Bidrag til kundskaben om gamle strandlinier i Norge

tut

w™

Bidrag til Eundskaben

om

amle Strandlinjer i Norge

H. Mohn.

Særskilt Aftryk af „Nyt Mag. for Naturvsk."

Kristiania.

B. M. Bentzen.s Bog trykkeri.

1 8 7 6.

Bidrag til Kundskaben 4^Uy s^a,

o> '

gamle Strandlinjer i Norge ^ ^

af (a* uer n 1F S/J?**- <^ — »

H. Mohn. (X/l*u^

Særskilt Aftryk af „Nyt Mag. for Naturvsk." 9 ^^^^C V^Lsi^C^

Kristiania. /*" ***- /^ ^W-*))^

B. M. Bentzens Boktrykkeri. /HjL ^ /u//?JL_ ^/UAaX "*"

l 8 7 6. ^WC £-4A_ ZTtT 0^/^ ^X^J^^j

.

Den 22de Juli 1875 gik jeg i Bergen ombord i Op-
lodningsdampskibet 'Hansteen', Chef Premierlieutenant
M. Petersen. Øjemedet for 'Hansteens' Togt denne Som-
mer var d^ls Bestemmelse af Misvisningen langs Norges
Kyst, dels Oplodning af Varangerfjorden. Jeg havde det
Held at faa benyttet denne Anledning til at inspicere samt-
lige meteorologiske Stationer paa Kysten og i Fjordene
og medfulgte derfor Fartøjet paa dets Rejse til Varanger-
fjorden, under Lodningen af samme, samt paa hele Til-
bagerejsen til Christiania. Den Anledning, som tilbød sig
til geologiske Iagttagelser, lod jeg ikke ubenyttet, og Re-
sultatet heraf er, foruden Bestemmelsen af de geologiske
Forhold paa en Række af de alleryderste Øer og Skjær
langs Norges Kyst nordenfor Bergen, de i det følgende
meddelte Iagttagelser over gamle Strandlinier.

Fra tidligere Rejser kjendte jeg af Udseende kun
Strandlicierne ved Throndhjem samt tildels nogle af Strand-
linierne paa Strøget mellem Alten og Hammerfest. Paa
Rejsen med 'Hansteen' var min Opmerksomhed fra først

1

af stadig rettet paa de Fjeldsider, som Dampskibet sejlede
foibi, med det Maal fur Øje at finde og efter Omstændig-
hederne bestemme Hujden af Strandlinier. Ved dette
Aibejde var det mig i høj Grad velkomment altid at er-
holde den mest ufortrødne og beredvillige Hjelp af saavej
Dampskibets Chef som dets Næstcommanderende, Hr. M.
Schlytter.

Saasnart jeg troede at se en Strandlinie, gjorde jeg
Chefen og Næstcommanderende eller den af dem, som be-
fandt sig paa Dækket, opmerksom paa samme. Først
efterat jeg paa denne Maade havde faaet min egen Iagt-
tagelse verificeret og godkjendt, blev den indført i Obser-
vationsbogen. Jeg tror saaledes at kunne være ganske
sikker paa, at de Strandlinier, jeg nedenfor opfører, ville
kunne gjenfindes af Enhver, der besøger de samme Steder,
og hvis Øje er lidt vant til at se disse Fænomener. Med
Hensyn til den sidste Bemerkning maa jeg nævne, at saa-
vel for mig som for Skibets Officierer blev Øvelsen i at
finde og erkjende Strandlinier efterhaanden større, et na-
turligt Resultat af den opmerkfomme Søgen og den alvor-
lige Overvejelse, med Stedet for Øje. om Fænomenet kunde
indregistreres eller ikke som Strandlinie. Mangen Gang
maatte jeg, ved Betragtning af de tydeligst udprægede Strand-
linier i den almindelige Dampskibsled, undre mig over, at
eg paa tidligere Rejser ikke havde lagt mere Merke til
dem. Paa den anden Side er det utvivlsomt, at der paa
flere af de af mig besøgte Steder ville kunne findes Strand-
linier, som jeg ikke har indregistreret i min Fortegnelse,
dels fordi de ganske ere undgaaede min eller Skibets
Officierers Opmerksomhed, dels fordi de under de forhaan-
denværende Omstændigheder ikke piæsenterede sig saa

tydeligt, at den attraaede samstemmige Dom om deres
Yiruelighed kunde erholdes

Naar en Strandliuie var erkjendt som saadan. udførtes
Bestemmelsen af dens Højde over Havet paa følgende M-<ade.
Strandliniens Sted paa Kartet best mtes saa godt som dette
og de forhaandenværende Omstændigheder, som Sigteliniens
Retning, Vejrets Beskaffenhed, Dampskibets Fart med mere,
tillod. Lig saa bestemtes Skibets Plads og Kurs paa
Kartet. I det Øjebiik, da Fartøjets Plads var bestemt ved
de bpdste forhaandenværende Med. maaltes med Sextant
Strandliniens Højde (Vinkel) over den underliggende Strand
eller over Havhorizonten. Med Passeren maaltes paa Kar-
tets Breddeskala Afstanden mellem det pointerede Punkt af
Strandlinien og Skibets Plads i hele og Brøk Kvartmile
(Minutter).

Disse Operationer kunde i Regelen foretages med stor
Lethed. Paa Bordet i Arbejdshuset, der har Vinduer,
gjennem hvilke man kan se ud over Søen til alle Kanter,
laa Kartet stadig opslaaet, saaat jeg altid kunde være
orienteret saavel med Hensyn til Skibets Plads som til de
nærmere eller fjernere Omgivelsers. Ved Siden laa en
Sextant altid færdig, og der var kun faa Skridt fra Arbejds-
huset til Halvdækket, fra hvilket Højderne bleve maalte
med Sextanten. Saavel ved controllerende Maalinger med
Sextant, som især ved Bestemmelsen af Skibets paaværende
Plads var Officierernes Hjelp mig til væsentlig Nytte paa
Grund af deres langt større Øvelse og Færdighed i disse
Ting. For at faa gode Med styredes ofte, hvor dette lod
sig gjøre, Skibet ind i saadanne.

Til Højdemaalingerne benyttedes dels en almindelig
Skibs-Sextant dels en Lomme-Sextant. I Førstningen be-

nyttede jeg Kikkert, men observerede senere uden Kikkert,
da jeg fandt, at Fænoraenets Natur gjorde denne sidste
Methode vel saa anbefalelsesværdig som den første. For
at se de svagere udprægede Strandlinier kræves nemlig
saameget Lys og saa stort Felt som muligt. Ved Kikkert
mister man i saadanne Tilfælder altfor let den orienterende
Hjelp, som haves i at kunne betragte en større Del af
Linien paa en Gang. Sextantens Indexfejl bestemtes i
Regelen for hver Maaling ved Sigt paa selve Strandlinien
eller paa Stranden under den. Aflæsningen gjordes i Re-
gelen paa et halvt Minuts eller et helt Minuts Nøjagtighed,
kun sjelden, hvor Omstændighederne vare gunstigere, paa
mindre Dele af et Minut.

At finde nøjagtig A£>tanden mellem det pointerede
Punkt og Iagttageren (Skibets Plads) havde i Regelen sine
store Vanskeligheder. Skibets Plads er forholdsvis let at
bestemme, ialfald naar man har gode Karter, men selve
Strandliniens Sted paa Kartet er vanskeligere at finde.
Dersom Fjeldvæggen, paa hvilken Strandlinien sees, var
vertikal, vilde denne Vanskelighed falde bort, idet Afstan-
den fra Skibet til Stranden da var den samme som Afstan-
den til Strandlinien. Men saaledes er Forholdet aldrig.
Strandlinierne ligge paa Bergsider, der skraane mere eller
mindre siejlt, ofte ganske svagt, ned mod Havet, og jeg
havde saaledes i en Flerhed af Tilfælder intet andet Mid-
del end efter bedste Skjøn a* bestemme Strandliniens Afstand
fra Søens Bred. I deite Skjøn blev jeg dog støttet dels af
Fartøjets Chef, der som mangeaarig Hydrograf er i Besid-
delse af Evnen til at bedømme Afstande med stor Nøjag-
tighed, navnlig i Tilfælder som de her forekommende, dels
af de paa Kartet afsatte Huses eller andre Gjenstandes

Belijigenhed, der i Re^e'en — forsaavidt de ere nnjagtigt
afsattej -- i de mere beboede Fgne give gode Holde-
punkter

Afstan lens nøjagtige Bistemmelse er i ethvert Fald
betinget af Karternes Gudhed. For de faa Tilfælder, i
hvilke jeg havde Anledning til at iagttage Strandlinier
søndenfor Søndmøre, kunde jeg benytte de nyeste Kyst-
karter. Ved den store Maalestok og den dertil svarende
virkelige Nøjagtighed, hvorved disse Karter udmerke sig,
var det her al tid let at finde sig tilrette og at faa Afstan-
dene bestemte med ønskelig Nøjagtighed. Til Beregning
af Højden af Strandlinierne ved Christiansund og i Thrond-
hjemstjorden har jeg kunnet benytte de allerbedste Kilder
nemlig den ge (grafiske Opraaalings Originalkarler. For
Stiækningen fra Throndhjemsfjordens Munding til Varan-
gerfjorden har jeg benyttet de norske Kystkarter. Disse
kunne med Hensyn paa Nøjagtighed og Fuldstændighed
ikke sammenlignes med de nyere Karter over Landets syd-
lige Kyste. , hvorfor mine Afstandsbestemmelser paa dem
staa adskilligt tilbage i Sikkerhed mod de ovenfor nævnte.
For Ofotenfjordens Vedkommende havde jeg alene Gene-
ralkartet at holde mig lil, hvis iinge Maalestok gjur Af-
standsbestemmelserne temmelig usikkre. Under Lodningen
i Varangerfjorden benyttedes et dertil specielt construeret
Kart i meget stor Maalestok Her var Skibets Plads altid
overma.ide nnje bestemt ved hvert Lodskud — nemlig ved
Maalin^ af mindst 3, somoftest 4 Horizon'alvinkler mellem
trigonometriske Signaler paa begge Sider af Fjorden —
en Omstændighed som j»g ikke undlod at benytte til en
nøjagtig Afstandsbe^teminelse

Kaldes den maake Vertikal vinkel mellem Strandlinien

og Stranden v, og Afstandn D, saa kan Strandliniens
Højde h over Havet i de alletfleste Tilfældrr beregnes med
en Nøjagtighed af en Fod efter Formelen h~ D. tang v
Hvor Strandlinien ligaer saa iangt inde paa Land, at der
er en i Result tet merkelig Forskjel paa Afstamlen ira
Iagttageren til Linien og til Stranden, er der i Beregningen
tåget særskilt Hensyn til Strandens Depression under Øjets
Horizont. Ved Maalingerne fra Halvdækket var Øjets Hujde
over Søen 10 Fod. I de Tilfælder, i hvilke Strandliniens
Afstand var over 3 2 Kvartmil, altsaa Stranden selv under
Havhorizonten, benyttedes til Beregningen den strenge
Formel, hvor der tåges Hensyn til Jordens Krumning og
Refraction. Afvigelsen i Resultatet fra det, som den oven-
an:ørte Tilnærmesforme giver, var dug altid meget lidet.
Ved Af.standens Reduction fra Kvartmile eller Bueminutter
til norske Fod er tåget Hensyn til Meridiangradernes lor-
skjellige Længde ved forskjellige Bredder Endelig ere de
maalte Højde'- ved Hjelp af den norske Søkalender blevne
reducerede til Middelvandstand

Nøjagtigheden af Bestemmelsen af Strandliniernes
Højde beror paa Nøjagtigheden af Vinkelmaalingen og
endmere paa Nøjagtigheden af Afstandsbostemmelsen.
Kaldes den at en Fejl i Vinkelhøjden dv og en Fejl i
Afstanden dD bevirkede Fejl i Højden dh, saa har man:

dh = __? dv + tang v. dD.

cos a v

Den midlere Højdevinkel ved mine Maalinger er 57. '90
og den midlere Afstand 2.'36 eller 13980 n. Fod. Med
disse Værdier faar man:

dh = 4.1 dv + 10.0 dD
naar dv regnes i Bueminutter og dD i Tiendedels Kvart-
mil (0.1 = 592 n. Fod). Regner man at Vinklerne ere

maalte med en Nøjagtighed af et Minut, og at Afstandene
ere bestemte med en Nøjagtighed af en Tiendedel af en
Kvartmil (større Nøjagtighed tør jeg gjennemsnitlig ikke
gjøre Regning paa) saa bliver den Nøjagtighed, hvormed
Strandliniernes Højde over Havet kan ansees bestemt efter
mine Vinkelmaalinger, i Gjennemsnit at sætte til 10 eller
nærmere 1 1 Kod

Paa de fa a Steder, hvi r jeg havde Anledning til at
stige op paa Strandlinien. har jeg hestemt dens Højde efter
Barometerobservationer Disse udførtes med dat meteoro-
logiske Instituts Uejse-Normalbarometer. der er construeret
af >egretti & Zainbra i London efter det Fortinske Princip.
Den sandsynlige Fejl af Forskjellen mellera dette Barome-
ter og Institutets Normalharometer bestemt ved én Sam-
menligning er gjentagne Gai ge funden at være omkring
0 Oli. Til en Forandring af B.irometerhøjden af lmra svarer
i Nærheden af Havet en Nive-uforskjel af omtrent 35
Fod, og den saml yniige Fejl af Forskjellen mellem d<
to A f læsninger af Rejseharometret ved Havet og i det

mm

højere Niveau er noget større end 0.06 (da Hovednor-
ma!eii kan a flæst s noget nøjagtigere end Rejsenormalen),

ni 'Ti

antagelig dog ikke større end 0 08. Til denne sidste Værdi
svarer en sandsynlig Fejl af Højden af 2 8 Fod Barome-
tret ophængtes altid saavidt muligt i Skyggen og Luftens
Temperatur bestemtes ved et særskilt Thermometer. De
nødvendige Reductioner til HavfLiden foretoges ved Baro-
meterhøjden i det nederste Niveau. Indflydelsen af Fejl i
de antagne Værdier af Barometrets Temperatur, al Luftens
Temperatur og afReduction til Middelvandstand ville maaske
bringe den sandsynlige Fejl af de barometrisk bestemte

8

Højder op til mellem 3 og 4 Fod. I ethvert Fald bliver
gjennemsnitlig mine Bestemmelser af Strandliniernes Højde
med Barometer meget sikkrere end de trigonometriske.
Beregningen af Højden efter Barometerbøjderoe har jeg
udført efler Guyots Tabeller.

I den følgende Fortegnelse findes opført alle de
Strandlinier, som jeg har observeret, tilligemed deres be-
regnede Højder over Havet. Ordenen er fra Syd mod
Nord og østenfor Nordkap indtil Varangerfj orden fra Vest
mod Øst Ved Siden af Strandliuierne har jeg ogsaa be-
stemt Højden af nogle Terrasser. Alle Stedsnavne findes
paa Kystkarterne.

I Kvindherred, nordenfor Malmanger, paa den østre
Bred af Hardangerfjorden, saaes en Linie om Formid-
dagen den Iste September i Skov mellem Gaardene Ved-
vik og Ruglebarm paa en Strækning af 1.2 Kvartmil
D=l.'62, h=272 Fod.

Linien viser sig fortsat i Fjeld mellem Aarsnes og
Svoldal, noget over en Kvartmil længere Nord, i en Stræk-
ning af 1.7 Kvartmil. Seet Kl. 11 Formiddag Ira Aakre-
holm. D = 3'.12, h = 288'.

Byfjorden ved Bergen. 29de August. Fra Aske-
nes saaes Kl. 10 Formiddag en horizontal Linie ved
Stensnes og Mjølkeraa paa Østsiden af Fjorden, i en
Strækning af 1 Kvartmil En Linie er at spore i di n
halve Højde. D = 1'.20, h = 128'.

Sammesteds, samme Tid, saaes en lignende Linie i
Fjeldet Syd for Erdal paa Askøen. D = 1' 20, h = 128'.

Sammesteds og samme Tid sporedes en lignende Linie
i Fjeldet indenlor Kvarven henimod Gravdal. Om
Eftermiddagen, da jeg var længere inde paa Fjorden, og

Stedet nærmere, var det mig ikke muligt at gjenfinde denne
Linie, hvis Existentse om Formiddagen viste sig utvivlsom.
D = 1 '37, h rn 134'.

Strax Øst for Vilnes Kirke (Askevold) saaes om Efter.
middagen den 26de August en Strandlinie af Udstrækning
en knap Kvartmil. D — 154. h = 58'.

Fredøkollen seet fra Christiansunfl.

Fra Christiansundsøen blev jeg den 2den Juli Kl. 1
Eftermiddag var en tydelig ho izontal Linie i Fjeldet, der
danner Grundvoldrn for Fredøkollen. Denne Linie ligger
paa Fredøens Nord vestside, og kan sees meget godt fra
Indsejlingen forbi Stavenes lil Christiansund. Dens Ud-
strækning er omtrent 2 Kvartmil, maaske mere. Den
fremtræder for Øjet, ligesora en stor Del af de andre
Strandlinier, jeg senere saa, derved, at de Skygger som
lodrette Sprækker eller dalformige Indsænkninger ovenfor
Linien kaste ,braastandse i denne, medens Skyggerne neden-
for Linien have en anden Karakter. Jeg foretog 3 for-
skjellige Manlinger med Sextant for at bestemme Liniens
Høide. Den første gjordes ved LVlsejlin^en fra Havnen
(søndre Løb). Med D = 8350 Fod laaes h -=-- 203'. Den
anden gjordes ved Udsejlingen forbi Stavenes; med
D = 14650 Fod faaes h = 20o'. Den tredie gjordes ude

10

paa Søen, idet jeg maalte saavel Høj len af Frefløkol'en,
hvis Højde er 1 9 40', som Højden af Strandlinien over H;tv-
horizonten Beregningen giver for Strandlinjen 0 == 23820
Fod og h — 201 ! od. Som tidligere bemerket, har jeg
til Bestemmelsen af Afstandene benyttet den geografiske
Opmaalings Originalkart Paa dette rindes i ml tegnet i løjde-
kurver for hver 100 Kod, hvorved jeg blev sat istand ti]
at finde Strandliniens Sted paa Kartet med betyieHg Sik-
kerhed Middeltallet af de 3 forsjellige Bestemmelser af
Højden er 201 Fod, et Resultat, der efter de benyttede
Kilder og den gode Overensstemmelse meilem de enkelte
Bestemmelser at dømme maa ansees for temmelig paalideligt .*/
Den 5te Juli besøgte jeg htrandlinierne over Ilsviken
ved Th ro nd hjem, paa hvilke Prof Kjerulf først har
henledet Opmerksomhedeu**) Først ol^erveredes Baro-
metret nede i Fjæren ved Landgangsbroen. Efterat jeg
var kommet op paa Strandlinien nordenfor Terrassen ved
Fag' rlid, observeredes B irometret ved den sydlige Ende.
hv>r Strandlimens Grundflade havde e i betydelig Bredde
idet jeg lra Øst til Vest kunde gaa 25 Skridt paa en hori-
zontai Fl de. Den uæste Station var omtrent midt paa Linieri,
paa det Parti hvor man tydelig ser den øvre Strandlinje Her
springer ogsaa den nedre Linies Plateau sterkt frem, me-

*) Adjunct L. Larsen s;>a 1874 Kn-døens Strandlinje i omtrent \
Mil> Udstrækninu paa den mod Christiaiistmd vendende >ide, og
nivel.ered-- nv d Vandrør den horizontale Lini.- iil 2i0 Kod Der
synes soledes at være en merk'lig Forskjel niellern Højden af
Strandlinien, saad;.n yom d n s^es fra Søen og saadan som den
sees paa se!v« Stedet.
**) Om Skuiin snærker, Glacialform tionen, Terrasser og Strand-
linjer Il Side 91,

11

dens ligesom paa den første Station fra Plateauets y re
Rand det faste Fjeld, uden at være dækket i nogen merke-
lig Grad af Ur, sænker sig temmelig brat ned iraod Ilsvi-
ken. Naar jeg paa de, ne anden Station lagde Øjet ned
i Slrandlinieplateauets Niveau, viste dette sig, efter Sigt
med et Klinometer, horizontalt saavel søndenfor som nor-
denfor. Desuden viste Terrassen, hvorpaa Sverresborg-
Klimpen er beliggende, en horizontal Overflade i Flugt
med Strandliniens Plateau. Den tredie Station tog jeg
paa et Punkt længere Nord, hvor Fjeldvæggen i Protogin-
granitten bøjer ai mod \ est, saaat Limens største Del ikke
lævgere kunde sees og hvor en videre Vandring blev stand-
set af Fjeldet, der her danner den stejle Side af en liden
Dal. Det Plateau, hvorpaa jeg her stod, var saa smalt
og Fjeldvæggens Karakter saa forskjellig fra de tidligere
Punkters, at jeg maatte tvivle om jeg her havde med selve
Strandlinjen at gjøre. Ikke mange Skridt før jeg kom til
denne Station var der en tydelig Nedstigning at. merke
i den Vej, jeg fulgte. Efter at have observeret Barometret
m m. paa denne Station gik jeg tilbage, tog en lignende Obser-
vation paa anden Station, paa den øvre Straudlinie lige-
overfor og paa den første Station Kommen ned til Byen,
tog jeg atter en Barometerobservation ved Landgangsbroen.
Resultatet af Barometerobservationerne ere:

Højde (n. Fod) over Middelvanastand af nedre Linie.
Iste Station (sydlige Ende) Midten nordligste Station»
Iste Obs. 2den Obs.

512.8 511.6 5109 496 6

Medens saaledes den søndre Ende og Midten viser sig
at ligge saa nær i samme Niveau, som Barometerobser-
vationerne og Ujevnhederne i selve Linien tilstede at be-

12

stemme dette, er det nordligste Observaiionspunkt aaben-
bart lavere. Middeltallet af de 3 første Bestemmelser er
511.8 Fod, og jeg antager saaledes som Resultat

Højden af nedre Stiandlinie .... 512 Fod.
Højden af øvre Strandlinie fandtes . . 569 —
Strandlinien ved Throndhjem, navnlig den nedre, der
er me3t fremtrædende, dan:ur et Skaar i Fjeldet med en
Grundflade, der er horizontal, og en Sidevæg, der paa sine
Steder er stejl, paa andre Steder mere skråa Den stræk-
ker sig fra Syd mod Nord langs Fjeldvæggen, der i Vest
begrændser Ilsviken, fra de terrassefbrméae Marker ved
Fagerlid til det ovenf r omtalte Punkt, hvor Fjeldet pjør
en Bøjning mod Vest. en Stiækning af 36< 0 Fud. Den
gjør ganske det samme Indtrvk, som om der paa Stedet
var foretaget saadanne Udsprængninger langs den bratte
Fjeldside, som Ingeniørerne udføre ved Anlæg af Chaussee
eller Jernbane, kun med den Forskjel, at Vejbanen ikke
overalt har samme Bredde, men sommesteds er bredere,
andresteds smalere, og at det udsprængte Materiale lor
Størstedelen er ijernet. Vistnok ligger der, navnlig hvor
Sidevæggen mod Vest er brat, megen Ur fra denne nede i
den indre Krog, og der ligger ogsaa Sienblokke paa Liniens
Flade og paa Skraaningen mod Øst nedenfor denne, men
i det store er Terrænet paa Linien og nedenfor samme
rent lor Sten Linien danner saaledes en Fure i Fjeldet,
en Fure, hvis Grundflade er et horizontalt 1'lan, og kun
for en ringe Del er der paa Ydersiden af denni Fure
pyntet paa Planet ved jefélignende Ur. D< nne Grundflade
har i Virkeligheden en ujevn Overflade. dels fordi det faste
Fjeld danner Ijevnheder, dels paa Grund af de paa samme
omstrøede Blukke. Disse Ujevnheder i det smaa, hvi3

13

Beløb i vertical Retning kan anslaaes til gjennemsnitlig 3
til 4 Fod, gjøre dog intet Skaar i det bestemte Indtryk af
Grundfladens Horizontalitet i det store, hvilken jeg for
den sydlige Del af Liniens Vedkommende tør anse be-
kræftet af Resultaterne af Højdemaalingerne. De indbyr-
des Uoverensstemmelser mellem de enkelte Resultater af
disse kunne ligesaameget tilskrives Grundfladens Ujevn-
heder som Observationsfejl. Et Klinometer observeret i
begge Stillinger, og som med Sikkerhed tillader Aflæsnin-
gen af Heldning af f3 Grad, bar som anført bckræftet
Rigtigheden af det Indtryk, som Beskuelsen fra først
af gav.

Grundfladens Bredde fra Øst til Vest er paa enkelte
Steder hele 25 Skridt. Paa den geografiske Opmaalings
Originalkart træder Strandliniens Flade og stejle Indervæg
frem i selve Situationen. Højden af den bratte Fjeldvæg
i selve Liniens Fure mod Vest er paa tilsvarende Steder
indtil 30 Fod. En Stenmasse af et trekantet Tversnit»
med horizontal Grundlinie og udgjørende over 700 Kvadratfod,
er paa saadanne Steder aabenbart blevet løst fra den
skråa Fjeldside og bortført.

Den 7de Juli om Formiddagen observeredes fra Thrond-
hjemsfjorden udenfor Rødberget en horizontal Linie i
Skoven paa Østsiden åf Slenglikammen over Tenalds-
bugt. Med Afstanden D == 16(550 Fod, der antages meget
godt bestemt efter Opmaalingens Originalkart, fandtes
h^420 Fod.

Kort Tid efter observeredes ogsaa paa Fjordens Vest-
side Nord for Lensvik ligeoverfor Ritsen en lignende smuk
Linie i det skovbevoxede Fjeld. Den samme Linie iagt-
toges den 22de August om Aftenen ved Solens Nedgang

14

Vanskeligheden af gode Med gjør Bestemmelsen af Højden
noget mindre sikker. Med D — 9100 fandtes h — 424 Fud.
Begge disse Linier, der ligne hverandre meget i Udseende,
synes saaledes at ligge i det samme Niveau. Hver af dem
ere synlige i en Længde ai omtrent 2'3 norsk Mil*).

Den 7»le Juli ved Middagstid observercdes (først af
Hr. Schlytter) en kort horizontal Linie i Fjeldet mellem
Agdanesog Selven Denne Linie var det mig ikke
muligt at gjenfinde den 22de August Til Bestemmelse
af Højden savnedes gode Med 3 forskjellige Maalinger
gave: med D = 2 .15 h = 415', med D-l.'5h- 328', med
D - 1' 45 h - 372'. Middel af disse er h = 372 Fod.
Saavel Liniens Existentse som dens Højde maa saaledes
ansees for meget usikker.

Den 9de Juli om Eltermiddagen observeredes fra Far-
vandet vest for Risvær en horizontal Linie paa Sydsiden
af Lekø. Den er i Observationsbogen betegnet som ikke
sikker Med D = 4 '7 fandtes h - 340'.

Den 10de Juli om Formiddagen saaes fra Melstenen
en Horizontallinie meget tydelig paa Nordsiden af Lekø,
navnlig paa den Side der vender ud mod Havet. Den
gjenfandtes med Sikkerhed den 21de August og saaes i
en Længde af omtrent 3 Kvartmil. Med D = 6.'5 tindes

*) Stud. real. Hornemann saa 1873 Strandlinier N. for Lensviken
paa begge Sider at Throndhjemsfjurden, paa vestr.i Side i det
Fjeldparti, som kaldes „Stranden"', maalt til 430 Fod, paa østre
Side mellem Landeveien (til Ritsen) og Bottenvands søndre Ende,
Linien begyndende ved Plads Myren, maalt til 4 52 Fod. Det
benyttede Aneroid var ikke korrigeret. Den første Linie tegner
sig paa Fjeld væggen Syd — Nord, den anden løber med Fjeldvæg-
gen SV- NO.

15

h = 341.' Denne Højde stemmer ganske med Højden af
den paa Sydsiden af Lekø observerede Linie.

Lekø, seet fra Nord, fra Melstenen.

Fra Melstenen sees Torghatten mod Nord med sin
Top hvilende paa brede Axler, der stikke frem mod Øst,
mod Vest og mod Syd. Med D =* 9.7 fandtes Højden af
disse Axler h = 847 Fod, en Højde, der er meget nær
Strandliniens paa Lekø Efter mine Maalinger ved Besø-
get i Torghathullet i 1869 fandtes Højden af det dybeste
Sted i dette at være 354 Fod o H.

Torghatten, seet fr» Syd.

I Syd for Ran skjer (ved Indløbet til Ranen-Fjord)
og i Øst for Finkonen ligger en Bugt, nordenfor Li-Gaar-
dene, inde i hvilken sees en stor Sandterrasse. Fire for-
skjellige Forsøg paa at bestemme dens Højde gav: med
D . 2 '33 h - 224', med D « 2. 6 h = 202', med D = 2.'0
h = 293', med D = 3.'4 h - 274'. Middel af Højderne er
h = 248', en usikker Bestemmelse.

Den 21de August observeredes om Formiddagen en
Strandlinie paa Østsiden af Tommen-Ø, ligeoverlor Han-

16

ne9, af henimod en Kvartmils Længde. Med D = 0 '9
fandtes h = 301'. En Linie i samme Højde synes at staa
i Huglen, over Gaarden af samme Navn, men visle sig
meget lidet tydelig.

Paa den søndre Side af Ramnes, der stikker ud
mellem Ramsund og Ofoten-Fjorden, saaes den 16de Juli
saavel ved Middag som sent om Aftenen en nogenlunde
tydelig Horizontallinie. To Maalinger gave, med D = 3.'0
h= 255' og med D UL C>.'S h = 262'. Middel h = 258', kan
ikke ansees for meget nøjagtigt bestemt, da Distantserne
alene kunde tåges efter Generalkartet.

Over Arnes, længere inde, paa Sydsiden af Ofoten-
fjorden, saaes samme Dags Eftermiddag en horizontal
Linie i Fjeldet, hvis Højde, beregnet med D = 4.'5, fandtes
= 259'.

Endnu længere inde, mellem II ok vik og Sjomnes,
paa samme Side af Ofotenfjorden, saaes om Eftermiddagen
2 paralelle Horizontallinier i den skovbevoxede Fjeldvæg.
For den øvre Linie fandtes med D = 2.'4 h = 249', med
D = 2.'2 h=275', med D - 3.'0 h=320.' I Middel altsaa
h = 281'. For den nedre Linie fandtes med D = 2. '2
h=195.' Det bemerkes at Distantserne saavel ved Be-
stemmelserne af disse Højder som ved de to foregaaende
Liniers ere meget usikkre paa Grund af Kartets (General-
kartets) lille Maalestok.

Den 17de Juli pass redes Tjeldsund om Formiddagen,
Vaag-fjord om E.termiddagen, Solberg-Fjorden om Afte-
nen, Gisund om Natten og Fartøjet ankom til Tromsø
den 18de Kl. 5 Morgen. Om Natten var Vejret tykt med
hyppige Regnbyger, der tildels lagde Hindringer i Vejen
for Maaling af Højden af Strandliuier og Terrasser.

17

Tjeldsund. Høj Terrasse ved Korg svik. Det
øverste af Terrassen med D = 2/2 fandtes 308' over Havet.

En lav Terrasse: med D == VA h = 55'.

Paa Nordsiden af Tjeldsund saaes (verificeret den
20de August) fra Sæter til Haarberget og paa Sydsiden
af dette, samt paa Sydsiden af Sundet ligeoverfor Haar-
berget en horizontal Linie, paa Nordsiden 2£ Kvartmil
lang. Mrd D = ' 0'.73 (ret god) fandtes h = 190' i
Haarberget.

Terrasse over Gaasvik, vestre Side af Tjeldsund,
nordenfor Sandtorv. Med D zxz l',55 h = 191'.

Mellem Gaasvik og Leikvik, en Strækning af 2
Kvartmil, spores en Linie i samme Højde som Gaasvik-
Terrassen, dels staaende i Fjeld, dels i Skov. Liniens
Højde fandtes midt imellem begge de nævnte Gaarde med
D = 0'.9 at være h = 185'.

Ved Brogviken, længere Nord ved Enden af Sundet,
saaes en Terrasse, der syntes som fast Fjeld med Skov
paa. Med D = 1'.25 faaes b - 125'.

Paa Sydsiden af Astafjorden, mellem Elvebakken
og Dy b vik, saaes en Terrasse af en større Udstrækning.
Med D - 5.'0 findes b = 225'.

Mellem Andsfjorden og Vaagsfjorden, mellem Senje-
hesten og Grytø ligger Bjarkø, He lø og Krøtø. Paa
hele Østsiden af Bjarkø og paa Østsiden af Krøtø sees en
horizontal indskaaret Afsats eller Linie. Resultatet af
Maalingerne her er:

Sydligste Del af Bjarkø med D = 2 '0 h = 118'
Mellemste — - D=2'05 h =122'

Nordligste - - D=l.'5 h = 128'

Krøtø — — — D=2.'5 h = 115'

Bjarkø-Krøtø Middel h L ML4

2

18

Fra Sydenden af Bjarkø til Nordostenden at Krøtø
er 4}<2 Kvartmil. Strandliniens Højde sætter jeg til 121'.
efter ovenstaaende Middeltal.

Paa Sydsiden af Senjen sees, mellem Dragø og
Eide, en Strækning af 3$ Kvartmil, en horizontal Linie i
Skov. Ved Observat.ionen var Luften tyk, saaat Højde-
vinkelen muligens kan vare indtil fo fejl maalt. Med
D = 6.'1 findes h = 222.'

Mellem Hals og Hofsø, ligeoverfor det sidstnævnte
Sted, paa Vestsiden af den fra Senjen fremstikkende Halvø,
saaes en Horizontallinie i Fjeld. Samme Bemerkning om
Højdemaalingen som ved den forrige. Med D = 5 '0 faaes
h ■= 202.' En isoleret Bergknause hæver sig ret op over
Linien.

Fra Sydspidsen af Dyrø (Dyrøgummen) saaes langs
Vestsiden af denne 0 en horizontal Linie, dels i Skov
dels i Fjeld til Venje og videre fortsat til Berg, en Stræk-
ning af henimod 3 Kvartmil. Ved Venje gav en Maaling
med D =2'. h=190'.

ien scet fra Nord.

I Nordvest for Dyrø, paa den anden Side af Solberg-
Fjorden, saaes fra Eide til Vasjord, 2£ Kvartmil, paa
Senjen, en Horizontallinie, der fortsætter videre nordover

19

henimod Tranø. Mellem Eide og Vasjord fandtes med
D = 4'.0 h = 170'. Denne Linie er utvivlsomt Fortsæt-
telsen af Dragø— Eide Linien, hvis Højde fandtes 222'.
Da begge Partier af Linien observeredes under ugunstige
Forhold, kommer man formentlig Sandheden nærmest ved
at tåge Middeltallet af begge Bestemmelser, og saaledes
antage for hele Linien Dragø — Eide— Vasjord — Tranø en
Højde af 196 Fod. Den samlede Linies Udstrækning er
9 til 10 Kvartmil.

En videre Fortsættelse af den saaes ved Vangsvik,
6 Kvartmil øst for Tranø. Her fandtes, *med D = 1'.85,
h=195'. Linien saaes her i skovklædt Fjeld.

Ved Skogn es, Vestsiden af Gi sund, saaes en hori-
zontal Linie i Skov og Mark. Med D = 1'.67 faaes h = 154'.
Ved Bundjord, paa Østsiden af Gi sund, stor Ter-
rasse, gjennembrudt af Elven. Middel af 2 Maalinger, med
D = 0'77 og 0'.6, giver b-158'.

Terrassens øverste fortsættes som horizontal Linie
nordover gjennem Berg, Mark og Skov til Pynten ved
Sletnes, videre til Kaarvik og end længere Nord; den
er synlig igjen strax nord for Lenvik i Fjeldet Aglapen,
hvor den er tydeligt indskaaret i Berget, med Skov oven-
for og nedenfor. Linien viser sig derved, at Skoven mang-
ler paa den Strækning, hvor dens Fures verticale Væg
giver Berget, en altfor brat Heldning. Ved Kaarvik fandtes
med D = 2'.2 h = 162', med D = 1'.95 h - 163', i Middel
h=163'. Fra Bundjord til Aglapen er en Strækning af
7 Kvartmile.

Ligeoverfor Lenvik, paa Nordostpynten af Senjen,
viser sig, især mellem Vang og Skaarliodden, men
ogsaa sydover til Jern sl et, og vestover langs Sydsiden

2*

20

af Malangen, i en Strækning af gode 3 Kvartmil, en
Strandlinie af den mest udprægede Karakter. Mellem de
to førstnævnte Punkter præsenterer den sig ganske som
en i Fjeldet dybt indskaaret horizontal Fure, ganske som
en Chaussee, med næsten lodrette Vægge ind imod Fjel-
det. Med D = 3'.2 fandtes h = 137', med D = 2'.25 h= 128',
i Middel h=132'. I den halve Højde over Havet er der
Spor af en svagere Strandlinie,

Vang Skaarliodden.

Paa den anden Side af Malangen-Fjord, det er paa
Sydspidsen af (Tromsø) Kvalø, findes disse Liniers fuld-
komne Gjenbillede, muligens end mere udpræget. Fra
Sandvik i Vest til Mjelde-Gaardene i Øst og videre
henimod Rystrømmen ved Strømfjord og Strømsbugt
kan Linien forfølges. Mest udpræget er den paa Strøget
San dvik -Gr eb stad— Engenes — v va ln es — Løgslet
en samlet Længde af 6 Kvartmil. Her optræder den nedre
Linie ogsaa meget tydeligt. Mellem Sandvik og Grebstad
fandtes med D = 3'.45 h = 126', ved Endenes— Kvalnes med
D = 2'.2 h=128', ved Løgslet med D=l'.l h-1-21'. Ved
Engenes ligger en Terrasse, gjennem hvilken en liden Elv
skjærer sig ud, med sin Overflade ganske i Flugt med den
øvre sterkt indskaarne Strandlinie. Den 20de .1 'li om
Eftermiddagen gik jeg i Følge med Skibets Officierer i
Land ved Løgslet og besteg Slrandlinien. Den øvre, Hoved"

21

Huien, har meget tilfælles med den nedre Throndhjems-
Linie. Dens Flades Bredde er jevnere end dennes, men Fla-
den naar ikke saa stor Bredde. Den opgaaede Bredde var
16 Skridt. Fjeldvæggen var 30 til 40 Fod høj paa den
indre Side af Linien. Her var ingen vertical Væg, men
der laa overalt Ur af skarpkantede Stene, der bestod af
samme Bergart (en Slags Syenit eller Grønsten) som
Væggens Berg. Nedenfor eller udenfor Liniens Grund-
flade tildels Ur, men meget fast Fjeld. Liniens Grundflade
ujevn, bestaaende af Ur, meget græsgroet. Dens Højde
over Middelvandstand, bestemt ved Barorneterobservationer,
land tes at være 129'. Den nedre Strandlinies Højde fand-
tes paa lignende Maade at være 64 Fod. Imellem begge
Strandlinier bemerkedes en Terrasse, i en Højde af 90
Fod. Udenfor Stranden ved Løgslet først en svagt udad-
skraaneude Fjære med rullede Stene, omtrent 30 Fod lang,
derpaa den sædvanlige Marebakke med sterkt Fald mod
Dybet. Figuren viser et Profil tvers over Linien — fra
NV mod SO.

22

Profil over Strandlinierne ved Løgslet.

Øvre Terrasse Græsterasse. Lpgslet. Fjære

St a:idlinio. fflefl .Sten nedre Mare-

græsbevoxet. Strandlinie. bakke.

Sættes Strandlinens (den øvres) Bredde i Planet til
30 Fod, og den indre Fjeldvægs Højde til 35 Fod, saa
bliver det udskaarne Triangel-Tversnit 525 Kvadratfod.

Ved Andsnes, Østre Side af Malangen-Fjord, saaes
en Terasse. Med D = 4'.6 fandtes h=162'.

Ved Brogskar, under Bentsjordtind, Terrasser i 3
Højder. Ved Bentsjord ligeledes Terrasse.

Ved Andersdal (Ramfjord, Balsfjord) Tegn til en
lav Linie. Det er den samme Linie, der fremtræder langs
hele Kalsletten, i en Strækning af 4 Kvartmil, langs
Østsiden af Balsfjord og Tromsøsundet. Kalsletten er en
veldyrket Strand, hvis øvre Grændse gaar parallel med
Søen, og er betegnet ved en tydelig brat Flade i Fjeldet.
Denne Grændse er fundet med D = 1'.6 at have en Højde
af 69 Fod over Havet.

23

Melleni Tromsøen og Kvalø er Sand-Sundet. Paa
Kvaløsiden sees her over Gaarden Finland 2 Strandlinier
der mod Vest strække sig hen til Bunden af Kalfjorden,
en Længde af 3 Kvartmil. Med D = 4'.6 findes for den
øvre Linie h = 124'.

Fra Tromsø sees en Strandlinie paa Østsiden af Sun-
det fra Thorn asjord nordover til Movik, en Strækning
af 3 Kvartmil. Med D = 4'.9 findes ved Movik h = 122'.
I den samme Højde sees en Linie paa den nordligste
Del af Tromsøon, der vender mod Tromsøsund.

Paa Sydostsiden af Edø, ved Mundingen af Malangen-
fprden, sees en tydelig horizontal Linie i tjeldet, mindre
tydelig paa Nordostsiden. Efter 2 gode Maalinger med
D-T.95 fandtes h= 65'.

Paa Østsiden af Hillesø saaes en Linie, men ikke
meget tydelig.

I Terrassen ved Varstrand, i Syd for Bremnestin-
derne (Vestsiden af Kvalø) viser sig en tydelig horizontal
Linie. Med D = 4' 95 findes h = 88'.

Paa Sydostsiden af Tusø en horizontal Linie. Med
D = 4' 0 h =. 128'. Denne Bestemmelse ansees for at være god.
Paa Østsiden af Sesø Antydning til horizontal Linie,
utydelig, vanskelig at maale. Beregnet h = 85'.

Under Tromtinderne (Tremdeles Vestside af Kvalø) i

Tromma saaes den 22de Juli om Aftenen en horizontal

Linie, nedentil Skovkrat, oventil Ur. Med D = 1'.87 h= 66'.

Paa der østlige Side af Tromvik en ikke meget

tydelig Linie, seet samme Tid. Med D = 1'.7 h = 72'.

Paa Sydsiden af Ljøs-ø, ligeoverfor Tromvik, en meget
tydelig Linie, der ser ud som en Terrasse. Med D = 1'.48
h - 83'.

24

Langs Sydsiden af Vengs-ø staar en udmerket Linie,
dels i Fjeld, dels som Overfladen af Terrasse (ved Vengs -
vik). Med D = 0'.9 h = 104', med D = 0'.8 h = 94', i Middel
h=99'. Liniens Længde omtrent 2 Kvartmil.

Fra Vaagsø-Sund saaes en Liuie i Fjeld ved Ly fjord
(Kalfjorcl, Kvalø) Med D = 4'.2 h = 125'.

Ved Puskevik, paa Østsiden af Vengsø observeredes
en Linie, der med D = 0' 5 gav h = 50'.

Ligeoverfor paa Østsiden af Vaags-sund, paa Kvalø,
en Linie nord for Løgvik. Med D = 1'.25 li =82'.

Ved den nordvestre Munding af Kvalsund viser den
lavere Linie sig i alle Nes, navnlig i Bugten, der ligger
Vest for Seihul, ved Seihul paa Kvalø og ved F in vik
paa Ringvasø.

Langs hele den Side af Ringvasø, der vender mod
Kvalsund, sees Strandlinier. Vest for Indre Kor vik en
Terrasse, i hvis Skraaning mod Fjorden sees en horizon-
tal Linie af 60 — 70 Fods Højde Linien er af og til at
spore mellem Korvik og Hellen i Fjeldet. Vest for
Hellen en Terrasse (D = 0'.8 h=94'.) der viser sig højere
end Linien vestenfor.

Mellem Hellen og Skjul gam men, en Strækning af
3 Kvartmil spores fremdeles en Linie i Fjeldet. Med D =
0'.6 h=115', med D=0'.65 h = 113'. Middel 114'.

Ved K ragnes paa Kvalø, hvor Kvalsund støder til
Tromsøsund, sees 2 Linier godt indtkaarne i Marken, især
den øvre. For denne fandtes med D = 0'.38 h = 123'. Den
nedre i den halve Højde (62').

Ved Tø n sn es, ligeoverfor paa Østsiden af Sundet
sees begge Linier. Den øvre har en brat øvre Begrænds-

25

ning, som Kalsletten. Fra denne stikker det lange Nes
ud ved Tønsnes. Med D = 2'.05 h= 132':

Den øvre Linie fortsætter ved Tønsvik og Tønsaas.
Baade den højere og den lavere sees videre nordover til
Vaagnes, Skidenelv, Gjøvik, Svarveren og Snarby
Linierne kunne saaledes forfølges med Øjet langs Troms-
øsundets Østside fra Movik til Ulfstind, en Strækning
af 12 Kvartmil.

Paa den anden Side af Sundet mangle de heller ikke.
Begge Linier sees fra Skjulgammen til Russenes.

Ved Ringvasholm en falder en liden Elv ud, der
kommer fra et Vand, som ligger mellem høje Fjelde og
har en Terrasse foran. Med D = 1'.2 findes Terrassens
Højde 116'.

Længere op imod Langsund og Grøtsund ligger et
lignende Vand, med en Terrasse foran, der forresten syntes
at beståa af meget Fjeld. Den fandtes med D = 2'.2 af
en Højde af 201'. I den øvre Del af Terrassen svage
Spor af en Strandlinie.

Paa Vestsiden af Renø, langs Østsiden af Langsund
saaes en Linie, der syntes at svare til den øvre (120—130
Fod). Fra Finkroken sees to Linier langs Grøtsund,
over Grøtnes og videre nordover til Karlsø, en Stræk-
ning af 16 Kvartmil, Ved Grøtnesbugt og ved Grøt-
nes vise sig Terrasser, paa det første Sted gjennembrudt
af Elven, hvis Overflader aabenbart gaa ganske i Flugt
med den i de tilstødende Fjelde temmelig sterkt indgra-
vede øvre Strandlinie, der viser sig som en mørk Rand.
Den nedre Linie er paa det samme Sted ogsaa meget
tydelig. Lieutenant Petersens Maaling af Terrasserne ved
Grøtnes giver for den øvreHøjden 114' og for den nedre 53'.

26

I Ulfsfjord og ved Skjervø gjenfindes, efter Med-
delelse af Lieutenant de Seue, de to parallele Strandlinier.

Den 23de Juli gik jeg ved Middagstid ind Altenfjord
og om Aftenen udover gjennem Vargesund og Kvalsund1
I Stjernsund vare ingen Strandlinier at spore.

Paa søndre Side af Langfjord, ved dens Udløb i
Altenfjord Spor af en lav Linie, der ogsaa viser sig i Nes-
set og i Øen udenfor. En ikke meget god Bestemmelse
gav med D = 3'.2 h = 71'.

Ved Bossekop er Fj eldet, der skraaner ned mod Vest
mod Søen, strax ovenfor og i Syd for Telegrafstationen
sterkt indskaaret som om der var arbejdet en horizontal
Vej. Højden a° denne Flade fandtes med Barometer at
være 36 Fod over Telegrafstationens Barometer, hvis Højde
over Havet efter Nivellement med Wredes Nivellerpejl jeg
har bestemt til 41 Fod over Middelvandstand. Strandlinie-
fladens Højde bliver saaledes 77 Fod.

Inde i Talvigbugten saaes en højere Linie. Det er
formodentlig den samme, der afBravais*; er maalt til 137'.

*) Sur les lignes d'ancien niveau de la mer dans kle Finmark i
Voyage de la commission scientifique du Nord en Scandinavie,
Laponie etc.

27

Paa Sydsiden af Altenes saaes en lavere Linie i
Fjeld. Samme Linie sees ved Svartskog paa Nordsiden
af Altenes i Fjeld og Jord, og mellem Djupvik og
Kro gel v. Det er formodentlig den samme som Bravais
har ved Sortberg.ved Djupvik og hvis Højde han angiver
til 79'.

Langs Sydsiden af Korsfjord spores en lignende
lavere Linie.

I Nesset Nord for Koma gfj ord, der vender mod
Vargesund, sees to Linier i Fjeldet; ingen Ur. Med D =
2'.0 faaes for den øvre h= 186', og for den nedre h =86'.
Det viser sig tydeligt for Øjet, at den nedre Linie ikke
ligger fuldt saa højt som den halvo Højde af den øvre.

Ligeoverfor Komagfjord, søndenfor Bekkarfjord paa
Seiland sees den nedre Linie og skimtes den øvre.

Paa hele Østsiden af Lille Lærisfjord sees 2
Linier i samme indbyrdes Højde som de i Nesset Nord
for Komagfjord. Disse Linier ere seede af Bravais og
den øvres Højde maalt til 171'.

I Skaret mellem de høje Fjelde mellem S. Bekkar-
fjord og Olderfjord vise sig to græsgroede Linier.
Ved Olderfjord sees den lavere. Paa Østsiden af Varge-
sund søndenfor Saraby sees begge Linier, den øverste
tydeligst, naar man ser den paa skråa nordenfra. Denne
Linie maa det være Bravais angiver mellem Lærrisfjord
og Kvænklubben og til en Højde af 156'.

Søndenfor Saraby sees to Terrasser, den ene over
den anden, hvis Overflader gaa i Flugt med de udmerkede
to Strandlinier i det strax nordenfor liggende Saraby-
Fjeld. For den øvre fandtes med D = 0' 55 h = 154' og

28

med D = 0'.6 h
fandtes med D =

= 154', altsaa i Middel 154'.
0'.55 h-67'.

For den nedre

En kvart Mil nordenfor Sarabyfjeld ligger Kvænklub-
ben, paa hvilken to Strandlinier tegne sig med udmerket
Skarphed. Fjeldet er ganske bart, man ser ingen Ur, men
Strandliuierne fremkomme ved Jndsnit i de fremspringende
Dele af Fjeldet, Indsnit, der ere begræudsede af en korizon-
tal og en vertical Flade. Herved komme de mørke verticale
Indskjæringstlader til at faa en nedre horizontal Begrænds-
ning, og denne er det som betegner Strandlinjen. Bravais
bestemte Høiden af den øvre Linie iKvænklulben til 147'.

Paa Seiland Faaes de to Link r ogsaa ligeoverfor
Sarabyfjeld og Kvænklubbeu, men mindre tydeligt (Rtgnvejr),

Fra Kvænklubben fortsættes de to Linier videre nord-
østover henimod Kvalsund.

Paa Seiland angiver Bravais Højden af Strandlinien
melle;n Rasteby nes og Komagnes (li geoverfor Kvalsund)
til 129'.

Paa begge Sider af Kvalsund viser Strandlinierne
sig i sin mest udprægede Skikkelse. Paa Sydsiden ira
Fiskelven til Beritmol sees den øvre Linie skarpt
indskaaret i Fjeldet, den nedre ogsaa tydelig. Langs hele
den søndre Ende af Kvalø staa begge Linier udmerket ud-
viklede Ved det trangeste af Sundet har her den øvre
Linie en bred Grundflade. Den ser ganske ud som en
Chaussee, der paa flere Sleder er afbrudt dels ved Ud-
rasning af Vejlegemet, dels ved Skred ovenfra. Ogsaa
paa Sydsiden af Sundet er den meget tydelig, fra Berit-
mol og østover og fortsætter østenfor Kvalsunds Kapel.
Nedre Linie er ogsaa synlig. Paa Pynten ved Kapellet
sees begge Linier saa sterkt indskaarne i Fjeldet, at dette
næsten synes at hænge udover Linien. Paa Østsiden af
den lille Bugt, ved hvilken Kappellet ligger, fremtræde
Linierne særdeles markeret i den grønne Mark.

Den øvre Linie fortsætter paa Kvaløens Østside nord-
over saalangt sees kunde fra Indløbet til Reppe-fjord.
Paa østre Side af Kvalsund sees den meget tydelig nor-
denfor Reppe-fjord ved Klubben og videre nordover
ved Enkenes.

Maalinger af Højden af Linierne ved Kvalsund foretog
jeg ikke, da Omstændighederne ikke tillod mig at finde
Afstandene med nogen Nøjagtighed. Efter hvad der kunde
sees, gaa disse Linier i Flugt med Linierne i Kvænklubben.
I Kvalsundet løb en rivende Strøm.

30

17de August saaes fra Magerø-Sundet ved F in v i ken
paa Sydvestsiden af Magerøen en Terrasse. Med D=l'.l
fandtes h .= 111'.

26de Juli saaes i Bunden af Sandfjord strax Vest
for Nordkyn en Terrasse. Med D=2'0 fandtes h = 83'.

Paa Sydsiden af Varangerfjorden bestemtes Højden
af følgende Terrasser:

Mellem Lyngsklubben og Gandvik. Med D = 2'.67
h=235'.

Bunden af Gandvik. Barometermadinger. Øverste
Terrasse, hvor den lille Elv kommer frem fra sit Løb
skaaret mellem bratte Fjeldsider, har en meget stor Over-
flade, der ligger 294' o. H. Under denne er, nærmere
Søen en større udpræget Afsats i 238 Fods Højde. Neden-
for denne igjen stikker sig ved Elven flere mindre ud-
prægede Terrasser frem som Nes Vi d Elvedalens mod Elven
og mod Søen vendende Skraaninger. Store erratiske Blokke
ligge hist og her paa alle Terrasser.

Østenfor My el v (Ny elv) en kort Terrasse Med D =
1\2 h - 231'.

Ved Myelv en stor Terrasse paa begge Sider af Elven.
Med D = 2'.8 h = 292'.

Varang messets Kyster frembyde Rækker af Strand-
linier, som det synes, især paa Øst- og Sydsiden, i flere
Niveauer. Ved Vandringen fra Vadsø til Melk evar den,
og fra Skal nes til Varden af samme Navn passerede jeg
flere (3) Rækker eller Volde, der beståa af rullede
Stene, dels mere afrundede og elliptiske, dels fladere
og kun paa Kantene tilrundede, ganske som de Stene, der
sees i Fjæren nedenfor. Flere Steder, saavel ved Vadsø
Vandverks Dam, som paa Skalnesset, danne disse Banker

31

en Vold med Skraaning indad mod Land og udåd mod
Havet, og bag dem ligger en Myr eller endog et lidet
Vand. I Frastand præsentere disse Volde sig som hori-
zontale Linier.

Foruden disse Linier sees ogsaa andre horizontale
Linier, der synes indgravne i Fjeldet. Da Formationens
Lag her ere horizontale eller svagt heldende, kan dog
saadanne Linier eller Afsatser skyldes alene det udgaa-
ende af bestemte Lag. Jeg anfører de Observationer og
Maalinger, jeg har noteret.

Linie Øst for Jakobselv, ved Padde by. Med D =
$U3 h = 275'.

Terrasse ved Jakobselv. Med D = 2'.8 h=154'. I
højere Niveauer ere flere Terrassestumper synlige.

Vest for Mortensnes sees to Horizontallinier. Den
laveste sees fortsat tydeligt østenfor Mortensnes. Med
D = 2'.0 faaes for den højeste h=243', og for den laveste
h=83'.

Af den ovenstaaende Fortegnelse sees, at Strandlinier
er et Fænomen, som ingenlunde kan henregnes til de
sjeldne paa Norges Kyst. Efter Fortegnelsen optræder det
i Hardangerfjorden, ved Bergen, ved Kysten af Søndfjord,
ved Christiansund, i Throndbjemsfjorden, ved Lekø nord-
ligst i Throndhjems Stift, udenfor Ranenfjord, i Ofoten-
fjord, langs Sundene paa hele Strækningen fra Vestfjorden
til Udløbet af Lyngenfjorden, ved Havet vest for Tromsø —
Kvaløen, i Altenfjord og i Varangerfjord.

Strandlinierne optræde i sin fuldeste Udvikling i det
nordlige Norge, mere sparsomt i det sydlige. De ligge

32

tilskue for den Rejsende, som gaar med de almindelige
Passager-Dampskibe langs vor Kyst og i vore Fjorde.

Strandlinierne ligge i forskjellige Højder over Havet.
Ordner man dem efter Højden, efter Localiteten og efter
den Anvisning, som Synet af fortløbende Linier langs en
hel Fjord giver, gruppere imidlertid de maalte Højder sig
naturligen i bestemte Niveauer. I det følgende Forsøg
paa en saadan Ordning er Strøget fra Ofoten til Karlsø
sat først, da man her har en sammenhængende Strækning,
paa hvilken Strandlinierne vise sig saaatsige uafbrudt og
gjennemsnitlig særdeles tydeligt udviklede.

A. Tromsøgruppen. Ofoten — Tjeldsund — Vaagsfjord—

Senjen - Gisund— Kvalø —Tromsø— Karlsø.

Iste— Nederste- Niveau.

Sted.

Hojde.

maalt ved

Karlsø— Renø - Grøtsund.

53'

Grøtnes.

Ulfsfjord.

Ringvasø, Sydside.

Tromsøsund- Østside

69'

Kalsletten

Kvalø — Østside

62'

Kragnes.

do. — Nordside Seihul.

do. — Nordvestside

50'

Puskevik.

do. — Vestside

72'

Tromvik.

do. — do.

66'

Tromma.

do. — Sydvestside

65'

Edø.

do. — Sydside

69'

Løgslet.

Senjen Nordside, Vang -

Skaarliodden.

Tjeldsund. Terrasse

55'

Korgsvik.

Iste Niveau Middel 62'

33

2det Niveau.

Sted.
Ringvasø — Sydside
Kvalø — Nordside

do.
do.
do.
do.
do.

Vestside

do.

do.

do.
Sydside

Højde. inaalt ved

94' Hellen Terrasse

82' Løgvik

99' Vengsø

83' Ljøsø

85' Sesø

88' Varstrand

90' Løgslet

2det Niveau

Middel 89'.
3die Niveau.

Ulfsfjord

Grøtsund

114'

Grøtnes

Langsund

Ringvasø — Sydside

116'

Terasse ved et Vand

do. do.

114'

Hellen — Skjulgammen

Tromsøsund

132'

Tønsnes

do. do.

122'

Movik

do. Østsiden afTromsøen

Kvalø — Østside

123'

Kragnes

do. do.

124'

Finland

do. — Sydside

129'

Løgslet

do. do.

128'

Engeset— Kvalnes

do. do.

126'

Sandvik— Grebstad

do. — Vestside

128'

Tusø

do. — Nordside

125'

Lyfjord

Senjen — Nordside

132'

Vang — Skaarliodden

Bjarkø — Vaagsfjord

121'

Bjarkø— Krøtø

Hindø do.

125'

Brogvik Terrasse

3die Niveau Middel 124'

34

4de Niveau.

Sted.

Højde.

maalt ved

Malangen fjord

162'

Andsnes Terrasse

Gisund — Østside Lenvik

do. do.

163'

Kaarvik Terrasse

do. do.

158'

Bundjord Terrasse

do. — Vestside

154'

Skogues

4de Niveau Middel

159'.

5te Niveau,

Ringvasø — Sydside

201'

Ttingvasholmen

Senjen — Sydside

195'

Vangsvik

do. do.

196'

Senjehesten— Tranø

do. do.

202'

Hals— Hofsø

Dyrø — Vestside

190'

Dyrøgummen

Hindø — Østside

185'

Gaasvik— Leik vik

do. do.

191'

Gaasvik Terrasse

do. — Tjeldsund

190'

Haarberget

Ofotenfjord — Sydside

195'

Hokvik

5te Niveau Middel 194'.

6te Niveau.

Ofotenfjord — Nordside

258'

Ramnes

do. — Sydside

259'

Arnes

6te Niveau Middel 258'.
Som 7 de Niveau kommer (idet Linien ved Hokvik i
Ofotenfjorden, som usikkert bestemt med Hensyn til Højden,
forbigaaes) Korgsvik Terasse i Tjeldsund 308'. Med denne
kan Linien paa Tommen-Øen sammenstilles, der har Højden
301'. Middel bliver 304., Fod.

35

B. Altengruppen.
Altenfjord — Vargesund —Kvalsund (.Hammerfest).
Iste Niveau.
Sted. Højde. maalt ved

Altenfjord ~ Sydside 77' Bossekop

do. — Østside 79' Djupvik*}

do. — Vestside 71' Langfjord
Vargesund — Østside 67' Sarabyfjeld

Iste Niveau Middel 73, 5\

2det Niveau.
Vargesund — Østside 86' Komagfjord

Kvalø — Vestside 93' Rypfjord*)

2det Niveau Middel 89,.'.

3die Niveau,
Altenfjord — Sydside 125' Kongshavnfjeld*)

do. — Vestside 123' Storvik — Kraakenes*)

do. do. 137' Talvik*)

Vargesund — do. 129' Rastebyfjeld— Komagnes*)

3die Niveau Middel 128, 5'.

4de Niveau.
Vargesund — Østside 156' Lærisfjord — Saraby*)
do. do. 154' Sarabyfjeld

do. do. 147' Kvænklubben*)

4de Niveau Middel 152'.

5te Niveau.
Vargesund — Østside 186' Komagfjord.

*) liravais' Bestemmelser.

8G

C. Østfinmarken— Varangerfjord
Iste Niveau.
Sted. Højde

Nordkyn 83'

Varangerfjord — Nordeide 83'

maalt ved
Sandfjord Terrasse
Mortensnes

Iste Niveau Middel 83'.

Varangerfjord

2det Niveau
Nordside 154'

Jakobselv Terrasse

3die Niveau.
Varangerfjord — Nordside 243' Mortensnes

do. — Sydside 231' Terrasse Øst for Myelv

do. do. 238' Terrasse Gandvik

do. do. 235' do. mellem do. og

Lyngsklubben

3Jie

Niveau Middel 237'.
4de Niveau.

Varangerfjord

— Nordside 275'
5te Niveau.

Øst for Jakobselv

Varangerfjord

— Sydside 292'

Myelv Terrasse

do.

do. 294'

Gandvik Terrasse

5te Niveau Middel 293'

Fredø

Lekø

Tbrondbjems Stift.
Iste Niveau,
204'

2det Niveau.

340' Søndre Side

37

Sted.

Lekø

Højde. maalt ved
341' nordre Side

2det Niveau Middel 340'.

3die Niveau.
Throndhjemsfjorden — Vestside 425' Lensvik

do. do. 420' Slenglikammen

3die Niveau Middel 422'.

4de Niveau.

Throndhjem

512'

5te Niveau.

Ilsviken

Throndhjem

569'

E. Bergens Stift.
Iste Niveau.

Ilsviken

Søndfjord

58'
2det Niveau.

Vilnes

Bergen

128'

Stensnes-Mjølkeraa

do.

128'

Erdal

do.

134'

Gravdal- Kvarven

Osterf jorden

- Nordside 138'*

) Dybdal-Mundal

2det Niveau Middel 132'.

Hardangerfjord
do.

3die Niveau.
Østside 272' Vedvik — Kuglebarm

do. 288' Aarsnes— Svoldal

3die Niveau Middel 280'.

Keilhau og C. Boeck.

38

Ovenfor har jeg anslaaet efter en Beregning den gjen-
nemsnitlige Fejl, hvormed Bestemmelsevne af Strandliniernes
Højde antages beheftede, til mellem 10 og 11 Fod. Som man
vil se, er der kun ganske enkelte Undtagelsestilfælder, i hvilke
Afvigelsen mellem en Strandlinies maalte Højde og del tilsva-
rende Niveaus Middelhøjde naar denne Størrelse. Den gjen-
nemsnitlige Afvigeke er 4,a Fod.*) Man vil fremdeles se, at
der mellem den største Højde i et lavere Niveau og den
mindste Højde i det næst højere Niveau er et Sprang, der
(med kun 3 Undtagelser i 77 Tilfælder) betydelig overstiger
11 Fod. Spranget er i Gruppen A (Tromsø) i Middel 22', i
B (Alten) 22', i C (Varangerfjord) 49', i D (Throndhjera)
74' og i E (Bergen) 52', i Gjennemsnit 41 Fod. De for-
skjellige Niveauer synes saaledes at adskille sig ved den
foretagne Ordning saa godt fra hverandre, som Observa-
tionernes Nøjagtighed for Tiden tillader. At enkelte Strand-
linier ved nøjagtigere Bestemmelser kunne faa Plads i et
andet Niveau end det, til hvilket jeg har henført dem, er
vel rimeligt, men i det Hele tåget maa den af den oven-
staaende Ordning resulterende Række distinkte Niveauer
antages at være begrundet i selve Naturforholdene.

En Prøve paa Ordningens Rigtighed med Hensyn til
de forskjellige Niveauer faar man af følgende Liste, der
kun omfatter Grupperne A og B, da Niveauerne i de øv-
rige Strøg uden videre skille sig fra hverandre.

*•) Usikkerheden af mine Højdebestemm Iser bliver saaledes mindre
end ovenfor antaget, idet den istedetfor lo å 11 Fod gaar ned
til 4 å 5 Fod.

39
Antal maalte Højder.

Mellem A.

Tromsøgruppen. B

, Altengrupper

40 og

50 Fod

0

0

45 -

55 -

2

0

50 -

60 -

3

0

55 -

65 -

2

0

60 -
65 -

70 —
75 -

5

- Max.

5

1
2

70 -

80 —

1

3 Max.

75 -

85 -

2

2

80 -
85 -

90 -
95 -

4

. Max.

4

1

2 Max.

90 -

100 —

3

1

95 -

105 -

1

0

100 -

110 -

0

0

105 -

115 -

2

0

110 -

120 -

3

0

115 -

125 -

5

1

120 -

130 —

10 Max.

3 Max.

125 -

135 —

8

2

130 -

140 —

2

1

135 -

145 -

0

1

140 -

150 —

0

1

145 -
150 -

155 —

160 —

1

2

2
Max.

155 -

165 —

3 Max.

1

160 -

170 —

2

0

165 -

175 —

0

0

170 -

180 —

0

0

175 -

185 —

0

0

40

Antal maalte Højder.
Mellem A. Tromsøgruppen. B. Altengruppen.

180 og 190 Fod

1

1

185 - 195 —

4

1 Max.

190 - 200 —

6 Max.

0

195 - 205 -

5

200 - 210 —

2

205 - 215 —

0

210 - 220 -

0

215 - 225 —

0

220 - 230 —

0

225 - 235 —

0

230 - 240 —

0

235 - 245 —

0

240 - 250 —

0

245 - 255 —

0

250 - 260 —
255 - 265 —

2

2 Max.

260 - 270 —

0

265 - 275 —

0

270 - 280 —

0

275 - 285 —

0

280 - 290 -

0

285 - 295 —

0

290 - 300 —

0

295 - 305 —

1

300 - 310 —

2 Max.

305 - 315 —

1

310 - 320 —

0

41

Sætter man Rækken „Antal maalte Højder" op som
Ordinater i en Kurve, hvis Abscisser ere Højderne, saa
gruppere de maalte Højder sig (hvad der ogsaa sees af
Talrækken) om bestemte Maxima, hvis Abscisser udtrykke
den sandsynligste Højde af bestemte Niveauer. Mellem
disse optræde, som man ser, tydelige Sprang. De sær-
skilte Niveauer, der saaledes fremgaa af Kurven, ere
i den følgende Tabel sammenstillede med de ovenfor
fundne.

A. Tromsøgruppen.

B. Altengruppen.

Efter Kurve.

Før fundet,

. Kurve. Før fundet

Iste Niveau

67 Fod

62 Fod

75 Fod 73,5 Fod

2det —

86 —

89 -

90 — 89,5 —

3die —

126 —

124 —

126 — 128,5 —

4de -

159 —

159 -

152 — 152

5te —

193 -

194 —

186 - 186 -

6te -

258 —

258 -

7de —

305 —

305 —

Man ser, at den rene Sandsynlighedsberegning leder
paa nogle Fod nær til samme Resultat for de forskjellige
Niveauers Højde som den Ordning, der er foretaget med
Indtrykket fra Naturen til Hjelp.

I den følgende Tabel, hvor alle de særskilte Ni-
veauer fra de forskjellige Strøg af Kysten ere sammen-
stillede, er for Tromsø- og Altengrupperne opført Mid-
deltallet af de i ovenstaaende Tabel sammenstillede Re-
sultater.

12

Strandliniernes Niveauer — Højde over Havet
i norske Fod.

A

B

C

D

E

Tromsø.

Alten.

Varanger.

Throndhjem.

Bergen.

I.

65

74

58

II.

87

90

83

III.

125

127

132

IV.

159

152

154

v.

193

186

204

237

VI. 258

275 280

VII. 305 293

340
422
512
569
En merkelig Overensstemmelse finder Sted mellem de
to hverandre nærmest liggende Grupper, Tromsøgruppen
og Altengruppen. For sine to nederste Niveauers Ved-
kommende slutter ogsaa Varangergruppen sig til disse.
Dette synes mig et sterkt Vidnesbyrd om, at de Aarsager
og Omstændigheder, som Strandlinierne skylde sin Dan-
nelse og sin Højde over Havet, have været lige over hele
den nordlige Del af Norge. Ganske merkeligt er det og-
saa at se de to laveste iagttagne Niveauer i Bergens Stift
correspondere med tilsvarende i Tromsøgruppen. En fuld-
stændig Overensstemmelse af corresponderende Niveauer kan
ikke ventes efter mine Bestemmelser, men kan heller ikke
ansees for nødvendig for Antagelsen af ensartede Forhold

43

ved Strandliniernes Dannelse paa forskjellige fra hverandre
vidt adskildte Steder.

For at anskueliggjøre de forskjellige Strandlinie-Ni-
veauers Fordeling og Udbredelse over det Strøg, hvor jeg
har fundet dem hyppigst og tydeligst udviklet, er det neden-
staaende Kart construeret. Det omfatter Kysten fra Ofoten
til Hammerfest, altsaa Grupperne A og B. De forskjellige
Strandlinie-Niveauer ere afsatte paa Kartet med Romerske
Tal, der betegne — se Tabellen ovenfor — deres Orden
fra neden opad.

44

H. Hammerfest-Kvale

S. Sejland

A. Alten

R. Ringvas

K. Trorasø-Kvalo

Sn. Senjen

T. Tjeldsund

0. Ofotenfjord

45

Som man ser, er Norges Kyst paa hele den af Kartet
omfattede Strækning merket af Strandlinier i mindst 6
forskjellige Niveauer.

Det laveste Niveau, 65 Fod over Havet, findes hyppigt
i Fjordene Nord for Tromsø, i Tromsøsundet og Balsfjorden,
i Malangenfjorden, i Kvalsund og ud imod Havet, kort
rundt om Tromsø— Kvaløen. Det gjenfindes i Højden af
en lav Terasse i Tjeldsund. I Altenfjord og Vargesund
synes det laveste Niveau at ligge lidt højere, paa 74 Fod,
og gjenfindes paa hele Strækningen fra det Indre af Alten-
fjorden til Hammerfest — Kvaløen.

Niveau II, 87—90 Fod, er mindre fremtrædende. Det
findes paa Vestsiden af Tromsø— Kvalø og i Terrassse ved
Kvalsund (Ringvasø), samt paa Sejland og paa Hammer-
fest—Kvalø.

Niveau III, 125—127 Fod, er det mest fremtrædende
Niveau. Det sees i Fjordene Nord for Tromsø, rundt hele
Tromsø— Kvalø og tilgrændsende Fjordbreder. Det optræder
længere Syd paa Bjarkø og paa Østsiden af Hindø, og
indtager en fremtrædende Plads i Altenfjord og Varge-
sund.

Niveau IV findes i 159 Fods Højde ved den nordlige
Del af Gisund, flere Steder repræsenteret ved Terrasser.
I Vargesund findes det i 153 Fods Højde repræsenteret af
de skjønne Strandlinier i Sarabyfjeld, Kvænklubben og
Kvalsund (?).

Niveau V, 196 Fod, findes saavel paa Senjen, hvis
hele Sydside er merket deraf, og paa Dyrø, som længere
Syd i Tjeldsund. I Vargesund er det muligens repræsen-
teret ved Komagfjord, i Nesset nordenfor samme.

Niveau VI, 258 Fod, tilhører Ofotenfjord og

46

Niveau VII, 305 Fod, findes kun i Huglen udenfor
Rånen og i en Terrasse i Tjeldsund.

Varangerfjordens Niveauer ere hovedsagelig bestemte
ved Terrasser, og række fra Niveau I op til Niveau VII,
idet enkelte af de to første Gruppers Niveauer mangle,
medens enkelte andre komme mellem de højere af disse.

Strandlinierne i Throndhjems Stift ligge næsten alle
paa meget højere Niveauer end de som findes i det nord-
lige Norge.

Strandlinierne i Bergens Stift holde sig derimod nær
til Tromsøgruppens Niveauer.

Som man af Fortegnelsen ser, er den Udstrækning,
i hvilken en Strandlinie kan iagttages som sammenhængende
Linie, meget forskjellig. Den er størst i Tromsøgruppen,
hvor den i Gjennemsnit er næsten 6 Kvartmil (å 5922 Fod),
og mindre i Altengruppen, Throndhjems og Bergens Stift,
hvor den beløber sig i Gjennemsnit til 1,2 Kvartmil. I
Middel for alle Strandlinier, hvis Længde er noteret,
er den 3,7 Kvartmil eller 0.6 norske Mil, det er henimod
22,000 Fod.

I Tromsøgruppen findes følgende Udstrækning af de
til de forskjellige Niveauer svarende Strandlinier:

De forskjellige Stumper

tilsammen gjennemsnitlig

Niveau I. 47 Kvartmil 6,T Kvartmil

- III. 51 - 6,3 -

- IV. 7 - 7,0 -

- V. 7 - 4,3 -

I denne Gruppe, hvor Strandlinierne ere hyppigst, er
saaledes ogsaa deres Udstrækning størst.

Med Hensyn til Strandliniernes Art, det er deres Byg-

4?

ningsmaade, der ogsaa viser sig i deres Udseende, kan man
adskille flere Klasser.

1. Dybt indskaarne Strandlinier.
Throndhjem, nedre Linie Højt Niveau, indskaaret 50 Fod
Vang — Skaarliodden, Malan-

genfjord Niveau III

Sandvik — Grebstad, Malan-

genfjord — III -

Engeset — Kvalnes , Malan-

genfjord — III

Løgslet, Malangenfjord — III — 30 —

Kragnes, Kvalsund — III

Bosekop, Alten — I - 30-40 -

Kvalsund, VargesuDd — IV

Niveau III, der har en stor Udbredelse, leverer det
største Contingent til de sterkest indskaarne Linier.

2. Særdeles tydeligt

indskaarne Linier.

Fredø, Christiansund

Haarberget, Tjeldsund

Niveau V

Bjarkø

— III

Hals— Hof sø, Senjen

- V

Kalsletten, Tromsosund

— I

Movik do.

- III

Finland, Kvalø

- III

Tromma, do.

— I

Tønsnes, Tromsøsund

— III

Kvænklubben, Vargesund

- IV

Sarabyfjtld, du.

- IV

Niveau III er sterkest, Niveauerne I, IV og V i rin-

48

gere Grad repræsenterede blandt de særdeles tydeligt
indskaarne Linier.

3. Linier i Skov.

Slenglikammen, Throndhjemsfjord
Lensvik, do.

Arnes, Ofotenfjord Niveau IV

Hokvik, do. — V

Gaasvik— Leikvik, Tjeldsund — V

Dragø— Eide, Senjen — V

Vangsvik, do. — V

Dyrøgummen — V

Skognes, Gisund — IV

Lenvik, do. - - IV

Vedvik— Ruglebarm, Hardangerfjord
De Straudlinier, der vise sig paa Skraaningen af skov-
klædte Fjelde, forraade sin Tilstedeværelse derved, at man
ser et Sprang i Højden af Trætoppenes ellers jevnt opsti-
gende Rækker (Ex. Dyrøgummen^. Om Fjeldet var bart,
skulde visselig flere af disse Strandlinier blive at henregne
til Iste Klasse, og den største Del i alle Fald til 2den
Klasse. Flere komme vistuok ogsaa ind under den føl-
gende Klasse 5.

4. Tydeligt merkede Linier, som til enhver Tid
ville kunne erkjendes i Frastand.

Heraf haves en stor Mængde.

5. Strandlinier, vexlende med Terrasser.

Gaasvik— Leikvik, Tjeldsund Niveau V Klasse 3

Bundjord— Sletnes— Kaarvik— Lenvik — IV — 3

III

Klasse 1

I

—

1

II

—

4

II

—

4

III

og

I —

2

IV

—

2

—

1

49

Engeset -Kvalnes, Malangenfj ord Niveau III

Løgslet, do.

Ljøsø, Kvalø Vestside

Vengsø, do. do.

Grøtnes, Grøtsund

Saraby, Vargesund

Throndhjem"

I de her anførte Tilfælder ser man med al den ikke
ringe Skarphed, hvormed Øjet kan bedømme horizontale
Liniers Flugt, hvorledes Terrassernes Overfiade gaar i Flugt
med Strandlinien paa begge eller paa den ene Side af den
I Billedet fra Grøtnes har man et Exempel. Dette Fæno-
men optræder i alle Niveauer fra det laveste til det 5te i
Tromsøgruppen og ved Strandlinier af alle Klasser Ter-
rassernes Berettigelse til at deltage i Bestemmelsen af
Strandlinieniveauernes Højde er herved godtgjort.

6. Strandlinier, byggede af Fjærestene.

Disse forekomme, som anført, paa Varangernesset, hvor
de antagelig danne de fleste derværende Strandlinier.

Det første Indtryk, man modtager af en velbygget
Strandlinie, der har nogen Udstrækning i Længde, er at
den er et Merke efter en tidligere Havstand. Det er umu-
ligt at betragte en bestemt merket Linie, der løber halve
til hele Mile i — saavidt Øjet kan skjønne — det samme
Niveau langs Fjordbredden uden at sætte dens Oprin-
delse i Forbindelse med Fjordens Vandspejl. De Iagtta-
gelser af Strandlinier, af deres Forekomst, Udseende og
Højde, som jeg har havt Anledning til at gjøre, og de deraf

4

50

uddragne, ovenfor meddelte Resultater forekomme mig i
enhver Henseende at være til Støtte for Rigtigheden af
den efter den umiddelbare Iagttagelse antagne Aarsags-
forbindelse mellem Havspejlet og Strandlinierne. Strand-
liniernes hyppige Forekomst i vore Fjorde, Sunde og paa
vore Kyster, deres bestemte Gruppering i adskilte Ni-
veauer, der over store Strækninger kunne forfølges, og over
endnu større vise sig at correspondere i Højde, de tydelige
Sprang mellem disse Niveauer, og den fuldkorane Overens-
stemmelse mellem Højden afTerrassernesOverfladeog Strand-
linierne er tilsammen Omstændigheder, der pege med Styrke
hen paa Strandlinierne som dannede i Havets Niveau, og
senere løftede op over dette, i forskjellige Sæt, efter Ni-
veauernes Antal og indbyrdes Afstand. For de Strand-
liniers Vedkommende, der ere byggede af Fjærestene, ligger
denne Forklaring i Dagen. Thi i disse se vi, omend mu-
ligens tildels i noget større Maalestok, kun det samme,
som vi den Dag idag se i Fjæren. Her ligge runde Stene
og flade Stene, tilrundede paa Kanterne, der behandles af
Bølgelaget og ofte af dette opkastes til en virkelig Vold,
der ligger tilskue ved udfaldet Vand. Men for de Strand-
liniers Vedkommende, der ere de almindeligste, nemlig de,
der ere udarbejdede i selve Fjeldet fra en mindre Fures
til hele Chausséers eller Jernbaners Dimensioner, tør det,
med det Kjendskab vi endnu have til disse Fænomeners
Natur, for Tiden have sine store Vanskeligheder med For-
klaringen af deres Dannelsesmaade.

I det nuværende Havsniveau se vi paa de fleste Steder
af vor Kyst en Strandlinie tilstede og under videre Dan-
nelse. Dens Tilstedeværelse se vi i Fjæren, en Kystdan-
nelse, gjennem hvilken det er Regelen at en Fjeldside gaar

51

ned under Søens Spejl. Fjæren med sin svage Skraaning
udåd danner Strandliniens Plateau, Vejbane eller Grundflade,
og Marebakken, gjennem hvilken Overgangen sker til Dybet
danner dens ydre bratte Afhæld. At dette Forhold er det
raadende langs Kysten, i Modsætning til Fjeldets umiddel-
bare Nedgang i Dybet, kan man overbevise sig om ved at
kaste et Øje paa vore Kystkarter. Paa de nyere og fuld-
stændigcre af disse er med en stiplet Linie angivet den
saakaldte Slaggrund, der betegner den Grændse indenfor
hvilken et Fartøj ikke maa nærme sig Landet. Man vil
finde, at Kyster uden Slaggrund, hvor Fjeldet gaar brat
ned i Dybet, er forholdsvis mindre hyppige. Regelen er
en Fjære med sin Marebakke, der ofte findes der, hvor
Fjeldet ovenfor er brat. Dette er ogsaa erfarne Hydrogra-
fers Indtryk. — En Fjære, med sin Marebakke, løftet op
over Havets Niveau, giver en Strandlinie.

Hermed komme vi dog ikke stort længere end til
Fjærestens-Strandlinierne. Prof. Kjerulf*) har gjort op-
merksom paa det ordnende Arbejde, Havet udfører paa det
fra Fjeldsiden løsgledne og nedfaldte Materiale. Hr. H.
Reusch**) har endvidere gjort opmerksom paa et Tilfælde,
i hvilket en Fjeldside er merket afSøen i Forbindelse med
Dannelsen af en Fjære. Disse Virkninger af Havet ved
dets Bevægelse mod Kysten kunne vistnok i mange Tilfæl-
der forklare eller ialfald hjelpe til at forklare Dannelsen
af flere Strandlinier, hvori Fjeldet tildels er gravet ud, og
det udgravede Materiale oplagt udenfor og nedenfor som

f) Om Skuringsmerker, Glacialformationen, Terrasser og Strå dliuier.

II Side 90.
*) Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger f. 1874 Side 284.

Fjære — Marebakke. Men naar vi staa ligeoverfor de af
Naturen i selve Berget bedst udarbejdede Strandlinier, saa-
danne som Throndhjeras og begge Kvaløernes, der have et
Grundplan af 30—50 Fods Bredde og en brat Indervæg
af 30—40 Fods Højde, med liden eller ingen Ur i Bunden
og paa Skraaningen nedenfor, ligeoverfor et Skaar i Fjeldet
af 500 til 700 Kvadratfods Tversnit, saa lede vi eller have
vi ialfald hidtil ledet forgjæves efter noget lignende i det
nuværende Havsniveau ved vove Kyster.

Som Momenter, der fortjene at tåges i Betragtning
ved Spørgsmaalet om Strandliniernes Dannelse, skal jeg
nævne følgende:

Strandlinierne have sin største Hyppighed baade med
Hensyn til Udstrækning i Længde og Niveauernes Antal i
Tromsø Stift og Vestfinmarken.

Strandlinierne i disse Egne ligge i det Hele tåget paa
lavere Niveauer end i de Dele af det sydligere liggende
Land, hvor saadanne kjendes.

Strandlinierne i de samme Egne ere for en stor Del
dybt indgravede i Fjeldsiderne.

Paa de Steder, hvor dette tinder Sted, gaar der med
Flo og Fjære en sterk Strøm.

Paa de Steder, hvor der er to Strandlinier, den ene
over den anden, er gjerne den ene meget dybt eller sær-
deles tydeligt indskaaret. Saadanne Steder synes fortrinsvis
skikkede for Dannelsen af Strandlinier.

Torghatteis Axler ligge i Niveau med Strandlinien
paa Lekø. Et Indtryk har jeg af, at det mod Søen ven-
dende lavere Forland paa flere Steder paa Kysten ligger
bestemt under Niveauet af en nærliggende ^trandlinie.
Over dette rejse sig isolerede Kupper (Sverresborgklimpen

53

ved Throndhjem, Bremsneshatten ved Christianaund, Torg-
hatten, en Knause paa Halvøen ved Senjens Sydside.

Til at o; stille nogen Theori om Strandliniernes Dan-
nelse, er imidlertid det forhaandenværende Materiale og
Kundskaben om Strandliniernes Natur og topografiske For-
hold endnu altfor ringe. En videre Undersøgelse afStrand-
linierne i alle Retninger, nøjagtigere Bestemmelser af deres
Udbredelse, Beskaffenhed, Højder, er derfor meget ønskelig.
Dertil fordres vidtløftige Rejser, god og bekvem Befordring,
foråt spare Tid og Kræfter _(et Dampskib vilde være det
bedste) og passende Maaleapparater. En Undersøgelse af
Varangernessets Strandlinier turde give gode Oplysninger
til de andre Egnes Forstaaelse.

De Træsnit, der ledsage denne Afhandling, for at give Læseren
en Forestilling om forskjellige Strandliniers Udseende, ere skaarne
efter Skitser, tagne af Forfatteren paa Stedet, •