

salle. nO. og smstn. ^ salvp. 

1. salle, no. ,du kan, salle, 
bie[\ Kr.Vlll. I38.139 0V., ed? jfr. I. 

3. salle, ti o. 
sal -•'■ -^ (Hmr., Sall., Sennd 

ft. tf. -Bå (Thj, Mors); 
9(4 -9r -t -t (Lad s.); 
tal -9r -e »ajc (Børgl. r. Vens.); 
tfot •» -al (Regen); 
tah tab -t taf^f (Kbled); 
svinde, aftage; om hovne steder p& 
pen, hans bi^n ts åal»å (Mors), bc 
pA benene er svunden; no ^ 
Itwfi, (ftnl war dsd så riaan ig^ar 
dt saia gdt il 9 (Sams.), del 
formindskes: sAledes om madv 
sel): korn, vand og andet (Soviod); 
spngenilt- : haus påg sultr (Muruk, 
hans pcugt; slipper op; d^ btøiu i 
i Ifftftf (S«vind), om den fwl^eredF 
som giver plads til mere; tr vtrjr 
å- (Vejle), vinden KkgUras; jfr. Aasni. 
aflAgo. stilles; se sanne. 

S. sallo, no. spegende ^■■ 
hans påg ual (Mors), dei 
den, o : pengene slipper op, ligisa 

salUk, no. tattk i be^l. •• (IL 
(Vens.; Røgen, .\rh.); tajiri irn (VejrX 
stor klodset person, ogsA om d/r fV^ 



'sallik«— salme 



145 



H jiori, Invetiift barn (Hmr. , Mb.); en 
ddHj peraoD: kom mq rfv, tahkif i 
iéUtH «ai»t( <Vens.); kælenavn ti] barn: 
ia m nt avf^r taiki; her ru/, yo tafki, 
(om fufrHtrn (Lem, vestj.). 

Hlllke, uu. åoi^ -pr -r -» (Veos.); 
km, doYoe; kteant af 9, do yor d 
nl^rf koM eaUti, komme (Irivendc. 

ScUing, nu, Uaivøt^n S;illtijg, om|iivL>ii 

iflimljorden. iwSaUingbo; .Salling, åo 

iMLoit, do Vi(ippi)adaltiii(f, do AlH>ii8U\ciiiJt' 

ti Salling". Kr. VI. 342. *)2, 

tuu^pmve: ,S>aIliDg gammel 

ehaim*. Kr. Biiruer. 131. &■ 

jbo. no. Satt^bo (Thy. V^r.) ; 
■fro <Mor»): en bcbQcr af halvøen 
SDiDg: eti bu-mhjcrtjg S«llinehomand, 
m Kr. Mulbuli. 85. 78-«*, N5rop, Spi-, v. 
Skud S4. 3: SamaritaD: .dersom Salling 
far' bcil som den er fed, s& viu- der ikk' 
mf ttl land i æ hele Kmtf^Hla-d*, med 
jkfUydning til landets frii(;ll)iirhe-d og 
el pd brændsel; ,do akrwwwt-r »om 
'Aa ku rap-r frse Salling', 3: er sIorAglig: 
,SaIUiiKbuerui' takkor for alt livad man 
Igivvr dem, for de synes, at enhver aka) 
have noget for sit', bentyduiiig til al de 
bebt vil slippe med at nige tak uden al 
jbeUle; .Aijlrf o iUjtr o f\fæm tf wi*, 
tttj»r a Sai»tfbo gros" , se Mursingbo; 
[■ Salbng siger de: „h^f tait do i fnwr, 
øf Ja ior, hu9r $kal do æn nå»» 
[«ri" ThybderiH- vræiigir ad S.iliinKhi>en)e 
nd al sige etter dem: a fil i kål atear 
m Mmfit (trillebøren) *å i tt n»», Kr. IX. 
101.80; «dK eka ayw Sallingbowere &. 
en g:immel w«jer le å udgyer en MiUi- 
«a»gbo*, Kr. VI. 315. W, 23.25. «7.m: tre 
tit eo Himmelbo. Kr. Ordspr. s. 498 ; .lil 
IA god mddmad skal der: brorl fra 
Hw^ssel, voiiT tn Salling. ohI fru Kjeiids 
ben*d'. Kr. VI. 318. .:o; Morsingboernp 
sgtr: .c Salliogbo m si dowwcn, te di 
gier etl gøjer djæ æjen baer"; Tjends- 
bMtne siger: ,n hér cit fil i då. (& vi 
Aa brygg imåhn *; roen Sal liogboerur 
ager: ,drek I kuns, vi h&r ol n&k , vi 
h4» brBgget iguer!'. Kr. VI. 318. &(i.5j!: 
,dE »ka li mioneske A en gumniel væjer 
Il A drjvr ja-Q SelUngbo ud*, ^Kr. II. 
Wl. iSfv De HKvnes de .tykke Salling- 
boet", for der er mange hantlfUkark- 
ibodi dem. de kendes pi deres store 
OKwr; man sporger Saliiogboen, der har 



været til gilde: ,hva(l for retter fik 1?* 
se Purbo; når Furboeu rAber ovt'^r mud 
Salling : , hvad er Satlingboens storslc 
gitedc?' svarer ekko: ,a'de!"; Salliug- 
boeo kommer iført tre kjoler til spare- 
kassen og Uner Fjcndsbocruee petigc, 
J. K. 160, Kr. IX. 97.40 «.48. 4^.63; en 
karl fra Salling bier send! hjem med 
følgende brev: 

,lak skal dii ha' for din Sallin^bo- 

iiiaud, 

ved ham tabt' jeg mer, irml jt^g vand, 

KJienie vild' han ed', aldrig vild' han 

sved' 

her hsr igjen du din Sailingbomand!* 
Eftersla?) s. 300. igy; el. for sidste liuie: 

,nær solen den »ken varm og hed. 

si U du pA ryggen, røgt' tobak og 

ak ed*; 
nKr. IX. 326.3. Ålmuel. 11. 91.33U, Ul. 
132.454. Sk& 147. »4. 

eaUinghaTre. no. J. T. 288 ; avena 
sativH L. (Vib. amt). 

salmo. no. aaim ten -*r (O., alm.); 
8a{m el. sghm ign, best. safm el. -9n, 
m. -»»-(Vens.); =fgsm.; .Salme-Krislian' 
ogsil kaldet .Gryden', øgenavn, Kr. Alm.^ 
VI. tl7. 57: ndr en mand har brugt en 
stor ed, kan han tilfOje: Ȍ (at ri m 
ioåolm dit»no.' (vestj., Valxb.); når Holmsl's 
' fiskere havde sat hakkerne ud. sang de 
salmen: .lov og tak og eviK wre*, Kr. 
Holmsl. 8. 9: dær æ niti* >W"*"' u*o^n 
(Vens.) udsuiigne, inden uuget sker, s: 
man mA venle i tålmod; trc^j ualntar d 
stu teié»r épd- (Vcna.). trende s-, kan 
siges om en, der begyndei med .salme- 
Sang og ender med viser, billedet fra 
vævning ; prwsteu, som er jæger, for- 
Mlangei-, al degnen skal synge i kirken: 
.umeuueiiko, dia synd bogrant'' langsomt, 
mens ban selv forfølger haren, Fftersl. 
73. 4#». en overraddc t^gs-; andre salmc- 
mutiver, se pige 11. SI5.3<b, jfr. P. Vulksk. 
V. ilO.rø: 8- vrsenget, Kr. Alm.' 11.20.57: 
s-, i>om enke ej kan minde;«, Kr. SkS. 30; 
med Davids I09de s- kan fjender gflres 
fortræd, Ki'. Sagn VII. 314. 4v5; .vende 
.^»Inien for en", al en anden kan do i 
t«haas ated. Kr. Aaliolt 83. iDj, tnå være 
en lieksekonst; underjordiske glæder sig 
ved salmesang. Kr. Sågu I. 240. rfå; jfr. 
Arnås. I. 19ti. trolden vil hare rimur. 
hana hustru salmer, jfr. Maurer Isl. S. 

10 



^^Q 



t4C 



salmebog— sftlfl 



9. 48: j^. Kr. psalmos: se hunde-, iule-. 
knage-, lig'-, morgen-. olTtT-, |iåskL-. 

ealmobog, no. 3ti(mb(niitHiD.,alm.). 
— 1) = rtrsni ; i !4«.'tii, „Pn-jer nå, al lille 
Moten er blowpti ordenlf gal" (vcslj.), 
(Janner iH'gvudcUvsbuK^t. .psalmi'bufr*, 
jfr. Kr. Bfirner. lOI.RS: jfp. s. I. kort II. 
279.6a; i det nyrødtc barns vugge læg- 
g«* s-, som værn mod onde magter, ae 
Kr. IV. 349.29. S-ign :. «»(i. ;9.S1. S(tr. 
IV. 89. 35, Vil. 37. ffl.; jfr. Wullke iir. 575, 
Wigstr. II. 2n7. Gnmetl 1.222 lAi-mt-n.); 
jfr. saks, v»Uel>s ; jl'r. ,kyrkji*tiok' l»!g^L'S 
i pige« seng mod Inildre. Sftpgajird 1()5; 
BBAlea i lag over IcKlvendu ko, Henriks. 3: 
blad af a- i barns svøb ved d4h. at d^t 
kan blive letlært. Sundbl.* 14. Djurklou 
Nfrike 58, Njlami IV. 35; el. s- iK-g^^es 
i vugge til ham eflpr &ib. af samme 
p-uud. Kr. IX, i. 17. .IK. 39a. 64; Iwggee 
p& lig, med den dede i kiste. Thiele 
O»ertro nr. 099, J. K. 31i(i. Si, Kr. Alm.» 
[II. I63.(Ki, jfr. Knoop Pm. 164. uit; Timdet 
blad af s- lages op og pæmraes.JK. 393.(4; 
d- bruges som urake] mi-d iiOgle, se lfl)i;)e 
II. 511 Mb. jfr. Ona Volbl, VI. 41. Kr. 
Sagn VI. 389. ;w. ax; alm. skik, når m«n 
første gfing ser nyArsny is. d.), hI sid op 
i s- for al erfare sin skæbne: se Kr. IV. 
3*13.176. IX. 22. «a, Alm. IV. 137, :», 
142. &. 15-18, Ttuele 1.81, Museum 1892 
9. 1 54. J. K. 68. 66 : jfr. Gav. Wfir 1. a02, 
Wigstr. 1. ! 18-19, Amins. VIII. 117, Ur- 
quell III, 247.:« (OsiprviiBeti), Kraus."! 
Sreca 154. Slif.ck.TJ. I iH 122. Wutlke 
ur. 349; SufT<»lk Kolklore 137 i bibel; 
Folkev. XI. 374.0. NyUnd IV. 90; sign 
sortes snnclorura, iViriflj, se Mejer, Abergl. 
145. Soldan 1. 116 dg.; Vaulvn s- ind i 
h<3jen (s. d.) pA pffle. kan den ikke 
lukkø sig. Kr. Sagn I. 2C5, 76.'<: i wvent. 
en s-, hvoraf man synger sTge friske, 
i. K, 332. jfr. Aebj. II. 43-, alfer'iieg s- fun- 
det, Arn«8. I. 29. — 8) goltmhottfn (El- 
sled): æ aaimbok (Sundcv.j, koens blad- 
mave »ist alm.; jfr. mnl. iwlter, Sch. 
LObb. det samme. 

salzaeseddel , nu. »almsajl H (Sø- 
vind 8,1: meddelelse Ira pmpslen til deg- 
□eo, om hvilke salmer der skal liynic«« 
om sondagL-ii. 

salmetODO . nu. si^TUdv f^n ■*>' 
(D., gid«); = rg»ni. 

aalmevers, no. ttaltnvæj æti -øi'tD.); 



3" 



>n 



= pgsm. ; skæmtehisi. om et oind^iet s-, 
se Kflenik-t SOS, i.j*, Kr. Alm * 11. 21). 

Salomon, nu. i ord^pr. of tim,: dtg 
te fåskæl (nfi ko^ SaUmon é JSrwn 
Haltitiiip, di tta rnria br§ 4Lisbj. Terp), 
Sjir. 11. 2G. 171. lixeeå Ang., Hag. 177. 68. 
Riirkal. Kuk, Ordspr. K3. 94^1 ; lian er flt 
klug eller vi$ ^m kong Salomons luil 
(Burkal, Sundev.). Kok, Ordxpr. 19. igg, «^ 
kat II. I<I5. Æih: i en ntrykt Cyprianiia: 
.jakub skal holde dip. du ly*; Abrijluun 
^kiil binde dig. dn lyv: Salomon, den 
visesle. 8om aldrig noget inske igendrirer, 
^knl binde dig. da lyv* (Klllgaard); 
Itlaudt tryllobøgerne Clariciila Salomoni«, 
se .Scheible KloRler III. lUI ; S- Viir mesl«r 
orer alle Iroldmcnd. l<ehmaon 11. 14ti: 
Mélus. IV. 421, Urfjuell VI. (43. Joseph. 
Antii^. Vlli. 5: sagnene om ham. sr Wefl 
Bibi. Legeud. >^. 225; ^s dom 1. Kongei^ 
nes B. IH. 1(! tig.: jfr. Momiier 1^ 
Polkl. III. 341 (Bantuer). LV. 15 (Tongt 
øer): V. 346. 37K (Indien); afhild, i Pwm- 
pei. Kolkl Rec. V. ItW; t*n r«>kke varr,. 
Mélus. IV. 313 fip., jfr. nyist. 579. IX. 
87. 238. Tr. pop_ XIII. ai2: P. Arch. II. 
133.5*»9.573; sign Clousl-Ficl. 1. 16 aiim.i 
Sybille og S- modes. Kr IV. 268; S- as 
drouniogeu af Saba, Fulkl. I. 133. 349; 
jfr. Kohl. Kl. Schr. II. 87: S- og MarkolfUs 
i folkebogen, se Nyurup. Mor^i^kubsl. 264, 
Mchis. IV. 269, Bobertag. Narrcnb, 51+3 dg., 
se Iravl: kong-. 

salopkliBde, no. a^Aykit trit (D.); 
lørklnede lil at kaste over sig; saloppc 
var for en del Ar siden navoet pA et 
forjlr^over^iykke lil kvinder, omlrenl ^ 
majilillc: et salo-pduk (Åbenrfl). 

salpeter, nu. aaipi-tBr du (Vens.); 
= rgsm, : jfr. miat. salpctm. saltsten, fordi 
man havde sél det af^vlte sig pA sten, 
9« Weig. Wb. 

Balre. u«, so^w salrvr »«|i^f (vestj.); 
Iflbe langsomt; om vand: pible; a ffr 
aa\r9r el. ødirvr aw Mjmtfi; a waii «atriir 

■als. no. aata etit Hl. •»■ (vesij.. Lem- 
vig. Lindk.. Mors): *«i« an -»r (Grind- 
sted. Holslehro. Herning, Thy. Davbjmf, 
Vejlby (Kr.), Ager«kovl. — 1) sluebtu^ 
hfbfielfii' slænge i gftrde. jfr. indhus, istcpw 
rad. r&ling, siddehus. — S) »of« <« (VeØby, 
Arh.J; best. hoImI (Støvring b.); mjm( 
(S. Hald h,); tei* best. -» (S. Saai»), 



Mlidflr— 5Blt 



147 



pllw twygp^re, l^esd i Hobro-, 
Kudrrs rtgneu: ,i salscn loe di b<-glii 
l»w. lå di ku vil kom ItPtigpr*. Bliuti. 
Bextsl . liror del forklares ved Torsluc 
ttååke fonlt iodpu^cti «Aer gatnnicl hiia- 
Aik mango steder har viprel gennem 
kétra«!: m. li. I. endelsen •s, se s.: 
1-, uder-, 

lar. no. «(iMø'' «H •<<«»■ {D., 
dtJren til vliivhii^et. lu 

ma. no. saffihm <ph (Sall., Vejr., i 
'Bwb)'. Bur): = «sls, sluelius. ' 

Mlnrkea, no. (N. Sums, K:ldt).); i>l 

[Mitk&r ål sællp pa bordet; 8C salser o^ 

io. salserken, saltskill, saucegkål, Sch. 

1. salt, no. Hålf de <D. . Sønderj.. 
l«M(i., Thy, Mors): sålc hest.-* (Vens.): 
[titli ttesl. -9 <S. S^me): sah d«(Sev.8.): 
Jt (S. Hald li.) — 1) = rgsm.:» 
9ått ^ flJH $dlc (Vens.); m ' 
(veslj.). knuso (talt lil liusbru^; tned 
tes: tii hAå et Mttf fr «ri dt (D., rc«ij.; 
hbb.). udtr, for ydirlip armtnl; sule å 
æ dl bfgrat a^tior åpd ffan (Vens.t: 
o ttcåU L-r tu ffodf url«r pA inadvri: 
adit it*t»r di smp udrm frå ce hjåt 
jjbiKrteli tim. (Aodsl); ai^t o toba-k df \ 
d* urxt o »pil, de a dwr etpn, tiår 
»ritntl åp (D-); do skti hå wt skip i« 
f»*t, iA»n do ka gyj»r de (Andst). 
\thf lil PD som praler af sin dyg- 
el. til «^ nnft »^ uerfaren: do skfi 
tpiM M^p »ki}i»r tAll i grpd fønf 
[|T«stj.); do »kal e »n »kip »åte, så blynv 
tutrkf (Vens.), til drenge; nAr fe<Ji> 
bagtes ug (lAs og luftco kommer i 
•nag med musklerne, kan de wttn-, , 
fitin hru^e«! iidlr. : dt krautr adll , 
I, o^r ''f t<»gii lil at kwdyl •-■v •<> 
; d i stllf (Vens.t; i ei< sled- , 
inmse; ,Kliiiing såll gor tiwer dvl ilL', i 
Kf rintspr g, 529 (Lygumklo.<4ler); »alt 
II fremstitlel af tang i cgntn 
Nymindegab og saf-'lc^ns lan^ 
vestkyst ll7i>t^). lang udstres 
m-iides lil agkv , sum føres til 
hjt'm Dg udludes, tiigeo sælles 
i ii» kw. iivoraf det eot' skal 

1,. uær kugfptinktet, det andel logKx- 

[dug of uat. «&ICDgo la^eo fårur. og del 
altid koger sksl efterfyld^ af det 
To gangi- li»ert dflgn optages | 
fuUel af deu kogende gryde og lieres , 



indsvobl i nogle gamle kiude i en linned 
pose i den varm*? a-ike fnr »l tfirres, (te 
J. Saml. VII. 35. Begtrup, .Vgerd. i Jyll. 
II. 5011 lig. ; ligelpdfls bruges den pA de 
store sandniider eflerlndtc aaltskorpo til 
udludning, Ht- Dalgas, Itibp .A.ml ^IH30) 
8, 208, Hald. Rbb, Aml Il!s33l s. 274. 
Friis V. N. 80, Dansk Landtiotid.V. 414-15, 
Kr. Almuel. III. 56. im-Ki. III.* '.i\. IB. 17, 
V.«- 0.7.6 9; Bing 27. H5. Ril«- AmtsL 
or. 91. l'JOa: Haukenæs II, I IH; jfr. 
Fritin.«- Hl, IC3 It. uud. w!t. Burcus 178; 
salLsand; kn lio kom tni fdutl fiOdrk) sd 
tutsr, te do ka «tr» aåh o a Ml o »h, ad ka 
du yriv »n! (veslj.), siges (il btirn, ogsi 
kendt i Tyskland, se Urdsbr, 1K8!^ ur. 9 
s. 14, Stratkerj. I. 397 ev., I>. VIk. VIII. 1 13, 
Buscb Volksh. 143. Ndl. Volk-«k. III. 126, 
Ons Vulksl. VIII. ^2&.8;; ai ^^pitde sall 
rolder slagsmill ogalrid, Sgi-, VIII. ISO.-fci; 
varsler utroakab hos kvrcstc, >l. Satnl.^ 
I. M; iiAmange kærner, man spilder. sA- 
mange lArer skal man græde. Kr. tX. 
4ti. :m. Sgr, VIII. 222. i)|o. J. K. 79. nr7, 
jfr. Fulkev. XI. 393. *«;: s.lin.ingc hug 
-fkal man fd. J. K. S7. i,si. Kr. Almuel. 
BI. 1:20. 4.tr>-11l: siLmange ulykki- ligt' dage 
i sin »glestand, Sgr. VIII. 232, 0(]S: .så- 
m.inge synder skal tilregnc-s en, Sgr. IX. 
44. \m: sdmange slykki^r brød nkal man 
komme til at mangle, Kr. VI. 294. 44Kt: 
s&mango dage sknl man komme lil al 
Kmke pd hitomeriges porl. Kr. IV. 378.348, 
jlr. Urdsbr. Ml. 15, H. Volkak. VI. 157. li; 
jfr. 7.. r, M. IV. 29. H), Wutlke nr. 99 1 . 393, 
Urcpiell I. 47. li, 13. Strackerj. I. 45. 4o. 
Ons Vulksl. VIII. '201.121;. Hcndera. Frtlkl. 
120 (Skoll.); SiilTolk Folkl. 130. Folkl. 
.lonrn. II. 280 (Kngl.); M*lus. IV. \m 
{Lilllich); Liebr. Gerv. ■i'i-l v^. Uisnel 
I. SsSJ (Frankr.): Cb. Nutcs 7 x (Holl.l; 
Folkl. Re<:. IV.. VJ (Slavon.n Mkl. Journ. 
I. aiH (græsk): Hilré Usi IV. 30. 143. 
Rivista i. 556i Arner. Folkt. V. 111. tHf>. 
243, VI. 1 45 ; Grimm MyUi.* 1 090. Maury 
Magif 166; salt, peber, tobak, knappe- 
nåle md ej spildes, tbi dem vil iutet dyr 
ha»e. Kr. IV. 374. 30ri; del ev synd at 
spilde salt. J.K. 4or>.S7: salt «g brød 
budes prins Christiai] og priniesse Ali;xati- 
drlne pA Marselisborg, .te Kolding Aris 
nr. 133. 1903: bensæltes i K1>1). af den, 
snm flytter ud af lejlighed til den, som 
flytier ind; cl bai'u skal bringe det. 



^ 



148 



salt 



JK.40rt.37 (Sæll.. Kbli.); Thicl« Overtro 
ur. 134, Sgr. VIII. 177. 70& (Ullnnd), jfr. 
Urdebr. lU. 15. P. VolUk. IV. 73 ned., 
Urqiiell I. 46 (Øst |i rem.), IV. 30 Olnmb.). 
Wh. Vik. III. 149, Schindl. Abergi. 192. 
I^tré Usi IV. 315; jfr. don russiske skik 
at bjide Yelkonimeo med »• vg brød; 
deo ungt; kone modlager i sit nye hjem 
slrak« »■ O); bred, Slrackerj, II. 1:^5.441. 



d«r stres s- I Od, n&r melk (a. d.) kofn 
over, se Sgr. VII. 44. Ul. IX- M. I»; 
Wigslr. I. 12G; jfr. Z f. M. IV. 30. 14: < 
det bele » salt et kraftigt rAd mod iQt 
VHJttcr, 8e Z. f. M. IV. h. a (Scliweit); 
Hnrl). Scieace ISS, Scott Demen. 341. 
Folkl. li. 290. IV. H58. l» (Engl.. faL>. 
H(Mqiiel 294, Arner. Folkl V. }&». .tIS 
(C»iiada, Jajian); niaiijjtr- lieiirittn, Mf^itr 



Mejrer Bad. 381; heksens rnAlIidcr pdtvVII. 234; nyfødte sniAhom gnides mti 



Blnksbj. er uden s* n^ brod, Gr. Myib.^ 
1024, Soldan I. 230. 30i. Lchra. Overtro 
143, Piti^ Ust IV. 11(1(1«.: strør man 
Sall p& siddende bekft, kan hun ikkf 
rejse sig. Kr VI. 390. 3fir>. S»gn VII. 
68. ».SS. 29(1.83, jfr. .MhutT r.(;4. n71, 
Mélu3. IV. 257. .\dl.Volk.<;k. IX. 14: slnw 
det fA diSrtrin, kan h«k.<t ikke g^ over. 
Sgr. X. 13. «1: jfr. Mboff 214. 490. 



s-, Tr. Und VIII. ."iit, mm) Iwovicn. U 
Exccliiel 10. 4, Norsk Magaz. for Lcft- 
Tidensk.^ XV. 7<!8 flg. m. henv.: nrttt 
aften ssettes en sdtdyn)^ for hrcr ptfr 
son i liiisei. den hvå dynge om morr-ofl 
IT K^el i Lige, skal de. Tliir!' 
nr.621, Kr. Almuel. IV. Kili. i5. jii ' 
Mytli.' 1073, WilWOpt. IK4.. Ber^LDiii 
fur at lær« årets vejr al kende. 



Strackerj. I. 349 c, 353. $Si: s- i QodeuN. S. 404. ijg, Urquell III. 305 <Ty 



hindrer furgfii-else. Kr. IX. 53. r*9 : givtT 
mau mælk bori, skal man kumme lidl 
salt i det (alni.). se JK. "i]'!. 90. 4Ub. :);, 
Gr Cl. rf. M. I, 85, 96. II. Uh, 4(tv Kr, IX. 
73.71, Sgi'.X. 10.47; se mælk 11. (i39. 22 b; 
r&r man mcelk, ligL>så, Sgr. X. 28. F^\ ; jfr. 
Bu»b Volksgl. Gh. Jahu Zaub. IS: salt 
vier marik, fordi det er fra havel. Folkev. 
Vni. 464 flv.. jfr. Uclir, Volksk. 3 1 6 ned. ; 



340 (Bulg.), I.*310 (Tjekken; apa 
Kg fuldt af S-. el. sall mad. dti 
kwresleviirsel i dramme, vbt kendti 
se Wigstr. I. 119. I'S. .372. OH ot ,c 
^rfil. dri'impannkak.1*; Amins. VUIJ 
.driSmmunkarV Sundhl.^ 302. Cav.1 
IL XUV. RMf I. 106. .Vyland IV.j 
Wh. VIk. II. 291 (nygr.). f». Arcli. ID. I 
Usi II. 4: Arner. Folkl. VU. im. 



\t& bund af smfirkæme sires s- i kwrswStlS uv.; Fulkl. VII. 300; den 



for at få smflr, Sgr. X. ilS. «s. Thiele 
Orerlro nr. 244; jfr. Liebr. Gerv 2^0. M 
(Fmokr.), Mélus. VI. hl; kvægets tender 
skal joleafleo gnide!? med s- og sod, 
værger mnd troldfolk, JK. 207. »ft (Vens.) ; 
eltcr kælvninjf, Kr. IX. \ti. 13I : s- sires 
om buset V.itbt)rg- ug SI. Hans nat for 
Bl vvrge mod hekse. Sgr. VI. 78, Kr. 
Alm. IV. 9. 13, Sagn VII. \m. 73. jfr. Gav. 



person, som spiser megel sall, er Itb 
kær. Kr. IV. 377, 338. J. K. 59. H; ' 
kokkepigen maden for stærkt, pr 
nok i giflctanker, jfr. Strackeij. I. 
P. Volksk. VI. 157.10; - i ss|B^ 
Kventyr: Svenskekongen sendte 
dansk« dronning en aka^ppe ni) 
bud: kan hai Usåmam fdlk sdm 
låUktåm, J. M. 73. Q; 88ll i fil 



Wiir. I. 44(j; httldes i brondene, Sgr. IV. «»h«eldC8 i bjærgmandens el. irolden*] 



140.60; for at der ikke skal g& mad- 
diker i vandel. Kr. Alm. IV. 85. 934: jfr. 
Méitis. I. .598, Folkl. Rec. II. 209 (N. Engl.) ; 
sædemanden blander sall i sæden, se 
sallkJKrne, saltsten: inden kvæg sietles 
p& grie&. slTBs salt pd del, Sgr. VII. 42. m\, 
Kr. IX. 13. 112, jfr. BnKel. 93; pil iiak-n 
af kflbl hane siros salt, for at deu skal 



Kr. V. 140. Gr. GI. d. M. I. 20«. fo-J 
127. 111,296. J. K.98, jfr. Arnås. lU 
Sundbl.^^l!^. Bondes. Hist. 1^88. 
I\^ 186; ska^mleliislorie om at kunr. | 
skrffdder sflller greden, Sgr. XI. 98.1 
maden skal saltes st«erkl , den. 
drikker iMgen til. sk.tl hun have, 
d.M.1. 180; bavcUs.d.)cr ifslt, IvriiM 
ladet med salt er sunket. Sgr. ' 



bliv«, Kr. IX. 7.49; bæres ild mellem 
huse. sirar man salt i den, sd sker ingen »jfr. Brandt Luoidarias s. 54. kTsin 
ulykke, Kr. Alm. II). 32. 3; den skal ra^es lond«* sall skal kastes ud lil en 41, 
med ). p&skeaflen. og gives dcrL-fter XI. 21b: sall slrøeL pA de afhug« 



kvwget mod trolddom, Kr. Almuel. IV. 
157. ,<», jfr. Liebr. Volksk. 320. 56 (Norge); 



hoveder, bindrer dem i piny at groj 
Sgr. a. tuti; salt strøs i sir fur 



ilt— salt og bTed 



14« 



Anl smierle. Kr. V. ?:*. Ashj. I. 137, se 

pH>«r; se om salt. Wutlktf register udi]. 

Hh; Stniclierj. II. 71. Orinim, Mylh. *■ 

m. 1I1A307, Hehti, Daa Sals (1873). - 

el legeudlryk; Itti sSU (ve!;L'ilp8v., 

1). le^e U^fat; .Uilic- sult", Knst. 

BSraef. 520. r>n: den, som griher, siger. 

Idr han slår: aålt! (vts(j., V»lsb.); iiå\r 

é. tåte d måle, madam»n hb f&t kgl! 

(Vens.); jfr. "kliiilc. tilt; — rw;' Båk (D.. i« 

nst}.. Mali): le^ ȌU (Vena.): to born 

4iUer *% nMHl ryggen mod liinunden, 

ittUcer arment? ind under hinandens arme 

haitfrj, A. lofter B. pi ry^geo o^ siger: 

m;; *ålt! B- luner A. : atrk æ ijåll! (vcstj.), 

[jfr. Krtst. Borner. s.S73. ffl: ,v«ga salt*. 

jBuna VIII. 33. 3; ,v3ga saltpiinti' for ry«- 

' T»ft, Amins. IV. »5; sign Wh.Vlk.Vl. 4«2. 

[GuiDmt>. Uld., tw way zaitin; Kivjeta I. 



mund (s. d.), jfr. Kr B5rner. 224. .-.; en 
andeu lejf, ktafunijus (s. d.). jH*. sts. 
&IU. Mdg;., satl og brod. 

•MlMt, lo. se giemmel-, grfiD', u-. 

Baltliov, no. »dK^idv i best. ■/ (Tors- 
k-T s.. Vens.); salleballe, dannet af elslort 
udtmtet Inestykke, se 4. hov. 

sftltinggmn. no. J.T. "iX I ; en plante, 
undrig sallurl. sallcumia lierbacea L, 

saltkAininer, n«. tålcfcant*ri\t^.-» 
(Vens.): .•rdlikamar ttn ([.ild .q.); bror 
salt m-iH gæinmes, se kammer. 

saltkar, no. »4itkår æn (A^er); 
»ahhi el. -kar best. -Jtat»/ (Sovind); 
aåUkar bt-st. -Æar» (S. Sams.); ai^ckår i 
best. -• (iL-ftilr (Vens.). — 1) = rgsm.; 
til at sætte pi bordel (Seviud). — 3) 
kar til at ^tc ked i (Agg^r, Søv., FJst.). 

skltkllde, no. under bakkerne mell. 



17«. P- Areh, I. S&I. 3S, se veje; jfr. bit. « Harte og Knldmg. Kr, .■\lmuel. III. 54. \T). 
gr««tk huls, mnt, «olt, i^cb, LCibt).; I saltkjeerne, nu. aaltkefn <vn ■» {So- 
Uge, ild. sværge, »yll; hjortelaks-. i vinds.); et sallkorn, .te 3. kjiertie, korn 2; 
ft. salt, to. sdlt tit. gåft (D., ves^., I sftdemuiden skal bavc: trij saUkaf^r i 
r).); bAU flt. a^le el. siie fll. g^ sHah å (a jén o tm i huar o di trij 



.): «4*^ (S. Sams.): galt (Serind): 
rgsm.; sd »die »om il å tqq (Ventj.): 
MOm 4 (veslj.j: di kpl ee sd s^U 
IVens. >. 

MaeAftig, to. É^eaa (Vens.); »llfor 
[aall; d< h^ eå a $-. 
L. aalto, uo. 
aih -«• -#* (D., veslj,, Andst.); 
fd|r -»r -9 (VeoB.); 
•4U -« * (S. Sams.); 
«4(< -#r -»3 (Agger); 
«l|( -»r ■» (Angel); 
*e^ -0 -H (Søviad s.); 
M^t ■• -»i (Elsted). — 
1 1) m fftm. : den svenake konge tog dron- 
I ong Maniretes siin , slagtede ham og u ag| ug til bånbed en xtegerspige eller 
iHltéde h«m. kom ham i en tende og | køkkcnptge. cfl. Ter]>;igcr. 



føsl fiaAfui»r, han spir, tt h^a o akit 
fdlk skal ejt s(«t(f) hans løk o (af) hi»rfd 
(Li Id s.>. 

saltkop, no. sattkdp el (Suvind e.); 
såUkåp i heni. -i (Veniji.); satlkar lll at 
»sætte p4 bordel; væltes s-, bliver der 
ufred i huset, Kr. Alm,*!!!. 138. J?. 

saltlage, no. adlelaq besl. -tn (Vens.); 
aÅiiléq d« (Andst.); «J{% Ht. (Søvind b.): 
= rgsm, 

saltmad, nu. sdUmad (D.); sålcma 
de (Vens.); sall kDiImad. 

saltmadsfad. no. aålctniufa j(Vens.); 
= rgMHi, 

ealtmadBtoa, no. Mb. kaldes af for- 



wodt« liam tilba(te, J. M- s. 73, Hegislr. 
B*. MbofTIS. se balsliugge; jfr. Prilitn.* 
tall, Kr. S. IV. 32. ta*. Amas II. 310, 
Tr. pop. XI. fit)8. Magyar T. s. 115. — 
1| (angK og sli i tagfatleg: no hdr a 
•4|a daf (Vens.). 

S. B&lt«, no. i eder. s sankte, iat. 
candiK. bi_'llig, ^v ded og krone, -og 
I«nr, -og »anle Knud. nimsandt. lo 

•altebaUe.no. >47f^»«M-r(Audst.): I 



saltmand. iw. nåltmQ^ fveslslesr.); 
den wm giiln-r i lajrfiil, se salt 2, 

salt og bred, nu, sdU å ^r-^(N.SIe.iv,); 
bfirneleg; lo »lafrke bGrn slilr med ud- 
rakte arme, holdende hinanden bat i 
hænderne, A. lægger sig pi i-yggen over 
deres arme, de svinger ham frem og 
tilbage idel de siger: 

,veje, veje saltebrød, 
tmorgen skal du hungerd», 



Ur li) al salle i. bvad vil du helst liave: .hoved el. hale, 

Mltabred. do. .al bære s-'. Kr. I el. sol e). måne?" — .hoved" betyder, 

B6mer. 515. jt7, var, af legen: b«re dodc- at de sn-tter ham til jorden p& hovedet, 




150 



ullolle — aalve 



.hal«' pi benene. ,aoI* ncil p& hjSjrf 
skle, ,mAnc', fttd \>& vonsirv sidis jfr. 
Kr. Borner. S70.0&09; eller ngsA lyder 
riowt: 

Ptt I (rtt /vtf Ai ban f lif, 
a pcppr jar aaifol mø £#{»>- d fuBp, 
vfl I iAl 16», sd akai J få skrttp! 
jfr. Kr. Buincr. ^71.<a; .bare iwlt»-bre(l', 
8ls. s. f) 1 5. .^ ^ også tiruges: tåhobrf! når 
der legee bfifal, af deo som griber; hjui 
si^r, »Ar han sUr: »åh o brf, imé» 
»Jea do d», Q udaada ska do b*gra\e»9 
(An(l«t): det er mulig samme \k^, som 
pd Samsø kaldfs: ,dr6wt sAltfbrwl*; 
. Iijiede-Ugrat * , lt{!n«lutido, ** Kr. Burmr. 
3:^4. 19; kluronnes (s. d.), jfr. Kr. Borner. 
337. 9. :^lti. :». 3U. a&: ifr. drikkeling. 
saltcbrod; — mane ved s- 0|^ br-, sc 
B. Smiili, Studier g. t!0. 63 m. ii«nv. — 
sifærgi-' vi-d s- o. br-, st- Tliieli- Overtro 
or, 131 m. benv. 1. Hvibtru Arb. III. U. 
Kr. SaK" VII. 22*3. hi. jfr. B. Snntb. Studier 
s. 63 anm. in. Iientisn. til Ugeblad f. d. 
Folkekirke I. ( I S(i&) s. 30, S9-9 1 - 2:i8-3»: 
LuduB de Si. Canuto duce ver« 880; 
(Dodriey:) a sclect Collecl. or old Plays 
li. (1825)*. 33; sværge ,på saJl og bred*, 
id«t man Isfcjfer en hAnd pA alterbog, 
den anden på sten. Hazel. VIIL 20, m. 
henvisn, I. t^avaUin. Lunds Stilt« Herda- 
miiiiie {1S54> 1.80; man Iwgger himlpn 
pA el kors, livorpA saltslraet hrsd og 
Bværgcr. AmtT. Fulkl, II. 140 (Zigeuncr' 
duk Ungarn); efter ecUformuUreii spiser 
den 9Ta>rgendu ^ o. br-, Clem. Roman. 
Homilie ed Dresøel s. 9. 4 , jfr. Dania 
VIII. 94. 

saltoUe. no. legeoiiddcl. acid. bydrn- 
chior. diliil. (Petcrg.). 

«alt»and. im, Mb. kaldes i Nørre- 
jyllands vt-stlige egne del mnd, der ved 
solliedens virliniDg om sommeren blandes 
med krystalliserede aalldele pA den fladi-, 
langs ad havtyslen, der bliTor ovcrBkyllet 
af liavet; dul bar vien't bniiit til salt- 
kogning; se Kegtr. Agord. i Jyll. 111. X'i'i IT; 
80 salt. 

•altsiv, m>. så\u^y fli. (Ui.J; en 
plante, »okoglcaks, scirpus lacuslris, bar 
vel fdel sit navn, fordi den Ul forskel 
fra juncusarterne kan gro i brakvand. 

•sltsten, no. twMijfH an (D.). — 
1) — r^im.\ et iilj-kke Bteiuait, l«gges i 



krybberne til kreatnivr: pn .nllfti 
kastet p4 bver ager. umiddelbart t(k 
blev 3åel. J. Sunil.> I. 47 fVeiu.). 
sten li) ait knuse salt med; an iSutm 
æ t^ 9n jntpittifg iitu»r glat t/an tf i 
^r »dU gmp mas (Lild &.). se gnictnvit 

saltstotte, au. en pige er > 
dom forvandlet til en s-. Gi 
nr. 10 d, 

saltauppe. no. s^taop (IL (lUi 
suppe, kogl pA salt kød. 

saltvand, nu. sdjcw^' d* be«L 
(Vens.); = rgsni. 

salTRro, uo. »al' el. ^tmiwa'ri { 
Mds ti.l; vi«e en hAnli lilreit«^ 
tinni. prygle: dt ka »Ak v^r, Jagi 
K-o-nif ham (vestjysk) ^ dog noå 
bringe i sikkeHied. felgo pA vej; m, 
do ham tiå wetwayitt ? a: visir dil 
M si tilrette? jfr. :£. salve; tnnt.salvipren, 
' i vldre dansk: saUere sig, bringe 
' sikkerhed. 

I 1. aalvø. nu. = rgism.; 

tn yii^f« ii/il», ogsA nok: 
prygl, ligesi vesij.. veGtslesr.; ei 
I nicUgbedsfuId salte omtales i 
I sagn; den gOr bArd (».d.), Gr, GL 

III. 140, Kr. Almud. II. IGK; gSr 
, seende, Kr, .£v. 143; Isger 
»sAr, J. K. Æv. s. 3. J. M. s. 9. (Jr. O. 
j I.3S. II. 18. Ævcnt. I. 201. SgT.VU.tl 
X. IS, XI. 17i. Kr.Ær. 378; iit.k 
.55. 8'2. Cnmm. K. M, nr. 81.99, Z. 

II. ii'2, FulklureRec. II. IBS, FulU. 

III. 304, Curtin Mylh« 335; yfii 
.levende. Kr. Æv. $6. ISI. 350, lU 
I Sgr. X. 193, Kllersl«t s. 59. 125, tir. 
^ d. M. II. 184; del er dm salve, bvol 

Marie salvede Ji«ii», Sgr. V. IS3, Vj 
ivjfr.Asb. I. Mi, Arnås, 1. 1274, Uriinm, 
: nr. i 1 8, Qvigstad s. 2U0. S07. P( 
Joiirn. VI. 177 (Skotl.), Mélos. M. 
(Bretagne), Gonzenb. Sic M. I, 139. 
(.:urtiti MytliB ili^H.ItOl ; ba>«er {raldé 
Sgr. VII, 167. Kr. Æv. \W. 831; 
Ojnene gnide« dermed , kan ma« 
bedragen ,if hlændva>rk eller syiititri 
Kr. IV, 3ai, jfr. SecKaard, JFjeldb. ».H 
Udm&IGIf.i7l, IttuuiV.<J4.C>riiufulil 
H XXVII, Kennedy lOS; den gOr lyo 
s& man kender cllefntk og umlei 
Thiele II. -2112. Kr. 111 43. w. IV.21,1' 
43. 7y, S.iKn I. 141-43:.. iU. 
339. 348.83. 414. ai. 448^9; 



saiT«— Bamlfi 



IIVI 



v.Asbj.lll. U Hg.. Amas. I. 14.15. 
16 18, Gr. Tjust s. 41. Mlioff i97, 
Stftdt^n. I. 399, Libt.r. Ganas. 12^. 13G. 
H»ttl. K. F. T. s. 9d. Wi. Scitfiice s. &». 
Jore Juuni. V. 17l«. ISl (Cornwall) 
rr**s.^l8,Sébillol,l.itl.ni.*I.R.2ill«,. 
CoDl. pop. (if h Hiiut<_- Brc-tagiic a. l£2 
Of. 17. Folkl. I. 207. - h*;Uesalife, 
hTDfTDod bcl;3<> smfirer terendc el. Utjoso 
jwiislnncle, Tor at kutitie tide pA dem. 
Tliiele 11. 8U. Il>2. Ur. Cl. d. M. I. t4K, 
lir. IV. 207. en. VIII. aCd. J. K. 263. 13; 
bfri ar .smor. der er kwiu«.*) i luc-kke, 
tr.W ]97.i;(». U-hniaiiii OvitIto 142: 
ifr.Astij. Il l^OlMll.llS. (ir. Mind. fr.Tjiisl 
a. 1.1. Vc*:kenst. Volksk. J. 2U. III. 26y, 
Mtiuir. 21^. StracktTJ. I. 313. iia 310 d. 
33i, Kulio, V S. 08. 133. 192. 1. f. M. 
æ. 55. Wolf N. S. 635. r*.i, Orimin Mylh."- 
102«. VeaU, Irlsh. P. T. Ifi«: af konte, *> 
wl»if>lf boro. Harll. S4;ifticc s 100. Krausa 
Hei.'iisagen 2:i a, 'Mi b, Um)ih'1I. III. 112, 
n<'vtit.oU D.GI. I. ^41. Suldan 1. '254. 24)f>. 
i»5. 301. 303. 342; audre stader fore- 
kotamer det. al heksi^iit; siuoiit såg »l-Iv j 
BnJ deoue sult«, j antiliulhedeu, under | 
WJfnif. se Crinim. Mylli.^ 1023. 1032. 
^b Vulk^Kl :)4,i;ri|UL-ll.lll.32.Veckuiist. 
folkik. III. :>03. miufi. III. Ii3, Am^^r. Folkl. i 
IW, Apuk'ius McUunorph. III. l3S-l3i>.w 
Sr.b lidciiiuse-v dske Q«ere. s. 9-1, Folkl. i 
l-r. III. 143. Hatelon. Songs 38:^. jrr. 
2.1. M.U. <iij: denne ulw {tur hekse til 
brer (t. d.l. 80 'l'tiiele 11. 103, Kr IV. 
i^.3I7, WeinFi. Bitus s. 15; se hekse- 
Ht, •smttr: miuHet heroen kende.i i leg, i 
• SundbJ.* 170; jfr. liUk saibt'; se 
■dStcIk, krmnholtzolie : *apostel-, hjær- 
liB-. bja^rli-^firing-, l\)fprlo8|Mends-, isi-n> 
Wft-, kajud-, koiiisUlektim-, koiige-, ku- *<r 
(■Ue-, lerergrede-. luse. Iwiide-, EQuUcr', I 
iBlnUuu-. pilopriiii-, pislul-, podi'n-, popel- i 
nm-, priiicip;«^, provgl«'., itikkei-, i>Iter-. 
fiie-, »kjK-vr-, tobtiks-, voks-, ojpn-. 

a. salve, uu. aiih -r -t (Agerskov); 
tiLtaiøi |Arø«r); rist kun 1^.: prygk. 
tonud«: tah jæv tfj i>: prygle eni 
■b ir idffr te; a hin aaltr dæm W, 
lihilp; (U æ yrA^ som do har taltl din 
fV' Iff liljittrkel deiu; kmt »kit tahmo 
■I få kip (AgKer), a: liau skulde Imve 
(O dmgt ('cjgl, se la|>. 

aftlTftkrnkke. no. M(*lir»fc an -tr 
It).): -= rgsiu. 



-salver, nu. s« krak*. 

salvet, iio. aalvø æn -tr (ves^, 
Søvind); mtlKft an -»r (At(i;('r); serviet, 
lille borddiig. se Kr. III. 14.1^, ital. sal- 
vifilta, Tf. servietle. 

salvie, no saivi' (min. landel otbt); 
gaiteij {\ ens) i en lægoplantp, saivia of- 
ficiualis L.i ,Rde*i\ Sgi. XU. 158.088 
(Malt li.), deraf: Mlwi-jtf (Vens.). 

salsBr, uu. SQiariom i (Ven*.); = 
rgsra.; oHe i speg forandret til alaftn; 
mw shaJ åa» ji no får aiar»*9H, a: i 
sAlær; jfr. Ir. SAhiire, lat. aularium. 

samari, iiu. aama'ri æn (Suiidev.. 
Mellemsl.); prK»tekioIe; fr, sinmrre, dom- 
memi-s lange cmbedslgole; nordtsk saraar, 
præ.<ilekjole, se Andresen, Vulk&etjmol.^ 
3. 161. U. Bl. 48. 

aamfuid. lu. aamf^di (Vens.); s 
rgsm. ; *Fi stor h}r fatji samfUdé mf^ktr 
(Vou£.); i trtt^ aamful or (sls.); d« ka 
da tic gjijrr i t^tp mmfvi daig (Agger): 
trii aamful dutt (Søvind s.); æn gamful 
skalfii iAg^er), en sliirre sum samlet af 
stuhsiiminer ; Isl. saul'eldr; fellii uu. fælde 
saiunii^n, sL' IJ. Bl. I. 34. 

samkvem, iio. anmkmttifi ttu (D., 
Agger s.]; ^ rgsm. ; mæ kane ha ho 
xami-wtrm ma sdnt no tnfskir (VenS-t, 

enmio, uo. 
Miim»l aomhr s'itjtal tunal (O., Grind- 
Sted); if. 84Uf»t (Agei-sk.): 
aag»?l Bastl^ sadist safpUt (Andst, 
'IViiTild, Nurup. Bj. l:i.,V()r,TA.i]irig$.); 
8<wt»l sa^Uir »amali sam»^ (Bradr., 

Tingltiv, VaM>.); 
aamil 8aml9r mmalt samalt (Vens., 
Thy, Ht'll. h., Sidling, nøgen s., 
Hads h.); ir. tam»U (Elsted); 
»an\>l aa^tU aatnU aartiia (S. ijanis.); 
= 1^(11.; »amal å'p, i'ft (D); a hdr 
SiimUr 9 å'p fSams.). jeg bur samlet det 
up; sufttl p^i suniff tumfl (U), lianile 
sammen, ogsA estj. . Snvind s.; ,»anile 
Toddel*, J, Saml. VIII. 170, sy de enkelte 
stykkor af fiskegamel sammen lii el hele; 
a hiJ eiie aum»l n^f å de prasti $i 
(Vuns.), Gnde laiikegaugeu, så man kan 
fQTBlik, ligesil veslj.; di ku blyw »å få- 
far, U di tutfftlt ejl d kvm MirtJ æl»r 
ham (IJtd s,), 'j: at de ikke bavile tie- 
siiidelee til; u hi e^tam^i tf drak (Vens.), 
a: san«t- al drikke; sin hqj fik gamåU 
ti in ^mutel, Urb. IJU. bb, du han kum 



nogel lIJ hosindelse; a tttimU fiir å jhr», 
3: tog mig ikke sammen og gjorde del; 
htij $nml»r eti tf^, 9: sanser iulet (Vcna.); 
hitn xitmhr aAk kung ia^ktr (Af^er), 
3: tian sover ; mulig bruges oniet i 
Mellemsl. kun i betydn.: $am]e nogel 
ind, p«rige, korn el. lign., ikke i bftjrdn. : 
samle op, se sanke; bl^v »anali (Vejr.), 
um tu el. flere: Mire euige i eu haudol; 
jrr. »vne; se Aasen, samna, ikI. safna. 
gv. iianila, mnt. sammen, samelen, S(;h. 
LQbfc., se sammen; for-, ind-. 

•amlofJEel, no. satt»ifi»l een {VJAda.); 
et stykke tømmer, hvormed hoet .lom- 
mes* (s. d.) sammen; såm tfroø d kyr 
fiyjéd xamal te atitk hihr læa ma tow 
fq spæA fdr an aamalfitl. 

uonleplg, rio. mmtlpiq rni (veet- 
slesT.); en pig, hvormed harver forbindes, 
når mon pfl engnng vil bruge to el. flere. 

samteT, no. i ordspr. : altr æn 
taijUtr k»m»r tgn tprtrjsr (F'redericia); 
idw I aatgiltr lcam»r i »prfsr (Vens.); 
efter en som samler penge og gods 
kommer en eom spreder, også siges : ...an 
aplfSar (vcstj.); jfr. fordærrer; sp 'af-. 

aamlc-ring, uo. samilre^ æn -rt^ 
(Malt); rinj.'. hvormed nfiglc-r samles. 

samleskede. oo. aam^akija æn -pr 
(Tbjf, Mors; Vejr,); Bam»!si^<Bn hvst.-»n 
(Vens.); iTærs lykke rne, der forbiuder bul- 
lene pd eii harre eller de to eiiketle 
harrcr til Én barre; ,lo bfijede træstyk- 
ker, som gftr ud fra forploveu og samler 
ng ved midten af hamm<'Ien* (Vens,), 
Mb.; måske er den sidste del af Vendelbo 
formen -skju-r, se harveskede. 

BomloBkår, no. i udlr. : go an eatitfl- 
ako <Vor h.), o: slA et skÅr gennem 
grosset; nflr man er kommen helt igen- 
nem, sid samme vej tilbage, men i mod- 
sat retning, sftledes al del slåede græs 
stunleB i én lang dynge. 

samlet, tf. tilsammen, beggp lo; */t 
I?« aamii fun å plå^f <Arig.); se op-. 

aomletrtB. no. aamtUra an •»f-(ve5tj.); 
i\X. aafp»ltr»'- {IM s.); aam»ltrff H\'fns.); 
de lo vandrette stolper, som forener 
vttverstotens Ure suler: den hvoi-pA v«>- 
verskcn sidder og den lige overfor beiide; 
ae slodslykke, sleje. 

aunling, nn. samlaii tm <D.. veslj., 
Agger, es|j.); hak. best. aamh^i (Vens.); 
sjKlden vistnok om el mode, ImJ ttel ha 




de hih i i aamhtf (VeDs.); ae for-; no 
flå <n' fdi aarpitij po a ilot* (Mors), 3: 
nu har vi r&cl kornet samlet i ladet 
alm. h\j tr trr hans srtmlatf (Vens.); /Vrf 
tr aamlaq (Bradr.); se op-, vide-. 

Bamliogs-OBt , do. kaldes en ost. 
hvortil niielkcn nf herredsfoged el. prest 
samlea i byen ell^ir sognet. Mb. 

samliT, no. aaiplyw i besl. -»(Vens. ; 
■«vis)tj.); = rgstn. 

•amløddofc, to. aamiøl (Vens.); gooi 
bar samme lod; hun »nr- 1 i p^ aagittt 
c^tpf, i en pæn, ensfarvet kjole; se ssito- 
menløddcl. 

somme, to. de aam (Vens. ) ; = rgsm. ; 

atlid besL; de æ dg aaftt el. «diri <D.), 

det er en ligegyldig sag; da æ dt «^, 

cv do gi mix Aei/n'^n kr^, ad teløJc mv 

m haAatf 3: jeg vil slippe mine rimelige 

»krav, vil du — ; a aicu aam (s^) glu^ 

\ hen, hat* m aam (aåm) ataj frå; de trr 

I å ce attm (aåm) alatp, af samme ^lags; 

' liq ina de a^m, i samme ijjeblik; Atm 

kSyst iray, A di aam (aéfii) dut «t,' dé ær 

fi ad amr, de aåm, nftr der legget eRer- 

Iryk på det; ^ær »I ffattan ^t ?" — Jaf 

— „da eer at fil da anm" et. a^m (D.); 
„akai »å iTfpr ma A» xum ?" — „å, dt 
^^fr tjt så »yv'' , ikal det viere straks? 

*• — ma da aiei å aam (Ltld), o : i summe 
fijeblik; de a akar^'t då t}\ d agm; ka 
dt efic vi d<r de aqm f no eef a df aam 
ijatn (Vens.); dar^, de, di aam; „ko^ 
do HO knapha^'t" — ^^ er ska kom 
mtt (ia aam"; ite ka wg de »>tm m*" d» 
amt^, det er ligemcget med den ^mitle; 
de a de aam o de stim, 3: altid ens, 
uden forandring; df ka it9 d* aam ma 
jær h^r^ får a trote aner J vealttr m 

vhunia; no ar » »n^r aån, te. ité ka tfiff 
de aam, »: nu er del nok bedst at op- 
give Kvrel; icaf I nn daa o dt garn. U 

— iraf det sig tiu ogsA, at —; te« da 
santj af samni«* grund el. pA grund heraf; 
d« aijal o aatjt, det gelvsamme (Agger); 
„de a dj< aam!' såj Man Jfiram anom 
[Arnum], da ffq at t hana ?at (Brandr (, 
a: del er ligegyldigt; win hait et ajar ht 
ratiy, ad tår han wal dan aatp (Mors), 

s« f. eks. til ægtefielie: .de ka wol dsse veh 
de »ohm* fagm), Tkjær II. 9; .dengang 
le Karen wa pigh. da wa han i de 
^omme sown. som hon wa', Tkjær II. t*l ; 
de agm (Ång., Fjolde, Bradr.); i a aam 



sainmal -Saauoa 



153 



(flM).). I (lelsimmf ; jfr. Aosrn. sam lo., 
Mtne; sam nu. enighed; isl. samr el. 
Httd; samt, SHJike; dvii-, -»0111. 

■ammel. bit>. ug sraitn. kc snmtnen. 

HUtunen, U'io. saipgl (Svun.. uliii., 
Søndrrj., Ang., Bradr.); = rgitm, ; xtm- 
WBNtiUes med man^'c uo. : biA, hær. 



(MunmonsUdt. If. i tim. sum: di 
Mr yrdw m6j aamtlal^ (vestslesv.), de 
har slidt såltfévs, al dtt ved d^t^s dlid 
har samtrl mange penge. 

eanunouslæt, uo. sam^alat de (Ager- 
skov); loj, som beslår af hørgarn og 
bliU-garu: del ene er .sUlet* p& det 



*%. ''•O' f^i ^^h *<*5'/ W» ***' »W and*l, se slag, slæt. 
nifnl (D.t; dj «aip»J (vestj.), alle sam- aammonspændOB, uo. i udlr. sum: 

OMn, s^e alt-; iri Ad ^nn (<• pnxst sam»lutti ku eic gåt samflspofpa (V<*ns.), o: 
lA|fer), er konlirmamJer fra ^ammc Ar; forliges. 



ti Åir rt »am»HD.), :>: lilfitlles-; ih' fitttf, 
JUb, halt aitmal (Vens.); formen ^amnlfn 
nDes al bcgjudc at tneiigc i\^ iiid i 
w^ iSovind s.); jfr. Aasen isl. samaii; tiU 
lubr; æ. h. t. fnrmcD eiulgii igjcnnem; 
» alle-, alt-, syv-, til-, Iræd-, læl-, 

■smrnenb landet, tf, aamalblæÅ ut 
f\i.), surt vf livid uld kartel sammen 



eammenBetteDdo, to. i udtr.: rf« 
ær æn li anmilatrtia lncf,j (Vens.), 3: 
tivimlo, Sum nelter sirid imelleni folk 
v('d sin sladder. 

sammensætter, no. aam»la<Kt»r am 
(Mors); person, der steller folk sammen, 
l>ririg«r strid; siledes skal ordet rettes, 
s*i fisselluder; med en ordspil si^es: .en 



Mmmeobract, tf. i udlr.: jtam»/- »sBmn)cnsætter er god om hesten* , 3: en 



fcfaj* M« <D.); = rgsm. ; jfr. kold brudei-, 
i»brtidcr, 

iamiDCiUUcrot. If. »artatfiitrtt (D.); 
~ Tgsm. 

sammongToet. If. nimul^dj (D.); 
= rjfsni 

eam men holdende, lo. samtlhf/lfA 



person, sum rejser negene og esttcr dem 
i radvr. 

aammoden, tu, »ammpn (Mors); 
om korn: modent lU samme tid, modsal 
Ivemoden. 

aamraek. no. en slags smi^ RadPisk, 
sam, mest nsallcd«.*, lurres t ^olen og 



Knlj.): s'imjihdhn (NVuc): cni s- k^l, sUhn udblødes i lud (Varde, Ribe); se 

n sparsummelit; kart ("cstj.j; tæl byg- , Mb. skuldt-; niadmide. 

?M, trivelig (Vens.). » 1. aams, u>. annui (Vens., veslj.); 



mnmeDhnng, nn. »ami»>htr^cmi\i.)\ 
«9viiA«qi i (Vons.); = rgsm. 

ummenkart, uo. tamM4'^å eller 
-kir lAgyier): r«rvet uld, d«r er kartet 
■WBto oied hvid; ogai lo.: wi ger 1 
Mp flJf * h^ (V«n8.), strømper af sam- 
utokartet, nori ug livid, uld. 

•ammenleddet, If. tanuUét (Vens.); 



enig, i{« trit di sitdt samit åm ; de kam 
di mma åm Uq mm d» såm; di ku eAe 
teo sums om 9 (Ven:;.): Aasen, sams. 
,Rpenlliif adJL-fliv at sam', se ;Muime; U-. 
2. Sama, no. Sams (Hadii h., Djurs- 
land); lien Sa.m5u; i Samaiar (Samn), 
**n beboer af een; de kaldes spoltendt 
.Prik-i-lorf (5.d); jfr.Kr. Alm.* Vl,ir..79; 



itivwt efler hinanden i farre; di fiq a Sydsamses beboere .skal stimme tr& iod- 
fti i-: ae lod, s-imloddct. « vandredi.' Hollnndore, der kum der efler 



■ammenl&net. tf. ,der kom to aortc 

afc, M)m var (.ammenlinede*, Kr. 111. 

''Ite, D: forbundne ved lirgn, «.' I. ISnf. 

■ammenmuUeret, tf. tamaimulirat 

'!<rttir.i; uordentlig samlet i hob; ko 

Me. 

aammennetjet, If. i udlr. som: rfr 

ir li »am»lMai»t, a kan et fo et åp, fasl 

'"^ s^mmeDliltret (Ponø): jfr. pit. 



pe<iten.4 lid , Nordaamses fra lldgcniss, 
Kr. Vtll. 334. 574: Samso kommer af 
martdsnavnet Sam, isl. nursk SAmr, »: 
en finne el. l*rri)ser fra Samland, LI. Bl. 
I. 17S, O. Nielsen. Old Navne s. 7'». 

Samson, no. el bibelsk navn: guld- 
fi^teu .Ouj hjvm til S- i Lurebure" <s, d.), 
i ævent. . se Kr, V. fi71; ,S- sidder i 
buren". Kr. Molbob, 100. I6; S- og løven. 



Mse Méhis. VII. 19li, VIII. 241, el Mithra- 

sammeDskrabe, uo. satnflskrgb billede; sondcrnver sine b4nd, j IV. Am er. 

IV.QS.); livjd det skrabes sariiniL-n: /.fin Folkl. V111.2nl (Indian.); hans styrke håret, 

Y^ de, hot ka- aåifk d »atmlskrQb: se 1. 771.14 h. Trad. pop. lit. 403. P. Arch. 

fed«, h<if k>t séyk d 9-, yp u brtwvn. IV.473: se Bl.jfr. DsniaV.Sfl; viseDgK.n.O. 




IM 



MBatemme— und 



s&matemme. iin. mtiM/dnfi •»r -utamt 
■aUttnt (D.; Sovind r.); = i^m. 

samt, nu. litheher, alt hvad åtr felgf r 
med; tfta ddt o »amt (restj.); di td^ 
»m mm «(M o tamt (Atidst), med saud 
og det hele; c/r ce da nuB idurn o samtf 
(vmij.), siges, air d«r rurl&Ilf^ notn^i, 
om hf» scmdhfd mau Ivirli^r; Auh a 
rd^ml RKS ko^n o samt (veslj.). s: meil 
kone og hele herligheden; no komgr er ■• 
m« conl o alt o iié hi^tt (Agger), »: 
med all h*ad jeg har; ilk, af sam, ec 
aamm«. 

Bftmtale. do. tnmtdi æn (D„ ves^-): 
tamtgi <m (Søvind s.); — rgsm.; (/« or 
^o/m, mir t-d /(I atr rieti aamiil ntet' 
kam (Veix-i.), 

samtUe, lo. bio. ri tr satftth oift « 
(vestj., vetitslesv.), fvlles; n' ka gå dær- 
hxp «-, 3 : alle lilsiitnmeii i en flok : ku » 
nåvfr aamih lAgerslt., Bradr.), lilfelics; 
tie ær trti satntla sifffai/ (vpslj.), a: ru 
sum, der bar nogen hetydning; se 3. lyske 
tt.iHH.iQa. 

saxDtlighed, nn. satftUahiftd æn iD., 
•e»lj.); hellied, fwllt^kidi; aAå»n i æn 9-, 
i dél hcJC; i æn it- U'å dtff li ( Andst); 
nv/ faita'i f« nåifvr i am »•; yo æn tUrj 
kmt i (Ptt s- (Andst}, i Eiellvskab. 

ssmtykfco, no. gamtøk an lARger);*" 
gamiak t iWus.l: -^ rgtim.; ugså uu. 
dtgft dir tipr 9fimloh>r lAgper. lUm.). 

samrlttighed, uu. samter fiqhid (Am- 
ger); nampitHtfi (Snvind s.}; »amtr^-tHfji 
«n Iwsl. -sn (Vods.): — rgsm., låneord; 
mt ffpi samvi't»hfr af W HHi hpiptfr 
(vestsl^-^vi^sk): <f samvetth^d aka taj»» 
«■ ham, få han ska iwr prekpr^'taf i 
(D.) ; hans sametløhtr a liaappi totn 
»y, få dæii ær altr blditvn bruift ivusl-« 
slesvigsk); hstn h^r ttn hjat som æn 
etiftn (I CBti snmvHfhij^d »om an kntp 
bgtf9thalm (vpiili,), om ni hArd niHnd; 
SV advukiil. prokunilor. 

ssmvittigliedBhlude, nu. DL skræd- 
derlevoinger, Biochn.Saml.; kaldes mA.tkf 
således, fordi skra-ddi-Ten, der anses fur 
lyragiig, lemer dem. som bevis lor »in 
godo samvittighrd. 

aan, ndrbso. de a, s^n Jap, ariA.'K 
(Mds h.); edeligt udtryk. , 

1. aaDd, no. udA d^ (D. , Andsl, 
Testj.. Vejr.. Mors. Agtrer, Thy, Wland); 
t^ dt bei\. a^^n, sJKld>^ti s^c (Vens.); 



aoH (S. Hald li.): adÅ (Sovind &.): »^ 
(HundsJund s.); tpit besl. -96 (Tved s.): 
bA»A (S. Saim.); tp»ik tN. Sams); m4 
(N, Sle8v,):jio#i4 (Al>enrl. Sundev., Bradr., 
Aog.K = rgSD).; en jordart; ig råq s(M 
(Undk.); a såA a slrii{V.}; atrf »di a 
æ jwf tD., reslj.); atra a%j Spå j/vU; 
di Uipr no t^j, lu tntg w|i»n, ^t*n <■ 
gåt, fUt^; klf^ spj å ataym- lur, dt tt 
kitt* jrl é d* savt; ai^j ar rkc tk^n «l. 
mdq i Ska^ktciMS iNt]^ el. ma (VcDS.), 
sai>d er ikke skaru i Skageiooes mund 
e). mad; dær e ^09 åoA på c-D Tcj, a: 
dybt saud. skal siges i Årh. ego; ^M 
en sled remse: ^| 

,S«drup har været en kirkemand, 
Oldrup er aunexvn for satid, ^ 

og for del eneste rtndend' vand, fl 
sA er rimet i stand*. ^ 

Kr.Ord&pi. s..'iiS (Hiindslund s. V. Odder) j 

— i skolerne skref bOrnene i g), dag« 
med pinde i sarid pA sture, Ilade horde 
.sandborde*; sandet jævnedes mod et 
skyder af bordeli« l>redde. der passeda 
mellem dels opstAende kanter, se Fbi 
Bondel. s. 31 :!. jfr. Kr. Alm. V|. 237. 91 

— iiand siracdcs p& gaden j bycr ve» 
[estli(te lejligheder, hvor bryllups el. % 
skure drog forbi, endnu alm. i Ribe 
i^(:■n^ fyrre, jfr Tr. Lund VIII. Ii6; s- v«B 
siraet pd gulvet i den gi. bundestu* 
olie lejet i flammer el. meuairi>; SOH 
karl sår, pige sirer sand, danser d» 
Sgr. VIII. «9,&6; wf ma strø »^ i Mi^^ 
å sira iip dpå i kdi huna h^str hUs 
»n j'iq hf xkÉttplar, tå blifira dt «ilr Jifum 
dfi ør iVen«.), jfr. Kr. Alm,' lU. 9«. i3 

— kummer pigen til al »Ira «and }7 
Iwrdel i-l. p4 en slol. varsles Ireinmede 
Kr. IV. 3H5 «6. IX- iG.fiju: Alm.*-ll/ 
HtS. X>; mellem nn^'karls fødder, får denne 
ing»-n drenge, i. K. Ii2.40. Kr. IV. 377.334» 
Alm.'llLriO.yii; på ugift, bliver lian d. Iiitn 
ejtcifldelAr. J. K. tiS.ii; Sgr. IV. 124.3IU, 
VIII. 54. |«c.a|. Kl. IV. 377.533: jfr. Ar- 
nos. 11. 557. Slfjifkerj. 1.45.41, II. 71.344] 

— Iwgges Dyårsaflii) sand foran ilfSrm, 
Hndes deri om morgenen spoi-et af den« 
foil, som skal de i Året, Kr. Alniuel. iV, 
I3S. :u; s-, hvor præalens fod har IrAdl 
forau alter, blev (i| Id'gedom b4i-et i 
po»e eller indgiTel, Kr. Sa((n IV, r»84. 30i 
Bit;.«. VII 279.48. 2W7. 97, 420.96; 
Ira kirk<.-d6rs tterskel s. 44<J.M;irr. Wigslr 




stud— eaiMlbiofr 



I5& 



rS. 399. SI: — i iPTPDl. bliver en pose 

Udi ttaå buodcl p& [»gKU, suiiilel, der 

ilf^iApr ud, !ika) vise. hvor liiiii føres 

ben. Kr. V, 34i; - sno reb af smid. se 

n\t; Nestved skst forgå ved 9; Thiele 

1. I5B: jfr. Aasen. sand. isl. sandr liak.. so 

owIk ny, ; braftide-, (lyve-, prd-, gulv-, hnv-. 

ittAe-, ktiy^c-, ks$t^-, lebc-, mur-, pitkt.- , 

nHle-, EiUt-, skrives siraiid-, titra-. vaud-. 

S. sand, no. uiden, si'munvU^ skik, 

iåik ligefreui uk iruntek : jo »qi i ^fdtf»N 

iVem.), f^je , gOre orden ; sii-^n s^i I 

jk, I o^rf do Jér »n pæn iiqjl s: en 

ptietig uorden iVVns.); uurden, furslyr- 

»bc: m tka tf d $ér aa^ I Uld), guic 

nm i fauKl. ligrså Mors. Tliy. Sidt., 

Bhod; tfSr ■'»fi ^ ntltfvr; d« gSr efft 

f^ aaA a »I (Ai;erHlc.). du Ki>r ikkv rel 

Ooget fed del , om bnrn , der ikke vil 

ifime af niadeu; rit. Bom ikke kan blivftt« 

terdig med sil arbrjdé; gy »a^ i a 14 

(Tiiyi, rydde op: .gfire aaod p* en 

MCBf*. tvde den; dær tv p^ $ii^, tjretft 

I, ^s»n »11^ (Mors), orden ; du M ^vw 

tiii tit.? (Mora), o: svineri; „så Aøt) 

(M da tfié »po »S!" xii Jutr^ dam i/å^ 

Kod »uU»A ham fnjq iftjH il. ild <).). 

fik huQ da ende pd det nav. ; te sist 

«r filk dé4 gan »po »6, åm dær And 

N-ffiJw an Hto9tAr» ov>r dam fast*« 

l«U.). d: tør t-iiile |<ft dvl, dur: Mb. 

iliyner ordet med isl, sauur uu. fut'- | 

Kl. livorpA der ikke k.iti tidtiælles nott*-!. 
8. aand. tu. qo. aan (D., resi]., Thy. < 
r*. nslj., S*iiiderj.); iMw (S. Hald); »^ 
'^. «tj (Vfns.|, sidau- form maske iio.; 
Wi^t er der (li^nil *•! upriiideligl uo. i 
^ lumiec, .SJiiideud«:* el. lif^n. ava- 
'^^ til isl. sauuiridi; jfr, ældre dntisk: 
tuA MO.. »e V. S. O. sapdl; = rirsiii.;*« 
trma-ftJiK , rigtift, svarcade til virkelig'- 
MtU; n|y å w»j, sandt at ^i^fe. i »qj 
•r. »« »t^j kiatåfi, også: *m sqifåta-htf, 
•^ MJi^ M'fS (f «()j; dl aio wra «tV, dæ 
■fci «^j j«^, de skal se klarl, dt-r skal 
niidt Hige (Vens.>: dt wa it »ae y» du , 
JJ (Søvind «.); vf xuj ^r (Agerskov. 
ftidr.): dær ar di»r » aqj pr i he »itf^ 
(Tens.); ugad kun hørt« : an saii xA-Jn, 
io/rm; (b.i: $a^ o aeJar ær at (Vcj(?n)iM> 
4 rail adrn /dw o Mir » ^, aJm u 
■^ Ap- |A)fK^r) : iltratm dt tik a et^J, 
4 «f*r, ad skal n hii»r dU fålA^ & <io 
A dé k^ tU, a »tor dpå (Veus.), ordspil, 



ellertryk lKgg<^ pA forlange . derimod 
kau jeg gå fHvillig; d^ æ »å aqj, »vm a 
ter i »^J9r få <Ju (Verii*.); .hun sagde, 
at det var tige i& saudl. 'som at hun 
var en »ynder for gud*. Kr. VI. i'M. iW; 
dt æ «å saé, »ut» amtn i æ ÆoT^ (Vf^tj.); 
80^ o «iv;fAgg.), 6<ukIi Bl sigt>: han atrpr 
tic sa^, Hår huå wr^ i5u»i lAgg.h »a^ ar 
il ktr V ttgr Itiiveslj,), saudlied er ilde 
Imrt og vsfri-e lidl; .saé ■^■^ "(^ "'<* *^ 
priiif el. atif sarf ■ v ffA (veslj.) : dt ær 
rf saift (Thy, vestj.), det er ikke sandt 
el. sandbetl; de ar ti aaii (Agcrsk.): 
eæn mi sinjtr 9 Mié ^t" ci fntsfæj 
luit *-'l. sa^ må «o»«tar; laé (N. Stesv.), 
nAr man taler sandhed, kan man iugcn 
steder komme ; ■•1. 'V«A, dar sir a «a^, 
far kon an nat» ftttrhars (Aiig.); an 
gkai hti a snit å a fi^r o a IStpn å a 
får. se Kr Aimucl. V. lOSi Ja, aa^ tm 
tU' f* tå lian Aéfrit I'riAs, da ISip Kra 
KtdsUr få ham (vealj.): haft ar hi 6(M 
få 9<t^, hottv dar ar *gan ortf.' (S«* 
vind s.); alm. liifaldende udtiyk når noget 
fortælle.*): Ja, de ka ndk cair sanf (D., 
vcKtj.); de ka §ar wfr saA (Mors); iiid- 
rAmnit^nde: Ja, Mt\ Ȍkt (U.)i nAr en 
.^pdrger: <r rf»' »oél' kaii avares: Ja, a 
dræmi i nat, le di mttf»r *U^ Øask i 
hiA rihp o do eUhi a paU (Ølgod s.); 
„dt^ ar rf sttA do aapr." — ,<rr tt da 
amoaHJM i"^, ordspil med sand ; luw a 
jrdir a f»l*ti', 9d ftSui tf bår S"A ud a 
ptæ! i\).)x i udråb, hvur man pludsi-lig 
miltdes noget; ja, da tcåf tf å so^, la 
ifd« fo (PM pmia! Cvostj.): ,A(1 Jo håu>st 
a fim?' — „da teåf ri dw ta^! naj 
de' h^i- a øf/" (D.J; de æ tqj, a 
gimmt . . . (Vens.); jfr. Aasen, a«on, is). 
»aiini': dng*. 

sand-al. no. sa^ai de |Aiidsl>: al 
.'ti' SHrtiiiien^in tiede saiidkoiii , forskellig 
I'r,i ja^riLil. 

Baadbager. no. i en sledreinse, 
,Gryiidfriip sandhagtre'. Kr. IX. 13i. ■£,!, 
Sgr. XII. 1 43. m< (Strmidby s. i. Legater). 

sandbakke . ito. aååbafc an tr 
{\ÅU\ s.): gå^Jbak i ln'3l. -i lll. -baktr 
(Ven«.); — saiidbiuiki-, 

sandbanke, iin. sa'^bafik Oii -batiktr 
(D,; Siivind «.); — rgsni, 

aandbing. rto. .i^ilJrg trw -b^(Agg«r: 
vegtj.): å4jb^ i best. -i (Vens.): rum 
til sand. 



156 



aandbli— sandeaK 



aandblt, uo. sutidblier kaldes de titori.' 
huje Og llitde sHndc, Begtrup, A^rdyrkn. 
Tilsi, i Danin. VII. aOa (Thy); vidUlrakle 
»iinder et. bakker »( uheplaiilet sand, som 
cminu flyver (Råbja?rg, Skagen s.). Mb.; 
jfr. sandmile. 

aandbund. no. sa^bd^ vtn (Ser. s.); 
= rpsm. 

BAnddob. no. suitdåptr Flt.fN.Sajns.); 
sniid:^lrækiiitiger, ifør ligg(;r ved havet pA 
Nordby hede; «e 2. dob. 

1. Bande, nn. éiii mt -tr (D.. Malt, 
Vejr.. Thy. Han U.); til. Ȍi (Agger); 
soii (Sonderj.); fx\ strækning af sandet 
jord, uu^sten uden plttntcvæksl (veslj.): 
KhluA sdA»r i Liiidk. s. ; en strwkning 
af klitbiiliker (Thy); ,der er en sande i 
Skygge, Knigetiind eogn . . Sanden be- 
står af ene. aniA liojc, der er knegne 
SHnmen\ Kr. III. I», Holm«], g. 1 1 ; .bAd 
jED kuna fø&t not Svinning sand fAbi, 
diæ farres lidt en hivven skiHei-i". And. 
I*'rieri; æ ftaå»r gor åp o a sdA i de 
hæ tii (Agger), sandgrundene i Qorden; 
lie domrtr o æ ttfMtr såA (D.), om 
havet; — også Sanderj.: Hat»bt/ «9Å i 
Hygum s.; Frsslev, Frerup, liskjwr eande 
i Mellemfilesv. ; se sandflugt; sHoden lidt 
n. t'. Ulvskov skal engang dA K'^niviii- 
duerue i Aby kirkctdrn. Krist. Sagn II. 
342. S2 (Vena.): Fredbjærg s- skal fyge 
ind ad Kansa kirkes glarvinduer, KrisL 
Sagn II. 341.:J71.73 {C,is\. b.): mod ver- 
den« ende skal tiskes torsk 1 Torsted 
sande, Kr. Sagn II. 337. 34&. («).«?. 
3. vande, uo. 

a^A »r ■>! (1).}; 

a^j «1i"* s^"^ 8^ (Vons.) : 

sifnr* -»t -tt (Blsted); 
fftPH Band på: såA w«, gltyq (vestjysk), 
komme sand pA den træ«|t<1» , bvunned 
leiin stryges; di adnad (Mors), 3: vællede 
med vognen; har do afffat iH? (vesLsI.), 
Street sand pA gulvet, ogsi: /tur du 
tgAat å <t ^d/^fAgi'rsk.): hukat ai|/» to' 
(Vens.), :>; dække« med sand. 
3. sande, uo. 

mA -»r -a( (N. Slesv., vestj.); 

«|J -ar »aée sn'åe (Vens.); 
BtwUbsle, an«rkendv mm suudt; de kan 
a Mé (veslj.); d* si-al n «(jj ma d»! 
(Vons.): aah ndtffr mæ jæn (Agerskov, 
vestj.); de h t »«« d »aA, da a Af9v 
aU (Silkeb.), det Isrlc jeg nys al s&ude, 



to 



<« 



da jeg bic'v ældre; a aa^å aé nur ham, 
te df pmt (Mor«): udtr. ,a1 sande noget 
med en*, skal otisJl betyde al prygle ea 
(Mors.), isl. «anna. 

aandegrotto. no. aafagret- cl. -vrH 
am -rr (vestj.); en fugl, slenpikker; når 
bjcjicii siger: (wA mi pin! svarer sandfr- 
grellen: /y, fy, fy, fiftf el. deii siger: 
hvied knytB, hieed Afiyfc, stek hwilt^, st^ 
hteilaiff (vestj.), fuglen kommer i begyo- 
delsen af fisketiden om fordret, te Kr. 
IX. A2. a'J. 41, Sgr. XII. 154. bSt, se sand* 
»rader. 

sandelig. io. sflnrfs/i^ (veslj., Agger); 
:i<4a</»/i (Vens.): sanddru, trovierdig; .han 
•lagde, det var en sandele mand, der 
forlallo ham det*. Kr. VI. 27: „fitm jijr 
e j-M/ uPn te icff»H~ „/fe, santi!^ s*r 
Etse tt Mattn", Cxh. 16. 73, du, sande* 
lig ! 3 : det var sandelig dig, del rul 
(ffrynt) kom fra; wfl do dtr, æ do 
aandali i »ar (Vens.). 

sandomand, nu. saiymak æn -miik 
(Ang., Meltemsl.);«iitafNaii-iriiii(Agerak.); 
sandemænd kalde« 8 mænd ved hverl ting, 
som efler Jydske Lor (1241) under ed 
efter «teramenerbed skulde pdkende vig- 
lige, såvel civile som kriminelle suger, 
se J.Saml. III. M. Kr. Sa(i;n III. 54.473; 
jfr. Alzel. Saguli. I. \'Ah; til sandeiDttrtd 
beskikker evrighedeit lo i hverl trin (s. d.); 
de er vurderio)tsruænd, holder auktioner 
og udpantninger, besfrrger visse forret- 
liinger ved skiner, er vidner pd tinge os*. 
(Ang.) : der er K sandemænd i bvert 
herred (Agersk.)^ jfr. Fb. Fra H. s. 53, 
Mejb. SI. Bundergd. s. 1 11 snra.: .præstens 
pung or bundlos, for der er faret en 
forsoren sandemand igjeiinera*. Kok ord* 
spr. yfi. lowi (Agersk.): 7 el. 18 sten 
umkr. en bflj kaldtes , sandemændene *, 
Kr. fiHgn V. ^4•.l,y7-!K^ (n. f. Skandcrb.). 

sandcmnad . no. fll. ménugHi IH. 
(O.. Varde, vt-stj.. Vejr,, Elbo h.. Narv., 
T6n-ild h.); salmæA (Thy); aa^maAar 
\Å\A s.); gqjma^jar (Vens.); bvide f^»r- 
klumper, der tit svi^tnmer ovenpå oliet, 
når del er stat o m tøA (Uld g.), jfr. 
kvæger; er det fordi de vidner om tan- 
dens tombed? se sandemand, hvalp i. 

sande mig, iidrbso. tåjmæ el. udjitts 
(AggiTi. edeligt udtryk. 

sandenfA, ndrbso. det er, sandenfil. 
sikkertl Kr. Sagn I. 267.919. 



vander— wniUiut 



167 



1. aander. no. itoAtr <m (TyhorHti, 
:^l., Hjarbæk); en lisk, ising, pluurouectes 
^(nunda_ 

8. Sander, no. Turkorlel mandBaavn 
if Alexander, Kr. S^k" VII. 1»5. ei.ei. 

aandet, to. aiM« (D., vestj,, More.); 

^ji» (Vens); s^aA* {N. Sams.); *(>»» 

|S. Hald li.); a^ el. mn» (Savind A.y. 

toAa <>'. SIp'^v.); = [^sm. ; fald nf !>nnd, 

t t^J» «^ (Vtus.) : Ik-«1- annvæim (S. Hald); 

6gtså Bogmarken; snits (Seviiid). om jord, 

•jA«, otn hvad der er bleven uwrelraet 

med suk), f. eks. vmI al foJde |ii 

(ukel. 

iDdflugt, 1)0. snéflaitt (vtslj.); thf^- 

en (eest3l«8v.); a^Jfl^it an besl. »h 

Vns-); =- rgsm.: (f<rr «■ tiåut »n g^jffitut 

* dæ M ttlæs (Vens.): sddfiaui wh iAp- 

BW, Uld s.), sp forlæil. Kr. IX. 17i>. T: 

aandnuglen her i landet er efa-r sagiid 

frerukumm^ ved, al deti engeUke dron- 

xuog genncmKravcdc baimkn mcDpm En^;;- 

OK Frankrig, (ir. GI. d. M. Ilt. 135. j. 

dervtrd at co fi. nerc lyre (s. d.i 

rodet sandet op, »1 al stormen har 

det, siledes er sauJene ved 1'oi*- 

Rind. Madum opslåede. Kr. III. 

lll.l&8<v#s(j.), Livlarp sand«. Kr. VI. 38, 

Myrli^j sande. Sgr. III. m (V. I4immerl,), 

Aoboll. Kr. Anholt h, Tidsvilde, Sgr. III. 

•17. Kr. Safin II. 156.3«. UI. 396 nr. 13, 

Alm. V. 3O3.7i»8-«04. Thiele 11. 257. .36, 

J. K. :t*7..-H (N. iwli.); jfr. Uriiiini S. I. 

I3ii. 97. Urduhr. VI. 11 (HolsU'n); .w 

endnu Mhoir s. 128 nv., Ndl. Vulksk. II. 

117; cUtT den er opslAct ved en hav- 

EQUid« bii^raTohe pA kirkegd, hav>>t har 

ItrcvM sit eje, Kr. Sagn 11. 152. ii-iu, se 

Lanl}urd, I . sande. 

MUldflTnder, do. kaldf;s i Vi-sljyl- 
tud en fila^ sruA Qynderc, yom kummer 
iDd pA ^riiDdcne og ved lavl v;iiiii »»ger 
ikjul 1 flandet, hvor de fanges el. prik- 
kéi med lyster el. fork, Mb. 

■andfog, Qo. »^jfoq i (Vens.); jsA* 
/'ilt oit (Bradr.); = rgsm. 

aandgrand. iiu, g€i^grdnam{ve»tj.); 
nadakorn, ^e ifrand 1. il'}, si. 

mai%I*v. no. fin^att trn ([>.. Sø- 
rind«.); a^k^atp æn lAgger); sanatfraic 
«w (Lb.); s^jffratp <tn best, -*m (11. •yrn«' 
(Vmi8.): =. rgam. ; boru hcnlca af jordc- 

i&ndgravor, no. i en stcdi-omsc : .de 



Bvks sandgravcre*. Kr. IX. )S7. 333 (N. 
SlesT.). 

MSkågryaBtnX, no. saftigryaøn æn 'tr 
(vesO-); sandskorn; dær ir kon <gn a-, 
3: en tihetydelig emule. 

aondgrna. no. saAgrM <t« (IA); 
= andel (n. d.) en plante; snliconiia (Lb.); 

, marehalm, elymus L., J. T. 7(i (Ribe). 

I sandgrævliniE. no. ea lisk, ook 

Ksraellen, — »linie, jfr. Tidakr. f. Fbkcri 
1869. IV. a. 100. 

aandhavro, no. J. T, 7(>; t-ii jfrsesarl,! 
iQarelialin, elyiuus urcuariu;), L. (ves^.). 

I sandhed, no. »aAJiijfd tru (D., veslj.); 

, aa^id (Agger) : Bqjhji ir»i besl. -»n, Ql. -«r 
(Vens.k; «o9Ai> (S.Hald); = i^m.; når 
o dia tij tniH sqjhji, aé . . . .; dær ar 
Al* mjhji nf (tæ ipij, hqj ftt- (Vens ), 
nær ved den vej, hiin er; /lagAei md< 
ål» hpr»s (Tåning); <bm nodt saéMifié 9 
itæftr nt af* AirirJ llium (ve»tj,); ^g^fl^a 
gktfui»r åU lo", Grb. 243. :i;i, sandhed 
skilter aldrig farve; etn iJta Am 9of^ii>it\ 
o red A a bon n laicn d ee iæt»rf9r. 
S);r II. 108. Wt (veslj.); å bén a ful 
falk ska ma hor ar^jhjian (V«-Da.); ogaåi 
enm fui sikring: a trdte, mi saéMftd, Am 

I had liø (veslj.); se 'i. sand; *• er lius-| 
vild, 'ae Kfterslæt IHS. w, Kr. SkS. 22; 

so jfr. Rondps. Ilisl. 22, .MhotT 154. 210, Wh. 
Vlk. IX 408; i sagn og ævent. forlang«,, 
at der skal fremswttcs 3 uimodsigelige^' 
sundh<.'der, se Tliiel« I. 15, Kr. III. 334, 
VIII. U?. Sagn I, 242.Kr>i. IV. .10. (ir. 
/Bv. II. 81 ; jfr. Liebr. Volksk, i. 1|, Gering 
U. ny m. hcnv. t. Langebek Script. I. SO. 
22fi. Millier Saxos. 430 ned.. DgF. nr, 44, 

! II. 06. IS o. fl., Gesta Rom. 350. m, Bran 

I. 191. Trad.pop. XiV. 216: 7 s-er, Wh. 
40 Vlk. VI. 324 DV.; i et Krudrini, Bure 18; 

ijveud'^n, som ultid tulle sandhed, Gr. Æv. 

II. in-. 10, KegiMr. nr. 74 in. m. Iieiiv., se 
Gonwnb. 1. 43. s, Weinh. Z. f. Volksk. VI. 
fiS.8; fylde et bryggerkar med sandhed 
(el. I6gn), se Kr.V.81. jfr. lyve II. 491.61 a, 
Gr. Reg. 18 c; P. Vlk. III. 5S; s- og I6gn 
pi rejsefa'rd, Bondes Hall. S. nr. I, Ma- 
gvar T. s. 30, Luoauor 101: el lignende 
inoliv, se 5. lykke II. 474. :»li; deu. som 
sietler fod på ø, kan kun tale sandhed, 
Bran 1.217. 

sandhul, no. s^jhicål i beet. •JiwH 
flt. hteii^r (Vens.); = rgsm.; hul, hvor 
mao tager saud. 



158 



sandjord— »aiidtWe 



øBDdJord, na. m^jo» </« (Sevind s.>: 
»^^(»•(HiiiiOsl.3.n ».)_;_;{»>- (Vf ns.), = rgsin. 

Boudkar, iio. sånkAr æn fLtld ».»: 
8(|jA'fIr P hP9l. -• (VVna.); kar lil sand, 
— saiifipoltc \^. tl.t. 

RandkaaBe, uo. sonkag vn -»r {S. 
Hald h.): - rgsm. 

aandkjatme, iio. ta^m om ^r 
(Suviiid 3.): snndskorn, se kom S. 

Baudklæg, uo. mhkleqdif{l>.)% laud- 
bUtidi^l klæg («. d.). 

BODdknBet, Qu. mosl Ilt. Jiiirtj(ma«(ør 
(IV); o|.'sA: jmrtJbu^ar fil., sandbrinker, 
sandpotde. 

sandknog. \w. sa^kndq <m iLb., 
D.); eåHnå^ n'l>yi: — snndloff. 

sandknude. iiu. saA^rii^i (p» -itnK/ø 
(St^vindi: en oiitidel toihojiiiiig [lA marken. 

aandknyger, ni>. i el cl. Hero \\y- 
riiti (ra VesUlcav.: F'trs'/^r Tf«/* ■'•a*- 
Jbiygsfv; V. Vcdslcd har inogtl sandel 
sgertnark, bror sandel »knjger* (s, d.|: 
jff. Sgr. 1. Ift. 43. Kr. IX. VM. S4a 

BOndkorn, ao. 8(W*»iiwr (wt (Aiigtr) ; 
= rgsni.; se I. smiul; i a-vdit, k-isler prin- 
seswirpA flu^«u trt s- ovor liuvL-del, s& 
bliver der en »a, Sgr VI. MK; gvnganger 
mi bryde fl s- hvert år, Kr. Sa^ IV. 
S04. tnii. 

soodkros. RO. saåkrpq æn (Søv. 5.): 
krog til al bav? saml Dtrgeiide i. 

BandLober. 110. et vist fl fuglenavn, 
bruges i kurtspil: sæt æn m^mtr å 
(vMlsli^tiv.), .>: sæltf i>m lille stikkt-r på. 

BBndmergel, nu. tuv^tMtnftt de (D.). 
= rgsm. 

eandmUe, uo. ^/ el. s^jmifi «fn 
b<?sl. -mt'/ el. •**! Ifl. •»- (Vens.): »Mmiff 
iTN <Mor»)L «a4""' i^" -mi^r (Agi-rsk t: 
en slra>kiiin([ flfvesarul , j-otii har v*r*>l 
Iben. 1114^11 rr^l (il)il.ihtniiig b.ir lukket 
ta^, Mb.(?t: rjrgvnde saudbjæricc nord 
for fUbjipr(|> s. i Vet».; toppet, sammen- 
(9fiH sanddfoge (Agprek.): mulif også 
=s sandmine (More), jfr. Xyrop, V. Sk. s. 70. 

aandmine. no. a^imim æn (Thfii 
el sandla^t eller ir« af eand under jord- 
akorpea. »e sandmile. 

sandpott«. no. éi^pél eni ^lM s.); 
P*re8 med i en^n : den fyldes med ^totI 
sand og rand hrormed belesttrjrgen gnides. 
se bwde«aad: biUm såm *ym d' ' fOfiW 
datf, d Hd Aa å4Apit»H mm- »æ, drengene 
^uMe riYe af . . . »e Friis VN.4 1 . hTvdesand. 



Wi 



aandrom. no. t^jrtm i(Vens.): kalde 
snmllo brti\lder, di-r anhringi-s p& hvei 
iitdu uf liidous kul fur al lage af for 
vfd liiiidiia-liiing. 

sandritnme . no. kaldra i Thy 
luige, !<mallf stiækninger af tlyYc^snd 
der i nimindcliglied pd dfti ene side 
begroede med klittig, men Aboe pA dca 
anden side og sLKf>kk<T sig gerne fra. 
bavift luod osten ; s« Begtr. om Ajrer- 
dytkri. VII. H)-,. Mb. 

sandsagn, no. »0^9, mAskv. ogsA: 
»a^xft^tt [Ifmr ), =■ rgsm.; se suvf. 

aand-Boae. no. ,kliln)ddcr*. rodder 
af maMmlni el. kbltag. bruge« lArredr 
i tlie som læyredom mod kirlctsyge, Kr. 
Sagn IV.lill. IL. 

sandake. mi. saétf^-t/im« (D.): «ke«n, 
livoriiifd tmiedcit mgcr kultene sainmeii 
\t\ ilden; riAr lian svejser, sirar han »^bA 
\ik mod bliidcn. se ildsped. 

sandakjng. tm. J.T. 67; en grafsart, 
curyneptioni? r-itiescens. Beauv. 

sandskude, no. en slags sml skibe, 
dvr kiiii lailf ;i — 4tH) id. korn og hvor- 
mi'd fHR'ji fra Tity ojr Vetitjylland (il 
Norge. Mb. 

aandakyldiig, lo. mkeUg skyldig 
{Arbus st.). Mb. 

■andakåret. If. i ndlr : t4f^-or jtnfir 
(Mors), sandel agerrnark. 

sandallkker. no. i et byrini: , Øster- 
balle sandslikkotv' (S. Hald h.). %r. tL 
KS. 4til: kr. IX. 134.3.'«; byen bar vel 
sundol )urdliuiid. 

■andsLsBber, nu. adAttæbtr æn •**• 
(Aggor): sandskiide. 

sandsmaBrer. no. Ilt. J.T. 357; ea 
klaverart. irifolium arvense, U (Thy). 

aands&ldvt, ir. a^jti^ (Vm«.); det 
sandhlandede ukrudlsfra, som gikr iw^h^n- 
fra kur'in.'usvimuskinen, = saudvierk. 

eandatikke. Qu. »^faitktm-*r{\eni.), 
s strygcslikke ; mon banker sand ind i 
den fur al g6re den braisere. 

sandaUiT, no. (ut^aådte æn (Hmdr.). 
— sandfog. 

aandt, to. itk. i bekneftel»es udtryk : 
iffi Milbn iSovind>: »oikt få Hiprm f isls.y, 
,s- for dyden!", jfr. Kr. Alm. II. 1H9, 
bruges re) ocppe mere: s« 3. sand, 
sande nug. sandeo A, sankle; min<. 

saadtddo. no. «4^Um- el. a^nlj'r æn -vr 
(AgX.h en lladljsk. ^k-lteu,plalesiiaUinanda. 



sundtold— 9a okebe 



15<I 



nndtold. no. kalde« en tt)i-»k, «om 
brvi tarl girer, di>f drager uil Ht tiske 
hr BfvliuiE H. RyuKinaten strand, eOer 
Trriiftr. Mb. 

Madtot. 00. i en sledrcnis« : .Avning 
Sttiiottec'. Kr. IX. Ii7..'S2(S. H..ld li.). 
nzidtøTT. nu. s^jtOr* len bvsl. -»n 
ti 4or» (Vpns.): uvt-rlurv (s. d.), In-de- 
Wt, pTavt^ ojrad i ktilli;!) til at dakku 
tttti- nif"«! ; fidrt^ : iViiw <^ p^ épd p^ <" 



i«it h5J9H ntfj U håfi te KrvfH SS^rgiu 
(Agger). 3: har K^ei i>g skamdl over; 
jfr, AiL8e>n, sorig, i:«1. Ailn^r liiik., »v. »Aag; 
sjng«; aflen-, brude-, fugte-, kirkr-, %-, 
noddre-, op . 

sangbog, no. sagbpq æn (D., Tc-ntj., 
Søvind s. I; best. sa^boq»n IlL -iø^vr 
(Vens.). - '-gsiii.; risebog, nok ogsi digt- 
sjimling (D.). 

■anger, no. vn »/utc» xaytr (vestj..); 



I pø »jarn, <) ilyteai »ir »A Mmr i p^i, i »wé Jiatfir f Vvas.). cu som synger godt : 
itia kn Myte am tne^Mrk dærå (Vens.t; .syn^^r" (Ang.); !ie Tor-. 



W homå te J<: lup åpd lap å CBHtla' tap f 

am: i a^jtirtaiak; a^S^'^P^ ' l*^''- '* 

W rr, -ip^tdvu, li»ornircl ile k'"*''!*. 

aaadtorr-BBcne, no n^jtHnr^n trn 

lo -dkr^l mod iiin^tnden riifd 

len <uifnmf>n!itilledc h«'dc(onr, so 

egne. 



sftngora . no. t-t lille- kapel , som 
bonderae kuld«r cl s-, ICr.Sagii III. I iFI.7')8, 
ved .Suiiy kirke v. Hiiitikb. 

sangfugl, no. aa^fdwl i beat. -i flt. 
(ii^l (Vens.); »la^fiutl ain (Agger); s^j- 
fåvl (DOi j)*«/«' rf (N- SIfisv.): ^ rgEtn.; 
hima æ Jt får i xn^fåicl, dter æ koman 



■ftDdvldie. no. J.T.338; forskellige lo f*- _/Jr ? (Ven?.). 3; en pigp. der synger; 



(liJeirtpr. ¥alix repeOK. ^isra ugiirennria L. 

•andvrader. no. »a^vrqdar wh ■» 
iXxlU; en lille fugl. strandpiber, se Sjfr. 
lU t*>9 sat: kaldes ugiU .mfuhrft \\.h.y. 
aiM»vrrt (veflli.); aanerap e)(fr ttanprat 
ihtmii i; tagteiis den samme Kom kaldes 
•«9»rnMrf (Lyne s.): saiagief el, -rn* 
fUiiir.): se <ilenpikker, sandegretie. 

■aadvørk, »o. if^jttærk i (Vens.), 
= nodalldet. 

•andvåd, no. aaé*PHj<av -irv;(Mi>rs): 
aiåuuj (Tliy): el våd, hvormed »niilfisk 
l40g<!c pi gnnidt rand, 

sand-arret. no. on Hsk, den alm. 
foole. mugil capilo. F.&F. 11. 133 (Kol- 
ding). 

sand-&l, no. ea« «ii Ask. tobisen. Mb. 

•ang, n(j. wlj am »115 (vestilesv.. 
Agvrsk.; Abeiu-il. AiiK-- Melliirnslesvig. 



pige forvandler sig til «-. Arntui. II. 380. 

sanglærke, no. (satffæarka) eta fil. -r 
(SaniB); 1:11 sangfugl, uluuda .irvonBia, se 
SKr, V. 4:.. tis. 

sanli, no. an^k <Mt éa^k (Agtfer). — 
1) spitnil i brønden; a »• te faian ij 9 
fcal (Agger): se eanko i. — 8) samling 
pi noget; <f A-om ek fo nSj aai/k po dtem 
el. lit pæfi (Agger^: <i kunc fA no adifk 
"•åpQ » (Vens,). O: ikke fatte meningen; 
*f -blinke 1. 
saako, uo. 
aai/k -f '9l (U., ve^j.); 
aa^k »r ■» t (Vens.) : ft. tf. -»d (Heil. h.); 
aågk -ar såAt tåAl lAgersk.): 
ad^k sdiflnr aJ^kat Ȍtfkat (Uradr. i ; 
ft. tf. såifka el. aaM (Valsb., Ali);.); 
Hag. 8. I4r> .tufflres bojtiingen sonk-ar-a 
fra Arig. ; det er dog mulig trykfejl for 



Bndr); ati% æn *ug (D. , .Agger, Thy.fAÅ^ [adgk] ; \h. s. 74 sanke. — 1) ind- 



Vibont. Dover. Tvt-d. Nimlofle, Vor, Hads. 
Ning, Spvind, TAning); aag * liesl. -i el. -an 
tt aaqiVKtts.): brst. -1 el.-»n huk. I.8ains.). 
1) = ntSJQ.: da ska $9 mat aa^ d ktmj 
\trm); di^lig »ang i bfije, Kr Sagn I 
100-01. se spille. ■*'\st\ gld£ daus: ,lit1ig 
,Miig-, J. Saml.« III. Uli. — ai !<krAJ, 
»o ttel «pt tk h$ mifar a </<rti aitig.' 
kita a de får an satj do xlthr åp mæf. 



^nile, mmlc, forsamles; aåiik draa, aamit' 
riviiing, aåifk uirv; såtik h»p aofftM (Vens.), 
i^ivlle ho i stak: ^rt baaru i tg aar, de 
ær i'^ mtia^. sui tmit tB muA, „mttn de 
nå^kardåkf i\:t\%\>.). .t; samler til bunke; 
vi åka ha at ndM suntal lAgersk.); dtrr 
vå fii^ my» fåtk A-matatiAt (Vabtb.); 
»difkaa (Bradr.t. l'orKiiniles: ^amlc onli^ne 
i lalen til furslAelBe (Vens.). Mb. — S) 



*» itt r* Wyic frij fa dtrni" (Agger); WMift -ar -ad (Agger), kun i betydningen: 
■dv ør d^^ »ånt an aag å- jir (VeriK.), bteve op; atttfk waik åp; se sank 1 ; jfr. 
3: kUgen, klynken. — 8) »liR'nden, smel- Aa^n, sunka, isl. xv. samka; sajDrae, 
(tHii ml mutpar hå tftm o Mh ten fdia samt, savne; for-. 
Mf m Mijal tafantajda, »fcø de ta lai biåw sfuikelse, no. aåt^-»ia om (Vul«b., 




160 



sankeilten— Sikoltt HåtiMlag 



åhk-I; b^irnendenes foi-Atmliufi Tor al 
riidkiU; t^såom so^erédets mede (Ang.); 
jfr. pande. vide. 

Rsnkeøten . no. afsamlede soidsten 

(Ang.)' 

Bemkning, no, tdi^emif æn (Bnulr.): 
=1 sankelse. 

eankte, lu. Iiellig; .bjtBtpe mig ou 
IVdcr og den sanlt- mand ! " Kr. II. 231 . 1 1, 
sp siiltc; ,ded og krone', .-pine", .-sanlc 
Knud'; Hjieveleii kan ej tage en matitl, 
fordi .santdegem" er i liam, Kr. Sagn 
IV. IG8.&86; ,tnin sante gud!* sis. VI. 
SdS. ;ii ; l.it. sanctus. liellif;; ee sandt. 

Sankt .Ajuul, nv. i ca beeværgclse 
for .soUkiidl* (s. d.) kvng. se Kr. Sagn 
Vil. 4611.31, 

Sajakt Bartholamæos, no. tielgcn- 
dag, Si. Aug-, skæres inalurl, Kr. Alm. '' 
1.38,1*1)3. se Barllioloma!id;ig. 

Sankt Sorthea, no. Iielgendiig. 
G. Febr. . Bpriniivr Uortlie« lilic ud og 
liAskelilie bryder gennem. Kr. Alm. "-I. 
3S. aw. fyO.'A'i, Sf Dorthea. 

Sankt Bllenarod, no. Ia-|;eniidde1, 
radix iniila; udloviTtÆ [Peters,). 

Sankt G-allufl, nu. iielgetidag, 16. 
Oktob.; „Hf^ivigH tx^ o Oaluats tør^ 
aå k(t rft sd liip I mowr o k^r, Kr. 
Alm.* I. 79. 8.9; jfr. Kr. IV, 37ia. m\ 
I . Hedevij^. 

Sankt Qeorg, no. .når Saiil (loorg 
koretøater liLTren. Sanl Markus genop- 
vækker ham Qg Sanl Johannes bvrer 
liam, er verdens ende kommen*, 0: nAr 
lan^rredag falder d. S3, April, pdskedag 
25. April og Krisli legemgfest a!t. Jnni, 
delle skal være indlrulTot 18K(; (N. Slesv. 
efler Nostnulamris); se St. Jiirgen. 

Sankt ajortrud. no. bclgeunavu; 
Friigtstanden af fandens roaelkebatle (la- 
raxncum oHlcinaie Web.), hedder Sankt 
Gjerlrud; Van man nied ét pusl blæeie 
Sankt G- af stolen, fdr mstxt en ny kjole 
del ar. Kr. IX. 76. mu (Tliy); se Gjerlrud. 

Sankt arogera, no. i besviprg. mod 
mtlur. Kr. Sagn VI. ild.S^: = dg. . 

Sankt Or^oriaa, no. htlgendag, 
12. Marts; -aflea ^kal man 8d kAlfre, Kr, 
Alm.* I. 37. 90: se Gregorius, t'edersdag, 

Sankt Hana, no. helgennavn; i en 
besværgelse ; Je&us siger: .hvem rysler 
og krysier mit hellige blod?' — Da 
svarcd Si. Hana den bolde: .del giir 



biVde den bede og deu kolde I* J. Saml, 
IV. III A. El; han kan bind« maren, Kr. 
Sago 11. 343. iii\ ,Sl. Hans med den rode 
mund'. Dania IV. a-SO = Chrysoalomus, 
forblomme! udtr. for penge. 

Sankt Eanii aften, no. se Sankt 
Hansdag, 

Sankt Hanablua, uo. S»M Uatia 
bips cl. A/u.« (Lem); =^ rgsm.: dm aipt»H»H 
wf^r Sæn Honada had di Smn Harablpt 
po Jin hiiør an aj»H hifif:, A dftft aiptof) 
gatffflt99 hé^SfH ire Sain Hanskdl »po 
Ilml (Hoie) bak li ktittt atniir i kAt»n 
\\Å\6 3.); blus hiev tændt Sl Baasaftfto, 
fur al lieksene kunde se al ride til Bloks- 
bjerg, eller« sidr de i fure for at blive 
hsngeudcpdbrondvippon. Sgr. IV. 140.60 
(Vens.); for at lyse for lieki«ene, Sgr. V, 
I73.WI; for al kyse dem, Sgr. IX.23Q.83i; 
tn ungdommen danser om en h'ij med blus 
pil li^je stænger St. H- aften, Kr. Stign I. 
:^S6uv.. III. 65. a'«: se om skikken, Kr. 
Sagn \\i. 112-U. Alm.^lV.j.fi.u, Thiele 
Overtro ar. 3U6, fur al vsrge mod brand 
i korn; J. Saml. IV. 33li, Sgr. W.hX.M, 
V], 77.«94. 4U7. (H,. Kr. Almiicl. IV. 28; 
jfr. Daae. Bygdesagn U. 76, llaukeme« 
III. 173. Hagemann s. 100. Nicolai««. 
Nurdl. III. 14. Polkl. Journ. II. 3*8 (Norge), 
M.Stolts Opt. fl. 59anm., Cavall. Wflivnd 
I. 1298. Nyland iV. 59; Grimm, Mytli.* 
581 ng., Folkl Rec. I. 101, Ye.iU a. 3, 
Kolkl. Rec.lV.97, Arner. Folkl.UI. IS(IrL), 
Kulkl. Journ. I. 2G (Skotl.), IV. 235 flg. 
(Goniw.), Mélus. 1. 95. 115 (Frankr.), 
Magyar T. s. LIX; Folkl. II. 138. VI. 94 
(Grækeiil.); blussene menes al være r-'sler 
fru en gammel solfesl, se Grimm Myth.* 
.'iK3 fig. , Mannbardl. Rniimkultus I. Jo- 
to haunegfeucr i registeret, Hartl. Sdeucc of 
Folkl. s. 249, Praler, Gold. Bougb. II.'. 
24(i lig.; kirkeligt forbud mod dans i 
kirker ug kapeller, D,-inia III. 349. 

Sankt Hansdag. no. .Vo HunsdnMi 
(Hkk); SaAc9 el. 'Sen Jiamiti't (Vens.); 
Sa Ihir^sfia (Kisled); en belgendag, deo 
Si. Juui; som de efterfølgende bemærk- 
ninger vil udrise , er det en særefieo 
mærkedag og stflr som sommersolhvervs- 
te dag jævnsides med julen; folk i GreoA 
boldt mAitid p.\ )i6j. Kr. Alm.' IV. 18.43; 
for St. H- trækker torden mod vejr. ell. 
den, med vejret, Kr. Alm. *■ I. 7r». 50; 
kranses ko af byrde, kransen læggus 



St Hu3da« 



161 



rtaMddrøn ; hyrdr , som kummer 

toHl hjem. kaldes .heks', sidst .nal- 

nm* <«e oalravn H,), Kr, Ahn.'- 1. Iti. 4^ 

_lildnherrtd); -aften har de unge lege- 

le, hvor karl 09 pige innges, Krist. 

B. IV, 10. ao; gadelam uddeles 1V> 

7.14; man lægger 9 forskeii. blomster 

ooder hovedpude, får i drumme kterest«- 

nrscl, Kr. Sagii Vil. 25«. 94; jfr. Wigslr. 

FS. 370. 'j-t.'JS: skal man ]æggc i kakd- 

omen, »A TorsUr btæudel, Sgr. VII. £»0.588; 

— St. H1UI8 nal er det, al inarkbn iii>d' 

tnrdes, guldcbleme ztjiRleH , blonuten 

piiikkpn i ævent. , se Gr. £v. III. 103, 

U. 20. J. M. s. 3, J. K. Folkeæv. 170. 179, 

Kr. V. 2. U, Æveul. 111. 172, XI, jfr. 

L359; rider alle djerle pi slottel, 

't, V. 24; lumles bekse, dyr, ravne i 

tnt. Ted galgen, pd kirkeg&rd. og der 

kan fis svar oj; hjælp hu» dem, Kr. Æv. 

150.270. 111.211. Kt. V. 3«K Hg. , Sgr. 

IX. 137; — duggeu suin Taldi-r St. Haiis 

nal luir mcrielige krsfler, den kan virre 

Aadelig. man mi gamle linoed. som er 

fA bleg, ind den nat, for ej ved brugen 

al TA naUld (s. d.}. Kr. IV. 383. am, jfr. 

Er. Alniucl. IV. lOO. HW, se QJiamcrdug; 

(r bKrdrs i dun, Kr. Sfign VI. 393. 49; 

Ben ogsA lægende, sd den gOr blinde 

WDde. se Gr. Æv. 11. 1 1 9, Ki . V. 369 n«.. 

£tmiL ni. 213. Gr. Reginlr. 70 a. jfr. 

Lirbr. G«rv;ui. i30. 130 (Fraiikr.); jfr. Asbj. 

IU6, Skylb*h. I.i7, Hildcbr. 1*9. IH: fra 

piv: Wipstr. U. 34«. Nyland IV. 60. 

BnD>1. m, Lindh. Lappb. IS; Veckenst. 

Voikftk. L 399 (Sachsen), Urquell. *■ I. 11, 

Rivuu I. 71. 385. 550. 8b7: bade sig i 

Amen, Wigstr. KS. 4 U. i;j ; — asketræs- 

pvn. sklrel i guds navn helbreder s&r. 

OL 161; 51. Hans afleti eller nat plukki-s 

tegeade urter stiltiende, Fb. Fr. H. 5. ia. 

Thwle II. 177. Kr. Al«i.*l. 7li.4S. y*jrn 

TIL i:>».gS4. vist alm.: jfr, ftmdbl.' 173. 

GmL »0. MhuH ii2.A)i, Kuhn, M. S. 330. 

ajlto b. s. ll», Wigslr. II. 127. Cavall. 

Wirend 1. 393. Black. 9|. Licbr. Gcrvus. 

'■■>. I"7 (Frankt.); samW bn?gnefrH 

)fr. Wigstr. I. 132, Ltcbr. Gervas. 

^5*- 1^ iFrankr.); vejrer bjjprgfolk deres 

i, Kf. SagiiJ. 173.ftU; da kan skatte 

8. Kr. Saga I. 357. 7i. 370.i)7.3Sl.i4, 

rAsbj. III. 2^9, Amins VIII. 89. 134. 

bU 111. 163; ska-res linkelnil (s. d.) 

:«kevol is. ti.), pinde til trisiut (s. d.), 



en hcsselgron, skilret St. Hans alten, kan 
man bindp hugorme meil, Kr. IV. 4(*å.59fi; 
St. Uaoi atteu rejser man lil helbg« 
kilder og offrer, se Kr. IX. 199.3*, 
Sfign III. 210 ng.. Thiele 11. 23, Grb. s. 173; 
o^s3 l'ruenal. Kr. Sågu Ul. 218. 04.11; 
henter kirkobly som råd mod gigt, Thiele 
Overtro nr. 436; døde samles i kirke, 
Folkev. XI. 475.488: — Si. Hans aflen 

tneller nal rejser liektsene (il blokebjærg 
i (s. il.), Tronis {s. d.) kirke, eller andre 
hteder for at ntødus med djævelcD og 
d.in»e, jfr. Thiele II. 90. 100. Overtro 
I nr. 724. 726, Grb. 168 nr. I7. Sgr. IX. 
239.833. Kr. IV. 207.aia. 2I2.S97. 318.416. 
38 1 , VI. 1 97 . i70. 27 1 , VIU. 1 OS.iOB, 262.444, 
IX.7l.7r.7.Gr.Gl.d.M. !.«(>. 24. ti. 244.««, 
Fb. Fr. H. s. 36, jfr. Haukt-næ* IV. 490, 
Sande 1. 41. 53. Kleiveti 38. Fulkev. VUI. 

M 4^5. 11.12; de samle« i kirketårn, pi 
korsveje (Norge). Liebr. Volkskunde 311). r.4, 
Sloraker. Till. s. Slig.; i Vindblæs kirke, 
Kr. Aimnel. IV. 9. 13. jfr, Mhoff s. 913 Hg., 
Slrackerj. 1. 343 b. Krauss. Volksgl. s. 1 16, 
Orimni, Mylh.* 1030; de svider under 
deres faxl komet, Kr. Almuel. IV. 160.4fi(i: 
alle ledde lukkes den aOen op for den 
vilde ja:ger, Thiele II. 114; sammt- Rfleu 
indelukkes kallen is. d.), fur al tiekeene 

ti ej Kkal bruge den til ridedyr, Grb. 154. £>; 
man Ramter ovntf»jet i hus, Gr. GI. d. M. 
II. 110, so, 244. 3ay, Sgr. VI, 77.094; 
sæller ron (s. d.) over alle dore, Kr. IX. 
71. 75ti. Sgr. IV. 140. fil), jfr. Skylts li. 
s. 157; sætter riinnepinde i lier, KrisL 
AIm.*l. 76.47; eller grlboner (s. d.), 
Grb. 154.35, Tbiele Overtro ur. 725; i 
Sønderborg blev skrevet kors pA stene 
af drengene, 'Diiele Overtru nr, 727; jfr. 

ta l.kjærne 11. ir>5.3(;.i. Kr.SagnVII. 102 ilg., 
hekse riUies ud, IO(i. sj; — St. UansuaL 
stAr Itjærgmaiidslii'ijeu p& .stolper med 
dana. Thiele II. tMI. Kr. VIII. ±-i. Sago 
I. 253. »il. ^5H, W2. 11. I!i, 69; jfr. Veat«, 
Irish FolkL s. 2, den nat er der fest hos 
alfer ; samme nal flytter bjærgfulkene 
over Limtjordcii, Kr. III. 8. ?>; — der skal 
kommes sall ^s. d.) i brøndene, for at 

I heksene ikke sk;il kærne smor i dem, 

i" Sgr. IV, 140.61); en gled i mælkespamkn, 
for at værne mod forgOreUe, J. Saml.*- 
1. 48 (Vens.); — der skal seltes grSnne 
hylderis i herren, .byldeblus* (Sæll.), 
Sgr. II. 1 10 %., VÉl. »9. 684. 686. 939. U ; 

11 




Kriel. Sagn VI. 424, Vil. 103. bi. så. 70; 
i Sverrig Imeg »gre, Cav. V/Ur. I. I84-. 
Gasl. 30, Amins, IV, 107, njurklou. Un- 
narbo 7; hyppes hviiikd)sp)anler. Sgr. VII. 
S9. Iii^; Ire da(;^ for St. Hans sical »Il 
lærred tages ind af hkg, ellers brænrfer 
ilfl, Sgr. V. 2:i3. a)6 (Sams), jfr. Wijfslr. 
rs. 414. flj: Jcrealurerne skal Si. Harrs- 
dttg henitct; med .troidkoet* ued ad 
rjggfin og kRcrne malkfs overkors i en 
æggeskal, %r. II. llOflic-: køcriii! skal 
den dag ind Uir solntidgitng, Sgr VII. 
44. 147 (Fynl: skikkene er iiynlL'sktkkf. 
Meyer Bad. 103; St. HatisarieD skal man 
» ogte sig for tit give noget bort, thi 
dermed følg-r ulykke, Sgr. XII. 64. is& 
(Fynl. AJm. bemivrbniager am SI. Haus- 
s*ikke og hvad dermed følger, findes 
tiOK VViitlk^', av ri>gisL u. Johan noi>nai;lit, 
■lag, Bitich Volksfc'l. 9. 7ti, tirdsbr. V. ]2». 
VI, 102. Straukcrj. 11. G&.3M: St. H- er 
også en mierkelig nat på Island , da 
bliver sæler radier, Årnas I. 632, ,l4so- 
gra?Bset* vokser op, s. 64."); ,onske-*, 
. losning-'., usynlighed sslen" find C8.S.648, 
ligt'9^ .livtlenen* s. 654; laan sidder 
udt- pjl korsvej, s. 437 flg.. jfr. Cav. WSr. 
L 184; jfr. ifadebasse, haleludse, mid- 
»ommersdtLg, rugdreng, 8ulliv«rv, Valborg, 
Tak-ild. 

Sankt Hana fane, no. sOndag mor« 
gen pfli?r Si. Hansdag samledes drengene, 
bAde g^d- og husmandssøimer . . . med 
dannebrogs- eller Sankt Hans faner, a: 
Cl hvidt (lag, pynicl tned pilliefledc 
kranse, bånd osv.. som forgaugsdrengene 
bar, J. Saml. IV. 337. fra N. Trandcrs; 
jfr. Kr. Alm.* IV. 17.40.41. se 1. favn, 
maygreTe. 

Sankt Hans'B forjager, do. Sen 

Hans fåjrt\p*ri be:*l. (Ven«.); den hyrde, 
som (ik ahiL kuiT ind først Si. Hansaften; 
den hyrde, som lolicr, mens ban kohler 
kflerne, St. H- aften (Borglnm h.l, jfr. 
Fb. Bondeliv s. 333 oed. ; ogaå ra&ski- den 
hyrde, der var nr. 2 i rækken; den 3die 
kaldtes sfl Sen Hans fdjatffrit plastr, 
se gneslyr, kejser, lopled, morgensvane, 
sovekrog. syrsoTor. talierkensliklier; krea> 
turer smykkes, se Krauss llexens. I9s, 
Mimiih.BK. 1.390, Kiicop Posen 331,19. 
fiankt Hana gUde, no. el gilde, som 
de unge holder sdndag for el. efter St. tl- 
dag, Kr. Alntnel. IV. Sl.4:t.44, Jyll. 1. Sil. 



Sankt Hans-ko, no. ko, mm hyrde 
pynter med blomster midsommer; uDea; 
.dcD mod blomster |>yntede St. Hansko 
Irtekkes stadig hver Su HansaAen gennem 
Hjorringfi gader' (1902), Friis VN. U5b, 
jfr. Fb. Rondel. 334. 

Sankt Hana kone, no. småpigerne, 
!!om drengeijf- daniede med, sondag efl. 
Si. Hai.-sd«g, J. Saml. IV. ^39. 

t« Sankt Hana k&l. no. J. T. 340; 
kaldes ogsA : Sankt Hiuih løg. i. T. 2S3. 
vustn. alm. i Vea^. ; Sn Han» l»q (Mor«); 
Sankl Hans urt, J. T. 340, (Saksild), jfr. 
Kr.lX. 44. 49(1; navnet på, arter af sedum. 
is«er sedum lelcpliium L. ; vil en pige 
vide, hvordan det forholder sig med 

I andres kærlighedsforhold , skal hun St. 

I Hana^flen, eher at solen er gået ned. 

I plukke St. HaiiKurter og bind<! dem sani- 
»men stiltiende lo og (o; ved hvert par, 
hun hænger op, lænker hun pil lo, lieude 
bekendte personer, en karl og en pige, 
som menes at have sind til binanden. 
Hun kan da se al plantens vnksl, hvor 
ledes det forholder sig mellem dem. 
Visner den ene eller begge planlerne, er 
det el ondt varsel, flere stedfi- siges, at 
hau el. hun da skal do, i alle fald kan 

I der da ikke tænkes noget forhold mel- 
se Itm vedkommende. Planlen til bOjre er 
for karlen, den til venstre for pigen [ 

I vokser de hver til sin side, da Oyr de 
binandeD; vokser de begge til samme 
side, da er det den ene, som flyr eller 
sviger og den anden, som soger; aller- 
bedst vr det naturligvis , hvis de vokser 
frodig sammon, JK. 72. Hl ; p& St. Hane- 
dag s3,x\e luai) St. Hanskål i klemme 
mellem hjælkehylderiie og jvrnbÅndene, 
bvorpA bylderne 1&, man satte 'i og i, 
så hver to kAl var for e( par kæreste 
folk, et bogstav blev skrevet ved hver 
stilk. Groede de og snoede sig om hin- 
anden, vilde parret blive gift og elske 
hinanden ; veudlc k&IcDC sig fra liioooden, 
bristede kKrlighcden. Havde pigerne sat 
kål op, listede karlene sig til ut sno dem 
om hinanden {N. Slesv.), se kjære«tekÅl, 
levekAl; en plante opsat for hver person 
i huset , varsler ved væksl el. visDing 
vedkommendes sundhed el. sygdom. Sfer. 
VIII. 62. iifi; om hele skikken, se Sgr. 
IV. 125.341, VII. 90. 687. VUI. 68. Jia-IN 
Thiele Overtro or. tiSS, J. Ssml.*lll. 127, 



Jiuitl RaiwDftt— Suikt P«d«r 



fttS 



^.AIm>l.76.!S3, III. 174. R:!. Sapn VII. 
B-RSflg.; jrr_ Skvlls h. <. 157. Wigstr 
I 121. FS. 370.92. Runa V. fil, Bu?ch, 
Votiigl, s. 90. Urquell I. 8 (Diini.). L' 270. 
<ltad[.^«n I, 90. i», Kuhn. W. S. II. 
}1|><7.4^, MéluF.1.108, EmiiBS.Volksgl. 
Rivi^li) I. Kt;r>ne<). 
Sankt HatiBnat, se Sankt Flansdag. 
Suikt Hannolie, no. Iwgemidilf 1 , 
linim liypehci infu«. (Peters-). n» 

fluikt Hasaorm, no. aant Haru- 

adrm trn (D., Malt); en lille lyseud« hille. 

Sankt Hans rente. Qu. afgift af 

HidM-. kylItr]Kcr. siii5r. ost Ul degn, se 

tr.KT W 

Sankt Eaoerod, no. Iwi^midde], 
udleTtre^ ihizoma filieis (Peters.). 

Sankt Hana rug, no. aen Haitsroto 
ben. Tovin (Vens.), sommernig. 

Sankt BaoBurt. no. ,St. H- perra-io 
niam' til trolddum, J. Saml. IV. 155.116, 
3: hypericiim perfor.. jfr. (lasl. 'M). Runa 
T. 7!. Busch VolksBJ. 120, Hardw. Tr. 
II9.I&0: hyper.el. scliIemutliusP.Votksli. 
Hf^. 18; .felthenne*. sedum acre, P. 
ViAA. V, 73. VI. l.-ill. 

Sankt Hedevig, na. se St. Gallus. 
8«Qkt Joppo, no. Sanle.lefipex vise, 
»e Sgf. n. 50. aao; jfr. DgF. nr. 100, 
Sinkl Jakob. i« 

Sankt Jorgen. no. hrlffi-nd. . 23. 
Apnl. SKtler engen grss. Kr. AJtn.'- I. 
71. tt. se Jflrgen. Si. Georg. 

S&nkt Karen, no. Mgennarn: Sant 
åf'vrt htm dav, i2&. Novb., kulendcrdaK. 
Kr. IV. 375.887; legtndemeii DgF, nr, HM ; 
Mer det i KareiUi u^c. vtl det sne i 18 
■|n-, Kr. Alm.*-!. 8<i. ti; «« Kareiuidag, 
miW. 

Sankt« Ennd, no. helgennavn : i lo 
fw^o; ,og hjælpe m\g na Peder og den 
Saale Knud*, Kr. 11. S30. 'i; Knud Herlug 
(7. Jan. I. driver julen ud. Kr. IV. 3G9, jfr. ' 
SjhD'i IV. 50; Knud Konges dag er 10. 
[Jali, ban kald« , Le-Knud* el. ,Bo»de- 
iXsad' og afmal« med hele. se Kr, .Alni,' 
77. f^: se Knudsdag. 
Sankt Joh&onea, oo. >e Si. Georg, 
StHans. | 

Bankt Kargrete, no. legimde, Buskm 
R«iie Hi. ^e Uargretes dag. 

Sankt Markos, no. se Sankt Georg. ' 
Bankt Hathiofl, uo. bl- Mutlnas S. 
Bankt Mette, no. helgendag, S.Oktb., | 



aJcnl kvæg tages på stald, Kr. Ahn.*'l. 
102. «I; se MeHe. 

SanktMikkel.no. helgend..2U.Sepl.. 
^Im. om <J»geu. »e Kr. Alm.'- 1. 78.ui0g., 
.«' Mikkelsdag. 

Sankt Morten, no. helKendag, 11. 
Novb., ,d;i kommer St. M- og spOrjfer 
om giscstegen. ridende pft en grå heat; 
blæser del den dag, bliver korne* dyrt. 
Falder der sne. bliver den liggende rin- 
leren igennem. Kr, Atm.* I. 80. 17-90; 
kvffigel fAr Moriensafltn gnuiris at æde, 
sis. 103. Al); fremdeles .Khe\. Sngoh. III. 
150, Pf. CiE. s. 193 Mg., se meJJer II. 
B50. II ;, flg.; Mortensftflen Hg. 

Sankt Olosdag. nr>. d. 29. Juli, liel- 
gendag; Olafsmesse, AfwI.Sagoh. Il.5ti.90, 
Hazel. V. IS. Haukenics 111. 171 ; U naica 
Wåhila kntii»r (Vens.), næstkommende. 
St. Olesdag: på den holdes H'iJjs mafjfesit 
i Århus; a mpiJ Wolada sku Jæ wxr 
fut k(tii i rotfifå (Lild s,); cfler Sankt 
WoUesdag modnes koniei ligeså meget 
om tialleii som om dagen , deu dag 
akabes humlen (Syd Rimmerl.l; hier, der 
sværmer fOr St. Volsdag kan tjene al 
læ^G lil om vinteren, Kr, VI. 2tJ7. I3i ; den 
dag skal skieres malurt. Kr. IX. 70. fau7; 
mé grås og kom ej rores, Kr, .4Im.* I. 
77.74; Olaf den Hellige sejler gennem 
troldes væg, m. 11. sa^n, st- Thiele II. 27, 
Kr.Sagn III. 224, DgF. nr. 51, Hanken. 

VI. 2ii3, I-'aye s. 10, Vang Reglo 7, Sande 
II. I»3 flg.. Kletven 50, Nicol. Nordl. 11.89, 
Wrgslr. FS. 276, Afzel. Sftgoh. II. 55. 78. 
Nordlander. Sa^or 8.86, Grrmm Mylh.* 
516; sejler omkap med sin b^Micr, Wigslr. 
11. 110, FS. 27fi, DgF. nr. .'.0: han(?) 
sidder i bjærget, Sv. Ldm. Bih. I, 178; 
spåner skrabes af h.tns Rkse til lægedom, 
Wigslr. 1. 200. H. Peters. Nordb.s Gude- 
tro a. 83; hegtdom for vorter i hans 
kildt-r, Folkev. XI. 462.356: offer deri, 
Wigslr. FS. 377.813. 

Sankt Oles løg, no. se Sa-Wuls-Iøg. 

Sankt Peder. no. t-r\ af Herrens 
apostle, se Pcdei-sdag, Ug,; er portuer i 
himmerige, se J. K. 11, Folkeæv. s. 119; 
Gr.Gl.d.M. 1.187. Kr. V. 245, VI. 245, 

VII, 2-ir., Sagn II. 2fiO. 40.41, Sgr, 1. tti.il, 
VII. 203. 206. VIII. 81, X. Ti, Eflerslæl 
s. 193. 198, Arne 32, jfr. Asbj. 1. 97, 
Arnås. II. 38 flg.. DgF. 111. 903 b, Grimra, 
E. H. nr. 35. 81. 107. Busch Volksh. 330. 

li* 




t«4 



SmU Pnfer-Sutt ViAn wt 



SOfi, Na«jw T. I, SO, R. CAhfer. Ai^ 

a. 4K: i bf-tvfti-frb« : .ri skal randn 
id^* Mfde St. Peder. Kr. VU. 40I.7U; 
.Voriiww, SLP^<leT pAbJKryelhaamJ', 
Skt II(. 40. 7», jfr Atdén III, Cav. W. 
I. il8-Itf, Amiu. 11. lOO.S; IV.TSned., 
NordUndtr, Troldd. 123, P. VolksL V. 
Sf(.57! FAlkLJoura IL^drUnd); i en 
fiw: ,og tijielp mig du Ppder og den 



!. Sf- L »t. i^U. Cr. Sagn U. 
S60. M. G^tooaSkiti, Kr. Sago D. 359.3». 
jfr.Daata IL » ; Z. f. M. D. ISS bror eo Sk>- 
rakikab« al«o kotø«; OotVoftsl. Ut. 13, 
NdL VoEksk. DL S8.i, jfr. Weii)h.Voltsfc. I. 
Slanjzi.; jnkcr éeo diUig« pi8*» der 
tkai hate den dome dreng, s« Sgr. I. 
292.47, Kr. VIU. 36li.£& Sign II. ^7. 29; 
jfr. CaT. W. a. XU, Ods VoPuI IU. »O, 



SuileKnurll* Kr.II.SS'i.). jfr.Ndl.VoIksk. uKranss Sr«:a 169. Hårch. II. a3K m. IS7, 



in. 2 1 6 ; avTiiai med Vorherre »m Meler 
fioN Uotultfti. Kr. IV. 3»:i, Sagn I. 443-46, 
FAf.'nl. til. Sgr. I. 52, Faye s. 17. jfr. 
'\'im-\v n. 2*7. Nordl. mylh. Sfigner 7. 
llofUrg a. im, Sandie II. I:i7; er i sagn 
og »vonlyr »0111 lienføret til liedensko 
molivcr, Or. Myth> XXXV Og., Wutlke 
ar. irp. SI, Slravkeri. II. 5. so. alro. pi 
vindriug med Vorherrp, se Gr. GI. d. M. 



P. Volksic. 1. Ift5: synes al sknmagsrs 
kon^ er gran, indtil han sor gennem 
Herrens briUer. Kr. Sagn 11. ^96. 27; 
beder Herren Toriøse fwjende kviude, Kr. 
Sagn II. 257. aa-M; mener, at del gir 
dirligt til i verden, uskyldige tider, sts 
3.^8. 3A; hjælper bonden, der er i for- 
Icgentied med de 8 svar. Kr. Æt. OL 254. 
jfr. Dania II. 200%., txlle; lukker op 



I. IflD.Kr.Vil. 113. ift, SagnlI.264nr.2;nfor en gift kvinde i paradis. Rivisu 1.918. 



kommer (il menlcren (s. ri.) gver alle 
meilere, Kr. VI, i'.i9. 999.330, jfr. Asbj. 1. 
02, Grimm. K. M. nr. 147. hest I. 599.6a; 
or med lil al give deii liindløse pig^ 
hn-iider, Sgr. XI. 167. jfr. Gr. KM. nr. 31. 
KIM. Kt. Soh, I, ril9, Cir. Hegistr. nr. 46; 
moder som gammol mand, Sgr. VI. 143, 
jfr. Mrtgyar T, ■. lil; »om ligfrcr, MliytT 
41lfi. 4»; 'il mod Herrens villie ind 1 cl 



jfr. Sgr. I. 12. II; den gerrige kone bager 
piindekiiger til Kam og Herren, Kr. VIII. 
370. (i68. ii&9. se Cav. War. 11. XXXVU, 
I. 346, Gjertrudssmutte, vtbe; legender 
(im Sl P-, se Herbt. EUaHs 40 (Ig., KdUer 
KS. I..'»S ned.; Vorherre og St. P- afteg. 
nede pi en æske, Kr. VII. :£39i se rug- 
pedersdag, rørlt skjæ^. 

8t. Peders dag, nu. uallcn til St. P- 



vierliftiUH, Stjr. II. 205.705, jfr. BuscbdxJag, 2i2. Febr. . tændtes blus pi Vester* 



Volksh. li. -Z^h ; nicgtes hun. Sgr. III. 2:i2.25, 
koii4»i bliver lil struf ladse ; synes ikke 
imi, «l herren slikker ild i el Iiuh, Kr. 
VI. 242, ail, jfr. Gloml. Ficl. I. tfl flg.; 
Kivn- M »I. (re nntiker, Thiele Il.:i06. 1. 1|, 
jfr. Hniik^nin-i II. titri; k« rig IH. 55. 41 li; 
Knhlor KI.Kdi. I. lO!^; Herren og Peder 
fAr bnitlilo i dniyt tri»ko og giver lil 
tak Irc iinskor (il Bmirdeii, Kr. V. S41, 



hsvsEivrnc ; på Sild brændtes blus pi 
Tiiigli()jene, hvei- landsby havde sil eget; 
um ufliTi nid dugen var der dans og spil, 
som afslutning p\ vinterens glwder, Hcjm- 
diil ur, 47, IWl. 

8t. FederB leg, Jio. en regneopgave: 
32 KristuL- og Jnder el. Tyrker skulde 
opstilles i en riekke, hv«r niende skulde 
kastes overbord el. skydes: så opstilledes 



jfr. (inmm, K. M. nr. 8d; Peder tærsker «de sAIedes, al alle de Kristne blev i livc; 



korn og fAr prygl. Kr. IV. 333. 424, jfr. 
Z, f. M, I. 41. 471, II. 14. IV. 50, Ndl. 
Volksk. II. 87. i. 168, Buscli, Vuiksh. 228, 
Hivisln 1, 209. ^ Tr. popul. III. 448 flg.; 
bvHiger jorden og opdager ondo ^n nvlle, 
Gr.Gl.d.M.III. 127. 8&, Kr. VIII. ailH.V.?, 
Sagn II. 259.»7, jfr. HivisU 1. 103; sknber 
Ir« slags kvinder, Kr. IV. 336. 430. SkS. 
tOb. w kvindfolk, Wh. Vlk. XI. 352, so; 



opstillingL-n og formlen nt-deiifor. kun vo- 
kalerne gælder: n=l, e = 2, i=3, = 4, 
u = 5; de lange streger er de Kristne: 



po-pu-W^ni virgun wamXtt n-ff-^ k-t*-b*t 

(Vcsljyllemd i irene 40), jfr. Horel. V. 19, 
(\Vo38idlolUL<i.!223.{)7:)), North.-!!! Rliyines 
s. 321 ned.. Méiiis 111.273, se rtgisl. 5r0 



•ger sammen med Herren koiionR hmd, »« ,jeux*: BasNett 38l,Pit^éU!uIV.47^,jr^.L>^- 
M. Skrædder s. 34; ril ride for vejret Und Etru-te.^77, H>i-lmi]v..Bibt.Namn 187. 



(i. d,), Kr. VIII. 31V8. 656, jtt. Gav. Wlr. 
n. XL ned., P. Volksk. I. 165: skaber en 
Morsiugbo, Kr. SkS.61: en V^ho af en 



Sankt Pedera akjceg, uo. SaM Ptdtnr 
skek (Brander.), = b(ap, se Pedt-rsdag. 
Sankt Poden nit, i. T. 156, en 




le. plettet gogeuri, anh'ut maculnl« L. 

.); lægpinifklel, iidlevc-ies flort-s liy 

perici pI. hcrba veronicw (Peters.). 

Sankt Poul. no. lielKcniwvn, i en 
besrærpelsc. Kr.Vlll. 4ftt, 7W; lian irellp- 
actles af kEllioK. Aruu. U. 40, se Pouls- 

Sankt Bobaldusf?) no. hf^lgondag. 
tft. Aug.: uår lyngen blunHttrer den dag, 
ranJes snevinler. Kr. Alm.*- 1. 78. g.'i, 

S«nkt Simeon. do. i tabeiusen: stat 
op. Ssiile Simeon, og »\f; mi};, livud én 
er! Rr. Gl.d. M. 11.68, med hnrtad utal- 
life varianter, s« f. eks. Araer. Kolkl. IV. 
215. jfr. Dania II. 195, B5hme, Kinderlied 
s. 338: lolr. 

Sankt Steffen, no. hans leende og 
Tin, A&el. Sa«oti. n. U f\g. 

Sankt Steffenablod, no. varml »I, 
tam drikkes t6r da«, :2den juledags morgen, 
Er. AbDuel. IV. II5.33<t. 

Bankt Stoffensdag, do. Stafamdå 
(Banh.): d. 26. Decemb., 2den Juledag; 
yit stow no A^ i* tin t^if»n* da (jfri 
mgUni', Grb. 15. 5*: æ Sæn S/fffix.* dau 
kam tti v^ i ktfk t ^jffs i^hr (Uld s.); 
,/ ikiél ha tom»H tf mCF bm j^ifiltn, incfti 
« k^ nitø !" a^ hqj mqj, di kam te' ham 
9 Sam Staif^n~i m^ (Vens.); fli kam 
t^r ip SiBH St^ana m^r, å ed skul di 
k9f»n dm, AtMVHi dif tcu bltfw fast fan 
MA éjt b»iWf»^ d »d kam så jotc an 
tpo, ém k4i>H å pi^fm ku tg (sinki;) 
kiødrajtr (Lild <c); jfr. kartfiie fvjcr slsld 
far pigrnie, Berifh I. 6K; k&sier gadning 
fra aadr«« stakl, Hazel. (V. 17; tiMvn 
Bi*llein Pfirste og anden juledag drives 
aiAetm oplfljcr I Hanli., Veue. , mUke 
■«* »leder, skorstene stoppes, klinkerne 
fk dfire fosibindc-s, møddingen kaiiti^ op 
■od slalddflrene, ak kartenp ikkr kan 
koraine ud el. .inogts inde" i stalden, 
w mogbire; slibesleaeii lages af truget 
ug Iieggrs i dfiren, således at den triller 
ild. sisnart gangdOren ibnes; n:lr der 
«o morgenen si er opryddet og Tejel. 
d er .SitflfM fvnl u^fS fTliy). Del er 
shid karl«ue, der er pd farten, enten 
larer de »opn og aetetfij nd pA markftn. 
(htter sHbcstenen fra siu SKdvuoIig« piuds 
'Ikr de ser al bemægtige sig pigernes 
^lige kleder el. deres kisltnfigle, sd 
il de intet l^j kan (A, gemmer ildtang, 
ufTekedel og lirad, ondet de kati bitte på. 



VI 



«0 



Men men« karlene er ude på spilopper 
i nabogårdene, lister pigerne sig til at 
sætte en spæd kalv ind i karlenes kam- 
mer. DorpA lager de alle seogklæderne 
vjpk og gemmer dem, Sgr. X. 40. 182 
(Vens.). Kr. AlmueL IV. 99. 3f«. 112. »23, 
IU.333, jfr- Sundbl* 8. ! 40 lig., Bergh 
I. 68. SlrsÉkerj. II. 97. Ml, 47 <pinsenat); 
folk gik omkring med udstoppede dukker 
.Stavener' el. .StafTcner', saltL- dem ind 
i husene, lagde dem i senge, forvarede 
dem i kitrtt^kamre el. satte dem op på 
skorstenene, men det matte gfl i hemme- 
ligbed, ellers tik buddel sin .Stcruu* med 
tilbage, Kr. Almnet. IV. I !2. :«3.ai. 31.3«, 
jfr. tlsscruand; den af bOrncoc i et hus, 
der 3den Juledag kom sid>it op om mor- 
genen, tik navn af Steffen, Kr. Almuel. 
IV 11'2. 325; ban måtte ride ind IJI na- 
boen på en gaffel; når han dér havde 
ftGl noget tilgode, blev han jagel bort 
med de ord: ,du er en doven hund og 
skal være den dovneste hele året rundt, 
du langslSper' (h'jolde) ; , Sankt SlefTen 
han rider sm foler i vand. imod den 
blaiikf sljærne*, Kr.ll. 124, t. Afzel nr.91, 
Hofb. Nerike «H5. 2fi2; jfr. DgF. nr. 9fi. 
so ogaå DgF. III. 8SO-8J: St. Steffen er 
i middelalderen heslenes patrun; omridt 
juleaften i V. Vedsted ved Ribe, 2den jule- 
dag om morgenen til en lille kro i den 
nnrdre ende af sognet i Valsbøl, den, 
som kom først derud, kaldtes Sleir{.>D ug 
trakteredes frit, ae Fb. Fr. H. s. 74, BoriiJe> 
liv 8. 237, jfr. Mhardt BK. I. 4(12 IT.: rida 
SUrranamrd, Sv. Ldm. I. "ifil. 1253, Aldéo 
I :tO. Henriks, li. 

Saukt StoffonadBvre, no. davre 
hn^s bondtm 2den juiledagsmorgca har 
alle i'et lil, som i hest har arbejdet hos 
ham, Kr. Almud.lV. 115.334. 

Sankt. StefTezLBkage. no. kræves af 
en mand ved den , som bar fåel held 
til at røve fra ham han» megbør og 
skov], så hun ikke kan få sin stald gjorl 
ren, Kr. Almuel. IV. 113.326. 

Sankt Steffonsnar, no. StefTcn el. 
StelTensnar k.ilde8 den, der sidst kommer 
i klæderne StetTcnedag, se påskcvcder, 
Sankt Sleffensdag. 

Sankt BteffenaoBt, no. ved frokoslen 
anden juIcdEig serveredes fint bred, Qcsfc 
og anden kødmad sarol den dejlige Sankt 
Stcffcosost, som denne morgen målte 




I'rcm selv hos de mindre husmænd. Det 
var ea »gie sedmielk« u^, sum bier 
lavet ved St. Hansdagstid, mens der endnu 
,Ta uo gudl i e>'<!'jst*, J. Saml. X. til 
(N. Vengfssel): de ^mle har altid talt 
B& meget om Slafcnsost og tastclav-ns 
(\w^\i og pflskeæg og pinse pandelc^tge 
ug Morlens g&s; Staføns ost og kage 
skulde vi altid bave Slareas morgen for 
ikke at blivt: gri, Kr. VI. :^7i. d06-7, A1- 
muel. tv. 115.33.-1 37. 

Bankt SSren, uo. lielgL'ii. hsLtia le- 
gende. Kr. Sagti IV. 278. 12. la; hans 
kilde r Ky, liez^gt'es luns krileuderdug, 
23. Okloh.. tw Kr. Sagn III. 2;j^>, (ju.«3. 
327. 40: tiamtnc dug skulde der s&tt på 
Anholt, Kr. Anh. IOf).^>; rug sAs, Kr. 
Alm.^l. 30. 113. 

Sankt Thomas no. helgennavti ; i 
eu besværgelse: jeg lægger mig under 
SU Thomas, lil den [del] ul tiau skal 
give mig tilkende, hvem jeg er beskikket 
at leve med, J. SainLIV. 119.S4. se Tho- 
masdag. 

Sankt Thøger, no. A^erboemc pft- 
kaldte deres skytshelgen, n^ de skød 
biden i vandel og tog deres tag eller 
del oprib: .Toger. Tøger"! Kr. VIN. 
39r>. 7S9, se ogsA Kr. Sagn 1. 423. iVi, 
11. 30tS. U: den helliges legende, lians 
kors og kilde, sv Kr. Sagn Ul. 70. n'j. 
207. 44. 233. 6&-67 (Thy); hun var hoved- 
hetgeD n. f. Limfjorden, liuits helligdom 
var Si. Thogers kilde og klostei- i Thy, 
i hvis nærhed Veslurvig kloster blomstrede 
frem; mange opkaldlcs efler hiim [Te^r] 
(Vena.), se Grb. 43. S; Ttq»f (Kibet-gn); 
Berlingske Tid. 12. Maj 1894 nr. 108. 
jfr. kors 11. 273. 46 b ; jfr. lat. Tbcotani3 1?) 
o: Gudkjer. 

Sankt Tiburtius, no. hclgcrmavn og 
kalenderdag, li. Apr. ; .Tiburtius te giver 
bondeu ha', Sgr. VII. 89. 77; året« først« 
dag, rørste sommerdag, Haz. V. ^. Amins, 
VIU. 90. 

Sankt Urban, no. helgendag, %h. Maj ; 

^^_ rega den dag varsler ilde fur året, Kr. 

^B Alm.^ 1.75. 44.45- 

^^1 Sankt Vitne, 00. hclgendag. 1 5. Juni ; 

^^H godt vejr den d.ig, gndt varsel, Kr. Alm.^ 

^^^ I. 75. 4o, se Vilu5-dans. 

^^ Sankt Wol, no. se Sankt Olesdag. 

^^B eanne, uo. tqj -»r sa^ sa^ (Tors- 

^^M lev s., Vens.)} svinde, aftage, om huvec- 



tn 



hed og svulst: bakn tra taie, bTlden var 
svundet; Ad/»n *(ij>r (Vena.), ligeså 
Rimse, Djursl. 

aannedl, udrlbso. en slags bRkiæf- 
lelse: lie. a taiutli ef aaå! (Mds. b.). 3: 
det er virkelig ikke ^andl; sa\i»m9 (Ham- 
mer s., Vens.). 

aannl. uo. i udtr. som: go A atvai 
o\f9r 9d, '«(»•«(), «'f ?fl (Hors), drive. 

aans, nu. »ijtfi* om (D.); ååijs OL 
nAJaar (Veus.): »afis (Agger). — Ij = 
rgsm.; han håf ft/en såAs fåf »t (D.); 
hc^j h^ iin f<g7ft .iftj-«'' (Vens.): fti fOHft 
sa^r (D.); Hi. sttAs^ cl. sans9 (Sevind); 
iipagendp nævnes de fem sanser : nti 
lhy>9r 9 mi låg, mi hjAt o mi fdjf o åi 
mi tttrm»r (D.); de kendes ikke ude på 
beden, Kr. Molbohisl. 79.257-&8i 8 sanser, 
skæmtebist.. Kr. Ahn. VI. 54. — 3) hu- 
kommelae, besindelse: dmr ær e^tn tMa 
vf ham (D.): hcfj lait båå» adjs 4 ^amlni 
(Vens.); fra ea^a A »aipUri (Søvind); jfr. 
Aaseii, siitis hak., fr. sens. laL sensus. — 
S) orden, skik : ka 4o no $a guw sa^ 
p »09 (vesy.). 
aaose, uo. 

a4hs el. sa^ -tr -i (D.);^ 

*Bg* -»r -/ -( fAggcr); 

så.J3, -tr cl. *^4r»r, »å.jbt $d.j*t (Veos.); 

sdfts -9 -I apAst{fi (Savind s.); 

udrM Rdanw jt4nst td»»st (RUted); 

ao^s -»r -* (Angel. Valab.); 

aa^ -»r -t (Agersk.). — 
1) være ved klar bevidslhed, falle, ((» 
slå; æn flår næm re o s&Ae n lirrh, "*ait 
df ar f^ sA ntrnt v drek v eåM <«'e«tj.); 
^dtr i inårii no om dqv, de<U unt /jtpMM 
troK' tir he^r Hc, tom di Mr ko a4/'*i 
Grb. 12.",. i4; di wa il ujan Jhn li^ å 
yøjt, mæn di ku haA ti »i^a; ka du U 
adés d kdm å hjélp mi (Søvind s.), for- 
sti. Iiave omlifb nok cil; kan kti Amsr- 
k9n s«j» æt»r a^éa, l-v ep »d*-« o yo kjmii 
(Andst.); Ann hierrrkon sajystr halt srJQi* 
hr (Agger), er uudsfraværende; h(ij ka 
Atcion ad.ja hila aam»l (Vens.); jeg san* 
scde al kumme væk (Atig.), passede mit 
snit. — S) huske, Ann tSÅaar «f gdt (D.); 
a så^aar at ^ keg^ (Lindk,); æ iti^Aavf 
*9' leti (Agersk.), husker iutet; liKe>i& 
Sall. — 3) i en stor mængde forbindelser 
belyder ordet at ae til. sysle med, bringe 
i orden, ad bruges formen saAii; aa^ø 
mæ ndvt (O.), smånysle med det; n 




^a niioka^— aslor 



W1 



aka Au &flfi aaoM (D.), puslet, ligesi 

Andst; hjielpe en syg. gOre liYad dor.lil 

iPD Tts li<t er nadvKndigt (Hibe egn); 

«aA« a do^' <v(>stsl<?sv.). gOre d4>n istand. 

w^ omXrc'Q ma ndvft ('As.), smtksyBlø 

' BMfd (let: io^ an tey (AgersltO, sælt« 

\åea tsliuid, ligvså Bradr.; han sanser 

I godt, er vindgkibetig, flillig: Kan sanser 

m«d vognen, har nogci at be<ilil1e ved 

|4ki; sanse karlene (il, bve til hvad hun 

IbefaøTOr til 00 rcjso (Ang.); ^'a* *''■' *'«»* 

é^ d &yJ( d lo, (1 [/o A-uii wrlur i fiysil 

(HuirnJ s.J. se Fb. Fr. 11. s. \M; også: 

do ka tråip, a sko sa^ dm! (D.), jeg 

sla] slrafTu dig; «• vn kat. skille den af 

med livet; se be-. Tur-, 

sansekage, no. 84^4^ an -hatpr 
tfi.. M:tU. Andst.); *Jo»t^ (AkK*-'"") i ""G'- 
(N. Slesv.l; et ørefigen, jfr. (labop. 
kelu^, lusii^. 

aanaeeliM, lo. lanstttea (Agger), = 
rfkiu. 

BAiiBom, lo. agAaom (Ang.); kaldes 
im, der sanser (s. d.) godt. a: den flit- 
tig, viodskibelige. 

•Bnte, to. se sankte. 
8axm, »o. Sara (Vetis,)t Sgra (D.); 
H sieldnere kTtndeQaTii. 
■ar«, uo. se srirre. 
■arin. no. sarj'n cm -tr (Mali); en 
pUole, rosuiariims oiTiciualis L., i;e Sgr. 
XII !5S. fAl. 

sarke, uo. i udlr. som: konar do 
M fork** 'i<P'^ (Branderup). »: lang- 
Kim køreode med dArligt kiiretdj. 
Mm, no. se sadde. 
sarris, do. et laiigt, grimt kviridfulk 
Olorseos). Hb, 
■aa, DO. se saks. 

L •«*€. tr. se »stte; bttod-, for-, ti^j-, 
bfte-. kjærn^, mel-, mod-, mål-, eaj-, 
«(>-, iLlde-, skjær-, sien-, til-, under-. 

8. fl&t, to. aat nt. sat (D., Agger; 
HeOeizislesv.); ttU $a9t (Bradr,). ~- 1) 
Hutl; a do »o Bat? no aer m gåt gat 
iAgK«r); få sat (Valsb.), (A så. meget 
taan kan spise; mnl. sal, titsk. salt. — 
■ ti adsladig, sindrig ; A^ ær i »at ai<\i 

'MX. no. SatiH <Testj.): navn pA 

4K*eleD. aJm. i eder; .nien steteu !^u 

i mte batpoll, om hati vill kiunva 

•'. Yuelb. 68: tU vfd a sattn fo 

j.)i «<(e tpd taitttt".' «4 drtr^tn, 



mm' 



han sihj tæj f^ (TAning); df tpd mi 
SoUh aaA/ (Vejen): aaltma! (S. ]Uld h.), 
3; S- la mig; lie wa da sgitint el. sgtfntf 
de « aal»ma aqj; dt a »at»» ff$U *iuB 
tévn; (te æ scMWi t$ ealfl.' iVens.); om 
msker, diT er nerlig dygtige tif et el. 
andet: han u>å «d m^' an åat»» te o 
brt)^ trn hjSU <'e«tj.), 3: sA udmffrket 
dygtig til at hruge en hele; ,5 son som 
di tow salene skrauniet*, Tkjær 11. 87; 
ht^j ler i el, »w «gten el. tqtun (Vpns.); 
,DU akal 1 bare liere, Inad de satansle 
snvfler gjorde ved mig*] Kn, ^ylte, Ffir 
ogNu* s. 134; jfr.Nyrop Navn. M. s. 155, 
Z. f. M. 11. \SK, P.Vlk. IV.33. Hcnders. 277 
m. navno pd S-; S- lyælprr forbryder 
fri tor .tlrat. Thork. 105; ,S- i min rumpe'l 
Kr. KT. I(JS. 48; .liBr for S-'l Kr Satra 
! IV. 3.53. så han vognen kure; ,nu har 
w[ Wel ^-11 S-*. Kr, Alni. VI. 199. 3ti. lysk 
udtale al R.idan; indskr. på jembane- 
I vogne: D. S. U. I. F. (Danske Statsbaner, 
Jylland, Fyn) Ice^es: De Salans Bønder 
I Folketinget ; ordet stammer Tra bcbraisk, 
se djxvel, fandt>D, gammel fi, Gammel 
Krik, Hakkelmand, 3. onde 4, pige 11. 
S 1 6. 46 a, Pus. Salapas, slem % 
satemn, udrbso. se Sataii. 
saCj. bio. se sagt. 
so sator, no. i en trylleformel: al vogn 
I ikke skal gå ufsled, skriv med flagger- 
I mueeblod på papir: .satou arepo tenet 
opera* Og kast pi en vogn, så kan den 
ikke komme afsted, om der var li par 
heste For den. Kr. VL 3K2. 475, Sagn VI. 
69.51; formeleD. som er kendt og brugt 
lil al slags trolddom hele verden over, 
. er her hverken angivet rigtig eller fuld- 
I sLændig, den oplegno« i fem linier, der 
«»kuu lc--ses hårie forlængs og baglæDgs, 
yp og ned, og lyder: 
SATOR 
AREPO 
TENET 
OPERA 
ROTAS 
Den er behandlet i Verh. d. Berliner an- 
Ihropologiiithen Gesellschafl, 1880 6.42 — 
45. 215. 27C, ligeså IHKl ti. 35. 85. 131. 
ltJ2~167. 301 Og.: kaldes .hin båles 
latin' og bruge« mod mangfoldige syg- 
domme, se Amins. Vm. 127, 11. KU.-. 
1 06 g. lOSq; og foruden iiævnle hcn- 
vtsniitger kan endnu anføres CsTaJlius 




IflR 



ntte — aatt 



Wlrwd I. iiO, Arnu. I. 448, Wuitkc 
ur. t44, /. r. M. IV. 133, Schribl«. Kloster 
III. 41)3, Jahn. /mibrrwc-scn s. OO, IVquoll 
1. 70. 71. V«imsle<it. Vylksk. II. 20;j. 
Ndl. Volkik. I. 3:19. P. VoJksk. Ml. 20. VI. 
IRR. IX. III, Wcinh. Volksk. V. 37 anm,. 
VIII. 6(1, IX. [in. M*yer Had. :i77. Arner. 
KolklVll. lUl, Hivtsu I. 4U<J. 041). II. 151. 
HaihU-Bniml II. I3S. Gttidoi. U rage 194. 
Folkl. Journ. V. Iflti. Mfli.« IV. «i>3. IX. •• 
1 .10. Kraua Sreca 1 5 1 . R. Kdtiler slultcr siu 
fremstilling Kl. Schr. III 50-1, mt-d den 
bentrrkiiing. At clln Itane meninii hidtil 
niet rr opl]rst uiieii det ene, at sator, 
iMMt, o|iera, rolas er lAtiuskf^ ord, arcpo 
nhliniÅ og hidtil uforklarligt; eo af 
a4»rtK>folkri»> nwvnrs Sator, N\n. Volkak. 
L t39. }(r Dirtcricli. ABC Dcnknåler. 
IUHiiwoli.Uu».C&(l901)s.77ng., .trylle- 
NBMr af bofsUnr*. 

Mn*» Wk #4 -»r (D.|. miHlc; ir 
tmrfåL 

wncw, BO. se »vn. 

MT, no. « sapi. 

1. MT, DO. »tiv •* •«■ (D.. f>>Me): 
•1. •• vStriod et; $mtf mm -tr (Tbj, 
Lgnt* s.. N. Sk«v.. Eradr.); m^ «■ 
k«t^ BL aiv (T«as.|; mv hoL besL 
•M Bl. •«• (Trcd). — 1> =. nroB.; «< 
iwMab It) al iwrfinVb tm m«d: wdM 
dk««^r*«<^ UiiAh «Mat Unde. <i(r d«> ' 
U4» fA savta, on hmm— fcr 41 
ikN^w ««vm|^ Cr. Ahnoti 0. IM.sib 
rr. Ift. »; <k wt^iMW Hr MiH k«^ 
•iftr nvfl«: ,«Nm va-aNiaf !\ éa ét 
m. b***: .teA ^ Ul «t ti«ai» » 
U** Kf IX. S«.t«] a«. »tart ^ T wl 
iNltMMH i wvtM., f* Sr. n 117. Cr. 

Miw «v *Aac mA >i| fl (naiir 
II j«f Ur h«w WMrf «* daf 
mim mméKi n fc«*- 
•9 InMt fA te iMet I ak 
<M(* lU jrf Mt ■% Iw t<* rf 
aiMpk riu ff« twr wfv« ^lifm (Martt. — 
W |4 Twwcitidv« I»Mm M *imå^ aav. 
kivHi M kliiatt^ t»aL | Tfc< ivl Ibr ai 

W*i Mt tinrt WML «f», SK^ taMw 
lu* ttf* t M htUkMlilhWMl ; UkU^ Ms • 

Ili4> |ni^> Uimf, ih*v^ UwkMK ky^ 
»"^'^ 49«*t^ ^Aot. ah«^ iØbs «"«K 






uv-aLk, PD. ia^alJc an (Sundei.)i 
= sarjam. 

■aTftrm. no. ^avirm tmi •<]' 
SIfsv.); saivns sidestykker, der sk 
vH ,bji^lki'U*; igenacm amiøjie «t *>»■ 
t)lad(ti fastet ved , dokkerne'. 

savblad , no. MtfMd »n l-^iiifj 

rgsm. 

aaTbnk.no. $avboktm-bo(^{åaiitl 

= rgsm. 

aavdrBT. do. b^yDdeteeo til vli 
mAde alm. jy«k bCmenm: 

fdv f« «f o (diP t* maå^ 
»dffordlwå Juednrr aå (Ad 
nuB setter bartiet pi skntn over 
lager del i b«gg« baoder og 
Yekdeode haodeme frem og tlfaur 1 
Ted baw n alten af eo eat og synrfr; 
rfrov « »dtf i fji^pt*!* dav, 

li aM«f <M « ''ofr; tøv tr^| 

Mtr tr by, 

téif It » fJt i latkmm, 

• MV M lill»JlH^ttlM (* 
«Uer: 

«prd A^T, 

d Øav<a« mmi9f 4 fmwåm 

4 Aa«y d Urt 

i métl i mdr, 

d-rfd ^ 

dp<tt»/J. 

« f«W» HT dl d Idb 

(Søvind s); 
jfr. Sgr.VBL a03. SHl Kr. BOnmr. ».Ul 
•I tiiTMiadi cm i DitaL. i» Diditr.l 
M 4|B J. C UL |».ii. 308. «. OwVi 
DLiaSMd.. Vr^tOi r. 2T7. 

L HT« aBk 



(JtKikl: 



CBktKdh 



Am 




1. Sil ve — satvl 



169 



er. 387. :«, Alro.* IV. 48. «; s- 

treet og grenen, man sitJder pA, 
»il, Jeppe, jfr. Ndl, Vlk, IX, 22il, 

d.UI. 113, Ur<(iiell IV. 7^, Cloust. 

157 (Indien), Rivista 1. 179.713, 

!i.Vlk.Vll.37y: se æacl. 

ftve, uo. i udtr. ot viA ta^s, m 
[(Lem), sagtnes. 
|>»Te, no. ,fyrl(elie en save', be- 



1. StTIie, DO. 

aay>n -tr sawA satfA (D.); 
»a^pn -» innfiinl satftnt (KIstedi; 
««(PM -tfr -t sattnt (Veos,); ft. ir. »u(fw»( 

(Sevind); nF, ngan (ran«); 
»A^H nf. (Øland); 
jiojVH aahntr sak»nt (Vabb. , Meltem- 

slcsv.); 
sakfn (Ang.); 



IKgjeld*. Kr. /Ev. IH. 330, a ; saga, M = r^^tn. ; d<; begyndte at savne om karkn, 



rj Mb. anforer .sav* fsavj (Bj. li.), 

iig fortælliug; 8t' attndsa)^. 

»«,nu.«^riød«(Elsl..Mds.h.:Vpiis.); 

(Gangsted): saften, som stiger op i 

tneer. træet går j sofp (Gang* 

I); 9e Aasen sstc, »I. eafl. 

mfller, no. ftgitfilirij bfsl. (Sains.); 

tBifogl (s. d.), ogsd i^vcnsk: itAglilan, 

:Tjt»t B. 35; kaldes ,Skidlc Kii-slenV 

;4ta.*m. 152.40 (Fyn). 



Kr. IV. 144.3(18. t): savne ham; di 8avn»r 
eAc HO. di kål (Vens.), ■s: de sidder godt 
i det; jfr. Aosen, isl. sakns. 

3. savne, uu. mv" -*f ->' (Sevind; 
veslslesv. . Holmsl.); i ndlr. futtm Aw» 
otft cl. p, Ucnko uvlt; da MiA koin hjcsm 
A »ku ti d i"tie» it/B* om, Atm haé ha^ 
bruø(f) fianx p^ ti, så . . .; han viat ii 
ho^gt ih ufO d rku fém t« å tnwn éit^ 
i^otft, hovi Jtaå hdj aet »i »ist (Snrind s.). 



■■▼flak, 00. langspnelk, aalroaotus I li&o vidste Ikke favor det var og skulde 



0. 

■nfaKl. 00. aavfdtfil am (Toning); 
en fugl, pants major; na fil 
fitfltn, ad fo vi uM v^», se Sgr. [II. 
LfiS, V. 45 (06. 7S. G3U. ^Xll. 156. .',72. 
[X. IS. 103; varsler regn. Kr. Alni.*' 
149. n-, jfr. Ser. III. 1&5. m\: den 
f: Wi din li. jrfi din li,Sgr.l. IUt>.4|V; 



først til at lænke over på, hvor han 
havde sidst set det; ,a aognet ower om 
il fek mi spand sJinimeH op', Jyd. I. 80, 
3: jeg så til at fiJ min spanri samlet op: 
Mb. anfører ogsÅ fortuen .saulti*. (»a\fl) 
ira Mors i betydn. overveje; udtpn æ f^r 
(Balluni, veatsleav.), samle dem, n&r de 
gir lese. for at se om noget er borte, 



»JWteJfugt, filchlgl, savfilcr, savskjærer, M efterse kreaturerne, tfijre dem, som har 

rykkel sig les, okt., imvnlig islandsÆtte, 
hvad der målte have lagel skade ved 
Ifijrcne, Kok (vcstslesv.)t jfr. Aasen samna, 
isl. safna. 

8a-Volft-løg, no. gaitå'isløq (Vester- 
vig); St. Oles log, en plante, vortemælk, 
enpburlHiim helioscopia L. 

savs, no. se saks. 

sBTsUd. no. »atpåil am (vestj.)) slam- 



kker. 
■aThmid , no. tw/fhw^ æn -huÅ 

L); = savbuk. 
■ITJaim, no. aa^jar æn (Thy, Lild); 
;. jiemel med savtakkede flencr. 
■vlad, rio. la^aj <m (Thy), itk. 
ISetv.); gqtøl^j H (Søvind s.); Ind til 
lure pi; se savbuk. 
•avle, uo. se savne. 



•»Tie, uu. sa^ -w -iplt (Vejr); =<"Hild, alo^u; so 'niajtisk. 



1-1 ,di xweno, di drak, — ja di drak 
di HQled', And. Begr., ae svgle og 

nline, no. xoy/in ttn (Thy); ^ 
Dd. 

id, no. Gngerleg, Kr. Bdroer. 
I; se lakki-. 
no. se sogn. 
uo. Mifln i best. -t (Vens.): 



Bavakjærer, nu. faatrsK^rtriJ bpst. 
(Sams); sawafUr* æn (Søvind s.). — 1) 
= rgsm.: person, som saver. — 3) sav- 
fugl. 

aavamul, nu. »Qwnmot de iH.; veetj.); 
sa^mul de (Vens.): = rgstii. 

■BTBnor. nb. «a(f»i^r æn -ar (N. 
Slesv.); := 8rivKp»iid, 

savapænd. no. «ateitj^<B^ æn (Thy); 



^.', dl ka haA nåmæh fjt si tratmusuurcD, iivoriuod saven spændes, se spien- 



r), se aavn af, 3: savoe, ogsA 
t): do kaAf M no sa^m å de (Vens.), 
HVMr det ikke, [lad mig få del]; 
■ åL taknadr; se af-. 



depind. 

aaTSp&n, DO. sowsftpM æn = tit. (So- 
vind, D.); = rgsm. 

aawt, bio. se aagt. 



170 



aTtaUct— K 



a&Ttakket, to. tavtalctn (VcnsJ ; ^ 
rgsm. 

eaTtand, iio. toietat^ an s fil. (Ss* 
viud s., D.); — rirsm. 
Miwton, uo. se sft^lne. 
savvom, to. aaifuåm (Mrirs, gitla); 
sendrfpglig. 

Boxonia, nn. aaqeifna (Vens.); aaq- 
sfnia {AtMkt); i>ii stings loKkanel kjoletAj, 
orleaoA; jfr. stor, mehno. 

nb«k. uo. o tptl sfrajt, VH akaje«p4 
(AggtT), cl alm. bra-tspil, vistnok sja-ldcnl 
blaniJt btfnclerrolk: navoet kummer af 
p«r«isk itchab, kunge. 

se, DO. *e 3ede, sæd, staåe. sø; uo. 
sidd«, sigii. 

1. se, no. te el. mk (Andsl.. veslj.); 
kaldenavu til fremiiied? hunde, som man 
loktiT for: iofw liU se! (Aiidsl.); jfr. 
dreng. 1. 302. I b. tovs. 
S. »e. uo. 
«ip -r adifi *ifi (D.. Lindk.); ft. ap 
tf. n (Andst.); tf. sjit (Husby, Vejr.); 
If. git (ftlitg«nstnip. Almind v.Vibor|r); 
^i'l -»r 8p 9it (Rftvs, Snedsled. Stagsir., 
Li!d 8., Heil., Horn. Ii., *l"«-wJ, Stevr.. S. 
Hald, Vor, Hads h., Tdaing): nt. s^j 
(Rogeo, Søvjod 8.); tf. ir^ (Hvej$el); 
tr. sH (Huudsl.s.): 
«! aii 89 »it (Elsted s.); 

sie el. sti, •*'" p1- »^""f "<• ***»■ ^ ••" 

en seen/ sdrt do der? (Vens.); 
åii -9r ad »tt (N. Sams.); 
se af»r så st {\%ei'i\.o\)\ fl. aåtp tf. sf» 

(S«m); 

Mf M» xd» n< (Suiid«v.>; ft. 90 (Åbenrå) ; 

ait gitr 80 as (ADget): 

le atfr så s« (Bradr; Vatsb., Bedsled); 
tf. at el. »€»n (Kmmerlev); 

«i> -r toa «*n (Egftebtvk); tf. stør 
(Fjelde). — 
1) bemsrko med djnoue. bltVL* var (alm.); 
c ticf lUd såt i ma^k son* we etpn It/vt; 
,hål, bie, d la ma sic!^ s^ da bl^j; 
n^ ØMT ait»r ^r, fca ma mc ai tU (Vens.) ; 
hwa m *t sipr, de kår rra et xtét |t 
(veetj.); huxfv* den- icei ha ål de, di 
»ij»r, di må rgi, »ær ajtr /jj>r (Mon); 
,tU da^iM jåmfrotD, de hqj hqm^J ha 
«(/VIr jriwn^jCirb. 106. hO; r foruiidnntje- 
udrAb: tio hår a ait rf«' tMtr.MMalt); ia 
HUP «ifi dati tp4, fårkt (D.). o: rsk mig 
den; a h<f sr det (/m de, men: tr ha 
tet an ium faiH (Abenri); „Intak* ku 



ii> 



M 



huean » »^ htgi* atij^r »å m«rlr mri', 
Cirb. SOI . ai: d* hår hm ait få sæ (\m]L]. 
0: sfUédes er bun oplcrt: d* ka •ik 
cifr, a ska aifa dæjt \0.), truMido: m 
dif! efter, tiigt« dig: fo ttnfiius S f» 
htfiiå o aijt (Malt), va-re fuld; 
øftr sir HOn Ivftr ^ »n te U^m iV' 
cU vår lutom a ttdte at (VMtsloav.), »: 
ivg sA det for mine Sjoe; den, som 
se mod solen, er en horeunge (l 
jiy. Lauchvri, PhTsiol. lOanm.: <m < . 

dfw rqpr «i am ftåk- skiAan OJW (Dll, 
man ser .ildrig i.-l grimmere syn eod. .: 
a ka iiij» htA »i/A»n ift o mrr»n foonla) 
ud (TP^tl-). on) el pjaltet knndfolk: m 
en slov kttiv er del od alot. ritli^'li-i •> 
sige: æn bi^ i)| dt, om agar tfnlj)! 
sum udrÅb af overraskelM eL fortråd 
hore« jftrnlig: ntrj inp dal el. aijt tma! 
talemåden h'dcr: „i» ."* acr^ lA' tti (fn^rf: 
»si-I daf m/t te di O! moi (m: ima 
n^ di æ åimjaat yn, mI mvji ifr; X 
m^ «H t'«-". Krist. Ordspr. t. 370 iJl 
Hald h.); nif sie, ka de' åxa ta tm 
8* tt ham, skitmast ti ai, ce d& 
(Vens.); også reflf'xivt; «jm " •* 
Mf ai^a vi te Wårbaa* marlf*^ 
vvs^.), modes vi ikku før, si 
til V. marked; det Iiar 
lid samlet grumme mange 
Vestj. ; drengen kunde om fo: 
ej se »mdrrel p& brødet, men oa 
middagen IK sognekirker genocm 
Kr. Alniuel. III. 138; mondrii kan 
mvg •^trække snabelen ud på tfjem li 
Ulrn. Kr. Mnlbol). 113. 8»: bjargfoUt 
bedre ved nat eod msker ved dag. 
Sagn I. i 1 7. 39; man kan ik ?t kUrI 
ved al stryge sine Ojtw in«d flagttprrai 
blod. J. Saml. IV. 165. r.7. - 2) 
•ikunno, erfare: a så^ nåk huåm J« 
go {V.)x sM do de, mi br^r! tirb. 39, 
.jow. si I konl*. Tkj.II, SG. ->; liw 
I ved nok; aija t%o, ku^n igf at 
h8tt9åstor!(D.), udbrud af fortréddii 
ai akwnat (Servind), siger malkefigtft' 
koen. oAr den vil sparke. — S) * 
have vi vist udseende; han sipr yréf' 
|U.). ser megei di^rlig ud; ligesi: 
^t*"' *li rf' "'F'' ""å (vestslesv.); d* 
grav ^t'f (vestj.); hupatt t^ ar de 
(Agger) ; iwn da a^r gråt, aå var at 
(N. Sle«T,); dtr^ ter, ««« (gnhajaåjt 
å vd U on^ (vestslesv.), ser od MU • 



M 



171 



[ham wr Ȍ t^at $om vn kal i doitfk 
||VjJsb.)t 9: se opskrtemt. forstyrret ud, 
eo kat i tordeu. — 4) have syn, 
IWfe ly« nok; han ka htcæfVH sifi irUr 
Ifr (n.)i a sijii- iittgåt i mark som 
. ftrmtøn Ijfi; ka do tt giff, ad ka lio 
\^, »å « c/l mo^ atqr M btip di i/v** 



som bao sfotes om: »• indi nfpwjmn 
o alj» iA, Norr da t/or fåby (I).), a: bes«g 
or; gie ^ t« ås! (Vens.): 8- over; o 
sJra nåh ai 5tt9r ma' di (U.i, væri- over* 
liffreiidc-; da m4 ni 6^r o di lajt (D.). 
luse (iver pd diti lekti«; a< p&: „d^ (mm 
ég» i fijn hh- ryri dir hhi d wd nij dpd' , 



(testj.): ka do ffft et, så ka do ffgf Grb. 7. ir>, dc]' kom Off£d en fin hcn-e 

(Åbenrå); „«^, «j,'' «|^ muii^n te iftsit | kerende og »lide se tii; no fnr a ri «f« 

iU(^ lu^st, d(gA had ep sit i attn or indpft « (Vens,), nu vij jeg ttrnkc ovi^r det; 

nid B.); ^ </o rftf IX *i.' $d mti^ I vi må »i *t o* fåf <g fost (D.), (jive tid; 

\U hmm* Må iHt (Skandcrb.): „m] ho/" | ra^Jt a^ i itån marin A^n. df ør Uet 

!«tf Aail bM Pfr, haA kui ek Hi (Åftfer): \ o aijt o, Sgr. II. 1 10.543: i- tU:" h^j m 

,ii» cwJ ■>■' stf aåi a bliÅ maA, hart jwtc* te å si tr (Vens.], 1. sti al se på., 

i«4 il (N. Slesv.): han ka il ai få Wotop at nodre arbejder; 2. føre opsyn mp4 

• hmrh (Ratnd«rs), ftig««. når eti brufE^r noget; st («' fd aa sjal, de akal »n 

I tnleta^ende ndtlngler: ,a ban ikke se ' (Valsb.), :i : optnaerk^om pA sin egen fordel 

)lbr Kobberup kirke!* su^de matiden, lian skal man være; neer dt tg mgrk, ka M 

Hoå fkA Alheden. Kr. V). 3^5. (I5, Sgr I. atp ad il tt huxtra^r, nom »n vel (Andst); 

IMI. G«]; K. k. er el par mil fra Al-føti ka «i> te am siai (Agffcr), o: luan 

heden; han xijtr ad brat uA å tf yunt kan gribe i sin e)^n hiirm; „n ^gtf"* 

(D.), om el 87gt mekc, der stirrer uden Grb. IS^. 7; hwgm dar ka ft n dam 

u fwsle blikkel pÅ noget; ,lian ser med m>/ u cpnt9, di ka ff h<rl»r •> uj»r(Mora), 



lel venstre fijt efter den hiljre veste- 
tanme. Sgr. III. S9 (Ålborg), 3: akeler: 
ib awr ad håtct, a 'i bipn fiifvSH hæn? 
r.}, du ser så h6jt, er dine ben 
bort ? om deu overmodige ; liitn 
l) ser hdjt. ligesom Filskov ^eder i 



»: Sflfge for deres egrl tarv; « U hamt 
åi nit te ham, dæA Antt^A.' s^- hvor lian 
berer sig ad; kom lA o sip le Ȍaf 
(restj.), 3: besøg os; a aåw ham re^ 
te yøwn (D.), hjalp bam tilrette, så på 
hans fordel; a akal uk d aic le cyan 



torden, Kr. VI. 323. ^, F. er en fallig»(Ven3.), a; jrive dem fotler el, vaiidc di-m; 



kftdcby; du skal d(ke se sd liojl. det er- 
fa jorden du ekal liave din f»de. Kr. 
Otifaqx-. s. S7 1 ; ae nå KSt som akgrpr i 
flh rSooder.), som skader i snefog; a 
ha aija Jigé IdAt Vfk t ir 9tif»n, som do 
ka hiå i BJt fvcstj.): hqj ti nar, Aqj hå 
Jfimaår* ; A^j m> r wfr, hqj fid duifadf* 
-J. — fi) drage omsorg for, »isl 
bebrejdende el. iretlesællende: atfa 



■• nd : han srr uar n cer yan Uanm m 
rakfn hué t'l. lisom a (yie (Valab.), a: 
ser skuniinell ud; ,der ser ud. som om 
der havdf! været hilfitid (bryllup) i IjaKcn 
dageV Kok, ordepr. 103. ||^> (Burkal); 
d» air mA som faAan hå& drokan brdlop 
fveslj.). 3: uordeiiDIg; han ser ud. som 
han havde slugt Mors og i&et Salgjerhfij 
i den gale hals. Kr. VI. :ii24. KS;, 0: ser 



'•■ I« rfo kratpr itw o de gtraq^! (veslj,);" beHppet ud efter fl vovestykke; han n 



— *■ ad: ,omxijr liwa hqj, de hqj skul 
I*, Grb. 40. jg, = rpsm. ; teet do mi 
' Mffvr), irettesættende ; •• an : «' tian 



|a nom hdj han rt Mdlga d skul ilaw ma 
Trebjara (Skanderb.), o: Rer bister ud; 
han srr «, som væn han ko jin btf atp- 
^SøTind 8.); »i at an (Malt), a: vente. bræaA å vil ha fat d an gu (Ang.): han 
tid; •- dobbelt: nir man hiir druk- I mr ttd sntn kan hå4 d Jæn o sku te tn 
krmeniælk. ser mandobbL-ll. Kr. SkS. > anan (D.); hau ser u»r aom han haj eft 
QS. jfr.Tr. pop. I)C 319. oi; s- efter: ih gt/i væntr d sku te di fr<rm»r iVålsh.), 
wnr mc d «> atar, d* de' ku la aæ ligtsA fra Arh., Sgr. 1. 11. 27. H. 27. 204; 
3: del var ikke al vente, al ....; do air uA som do ef håd fdt mad i 
do no tic atar d ta akåykarn ma' t6 fjåwtan da^ (ve«lj.), o: mager og usel, 
V/ 0; K til, At da skjnder dig (Venfi.); I el. »om do hd6 Idteat å <> knav ta^ a 
*- icenaom: „sin hqj fik dl di hi^r gamat hus (veslj.); han sdic vå aom han 
•e >ihn»t, dt hqj tM om", firb. lO'J.i, "ird fiiUn mj»r frd æ mfn (D.). »: for- 
Il han &k aJle de bøger set igcnucm, vitrct, fremmed for alt; se ud som døden 




I7t 



(8. d.) fra Lybwk el. fru Flensborg, Kr. 
Ordspr. s. 537; sotn ætt kat i låt»tt, el. 
an ffof kat i Mest, gom klar fw^n (tcbIj.); 
$om faA$n håd ftisk»t kam (vestj.); som 
han håd el <sn kåt[l Utfprc^m. S^. V. 
3f*. IfiU (SkaU) ; som hnn wå f"j igor o 
tgr»t o æ kaftitdutn (vi^stj.) ; nom an 
katliq, dar æt- d^frfistn (vcslj.); som 
kan ef hdd- nkit, »in KJi*p»nhnum bt-^fft 



Cav.W3r. I. 370; ej i flaskebals el. tom 
ssek cP. fibeij grav m. ni.. Suridbl.*- 149 flg.. 
3e henv. under fruglsomniolig ; iugeii ral 
se inK'llrni et p»r brurli-roik. Kr. Alm. 
III. 1 U. a»7. Tliiele Overiro nr. 355, J. ff. 
S4, nS! iri-, R.ISf l. lll, J;ihn Zaubet 15, 
Veninlek. Al[iwn. 397. «(!, Kuhn M. S. 
383. o-t. P. VoJtsk. IJ. 101. sl(ni fort. om 
sppgeispt, der iiflgfra sd mtllcm præsierne, 



(veslj.); aorn han wd tøpt o »pøtudi^'n "i. K. Ib6.»: der mil intel .sli|i' kumme 



(»estj.); gom kan /tdå Paw oi>»f a jor o 
ød kom»» dp i§m'» {vestj.): han gir yi, 
som han vil ud oftrjat ftUfc, Kr. IX. 41.441, 
3: fpdw om munden: <ic sir uk som 
htera-gu-vi (Vens.), som herre-giid-vCiI, 
O: bedrnveligt; htu% M-r ur som l'dr hter 
hqf rtffs hJoip9» ham å sku tf- ham ce^cfn 
(N. Slesv.). 3: usel op foTkonimfii; han 
sir ud /totn trn sdy? hdd skit hum o æ 



i følget, JK. 84'. 13«; (^ner trolddoms- 
kiiDster m&. tnnn ikke se ud, Sgr. IV. 40; 
jfr. Arnås. I. SU, IMere. Isl. FiPrd II. 134 
(Laxditla): del er fartlgl for ham om 
arten al !<e ud el. i spejl, Rauf I. 117; 
niAi) iiiA i.-j ge el tig uden at røre det, 
«*ll<Ts kommpr den dede til at s(fl for 
en, JK. 387. 34, er det en slag« bire 
prove, se lig II, 412. 37 n? jfr. Henderson 



ør (Lindk.), s: betullel: do a ad mSj'o^l: — j folketroen er der tiJ det, 



ATM Ⱦrt jtBn, dn sir et ud arfd'r som 
an aé»n sir ud obaq (D.), spottende ti) 
KU, diT amlalet noget mærkværdigt hos 
sig selv; d« sir uk tt å biyw r^n (Vens.); 
ti* sir på le æn merk yW o æn spes 
p^sk (vestj.), 3: udsigterne er nrnrbe og 
traoge; de sir stedt t/id o dtt €e te a nat 
(!).), oni Kvad d«r synes overniAde s?ært; 
et lille rjndue si*r ar 3om rm saesk i 



at se en e!. at se noget p& en ris be- 
stemt inAde knyttet særegne forestillinger; 
i varianierne til Amor-Psyke ævenl. mA 
hustruen ej se sin æglefælte. jfr. Sgr. IV. 
21.20, Kr. VII. 345, se derum A. Lang, 
Cuslom &My(h.s.G4 dg., Hartl.Sc. i270(lg. ; 
pigen mA ej se den, der har valdt hendes 
gygdoni, SÅ kan liun ikke blive ragk, 
M. Skrædder s, 2ft; — den, som fflrst 



wn rak^rhut (veslslesv.); A^ sfr »t uroser en pct^OD, et dyr, en genstand, har 



aom i Jons krainboi (vesXslesn.), :>: uordent- 
ligt; se student; de su gait uk; do sietr 
sd il uk itnit din skdlsr, :>: i ansigtet; 
hifj sir bt>- uk te å skij ea i« å sto i 
mqi ihja'l (Vens.f; mange udtrvk , se 
I'. Volksk. IV. VAh: b- red: a ska hu 
nåwtt (j siff ve (Mali), M t-l lys; fo let 
o sip vr (Mali), IA en lille rus; d si u>e' 
<Vcns.), undse sig; d^ ær tAc d si we' 



dermed magten; brud skal se brudgom 
fOr han hende, livia hun vil have magteo, 
Sgr. IV. 126. n34, VIII. 22 1 . 8<4, Kr. Alm.' 

III. 94. 85, Pont. Everr. s. 87 ; jfr. Wrgstr. 
PS. 374. 17. 18. Gasl. 32, Amins. VIII. 93, 
Cav. Wiir. I. 374. Sundbl.* 239, Nyland 

IV. 32; gennem en ring. Baaf I. 114; 
Urqtiell III. 277. 13; ver man et aodet 
mske. før denne ser en, kan mnn få stn 



fdr (Vens.), ikke al betænke sig \>&; rfetovillie med ham, Aruas. 1. 533. 534. &55, 



sir hnf (Ar uie' fdr d Jir (Vens.), o: 
det er han hensynsies nok til at gOrc; 
•Cl' si we- får d kast », o: vover ikke 
at g6re bekuglningeruc; vistn.ogsA vestj. : 
a sir er får o kom te at, a : jeg ængstes 
for del. — reflex. og pniBHlv: sija da 
fdr, de meet»r do e{ di gtfifit»n atp (Lb.), 
O: brug dine Gpe, det hindrer dig ikke 
i at blive gift; «(> o aiit si fdr (D.), se 



II. 398. Dåne I. 52; den, som førsl ser 
sin modpart for retten, sin uven, sejrer, 
Meyer, Ahergl. 227, Amins. I. 115, IV. 
76. 77. 4. VIII. 98. 120, Hatikeiiæs IV. 302; 
(lerfor leres heks baglængs ind for dom- 
mer. Bydh. Mftgie 147; sign Kr. SAgn 
IV. 582. 2ti, VII. 30«. 70! ser ulv først 
hrrde, får den magt, Liehr. Volksk. 334. iSO 
(Norge). Folkev. XI. 454. Ȯ. Cav. WSr. 



sig omkring; u Jlv/ ^ «i' w« w«l d 9M1>0. ^^1' 33'.l, Oasl.49, Meyer Abergl.2S5,WutUe 



jeg kan ingen udveje se af det; tei aic*» 
ndk sin; di sijfs nåk ^ mir (Vens.); 
— hvad og livorl. frugis. kvinder .ler, 
får lietydaiug for barn : ej gcou. sprække, 




nr. 271, Tr. pop. IX.5S9{Frk.); el. hyrden 
bliver hæs, stum. Laisnel II. 139, Hcrti 
WtTwolf I4anm,, Liehr. Penlam. I. 4<10, 
Roll. Faune pop. I. 117, Gaidoz, Ka^ 




[89-90, Héltis. IV. 187; genrsrdet kan 
fj slukke Ijfs, sat ortr dor; tlii lyspl så 
feuferdfll, flir det blev set, Sgr. I. 55, 
¥r. Saga IV. 158. 54- 365 øv., V. 50G. lii, 
fr. Kr. IX. t'tS. R'Kii: hftr m-in set ooget 
neriMturlisi, mi luau »e lysol, iodfu 
dd strr en; aer kat el. kvinde fastende 

ron. fCr Iiau ser duiu, bliver baa syg, 
VIII. 275. 40<i; ser man fastende liund 
A eg. der nekkcr sig, får man mods>cit, 
Cr. Saga VU. SI? ; ser tn-uid salamaiider 
ftnl, kan han drsbe dc-n. Tolkl. Journ. 
VL 157; hvad mao ser f»rst «ni foråret, 
bar betydning, ee Kr. IX. u4. .jg4. li&rv« 
L &60. -►*». jfr. Folkev. XI. 457.307, 
Swuibl.'- 116; ser man vibe om fordel. 
for oiati har*r den, lykke. Sgr. VII. 58.ft;), 
Kr. Anli. 113. 7^; — et mskt- fAr lov til 
al s« de underjordiskes gilde, se f. dis. 
Kr. rV. 39. 4S, Sagn [. 7t. 7S. IS^, Møll. 
Bomb. 24. Gr. GI. d. M. I. 87. »8; jfr. 
Ijntnm S. I. 35; cr der tilskuere ved 
Uo Id dorn, edelegges denne: spugvUe, 
|aifa*r() fdr kiukI. selv om kun hund er 
ntoe. jfr. 2. mane II. 546. lib.Tbielo II. 1 7 1, 
Kl. VIII. 197.39", VI. iy;.*i9. Sagn IV. 
IM. *4. I«S. 8*. 102. GI. 2«»5. H7. 223. 3B. 
227. tb. 9»5. S8. 31, V. ft4. «0. 98. »9. 
192. 30. i*. 22S flv. 533. B7. VI. 16. 5n. 5« ; 
Ofb. 201.3ung.. JF»re 165.26; jlr.Arnas. 
1 i~éi), 90, Rr.mm S. I. 161. iSi, Vcckcnst. 
V'^Ik^k. 1. 74, Haiti. Se. 84.70; man mJGler 
«!•- (s d.) red at se U!, se J. K. 145.4, 
MsUer. Bomb. 20: jfr. Arnos, It. 18, Ons 
Tolks]. IV. 172, FoIkI.VII.413; i da hr-te 
aJi man ikke w vætters færd, YeaU 78, 
Thiele II. 270, Kr. IV. 165. s:«; deo, som 
»w buldre, bliv«-r fjollet, Asbj. III. 51). jfr. 
Ad. Fotkl. IX. 53; ser nogen beks under 
trolddom, lider bim skade, Nyland IV. 57; 
- bar man set oYcrnaturlJgc Ung. 
ni man sei kaketovn, Kt. Sagn II. IUt>.;£7; 
< bmod. Kr. IV. 134. ISJ; iud ad sine 
^e rinduer, Kr. IV. 136. 198. se lys II. 
19 It; ml fj st> deu modtagne gave 
ehrr ire dage.s forLøh, Kr Sngn I. 34'.) ; 
•W) mi ej se i en putte med trolddom i, 
Kr. IV. 203 ; sildige ingen ser i tenden 
h.d.}. er den altid fuld, Ur. GI. d. M. 
U7, JK. 343. 21, Kr. Sagn I. 352. 
MB-70; arbcjdercu må ej se bole 
'. 74C, Hb) i «g. den bliver ubru- 
, te Krial. IV. 2M0. *«, Sagn VI. 
flf. 2&7. U; jfr. Storaker lOS, 



■o 



te 



;(i 



Haukenws VI. 240. HarU. Se. 143, se 

•hele; — man må ej se sig tilbage, 
den, sum i ævent. g^r del, bliver til 5len 
el. lider audeii skade, se f. eks. Kr. V. 
175. ISl. Ævenl. 22i). Eftersl, 149. Sgr. 
VII. 105. jfr. Aruas. U. 340. Mi. Sm. 
Medd. 11. L, Rivisin I. .3S. 841, II. 255, 
PcvseuB III. 97, Schraidt, Mfireb. lOti, 
(^luusl. Kiel. 1. I GU, jfr. Orpbeus og Lotsi 
huslni. Genes. 19. I7,jti; ej under skalto- 
graviiiiig, Kr. Sagn 1. 2S\.i3, jfr. Runa 

I. 6, Z. f. M. 11. 143; ej efter at have 
grebet svanehamtnen, JK. Mv. 22tt, jfr. 
Magyar T. III] . 3G2 flg. ; «n pileKriiDnr-jse 
ei forgKVen. ndr man ser tilbage. Le 
Unt/ 212: se endnu Kr. Siign I.335.ir7, 

II. 173. IU7; g5r man det under trolddom 
pI. efter trolddom, mislykkes denne, J. Saml. 

IV. 1 32. :,«. wi. Kfi, Kr. III. 214. .1. K. 405. -Ji, 
jfr. Wigstr. II. 307. Sm. Medd. II. XV, Ny- 
land IV. 137, Dctih. Tr. II. I IH, Le Braat 
225. Urquell IV. 25. 107. Garnett W. II. 
288 (Albaii,). LeIaiid Etrusc 260. 305. 3()7, 
Scbmidt Volksl. 128; antikt se Uvid, Fasli 

V. 139; dvL, som rider troldridt må ej 
se lilbiige, Kr. IV. 321; man mister der- 
ved eiii magi uver gctifeerd, Sgr. II. fi2, 
jfr. Ituna III. \ii; ens buved (s. d. ) bliver 
skævt, so Sgr. X. IS6, Kr. III. 200. 244. 
IX. 62. OflS. Sagn I. 388.«-!, V. 296.35, 
jfr. Asbj. lU. 125, Søegd 108. KIcivcu 23, 
[lajcl.Vl. 54. MboirSSo. P.VoIksk. IV. 163; 
foreslill. herum er sa'rdeies udbredt, se 
Al-nas. 1, 203, 3:iO. 561, Renviill 2t>. Hofb, 
39. 54. Cav. War. I. 342. ^92. 401. 409, 
SkylUs h. »5. Nicol. Nordl. I. 33, III. 30. 
38. Btitraker Till. 13, Strackerj. I. 209 p, 
•im. II. lf)S, Kubn N, S. 2P4. Weinb. 
Volksk. II. 79. Grimm S. I. 222. Knuiss 
V<)!k.sg!. 38. 39. *.få, Black a. 68, W. Gre- 
gor ti. 1 35. Liebr. Gervas. 244. 30i (Frankr.), 
Mélus.1, 348, Ralston, Ru5s.Fo]k.T.s.272, 
SonKS8.99(Husl.), Hrquell III.-^7I {pulskj, 
Fulkl.Juurn. 1.219 (Grækenl.). Harlland, 
Science 190, 23t>. Si37. 242. 243. Kolkl. 
IV. 183. VI. 208. 178, Pers. II. 295 i Indien], 
Tylor. Anf. d. K. II. 1 47. 14H (Zulu folket), 
Andree, Parall. I. 25. Am. r. Folkl, XL 137; 
9u: gA tilbage, Fol kev. XI. 388. 152, Urquell 
IV. 95. !^; brud m& ej se tilbage på 
kirkevej, Gr.GI.d.M. Hl. 169; jfr.P.Volksk. 
II. 99 dg. ; den af brudefollcene. der først 
ser sig tilbage i kirken, lever lieogsl, 
ser sig om eller en anden mage, Sgr. 




VIII 221. gi1«,Er.IX. 47.513- IH. J.E.85.1K. 
jfr. Amim. VIII. 93. Bå5f I II , Wiprtr f*S. 
373. 13. Méliis.V. 57- 5S. Waltke nr. 313; 
el. dar torsL Thiete Overtro nr. 359, jfr. 
Ue^er Abergl. SSMi; ItirkegangskoDen mi 
ej SI- ti$ tilbage. Thiele Overtro nr. 402, 
«j luller tnå Duua se sig tilbage, air man 
uro »n^-nro i lovligt ermde gér tnd i 
Inrken. nr. 718; ingen af %rølge mi se 



Amins I. III, Hofb. Nerike S3o. eller i 
Idmt 9kadd)j«rle. Amin«. Mil. 109. p4 
rSdt, kan det ej rere sig; pramt kender 
heksene Ted at 9e gvnn. mon:<iran<ieiif 
se UnUbr V. 134, Héhis. IV. 3»0: ved at 
se genn. alTestnibe. kan man kender hekse 
i kirke, Suodb].'- 171 ; geim. hulborel 
sten, LeJand Elr. 3^ flg. ; genu. oskeo, 
daonet af 3 h&r af co huldrek rindes bored, 



SIR tilbage, soart 1^ igea, J. Saml.*- Ul. i* Haukenæa V. 242; gean. en harve, Mt- 



147: — man kan se ovenialurtige ting 
fed al te gennem eo naturlig e). kunstig 
åbning; red at samle hunds ører og 
se gennem ballet, se hund 1.677.5a. 
Kr. Sagn IL 58S. 346, V. 4«5.(il. 4*9.15. 
496. Wi. jfr. Mltoff 57 1 .Slrackerj. I. 1 4S.IM, 
Urqaell III. i47. 33: mellem hestens Brer, 
Kr. IV. 15&, VI 288. 346. Sagn I. »10, 
ni.4&0.;f.. VI. 133.45. Sgr. XJ.7Kii7; 



gyar T. XLI; gena. »cnstre srme at 
skjorte , kjole . bukseben osv. , Weioh. 
VolkskV. 443, Bartsch II.312.8t., Rnoop 
Pro. 82. l'rquell lU. 97. s ; gcnn. hul i 
piskeseg. Tr poji. X. 420; e( sild. se 
bo-red I. 6.V>. 49, SuDdbt.* 171, Garaett IL 
398; it^teliul i I.Ap|>ek rindes å6r, Wigatr, 
FS. 360. Gi; nerrtede, Amins. VUI. 120; 
tCrklæde. Krauss Volksgl. 1 4 1 ; blrlok, 



jfr. Wigstr li. 324, MhofT 194, Strackerj. M Kr. Sagn V. 284.«. 289. 17; genn. eller 
I. H^.lttl, Urdsbr.Vl. Ij5, Bartsch I. 190; 1 under sin egen venstre cl. hfljre arm, 
gennem hesls grime, Thiele 1. 36J. jfr. , Thiele Overtro nr. 640. 733, JK. 2«7.10, 
Skylts h. 158. Cav. Wfir. 1. 165, Jonss. 32; I Kr. Sagn V. 387.f*. 508. Sljfirna Odd Dr. 
dens hotedtOj, JK. I5«.tO. 188.6«. Krisl. ' 118. 5. Wigstr. 1. 185. 193. Z. f. M. I. 85. 
Sago I. 90.351. II. 473. 5f». IV. 'iHb.'iR. \ 240.9, Krauss Volksgl. 14; eller under 
291. 296.58. 335.aR. V. 577.34.35 74. andens. Kr.V'l. 197. j70. Sagn V. 451. 508; 
VI. 100. 131. H.a. 135. 34, jfr. Asbj. III. ' under bjergmands, Vang R^lo s. 7&, jfr. 
41 flg..Wigstr. 1.157, FS. 39. Iflo. 355. 55, Segner 11: jfr. Grimra Myth.^ 313. 891, 
Hazel. VII. 17; gennem bidsel, Sgr. IV.39, ] Stephanius, Notie Uberior. 80 flg.. HOlIer 
Kr. Sagn VII. Wt a\.. jfr. Atd*n Getap. 120, i« Saxo 106. M: .nostras proapice chelas", 

Lex. Mylh. 577; H. Peters. Nordboernes 
Gudedyrk. (1876), se rctteUer og till.; 
Olrik. Danmarks Beltedigltiing I. g II, 
6rTarods S. kap. 39. Fornm. S. II. 654, 
Isl. FornkviRAi I. 73. tfi. 76. 17. lH; 
w ovor venstre skulder. Wigslz'Om 
FS. 352. 4r.. Gr. Myth.*- 428 anm., Kuhn 
W. S. i. I(i7 m, benv.; se over hojre 
skulder. Curtin Mylhs 243; over synsk 



DjurU. Nerike««, Nyland IV. (iftj — Stor- 
aker Sagn 21. 74 anm.. Hesten s. 10: se 
gennem bidselring; genn. ring pi n^gle. 
Asbj. 11. K9; gennem halskobbel, Thiele 
Overtro nr. 774; mell. puden og heslens 
hals. Kr. VIII. -il ; jfr. Haxel. V. 36; gen- 
nem st'ltlMJei . Thiele Overtro nr. 770, 
(Werlautl' Autt.yu.385); gcunem frahinde 
pude, Kr. Sagn VI. 131. ». jfr. selelræ; 
genn. ring, Perseus Hl. 10, Bran II. 319 ; 40 mands skulder, Kr. Sagn II. 398, Slrackerj. 



Krauss Volksgl. 142. Ndl Volksk. IX. 54; 
ved al se tinder hestens bug, 3K. 188. ti?; 
jfr. under tCinimerne, Sloraker 17; s- 
gennem Fins (inger, Folkcv. XI. 476. 9(1: 
genn. hul i lederslykke fra ligkiste, Kr. 
VI. 354.8, jfr. Unjuell III. 200; i et stykke 
papir, Kr. VIII. 307. 5SI, jfr. Kochh. D. Gi. 
I. 194; genn. knasthul, Cav. Wfir. L 360. 
421, MhofT 214 iked., Busch Volksgl. 321 : 



I. 143(iv. ; troldkvinde ser med hoved 
mell. ben bagud, Valnad. S. kap. 2fi, Vigf. 
Msbius Fomsdgur 43. :t3. Lndn. in. 4, 
Gullth. S. kap. 17. jfr. Kormaks S. b. 10, 
se Fritzn.*- und. tjasna, Anscn Ldsm, 
26. jfr. Weinh. Kitus s. 10, Vlk. IV. 39S 
(Ungarn), XI. 426. Wultke nr. 358, Ur- 
quell 111. 98.1] <8lav.), P. Volksk. I. 50, 
VI. 25.4<i, Knoop Pm. 179, Jahn S. 109, 



i et ligkisteUg; jfr.Wh. I. 19^ g. VU. 352, ■» Lang Cock Une 237, Kirk Fairies 27, 
V1I1.25I, KD.U6hmeii580; huller i malke 1 Ralston Songs 159; ser man gennf^m 
stol. Busch Volksgl 74; hul i skammel hnllct pA natrnvnens vinge, kan man blive 
af ui slags tne. Ziug. Sitl, 191 79: -ser , synsk ell, man misler sit Oje, ell, man 
man genn. hul 1 dødningehoveds skal, | dør, Kr. Sagn II. 128.105.108.113; om 




ill dotle, se Wullke nr. 359. ItVJl; _ 
(Diui »er skjuil« tiiig ved at sætt« sin 
/ad på di>ua fod, der er synsk. Krist. 
Sign J. 39. i;+. 55.250. H7.277. ifr.478; 
p. J. K. 4 1 9. 98. FcngLT. Nygraeske Kolli 
ifSprvg 3. ii, 1t. puj). IX. i60, Xil. 447: 
maog« heuv., Wrinh. Volktfc. VI. 204 (Kfili- 
lcT).Datyell lf)<J.Hsrtl. Science in3,Krauss, 
Hexcns. "iliU. Pestsat^vu 'å\ ■. emlgn Wigstr. 
[L910: ijTfåk, ved at stA på <iynsk mands 
kappe: ItokIv )^ tyosk munde hdnd, 
Wiptr. F£. '.Hi). 18; Ui^ synsk mands 
dorlcr pA, sis. 313. i?: se sko; ~ se 
vtd ,second sight* i drflmcn^ Kvad 
der skrr i ft-aslaod, Kr. Sufo 11. 274. ur? -8. 
Thiel« 11. 111: Grb. 148. :xiflg.. V»tnsd. 
S. kap. IS, P. Bjt-r^c. Aarb. IV. 9a fljt. : 
jfr. Arner. Folkl. II. ibl. Tviui- Anf. I. 4iU, 
U«rl. AWilk. 1U5, Uaditt-Bmid 111. ItH ; 
pir nuQ foran spøgelse, kan man blive m 
f;win«Diset, Kr. Sagn V. 1 2i2 ; «e : gi ToriLn ; 
;Er. onunen kan se Irærs genn. mskcr, 
Cav. W£r. I. 33G: de .kloge' kan se 9 
•len i jord, Cav. War. 1. 22:i. 394. 3»7. 
Bona IV, 83; se Itl verdens ende, Bonde- 
son Hist 369; jfr. Aasen sjaa, tsl. sji; 
se sfi. til: lynsk, 6jesyn: Sf al-, al-, efter-, 
for-, fgemmel-, bimnieh. over-, und-. 
iMbttl no. se siddebal. 
8«ble, uu. se sible. 
•ed. to. se sod. 
seddel, no, se sæddel. 
■eddøl. no. aof^l tm sæSat (D.); 
*f]M iTK (S. Ilatd II.); gajal im strji 
(Vor h.. Søvind ».}; «r»f æ/t best. mr»l 
eL Mc/ Ol. tgttr (Vens.); åæ^U et særai 
Uccnk.; Bradr.). — l)=rgsin.; stykke 
betkrevvl papir; en rund seddel lirugU-K 
i bovltden som bevis for en gangdag, en 
fiifcanlet for en s|jændd:ig, en Irekanli-l 
for en plovdag, Kr. Aim.^ II. 1 1. 31); ny- 
liBafktD tager vn pige li-c sedEcr med 
dires nsme, hiui bolder mest af, under 
m hovedpude; hun f&r den, bvis navn 
biiD nyAnmorgf^ii trækker, Kr. IX. 34.359. 
AbDOel. IV. 139.46. J. K. 65. ni; brev 
fn genganger med gr6n skrift, Kr. Sngn 
V. 39, 157 168; a-, oplagt [tå praMlikestol 
ned tekst, se prædike, Kr. S. IV. U3.r.>2ii: 
•I ia ik MJ ffo^ ii U hatp$l tet» am, ur»n » 
ta « Bka ha »if»l ma (Elsted), ordspil 
ntfii. s- ug swddei (s. d.), bundfjsei i vogn ; 
wddel med besvergelse lagl ved en bøaae- 
Us. Kr. IV. 229, J. K. 52. 3- Ul ; en s- 



nind laudpice, JK. 372. 56, mod fcbtr, 
,IK.374.7S; mpd en spådom, Sgr. 1. KU; 
ilyppGl i kirkeviu. tre gange messet over, 
indstikkes i hul, Kr. Alm.VI. 1 38-39; s- 
mod kalvfded, Kr. Alm. VI. I07.i:i0, Iojit; 
.«- med iiiagieke ord spisf.", Kr. Sagn VI, 
299. StJ. 312. (17. 89. VII. 234. !i9. jfr. Wh. 
VIk. VII. 190; se mus II, «31,9nn. - 
%) pengeseddel; <rn bip ntr»l r\. I)lul tgn 
Wrt(Ven3.), feind-alorseddf^I; nuinden koier 
afsled pA swdeknippc af sedler. Kr. Alui. 
V. 31. Ki; ladcj' sedler flyve for vejret, 
sts. 33. 87, jfr. m. 89 ; Gjelbo iBcnder sin 
pibe ved s-, Kr. Alm. V. 42.118; jfr. mlat. 
cedula, lat. schcdula, htsk zellel; se *be- 
sky Helses-, dnbe , farve-, 'fri-, felge-, 
grande-, hov-, huske-, køkken-, kræve-, 
muld-, peiige-i offer-, salme-, skole-, legne-, 
vide-. 

aeddeUeg, no. selskabsleg: manlsg- 
ger !*edlei', hvoraf enkelte med opgaver, i 
hat; hver tra'kker sin; den, som fAr en 
lieskreven, skal urifere dens ojjgaver, Kr. 
Brirner. 213. :i~. 

seddelpenge, no. s{^lp^^ di (Sø- 
vind s.); = rgsm. 

BOdo. no. 3( mn '$r (Agger); en fisk, 
<^ara alin. fanges t Limfjorden, vistnok 
en art hviriting; er det grAseid? (s. d.). 

■seellg, to. -sijhCVens.]: -mirhiveelyy, 
se an-, und-. 

•EseelBe, no. se be-, for-, ond-. 

seOD. no. vistnok i udtr.; A'in <g 
g4ic*>i flitrhæn får æ bar aftn [Bradr., 
Tonder, Jordkjær): fér æ tfpn (Øal. Ly- 
gum), bapL- for al se, 3: uden ærinde; 
liges;^ Agersk.; w kam får æ setn (Sun- 
dev.l; jfr. fores eende. Ml).; dyS. 

-seende, tf. se grant-, nær-, nfije-, 
på-, ud-. 

sef, no. se sæbe. 

aefal, udrbso; edelig forsikring: ng, 
»/■(ff el. s^føl, itka tio rAe (Vens.). 

aeft, no. aafi an •»' (Agger), jern- 
gaffel, hvori flren ligger, j stedet for rorlold. 

seg. uo. se aøge. 

1. seg, no. stq hak. besl. wtrril IlL 
neq bi-at. ■»« (Tved); onie, gildet som 
voksen; jfr, Frilxn.* sigg, om orneskind. 

2. seg, no. »r^ dwm (D., veslj., ttø- 
gen); et halvgrass, rn art kog)eaks, snlr- 
pus maritimue: » bod h^ ! æ seg (D.): 
deref am teqbuitk, no. (D.). bruges til at 
lÆkke med; carex (Els).), se ogsfl tiviborste. 




17« 



««-s«fl 



3. Beg, tio. siq i besl. -i (Vens.); 
nt. étq»r (Agger); langsom, dovoti, tvier 
person; m&skvugsd: æn yiji>^r (N. Th;); 
jfr. Aascti siggn «l. se^i) Imk.. aeiitærdig 
person; se siinjie. 

8«ge. <»>. 
a(q -tr -aå, vistn. ogsfi nf. 8ij»q (Thy): 
8f^ (Vens.); 
drive, gå langsamt; «fq mf t (Vens.); 
jfr. Åasen ^i^a. sega. 

segebusBe, iiu. seqbaai æn (Agger); 
noler, langsom person. 

aegevorn, lu. te^di^i (Agger); sen- 
drægtig. 

seglu*, uu. oiqhti de -tt (Kist.), lie 
åS lialvgnes^er. 

1. segl, rio. ^ql mn (D.): «dfe»J an 
s«tcl»r (Bradr.); krum kniv til at skcæ 
korn mi'd; Fmcrnc skal endnu (1886) 



Bom am bjtt fl (Lemr.), sej »oin en be- 
det (garvet) rem; «^ aåm hu^kyå (Ag- 
ger), sotn CM fl (westj.); di \a vi 9^ 
Ndt (Sovind), .'): svi^rt nok at gennem- 
føre til. udljoldu: æn ttij ffdij (Sall.), bft* 
sværlig gang; Aq^ tr wp »^' ic »; dt 9 
i nii hi^ (Vens.), en person, .^om ingen 
vegne kommer med arbejdet; trn saj tn 
CFjolde), en s- en, ;>: en sljcrk arbejder; 
IB herhen horer sagteos qdlrykkcl. Jyd. I, 
45.2, ,som no han wa siedc.it fsfastfj; 
i læjerel*, sejest i læderet; det mA be- 
lyde: lystigst, kAdesl; sofj skal 1 GrenA 
egn betyde viglig, hoven, veJ slangord ; jfr. 
Aaaea, scig, isl. seigr, av. seg; syv. 

-•egd, DO. en iisk, V.S.O. sej; Attseo 
stid, tsl.scidr; jfr. sedc; grA-, 

■ejdrag, no. aajdræj (D.); eæjdraip 
(Agger, Vens.); i iidtr. : rfe gor i «-. el. 



hruge seglen megfft, især til lejesæd; jfr.iij« a s- rutf ham (D.), det (rækker i 



Mejborg, SIcsv. Bøndergirde s. 45; tid- 
ligere har den vieret brugt ganske alm. 
i vestslesv. og bruges CHdnu pA Fano. 
hvor kvinderne skærer kornet med den; 
se SÆve, ÅLeros H. s. 41!, lil gresslæl; 
Gav, W, II. 114, Nyland IV. 78. til rug- 
høst; 6- aflast af h, Meyer VIk, 229; 
jfr. ht-sk ^ichel, lal. seculaaf secarc, skære. 
S. sogl, 110. stipl an ae^hr (Veoi!.): 



læderem, hvori snoren på en svøbe el.iosiidt*. 



langdrag. 

8©je. no, nj wn -fr (Lb.); sene el. 
hinde i kød: jfr. isl. sc^i el. sigi luk, 
trævl. 

sejel, no. se syl. 

sejen, to. luvslidt: formen er raig 
usikker, ogsA er opgivet: tewvt te s^ 
(Ciangstad s.), tojet er luslidl; ældre folk. 
i Bj, b. siger: .tewet er sejen' el. »sej- 



pisk samles til skaftet; = seg-el(?) 

S. segl, no. »iil et = fil. (Sevind; 
veslj.); bcsl.*^ft Ol. a^7(Vena.i; =rgsm.; 
hons a de får » sifl, do hbr dpd d^j 
iram'f (Vc-iis.), »: kUl, plet; se L. S.; 
der er li segl for cl tryllebrev, su JK. 
iSy. 815: jfr. hlsk, siegel, lat. sigilluni, 
billede, .iftryk af seglring; se for-, lak-. 

Mglbenet. lo. Kk.; /gfk-tlbemj (Mel- 
lemalesv.); skævbenet: jfr. sikle. 

eoglo. uo. se sægle. 

-eegle, iio. se for-. 

aoglgræe. no. J. T. 151; en plante, 
benhriekj narthecium ossifragum, Huds, 

»egne, ilo. avjn -»r acFJn lU.I; — 
rgsni.; jfr. Aasen sigua; siga uo.. synke 
ned; sigen lo., sunken, mødig. 

eeliog, no. ne sædhiig. 

sehus, no. se «iddehiis. 




Mjor. no. se syer. 
1. Hejer, no. o wv^r tlL (D.); aoeii* 
■yver: Hietz s. 560 b seja, det samme. 

3. sejer, no. en Flt. -e (Angel); streng 
pA en violin, ,vi<4tuuk -= seje i kød; isl. 
."»egi", Hag. under onJel. 

sejbilde, no. i udtr.: gv i «tA{pI 
I (Fjendjs h.), »: trække i Utngdrag. se 
I hilde. 

*» sejl, uo. Dg smsl. se segl. 
I sejl, no. mH æn = flt. (D., ves^., 
I vistnok alm.: ilk. eslj.); Mtifl «i ^ lU, 
(AhcnrA); sijl i besl. a^U QL sifi fVens.); 
^ rgsm. ; pA skib og mølle; aat dl sijl 
t€ (Veus.), ligefrem og tig.; a aaji på 
havskihe er storsejlet (veslj.); kom U 
aiila (Suvind), komme afstiød; lig.: Atm 
ftek brom i æ satjl (Vejen s.), a: medbør, 
sA del forslog noget, se brum 3; t visen: 



eej, no, se sind: i)o. se sidde, sy. m hist set jog sejl i sunde ro, Kr. II, Iu8.3, 



»ej, lo. «»]■ (II. sa-j (D.); s*2 (Lb.); 
«I (Lemvig, SaJl.l; »ij Hl. sijj (Savlod s., 



jfr. loy.f), el skJb; vise blA sejl: (ilæde, 
sorte: -'>org, tte ItO. Pornkv. I. 1^7, i vise 



Agcrsk.); ilk. nijt, comp., superl. aiffr, om Tristan og Isold, jfr. Simr. Volksb. 
^t (Vens.); 9^ ^Bradr.); = rgwu.; *y ; IV. 41t); Thorkels. 212, pi soraverskib; 



MJlM— 9^r 



177 



K F<AI. IV. 508. Folkl. .lourn. VI. in 
(SkoU.). Scbin. Mirclicu 130. 177. 236; 
Theaais sejl, Preller '^11. 295; se anrl; 
lide : brad ei del, der Mdc irukker og 
Urer pi én gang ? Sgr. IX. l^i.Wl; jfr. 
Aisen, isl. segl ilL; ^rodcv stor-. 

sejlas, im. «^'^'« trn (Søvind s.,Veii5.); 
MQk/da (D., veslj,); = rgsra. 
i. »eilo, uu. 
»ttfl -pr saijt aa^il).); tf. KfV^^fAgertk.); 
ft. If. a<^t (Andst h., .S, tiald, Vor h., 
Tåning, Søvind s., Valsbøl); 
4^1 éi}i»r åijtU si^U (Lødderup; Lf. 
»aj»U (Kalsiev, Harridslev); 

-»r -t sæjtt (Ka-rsj ; tf, jro^Vf (Mo- 
geriiitrup: Bradenip); 
s^/ «^»r s^ »»jJV (Heil. li.]; 
«^ -#r »^ Wj((! (Vens.); 

'tr -t -t (Støvr. h., Hads b., Rø- 
gen s.); 

-9 •» -9 (Sains.); 

»tfjl -• -/ -i (AIwDrå). — 

^ s- tgam. ; «vff du9r 4l^ el. åorjl »n 

^ifttlv ri'A (Holmsl.. kl.), gemandsudtr., 

Tcud« mod vinden : sajl ce skiv o^ (sats.), 

lutulru bådcD, kuldsiyle ; i»\j t^hr e^ 

OKT <rn Adj icfj (Vens.), 3: fffrdcs ikke 

med en halv besked; om el par altror 

•tor« tnesko siges: dtam ka do aajl te 

iids i (Sall.): M> «^<i' ha Idw d s^l 

kanjt ijn ami Vens.) ; hqj kom» eijli ( Veus. I , 

kommci- iatigsomt afeted ved en vis hOj- 

tidvli^hed i kørsel, el. gaai;; é sijti (sis.), 

en stelen; hekse i«jler pd lintmknipjie, 

TOiniliTad(T, Kr. Sagn IV. 165. 337.f»: p& 

rorkkcde, Mhoff 331. Sd9, jrr. såld, .s&ld- 

Btinimt:!; se sien; Irolde allid mod vejrcl, 

Ca». WSr. II. le. 63. — 3) al sejle, en 

kf: I. (o b6rn holder hinanden i hien- 

derne, .wjIUt rodtlenit- Ⱦr sammen, 

IcDer tig åHh lilliii^c ug drejer sig rundl 

sisdig i samme Hliilittg ug på Bunmc sled 

(«es^.(, jfr. Kl. Bunier. 37S.S], slirduis; 

i. bérwiie slår i en lang rælcke, la og 

lo lige overror hinanden og lækker liin- 

ladeQ bendeme, H af de miitdro h6n\ 

k^so oreapA nekkemes sliftadslnilcte 

VOie og bviales iitd latifrs ud riekkeii (U.} ; 

Kr- endnu udlr. saji o waji, se ajle uo.; 

kuld-; se Aaseu, ni. sigln; tibk segelu; 

a. ssjle, m>. »ifi i best. -t <Vens., 
TTiy); jipmkora mwl fire vinger, som er 
huggede ind i grUDdfladea af deo øverste 

r*UI»i( ifk Unllwg Ilt 




melleslen og b»rer denne; sejlet med 
uvuriilvueu svinges ruadi af en gcDoem 
den underste sten gående jæmbip, a 
Idtpar (Thy), jfr. rinc; jfr. Aaecn, siglc, itk. 

BOjlende, no. a^i (Vens.): det at 
sejle, sejletur; „imj tea ctj d å få fli 
awjli mi di kdl", Grb. 151.79, baii .var 
•keil af al komme lil at sejle Qere gauge 
med du karle. 
I« 1. sejler, no. »iii»r <m -»r (Lild s.; 
vcstj.], skib; „Ttjs eerkaton . . . tjOMt U 
aøfnirk fd uijUrvn i W^aiørhaw' , Grb. 
204.41: se dads-j, fiske-, spMdc-. 

2. sej-ler, no. gij^jhr de bcsL -» (Vens.); 
Ler, som er meget sejt 

sejlfald, no. æ tatjtfal (Holmsl. kl); 
tovet, hvormed storsejlet hejses. 

sejlfnrdig. to. sejlfai^ (Vens., vcstj.); 
I = rgsm. ; „dt9 lo ht aky d wa »wjtfan 
ti te d y» U Ndn", Grb. 70. loa 

sejlgarn, no. aifigpn da (Søvind); 
amjigåu (D.); it^'/jij« de heat. •ginl (Vens.); 
= rgsm.; gurn, som briigt::^ af sejlmagere. 

-sojllug, no. se af-, ind-, verdens-. 

sejlivet, to. scgfijfvt il).); ~ rgsm.; 
»(tjiyvo avtn an kat (Malt); d« oa néj 
sijlywad kr'im (Lild s.); kgtan ce ud mf 
griv aijtywt (Vens.). 

seJlmBger, nn. aa^lm4ii»r an (Fanø); 
*isafim^k» ra (AbenrA); ==- rgsm. 

sejlmsgerknude, no. xajlmdiprkn^d 
an (D.); ejemliimnieiiij kmulp, som sejl- 
magiTo hiuger. 

sejtmand, no. manden, som sidder 
ved Aren i bagstavnen, Jylland 1. 237 
(vestj.). 

aojlnii, no. sæj^nql em -m^ (D.)i 
bruges til at s'j m»llt^!>L']l ini^d. 

sejlskib, no. sdjUkijb æn -skijb (Ag- 
MK'T); »l^HJ>h\w6\.-akipo Ilt. -afriR (Vens,); 
næjUkiv een -ahipar (I).); = rgam. 

sejllræ, uo. so Kr. Almuol. 1. 6l.9it 
^ stavseletræ (s. d.). 

sejlTind. no. sijiu'^i /'■^ (Vens,); god 
vind til al s(-jle fur; „h^j dbt td^jknnar 
i i kl&q y^jlfip får AI(»i' A ha fulnæjlu-^, 
nær huJ fur mi akuan" . firb. 147. iij; 
han beklagende sig over, at de skulde 
lÉ^ge der ug vente .... del var endda 
MsådHTi en god .i<-jlvttid, Kr. VU. 1»1. 

aejpine, uo. aijjtiJH -pinar -jnjnt -pijni 
(Vens.); -= rgsm. 

aejr, no. n^træn best .-(ijrffi (Vens.): 
= rgsm., l&iieord; d j^ d' m« aijran. 

li 




178 



Mjre— »ek« 



aejre, uo. $^, -9r el. sifr, •» el. 8^, %i som i en des el. rus ; hqj gor dU*r 



l&neord. 

sejrsBkJort«, do. siiaskdvt best. -9n 
(Vens.); lusk-iliiudeii. hvormed bum under 
en hurtig forlflstning kan fødes til vc>rden) 
et mslce, d^ fedes i en sejrsskjoite kan 
ikke drukne : sådanne bdrn skal blive store 
karle i verden, mægtige, f4 meget at rddtf 
orer, Kr. IV. 347. is, Thiele, Overtro nr. 



a. BQJae, uo. etejs ■»■ -»d (Agger) t 
besiA sejl, se »ejsing, 

fiojsel, no. se sejser. 

sejner, no. gejmt æn •ar (DJurel.); 
i^r (TH hest. sejMn flt. -**• (Vens., Thy, 
Sall.. Lilli s., Lysg. h.); sajwr el. "trf^ffr 
ten (Mors); se£»r (gn -tr (Sal, Uinding h.); 



387; den bringer lykke, gOr usårlig forn"*ww een -9r (Faue): enhver lille saks 



sUJ og bly, men ej for selvknap^ier, og 
skal følge ejeren i grKv<<ri, i.K, ioii.sa, 
se ogsA .Sgr. IV. 13(1.334, VIII. S«. 200, 
Kr. Sagii II. 295. 19*, 325. a«; .sejr" VI. 
275.90.95; .lykkeskjorte", Kr. Sagn VU. 
418, gor skudfast ; rorestilliagt-n om denne 
hindes miierkelige egenskaber er kendt i 
vidf krvdsf, sf Kolkfvt^uuen VHI.471.54, 
Liebr. Volksk. 324.89 (Norge); .sigrhuva" 
Nicotatss. N(jrdl.ll.5'),lll.ll; „segenthiitla', m 
Wigstr. I. 230. Hiiaf J. 1 1 7. Amim. IV. 81. 
VI. 98 ; .sigurkufl ', Amas. 1. 351 .355 anm.. 
607, t^DO MagDUss. Cddaliere IV. 140 lig., 
Grimm, Mylli. 828. 1052 auiu.: Wulike i 
regtsl. uuder giticbibitiibe, Ndl, Volksk. VII. 
178.3, Ooa Volksl. IV. 12. 13, Suffulk Folkl. 
II. SI, Uicest. Folki.fi3. HazIiU III. 13'.). 
Krauss, Sreca s. 20. 158 ; .camicia", Pitré, 
Archivio Hl. 325. 23, Magyar Tales 120. 



modsælnitig til de sli^rre, Ister uldsukse; 
,iiej:iLTe*, CL slags leer pil Anholt, Kr. 
Anholt 101.411; jlr. eng. scissors HL, fr. 
ciseaux, tar. cisorium, skærende instru- 
ment; skriedder-. 

aoJHing, no. at^st^ æn -»r (AggCr); 
tovt^nde, som bruges til ut besU Hejleae, 
meil en splidset I»kke p4 enden, jfr. eng. 
seiziug, et reb, som griber. 

sejst, taln. se sjette. 

aejston, to. se seksten. 

sejstAl, no. s^frtoJ do gids (Thy); 
ilk. (Vens.); emeddejæm, se hårdstAl. 

seje. no. liu. se sigte og smstu. 

»ejt&rre, uo, iif, nt, 11. siji^r tf. tijtår 
(Vdiis.); lit »ha sit^rv« (Fjends li.), Lfirres 
langsomt. 

HDk, no. se sig no.; uo. se jJikkc, synke. 

aek, nu. sfk [S. Sams); tiarn til en 



378, Z. f. M. IV. 260, ADdrceParall. ). 81,>«hvilken3omlielsl fremmed hund. nlr man 



Urquell I. 133.fi (Samland), l.»-8 (Slov- 
akcr), Strackerj. I. 94.127, iS. f. M. IV. 3.3.^ 
(Schweiz), Aubrey, Romains s. 113.W. 
Gregor s. 25, Henderson s. 22, Folkl. 
Record IV. 105 (Engl. Skol!., Irland), 
Folkl. Journ. VI. 93 (WaBhmglon), VII. 1 »5 
(Mordviner). 

BojrKten, no. bruges som middel til 
at åbenbare kTinders ntrosk.'ih. se J. Saml. 



kulder pd den, jfr. so, *|iassi; nummer 
én i legen: at spille klink, J.S. VIII. 274 
(Århus). 

oflkkenik, no. iirj:»iu-k an (Sundev.); 
en langsom person. 

»eks, tab., aiks (VeiiB.); »jfs(LiId s.); 
6^» (U., viBin. alm. Ntirre- og Sander 
Jyll.); (tMvi (Søvind s.]; «crM de gi., m^$ 
de unge I.Agger); iK^(Fjolde); = rgsm.: 
IV. 158. 13D, jfr. Grundtvig, LesuiugblciJCUM fu j>^ (Vcds.); evn sq!/i« eyir Jl^r |D.), 



s. 101 fig.; r-n tropisk frugt, Peters. Notd. 
Gudetro s. 87 anm., se Hnihb Autbul. 1. 
343, Wemh. Volk.sk. II. 14, AnUkc. Tidsskr. 
1849-51 8.205, Runa 111. 59 anm.; i sa- 
gierae: sten, som briugtT sejr, se Rafn 
N- Fort. II. 352, Thorsl., Vikingss. S. kap. 
16; sts. III. Gi2. 132, Didr. Berus S. kap. 
25. 9(i; jfr. OML. III. 22. .hattle sloiic" 
(keltisk), se sigi-stuiiiu Fritzn.'- 

seje, to. ae .sek-s. 

sejs, 110, sæja æn be.<!t. -»n (Vons.): 
i udtr. : yp tna mx aafs p (Malt, Agger, 
Vens.); en rus; V. S. O. seits. 

1. Bejae, uo. 8^ -*r -t ■( (Vens.); 




»ek<! el. syv; tiqa Mim* haiwft totp tvf 
(Lild s.): d4 ir ni(f dæ ka eæj »af/t å 
jan (Mure), noget, der kan sige seks og 
en, -o: solidt, dygtigt; jfr. A. D. J5rgenscn 
Afli. II. 483 (Ambr. Stub) ; nv^y >ii ka a^ 
aHa I iy\fa ^lettn (Snvind .i.), a: noget 
ypperligt; vistnok udlr. fra twrniiigspiil«!. 
jfr. ,gi som sex*, Amins, VI. 77, a: lel; 
det højeste kost, eeWerlauf Antegn, s.417, 
BO V. S. O. under sex; smaln. aUcsdåMt; 
eH-jikMe æn, -kåfics to. ihtåha, sckaAra 
(Vens.), se sjette; (Iskerne i Rrsgårcl Uredn. 
na>»ner tallet 6 i deres fungsl: ,MaRunseI' 
el. ,her og blår*; se Kr. Almuel. V. 30 ; 




, bavd« 



kywliiiger" V,*27; i talprmsien: 
i Kouu i GulilwA, Or. GI. d. M. 
IL i>S: seksen minder koTL'^illeren om. 
Bl Herren skabte alt i 6 dage, sis. II. 311; 
i »venl. er seks de 6 søgnedage, Kr. 
Æ?. 306, jfr.Wigslr. II. 232, MhofT s. 305, 
Liebr. Votksk. 5. lt»i;sv lioved l.(J51.35b; 
fi. Aistn seks. isl. sex , hisk Mchs, mnt 
»s el. sesse, lal. sex; sv &yv-. 

s^«er, ni), sijs* itn el. rt (Stiviiid); 
jfltati- OK (Vcae.) ; cl korl med saks CJDC 
(Sorind, Vens.); hjdmekcgle (Andsl). 
sakJigamBreb, no. se garo 3. 
vekahjOme, no. tii legugide, se 
i K. c 323. -.. 

sekameBud, ao. eæjamin Ot. (Vdsb.). 
— 1) dft »eks mænd, der dannede sogne- 
rådet, se otte-, tolTCDSBDd. — 2) et ud- 
tryk fr> bovtiden: de, der gik de seks 
bedste skdr, vor .seksinend*, og n&r de 
bavde g&el dette liirste skår tværs uver 
Store eng, si v&r de fri for al sid 
og bavde Qu nog«a forret frem for 
åg andre o}f notfi^ii kommandn over .tlle 
besliblkcuc og skulde bjælpe ladefogden 
med at have tiUyn ved arbejdet, demarst 
tuivde de den bestilling at kere iud [fra 
Bjgliolin] til (lorsenK og hente el lil de 
andr*: hovfolk, Kr. Almueliv II. 1 1. •*)< dg. 
seluinands-skår, nu. et udtryk fra 
henTgårdsnrIwjdcl i hovtiden; henne pft 
Bjgholm var Dogel, de kaldte .sckt^^uiEiuds- 
iLftr*; Mksmcndene skulde tage skår p& 
6 alens bredde, og de skulde [age de 
Uengsle skAr i Bjerge herreds made, Kr. 
Ahnueliv ti. II. iii.i9. 

seka-og-tres , no. aliiiiud. kurlspit 
(Vens). 

sekaradet. to. scejsraiit (D., veslj.); 
bruges om en bygnrl. Iiordeuin hexasti- 
diM, L.; tiftrajbj/q (Sovitid s.); séksrd 
»M (Vens.). 

øekøtal, no. aiksutl f bcsL -t (II. »r 
(Vf^nw.t; = rgsm. 

Boksten, tiilu, sajst»n (f>., ve»lj., Mors, 
Mt-llemslesv,, vialn. altii.); sijiif»n (Vetis.) ; 
Mkrf*n (Fjolde) ; = ■IT*'"-; *•*" * 'C"* *" 
(iMj.), 3: glad, uiuatcr; de ira f«n 
tajtltmf ndrAh af overraskelse el. skuf- 
febe; en faogsl af 16 kaldes i Risf^ 
Brwfa. ,l.,omboi-g Smed', se Kr. Almuel. 
V. 39 : jfr. Aaatn, Kkslan, b). s«x(iln ; ae 

aekstond«, talu. tc^jttøna (V. Vedst., 



ID 



StmdeT., Ang., Bradr. Rmmerlev); »ljjii»A 
el. alf}3i»At (Saiind s.j ; jrø/stw* (D., vestj.)! 
»ajattnt <Mor!i, He1l. li.) ; x$kgl»jiat (Pjolde); 
= rgsm.; de sijftaAe, i stfetandJH (Vena.). 

Bekatenatreger, no. »afjsl»n*trvV' 
flt. (Valsb., I).): cl alm. kondt kortspil, 
hvor man spiller til 16, se l'emlenslreger. 

Hokatnr, no. viijstuicr æn (Lild s.); 
Oli gidti bundedaus, se Berggreen, Dske 
Folkesange iig Melodier ur. 252. S53; on 
variant er: købttthatmafi a- (sts.); jfr. 
P. VolksL VI. SI. 

øoks&ra, to. udtryk om unge heste: 
rfe ter (tn saifos (A'ejr.), en sjelle 4r»; 
derefter siges: dæn m s^, åf or osv.; 
Bikads (VcQS.); e^os <EIsi.), se seks. 

sekt, no. aeH «n hesl. -»m flt. -»r 
CVetis.) ; = rgsm. ; BeHfr9r (sla), dissentcr. 

aekner, no. 8e sædekorn, 

ael, no. se salv; uu. se snige. 

1. -ael, afledningsendelse, se dæk-, 
klag-, klem-, mind-. 

3. -ael, to. glfudelig, lykkelig, se Aasen, 
stp], bl, sip.\]; se il-. 

S. eol, DO. iif fil. bcst. -M (Savind s.); 
aef = nt (D., veitj.. Vejr., Lild s., Thy, 
Slot h.t; w/ el. se? {Thy) \ st^ i ^ flt. 
(Vens.); sbI rt = HL (Agersk.); ael »ol 
(Sundev., Bradr.): strikker med et djtr i, 
der pd væverstolon hænger lodret fra 
.skafierne', og igennem hvis iije .trende- 
guniel* trvkkes; eftersom der si bruges 
flere elier færre .sel *, nipvnes ISjet : 
firsel, femsel, losel, treael; å trik i ae} 
d rpr (Lild), al trække trendegarnel gen- 
nem sel og ror (s. d.) pA nevcrstolcn ; 
ni M/rcpiji tp tteMt åpå bo^, aå ^ea da 
træka« I a*i»: i aH »tja te i u^ iVeus.); 
lir dræ^ ar irtFifvd i (fi «W (Lild s.), 
jfr. gAre; M «• <D,); hwf n- (Lild). delte 
gøres om en .selbust' (s. d.); jfr. Rictz, 
solv I , kok (i, vinkel ; se fem-, fir-, to-, tre-. 

aaladon.no. sétadin (Thy); en pknle, 
svaleurt, chelidotiium majus L. (Ålborg. 
Arhns, Sam.s.); J. T. 57 292. 

aeladoiirod, no. lægeintiddel, radix, 
chetiduiiii (Peters.). 

aeld, no. se sild. 

aelde, uo. no. se sælde. 

BolO, no. ael fft '"" i^-. Mors^; aijat, 
8^1 vn -a (S«viml s.); sijal an sJHa 
(Vor II.). — 1) hestetfij; hau Irai^t aaj 
i æ atiar (Malt), ban vilde ikke ligtig 
frem; to pu aé{» (Sundev.), 9: to se 
IS' 




180 



Mitbind— solskafl 



u 



BtlelCj; det gWs liestetGj bestod af srin- 
å pudtr (Murs). — 2) stulderremmc tU 
at holde lifnklserlerne oppe («lin.}; jfr. 
Aascn, et;lc. IhI. soli hak., lilsli siele; se 
liringe-, Iiukse-, bure-, praooi-. 

aolcb&nd, no. neffiAn an (Aggor): ! 
dea farvede trdd, som skiller mellem 
dukkernL- i en ,lcid* eller klavse tvist; I 
jfr. redebånd. ] 

aeleknap, no. t^cnap tm (D.) : = i* 
rgstn. I 

aelereb, no. el, skagle (Aiik,). [ 

aeleetreng, no. en = solcreb (Ang.). 

solotrn, DO. atitT* an -træ^r (D., 
Tliv); Iræslykkeme, hvori liammelrcbcue 
er fiGSlede, og som tigger roransirpudcme 
på sludi^lKJet ; liar tidligere ogsA været 
brugt til heste. jfr. bringettij. stavtftj. 

»eletoj, no. sdtBJ de (Vejr.); ai^a^ 
(Moi-s); sij»Uéu> bes(. -d^ (S. SaiusJ; = 
rgsm.; jfr. Stolle Opl. e. 33, se brtuKCl6j, 
dræt 2, heslelBj, piidetoj, stavtcij; slav-. 

BOleviuder, do. selvi^r mn mlake 
også Mplif iriwr (Thy) ; a^wen^r æn (Agger); 
^wiå^r (Hors); starre hAndleo lil at 
SDO hAr- el, liomperpb; afbildii., se Pb. 
Bondeliv s. tS't, jfr. Aagaard (Thy), s. 17; 
Ibrmeu sekviiide, som Mb. har, må være 
urigtig; se lellevinder, viiidekrog. 

Bfllfør, DO. se salcCare. » 

selgarn, oo. s^gd'' ^ C'''^ s): *d- 
ff^n ri« (D.); gamel, alm. hdrgam, hvoraf j 
selleue biades. i 

seUieeb, no. atihatat æn (U.) ; sc-ihæjat I 
(Lild s.. Mors); sælhæjat (Thy); en op- | 
stander nic*d tre pinde, hvorom selgartit-t 
bindes, nAr der knyttes sel til væv, for 
al de alle kan blive ensdaonede og fA 
knuder og åbninger ndjagtlg ens; kaldes 
og^;l selslok, seltre. 

BOljo, 00. J. T. 213. 214: «i{t an 
aili* (Suvind s.); «c? -»'" (Agersk.); teU 
oni (iiuEidev.); furskelli^if pilearti.-r, salix 
caprea, L (Vens., Als, Ang.), jfr. palme- 
Ine; s- cuierea L. (Alb.); i vi^n: udi 
din faders egelund der vokser op silli og 
rOn, Kr. 11, 223. if<; megen overtro kuytlct 
dertil, Amas. I. t>44; jfr. Aase n, isl. aelja 
liuk., SV. siUg, eng. saJlow, lal. soUx.; se 
persille. »» 

aolkjnpi no, ntlhip am hip \\>', Sø- 
vind s.); .*tfI^/< (wi (Agersk.) ; — selskafl; 
traesvinglerne, hvorved vfieverstolens sel 
er faslgjorle. 



sol^eegt, no. »tl^htic i besl. -t 
(VeriB.); — seltiesl. 
delle, no. se sølje. 

1. »Qlle, no. b<b{ æn -»r (0„ vestj., 
Agersk., Bradr. sj-, Ang.); en dreng pd 
14—18 år; han tcdr kon æn o^ «al (D.); 
jfr. Aasen, selle hak., kart, person; ht£k 
geselle, gfaL giiiello, medboende af sal, 
hus. 

2. sello, uo. sti tf. »4 (Vejr.); gå 
tilbage om heste; a^ m hgst (Vejr.), 
rykke lie-stene tilbage; «</ »laf (Sall,), gå 
tilbage: ieaT bruges: sti &p (i»ld'pjl til 
hestene (D., Thy, Sall.); »d dp! cl. 9«/ 
da! (vestj.); han veal H o tet t»i>dq (D.), 
han forstod ikke at trække sig tilbage i 
tide; han jc^ai »i i æ toj (I).), han trak 
sig ti[b.igc; han se^r ate, latc han hfr 
n (veslj,), ban Irak sig Ulbage, da ban 
hfirfe det. 

3. «ollo, uo. at{ -»r -»t (vestj.); sætte 
vieven i sel (s. å.). 

sollokext, no. eeeft^n (Lindk. s.); 
8a!lk9n el. ^fB^øit»n (Agersk.) ; vistnok mest 
i betydn. ; en Idjerlig fyr. 

»elleri, uo. aihri' d» (Søvind s.); = 
rg^m.; en alm. kekkenplaole; a- Idp, a~ 
roi; apiuni graveolens L. ; jfr. btsk sellerie, 
fr. célerie, miat. -ielinutn, gr. scliiion ; vild*. 

BoUing, DO. i en sLedremsc: .de 
Jongyde sdlinger' , Kr. IX. 1 27. 348 (Gj. b.); 
ordet forklares: .smA bille fisk'. 

aelop, udrbso. s^iop, alop (vettj., 
vestslesv.); sige» til beste, nflr de skal 
Iræde lilbage; se 2. selle. 

selskab, no. »9{skub t bcsl. •» iVens.); 
aaiakav et -skQM el. -akatgt (Søvind s., D.}; 
stxffifcop rt (Hradr.); = rgsm. ; lidl jiwn 
vf aaiakat (D.), advarsel mod slure sel- 
skaber, Kr. Alm. VI. 318; jfr. bojle, for- 
samling, gilde, hfijtid, værsgod; t«1 St. 
Hans lini^er bådejeren det furntidiie ni.incl- 
xkuh lil viiiterfl^kel, det kaldes iil , drikke 
sig i selskab". F.& F. I. 1 10 (Frtdcriksb.); 
jfr. Aaseu, si-llifk^jt itk., se selle. 

selahabsmand, no. aæiakapatitait an i 
(D.); »■»ItkabsMtfi i (Vens.); en BiapJ, 
som er fornujelig al have med i acl- 
sknber og bolder af at g& i selskab. 

Holskaft , no. æiakauM an -akaigt 
(Lild?.); lll.-d^-(j(PJ(D.): sfløakuult -sk,ttpt 
(Vens.); aofisiruitt an -aicai/pl (Thj); træ- 
stykkerne, hvortil sellene p& vieverstolett 
foroven ur roslgjort. 




BalBtok, no. åfffstai: i -tr (Vens.): 
iWiftUr an -MOak (Sumlev.); = selhest 
(Tew.); stokkene, der bærer sellene (Sun- 
deved, Søvind s.). 

a«l-8tråiigle , no. tt^trm^^ wn 
(Hids h,); =^ ;clhut. 

8«ltr«, iio. sdjrv (Slet h,). — 1) 
= selhesl ; overliggeren på stipnn på 
rsMrorelolen kaldes besl. »tlatr^ (Vens.). 



gå%; a hd vui fA nUB iii Usom di cdjl 
fålft i Tse [Tårs] (Vens.'}; licrhea kan 
optS. føres: ta fi^l (Afj^er), lage udea 
forlov; a< ft^ot di tåw sjæl (Tcstj.), s: 
loli løbsk; /(ii(i (p ff«w 8(r eij»i (Agger), 
overstadig lyslig; de to ttil får kam, 
^: han kunde ikke holde vandet el. lign.; 
htfj to nil (Vens.), tager sig selv tilrede; 
httn a ffrdtp filatjtn ma si »jc^ (D.), 



se slefe. — 9> i en tim.: a hår stfi /Vfm^jioo: om svg: tii«d at fA Uden til at gå; se 



føBiål (T a^traar (Brerap s.. Hult h.), 
er nok atavtneerne på sttidenes Ag; jfr. 
« III. 174.35 8. 

BelT. slu. sjai {V., N. Slesv., reslj.); 
tfii (Sovind); «7^ aiW (Thy, Mors, Vens., 
5. Sams.); t^ (Bradr. , Ang.); iæb 
(Fjoidt?); æ mer da hnm hin aa do haA 
kim daH tté wi / ttås Ja dtrm »ijfl 
(Agger). — 1) alene, iid«n hjælp, udwi 



Thybo. — 9) den fornemste, styrende 
og r.-tHeiide; ter æ mnA sji^ hjam; a 
dætH ajæl, hnm »jal, hjæm? (D.); di 
aita ær eiie hjem (Vens.); pdi aita d 
pii[»r>t» yufclc i dehær", Grb. 13. 31, 
herskabet selv og pigerne lo ad dette; 
ham aipl, husbonden; hin afjal, mad* 
moderen; dæm sijfl, herskabol (Agger); 
di sisi dfi nmf (Lild s.), z: huebondens 



iTiriming: ta næ ait A mm tyyrt; hqji'iag madmoderens; gjrv med dem selv, lidt 



é aa tii, 3; efler egen lilckyndelsc; 
M|p 9 AS sil. kam le a<t sil ijtt'n ,- 
iq/ a tæ sit liq (Vens.); da ka a sil 
jtr (Vens.), del kan jeg selv gflre: „AqJ 
ta sd mi ai ail: . . .* Grb. 3*.io, 70. vh, 
han siger sA iius sig selv — ; t^al. de a 
dm bæfet dr^, Sgr. 1. 85. 3()il'lLishj., 
Terpl; n^ do §lfr 9t »jai, så h<i do c 
(imsQ btUl (vesij.) ; anhwae a /tæ ^if 



af dem sek, Kr. VIII. 1 59. 179, o : herskabet, 
jfr. di sgU (Sall.), .dei sjolve", Socgd 80, 
sign Globus 82 (1902) s. 277 n. - 3) 
den egentlige, relle, virkelige; hqj a 
irlihjifn sfl; de sti saip (Ven.'!.), el. ail 
d sgni (Vens.); de aijtl o aam (Agfj^O; 
d<rA (t;e^ ti4*» (-^ndst); rfi*« -i^h s^in, 
tiftså utiderlidoii: dhi st^hMf »ifi (Sø- 
vind s.); dttti ajtthé aatn (D.); a detn 



ivr9rt (TAning); Dir en taler om sig'" sjteltn sgm sla« (Abenrft), &f den selv 



samme idags; ko^tn .ffarf^, a aaq i sa 
!^a} (D.), 3: aelve kongen, selve sagen; 
også: wjeehll h^m, sd wå' htm dar (D), 
selvende ham, O: om dft aA var ham, 
&A var han der; hun sir war ^9 eA ajæti 
Fa^tif de a liti "■ «;W* d/, dær at brte- 
kat å (vcstj.); sijfh (Savind s.), bruges 
kun ved ord, der bi-tyder del yderste af 
noget, som top, ende, kant o. lign. og 



•el», kan svwrs : a dn sjal ? « huA ær 
tt Vff ^q »Jai, 9 da^ hår eMu æ» kål 
(vrslj.), vistn. temmelig alm.; »^ toifi ær 
ét atl; (t do a^l, ee do tAc no (/Hc? 
(Vri»,J; niger el barn: a «W «»/, a ha 
af»if svares : « da si»l ? — iwl htt irr 
Å «n^9 si?t (Lild s.); jfr. UdmAI 
30. 158, Amins. VI. 90; do bitfmr ndk 
4 d9 tfoi, r'fbn do for æ h4i bet f 

(verti-); Aon tejar Usom do d i-omar « tager aldrig den bestemte form efter sig; 
ftvm iå té aæ ax»l (Mora) ; ajiii hn hær ftart ten klhun Ap i tr^at å s^i ti i gijaU 
o{*r f(f»« iik (Ang.), selv al eji- nog«-! j tdp; du »rd ii brak aiil dtp rii sijala 
\ar ikke sin lige: føat aa ^jcfl, ti M sa \ .*ph; di wa U ant t»h^ ni »^l» få, a: 
tj^!. o ft/yiwr dær gå nSj tfoiftn, gå ku dijii yderste top, ydersto spids, yderste 
m ^ttf ta de ds$ (vestj.); lak, dæ »jol ende; endnii kan merkcs: han i-^m sjal 
4riain.'(ves^.), o: lak i lige måde, svares ' tri/^», fJ9r[D.), = rgsm.; i ævenl. spfirger 
f.eks. pi flnaket: en glædelig fest, = a^t \ den lAbelige kone: ,er detle mig selv 
Ir a#m (Ang.), aiaå dæ atal, da^n di eller ikke mig selv?* J. Kamp, Ævent. 
*ij»', Wf rfi k4<] li <!t9 an ai^ (Murs); I. 58; KVL-wtyret, hvor manden kalder 
flW aptpr rto*r (veslj.), a: krage sogersogig ,Selv', se Krisl. Nyrop, Sagnet om 
owfe, se huddel; h'j ka a hån sjte\ <fo; ' Odyssevg og Polyfcm, Nord. Tidsskr. for 
han arladar fA sa- sjal (D.);' tei fd m Pilot- ny nckke V. (særtrykkel !>. 36 fig.) 
ail (Ven.«.); «w fA sa sjæl (D.), 3: for- ! findes ogsft pS dansk og skjuler sig i 
Mie sin nedt»r(\; mi i aa sil naat trij \ ktdbrænder-sagnene, se Kr.Sagn II.39.I60, 




de andre er anførte under kul <s. d,), jfr. 
Arne ForlæU-, Sagn s. 3; foruden de »f 
Nyrop anførlc sagn kan endnu ti^nviscs 
til Nicotaiss. Nord). 111. 35, Renvall s. 13, 
Wigslr. I. 129, II. 9i. Scgersl. 159. Burcus 
179. Nordlandcr myth. S. 27 ttg., Hazel. 
V. 23, KMT I, titi, Nyland IV. 12J ; Hart- 
land, Fainr T.s. 150, Folkl.Rec. IV. I7G. 
Folkl. Journ.VI. 225, FoUcl. 1. 130, VU. 154 
(Lesbos), VIII. 381, Cloust. Ncwd). 1 94 anm., 
keightly Fairy M. 313, Scott Demonol. 
336; BosciuclNorai. 131 ; Z. f. M. II. -210, 
IV. 96. Kulm, N. S. s. 97, Grimtn. Mylli.* 
979, III.«^ 126.373, Doetkf 135. Mharai 
BK.II. 150; Aggerboen, som skal dele med 
de raltige. tftgcT for sig selv og sro kone 
de fattiges part, Kr. Mulbohisl. 38. 119 
4S. i;>7; jTr. Aosen,. sjolv, isl. sjilfr; hisk 
sdb, eng. self. 

selvanden, to. saeiahtn (Søvind ».);» 
salajtH (Mors, Sall.). — 1) fruglsu mine- 
tig, del alm. udtryk ; ,a teni nok te 
Karen sku hlyu NJelaiidan * . Ander«. Bars.; 
hun m »mlaJBH mæ dtsn aj»H (More), a: 
frugtsommelig med det andet bam ; konen, 
Hom var selvanden, fødte i utide, Krtsl. 
VIII. 266; huii gtli s-, sis 331..^ifi. — 
9) under fire ojnc; når karl og pige 
medcH selvanden, tKoker de gsnic pft 
al blive selvlredie, Kr. Ordspr. ». 274, 

Bolvbudon, to. i^ælhd^n iD., veslj.l; 
ffH.^t (Vens.); — rgsiu.; di kam yilbf 
(Vens.); (/orti dæ kom»r ajeeibåitn aha 
æd o a ditttrtr (D.), den, der kumniLT 
selvb, skal sidde pA dHirtræel. der ftijes 
gKrnc til: mæn a tka nåk pat c o iwA 
ai bijin iA ad; ... aka ard o at dattrie, 
aA biifttfr fian æ^m pist ^å aUr ifi 
(vestj.); jfr. t skarnkrogen, Sund« II. 130; 
,dr^j»^H hupa i d^jsi ini hatcm<^j. får 
hifj wi koman scpflia" , Uib. 11^, ibli. 

selvdød, lo. sjæletff (O.); "JHiiei 
(Vens.); = rgsra. ; om kreaturer, tnod-sal 
slagtet; æn »Hdf kotp, A aiidot kril»-r 
(S. Sams); s- dyr bruges til trolddom, 
Cav. War. I. 441 nt-d, s« 'pølscslagler. 

aelvdøv. to. ^/(»{dSw fl).) ; som giv« 
sig ud for døv Ilden at vwre d(*t; doÅ 
k4i æ ejaidåv, hun høf kon hwa han [ 
eel; jfr. vildov, i.n 

selveje, no. sjali^ æn fvestj.); — 
rgsm.; fo an gor fe sj-. 

■elvejer, rto. ^ja^ajtr ten -»r (veslj.) ; 
iJéU^r i besl. -I (11. -»r (Vens.); =: rgsm.; 



II. S9. ij:t (Astrup s., Gjørd. ti.). 

eelvgjort, lo. »Jæl^pr (D., Tes\j,); i 
tlmdcn : ^telg^ w a^atgpf (Tlning) ; s/of* 
^itp <g wai^åv (Randers). 

selvicroet. tf. fijælgrdf([>.]; lyHsråv* 
(Soviud 8.); sjUgrmt^n el. •growt (VenB.); 
modsal; sået el. plantet. 

solvgr&, (o. ^dfrq (E)stcd): grå 
uden farvning; a^Hi/rp titp, 3: sorl og 
hvid uld blnndet. 

solvhorre, uo. i byrim: ,di Hå^bån 
fjalhwrtr" , Kr. VI. 346.219. IX. 132.K(j; 
„di Androp ijf-", saU VI. 346. jau, be- 
hoen> af byer i Lindknud og Skast sogne. 

selvklog, to. fjcflkiwi (D., Agger); 
»Jiikloq (Søvind s.); ajKklåq fil. -kiiiq 
fVen.s.); — rgsm.; no. ^(tlkloqskah (Ag- 
ger); dær a matM klQif fAlk,J<rn3 æ il-uJUpf, 
S9r*» w moqkloq, Ham æ liivkioq o Pæjer 
a gjælklgq (itsi^.). 

selvkoat, no. — 1) indltid, som en 
fflr for sig selv, ikke tilbords med andre. 
— S) kost for egen regning; fortæring', 
som lOiui selv betaler; arbejde pA &- 
{Slet h.); Mb. 

Belvmindet, to. ^ilmtAr. (Vens.): i 
udlr. 8om: kan kam s-; ptetpn kom> jt-, 
3: nian behøver ikke iil Bcndi^ bud eflcr 
el. heiUe, jfr. Kr. Sagn IV. 233. 

BOlvmord, no. ordet s- eller aelv- 
morder bruges næppe i jyske hygdenijt, 
istedet siges: Ann Mr sitd aæj av> »iwr 
te l'jv, §or een 8i>l»hij>d w ni fjui (D.>. 
se »lem; eller der nævnes ligefrem: lian 
bæiiKle (a. d.) »ig, skød sig, druknede 
sig nsv.; se Wh. VIk. IV. 190 pit. lim.; 
den liængtes ^"æ*l farer bagud, Friis VN. 
SO; hans lig hænger urarl Iil sol er gAel 
ned. Hauken. II. 1 1 4 ; selvmorderen skulde 
i a^ldrr- tider liavu d<^ kln-di-r mvd si^ i 
kisten, i hvilke hitn øv-de udAden. samt 
en salmebog, J. K. 3H8, 4I.K, Kr. IX. 
H2. ti>i3; kampesten lagdes på hans gr»v, 
Friis VN. 88 b; føres ud gennem vinduet. 
Kr. iV. 390. 488, Kr. Sagn V. 262. 93s ; 
graves ud under husets syld, jfr, Caval)_ 
WSremi I. 473, Ut-br. Volksk. s. 4H flg.. 
Rofthholz D. GI. II. 171, Urquell IV. 53, 

III. &0 (slavisk), <;SH. 242, se ligpoM. jfr. 
Aakjær, Jydsk SUnvne (1902) ■*. 53; dt-u 
døde lægges pA en slæde, forspændt tned 
lo røde Icvier, bror den stanser, begraves 
han, Kr. III. 100, 140, eller på en 



»elvmord— mIwoiI 



IS3 



mikk^l at stude (». d.), S(?r. II. 204, Kr. 
Almiiet. iV.97.?j|. jfr. Kr. Sagn II. 153. 34v 
Gr.RA. 727. Z, f. M. IV. 113; Urquell 1. 
180.8: lun slebes i slrikk^ efler liet^t 
o« begraves, livor sli-ikkeii brisler (N. Fri- 
senw-'K tercs af ulæmmcde kvier på mog- 
»opi til korsvej. J. Saml. IV. 276, jlV. Ge- 
ring II. 33. dat. Wiir. I. 47-2, Afiel. Sagoh. 
tt7. ia, Ldsm. T. I. 2^9; begraves af 



VIk. VII. 248 (Sl«irm.>; aud«t bju p& s-, 
se E. P.Saxo XXXVI; den, som selv bar 
herevel sig livet, bar ikke fred t graven, 
Kr. III. S40; mi vandre meHem himmel 
og jord til deu livalid er omme. gud 
liavde bestemt ham, Kr. Sagn V. 8ii. 359. 
:W4. «1. 227. 609. M, Alm. V. 178. 4^4, 
WigBlr. 11. 121. 370, Slrackerj. I. 203, jfr. 
ogsAUrquelim.50.53, KnoopPm. 167.ISI, 



rmkkeren, »e Kr. AJin. VI. 197.«;. Stoll m i'. Volk«k. I. 17S.«, V. 120, VIII. 154, 



Opt«^. s.^oanm., .lonsson. M&re 3.21, 
Cav.Witr. li. 411, P. Volk«k. V. 165; liget 
hrcodes, se CaTall. Wiiretid I. 45!) ; be- 
graves Dordenfor kirkcg&rd el. udcolbr 
diget, Kr. All«.* IV. 75. Sy.ji ; udenfor 
kiHtcgflrden, Thiele 1. 188, ^ i viet muld; 
i et markskel, Kr. 111. 158. 3IV, jfr.Wigslr. 
Kolkflcder s, 65, W.Gregor 3. 213, Arnås. 
I. 206. 308. 545, Haukena» IV. 506 ; jordet 



IX. 72. 11. I.P Brai 250, Pilré Usi IV. 32, 
Logeudu Aurea 18G. n, Judoe, jfr. Rohde 
i'syohe il. 411-12; forestillingen om at 
msker bar toget sig selv af dage for 
som genr^rd ai hævne sig pd andre, har 
jeg nogen grund til nt tro ogsA tindes i 
Danmark, se Kr. III. 157. ^|!>. Arnås. I. 
280 i. 308, Holta-Jåka; Maurer, Isl. S. 
s. 152, Mélua. IV. 308, V. l'Jl ; sign endnu 



i rt .tr^Hindel* markskel, der hvor Ør-wCrinim RA. 72<;, Rochhob. O. GI. 1.213. 



tJDg. Falling og herregUrden Akjærs marker 
slider sammen. Sgr. III. >i8, Kr. Sagn II. 
ns. 129. 108. III. V. 257. 911. Alniuel. IV. 
97. 290, V. 112. 32ti.i7: ■ »I bul. ssls 
ar. ^9, i en hfij or. 324; i , huller 
og juulalter*, Kristensen Sagn IV. 305, 
fA en koi-STCJ, J. Kamp 3KK. isn, jfr. 
den engelske skik: begravet pd en kors- 
fej med en pæl drevet gennem krop- 



27-1, P. Volksk. V. 103 dg., Mélus. IV. 13; 
frugts, kvinde må t-j tii|<c Iråd om bals, 
Ȍ bliver hendes barn ser, JK. 368. 88; 
(ieii, som skal blive 8-er, græder i mo- 
ders liv, Kr. Sagn VI. 151.434: følges af sort 
bund. Kr. Sågu VI. 202 nr. id, mske kan 
ikke lage sit Hv eHer al have Icsl fader- 
vor, Kr. Sagn VI. 151.433-34: s-er gir 
igen, se Kr.Sago V. 72 nr. 19. 20, ISI.fiSV; 



peu, se Nicholsoii. Yorkshire s. Ku, Denli. sijfr. Wigslr. 1. 204. II. 335, 369. Slrackerj. 



Tr. 11.63. SufTolk Kolkl, 4!t. Arner. Falkl. 
VU. Gd, Folkl. Journ.V.SlS, Méliis. IV. 1 1 ; 
i del nordlige hj/irne af kirkegarden uden 
klokkeringning og sang, i. K. :i8s. 1^1. 
Sgr. X. 188. Kr. S^igu III. 125. u<>. jfr. 
HaukeitKs IV. 523. Cavall. Wurt-nd 11. 
ltVI.73; ,8t ihe c'burcbyard ptite*. Denb. 
_Tf.ll. IGGuv.; kisteu fure« ej igennem stæt- 
iad til kirkcgdrtlen, mcii lofleit uver 



1. 1 77 c, Urquell V. 87 (Litauen); kau dog 
komme i himniurig, Er. Sagn IV. 305; 
han begraves under lagdr/p med hoved 
mod øsl, P. Volksk. V. 153. 14.23.94; jfr. 
skal begraves 1 flodmil. hvor sø og grOo 
Ifirv tiii)d(.-s, Storaker Saml. m. henvisn. 
til Keyser. Kirkehist. 1. 199; hans lig al&a 
i lucide ug kastes i Hod, Kucldt. D. GI. 1. 
177; \t& slige grave knslea grene (s. d.>. 



(fir solopgang el. ved solnedguiig, 4ohe, ris, stene; se offre, 11.734.391), jfr. 



Kr. III. 382. JK. 388, Gaardbo Naim. 128; 
jfr. Uauken»!i II. 1 14, Wigslr. II. 338 ned.: 
den ilode kan kun kumme ud samme vuj, 
lun kom ind; selvmorderen, hvts lig ikke 
Iktde«, bliver til *-n nalruvii <s. d.), Sgr. 
V. 39.51. jfr. WigBlr. I. 190; .et hiiirne 
•I kirii-gårdcn, hvor de udfibte bSrii og 
•Hnnordernv bliver begravede, en flr- 
ksMrt plet som med en bile mur er 



P. Volksk. V. 104.4.5; se hænge sig, Krijti 
grav, ligport. 

aolvroa. nu. sjt^r&a (D.); aj^rotcts 
(Sovind s,); ajilrvs am {Vens.): = rgam.; 
8- stiriki^r. venneros binker, andres ro* 
klinger, Kr. Ordspr. s. 274. 

selvrådig, to. ■•ffH''S'^ (Savind a.); 
»JéiiHa (D., vestj., Arøcr); = rgsm.; sle- 
dig; ,da bjærgmauden vild« til al have 



»fcondret for sig selv*, Htijskolebl, 1894Mnogen nytte af drengen, blev ban tvcr 
Dr. 42 a. 1313 (LollirinK, rom. kalboL); og vtir noget seh-rAdK*, Kr. V. 250. 
hedcrtige diide vender sig p& maven, MlTakroTeii , ti'. sJalskrS^D^H (D., 

oai en s- begraves blandt dem. Ycats veslj.); = rgsm. 
147; kravet d«rom volder oprør, Wh. ; selTaorfe, lo. ^Jainvdi (.'Vgger, ves^i-, 



l>.): '^fH»ot (Yens.); i udtr. mm: s- tov 

ufarvet, sod uld; »• fil^r, l^l»dei- af 
urarrel, sort uld; æn kdtfil o salswdt 
ic^rmt, iitåm de kam u (K mtt for 
(Uld !t.); de dær a latfit 4 tot. (o(p a 
nj^ia (Vens.); se grdlAr, selrgri, solsort. 

seWsar, to. s/«j«wr(D.); om drikke- 
varer, der slSr og bliver suro af sig selv ; 
8- al; modsat hvad d<jr med villk* syres. 

aelvs&et, tf. ajæ^Ai (D.); om korn 
o. Iif(u. d«r gror op af alTalduu kænaT. 

aelTtagen , lo. = rgain. : rif »r »m 
ajatltæifn rat; tlin.: tfasUce^n ar a^mjfin 
(vestj.), 3: selvl»gt er aflagt; n^ fiUri at 
tM d la (lege tagfal), J nå J^ koftar 
tfttfår pias9M, sd ttr Aqj sjiUi (Vens.). 

selvtægt , 1)0. til cu, som sv\v vi! 
tage sig tilrette, sigee til: ne^ hål, ^æl- 
ttejt » /■flM'jirt (Andst), el. oip/« (veslj.). 

eelvvoldt, to. i tidtr. : ajMwdtati nkå 
ar Mj» leasl (Vens.). 

Bom, 110. se s6m; ud. se srfimmc. 

Bern, 110. Sijim (Ribe); on landsby 
s. o. for Ribe; dens beboere kuldes: SJem- 
»wipr m. <N. Slesv.). 

seminariat , do. sinman ai ten 'tr 
(Agger); simina'ri an, Hemiiianum; jfr. 
ial. Bemiairitim. planteskole; semen, med, 
fre; se simoryster, rakker, III. 8, »Gb; = 
rgsm.; i Tliy skal være sagt: (/<w4 tii wi 
faJe aitn»iiaruittr iste'for rafcpi-ar o morti" 
istvfor ski^r, da gik æ ta^ i' OfmoA; 
historier om, Kr. KT. 23G, 

flemmcrs-vaDd, no. lægemiddel, ud- 
leveres infii»io SL-iin« mannatuni (Rkb.). 

aemp, no. se sennep. 

Bomper, lo. aærnptr{Agcr»k., Rradr.). 
— 1) jftrrl, stilk-, ligefrem; ifO a-, 3: 
stille; komme simpert raed et indfald 
(Veus.), a: lorl. Mb. - 2) allfor fin, 
som vil lad« meget pæn: liuii er s& 
semper som en brud. Mb. (Saudeij.); 
soro kun spiser lidt og vil lade sig nnde 
(Ageri;k., Bradr.); jfr. htsk ziiii|)erlicli, se 
Woig., ordet findes bådi? lios A.s«.>n (sem- 
per) og Hielz (simper); se scmptirLsk. 

Bomperfi, no. aemp»!fi't an besl. -»n 
(Vens,); aemp»lfij an -»r (Lild s.J; eetn- 
p»r/i-j (D.); en plante, huslug, semper- 
vivum Icctorum, L. (Thy, Ang.). eflcr 
J. T. 324, 340; flere .ilm. potleplantpr. 
tykhudede, aloe, agavc(?),ine5embryi)nthe- 
muni (D. , Lild); bladene bruges mod 
brændt skadw; „MæU-mnJa j>iq kam lébi 




ni té krh»*H3, om hon Hu: ku få \ 
h«t9 gfomp 9rmp»lfi'j t« Itar mur, fx 
hon ha briAc fiat roq 9d mej IW , ti 
158. 15, — hun havde br«id( sin ryg 
sfl ledt (slemt); aetnjttifi'c-kntu^r (It. gym- 
pathiråd; so liuslag, jfr. Schiller, Kriiulerb. 
li. 2£j, Lai«ie] I. til anm. 

øemptiiiBlc. to. (Ang.)i altfor pæn i 
sil vtesen, jfr. semper. 
10 semBbl&er, no. se sennesblAde. 

eems-læder, oo. sømstoj^r tir (Mail); 
vaske.HkinH; iniend gdr i klieder af s-, 
I Kr. Alrauel. III. Su. 30ij: > ganal dav jik 
mn^rn i bd^xtr il senuih strfj (Vens.); 
jfr. Nyrop, Lavene s. 8; mnl. semes el. 
semescli, Scb. Ltibb., htsk sainisch, om 
læder: tilberedt med fedt, benfores til et 
slarUk ord. 

Bemaort, no. lægemiddel, udleveres 
sQflores cinnæ (Peters.). 

seo, to. ae Sankt i hetgennavne. 

Bon, to. eii»n fit. aipn (D. , vestj.. 
Vejr., Thy, Mors, Sall.); mw itk. -f el. 
ajint; fil. ain (Vens.); *m ilb. -t sin iSo- 
vind s.); sftt -l aett (Agersk.): 8i»n •' 
xføn (Ang.). — 1) iangsoui, senferdig; 
hqj æ itQ «ri ic » (Vens.); han æ giUfp 
si^a (D.); do » så »t^rt i di tco^ifør 
(Agger); comp. «M»f, super, si««/ (Vens,); 
Uåkan æ få gin (ieU). — S) hvad der 
kræver lang Ud; H »in arbi, de a ad 
sJHt (Søvind s.J. — 8) hvad der kommer 
sildig; æn »ij>n bikinis (Agger); ko^n 
8ka få m K-al [Vens.), 3: kælve om 
fordret. — 4) i særegen betydning om 
keer: tidmaliÉet, sotn ikke giver nudk 
lieoRere pft grund af rorestj^end*" kwlv- 
ning; ifår koa æ nitn, hmt kår atå^n 
ai^n sijn iørmoa (Lild s.); di hal dv K^ 
*tkå9 a 81« (Sflviiid s.); malk ten koy> 
8iJ9n (Vejr.), ligeså veslj.. O., Smiderj.. 
visln. alni.; niVr man malker en ko »vn, 
skal del gfires sondag moi^n. og det 
m<ll mælk !«k.-il da malkes ned \A jnrdto 
(se offer), andre malker den sen fredag, 
atter andre onsdag ef\ermiddag; malker 
man dc-n sen 8<1iidag morgen, vil den 
kælve om dagen, og s4 mange timer 
del varier, inden koen får mtclk eOer al 
kaivon er fodt, så mange uger riiaJ den 
slA sen, Kr. IX. l'X lig-i!ji. I3r>: se som- 
mer, Alm.* 1. 1 01. 4fi flg.. Sagn VII. 475. M, 
Wigstr. FS. 431. *0; om br»ndpvin-?flaske. 
U. 242.3f^a,jrr. Aus.»ein, bl.seiim;sestnk«. 



i 



BO 




9enB{rlie~9enflp«s 



IS!i 



Moagtig.to. ^ae» el. «iHa«»(Veiis.)t 

uuBeti^ silde; ^/^J kam tt^tgat situic* 
ijim d »jat»H Uh nAk te ntUtri'', Orb. 
3i.i: an 9ij»naKi» arM (ybs^j.), et ar- 
bejde, som tager lang dd. 

■end, no. »oA (Ro^n «., Vejr., veslj.); 
»gå (ÅDdstj: sonding af fadcvarcr som 
Ung til gildesmadeD af de uidbudte, 
den, som bnif^e send, fik ej tom kurv 
tilbafrc, i Sevind lagdee en ,busi>* i kur- 1" 
rea. i Huiidsluini h. liltig>L- t,-ii kovritig 
(nu ahn.); går hi-ylluppol ov«rHlyr, skik- 
ke* aBDdet tilbag, Kr. VIII. V.n.ifå, j(V. 
fMB dcnite skik Pu. Bond«!. II. 10. Rang, 
Prcstegdsl. 275. Wigstr.. Polkseder s. 41, 
StoH Optegn, s. 71 , Ald*^n Gelap. 66, 
S*egd 145. Wllle l!)3. lAi-]us. III. 3<J: 
lig^ledM gavr til pncst«ii aT ^ødevll^4^r 
fra konSrmandei cl. andre, m tom. Tor- 
cring, I. Toring 2, striidolse, 
sfcik; TVTcr. 
■ende, uo. 
«ai) '•r a(pA aoil (D., And«l, Hvejsel, 

Agewk.); 
mrg -mr «rg ««* (Løddei-up, Rævs, 

Hiædborg. Mogenstrup. Rodding(M.I: 
«f^ 'ti"' '«')*'' wic (Veos.): 
«a4 -w* i*g»t Jt«n (N, Sams.); 
•09 -»r w«M Mvii (F-ilslcv, Harridalcr, 



him å an kdk d (fh »kdlfut fmir htUr 
tBH »urs tq, aiqs ft/fc brojtf/ji (Lild s.), 
jfr.Kr.Alm.^ IV. 75.36; når der fortælles 
en stor logii, kitu spøgfiide siges: dæ^ 
«ka dmr n- mæ, hM» fp-l (Mora): so 
send. 

aendingB lys, no. msnJif.'t /i^/it (Thy); 
lys, der bringes som ,«?nd* til gilde. 

Bondknglo, no. se sLud 4. 

sendplge, :io. pige, som Imikger 
,si-itd* (s. t\.) til gildtMlius, s« Vh. Boiiilel. 
II. 12. 

1, »tene, no. s«t\ an '»r (D., Andst); 
sen an atrmrtys^r.); n^n «Æitsr (Lild s.); 
s^n WH liest. -PH el. ten Ol. jj^ri^r (Vens.); 
sfH Imk. flt. .«ij»r (Tvtd); ji^i æn [e>n»f 
(Søvind s.); ae»H «aø (Suodcv.); Mff 
ært -r (Aog.). — 1) = rg>sm., nerviis; 
en person hævner sig ?ed al overskære 
ispDding, m talerens saner, Kr. VI. 10*1. io8; df^r ar 
<iUf tSH gutpt 8f^ i hans Itftp, udm haU 
eåor »H I' 89 (Mors), a-, Imn er en slet 
person; se amæk-. — 8) <Kn ijamal ei^pn 
(Agger), et gammelt dyr, der er skind 
og lien. — 8) om en person el. dyr, 
som er noget ypperligt : d* ær an ses 
hnmf (D,), han er et jærp; an hor nem 
It o drek in^vin (Andst), en ^vær karl 
til — , jfr. mælke-; horer ordet licrLeu? 



Hufoild, UeU.h., Slnrr.h.); nt. MTiiffrsose Aasen , isl. .tin huk, sv. sena; htsk 



CS. HakO: 
■t^ ta^r xgnk wnt (Ifavbro s.); 
t^n **tn» x<m »<f*n el. vn «p»iw afn 

»a»n (Kisted s.); 
i^i -» «^ #W (Søvind 3.: Rogen s.); 

n tf. *M/ (Tipning): 
»afi -» M^^ nænt (Skrystriip); 
iOfj -9 Heni *ænl (Åbenrå); 
= rgsm.; alm. bnigeii: skikke, i alt fald 



schne. 

3. aene, no. am an -ar fD.); sgu 
»^»r (Lb.J; (£? Sfii (Vejr.); stgn »amr 
(Tli>); sm»r fil (Mors); »in mt I>e8l. -m 
flt. »r (Vens ) ; »in stnt* (Sfivind s.) ; aefiar 
(Sall.); rodstok ken af (loa- græsarter, alm. 
af Agropyrum repens ; af carex arenaria L. 
(Hassing li.. KUtegnon). J. T. 53; jom 
or ttådat^ mæ ahiør (Vons.); er vel sHmmc 



i »pslj, rodlarler, wnde i s»rcgen be-«»opd, som det foreglende; seaenner; sand-. 



tydning; *p* le H tpl (Sovind «.); wi 
■ff^ tt gil (N.Sams.): tfær gktt jK^Jta 
It lU hr^op (Vend.), om df iudbodnu, 
do seiuter bidrag til gildesm-tden, mælk, 
Me, tmfir og kødvarer, jfr. send, sen- 
■ling: «e ind-. 

•eDdelse.no. affMffTån'mg, Hvejsel); 
«ft»*/j' iH'-il.h.); saijtfs (Vens.); jfr. Kr. 
Alm.* IV. 5.=). 09, 73.28: = »end. 



9. aene, uo. sijfn -ar (U, , vest].); 
malke en ku sen is. ri,); a kti »ka sijnaa 
(D.). sen æn kp (Agersk.). 

aeneborko, no. [sfnhorkj (vestj.) ; 
sammen nitring af kvikrøddor; dø ær i 
Jæn f, om jord. 

aenegroet, tf. »mtjr^ (Malt); om 
agerm»rk: tilgroet af senegries. 

eenegræe, no. e^ngrea de (Mors; 



•endlng. »o. aaik^fi (Mors, Tliy);i»'rhy); jten'jraa (Vejr.); «wii<^^jt (Lild ».); 



mfjfil i bcfit. -i III. -»1- (VenA.): = ^nd; 
ji' t«iMr (Mors): tnii a- (Tliy); trij dav 
far hipidauan »tal oh pijq o atf ma 
■^.- wn gp8 A^r rdfp afur, k^r to^ 



aegarffrajs Itpsl. -( (Vtns.i: étnynrfa dø 
(Agenk.); alra. navn p& kvikgræs, agro- 
pyrum repens, Beauv. : skal bruges i Vens. 
om polygoDum aviculare L. , J. T. 176; 




18« 



p& Hartioøre om psamma arenftria, J. T. 
330. 

senejnm, xk. teujan tru (D.); et 
jtero, der gilr o\> foran suk-u [li die gids 
[iluvt; «g holder skffiret fast; deipfl bliver 
senerne (Icvikreddtrne) jacvnlig liK-iigfrnle 
uiider pltijriingcn. 

seneknude, ito. s^nknu^d <r» (Lild s.); 
— rgsm. ; hvorledes helbredes, Amins. 
IV. 95; gribe mod vejret med den syge 
hfind, .Sgr.VIII. l-tl.60f); bcsvwrj^lsc mud 
.kuiriband*. P. VIL. VU. 188. 

Heneret, to. Sf^r$ (D., Agorsk,, Aug.); 
om marken: opfyldt af kvikruddvr; om 
ked: fnidt ;ir sener; g- åo (Ang.), 

MnorøddoT. no. Éonrojt ftt. (Sø- 
viud s.): rødderne af kvikgræs, se seae- 
groes. 

BetiQB&lve, nu. ahtsalf da (Søt. s.); 
= rgsm. ; imgveiituti) nervinnm. »« 

aoueslidt, lo. signalet [Thy); (yud- 
slidt, luslidl; hvad er fnrste del af sinstii.? 
slidt ind lij acncTV ae Mb. aciel: .aoincl' 
siges um t6J, der er slidt således, at kun 
trådene af rendiuf^oii vr titbagL- (Lolland}. ' 

8eDesin<}rel£'e , uu. ggfnamh-ala de 
(Lild S.); — senesalvc. i 

seaetue, no. i udiryk som: huigi a i 
ranr i trn ^-grttttp (Vens.), a: lilgroet af | 
ugnes. eo 

aenfodning, no. ^fnfitnti} i besl. -i I 
Dt. -«'* (Vens.]: = rgsni.; f. eks. om l&m, ' 
fodl« ud på sommeren; li^kal ugså betyde; ' 
hjemmefødning. 

MDg, uo. B<3 ijyugc. 

aeng, uo. iccm; tp/i -a <D., N. Farup, 
Jterae, Gjerding (B.) . Aiidsl); ilt. seB^ 
(Thy, Stavr, h., Sem, Affersk., Bradr.); 
flt. mpji hest. enrijtn (KalsleY, Harridslev, 
Haslund, Selde, Salling, Heil. h.. Søv. s., 
Silkeborg); flt. »æ^»r (Also); sæn æn 
be-iit, -»w, flt. Ai«i5 b'^t. M (Vens,); «W(^ 
ati sg^»r cl. s^ij (Fjolde, Angel, se 
Hag. XXIX). — 1) := rgsm.; i daKtMtåui 
a A»r ti-ij næg i »arsij d sd Uii»r inaA 
å tciftn i JteH, lieer a iwtjat we kakal, 
pig»rn i dam, derr æ neejH wa iji'n, d 
hH»n i dCBA tte^etiitt iLild !i.), jfr. Eflersl. 
337. 862; fiigernes senge var stillede over 
hinanden, Kr.lV. I IS.itS, se endnu Stolum 
Opt. 105 (sejigfus hovedpude skal være 
mod nord. Wijfstr. l'S. 415. U); bfirwn« 
over for»;ldienp.s eller lienestefolkene?, 
Kr. Almuel. III. 3!^. liif; de lå pi dynevår 



uden fyld nede i sengeføddeme, vArene 
havde blArgam til irendegara og trevle- 
garn til islæt; små bdrn lå på gaml« 
stykker skørt, bredt over l)ø i vuggen, 
Kr. Almnr>l. III. 9ri.:u<: til l'yld vr brugt 
bavreavner »'IlfT kænild. Kr. Alm. * Uf. 
54. t3. 79: nederst i den lukkede faste 
seng var el tykt Ug lyng, hvori jevulig 
dyr: ildere, snoge (s-d.), hugorme havde 
bo. ovenpå halm, Kr. Almuel. III. 28. 70. 
:!9.ll3,IH.III.*d8.i*7,jrr.Hejmdal"/a»3; 
se endnu Møller, Burnhulm s. 19 .en 
hjemgiflesciig", spiigklieder; riybagle bred 
latggcH )iå sengen for laogsomt al køles 
(vest]., jIm.), jfr. Kr. Atm.^lU. 50. 53. se 
hvcdegodt: Kb. Uondcl. s. 56; alm. om 
seng. se SJtrackerj. II. 138, P. Volksk. VL 
158, Bar. <.iould, Surv. 84, Uarl Wilk. 80, 
Plire Usi IV. 317; s- iodmuret i vær, 
Kolkl. IV. 19. — tjp, py ' s«5,. JW I* 
ftæ^a, eatr Atnn swtj, M^ ta scf^ (D.)i 
91 (1 sirji^H (Sflvind, glds); da tei lea i 
uo étrnj (Thy); rt æ jmkj (D.; vesy.)i = 
gtr w særi [Mellcmslesv.); ^ $ a «i>(t 
o i »n (Malt), om mskr. der på grund 
af sygdom ikke kan gå oppe bestamltg; 
bloi xtvgi (Silkeborg), biede »enge; «* 
smti tær (Mcllcmsl.). uongen tarer på. 
ki-»-fterne; „»anf»n »r rt hwiistaj, nurti 
d« mr aea ft pMuri«/'' (Lishj. Terp), 
Sgr. II. m. 138; do ska nAi fd liw d 
d^s i s<r^ i »an avf»H (Vens.), til et 
søvnigt baru; ,<ii ha in gu siti å Uq 
åpå" , (_!rb. 19.4.?; nu kunde de komme 
hen på DU seng at ligge, Kr. V. 939: han 
If detta Ittg d æ tatf (Valsb.); om i^lot 
aæn (Valsb.), alkurcsciig, også N. Jyll : 
<m Ifs fOi] (Vens.), fritstiende s-; rf«^ 
dar gor dsce^s mm a MSna o stor dp 
ffux a ioif!, dæA fvr bfSa hwit o rxn^ 
(ves^.); dæH tUtr gær 1' MVf ma ffSn* 
å stær dp m<B svitn, d<eA ka nåk fé 
usnwa (Ang.); AiMvm dar kåd te wpj 
fi4 å it o <rn utak i æ kalgor (vest).), 
kan f\gvs, iiAr man får rigtig god mad; 
di sAq»r ene sæ^ nnmat, n: lever ikke 
soiu wglefulk ; </> f«ir (tænkte) tri jet, d 
10« fidr »H'la réc li 1 ttry satittl (Vens.); 
rfy hi nåk <iw wat i svig st'sl nat (Vens,), 
k'-ui siges til pige, som talier noget på. 
gulvel; A. tager et antal pebeinodder og 
lukker liaiidL-n : j^nid n Irq ve dæj i nat ^ — 
B. „a siniåtr dmj ^ a sati f , A. ^hutit'f — 
B. svarer si f. eks.: ,7 gå^f der er haus 



'om antallel; I rim og raioser: 
o HO cfl veft r^r, så mo lio fo 
faåar, nar do »ka > </t ur^* 
kan siges iJ btini; ,|iå Hdjclands- 
r sUluler co seog, ileo er vel 
med seugeomtueiiK ....*, Krut. 
s. 38S. fft; „han ga hans dætfr 
. . sety: tr«m$l-i-haim, Kr, Biltmer. 
.3: ved ja^ildc og brytltip blev 9- 



Skal)eKr.s. S. k. 69. Arnas. 1. 03. 1 03. 569, 
n.m 210. 82*. 2(i4. 279.30«, Fær. Kv. 

1. 160. jfr. 1. Kong. Bog 21. i; spedalsk 
la^^ i dronoings seng, DgF. I. 17^; — hvnd 
man drtimmer forsle gang i n; »-, op- 
fyldes, se Kr. Alm. * III. I5r>. 8U; mske 
hindres ved Irolddom i At finde hrile i 
8-, Kr, Sagn VII. 24S. i; : en .opredt seiig" 
er el tegn på himlen, Kr. Sagn II. 257.31; 
aget istykker, så parri>t kunde ■■ nAr man slilr al' sin seng. skal oiuii da>kkc 
gulvet, J. SAml.*ni. 113; — liim- , sin lejeplods med dynen, al ikke onde 

fijnc skal kunne ^iite en fortræd (D.), 
jfr.Sgi-.lV. lSn.4ii3, Thiele Overtro iit, 192; 
andr« siger: for at inati ej skal IA O;- 
vMide gigt, derved at eii liigl llyv« over 
huset. Sgp. VIII. 121. :t;, Kr. IV. 39«. 38, 
Sogn IV.t!24.0O, Alm.>-Ill.iil.l&.it;.tMi,o9, 
.IK. IS&. n. jfr. Wigslr. II. 137. Ifil. 270, 
FS. -112. 4y.78; O.asl. +7, Amins. IV. 89, 



BT S- skal knuse den sovende, 
[11.334; s- skal daglig ri-dcs pA 
ver nat en spegels«;hnnd i den, 
1 V. 491. 90, jrr. bimd 1. G76.æta, 
1.106: £• m. sorte lagener, leje 
□, Kr. Sagn V|. 31 ov. ; pige skjuler 
ler seng, se raver III. 131,, %< ti; 
Ilder rr«miQed I seng hos sin hustru. 



ell. om de Ire råd III. 184. i4l.:»VII. 104 øv., Haxel. Vi. 27; forktaringen 



iiu Isder karlen fra gredgryden 
•folkenes s-, .se JK. 33ri. 74, Kr, 
> ar. 35, jfr. Kr. VII. nr. 1 1 ; nis»en 
deu sovetHle frem og tilL><(ge i 
for al i& ham lit at poan' i den, 
»II. 67. 10l>.HS. l4S.3ir., Tliiele 
pIgD ProcruMeÅsengen, se Cluust. 
t7; seng, sotu retter sig edur alle, 
ienr. 113: niss« Invkker klæder 



er vel, at sporet (3. d.) af roskeU legeme 
kan brugeji lil ni volde ham uiidl med, 
se Folkl. I. 15!l (Pythagoras) ; man skal 
udiiletle Kierkct af sin krop, nir man 
slår ar sin .wng ; i <--n gddelfllt, Sgr. VI. 
34.330 kræves, al man ikke må møde 
sin kii^rvslc; i sengen, og ikkf udenfor, 
stedei bliver da: på sengesiukkeD, se 
kitede II. 300. 4$u- — 3) sÅ mange seng- 



iDS seng, Kr. Sagn 11. 82 ned.; i»klretler, som der horer til een sænii ktæitr : 



jTQ: ,han X fræ Dagenæs, liur di 
I twal i sengen*, Kr. VI. :)!£(), un 
1 s. V. Horsens); f4 i levenL den 
KDg i helvcdt- tsc I. 580. 43), Gr. 
. II. uO. Æv. III. 178. jfr. Magyar 
. y. 310. Knoop Pm. 215, Herbc 
lUS. Graf II. 31U, se stol; kræve 
al sidde ved prinsens fl. priiiMrs- 
ng el. sengestok, mod r1 bortgive 



2 underdyner, I oveidyiie, 1 lang pude, 
i hovedpuder (U.); d Jér te saq iVcas.), 
f4 tfij vævet lil sengklæder. — 9) om 
koriLCl: de It^ar i jæ^ sæy (Vens.), a: 
det ligger i leje; jfr. Aaseu aeug, isl. ssug 
huk.; iilkuvi^ug, kar<*l t£. kaross*?, kasjol, 
k.-i9mt-rnk, kasse. klæd'Br II. 199. ;X)1>. ligge 
ll,4l7.3Gli, sovtt, passe II. 789.36; barsel-, 
bo-, brudc-.^bue-, folde-, frede-, garderobe-. 



jdie, er et træk i mangif i<>vcnl., tagjesle-, hel-, herberge-, himmel-, kjel- 



B. tir. GI. d. M. II. 43, III. or. I, 
nner' . Æv. lU. 02. negblr. ur. 1 21, 
r. 13 .Per Redbal", Sgr. VII. 137, 
ti s. Si'i. 153; om motivet lil ,prin- 
(mI erlen* lio.s Andersen vv d-tnxk, 

ikke. del findes hos Sundhl.* 191. 

Hist. 349. Gr. 01. nr. I8i .Krb- 
le". Moonier s. 2.^7, tJeldart Kolkl. 
em Greece s. 141; i Miigyar T. 
A., jfr. 3.354, hvor riet angives« 
o6leilaiid.sk. se Kalh. S. II. iiS2 Hg., 
iret y7, gviyst. 75; begge sig lil- 
f sorg er alm. nordisk, jfr. f. eks. 



k. 15, VtiUuQga S. k. 39. Egil ; sa^n (Lild). 



tringc-, ramme-, skab-, itlag-, solle-, sla- 
bul-, filakkfl-, syKi-'-, siel-, lop-. vrS-, 

•enseaft«iuiuadvcr, 110. Kr.lV.I44; 
= kviL'ld;^ nadver, sidste mdllid. 

■engebomavr, no. sendes bSrn i 
narrca>riudc citer, se Kr. Alm. Ilt. 17. 38, 
mesiiingstÅllrÅd; jfr. s^-iigenavr. 

Bongobund, no. »ar^»bon æn (D.); 
= rgKm. 

sengebækken, no. aæn^tftktn ten -*r 
(Lild s.; D.): bækken, i hvilket der kunde 
licgges gloder til at varme sengen med. 
lAget var gennembrudt; øfi 9- hn^vr imét 



iflS 



scnppbå nd — w n|tr Ud 



■oniebånd, no. Kirf»^j jbest -MAr 
<V«nti.]; $aii»iioA tn» <D., VM^.>: aa^cÅ 
«t (Søvind s.): et »toeritl reb m«d lifind- 
(ag, fnslet ■ loAct otrer seflgcn; de gamle 
cl. syge brupep riet for Wuer* al kunne 
rejse ag eller fljrtle sig i svngen: o^ 
til rI gArr trolddom mvA : ^di hår t 
stifib^, d4 di ka malk, id df ka prw" , 
Riii. 147. I). de bar et »•, som de ksD 
TDAlkc (3. d.), så dot skummer 



sengolftd, no, »a^lajan (Vejr.. Tfay); 
el M til at lufte sengk)«der pi. 

■•ngolagen, nu. sitipia^ti trn -tr 
(S. Sam«.); = rgsm. 

sengoUggonde, no. aægtlti^ am 

(D.), sengpleje; tttipifgi lo. (Vens.); gyq 

å MSfti^gMl (Søvind s.). 

. 8eugel«c&. lo. som bolder sengen; 

I iKN »ka tale yt(/, lau> æn it a Éægla^a 

i»(Ang.l. 



ROngedags, bio. ■/« *r twffdotn \ sengemAtte, no. cogviml' imi(V>m.): 
(Vena.), 3: sengelid; steii»ita»sma^mar , MUfMaf øn (Gjørd.s.); rn tietlet halm- 



(Ikast s.) i -= fcvteldsnadvtT; re wyrfiw - 
(fjitr (ves^.); im stfi^ltnNliJ (Vens.); 
sengedft(Klid. Kr. m.S74. 

aen^ofljgBl, no. Mt^rftt tut (Sor. s.); 
aof^jH <tu (Vi^Rs.); den hele vdre side 
■if »enfcen = sengestok; Ir^ M ur å a 
nr^fjiri ilk (Agersk.); mellem sengene 
vor el skali i ,SL-ngolj«Ief>e' (&t)l.), : 
J. S;)ml. IX. :U5, 3: brcddesfcillemmmet 
n:ieUcRi de to alkoVeseoge; f]cl på sen- 
gens liuiid <VL-ns.J. 

sengefødder-endo. no. fodenden af 
senge«, Kr. V, 98. 

Bongegas. no. aæiffgaa tm (Hmr.): 
noget Dl grotte sig med, når man er kom- 
m<-R j :4(-rig ; fo æm s- mtt' mk; jtr. gasse sig. 

aeDgehalm . no. Ⱦ^htt\m de (D., 



mitte, der festes om den lukte «eRg, 
hTor den stader til ra^en, for al hc« 
skflte sen^liedeme. 

Bengønagle. no. atgjpna^ i •»r(V*^n8.); 
sendes bOrn i byen efter p& narreærinder, 
xe sengenarr, messiDgstiUtråd. 

sengenaTr, no. A^QMatøøi* i besl. -i 
'(II. '9r (Vens.); m^uidft leiD, penis; der- 
efter send« bSrn narrca?rende; se senge- 
borsna*r. 

aengeiiaetter, do. søigntaimr i bcsi, -■' 
flt.-w(VeDs.j; «ef>NÆ(»*(M-«r(Holms1.): 
sorekammeral ; ,wo InjøAc Pir å tipijt 
åpå ahfit*H»ri*. Cirb. 19.50: jfr. Aasen, 
seiignPTt'', (tf nsul kammerat, kun bru- 
geligt i <iiiisii-ln. 

•engeomhsBng. oo. ajm. af bUi ler* 



»fslj.>; aa^rhalm ttf best -Aii/mi (Vens.); » red med påtrykte hride blomster, kappen 



halmen, livorpd sengk lEdeme bredes i 
lukkedt^ si v»| som i løse aenge; hun 
hifwmr 4 h<9 får ham i æ a- (tea^j.), 
»ges om en stor kvinde; ,si fin som s-* 
(D.). længe brugt s- smulres omaider 
atierkt: heksen iilAr cfler manden med 
en risk seogrlialm og slir dermed bordel 
istykker, Eflerslsl s. 197. 177; ^ Maries-, 
Vor frup«-. 

■engoheat, no. »æiithast an (D.);m 



foroven rar kantet med frynser; i k^e- 
atmft rar faiengl spraglede, storblomstrede 
årlse.t gardiner for Åbningen, J. Saml.^ 
I. 94 (DjureU). 

aengeplada, no. acttttplas eem (D.); 
sengerum. 

aengertuxi, do. joytnun i (Vens.): 
= rgsm.; fttKi iWr ar /(f^&m, a dir 
då* c^rofn (Vens.). 

King«8ted, no. jw^i«^' tt (Sav. s.); 



ur^hr.^ æn (Vt-jr): jterfasf tm (Agger); | sæ^nli i (Vens.); »F^fW'er; w« -stvjtr 
åtBtfifio^sHSlBTr. h.): «a^- el. sæi^hajtt (D.); Htn^tlr <rn jw^KtorlUkl s.J; = rgsm. 
el. -Aowf j best. -I Ol. -havt (Vens.); en songoatok, no. aætpalåk i bcst. -i 

ItOe træindretning, som .<irttps ned ved | (Vens.; And:^. D.); ur^dk mt (Mors, 
sengestokken, for at hin'Jre sengklEdeme . Tby, Vejr.): foraiden af sengen ud mud 
i at falde tid. sluen, w stok. 

MngehToddani, no. åtrjithteåpm æn Mngeatolpe, no. aæifuldip i -ar 

(Lb.); hovHpude i sengen, se hvoddem. (Vens.); ~ rgsm. 

Bon^dkammer, no. stti^-atrur æn Mng««OBter, no. mr^MMtor-tra (Ven- 

(Mors, Thy); s{r^kam9r i best. -»(Vens.);»sys9.); eu pige. som deler seng med en 
gaeslcftammer (Mors, Thy); sovekammer andi^n. 
(reetj.). aengetld.no. Btfit1irc\.-tiiæn(Veas.y, 

•angøknap. no. ttrykitnp æn -knap scfi/f'ij ffn (D , festj.); Mr^Hi tut (Sev. s.); 
(Aggar); kuap på en sengestolpe. , — rgsm.; a aka tf »n, de tB nåk ntfr 



9ei]g«uepp6— 3eDii«})flkugle 



189 



Wf)fi// si ku svares: å, de ær 9t æ 
Ujiu nat, el. om Iclokkeii er ni: luti, 
it <r Jo koH WF^afiij (veetj.); sttgvlij, ife 
i* M g»r naer »n vtl! (D.); ho » klåkan 
m,ad ær »t bSfoiis sistjUif Sgr. 1. 1 ^ I . l iw 
iUeh}. Terp); ;ilmiiideiig: sengedagstJd 
li 4) (Vens.). 

■encetaBppe, no. aai^Utp i -»r<Vens.); 
m^iitrp et (Søvtud s.); tæ^fiUp ait -»r 
(D.>; = rjtsni. 

•aiig«t&j, no. utt^toj d« ({).); = rgsm. 
aengevarme, oo. tæ^warm æn (D.) ; 
= rgstD. ; aaipiBgrm»r i (Veiis.}. redskab 
1^ Al varme sen^n. 

•engevng, do. ««vtr«f en (Sløvr. h.) ; 
=- n^sm., Tttg ved seng. 

■engklgder, ao. tur^kltei^r ili. (1)., 
*<^J-)i »t^Mep (Seviuil m.); x<r^tHi»r 
Ol béet. -Jti^jt (Vena.l; »æ^tkf^ |Ag«r8k.): 
= r]gsin.; i futttge lijein v^r seii|{k]ipdenj<.' 
^(dté af slampetov og pjallcr el. hairre- 
avner. bAkkclse, kwruld. se Er. Almuel. 
ULK. 13.95.334 37; stoppede med ksruld, 
BunaV.SOaed.; jfr.Tr.L.U> 127; i ævent. 
■kal pige vejre Iroldeus s-, Ariiai!. 11. 418. 
aen gott, udro. seij gd't (Malt, vista. 
aJm.); ogtsi: »i$i't (Vens.); Iiij^eu til Ul-iii 
som sidder ved bordet og rtjtber, nAr en 
bvmnwd Ineder itid, ogsd uAr muu drik- 
ker ea til; »en t/di! do vtt ^<rn hu nu» 
wtm, om do måt (S. Hald); htsk. segne 
pKII plt siln golll Scliiitze Elolst. Idiol. 
IT. ftS; også siges ordet til den, som 
<lrikk«r, minde fra forlidetis skik, hvor 
ajkaadeo gik rundt fra nalio til nabo; 
kver dmk sd meget Uau kunde og over- 
ln«rede derwe^t kanden m*^d et liAnd- 
Irji og ea velsignelse: tiigiie gud) til 
ib nabo, TrcM-U Lund V. 307, Mi^jb. 
Skn. Bøoderg. s. 4S ; ordet udlwgges alin. : 
9iikgodl,ifr. Nyrup Spr.V.Sk.63; „a^jgåt 
å fåbi'f, df »Hi ed Mdn» fni huwå å frd 
9or', Ctri. HZ.^n. Jeg koiiiiuer til krutu. 
(ig drr rar Qere gjester, kA vi sad og 
Sk tiugte siiikgodtcr, indtil vi bliver no- 
|rt Hl« i sindet hver en, Kr. VII. !2<J, o: 
dnauDe, ponsc ; ordet findes (^s& i Norge 
ag Snrig, se Oaae, Bygdesagii I, 130, 
SlyUs h. s. 50; jfr.godldr. 
aani, DO. se geni. 
Attnier, uo. se gi-ncre. 
HbUc, no. sepik vn (D.); ei) pei-soo, 
4er «r sen til arbejde. 

■ealllie, no. gldgs kav:^ med slag; 



[ i lim. : di <fr iU) tå otftHio^m å gaigot 
»cni'ljei- d sQiplskatpl (VcDs.), om dem, 
der siger sig ni va>te uverljæiigtv med 
arbejde, garater, anmodninger cisv,; det 
er ve] blsk cbcnille, Qojelssnor; fr. clienillc, 
I larve, snur, laL caiiicula; se hundebus, 
I Bonk, no. se sænke; uo. se synke, 
aonllg. lo. anl* (vesUlesv.); temmo- 
I lig langsom i arbejde. 
tv sonn, uo, ateA flt. (Ågersk.); sbeod, 
' irelte ^ælttfbe ; fd mna« «•; .seiin bider 
ikke i skind*. Kok ordspr. 106. isio. 
1. Bonue, udrh^o. om Honiuniboere 
, siges: .semic, incnne, meaik!' del er 
Hornum Tulk der' skik, Kr. IX. 107, I4i, 
a: de bander ikke, men bt-kriL-fter deres 
tale vL'd urd sum seone osv., se cd, 
mæud, sienjMru. 
[ 2. aeone, uu. sæn »r -t acent (Sem, 
»> Ager.sk. , vestslesv. , Bjldenip) , skænde, 
JrctlcsEDlte; å- åjaat; di itægta (N.Sams), 
de skænds, jfr, kive, skjtelde i isJ. scona, 
Iviste med ord. 

aennenstldj. bludeo. se sideneaslid. 
iiennep, nu. sa/fap de (Søvind s.); 
9m»p di (D.); ne^p el. .t^op de best. -«i 
<Veii<i,); S9mp de (Ageiiikuv, MKlleriislpti- 
vigj; — rigfimAI, 3tnapi.s L. ; Awon« tier 
syhf »etiitp Q h!f»b»r Jey, AmA iff^r lifte 
MO k^btr dø (Thj->, jFr. Sgr. Hl. 132.034; 
sennep maledes i ældre tider med co 
kanonkugle' i ut rundt trielud, man sad 
ned med Tadet i .skedet og bragte ved 
nn sviu){i.-nde beveegL-lse af benene knglc-n 
til al Iflbe rundl og kmise flennrpskornene, 
se t;i-. «l. d. M- II. S2 (.senoepslud*), Kr. 
Alm.'- III. 3S. 18, .te trækav.<i; malt Ted 
gilde af prakkeifoged, Kr. Alm.*-V. 102. s«; 
mibike <T s- .som EiLtætning til mad Wst 
w sent brugt , se Stolt OpL s. 1 30 ; jt'r, 
Denti. Tr. I. ol ; s- Btmet rundt um liuiwtt 
værner mod ondeiinder, se Sgr. X. 12.17, 
jfr. Arner. Kulkl. VII. 143 (Kiy Urande): 
den luulede sennep kalde« ,fyn!(k grnd', 
Kr. Motboli. 4. ti; et st'unepsfra gror op 
lil himlen (s. d.>. sts. 122. 3$t; jfr. hLsk 
seuf; ager-: .male &•*, blicti. Nov.lLSUi, 
dom i paiit<?ieg. 

sennepskage. uo. ae^tptki^ au (Ag- 
Mger>; = rKSin. 

sennepskorn, no. »t^p^kutfin æn 
= i\l. (D.); = rgsm.; i ævenL bliver rid- 
der GrQnhal lil el b-, Gr. Æv, I, II. 
aennepakngle, no. seotpak^i an (D.); 




190 



seDnepek Ttfro— qpa 



atmpkut cm (Bnidr.); tcanonkugle tO al 
nude sennep med, se sennep. 

SODDOpøkViem, no, »prj^j'iinfon tni 
(reslj.); lille kva-To, hvorpd man maleilc 
Mnnep: iHeder af Torsk, slofrs trs Ugdce 
i Gjct pd eu 5- (il troiddom, J. Saml. IV. 
133. &9. 

»ennepalod, no. tmwpttåd an (Ag- 
ger) ; = semicpakugle : kiMes ,hesleæg' 
1)1 Molboen. Kr. Motboh. 40. ifit. 

aennepssk&l , no. tfg»p»$ttl æn 
(Agger) ; Ircskftleo, hvori aeoiiepcQ males 
med kugle. 

sennepssovs, no. tefnpiSM rf«(Lild s.); 
= rgsm. 

sennepB-Bfelde, no. netjaju^ æn -«et*r 
(Tens.); sældele. d.) til at Ic^e iwnneps- 
suenglerne på og simle flrsel i. 

Mtmer, no. 9m»r Ol. <Vcns.|; en 
mosegncsarl , scirpus cfeipilo«>us L. {?) ; 
koste demr bragtes til at ,fimidc* klinede 
wgge HMfd, dige var bedre end kostene 
af liavrelag; « luosegm, sene. 

sMUinøt, to. se seneret, sondret 

Muner-io, no. i$eiis hnle begyndende 
Ing, .der er ligesom ir&de og sener' 
(Siri h.). Mb. 

aeaneablade , no. s«ttubt4»r (D.): 
«<^.tWMlL(VeMs.); nok ogsil «r*giM(f (D.>; 
Mtf*if< (Agger); W!iaMfø<Vens.); et laksatir, 
oassia ^eniia. 

aon og dod, udro. i txitr. : „aon é 
rfa, AAasts falk t/æ»r tnet i kæltt.", bon- 
ileii tx kommen for slide op, iiaboetis 
folk langt indc' i .-Lrbi-j<1iH [ui et fngslykke. 
Heilet (helvi'dei. ft navn, som lo enge i 
Runip ( ins !».•*». ) b«rer, jfr. Kok Ordspr. 171 

•entram, no. læ^'emiddel, udleveres 
radix inuie (Hjdrringy. 

seporidoldo, uo, ttptridå'l mi -ar 
(Lem. rr^lj.!; .-u ftigl, dolde (s. d.). 

Bopriauus, uo. se Cfpriiuias, 

September, no. = rgsm.; dt »jnp» 
£Utf 'mar^ /M«r A(PM i atUtmt månt {Vens.); 
\ilv s- ulykkelig dag, Sodoma gik til- 
gnm<le, Meyer Vlk . 9(iO. se Tyge Brolicsiiitg. 

■er, uo. ae sidde. 

■er, aleo. lo. del er en sitg for ter 
(S. Hald II.), J.Sam). VIII. ±74, se dalir 
(orm H^r af isl. sik ; han biOw »rr i ø Aot 
(Valsb.). vred, forlnc^lig: se »er. 

•orhus, no. se sidriebus. 

aerln, no. oe syrt-n. 

mrpaniulura. nu. Serpen Tarium, 



I Kr. VI. 379. »4, som middel nuxl 
er radix 9eq>enlar)e aT polygoouin 
•■torla L. eller r. virginica af ariitok 
.lerpcnlaria. 

•M, 00. se sirts. 

seaa o r, no. se serier. 

aenion, no. aø^V*« el. Mt^im <r» 
(Agger); møde, lirorred vKmepligtgt 
karle udlages bl soldater ; aå war t ii, 
I« de koipa to månt frå hirm^jrrn i é 
ttu shiuttn btév håtc, Grb. 71 m 4 
var del da, at kongen tog magteo ki 
herrcmiendcne ag den stnre »• blev liaMi 
fanden skal hare en sjoel for hrcrt frilad, 
Rr. Sagn VI. 350.4«. jfr. Meyer VIL! 
(ransk sessiOD. 

•ester, no. se HSter. 

se si til. bindeo. endmiodn, tdi 
, sige ; >mj ta f^ bh- J%i »mk, sk ti U 
M fofp; h^ ka eH<- h»t^ > hmJa, sie ri ti 
i gpr; hqj ka *Ae Ingk i hans U^r i» 
så t« mpr (Vkos.), han kan ikke 
Btg selr på endsige ntere. 

aet, uo. &c sidde. 

••At, tf, ae se; for-, på-, At^, 
■mat: 

aetj. DO. oo. se sigte. 

Mttekåg, no. se sigtekage. 

wtten, to. se sjtlea. 

aoT, uo. se søbe. 

•evBt. 00. se sovat. 

MTel. no. i el Kvenl. Rodes a<i(i]t-| 
kel: ,har du ikke set en HDe pigr ihJ| 
serv^^l og *i»vvel'? o; med pik og 
forraoEkning? 

BOTODbom, no. sefvnbom een (I 
et Ira*, juniperus sabinus L., 
roslerforUrivelse , Sgr. VIII. 45. IW; 
VI. 375.3(0, IX.46.5(C. Sagn VLfS.] 
»Jfr. JK. 8. 146, Meyer VIk. 190; se t< 
selv; mod tandpine. Kr. SagnIV. i 
mod trolddom. Z. f. M. I. 327 
der er hun- og lian-li«i>r. Ar 
jfr. Meyer Bad. 394. 

SoTOiriil. no. Sø»n-n (D.); 
(Vens.) ; lemmHig alm. mandsnam, i 
5(tvn''fMM, s« SOreo, jft-. souvenn. 

aevle. uo. se sible. 

agn, udi^o. sku (alm.): ^t 
»(Sevind s.); »dy«'-, »ku; ht, »hi, ^,] 
ste, stt, tei (Mnrs); alm. etlelifei od 
,de k ski JiJ Mr ^ kl<^ utt, A 
Ml' åif épd Jf stm wprrif' , Gftl. f <j 
,de wa sgi den awleu far ve 



a-'-kiå* 



1»t 



iM«gi <n buenpigh i Sknee*. Blicli. 
{X dø 9, wi, så tret», ds tfioø, del 
si »itligl, del mog; n ka, %pi, tf 
s); a ska ali dan da! (Ven«.), jeg 
r*fca] sgu f& dig li] al skilike dig; ,a 
'ouc, sU da, a vcA pr^u ed*, .haii Uiu 
sU. ik ollffitnun«) ofi Ti stueml", ,a 
uu^ »li ett wiblywpnrred". And. Begp.; 
^a Iroue, sAli, 1« de wa Mikkel*, And. 
Ftirit.: ,det tikal gii dæwleii nok ssde*, 
•Cr. Alm.*-1. feO. ii! «jw.' som svag be- 
kisAelse : „ho I miij rdm i p»f — „Ja, 
., di ka tfåt go a^l* ^Di ær »n »wæi 
fltk, i hd fofpt-f — „Ja, 8»yuf „A 
ii, d* §h- anF' — ,?'»', titj ngu 
utal ij!" derimod vilde: .Ju^ gu' 
såf „JåH', ffu- ^h »t sår' el „di 
<ilni an!^ wre en stærk bekrapfLetflC; 
segu knytles umiddelbart til par- 
sku til verbet (Søvind s.), ordcl 
stamiDer fra: !>A f^ud, se: gu, gud, I. ku. 
d, oo. 96 side o. smslu. ; lo. M »ej; 
w. «e sige ; steo. se sig, sin. 

L al, no. tiic el. jrij* an, best. wie^n, 

j4*» Al •*r (Vene.) ; «v «n •«■ (D., ves^., 

Ujs., Agger); nmu-»(i^o\.)\ jt*i(Rlsl.); 

• <t ti (Agcrak.X Di. *i>f i^Bradr.) ; ni ætt 

*» iSundev.); »*/ «» «^»" (Fjolde, plt. 

(leiid); ^ rgsiii. ; redidiab Id at si, fil- 

Inn med; jfr. isL sla. Iiuk., buk nieb, 

Big. sie»e, se sigle, sil, sild; »t hir-, 

tniU-, efiad-, mipjie-. 

%. d. uo. 

•f -#r Al)' *ty (D.. Agersk.J; 
•>! -»r fftjji} aipå (Uld ?.); 
*-»■■» -» cL 
<^ -»r ty wjt (Veus.) ; 
• -■ n»t n»t (Søvind s.); 
iti -9 -»t (EIUl.): 

« n* 4q *t«f (Sundev.); «^' ft. ntjfr 
tFjolde); 
^f;«!!.; fillrere red sinirg; m wy'WA- 
^ (Ud s.); enpr at cii ko luir kælvtrl, 
■^ mielkeo ais up geDUL-m en .liulni- 
^Vt* (balmvtøk), »i den \!t^v» lu »trd, 
^ tiiRes overkors ug bncndch-, Kr. Alm. 
LS3.ti4; ^i gennem j»rn m. 3 liullpr, 
fr.Sagn VII. 196. (Vi; (/c «ij*r »ipr (U.). 
te avrvgn«-, ligesd Sundev. 
dbbi. oo. se HV. 

•fbenaak, oo. — 1) nitj se^uak 
(Lihl s.); afbntsak (Agger), ormefie, semen 
aotn;jfr.hoU.aefersaal,fleNytx>pV.Sk.34. 
~- Sj iW mfV Ai^ A»n» !fip»n- el. MJ^MiMii: 



(Vens.>, ft: alt bane eje, alle lians pak- 
kunvlliker, jfr. litiik, siebenflacben, lioll. ze- 
venKtikken (mel krenten), villigbed om de 
7 sakramenlcr; se pikpak, siksak. 

øiberiehvede. do. J. T. 337 ; cq 
plaule, lalurisk boghvede, ra^opjrum la- 
laricum, Gaerlii., jfr. Sgt. V. 7 1 . ,>t7. 

SiberJen. tio. = i^sni.; eu dal i S^ 
ark, Kr..£v. III. 111. 

sltrøriBke ærter, no. i. T. 70. 297 ; 
e! Ine, guldregn, cjtisus labiirniim L. (Thy). 
1. sible, DO. gtf»l an (I^m, ve^.); 
lille slurk. 

a. aiblo, uo. <HN se^Ur s«^ 9^U 

(Vens.); ae«»l »ew^ Mfpi9lseffUt{An4sl); 

savle; hteada'Bl ar », da wr å se^hr i 

ff*n? (Vens.); »Ilet sevler ud inelleiii 

stavene p& cii utæl londe (vealj.) ; n sevl*r 

' il til (Tåning), drikker forsigtig t. eks. 

whvad der er varmt; 8et»l (Vejr.), savle, 

spilde af ske; ee sive, sægle. 

Sibylle, no. se Sybille. 

sibøtte, uu. bulle til al si msik op 

i ; hekse sidder im-d mælk>-sp:indv , si- 

batter, skæpper pS hoved i kirke, w I. 

58 1 . 20 b, jfr. Mélus-lV, 2r.2. 25(i. 2&7. 2W). 

I Siolllon, no. i cl ævcntyr; kongens 

.Utter fra S-, Kr. Æv. s. i77 nr. 44. 
I -eld, se af-. 

»II »Id, lo. sij ilt. aij (vestj. , D., Tliy, 

Mora, Ltigslor; Agersk.); »ii el. »ic, ilk. 

ait {\l. itij (Vens.); sij hk. idt, (iL sij 

(Ang.). — 1) nedhængende; din lcu»t- ar 

får aij (Uradr.), ligesl D. , ve^ilj.; tui 

skort æ (ii gij, æ skai ha tdn æn støk 

4 **» 'Aggerj; se pjag-. — 8) iavlliggciide, 

om mark; de « mij»r aij el. git i dofi 

U A itii»n; sij jinpr (Vt-iis,); de a sij 

I /j«7"» "'' i*^ (I'by)- ~ B) fit a sii (Ang.j. 

4iallL' vide vegne, rejse v. A n., sBge lAil 

V. &. s.; jfr. Aaseu, sid, nedhængende; 

fod-, slæbe-, vinge-. 

sidde, uo. 

«<-4 sedvr apd set (D., Jannerup, Gjer^ 

ding, Lyne s., Hvcj.«el s.); 
»eé »t&str mA »at (Andst h., Vejlby 

(Tr), Ulh); 
8«A aedér aad aet (Roddiiig (M.)); 
atA seåar, »aA el. sod, sat (Bjering); 
» ft. aa/t (Hads b.); 

at-A aad»r saA sat (S. Hald h.. Støvi-. h.); 

n. aaA (Saxild): 
aed aedvr spå adl (Kalslev, Harridalev, 
(Haslund) ; 





192 



■idda 



se4 ae^r sa^ eat (Nimtofte); (t tad 
(Aba); 

afå st^r aaå sH <Tved): 

gaf mjn' wå sti (Lemb); tr. $(gt (Kob- 
berup); fl- ao (Ilusby, Bur, Vejr.); 
1\. so, tS.aat (HggcDSlrup); Dl. atfn- 
fl. ao cl. MfØ (Agger); 

a^ -tr sdfi KBt (Rævs, Soedsted); if. 
scff (Stagstr., Huodborg); 

8^ -9r aåt Bfj»t (Skyum); 

ttd »>&*r séi såt (Ardi-strup) ; 

it/t *efi»r Bfå sit (Heil. h.); 

sh" sifv Mf sat (Elslcd); 

s«- éer saf sat (Vrjlby (Arh.), Tiset); 

ety setv S9f sat {Ålmiaå (Vib.): 

»^ aepr *M tAt (Loddenip, Lild s.): 
tf. sd (Pur); 

*C wi>r sdj »*t (Havbro s.); 

sej flrjar sgr seH (Davhj. s.); 



(vee^.), el. .som ea hund i rejnrejr*, 
Jvger, Perie s. 44; Amt od fSr aer å 
hiA o» d sj/iA akaJcitldt (skagt-blflr), sam 
hun til ha hatn, J. M. 6. tj5; han 8t^r 
S^»tt te fmtetr.t o napat te fajg (Ale 8.), 
9: bar cu pæn plads, lueo ktm liitl at 
spise; ,du sidder, sum du hverien kunde 
skide eller tygge drøv", Kr.Ordspr.s. 130; 
{ om eu behagelig plads: atå som blom»n 
»01 et tni, Kr. IX. 247. 16 (Ning h.), se 
bi«p, pave, pro%st: „no s«ar a gdt.'"' a^ 
firæsti, hqj «fi fdttee g^intttedl (Voiis.); 
,a sarr som po cgg*. Gillsj. 33, uroligt: 
afnsende : la hin aej, hun yir H p<if el. 
mofiw «l, Sgr.V. 28. nj6 (vestj!); „hura 
si» do?* dertil kan svares: „a Mr Me, 
d atpr^, med ordspil mellem .sige* og 
.sidde' (Vens.); jfr. Lidmål 30. |^7; skaf- 
fer siger nål- mdllid er forbi: ,sed oo 



8^ aéfi tai sat (Liud s., Sevbd, Rø-MH-al i Herrens (roj*, J.Saiiil.^'1.83 (DjursL), 



gen); ft. «aj (Dover, Tining); 

si cl. af, sitr el. aftr, a^ sat (Veus.); 

se st» sa aal (Hallitig, Gimming, Al- 
ling) ; 

se aer9 aa sat (S. Sams) ; 

ser srf»r s^r Sti (Sem, Spandet, Bal- 
lum, Mt-oldeji); ot «T (Emmerlev); 

wr strtr s4r »tei (Agersk.); 

ftr Mftr sar set iSkodliurg, BJÆrt); 

sr srra aa aet (Hammelev); 

sét -ar sar æt (Bcdstcd); 

g«t -» såt sntfn (Abenr.i); 

se »er> sa aal (Sundev.); 

»eq ft. aaq (S. Herred, Als; om ikke k 
for 8? 

st sirtr aa aat (Ang.); 

sH s«r»r aiU lultan (Vnleb.); 

ser -tr *dr, set el. surait (0. Lygum); 

aat -«• advr Mf (Bradr., Ladclund); ft. 
Ȍt tr. sat (Bylderup); 

str »*r»r sår såt (Tinglev); 

str srr»r aar aat (Rggebiek) ; 

str se&ar sår tæt H-joldc). — 
1) iiviJe pA legemets bagdel, også om 
fugle, der hviler pft fedderno; Sfi stt{! 
(Lild s.); sy »^ (Søvind s.) i ,ow A le 
lik hun iiæn le liin å saj iV slow en 

tte slujje oW, Tkjær 11. 82; iw «» 
'j/Hy», itom iAanfår a srH ttt^rt (vestj.), 



ved bryllup; når man selter tig, hvor 
ca aiidca hor siddet, kan siges: ,84 får 
jeg at vide, hvad du véd!*, Kr. Alm.*^ 
lU. SO. 67. ~ S) dvcle p& el sted, va:re 
i ro; a sod åp te a klék tifi ifw$ (D.): 
ligeså : (n knap»HOi aréar i a i^l (D.) ; 
a ^treij aét aå faat, di Aitrt iét fd an 
ay/trdt (Valiiih.); „Stsal sa som blom9m i 
e e^", Grb. 118.36, s: befandt sig ud- 
se mierket; or hm sar ham t* m vittsttr ti 
J (Ang.J, hans hoved sad skævt til venstre 
I side; „sdnt hår »fi s^!" ttr heeémeé»sicir 
Hor di hår slåan néj i støfcsr (Lild s.); 
Be4 o miti o brø (!>.), en straf; deraf: 
di hår lirAat aaiftst (vesEJ.), J: r»ret sam- 
tidig i fa^ni^fl; sidde »nensæde (vcslj.): 
sidde ved ly« og arbejde, s« Kr, Almuel. 
III. 103. aiG; sidde (il halvt, om gryde- 
pigen : sidde til leje og gøre i>oUer pi 
«a vilkår af at få det halve bdeb, som nul- 
kommer ved salg, Kr. Almucl. V. 1 3. :t2. 
— 3) være bosiddende ; sfd i wkftti 
buift; han seAtr ma a gor o ka ef §6r 
ud å an; k'I t^us w fof (U.), bo hoj 
en; srå tegks ([).), leve ugift som enke; 
a a^ks Sfdsr sjæi får a gpr (Plougstr.j; 
di se^r gråff hdti vf al (D.); h^j aear 
få »Ifr Mjyiritr (Vens.), s: har en ejen- 
dom, der er liårdl tynget af gwld, niiMte 



alm. opfordring tit at komme ind og Uigewmest om gårdfolk ; ié o a gfst »t^r di 
plads; spegende km sigeii: std ni^r som moi lahr eA a mv^byAtr (D ), o: liar 
do »tor (I Ur æ hwH nrA utfi ve' da! niJDdre lunge skatler irnd inarskbunderiw; 
(D.>; um en ubehagelig plads sigen; han jfr. udlr.: seO o æ stavnpr (Oxby), M 
S^M- akar^-l Sf/tn æn l^s intai tdip itatji med sUvuåreo. — 4) bolde sig, SJdd« 



Bidd«b«l— sil]« 



tos 



nm frtr?e T, eks.: de t^ il an- l^ 
(Agersk.). — &) passe, om kltcder (alm.). 
^ af: tfd »m afp (D.), om bøder, 3: 
wide i TengE«! ti) de or »fsoncde; s- oftor: 
Md 0^ (D.)f *Cf W* (Tining, visln. alm.), 
QRi boro, som til tslraf blivc^r siddende i 
tkoltii «ncr at de andre er gået; b- i: 
Kan ittåtr ij le æ rSip (U.), sidder i Mød^ 
til rumpen; han se^r grå« hart if »t 



siddend« bøMigAlse, do. di *car te 
tfjM btséqtlg A kaå egm sp^ma^ (Uld s.t, 
3: lil et gilde, hvor der ingen dans 
holdlés. 

elddoplads, no. ifjplati æn (Agger); 
»rUplaa (D.l; seplan æn (Vens.); ■=■ rgsm. 

-Bidder, no. et^ ind-, istille-. 

aiddeøtue, no. .)i«n gik *& ud å 
sat AiF. i a se-itow å lo liatm arm o a 



tD.), :>: i armod; m gåt ic » (Vens.); *" t'ue*, Jyil. II. \*.i. ], daglig.stue? 



•-lxid(e)p&: han apA M o* Aom (D.), 3: 
telledv «ig ind på ham ; Aq/ »*r ^j ma 
I ttM gor (Vens.), a: ejer; s- op: di 
kM »eA>r åp (vest}.), om kvinders kjole, 
som fomeden slAr en fuld, jfr. 'i. bojH; 
udkon åj>! (D.), 3: stig op på vognen; 
t- over; te ømt (Vens.); stå iiwtr f[>., 
iBiti. alm.), I kortspil, dans: sidde »Atm 
H deltage; leen fij» hco (Regen), :>: 



sldde-atand , no, seJstdA »n -»r 
(vcslj.); lid, man kati komme til al sidde 
ned, tnlen til hvile el. syning o. lign.; 
vi h^r d ma^ aeJ8t4ti»r Aør ' (v Aw< 

itidcleoyg, lu. nfjijm (Lild s.); træl. 

BiddoKske, no, aeank i hesl.-i (Vens.); 
en kaii:Ke som en agestol, til »1 sælle smA- 
l)6n) i, den skniedes faet på bordel, en 
pind Toran bamel hindrede del i at falde 



UilM danner Tor itlor en vinkel med »ud, kaldtes ogsÅ a(kat. 



ikaAct: s- andor: leen «^ o^ (Røgen), 
>: tiladet danner for spids eii vinkel med 
Aaflet, M liele; »- ved: h'in ka 4 sfii 
ktftr tf 9n, o: imdes til al gA fra går* 
4ta; Ji sf^ tiref^ 9f at (D,), 9: lever 
mdn' fattige kAr på deres ejendom ; .sidde 
oden stol*, en Iiorneh^, Kr. DonKr. Sr>3; 
bfor bcfleme skal sidde, se tigge II. 
IIT.K't i visen; jfr. Aasen, isl. sitja, htsk 
tilteii, eng. sit, laL s<.Mlcro; stfWe. 

liddebal, no. tehal am besl. ■»» 
Al -ér: de ældre siger sfbat (Vens): 
i|«tlende belegnel&e for et gtlde, hvor 
Aa ikkr bliver danMt. 

siddehas, ao. »erhua et (Agenk., Bjor- 
(Vf); ørAw« ri (Ang., Hag. s. IH^ned.; 
SuDder.); sluelniE, .sædehiiset* Iiob bon- 
<Wfiw svarede til adelens siedegirde, hvor 
bencaiKndeoe havde deres tståc, se Mej- 



side, ao. 9^ m -»r (D., vestj., alm.); 
huk., besl. sijtH (Vens.); «i •» (Sevind s., 
Sundev.): Ri. airs (Ry. Tåninp). — 1) en 
logemsdel ; a hår uAc i min aij (Vens.); 
o Uqar q mi treh aij |F|ends li.J, »: på 
siden, roi«kel% fra at ligge \>h ryggen; 
an ka ini\tM^ <m ku, ngrr »n »for an i 
æ tyd aij (Andal). o: i vinkelen mellem 
hoflen ag rygraden; a hår iiiM i mi jæn 
naij; han Iremal om o æ ftafc aif (D.); 
(BH jfi flwåk (Vens., alm.); ligeledes: /mjj 
h6r » htcb^ i sijan & ham (Vens.); w 
sf»M åpo (Silkob.), ved siden af; Jæn a 
komwn w aian ^ al (Rflgen), 3: har fået 
forspriug, magt el. er ved at få det; gp 
M a hifipar »ij o t<e sjaf\ (Malt), være 
overmåde ærekær; r^sA æ låjan aij te 
(D.). bide fra sig; = dt b*'JnAe J «^j' da 
rute aij le" , Crb. 2S. M ; irtsn dæA guva 



Slesvigske Bendergånle s. 120, jfr^oW; fel (Agger), vise sig venlig; væA æ 



iali. 



L^>elb()3 ilk. vAnii^hus; se indehus. 



sidd«kasae, no. se siddeaedte. 

-<lddoa, no. se stille-. 

fliddenda, tf. WjM ar^ (Søvind s.); 
»«* MThar (restsicsv.): arbejde, der ud 
Wh( siddende = jwjIM gåwn (veslj.), o: 
•5iut«, spinding o. lign. : tAytc »tjin (Ag- 
mi; Mibik (O.): aei el. sit i, en sidden: 



shre aij te (veslj.). smigre for; h^j let/ar 
ehe åpA de Ib aij, a: er ikke doven; hqj 
a kninan åyé de av »ij a am atl, :>: er 
kommen foricrl på del; o % aij mat 
(vealj.), JÆvnsjdes; der ktinde have gået 
flere ned på lige side, Kr. V. 207, 3: 
side om side, jævnsides; tr ftnia o lij 
«ij otiF' ham (Agger); di .toi^ aU om aia 
w mtr (D.), side om side = si dm ai 



*»i el. »li (Vens.), siddende; frw^J/'dW-«*! " (Soviiul -s.); lig. dtrr tg maaa jrutfo aijar 



^ »å IrabaU, de A/yuvr ni>* tf ito mæ 
* •«• ip«laf»iiar (Vens.), o: siddende ar- 
mde: spinde, karle, strikke osv,, se 
BUlr-, 

rnltu« J|aå Qrikof. UL 



Mw* fiam (Ag^or); ,sidde ved ens gr5nne 
side', måsike forklaring Urquell IV. J33, 
Nyrop, Ord. Liv 11 4 dg. ; grfin . livsfrisk 
modiial vissen, Meyer Bad. S24. 3) 

13 



194 



sjJcbeo— siden 



siilefladc; a hd i»gt At^jt »ijrr i hotpn 
(V^ns.); ti^N får, i gij o utrM (Lild s.). 
i «itli?it af slriuiil»-ii ; jfr. Ijonj-, ^ærd«-, 
liav-, klit-, land-, mødding-, stifmoder-, 
vaud-. S.-. ~ 3) r^Uiinft, kaul; o ø gy^ 
91; li)., MatI), a: »yd lor koogeien; o 
« ivn^f»r sij; as pQr^ niq ud te Al »iJ9r 
{W.); æ ifttj si (Tftninp); tr vrofilxij (U.); 
„no a de te tm aij!^ ad han æ ma(k, 



sidebrev, uo. pA Icniplcskrincts sider 
lii-'Kcr , sidebreve' af lieder, fulde af hutler, 
(il at bsur«? de »lukke, der ikke arbejdes 
med. Rom, Hiisllid s. 3(il. 

sidefjæl, au. »ijfjift em fja^ (Læ- 
linrg s); sld^^ijs^i jiA en mngvo^n. 

Bidohilde. 00. ^^fi an (Uodk.); 
»ihU æn (Kisted); mAde at liilde fAr pA, 
således al et fur- og el hagl>on lilhiijr« 



han siåj iip far dau) o ga hana kun AoJttoet. tiEvenslre t*r flamnieribuudne. 



(D.); han ær 9W te een atj (vestj.), a; 
inde p& en furkert tiivnini^; ,haii ro 
ælte sien*, VTielh, lu. lil siden; do ku 
tcjj »r tpej 9n trij (Ajrt^^T), o: s4 al del 
ikk*! ligger i vejen; kom tg Jtij dm » 
(Vens.), komme overens om: ma kaAe 
kom tf sij mar ham (sts), a: fA ham til 
no^l. — 4) part, vegne, Vfdkomnicndo; 
o III 9iJ a dvr et i cp vay! (D.); hqj 
alof Apå min atj; ht\j Uqfr (lianer) åpåw 
hans mtfK sij {Svtis,), s: liuuti moders 
familie. — 5) (»erson i ^iRistii., der er 
skældsord, såbedes: do up? sij (Veiis.), 
du arrige person, ligeledes S. Hald h , 
Ihnr. ; do «r dw otj arig wi/MTby); 
jfr. Smith Studier s. 85. 89, se gid-, 
bit'skcu-, btbfeu-, karrig-, kjitle-, oQde-, 
vringle-; jfr. Aasen sida, ist. sida huk., 
liUk. «eile, eng. side ; se af-, ba^-, flæsk«*, 
for-, fure-, fftre-, •halse-, liilr-, inder-, w 
karle-, karrig-, kjad-, kvinde-, luv-, læ-, 
mellem-, ncder-, nord-, over-, pcbbol-, 
penge-, pund-, ret-, relten-, ryg-, skjold-, 
slag-, sinflr-, sol-, spinde-, slavn-, salt-, 
ud-, ulden-, vase-, viud-. 

sideben, no. sijbijnt een (D.. vestj.); 
ttbjn fi (Siivind s.). — 1> rilibeii; de m 
no, tlarr hftp w' i>ijhjin»i-an (Vens,), kan 
Biges om god mad; .a skal hint dei 



aldehjdme, no. se kegle. 

sidekaMte, uo. sUeiftt •» -k^ -kitt 
(Srtvind s, > ; ægpevende, om lagr-ner f. eks., 
der ur sutniDCiisycdc af tu bredder IieiTed : 
sprætte Nitmmen op i midten og sj ran- 
dene sammen. 

aidekile, no. nijkit an (Vc^'jr.); kile 
ved ^iden nf Inng^femet pi ploven til at 
slille det. 

Hidelomme, no. s^lom el. -tont an 
-t>r(Veas., veslj.); aildm æn (Søriud s.}; 
~ rgsm. 

stdelflo, no. sijtle mi (D.); sidhed. 
f. eks. af en kjole. 

Ridelængfl, bio. »ijtqja eller -it^ 
(Vens.); giJltFAs (D., Andsl); = rgsm. 

sidemalke, uo. a^jmåfk (I).); malke 
samliiliK en af d« forrestt; og eu af de 
bagei-ste palter |»A knen. 

sldomand, 110. sijmah æti (D.}; nj- 
»i<ij i besl. -M(fl flt. -m(^»r (Vens.); = 
rgsm, 

Bidemø. no. sijmø æn -»r(Drens s.); 
navnet på de lo kvinder, mellom bvUke 
brudtiEi ^i\t ind i kirken. 

siden. bio. flio. bindeo. sis, "*» {O., 
vcstj., Siinderj.); aetf, nø (Vens.); rijn 
(Slttvr. h.); xi'tU (Byldenip, Suntiev.); «M 
eii (Ang.]; aiM el. tyM (Valsb.); n/m, 



fram, id de .«kal kna^' i di sie-bien*,«ci»yf (Ilradr.); xyrtf (Fjo)Ue); de sydsles- 



Nyenip, Morskabsl, 279, en Irusel; vi 
skal ben at slA pi sidobeuene, (Tyrstr.. 
Vrads h.), Sgi-. III. i»0. 314, s: vi sk^il i 
seng, se ryg, iHive; tie skal uB, om de. 
«d skal vd å te sijbijtn (veslj.); bele (s. d.) 
af djævelens s-, se Kr. Sagn I. 45S, hel- 
missebcn, — 3) »ibjin i besl. -/ ilL -hjin»r 
(Vcn.1.), \t\ mejeredot: de Ire. fire vand- 
retle arme, der griber gietlen, se 2. pege, 



rigskc former stammer mulig fra en pil. 
(orm Kiint, — 1) biu. = rgsm.; senere; 
han kotpar sij»n (Slwrr.); rf# æ lag »in 
(D., vcslj.); . . . sijfn iS\øyr.); h(iJ xka kom 
siij (Vens.); få la^ gin, få ninrø fis sin; 
sfN hæ^ (Søvind s.); o rv/ sin »mj fi 
man» lak; dlim jcin aom t vel/ (Silk^); 
hu^rk»ti far fuglt sijn (Agger); de m 
ltet3 sin, mdnfr pr m'n (Vens.); /VJ fir éf 



stolpe. — 3) sitiijtii (S. Hald b.), nAr der««/« (Sem); <i* tr tteti "t^t f^ f"^"' date 



s\i3 gi'ie.s: de Imtvruude uia'rker etter bv^rt 
liug; diT viir straf ved liov;irhejd(-l for al 
sætte sideben, hvert sidehen var en skilling. 
Kr. Almuel. II. l!2.:it; jfr. hoscol, skftrkam. 



mffit ol, ^f, di æ raj *ytp dr s^ (Utadr.); 
ItK^l eil (Ang.), tienge siden; Arr'o iMf 
t no a SO jan ha n9» /ten (Vens.), hvor 
var del jeg nu ber ai en (pige) foi noget 



»idenanicltd— if! i!k wKn i ag 



199 



? ia ham k-dm iA, jUtøih 3d »in ti? 

hmé sin di ^^ (Sevind s,), hvordan 

dM sA. $ååen f^År; jfr. Ansen sidiin, isl. 

tUtan. — 2] fbo. , efl^^^; m» posk hér 

katt tt wm hær {H.), ligesfl: «m ijfo'r^ 

«jff tist; ein tftei (Sflvind s.); han ha 

jjib nf faxulauvi (Ang.), ha.n har skran- 

liden r-; Ai'o (/c^ (/rlQ hår ikifu- uof 

(Vras.)' — ®) biudeu,, efteral; A«n 

^ o pldiptt, «ts Aan »'■'i dp (veftl}.);!« 

JUm ;efr ^ itim »m w lys u^ UsA {().), 

ikke tHr. eflvral ...;/<» ^cr dt, siQ de 

kaite itfr qjlfaf (Vcos.); ^jn'n di ao dt 

nir it»r, hica di ha nfetit få Idjfr; »d 

UimU di dsa åpå", tii-b. S(i. ^, da de 

li det, Itvor d« liavde svinget for lOjur . . ,t 

,mi dk gamil wit dojå hht" , Grh. I bl.Ht. 

■U lien punie viir cIihI u|i Lurte . . . ; Imii 

■tiUe aldrig komme vr^tcn Iløvling kirke, 

ailni soten var nede, Kr. IV. 139; sin 

A tiJH do no Mffir tr, ud ka a åsa hdv 

tt fAf^er): ayiU m tår dær aist tBradr,). 

— 4} en OTer^angNpartikel : så, d»; nÅr 

Btfe Ung opn-|^nf3, sætLcs ofte .ain* 

ud efter oa , vlltr i forbiadtker sum : 

,flg si var dt'r sin*, — rien, der liiir 

banslillct Knuideae for oi; imod ori eay;, 

enker bl ni«l det S{iOr^mål : æ w xin 

U pa jar tekta.' sA Tcd jeg ikke hvad 

*im mening er! (Ang., HaK.): dé g^»r 

hm Am å (An^.), det gjorde hrm it» 

<^ ; han gek sin mr U Din ftar i a 

tMw (Valsb.), a& gik lian da ud lil s'iiw 

Ui i skoven; di ka>n jo ain mir te Uj98 

i jalp ham M i tf htaa (An)i;.), åv kom 

)o ti med lysci — ! brugen af ,sin" pd 

ligii«nde mide fuTekommer vist u^så i 

^.ij\l.: d€ ttå a ain fdra'ftan #f (D,), 

ta »ed ie« så Torreslen ikke. 

■IdønenB'tid, bimteo. A«Hsn«<i«{Venj9.); *^ 
~ »u\vn, da : svti»n>clir hqj «4 kam, »H I 
dcU f hit hit, humr ht^j Ixtie. I 

ildsposo, iio. fijjtuavs <M (veBlj.); 
■= rfsm.; harer med til en vel udrustet 
kaJtrint^emaDds udiityr, ae J. S. III. 133, 
if.AIm V. aSI.BoS. 

rider. bio. findes cnkollc sifi'df'r: fiaim 
^tv^ i-rt htpffTk»n kin bfiqsttitPfr hiAa 
*««», id)»r(?) tel han aku ku ipn (AgKcr), 
■■dfidcr al han upsii iskulde kuune Ispse, 
•JfKi Vt-ns. ; haA kaA it tn pwj f^jilp .■!«■ 
gH ti ad miyt iSøvind s.], dor er ikke 
k tidvr in? (CltndiiiK h.), J. Saml. VIII. ^74 ; 
AirvT « H» in tuæ, ni Maran; si mi. 



H 



endsige da (Elsted); herhen m\ »e! førps 
udtr. som: dt a stnefi »dk o fo klæjpr 
sin ad d$ ait (»es^j.), »: endsig« det 
nodet, også bruges nok: sijt da cl. aip 
så de aiii; jfr. Auen, isl. sidr, mindre; 
endflige. omsider. 

flldoremtttSj, no. ftiratnthf itk. (N. 
Sams); del tynde reb i kroaluremes klap- 
træer pi siilea af hovedel. 

-MidoB, nu. SV lige*. 

side-skammel, no. sijskariai øh (D.); 
|)laiikeu, der td h6Jre og venstre? fur vaf- 
versken holder voivens stolper sammcQ 
ved gulvet. 

BidoaloT. lo. s/j.'i/^tetVeQs.); selvklog, 
tvcr, vutiskuliK ni kuminv tilrette med, 
se sIøt; mAske kun i udlr. : ht\y ær it^la 
sd tffiWH ^ "^ sijsléiit'. 

ftido8tang, no. sijatdti otn (Thy); = 
sideetuk. 

Btdestok, no. sijsidk irn (I).); aijidåk i 
hest. -» (Vens.): den stok pA væverslolen, 
hvormed bommen drejes og [rendegarnet 
siraniines: ifa^ixUlk tnæ få W n t»ai,Vvns.}. 

sidestykke, iiu. sijstoc é be.st. -e 
(Vens.); el al' ile lo aljkki-r, hvori en 
Hlkive brud ovcriikaTi!Ki |i&liuigs, ikko som 
iuedvanlig pX Ivært«: é sijstøc Ifrttj, 

BldoB-Tod, flio. bio. aJ^ c<e (Ang., 
Valsb.); ved siden af; i i/a kaiig'tik nar 
em kaal mai æn ffulannr om a kasfuf't 
å nt ve an iftimaiauis ka»f bwt (Anf;.), 
Hag. s. 171. i go' kalesclie sad en karl 
mi>d guldsnor om kaskelteii, ug ved xlden 
al' en gammelagtig karl lil; »is vt xto 
am vuk nuB H Ut ba»n i (Vilab.). 

sfde«ied, no. giJKOf/i an -aa&tr (D., 
MaJc); sutrn- et -særar (Agcrsk.); sideljael 

pd en iiiøgvugii. 

sidetal, no. — rgsm.; a kaAc hå» 
»ijluU (Vens.). 

aidevej, no. jtljvatj an 'raj {H. vesX^.); 
= rgsm. 

sidevind, nu. sijuv^ oh (Agger); = 
rgism. 

sidevis, bio. aijvia (veslj,); pi el. fra 
siden: ri Idr af- a-; d* hæat aprdtf a- ué 
i) « lljj. 

iridoTæg, no. aijvt^ æn ili.)% Åtmt 
(Søvind s.) : ~ rgsm. 

sidkastning, i>u. pn iiika:ffn9^n (Se- 
vind 8.): po sikasta (Kandersegn), 3: til 
sidsl, Aasen, nyisl. siAkasl itk. ; & slftkastid, 
Arnås. I. S7. 

13- 



196 



-Kidst« dask 



«IdUg, (o. «tj2a <Te8^.); lemmelifr, 
attror sid. 

sidUvet, to. »ijlyv* (D., Malt, Ag»r- 
bIcov); Htjlitptl (Andst); tnc-d litengende 
bug, om dyr. 

■Idrygget, li>. sér«ic» sj. |Ag«nk.); 
svejrygget. se atkrygget. 

ddrOvot, t(i. nictl hirngnKle bag; 
huJ a ad pwfljf </råtp mrig* (VeDS.). 

-aids, SU af-. 

BldMl, DO. Sa»l a>., veslj.. Vens.); 
Sm»I vi S(a»t (Mors, Lem); Seafi (Hol- 
alebro); Stjal, men: Sestl Mari-j {Agger) ; 
alm. kvindenavn, forkork'lse af Ciriiilia, 
Inl. navn; navocrjoi: 

Idiøpn o lua»l, de lea »aj Seatl; 
UiVM o t^' (vidie), de Iv ixej Sfspt Si; 
lmifi»n o fark, de ka soq St*»i Siaærk 
(irestj.); ^r. Kr. Btirner. 96. t8: 

,«orr noel hun dansed* og slump- 

hulet Sisael kr^j 
bagefter kom Per Nål-i-rGw og han 
var klædt i li^': 
•e Kr. B6rner. 387. m-, Sidsol Audei-s- 
datler siges forkorlel: 'I AjMfr (Aj(|ri?r); 
kummer en pige galt Tra iiogel, kan 
siges: htta pi{ do dan- ai»r, Srgal Ltrrkis! 
(Andsl); •S«m^ (Vens.), gdr af brug, af- 
løses af Ctccitic (1897), se SiUe; muson 
(s. d.) katdes S-, jfr. Fb. Bond<^Uv HIO, 
Sgr. XII. 153. 8i (N, Sn«dc. vos^j.), Er. 
Sagn VI. 313. 39; rutte skal i julen 
QKvnes S-, Kr. Sagn VTI. 320, «; ræven 
kalder boppen S-, Gr. GI. d. M. II. 122. 

sidst, to. bio. «>( (D., veslj., vistn. 
alm.). — 1) pA slutQiRg«D, doA siat gå^, 
U MH (D.); o tg stat (AndsL). — S) ba- 
geret i nckkea; do kam eiat, dæ *Mi 
lak få aigt (Vens.); do tka fo di pirtr 
n^ dah aist m'ifl gor ud a Hiv cl. le 
da^ aial H'4r mafrk9n (D.), til sidste 
Varde marked, eller Ul sidste Tender 
marki-d, Kok Ordspr. s. 130, cl. til sidste 
Vejle markrd, Sgr. H. 1 27. «i3, el. sidste 
snapsthinKi Sgr. I. lOS. c^, s: aldrig; de 
»fa liq i de jtixf kpifr (Veng.), o: i yderste 
fijeblik; i mange lilftelde er del uheldigt 
al VB^re den <>i(]stL> el. at M det tiidiite; 
den. der kommer 9id<:l op !Sden juledngs 
morgen, kaliles Sti-ITeii og m^ .ridt- ind 
lil naboen pA en gaffel', Fb. Pr. H. s. 74. 
Kr.Almucl.lV. Iia.a«^ jfr.NylaiidlV.a:!; 
hyrden, der kommer sidst ud Mg sidst 
ttjem syvsoverdag (s. A.) får ogeiiavne, 



jfr. Slrackeij. 11. 47; del er en lort it Q 
del siilsle neg, se gammel 7; den, da 
fir det sjdsle stykke bred \>i tallerkeDO, 
Ar enken, Thiele, Ovrtni nr. 174 (abn t: 
den, som holder garn for en anden, e^u 
rykke den sidste ende af og kaste doi 
bon, for ej at miste lykken (vist åla.|: 
dim, sum kommer sidst ud af åtm siibt* 
bmdestue, får lyset i riinipcD og knlda 

!• .bnuidast*, Kr. Almuel. Ut. loa.stv^M 
I. 3>19; den, som slAr sitbite slag mtiJ 
[dejl, drilltis, \Vh.V|k.m.53: i den .ntle 
sknie* (8. d.) er det akkorden, al (anda 
skal bare den sidsle; ^dt Jek utr j^ tut 
in an, aon\ di blMa far» f« . . . no m 
de hl fast aatj, de fanan ^uJ ha di eié 
MV å ahtH", Grb. \Sm. if,, Kr. S<i|f» Il 
3<I«.B3, VI. 21. 74-76, VII. ]^2U. |f^ i\i 
£t.U.219: jfr.Amas 1.486.4^)1, Nu 

»rer, Ul. Siigeii a. 1^1, W. On>gor s. 73. 
Folkl. Journ. VI. 152, Tylor. Anf. L aø, 
Gnmrn, Mytb. 976, jfr. HhofT 147, m 
^yeS^! derfra udtr.: di rttie, aom ffam 
^nd fut dl sist (Vens., alm.), jfr. deo 
eng. talemilde: tbe devil for tlie biodmut. 
Arner. Folkl. II. 1 73, jfr. Folkl. Joum. VU. 
2H4, sign Wh. VIk. III. I (tov.: •- nd 
vKddclob; den, som bli\-cr sent baéf 
med orbejdet flrcts sidste dag, skal & 

■»lidet udretlet det Ar, Kr. [X.Sfi.367: cftct 
sidste læs kom dial moud og kone loU* 
porten i Ffldlig, så fødes tigemaoge iwAf- 
og hunlam i Året, Inkker en kriuHe dm 
fødes a«s( huidam, Kr. IX.37.403-&, Aba.' 
I. 91). av. lOo.Wflg.. J. K. 20«. 174, i* 
Meyer VIk. I&. ^30. 335. 337. 344; m 
■farst. — 8) nærmest foregåeiMle; iU 
aijat maoa or hd itr pftn aaal tqfé tf* 
GroAøH (Lild s.); »iat vdnada, aitt tal* 

»(Søvind s.), i onsdags, afvigte ioamer; 
doA nat »om* (Sevind); * aijat aå^f, 
æ(»rpr, fåxor, uf^tr (Agger), fortifr 
sommer oev.; i «yjf d4 cl. r aijadå l«*l: 
i »ialiia (Vens.); o a^ hum itiat (Vein.l. 
nylig; æ aiat pil^ a (cd Atsr, tatt A« 
itist mf fttn-; df Uld de a sixt vif (Ol, 
9: nodigsl; en alm. hoflighed, ndr kendi 
folk m»des er at de takker (s. d.) for 
sidst; se ndeit, sider; nest-, tiU. 

» sidste dask.no. = sidsteslLrald;kaiih 
vedk. ej fil slAot igen, »ar trMleo: .det 
er bedre al gA med sidsle dasken i losi- 
men end med lorten på tangent* (H«*- 
liitKl V. RaTKlers). 



fiidst« kj»r»— si(r 



19T 



•idste kjerv, do. '»sidste afgrndo af 

fis kornlort; dt hatttr Mp» ^dt, d df 
mda' H dm sitikær^awir el. stal kar> 
(Elsifd, atm.). 

sidaten, uo. le to ham m^'n elier 
UH'jrn natoii (Af^er}, a : forleden dag ; 
do bthåU mi aitt»n (LcmviKl, mit fiiåelK- 
sfcrald (k. d.); a ica <ker i fist»n (ves^.), 
fnr njiig, = i »intna (D., Aodst): or «(1 
kam xisiana (Valsb). 

adstcplk. no. »iittptk (Hmr); aijm 
pek (Aggvr) ; = sidstesUk ; den, der liar 
>Uel en anden, si^r sd: do bær mi 
liét pdt/ (»esg.). jfr. Syr. Vill. 208, lofi; 
å. tUr, vger: „tista jwkf B.: „al»r 
■td." A. sliU" igen: ^rStfftU-k J" (Ijcm, 

ddAtoprlk, DO. aiatprtk (Ajstrup, 
Vens,); = sidsleslik; nir b(jrn«ne pivcr 



TTipd el slag rAI>tes; sislek, mqslek (eller 
ma/isUk), groAatek, låa får min d^r, a 
iidr roj «* min jar (Lild s.), si. rertfl 
man vod trneskopiogen ftl'jæru, dcc slagne 
itiAUi' du ikU sU i(;ei]; madstik, grødbtik 
t*r sagti'U)! kun med som el slags rim: 
Uts for min dfir, jeg har rørt ved mit 
jærn, se jicrn II. (il. Slå- 
sidstning, no. tiiAtuit mn -m (Se- 
10 vind s.); sii>f9f i besl. -> (Vens.); po 
atatMii»H, Ulsid^t ; rle ær o æ stMtnatf mtt 
ftam (vestj.), a: han ligger for døden ; 
furtiimo aiattiii, <lpå iiial9iii (Vens.); jfr. 
riiilkH?lniit)>. 

sidst prædJkøD, iio. = rgsm.; i udtr. : 

4 kiirn tf aijstjn-ekan (Llld s.), AntI kam 

te tist prækin (.^gg<?r), »: kom for »ent ; 

legcudlryk fr« al ,slå mmik* (s. d.). 

Bldvommet, lu. »iieåm* (Vens.) ; sid* 



hvenuHlrc s-, rdbcrdc: aial prrk, rh^tlek, *tha%v\. om kuvr f.eks. ; spotlcndcom mskcr. 



kuJirah, iUfind^, nmgn, madam»n, te i 
mi» kidk»n tic, så ar a frie! (Vous.); 
4. 9« . . kaUkrab, aman, maditpon, eøa i 
riifim å de sp^ for i fiaantj/tf or!* 
(Torelev 3.); dagen efter kurnlo ve^kom- 
wnde, «om fik s-, fil at liorei „do ft^k 
^tprtk» igor!* jfr. I'.Arch.lX. 182 iwtt- 
l«at <Sver.), Horala de art. poet. v. 417: 
,tenipet extremuui »cabJesl*, sl- Heim, 
bcauUmenla5l3.i4R, jfr. Staylen 104.13S. ■* 

aidstaikrald, no. n&r l)f>rnen« om 
ilenen skill« fra hvrrandrc ved skolen 
(L dlers ved leg, giver de Linnndcn et 
A^ til abkcd med de ard: aialnkralf 
•iWr, lytko^. frijHT).). som mulig kan 
udbcgKM: du r&r mit sidste shti, det 
iUI wre din nathctlc, dn liisekonge, 
Ind skal jeg selv hav«; også siges: #- 
ft^, dæ* dær gir ma »t, de ær mt 
VtC-o^I.' (1).); «(; middaggtik, nattetik. 

Mdstealag, mi. den, ^om slog, sagde : 
^9 do mæ ijm'n, t4 a do i raktr!" 
iBnrgl., Vens.); miske er der eii (tatn- 
nel »feltcdsform i Mrnelegen .sidslBslag* 
med varianter, jfr. Tr. pop. VII. 'M. la, 
Hefer Bad h\; moderen slår snnnen til 
>bked, «c Landslad nr. 9,11), s. I l.'i, 
nr. 18. 17, s. 22.t anm., Bugge, GNF. 
t-24. iJii: et kreatur, iler er 3oI^, skal 



8io, UQ. s^ se. 

Biedeat, tu. se sej. 

slof, no. se sBbe. 

stol, steo. se selv. 

Blelhand, no. se seclhiind. 

■Ion. lo. 3c sen. 

sifad, no. »ifuli æn -fiåiT).); mælke- 
fad, fordi mælken Lældes ^teuneni en si 
el. siklud op i fadet. 

Biffer, no. rc skifer. 

slfferbog, no. sifarbpq "n (Hihe rgn, 
glds.); ciflferbog, facitbog, med opløsning 
af regneopgaver; jfr. Iitsk ziffer. t.illegn, 
nfraiisk ciiiffre, gfr. cifre, mlat. cifra ol. 
zifTra, ol mil, el lalti^gn. 

sifforfrctno. »i/tr-el. *i/>K/'r#(Ven8.); 
ormerni. Rurus cinnæ; .sifTereiisrrø"; 
.gibensak', ..siksak", .sikfisak" (Elsl.). 

sig, no. to. se syge, syg. 
' 1. «1g, no. aiq arn best. -an lU. ttq el. 
itiq (Vens.]: nt. ai^»r (Lild <<.); aiqi» (Sø- 
vind s.); siqi (TAtiiug); sifj el. gitj flt. 
aiq it. jfi^ (Mors); ajq æn sit (ves^j.); 
RLaiqor (Hull. li.); ffuft æn [.tik] (VaUb., 
Bradr.); sik el. [sikn»'ii «w (Ang.). — 
1) lav plet på marken, hvor der slilr 
vand i fugtigt vejr og om vioterea, jfr. 
(lo; dæ ator /tvq wan i ayr «ift (Ran- 
ders, onhpr.); om gamle, gnavne msiker 



haVf tt slag til afsked, Kr. IV. 35G. Hft, bo(v^Ij,), tilfnjjcs: a di moi Sftr, Wyiwf di 



jfr Wnitke nr. 7lu. Ods Volksl. VIII. 107; 
» Mil 3, »lov, lik. 

sidateatik, no. = sidste^iknOd, affiliit- 
niag af leg cl. samoienkonut mellem b6m ; 



d/»r tor; «» IjHc h^•deBe el. klitse, der 
sa>dvaiili|! er udUirrel om sommeren 
(Uld s.); ordet er atra. i slcdanavnc; « 
sifl (Vejr.), er en lav dal, hvor vandet 



lober; do ka sæt f^n n^r i si^n (Vcni.); 
Eiigsig , KaUig , Svin^jJK (V«>us.) , stanlvr 
merl fuglig engjoi'd i bakkede egne; 
KæUiq, Tniå$iq (Agersk.)) maikcr med 
lavliiggtndo slcder i , livor dpp er kilde- 
væld; Fjci'sledskg, VærrosiK i Spundet s., 
jTr. Sig, Posladn<ssel)og ; Sii>b pit., su 
Urddv. 1882 or. 10. s. l!2. - 2) siq i ei. 
itiq a*t bt'sl, -in flt. -»r (Vviis.) ; siq (Murs) ; 
fifg {Btt sijq (Uld s.J; rln^, Ur; an aiq 
brav»H; tUer ær tn btt» siq i fiu9/c»n, 
f/lafl, fat, Iqjtn (Vens.); ^i' war an Itefa 
sijft d drtfc (Lild %.); it trofpr, d<tr ær 
am be(9 »iiq ino' i «• glaji (Agger); jfr 
Auen, sik huk.; sik, Bleje. slunk; 
siiiur-. 

fl. sig, steo. alni. i de jynkc mdlartrr: 
sie; tunløst se cl. ii; brugen vislnnk kun 
i cnkclllaJ; i Hl. ilæm; han «/<1m^ Mh få' 
ai (D.). tavu di åldw kås få' dfn; rji' 
aee, (iivc labl; Airff få sæ (Suviiiil); huar 
æ f& »ae-, Aqj /.-(iiic fA e» tf«, IiqJ 
Idr $ intr' w; h(^j stol soe; 1 (11, di Itt 
(icsni o nkr (Vcim.); han sku kast så sji} 
(Klstedi; i Mellenis1<«vi^ kau høres: de 
A-MP/siB. kvicles; di åkælinw, de skffildles; 
de læmæ nik, del læres nol (Valsb.); 
»<r^ (Vens.), sig »elv. 

•øigo, liio. SV sider, bio,; end-, 

1. flige, na sæj d (oslj.); een »• 
(vcslj.); taicmddu; dg as aå/}»n æii gamtt 
smj (D.); iit hår tt æn sij (Tliy); itlt 
fffiimi i^ (RøgctlJ; „skatfl i 8tf de tcå 
HO ham aaj (vwtj.). 

2. sige, uo. 

tin -»'■ •»' (Tcstj., Agger); 

j?yq -tr -» -a; ogsA tt. viqt, it. siqt 
(Vens.): 

aijq -»r -»(J (Lild s., Agger). — 
1) uvirki-ndf: sive, Talde ilnlbevis; dit 
xij^r ttSf d iiipi (VetiH.) ; (7 iriiA sitj»r 
uh da bak (vcslj.); dt sijqtr ijhittl ( Vens.); 
»rdtod sij^r vwd we tap (Uld s.); ordcl 
brugc-s også i S«lliug, Hors., Skanderb., 
Krist. har ojigivct; d« at(pr eft fræ æ aitr. 
— a> indvirkende: drikke dråbevis ; a 
»ijqar lU- Jtl i tna, f6r a ttd ejt ha di 
sit^aA»r (gærkluiuper) tint (Lild a.); jh-. 
Aasuii, siga, l»I.Hfga,mtil.sigeii,Scli.LCJbb., 
falde dntbevig. 

S. Blge, uo. 

saj evjtr $^ «(l (D., Gjordin^, Ølgod s., 
Thy. Mors, HvtJM-l. liavbru, S. Hald, 
SLevt. 11.); n\.,e9}>r (Sall.); 



10 



I 



aæj aa^r Jf4i »ii (Andot, Vejr., Gratn) ; 
sij grtr så »å iBrømlersl.); 
a^ sar så så (Uargt., Vens.); 
»^ »t»r sf sd^ (Lild s.); 
j^ a^ au aaua (S. Sams); (1. aq, U. 
sovf ; men : a hår »a^A » (N. Sainfi) 
»^ s^r sd så (Heil, h.); 
s^j jtii> *<i '^^ (Stivirid s., TiUiiag 

Rogeu 3.); 
aij -a $^ ao (Lilsby s.); 
sij s^ ff »p9 (Hiid.s h.) ; ligeledes fl.. 

sp (Lisbj., Terp); 

sJj ti. »ffi; Ad« hår spr » (VeggerBl.); 

«^' aip a§ sø (LiiniK-ru(i v. IJrcnÅ); tf. 

8^ (KgA), lidl nurdveKlligvrL-: fl. a^ 

it. så»; 

aæj sæjar s<fi aai (Agersk.): 

8n/ -9 »Qi soi (Abenrd); 

attj -9, ao cl. aoi, soi (Sundev.); 

fli aiar soi goi (Einnierlev, Hustr 

Byldi^rup, Burkal); R. sdi If, 

(Vodder); ni. eeejwr (Huleliol, Tinglev, 

Ugr); "f- "f (Hjoldidund); 

ai »iar »dtf atiitf (Bradr.) ; 

«f el. sa^, sir el. ser el. ta^r, ao, ani 

cl. sml (Ang.); 

Lyngby meaer i Fjoldv at have heri: vit 

sh^ato* hvad sagdf du? 9e Uo. B<^jmDg 

G. lO-t; IT. så9d, Sgr. XI. IS7 (Bj. h-); 

viprc^gtan »få (s»^) Ir' hnm, Kr. IX. 21ti. 85 

(Ning h.) : tf. .■v»/j>d. 1. 18.« {Lisbj., T«rp). 

— 1) sige, yttrc med ord; sij np fdr 

uk, baq ætor; a^ np« imå'; s^ Ja 4 

omm tø Ho; di »f9r, a: inuo fortwller 

(Vens.); de ær, adm a sæjtr, aostt a a^, 

aom a ålti Ad ad (Sallii^), de gi.; .bvad 

!Mgde lian?* — ,ii, han sagde ikke så 

mogfl sooi: lag mig det bea af skabet!* 

(Århus); han ka sarf grdw miij i m» 

*»kihi tii (Malt), el. A(IM ka eij >fiåj M ti 

bha atåk ti/^a (ICUtcd), om eu, dirr pr 

rap og grov I !^in tale; „a' sæpr t$ 

»dfpfd.'" »d han Ky^p (ViuO *w«/', »Krr 

han haj .iiJ, hica han vil (Andst); cL ,a 

aæ^ et »fadf sd æ kufn, da håd Ao» 

fåid} dl de, hon vt^, Sgr. XI. 133. iss 

(Bj. h.)\ d« ka do sæj U da iijalf tuwr 

do a Jæg A/<F2i (vl-sIj.), siger luau til en 

5Uin !<ka!Mer ud; «ai d« .' (Agger), a: jn, 

Mei' det ikk« underligtV „sa»i sA, ad jow" , 

Grb. S6. 18, som sagl, så gjort; aei do 

nåwt, ah folt dontsi? (Åbeori), afvisende 

svar til eu, som gur en bemærkniDg; 

aliua dæ hør te tuiur cad sotii de a hå 




stfre 



199 



séd, fle bir a inn* (liKiliUI skafT«t*, Andem. 
Besr.; han »æj»r hicærktn sjjtp ai»r nii 
(veslj.). Sur. III. lO'J. is. Lotyduing? — 
j^f aif de,' dé tno do tuik atj (Jjild s.); 
9M tka aaj Håif»t »ur» (meus) tgn ISutr, 
dl ka tf iMf o leij o klap mæ a >hoA, 
mfr am a de (Lliidk.): '> sd haj «t(ts- 
r4A»H it n^ A sku ka xåa, d så ku di 
bom (#, Kr. IX. ^^ (Gjerlev h.); no ka 



sig«8 er svaret : idui taler iimmJ iiiuridvu, 
ilckc med knie el. Tod, su Pb. Uoiidiil. I^ilGj 
eu \w\ ra-kkv lign., Kr. BiJruer. 140.3;%., 
jfr. Borgh III. SS, Lidm. ;tl. IM, Amins. 
I.y?.«*. KVoUisk.V. ising. - Z) er- 
klierc; n aå ma frij; hax hdr sd ffuum 
fdr 9t; df vd a t<FJ ma fr4 (O.U — 
4) aaktr, udewtte på uuget; d« a dtxr 
ef o say oiji cl. aaj te'; a hdr ei ndtaai 



da hUs atgj dm nc^r p 3! (VeiU).), tiår i« o »aj om hum (D.). — S) hvtaiv, udavo 



noget er gåel galt; hwa wdr »t no a 
td M^ O ff ly^I (D.), alm. uHtr. , iiSr 
nin trygler Tor al gtemiiio iiogi-I; JutA 
tttt ^ b^ »t å sij, s: lian ttavdc tilt,-! 
ikk« Imrt tiogct uin det ; ve du ^ ham 
A t^'f véd du iiog<;l um ham? (Sov. sj. 
Fontcrkeutle Iwki-æltclisor pi en auduiu; 
udsagn er: dé ma do ttdk aoff! (ves^.); 
dt uia do ndk »^ tv^ yda (Vciis.); do 



magt; htm hdr et o »c^ otoof nics (D.) ; 
ja, du hår lei o SCBJ, iisttm di LvM'iom 
trutn. Kr. VI. ;137 l(W; Affr har do H o 
sæj (D.); „do akd /« de- tt^r, 110 hår a 
so da ». — OJ gælde, betyde: ten »fip 
i tBM glM, de $aø»r ras, osv. (D.), om 
bogslaver og lal. — 7) give lyd, der 
kan lydes i ord ; o^j- it hai^ U^r m 
hitifi o smjør: wåw ihIip.' (veslj.); af uJe- 



k« jqr aij p tdl sjgc af del, 3: omtalemiiådcr kun iifevnrs: <lf Mr tAr no d 



åvt; fm ka kgt kom 'f ffr o ft^ sajl, 
Kr. Qrdspr. s. 186, vilUgliud fur: d stKJ 
/arfl.' ^19 do daf* ~ ^Ja, ad tctrkali 
tfr a^ (Vens.), 3: ja, sand^liif xigvr jeu 
ik; tli do m^ tf *d skai a sij d^ »! 
Un sips, nAr m.tn ingen besked véd 
Kl*: dk^ kttytp hå /tndt aå dt, d^ i^hf, 
>: er op«lidU lu>ti siges um miuigfuldige 
ling: „hoiij wtr «, do s^'i" - „ban "^ 



.*(y iVens.); de hår e( o sæj! del belyder 
iiilet; hwa ska dr" «»('?— Iivad skal tiel 
belyde; de ar et si, det er ikke afkort 
([).); hwa atrp Krmtsn få gåt't (Søvind), 
hvad er Ks mening om sagen; „rfi hrihc 
bri^H, så d ifæf d, i heat dAc Atws', 
Grb. 28. do brændte brætidpvin, mI al 
Kige i hvei'l eneste bus ; rtær æ, sdnt 3 
s^j d, rric MD feak d fd, S: så at sige; 



•i li, di »tu i spå, de^ M do tUf «>de ter eAe sfi, h%j kvr^r ida' (Vens.), 



fYen«,^; ,w» sisr dof sj»ui-ger liftrn fra 
Hujirt (N. I.ytfiim s., Sutiderj.); i% sviirer 
Um Ira Bovlund, hvor del hedder saii»r: 
t wfif tt mjaUc d dr*k»r a flerP'; siger 
A. 09 B. samtidig det tiumme, kan A. 
btoKtie: ,du liir nyt (lirmrg*, ^ Fulkev. 
XI. 387, itt, »isl QgsA vesij., ae Kr. Alm.* 
IILGtl.9T. jfr.Ottx Volksl. tX. 15(3.3«, skal 
01 iTdem do; rcms(?n om, hvurdan man 



:): ikke vist, af^jorl; — h- uf; de aka do 
il 9^ onB (Suvind &.), være M vis pi; 
(1 hi ndk ho sij åip $1 (s^), jeg har 
borl el nys om det ; de hær m »Ak her 
ai aw (Ang.), det har j(^ nok hen om- 
tale-: de har a efc hot atsj å (Agger); 
a ttest eAe i- d sij, do war hfr (Vens.); 
df tcar i kål, Lavris hg af> mæå (Veus.), 
a: givet mig anvisning \)^; — s- ofter: do 



<tal sige el. svare, Krisl. Dyrefnbl. 2l5;«a.«tra stj Ahih irhr (Venx), afsige barn. 



.4iM 9 de do aæftr, ve do ha tcå l'Ojtrf^ 
tu (luw. — S) fremsige, udlale; hqj ar 
■ tØ/n^ om a ma afj » aå ift (Veiis.) ; 
h do tuj di noKN, di orøili' a aagfr 
«l M^' miin» lak.' {D.); da liyi/n Si;jl i 
LHli s. (Bj. h.), skuldo liavc uavn, sani- 
Mm hjrmivndene derom, den ene sagde 
<h: ,jwj »tf tig det! (o: aavuet). en 
Wrien svarede: ^a, aarj »tf og derefter 



sige. aL lian ikke- skal komme, ee: efler 1 ; 
— B- god : a u'fi i-fc balrow ham, ti{t do 
wel stxj tfiiips f'ufp^r ham (Agger), a : 
være kauliuii for ; — 8- op : si æn biki op 
(Valsli), fretn^iigi- eti .ikrinclifiii ; df a 
akrakla ta^sr ma di hS9n, va di ka ai 
op ålt (Vatsb.], del er rorrierdeligl med 
de bnrn, hvad Uc dog kan sige: Aq^ M 
aå ha»a Ijlnml Ap te ndt^emar (Vetis-) ; — 



A liyen navn. se Krisl. Ordspr. a. 5li};»«B- p&: de wH <i ehe .ifj dpd (Vens.), a: 
Tytker ug Jyde «k»l kajipes om at sige I yttr« nugel um ; kom fivrhan A aéj Aptwf 
jnodekage, Kft^^r^l. 7li. u.t -, s« 5, pil : n.'trre- {sXa). .1 : lad o.< høre din mening ; — s- til : 



^•drgsmdl: „kn do mbJ Sea ma te knfhtn, 
Bélama^ nat vs fwf»åi'' ndr del efler- 



tto kit do éij tf, ad akryvfr » ( Vciia.) \ 
jfr. Aaseii, i^. scgja, sv, sSga, liUk sagen, 



300 



H is'« fwld ii^ sigt« 



mut seggen, Sch. LQbb.; rortatlle, tale; 
kakflovn; siådmiind, aAdnni; af*, For-, (hi>, 
lit-, ud-, und-, van-. 

sigefsldig, to. sid, moseafftig, fore- 
koinmt.T i ilcn hilndglErevne ovcrsvlleUc 
uf Huresbacli .um buudi'værk* 1601, Mb. 

-sigela, no. $c nf-. 

slgQlae, no. ^^^5 (Vens.); eflcr ni- 
gelne var han ogsii bleven væk for en 



vors m. siguou; a skio fA ter«, de deal 
éU yn I U (Vens.); se Kr. [V. 3 17. »)&.», 
408. (J42. IX. 70. 747 4«, 78. 823; Kriai. 
Alm. I. 7U,4e, VI. 107. S30, UO. 306-7; 
V.* 56.fll Hg., Sagn VII. fil. æ,.fi, 307. 8t, 
424. 15. I«. 438. 77. 4&G. 65. P. BjuTge 
Aarl). i. 1^!^, Ponlopp. Ercrnciiliim s. 96; 
jfr. Wijislr. S. 107 ov., Amins. V. 90n«d., 
Arner. Folkl. IV. 2.53 bv., P. Arch. V. r)fi4; 



de) dr sid^n. Kr.IV.90; trU aipla (Vvas.), i* ^\å. har ordet nok værd aiivcndl i bc- 



3: eder sjgpnde; Ji ijAw »d, ata ntpln 
da, Kr. IX. 2a4.7:i (tijerlev h.); a l^w»r 
ai»r loijpH o s(gp>- itUr an MpfaU <D.). 
3: jeg forlfplkr, som jt-g har hoi-l. j(r. 
sRgD; dut vr der ingen »igubc af lAng.), 
del Imrer man ikke tale om; sf; mod-, 
lak-. 

sigende, if. <xt» ttji (\etis.), = rgsm. ; 
se fram-, ud-. 



tydn. velsigne; i vn vrSvleremse om lo 
brødre hedder det: ,gud scjnc d«. Fierl" 
— Den tsom kommvr Ind udvn at Kigne 
Krisl ijialen har forbrudt I i\\b., J. Saml. 
V. 248. I: htij ua du gå il shu (Vt-tis.), 
T>; ilde liirreds; jfr. Aascu, ial. signa, ligesd 
itjctz; se Cyprianus, edder, lie.sc ort^r, 
Hkjsepp^, iisne, Valborg dag; vel-. 

sign Oku op-b»Kerftø, no. lægcniid- 



Bigevnld, no. seqvæ\ <m (»Btj. ?) ; » del, udleveres som. fwui grseci (Peters.); 




vffld. livnraT vandel siger (s. d.) od. 

slgaal, 110, aeiinal i bcst. -i fll. -9r 
(Vens.) ; ^= rgsm. ; nfr hon hegtr t ntor. 
åpd ofj å hukst, æ de seiinfrl te ne^fan 
om d kom (sA er manden ikke hjemme). 
Bigne, 110. 
sigjn -»r -•( (veslj.); 
gfn -»r -I -t el. a^nt (Vons.); 
»æfn -pr utejé atBJA (Andst); 



scm^n cardiii Mariæ (Hjørring). 

-sigaelse, no. se vel-. 

BigDet, no. »tTftne't een (Ribe); s^ 
ml é besl. ■» [11. -»r (Vens.); se^ne\ 
(Agger); = rgsm. ; jrr. mlL signetum af 
signum, tegn. 

aigt, 110. aeqi (Lindk, s., Andst). ■>• 
1) syn; de le^r tid^an liq får æ «-, lige 
for syncl, sA det straks falder i tSje; han 



rt 



= rgsm. ; giire vissif beksckonster; HajitWrri titak niæ rtu, a ka sij», fiam Adt- seqt 
få ledrtn, få bdl fe^»r (Andsl); ordet j o m» (Lindk.); fo seqt q (Vrads h.J, 15 



stammer fra lal. signum, et tc^n, kors- 
legnel; lU a då al6yf (kloge), di k't bida 
ll^H å mdn (Vens.); „Terk»l ha im giJH 
d iwi htc€Bi» t/u te & affn", (Jrb. fj?. »1; 
en gang buvdo jeg en butlcn b^iid, og 
da jeg gik lil den kloge niaikd og bad 
ham kjendu mig rAd for den. sagde han. 
al den skuIdL' signes, og del sliulde være 
ved midnatstid. Dn jeg kom til den bc-i« 
stemte tid, sagde bau: .Ja, nu tikal vi 
udenfor t' og «4 Rignedc han IiAndrn og 
log sin koskjel pænt af til det, men livud 
ban sagde, vM jeg ikke, Kr. VI. ItiS; 
signeiskjæppeCs.d.), Kr. Sagn VII. 313. oi; 
— over dårlige ben og Hngrc, Kjær SUvnsb. 
300, Kr. Sagn VII. 430. v.: for vrid (s.d.). 
Kr.Sagu Vll.43fi.ij.'',; syg« dyr, »ts468.47; 
s- med sine li (ingrc. Kr. VI. Sf)/, a:i.3B- 



(ije pA; hænaiki, useki (udsigt), men: 
anste (Vens.); se blsk sieht, syn; op-, 
ud-, Gje*. 

sigtbar, to. uqtbår (Vens.); klart i 
luften, eH man kan av langt. 
1. sigte, no. 

sec -9r -9 ■» (Vens.); 

g^t ■» -tt -al (Sflvind s.); 

geqt 'Sr -st (D., Andst); 

jfQi -»r -ad (Agger); 
.'^igte med bø3»e efter noget; man 
aldrig s- på nogen, selv med uladl hussv. 
Polkov. XJ. 458.317; jfr. Aasen sigtu, bt 
sichten, se sigt. _ 

a. aiKte, no. s«: > bMl. -a (Vens.); 
s^/t cl -9 (Sevind s.); aeql øm (D.); sigte- 
kornet [A bøssen; også: la aer (Vens.), 
lage sigte; tay gutfil seqt (D.); rAk dy 



335.117. 374.196; jfr. Sgr. V. 2UA.-!f^,Mgijf. (Søvind s.), rykke ud af sigte, om 



Thiele Overtro nr. 133. !b 16 flg., Cav.War. 
I. 407. Gasl. 59 ned., Wigslr. II. 31>2, Ai- 
nas. II. 64. -ii. Pallad. Visit. 04 ; ,sigiiekall 
og kjæiriug", Asbj, lU. 30. 237; sputte- 




bessen, men også om andet: bringe af 
lave; „bistar t^j jé »ea K^j*' ,GTb. 134. |G. 
bistert sind gfir sigtet vindt, .w ilter. 
S. aigu, no. »ajt an (Audst) ; afe an- 




tiesL -M ni. -*r (\cns.); sif^lt i «d rnølle; 
it ata it mil (U.)> <^ii iura, hvoraf 
aielet skal sigtes; jrr. lttn«c, t. si, såld; se 

4. sicte, uo. 
MC -^r •» -» (Vens.); ft. tf. -»d (Aggor); 

t^ f -9t (Søvind s.): mf (Nonlthy), 

>Qf (Sydthy); 
Mpjr •;»■ -*t (D., Andst); 

jdb •*/■ -ti (Brartr); » 

a(te raet pil mølle, tijcaimc .tiniscs' (s. d.); 
ti $ka M a rtw aæjM (D.); miil æ t^c* 
(Vens.): jfr. Aascn sigia, rense i aiUH, 
mat. sicfiteii, tigesl hlsk; se l.si. 

«i«:teboll«, no. ^juhdi au -» (Tå- 

Biac); Etgtebrod. 

•i(tebrød, no. srabrøi d« (Vens.); 
triftbr* (Thy); s^frrj eller sijift brp 
(Sfvind ■-); a^Ubiyp ilk. (N. Suin«.); ot 
brad af B^et m^el. u 

fligtebiue, oo. Mgjubv' t»n (Bj. h.); 
■Ileksge, el brod af st^ct rugene). 

■Igtakage, uo. aefik^ mt (Mors); 
>ijf^^ (Thy, Agger. Vejr.): s^tffsbq (Sa- 
mids.: Elsted); setakåq {\\ta\ li., Dnvhj.); 
an -kaqiir (Vens.); = sigtebrod, 
'.V. Ilts, kage, mandchor«!. 
KigtemeUemmadfiio. sttvniilnui i ■^• 
»«tt)j pl stykke smfinrohrod, skiiict «f 
,_„ -jred (s. d.); ,Aq_/ hivt no \} i« 
ijft»wiafma»r d br^/^", Grb. a9. 68. 
■ilStlg. l*»- se for-, op-. 
■•fgtifKhed, no. se Tor-. 
■ttuBldo, no. Bc seilitlde. 
dk, no. aik an (Tyrst. . Vrads h.); 
ØR nt. si^ (Sall.): AcA- [etj (Sinutev., 
ii>); larainfc i marken (Sall., Sundev., 
Ui): Wle vandleb (Tyrsl., Vrads h.); se 
l.og, sUke; smik-. 

Bi-kar. no. »tifcw an -#r (D., Andst);« 
"It ilk. (S. Saius); fil. k^ (Agenik.): 
lerfad til at si mRlk op i; <m sik»r mjatk 
lU.), el fad mælk. 
idkamung, no. se sidkaslning. 
rikfrø. no. laegemiddel, Hores ciuæ 
iIMsrs), se sifferfrB, 

nkfås&k, no. 9c sifferfre. 
■ikglel, no, ,at farve bukser gule: 
■^Ijwl og lige si mcg(!t kride*, Krist, 
^380.«6: innt. *8lkgé], mosegult, okker. " 

■fkfbttg , no. rajk el. »ek»hati an 
't*): '•-a sendrcgtig per«on, 3*.* sj&koliag. 
ifkk«, uo. 
«* -*r H (D.)j 



tik 'ar -al el. »e»k »ek»r atkU (Bradr.) ; 
aiie -9r -»d (Lild). — 
1) Kyuku iR-d, Iltenge iii-d; di Jtdfpl aefar 
Ut (Aa'ii; æ bAws w^sr om æ *grf o- 
ham (D.); « bjæ^k aekfr Ut mæ af fiw*, 
æ Jo»r ackir ætar <iæA (fn (Bradi-.). — 
3) aik al»r a åA (Bradr.), snappe efter 
vejret; kaA eikaå ijftnal kltf nta an 
sUar iitek taja (Lild s.)-, han gfk o sttat 
nuF anpttiffas, (Pluufi^slr.), j: gå laiigHuml, 
mens del tnan bærer (lællo. pfts«) liirng«!r 
ueii pA «ti; yp o itik an tri fjara^wij 
(Lild s, I, gå og sjokke afsled en Lre 
(jerdiugvcj; jfr. S.sigc, sik, synke; Åasen 
sikka. 

Blkken, stedo. 3: se hvilken, hvilket, 
hvilke; „sita gr^ dé bféw i fUkarf, 
Crb. 11. }4, sikket grin der bl«v ud 
delte her; „ait^ lo H^ktjliH ifim*, Orb, 
Ulf. r>1, Ge. hritkc lo uskyldijfe lam; 
stka ng, sekan i j^j el. »iea nol sikke 
noget; gie i J^i, i J^, se hvilken en, 
karl, kvinde; gie i jH! (Vens.), se hvilket; 
„sika dtmmf så dra^n, han so i hans Ijt 
(Tfining) ; gikan ai«tH dratf, mk-tn timipit piq 
{^^^\.); atkanaHJan,sik» da no »t\iikfiV.\s\.). 

flikker, lo. j!^it«"= (li. ID., vcsij., Andst, 
Sanderj.); ilk, -t, comp. livkr^r sup. aekrest 
iVens.); aika, eomp. s^karg. sup. sikanst 
(Søvind s.); sakar (Ang.); — rgsm.; d* 
æ så atkar som aman i æ kafk (Kibe); 
de ar an eekar btij o sai^ (AgKW), ot 
sikkert bud; a hun gfkar får a hilj? 
(D.), er han pSlideliif nok al aende V 
htiA a atkar nåk (Agger), :>: kan og ril 
betale hvud han skylder; dé m SfJcar o 
wtju.' (Agger), det er sikkert ug vist; de 
ka do ici aekar Apå; do st^ ene sektrt 
dh"; hqj ar i aekar kdl. htta da wå^ka 
rtQ (Vens.); de æ a«kart ndk (Agersk.); 
hon a sekar (Andst), rap, ridende; jfr. 
htsk -sicher, lint af lal. seimrus; ii-. 

sikkorhod. uo. stkarhid «m (Agger); 
gekarbijfd (D.); = rgsm. 

alkkorlig, bio. — rgsm.; vel som et 
dags edeligt udiryk: de le »AWt ga^i 
(Vens.). 

8lkkorJ>y. no. safcfSv an (vestj.); 
en, der ijor o ftakar ma a rSyi, »: 
hænger med rumpen ; ordet synes på- 
virket af swk (s. d.), 

slkle, 110. Rlænge med benene i 
gangen (Sendorj., efler Outz.). Mb.; for- 
men er sagtens aikal cl. ttkal af segl. 




•ii'kltDge — sild 



«n tiflstkniv; det anføres = siikle; jfr. 
seglbeuel. 

ai-klingo, no. jiiX^f æn (D., vcslj., 
Thy); cu iillc, Hrkaiitet stÅlplude med 
skarpe kanler til at skrabL* nii^, hlsk 
ziehktiog«. 

Hik-livet, to. tikliftp) (Agci-sk.); nit-d 
bængc-ndc bug, « Æj» ar *-; se sidlivet. 

ai-klud. no. gi/citt i besl. -Arfui (11. -iVtt 
(Vens.); siHud æn (Uld s., Tliy, Mors); 
nJtJfH WM (Søvind s.); »iklur tt -klyr 
(Agei-sk.) ; et slykki- lUj . livor>f;vniiL'(n 
jnælkcti sivs; ^Ids var iler trukket liver- 
anden tr^d lid (Søvind s.); gå toA såm 
an iéJHud (AggLT); han »rj»r »om tf. kitl 
mw a sikliid ilm CB hiiin (Thy), a: ser 
forlcjjpn, skumTuld ud; ilæ u>a jan ffdg 
en kimi, lior »il tf d «i hgA» mjælk, 
iHiv Sti uxi /ieA» sikluk blotesn han; sd 
tajtr maAtn (« /*ert ; „4 skU, Kjcesun, do 
kn la mi •jnmal botv^r!" (Himinoriaud), 
Sgr. III. l'i.-SA; man mA ikke vride .^i- 
lillden ar, når man liar malk«l, i den 
sint mælk kalven fAr, itii så vil dt'onc 
kutume til al æde reb, Kr. IV. 357.t|ii, 
S\ta.*- 1. 15S.Ht: sum tuugeprovt; skal 
inao udtale: aiklu k^rkiu liiirli^t (Vco?.). 

BikniDg, DO, nekn^q an (Bradr.); an 
lavning. 

Hikorie. no. J. T. OU; cii pl:in(e, ci' 
cfji'ium intybus L., og et kafftsurrogat 
ar dens rod; der anfercs sikori (Alh.); 
*rAd'i-( (Kbl.); ;(iA-«'ri (AugelJ; jfr. lulle. 

stkro, 110. 
«4»'* «ib^r uefcnt (D., ves^j.), fl. If. 

éåtntå (Afgor); 
ailt» -!•» -ral (Søvind s.) ; afk»r Hhojd. 
(Vens.); 
= rgain , ; hi- for-. 

■oikring. no. se for-. 

^^TJSSOt, to. »ikrakt lAnenikov); 
svejry^et; om dyr, \ik Iivem ryggen 
synker; se sidrygget. 

aiksak. no. — 1) i et liyrderim: æ 
ta^r mi aikeak (Valsb.), l-'ejlb. Kr. II. 
8. 69; = siliuiih'ak Is. d.), alle ens ejen- 
dele. — 8) afk«tik ile (Søvind), oriiR-fro, 
fordrejelse af zwittcrsttiiieu. Gorta cinuAs 
se Gchlerl s. 14, sifferfrw. — S) tU (jur 
i sekaak (Vens.), = rgsra. 

1. ail, no. 8i7 æn (D.. Malt, Agersk-, 
Bradr.); sal ten sUsr iFjoiåe) ; stenkisle. 
Iivortgeiineiii vaiid ledes, f. eks. under en 
voj; aiji [Lb.), vadested over eu &, bvor 



der er kørt sten pi, for at skalTc hird 
bund til overkørsel; jfr. Aasea. »I. en si; 
sten-; et andet sil i sledsnavD, se U. BL 
I. 243. 

3, mU, nu. W]W cm — ni. (vestj.?); 
en ti»k . brisling , se silding ; jfr. Aasen, 
' sil 3, VU tobis, ammodyles. 

Silaa, no. Si{»a (D., Ribeegn); et 
I ikke ualmindeligt mandsnavn; ,der var 
14 pA Starup kirkt-gård (Skals li.), en St. Stilea 
kilde, hvilkel jeg iror, snarest er St. Syl- 
vester; Jol 8kiivesS,Syllatz',Ur.0.Nielscu. 

1. Sild, no. Sil (vtistsloHV. , Hibe); 
den Trisiske o i Vesterhavet, der på land- 
kortene kaldes: Sylt; liebocnic kaldes: 

SiUf^t*'' ^^■'' *""^^ Si'^' {^ytm s^cns 
er el frisisk navn] kunde dog jævnrøres 
den Dorske o Sild, men den er dug sik- 
kert del i Alfreds Urosius nævnte ,Sil> 

1« lendi* og del hos Kgintt&rd rorekotnmuada 
(Sinlendi* (WeHanlTii Prisfikrift om del 
danske sprog i SWvig)*, Dr Nielsen i 
U. Bl. I. isl ; jfr. Fritzn.>- 111. 339 b Sjll 
forvanskn. af Sild. 

a. sUd. tio. ri\ 9H ~ Ql. (O., vcBtj., 
Søvind s., Agersk.); i^ æn = (11. (Tby, 
Mor?, Likl); huk. host. s4»n (Vens.); en 
bekendt fisk, cliipea harengus: U dd^ftr 
fo UH tit /ie\ å brai mæ »n dram t« d 

t^kåift mjilk d søb hiiqfBUr; an nptjatf, 
ten rfq» ee{; i Mdfd/ ri d^- ftåk (B t^f 
s4 tjtf (Ven^.); den s<illcde silds ryg og 
bug kaldes krEemmcr (s. d. nr. 4-); nkt 
der siJisHs salt s-, skærce krænmiemo 
lør«t fr«, hvorefler fisken akH^reii istykker 
fra hoTcdenden^ &om der skcn^s uf pols« 
(Agger); „9h glæjih jttat, »n knåaln 
fastilawn A m fiil U jtåsk! (Als). gUfl 
spøgende julehilsen, se Flensborg Avis 

«Vi iyi):3: ,syw maj om en sild le hawc 
blir ob^'nt* siges i Skugen; df »vm m 
ail (Sovind s.); han wel åft å rif wf 
(Mors), om den, som sUr stort pÅ og 
kommur galt fra det, i det niiudste om 
sommeren er sild en farlig fmgt; d* ttr 
et an stir sil rar ([).), om del ruM* 
slændig Tierdilaso; Jia matlnHi^ dt tvttf 
«iic tnc ^j hl SHtfn- n^i å hnw^rk«^* , 
Grb. lUl. Il); ,lion ha il begrov o mejeri 

HTa en suhi- sild**, Jæger Ferie s. 2J, s: 
aldctes intet; ti'ir siJd incd brod, bovkosl, 
Kr. Almuetiv II. 6.9: en husmand kunde 
hente 2 Ifc^i sild om arut, Kr. Almuel. 
111. 49. lai; oir en majid kom h}en) med 




atiå-tilAoiImi 



903 



les tille byens kvindrolk Tor 

gOru dem nov, dt: kuMlua 

', Kr. Sagn L «8. i-H; »tanger 

varsles ulykke, Kr. AIiq. * 

i eventyret Torbelles, al hval- 

e ftekCDC at sagc ci koippo 

Id pd hsvseos buad; fandt 

slugte lian d^m alle sam- 

do nCgler var ikke lette at 

var sddan en sorg på 

en ifTttdeu over du 

er d<-t, at sildens Cijne 

I rede. Kr. V. IbH, i ævent. 

Idue Ijer; frieren hænger He 

i, ttao til beværtning Hk hus 

B foiu-ldrv, til ujindu pil sit 

d. M. NI. 40; sildene liorljfiges 

da cti koiic lifUvrc strer 

IVBgoL end sælger dem, Thiele 

il^ pi damper hengtc eu 

ostre iudsejling til Limljord, 

illade kumme ind i fj<»^'*-'t) 

den, Kr. Alm. V. 42. 117; 

irække benraden pd en apLsi 

.se cvQcr al kitcde benraden 

U5 kod, som »piner, se Thiele 

71,Kr.lV.36I.|55.Vl.l94.3R7. 

VII. 130. 201 ov., Sjrr. 

aiii.a:«. J. Saml. 3-1. bS, 

». 33, Niculuiiss, Nurdl. III. 20, 

1, Folkev. XI. 4:.H. Mi, WiKSlr. 

2.W, Silve, H»fv.Sag.20.S0, 

I.Færo83. I7l.a(i. f'rilui. 

jfr. P.Vlk.VlU.;!; s- må 

re over, Wigslr, I. Hl ; om 

d SallinjAsund, se J. SomL 

. Kr. Alm* V. 30.»*; spegt- 

dam for ni yngle, F-iusbell, 

I. henv., jfp. Busch Volkek.47, 

&0, Clousl. Noudl. 33: mnrcr 

ur: .hvad koster iudmadeu 

jfp. Amins. I. 08. 3U ; alm. 

Ik. VIII. 38 lig,; g&despørgs- 

9 rpt» éU ijar> ihr 1 »n ttjAf 

ingen; jfr. Aa^en sild, isl. 

se sildesjiRl ; liunde-, pibe-, 

V rogo-, sav-, spege-, vAi--. 

D. bio. til (D.); $4 (Vejr.); 

(*ii>(Tl)y, Saviiid s., Hrrtdr): 

i få siU, kuinm« fur sildig; 

(SuviiKl s.); være sildig på 

ti. si<)la, slAnrlo. 

bio. siliiict^ ([).); »Ilfor 
I, do k<afur a- »dk. 



alldebærondo . tf. »ilålmrtA (D., 
veslj.: Tliy); om k«er, dor kælver om 
(orilr>-l, mell. April o^c St. Himsdag; so 
somiDurbiervnde , tidligfoærcndc , vinter- 
bærende. 

Bildedags, bio. åtUdaut (Mors, Thy, 
I Vejr.); = sildia;; komør do htgr »å «i»- 
I daws f f Aggur), se sligliddags. 

EiUdeflskende, 00. »^efsftin (Agger); 
issildeHskeri, 

sildofjærding, uu. tteifjæjyn æn -tr 
(Agger); lille l»nd<? til at pakke sild i. 

alldofodniug , no. ai\fhi»ff am •» 
(Sotind s.); sf^ftN*^ (Apger); »itfpMii 
<D.); = rgsm.; f. t-ks. um lam (1).). 

sildegarn, uu. ael^r(lÅ\dii.); »el»fdr 
(Agger); g.irn til .il foiigc sild i. 

sUdogam-Bkjolde, no. sdf/drnkH an 
(Lild s.); niprejnrui, en pind af tyndt Iræ 
»til at bcst<:mmc tnaskeriddcD af gamet, 
derover bindsH g.irnmas kerne. 

eildeKilde, no. holdlea i Novemlier, 
uAr ^iMcliKket liwrte op. Kr. Alm.* IV. 30.81. 

•Udegjav. no. Todi-el til køerne ved 
seagclid. Kr. 111 08. 88, jf^. nadver. 

fldldekiaing, no. xjiiMfdc (Agger); 
sildc-lnd volde. 

sildeknude, no. er el kuld af smA- 

sild . der endnu samlede driver om i 

10 vandels overlladi.', indeslutlede i dun steerkl 

udspilede, bliercagtige rognsæk (Vens.), 

Kold. Av. ur. 2, 1901. 

aildelig, bio. n^ (veslj.) ; = silde> 
agtig. 

aildeinand, nu. ai\mHik ætt (Tining, 
St)v., Lisbj.); sildens svonmieblvre: sfuser 
man dwn , fdr niau kMldfelter (Vor b.); 
jlr. Kr. IX. r,li. 731, Sgr. VII. 'J6.M, se 
Kilde^jæt. 
44 aildemoden, lo. ni^WKm (Ssvind a.); 
— i^sm. 

ailde-n&l, nu. ifie{Hol an (Uld s.); 
ndl, hvormed sildegimi iilerfs. 

ailder, no. 5i^r Hv <Mii)l. Vai'do); 
jærnal , myremalm ; Mb. anfører ogsé : 
sUderstcn ; jfr. siodor. 

sUde-T&no, no. kaldtes fire acksalen* 

trjeer, der var gravede ned i jorden i 

vii lirkaul, sa var dtrr slynget sime rundt 

Muni, livurpit sildeuc liæQ^tes hl turring, 

Kr. Alm. V. 25^2. r.2. 

eildeejæl, no. alm. iidlr, om sildens 
svømmeblære; man skal »pise sjælen id" 
den forsiL- sild luaii spiser, Si\ fdi- man 



Mi 



sild«kj«l— Slllc 



«j fob« del 4r, se Kr. IV. 361. 15*, S(*r. 
VIII. 1 I7.fi03: elten skal slldesjælen ka.<tle« 
op \t& loRel, Mdeo bliver liængendi:-, med 
de ord: .alle sjæle skal lil himmerig!* 
somme siger, at sjælea skal kasles bag- 
fra og frt'in op over cas hoved, så den 
bliver bænjjemle under loflel, Sgr. VII. 
96.^ Kr. Sagn IV. fJ21.ii3, s& fir rnan 
d«l ål- ej feber; spiser man den, fAr man 
koldfeber, se J. K. 219, fijl. £«, S34. Kr. " 
IV. 361. 153, 396. 535, Sgr. VIII. 47. 84. 
Kr. SagD IV. fi25.» j den k.aldtns ,koldeii". 
J. SamJ.^ I. 53 ; falder sjælen ned fra loftol, 
diir man for året er omme. J. K. 220.«:pj, 
jfr. WiiUke nr. Id-, spiser niuti en silcle- 
Bjæl idet qiilii tsiiker p^ cl mske, vil 
man altid koniine til at tæuk<-' pA den 
samme, når man spiner siltl, JK. !220. 3:1:1; 
se sildemanH. 

siideskjsL, ao. éiliiil et =■ Rt. (Sø-i» 
vind s,l; = rgstn. 

sildeatim«, no. s^Hjm æn •»- (Ag- 
ger); = rgsm. 

aildoRtreng , »o. sildens svumme- 
hjære, Kr. Alm.'-I. 138. 7:1, ae simd. 

BJidevid, no. »«lw^} "» (Mors, Ag- 
ger); r&d til sildefangst; .hænge sildc- 
iråddet ud* llrn.. Kr. Ordspr. s. 278. ?: 
sætte uridemiuuden ud som den, der vr 
foruaTnivl. 

aildev&dskarl, no. de karle, der er 
bcskcenigcde ved eildcflskericl ved Salling- 
sund, J. Saml. VIII. IS^. 

Blldins, no. aeUt een -ar (Agger, 
Uld fi.); og~l: selrai (Mors); brisling, 
den uægte »nsjos; jfr. -l.^iW, småsild. 

aflfce, no. tilh de (D.); selki de 
(Vens. ) ; »flki heat. sHIdtt (Seviiid, Ko^^en ; 
AKgcrl; s'ilik de (Ang,|; :=: 1^111.; é aelki 
kUj (Vens.); H« »ka han ri »pOk stifk* tw« 
(D.), g; blive rig af; selkifntA (Sørindl; 
»iikfboA (D.); »flkihal, seikitro (Sev. s.); 
a^ttpttpir (D.); Mltaluv an, silkelue; 
teJhdmnashs irdj au (Lild s.}; de gi. 
mener, at »llke, birel pA del blolle Ic- 
g«me kan deve dug, og de fortieller oUr 
om »oldaler, der i ældre tid niStle lebe 
spidsrod, at de frelste sig ved al lægge et 
^ketwrklsde und. linnedet, J. K. 41 1.|36&; 
i »Tpnlyrel belægges vejen med silke og» 
flfijel el. skarlagen for at kende den relle, 
Kr.V. 199, VJI. 149, jfr Softerat. 5ti; prin- 
HssoD, som er forvandlet Ul en dukke 
■ilke, skal lindes, (ir. Æv. 11. 1 1 ; pA frosl- 



sår bindes et tobaksblad med silke, Kr. 
SagnIV. fi£H.9a; .spinde silke* en bfrrnc- 
leg. Btirnene står i en lang knde, 1. 2. 
3. 4. 5. osv. holdende hinanden i håttden; 
I. gir under armene på 2. 3., dernæst 

I. S. undt-r armene p& 3. 4. osv. til a)te 
har været rundt, så holder 1. 2. hinaQden 
i Ilenderne, alle de andre leber rundt 
om denne kKnie, xtadig holdende hin- 
anden I bændeme lil de danner en stor 
klump, som titsidst væltes cl, rulles op 
igen, Sgr. V, 13.6; jfr. Aasen siljic, Ul. 
silki itk.. eng. silk, benfares lil lat. Scricum, 
Serisk Ckiufsisk) stof; halv-. 

sUkoblomst, nu. .IT. I3C. 317. 356, 
en plante, trevlekrone, lychnis Qos CH- 
uuli L. (veiitj.). 

silkekjole, no. aiiktkåifil æn -kof^ 
(D.); = rgsm.; i slnln. af leventyret: jeg 
rev i skoven min silkekjole, så mållé 
jeg g^ i mine ralter og pjalter hjem, Kr. 
VIL '256, se glarsko. 

silkeklud, uo. sUk^kluå in« -iiifé 
(D.); silket.'irklæde. 

Bilkeklnde, no. fådkikt^ el •klan) 
(Skanderborg egn); Hd,k»kle am ->r (UJd s.); 
= tgsm.; ,to sclkifclwrre te A la bregeO' 
freel i'. Jyd. I. 1 1. s; Kik»ktf»r, te å sfi^ 
åj»r. Am hals (Litd 3.). 

silkekor, no. aifhhtwr de (D.); silke- 
tråd, 80)11 briigeJi til al sy kna^ihtillr^r med. 

silknsesrk, no. BitJi)en i Ribe . . . han 
gav hans dalter en s-, var femten lajem 
vid», Kr. SkV. 17. l; «c Maries-, 

Bllketr&d, no. siikftrq ttn •trg9r (D.)', 
1= rg»m. ; med en, især rad {h. d.), s«, 
ført gennem lunge el. næse på genfærd, 
li-ækk.» detb.- Ijorl. se Kr. VIII. 253. Sa«n 

II, lay. II, IV. 177 ned. 155.5^7, 103 »r., 
V. 13S. r..t7. Ibfi. 607-ft. 211. 7(W. 9S«. 
;{{)6. 67. 335. 73. 354, jfr. Kr. IV. 150 
sytråd; rnd, overklippel s- varsler gen- 
færds konmie, Krist. Sagn IV. 3i;4. M, 
se lås : i ridderviserne har ridderne s- 
om lijæbn, se hcnv.. flrimm ItA. 1K2 flg,, 
trAd; jfr. s- gennem ligs hind, el. med 
knuder, hvori sygdom er bunden, Persens 
II. 164. 193. 

Bilketfij, no. luikltdu </« (Suv. g.); 
ielkilåic (Agger): aUkMSj (O.); = rgsm. 

SUle, no. SiU (Vens.); SUfi' (Agger); 
forkortelse af Cscilie, se Sidsel; hendn 
mand kaldes: Sllle^'-Jens Peder, cl. fSh- 
juHU/, se Sgr. X. I7G. 




silleri— Simoa 



90« 



BfUevi. no. se salvie. 
siUl. no. se seljp. 

sUre, uu. m'|»r •»»■ -»t (Andst); løbe 
Milte, om vand f. eks. ; a va^ 8iUr9r 
»ijtr i a jpr, jfr. Aisca, silra; l.sil. 

L Bfame, uo. sim -»r -at (Hkja^rba-k): 
tistiMk = sive: oflr bier tajres op, kaldes 
dto hoDtiing, dor aimar a, »: drypper 
•f: timkutn; mnl. semen, jfr. htsk scim, 
tiimuiri^, som it flydfiidc, 

a. idme, tio. sAglcns kun i et enkdl 
udlr. : AoM gå^ de suii nim (SkjerbiEk), 
j: drog ilet sidste suk, se I. sitnc. 

3. Blme, no. aijm ttn bpst. -»n fil. -»r 
n?ens.; Thy, Mgrs. veslj.. Sall.): WX. mm» 
fj. n'^ (Saviod); s'ijttn \\\. sjtma (Amtst). j 
-1) el halmreb, der suue^ til teckkereb, j 
_ i kortere stykker til at binde korn 
med; lUKT ui/ttntmdtm btg»it, ija kåltn \ 
n It å *nu 9iJM\ hans hisboA lo hamv) 
ft taq å mua o, fbr d fo åi hal ^»j 
ih 9jtr hal kuå haA sA m^I å fo ten 
tfij$*r (specie) fø IttiMiA favn; an hai 
•favt tiu han bhuv <Bn avl9n{LM s.); 
I timt (Søv. s.), = Irrl s^i»r (Vens.); 
to) ma (TH gtm (Malt); <r)i boAt Jti'ni, 
Iwp titn (U.), et stykke stimerRb er på 
5 laTOp. 2tl stykker til et knippe (D.), 
* lejte; i ftney sijm (Vens.), el bund! 
pi 5(1 bvne; man kan i de magre egne*« 
onderudcD se (3r Wjret i simereb; han 
for* d Krt^sr å snor sijriigr (Mors), O: 
hvi er fuld; i l.'ignehwlorien: siddo og 
OKI sinivr iiid<.-nrur hiiiiineriges port af 
aner, se J. K. 3:tH. vir,, rJIcntliet s. 192, 
I Ir. Borner. 433. 3&, w reb 2&43b. - 3) et 
båmb, 8om tnekkcs gennem cl sikr, for 
al vedligeholde ea belasndelte; de gor 
#c« MAT 9u ineiar æn :^m §æn\»l aeti 
rih», om dirlig »ong L eks.; nmu> 
r.>, birnnie, Ireslrengel tlellet, ogsA: 
kcsnor af læder, hamp; »e *angk'-. 
V, Uep-; jfr. Aasen, sime, isl, simi, 
^lo«, reb, iwer af liAr. 

MmtbBT, to. ni mv ka tic sijm^n 
dpd > fi»r gam»l tic, sd sr» tei, de a 
9^mbén (Vens.); se simesilidL 

•IxnebSjid, au. nmhph an (Th/); 
\AstA af siffl«? til .^t binde neg med. 

siznelcon^e, nu, simku^^ an (SUidil •.); m 
4ea, aon ved ringridning ingen ring Tår, 
jlr. lialrfiv. 

Blmelaagiii . no. lamiait** (Veslj.); 
A begn lil dmereb, narres drenge i 



byen eller, jfr. Fl. Bondeliv b. 3IC, mes- 
Ringslåltråd, 

elmonSgle, no. aimno^i mt (vestj.); 
et bundt .'timereb saninu-itrnllet som el 
gjunnogle; der kommer trimlende ud af 
bjerget et storl »mnRgJe for dem at se 
til . . ., Kr. 111. 23. 

BlmeryBtex, no. »ijmrtjst»r cm -w 
(Agger); fordrejelse.' uf seminiirist (s. d.). 
slmeskogle, nu. skagle af balmbind, 
se skagle, 

elmoslidt, lo. siinslet (veslj.); om 
tag: så medlagft af vind og vejr, at 
simebAndene, tækkerebcne kommer til- 
syne; se simebar. 

flimetrtekke, uo. ce horst aha x^m- 
traiaa (tllbo b.), der skal trækkes en 
bAr^ime et sted igennem huden. 

1. Bimle, no. aetftat am itfmltr (Vejr.. 
Thy, Mors, veslj.); inalmklokken, liworpA 
liammcrcn i ol stueur slAr. ngsd. om 
kanebja^lder (Thy); jfr. lal. cymbalum. 

a. almle, no. ved barsel Tik hver 
fadder eu simle = bliHJt bred lil 1 lybsk 
»k. (Penip V. Kolding), jfr. htsk seramel, 
isi. simili. 

iiimmerpotte, no. sem^rpAi tm (Malt); 
iiiilepcter: en person, som noler; se simre. 
Simon, no Sittmi (D., vestj.); alm. 
naandsnavD, deraf: Sitmmmn; en remse: 
ffiman sktkft béj at»r a p^st i Rg, Kr. 
Bunter. 394.^:1; en ahnJniJ. siiDK'<^g er 
Simonalegen; bdm cl. vuk.'<ne stiller »ig 
I kredti, Simon stir i miillfo, krudsien 
synger: 

der sidder en fjer (cl. rose) i Simons hal, 
tager I den, a& bliver del galt, 
Simon, Simon, sgcL dig ned I 
Simon, Simon, std nu op jgonl 
lug dig en al dan^e medt 
sAledes fortsættes: Simon, Simon, knje« 
fuld, ojiatil, nikke, bukke; Simon $6r det 
alt ener; den Siuioo lager, skal vfere det 
næste gang; el. den karl, der er forrest 
i dansen kaldes Simon, hans pige synger: 
Simon, hvor er du skjon og fin, 
derfor skol du være atlerkjæresten min, 
sA lakker vi af for rusen at plukki?, 
og den er jo br»vl 
de danser en gang rundt og hun synger 
alter: 
synce I ej, at han okjOn monne stA, 
er der ingen, der elsker h.%m af pi- 
gerne im&f 




906 



Sinon Judn— sin 



En af de andrt- pi|fer svarer: 
Ja, hat du lixtn bjær, 
Bon du er ham nær, 
si plukker du rosrn, som dig er s4 

Icjvrl 
alle synger: 

nap roserne si s^mA; 
de drejer sig rundt og napper hverandr« 
i arm«n, 

lad dum ikkun gro, 
dem ser vi alle s& kjærli^en på, 
nu har vi all« vtvrcl pA galej, 
og Simon hur ingtn af os .sngt Dcj, 
sA plukkci' vi rosen i Simons hal, 
tar du d«n, sA li.ir dii det godt, 
Simon, Simon, knæfald, 
Simuii, Sioiun up iKivuI 
legen kaldes , Simon Ballenap', beaknTca 
utirflrliRcre, S^r. IV. IO0.27(* (fra Vcdei-so), 
jfr, Kr. Borner. HM. i, ;iy4, Arvids III. 1 75 ; 
af legen kan udlr. furklarcs: ka» hlSw 
le Sintiti (Andst), 3: blive den lille; den 
som andre g6r nar ad, jfr. [ak .Sicmann", 
Huii-maud, Wh. Vlk. XII. 291); »poi^ende 
udlr. er; læ toås værk »t otfi o kål »t 
SiiM^t! (Andsl); mk, Sim9n, liær cb po«» 
i æ /o/'i/ (Andsl); dær- æ pois i æ lop.' 
(Ab«nrdj , siges f. eks. n&r piben skal 
la-ndcs og en suger pA den; ban hiir 
Bi»i$H mæ' sæ r1. han a Simfnskøt (veslj.). 
3: lian er fuld; nnvneL •ttatnmi.r fra det 
jfldiske Sim(e)on, se Rtidn-, Sankt-. 

Simoa Juda, uo. Sinitn J^r (Mel* 
Icmal.); en liolgeodag, 38. Oktb., da køb- 
tes et stykke elngtekvæg i Plensborg, se 
Feilb. Fr. H. s. 71 ; den dag gir .busse- 
manden* med ,bu8Bepo3en"(?), Kr. Alm.*- 
I. SO. 10- 

simpo, no. seinpi æn (Mors); person, 
8oni nnlpr, er langsom. 

Simpel, to. åeinpal (D.]i itk. aempalt 
(Vens.); vesij. nok It^mnielig alm. seniptts, 
ligi'sA Vrads li., sampgl (Sov. s.); d&rtig; 
no Mtnptl téw; ump»l falk, jævne fuik; 
A<Jj va xå »rmpal (Vens.), o: lumpen; 
€B Icavk a jri lidt Mmpiis (Hmr.), kirken 
er temtmeli^ dirlig, simpvl; mn s<rmp»i 
k^l, en dArlig arbejder; haA a tnéj 
nætnp*}, tf-mmelig ddrlig , om et sygt 
mske; dog ogsl: emmptl fdlk (Sarjnd), 
jSBvne Tolk; ikke han kunde opsøge den 
Ir^en, der kiind'p passe sko«n, hverken 
Tcd fine folk pllers simpets, Kr. V. 40; 
jfr. W. simple, Int. miiplfx. 



simpelfl. uo. se semperD, spnpathi. 

airoper, to. Aon ar åUi så åempør 
(Brandr,), »: hun afsUr, nÅr mu byder 
hende noget; fornem, kræsr-n? 

almpibag, no. sernplLd'q æn (Mors); 
noler, person, som ej kan hlite ferdig. 

Blmro, uo. setft»r -»r -»i (veslj.. MaUl; 
tove, nole. 

simae, uo. s^tfu ■"' ■>* (Undk.); tige 

to den skarpe kant at furen , der dannes 

red plovbdrlen ; jfr. hlsk sims, frerosldende 

kant pA bygninger; n:inl.scmesc,Scb.Labb. 

gesims. 

eimsh&Tl, do. sfmahfJvl æn (Liiidk.): 
høvl til at .simse* (s. d.) med. 

Bin, bio. ^e »iden. 

aJzi. itleo. 8^' betonet, m ubetonet hak. ; 
»en el. am huk.; tet cl. mf ilk. nL«4f(Vett3.); 
•i rielle«di., »«f ilk., ain flt. (Søv. s., Regen); 
so Attt ilk. aiAt, fiL sf'n (D., Vejen); ai Ilt. tnn 
(vestj.); aft ilk., fil. .*!>' (Slevr. h.); tm 
AV.siftl, flt. vin (Bradr.. Agersk., Mellem- 
slesv.l; ordet synes kun at bruges i 
N. Jylland, uAr sulijvktet, hvortil det viser 
tilbage er et ubf^stpml steo. i enkdttal, 
som: en (a: mon) en anden, enhver, 
hvor, el. dot p^tegende sleo. den, det, 
el. et dyr, vJstDok også, hvor subj. bc- 
tiener en person uden at der kan gures 
u forskel piL k^n, ellers bruges hao-i dier 
liendi^, i Ilt. di?res; „« mé»k ka ta fafi 
I Hin prat", Grh. S:tO. £!, el meke kas 
lage fejl ■ sin tale; di tn Arca sin (Vens.), 
hver tog sitie; di fæk hwa »ri ki^, A««^ 
s^j hat, hafn »h luw; hqj bt^ vr ael 
el. iuins; huar hé ået, ttn te kttet, a: 
(ri for sorg (Vens.); Itrar hår sifn par 
qrtr (Lild sogn); æn h\r<Br ska ha »Ud 
(Darum); ,æiihuir. sart fi sinf^ »i 
« XMMM, hun pi AiriM (TAning): fNhttxwr 
aka ha set (Stevr. h.); si iiu ntå »it du 
val i/yj3r maj som an vtl (D.). man ral 
da gorc mecl sit cgcL som man vd; d| 
1^^ si øtpn sijtr (Vejr.), nit hvad ens 
tijiie ser; dmA fa\ å slu si bg^n (Mors), 
om dyr, ting; hnu tut, df. tea 4j)*n m 
oftd>Hq Jon*; så tdw Mon dja brSknjnf ^ 
skor Bi jan tp ^ (Salling); hun Ur da 
fat i don ene padde danen efter og 
»skruer sit liovcd fast i ^ueslikken, Kr. 
VII. 'i\7, ligesA Sønderj.; i Mellemslesv. 
bruges visLiiok sin for hans alm. om ikke 
udelukkende; de ft>c ifl/ wkf sH aphtr 
(Brailr.); lU *r sin hot ('rander), 3-. hans; 



lind — »iDdelag 



107 



Bm <r haejt (Bradr.). bojicD er hans; 

Id Utrr taytr niAt, hær ri uHw 
(Valsb.); ,Jl ile ny slajt baj æ lius- 
■lis m QUrbtnits & sin siiii (Iil'ii iiwsl 
(yndda te gaest" (Angel), Gr. GI. d. M, 
111. 3S1, pA del nye 8J»}?tskab(?) bad 
husmiiwu markmusen nu lians soti li I 
|E»fil: han plåutr å sin mark (AiiKC^I); 
AftF itan no sicu t« <I pléw tnnii .tin ngf»r 



hi do »t^ tei *r o ft/Jtr det rAgger). a: 
Icu] dn næone al gore ilclf tcarr jtiM^ 
m^r^Avm (rt»r *p(i (Lild s.), o: fKjc sig 
eflet kvinderne; fo i sii <Ma]t, D.), ogsi 
W rfo »(«<• i B^ji' (Vens.); /■* i sij) (Sn- 
vind, abn., AgcrBk., Bradr.): M *r ^ sf^, 
frø se^ (Agger],- ,del tiar jeg iikv nteKet 
i sinde uiud* (Ang.), dol venler jt-g mfg 
ikkedorlaf, jlr. hoved 054.17; bigirteifint 



(Aog.), da han nu skulde til uL [)ldjcit(Lindk.), beslutte sig Itl; de ær a eAc U 



imod nn nabo, brugen er lier som r^ron. : 
lå »c di t tf æ maA, te »m sSh (Ang.), 
ii sagde de det til manden, til Imn« 
Kia; alm. bruges ves^. sin fnr At udtrykke 
rjtfunn: * lyr *? hål, Lynns Iiaic; dt 
ff (to^ ti hi:, det «r drns lykke; æn 
w4m maå ai k4q iMur«), en aiidcu mands 
kage; de æ doA gin (Vejr.), det er dens 
(kiwr, heste eL lign,. (11.); a ku si tyr, 



H%js{f) U (Vens.); vi te aiåti (Snvind .s,); 
=■ i^m. : han var blercn bedre til siuda 
end sidst. Kr. V. 229. o: blevel i bedre 
liumar; han m re tni hy^ rift (vi?k^.), 
n: overmodig cl. vrod; hun ær cf ire æ 
Dfth tf »d vAno' (hun bur endnu ikk^ 
bci^luttet sig til del (Thy); han fik hende dog 
ved sind, Kr. VIII. 41. 74, -Ji lik hende 
til dot; kan Ol ve nyip $e^ joft dau> (Vi- 



9 kai ti Iréte (D.). koon<: liijr, ksUlt^nK »borg), Sgr. III. 'Jl. :ta8; den v»gi^'lsind<.-de 



trag; <ifa hi^r rm med^ ttAI<t^ti Jan 
m (vraij.); dwA jwp sin wdr rf «P(If 
(D), ri fed ikke, livis den anden sin n, 
Ir. VU. 114; a tet li ttd fa de- si akj/f 
IfKtj-): ■A«xw tf dt?' — „ r«J do et 
hf » Ne» Bftm ni får hatit bror 
ij.): det piksser ikke »I drikk« en 
hcn-on^ sin skål, Kr. VII. lOO, „én sit 
vhejåe (alder altid lel i en anden sine 



er we ajrtP «s^, df *rf^ huA ptjnar (Ag- 
ger), der kan tiiruj'es: o ve dt At»ii, de 
ståfi han hiapir hitn» bdtcn (ves^.) ; el. hun 
Adr ^tf sin iiicar am dattitK (vrstj); Uta 
mum haitAar, lisa man» niA, Hm »nana 
pøls, tfs (to gange) såm<i$ta pin (teslj.); 
Aftn v tre tic «y, m»n hen trer o^vr 9 
dprfrij (Vens.); „hqj ^r t-hc Ihja wr r 
^j 4; di hiiar i h^j h^jan le* in pels", 



^«*, Kr.Sagn VI.3uC.(a, l^fei4iSonderj;UGrb. S3I.33. h.an er ikke længere ved ^1 



• iro^HaA sit hu>s (Eggubatk); IIan» sin 
fmfr\ m ftrani n næ^ (Valsb.); jfr. Hag. 
%. 14(1; litirnendo brug af ordet i Norge, 
Aaiu!ri under sin, i Tyskl. i daglig lalv, 
Weif. II. 6«4; h»er sit. 
1. ■Ind, no. <e^ el. W^ (veslj.); «# 
t (Mon); xfi i hest. itnii; (Ven».); st^ 
(S. ijllO; = rgsm.. villic; „biattr siij ji 



f-'mtl. end de bulder cu bund bund(!l ved 
en |H)lii«; haA hår ttitj fiiitm »iiA, lixom 
Kran Smee dråqi (nndrik), — *rn wil 
drak tB hvns (Thy); jfr. Aiiseii, sinn itk., 
htslc sinn; « Uler; kjallinge-, kvinde-, 
om-. 

a. Bind, no. -s^js, -sis, -sfns {Vens.); 
r. eks. ftsis-, fi»m-, fit^jat^ = 80; jfr. 



(siljlc-l) »*n;, »19 di får t g»*ital ottr" , ' Ansen, sinn; lal. sinn el. »inni ilk., gang, 
iGrb. KM. I«; tm ka læUr t<rj æ Mfi «« lid, stund; ae talordene: Iresiiidstyvo, halv- 



0« « »iÅ (vestj.); di tiquir hindu i 
» ah'li (Agger); ,do æ hwcp le fiinds 
d( Egd KJcs*, J. Saml.=^ I. U'i; han 
hir a stnsif 81(1, H slhft si^ (Sevind): 
«■ umedgørlig, = i strce^ sø (Vphh.) ; å 
U9t trn (S. Sams); art ttytU si^ (Bi-adr.); 
^Inrvr m<e ai æé!" aå at inaA, han ræji 
»fro tm tSrt^ak (Mors); Ad »eA fitar 
«<) rn»)j, have lyst ID; Aom Adf mc n^i 



f]prsindslyTe,tirsin<]stjve,balvffinsir«lstTV*>, 
nisindstyve, lisindslyre; kan vel enkelte 
gange ar gaiule høres: de får g4 fd dr 
AcFT xi'fl (veslalesv.); ge 1. sinde, Ibs; der- 
iiumea-. fA-, 

1. ainde, no. se S. sind, -slndenalid ; 
fiirctid-, hver-, bvisomen-, ingen-, nogeo-, 
nAren-, somme-. 

2. sindo. 110. i udtr. .som: de si^H 



får kam (Veos.). '^\ synes ikke otn ham.toAnn sa 9 (veEtJ.), bela-nkte han «ig pd; 



boJfier ftkr af l>Hm; ha sin får (Agersk.). 
tfsl til — o AJ a{j t< a (Vens.): Ann fttk 
tUk te Ai'il (ve«tj,), fattede elskov; i s»nini(> 
belydn. di fvk niA får hind'" (vcstj.); 



hnn siå»r SfB, ban betienker si^. trekker 
sig tilbage. 

■indelag, no. siAølaip (D., Snv. s.]; 
senaltm: (Agger); a^tair i besl. -» (Vens.); 




208 



•sidcDst i d — siiifFl r 



= r^rsm.; h& mæ mp, gvr 9 te; hb mæ 
let, stor » U, de tB »pnt a »^laic ma 
de; hqj hår 9 sfr sah s^jlate (Vcds.). 

•BindenHtid, se clprsomen-, livis' 
somcn-, nir(?n-. 

elndor. no. tcn»rc].sai^frf]lAMors); 
KfAiS el, ««^r(Veris.; TLj, A^jter): ar^»r 
(Vejr., veslj.|; si^r{V}.. Mali); udbrwndte 
slakk«r af rienltul (Vejr.); hvor lerveo« 
er jærnholdigB, de sammeiisiiitriidc mos- 
ser, iler bliver lilbage i 8«lc«n, når de 
er udbrændte (Thy); hammcrskæl i smc- 
dicn (L()gstor); al brtendo sinder kaldes 
i de jyske skovegne, f. eks. ved Ry oj? 
Silkeborg, når man frt^onem et naturligl 
el. iinbraiit )iul lænder ild i et bøgetræ, 
som pr indvend ig for en del traskel of; 
pJi deime iiiMe frembringer en gjags 
potaske, eller det saakaldle .siniier*. se 
Molb. under sinder, Kr. Almiiel. V. IL^ti; 
s- ved sAltbrnMidiiig af taog. Kr. .Mm.^ 
V.0.7; jrr. eng. cinder, også Aasen sinder; 
se xiider; jfr. Aaiten suider, isl. sindr ilk.. 
htsk sinter, enf;. cJmler, der ikke hcnFtiros 
til fr. cendre, aske; smede-. 

sindet, to. ftcr^øf) (Thy) ; si'jIm (An^.); 
seHc (Veii-s.); som har lyst lil; df trr n 
ff sø^d Utli a «f«r il, hun han a .tirial 
(Søviod s.); AnJ etr' ni<' srée som qjt 
fdlK; ae^ (Vens.), ilsindet, hnstl^ vred, 
iTær; han æ sd' »ié*s (Ang.), Iiun er 
dAledex nindel; ,det er vi ikke »indes 
pA*, del bar vi ikke l^esteml o<t til; i 
smsloinger: -jFi'iis (D., Lb.); -swisr (Hol- 
stebro); -ffAtd (Tby, Mors); -doici se 
a&iodes; af-, egen-, for-, gal-, god-, basUg-, 
hvege-, hvegel-, bringel-, livip-, hvirvel-, 
kvaakel-, ktig-, om-, ood-, rAd-, slid-, 
un&-, stakket-, sterm*, slir-, slor-, slreni;-, 
strid-, sur-, tung-, ivær-, lysk-, vankel-, 
vrOvle-, 

l.-«tttdlg, to. -sendi [Vens.); i lAne- 
ord: aipstpdi, beseftdi {\ens.); se sindet; 
egen-, lel-, ttiiig-. 

3. sindig, to. si&9 (D., vest;., Søv. s,, 
Senderj.); ae^t el. a^J9 (Vens.); som 
giver sig god tid, langsom; iiqj kam 
nåk sd sentli gpi (Vens.); kan if grå^ 
*ifi» i haaa hasteUij (D.); (sn It^ nåk 
onm?r o tjp !iié» (Andst), man lierer nok 
omsder at gA langsomt; do ka ifi det 
aify ætar U (Bradr), give dig sindig i 
lag mod del, ~ ji dte no ay» /^•(Ven'f.); 
sid» Kut de måj/ iroii. cl. spottende til 



den, rier liar nii-get og ved en lejligbed 
kun giver lidt; t*é» fdr ai vi^nntr, d« æ 
gaum for a hijtla hus/ (veslj.). lil den 
k^dc cl. fremfiisrude ; n'jp mop n fxft*^ 
etjiM briAtr æ »marj! cl. *tB», Im^I, 
dfFT »tor (PH j^'.' (D.), ved lignende til- 
fft-lde; se l.sind, Rask. 

sindigbed, \i». siAshipå (D., veslj,); 
= rgsm.; lee wå» Uej »I mæ j-; » fd- 
i9jaip»r éijmt (vestj.), siger dorac folk: n&r 
man giver ."rig sindig til et arbejde, for- 
jages, ovcranstningea man ikke. 

aindiglig, bio. s^» (Veng.); = sio- 
dig; tie f/or rfrl s-. 

sindre, mj. sci»r -ft- -tå (Tliy) ; frcm- 
brioge slak, gA over lil sbik; i særegeo 
betydn. : ds aeitnr « wofl (Thy), der 
læggen el tyndt lag is |tA vandet 

BindssTag, to. 8iAa.iu!d^ (Mali, D.); 
niiiAsiu-aii (Søvind s.); ae^tinedq (Agger)! 
atiiatcaq (Vens.); — r^m. 

1. Sine, no. Sin* (O., atm.); Sijn* 
(Vens.); en særdeles almind. forkortelse 
af liiingere kvindenavne, dannede med 
denne endelse, f. eks. Hansine, Jensine, 
Kjetdsine , Nis-, Pedersine , ThomasioCi 
jfr. Aasen, Navnebog s. 90; -ine. 

a. sine. no. misl (It. »inar (H., S. Ho, 
Vestslcsv.) ; afkortning af rosiner, tit born 
>« u^ ainabastr Ilt. (Fanø) ; jfr. basse, skjel« 
basse. 

1. singel. to. fa^alj (Vens.); «k«| 
betyde: bnel, kroget, om en ager; se 
single. 

a. aingel, no. ve do et gi el. giijtr 
»n se^l i daik hedl (Lem), 3: en sto|>- 
ning. 

single, uo. 
sf^ai sejiUr aegtU (Vens., Lild s., Tlij, 

Mora. Sall., vestj., D., Bj. h.); 

»egal aei^hr si-Tpl ae^al ((irindsled), if. 

arifftl (Agersk.), fl. tf. ge^}»t (Bradr.). 

— 1) udbedre et slidt sted jiå .ttnimper 

eller klæder ved stopning, m.iske ogsjk 

her og der = stoppe et hul på klæder. 

jfr. stuppe, sy; se^l i gin haait, el, do 

koA ae^fl i di ta^ ^t*r o din 6d||MM* 

(Lild 8.); h»n wa ve å 8e^i æpå hUm 

kuw^sif (Sall.); »ctpl trn hu^a (Vejr.); 

ugfjal i hwol »avwl; hon »eifflt i dt htpdl 

i stf får å ayc i kluk- åpd (Vens.); jfr, 

lilsk xiiigeln, lat. cingulnm, bælle. — 9) 

segne; n »kal hoq te, df ritti do akal »t^; 

hqj ae^U liq nir får hattit fa»r (Vens.). 



M 



•JD(lfifarn— sirup 



to» 



I, DO, (HimiDcrtand); stop- 

åfnglahul. DO. i ta]eiii4den : sctt*!^'*^^ 
bajtr eA bdr hu-ål (vestj.), cl hul, tier 
ec flinglel (s. d.) snmmen, er bedre end 
Ibeol hul, se burrt>, remiJ«. 

■inglenil, tto. sfifilnpl an (Randers), 
huk. (Vene.); GloppeoAL 

iincleri, do. aeifhri'i de (ves^.); løs 
oe dftri« srnins* 

■bigot. M sen gotl. 
1. siuke, uu. 
«vt» -*r -øf (D); 
tt^ -*r -• -» (Vens.); 
aiJtiyfc Tru suvUketeus arb«jd4>; Twlde lo 
(IvUrr sjnimpn ved kileronriige indsnit, 
dcrgntw ind i LveraudiL'; s^k ■» -at -»( 
(Etsi.), sil rasl med <<må!u'in) ; jfr. tiLsk ziiike. 
a. fllnJto, DO. tfi^ øn -9 (Søvind s., 
AgRW); Mfit -»r <D.); jutj* i, besL -i, 
llL-sr (Vens.); Jæmb^slag under slOvler; 
w s15»le-. 

3. sinko, uo. wgJt -n* -«/ (D.. Mali, 
Aadst); ft.tr. -») (Ttiy, Apger); = x^m.; 
i» wfitH* W o fr)j«j (Mali), det siiik<.T 
ftte rejsm, at man lader hestenr bede; 
lim. (illighed er: de ae^^r H v caft 
(Aadil). sd lilftijes; matt o fp te ^ih rfst, 
»t fl vogoeu rejst up; ri hår h^å 
irtt jiffA»n ida'v> (L).). rorsinkelsc; 
1. k1. «t-iiik«; svii, Tor-. 
lebord, nu. i udtr : r^mi o effilci- 
hn»r cl. -budar (N. Farup), beg^'c for- 
Oerae strues sikre, Ittbe uver gyngende 
■osebuDd, se siDkel. 

liiikedns, no. Ufff^du-ks æn (Vms.); 

ti^Md^s ii!»(SAvind s.); sttfkadifatyesij.); 

M^MM'its (Lem, Rkb.); i udtr.: Ahm 

/^ VN yw!(>» »-,3: et ordentligt snia>k. 

H STcrt stod. slag; .jOren SljAo bluw 

Insl fotumiuell ve de bie sin^eldur ' , 

iyd.l. 46. 'i: udtrykket slanirner Tra tær- 

ailigrspillet : dnk« — ital. ciiique, den side 

af la-rningen. der viser b op: dus — mnl. 

, dOs. fnujsk douse, logren ; se finke med 

odtrykkel: mennicli tfowp wcrpH ^yiiko 

Idos, Sch. LObb., ogsd Nacblrag: Weig. : 

iKaft-und dufl vanbufi, Uigsdlll.4^9.:»a; i 

BrvchnenSaml. fiodes i tign.belydu. : sinke- 

omt, 3 : dntjue Deuf; , Irfijedus* hos Holberg. 

alDlEQl, no. aeijM de (D.); Iiængc- 

dynd: "W* * »-. om drengenes morskab, 

al Ube pA gyngeDdc tnoscbund ; jfr. sinke- 

h>nl, veldguiig«. 

r-lkMs- JM Ordbog. Ul 



-■lakelse, no. se Tor-. 

Bint, bio. bindeo, steo. se siden, siu. 

1. 81p, no. se sippcrnip. 

2. Rip, oo. aej) an (Vejr., Sall.); 
drAbe: t4 æn l4» acp d »ri (Vejr.). 

S. Bip, to. tip (Agersk., q'.); be- 
drøvet ; han afr ad >■ vr. 

••ipel, uo. jfr. nuiL sipele, Sch. Labb. ; 
liLsk zwiebel , lal. cepuUa , dtminut. af 
<"cæpa. leg: løg-. 

1. aippe, no. sep æn -»r (Asger); 
vandese af trte. 

S. sippe, nu. tm gatml sip Hl. »ip»r 
(Agersk.); aipa (D.); sep (Mali), om 
kvinder, med bibetydning af noget per- 
tentlig, affekteret; so sepru^ (vestj.), j 
en rerosc; jfr. RLetz ^ipp, .Ullgjordt n&ll', 
med henvisn, til pit. sipp, l^icliey 'iht>\ 
V. S, O. har sip, sippenippe. 
*> 8. sippe, uo. 

up -»r ■» (Vens.); 
I stp '»>■ '»t (Sall.) ; 
nippe til glasset, sfniige (Sams), Kr. IV. 12 
liades navnet; Sippt:aande; d acp mte a 
iHoA (Agersk.), Inde munden hfenge; Jfr. 
spddcje; se mnt. sipcn, Sch. LCibb., Talde 
dråbevis, dryppe; sip no. lille bæk, 
Bippedeje. no. se sp&dejc. 
Bippernip, no. »"ptriup an (Vejr.. 
»Mor:«); om kvinder = sippe, snær^iet og 
' langsom person; i remsen; sep å a^atup 
d »n ae^tnda Miiattda »ep afbønrji (VrA s., 
Vens.); se Kr. Dyrefabl. 213. skrat; jfr. 
P.Volbik. 11. li, Urquell V.39 m. m. henv., 
P. Arch. VIII. 40i. 

sippet, to. aepar (Vens.); pyntet, 
slikkel; jFr, nepper. 
' siTOt, to. om Sf« kåi (Verst); skal 

bt-tyde: langsom i lærd; usikkert! 
« Birkel, no. afrKti vti -ar cVcna.. D.): 
hAde cirkelen og redskabet, bvurmed en 
cirkel slås, en passer; jfr. lat. cireulus, 
krf^. 

sirta, no. aee itk. best. -( (Vats.); 
s»a lir (veslj., Siill,, Lild s.. Søvind s.); 
bomiildsliJj: fidj knøw aa^ [lj\å s.), noget 
kOiit sirts; æn atef^a k^v^ (Søvind 9.); 
een geaas lt4ff', „let ata Iti." a$ ptqan 
hon f<ek aea te »n luv (Vens.); jfr. btsk 
Mzils; eng. chinlz, af et hindo»t. ord, 
opr. brogel Indisk botuuldstQj, se kejser- 
inde-. 

Birap. no. »ji^p tlæm (Andjit) ; mtp 
åt (Sevind s.); tittp (Hundsl. s., Agger); 

14 



tio 



sirapablomiM — »ivfaat 



WfOp cl. sijrop if«b«st.*9n(V«]8.); $jtr*p de 
(Elst.): iikiTstalBMKl sukkersari: smstn. 
sitopvftask ten, aipopakrok an, tifopi- 
moijk i (Verø.); ■ KQnmfUk^tijrM fUc di 
tiitp i ate fA xmår (lild s.); sirup har 
Utvivlsoml tidligere varrel brugt for suk* 
leer li) nt sode med, både i (h7lde-)the 
Dg kafTe; pd brod i stedet for smør; 
siru|> er del aodi-sk-, manden véd al 
nuiVDe, se Sgr. XI. 30. 27; ved gilder, 
begravelsLT lraklt.-rL>d<.>s bOrn og kvindffr 
t Vcstslesv. med siritp og brændevin, se 
I. elui. Gr. ti\. d. M. III. 173. Kr. Holmsl. 
S. 12, Siindbl. 148, - «-2rtO, Haicl. IU.3I. 
BorcBei^maDsl. 28. 31, Hofb. Skogb. 38. 
Liridb. Uppl. 61; Kr. SkS. 118.74, et sødt 
ord ; Jfr. fr. sirop, ^anak jnrope, nilat. siru- 
pUH ar et arab. ord; se lanfi-; slangerod-, 
fiolen-, vritv, 

Rirupiiblomme. no. J. T. 31**; en 
plante, n\m. kjællingland, lotus coniir.ii- 
lus, L. (Hnmmck-v). 

sirupakage, no. iir»ji$kdq æn (Agg.) ; 
= rgsm. 

sirup^melmad , no. air»ps}n(^ma& 
{BH (Agger): sitopmidtna i (Vens.); en 
skivf brød med sirup pA Tor snifir. 

BiBO, no. *is de Iftibeegn); accise; 
U>td, som betaltes i tidligere lid ar ind- 
fflrte Tftrer, m Kr. Altniiel. V, (»ti. 180; 
jfi". (r. accise, mlnt. accistuin, at la[. acci- 
dere: skære nierk(> i karveslok, som i 
ældre tid brugtes som ^nltckrævemes 
register ug tillij^e Bom skatleydfrties kvit- 
tering ; grundskat kiildies hfk kerb, incisio. 
tallia; argifl af jordbrugets udbyde accisia, 
se Wg. Wb., Fb. Bondeliv 172, pind, tal- 
licstok. 

■iaken, no. en gids dans (Llld s.). 

SUsel, no. se Sidsel. 

HiMielwrke, no. måske ^ bumlærke, 
embcrizn miliarLi (Ven.-J.). se Sgr, X.fi4.y4. 

»laser, no. mi sejsvr. 

sit, steo. se »in; hver-. 

sit, bio. bindeo. se siden. 

aitar, uo. æ sejlSrre. 

sitroB, no. gitro'H mi -»»■ (D., veslj,); 
^ i^ni.; jfr, blsk citrone, fr. citron, ndal 
citTo, gr. kitron, 

si^onervals, nu. mirp'tt»nfai' et 
(D.); lyroIenr»ls. 

bIv, talo. se syv, 

oiT, no. KyF»r (11. (D., Sem, Agersk., 
Ang.); »ytføTiif -*r (Brodr.); vyv -n- (Fjolde); 



tiyvf (Aodst): »»Wwi-wCVcjr., Sall.); sypi 
'9r (Mors); it'ipi -»r el. «i&t -»r f fhy); si^ el, 
sibi an best. -#n, fil. -w, el. #i|pi', tyv* -ir 
(Vens.); jryipiiFa -• (Smr.«.); = rgsm.; fur- 
fikcUige siv- og seirpusartcr, især jiinctis 
c'fTusus og conglomeratus L.; marven af 
dem bruges til lampevi^r, se Fb. Bondel. 
47. Kr. Alm. III. 98. S48; jfr. W. Gregor 51 
,rusli CADdie' el. .-l^l'*'. B. Gould Str. 
<• Surv. 3. 111: gulvel i kirken strøet med 
siv majdag, se (iloslersh. Folkl. ih flg.. 
Harlund Wilkine. 373, endnri til 1813. 
Pf. OE. r.a2; i huse, w Mabinog. 43, 
Curliri Mylhs "2:i8, jfr. Dyer. Shnkcsp.aa«; 
forbapdeFj, Tordi det slikker Herren, Ndl. 
Vulksk. VII. UI3; «r 9- skabes soldaler, 
se Thiele 1. 139; liesic, se I. 599. :{ u; 
jfr. af kAUtok. Or. Klf-eiiin. 315; et plante- 
sagn derom, .se Urdslir. li. 99; liavfrueiis 
luttkinnende hvlte er el siv, Kr. Sagn 11^ 
155. :]3; Ted synliverring aer kouei 
hjem ud som en sivhitsk, Krisl. Sagn 
341. IR; gåde: så ffroant som grrs, 
vit aom m«9, så spes »om an rhbf 
ddk ni» nåit, Fb. Fr. H- s. 147.39; jf 
Khlers, Rfilselb. ll.r.i>, Simrodt, Rfithsett 
8. 2S, Wegener nr. 3^1, Wossidlo Rålt 
nr. S18; jfr. Aasen sev. ist. sef ilk., 
sir, &ng. di.il. seave (Webster); se ps 
atravl: lampe-, lyse-, pille*, pode-, adl 
skov-, 50-, Tand, A-. 

si-Tftnd, no. sieah rt (Sundevc 
08r<ign. 

alvblok, no. st/vtrbUi om (Te«ti<l 
lov, snoet ftf E!cirpu.<5 lacnslris L, -<*«■ blok 

riv dig, uo. sil- dtff (Hougae h.|| 
er opgivet =. sti tOsidel oiu kreaturer. 

sive, Uo. 
#1^ -*r /-» -»/ el. sifv -ar -a (Verw.] 
« Sif a\t9r sift aift (Bnidr.); 

ile. sjf^r ijitp^; hqj wd Aa de nist 
om ti« Hkat i så »ijb uk inti"! hatm 
hjin^r (Vens.); s* sible, 2. sige, sgegle. 

Siver, no. S)/K»r (veslsl.); maiidsna« 
et ordspil med navncl, Cflersl. 244. 
»fi^yw frtr Tæm å Åi fra Sultmi 
(Siver og Olto el. syv og otte); — 
Joa»g kå», stfw d åt dt tr fæmtønf 
mitnB lijl»r a misa'l il «^ om natmt* 
»o navnet er gldsk Sigwarib, bI. Siguril 
se Nielsens Navnebog s. 83. 

alvhat, no. sj/wrhal an -kai (I 
ve»tj.); Bi!fihai (Agger); xifpihal i <Vf>ns.) 
en spids lial, biirn llettcr af triangler 



«l<rtii»— i^rk« 



ati 



UBM* jiincus con- 
L.; bwrer hyrdp 
»m smykko. Mercr Bad. IfiS. jfr. fugl 
l&Vvl af simtHrv, Tr. pop. I. 3)7; ee 
STBloI. 

■ivboa, nu. Iijrlslcr uiu en hølc ar 
■T. » SgT. tx.iw. 

■ivknrT, no. »iwitdn mt (Vens.); 

— rpm. 



HJaUiiBl, no. itfakhaf trn fAjwrsk.'l : 
sen persait, som in^eii vej kommer med 
arbejdet, ogsd: sjaltr^ {!>.}, 

sjakibag, u<j. itjalcåba'f an (vest- 
iatesT.); 8jai*buA om (SutHleT.); tn lang- 
som person; en, som ikke kan følge 
mpd; sidste »tel aT imuln. er »htcq^, bsg- 
cfU-r: se sikobaif. 

1. ajakke, no. s}ak am (Mors); s/iub« 



afvknkkomand . no. ay(»rjbw^N(itlia(Ye«ij.); «f'(i«(r æm (Sundev.); om krinder, 



aw (D.); = .si»5turk, st* sivstol. 

eiTbUDpe, do. syr»rfn^^) <m (D., 
test]'.); KU K^mmeldaKs flad tranlaiiip« 
iB«l sivvægc; jfr. tf lig. .nwhliglit*. ttiv, 
drppcdf i lælltr, bC'Skr^vct Arner, l-'olk). 
vi 2iil; gmign Tr. pop. XII. XSI. hr.vl- 
i|>ln(T. d)-p|>edo i olie af lief:t'træ(>1s dii^'l 
iLuu'tnU.); se lumpe, eJT, smadderkai. 

■ivUa. no. åjfftrtos im (U.): H li'gol(>J 



en sen person. 
a. ajakko, uo. 

(paA -sr -9t (D., vestj., More); 

lyiiA- -9 •» -f fSiindev.); 
tilivf titbngt', sakke (.s.d.); /iJaka-ltriUony, 
ly'jiA- <r6«'^ trtor (Agersk.); kaA ijate» 
fajt (!•«• (Siindov.), gik hurtig med korte 
Irin, men ristnok i dycd eller selefore; 
ogsA: d sfiik «in bdies (Sundcv.). slæbe 



et af sii>. med en I^, som er van- »sine bukser i snavs; jfr. Aasen. sakka, 



si lakke op. 

Tm&ttfl, nu. stfifi- cl- nifpimåi ms 
s.); = r^nim.; »n *t. lipi ijuU. 
■Itu. no, se syn. 

•ivpisk, DO. gyftryisk an (D.) ; pisk 
%A\x\ af sir. 

■)vpade.no.^lPJpif(F(F)*-;»lør(Veiis.); 
i»ft;>«ir or« (Vejr,); pude, .som lagdes om 
iMtns eller itiidetts hals ved det gani 



blive liivvre, synke; hol), zakken, se •]•, 
i!ikk«\ sjokke, sukke. 

»jakkerl, no, sjaktrvj d« (D.); sen- 
dra'gtifriiid, sent nrbejd.*'. 

ejakkot, lo. »/afi9 (Sundcv.); tilsølet, 
Dpstttnkel, um karle; se sjukke); (il-. 

Bjakkre. uo. gjahr -ør -9é (Agger); 
=: rgsiii. : ijak»r o ktfffi. 

ajakma-the, no. St. Germaht thc 



■ddlgs ftartAj; dertil v^ir trjekHeleme «ii(Pelen<,): jfr. Njrop VSk. :i'l. 



fel«; den var llettcl af stænglerne af 
Kir[)u« Ucnstris 1.., ne ravl, ogpude. 

aJTBko, oo. mvixkotf el. sihi^koip i 
= Hl (Vens.); sjvuArv æn (Suvind s.); 
a *ko, nettet af de tirrede stængler af 
Kirpia lacustris L. 

dvstol, no. )iy^r:ituifi»l æ» (D., veiili.); 
a fiol, Gom bfirii flotter a( sivstænj^ter, 
aenvliat, jfr. ,knckuckes-!ttaul', /. I'. M. II. 
i/^ Uti. 111. :3I7-)K (Wc-slpbnll: ikfbilrln.«' 
tf 'Jelle legelCij m. in., w Tr. pop. VIII. 
}h3 (Frankr.); jfr. krafce^tol. 

■tratork, no. syvarnMrk trm (D.); 
IfljpKnj, »om \tlim fletter af siv og som 
3ial foreistille en slork. 

ai»b. no. MJab t bpsl. -« (Vens.); frdde, 

I OB tnsker of dyr; i»jaba itu uk å mtfi 

[é" kam, rfa ^av (h fiam, frAden slud 

od af muiideu på hsm. da sliiget top 



ajalden, tiio. ^c sjcldcn. 

ajalle, uo. s<> 2. .'ialle. 

ajanglo, no, skæo., sjuskel krinde 
(Snms). 

iganerod, uo, lægemiddel, radix gen- 
lianæ (Petera). 

sjap. no. tjap d* (Andst); skident 
og il)'ijdcl fere; ogafl: m tffttp = iifap*' 
Wi (D.). 

ajap-fa, no. sjapijm (f? (Agger): ^apis 
(Surijev.); =, rgsni.; is, hvorpd tevejr 
iiar virket, is blandet med vand. 

sjappe, uo. Hjap ■«- -at (D., Andst. 
Agger); = rgsm.; »jap i v skit, vade i 
snavset; ajap i m Ktfia^ar, vade i vand- 
bliindel sme og is; se svabe. 

ajappot, 10. ajap* (Andst); om feret. 
vejen; (f ræj æ 9-, dyndel. 

sjarke, uo. vjsln. .tj. og kim i enkelte 



bain; Mqj te far* 4 ^ 14 i ttfl é «^a6,>*rurliindel3er: ^ bfgøM it tjafk få' Aiif 



%'. boMer 9^ ikke ren. 

a|«bø. uo. sjiih -tr »jatt (Vens.); 
(rAde, s»vl«, nar om dyr, iffn, soiem 
iffgtrr, se svalie. 



(D.), tage nf for hende, bun kunde ikk» 
længere falge med i arbejde, helbred, 
var ved at segne nf trElhed; ogsA: Anm 

14' 



^Jazm, Qo. ^jarm <m (Aodst); Urm, 



ajarme, iio. ^atm •9r -»t (Andst); 
larnif, 81- lijarmo. 

»jask. no. gjask æn (D-, vestj., Mnrs, 
Vons.); skident og v&dt tOa cl. vejr; eo 
skidpn og uordenllig kvinde. 

BiJaBko, uo. sjaak -»r -»t (D., vestj.); 
fl. iT. -9 (Vens.); va-ie skident eller vAdl 
Terc; tilsøle; Um.: det sjaslcer ikke i tfir- 
vejr og Iati|;l mindre, når del Tryser al' 
norden, Kr. OrdB|»-. s. 279: jfr. hjaske. 

Bljasket, to. ajaaki (Suviud n., D.); 
skident og sølet, om vejr el. fere; jfr. 
hjasket. 

•jat, no, Kjat æn »jat»r (Vejr., D.)j 
lilk- del af en Sydende viedskc; jfr. slat. 

■jatte, uo. ^a( -fr •«( (D., vestj.); 
yo o ^af m<g at, gA uordentlig med 
DOKel, meat 11ydt>ude varer, 6& man spil- 
der uf dfl, kaster omkring med del. 

ajave, uu. se sjove. 

sJaVB, no. xjaies (LSiih); tjutts pI. 
^awskåp (Søvind, D.); et kortspil; hlsk 
schaarskopf; jfr. brieg, fdrelioved. 

ajelsuet, no. se solsort. 

Bijenatjo, to. se seuajiilig. 

sjette, lalo. atejst ei. *crf {D,, ve»(j.); 
ajm (MiH'.s}; sai (Tliy, AggtT); s^ (So- 
vind »., Heil. 11.); sit el. s<^ (V*ns.); 
»ajat (Bradr.); «^ el. »<^at (Sem); s^ 
(Gram) ; Ji(r»t {Åa^. , Pjolde , Sunder.); 
= rgsm.; man kan slippe fra gcnfsrdol 
ved tredie el. sjetlc omgang, Gr. GI. d. M. 
II!. lul; !«e seks. 

ajettedol, no. s^tdfl æn (Suvind s.); 
»Hilti i (Vens.); aa^stUpl gids, tm »æfai, 
ajcB(»l am (D.); = rgsm. 

Hjoje, no. sj4j am -»r (Elbo h.). — 
1) grjinsvær i bral^jorden. — 2> æv> ^^ 
-»r (Sall.), el uurdenlligt kvindfolk. 

ajok, no. kmii ejdk} (S. Ho), siges, 
når der kalden p£i fdr; si; hv\ 

ajokhSiiB, no, sjdirhSnif (11. (Frede- 
ricia); fladlus, solditterudlr. 

ejokibag, no. i lal«ni. : tfåkdba'q 
' kom»r d" l* hys (vestsJ.), den, det gir lang- 
somt Tor, kommer også til by; se sjalubag. 

I. ejokke, uo. 

sjdk ir. -»r (Vejr.; D.)j 

sjåk ■» ■>( (Sov. s.); fl. tf. -» (Vens.). — 

1) %& slæbende og uordentlig pdklædl; 

ÉJålc i lp (Snvind s.); se sukke. — 3) 

^åk ao- le- (Sundeved), lilsole sig, om 



kvinder, se sjakke. — S) de ^jåk» r^r 
ida' (Venfs.), del sner, 

9. sjokke, no. sfåffi æn (Lem): sjok- 
kel pertMin. 

sjokket, lo. ajdki (Sundev.); tilsølet 
og iikiden, om kviuder, at: sjakket. 

^jokketå, no. ajåkat^ æn (Vf-»lj,); 
en person, der er langsom til ait ftrfiejcle 
og altid kommer liagedcr, se Peder-, 
to Bjok-omfaer, no. sjåk<mihæ'» æn 
(Sundev.); skiden 0|g Imigsom kvinde; 
sidste del af smsln. = hisk : itmher. 

ejolen, bio. t>e sjseldeu. 

Hjoske, iio. se sjuske. 

qJobbI, no. ajåxi an (vestj.); uordent- 
lig person, om kvinder; Kr. V. Ilt. 

1. bJot, no. 9jdv de (A^cr); aji^ 
(Vens.); sjaie (Abenrd). — 1) arbejde; 
når lislcerne hitr arbejde ved losning og 
10 ladning uf t^ib, g&r de .på sjor* ; hw 
« jtB f^r fiæn iil^'f — hun æ te ^å^i 
ligesft: n hår wå sjåifi mæ »r, anslreii- 
gelgp med det (Aggei-); „kål»», di ha 
mf ditn, ha » »wå »jéte mi å lib Apå 
ttolcfr" , Grb. 37. +, karlene, de havde 
med di*m, havde el svært sjov mt-d ai 
lob« pA stylter. — 2) lojer og larmende 
lystiglied ; d(g wa fitoj ^difi oe' ham 
(Si)keb.), miinge Idjer; dt æ ajaw fw* 
M A'rcs/sw« w((j»r » æ p^rtr! (Abenr4), om 
nogtit, der er morsomt; d« kam teai-st 
rA i sidtptran A hall sjåyr (Slevr. b,), Kr. 
IX. 237; Um.: de a you> o ?5tp.' (D.); 
jfr. gade-, lierke-, markeds-, natle-, pille-, 
teglovns-. 

3. ajoT, to, morsom; an ajinp jtgft 

(fljedved, Stovr.), en lystig fyr; ,blol do 

snakke i vcjstebomålet. de » de sjouesll 

Yuelb. s. il, det morsomsle; .manne 

usjovr hisjorrier', Jyd. H. 4. i. 

1. sjove, no. i udlr. som: ttet tnt 
^(tv '!/> (Holm^l. kl.), .wndtr. : siette nød- 
flag, 3: hejse (lugel summetirullel pTter 
længden og onivundel med kabelgarn, se 
siou 3, V. S. O. : holl. ,vlag in sjouw*. 

3. ^jove, uu. 
(yétfi •»>• ■» ^itn (Veng.); 
^dv -*r '»^ (Agger); 
^'dtf fl. sJStp -*' -*( (veslj., D.); 
M ^av -w -»I (Åbenrå). — 
1) arbejde, slide; A«« j/ur « ^åip^r mæ 
æ kaa hwæ date; itim M ga^on a sjå^H 
i æ mark am imdn (Andst), han har 
gftet og arbejdet i marken siden imorgea; 



^o»er— 8 



113 



90(r w V hnie, vji isn skw (Holinsl. kl.}. 
— 9) TIN« in«d i lnrmen<l« lystighed, 
oftest i slet bclydii. : ajåtff nus a piqtr 
(»t«tj); ,sjow å sppll, il b*rstell, lielsl 
ow åll vi rel', T»y. II. 73; jfr. Ansen 
4au DO., 9Jaua uo., holl. 

^joTor, 110. ^fits^r i bi-sl. -i Hl. -»r 
(Vens.): 9'<ltf>r* «n -vr (Aggur, veBlj.); 
9iiy» -n(Åbeuri); løs arhojder, se sjove; 
0|9i eo laset pemuii el. en lyatig fæller; «■ 
fd grvnsen af Sfltiderj. var iij5^n riet 
tPkniAe iidti^k for smuglcrnt' <D., Mail h.), 
Afx lnar tol(t|i|iglig<> varer over kongodeii 
<L gneosen, jfr. Kr. Almuel. V. 66. i^i. 
70. 100. Fb. Bimdet. s. 217; jfr. holl. 

,^wer', laulriiger. 

iboTlie. lo. aja^ (ÅbenrA); mor- 

■Qm; u, vo han a a^f o, hvor han er 

■onom. 

«J1M, QO. 

^ -tr '^ (Scm, Aodat, Sunder.); 
^ ff -J/ (Bradr.): 
fjfflHok; syv -»r'-»/ (Agerak., vests!.); 
rtbe «jv for nL kyse kreaturer (Sem); 
kojf. ^rige, hvine, gure sttij veil ulyde; 
^. Auen sjiia; sjtiskrige. 
^jaon, talo. se syvende. 
^JoUeret. to, jtjuUfa (Ang.): sjusket. 
■junge, 110. i oidspr.: Uaom di gamsl 
é ;wg*r', 'd fwip^r djtrr o^»r (Mors);w 
»Mji. sj., jfr. kvæde, synge. 
L sjoske, uo. 

ijuik -*r tt (D.J; fl. tf. -* (Vens.); 
tfOV^k -fr -9i (AJggcr); 
= rpm. 

8. vJtuke, DO. f/uiiA «» (D.): 9oif- 
*k*r (Agg:<'r) ; en uordenllfg person, rausl 
krinde. 

^jiukeri, no. »jutk^ri'i de (D.); sju' 
timi'r Je (Vens.); ajowsktri-f (Agger);« 
^ TgBta. 

•jusliet. lo. iftisk* (O,); = rgsm. 
AjaakcTom, lo. sju^iuo^ (Sa)).); 

F^ q)tukev»Tk, no. ^owskwBrk d« 
(Agger); gjinkeri. 
Vjn-akrlce. no. 

4^Jj«bi« -«JlTi'for ■$krv9k (Bradr.); 

wj^fakr^ (Suodev. ); syxpskrui (vestsl.): 
ladMtrile, »krigu hojt af KHlr&velse eller » 



i^jre, uo. se pjiie. 
ajngt, no. MJiqi een -oj- fIJM b.); 
«{»b m bcst -»a tlL -ar <Vcns.); jolle, 



lille båd; dæ^ a da ic«i 4j»' fff« åfA jéa 
a^ å t« å^A ajtn, rfcvp a lån ^ xmof 
å sH^r j?Hs i bu9> CBA»r (Ijld); jfr. 
Aas'-n skji-'lita. 

ajækkert, no. yaktrt tm (Skanderb.); 
kramsfugl; Jfr. Sgr. III. 158. 885. 

KJebI, slco. se selv. 

sjæl. no. i(}al sj. og kuQ I enkelte for- 
bimielser (ustj., vesy.); hest. ii/if/»m iH.a^l 
(Veas.) : »i»t (Fjends), se Oaniii II. Hi. — 1) 
= rgsiu. ; dar vår r\ «pn /difoif «/(»( 
i^}am (D.); ek <rn t^ml, ek ofn miars 
ifjcfl (Agger); uAr eii liar gjoil en en 
Ijcneslc, kan man sige Bpagende: du an- 
an aøé .^al i ætt Iraiskfhal, ol. æn <fiit 
ijml i ati par ^mtl trixak»r (D.); som 
en spøgende taksigelse: .gud gled' di 
8J»I i en treeskoliæl, & di nyr' i en ko- 
lyr' ^ di hjal' i en koblal! (Hors); gi 
teår h<Ft ^'4^ ^'"^ -VV '^ ^' A'iii; PVIt 
ml wd fJii bf^i* fåaa'r»t (vcslj.); omt iidtr. 
om bOrn: dtsh Uh iffaet (Sev. s.); ,ro8t 
a nu vil fcjsl nii søde sja.-], s4 drikke vi 
te likjev uoB pn pæl*, And. Frieri; i eder: 
•a^i, -a^t, -atri; de a min lu^el 4 stijhji 
KV.«; dft ak't tnætiatt rAr. Jir iik a i, o: 
bryde din duroiii; </f « wimscB? iéifin, do 
ae»r (Vens.), se min-, vorsjæl; nAr det 
regner (III. 32. r>:}) under solskin, kommer 
en bådsmands sjicl til hiintnrrig, se Thiele 
Overtro ur. 74; ævenljr: livordan Stef- 
fens BJæl kom i liinimerig, J. K. Ævent. 
I. 1 1 i, jfr. Arnaa. II. 39; den tossede dreng 
ekaUigo: , gud glæder sjælel'.Sgr.XI. 193, 
Kr.ifiv. 111.241, se 4. glæde; negislr. 10*); 
hvoraf mskc^jæl er gjort, dens seede i 
blodet, hvad der bliver af den, når den 
skilles fra kroppen, Lucid. 30. 31. 55; 
strid mellem legeme og s-, jfr, DgF. lU. 
90^. a; kamp om s-, Kinden fortrækker, 
Kr. IV. :Ui. 4W, Sagn II. 316. J7I. Amas. 
I. 5(12, r>l)n. .^2(1, 5S(>-5K1. Cav. Wfir. 1. 
363, Roehli. D GI. I. 169; .sjælobad' 
gives indbndlp gæster, se Friixn.* såtubad; 
.EJæleringning* for at hjiclpc døende mod 
djævel, Thiele Overtro nr. 678, Cav.WSr. 
I. 457; udbredt er foreslillingcn at vin- 
duer e). d6r skal lukkes op, også i Dan- 
mark, for at sjælen kan slippe iid, når 
et meke dør; ligger hekse, ogeå andre 
m.sker, for dedpri, Iwfles en mnnterv, Kr. 
VI. 196 3B8, se heki 1,5S2. ir.; pA lul. tages 
bWren, d^r i »tedet for glai* lukker vin- 
ducs&bningen, fra, se Laebr.Volksk. 37 1 . 31, 



% 





»14 



^t 



Arnås. II. 552, jfr.Wutlte nr. 725, Urdshr. 
V. I9i, Rochh. D. GI. I. 171-72, M.:-lus, 

I, t^S. Ti^S (Frankr.), iUlsloii. Sang:« Mi; 
uyl&rsuflca skaJ sjælcue af don, som i 
Året skal dt», ui»dt.>s Tud deirit grave, 
Kr. Sagn U. 407. 27ri: sj- kan fripCre sig 
for Icgtrnet i sCvne r-l. ved d»d, forlade 
det i nllehiiide skikkelser, æ mas II. ' 
(>3I. Hib; eovv. jfr. buiit tisk fra Mi^us | 
godpj tnund, se H. lUrderAdcit S. kap. 37, i* 
Rafn IV. 187. se JK. 3Sti ev., HauU-iiæs 

II. oM, Mmircr Isl. S. 79. Kl ; visur sig efter 
dflden i fugteham, se Fayo Hl, Kr. Sagn 

V. 330. F)6, jfr. Dania II. ISO i St. Brandans 
legende; .Afuel. III. IH, Solailjoi ;i;J; som 
due (s. d.); sum mvii (22.ya); boiu krui;^- 
II. 385. i7b; eRersom den er salig filer 
fortabt, jfr. Rochli. D. Gi. I. If.6. 101-2; 
sjæle som sorle fugle, Kr. Sagn IV. :i 1 7 nv., 
jfr. Graf Miti I. 250. Wcinh. Volksk. IV. 
S&8 <lsl<uid); 8J- af myrtlet barn fugl i 
Ine, Gr. Regisir. nr. 41a: s^ Sgr. XI. 
1S4. 550. XII. I17.i45. KfteiTil. 151, Kr. 
VII. 3S1 .M ; jfr.Grinim K. M. nr. 47 m. anm. 
saml III. I7(}; j den cn^-. i^vci-^. 11.308; 
Magyar T. 4111; i antlcliani, Kr. Sugn V. 
3S3.S7; i gåseliam, Kr. Sagn V. Sti; sjkIc 
nés som fugl« og kar i Hades. jfr. Gr. 
GI. il. M. 1.7. Regiatr. or. 83e; sign Ma- 
gyar 'I'. 9!2, Roclili. D. GI. I. iAH; skib-t« 
brudnes sjæle i fugleham, Krisl. Sagn ti. 
i'A'i.m ; jfr. Nicolaiss, Nurdland IV. 31.33; 
som svin, hare, kat, JK. 39l..'>i.5tt-, som 
UDghOved, Kr. Atm. V. ISyned.; i rævs 
hani, Kr. Sagn V, 341.9); som l-1 hvidl 
føl ved ligfærd, Fischers. 1 49. jfr. Roclih. 
D.Gl. 1. 1 II ; »om en væsel, Liebr. Gervas. 
s. 114, Grimm S. II. 12S. Uii; som en 
kal.Grimm S. I. 29r,.4^), jfr. JK. 391 .1S&6; 
som kat cl. hund, Lklw- Volksk. a. 12 i* 
(Sifim); sum en slange, Grimm Sagen 
n. 83. +33, Krauss Sreca s. 20. 21 ; som 
kanin, sommprfugl. Yeals s. 12(*; sorn frø. 
Urdsbr, VI. h9. g; )«om liuuilebi, Rum^Ii 
B. 68. Roclih. D. GI. I. 147, Folkl. Journ. 

VI. 171 <SkoU.); se om s- i dyrtliamino, 
pr. GE. 433; som «l nyfndl Imm hos 
doende, Urquell II. 90, Cavall. WOrend 
I. 354, se Kr. Nyrop, Teatcrforesl. i Mid- 
delald. (1892) s. 40, billcdcmc i Revite 
Tr. i'o|>.VII. Olfiflg.; air sjalwi forlader 
legemet, er den 8& elor som en hone, 
Sgr. V. 4e.+3fi; pfl kirkegård k-ger smfi 
Dfigne b6rn, Kr. Sagn 11. 3<Jti. 35; som 



en byge fjer. Ijvigslad 1 82 ; som flkygge, 
Kr. Sttgri IV. 317. 17; som eu sort røg, 
(irimm S, t. "I'Mt. ^^•^. itom Uge, .\niaa. 1. 
366; som cl lys. Vcck. Votkek. II, 238; 
forestilliiigLTiie herom er særdeles ud- 
bredte, 3c Grimm. Mylh. * 789. 1036, 
Wuttko nr. 60, Liebr. Volksk. 201i, Kalsloo. 
Songs 8. 107-1 17. Tylor, Anf. d. K. I. 435, 
II. 193. Hikrtl. Science s. 2S. 97, Folkl. 
Jouiri. V. 255 (KiiLi). Arner. Folkl. IV. 1 13 
iBiruia); af ut^kyldiK diwbtes grave vokser 
sJKlene op hoin liher {s. d.), tneer (s. d,); 
under jigtiilcii ger priesteu efter den af- 
dødes sjæl, Krisl. Sagn II. 313. ii)i, jfr. 
Segerst. 187; den døvsUimme ser sjtelerie 
drage bort Ul .xaligbed el. piue. Kr. S»f;n 
II. 314. !*W).7]: »• sidder pii kirkeajiirtrl 
under jiirdelÆrden og flyver bort bom 
due el. ravn. Civ.Wjir- I. 42S, 43(1, 3G3; 
ses som livjd e]. sori Und svievendc ov«r 
ligkulen, eftersom den er salig el. usalig, 
nAr man kiger gennem hests erer. Wigstr. 
II. 324. Liebr. Volksk. 370 (Isl.), Ania«. 
l.57H.jfr, se) 174,17); kan forvirrps og ledes 
\i& vildspor, når den forlader legemet, se 
.IK. 3<tl.:,7, Spr. III. 192. W, jfr. ligport: 
sign DgF. nr. 105: den rige mands sj-; 
nr, lOG sj- for himmeriges dOr; nr. 107 
Itai-nesj- : den dode bor I graren, se Bjerg« 
Aarb.V. 1 Hg. m. heiiviiiri.; kalder piW-Her- 
levende, Tliiele II. l'É'.f; præsten kalder 
pil kirkegAi-d de dode sJM'le frem til skiiAo, 
Kr. III. i 119; der er sti mellem Venners 
gruve, Kr. IH. Hll.iifc; tredie nat cftec 
jordefærd Uesoger den døde sil hjem, se 
Thiele Overtro nr. 6i>5, JK. 196. ko. Sgr. 
VIII. 190. yj; jfr. Decanieromi VU. 10. 
Flinnhq Ovs. II. 137 lied.; kan ej forlade 
gravens nærhed. JK. 340.7, jfr. 370. *7; 
hindres i at få ro, da der daglig bankes 
pA grav, Ariins, II. 474, plukkes græs pé 
deu, Gr. GI. d. M. 111. 242; spol med den 
dode ved grav hævnes. Krisl. Atm. VI. 
193.4^10; s- af uvL-uner, kn'vles og klani- 
re.s efter ded. Møller. Borch. 22, Rang, 
Præstegdsl. 252; Bjerge. Aarb. V. 41. 47: 
døde danser og svinger med liglagen, 
Kr. Sagn 11. 303.91: prøve for gouftcrd 
er, om de kan sige: .min sjæl lover 
lierren', se Kr. IV. 269.388, VI. 137. |9S; 
Sagn V. 322. 44. t«, VI. I9fi. 58; frugl- 
sommelig (s. d.) kvinde skal have b^Sme* 
t6j med i grav; deu afditde præsi samler 
de afdødes ^ælc lil gud»tji^'>^^tu {a. d.), 



Ifr. Sagn 11. S86. |5; ; — mens lieluen 

(■(tgrr sanseløs, er sjæleu \t& vandrinir. 

tei.K.i\9.yi. heks 1.581.5, «e FriUu.* 

tuunr; eiidrHlere kan litiiivises til Snorre, 

TagttBfeeasa k. 7, hvor der Torlælles om 

Odui: stnndom 14 kroppen som sovende 

tL ded, men han var da fugl cl. dyr, 

bk eL orm, of; dru^ ku korl xtuud til 

(^enw Iniide: Cirh. liO.Us om PinlapiKn; 

^XJm tea rvxt uu) å krUpi å ate» bjan-i 

i 46t, ØK* IqJ d »tfnJ^ . jfr. henvisningerne 

UDtlcr: KinUp, jfr.Arnason I.M>0, Bjerge 

\»rb. IV. yj, Fåyc s. tiJmim., Urdsbr.V. 

13^1. Slrackerj. I. J78 a. h., Wolf N. S. 

U3.&}, Hurl. Jc Wilk., Uncasli. Folkl. 

fi.lO&, Crimm, Mylh.^ 1031, l.ang, Myth. 

Ku. k BH. I, IS, Hitrll. Sci._-uc« s. XJi, 

RaIvUui, Songs 117 ned., Krauss^ Kexm- 

■(VD s. 39 b;.lroldens £jwl, hjfcrie, liv 

bdes »denfor ham i ævcnlyret, se li&n- 1» 

riUL und. bjterte 1. G^l. |T; i levuat. om den 

liktUfRimetigc dudc, følger den dufk's sj- 

i roraaeskcgkikkelse sin rulptircr, se hen- 

nu.uod. 3.dø<lt.22t(.iing..liK4l2.5;St 

Pnirr kommer med to sjtftlellokke, nogle 

Ur ea elangv, andre eu stjwrue i hjwrtet. 

Am** ». 'A'i; Iteilrre Lo .«jæle lil helvede 

«1 al liondcs biiru skal nianøle brod, 

maktt konen, Kr. IV. 1 10. IM; fanden 

Or lo ejslc for cu, Kr. V. 3S1, Rp^n^lr. 

■r.57, jfr. Nkol. Nordl. IV. U; livet er 

rurii«, toeii sjælen frelrt. Kr. IV. \W.nH: 

i ea besvierttclse : ligeså slilla sum det 

d^ slikr for di|c. ligosA stille sk.i] din )«• 

i helvede, Kr. IV. 229. 3S3, jfr. 

153, Sagn IV. SlS.ua; sjæle, der 

Itrn hsrer himmerig cl. helvede lil, 

lil Nnl'oxkrog (s, d.), Thiele Overtro 

ur. 69rt; ntsse alegcr ejclo i det 8m<'ir, 

tir i paå, s« Kr. Sasm ti. 79. IM); 

Ufil 7 sia-Ic, Asbj. lU. 370. Weinh. 

VIII. 26S: i sagn er det et alm. 

tnek, si raskw nwlger deres s- lil djæ- 

rcloo mod Al opnd nog^t, jfr. Kolkebn^en 

FausC. Nyerup Morskahsl. IHM; legenden 

■XD The«>tiiiis. Gering II. iif. (8, s. 133; 

I jfr.Tluele IL 81. »4, Kr. IX. 223. jfr. Arnås. 

L IHG, Strackerj. I. S66. iM. 378 ii, Kuhn, 

l(.S.l5l.:!l7.Wol^N.S.383.432..^'«:^r,^. 

55l.*M.4to.4o9, NdLVolksk.ll. 17S.1S0, 

-SoMsn I. llH.fJrimm, Myth.^ 5H. 

Kolkl. Jourji. V. 99 (Copowail), M.^lus. 

r. til (Frankr); lim.: h'nt at linå Hjflp 

tr (eL aJcah^) aåm fatitn åm 



)■> 



M 



an tial, Sffr. II. 103. 498 {V\j. Pjends h.); 
alm. om QJ-. 96 Tjrlor Anf. I. 411 lig., 
Bastian, Die Seele ISOS; Wuttke regisL, 
Strnckerj. 11.67.aia 1 U.+I3, firimmMylb.*- 
7S(i flg., jfr. 2, dod. fanden, frinmrur, Tri- 
skylte, g;ienfKrd, -ganger, •kslding; hel- 
vede, liiiimierig . hvirvelvind , lig , salig. 
»eKinorder, skal, skygge, spøgelse, Kærk. 
— 9) sv^mmeblKreo i sild; nir man 
æder .sjtelen' af deu fende t^ild, man 
lAr i Arel, skal man ikke fA kotdeii det 
;ir, Kr. IV. 301. JM; »c sildcsjiol, ailde- 
m^iid, ■mni jfr. Aaseu saal, isl. siU, sv. 
RJfd; se min-, moders-, 

ajnlden , bio. ^f^/ui (D.); afo^n 
Creslriip. Hnndsl. s., Almind r. Viborg, 
Mors, Thy, Veus.); iijftl (Logstør); ^gt»n 
(Sem, Bradr., AbenrA, Andst); »JoW» (Ang.); 
»j^n (Sundev.); ^å^n (Liiidk.); ^ålitn 
)N. Sams); aji^M (S. Sams>; = rgsm. ; 
i sjaUn tan; de a »d sjalittt; m *fa^ 
rju kuH (Vtus.); mn »Jil»n ifoif (Søvind); 
de æ riiff, aSm f^ja^N skftr, te ffam»l tiajtl 
for føl (Murs); jfr. isl. sjaldau, Aosea 
9jeld.'in, huk aellen; se sælsom. 

^raldenglad, nu. om den utilfredse 
sige.«: hi^j <x nåk frA 8Ji4»ti;jlå (Vens.). 

ejældonhod, no. rjteUnhijfd (Audat); 
»jaf\»Jtiiiii (Agger) i fj^inhti ait (Sorind); 
= rgsni. : de har te ^jalhfdtH å fo Aom 
å fij ( Lointor). 

sjælegave, nn. afflgav gids (Mors); 
Kavt' af en Ueeudv, ue i viserue Sgr. L 
-., 14. II. n.g, VI. 19.»*, XII. 103.937, 
Kr. I. 203. IH. Gr. GI. d. M. I. 23. 3«, DgF. 

II. nr. S4 s- 409. .T.; ko 11. 940. |o b, ræv 

III. 113. -.>h. stud. 

sjæleglad, lo. i^h^l^j (Søvind s.)- 
s^li^lå (Agger. D.); — rgsm. 

ajBslesorger, no. Aggerbo skal give 
s- V& nf Mrandingsgods, se Kr. VI. 243. .3R, 
jfr. Sgr. X. 2^0. m 

MJælbuad. no. »e swlhund. 

QjioUand. tu). Salafi (veslj., vist alm.l; 
SæVf^j; i Sw/Ziij jar ; itæUqJak (Vens.); 
ocn Sclland; deraf ScBtu-A^r; Sjt^aA ør 
et akit lt\» h^, få di»r fo di el får «t, 
Sgr. 11. 90.437, se 2. Fyu; Jyden siger: 
,du er fra S-, du er så begja'r%". Kr. 
IX. yij. ih; iiavrj<;t itttmmer eller dr. Niel* 
seiib- nieiiiiig fra ,Hæ*, so og ,land*; gldsk 
form fra U.drh. Seland se U. BL I. 109. 

Hjælsom, bio. se ;sielsom. 

ajølsot, 00. ae sol&orL 




216 



sjmlst jrrje— skabe 



j^tølaijrrje, no. sjftlittif'rt tni-r (p.); 
ako'htifr æn -»r (Lonb.|; stor, en fisk, 
accipciiser fiturio ; utltal«ii furf^koinmer 
mig vaklentie: tæhtj/r. njalsdyr; den 
sidsk- ilel a( urdel syiieK ulvivUoml al 
»ært nr«k »lyrja, er den føret« del sæl 
(-liund)? jfr. Kalk. ateric. 

■jnsk, nn. eller sjæsker, navn pA en 
fug], som nævnes recurvirostra (|uo!!cUit: 
8J. (Murs), Mb. 

ajS, 00. se so. 

HJiMcB, lo. se segl). 

ojol, uo. se sole. 

BJøTnodig, to. se sarKrDodJg. 

njon, nt), uo. Hc syn, sjne, synne. 

HJong, uo. se synge. 

ajonnest, no. se synnest 

Rjonsk, \o. se synsk. 

Vjcnt, tf. se syuet. 

H3Sv, no. se sjot, m. 

BJSvdog, no. uo. se sedug, -dugge. 

ajo7e, uo. ae sjove. 

BJå, no. 56 sø. 

ayålen, bio. se sj»ldcti. 

Bka, uo, fl. se skjære. 

1. skab, no. »koh i besl. -» (VeiiK,); 
akaf (Vejr.); akåib (Mors); skaf de (Ager- 
skov. Bradr.); skeden om liingstcns avle- 
lem; flvlelemmet selv (Brndr.), ligesA 



(FjoHe); = rg-sm. ; et slykkc boha»e Ul 
at gæmmc noget i; Utoni dv vti, bita 
twniS, vnBH har akai a xkaf ntp (vestj.); 
jfr. Mcjb. 9. 85 um de roraketlige skikke 
i Sverig ni. h. t. skabets plad« i liiisel ; 
ten sk^bful klæjtr (Agger); fuld mand 
pisser i skabL-t, Kr. Alni-^lll. 83. ai.'«; 
Um,: »lian Iroc-dc, le h sktildv liavc 
gdet i æ skab til æ dede inuii*, el. ,lil 

lidel ragede kjad', Kr. Ordspr. ».279. »: 
VKre død ; SknITogird har navn af ^kah, 
skåret i et træ, Kr. Sagn III. SHO. ?»; 
8- knirket' mod storm, Kr. Sngn II. 55l>. aus, 
ee intibel; jfi. Aasen skaap ilk., rv. Kkdp, 
mnt. sfhap; bog-, ege-, *nuc-, glaS-, 
hjnmc-. hænge-, ildings-, kande-, *kjok- 
ken-, klipde-, tci^d-, penge-, vrå-, tteg: 

5. ekab. no. sk(tb i (Vens,)- ska^ de 
(Agger); M-øft, skav el. »J!-«!! (Sfivind «.); 

»eu hudsygdom, fnat (s. d.); „ffam»l ukah 
h- thc nhti å t/ryw', Grb. 23i. mi. gam- 
melt skab er ikke ncml al foi'drirc; rAd 
for skub hofi heste, Kr. Sagn VII. iti4.()55 
præst sporger dreng: ,kan du sige mig 
noget om ægteskabet?' denne svarede: 
„fl c^j» båds sqska^ å fgrfkat, iMsn iktø 
skab, f/r nm da u4 faatit t« ak^i" (Vens.); 
overtro derom se Amins. IV. 95 det« op- 
rind. Polkl. II. 1!J (Finner): jfr. Aas«D, 



a. Hald b., hvor det også skal belyde w skabb itk., cn^'. scab, laLscabies; svæld. 



hoppens vagiuii, J.S. VIII. 274, jfr. iiil. sk5p. 

a. ahab, no. Kk^v æn (D.); sktfv æn 
(Agersk.); fiii^uii, skikkelst^ti, a-ii Mr darA 
s^m ak^v snm trn sp4 (i^-)- 

3. sk«b> no. -sktib (Vens.); -skav 
(vesl)., alm.); -sAijp (Ang.). se byskop, 
Hag.; æn cl. i: i brseskab, æn kldqskab 
(Vens.); alm. afledningseiideliie, Aasen, 
isl. -skap, bci^kafrenhcd; lilsk -scbaft; jfr. 



skabagtig, lu. xkabai-ti (Veiiii.}; =^ 
rgsm. 

skabe, uo. 
akgCi -»r ukubl skabt (Vens.); 
akåb -91' akabt skabt (Agger); 
jiirfp -»»■ skayt skaft (D., Andst); 
skob -9 't itkåbt (Søvind s., gids); cl. 
skfib '» -t skabt; 
akdv -9 skaft skaft {Elsted). — 



2.skab;»earrig-,'-baldre-,band-, hekjend«-, « 1) frembringe; wii h^r skAmr å\»r cBit 



bo-, borger-, broder-, bullen-, djævel,, 
doveo-, drukken-, dAr-, egen-, fadder-, 
familie-, fandon-, fangCD-, Qend-, for* 
stander-, fryiit-, fælles-, færduH-, følge-, 
gal-, gemen-, gjerrig-, hellig-, kjend-, 
kjælen-, klog-, kund-, loven-, Uriden-, 
roand-j mild-, mo-, mod-, mor-, nabo-, 
ond-, regn-, ro-, .lel-, slÆgl-, svoger-, 
tro-, ven-, videu-, vid-, »ild-, vred-, vært-, 
ægte-. 

4. akab, no. sk^b i besl. -* fil. sirø^ 
(Vens.); skav æn skav (D.); skav tt skav 
(Sevind s.); sitdA æ-n «i^ (Agger); tkaf 
tt tkqf (Sundeved, Åug,); iab et igb 



mo^, uåtn hntt akåctr brp tf »» (Andst), 
el. han ekdtvr et bpn, u^n han dw »W- 
v»r maA (D.), somme siger MtM (ves(j.); 
fmj ddtpnt htPd da, Ou la »kab (VeD8.)j 
d« æ gdt åU, ca ^(J har iikaft, sdruir 
80m in liAt^i-i so å »h uA kun (Brandr.). 
— fl) tildanne til en vis skikkelse; han 
ku fi akdv »r åj^Hliq (tcbIj,), om cn 
skrædder, 3: sætte ordentlig TaQon pA, 
M = skaf æn kml (Bradr.); han skaber sg 



i et svin, Kr. V. 2S0: hun skabte sig i 
en bygkjærne, Kr. VI. 194, 3: skabte sg 
om Lit; lic^j æ som skabl tf » (Vens.). — 
8) akåv -9 -i akivt (Elled); opfører sig 



dnib«lon<" skabt 



*I7 



pi en vis «tyg måd«; nX-åb mb -ar -tå 
(Agger) ; iikdb ho' gaf (Agger) ; han »kact 
»m yof (ve5lj.)> opfortc sig som en vred 
niAnd, «k»Idl« od; ,jo, <!u ua ossi- iitnl. 
do, så uind & »kav jie for*, AiiH. l-Vk-ri, 
jo. del var også noget, du, Ht »liitlic ■^x^ 
A rred for; ,*(}/ »"Wc d .»tir^^ wi^ i/i 
brf/nifjiAw J j<Ært6( j{^, sA de h' hél» ht 
ifcaiM å aaffGrh. 6. ju; A({j' gor å xkabtr 
i Jé Mf tf (Vens.); sk-af af. .-Ucaft sæ 
ih^rek,) ; jTr. AjsGn, isl. skapn, htfk scfiaf- 
frn: i^kafTp. 

skabcloD, DO. »kaMu-ien æn (Vvns.) ; 
ikaMåifH (Agger, veslj.}; xkaMou (^h- 
Tind ^.); tkaf»ttf»H (Bi-adr); jikab>lif»n 
(Pjotde) ; mod«l, skikkelsi?, skabning; on 
bu«, der brtigt-s lil model Tor en hvsl- 
»ing (Bradr., Fjolde, vigln. alm.): imens 
Sveod og haai Itjæreslo komiii> 



og jiack, nakke, se Weigaiid, Wfirtor- 
buch. 

skabet, lo. sk«h» (Vons.); akahn 
(Vor 11.); bt'sa! med skab (s. J.), en 
hu<i8V(£dum; i ak(fl>» for (Vi?ris.); _^(i 
ekn^ fu\f9r htx fwfm'tfv om hijfC flak 
(Agger); trn xka^ rfcwy (Agger), fniittfl; 
W bddi luttM d tk^i* (Vtns.), slærkl 
iidlr. for ufE^ntigbed, se Cm-. 

Bkabh&lfi, DO. sb^katg i bcst -i 
(Vens.); slsJeldsonl. 

skabiMiaft, iio. lægeniidd«!, d«r tid- 
levei'Sii --iymp. tapill. Veneris (Pelei«.). 

skabilken, uu. skaf"-tk-»H (Malt); 
akube't[k»l > besl. -i, fil. -tr (Vens.), ngsA: 
iikabtrlfc»n e]. skrahftkinfntifiv ten (O.); 
H af Ir« et. pap tildannet mskchOTed, 
åvv bruges af modeliaridlere til al til- 
passe kap|>or o. lign.; ogsd ovcrTørt om 



dtfcs «c«n skabclou igjeu, Sgr. VI. 135, nbvsd der er grimt el. skiudmaKcrt; de 



>: skftkelsc : „dtgråp k6 ili ntm mit q/r 
I M KV sjtate/u'rrn, (/> lAbu- uw i /tkdtetti" , 
Urb. 147. i; deroppe bar de nogle vilHi* 



vr i li sknhr-^kfl (Vens.), et modbyde- 
ligt Itvindfitlk ; uiio, sekan akabe'lkanl 
(Matt), el. skah«-!k»nJtui/p».' (veslj.), om el 



W af en sær skikkelse, der leber ude i skindmagert dyr: en grimrian; en der 
Aureiw; <U æ vn s<rr skabflåim dæi skaber sig (Vens.); over indkørselvn lil 
f^^ h$r (Agger); ordet syucs u^sA al en berreg&rd vr i:l skahilkcnliovL'd af troe 
kame bruges som lo.: han ær ekctbflwfn , fæstet som straf. Kr. Aiinuel. II. 115. ise; 
ftMe). O: man Lan ikke blin- klug pi I jfr, pil. scln-rbelleii- el. »CMhcllenkopii, Br. 
); htek scliablouo. mnt sRh.ini|M.-it)n, Wb.; sibillkpji el. n-cliahrilk4mkopp. ScliUtxc 
LLflbb. model; mpveripgtpr, Weig. Wb,, »»IV. lOt ; scliiib^-llpnskop, Scli. Liibb. IV. 
Lchunpioo, det samme; med hcn^n lil 4:1.37. af m)al. scabcllum, bcnkV 



ens overgang lil: monster, mo- 

kan smlignes ausbundl, patron; se 

akabenke vand, no. et lægemiddel, 
Kr. VI. ;s7-2. 178, mod abort; .skabiirt 
ramj*. aqiia scabiosic (lli7;f)? 

akabsrak. no. akar^ra-k æn (D.); 
«t.iftw.i-tf Agger); best.«jto^9tKl■A» (Vens.); 



akab>lfis, no. akaplps am (D.); = 
rgsm. 

akabnJDg, no. 8kavn9^ an (D., Andst); 
akåmi»n (vcMlj.); xkahntii i -»r (Vens.); 
sk4bn»^ (ACTf«?rl; Akafii9ti ofn (Bradr.), 
^abn>^ f^rt (Kjulile); skikkelse, form, 
alm. vist isttr om klæder, krcdturcr; ain 
Mr æn gtnfv »k^vns^ (vestj.); fjanie, 
tfijerlig dragl, hont « de får i tkab^a'k, *i halvtåbelig person (Agger); se skabe; van-. 



Jo M fdt mfiø di? (Vens.); skabagtig 
prrMn, i ti akabtra'k (Vens.), ska'o. um 
kfioder: hisk .scliabracke, et tyrkisk ride- 
d»kk*"n, :>! f\ ljrki«k ord. 

■kabcraø, no. skaoer^s (Lisbj., Terp); 
tf^ i øi ak-, om !iAr. Iivor blod og kød 
er i en Tælling. 

■k»beri, no. =rgsm.; ka h<m vde 
m A hpr »? d« 9 da ene ^ en no 
ébOrrt-e (Vens.). 



ekabsdl^r, nt^ skiOdgr æn -dqr 
(Agger); akqhdir æn best. 'do^ fil. -d^r 
(Vens.): ~ rgsm. 

skabseng, nu. xkahsie^ an (Røgen S.); 
gidgs liikkel seng, alkove<ieng. 

Bkabsl&ge, no. tkavlt/q æn -»r (Sø- 
vind s.); = slcftbd^r. 

•skabt, tf. jfi'. skabe ; bcr må aoferes 

som adrdude forslærkcde forraer: eif»n 

»n el. dU «4e« værd9»» akahliga té^ (S»- 



■lESbomak, nu. akar9Hak de (Sundt^- vind s.), inj^eu vi-rdens ting; /inJ jour 
wd); l«>vedkfld på ker og fSr; vi gpiH ^j»n el, aU m5» uixtd»n9 »kapti pI, 



ak-i jfr. htak ScbAbemaek, skielmi;»itykkp, 
der syoes sammensat af scbahen, skrabe, 



Bknptiqp te^ (Vens.); „ji'w wi ae kam 
ute, triMT e do^ti i^si d gn skabUns Wj 



u 



S18 



.ikalitnns. akabUp— sbad« 



1 tHO U^ d f%j hjkn", Grb. 50. 14«, a: 
ttijicon vardens Img var ■ vejen for at 
finde lijcm; ^ska'bli^ dntp (VmB.): jfr- 
nyisl.; Iimii Imniiai^i muuiium »inutn »/i 
Isla vita noltktirn skapa<1an tiliil af aX- 
buri^i |iessuui , Artias, II. '.ih'i; si- gud-, 
liv-, v«l-, vct-, 

■kabteus, skabtls, to. se skabl. 

■kuburt, HO. lH.*jtfmitl(lfl, ndk-veres 
her)>a cetilauri iiiiituri-s; fur ;rtk-sall, 
syrop. alllitfa (IVters.). 

L Bkade, isl. Kkn'M, no. ské -i hest. 
tk^ (Vens.): »kd vu (N. S-tiit«); si-åi tnt 
(S, Sams); t<k4i hak. bcsl. skAjth flli^r 
åkqftA (Tved); aKå æn (Oliiml, Hailiun, 
Gitnmiiif,', Itarridslcv, Haslund, Sporup, 
Hiivbro, Lo^tar, S. Hald li.. Støvr. h.); 
iJcå el. ak& <m <SHvind, Tiining, Høgen, 
Uoil, Uth, Dover); sk4i (Vqjlby Fr.). 
ogsl nt44 (Andsl); ikå (D., N. Karup, 
Nykipke,' Jatin«riip, Lyne, tirindaled. Al- 
mind £Vih.). Vejr.. Mors. Tliy, ABRor); 
>kåi (Skodb., Bjicrt); ukai <Sfm, V, Ved- 
sled , vesCitlcsv. , Mcoldeu, Biillum, Em- 
merlL-r, Kuiub. lUiiimduv. Aller, Nustrup, 
Agfirsk., AlieiirA. .Siindev., Mel lemsies v., 
Valsb. , t^bæk, Kjoldelund, Tinglev, Me- 
delhy, Hapfitpd, Als); sku em (Fjolde). - 
I) = rgijiii.; tiib. utykke; (u »kd wf no, 
rifitn mrl yo te nkd (Ven;i.); Ann k'im /c^o 
tkd O bræk^t ham hiian (D.) ; a v k<jm»n 
få »kå o ha brakat tiii .yiéskawt (l'-t. 
9: jeg \\ar tmft del uheld: gd ski i^o- 
viud s.) i uni h€ni eigvs : di aka jå ttk^ 
fSti di ka Jå ffUffi'* (Vens.); kqj jor ti 
éki»r få jit ffnw*i iVfjis.); la ak^, få 
tk4 (Agger): de asv dia »<l »tu»r i sk^, 
da ær 4 (jo) npn te b^ (Vene.); dtBr ' 
kom»r ål>r an skå Ir m laA, d« m jtt 
HV» tt gavn (Mors); fai»a skå æ fceias*'> 
troal (Tiiiiiiff, Kjends )i.); fatM itkå m, 
hditr99 el. traaUt* (vcstj.); faifaa »k^i æ i 
tmtfU (N. Sk'sv.); 8k4 o spat fal»a j^«« ! 
<D.l: .ipnllende kan sl^es; ja, da hit di ' 
sl(nr»n 6kåd le! (Aiid>it), når mim iiioncr, 
dkaden er ikke alor; „t liAa drht, hox 
ha, w't koiimi få tk^ å ha sit h<e »pe- 
i»H å* , Grb. 160.6, en lill« dreng, hini 
hårde. Iiavdc uheldigvis set. «t Imn for 
afsled; te ekgi ka vær iiii »t^, man ar*i 
^k liq trt>k»A (Tefttslosv.); w> cyr åpé 
fnm li »ké iVwns.). vi kurt« p4 lykke 
og froniini", di ijor i skå (Leg«lør), om 
kreaturer, der gdr i korn el. bror de 



ikke mA komme, jfr. Meyer VIk. U7; 

hwta tet æ dø fnp, åm m sku ta ak4 
m ^¥ Sgp.XIl. 136.383 (Thy). •>: blive 
fi'UgUommelig red dig; w skodde: ben-, 
Itrand-, hofle-, kna--, kræfl>, lande- ; 
A-isen, skade, isl. sk.tAl hak; litsk snliAd« 
cl. Bctiiideu, 

2. skado, uu. — 1.) (raas. 

akåj r'kår :ikåi skå' (Aodsl); 

gkå 'fr gkaj vkaj (D.); (1. vkåj, If*- «Ml 
(Agger); 

Hk^ -9 skd akM (Saviud s.); 

gkd -ar *fc4p" '>^^i (Vens.); 

akå skå nkåt >ikåt rElsled): 
= rgsui.; df sk^ rtujt eh de (jtt^ne (So- 
vind), del skuder mcrc cod df( gavner. 

— 11.) intriitia. 

skåi Bkå»r sknj skitj (Andst); 
skå 8kå»r skaj skaj (D.); 
gkd -9 skaj skitj (Søvind s.); 
skå -I- akaj akaj (Agger); ft. ak^ tf. 
nkåi (Vphs.); 

— rgam.; lejk-; httanit akår do? — *åm 
klov s<B o skår ti:, aåm bråtpttr o h^r 
tk (A^fj^er); hiva »kaj haA'f (Suvind s.), 
bvad fpjk-de ban? læ 4i sic da aba'qt 
of^r skd do ene (Vens.), kan sigi.it til 
d<*n. dor pra-punterer sig i nye kbeder; 
kfilntH dæm dpå d« b^r (und«rfurstft©t: 
l«r?}, aå u^ di hoim <i Mr (Vuna.), 
si^es spøgvnde til dcu, som skal bilst 
hjemiiir: mijlLg ubscuu belydn., m«.*D for- 
Hiaelscn gk'nit. 

8. skade, uo., isl. skala; akg vm 
best. -»« ill. -«»* (Vens.); sk4å æa ekn^r 
Criiy. Agger, Mors, Pur); en rykketisk, 
i-nj.i, 1^1. A.-tsen, isl. skata buk.; se 4. aka> 
de 2. »kadcbukkclec; pig-, slet-. 

4. fikade, no., fu|.'l; .lAa trn \x-tt. •«» 
dl. -ar bcsl. -trn (Vens.); ékåd -*r (Årdft- 
slnip. lUrrid^W. S. thld. llell. b.); ««# 
besL. skååia Hl. akéåtr (Havbro s.); Qt. 
gkååar (Klejeboi'if ) ; skå* bvsl. akåj»» Dl. 
(»k^jitfj (Hjiiirupi; »kå æn -ar (S. Sauu); 
jikåi el. ttkåi (11. atåit (Rugc-ii, LiuA, Sø- 
vind s,); »kai fil. »koj» best, irfrn//r«» 
(Tining. Vor b. , Dover); ibaåi (II. ■* 
(H-itbi b.); skar -w (Almind v. Viborg); 
skdd »H akadtr (D., Andit, vestj.. Mon, 
Tby, Fur; Uth, T«rri]d. Niirup); $k4r 
akajyr (Vejr.. Bjerinj:, Skodborg, Aller); 
skå* akåra iBjiei't); skar akartr (veX- 
sImv., Hviddin^. U^lliim, Ktnnierlev, l{r>ina, 
Rapsled, llammclev, Agersk., £gl)iei;) ; 




•kide 



S19 



$iot» (Kb^nri, Stindev.); åkgq (Ab, 
5, bcrrod); »Jtgr -»r '(Fjolde). — l) = 
itpun.; en Tu^l, corvtis jiicn; ittg^ gkal 
\ha »t H*p &OIH »H akqr, dær ka ifær 
ie m^r (BrniKlerup); tlirr tcur m 
ita^r »om st/^ siadtf i æn ødtf^-ffii 
(Lb.), uui luegtu og tifjjrusU-t Inio; han 
imrt som tot ^iifd (Aiiilsl). luiii faldl 
I SDto en Hkadc-, um ilvn sntn faMer pludse- 
Eg; kiq e). «r «<! MSt sum ^icartr i &f4>j>/ 
(TCsbleST.); i fåJt (Mc)lcnufe><v,>; Ad;j 
Mm OM xjbi il r/ va»irxt (Aiig.); I>urutv 

d»r hdf»t »» ei'4é '} Vihån ytfd, 

^9"" P'j"' '" (f^ biiriiL-b« pHiide), 

dflrr «i-i>9<) *M (|iA nieaen). 

fi^ x/Jp «n i>i (i niund«!]) (Vfif(i.)'; 
dto lurvnes Klaiis Pcturscii, Kr. Alin.*- 
HL li^. Kt; fi(i»n sf9 }>4 mttfy^n d 
ikir^ån, fU ra>jn»r i j>»I»h, te Ut piudtt, 
Sgr. IL 33r>. <jti: i en spøgfudc bcsvur- 

iar Bo^ »H tk46 i^9 ti Ufj, 

i Ita få orajf 

4aé hdpai n^f å itfgr, 

git dk- Ulf ir* vfff d v^rf 
II. IX. 70. TK (Md& h.): jfr. signe; i for- 
•Innger og eder: ile w »kofnet akain 
^m »Ur »! dka»H Minifk9 mal de wi a, 
ma, fltefVenfi.j; fuglen synes for- 
at være lidd mivrkul i fulkeU 
ftwnro i Jylland, megfi mere pd »eme; 
w it^N vtør åpå hukst fl. thtrpf, 
hmt lUt frt^Hi (Veiis.) , a&r »kiidrn 
■Ider i et træ, på Ugel cL over liuu- 
lUren ug slivaldrvr varsles fremmede, 
adea derfra, livor di-ii Tcoder hoved cl. 
lalr. Kr. IX. 10. Hi. J. K. aao.i*!, Tliiele 
('MTlni nr. 57H. Kr. Alra.^ III. I42.8:J lig., 
iV.lll. Ii7.6H,lV. l5y.t05,Vll.r.3.3i5.;iaii; 
fir.basch. Votbtgl. s. 2Uil. Riiiia Vlll.it?. 
XjL IV. »S. HiizoL VI. 27, VIII. 08. n; 
buinr drn i et trK, Vfirsleii ling, Sgi. 
Ul lj!0. f>Hi: sIcviddrvT dtii pA liiii;, vurti- 
^ Jmi ilwilsfakl, J%r. V. 3K.3I8 (Vitiiiiiig), 
Ki.VL2til.7'.t: si'klcr den Bverst i pære- 
Irwrnp og gkræpiKir, Tandes frost, Sgr. 
*U M. 327 (FftlstwJ: flyver den lavt, 
1*1« del dårligt »ejr, Srt. V. 38. 319; 
■od« rarfiler, se Harll. St;. 3t», Urqi«'!! 
VL3. Z. r. M. m.3l2.w, Le Bna 4, 
Riråta II. 155; liTwr den bygger rede, 
r'f den ingen fortned. J. K. 22)J. ia7. 
Sp. IV, Xba.M^; bygger den liujl, Uiver 



ta 



le 



summeren fugtig, — larl, blJTørsomravren 

I6r og kimiet kort, Thiele, Overtro 
nr. (U. (i2. Sgr. VU. 113. 3M. jfi-. Vt'igMtr. 
II. I6'i. 2(i8. Såvv, Akems s. 31, Ons 
VIksl. XII. yH; den bygger helst i bliugre- 
16v (ospelræcr), Kr. VI. 259. f,i, og be- 
gynder en fredag. Sgr. VIII. I5t>.t;((a jSæll.); 
deiJ duvniie dreiijpt rituiler bllvtr lil eil 
skade, Sgr. XI. liTfl; skulde lære skov- 
duen (s. d.) »t bygge rede, Sgr, IV. 
Ih.^ii.^j, IX. 213. H&u. Krisl, Sagn II. 
2C2. ««. M, jfr. Tr. |>op. VII. 48lJ, XII. 549; 
den vil Imve gr}'u hos kat, HenrikH. 18, 
Sv. Lndsm. I. 3i^5; hvorfor deu ler. Ons 
VolksL II. 127; i.pr. hvid iH*ni sne, Ndl. 
Vulksk. II. (>ti; skade bygger rede i torn, 
vui-sel om den store kamp (s. d.), Krist 
Sagn II. :13((. 41. (iS. a'U hvoi- de bygger, 
folgur uheld, Kr. V|. ^.-iy. m, Wigstr. FS. 
S, i().di, ;j;i,jfr. Wutlkc nr. 275, Strackerj. 
1.20, 'l.l.M. II. 107, IV. 47.7: ond fugl. 
vilde ej gå i arken med. Ilenders, a. 126; 
man mi vogte sig for at ode skadereder, 
gor man det, folger ulykke, kuerue kom- 
mer lil at malke blod. Sgr. IV. 153. *M, 
jfr. 157.47«. «'J, i. K. iliO.Kty, jfr. Cavall, 
Wiiwnd I. 21.1333, 1I..VXXVI eversl, fir. 
Tjusl 8. 30, Folkl. Journ. U. 258 (Irl.). 
Ilolb. Nciike 217; skal rives ned piusc, 
Bruzel. 61; lieller ikke m^ msu skyde 
fuglen, J. K. 2i(t. ^.Oi; påskvmutgen skal 
man sti tidlig op, jagt; skaderne fiir sol- 
opgang af deres reder, sA bevarer raan 
sdt helbred om »ommeren (Vens.), Sgr. 
IV. 153.4«), Kr.VL27(i.nt. IX. 35.368; 
man må eller hL have jagel dem ud, 
i^pi'inge Lrc gange over rindende vand, 
ellers sker der ulykke, J. K. 221. UA. jTr. 
Skyttsh. 113; del skaUkojnj, (in^LiZ?. jfr. 
Cav.W. I. 21 1 ; ska-rlorsdag rider heksene 
til hloLsbjærg pA .skader og æder skadi'- 
lorle ved deres altergang, Sgr, I. 71t. 144, 
IV. 152.433, VII. 5!1. 477. J-K. 221.441 3»S, 
Kr. Almuel. IV. 154.447. Sagn VII. 1 10. 9.1. 
Eflerslæt 234 ned. (Sæll., M«n, Uornli), 
jfr. Wigstr. 1. 1 14. FS. 33. 87. sign Hauke- 
næs IV. 572, U'ullkG nr. 215, Am. Folkl. 
XI. 74; det er ondt varsel, den dag al 
hore dem skvaldre, Sgr. VIL 5'J.277 (Møu); 
hekse færdea i skadeham, Wigstr. IL 120. 
Amins. VII. 99, Hofberg 175, Finlap; 
Wuttke nr, 402, marekvinde; Storaker 13, 
bJB>rgmand: er i djæveEens felgc, rejser 
Ul JlekkeufelU GiuL 4^. WigsU. U. 155, 




230 



skade— skiidpmanfl 



(jrr.Amiiw.VtH.iW), Nylunri lV.5fi, jfr. Am. 
Fnikl. II. S»», V. 1 1 1 ; ser man den. skal 
man korse sip, LeiceRlsh. Folkl. '.ih, Fo\k\. 
V. 38; hoks har forbandet aII uden sfc-. 
Nordlander, mylli. S. 16; i dens æg. en 
dråbt! »r djs>vckiiii blod, Folkl. VII. 312; 
alni. om sliRdcr: varskr, iiT(?rlro, s« Kr. 
Alin.* 1, 1 4(1. 7& ng., Folls«v. X I. :m2, 87 %-. 
Sundbl.i Uf). P. Volkflk, I. BO, V. 12, 
IX. 175.7, Wutlke nr. ^(V^, Stiackorj. II. 
103.sy5,Gr.Mylh.*f>39ned. 1081), Swnins. 
Br. Birds 75, Sloet 232; blod af sk- til læge- 
dom, Wtffstr.FS 399.85, 404. f)S: skulde fij 
skade byg^e på Hala. bliver en af pi- 
yeme Her nifd Iiani, Sgr. VIII. 57. fjo 
(Falsler); vod horrcns kure siger sk.id(!n: 
.skyd ham!" Sgr.l, I0S.«3: .skad haml' 
B. Rlmgaard, .Skallegravcron' s. 220, jfr. 
Sli'ackerj, II, 103. 3U5l); i visen beder 
den Ul gildu, for dcii er vidt bekendt, 
Sgr. VI. 296. Kr. SkVa. 76; hvad dcti 
eller« siger, »e Sgr. IX.2t3.rt5i, W.l't.m, 
77.S3-1 (BoniK.), jfr. Ndl. VolLik. I. S2, ir,; 
dens kælpnnvii er K].xvs, Sgr. V. 78. 6f'.» 
(Sfcll.). jfr. Nyrop, NavMls Magt s. 128; 
den siger i æveiit. : .snit af liæl og snit 
af tå, men hjemme sidder den, som il- 
guldsko skd på'! Kr. V. 50; Ktods Han» 
linder en død skad«, %r. VIII. I !iy. 79r.. 
Ertnrsl. 160, Segersl. 167, HoHi. Nerike 
2MI, jfr. Nyrop. Nej «. I5S; en skade 
irækkciide med et Ibm torne som syn 
ved skallegnivning, Kr. Sagn I. 384. &|, 
jfr. Sin. Medd II. XV, Wigslr. II. 98; suppe 
uf sk-, lægedum mod glA, Kr. Sagn IV. 
591.98.99.07: jfr. pulver af liirrede sk.-, 
KuoQp Ps. 319.43; man peger på barnels 
pande: „it^ atu jtkaan"; pA nFRH«n: „lii 
aki skø»n'"; pi munden: „df hUt a i!^ 
tVenB.y; gide: der hopfier mi lire p.\ 
klrkegArdsdige, <Ii?ns kjole er skåren i 
fire terminer? Sgr. IX. n4.5tri, jfr. Land- 
slod H(>5. 9; eller: sA hvid som sne, så 
sori som kul, s& liArd som horn, sA 
spids som torn? jfr. Hanken*« 11. 17C.6, 
Warend nr. II, N. Vadsbo nr. 64. Und- 
■Uld 805.3.4. " 2) »ku nk<?3r (Ven?.), 
skyde skader, a: slå smul; ir^ »n »ka 
»MP jy (sts.), A. står op på B.'s feddet, 
B. slår annecie om ham og går mi>d ham 
= tre fi^jtr, jfr. 3. skade; hop efcMiyesX}.), 
leg: b.irnel sæller sig p4 buK, knytter 
hacoderne under knæhaærtie. gor »åledes 
3 hop, slår så koLbøUe udou at lø&c 




hænderne, atter 3 hop o. k. t. ; hiffp 
afcd/i (vestj.), =5 rgsm.'s: rippe, på et 
brKl, der er bgt over el dige el. en 
anden passelig b^j genstand; den gamle 
heks vilde «idde og hvippe skad«.- med 
den bille dreng, Kr. V. 146; se skadehop, 
jfr. AiLHini, SV. skala, Iiuk.; se dvalta, 
MarkthlfiiR; b(i4-, kvah-, skov-, skræm-, 
s Iratid-. 

■kadebakkolae, no. skddhnJols æn -ar 
(Agger); klejne (s.d.). en lille kage. der 
har lighed med en lur rokke, vu ttkade; 
kaldt-s også skifA, 

skadebrønde, qo. skåbrj/i^ (ves^.); 
ildsvAde, som volder skade (veslj., Rui- 
ding h.). .1. Saml. VIII. 274. 

skadeBak, no. »kå&fesk an (Agger) ; 

— skade, raja; når kvinder spiser megen 

sk-, siges de at blive lystne efler karle. 

10 skfkdelialo, no. or ak^&ha^r Ilt. (D.), 

er et iriarkslykke i Darum sogn. 

skadehop, no. skgimp (Vens,); hop 
sk- (Vens.), bop skårkop (veslj.); hop 
glcafihop, nær »ii ti) djtr hfiar .tantal 
tijif lijtr hamhAwtar A tote iM» par hop, 
fttr di bokad h&» okdl (Lild s.), se Kr, 
Borner. 264. j. 580. 35; leg = hoppe 
skade; se 4. skade 3. 

ftkodoland , no. den som Lit gSr 
MskaJu el. er liUmjelig dertil, Mb. 

flkadeleger, no, skååijn^nir nt.{v«>slj.), 
også: akaral^e<i9r ; ~ skadelillie (Varde), 
J. T. 266, en blomst, viola Irlcolor L. 

Mkadellg, to. akåh (Vens., Losning>; 
skajh (Holstebro, Vejr.); ^t (D.)i sktt» 
(Søvind); vestj. tindes nok ogsA formerae: 
akiiM og xkih, = rgsm. ; især om kre- 
aturer, som vil rive sig løs og gå j korn; 
rytn lea så ak^h iiia' (Vens.), køerne 
iovar slemme lil at gSre skad« id-ng. f, eks. 
i bissevcjr; a ku i^c ha fo»t l<Fij>r, fd 
di tea id sk^h (Vens.), jeg kunde ikke 
have fårtfne lajnger, fordi de var si 
slemme til at rende los og gjire skade; 
så kom de forbi en lille pige, der liavd« 
nogle får at paiue og de var så skade- 
lige, ... så sig« hun: ,1 er da og«* 
nogto led'akadelig'får'! Kr. IV. 341; Aon 
hd to li sk^l» brekvr (Vens.), el par lede, 
fl ondEkabsriddc ojne; jfr. skajl. 

skadolofl, bio. gkites {VM s.); akia- 
Ipt (Sevind s.); skddlet (D.); = rgsm., 
sUp Hkåiøa fræ få (Lild s.). 

Bktidemoad, uo. skdfiari an (S. Uald ) 



skftdens— skafferdftns 



221 



I (Vens,): «WmiWl (D.. vesy.); 
[volder andre skade; mi åk; o: 

»oldw oiig skade; æ hræAvin, 
tt^)l»r, tit tg hånt al-^mti^ ^^i.). 
• han nok lænke, hrem der var 
^n.Kr, 111.357, J. San>l>l.49; 
luem nd(;k>hul i kJrkodnr, hvem 
Kr. Sagn VIL 204. su. tvinge 
trulddom, sts. 368. 



10 



ma pølse, no. sJcg»H8 ptls 
åtn :if drøvtyggernes maver, 
r efter kongehæiten. 
sueb, DO. skddntv an -9t (D.); 

-9 (SuiKler.); jkgntrp OM -»r 
en lille niplang med cylindriske 

naptang. 
irede, no. tkéårt æu (voelj.); 
esl. -» Ot. •«■ (V«nÉ.); = rgsm.; 
fau»H i8k4år(, a: i fille (vcslj.); 
me i sksemlcliist. en sk^f pd 
Kr. Hoiboh. s. 99, tonsur':' jfr. 
, svoncrede, 

tret, to. skq9r» (Vemt.) ; spraglet, 
se 4. skade. 

ibL>8, lo. — rgxin. : o »ka nåk 
^aUs (Vens.). 

roBge, nu. tkqo^ I best. -i Ot. -»r 
s. rgsni.; „d* ær p æ nlav!" 
em m skqr<itj9r, da piSJt ham a 

d ugl »»t få kttl»i»r (N. SlesT.), 
slagsen I sagde Tjge om skade- 
9: del er ypperligt, netop hvad 

uge, jfr. Kr. Aimuel. V. (iO. 17«. 

lag, ito. akåd- vi. ak^rak (vcsLj.); 
fsl. -Ij» (Vens.); = rgsm. ; den, 
kan Ite, har drukket ak>, Sgr. 

, no. et herreds- og bynavn; 
orde nKvn«s Skaal, ,Skuz«laL)i* 
lavnet Skali; l>y*^n i Vcslslesvig 
V«f ,- dvl bar sundsyuUgv. saromv 

(Pr. O. Nielsen), 
I, DO. i edelige udiryk, se skade. 
ka , no. i ordiiprog aitr mi 
ttm»r an Ut^-f (Andst), s: erter 

koiniiter en spreder. 
I. uo. 

r 1* (D., Elsted, Sevind, Søn- 
); ft.tr. •» (\>ns.); 
p -tå (Agger. Han h.)- — 
l; skaf mb an (Bradr.), jfr. ty; 
tog^ (Sevind s.). 3: det Tunlår 



noget; Awaits fid åo ma de o ikqff 
(Agger), hvad bar du inud det at giSre? 
æ hAr epwi te^ mæ Ja o tkof (Agger); 
se »r-. — 2) bolde miltid; t/o ka go 
h<rn o skaf! (S. Ho), og»4 Agger; jfr. 
Aaseu, »kaita, htskscliaOvn, mal. scliapen, 
sclmppen eller scbeppeu; boll. scbafTen: 
skaffe, bringe tilveje; saHlc mad på bord; 
se skabe, skaffer; for-. 

Bkaffelysker, no. skaf»l^'ak»r%[S(in&.y, 

hjkiisurd om en sluv kniv, se OlFprækker, 

-skafTen. to. se rcl-, jfr. plt. rocht- 

gcliapeii, Ii1«k recbUiichaflen, :>: rechl- 

geschaffen. 

Rk&ffor, no. åkaftr i best. -i t\i. -tr 
(Vens., S»vind s., Sniiderj.); »kgftr an 
■»r (Agger, Hanh., Uld s.j; ved bryllup- 
per el. atidre gilder: den el. de, »om 
bringer gæsiiterne til sæde og satUer ma- 

lodeii på burdet, og ^um mange sleder 
danser fersle d.-ms med bruden (Agersk. 
f. eks.) ; »kaf»r>r gær får bor (Bradr.), 
3: varter op; når gildet er tilende falder 
sk- med el fad sand over dørtrinet cl. 
bringer eti tap pd tallerkenen (l'yn), Kr. 
Almuel. IV. 70. 183, 77. 198, 60. 210, jfr. 
sl». 8. 68, Kr. Alm.» IV. 63. 89; hans tale 
ved gilder, barsel, begravelse, Kr. Alm. 
IV. 72, 85. ass, 9i. *78; J. Saml. » ID. 

»101-3. linng.. 127. 146; I.^ 83 flg., 
jfr. Kr. Alm.* IV. I»3.r,a, 69.83. Degnen, 
med serviet for, er skalTer ved har»e], 
bryllup og begravelse. Han modlager 
tiladen af HysBetfulkenu o^ tiKlIer ilen pA 
bordene; opfordrer derpå til stille bon; 
i tidligere tider fremsagde bau bSiincn 
og derefter det enake: .sidder vel. fol- 
kensl* lager fadene bort og overgivpr 
dem i liin«s hænder, opfordrer til bSn 

toefter niAllidct; lil slutning: „velbekom- 
riieiw!" (Aiix), Hag.; — ved bryllup lo 
ijkaffere, som liavde livide kniplinK^knn- 
lede forklæder pd; degnen var ligeledes 
i skafferdragt, skar maden for veil bryl- 
lupper (veslslcsv.); forbud mod, at præsier 
Dg degne er skalTere 1686, Bang, Præste- 
gårdsl. I<>C; skafsrii ska lån ho^r å 
tka^fhr å altf^l, ftquktr å y(g» ved bryl- 
lup (Lild s.); 9e Wigstr. Foikseder s. 43, 

KFolkev. VIII. S70, Fb. Etondel. U reg., 
Dania X. 171; bordpige, gniv 1; (edl-, 
foder-. 

Bkaffordana, no. fersle dans ved et 
bondebryllup, hvilken, ligesom brudcdan- 



sen, n&r del kan laile sig gOre, nllid 
danses i del grfiiine (SetiiJerjyll. eDor 
Oii!7.ep). Mli. 

skaft, 110. nfcatrl i bexl. •« (\i. »kaipt 
host. -»n (Vtris.); skaicf <fn sin«* (Agg.); 
(iLxkai/el fvog^j., More): skant el ■% (Sø- 
vind B ); (IL ii^aij>t fSundcv.); sjto^f ilk. 
beat. tkiif^ (11. »r -»Tft (S. Saras). — 
1) = t^m, ; han r»q å æ a/catvt (Mail), 
3: han rop ar pinden: hans A<fA sfjtr 
Ifi« po <F vÆui^ (A;?ger), o: lian er hur- 
tig tii at stå fra nig, n&r han hliver vn^d; 
tii itMsi o). »lå\p>g( ^idtn te de req om 
a- ykitivt (Ma)l), j: sA del slod ofler; m 
^((iu< pa.<i»r' te a skAxpl (sis.), ordsprog; 
de tn' dU nhiwl som skatrt (Ang.) ; dar 
ir lié/åiMQia skaift ^oih nlcdtfft (Mdlem- 
slesv.), ordBprojt; Wy o (t eknwt (D,), 
langskaHpl : irra^H i ce itkatcf- (Mor?i), 
lv»r; gå hæal a ak'ÅU>t å t<e stå le 
(Snndev.), iidlr. hrtydir: at \sii\f s(A til. 
0^ billedet er mulig liigct l'ra <.-l striimpc- 
aicafl: slidp på skafl for hæJ; vi ao^r 
diimfe sa^. SUnn spd mæ, te d« ro^tr 
om æ tttawt (Askov), udtr. hrugl tif en 
lemrer; se l.drag: grime-, horn-, hose-, 
karle-, kjølk-, kniv-, le-, linie-, mid-, 
penne-, pille-, piskp-, rive-, sel-, ske-, 
bIiovI-, snyde-, spade-, airampe-, sliivlc-, 
svøbe-, tfiinme-, vade-, nkse-, — 2) = 
selkjæppcn (s. d.) p\ rævcrslolcn (Vens,, 
D. , Bradr.), dvnS udlr. om v»»: fo-, 
træi; fir-, fæmikatett = tosel, tirscl, 
firsel, fcmscl; bo fi^ni-, fir-, to-, tre-. — 
3) »kaua æ» = fll. (Vpjr.. Mors, Tliy, 
vcslj.); to akridt = 3 alen. ot må], jTr. 
Aår. — 4) tiylslcrct pA IipsIl-ds nvklom 
(vestslesv.), jfr. skal). — B) sidste del af 
BaminenKwIn. i mani^oldi^^e skwldsord, 
se barle-, Ilyvp-, hjahre-, hjappe-, revle-. 
JTr. Aasen skafl, i-sl, Kkapt ilk., Jilttk schalt, 
rom også bclyder k5n.<!l«>m; cn^. shnn. 
besl. m. lal. scapus. gr. skeptron. 
skafte, ijo. 

gkowl -9r '9t (D., veslj.. Malt. Andst); 

»kaift •» '»i (Suvicid ».). — 
1) sætte skaft pfl; »ka^ ftn par træsko- 
ttC^ (Undk.J ; ska^ am rt/9, <tti hjUi 
(SflWnd s.); også (ig. : hun hår æ hiA»r 
gåt skat/il9t (R), hendes hænder siddt^r 
godt på skftflcl, 3: hun er god til al 
bruge dptn: se skjæfle; om-, op-. — 
3) iiiAIo v\ Klykke jurd op ni<.*d trin, se 
skaft 'i ; han skatetar jofpr 4 '' dæm faia 



vt Båria hærk (veelj.), siges om den, 
8oin g^r med wa&, trippende skridt, Kr. 
VI. 3S(i im. jfr. Kr. rV. 292: skau-t $■ 
(Thy) ; fhiwl a'w (l.indk.) , tagv lange 
trin, gå ilsomt; akåwl (J (A|i^er). Iplle af; 
htrætn æ de, f/<(r kotntr akåvliM? ae 
akovtre, — ft) nkawt uA (Mors), om heste: 
trække avlelemmel ud tor al stalde, fdr 
parring; jfr. Frilzn.'-III. 289 b skaplr, 
ii»9pyiislag«. inflleslok. 

dkaftohavr«, no. tkatpthanfr 4ø 
(veslfiiesv.): nlærskel harre, der Itriiges 
til at fodre med. 

akaftokom, no. nkatpfhutnn d« (D., 
vestj.): utrersket kom, om njg, b^, bsTre, 
vel safttens o^X nm hvede. 

-skaftet, if. -»kiiteia (Vens.): se et 
par i^udl »kattede hæmler, Btich. Nov. 
Ml. i::H2. se flkam- I. skaft S; »fem-, 
M *flre-, hvid-, laiin-, lo-, la--. 

skaftiting, no. tkaii'tnttitn tH>st. (Ro* 
gen); m^dcn, hvor|>d skallet er sat pA, 
el rrdskah. 

Skagbo, no. Skovbo i hest. -t flt. -»r 
(Vyne,); beboer af Skagen Cs. d.), siges 
al have vjeret slemme strandmvere; om 
Skagboerne forlselles, at de gav de red- 
dede ti pik for panden, Kr. Anholt 10. |6, 
1. akago, uo. lage frem (Sonderj,), 
»efttT Outz, ; df akatpr yd (vratj.), om 
jord, der gir ud i en tunge. Mb.; jfr. 
Aoson, isl. ekags, rage IVem: Skagen, 
skagge. 

S. akage, uo. 
skdq -»r sdta^ ékaqt (Andst); fl. tf. 
8k4^ (Thy, Hors); ft. tf. akå^ 
(Vejr.); 
akgi] -9r ■» -«, nok også: 
.tkgq n. -f (Vens.); 
« skaq »r [akrufij faka^J {UM s.); 
.*kaq (S, Sams) ; 
.•rkå(/ -a -t akpqt (Rblcd); 
»A-^? 9 I shdtit (Søvind s., R^en, 

S. Hald h.); 

ak«q ■9r -at (Agersk.); 

s^ak -3 -/ skiltet (Sunder,, Bradr.): — 

et arlicijdsitdtryk fra herren : ved hJRlp 

al skfLgtfdd ng -hånd at befri hørren for 

skæver; å skaq liSr Ctild s.); jfr. A asen, 

Miid. skaka, ry.fte, rense hør; se ful-, ren-, 

BkAgebl&r, DO. skiqbioa de (Sav. s.); 

ekgqhl^r (S. Sam.i); besL skgqhlp»n ( Vens.)i 

skqkUåa (Sundev.); blår, ^låledes som det 

fremkommer ved skagningeu. inden det 



Bkuffebord — skngle 



S33 



rer hicglet, grort og ftilrft af skæver; 
vil fOr arr ri Aiit a»i il j);)M s^'øJt- 
éAm ken vil ha ham, J. M. ttft; t/tv 

\wt^m, Kr. IX. 2ii iLiiiå), Alin. III. 89.røH; 
llboed a[ 9k-, Kr. Alm.^ til. 57. 70; sJcøq- 
\Vm it§q*r (Vetw.), sf lysijarD. 

■luhcebord, no. ntojbAoa rt (Sundev,); 



ved ska^Gpildrr og blirer knrlrnes sic-r. 
Krist.. Alniuel. til. 101. ;(go. sg karle* 
kjarosU-, 

skagelag, »o. go i a/tiqiait (Kegcn s.); 
liSrrots skuguiui; ligesom husenes klJniog, 
iiltlena katlning bier i ældre tider alm. 
udforl i samlag oT byeus ung« Tolk, som 
gik fra gånl til gård og Iniiii«>de8 med 
et .skagcKilde", oAr arbejdet var tilende; 



■kagefalda, bio. xat æ kom »katf (»jfr. Kb. UoiaddiT s. ] li, Kr. Almiiel. I. h'A, 



I flIi(Bnuidcr.), 3: selte negene sk rdl = ////. 
skageQal, no. xkqqfi»l tm (Lild s.) ; 
■= Ek.igefod (s. d.). 

■kftK^fotS^ t)^- nitåqfuwo!) æt (Andst, 
'Kds. ti.); Mk4^f^A cnt (S, Hald h.l; fké^ifoi 
tlS«*ind s.>; »ka^u i \iQs\.-fQi cl. -/'»di 
BL •/'■»' 'Vens. ); »Jrg*/"« (SiiridfV.); el 
ndriub, hvoroTcr hørtavenio lægges, mens 
ritwerne <dits nT ni<Hl *m sk.-i^e)i:\iifi-, -pind, 
-lf», -^kede: billede, se Flt. liotidel. s. 1 13, >• 
Kf Atm.»l. IS.V4«. 

aka^foda. bio. hoi-knipfiern« læggfs 
égkftn iSuiidev,). »: skiflevis med rod- 
tL topønden til samtne side; ride skag- 
Mb„ med begge fmldcr til en mde 
t}.}, en«r Outzen; 'fir. skageKestet ; 
ftwtx 8.577 skakrøUes, om pet soner, 
der ligger iih^ fiKldeme vvd binaiideiis 
teffd. jff . skageraids. 



III. tOI.:«,ii-(ii. lVi;^4. y?; Jyll. i. 311. 

Busch. Volksf;!. s. I U. 

skogelærred. no. herred nr bUr? 
Itl&rgarns sk- til skjorter uk scrker, Kr. 
Almufii. ME. !(5. 3«9. 

skogomaDd, iio. xkakmaA æn (Son- 
dcv.); Iiunivingfr; den person, som fore- 
ster arbejdet med harrens tilberedning; 
jfr. Kr. AIiQ.* III. Gfi. »j. 

Skagen, no. Skavi b«sl. (Vens.); 
8kau>im (Lild B.); landets EiurdligKie køb- 
stad; I .^koiffho {\v.ns.), en beboer af 
Skagen; iWroipyr^ best., Jyllands ydereto 
Sfiids mod nord: ,dpn er snart værre 
at komme i kast med end Skagens bjsr- 
gene*, Kr. IX. 109. iM; **■" "' '«' SfrofW, 
åd ska tei t« Skatpi; d ska ifi te fJiv* 
(Htijen, GI. Skagen), *() **a hh U Hi^!" 
lalera. (Vens.); Hk-av^ipån, se sand III. 



akagefwatet, ir. ska^fttist el. -/«■«»" ir»4.it b; jfr. Aasen tkane, l'reinstik kende 



iVens.); Uq el. ut^j fk-, a: ligge eller 
mide Kiiedes, at den enes boTcd ligger 
it4 dpo andens fødder: tidligere var del 
Mk ikke sjjFliient, at fntligfolk af mangel 
|4 sengklnder lod bCnt ligge sk>; i korn- 
kdn ligger negene sk-, o: side om side, 
in enes lop mod rodenden pA det andet; 
[ jlr. skag«fodA. 

Ékag^lldQ. DO. ik^qi/ii ti (Rogen); 
•éofp«! itk. (S. Sams); ae akagclag. 

BkBg*liiiB< '■"• fkgVmå «i (Sundev.); 
I man hoMl sk-, = xkagelitg-, vl-iI arlit^jdel 
' »ar pigerne med. og del endte« med en 
i AakhuséaA*, ukr karlene kom ug hentede 
I dem og meldte sin ankomst med skud 
br Tinduemc: se brodelag. 

■kagehSjtid, nu. »kdqiioi»ttn [Malis.); 
~ ikagegilde. 

■kagttb&nd, nu. gkdtfhdA len {Awi»l); 



iiddu. isl. skapi luik. ; se I. skage uo. 
akagoplnd, no. dkdqpeA an cThy); 

= skri^^i.'ljiyid. 

akageakede, no. »kn^kf. æn (Sun- 
dev.); = Kkagehåiid. 

skageBpjffild, no. »k^qapj^l æn (Andst); 
— skageli;Vnd(P) 

skagetra. no. ukaUræ el (Sundev.); 
= skaKehlnd. 
40 skagge, no. »kaqi [i] (Vens.): frem- 
I springende tnnge el. spids af el stykke 
I jord, jfr. I,»ka);e; »e Aasen, itkagge bak-, 
I iidkani, afsidesliggende engstykke. 

•kaggi, no. »kaqi tm (Vejr.); solhede 
med bicsl. jfr. sv.ilin. 

Skagkone. no. Skavpkwbti anCS^im.); 
kone Ira Hkaj^en 4s. d.). 

skagle, nu. »ka\s^ t best. ika^l (li. 
shi^Ur (Venji. ; v^-»(j., Sall.); xkaqA (KIst.); 



tfclfjitfw ofn (S. Hald b.); sk^haA (Sø- *» skaktl æn ukakla (Sundeved, Ann.). — 



ffinl B.>; Mkmqh&.j «i» be«l. -h^i^n lll. -Aj^r 
iTcaa.); rmlskabet, hvormed skærer slAs 
»t iutglAremc, jfr. Kr. Atm.*- 1. 15S. 4«. 
■kagekjereøta, do. pigeiue luldvEes 



1) = rgsm. ; an gtitf *ha^»r (Thy); w« 
»æt uka^hr (Vejr.), d. 0. 2 par reb. nllså 
til en (ospieiidt vogn; a ka et ndk ten 
akufpl togar, e). a w ad træt, a ka t^ 



UJ 



Z34 



akoe'Iereb'-Hkakftrel 



ttié <"> »ffffcl laiy»r (Sall.), ikke kunne 
rokke el. stramniii' en skagk- er udtryk 
for stor IrælLed ; mtg ska aieo'r jMratf/ $4 
tiU, ile mæ ka itpesk »» i (Vens.t, onl^p., 
man skal ^kære skaglen s,\ tiildg, :tt man 
kan spidse den sannii<!u; hqj sto U shi\p- 
l»r*n, O: var kAd; hqj tcti ene jan styigti 
aka^ (Ven».), ?: btistillc nogia; go trut 
l«ti »kufphr (Vens.), om hesle, der (kke 



vil Irække li), fig. om mskcr, der vil luskeoskassie. 



■kai, no. uo. se skade. 

ak4j, no. åkoj i (Vens.. Tliy, Mora, 
Lild): en (fir, skarp vind, ødclæKf^ende 
fur plunlevsrkst; »al»n, imkjxUh akajiHon); 
TiK-sl nok om en svidende nordiresL 

1. Bkaje, uo. skaj -»*• »d (Thy); fL 
gfiftjw If.aKufi (Vens.); om virkningen af 
▼iudeu: svide, bringe til at visu«; d« 
»kajtr æ kuifitr o et grrs (Mors), jfr. 



sig i'ra arbejdet; — forbindelResIeddL-ue 
tnelk-m plov o^' liamk'ii (Ang.). Der brugles 
i ældre tid EJineska.gler ; de lagde tre lag 
sine sammen, og n4r det var af stærkt 
bavretag, kunde del alligevel bruges. Ucr 
var Ire hold hæsler for en plov, det 
midieryle par havde nok halmpudcr, men 
I æd erskag ler. Der gik jo m»nge besler 
til den gang, og nAr man log huden af 



2. akaje, no. akaj am -»r (Vens.). — 
1) en forttirrel tnetop. — S) et ma^rt 
kv ind Tolk . 

8. Bkaje, un. (Niels Krfenibjerg havde 
nok aldrig .skajet* eller bellel*. J. S. 
III. 1127; ,[natRiandskvinden| beklagede 
sig over at være debt i sin lid, da i 
andel lald hciide:< nød havde vierel uum 
al ende. Hvorledes det? spurgte min 



dem. skar man den i slnbter og lavede« madmoder, SAIedes, svarede hun, at enten 



skagler nf; det b-igersle par havde sivi- 
plider og rebskagler, Kr. Alm, I. 59. 3<}3; 
der brugleii ha]m.4kagler lil slude, »Is. 
60. 206, jfr. Kr. Aluj. ^ I. 37. 94, af Hæg 
el. humlerankcr, der var snoede sammen 
1.^61.^11; læderskngter.dcr liirrer og træk- 
ker vogn li,iem, Kr. Alni. I. 61. jii. Mol- 
bob. Ilt. Vi; Jfr. hammelreb; halm-, lin-. 
— 3) plejlstangen på rokken (Tby, Mors). 



jog selv etler en af mine folk kaster mig 
i åen, nu da jeg ikkv Itengere duer til 
al .sk^e", 3t.s. 131; løbe omkring på 
betleri; DorpbsRolvelske Ordb. bar sioie 
og 110. skoier, ae skfije. 

skojDt, lo. skafo (Mors.): svidende, 
om vinden ; »« sk- icrt. 

Bkajl, to. tkafi (D.. vestj.): »kgj»t, 
skajl (VL-stslesv.); = skadelig? (s.d.); cm 



— 8) = fikravle (s.d.) (Holmsl., Andst). »sA- knc^t (D.), er den. som uden bamt« 



— 4) tkatplir pA vEeverstoIeu (Lild s. I. 
se sLeje. — 6) lirkantede Irælallerkener 
er endnu i brug mange steder pA Sams; 
nugle små, lil en enkelt mand, kan vf re 
7—8" tange og 4—5" brede; nogle 
tstdrre lil lo, Ire maml kan vATe 1 — 
1 */i alen lange og kaldes .skagler' , 
Sgr. II. 224. 19. - 6) foragleligl iidlryk 
om ben: id^ »kaq(» i,^av .), lange skanker; 



liJH^rtigbed lager den yderste skUUagr 
Ugesfi Mali; sk- i a mo^ (veslj.), slem 
lil ai snærlc, man kan TKrc nmridrap 
uden al være sk-; ak- attr ndtf»f (Andst), 
begærlig efler; æti ak- krealu'r (veslj.), 
en ku, «um ikke vil blive ved dokkeu, 
men går i korn; inm ær ttn nk- huA te 
ttH /iJBi» (vestj,), 3; lian or en dygtig 
karl; se Ilietz 577, skala, springe rask; 



jfrw do ef fo (ti aka^ir om hwctra'it»r?*'>s)ta\, om kreaturer, som springer over 



(veslj.), a: kan du ikke llyll«: dine ben: 
jlt. Aasen skukul, isl. sk^kull liuk. , sv. 
skakel; se Rkavle uo.; I. bamle. 

skaglereb. no. »kaipiffb de heat. •» 
(Vens.); =- igsm.; rykkes islykker af stierk 
mand, Kr. Alm. li. 164.88, se hamlercb, 
skagle. 

Skaglealidt, lo. akart^alH (Vens.); 
om heGlo med aljdte mærker af skaglerne. 



gærder. 

ekajle, uo. skajl -»r -st (vestj.); gi 
urolig, om kvæg; farte omkring fra mark 
lil mark ; æ hrf akajlir. 

1. skak, to. skak ilt. tkitfi (vee|j.> 
Vens.); skrå, skaiv; digel går fra Hjelm 
mølle skak i nordvest, Kr. III. 281, ae 
skå; d« mo mik tåa po ahak; de tg tk«r 
fo akak d (Agger); se Aasen skakk. ial. 



ekagledje , nu. vel G]el på skagle- m skakkr. 
rebet: del kasl, der gir om svinglen, se I 3. akak, no. = nfHm.; schak. låne* 
Kr, Alm.* I. 1 1 I. "(j (Vens.). ord; »3 sjrei tkak. kdl Jy i akak, tig. = 

akftge, bio skrå (Melicmslesv.), Kok, | rgsm. (Vens). 
se skak. akakarøl, no. rageu af .skakared' 



sknkhOfle— »knlketykbo. 



er kTBkhedsprøvc, Krisl.VI.378. s:if>: be- 
ijdning? 

akakhQvle, uo. tkafehavl (Agger); 
tevle skrfl. 

Bkskke, uo. »kaic -»r -»t <D.. vi»C;.]; 
Inrre på skrA« oTt^r ogrcn« ; d s&nA /<ipr» 
(Vms.), 3: klippe håret; do xira akak 
éam fjal nåj baftr (Aggor). gfirc dem 
cfcrft; Jo »ka aht^ a rfj? ii^"mt>»r (veslj.), 
Ikde diget skniuf. 

•kaklændet, lo. akakUfit (vestj.); 
tfcrilKDdet, udtr. om en liei^l; jFr. Aii.ti?i], 
AakUeodad. 

skal, uo. se skulle. 

1. akal, no. fib^/ ttn »kaf^r <D., ves^.)i 

Ol, tiaf9r (Vejr.); lll. -4-d(»r (Thy, Sall.); 

lAal an xl-u^r (Uvejsel, Andst) ; akål æn 

becL Mkéi fil. «jt-^>r,el. «^<f{9r (Vens.); 

Ml trm besl. 4i>)/M fll. «Ad{»r (S. San).s.): 

iM «M aka^r tStttvr): (li. s/tai»r d 

44 (s!. HaM h.); whiJ rf - III. (Sev. 9.); 

tkøi æu -ff>- (Agger); «kal tt akalfit- 

lA^rsk.): dl- 8'M« (AbenM); »kjat el 

(Bradr.); ial el uknl tt (l->ld(.-, pH. dal 

«;); ^ rgsin.; Ii^cll hylster tiiJenom 

noget : ak»rå-t som tett skål ; dt $k4i 

(Agger), knuste æggeskaller, som gives 

JMh (D.); vn skdt tf9H om »n egn; an 

4Mf dpd xtr-q^n, 3:musling»kat; en ,hly-* 

tL .jemskal* til J reijfi mv (Veos.), a: 

aptOe klink med; „skal" , lit tr U at hSna 

^Etrander.). lalem. . svar, niir tiogcn siger: 

da skul!* »« skulle; jfr. Aasen skitl ilk. 

hybter; .sknlle', pande, isl.^kalli 

skallet huved; ,!ikjel* isl. nM huk., 

■og: so skille do. skAl: liAr-. hjærne> 

kokes-, intisling-, neder-, noddo-, 

patide-, akripen-, strand-, sgge-, (Prte-. 

•ft. akal. DD. «M df (Tby); skal 

Wjr.); pndeskiven iif el brød; æ 
d a Jl'df (Mors): se skulk, I. skal, 

■kal-«nde . nu. a^nJfpl (F7i -æé"" 
iSalL, veslj.), endestykket [4 et brød, se 
akalk. 

skalfyre, do. tkaiffr <bh (Randei's, 
Arims); markbill, som hyrderne tønder 
MD efteråret. ,Det bekendtgøres herved, 
it an>rKndiiig«ti af blus og Kk-ilfyr på 
markerne og i byerne er forbudt...*, 
Rmcw m. n. Herr*s Kontor, 13. okt I8<J4 
Bømens; tjT tX .skaller*, tCrre greiie? 
m h. dtalle. 

•kaUiovadet, lo. sJtolAicdi)* (Agger); 

fvUiOf J»«t Urdu«. III. 



.dkal' 



akalhåifiaåi (Rougse herr.) ; ak<i\htff(\rH 
(Mds II.); = skallet (s. d.); ,en gammel 
sktilhoiiet knarris*, Vuelb. s. 7!:!: jfr. Kr. 
IX. 197. •åtx mske gOres si- af hekse, 
Kr. Sagn VU. 94, ». 

I. skalk, no, ^aUt am (Randem, 
Thy, Mors); akalk i best- -i fit. tkalk 
(Vens.). — 1> ~ rgara., skælm, listig per- 
son; rfe wr an apq »kalk (Thy), eo 
uslem fyr; ja arffer akalk, Ju baj»r l«fc, 
ju fifiåfr fUesk, Ju stqr gte^, ju krgqfr 
(rf, ju txrJ9i' krak (Mors), urdspr. ; el. 
i argtr akalk, i bæjtr lok, i sttgrkar »h 
at4S9r i »tar krøk (weslj.); der lå »ådaa 
OD gammel skulk inde i ovnen, Kr. V. 12:), 
ogsd egennavn, sts. — 2) bæreslykke: el 
træslykke, som ved grundmur sdås på 
sparretræerne ned mod gesimsen, for ol 
lægge to el. tie tafter pA og derved 
Mliimlrc tagdryp pil miirværkel (Vens.); 
jfr. Aasen sksik, isl. skAIkr hak., Iilsk 
schalk, mol. acbnik. Sch. I.ilbb, tjener, 
skælm ; ,die kleiiie stfltze worauf eia 
sparren odtr balkcn ruht'; V. S. O. ,el 
skakliugget stykke træ, som iiiil)ringos 
nedersl pS sparrerne for al lede lag- 
I dryppet udenfor muren'; se marschal. 

3. xkalk, no. akalk > beel. -i lll. akalk 
I (Vens.); iikalk<enska{k»(^ft'nn(is.\ veslj., 
mD., Mor«, Randers, Bradr., vistn. alm.); 
endeakive på brfldel; dam jirn nkalk ka 
I eå dan nåati (Rand.), ord^ipit mod I. t^kalk; 
spBgende: de ter erfr Mc nt (^ de GI.) 
gkalki å i mutfshl (Vens.), a: en ren 
ubwtydt'liglied ; en sk- af sigtebrod med 
l'/> piC'gl hivndcvin lugde^s undi-r bak- 
kerne pi Iraget første gang man roede 
på havel , og kastedes overbord , uAr 
' sidste krog gik i havel, tdet moii sagd«: 
*o ,i Jesu navn!* ofTer for gitdl fiske; jfr. 
I i. Saml.'l. 50 (Vens.); ak- af brrnl mA 
I ej bortgives, Sgr. IX. 42. 39; en rugbratb 
»k- tilligemed et ben uden ked gives 
mormonen eftec brylluppet til brudefotkeue, 
Sgr. X. 124. 94 (Dalby v. Kolding); se 
brød-, ende-, OGte-; jfr. Aascu iika)k, ligetift 
Rietx 585. 

skalko, UO. akalk ar -al (D.); sli 
ijafller el. planker under sparrerne ved 
»noTsbordel (s. d.) for al tætle; mursten 
I akalk^r ur (uestslesv.), om der er kridt 
j el. kalk i dem. o: «kflmes, brisler, når 
I der kommer vand til; se 1. skalk 3. 

»kalkelykke, no. i talemAden; akatk 



Jo 



■J 



M6 



skalkestykk«— skallet 



h^r skaikia(c(iAon.): el. ekalkherl {Vcus.), 
»ges spøgende om deo der TAr uude^kiveD 
af bradel. 

akalkwtykko, no. Bkalksiøh »n 
(Thy); pnikskivt af brødet. 

akoIkoBdvn, no. i udlr. : eåw skalk- 
tSf/M (vestslesv.), 3: lade som taui sover, 
«c rasvesfivD. 

1. skalle, 110. skaU æn (Lild n.); 
slun; (m kny^ ma bidHakat*, med ben- 
sliaA; se Iniv.. 

8. skalle, no. Iiising el. et sted med 
panden mod oiodsUoderens ansigt; ^ 
jav 9n skal» (Vejr, , Ajtgcr), el slag på 
hoTcdcl; an eib»nliaifi»sk akal» (Vens.), 
en lusing, slag i ansigtet; tirtk }€en æn 
ska^a (i>l.iE[); lafe cl. stefc j^rt een eka\9 
(D.), bugge modeluidereii med pundeii i 
ansigtet: a »tåk ham am ifutfi» skat* % 
iA ima-l æ »iJM o te mv^ (D.); jfr. » 
Aasen, skalle, pande, Turhoved; se pande- 
skal ; mulig hører herhen sammensæt- 
ningerne: hjappe-, ralte-, rap-, rivt-, 
vild-; Rietz .syne!) nnder rappsltaJa at hen- 
vist' til skab iiQ. .gpringa Tort*. 

8. okalle. uo. akål -»r -ti (A^er); 
a skift, dt skåhs (D., vestj'.): hqj akdltx 
aåda'tU {yens.), huden skaller af; de 
skal»r (Søvind s.); a bar skåln i ce 
mu^l (Agger), huTUviitfS hud skaller afw 
i solen : da^ rat sij tea tpæti uipå o 
^m, hiUt u'it di »når ha akålat A(wi 
(Lild s.), om sten. 

4. skallo. no. skal* ten -r (D., vestj.) ; 
huk. hest. akal»n (Vens.); aka^ æn = Ilt. 
(Agger, Mors.); en (isk, hor tilnavnet 
blink- el. htiiigtfrijjc;; iiAr A^^v iugeii ^uJre 
fisk er. sA er HkuUen god, Kok ordspr. I 
71.8U6; fan vn tkuh (N.SIl'Sv.), Inedv [ 
i hledl, blive vad om Tedderne, se lurre- 40 
gjcdde, torsk, vnsko; tjenestefolkene vil 1 
ikke spise skaller mere end tre gange I 
om ugen, Kr. Alm, IV. 85. 233; skallerne | 
græd i ævenl. over al de ej kunde finde ' 
nOglerne, derfor har de rode fijnc, Gr. 
Æv. II. 12; ,0 Slaldt*ropKCier faiijjer di 
skalle, det hAr di P Ad vader til djer 
oofiimerfelalli'. Kristensea OnUprog 525 
(Harte s. v. Kulding); ,.<ipringe skalle*, , 
Krist. BOrner. tjUO, behtcndighedsleg; 8e»« 
aborre, jfr. Sgr. XI. 17. M, Kr. SkS. 125; j 

s. akalle. no. tkal an -»r {Ars b.); ' 
akui atii skal (TAning). ~ 1) nagen ■ 



lyngbakke mellem kær og hede (Ars h.); 
»de stykke mark udi-n plantevækst (bøg- 
star). — 8) en tor gren, blæst ned i 
etonii (TAuiDg); fra Viborg er opgivet 
(TN »kul, pæl, svært stykke tømmer, 
hvormed [>ass(:r: Kr. IV. 151, en ege- 
skalde, el temmelig svært træstykke; <j« 
<tr CVH hg» «kai (Tdning). om niskcr. 3: 
en svmr karl tU at g6re sjov u. sligt; er 
sagtens be-'ilægtet med t. Jtkal (s. d.), 
Aaeeu skalle bak, puodc, tur rorbujmng. 

e. akelle. uo. ska^ say -t (vestslesv., 
Agersk. , Ribe, D., Malt. Andst, veslj.); 
g6re sig tilgode, ligge ug slikke soUkin, 
gOttC sig ; a éka Idte får, han akalaf »ctj 
(D.), jfr. gasse, palle sig. 

akalle-drffit, no. i udtr. : han ^gr 
øn fTMtctf skalsdrat (vestj.), 3: el gvdt 
kup, jfr, konge-, prff-stehandel. 

ak&Ue-fødo, uo. i cl byrim: var 
ikke kjær enge og skalle-fsde , si var 
Sunds sogn snart ade, Kr. VI. 338. I8! ; 
S. ef et hedesogn (Ilmr.) med store enge og 
en se i midlen, hvor der fangedes mange 
skaller; i Busled får de en god skalle- 
fode, Kr, IX. 12'.), 339, Oixlspr. a. 503 ned. 
(Ve^crby s. v. Ålborg); se skallesluger. 

skaJlegren, no. ska^gri^n (N. Sams.); 
udtfirrct gren. 

okallekløve. uu. skaytkUi^ -ar If. 
■klGtfiat ([>.); kløve en stamme således 
al kluvtfl ikke IrajfTer tnidteii el. oiarveo, 
sk krummc-r det udklevede .stykke sig, 
hvad der ikke ekcr, når der kløves efter 
radius. 

akalloret. to. sk^rw (Vens.), ht^j a 
aå sk' I ansfrt, i; huden skaller af. 

Skallerup, no. Skaltrop, sogn i 
Vfiis.. ineiL der giges: Skaia s^tm, ^AruJM 
fétk, jlr. Jetsmark. 

skallesluger, no. tkai»4lv^r æn -ar 
(Malt, vestj.); en krikand; ogenavn lil be- 
boerne af Sunds s., (Hrar.), se Kr. Ordspr. 
s. 5iiO; til beboerne af Oanjp ved Hos 
sø, Tnrdi de spiser så mange .><ka]ler, Kr. 
Almtiel, 111. .^}l , 16^; !>e skalleføde, 

akallee. to. akalc (Vens.): »kalti 
(Mors.); *kål» (Hmr. gids.); ska^t (Se- 
vind 9.); Kkaia (Agger); =i^n-i. ; uden 
hår på hovedet (alm.), jfr. barhovedøtf 
også um en øde bakke, en kort og gUt> 
hi\rel hest (Vens.); ,no a æ jou WKrken 
skalled CRT gru', Andt-rs. Begr.; dt ær 
«( «(l N<n^ cl rgk^n hfr wua æn ékaf^ 



iMon.); Hét skaU Aij« (vraij.), et stykke 
ifrugtbart liedeland; mand l>lev sk« »S 
II b«)de hed VKlting ud ar kjairnp (fc 
S Ljsme) over hovedet, se Kr. IX. 197. 3i, 
SkS. KKI, jrr. Sgr. XI. ISU. Sv. Win. I. 
Hh. &H9. Bondes, (fist. 3&. se Djurklou 
5«. (45; SL Peler rF rarui pandekage i 
htl. Ndl. Volk^k. VIII. 20.1; rn anden hi- 
done. Kr. Aliii>VI. 144. t)0. H. VIk. VUl. 
lul, jfr. Kivista 11.316; den som Ijrver. 
bOver tidliH sk-, Ki. Alm.^ III. 7t. <>5; tår 
b|} ^ i msk«rs afrtdle hår, blJTer han 
A-, Kr.SagD IV. 020.33; .Skalle* navo 
tfl li«M, se Kr. Sago 1. 147. 47 Hg-; om 
a tkaDet person siges: han har nJX- 
WH ma" t* Ultpeii baa»i, få da ifafitM 
A 4 ■ hoi (el til Tandt^nfi hryJliifi. Kr. 
^^.S6. jfr. P. Volksk.ll. HCy. III. 17<J 
Dl^apils bryl]il[>); ol. haM ai moj klpq. 
mo h»ffyii»r §t d ^o i^<tip»l tB hår 
Iftrwiderup) ; se lyvt, rodl liAr. 

■kftUetaJcke. no. tkaUaf^ an (Vejr., 
^1; «n Tiascn, atfimt gren p3 el tr»'. 
Bkmllingen. no. a Si:aiøi] (vestj.); 
ain l:uidluiige, der skyder ud tturd 
fcr Gridyl» i Vestj. 

■kAlmai*, no. skalmej an bcsL -n 
Hl -ør (Vens.); »ketlma'j om ((^jedved, 
Randcrej: th-amij el. skarm^j mn ■» 
(Tlfling, Sørind s.); »karma j {^\,saAw\t.); 
ikarmu^ ON -M-(Mors.): byrdeflftjle; jæn 
nr kAblen ga s« te i blehs i en Kkar- 
■lejj ttin I hnkkeisliusel'. Jyd. 1. Ht.i; 
in danneii vc-d at skyde et stykke liark 
i bel lihtand, som el ror. af en tynd 
brist, i den tmt ende af rarel afekrslloa 
del ydre Ug af barken, så der bliver 
; eed denne tynde barks 8\'ing- 
opstir lyden. Kn lang linrkKtrini- 
skrællet af en lykkere gren og 
rullet op som el krtenjtncrlius i en spir^d, 
brfaerdiges og i spiralen.-« sjiidse ende 
tfikkn nnrl; air man btes«rr i det frem- 
fc rimw en st»rk skrattende lyd (Sevirid, 
Gjern h.); andre steder Hukkes og ud- 
bules en hyidepind, bindes sammen, der 
btts et miiodstykke som pd en klannpt 
(Hofenebro egn, Mors), jfr. Kr. BOnier. G7S, 
£(. ,La hun do il bet&el fjolt^n, kam 
han TC8 te d ha jaeo po skaliuæjen*, 
iK^FT Ferie s. 30, 3: pd »inden; jfr. 
klsk acliaJmeJe, fr. chalumeau al lal. eala- 
oua, et rør. 

-flkalnln«. co. »e for". 



n 



1* 



mel. 



10 



kV 



skalotieg. no. tkaldtiøti a>i ~ nt. 
([).), ^aidiléq i best. •» flt. -lp<{ ei. »Jt^i- 
ld'l»r (Vens.), allinm ndr-.aloniuni L. (alm. 
Thy, Simdeved), se J. T, 12; liængl i 
træer hindrer de l'ugle i at stjæle Trogt, 
Kr.Alm.*I,39.S7. 

Bkalp, no. aki4p •' aialp (Sams); 
Kdebælg. isl. skÅlpr. mnt. sehalp. frugt* 
ba-lg; jrr bulle. kudd(>, pulle; se lerte-. 

skalte, uo. — rg»m. ; i forb. med 
valte: tkajt d valt lElbo b.). o: rftde 
meil no);et som man bar ly.<it, »kali o 
wait <Aggcr); jfr. hlsk schitllen und 
watten ; schalten betyder at skyde, støde 
et skib frem, deretter htodtrrc ; se skaote. 

skaltorn, no. tkatd rn rt (Sluvr. b.); 
pludselig larm, brag; df g^ wn æn 
[åkaUå'rnj rn • a sittoftdtc (Fjeiidii b.), 
jfr. Kr. IX. 195; a har sidd^^l som bllte 
pige og hori, at del har gjort dcu eue 
skal torn cflcr dvn anden nede i h5jeii, 
omtrent ligesom nAr en sielter en spand 
ned pi skuntteuen, Kr. VIII. 9, «< rfpj* 
akatdrn, Kr. IX. 360. tot (Noriiald b.), 
■Sm;u 1. i£3.<».M. 28C.*J6». 388. r.l, se 
lultiirn, Inrii. 

skaltro. ud. akafttr (Malt); bjærge 
sig noget, men ikke i god betydning ; 
han «r æn ffrdv jæi* te o akalor (Malt), 
a: ban er bt^a*riig og forslår al skrabe 
til sig; han 3ki4titt. da æn pons tf éi 
(U. , veelslusv.), lian tik sig du bjierget 
en puns tfed del; jfi. .skjelle. 

akala. to. gkalv- <D.. vcelj., Sall, 
Snm-s.); sAa/u'^ (LJndk.); .iA-a/^u'»n(Fiolde); 
undseelig, om bOra (alm. vestj.). ^>sl 
temmelig tidbredt , også slukøret, mod- 
falden; l^tirlrydelig (Murs.); <fn Bkatu'nn 
hutfl (veslj,). en lumsk fyr; fr. jaloux, 
sk Insyg. 

skam, no. »kam an (ulm.). — 1) = 
Tgsm., beskæmmelse; få »kama itkijl{li.); 
rfit in skain iv» (Sev. s.); go åkatp éi/^r 
(Vens.), prostituer« sig, beskæmmes; bitmn 
dær «QtH sJtaifi akyptr, æ magt nåta kiMt 
(Mors.); fi skam U lak (Vens.); Jé 
skam åpé'', (irb. 2l7.il. gCre tilskamme; 
„d* trn dir fd «iw ?« skatn", Grb. 44.4(»; 
nlr der sige^s: di hdr akatft le tr skå, 
skam til skaden, kan tilfSjes: i »katet te 
<r aji4 (Murs.), skufl til spaden; bi^ t» 
skam (Vens.); sti ti skam (Sev., Vens.), 
uår nia/i bruger et plumpt udtryk tilises 
jævnlig; dt æ m^r an »katft o m^ (D.* 




vest}.); tkam o sk4 fa^a aj; de hå do 
akait* 4^ d9 ter æn etviq sktim (Agj^er); 
de ær $n (wt spat d *kata (Vens.); om 
hvad rnau Ilikc regner, kan siges: dæft 
tkatfi wl a- (d i mæ.' Sgr. XII. 77. UV) 
(veslj,), sommf (djcr lih o æn stak 
imUribre : siger én undHkyldende : de a 
shAi- æit skam! kan svares: Ja, df « 
nasltn hala'iifti, Kr. Ordspr. s. 542; se 
lande-; fA skam te luk; de æ båd* «qj m 
å ^aift; do a ^ d tins at* ukarp, dv 
komtr Mc få snit ija'n (Ven*.). <"n "Jp" 
sendrKgtige. — S) nndBoelse; dar ar j 
eijm ikam i ham (U.). — 3) skade; tr 
hast, di fak da skam o dæ^ raijs (DO; | 
ah jæn le »kam (veslj.); da ekul du å89 i 
fd »kam (Søvind), ru bIll- en ulylcitf. — , 
4) djævelen: men belydningeii er gleml. 
brugen sl&r tilbage i vv mængde Uile- j 
mAdtT ; de wi n skam fAe, de as skam lo 
sqj (Vene.); »kam kumi at»r >l, sk- fo, | 
sk- i hwfkiti, dt Iripr akatfi i unit, te 
skatft rnor »i (vestj.); «*""»' A''' ' •?■*» ' 
akam ina i*n dgtåv) (Randors) ; bett 
skaMf hiia akatft (Vens.): a troede, bilre 
ek.iiii, le de var gode, Kr. LX. 378.411; 
men han kunde lil skam vide, hvad den 
mand vilde have sA maDg« htste til, 
Kr. VII. 29(i, 3: pokker ikke vide; «, 
skam med det! Kr. Vil. 31«. n: pukker i »o 
vold med livl; hun Imndedt; ikke, sagilo 
blot: J& di for skam IV Kr. Sagn VI. 
20G,fj93. 101.230; .de ska, fo mit skam, ' 
a dryw", And. Barsel; .skatn slfi dæ. 
ka do ik eedl* sts.; .ekain slA ham, I 
lian mint elt mæ el; sk.im aU ham, j 
hun ka rih hwul Imn vil*, Blich. Bindet,; 
tak hum ak>im få drf (Malt h.); fbj få , 
gkemt de « »H skam saé (Agersk.); I 
ogxA: (1 ka $kttnt»n tf l<ev »n aw lafi»i'*n 
(D.), jeg kan skam ikke holde del ud 
lengere ; i en gid e -. , bed [e end gud, 
ringere end skam*. Sgr. IX. UO. 4hi7; se 
ed, pine-; belfdningeu: dva Onde er i 
svensk alm. . se RieU s. 578 og f. eks. 
Wigslr. II. 22S. 23(>. Heniiks. 58. 75; jfr. 
A»t>en ekam^ isl. !>k6min huk. ; hUk scham, 
undBeelse. 

flkfuOBgtig, lo. skama-qti (Sav. s.) ; 
uforskammet; .son noj skarnagtige law^.it 
TkJKt II. 88, sådant noget ururskammet 
tfij; ,son nou Såten« law, dæ tiigh fram , 
vil ^0 nar a filk, nuli en gih dem borre 
eejj å drik, 1 t& anyh mx sA skarnagtig!* [ 



Jyd. I. 33. I : Amt a åi m«; akamnqliq 

te å Itftfi (Vens.), 

shambrændo, uo. ekambri^j -bre^Jir 
-brænc 'l/raÅc (Vens.); brænde noget, 
siV det bliver edl. 

Bkombyde, uo. skagtb^ -tr 'boj 
(Agersk., D., Andst, Agger); byde usflra- 
melig lidt for en genstand; ,dii vil d« 
vet ikke skambyde mig!" siger en liiuid- 
lende forlurnel, når hun Tår et lavt bud 
pi sine varer; uAt en gengtand er ,skain- 
hiidt', er der nemlig siden ingen lykke 
ved den; J. K. 40fi. 3!». 

Bkamfer«, uo. 
sk<iififi-j»r (Lindk.. Agger); itkamfi-jr 
ubM- (Vens.): 

skamfi-er -ø -t -t (Etgled); 
edelfegge: Jfr. mnl. schamferen. 

skamfile, uo. skamfi-jl om xtiprkt 
alid på guds og Ifij tilsos; de æ åkamfi-l 
(veslj.). 

skamflikket. no. (1t. = rgsm., gloser, 
uartige hentydninger; ,n (roue le de wa 
Mikkel, mæ akamDækker*. Anders. Bars.; 
„k^^j ha da eAe tij dpd Mf ^ gtf ro å 
xkamfl^r" , Grb. 89. «. 

skainfald. to. aka^ful (vestj.,Veni».); 
undseelig; sm hår han a\li ipj« aå skam- 
fat ve mir (westj.); ,sA var Gamle-Jerrig 
fA skamfiild narret', Kr. IV. 325, o: 
narret, sh hiui fik skam »f det. 

akamfatte.uo. n^-am/'u'f ■»■-xfves^j.r 
Vrads h.); gk- jmA (veslj.), ska-lde en 
vældig ud; ,di rAvt hun-a få m«, ik de 
a søhn had skamfbtted e tyvr*, Blich. 
Bindst,; de glemte ikke al skose og 
skamrulle mig, Kn. Skytte, Fer og Nu* 
-S. 132, V, S. O. skuHifiJle, der dog mSske 
er trykfejl for -ftilte; eng. fdi.'tlcomfit, Kalk. 

Bkamfuttellg, to. »kamfulh (Malt); 
skammelig; de a da sd møj akamfufltf 
(Lem s.). 

Bkamfnrd, nu. i enkelte Um.: han 
fak an ekatpfar (Lb.); do skul da aJeijli 
<m *k- (Hnir): fbj får an ak- (ssU,), 
= rgeni. ; ulykke. 

skamkjøb, no. ikamkypv an (^m\^yi 
urimelig billigt køb. 

Bkamkjobe, uo. akamh^v (Vej]e)t 
købe for urimelig billig pris. 

Bkamme, uo. akaip -9 -U (Søvind s., 
Elsl); It. skftnd, If. tJcaml el. skamt (Vens.); 
= rgflni.; do ma (tti akam da! (Vena.); 
»i«p aé, akam j^ fii (Sevind s,); df 



akamtnek robe— skank 



229 



ne at {D.), de undsA »ig; „thtm 
I, fdri Qr ikam» di", Crb. ii3.S87, 
idw dig ved at g^re nogel slet, al 
andre sknJ skamtne dig ud Tor det; 
la «AciBi tU fdr di di g(ft atm^, do 
; di akattit kam uk får » (Vens.); 
m jæn (Slavt.), gfire en ti) ^aimne; 
W itkagftr e^n ^Sk-ind^rb.} ; skam 
Jolde), undse sig; .skammes* (Ang.). 
me sig; jfr. Aasen skarama eller 
ima: htsk schfimcn. 
kammekrobe. no. akamkril'h i beflt. -< 
I.); — skitmniekrog (s. d.). 
kammfikrog , iio . ukamitroq trn 

!J*.); »kamkrdu {Åggor); »kamkrdq i 
IfVcns.); = rgsm.; en krog, som 
tbGm stilles hen i Tor at skaiuniu 
Eunmel, no. deaift^J ern iikamhr 
TMtj. , Sdviiid s.); iJcam»i xkamhr 
I, Thy); skawf^l ' best, akatml (Børg- 
, el. ^ besl. -t m. jjfcawiw (Torslev, 
), dog fiodcs ogsA øn aA:a^ (sts.). 
t en laiig bvak sgm bar sin plads 
kordet i ophotifsflliien, ud lil fiulvcl, 
en niud væggen Jiodder haifk {Murs, 
»estj,. Sall.). — a) tru hrU skumei 
&.)■ en fodskammel; ogt-A ^tillaibet, 
A_ bikuben stir; i a>veut. : brag« 
■Dm 3k-, Mhofr 588; se bænke-, 
ffir«, fod-, dreje-, hare-, kirke-, lig-, 
malke-, pikke-, sidi.'-, slut-, »ørge-, 
vær-, vogD-, vride-; jfr. Aa?en. »kam- 
liak.; hisk gcliitui«! el. schemel, lal. 
Hum, dimin. afsRamnum. eiknmmol. 
kaznroelig, to. siameh <D.); skamøli 
l): — rgsm. ; dr va da et ska^t* 
CSevind s.), o: en ærgerlig liisloric; 
blot Torsterkendu : an xkamala ijuif» 
'HMf (D.); nu ril jeg give dig tre 
ir, for du er en skammelig rar pige, 
.112: han len fiknmia in/ie d å tfO 
, Sgr. VII, dll. SW (Ul^-TUp V. SfcaV 
irg>; jfrliæslip. 
iktnunet, lo. se oTor-. 
Itftmperet, to. [akampan] (R»nApr9)\ 
r med rremstilende knokler. Mb. 
kun^plet, DO. akamplh i l)est. -■ 
I.); = rgSTD. 

Icwnpr«, uo. tkampar •» -t •( {FA- 
lJj gd klodset, dinglende, ogsi Mur*, 
kunskjolor, no. akamnki/vhr øh 
r); stort klædningsstykke, tom dæk- 
d&rtigt undert6j. 



Bkunsltjmida . uo. gkaipskt^j -»r 
-fkæAc -kæiii^ (Vens.) : fr/yw akam^emA 
(D.), vm personer el. ting: blive mil. 

sk&m8l&, uo. »kamtip 'f -atn^ -tta^i 
(Vens.): skamslå (Agger); slA, siledes al 
noget odes; han blote akamalau^N (vestj.), 
slAci TonJnrvet. 

skamatode, uo, skamgt§ -»r 'riii 
(Venft.); stede nogel, så del bliver adt. 

•• skan, nu. se skaru. 

skandale, no. afcétida'U cm (Ven.«.); 
ordet var, sdlvidl mindes, temmelig atm. 
i Mellenislesvig , men i mindrt sit-m be- 
tydning: noget, der vækker oi>3igt, for- 
trædiger og driller; d dcema fil han 
Jo U aAt »om bat (bore) ffyr skandA'l, 
Hag. 17^; nu i rgtni's bclydii. vist alm. 
over hole Inndel; Jfr. gr. skandalon, stille- 
pind ! eii fælde, anstød. 

M skandar, no. skanda'ar ani -»r (Ang., 
Mellems!.); gensdarm, jfr, plt. scbandftr, 
Danneil Wb., fr. gens d'armes. 

Skanderborg, no. en købstad i Jyl- 
land ; hn» g^r po no rfiftui S/ion»rbd'f9 
hfH (Stevr.), a; bnn er skipvbenct; m^ 
æn ka viM, »å ha »n ffi Skunabårs |Tå- 
ning), se S^errig; byen kaldlfs under- 
Liden .Skanddr-Irf^ijwig' for sit store 
I markeds tikyld, Kr. Ordopr. s, 572; Sybille 

»spår, at Sk- skal nd ud Ul Skanderup kirke, 
Krisl. Sagn 11. 338. STiFi; se brudeseng 
s. 123.3a, tidsclorte. 

skandere, uo. 8kai*d»-9r(fåe]\emB[.)i 
give slikpillcr og gloser; jfr. plt. schnu- 

I dérn, Danneil Wb. .schinde anlhun". 
skunk, no. akaffk (*n »kat^kar (D., 

I vestj.); flt. akaiik»f (Agger); akdtfit i 
hest.'i Ilt. M-dsX-(Vens. ; Hindat. h.. Uld s.^ 
skai/f: æn iikayk (.\gcrsk.); akaifi ON 

««*flfffc?r(Bradr.; Søvind s.). — 1) = rggm.; 
benstykkel under ,lykJiret* på slagtekva'g, 
3; et stykke af .ikinnebenet med fodled- 
det, mulig ugsA pS svin; <w rf^å akaffk 
(Agger) ; .itryq skaijk [O.. Mali, vistn. alm.J, 
under gangen sid det ene bens ankel 
med træsko el. andel fodtoj på det andet 
bens fod; ogsA: d« a jrrdtf, som han 
strifiptiikd^kar (htndk.), o: timSrer baser; 
se kalve-, top-. — 8)Rlm. et nogel forngle- 

»oligt udtryk om benene, man går på; ka 
do fo di akatikår ntaf dæf (D.); ka do 
ta di låg skaifkar wa' dæ.' (vestj.); ta 
akatfkaran mi' ai (Serind s.); han alffvar 
æ akofkar attr Mtf (D.), se slnbesfcuik: 



aå dåtfn, hqj Im knap stU i akd^k 
<gt»r MB (Veii«.); »ii» no, do fletrr di 
skafikaf! (I.indknud) = ka do ef fo di 
skatiHr om fitcttra-^r i" (voslj.); tmj di 
ukafikar W dai! (Malt); om en h^sX: de i 
konitr an o, om »n æ ren o æ skaigktf 
(LmJkn.); se skmneben. — 3) skipldsonl j 
om hvivd der er langstrakt, magert: i | 
r^r akdtjk (Vens.), u'o K'^ni, hus med | 
ddrlig jord; lij-ppigst i 9AiiimensÆtningcri» 
med bclydiiiiig af person, se dralle-, 
hjabre-, lijamper-, hvibre-, kjelliti^-, 
mog-, Jiysael-, pebbel-, pirre-, poje-, pros- 
»el-, pøl-, slæbe-, vnde-, vradsel-, vride-, 
æTle-. — 4) t skåiik (Vens.i, en mager 
gArd med tijr mark; ve tee i t^ skd^k; 
også veslj. : æn t^rskatfk; vistii. — skoing, 
Jydske S. III. ISO; jfr. uug. sbauk. lioll. 
Rchonk, hisk schenkel, se Weig. under \ 
sclienkeD; se hellerop. » 

Mkanke. uo. tka^k -»»■ -ai (Sov. s.); 
akt^k at tSovind s.). = stryge skank; rdd 
ik-rimod er al skrive abracadabra (h. d.) , 
pA et Stykke papir ug binde del om anke- | 
len. Kr. Sagn Vil. 147. sti; de a grdv, 
aam han Jthatikar u'y (Lindk.), 3: leber 
el. gAi: hurtig. 

akankel, no. akdi}lc»l i besl. -i flL -»r 
I Vens.); en L6r gflrd, der bringer iidel, 
jfr. skank, kag; mager person, mngert 
dyr. 

skankem&l, uw. akaijkmoi k (Vens.); 
mal med , skankerne', o: ved al skridte 
Etf, i stedet for ravacm&L 

skanki, nn. tkaijki rtu (li«m, vestj.); 
person med lunge ben. 

Bkanuet, tu. han gor »la æn fkam 
fi^r {^.HaXii lu), dftrtig, huilen; .sknn- 
nel*. J. S. VIII. d74 angives al betyde; , 
næppe. t» 

akaoret , lo, (?) (ekaftn) (Vens.) ; 
spraglet, med hvid og mørk Tarve (Gr5n- 
borgs ordsamt.). 

skanrok, nu. •>» skunrok. 

Bkanacno. L^ÆasAorH besl.-M flt.-«r 
(V«u«.); sk- p5 skib hedder mulig: skantk 
€BH og i smstetn. skaoeMfmi^ (Agger), 
skaiBeklpedmng: ska^ (D., otXy), »: «o 
opkastet jordvold; udtr. uJm. efler de to 
krige; æ skamk i nærheden af a brtticmt* 
nyd f. A>rger. en al' msker opfart vold: ta-t ' 
red æ »kaftakbak i Pigger^i — 'H.ski^jaæn 
(Vens.), Wlomgang i kortspil, »o 4g dt^ | 
føat 8*4^ utf, se kÉ'jfle; ^4 streger el. , 



u 



points i skervindsel; I. j(V. btsk schaaze: 
eng. scoDCc, fr. escong, lal. abgconsus 
[f. dækket; 2. htik schanxe, fr. chance, 
tæriiingkfisl, lat. cadcntia ; se for-. 

skansedigQ, no. yf^ ki4 aijM ak'^jt- 
déjir, liq te di nyj y6r blitff bøqt" , (5rb. 
17S. 18, 3: Epor af skanser, der i tid- 
ligere tid har været opkastet 

»k&na«re, uo. de Hkanai'j>r7r ek »Iff 
(Agger), O: del gfir ikke nogel; grund- 
betjduiiig: af fr. changer? 

akante, uo. i iidtr. : Aon sfcaMtr o 
tciirtiir, 8«m han bmat ka fåf o fo m 
ff; el. han »kaM»y o icuiitar grd^ fér 
o bjaFi a l^ifi, også: sk'tAt MnAwg 
(Lindk.), o: være om Gig, på færde, i 
arbejde; omdanneUe af skalle (s. d.) og 
valto? 

skant&j. nn. se skarntyde, 

akap, no. J. T. 318; en plaate, alm. 
kato^t, malva silvestris L (Saxi)d). 

flkor, 110. se skilr. 

skar, no. J. Saml. VIII. 271; brst 
under en bistade ; Kietz 'AW, skar, en 
lille bRuk. 

akarbalk, uo. »e skårbalk. 

akare. uu. se akdrc. 

skare, ro. nk^r mn be«l. -m (Vens.); 
= rgsm.; nok kun om en spflgebengtip 
li^skare; di æ korn>n imu'uafi mn xitJr 
om »at (vestj.), ellers kun i smstn.: brude-, 
lig-, jfr. hlsk st;liar. 

akarkam, no. se »k.-lrkam. 

skarlagen, no. kostbart (rødt) Ifij 
bliver i æveulyrel bredt pA. vejen fnr at 
kende den rette kongesfin: skarlagens 
tæpper. Sgr. XII. IttS; ffldt sk-, Kr. V. 18*1; 
silke og sk-, Kr. VII. 1411; en skarlagens 
dug, Kr, Æv. 2*)>(; vej Magt med sk*, 
Kr. Æv. Ill,si3li; som udtryk for glæde er 
byens gader hængte med rødt sk-, Kr.-VD. 
29.5; jfr. ht«k scbarlach, mlat. .<tcar]alumf 
der lientares til et persisk ord, som er 
riavtiet fur el Rnt, koKtbart, osterlandsk 
uliient stof med rad el. brun farve. 

akarlageDafeber, nu. skarta<i»»afep»r 
[æn] (Vens.): skariaipntfrP* eller -fup* 
(Søv. s.); skgrla^nafeb»r (Affger); «iWr- 
Inkfebar (Vatsb.); = i'^sni.; w^nrlatinH. 

akarmeje, no. se skaUneje. 

ak armen, no. i eder = djævelen; 
sknrman i itdll hteani ^^dfiiiMf ka^ de 
icgpr? (Lil'l s.); de æ. skarmtn /"p, «M/ 
te ak- tnæ {)*,' gi ak- hdå »å! (Mors.); 



'arin»n ■ AiM-f (Thy), a : fanden i 

I faj far sA-ar«*«/ (Vejr.). 

■karzL, no. sfcån de æn (D., veslj.) ; 

■M» é hest. -i <Vc-tis.); skin besl. -a 

(Havbru* 3.'); sk4»n besl.-* (Sams.); «A-^n 

^ «H (Søvind s.); sirfir (Mors.. Thy. 

Ud, Vejr.) ; 8ka»n de ti (Gram, Meoldcu, 

Afctsk.); alcamn (Sunder.. Ang.); $kaarn 

(Bndr. , FjoMc). — 1) ikke i bclydn.: 

HMTs unrlta(!en i snsæln. T ekit. gulv- 

ifcsm ; derimod om: edder, forgift: dmr 

m akån øf 9t (D.); fA tk^n åpA i fetpr 

\Tens.) ; a hår icat så uheidiq d fo nAj 

»po txn /øv* (Lild a.); ftog9n bllsl 

dfxl Ao^rmi", Grb. 529. &, a: 

edder s. d-); Ar^ Aar fAn akm i' aa 

Uc«rek.); fo Jt»^- o tk^n w »n feg»r, 

jfr. Kr. VI. 166.239, Sagn VII. 448.27; i 

li titfaclde kan der ]æse> (s. d.) over den 

•e Kr. VIL *Ha. riTflg., 448.28, se hjorl 

L6S5. «<>a, edder. Kr. Saim V1I.448.S8; 

éfa WigBtr. II. 3'.tS, Amiiis. IV. 'J^ .orm- 

eflfr'. MhofT S Ib. 34 .adel*; kau også 

helbredi;* i en Tarm slaglel (Ugl, nj^orl 

*K, ved foiskeiiigc midler, Ki-isl. Sagn 

r?. 590. 77 %■; w eiidvtdere Sgr. X. 

2S. fiS. IV. 83. .H«; Kriten. *^ li. 3ti9. 6 n 

krcsea: jfr. In-t, meir. skidt; fejV. Qod-, 

gphr-, liorse-, luiHe-. — S) fos I er Ii inderne, 

efLeiixyrdvii boa keer og Tår, in&sku lion 

fedeod« kvinder (Vens., Sunde?., Ang., 

Piftkle). jfr. 1. ham; nø «r t/i^ {'oie A/ihMfi 

^-J HW «fr<fr (Ud s.)i „»o skr^ A^tf 

y«d J^æmp* Jpat, da lo han i cøgan å 

fmå «» i^ te hvA» d4t»r (TAning); ^no 

åtrmj a iåcam!' »åj æ man, da drdw a 

Tjfalt»r»r av (Braudenip); for al .nkar- 

oel* soarl kan lesiiei«, saetle« en niei^greb 

op i båsen for liOT«del af koim, som 

bar kaelfet. Kr. Almucliv I. 09. !S40: det 

«t«kes om ben pi ko, som ril sparbe, 

Aauas. V. 89; mfl ej leg^es under Aben 

iimmel, mta i kus alre«lae, Wigslr. I. 

W5. — 8) en slet perauD (hele .lyll. over), 

= resm.; ItL *k4i*»r (D., vestj.); gkå»H» 

(Svi^d 8.): de war an nkdr, ttmr aktd 

'j9 >po »& (l'ild s.) ; dø (wr irn skdr 

•M« hæjei kl<rf»r (Mon.) : ihæ åka JAr 

■ ^ gAi får Mc d ha fåtri' «* ham 

• •riv); am aka jSr æn akdr te gu^fv 

fwtr æm uet ff ha uAt 4 f*t ^ «" daf^- 

••# /Vw an wel ha gåt å 9n (Mor».); 

.«M af« gtr mt »kf»H tf g9i, får il å 

lu måt a wn.^ gtii h\m a drcfj), da k&^ 



i» 



<• 



la 



Ann Ardlohak <f ga hang fa»r (N. Slesv.); 
æn kah åu akyl æn ékdn får uræt (D.), 
el. ^6r æn ak^n urat (veslslesr.); de (nr 
æ» akdtt i æ groA, liaum a atnmjs kat 
el. £yfl HAUas dræn (Amtdt); dt ar æn 
skgn i rf gr}iA liavm liaranlM yiy>, am 
dr tg væi»n a tp giyr, som di akui ha 
h(ii tn o^H (vestsJexv.); også medlidende: 
mn aeta akdr (Tliy), cl slakkcia men- 
neske; jfr. eje-, tvul-. — 4} de var akq»n 
ma a rate tår fMcllemsl.) , 3 : rugen 
bliver dårlijif: dt æ fka»H mæ yes, Nis 
er syg, se sJiarns; de var ek^n få' da^ 
3: det går galt Qiod dig; jfr. Aa&eii, isl. 
skarn, itk; mnl. scham, Scli. LElbb.; 
skarofl. 

aksmager, no. gkånaqar i (Vens.); 
skældsord. 

skarnageig, lo, akåna'kli (Veus.); 
= rgsm. 

flkarnbaBBe. no. nttigftdsvn æn -ar, 
Kr. Moibulii^l. ^. 15. 17; xkA^bati i l)«3t. 
•hnfi flt. -»r (Vene.); »kanhaai ten -9 
{Sarind «.); skonbat* arn -ar (Agersk.); 
sk^inbiit «n -» (Sunder.). — 1) s= rgsm.; 
eu torbist, geotrupes stercorariusj jfr. 
oldenbasse ; lusene pA, skarnliossen et 
deus uu^er, sidder de i furÅret under 
liagbenene varsles silde by^ip<l, iind^r for- 
bcoone, IJdlig, so Kr, IV. 362. IG7, VI. 
267.136, Alm.'I.31.*i.ii..'iO, Sgr. VIII. 
39.<ti. jfr.Wigsir. I. 127. Skyttsh.s. 1&6, 
Sflve Akern S. 29, Amins. IV. 105; Hyrde- 
dretigene bar i Vesljyll. den meuing, at 
de skal træde alle sltarnbmser ibjel; eir 
Miart de ser en, siger de: 

.SkarnbassGlyw, imorgeu klokken »yw, 
skal du af med dit lyw p& Lindeballe 

liyw; 
så kan du lige ri godt misle det slraksl* 
Kr. iX. 5. 3S: cl.: 

din 8knniMja9tify<, do }iå ^ål»n mi knym, 
do aka meat di lyw i^n i m^r ir kld^ 
es st/tfil (veHtj.); 
Sgr. VI. 125.743, jfr. 742, Kr. IV. ;i52. 55, 
Bfimcrim 469. (Wr s« mellemmadstyv; 
forklaringeit turde Bndes 1 legenden, at 
sk-n forrådte Jfru Maria, se Kolkl. Joum. 
VI. 162. Arner, folkl. VI. 264, CSH. 227; 
forestillingen om .it der er lykke ved at 
rejse en sk-, som ligger på ryggen, er 
alin. i Sverrig, se Afzel. I. 13, Jonsa. 
Mrtre 12, fir. Tjusl 24. Scgersl. 179, 
Sundbl.* 148. Hofb.Nerike 2l8,Wigstr. 




FS.ao.rici, htorror? — den femle mnn ser, 
(lutler man i munden for »I uodgA 
tandpine, Er. Sogn IV. 622. »ri; Molboen 
spiger sk-r og Iror, dét er revlinger, 
siden, aorlbær, Kr. Molboti. 15. 4o.s; se 
skjslbasse. (urbisl; en dynge sk-r er 
eliefolks (lenge, dor sol«s, Kr. III. 35. -itJ, 
Sagii \.\74.m.'åh, 36$ rn; troldmand i 
sk-s ham, Kr. Sapn VII. 22.77; "Ai" sk- 
Ilyver om aften. bfistiJler den godl vejr 
og lio«(folk, Ilyver den om morgenen, 
varsler den regn. Sgr. VIII. I Ut. -Iso (Loll) ; 
gåde: tivad er det, der bærer kirken pi 
hovedel? Sgr. II. 43. 207. IX. 91.470, Fb. 
Fr. H. s. US,72. cl. a fius o a rafcT 
Sgr. VI. .j|. 4fi9; «<? skjtelbasse, -bider. — 
S) i akdslxui (Vens.), skieldsord. om en 
dreng, som altid ei- pA spil, en tuand, 
der gor sleltc sireger. 

skamboddel, no. akåohaittt an 
(Mds. II.): ~ skambasse, 3: en Bom bød- 
ler (s. d.) med skarnet. 

cikarnbSre, iio. aka$if)m- <xn -hår* 
(Kisled); lijiilbur til al kete g»rining jfr. 
Kr. Alm. IV. 1 U anui. 

Skomerf, no. akåntri' dr. (Tvitum s., 
Gjern h.); underjorditikc og dcrc9 færd, 
Kr. Sagn I. 130.494- 3iH. 3.'>, sp slcidleri. 

Bkarukvatte, no. skdniaeal atn (N. i 
Sams); en blegn. so 

akornplade, no. 8k4iipl<få æn (Lb.) ; 
plade, KDiii riirhindrer snavs fra al komme 
ind i navet på hjulet. 

skarnB, lu. skdns (D., And.'^t, h'Am.y. akda 
(Vejr., Murs, Thy, Agger); sirai-Hit {Rradr. i; 
*A-(wi«(Agersk.); styg, slem, mn akå» knajt 
(Thy); (rn stak skåna htatjt (Andst); \i\ 
spftrgftnullei : hur te do fr^ ? kan svare« ; 
frw Skrå, d^ hur al di a^ »kdnslfiajt 
æ (r<gi Kp. Oi-dspr. s. 5U&; fi sk^ns*fi 
mif^sk (S. Hald); ,(/■' mini de di ku I 
lixfuinl tfji fdik dja »^j»r som pr^sti, I 
d dnc akifia sttak^ , Grb. 105. :), de mente, l 
de kunde llge.'cåvel tilgive folk deres synder I 
som pratsten og andet slyg snak; „«H»å 
jamii", Grh. &9. gs. skarns gerning; fkåns 
fdlk (vestj.), slette msker, jfr. J. Saml.* 
1. 17 f Vens.) ; han el. de æ skm* f.'Vgersk.). 
dur ikke ; han a akarm (Bradr.), upa«* . 
se%: æ b^tr æ sd sk4s (Agger), liGmeneM 
er xft syge; d iixFr akdn nlj»n om 
(N. Sams.). »: have brok; ham tot. Hf 
va >ka9n» får a wf» I Atig.), bam tyktes, 
del var skadeligt for vugnen ; de a aka»ns 




mæ æ hawr (Ang.), o: havren slår må- 
delig; ordet er ejeform af skarn. 

akamaatrog, no. ak4rstre^ QU 
(I.i)d 8.); xk^sttrrq i (Vens.); = skams* 
stykke. 

skarnsstykke. nu. sk^iutøk et •* 

(Køgen) ; giidnxaiok ten -Br (I). , vesf}.); 
akåastafc æ» -»r (Agger); slette slrciger; 
ftd a skdanttk^r (Agger), i mildere be- 
tydn.: fuld af optøjer; ligeså; ,a hå wal 
TÅteul i fo cl kon kl« TA skfUislJk, som 
baslet fåtold et'. And. Begr., jeg har vel 
fortjcDt at nii eu stnulc bank for skarns- 
stykker, som (bogen om) barselet ikke 
fortalte. 

ttkamtorre. nu. sknnior* an -r 
(Valsb.): »kgrnlor« (rtradr,); iara- eiler 
tkqrtUw -tor»r (Fjolde); = skarnbasse; 
gåde: vmn ka h^r æ kirk å æ hoif 
(Valsb.), se Griram, Mytb.'-GDC, lorre. 

akamtyde, no. »kanty an (Sot. s.); 
akdotu au -*r (Vens.); 3k4ot^v de (S. 
Sams); sknntyr æn •f'jr*"', også; akajitOj 
■jar(Ageri*k.); ak^nttjrt (Sundev.); fa?iles- 
uavu til flere ekærmplunt^r; vild kormneD, 
niilbrigcu^ .lilveatris (HoEfm. , Sundeved, 
Alboi-g, alm.); .skåiitlder* flt. (N.Sams.), 
J. T. 32. 284 ; giaiydc, cicuU rirosa U 
(.\lh.), J. T. 130; plettet skanityde, conium 
raaculatum L,, J. T, 62, se gift-, vild-. 

BkarnTO^. no. ekdnvH an (Lesø): 
Irillebar. 

Bkamvom, to. skdswotn (Vens.); 
skånufon (Sløvr. , D.); skanwdn (Sav. s.. 
Malt, Andj^t, Sem, vextslesv. , Agerskov); 
^ rgsm.; en person, som vil gore ondt^ 
t skinuorn knac (Vens.); dog synes 
ordet også i Vens. at kunne betyde: 
skiidt'slus. 

Bkarnvornhed , no. skntttctmhijtd 
(Brørup 8., Flougslrup); akAnwunhiftd (D.); 
= rgsm.; dog ogsd. i mildere helydn.: 
HOr dar ef m akanwonhijiå ve Ittié o 
drtf^, »d æ ihgr ol^r mSi vf >m (Malf). 

BkamTr6Tl, no. = skarnbasse (Ang.); 
se vriivl. 

skarp, to. skarp tti. akafp (D.. Ag- 
ger) ; (11. skarp (Søvind b.) ; Comp. akarptTf 
sup. skat^pMl (Vens.); — rgsm.; et di 
knyifi skarp f (vestj.): «kyd »Hr ak-arp 
(Agger); „Niels gr»e ret rele IA Huil, 
.skjfint htin wa skarp som den II, Fe- 
bruari*, YueJb, 24, a: hvas i tali- t^ 
Ticrd ; æn akaip gpr, skarp jtnpr (ves^.Jj 



^ arpbleget— skitrTo 



333 



QafEPr. tSr; ile ar i $iarp hUrs, k*4: 
ao gkarp jpr {Vens.) ; akarp»ktft æn 
~' er); = tkarpskdl (Sovind s,]: ;fr. 
skar|>, isl- skiirpr: htsk seharf; 

skazpbleget, (o. koldes i ÅJburg 
au del kalk blandede jordsnion, n&r 
blbm ligger nivffet nvr under jord- 
f\ȌfM, Db. 

akftrpo, uo. $kiirp -»'■ -»* (D.. i'cslj,); 

pise sinrp. skffTp«^ ; of^å flg. da<jl» U o 
Atrp at (D.). om sltuttekarlc-i). dygtig til 
il ^ frem i arbejdet ; jlr. skjærpe. 

-skarpQt, tf. se hange-, mund-. 

skarpkantet, to. skarpkaét* (Agg«!-) ; 

akarplodt, to. skarplaj (D., Agger); 
= rgsiii. 

ikarprottor, no. ^arpne^r æn -rr 

{i<M^\.); = v^^m.; den gang havde vi den 

IttT ber i landet, at dersom sktirprrttcron 

vilde t^e deo kvinde til ægte, sum han 

stulde hnrøe hovedet af, sA kunde huti 

re benådet. Kr. [IL 150.^3, se gifte, uo. 

132. M. w euda« Kr. Alni. V. 170, jfr, 

»■ 7:*. J.t 3«. ØvcrI. lifi, Kl(;iven 02, 

P. Volksk. Ilt. \U. L'rqui-II VI. Hs, Ndi. 

Volksk. VI. 21 . Biriin^. Sagen II. 4H0. 

Alll>r«7. Renuins I3(i, Fulkl Ke<;. III. ^81. 

! jfr. Arner. FoIkl.Vl. 97; «e næse II. 7 1 5..19 a ; 

er frvoiSTnel, Kr. Alm. V, 199,94; lian 

er ,fciog mand*, se f. eks. K Volksk. [fl. 

lAO. V. 56: Urquell III. 31S, IV. 205; 

I hus «v«rd med indskrift. P. VIk. VLH. 

106. 

■karpskooc, (o. *K-arp»ko^ (Ven».); 
•Hn li<4t^. som har brodde i skoene. 

akaipeTDet. lo. «i^ai7)«jriiM (Søv. s.) : 
tkapp*yMl (Vens.); £= rgsTA.; som har el 
Aarpt sya. 

olcarre og smstn., <se skarve. 
Bkajreklie. no. akaffkiet (Lild a.}; 
eo fritstieode kalkklipp«' i Jammorbngten ; 
rWn første dd af smsln. mi være det 
itL sharA. Qddkloa (Dr. Nielsen). 

akarrev, uo. wkari* i best. i' fil. -»r 
(Tni!.. Lild s.. Mon, Agger); »kar*a æn 
(Hall. Andst). — 1) el undt vtest^^rt. .sum 
(ardec i mnrke og hvormed bom km'ii; 
åk*ri» ktmur å lår daf skurix st»r i 
(Vens.J: roresfillingcn er, at ak- 
liar nodcl end skind og ben; narn 
'li ei opgravet b«orad, Kr. S. V. 253. <iO'); 
i itarit ma di to r§ yipN (Vens.) ; „aku»n 



X) 



fur éata som akarisi ht ha far hær" , 
tirb. l-iK. 33; jfr. biuscmand, kildemand, 
ræv. ' 3) et magert og iisell kreatur, 
an mI» atcarm (Mors. , Malt , Andst) ; 
ligusA om el tvært, forlnedeligt menneske; 
en gerrig perBon (Agger); jfr. nrsk skarv ; 
han hsr t<< Skaris»s kompatty {vest).), s: 
han er ringe og foragtet. 

akarroset. lo. sArw^MfKolding): knap, 
om dyi' og roskr : mager ; dæn jæn A at 
ki^gl or M ak-, ogsil veatj. ; or grimd- 
foniicn skarvescl? 

akarrevintel, nu. skarændel. 
skarring, no. se skarving, 
skarv, no. tkan mt (D.); ^ar»t et 
akaftdtr (Agersk.); egning; sæt an sk- 
ve an kiftl (D.), ogo et stykke vod; 
Skaf$ Jfr ti, ftWtffj a IS^r! kun bonde- 
konen spegende sige, »: liuu vil blive 
ved at Uge og lappe, lignende smstJII. se 
Sgr. 1. 143. 4^4; ligesA pil en bjælke; aat 
an tk- o an fnkov (D.), a: en halm- 
krans, der Iffigges under kuben for at 
skalte mere plads til bierne; dvr ar an 
akar» fio liæ^t fjarl, lUzr ar rk sA fp 
skan i hans héfpalifr (Agger): se bi-, 
kube-, mellem-, veje-. 
flkarre, uo. 

akan -r -»( ukant (D. ; vestj., Vejr., 
Thy; Sandcrj., Angel. Bradr.); 

akafv -»r skarv $knr> (Vens.); 

jrAap -♦ -•( (^»vind 9.). — 
1) Ildjævne ved at fBeldc samme, øge; 
gknrt sitm»i, rra xtak vt [D., veslj.)'; »k- 
an hjatk (Mors.); akan et aUk oi (S. 
Hald), falsp el stykke ind; a l'jalk a 
fa kdri, m nm hå m skar»d (Agger); 
reffti a WdwPn akart (Vens.); a mAf 
ska![» mi kA^I fdf n fo tn /dg nAk 
(Andst), Bge; ugså lig. pi må akar* let 
re (Andst), 3: give lidt mere; vi ahi htl 
æ bij skarai (D.>. 3: sat en skarv ved 
(s. (i.); «n' akiirav i' <Vpn«.), 3: bader; 
Skarby har navn af. at jorden er skarret 
sammen af tre sogne, se ICr. Sago IIL 
306. 13. — 2) udjævne, så del ene pas- 
ser med del andet; udJEovne ved al tirage 
fra; aka^ lo skefvii tJ a iil (Agersk.), 
nedsætte prisen med 3 sk. fur en alen 
fra den swigendi's side; kolipren skar»r 
htiM tt /tkfhti a, r. eks. for en fejl ved 
varerne, ?: trækker ham fra; a mai\ 
tkat*i a kgX Irf prSJa»r» (vcstj.), 3: be- 
talte karlen 3 prdjsiske daler mindre i 



i 



hh-, BoBqoet 159 Hg.; — kane, Kr. Sågu 
IV. 199 ned. ; - kjedcl, Hofb Nerike 23r,, 
Ran« I. 4 ! — plov. ^^t. II. 202. 7',«j ; 
rok, Kr. Sagn I, 15^. 5r>y; — skib, Sgr. 
IV, I(i4. r.t j, Kr. Sagn 11. 34^. -f,, III. 8. it. 
WO. \Xt, Afzt'l. Sagub. 1. 4 ; — skrin, Thiele 
n.U; — »ogn, Kr. Sagn I. :W*. ai. III. 
»61 Hofb. Nerikc23ti. Segcrst. 44. Afzt-l. 
S*goh. II. 2U>, Weinh. Rilu-s'J; — vugg<-. 
k^ke lU. Mhoff 351 17(1. UriEiicd VI. 
m. Knoop I's. 294. ly, so. Kubn M. S. 
a. »3. Rochh. DGI. I. SO at.. Wolf N. S. 
3isO: — »g, Thiele I. 341; — ekse.Wigslr. 
IL 83; dekaden nern^rr jeg: dødning in. 
CO skffppc giildpeiige i den ene. snlvpcnfrs 
i den anden liAnd. Kr. Sngn IV. 419: 
icict«. £Dm hænger i guldtænktr i fjældot, 
Avea, Landm. 39; endnu knn lirnvixcs 

til Kr. IV. 260. ;i;r..7(i. V|[[. -JOO.aw. Sagn 
10.419(11$., Maurer Isl. S. I»7, Arn:is. [. » 
•68, Landn. V. Li. Vi, Flaløbog II. s. S. 
RUeytn- Gerb«rl$. 86aiim., MhulT 10S. 
iH2. 1448. 5W),r.!*7. OOn. Sirackeij. 1. 1 tJ7 «v.. 
Gnmm S. 1.358. 31«. Mylfi.^OaS. Knlkl, 
Jouni. VI. 137 (WaM, H.^wlers, 3^1, 
Z. f. M. 1. 302. 243. s^. 11. 02 iTvrol). lH. 
339 <sts.), IV. 3S5 (Sabvveiu): blandt 
Ronicme voglcr incubones skalti-. se Prcll. 
ROiD. Mylli.* l&Sanna.. Gr. Mylh.*t47H: 
i KKcDi. omtale« skjutto «k- f. i-kt. Ilf. .^v, 
€7i»T.. Sgr. IX. 1.^2, Eftersl. 37.22. Gr. 
Refistr. or. 1 1 a, h. Or. K. M. nr 4. 33; per' 
•an narre« til at tro pA skjulte 9katt<>, se Kr. 
JUoL VI. Illt.&^.n?; se liuvlspAn, koujre- 
iMcn, ku), løgle II. 5) I. jO b, mnti f>32. 3. 
penge 803. |0, skyde, siaddre. - 3) rtrgtft lil 
sUt el. kommune; di hit Ib åpå »katarn 
(^r; ■' avd skat (Vptis.); da(i dær »e{t»r 
får m bttiv-n, »ka Intdl -r skat (D.); a 
ka teal iték st^ m« A^. ghiltntn æ wal to 
litef? (Vens. I ; Biet Bkal (iwvind). svare 
rikal; ,di ft^j » urimtU, de lc*>if Knuw 
km téf dém s6nt i skat åpå um djat 
filvw', Grb. 166. 10: do ska nåk t* 
Sånf^ D^rom o kroie akai i|» (vc-slj.), 
OnL, D. var anset for en rig by; folk, 
der ikke kunde Itelak- sk-, lik prygl, Kr. 
Alm. II. iGu. 3<j| ; folk, eom tUv^ til Rkb. 
Il In-lalpsk-, blev j.I/ndrede.Sgr.X. I sa.WS; 
''ifunlan<!kailcrsvinder ved opkræming, Kr. so 
Hiilboh. ir.9. 74ng. ; Friserne betaler »k- [ 

H »kjold. Muller Saxo 437. i^; jfr. 
V<f«o. slcatt. isl. skallr liak.; se fattig'. Tor- | 
-Uf«-, grund-, plov-, sogne-, skrivende-, i 



skatkammer, no. kongens beiO&teti 

se Kr. VII. 75. 56 ned., jfr. den antik« 
forta-ll. om Rampsinits skatkammer. Herod. 
II. 121, Miispero. Oont. du I' Égypt. uiic. 
3. 153, se herom Krthler, Kl. ScJir. I. 
198 Dg., jfr. Gr. Beg. nr, SO, Kr. Sagn IV. 
4(». l&g, Hniiken. II. 2<J3. IV 44 1 . <\nmm .S. 
11.314. Schulenb.Wend.Vlks.41, Gowiuin 
11. 577, anm. t. nr. 7(J, Tr. pnp. X. 204, 
Clotisl. Fict. II. 115.480. Tawney II. 99. 

skatol, tw. xkatdl æn -»r (D., veatj., 
Agger); skaiiÅ i liest. -t flt. -tr tVens.); 
= rgsm.; at slave lil sk-: aka-jætf, ska- 
tmp oiv,, drenge»i1tighed, »r Kr. B«'imer. 
9g, Iigc?;a kompagni, poli/i; fr. i:lialutiiUe, 
mit. scatiila, dåi^e, dnruf: »katåiklap, 
■ikof osv, ; se svine-. 

skatolskjænk, no. ,bans QAI IA han 
ApA gkaiotekjænken*. Jyd. i. 4ti. i. hans 
violin lagde han pA sk', a: en skjænk, 
ilniiiiel som el akalol. se skjænk. 

Hkatorn, no. <ie skiiltom. 

skatte. 110. ehU -»r -t •» (Ven».); 
betale skat; akat te amttt (Sovind s.); 
ogsA: Åiui tf håfl akiilat (D.), »; sat 
h&rdt i skat; liwa hår han o åkaf auif 
(D.); skat o «k>/l (Agger). 

skattobog, no. akatbaq <xn -hsipr 
(D.i; sktitbini æn -høqfr (Vens.); bogen, 
hvori itkalteyderue modtager kvilteriug 
for bi^talingen af rlerem skatter. 

skattefri, lo. skatfrii (D.); »katfrie 
(V«ns.k; — rgsm.; ^h^j »kul få lote å 
ae skatfrii så ti^ h^f léuv" , Grb. 88. r*. 

Hkattekom. nu. tkatkutt»H de (D.); 
kom, som i tidligere dage leveredes i 
istedet for skat i pt'nge; „Las v>a c&r 
uw tt Albår$ mi skatkwdn liait* l^jjii, 
horis (in M" war", Grb. ifii. 47. U vw 
kfirt nd til A. med skattr^koni el. land- 
gilde, hvad det iiti var; i hovboudcns 
vise: ,9k- jeg ngs.-i riglig må levere*, 
Kr. I. ^^."i: i en anden: .Lindbjerg mAlcr 
sk- brav'. Kr. IX. IhT. is, jfr. Kr. Alm. 
II. 42. ItC. HI.*- 9. 

skattemund, no. akfilsmoAiSiWeb.); 
kælenavn bl et barn; ,ti ænle stel), mi 
lille belte skattenioud! du æ mues ejen 
soj bon", Tkj. II. SO. 

akatteffig, no. ekalfi/ i beel. -iqt 
tit. -ry (Vens.l; æg. som li^er udenfor 
rede. og som man menei-. ftjgl har givet 
i skat, $e stork. 

skav, uo. se skov. 




S38 



skav— skaYCto 



skav, 00. $kau d«iAfif:er), besl. ska^ 
(Vens.); hvad der er afskrahpt, litit fnug 
(Vens.); troner dtrr ær an ekatfi ina' 
(Agger), jpg IroT, at der endDU kan 
skrabes noget sammen; se lin-, sne-. 

skavank, nu. skawå^L <g*i lipsl. -m 
flt.-ar(Vons.): ^fratra'fl* (Aggor): «A-ara'i^A 
(D.. N.SIesv.); fejl, lyJe; de øif Hd mrfe? 
ifkaiod^k-9r (Vfiis.^; sv. skiivitnk. HiL-tz, 



liatidel; Qgsé.: skate vm n jær* (D.) 
knibe sifc Forbi en; jfr. isl. stkafa, skrabe, 
lilsk siiliabeu, mnt. i»haveu, Scli. Lubb.; 
»6 rr«d8tt:d. skove, no.; Fængle. 

akavebnlg, no. akai/Fbaff æn (vosll.); 
= sknvepig. 

ekavokniv. no, »katckntfvs <fn (Silke- 
bi>rg): til al skrabe tneskoencs yderside 
glrit med i,SilkeSui>c),; ujævnliedL-ine pi 



,6kada ocli vank", Nureen, LttL Tidskr. ■«Jydepollenie skrabes indventlig af nied 



1U94 9. 1»0.vaiiksAj'.Danial.^ll:Urdxbr. 
1863 nr. 7 s. 20 og at. !) s. 18 aiirores som 
pit. former: gchrawaiik eller schawank, 
den sidsle fra Rtndsborg; jfr. rcmjt-o i 
nnppelorl (s. il.): l^r dam le Skaudi}. 
akav«, nu. 

akgw -?r -»( skateft (D.)\ ti-atp (ves^.); 
n, If. ^katptå (Mors, Thy. Lild s.); 

eka\p »r akatf9 ska^ (Vens.); 

sk^Uf •» ■( skauft (EIsl.). — 
1) skrabe, gnide; ht/teifti ik^te? å åsættt 
(Søvind s.}, hjulene skraber pa fatlingen; 
Atifi akiiiv9 hans klii» i dtéki d btt^k»n 
(Sitvind s.), huu Koiiler sine klæder islykker 
p& bænken; kdtptn hå »tAn cF gkaumt xcb, 
»å di hal Aar at ffån a' hin (S. Hald]; 
do ma thr skate in^l»ip ri' (Vens.); skew 
mee ik^akinjte (Silkcb.), skrabe tra?5koenc 
gl.ilt« udenpå; \xvne overlladeii .if en 



en gkavknyf/B (ves^.) (»fliildn. Sehested, 
JydepoUL'indusLrloD s. 8), udvcod^ med 
en :<pAn af hasseltræ, en akavepind, ICr, 
Almue). V. 14 el. æ skatpgtab (afbildn. sts), 
der fjjernl kunde ligne en kniv. 

akavo-lor. uo. linl Ler. afskrabet af 
gryden med pind eller kuiv, bruge; ved 
pottemagerarhejdel li I Hl danne karrets 
rand, se Kr. Alinuel, V. 13, skavekniv, 
1« skaven, no. d^r tear npn sknfp^ 
cl. «ftairtri'/ (vestj.l, a: intel kniberi. 

skave-nakke, no. akatenak int (D.>; 
giiior. 

skavepig. nu. akavpiq i (Vens., 
Lild s.; vestj.); gi'rrig person (tdm. vcstj.); 
(»I, der er mcgel mager (S&vind s.); 
»kau-pift, tkqwbtiit (O.), skieldaord tjj 
gerrige. 

akavepæl, no. akgiepai an (D.)t 



ubrccndl li^rgrirdc ved al bortsknibc del)»kløpæl til kreaturer; som spol mod Jj- 



ovvi'flodige (LiitiJk.): akaw hujtn d' sæ 
(Vfiis.), skntbe huden uf si^: skaic li/n 
d' 5« C.Vens.). om krealurer, guide itijrel 
af sig; skatc tjen ivestj.), »fskrælle små- 
Ijrig; skofp ei klajtr, fo æ boskab akaiftt 
(vestj.); «*,i9n aka^^r (Vens.), »lider p4 
tneeriie; dter ær let o tkoff at»r (vestj.), 
når græsset, som skal liøsles er vokset 
dårligt; yø o aka\f o gnatp (AggL-r); han 



derne forlælles i N.SIesv., al når der 
kummer fremmede til en mand i fi. Jjrll. 
bydes de ikke l'ani al sidde ned, men 
der siges: n« do ri »kqw t/cp, d^r <pr ø 
pifilf og der er i hvert hus en »^aa; 
mulig kan sagnet have fundel en aulod- 
ning i de Ijdligere hyppige hudsygdomme 
og de glds Asbuse (s. d.), hvor tagets da 
blev båret af svane slolpLT langs busetx 



yek o skavft o ø tutjbreukfr iLindk.). <> midtlinic, se Pb. Bonde). 144, se kløjiind. 



skrubede del dArlige grais vamnten pi 
vejbrinkernc; sfiglens med et ordspil 
siges om Skave i tjurb^wi-g: i Skmp, dter 
(» let o knav, Kr. iX. lli). !i^; i LiSnb. 
sogD kaldtes en del lodder, dei' uu er 
bebygt a Ska^. — 3) Hg. si-««' iiam»l 
(veslj.), skrabe penge sammen ; h^j ukatpti' 
il stf»r, kiear hqj ka' kum tt » (Vens.); 
no Vfl do nak skav (veslj.), nu vil du 



akaver, no. skti^far æn (A(^«r); liak. 
(Vens.): en gnier; jfr. knæ-, skind-, lol-. 

akavoras, no. ekavsrd's ft (Li8bi.r 
Terp); om store s&t: ,det er lige i el 
sk-', kød, blod, materie, all bgger imel- 
lem hviTHiidre. 

»kaveatykke, no. fgkatfMokJ (vcs^.) ; 
en BpAn af liessel til al glatte lergryden 
med, nfir den forarbejdes, &i'b. og an- 



nok knibe; æn mo sij> an ka skav vm-M vend.&eSeht^led.Jydepull.Ji. lO.skavekniv. 



kré'ti o tijiH een ekæjifi (veslj,): han ijek 
o »ka^c9l i Mg ttj får o pin kam A mæ 
tm mark (veslj.), ■a: blev ved at tinge 
i^ prutte — tkaw 4' (Vens.), prutte i 



akavetiege, iio. tkavtæ^ (rem.); 
ligge fra btis lil bas. 

akaveto, no. nitayfotc då (ves^.); 
kradsuJd. 



eluvoulil— sk* 



S39 



■kATATild. no. iflaitul de (D.) : krads- 
uid, Tra garvede flresktiiiJ, bruges til ud- 
stopoiD);; Sf skiodtij. 

ikBvevorn, to. skavu^rn (.Lild s., 
Vcus,): sicgtnctm (D.): Koi^^raglig, gerrig. 

tkarfaet. no. se sIcAgefffist. 

Bkavgrsw, no. M-awyf-^s dv iÅgvrsk., 

\ået.); en art padderokke, e(|iiiseliim 
le L.; se skave. 

■ksTild en, no. tialicslag d. kabiid», 
Mtffl bønderne bruger mod ondt rejr og 
kulde; Bj.h., Mb. 

ikairiDdel, no. se skaTsntlet. 

akavl, DO. se skagle. 

akavl. no. (akatpl ten] (Thy); nteng 
pcfsoQ, gnitir. 

X. akavle, no. a aktnfiaf flt. <Lb.); 
rammen på [lastvognen, a skatptpiå ven* 
der opad, <f skav^oq vender nedad, 
4erom snbres rebel TasL; se skravo, 

2. skavie, uo. gka^^ (Thy); prulle, 
tioge. sagtens afledet af «kave (s. d,); 
,[>an skawler o en .skjelling'*, s: er 
gaitTi midte horer hertil iidlrykkel: aiei-i 
MMH aha^ht Afr (Vejen), gtat som (skaget) 
b«flet har. 

■kavo, to. skau-H (D., Mali, veslj.); 
diyv* <N. Sams.) ; skrah^i, a ; akindmager; 
d* æ tå mOi æn »kaipn q^m, (to^ ku 
(Malt) ; »i akaum ud, tær ak- i tK an»f^< 

(LrfmlkD.). 

■kavt, no. uu. se skaft, sk.ilte. 
akaTændel.no. akau^'fil i hc-si.-u^njtl 
ftl- -miitw (Vens.); tkavf^r wn (vestj.): 
.■lurreTintel*. Kr. Sagn VI. UO; en 
pCTItl. stor iilang; k^ knm tnæ i grom» 
atm gkatu^ i h^jtn (Vens.); ,vij| han 
au il føDe mej ae de guc, sA sku den 
fkmnnc. den Ja-tm ow dem sloj mej i 
hofanoi. nåk lesl ham te el*, TkJÆr.ll. 3; 
jMa nnoduulm tyr ka tvinges m»'t ska- 
tiaiwr'. And. Frieri; nok ogaA skråvende], 
m Kr. VIII. 233. MU. 

skawr, no. se slarser. 
■ike. ailt'dnii^cndelsc; jfV. mind-, 
nai«. 

1. Bke. DO. skip an »kij»r (D., veslj., 
Tb/, Agger): aki æn best. -m fil .itiV 
(Veru.h »ke <tH «i<^ (Sav. s.): Ht. ski 
(Afrr»k.): »kt» an skei (Suiidev.); ii» 
h>r (Fjoldf. pit. le|>*l):= rgsm.; ske lil 
«> spise med; ,ta no je sktcr & læ maden 
iniig fetl' »tger skalTereii ved bordet. 



J. Saml.^1. 83; tfoy f møj m« gin tiitu 
é f^d»ti (Lild 3.), Tage altror meget; d 
bi nktJB I »takt (l'.^ning): hu ka do præv 
å kom i^ten å bi gkije i stek* (L&sby), 
3: yppe kiv, preve pA at gtire Tortrwd, 
el. kom cf i^trn o hié skijfr ista'k**' o 
bær ar $katet hjam! (vprIJ.); AA da wat 
! rf(pr' f] bi Hkiar iatø'car? (Vens.); Aon 
. hår æn akift o tuw, nar jan w' AW 

wham tvait tt »i (vfslj.), 3: han kan intet 
overkomme; ta 9&i»n i rn mtn h^ 
(Vens.), 3: forandre sin opførsel: do fo 
^ei»n lij fi4, hvad enten dn g<>r s& eller 
6& (Vens.), 3: du får lige meget; kan 
hdr sdt kauå skij» åp (D.); no h<Br tf^trn 
Jin sin akeg opaæt (iVng.): jfp. Roclih. 
D. GI. 1. 142. Ndl. Volksk. IV. U, Wh.Vlk. 
IV. 1[>1, siges om dødsfnid, se træsko; 
tidligere aftorrede liver pemon sin ske^ 

»kop pil albuen, udenpd tirredes den med 
bagen af hdtiden (veslj.), el. den lurrede^ 
i borttdugen (Angel), når den var bnigl; 
derefter satte man den op i en læder- 
stroppe under bjælken cl. i vinduet; nu 
glemmes vel i reglen skeerne samlede i 
bordskufTen; en ske gik aldrig i st