(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Botanisk tidsskrift"



i'Hv^i?^^ 



■1 ■ . -J- 



^-■t 



V— fcv 



>* .-* 










''•^^^' 



■^-^ 



- -" - — '^-j^ 

, a^LICATA DD LA EIELIOTHEQUB 

mr €»IKEEVA.:--:S BOTAKIQUE DS GENEVE 
VEHBU EK 1322 



JOURNAL DE BOTANIQUE 

PUBLIE PAR LA SOGIETE BOTANIQUE DE COPEiXHAGUE. 

TOME 21. 



BOTANISK TIDSSKRIFT 



CDGIVET AF 



DEN BOTANISKE FORENING I mBENHAVN. 



REDIGERET AP 



L. KOLDERUP ROSENVINGE. 



BIND 21. 



MED 7 TAYLER OG 60 TEXTFIGl'EER. 

- -' I - < Q i '■ r ^ 
BTTPLICATA DE LA BIBLTOTH]EQir& 
DU CONSERVE. ^ ECT DE GE]SrE\rg 



^*J EI - if 

KJ0BENHAVN. 
H. HAGERUPS BOGHANDEL. 

BIANCO LUXOS KGI-. HOF-BOGTRVKKEKI F. DSETER. 

1897—98. 






1-: \ e 



Xfh' 



1. Hefte, S. 1—128 og I— XVI samt Tavle 1-4 udkom i Juni 1897. 

± Hefte, S. 129—240 og XVII— XL samt Tavle 5—7 udkom i December 

1897. 
3. Hefte, S. 241—364 og XLI-LX udkom i Juli 1898. 



Indholdsfoptegnelse. 

(Table des matieres.) 



Afhandlinffer. 

Side 

A. Didrichsen: Oia Gj'peraceernes Kim II 1. 

— Sur rerabryon des Cyperacees 9. 

C. Ostenfeld-Hansen: Fanerogamer og Karkryptogamer fra Faeroerne 

samlede i 1896 11. 

— Contribution a la flore de Tile Jan-Mayen 18. 

Theodor Holm: Contributions to the flora of Iceland 33. 

E. Rostrnp: Mykologiske Meddelelser (VII). Spredte lagttagelser fra 

189.5— 9<j 37. 

— Contributions mycologiques (VII), pour les annees 1895 et 1896 50. 
P. Kelpin Ravn: Sur I'existence de ,cystolithes rudimentaires" sili- 

cifies cliez quelques Loranthacees 53. 

Eug. "Warming : Exkursionen til Skagen i Juli 1896 (Tavle 1—4). . .59. 

F. Kelpin Ravn: Fortegnelse over Karplanter, fundne paa Jyllands 

Nordspids, samt: Sasbys Flora ved E. Rostrnp 113. 

F. Bergesen: Beretning om et Par Exkursioner i Sydspanien (Tavle 

5 og 6) '. 1.39. 

0. G-elert : Nogle Bemaerkninger i Anledning af Hr. Professor Job. 

Langes: Endnu en Gang Primula veris 151. 

C.Jensen: Beretning om en Rejse til Fa^roerne i 1896 157. 

C. Ostenfeld: Note corrective sur la flore de Tile Jan-Mayen .... 220. 
J. Baagee : Potamogeton undulatus Wolfgang (P. crispus L. X P. 

2}raelongus Wulf.) (Tavle 7) 221. 

Job. Lange: Til Erindring om Botanikeren B. Kamphovener 237. 

Ove Paulsen: Om Vegetationen paa Anholt 264. 

0. Gelert: Notes on Arctic Plants. I— III _. 287. 

— Bem^rkninger om arktiske Planter I — III 311. 

Morten Pedersen: Note sur les crampons chez le Laminaria sac- 

charina (L.) Lam 319. 

— Om Haptererne bos Laminaria saccharina (L.) Lam 326. 

0. G.Petersen: En Bog med en fastvoxet hsengende Gren 329. 

— En ejendommelig Grenfordobling hos en Pil 334. 

0. Gelert og C. Ostenfeld: Nogle Bidrag til Islands Flora 339. 

Helgi Jonsson: Vaar- og Host-Exkursioner i Island 1897 349. 



Meddelelser fra den botaniske Forening i Kje-benhavn, 

Exkursioner i 1896 Side 

til Tellose-Egnen I. 

til Skagen og Omegn II. 

til Boserup Skov IV. 

Exkursioner i 1897 

til Skovene ved Borup og Alindelille XXII. 

til Hanherrederne XXIII. 

til Horsholm og Folehave XXVII. 

Generalforsamlinger i 1897 XIII, XXI. L. 

— i 1898 LI. 

Meder i 1896. XVI. 

N. Hartz: Bidrag til Danmarks fossile og subfossile Flora XVI. 

M»der i 1897. XVII. 

Ove Paulsen: Om Anholts Vegetation XVIII. 

0. G.Petersen: Om Salix-Slxgtens Bladleje XIX. 

— Om de i visse Goniferers Trakeider forekommende 

Tv*rbjajlker XIX. 

Kolderup Rosenvinge: Om Pleurocladia lacustris A.Bv. XX, 

— Om parasitiske Florideer XX. 

G. Raunkiaer: Salices med androgyne Rakler XXI. 

F. K. Ravn: Om Anatomien af Viscum articulatum . . . XLI. 
E. Warming: Om Danmarks botaniske Unders0gelse XLII, XLVII. 

— Modne Fr0 af Ginkgo biloba XLVII. 

Hjalmar Jensen: Om ^Salpetersvampen" XLVIIL 

N. Hartz: Om Danmarks glaciale og postglaciale Flora . XLIX. 

C. Km use: Om Vegetationen i Egedesminde Skjaergaard XLIX. 

Dansk 'botanlsk Litteratur i 1896 (A. Mentz) XXXIV. 

Mindre Meddelelser. 

De i Danmark voxende ramose Sparganium-Arter (G. 

Ostenfeld) ' V. 

Er Pohjgala NeutrumV (Job. Lange) IX. 

Primula officinalis v. concolor Brenner (0. Gelert) .... XXVIII. 

Sparganium affine Schnitzl. i Danmark (G. Ostenfeld) . . XXVIII. 

Botrychiuni simplex Hitchcock i Danmark (G. Ostenfeld) XXIX. 

Polemonium coerulenm L. (G. Ostenfeld) XXX, LIV. 

Om Polygalas Kjon (V. Str0m) XXX. 

Om Reglerne for den botaniske Nomenklatur XXXI. 

Latlmea og Orohanche (Th. Schiotz) LIII. 

Taraxacum Icevigatxmi (Willd.) DG LIII. 

Pulmonaria angustifolia L LIV. 

De sjajldne Plantearter i Alindelille Fredskov LV. 

Udstillinger XI, XIL 

Videnskabelige Rejser XH, XXXIV, LIV. 

Personalia XII, XXXIV, LVI. 

Den botan. Forenings Reservefond XII. LV. 

Botanisk Rejsefond XIII, LV. 

Marint biologisk Kursus XXXIV, 






Om Cyperaceernes Kim. 

Af A. Didrichsen. 



1 IDde Bind af dette Tidsskrift publicerede jeg en lille 
Meddelelse om Cyperaceernes Kim , i hvilken jeg paaviste, 
at der bestaar en temmelig noje Overensstemmelse mellem 
de i Udseende ret forskjellige Typer af Kim, samt gjorde 
opmeerksom paa, at Kimene af den mest afvigende Type 
hidtil vare blevne urigtig opfattede. 

Siden dengang bar jeg nu og da haft Lejlighed til at 
unders0ge Kim af andre Slsegter og Arter b'gesom ogsaa 
forskjellige Stadier af Kimdannelsen , uden dog at vaere i 
Stand til at meddele en sammenhasngende Udviklingsreekke, 
iscer paa Grund af Vanskeligheden ved at udprseparere de 
unge Kim af Ffohviden. 

Alle de Kim af modne Fi-0 af forskjellige Cyperaceer, 

som jeg bar undersogt, kunne benfores til en eller anden af 

de Typer, som omtaltes i den na^vnte lille Meddelelse, und- 

tagen Kimen af Cladium Mariscus (L.). Denne (Fig. 1) er 

et lille pasreformet Legeme med meget svagt udpreegede Or- 

ganer; i den smallere Ende ligger Kimroden, der dog kun 

CO er kjendelig ved Suspensor, en Kimknop findes enten slet 

'^^ ikke, eller ogsaa antyder en ubetydelig Fordybning i Kimens 

a ene Side Pladsen, hvor den vil danne sig. CIadium-\\\mei\ 



er af forholdsvis rin2;e Storrelse. saa at den ofte er vanske- 

ZD Botanisk Tidsskrift. 21. BiuJ. 1 



< 



2 



ligat fmde; saa raeget mserkeligere er det derfor, atTschirch^) 
i sin Omtale af Sugeorganet bemaerker om dette, at han 
„kun hos Cladium fandt det stort og kraftig udviklet", saa- 





Fig. 1. Cladium Marisciis. A. Kim (200:1) s. Suspensor. 
B. En Del af samme i optisk La^ngdesnit (500:1). 

ledes som det ellers ser ud ved Spiringen, og afbilder Kimen 
med sit Sugeorgan naisten opfyldende hele Frehviden. Ikke 
meget forskjellig fra denne er Kimen af Schoenus nigricans L. 
Det er vasrd at Isegge Mserke til, at der blandt Cypera- 
ceerne kan forekomme Kim med svag Differentiering, idet 
noget saadant jo er det ssedvanlige i Jmicaceernes Familie: 
i Jmicus-S]segien er en Kimknop slet ikke anlagt f0r Spi- 
ringen, som nfermere oplyst af Fleischer'-'), hos Luzida kan 
baade Hulen og forste L0vblad vaere tilstede. Fleischers 
Figur af Kimen af Luzula muUiflora viser megen Lighed 
med den her afbildede af Cladium, der dog for Kimknoppens 
Vedkommende maa siges at vsere endnu simplere end hin 
(Sugeorganets noget sterre Bredde har Cladium til faelles 
med alle Cyperaceer). Juncaceerne henfores som bekjendt 



*) Physiologische Studien iiber die Samen, insbesondere die Saug- 
organe derselben. Ann. du jardin bot. de Buitenzorg. IX. 1801, 
pag. 166 ; pi. XXIV, lig. 35. 

-) Beitrage zur Emliryologie dev Monokotylen und Dikotylen. Flora. 



Neue Reihe 32. Jahrg. 1874. 



at mange til Liliiflorernes Orden og fj^ernes altsaa vidl fra 
Cyperaceerne ; men der findes dog saa mange Overensstem- 
melser mellem de to Familier baade i morfologiske Forhold, 
som Blomstens, Blomsterstandenes ^) og Stevkomenes -) Byg- 
ning, og i anatomiske Forhold, saasom Ledningsstraengenes 
Bygning og det mekaniske Vsevs Beliggenhed ^), at det maa 
synes meget naturligt at give dem begge Plads i Ordenen 
Glumiflora' sammen med Graesserne. Den Gmppe indenfor 
Cyperaceerne, der i saa Fald danner Tilknytningsleddet til 
Jimcaceerne , er netop Rhynchosporeie , og den Liglied. der 
som omtalt findes i Kimenes Former, er maaske ikke iiden 
systematisk Betydning: at Spiringen foregaar paa en belt 
forskjellig Maade i de to Familier, maa dog vel erindres. 

Ligesom imidlertid i de enkelte naturlige Grupper blandt 
Cyperaceerne de forskjellige Typer af Kim forekomme jsevn- 
sides, saaledes er det ingenlunde bos alle Rhyncbosporeer, 
at Kimen er af den omtalte Beskaffenbed : hos Bhynchospora 
alba Vabl er den saaledes kegleformet, bar Roden liggende 
i den spidse Ende og Kimknoppen i en lukket Hule i 
den ene Side, er altsaa byg- 



get 



ganske som bos Carex- 



Arterne ; endogsaa Cijpenis-Ty^BW 
bar jeg fmidet i samme Gruppe, 
nemlig bos Remirea maritima 
Aublet og bos Ecklonea capensis 
Steud. (Fig. 2), bvilken sidste for 
0vrigt er ejendommelig ved det 
brede og staerkt tilspidsede Scu- 
tellum. 




Fig. i. Ecklonea capensis. Kim. 
( -2(Xl : 1 ) . r . Radicula. s. Suspensor. 



') Sml. Celakovsky: Ueber die ahrchenartigen Partialinflorescenzen der 
Rhynchosporeen. Berichte d. deutschen bot. Gesellschaft. V.' 1887. 

^1 Sml. Wille: Ueber die Entwickelungsgeschichte der Pollenkorner der 
Angiospermen und das Wachsthum der Membranen durcb Intus- 
susception. 188(5. 

^) Sml. Schwendener: Das mechanische Princip im anatomischen Bau 
der Monokotylen. 

1* 



Carex-Typen maa aabenbart betragtes som mindst at- 
vigencle fra det blandt Monokotyledonerne ssedvanlige For- 
hold, idet hele Afvigelsen jo bestaar i Sugeorganets Skjold- 
form og deri, at Plumula-Hulen er lukket. Nu viser en 
Unders0gelse af denne Kims Dannelse (Fig. 3), at den paa 

et vist Stadium (A) er af 
ganske normalt Udseende, 
med en Fordybning i den 
ene Side; den Del, der lig- 
ger nedenfor denne, bliver 
Kimrod og -staengel, den Del, 
der ligger ovenfor, Kimblad ; 
det er det sidstnaivnte, som 
danner Sugeorganet. I For- 
dybningen anlsegges snart 
forste Lovblad og derefter 
andet, men samtidig be- 
gynde Randene af Hulen at 
voxe ud for at naa sam- 
men udenom Kimknoppen 
(hvor der kun bliver en 
ganske smal Ltengdespalte 
tilbage) og endelig ved Spiringen at danne en Skede; denne 
maa utvivlsomt betragtes som en Del af Kimbladet. 

I Meddelelsen i 19de Bind gav jeg en Afbildning af 
Kimen af Cyperus deconqjosifus , der er meget paafaldende 
ved at have Kimknoppen beliggende i den nedre Ende, 
o: umiddelbart indenfor Froets Mikropyle, omgiven af en 
Skede som den, der hos Carex dannes ved Spiringen, medens 
den meget ubetydelige Rod ligger hojt oppe paa Kimens 
Side. Den samme-Type bar jeg fundet hos alle de Ci/penis- 
Arter, som jeg siden har imders0gt, og endvidere hos fol- 
gende: Lippocarpha SeUoiviana Kunth, Courtoisia cyperoides 
Nees, Kyllingia triceps L. fil., K. odorafa Vahl, Scirpus 
Holosclioenns L., Isolepis pyymcea (Vahl) Kth., Finibrisfylis 




Fig. 3. Carex vulpina L. A (500:1) 

og B (200:1): Stadier af Kimdannelsen. 

C (500:1) viser forste Lovblad (fi) 

anlagt i Hulen, D (365:1) tillige 

andet (/i). 




Fir. 4. Isolepis pygmcea. 
Kim. (Obj.V). 



diphylla Vahl, og Scleria sp. ; de tvende sidstnsevnte afvige 
paa forskjellig Maade ved Formen af Scutellum, Isolepis 
pygmcea (Fig 4) ved den inffirkelige Indseenkning , i hvilken 
Radiciila er beliggende. vendende 
halvt opad; endelig som nsevnt, hos 
Ecklonea capensis og Remirea mari- 
tima. — Hvorledes Kimeii i disse Til- 
faelde faar den ejendommelige Skik- 
kelse, der er noget helt onivendt af, 
hvad man er vant til at se, kan 
jeg nu oplyse: thi at den ikke fra 
forst af anlajgges med en saadan 
Form, kunde der paa Forhaand 
nasppe vaere Tvivl om. Det viser 
sig da virkelig, at den ganske unge 
Kim ogsaa hos disse Cyperaceer har 
et normalt Udseende (Fig. 3 A kan lige saa godt gjselde for 
en af dem). Suspensor og dermed Radicula dannes nemlig 
her. som overalt, lige indenfor Mikropyle, og Plumula-Hulen 
anlasgges i Kimens Side. Naar Delenes indbyrdes Stilling 
siden bliver omvendt, sker dette, som det fremgaar af de 
vedfojede Figm'er af Stadier i Kimens Dannelse hos Cypenis 
mucronatus Rottb. (Fig. 5), ved en meget kraftig Vsext i 
de Hulen omgivende Partier, hvormed folger en Forskyd- 
ning af Rodanlaegget ; ved denne tra^kkes Suspensor ud til 
en lang, meget tynd Traad, der aabenbart tilsidst rives over; 
paa Kim af modne Fr0 viser den sig nemlig altid aaben i 
Spidsen og helt fri for Celleindhold. — Paa Kim af denne 
Type slutte Skedens Rande oftest tset sammen, men i mange 
Tilfaelde er Spalten saa vid, at Spidsen af forste Lovblad 
kan stikke frit frem, ligesom Tilfaeldet plejer at vsere hos 
Enop/iorum-AYievne , der med Hensyn til Uddannelsen af 
Skeden staa paa Overgangen mellem denne og Careaj-Typen. 
Det staar endnii tilbage at omtale de mserkelige padde- 
hatformede Kim hos nogle Scirpus- og Eleocharis-Arier. 



6 



(Nogle here til Carew-Tjpen , som S. Caricis Retz. og S. 
ccespitosus L.) Det ejendornmelige Udseende hidr0rer fra, at 
Scutellum er bredt og skiveformet , samt fra at Skeden er 
forsynet ined en Pladedel, men heri bestaar ogsaa hele For- 
skjellen fra CyiJerus-Typen. Der kan heller ikke vaere Tvivl 
om, at der her maa foregaa en lignende Drejning under 
den unge Kims Udvikling som den for omtalte. — Den 
samme Misforstaaelse af disse Kims Bygning, som hidtil har 
vffiret raadende, er for ovrigt nylig kommen frem igjen, idet 






Fig. 5. Cyiierus mucronatns 

A og B (500:1). Unge Stadier af Kimdannelsen. C og D (^00:1) 

vise den begyndende Drejning. E Fa^rdig Kim liggende i Fr0- 

hviden. k. Kimsaekkens Grsense, a og a, Sicedens Rande. 

Schlickum^) afbilder og omtaler Kimen af Scirjms lacuster 
fuldstsendig i Tilslutning til Wilczek-). Idet begge disse For- 
fattere gaa ud fra den Forudssetning, at Skedens Pladedel 
er Kimroden, fmde de, at forste Lovblad her staar til 



^) Morphologischer und anatomischer Vergleich der Kotyledonen imd 
ersten Laubblatter der Keimptlanzen der Monokotylen. Bibliotheca 
Botanica. 35. 1896. 

^) Beitrage zur Kenntnis des Baues der Frucht und des Samens der 
Cyperaceen. Botanisches Gentralblatt. Band LI. 1892, pag. 228. 



samme Side som Kimbladet, i Modssetning til det saedvan- 

lise Forhold, hvilken Afvigelse Schlickum da forklarer som 

en Virkning af Pladsforhold . idet Kimens ejendommelige, 

krummede Form giver bedst Plads for f0rste Lovblads Ud- 

vikling paa den fra Rodeii vendende Side. Hele denne For- 

klaring er der nu ingen Grand til at gaa ind paa her. da 

en saadan iissedvanlig Afvigelse i Bladstillingen som den an- 

tagne slet ikke er til Stede. 

Hvad Spiringen hos Cyperaceerne angaar, da er den 

for flere Stegters Vedkommende bekjendt og angives at 

foregaa i det vsesentlige ens hos dem alle. Klebs^) henforer 

Cyperaceerne til sin 4de Type, for hvilken det er karakteri- 

stisk, at Kimbladskeden voxer]f0rst frem ved Spiringen, 

medens Rodens Fnnktion varetages af en Krans af lange 

Haar, der dannes „ved Basis af Kotyledonarskeden", indtil 

den endelig selv voxer i Lsengden. Schlickum bemeerker dog 

ved Omtalen af Care.v foUiculata, at Koden meget tidlig be- 

gynder at voxe; ogsaa den vedfojede Figur af en spirende 

Kim af Cladium Mariscus (Fig. G) viser 

en i Forhold til Kimknoppen meget ud- 

viklet Rod, men det maa her erindres, 

at Kimknoppen jo, som omtalt, er yderst 

svagt udviklet i den hvilende Cladium- 

Kim. Paa Udt a^ldre Stadier ere alle 

Gy])erace - Kimplanter sikkert temmelig pig. G. Cladium Maris- 

ens i Udseende, Fig. 7 viser et saadant. c«s. Et tidligt Spiring:^- 

stadium. (4o:li. 
Hos de Scirpus-Aviei- og beslaegtede, 

hos hvilke Kimbladskeden bar Pladedel. voxer denne ved 

Spiringen ud og bliver strax til en assimilerende Blad- 

plade (den ses paa Fig. 8). Hos Eleocharis palustris (L.) 

er denne Pladedel ofte gT0n allerede i den hvilende Kim. — 

Forholdsvis aller tidligst kan Kimknoppen aabenbart traede 




1) Beitrage zur Morphologie und Biologic der Keimung. Untersuchungen 
aus dem botanischen Institut zu Tubingen. I. 1885. pag. 571. 



8 



Fig. 7. Cladium 



frem hos de Former (vistnok de allerfleste 

Gyperaceer), hvor den i Froet er beliggende 

umiddelbart indenfor Mikropyle; denne Be- 

liggenhed er, som det jo ogsaa fremgaar af 

Udviklingshistorien, noget sekundasrt, og det er 

tydeligt, at den i hojeste Grad er i Overens- 

stemmelse med Familiens biologiske Ejendom- 

melighed ved Spiringen: at Plumula skyder 

frem forend Radicula, idet den f0rste jo i disse 

Tilfselde allerede for Hviletilstanden er ilet forud 

for sidstnsevnte i sin Udvikling. 

Hvad Kimbladets Beskaffenhed hos Mono- 

Mariscus. En kotyledonernc angaar, er der endnu megen 

ung Kimplante. Uklarhed til Stede ; dog maa det betragtes som 

fastslaaet, at Skeden er en Del af Kimbladet, 

og det samme gjselder aabenbart om Suge- 

organet; disse to vigtige Dele af Kimplanten 

ere sasdvanlig forbundne ved et kortere eller 

lasngere Stilkparti , der snart udgaar fra 

Skedens Rand, bl. a. hos Juncaceerne, snart 

fra dens Basis, undertiden endog skilt fra 

denne ved et Mellemstykke („Hypokotyl-'), 

saaledes som Tilfaeldet er hos Gyperaceerne. 

Overgange mellem disse to Spiringsformer fore- 

.,. 0^7 7 komme, og Schlickum beskriver flere saadanne 
Fig. 8. Eleocha- ' *= 

ris capitata {L). i sit ovenfor citerede Arbejde, til hvilket for 

R. Bl. En ung Qy^igt kan henvises med Hensyn til Kimbladets 
Kimplante. 

Morfologi. 




Kjebenhavn, den 1. Oktbr. 18V36. 



9 



Sur rembryon des Cyp^racees. 
II. ' 

Par A. Didriclisen. 

(Resume de Taiticle precedent.) 



A.pres avoir publie dans le tome XIX de ce jour- 
nal une note sur I'embryon des Gyperacees j'ai eu, de 
temps en temps, Toccasion d'examiner les embryons de quel- 
ques autres genres et especes qui peuvent etre rapportes 
tous a quelques-uns des types y mentionnes, excepte celui 
du Cladinni Mariscus (L.). Gelui-ci est un petit corps pyri- 
forme d'une organisation aussi simple que celle des em- 
bryons de certaines Joncees; Tendroit oi^i va se former la 
plumule n'est indique que par une faible depression de Tun 
cote de I'embryon, et la radicule ne se fait remarquer que 
par le suspenseur (tig. 1). L'embryon du Schoenus nigri- 
cans L. n'est pas tres different de celui-la. 

Le type parmi les embryons des Gyperacees le moins 
different des embryons monocotyledones ordinaires est celui 
des Carex: la seule anomalie est ce que la cavite contenant 
la plumule est fermee. La figure 3 montre que des stades 
jeunes de la formation de I'embryon sont bien normaux. Outre 
chez les Carex j'ai trouve ce type dans les EhyjicJiospora 
(R. alba Vahl) et dans quelques Scirpus (S. Caricis Retz. et 
S. caespitosus) L. 

Dans ma premiere note je donnai une figure de I'em- 
bryon du Cyperus decompjositus qui est tres etrange en ayant 
la plumule situee dans Textremite inferieure, o: immediate- 
ment au dedans de la micropyle de la graine, entouree par 
une gaine (appartenant au cotyledon) comme celle qui se 



10 



forme chez les Care^c pendant la germination, tandis que la 
radicule tres petite est situee sur le cote de I'embryon. Le 
meme type se trouve dans tons les autres Cijpenis que j'ai 
examines et en outre dans les especes suivantes: Lippo- 
carpha Sellowiana Kunth, Courtoisia cyperoides Nees, Ktjl- 
lingia triceps L. fil., K. odorata Vahl, Sciipns HoJosdioemm 
L., Isolepis pyymcea (Vahl) Kth.. (Fig. 4), Fimbristylis di- 
phylla Vahl, Sderia sp., Ecklonea capensis Steud. (Fig. 2.), 
Bemirea maritima Aublet. J'ai trouve maintenant que I'em- 
bryon tres jeune a aussi -dans ces Gyperacees un aspect 
bien normal, mais pendant le developpement (Fig. 5) il se 
fait par la croissance tres vive des parties enveloppant la 
cavite un deplacement de la radicule naissante par lequel 
le suspenseur est fortement etendu et ensuite rompu. 

La meme meprise sur I'organisation des embryons 
etranges a forme d'agaric de quelques especes de Scirpms 
et d'Eleocharis qui a domine jusqu'ici a reparu recemment. 
M. Schlickum ^) mentionnant et figurant I'embryon du S. 
laciister exactement d'accord avec M. Wilczek-). En realite 
ces embryons ne dilferent qu'en des points peu importants 
de celui des Cyperus: par, la grande largeur du cotyledon 
(„scutellum") et par ce que la gaine est munie d'un limbe; 
I'interpretation de ce limbe comme la radicule a ete surtout 
la cause de la meprise. Pendant la germination le limbe 
devient aussitot vert et assimilant. Excepte Texistence de 
celui-ci dans quelques especes, toutes les plantules de Gype- 
racees sont sans doute assez pareilles d'aspect (le quatrieme 
type de M. Klebs). Le deplacement mentionne des organes 
de quelques especes (probablement de la plupart des Gype- 
racees) est bien d'accord avec le caractere biologique de la 
germination, que la plumule s'avance avant la radicule. 



et ^) voir page 6. 



11 



Fanerogamer og Karkryptogamer fra 
Faer^erne samlede i 1896 

af 

C. Ostenfeld ■ Hansen. 



JMaterialet til denne Liste over ftereiske Faneroganier 
og- Karkryptogarner stamme fra Indsamlinger i 1896 1) af 
Apotheker C. Jensen, der bes0gte 0erne for Mosfloraens 
Skyld, 2) af Lojtnant Lorn holt, der deltog i Generalstabens 
Opmaalingsarbejder, hovedsagelig paa Xordreeerne, og 3) af 
Forf., der after i Aar besegte et Par Steder paa Forbirejse 
med den danske Dybhavsexpeditions Skib, Krydseren „In- 
golf". Desuden bar jeg revideret nogle Exemplarer i det 
fseroiske Herbarium i Kjobenhavns botaniske jMuseum. — 
Samtidig med Borgesens og min i Fjor publicerede Liste 
(Planter samlede paa Fa^roerne i 1895. Bot. Tidssk. 20. Bd. 
2. Hefte) indeholdt Botaniska Xotiser 1896, ± Hefte ogsaa et 
Bidrag til Fseroernes Fanerogamflora af H. G. Simmons, 
som havde opholdt sig paa 0erne nogle Maaneder i 1895 
og hovedsagelig samlet Alger. Heri findes adskillige inter- 
essante Forogelser for Floraen, saaledes CaUitriche vernalis 
Koch, Pofamogeto)/ natans L. og Glyceria niaritima (Huds.) 
Wahlb., samt de indslaabte Arter: Sonclms arvensis L. og 
Trichera arvensis (L.) Schrad. Dernsest har Simmons be- 
stemt de fgeroiske AlchemiUce efter B user's Studier over 
denne Slsegt og derved blandt andet klaret den Forvirring, 
der herskede ved Bensevnelsen af den fteroisk-ostislandske, 
intermedioere Form, som han har optaget som Art under 



12 



Navnet A. fcerpensis (Lge) Bus. Omend jeg ikke kaii vasre 
enig med ham i at betragte den som selvstsendig Art, er det 
i alt Fald forelebig mest neutralt at lade den gaa under et 
eget Navn. Ogsaa af Slsegten Euphrasia, som fornylig er 
bleven Gjenstand for monografisk Behandling af Prof. We tt- 
s t e i n ^), liar S i m m o n s indsamlet en Del Materiale, der efter 
Wettstein's Bestemmelser indeholdt folgende Arter : E.lati- 
folia Pursh (udbredt i arktiske Egne, f. Ex. Island og Gr0n- 
land), E. foulaensis Towns. (i0vrigt kun kjendt fra Shetlands- 
oerne) og E. horealis (Towns.) Wettst. (England og Skotland). 

I min forrige Liste (1. c. p. 149) omtalte jeg en Forteg- 
nelse over fseroiske Planter, der var forfattet af Dr. F. Kurtz 
i Argentina, og hvori var folgende Foregelser for Floraen: 
Potamofjeton alpinus Balb., Myosotis arenaria Schrad. og 
PoJijgala vulgaris L. var. grandiflora Bab., samt Plantago 
maritima L. var. borealis (Lge). Dr. Kurtz bar nu vgeret 
saa venlig uden Opfordring fra min Side at sende mig Ex- 
em plarer af disse Arter. 

Desvserre kan jeg ikke vaere enig med ham i Bestem- 
melserne, der viste sig at veere urigtige alle 4. „Potamogeton 
alpinus Balb." er kun P. polygonifolius Pourr., Fseroernes 
almindeligste Potamogeton- Art. „Pohjgala vulgaris L. var. 
grandiflora Bab." er P. depressa Wenderoth. .^Plantago 
maritima L. var. horealis (Lge.)" er identisk med var. pyg- 
ma'a Lge. (Rostrup: Fasroernes Flora p. 55), hvad jeg tid- 
ligere ogsaa an tog (1. c. p. 149). Af „ Myosotis arenaria Schrad," 
sendte Dr. Kurtz et islandsk Exemplar, der viste sig at vaer.e 
M. arvensis Roth., men paa Etiketten stod: „Specimen uni- 
cum in insulis Feer-Oer lectum exacte cum islandicis qua- 
drat" ; altsaa maa man antage ogsaa den fgeroiske for M. 
arvensis Roth., der ikke er sjselden der. Dr. Kurtz's Liste 
indeliolder saaledes ingen for Fasroerne ny Art. 



M H. V. Wettstein: Monographie der Gattung Euphrasia. ISOG. 



13 



Arterne ere anforte i samme Orden som i Rostrup: 
Faertternes Flora (Bot. Tidssk. 1870). 

De benyttede Forkortelser ere f0]gende: Herb. Mus. 
bot. Haiin. = Kjobenhavns botaniske Museums Herbarium; 
C. J. = C. Jensen ; G. J. not. = noteret (men ikke samlet) 
af C. Jensen; L. = Lomholt; O.-H. = Ostenfeld - Hansen ; 
Str. = Stromo ; Sud. = Suder0. 



Lathi/nis pratensis L. ^ud. : Suiinbe. (C. J. not.) 
Sihhaldia procxDihens L. Vistnok almindelig paa alle liojere 
Fjajlde over 450 M., i alt Paid paa Stremo . Ostero eg de 
nordlige 0er; f. Ex. Str.: 0vresfj»ld (400 M.) og Fjjeldet 
^Nigvam" mellem 0ierenge og Nordredal (500 M.); Borde: 
Graverdalen (460 M.). (G. J.) 

Rosa mollis Sni. (determ. 0. Gelert). C. Jensen lijembragte 
Exemplarer af den i min forrige Liste under det kollektive Navn 
R. villosa L. omtalte Rosa-Art fra Vestmanhavn, hvor den voxer 
vest for Bygden, paa Klipperne ud mod Fjorden. 

Alchemilla intlgarlsL. *obttisa (Bus.). Sud.: 0mefJ£eld (G. J.). 
0ster0: Eide (Rostr. & Feilberg 18(57, Herb. Mus. bot. Haun.i. 

A. vulg. ''^ tilicaiilis (Bus.). Vider0 (L.) 

A. vulg. *pubescens {Lam.). Str.: Fjaeldet ^Nigvam", 500 M. 
(G. J.). Sud. : ved Tv«raa (0. H.) 

A. vulg. * vestita (Bus.). Str.: Thorsvig (Rostr. cV; Feilberg, 
1867, Herb. Mus. bot. Haun.). Sud.: ved Tvseraa (O.-H.) 

Epilobiiiiii lactiiloi'iiiii Hausskn. Jeg fandt denne arktiske Art 
paa 0ster0 i Nserheden af Svinaa, hvor den voxede ved Foden 
af en „ Hammer", c. 200 M. Ved at gjennemse Epilobierne i Herb. 
Mus. bot. Haun. fandt jeg ogsaa Exemplarer fra 0ster0: Kodlen 
ved Eide (Kissmeyer.) og Sud.: Praestefja^ldet ved Kvalbo (Rostr.) 

Pohjgala vulgaris L. forma ad var. Ballii (Nyman) (P. Ballii 
Nym., Gonsp. Fl. Europ. 83. 1878; P. huxifoUa Bail, in herb.; 
P. vulgaris L. var. grandiftora Bab., Man. 7. ed.). Denne ejen- 
dommelige Form, der er beskrevet af Babington under Navn af 
var. grandiflora, men af Nyman af Prioritetshensyn benaevnt P. 
Ballii, er kun fundet ved Ben Bulben, Go. Sligo, h'land. En 
nojere Beskrivelse og Afbildninger af Formen findes i' Journ. of 
Botany 1877 og 1878 af Alfred Bennett. I Folge disse maatte 



14 



jeg henfere nogle fasroiske Exemplarer samlede af C. Jensen til den. 
For storre Sikkerheds Skyld bad jeg dog Hi*. Arthur Bennett 
om at sende niig Originalexemplarer og tillige undersoge et til- 
sendt fserBisk Individ. Han kom iraidlertid til den Slutnins, at 
det ikke var nojagtig den samme. Men det er raig umuligt at 
se nogen storre Forskjel mellem Exemplarerne fra de to Steder; 
Formen udmserker sig ved sine store, bredt lancetdannede , ovre 
Blade med lidt tilbagernllede Rande, sine forholdsvis smaa nedre 
Blade, og de store blaa Blomster, hvis to store Ba^gerblade ere 
tydeligt braadspidsede. De irske Exemplarer have noget sterre og 
bredere nedre Blade, der tiUige ere noget leederagtige ; dette For- 
hold er den eneste Forskjel, men da de ellers samstemme, mener 
jeg, at man neppe bor tage i Beta^nkning at sammenfore dem; 
Forskjellen kan sandsynligvis forklares ved lokale Forhold. — De 
faereiske Former ere fra Sande: user Praestegaarden Todnses; 
0ster0: Solmunde Range og Gotegjovs 0stende (C. J.), og Vaage: 
Bo (L.). 

Angaaende Kurtz's Angivelse, se foran p. 1 2, Af Hovedformen 
af Polygala vulgaris L. findes der ingen fyeroiske Exemplarer i 
Herb. Mus. bot. Haun., derimod''er Polygala depressa Wenderoth 
almindelig overalt. 

Pijrola minor L. Str. : ved Nordredal. i Uren paa 0stenden 
af Stigafjaeld, 420 M., steril (C. J.). Tidhgere kun fundet af Tre- 
velyan uden Angivelse af Voxested. 

Papaver radicatum Rottb. (=- P. nudicaule i Rostr. Fa?r. FL). 
Kalso: Blankeskaalefjfeld, 800 JVI. (L.). 

Rammcidus glacialis L. Hist og her paa Fja^ldene fra 500 
M. paa Nordreoerne, 0ster0. Stromo og Vaag0, ifolge C. Jensen, 
f. Ex. Vaago: Snaldansfjfeld i Bofjseldene (G. J.) og Kalso: Blanke- 
skaalefjteld, 800 M. (L.) 

Azalea procmnhens L. Bordo : ^Klakkens" Top ved Klaksvig 
(G.J.j. Videro: Mornefjfeld, 650 M. (L.). 

Vaccinium Mgrtillus L. f. pygmaea O.-H. Almindelig og med 
mange Mellemformer (G. J. og O.-H.). • 

For yderligere at faa Oplysninger om de paa 0erne fore- 
kommende Arter af Euphrasia indsamlede jeg paa de Steder, jeg 
besogte, rigeligt Materiale. der sammen med nogle faa af Jensen 
samlede Exemplarer bleve bestemte af Prof. Wettstein. Resul- 
tatet var folgende: 

E. horealis (Towns.) Wettst. 0ster0: Svinaa i ^Been" ved 
Havet, Str.: Thorshavn i ,B0en". Sud.: Aim. ved Tvaeraa i 



15 



^Boen" og den nedre Del af ^Haugen" (O.-H.), og ved Lobra i 
^Boen" (C. J.). Er sikkert den almindeligste Art i de lavere lig- 
gende Partier. 

E. foulaensis Towns. 0ster0: Bredeskardsfjaeldets Vestside 
(G. .1.) og Svinaa, 50—100 M. (O.-H.) 

E. scottica Wettst. Aim. i ^Haugen" ved Svinaa paa 0ster0 
og ved Tvaeraa paa Sudera (O.-H.). lovrigt kun kjendt tVa en 
enkelt Lokalitet i Skotland. 

E. CHi'ta Fr. 0ster0: Svinaa, et Par Exemplarer (O.-H.). Ud- 
bredt over Nord- og Mellem-Europa og paa Island (?). 

Campanula rotundifoUa L. Vel udviklede, rigtblomstrede Ex- 
emplarer paa 0ster0: Svinaa, paa „Brfekker" naer Vandet. (O.-H.). 

Plantago Coronopiis L. Sud. Mellem Sunnbo og Agraberg. 
(C. J. not.) 

Pohj(jo)iiii». amphibium L. f. terrestris Leers. Sud.: ^Boen" 
ved Smmbo i Maengde (G. J. not.) 

Kuiiiex crisims L. Sud.: Almindelig i .Boen" ved Tvaeraa 
sammen med R. domesticus Hartm. og obtusifolius L. Maerk- 
vferdig nok ikke tidligere fundel paa Fgeroerne; dog angivet af 
Grev Raben fra Sando (se min Liste p. 152.) 

Salix phylicifolia L. De i sin Tid ved 0rdevig paa Sud. 
plantede Buske (se Rostr. p. 57) ' holde sig endnu langs Elven, 
men ere stgerkt afgnavede af Kvajget (O.-H.). Vaago: en Busk 
indplantet i Midvaag fra ^Haugen" nord for Sorvaagsfaldet. (G.J.) 

S. glauca L. Trevelyan opgiver ifolge Rostrup p. 57 S. arc- 
tica Br. fra Videra (Vedo), og denne Angivelse rettes af Martins 
til S. glauca L. Dette sidste bar nu vist sig at va^re det rigtige 
efter Exemplarer samlede af Lomholt paa Mornefjaeld (650 M.), 
hvor der fandtes en enlig Busk i en Klipperevne. 

Orchis mascula L. Sud. : Tvaeraa , paa Basalten ovenfor 
Bygden (Herb. Mus. bot. Haun.; Hjalmar Jensen, 24. April 1890.). 
Tidligere blot anfort af Trevelyan uden Lokalitet. 

Ggmnadenia alhida (L.) Rich. Ostero : Solmunde Hauge (G. J.) 

Coeloglossum viride (L.j Hartm. Sud.: Mellem Lobra og 
Sunnbo og ovenfor Tvgeraa ; Sando : Sandsbeen (G. J. not.) 

.Halaxis paiiidosa (L.) Sw. En s^erdeles interessant Foragelse 
for Fffiroernes Flora. Sando: na^r Praestegaarden Todnaes (G. J.). 

Scilla verna Huds. Denne vesteuropaeiske Arts Udbredelse 
paa Fairoerne var liidtil indskrtenket til den ret isoleret liggende 
Sudero, men i Aar fandt jeg den i Mangde paa en ^Brskke" 



IG 



user Havet ved Svinaa paa 0ster0 , hvad der tyder paa , at den 
er mere udbredt end hidtil antaget. (O.-H.) 

Juncus trifidus L. Findes ogsaa belt ned til Havet, f. Ex. 
0ster0: paa en c. 10 M. hej „ Hammer" nord for Svinaa (O.-H.) 

Narthecium ossifragimi (L.) Huds. Er ifelge Lomholt meget 
sjselden paa Nordreaerne; han fandt den kun ved Mygledal paa 
Kals0. 

Potamogeton natans L. Sando: i en lille Se ved 0stsiden af 
Saltvigsvandet , og f. fliiviatilis Fr. paa Vaage : i en Graft ved 
Sarvaagsvandet (C. J.) 

Potamogeton gramineua L. Sande : I en lille S0 mellem 
Sands- og Saltvigsvandet (G. J. not.) 

Carex incurvalA^hii. 0ster0: Molen ved Eide (G. J.). Vaago: 
Midvaag (G. J. not.) 

C. rigida Good. Str.: Fja^ldet ,Nigvam«, 320 M. (G. J.) 

C. cryptocarya (1. K.Me^. Myggenajs, i nBoen". (G. J.). De i 
min forrige Liste som G. cryptocarpa opforte Fxemplarer fra 
Sand0, ere ngermest at henf0re til C. haloijhila Nyl., hvad a?ldre 
Individer samlede i Aar af G. J. vise. 

C. Oederi Ehrh. Efter Ex. i Herb. Mus. bot. Haun. er det denne 
Art, Rostrup bar opfort som G. flava L. v. lepidocarpa Tausch, 
og anfert som almindelig, bvad der stemmer med, at den ogsaa 
i Aar er samlet flere Steder, f. Ex. Sando: ved Praestegaarden 
Todnaes (G. J.) og 0ster0: ved Svinaa (O.-H.) 

C.piilla Good. Str.: Fjseldet „Nigvam", 320 M. 0ster0: 
ved Trelavandsskaret 440 M. (G. J.) og ved et Elvlob nord for 
Svinaa, c. 150 M. (O.-H.) 

Ehjmus arenarins L. Vaago: Midvaag (G. J. not.) 

Poa neiiioralis L. Ostera: ved Foden af en „ Hammer" nord 
for Svinaa (O.-H.) 

Glyceria maritima L. var. nana Lge. Bot. Tidsskr. 1879. 
p. 93. En ejendommelig og udprseget Varietet, der minder meget 
om den arktiske G. vilfoidea (And.), blev samlet paa Strandsandet 
i Bunden af Trangisvaagfjorden, Sud. (G. J.). Den stemmer dog i 
Karakterer og Udseende nejagtigt med de autbentiske Exemplarer 
af var. nana Lge. fra det eneste hidtil kjendte Voxested, 0en 
Anholt i Kattegat. 

Molinia coerulea (L.) Moench. Ostero : ved Svinaa (O.-H.) 

Agrostis canina L. f. pallida Rchb. Sud. ved Tveeraa, og 
0ster0: ved Svinaa (O.-H.). Sidste Sted vare Avnerne uden Stak. 

Junipierus communis L. var. nana (Willd.) Ostero : ved 



17 



Troaagjov nord for Svinaa. et nedliggende Individ. (Se: Simmons, 
p. 74.) (O.-H.i 

Lycopodiiiin annotiniini L. 0ster0: Paa en ^BrsKkke" ved Troaa- 
gjov nord for Svinaa (O.-H.) 

Hi/i)ie»opJii/lhiin peUatum (Poir.) Desv. Hist og her paa de 
storre 0er, i Klipperevner, Urer og Gjove, og naesten altid fruktiii- 
cerende. Fra Havet til c. 300 M. (C. J.) 

Blechmwi Spicaiit (L.) Roth. hiiellem normale Individer 
fandtes paa 0ster0 ved Svinaa et Individ, der havde et sporehob- 
bserende Blad af samme Udseende som de golde. Det var lidt 
smalere ved Basis og kun paa den nedre Halvdel temmelig spar- 
somt besat med Sporehobe. Det hele gjorde na?rmest Indtryk af 
en Monstrositet , maaske er ogsaa den meget hgnende var. falJax 
Lge. (Gronkmds Islands Flora) blot en saadan tilf^ldig Dannelse. 

Aspkliuni LoiicMtis (L.) Sw. Videro: ved Kvanesund (Frk. 
Matras). Paa en utilga^ngelig Klippevaeg i Troaagjov ved Svinaa, 
0ster0, saa jeg et Par Individer. (O.-H.). Tidligere kun angivet 
uden Voxested af Trevelyan. 

Phe(jox>teris polypodioides Fee. Str. : Gjoven ved Vestman- 
havn og Uren ved Nordredal, 420 M. (C. J. not.) Vaago: Thor- 
mansgjov (C. J.). 

Equiaetum pratense Ehrh. Kalso: Mygledal (L.). 

Kjebenhavn, Dec. 1896. 



Botiinisk Tidsskrift. 21. Bind. 



18 



Contribution a la flore de I'ile Jan-Mayen 

par 

C. Ostenfeld-Hansen. 



Jje -2^2 juillet 1896 au soir le croiseur danois „Ingolf" 
mouilla dans la Baie du bois flotte, (env. 71° 00' lat. bor.) 
sLir la cote sud-est de Tile de Jan-Mayen, et y resta quelques 
heures. Je pouvais done debarquer et faire quelques collec- 
tions botaniques dans cette ile si rarement visitee. 

Malheureusement le mouillage n'etait pas bon pour la 
recolte, Le long de la partie centrale du cote de sud-est 
de I'ile allongee s'etend une lagune longue et etroite, separee 
de la mer seulement par une langue de sable, tout a 
fait sans vegetation, et c'etait devant le milieu de cette 
lagune que le croiseur etait a Tancre. II me fallait done 
marcher 2 a 3 km. sur cette vaste plage noire, animee seule- 
ment par les nombreux morceaux de bois flotte et par une 
zone d'Algues, rejetees par la mer, dont la plupart etait des 
Laminaires. Ce ne fut que vers le nord de la lagune, que 
je decouvris quelques rares exemplaires de Cochlearia groen- 
landica, de Ranunculus glacialis et de Catahrosa algida. 
Dans la lagune elle-meme il n'y avait pas de vegetation. 

Au nord de la lagune s'etend un petit chami^ de lava 
onduleux dont tons les enfoncements sont remplis de ce 
gros sable noir. Ca et la il y avait de petites flaques 
d'eau et toujours le sable etait si imbibe d'eau que je m'y 



__ I D 

enfoncais, tout a fait conime dans le sable mouvant des 
dunes. Ici je trouvais aussi une vegetation tres eparse, 
partie dans les enfoncements du sable (surtout le Catabrosa), 
partie dans les crevasses et les plis du lava {Saxifraga 
ccespitosa et oppositifolia, Liizula arcuata et Oxyria digyna). 

Apres avoir monte sur une croupe de blocs et de sable 
de lava, je voyais des endroits ou les plantes etaient si 
nombreuses qu'elles pretaient leur couleur au sol. Sur le 
versant de la croupe vis-a-vis il y avalt de petites taches 
d'un vert-clair et dans un petit ruisseau se trouvaient aussi 
quelques touffes vertes, C'etaient les Mousses qui forniaient 
ici la vegetation, surtout les Grimmia hypnoides (elles devai- 
ent leur couleur vivi a I'humidite enorme de Tatmosphere). 
Elles cherchaient de tout leur mieux de former un tapis en 
remplissant les trous parmi les blocs de lava. Partout oil 
les blocs etaient petits, les Mousses reussirent a les caclier 
et a applanir la surface, et c'est la qu'elles teignaient le sol. 
Parmi elles croissaient les Phanerogames. II parait que 
plusieurs de ces Phanerogames ne pouvaient pousser que 
dans de tels endroits, p. ex. le Polygonum viviparum, le Scdix 
herhacea et le Saxifraga nivalis. Dans le ruisseau les Am- 
blysfegium sarmentosum formaient des touffes d'un vert-brun, 
faites du sable que I'eau apportait et que la Mousse retenait ; 
pour eviter d'etre etouffee il fallait a la mousse de pousser 
a travers le sable. Dans ces touffes se trouvaient de petits 
individus de Saxifraga rividaris et parmi elles plusieurs 
exemplaires de Catabrosa algida. 

Je voyais cette vegetation relativement riche sur plusieurs 
versants, mais je ne pouvais I'examiner qu'ici, sur le versant 
sud-est du „Mont Mohn". Le terrain de Tautre cote du 
ruisseau allait pen en pente et n'avait pas la position favo- 
rable du sud-est, Ici je trouvais peu de plantes; les nom- 
breuses pierres anguleuses etaient couvertes de Lichens, et 
isoles parmi eux croissaient des Ranunculus glacialis et quel- 
ques exemplaires de JJraha alpina. 

2* 



£>0 



Comnie il me fallait retourner par la meme longue 
route, je fus oblige de in'arreter sur le sommet du „Mont 
Mohn" (env. 200 m. de hauteur), d'ou j'avais une vue gran- 
diose sur la cote nord-ouest de I'ile avee la station autri- 
chienne, la lagune du nord et le „Beerenberg", blanc et au 
sommet enveloppe de brouillards. 



Les listes suiA-antes offrent toutes les plantes qui ont 
ete recoltees dans Tile, y comprises les especes deja trou- 
vees avant ma visite. Tout compte trois recoltes ont ete 
faites autrefois par une expedition norvegienne, une autri- 
chienne et une francaise^). 

La premiere liste publiee provient d'une petite visite 
faite en 1877 sur la cote nord-ouest par I'expedition nor- 
vegienne, nommee „Den norske Nordhavsexpedition 1876 — 78". 
Dans le rapport") sont enumeres seulement 11 Phanerogames, 
recoltes pres de la Bale de Mary Muss et determines par le 
prof. A. Blytt. 

L'ouvrage le plus important a ete fait par M. H. W. 
Reichardt^) cjui a determine les collections de I'expedition 
autrichienne qui passait I'hiver de 1882 — 83 dans Tile; c{uant 
aux Lichens M. Reichardt a aussi profile des collections nor- 
v'egiennes de 1877. II nomme, tout compte, 70 especes dont 
11 Algues, 5 Champignons, 18 Lichens, 8 Mousses, 2 Grypto- 
games vasculaires et 26 Phanerogames. Gette liste est cer- 
tainement tres incomplete pour les Gryptogames, ce que 
prouvent les collections francaises et les miennes; mais je 
pense cpi'on ne trouvera pas beaucoup d'autres Phanero- 



') Les differentes recoltes sont marquees dans les listes par N., A.. F. 

2) Den norske Nordhavsexpedition 187G-78. Vol. I. 1882. H. Mohn: 
Nogle Bidrag til de nordlige Landes Geografi og Naturhistorie. p. 20. 

') H. W. Reichardt: Flora der Insel Jan-Mayen. (Die internationale 
Polarforschung 1882—83. Die osterreichische Polarstation Jan- 
Mayen. III. Bd. 1886.) 



-2[ 



games sur ce terrain desert, oil on ne voit pas nieme les 
laiches qui ordinairement sont si nonibreuses dans la flore 
aretique. 

La derniere contribution nous vient des Francais; car 
en 1892 I'aviso-transport „la Manche" stationna deux jours 
pres de Tile. G'etait ici comme chez les Autrichiens le 
medecin qui faisait les collections. II nomme dans son wrap- 
port sommaire" ^) un seul Phanerogame nouveau: Galium sp.; 
rnais probablement c'est une erreur, car il ne se trouve 
pas dans la liste des Phanerogames -) que le prof. Bureau 
a publiee d'apres les determinations de ^I. Franchet. En 
revanche le nombre de Gryptogames ^) a augmente de 3 
Lichens, o Algues*) et 6 Mousses. 

Tout compte on connait a present 178 plantes de I'lle 
Jan Mayen, dont 86 Algues, 13 Champignons, 23 Lichens, 28 
Mousses, 2 C<ryptogames vasculaires et 26 Phanerogames, y 
comprises celles que j'ai recueillies. 

Les especes nouvelles pour cette ile sont imi)rimees avec 
des caracteres gras, les especes deja connues en italiques, 
et celles qui ont ete recoltees aussi par moi, sont mar- 
quees d'une*. 

« 

Je ne puis terminer cette introduction . sans adresser 
mes remerciments a MM, F. Borgesen, J. Deichmann 
B r a n t h , L. K o 1 d e r u p Pt o s e n v i n g e , E. Pi o s t r u p et "E. 
0strup qui ontbien voulu determiner les Cryptogames. 



^) Voyage de „la Manche'' a Tile Jan-Mayen et au Spitzberg (Juillet- 
Aout 1891). Paris 1894. p. 146. P. Couteaud : Rapport sommaire sur 
les collections d"histoire naturelle. 

*) Ibid. p. :219. Bureau: Liste des plantes phanerogames. 

^) Ibid. p. 238. P. Hariot: Note sur les collections cryptogamiques.' 
Voyez aussi: Journal de Botanique. VII. 1893. p. 117, P. Hariot: 
(Contribution a la flore cryptogamique de Tile Jan Mayen. 

••) Phueocystis Pouchefi (Hariot) Lagerh. est une Algue du plankton 
qu'on ne pent pas compter ici. 



22 



A. Alg'Ues (I'eau douce (sauf les Diatomees), 
par M. F. Borgesen. 

Les algues suivantes ont ete trouvees dans ime petite recolte 
qui a ete faite sur terre humide pres d'un petit ruisseau. 

Myxophycece. 

Oscillatoria sp. lal. fil. 8/7.. 

Peut-etre VO. tenuis, rnais j'ai seulement vu peu de filaments. 

.^ostoc sp. Une petite colonic sans spores. 

Chlorophiicece. 

Peiiium (iirtiiin (Breb.) de Bary. Nordst. Desm. Spetsb. p. 25. 

Forma niajor. Long. = 45^^, lat. = 24 /j. 

Quelques formes avaient de grands rapports avec le Penktm 
sp., Nordst. Desm. arct. p. 15. tab. VI. fig. 1. 

Cylindrocystis Itrebissoiiii Menegh. Avec zygospores. 

C(»sinnrium quadratiim Ralfs. 

Le C. quadratum s'est presente avec les formes variables, 
decrites par M. Wille (Ferskvandsalger fra Novaja-Semlja p. 37) 
et moi (Ferskvandsalger fra 0stgr0nland p. 20 et 21.) 

f. holmiense Lund. /? iiitegriin) Lund. Nordst. Desm. Spetsb. 
p. 8, tab. VI. fig. 5. Wille 1. c. p. 37, tab. XII. fig. 19. - 

C. microsphiiictuin Nordst. Probablement la forme que j'ai 
menlionnee 1. c. p. 16, tab. I., fig. 6. 

t'. aiict'ps Lund, forma, Nordst. Desm. Spetsb. p. 36, 

C. ifleiieghiiiii Breb. Ralfs Brit. Desm. tab. 15. 

C. Botr.vtis Menegh. 

€. spetsbergense Nordst. 

C. ('.vcIicHin Lund. *arcticiim Nordst. 

€. protiimiduin Nordst. * subplaiiuiii Nordst. Long. = 42 //, 
lat. = 33//, crass. = 27/^. Une demie cellule, vue du somniet, 
triangulaire, etait peut-etre la var. triquetra. 

C. speriosuin Lund. var. simplex Nordst., forma bHermedia et 
minor Wille 1. c. p. \\, fig. 28 & 29. 

('. eostatiiin Nordst. 

C. excavatuiu Nordst. var. elliptica Wille 1. c. p. 47. tab. Xlll. 
fig. 46. 

Staurastriim piiiictiilatuin Breb. var. Kjellinaiii Wille (Alger fra 



Novaja-Semlja og Kara Havet, Dijmphna Togtets zoolog.-bot. Ud- 
bytte. p. 86). Long. = 4G/i, lat. = 34 «. 

S. aciileatnin (Elirb.) Menegli. var. oriiata Noidst.. 

f. spinosissima Wille et 

f. pentagona Wille 1. c. p. 55, tab. 13 fig. 68. 

Zygiiema sp., sterile. Une cellule montrant le commencement 
de la copulation fut observee. Les parois de-^ cellules sont tres 
epaisses. Lat. fil. = 27/i. 

flougeotia sp.? Quelques cellules appartenaient probablement 
a un Mougeotia, mais la structure de I'appareil chlorophyllien 
etait detruite. Long. = \0i) n, lat. = 14 «. 

Conferva sj). Lat. HI. = 5^, long. = 5 — 12 ^«. 

Peu de filaments seulement furent observes, dont le contenu 
etait mal conserve; peut-etre c'est le C. homhycina * i)iinor Wille. 

Jusqu'ici on ne connaissait que les Algues d"eau douce 
suivantes : 

Zygnema (affine?) — A. — Voyez ci-dessus. 
Schizogonium crispiim (Lightf.) Gay. — F. 
Conferva sp. — F. — Voyez ci dessus. 
Vancheria haniata (Vauch.) Lyngb. — F. 

B. Diatomees d'eau donee, 

par M. E. 0strup. 

Toutes les Diatomees ont ete trouvees dajis la meme recolte 
que les autres Algues d'eau douce. 

Caloiieis fasciata Lgst. *) Lagerstedt: Sotvattens Diatomaceer 
fran Spetsbergen och Beeren-Eiland. Tab. II. fig. 11. 

C. Clerei Lest. 1. c. Tab. I. llg. 10. 

C. Silicula Ehr. var. alpiiia CI. Lgst. 1. c. Tab. 1. fig. 6. 

Siploiieis oralis Hilse. VanHeurck: Synopsis Tab. 10. fig. 10. 

Naricula Rotaeaiia Rabh. Lgst. 1. c. Tab. I. fig. 13. 

N. inutica Ktz. f. Cohiiii Hilse. Lgst. 1. c* Tab. I. fig. 12. 

— — f. veiitricosa, var.; voyez V. Heurck: Syn. Tab. IV, 
fig. 1 B. Ca et la dans la collection se trouve une forme se 
rapprochant le plus a la variete ventricosa parce qu'elle a des 
extremites capitees, mais des cotes paralleles. 



') Quant a la nomination et a Tarrangement des especes j'ai suivi pour 
les Naviculacees: P. T. Cleve: Synopsis of the ^'aviculoid Diatoms, 
I— II. Stockholm 1894—95. 



^4 



>: gibbula GL Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 7 a. 

N. subtillssima Gl. Lgst. 1. c. Tab. II, fig. 13 et Cleve: The 
Diatoms of Finland. Tab. II, fig. 15. 

Staiiroiieis aiiceps Ehr. var. amphicepliala Ktz., V. Heurck: Syn. 
Tab. IV, fig. 4 — 5. II varie iin pen; les echantillons petits sont 
les plus communs. 

— — var. linearis Ehr. V. Heurck: Syn. Tab. IV, fig. 8. 
S. obtusa Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 1 1 . Dans la collection se 

trouve aussi une variete plus allongee ; la proportion entre la 
longueur et la largeur est d'apres M. Lagerstedt 1. c. de 5:1, mais 
dans notre variete de 7:1. 

Tradiyueis aspera Ehr. var. geiiiiiiia Gl., V. Heurck: Syn. 
Tab. X, fig. 13. II n'a ete trouve qu'un seul individu. 

Piaviciila I'occoiieiforinis Greg. .0strup: Marine Diatomeer fra 
0st-Gr0nland. Tab. V, fig. 58. 

?i. Huiigarica Grun. var. capitata Ehr,, Lgst. 1. c. Tab. II, fig. 5. 

N. dicephala (Ehr.?) W. Sni., V. Heurck: Syn. Tab. VIII, fig. 
33-34. 

Piuiiiiiaria siibliiiearis Grun., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. 
35-26. 

P. leptosoiiia Grun. Ibid. Tab. XII, fig. 29. 

P. interriipta W. Sm. f. staiiroiieifurinis W. Smith, Synopsis 
Tab. XIX, fig. 184. 

P. microstaiiroii Ehr., Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 2 a, et Heribaud: 
Les Diatomees d'Auvergne Tab. IV, fig. I. H y a des formes qui 
correspondent tres bien aux figures citees, mais il y a aussi des 
formes intermediaires. 

P. divergeiitissima Grun., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. 32. 

P. Brebissoiiii Ktz., Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 2 a. 

— — var. diniinuta V. Heurck: Syn. Tab. V, fig. 8. 
P. platycephala Ehr. Gl. Finl. Tab. II, fig. 1. 

P. diTerj;eus W. Sm. f. minor A. Schmidt, Atlas, Tab. XLIV, 
fig. 14. 

P. intermedia Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 3. 

P. borealis Ehr., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. 3, et Lgst. 
1. c. Tab. 1, fig. 4. 

P. lata Breb. var. minor Grun., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. I. 

P. parva Greg. var. Lagerstedtii GL, Lgst. 1. c. Tab. II, fig. 4. 

P. viridis Nitzsch. var. conimutata Grun. A. Schmidt, 1. c. 
Tab. XLV, fig. 35-37. 

Ampbora lineata Greg., A. Schmidt 1. c. Tab. XXVI, fig. 86. 



i!o 



Achiianthes coarctata Breb., Lgst. 1, c. Tah. I. iig. IG. 
^itzschiii thermalis Ktz., V. Heurck; Syn. Tab. LIX, fig. :20. 
>". hiiobata W. Sm, var. miuor Giun., V. Heurck: Syn. Tab. 
LX, fig. ± 

\ Palea W. Sm.. V. Heurck: Syn. Tab. LXIX, tig. ±2. 

— — var. teiiuirostris Grun.. Y. Heurck: Syn. Tab. LXIX, 
fig. 31. 

N. miiiiita Bleisch., V. Heurck: Syn. Tab. LXIX, fig. 23. 
^■. Friistiiliim (Ktz.) Grim., V. Heurck: Syn. Tab. LXVIII, fig. 27. 
Haiitzschia amphioiys (Ehr.) Grun., V. Heurck: Syn. Tab. 
LVI, tig. 1. 

— — var. hjpcrborea Grun., Grunow: Die Diatomeen von 
Franz Josefs Land. Tab. 1, tig. 59. 

Deiitii'iila tenuis Ktz.. V. Heurck: Syn. Tab. XLIX, tig, 30. 
Euiiotia Imiaiis (Ehr.) Grun. Ibid. Tab. XXXV, fig. 3. 

— — var. bihiiiaris Grun. Ibid. Tab. XXXV, tig. 6 B. 

— — var. excisa Grun. ibid. Tab. XXXV, fig. 6 C. 
E. gracilis (Ehr.) Rabh. Ibid. Tab. XXXIII, fig. 1 . 

E. praeriipta Ehr. var. laticeps Grun. f. curta. Iliid. Tab. 
XXXIV. ti-. 25. 

Fragilaria sp. Long. = 0,048""", lat. = 0,0036"'™, stries 16 — 
17 en 0,01™™. Valve lineaire, se retrecissant vers les extremites 
capitees. Stries absentes au milieu. Gette espece, probablement 
une variete du F. capuciHa Desm., rappelle beaucoup le F. islan- 
dica Grun., V. Heurck: Syn. Tab. XLV, tig. 37; mais elle est 
plus petite, plus capitee, avec les stries plus serrees. D'apres Van 
Heurck le F. island tea est une espece marine de I'lle Jan-Mayen. 

!Ieridiou cireuiare Ag., V. Heurck: Syn. Tab. LI. fig. 10 — 12. 

Diatomella Balfouriaiia Grev., W. Smith: Syn. Tab. LXI, fig. 
383. Tres commun. 

Tabellaria flocculosa (Rotli) Ktz., V. Heurck: Syn. Tab. LIl, 
fig. 10 — 12. Rare. 

La collection otfre done un nombre assez considerable 
d'especes qui se trouvent a peu pres egalement nombreuses; la 
plus commune en est le Diatomella Balfouriaiia; le Tabellaria 
flocculosa et les plus grands Hantzschia sont plus rares; le 
seul individu de Trach^neis aspera est sans doute arrive par 
hasard. Les deux dernieres especes exceptees, les formes trouvees 
sont pe^ites. 

La fiore de la collection ressemble beaucoup a celles de 
Spitzberg et de Tile aux Ours, et la plupart des especes sont 



26 



nominees dans: Lagerstedt 1. c; cependant plusieurs genres du 
Spitzberg manquent dans la collection de I'ile Jan-Mayen, p. ex. les 
Cymbella et Surirella. 11 est aussi bien curieux que le Tahellaria 
ftocciUosa y est trouve si rarement. Le Hantzschia amphioxys, 
var. hyperhorea est connu du Franz-Josefs-Land et je I'ai aussi 
trouve dans d'eau douce du Groenland d'est. 



C. Algues marines, 

par M. L. K older up Rosenvinge. 

Chlorochytriiiin iiicliisum Kjellm. — Dans les Euthora cristata, 
Turnerella Pennyi et HalosaCcion ramentaceum, abondant. 

Ulvella coiifliiens L. K. Rosenv. — Formait des croutes etendues 
et epaisses dans des stipes de Laminaria Agardhii. 

Cladophora areta (Dilhv.) Kiitz. /?, hystrix (Stromf.) — Quel- 
ques petits fragments. 

Ostreohiuni Quekettl Born, et Flah. — F. 

Ectocarjms (Pylaiella) Uttoralis (L.) — A. 

Ectocarpus sp. — Sterile, formant des touffes tres petites sur 
des stipes de Laminaria Agardhii, en compagnie avec FUlvella 
confluens. 

Desmarestia aculeata (L.) Lamx. — A. 

* Laminaria AgardJm Kjellm. — A. F. — Quatre echantillons 
ont et6 recoltes, pourtant plus ou moins incomplets, surtout quant 
a la partie marginale de la lame , et il ne permettent done pas 
de voir, si la lame ait ete ondulee, ce qui est le cas ordinaire 
dans cette espece. Deux echantillons, desseches dans I'air, ont 
offert, apres ramollissement dans de I'eau, de chaque cote de la 
partie mediane, une serie de bulles bien distinctes, et les deux autres 
echantillons qui ont ete prepares immediatement apres la recolte 
semblent en avoir eu aussi. D'apres M. Kjellman ^) pourtant, la 
lame de cette espece est plane ou rarement „parcebullato-rugosa''. 
La lame est assez ferme , d'une consistance de parchemin a 
Fetat sec. Le stipe de I'un des echantillons est long d'un metre, 
dans les autres il n'atteint guere la moitie de cette longueur. II 
n'y avait pas de canaux muciferes , ni dans la lame ni dans 
le stipe. 



*) Kjellman, om Spetsb. mar. klorofyllfor. thallofyter. II. Bihang t. sv. 
Vet. Akad. Handl. Bd. 4. Nr. C. ' Stockholm 1877 p. 22. 



i27 



* Laininarla digitota (L.) Lamx. — A. F. — Plusieurs echan- 
tillons typicjues a stipes assez longs et a lames fendues en de 
nombreuses lanieres etroites et a base largement cnneiforme. 

* Alaria grandifoUa Ag. — F. — Un ecbantillon remarquable 
par son stipe long (46 ctm.) et par sa lame etroite, lineaire. large 
d'env. 6 ctm., longue de 46 ctm.. parait appartenir a cette espece 
signalee deja par M. Hariot. Comme il est sans sporophylles 
pourtant. la determination n"est pas sure, mais le stipe long 
s'applique le mieux a cette espece. 

Fncus evanescens Ag. — A. 

Ascophi/Ilum nodosum (L.) Le Jol. — A. — Cette espece et 
la precedente ont ete trouvees par Texpedition antricliienne dans 
une profondeur de 20 a 30 metres, mais il est bien certain 
qu'elles n'ont pas cru dans cette profondeur. 

Tiiriierella Peiiuyi (Harv.) Schmitz. — Plusieurs echantillons, 
dont deux sont particulierement interessants parce qu'ils sont 
pourvus d'un disque par lequel ils ont ete fixes au support, tandis 
que de cette espece on ne connait jusqu'ici que des echantillons 
se trouvant librement au fond de la mer^). Ce disque assez 
epais et large porte 2 ou 3 stipes courts, cylindriques ou un peu 
comprimes se continuant bientOt dans une lame plus ou moins 
profondement fendue, cjuelquefois meme jusqu'au stipe. La lame, 
a base cuneiforme , s'elargissant vers le haut , est a peu pres 
flabelliforme , mais le bord exterieur est irregulier, en partie a 
cause de la destruction de la partie marginale de la fronde. La 
structure est la meme que celle des echantillons groenlandais ; le 
thalle, epais d'env. 300 /i, contient entre les cellules assimila- 
trices des cellules glandulaires. Les echantillons a disque fixateur 
atteignent une longueur de 6.-5 ctm. 

Euthora cristata (L.) J. Ag. — Un echantillon bien developpe, 
assez etroit, et un fragment, en apparence avec des tetrasporanges 
epuises. 

Delosseria Moiitagiiei Kjellm. ;9. aiigiiscifoiia (Lyngb.) — Dans 
le Ptilota pectinata. 

* Delesseria Baerii (Post, et Rupr.) Rupr. — A. F. — Trois 
echantillons bien developpes appartenant a la forme principale, et 
ressemblant completement a des echantillons d'Ungava Ray com- 
muniques par M. Farlow. Un echantillon avec cystocarpes. 



') Voir F. Schmitz in L. Kolderup Rosenvinge, Gronlands Haval^er. 
Medd. cm Gronl. IlL p. 815 et Ann. d. Scienc. nat. Vile Ser. 19 p. 7(i. 



* Delesseria sinuosa (G. & W.) Lamx. — A. F. — Un des echan- 
tillons avec tetraspores dans de nombreux petits folioles mar- 
ginales. 

■" PolysipJionia arctica J. Ag. — A. F. — Un des echantillons 
avec des tetraspores mures et des sporanges vides. 

* Ptilota pectinata (Gunn,) Kjellm. — A. F. — Beaucoup d'echan- 
tillons avec tetrasporanges et cystocarpes. 

Khodochortoii peiiicilliforine (Kjellm.) Rosenv., Ann. d. so. nat. 
Vile Ser. t. 19 p. GG. - - Sur le test de Bryozoaires , en petite 
quantite en compagnie avec I'espece suivante , et sur le Ptilota 
pectinata, avec tetrasporanges, 

Khodochortoii nienibraiiaceiiiii Magn. — Abondant dans le test 
d'une Bryozoaire, appartenant en partie a la forme principale a 
tetrasporanges brievement stipites, en partie a la f. macroclada 
Rosenv. 

D. Oliampignoiis, 

par M. E. Rostrup. 

* Galera Hypni (Batsch), parmi les mousses. — A. F. 
Hebeloma fastlhlUs (Pers.). — A. 

Oinphalia unibellifera (L.) — A. 

Collyhia atrata (Fr.) — A. 

Cortinarius cinnamomeiis (L.) Fr. — A. 

€aii(hiireilus lobatus (Pers.) Fr., sur les mousses. 

Piicciiiia Saxifragae Schlecht., dans les ileurs et les feuilles du 
Saxifraya nivalis L. 

Caeoina Saxifragaruin (DC.), dans les feuilles du S. caespitosa L. 

Troehila .liiucicola Rostr., sur les feuilles du Luztila arcitata 
(Whbg.). 

noUisia graniiiiis (Desm.) Karst., sur les feuilles du Festitca 
ovina L. 

Le|itos|)haci-ia ciilmoriim Awd., sur les tiges et les feuilles du 
Poa alpina L. et du Festuca ovina. 

Pleospora herbariiin (Pers.) Rbh., sur les tiges seches de 
YOxyria digyna (L.), sur les feuilles seches du Saxifraya cae- 
spitosa L. et du Cerastinm arcticum Lge. 

llothidella Lamiiiariae Rostr. Dans des stipes de Laminaria 
Agardhii. 

II n'y avait pas encore annonce ni des parasites ni des 
saprophytes sur les plantes de I'lle. 



29 



E. Lichens, 

par M. J. S. Deichmann Brantli. 

Uhizocai'poii postiiniiim Nyl. Sur les pierres de basalt. 

Lecidea (/eograjjhica (L.), f. urceolata Scliaer. — F. 

L. chionophila (Tli. Fr.), f. decolorata Wainio. — F. 

L. dilahens Tli. Fr. — A. 

Gyrophora erosa (Web.), var. torrefacta (Schrad.) — A. 

G. prohoscidea (L.) — A. 

G. cylindrica (L.) — A. 

Cladonki pyxidata (L.) — A. 

C. gracilis (L.), f. uiacroceras. — A. '' 

C. rangiferina (L.), f. silvatica. — A. 

C. imcialis (L.) — A. 

Stereocaulon denudatiim Floerck. var. puloinafa. — A. F. 

* S. (dpinitm Laur. Parmi les mousses. — A. 
S. paschale (L.) — A. 

Placodiiiiii geliduin L. Sur les pierres de basalt. 
Xanthoria elegans (Link) var. discopa Th. Fr. — A. 
ParineUa lanata (L.) — A. 
Solorina crocea (L.) — A. 
I'eltlgera sp. (caiiiiia (L.)?) 
Cetraria Mascens (Fr.) — A. 

* C. islandica (L.), en partie s'approcliant a la var. crispa; 
parmi les mousses. — A. 

* jilectoria nigricans (Acli.) ; parmi les mousses. — A. 
A. ochroleiica (Ehrh.), va.r. cincinnata. — A. 



F. Mousses, 

par M. CI. Jensen. 

/. Hepaticae. 

Cephalozia divaricata (Franc.) Dum. (= Jimgermannia Stor- 
keana Nees.). Epars et sterile. 

Aiithelia uivalis (Sw.) Lindb. Sur la terre; fructifie, avec le 
precedent et Y OncopJiorus Wahlenhergii. 

Illepharostoma trichophylliim (L.) Dum. Epars et sterile, avec 
le precedent et VOncopltorus. 

Nardia scalaris (Schrad., Hook.) Gr. Epars et sterile avec 
YOncophoriis. 



30 



II. Musci vei'i. 
Polytrichum alpiiiiiiii L. Quelques plantes steriles, se rappro- 
chant a la var. brerifolia (R. Br.) Brid. 

P. juniperiiium Hedw. var. strlcta Br. & Sch. — A. 

* Sphaerocephalus turgldus (L.) Lindb. — F. — Sterile. Des 
toLiffes robiistes de 1 ctm. de hauteur avec le Grlmmia eri- 
coides; d'autres touffes avec le Cetraria islandica. 

Phihiiiotis foiitana (L.) Brid. Quelques plantes steriles entre 
V Amhlijstegmm uncinatum et V A. sarmentosnm. 

■■* Bartramia UjipliijUa Brid, var. rigidula Schimp. ^ F. — 
Fructilie et sterile entre les autres mousses. 

Brj'iim iiiclinatum (Sw.) Bland. Epars, fructifie parmi le 
Griuimia ericoides. 

Brviiin sp. Une petite touffe de plantes males. 

B. pseudotriquetrum (Hedw^.) Schw. — A. 

B. pallescens Schleich. var. contexta Schimp. — F. 

B. sp. (purpurascens Br. &, Sch. ?) — F. 

Tetraplodon nmioides (L. til.) Bi'. & Sch. var. compacta 
Berggr. — A. 

Pohlhi commutata (Schimp.) Lindb. Epars et sterile. 

P. cruda (L.) Lindb. Quelques echantillons steriles. 

Swartzia iiiontaua (Lam.) Lindb. Tres epars et sterile parmi 
le Grimmia ericoides. 

Oiicophoriis Wahleiibei'gii Brid. Sterile parmi les Grimmia et 
les Cetraria, fructifie da«s des touffes compactes. 

* Grimmia ericoides (Schrad.) Lind. — F. — Tres commun, 
mais toujours sterile. 

'" G. hypnoides (L.) Lindb. (== Racomitrium lanuginosum 
Brid.). — A. — Commun. 

G. fascicularis (Schrad.) G. Miill. — F. 

G. ranmlosa (Lindb.) (=== Racomitrium microcarpiim (Funk.) 
Brid.) - A. 

'" G. apocarpa (L.) Hedw. — A. — Une touffe sterile. 

* Amhlystegium uncinatum (Hedw.) — A. (avec la var. ortho- 
thecioides (Lindb.)). — Commun. 

* A. sarnientosum (Wahlenb.) de Not. — A, — Commun, 
mais sterile. 

A, turgescens (Th. Jens.) Lindb. Sterile. 
■Wyiirella jiilacea (Vill.) Br. eur. Quelques exeraplaires steriles 
parmi le Grimmia Jigpnoides. 



31 



Toutes ces especes se trouvent dans les pays arctiques voi- 
sins . seulement le Nardia scalarls n'a pas ete recoltu dans le 
Spitzberg. 



G. Cryi)togames vasciilaires et Phauerogames, 

par I'auteur. 

Cystoiiteris fragiUs (L.) Brnli. var. arctica Kuhn. — A. 
Equisetum arvense L. var. arctica Rupr. — A. 

* Catabrosa, algida (Soland.) Fr. — N. A. — Gommun sur le 
sol humide. 

'^ Poa alpina L. f. vioipara. — A. — Epars. 
P. flexHOsa Whbg. — A. 

" Festuca ovina L. var. supina Hack. f. vivipara. — A. 
Epars sur le lava. 

F. rubra L. — A, 

* Luznla arcuata (Whbg.) Hook. var. confusa (Lindenb.). — 
A. F. — Gommun sur le lava et sur les versants. 

'" Salix herbacea L. — A. F. — Parmi les mousses sur le 
Mont Mohn. 

Koenigia islandka L. — A. 

* Oxyria digijna (L.) Canipd. — N. A. F. — Gommun sur le 
lava et sur les versants. 

'"Polygonum viviparum L. — A. F.— Parmi les mousses sur 
le Mont Mohn. 

Honckenya peploides (L.) Ehrh. var. diffusa Horneni. — N. A. 

''' Cerastium arcticum Lge. — N. F. (sous le nom de C. al- 
pinum L.). A. — Sur le lava. 

* Silene acaulis L. — A. — Epars sur le lava. 
'"Ranunculus glacialis L. — N. A. F. — Tres comniun. 
R. pygmaeus Whbg. — A. 

Cardamine belUdifolia L. — A. 

* Draba alpina L. — A. — Epars sui* le terrain petreux vis-a-vis 
le Mont Mohn. 

•• D. corynibosa R. Br. — N. A. — Epars. 

* Cochlearia groenlandica L. N. (sous le nom de C. offici- 
nalis L.). A. F. (sous le nom de C. arctica Schlcht.). — 
Gommun. 

■■■ Saxifraga rivularis L. — N. A. F. — Parmi les mousses 
dans un petit ruisseau. 



32 



S. cernua L, — A. 

* S. nivalis L. — N. A. F. — Parmi les mousses sur le 
Mont Mohn. 

* S. nivalis L. var. tenuis Wlibg. — A. — Sur le meme en- 
droit, mais tres distinct. 

* S. caespitosa L. — N. A. F. — Tres commun. 
Mertensia maritima (L.) Don. — A. 

Taraxacum officinale (L.) ^Vigg. var. genuina Koch. — A. 



Copenhague, Nov. 1890. 



33 



Contributions to the flora of Iceland. 

By 

Theodor Holm. 



An American lady Miss Elizabeth Taylor visited 
Iceland during the summer of 1895 and made quite an ex- 
tensive collection of phanerogams and ferns. After her 
return to America, Miss Taylor distributed her collection to 
various institutions e. g. to the Catholic University and to 
the U. S. National Museum, in order to have the specimens 
identified. The herbarium of the Catholic University obtained 
in this way a complete set of these plants, and it was 
through the courtesy of Dr. Edw. L. Greene, that the au- 
thor received the privilege of identifying the collection. 

As will be .seen from the accompanying list. Miss Taylor 
succeded in discovering several rare plants in new localities, 
some of which had only been collected once or twice before, 
besides that she rediscovered the much disputed „ Milium 
effusum\ The specimens of this plant were very tall., rea- 
ching a height of almost three feet, and abundantly blooming. 

Concerning the localities in which the plants were collec- 
ted, I have enumerated only such, as seem to be new accor- 
ding to the papers of Mohr^), Gr0nlund'^), Fridriks- 



1) Mohr, N. Fors0g til en islandsk Naturhistorie. Kjobenhavn 1786. 

2) Gr0nlund, Chr. Islands Flora. Kjobenhavn 1881. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 3 



34 



son^), Stromfelt-), Rostrup^). Stefansson^) and 
Jon ss 011^). 



Trifolium repens L. Reykjahh'5, Myvatn. 

Vicia Cracca L. Uxahver. 

Geutn rivale L. Sulur mountain N.W. of Akureyri. 

Comarum 2)'^lustre L. Laxamyri. 

Sihhaldia procumbens L. SkutustaOir, Mi^vatn. 

Fragaria vesca L. Lon. 

Sorhus Aucuparia L., in flower. Reykjahli9, Myvatn. 

Epilohium montanum L. Near Reykjahli5, Myvatn. 

Chamaenerium latifoUum (L.). Dettifoss. 

Poly gala vulgaris L., in flower. Engey, island near Reykjavik. 

Viscaria alpina (L.) G. Don. Near Akureyri. 

Stellaria crassifolia Ehrh. Grenja9arsta9r. 

Sagina nodosa Fenzl. Reykjahli'D, Myvatn. 

Viola palustris L. SkutustaSir, Myvatn. 

Viola canina L. var. montana. Sey5isfjor3r, Grenja0arsta5r. 

Viola, tricolor L. Akureyri. 

Nasturtium palustre (L.) R. Rr. Storagja. Reykjahli'd. Myvatn. 

Papaver radicatum Rottb. ArnarfjorQr. 

Batrachium paucistamineum Laxamyri. 

Ranunculus reptans L. Grenja9arsta9r. 

Rhodiola rosea L. ReykjafjorOr. 

Plantago major L. var. minima (DC.) Akureyri. 

Plantago horealis Lge. SeyOisfjorOr. 

Limosella aquatica L. Laxamyri. 

Veronica scutellata L. GrenjaQarstaSr. 

Stenhammaria rnaritima (L.) Rchb. Reykjafj6r5r. 



M Fridriksson, M. H. Om Islands Flora. Bot. Tidsskr. Vol. 13. 

K.j0benhavn 1882—1883. 
') Strom felt, H. F. G. Islands karlvaxter, betraktade fran vaxt- 

geografisk ocb floristisk synpunkt. Ofversigt af Kgl. Sv. Vetensk.-Akad. 

Forhdlgr. Stockholm 1884. Nr. 8. 
=•) Rostrup, E. Bid rag til Islands Flora. Bot. Tidsskr. Vol.16. 1887. 
*) Stefcinsson, St. Fra Islands Vasxtrige I— III. Vidensk. Meddel. 

fra den naturhist. Forening i Kjobenbavn 1890, 1894 og 1896. 
5) Jons son, H. Bidrag til 0st-lsla'nds Flora. Bot. Tidsskr. Vol.20. 

1896. 



35 



Brunella vulgaris Moench. , growing in a volcanocrater in 
steamheated earth. Reykjahli'O, Mvvatn. 

Pyrola minor L. Skutusta5ir, Mvvatn. 

Pijrola secunda L. Asberg. (Asbyrgi?) 

Calluna vulgaris Salisb. , many flowering branches. Laxa- 
myri. 

Loiseleuria procumbens Desv. Laxamyri. 

Gnaphalium silvaticum L. Mountain near Lon, Mountain 
near Husavi'k. 

Antennaria alpina (L.) Gartn. SkutastaOir, Eih'fsvatn. 

Matricaria inodora L. var. phaeocephala. Island in Myvatn 
near SkiitustaOir. 

Oxyria digyna (L.) Gamd. Mountains near Husavi'k. 

Atriplex patula L. ArnarfjorOr. 

Salix phylicifolia L. var. amjustifolia And. Reykjahh'i), Myvatn. 

Sparganium Tiyperhoreum Laesl. Laxamyri. 

Sparganium affine Schnitzl. Laxamyri. 

Potamogeton rufescens Schrad. Skutusta5ir, Myvatn. 

Corallorhiza innata R. Br. Mountains near Lon. 

Orchis niaculata L. Lon. 

Platanthera hyperhorea Lindl. , the typical form. GrenjaOar- 
staOr, SkutustaOir, Myvatn. 

Paris quadri folia L. SkutustaOir. 

Juncus triglumis L. Akureyri. 

Juncus l)ufonius L. Hot springs, Akureyri valley. Uxahver, 
growing close to boiling water. 

Juncus alpimls Willd. ReykjahliO, Myvatn. 

Carex festiva Dew. Island of Sluttnes in Myvatn. 

Carex canescens L. ReykjahliO, Myvatn, Lon. 

Carex alpina Sw. ReykjahliO, Myvatn. 

Carex pulla Good. Mountains near Lon. 

Nardus strictus L. Near Eih'fsvatn. 

Alopecurus fulvus Sm. GrenjaOarstaOr. 

Agrostis alba L. var. maritima Mey. Laxamyri. 

Calamagrostis stricta (Timm.) Beauv. var. borealis Laest. 
ReykjahliO, Myvatn. 

Aira caespitosa L. Reykjahli'5, Mj^vatn. 

Aira alpina L. forma vivipara. Laxamyri, Mountains near Lon. 

Milium effusum L. Stdragja, Myvatn, Reykjahli'3 ^). 



1) Found earlier by Stefansson (1. c. Ill p. 133) in this and other 
localities in North and North-west Iceland. (The editor). 

3* 



36 



Poa annua L. LaxamyTi. 

Festuca rubra L. var. arenaria Osb. Reykjahh'S, Mj'vatn. 

Polijpodium Dryopteris L. Stdragja, Reykjahlfd, Myvatn. 

Lastraea sinnulosa Presl. var. dilatata. Stdragja, ReykjahliS, 
Myvatn. 

Blechnum Spicant Roth. var. fallax Lge. Reykjafj6r5r. 

Botrychium Lunaria Sw. Near Hals. 

Ophioglossum vulgatum L. Grater of a volcano in steam- 
heated earth, Reykjahli'C, Myvatn. 



37 



Mykologiske Meddelelser (vii). 

Spredte lagttagelser fra 1895—1896. 

(Meddelte i Model d. 28de November 1896). 

Af 

E. Rostrup. 



1. Chytridiaceae. Jeg har mange Gange og paa 
forskjellige Steder fundet Exemplarer af Rumex Acetosella, 
som vare meget misdannede paa den Maade, at Frugtknuden 
i samtlige Blomster var omdannet til et valseformet eller lidt 
kolleformet Legeme af omtrent 3 Mm. Laengde og 1 Mm. 
Tykkelse, hvorved hele Planten fik et abnormt Udseende. 
Jeg har tidligere stedse anset disse Misdannelser for Zoo- 
cecidier, der skyldtes Phytopter eller Dipterer, hvilke jeg 
ganske vist ikke kimde finde, men som jeg heller ikke havde 
eftersogt meget grundigt. Da jeg after i sidste Sommer traf 
en Del Exemplarer af disse Misdannelser ved iErteb0lle i 
Jylland, medtog jeg nogle af dem i Spiritus, for at fors0ge 
paa efter Hjemkomsten at komme til et Resultat med Hen- 
syn til deres Oprindelse. I den mig tilgsengelige Literatur 
om Zoocecidier fandtes ikke saadanne Galler hos Rumex 
beskrevne, lige saa lidt som jeg ved fornyet Unders0gelse 
fandt nogetsomhelst til Dyreriget henh0rende i disse Galler. 
Jeg maatte derfor antage, at det var en hidtil ukjendt Myco- 
cecidie jeg havde for mig, og jeg fandt da ogsaa talrige r0d- 
brune, kugleformede eller ellipsoidiske, intracellulsere Legemer 
overalt i Cellevaevet i de opsvulmede Frugtknuder; disse 



38 



Legemer viste sig at vgere en til Ghytridiaceerne horende 
Svamp, som maa antages at vsere Aarsagen til den oni- 
handlede Hypertrofi. De samme brune Kugler fandt jeg 
derefter ogsaa i seldre Prseparater af samme Misdannelse 
fra forskjellige andre Steder. De nsevnte Legemer vare 
Hvilesporer, hvis Indhold var brunt, medens den omgivende 
Vseg var farvel0s eller tilsidst brimlig. De vare af meget for- 
skjellig St0rrelse, kugleformede eller ellipsoidiske, ofte for- 
synede med et eller to tomme og farvel0se, vorteformede 
Vedhseng. Hyppigst fandtes kun een, undertiden to eller tre 
Hvilesporer i samme Celle. Denne nye Art maa henfores 
under Slsegten Physoderma Wallr. , en Slsegt som af Alfred 
Fischer (Rabenhorst's Kryptogamen-Flora, Die Pilze Deutsch- 
lands, IV. Abth. S. 134, 1892) er henfort som en Underslsegt 
under Cladochytrium. Det er maaske rigtigt at betragte alle 
de under disse to Navne beskrevne Arter som h0rende til 
samme Slsegt, men jeg ser ingen Grund til at forkaste det 
aeldre Wallrothske Slaegtsnavn. Jeg vil da kalde den fore- 
liggende Art Fhysoderma Acetosellae n. sp. : Sporae perdu- 
rantiae sive globosae, 15 — 25;/ diam., sive ellipsoideae, longit. 
30 — 35 (1^ crassit. 23 — 26 ^, membrana hyalina, protoplas- 
mate brunneo farctae, intracellulares, in eadem cellula 1 — 3. 
Sporae majores subinde 1 — 2 appendiculis ovatis instructae. 
Fructibus Rumicis Acetosellae deformans. 

2. Mntomoxjhthoraceae. Til den tidligere givne 
Liste (Vidensk. Medd. fra den naturhist. Forening, 1893) 
over de i Danmark fundne Arter af denne Familie kan end- 
videre fojes: Empusa Grylli Fres., som i August Maaned 
fandtes ved Hiller0d paa dode Exemplarer af Grasshopper, 
der bleve mig meddelte af Dr. Roas, og som af Dr. Meinert 
ere bestemte som Stenobothrus variabilis F. — Den i „Mykol. 
Medd. VI" (Rot. Tidsskr. Rd. XX S. 127) beskrevne E7ito- 
mophthora Ajihrophorae er senere fundet flere Steder: af 
Assistent F. K. Ravn er den taget paa en Eng ved Gudenaa, 
og selv har jeg fundet den ved Rogense og Saeby. 

4 



39 



3. TJstilagifiaceae. I mine mykologiske Meddelelser 
for 1893 omtalte jeg at have fundet et enkelt Exemplar af 
Veronica hederifolia, som var angrebet af den i flere Hen- 
seender mserkelige Sorosphaera Veronicae Schroet. Jeg har 
senere forgjaeves S0gt den hvert Foraar paa samme Lokalitet 
i Ermelund, hvor jeg fandt den ferste Gang. Derimod 
fandtes den i Begyndelsen af Maj 1896 ret rigelig paa et 
andet Sted ved Fortunen, paa samme Voertplante. De af 
Svampen frembragte Galler optraadte baade paa Stsenglen, 
Bladstilke og Bladribber, og de vare indtil 1,5 Cm. lange 
og 0,5 Cm. tykke, altsaa endel st0rre end tidligere angivet. 

Til Listen over danske Arter af Ustilaginaceer maa fojes : 
Tilletia separata Kze, som jeg fandt i Juli 1895 i rigelig 
Mfengde i Frugterne af Agrostis spica venti, paa en Mark 
ved Stensgaard paa Lolland ; den har hidtil kun vseret lidet 
kjendt og er alene fundet et Par Steder i Tyskland. — 
Entyloma Matricariae Rostr. fandtes sidste Efteraar i stor 
Maengde ved Frederiksholm S. f. Kjobenhavn. — Entijloma 
Calendulae (Oud.) de Bary er foruden paa de tidligere an- 
givne Veertplanter endvidere her i Landet fundet optrsedende 
paa Achillea Millefolium og Erigeron acer. — Den isaer ved 
sin Storrelse mserkelige Ustilago grandis Fr. , som for Dan- 
marks Vedkomraende tidligere' kun var kjendt fra Viborg S0 
og Vordingborg, blev funden ved Gravene i 0stre Anlaeg ved 
Kjobenhavn af cand. mag. 0. Rostrup, som ogsaa i sidste 
Sommer fandt Ustilago suhinclusa Kke. paa Carex riparia i 
Msengde i det nordostlige Hj0rne af Skarrid S0. 

4. Uredinaceae. Paa Slaegten Sclercmthus har der 
hidtil ikke vseret kjendt nogen til denne Familie horende 
Art. Det overraskede mig derfor i sidste Juli Maaned, paa 
Sandmarker Nord for Sseby, at finde Scleranthus perennis 
stserkt angrebet af en Uredinace paa Stsengler, Blade og 
Blomsterdsekker. Hos de nsermest beslsegtede Planter: Her- 
niaria, Corrigiola og Alsineae optrsede kun Arter af Lepto- 



40 



puccinia; men med disse har den paa Scleranthus fundne 
Art intet at gj0re , bl. a. af den Grund , at den var rigelig 
forsynet med Uredosporer, som aldrig fmdes hos Leptopuc- 
cinia. Det viste sig ved nsermere [Jnders0gelse, at den herer 
til TJromtjces og staar nsermest den paa Lepigomim optrsedende 
TJ. sparsus (Kze. et Schm.) , fra hvilken den dog adskilles 
ved flere Karakterer. Jeg vil da opstille den under Navnet: 
Uromyces Scleranthi n. sp.: Sori sparsi, minuti, orbiculares 
V. oblongi , dilute fusci , diu epidermide tecti ; uredosporae 
flavo-fuscae, globosae, 15 — 22 n cr. vel oblongae, 24 — 25 n 1., 
18 — 20«cr., episporio spinuloso; teleutosporae rarae, uredo- 
sporis intermixtae, pyriformes v. oblique ellipsoideae, rufo- 
fuscae, apice papilla lata incrassatae, long. 23 — 24 ^, crassit, 
19 — 20 yu, pedicello hyalifio deciduo. In caulibus, foliis calyci- 
busque Scleranthi perennis. 

Plowright beskrev i 1889 (British Uredineae and Ustilagi- 
neae p. 180) en Rustsvamp under Navn af Puccinia persi- 
stens^ hvis Basidiefrugter optraadte paa en Grsesart, hvis 
Bestemmelse var usikker, da der kun var visne Rester fra fore- 
gaaende Aar. Ved Udssed paa Thalictrum fiavum frembragtes 
iEcidier paa denne , og efter Udsaed af jEcidiesporerne paa 
Agropijrum repeals frembragtes Uredo paa denne. Paa Grund- 
lag heraf opstillede Plowright den nsevnte Art som vasrt- 
skiftende paa Agropyrum repens og Thalictrum fiavum, 
Sandsynligheden af dette Forhold bestyrkes i hoj Grad ved 
en lagttagelse, jeg gjorde i Juli 1895. I et rorbevoxet Mose- 
drag i Juellinge Kohave paa LoUand fandtes i Msengde Tha- 
lictrum fiavum , som overalt paa Bladene bar Spor af hen- 
visnede ^cidier; spredt mellem Thalictrum fandtes endvidere 
Agropyrum repens, som i rigeligt Antal var angrebet af den 
her omhandlede Puccinia persistens. — Puccinia Asteris 
Duby, som jeg har fundet paa forskjellige Vaertplanter, men 
tidligere forgjaeves S0gt paa den Vsertplante, efter hvilken 
den er bensevnt, fandt jeg sidste Efteraar paa Aster TripoUum 
ved Strandbredden mellem Frederiksholm og Flaskekroen. 



41 



Ved Gaardbogaard i Vendsyssel fandt Asslstent F. K, 
Ravn i Juli Maaned en Uredine paa Steengler og Blade af 
Cineraria palustris , og kort efter sanilede jeg paa samme 
Sted en Del Exemplarer af samme Svamp, der for blotte 
0je lignede en Caeoma eller Coleosporium. Den synes ikke 
at vsere beskreven, thi en saadan fmdes ikke naevnt i det 
Vserk, der ellers saa fuldstsendig har optaget alle hidtil be- 
skrevne Svampearter, nemlig Saccardo's Sylloge fungorum 
Vol. VII (1888) eller i samme Vgerks Vol. IX, Supplementum 
universale (1891), lige saa lidt som i senere udkomne mig 
bekjendte Skrifter. Rigtignok har Dietel i sin „Verzeichniss 
samtlicher Uredineen" (1888) S. 47 blandt V?ertplanter for 
Coleosporium Sonchi arvensis (Pers.) naevnt „ Cineraria", men 
uden Angivelse af, hvilken Art dir er ment eller hvorfra 
lagttagelsen hidrorer. Sporerne ere ellipsoidisk-polyedriske, 
23—26 fjL 1., 18—20 a t„ rue, i korte Kjaeder, som dog let 
falde fra hverandre. Der kunde jo vtere nogen Tvivl om, 
hvorvidt det er en Caeoma eller Uredoform af Coleosporium ; 
men da Basidiefrugter mangle, da Sporerne ere kantede og 
da Hobene ere hurtig forgaengelige , maa den naermest hen- 
fores til den forstnaevnte og midlertidig bensevnes Caeoma 
Cinerariae, indtil dens Basidiefrugter blive fundne. 

Den af Niessl i sin Tid under Navn af Protomtjces fili- 
cimis i Rabenhorsts Exsiccatvgerk udgivne Svamp, som snyltede 
paa Polypodium Phegopteris^ blev senere af Winter (Die Pilze 
Deutschlands I, 1884) henf0rt som en Varietet under Uredo 
Polijpodii (Pers.). Paa Grundlag af den Niesslske Art op- 
stillede Magnus (Atti del Congresso Botanico Internazionale, 
1892) vistnok med Rette en ny Sleegt: Uredinopsis, med en 
eneste Art, U. fiUcina (Niessl) Magn. — I Botan. Notiser 
1895 (S. 81) blev af Carl Stormer beskrevet en anden ved 
Kristiania paa Struthiopteris germanica funden Art: U. Struthi- 
opteridis, der ogsaa er funden i Sachsen. En tredie Art er 
beskrevet i „Berichte d. deutschen botan. Gesellschaft" 1895, 
Bd.XIII S. 331 under Navn af U. Pteridis Diet, et Holw., 



42 

paa Pteris aquilma i Kalifornien. Magnus var oprindelig 
tilb0jelig til at henfere Slaegten til Phycomycetes, men Dietel 
bar senere, i den sidst anf0rte Artikel, godtgjort, at de af 
Magnus saakaldte „Endosporer" ere normale Basidiefrugter, 
der paa ssedvanlig Vis frembringe fire Basidiesporer, saa at 
Slsegten utvivlsomt h0rer til Uredinaceae, og specielt til 
Gruppen Melampsoreae. Deres uanselige Ydre er vel Aar- 
sagen til, at de forst ere fundne i de sidste Aar, med meget 
spredte Findesteder. Da alle tre Va^rtplanter findes bos os, 
er der jo Sandsynligbed for, at de ogsaa forekomme ber, 
men jeg bar bidtil S0gt dem forgjgeves. Derimod fandtes 
paa en Exkursion d. 26. September 1896 i Kl0fter mellem 
Bebbild Banker ved Bold Skov i Jylland talrige Blade af 
Blechnum Spicant, som' vare angrebne af en Svamp, der 
viste sig at niaatte bore til den omhandlede nye Slsegt 
Uredinopsis. De gronne Blade bavde affarvede Pletter, paa 
bvis Underside fandtes brunlige Vorter, fra bvis Spids der 
br0d en Hob kridbvide Ptanker frem ; disse bestode af farve- 
l0se Sporer (svarende til de af Dietel som enrummede Teleu- 
tosporer betegnede Organer), som isaer ved deres grovt pigget- 
vortede Overflade afveg fra de ovennsevnte Arter af Slsegten. 
Fuckel beskrev i 1873 (Symbol, mycol. 2ter Nacbtrag p. 19) 
en paa Scolopendrium officinale forekommende Svamp under 
Navn af Ascospora Scolopendrii , som ban altsaa ansaa for 
en Pyrenomycet; de i bvide Ranker fremtreedende Sporer 
ansaa ban for Sporessekke med saa smaa Sporer, at de ikke 
vare til at maale. Denne Svamp blev senere af Oudemans 
(Bot. Zeit. 1875 , S. 585) benfort til Uredinaceerne ; ban 
stillede den noermest Aecidium, medens Schroeter (Die Pilze 
Scbles. 1889 p. 374) med st0rre Ret bensevnte den Uredo 
Scolopendrii (Fuck.) Schroeter. I Scblesien blev den funden 
paa Asplenium Euta muraria og Blechnum Spicant , og det 
er aabenbart den samme Svamp som fandtes i Jylland paa 
Blecbnum. Efter Opstillingen og Beskrivelsen af den nye 
Slsegt Uredinopsis er der ingen Tvivl om, at den ombandlede 



43 



Svanip maa henf0res hertil og da benaevnes TJredinopsis 
Scolopendrii (Fuckel) Rostr. De af mig omtalte, i Ranker 
fremtrsedende Sporer ere efter mine Maalinger 35 — 45 ju 1., 
15—20 fjt t., gjennemsnitsvis 38 /x 1. og 17 /j. t. Jeg maa 
dog indtil videre anse det for tvivlsomt, om disse Sporer ere 
at betragte som Basidiefrugter, saaledes som Dietel, om end 
med nogen Tvivl, angiver; det vilde vaere ganske stridende 
mod, hvad der ellers er Tilfaeldet, om denne Slaegt skulde have 
to saa hojst forskjellige Former af Basidiefrugter. Jeg finder 
det sandsynligere, at der kan optraede to lidt forskjellige 
Former af Uredosporer hos denne Slaegt. Jeg skal rninde 
om, at de hos Uredinopsis forekonmiende Sporer i flere Hen- 
seender ligne Uredosporer hos Thecojjsoro. Padi (Kze. et 
Schm.), saaledes ved deres hvide Farve og den Maade. paa 
hvilken de traede frem i Ranker, ligesom disse Uredosporer 
ogsaa i sin Tid bleve henferte til Slaegten Ascospora og kaldt 
A. jjulverulenta Riess. 

5. Hynienoniycetes. Af Slaegten Hijpochnus er der 
i nyere Tid opdaget flere Arter, som optraede parasitisk. 
Foruden hvad der desangaaende allerede foreligger i Litera- 
turen, bar jeg gjort flere lagttagelser, som der kan vaere An- 
ledning til her at samle. Jeg bar allerede tidligere (Tidsskr. 
f. Skovbrug IV, 1880, p. 167) gjort opmaerksom paa , hvor- 
ledes Hypochnus sulfureus (P.) Schr. (Gorticium sulfureum Fr.) 
vandrer fra Skovbunden op paa Traestammer, isaer Rodgran, 
og foraarsager en Barkforraadnelse. — Hi/pochtms Cucumeris 
Frank optraeder snyltende paa Staenglen af Agurkplanter og 
Hypochnus Solani Prill, et Delacr, paa Staengler af Kartoffel- 
planter. — En lignende parasitisk Art, Hijpochnus Hellehori 
Rostr. bar jeg bemaerket paa Rodstok og nederste Del af 
Staenglen af Helleborus niger , paa hvilken den danner et 
bleggult, fast, filtet Lag, som om Efteraaret frembringer tal- 
rige kugleformede Sklerotier, af Storrelse som Kaalfro. 

I „Mykologiske Meddelelser" for 1888 beskrev jeg nogle 
store Sklerotier, som viste sig at tilhore Polyponis umhellatus. 



44 

1 sidste September Maaned fandt cand. mag. 0. Rostrup i 
Svenstrup Skov paa Sjaelland et kaempemsessigt Exemplar af 
Pohjpoms frondosus (Fl. Dan.) Fr, , hvis Frugtlegeme var 
omtr. 2 Fod i Diameter; det brod frem ved Foden af en 
Eg og det udgik fra flere lost sammenhsengende , sklerotie- 
lignende Knokle, som vejede omtr. 1,5 Kilo og hvoraf den 
st0rste var 17 Centimeter i st0rst Udstraekning. Knolden var 
stenhaard, udvendig sort, indvendig graa. Det var ikke en 
saa udprseget Sklerotie som den, der basrer Polyporus um- 
bellatus ; denne er nemlig alene bestaaende af Hyfer , der 
danne hele det kridhvide Indre, omgivetaf et sort Barklag. 
Knolden hos P. frondosus havde storre Lighed med den 
saakaldte Svampesten „Pietra fungaja", det bekjendte Mycel 
af Polyporus T'uheraste}\ idet den til Dels bestod af Jord- 
partikler, der vare omspundne og sammenkittede af Hyfer. 
En saadan Knolddannelse hos Polyporus frondosus bar hidtil 
vseret ganske ubekjendt; jeg kan idetmindste intet finde 
herom i Literaturen. Hvad angaar denne Svamps Forhold 
til Trgeerne fortjener at bemeerkes, at jeg for nogle Aar siden 
i Grib Skov fandt et maegtigt Frugtlegeme, tilhorende P. fron- 
dosus, som brod frem fra Midten af Stubben af en det 
foregaaende Aar fseldet Eg; Myceliet bredte sig dybt ind i 
det fronnede Ved, saa at det saa ud til, at det var denne 
Svamp, der havde foraarsaget Ka^rneforraadnelsen hos Egen. 
MeruHus lacrymans (Wulfen) Schum. optrseder som be- 
kjendt i Piegelen kun paa Tomraer i Bygninger. Rob. Hartig 
siger i sit bekjendte Skrift „Der achte Hausschwamm" (1885) 
at den maa anses for en „hjeml0s Kulturplante", som bar 
mistet Betingelserne for sin Existens i Skoven. Senere er 
den dog funden nogle faa Steder i Tyskland paa gamle 
St0d og Stammer af Naaletraeer. Det fortjener derfor at be- 
meerkes, at den ogsaa hos os er funden i „vild" Tilstand, og 
tilmed paa et levende Trse. I Novbr. 1890 modtog jeg 
Exemplarer af cand. mag. 0. Rostrup, som vare tagne ved 
Grunden af Stammen af en Kastanie (Castanea vesca) i Char- 



45 



lottenlund, og i April 1893 saa jeg den atter paa samme 
Sted. Jeg S0gte den i de to folgende Aar forgjaeves, men 
i sidste Oktober Maaned fandt jeg paa samme Trae rigeligt 
udviklede, sporebcerende Frugtlegemer i store Plader paa 
neevnte Traes Bark, naaende fra Grunden til en Hojde af 
over en Meter; Traeet synes ikke at lide herved. 

6. Ascomycetes. I sidste Maj Maaned meddelte Dr. 
Boas mig, at der bred Svampe frem paa Knoglerne af Rhea 
americana, som henlaa i et Kjaelderrum paa Landbohojskolen. 
Jeg erhvervede mig en Del Materiale heraf, og det viste sig, 
at Svampen herte til den lille maerkelige Familie Gymnoas- 
ceae, hvoraf endnu saa faa Arter ere kjendte. Efter hele sin 
Bygning maa den bore til Slaegten Gijimioascus , men den 
kan ikke henfores til nogen af de hidtil beskrevne Arter. 
De talrige spredte eller taetsiddende Puder eller Hobe vare 
gulagtig hvide, halvkugleformede eller nsesten kugleformede, 
af alle Storrelser indtil 3 Mm. i Diameter, altsaa betydelig 
st0rre end den ferst beskrevne Art, G. Reesii Baranetzsky, 
som den ellers i flere Henseender, bl. a. hvad Farven angaar, 
ligner mest. I de endnu unge Hobe fmdes talrige nogle- 
formigt sammenhobede, kortstilkede Sporesaekke, som ere 
naesten kugleformede, med overordentlig tynd, hurtig for- 
gaengelig Vaeg. De indeholde 8 kugleformede, farvelese 
Sporer med en stor Draabe i Midten. Sporesaekkene ere om- 
givne af lose Hyfer, med fjaerne Skillevaegge og saedvanlig 
buekrummede Grene. I de storre Hobe soger man forgjaeves 
efter Sporesaskke; de ere her forsvundne, og hele Pudens 
hidre bestaar af et Utal af lost liggende Sporer. Jeg har be- 
naevnt Arten: Gymnoascns Ossicola n. sp. Glomeruli sub- 
sphaeroidei v. pulvinati, 1—3 mm. diam. , primo albi, dein 
pallidi, hyphae ramosae, intricatae, uncinatae, hyalinae, 2 /i 
crassae, asci botryoso-congesti, breve stipitati, 8—9 fx diam., 
sphaeroidei, sporae subglobosae, hyalinae, octonae, 3,5 — 4,5 /j. 
diam., 1-guttulatae. 

Gloniopsis llicis n. sp. Paa den botaniske Forenings 



46 

Exkursion til iEbel0 i 1895 fandt jeg paa t0rre, afbarkede 
Grene, altsaa paa selve Veddet af det bekjendte store 
Exemplar af Ilex Aquifolium en Hysteriace, som ikke hidtil 
synes at vsere kjendt. jeg har givet den ovenanferte Navn, 
med f0lgende Diagnose: Perithecia superficialia , atra, elon- 
gata V. oblonga, longit. 2 — 3 mm., crassit, 1 mm., labiis 
conniventibus , cinereo-pulveraceis , disco lineari; asci cylin- 
dracei, longit. 90 — 95 ^, paraphysati ; sporae inordinate mono- 
stichae, ovatae v. ellipsoideae, hyalinae, 5-septatae, ad sep- 
tum medium constrictae , quandoque septato uno — alterove 
longitudinaliter divisae. 

Chlot'osplenium aeruginosum (Fl. Dan.) de Not. Som be- 
kjendt foraarsager denne Svamp, at Veddet, der gjennem- 
vaeves af dens Mycelium, farves gront. Den er ikke sjselden 
paa forskjellige Traeers dode Ved, men vel udviklede Frugt- 
legemer trseffes dog ikke hyppigt. At jeg omtaler den her, 
hidrorer fra de usaidvanlig luxuri0se Frugtlegemer, som jeg i 
Oktober 1895 fandt paa en omstyrtet Ellestamme i Frederiks- 
dals Skov. Ikke alene vare Frugtlegemerne meget storre, end 
de pleje at vsere, over 2 Gentim. h0je, men de havde ogsaa 
til Dels en usaedvanlig Form, idet de storste af dem havde 
en randstillet Stok, saa at Baigeret dannede en fladt udbredt, 
lodret Skive, hvorved hele Frugtlegemet blev spatelformet. 

Sderotinia Alni Naw. Sklerotierne bleve f0rst opdagede 
af Woronin ; senere er Svampen publiceret som Art baade 
af Naw^aschin (Ber. d. deutsch. bot. Gesellsch. 1894, S. 1 17) 
og Maul (Hedwigia 1894, S. 215), skjont ingen af dem har 
faaet udviklet Frugtlegemer ved Kultur af Sklerotierne. I 
Efteraaret 1895 fandt cand. mag. 0. Rostrup Sklerotierne i 
Msengde, i Raklerne baade af Alnus glutinosa og A. incana, 
I EUeplantagen i den sydlige Del af Vestre Kirkegaard ved 
Kjobenhavn. I sidste Sommer fandt jeg dem ligeledes i 
Msengde i de endnu gr0nne Rakler af Alnus glutinosa baade 
ved Sseby og i Skagens Plantage. De angrebne Hunrakler 
ere lette at kjende ved, at de sklerotiserede Frugter ere st0rre 



47 



end de normale, saa at de rage udenfor disse og ere at" 
lysere Farve. Nawaschin har kun fundet Sklerotierne og 
Maul endvidere Konidier, men ikke Frugtlegemer, saa at det 
kun er i F0lge Analog! , at de henfore Svampen til Scle- 
rotinia. En Del af de for omtrent et Aar siden udsaaede 
Sklerotier har imidlertid nu begyndt at udvikle Frugtlegemer, 
men disses Udvikling og Bygning maa forbeholdes en senere 
Publikation. 

Claviceps microcephala Tul. I en taet Bevoxning af 
Tagr0r langs Kalvebodstrand mellem Frederlksholm og Flaske- 
kroen var i sidste Oktober Maaned alle Toppene i den Grad 
befeengte med Sklerotier (Meldrojer), at det ikke var mig 
muligt at fmde en eneste Top, som var fri ; ja jeg saa ikke 
en Top, uden at det skjonnedes, at der fandtes Hundreder af 
Sklerotier i samme. Af de i Flgeng tagne og hjembragte 
Toppe unders0gte jeg den f0rste den bedste nsermere og op- 
talte samtlige vel udviklede Sklerotier; det viste sig, at denne 
ene Top indeholdt 912 Sklerotier, og den var tilsyneladende 
ikke mere angreben end alle de andre. I enhver Top var 
der altid adskillige Sklerotier, som ragede mere frem og vare 
dobbelt saa store som de fleste andre, nemlig 7 — 9 Mm.; 
sandsynligvis er det disse, som ere frembragte ved direkte 
Infektion af Endosporer, medens Flertallet ere fremkaldte af 
de fra de unge Sklerotier udviklede Konidier. Paa en saa- 
dan Lokalitet vil man jo efter al Rimelighed, paa den Tid 
Phragmites begynder at blomstre, kunne fmde de saa sjaeldent 
eller aldrig i det Erie bemgerkede Frugtlegemer, enten paa 
enkelte affaldne Toppe eller paa losrevne, paa Bunden 
liggende Sklerotier, som iovrigt sidde ussedvanlig fast hos 
denne Vaertplante. 

Phomatospora apiculata (Kalchbr.) Rostr. I Lersoen ved 
Kjobenhavn bemserkede jeg i Maj Maaned paa unge Stammer 
og Grene af Salix daphnoides store sorte Pletter, i hvis 
Midte fandtes et noget indfaldent, lysebrunt Parti ; i dette viste 
sig talrige taetsiddende Perithecier. Svampen er. vistnok den 



48 



samme, som af Kalchbrenner er kaldt Sphaeria ajnculata, 
men som kun er ufuldstsendig beskrevet; Saccardo henf0rer 
den til Physalospora, men da den mangier Parafyser, og da 
Sporerne have den samme Form som hos Phoma, nemlig aflange, 
med to klare Draaber, bor den henfores til Phomatospora. 
Da de foreliggende Beskrivelser ere mangelfulde, og da 
Storrelsesforholdene ikke hidtil have vaeret kjendte, gives her 
en Diagnose: Perithecia membranacea, tecta v. erumpentia, 
dense gregaria ; asci fusoidei, apice cuspidata, longit. 60 — 65 ^, 
crassit. 7 — 8 fi. Sporae oblongae , initio granulosae dein 
utrinque 1-guttulatae, long. 16 — 19 //, crassit. 5—7 //. 

7. Sphaeropsideae Af nye eller i biologisk Hen- 
seende maerkelige Pyknideformer skal jeg omtale folgende. 
Det er sjaeldnere, at Vandplanter med flydende Blade blive 
angrebne af Snyltesvampe ; en saadan ny Art^ som jeg i 
sidste Sommer fandt paa Bladene af Potamogeton polygoni- 
folius mellem Saeby og Sulbaek, fortjener af den Grund at 
neevnes, nemlig PhyllosUcta Potamogetonis n. sp. Macula epi- 
phylla, lata, irregulares, brunnea, dein cinerea, fasco-margi- 
nata; perithecia sparsa, minuta, epidermide velata; sporae 
oblongatae, longit. 6 fx, crassit. 2 ;/. — Paa den bot. For- 
enings Exkursion d. 15. Septbr. 1895 fandtes ved Bredden 
af Fureso nogle opdrevne Gjeddeknogler, paa hvilke fandtes 
i Msengde smaa sorte Perithecier, som viste sig at tilhore 
Slaegten Phoma, men som ikke kan henfores til nogen be- 
skreven Art, ligesom ogsaa dens Voxested paa Knogler er 
ejendommeligt. Jeg bar benfevnt den Phoma Ossicola n. sp. 
Perithecia sparsa v. subgregaria, erumpentia, lenticularia, 
papillata; sporae oblongatae, longit. 10 — 12//, crassit. 3— 4/<, 
hyalinae, biguttulatae. In ossibus Esocis lucius. 

Paa Bladene af dyrkede Expl. af Chrt/santhemum indi- 
cum i et kjobenhavnsk Vaexthus fandtes en Del sorte eller 
sortebrune, rundagtige Pletter fremkaldte af en hidtil ukjendt 
Snylter Septoria Chrysanthemi n. sp. : Macula orbicularis, 
atro-fusca, epiphylla; perithecia epiphylla; cirri albi, tenuissimi; 



49 



sporae filiform es, sLibflexiiosae, longit. 4()— 50//, crassit. 2//. — 
Septoria cerasina Peck, som hidtil kun bar vseret fundet paa 
Blade af Prunua serotina i Nord-Amerika, fandt jeg i Msengde 
paa Blade af Pninus Padus i en Skov ved Gloruj) i Fyn. 

8. UyjyJioinycetes. Af Professor Job. Lange iiiodtog 
jeg ifjor nogle Exeinplarer af Verbasciim speciosum fra en 
Have; de vare angrebne af en Svamp, der hsemmede 
Blomsterne i deres Udvikling, saa at de faldt af f0r Tiden. 
Hele Blomsterstanden var bedaekket af Svampen, som jeg 
mener at maatte benf0re til den tvivlsomme Slaigt Oospora, 
og som jeg, da den ikke synes at vsere beskreven, vil be- 
naevne 0. Verbasci. Den danner et hvidgraat Overtryek, be- 
staaende af de meget korte og lidet udviklede Hyfer og et 
Utal af farvel0se Konidier af meget forskjellig Form og 
Storrelse, fra kuglerunde, 3 — 5 fi Diameter, til aflange eller 
neesten valseformede, 6 — 8 r/. 1. og 2 — 4 fj. t. — En anden 
til samme Slaegt henfort Art, Oospora niveu (Fuckel) Sacc, 
fandt jeg i Msengde. paa et usaedvanligt Substrat, nemlig 
Uglegylp, i en Skov ved Fannerup i Djursland. — I sanmie 
Skov bemserkede jeg, at talrige Exemplarer af Melampyrum 
silvaticum paa Undersiden af de grenne Blade havde et fmt 
hvidligt Overtrsek, dannet af en til Slsegten Fusidium horende 
ubeskreven Art : F. Melanipyri n. sp., albidum, tenuiter effu- 
sum, hypopbyllum ; conidia cylindrico-fusoidea, hyalina, longit. 
13 — 18 fx, crassit, 3 — 5 ^. — En anden ligeledes snyltende, 
karakteristisk Art af denne Slsegt, Fusidnim coccineum Fuckel 
fandt jeg i en Skov ved Glorup i Fyn paa Undersiden af 
levende Blade af Veronica officinalis, hvor den danner et r0dt 
Overtrsek ; den bar hidtil kun vseret kjendt fra et Par Steder 
i Mellem-Tyskland. 



Botaiiisk Tidsskiift. 21. Bind. 



50 



Contributions mycologiques (Vii) 

pour les annees 1895 et 1896. 

(Gommuniquees dans la seance du "28 novembre 1896.) 

(Resume de Tarticle precedent.) 



Physoderma Acetosellae n. sp. Le Riimex Acetosella offre 
assez frequemmeiit une hypertrophie , tous les ovaires etant 
transformes en cles corps cylindriques. Gette deformation 
est due a une Chytridiacee nouvelle, dont on trouvera la 
diagnose page 38. 

Empusa Grylli Fres. Gette espece, nouvelle pour la flore 
de Danemark, fut trouvee pres de Frederiksborg dans des 
echantillons morts de Stenobothrus variabilis Fabr. 

■ Tilletia separata Kze. Gette espece peu connue n'avait 
pas ete trouvee en Danemark jusqu'ici; je I'ai observee en 
abondance dans I'ile de Lolland dans les panicules de 
TAgrostis spica venti. 

Uroiuyces Scleraiithi n. sp. On ne connaissait jusqu'ici 
aucune Uredinacee attaquant des plantes appartenant au 
genre Scleranthus. J"ai trouve, cependant, pres de Sasby en 
-Jutlande, en grande quantite sur le Scleranthus perennis. 
une espece d'Uromyces qui se rapproche de I'U. sparsus 
(Kze. et Schm.), mais qui doit etre regardee pourtant comme 
une espece nouvelle, dont on trouvera la diagnose page 40. 

Piicciuia persisteus Plowr. Je le trouvai en quantite en 
Lolland, sur I'Agropyrum repens qui croissait en compagnie 
avec le Thalictrum flavum. Sur ce dernier se trouvaient de 
nombreux debris d'ecidioles , et cela confirme la justesse de 
I'indication de M. Plowright sur la relation genetique entre 
des champignons attaquant ces deux botes. 



51 



Caeoma Ciiierariae n. sp. J'ai donne ce nom a une 
Uredinacee apparemment noiivelle qui t'ut trouvee dans le 
nord de Jutlande sur les tiges et les feuilles de Cineraria 
palustris. 

Uredinopsis Scolopendrii (Fuckel) liostr. Au niois de 
septembre j'ai frouve en Jutlande sur les feuilles de Blechnum 
Spicant un chanipignon qui devait etre rapporte au genre 
Uredinopsis etabli par M. Magnus, et appartenant sans doute 
aux Uredinacees. L'espece est certainement identi([ue a 
I'Ascospora Scolopendrii Fuckel, qui fut rapporte plus tard 
au genre Uredo par Schroeter. 

flypochims Hellebori n. sp. Sur le rhizome et la partie 
inferieure de la tige aerienne d'Helleborus niger pres d'Odense. 

Polyporus frondosus (Fl. Dan.) Fr. Dans une foret en 
Selande fut trouve un echantillon gigantesque de ce cham- 
pignon poussant d'un corps d'aspect d'un sclerote, mesurant 
lyctm. ^Q diametre et ayant un poids d'env. 1,5 Kilo. Le 
tubercule etait brun-noir a I'exterieur, gris a Tinterieur, dur 
comme de la pierre. Ce n'etait pas un sclerote typiqne 
comme chez le Polyporus umbellatus; mais il pent etre 
compare plutot avec le niycele du Polyporus Tuberaster, bien 
connu en Italie sous le nom de „Pietra fungaja". 

Merulius lacrymans (Wulf.) Schum. Fut trouve au mois 
d'octobre abondamment sur I'ecorce d'un Castanea vesca 
vivant, a Gharlottenlund pres de Copenhague. Les appareils 
sporiferes atteignaient de la terre jusqu'a une hauteur d'un 
metre. 

Grymnoascus Ossicola n. sp. Sur des os de Rhea americana 
deposes dans une cave a Copenhague. Pour la description 
voir page 45. 

Crloniopsis Hicis n. sp. Dans des branches ecorces d'un 
viel houx dans Pile ^belo je trouvai cette nouvelle espece 
que j'ai decrite page 46. 

Sclerotinia Alni Naw. Les sclerotes ont ete trouves, 
pendant les dernieres annees, a plusieurs endroits en Dane- 
mark dans les epis d'Alnus glutinosa et d'A. incana. Des 
echantillons cultives ont commence de developper des appa- 
reils sporiferes. 



Claviceps iiiicrocephala Tul. Les sclerotes se trouvaient 
en telle quantite sur le Phragmites communis au voisinage 
de Copenhague, que de nombreuses inflorescences examinees 
en contenaient des centaines. Dans une panicule, choisie 
par hasard, je comptai 912 sclerotes. 

> 

Phomatospora apiciilata (Kalchbr.) Rostr. Aux environs 
de Copenhague je trouvai sur des branches vivantes de Salix 
daphnoides de nombreuses grandes taches noires, dues a un 
champignon qui parait etre identique au Sphaeria apiculata, 
tres incompletement decrit par Kalchbrenner , et rapporte 
plus tard au genre Physalospora par M. Saccardo. Comme 
mes echantillons n"ont pas de paraphyses, et comme la forme 
des spores correspond mieux a celle des Phomatospora, je 
I'ai rapporte a ce genre. Pour la diagnose voir page 48. 

Phyllosticta Potamogetoiiis n. sp. Cette nouvelle espece, 
que j'ai decrite page 48, fut trouvee dans les feuilles nageantes 
de Potamogeton polygonifolius a Sseby en Jutlande. 

Phoiua Ossicola n. sp. dont la diagnose se trouve page 
48, fut trouve sur des os de brochet rejetes sur le bord du 
lac de Fureso en Selande. 

Septoria Chrysantliemi n. sp. (voir page 48) produit des 
taches d'un brun noiratre dans les feuilles de Chrysanthemum 
indicum dans des serres a Copenhague. 

Oospora Verbasci n. sp. se presente dans un jardin pres 
de Copenhague dans I'inflorescence de Verbascum speciosum; 
il arrete le developpement des fleurs, et celles-ci tombent a 
I'etat jeune. 

Oospora uivea (Fuckel) Sacc. fut trouve en Jutlande en 
quantite sur des rejections de chouettes dans une foret de pins. 

Fiisidium Melampyri n. sp. couvre toute la face inferieure 
des feuilles du Melampyrum silvaticum par une couche gris 
blanc. (Voir page 49). 



53 



Sur I'existenee 

de „cystolithes rudimentaires" silicifies 

ehez quelques Loranthacees. 



Pai- 
F. Kolpin Ravn. 



hin 1885, M. M a r k t a 11 11 e r - T Li r n e r e t s c h e r trouva ^) 
que les feiiilles de Vlscuni album et Lorantlius europaeus 
sont poiirvues de petits points diaphanes, surtout vers I'ex- 
tremite et la peripheric. II deniontra que ces points trans- 
lucides sont dus a un developpement curieiix de certains 
groupes, ordinairement spht'riques ou ellipsoidiques, des cel- 
lules de la parenchyme des feuilles. Ces cellules sont plus 
grandes que les autres, coniques, avec la base t'aiblement 
voutee tournee vers la parenchyme ordinaire, le somniet 
etant le centre du corps translucide. Les parties des mem- 
branes situees au centre sont fortement epaissies de la 
maniere que les cellules ont une lumiere tres petite en 
forme de coquille, contenant le protoplasma avec le noyau 
et les chlorofeucites , limitee vers I'exterieur par une mem- 
brane mince, vers Tinterieur par la membrane epaissie. Les 
epaississements des membranes des cellules du groupe forment 
ensemble une masse spherique ou ellipsoidique d'une refrin- 
gence considerable, presentant une stratification plus ou 
moins nette. La forme de ces corps plus massifs pent etre 



') Marktanner-Turnerets cher: Zur Kenntniss des anatomischen 
Baues unserer Loiantliaceen. Sitzlier. d. kais. Akad. d. Wissensch. 
z. Wien. XGI. I. Abt. 1S85. pp. 430—441. 



54 



^a et la plus irreguliere ; on pent aussi trouver des epaississe- 
ments de parois plus simples, en forme de lentille ou plus 
irreguliers, formes seulement de deux ou pen de cellules 
de forme ordinaire. 

L'annee derniere, en etudiant Tanatomie des organes 
assimilateurs de quelques especes de cette famille, j'ai re- 
trouve les organes examines par M. Mark tanner chez les 
deux especes nommees. En outre je les trouvais chez deux 
especes recoltees en Venezuela par M. Warming, les 
FJioradendron ruhrum (L.) Griseb. et Ph. emarginatum Mart.; 
ils se trouvaient dans les feuilles et avaient une structure et 
une repartition correspondant a celle des Viscum et Loran- 
thns, mentionnee deja (voyez la fig. A). Chez le Viscum 
articulatum Burm., recolte a Buitenzorg par M. V.-A. Poulsen, 
on trouve des epaississements pareilles des membranes, mais 
moins forts et toujours dans des cellules de forme ordinaire 
(v.fig. jB.) de la parenchyme conjonctive du cylindre central de 
la tige qui est, chez cette espece, le seul organe assimilateur. 









A. Coupe longitudinale optique d'un groupe de cystolithes silicifies 
dans la parenchyme de la feuille de Pho7-adendron emarginatum 

(les parois seules sont dessinees). 

B. Trois formes des parois epaissies silicifiees chez le Viscwn arti- 
culatum ; on voit des tracheides du tissu irrigateur interfasciculaire. 

C. Quatre ^spheres" silicifiees de Viscum album, isolees par H^SO^, 
vues de la surface, les lignes a travers signalent les insertions des 

membranes non epaissies des cellules formant les cystolithes 
(Grossissement environ 115). 

Quant a la nature chimique des epaississements men- 
tionnes, M. Mark tanner croit qu'elles sont gelifiees; il 
s'appuie sur leur stratification et sur le fait que le chloro- 



DO 



jodure de zinc ne donne une coloration violette cjivapres 
un traitement avec la potasse bouillante. Get auteur sup- 
pose que ces organes fonctiomient comme des reservoirs 
d'eau; il trouve cette explication atfermi par le contact 
intime c^ue presentent souvent les trachei'des des extremites 
des nervures avec les „Schleimzellkugeln", et par Tanalogie 
avec les epaississements semblables des cellules de Fepidernie 
chez les Ericinees etc., etudiees par MM. Radlkofer. 
Westermaier, Warming et d'autres auteurs, qui pour 
celles-ci admettent une fonction de reservoirs d'eau. M. 
Haberlandt se relie a la maniere de voir de M. Mark- 
tanner^). 

Mes recherches ont donne, a cet egard. un resultat tout 
a fait different. J"ai parti de la tht^orie de M. Marktanner 
et j'al cherche de raffirnier d'une fa^on plus complete. Pour 
demontrer la gelitication d'une membrane il parait neces- 
saire de constater une diminution de volume par le traite- 
ment avec des matieres absorbant I'eau imbibee ou par la 
desiccation, et les changements inverses en ajoutant de I'eau; 
car les reactions avec le chloro-jodure de zinc etc. ne don- 
nent pas des resultats precis -). Ces experiences son! 
d'autant plus necessaires quand on veut constater une fonc- 
tion comme la citee; les membranes doivent, dans ce cas. 
etre capables a absorber ou a livrer I'eau selon les besoins 
de la plante, ce qui doit se montrer par une changement de 
forme correspondante^). 

Par consequent, je plaqai plusieurs coupes des feuilles 
vivantes de Viscum album, contenant les „spheres" (pour 
s'expliquer en un mot) dans I'alcool concentre ou la glyce- 
rine; d'autres furent sechees. En aucun cas je ne pou- 
vai constater une difference mesurable dans les 



^) Physiologische Pflanzenanatomie. Zweite Auflage. 1896, \). 3M: 

fig. 146. ' 
^) Zimiiiermann: Die botanische Microtechnik. 189i2. p. 153. 
3) Volkens: Die Flora der agyptisch-arabischen Wiisnte. 1887, j). 44. 



56 



grandeurs des „ spheres" avant et apres 1' ex- 
perience; les experiences inverses donnaient le menie 
resultat. La nature gelifiee des „spheres" et leur fonction 
de reservoirs d'eau sont done tres problematiques ; au moins 
pour le Viscuni album , la seule espece dont j'avais des ex- 
emplaires vivants; mais connne on verra plus tard, la 
rneme chose est vraisemblable pour les autres especes. 

En executant ces experiences je remarque que les „ spheres" 
se brisent en des fragments a arete vive, quand on ecrase 
les coupes par une pression sur le couvre-objet ; en meme 
temps on entend une crepitation tres faible, Cela me fait 
supposer que les membranes epaisses soient peut-etre minera- 
lisees, ce qui est affirme par les etudes poarsuivies. Toutes 
les cinq especes donnent les resultats suivants: Les acides 
sulfurique et chromique concentres dissolvent tous les tissus, 
a I'exception seule des spheres (et de la cuticule et quelques-uns 
des noyaux); celles-ci peuvent a present etre isolees facile- 
ment (v. fig. C); elles se brisent par pression comme aupara- 
vant; aucune effervescence partant des spheres ne pent etre 
observee. Apres la cineration des coupes on observe une 
squelette complete des tissus comme a I'ordinaire; mais par 
I'addition de I'acide chlorhydrique tout est dissolu a I'excep- 
tion des spheres, etant brunies, mais ayant garde leur forme 
et leur fragilite. Ensuite je traite quelques coupes avec I'acide 
fluorhydriqae ; apres cela les spheres perdent leur refringence; 
dans les preparations posees dans I'acide sulfurique ou 
chromique les spheres se dissolvent comme les autres mem- 
branes; la squelette resultant de la cineration est a present 
entierement dissolue. De ces faits on doit tirer cette con- 
clusion: Les membranes epaissies, formant les 
„ Schleimzellkugeln" de M. Marktanner, sont sili- 
cifiees; leur mineralisation se fait aussi connaitre par I'eclair- 
cissement des tissus a I'aide du phenole chaud^). La mem- 



') Kiister: Die anatomischen Charaktere der Ghrysobalaneen. Bot. 
Gentralhlatt. LXIX. 1897. p. 49. 



57 



brane garde sa forme apres le traitenient avec I'acide fluor- 
hydrique^ alors elle se teint intensivement en violet par 
le chloro-jodure de zinc; elle est .coniposee probablement 
de cellulose pure, car les spheres desilicifiees se com portent 
vis-a-vis de la glycerine et I'alcool comme les spheres non 
traitees par I'acide fluorhydriciue. 

A ciuelles autres formations chez les plantes doit on com- 
parer ces epaississements silicifiees des membranes? Sans 
doute avec les „cystolithes rudim entaires" *) chez les 
Borraginees, les Synantherees, les Gucurbitacees etc.-). Elles 
ont en commun les epaississements unilateraux des parois, 
a base large, cellulosiques et mineralisees. Mais chez ces 
dernieres families elles contiennent de la carbonate de chaux 
(et une combinaison de silicium) et sont situees vers la peri- 
pherie de la feuille, dans I'epiderme ou I'assise sous-jacente ; 
chez les Loranthacees mentionnees ici elles sont silicifiees, ne 
contiennent pas de carbonate de chaux et sont situees dans 
des regions plus profondes. II est aussi digne a remarquer 
que les parois epaissies sont les seules de la plante qui sont 
silicifiees. 

II semble ainsi que les „spheres" sont une sorte d"appa- 
reils secreteurs. Elles ont une apparition rappellant I'oxa- 
late de chaux: elles sont plus frequentes dans les feuilles 
vielles. D"apres M. Marktanner elles ne se trouvent pas 
dans les feuilles jeunes de Loranthus eiiropaeus; chez le 
Phoradendron ruhnim leur nombre est plus grand dans les 
feuilles plus agees que dans les jeunes. 

M. van Tieghem mentionne brievement „des nodules 
de cellules aux parois silicifiees" dans les feuilles de deux 
autres Loranthacees ^). D'apres les observation communiquees 



') Kohl: Kalksalze un.1 Kieselsaiiie 1889, p. 141-4'J. 

^) voyez aussi: De Bary: Vergleichende Anatomie. 1S77. p. {{">. 

Haberlandt: I.e. p. 450. 
3) Bull, de la soc. hot. de France. 1895, p. 566 et p. 644. Je n'ai 

pris connaissance de ce.*^ notes qu"au moment oil j'avais deja ecrit 

les points essentiels de la note ci-dessus. 



58 

ici il est tres vraisemblable qu'ils sont identiques aitx „spheres'' 
etudiees par M. Mark tanner et moi. En ce cas on connait 
a present des cystolithes rudimentaires silicifiees chez ces 
7 especes des Loranthacees : 

Viscum album L. 

— articulatum Burni. 
Phoradendron rnhrum (L.) Grlseb. 
— emarginatum Mart. 

Tupeia antarctica (Cham. & Schl.). 
Staclnjphyllwn Fendleri v. Tiegh. 
Lorantlms europaeus L. 



59 



Exkursionen til Skagen 

i .Tuli 189G. 

Af 

Eug. Warming. 

(Hertil Tavle 1-4) 



Jjigesom i 1893^) foretog jeg i Somniercn 189G en storre 
Exkursion med naturhistoriske Studerende og- yngre Kandi- 
dater, denne Gang til Skagen. Deltagernes Antal var 20. og 
Cand. mag. Raunkiser var ogsaa denne Gang med som 
Assistent. En Beretning om Touren kan formentlig have sin 
Interesse, dels for Deltagerne, som gjennem den kunne tilbage- 
kalde i Erindringen det Vigtigste af, hvad de fik at se, eller 
siipplere det Sete med Oplysninger, som de af en eller anden 
Grimd ikke fik paa Stedet selv, — dels for andre Botanikere 
som en Vejledning under senere Exkursioner, og dels som 
et Materiale til Brug ved en fremtidig Bearbejdelse af Dan- 
marks Plantevajxt — for Andre, hvis jeg ikke selv skulde 
naa at forsoge en saadan. Jeg har suppleret det paa selve 
Touren lagttagne med Optegnelser og lagttagelser fra mine 
tidligere Besog i den samme Egn, og har medoptaget Et og 
Andet af den yderst sparsomme Litteratur^). Dernaest har 



^) Se Botanisk Tidsskrift, 19. Bd.. 1894: .Exkursionen til Fan© og 

Blaavand i Juli 1893^ 
2) Vjesentlig- folgende: Beretningen oni Botanisk Forenings Exkursion 

til det nordlige Vendsyssel i27.— 31. Juli 1891 i Botanisk Tidsskrift, 

Bd. 18, 1892. ^ 

Endvidere er benyttet: A.Peter Gaardhoe's „Fortidsuiinder 

fra Vendsyssel" (1893). P. Feilberg, Om Grai'skultur paa Klit- 

sletterne ved Gammel Skagen (Autograf. H*fte, 1890). 



60 



jeg ogsaa indfort mine lagttagelser fra Botanisk Forenings 
skandinaviske Exkursion, der fandt Sted i Dagene umiddel- 
bart efter min Exkursion med de Studerende, og sluttelig 
har jeg benyttet en Del Oplysninger af de Herrer Overklit- 
foged D abler up i Skagen og P]ant0r Jeckel i H0jen, 
samt af Stud. mag. Morten Pedersen, der botaniserede i 
de paagj«ldende Egne i Begyndelsen af August iaar (1896), 
at Lektor .Johannsen og Cand. mag. F. K. Ravn. 



Exkursioueiis Oaug 

var folgende. Den Iste Exkursionsdag var d. 13. Juli. Fra 
Brondums Hotel, hvor vi Alle fik Bolig, vandrede vi gjennem 
Skagen mod Sydvest til den gamle Kirke. Terrsenet cm 
denne er Klitter, som endnu ikke ere varigt dsempede, ikke 
have nogen naturligt sammenhaengende Plantevaext og derfor 
ikke ere typiske „graa" Klitter (Billede af saadanne se Beretn. 
om Exkursionen 1893, S. 63). 

Saa tset bevoxede Klitter, som vi saa paa Fan0 og som 
man finder mange andre Steder i Jylland , synes endnu 
sjaeldne her paa Jyllands Nordspids. Mellem Klitterne ligge 
som saedvanlig fladbundede Lavninger, hvor der er nser til 
Grundvandet, og hvor en frisk gron Plantevaext i Regelen 
m0der 0jet (se Tav. 4). Ved Kirken modte Lektor Johannsen 
og Plant0r Jeckel med Son fra H0jen, og under de sidstnsevntes 
Vejledning tog vi de af Staten efter Inspekt0r Feilbergs An- 
visning foretagne Anlaeg af Grsesmarker i 0jesyn. Fra de 
hoje Klitter v. f. Kirkeruinen (Kirkeklitten) har man en vid 
Udsigt over de Sletter, som Feilberg bensevner „det sydlige 
Sletteparti", og hvor de seldste af Statens Grsesmarker findes, 
Vor Opgave var her at faa et tydeligt, med Maal oplyst Ex- 
empel paa, i hvilken Grad Plantevsextens Natur afhsenger af 
Grundvandets Stand. Grundvandet danner her nemlig en 
najsten vandret , mod Nordvest (mod Skagerak) svagt 



61 



skraanende Flade. og ligger ikke langt under Overfladen. 
Men denne sidste er. om den end i det Hele og Store maa 
kaldes vandret. dog ingenlnnde ja^vn: dels er der Steder af 
stor Udstr^kning. som ligge lidt lavere end de andre, dels 
er der i den ostlige Del. soni endnu ikke er bleven tagen i 
Kultur. en stor Maengde smaa. lave, isolerede Hoje, smaa 
Klitter, der hgeve sig kun lidt hojere end den omgivende 
Mark, men hvorved der dog fremkommer en, i Virkeliglieden 
yderst ringe, Forskjel i Terraenets Hojde, der alligevel bliver 
meget iojnefaldende ved de store Vegetationsforskjelligheder. 
som Terraenforskjellighederne, det vil sige de ved disse frem- 
kaldte smaa Forskjelligheder i Grundvandets Afstand fra 
Overtladen, medfore. Idet jeg herom henviser til Feilbergs 
Af handling, skal her blot anfores, at ifolge bans Erfaringer, 
der bekraeftedes ved de, selvfolgelig meget faa og spredte 
Maalinger, som vi knnde ndfore, er der felgende Forhold 
mellem Vandspejlets Dybde og Vegetationens Art : 

Hvor Vandspejlet om Sommeren staaer omkring 3 
Tommer (c. 8 Cm) under Overfladen og om Vinteren over 
eller i Hojde med den, ere de forskjellige Sivarter {Juncus) 
fremherskende paa ethvert Sted, hvor ikke Mosedannelse 
med tilhorende Vegetation er begyndt^). 

Ved 6 Tommers (c. 16 Cm) Dybde begynde Grses- 
arterne vel at komme, men Mos og Halvgrsesser danne dog 
Hovedmassen. 

Staaer Grnndvandet 9 Tommer (c. 24 Cm) under 
Overfladen, fmde vi Svingel- og Hvene-Arter samtidig med 
Halvgraesserne , hvoraf navnlig Carex iniJgaris fremtraeder i 
stor Maengde og meget frodigt. 

En Dybde af 12 Tommer (c. 31 Cm) giA'er, hvad man 
kan kalde normal Graesbund i almindelige varme Somre — 
alle Graesarter trives, og Kloveren voxer godt, naar Surhed 
og Kulde er skaffet bort. 



^) Hvor der ikke staaer Yand om Vinteren, vil Jorden gjerne strax 
„ springe i Lyng^ 



m 



Ved 15 Tommer (c. 89 Cm) er Vaarsaeden god, og 
(lenne Dybde i lidt varme Somre, ligesom 

18 — ^1 — 34 Tommer (c. 47 — 63 Cm) eller efter 
Jeckel c. 18 Tom. (c. V2 M) Dybde i mere kolde og fugtige, 
synes bedst afpassede efter de almindelige Sfedarters For- 
dringer. 

2 7 — 30 To m m e r (70 — 80 Cm) afgiver endnu brugelig 
Rugjord, medens ved: 

30 — 40 Tommer (80—105 Cm) Overfladen viser 
sig at vsere ganske ubrugelig til Ssedafgroder, og kun Sand- 
skjseg ( Weinfjcertneria canescens) frister en kiimmerlig Til- 
vferelse. Al Dyrkning maa her opgives, saaledes som Til- 
fseldet bar veeret med de Partier af Gammel-Skagens Mark, 
der ligge i denne Hojde over Grimdvandet. Kun til Be- 
plantning med Naaletraeer egne disse Partier sig. 

At der er Forskjel paa Vandstanden til forskjellige Aars- 
tider og i forskjellige Aar, alt efter Nedb0rens Maengde, 
f0lger af sig selv. Forskjellen mellem Vinter- og Sommer- 
Vandstanden angiver Feilberg til omtrent G Tommer (15 
— 16 Cm), men den kan ifolge Overklitfoged D abler up 
endog belobe sig til SVs Alen (1,57 M), og der baves et Ex- 
empel fra Bunken Plantage; „ber er en Vinterso, der i 
Regelen bar ;2, ofte 2V2 og til Tider 3 Al. Vand, men om 
Sommeren udtorres den i Regelen og sserlig iaar (1896) er 
der nok mere end I/2 Al. til Vandet under S0bunden. 
Lignende, om end ej saa store Svingninger fmde Sted i 
Skagens Sletter". 

Detvar denne Grundvandets Indflydelse paaVegetationen, 
som vor Vandring til Gl. Skagen saa fortrinligt opiyste. Den 
ostlige Del af den sydlige Slette ligger endnu ben i Natur- 
tilstand (for saa vidt man overbovedet kan tale om en saa- 
dan der, bvor Grgesning af Kreaturer og maaske endog Hoslet 
tinder Sted); vi gjennemvandrede ber naturlige, af Star, Pil 
m. m. dannede, Enge, bist og ber lavere og fugtigere samt 



63 



bevoxede med Siv og Eleochuri-i , eller afbrudte at" lave, 
med Lyng eller Klit-Urter bevoxede Sandhoje, som Klit- 
bestyrelsen bar beplantet ined Bjsergfyr. Omkring disse 
smaa Hoje („Knarker") som Midtpunkt viser Plantevaexten 
ofte tydelig lignende Ringdannelser som dem, der omtaltes 
i Exkursionsberetningen fra 1893 ; medens Hejens Top maaske 
er en fegte Klit, er dens Fod belt rundt taet bevoxet med 
Hedelyng, uden om bvilken Ring tblger en anden af Klokke- 
lyng, og udenom denne folger Star-Engen, i bvilken der 
maaske slet ikke fmdes Klokkelyng eller ialtfald kun ganske lidt. 

Medens den ostlige Del af Sletten saaledes endnu er en 
frisk gron Natur-Eng med indstroede smaa Klitter. bvis 
Naaletraekulturer endnu ere unge, er den vesliige Del ind- 
tagen under direkte Kultur, gjennemskaaren af Grofter og 
omdannet til Graesmarker. Aarets Hoafgrode paa disse var 
allerede for storste Delen bortbrt, og de fremb0d derfor ikke 
stor floristisk biteresse. 

Efter bvad Plant0r Jeckel opiyste, er Fremgangsmaaden 
ved Kultiveringen folgende: F0rst reguleres Jordbundens 
Vandboldighed, og Jorden gjennemluftes ved Gravning af 
Grofter (ved et Stigbord kan Vandholdigheden reguleres til 
enbver Tid, navnlig kan ethvert Regnskyl om Sommeren ud- 
nyttes, men Vanskeligbeden er naturligvis undertiden at skaffe 
Vand nok): Overfladens Ujsevnbeder udjsevnes enten ved Af- 
gravning eller ved Paaki0rsel af Jord, og efter at Jorden er pl0jet 
og g0det, saaes der i Iste Aar Havre, 2det Aar after Havre samt 
en Blanding af mange Slags Grsesfro med Klover og andre 
Foderurter, bl. a. ogsaa Kommen. Vi fandt her Marker paa 
meget forskjellige Alders- og Udviklingstrin, fra rene Havre- 
marker til Iste, 2det og 3die Aars Graesmarker. Om disse 
Markers Skeebne i Fremtiden kan der endnu ikke siges andet 
sikkert end det, at bvis Naturforboldene fremkalde en lignende 
Saenkning af Vandstanden som paa den nordlige Slette, vil 
det gaa som med denne, om bvis Frugtbarbed for nogle 
Generationer slden der gives Tradition, men som nu er et 



64 



fuldkomment 0de Land (se Feilberg 1. c). Ogsaa udtales det 
som sikkert, at hvis de ikke stadig eftersees og g0des, og 
Grundvandspejlets Stand reguleres, navnlig derved, at Af- 
ledning holdes i Orden Vinter og tidligste Foraar, ville de 
med Tiden vende tilbage til Natiirtilstanden og da navnlig 
„springe i Lyng". 

De af mig og Andre gjorte Maalinger af Vandstandens 
Dybde ere, som bemeerket, kun faa og spredte, men anferes 
dog til Sammenligning med ovenstaaende. I Slutningen af 
Maj 1896 fandt jeg Vandet i 62 Cm Dybde paa en pl0Jet 
og merglet Mark med Sandjord ; vecl Siden af var Terrsenet 
en Smule hojere, Vandstanden i c. 1 M Dybde, og her var 
tor Calluna-liede. M. Pedersen opgiver folgende Dybder for 
Vandstanden paa nogle Lokaliteter: 

NartJiecium-DroseraSleite: 30 Cm. 

En Erica-Sleiie: 50 Cm. 

God Klovermark ved Aalbaek: 55 Cm. 

En Pors-Slette ved Gaardbogaard: 58 Cm. 

En Lidmserket Klovermark paa en Dobbe ved Knasborg: 
65 Cm. 

Erica-SMie ved Raabjerg: 80 Cm. 

En Plantago maritima v. ■pygmcea Bestand: 83 Cm. 

Under en Psamma-Tue indtil over 2 M ingen kjendelig 
Fugtighedstilveext. — Andre Angivelser folge sen ere. 



Ved Hojen havde vi Lejlighed til at se Marterv- 
grave; i de undersogte, nylig gravede Torveprover fandtes 
Masser af Fleg (d, e. Blade og Rodstokke af enkimbladede 
Sumpplanter) samt Fro af Bukkeblad. 

Era Hojen kjorte vi ad Stranden til Grenen. Paa 
den forste Del af denne Strsekning staa Klitterne ud mod 
Nordvest med ret bratte, ved Havets Nedbrydning dannede 
Sider, — her bortfores Land; men paa Nordsiden, omtrent 
fra H0jens Fyr langs Nordstranden ud til Grenen, er det tyde- 
ligt, at Nydannelsen af Klitter og Landets Tilvgext er i fuld 
Gang. Man bar her dels store Stensletter eller Stenvolde, som 
Havet bar opkastet (Havstokke). dels faaer man navnlig najr 
Skagens Fyr elegante Exempler paa Klitdannelse, lige fra de 
allerforste ganske smaa, der opstaa om en Sten, et i Land drevet 
TrfBstykke, en Tangbnsk ell. lign., og op til ret betydelige. af 



65 



store, hvide, blodt afrundede Sandmasser dannede Klitter, i 
hvilke Hjaelme og Marehalm voxe med en overordentlig 
Frodighed, og hvis Plantevaext endnu vsesentlig er ind- 
skraenket til disse to Arter (Tav. 1). Enkelte Steder fandtes 
prsegtige Bevoxninger af den gronblaa Erynyium maritimiim 
(som her kaldes „S0mandstro") og som nu stod i begyndende 
Blomstring (se Tavle 2). 

Desuden trseffes hist og her enlige, men undertiden 
ksempemsessige Exemplarer af Cakile maritima, eller en enlig, 
vidtstrakt, frisk gr0n Plet af Haliantlms peploides eller 
enkelte andre Arter spredte enligt omkring. I en Klitdal 
fmdes den her i Landet ellers kim ved Lokken voxende 
nordiske Carex incurva; den fandtes ikke paa vor Tour, 
men senere af E. Rostrup (oprindelig af Rosenvinge). 

Leengere inde mod Land bliver Klitternes Plantevaext 
taettere, og andre sandbindende Arter, saasom Hiiipophae o. a., 
hjaelpe med til at binde Sandet. 

Betragtes Landskabet fra Fyrets Top, sees ogsaa Landets 
Tilvaext tydeligt, idet et Antal lave Klitra^kker, en Slags 
„Rimmer" , der ere parallele indbyrdes og med Kysten , og 
mellem hvilke der ligger vandrette Sletter (dels Stensletter, 
dels frisk gronne Engdrag), vise den sukcessive Flytning af 
Kystlinien Isengere og laengere mod Nord og 0st. Man har 
her vistnok et System af en Slags Rimmer og Dobber ligesom 
det store, lajngere mod Syd vgerende, for hvilket Dr. K. J. V. 
S teens tr up dog antager en anden, mere indviklet Til- 
blivelsesmaade., Disse Rimmer have da altsaa en anden Op- 
rindelse end de store i Retning af de herskende Vinde 
liggende Klitrsekker, hvis Oprindelse samme har paavist for 
faa Aar siden '). 

En Del af Stranden mellem Hojen og Grenen er, som 
nsevnt, dsekket med utrolige Maengder af smaa Rullestene, 
paa sine Steder opkastede til hele Volde. Disse Stene siges 



') Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjoben- 
havn, 1894, og i: Meddelelser fra Dansk geologisk Forening, Nr. 1. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 5 



66 

at vaere i Vandring langs Kysten fra Syd og Sydvest mod 
Nord og Nord0st og ere paa denne Vandring drejede om 
og Hj0rnet vandrede over „Grenen", som er daekket af dem, 
og naaede et Stykke ned paa 0stkysten eller om man vil 
Sydsiden. Det siges , at man f. Ex. har kunnet folge Vand- 
ringen af en strandet Ladning Mursten ad denne Vej, hvilket 
er h0jst naturligt og let at forklare ved B0lgebev8sgelsen, de 
fremherskende Vinde og navnlig Strommen (Danske Lods S. 28). 

Den 2den Dags Exkursion. Med Toget Kl. 7 Fm. 
toge vi til Hulsig Station. Derfra vandrede vi forst en Kilo- 
meter mod Nord til den store Tornbakkerimme, ved og paa 
hvis Sydside der Andes Egepurrer (om dem nsermere i det 
iblgende), og gik derfra langs Rimmen mod Vest hen ad 
Starholm, hvor vi after besogte nogle Egepurrer samt nogle 
floristisk interessante frodige Enge ; her fandtes f. Ex. Cornus 
suecica, Andromeda polifolia, Carex limosa, Arnica montana. 
Hen imod Kannestederne er der store Strsekninger af fugtig 
Hede (E'nca-Hede). Kannestederne naaedes Kill. Her fik 
vi Frokost hos Chr. Jensen Hogenhav. I den „Rende", der 
f0rer ned til Havet, samledes Batrachium hederaceum^ og i 
Strandklitternes mod Vest stejlt faldende Sider fik vi Lejlig- 
hed til at se fortrinlige Mart0rvlag h0jt oppe i Klitten. Strand- 
bredden viste et ejendommeligt, senere ngermere omtalt 
Fsenomen med gr0nne Platter paa de Steder, hvor Vand- 
msend vare blevne kastede op af Havel. 

Mellem KKtterne er der flere mindre Stensletter. Om 
selve Kannestederne er der dels t0r CaZ/wwa-Hede, dels (syd 
for dem) t0rre Sandmarker, som dog ere dyrkede. 

Vor ngeste Vandring gjaldt den beromte Studeli-Mile 
(eller Raabjerg Mile)^), der hgger Vli Km s. f. Kannestederne. 



') I Almindelighed kaldes den Raabjerg Mile, men da Generalstabens 
Kort og A. P. Gaardboe (I.e. S. 15) kalde den Stude-li, er dette 
formentlig det rigtige. 

Forskjellen mellem Klit og Mile er, at bin er en mere eller 



67 



Over de magre Sandmarker, gjenneni hvilke der lober dybe, 
maerkvgerdig planterige Grofter, og et tr0stesl0st Klitterrisn 
naaede vi Milens vestlige Side. Her findes vandrette, fugtige 
Sletter, som endnu ere ganske plantel0se; de ere aabenbart 
fremkomne derved, at Sandet for ikke lainge siden er blaest 
bort, 0ster paa, ind over Milen og blaest bort lige ned til den 
Dybde, i hvilken Fugtigheden er stserk nok til stadig at holde 
Sandet vaadt og binde det. Ved Gravning fandt vi ogsaa, 
at Grundvandet laa i c. 50 Cm Dybde; dette Maal angiver 
altsaa Vandets kapillsere Stigningshojde paa dette Sted; be- 
mserkes maa dog, at det i iissedvanlig lang Tid havde vgeret 
Torke og stille Vejr, hvilke Faktorer utvivlsomt ville ind- 
virke paa Maigtigheden af Sandlaget over Grundvandet (10. 
August fandt M. Pedersen 53 Cm paa de samme Lokaliteter). 
Vandet var velsmagende og friskt. Naar disse Sandflader 
ere aldeles plantel0se, maa Grunden vsere den, at de endnu 
ere saa unge; Planterne have ikke faaet Tid til at ind- 
vandre. 

Vejret var stille og varmt, og der var ikke Spor af 
Sandflugt paa Milen. Den avancerer efter Sigende og efter 
et l0st Skj0n gjennemsnitlig c. 8 M (12 Alen) aarligt mod 
0st, og skifter — hvad der er sikkert nok — uafbrudt Form 
paa sin 0stlige Side. Dele af det midterste Parti avan- 
cerede, efter Overklitfoged Dahlerups Angivelse, omtrent 
et' Par Hundrede Alen paa een Gang i en stserk Storm. 
Hseldningsforholdene ere som paa en typisk Klit, nemlig ringe 
mod Vest (c. 5°), stserke mod 0st; vi fandt her ved Maaling 
23—30°, hvilket ogsaa er det normale^). (Se Tavle 3.) 



mindre bevoxet, denne en ganske planters Sandhoj. De fleste 
Miler ere tillige meget mtegtige Sandbanker. Efter P. Gaardboe 
kommer Navnet ^Mile" af det oldnordiske Melur, som netop be- 
tyder Sandbanke, Banke af lost Sand. 
^) Jvfr. Forchhammer i „Almenfattelige Afhandlinger" ; ogsaa „Dan- 
marks Statistik" ved Falbe Hansen og Scharling, I, S. 139. Warming, 
Botaniske Exkursioner 2, De psammofile Formationer i Danmark 
(Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistor. Forening, 1891, S. 165). 

5* 



68 

Det viste sig, at det l0se Sand paa Klittens Top kun 
havde c. 10 Cm Dybde; under dette Lag var Sandet fugtigt, 
k0ligere og sammenhsengende. I 8 Cm Dybde fandtes 
Varmen at vsere. 28° C, i 10 Cm 26—27°, medens Luften i 
Skyggen var 21° (frisk Luftning fra Vest). Andre Steder, 
hvor Blaest nylig har foget Sandet sammen, ligger det fugtige 
Sand selvf0lgelig dybere. Til Grundvandet vil der naturligvis 
vgere en Afstand af hele Klittens H0Jde, hvilken vel omtrent 
er 70 Fod (c. 20 M)^), og formodentlig en halv Meter til 
(se ovenfor: Grmidvandstanden ved Foden). 

Efter Dr. K. J. V. S t e e n s t r u p tager den nu af i H0jde, 
fordi de vest og ost for den liggende Klitter, fra hvilke den 
tidligere nseredes, nu ere dgempede; den skal i en halv Snes 
Aar vsere bleven en Del lavere-). Arealet af den hele Mile 
er det vanskeligi at angive bestemt; Steenstrup anslaaer den 
til en Leengde af 1500 Al. (1000 M) og en Bredde af i det 
H0jeste 7--800 Alen (c. 500 M). 

Vi tilbragte en lang Tid med at undersoge den inter- 
essante Plantevaext i og omkring S0erne, som ligge sydvest 
for Milen. Disse ere ret store, men meget lave; man vader 
med Lethed gjennem dem, ialtfaldt som Vandstanden var 
for Tiden; om Vinter og Vaar er den naturligvis h0jere, 
hvad Breddernes Udseende ogsaa viste. Bunden og Bredderne 
ere selvfolgelig Sand, men der har dog enkelte Steder kunnet 
samle sig Dynd, f. Ex. i den vestlige Side, hvilket aabenbart 
staaer i Forbindelse med, at vestlige Vinde ere de herskende 
og maaske ogsaa de staerkeste. Plantevaexten vil blive om- 
talt senere. Desuden fmdes her store Strsekninger med den 
i Klitdale almindelige, lave, frisk gronne Plantevaext, sammen- 



^) Generalstabens Maalebordsblad har paa Toppen en lille Kurve 
maerket 130', Sletten ved Foden gaar mellem 50—60'; altsaa er 
selve Milen c. 70'. 

^) Efter Steenstrups Nivellement synes Toppen at vaere aftaget 6,5 Fod 
i c. 8 Aar. 



69 

sat for en stor Del af Salix repens og mange smukt 
blomstrende Urter (se Tavle 4). 

Efter afsluttede Unders0gelser vandrede vi mod Sydost 
ad Aalbsek til; ferst gjennem et vidtstrakt Klitterrsen, i 
hvilket jeg i Maj iagttog interessante rene Bevoxninger (Be- 
stande) af Eriophorwn angnstifolium paa Sandbund med en 
Grundvandsdybde af 32—35—40 Cm (mellem Eriophorum, 
hvis hvide Hoveder ngesten gave Lokaliteterne Udseende af 
at vsere snedaekkede, voxede enkelte Exemplarer af Foten- 
tiUa argentea, Pedicularis palustris , Carex GoodenougJm, 
Equisettim limosum, Sagina procumbens, Drosera rotund if oil a). 
Efter at vaere komne ud gjennem dette Klitterroen, forbi 
Lodskovvad Mile, forte vor Vej os over dyrket, fladt Land 
med en Del uopdyrkede Pletter af PoTS-Erica-HeQle , hvor 
der var rigeligt af Bhynchospora alba og fusca, forbi en Ege- 
purre ved Lodskovvad, der bes0gtes flygtigt, og vi endte 
derpaa i Aalbsek Kro, hvorfra vi efter et 2—3 Timers Hvil 
kjorte til Skagen. 

Den 3die Exkursion foretoges den 15de Juli til- 
vogns fra Aalbsek Kro til Tversted Plantage og Gaardbo- 
gaard, „Danmarks nyeste og nordligste Herregaard, samt til- 
lige en af de sraukkeste". Touren lededes af Overklitfoged 
D abler up og Godsejer Jorgen La r sen til Gaardbogaard. 
Forst gjordes der Holdt ved Raabjerg So, derefter ved 
Skivern; gjennem Klitterrsen vandrede vi derefter til og 
gjennem Tversted Plantage , hvis interessanteste Partier 
forevistes af Hr. Dahlerup (de omtales senere), og sluttelig 
kjortes til Gaardbogaard, hvor vi overordentlig gjsestfrit mod- 
toges og bevsertedes af Godsejer Larsen og Familie. Tiden 
mellem Frokost og Middag benyttedes til at kaste et Blik 
paa den store Bedrift, som her er opstaaet, samt paa Plante- 
vaexten i 'den udtorrede So, og paa Stensletterne ost for 
Gaarden. Om Soens fordums Storrelse og Historie henvises 
til Peter Gaardboes Meddelelser 1. c. navnlig S. 125, 263, 299. 



70 



Hermed endte Exkursionen. Om Aftenen tog nogle af 
Deltagerne fra Aalbaek til Skagen for at deltage i Botanisk 
Forenings paafolgende Exkursion, medens de fleste droge syd- 
paa, enten hjem eller til det biologiske Kiirsus i Frederikshavn. 



II. • 
Plautevaexten i den iindersogte Egu. 

Ved de i det foregaaende skizzerede Vandringer paa 
Jyllands Nordspids havde vi gjort Bekjendtskab med en af 
Danmarks i botanisk og landskabelig Henseende interessanteste 
Egne ; en Maengde af de for Vestjylland ejendommelige Plante- 
arter havde vi faaet Lejlighed til at, se, og paa Plantevsextens 
Fordeling i det Store og Hele samt Afheengighed af de ydre 
Vilkaar, navnlig Vandstandsforholdene , havde vi faaet en 
Rsekke oplysende Exempler. Det er selvf0lgelig vanskeligt 
allerede nu, efter en i det Hele saa utilstraekkelig Under- 
S0gelse, som denne Egn har veeret Gjenstand for, at give en 
Fremstilling af dens Vegetationsforhold. Naar jeg ikke desto 
mindre forsoger dette, skeer det i det Haab, at der derved 
maa dannes et Grundlag til Lettelse for senere Studier. 

Jeg begynder med det, der ifolge Landets Oprindelse 
maa ansees for at vsere det oprindelige Udgangspimkt for 
det Hele — nemlig San det og dets f0rste Plantevsext, og 
gaaer derfra Skridt for Skridt til de yngre Dannelser, de 
som maa antages opstaaede paa Grundlag af andre, uden at 
det selvfolgelig er muligt at folge en straeng kronologisk 
Orden. 

1. Sandstranden 

er Landets alleryderste Bselte. Til den maa ikke blot hen- 
regnes den Strandbred, der er dannet af fmt Sand, men 
ogsaa den, som bestaar af Smaa-Sten, altsaa ogsaa de Sten- 
braemmer og Stenvolde, der kante Landet mod Skagerak og 
Kattegat. 



71 



Dette Beelte er yderst plantefattigt og tillige fattigt paa 
Gjenstande, der kunne vaekke Naturforskerens Interesse. 
AUeiyderst, hvor Havet jsevnlig gaaer op, er der slet ingen 
Vegetation. Lidt fra Bredden viser Sandet sig paa mange 
Steder, maaske ved nsermere [Jnders0gelse overall, gront, 
naar man fjerner et allereverste, meget tyndt Lag. Det er 
det samme Faenomen, som findes omtalt i Beretningen for 
Exkm'sionen 1893, S. G6 og 81, og Planterne ere formodentlig 
tildels de samme. I Sandet fra Grenen har Dr. Kolderup 
Piosenvinge fimdet en Chlamydomonas i stor Msengde, der 
ikke fandtes 1893; denne Sandflora, som jeg ogsaa har seet 
f. Ex. ved L0nstrup, fortjener aabenbart en nojere Under- 
S0gelse. Jeg har bemserket dette gronne Sand lige fra 
Grenen og ned til Kannestederne. Paa en ejendommelig 
Maade traeder den gronne Farve for Dagen paa Steder, hvor 
Havet har kastet Vandmsend op , hvad der viste sig tydeligt 
ved Kannestederne. Hver Vandmands Plads var tydeligt 
tegnet i den jsevne gullige Sandflade ved en gronlig skive- 
formet Figm-, i hvilken dens firdelte Fordojelseshule tydeligt 
tegnede sig, og som tillige var ganske ujsevn, som om Sandet 
var oprodet af en Mcengde meget smaa Dyr. Fra Skiven 
strakte sig altid en i Bredde aftagende, indtil V2 M lang 
Stribe ud mod Havet, og Bredden af denne Stribe var inde 
ved Skiven omtrent dennes, men udad tog den jaevnt af; 
denne Stribes Udseende er ganske den samme som selve 
Skivens; den stammer formodentlig fra Vandmandens Fang- 
arme og andre nedhaengende Dele. Lektor Johannsen for- 
moder, at denne Oprodning af Sandet skyldes Tanglopper, 
da han efter Solnedgang ofte har seet Myriader af disse 
Dyr omkring de dode Vandmsend. Ved denne Oprodning af 
Sandet skiilde da det gronne Lag kommer tilsyne. Maaske 
har det, som Ravn bema^rkede, ogsaa nogen Betydning, at 
Sandet under Vandmanden holdes fugtigt lige til Overfladen, 
saa at Algerne kunne trives lige saa langt. 

Lidt laengere fra Havet, hvor den dagligt, periodisk ind- 



72 



traedende Flod ikke naaer op, findes en og anden Strand- 
plante navnlig Cakile maritima og Halkmthus peploides. 
Agroptjrum junceum synes sjseldnere end paa Jyllands Syd- 
vestkyst, hvilket rimeligvis staaer i Forbindelse med, at der 
ingen Nydannelse af Klitter finder Sted undtagen Isengst 
i Nord. 

2. Den levende (hvide) Klit. 

Det er, som ovenfor nsevnt, navnlig ved Skagens Nord- 
strand, at nye Klitter fodes, og at man kan se de afrundede 
bl0de Forraer, i hvilke det fygende hvide Sand lejrer sig om 
Hjselmens og Marehalmens Tuer (Tav. 1, 2). Om Klittens Op- 
rindelse og Vsext og Planternes Vaext med Sandflugten henvises 
til min Afhandling om de psamrnofile Formationer. Her 
iagttoges intet Nyt, heller ingen sjseldne Planter. Foruden 
de to nsevnte, der her voxe med umaadelig Frodighed, fmdes 
her folgende: 

Sonchus arvensis; Halianthiis peploides^ der gaaer h0jt 
op i Klitterne og endog ned paa Laiidsiden af dem; Eri/n- 
gium maritimum, i stor Msengde (se Tavle 2); Lathyrus 
marifinms, Nordstranden og 0st for Kirkemilen ved Havet. 
Disse Planters Naturhistorie er mere eller mindre omstaende- 
ligt omtalt af mig i „psammofile Formationer". Her skal kun 
tilfojes et Par Bemeerkninger om Lathyrus maritimus. De 
vidt oml0bende og rigt forgrenede Jordstsengler ere hvide og 
ret tykke, indtil den hageformet ombojede Spids, hvor de 
(som i0vrigt maaske alle de Jordsta^ngler, der have nuterende 
Spids) pludselig blive tynde. R0dderne hsenge fulde af Sand 
paa de haarbserende Dele. De overjordiske Dele ere blaa- 
gr0nne, aabenbart voxdsekkede. 

. Om Studeli-Mile fmdes lignende ganske unge Klitdannelser 
med en yderst frodig Vegetation af Hjeelme og Mare halm, 
men de naevnte Strandplanter fmdes dog nseppe her. Paa 
saadanne Steder har man Lejlighed til, ved nogen Gravning, 
at se Hjselmens {Psanima arenm-id's) elegante Udlobere og 



73 




H 









60 



74 



underjordiske Forgreningsforhold. Jeg har omtalt dens Skud- 
bygning m. in. I.e. S. 169— 70, men da der ingen Billeder 
existerer af den, og da Arten har en saa stor 0konomisk og 
naturhistorisk Interesse, vil jeg meddele saadanne (Fig. 1). 

De vandrette, straktleddede og med Lavblade besatte 
Jordstaengler af Psamnia sees i A^ hvor Spidsen af Skuddet 
b0Jer opad og vil gaa over i en overjordisk, assimilerende Del ; 
B er Enden af samme Skud, mindre formindsket. Stsengel- 
leddene blive indtil 12 — 13 Cm lange, men de fleste ere vel i 
Regelen 6 — 8 Cm. Et Lavblad er afbildet i i'', seet fra Inder- 
siden; dels Skedehinde ved Siden af. Af Sideskuddene i A 
blive nogle til korte Udbbere, for de boje op og voxe op over 
Jorden, andre boje saa at sige strax opad og danne et over- 
jordisk, med Lovblade udstyret Skud (//), hvis Msegtighed 
foroges ved de hurtigt i Tueform udviklede Sideskud (ill). 
Figuren viser tillige de fra Bladfaestene udgaaende lange 
Rodder, med deres talrige korte Sidegrene; at de som unge 
ere daekkede med et Sandhylster viser B. E forestiller et 
Bladfaeste af en Udlober med Axelknoppen og med to Rod- 
der, den ene paa Oversiden (o), den anden (storre) paa Un- 
dersiden {u). Ligeledes viser D et Bladfseste med tre Rod- 
der. Rodderne udgaa lige over Bladfsestet , og gjennem- 
bryde Bladgrundene; de kunne voxe opad foruden til alle 
andre Sider, navnlig nedad (Rodderne blive c. 3 Mm tykke, 
have et hvidt, tyndvsegget Barkparenkym , der optager 2/3 
af Tykkelsen; indenfor det folger en meget tykvsegget En- 
dodermis, og indenfor den en flerlaget tyk Skede af tyk- 
vseggede, forvedede Geller som omslutte det ledende Vsev. 
Sivsevet er ikke meget tydeligt). Fig. 1 C er et andet Skud, 
hvis Ende /, hgeledes bojer opad, og som paa sin kort- 
leddede Del strax danner Sideskud (/i); det ene, der stottes 
af Blad d, er urigtigt mserket 7; det andet stottes af Blad e\ 
hvorpaa folge Bladene /", g, h, hvilke to sidste sammen- 
ruUede danne den spidse Skudende. Dele af Lovblade med 
Skedehinden sees i G. Det er bekjendt, at Skederne som 
hos Tagror vrides saaledes ved Vindens Pres paa Pladerne, 
at disse drejes bort fra Vinden. 

Til de Planter, som hurtigt optraede i det lose Sand og 
kraftigst voxer netop der, hvor dette fyger sammen, horer 
ogsaa Graariset {SciUx repens). Man seer navnlig ved 
Studeli-Mile store Strsekninger , mest dog flade, paa hvilke 
der er en sserdeles frodig Vegetation af denne Plante. 
Grenene staa mere eller mindre opret og naa ^,'2 M Hojde, 



75 



og de S0lvaarede Blade ere ogsaa rettede opad — det samnie 
Fgenomen, som kjendes fra mange Torhedsplanter. Naar 
disse naevnte tre Arter voxe saa frodigt netop i det lose, 
ny.ig hidf0gne Sand, maa Grunden formodentlig s0ges i den 
Fugtighed, som Sandet indeholder, og deri, at de saa villigt 
danne Rodder fra de begravede Dele. 

Skjont Salix repens ikke naer formaaer at danne Klitter 
i den Grad som de to Graesser, navnlig Hjaelmen, trceffer 
man dog af og til Klitter, der ere dannede omtrent alene af 
denne Art. Saaledes fmdes ved Kirkemilen en Klit af folgendo 
Dimensioner : den er nsesten kredsrund og c. 25 M i Omkreds, 
7 — 8 M i Tvsermaal og omtrent 1—1 V4 M hoj. Den er 
naesten alene bevoxet med Pil, men desuden fandtes (i Maj 
Maaned) enkelte Tuer af Hjaelme og nogle ganske faa Exem- 
plarer af Viola tricolor, Weingcertneria canescens, Hieraciuni 
umhellatum og Anthi/llis Vulneraria. M. Pedersen bar med- 
delt mig, at op gjennem en Klit, hvis Halvdel var blsest ned, 
og som var dannet af Salix repens, gik der en Rod eller 
Stamme, der var saa tyk som et Haandled, og af hvilken 
alia Skud holdtes fast; det Hele var aabenbart een Plante. 
Foroven havde den et Tvoersnit af 3 — 4 M. Dens Overflade 
var daekket af unge Langskud af den ssedvanlige kraftige 
Form, som Planten frembringer, naar den staaer i Sandflugt. 
Fra de i Jorden vserende Skiiddele udgik en Maengde fine 
Rodder. Et andet Sted i Skagens Omegn bar jeg seet en 
lille Klit, der var dannet af Salix og Empetrum i Forening. 

3. De dgempede Klitter. 

Klitsandets Flugt hindres efterhaanden af de ntevnte 
Greesser og andre Planter, som fange Sandet mellem sig, og 
skaffe Ro tilveje, saa at andre Arter, der ikke kunne taale 
at daekkes af Sand, formaa at voxe op mellem dem. Klitten 
bliver tilsidst belt tset bevoxet, en saakaldt „Graa Klit", 
hvis triste, brungraa eller gulgraa Farve naesten er ens Vinter 
og Sommer, om Vinteren kun en lille Smule morkere (naermere 



76 



i „Psammofile Formationer" ; i Fanoexkiirsionen er der Billede 
af en graa Klit). Om Skagen ere Klitterne i det Hele ved 
Klitvsesenets Omsorg dsempede, og mange ere kunstigt til- 
plantede med Hjselme. Ofte g,J0res Begyndelsen til Klittens 
Dsempning med en Betegning af Lyng, hvilket giver den 
dsempede Flade et ejendommeligt, sortegraat og trist Ud- 
seende. Mellem Lyngen plantes senere Hjselme. Klitterne i 
den her omtalte Del af Danmark fortjene dog kun for en 
ringe Del Navn af „graa" Klitter; dertil er Bevoxningen ikke 
tset nok, og Sandbunden alt for meget blottet, saa at Klitten 
let rives op af Vinden. 

J eg bar anf. St. skildret den Vegetation, som f0rst ind- 
finder sig, naar Hjselmen og de andre kraftige Sanddsempere 
have forberedt Grunden, og skal derfor ikke her komme 
nsermere ind derpaa. Kun nogle enkelte Punkter fortjene at 
omtales. 

Af Lovsporeplanterne er der jo en Del Mosser, som 
spille en mere eller mindre vigtig Rolle ved Sanddsempningen. 
Til de bedste here Poh/trichum-Arierne ; om Skagen synes 
F. piliferum at vsere almindeligere end P. juniperinum; 
rundt om seer man dens sortebrune Skudender i Sandover- 
fladen fjsernede 1 — 2 Cm fra hverandre, men. den Bund, der 
er dsekket af en saadan Polytrichum-Vegeiaiion, er meget 
fast at traede paa, og Sandet er sammenbundet af Rhizoiderne 
til 3 Cm Dybde, saa at det med en Spade lader sig Mte i 
store sammenhsengende Plader. Nsest Polt/trichum -Avierne 
maa Tortula ruralis nsevnes som en god Sandbinder; det er 
naturligvis, som hos de andre Mosser, de talrige fra Stsenglerne 
udspringende Rhizoider, der haefte Sandet fast til sig, saa at 
Mosskuddene kunne treekkes op af Sandet med et tykt Sand- 
hylster om sig (se Fig. 2). Mindre vserdifuld er Grimmia 
canescens og var. ericoides, der ganske vist voxer paa lignende 
Maade som Tortula og Polytrichum, men som er tilb0jelig 
til at lave Puder, der gjerne ere temmelig l0se og ligge 
overligt i Sandet ; Tuen falder sammen, naar Sandet er tart. 



77 



J#i^#5 



f#P# 




Fia:. 2. 



Arter som den gulgronne Dicranum 

scoparium og den redbrune Cera- 

todon purpureus binde vel Sandet 

godt, og danne et tcet og fast 

Dsekke, men optrpede i for ringe 

Udstraekning til at faa stor Be- 

tydning. Dicranum -TuQvnQ ere 

efter M. Pedersen altid meget fug- 

tige; de faa derfor snarest Be- 

. - . -r-, T 1 P 1 ^, en lille Bevoxning af Tor- 

tydning som Forbbere for andre ^ula ruralis, og B, et enkelt. 

Plantpr Rnrhiiln sniller en nbe- af Sandet opgravet Skud : alt 
riantei. mirouia s^mei en uue j nat. Stonelse og i tort Vejr. 

tvdelig RoUe, og trives kun mellem hvorfor Bladene ere opad- 

rettede og ta^t samlede (Lon- 
anden Vegetation, f. Ex. Lyng og strup, 1895; E. W.). 

Grses. (Tildels efter M. Pedersen). 

Laverne spille forst og fremmest en Rolle ved den 

Tone, hvormed de farve Klitten; den sortebrune Cornicularia 

aculeata fmdes ofte i stor Mgengde, men den ligger meget 

lost paa Sandet og maa meget let kunne rives los af Vinden. 

Rensdyrlav farver Klitten hvidgraa og er ret almindelig, men 

sjeelden eller aldrig i saadanne store, udstrakte Masser, som 

man andensteds kan se, navnlig paa Heder ; ogsaa den ligger 

l0st og maa let kunne rives op. Laverne bidrage vistnok til 

at kvgele Hjeelmen uden i nogen Maade at kunne erstatte 

denne. Som Humusdannere synes de at have mest Be- 

tydning. Stereocaulon og andre Arter synes sjseldnere. De 

i „Psammof. Form." S. 185 og Exkursionsberetn. 1893 S. 81 

omtalte graa Sandhoje fandtes flere Steder meget alminde- 

ligt. Som Sanddaempere kunne Laverne ingen Rolle spille. 



Floraen paa dsempede Klitter. 

Filicinse: Polypodium vulgar e. 

Gr amine se: Psanima arenaria, Elymus arenarius, Festuca 
rubra (haaret Var.), Weinga'rtneria canescens , Koeleria 
glauca, Phleuni arenarium, Calamagrostis Epigejos^ Agro- 
stis alha, Nardus strictus. 

Cyperacese: Carex arenaria. 



78 



Orchidaceae: PlatantJiera solstitialis kan findes her^). 

Salicaceae: Salix repens. 

Leguminosse: Anthyllis vulneraria, Lotus corniculatus. 

Ranunculacese: Tlialictrum minus. 

Elseagnacese: Hippophae rhamnoides (Nordstrand, Kirke- 
ruinen, Kannestederne, Skivern). Ved Spirbakken mellem 
Kannestederne og Hejen findes ret anselige Krat af den, 
ifolge Overklitfoged Dahlerup. Formodentlig ere de ikke 
saa store og tsette som f. Ex. ved Lonstrup. 

Rosacese: Rosa pimpinelUfoUa, canina og mollis. 

Umbellatse: Pimpinella Saxifraga og var. disseda. 

V i 1 a c e 86 : Viola tricolor., i Maengde ; V. canina., ofte pletvis 
i mange Exemplarer, hidrorende (efter Raunkiser) fra 
Knopdannelse paa R0dderne. 

Labi at 96: Thymus SerpijUum. 

R u b i a c e 86 : Galium verum. 

G a m p a n u 1 a c e 86 : Jasione montana, Campanula rottmdifolia. 

G m p o s i 1 86 : Hieraciuni umhellatum , H. Pilosella , Sofichus 
arvensis , Hypochoeris radicata , Taraxacum officinale og 
phymatocarjjum^), [Leontodon autumnale)., Filago minima., 
Carlina vulgaris. 



Morfologiske og biologiske Optegnelser 
om nogle af de n86vnte Planter: 

Koeleria glauca (Schk.) (se „Psammof. Form," S. 188 
— 189). Dette Grses trseffes hverken i meget levende Klit 
eller i meget tset bevoxet, men hvor Klitten er daekket af 
en meget aaben og lav Vegetation, mellem hvilken Sand- 
bunden stikker frem, er dens Yndlingsplads. Den er en ud- 
praeget Xerofyt, hvis Skud med de oprette, blaagronne Blade 
ere tueformet samlede paa en kort, nsermest vandret Rod- 



^) Det forljener at bemserkes, at jeg i 1895 fandt Hermmium Monor- 
chis flere Gange paa gammel Sandflugtsbund ved L0nstrup (Rubjerg 
Knude). I Klitter ved denne voxer ogsaa Phallus impudicus. 

-) Bladene i Rosetten af denne, Hypochoeris og Plantago media findes 
hyppigst pressede fast ned mod Sandbunden. Man maa slutte, at 
dette er aktivt. fordi Bladene krumme sig stferkt tilbage, naar en 
Roset tages op. Det samme kjendes i evrigt ogsaa fra andre Roset- 
planter (f. Fx. Pinguicula vulgaris). 



79 




stok (Fig. 3 A). Ved 
Grunden ere de tget 
indpakkede i gamle, 
mere eller mindre op- 
traevlede Bladskeder, 
som ere forholdsvis 
store (Fig. B), og dette 
maa formentlig danne 
et godt Vaern mod 
de levende Deles for 
stserke Opvarmning og 

Transpiration (den 

horer til Tunikat- 

grsesserne). Det Sand, 

i hvilket den findes 

begravet , kan for 
Folelsen vaere meget 
varmt og t0rt. Dens 
Rodder ere altid taet 

omgivne af et fasthseftet Sandlag (se Fig.). Bladenes Bygning 
er omtalt og afblldet anf. St. S. 189. Dens unge Blomster- 
stande fandtes i Maj Maaned indhyllede i lignende, store 
Skeder som Weingcertnerici's (der er afbildet „Psam. Form." 
S, 186 og 187) og selve Fsamma's. 

Nardus strictus L. Skudbygning og Forgrening samt 
Bladbygning ere omtalte af Irmisch (Bot. Ztg. 1855, S.41) og af 
migi „Psam. Form." S. 188—189. Jeg bar truffet den i Skagens 
Klitter begravet i Sand og voxende paa en saadan Maade, 
at jeg maa antage, at den bar en svag Evne til at arbejde 
sig op gjennem det tilforte overdaekkende Sandlag. Hosstaa-- 
ende Figm- 4, udfort efter Fotografi af Gand. Borgesen, viser 
den Maade, hvorpaa Skuddene paa Rhizomet stige stedse 
hojere og hojere op, saa at det bele Skudkomplex bliver 
skraat eller krummet (Prseparatet er dog stillet en Sraule 
sksevt). 



Fig. 3. Koeleria qlauca (nfeppe Vi). 
JS, et Blad (Ki.Juli.) (E. W.). 



80 




Fig. 4. Nardus strictus. 
(Fot. af F. Borgesen). 




Fig. 5. Carex arenaria. Vi. (E.W.) 



81 



Carex arenaria L. Skjont dens Skudbygning og Voxe- 
maade ere omtalte og afbildede baade af Andre og af mig 
selv (se „Psammof. Format."), vil jeg dog her tilfoje en lille 
Figur til nsermere Illustration af Roddernes Forhold. Den 
(Fig. 5) viser et Stykke af et Rhizom ; Skuddet / b0jer opad, 
men er meget svagt i den opad voxende Del, og II fort- 
ssetter som ssedvanlig sympodialt. De to forskjellige Slags 
Rodder vise tydelig deres Modsaetning: de tykke, kraftige, 
dybtgaaende Rodder, som udspringe ved Skudgrsenserne, have 
yderst faa og korte Rodhaar, og naesten ingen Sandkorn 
hsefte ved dem; de gaa kun lodret nedad. De tynde og 
korte Rodder, der kunne komme til Udvikling ved alle Blad- 
fsestene, faa tidlig mange, korte Sidegrene og mange Rod- 
haar, der binde Sandkorn; de udgaa til alle Sider, ogsaa 
opad, ere aabenbart slet ikke 
geotropiske ; den Anskuelse, som 
J oh. Erikson udtalte herom 
og Areschoug tiltraadte (se: 
Warming, Bot.Exkurs., 3 ; Skarrid- 
So; „Videnskab. Meddel." 1897), 
er nseppe rigtig. 

Som Exempler paa, at ogsaa 

andre af de paa dsempet Klit 

optrsedende Arter have Evne 

til at arbejde sig op gjennem 

dsekkende Sand, men i langt 

ringere Grad end Hjselme og 

Marehalm, kan henvises til Viola 

tricolor og Lotus corniculatus, af 

hvilke Afbildninger her tilfojes: 

Paa Billedet af den forste (Fig. 6) 

ere Lovbladene efter Kimbladene 

{Kot) maerkede 1, 2, 3, ... 8 ; de 

nederste ere gaaede til Grmide. „. „ „.,,., 

° ■ Fig. 6. Viola tricolor 

Deres Axelskiid ere mere eller i Flyvesand (Vi). 15. Juli. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 6 




82 



mindre etiolerede og forsynede med Lavblade nsesten indtil 
naer Spidsen, hvor Lyset tillader en normal Udvikling og 
hvor gr0nlige eller r0dlige Farver optrsede (det skraverede). 
Jeg har oftere seet Exemplarer af V. tricolor, der havde 





Fig. 8. Sedum acre (Vi). 

De smaa, m0rke Partier 

paa R0dderne ere de om- 

talte knippestillede Dvserg- 

rodder. 



Fig. 7. Lotus corniculatus i Flyvesand (Vi). (E. W.). 

blomstret uden derpaa at do, og som blomstrede paa ny, 
eller som havde visnede Dele, der aabenbart stammede fra 
det foregaaende Aar^). 



') Se ogsaa Raunkiasr „Vesterliavets Ost- og Sydkysts Vegetation", 
1889, S.350, og Warming, .Psammof. Form." II, S. 193. 



83 

Lotus viser tydeligt (Fig. 7) , hvorledes Sandet har lagt 
sig h0jere og h0jere op oni de, ogsaa unaturligt langstrakte 
Skiid; ved I ender Iste Axesystem, ved II det 2det, og III 
er unge Skud, som naa op over Sandoverfladen {T—T). 

Seduni acre optrseder ofte paa Sandbund, paa dsempede 
Klitter og paa Sandmark. Ofte sees da kun Skudspidserne 
over Sandet som rodfarvede smaa Legemer med tset taglagte 
Blade. Jeg har tidligere („Psammof. Form." S. 183) omtalt 
de ejendommelige smaa Dvsergrodder , der findes knippe- 
stillede paa dens Rodsystem. Siden hin Publikation har jeg 
ikke haft Lejlighed til at undersoge Forholdet naermere, men 
for yderligere at henlede Opmserksomheden paa disse, alminde- 
ligt forekommende Rodder, hidssettes en Afblldning af en 
Klitplante med dens Rodder. I ovrigt haaber jeg, at en 
yngre Botaniker vil bringe de af ham paabegyndte udviklings- 
historiske Undersogelser af dem til Afsliitning, 

4. Stensletterne. 

Ovenfor omtaltes nogle af de Stensletter, der findes i 
denne Egn, og som have undertiden endog ret betydelig Ud- 
strsekning. Biilede af en ved Gaardbogaard vgerende findes 
i „Psam. Form," S. 168 (efter Fotografi af Hr. Jorgen Larsen). 
De ere vandrette Flader, hvi^ Sand taet dsekkes af iitallige, 
mere eller mindre flade og skiveformede Rullestene, med i 
Regelen et Tvaersnit af 1— 10 Cm. Disse Sten stamme sikkert 
fra gamle Stranddannelser , der ligge hsevede hojt over det 
nuvserende Hav; Sandet er nu blsest bort, og Stenene ere 
blevne liggende tilbage^). Grundvandet staaer dybere end 
f. Ex. paa nserliggende Porssletter , og Vegetationen er over- 
ordentlig fattig, tor og forkroblet. Hist og her staaer en 
enlig Tue af Armeria vulgaris eller af Weingcertneria canescens, 



1) De omtales af N. Juel i Kroyers Tidsskr., B. 2, S. 74 ff. (Samme 
har ogsaa skrevet „Naturbema3rkninger over Jyllands nordligste 
Odde" i Tidsskr. f. Naturvidensk. Nr. 15), og fremdeles i samme 
Tidsskrift S. 511 af Jap. Steenstrup. 

6* 



84 



eller et Exemplar af Hieracium umbellatum: en vantreven, 
blomsterl0s Tue af Fsanima bar maaske ogsaa fundet en 
Plads, og i Nserheden af Gaardbogaards Plantage saaes 
endog en lille selvsaaet Bjsergfyr paa faa Centimetres H0jde. 
Hvad der er mserkeligst ved disse Stensletter, er de 
sorte Skorpelikener, som yderst ahiiindelig fmdes paa 
Stenene, og af hvilke navnlig en arktisk, her i Landet ellers 
sJEelden Art, er hyppig : Lecidea diduce?is Nyl. (L. auriculata 
Th. Fr. var, diducens (Nyl.) Th. Fr.). Her fandtes desuden : 
RJiizocarpon reductum Th. Fr. (if0lge ham ikke forskjellig 
fra Rh. obscurum), Acarospora fuscata var. riifescens Tm-n., 
BuelUa stellulata (Tayl.) Branth et Rostr. og Buellia spuria 
Th. Fr. ^). De Stene, som Laverne voxe paa, ere altid mere 
eller mindre skore og forvitrede; de braekkes let itu og ere 
gjennemvoxede af Thallus. 

5. S a n d m a r k e r, 

Fra den med Hjselme daempede Klits Plantevsext er der 
ikke noget stort Spring til den, der voxer paa de flade Sand- 
marker, som findes f. Ex. syd for Kannestederne og mang- 
foldige andre Steder, Disse Marker ere dog efter min Op- 
fattelse overalt vaesentlig Kulturprodukter ; de have for 
kortere eller Isengere Tid siden vseret Agerland, hvad Ager- 
rener ofte vise, og ligge nu hen, oftest kun benyttede til 
Grsesning for Faar. Formodentlig blive de derved hindrede 
fra at „ springe i Lyng" , men om de overlades belt til sig 
selv, ville de utvivlsomt for eller senere vende tilbage til, 
hvad de tidligere, ialtfald delvis, vistnok have vseret, nemlig 
tor Lynghede. 

Plantevsexten er lige saa udpraeget T0rhedsvegetation 
som paa Klitterne, men Floraen er tildels forskjellig. Vege- 
tationen kan veere saa tset, at Bmiden ikke sees, men den 



1) AUe Bestemmelser velvilligst bes0rgede af Pastor Deichmann 
Bi'anth. 



85 



er overordentlig lav ; Skosaalen bliver i t0rt Vejr snart poleret 
glat af den, saa Foden glider, og Gangen bliver besvserlig. 

Her findes navnlig f0lgende Arter: 

Gram in 696. Weimjoertneria canescens , der her er langt 
hyppigere end i Klitterne og nsesten kan danne Bestande; 
Festuca ovina og rubra; Agrostis vulgaris^ der er yderst 
almindelig; Airopsis prcecox, ligeledes meget almindelig, og 
imdertiden nsesten bestanddannende ; A. caryophyllea^ noget 
sjseldnere; Bromus mollis; Phleum arenarium; Antlio- 
xanfhum. 

Gyperacese. Carex arenaria (den har ikke sit rette Hjem her). 

Caryophyllacese. Lepigomim ruhrum; Spergula arvensis; 
Scleranthus annuus og perennis; Cerastium semidecandrum. 

Gruciferse. Teesdalia midicauUs, meget aim; i Maj i 
Blomst, i Juli med Frugt; Draha verna; Arahis Thaliana. 

Papilionaceee. Trifolium arvense, midertiden nsesten be- 
standdannende og tonegivende; Lotus corniculatus; An- 
thyllis vulneraria. 

Polygonacese. Rumex Acetosella (i saadan Msengde mider- 
tiden, at Marken rodmer). 

Umbelliferae. Pimpinella Saxifraga, isser var. dissecti folia. 

Violaceae. Viola tricolor imdertiden i saadan Msengde, at 

Marken sees violet i lange Afstande ; V. canina. 
Gampanulaceae. Jasione montana ; Campamda rotundifolia. 
Gompo sitae. Hieracium Filosella; H. umbellatum; Filago 

minima; Erigeron acre; Taraxacum erythrospermum ; 

Antennaria dioica; Hypochceris radicata, og sJ8elden H. 

niaculata. 
Plumb agin acese. Arineria vulgaris, baade i glatte og i 

staerkt haarede Varieteter. 
Plantaginacese. Plantago lanceolata. 
Rubiacese. Galium verum. ■ 

Mange Steder er Calluna i Fremrykning og har skudt 
isolerede Forposter ind paa Sandmarken. 

Dernaest udfylde mange Mosser Bunden mellem disse 
Urter, navnlig Hypnaceer, Ceratodon og Folijtrichum. 

6. Tor Lynghede. 
Den torre Lynghede er en Ca//?ma-Hede , fra hvilken 
Erica er udelukket. Calluna vulgaris har jeg nsermere om- 
talt i „Psam. Form." S. 196 og i „Plantesamfmid« S. 202. 
Den er kraftigst paa nyt Terrsen, og den voxer godt i ren 
Sandbimd; men eftersom Lyngskjolden tiltager i Tykkelse, 



86 



aftager dens Frodighed, og den er paa mange af disse magre, 
t0rre Heder overordentlig lav og trykket ; tildels er vel ogsaa 
Bundens oprindelige store Magerhed en Grund hertil. Mellem 
dens Tuer fmdes navnlig Empetrum nigrum indblandet, hist 
og her en Ene og saa forresten Sandmarks-Arter, Der er 
nseppe Tvivl om, at Terraenet ofte var Sandraark, f0r det 
blev Lynghede, og Lyngvsexten er ikke saa tset, at der ikke 
bliver Plads til nogle Urter. En, som synes fortrinsvis at 
trives her, er den bekjendte Morbundsplante Aira flexuosa. 

Mserkeligt nok ere folgende Lynghede-Arter hidtil ikke 
fundne paa Jyllands Nordspids eller ere meget sjaelclne: 

Genista Anglica, der Isengere nede i Jylland er alminde- 
lig, er i hele Vendsyssel kun funden ved Sulsted, G. pilosa 
synes at mangle; og G. Germanica, der overhovedet er sjselden, 
er heller ikke funden (se Langes Haandbog). Sarothamnus 
scoparius findes i Tversted Plantage, men kun plantet. Arc- 
tostaphijlos uva ursi har jeg kun seet ved Bunken ud mod 
Havet. Lycopodium clavatuni fmdes almindelig om Aalbsek 
(M. P.), og jeg har ogsaa seet den vest herfor, fmdes desuden 
ved Hulsig Krat; men i den nordligere Del er den vist ikke 
bemgerket, lige saa lidt andre Arter (undt. L. inundatum, der 
har hjemme paa fugtig Bund). 

Paa sine Steder er Calluna-YieAen frodigere og Lyngen 
hojere, uden at der endnu er nogen Tale om saa megen 
Fugtighed, at Erica kan indfmde sig. Her er Mordannelse 
meget tydelig, og enkelte Steder ved Vejgr0fterne saaes Jord- 
bunden under Lyngskjolden tydelig differentieret i et graaligt 
Sandlag og brune Sandmasser derunder. Men udpraeget 
Blysand- og Rodjord- eller Ahldannelser synes at mangle, 
hvad Overklitfoged D abler up bekrsefter. 

Paa en saadan frodigere Hede fmdes andre Planter end 
paa den meget t0rre, f. Ex. Vaccinium uUginosum^) og 



^) Her ligesom paa sine Steder i Vest-Jylland kaldet ^Blaabfer", 
medens V. Myrtillus kaldes nLinninger", efter Lasrer V. Schmidt. 



87 



Arnica montcma; den forste seer man i dens Lovspringstid 
som lysegronne Pletter i den brune Lyng. Andre Arter ere 
hyppigere end paa den torre Hede (ligesom Floraen i det 
Hele er rigere), saaledes: Nardus strictiis, Air a flexuosa i 
kraftige Exemplarer, Hypochcei'is maculata, AnthylUs vulnera- 
ria, Salix repens, o. fl. Ogsaa Populus tremula findes, og 
efter Sigende hist og her en lille Birk, 

Efter M. Pedersen traeffes der nser Havet ved Aalbaek 
ofte smaa Pletter af Hede, som kmi ere bevoxede med en 
ejendommelig Dvsergform af Plantago maritima, hvis Primrod 
er meget lang og tynd, og hvis Bladroset er meget hlle, 
dannet af meget smaa Blade. Den blomstrer sjselden. 
Grundvandet fandtes i 83 Cm Dj^bde. 

7. Den med Naaletrre beplantede Klit. 

Ved Klitbestyrelsens Energi og Rigsdagens Bevillings- 
villighed ere mange Klitter blevne beplantede, og f. Ex. i 
Skagens Omegn og neer Gaardbogaard sees mange unge 
Plantninger. Om nogle Aartier vil Landskabet belt have 
forandret Udseende. Det er mest Pinus montana og Picea 
alba, som anvendes. Den eneste store Klitplantage er ved 
Tversted; den er et smukt Exempel paa, hvad man kan 
bringe det til trods den ugjsestfrie Natur. Lige ud til Vester- 
havet straekker sig her den taetteste Naaletrseskov af Bjaerg- 
fyr {Pinus montana, isaer ifolge Bot. Tidsskrift var. uncinata 
og Pumilio, sjaeldnere var. rotimdata Link {= P. Mughus), 
Skovfyr, 0sterrigsk Fyr, JEdelgran, R0dgran, Hvidgran, Laerk 
o. fl. a. Den anlagdes 1859. Nasrmere om den tilligemed Bil- 
leder fra den fmdes hos Bang i Tidsskr. f. Skovbrug, 12, 1889. 

Fra et botanisk Synspimkt vil det vosre meget inter- 
essant at f0lge de Forandringer , som foregaa med Bund- 
vegetationen i et saadant tilplantet Areal. Men der kan 
selvfolgelig ikke ved en enkelt, flygtig Exkursion ydes noget 
vaerdifuldt. M. Pedersen bar noteret folgende Arter fra de 
yngre Dele: Carex arenaria, Nardus strictus, Psamma are- 



88 

naria („d0ende" som Vegetation betragtet), Elymus, Calluna, 
Erica, Efnpetrum, Myrica (alle tre „d0ende"), Siiccisa pra- 
tensis, Lotus corniculatus, Salix repens, Hieracium umbella- 
tum, Hypochceris maculata, Achillea Millefolium, A. Ptarmica, 
Carlina vulgaris, Potentilla Tormentilla, Plantago maritima, 
Rhinanthus major, Gentiana Pneumonanthe, Stellaria media, 
Pimpinella Saxifraga. I en aeldre Plantage vara de samme 
Arter endnu tilstede, men mere „d0ende" end f0r; desuden 
noteredes flere andre, der dog sikkert ogsaa kunne findes i 
yngre Plantning: Trifolium arvense, Galium verum, Arte- 
misia vulgaris og A. maritima, Hieracium Pilosella, Thymus 
Serpyllum, Vaccinium uliginosum , Geranium sanguineum, 
Viola canina og V. tricolor, Psamma og Elymus d0ende, 
Cornicularia aculeata, Ceratodon purpureus, Hypna og mange 
andre Mosser. I en seldre Del af Plantagen med c. 12 V2 M 
h0je Exemplarer af Picea alba fandt ban nsesten alle de 
segte Klit- og Hedeplanter forsvundne eller benviste til Veje 
og Grofter; Bunden mellem de taet staaende Graner var 
dsekket af et tykt Lag Naale, paa bvilke der lige som paa 
Stammernes Fod var en rig Mosvegetation {Hypnacew, Metz- 
geria, osv.), og Mosserne stode frisk gr0nne; selv Metzgeria, 
der ellers efter en saa t0r Sommer vil staa vissen paa denne 
Aarstid, stod frodigt vegeterende. Skyggen er stserk, der er 
koligt under Traeerne; og Luften er vist ogsaa fugtig ber, 
Et lille Gyvelkrat fandtes her (Gyvelen er plantet), og i det 
t0rre, varme Vejr h0rtes Bselgene endog i ret stor Afstand 
smaelde Fr0ene ud. I denne Del af Plantagen fandtes: 
Linaria vulgaris. Geranium Rohertianum, Jasione montana, 
Rosa canina osv. 

8. P u r r e k r a t. 

Paa Overgang fra den xerofile til den mesofile Vegeta- 
tion staa Purrekrattene ; nogle, som f. Ex. de ved Hulsig, staa 
ikke blot paa Sandbund, men endog op ad selve Klitten 
(Tornbakke Rimme); andre staa vist ogsaa paa gammel 



89 

Klitbund eller paa Rimmer, men Jorden synes at vsere mere 
muldrig. Jcrdbundsforholdene i disse Krat ere dog naesten 
ikke unders0gte. De Krat, der fmdes laengere Syd paa, ned 
mod Frederikshavn, staa efter Sigende paa Rimmerne, altsaa 
ogsaa paa Sandrevler. 

Der kan naeppe veere Tvivl om, at disse Krat ere 
Levninger af Vendsyssels gamle Skove. Om disse bar P. 
Gaardboe bevaret en hel Del Minder og Optegnelser, som 
fmdes i bans anferte Bog isaer S. 18—20, 135—51, 388—91. 
Ogsaa om Krattene selv bar ban Optegnelser, f. Ex. S. 5 og 
88. Det bar derfor en egen Interesse at oplyse, bvad man 
•kan, om deres Flora og bele Naturbistorie. Til Dato er det 
kun lidet, der kan gives. 

Hvad forst deres Forekomst angaaer, da findes der, 
efter bvad jeg bar kunnet faa oplyst ved Overklitfoged 
D abler up og Stud. mag. M. Pedersen eller selv seet, 
endnu Krat paa felgende Steder: det nordligste er det ved 
Hulsig, som vi saa paa Exkursionen d. 14de; vest derfor 
ere de omtalte Krat ved Starholm. Endvidere ved Lodskov- 
vad, lutter „Krumpel" bevoxet med Likener, ved Gaardbo- 
gaard, JennedEgebakker, ved Vester Knasborg paa Rimmerne, 
ved Jerup Station og derfra sydefter store Krat paa Rimmerne 
vist naesten belt ned til Frederiksbavn. 

Purrekrattene dannes bovedsagelig af Quercus peduncu- 
lata, men der fmdes ved Hulsig Former indblandede, som 
synes at vgere Q. sessiliflora eller ere Mellemformer mellem 
disse to. Efter bvad vi saa i Hulsig Krat synes det ikke 
muligt at bolde dem ude fra binanden. Der var rigeligt med 
unge Frugtstande. Trseerne ere lave, b0Jst af et Par Mands 
H0jde; Stammer og Grene ere krogede og forvredne, samt 
ret almindeligt lavktedte. Som ssedvanlig synke Purre- 
krattene jgevnt. ned mod Vest, og ere ber meget tsette og 
utilgsengelige ; mod 0st, bvor de ere b0Jest, trsenger man i 
Regelen let ind i dem. De store Egekrat ved V. Knasborg, 
som voxe paa Rimmer, og efter Ejerens Udsagn brede sig 



90 



ucl over Dobberne, hvis de ikke holdes i Ave, ere i Vest 
„sprungne i Krumpel", og her fmdes f. Ex. Exemplarer, hvis 
Krone er 3^'2 M i Tvaermaal, men kun er hsevet V2 M over 
Jorden (M. P.). M. Pedersen bemserker : Naar Krattene ved 
Hulsig, der ligge beskyttede af Tornbakke Rimme, undtages, 
tage de til i Frodighed, Storrelse og Trsehojde osv. fra Nord 
mod Syd. De nordligste, som de ved Lodskovvad, ere meget 
i „ Krumpel" , andre ere mere hojstammede, aabne og til- 
gaengelige. 

Af traeagtige Planter findes folgende indblandede: Betula 
odorata; Populus tremula^ tildels i store Exemplarer; Bham- 
nus Frangula; Salix repens; Lonicera Periclymenum ; Juni- 
jjerus communis; Rosa pimpinellifolia\ R. canina. I Egekrat 
ved Gaardbogaard fmdes Fagus sihatica (ogsaa omtalt af 
P. Gaardboe, S. 5), og i et Krat ved Knasborg (ifolge M. 
Pedersen) : Sorbus Aucuparia (3 — 4 Explr. , c. 5 M hoje), 
Pyrus Malus (2 Exemplarer) ^) og Rhamnus Frangula. 

Urterne, som iagttoges i Krattene, ere: Convallarin 
majalis (findes i store Mgengder, men efterstrsebes meget af 
Folk; i Maj Maaned saa jeg ved Aalbsek Station flere Piger, 
der kom fraMissionsmode, medFavnen saa fulde af blomstrende 
og bladbserende Skud som vel muligt). Enkelte Exemplarer 
havde Frugt. Fremdeles : PoJygonatmn anceps, P. multiftonim 
(sjaelden), Majanthemum hifolmm., Aira flexuosa, Koeleria 
glauca (i fodhoje Exemplarer, Skyggeformer) , Phragmites 
communis, Calamagrostis Epigejos, Carex arenaria, Geranium 
sanguineum^) , Stellaria graminea, Silene inflata, Viscaria 



^) I et Krat ved Foden af Bangsbo Bakker ud mod Stranden har Jeg 
samlet den i Maj d. A. Jap. Steenstrup skriver 1839 i 2. Ed. af 
Kr0yers Tidsskr. : „Moserimmene optage i Klitvegetationen en Masngde 
Hedelyng paa de h0jere Steder og Moselyng [Erica Tetralix) paa 
de lavere Steder; desuden finder man hele Partier af dem be- 
klasdte med Pors [Myrica Gale), Graapil (Salix repens), Abild 
[Pyrus Malus) og Bsevreasp [Populus tremida). 

*) Findes aabenbart mange Steder isaer paa Bakker og Klinter ud mod 
Havet; jeg har seet den f. Ex. paa Klinterne ved Svinklov, ved 



91 

viscosa, Fimpinella Saxifraga og var. dissectifolia, Anemone 
nemorosa (angives fra Lodskovvad) , Hijpericum montanum 
(Lodskovvad: M. P.), Viola tricolor, Sedum Telephium (spar- 
soin), Orobus tuberosus var. latifolius (uden for Krattene smal- 
bladet), Trientalis europcea (Knasborg: M. P.), Veronica 
Chamwdrys, Linaria vulgaris, Melampijrum pratense, Calluna 
vidgaris, Vaccinium Myrtillus, V. uliginosum (Knasborg: 
M. P.), Campamda rotundifolia, Jasione montana, Succisa 
pratensis, SoUdago virga aurea, Hypochceris radicata , H. 
macidata, Hieracium iimbellatum, Achillea millefolium, Arte- 
misia vulgaris. Af Likener bemserkedes paa Trseerne: 
Ramalina farinacea, Parmelia saxatilis, P. olivacea. Paa 
Bimden, som er ret aaben, findes en Del Mosser. Hede- 
mosser begynde at trsenge ind i Lodskovvad (M. P.). 

Om Mennesket ikke hindrede det, vilde Krattene sikkert 
brede sig og Skovene voxe op igjen. Udenfor Krattene 
fandtes f. Ex. ved Hulsig selvsaaede Exemplarer af Eg. Om 
Jerup-Krattene bemaerker M. Pedersen, at de med Tiden 
ville fylde de mellemliggende Dobber, der her ikke ere tagne 
i Kultur. I Krattenes Naerhed, f. Ex. ved Hulsig, kan man 
ogsaa fmde yderst smaa Krat eller, om man vil, store Tuer, 
dannede f. Ex, af Salix repens og Rosa pimpinellifolia eller 
B. canina (hvilke begge ogsaa gaa h0jt op paa Klitterne), og 
i hvilke der fmdes baade Convallaria majalis og Polygona- 
tum anceps, men her ere disse Planter maaske Relikter. 

Sammen med Purrekrattene kan naturligst Plantagen 
ved Skagen omtales. Her findes mange forskjellige Traeer 
bl. a. B0g, der stod med kraftige og smukke Langskud; 
fremdeles h0je smukke Birke (med Taphrina betulina), 
Alnus glutinosa, Eg og paa sine Steder Naaletraeer'). L0v- 
skoven er tydeligt medtagen af Vinden. Af Bundvegetationen 
i L0vskoven noteredes : A?iemone nemorosa (tildels med kolos- 



Vennebjerg Kirke ved Lonstrup, Skivern, Tversted Plantage osv.; 
den findes ogsaa paa Hirtsholm. 
1) Se Bang, i Tidsskrift f. Skovbrug. Bd. 12. 1891. 



92 

sale Blade; Maj Maaned); Stellaria media; St. Holostea; 
Ranunculus acer ; R. repens ; Capsella Bursa pastoris ; {Arahis 
Thaliana i h0je Exemplarer ved Randen af den store Grses- 
mark); Anthriscus silvestris; Vicia Cracca; (F. latliyroides 
paa Marken ; Maj); Veronica officinalis {Centaur ea Cyanus; 
Marken) ; Galium Aparine; Rumex .Acetosa; Acorus (i 
Greften); Poa annua; Dactylis; Holcus lanatus; Lastrcea 
spinulosa ; Equisetum arvense ; Hypna. 



Den efterfolgende Vegetation er knyttet til Vand eller 
fugtige Lokaliteter, kan altsaa mere eller mindre faa Navn 
af hydrofil. Jeg finder, at folgende Samfund kunne opfores 
fra det her omhandlede Omraade. 

9. Havets Plantevaext, 

Herom har jeg Intet at meddele, Vandet ved Skagen 
viste sig meget uklart af Plankton, vel isaer Peridineer. Af 
st0rre Alger fandtes flere drevne i Land, f. Ex. Laminaria. 

10. Ferskvandss0er. 

Af saadanne unders0gtes de sydest for Milen liggende 
samt Raabjerg Praesteso, hvilke M. Pedersen senere bes0gte 
paa ny. De paa Kortet n. f. Hulsig afsatte S0er existerede 
ifolge ham ikke i Sommer. De gaa sikkert deres Undergang 
i M0de. I Fortiden har der vseret flere S0er, bl. a. har Raa- 
bjerg Sogn i Oldtiden og indtil den sidste Halvdel af Middel- 
alderen vseret delt i to Dele yed en. stor S0, der strakte sig 
fra Bunken gjennem den 1886 udt0rrede Troldso, forbi Raa- 
bjerg Kirke, Syd om Skivern osv. ; Raabjerg PrEestes0 er en 
Levning (se P. Gaardboe, S. 6). 

Studeli-Miles0erne ere ret store, men yderst lav- 
vandede; man kunde i Sommer med Lethed vade over dem 
fra den ene Ende til den anden; Pedersen fandt dem ingen- 
steds over 22 Cm dybe. De vare dog vist iaar, da Sonmieren 
har vaeret saa useedvanlig t0r, betydelig mere lavvandede end 



93 



ellers; Breddemes Beskaff'enhed tydede derpaa. Ude i dem 
voxe talrige Exemplarer af Mijriophtjllum og Littorella lacu- 
stris. De danne tsette, sammenheengende Bevoxninger, navnlig 
den sidste i lavere, af Solen opvarmet Vand, og fandtes 
overgroede med utallige Alger, ligesom l0se Masser af saa- 
danne fyldte op mellem dem, saa at Vandet blev graaligt- 
gronligt af dem, naar man leftede Exemplarer op. Algerne 
ere efter Undersogelse af Froken E. Hallas mange forskjel- 
lige, navnlig dog Oedogonier; der er en hel Maengde smaa 
Desmidiace-Former mellem dem. 

Raabjerg Prsestegaar dss0 er derimod dybere, ialt- 
fald ikke til at vade over. I dens Omkreds fmdes paa sine 
Steder et c. 10 M bredt Baelte af Chara intermedia, af 
hvilken det meste iaar dog laa doende, hvidt og stinkende, 
paa Bredden. Forovrigt fmdes MyriopJnjllum spicatum, 
Fotamogeton perfoliatus (60 Cm Dybde) , Nuphar luteum og 
Nijmphcea, Polygonum amphihium. 

Til S0erne slutte sig natm'ligen de vandfyldte Grofter; 
i disse. kan man trseffe Myrioplnjllum verticillatiim \ Batra- 
chiiim; Fotamogeton natans, rufescens, gramineus; Lemna 
minor, L. trisulca; TJtricularia vulgaris, og i lavvandede 
Mosehuller U. intermedia; Glyceria fluitans; Hippuris. I 
Bsekke og Gr0fter fandtes Montia minor. Polygonum amphi- 
bium. 

11. Sumpvegetation. 

Ved Vestenden af den vestlige Mileso fmdes en smuk 
Bestand af Phragmites med Straa af over Mandshojde. Den 
voxede paa tildels iidtorret og revnet Mudderbund og mider 
den voxede Eleocharis palustris. At der her er Mudder, 
medens Bunden og Bredderne i disse Soer, saavidt bemserket, 
er Sand med paa sine Steder i det Hojeste kim et tyndt 
Mudderlag, hidr0rer formodentlig derfra, at da de vestlige 
Vinde ere fremherskende , er Vestsiden den eneste rolige. 
Fra denne P/^ra^»^^Yes-Bestand fandtes flere overjordiske 



94 



3 

C(q' 



s 

^ 










95 



Udlobere strsekkende sig ind over den tilstodende Land- 
vegetation. Den Isengste havde en Udstrsekning af c. 5 M. 
En af dem findes aftegnet hosstaaende , Fig. 9 , da den bar 
nogen fysiologisk Interesse. Den hsevede sig i Bue op fra 
Moderskuddet og bar paa dette bueformede Stykke en Del 
oprette, korte L0vbladskud (se A); det storste var omtr. 
1 M h0jt. Udl0berens Blade vare ufuldkomne L0vblade, det 
vil sige: Pladen var meget lille i Forhold til Skeden. Der 
fandtes endog Udl0bere, som naesten vare rene Lavbladskud 
(se Steengelenden Fig. 9 (7). Udl0beren laa saaledes, at de to 
Bladra^kker vendte opad og nedad, og her viste det sig nu, 
at de opadvendte Axelskud vare ifaerd med at udvikle sig til 
L0vskud, oprette og gronne som ssedvanligt; men de nedad- 
vendte bleve til Lavbladskud, der traengte ned i Jorden, og 
bleve blege samt tydeligt tykkere end de opad voxende (se B, 
der er Stykket a — b af A, mindre formindsket). Tillige var 
Roddannelsen langt livligere og kraftigere ved disse Skud 
(se Fig.). Denne krybende Form er ikke sjselden i Vest- 
jylland. Paa Manos Nordvestkyst bar jeg (1889) seet den 
gro i Klittenie, liggende hen over Sandet med c. 9^/2 M 
lange Udlobere, og belt fjernt fra Ferskvand. I N0rlev S0 
ved L0nstrup saa jeg den (August 1895) udvikle sine Ud- 
l0bere af 5V2 M Lsengde hen i selve Vandfladen og sende 
L0vskud opad ; men disse, paa Vandet liggende Udlobere, vare 
grenne og havde Blade med smaa 3—5 Cm lange Plader 
(se D), de nsermede sig meget til de typiske L0vskud. Det 
viser sig her som saa ofte, hvorledes Skudbygningen paa- 
virkes af Omgivelserne. Mange oprette Sideskud udgik fra 
disse flydende Udlobere; de begyndte med Lavblade, men 
fik efterhaanden Lovblade. 

Wittrock bar (Botan. Notiser, 1892, S. 36) naermere 
omtalt denne Form (under Meyers seldre Navn: stolonifera). 
Naar han tillsegger mig den Anskuelse, at Fhragmites kun 
ejer eet Slags Skud foruden Primskuddet, er dette naturligvis 
en Misforstaaelse , hvad der vil fremgaa ved et nsermere 
Studium af mine Publikationer, men jeg taler I.e. ganske 



96 



vist kun om de Skud, der f0rst ere vandrende, derpaa op- 
rette og assimilerende , fordi jeg i det Hele var tvmiget til 
at presse min Text sammen til h0jst 6 Ark. Til Wittrocks 
Fremstilling vil jeg gj0re et Par Bemserkninger : bans 3die 
Skudform kan ikke opstilles som en seivsteendig, da den kun 
er Begyndelsen til et Skud, der senere bliver et opret Assi- 
milationsskud ; den er ganske vist Plantens Overvintrings- 
skud, men ikke det eneste; thi paa Basis af de assimilerende 
Skud staa unge oprette Skud, der overvintre paa forskjelligt 
Udviklingstrin. Hans f0rste Skudform er kun en lidt til- 
Isempet Form af Udl0berne, vist fremkaldt ved Tilfselde, og 
som ikke b0r skilles skarpt fra de egentlige Udlobere; at 
den d0er ved Aarets Slutning, finder jeg ikke Bevis for. 
Efter min Mening bar FJiragmites kun 2 vsesentlig forskjel- 
lige vegetative Skudformer : a) det strax oprette, rene Assimila- 
tionsskud og b) det f0rst paa en st0rre eller mindre Strsek- 
ning vandrende Skud, der tilsidst b0jer lodret op og bliver 
som a. — De samme to Skudformer findes bos mange andre 
vandrende Skud f. Ex. Fsmnma (se ovenfor), Agropyrum 
junceum (se „Psammof. Form." Fig. 13) o. a. 

Sumpvegetation trseffer man i denne Egn iovrigt for- 
trinsvis i Gr0fter, i Kanalerne ved Gaardbogaards S0 og 
i forskjellige smaa Mosebuller. I dybe, skyggefulde Gr0fter 
kan man for0vrigt trseffe belt andre Planter, der nsermesi 
maa b0re belt andensteds ben, f. Ex. Blechnum og Folypodium 
Phegopteris i Gr0fter paa Sandmarker ved Kannestederne. 

F0lgende Arter findes: 

Equisetum limosum. Scirpus lacuster; aim. i Raabjerg 
S0, men danner ikke kraftige eller tsette Bestande. Carex 
stricta; ved Hulsig fandtes midt i en udt0rret Dam med 
Nuphar en Tue, som var c. 2 M i Tvsermaal, og bvis Midte 
var d0et bort, bvorpaa det afdode Parti var blevet erstattet 
af anden Vegetation. Eleocharis palustris; yderst aim. Jun- 
eus atricapillus, lampocarpus, sujnnus, bufonius, conglomeratus. 
Acorus. Tijpha laUfoUa. Sparganium simplex og minimum. 
Iris Pseudacorus. Alisma ranunculoides. Menyanthes; ved 
Starbolm var der en bel lille Eng, nsesten dannet alene af 
denne; den var bleven slaaet, saa at naesten alene Rod- 
stokkene vare tilbage. Ranunculus Lingua. Caltha pal. med 
f. radicans. Lythrum Salicaria. Angelica silvestris. Cicuta 



97 

virosa. Lycopus europceus. Bidens cenma og Formen radiata. 
Achillea Ptarmica. Veronica Anagallis, V. scutellata. Co- 
marum. Lysimachia thyrsiflora og vulgaris. Polygonum 
amphibium. Galium palustre. 

12, Vaade Sandflader. 

Der findes en Maengde Lokaliteter i her omtalte Egn, 
hvis Bund er Flyvesand, hvis Overflade er vandret eller dog 
nsermer sig dertil, og paa hvilke Grundvandet staar saa hojt, 
at de ere meget fugtige; Vandet staar ofte i Sommertiden 
pletvis ovenpaa dem. Disse Flader have en ejendommelig, 
meget aaben Plantevsext. Denne er vistnok paa mange 
Steder kun en Overgangsdannelse, og vil i kort Tid forandre 
sig: blive tset, gaa over til Eng med Pil og Star. 

Jeg har i 1890 nord for Hulsig set store Sandflader, 
som tildels vare under Vand, og til hvilke Plantevsexten 
havde udsendt sine Blsenkere i Form af en, pletvis ret tset. 
Vegetation af Jimcus lampocarpus^ til Dels med nedliggende 
og rodslaaende Exemplarer; det var en Lampocarpus- 
B est and, i hvilken der fandtes enkelte Exemplarer a^Agro- 
stis alba f. stolonifera og Eleocharis palustris. Ikke langt fra 
dem laa andre Flader, som vare helt over Vandet og noget 
torrere, formodentlig formedelst Sandflugt, og her havde en 
anden Vegetation begyndt at indfmde sig. Nogle af de ferste 
Arter synes at vsere Salix repens og Jmicus balticus, der 
pletvis dannede sterre eller mindre Selskaber, den forste lave 
kredsrunde Tuer, aabenbart dannede af et eneste, maaske 
af Fr0 grundlagt Individ, Paa Sandbunden mellem dem 
voxede f. Ex. en hel Del hapaxanthe Arter: Erythrcea litto- 
ralis , Juncus capitatus i stor Maengde, Radiola millegrana, 
Centunculus, Euphrasia officinalis-, dernaest en hel Del andre 
smaa Urter, saasom Drosera rotmidifolia og intermedia, Sa- 
gina nodosa, Juncus anceps, Lotus corniculatus, Lycopodium 
inundatum, Fyrola minor. Ved fortsat rolig Udvikling vil 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 7 



98 



denne Vegetation maaske forandres til en Eng med Star og 
Pil, eller til Lynghede — alt efter Bundens Fugtighed. 

Andre Lokaliteter ere vsesentlig bevoxede med Juncus 
Balticus. Dens tynde Skud, af V2 M H0Jde, stikke i stor 
Msengde frem af Sandet, til dels i tydelige Raekker formedelst 
Rodstokkens elegante Vsext, og mellem dem ser man det 
blottede Sand, hvor man kan trseffe Puder af Pil (5. repens), 
Exemplarer af Carex vulgaris , C. flava, Fi/rola minor, Lotus 
corniculatus, Erica, Drosera rotundifolia, Empetrum, Carda- 
mine pratensis , Erythrwa Uttoralis , Luzula multiflora, Ly- 
thrum, Agrostis alba, Juncus anceps, Lycopodium i?imidatum, 
Badiola 0. a. Juncus Balticus kan i Forening med lidt Pil 
danne vidtstrakte Bevoxninger, 

Omkring S0erne bar man ligesom paa Fano Lejlighed 
til at se elegante Bseltedannelser af Planterne, frem- 
kaldte ved de forskjellige Fordringer til Fugtighed, som de 
forskjellige Arter stille. Jo fladere Terrsenet er, desto bredere 
ville disse Baelter kmme blive, og desto tydeligere vil Karak- 
teren trsede frem. Derfor ere Vest-Jyllands store Sletter saa 
fortrinligt egnede til at give en klar Forestilling om de for- 
skjellige Arters forskjellige Fordringer og om den Rsekkefolge, 
i hvilken de ordne sig om Vandene. Disse Bselter ville svare 
til Samfund, der fmdes andensteds, fjsernere fra Seerne, og 
ere omtalte i det foregaaende. 

Ved Mile-Soerne tror jeg, at man vil kunne skjelne mellem 
folgende Bselter: 

A. Equisetum limosum og Eleocharis palu- 
stris reprsesentere i Regelen det yderste Beelte af Sump- 
vegetation. Den sidste Art egner sig ikke til Navngivning af 
et bestemt Bselte, thi den synes at kunne str?ekke sig over 
flere. Til dette Bselte borer ogsaa nsermest Sparganiiim 
simplex. 

B. Lobelia-Bseltet. Paa sine Steder er det mange 
Metre bredt. Lobelia Dortmanna voxede paa sine Steder i 
stor Msengde, dels i selve Vandet, dels paa Bund, der var 



99 



bleven torlagt ved Sommerens Hede og terre Luft. Den 
horer til Tueplanternes Type, bar et lodret, hiirtigt bort- 
doende Rhizom; Blomsterstandene staa i Almindelighed en- 
ligt, da Forgrening af Rhizomet synes sparsom. Den maa 
vist bovedsagelig formere sig ved Fr0, og Individerne staa 
temmelig spredt, saa at der mellem deni er rigelig Plads til 
LitorellcCs , formedelst Udloberdannelse sammenhsengende 
Tseppe, men i Regelen sees dog kun den n0gne, af et meget 
tyndt Dyndlag og Alger svaertede Sandbund mellem Planterne. 

Hosstaaende Billede (Fig. 10) 
frem stiller Lobelia i dens Efter- 
aarsstadium ; alle de hvide 
Blade hore til det afblomstrede 
Hovedskud / og ere doende; 
//erederimod to friske, morke- 
gronne Sideskud, ved hvilke 
Planten overvintrer. Rodderne 
ere meget talrige, ugrenede, 
hvide. 

Til Lobelia-Bseltet bor ogsaa 
Littorella lacustris henf0res, selv 
om de ofte voxe hver for sig. 
Om Grunden hertil er den for- 
skjellige Voxemaade, veed jeg 
ikke. Littorella er nemlig en vandrende Plante, der fra sine 
smaa Rosetskud udsender tynde Udlobere, som frembringe 
nye Rosetter. Udloberne kunne vaere blot 1 Steengelled lange, 
men ere oftest flere og begynde da med et lille Lavblad taet 
nede ved Grunden. Rodderne bryde frem under Udloberens 
Udgangspunkt ; selve Udloberen bar ingen Rodder (Fig. 11). 
Paa lavt Vand hsever den sine Blomster op over Vandet, 
og man ser den ogsaa rigt blomstrende paa torlagt Bund, 
med de lange Stovdragere dirrende i Vinden. Den er som 
bekjendt Vindbestover. Paa dybt Vand bliver den kraftigere, 
men blomstrer ikke. N. for Hulsig fmdes nogle, nu ifelge 

7* 




Fig. 10. Lohelia Dortmanna (Vi) 
fra Madum So i Rold Skov, 
i Slutningen af September. 



100 




Fig. 11. Littorella lacustris. 

A, en Plante i nat. St. med 3 Skud, der hver ere udviklede dels som 

udl0bende, dels som oprette. B viser en Udbbers Udspring fra Moder- 

axen. C, Tvsersnit af et Blad (der er 3 Nerver og en Maengde Luftrum ) 

D, en Udlober gaar over i en opret, kortleddet Skuddel. 



M. Pedersen udt0rrede S0er; i en af dem fandtes paa det 
dybeste Sted en doende Littorella-Bevoxning ; Grundvandet 
laa i 44 Cm Dybde. I en anden var Littorella-Bevoxningen 
endnu paa enkelte Steder gron og frodig, og Grundvandet 
var her i 41 Cm Dybde. 

Hvor Littorella-Bevoxningen er taet, trives der som oftest 
ingen anden Blomsterplante. Enkelte Steder i disse Hulsig- 
S0er voxer med den: Hydrocotyle, Peplis Fortula, Filularia, 
Carex vulgaris, Lythrum, Polygonum ampJiihium o. a. — for- 
modentlig Begyndelsen til, at den fortraenges fra Pladsen; 
navnlig fortraenges den ifolge M. Pedersen af Lythrum og 
Polygo7ium amphihium. Paa en Lokalitet ved de udtorrede 
S0er n. for Hulsig, hvor Polygonum amphihium og Eleocharis 
havde fortrsengt Littorella, var der 35 Cm til Grundvandet, 
men et andet Sted, hvor Littorella havde holdt sig (tildels 
var doende), var der 41—46 Cm. 

C. Som det nseste Baelte synes det frisk gr0nne og med 
talrige gule Blomster smykkede Bselte af Ranunculus 
rep tans (og paa lidt torrere Bund R. Flammula) at burde 



101 

opf0res. Det svarer vist omtrent til Hydrocotyle-Bseltet i 
Sydvest-Jylland (se Exkursionsberetningen for 1893). Denne 
Art findes jo ogsaa almindelig i Skagen-Egnen isaer i Grofter, 
men jeg saa den ikke danne slige Baelter som i det sydvest- 
lige Nerrejylland. Ranunculus reptans optrseder for0vrigt ingen- 
lunde langs alle Bredder, somme Steder endog kun pletvis, 
hvilket vel i det Hele gjaelder de fleste af de ba^ltedannende 
Arter. Undertiden er den i meget taette Masser og har brun- 
lige Staengler. 

Dette Baelte borer hjemme paa den ikke vanddaekkede 
Bund lige paa Graensen af Vandet. Det vil til sine Tider 

ft 

(Vinter, Vaar) aabenbart vtere oversvommet, til andre Tider 
(Sommeren) ligge t0rt. Bunden er Sand. Grundvandet 
synes efter Maalinger af M. Pedersen at kunne ligge i for- 
skjellig Dybde (ved Milesoerne e. 32 Cm, ved Hulsigsoerne 
30, 38, 50, 55, 58 og 80 Cm). Til dette Beelte here en Del 
enaarige Arter, saasom Juncus capitatus, J.- ptjgmceus, J. 
hufonius, Bulliarda aqiiatica^ endvidere nogle overjordisk 
krybende saasom Peplis Portula, Pilularia, Heleosciadium 
inundatum, Lycopodium inundatum, Agrostis cdba ; endvidere : 
Carex Oederi, Eleocharis palustris og uniglumis, Aira uligi- 
nosa, Echinodorus ranunculoides, Malaxis pcdudosa. 

Agrostis alba f. stolonifera optrseder enkelte Steder i stor 
Msengde, strsekkende sine indtil l,io M lange Skud ud over 
Sandet; i Begyndelsen ligge de lost (ligesom bos Ghjceria 
maritinia i), men snart faestes de ved Rodder fra Bladfsestene. 
Den optrseder baade klitdannende og engdannende, alt efter 
Forholdene. 

En lille udtorret So ved Milen havde (efter M. P.) en 
Vegetation, som svarede til dette Bselte, idet der fandtes 
Pilularia i Mgengde, Heleosciadium, EchinodoruSj Polygonum 
amphihium, Plantago maritima, Eleocharis m. fl. Grundvandet 



^j Se Warming, Botan. Exkursioner, I, Fra Vesterhavskystens Marskegne 
(Videnskabel. Meddelelser 1890). 



102 



laa i 32 Cm Dybde. En saadan Vegetation vil sikkert med 
Tiden, hvis Vandstandsforholdene blive de samme, gaa over 
til Erica-Myrica-Hede, 

I mange Grofter trseffer man den samme Vegetation, 
desuden andre Arter , f. Ex. Myosotis ccespitosa , ligesom den 
selv samme Gr0ft overhovedet kan huse en meget forskjellig 
Plantevaext efter Vandets Stand i den. Paa Gr0ftemes Sider 
vil man kunne trseffe Msengder af HydrocoUjle, af Hepaticce 
f. Ex. Marchantia, Pellia sp.^), endvidere Phegopteris pohjpo- 
dioides. 

D. Juncus-Balticus-Bseltet. Saaledes kunde man 
maaske betegne det nseste Beelte, da Salix repens, som er 
saa almindelig her, ogsaa fmdes saa at sige overalt. Grmid- 
vandet ligger paa sine Steder endog 1 — 1,25 M dybt. Stseng- 
lerne af den naevnte Juncus voxe her i elegante Raekker, indtil 
Vs M. h0je ; Sandet sees overalt mellem dem. 

Foruden de to nsevnte , der omtrent ene kunne dsekke 
vidt strakte Flader, voxe her Juncus anceps, Epipactis palu- 
stris, Pyrola minor, Parnassia, Eleocharis palustris og uni- 
gUimis, Agrostis alba, Eriophorum angustifolium, Lotus corni- 
culatus, Cardamine pratensis, Empetrum osv, 

Hvad det angaaer, at en Eng- og Kjgerplante som Ejn- 
IKictis palustris voxer paa en ren Sandbund, paa Steder hvor 
der dog er saa langt til Grundvandet som her, da synes det, 
at det fugtige Sand tilfredsstiller ikke blot dens, men ogsaa 
andre fugtighedselskende Orkideers Behov, saaledes som 
det ovenfor (S. 78) anforte ogsaa antyder. 

Pyrola minor voxer mange Steder i Skagensegnen paa 
Sandbmid og i braendende Sol. Ved Sammenligning af dens 
Bladbygning med den hos de i Hornbaek Plantage i Skygge 
voxende Arter viste der sig f0lgende : Solformen havde tykkere 
Blade end Skyggeformen (sammenlign Fig. 12 A med H), 



') Marchantia ifolge M. Pedersen sterligt ved jeldre, konstante Vandlob, 
mellem Blomsterplanter, Pellia mere i nydannede Grofter, paa bare 
Brinker eller Jordsider. 



103 



hvilket fremkom dels ved For0gelse af Gellelagenes Antal, 
dels derved at de enkelte Celler bleve storre og tildels endog 
nsermede sig noget til Armpalissadecellers Karakter derved, 










M 



Fig. 12. 



Pyrola minor. 

A-G fra Studeli Mile (Sol); H~M fra Hornba?k Plantage (Skygge). 
ei, Undersidens Hud; es, Oversidens Hud. 

at de fik Indbugtninger. Spalteaabningerne frembod felgende 
interessante Forhold; medens der var typisk udviklede, nor- 
male Spalteaabninger paa begge Sider af Skovplantens Blade 
(J—Kere fra Oversiden, L—M fra Undersiden), havde Sand- 
og Solplanternes Blade kun paa Undersiden normale Spalte- 
aabninger (F — G), men Oversidens vare fejlslaaede efter at 
vsere naaede til et vist Udviklingstrin {se B—E), formodent- 
lig en direkte Felge af de omgivende Naturforhold. Denne 
ontogenetiske Udviklingshistorie kaster Lys over den fylo- 
genetiske, 

Eriophorum an (/itsti folium kan danne Bestande paa Sand- 
bund med Udelukkelse af naesten al anden Vegetation, men 
dog ikke tsettere end, at Sandet er overvejende over Plante- 
vsexten. Da den bar ret lange Udlabere, staa dens Skud 
temmelig spredt og enligt. Ovenfor (S. 69) ere de syd0st for 
Milesoerne fundne Eriophorum -Bestande allerede omtalte 



104 

med de indstr0ede Arter. I disse Eriophoreta kan der findes 
store gul-gr0nne Pletter, vsesentlig dannede af Carex vulgaris. 
Eriophoreterne betegne en h0jere Vandstand end Balticeta. 
En anden Variant af Vegetation under lignende Vandforhold 
har M. Pedersen noteret ; en lille Ssenkning, 5 M i Tvgermaal, 
var bevoxet med Polytrichum piliferuni, desuden fandtes 
nogle Alger og Hepaticae. I Midten af Ssenkningen var Foly- 
^ncAwm-Bestanden gron, og Vandet fandtes i 44 Cm Dybde, 
ud mod Randen var den brun og mindre taet og her var 
Vandet i 58 Cm Dybde, 

E. Erica-Myrica-Bseltet. Disse to Planter synes 
nogenlunde at folges ad og at stille de samme Fordringer. 
Grundvandet fandtes i 50 Cm Dybde paa en med Erica, 
Myrica, Drosera, Narthecium og Bhynchospora bevoxet Slette 
ved Aalbaek, i 58 Cm Dybde paa en Myrica-S\eite ved 
Gaardbogaard, og i 80 Cm Dybde paa en med store Msengder 
af Erica og Myrica, desuden med lidt Calluna bevoxet Slette 
ved Raabjerg So (M. Pedersen). Bunden er ikke Isengere rent 
Sand, men en mere eller mindre maegtig Mor-(T0rve-)dannelse. 
De to Arter synes at maatte have anden Vegetation gaaende 
forud. 

Der er vide Strsekninger , som kunne betegnes som 
Pors-Hede; de have en egen, kraftig, morkegron Tone, 
som kan kjendes i lang Afstand, og betegne vist en Bund, 
der med Fordel vil kunne opdyrkes. Disse Strsekninger vise, 
at vi bor opstille dette Bselte som en egen Formation. 

F. Det nsest h0jere Bselte er Lyngheden, dannet af 
Calluna, Empetrum osv. ; det strsekker sig allerede opad Klit- 
foden, og endelig i 

Gr, naa vi den egentlige Klitvegetation, enten Hjselme- 
vegetation eller daempet og halvdaempet Klit, betegnende 
Steder, hvor Vinden har ophobet Sand paa de af Naturen 
vandrette Sletter. . 

I Miles0erne er der efter M. Pedersen smaa Holme 
(Klitter) , temmelig hoje i Forhold til Omfanget, hvor de nu 



105 

naevnte Baelter fremtrsede med „ngesten mathematisk N0J- 
agtighed" ; nederst i Vandet er der en LittoreUa-Vegeiaiion, 
ovenfor den f0lger Baeltet med Feplis og Piliilaria ; over det 
Bteltet med Ranunculus reptans, derover ferst Cyperaceer og 
Erica, og sluttelig overst Calluna. 

13. Eng-Dannelser. 

De naturlige Enge, der findes her paa Jyllands Nord- 
spids, synes at kunne henf0res til vsesentlig to Typer, hvis 
PI ads i den Baelteraekke, som iagttages om Soer, vistnok ber 
saettes mellem D og E (Juncus-Balticus- og Erica -Myrica- 
Baeltet). Der mangier her, som angaaende andre Vegetationer, 
de n0dvendige Bund, Grundvand m. m. omfattende Under- 
s0gelser, for at en n0Jere Bestemmelse kan fastsaettes. Den 
ene Type er Graaris-Engen, den anden Star-Engen. 

A. Graaris-Engen. Salix repens er en yderst al- 
mindelig Plante, som traeffes under meget forskjellige For- 
hold. Meget ofte danner den friskgronne Bevoxninger i Lav- 
ninger mellem Klitterhe, i hvilke mange andre Planter, til- 
dels med ret i0Jnefaldende, farverene Blomster fmdes , f. Ex. 
Lotus cortiiculatus , Antht/llis, Fyrola minor, Pedicidaris- 
Arterne, Folygala vulgare, Platanthera solstitialis, Erythrcea 
Uttoralis, Sagina nodosa, Parnassia (se Tavle 4). Disse af- 
give god Grsesning for Faar. Andre Steder, hvor Bunden er 
endnu fugtigere og Grundvandet nsermere, kan den danne en 
virkelig Graaris-Eng, der bliver slaaet med Le af Beboerne 
og bruges som Gr8esh0. Grunden til en saadan Eng Isegges 
aabenbart af de ovenfor (S. 97) nsevnte vaade Sandflader. 
F0rst indfmde Alger, Halvmosser, Juncus bufonius, capitatus, 
lamjjocarpus 0. a. A., Scirpus i)aue.ifiorus, Parnassia, Agrostis 
alba, Radiola, Centuncidus, Erythrcea Uttoralis, Sagina nodosa 
0. fl. sig mellem Pileskuddene eller Piletuerne, men efter- 
haanden som nye saadanne grundlsegges og de seldre brede 
sig til Siderne, ville disse spinkle Arter trsenges mere tilbage, 
Pilene og de med dem indblandede Star-Arter faa Overhaand. 



106 

Man faar tilsidst en frisk gron Eng, hvis Plantedsekke har 
omtrent 10 — 12 Cm H0jde, og som er dannet (overvejende) af 
Pil, Eriophoriim polystachium , Juncus -Artev, Carex -Aviei; 
navnlig C. vulgaris, flava og Oederi, Nardus strictus (der 
fmdes baade paa meget t0r og paa ret fugtig Bund), Fedi- 
cularis silvatica og pcdustris, enkelte Exemplarer af Calluna 
og Erica, osv. Grundvandstanden for denne Vegetation fandt 
jeg 25. Maj under 0,5 Meter, 

B. I andre Tilfselde blive Star-Arterne overvejende 
over Graariset, og der danner sig en hovedsagelig af Carex 
vidgaris {Goodenonghii) sammensat Eng, som de paa Fano- 
Exkursionen fundne (se Beretningen om denne). Bunden er 
som i andre Enge ret moragtlg, et Flit af seje Rodder og 
Rodstokke. 

Ved Starholm (der maaske har sit Navn heraf, maaske 
efter „ Steer", jydsk „Star") var der smukke, friskgr0nne Star- 
enge med 20 — 30 Cm h0J Plantevsext. Vandstandsdybden 
var c. 50—70 Cm. Lignende fandtes ved Skagen v. f. Kirke- 
klit, ved Hulsig osv. 

Folgende Arter fandtes i denne Planteveext: 

Carex vidgaris, C. panicea, C. limosa , C. stellulata, C. 
rostrata, C. flava, C. Oederi, C. dioica og C. filiformis; Eleo- 
cJiaris palustris (pletvis i stor Msengde, bestanddannende, for- 
modentlig fordi Bunden er vandrigere); Scirpus paiiciflorus; 
Triglochin paliistre og maritimimi; Equisetum Hniosum; Orchis 
maculata; Flatanthera solstitialis; Epipactis palustris; Nartlie- 
cium (sparsom); Anthoxantlium odorcdum; Agrostis alba og 
vulgaris; Holcus lanatus og mollis; Festuca rubra; Sieglingia 
decimibens; Enodium coeruleuni; undertiden Nardus. — Jun~ 
cus filiformis og squarrosus, hvis udspaerrede Blade paa sine 
Steder trsenge alt Andet til Side. Liizula multiflora; Salix 
repens; paa sine Steder 5". hastata samt formentlige Bastarder 
mellem disse to ; Ranunculus Flammida, ofte i Msengde ; Caltha 
palustris; Folygonum amphibium ; Linum catharticum ; Foten- 
tilla anserina, F. Tormentilla, Comarum paliistre. — Gentiana 
Fneumonanthe; Menyanthes; Lathyrus prafensis; Vicia Cracca; 
Orobiis tuberosus (sjnalbladet) ; Cardamine pratensis; Far- 
nassia palustris; Folygala depressum; Epilobium paliistre; 
Viola palustris; Drosera rotundifoUa; Lychnis flos cuculi; 
Stellaria palustris; Fedicularis silvatica og (mindre hyppig) 



107 

F. palustris, Bhinanthns minor, Euphrasia officinalis^), Bru- 
nella vulgaris, Lysimachia vulgaris og tJigrsiflora , Lgthnim 
Salicaria (stod nil overall i Blomst, og optraadte paa sine 
Steder, isaer hvor der nylig var plojet (M. P.), i overordentlig 
Maengde og med en ussedvanlig StjTke i Farven), Andro- 
meda polifolia (sjselden) , Oxycoccns palustris (hvor der er 
Sphagnum) , Vaccininm uliginosmn, Fyrola minor, Galium 
palustre og uliginosnm, Cirsium palustre. Arnica montana, 
Hypochceris macidata , Succisa pratensis (paa sine Steder i 
saadan Maengde, at Plantevaexten „violetter"). — I Bunden 
er der mange Mosser {Sphagnum, Hypnum, Aidacomnium). 
Desuden fmdes indstr0et hist og her Exemplarer af Myrica, 
Erica, Empetrum, Calluna, o. a. 

De neevnte Planter have selvfolgelig ingenlunde saa ens- 
artede Fordringer, at de voxe alle sammen overalt paa, 
hvad man vel kan regne med til Star-Eng; der er tydelig 
nok Forskjel i Fordelingen, nogle (som Arnica og Hypo- 
chceris) s0ge isser de hojere Pletter, andre (som Caltha) isaer 
de lavere; men det vil kraeve meget omfattende Under- 
s0gelser, for end man faaer Rede paa Grundene til For- 
delingens Forskjelligheder. Et Sted fandtes der en over- 
ordentlig skarpt afgraenset Plet af Carex vulgaris, der ved 
sin gulgronne Farve udhaevedes staerkt over for den ovrige 
Vegetation; ifolge Hr. Planter Jeckel skal der paa saadanne 
Steder findes Torv i Bunden, som Redderne kunne naa. 

Ifolge Raimkifer ere disse Enge for en stor Del Kunst- 
produkter derved, at de holdes under Leen. Hvis dette 
ikke var Tilfaeldet, vilde Erica Tetralix spille en anderledes 
stor RoUe, end den nu gjor. Ved Gaardbogaard saa vi et 
Tilfselde, der bekraefter dette, idet der i Engene tset ved 
Gaarden fandtes en Mark, hvor Plantevsext med rigelig 
Klokkelyng under en ret Linie stodte op til en anden, der 
var ganske uden denne; den sidste havde vseret slaaet, og 
dette taaler Klokkelyngen ikke. 



^) Rhinanthaceerne spire sent, ere typisk enaarige, undtagen Pedi- 
ctdaris- AxiQYwe, der ere Saarige med Knopskael, og Lathreea. 



108 



14, Erica-Myrica-Heden. 

Det er selvf0lgelig umuligt at faa den rette Forestilling 
om Vegetationens Fordringer og Udviklingshistorie ved saa 
kortvarige Bes0g som dem, jeg har haft Lejlighed til at gj0re 
paa Jyllands Nordspids. Der er mange Sp0rgsmaal at l0se 
for senere Unders0gere, bl. a. ogsaa det, hvorledes den oven 
naevnte Vegetation har udviklet sig. Jeg formoder, at den i 
mange Tilfselde er fremgaaet paa Grundlag af de i det Fore- 
gaaende omtalte Enge, i andre Tilfaelde maaske direkte paa 
en vaad Sandflade som de ovenfor S. 97 ff. naevnte. 

Jordbunden er nu sej, morkebrun, moragtig — en Torve- 
dannelse paa Sandbund. Vegetationen er dannet fortrinsvis 
af lave Buske, og den har en kraftig m0rkegr0n Tone der, 
hvor Myrica er overvejende. Da Terraenet overalt vexler 
lidt i Hojde, findes ogsaa tilsvarende Vexlinger i Vegetationen. 
Eet Sted er der nsesten ren Porsvegetation , et andet Sted 
mere af Klokkelyng eller en jaevn Blanding af de to Planter, 
eller Hedelyng, Revling og Mosebolle blandes ind med i 
storre eller mindre Mgengde, eller ogsaa optraeder der store 
Maengder af den gulblomstrede Nartheeium, saa at Terraenet 
faaer en gul Tone. Ogsaa Gentiana Pneumbnanthe og de to 
R]iync]iospora-A.vieY ere Karakterplanter for denne Bund. 
Det er formodentlig smaa Vandforskjelligheder i Bunden, 
som fremkalde disse Variationer, muligvis have menneskelige 
Arbejder ogsaa vaeret paa Spil. 

Grundvandstanden synes at vaere ret forskjellig. Paa en 
Porsslette ved Gaardbogaard , der har udviklet sig ovenpaa 
en Stenslette, fandt M. Pedersen den (8. Aug.) at vaere 58 Cm ; 
paa en „vaad Hedeslette", hvor Narthecmm voxede i stor 
Maengde, dernasst Myrica, Drosera og Erica m. fl., laa den 
(2. Aug.) i 30 Cm Dybde. Et andet Sted fandt M. Pedersen paa 
den ene Side af en Vej dyrket Mark (god Kl0vermark) med 
Grundvand i 55 Cm Dybde, paa den anden Side udyrket 
(ugroftet) Mark fortrinsvis med Erica, dernaest Calluna, 



109 



Drosera, Fotentilla Tormentilla, Salix repens, Euphrasia, 
Gentiana Pneumonanthe, Trifolium, Juncus- og Sphagnum- 
Arter med Grundvandet i 50 Cm Dybde. En Erica-Slette 
ved Raabjerg-Praestegaards S0 havde Grundvand i 80 Cm 
Dybde; paa den voxede Calluna, Vacciniiim tdiginosum, 
Potentilla Tormentilla, Salix repens^ Empetrum, Drosera rot., 
Hypnum piirum, H. crista castrensis. 1 en „Hedemose" ved 
Aalb£ek var Dybden 60 Cm (M. P.). 

Ganske den samme Vegetation Andes paa Jyllands Syd- 
vestkyst, f. Ex. Karls Maersk Hede (se Fanoexkursionen, S. 82). 
De forefimdne Arter ere: 

A. Dvgergbuske og Halvbuske. 

Myrica Gale; blomstrer i Maj. Naaer paa sine Steder 
^2 M Hojde. Erica Tetralix; i Juli overalt i Blomst. Vac- 
cinium uliyinosum; V. Vitis idcea (sjaelden) ; V. Oxycoccus 
(enkelte Steder, hvor Sphagnum bar udviklet sig). {Andro- 
meda pollfolia forekommer i Egnen og Andes vist ogsaa paa 
denne Lokalitet). Calluna vidgaris (i Juli er den endnu ikke 
i Blomst). Enipetrum. Salix repens. 

B. Urter 
(alle fleraarige undt. c. 6 Hapaxanther, af hvilke de 4 ere Snyltere). 

Gyperacese: Scirpus c(Fspitosus. Eriophormn angusti- 
folium. Carex panicea. Rhynchospora alba og fusca. — Jun- 
CMS- Arter. Gramineae: Enodium coeruleum. Nardus strictus. 
Aira tdiginosa. Lidt Anthoxanthum. Agrostis vulgaris. — 
Narthecium ossifragum. Drosera rotiindifolia og intermedia. 
Viola canina. Lotus cornicidatus. Trifolium repens. Cor- 
nus suecica. Potentilla Tormentilla. Pinguicula vulgaris. 
Gentiana Pneumonanthe. Radiola. Centuncidus og Lycopo- 
dium immdatum. Pyrola minor. Pedicularis silvatica. Eu- 
phrasia officinalis og minor (sjselden). Odontites rubra. 
Arnica montana. Hieracium Pilosella. Succisa pratensis. I 
Bunden er der mange Mosser og Halvmosser. Pellia epi- 
phylla er yderst almindelig, isser paa Gr0ftekanter og i lidt 
Skygge ; sjseldnere er den elegante Fossombronia pusilla. 

Af Mosser er det navnlig Polytrichum- og Hypnum- 
Slaegterne, der fmdes {Hypn. sqiiarrosum osv.) Af Laver er 
der faa {Peltigera canina f. Ex.). 



110 



Denne Dvsergbusk-Vegetation er vistnok et naturligt 
Slutningsled i Udviklingen , saa Isenge Vandstandsforholdene 
ikke forandre sig. 

Paa mange Steder afskrgelles Lyngskjolden pletvis. 
Der tilbyder sig da Lejlighed til at se, hvorledes Plante- 
vaexten vender tilbage paa saadanne Steder. Paa de nylig 
afskrEellede, endnu ret n0gne, sortebrime Pletter sees en Del 
Arter, der vandre ved Hjaelp af Sporer, smaa Fr0 eller smaa 
Bulbiller: en Vegetation af Alger overtrsekker ofte f0rst den 
blottede Bund; et Sted var det en Phycoporphyrin dannende 
Zygnema^ der farvede Jorden smudsig brun-violet; andre 
Steder er der andre Alger , f. Ex. Oscillatoria eller andre 
blaagronne Alger, der danne et fedtet Daekke, paa hvilket 
Foden let glider. Dr. Kolderup Rosenvinge bar paa en 
slig Bund (Kannestederne, 26. Maj) fundet : sterile Zygnema^er 
i Msengde, Arter af Stigonema, Aijlianothece , Fahnogloea, 
Schizothrix og Gloeocapsa. Af h0jere Planter findes Lyco- 
podium inundatum (der sikkert formerer sig ved sine Sporer; 
den er jo ogsaa den eneste europseiske Lycoj^odium, hvis 
Forkim ^) ere fundne i st0rre M^ngde , nemlig ved Rostock 
af Gobel) ; den sees almindelig krybende hen over den brune 
t0rveagtige Lyngskjold, og dens efter et godt Aarstid bort- 
doende Skud tegne endnu Isenge deres Vej paa Fladen. Frem- 
deles: Drosera- Art erne; Pinguicula (dens smaa Kimplanter h0re 
til de allerforste Planter, der sees); Juncus bufonius og /. 
lampocarpus ; Radiola; Euphrasia officinalis; Sagina nodosa 
(dens smaa Dveergskud i de ovre Bladaxler ere segte Bul- 
biller, der let falde af og spire) ; Sagina procumhens; Ranun- 
culus Flammula; Agrostis vulgaris; Pedicularis silvatica; 
Odontites osv. — En Del af disse Arter ere hapaxanthe; 
det gaar her som andensteds, at de forste Kolonister ere 
en- eller toaarige Arter. Mange Exemplarer af den tidligere 



') Een Gang har man jo fundet Forkim af L. annotinum (I Schweiz: 
Frankhauser 1872; se Botan. Zeit. 1873). 



Ill 

Vegetation have efterladt levende Dele i Bunden, fra hvilke 
nye Skud skyde frem, isser paa Gri3enserne af de enkelte 
Spadestik; saaledes vil man her kunne fmde Skud af Salix 
repeals, Carex vulgaris og panicea, Erica og Calluna (der 
begge udsende ogsaa Kimplanter), Enodium osv. , og saa- 
ledes samt gjennem Fr0iids8ed vender den gamle Vegetation 
efterhaanden tilbage. — Paa en formodenthg afbrsendt Plet 
var Antemiaria dioica indvandret i stor Maengde, medens 
der slet ingen fandtes paa Heden ved Siden af; desuden 
havde felgende indfundet sig: Lotus corniculatus , Luzula 
multiflora, Viola canina, Kimplanter og Skud af gamle 
Planter af Lyng. Af Lav og Mos var der intet. — Paa en 
anden Plet var der skaaret Lyngtorv; her mylrede Poltj- 
trichum-^kwA frem, desuden fandtes Calluna, Erica, Vacci- 
nium uliginosum, Eriophorum latifolium, Salix repens, Pedi- 
cidaris silvatica, Drosera, Juncus squarrosus; af Laver var 
der ingen. 

17. Lyngmoser. 

Paa Exkursionen fik vi ikke Lejlighed til at besoge en 
egentlig Mose. Saadanne findes dog f. Ex. vest f. Gaardbo-S0, 
ved Tolshave o. a. St. ^). Den sidste bes0gte M. Pedersen ; den 
synes at vsere en Lyngmose af Vildmosernes Art; den er 
lejret i Dobber og ogsaa hen over Rimmer. Lyngen var 
h0J og kraftig, og af andi-e Arter noteredes: Andromeda 
polifolia; Vaccin. uliginosum; Erica; Myrica; Salix repens 
og aurita; Empetrum; Bettda puhescens i h0je Exemplarer; 
Juniperus commimis; Rubus pUcatus; Lastrcea Thelypteris; 
Bhyncliospora alba og fusca; Carex Pseud ocyperus ; Enodium 
coeruleum; Nardus; Potentilla Tormentilla ; Lotus corniculatus; 
Hydrocotyle vulgaris; Campanula rotundifolia ; Succisa pra- 
tensis; Hieracium Pilosella; Hijpochmi-is radicata; Achillea 



') Japetus Steenstrup taler om Moser i sin Afhandliug „0m 
Mart0rven i det nordligste Jylland", Kroyers Tidsskrift. Bd. 2. 



112 



Millefolium og Ftarmica; Arnica montana; Hieracium um- 
hellatum; Cirsium palustre. Torv er gravet, og de i Dobberne 
liggende Dele af Mosen ere fulde af Huller. „I hvert ny- 
stukket Hul kommer der Skarer af Hepaticae frem ; ofte kunde 
man i en Haandfuld tage en halv Snes Bryofyt-Arter op. 
Ogsaa paa Overfladen under Lyngen trivedes en Rigdom af 
dem« (M.P.)- 

I Sorig Mose, vest f. Gaardbo So, fandt. jeg intet meerk- 
vserdigt; den syntes meget gjennemgravet og omrodet. 



118 



Fortegnelse over 

Karplanter, fundne paa Jyllands Nordspids 

ved F. Kolpin Ravn 
samt: SsebyS Flora ved E. Rostrup. 



Denne „FlorLila'' er for en vaesentlig Del blevet til paa 
de Exkursioner. som Professor Warming og botanisk Forening 
i sidste Sommer (1896) foretog i Egnen mellem Aalbaek og 
Skagen. Paa begge disse Tare noterede jeg dels de'Fund, 
som de forskjellige Deltagere meddelte mig, dels hvad jeg 
selv iagttog; dette danner Grundlaget for nedenstaaende 
Liste. Senere have forskjellige Botanikere overladt mig deres 
Notitser til Afbenyttelse, dels fra dette, dels fra tidligere Aars 
Besog i denne Egn; herved er der fremkommet adskillige 
vigtige Tilfojelser, og jeg bar faaet fyldigere Oplysninger om 
almindeligere Arters Udbredelse, For denne Hja^lp maa jeg 
sserligtakke d'Hrr. stud. mag. C. Chris tens en og M. Peder- 
sen, Dr. E. Rostrup, Direktor 0. Rostrup, Professor 
Warming og stud. mag. Weis; ikke mindre taknemlig er 
jeg overfor de mange, der paa selve Exkursionerne ydede 
deres Bidrag til „Florulaen". 

Desuden har jeg benyttet enkelte Notitser, som jeg har 
fundet i: Langes danske Flora (4de Udg.), Beretningen om 
bot. Forenings Exkursion i det nordlige Vendsyssel i Juli 
189n) samt Feilberg: Om Graeskultur paa Klitsletterne 
ved Gammel-Skagen. 



') ved V.Schmidt, i Meddelelsev fra botanisk Forening i Botanisk 
Tidsskrift. tSde Bind. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 8 



114 



Paa Grund af sin Tilblivelsesmaade maa en Liste som 
denne lide af mange Fej] ; men forskjellige Oinstsendigheder 
bevirke, at de ikke blive saa store, som man kunde vente. 
Store Strsekninger ere endnu ikke undersogte, som man snart 
vil se ved Gjenneralaesningen af Exkursionsberetningerne (og fra 
andre Steder end de der besogte har jeg kun faa Notitser); 
men delte opvejes ved Floraens store Ensformethed ; de ikke 
bes0gte Steder ere isser Klitter og Klitsletter, og der vil man 
sikkert ikke fmde overmaade mange Arter, som ikke ere 
neevnte her. Det vilde jo neesten udelukkende vsere lagt- 
tagelser fra Sommerferien, der meddeltes, og altsaa intet om 
Foraarsfloraen, hvis ikke Professor Warming havde meddelt 
nogle Optegnelser fra et Besog i Skagen i Maj 1896. Ende- 
lig var der jo saa mange 0jne, der saa. at sikkert ikke 
mange Arter ere midgaaede Opmaerksomheden paa de bes0gte 
Steder. Selvfolgelig bliver der endda en Del at tilfoje til 
Listen, men jeg tror dog. at den i det hele og store giver et 
ret godt Billede af Egnens floristiske Karakter, som kan 
tjene til Sammenligning med andre Lokalfloraer. Og endelig 
haaber jeg, at den kan give en Vejledning for dem, der 
senere ville besoge denne interessante Egn ; herved ville tillige 
^langlerne komme frem; jeg vil med Tak modtage Meddelelser 
om de Tilf0Jelser eller Rettelser, der bor gjores. 

Hvad nu selve Listens Indhold angaar, da har jeg i den 
anfert alle de Karsporeplanter og Blomsterplanter , som ere 
iagttagne i den Del af Jyiland, der ligger Nord for en 
Linje fra Aalbsek over Gaardbogaard til Tvaersted 
PI ant age; denne Grsense er selvfolgelig kmi omtrentlig, 
flere af de nsevnte Lokaliteter ligge lidt Syd for den. For at 
give en Forestilling om det nsevnte Areals Storrelse skal jeg 
nsevne, at Afstanden fra Aalbagk til Grenen er c. 3 Mil (22 
Km.), fra Aalbagk til Tvsersted Strand c. 1.5 Mil (11 Km.); 
selve Arealet er c. 2,5 n Mil eller 138 n Km. 

Arterne ere opforte familievis i den Orden, hvori de 
findes i Raunkisers Exkursionsflora; Artsomgraensningen 



115 



er ogsaa soin i denne Bog, altsaa ret rummelig {Euphrasia 
f. Ex. opf0res kun med een Art) ; et n0jere Stadium af de 
eiikelte Former og Varieteter har ligget iideii for min Plan, 
Materlale dertil turde vel for 0vrigt naeppe vgere forhaanden; 
kim nogle sserlig iojnefaldende Varieteter ere naevnede. Med 
Hensyn til Hyppighedsangivelserne , da har jeg kun skrevet, 
hvad jeg med nogenlunde Sikkerhed kunde faa ud af de 
foreliggende Optegnelser; adskillige Planter ere forsynede 
med specielle Lokalitetsangivelser, skjont de sandsynligvis ber 
henregnes til Kategorierne „hist og her" eller „alm.". Enkelte 
Arter have vaeret noterede uden Lokalitetsangivel.se, de be- 
tegnes med -|- efter Navnet. Arter, som maa antages at 
vaire saaede eller plantede, ere anbragte i [], og medregnes 
ikke i den til Slutning givne Oversigt. 



Denne „Skagensflora" har faaet et meget vigtigt Sup- 
plement, idet Dr. E. Rostrup velvilligst har overladt mig 
til Offentliggj0relse en Fortegnelse over de Planter, som han 
fra Midten af Juli til Midten af August 1896 iagttog i Om- 
egnen af Saeby (indenfor en Cirkel med By en som Centrum 
og V2 Mils Radius). Disse Arter ere opforte i Listen over 
Skagensplanterne og betegnes saaledes : Findes en Art baade 
„ved Skagen" og „ved Sfeby", sgettes et (S.) som sidste 
Lokalitetsangivelse ^). Findes Arten ikke ved Skagen, saettes 
hele dens Navn med S. efter i Parenthes, f. Ex. {Athijrium 
filix foemina (L.) S.). 



^) f. Ex. Weingfertneria canescens (L.) Aim. (S.). 



116 



Ophioglossaceae. 

Botrychium tetmatuin (Thunb.). Gaardbogaard. 

— Lnnaria (L.)- Gaardbogd. Hulsig Krat. Aalbsek. 
Skagens Fyr. 

Polypodiaceae. 

{Pteridiwn aquilimim (L.). S.) 

Polypodium vidgare L. Skiveren. S0 f. Gaardbogd. (S.) 

Phegopteris poly])odioides Fee. Groft ved Kannestederne. (S.). 

( — Dryopteris (L.). S.) 

(Athyrium filix foemina (L.). S.). 

Lastrea Thelypteris (L.). Starholm. (S. Bolhuse). 

— filix mas (L.). Skagens Plantage. (S.) 

— cristata (L.). V. Nordstranden. 

— spimdosa (Retz.). Skagens Plantage. (S.). 
Blechnum Spicant (L.). Greft v. Kannestederne. (S. Gedbjerg.). 

Marsiliaceae. 

Pihdaria globuUfera L. Hvidmose. Seer v. Raabjerg Mile. 
Seer NV f. Hulsig. 

Equisetaceae. 

Equisetum arvense L. Skagens Plantage. (S.). 

( — pratense S.). 

( — silvaticum L. S.). 

— palustre L. Gaardbogaard. (S.). 

— Umosuni L. Aim. (S.). 

Lycopodiaceae. 

Lycopodium Selago L. Gaardbogd. V. Raabjerg Se. (S. 
Bolhuse). 

— inundatum L. Aim. (S. Bolhuse). 

— clavatmn L. Aalbask. V. Hulsig Krat. (S. Ged- 
bjerg i Mgde.), 

Selaginellaceae. 

Selaginella sjnnosa Beauv. Gaardbogd. Raabjerg S0. Aalbaik. 
Seer v. Raabjerg Mile. V. Hulsig Krat. 



117 

Ciipressaceae. 

Juniperiis communis L. V. Skagens Fyr. Knasborg og Lod- 
skovvad Krat. (S.). 

[Abietaceae (alle plantede i forskjellige Plantager). 

Picea excelsa (Lam.). Pkea alha Link. Abies pectinnta DC. 
Abies halsameu (L.). Abies grandis Lindl. & Good. Larix deci- 
dua Mill. Pinus silvestris L. Pinus montana Mill. Pinus Lari- 
cio Poir.] 

Alismaceae. 

Alisma Plantago L. V. Raabjerg Kiike. (S.). 

— rammmloides L. Seer v. Raabjerg Mile. So NV. for 
Hulsig. V. f. Skagens gannle Kirke. 

Juucaginaceae. 

Triglochin maritimum L. Gaardbogd. (S.). 

— palustre L. Mell. Skagen og Hojen, Gaardbogd. (S.). 

Potainogetoiiaceae. 

Potamogeton nutans L. Gaardbogd. Hulsig. Seer v. Raa- 
bjerg Mile. (S.). 

— pohjgonifolius Pourr. Seer v. Raabjerg Mile. (S.). 

— nifescens Schrad. Gaardbogd. Starholm. Mellem 
Skagen og Hejen. 

— gramineus L. Seer ved Raabjerg Mile. 

— perfoliatus L. Raabjerg Se. 

— pectinatus L. Gaardbogd. 

— fiUformis Pers. Raabjerg Se. 

— iimcronatus Schrad. Gaardbogd ^). 
Zostera marina L. Aalbaik. (S.). 

flydrocharitaceae. 

Hgdrocharis morsiis ranae L. Aalbaek. 

Jimcaceae. 

Juncus conglomeratus L. Omkring Aalbaek aim. fS.). 

— effusiis L. Hulsig. Skagen. (S.). 



» M Denne Art er derfor ikke medregnet i OpgJ0rel.sen tilsidst. (Senere 
Tilf0jelse). 



118 



Juncus halticus Willd. Aim. (S.). 

— halticus X fiUformis. Skagen. Hejen. Starholm. 

— filiformis L. Skagen. H0Jen. (S.). 

— alpinm Vill. V. Raabjerg Mile. (S.). ' 

— anceps Lah. var. atricajnll'i (Drej.). Aim. 

— Inmpocaiyus Ehi'h. Aalbask. Hulsig. Hejen. Skagen. (S.). 

— supimis Moench. Aim. (S.). 

— squarrosus L. Aim. (S.). 

— compressus Jacq. Aalba^k. Tvaersted. (S.). 

— Gerardi Lois. Gaardbogd. 

— Imfonius L. Aalbaek. Hejen. Skagen. (S.). 

— capitattis Weig. Hist og her. 

— pygmaeus Thuill. Seer ved Raabjerg Mile. Kanne- 
steder. 

Luzula imdtiflora Lej. Hist og lier. (S.). 

— campestris (L.). -{-. 
( — pilosa (L.). S.). 

Cyperaceae. 

Eriophorum pohjstachi/um L. Aim. (S.). 
Scirptis pauciflorus Ligthf. Hist og her. 

— caespitosus L. Skagen. Hulsig. Gatirdbogd. (S.). 
( — maritinms L. S.). 

( — silvaticus L. S.). ' 

— setaceus L. Hvidmose. Skagen. (gruset Strand S. f. 



Sseby). 



— lacuster L. Gaardbogd. (S.). 

— Tahernaemontani Gmel. Gaardbogd. Raabjerg S0. 
Heleocharis palustris (L.). Aim. (S.). 

— muUicaulis (Gm.). Ved Nordstranden. 

— wiiglumis (Link.). V. Raabjerg Mile. Hojen. 
Rliynchospora fusca (L.). Hist og her; meg. aim. v. Aalbaek. 

— alba {L.). N. f. Aalbaek ; sjgeldnere end foreg. (S.). 

Carex dioeca L. V. Raabjerg Mile. Gaardbogd. Starholm. 

— puUcaris L. Starholm. Gaardbogd. 

— incurva Lightf. V. Nordstranden. 

— arenaria L. Aim. (S.). 

— disHcha Huds. Gaardbogd. 

— teretmscidu Good. Starholm. 

— paradoxa Willd. Gaardbogd. 



119 



Carex ech'mata Miirr. Hulsig. Slailiolin. Gaardbogd. (S.)- 

( — leporhia L. S.). 

— canescens L. -\-. 

— eJongata L. V. Skagen fl. Steder. 
( — reniota L. S.). 

— stricta Good. Hulsig. 

— Goodenoughii Gay. Aim. (S.). 
( — pallescens L. S.). 

— linwsa L. Starholin. 

— fiacca Schreb. Gaardbogd. Hejen. 

— panicea L. Gaardbogd. Hulsig. Stailiolm. (S.). 

— pilulifera L. Tvsersled Plantage. 

— flara L. (og var. Oederi Ehrh.). Aim. (S.). 
( — silvutica Huds. S.) 

( — vesicaria L. S. ). 

— rosfratd With. Aim. (S.). 

— plifonnis L. Gaardbogd. Hvidmose. Hulsig. 

— Jiirta L. Skagens Plantage. 

(irramiueae. 

Dacti/Us (jloii/erata L. Skagen. Gaardbogd. (S.). 
Ptvomus secalimis L. Aalbtek. Kannesteder. Nordstranden. 
Skagen. (S.). 

— co)nmHtatHi> Schrad. Aalba?k. 

— mollis L. Skagen, Hulsig o. II. St. (S.). 
( — arvensis L. S.) 

Festuca ovina L. Skagen. 

— rubra L. Skagen. (S.)j 

— — var. arenaria Fr. Aim. 

— arundwacea Schreb. Gaardbogd. 

— pratensis Huds. -^. (S. ). 
( — gigantea Vill. S.) 

Puu annua L. Skagen. (S.), 
( — nemoralis L. S.) 

— trivialis L. Gaardbogd. 

— pratensis L. Hulsig. (S.). 
Glyceria maritima (Huds.). Gaardbogd. 
( — distans (L.). S.) 

— fluitans (L.). Hist og her. (S.). 
( — aquatica (L.). S.) 



120 

Catabrosa aquatica (L.). Skiveren. (S.). 
Briza media L. Hulsig. Starholm. (S.). 
Phragmites conimunis Trin. Hist og hev. (S.). 
MoUnia coerulea Moench. Hist og her. (S.). 
HolcuH lanatus L. Hist og her. (S.). 

— mollis L. Gaardbogd. Hajen. Skagen. (S.). 
{Air a caespitosa L. S.). 

— tiUginosa Weihe. Hist og her. 

— flexuosa L. Tvsersted. Hulsig. (S.). 
Weingcertneria canescens (L.). Aim. (S.). 
[Avena sativa L. Aim. dyrket.] 

— strigosa Schreb. -|-. (S.). 

— elatior L.- Gaardbogd. (S.). 
( — pratensis L. S.). 

— jjitbescens L. Lodskovvad Krat. 
Airopsis praecox (L.). Aim. (S.). 

— caryophijllea (L.). Skagen. (S.). 
{Melica uiiiflora Retz. S.). 

( — nutans L. S.). 
Sieglingia decumhens (L.). Skagen. (S.). 
{Milium effusum L. S.). 
{Digraphis arundinacea (L.) S.). 

Calamagrostis neglecta Gartn. V. Raabjerg So (S. Kurhuset). 
— Epigeios (L.). Tvaersted Plantage. Gaardbogd. 

Krattene ved Hulsig, Rannerod, Lodskovvad. Skagens gl. Kirke. (S.). 
( — lanceolata Roth. S.). 

{Agrostis spica venti L. S.). 

— canina L. Aim. (S.j. 

— oulgaris- With. Aim. (S.). 

— iilha L. (med v. maritima). Aim. (S.). 
Koeleria glauca (Schk.). Aim. 

Cynosurus cristatns L. Aalba^k. V. Nordstranden. 
Phalaris canariensis L. -[-. 
Anthoxantlmm odoratUHi L. Aim. (S.). 
Psdmma arenaria (L.). Aim. (S.). 
Alopecurus genicidatus L. Gaardbogd. 

— pratensis L. Gaardbogd. 
Phleum pratense L. -|-. (S.). 

- — arenarium L. Hulsig. Skagen. 

\Hordeum oulqare L. ) , , , , n 
•- ,. , T r '"il™- dyrkede.] 

[ — distichiim L.) 



HI 

(Hordeum europaeuin (L.). S.). 

Elymus arenarius L. Aim. (S.), 

Agropijrunu junceum (L.). V. Skagens Fyr. Tvgersted. 

( — acutttm DC. S.). 

— repens (L.). Hulsig Krat. Skagen. (S.j. 
( — caninum (L.). S.). 

[Secaie cereah L. Aim. dyrket.] 
Loliuni perenne L. -j-. (S.). 

( — temiilenium L. S.). 
Nardus strictus L. Aim. (S.). 

Typhaceae. 

Sparganium minimum Fr. Starholm. 

— simplex Huds. Seer v. Raabjeig Mile. Hojen. (S.). 
( — ramosum Huds. S.). 

Typha latifolia L. -f~- 

Araceae. 

Acorns Calamus L. Aalbaek. Skagen (Plantagen). (Saeby 
Aa V. Saebygaard). 

Leinuaceae. 

Lemna frisulca L. Gaaidbogd. Knasborg Aa. 

— pohjrrhiza L. -j-. 

— minor L. Knasborg Aa. Starholm. (S.). 
( — gihha L. S.). 

Colchicaceae. 

Narthecium ossifragum (L.). Aim. (S.). 

Liliaceae. 

{Allium oleraceum L. S.). 

Cenvallariaceae. 

Convallaria majulis L. Krat ved Lodskovvad, Bannered, 
Hulsig. (S.). 



\m 



Polygonatum nmltiflorum (L.). Hulsig Krat. (S ). 

— ance2)s Moench. Lodskovvad og Hulsig Krat. 

Majanthemum bifoUmii (L.). Lodskovvad Krat. (S.). 
(Paris qiiadrifolia L. S.). 

Iridaceae. 

(Iris Pseudacorns L. S.) 

Orcliidaceae. 

Orchis incarnatus L. Gaardbogd. 

— maculatus L. Gaardbogd. (S.l. 
Platanthera solstitialis Boenn. Hist og her. (S.). 
Hennimnm Monoirhis (L.). V. So v. Raabjerg Mile. 
Malaxis paludosa (L.) Samme Sted. 

Epipactis palustris (L.). Gaardbogd. Skiveren. Ved Raa- 
bjerg Mile. Nordstrand. 

( — varians (Crantz). S.). 

Corallorhiza innata R. Br. V. Hulsig (lidt NV. for Torn- 
bakke Rimme). 

Salicaceae. 

Salix cinerea L. Rannerod Krat. 
( — caprea L. S.) 

— aurita L. Hulsig. Knasborg Krat. (S.). 

— hastata L. Hist og her. (S.). 

— repens L. Aim. (S.). 
( — aurita X repens. S.) 

— hastata X repens. Gaardbogd. Skagens gl. Kirke. 
Populus tremula L. Knasborg Krat. Lodskovvad. Hulsig. (S.). 

Betulaceae. 

{Alnus glutinosa (L.) \ plantede (Tva^rsted, Skageii). Begge ved 
[ — incana (L.) / Sgeby.] 

Betnla pabescens Ehrh. V. Hulsig Krat. Plantet i Tvjersted 
og Skagen Plantager. (S.). 

Corylaceae. 

(Cori/liis AveUana L. S.) 



123 



Cupiilit'erae. 

Fagiis silvatica L. Kiat vod Gaardbogd. Plantet i Skagens 
Plantage. (S.). 

Quercus pedunculata Ehrh. 1 Krat ved Gaardbogd. , Lod- 
skovvad. Hulsig, Raniiered. Staiholni. Plantet flere Steder. (S.). 

— sessilifiord Sui. Krat ved Hulsig. 

Myricaceae. 

Mijrica Gale L. Aim. (S.). 

Ui'ticaceae. 

TJrtica urens L. Aalbaik. Hejen. Skagen. (S.). 

— dioeca L. Skagen. S. 

Poly^oiiaceae. 

Bumex maritimits L. Aalba?k. Gaardbogd. (S.). 

— oUusifolius L. Skagens Fyr. (S.). 
( — sangn'meus L. S.) 

— Hi/drokqxithnni Huds. Gaardbogd. (S.). 

— crisjms L. Gaardbogd. Skagens Fyr. (S.). 

— doinestkus Hartm. Gaardbogd. Kannesteder. Hejen. 

— aqiiatiais L. Ved Nordstranden. 

— maximus Schreb. Gaardbogd. 

— Acefosa L. Skagens Plantage. Raabjerg. 
( — thyrsoides Desf. S.) 

— Acetosello L. Skagen. (S.). 

Polygonum amphihhwi L. Knasborg Aa. V. Raabjerg Mile. 
Hejen. Skagen. (S.). 

— IcqxdhifoliiDn L. Gaardbogd. Starholm. Ska- 
gen. (S.). 

— Persicaria L. Hulsig. (S.). 

( — maculatioti Dyer & Trim. S.) 

— minus Huds. Aalbaek. (S.)- 

— Hydropiper L. Aalbaek. Raabjerg Kirke. (S.). 

— aviculare L. Hejen. Skagen. (S.). 

— Convolvulus L. Hist og her. (S ). 



124 



Caryophyllaceae. 

Cerast/mm semldecuudruDi L. Aim. (S.). 

— (jlntinosHiii, Fr. Skagens Fyr. 

— oulgatum L. Skagen. (S.). 
(Malachhon aquaticum (L.). S.). 

Sagina procumhens L. Skagen. V. Kirkemilen. (S.). 

— nodosa (L.). Aim. (S.). 
Honckenija peploides (L.). Aim. (S.). 
Arenaria serpijlUfolia L. Tvaersted. (S.). 
( — trinervia L. S). 

Stellaria Holostea L. Skagens Plantage. (S.). 

— palustris Fvetz. Starholm. 

— graminea L. Gaardbogd. Hulsig Krat. (S.). 

— uliginosa Murr. Gaardbogd. (S.). 

— media (L.), Tvgersted PI. Skagens PI. (S.). 
Scleranthus annuus L. Aalbsek. Skagen. (S.). 

— perennis L. Kannesteder. Skagens Fyr. Gaard- 
bogd. (S.). 

Spergula aroensis L. Hist og her. (S.). 
Spergularia salina Presl. Gaardbogd. 

— campestris (L.). -)-. 
{Herniaria glabra L. S.). 

Agrostemma Githago L. Aim. Ukrud (isser i Vaarssed). (S.). 

Viscaria viscosa (Gil). -|-. (S.). 

Lychnis flos cuculi L. Starholm. Gaardbogd. (S.). 

{Melandrium ruhrimi (Weig.). S.). 

( — album (Mill.). S.). 

Silene inflata Sm. Hulsig. 

Dianthus deltoides L. Skiveren. (S.). 

Saponaria officinalis L. Aaihsek. 

Chenopodiaceae. 

Chenopodium album L. Hajen. Skagen. (S.). 

— ruhriim L. Gaardbogd. 

Stiwda maritima (L.). Aalbajk. Tvaersted. (S.). 
Salsola Kali L. Aalbsek. Hojen. Skagen. 
Atriplex patula L. Gaardbogd. Skagen. (S.), 

— hastata L. Tvaersted. Kannesteder. (S.). 
( — ca.lotheca (Rafn.). S.j. 

{ — litto rails L. S.). 



125 



Portulacaceae. 

Montia minor Gmel. Aalbaek. TvEersted. Skiveren. 
— rividaris Gmel. Studeli Rende. 

Rauimculaceae. 

Caltha palustris L. Starholm. (S.). 
{Trollius europaeus L. S.). 

Ranunculus Lingua L. Mell. Aalbaek og Raabjeig. Star- 
holm. Skagens gl. Kirke. 

— Flamnmla L. Aim. (S.). 

— reptans L. V. Soer v. Raabjerg Mile. Raa- 
bjerg S0. 

— acer L. Starholm. Kannesteder. Skagen. (S.). 

— repens L. Skagens Plantage. (S.). 
Batrachium sceleratum (L.). Aalbfek. Gaardbogd. (S.). 

— hederaceum (L). Kannestederne (Studeli Rende). 

— sp. V. Nordstranden. 

Anemone nemorosa L. Skagens Plantage. Lodskovvad 
Krat. (S.). 

Thalictrum mimis L. Skiveren. S. f. Kannestederne. Hejen. 

Ceratophyllaceae. 

Ceratopyllnm demersum L. Gaardbogd. 

Nymphaeaceae. 

NupJiar luteuiii (L.). Gaardbogd. Raabjerg Se. 
Nymphaea alba L. Gaardbogd. Raabjerg So. Hulsig. 

Papaveraceae. 

{Papaver somnifernm L. Forvildet i Skagens Plantage.] 
( — duhiiim L. S ). 
( — Argemone L. S.). 

Fiiiuariaceae. 

{Fumaria officinalis L. S.). 

Criiciferae. 

Draha verna L Skagen. 
{Berteroa incana (L.). S.j. 



1: 



(TJilas^n arvense L. S.)- 

Capsella bursa pastoris (L.)- Skagen. (S.). 

Teesdalia nuclicaulis (L.). Aim. (S.)- 

Nasturtium palustre (Leyss.). Gaardbogd. Knasborg Aa. (S.). 

Cardamine pratensis L. Mell. Skagen og Hajen. (S.). 

Arahis Thaliana L. Skagen. Kannesleder. V. Kirkemilen. (S.). 

Barharea lyrata (Gil.). Skagen (Plantagen). 

Erysimum cheiranthoides L. Skagen. Skagens Fyr. 

Sisipribrhoii officinale (L.). Skagen. (S.). 

— Sophia L. Hulsig. Aalbaek. (S.). 

(Brassica campestris L. S.). 
Sinapis arvensis L. Skagen. (S.). 

Raphanus Raphanistrum L. Hulsig. Starholm. Skagen. (S.). 
Cakile maritima Scopoli. Aim. (S.). 

Droseraceae. 

Drosera rotundifolia L. Aim. (S.). 

— intermedia Hayne. Hist og her. (S.). 

— longi folia L. Gaardbogd. 

Violaceae. 

Viola tricolor L. Aim. (f. arenaria aim.). (S.). 

— canina L. Aim. (S.). 
( — silvatica Fr. S.). 

— palustris L. V. Soer v. Raabjerg Mile. Starholm. 
Skagen. (S.). 

flypericaceae. 

{Hypericmn pulchrum L. S.). 

— niontammi L. Lodskovvad Krat. 

— perforatum L. -4-. (,S.). 
.( — quadraugulum L. S.). 



Malvaceae. 

Malva silvestris L. Aalbtek. (S.). 

— neglecta Wallr. Hojen. Skagen. (S.)- 



li>7 

' Eu])li()rbiaceae. 

{Euphorhia Pejjlns L. S.). 

( — Helioscopia L S.). 

[Mercurialis perennis L. S.). 

Callitrichaceae. 

Callitriche stagnalis Scop.(?). Mell. Skagen og Hejen. 
( — reriKi L. S.). 

Empetraceae. 

Empetruni nigrum L. Aim. (S ). 

Oxalidaceae. 

{Oxdlls Acetosella L. S.). 

Liuaceae. 

Linuin catharticum L. Gaardbogd. V. Nordstranden. (S.). 
Radiola multifiora Lam. Aim, (S.). 

Geraiiiaceae. 

(Geranium pusUlaiu L. S.). 

— niolle L. Tvaersted. iS.). 

— Robertianiim L. Tva?rsted. (S.). 

— sanguineum L. TvEersted. Skiveren. Lodskovvad 
og Hulsig Krat. 

Erod'mm cicutarium L'Herit. Rannerad. Kannesteder. Skagen. 
Hajen. (S.). 

Balsamiuaceae. 

(Impatiens noli tangere L. S.). 

Polygalaceae. 

Poll/gala vulgare L. Aim. (S.). 

— depressum Wenderoth. V. Hulsig Krat. 

Uliamnaceae. 

Rhamnus Frangula L. Knasborg Krat. Hulsig. (S.). 



128 



Elaeaguaceae. 

Hippo])hae rhmnnoides L. Tvgersted PI. Skiveren. Kanne- 
stederne. Tornbakke Rimme. Mell. Fyret og Nordstranden. 

Crassulaceae. 

BulUarda aqiiatica L. Ved den nordastligste af Seerne ved 
Raabjerg Mile. 

Sedum maximum (L.). Lodskovvad Krat. (S.). 

— acre L. Aim. (S.). 
(Sempervivum tectorum L. S ). 

Saxifragaceae. 

Parnassia palustris L. Aim. (S). 

Ribesiaceae. 

Rihes rubrum L. Klit S. f. Kannestederne. (S. Ssebygaards 
Skov). 

Rosaceae. 

Spiraea Ulmaria L. Gaardbogd. (S.). 
Potentilla argentea L. Hejen. Hulsig. (S.). 

— silvestris Neck. Hist og her. (S.). 

— anserina L. Kannesteder. Hajen. Skagen. (S.). 

— jmlustris (L.). Hist og her. (S.). 
(Fragaria vesca L. S.). 

{Gewn urhanum L. S.). 

— rivale L. Gaardbogd. (S.). 
{Alchemilla vulgaris L. S.). 

Rosa pimpinelUfoUa L. Hist og her. 

— canina L. Tvsersted Plantage. (S.). 
( — villosa. L. S, aim.). 

— mollis Sm. Skiveren. 
{Bithns saxatilis L. S.). 

— idaeiis L. Skagens Plantage. (S.). 

— caesins L. Skagen (gamle Kirke og Plantagen) (S.). 

— jilicatus W. et N. Tolshave Mose. (S.). 
{Agrimonia Eupatoria L. S.). 



129 

Amygdalaceae. 

{Primus spinosa I.. S.). 

Poinaceae. 

Pi/rus Mains L. Knasborg Krat. (S.). 

Sorbiis Aucuparia L. Knasborg Krat. Skagens Plantage. (S.). 

(Crataegus Oxyacantha L. S.j. 

Papilioiiaceae. 

Anthyllis Vulneraria L Aim. (S.). 

Vicia Cracca L. Gaardbogd. Hulsig. Skagen. (S.). 

( — sepimn L. S.). 
— lathyrohhs L. Skagen. 

Lathyriis pratensish. Tv^ersted. Hulsig. V. Nordstranden. (S.). 
— maritimus (L.). Tvaersted. V. Nordstranden. V, 
Kattegat udfor Stokmilen. 

Orobus tuberosus L. Lodskovvad Kiat. Rannered Krat. 1 
og udenfor Hulsig Krat. (S.). 

Melilotus albus Desr. V. Knasborg Aa. 

( — officinalis (L.) Desr. S, i Rug). 

Trifolium procumbens L. (og var. minus (Sm.)). Hulsig. 
Hajen. (S.). 

( — frayifenirn L. S.). 

— repens L. Aim. (S.). 

— hybriduni L. Knasborg. (S.). 

— arvense L. Aim. (S.). 

( — incarnatum L. S. (i Havre)). 

— pratense L. Hist og her. (S.). 
( — mediiwi L. S.). 

Medicago lupuUna L. -\-. (S.). 

( — sativa L. S.). 

Lotus cornicnlatus L. Aim. (S.). 

Sarothomniis scoparius (L.). Tv^ersted Plantage (saaet!). (S.). 

Lytliraceae. 

PepUs Portula L. V. Seer v. Raabjerg Mile. Kannesteder. 
Mellem Skagen og Hojen. 

LythruDi Salicaria L. Hist og her. ofte i stor Maengde. (S.). 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 9 



130 



Oeuotheraceae. 

Oenothera biennis L Tvaersled Plantage. (S.). 
{Epilobimn roseum Schreb. S.)- 
( — montanum L. S.)- 

— imlustre L. V. Seer v. Raahjerg Mile. Mell. 
Skagen og Hejen. (S.). 

( — hirsutum L. S.). 

( — parviflorwn Schreb. S.). 

Chamaenerium angtistifoUuni (L.). Hojen. (S., Gedbjerg). 

(Circaea lutetiana L. S.). 

( — alpina L. v. intermedia (Ehrh.) S ). 



i 



flalorrhagidaceae. 

Myriophyllum spicatum L. Saer v. Raabjerg Mile. Raa- 
hjerg S0. 

— aUerniflorum DC. Se v. Raabjerg Mile. 

— verticillatum L. -|-. 

Hippuris vulgaris L. Aalbsek. Raahjerg S0. Skagen. V, 
Nordstranden. 

Coriiaceae, 

Cornus suecica L. Starholm. (S, aim.). 

Umbelliferae. 

Hydrocotyle vulgaris L. Aim. (S.). 
Eryngmm maritimum L. Hist og her. 
(Sanicula europaea L. S.). 
Aegopodium Podagraria L. -|— (^ )• 
Carum Card L. Aalbaek. (S.). 

Heleosciadimn immdatmn (L ). V. Soer v. Raabjerg Mile. 
V. for Bunken. S0 NV. for Tornbakke Rimme. 

Pinqnnella Saxifraga L. Aim. (ligesaa var. dissectifolia). (S.). 

Slum latifolium L. Gaardbogd. (S.). 

( — angustifoUum L. S, hyppig). 

Cicuta virosa L. Gaardbogd. V. Knasborg Aa. 

Conimn maculatum L. Aalhsek. V. Skagens gl. Kirke. 

Anthriscus Silvester L. Skagens Plantage. (S.). 

{Aethusa Cyiiainum L. S.). 

Angelica silvestris L. Gaardbogd. (S.). 



131 



(Pastinaca sativa L. S.)- 

Peticedanum palustre (L.). Gaardbogd. (S.)- 

(Daucus Carota L. S.)- 

{Torilis Anthriscus L. S.). 

Pyrolaceae. 

Pijrola minor L. Hist og her, ofte i store Mfengder. 
(Monotropa Ih/popiti/s L. S.)- 

Ericaceae. 

Calluna vulgaris (L.)- Aim. (S.). 

Erica Tetralix L. Aim. (S.). 

Andromeda polifolia L. Starholm. Tolshave Mose. 

Arctostaphylos uva ursi (L.). Bunken. (S.)- 

Vacciuiaceae. 

Vaccinium Mijrtillus L. Rannerad Krat. (S.). 

— tdiginosiim L. Hist og her. (S.). 

— Vitis Idcea L. Bunken. Kannesteder. (S.). 
Oxycoccus palustris Pers. Starholm. Hojen. V. Skagen 

fl. St. (S.). 

Priinulaceae. 

{AnagalUs arvensis L. S.). 

Lysimachiu thyrsiflora L. Aalbaek. Gaardbogd. Raabjerg 
S0. V. f. Hulsig. (S.). 

— vulgaris L. Raabjerg. V. f. Hulsig. (S.). 
Centimculiis minimus L. V. Seer v. Raabjerg Mile. Kanne- 
steder. H0jen. V. f. Skagens gl. Kirke. V. Nordstranden. 

Glaux maritima L. Aalbaek. Gaardbogd. (S.). 
{Trientalis europaea L. S.). 
{Primula officinalis L. S.). 

Plumbagiuaceae. 

Armeria vulgaris Willd. Hist og her. (S.). 

Convolvulaceae. 

{Convolvulus arvensis L. S.). 
( — sepiuni L. S.). 



132 



Borragiiiaceae. 

Mijosotis collina Hoffm. Kauiiesteder. Skagens Plantage. 

— arvensis Roth. Skagen. (S.). 

— caespitosa Schultz. Mell. Skagen og H0jen. (var. 
arrecta. Skagen). (S.). 

Myosotis palustris (L.). Skagen. (S). 
(Anchusa officinalis L. S.) 

— arvensis (L.). Skagen. (S.L 
(Symphytum officinale L. S.). 
(Cynoglossum officinale L. S, Saibygaard.). 

Solauaceae. 

(Hyoscyamus niger L. S.). 
(Solanum nigrum, L. S.). 

— Dulcamara L. Aalbaek. (S.). 

Scropliulariaceae. 

(Verbascmn Thaj^sus L. S, Saebygaard). 
(Scrophularia nodosa L. S.). 
Linaria vulgaris Mill. Hist og her.* fS.l. 
Veronica agrestis L. Aalbsek. (S.). 

— arvensis L. Skagen. (S.). 

— serpyllifolia L. Kannesteder. (S.). 

— officinalis L. Tva^rsted Plantage. Hulsig Krat, 
Gaardbogd. Skagen (fl, St.). (S.). 

— Chamaedrys L. Skiveren. (S.). 
( — montana L. S.). 

— scutellata L. V. Piaabjerg So. Kannesteder. Skagen. 
V. Nordstranden. (S.). 

— Anagallis L. Gaardbogd. (S.). 

— Beccabunga L. Gaardbogd. (S.). 

Odontites rubra Gil. Starholm. V. Nordstranden. Skagen. (S.). 
Euphrasia officinalis L. Aim. (S.). Flere Former! var. 
gracilis : Gaardbogd. fS.). 

Melampyrum pratense L. Lodskovvad og Knasborg Krat. (_S.). 
Rhinanthus major Ehrh. Aim. (S.). 

— minor Ehrh. -j-. 

Pedicularts silvatica L. Kannestederne. Starholm. Skagen 
(aim.). (S.). 

— palustris L. Aim. 



133 

Lentibulariaceae. 

Pinguicula vulgaris L. Aim. (S.). 
Utricularia vulgaris L. Skagen. 

— intermedia Hayne. Starholm. 

— minor L. Seer v. Raabjerg Mile. 

Plautaginaceae. 

Plantago major L. Skagen. (S.). 

— lanceolaia L. Kannesteder. Skagen. (S.). 

— maritima L. Tvaersted Plantage. V. Raabjerg Mile. 
Hiilsig. Aalbaek. (S.). (v. pygmaea. Aalbsek). 

Littorella unifora (L.l Seer v. Raabjerg Mile. Se NV. for 
Tornbakke Rimme. Hejen. 

Labiatae. 

Stachys paluster L. V. f. Hiilsig. (S.). 
( — sihaticus L. S.). 
(Leonurus Cardiaca L. S.). 
{Galeopsis Ladanuni L. S.). 

— Tctrahit L. Aalbaek. (S, her ogsaa v. bifida). 
( — speciosa Mill. S.). 

(Lamiuiii album. S, Saebygd ) 

— pmyureum L. Aalba?k. (S.). 
Brunella vulgaris L. V. f. Hulsig. Skagen. (S.). 
(Scutellaria galericulata L. S.). 

{Nepeta Glechoma Benth. S.). 
[Ajuga pyramidalis L. S. Gedbjerg). 
Mentha aquatica L. Hist og her. (S.). 

— arvensis L. Aim. (S.). 
Lycopus europaeus L. Gaardbogd. (S.). 
Thymus Serpyllum L. Aim. 
{Clinopodium vulgare L. S, Gedbjerg). 

Gentianaceae. 

{Gentiana campestris L. S.). 

— Pneumonanthe L. Hist og her. (S.). 
Erythraea Centaurium (L.j. Skagen. 

— Uttoralis Fr. Hulsig. Skagens gl. Kirke. 

— pulchella Fr. Gaardbogd. Skagens Fyr. 



134 

Menyanthes trifoliata L. Aalh?ek. Raabjerg S0. Starholm. 
Hulsig. (S.). 

Oleaceae. 

(Fraxinus excelsior L. S.). 

Canipaniilaceae. 

Campanula roUmdifolia L. Aim. (S.)- 
( — Trachelium. L. S.)- 

Jasione montana L. Aim. (S.). 

Lobeliaceae. 

Lobelia Dortmanna L. Seer v. Raabjerg Mile. 

Rubiaceae. 

Galium Aparine L. Skagens Plantage. (S.). 

— uliginosum. L. V. Knasborg Aa. (S.). 

— palustre L. V. Raabjerg S0. H0Jen. Skagen. V. 
Nordstranden. (S.). 

— saxatile L. Gaardbogd. (S.). 

— verum L. Aim. (S.). 

Caprifoliaceae. 

Lonicera Periclymenum L. Lodskovvad, Starholm og Hulsig 

Krat. (S.). 

{Viburnum Opulus L. S.). 

Valerianaceae. 

{Valeriana officinalis L. S.). 

sambucifolia Mikan. V. f. Hulsig. Gaardbogd. 

Dipsacaceae. 

Succisa praemorsa (Gil.). Tvgersted. Gaardbogd. Hulsig. 
Lodskovvad. Raabjerg. (S.). 

Knautia arvensis (L.). Hulsig. (S.). 



135 



Compositae. 

(Lapj)(( nemorosa (Lej.)- S). 
( — minor (Schk.). S.). 
(Cirsiuni oleraceuni (L.)- S.)- 

— lanceolatunt (L.). Gaardbogd. Skagens Fyr. (S.). 

— pulustre (L.). Gaardbogd. V. Skagens gl. Kirke. (S.). 

— arvense (L.). Skagen. (S.). 

Carlina vulgaris L. Skiveren. Skagen (Kirkemilen). 
Centaurea Cyanush. Hejen. Skagen (Marker i Plantagen). (S.). 

— Scahiosa L. Aalbaek. 

— Jacea L. Gaardbogd. (S.) 
Onopordon Acnnthium L. Skagen. 
{Petasites alha (L.). S.). 

Tussilago Farfara L. Funden Here Steder lige til Skagen, 
men ikke aim. og kun paa eller ved dyrket Jord. (S.). 
Filago miniiiia (Sm.). Gaardbogd. Hulsig. (S.). 
Gnaphalium iiligmosuni L. Aalbaek. Kannesteder, (S.). 
( — silvaticum L. S.). 

Antennaria dioeca (L.). Aim. (S.). 
Artemisia Ahsinthiiun L. Hulsig. (S.). 

— maritirna L. Tvaersted Planlage. 

— vulgaris L. Tvaersted Plantage. Skagen. (S.). 

— campestris L. Skiveren. Hojen. (S.). 
Antheniis arvensis L. Aalbaek. (S.). 

( — tincforia L. S.). 
Achillea Ptarniicn L. Skagen 
folgende). (S.). 

— Millefolium L. 
H0jen. Skagen. (S.). 

{Bellis perennis L. S, sparsom). 
Chrysanthemunt segetum L. Skagen. (S.). 
( — Leucanthemum L. S.). 

Matricaria inodora L. Gaardbogd. Skage: 
Arnica montana L. Starholm. (S.). 
Cineraria palustris L. Gaardbogd. (S.j. 
Senecio vulgaris L. Hojen. Gaardbogd. Skagen. 
— silvaticns L. Kannestederne (p. plojet Hede). 
Skiveren. Gaardbogd. (S.). 

( — aqtiaticus Huds. S.). 



0. fl. St. (nok saa aim. soni 



Lodskovvad Krat. V. Piaabjerg Mile. 



(S.). 



Aalbaek. 



136 



Solidago Virga aurea L. Lodskovvad, Knasborg og Hulsig^ 
Krat. (S.). 

Erigeron acer L. Skagens gl. Kirke. (S.). 

{Aster Tripolium L. S, sparsom). 

Bidens tH2)artitus L. Aalbaek. Raabjerg. (S.j. 

— cernuus L. Aalbaek. Gaardbogd. (med var. radiatus) (S.). 
Cichormm Intyhus L. Skagen. (S.). 
{Lampsana communis L. S.)- 
Sonchus asper Vill. -|-. (S.). 

— oleraceus L. Gaardbogd. Skagen. 

— arvensis L. Aim. (S.). 
Hieracium PilosMa L. Aim. (S.). 

— Auricula L. Gaardbogd. Starholm. (S.). 
( — vulgatum Fr. S.V 

— umhellatum L. Aim. (S.). 
(Aracium paludosum (L ). S.). 
Crepis tectorwn L. Hejen. (S.). 

( — virens L. S.). 

Taraxacum vulgare (Lam.). Aim. (S.). 

— eri/throspertuum Andrzjew. Kannesteder. Skagen. 
Skagens Fyr. (S.). 

(Lactuca muralis (L.j S.). 

Leontodon uutumnale L. Gaardbogd. Skagen. (S.). 
{Scorzonera humilis L. S.). 

Hyp>ochaeris maculata L. Tvaersted Plantage. Hulsig (ved 
Krattet). (S.). 

— radicata L. Aim. (S.j. 



For at give en bedre Oversigt over Floraernes Karakter 
bar jeg foretaget en Opsummering af de forekommende 
Arter, dels ialt, dels efter de .store Hovedafdelinger af de 
h0jere Planter. En llgnende Opsummering bar jeg til Sammen- 
ligning gjort for to andre Egnes Vedkommende, nemlig 
Egnen om Klitmoller og Skaarup Sogn; hertil bar jeg 
benyttet de Lokalfloraer, som E. Rostrup bar udarbejdet, 
og som Andes i Manuskript paa botanisk Haves Bibliothek. 



137 



Arealerne af Oniraaderne: Steby, Klitmeller og Skaarup 
ere omtrent ligestore, 0,4—0,5 □ Mil ; Omraadet for „Skagens- 
floraen'' er en Del storre, som tidligere naevnt c. 2,5 D Mil. 

Det samlede Artsantal er stigende efter Raekken: Klit- 
moller, Skagen, Saeby, Skaarup; Skagen og Sseby staa 
omtrent ens, medens der er et meget betydeligt Spring fra 
Saeby til Skaarup. Tallene ere: 



Ivlitni0ller 
Skagen . 
Saeby . . . 
Skaarup . 



337 
421 
430 
721. 



Disse xlrter fordeles saaledes i de store Hovedgrupper : 
Karkryptogamer, Gymnospermer, Monokotyledoner og Diko- 
tyledoner : 



Karkryptogamer 
(iymnospermer . 
Monokotyledoner 
Dikotvledoner . . 



KiitmoUer. 


Skagen. 


Saeby. 


Skaarup. 


8 


17 


17 


20 


1 


1 


1 


1 


' 109 


127 


103 


164 


240 


276 


309 


536 


357 


421 


430 


721 



Forholdene melleni de forskjellige Grupper fremtrsede 
tydeligere, naar man saetter alle Summerne = 100 og be- 
regner de ovrige Tal i Forhold dertil ; man faar da: 





Klitmeller. Skagen. 


S^by. 


Skaarup. 


1 

Karkryptogamer 

Gymnospermer 

Monokotyledoner 

Dikotyledoner 


2,2 

0,0 
30,5 

67,2 


4.0 

0,2 

30,2 
65,6 


4,0 

0,2 

24,0 

71,9 


-2,s 

0,1 

22,7 

74,3 



138 

Tallene fra Skagen og Sajby give, som det vil sees, med 
Hensyn til Forholdet inellem En- og Tokimbladede det 
sanime Resultat, som Rostfup kom tiP) ved Sammen- 
ligning af Tallene for Klitmoller og Skaarup (samt Fsene og 
Stensgaard). Skagen og Klitmeller (og sandsynligvis Vest- 
jylland i det hele; Raunkiasr bar nemlig meddelt mig, at 
Fano forholder sig paa lignende Vis) maa nemlig betegnes 
som monokotyledonrige i Sammenligning med de 0vrige 
Lokaliteter — med andre Ord: i de forstnaevnte Egne maa 
monokotyledonrige Plantesamfund vsere dominerende, i de 
sidste dikotyledonrige ; man kan vel naermest tsenke paa 
henholdsvis Gyperace-Engene o.lign. Vegetationer i Vestjylland 
og Skovene og de ved Kulturen skabte Formationer i de 
andre Egne. Forevrigt er det ikke min Hensigt at komme 
nsermere ind paa disse Forhold og deres Aarsager: jeg bar 
kim villet gj0re opmserksom paa den her foreliggende Be- 
krseftelse af andres lagttagelser. 



1) Medd. fra hot. Forening p. XLVIII, 1 hot. Tidsskrift Hind Hi. 



139 



Beretning" om 

et Par Exkursioner i Sydspanien. 

Af 
F. Borgesen. 

(Heitil Tavle 5 og G.) 



iViedens Krydserfregatten „Fyen" . med hvilken Forst- 
kandidat Gh. Levinsen i Egenskab af Zoolog, Stud. inag. Ove 
Paulsen og jeg som Botanikere med Ministeriets Tilladelse 
fulgte, paa Togtet til Vestindien 1893 -9G laa nogle Dage 1 
Slutningen af November paa Cadiz" Rhed og indtog sin For- 
syning af Sherry , havde jeg Lejlighed til at foretage nogle 
Exkursioner dels i Byens allernsermeste Omegn. dels ogsaa 
lidt leengere bort. Jeg blev derved i Stand til at gjore Ind- 
samlinger af Planter paa nogle af Sydspaniens interessanteste 
Lokaliteter, samt fik taget et Par Fotografier, der, som jeg 
haaber, maa kunne bidrage til at give en nogenlunde klar Fore- 
stilling om nogle af de dervserende Vegetations-Formationers 
Udseende. Aarsagen til, at jeg trods del kortvarige Ophold 
i Spanien og uden synderligt Kjendskab til Egnens Naturfor- 
hold, dog fik set forholdsvis ikke lidt, skyldes vel na^rmest 
den Omstsendighed. at Konsul Holbek i Cadiz var saa elsk- 
veerdig at indbyde saavel Soofficererne som os til en 2 Dages 
Udflugt op til den gamle interessante By Sevilla ; thi det var 
paa Ja^rnbaneturen herop, at vi fik den forste Anelse om. 
at vi befandt os i en Egn, der for Nordboere og vel isaer 
for Botanikere indeholdt adskillige Sevserdigheder. Fra Togets 



140 



Vinduer saa vi saaledes f0rst vidtstrakte Landskaber med 
Saltlaguner og Halofytvegetation , senere Piiiieskove afvex- 
lende med Chamcerops-Heder ; og Lysten til at stifte naermere 
Bekjendtskab med disse vexlende Landskaber blev saa stserk, 
at Forstkandidat Levinsen og jeg blev enige om kiin at blive 
i Sevilla denne Dag og saa om Eftermiddagen kjore tilbage 
til Cadiz, overnatte paa „Fyen" , samle vore Redskaber, 
o: Botaniserkasser , Fotografiapparater etc. sammen og saa 
naeste Morgen kjore ud til en af Mellemstationerne. Som 
tgenkt saa gjort; efter at have set de vsesentligste gamle 
mauriske Paladser og Domkirken i Sevilla, toge vi Afsked 
med vore Rejsefaeller og kjorte tilbage til Cadiz. Desvserre 
hindrede Morket os i bestemt at afgjore, hvor vi den naeste 
Morgen kmide vente at faa det bedste Udbytte, men paa 
Opturen havde vi dog set, at der naer ved Stationen Puerto 
Santa Maria fandtes saavel Pinieskov som Chmncerops-Heder 
og Laguner, hvorfor vi valgte den som Operationsbasis. 

Chefen, Kommandor Garoc, gav os Tilladelse til at tage 
vor Oppasser med paa Turen og tidlig na?ste Morgen tog vi 
saa afsted. Puerto St. Maria ligger paa den modsatte Side 
af den Bugt. der findes nord for den lange smalle Tange, 
paa hvis yderste Spids Cadiz ligger. Ankommen til vort 
Bestemmelsessted lejede vi en Vogn for hele Dagen. 

Ad en ganske god Landevej, der forte til Byen Puerto 
Real , gik det nii rask fremad og efter at have tilbagelagt 
^4 Mil, naaede vi en mindre Pinieskov. Solen var efter- 
haanden konnnen hojt op paa Himlen og det blev dygtigt 
varmt og dog var det jo Vintertid, saa man kunde tsenke, 
hvor hedt og tort her maatte vsere om Sommeren. Nu 
havde man nnermest Indtryk af Foraar; Regnperioden var 
fornylig begyndt og Jorden var fugtig. Flere af Underskovens 
Buske vare begyndt at skyde nye Skud eller at blomstre, og 
op af den lerede, gule Jord saas Log- og Knoldvgexter at 
bryde frem, mange endnu kun netop synlige, andre allerede 
i Blomst. 



141 



Det eneste skovdannende Tire, vi saa, var P/'nus Pinea. 
Som yngre havde dette oftest eii omtrent kuglerund Krone 
(se Willkonmis Figur, S. :2G7)'), hvorimod det som aeldre fik 
en mere flad, bred Krone, den typiske Pinieform. Pinien 
har i Almindelighed knn en udelt Stamme indtil toet under 
Kronen, hvor den deler sig i flere kraftige Grene; under- 
tiden finder man dog ogsaa Individer med nsesten fra Grun- 
den delt Stamme (se Trseet i Midten af Tavle 5). I det 
mindre Skovparti, vi bes0gte, stode Traeerne gjennemgaaende 
meget spredt med stor Afstand mellem de enkelte og gave 
derfor rigeligt Lys og Plads til Underskovens Buske. Dennc 
Underskov dannede et omtrent mandshojt Krat, der snarl 
var saa taet, at det naesten var uigjennemtrsengeligt, snart var 
mere aabent ofte med ret store vegetationslose Pletter. 

De karaktergivende Arter i dette Krat vare Juniperuf< 
phoenicea og Pistacia Lentiscus, der begge blive omtrent 
mandsh0je eller noget derover. Juniperns phoenicea er en 
smuk, oftest pyramideformet Ene af et frisk gullig-gront Ud- 
seende. Bladene ere smaa, omtrent rudeformede og tiltrykte 
til Grenene, hvorved disse med Bladene blive omtrent trinde ; 
den voxede temmelig spredt. Hvor Krattet derimod var taet, 
naesten uigjennemtraengeligt , skyldtes dette sserlig Pistacia 
Lentiscus. der voxede selskabeligt i store Buskadser (paa 
Billedet de morkere, tsettere Partier). Det er en aromatisk 
Busk med glatte glindsende, Isederagtige morkegronne Blade. 

Til disse to dominerende Arter slutter sig nu en Del 
andre, gjennemgaaende lave Buske og Halvbuske. Saaledes 
de to stive, stikkende Aspar a gus- Ariev, acutifolius og aphyUus^ 
begge buskagtige med udspserrede, gronne Grene og Gren- 
torne. 

Helimium multiflorum . en mindre , graalig Busk med 
modsatte, oprette Grene og Blade, disse sidste taet haarede 
af tiltrykte Stjernehaar. 



') M. Wi Ilkomm: Giundziige der Pflanzenverbreitung auf der iberi- 
schen Halbinsel. Leipzig 1896. 



14:i 



Cistus salvicefoUus er en anden lille aromatisk Busk, hvis 
Blade ere foldede, taet haarede, graa-gr0nne paa Oversiden, 
graalige paa Undersiden; hele Planten minder ikke lidt om 
Lantana Involucrata i Grotonkrattene i Vestindien. 

Ruta chalepensis er en ligeledes aromatisk, mindre Halv- 
busk med glatte, noget blaaduggede Blade med talrige store 
Oliekirtler. 

Ved sit ejendommelige , hvidlig-gronne laadne Udseende 
tiltrsekker Thymelcea Jiirsuta sig ens Opmserksomhed ; det er 
en lav lille Busk med laadne Grene og smaa, skaelformede, 
opadrettede, til Grenene trykte Blade, der ere ejendommelig 
byggede, idet de i Lighed med, hvad der er Tilfaeldet hos 
flere andre Thymelseaceer med Hensyn til den anatomiske 
Orientering ere fuldstsendig omvendte ^), dog med Undtagelse 
at" Karstraengene. Bladene ere merkegronne, glatte, glind- 
sende paa Undersiden, der vender udad og tset hvidfiltede 
paa den morfologiske Overside, der vender ind mod den 
ligeledes hvidfiltede StaengeP). 



^) Smlgn. Figur at' den nEerstaaende Fasserina filiformis i Leunis: 
Synopsis der Pflanzenkunde, 3die Oplag af Frank, Iste Del, pag. 125, 
fis. 95 og G. Haberlandt: Ueber das Assimilations-Sj'stem i Be- 
richte der Deutsch. hot. Gesells. 1886 Bind IV, pag. 225. Anm. Tab. 
X, fig. 17 og 18. I Beitrage zur Kenntnis der Thymelgeaceae und 
Pennaeaceae omtaler Supprian (Englers Botanische Jahrbiicher 18, 
pag. 309 og 310) flere Thymelteaceer med smaa skael- eller naale- 
formede Blade, blandt andre ogsaa ThymelfPa hirsufa; men han har 
ikke vaeret opma^rksom paa den omvendte Bygning af Bladet, eller 
rettere, han vender op og ned paa det. Han skriver nemlig S. 310 
0verst : „Von anderen Arten mit Filzbekleidung sind nur noch 
TJiymeltea hirsufa Endl. und Pimelea nivea Labill. zu nennen, beide 
haben ebenfalls nur auf der Unterseite Wollhaare" og S. 315 nederst 
staar: „Dagegen wurde z. B. bei Passerina filiformis L., deren Blatt- 
nerven durchaus nicht stark hervortreten , am Biindel ein starker 
Bastbeleg gefunden, der bis an die Epidermis der Aussen (OberJ- 
s e i t e reicht." Smlgn. hermed Franks og Haberlandts ovenfor naevnte 
Figurer. 

^) En kort Beskrivelse af denne Plante Andes, som Professor Warming 
gjorde mig opmaerksom paa, hos T. Garuel, Struttura delle foglie 
della Passerina hirsuta, hvilken AHiandling jeg dog kun kjender af 
Beferat i Botanische Zeitung 1871, pag. 110. 



143 



Den anatoniiske Bygning er f0lgende: Paa et Tvaersnit 
(Fig. 1 B) ses, at den morfologiske Undersides Overhudsceller 
have eii nieget tyiv Ydervasg (c. lO/i bred), der nied Glilorzink- 
jod viser sig at vaere stserkt kutikulariseret helt igjennem'; 
endvidere ses Midtlatnellen (M.) fortssette sig soni lysere 
Striber ud i denne. Ointrent to Trediedele af Cellernes 
Lumen ere paa den indadvendte Side fyldte med Slim'), 
{S i Fig. C). Det i-esterende egentlige Cellerum (L i Fig. C), der 
ofte med en Spids rager ned i Slimen, er paa Spiritusmateriale 
fyldt med et gulligt, kornet Indhold, som er meget rigt paa 
Garvesyre. Sete fra Fladen ere Overhudscellerne polygonale 
(Fig. 1 F). Spalteaabninger mangle her fuldstaendig. Den 



jB ^t 




Fig. 1. Thymelaa hirsuta. 

morfologiske Oversides Celler ere sammenlignede med Under- 
sidens smaa (se Fig. 1 B Es) ; de ere tyndvaeggede og bsere 
talrige, lange, encellede, eller undertiden 3 cellede Haar, idet 
der er en lille Basalcelle; disse Haar ere filtede ind i hver- 
andre og danne, idet de stode op til Staenglens Filtklaedning, 
et tykt og tget Daekke (se Fig. 1 A). Beskyttede af dette 
flndes talrige Spalteaabninger, der rage betydeligt frem over 
de omgivende Cellers Niveau (Fig. 1 D). De have ret tyde- 
lige Biceller. Sete fra Fladen ere Overhudscellerne ogsaa her 
mangekantede (Fig. IE). Mesofyllet er noget variabelt i sin 
Bygning; oftest er det dorsiventralt, om end ikke meget ud- 



^) Forslimede Vgegge i Overhuden optiaide hyppig hos Thymelaea- 
ceerne; se f. Ex. Van Tieghem: Sur les Thymeliacees et les Penea- 
cees i Annates des sciences naturelles, Vile Serie. Botanique, tome 



17, S. 224 og videre. 



144 



preeget, nied paa Ydersiden 1 — 3 Lag Palissader, der blive 
storre og l0sere forbundne indad mod Bladets Midte. Her 
ligge Karstraengene i et Plan ; st0rre tykvaeggede Tracheider 
findes ved dis&e. Endvidere ses her i iVIidten at' Bladet 
undertiden ret store Lakuner (se Fig. 1 B). Derpaa folger et 
Svampvajv dannet af rundagtige eller undertiden svagt for- 
grenede Celler; de overste Lag Geller nsermest Overhuden 
ere atter oftest noget langstrakte og mere eller mindre 
palissadeagtige. Saaledes som Mesofyllet her er beskrevet, 
er det hyppigst bygget, men undertiden kan man finde 
nsesten belt isolateralt Mesofyl med lange cylindriske Celler 
paa begge Sider; kun ere Gellerne ntermest den morfologiske 
Underside noget rigere paa Klorofyl. 

Thymelcea Mrsuta's Bladbygning bringer En uviikaarlig 
til at tsenke paa Lepidophyllum quadrangulare som Goebel 
omtaler saaledes ^) „Die nadelformigen Blatter von L. q. 
liegen mit der Oberseite dem Stanun an. Da die Blatter 
am Rande und ebenso die Stannnoberflache mit Wollhaaren 
versehen sind, so sind die Zwischenraume zwischen den 
Blattern mit Haaren ausgefilttert. Die Unterseite ist die 
assimilierende, sie besitzt eine dicke Aussenwand der Epider- 
miszellen, sparliche Spaltoffnungen und Palissadenparenchym, 
wiihrend die Oberseite reichlich Spaltoffnungen tragi, diinn- 
wandige Epidermiszellen und Schwammparenchym besitzt'*. 
Som man vil se, er her en overordentlig stor Overens- 
stemmelse og endnu mere slaaende er. som Professor War- 
ming henledte min Opmaerksomhed paa, Ligheden med Heli- 
chrysuni coralloldes, en Plante fra Merlboroughs hede Klipper i 
Ny Zeeland. L. Diets der omtaler (Side 272) og afbilder (Fig. 6 
A og B) den i „Vegetations-Biologie von Neu-Seeland" -) frem- 
hsever, at det er en extrem Gjennemforelse af Lepidophyllum- 
Typen , som Goebel omtaler. Bladet er her ligesom hos 
Thymehm opadrettet og tiltrykt til Stammen og den udad- 
vendte Underside har en overordentlig tyk Kutikula (14/i) 
men bortset fra, at ThynieJcea's Kutikula kun er 10//, har 
maaske ThymeJwa den mest yderliggaaende xerotile Bygning, 
idet Gellerne endvidere have forslimede Indervasgge og 
Gelleindholdet i Overhudscellerne er meget rigt paa Garve- 
syre, et Stof der jo fmdes saa hyppigt hos Xerot'yter. ^) 



') Goebel: Die Vegetation der venezolanischen Paramos i Pflanzeii- 
biologische Schilderungen 2. Del, S. 32. 

^) 1 Englers Botanische Jahrbiicher 22. Bind, S. 202. 

^) Om Thymelfleaceers Anatomi se endvidere: Gilg. : Studien iiber die 
Verwandtscbaftsverhaltnisse der Thymelaeacefp und (iber die ana- 
tomiscbe Methode i Englers Jabrljucher 18. og Emil Knoblauch : 
Okologische Anatomie der Holzpflanzen der siidafrikanischen imnier- 
griinen Buschregion. Habilitationsschrift. Tubingen 1896. S. 11 og vid. 



Endvidere fandtes hist og her store indtil meterhoje 
Tuer af Juncns acutus med store, i Spidsen stikkende Blade 
(en Del af disse Tuer ses i Forgrunden af Billedet). Enkelte 
Exemplarer af Chamwrops humilis saas ogsaa. Endelig 
niaa endnu nsevnes de urteagtige Planter nemlig en lille 
tykbladet Grassulace, en Del Log- og Knoldvsexter , der nu 
vare i Spiring, enkelte endnu visne GrsBesser etc. At der 
sikkert ved en mere grundig Unders0gelse vilde kunne fnides 
langt flere Arter end her er naevnt, behover jeg naturligvis 
ikke at fremhaeve, men jeg tror, at det 1 hvert Tilfaelde er 
lykkedes os at finde de mest karakteristiske. 

Inden jeg forlader Pinieskoven, skal jeg blot med et 
Par Ord fremhseve alle de xerofile Traek, som udmaerke de 
her voxcnde Planter. Bladene ere saaledes hos mange Arter 
smaa, af Naale- eller Lyngtypcn. ja nogle Arter ere belt 
bladlose ; hvor vi have st0rre Blade, ere disse Isederagtige og 
glinsende; hos flere Arter ere Bladene og delvis hele Planten 
fast haaret eller filtet. En stor Msengde Buske ere aro- 
matiske. Endelig maa fremhaeves, at saa mange Arter ere 
buskagtige; af de urteagtige Arter er vist langt den over- 
vejende Maengde Log- og Knoldvsexter , der i den torre 
Sommer hvile ved de dybt i Jorden gjemte Stsengel- eller 
Roddele. 

Efter tilsidst at have taget det paa Tavle 5 gjengivne 
Fotograti kjorte vi videre. Vi kom snart ud af Skoven, og 
efter at have passeret et meget primitivt Fsergested over en 
mindre Flod gik Vejen ind i vidtstrakte Lagunstraekninger. 
Disse Laguner ere delvis kunstige, gravede for Saltind- 
vindingens Skyld og rundt om i Landskabet ses Resultaterne 
heraf i Form af store hvide Pyramider af Kogsalt. Nu var 
jo Regntiden begyndt og der var derfor ret fugtigt overalt 
og selve Lagunerne vare fyldte med Vand ; men Landet, der 
omgav disse, var bevoxet med en udpraeget Halofytvege- 
tation. Jordbunden var gulgraa af Farve, fedtet og nasrmest 
at sammenligne med vore Marskenge eller f. Ex. de vest- 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 10 



146 



indiske Saltponcls og Vegetationen derfor af en lignende 
Sammenssetning. Plantedaekket, der i Almindelighed var ret 
tset, saaledes at Jordbunden kun hist og her skinnede igjennem, 
var omtrent Va Meter i Hojde, dets Farve varierende fra frisk- 
gront til en smudsig rod Tone, idet flere af de dominerende 
Arter ofte vare rodfarvede paa store Strsekninger. 

Den ahnindeligste og mest toneangivende Art er Sali- 
cornia fruticosa. Dot er eh kjodet, saftig Plante med 
trinde, oprette Grene, hvis Sidegrene atter voxe opad under 
spidse Vinkler. Af Farve er den i Abnindelighed friskgron, 
men hyppig var den ogsaa steerkt rodfarvet (nsesten kar- 
moisinrod) og gav derved hele Streekninger en stserk rod 
Farvetone. 

Suceda fruticosa er en ligeledes almindelig optraedende 
Art; det er en lille Halvbusk med smaa trinde, linieformede, 
blode, mere eller mindre friskgronne Blade, dog hyppig lige- 
som bos Arthrocnemum stserkt rodfarvede. 

Limoniastrum monopetahim er en graalig, benved meter- 
boj Busk med violette Blomster og med linieformet-spatel- 
formede stejlt opadrettede Blade; den er ligeledes hyppig og 
karaktergivende. En Gren er afbildet bos Willkomm 1. c. S. 265. 

Endvidere fandtes Ohione portulacoides med graa, lancet- 
formede Blade ; den er forvedet i de basale Dele af Staenglen, 
hvad der ogsaa gjaelder Chenopodina tnaritima. Ret hyppig 
er Statice ferulacea, en lille Halvbusk med oprette Grene og 
Sidegrene, der baere smaa bindeagtige Blade. En anden ret 
almindelig Art er St. lychnidifoUa med glatte, spatelformede 
i en traadformet Spids endende, blaaduggede Blade, en tredie 
Statice sp. havde storre og stserkt blaaduggede Blade. Endelig 
fandtes Frankenia Icevis, en lille, lav Halvbusk med naale- 
formede gronne Blade, dog ofte med rodligt Anstrog, og en 
Sper(julai'ia^ aniageWg fi))ihriata, men paa Grund af manglende 
Fro umulig at bestemme med Sikkerhed; den er friskgron, 
urteagtig og nedliggende. 

De her nsevnte Arter vare, hvad vi saaledes i Hast fik 



147 

samlet; men de ere i hvert Tilfselde de raest fremherskende 
og dem, der gav Landskabet Karakter, forovrigi kan hen- 
vises til Willkomm's Liste 1. c. Side 265. 

Nu gjaldt det om at komme til Chamcerops-Reder. Ved 
Hjaelp af et afskaaret Palmeblad og ved flere Gange at gjen- 
tage Ordet Palme forstod endelig vor Kusk, hvad vi mente. 
Vi kjorte nu vel omtrent V2 Mils Vej ad Puerto Real til, 
forst gjennem udstrakte Laguner med den samme Vegetation 
som ovenfor beskrevet; derpaa haevede Landet sig lidt efter 
lidt, der begyndte at vise sig enkelte Viftepalmer, disse bleve 
taettere og taettere, dog langt fra dannende saa tsette Be- 
voxninger som dem, vi Dagen i Forvejen havde set fra Jern- 
banen, hvor Chamcerops hiimilis naesten var eneherskende 
paa vide Strsekninger. Da det imidlertid allerede var blevet 
hen paa Eftermiddagen og der i den naermeste Omegn ikke 
syntes at kunne fmdes nogen bedre Lokalitet, besluttede vi 
OS til at standse her. Tavle G giver en Forestilling om Land- 
skabets Udseende. Alle de morke Tuer ere Chamcerops 
humilis (paa den store Tue i F'orgrunden tilhojre ses tydelig 
det vifteformede Blad) og selv om Palmerne altsaa her stod 
noget mere spredt , mener jeg dog , at man er berettiget til 
at kalde dette Landskab for Chamcerops-^HedQ. Efter al 
Rimelighed har her en Gang voxet Pinieskov, herpaa tyde 
de endnu spredt forekommende Pinier, men Skoven er hen- 
synsl0st ryddet og Dvaergpalmen har i Lighed med Lyngen 
hos OS nu erobret Terrain: uvilkaarligt kommer man til at 
sammenligne Landskabet her med gamle Graesmarker i 
Jylland, der springe i Lyng. Palmernes Hojde var circa ^!i — 
3/4 Meter. De havde aldrig synlig Stamme, denne laa dybt 
nede i Jorden, og fra den udgik talrige Sideskud, hvorved 
den tueformede Voxemaade fremkom. Vi fors0gte at grave 
en Palme op ved Hjgelp af en mindre Spade, men trods 
meget Shd lykkedes det ikke i den haarde lerede Jord, hvoraf 
Jordbunden bestod. 

Til Palmernes opadrettede Blade og Stilke slyngede sig 

10* 



148 



hyppig Smilax aspera med spyddannede, glatte, glinsende, 
m0rkegr0nne, Isederagtige Blade; hele Planten bserer talrige, 
spidse Torne. 

Nogle mindre Buske fandtes hist og her, saaledes Quer- 
cus coccifera, omtrent alenh0j med smaa, ilexagtige, glatte, 
glinsende, Isederagtige, merkegrenne Blade; Rhamnus oleo- 
ides, en lille Busk med Grentorne og glatte, m0rkegr0nne, 
paa Oversiden glinsende Blade, der ere aflange, omvendt 
segformede. Endvidere Daphne Gnidiana med Sidegrenene 
samlede i den 0verste Del af Hovedgrenen, Bladene linie- 
lancetformede, m0rkegr0nne. Retama monosperma^ en gyvel- 
lignende Busk, hvis unge Skud og Blade vare silkehaarede ; den 
forekom ogsaa i Pinieskov. Polygonum equisetifonne er en opret 
Halvbusk med rislignende Skud, den ligner i0vrigt P. avicidare ; 
den har kun faa og smaa linie-lancetformede L0vblade. 

Mindre hyppig var Salsola vermiculata , en lille , lav 
Busk med opadrettede, strittende Grene og de assimilerende 
naaleformede Blade samlede i smaa Nogler. 

Flere af Buskene fra Pinieskoven fandtes ogsaa her, 
f. Ex. Thymelcea hirsuta, As2)aragus-Artevne etc. 

En gulblomstret Carlina racemosa med stive, stikkende 
Blade fandtes hist og her. Sjselden var Salsola Kali. 

Den lave urteagtige Vegetation mellem Palmerne og de 
ovenngevnte for0vrigt forholdsvis lidet fremtrsedende Smaa- 
buske gjorde endnu naermest et vissent og afsvedet hidtryk; 
men Regntiden havde jo afl0st den hede, torre Sommertid 
og overalt saas Spirer af Grsesser, L0g- og Knoldveexter at 
myldre frem og gav i det Hele Landskabet Foraarskarakter. 
Enkelte Arter vare endog allerede i Blomst. Saaledes den i 
Sydeuropa saa almindelige Arace Arisarum vulgare med det 
smukke sortblaa Hylsterblad; endvidere en smuk gulblomstret 
Ranunkel , R. huUatus med rosetstillede, savtakkede, laadne 
Blade og knoldformede Birodder ; de ovrige urteagtige Planter 
vare endnu for unge til at kunne bestemmes. Nsermere an- 
gaaende disse Palmeheder se Willkomm 1. c. pag. 274. 



149 

Det var imidlertid blevet ret sent, og vi besluttede os 
derfor til at tage tilbage til Puerto St. Maria, hvorfra vi atter 
med Banen vendte hjem til Cadiz og „Fyen". 

Det havde vaeret Meningen, at vi skulde vseret afsejlede 
den nseste Dag. Men det blev Storm med svaere Byger og 
Vinden lige imod vor Kiirs, der gik til Madeira, og vi bleve 
derfor ganske rolig liggende. 

Paa den ovennnevnte smalle Landtange mellem Atlanter- 
havet og Bugten, ved hvilken Cadiz ligger, havde vi fra 
Jaernbanen Dagen i Forvejen set, at der var Klitter, og da 
vi her under fremmede Himmelstrog havde megen Lyst til 
at sammenligne disses Vegetation med den, vi kjendte fra 
vore hjemlige Kyster, besluttede vi (Student 0. Paulsen var 
endvidere med her) trods det slette Vejr at tage derud. 
Landtangen var paa det Sted, vi besogte, temmelig smal, 
kun nogle faa Hundrede Alen bred og Klitterne, der bestode 
af fmt Kvartssand, temmelig lave. Ligesom paa vore Klitter 
var Vegetationen her ret spredt og havde i det Hele taget 
ved en ganske flygtig Bctragtning et lignende Fysiognomi; 
men saa man noermere til, var der navnlig i Henseende til 
de optrsedende Arter ikke ringe Forskjel. Vel fandtes enkelte 
danske Arter her, saaledes Cakile maritima (vi saa kun unge 
Planter) og Plantcu/o Coronopus, men fremmede Arter vare 
langt i Majoritet. En Plante, der forst og fremmest tildrog 
sig vor Opmserksomhed, var Euphorhia Paralias, en Art, der 
allerede forekommer ved Belgiens Kyster og derfra sydpaa 
er almindelig. Den har lange, underjordiske Udlebere, fra 
hvilke med Mellemrum de overjordiske, blaagr0nne, busk- 
agtige Assimilationsskud udgaa; almindelig var endvidere en 
anden Vortemaelk, E. terrac.ina L. var. retusa, ligeledes med 
blaaduggede Blade og underjordiske Udl0bere. 

Macrochloa tenacissima („Esparto fino") erstattede her 
vor Psamma arenaria og lignede i det Hele taget denne i 
Vsext og Udseende. Af Gramineer fandtes endvidere Cijnodon 
Dactijlon, ligeledes blaagraa og med underjordiske Udbbere. 



150 



Meget almindelig, ofte selskabelig, voxede Pancratium 
maritinmm, med ret store, brede, ni0rkegr0nne, blaaduggede 
Blade; den havde nu modne Kapsler. 

Halvbuskagtig med graalige Blade var Atriplex HaUnius ^) 
og det samme gjeelder Cruciferen Malcolmia littorea var. 
Broussonetii , hvis elliptiske, bugtet tandede Blade ligeledes 
Yare graalige af et tset Daekke af Stjernehaar. 

Hist og her fandtes Lycium sp. , en tornet Busk med 
glatte, gr0nne, spatelformede Blade. 

Af urteagtige Planter fandtes foruden de ovennoevnte 
Silene nica^ensis med friskgronne Blade. Hele Planten er 
beklsedt med lange klsebrige Haar. Endvidere Medicago 
striata^ med nedliggende Grene; de smaa hjerteformede 
Smaablade ere savtakkede og tiltrykt haarede. Endelig 
fandtes Orlaya maritima med rosetstillede , kort og tset 
haarede Blade, samt Rosetter af en Boragine og en Rumex. 

Et heftigt Tordenvejr var imidlertid brndt los og vi 
vendte derfor hurtigst miilig tilbage til „Fyen", hvor vi an- 
kom fuldsteendig gjennemblodte. 



Til Hr. Professor Lange, der beredvillig har bestemt de 
hjembragte t0rrede Planter, bringer jeg herved min bedste Tak. 



^) cfr. Volkens : Die Flora der fegyptisch-arabischen Wiiste, pag. 138, 
tab. XL 



151 



Nogle Bemaerkning'er 

i Anledning- af Hr. Professor Joh. Langes 

Endnu en Gang Primula veris. 

(Bot. Tidsskrift 20. Bd. p. 390). 
Af 

O. Gelert. 



-Uensigten ined mine, soiii jeg tgenkte mig, ret uskyldige 
Bemaerkninger om Bastarderne ?d Primula- kvievrvQ af Gruppen 
Vernales Pax i Bot. Tidsskr. 20. Bd. p. 140 var udelukkende 
at bidrage til en rigtigere Forstaaelse af nogle Former, der 
i vor Flora hidtil have vaeret betegnede som tvivlsomme. 
Jeg henviste derfor kun til Professor Langes Haandbog i den 
danske Flora, dels fordi det dog er den Bog, xi alle have 
nRermest ved Haanden, dels fordi det, hvorpaa jeg vilde hen- 
lede Opmserksomheden , behandles vaesentlig ens i Haand- 
bogen og i Professorens Afhandling i Bot. Tidsskr. 14. Bd. 
p. 147, som selvfolgelig er mig velbekjendt. 

Jeg skal endnu engang fremhaeve, hvad jeg ©nskede at 
gj0re opmaerksom paa: 

At,, Primula unicolor^ fra Sjoelland er P. officinalis med 
monstrost udviklet Krone. ^ 

At „ P. unicolor" fra Bornholm er en kraftig P. officinalis. 

At ^P.unicolor^ fra de andre i Haandbogen nsevnte 
Voxesteder er P. elatior x officinalis. 

At P. acaidis x elatior er hyppigere, end i Haand- 
bogen naevnt, men som Herbarierne udvise forvexlet med 
P. acaulis X officinalis og P. acaulis v. caulescens og 



15^ 

At det ikke er lykkedes mig at fmde mrkeUg. P. acaulis 
V. canlescens i Naturen eller i Herbarierne, „hvorfor jeg er 
begyndt at tvivle om dens Existents". 

Jeg finder ikke, at Hr. Professor Lange bar afkrseftet 
disse mine Paastande. Professoren indr0mmer, at der under 
P. unicolor i Haandbogen er indbefattet forskjellige Planter, 
men giver ikke nogen Forklaring paa, hvorfor Kronen paa 
Planten fra Borreby (efter Samlerens Bemserkning paa Eti- 
ketten) er blivende og efter Torring viser sig laederagtig og 
med oph0jede Nerver; desuden kan jeg tilf0je, at Kronens 
Krave er ligesaa teet haaret baade paa den udvendige og 
indvendige Side som Bsegret, at St0vdragerne kun i Kron- 
r0rets nedre Del ere sammenvoxne med dette, saaledes at 
Stovtraadene i deres halve Ltengde ere frie, og at Griflen er 
kort og tsethaaret. I Botaniska Notiser for 1885 p. 124 omtaler 
Ljungstrom en lignende Form af P. elatior, ban siger, at 
dens Kroner „voro af en nagot grongul fargton och hade 
krennlerade, men ej urnupna kronflikar". Planten fra Borre- 
by bar ligeledes grongule Kroner (ifolge Afbildningen i Flora 
Danica) og Kronfligene ere krenulerede, dog er Griflen ikke 
„vergrunt", saaledes som paa den svenske Plante. 

Til St0tte for min Paastand om Planten fra Bornholm 
skal jeg henlede Opmserksorabeden paa, at Finderen, Berg- 
stedt, i sin Bornholms Flora p. 176 omtaler den som en 
storblomstret Form af P. officinalis, og bema^rke, at Hr. Dr. 
Neuman i Ystad, der i de sidste Aar gjentagne Gange bar 
bes0gt Bornholm og der eftersogt ^P. unicolor'' , bar meddelt 
mig, at ban er kommen til samme Resultat, 
A^^/ Exemplaret af „ P. unicolor'' fra Bornholm, 
samlet af Bergstedt, i Professor Langes Her- 
barium er longistylt og Kronens Krave er bredt 
ud. formodentlig for at vise dens St0rrelsei). 




') Med Hensyn til Kronens Form hos P. officinalis skal jeg bemttrke, 
at den normalt kan vaere meget forskjellig, eftersom Blomsten er 
brevistyl eller longistyl. I forste Tilfelde ligger Kronrorets Ud- 



153 



Hermed mener jeg, at de principielle Grande, Professoren 
anf0rer mod Antagelsen af P. unicolor som Bastard af P. 
elatior og P. officinalis (Mangelen eller Sjeeldenheden af P. 
elatior paa Bomholm og i Sydvestsjgelland) ere bortfaldne, 
saaledes at intet er til Hinder for, at de paa andre Steder 
fundne og herhen forte Former, der ere fundne i Selskab 
med begge de formodede Stamplanter, kmme vasre Hybrider 
af P. elatior og P. officinalis. I Haandbogen omtales endnn 
to Former, der skuUe vaere identiske med P. nnicolor Nolte, 
nemlig P. elatior v. decipiens Sonder og P. elatior v. macro- 
carpa Personnat; disse skulle begge forekomme i Egne, hvor 
P. officinalis mangier. For Fuldstaendigheds Skyld skal jeg 
tillade mig at referere, at Krause i Prahls Flora ^) vel angiver, 
at P. officinalis ikke forekommer vild i Omegnen af Ham- 
borg, men dog bemserker, at den der forekommer forvildet 
fra Haver, og at ban anseer Sonders Plante, der voxede i 
Udkanten af en Park, for en Bastard af en dyrket P. offici- 
nalis og en vild P. elatior., samt at Pax^) i sin Monografi 
over Primula anseer Personnats Plante for selve P. officinalis. 

Med Hr. Prof. Lange er jeg enig i, at Navnet P. unicolor 
b0r forkastes, men af andre Grunde. Vel er dette Navn iid- 
givet uden Beskrivelse, men dog paa trykt Etikette i en Ex- 
siccatsamling, der bar vaeret at faa tilkjobs. Paa Etiketten er 
desuden angivet, at Navnet skal betegne en P. elatior x offici- 
nalis og det kan vel for en Bastard vaere Beskrivelse nok^). 
Men vil man betegne Bastarder paa samme Maade som Arter, 
maa man for Bastarden P. elatior x officinalis vselge Navnet 
P. media Peterm., der er seldre end Navnet P. unicolor Nolte. 



videlse i Svfelget, og Kraven bliver mindre og mere hul, i andet 
Tiltfelde er Kronroret udvidet omtrent paa Midten, snorer sig der- 
paa atter ind, og Kraven bliver st0rre og mindre hul (Se Fig.). 

^) P. Prahl: Kritische Flora der Provinz Schleswig-Holstein etc. 

^) Englers hot. Jahrb. Bd. X. 

3) Af det velbevarede Exemplar af Noltes P. unicolor i Hansens Her- 
barium Nr. 1159, som jeg er i Besiddelse af, Under jeg som omtalt 
ingen Grund til at tvivle om, at Nolte bar havt Ret i at betragte 



154 



Dette sidste har for0vrigt givet Anledning til megen Misfor- 
staaelse, idet man har ment, at P. unicolor maatte have ens- 
farvet Krone, skj0nt man af en Bastard mellem P. elatior og 
P. officinalis dog maatte vente , at den idetmindste havde 
morkere farvet Sva}]g. Det er saaledes ganske morsomt at 
se, at en fmsk Botaniker, M. Brenner, anforer ^) de selvsamme 
Grunde som Professor Lange (om Mangelen af P. elatior paa 
Bornhohn og i Sydvestsjselland) citerende baade Beskrivelserne 
af P. elatior v. macrocarpa Personnat, og af P. Tommasini 
Fl. D., samt Langes Haandbog og Afhandling i Bot. Tidsskr, 
14. Bd. som Bevis for, at P. unicolor Nolte skulde vsere en 
Form af P. officinalis^ som mangier de orangerode Pletter i 
Sveelget. En saadan Form er ogsaa funden her i Landet. 

Den hyppigere Forekomst af P. acaulis x elatior stotter 
jeg paa Exemplarer i Botanisk Museums Herbarium fra 
Aabenraa (Bahnson), „Dania" (Hornemann) begge under 
Navn af P. variabilis^ Angel (Vaupell) under Navn af P. 
acaulis v. caulescens; i Prof. Langes Herbarium: Kallund- 
borg (Baagoe), Quern i Angel (G. Jensen); i Dr. Rostrups 
Herbarium : Tidseltholt, Vejstrup Egeskov og Klingstrup paa 
Fyn (Rostrup) alle under Navn af P. variabilis, i Hansens 
Herbarium „Nr. 221 P. acaulis y. caulescens^, i mit eget Her- 
barium har jeg den fra Haslund Krat v. Randers (J. Hartz) 
og fra Klokkedalen ved Horsens (samlet af mig selv). 

Naar jeg i disse Herbarier ikke har fundet nogen virke- 
lig caulescens-F ovm af P. acaulis og heller ikke selv har 



sin Plante som en Bastard af P. elatior og P. officinalis. Krause. 
der, som jeg ligeledes har omlalt, ei- af den Mening, at Noltes 
Plante er en Bastard af P. acaulis og P. officinalis, og som siger, 
at han er kommen til dette Resultat ved Bes0g paa det oprindelige 
Voxested for Noltes Plante, gjentager i et Referat af mine ,,Be- 
mairkninger" i Beihefte zum Bot. Centralbl. Bd. 6 Hft. 5 denne sin 
Anskuelse og tilf0jer, at Noltes Plante kun afviger fra P. officinalis 
ved blegere og nsesten lugtl0s Krone uden Svtelgpletter. Interessant 
kunde det vasre at faa at vide, hvorfor han netop anseer disse 
Egenskaber for en Arv fra P. acaulis. 
') Meddel. af Societas pro Fauna et Flora fennica 14. 1886. 



155 



kunnet finde nogen saadan Form i levende Tilstand, har jeg 
vel tilsti\nekkelig- Grund til at tvivle om dens Existents, for- 
naegtet dens Existents har jeg ikke. 

Med Hensyn til de to sidste Pimkter befinder Jeg mig 1 
Overensstemmelse nied Krause i Prahls Flora, der oni P. 
accndis x elafior skriver: „Haufig soweit die Eltern vor- 
kommen", og som udelukker „P.acmdis v. caulescens" af P. 
acaulis , men citerer den baade under P. acaulis x elafior 
og P. acaulis x officinalis. 

Hr. Professor Lange bebrejder mig, at jeg ved min Oni- 
tale af P. variabilis (P. acaulis x officinalis autt. plur.) ikke 
nsevner eller im0degaar bans modsatte Tydning af denne 
Form. Hertil skal jeg bemserke, at Professoren dog ikke be- 
naegter Hybridens Existents og til en Droftelse af Sporgs- 
maalet, om der fornden Hybriden forekommer en virkelig 
Art, som ikke er af hybrid Oprindelse, men dog i Karak- 
tererne svarer til denne (og er lige saa formrig som denne?), 
f0lte jeg mig ikke kaldet. 

Naar Hr. Dr. Rostrup ifdge Referatet af Modet den 22. 
Febr. 1896^) paa dette skal have udtalt, at han ansaa P. 
variabilis for en god Art, da stemmer dette ikke med bans 
Flora, i hvis sidste Udgave (1896) han kmi nsevner og be- 
skriver de tre uomstridte gode Arter og i en Anmserkning 
tilfojer: „Hvor de tre sidste Arter optrsede i Selskab, findes 
i Reglen en Msengde Rastardformer , som danne allehaande 
Overgange mellem dem". 

Med Hr. Professor Lange imodeseer jeg med stor Inter- 
esse Hr. Gartner Rrims Hybridisationsforsog, muHg kunde 
Hr. R. ogsaa udstrsekke sine Forsog til Haveformerne. At 
tyde alle disse Former som Former af P. variabilis eller 
P. acaulis x officinalis gaar sikkert ikke an. Der er af og 
til i det Erie fundet Frimula-Fovmer med stserkt farvede 
Kroner; det kunde veere rimeligt at antage disse for Ra- 



^) som jeg var forhindret i at overvajre. 



156 



starder af Haveformer og vilde Arter, Dr. Focke har i Abh. 
naturw. Vereins Bremen, 9. Bd. p. 77 omtalt en saadan 
Form, som han ansaa for en Bastard af P. acaulis og en 
Haveform. 

For Benyttelse af de under Botanisk Haves Varetaegt 
staaende Herbarier tillader jeg mig at udtale min serbodige 
Tak til Direktionen. 



157 



Beretning om en Rejse til Faera-erne 

i 1896. 

Af 

C. Jensen. 



Efter Opfordring fra Bestyrelsen for botanisk Rejsefond 
afrejste Cand. mag. F. Borgesen og Forf. i Foraaret 1896 
til F£er0eme for henholdsvis at undersoge disse 0ers Alge- 
og Mosvegetation. Da Krydseren „Ingolf", Dybhavsexpedi- 
tionens Fartoj, netop i Begyndelsen af Maj skulde anlobe 
Faeroerne, lykkedes det os, ved velvillig Imodekommenhed af 
Chefen, Kommandor Wan del, at faa Tilladelse til at rejse 
med Skibet og derved komme 8 Dage tidligere derop. Den 
7de Maj, tidlig om Morgenen, lob Jngolf" ind i Trangisvaag- 
fjorden, og snart efter gik vi i Land ved Tveraa. 

Tveraa er en temmelig ny Bygd, opstaaet i Frodebo- 
Hauge og af ret stor Udstrsekning, isser indad Fjorden, hvor 
den tilsidst grsenser op til Trangisvaag Bo. Dens Indmark 
er ikke saa gjennemkultiveret som Boerne i Almindelighed, 
mange Steder endnu sumpet og fuld af Mos og Planter fra 
Haugen, saasom Orchis maculafa, Pohjgala depressum, Foten- 
tilla Tormentilla og Narthecium, af Mosser : Catharinea undu- 
lata, Astrophyllum hornwn, Thyidium tamariscifolium, Hyp- 
num rutabtdum, Polytrichum commune, LopJiocolea bidentata, 
Hylocomium squarrosum og den nsesten overalt her paa 
dyrket Jord forekommende Hypnum Stockesii. Udenfor Sten- 
gJEerdet, som altid danner Skjellet mellem Ind- og Udmark, 



158 

skraaner Haugen op mod den stejle Hammer, ovenfor hvilken 
Fjeldet hsever sig til en Hojde af c. 500 Meter. 

I Haugen, last bag Indmarken, eller omtrent midt imellem 
Fjorden og Fjeldet, straekker sig, med nassten ligestore Mellem- 
rum, en Raekke Hojder, der falde stejlt af ud mod Fjorden 
og fremvise de ssedvanlige lodrette Basal tsojler. De maa 
opfattes som en kun stykkevis dannet Hammer, et Faenomen 
som paa ingen Maade er sjeldent paa F8er0erne, men sjeldent 
saa karakteristisk udviklet som ved Tveraa. Ovenfor disse 
Hammerstykker er Terrsenet sumpet og fuldt af Torvejord 
og derfor Gjenstand for udstrakt Torvesksering. I 0vrigt er 
Haugen her, som overalt paa Faeroerne, gjennemfuret af 
st0rre og mindre Vandlob, med deres saedvanlige Vegetation 
af Potamoyeton polygonlfoUus^ Montia rivularis, Anisothecium 
sguarrosmn, MciHinellia undulata, Pellia o. m. a. Paa om- 
talte Hammerstykkers Basaltklipper voxede RhocUola^ Luzula 
maxima^ Cystopteris fray His, Blechnuw, Lastrcea Filix mas 
0. a., derimod, paa Grund af deres sydlige Exposition og 
deraf folgende Torhed, ikke nieget xMos. I Selskab med 
Videnskabsmsendene fra „Ingolf" foretoges om Eftermiddagen 
en Exkursion til Kvaiihaiigeu , en dyb Indssenkning i Nord- 
siden af Fjeldet, N, V. for Tveraa. Vejen f0rer gjennem Ind- 
marken til Trangisvaag B0 og derfra op over Fjeldet til 
Dalen, som indadtil begrasnses af en stejl, flere Steder lodret 
Hammer. 1 Bunden af Dalen, som er haevet en 30 M. 0. H., 
Andes en lille So med Afl0b over Klipperne ned til Stranden. 
Ned i Dalen kom jeg gjennem en stejl Kloft, hvor der paa 
Jord i Klipperevnerne bl. a. fandtes smaa, fruktificerende 
Kolonier af Antliella nivalis. Den stejle Hammer ind mod 
Dalen var fugtig af nedlobende Vand og husede mange 
Mosser, f. Ex. Lejeunea cavifolia, Badula Lindberyii, Playio- 
chila asplenioides, Playiobryum Zierii, Pohlia cruda, Leersia 
ciliata, Anoedanyium Moiiyeotii og lapponicum. Skraaningen 
fra Hammeren ned mod Soen var teet bevoxet med Graes 
og Mos, hvoriblandt Hylocomier og Isothecium tenuinerve. 



15U 

Hr. Ost en fe Id-Hans en, som var Isengere nede i 
Dalen, navnlig ved Afbbet fra Soen, bragte mig et Par Mos- 
prover, hvoraf den ene indeholdt Saccoyijna viticulosa og 
Blepharostoma trichojjhi/lliim, den anden Chomocarpon conimii- 
tatus. Paa Hen- og Hjemturen over Fjeldet saaes folgende 
almindelige Mosser: Frullania Tamarisci, Martinellia (jnicilis^ 
Diplophyllum albicans, Nardia scalaris, Grimmia hypnoides, 
Ctenidium moUusciim, Stereodon cupressifonnis var. erice- 
toruni, Polytrtchum alpinum og subrotundum, Breutelia, 
Webera sessilis, Amblystegium uncinatiim, flere Hylocomier, 
Isothecium tenuinerve og Sphaynum suhnitens. Vegetationen 
var iovrigt meget blandet, dels Lyng- dels Grtesmark, afbrudt 
af smaa Kjgerstraekninger. Ved og i Vandlobene voxede 
store Tuer at" Chiloscyphus polyanthos, Martinellia tindulata, 
Pellia Neesiana, AstropJiyllum punctatmn, Philonotis fontana, 
Brytim ventricosum var., Amblysteyium yiyanteum og Hyp- 
num rividare, saerlig iojnefaldende vare de prasgtige, store, 
friskgr0nne Tuer af Anisothecium .iquarrosum, med deres 
skjore, gronne Stsengler og sniukt tilbagebojede Blade. Paa 
Sten i Vandlobene saaes Masser af Hypnum ruscifonue og 
Junyennannia cordi folia (c. fr.). Fanerogam vegetationen var 
endnu meget tilbage. Polyyala depressum, Viola pahistri-f og 
Viola Riviniana vare begyndte at blomstre og i en fugtig 
Kloft paa Sydsiden af Fjeldet stod Cochlearia officinalis i 
fuldt Flor. I Boen var Calfha palustris begyndt at vise sine 
gule Blomster og talrige kraftige Exemplarer af Cardamine 
silvatica pyntede i Vejgroften. En Del Finer sveermede om- 
kring Bloinsterne og sade paa dem, hist og her var en 
Smelder kroben op paa et Grsesstraa og sad og solede sig i 
det srnukke Foraarsvejr. 

Nseste Dag (d. 8de Maj) anvendtes til en Exknrsion til 
Famieu paa Vestkysten af Sudero. Kl. 8 Morgen afhentedes 
Borgesen og jeg af Ostenfeld-Hansen i „Ingolf"s 
Dampbarkas, som derpaa gik tvers over Fjorden og ind til 
0rdevig, hvor vi gik i Land. Efterat vi en kort Tid havde 



160 

beundret den prsegtige Algevegetation paa Kystklipperne, gik 
vi Syd paa op gjennem Dalen til Skardet, ad Vardevejen fra 
0rdevig til Famien. Storstedelen af Dalen var kJEeragtig, med 
Eriophorum angustifoUum , Jimcus squarrosus, Carex-Arter, 
Sphagnum^ Amhlystegium intermedium^ revolvens og sarmen- 
tosum, Campylo])us atrovirens og Schwartzii, Diploplujllum 
albicans og hist og her Puder af Hyocomium fiagellare. Paa 
mindre vaade Steder voxede Lyng og Revling, ofte bFandet 
med Graes og Halvgrees og store Pletter af Flagiothecium 
undulatum og Hyloconiier. Oppe paa Skardet (c. 300 M. o. H.) 
var Bunden for Storstedelen dsekket af Hylocomier og noget 
Grimmia. kyp)noides, Isofhecium tenuinerve, FruUania Tama- 
risci og Grses. Faneroganivegetationen var knap begyndt at 
vaagne efter Vinterhvilen. Dalen V. for Skardet var dyb, 
med et Par Smaasoer i Bunden. Ligeoverfor os knejste den 
skarpe, takkede Kam af Suderoens h0jeste Fjelde og V. paa 
saaes Atlanterhavet over et tykt Lag Taage, som strakte sig 
langt ud over Havet og skjulte Bygden og en Del af Dal- 
bunden. Vejret var varmt og foraarsagtigt, Solen bagte paa 
Sydskraaningen af Fjeldet, hvor vi nu stege ned i vestlig 
Retning. De visne Planterester fra ifjor vare knastorre og 
selv Hylocomierne vare noget sammenskrumpede. Kmi 
Bunden var overalt vaad af det fra Fjeldet nedsivende Vand, 
som efterhaanden samlede sig til smaa Vandlob eller kilde- 
agtigt vseldede ud i det varme Solskinsvejr , omgivet eller 
opfyldt af en praegtig Vegetation af FhilonoUs fontana og 
den kraftige r0de Varietet af Brgtim vetitricosimi; hvor der 
var Sten, vare disse gjerne dsekkede af tykke Puder af rigt 
fruktificerende Jungermannia cordifolia. Jeg gik ned til en 
So N. for Famien , vel en 100 M. o. H. Paa 0stsiden var 
Bredden opfyldt med lose Klippeblokke , delvis daekkede af 
store Mospuder, hvoriblandt Dorcadion rupestre, flere Grim- 
mier , men isser Hypmimi sericeum , H. pseudoplumosum og 
Isothecium myosuroides. I Lyngheden, som opfyldte Terraenet 
langs 0stsiden af Soen, voxede en usaedvanlig kraftig Form 



161 

af Webera sessilis, og de smaa Vandbb vare fyldte med 
Amhlystegium intermedium, revolvens og tykke rodbrune A. 
scorpioides. Borgesen og Ostenfeld-Hansen vare 
iniidlertid gaaede ud paa Strandklippenie ved Famien, hvor 
Havalgevegetationeii var rig og interessant. Her ude paa 
Klipperne fandtes ogsaa enkelte Mosser, saaledes i Msengde 
i Revnerne Grimmia maritima og Weissia jJhi/UanfJia, hvilke 
to Arter for evrigt ere en fast Bestanddel af Foeroernes 
Strandklippe- Vegetation. Fra Famien gik vi alle 3 til den af 
niig nylig forladte S0 og derfra op gjennem den svagt 
skraanende, af talrige Vandlob dybt furede Dalbund. Vege- 
tationen var her, som nsesten overalt paa den Slags Loka- 
liteter, kjseragtig, med meget Carex og Eriophorum angusti- 
folium. I Hovedvandlobet saavel som ved Sebredden voxede 
FontinaUs antijjpretica i stor Msengde i forskjellige Former. 
Paa Skardet N.0. for Soen ved Vardevejen til Trangisvaag, 
c. 300 M. o. H. , fandtes en flad, gruset og vaad Streekning, 
som syntes at have voeret daekket af Vand indtil for kort 
siden. Nu var den fuld af de smaa r0dlige Koenigia-Kim- 
planter. S.- og V.-Siden var omgivet af Sp}iagnum-\ e^e- 
tation, med enkelte Carices. Omgivelserne vare temmelig 
0de Klippeformationer. Paa Nedvejen gjennem Dalen til 
0rdevig fandt jeg i en Hojde af c. 250 M. den ejendommelige, 
lysegronne, storbladede PtenjgophyUmn lucens og taet ved 
Anthelia julacea. Paa Elvbredden gjennem denne Dal, belt 
nede ved 0rdevig, voxede Salix pliylicifoUa i stor Msengde, 
men kun 1 Alen hej og noget forkr0blet. Alle Individer 
vare $. Efter Landt skal den vaere plantet der ved Suve- 
raenitetens Begyndelse^) og altsaa have voxet der i over 
200 Aar. Fra 0rdevig lode vi os ro tilbage til Tveraa. 

Den lOde Maj skulde B0rgesen over til Sydsiden af 
Fjorden, under Oruefjeld, for at skrabe, hvorfor jeg be- 
sluttede at folge med for at bestige Fjeldet. Paa Klipper 



^) E. Rostrup: Fa3r0ernes Flora, Bot. Tidsskr. 4, p. 57. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. H 



162 



og Jord ved Stranden fandtes en ret artsrig Mosvegetatlon. 
Seerlig iojnefaldende vare Anthelia julacea og Fissklens 
osmundioides. Nardia ohovata var hyppig og fuld af Frugter. 
Paa de fugtige Basaltklipper af en Hammer, c. 60 M. oppe, 
voxede store Puder af Hypnum Stockesii, Porotrichum alope- 
curum, Plagiothecium sllvaticum, Eadula, Metzgeria furcata, 
Tlujidium tamariscifolium o. fl, Paa den naeste Hammer, 
c. 320 M., havde Mosvegetationen en ganske anden Karakter. 
Her vare de skraa eller vandrette Klippehylder daekkede af 
et tykt Lag Grimmia hypnoides , flere Steder gjennemvaevet 
med Ft'ullania Tamarisci, Mastigopliora Woodsii, Bazania 
triangularis, Nardia Carringtonii eller Martinellia gracilis. 
Mellem Hamrene var Bunden vaad og Vegetationen kjaer- 
agtig, med Gramineer, Carices og Eriopliorum. Ovenfor 
sidstnaevnte Hammer skraanede Fjeldet kim svagt opad og 
var over store Strgekninger dsekket af et taet Mostaeppe af 
Grimmia hypnoides, Hylocomier, Isothecium tenuinerve, Breii- 
telia, Folytrichum- pilosum og alpinum, Stereodon cupressi- 
formis var. ericetorum samt pletvis Plagiothecium tmdulatmn 
og Hypnum purum. 

Kun faa Lichener fandtes mellem Mosset, derimod 
paa Sten og fremspringende Klipper, i Selskab med Andrecea 
petrophila, Grimmia fascicularis o. fl, Arter, Fanerogam- 
vegetationen bestod hovedsagelig af Carices og Gramineer og 
store Tuer af Silene acaulis i Knop. Paa fugtige Steder var 
Sphagnum suhnitens almindelig. Fra denne c, 350 M. o. H. 
liggende H0jslette haiver 0rnefjeldet sig endnu en halvandet 
Hundrede Meter h0jere op, og for at komme derop maatte 
jeg ferst passere en mosklsedt Lavning, hvor jeg i det taette 
Mosdsekke opdagede den i den arktiske Zone og i Alpernes 
alpine Region meget udbredte Sphaerocephalus turgidus. 
Hojden o. H. var her c. 300 M. og i denne Hojde traf jeg 
den paa flere af Faereernes Fjelde, dog altid sparsom, lav 
og steril. 0.- og S.-Skraaningen , som forte op til Toppen 
af 0rnefjeld, var i Begyndelsen Graesmark, staerkt blandet 



163 

nied Mos — jeg fandt her en enkelt lille Tue af Campylopus 
Schlmperi — , nEer Toppen gruset Fjeldmark, naesten uden 
Vegetation og paa Toppen Grimmia-Hede. Det var her som 
overalt paa Fseroerne Grimmia hypfioides^ som beherskede 
Vegetationen, blandet med Grimmia ericoides, Poli/trichum 
alpimim, nogle Hylocomier o. fl. a. Paa selve de freni- 
springende Topklipper bredte sig Amhlijstegium uncinatum 
var, orthothecioides og Antitrichia curtipendula. Den sidste 
er en udpreeget xerofil Mos og synes paa Fseroerne at fore- 
trsekke de hojeste Fjeldtoppes fremspringende Partier. Enkelte 
Steder har jeg truffet den Isengere nede, paa exponerede 
Khpper og Blokke mod Syd, eller hvor Vandet ikke kimde 
lobe ned paa den, dog overalt kun steriP). Paa Klipper 
paa Sydsiden af Toppen var Grimmia apocarjm almindelig 
og naturligvis ogsaa den allestedsntervserende Andrecm petro- 
pkila. Udsigten fra Toppen var ret storartet. Syd paa saa 
man de skarpe Kamme af Suderoens h0jeste Fjelde og mod 
N. hsevede begge Dimonerne sig op over Fjeldene ved 
Tveraa. I det Fjerne 0jnedes Skuo og Sando og yderst i 
V. Myggenses, hvorimod de andre 0er smeltede sammen til 
en gulgraa Masse med enkelte sneklaedte Toppe laengst mod 
N. De nederste 1200 M. af 0erne vare, saa langt jeg kunde 
se, skjulte af Taagen, og dybt nede skimtedes Trangisvaag- 
fjorden gjennem et let Taageslor, som var trsengt ind 
igjennem Dalen Vest fra. Jeg steg ned paa Nordsiden af 
Fjseldet, gjennem en stejl Kloft og ad en ligesaa stejl Skraaning 
af lost Basaltgrus med meget fattig Vegetation, hvor en enlig 
Coclilearia arctica blomstrede og var det eneste oplivende 



^) Naar Simmons, i Botan. Notiser 1897, p. 71, skriver, at Antitrichia 
curtipendula „ar en af de vanligdste arterne i ^haugens" lagre del^ 
maa der vistnok foreligge en Forvexling. Jeg har ialt samlet eller 
notei-et den fra 8 Lokaliteter, hvoraf de 5 ere Fjeldtoppe eller 
Kamme, de 2 i c. 300 M. Hojde o. H. og den ene nser Kysten, nemlig 
Klipperne langs Stien mellem Ejde-Kirken og Molen paa 0ster0. Jeg 
kan ikke tro, at en saa let kjendelig og iojnefaldende Mos vilde 
vajre undgaaet min Opmjerksomhed, hvis den havde vseret hyppig. 

11* 



164 

Element. Paa den sumpede Brsekke nedenfor Skraaningen 
fandt jeg en meget kraftig, r0dbrun Form af AnMystegium 
sarmentosum, blandet med ligesaa kraftig A. scorpioides af 
samme Farve. Hjemvejen gik over Trangisvaag. 

Den lite Maj tog jeg med Borgesen i Baad til 
Frodebo. Jeg gik i Land lidt V. for Bygden og kom ind paa 
en noget kuperet Lynghede. Sphagnum teneUum og Cam- 
pylopus atrovirens vare hyppige, men sidstnsevnte, som overall 
paa Fseroerne, steril. Derimod fandt jeg fruktificerende 
Campylopus fexuosus og Cephalozia bicuspidata. 

Den 12te Maj. Exkursion til Sydsiden af Dalen V. for 
Trangisvaag. B0en ved Trangisvaag er meget mosgroet. 
.Polytrichuni commune og alpinum, Astrophyllum hornum og 
Thyidium tamariscifoUum fandtes her i rigelig Maengde mellem 
Grsesset og paa Groftekanterne voxede f. Ex. Folytrichwn 
nmmm, Nardia sccdaris og crenulata. Pohjtriclmm nanum 
er en eegte Boplante og fmdes kun sjeldent i Udmarken eller 
Haugen, hvor Polytrichum subrotundum derimod er almindelig 
og gaaer op til en Hojde af 5 — GOO M. Syd for Elven, som 
gjennemstrommer Dalen og lober ud i Trangisvaagfjorden, 
fulgte jeg en Sti V. paa over eng- og kjaeragtige Strgekninger 
langs Elvbredden. Nserved Broen over Elven voxede Cepha- 
lozia bicuspidata paa den fasttrampede, terveagtige, lidt sand- 
blandede Bund. Fra Toppen af 0rnefjeld havde jeg mod 
V. seet ned i en bred Indssenkning paa N.-Siden af det hoje 
Fjeld, som skiller Famien fra Trangisvaagdalen. 0, paa 
skraaner denne Indseenkning jevnt op mod 0rnefjeld og 
Skardet, hvorover Vardevejen gaaer til Famien, men S. paa 
begrsenses den i en Hojde af en 350 M. af lodrette Basalt- 
vsegge, medens den er aaben mod N., hvor ogsaa Elven som 
dannes i den falder ned i Trangisvaagdalen over og mellem 
Klipperne af den nederste Hammer. Jeg forlod Elvbredden 
og gik over hede- og kjseragtige Strsekninger op langs Faldet 
til Indssenkningen, som begynder i en Hojde af c. 150 M. og 
skraaner med faa Afsatser amfiteatralsk op mod de morke 



165 

Fjelde i Baggmnden. Vegetationen var kjaeragtig, pletvis 
med SphcKjnum og Hylocomier; neesten overall, baade paa 
vaade og torre Steder, bredte Grimmia hypnoides sig. 1 en 
fiigtig Lavning, c. 500 M. oppe, traf jeg ferste Gang den 
atlantiske Halvmos Pleurozia purpurea i Selskab med Grimmia 
hypnoides, Campylopus atrovirens, Sphagnnm tenellum o. fl. 
1 Neerheden voxede Mastigophora Woodsii sparsomt mellem 
andre Mosser. 1 300 M. Hojde noterede jeg paa fugtig Bund 
med spredte store og smaa Sten folgende: 

Paa Jord: Oligotrichum incurvuni. 

Anthelia julacea, Breutelia chrysocoma. 

rigelig med Frugt. Andreaea alpma, c. fr. 

Grimmia hypnoides. FruUania Tamarisci. 

Hylocomimii loreum. Diplophyllum albicans. 

— proliferum. Nardia scalaris. 
Polytrichum juniperinnm, $. 

— pilosum. P^^^ Sten: 

— alpinum. Grimmia elliptica. 

— subrotundum. — fascicularis. 
Campylopus Schwartzii. Andregea petrophila. 



Hist og her voxede noget Graes og Carex samt enkelte 
Selaginella spinosa. Den 0verste Del af Dalen skraanede 
stejlt op mod den overste Hammer og bestod af lost Basalt- 
grus og store og smaa nedstyrtede Blokke med meget fattig 
Vegetation. Et enkelt Sted voxede Sphagnnm quinquefarium. 

Saadanne Indseenkninger (Fseringernes „bottnar") som 
den her skildrede ere almindelige paa Faeroerne, om end af 
meget vexlende Storrelse og Vegetationsforhold. Vende de 
mod N. eller V. og derfor ere mere fugtige paa Grund af 
sparsomt Solskin, er Fanerogamvegetationen mere tilbage- 
trsengt og Mosserne dominerende. Paa 0.- og S.-Siden af 
Fjeldene er Forholdet gjerne omvendt. Hojden over Havet 
har selvfolgelig ogsaa stor Indflydelse. Man kan passende 
inddele dem i to Slags, nemlig med og uden So i Bunden, 
hvilket i Reglen har en ikke ringe Indflydelse paa Vege- 
tationen, Til forste Slags horer Kvanhaiigen paa N.-Siden 
af Sudero (se Pag. 158) og Dalen N. for Famien (se Pag. 161). 



166 

Oftest ere de dannede saaledes, at den nederste Hammer ud 
mod Dalen eller Havet er forholdsvis hej og undertiden be- 
tydelig h0Jere end den indenfor liggende Klippebimd. Den 
vil da daemme op for det fra Fjseldet nedlobende Vand, som 
vil samle sig til en lille S0. Det nedskyllede Sand og Grus 
vil efterhaanden fylde op og maaske tilsidst bringe Soen til 
at forsvinde. Er Hammeren derimod ikke hojere end det 
indenfor liggende Terrsen, trseffer man en Indssenkning uden 
S0 og med terrasseformet opstigende Bund, saaledes som 
den nylig skildrede. At Klippebunden ogsaa der, hvor der 
er So, er terrasseformet, er vel sandsynligt, men den er i 
saa Fald skjult dels under Seen , dels under de nedskyllede 
Sand- og Grusmasser, som i Reglen danne en svagt skraanende 
storre eng- eller kJEeragtig Strsekning mellem Soen og Fjeldet. 
Soen ligger saa godt som altid taet ved Randen af Ind- 
saenkningen. Undertiden traeffer man en Kombination af 
disse to Indseenkningsformer , idet Indsaenkningen kan vaere 
saa stor og med Terrasser saa h0jt op, at kun den laveste 
Del er daekket af Vand og Jord. Er der ingen So, vil der i 
Reglen ingen Betingelser vaere for Dannelsen af sterre Eng- 
eller Kjgerstraekninger, og de overalt fremspringende Klippe- 
afsatser og Flader ville foraarsage en ganske anden Vege- 
tation, med flere xerofile Bestanddele. (Om Vegetationen i 
saadanne Indsaenkninger se ogsaa Pag. 178 og 183). 

Den 14de Maj afrejste Borgesen og jeg med Post- 
dampskibet „Thyra" til Klaksvig paa Bordo, hvor vi gik i 
Land om Morgenen den 15de. Om Eftermiddagen bestege 
vi det ligeovenfor Bygden Klaksvig liggende Fjeld, Klakkeu, 
der danner N.-Enden af den Halvo, som Bygden ligger paa. 
Paa Opvejen fandt jeg Sphagnum teres og quinquefarhim, 
Sphaerocephalus turgidus (c. 100 M. oppe) og pahistn's og 
Hyoconiium fiagellare. Oppe paa Klakken var Vegetationen 
for storste Delen Graes- og Mosmark med smaa nogne, 
grusede Straekninger. Enkelte Steder, hvor der ved saadanne 
Gruspletter fandtes Mospuder, saerlig af Grimmia ericoides, 



167 

vare de fuldstasndig afslidte og sorte paa deres Vestside, men 
frisk grenne paa den anden Side. Klakkens Top er en lang, 
smal Kam, 415 M. o. H. og er dsekket af Gnmmia, sserlig 
hijpnoides, hist og her blandet med ericoides. Af andre 
Mosser noterede jeg Polytrichum subrotundum og alpinum, 
Webera sessilis , Nardia scalaris og Anthelia nivalis. Af 
Fanerogamer bemaerkede vi f0lgende: 

Empetrum nigrum. Saxifraga caespitosa, 

overvejende. Alchemilla alpina. 

Thymus Serpyllum, var. Polygonum viviparum, forma. 

Loiseleurea procumbens, Silene acaulis, i Knop, 

i Blomst. hist og her. 

Salix lierbacea, $, rigelig. Vaccinium Mytillus, sparsom. 

Saxifraga oppositifolia. Oxyria digyna, sparsom. 
i Blomst. 

Desuden fandtes enkelte spredte Exemplarer af Lijcopo- 
dium alpinum og paa Sten de overall almindelige Mosser 
Andrecea 'petrophila og Grimmia fascictdaris. Fra Toppen 
havde vi et prsegtigt Panorama af de omgivende Fjelde og 
0er, navnlig N. paa, hvor Kalso log sig prsegiig ud med sin 
Rsekke af nseslen ligehoje og ligeslore, pyramideformede 
Fjelde. 

Den IGde Maj. Aaeriie er en lille Bygd paa Veslsiden 
af Bordo, ved Sydenden af del smalle Haraldssund. Vi lode 
OS ro derhen, da Borgesen vilde skrabe og jeg imens 
unders0ge en Indsaenkning i Fjeldel ovenfor Bygden „Strand", 
som ligger omlrenl ^'4 Mil nordligere. Vi gik i Land ved et 
lille Vandlob i Boen ved Aaerne, og jeg benyttede her Lejlig- 
heden til at notere, hvilke Mosser der fandtes i og ved Vand- 
lobet og paa den dyrkede Jord i Nasrheden, indlil en Hojde 
af c. 10 M. o. H. De vare felgende : 

Polytrichum alpinum. Campylopus atrovirens. 

Gatharinea undulata. Anisothecium squarrosum, 
Astrophyllum punctatum. forma. 

Bryum iDallens. Ceralodon purpureus. 

— alpinum. Thyidium tamariscifolium. 

Philonotis fontana. Amblystegium sarmentosurn. 

Blindia acuta. Hypnum rutabulum. 



168 

Hypnum rivnlare. Diplophyllum albicans. 

Sphagnum Gravetii. Nardia scalaris. 
Gephalozia diYaricata. — crenulata. 

— bicuspidata. Marsupella emarginata. 

Lophocolea bidentata. Pellia Neesiana. 
Martinellia undulata. 

Fra Aaerne gik jeg langs den temmelig golde, grusede 
og stenede Fjeldside , i en Hojde af en 100 M., N. paa og 
ind i Dalen ovenfor Strand, men den besvserlige Vej, jeg 
havde valgt, havde sinket mig saa meget, at jeg kmi kmide 
opholde mig her en Timestid. Dalen var en Indssenkning 
uden S0, med h0je, stejle Fjselde i Baggrmiden og en Elv i 
Midten, som rigeligt naeredes af talrige smaa Vandlob og 
den meget vaade, kilderige Bund. En Del Sphagnum fandtes 
paa Sydsiden af Elven, 200 M. oppe. Jeg noterede 7 Arter: 
Sphagnum angustifoUum, ruhellum, subnitens, teres, Gravetii, 
quinquefarium og papillosum. H0Jere oppe i Dalen (c. 300 M.) 
voxede i en lille Hulning i Jorden noer Elven, omkring Ud- 
l0bet af en Kilde, den sjaeldne Metzgeria hamata , i Selskab 
med store Puder af Plagiothecium undulatum og Pterygo- 
phylliim liicens. Paa Tilbagevejen til Aaerne gik jeg Isengere 
nede, nser Kysten, c, 30 M. o. H., hvor Skraaningen var 
graesklsedt, med indblandede Bellis og Polygala depressum. 

Den 17de Maj. Exkursion til Graverdalen ved Ojerdum. 
Ejdet og naermeste Omgivelser mellem Klaksvig og Bordovig 
er tset bebygget og stserkt opdyrket. Grsesset stod tget, men 
endnu kort i den vaade Bo, og langs Vandlobene prangede 
Caltha palustris i fuld Blomstring. I Graverdalen, som gaar 
op lige 0. for Gjerdum, noterede jeg fra Kysten og til 12 
Meters Hojde o. H. omtrent 70 Mosarter, hvoriblandt Onco- 
phorus Wahlenbergii c. fr. , hvilken Slsegt ikke tidligere er 
funden paa Fssroerne^). Jungermannia bantryensls voxede 



') Simmons (1. c. 1897) mecldeler sit Fund af Cynodontium virens (On- 
cophortis virens). 



169 



rigelig neer Elven. Dalen er bred og vender mod S.V. og S., 
mod 0. og N. beskyttet af hoje Fjelde. Eiven, som gjennem- 
str0mmer den, danner flere Fald over de ret h0je Afsatser, 
Klipperne i dens Leje ere tset beklsedte med Limnobier, isser 
ochraceum, Bryum aljnnuni , Hi/piium rivulare o. fl. H0jt 
oppe i Dalen, nser Randen af de omgivende Fjelde, var 
Grimmia patens almindelig og c. 375 M. oppe paa Nordsiden, 
i et temmelig fladt, snmpet Terrten, fandtes blandt flere 
Tuer en 5 Meter bred og i Midten 34 Gtm. hoj Sphmjnum- 
Tne, som bestod af Sphagnum cymhifoUiim og S. rubellum, 
blandet med Eriophonim anyusfi folium, Calhma og Jmiciis 
squai-rosus. Grunden til, at jeg netop noterede Planteveexten 
i denne Tue kommer af, at det paa Fseroerne ligesom ellers 
i Nordeuropa er Arter af Cymbifoliwn- og AcutifoUnm-Gvnppen, 
nemlig S. cymbifoliinn, centrale, imhricatum, medium, rubellum 
og fiiscum, som i forste Rsekke give Anledning til Dannelsen 
af fastere Partier i Moser og paa anden sumpet Bmid. 
Dettc skyldes uden Tvivl deres betydelige Evne til at danne 
kompakte Tuer og Utiibojelighed til at udvikle l0se, flydende 
Vandformer, i Forbindelse med, at de ere i Stand til at 
trives paa mere sumpet Bund end de andre Arter med 
lignende Egenskaber. Naar derfor deres Sporer fores ud over 
sumpede Straekninger og de ikke netop falde i dybt Vand, 
ville de i Reglen vnere i Stand til at udvikle sig videre, 
voxe lige i Vejret og slutte sig sammen i tsette Tuer, medens 
muligt omgivende Arter af Subsecundum- og Cuspidatum- 
Gruppen ville paavirkes af den rigelige Vandmsengde og gode 
Plads og strax give efter for deres losere og mere flydende 
Tilbojeligheder. St0v og Sand, som af Vind og Vand fores, 
ud over Terrsenet, vil blive hsengende i de taette, faste Tuer, 
og Fugle og andre Dyr ville opholde sig paa deni og gode 
dem. Fro af Juncus, Carex, Calluna o. a. spire formentlig 
let her og disse Planter overbevoxe efterhaanden den hojere 
Del af Tuen, medens Sphaynum- Arievne brede sig i Udkanten. 



.170 

Paa denne Maade ere sikkert mange storre og mindre Tuer 
paa sumpede Steder opstaaede^). 

Den 19de Maj. Vi afrejste fra Klaksvig om Morgenen 
med den lokale F8er0damper „Smiril". Damperen anlob 
Fttglefjord, hvor vi gik i Land og jeg gik op langs Elven, 
som N. fra falder ud i Fjorden gjennem Bygden. Paa en 
Klippeblok fandt jeg her Weissia americana. Vi rejste videre 
med „Smiril" til Fuudiuggjov paa Nordenden af Str0m0. 
Paa Vejen havde vi det prsegtige Skue af Kalso med sine 
mange Toppe og navnlig Troldenses, som haevede sig mork 
og truende op af Havet paa Nordenden af 0en. Vi lode os 
saette i Land i den prsegtige Gjov ved Fundinggjov. Under 
Opstigningen fra Gjoven samlede jeg Marchantia polijmorpha 
paa Jord mellem Klipperne. Borgesen unders0gte Alge- 
vegelationen i Gjoven og gik med nSmiril" om til Funding- 
fjord, medens jeg gik derhen over Land. Fra Fundinggjov 
strsekker sig en bred Dal en Mils Vej op mod Slattaratindur, 
gjennemstrommet af en vandrig Elv, hvis Stene, i al Fald i , 
dens nederste Lob, vare tset bevoxede med Ambhjstegium 
ochraceum, Grimmia apocarpa var. rivularis, Fontinalis gra- 
cilis, Hijpnum rusciforme o. fl. Den korte Tid, jeg havde til 
Raadighed, tillod mig ikke at unders0ge Vegetationen nsermere. 
Nser Bygden fandtes langs Elven ret frodige smaa Eng- 
straekninger , hvorimod den ovrige Del af Dalen gjorde et 
temmelig ensformigt og goldt Indtryk. 

Den 20de Maj. Fra Fimding gik vi Sonden om Slat- 
taratindur til Eide paa N. V.-Enden af 0ster0. Vejret var 
koldt og Snebyger havde om Natten klaedt Fjeldene hvide 



') Ftenomenet er ganske almindeligt i vore hjemlige Hajngesfeksmoser, 
hvor man i Afstand strax faaer 0je paa de opragende med Erici- 
neer bekljedte Tuer, og kommer man hen til en Tue, vil det saa 
godt som altid vise sig, at den bestaaer af een eller flere af oven- 
nsevnte Sphagnum- kvi%v, medens den flade Del af Mosen er dfekket 
af Amblystegier, Sphagna subsecunda og cuspidata, Sjjhagnuvi teres, 
subnitens o. a., blandet med enkelte Carices, Scheuchzeria , Erio- 
j^liorum aljnniini o. a. Fanerogamer. 



171 

helt ned til 300 M. o. H. Vi travede derfor i et tyndt Lag 

Sne, da vi kom noget op i Haugen, men den forsvandt dog 

op ad Formiddagen, og da vi naaede Skardet, var det snefrit. 

Oligotrichum var almindelig her, men kun et Sted fandt jeg 

den med Friigter, som endnu vare gronne. 

Paa „Hvilestenen" , en stor Klippeblok V. for Slattara- 

tindur, c. 200 M. oppe, stod Vaccinium Myrtillus i fuldt Flor, 

i Selskab med PolydocUum rulgare. Egnen ved Eide horer 

til de smukkeste paa Fseroerne. Set fra H0Jderne S. fra i 

det smukke Foraarsveir, dannede den et af de venligste og 

mest smilende Landskaber jeg saa heroppe. I Forgrunden 

Lid til Sundet laa Bygden taet sammenpakket, med sin smukke 

nye Kirke. Til hojre saa vi ud over Eidet med de frodig- 

gr0nne Enge med Striber af gule CaWia langs Grefterne og 

de smaa Soer i Midten. Bagved hsevede Fjeldet „Kodlen" 

sig h0jt over Bygden, og til venstre ud over Sundet steg 

Nordstromos solbeskinnede gulgr0nne Skrasnter hojere og 

hojere op, hist og her hvidpudrede af nyfalden Sne og i det 

Fjerne kronede af enkelte graa Kamme og Toppe. Storst 

Liv i Billedet gav dog det dybe graablaa Sund, med sin 

Munding indrammet af „Kodlen" og de hoje, stejle Kyst- 

klipper ved Tjornevig. Samme Dag gik vi langs de gronne 

Enge til Bugten paa den anden Side af Eidet. Som nsevnt 

fmdes der paa Eidet et Par Smaasoer, hvoraf den storste 

ligger ud til denne Bugt, som kaldes ^Molen" og kun er skilt 

fra den ved en lav Tange af ophobede og opskyllede Sten 

og Grus. Tangen var til Dels grassklsedt, med spredt Be- 

voxning af Armeria maritima. Jeg noterede her folgende 

Mosser : 

Paa Jord og Grus mellem Amblystegium polygamum. 
Stenene: Hypnum Stockesii. 

Bryum capillare. 

— pallescens. P^^ Stenene: 

Pottia Heimii. Weissia phyllantha. 

Philonotis fontana. Grimmia maritima. 

Ceratodon purpureus. Hypnum sericeum. 
Amblystegium stellatum. 



172 

Paa Strandklipperne blomstrede Cochlearen rigeligt og i 
Haiigen tset ovenfor fandtes Saxifraga oppositifoUa, nu nsesten 
afblomtret, hvorimod Saxifraga ccespltosa stod fuld af Knop- 
per og Silene acaulis prangede med sine rode Tuer. Af 
Mosser vare Mollia tortuosa og Radula Lindhergii alminde- 
lige og paa Klippebimden i Elvlejeme voxede Fontinalis 
gracilis i stor Msengde. Paa Jord under en Klippe ved en 
lille'Elv voxede en Del FegateUa conica ?. Den atlantiske 
Saccogijna viticulosa bredte sig rigeligt mellem Grsesset paa 
en Nordskra3nt neer „M0len". 

Den 22de Maj besogte jeg Omgivelserne af en lille So, 
som ligger i Haugen lidt S. for Eide. Soen bar sit Aflob 
tset ved Eide, iid over Hammeren, lidt fra Kysten, hvor det 
danner et lille Fald. Vejen til Faldet gik over hede- og 
kJEeragtige Strsekninger. Klipperne i og ved Faldet frembode 
intet af sserlig biteresse. Paa V.- og S.-Siden af Soen var 
Lyngen mere tilbagetreengt og Grsesset dominerende. Iseer 
ved 0stenden, hvor Tillobet havde aflejret en storre, flad, 
sandet, til Dels kjasragtig Strsekning. Vandlobet var reguleret, 
til Dels ogsaa Sletten, vistnok for at ophjgelpe Grsesset, som 
dog knn delvis var af god Beskaffenhed {Festuca, Aira), storre 
Streekninger vare altfor blandede med Carices og Juncus. 
Pletvis var Jorden bar, med enkelte Mosser, hvoriblandt smaa 
Kolonier af Splachnum pedunculatum og paa vaadere Steder 
store Puder af Hyocomium flagellare. 0st for Soen, c. 300 
M. o. H. , voxede paa et fugtigt Terrsen i den grsesklaedte 
Skraaning, flere Sphagnum- kviev , hvoriblandt S. quinque- 
farium, teres og angusUfoUum. Ptilid'mm ciliare var hyppig. 
Hjemvejen lagde jeg lige N. paa, gjennem en kjseragtig Lav- 
ning langs Foden af Slattaratindur og til venstre en Hede- 
straikning, stasrkt blandet med smaa Moser og Kjserstrsek- 
ninger. Paa vaad Bund samlede jeg her Pohjtrkhum com- 
mune. Sphagnum tenellum (almindelig), Fissidens adiantoides 
og et enkelt Sted PterygophtjUum lucens. Paa mere tor Bund 
vare Polytrichum pilosum og Grhmnia elliptica almindelige. 



173 

Den 23de Maj besteg jeg Slattaratiud. Jeg fulgte forst 
Fimdingvejen og gik derpaa i nord0stlig Retning op til en 
Indsaenkning paa V.-Siden, c. 400 M. oppe. Her var en tarve- 
lig Graesvegetation , men Mosserne trivedes desto frodigere. 
Bl. a. fandt jeg her den for 0erne nye Hylocomium umbratum 
og den hidtil kun af Lyngbye fundne Climacium dendroides ^). 
En af de hyppigste var Sfereodon calUchrous. Indsaenkningen 
skal tidligere have vaeret langt rigere paa Gra^sbevoxning, 
men et Jordskred fra Fjeldet under Slattaratind skal have 
fyldt en stor Del af den med Sten og Grus. I en Hojde af 
c. 500 M. begyndte Ranunculus glaciaUs at vise sig, og noget 
h0jere oppe var den almindelig og i fuld Blomstring i det 
lose Grus paa Fjeldskraaningen. Flere Steder var Gruset 
faestnet af Mos og andre Planter, isaer ved de smaa Vand- 
teb, som hist og her sivede ned. De hyppigste Mosser paa 
saadanne Steder vare Dicranum falcatum og Starkei, begge 
med Frugt ; af andre vil jeg naevne Dicranum molle og albi- 
cans^ Cainpi/lopiis Schimperi, Sphaerocephalus turgidus, Pohlia 
albicans var, glacialis og Martinellia subalpina. Conostomum 
tetragonum og Cecia concinnata vare hyppige fra 550 M. til 
Toppen. Toppen er flad og kun en Snes Skridt bred, daekket 
over det hele af Grimmia hijpnoides^ meget sparsomt blandet 
med enkelte andre Mosser og med Cetraria {islandica'^) og 
Salix herbacea. Paa Grund af en skarp Nordenvind var der 
bideHde koldt og isaer lige nedenfor paa Nordsiden, hvor 
Khpperne vare behaengte med Istapper og Mosserne stiv- 
frosne. Jeg skyndte mig derfor ned efterat have indsamlet 
Prover af Grimmiataeppets indblandede Arter. De vare: 

Jungermannia orcadensis (ogsaa funden her af Feilberg). 

— quinquedentata. 

Ptilidium ciliare. 

Diplophyllum albicans var. purpurea. 
Nardia scalaris. 
Polytrichum alpinum. 
Conostomum tetragonum. 



1) Simmons (1. c. 1897) fandl den i 1895 paa Nols0. 



174 

Dicranum Starkei. 
Grimmia ericoides. 

— fasciciilaris. 
Amblystegium uncinatum. 
Hylocomium loreum. 

Ved Nedstigningen fandt jeg i c. 500 M.s Hojde, paa et fug- 
tigt Sted under en Klippe, en stor Pude af den for 0erne 
nye Astrophyllum medium. 

Den 25de Maj, 2den Pintsedag, afrejste Borgesen og 
jeg i Baad til Thorshavn. Det var min Hensigt, under mit 
Ophold i Eide, at lade mig ro over til Tjornevig, for derfra 
at foretage en Exkursion til Fjeldene N. for Saxen, men jeg 
maatte desvserre opgive det, paa Grund af den vedvarende 
staerke Nordenvind, som vanskeliggjorde Landing paa denne 
udsatte Brsendingsplads. Paa Grund af Vejret maatte vi op- 
saette Afrejsen til om Eftermiddagen , hvorved Tiden blev 
saa knap, at et Ophold paa den lange Vej gjennem Sundet, 
for at foretage Undersogelser, umuliggjordes. Vi naaede forst 
Thorshavn Kl. 9 Aften. 

Den 27de Maj. Vi afrejste med „Smiril" til Midvaag 
paa Vaago. Om Eftermiddagen undersogte vi de sandede 
Omgivelser af Bugten og forefandt en ret frodig Vegetation 
af Elijmus arenarius, Halianthus jjeploldes og Carex incurva. 
Herfra gik vi til Servaagsvandet. Haugen, som vi kom igjen- 
nem, havde den saedvanlige Vegetation af Ccdluna, Erica 
cinerea^ Narthecium, enkelte Carices og Gramineer, Polygala 
depressum o, s. v. ; af Mosser vare Diplophyllum albicans., Poly- 
trichum pilosum og subrotundum og Nardia scaJaris aim. 

Den 28de Maj. Opad Dagen gik jeg til Baasdalafaldet 
ved Sydenden af Sorvaagsvandet. Vandet fra Soen falder 
her, efter et kort Lob paa et Par Hundrede Meter over 
Klippebund og lose Blokke, nsesten lodret ned i Havet fra en 
Hojde af henved 30 M. Dette Fald skal, saavel i Henseende 
til Vandmasse som Hojde, vsere det storste paa 0erne, og 
selv om det er forholdsvis ubetydeligt, for|;i0jes dets Virk- 
ning af de nogne og bizarre Klippeformationer, som omgive 



175 



det, og ved at det styrter lige ned i Braendingen ved Foden 
af de lodrette Kystklipper. Paa de omgivende Klipper fandtes, 
som overall paa Fseroernes Kystklipper, Grimmia maritima 
og Weissia phijllantha v stor Maengde. Af Blomsterplanter 
saas kun Armeria maritima. Naermere Sorvaagsvandet 
fandtes blandt Graes Taraxacum og Armeria, en Del Pottia 
Heimii, Brytim capillare o. a. Anagallis tenella, som er an- 
givet herfra, saa jeg ikke. Borgesen kom senere i Baad 
over Soen, men Vejret blev nu saa regnfuldt og taaget, at 
vi foretrak at vende hjem snarest muligt. I S0rvaagsvandet 
saa vi ingen Vegetation, men paa Klipperne langs Vestsiden 
var den ret frodig med Bregner, Liizula maxima og Rho- 
diola i store Buske. 

Den 29de Maj. Exkursion til Rensatiudur. Borgesen 
rejste om Morgenen til Kvivig og Kl. 10 bred jeg op, led- 
saget af Sojdemand Jens Vang, for at bestige Rensatindur; 
saaledes kaldes Toppene af det Fjeld, ved hvis Fod Mid- 
vaag ligger. Vi gik op gjennem Haugen i nordlig Retning 
til den lavere sydvestlige Del af Fjeldryggen og fulgte der- 
paa denne opover, Fjeldet straekker sig fra S.V, til N. 0. 
med en hoj, smal og dybt takket Kam. Den ngestsidste Top 
i nord;3stlig Retning er den hojeste og naaer henved 700 M. 
o. H. Vegetationen i Haugen nedenfor Fjeldryggen frembod 
ikke noget af saerlig Interesse. I en Hojde af 300 M. be- 
gyndte Conostomum tetrago)ium at vise sig, men uden Frugt, 
og Sihhaldia procumbens var almindelig. Fjeldryggen var i 
sin lavere Del griiset og stenet, med meget spredt Vege- 
tation, hvoriblandt en Del blomstrende Ranunculus glacialis. 
Saxifraga ccespitosa stod i Knop, rigelig befaengt med Cceoma 
Saxifragce. Hojere oppe begyndte Grimmia ericoides at 
blive almindelig og blev tilsidst dominerende. Ligesom paa 
„Klakken" vare Puderne afslidte og sorte paa deres Vestside, 
men friske paa 0stsiden. Hist og her afbrodes Grimmia 
mcoiV^es-Tgeppet af storre Pletter af Grimmia hypnoides og 
Antitrichia curtipendula, og paa Topklippernes Sider, i Revner 



176 



og under fremspringende Klipper, fandtes en interessant og 
forskjelligartet Mosvegetation , hvoriblandt f. Ex. Bazzania 
tricrenata, Herherta adunca, AntJielia nivalis^ Cesia concin- 
nata, Sphaerocepkalus turgidits, Dicranum molle og fulvellmn, 
Anoectangmm lapponicum og Moiigeotii , Amblystegium unci- 
natum og sarmentosum. Vi stege ned paa Vestsiden til en 
Hojde af 300 M., hvor et sumpet Terrasn frembed adskilligt 
af Interesse. Her fandtes f. Ex. Pleurozia imrpurea, Mylia 
Taylori, den praegtige, guldgule Campylopiis Schwartzii og 
store sortgr0nne Puder af Campijlopus atrovirens. Paa Hjem- 
vejen V. om Fjeldet, i samme Hojde, fandt jeg Jungermannia 
orcadensis , som voxede spredt og sparsomt mellem Hyloco- 
mier, Bazzania tricrenata og Nardia Carringtonii paa Syd- 
siden af et Bsekleje. Grimden var overalt fugtig og fuld af 
smaa Vandlob, som dels kom ned fra Fjeldet, dels vseldede 
ud af Skraaningen. Grses og Carex, Hylocomier og Isofhe- 
cium tenuinerve vare dominerende, og ved Kildevaeldene 
prangede PhUonotis fontana omkap med store morkerode 
Tuer af Martinellia undidata. 

Den 31te Maj. Den Dag vilde jeg egentlig have anvendt 
til en Myggensestur , men ved min Ankomst til Sorvaag fik 
jeg at vide, at det ikke lod sig gjore, da Br^ndingen var 
for stserk. Jeg bestemte mig saa for en Isengere Exkursion 
til Nordsiden af Vaago, over mod Vigmii og Fjatlavandet. 
Fra Sorvaag gik jeg N. paa op gjennem en Dal og derfra 
V. paa langs Nordsiden af Fjeldet, hvor Vegetationen var 
sparsom, for storste Delen Mos i storre og mindre Pletter. 
Sedum villosum var hyppig paa den grusede, vaade Bund, 
men endnu ikke i Blomst. Af Mosser herfra fortjener at 
nsevnes smaa, rigt fruktificerende Tuer af Dicranum fidvellum. 
Et Skard oppe paa Fjeldet var en naesten vegetationslos 
Grusflade; hist og her fandtes en enkelt Tue af Saxifraga 
ccespitosa eller kvarterh0je isolerede Rester af Graesbeklsedning 
med nogle Armeria marititna, ellers var alt ligesom fejet 
bort. Det er ikke sjeldent paa Fjeldhalse eller Skard at 



177 



trseffe saadanne ode, grusede Strsekninger , der uden Tvivl 
skylde Vinden deres Negenhed. At domme efter de isolerede 
Rester af Grsesbekla&dning , synes det som om flere af disse 
Lokaliteter tidligere have vseret dfekkede af en tilmed taet 
og kraftig Vegetation. I Virkeligheden traf jeg ogsaa paa 
mangfoldige Skard og Halse en taet Plantevaext, isser be- 
staaende af Gr«s, Carex og Mos, navnlig Hylocomier og 
Grimmier {ericoides og hypnoides). Det er derfor sandsynligt, 
at dette Taeppes Modstand brydes ved at det, af en eller 
anden Grand, faaer et Hul paa den vaerste Vindside; Vinden 
kan da efterhaanden faa Bugt med hele Plantedaekket. I 
denne Forbindelse kan anfores, at Fseroerne mangle mange 
af de i Europa ellers almindelige sandbindende Mosser. Til 
de vigtigste af disse hore enkelte Polytrichum-kviev, og saa- 
danne findes paa Fsereerne i rigelig Maengde, navnlig Arterne 
P. pilosum og aljnnum , som ogsaa gjore god Fyldest, hvor 
de kunne. Men dernied ere vi ngesten ogsaa fserdige. De 
ovrige mangle enten eller ere saa sjeldne, at de neppe 
spille nogen RoUe. Ceratodon purpurens og enkelte Bryunt- 
Arter have nogen Betydning, og af ellers ikke eller under- 
ordnet' sandbindende Mosser optra^der den allestedsna^r- 
vserende Nardia scalaris og bidrager uden Tvivl i ikke ringe 
Grad til at fsestne den lese Grusbund. 

Mit forelobige Maal var et af Bofjeldene ^Sualdausl'jeld", 
hvis Top naaer en Hojde o. H. af 618 M. Den overste Del 
af Fjeldet er bred og svagt hvailvet, uden fremspringende 
Klipper, men stenet og gruset Fjeldmark med meget fattig 
Vegetation. Ranunculus glacialis prydede ogsaa her de ede 
Strsekninger. En stserk Hagelbyge, efterfulgt af Sne, deekkede 
i faa 0jeblikke Fjeldets Top, hvorfor jeg foretrak at stige 
ned til blidere Regioner. Gjennem en stejl Kloft naaede jeg 
Bunden af en dyb IndsBenkning tset S. for Vigum, c. 220 M. 
0. H. Paa S.-, V.- og 0.-Siden er den dsekket af de hoje 
Fjeldes na^sten lodrette Hamre, og nedenfor disse skraaner 
Terraenet stejlt ned mod Dalbunden, hvis Midte opfyldes af 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 12 



178 



en lille S0, „Kvilltjiuavau(let". Indssenkningen er aaben mod 
N.0., hvor S0en liar sit Afl0b ned til det over 100 M. 
dybere liggende Aflob fra Fjatlavandet. levrigt minder 
denne Indssenkning i mangt og meget om „Kvanhaugen" paa 
Sudero (Side 158). Ligesom der omgives Soen, paa de mod 
Fjeldene vendende Sider, af en flad Grsesmark, fm^et af 
enkelte Vandlob, dog var Indblandingen af Mosser storre 
her end der, over enkelte Straekninger absolut dominerende. 
Jeg noterede folgende: 

Polytrichum commune, rigelig. 

— alpininri, sparsom. 
Astrophyllum hornum, — 
Dicranum scoparium, hist og her. 
Grimmia hypnoides, rigelig. 
Thyidium taraariscifolium, sparsom. 

. Hylocomium loreum, rigelig. 

— proliferum, rigelig. 

— iDrevirostre, sparsom. 

Stereodon ciipressiformis var. ericetorum, hist og her, 
Diplophyllum albicans, pletvis. 
Martinellia gracilis, sparsom. 

Fanerogamvegetationen var overvejende samrnensat af 
Gramineer, med rigelig Indblanding af Potentilla Tormentilla, 
Rumex Acetosa og Galium saxatile; mere spredt fandtes 
Luzula maxima og Viola Riviniana og enkelte Steder smukt 
blomstrende Tiier af Silene acaulis. Jeg fulgte Kvilltjina- 
vandets Aflob ned til Dalen N. for Fjatlavandet. Fjatla- 
vandet eller Fjeldvandet er en temmelig stor S0, omtrent 
2 Kilom. fra Nordkysten og 2,8 Kilom. lang. Jeg fik dog ikke 
Lejlighed til at unders0ge den og dens naermeste Omgivelser, 
hvor fristende det end knnde va^re, da en Gjov i Fjeldet 
V. for Soen lagde Beslag paa min Tid. Det var den forste 
vegetationsrige Gjov jeg saa, men Tiden var for knap til, at 
jeg kunde notere alt, hvad den indeholdt af Mosser. I den 
Time jeg offrede paa den, noterede jeg dog c. 60 Arter, 
hvoriblandt vare Radula aqullegia, Nardia Carringtonii, 
Saccogyna viticulosa , Riccardia mtdtifida , Mastigophora 
Woodsii, Plagiochila spinidosa, Sphagnum quinquefarium, 



179 

Pohlia acuminata, Hi/locomiicm umhratum og Pterygophyllum 
Ulceus. Af Bregner saa jeg her, til Dels i stor Frodighed, 
Phegopterls poJypocUoides, Polypodium vidyare, Athijrium 
Filix foemina , Cystopteris fragilis og HymenophyUum pelta- 
tiim. Gjoveii, som kaldes Thorniaiise^jov, havde en vestestlig 
Retning, var ikke meget dyb og vel en halv Snes Skridt 
bred, altsaa tenimelig lys og liiftig. Den skraanede, som de 
andre af mig imdersegte Gjove, opad i Fjeldet og var dybest 
i den lavest liggende Del, hvor Vegetationen ogsaa var frodigst. 
(Mere om Gjovene se Side 191). 

Dalen, som straekker sig tvsers over Vaago fra Fjatla- 
vandet til Sorvaagsvandet, er overordentlig tset furet af smaa 
Vandi0b. Jeg fulgte V.-Siden og maatte uafladelig springe 
over Vandlobene, hvis Mellemrum vare kjaeragtige og ofte 
sumpede. Vegetationen bestod hovedsagelig af Eriophorum 
anyustifoliimi, Juncus sqnarrosiis, Varices og enkelte Grami- 
neer. Lyngplanter vare hyppige, men dog oftest af under- 
ordnet Betydning. 

Af Mosser maa isoer fremhseves den store Mfengde Pleu- 



rozia purpurea og Mastiyopliora, Woodsii, pletvis en Del 
Sphagnum, hvoriblandt S. Gravetii, rubellum, tenelhim og 
angustifolium. Omtrent midt imellem Fjatlavandet og Sor- 
vaagsvandet lindes Skjellet mellem disse Soers Tillob. Stedet 
var ikke meget hojere, men mindre vaadt, med fastere Bund 
og mere fremtrcedende Lyngvegetation. * I det Hele taget be- 
gyndte Lyngplanter at blive mere fremtrgedende i Vegetationen 
S.. f. Vandskjellet , uden dog at tage Overhaand for Isengere 
S. paa i Omegnen af Sorvaagsvandet. Den mellemliggende 
Del var for storste Delen Cyperacekjser , gjennemfurede af 
Vandlob , og delvis overstroet med smaa Hoje med deres 
saeregne Planteveext, hvoraf kan fremhseves Hylocomier og 
Ericineer. Exempelvis noterede jeg Vegetationen paa en af 
dem (100 M. o. H): Den havde en flad, 2 M. bred Top, med 
jsevnt skraanende Sider, saa at hele Hojens Diameter var 
c. 6 M. Paa Toppen fandtes Hylocomium squarrosum, 

12* 



180 

loreum og proliferum , Uypnum imrum , Stereodoti cupressi- 
formis var. ericetor'iim^ Polytrichum alinnum^ Dicratium sco- 
parium, Vaccinium Myrtillus og Potentilla Tormentilla. Paa 
Siderne: Eriophorum vaginatum, Vaccinium Myrtillus og 
uliginosum, Calluna, Empetrum, Hylocomium loreum, proli- 
ferum og parietinmn, Hypnum purum og Dicranum sco- 
parium, desuden spredt over hele Hojen et Par Carex-Arier 
og Gramineer, som dog vare for langt tilbage i Udviklingen 
til, at jeg kunde bestemme dem. Ved Nordenden af Sor- 
vaagsvandet trsede Fjeldene 0. og V. fra nsermere sammen 
og indsnaevre Dalen. Tillobet er her blevet en temmelig 
bred Aa, idet det bar optaget den betydelige Vandmsengde 
som kommer fra Vestsiden af Rensatindur. Soens Nordende 
er derved bleven opfyldt af udskyllet Grus og Sand og er 
nu en stor, fuldstsendig jsevn, kjseragtig Slette, langs hvis 
vestlige Side Aaen lober. Storstedelen af denne Slette er 
dsekket af Gyperaceer og Mos og derfor nsesten vaerdilos. 

Den Iste Juni. Med Baad rejste jeg om Formiddagen 
fra Sorvaag til Myggeuses , hvor jeg landede paa Vestenden, 
ved Bygden. For at komme tilbage samme Dag med 
gunstige Stremforhold over Myggena^sfjorden blev Opholdet 
paa 0en kun 4 Timer. Jeg satte mig for at naa den 
nsermeste af 0ens Toppe og derfra at soge ned paa Nord- 
siden og saa tilbage til Bygden. I Boen voxede Car ex crypto- 
carpa temmelig rigelig, men endnu neppe nok i Blomst. 
Den forste Del af Haugen var sumpet med fattig Vegetation 
og stserkt trampet af K0erne, derefter blev Bun den mere 
fast og dannede en svagt skraanende, kjseragtig Slette, 200 M. 
o. H. Vegetationen bestod her forst og fremmest af Erio- 
pihorum angustifoHum og Carex Goodenoughii. I dette Tseppe 
fandtes sparsomt Luzula maxima og en lille Form af Caltha 
palustris med smaa Blomst er .og Blade, desuden en Del 
Hylocomium, Polytrichum, Hypnum Stockesii, Pellia, Dicra- 
num scoparium og en Martinellia. Ovenfor denne Slette og 
indtil Toppen var Plantevcexten fattig og bestod hovedsagelig 



181 

af enkelte Carices og Gramineer. Naer Toppen fandt jeg 
Herherta adunca og Jungennannia porphyroleiica, Mollia tor- 
tuosa og viridula. 

Toppen, kaldet „Kleiven", er c, 515M. o. H., og da det 
maaske kan have Interesse at vide, hvad der findes paa dette 
isolerede Sted, noterede jeg alt, hvad jeg saa af Blomster- 
planter og Mosser. De vare, foruden et Par Carices og 
Gramineer, folgende : 

Salix herbacea. Armeria maritima. 

Thalictrum alpinum. Arabis petniea. 

Polygonum viviparum. Luzula multiflora. 
Silene acaulis. 

Mosserne vare: 

Polytrichum alpinum. Andretea petrophila, 

Spheerocephalus turgidus. Hylocomium squarrosum. 
Conostomum tetragonum. — proliferum. 

Bartramia ityphylla. Isothecium tenuinerve. 

Webera sessilis. Stereodon cupressitbrmis. 
Dicranum scoparium. — — var. ericetorum. 

— Starkei. — callichrous. 
Blindia acuta, Ptilidium ciliare. 
Grimmia hypnoides Anthelia nivalis. 

(overvejende). Martinellia gracilis. 

— ericoides. Diplophyllum albicans. 

— fascicularis. Jungermannia barbata. 

— elliptica. Nardia scalaris. 

— apocarpa. 

Med noget Besvaer .lykkedes det at finde en Nedgang paa 
Nordsiden til „Kolva(lal" , den mellemste af de 3 Indseenk- 
ninger paa Nordsiden af 0en, Indssenkningen horte til dem 
uden S0. Vegetationen ned ad Skraaningen var ret frodig, 
men stserkt fyldt med Mos. Desveerre var Tiden for knap 
til, at jeg kunde undersoge den neermere. 

Af Mosser noterede jeg: 

Lejeunea cavifolia. Martinellia undulata. 

Radula Lindbergii. Plagiochila asplenioides. 

Lophocolea bidentata. Jungermannia quinquedentata. 
Chiloscyphus polyanthos, — ventricosa. 

Riccardia multifida, Cesia concinnata. 

Anthelia julacea. • Pellia Neesiana. 



182 



Catharinea undulata. Anoectangium lapponicum. 

Fissidens adiantoides. Thyidium tamariscifolium. 

Astrophyllum undulatiim. Isothecium tenuinerve. 
Bryum ventricosum var. — myosuroides. 

Ditrichum flexicaule. Heterocladium heteroptemm. 

Dichodontium pellucidum. Stereodon callichrous. 

Pleurozygodon aistivus. Plagiothecium undulatum. 

I Vandl0b nser Bunden af Dalen voxede Fontinalis an- 
tiptjretica. Det var mig paafaldende, at jeg ikke saa Lyng- 
planter paa Myggenses, og Beboerne erkleerede paa min Fore- 
sporgsel, at saadanne ikke fandtes der. 

Aftenen fbr min Afrejse fra Vaag0 bes0gte jeg Kongs- 
bonde Hans Christoffer Joensen paa Ryg for at se 
bans Have, hvorom der gik stort Ry paa 0en. Haven ligger 
ved 0stenden af Vaaningshuset , paa Sydskraaningen ved 
Foden af Fjeldet og vilde derfor vsere meget generet af ned- 
sivende Vand, hvis Ejeren ikke ferst havde serget for at lede 
det bort, dels under og dels udenom Haven. Heri maa vist- 
nok soges Grunden til det gode Resultat, ban bar haft med 
Trajer og Buske, af hvilke navnlig Ribs, Solbser og Stikkels- 
bser trivedes udmserket. Sorbus aucuparia og scandica og 
enkelte Salix-Avier voxede ogsaa kraftigt, og desuden havde 
han fornylig fors0gsvis plantet enkelte Popler. Nogle Stauder, 
hvoriblandt den i f9er0iske Haver naesten uundgaaelige Fri- 
mula grandifiora og den fyldt- og hvidblomstrede Ranunculus 
acomtifolius , gjorde god Virkning. I det Hele taget gjorde 
Haven et sserdeles godt Indtryk, da alt var rent og peent og 
bar Praeg af Ejerens store Interesse for Havedyrkning. Men 
hvor megen Flid der end anvendes, vil det dog neppe lykkes 
at faa Trseer og Buske hojere end de omgivende Lseforhold 
tillade. Stormen vil her, sorn overalt paa 0erne, hvor Lse- 
forholdene ikke ere saerlig udmserkede, feje Trseer og Buske 
af i en Hojde af en 3 Alen over Jorden. Udenfor Have- 
gjserdet stod en Salix phylicifolia (^), som Hans Chri- 
stoffer Joensen for en Del Aar siden havde plantet ind 
fra Midvaags Hauge, hvor den voxede ved Udlobet af en 
Elv, omtrent niidt imellem Sorvaags- og Fjatlavandet. 



183 

Den 3dje Jiini afrejste jeg til Kvivig. Den 4de Juni 
foretog jeg en Exkursion til Gjoverbotteu , en Indsgenkning 
S. for Skjellingfjeldet. Denne Indsaenkning , som er aaben 
ud mod Vaagofjord, begrsenses mod N. af Skjellingfjeldet, 
mod S. af Fjeldet „Nigvan" og mod 0. af den lave Hals, 
som forbindei- disse to Fjelde. Den deles i ostvestlig Ret- 
ning af en dyb og smuk Gjov, i hvis nederste og dybeste 
Parti Havet naaer ind. Den 0verste Del, som jeg flygtigt be- 
sogte, husede en ret frodig Gjovvegetation. Som Exempel 
paa Vegetationen i en Indsaenkning uden So vil jeg her an- 
f0re nogle Optegnelser, som jeg foretog paa Stedet, idet jeg 
ganske ser bort fra Gjovvegetationen som noget for sig selv. 
Den yderste Del, ud mod Havet, var temmelig stejl, og forst 
i en Hojde af c. 40 M. bojede Terreenet indad og skraanede 
jflevnt op mod Foden af Fjeldene, som det flere Steder gik 
jgevnt ovei; i. Elven, som er uadskillelig fra disse Indsaenk- 
ninger, manglede heller ikke her, men fandtes kun et kort 
Stykke i den overste Del og forsvandt derpaa i Gjoven. 
Umiddelbart langs N.-Randen af Gjoven var Terrtenet hojere 
og dannede paa en Itengere Straekning ligesom en Void, 
mellem hvilken og Skjellingfjeld der var en Lavning. Fra 
de omliggende hojere Partier sivede noget Vand ud, gjorde 
Lavningen fugtig og enkelte Steder kjferagtig, samlede sig 
efterhaanden og flod ud over Skraaningen ned i Stranden. 
Hele Terrsenet, med Undtagelse af de aller vaadeste Steder, 
var dsekket af et taet Graestaeppe, dannet af Anthoxanthum 
odoratmn, blandet med lidt Carex GoodenougJiii og Nardus 
strictus. Hojere oppe (fra 75 M.) var Taeppet stserkt blandet 
med Grimmia hijpnoides. Spredt i Taeppet eller pletvis hist 
og her, voxede Fmguicula vulgaris, Plantago lanceolata og 
maritima , Potentilla Tormentilla, Orchis maculata , Bellis 
perennis, Luzula campestris og nmlUpora , Selaginella spi- 
nosa, Thymus Serpylhim var., Thalictrum alpinum, Viola 
Riviniana, Succisa pratensls, Hypericum pulchrum var., Vac- 
cinium Myrtill'us, Silene acaulis, Blechmim spicant og Poly- 



184 



gala deijyessum. I den fugtige Lavning fandtes ogsaa Narthe- 
ciu7}i, Juncus squarrosus, Scirpus ccesjntosus, Saxifraga stel- 
laris og Montia rivularis. Af Jordlichener saa jeg enkelte 
Steder eu Peltigera og en koralgrenet, stiv, gulbrun Art, som 
dannede smaa runde Pletter i Mosset. Af Mosser fandtes 
her en stor Msengde Arter, som det vilde f0re for vidt at 
opregne allesammen. Jeg noterede over 60 Arter fra Strand- 
klipperne og op til Fjeldfoden. De fleste vare sparsomme 
og fandtes kun paa Skraaningen ud mod Havet. Almindelige 
i Grsestseppet vare derimod folgende: Frullania Tamarisci, 
Di2)lophyllum albicans, Nardia scalaris , Grimmia ericoides 
og kypnoides , Folytrichum alpinum., Campylopus fragilis, 
Hyloconmmi loreum, Stereodon cupressiformis var. ericetorum 
og Thyidium tamariscifolium. Paafaldende er den store 
Rigdom paa Mosarter i Forhold til Blomsterplanter , nemlig 
over dobbelt saa mange. Og selv om man trsekker Strand- 
skraaningen fra, hvor Betingelserne vare bedre for Mosserne, 
men sikkert daarligere for Blomsterplanter, da mange af de 
opregnede ikke fandtes der, vilde Mosarterne dog vaere i 
Flertal. Dette er vistnok Tilfseldet overalt paa Fseroerne, 
udenfor de kultiverede Dele, eller hvor sneregne Forhold, 
f. Ex. saltholdig Bund, hindre Flertallet af Mosarter i at ind- 
fmde sig. 

Den 5te Juni. I Selskab med Hr. Pastor M a d s e n og to 
Faeringer fra Kvivig begave Bergesen og jeg os i Baad til 
Gjoverbotten , for at fejre Grmidlovsdagen paa Toppen af 
Skjellingfjeldet, 763 M. o. H. Vi steg op ad Sydsiden, som 
er forholdsvis let tilgsengelig. Paa Vejen fandt jeg CUnia- 
cium dendroides temmelig rigelig mellem Graes paa Skraaningen. 
Toppen er for Storstedelen deekket af et tykt Grimmia hyp- 
woirfgi'-Tseppe, hist og her aflost af G. ericoides, Hylocomier, 
Dicranum molle og flere af mere underordnet Betydning. 
Jungennannia orcadensis voxede her i Dicranum molle-Tuerne. 
I Hullerne laa endnn Sne. Paa den nordlige Del, ud mod 
Randen, havde der for 8 Aar siden vseret lid i Grimmia- 



185 



Tceppet, soni var fuldstsendig afbrsendt paa en niindre 
Strtekning. Som forste Nybyggere fandtes her kiin lidt Cera- 
todoii purpureus og Dicranoiveissia crispula, begge med Frugt. 
Salix herbacea var almindelig overall, desuden noterede vi, 
isaer paa en gruset, vegetationsfattig Strgekning paa det syd- 
0stlige Hjorne, felgende Blomsterplanter: Saxifraga stellaris, 
Oxijria cUgi/na, Festuca sp., Polygonum viviparum var., Saxi- 
fraga ccespitosa , ThalictruM alpinum , Cerastium latifolium, 
Ranunculus acer , Arahis petrcea, Sihhaldia procumhens og 
Taraxacum officinale. Udsigten fra Toppen skal vsere meget 
vid, idet man skal kiinne se over alle 0erne, nied Havet 
som Horizont, men Vejret var, trods Festdagen, ikke klart. 

Henad Aften roede vi over til Vaago. ligeoverfor Kvivig, 
hvor Bergesen vilde skrabe langs Kysten, medens jeg gik 
i Land for. at supplere mit Kjendskab til Vaag0s Mosvege- 
tation. Udbyttet var ringe, dog fandt jeg bl. a. Nardia hya- 
lina, Jungerniannia pumila og Blepharostoma trichophyllum. 

Den 6te Jmii gik Borgesen og jeg til Leiimmvaiidet, 
en So i Dalen ovenfor Leinum. Jeg unders0gte de lodrette 
Klippevsegge ved Foden af Leinumfjeldet og noterede en 
Del Mosser som Exempel paa, hvad der kan forekomme paa 
lavere liggende Klippevtegge, fjfernt fra Kysten og med nord- 
lig Exposition. Her fandtes: Lejeunea cavifolia, Metzgeria 
conjugata, Plagiochila asplenioides, Jungerniannia cordifolia 
og bantryensis, Marsupella emarginata, Pellia Neesiana, Poly- 
trichum cdpinum, Fissidens taxifolitis, Astrophijllum punctatum 
og undulatuDi, Bartramia ityphylla, Bryum cajnllare, B. ven- 
tricosuni var., Flagiobryum Zierii, Tortida subiUata, Weissia 
phyllantha, Pleurozygodon cestivus, Anoectangiuni Mougeotii 
og lapponicum, Amhlystegium filicinum og stellatum, Plagio- 
thecium silvaticmn og Porotrichum cdopecurum. Det er den 
samme Lokalitet, som er omtalt af Borgesen i Botanisk 
Tidsskrift, 20. Bind, 2. Hefte, Side 145 (1896). Stedets Hojde 
0. H. har jeg ikke noteret, men det kan neppe vaere over 
65 M. Leinmiivandet med Omgivelser udmserker sig ved en 



186 

ejendommelig Naturynde og er iovrigt bekjendt nok i saa 
Henseende af de mange Rejsende, som have passeret Vejen 
mellem KoUefjord og Kvivig. Vejen gaar langs Sydsiden af 
Dalen, mellem Soen og Leinumfjeldet. Man har da S0en i 
Forgrunden og bag ved den en bred Dal indrammet af hoje, 
skarpt takkede Fjelde. Mod 0. begrsenses Udsigten af det 
msegtige Fjeld, som krones af Aadnedalstinden, Findestedet 
for de smukkeste fseroiske Opaler. I Dalen N. for Saen 
ligger den eneste fseroiske Bygd, som ikke ligger ved Havet, 
nemlig „Gjoven", 

Den 7de Juni afrejste jeg i Baad til Vestmanhavn og 
naeste Dag videre til Saxen, et af de mserkeligste Steder paa 
Faeroerne. For det forste findes taet S. for Saxenbugten de 
interessante og imponerende Fuglebjerge, som Landt har be- 
skrevet i bans „Fors0g til en Beskrivelse af Fseroerne". For 
det andet er selve Saxenbugten meget ejendommelig og nok 
vserd at se. Den ydre Bugt indesluttes paa begge Sider af 
hoje, til Dels lodret mod Havet affaldende Klippevsegge. Men 
plndselig indsneevres Bugten og tilbage bliver kun en snsever, 
vel en 300 M. lang Kanal, som saa after udvider sig til et 
nsesten kredsrundt Bassin, med noget lavere Omgivelser. 
Vandet i dette Bassin og i Kanalen er meget grundt og til- 
lader kun ved Hojvande Baadene at slippe ind til Bygden, 
som ligger paa de lave Hojder ved den inderste Del af 
Bassinet. Det er en ejendommelig, storslaaet Natur. Tset S. 
og N. derfor haeve Fjeldene sig til en 700 M., og kommer man 
op til Bygden, seer map mod S. 0. ud over den 11 Kilom. 
lange, af flere Smaasoer pyntede Dal, som strsekker sig belt 
over til Kvalvig paa Str0m0s 0stside. Jeg begav mig paa 
Vej gjennem Dalen og bes0gte en Gjov i Fjeldet paa Nord- 
siden. 

Denne Gjov, som havde en sydvestlig-nordostlig Retning. 
var vegetationsfattig, dog fandt jeg her Jungermannia han- 
tryensis. Vegetationen i Dalen frembod ikke noget af sserlig 
Interesse. Bartsia aljnna, som er angivet af Landt fra Nord- 



187 

str0m0, saa jeg efter, men uden Held. Paa Skardet S. for 
Orvestjeld, c. 450 M. o. 11., var Fanerogamvegetationen nieget 
fattig og bestod va^sentlig af enkelte Gyperaceer og Grami- 
neer, men Mosvegetationen var saa meget rigere. Kilde- 
vaildene vare fulde af Mart'mellia undulata og uHgiiiosa, 
Fkilonotis fontana o. a., og paa en mindre Strsekning fandtes 
Sphagnmii i rigelig JVfengde, overvejende recurvmn og 
teres, men ogsaa jnqnllosimi , squarrosum , quinquefarium, 
ruhelluni, fiiscum og angustifoUum, blandet med Eriophorum 
angustifolium. EUers var det nsermest en Mosmark af Grim- 
mia hypnoides og enkelte Hyloeomier samt f0lgende karak- 
teristiske Bestanddele: PtUidium ciliare, Anthelia nivaJis, 
Marsupella emarginata (naesten sort og nedliggende) , Poly- 
trichum pUosiim og alpintmi, Oligotriclnim incurvum, Sphaero- 
cephalus turgidns, Conostomnm tetragonum, c. fr., Pohlia albi- 
cans var. glaciaUs, Dicranum molle, falcatum og enerve, Cani- 
pylopms Schivartzii , Grimmia ericoides med var. canescens, 
G. elliptica , Andrea'u aJpina. Til hejre ' haevede 0rvesfjeld 
sin pyramideformede Top, som saa saa gold og kjedelig nd. 
at den ikke fristede mig, skjondt den efter de nycste General- 
stabsmaalinger er den h0jeste Top paa Str0m0. S. for 
0rvesfjeld breder sig en stor Dal med en S0 i Bunden. Et 
af denne S0s Tilbb kommer fra det nys omtalte Skard og 
danner en ret vandrig Elv nedad den staerkt skraanende 
Dalside. Nser oppe ved Skardet fandtes langs Elven flere 
interessante Halvmosser, saasom Bazzania triangularis, Nardia 
Carringtonii, Mylia Taylori, Martinellia planifolia, Junger- 
mannia Floerkei og orcadensis samt af andre Mosser, Hyloco- 
mium timbratum. Jeg fulgte Vardevejen V. om S0en , over 
et meget stenet og gruset Plateau, hist og her afbrudt af 
mindre, kjseragtige Strsekninger , men ellers meget plante- 
fattigt og naermest at henregne til Fjeldmark. Saadanne 
golde, kun svagt skraanende Strsekninger treeffes mange Steder 
paa F8er0erne i en Hojde af c. 300 M. o. H. De ere gjerne 
oversaaede med storre og mindre Sten, og Bunden er gruset 



188 



og mere eller mindre vaad. Koenigia iskmdica er almindelig 
paa saadanne Steder. Af andre Blomsterplanter traeffes, men 
oftest meget spredt, Polygala depressum, Cerastium vulgatum, 
Ranunculus acer, Sedum viUosimi, Armeria maritima, Poly- 
gonum viviparum, Rumex Acetosa^ Juncus triglumis, Luzida 
spicata, Nartheeium, en og anden Carex og Gramine, saasom 
Festuca ovina og rubra og Aira alpina. Hvor der risler lidt 
Vand gjennem Gruset, savnes Epilohium origanifoUum, Montia 
og Saxifraga stellaris i Reglen ikke i de svulmende Mos- 
puder af Philonotis fontana, Astrophyllum punctatum, Brachy- 
thecium rivulare, Br yum ventricosum var., Chiloscijphus poly- 
anthos og Martinellia undulata. Paa de smaa Sten, som 
ere fugtige af Underlaget, voxer gjerne Blindia acuta og 
Grimmia elUptica og paa Jord PolytricJmm subrotundum, 
Nardia scalaris og Diplophyllum albicans. 

Den 9de Jani anvendtes til et Besog i den af B0rgesen 
Aaret forud besogte, meget interessante Gjov ved Vestmau- 
liavii. Den ligger langt nede i Foden af Fjeldet N. for 
Bygden og bar en nord-sydlig Retning. Dens laveste Del 
naaer ned til B0en og den gjennemstr0mmes i hele sin Lsengde 
af en til Tider ret vandrig Elv. Mserkeligt nok er den det 
eneste kjendte Voxested paa Fasroerne for Geum rivale, som 
jeg ogsaa saa der i mange, kraftige Exemplarer, Fanerogam- 
vegetationen var meget frodig og bestod veesentlig af Gera- 
nium silvaticum, Luzula maxima, Rliodiola, Spircea Ulmaria, 
Cochlearia officinalis, Ranunculus acer, Angelica silvestris, 
Oxyria digyna og nogle Grsesser. Bregnerne vare reprgesen- 
terede af Hyynenophyllum peltatum, Athyrium Filix foemina, 
Cystopteris fragilis og Phegopteris polypodioides. Af Mosser 
noterede jeg 87 Arter, hvoriblandt Pterygophylhmi lucens 
med Frugt og, som nye for F8er0erne, Oncopliorus crispatus, 
Zygodon rupestris og Hypmum piliferum. Faktor Re inert 
meddelte mig, at der voxede en vild Rose paa Kystklipperne 
ude ved Vestmanfjorden, og var saa elskvaerdig at lade hente 
en stor Gren af den. Den havde hverken Knop, Blomst 



189 



eller Spor af tidligere Blomstring, men er formentlig samrae 
Art, som ifolge H; G. M0lleri) er indplantet fra Vestman- 
havn til Thorshavn, neinlig Rosa mollis. 

Den lOde Juni afrejste Borgesen og jeg med „Smiril" 
til Tveraa paa Sudero og lite Juni til Yaag i Vaagfjord. 
Paafaldende var her den store Maengde Iris Pseudaconis i 
B0en. 

Den 12te Juni. 1 Selskab med Bergesen og Premier- 
lieutenant Daniel Bruun afgik jeg med „Smiril" til store 
Diinou. 0ens Overflade var lige til Toppen dsekket af et 
Graistaeppe, som naturligvis var frodigst i Boen. Det bestod 
overvejende af Anthoxanthtim odoratmn, blandet med Acjro- 
stis alba, Lunula midtiflora og campestris og Carex Goode- 
noughii. Af Mosser fandtes i Graestajppet isser Amhlysterjiuin 
uncinaUim , desuden Fnillania Tamarisci, Lophocolea biden- 
tata, Nardia scalaris , Polytrichmn commune og alinnmn, 
Astrojjhi/llum Jiornnm, Dicliodontmm pellucidimi , Ceratodon 
purpureus , Thyidium tmnariscifoUum, Hypnum Stockesii og 
rutabidum, Isothecium tenuinerve, Hylocomium proliferum og 
squarrosum; undtagelsesvis fandtes Cephalozia divaricata, 
Kantia Trichomanis, FhiloHOtis fontana, Bryum pallens, Tor- 
tida subulata og enkelte andre endnu ubestemte Mosser. 
Paa Sten voxede f. Ex. : Weissia phyllantha, Grimmia' niari- 
tima og fascicidaris , Hypnum psendopluniosum og sericeum 
og Stereodon cupressiformis. Paa nogle Klipper paa den syd- 
lige Side af Toppen voxede Rhodiola rosea, Silene acaidis, 
Draba inca,na og Angelica silvestris og af Mosser : Frnllania 
Tamarisci, Badula Lindbergii, Metzgeria furcata, Chiloscyplms 
polyanthos, Diploplujllum albicans, Bryum capillare, Weissia 
phyllantha, Grimmia maritim.a og fascicidaris , Andrewa pe- 
trophila, Amblystegium uncinatum, Hypnum pseudoplumos^im, 
Isothecium tenuinerve og Stereodon cupressiformis. Ved 
Stien fra Stranden op til 0ens Overflade' fandtes paa fugtige 



') Botan. Tidsskr., 20de Bd.. 2det Hefte, S. 150. 



190 



Klippevgegge Chiloscyplms polyantlios. Lyngplanter saas ikke, 
men Betingelser for Lynghede manglede ogsaa ganske paa 
denne lille 0, hvor den horizontale Del var kultiveret Ind- 
mark og den 0vrige Del stejlt skraanende Udmark. 

Den 14de Juni afreiste jeg igjen med „Srairil" til Vaag, 
hvor jeg agtede at tage Ophold i et Par Dage for at under- 
S0ge den sydligste Del af Sudere. Fra Vaag gik jeg samme 
Dag langs Fjorden om til Lobra, hvor den nydelige liile 
Scilla verna stod i fuld Blomstring overall i den lavere Del 
af Haugen og ned i Boen. Paa Bredden af et lille Vandl0b 
i Dalen S. for Lobra voxede meerkeligt nok Litorella lacustris 
og i Boen PoJilia anndtina c. fr. og Blasia imsilla. Den sidste 
fandt jeg ikke andet Steds paa F£er0erne. 

Den 15de Juni. Med Baad til Lobra og derfra ad Varde- 
vejen til Simubo. Det regnede tset, og jeg fik derfor ikke 
Lejlighed til at samle ret meget. Jeg noterede Coeloglossum 
viride mellem Lobra og Sunnb0. I Indmarken ved Simnbo 
vare Lathyrus pratensis og Polyyomim amphihmm var. ter- 
restre hyppige. 

Fra Sunnb0 gik jeg ud til Agraberg, Suderoens Sydspids. 
Det var min Plan at ville gaa N. paa langs den 0verste Del 
af Fjeldet og tilbage til Lobra, men det daarlige Vejr tvang 
mig til at vende tilbage til Sunnbo og vente, til Vejret bedrede 
sig. Haugen ud mod Kysten var tset og frodig graeskltedt, 
for St0rstedelen af Antoxanthum odoratimi, blandet med 
enkelte andre Blomsterplanter, saasom Bellis perennis, Caltha 
palustris, Plantago lanceolata og P. Coronopus. H0Jere oppe 
i Haugen var ' Grsesteeppet tyndere og Festuca ovina var en 
vsesentlig Bestanddel; desuden fandtes her Nardus stridus, et 
Par Carex-Ariev, Thymus Serpyllum var., Silene acaulis og 
Enophorum an^ustifoUum, men ingen Lyngplanter. Et Sted 
fandtes ret dybe T0rvelag, vistnok over 1 Alen, men staerkt 
udnyttede. Af Mosser noterede jeg 4 Hylocomier og 3 Sphagna, 
foruden en Del andet, ialt 33 Arter, hvoraf Ctenidmni mollus- 
cum var en af de almindeligste. Paa Tilbagevejen til Lobra 



191 



besteg jeg, trods Taage og Regn, en af Toppene af „Spiiierne" 
N. for Sunnbo, hvor jeg forefandt omtrent samme Mosvege- 
tation som ellers paa Fjeldtoppene; Conostomiim tetragonum, 
Antitrichia curtipendula og Sphaeroceplialus turyidus manglede 
heller ikke her. 

Den IGde Juni anvendtes til at imders0ge en meget rig- 
holdig Gjov umiddelbart ved Vaag. Ligesom Gjoven ved 
Vestmanhavn har den en nord-sydlig Retning og gjennem- 
str0mmes af en Elv; men den ligger endnu lavere (c. 10 M. 
o. H. med den laveste Ende) og naaer belt ud i Boen. Be- 
•boerne kalde den Ojogvaragjov og beundre den meget for 
dens frodige Plantevaixt, sterlig Bregner, hvoraf der fandtes 
felgende: Lastrcea Filix mas og spinulosa, Athyrium Filix 
foemina , Poly podium vidgare , Cystopteris fray His og Hytne- 
nophyllum peltatiim. Blomsterplanterne vare vsesentlig de 
samme som i Yestmanhavn-Gjoven. Sserlig fremtrsedende 
var Spiraea Ulmaria i talrige, store Exemplarer. Af Mosser 
noterede jeg her 99 Arter eller omtrent en Tredjedel af alle 
Ftieroernes. Vestmanhavn-Gjoven indeholdt 87 Arter. Disse 
h0je Tal vise tilfulde GJDvenes overordentlige Mosrigdom ; 
men ikke en Gang en Tredjedel af dem borer til Klippe- 
vgeggenes Vegetation, Resten traeffes bgesaa godt udenfor 
Gjovene, saerlig de der voxe i og ved Vandlob, men selv- 
folgelig ogsaa en stor Del af Mosserne fra den omgivende 
Del af Haugen. Kun en Fjerdedel af denne Gjovs Arter op- 
traadte rigeligt eller vare almindelige i Gjoven, for de ovriges 
Vedkommende har jeg i Listen skrevet „sparsom" eller „hist 
og'ber". De i kvantitativ Henseende stserkest reprsesenterede 
hore til de paa Fseroerne almindeligste Arter, men her op- 
trsede de rigtignok med ussedvanlig stor Frodighed og saette ofte 
Frugt. Trods den store Rigdom paa Arter og de s«regne, 
gunstige Forhold vil det falde vanskeligt at naevne nogle, 
saerlig for Gjovene ejendommelige Arter. Vel er der nogle, 
som hidtil kun ere fundne i Gjovene, nemlig Lejeunea micro- 
scopica, Playiochila spinulosa, Oncophoriis crispatus^ Grimmia 



193 



torquata og Aniblystegium glaucum, men af disse vil vistnok 
kun Lejeunea vsere i Stand til i Tidens Leb at haevde sit 
Standpunkt. Jeg fandt den for 0vrigt ikke i Gjogvaragjov, 
derimod var Plagiochila sjnnulosa og OncopJioms crispatus 
ogsaa her. Den sidste voxede maerkeligt nok, ligesom ved 
Vestmanhavn, paa nedhsengende, jordfyldte Rodrnasser af de 
paa Klippeafsatserne voxende Fanerogaiiier (vistnok isser af 
Luzula maxima). 

Der er i Gjove med lodrette Sider en mere eller mindre 
i0jnefaldende Forskjel paa de to Siders Vegetation, dog isser 
Mosvegetationen. Jeg har saaledes fundet, at Gjovene meci 
0st-vestlig Retning, f. Ex. Thormansgjov paa Vaago og Gote- 
gjov paa 0ster0, ere rigest beklsedte med Mos paa Sydsiden. 
Dette kommer vistnok af, at det er den for Solen mindst 
udsatte og derfor fugtigste Side, med ens Nordsiden er mere 
t0r og derfor kvantitativt rigere paa Grses og andre Fanero- 
gamer, altsaa et lignende Forhold som omtalt Pag. 1G5 for 
Indssenkningers Vedkommende. I Gjove med nord-sydlig 
Retning, f. Ex. Vestmanhavn- og Gjogvaragjov, er det deri- 
mod Vestsiden, som er den foretrukne, og her fmdes i broget 
Blanding en overvgeldende Rigdom af Mosser, sserlig af de i 
Haugen ahiiindelige Arter, i skon Forening med Fanerogamer 
og Bregner, medens 0stsiden er paafaldende fattigere. Des- 
vairre er jeg ikke, for disse Gjoves Vedkommende, i Stand 
til at give nogen fyldestg0vende Forklaring af det Forhold, 
at det er Vestsiden som er den rigeste. Muligvis skyldes det 
rent lokale Aarsager, saasom den fremherskende Vindretning 
og de omliggende Fjeldes H0jde. Jeg henstiller derfor til de 
Botanikere, der fremtidig maatte faa Lejlighed til at under- 
S0ge de f9er0iske Gjove, at have deres Opmaerksomhed hen- 
vendt paa disse formentlig ret interessante Forhold. 

Den 17de Juni vendte jeg til Fods tilbage til Tveraa. 
Paa Fjeldet ovenfor Vaag passerede jeg en st0rre, meget 
gold Strsekning af lignende Beskaffenhed som den ved Vest- 
manhavn. Herfra steg jeg op til Toppen af „Kvaimjifjel(l'- 



193 

(550 M. 0. H.), en af de h0Jeste Toppe paa Suder0, hvorfor 
jeg exempelvis vil anfere, hvad jeg fandt af Mosser: 

Bazzania triangularis, rigelig. Jangermannia alpestris, rigelig. 

Nardia Carringtonii, sparsom. Nardia scalaris, hist og her. 

Ptilidium ciliare, sparsom. Marsupella eniarginata, 

Anthelia julacea, rigelig. hist og her. 

Martinellia gracilis, rigelig. — sp., sparsom. 

Diplophyllum albicans, hist Cesia corallioides, hist og her. 

og her. — concinnata, — — 
Jungermannia barbata, spars. 



Polytrichum alpinum, temme- Grimmia hypnoides, rigelig. 

lig meget. — fascicularis, sparsom. 

Sphaerocephalws tm'gidus, hist — elliptica, sparsom. 

og her. — patens, — 

Breutelia chrysocoma, sparsom. — apocarpa, — 

Bartramia ityphylla, c. fr., Andreaea petrophila — 

sparsom. — alpina, rigelig. 

Conostonum tetragonum, hist Isothecium tenuinerve, rigelig. 

og her. Hylocomium loreum, — 

Dicranum scoparium. hist Stereodon cupressiformis, 

og her. sparsom. 

— falcatum, sparsom. — callichrous, spars. 

— fulvellum G. fr., Amblystegium uncinatmn, 
rigelig. sparsom. 

Grimmia ericoides, hist og her. 

Mellem jjMannaskard" og Ordevig gik Stien over en 
svagt skraanende, storre Kjserstraekning med rigelig Sphagnum 
og EriojijJionim angustifoUum ; men staerkt Regnvejr hindrede 
mig i at nndersoge Lokaliteten noermere, og det lykkedes 
mig ikke senere at faa Lejlighed til at komme derhen. 

Den 19de og 20de Juni. Det var min Hensigt at under- 
S0ge den nordlige Del af Sudero, isser Egnen ved Kvalbe, 
hvorfor jeg om Formiddagen gik derhen over Fjeldet. Ogsaa 
oppe paa det store Fjeldkomplex mellem Trangisvaagfjord 
og Kvalbofjord var Fanerogamvegetationen meget fattig. 
Bunden var fuld af Sten og meget vaad langs Vardevejen 
af det fra den hojere Del af Fjeldet nedsivende Vand. Mosserne 
trivedes desto frodigere, om end ikke med noget stort Arts- 
antal. Hist og her fandtes smaa Puder af Conostonmm 
tetragonum, Sphaerocephalus turgidus og Dicranum falcatum. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 13 



194 

B0en ved Kvalb0 har altid haft et godt Ord paa sig for 
sin store Frugtbarhed, og det kan ikke naegtes, at den gjorde 
et meget tiltalende Indtryk. Den har den Fordel, hgesoni 
Boen ved Sand paa Sando, at den ikke ligger op ad Fjeldet, 
men paa lavt, kun svagt skraanende Terrsen, som er naesten 
frit for Sten og ikke som ellers udsat for formegen Fugtig- 
hed fra Fjeldene. Jorden er ogsaa langt mere sandet, paa 
de laveste Steder ved Bugten endog neesten rent Sand. Disse 
Forhold bevirke , at Grsestseppet ikke er saa fuldt af Mos i 
Bun den. 

Kmi enkelte Steder i den sydlige Del af Boen, op imod 
Prsestefjeldet , er Jorden mere torveagtig og derfor mere 
mosklaedt. Torvelag af saa stor Tykkelse, at det kan betale 
sig at udnytte dem, ere forovrigt en Sjeldenhed i Kvalbo- 
Sogn, Beboerne ere derfor henviste til at anvende de gode, 
men dyrere Kul, som de grave ud af Preestefjeldets Sydside 
i en Hojde af en 160 M. o. H. Gravningen af disse Kul har 
givet Anledning til Forandringer i Vegetationsforholdet. Den 
oprindelige KJEervegetation med Eriophorum og Sphagnum, 
som endnu fmdes i den inderste Del af Dalen fra Fjeld- 
hammeren og nedefter, er, saa langt Kulgruberne naa ind i 
Dalen, i c, 160 M. Hojde, omkalfatret i en betydelig Grad, 
idet den for en stor Del er da^kket af de udgravede Jord- 
og Stenmasser. Ind til hver Kulgrube forer en udsekket 
Gang gjennem Jord og Klipper. Disse Gauge tjene tillige 
som Aflob for Vandet i Gruberne og optage en stor Del af 
det fra Fjeldet nedlobende Vand, hvorved Omgivelserne have 
mistet deres kjseragtige Karakter og Bunden, navnlig ved den 
yderste Del af Indgangene, er bleven fastere og afgiver Be- 
tingelser for en mere forskjelligartet Vegetation. Af Mosser 
herfra vil jeg exempelvis nsevne Bazzania triangularis, Sacco- 
gyna viticulosa, Riccardia multifida, Herherta adunca, Marti- 
nellia gracilis og suhalpina, Jungermannia hantryensis, Oligo- 
trichum incurvum, Fissidens adiantoides , Bryum palle^is og 
en anden, endnu ubestemt Art^ Pohlia nutans og cruda, 



195 



MoUla tortuosa og viridula, Campijlopus fexuosns, Stereodon 
callichrous og Pterygophyllum lucens. 

En Gjov i Fjeldet N. for Kvalbo havde en temmelig 
fattig Vegetation. R.etningen var nord-sydlig, og det var 
ogsaa her Vestsiden, der havde den frodigste Plantevaext. 
Isaer fandtes her store Msengder af Porella platyplnjlla forma 
minor, Radida Lindbergii og Lejeunea cavifolia , et enkelt 
Sted ogsaa Jungermannia riparia. 

Den 21de Juni vendte jeg tilbage til Tveraa. Paa Vejen 
bes0gte jeg igjen Kvauhangen, naermest for at gjenfmde den 
af Ostenfeld -Hansen der fundne Chomocarpon commu- 
tatus, hvilket ogsaa lykkedes mig. Den voxede rigelig, men 
uden Frngt, langs Aflobet fra Socn. Paa Sten ved Sobredden 
var Dorcadion rupestre hyppig, medens Sicartzia montana 
voxede rigelig og med Frugt mellem Stenene. Isotliecium 
myosuroides optraadte her paa Klippeblokke i storre Maengde, 
end jeg saa noget andet Sted. Ved den skyggefulde 0stside 
af Soen var Mosvegetationen frodigst og bestod isger af 
Sphagnum teres og Polytrkhum commune. 

Den 2i2de Juni anvendte jeg til et laenge onsket Bes0g i 
Haugen og paa Fjeldet ligeovenfor Tveraa. Jeg steg op 
gjennem en Gjov med en Elv. I Gjoven fandtes Coeloglossiim 
viride. Ovenfor Hammeren, hvori Gjoven skaerer sig ind, 
hsever Fjeldet sig med svag og jsevn Skraaning N. paa, over 
storre Strsekninger dsekket af Torvelag med rigelig Mosvege- 
tation. Hojere. oppe forsvinde Mosserne nsesten og Overfladen 
bliver 0de og stenet Fjeldmark, med Andrecea petrojjMla 
paa Stenene og A. alpina paa den grusede Jord. Paa Grand 
af taet Taage maatte jeg soge ned til Lavningen, hvor Stien 
gaaer over til Kvanhaugen, og herfra fulgte jeg en Elv, som 
lober ned til Trangisvaagfjorden. Paa Klipper ved Elven 
voxede Porella rivularis, Leersia rhabdocarpa og laciniata, 
Astrophyllum stellar e , Antitrichia curtipendida og et enkelt 
Sted nogle kraftige Puder af EntJiodon ortJiocarpus, som jeg 
ikke fandt andet Steds paa Faeroerne. 

13* 



196 



Da jeg inaatte afvente Skibslejlighed for at komme til 

Sand0 iideii for store Udgifter. bestemte jeg mig til en Ud- 

flugt deii 23de Juni fra Puiithavn, paa den anden Side af 

Fjorden, op over Plateauet ved Oruefjeld til Soen N. for 

Famien og derfra V. om 0rnefjeld tilbage over Trangisvaag. 

Det var smukt, varmt Solskinsvejr, ligesom den forste Gang, 

jeg var ved Seen ; men de foregaaende Dages Regnvejr havde 

opfrisket Vegetationen, og alt struttede nu i sin fuldeste Pragt. 

Paa Vandringen over Plateauet samlede jeg Sphagnum tenel- 

lum fuld af Frugter, i Selskab med Anihlystegium sarmen- 

tosum, A. fluitans og Marstipella emarginata var. minor. Den 

under den 8de Maj omtalte grusede og fugtige Strsekning paa 

Skardet N. for Famieu var nu mere tor, men med Und- 

tagelse af Koenigla , som var almindelig , var den meget 

plantefattig. Jeg noterede folgende, som hver isoer kun 

fandtes der i faa Individer: Festuca oviiia f. vwipara, Carex 

sp. (uden Blomst), Juncus triglumis, Luzula spicata, Armeria 

maritima, Sedum villosum , Cerastium vulgatum, Cochlearia 

arctica, Montia (unge Planter) og Saxifraga aespitosa. Af 

Mosser fandtes her kun Blindia acuta hist og her paa Smaa- 

sten. Ved 0st- og Vestsiden var der et Btelte af Sphagnmn^ 

med enkelte Gramineer og Carices, iseer Carex Goodenoughii. 

Sjihagmim-TsBppei. var ret dybt og frodigt og indeholdt 

folgende Arter: 

Sphagnum cymbifolium, hist og her. 
papillosum, hist og her. 

— Gravetii, rigelig. 

— teres, sparsom et enkelt Sted. 
^ subnitens, rigelig. 

— rubellum, — 

— angustifolium, hist og her. 

En Del andre Mosser vare indblandede, f. Ex. 

Riccardia pinguis. Grimmia hypnoides. 

Scapania undulata. Amblystegium intermedium. 

— irrigua. — scorpioides. 

Diplophyllum albicans. — sarmentosum. 

Polytrichum alpinum. Hylocomium loreum. 

— commune. — proliferum. 

Astrophyllum punctatum. 



197 



Paafaldende ved denne Liste er, at den ogsaa inde- 
holder Diplophyllum albicans og Grimmia hypnoides; man 
vilde neppe finde paa at s0ge dem i et Sp1ia(inum-K]iidY. 
Men Sagen er den, at disse to Mosser here til de alminde- 
ligste paa F8er0erae og findes der naesten overalt , lige fra 
Havet til Toppen af de hojeste Fjelde, paa de mest for- 
skjelligartede Lokaliteter. De have evnet at lempe sig i den 
Grad efter Forholdene, at de endog tage til Takke med saa 
fiigtige Forhold som en tset Sphagnum-Y e^e\.?iWo\\ nodvendig- 
vis maa byde dem. Et lignende Exempel frembyder Festuca 
ovina, som er meget almindelig paa Fseroerne og ofte kan 
findes paa ret vaade Steder, som f. Ex. paa den nylig om- 
talte vaade Grusmark. Paa Sando fandt jeg den i Selskab 
med Malaxis paludosa, Sphaynuni , Nartlieciuni og andre 
hydrofile Planter. 

Soen N. for Fainieu (se ogsaa Side 160) ligger taet ud til 
Sydranden af den Indsaenkning eller Dal, som gaar op mod 
det nylig omtalteSkard. Den faaer derfor sit Tillob gjennem 
denne Dal og bar, som alle den Slags S0er, Sandbund paa 
Tillobssiden og Klippebmid paa de andre Sider eller i det 
mindste paa Aflobssiden. Nogen Fanerogamvegetation saa jeg 
ikke i Soen. Langs 0stbredden fandtes meget Fontinalis anti- 
pyretica, og paa de lose Klippeblokke langs Sokanten voxede, 
ligesom i Kvanhaugen, rigeligt Dorcadion rupestre. I de smaa 
Hulrum mellem Blokkene trivedes Hymenophyllum i Selskab 
med store Puder af Saccogyna viticnJosa, Metzyeria conjugata, 
Pteryyophylhim lucens, Porotrichum alopecw-nm, Heterodadium 
heterop)terum og Isothecium viviparum, Hymenophyllum ogsaa 
rigelig paa Blokkene. Paa Tilbagevejen fandt jeg i 350 M, Hojde, 
imderOrnefjeld, Jungermanniaincisa, krybende over Spthagmim. 

Den 25de Juni. Kl. 9 Fm. afrejste jeg med Fragt- 
kutteren „Fawn" fra Tveraa til Sando. Paa Grand af Vind- 
stille udenfor Fjorden naaede Skibet forst Kl. 9 Aften til 
Skiio, hvor der lossedes en Del af Ladningen. For fulde Sejl 
gik det derpaa over til Sando, men forst Kl. 1 om A'atten 



198 

naaede vi ind i Bugten udfor Sand. Nseste Morgen gik jeg 
i Land. 

Den 26de Juni. Regn og Taage. Om Eftermiddagen en 
Tur omkring Saltvigsvaudet , som ligger tset V. for Pr«ste- 
gaarden „Todn9es". Paa en stor Klippeblok ved V.-Siden af 
S0en fandtes Hedivigia cilkita rigelig og med Frugt. B0en 
ved Sand er vel nok den frugtbareste paa F8er0erne. Den 
er saa godt som fri for st0rre Sten, og Jorden neesten over- 
alt godt sandblandet. Da der ikke fmdes h0je Fjelde i Nser- 
heden, er den fri for skadeligt Vand, men tilstrsekkelig fugtig 
til at frembringe overordentlig kraftigt Graes, paa mange 
Steder stserkt blandet med Angelica silvestris, Rumex Acetosa, 
og mange andre. Navnlig var Euphrasia horealis meget 
talrig og kraftig. 

Den 27de Juni. Fremdeles Regn og Taage_ Exkursion 
til 0stsiden af Saltvigsvaudet. Mellem Vardevejen til Skaapen 
og Kanten af Brsekken, som skiller Saltvigsvandet fra Sands- 
vandet, fandtes talrige Exemplarer af den nydelige, smukt 
blaa Pohjgala vulgare var. Ballii forma. I nogle lavvandede, 
kjaeragtige Smaas0er nedenfor Brsekken fandt jeg Potamogeton 
natans og gramineus, den forste i rigelig Msengde. 0st- 
bredden af Saltvigsvandet er meget stenet, idet de lave 
Klipper her gaa ud i Vandet. Jeg saa ingen Fanerogam- 
vegetatio]! i Soen. Fontinalis antipyretica var almindelig ved 
Bredden, og et enkelt Sted, lidt fra Bredden, traf jeg Chomo- 
carpon cotnmutatus, men uden Frugt. I det Hele taget havde 
.Mosvegetationen paa S0bredden et alt andet end f«r0isk 
Prseg. Den eneste udprgeget atlantiske Mos, jeg fandt der, 
var Saccogijna vitiadosa. Resten trseffes ligesaa godt f. Ex. 
paa Bornhlom. 

Den 28de Juni. Smukt Vejr. Paa Feeroerne gjaelder 
det i h0j Grad om at benytte det gode Vejr, naar det er 
der. I Selskab med Prsesten og bans Hustru, som skulde 
til Skaalevig, gik det 0. paa, over den frugtbare B0, forbi 
Klitten og ad Stien, som bugter sig hojt over den stejle 



199 

Kyst i syd0stlig Retning, langs Sandevig. Udsigten herfra er 
meget smuk. Ligeoverfor hcever Sku0 sig og Isengere ude 
store Dimon, medens man til venstre har den h0je og stejle 
sydlige Del af Sand0. Bag Sandevig ligger Bygden Sand 
med den saftiggr0nne B0, som streekker sig N. paa og i For- 
ening med Trodum Bo omgiver Sydenden af Sandsvandet. 
Denne ret store So er kun adskilt fra Havet ved en lav Klit, 
den eneste paa Fasroerne, der skinner som en hvid Stribe 
inderst i Bugten. Bag Soen begraenses Udsigten af det indtil 
500 M. hoje Fjeld, som striiekker sig langs hele Vestsiden af 
0en. Omtrent halvvejs til Skaalevig skiltes jeg fra Praeste- 
folkene for at bestige Sandos hojeste Fjeld, „Tiiiden" , som 
haever sig over en bred, ud mod Skuofjord aaben Ind- 
ssenkning. Braikkeri nedonfor denne Indsa^nkning er en stor 
Kjeerstrtekning, for Storstedelen d^ekket af Eriophonim an- 
gustifolimn , som paa fastere Bund afloses af Gramineer, 
Carices, Fohjgala depressiim, Potejitilla Tormentilla o. a. Hist 
og her saa jeg Cornus suecica i sparsom Blomstring. Ind- 
saenkningen, som udad begraenses af en h0J og stejl graes- 
klaedt Skraaning, adskiller sig i ovrigt fra lignende Ind- 
saenkninger ved, at dens laveste Del ikke er ude ved Randen. 
Naar man kommer op paa Randen, overraskes man derfor 
ved at skulle gaa ned imod Midten, hvor der fmdes nogle 
Smaas0er, som paa alle Sider omgives af Mos- og Erio- 
2)horum-Ki?er. Enkelte Steder fandtes en Del Sphagnum, 
ellers var det den saedvanlige Vegetation af Amhlystegmm 
sarmentosum , Campylopus atrovirens , Fleurozia purpurea 
0. m. a. Maerkeligt nok fandtes PkigiocliUa asplenioides her i 
lave, oprette, gulgronne Tuer. 

Vestskraaningen, op til Toppen, er forneden grajsklaedt, 
men hojere oppe en stejlt skraanende, naesten n0gen Grus- 
mark, med enkelte Tuer af Armeria og Saxifraga ccespntosa 
og spredte Exemplarer af Ranunculus repens, Cerastium lati- 
fotium og Arabis i^etrcea. Mod 0. falder Fjeldet stejlt af og 



200 



er staerkt mosklsedt, vaesentlig af Hylocomier og Grimmia 
ericoides. 

Paa Toppen, som er en lang, skarp Kam (c. 500 M. o. H.), 
fandtes den saedvanlige Topvegetation. Jeg noterede c. 40 
Arter af Mosser, hvoriblandt ogsaa Antitrichia curtipendula. 
Fra Toppen havde jeg en prsegtig Udsigt, isa^r mod N. til 
Strom , 0ster0 og Norderoerne. Ud fra Nolsofjord kom 
Darapskibet „ Laura" paa Rejse hjemefter i det smukke Vejr, 
men jeg folte slet ingen Trang til at vsere ombord, her var 
saa forunderlig og ejendommelig smukt og endnu saa meget 
at unders0ge og saa mange interessante Fund at gjore. N. V. 
for „Tinden" skraaner Fjeldet f0rst temmelig stejlt ned, for, 
over en bred og flad Hals, at haeve sig jevnt til det noget 
lavere, men brede Fjeld „Skaarene". Fjeldhalsen var grses- 
og mosklsedt, men Overfladen af Skaarene gjorde et ret 
tr0stesl0st Indtryk. Jeg fristedes ikke til at begive mig op 
ad den grusede, stenede og vegetationsfattige Skraaning, som 
prsesenterede sig for mig, men foretrak at omgaa den paa 
Nordsiden, Jeg konj derved, i c. 250 M. Hojde, til en i bryo- 
logisk Henseende meget interessant Lokalitet, kaidet „Oster- 
skaar". Den praesenterede sig som en lav Kloft langs Fjeld- 
siden, til Dels opfyldt af store Klippeblokke og derfor meget 
besvaerlig at komme frem i. Det var ikke nye Fund, som 
gjorde Lokaliteten interessant, men den overordentlige Frodig- 
hed, hvormed de fleste Arter optraadte og da navnlig de 
interessante Arter Pleurozia purpurea, Bazzania triangularis , 
Nardia Carringtonii, Mastigophora Woodsii, Martinellia gra- 
cilis, Plagiochila spinulosa og Pterygophylhim lucens. Frodigst 
af alle var dog Grimmia hypnoides, som deekkede Uren med 
et tykt, blodt Tseppe, men i Hulerne mellem Blokkene 
fandtes de nsevnte Arter i stor Meengde. Omkap med 
Mosserne trivedes her ogsaa store Msengder ^i Hymenop)hyllum 
peltatiim , saa at jeg undertiden bogstavelig vadede i den. 
Hjemvejen lagde jeg om N.-Siden af Fjeldet, Paa den graes- 
klsedte Breekke voxede Climacium dendroides. Paa N. V.- og 



201 



V.-Siden, i c. oOO M. H0jde, fandtes en sterre, stenet og vaad 
Fjeldmark-Slrsekning, med spredte Pletter af Graes- og Mos- 
vegetation. 

Den 29de Jiini. Efterniiddagen anvendte jeg til en inter- 
essant Exkursion i Been og Klitten ved Tredum og derfra 
langs 0.-Siden af Sandsvandet. Paafaldende var den hyppige 
Forekomst af Coeloglossum viride i Trodum B0, og allerede 
i lang Afstand saas Vicia cracca at prange i fuld Blomstring, 
isser paa de aeldre, grtesbevoxede Dele af Sandvoldene. 

Lgengere ud mod Havet blev Sandvoldene til lave Klitter, 
rigt bevoxede med Fsainma arenaria og Ehjmus. Paa celdre 
til Dels opdyrkede Dele af Sandstrcekningen fandtes en ejen- 
dommelig Mosvegetation ; men da jeg endnu ikke har faaet 
unders0gt del indsamlede Materiale, vil jeg her kun anfere, 
at en af Mosserne var Tortula niralis, som iiidtil ikke er 
"unden andet Steds paa 0erne. Dette Fund kom mig ikke 
uventet her, hvor Forholdene i mangt og meget minde om 
vore hjemhge Klitstraekninger. Taet ved Broen, som forer 
over Aflebet fra Seen, voxede Carex halophila i stor Msengde, 
maaske paa den samme Lokalitet, hvor den tidligere er 
funden. Primula grandiflora, som voxer her ved Trodum, 
eftersogte jeg ikke, men fik af Sysselmand Winther, en 
Son af den af Rostrup omtalte Sysselmand af samme 
Navn, at vide, at Planten nu er staerkt i Aftagende, vaesent- 
lig paa Grund af Efterstraebelser fra Fseringernes Side, som 
hjemforer den til deres Haver. 0stbredden af Sandsvandet 
frembod ikke noget af sserlig Interesse. Dorcadion rupestris 
og Grimmia lieterosticha fandtes ogsaa her paa Stenene langs 
Sokanten og ved Udlobet af Elven ved Trodum var Amhly- 
stegium Kneiffii rigelig. Paa smaa Sten i Haugen, taet ved 
Soen, traf jeg nogle smaa Tuer af den ikke andet Sted paa 
0erne fundne Glijpliomitrium polyphyUum, og paa Stenene af 
et Faarehus voxede en Del GUjphomitrium Daviesii. Begge 
regnes til de saakaldte atlantiske Arter. 

Den 30te Jimi gik jeg fra Todnaes N. paa gjennem Dalen 



202 



til nogle Smaas0er paa Fjeldet S. for Skaapen. Dalen er 
bred og gjennemstr0mmes af en vandrig Elv, som damier 
Afl0bet for naevnte Soer og falder ud i Sandsvandet. V. for 
Elven skraaner Jordsmonnet jevnt op mod Fjeldet og er i 
sin lavere Del steerkt t0rveholdigt. Vegetationen var dels 
Grses- dels Lyngmark og til Dels af kjseragtig Beskaffenhed, 
med meget Mos, Carex og Eriophorum^ hist og her ogsaa 
Sphagnum. Af og til fandtes i den h0Jere liggende Del Sniaa- 
h0Je, deekkede af Graes og oversaaede med Potentilla Tormen- 
tilla, Bellis, Pohjgala depressum o. a., som gave dem et nyde- 
ligt og broget Udseende. 0stbredden af „flolsavau(let" , en 
af Smaas0erne. dannes af Sten og Klippeblokke , som flere 
Steder dsekkedes af store Puder af Antitrichia curtipendiila. 
I Grsesset ovenfor Bredden var CUmacium dendroides hyppig. 
Ved den nordestlige Del af S0en fandtes et lille Sphag- 
Mwm-Kjser, med Arterne cymhifolium , teres, subnitens, ru- 
belliim og Gravetii, blandet med lidt Jtingermannia porphyro- 
leuca, Kantia Trichomanis og Riccardia multifida, foruden en 
Del Eriophoriim angiistifolium og Carex. S])hagnnw-Kj?ev 
som dette have ingen Lighed med dem, jeg har seet i Dan- 
mark eller i Sverrig og Tyskland. Paa F8er0erne forekomme 
de oite saaledes, men ere, som de andre SjyhagtiumSamiixnd 
der. i Reglen af en meget ringe Udstraekning og mere eller 
mindre bevoxede med Cyperaceer. Uden her at komme ind 
paa en neermere Beskrivelse af de f8er0iske Sjjhagnum-SsLm- 
fund, vil jeg kim anfore, at de kunne deles i to Grupper, 
eftersom de ere dannede paa skraa Mark med rindende Vand 
eller i Fordybninger i Fjeldet, uden frit Aflob for Vandet, 
altsaa noget lignende som Helgi Jdnsson har iagttaget paa 
Island for Myrernes Vedkommende. Sphagnunt-Kisdrei ved 
Holsavandet h0rer til forste Gruppe, idet det ligger ved 
Bredden af Tillobet til S0en, men er ikke meget udpraeget i 
saa Henseende, da Grunden skraaner meget lidt og Vand- 
l0bet har meget ringe Fald. Bunden af Soen var, saa langt 
jeg kmide se, daekket af Littorella lacKStris, og i en lille Bugt 



203 



fandtes en Del langbladel Fotamogeton polygonifoUus. Den 
store Lavning S. V. for Skaapen gjennemstrommes af talrige 
storre og mindre Vandlob, som komme fra Fjeldet paa Vest- 
siden af 0en. Paa Sten i en af Elvene voxede Fontinalis 
gracilis og AmhUjstegium Smithii. J eg besteg herfra Toppen 
af Fjeldet, som er henved 500 M. hojt. Hele den 0verste 
Del vai- en plantefattig Fjeldmark med nogle spredte Tuei* 
af en Grimm ia og smaa Kolonier af Conostomum tetragonum 
samt enkelte andre Mosser. Den jevnt skraanende Vestside 
var derimod bekleedt nied et tset Grsestseppe, op til en Hojde 
af 300—350 M., hvilket vistnok kommer af, at den er for- 
holdsvis sparsomt furet af Vandlob og derfor mere ter. 
Vandlobene vare ogsaa paa st0iTe Stra^kninger , isser i den 
sydlige Del, regiilerede, hvilket 0Jensynligt havde en meget 
gavnlig Indflydelse paa Graesbevoxningen. Der kan neppe 
Ysere Tvivl om, at en saadan Regulering vilde kunne for- 
bedre Graesbevoxningen mange andre Steder, isser paa de 
mod Syd vendende Skraaninger, som nu ofte ere sumpede 
og fulde af Cyperaceer og Mos, der sikkert ville fortraenges 
af Gramineer, hvis Bunden bliver mere tor. I Lavningen 
ved Saltvig findes rige Torvelag, som udnyttes staerkt af 
Sandingerne. 

Den Iste Juli. Om Eftermiddagen gik jeg op paa 
Brgekken V. for Praestegaarden og var saa heldig at finde 
Malaxis paludosa i et Par smaa, fugtige Fordybninger i 
Klippebunden. Den voxede her i Selskab med Nartheciuni, 
Carex panicea, Oederi og pidicaris , Ranuncidus Flamnmla, 
PotentiUa Torrnentilki, Pinguicida vulgaris^ .Succisa pratensis, 
Festuca ovina, Potamogeton polygonifoUus forma terrestris og 
af Mosser Martinellia undulata, Sphagnum Gravetii og Fissi- 
dens osmundioides. Denne Vegetation omgav et mere vaadt 
Sted i Midten af Fordybningen, og her fandtes Carex panicea 
og facca^ Festuca ovina, Potamogeton polygonifolius, Ranun- 
cidus Flammula og Sphagnum Gravetii. Smaa Tuer, som 
hsevede sig lidt over de fugtigere Omgivelser, bestode af 



204 

Carex panicea, Festuca ovina, Campijlopus atrovirens, Stere- 
odon cupressiformis var. ericetorum og Grinimia hypnoides. 
Malaxis paludosa er ikke funden andet Steds paa Fsereerne, 
og at den ikke trivedes sserdeles godt paa omtalte Lokalitet, 
beviste de nsesten dvasrgagtige Individer, som kiin maalte 
1 — 2 Centim. i Hejden og havde faa og smaa Blomster. 

Den 2den Juli rejste jeg med Baad fra Skaapen til 
Thorshavn. Den 4de Jiili. En Tur til Glyversrein S. for 
Thorshavn bragte for saa vidt godt Udbytte, som det 
lykkedes mig at udvide Kjendskabet til Fseroernes Mosflora 
med 4 nye Halvmosser, nemlig Lepklozia setacea, Mylia 
anomala, CephaJozia Lammersiana og Jutigermannia inflata, 
der alle voxede paa nogle vaade S2)hagmim-rige Lokaliteter 
omkring en lille S0, et Stykke oppe paa Fjeldet, antagelig i 
en Hojde af c. 200 M. o. H. Sammesteds fandt jeg Tefra- 
plodon hryoides og Odontoschisma demidatum. Paa Tilbage- 
vejen til Thorshavn bemaerkede jeg Phegopteris Dryopteris 
ved Foden af en lav Hammer, S. for Arge, maaske samme 
Sted, hvor den tidligere er funden. 

Den Gte Juli, ora Morgenen, gik jeg til flvidenses. Egnen 
her er et lavt, men stserkt kuperet Terraen med meget for- 
skjelligartede Vegetationsforhold. Ved f0rste 0jekast seer det 
hele ud som en vidtstrakt, bakket Lynghede, hvilket kommer 
af, at alle Hoje og Bakker ere dsekkede af Lyngplanter {Cal- 
Uma, Erica cinerea og Empetrum). Men mellem disse Hojder 
Andes dybe HuUer fyldte med Kjservegetation , saasom Gy- 
peraceer og Sphagna og S. for Hoivig gjennemskaires Ter- 
raenet af en dyb og smal Dalstraekning , som naaer lige ind 
til Fjeldpartiet V. for Thorshavn og i sin lavere Del sender 
et Par Sidegrene imod S. og N. Dalens Bund er i Neer- 
heden af Hoivig grsesklsedt, medens Sidegrenene overvejende 
have Cyperaceer, Juncus og Mos, hvoriblandt en Del Sphag- 
num. Ogsaa i dette Terrasn fandt jeg Odontoschisma denu- 
datum og paa en Klippeblok Hedwigia ciUata. 

Fra Hvidenses tog jeg med Baad til Tofte paa 0ster0 



205 



og gik derfra til Solmimde paa 0stsiden af Skaalefjord. I 
Haugen teet S. for Solmunde voxede Gynmadenia alhida og 
Polygala vulgare var. Ballii forma paa den stejle, grses- 
kkedte Skraaning. Fra Solmunde steg jeg op paa Fjeldhalseu 
inellem Storatjeld og Stelatjeld , c. 400 M. o. H. Halsen var 
sumpet, med rigelig Mos- og sparsom Fanerogamvegetation. 
Jeg noterede her af Mosser: 

Grimmia hypnoides, rigelig Hylocomium proliferum, spars. 

paa Tuerne. Astrophyllum hornum, hist 
Ptilidium ciliare, mell. foreg. og her. 

Hylocomium parietinum, paa AmBlystegium sarmentosum, 

Tuerne. hist og her rigelig. 

— loreum, p. Tuerne. Anthclia nivalis, hist og her. 
Martinellia gracilis, paa Tuerne. Grimmia elliptica c. fr.. spars. 
Isothecium tenuinerve, paa Polytrichum alpinum, hyppig. 

Tuerne. Gampylopus flexuosus, spars. 

Sphagnum cymbifolium, rigelig. — Schwartzii, — 

— subnitens, sparsom. Stereodon cupressiformis var. 

— Gravetii, rigelig. ericetorum, sparsom. 

— tenellum, pletvis Sphaerocephalus palustris, 

rigelig. sparsom. 

— rubellum, hyppig. Martinellia undulata, sparsom. 
Riccardia latifrons, sparsom. BreuteUa chrysocoma, pletvis 

— pinguis, hist og her. sparsom. 

Mylia Taylori, pletvis rigelig. Odontoschisma denudatum, 
Marsupella emarginata, hist pletvis sparsom. 

og her. Gampylopus atrovirens, pletvis 
Diplophyllum albicans, pletvis rigelig. 

rigelig. Pleurozia purpurea, sparsom, 

Jungermannia ventricosa, hist Sphaerocephalus turgidus, 

og her. sparsom. 

Nardia scalaris, sparsom. Amblystegium uncinatum, 
Hylocomium squarrosum, sparsom. 

sparsom. 

Af Lichener fandtes Cladonia rangiferina pletvis og 
Sphaerophoron corcdloides ^) , som voxede i smaa, tsette Ko- 
lonier i Mosset. Lycopodmm alpinum fandtes hist og her. Af 
Fanerogamer vare almindelige: Scirpus ccespitosus, Junciis 
squarrosus, Narthecmm, Carex p>anicea, EriopJwmm angusti- 
folium og Empetrum nigrum. Desuden noteredes som spredte 



^) Samme Art som er omtalt Pag. 1S4, 4de Lin. f. o. 



206 

hist og her : Potentilla Tormentilla, Vaccinium Myrtillus forma 
pygyncea, Pinguicula vulgaris, Koenigia og Luziila spicata. 

Skraaningen herfra op til Toppen af Stolafjeldet (500 M.) 
var grais- og mosklaedt. Af Mosser var det nsesten ude- 
liikkende Grimmia ericoides. Selve den flade Top var dsekket 
af Grimmia hypnoides , pletvis blandet med G. ericoides og 
enkelte andre Mosser. Paa Nordsiden, hvorfra jeg havde et 
praggtigt Panorama af de omliggende hoje Fjelde over Skaale- 
fjord og G0tevig, var Fjeldet meget stejlt, med hoje, lodrette 
Hamre. Paa den stejle, mosklsedte Skraaning hge mider 
Toppen voxede , men kun sparsomt , Sphagnum Russowii, 
recurvum og quinquefarium. Jeg steg ned ad N. V.-Siden til 
G0te-Eide og efter en Rekognosceringstur tvers igjennem 
Hangen til Gotegjov, som jeg havde seet oppe fra Fjeldet, 
ankom jeg om Aftenen til Syder-Oete , som jeg havde valgt 
til Udgangspunkt for mine Udflugter paa 0stsiden af 0ster0. 
Det var forst min Plan at ville tage herfra over til Videre 
og Svin0, men den knappe Tid, jeg havde tilbage, mente jeg 
at kunne anvende bedre til en Undersogelse af Fjeldene N. 
for G0te, op imod Fnndingfjord , for saa tilsidst at rejse til 
Kollefjord og afslutte mine Exkursioner med en Unders0gelse 
af Egnen mellem Kollefjord og Nordredal. Heldigvis blev 
Vejret i de resterende 10 Dage af mit Ophold paa F£er0erne 
saa godt, at det lykkedes at gjennemf0re Planen i alle Maader 
tilfredsstillende. 

Den 7de Juli. Gretegjov er en dyb, c. 2 Kilom. lang Kloft, 
som fra Gotevig skaerer sig ind langs Sydsiden af Fjeldet 
.,Tiril". I Bunden er den sneever, med naesten lodrette Sider, 
men udvider sig foroven. Den er derfor ikke saa m0rk som 
Flertallet af Gjovene og har en ret righoldig Mosvegetation, 
isger af Halvmosser. Her fremhseves folgende: 

Fegatella conica, rigelig. Bazzania triangularis. 

Lejeunea microscopica. Saccogyna viticulosa. 

Piadula Lindbergii. Riccardia multifida. 

— aquilegia. Herberta adunca. 

Metzgeria hamata. Mastigophora Woodsii. 



207 



Anthelia nivalis. Jungermannia Miilleri. 

Blepharostoma trichophylliim. Gesia concinnata. 
Plagiochila spinulosa. 

Af andre Mosser fandtes her, ligesom i Vestmanhavn- 
Gjoven, Grimmia torquata i rigelig Mfengde paa den lodrette 
Klippevaeg. Tset ved Broen, som gaar over Gjoven ude ved 
Stranden. fandtes, men kun paa Nordsiden, Polygala vulffare 
var. Ballii forma i sterre Majngde og i ussedvanlig kraftige 
Exemplarer. Jeg steg op i Haugen N. for Gjoven og gik 0. 
om Fjeldet „Tiril" over til Fiiglefjord. Hele Terraenet langs 
Fuglefjord er en stor Kjgerstraekning , rigt bevoxet med Cy- 
peraceer og Mos; kmi paa den fastere Bund af Skraaningen 
ned mod Fjorden fmdes Graes vegetation. Ind mod Foden af 
Fjeldene findes fastere Torvelag og selve Foden er graesklaedt. 
Ved Opstigningen til „Trelavandsskardet'' traf jeg, i 380 M. 
Hojde, Martinellia planifoUa sparsomt i Mostneppet, og i 
Nserheden af en Elv voxede Sphagnum Russoivii. Trela- 
vaiidsskardet, mellem Tiril og Fuglefjordskamp N. derfor, er 
en ode Fjeldmarksstrgekning med store, vaade Gruspletter og 
fremspringende Fjeldpartier . naesten uden Vegetation. Ved 
den sydlige Side fmdes en S0 ^Trelavandet", som gjorde et 
ligesaa trist Indtryk som Omgivelserne. Andrecea alpina og 
Anthelia julacea, som heller ikke manglede her, bidroge ikke 
til at oplive Forholdene med deres triste Farver, 

Fra Skardet gik jeg ned om Vestsiden af Tiril til Vest- 
enden af Getegjov, hvor Fontinalis gracilis voxede i Maengde 
paa Sten i Gjov-Elven, ofte i Selskab med Amblystegiuni 
ochraceum. Her oppe var Gjoven lav, til Dels med skraa, 
grsesklaedte Sider, men blev snart dyb og stejl. Paa Skraaningen 
ovenfor kom en Fsering og gik ned i Gjoven, hvor han satte 
sig og afventede min Ankomst. Det var min Vaerts Sviger- 
fader, som onskede at vide, hvorledes Dagen var gaaet. Han 
fulgte mig Isengere ned i Gjoven,- over et Sted, hvor en Del 
af Klippevseggen for faa Aar siden var styrtet ud og nassten 
havde fyldt Gjoven med msegtige Blokke. Saa klattrede vi 



208 



op paa Sydsiden og gik hjemad gjennem Haugen og den 
frodige, grsesklsedte B0 til Syder-Gete. 

Mill Vsei't fortalte ora en Dal i Fjeldet i Nserheden af 
Andetjord, som efter bans Mening var sgerlig rig paa Planter 
og navnlig Mos. Han sagde, at Mosset lugtede saa stserkt 
der. Det kunde jeg ikke modstaa og jeg bestemte mig derfor, 
trods den lange Vej og den ret besvserlige foregaaende Dag, 
til at gaa derhen. Om Morgenen, den 8de Juli, begav jeg 
mig paa Vej forbi Vestenden af Gotegjov og fulgte derfra en 
Brsekke langs Vestsiden af det store Fjeldkomplex , som 
straekker sig fra Gotegjov op til Andefjord. Denne Brsekke 
var en ret besvaerlig Vej, men jeg foretrak den fremfor at 
stige ned til Skaalefjordsdaleu og derfra op igjen til samme 
Hojde. Desuden var det min Hensigt at gjore nogle Op- 
tegnelser om Vegetationen paa en Braekke i denne Hojde. 
Storstedelen af Brsekken skraanede temmelig staerkt og var 
som Folge deraf mindre vaad, men til Gengjseld dybt furet 
af utallige storre og mindre Vandlob. Mellemrmnmene vare 
da graes- og mosklsedte og ikke meget fugtige. Hvor Brsekken 
derimod skraanede mindre, fandtes de ssedvanlige Cyperace- 
kJEer med Erioiihorum , Juncus squarrosus og Carices 0. a. 
Hele Braskken vendte mod S. V. og var mod 0st daekket af 
hoje Fjelde; Morgen- og Formiddagssol fik den derfor ikke 
meget af. Hojden 0. H. var fra 150 til ;250 M. En Lokalitet 
220 M. oppe, med temmelig tor Bund, havde felgende Planter: 

Vaccinium Myrtillus forma Potentilla Tormentilla, 

pygmaea, c. 16 Gentim. hoj. Narthecium ossifragum, 

Vaccinium uliginosum, til Dels Nardus strictus. 

microfyl, c. 32 Gentim, hoj. Rumex Acetosa (kun Blade). 

Gornus suecica. Anthoxanthum odoratum. 

Galluna vulgaris. Juncus squarrosus. 

Empetrum nigrum. Scirpus caespitosus. 

Eriophorum angustifolium, 

Disse 13 udgjorde Hovedmassen af Fanerogamvegetationen. 

Sparsomme vare: 
Luzula multiflora. Garex Goodenoughii. 

Polygala depressum. Galium saxatile. 

Garex panicea. 
Aira flexuosa. Desuden Blecbnum Spicant. 



209 



Bunden var dtekket af f0]gende Mosarter: 

Polytrichum commune. Plagiothecium iindulatuin. 

— alpinum. FruUania Tamarisci. 
Dicranum scoparimn. Cephalozia divaricata. 
Grimmia hypnoides. . Martinellia gracilis. 
Hylocomium parietinum. Diplophylliim albicans. 

— proliferum. Jungermannia quinquedentata. 

— loreum. 

Af Lichener fandtes sparsomt en lang. forgrenet, blod, 
gulhvid CJadonia. Denne Formation er et godt Exempel 
paa de blandede Bevoxninger, som man meget almindeligt 
traeffer paa Braekkernc og som ere en Mellemting mellem 
KjaBrvegetation paa den ene Side og Grass- og Lyngmark 
paa den anden Side. Disse Formationcr udvikle sig paa 
Lokaliteter med middelvaad Bund. I et Hijlocomium-Tseppo, 
180 M. oppe, fandtes felgende: 

Hylocomium loreum, Indblandede Mosser vare: 

— proliferum, Polytrichum alpinum c, fr., 
begge overvejende. rigelig. 

— triquetrum, Thyidium tamariscifolium, 

— squarrosum, rigelig. 

begge sparsomme. Dicranum scoparium, sparsom 

hist og her. 

Indblandede Fanerogamer: 

Carex pilulifera, rigelig Luzula multiflora, spredt. 

Anthoxanthum odoratum, Thymus Serpyllum var., spredt. 

rigelig. Cerastium vulgatum, sparsom. 

Festuca ovina f. vivipara, rigel. Ranunculus acer, meget spars. 

Galium saxatile, rigelig. Euphrasia foulaensis, sparsom. 

Potentilla Tormentilla, spredt. Vaccinium Myrtillus, forma 
Rumex Acetosa, spredt. pygmaea, sparsom. 

I Udkanten fandtes pletvis Agrostis vulgaris, Nardus 
stridus og Juncvs squarrosus. Formationen grsensede op til 
kjaeragtige Lokaliteter. I 160 M. Hejde traf jeg en Straekning, 
taet beklaedt med Grimmia hypnoides. Bunden var noget 
fugtig, og de indblandede Planter vare: 

Af Mosser: 

Hylocomium loreum \ , . 
— proliferum / P^etvis. 

Polytrichum alpinum, sparsom. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 14 



310 



Af Lichener fandtes den samme bl0de, hvidgule Cladonia 
som i den fernsevnte blandede Formation. 

Af Fanerogamer : 

Agrostis vulgaris, rigelig. Galium saxatile, spredt. 

Carex panicea, rigelig. Scirpus csespitosus, pletvis. 

— pilulifera, — Juncus squarrosus, — 

Anthoxanthum odor., temmelig Orchis maculata, sparsom. 

rigelig. Festuca ovina f. vivipara, spars. 

Narthecium ossifragum, rigelig. Luzula multiflora, sparsom. 

Potentilla Tormentilla, spredt. Vaccininm Myrtillus med forma 

Polygala depressum, spredt. . pygmsea, sparsom. 

Dalen som gaar fra Skaalefjordsdalen over til Andefjord, 
naaer i Midten en Hojde af c. 250 M. o. H. Dette Sted (Pas- 
h0jden) kaldes „over Heltnaii" og er en gruset Strsekning 
med fremspringende Klippemasser og meget fattig Vegetation. 
Mserkeligt nok fandtes her, i denne ringe Hojde, saavel 
Sphaerocephalus turgidus som Conostomum tetragonum. S. og 
nedenfor dette Sted er Dalbunden meget sumpet eller kjger- 
agtig og furet af mange mindre og et storre Vandleb. Som 
Exempel paa Vegetationen paa en, paa 3 Sider af Vandlob 
begrEenset Lokalitet — den 4de Side vendte mod Fjeldet V. 
for Dalen — har jeg noteret folgende: 

Hojden o. H. var 220 M. Fanerogamerne vare : 

Eriophorum angustifolium, Hovedmassen. 

Luzula maxima, rigelig. 

Garex Goodenoughii, rigelig. 

Luzula multiflora, sparsom. 

Festuca ovina f. vivipara, hist og her. 

Ranunculus acer, spredt. 

Taraxacum officinale, spredt. 

Piumex Acetosa, spredt. 

Scirpus ceespitosus, hist og her. 

Gerastium vulgatum, sparsom. 

Juncus squarrosus, sparsom. 

Potentilla Tormentilla, rigelig, men spredt. 

Viola Riviniana, sparsom. 

Thalictrum alpinum, spredt og sparsom. 

Selaginella spinosa, hist og her. 

Euphrasia sp. (lille fm Art, vistnok scotica), sparsom. 

Galluna vulgaris, sparsom. 

Galtha palustris, (smaa Exemplarer), sparsom. 



211 

Anthoxanthum odoratum, sparsom. 
PinguicLila vulgaris, sparsom. 
Saxifraga stellaris, meget sparsom. 
Polygonum viviparum, sparsom. 
Nardus strictus, hist og her. 
Ranunculus Flammula, pletvis rigelig. 

Af Mosser fandtes her: 

Sphagnum cymbifolium, rigel. Plagiothecium undulatum, 

— subnitens, rigelig. sparsom. 

— tenellum, sparsom. Astrophyllum hornum, pletvis 

— rubelJum, hist rigelig. 

og her. — punctatum,pletv. 

— Gravetii, pletvis Sphaerocephalus palustris, 

rigelig. sparsom. 

— recurvum, sparsom. Breutelia chrysocoma, pletvis. 
Hylocornium loreum, rigelig. Philonotis fontana, sparsom. 

— proliferum. rigel. Polytrichum commune, hist 

— squarrosum, og her. 
sparsom. — alpinum, spars. 

Stereodon cupressiformis var. Campylopus atrovirens, meget 

ericetorum, rigelig. sparsom. 

Thyidium tamariscifolium, KantiaTrichomanis, hist og her. 

pletvis rigelig. PUlidium ciliare, sparsom. 

Hypnum purum, sparsom. Diplophyllum allDicans, hist 

AmblystegiumscoL-pioides, rige- og her. 

lig paa de vaadeste Steder. .Jungermannia ventricosa, hist 

Amblystegium stramineum, og her. 

meget sparsom. — quinquedentata, 

— sarmentosum, sparsom. 

sparsom. Riccardia pinguis, hist og her. 

Acrocladium cuspidatum, Pellia Neesiana, — — 

pletvis rigelig. 

Fra „over Heltnan" kunde jeg se en lille Indsaenkning 
oppe paa Fjeldet V. for Dal en , som jeg formodede maatte 
vaere den af min Vaert omtalte frugtbare Dal „Grronaskards- 
kil" . Gjennem en bred Kloft i Hammeren , c. 400 M. oppe, 
kom jeg op i Indsaenkningen , som lidt ovenfor Hammeren 
udvider sig lidt og skraaner svagt for derefter at stige stejlt 
op til Skardet, som deler Fjeldet i 2 Partier, det sydhge, 
over 900 M. h0je, pyramideformede „Samfetle" og den N. derfor 
liggende, smalle, takkede Kam, som forbinder Samfetle med 
^Mulatind" V. for Andefjord, Jeg fik det Indtryk, at Ind- 
saenkningen om Vinteren er fuld af Sne, som plejer at holds 

14* 



2 IS 

sig langt lid paa Foraaret, navnlig i Bseklejet i den lavere, 
paa sine Steder noget kleftformede Dal, hvor Vegetationen 
endnu var langt tilbage og til Dels smudsig af Jord og Sand 
fra de bortsmeltede Snemasser. Fanerogamvegetationen var 
tarvelig, nogle Gramineer og pletvis Sihhaldia og Salix her- 
bacea var det vassentligste. Den gr0nne Farve, soni vel bar 
givet Anledning til Indsaenkningens Navn — hvis det da er 
den, jeg bar vseret i — skyldes uden Tvivl isser den store 
Meengde Pohlia commutata (c. fr.) , som findes i den kloft- 
formede Del af Indssenkningen, i Forbindelse med Salix her- 
bacea og Graesset, Paa N.-Siden af Bseklejet fandt jeg i 
480 M. H0jde den arktisk-alpine Pallavicinia Blyttii, med 
Frugt, voxende mellem Salix herbacea og Sibbaldia. Samme- 
steds fandtes en Del Polytrichuni sexangulare. Af bid- 
ssenkningens 0vrige interessante Mosser vil jeg neevne folgende: 
Martinellia suhalphui og Hygrobiella laxifolia paa Elv- 
bredden^ Jungermannia Floerkei, barbata og orcadensis, 
Sphagnum squarrosum og quinquefarium , Oligotriclium in- 
curvum , Conostomum tetragonum, Pohlia albicans var. gla- 
cialis (i Msengde), Barbula icmadophila, Dicranum enerve og 
falcatum, Campijlojms Schwartzii, Ditrichum flexicaule, An- 
drewa aljnna og Climacimn dendroides. Den takkede Kam 
N. for Skardet naaer en H0jde af 600 M. o. H. 0stsiden 
skraaner temmelig jevnt, men stejlt ned mod Dalen, bvori- 
mod Vestsiden falder af med lodrette Klippevsegge mod de 
lavere Partier af Fjeldet, som gaar ud til Fmidingfjord. Jeg 
gik et Stykke N. paa langs Kammen og noterede ber Vacci- 
nium Mgrtillus, rigelig, men meget lav (forma pygmcea), Ra- 
nunculus glacialis i Blomst, Rumex Acetosa f. alpina, Luzula 
spicata , Festuca rubra, var. arenaria f. nana og Poa alpina 
f. vivipara. Mosvegetationen bestod af Antitrichia curtipen- 
dida, Ceratodon purpureus , Dicranoweissia crispula, Poly- 
trichum alpinum, Grimmia hypnoides og ericoides, Gr. micro- 
carpa , fascicularis og apocarpia, Amblystegiiim uncinatmn, 
Hylocomium p)roliferum, squarrosum og triquetrum, Pohlia. 



213 



nutans og crnda, Dicrantim scoparium, Leersla rhabdocarpa, 
Bryum sp. (steril), Anthelia nivalis, Cesia concinnata, Jimger- 
mannia alpestris, Cephalozia divaricata og Nardia scalaris. 
Fra Kammen havde jeg en prsegtig Udsigt over den nordlige 
Del af 0ster0, hele Kals0 og en Del af Nordstr0m0. I en 
Tndssenkning paa 0stsiden af Slattaratindur saas endnu be- 
tydelige Snemasser. Jeg gik tilbage gjennem Gr0naskardskil 
og ned i Dalen, men da jeg endnu havde Eftenniddagen til- 
bage, bestemle jeg mig til at f0lge Fjeldkomplexet 0. for 
Dalen i en storre H0jde end paa Udturen. Jeg steg derfor 
op til en H0jde af c. 440 M. og fulgte Brsekken, som straekker 
sig langs Vestsiden af Fjeldet, omtrent i samme Hojde som 
de tre dybe Skard, som adskille Toppene. Denno Braekke 
var udfor Jeglaskard og Bredeskard, de nordligste af Skardene, 
meget sumpet og fnret af smaa Vandlob. Hovedmassen af 
Fanerogamvegetationen var Eriophornm angustifoUiim. Hist 
og her fandtes Carex pulla. I en Forgrening af et Vandl0b, 
hvor Vandet var dybt og naesten stillestaaende, tog jeg nogle 
Planter af Amhlystegium trifariuni, som ellers ikke er fanden 
paa Fger0erne. Af Sphagnum fandtes her store Masser, isser 
store Tuer af cgmbifolium, imhricatum, teres og rubelliim. I 
Fordybningerne var det isser S. Gravetii, suhnitens, recurvum 
og angustifoJium, aile i stor Frodighed. Et Sted fandt jeg 
en stor Tue af den paa F8er0erne meget sjeldne S. fiiscnm. 
Desvserre fik jeg ikke Tid til at unders0ge denne interessante 
Lokalitet saa n0je som 0nskeligt, da Taagen ud paa Efter- 
middagen begyndte at traekke V. fra ind over Fjeldene og 
jeg ikke skjottede om at vaere alene saa h0jt paa Fjeldet og 
saa sent paa Dagen i taaget Vejr. Jeg skyndte mig derfor 
S. paa, i Haab om at naa Trelavandsskardet, som jeg kjendte 
fra den foregaaende Dag, inden Taagen naaede over Dalen. 
Men det lykkedes ikke. Udfor Hojmarafjeldet indhylledes jeg 
i en tyk Taage, som ikke tillod mig at se mere end 10 — 20 
Skridt frem og filmed frembragte et ubehageligt Halvm0rke. 
Jeg havde knap 2 Kilom. til Trelavandsskardet, som jeg 



214 

naaede efter en meget besvaerlig Vandring, da det i den 
tykke Taage ikke var muligt at fmde de bekvemnieste Steder 
paa den sumpede eller nied fremspringende Klipper opfyldte 
Braekke. Ved Ti'elavandsskardet blev Taagen tyndere og 
samtidig begyndte det at regne. Jeg foretrak derfor at gaa 
over Skardet og hjeni 0stenom Fjeldet, hvor der var mere 
Lse, tilmed da jeg saa med det sanime kunde opfylde mit 
L0fte til Hr. Overlserer Bergh i Thorshavn , at maale Tem- 
peraturen af den varme Kilde ved Fuglefjord, hvortil Over- 
Igereren havde medgivet mig et n0jagtigt Thermometer. Efter 
nogen Segen lykkedes det mig at finde Kilden, som flyder 
ud af den stejle grsesklsedte Skraaning taet ovenfor Strand- 
klipperne. Vandets Temperatur var, Kl. 73o Eftm., 19V2^ C, 
Luftens og det rindende Overfladevands 12V2° G. Kildevandet 
havde en ren Smag. Stenene, som det fled ud over, vare 
deekkede af en morkegron Traadalge. Been ved Nordre-Gote 
gjorde et frodigt Indtryk; navnlig vare Kartoffeltoppene 
kraftige og ligesaa hoje som ved Sand paa Sando. Men 
Jorden var ogsaa her stasrkt sandblandet. Kl. 9 Aften 
naaede jeg tilbage til Syder-Gote. 

Naeste Dag, den 9de Juli, rejste jeg over Skaale og 
Selletrae til KoUefjord. Vardevejen fra Skaale til Selletrse 
gaar langs en Gjov, som last ved Skaale er ret dyb og, 
saa vidt jeg kunde se, havde en' frodig Plantevsext. Gjoven 
gaar tvsers over Fjeldet, men aftager i Dybde op efter og 
er paa Selletraesskardet nsesten umserkelig, for igjen at blive 
dyb paa V.-Siden af Fjeldet. Paa Stenene i Elven , som 
l0ber 0, paa i Gjoven oppe ved Skardet, fandtes Fontinalis 
gracilis i stor Maengde. Fjeldovergangen er ejendommelig 
smuk. Umiddelbart N. derfor knejser Helgafjeld med sin spidse 
Top, og mod S. haiver sig den merke, langstrakte Skaale- 
kamp. Paa en Strsekning indsnaevres Skardet af heje Klippe- 
masser, over hvis Fod Stien snoer sig tset ude ved Elven. 
Fra Selletrae lod jeg mig saette over til KoUefjord, hvor jeg 
overnattede. 



215 

Den lOde Juli, om IMorgenen , tog jeg med Baad til 
0rerenge, som ligger i Bunden af Kolletjord. Jeg fulgte 
Vardevejen S. paa op paa Overgangen til Kalbakfjord. Paa 
N.-Siden ud mod Kollefjord fandtes et Gyperacekjser , med 
Eriophorum angustifolium , Carex echinata , C. Goodenoughu 
og Cxnlulifera foruden en Del Sphagnum og andre Mosser. 

Oppe paa Fjeldet, 320 M. o. H., fandtes langs et lille 
Vandlob en Formation, som nsermest maa henregnes til Gy- 
peracekjserene. Da dens Sammenseetning er ret ejendommelig 
og karakteristisk for Feeroerne, anfores den her: 

Af Mosser indeholdt den : 

Polytrichum alpinum, sparsom. Sphagnum cymbifolium. spars, 

Astrophyllum punctatum, — tenellum, sparsom. 

sparsom. Mastigophora Woodsii, rigelig. 

Breutelia chrysocoma, sparsom. Anthelia julacea, rigelig. 

Campylopus atrovirens, rigelig. Martinellia gracilis, rigelig. 

Grimmia hypnoides, sparsom. — undulata, sparsom. 

Amblystegimn sarmcntosum, Diplophyllum albicans, rigelig. 

sparsom. Mylia Taylori, rigelig. 

Hylocomium loreum, sparsom. Nardia scalaris, sparsom. 

— proliferum, spars. — Garringtonii, rigelig. 

Sphagnum Gravetii, rigelig. Marsupella emarginata, spars. 
— subnitens, rigelig. 

Af Fanerogamer: 

Scirpus caespitosus, rigelig. Thalictrum alpinum, rigelig. 

Juncus squarrosus. — Pinguicula vulgaris, sparsom. 

Narthecium ossifr., — Luzula maxima, sparsom. 

Eriophorum angustifolium, Empetrum nigrum, sparsom. 

rigelig. Garex pulla, sparsom. 

I Nserheden voxede Carex rigida paa Bredden af et 
lille Vandhul. Fjeldpartiet mellem Skjelling og Nordredal 
kaldes ,,Nigvaii" og naaer en H0jde af 667 M. Jeg besteg 
det indtil 500 M. , hvor jeg fandt Pallavicinia Blyttii , med 
Frugt, men sparsom, ogsaa her i Selskab med Salix herbacea 
og Sihbaldia. Paa Sten i en Elv voxede Amhlystegium 
Smithii i stor Msengde. Af andre alpine og subalpine Mosser 
fra dette Fjeld kunne anf0res: 



216 



Jungermannia Wenzelii. 
Martinellia subalpina. 
— uliginosa. 
Nardia obovata. 

— compressa. 
Jungermannia Floerkei. 



Dicranum molle. 

— falcatum. 
Oncophorus Wahlenbergii. 
Pohlia commiitata. 
Stereodon callichrous, 
Fontinalis gracilis. 



Fra Skardet ved Nordredal bar man en prsegtig Udsigt 
over Havet med 0erne Kolter og Hest0, Nordspidsen af 
Sand0 med Troldehoved og langt ude den stejle Vestkyst 
ved Kvalvig paa Suder0. Godt gjemt nede i Dalen ligger 
Bygden , Nordredal" , dfekket mod N. af „Nigvan" og mod 
S. og 0. af Stigafjeld. Fra Skardet fulgte jeg Vardevejen 
0, om Stigafjeld over et fladt, temmelig sumpet Terrsen, 
med tarvelig Fanerogamvegetation , men meget Mos langs 
Vandlobene. Paa Kildebmid, c. 320 M. o. H., noterede jeg 
0la:ende : 



Indblandede Fanerogamer 
vare : 

Saxifraga stellaris, sparsom. 
Montia rivularis, rigelig. 
Carex panicea, rigelig. 
Eriophorum angustifolimii, 

rigelig i Udkanten. 
Epilobium origanifolium, 

sparsom. 
Aira alpina f. vivipara, 

sparsom. 



Philonotis fontana, rigelig. 
Astrophyllum punctatum, 

Hovedmassen. 
— undulatum. 

sparsom. 
Hypnum rivulare, rigelig. 
Sphaerocephalus palustris, 

temmelig rigelig. 
Bryum ventricosum var., 

pletvis rigelig. 
Ghiloscyphus polyanthos, 

pletvis rigelig. 
Acrocladium cuspidatum, 

pletvis rigelig. 
Amblystegium revolvens, 

pletvis rigelig. 
— exannulatum, 

pletvis rigelig. 
Pellia Neesiana, rigelig. 
Marchantia polymorpba, rigelig 

paa et begrsenset Omraade. 

0stenden af Stigafjeld bar et meget vildt og s0nderrevet 
Udseende og minder derved noget om 0sterskaar paa Sando. 
Et Stykke oppe paa Fjeldsiden, i c. 420 M. H0Jde, fmdes en 
Kloft, parallel med Fjeldet, som her er af en meget l0s Be- 



^17 



skaffenhed. De nedstyrtede Klippemasser have efterhaaiiden 
nsesten fyldt Kloften og dannet en kaotisk Ophobning af 
store Blokke, en Ur. Da det var min sidste storre Exkursion 
paa Faeroerne og jeg endnu, trods stadig Efters0gning, ikke 
havde fundet Jungermannia Domiiana, som findes paa Vest- 
kysten af Storbritannien og Norge og derfor kunde ventes 
paa Fsereerne, gik jeg derop og — fandt den! Den voxede 
her i store Masser paa de lavere liggende og derfor fngtigere 
Klippeblokke, tset bag den fritstaaende Klippevold og tilnied 
i saa fmt Selskab som Nardia Carrinytonii (i Mfengde), Hei- 
herta adunca (sparsom), Mastigophora Woodsii (i Msengde), 
Martinellia gracilis (i Maengde), M. planifolia (sparsom), 
Jungermannia orcadensis (hist og her), Sphaerocephalus tiir- 
gidus (sparsom), Pohlia acuminata (sparsom), Dicranum 
molle c. fr. (sparsom), Campylopus Schwartzii (sparsom), 
Hylocomium nmhratum^ Stereodon caUichrous (rigelig), Fte- 
rygophijUum Incens (sparsom), foruden en Msengde andre. At 
Grimm ia hypnoides ogsaa her var dominerende, behover 
neppe at nsevnes. Den af Trevelyan for Fseroernc angivne 
Pyrola minor voxede sparsomt og kun med Bladrosetter, paa 
den ind mod Fjeldet vendende Side af Klippevolden, i Selskab 
med pragtfulde Exemplarer af Alchemilla fceroensis, Liizula 
maxima og Phegopteris p)olypodioides. 

Vejen til Thorshavn gaar over et vidtstrakt Plateau, i 
en Hojde af 2-300 M. o. H. N. og S. fra trsenge dybe Dal- 
furer ind og dele Plateauet i et vestligt og et 0stligt Parti. 
Vestpartiet begrsenses mod V. af Fjeldene ved Nordre- og 
Sydredal, men skraaner ellers i sin nordlige Del jevnt ned 
mod Kalbakfjord. Paa dette vestlige Parti fandtes i en Lavning, 
c. 280 M. o. H. , en ret interessant Lokalitet. Den fugtige, 
men dog faste Bmid langs V.-Siden af Lavningen var be- 
voxet med Sphagnum {suhnitens, Gravetii, angustifolimn og 
cymbifolimn), daekket tset af Juncus squarrosus. Denne Be- 
voxning standsede brat langs Lavningen, som var udfyldt af 
en vandrig Sump eller et Morads. Fra Sjihagnum-Bevoxningen 



218 



fl0d Vandet paa 4 Steder ud i Sumpen, hvor der for hvert 
Udlob fandtes en Indsksering i den faste Bund. Disse 4 Ud- 
l0b vare fordelte over en Strsekning af 25 — 30 M., saa at Af- 
standen mellem dem var 6 a 8 M. Hele Sumpen var ud- 
fyldt af en tset Mosvegetation , hvori enkelte Fanerogamer. 
Men i Udlebene, hvor Mostaeppet ikke var saa taet, fandtes 
f0lgende Arter, der, saa vidt jeg kunde se, ellers ikke fandtes 
i Sumpen, i alt Fald ikke i Naerheden af Udlobene. 

Iste Udl0b. Inderst Amblysteginm exannulatum forma, 
uden om den Brijum ventricosum var. , med 2 smaa Pletter 
af Acrocladinm cuspidafmn og Fhilonotis fontanel. 

2det Udl0b. Philonotis fontanel med en lille Plet af 
Acrocladium. 

3die Udl0b. Amhlystegium exantmlatum forma. 

4de Udl0b. Martifiellia widulata, Amblysteginm examiv- 
latum forma og Acrocladium, hver i en lille, skarpt afgraenset 
Gruppe. 

I alle Udlobene fandtes lidt Montia rividaris. Udenfor 
Udlobene, belt ind til den faste Kant, bestod Mosvegetationen 
af Amblysteginm revolvens, pletvis blandet med A. scorpioides, 
Ranimcuhis Flammnla, enkelte Carices og Gramineer. Midten 
af Sumpen var, saa vidt jeg kunde se, bevoxet med Aira 
alpina f. vivipara. Det var interessant at se, hvorledes det 
friske, kolige Vand i Udbbene virkede paa Sumpmosserne 
Amblysteginm revolvens og scorpioides og holdt dem i Afstand, 
medens Pladsen til Gjengjseld var taget i Besiddelse af Arter, 
der, med Undtagelse af Acrocladinm cuspidatum, paa Fser- 
0erne nsesten udelukkende ere knyttede til Kildebund. 

Plateauet gjorde for0vrigt et ret trist og ode Indtryk. 
Straekninger med Cyperacekjger afvexlede med 0de, stenet 
Fjeldmark eller svage Tillob til Graes- og Lyngmark. Ret 
oplivende var dog Partiet om den N. fra indtraengende, brede 
Dal. Her seer man ud over Mundingen af Kalbakfjorden og 
over Sundet til Fjeldene paa 0ster0. Selve Dalen med sin 



219 



rigere Plantevgext og Elven, som bugter sig igjenneni den, 
bringer Liv i det ellers triste Landskab. 

Den 14de Juli foretog jeg en lille Exkursion N. for Thors- 
harn og tilbage langs Kysten forbi Skanseii. Den 15de Juli 
rejste jeg hjem. 

At FsBroerne i mangfoldige Henseender udgjore en hojst 
interessant 0gruppe, hvis Naturforhold det vel er Umagen 
vserd at skaffe sig et n0je Kjendskab til, er hsevet over enhver 
Tvivl. Men hvor vilde det ikke vaere vanskeligt og bekoste- 
ligt at foretage de fornodne Undersogelser, dersom man ikke 
kunde gjore Regning paa Befolkningens Velvillie og Gjajst- 
frihed. Jeg kan derfor ikke slutte denne Rejseberetning uden 
en dyb Folelse af skyldig Tak til 0ernes Beboere, saavel 
Faeringer som tilflyttede Danske, for deres store Gjsestfrihed 
og Tjenstvillighed overfor mig, dor derved blev i Stand til 
at forfolge mit Formaal med langt sterre videnskabeligt Ud- 
bytte, end det ellers vilde have vaeret Tilfseldet. 

Rejsen foretoges med Understottelse af Kultusministeriet, 
Botanisk Rejsefond og Botanisk Forening samt af Det for- 
enede Dampskibsselskab, som tilstod Expeditionens Medlemmer 
fri Rejse med Selskabets Skibe. For disse Understottelser 
frembserer jeg herved min serbodige Tak; ligeledes takkes de 
Herrer Gapitain Sand og Premierlieutenant Lomholt for de 
mig venligst meddelte, nojagtige H0jdemaal, og Hr. Ostenfeld- 
Hansen for Revision og Bestemmelse af indsamlede Fanero- 



gamer. 



Hvals0, i Januar 1897. 



Note eorrreetive sur la flore de I'ile 
Jan-Mayen 



par 
C. Ostenfeld. 



JJans la note que j'ai publiee sur la flore de Pile Jan- 
Mayen ^), j'ai mentionne, p. 21, qu'on comiait a present 26 
Phanerogames de cette ile; mais si Ton regardera la liste 
des Gryptogames vasculaires et des Phanerogames (p. 31), 
on ne trouvera que 25 Phanerogames. Gela vient de ce que 
j'ai malheureusement oublie de nommer le Saxifraga oppo- 
sitifoUa, qui est mentionne p. 19. II faut done ajouter, apres 
le Cochlearia groenlandica : 

* Saxifraga oppositifoUa L. — N. A. F. — Epars sur le 
lava et sur les versants de Mont Mohn. 



1) C. Ostenfeld-Hansen, Contribution a la flore de Tile Jan-Mayen. 
Botan. Tidsskr. ^21. Bd. 1. Hefte, p. 18-3-2. 



221 



Potamogeton undulatus Wolfgang 

{P. crispKs L. X P. 2Jvaelongns Wulf.). 

By 
J. Baagoe. 

(With plate 7). 



Un an excursion led by me, in the summer 1895 to 
the lakes and rivulets of Jutland, a Potamogeton was found 
in Gudenaa , which in several respects was like F. crispus, 
but in others differred from it. By examination it proved to 
agree completely with the description of P. undulatus Wolfg. 
in Roemer and Schultes' Mantissa III, p. 360ff., a determ- 
ination which was confirmed by a minute comparison with 
some original specimens from the Museum of St. Petersbourg, 
which the late director. Professor Batalin, sent me, and 
with another specimen which Mr. Bennett most kindly lent 
to me, all specimens labelled by Wolfgang. 

Description. 

The whole plant is submerged, large and robust, to a 
length of IV2 meter, the colour dark-green, which gives a 
dark look to the water, and already at a distance betrays 
its presence. 

The stem of the spikebearing, full grown plant is big, 
stiff, a little zigzag lined, brownish-grey, simple below or 
with only few branches, at the top very branchy, square 



222 



compressed, the narrow sides arched, the broad sides nearly 
three times broader than the first, flat and provided with 
a distinct furrow on each side, so that the stem, transversely 
cut, has some likeness to the figure of 8. This longitudinal 
furrow, so characteristic in Potamogeton crispus and therefore 
indicating the descent from this plant, is most developed on 
the side of the stem, opposite to the leaf belonging to the 
internode. The internode is somewhat thickened below. 

The leaves are alternate , two-rowed , sessile , largely 
amplexicaule, 5 — 6 cm. long, 1 — 2 cm. broad, (on the older 
shoots shorter) stiif, in their whole length equally broad, 
arcuate, recurved, often partly folded, more or less undulated, 
crisped, entire, with broad, round, sometimes hooded, con- 
tracted tip. The midrib is brownish-green, on each side of 
it is 1 — 2 larger ribs and in each interstice 1 — 2 smaller 
ribs. All the ribs are combined by few and fine transverse 
ribs, the areolas thus formed are longer than broad, only 
towards the tip they are nearly of an ecjual length and 
breadth. On the younger shoots the leaves sometimes have 
a length of 10 — 15cm., with a very broad, reddish-brown 
midrib. 

The li gules of the older shoots are short, on the 
upper internodes to a lenght of 1 cm. and 0,6 cm. broad, 
close amplexicaule, at the top a little spreading, paperlike. 
At the end they are short and blunt, on the younger shoots 
and on the autumnal shoots large and at the top somewhat 
bell-shaped, entire, dilated; lower down cleaved and at last 
fringed before they quite disappear. 

The peduncles are 3 — 4 cm. long, round and without 
longitudinal furrow, equally thick in every place, and of the 
same thickness as the upper internode or somewhat thicker, 
often curved but with erect spikes. The spikes are IVo — 2 cm. 
long, thick, cylindrical, somewhat pointed with many, 20—30, 
close-sessile flowers. 



223 



The flowers often do not open at all, the perianthium 
is a little broader than long, the tip bent inwards and with 
a dilation or a hunch outside at the basis. 

It has 4 stamens with sessile anthers — which according 
to Gaspary only produces sterile pollen — 4 pistils, the 
thick, outward bent styles of which have discoidal, flattened 
stigmas. 

Ripe fruit has not been found. 

This interesting plant seems to have been noticed only 
seldom, and so it may be of importance to see, how it has 
been understood in the literature. 

The first description of it is found in Wolfgang's manu- 
script monography of the Potaniogeton Genus, a work which 
according to „ Florae Rossicae fontes" by T r a u t v e 1 1 e r p. 329 
is found in the library of the Societe des Naturalistes de 
Moscou. Besser sent a copy of this description to the editors 
of „Mantissa in volumen tertium systematis vegetabilium 
Caroh a Linne". In this work is read p. 360. Nr. 21a. 1S27. 

„Gau]e compresso, sulco utrinque longitudinali, fluctuante, 
inferne ramoso, foliis omnibus submersis, membranaceis, 
integerrimis , alteruis, oblongo-ovalis , apice planius am- 
plexicaulibus, stipulis truncatis, complanatis, cauli adpres- 
sis Wolfg. Ms. No. 22. Besser in lift." 
„Differt a P. crispo foliis longioribus, majoribus, integerri- 
mis (nee crispatis, nee serrulatis) colore atroviridi et venis 
non convergentibus sed transversim reticulato striatis 
Wolfcj.^ 
To these descriptions Roemer and Schultes add. 1. c. : 



„In specim. nostro flores desunt, folia 4— 5-poll. 



/3 



poll, lata, majora quam in crispo, quidquam undulata, 
5 — 7 nervia, nervis 3 fortioribus. Maxime sane affinis 
P. crispo. "^ 

In „Journal of Botany" , vol. 29, 1891 , p. 290 Mr. A. F r y e r 
writes, that Roemer and Schultes consider the plant a 



224 



subspecies or variety of P. cnspus and the same view has 
Mr. Arthur Bennett in the Jrish Naturalist", 1894, p. 124 
— 12G. There I do not agree with them. The authors of 
the Mantissa place the plant as a later addition, therefore 
as No. 21a, and as to the relationship they say that it is 
„F.crispo maxime affinis", but nevertheless an independent 
species. 

The next time we meet with the plant in the literature 
is in a note by Caspary in „Bericht iiber die 15te Ver- 
sammlung des preussischen bot. Vereins zu Konigsberg" 
(Schriften der physikal.-okonom. Ges. zu Konigsberg, 18. Jahr- 
gang, 1877, erste Abth. p. 97 ff.). Caspary describes the 
plant in detail, shows its hybrid nature and takes it as a 
hybrid of F. crispus and P. praelongus. P. undulatus Wolfg. 
he does not seem to know. 

Eichwald in „Naturhist. Skizze von Lithauen" etc., 
1830, names it subspecies or variety ol P. crispus (quoted from 
Bennett 1. c). 

Ledebour: „FIora Rossica", vol. IV, p. 29 (1853) likewise. 

Iw. Schmalhausen: „Flora v. Siidwestrussland" (1866) 
places the plant as synonymous with P. decipiens (quoted 
from Nyman). 

Nyman: „Gonspectus Florae Europaeae". Supplem. II, 
p. 287 refers to the preceding author. 

Richter: „Plantae Europaeae" (1890), p. 14 places it 
as synonymous with P. crispus. 

B. Day don-Jackson: „Index Kewensis", vol. Ill (1894) 
takes it as an independent species. 

Mr. Tiselius has labelled an original specimen „Nihil 
aliud quam P. praelongus Wulf. mihi videtur". 

In several English journals is mentioned the finding of 
a plant, which Messrs. Bennett and Fryer have referred 
to P. undulatus Wolfg. This English plant which is described 
in two main forms, var. Cooperi Fryer and var. Jacksoni 



>25 



(Lees), is considered by botli authors above mentioned as a 
hybrid between P. crispus and P. peyfoUatus, and as Mr. Fryer 
has made several accurate experiments of pollinations 1. c, 
1889, S. 377, this conjecture is no doubt correct. But I cannot 
agree with the view, that this plant is the same as P. undulatus 
Wolfg. 

In Lake Constance near Arbon Mr. Oberholzer has 
found a Potamogeton which in „Fortschritte der schweize- 
rischen Floristik" 1893 — 95 is determined as P. undulatus 
Wolfg. A specimen of this plant which is in the Herbarium, 
called Bodensee-Herbarium, in Zurich has been sent to me 
through the kindness of Prof. C. Schroter ; it may be P. cris- 
pus X P. perfoUatus , but it is certainly not P. undulatus 
Wolfg. Recently a specimen from that locality was sent me 
from Mr. Oberholzer; it was only P. perfoUatus. 

As P. undulatus always is evidently sterile — Caspary 
(1. c. p. 98) says expressly, that the pollen failed — and as I 
take for granted, that each true species, subspecies or variety, 
generally set fruit richly, I consider its hybrid nature beyond 
doubt. I understand it produced by a natural intercrossing 
between the two species P. crispus and P. praelongus. The 
relationship with P. crispus is proved by its whole habit, 
especially by its channelled stem , a character very peculiar 
for this species, but it differs from it by its strong bushy 
growth, its bigger stems, its larger, more undulate, but less 
fringed, dark-green, entire leaves, and its closer and larger, 
but always sterile spikes. 

The affinity with P. praelongus is proved by the ner- 
vure of the leaves, the large and more constant ligules on 
the younger shoots and the entire leaves, but it differs from it 
in the characters common with P. crispus. This suggestion, 
which Caspary already has expressed , has had the best 
affirmation by an examination by Mr. C. Raunkiser, who 
accompanied me on my excursion. This examination which 
will appear in his excellent Avork entitled „De danske 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 15 



226 



Blomsterplanters Naturhistorie", I here copy in extenso with 

the authors kind permission^). 

„In later years a plant has been found in several places in 

England, which by Eng- 
lish Botanists is thought 
identical with F. undula- 
tus Wolfg. , and which 
by Mr. Fryer is con- 
sidered to be P. crispus 
X P.perfoUatus. The spe- 
cimens I have had occasi- 
on to examine, are rather 
different from our plant 
as well as from the speci- 
mens in St. Petersbourg 
Museum , and several 
characters seem to prove, 
that the English plant is 
really P. crispus x P.per- 
foUatus, but in that case 
it is not identical with 
P. undulatus Wolfg., for 
the latter agrees per- 
fectly with the plant 
found in Denmark, and 
that is, as we are going 
to see, without doubt P. 
crispus X P.praelongus. 
That P. crispus is the one 
parent, is evident enough 
from the form of the 





Fig. 1. 

Transverse section of the stem of: 
A. Potamogeton praelongus. B. P. cris- 
pus X P. praelongus (P. undulatus). C. 
P. crispus. c. axial cylinder; Zfe. vascular 

bundles in the bark; Ig. lacunse. 



*) P. Ascherson and Graebner have adopted my P. undrdatus 
as P. crispus X P. praelongus in the ^Synojisis der Mitteleuro- 
paischen Flora" vol. I. 5. Lief., p. 338. And recently Mi'. Fryer 
has accepted my decision in the Botanical Exchange and Report 
for 1895 (issued 1897) p. 497. 



227 



stem , in P. undulatus the stem is compressed with a more 
or less deep ridge on each of the two broad sides [Fig, 1, B 
and Fig. 3, ^] ; this characteristic form of the stem is also 
found in P. crispus [Fig. 1, C] , but not in any other Danish 
form of Fotamogeton, and as far as I know, not in any other 
Potamogeton. 

A comparing examination of the structure of the stems 
and the leaves further proves, that the other parent must 
be P. praelongus and not P. perfoliatus. In P. undulatus 
numerous vascular bundles are found in the bark [Fig. 1, 
B, /A-], and these bundles are not to be found in P. crispus 




Fig. 2. 

Transverse section of the axial cylinder of: 

A. Potamogeton f erf oliatus. D. P. praelongus. K. P.cris\yus; 

the white parts: vascular bundles; the hatched parts: pith; 

Ig. lacunae in the vascular bundles, ("/i). 

[Fig. 1,C]; in P. perfoliatus are only found a few feeble 

bundles, or none at all; P. praelongus on the contrary has 

numerous bundles in the bark [Fig. 1, A, Ih]. As to the 

structure of the axial cylinder the proportion will most 

easily be seen by a comparison with Fig. 18iC [Fig. 2, A'] 

(P. crispus), Fig. 52 B and C [Fig. 3 B and C] (P. undulatus) 

and Fig. 18 A [Fig. 2, A'\ (P. perfoliatus) ; it appears from 

this, that the structure of the axial cylinder in P. undulatus 

differs from P. crispus and approaches to P. praelongus, 

and sometimes perfectly resembles the latter in this point 

(comp. 3, C with 2, D) , while there is no resemblance at all 

with P. perfoliatus. 

15* 




Fig. 3. 

Potaniogefon crispus X P. praelonr/iis (P. undnlatus). 

A. transversal section of the stem (^^/i); Icj. lacunae; hh. vascular bundles 

in the hark; c. axial cylinder. B—C. transverse section of the axial 

cylinder (^Vi): the white parts: vascular bundles; the hatched parts: 

pith; Ig. lacuna? in the vascular bundles. 

As to the nervure of the leaves , P. undulatus (25 B) 
[Fig. 4, B] is just between P. crispus (25 A) [Fig. 4, A] and 
P. praelongus (25 C) [Fig. 4, C]. As to the margin of the 
leaves , P. perfoliatus has at least most frequently leaves 
with dentate margins and the leaves of P. crispus are always 
serrulate (25 A) [Fig. 4 A']. In a hybrid between these two 




Fi^.4. 

Tips of the leaves of: A. Potamogeton crispus. 

B. P. crispus X P. praelongus. C. P. praelongus. (^/i.) 



^29 

forms a serrulate margin of the leaves might be expected 
to be found, but as well in the Danish Potamogeton (25 B) 
[Fig. 4, B] as in the specimens of P. imdulatus of St. Peters- 
bourg Museum, the leaves are quite entire as in P.praelon- 
(jus. The morphological as well as the anatomical propor- 
tions thus seem to prove that P. undulatus is P. crisptcs x 
P. praelongus. 

The Potamogeton found in England, and by English 
Botanists referred to P. undulatus, differs from Wolfgang's 
and our P. undidatus by its serrulate leaves, but Wolfgang 
himself says, that the leaves have entire margins, and the 
leaves of the specimens of St. Petersbourg Museum have 
entire margins as those growing in Denmark. Moreover the 
vascular bundles in the stem's bark are lacking in the Eng- 
lish plant, but some strings are found just beneath the 
epidermis as in P. perfoUatus. 

Finally the English plant has more, and more distant 
strings in the axial cylinder than either P. crispus and P. prae- 
longus, wherefore it can hardly be suggested to be a hybrid 
between those, but it approaches very much to P. perfoUatus 
both in the structure of the axial cylinder and in several 
other characters , f. ins. the structure of the bark of the 
stem , the habit and s. f. , and therefore I agree with Mr. 
Fryer in considering it P. crispus x P. perfoUatus , but as 
above mentioned, it cannot in that case be referred to P. un- 
dulatus Wolfg. which is no doubt crispus x P. praelongus. 

In several places in East- and West-Prussia a Potamoge- 
ton has been found, which perfectly agrees with the descrip- 
tion of P. undidatus Wolfsf. as well as with the Russian and 
Danish specimens of it , and which has also been taken by 
Gaspary (I.e.) for P. crispus x P. praelongus. Among the 
Prussian specimens, which I have examined, was found one, 
from Wiep-See, which hardly belonged to P. crispus x P. prae- 
longus, the leaves being serrulated, in contrast to all the 



230 



other specimens, and the axial cylinder being built most as in 
F.perfoUatus, therefore I suppose a P. crispus x P.perfoliatus.'^ 

Taking for granted that the plant found in England is .a 
hybrid betAveen P. crispus and P. pterfoliatus , P. undulatus 
Wolfg. has not to my knowledge been found anywhere but 
between 53° and 56° n. lat. namely: 

Russia, hi the river Woha at Wilna according to 
Roemer & Schultes „Mantissa", and an original specimen 
is labelled as thus in the Museum of St. Petersbourg. 

East-Prussia (All specimens gathered by Gaspary). 

1) See von Hochwalde ^^'s 1879. 

2) See von Kutzborn bei Wartenberg ^^ii 1880. 

3) Grosser Aarsee bei Kirsch -^h 1880 with the note: 
„Spitze des Blattes kapuzenformig". 

4) In the river Neide bei Niederthal, Kreis Neidenburg ^/s 
1862 „mit ungewohnlich breiter kapuzenartiger Spitze". 

5) P. decipiens Nolle, „See von Radigkeinen bei Altenstein 
in dem nordwestlichen torfigen Zipfel, sehr wenig, bloss 
dies Exemplar mit Blilthe gefunden". 

P. perfoliatus und P.jJraelongus beide im See ^^/s 1869. 
Frucht nicht da. Farbe blaulich griin. L. Gaspary leg. et serv. 

To this specimen the Museum has later added the fol- 
lowing note: 

„ Blatter kappenformig, jedoch nicht so stark als P.praelon- 
gus. Torfboden. Wurde ^^/s 1869 von „Gaspary fiir P. de- 
cipiens Nolte gehalten, spater als P.cnspiis x P.praelongus 
erkannt". 

W e s t - P r u s s i a. Found in several lakes, by Gaspary f. in. 

1) Shesau See, Kreis Berent ^s/s 1872, 

2) Dlugi See, Kreis Karthaus, from which it was ^^,'4 1880 
transplanted to the Botanical Garden in Konigsberg, 
where it flowered ^Ve 1885. The last-noted finding is 

3) Glemboki See ^k 1885 1). 



') By the kindness of Professor Luerssen I have been able to exa- 
mine all the specimens of the Konigsberg Museum from 24 different 
native places. 



231 

Denmark. A. Jutland. As before mentioned in 

1) Gudenaa between Svostrup and Randers -**/? 1895, by 
the author. 

2) in Allingaa -^/V 1895 (Baag0e). 

3) near Randers 9. 1895 (Mr. G. Ostenfeld). 

4) in 0steraa at Aalborg ^^/s 1895 (Mr. F. K0lpin Ravn). 

5) in Kongeaa between Gredstedbro and Hjortlund G. 1896 
(Mr. Raunkiaer). 

6) In several places from Foldingbro to Gredsted, especially 
in abundance near Plougstrupbro '^^li 1896 (Baagoe). 

7) In Nibsaa near Ribe between Varming lake and Stavn- 
ager 25/3 1896 (Mr. Clausen). 

8) In Varming lake 25/6 1897 (Baag0e). 

9) Kongeaa near Villebol -s/e 1897 (Baagoe). 

B. Seal and. In Hallebyaa between the outlet in the 
Great Belt and Augerup Kro i^'s 1897 (Baag0e). 

No doubt it may be found in several other places. 

The soil of all the above mentioned localities was sand 
or gravel, covered with a tliin layer of mud. It is found as 
well in almost stagnant water (Varming sea) as in running 
(Hallebyaa) and fast rushing water (Gudenaa at the Kings- 
bridge). The depth varied from 1-4 feet, but spikebearing 
specimens were only found in water 2 — 4 feet deep. 

P. imdidahis seldom grows single but in little groups. 
As F. crispus it has no fixed period for growing, it sets 
spikes in June, and after August the spikebearing shoots 
begin to wither, but the rhizome always puts forth new 
shoots, which all winter keep fresh green on the bottom of 
the water. Also in outward appearance the young shoots 
of these plants are very much like those of P. crispus, but 
the leaves are always entire, not serrulated as in P. crispus. 
The young plants keep the fine green colour when dried, 
while the older spikebearing shoots will grow black and 
fragile. 

Last summer I again visited the above mentioned 



localities in Jutland and found the plant in some places, 
where the heigth of the water was lower than was normal; 
it then lay in the surface of the water , was less branchy 
and much more rich in flowers. 

The plate is drawn by Mrs. Raunkiser after speci- 
mens from Gudenaa, conserved in alcohol. The analyses are 
drawn by Mr. Raunkiasr, to whom I am also indebted for 
corrections of this essay. 



233 



Potamogeton undulatus Wolfgang 

{P. erispus L. x P. praelonfjus Wulf.). 

Af 
J. Baagoe. 

(Uddrag af foregaaende Artikel). 

Hertil Tavle 7. 



Paa den af mig i Sommereii 1895 ledede Exkiirsion til 
jyske Soer og Aaer blev i Gudenaa fundet en Potamogeton, 
soni ved naBrmere Unders0gelse viste sig at vaere P. un- 
dulatus Wolfg. (Roemer & Schultes: Mantissa III p.' 360 
jfr. S. 223), en Bestemmelse, jeg fik bekrseftet ved en n0je 
Sammenligning med Originalexemplarer, etiketterede af Wolf- 
gang. 

Da denne interessante Plante i Virkeligheden kun synes 
at vsere iagttaget meget faa Gange, og da den ofte er 
bleven misforstaaet , medens jeg formoder, at den er ret 
udbredt, hidssetter jeg en udforlig Beskrivelse af den. 
Angaaende de mig bekjendte sikre Fund henvises til For- 
tegnelsen S. 231. 

Hele Planten er nedssenkt, stor og robust, indtil V!i 
Meter h0J og af m0rkegr0n Farve, hvorved den giver Vandet 
et morkt Ska^r, som allerede paa Afstand rober dens Til- 
stedevserelse. 

S 1 86 n g 1 e n hos den axbeerende, fuldt udviklede Plante er 
grov, stiv, noget zigzagb0jet, brungraa, forneden ugrenet eller 
med kun faa Grene, foroven som oftest stserkt grenet, fir- 
kantet sammentrykt, de smalle Sider hvaelvede, de brede 
omtrent 3 Gange bredere end disse, flade og forsynede med 
en fyldig Rende paa hver Side, saa at Tvsersnittet faar nogen 
Lighed med et 8-Tal. Denne La^ngdefure — der er saa 
karakteristisk for Potamogeton erispus og derfor antyder Af- 



234 



stamning fra denne Plante — er stserkest uclviklet paa den 
Side af Stsenglen, der er modsat det til Steengelleddet li0rende 
Blad. Staengelleddene ere forneden noget fortykkede. 

Bladen e ere afvexlende, toradede, siddende, bredt 
staengelomfattende, 5 — 6 cm. lange, 1 — 2 cm. brede (paa de 
seldre Skud kortere), stive, i hele deres Lsengde lige brede, 
bueformet tilbagebojede , ofte tildels sammenfoldede , mere 
eller mindre bolget-krusede , helrandede med bred, afrundet 
flad, undertiden kappeformet sammentrukken Spids. Midt- 
nerven er brmigr0n, paa hver Side af denne er der 1 — 2 
st0rre Nerver og i hvert Mellemrum 1 — 2 mindre Nerver. 
AUe Nerver ere forbundne ved faa og fine Tveernerver; de 
derved dannede Areoler ere laengere end brede, kun op imod 
Spidsen ere de omtrent af samme Ltengde og Bredde. Paa 
Ide yngste Skud trseffes Blade, der ere indtil 10—15 cm. 
ange, flade, med meget bred, r0dbrun Midtnerve. 

Skedehinderne paa de asldre Skud ere korte, (i Au- 
gust henvisnede), paa de 0vre Stoengelled indtil 1 cm. lange 
og 0,6 cm. brede, tset omsluttende Staengelen, foroven lidt 
udstaaende , papiragtige. I Spidsen ere de butte , paa de 
yngre Skud og paa Efteraarsskudene store og foroven noget 
klokkeformet udvidede, hele, Isengere nede paa Stsenglen 
kl0vede og tilsidst frynsede inden de belt forsvinde. 

Axstilkene ere 3 — 4 cm. lange, trinde og udenLaengde- 
fure, lige tykke overall og af Tykkelse som de 0vre Steengel- 
led eller lidt tykkere, som oftest krummede, men med op- 
rette Ax. 

Axene ere IV2 — 2 cm. lange, tykke, valseformede, lidt 
tilspidsede, med mange (20 — 30) taet siddende Blomster. 

Blomsterne aabne sig ofte slet ikke; Blosterbladene 
ere noget bredere end lange, i Spidsen indadbojede og med 
en Udvidelse eller Pukkel udvendig, ved Grunden. Der er 4 
Stovblade (som if0lge Caspary ere fuldstsendig golde) med 
siddende St0vknapper. 4 St0vveje, hvis tykke, noget udad- 
b0jede Grifler baere skiveformede, fladtrykte Ar. 

Moden Frugt er ikke iagttaget. 

I forskjellige engelske Tidsskrifter (se den udf0rlige Text) 
Andes omtalt en Potamogeton, som er iattaget paa forskjellige 
Steder i Storbritannien og Irland og som af Bennett og 
Fryer er henf0rt til P. undulatus Wolfg. Denne engelske 
Plante, som er beskrevet i to Hovedformer, var. Cooperi 



235 

Fryer og var. Jacksoni (Lees), anses af begge de naevnte 
Forfattere som en Hybrid melleiii P.crispus og P.perfolia- 
tns, og da Fryer siger at have foretaget nojagtige Krydsnings- 
forsog, er denne Formodning uden Tvivl rigtig. Deriniod kan 
jeg ikke tiltraede den Anskuelse, at denne Plante skulde vsere 
lig med P. undiilatus Wolfg. Det samme gjaelder cm en 
Potantogefoi fra Bodensoen, som af Schroeter er henfort 
til P. undulatus ^^'o]fg. Alle de Exemplarer. jeg har set, vare 
enten simpelthen P. perfoUatns eller muligvis P. crispus x 
P. perfoliattis, men sikkert ikke den aegte P. undulatus. 

Da P. tindtdafus Wolfg. altid er ojensynlig steril, og da 
jeg gaar ud fra, at enhver virkelig Art, Underart eller Varietet 
under normale Forhold saetter moden Frugt og dette ikke 
er Tilfseldet med denne, anser jeg dens hybride Natur for 
hsevet over enhver Tvivl. Jeg opfatter den som fremkommen 
ved en naturlig Krydsning niellem de to Arter P. cHspus og 
P. praelongiis. 

Slsegtskabet med P. crispus viser den ved hele sin Voxe- 
maade og sjerlig ved sin rendede Stnengel, en Karakter, der 
er meget ejendommelig for denne Art, men den adskiller sig 
fra denne ved sin kraftige, buskede Vaext, sine svserere 
Stgengler, sine storre, mere boigede, men mindre krusede, 
stserkt gronne, helrandede Blade, taettere og storre, men altid 
sterile Ax. Affmiteten med P. praelongiis ses af Blad- 
nervationen, de store paa de yngre Skud mere blivende 
Skedehinder og de glatte Bladrande, men den afviger ved 
de omtalte med P. crispus fselles Karakterer. 

Denne Formodning, som allerede Caspary har ndtalt, 
deles ogsaa af P. As c hers on, men den allerbedste Be- 
kraeftelse har den fmidet ved en Undersogelse af G. Raun- 
kiser, som vil blive optaget i hans fortjenstfulde Vaerk: „De 
danske Planters Natm'historie", og som jeg med Forfatterens 
velvillige Tilladelse i den udf0rlige Text har gjengivet in extenso. 

Raunkiser viser, at den flade rendede Stgengel 
(Fig. 1 B og C) tyder paa Slsegtskab med P. crispus, da denne 
Karakter kun fmdes hos denne og med den krydsede Pota- 
mogefon-Fonner. I Barken har baade P. undidatus og P. 
praelongus talrige Karstrsenge; disse ere svagt udviklede hos 
P. perfoUatns og mangle ganske hos P. crisptis (Fig. 1 ^ og B). 
Ogsaa med Hensyn til Gentralcylinderens Bygning er Slsegt- 
skabet med P. praelongus i0Jnefaldende (jfr. Fig. 2 A og K), 



236 



ligesom Bladenes Bygning og Udstyr i Randen vise, at kim 
P. crisjms og P.])raelongus kunne vsere Stamp] anterne, medens 
P.perfoliatus maa lades belt ude af Betragtning (jfr. Fig. 4), 

Den af de engelske Forfattere omtalte Plante staar deri- 
mod baade i Henseende til Stgenglens Bygning som Bladenes 
Randforbold meget na^r P.perfoliatus og er derfor sikkert 
nok P. crispus x P. perfoliatus ., men ikke P. undulatus 
Wolfg. Deri mod er der i 0st- og Vestprojsen iagttaget en 
Potamogeton , som Caspary bar opfattet som en Hybrid 
melleni P. crisjms og P. praelongus og alle de af Raunkiser 
og mig unders0gte Exemplarer svare paa et enkelt nser, ogsaa 
fuldstsendig til vor Plante og til Originalexemplarerne fra St. 
Petersborg Museet. 

Bunden paa alle de Lokaliteter, bvor jeg fandt Planten, 
var Sand eller Grus, dsekket af et tyndt Lag Dynd. Den 
forekommer saael i nsesten stillestaaende Vand (Varming So) 
som i flydende (Halleby Aa) indtil stserkt strommende Vand 
(Gudenaa ved Kongens Bro). Dybden varierede fra 1 — 4 
Fod, men axbserende Exemplarer fandtes kun paa 2 — 4 Fod 
Vand. I Sommer besogte jeg nogle af de omtalte Lokaliteter 
igjen og fandt den paa nogle Steder, bvor Vandstanden den- 
gang var lavere end under normale Forbold, Den flod da 
paa Overfladen af Vandet og var mindre grenet men meget 
rigt blomstrende. 

P. undulatus voxer sjseldent enkeltvis , men i smaa Be- 
stande. Ligesom P. crispus bar den ingen egentlig afsluttet 
Vgextperiode, den ssetter Ax i Juni, og efter August begynde 
de axbserende Skud at visne, men Rbizomet udvikler stadig 
nye Skud, der Vinteren over blive staaende frisk gronne 
paa Bunden af Vandet. 

De unge Skud bebolde den smukke gronne Farve ved 
Torring, medens de seldre axbasrende Dele let blive sorte 
og skjore. 

Ntestved i Sept. 1897. 



237 



Til Erindring 

om Botanikeren B. Kamph-e-vener. 

Ved 

Joh. Lange. 



Om den for over 50 Aar siden i en forholdsvis img 
Alder afdede Botaniker Bernhard Kaniphovener findes der 
af Professor Warming en kortere („Botanisk Tidsskrift", 
XII, p. 131) og en mere udforlig Artikel af Lektor Rostrup 
(„Biografisk Lexicon") vedkommende den Afdodes Livsfor- 
hold. Jeg veed intet vaesenligt at tilfoje til disse Skildringer, 
men da jeg tilfaeldigvis er kommen i Besiddelse af et lille 
Hsefte, indeholdende den Afdodes Dagbogs-Optegnelser fra 
Exkursioner til forskjellige Egne af Danmark, er det faldet 
mig ind, at jeg ved at offenliggjore nogle af disse Optegnelser 
(hvortil de dog for 0vrigt i deres nuvserende Form ojensynlig. 
ikke have vseret bestemte) kunde yde et Bidrag til, at denne 
flittige og af Danmarks Flora fortjente Videnskabsdyrker 
blev noget mere kjendt af den yngre Generation af Botanikere 
end nu er Tilfaeldet, og jeg f0ler mig saa meget mere op- 
fordret hertil, som jeg vistnok er den eneste nulevende 
danske Botaniker, som bar kjendt og tildels arbejdet sammen 
med K, 

Hans tidlige Dod afskar ham ikke alene fra at bearbejde 
det paa Galathea-Expeditionen indsamlede Materiale, men 
ogsaa fra at gjore Udbyttet af de i hans yngre Aar fore- 
tagne talrige Exkursioner og Rejser friigtbringende for Viden- 
skaben, ligesom det ikke er at undres over, at der kmi 



^38 

foreligger faa og lidet betydelige trykte Arbejder fra bans 
Haand, medens der dog var Grand til at vente, at ban, bvis 
ban ikke saa tidlig var bleven bortkaldt, vilde bave ydet 
gode Bidrag til den botaniske. sserlig floristiske Literatur. 

Det Udvalg af Dagbogen, som ber forelsegges Bot. Tids- 
skrifts Lsesere, bestaar dels af en Angivelse af Kampb0veners 
Exkursioner i Danmark og Sverrige fra 1831 til 1840, dels 
af Redegj0relser for nogle af disse Exkursioner tillige med 
Angivelse af sjeldne eller for vedkommende Egn karakteristiske 
Planter. 

1. 

Oversigt over Exkursiouerue fra 1831—1840. 

1 831 (?). Frederiksborg— Helsingar. 

1832. Meen (ferst i Juni). 

1833. Holmegaards Porsmose, Nsesbyholm, Alindelille. 

1834. Vendsyssel, Apenrade^), Sylt, Als, Fyen. 

1835. 1) (med Dr. Bjorlingsson) Strandmelleaaen , Pure- og 

Farum S0. 
2) Kjege, Meen, Falster. Vordingborg. 

1836. 1) Kallebodstrand. 

2) fra Roeskilde til Hornsherred. 

3) (med Job. Hage) Meen (August). 

1837. Sydsjaelland, Falster, LoUand, Langeland, Sydfyen indtil 
Faaborg. 

1838. 1) Lund, Helsingborg. 

2) Granted ved Tellese (Pinsedagene). 

3) Helsinger (Aug.). 

1839. Geteborg, Venern, Skjaergarden. 

1840. 1) Odsherred (Pindse). 

2) Means Klint (Juli). 

3) Skane, Halland, Smaland. 

2. 

Over Roeskilde og Bogeuaes til florusherred 1836, 1. Aug. 

Egnen omkring Roeskilde, Boserup Skov og derfra til Boge- 
naes bar en meget frodig Vegetation m. H. t. plantae nemoroste. 



^) Jeg bar beholdt Forf.'s Skrivemaade baade af Stednavne og Plante- 
navne. 



239 



Den er den samme som i „Aasen" fra KJ0ge til Lethraboi^g, 
hvoraf den maaske er en Fortssettelse. 

1 Lethraborg Skove fremtrseder Kalken med Kildevaeld, og 
fremviser Equisetum Telmateja, der dog ikke naaer den Sterrelse 
og SkJ0nhed som paa Meen ved Maglevandet. Tussilago petasites 
viser sig ligeledes i sterste Masse og overvaettes frodig ved Aalobet 
nedenfor Sloltet. De store Bromus-kviev {asper og giganteus) 
vise sig store og i Magngde, ligesaa Elymus caninus. der fmdes 
hele Skoven igjennem, dog mest paa begge Sider af omtalte Aa- 
lob. Dipsacus sylvestris forekommer i Haven, men vist nok ikke 
oprindelig. 

I Roeskilde Bye fandt jeg 

Bromus sterilis Parietaria officinalis 

Festuca rubra var. villosa Nepeta Gataria 

Ved Maglekilde Aaleb, der driver nogle Vandmoller og falder 
ud ved flBjerget" fandtes: 

Juncus glaucus Chenopodium glaucum 

Epilobium pubescens Tussilago petasites 

— hirsutum 

— roseum 

Paa Skraenterne fra Bjerget hen imod Bidstrup : 

Scabiosa columbaria Asclepias Vincetoxicum 

Geranium sangvineum Gampanula persicifolia 

Rhamnus cathartica Galium boreale 
Festuca littorea 

I Trakten V. om Bidstrup imod Boserup: 

Arundo Calamagrostis Utricnlaria vulgaris 

Poa compressa v. calcarea Rapistrum paniculatum 

Phalaris plileoides Cuscuta europaea 

Thymus Acinos Lalhyrus tuberosus 

Schoenus ferrugineus Orobanche elatior (paa Bidstrup 

Malaxis Loeselii Kirkegaard). 

Paa en lille Hoj, beliggende isoleret paa en Eng ^) : 

Cuscuta Epithymum (efter Skov- Gampanula glomerata 

rider Albrecht). Ghrysanthemum corymbosum 

Geranium sangvineum 

Boserup Skov har en overvgettes rig Vegetation. Foruden 
de ovenfor nsevnte Grsesser (Bromus asper, giganteus, Elymus cani- 
nus), der forekom i stor Maengde, kan ngevnes: 



') Det er formodenlig denne H0J, der i sin Tid af N. Hofman Bang 
er beplantet med flere udenlandske Planter. J. L. 



240 



Brachypodium gracile Vicia dumetorum 

Campanula Trachelium — sylvatica 

— latifolia Paris quadrifolia 

Hypericum hirsutum Viola mirabilis 

Melampyrum nemorosum Geranium palustre 
Garex riparia 

Ved en Dam ved Kattinge Melle, som ikke staaer i For- 
bindelse med Ha vet: 

Alisma ranunculoides Samolus Valerandi 

i et Krat strax foran Bogenaes: 
Vicia cassubica 

ved St r an db redden og paa Mar kerne: 

Apium grav. (i stor Maengdej Galium boreale 

Aster Tripolium Melilotus officinalis 

Arundo Calamagrostis Malva Alcea 

Asclepias Vincetoxicum Thymus Gham?edrys 
Avena fatua 

I Gjershej o. fl. Byer i Hornsherred 
Marrubium vulgare. 

Paa Oxholmen .ligefor Bogenges, som bestaaer af Sylteng 

med en Bred af Sand najrmest Havet (Diinen). 

paa Syltengen: paa Sandstreekningen: 

Agrost. stolonif. var. flava Bromus racemosus 

Erythrsea inaperta Dianthus deltoides 

Scirpus glaucus Gochlearia anglica 

Chenopodium maritimum — officinalis 

Scabiosa (suaveolens??) 

(ikke Spor af Cucubalus viscosus). . 

Hornsherred. 

Strsekningen fra Oxholmen til Jaegerspris Skove er negen, 
sandig og ter, med meget hoje Bakker , der mange Steder (f. Ex. 
0stby) danne sammenhaengende Rjekker eller udvide sig til H0J- 
sletter (f. Ex. Gjerlev) , dog seer man meget store ^Ertemarker, 
men vErterne dyrkes ikke her i Leer, som i det sydHge Sjselland, 
men i muldblandet Sand. Det forekom mig, at Frugterne vare 
fmere og tidligere modne, men ikke af saa frodig en Vaext som 
de jeg almindelig saae i Sydsjaelland. 

Paa de ganske tarre Stykker dyrkedes Havre, som var meget 
opfyldt med Avena strigosa. Spergula saae jeg dyrket ved Gjerlov. 

Byerne ligge fjernt fra Strandbredden. Ved Gadekjaerene findes 
Chenopodium glaucmn i stor Maengde. Desuden optegnedes: 



241 



Stachys arvensis Geranium sangvineum 

Scleranth. perennis Lolium temulentum 

Gnaphal. germanicuni Thymus angustifol. 

x\ira canescens Avena strigosa 

Hypochseris glabra Serapias palustris 

I Hr. Heibergs Herbarium fandt jeg, samlet i den naermesle 
Omegn : 

Saxifraga tridactylites Potenlilla opaca (Elsebakken) 

Spira?a {ilipendala Grepis biennis 

Sisymbr. Nasturtium Anemone Pulsatilla (? torret Expl.) 
Cicuta virosa 

Ligefor Fredrikssunds Fa?rgebroe i Hornsherred ligger en meget 
bakket, med Lyng og Bageskov begroet Straekning. Paa en af de 
heieste Bakker, som er temmelig aaben, ligger et Huus (Schweizer- 
huset), og her fandt jeg et rigt Udbytte: 

Anthericum ramosum , og saavidt jeg af de visne Kroner kunde 

skjonne, ogsaa A. Liliago. 
Koeleria cristata, som blev tegnet til Fl. Dan. 
Festuca glauca Senecio sylvaticus 

Aira canescens Vicia cassubica 

Hypochferis maculata Hepatica triloba 

Lige mod V. for denne Bakke, paa Greften, som begraendser 
Skoven, fandt jeg Thesiuni liratense i 2 store Grupper, ganske 
som den forekommer ved Brede. Lyng og Fteris aquiliua ere her 
meget store og frodige. (Ved Strandbredden fra Faergebroen op 
imod Jaegerspriis, i Udkanten af Skoven, bar Holteu og siden Provisor 
Aabye funden Veronica spicata). 

Nord for denne Skov, ved Nedre Draabye gjor Roeskildefjorden 
en lille Bugt , hvis Bred bestaaer af Sylteng. Her forekommer 
Limonium overmaade nydelig i store lys violette Grupper , der 
farve Engen i lang Frastand , dog er den her mindre end den, 
der forekommer i Marsken ^). 

Paa de samme Syltenge fandtes 

Salicornia herbacea Chenopodiura maritimum 

Sagina maritima 

Paa Vejen herfra til Ja^gerspriis fandt jeg Thymus Acmos , i 
Byen, Leonorus Card., Ballot a nigra, Anthemis Cotula. 

I Skoven feller Lunden) ved Jaegerspriis fandt jeg Stellaria 



^) Den sidst naevnte er nenihg Statice scanica Fr. {S. Behen Drej.), 
Planten fra Hornsherred derimod S. bahiisiensis var. danica (S. 
rarifloru Drej.). J. L. 

Botanisk Tid^skiiif. 21. Bind. 16 



242 



nemormn, Bromus giganteus (frequentissime). Samhucus Ebiilus 
fandtes dyrket i Haven, men ikke forvildet. 

Ved Landeveisgraften mellem Vaerebroe Mailer og Roeskilde 
saae jeg to Gange et Par Exemplarer af Campanula glomerata. 



3. 



Meeu V) 

bes0gt 1832, 1833 (V). 1835 Jimi, 1836 Aug., 1840. 

Nyord (bes0gt 1835) er en stor Bakke af Agerland, hvortil 
leire sig store Syltenge mod 0. , gjennemskaarne af smaa Veiler 
og Baekke. Her fandtes : 

Montia fontana ved Kilder, der risle over Havstokken 



Coronopus Ruellii 
Sagina maritima 

Ulf shale. 
Gochlearia danica 
Leontodon obliquus 
Bromus racemosus 
Phleum arenarium 
Allium vineale littoreum 



Pedicularis sylvatica 
Galluna vulgaris 
Rosa rubiginosa 
Dianthus deltoides 
Radiola 



Tilia microphylla 

Ilex Aquifolium [? Petit] 

Pyrus torminalis (V.) 



Ranunculus tripartitus -) 
Juncus maritimus. 

A. Havstokken : 

Gardamine hirsuta (N. V.) 
Eryngium maritimum (S. 0.) 
Agropyrum junceum 
Armeria elongata 
Thalictrum minus 

B. Fed: 

Gentunculus 
Juncus squarrosus 
Garex Oederi 
Gnaphalium minimum 
Armeria elongata 

G. Skoven: 

Vaccinium Myrtillus 
Gatabrosa aquatica 
Stellaria uliginosa 



S t e g e : 

Bryonia alba ved Gjasrder mod Stranden 

Parietaria officinalis indfort for c. 40 Aar siden (ifolge Apotheker 
Barfoed) 



^) Da K. flere Gange har bes0gt Moen, og ikke alene har undersegt 
Klinten, men ogsaa 0ens nordlige (Nyoi-d, Ulfshale) og sydlige Egne. 
tui'de disse ret fyldige Optegnelser have nogen Interesse og muligen 
yde et eller andet Supplement til. hvad Andre have samlet an- 
gaaende 0ens Flora, eller tjene til Vejledning paa fremtidige Ex- 
kursioner. 

^) Det er Ivivlsomt, hvilken Batrachiuin-Art der menes med dette 
Navn ; neppe den aegte M. tripartitus D G. J. L. 



243 



Poa distans 
Reseda luteola 



N r e t 



Hordeuni pratense 
Juncus glauciis 
Ranunculus arvensis 
Melampyrum arvense 
Allium Scorodoprasum 

— vineale 

— oleraceum 
Ruppia 
Zannichellia 



Inula dysenterica 
Fragaria collina 
(Holosleum umbell.) 
Pimpin. Saxifr. (nigra?) 



Erysimum officinale 
Amarantus Blitum 

fra Stege til Kjelby : 

Brachypod. gracile 
Cochlearia danica 

— officinalis 
Lepidium latifolium 
Malva x41cea (2 Expl.) 
Ophioglossum vulgatinii 
Cornus sangvinea 
Vicia (Gracca? f. maxima) 

Kjelby: 

Orchis pyramid, (i en Lund ved 

Praestemarken) 
Erythra^a Centaureum 
Trifol. striatum (imod Ulfshale) 



H0ie M0en 
kan ngesten betragtes som en 0e, ved et Vanddrag (Borre Sae eg 
Mose til Budsemarke Mose eg See) adskilt fra Lave Moen. Dette 
Vanddrag bar far v^ret seilbart. 

Me Hem Borre og Elmelund paa en Bakke: 

Dianthus prolifer. 

Borre By: 

Inula Helenium (udvandret) 
Scrophularia aquatica. 

Budsemark Mose: 

Samolus Valerandi Schoenus Mariscus 

Potamog. heterophyllus (?) Myriophyll. spicatum. 

Montia 



Medicago falcata 
Allium vineale 
Thalictrum minus 
Eryngium maritimum 
Melampyrum arvense 
Dipsacus sylvestris 



Bromus sterilis 
(Holosteum) 



Havstok og Klint: 

Leontodon obliquus 
Phleum arenarium 
Agropyrum junceum 
Elymus arenarius 
Arundo arenaria 
Phleum nodosum 

Magleby : 

Allium vineale 

Dianthus Armeria (Poulsen) ! 

16* 



Fragaria colllna 
Scandix Peclen 



Neslia paniculata 
Hypericum humifusum 
Thymus Acinos 



244 

Thymus Acinos 

Vicia temiifoha Roth.! 
(Bakkerne imod Liselund paa 
mange Steder , men kommer 
ikke ind i Skoven). 

mod Liselund: 

Aphanes arv. 
Veronica verna 
Herminium Monorchis 



S t e n g a a r d e n s Marker: 
Caucalis daucoides i Vaarssed (Lindblom 1840!) 





L 


ille 


Klint: 


Yppig Krat vegetation, f. 


Ex. 




Cornus sangvinea 






Rosa canina etc. 


Viburnum 






Dipsacus Sylvester 


Rhamnus 






Garduus lanceolatus var. nemoralis 


Evonymus 






Hesperis matron, (i store Masser) 




Kongs 


;bjerget (436'): 


Iberis nudicauhs 






Vicia sylvatica 


Veronica verna 






Hedera 


Silene nutans 






Sisymbrium arenosum 


Orchis militaris 






Botrychium Lunaria 




Aborfe 


bjerget: 


Orcliis ustulata 






Platanthera chlorantha 


— latifolia 






Silene nutans 


— pyramidalis 






Brachypod. gracile(?) 


— maculata 






Lithospermum officinale 


— Morio 






Potamogeton rufescens 


— militaris 






- 




Kli 


i n t e s k V e n : 


Serapias grandiflora 






Hippophae 


— rubra 






Ribes alpinum 


— microphylla 






Silene nutans 


— latifolia 






Gampan. persicifolia 


— palustris 






Hypericum montan. og pulchrum. 


Ophrys ovata 






Vicia sylvatica 


— Nidus avis 






Opliiogloss. vulg. (sjelden) 


— Coral] orhiza 






Nasturtium officinale 


Orchis mascula 






Dentaria bulbifera 


— militaris 






Primula acaulis 


— maculata 






LysimacliJa nemorum (Klintholm) 


Sisymbr. arenosum 






Circsea alpina 



I 



245 



Equisetum hyemale 

— Telmateja (Magle- 

vandet) 
Osmunda regalis 
Melilotus otfic. (copiosissime) 
Ep'lobium hirsutum 
Tormentilla rept. (falso) 
Garex digitata 
Polypod. Dryopteris 
Scabiosa columbaria 
Erysimum hieracifolium 
Osmunda lunaria 
Monotropa hypophegea glabra 

(Sommerspiret 1836) 
Lepidium campestre 
Juncus glaucus fl. maj. 
Melica nutans 
Campanula latilblia 
Lonicera Xylosteum 



Rhamnus cathartica 
Pyrola minor 

— secunda 
Rubus saxatilis 
Actaea spicata 
Orobus vernus 
Trifol. alpestre 
Galeobdolon. 



Hypnum molluscum 

— splendens 

— stellatum 

— cordifolium 
Leucodon sciuroides 
Neckera crispa 

— viticulosa 
Sphagnum squarrosiim 
Jungerm. excisa 

— replans 



Gornus suecica 

Grambe mariiima (1 Expl.) 



G r a a r y g : 

Poa compressa. 



Sendre Moen. 

K s t e r : 
Ranunculus Philouotis (aim.). 



Saponaria officinalis 
Fedia dentata. 



Damsholte: 

Reseda luteola 

M a r i e n b o r 2 : 



Lathyrus latifolius (i Haven). 
Gyperus fnsciis i en Dam ved Gaarden. 
Thymus Ghamaedrys citriodorus 
Oxalis stricta. 



Fane fiord 



Limosella (copiose) 
Montia 



Arundo arenaria 'j 
Elymus arenarius 



Ophrys ovata 
Gnaphal. germanicum 



Rydsebaek Klint: 



Poa compressa 
Platantliera chlorantlia 



') Ammophila arenaria fandtes kun i ganske faae Exempl. , der 
ganske bare Prseget af en nylig Indvandring. Rimeligst synes det 



246 



Ophrys Nidus avis Eryngium maritimum 

Salsola Kali Thalictrum minus 

Dipsacus sylvestris Thlaspi campestre. 
Lithospermum officinale 

E n g e n e v. G r n s u n d s F a r g e : 

(Vulpia sciuroides 1835) 

Juncus mai'itimus 

(Schoenus ferrugineus) (Liebman). 

4. 
Obfeltet fra Sydsjaelland til Faaborg (1837). 

(I Forening med Gand. pharm. Poulsen indtil Tappern0ie). 

Mandag d. 24. Juli begyndtes Excursionen fra Stataf og Bregent- 
ved-Gisselfeld Skove. Bevoxningen er her den i hele S. SjasUand 
almindelige frodige vegetatio nemorosa. Jeg vil kun anmserke 
Scirpus sylvaticus og Tritmim caninwn i Bregentved Have og 
Galeohdolon hdeum, Vaccininm Myrtillus i Bregentved Skov. Or- 
chis majalis saae jeg paa en lille Eng ved Stataf Kro, men aldeles 
afblomstret. Geranium pijrenaicum vedligeholder sig paa en Graes- 
plads i Gisselfeld Have , saavel som 8trnthiop)teris ved Baekken 
sammesteds, hvor den dog skal vaere indplantet. 

Fra Gisselfeld traeder man mod Syd ud paa en Bakkestraekning, 
en Aas, der gaaer i 0. — V., meget tor, sandet og n0gen. Aira 
canescens, Gnaphalimn arenarium^ Iberis og Scleranthus perennis 
characterisere den. Dens sydlige Affald passerede vi i Skumringen. 
Vi gjennemvandrede en frodig Skovstraekning af ntesten V2 Mils 
Laengde. Bakke hsevede sig ved Bakke, ofte med steile Skr^enter- 
Pteris aquilina fremtraadte i gigantiske Masser. 

Vi maatte hoiligen beklage, at Market ikke tilled os at under- 
S0ge denne indbydende Slrjekning. Vi traadte fra Skoven ud paa 
en Slette, som synes at ligge temmelig hoit; den var ter, endogsaa 
hedeagtig. Det er denne Slette, der gjennemskjaeres af Landeveien 
mellem Rannede og Nestved, som vi nu fulgte til Holmegaards 
Kroe og Malle, hvorfra vi vendte os ad en Sidevei ned til Holme- 
gaards Glasvserk, hvor vi ankom Kl. 1 2 om Natten. 

Tirsdag d. 25de begyndte vi med at undersoge Mosen. Ved 
f0rste 0iekast minder den om Vildmosen, lige som denne en vidt 



af alle Omstsendigheder, at de ere koinne til Hjelms Bugt fra Rodhy 
Fjord, hvis Havstok af Rewentlow (?) er besaaet med Hjelnie. 
Hvorvidt dette ogsaa lean gjaelde for Crambe fra Graarj^ og Eryn- 
gium, kan jeg ikke sige. 



Ml 

udsliakt Flade, eensformet og jaevn som Havet. Den har sin 
Igengste Udstrsekning i 0. — V., og skal indeholde 7— SOOTdr. Land. 
Som ved Vildmosen, er Aftakningen ned til den meget bred og 
jevn, som bin er den om given af Eng, men dens Gronsv^r-Vege- 
lationstfeppe er ikke afbrudl af Vand eller Uynd som biins, men 
meget veibart. Paa Strajkninger saa vide som 0iet raekker er den 
bebersket af Porsen, som er 2"^) og derover og staaer saa taet, 
at man maa traenge sig igjennem den. Andre Steder er det igjen 
Erica vulgaris, som danner Vegetationens Masse, dog ere begge 
gjennemvaevede af Klokkelyngen , der nu stod i feireste Blomster. 
Paa mere torre Steder (nordre Side af Mosen) bliver Erica Tetra- 
lix borte, og nu fmdes kun den almindelige Lyng, sparsomt blandet 
med Vaccimum idiginosum, eller fortrsengt af lav, men tfet Birke- 
skov , livis yderste Individer bere til Formen Betula alha pnhes- 
cens. Ledum jxiliistre som vor Expedition egentlig gik ud paa at 
S0ge, fandt vi ikke, men desmere af Andromeda polifolia, der dog 
kun var meget lav (som i Yintappergaards-Mosen). 

Vtextlisle fra Porsmosen. 

Myrica cerifera dominerende [vist nok Fejlskrift for M. Gale]. 
Erica vulgaris Ligesaa 
— Telralix Ligesaa 
Empetrum i den hoiere Deel af Mosen sparsom, men rig paa Frugt. 
Vaccinium uliginosum, sparsom, men stor. 
Oxycoccus palustris Cenomyce rangif. 

Molinia coerulea Gladonia aculeala 

Aira flexuosa sparsom Polytricb. formosum 

Agrostis canina Hypnum ripariumV 

Calamagrostis lanceolata — myosuroides 

Andromeda polifolia Drosera rotundifolia 

Eriopborum vaginatum Tormentilla erecta 

— alpinum Salix repens 

— polystacbyuni Betula alba et var. pubescens 

— gracile UUicularia minor 
Scboenus albus — intermedia 
Gladium germanicum (paa en — vulgaris 

enkelt Plet) Myriopbyllum verticillat. 

Garex vesicaria Menyantbes trifoliata 

— ampuUacea Orcbis maculata 

— pseudocyperus Selinum palustre 
Aspidium spinulos. Juncus arliculatus L. 

— Tbelypteris Gomarum palustre 

Fiumex Acetosella (overall bvor Lysimachia tbyrsiflora 
Lyngen er skrsellet af) Galium palustre. 



') Saaledes i Mscrpt.. skal naturligvis van-e 2'. J. L. 



248 



Vi vandrede nu over til Sparresholms Skove. Cuscuta euro- 
pcea fandt vi nu almindelig, ('. Epilinum traf vi i en Horager. 

Sparresholms Skove have et meget afvexlende Terrain. Soer, 
store B«kke, hoie Bakker aflose hinanden. Circcea traf vi spillende 
i alle Former fra lutetiana til alpina (imellem helrandede), Stru- 
tiiiopteris i store Grupper og frugtbar , Lysimachia nemorum ved 
en Vig af Soen lige for Skovridergaarden. Af Prunella vulgaris 
fandt vi i Hoiskoven en ret maerkelig Form , som jeg har indlagt 
i mit Herbarium. 

Stellaria nemorum Pyrola minor (et rosea) 

Orobus vernus Impatiens 

Vicia sylvatica 

Ved Udtrsedelsen af Skoven Senecio aquaticus, Fhellandrlum 
0. s. V. Her lagde jeg forst ret Mserke til, at Alsine media spiller 
en Hovedrolle paa de fugtige, opkjorte Skovveje i den dunkle Hei- 
skov, og denne Bemaerkning stadfaestedes senere flere Steder. 

Vi toge nu videre over Svenstrup og Tingerup ud til Lande- 
veien, som vi i Morket fulgte til Ny Tappenoie {Chamcenerium fl. St.). 

Onsdag d. !26de forhindrede Regnen os i at komnie ud for 
Middag. Vi skiltes nu ad , idet Poulsen gik mod Prsesto og jeg 
mod Vordingborg. Egnen synes her at vsere et Plateau, hvis 
Bsekke skja^re sig meget dyhe Leier med steile Bredder. Jeg 
traadte ind i to af disse , og fandt der Fragaria sterilis og La- 
thyrus sylvestris. 

Paa Hadstrup Mark anvendte jeg flere Timer paa at soge den 
af Badstyber angivne Herniaria hirsuta, som jeg dog ikke fandt 
Spor af, skjondt jeg gjennemsogte saa n0ie og vedblivende som 
muligt hole det angivne Terrain. H. glabra var derimod i Msengde 
tilstede, og denne undersogte jeg ogsaa med storste ^Engstelighed 
for ikke at gaae Glip af den rette. 

Galeopsis Ladanum, saae jeg her , horte til Gruusgrave eller 
Sandgrave og Sandagre paa disses Ryg. — Serajjlas palustris 
viste sig i Engen, som omgiver denne Mark. 

Veien gik nu nedad mod Vordingborg, en smuk og indbydende 
Egn; isser maa jeg ntevne Amberg, der fortjener at undersoges 
naermere. 

Ervuni tetraspermum inonaiithos saae jeg her oftere i Skoven. 

Torsdag d. 27de. Paa Gjaerderne bag Gj^estgivergaarden (i 
Vordingborg) saae jeg Bryonia alba stigende op i Toppen af et 
Piletrse. Jeg gjorde en Vandring til Hulemose Molle igjennem 
Nyraad , og agtede mig lige til Steensbye Moller , men stiftede et 



549 



saa vakkert Bekjendtskab i Nyraad, at jeg efter et Par Timers 
Ophold der ikke Ilk Tid til at komme laengere end til Vintersb0lle, 
fer jeg atter maatte vende hjem. 

Maderne (o: de store Syltenge) bor miderseges ; det forekommer 
mig, at jeg bar seet Oenanthe derfra. — Nepeta Cataria, Ballota 
nigra ere hyppige paa alle Steengjaerder, Verbascum hracteatum i 
Vintersbolle, Y.Thapsus byppig , men Verb, cuspidatum saae jeg 
ikke. Inula Heleninm i Vintersbelle. 

1 Fabrikeier Theisens Have saae jeg Chenopod. acutifolium 
DC. i Maengde. I den ham tilherende Skov Campanula latifolia, 
Orobus vermis, niger , Melampi/i-um nemorosum , ved Hulemose 
Melle taet ved Aabredden Ehjmus europceus, Bromus asper; hojere 
oppe taet ved Mellen i Selskab med Tussilago Petasites Dipsacus 
pilosus , som dog her neppe var paa sit rette Sted , men saae 
meget forknyt ud. 

Egnen omkring Vintersbolle er ganske indcirklet af Skovgrupper, 
Gaardene (eller Byerne) ligge meget isolerede og ere omgivne af 
store Abildgaarde. Viscum album forekom mig ret at have Plads 
her. Rapistrum paniculatum hyppig i Sseden. — Jeg gik nu ned 
imod Stranden. Paa en Bakkeskrgent her samlede jeg en Form af 
Rubus fruUcosuft , som jeg i 1 834 fandt almindl. paa Slesvigs 
0stkyst, kirtelhaaret, med rede Blomster og paa Underfladen naesten 
hvidfiltede Blade M. 

Strandbredden her er nsesten en Klint, hvor Brachypodium 
gracile dominerer. I Havbredden er Chara baltica i den skjennesle 
Form meget udbredt. Buppia ligeledes almindelig. 

Jeg tog nu (Fredag d. :28de) med Dagvognen fra V. til Ny- 
kjobing over Gaabense. Forst Kl. 2 om Natten kom jeg til Byen. 

Nykj0bing er paa Landsiden omcirklet af Levningerne af en 
Void, som nu for en Deel er indtagel til Haver. Dens sydostl. 
Deel bar dog endnu nogle heje Bastioner og nogle smaae Vand- 
samlinger; lavt Krat beda?kker nogle af Skraenterne. Begiver man 
sig fra den sydlige Port derhen , traeffer man forst Parietaria i 
store Masser, ligesaa Brgonia, begge paa Havedigerne. Paa 
Skrtenterne selv trives Hypericum hirsutum , Allium, oleracemn, 
Lithosp. officin. , men fremfor alt Sambucus Ebnlus, der danner 
tfette Kratskove af naesten 2 Al. Hoide. I den nordlige Deel af 
Byen gaaer en Gyde eller Vei ud imod Slotsbakken. og her findes 
paa Digerne Aristolochia (Xanthimn kunde jeg ikke spore). 



') Formoclenlig B. vesfitus Wlie. J. L. 



250 



Torden og Regnbyger forhindrede mig fra at komiiie videre. 
Nseste Morgeii (Lerdag d. 29de) leiede jeg en Baad lil Freilev og 
anleb Flatoe. Chora balticui?) og Chorda toinentosa^) bemaerkedes 
hyppig i Sandet, ligesaa Rwppia og Potamog. pectinatum. Lathynis 
latifolins, som jeg formodede at raaatte findes paa Flatae , viste 
sig kun at vsere L. sylvestris , i det mindste saae jeg kun denue 
Form. Filers fandt jeg foruden de af mig i 1835 noterede Arter 
kmi Malva Jlcea , som paa 0ens Sydspidse stod i deiligste Flor. 
Asarum europceitm sogte jeg, ligesom i 1835, forgjaives. Den 
Verbascum her findes, er som overalt i 0b9eltet, den egentlige V. 
Thapsus. Paa Sydspidsen , livor Malva Alcea findes , skal have 
vajret en Kalkgrube, hvad der maaske kan forklare den rige Vege- 
tation af den lille 0e, der neppe er 2 Bosseskud lang, men hvoi- 
jeg bar noteret 89 Phanerogamer. 

Jeg traadte da ind paa Lolland, samme Sted, hvor jeg forrige 
Gang landede, Jeg vandrede over en Slette, tildels beda?kkot af 
Trjeer og opfyldt af Steensaetninger af en Form , der ikke far er 
forekommet mig. Hele Gronsvteren var oversaaet af Sleenkredse 
af 8 — 10 Skridts Tvaersnit , uden om disse med et Par Skridts 
Mellemruni en concentrisk Steenkreds og udenom denne en tredie; 
og saa bypj)ige ere disse Kredse, at de yderste na?sten berore 
hinanden. Den inderste Kreds var ssdvanlig kjendelig ophojet, 
men dog ubetydeligt. I Vegetationen var intet paafaldende for jeg 
kom ud paa Freilev Marker: Camelina fandtes i Barren, Rapi- 
strum pmniculatum i Havren. Paa en Ager ved Stien til Nysted 
saae jeg Anthemis Cotula som Ukrud i stor Masngde. 

Paa et Sted, hvor Rugen stod meget tynd, fandt jeg Erysi- 
iHiim cheiranthoides i stor Maengde , Stachys aroensis, Antirrhi- 
num Elatine og minus. Banuncidus arvensis blev ikke borte, dog 
var dette den eneste Gang, jeg saae den paa denne Reise, hvoraf 
det sees, at den just ikke er saa meget byppig paa 0erne. Scandix 
Pecten saae jeg aldeles ikke , Nelampyrtiin arvense 3—4 Gange, 
men kun enkelte Exemplarer (undtagen i Sandet paa Tjornebjerg). 
Jeg naaede saaledes Lordag Middag lil Ghristiansbolm ved Nysted. 
Vegetationen er ber, som overalt paa Lolland, yppig og frodig, 
men lidet eiendommelig. Vegetatio nemorosa og pratensis bar 
Overvsegten. Alopecurns agrcstis fandt jeg her forste Gang paa 
Lolland (paa Gjaestgivernes Mark toet 0. for Nysted. 

Det gamle Aalbolm, nu Ghristiansbolm, tilb. Grev Raben, er 



') Utvivlsomt Ch. fdiim. L. Kolderup Rosenvinge. 



251 



el i Here Henseendei- maerkeligt Puiikt: Bygningerne ere temmelig 
store, men lidet anseelige og hverken imposante eller smagfiilde, 
de baere Prfeg af en hoi Alder (Slfegtskabet med Smaaeernes 
svage Arkitektiir fra leldste Tid er umiskjendeligt: Stege Port, flere 
Kjohstadlaarne o. s. v.). Den ligger paa en lille Holm, som nu er 
bleven landfast, men endnu er adskilt fra Byen ved et stort Kjser, 
der slaaer i Forbindelse med Havet ved en Rende gjennem en 
Dajmning (Piledammen) , som forener Holmen med Byen. Dette 
store Kjser groer rask til. Snart seer man kmi en sammen- 
hsengende Rorskov , i Bredden omsnoet af Convolvulus sepium, 
hvorigjennem hist og her en Lythrum eller Skjajrmen af en 
kolosssal Sium laUfolmm skinner frem. Jeg beklager, at jeg ikke 
fik Lejlighed til nfermere at undersoge det Potamoyeton-'Yevv^im, 
der aabnede sig hist og her i den udstrakte Rorskov. 

Den store, rige og smagfulde Have, anlagt af Gartner Genlz 
(nil paa Bregentved), var for mig det meest tiltraekkende. Ili/peri- 
cinn Idrsidiim og Dianthus Arnieria vare her meget smukke. 
Som indforte bemaerkedes Campan. liapunculus i Maengde i Frugt- 
haven , Atropa og Samhucus Ehuliis. Mandag over opholdt jeg 
mig her, deels for at studere Havens Traeer og Buske, deels for at 
faae mine Samlinger terrede. Jeg lod mine Pakker vel ombundne 
indlKgge i en Bagerovn, og saae jaevnlig til dem , men da jeg 
forste Gang lik dem ud for at laegge dem om, forfwrdedes jeg ved 
at see dem ganske sorte og svemmende i Vand. Jeg ansaae dem 
tabte, men efter at have t0rret dem ved paalagt Papir, lagt dem 
om og anbragt dem paany i Ovnen med svagere Varme , fik jeg 
dem vel torre, men skrumpne , sorte og braekkelige. Lidt efter 
lid I ere de dog komne sig igjen, og de fleste kunne efter ^/a Aar 
gj£elde for meget vel torrede Planter, flere have endog faaet en 
levende gron Farve igjen. 

1. Aug. Gjennem en smuk, lidt bakket og skovgroet Egn 
kjerte jeg til Mariboe. Inula Helenium og Artemisia Absin- 
thium sees naesten i hver Landsby ved Vejene. Den ferstes Rod 
ryges der aim. med for at fordrive Myg. Inula puUcaria er aim. 
hele Lolland igjennem. Mariboe So er meget vakker og bar ret 
venlige skovgroede Skrainter ved sin nordlige Bred. Brachijpodlum 
og de store Bromns-kviev, Lonicera i Underskoven. 

Regnveiret forhindrede mig fra at botanisere omkring Maribo, 
hvor jeg ogsaa forst ankom temmelig sildig. Naeste Dag 2. Aug. 
gav jeg mig strax paa Veien til Radby , der paa denne Reise var 
mit Eldorado. Veien gik over en jevn, skovlos, meget opdyrket 



Straekning. Den canadiske Poppel danner her alle Haskke, hvoraf 
dcr er en stor Overfledighed. 

Ved Ssedinge, hvortil jeg fulgte Landeveien. fandt jeg Antir- 
rhinum Elatine ved Siden af Veien, Teucrium Scordium ved en 
lille Baek, som fra en Tervemose havde Lab ud i Landeveisgraften. 
Byen seer meget ussel ud, og jeg standsede ogsaa kun for at 
sperge om Vei ud af den, som dog var let at finde, da der kun 
er een Gade. 

Efter Kortet at domme er det vanskeligt at passere langs 
Havslokken paa ydre Side af Redby Fjord , men der er langtfra 
saa meget Vand, som Kortet angiver. Den sydastlige Deel af Rad- 
by Fjord viser sig som et meget lidt oversvommet Fastland. De 
paa Kortet angivne 0er ere kun ved Vadesteder, der ofte ere 
ganske torre , adskille fra hverandre. Saaledes kjorte jeg med en 
Bondekarl, der skulde efter Sand fra Maribo til Dragsminde, over 
et lidet, men ret frugtbart Land ud til Myggefjed, som kun ved et 
naesten udtorret Vadested (^Veile") var skilt fra Fastlandet og 
Sandholmen. 

Men her er Landet nogent Sand , tildeels endog Flyvesand, 
opkastet fra de store Grunde (Rodsandet). Paa Bredfjed, Tjorne- 
bjerg og Hummingeland viser Havstokken sig som lav Klint, ofte 
med Sandskred, som dog ikke gaae umiddelbart ned i Ha vet, men 
ofte have en bred flad Daemning foran sig. Ind imod Fjorden 
derimod er Aftsekningen ganske JKvn og taber sig endelig i Sylt- 
eng , ofte af betydelig Udstrsekning. Vild , ode og filmed eien- 
dommelig blev Bevoxningen fersl, da jeg havde passeret Dragsminde 
(Bredfjed, Tjornebjerg). Den egentlige Havstok bestod af grovt 
Sand med storre eller mindre Rullestene , foroven bedaekket af 
Graes {TriUcian repens og junceum, Carex arenaria). Her viste 
sig nedenfor Graesset eller paa den naesten nogne Sandtlade 
Cramhe maritima og Brassica oleracea^) , den sidste sporadisk: 
aldrig mange samlede, men dog visende sig uafladelig langs hele 
Havstokkens ydre Rand i c. 1 Mils Laengde. Den var omtr. 1 Al. 
hoi, naesten udelt, storblomstret og med frisk gronne Blade (omtr. 
som den fra Helgoland i Fl. Dan.). Imellem disse saae jeg et 
Par Gauge Solamim Dulcamara , som ellers ikke fandtes der i 
Oraegncn. Den var her fremliggende , naesten urteagtig , saftig, 
graagren (se Samlingen) ^). 



') Sml. dog Kijprskou i Bot. Tidsskrift XVII. pag. 178. 

^) Dette er S. Dulcmn. var. marinum Bab. J. Lee. 



253 



Omtrent paa Gi'wndserne af Bredfjed og Tjernebjerg straekkei- 
den omtalte graesgroede Flade sig som en Fortsa?Uelse af Hav- 
stokken i en Halvmaane ind mellem Klitterne. Her fandt jeg 
temmelig rigelig Cucuhalus viscosns, som forresten den Gang var 
afblomstret. Klitterne selv viste sig, som omtalt, kun som en lav 
Bakkestrtekning med Skrjent imod Havet, hvor Vinden oproder 
dem som Flyvesand og med Aftsekning ind imod Landet. De 
vare svagt beda^kkede med Arnndo arenaria , som her er plan let 
(af Grev Rewentlow?). Et andet Sted fandt jeg Erynfiinm mar it i- 
miim , et Sted en stor Gruppe af Arundo Phragmites i det lose 
Sand (lignende i Vendsyssel). Maerkeligt at Melampyrum arvense 
viste sig her af og til i betydelig Maengde i det lose Sand mellem 
Hjelmegra^sset ; den var spinkel. men meget smuk. 

Den vestlige Ende af Tjornebjerg har ingen Klitter; det er 
en flad og lav, sandig Aas. Her saae jeg Levninger af 3 — 4 
Rosenbuske , som maaskee har givet denne 0e sit Navn. Paa 
denne Flade viste sig i Masse Athamanta Libanotis i udmairket 
Vaext, hoi, rank, med staerke, noget oprette Grene med kugle- 
formige hvide Skjserme. Jeg kan ikke ligne den med andre end Daucus, 
hvorfra den isger skiller sig ved sin taette, kugleformige, mere op- 
rette Skja^rm. Her forekom ogsaa Allium vineale og Afarten riri- 
diflorum, som her ikke syntes mig vel skilt fra Hovedformen. 

Paa Syltengen endelig ved Bredden af Fjorden fandt jeg det 
ssedvanlige taette Graestteppe. Hvor smaa Tuer haevede sig, viste 
sig Inula hrittanica i en Form, jeg ikke har seet andensteds end 
her og under lignende Forhold ved Nakskov Veiler. Lav, robust, 
enkelt, opret, baerer den en meget stor Endeblomst (Blomsterkurv) 
med meget lange, praegtig gule Straaler (see Samlingen). Limoni- 
um saae jeg kun sparsomt, det var den 0sters0iske Form (Behen). 
Hordenm secalimim viste sig; i de udtorrede Pytter og ved Veilerne 
fremtraadte i Msengde Chenopodium maritimiim og Salicornia her- 
bacea, men med storste Omhu sogte jeg forgJEeves Kochia hirsuta, 
som jeg havde gjort sikker Regning paa. 

Denne 0e (Tjornebjerg og Bredfjed) er ganske ubeboet, 
skjondt den er over Vs Miil lang (452 Tdr. Land) og naesten V2 
Fjerdingvei bred, dog maa undtages et Lodshus paa den vestre 
Ende lige ved Kramnitze Gab, hvor Rodbyes Havn er. Naer ved 
den vestre Ende er oprejst en Hytte af Tang, hvor om Sommeren 
den Hyrde opholder sig, der skal passe Ungqvaeget, der saettes 
herover. 1 Kramnitze-Gabet laae et lille, Toldvaesenet tilharende 
Krydsfartoj og en Handelsjagt; ved en Baad fra denne blev jeg 



254 



sat over til Hummingeland (400 Tdr. Land). Jeg gjennemvandrede 
her en Straekning med de samme Forhold som for ere skildrede, 
men af de fev najvnte sjeldne Planter fandt jeg kun Brassica 
oleracea , som paa samme vedblev at folge Havstokken. De paa 
Kortet angivne Lacuner ere storstedels blevne Syltenge, Fjordens 
Sidevige forsvundne eller forvandlede til Veiler, og saaledes ankom 
jeg i Skumringen uden Forhindring til Maalskovhusene , og derfra 
over Dajmninger og Broer over Veilerne til Gloskmde. Her var 
alt Levende forlsengst hensjunket i Sovnens Arme , og jeg var 
naesten besluttet paa at bivouakere, da jeg saae en Dreng komme 
hjem, og ved Hjselp af ham slap jeg ind paa et Holoft og fik et 
Par Hestedaekkener , saa at jeg fik mig et meget godt Natteleie. 
Naeste Morgen kom jeg ned til min Vsert, som, efter en Und- 
skyldning for, at han ikke kunde have skaffet mig bedre Natte- 
logis, satte net skaaret Smorrebrod frem for mig og godt 01 i 
Glaskruus med Metallaag. Bygningsmaaden var her den samme 
som i Sjselland: den store patriarkalske Stue med sine Rgekker af 
Tintallerkener langs den ene Vaeg (Daren til Stadsestuen) og sit 
Haengeskab ved Siden af Hoisaedet, men her er mere Spor af 
Velstand og mere Smag for Livets Beqvemmehgheder end der 
almindelig sees i Sjaehand. Haven var ret vakkert anlagt: 4- 
kantede Bede , kantede med Lavendler og Buxbom, og heri de 
prsegtigste hvide Lilier, Roser og Aconitum. 

For jeg forlader denne Egn, kunde det have sin Interesse at 
skue tilbage paa Rodby Fjord. Nogle smaae og smalle Vige fra- 
regnede, har den en firekantet Form. Den indtager vist, de smaa 
i den liggende 0er iberegnede, mere end 1 D Miil. Vandet er 
meget lavt, men da Omfanget er saa stort, er Vandmaengden dog 
ikke ubetydehg. Tillobet fra Landsiden er kun ringe; ingen Aaer 
udmunde i Fjorden ^), hvis Vand udgyder sig gjennem 3 Aabninger: 

1) Lobet mellem Fastlandet og Myggefjed, der dog ofte er ganske 
tort og kun af Betydning, naar Fjorden har usaedvanUg hei Stand. 

2) Dragsminde med en Dybde af 1 — 1 V2 Al. Breden et lille 
Stenkast. Denne Vei er aaben og forer vist en ret betydelig 
Vandmfengde. 3) Kramnitze-Gabet er dog den egentlige Munding, 
for 5' nu 7' — 8' dyb, 2—300 Al. bred. Strommen er meget 
staerk, og Lobet formet som en Kanal med parallele Bredder, der 
strax saenke sig ned i Dybet og have en Laengde af et Par hundrede 
Fod. Bunden er haard og fast, dannet af Stene og grovt Gruus. 



') Det maatte da vrtre Aastrup Aa, Sfiedinge Aa er kun ubetydelig 



255 



Fjordens Skranke mod Havet (Havstok, Nehrung) er , saa 
langt jeg I'ulgte den, staerk og fast nok, saa at der kmi behoves 
lideii Hjailp for at gjore den fuldstaendig. 

Fjordens Band bestaaer af Sand, Leer og Muld, og er nieget 
dyndet. Saadanne Forhold herskede i det mindste paa 0., V. og 
saa godt som hole S. Siden af Fjorden , og Omgivelserne gjere 
det rimeligt, at disse Forhold maa vaere eneherskende. 

Jeg maa efter det Anferte ansee Forholdene her at vsere af 
den Beskatfenhed , at man neppe kan vente nogetsteds at finde 
gunstigere Vilkaar for Inddgemning og Udtorring. Der er neppe 
Tvivl om , at Bunden hurtig vil tilgroe , ifolge Vandstanden og 
Jordbundens Beskaffenhed. Dette gjaelder naesten i samme Grad 
om Here af Nakskovs Veiler. 

Redby bar 3180 Tdr. Land, hvoraf Halvdelen er skatlefrit, 
fordi det saa hj'ppig oversvammes. 

3. Aug. Over Dannemare og Arninge til Nakskov. Jeg 
vandrede her gjennem en for en Botaniker forhadt Egn: alle 
Marker regelmaessige Qiiadrater, indhegnede af Greftevolde nied 
Risg.jgerder og derpaa kanadiske Poppelhaekker. Over en saadan 
Mark gaaer Veien enten i lige Linie, saa den deles i 2 lige store 
Rectangler, eller ogsaa langs Gjaerdet. Man avancerer derfor be- 
standig kun i Zikzak, bar ved bver Mark et besvgerligt Led at 
aabne, og kan aldrig oversee mere end den som en Faarefold 
aflnkkede Mark, man befmder sig paa. Aldrig seer man nogen 
Variation beri, aldrig viser sig en Plantning, et Kirketaarn eller 
desl. , for man staaer foran det , man seer ikke , bvor man skal 
hen og marker ikke Naermelsen til en Bye for man ved at aabne 
det sidste Markled staaer paa dens Gade. Aldrig seer man 
nogensomhelst Ophoining, Bakke, Krat ell. lign., alt er fladt , men 
frugtbart som Marsken. Alopecurus agrestis er her allevegne. 
For Resten kan der her knap botaniseres uden paa Byernes Gader. 
1 Dannemare^) saae jeg igjen Inula Helenium , Artemisia Ab- 
sinth. , Inula pulicaria ; Rumex comjlomeratiis saae jeg ligeledes 
her. Men mere interessant var Opdagelsen af Leonioiis Marru- 
biastnwi , der forekom her 3 — 4 Steder under samme Forhold 
som L. Cardiaca og Ballota , dog maaskee lidt mere fugtigt og 
beskygget. Ved Byens Skole tog jeg den f. Ex., og i Byens Skole- 
mester, en Seminarist, som kom til, fandt jeg en Botaniker o: ban 
viste mig Hornemanns Plantelaere og lod mig see, at ban havde 
botaniseret lidt. Jeg forglemte naturligvis ikke at gjere ham op- 



') Dannemare af Dan og Mare, Marne, Mader (o: Sylt- ellei' Salteng). 



25G 



mserksom paa denne Plante , som ban ogsaa liavde bemgerket, 
men ikke kunnet bestemme. 

Fra Arninge gik jeg over en betydelig Veile til Nakskov. 
Lige udenfor Byen traadte jeg ud paa en stor Sylteng , som forte 
ned til Veilen. Den var Overdrev og som saadanne i Aim. be- 
daekket med Tuer; paa alle disse blomstrede smukt Ononis . . .^). 
Idet jeg fulgte denne Veile mod 0st for at naae et Vadested, traf 
jeg paa en stor Gruppe af Melilothua dentatus , frisk og kraftig 
gron, noget liggende, danner den et alenhoit, tget Taeppe, bedaekket 
med de meget smaae gule Blomster. — Med Stovler og Been- 
klaeder paa Armen vovede jeg mig ud paa Veilen , sigtende efter 
en Kost , der som Ma^rke var opreist midt i Vandet. Det faldt 
mig dog ikke lidet besva^rligt at komme over, da Vandet var bredt 
og meget muddret og uklart. Grunden var bevoxet med Ruppia, 
Potamog. pectinatus , ZannichelUa , Conferva Liniun o. fl. Jeg 
beklager , at jeg ikke anvendte mere Tid paa at undersoge denne 
Bevoxning. Snart stodte jeg paa en ny Veile , storre end den 
farste , men forsynet med en stor Bro og Dgemninger , dog ikke 
ordentlig forsynet med Sluser. 

Om Eftermiddagen naaede jeg endelig d. 3. Aug. Nakskov. 
Byea forekom mig frisk og livlig; Virksomheden er her kjendelig 
storre end i de fleste andre Smaastaeder, men jeg troer, at 
Smugleri med lybske Varer sysselsaetter Mange. Havnen er for- 
trinlig. Ved Byens nordlige Side er endnu en vel vedligeboldt 
Void . som er omdannet til Spadseregang og Lystanlteg. Ligesaa 
er der i den taet ved Byen liggende Skov ^Svingelen" af Borgerne 
gjort et Anlgeg og bygget et stort Havehuus med Dandsesal. 

Jeg blev der i Byen til naeste Dag og gjorde nogle smaae 
Vandi'inger i Byens Naerhed , ledsaget af den vakkre Kjobmand 
Kisky, der i yngre Dage bar studeret Botanik og var fortrolig med 
Egnens Flora. Ved bans Hjaelp kan jeg naevne folgende Planter 
fra denne Egn. (De af bam angivne , som jeg ikke selv bar 
samlet, ere indklamrede). 

Amaranthiis Blitiim i Gjsestgiverens (Lampe's) Have; Erysi- 
mum cheirantJioides 1 Expl. ved Stranden. (Xanfhium Struma- 
rium voxede her endnu i Fjor eller Overfjor, men er bleven ode- 
lagt ved en Reparation af Brobovederne). 

Udmaerket I'ige ere vegetatio nemorosa og pratensis samt 
Syllengene. 



') Efter mine Optegnelser fia 1S44 maa det vfere 0. campcstris. 

i. L. 



257 



I Enghaven og Svingelen, 2 smaa Lunde N. 0. for Byen, 

fandt jeg: 

Galium Mollugo (Ophrys Nidus avis) 

Hypericum hirsutum (Gorydalis 3 sp.) 

Betonica (Fragaria sterilis) 

(Anemone hepatica) (Arum maculatum) 

— nemorosa (Primula acaulis) 

( — ranunculoides) Serratula tinctoria 

Ophrys ovata Eupatorium 
Campanula Trachelium 
0. fl. af de herhen herende Former. 

Vegetatio pratensis, palustris et lacustris: 

(Nymphaea lutea et alba, ved Birket) 
(Ophrys Loeseliij (Calla palustris) 

(Malaxis paludosa) (Vaccinium Oxycoccus) 

(Orchis conopsea) 

Potamogeton lieterophyllus (en Tarvegrav i Enghaven i stor 
Msengde), Spircea Ulmaria og Lijthrwn overordentlig store og 
hyppige, Butomus, Acorus Calamus, Sparganium sp.? Typha an- 
gustifolia aim. — (Alisma ranunculoides ved Vesterborg, Lathy- 
rus palustris periodisk i Gravene ved Nakskov og Svingelen). 

4. Aug. Hr. Kisky fulgte mig paa Veien til Langeland indtil 
Lodshuset paa Albuen. Paa denne Vei gik vi i Land paa Here 
Holme, bl. a. paa den, hvor den beromte Skandse blev opkastet i 
Svenske-Krigen' og en anden taet overfor. Her fandt jeg Iris 
spuria (paa Dueholm ganske lidet Malva Alcea?), {AltJma ofp- 
cinalis) Statice Behen , Juncus maritimus, Cochlear ia danica, 
Melilothus officinalis. 

I Albuen fandt jeg Fortssettelsen og Slutningen af den Hav- 
stok, jeg vandrede paa ved Piodby Fjord; her er den smal og 
naesten ganske uden Sylteng. Paa Albuen ligge nogle Lodshuse, 
og en ordentlig lille Skibbro gjor Landgangen bekvem. Man finder 
Skibe liggende her og et belt Oplag af Tommer og saadanne 
Varer, som Nakskoviterne lade oplaegge der. 

4. Aug. Jeg tog nu Afsked med min brave Vgert og styrede over 
det herlige Langelandsbselt i en lille Baad, styret af en ung flink Gut. 

Langelandsbffiltet er et herligt Vand. dybt og klart vaelter det 
sine Bolger som en bred Stram, aldeles fri for Holme og lave, 
smudsige Grunde. — Langelandskysten hsever sig aldeles uden 
Sylteng, kun med en ganske smal og steil Havstok af hvidt Sand, 
spraengt med smaa Grupper af Marehalm. SkJ0ndt Havet var 
tilsyneladende ganske rohgt, led dog Danningen mod Havstokken 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 17 



258 



som en hul Torden , et Bevis paa Strammens Voglde og Hav- 
stokkens Haardhed og Steilhed. 

Jeg landede omtrent 1 Miil S. for Spodsbjerg ved Polleholm, 
noget ud paa Eftermiddagen. Jeg tyede ind hos Ejeren af denne 
Gaard ved det frembrydende Regnveir og leiede ham til at kjare 
mig til Rudkjobing. 

Langeland er meget bakket , uden dog at haeve sig til nogen 
betydelig Hoide. Ikke sjeldent treedei' man op paa en Bakke, 
hvorfra man seer Havet paa begge Sider af Landet. 0jet meder 
allevegne smukke smaae Skovgrupper, smaae Moser eller Tarve- 
skjaer, endog smaae Soer skjule sig ofte mellem Haiene. Den 
Deel , jeg gjennemrejste , var de fleste Steder alt for sandig , tor 
og ujaevn til at kunne kaldes god Agerjord, ikke heller vare 
Jorderne godt dyrkede. Omkring Faareveile, hvor der er mere 
fladt, vare derimod fortrinlige Agre. 

Husene ere for det meste slet byggede og noget smudsige, 
Veiene slette , og overhovedet saae der meget usselt tid. Den 
Bondegaard, jeg besegte, var bygget aldeles som de sj^llandske. 

Jeg reiste fr'a Polleholm mod N. V. til Rudkjobing, omtr. 1^/2 
Miil. Egnen har meest Lighed med den mellem Vordingborg og 
Pr8est0, og Vegetationen syntes mig at have samme Karakter. Det 
meest ieinefaldende Trsek i Vegetationen var , at Rnhus vulgaris 
her mere og mere antog den Form , som er almindelig paa 0st- 
kysten af Slesvig {R. discolor hos Drejer) med rede Blomster ^). 
Verhasciim Thapsus saae jeg her igjen; som Ukrudsplanter madte 
mig strax ved Landstigningen Fedia dentata og Euphorbia exigiia ; 
Thymus Acinos paa Bakkerne ved Faareveile , Nymphcea alba i 
Mosen ved Polleholm. Paa Syltengene om Faareveile Juncus 
maritimus^ Statice Behen; Dipsacus sylvestris ved Rudkjobing. 
Jeg overnattede i Rudkjobing og gjorde der Bekjendskab med 
Dhrr. Bauditz og 0rsted , i hvis Felge jeg gjorde Reisen over til 
Vemmenaes paa Thorseng. 

5. Aug. Thorseng e. 

Hvor ringe Udstraekning denne yndige 0e end har, er dens 
Landskab dog temmelig afvexlende. — I Bregninge Bakke naaer 
den en ikke ubetydelig Hejde, og maaskee kan hele 0en betragtes 
som denne Bakkes Aftaekning. Denne torre og sandige Bakke 

') Sandsynligvis R. vestitus Whe, se ovenfor pag. 249 Anm. 

J. Li. 



259 



(239'), som endog har lidt Flyvesand, bserer paa sit heieste Punkt 
Bregninge Kirke med et fladt Taarn , hvorfra man har en meget 
beramt Udsigt. Landet ssenker sig herfra meget frugtbart til alle 
Sider , mere steilt mod N. og 0. , hvor Havbredden er steil og 
skovgroet, jaevnere og mere regelmaessig mod S. og V. , hvor den 
ender sig i store Syltenge (Stiovel Kohave). Mod Nord beier sig 
et langt Horn ud, som danner en jaevn Flade med smukke Skov- 
grupper, frugtbare Agre og Byen Vemmenaes; en hlle Flodseng 
som lober fra S. mod N. , danner en smuk hlle Dal med heie 
Skrsenter, dfekkede af Skov og Braemmelov. Ved sit Udlob i 
Svendborg Sund danner den et lille Delta bevoxet med ^El og 
Qvalkved og gjennemvaevet af Hindbaerbuske, Impatiens, Lychnis 
sylvestris m. fl. Vegetationen er frodig , men lidet eiendommelig ; 
mest paafaldende var det mig, at Rtihus fruticosus antager samme 
Form som i det astlige Slesvig o: kraftig, uldhaaret, med rig top- 
dannet Blomsterstand og rodlige Blomster (sml. Langeland). Hy- 
pericum hirsutum, Epilohium anyusfifolium, Sonchus paliistris og 
Malva Alcea fandt jeg hyppigt paa 0stkysten, ahe frodige og 
yppige af Vaext, men Althcea officinalis sogte jeg forgjseves ved 
Vem menses. 

Gaardene ere store, velbyggede og reenlige , de baere alle- 
vegne Praeg af Velstand og Smag for Livets Beqvemmeligheder. 

I Byerne fandt jeg de paa slige Steder almindelige Vaexter, 
altsaa Anthemis Cotula dominerende, men med denne indfandt sig 
i lavere liggende Byer Pulicaria, og i Stiovel, der ligger omringet 
af Syltenge , Cotula coronojnfolia aldeles overdaadig. Den over- 
raskede mig ved sin Finhed , Form og Farve og ved de gratieust 
nikkende Blomsterstilke. 

Nedenfor Stiovel ligge temmelig store Syltenge , gjennem- 
strammede af en hlle Bseks Slyngninger; her viste sig Statice 
Behen , Oenanthe Lachenalii, Serratula tinctoria og Thalictrum 
simplex. Ved Vindebye skal tidligere Erynyiiim maritimum vaere 
funden, og paa 0en Yhohn eller Iholm i Svendborg Sund fordum 
Iris spuria. 

6. Aug. Naeste Dag lode vi os ssette over til St. Jargen ved 
Svendborg, hvorfra B. gik forud til Vesterskjerninge, som vi havde 
udseet til Nattekvarter , medens jeg aflagde et Bes0g langs Kysten 
0. for Svendborg. Uagtet min lien fandt jeg dog hvad jeg for- 
nemmelig S0gte, nemlig Dipsacus pilosus, men kun faa Exemplarer, 
spredte i Krattet (i Forhold omtr. som Campanula Trachelium). 

17* 



260 



Chrysosplenium oppositifoUum fandt jeg i ^Rottehullet" ^) i en 
lille Hsengesaek med Kilder , ganske indeslultet af Traeer. Senecio 
aquaticus viste sig ; Scrophidaria aquatica og Sonchus palustris 
meget hyppige; disse 2 ere saa fremtraedende at de afgive et ikke 
uvigtigt Trsek i det sydlige Fyens Physiognoraie. 

I fuldkomment Marke ilede jeg forbi Hvidkilde og Ollerup til 
V. Skjerninge, og table saaledes Nydelseu af denne smukke Egn. 
Kun ved Hvidkilde nad jeg nogle Blik paa den skjenne skovkrandste 
Soe, hvis nordlige Side omslynges af Landevejen til Faaborg. 

7. Aug. Cusciita europcea saaes temmelig hyppigt i V. 
Skjerninge, hvor den efter Sigende anvendes til Farvning. 

Over Rodkilde, Nakkebolle, Aastrup og Holstenshus krydsede 
vi nu til Faaborg. Landet er her overalt frugtbart og vel dyrket, 
lidt bakket og skovgroet som det sydlige Sjaslland. Om Vege- 
tationen vil jeg kun bemaerke, at den viste sig triviel. I Gravene 
ved Nakkebolle saaes Sonchus ixdustris til en Hoide af vistnok 
5 Al. over Vandet, Picris hieracioides og Scrophnlarid aquatica 
flere Steder , Sedum reflexum paa Gjaerdet ved Redkilde Gartner- 
bolig. I Aastrup Kirke beundrede vi en sserdeles smuk Ligsten 
over Filer Brockenhuus og Hustru, 

Faaborg-Egnen bar meget betydelige Bakker (indtil 354') ofte 
optaarnede ved Siden af hverandre , saa at de danne lange Aase. 
Mose og Soer, Hede og Gest, Skov og Mark afvexle hurtigt med 
hverandre. Denne Egn synes at vgere en noiere Undersogelse 
vaerdig end de smaa Toure, jeg gjorde her. Dyreborg hedder et 
Fiskerleie paa hin Side af Faaborg Fjord, venlig Beliggenhed lige 
for BJ0rn0 og omgivet af nogle hoie Brinker, tildels bevoxede med 
Bageskov, men intet Maerkeligt ved Vegetationen. 

^Sundet" hedder en Indsee, som mod 0. omslutter Faaborg, 
saa Byen naesten ligger paa en Halvoe. Navnet og tillige Be- 
liggenheden tyder hen paa , at det tidligere har vaeret en Fjord, 
der i S. V. har staaet i Forbindelse med Havet. Nu er Vand- 
standen dog. noget hejere end Havets , og der er intet Spor af 
Brakvandsplanter. Mod N. ender den i en stor Mosestraekning, 
gjennemstrommet af en Aa og opfyldt med smaat Pilekrat, saa at 
den saae ret indbydende ud, dog fandt jeg intet der af Interesse. 
Utricularia vidg. er den eneste Plante, jeg erindrer, af Pilene har 
jeg ikke taget Exemplarer. Om Strandbredden skal jeg blot be- 



^) Navnet paa denne lille Skov var tidligere ^Rottefeelden", nu saa 
vidt erindres, ^Caroline Amalies Lund". J. L. 



261 



maerke, at Althaea af Hornemann angives at voxe her. Jeg fandt 
ved Havnen et Par Exemplarer, der krob ud under Plankevaerket 
oni en Privathave. Om den Hornemannske Angivelse grunder sig 
paa et lignende Fund, vides ikke. 

, Priors Have" kaldes en Lund lige for Sundet , den har til- 
hert Faaborg Kloster, men Navnet er nu fordrejet til „Prisers 
Have" og Stedet forvandlet til en Forlystelsesplads {Lathrcea, 
Ajuga reptans, Scrophularia aqiiatica). 

„Seebjerget" kaldes en smuk Banke N. 0. for Byen; en Stle 
gaaer over den til Landeveien , saaledes at man til hojre har en 
vakker Hoimose (Nijmphcea, Poly pod. Thelypteris o. s. v.) og til 
venstre en kratbevoxet Kuppel. Paa den flade Mark eller rettere 
Aas foran dette Krat fandt jeg i Maengde Ornithojms og Crepis 
humifusa mihi, som er omtalt i Drejers Flora hafniensis. 

I Krattet fandtes den saedvanlige frodige vegetatio dumetorum: 
Campanula persicifoL, Picris hieracioides ^ Trifol. medium, Thy- 
mus Chama>drys af IV2 Qvarters Laengde. 

Skovene heromkring ere kraftige, ofte fmdes udstrakte Naale- 
traeplantninger , men om Vegetatioiien har jeg kun lidet at be- 
mserke. I MosehuUerne sogte jeg forgjseves Corydalis capreolata *) ; 
Bex Aquifolmm havde et Par gamle, men ikke smukke, plantede 
Repraesentanter paa en Bakke tset ved Holstenshus. Paa Leer- 
bjerget — en betydelig Hejde — fandt jeg en kraftig Lyngvgext, 
dog uden Ejendommelighed: Arnica eller sligt fandtes ikke. 

Fra Sollerup ved den dejlige Arreskov See fulgte vi en stor 
Stie ned til Gjerup. Vi kom her over en mager Aas, hvor jeg 
igjen fandt Crepis humifusa (naermere til C. virens end den Form 
fra Seebjerget) , blandet nied en uudslukkelig Maengde af Vtdpia 
sciuroides {Festuca bromoides Fl. Dan.), hvoraf nogle vare V2 Al. lange. 

13. Aug. Kl. IP/2 om Natten forlod jeg Faaborg tilfods, og 
begav mig over Seebjerget og Brahetrolleborg til Querndrup Kro, 
hvor jeg ankom lidt fer Daggry. Jeg hvilede her et Par Timer 
og fortsatte Vejen over Giislev og 0rbek til Nyborg. Tiden tillod 
mig ikke at besege Lykkesholm og den smukke Aae , der lober 
forbi den (den udmunder ved Holkenhavn), og hvis smukke skovgroede 
Brinker fristede mig staerkt. Paa denne Vei gjorde jeg kun den 
almindelige lagttagelse, at Vegetatio dumetorum var temmelig staerk 
(Pteris hyppig). I Byerne forekom flere Steder Inula puUcaria, 
paa Veien saae jeg eengang Crepis virens. Forst mellem Vindinge 



») Naturligvis Skrivfejl for „claviculata". J. L. 



262 



Og Nyborg viste sig den prgegtige Papaver Rhoeas , og det i 
Msengde, isser paa Digerne ^). 

Fra Nyborg fik jeg endnu Tid til at gjere en lille Udflugt 
ned imod Holckenhavn , dog frembod den mig intet Interessant. 
Jeg spejdede isaer efter Kochia hirsuta , men fandt den ej (efter 
Cand. pharm. Hedemann skal den vsere byppig N. for Byen), 
1 a 2 Mile S. for Nyborg skal der findes betydelige Haengessekke 
af Tang (Forchhammer) , en Begyndelse til en saadan Dannelse 
sporede jeg mellem Nyborg og Holckenhavn. 

14de Aug. om Middagen gik jeg i Nyborg ombord paa Mer- 
curius til Gorsper , hvor jeg strax steg i Diligencen og naaede 
Kjobenhavn ngeste Morgen tidlig. Saaledes endte denne Rejse. 



Ovenstaaende er — paa enkelte Bemaerkninger af ikke 
botanisk Indholcl naer — en ordret Afskrift af den afdode 
Forfatters liviige Skildring af en Rejse igjennem flere af 
Danmarks nieget ejendommelige Egne. Om end Afskrivningen 
hist og her har vseret forbunden med nogen Vanskelighed, 
hidr0rende fra afbleget Blaek, utydelig Skrift o. desl., har den 
dog ogsaa gjort mig megen Forn0jelse, idet jeg derved har 
faaet Lejlighed til at gj0re mig nojere bekjendt med og 
vurdere Forfatterens skarpe lagttagelsesevne og Talent til at 
fremstille det lagttagne paa en anskuelig og livlig Maade. 
Men paa den anden Side har jeg derved ikke kunnet imd- 
gaa at beklage, at- den Afd0des som det synes medfedte Sky 
for at fremtraede offenlig som Forfatter har afholdt ham fra 
at gj0re Samtidens og Fremtidens Botanikere i Danmark be- 
kjendt med et Arbejde, som ved at offenliggjores vilde have 
ydet et saare vaerdifuldt Bidrag til Datidens meget fattige 
floristiske Literatm*. Da jeg 7 Aar senere (i Selskab med 
afd. Apotheker Steenberg) foretog en Rejse igjennem Lolland 



') Legeuden melder, at denne Valmue skylder sin Hyppighed ved 
Nyborg den Omslfendighed, at Markerne der ere gJ0dede med de 
andalusiske Hestes Blod, der bleve nedskudte af Spanierne 1808- 
Maaske er Sandheden den, at Planten er indvandret med de i Ny- 
borg garnisonerecle spanske Tropper. J. L. 



263 

og Falster, og bes0gte flere af de her beskrevne Egne, lige- 
som da jeg seiiere (i Kroyers naturhist. Tidsskrift) meddelte 
Bemserkninger om Loll.-Falsters Flora, vilde Dagbogens Ind- 
hold og ganske sserlig den indgaaende Skildring af Redby- 
Egnens topografiske og floristiske Forhold have vseret mig 
til megen Vejledning, hvis den havde vaeret mig bekjendt. 

Men selv nu, efter saa mange Aars Forlob, antager jeg, 
at den, der fremtidig vil floristisk imders0ge de her om- 
handlede Egne, kan fmde forskjellige brugbare Oplysninger i 
Kamph0veners Rejseberetning , og at denne ogsaa af Andre 
vil laeses med Interesse, saa at dens Offenliggjorelse i Bot. 
Tidsskrift kan vaere berettiget. 



264 



Om Vegetationen paa Anholt. 

Ove Paulsen. 



Anholt er maaske den mest afsides liggende Del af 
Danmark, den Del, der er vanskeligst tilgsengelig. Kun een 
Gang om Ugen kommer Postbaaden derover fra Grenaa, og 
det er ingen Damper, men et Sejlfart0J, Deeksbaaden „de to 
Ffettere". Det kan ske, at Overfarten kun varer nogle Timer, 
men det er ogsaa hsendt, at den bar varet over to D0gn, 
naar Baaden er bleven forslaaet af Storm, eller Vinden bar 
forladt den paa Vejen. — Men det bar ogsaa sin Bebage- 
lighed for en Gangs Skyld at vgere fri for Damp og table 
d'bote og tilbringe Tiden paa Dsekket bos Postf0reren og 
bans Folk, medens Bakkerne ved Grenaa forsvinde i Vest, og 
„S0nderbJ8erg" paa Anbolt dukker op af Havet i 0st. 

Hvis Postbaaden laegger sig paa Nord- eller Sydsiden af 
0en (tbi det maa vaere, bvor der er Lae, — Havn fmdes 
ikke), saa ser man strax et ganske oplysende Profil af An- 
bolt. 0ens vestlige (mindre) Del dannes af h0je, runde 
Bakker (indtil ca. 48 M.), der falde ret stejlt af til alle Sider, 
medens den langt st0rre 0st]ige Del, der straekker sig belt 
ud til det b0je bvide „Anholt Fyr" paa 0stspidsen, er fladt 
Land med Klitter, der i Forbold til Vestlandets store Bakker 
ere lave, men i Virkeligbeden ret b0je. Paa en af de st0rste, 
„Ostebakken" (25 M.) er der lagt et lille Fyr, som lyser ud 
over Nordvestrevet. 



265 



a rs 








« a 








a a 








m 








■S -2 








kl kl 










^ 






I £ 


9 

^ 
^ 






? sS 


d 






^ 


» 






)le Stran 
de Klitte 


5 

o 




1 
H 


B •« 


CQ 


S h 


•£ 


ej > 


O 


••7 » 


e 


O X 


> 


M f^ 


!« 






• ■ *<«. 








^ 










■ 




i 


«0 






a 








■*-3 


Q 




CQ 


o 


hi 


J2 


73 


S 


a 


O t5 


<1> 




> 


GO 


o 


'm 




o 


1 




tai 


CD 




u 




cS 


^ 


a 




a 


_bb 


(S 


Tt , 


Q 



w 



266 



Anholt bestaar saaledes af to fra hinanden skarpt afgrsen- 
sede Dele: Vestlandet, h0je Bakker af diluvial Oprindelse, 
i Hesteskoform onigivende en lavogfugtigStraekning („KJ8eret"), 
der tildels er Mose, og soni siges f0r at have vseret S0, og 
0stlandet, fladtTerrsen med mange Klitter og med parallele 
Raekker af gamle Strandlinier, der vise denne Dels Oprindelse. 
— Omtrent midt paa 0en, i Lse af Vestlandets Bakker, 
ligger Anholt By, der taeller omtrent 180 Indbyggere, og 
som — fraset Fyret — er det eneste Sted paa 0en, hvor 
der bor Mennesker. 

J. P. Jacobs en bar i lite Bind af dette Tidsskrift 
givet en Liste over Anholts Planter. Skjont ban ikke siger 
et Ord om Vegetationens Karakter, vil man dog af For- 
tegnelsens mange Sandplanter let kunne se, at det meste af 
0en er Sand. Dette gjaelder saaledes — foruden Strand- 
kanten - — hele 0stlandet og alle Vestlandets Bakker; kun 
„KJ9eret" og nogle faa lyngbevoxede Lokaliteter baere ingen 
Sandflora. — Vi fmde da paa Anholt tre Sandfloraer: 
Strandens, 0stlandets og Vestlandets, men de ere, som 
nedenfor skal ses, ingenkmde ens, I det folgende ville de 
blive onitalte i den neevnte Orden; Slutningen vil blive gjort 
med „KJ8eret". 

Med Stranden menes her for det forste alt det, der 
ligger udenfor den yderste sammenhgengende Klitbrsemme og 
nedenfor de boje Bakkers Fod, og dernsest (i 0stlandet) 
selve Strandklitpartiet saa langt ind, som Klitterne ere 
dannede af almindehgt, fmt, hvidt Kvartssand og baere den 
ssedvanlige Klitvegetation, der er kjendt fra de jyske Klitegne. 
(Fig. 1, det lodret skraverede). 

Af de paa Forstranden opskyllede Tangarter er Fur- 
cellaria fastigiata langt den almindeligste ; dernaest finder 
man almindellg voxende paa Sten ved Stranden Fucus serra- 
tus, F. vesiculosus og paa Nordvestrevet F. spiralis. 

Forstranden er ofte vegetationsl0s ; hist og her — mest 
paa Sydostkysten , hvor der med de fremherskende Vesten- 



267 



vinde antagelig er mindst Forstyrrelse fra Havets Side — 
ses inderst inde Bevoxninger eller enkelte Exemplarer af 
Suwda maritima, Salsola Kali, Atriplex-kvieY, Crambe inari- 
tima, Cakile maritima, Psamma, Elymus, Agropijrum jun- 
ceum og andre psammofile Planter, desuden et Par Sleder 
Cidiorium Intyhus med nioegtige tykke og lange Hovedrodder 
lodi"et ned i Sandet. 

Om de hvide K litters Vegetation er der naeppe noget at 
sige, som ikke ogsaa kunde siges om de jyske Klitters; 
man finder dels de samme Planter som paa Forstranden, 
navnlig Fsamma og Elymus (ikke f. Ex. Crambe og Cichori- 
um), dels andre, saasom Carex arenaria, Festuca rubra, 
Uieracium PiloseUa og umbellatum (i stor Mtengde) , Viola 
tricolor og canina, Galium verum, Thymus Serpyllum, Pim- 
pinella Saxifraga, Weingcertneria canescens, Lotus cornicula- 
tus, Racomitrium canescens, Cornicularia aculeata, Cladonia 
alcicorne o. a. Den smukke Eryngium maritimum var paa 
sine Steder almindelig. 

Hist og her ses smaa, flade, fugtige Lavninger med f. Ex. 
Salix repens , Leontodon autumnale , Trifolium repens, Tr. 
pratense (var. depressa J. P. Jac), Radiola millegrana, Carex 
Oederi, Juncus bufonius og lampocarpus, Alopiecurus geni- 
culatus o. a., blandede med de ssedvanlige Klitplanter. — En 
anden lignende Lavning (i Nordvestlandet) var foruden med 
Salix repens bevoxet med store Maengder af Lycopodium 
inwidatum, Drosera rotundifolia og Polytrichum juniperinum, 
desuden fandtes Eriophorum angustifolium, Euphrasia curta, 
Trifolium repens, Empetrum nigrum. Carex vulgaris. 

Ikke overalt langs Kysten findes der hvide Klitter; ved 
Foden af Vestlandets Bakker mangle de saaledes de fleste 
Steder, og kmi paa 0ens Nordvestspids findes der nogle, 
men de ere ikke videre hoje; her ligger der nedenfor 
Bakkerne en bred Landstraekning, der kaldes Flaget *), og yderst 



') ^Flag" er anholtsk og skal vaere det samme som Flak. 



268 

paa dette findes de omtalte Klitter, som delvis ere be- 
voxede med Psamma og Elyinus og paa noget fugtigere 
Steder tillige med Agropyrum junceum og mandsh0je Phrag- 
mites communis. 

I0vrigt dannes Flaget af flade og mere eller mindre side 
Smaastrsekninger , adskilte af og indsprsengte med Smaa- 
forhojninger , bevoxede med Lichener eller Sand vegetation. 
En af de yderste af disse Smaastrsekninger var ganske nogen, 
kun bevoxet med Alger, Lgngbya wstuarii, Anabcena varia- 
bilis og andre. Paa andre Flader fandtes Agrostis alba. Scir- 
pus maritimus, Eleocharis uniglumis, Potentilla anserina, Plan- 
tago maritima, Trifolium fragiferum^ Triglochin maritimum, 
Sagina sp., Car ex vulgaris o. fl. 

inderst inde, ved Bakkernes Fod, er Flaget beklsedt 
med hedeagtig Vegetation, overvejende Calluna vulgaris. Her 
voxe ogsaa Erica Tetralix, Lotus corniciilatus , Antennaria 
dioica, Drosera rotundifolia, Anthoxanthtmi, Lycopodium inun- 
datum og clavatum, Folytrichum ju?iiperinum, Jungermannia 
inflata o. s. v. Alle disse Planter voxe tcet ved hverandre, 
men paa fugtigere og torrere Pletter af samme Jordbund. 

Hist og her findes Ene og Revling, dannende frisk 
grenne Pletter i alt det graa. 

Ogsaa paa andre Steder langs Stranden mangle hvide 
Klitter (Se Fig. 1). Saaledes navnlig paa en stor Del af den 
lange Syd0stkyst og af Nordkysten, hvor Sandet er brunt og 
af samme Beskaffenhed som inde i Landet (se nedenfor). 
Dette heenger sikkert sammen med den fremherskende syd- 
vestlige Vindretning, der gj0r, at Indsandet flyver ud i Havet 
over 0ens nordostlige Del. Vegetationen paa denne brune 
Strand er i Hovedsagen som paa den hvide; Crambe og 
Eryngium ere dog her intetsteds sete. 

Klitterne indenfor Strandbseltet ere ogsaa brune; de danne 
den yderste Kant af Orkenen. 

Denne udfylder hele 0stlandets Tndre. Det er et fladt 
Terraen, oversaaet med Klitter af forskjellig St0rre]se (if0lge 



269 




Fig. 2. Udsigt fra Bakkernes nordostlige Del imod 0st. 

Yderst tilvenstre Ha vet. derpaa Strand bteltet, ved en skarp Graense ad- 

skilt fra 0rkenen, der er besat med mange, delvis opblaeste Klitter. 

(Fotografi af Hr. Statsgeolog A. Jessen.) 






.». *• •' ■ 


p_ 








p^ "■'■"■ *" 


-; 


'I'^t.T^^ .. lift IM Ill 






•'iHH-1 



Fig. 3. 0rkenen. 

I Forgrunden Tuer af Thymus vulgaris og Baconiitrium canescens. 

I Mellemgrunden flade Lavninger med sammenblseste Cornicularia acu- 

leata (Ses som morke Skygger). I Baggrunden Klitter med Psamma 

arenaria. 

(Fotografi af Hr. L. Grentzmann, Anholt.) 



271 



D. g. U.') indtil 25 M). Paa Sletten imellem Klitterne ses 
gamle Strandlinier, lave Volde af Sten, der ere indtil barne- 
hovedstore og ofte danne ligesom en Brolsegning. I 0stlandets 
vestlige Del danne Strandvoldene flade Buer, aabne imod 
Vest; laengere imod 0st og Syd gaa de over til at blive 
parallele med Sydostkysten (Se Fig. 1 , hvor Sletten er be- 
tegnet ved Strandlinierne , Klitterne ved de hvide, uregel- 
masssige Figurer). Disse Strandvolde vise, at 0stlandet i sin 
Tid er dannet af Havet. 

Bunden — saavel Slettens som Klitternes — dannes af 
grovkornet Sand, hvis Farve ikke er den saedvanlige hvide, 
men brun. Dette hidrorer ifolge D. g. U. fra, at Strandsandet 
paa Anholt er rigt paa Magnetjoern, der, omdannet til Rust, 
beklaeder Sandkornene. 

I Slettens Sand er indblandet mange Sten af alle 
Storrelser, de storste findes paa de gamle Strandvolde. 
Klitterne ere natm-ligvis stenfrie. 

Til Oplysning om Sandets Kornstorrelse hidsaettes felgende 
Tabel, hvoraf det vil ses, at Slettens og Indlandets Klitter 
ere dannede af et grovere Materiale end Strandklitterne (de 
hvide Klitter). Tallene i de to f0rste Kolonner ere Gjennem- 
snitstal, udregnede efter den Tabel, der findes i D. g, U. Den 



Havklitter 
(Gjennemsnit 

af to 
Maalinger). 



Indsande 
(Gjennemsnit 

af syv 
Maalinger). 



Toppen af 

en Indsandsklit, 

22 M. 0. H. 



St0rre end 2 Mm. . . 
2,0—1,0 Mm 

1,0—0,5 — 

0.5-0,25 — ...... 

Mindre end 0,25 Mm. . 



pCt. 





98,9 
1,1 



pCt. 

14,5 
5,5 
4,5 

72,7 
1,4 



pCt. 
91,4 

8,0 

0,6 






^) Danmarks geologiske Unders0gelse. l.Raekke Nr. 4. Beskrivelse til 
Kaartbladene Laeso og Anholt. Ved A. J ess en. 



272 



sidste Kolonne fremstiller Kornst0rrelsen i den groveste 
Pr0ve af de syv, hvis Gjennemsnit ses i anden Kolonne, 

0st]andet har i sin Tid — for ikke mere end 300 Aar 
siden, og altsaa efter den Tid, da Fyrren var forsvunden fra 
det 0vrige Danmark — vaeret dsekket af Fyrreskov. If0lge 
Dr. K. J. V. Steenstrup^) befalede Kong Kristian den 
fjerde i Slutningen af det sextende Aarhundrede, at der 
skulde fares varsomt med Skoven, thi „s0farende Mand" 
klagede over, at den forsvandt, saa at 0en var vanskeligere 
at se. Senere — endnu i 1866 — er der fundet Fyrre- 
stubbe ude i Klitten, og endelig har man paa et Sted, hvor 
der maaske engang har vseret braendt Tjeere, truffet Fyrrekul, 
foruden Ege- og Hasselkul, der kan antages at stamme fra 
det frodigere Vestland, hvor Egen har kunnet fortrsenge Fyrren. 

Nu er 0stlandet en 0rken, der s0ger sin Lige i Dan- 
mark. Et Par Steder lige ved Byen fmdes smaa Fyrreplan- 
tager — man s0ger nu med Moje at b0de paa gamle Dages 
Letsind, — men kommer man et Stykke ud, er man midt i det 
tavseste og mest trosteslose 0de. Det er tungt at gaa i det 
lose Sand, ■ — hvor ikke den lille Polytrichum piliferum har 
veevet det sammen med sine Rhizoider og gjort det fast at 
trsede paa, — og ikke stort mindre anstrsengende der, hvor 
Sandet er blsest bort og kun en nogen Stenmark er tilbage. 
De brune Klitter ligge uregelmaessig spredt, og idet man 
gaar udenom den ene efter den anden, kunde man let fare 
vild, hvis man ikke havde det hoje hvide Anholt Fyr at 
rette sig efter. 

For Plantevsexten ere Forholdene daarlige. Vindene 
have frit Spillerum, thi de afrundede Klitter yde ikke synderlig 
Lse. Skygge fmdes nsesten heller ikke, og endelig er Jord- 
bmiden meget fattig paa Vand, thi grovt Sand er tort Sand. 



^) Om Fyrreskovens Forsvinden paa Anholt. (Tidsskrift for Skov- 
vjBsen. VIII. A 1896). 
Se ogsaa: Deichmann-Branth: P'yrreskovens Undergang paa 
Laes0. (Bot. Tidsskr. V. 1872). 



273 

Klitterne ere rigere bevoxede end selve Sletten. Paa 
denne er der ikke Tale om noget Tseppe, eller hvad man 
kunde kalde en Bevoxning; Vegetationen er yderst fattig. 
Planterne staa spredt og enkeltvis. Herfra er der kun een 
Undtagelse, nemlig den for nsevnte Pohjirichum pilifermn, 
den almindeligste af alle 0rkenens Planter. Dens faa Centi- 
meter lange Stsengelspidser pippe i Massevis op over Sandet 
og give dette et ejendommeligt prikket Udseende. Bladene 
ere i Torke bojede opad og baere hvert et langt hvidt Haar. 
— Et andet Mos, som er almindeligt i 0rkenen, er Eaco- 
mitrimn canescens, som danner sniaa runde graalige Puder 
(Se Fig. 3). 

De paa Sletten voxende Fanerogamer ere: Weingcertneria 
canescens^ Hieracium umbellatum, Thymus Serpyllum, Phnpi- 
nella Saxifraga, Viola canina, Campatiula rotundifolia, Ja- 
sione montana^ Anneria vulgaris^ Lotus corniciilatus . An- 
thyllis vulneraria og Viola tricolor. Af og til ses en Ene- 
busk eller en Tue af Salix repens — om disse to mere 
nedenfor, — og dermed er Listen fserdig, hvis man ikke vil 
medregne Fsamma arenaria og Carex arenaria, der sjaeldnere 
findes paa selve Sletten (men vel paa Klitterne), eller til- 
fgeldige Gjaester som Cakile maritima, Stellar ia media, Cera- 
stium vulgafum og Atriplex littoralis, der alle voxede ved 
„Ostebakkefyret" midt i 0rkenen, fremkomne af Fr0, der 
vare indslsebte med Tang fra Stranden. 

De nsevnte almindelige Planter voxe som naevnt meget 
spredt, saa de udelukke ikke hinanden, ja kunne ikke engang 
siges at konkurrere. Men det kan dog ske. at man finder 
en storre Plet alene bevoxet med f. Ex. Hieracium umbellatum 
(de enkelte Exemplarer mange Metre fra hverandre), eller at 
der paa en anden Strtekning neesten kun ses Timian o. s. v. 

Hvad de biologiske Forhold angaar, saa er der f0rst at 
Isegge Maerke til, at af alle de almindelige Planter — i det 
folgende tales der kun om dem — ere ingen eenaarige, alene 
med Undtagelse af Viola tricolor. 

Botanisk Tidsskrift. 21de Bind. 18 



274 



Endvidere ere Planterne ofte lave eller tiltrykte til Under- 
laget. Hieracium umbellatum havde en ofte kun faa Toiniiier 
lang Sta-ngel, og var den Isengere, laa den i Regelen vandret 
paa Jorden med kun Spidsen (Blomsterstanden) opadbejet, 
H0je, oprette Exemplarer saas sjseldent. Hmpinella og Cam- 
panula voxede i Regelen opret, men Planterne vare ofte 
smaa. Thymus^) og Lotus ere jo af Naturen nedliggende, 
den sidste kimde fmdes med alenlange Skud, der udgik til 
alle Sider fra den lodrette Hovedrod. Anneria havde gjaerne 
tykke, tset pakkede Skudkomplexer, tset besatte med Blade. 

Som en vigtig Bestanddel af 0rkenslettens Vegetation 
maa endnu nsevnes Lichenerne. Cornicularia aculeata 
var yderst almindelig. Den laa ofte i store Msengder l0st 
paa Sandet og lod sig af Vinden fore hen, hvor der var Lae. 
Saaledes viste Hjulspor sig ofte som brune Striber, fordi 
denne Lichen havde samlet sig i dem. Mange Steder saas 
ogsaa Stykker af den haengende fast i Weingwrtneria eller 
andre Planter, eller samlende sig i flade Fordybninger i Ter- 
raenet (Se Fig. 3). Af andre Lichener fandtes Everuia ijru- 
nastri, Parmelia physodes, Cladonia racemosa, rangiferina, 
pyxidata, gracilis og alcicornis og paa Stene Lecanora saxi- 
cola, Buellia petra^a og calcarea, Flacodium rupestre (de to 
sidstnaevnte paa Kalksten) og Lecidea auriculata. Denne 
sidste var meget udbredt; den viser sig som runde sorte 
Pletter, noget storre end et Knappenaalshoved. 

Klitterne, der ligge i 0rkenen, have som naevnt en rigere 
Vegetation end den flade Slette. Dennes almindelige Planter 
fmdes ogsaa her, nogle, som Lotus og Campanula, ofte i sterre 
Maengde end der. Men Klitternes fremherskende Plante er 
Psamnia arenaria (som ogsaa mange Steder fmdes plantet^), 
og tillige er Carex arenaria meget almindelig. Den ferste af 
disse flndes saa godt som aldrig paa Sletten, eller man 



^) Thymus saas ikke sjaeldent med blegr0de Blomster. 
^) Hjaelmen slaas til Kreaturfoder. 



275 



kunde bedre sige, at hvor den findes paa Sletten, danner 
den Klit. En saadan begyndende Klitdannelse ses nogle 
Steder, men altid udgaaende fra en enkelt eller nogle faa 
Tuer, og aldrig bar Sletten nogen Hjaelmebevoxning soni 
Klitternes. 

Carex arenaria fandtes af og til paa Sletten, men var 
langt almindeligere paa Klitterne. 

Om Klitternes rigere Bevoxning beror paa Overfygningen. 
der jo i det mindste for Psammd's Vedkommende siges at 
vsere en Betingelse for kraftig Vfext, eller om Grunden skal 
S0ges i, at Klitsandet — livad man jo naturligt kunde tsenke 
sig — er finere end Slettesandet, maa staa hen. Ved Sigtning 
af en Prove Klitsand og en Prove Slettesand viste det sig, 
at det ferste var ikke saa lidt fmere end det sidste, men da 
(ifolge D. g. U.) Kornstorrelsen i 0rkenen er ret variabel, bar 
dette ikke tilstraekkelig Beviskraft. 

Det er navnlig i 0rkenens vestlige Del, at Klitterne ere 
vegetationsdaekkede, men de ere her dog ikke altid dsempede 
(Se Fig. 2). I den ostlige Del ere Klitterne baade storre og 
mindre daempede. Opblseste Klitter ses her overalt, og laengst 
imod 0st ligge store, negne, brune Miler, der i Storrelse ikke 
staa tilbage foi- den beromte Raabjaerg Mile. Deres Hojde 
angives i D. g. U. til 13—24 M. over den omgivende Slette, 
og ifolge Kaartet sammesteds have nogle af dem en Lsengde 
af ca. 1200 M. og paa sine Steder en Bredde af over 300 M.^). 
— Nogle Miler ere beplantede med Hjgelme. 

Saaledes som ovenfor skildret ere Vegetationsforholdene 
i den storste Del af 0rkenen. Nogle Partier af den ere dog 
afvigende og maa omtales hver for sig. Disse ere: den syd- 
vestlige lyngbevoxede Del, Pileklitterne ved Pakhusbugten og 
de vaade Sandflader tait ved 0ens Nordostspids. 

0rkenens vestlige Del, der ligger i Lse af de hoje Bakker, 



') Raabj«rg Mile er ca. -12. M. h0J, KKX) M. lang, 500 M. bred. (Efter 
Warming: Exkursionen til Skagen 1896. - Bot. Tidsskr. XXI 1897). 

18* 



276 



bserer kun faa Klitter, og disse ere lave og sinaa. Paa den 
sydlige Del af deniie jsevne Slette voxer der Lyng. Den 
danner et nsesten sammenhfengende Dsekke, der mod Kanterne 
opl0ser sig i Tuer. Det er ikke nogen stor Straekning, der 
er lyngbevoxet (5—600 Skridt i Omkreds?) J. P. Jacobsen 
siger (1870) om Calluna vulgaris: „Hist og her, men ikke 
almindelig og aldrig dannende et tset Lyngtaeppe". Da det 
er urimeligt, at ban ikke skulde have kjendt denne Bevoxning, 
kan det antages. at Lyngen siden da har bredt sig en Dei. 
Herpaa tyder ogsaa det, at der fandtes mange unge Planter, 
navnlig ud imod Kanterne ^). 

Trods Lyngen er det ikke et Stykke Hede, man her har 
for sig. Der noteredes felgende Planter: Cladonia rangi- 
ferina (i Msengde, syntes nogle Steder neesten at tage Magten 
fra Lyngen) og nogle andre Lichener (Cladonier og Gorni- 
cularier) , Thymus Serpyllum, Lotus corniculatus, Weingmrt- 
neria canescens (paa bare Sandpletter) , Antennaria dioica, 
Carex arenaria (faa Exemplarer), Empetrum nigrum^ Juni- 
perus communis. 

Denne sidste har sit Maximum her, men Andes for0vrigt 
saa almindeligt paa Anholt (f. Ex. i Vestlandet , ogsaa , som 
nsevnt , nieget spredt i den 0vrige Del af 0rkenen) , at den 
kan siges at vsere karakteristisk for denne 0. 

Buskene ere oftest ganske lave og trykte mod Jorden. 
Nogle Exemplarer blive meterh0je, men i Almindelighed er 
H0jdemaximum 40 - 50 Ctm. , og sjaeldent bliver Stammen 
forneden mere end 5—6 Ctm. i Omkreds. Stammerne vare 
gja^rne mange, saa at der dannedes smaa pudeformede, frisk 
gr0nne Krat. Et af de st0rste af disse var ca. 20 Skridt i 
Omkreds. 

Hist og her i 0rkenen og almindelig i dens lyngbevoxede 
Del findes Salix repens, oftest som Smaakrat paa 30 — 40 Ctm. 



*j If0]ge et ^Lokalkort over Anholt" , der i 1867 er haandtegnet af 
Hans Pedersen, og som nu findes i Kammerherregaarden , var der 
allerede dengang Lyng paa dette Sted. 



377 



Hojde og 3—5 Skridt i Diameter, og samlende Sand inellem 
de opadstigende Grene. Dei- opstod saaledes lave og omtrent 
kredsrunde Klitter. 

Men laengere mod 0st, ved Pakhusbugten (se Fig. 1), 
oplraeder Salix repens paa en anden Maade. Den dominerer 
her aldeles i Landskabet og danner Klitter paa 2 — 3 M. 
Hojde. Ganske vist ses her ogsaa andre Sandplanter, men 
de spille ingen Rolle ved Siden af Pilene (eller nPalmerne". 
som de kaldes paa Anholt). Nogle Klitter ere storre og ligge 
enkeltvis, andre ere mindre (meterhoje og derunder) og ligge 
toet sammen over og ved Siden af hverandre, saa at det, 
hvad Formen angaar. kunde se ud som en Flok liggende 
Faar. 

Nogle Klitter synes at vsere ganske drempede og ere taet 
bevoxede nied Pil; andre ere saa tyndt bevoxede, at hvert 
Skiid. der stikker op af Sandet, ses for sig og skjules ikke 
at andre; Skuddenes indbyrdes x\fstand paa en saadan Klit 
kan f. Ex. vsere 5 — 7 Ctm. 

Nogle af Pileklitterne vare oprevne af Vinden, der saas 
da lange, Liregelm8essig bugtede Rodder af Fingertykkelse, 
beerende de ofte endnu gronne Skud. 

Det er maaske endnu veerd at bemserke, at paa en af 
Klitterne stodte 2 forskjellige Pilebevoxninger tset op til hin- 
anden, men vare skarpt adskilte; den ene var ca. 30 Ctm. 
h0j, den anden ca. 50 Ctm. Den forstes Blade vare mere 
haarede paa Oversiden end den andens. 

Sletten mellem Klitterne var mange Steder tset beklaedt 
med Graaris, saa at der dannedes et graagront Tseppe. 
Dettes Huller vare udfyldte med brunt, nemlig Folytrichum 
piliferum og isaer Cornicularia aculeata, der her fandtes 1 
storre Manigde end noget andet Sted i 0rkenen. 

Ikke langt fra Anholts Nordostspids . mellem de store 
Miler. fmdes nogle Flader, hvis Bund ligesom Milerne er 
brunt Sand. I Juli Maaned vare Fladerne vaade, og fersk 
Vand (drikkeligt) fandtes i ca. 25 Ctm. Dybde. Det fortaltes, 



278 



at Fladerne om Foraaret ere Ferskvandss0er. Paa en af 
Fladerne var Vegetationen meget fattig. Ganske enkelte 
Cakile mariUma , Salsola Kali og Psanima arena ria saas. 
derlmod fandtes der en Maengde Kiraplanter af den sidst- 
nsevnte Art. 

Paa en anden Flade voxede Agrostis alba ret rigeligt, 
og der var ogsaa en Del Juncus lampocarpus^). 

Denne sidste var den dorninerende paa en tredje Flade, 
som den naesten ganske bedsekkede ; desuden fandtes Agro- 
stis alba (faa), Carex Oederi (faa), Radiola millegrana, Jun- 
cus bufonius , SaUx repens , Potentilla anserina , Eleocharis 
uniglumis. 

Den aller vestligste Strimmel af 0rkenen . lige ved An- 
holt By, er for st0rste Delen lagt ud til Mark, isser Kartoffel-, 
Gulerod- og Rugmark. Tillige findes her en lille Bjaergfyr- 
plantage, der er nieterhoj eller noget mere. Paa disse 
dyrkede Strsekninger voxe mange almindelige Ukrudsplanter, 
saasom: Trifolium arvense ^ Hieracium Pilosella, Artemisia 
vulgaris, Filago ini?i.ima , Lappa minor, Centaurea Cga?ius, 
Kfiautia arvensis, Jasione montana, Anchusa arvensis og 
officinalis, Convolvulus arvensis, Galium verum, Plantago lan- 
ceolata, Erodiuni cicutarium, Papaver Argemone , Arenaria 
serpyllifolia, Herniaria glabra, Chenopodium album, Teesdalia 
nudicaulis o. fl. 

I Anholt By findes smukke og lovrige Haver, saaledes 
Kammerherre v. d. Maases og Praestens ■■^). 

Vestlaudet dannes som nsevnt af h0je Bakker, der i 
Hesteskoform omgive et fugtigt Midtparti. Deres Overflade 



') I Warmings „Exkursionen til Skagen" nnevnes (S.97) ogsaa Jun- 
cus luiiipocarpiis som voxende paa vaade Sandflader. Ogsaa Pile- 
klitter naevnes (S. 75), men de eie mlndre end de anholtske (indtil 
I'mM. h0.je). 

^) To af Danmarks st0rste Moiba^rtraeer {Morus nigra) findes paa 
Anliolt. Det i Kanimerhenens Have havde en H0jde af 8— lOM. 
Stammen var kl0vet i to, der ved Jorden tilsammen havde en Om- 
kreds af over 3 M. 



279 



er dannet af diluvialt, stenet Sand. Det er et meget ufrugt- 
bart Land, hvoraf dog en Del (Sonderbjserg og de nserliggende 
Bakker sanit den ostlige Del) er iidlagt til Mark, isaer Groes- 
niark og Rugmark. De* vestlige Bakker (fra nRenden" og 
nordpaa) ere for taa Aar siden blevne beplantede, isaer med 
Bjsergfyr, der synes at trives godt. De nordlige og nordvest- 
lige Bakker ere daekkede af Flyvesand, hvidt Kvartssand, 
der er bhttst o[) fra Stranden (D. g. U.). 

Vegetationen paa Bakkerne frembyder ingen saerlig Inter- 
esse. Paa Sonderbjaergs Faaregrsesnuirker noteredes f0lgende 
Planter: Anthoxanfhum odoratwn, Festiica rubra, Agrostis 
vulgaris . Airopsis prcecox og caryojihijllea (isaer den forste i 
store Maengder), Phleum arenarium, Weinga^rtneria canescens, 
Jasione itiontana, Knautia arvensis, Viola tricolor, Cirsium 
arvense, Carlina vulgaris, Leo)itodon autum^iale, Hijpochmris 
radicata, Veronica officinalis, Linaria vulgaris, Euphrasia 
brevipila, Plantago lanceolata, Campanida rotundifolia, Tri- 
folium repens, arvense og pratense. Ononis procurrens, Rumex 
acetosella, Fotentilla argentea, Silene inflata, Uerniaria glabra, 
Teesdalia midicaulis o. fl. 

Paa de udyrkede og ofto meget stejie Skraaninger ses 
del vis de samme Planter, dels liist og lier Lyiig eller Ene- 
buske. Psamma arenaria , Carex arenaria, Sedum acre, 
Galium vennn. Aniieria vidgaris. Artemisia canipestris, Thy- 
mus Serpglliim, Viola caiiina o. a. ere ogsaa noterede her. 

; Den Del af Bakkerne, der ikke er Mark, viser sig, hvad 
enten der er plantet Fyr eller ikke, som et kuperet Klit- 
terraen. der baerer de saedvanlige Klitplanter: Psamma, Carex 
arenaria, Pimpinella, Viola canitia og tricolor. Thymus Ser- 
pyllum o. s. V. Vegctationen her er dog de fleste Steder rigere 
end paa Strandklitterne. Sniaa, frisk gr0nne Pletter af Em- 
petrum traeffes af og til. eller Enebuske, der i Dale med Lae 
kunne naa en Hojde af ca. 1 M. Der saas ogsaa smaa Dale, 
hvis flade Bund var daekket af en Vegetation, bestaaende 
hovedsagelig a.( Juncus lampocarpus, Anthoxanthum odoratum, 



280 



Trifolium repens, jiratense og arvense, Ononis procurrens^ 
Lotus corniculatus, Carlina vulgaris og Lyng. Af denne 
sidste kunde man ogsaa hist og her finde mindre Bevoxninger. 
— Et Par Steder paa (estlige og nordfige) Skraaninger dcekkede 
kvartertykke Mospuder {Dicranum scoparium) det hare Sand, 
Her fandtes Polypodium vulgare, Botrijchium matricarifoli- 
uni og mange af de almindelige Sandplanter. 

Bakkernes nordlige Skraaning (der vender ned imod 
„Flaget"), har en vis Interesse. Dens ahnindelige Udseende 
er mange Steder som f. Ex. Sonderbjaerg Sydskraanings, de 
almindeligste Planter ere: Fsanima arenaria, Anthoxanthum 
odoratum. Pimpinella Saxifraga, Antennaria dioica. Jasione 
niontana , Campanula rntundifolia o. fl. Desuden ses f. Ex. 
Gnaphalium arenarium, AnthyUis vulneraria, Empetrum ni- 
grum^ Calluna vulgaris, og efter Sigende er Skraenten om 
Foraaret hvidaf Saxifraga grauulata's Blomster. Det lykkedes 
ogsaa at fmde denne sidstes Kapsler og Yngleknopper. Ejen- 
donimelig er disse Skraenters Kryptogamvegetation. En stor 
Msengde Mosser voxer her. Polytrichum juniperinum er 
ahnindelig i Sandet her som saa mange andre Steder paa 
0en. Hylocomiuin triquetrum kisedte nsesten alene Dele af 
Skraaningen. Desuden kan naevnes folgende: Dicranum sco- 
parium, Hypnum purutn, H. Schreberi, Hylocomium splendens, 
Climacium dendroides. 

Ogsaa Lichener findes rigeligt : Cladonia rangiferina, Pelti- 
gera canina, Cornicularia aculeata, Stereocaulon tomentosumo.fl. 

Af Bregner er Polypodium vulgare nogle Steder meget 
hyppig; Botrychium Lunaria og matricarifolium fmdes 
ogsaa. Endelig ses mange Ly copodium- Arter. L. clavatum 
optraadte nogle Steder i saadan Msengde, at dens Sporehus- 
stande farvede Skrsenten guUig. L. complanatum, annotinum 
og iSe/rt^o manglede heller ikke; den sidste fandtes paa mange 
Steder 1). 



'j L. inundatum voxede paa Flaget og mange andre Steder. Saaledes 
findes alle fern danske Lycopodier paa Anholt. 



281 



Vi have nu kun tilbage at omtale „Kj8eret", den lave 
Straekning, der orngives af Bakkerne. Det skal for have 
vaeret en S0; Vandet bar man afledet gjennein „Renden", 
der ferer imod Vest gjennem Bakkerne (Se Fig. 1). Den 
nordlige Del (omtrent til den nordligste af de to „Bakke0er") 
er for storste Delen sur Eng. Der findes ogsaa en lille So 
eller Dam , i hvilken voxer Kqiiisetum limosum og i Vand- 
kanten LUtorella laciistris. 

Den sydlige Del af „Kjieret" er den frugtbareste — eller 
den eneste frugtbare — Del af Anholt. Her dyrkes de saed- 
vanlige Kornsorter, selv Hvede. Enge findes ogsaa, frisk gronne 
og tilstrsekkeiig udgroftede, med mange Begnorme. 

Vegetationen i „KJ8eret" frembyder intet saeriig mserke- 
ligt. I den dyrkede Del findes almindelige Ukrudsplanter, 
saasom Mentha arvensis, BncneJla vulgaris, Stachys palustris, 
Alectofolophus minor, Anchusa officinalis, Linum cafharticum, 
Anagallis arvensis, Raphanus Raphanistriim, Sinapis arvensis, 
Brassica campestris, Polygonum Hydropiper og lajKithifoli- 
um o. s. v. 

I eller ved Grofterne og i „Renden« kan man trseffe 
f. Ex. Sparganium simplex og niicrocarpnm, Alisma Plantago, 
Triglochin ptn^ustre, Heleocharis palustris, Juncus filiformis 
og conglomeratus, Carex leporina og panicea, Myosotis palu- 
stris, Galium palustre, Sium a ngusti folium, — og folgende 
submerse eller svommende: Potamogeton coloratus og pusillus, 
Callitriche sp. 

De lodrette Sider af de ofte dybe Grofter klsedtes af en 
frodig Mosvegetation, hvor sa^rlig Wehera albicans var frern- 
herskende; desuden fandtes her Wehera proligera, Mnium 
punctatum o. a. I stor Msengde voxede her en Cardamine, 
som aldrig saas med Blomster. 

I den nordlige Del af „Kjferet" fandtes Planter som 
Carex Oederi, vulgaris og panicea, Juncus supinus, Gerardi, 
hufonius og lampocarpus, Luzula multiflora, Scirpus setaceus. 



282 



Radiola millegrana, Centunculus minimus^ Comarum palustre, 
Gnaphalium uliginosum, Euphrasia brevipila o. s. v. 



I mill Liste over Anholts Planter fmdes en Del Arter, 
som J. P. J a cobs en mangier i sin ovennaevnte Fortegnelse. 
Men der er ogsaa nogle af bans Planter, som jeg ikke bar 
fundet. Sikkert findes der paa 0en ikke faa Planter, som 
hverken ban eller jeg bar set, saa meget mere som ingen af 
OS bar vaeret der om Foraaret, og paa denne Aarstid skal 
man jo S0ge mange Planter {Primula, Saxifraga, Orchis o.s. v.), 
som ben paa Sommeren gjore sig temmelig usynlige. 

Af de Planter, J. P. Jacobs en naevner, men som jeg 
ikke bar set, maa sserlig naevnes naesten alle Algerne — 
navnlig bans mange Diatomeer, som jeg slet ikke bar sogt — 
og de fleste af bans Hepaticm. 

De for Anbolt nye Planter, som jeg bar samlet, findes i 
botanisk Museums Herbarium og ere opregnede i det folgende. 



Tillseg til Anholts Flora. 

Algje. 

(Bestenite af Dr. L. Kolderup Rosenvinge.) 

Nitella sp. Renden. 

Schizogonium crisputn (Lightf.) Menegh. Straatage i Byen. 

Lynghya cestuarii (Mert.) Liebm. Paa salt, vaadt Sand. Flaget. 

Anabcena variabilis Ktitz. Paa salt, vaadt Sand. 

Desuden fandtes i Renden en traadformet Myxophyce. 

Fungi. 

(Bestemte af Lferer S. Petersen, Cand. mag. F. Kolpiu Ravn og 

Lektor, Dr. E. Rcstrup.) 

Ustilago Caricis (Per.s.) Fuck. Paa Garex arenaria. Meget aim. 
— hypodi/tes Schlecht. Paa Elymus arenarius, aim. 
Coleosporium Eiq^hrasice (Schum.). Paa Alectorolophus minor. 



283 



Puccinia dispersa Eriks. & Henn. (= P. Rubigo DC). Aecidier 
paa Anchusa officinalis. 

— cmdincola. Paa Thymus vulgaris. 

Corticiiim quercinum (Pers.) Fr. Paa et Egetrse i Godsejerens 

Have. 
Lentinns squamosris (Scluiff.) Schrot. (= L. lepideus Fr.). Byen. 

Paa et Plankevaerk af Naaletrae. 
Galera tenera (Schaeff.) Fr. 
Psalliota campestris (L.) Fr. 
Marasmius oreades (Bolt.) Fr. 
(?) Stro2)haria obtiisata Fr. 
Lycoperdon sp. {excipiiUfornie Scop. ?) 
Naucoria sp. 

(?) Naucoria semi-orhicnlaris (Bull.) Fr, 
Oniphalia umhellifera (L.) Fr. 
Psilocyhe foenisecii (Pers.) Fr. 
Enjsijjhe Pohjgotii DC. (= E. communis (Wallr.) Lk.). Paa Knau- 

tia arvense. 
Poronia punctata (L.) Fr. 

Hypocopra ftmlcola (Rob.) Sacc. Paa Hestegedning. 
Sporormia niinima Awd. 
Stilbospora sp. Paa Fyrrenaale. 

Lichenes. 

(Beslemte af Lektor. Dr. E. Rostrup.) 

Ramalina polyinorpha Ach. v. farinosa. 
Evernia x>runastri (L.). 0rkenen. 
Cladonia pyxidata (L.). M. aim. 

— uncialis (L.) Sonderbjj^rg. 
racemosa (Hoffm.). M. aim. 

— alcicornis Lightf. M. aim. 

— gracilis (L.). 0rkenen. 
Parmelia saxatilis (L.). 

— p^iysodes (L.). 

Lecanora saxicola (Pall.). Paa Stene i 0rkenen. 
Buellia calcarea (Weis). do. 

Lecidea atiriculata Th. Fr. do. 

Placodiifin rupestre (Scop.). do. 

Stereocaulon tomentosum Fr. Fiaget o. fl. St. 



284 



Hepaticie. 

(Bestemte af Stud. mag. Morten Pedeisen.) 

(?) Jungermania (Aidozia) inflata Huds. c. per. 
Lepidozia reptans (L.) Dum. Nordstrand. 

)lusci. 

(Bestemte af Stud. mag. Morten Pedersen og delvis af Apotheker 

C. J en. sen.) 

Sphagnum ci/mbifoUuin Ehrh. var. Kjseret. (Sphagmini sp. hos 

J. P. J.).' 
Polytrichum juniperimim Willd. c. fr. M. aim. 

— 2nUferuin Schreh. ster. M. aim. (Polytrichum sp. hos i. P. 3.). 
Dicnmella heteromalla (Dill.) Schimp. 

DicranuDi scoparium (L.) Hedw. Aim. „Flere Former, navnlig 
flere orthofylle , f. Ex. a) en orthofyl, savtakket og b) en 
anden helrandet, c) en interrupt, suborthofyl " o. s. v. 

— — (?) var. turfosum Milde. Nordbjserg. {Dkrammi sp. hos 
J. P. J.). 

Racomitrium canescens (Timm.) Brid. ster. Aim. 

(?) Barhula gracilis (L.). (Barbula sp. hos J. P. J.). 

Ceratodon purpureus (L.) Brid. ster. Sonderbjferg. 

Webera proUgera Lindb.^) ster. c. propagulis. Groft i ^Kjaeret". 

— albicans (Wahlb.) Schimp. ster. Grofter i nKja^ret" 

— nutans (Schreb.) Hedw. c. fr. 
C'inclidium stygium Sw. 

Mniuni punctatum L. $. 

— hornum L. ster. 
(?) Philonotis sp. 
Bryuni sp. c. fr. 

Aulacomniuni palustre (L.) Schwgr. ster. 
Hypnum puruni L. 

— Schreberi Willd. Nordstrandsklint. 

— uncinatnni Hedw. ster. 

— cordifoliam Hedw. Renden. 

— cupressiforme L. ster. 

Climacimn dendroides Web. et M. Nordstrandsklit. 

Brachythecium albicans (Neck.) Br. eur. 

(?) — Mildei Schimp. 

(?) — rutabulum (L.) Br. eur. ster. 

Amblystegium serpens (L.) Br. eur. 



M I Danmark hidtil kun funden ved Brede (af Apotheker C. Jensen^ 



285 



I'teridoph^ta. 

Lastrcea filix mas Presl. Eet Expl. i Sand, ved Renden. 

Botnjchium Lnnaria S\v. Nordstrandskliut, Veststrand, sammen 
med B. matricaiifolium. som er = B. Lunaria var. rutacea Fr. 
hos J. P. J.. B. lutaefolium A. Br. (= B. teniatum Thunb.), 
som J. P. J. angiver fra Veststrand og som findes i botanisk 
Museums Herbarium, bar jeg derimod ikke set. 

Lycopoclkwi clavaktni L. Birkemose. Flaget. Nordstrandskliut (i 
Maengde). 

— annotinuni L. Nordstrandskliut. 

PhaaerogauiiP. 

Potamofjefon coloratus F. D. Renden. 

— ptisilliis L. Renden. 

— natans L. Vandingsbul ved Nordbjterg. 
Sparganium simplex Huds. Kjseret. 

— microcarpiim (Neum.) Gelak. Kjaeret. (Sp. racemosum hos 
J. P. J.). 

Juncus sujnmis Moench. Kjteret. 
-- conglomeratus L. do. 

— fdiformis L. do. 
Ltiztda midfiffora Lge. 
Carex panicea L. K,ja?ret. 

— leporina L. do. 

Airopsis 2>ycPC0x Fr. \ 

, „ ,-, r begge m. aim., f. Ex. paa Senderbiserg. 

— caryophyllea \i\ ) ^ "^ ^ 

Calatnagrostis Epigejos Roth. Veststrand. Eet Expl. 
Festuca rubra L. Aim. 



Polijgonum Hydropiper L. Kjasret. 

Berteroa incana DC. Bakker tfet N. V. for Byen. 

Drosera rotnndifoUa L. Flaget o. fl. St. 

Viola palustris L. Kjaeret. 

Saxifraga gramdata L. Nordstrandskliut. (Nsevnes som tvivlsom 

hos J. P. J.). 
Potentilla palustris Scop. 
Sarothmnnus scoparius Koch. Eet Expl. 
Medicago sativa L. Forvildet paa „Byens Bakke". 



286 



Vicia sativa L. Forvildet i Kjseret. 

Trifoliuni procumhens L. (Findes i botanisk Museum, samlet af 
J. P. J., men maa vaere forglemt i bans Liste). 

— fragifenim L. Flaget. 
Pyrola minor L. Flaget. 

Erica Tetralix L, Birkemose,, Flaget. 
Vaccinium uliginosiim L. Flaget. 
Myosotis ccespifosa Schultz. Kj^ret. 
Veronica serpyllifoUa L. 
Euphrasia hrevipila Burm. et Grenl. 

— curta Fr. (tildels = E. parviflora Fr.). (Hos J. P. J. angives 
E. parviflora Fr. og E. officinalis L.). 

Lamium purpureum L. 

Lyciuni vulgare Diim. Gjaerder i Byen. 

Campanula rapunculoides L. Have i Byen. 

GnaphaUum silvaticum L. Senderbjaerg. 

Hypochaeris radicata L. M. aim. 

Crepis lector um L. Faa Expl. i Eng. Kja?ret. 

Senecio silvaticus L. Eet Expl. Kjaeret. 



Fra Anholt er der nu ialt kjendt li2 Karkryptogamer og 
261 Fanerogamer, paa et Fladerum af SOaKm. (0,36 n Mil). 

Jeg kan ikke slutte dette lille Arbejde uden at bringe 
min Tak tbrst og fremmest til Hr. Kamraerherre G. F. 
V. d. Maase, Anholts Ejer, der to Gange har huset mig i 
sit gjsBstfrie Sommerhjem. og dernaest til de Herrer, der har 
hjulpet mig med Bestemmelsen af de hjembragte Planter, 
nemlig Gand. pharni. Gelert, Stud. mag. Morten Peder- 
sen, Leerer S. Petersen, Gand. mag. Kolpin Ravn, Dr. 
Kolderup Rosenvinge og Lektor, Dr. Rostrup. 

Kjobenhavn, December 1897. 



287 



Notes on Arctic Plants. 

By 
O. Gelert. 



I. 

Eiitrema arenicola Ricliardson. 

This plant is described and %ured in Sir William 
Hooker's: Flora Boreali-Aniericana I, p. 67, tab. 24 (1833). 
Although the plant wanted one of the most essential charac- 
ters for the genus Eutrema, the incomplete dissepimentum, 
the author did not hesitate to put the plant there because 
of the general likeness to Eutrema Edivardsii R. Br. But 
the likeness is by no means close. Eutrema Edwardsii has 
a very thick unbranched taproot anrl a short branched caudex 
out of which only rise a few stems, which in the lower part 
carry a few longstalked leaves. The leaves of the stem 
decrease by little and little in length and breadth, so that 
the upper leaves ai-e small lineai- and sessile. The pods are 
lance-oblong narrowed gradually to both ends. On the other 
hand the figure of Eutrema arenicola shows a smaller 
and branched root with a very branched caudex and 
numerous stems with very numerous radical longstalked 
leaves, on the stems only a few, which are nearly sessile, 
spathulate-oblong. the upper ones not conspicuously smaller 
than the lover ones. The pods have parallel margins and 
are obtuse at both ends. Afterwards Sir Joseph Hooker 
in his Outlines of the distribution of Arctic plants 1860 (p. 315) 



288 



placed the plant in question in the genus Parrya, but there 
also the plant cannot have the correct position, because the 
plants of this genus have a leafless stem, broad generally- 
winged seeds, and sinuate pods; also these plants generally 
bear a considerable number of glands. But Sir J. Hooker 
remarks that the cotyledons are slightly oblique. Turc- 
zaninoff suspected (according to J. Hooker: Outlines p. 315) 
that Eutrema arenicola might be his E.piliferum. Lede- 
bour^) has put this plant {E. piliferum) , which he calls 
Parrya microcarpa, together with P. Ermanni, into a section 
Haplostigma of Parrya. Trautvetter-) and Kjellman^) 
have shown us, that P. Ernianni is to be placed in the 
genus Arabis; surely also P.microcarpa is an Arabis, but 
by no means Eutrema arenicola. In the Synoptical Flora of 
North-America by Asa Gray (vol. I, part. I, p. 187, 1895) the 
plant is taken up again by B. L. Robinson as Eutrema areni- 
cola and to the localities given by Richardson is added: 
Gloverin Bay, Alaska (Muir) and Grinnell Land(r') (Greely). 

In the year 1840 the late Mr. J. Vahl, the meritorious 
explorer of the flora of Greenland, described and figured a 
plant found by himself in West Greenland at 61° and 69° 
latitude in the Flora Danica tab. 2297 as Sisymbrium liumi- 
fusum. Later on S. Watson*) has shown us that this 
plant is to be placed in the genus Arabis, Sectio Pseudarabis 
Wats., which name he afterwards^) changed to Sisijmbrina 
Wats. He describes this section: Seeds oblong or elliptical, 
very small, wingless; cotyledons often more or less oblique. 

Working at Arctic plants in the Botanical Museum of 
the University of Copenhagen, I wished to put the Eutrema, 



^) Ledebour: Flora Rossica I, p. 132. 

^) Trautvetter: Flora Terra? Tschuktschorum , Acta horti Petro- 

politani VI, p. 10. 
^) Kjellinan: Asiatiska Beringsunds-kustens fanerogamflora i Vega- 

Expeditionens vetenskapliga lakttagelser I, pag. 537. 
*) Proceed, of the American Academy XXIII, p. 124. 
^) in Asa Gray: Synoptical Flora of North America, Vol.1, part. I, 

p. 159. 



289 



arenicola in a more natural place in the system, and I got 
the idea, that this might be in the section Sisymhrina of 
Arabis, and comparing the figure by W. Hooker with nume- 
rous specimens of Arabis hiimifusa collected by J. Vahl, Th. 
Fries, Kolderup R^senvinge and N. Hartz I became convinced 
that this is its right place. I also found, that the only 
difference between Eutrema arenicola and Arabis humifusa 
was, that the first was figured with pods whose valves have 
a very distinct and prominent middlevein, whilst the valves 
of the latter are nearly nerveless. 

Last summer (1897) I had the opportunity of visiting 
the Royal Herbarium at Kew and by the courtesy of the 
keeper, Mr. J. G. Baker, I saw several critical plants; 
among them the Parrya arenicola (Richards.) J. Hooker of 
the Herb. Hooker, surely the plant, from which the figure 
in W. Hooker: Flora Boreali-Americana is drawn; and it 
was immidiately evident to me, that this plant is identical 
with the Arabis humifusa^ the middlevein of the valves of 
the original specimen being not more prominent than is 
general in Arabis humifusa. On the other hand, when we 
compare the two figures, that of W. Hookers (Flora Boreali- 
Americana) and that of the Flora Danica we find some 
difference, the first showing a plant with entire leaves (in 
the description: integerrima vel parce dentata) and rather 
short pods (in the description: pedicello vix duplo longiores), 
the latter showing a plant with deeply dentate leaves (in 
the description: grosse dentata) and long pods (in the de- 
scription: pedicello triplo longiores). However these propor- 
tions are variable. The common form has entire or slightly 
dentate leaves, and the pods are generally three or four 
times as long as the pedicels (Fig. 1). Richardson has found 
the plant on sandy shores. In Greenland also the plant is 
found on sandy ground. 

According to the rules of nomenclature the plant must 
now be named Arabis arenicola, and the synonyms are 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 19 



290 



Eutrema arenicola Richardson , Parrya arenicola J. Hooker, 
Sisymbrium humifusum J. Vahl and Arahis humifusa Wats. 
The geographical distribution is in Arctic America from 
Alaska to Grinnell Land and Labrador, in West Greenland 
from 61°— 70° N. Latitude. A variety wiih the lower leaves 




Fig. 1. 
A, c, d. Arabis arenicola (Richards.) Gelert. (Specimen from West 
Greenland 61° 15' N. Lat. collected by Dr. L. K. Rosenvinge). a, b. Arabis 

pefrcea (L.) Link. 

and base of the stem pubescent, Y.pubescens Wats, is found 
at York Factory, Hudson Bay. 

It is remarkable that the Arabis arenicola replaces the 
Arabis petrcea in Greenland and America, and that these 
two species mainly differ , as already J. Vahl has shown, in 
the form of the seeds, which in the latter are large, winged 



291 



and placed in one row (Fig. 1 «, b). I have however from 
Iceland and the Faroe islands seen specimens of A.petrcea 
with rather short and broad pods in which the seeds are 
unregularly situated, now and then in two rows. In such 
pods the seeds are more narrow in that the radicle is turned 
aside, so that the seeds have been more or less oblique, 
also the wings of this seeds are somewhat reduced. It may 
therefore be probable, that A. arenicola is a rather young 
species having developed from A.petrcea. 

II. 

Braya glabella Ricliarclsoii. 

The surgeon of the Franklin Expedition, John Richard- 
son, has described this plant in: Narrative of a journey to 
the shores of the Polar Sea by Captain Franklin, London 
1823 in a botanical supplement. From the preface of this 
supplement it is evident, that Robert Brown, besides 
having prepared several families, has also contributed in 
various ways to this botanical work. Perhaps this may be 
the reason, that Platypetalum purpurascens R. Br. in Parry's 
voyage has been quoted as a synonym (at all events this is 
the case in the German translation of the paper in Robert 
Brown's vermischte botanische Schrlften I, p. 497, which only 
has been at my disposal). Parry's voyage for the disco- 
vering of the northwest passage, however carries the date 
1824, but has probably been contemporary with the above 
mentioned paper of Richardson. These two plants have 
generally been considered as the same, and the name Braya 
glabella as published in 1823 preferred to Platypetalum- pur- 
purascens of 1824^). 

') After having seen the original papers, I find that, in Richardsons 
botanical appendix, Plafypeiulum purpurascens is not quoted as 
synonym to Braya glabella and that the botanical supplement to 
Parry's voyage : Chloris Melvilliana by Robert Brown , carries the 
date 1823. 

19* 



When I visited London last summer (1897) Mr. E. G. 
Baker had the kindness to schow me the original specimen 
of Braya glabella Richardson from Robert Brown's herbarium 
in the British Museum, and I immediately saw, that this 
specimen was Braya alpina Sternb. & Hoppe, exactly as this 




Fig. 2. Braya alpina Sternb. & Hoppe. 
(Specimen from Norway, Tromso, collected by J. M. Norman). 

plant occurs in East Greenland (found by N. Hartz)^) and 
in the north of Sandinavia. 

The genus Platypetalum has been withdrawn by Bunge 
and the only species pur'purascens placed under Braya, but 



1) cfr. Meddelelser om Gr0nland XVIII, 1895, p. 329. 



293 



often has the Brat/a purpurascens been considered to be the 
same as Braya aljnna or a variety of that species. This 
opinion however, I cannot agree with. B. purpurascens is 
easily distinguished from B. alpina by its thick fleshy leaves 
and ovate lanceolate pods. The Braya alpina as found in 
the arctic regions and in North Scandinavia is a Httle more 
slender and has often a more elongated inflorescence as the 
plant from the Austrian Alps. 

Braya alpina Sternb. & Hoppe (Fig. 2) I have seen from 




Fig. 3. Braya purpurascens (K. Br.) Bunge. 
(Specimen from West Greenland 70° collected by N. Hartz). 



the following stations in Arctic regions : Arakamtschena Island 
in Berings Strait (Exemplair in the Kew Herbarium from the 
U. S. North Pacif. Exped.), Arctic coast of America (Exem- 
plair in the Kew Herbarium and in the British Museum 
collected by Richardson), Scoresby sound in East Greenland 
(Expl. in the Botanical Museum at Copenhagen collected and 
determined by N. Hartz). 

Braya purpurascens (R.Br.) Bunge (Fig. 3) is more common 
in Arctic regions and has been found at Port Clarence in the 



294 



Berings Strait, shores of the Arctic coast of America, Hud- 
son Strait, West Greenland from 70° to 81° 40' Latitude, 
East Greenland at 70° Latitude, Spitzbergen, Novaya Zemlya, 
Waigatsch and the Taimyr-peninsula. 

III. 
Draha. 

At the request of Prof. E. Warming I have revised 
the Cruciferce of the Arctic Herbarium of the Botanical 
Museum at Copenhagen. In order to get clear views upon 
the numerous species of Draha ^ which have been quoted 
from Arctic regions, I have been obliged to submit them to 
a very close study. I have had the greatest help from the 
excellent revision of the genus Draha by Watson in Asa 
Gray: Synoptical Flora of North-America. Besides the rich 
material of the Botanical Museum at Copenhagen, especially 
from Greenland, I have had the opportunity of studying 
several species from the Botanical Museums at Stockholm 
and St. Petersborg ; and visiting London , I saw a great 
number in the British Museum and the Kew Herbarium. As 
I suppose, that my observations may prove of use for a 
future revision of the whole genus, I shall venture to present 
them here. 

Draha glacialis Adams. 

This plant is referred to the Section „ Chrysodraba" 
by Ledebour in his Flora Rossica and to the Section „Ai- 
zopsis^ by Watson, but by many authors it is taken for a 
variety of Draha alpina. Unfortunately I have not seen any 
authentic specimen of this species from Asia, but I have seen 
specimens from America determined by W. Hooker, which 
closely agree with the description given by De CandoUe 
(Fig. 4). According to these specimens, Watson has put the 
plant in the right place. From all other Arctic species of 



295 



Draha, this species is characterized by its narrow rigid, 
carinate leaves with reflexed margins, and the middlevein is 
prolonged nearly to the end of the leaves. The clothing 
varies in quite the same manner as in Draha alpina and 
Draba Fladnizensis , in that the leaves sometimes have 
mostly long simple or forked hairs especially at the margins, 
at other times mostly short branched hairs on the surfaces 
and only ciliated now and then at the base. Stem and pods 




P'ig. 4. Draba glacialis Adams. 

y. scapis pedicellis siliculisque valde pubescenti-hirsutis Hook. 

(Specimen from Arctic An) erica, misit W. Hooker). 



generally are glabrous but are also found more or less co- 
vered with branched hairs. 

The geographical distribution of this species as I under- 
stand it, is in America from the western Eskimauxland 
along the Arctic coast, and in Asia at the mouth of the 
Lena river, the Taimyr peninsula and the Tschuktscher-land. 
Outside the Arctic regions the plant is found in the Rocky 
Mountains, the Caucasus and Central-Asia. 



296 



To this species belong: 

Draha aspera Adams. (Fig. 5). The leaves here are 
mostly ciliated; small branched hairs are of rare occurrence 
on the surfaces. I have not seen original specimens, but 
there are specimens closely agreeing with the description 
given by De Candolle from the Taimyr peninsula (legit Mid- 
dendorf), the Tschuktscher-land (legit Kjellman), St. Laurence 





Fig. 5. 

Draha aspera Adams. 

(Specimen from the 

Taimyr peninsula 73° 45' 

collected by Middendorf). 



Fig. 6. 

Draha oUgosperma Hook. 

(Specimen from Arctic America in 

Herb. Hook). 



bay, Beringsstrait (leg. Escholtz under the name of Draha 
algid a). 

Draha oUgosperma Hooker (Fl. Bor. Am. I, p. 51) (Fig. 6) 
is not distinct from Draba glacialis from Arctic America 
determined by W. Hooker. The leaves are mostly covered 



397 



with small branched hairs and only ciliated at the base. I 
have seen original specimens from Arctic America. 

Draha stenopetala Trautv. (Flor. Terrse Tschukt. p. 1 1) 
(Fig. 7) is a small compact form , with the leaves incurved, 
the flowering shoots short and the flowers small with narrow 
petals. I have seen the original specimens from the Tschukt- 
scher-land, leg. Maydell. 




Fig. 7. 

Draha stenopetala Trautv. 

(Original-specimen from 

Tschuktscherland) 



Fig. 8. 

Draha mollissima Steven. 

(Original-specimen from the 

Caucasus). 



Draha Palanderina Kjellm. has broader leaves, which 
are less rigid. The covering consists of short branched hairs. 
I have not seen the original specimens, but the plant is 
figured by Kjellman (in Vega Expeditionens Vetensicapliga 
laktt. II). Specimens which agree with this figure I have 
seen from the western Eskimaux-land , (where also Draha 



298 



Palanderiana was found) collected by Seemann under the 
name of Draha glacialis. 

Draha molUssima Steven, Draha glacialis v. mollissima 
Kegel (Fig. 8) from Caucasus seems to be the same as Draha 
Palanderiana. 

Draha repens M. v. Bieb. 

Draha repens is loo- 
sely tufted in that the 
vegetative shots are long 
and stolonlike, and the 

covering is peculiar, 
only consisting of nearly 
stalkless 2-branched, 
seldom 3- or 4-branched 
hairs especially on the 
margins (Fig. 9). 

Draha affinis Ledeb. 
and Draha Gmelini 
Adams cannot be se- 
parated from 
repens. 

In Arctic 

found in Novaya Zem- 

lya, Waigatsch, Ghaba- 

rovva, Coast of the Karic gulf and in Tschuktscher-land. 

Beyond the Arctic regions found in Caucasus, Ural- and 

Altai-mountains and in Siberia. 




Fig. 9. Draha repens M. v. B. 

(Specimen from Waigatsch collected by 

F. R. Kjellman & N. Lundstrom). 



Draha 



regions 



Draha crassi folia Grab. 

Belongs to the Section „Drabe8e" and not to the Section 
„Drabella" as quoted by Watson. Both Watson and Lange 
describe the plant as annual or biennial, but this is not 
the case, the specimens I have seen from America and 
Greenland all show that the plant is perennial. Also the 



299 



author, Graham, quotes in the description of the plant in 
Edinb. phil. Journ. 1829, p. 182 „Plant densely csespitose, 
perennial". Draha crassifolia is charactizied by subcarnose 
leaves, without prominent veins, glabrous or with a few 
simple or forked hairs on the margins (Fig. 10). 

In Arctic regions found in West Greenl. 64° — 72° and 
East Greenl. 70° —73°, Beyond only found in America (Rocky 
Mountains, Sawatch Mountains, Sierra Nevada) and in the 
Finmark. 





Fig. 10. Draha crassifolia Grah. 
(Specimens from West Greenland: Disco, collected by J. Vahl). 

Draha alpina L. 

The leaves are oblong-lanceolate, entire, with thick, on 
the under surface prominent middlevein, which does not 
reach the top op the leaf. The flowering shoot is more 
coarse than in Draha glacialis and Draha Fladnizensis, and 
generally hairy. In the clothing the plant varies in the same 
manner as Draha glacialis and Draha Fladnizensis but the 
branched hairs on the surfaces are generally larger and 
coarser, as in Draha hirta. 

Draha alpina is circumpolar in the Arctic regions. Found 



300 



beyond in North America, Iceland, North Scandinavia, Siberia, 
Ural- and Altai-mountains and in Himalaya (Fig. 11). 

To this species belong: 

Draha algida Adams. Leaves only ciliate, the plant 
being otherwise glabrous. I have seen original specimens from 
the mouth of the river Lena, 

Draba oblongata R. Br. (Fig. 12). The covering of the 
leaves very dense, but they are only ciliated at the base. 
Flowers generally small with narrow petals. Stem and pods 






Fig. 11. 

Draba alpina L. 

(Specimen collected by N. Hartz 

in East Greenland c. 71°). 



Fig. 12. 



Draba oblongata R. Br. 

(Specimen from Spitz- 

bergen collected by 

E. Jorgensen). 



hairy. Synonyms are according to Th. Fries (in Botaniska 
Notiser 1873, p. 34): Draha lasiocarpa Adams, D. Adamsii 
Ledeb., DAeptopetala Th. Fr., D.astyla Bunge, D.paucifiora 
R. Br. and D. micropetala Hook. 

Draba pilosa a , oreades Kegel is D. alpina with very 
broad almost circular pods. As synonyms Kegel cjuotes 
D. panciflpra K. Br. and D. oreades Schenk. Ledebour has 
identified D.pilosa Adams, with D. algida. Kegel has quoted 
the plant as a separate species, but under this combined 



301 

both forms of D. alpina and D. Fladnizensis with predomi- 
nant ciliating of the leaves. I have seen original specimens 
of D.pilosa Adams, they seem to belong to D. Fladnizensis. 

Draha oclirolenca Bunge is a form of D. alpina with 
pale coloured flowers. Synonyms are D. gelida Turcz. and 
D.primuloidesTurcz. I have seen original specimens of them all. 

Draha corymhosa R. Br. is for the first time mentioned 
by Robert Brown in Ross's voyage as a new species, but 
with a?, and without description; only it is mentioned, that 
the plant comes near to D. oblongata and D. nipestris. Th, 
Fries has informed us (Botaniska Notiser, 1873) that in the 
British Museum, where the Herbarium of Rob. Brown is 
incorporated, under the name of Draha corymhosa from the 
hand of the author only occurs a Cochlearia; and I have 
myself seen , that this is the case. J. Vahl has under this 
name combined both forms of Draha alpina [D. ohlongata) 
and Draha hirta (a dwarf form of D. hirta v. rupestris 
(R.Br.) see Fig. 16 «) as specimens in the Arctic herbarium 
at Copenhagen from Spitzbergen show us. Draha corymhosa 
from Greenland determined by Lange and figured in Flora 
Danica tab. 2418 are various forms of D. hirta. Watson has 
quoted Draha corymhosa as a variety of D. Fladnizensis, 
but cites Fl. Dan. tab. 2418 and Lange Conspectus Fl. Groenl. 
for this, and adds: „Greenland and perhaps also (the original 
specimens) from the western coast of Baffins Bay. Many of 
the specimens from Greenland and Spitzbergen, that have 
been referred to it, appear to belong some to D. alpina and 
others to D. hirta''. Perhaps it is best now to leave off 
speculating on, what Draha corymhosa may have been, and 
in future to leave it out of consideration. 

Draha Martinsiana J. Gay, by the author himself after- 
wards named D. Fladnizensis v. exscapa, is according to 
original specimens, which I have seen, more probably Draha 
alpina. Th. Fries had first (in Ofversigt Vetensk. Akad. 1869) 



30i> 




Fig. 13. Draba alpina L. 

f. pulvinaia. 

(Specimen from Cape Tscheljuskin 
collected by F. R. Kjellman).. 




given this name to a plant he 
afterwards (in Bot. Not. 1873) 
rightly identified with Draba 
altaica. 

Draba alpina v. glacialis Kjellm. 
(Fig. 13) from Cap Tscheljuskin 
is not, as Kjellman thought, the 
D. glacialis Adams but a den- 
sely caespitose, pulvinate form of 
D. alpina. Quite the same form 
is found by Jos. Hooker in Sikkim 
152-18000'. 

Draba Fladnizensis Wulf. 



The leaves are oblong (Fig. 14), 
lanceolate, entire or rarely with 
a single tooth , with a thick 
yellow, on the under surface 
prominent middlevein , which 
does not reach the top of the 
leaves. Generally the leaves are 
ciliated vi^ith long single or forked 
hairs, which are turned forward; 
often they are also more or less 
hairy on the surfaces with small 
downy branched hairs; very 
rarely the leaves are quite gla- 
brous, and it is then separated 
from D. crassifolia by the pro- 
minent middlevein. Stems gene- 
rally are leafless but now and 
then a single leaf can be found; 
it is generally glabrous, but also 
occasionally hairy, — even very 
^'"'""^co&7b?RXt"' ''"'' densely so. Stems thin as in 



Fig 14. 
Draba Fladnizensis Wulf. 



303 



D. glacialis, not so stout as in D. alpina. The flowers are 
white, but in pressing they often get a yellowish appearence, 
which has caused some confusion. 

To this species belong: 

D. lapponica VVahlenberg in D C. Syst. 2. Leaves both 
ciliated and hairy on the surfaces with small downy hairs. This 
is the D. Wahlenhergii Hartm. v. heterotricha Lindblom in Bo- 
taniska Notiser 1839. D. hrachycarpa Zetterst. in Botan. Notis. 
1854 also belongs to the most hairy forms of D. Fladnizensis. 

D. androsacea Wahlenberg in Fl. Lappon. has only ciliated 
leaves. Its synonyms are D. ladea Adams and D. Wahlen- 
hergii Hartm. v. Jionwtricha Lindblom 1. c. 

D. Wahlenhergii Hartman combines D. lapponica Whlbg 
and D. androsacea Whlbg, 

D. Wahlenhergii Hartm. v. glahrata Lindbl, 1. c. is the 
glabrous form. 

D. Tschuktschorum Trautv. in Fl. Terrae Tschuktschorum 
(Acta Horti Petropolitani VI) is nothing but D. Fladnizensis 
f. heterotricha. Trautvetter has placed the plant in the section 
Chrysodraha but, judging from the original specimens collected 
by Maydell in the Tschuktscher-land , this is not right, the 
flowers only have the yellow appearence, the plant often 
gets by pressing, 

D. altaica Bunge, D. rupestris v. altaica Ledeb. is 
D. Fladnizensis with short densely hairy stems, D. Martin- 
siana Th. Fr. is, as above mentioned, a synonym, 

D. Wahlenhergii f. tenuisiliqna Lge, Gonsp. Fl, Groenl, p,670 
is a form with linear-lanceolate pods. 

Some other synonyms for D. Fladnizensis from the flora 
of Central Europe are , according to my view , D. Johannis 
Host, D. carinthiaca Hoppe and D. Hoppeana Rudolphi. 

In Arctic regions D. Fladnizensis is found on the Arctic 
shores and islands of America, in West Greenland from 
64°— 74°, in East Greenland from 70°— 75°, Spitzbergen, 
Beeren island, Novaya Zemlya, Ghabarowa, on the Arctic 



^mr 




Fig. 16. Draba hirta L. 
(a. Specimen from Iceland collec- 
ted by Stefansson, b from Spitz- 
bergen collected by J. Vahl). 



Fig. 15. Draba hirta L. 

(Specimen from Norway, Sakka- 

bani c. 70° collected by 

Prof. E. Warming). 



305 



shores of Asia, the New Siberian islands and the Tschukt- 
scher-land. The var. altaica (Bunge) is found in the same 
countries; only from West Greenland I have not seen any 
specimen. Outside, the Arctic Regions D. Fladnizensis is 
found in the Rocky Mountains, northern Scandinavia, the 
Alps, Siberia, Ural-, Altai-, Baikal Mountains and Himalaya. 

Draha hirta L. 

The leaves are lanceolate with few teeth or entire, 
densely hairy with coarse branched hairs, rarely a little 
ciliate at the base. The stems are generally strong, c. 20 ctm. 
high, densely hairy, with one to four ovate, sometimes clasping 
leaves, with 1—3 teeth on both sides. Inflorescence elon- 
gated, pods often a little twisted, hairy or glabrous and with 
a short style (Fig. 15). Small forms have often been confoun- 
ded with D. Fladnizensis, D. alpina etc. 

D. riipestris R. Brown in Alton Hort. Kew. ed. 2, often con- 
sidered a separate species, is only a small form of D. hirta 
(such as Fig. 16«), about which I have convinced myself by 
seeing original specimens in the herbarium of the British Museum. 

D. scanditiavica Lindbl. 1. c, D. laxa Lindbl. and D. tri- 
chella Fr. apud Lindbl. 1. c. are also only small condensed 
forms of D. hirta (Fig. 16). 

D. corymhosa Lge. Gonsp. Fl. Groenl. and Flora Danica 
t. 2418 is, as above mentioned, a small form of B. hirta. This 
also is the case (at all events partly) with D. corymhosa in 
Relchardt: Flora der Insel Jan Mayen, Nathorst: Spetsbergens 
karlvaxter and Th. Fries: Beeren islands Vegetation. 

D. suhamplexicaide C. A. W. Mey., D. hirta f. subamplexi- 
caide Kjellm. (Vega Expd.), is a form with broadly clasping 
leaves on the stem. 

D. stenoloha Ledeb. , D. hirta v. siliqiiosa Chamisso & 
Schlechtend. in Linnsea I, is a form with linear-lanceolate 
pods. D. stenoloha of American authors is generally not this 
plant but belongs to the section Drahella. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 20 



306 



«s 



In Arctic regions found in 
Arctic America, all over West 
and East Greenland, Jan Mayen, 
Spitzbergen, Beeren island, Kolg- 
uev, Novaya Zemlya, Waigatsch, 
Arctic coast of Asia, tiie New 
Siberian islands. Outside the 
Arctic regions found in the 
Rocky Mountains, Iceland, Fa- 
roe islands, Scotland, Ireland, 
north Scandinavia, north Russia, 
Siberia, Ural-, Altai- and Bai- 
kal Mountains , Kamtschatcha, 
Ounalaschka. 



Fig. 17. Draha ardica J. Vahl. 

(Specimen from Northwest 

Greenland c. 71° collected by 

N. Hartz). 



Draha arctica J. Vahl. 

Differs from D. hirta (Fig. 17) 
especially by the dense clothing 
of the shorter, branched hairs, 
so that the whole plant gets a 
white-grayish coating; the pods 
are oblong, densely hairy, and the 
style is somewhat longer than 
is usual in D. hirta. J. Vahl has 
described and figured this plant 
in Flora Danica tab. 2294 and 
noticed the arched pods. Cer- 
tainly several of the plants collec- 
ted by the author and now in 
the herbarium of the Botanical 
Museum at Copenhagen have 
such pods (which therefore have 
some likeness to the pods of 
Schivereckia podoUca (Bess.) 
Andrz.); but this seems to be 



307 



an abnormal state; these pods do not contain developed 
seeds; normal pods, also on specimens collected by J. Vahl, 
are flat, somewhat broader and whith longer style than in 
D. hirta. Watson 1. c. puts the plant down as D.hlHa 
warctica, and it is possible, that this is right; nevertheless 
the above mentioned characters seem to be constant. 

D. hirta v. incano-hirta Hartman = D. hirta v. dovrense 
Fr. from Dovre in Norway, seems not to be different from 
D. arctica. 

Besides only found in Arctic regions: in America in 
Grinnell-land, West Greenland from 64°— 72^ East Greenland 
from 70°— 75°, Spitzbergen, Chabarowa, in Asia at the 
mouth of the Lena river and in the Tschuktscher-land. 



Draba nivalis Liljebl. 

Leaves lanceolate- 
spathulate , entire , on 
both sides covered with 
a gray-whitish felt con- 
sisting of small appressed 
branched hairs. Stems 
thin 5—10 ctm. long, 
often hairy with small 
appressed branched hairs, 
often with a single entire 
leaf. Inflorescence few- 
flowered, pods oblong- 
elliptical, pointed at both 
ends, with a short thick 
style (Fig. 18). 

Synonyms are D. 
miiricella Whlbg. and 
D. Liljehladii Wallm. 
But the plant cannot be 
combined with the D. 




Fig. 18. Draba nivalis Liljebl. 
(Specimen from Northeast Greenland 
c. 71° collected by N. Hartz). 
20* 



308 



stellata Jacq. from central Europe, as has been often 
thought. 

The plant is at the first glance recognizable by the 
dense covering of appressed, branched hairs. 

A slender form with linear-lanceolate pods is D. nivalis 
V. tenelld Lge. Consp. Fl. Groenl. = D. nivalis v. elongata 
Wats. 

In Arctic regions found in Arctic America, West and 
East Greenland, Spitzbergen, Kolguev, Novaya Zemlya and 
the Tschuktscher-land. Beyond in the Rocky Mountains, 
Labrador, Iceland, North Scandinavia, North Russia, Siberia. 

Draha incana L. 

In his monograph of the Scandinavian species of Draba, 
in Botaniska Notiser 1839, Lindblom has combined the three 
sections of De Candolle: Chrysodraba, Leucodraba and Hol- 
arges in one new section Brabece. I can agree that the two 
first sections Chrysodraboi and Leucodrabce ought to form 
one section, but I find, that the section Holarges must be 
retained. It is true, that the species of this section are not 
always biennial as supposed by De Candolle, and that they 
often produce new shoots with leafy rosettes in the second 
year; but setting aside, that the rule is that they are bien- 
nial, they have a quite different habit, in that the stems 
have a large number of leaves and generally are branched 
in the upper part (Fig. 19). 

Ehrhart has divided Draba incana into two species, 
i). contorta and D. confusa, but the marks, upon which the 
separation is founded, the covering, twisted or not twisted 
pods, are very varying in the genus. 

D. arabisans Michx., D. incana v. arabisans Wats, has a 
branched caudex, glabrous, pointed pods with an elongated 
style. 

D. borealis DC. and D. Unalaschkiana DC. have a branched 
caudex, broad leaves und pods with short styles. 



m 



KfX^ 



^ 



Fig. 19. 

Drdba incana L. 

^ii nat. size. 

(SpecimeD from Iceland 

collected by Stefansson). 



Fig. "20. 

Draba aurea M. Vahl. 

^h nat. size. 

(Specimen from West (ireenland 65"45' 

collected by J. A. D. Jensen). 



310 



D. gracilis Ledeb. is a thin form of D. incana Avith only 
few leaves on the stem. Such weak plants have been often 
taken for D. hirta. 

In Arctic regions D. incana is found in the Western 
Eskimaux-land , on the Arctic coast of America, in West 
Greenland to 70° in East Green 1. only to 61°, on Kolguev 
and in Asia in the Tschuktscher-land, Beyond found in 
Northwestern America, Iceland, Faroe islands, British islands, 
Scandinavia, Denmark in the northern part of Jutland, Russia, 
Siberia, the Ural, Altai and Baical Mountains, the Himalayas 
and Kamtschatcha. 

Draba aurea M. Vahl 

is described and figured in Flora Danica t. 1460. The plant 
has the habit of D. incana, but is more felted, the leaves 
generally entire, the flowers yellow, the pods pointed with 
long styles. Seems most commonly to be perennial (Fig. 20). 
Only found in Greenland both East and West up to 70"^ 
and in North America especially in the West. 



311 



Bemserkninger om arktiske Planter. 

Af 
O. Gelert. 

(Uddrag af foregaaende Arlikel.) 



I. 

Eutrema arenicola Richards. 

Ved at arbejde med arktiske Planter og hertil benytte 
W. H o o k e r s Flora Boreali-Americana, blev jeg opmaerksom 
paa den der beskrevne og inihW&e&Q Eutrema arenicola Richards, 
fra det arktiske Nordanierika. Den syntes mig saa lig den 
af J. Vahl beskrevne Sisijmhrium humifusiim, at jeg besluttede 
naermere at unders0ge denne Sag. Jos. Hooker anf0rer i 
sin Outlines to the distribution of Arctic plants Planten under 
Navnet Parrija arenicola, men i den nyeste Flora over Nord- 
anierika: Asa Gray, Synoptical Flora of North America, har 
B. L. Robinson atter optaget den under Navnet Etdrema 
arenicola. 

Som bekjendt er Sisijmhrium humifusum af Watson 
henfort til Sleegten Arabis (se Kolderup Rosenvinge 
2. Tillseg til Gronlands Fanerogamer og Karsporeplanter i 
Meddelelser om Gronland III, 1892). Vished for, at disse to 
Planter ere identiske, fik jeg, da jeg i Sommeren 1897 pas- 
serede London paa Gjennemrejse og fik Richardsons Original- 
exemplar, der opbevares i Kew Herbarium, at se. 

Efter de almindelige Regler for Nomenklatur maa Planten 
derfor i Fremtiden fore Navnet Arabis arenicola og dens 
Synonymer ere Eutrema arenicola Richardson 1833, Farrya 
arenicola J.Hooker, Sisymhrium humifusum J. Vahl 1840 og 
Arabis humifusa Watson. 



31^ 

Ejendommeligt for denne Plante er, at den i hele sit 
Udseende stemmer overens med Arahis petrcea Lam. , fra 
hvilken den egentlig kun afviger ved Fr0enes Form, der ere 
smalle, med skj^vt foldede Kim, uden Hindekant og stillede 
i to Reekker hos A. arenicola , medens de hos A. petrcea ere 
brede rundagtige, med smal Vingekant, stillede i en Raskke i 
Skulpen og med randrodet Kim. Herpaa bar allerede J. Vahl 
gjort opmaerksom (Se Fig. 1). Maerkeligt er, at A. petrcea ikke 
fmdes i Gronland og Nordamerika, medens den ellers er 
hyppig i de andre arktiske Egne, hvor omvendt A. arenicola 
ikke er funden. Fra Island og Fsereerne bar jeg dog seet 
Exemplarer af A. petrcea med noget kortere og bredere 
Skulper, bvori Froene bave vgeret uregelmgessig ordnede, nu 
og da i to Rsekker. Saadanne Fro bave vseret smallere, idet 
Kimroden er bleven drejet noget til Siden, ogsaa Hindekanten 
bar vseret noget reduceret, men dog tydelig tilstede paa den 
0vre og den nedre Del af Froet. Det kan saaledes tsenkes, at 
A. arenicola er en temmelig ung Art, der bar udviklet sig af 
A. petrcea. 

11. 
Braya glabella Ricbards. 

Ved Bes0g i Britisb Museum i London fik jeg tilfajldigvis 
et Original-Exemplar af Braya glabella Ricbardson at se, og 
saa strax, at denne Plante er identisk med Braija alpina 
Sternb. & Hoppe og ikke , som bidtil antaget , med B. pur- 
purascens (R. Br.) Bunge. Denne sidste bar endog i Regien 
vseret kaldt B. glabella , fordi dette Navn er et Aar seldre 
end Braya purpurascens^). Forvexlingen stammer rimeligvls 
fra den tyske Overssettelse af Robert Brown's Skrifter 
(Robert Brown's Vermiscbte botaniscbe Scbriften iibersetzt 
von Nees v. Esenbeck I, pag. 497) , bvor Flatjfpetalwn p>ur- 
ptirascens R. Br. anfores som Synonym for Braya glabella. 
Fig. 2 fremstiller B. aljjina, Fig. 3 B.piurpurascens. 

in. 

Draba. 

Efter Hr. Professor Warming's Opfordring bar jeg 
revideret Cruciferce i Botanisk Museums arktiske Herbarium. 



1) se Noten S. ^291. 



313 

For at faa Klarhed paa de talrige Arter af Slsegten Draba, 
som ere angivne fra arktiske Egne, har jeg vseret nedsaget 
til at underkaste disse et naermere Studium. Mest Nytte har 
jeg havt af Watson's Bearbejdelse af denne Slfegt i Asa 
Gray's Synoptical Flora of North America. Foruden Botanisk 
Museums rige Materiale, sserlig fra Gronland, har jeg havt 
Lejlighed til at unders0ge forskjellige Arter, som Museet har 
faaet til Laans fra det botaniske Museum i St. Petersborg og 
fra Riksmuseet i Stockhohii, og under mit kortvarige Ophold 
i London fik jeg Lejlighed til at gjennemse en stor Del 
Arter i Kew Herbarium og i British Museum. Da jeg for- 
moder, at mine lagttagelser kunne vaere til nogen Nytte ved 
en fremtidig Revision af den hele Slaegt, har jeg besluttet 
mig til at offentliggjore dem her. 

Draba glacialis Adams 

er af Watson anbragt i Afdelingen Aizopsis, og at domme 
efter amerikanske Exeraplarer, der stemme ganske med Be- 
skrivelsen hos De Candolle, maa dette vsere rigtigt. Den ud- 
maerker sig ved sine stive oprette Blade, der ere tydelig 
kj0lede og have noget tilbagebojede Rande; men med Hen- 
syn til Behaaringen varierer den ligesom D. alpina og D. 
Fladnizensis , idet snart Bladenes Randbehaaring af lange 
ugrenede eller gaffelgrenede Haar, snart Fladernes Behaaring 
af korte, staerkt grenede Haar er mest fremtrsedende. Lige- 
ledes varierer Blomsterskuddet og Skulperne, idet de snart 
ere glatte, snart i storre eller mindre Grad haarede. lovrigt 
adskilles D. glacialis fra den ligeledes gulblomstrede D. alpina 
ved smallere Blade og tyndere Blomsterskud. Se Fig. 4, der 
fremstiller en temmelig stserkt haaret Form. 

Til denne Art horer efter min Opfattelse 1). aspera Adams 
(Fig, 5) med sserlig fremtreedende Randbehaaring af Bladene, 
D.oligosperma Hook. (Fig. 6), der staar den typiske Form 
meget naer, D.stenopetala Trautv. (Fig. 7). der er en stserkt 
sammentriengt Form, D. mollissima Steven (D. glacialis v. mol- 
lissima Regel) (Fig. 8) fra Kaukasus, som er en meget tset- 
haaret og mere bredbladet Form, og formodentlig er den 
samme, som er funden af K jell man ved den amerikanske 
Beringssundskyst og beskrevet under Navn af D. Palande- 
riana Kjellm. 

D. glacialis i denne Forstand er funden i Taimyr Halv- 



814 

0en, ved Lenaflodens Munding. i Tschuktscherlandet og i det 
arktiske Nord-Amerika (undt. Gronland), desuden i Rocky 
Mountains, Central-Asien og Kaukasus, 

D. repens M. v. Bieb. 

udmasrker sig ved lange, nedliggende vegetative Skud og er 
derfor meget l0st tuet. Behaaringen er ejendommelig, idet 
den bestaar af nsesten stilklose 2-, sjaeldent 3 — 4-grenede 
Haar, sserlig langs Bladrandene (Fig. 9). D. affinis Ledeb. og 
D. Gmelini Adams kunne ikke adskilles fra D. repens. Planten 
er funden paa Nowaja Zemlia, Chabarowa, Kysten af den 
kariske Bugt og i Tschuktscherlandet, desuden i Kaukasus, 
Ural- og Altaibjergene og i Sibirien. 

D. crassifolia Grab. 

horer til Afdelingen ^Drabece"' og ikke til „DrabeUce" sora 
angivet af Watson. Baade Watson og Lange beskrive 
Planten som en- eller toaarig, men dette er ikke rigtigt. 
De Exemplarer, som jeg har seet fra Nord Amerika og Gron- 
land, vise tydelig, at Planten er fleraarig; ogsaa Graham 
bemserker i sin Beskrivelse af Planten, at den er tueformet 
og fleraarig. I), crassifolia er ejendommelig ved sine noget 
kjodfulde Blade uden fremtrsedende Ribber og med faa 
ugrenede eller gaffelgrenede Haar langs Randen, eller glatte 
(Fig. 10). 

Den er funden i Vest-Gronland 64°— 72° og i 0st-Gr0n- 
land 70° — 73°, desuden kun i alpine Regioner i Nord-Amerika 
og i Finmarken. 

D. alpina L. 
varierer i Behaaringen som omtalt ved D. glacialis. Er ejen- 
dommelig ved de brede, seglancetformede, helrandede Blade 
med tyk, paa Undersiden staerkt fremtrsedende Midtnerve, 
som ikke naar Bladets Spids. Den er grovere i hele sit Ud- 
seende end de ofte meget lignende D. glacialis og D. Fladni- 
zensis (Se Fig. 11). 

Til denne Art h0re: 

D. algida Adams med kun randhaarede Blade. 

D. oblongata R. Br. (Fig. 12) med tsethaarede Blade og 
smaa Blomster. Synonymer for denne Form ere ifg. Th. 
Fries (Botaniska Notiser 1873) D. lasiocarpa Adams, D. 



315 

Adamsii Ledeb., D. Iept02)efala Th. Fr., D.astyla Bunge, D. 
pauciflora R. Br. og D. micropetala Hook. 

D. ochroleuca Bunge er en Form med bleggule Blomster, 
Synonymer ere D.gelida Turcz og D.prhnuloides Turcz. 

D.pilosa a, oreades Kegel er en Form med brede, nsesten 
kredsrunde Skulper; Synonymer ere ifolge Kegel D. pauciflora 
R. Br, og D. oreades Schenk. L e d e b o u r identificerer D. pilosa 
med D. aJgida; efter Originalexemplar, som jeg bar seet, vilde 
jeg anse den for at hore til D. Fladnizensis. Kegel opforer 
D.pilosa som egen Art, men sammenfatter derunder baade 
Former af D. alpina og D. Fladnizensis med overvejende 
Randbehaaring af Bladene. 

D. corijmhosa R. Br. er af Forfatteren selv med Tvivl anfort 
som ny Art og uden Beskrivelse, kun omtaler ban, at den 
staar D. oblongata og D. rupestris naer. T h. F r i e s bar med- 
delt i Bot. Not. 1873, at Robert Brown's Originalexemplar 
slet ikke er nogen Draha men en Cochlearia, og jeg bar ved 
Selvsyn overbevist mig om , at dette Airkelig er Tilffeldet. 
J. Vahl bar, ifolge Exemplarer i Botanisk Museums Her- 
barium fra Spitsbergen, under dette Navn forenet Former af 
D. alpina (D. oblongata) og D. hirta (en Dvsergform af D. hirta 
V. rupestris (K. Br.) se Fig. 16 a). Lange bar under dette 
Navn afbildet forskjellige Former af D. hirta i Fl. D. t. 2418. 
Watson anforer D. corymhosa som Varietet af D. Fladnizen- 
sis, men citerer dertil Fl. D. og Lange's Conspectus Fl. Groenl. 
og tilfojer: „Gr0nland og maaske ogsaa (de originale Exem- 
plarer) fra den vestlige Kyst af Baffins Bugten. Mange af 
Exemplarerne fra Gronland og Spitsbergen, som ere blevne 
benforte til denne , synes at bore nogle til D. alpina andre 
til D. hirta". Med Henblik til ovenstaaende Data vil det 
sikkert vaere rigtigst, ganske at lade 1). corymbosa ude af Be- 
tragtning. 

JJ. Martinsiana J. Gay er af Forfatteren selv senere be- 
naevnt D. Fladnizensis v. exscapa; efter Originalexemplarer at 
domme er den dog snarere en D. alpina. Tb. Fries havde 
ferst givet dette Navn til en Plante, som ban senere rigtig 
henforte til D. altaica. 

D. alpina v. glacialis Kjellm, borer ikke til D. glacialis, 
men er en taet tueformet, pudeformet D. alpina (se Fig. 13). 
Samme Form er funden i Sikkim af Jos. Hooker 12 — 
18000' 0. H. 



316 



D. alpina er cirkumpolser. Foruden i de arktiske Egne 
er den funden i Nord-Amerika, Island, det nordlige Skandi- 
navien, Sibirien og i Himalaya. 

Draba Fladnizensis Wiilf. (Fig. 14). 

Bladene ere aflang-lancetformede, helrandede eller nu og 
da med en enkelt Tand, med en tyk, paa Undersiden frem-, 
traedende Midtribbe, der ikke naar Bladets Spids. Behaaringen 
af Bladene varierer soni omtalt ved D. glacialis og D. alpina ; 
de kunne ogsaa vaere ganske glatte. Blomsterskuddene ere 
bladl0se eller bsere nu og da et enkelt Blad, i Almindelighed 
ere de glatte, men kunne ogsaa vaere haarede. Den ganske 
glatte Form adskilles let fra D. crassifolia ved Midtribben. 

Til denne Art h0re: 

D. lapponica Wahlb., der bar baade Rand- og Fladebe- 
haaring paa Bladene ; den er synonym med D. Wahlenhergii 
Hartm. v. Jieterotricha Lindbl., og hertil h0rer ogsaa D. hrachy- 
carpa Zetterst. i Bot. Not. 1854. 

D. androsacea Wahlenb. bar kun Randbehaaring og er 
synonym med D.Iadea Adams og D. Wahlenhergii v. homo- 
tricha Lindbl. — D. Wahlenhergii v. glahrata er den belt 
glatte Form. — I). TschuhUchorum Trautv. er kun IJ. Wahlen- 
hergii {'. heterofricha, som af Trautvetter er anbragt i Gruppen 
„Chrysodraha^ ^ hvortil den dog ikke h0rer, idet D. Fladnizen- 
sis's Blomster kun ved T0rring ofte viser sig gullige. 

D. altaica (Ledeb.) Bunge er den noget sjaeldnere fore- 
kommende Form, hvis Blomsterskud og Blomsterstilke ere 
haarede. 

Andre Synonymer for D. Fladnizensis hentede fra den 
mellemeuropaeiske Flora ere efter min Anskuelse I). Johannis 
Host, D. carinthiaca Hoppe, D. Hoppeana Rudolphi. 

D. Fladnizensis er funden i alle arktiske Egne hele Polen 
rundt, desuden i Rocky Mountains, det nordlige Skandinavien, 
Alperne, Sibirien, Ural-, Altai- og Baikal Bjergene samt i 
Himalaya. 

D. hirta L. 

Bladene ere lancetformede med nogle faa Teender eller 
helrandede, taet haarede af grove, grenede Haar, sjaelden noget 
randhaarede ved Grunden. Blomsterskuddene ere seedvanlig- 
vis kraftige, c. 20 Centira. h0Je, med 1 — 4 segformede, ofte 



317 



noget omfattende, tandede, Blade. Blomsterstanden er for- 
laenget, Skulperne ofte noget snoede (Fig. 15). Smaa Former 
ere ofte blevne forvexlede med D. Fladnizensis, D. alpina etc. 

D. rupestris R. Br. er kun en lille Form af D. hirta 
(Fig. 16). D. scandinavica Lindbl., D. laxa Lindbl. og D. tri- 
chella Fr. ere ogsaa smaa sammentraengte Former af D. Jiirta 
(f. Ex. Fig. 16 a). D. suhamplexicaide (G. A. W. Mey.) er en 
Form med bredt omfattende Staengelblade. D. stenoloba Ledeb. 
er en Form med smalle Skulper. 

D. hirta forekommer i alle arktiske Egne hele Polen 
rundt, er desuden funden i Rocky Mountains, paa Island, 
Fseroerne, i Skoiland, Irland, det nordlige Skandinavien, nord- 
lige Rusland og nordlige Asien. 

D. arctica J. Vahl 

adskiller sig fra JJ. hirta ved tsettere, hvidgraa Behaaring, 
bredere Skulper og noget Inengere Grifler, Watson anforer 
Planten som Varietet af D. hirta, og det er muligt, at han 
bar Ret, dog synes de ovenngevnte Forskjelligheder at va^re 
konstante. JD. hirta v. tHcano-hirta Hartm. = D. hirta v. dov~ 
reuse Fr. fra Dovre borer rimeligvis hertil. I), arctica er 
funden i Grinnell Land, Vest-Gronland 64^—712°, 0st-Gr0n- 
land fra 70° — 75°, Spitsbergen, Chabarowa, ved Lenaflodens 
Munding og i Tschuktscherlandet. 

D. nivalis Liljebl. 

Bladene ere lancet-spatelformede, helrandede, paa begge 
Sider bedsekkede med graahvid Filt, bestaaende af smaa, til- 
trykte, grenede Haar. Blomsterskuddene ere tynde, 5—10 Ctm. 
lange, ofte med et enkelt helrandet Blad. Blomsterstanden 
er faablomstret, Skulperne aflang-elliptiske , tilspidsede til 
begge Ender og med en kort, tyk Griffel (Fig. 18). Synonymer 
ere I), muricella Wahlbg. og B. Liljehladii Wallm. Derimod 
kan den mellemeuropseiske D. stellata Jacq. ikke forenes med 
D. nivalis. 

Den er funden i Arktisk Amerika og i Rocky Mountains, 
Labrador, i Vest- og 0st-Gr0nland, paa Island, Spitsbergen, 
i det nordlige Skandinavien, nordl. Rusland, Kolgujew, Sibi- 
rien til Tschuktscherlandet. 



318 



D. incana L. 



er ejendommelig ved den isaer ved Grunden tset- og mange- 
bladede Stsengel, der er grenet i den ovre Del (Fig. 19). Be- 
skrives i Reglen som toaarig, hvilket vel ogsaa er hyppigst 
Tilfaeldet, men man seer dog ikke sjseldent Planter, der i det 
andet Aar foruden Blomsterskiid baere ny Bladrosetter. 
L i n d b 1 o m har derfor foreslaaet at ophaeve De Gandolles 
Afdeling „Holarges'' , hvilket jeg dog ikke synes vil vsere 
heldigt. Planterne af denne Afdeling have dog, cm de ikke 
altid ere toaarige, et fra de andre afvigende Udseende. 

Synonymer ere D. contorta Ehrh. og D. confusa Ehrh. 
D. arabisans Michx., D. boreaUs DC. og D. Unalaschiana DC. 
ere kun lidet afvigende Former. I), gracilis Ledeb. er en 
tynd, mere spredtbladet Form af D. incana. 

D. incana er funden i det nordvestlige og arktiske Amerika, 
i Vest Gronland til 70°, i 0st Gronland til 61°, paa Island, 
Fseroerne og de britiske 0er, i Skandinavien , det nordlige 
Jylland, Kolgujew og Nord-Rusland, i Sibirien til Tschuktscher- 
landet og Kamtschatka (ikke funden paa Asiens Nordkyst), 
Gentral-Asien og Himalaya. 

D. aurea M. Vahl 

er habituelt meget lig D. incana, men er mere filtet; Bladene 
ere i Reglen helrandede, Blomsterne gule og Skulperne til- 
spidsede med Isengere Grifler (Fig. 20). Er kun funden i 
Nord-Amerika, seerlig imod Vest og i Vest- og 0st-Gr0nland 
indtil 70°. 



Det er mig en kjaer Pligt at takke Hr. Professor E. 
Warming for den interessante Opgave, han har stillet mig, 
og Garlsberg-Fondet for den peknniaere St0tte, det har ydet 
mig til dette Arbejdes Udforelse. 



319 



Note sur les crampons 
chez le Laminana saccharina (L.) Lam. 



Par 

Morten Pedersen. 



-tin juiii 1897, j'assistai au cours annuel de biologic 
marine a Frederikshavn. Pendant une excursion a voile 
dans ]e Kattegat pour recolter des materiaux pour I'in- 
struction, nous fimes des dragages avec le dredge de 
Reinke a une profondeur assez faible pres de la cote, a la 
hauteur du village de Strandby, au nord de la ville de 
Frederikshavn. Le fond se composait de sable assez ferme 
convert de petits galets, de la grandeur de ponimes de terre 
environ. La vegetation etait assez pauvre; les petites Al- 
gues sur les pierres ne presentaient rien de remarquable, 
mais tons les echantillons du Laminaria saccharina^ qui 
croissait assez frequemment ici, etaient d'une grandeur re- 
marquablement petite, n'atteignant qu'une longueur de 50 
centira. environ. Je suppose qu'il faut en chercher la cause 
dans les circonstances hydrographiques de I'habitat. A cet 
endroit il y a un courant assez constant dont j'eus I'occa- 
sion d'apprendre la force considerable a diverses excursions 
a voile. Certainement uji tel courant est capable d'enlever 
de grandes Algues comme les Laminaires, s'ils ne sont fixees 
comme ici qu'a des pierres tres petites, tandis que les Algues 
ne presentant pas une grande surface, comme le FurceUaria 
fastigiata par exemple, ne sont guere influees par le courant 



320 



a quelque degre remarquable. Si un tel deplacement par le 
courant a lieu — je ne I'ai pas observe directement — il 
est bien croyable qu'il en resultera une influence nuisible au 
developpement de TAlgue. 

Parmi les echantiilons que nous tirames de Teau , il y 
avait un qui aussitot attira I'attention par son appareil de 
crampons s'etant developpe d'une maniere tres remar- 
quable. Avant de decrire ce phenomene, je me permettrai 
pour la comparaison de rappeler le developpement normal 
des crampons du Laminaria saccharina et d'autres Lami- 
naires en prenant en consideration les circonstances singu- 

lieres de la localite, notamment les petits 
galets form ant le support. 

Le Laminaria tout jeune, attache sur 
une petite pierre, developpe pendant la 
premiere annee trois ou quatre cram- 
pons qui s'etendent en forme d'etoile 
sur la surface de la pierre. Au point 
de contact avec le support, les cram- 
pons deviennent un peu plats; de pe- 
tites proeminences paraissent comme 
une ramification rudimentaire et for- 
ment des disques d'adherence. Un 
nouveau systeme de crampons appa- 
rait apres une periode de repos, probablement Tannee pro- 
chaine, au-dessus des crampons deja formes. Les nouveaux 
crampons sont plus longs et plus robustes et beaucoup plus 
epais, et ils ont parfois deux ou trois points d"adherence 
(voyez aussi les observations des MM. Le Jolis et Foslie 
sur ce sujet). Dans cette localite, j'ai souvent apergu de 
petites pierres completement enfermees par les crampons 
(fig. 1). Les vieux crampons adherent encore, mais on voit 
de leur couleur, de leur grandeur et de leur position qu'ils 
appartiennent a une autre generation que les superieures. 
Gela se continue, d'autant que je sache, pendant toute la 




Fig. 1. 
Crampons noimaux ; 
/t, la vieille generation 
^2 la generation nou- 
velle; quelques cram- 
pons sont coupes. 
(Un peu reduit.) 



321 



vie de I'Algue, comme chez les autres Laminaires, mais 
quand les systemes de crampons obtiennent un age de plu- 
sieurs annees, il devient plus difficile de demontrer les diverses 
generations de crampons; les rameaux s'enchevetrent entre- 
eux et forment les grands 
appareils d'adherence bien 
connus. 

L'echantillon susdit ne 
croissait pas sur ime pierre, 
mais il etait fixe par mi petit 
nombre de crampons sur un 
rameau de Furcellaria fasti- 
giata. Les deux Algues n'etai- 
ent pas completement soudees; 
le rameau de la Floridee se lais- 
sait deplacer un pen. les cram- 
pons de la Laminaire n'etant 
que courbes en crochet autour 
d'elle. Ges crampons fonction- 
nants furent presque aussi epais 
et raides comme les normaux, 
mais ils etaient depourvues des 
disques d'adherences si carac- 
teristiques pour les crampons 
normaux. La grande majorite 
du systeme de crampons se 
composait au contraire de fibres 
tongues et minces, a tres peu 
de rameaux ou entierement 
simples, enchevetrees entre elles 
(fig. 2 A). Aucune de ces fibres, qui etaient remarquables par 
leur rigidite tres faible, n'avait gagne un support solide^). 




'h 

Fig. 2. 
Systeme de crampons anormal. 
La plupart des crampons {h) sont 
deformes; /^l quelques crampons 
en fonction; f. tige bifurquee 
du Fiircellaria. (Un peu reduits.) 



*) M. Kolderup Rosen V Inge a bien voulu me donner les renseigne- 
ments suivants. Des Laminaires a crampons comme ceux decrits 
ci-dessus ne sont pas rares, notamment dans les parages danoises. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 21 



322 



D'apres I'aspect et la consistance tout differente de I'or- 
dinaire on peut s'attendre que la structure interne differerait 
aussi de celle des crampons ordinaires, Une section trans- 
versale d'un crampon ordinaire (fig. 3) montre que tout le 
parenchyme central a les parois fortement epaissies; le sy- 
steme de soutien du crampon se trouve done principalement 
au centre. D'ailleurs, on apercevra du parenchyme a parois 





Fig. 3. 
Partie d'une section transversale 
d'un crampon fonctionnant; les cel- 
lules des couches centrales et peri- 
pheriques ont les parois fortement 
epaissies; e epiderme. 
(Grossissem. ^°^li.) 



Fig. 4. 
Partie d'une section transver- 
sale d'un crampon anormal; 
les cellules des couches cen- 
trales et peripheriques a parois 
faiblement epaissies; e epi- 
derme. (Grossissem. ^°Va-) 



D'une maniere generale, les hapteres sont courtes et epaisses, si 
les Laminaires croissent dans des endroits exposes, tandis qu'ils 
sont plus tongues et plus minces dans des endroits abrites centre 
les mouvements des vagues. On trouve assez frequemment des 
Laminaires, fixees dans I'origine sur de petites pierres ou sur des 
Algues de grandeur peu considerable ou bien sur des coquilles de 
moUusques, et dont la plupart des hapteres n'ont pas trouve de 
support, ou des echantillons qui ont vegete, evidemment, depuis 
longtemps a I'etat tout-a-fait libre. Dans ces echantillons les hap- 
teres non fiixees sont toujours ires longues et minces et tres faibles. 



323 



epaissies sous Tepidenne, mais cl'une etendue plus petite. En 
coraparant cette position des elements de soutien avec les 
phenomenes observes par MM. Haberlandt, Wille et 
d'autres auteurs, nous en pourrons conclure que la structure 
du crampon le fait resistant principalement a un tirage 
(„zugfest" en allemand), moins resistant a une inflexion 
(„biegungsfest" en allemand); cette structure correspond tres 
bien a la fonction du crampon. Or, le parenchyme de sou- 
tien des crampons longs, greles et flexibles, anormaux (fig. 4) 
est beaucoup moins developpe, et les cellules du parenchyme 
entre la couche centrale et la peripherie ont toutes les parois 
minces. 

Dans la structure anatomique des crampons, nous trou- 
vons done une analogic parfaite avec les vrilles du Cyclan- 
thera explodens, decrites et figurees par M. Haberlandt 
(Physiol. Pflanzenanat. p. 172), avec les petioles du Solanum 
jasminoides, etudies par Darwin (Movem. p. 74) et de meme 
une analogic avec les curieux crochets a grimper, etudies 
par M. Treub. Dans I'un et I'autre cas, il y a un organe 
qui, a cause des circonstances exterieures, ne fonctionne 
pas, I'organe change d'aspect et le parenchyme de soutien 
n'atteint tout son developpement que par I'usage du crampon. 
Nous avons ici une affirmation de la these universelle qu'un 
organe qui ne fonctionne pas se deformera et deviendra 
debile. II est interessant de voir que la validite de cette loi 
s'etend aussi a des organismes ou la differenciation des tissus 
est relativement si peu developpe comme ici. 

Dans sons excellent ouvrage sur les crochets a grimper, 
M. Treub se demande (1. c. p. 51) quelles sont les causes ex- 
terieures de I'irritation des organes d'adherence, et I'auteur 
arrive a la conclusion qu'un contact perpetuel ou bien un 
frottement joue la role principale. Voici une observation qui 
tend au meme. Un des crampons superieurs, c'est-a-dire 
plus jeunes, de la Laminaire anormale avail rencontre un 

21* 




3g4 

rameau du Furcellaria; au point de contact le crampon etait 
renfle^), et la partie entre le stipe et le point de contact etait 

im peu plus epaisse et plus raide que 
les crampons tout-a-fait libres. On 
pourrait done s'imaginer que le contact 

Fig. 5. et la friction entre les deux Algues a 

Crampon, en partie . i -j. -i • •. - i ± 

/'..,. , cet endroit avait irrite le crampon et 
coupe longitudinale- '■ 

ment, touchant un ra- provoque son epaississement. Mais 

meau du Furcellaria, d'autre part le contact ou le frottement 
coupe transversalement. nn , ■, 

seul ne me semble pas suiiisant, car la 
plupart des crampons s'etaient enchevetrees entre eux, comme 
deja dit, de maniere qu'un contact et un frottement setrou- 
vait a beaucoup d'endroits. Mais la on ne voyait pas trace 
de gonflement ni de difference d'epaisseur ou de rigidite des 
parties au-dessus ou au-dessous du point du contact. Je 
croirais qu'il faut en outre une certaine pression pour pro- 
voquer I'irritation mentionnee. Dans le cas present le Fur- 
cellaria etait vieux et beaucoup plus capable d'exercer une 
telle pression que les faibles crampons. II semble en outre 
qu'il faut que I'Algue, servant de support pour une autre, 
appartienne a une autre espece, en tout cas a un autre 
individu. On ne trouve que tres rarement, d'autant que je 
sache, des Algues poussant sur d'autres echantillons de la meme 
espece, mais je ne sais pas si cela a valeur d'une maniere 
generale dans le regne vegetal ou il y a d'organes irritables ^). 
II correspond tres bien aux experiences de M. Hegler 
que les crampons hors de fonction etaient si longs et 
greles et avaient le tissu de soutien si peu developpe. Selon 
les experiences de cet auteur, un tirage agissant perpetuelle- 
ment provocjue une augmentation des elements de soutien, 
mais il amene aussi un retardement de la croissance en lon- 



M Ce renflement n'est pas visible dans la fig. 5, parce que le crampon 

a ete coupe obliquement. 
') Darwin a fait observer que les vrilles d' Echinocystis ne produisent 

pas d'irritation chez d'autres vrilles de la meme espece. 



325 



gueur. Je n'ai pas examine, si la flexibilite tres evidente 
des crampons deformes est due seulement au developpement 
imparfait du tissu de soutien ou aussi a iin abaissement de 
la tm-gescence. Selon les experiences de M. Hegler (1. c. 
p. 416), un tirage des organes de la plante amene ime aug- 
mentation de la turgescence des tissus. 



Bibliographie. 

Gh. Darwin: The movements and habits of climbing plants. 

2<J edition. 1875. 
M. Foslie: Uber die Laminarien Norwegens. (Ghristiania Vidensk. 

Selsk. Forhandl. 1884. Nr. 14.) 

G. Haberlandt: Physiologische Pflanzenanatomie. :2. Aufl. Leip- 
zig 1896. 

R. Hegler: Uber den Einfluss des mechanischen Zugs auf das 
Wachsthum der Pflanze. (Gohn: Beitr. zur Biologie der 
Pflanzen. vol. VI. 1892—93.) 

A. le Jo lis: Examen des especes confondues sous le nom de 
Laminaria digitata. (Nov. Act. Acad. Gaesar. Leop. Garol. 
vol. XXV. Pars posterior 1856.) 

W. Pfeffer: Bericht iiber Versuche R. Heglers iiber den Einfluss 
von Zugkraften auf die Festigkeit und Ausbildung mechanischer 
Gewebe in Pflanzen. (Ber. Verb. Sachs. Ges. Wiss. Leipzig 
vol.43. 1891.) 

M. Treub: Sur une nouvelle categorie de plantes grimpantes. 
(Annales du Jardia de Buitenzorg. III. 1883.) 

N. Wille: Bidrag til Algernes physiologiske Anatomi. (Kgl. 
Svenska Vet. Akad. Handlingar. vol.21. Nr. 12. 1885.) 



326 



Om Haptererne hos Laminaria saccharina (L.) Lam, 

Af 
Morten Pedersen. 

(Uddrag af foregaaende Artikel). 



Under mit Ophold ved biologisk Kursiis i Frederikshavn 
i Sommeren 1897 fik jeg Lejlighed til at studere en abnorm 
Hapterdannelse hos en Laminaria saccharina. Exemplaret 
havde vi taget paa lavt Vand nser Kysten udfor Strandby, 
hvor Havbimden var fast Sand, dgekket af smaa Rullesten. 
Alle Exemplarer af nsevnte Alge vare her temmelig smaa, 
hvilket maaske skyldes den Omstasndighed, at der paa dette 
Sted gaar en ret konstant stserk Str0ni, som sikkert er i 
Stand til at flytte Alger med saa stor Overflade, naar de 
kun ere fsestede til en Sten af en Kartoffels Storrelse. 

F0r jeg beskriver det abnormt udviklede Hapterapparat, 
skal jeg tillade mig at minde om den normale Udvikling af 
Hsefteapparatet hos Laminaria. Kimplanten danner strax 
det forste Aar et Kuld Hapterer, dernaest efter en Hvileperiode 
et nyt Kuld ovenfor det gamle, og dette fortsgetter sig ret 
regelmsessigt , indtil vi faa de velbekjendte store Hapter- 
systemer, hvor det dog ofte er vanskeligt at skjelne mellem 
de enkelte Generationer, da Haptergrenene voxe ind mellem 
hverandre. Her fandt vi ofte de smaa Rullesten belt om- 
klamrede af Haptersystemet (Fig. 1). Det omtalte Exemplar 
var imidlertid fsestet til et aeldre Individ af Furcellaria fasti- 
giata^ idet et Par Haptergrene krogformet omfattede Rod- 
algen, medens alle de andre Grene vare lange og ranglede, 
uden Haefteskiver og hang frit ned som en underlig sammen- 
filtret Dusk (Fig. 2). Tvsersnit viste, at baade de normale, 
fungerende og de abnorme, funktionsl0se Haptergrene ere 
byggede efter samme Princip: Styrkevsev i storst Maalestok 



327 



i Centrum, inindre i Periferien, men her var en meget i0jne- 
faldende Gradsforskjel paa Cellevseggenes Fortykkelse hos de 
to Slags Hapterer (Fig. 3 og 4). 

Vi fmde altsaa her, at den Lov, at et Organ, som ikke 
fungerer, misdannes og svsekkes, ogsaa naaer saa langt ned 
i Planteriget, hvor Arbejdsdehngen mellem Vaevene er for- 
holdsvis saa lidet udviklot; der er her en smuk Analog! 
til de af Haberlandt omtalte Cucm'bitace-Slyngtraade 
og til de af Treiib beskrevne Klatrekroge. Her som der be- 
tinges Hsefteorganets Styrke af, om det kommer til at fungere 
eller ej. 

Rent fysiologisk set staa disse lange, svage og slatne 
Haptergrene i deres Modseetning til de korte, kraftige og 
stive fungerende i god Samklang med Heglers Forsog, 
ifolge hvilke en Plantedel, der udsaettes for et stadigt virkende 
Trsek, foroger sit Styrkevaev og sin Turgor, men formindsker 
sin Lsengdevsext. 

Angaaende Hgefteorganets Pirring haelder Treub til den 
Anskuelse, at en stadig Beroring og navnlig Gnidning spiller 
Hovedrollen. Paa den nsevnte Laminaria var der en Hapter- 
gren, hvis Udseende tydede i samme Retning. Hapteren 
havde modt en Gren af Rodalgen, og Stykket mellem Stipes 
og Beroringspunktet var som paa en normal Hapter (Fig. 5), 
Imidlertid saa det ud, som om Beroring og Gnidning her 
ikke vare tilstreekkelige til at fremkalde Pirringen, thi alle de 
frie Haptergrene berorte jo hverandre paa mangfoldige Steder, 
uden at nogen Pirring kunde spores. Der maa vist foruden 
Gnidningen et vist Modtryk til, her udovet af den gamle, 
faste Furcellaria, men ikke af de bojelige Hapterer. En 
anden Ting er, at der maaske — i alt Fald indenfor Algerne 
— udkraeves en Artsforskjel mellem Planterne, for at Pirringen 
kommer i Stand; man ser jo saa godt som aldrig Alger 
voxe paa Dele af samme Art. Ligeledes ngevner Darwin, 
at Slyngtraade af visse Cucurbitaceer ikke pirre andre Slyng- 
traade af samme Art. Men om noget saadant spiller nogen 
vsesentlig RoUe andre Steder i Planteriget, hvor der Andes 
pirrelige Hsefteorganer, kan jeg ikke afgjore. 



328 
Figurforklaring. 

Fig. 1. Normale Hapterer; /i, det gamle Kuld; h-, det nye Kuld, nogle 
Hapterer afskaarne (Lidt formindsket). 

Fig. 2. Abnormt Haptersystem, de fleste Haptergrene misdannede, kun 
nogle faa omfatte en asldre Gren af Furcellaria (Lidt formindsket). 

Fig. 3. Stykke af Tvaersnit af en normal, fungerende Hapter, Cellerne i 
de centrale og periferiske Lag stserkt tykvgeggede: e Overhuden 

Fig. 4. Stykke af Tvaersnit af en abnorm funktionslos Hapter, Cellerne 
i de centrale og periferiske Lag svagt fortykkede; e Overhud 

Fig. 5. Hapter , som strejfer en Gren af Fweellaria , den sidste ses i 
Tvaersnit, Hapteren til Dels gjennemskaaret paa langs (svagt 
forst0rret). 

Kjobenhavn, i Oktober 1897. 



329 



En B^g med en fastvoxet haengende Gren. 

Af 
O. G. Petersen. 



1 „Allgemeine Forst- und Jagdzeitung" 1857 findes 
S. 320 — 22 en af en Afbildning ledsaget Beskrivelse af en 
B0g, der i en Hojde af 45' over Jorden bserer en anden 
noget mindie Bog, der, fastvoxet til den storre ved en Side- 
gren, blev hsengende efter at vaere savet over taet ved Roden ; 
da den naevnte Meddelelse blev gjort, havde det ene Trae 
haengt saaledes 3^'2 Aar og befandt sig fuldstaendig vel saa- 
vel som det, der bar det ^). Ved at omtale dette paa mine 
Forel^esninger over Forstbotanik , blev jeg af Tilherere gjort 
opmaerksom paa, at et lignende Fsenomen fandtes under 
Brahetrolleborg Skovdistrikt, og da niin Vej faldt der forbi i 
afvigte Sommer, forsemte jeg ikke Lejligheden til selv at 
iagttage det paagjseldende Feenomen. 

Hr. Forstassistent Holm var saa velvillig under Skov- 
riderens Fravserelse at paavise Stedet og meddele mig nogle 
forelobige Oplysninger, Hen paa Efteraaret skrev jeg imidler- 
tid til Hr. Skovrider Elers Koch, som med stor Imode- 



^) Et andet Exempel har jeg senere truffet paa i en teldre Aargang 
af samme Tidende. En Eg i Fyrstendommet Liibeck var omtr. 20' 
over Jorden fastvoxet med en anden og hugget over forneden, saa 
dens Basis var 7' over Jorden. Saaledes havde den htengt i over 
12 Aar og gi'onnedes hvert Aar baade paa sine 15 Grene over og 
sine 6 Grene under Sammenvoxningen. Allg. Forst- und Jagdz. 
1825. Nr.55. 



330 














331 

konimenhed sendte mig Meddelelser om Trseets Historie, led- 
sagede af forskjellige Maal og en meget anskuelig Skitze, der 
fmdes reproduceret omstaaeiide. For at henlede Botanikernes 
Opmserksomhed paa dette sjaeldne Forhold og eventuelt frem- 
kalde Meddelelser om lignende Tilfselde, tillader jeg mig, 
med given Tilladelse, at aftrykke Hr. Koch's Brev, der er 
dateret d. 18de Oktober 1897: 

„1,6 Meter fra Jorden udgik for ca. 30 Aar siden en 
Gren paa den vestre Side af det baerende Trae. Denne Gren 
blev paa dette Tidspunkt hugget af, men blev til Arbejdernes 
Forundring haengende. Den viste sig at vaere voxet fast til 
Stammen i en Hojde over Jorden af 8,5 Meter paa den nordre 
Side. 

Der, hvor Grenen udgik fra Stammen, ses nu en fuld- 
steendig Overgroning. HuUet, som ses paa Skitzen, er ikke 
Basis for den afhuggede Gren, idet Arbejderne tydeligt huske, 
at den blev hugget af hojt oppe. Treeet er ca. 105 Aar 
gammelt (Alderen bestemt efter Stodene i samme Bevoxning) 
og er ikke blevet svaskket. Det maaler (i Hojde 1,4 M. fra 
Jorden) i Omkreds 1,66 M. Under Forbindelsesgrenen maaler 
Stammen 1,31 M. (Over Forbindelsesstedet kunde man ikke 
naa at maale). Forbindelsesgrenen, som uden Tvivl horer 
til den hfengende Gren, maaler ta^t ved Stammen 32 Gtm., 
paa Midten 27 Gtm. og ved den hsengende Gren 26V2 Ctm. 
Lsengden er 1,31 M. 

Den hsengende Gren maaler over og under Forbindelses- 
grenen henholdsvis 32 og 36 Ctm, Fra Forbindelsesstedet er 
Lsengden paa Grenen nedefter 5,6 M. , opefter ca. 7 M. ; 
hele Grenens Leengde altsaa 12,6 M. 

Den nederste Ende af Grenen er paa ca. 0,3 M. raadden ; 
paa Delen under Forbindelsesstedet fmdes 6 lovbserende 
Grene , ligesom ogsaa selve Forbindelsesleddet bserer et Par 
Stykker. 

Den nederste Ende af Grenen er i lodret Linie haevet 



fra Jorden 2,5 M. , og i vandret Linie fjernet fra Stammens 
Midte 2,8 M.« 

Som man seer, er det i dette Tilfelde ikke et Nabotrse, 
men en Gren af selve Traeet, der er voxel til og bleven 
heengende. Endvidere fremgaar det af de givne Meddelelser, 
at Grenen allerede bar hgengt saaledes i 30 Aar, og i den 
Tid bar saavel det bserende Tree som den ba^ngende Gren 
udviklet sig godt og normalt, bvad det ydre angaar. Selv- 
felgelig vilde det baft megen Interesse at kunne miders0ge 
Aarringsdannelsen , navnlig i den baengende Gren, for og 
efter Forandringen, over og under Forbindelsesgrenen , men 
af Hensyn til den Interesse, der er forbundet med at bevare 
Traeet uskadt, lod dette sig ikke ret vel gjore. Ogsaa en 
Undersogelse af Forbindelsesgrenen vilde bave Interesse, om 
maaske f. Ex. dens mekaniske Vaev skulde vaere stimuleret 
til stserkere Udvikling paa Grund af Traekket fra den baengende 
Gren. 

Ved Grenens Oversavning foregaar der jo en Revolte i 
dens Indre, idet Vandstrommen i Stedet for at bevaege sig 
opad maa bevaege sig nedefter i den Del af Grenen, der er 
nedenfor Forbindelsesgrenen. At en saadan Venden op og 
ned paa Vandbanen godt kan lade sig praktisere er vel 
kjendt fra tidligere lagttagelser og Forsog. Strasburger 
bebandler Sporgsmaalet (Leitungsbabnen p. 582—88 og 936 
fig.) og omtaler Fors0g, der gaa tilbage til 1733 (de la 
Baisse, Dissertation sur la circulation de la seve dans les 
plantes) samt citerer Hales, Dubamel og Golla foruden nyere 
Forfattere; ban selv experimenterede med Bogegrene, der 
vare sammenvoxede med andre Grene og som ban lod save 
over forneden; et Par Aar efter undersogte ban dem og 
fandt Aarringsdannelsen fortsat om end svagere. Ogsaa 
Pfeffer (Pflanzenpbysiologie 1. Bd. 1897 p. 194) omtaler 
dette Forbold og citerer den aeldre Litteratur. 

Da jeg imidlertid af ovennaevnte Grund ingen selv- 
staendige Undersogelser kan foje til, er der ingen Anledning 



333 

til at opholde mig yderligere ved Literaturen; jeg har kun 
villet antyde, hvor Literaturoplysninger kunde findes. Hen- 
sigteii med denne lille Meddelelse, der som man seer mere 
er Skovrider. Koch's end min, er som nsevnt at henlede 
Botanikeres Opmserksomhed paa dette Forhold. Det vilde 
jo vaere Uret at haabe paa, at en for Traeet ulykkelig 
Hsendelse i en naer Fremtid skulde gjore det disponibelt til 
Undersogelse, men for en eventuel senere Undersogelse anser 
jeg det for rigtigt at meddele disse Oplysninger, mens de 
kunne gives. 



334 



En ejendommelig' Grenfordobling' 
hos en Pil. 



Af 

O. G. Petersen. 



Mill Kollega, Lektor Dr. Boas, overgav mig for nogen 
Tid siden til botanisk Undersogelse en i adskillige Aar paa 
Landbohojskolen, i den forstzoologiske Samling, opbevaret 
Pilegren, der viste en interessant Vsextanomali. Den findes 
afbildet omstaaende. Den Del af Grenen, hvortil Interessen 
sserlig knytter sig, Strsekningen mellem de 2 Forgrenings- 
punkter, er ca. 45 Ctm. lang og bestaar af 2 jsevntlebende, 
paa Midten adskilte, foroven og forneden sammenflydende 
Stykker, det ene, hvor de er fri af hinanden, omtr. 1 Ctm, i 
Diameter, det andet neesten dobbelt saa tykt, dette med, hint 
paa det nsevnte Sted uden Bark. Hvorledes disse 2 parallelt- 
lobende Grendele trsede sarnmen foroven og forneden, kan 
ikke godt oplyses uden at Stykket bliver 0delagt. 

Denne Anomali er fremkommet ved, at Grenen er 
bleven fejet af Vildtet, og at den tilbageblevne Barkstrimmel 
har l0snet sig fra Grenen og trukket sig tilbage, men er for- 
bleven fastsiddende foroven og forneden; der har derpaa 
indvendig paa den l0snede Bark dannet sig Ved, der efter- 
haanden er blevet til den extraordinaere Gren, efter at der 
ogsaa har fundet en Barkdannelse Sted, og denne har altsaa 
paa det Tidspunkt, da Grenen blev skaaret af, opnaaet en 
storre Tykkelse end den oprindelige, afbarkede Gren, ligesom 



335 




m 



Fig. i. 




m 



Fig. 3. 




Fig. 



'K 



Fig. 1. 



336 

den ogsaa har overtaget Ledningen af Vand og Nseringsstoffer 
i Stedet for den, der er gaaet ud af Spillet. 

For saa vidt var Forholdet let nok at gjore Rede for. 
Men hertil knytter sig det i botanisk Henseende interessante 
Sporgsrnaal, paa hvilken Maade Veddannelsen fra f0rst af 
havde fundet Sted. Her var ingen anden Vej at gaa end at 
pr0ve paa at lade den histologiske Undersogelse give Svaret, 
og jeg fik derfor savet et Stykke, omtr. 1 Ctm. langt, ud af 
den extraordinsere Gren. 

Jeg havde forst forestillet mig, at Barkstrimlen havde 
rullet sig sammen paa langs og derefter saa at sige fyldt sig 
med Ved, hvis Elementer fra de forskjellige Sider vare modt 
sammen i Midten; men dels viste en saadan Betragtning sig 
ved nsermere Overvejelse at fere til Vanskeligheder , dels 
viste det sig ved Unders0gelsen af Grenens centrale Parti, 
at her intet Spor var af en Sammenstodning af Vsev, 

Omstaaende Fig. 2 er et i omtr. nat. St0rrelse afbildet 
Tvsersnit af den extraordinasre Gren; den bestaar, foruden 
Barken, af 4 Aarringe, af hvilke den inderste er uregelmaessig 
og omslutter en ligeledes uregelmsessig formet Marv; samt- 
lige xlarringe ere ulige stserkt udviklede til 2 forskjellige Sider 
og Aarringenes tykkeste Del vender fra den oprindelige Gren; 
hvor gammel denne er, kan ikke siges med Sikkerhed. 

Jeg forestiller mig Grenen dannet paa folgende Maade: 

Paa Indersiden af den fral0snede Barkstrimmel fmdes 
der Cambium. Dette har dannet Callus i en Stribe, saaledes 
at denne Callusmasse i Tveersnit viser sig som en lille Kserne, 
Grenens senere Marv; derefter er Cambiet gaaet over til at 
danne Ved, overensstemmende med sin Natur, der altsaa 
udvikles mellem Barken og den nydannede Callus. 

Men fra det oprindelige Cambium fortssettes saa Cam- 
biumdannelsen i Periferien af Callusmassen og griber belt 
rundt om denne; dette Cambium gaar saa over til at danne 
Ved og Bark i organisk Forbindelse med den losnede Bark- 
strimmel. Man kan paa Grenen nogenlunde sikkert paavise 



337 

Graensen mellem chsn'oprindelige Bark og den af Calluscam- 
biet dannede. Efterat der nu saaledes er dannet Ved og 
Bark kredsformigt om Callusmassen , kan Vsexten fortssettes 
ganske som sgedvanlig, og der er, som sagt, ialt dannet 4 
Aarringe. 

Vi gaa derefter over til den histologiske Begrundelse af 
det her sagte. 

Betragte vi Grenmarvens Form i Tvaersnittene Fig. 2 og 
3, se vi, at den er meget uregelmsessig og fladtrykt nogen- 
lunde parallelt med den losnede Barkstrimmel, der paa Fig. 2 
er begraenset ved 2 Krydser. I Fig. 4 ses denne Marv at 
vsere bygget af Geller, der hovedsagelig ere fremgaaede ved 
Deling i en bestemt Retning, nemlig med Vsegge, der gaa 
parallelt med Barkstrimlens Indreside, hvorfor Cellerne ere 
ordnede i Reekker, liimmelvidt forskjelligt fra Gellevsevets 
Ordning i en virkelig Marv, men svarende godt til Bygriingen 
af Gallusvsev. Endvidere viser der sig at vsere Gontinuitet og 
ingen Antydning til Sammenst0dning af Vsev. 

Faeste vi dernaest Opmajrksomheden paa den inderste 
Aarring. Fig. 3, hvis Orientering let forstaas ved Sammen- 
ligning med Fig. 2, er det os paafaldende, ikke alene, at den 
er kraftigere udviklet paa den Side, der vender mod Bark- 
strimlen, men at den ogsaa her bar mere normal Vedkarakter. 
Dette skulde navnlig fremgaa af Fig. 4, der foruden Marv 
viser den inderste Del af Veddet. Det, der vender mod 
Barkstrimlen og er fremgaaet af det normale Gambium (a), 
viser f, Ex. Forskjellen mellem Kar og den ovrige Vedmasse 
staerkt fremtraedende , ligesom Graensen mod Gallusvaevet er 
skarp. Ganske anderledes paa den modsatte Side (b). Her er 
der en mere jevn Overgang mellem Callus og Ved; Kardannelsen 
er, hvad navnlig ses i Fig. 3, langt mindre fremtraedende. 
Man faar ved a ganske Indtrykket af, at her har et Cam- 
bium opereret, der har vidst, hvad det skulde, paa J-Siden 
derimod har det forst maattet arbejde sig ind i sin Funktion. 
Senere udviskes denne Forskjel, og i de folgende Aarringe 

Botanisk Tidsskrift. '21. Bind. 22 



338 

synes Veddet vaesentlig ens udviklet til de forskjellige Sider, 
undtagen at Aarringene ere tykkere ind mod Barkstrimlen, 
hvorfra Dannelsen udgik. Hvorvidt Grenretningen har haft 
Indflydelse herpaa, kan ikke afgj0res. Veddet i denne paa 
saa afvigende Maade opstaaede Axe har iovrigt ganske nor- 
malt Pileveds Struktur, ikk'e blot i sin almindelige Karakter, 
men ogsaa i Finesser, f. Ex. det ejendommehge Forhold ved 
Marvstraalerne , at de er dannede dels af de sasdvanlige 
hggende, dels af Rsekker af opretstaaende Elementer. 

Jeg har ikke set den i det foregaaende oratalte Vsext- 
anomali omtalt i Literatm-en, men derfor kan det jo godt 
fmdes; mulig kunde denne hlle Meddelelse give Anledning 
til Oplysninger om lignende Feenomener. 



339 



Nogle Bidrag til Islands Flora. 

Af 



O. Gelert o^ C. Ostenfeld. 



Jlifterfolgende spredte Bidrag til Kundskaben om Islands 
Karplanter stamme fra forskjellige Kilder, Dels ere Plante- 
samlinger fra Inspektor P. F e i 1 b e r g , Gand. mag. H j. Jen- 
sen og Dr. phil. Th. Thoroddsen blevne bestemte af 0. 
Gelert, dels bar C. Ostenfeld ved Deltagelse i Ingolf- 
Expeditionerne vaeret istand til at gj0re Samlinger paa spredte 
Steder af Islands Kyst; saaledes bes0gte jeg i 1895 Seydis- 
fjord paa 0stlandet, Reykjavik, Dyrefjord og Isafjord paa 
Vestlandet; i 1896 gjorde jeg en mindre Tur rundt paa 
Halv0en Reykjanes, specielt for at se paa Vegetationen paa 
Lavamarkerne (Hraun) og ved de varme Kilder, hvad jeg 
haaber senere at kunne give en lille Skildring af. lovrigt 
havde jeg dette Aar Lejlighed til at bes0ge flere Steder i 
Reykjaviks Oraegii, Dyrefjords Omegn, Adelvig, 0fjord med 
Fnoskadalsskoven, Melrakka-Sletten ved Grjotnes, Seydisfjord 
og Eskefjord. 

Endvidere have vi hist og-her revideret det islandske 
Herbarium i Botanisk Have og endelig har Hr. Gand. mag. 
Helgi Jonsson velvillig overladt os en Del Notitser om 
Planter, som ban dels selv bar samlet i forskjellige Egne af 
Island, dels har seet Exemplarer af i forskjellige Islaenderes 
Herbarier. 



340 



Vor Mening med disse Bidrag har vserel, foruden at 
publicere, hvad nyt vi havde, at s0ge at skaffe en rigtigere 
Opfattelse af forskjellige kritiske Arter og deres Optraeden 
paa Island, men vi gjentage, hvad vi nsevnte ovenfor, at vor 
Revision af Herbariet kun er foretagen iiist og her, da den 
er fremkommen ved at benytte Herbariet til andre 0jemed. 
Der vil sikkert endnii va^re meget at revidere og bringe 
Orden i. 

Med Hensyn til Bentevnelsen af Landsdelene f0lge vi den 
Inddeling, som er benyttet af Stefansson i hans 3. Af- 
handling: Fra Islands Vsextrige (Vidensk. Medd. fra den 
naturhist. For. i Kbh. 1896). 

F. = P.Feilberg, H.J. = Hj. Jensen, Th. = Th. Thor- 
oddsen, ! = C. Ostenfeld, f = indslsebt. 



OpJiioglossum vulgatum L. v. pohjphi/lla A. Br. Alle de is- 
landske Exemplarer bar henferes til denne Varietet. 

Aspidium Dryopteris (L.) Baumg. S V. Hraun ved porOarfell 
paa Reykjanes (!). 

A. Phegopteris (L.) Baumg. NV. Dyrefjordsbunddal (!). SV. 
Hraun ved porSarfell paa Reykjanes (!). 

A.Filix mas (L.) Sw. NV. Dyrefjordsbunddal (!) SV. Rey- 
kjanes (!). 

A. spinulosum (Retz.) Sw. subsp. dilatatum (Sm.) Roeper. 
Kun denne Underart er funden paa Island. NV. KirkjubolsfJEeld i 
Skutulsfjord (!). 

NB. Det eneste Voxested i 0st Island (Husavik, H. Jonsson) 
udgaar, da Exemplaret i Herbariet er Athyrium alpestre (Hoppe) Ryl. 

A. Lonchitis (L.) Sw. N. HvalvatnsfjorOur (Th. 96). NV. 
Lambadal og Bunddalen i Dyrefjord (!) Latravi'k (!) SV. Lagafells- 
hals paa Sn^efellsnes (Th. 90) 0. Seydisfjord (!). 

Athyrium alpestre (Hoppe) Ryl. NV. Kaldbaksvi'ksdalr Hvera- 
tungur i Strandasyssel (Th.) N. ReykjahliO i Olafsfjord (Yh. 96) 
0. Husavik (H. Jonsson) 

A.Filix foemina (h.) Roth. N V. Dyrefjord (!) Latravi'k (!). 
SV. Kapelluhraun paa Reykjanes (Th. 93, ! 96). 

BlecJmnm Spicant (L.) Sm. NV. Hveratungur i Kaldbaksvik (Th.). 



341 



Woodsia ilvenftis (L.) R.Br, a, mfidula (Michx.) Koch S V. 
BuOahraun paa Snaefellsnes (Th.), /9, alpiiia (Bolton) Aschers. = 
W. hyperborea (Liljebl.) R. Br. S V. Eldvarpahraun i Gri'ndavi'k (Th.). 

Eqiiisetum hiemale L. NV. Latravik (!) S. Laxa (H. Pje- 
tursson). 

E. hiemale v. trachyodon (A. Br.). SV. Kn'suvik (Bjarni Sae- 
mundsson) N. Reykjahh'O v. Myvatn (Granlund, under Navn af E. 
variegatum), Vitasgjafi (Stefansson 94, under Navn af E. variegatum). 

E. Uttorale Kiihlew. ber indtil videre ikke an.sees for sikker 
for den islandske Flora. Det indsamlede Materiale var ikke til- 
strsekkeligt til en sikker Bestemmelse og blev derfor kun med ? 
henfert til denne Art eller Bastard (Se H. Jdnsson Bidr, t. 0. Isl. 
Flora. Bot. Tidsskr. XX p. 329). 

E. variegatum Schleich. N. SyOripollar (Th. 96) N V. Sanda- 
fjfeld i Dyrefjord (!) Kirkjubolsfjceld i Skutulsfjord (!) 0. Eskefjord 
og Seydisfjord (!). 

E. scirpoides Michx. udgaar; de tre dertil bestemte Exem- 
plarer i Botanisk Haves Herbarium here alle til E. variegatum 
Schleich. 

E. pratense Ehrh. synes almindelig i alt Fald i NV., SV. og 
0. (!). Exemplarer i Herbariet ere hyppigt bestemte til andre Arter. 

Lycopodium alpinam L. NV. Sandafjcttld i Dyrefjord (!) La- 
travik (!). 

L. annotinum L. f. pungens Desv. (== f. alpestre Hartm.). 
Til de af Stefansson III angivne Voxesteder fra NV. kunne vi feje 
Dyrefjordsbunddal (!). 

Triglochin maritima L. SV. Holar (S. Eyolfsson) Gufunes 
(Bj. Olufsson 85). 

Potamogeton j^ectinatus L. Samtlige islandske af Feddersen 
samlede Exemplarer ere at henfore til P. filiformis Pers. , saaledes 
at P. pectinatus maa udgaa af Islands Flora. 

P. filiformis Pers. Almindelig udbredt og oftest i den nord- 
lige Form, f. alpina (Blytt). 

P. gramineus L. N V. Myr ved Framnes i Dyrefjord (!) S V. 
EyOestjorn v. Reykjavik (!) Astjorn v. Havnefjord (Gudm. Magnus- 
son 91). 

P.pusillns L. SV. TorfastaOir (Gudm. Magnusson 96). 

Zostera marina L. f. angustifolia Horn. N V. Skutulfjord (!). 

Juncus arcticus Willd. N. Sy()ri Pollar (Th. 96). 

J. balticus Willd. X fiUformis L. = J. inundatus Drej. N. 
Siglufjord (H.J. 90). 



342 



J. higlumis L. N. Sy9ri Pollar (Th. 96). 

J. castaneiis Sm. N V. Skululsfjord (!) 0. OrmastaOir (Bj. 
Olufsson 87). 

Luzida campestris (L.) DC. (v. vulgaris Gaud.). Samtlige 
Exemplarei' i Botanisk Haves Herbarium fra Island, bestemle til 
denne, here til L. multiflora (Ehrh.) Lej.; den maa derfor ansees 
for meget tvivlsom for Island. 

Heleocharis uniglumis Lk. S V. ViOey v. Reykjavik (!). 

Scirpus pauciflofKS Lghtf. 0. Seydisfjord (!). 

S. ccespitosus L. N. Vindhseli v. Skagastrond (Gudm. Mag- 
nusson). 

Carex aljnna Sw. N V. Kolbeinsa (Helgi Jonsson) Brekkudal 
og Lambadal i Dyrifjord (!). 

C. atrata L. N V. Kolbeinsa (Helgi Jonsson) Dyrefjord og 
Latravik (!). 

C. Bnxhaumii Wg. udgaar; Exemplaret fra Vatnsdalsfjall 
(Stefansson 89) er en androgyn Form af C. Goodenoughii Gay 
X rigida Good (= C. hyperborea Drej.). 

C. canescens L. NV. Brekkudal og Lambadal i Dyrefjord (!). 

C. capitata L. Fra N V. , hvor den ikke tidligere er funden. 
have vi den fra Lambadal i Dyrefjord (!). Desuden 0. Seydisfjord 
(!) N. Vidirholl i Holsoraifi (Th. 95), Mellem Holtastadir og Blon- 
duds (F.), Holar (F.) SV. Hvitavellir (F.). 

C. chordorrhiza Ehrh. Hidtil ikke funden i NV. (!). 

C. dioica L. N. Brekkudal og Lambadal i Dyrefjord (!). 

C. glareosa Wg. N. Melrakkasletten v. Grjotnes (!) , Horga- 
rosar (Stefansson 91). 

C. incurva Lghtf. f. argyrolepis ! Daekbladene hvide, hinde- 
agtige, med svag, bleggron Midtnerve. NV. Latravik (!). 

C. irrlgua Sm. Exemplarerne fra Hornafjardaeyjar og Volasel 
i Lon , samlede af Stefansson 94 , bore ikke herhen men til C. 
cryptocarpa G. A. Mey. f. med korte $ Ax. 

C. lagopina Wg. N. Sydi'i Pollar (Th. 96) S V. Vi()ey ved 
Reykjavik (!). 

C. Umosa L. N. iVIoaruvellir (F.) N V. Brekkudal i Dyrefjord 
(!) SV. 0vre Ende af Kjosen (F.). 

C. microglochin Wg. N V. Lambadal (!) S V. ViOey og Rey- 
kjavik (!) 0. Seydisfjord (!). 

C.panicea L. SV. Hvitarvellir (F.) Reykjavik (Bjarni Sse- 
mundsson) 0. Seydisfjord (!). 

C. rostrata With. S V. Safamyra (F.). 



343 



Agrostis rubra Wg. Ved nejagtigt Gjennemsyn af Exem- 
plarerne i Botanisk Haves Herbarium ere vi komne til Overbe- 
visning om , at intet af de der opbevarede Exemplarer fra Island 
here til denne Art, men alle maa henferes til A. canina L. 

Aira ccespitosa L. Hertil h0rer A. alpina L. , der maa be- 
tragtes som en topspirende, nordlig Form. 

Alopecuriis pratensis L. N. Holar (F.). 

Milium effusion L. I Botanisk Haves Herbarium findes et 
sterilt Exemplar samlet af Gronlund i en mork Gjov v. Myvatn, 
af Prof. Lange med Tvivl henfort til Poa trivialis. 

Nardus stricta L. NV. Brekkudal i Dyrefjord (!) Latravik 
(!) 0. SeyOisfjord (!). 

Glyceria Borreri Bab. udgaar af Islands Flora. De islandske 
Exemplarer, der findes i Botanisk Haves Herbarium, bore, med 
Undtagelse af efternjevnte fra Hvammsfjord, til den formrige G. distans 
(L.) Wg. Det samme maa sikkert vsere Tilfaeldet med den af 
Stromfelt fra Oddeyri angivne G. arctica Hook. , thi dels ere 
Planter, hjembragte fra dette Voxested af andre Botanikere, G. di- 
stans , dels er G. arctica , ialtfald saaledes som den er funden i 
Gronland , kun en noget storblomstret Form af G. distans. End- 
videre maa vi anse det for Ivivlsomt, hvorvidt G. maritima, som af 
Stromfelt angivet, skulde vaere almindelig i SkagafjorOur og Eyja- 
fjorOur, da den paa sidstnsevnte Sted ikke er bleven gjenfunden af 
senere Besogende. 

G. fiuitans (L.) R.Br. SV. Eyrarbakki (F.) Stokkseyri (Gudm. 
Magnusson 95). 

G. maritima (Huds.) Wg. SV. Hvammsfjord (Feddersen, 
under Navn af G. Borreri). 

Hierochloa horealis (Schrad.) R. & S. N V. Latravik (!). 

Poa laxa Haenke. N V. Gronnahli'Q (Steenstrup). I Botanisk 
Haves Herbarium fandtes denne paa Island sjjeldne Art sammen- 
blandet med Exemplarer af P. glauca M. Vabl fra dette Voxested. 

■\Phalaris canariensis L. N. SauOarkrokur 93 (Gudm. Mag- 
nusson). 

Sparganium minimum Fr. N. EyjafjarQararholmar (Stefansson 
91, bestemt til S. hyperboreum Laest.) SV. Akranes (Bj. Olufsson). 

Paris quadrifoUa L. N. Bjarnarflag v. Myvatn (Th. 82). 

Corallorrhiza innata R. Br. N V. Latravik (!). 

Habenaria albida (L.) R. Br. N V. Latravik (!). 

H. hyperborea (L.) R. Br. NV. Latravik (!) Lambadal i 
Dyrefjord (!). 



344 



Listera cordata (L.) R. Br. SV. Hvaleyrahraun (Gudm. 
Magnusson 91). 

Salix glauca L. v. subarctica Lundstr. Denne Mellemform 
mellem S. glauca L. og S, groenlandica (And.) Lundstr. synes 
almindelig mod N V. , thi i hele Dyrefjord forekommer den i alle 
Myrene (!), endvidere funden ved Latravik (!) og Bordeyri i Hruta- 
fjord (H. J. 90). Forevrigt afvige nogle af disse Exemplarer ikke 
fra et Exemplar fra NjarOvi'k , , samlet af Helgi Jonsson 94 og 
af Lundstrom bestemt som S. groenlandica forma. 

S. glauca L. x phyllcifolia L. NV. Heydalsa (Stefansson 93) 
Dyrefjordsbunddal (!) N. Tjarnadalur (Stefansson 91). 

S. herhacea L. x lanata L. S V. Kri'suvi'k (!) N. Melrakka- 
sletten v. Grjolnes (!) 0. Eskefjord (!). 

Betula nana L. X odorata Bechst. f. liernayia , N V. Dyre- 
fjordsbunddal, enkelte Buske (!). f. perodorata, NV. Latravik (!) 
0. Eskefjord (!). B. alpestris Fr. fra Island herer dels til B. odo- 
rata, dels til denne Bastard. 

fUrtica urens L. Vestmannaeyjar (Gisla Brynjolfsson). 

^Polygonum. Convolvulus L. S V. Reykjavik (!). 

P.Persicaria L. SV. Grafarbakki (Th. 88) Skalholt (Arni 
Thorsteinsson). Det af Steenstrup samlede ExpL, der i Grenlunds 
Islands Flora er omtalt som P. lapathifolium L., horer til P. Persi- 
caria L, ; saaledes er P. lapathifolium hidtil kun funden indsliebt i 
N. Helgavatn (Stefansson I) og Blondos (Feddersen) samt angivet 
af Stromfelt fra S. Reykir i Mosfellsveit. 

Alsine biflora (L.) Wg. SV. Akranes (Bj. Olufsson). 

Sagine subulata Terr, uden Voxested, men efter al Sand- 
synlighed fra S V. (Bjarni Saemundsson). 

Stellaria crassifoUa Ehrh. N. Melrakkasletten v. Grjotnes (!) 
ved Glera (!) NV. Thingeyri i Dyrefjord (!) SV. ViOey (!). 

fAgrostemma Githago L. Reykjavik (H. Pjetursson 93). 

Atriplex Babingtonii Woods er ikke funden paa Island; hvad 
der tidligere er henf0rt til denne Art, er A. patula L. 

A.patula L. NV. Dyrefjord ved Thingeyri (!). 

Batrachmm paiicistamineum (Tausch) v. eradicatum (Lsest.). 
Alle paa Island fundne Batrachier, der dels ere henferte til B. 
Drouetii (F. Sch.) Nym. dels til B. heterophyllum v. succulenta, hare 
til ovennsevnte nordlige Form af B. paucistamineum. 

Ranunculus glacialis L. 0. Eskefjord (!) NV. Dyrefjord, 
Sandafjffild (!). 



345 



R. pi/fftmens Wg. 0. Eskef,jord_(!) N. xMyvatn (Th.) NV. Md- 
kollsdalur (Th.). 

R. repens L. N, Kviabekkur (Th. 96) N V. Myrar i Dyrefjord (!). 

Cardamine intermedia Horn. N. Reykjaholl i Vidimyr (Th. 
96) SV. Skidastadalaug (Gudm. Magnusson 92). 

Cakile maritima Scop. v. latifolia Desf. (== v. integrifolia 
Isl. FL). Kun denne Varietet og ikke Hovedarten er funden i Island. 

■\Conringia orientalis (L.) Andrz. N. Maslifell (Stefansson 89 
under Navn af Brassica campestris L.) SV. Reykjavik (Gudm. 
Magnusson 92). 

Draba alpina L. N. Vatnahjalli, Syd f. 0fjord (Th. 96). 

D. verna L. S V. Ahnindelig i Tun paa Reykjaneshalvoen (!). 

^Erysimum rei)andum L. SauOarkrokur (Gudm. Magnusson 93). 

■fLepidium jjerfoliatuiii L. N. SauOarkrokur (Gudm. Magnus- 
son 93). 

Nasturtium paliistre DC. SV. Efri Reykh- (Th. 89). 

■fSinapis alba L. S \^ Akranes (Bj. Olufsson). 

J Sisij}nbrium Sophia L. N. Sau5arkrdkur (Gudm. Magnus- 
son 93). 

\Thlaspi arvense L. S V. Reykjavik (Gudm. Magnusson 92). 

Papacer radicatum Rottb. (Syn. P. nudicaule i de tidligere 
Lister) fl. roseo NV. Dyrefjord (!). 

Drosera rotundifolia L. N. Lambanesreykir i Fljot (Th. 96) 
SV. Giifimes (!). 

Viola cauina L. v. montana (L.) 0. Seydisfjord (!) NV. La- 
travik (!). Meget forskjelHg fra den sgedvanlig optrsedende V. canina. 

Linutn catharticmn L. 0. Hohnanes (!) V. Barkarstadir i 
Flotshli'O (Gudm. Magnusson 97). 

Callitriche verna L. Holt under Eyjafjollum (Th. 93). 

Sedum anmmm L. SV. Storolshvoll (Gudm. Magnusson 97) 
0. Holmanes (!) Ormarstadir (Bj, Olufsson). 

Saxifraga cernua L. 0. Eskefjord (!). 

S. Cotyledon L. 0. Holmanes (!), ved Spatbruddet i Eskefjord 
(!) S. Bjotnarnes (S. Eyolfsson). 

S.Hirculus L. Er sikkert sjselden i NV. (!) SV. Burfell (F.). 

S. nivalis L. v. tenuis Wg. N. ved Glera 0fjord (!) M69ru- 
vellir, BrattifjallgarOur (Stefansson 95) 0. Seydisfjord (!) Arnkels- 
gerdi (Helgi Jonsson). 

Geuin rivale L. SV. 0vre Ende af Kjosen (F.). 

Alchemilla vulgaris L. Botanisk Museums hele islandske 
Materiale af denne Artsgruppe er bleven gjennemgaaet af Alche- 



346 



mi7^a-Specialisten R. Buser i Geneve, og efter bans Bestemmelser 
forekomme felgende Arter paa Island: 

A. filicmtlis Bus. 0. Almindelig (Helgi Jonsson, !). N. 0- 
fjords 0stside (!) , Asbirgi (Stefansson) , NV. Latravik (!) . SV. 
Kri'suvi'k (!). 

— — var. denudata Bus. 0. SeySisfjord (Helgi Jonsson, 
!), N. Melrakkasletten ved Grjotnes (!). 

— — var. vestita Bus. NV. Brekkudal i Dyrefjord (!), 
S V. Kopsvatn ved Hvi'ta (Feddersen) , Brei5abolsta9ir (Feddersen), 
Krisuvik (!), Gufunes (!), ViOey (!) og ved Byen Reykjavik (!). 

A. glomeridans Bus. N. Fnjoskadalsskoven ved Hals (!), 
NV. Latravik, S V. AsolfstaOir (Helgi Pjetursson). 

A.Wichurae Bus. 0. Vallanes (Helgi Jonsson), Eskefjord (!), 
N. MoOruvellir (Stefansson), NV. Dyrefjords Bunddal (!), Kirkju- 
bolsfjasld ved Skutulsfjord (!), SV. Krisuvik (!), Gufunes (!), ViOey 
ved Reykjavik (!). 

Sanguisorha officinalis L. SV. Gufunes (!) pyrill (H. Pje- 
tursson). 

AnthylJis Vulneraria L. S V. Gunnuhver paa Reykjanes (!). 

•fErvnm Mrsutuni L. N. SauMrkrokur (Gudm. Magnusson 93). 

Lcdhijrus maritimus (L ) Big. SV. Gja (Pjetursson). 

L. fxratensis L. Vestmannaeyjar (Gisli Brynjolfsson). 

fMedicago LupuUna L. SV. Havnefjord (K. Zimsen). 

Ejjilohium montamim L. er ikke funden paa Island. Alt, 
hvad der tidligere er henfort til denne Art , lijarer til E. collinum 
Gmel , der synes at vaere temmelig almindelig. Haussknecht an- 
forer i sin Monografi E. lanceolatum Seb. & Maur. fra Island, hvilket 
sikkert beroer paa en Forvexling med E. collinum. Haussknecht 
skriver selv, at Former af disse Arter kunne vtere hinanden 
„tauschend ahnlich". Ligeledes maa den af Haussknecht anforte 
E. obscurum x palustre fra Svinedalen N. f. Hvalfjorden (Gronlund) 
vaere fejl bestemt, da E. obscurum ikke er funden paa Island. 

E. lactiflorum Hausskn. synes ikke at veere sjgelden (!). 

Myriophyllum alternifloruin DC. N Kotluvatn paa Melrakka- 
sletten (!). 

Carum Carvi L. S V. Reykjavik (Helgi Jonsson) , Kirkjubger 
(Sgemundur Eyolfsson), Vestmannaeyjar (Gisla Brynjolfsson i. 

Hydrocotyle vulgaris L. S V. Grafarbakki i Arnessyssel 
(Th. 88). 

Imperatorin Ostruthium L. bor udgaa af den islandske Flora. 
Stefansson (II) bar allerede gjort opmferksom paa, at de af ham 



347 



i Vatnsdalen fundne Planter maa vaere unge Exemplarer af Ange- 
lica silvestris. Fra det af FriOriksson angivne Voxested ViOey 
findes Exemplar i Bjern Okifssons Samling, delte Exemplar er 
imidlertid Haloscias scoticum (L.) Fr. Paa 0er i Bredebugten, 
hvorfra endelig Imperatoria Ostruthium angives, segte Helgi Jonsson 
den forgJEeves , medens ban derimod hyppig fandt Haloscias sco- 
ticum der, saa at en Forvexling med denne Plante sikkert ogsaa 
her foreligger. 

Pyrola secunda L. NV. Dyrefjords Bnnddal (!). 

Lhnosella aquatka L. SV. pormodsstaOir og GarOar v. 
Reykjavik (Gudm. Magnusson) Kleppholtsreykir i Reykholtsdal 
(Th. 91). 

Euphrasia curta Fr. Wettstein omtaler i sin Monografi denne 
Art fra flere islandske Voxesteder Vi have kun seet den fra S. 
Stedje V. Prestbakki a Si5u (Th. 93). 

E. latifolia Pursli. (omtales ikke i Wettsteins Monografi fra 
Island) synes at vaere almindelig (!). Wettstein har godkjendt en 
Del af Bestemmelserne. 

Pedicularis flammea L. N. NyrOri og SyOri PoUar (Th. 96) 
S. Strutur (Th. 90). 

Veronica scutellata L. Brekkudal og Framnaes i Dyrefjord 
(!), SV. Laugar v. Reykjavik I Gudm. Magnusson 91) BarkarstaOir i 
Flotshlic) (Gudm. Magnusson 97). 

Mi/osotis arenaria Schrad. NY. Brekkudal (!) og Myrar (!) i 
Dyrefjord. 

M. versicolor (Pers.) Sm. SV. BarkarstaQir og Markja i 
FljotshliO (Gudm. Magnusson). ' 

^Echinospermum Lapptda (L.) Lehm. N. SauOarkrokiu' 
(Gudm. Magnusson 93). 

Brunella vulgaris L. S. Eystri Skogur v. Jokulsa a Solliei- 
marsandi (Th. 93) Litla Dimon v. Markarflot (Th. 93). 

fLamium pmyurenni L. SV. Vi3ey (Th. Helgason). 

Galeopisis Tetrahit L. S. Nupar under EyjafjoUum (Th. 93). 

Gentiana Amarella L. Den paa Island fundne Form er G. 
* siibarctica Murb. 

G. campestris L. Den paa Island fundne Form er G. "islan- 
dica Murb. En Form heraf, f. Hartmanniana Baenitz fandtes i N. 
Fnjdskadalsskoven (I). 

G. serrata Gunn. N. Melrakkasletten v. Grjotnes (!) N V, 
Dyrefjord (!) Skalholtsvfk (Helgi Jonsson). SV. Husafelli i Bor- 
garfjardarsysla (Th. 90) Havnefjord (Helgi Jonsson). 



348 



G. tenella Rottb. N. ViOirholl H6ls6r»fi (Th. 95). 

Pleurogyne rotata (L.) Griseb. N. ViOirholl Holsorffifi (Th. 
95) S. Brunasandur Skaptafellssysla (Th. 93). 

Cirslum arvense (L.) Scop. SV. Havnefjord (K. Zimsen) 
Vestmannaeyjar (Gisli Brynjolfsson) , gjenfunden i Maengde ved 
Kirkegaarden af Helgi Jonsson 97. 

Gnaphaliiiin uUginosuin L. SV. HurOarbak (Helgi Jonsson). 

Taraxacum. Icevigatum (Willd.) DC. Hertil barer alt, hvad 
der paa Island er samlet under Navn af T. pakistre, samt en Del 
af T. officinale. Synes at vsere almindelig (!). 



349 



Vaar- og H^st-Exkursioner 

i Island 1897. 



Af 
Helgi Jonsson. 



1 Aaret 1897 liar jeg foretaget botaniske Undersegelser 
i Island; iiavnlig paa Snsefellsnes og Omegn har jeg iinder- 
S0gt Landvegetationen. I et senere Arbejde tsenker jeg at 
behandle dette Omraades Flora og Vegetation. Nogle lagt- 
tagelser, der ere foretagne i de andre Dele af Landet, be- 
handler jeg her for sig, da de ikke godt kimne tages med 
ved Behandlingen af Snaefellsnessets Flora og Vegetation. 

I. Vaarexkursioner. 

Jeg opholdt mig i Reykjavik fra Midten af Marts Maaned 
til Slutningen af April. Min Hovedopgave var at iindersoge 
Algevegetationen , men af og til foretog jeg Exkursioner paa 
Land i Byens nairmeste Omegn. Hvad jeg saa paa disse 
Exkursioner, vil jeg her omtale lidt nsermere, men forst vil 
jeg gjore nogle Bemeerkninger om Landet omkring Reykjavik 
og dets Vegetation. 

Reykjaviks nsermeste Omegn bestaar af grusede og 
stenede Aaser af varierende Sterrelse ; det lavere Land mellem 
Aaserne bestaar hovedsagelig af Myrstraekninger , der paa 
visse Steder afl0ses af lidt hojere liggende Grusflader (melar). 
1 og omkring Byen findes desuden dyrkede Grsesmarker (tun). 



350 

Smaas0er og Baskke findes ogsaa i dette Omraade. Naar 
man kaster Blikket paa Landskabet her, er det strax klart, 
med hvilken Slags Vegetation man har at gj0re. Aaserne og 
Grusfladerne indtages af Fjeldmarken, Lavlandet derimellem 
af Cyperacevegetationen (Myrvegetation), Tmiene af Grsesmark, 
og desuden findes i S0erne og Bsekkene Hydrofytsamfund. 
Vegetationen i og ved de varme Kilder i By ens Njerhed ind- 
tager en Sserstilling og vil derfor blive behandlet for sig. 

Snedsekkets Fordeling i Landskabet er meget ujevn. 
Som Regel kan siges, at det lavere Land oni Vinteren, om 
ikke til Stadighed, saa dog den sterste Del af Vinteren, er 
snedsekket, eller da vi her have med fugtige og paa visse 
Steder sumpede Myrstraekninger at gj0re, isdtekket. De 
h0jere liggende Partier, der indtages af Fjeldmarken, ere 
derimod, om ikke nsesten altid, saa dog som oftest snebare, 
naar midtages de mere stenede Steder, der vise sig som 
SmaaurQ-Dannelser. Skjont disses st0rre Stene vel til Stadig- 
hed rage op over Sneen. dsekker den Sne, der aflejres i Mellem- 
rummene mellem Stenene, den dervaerende Vegetation, maaske 
ikke til Stadighed , men dog som oftest i Sneperioden. Da 
jeg ankom til Reykjavik, var der endnu nogen Sne paa 
Lavlandet omkring Byen og selvfelgelig var Jordbunden frossen 
overalt. Aaserne og Grusfladerne stod for det meste snefrie; 
paa mine forste Exkursioner var jeg saaledes nsesten ude- 
lukkende henvist til Fjeldmarken, og dennes Planter ville 
derfor blive udf0rligst omtalte. Jeg behandler her under Et 
alle de Exkursioner, der blev foretagne, indtil Planterne synlig 
vare begyndte at voxe, hvilket forst maerkedes paa Exkursioner 
den 28. og 29. April. 

Suebar Fjeldmark findes her, som omtalt, paa de h0jere 
liggende grusede Steder. Dens Snebarhed er en F0lge af, at 
den er udsat for Vindene. Dens Overflade er som oftest 
fattig paa eller belt blottet for l^givende Forhojninger, 
Planterne finde saaledes ikke Skjulesteder , men maa trodse 
Stormens Magt, og hvis man indfinder sig paa et saadant 



351 

Sted i en voldsoin , bidende kold N0.-Storm, bliver man 
ikke forbauset over at se den n0gne plantefattige Flade, men 
snarere over at trseffe levende Planter paa saa udsatte 
Steder. Paa disse Steder meerker man, at Planterne heist 
fmdes, hvor der haves Antydninger af laegivende Forhejninger, 
man fristes ngesten til at sige, at de S0ge at skjule sig; men 
hvor der ingen Laegiver fmdes, mserker man, at de levende 
Skud ofte ere t«t trykte til Marken. Dette er ogsaa kjendt 
fra de arktiske Lande, og navnlig giver N. Hartz et meget 
tydeligt Billede af en snebar Fjeldmark paa Danmarks-0 i 
Gronland^), men der har Vegetationen i langt hojere Grad 
vaeret paavirket af Stormen end paa de her omtalte Steder. 
Paa de mest udsatte Steder bestod Vegetationen kun af 
meget spredtvoxende Planteindivider af Cerastium alpinum, 
Saxifraga oppositifolia, Silene acaulis o. fl., paa noget mindre 
udsatte Steder findes der, foruden de spredtvoxende Individer, 
smaa Tuer med stserkt blandet Vegetation, og paa mere be- 
gunsligede Steder trasifes pletvis taeppedannende Vegetation. 
Et typisk Exempel herpaa haves paa de saakaldte Melar i 
Byens Naerhed. Disses Vegetation er omtalt af L. Kolde- 
rup Rosen vinge-); da det ikke er min Hensigt her at 
skildre Vegetationen, vil jeg blot henvise til bans Skrift. 
Det var netop de af ham omtalte Tuer, der f0rst og fremmest 
tiltrak sig min Opmserksomhed og navnlig derved, at de vare 
synlig paavirkede af Vinden. Paa Vindsiden var Vegetations- 
daekket mange Steder 0delagt, og Vinden legede med de 
blottede Planterodder. Lignende 0del8eggelse af Tuer for- 
aarsaget ved Vindens Paavirkning har jeg iagttaget i 0st- 
Island=^). L. Kolderup Rosen vinge har iagttaget det 
samme i Syd-Gr0nland ; han saa der omtrent halvkugle- 



') N. Hartz: 0st-Gr0nlands Vegetationsforhold S. 308. Meddelelser om 

Gronland XVIII. Kbhvn. 1895. 
') L. Kolderup Rosenvinge: Fra en botanisk Rejse i Gronland. 

Bot. Tidsskr. 16. B. S. 204. 
3) H. Jonsson: Studier over 0st-lslands Vegetation. Bot. Tidsskr. 

-20. B. S. 61. 



D52 



formede Silenetuer, der vare visnede paa den Side, der 
vendte mod den herskende Vindretning *). Naar Tuen paa 
Vindsiden f0rst er draebt ved Udt0rnng, kommer Vindens 
mekaniske Virkning bagefter, den bortfjserner ferst de visnede 
Dele og tager derefter fat paa Underlaget. I langt h0jere 
Grad synes Vegetationen at veere paavirket af de voldsomme 
Storme i 0st-Gr0nland (Hartz I.e.) og paa Kola-Halv0en 
if0lge Kihlmans Beskrivelse -). 

I en aaben, meget udsat Fjeldmark trseffer man om 
Vinteren nsesten aldrig staaende Blomsterskafter og Frugt- 
stande; disse knsekkes af Stormen og fejes bort, og af de 
visnede Dele er ikke andet tilbage end de Blade, der d^kke 
de levende Dele. Netop i denne Henseende viser den sne- 
bare Fjeldmark sig at vsere forskjellig fra den snedsekkede 
om Vinteren. 

Efter disse Bemaerkninger gaar jeg over til at tale om 
de noterede Planter. 

Cerastium. alpimim. De graauldne, taetbladede Skud saa 
her ud, som jeg bar beskrevet det fra 0st-lsland^). De 
sluttede sig ikke teet til Marken. Blomster var anlagte og 
Blomsterknopperne syntes at vgere noget st0rre end de vege- 
tative Knopper. 

Cerastium imlgatum. Skuddene vare som oftest tset 
trykte til Marken, med en gron Bladdusk, aaben Knop, i 
Spidsen; de eeldre Blade ere som oftest visnede, men i deres 
HJ0rner sidder der gr0nne Skud; undertiden, isaer nederst 
paa Staenglen, fandtes gr0nne Skud i begge modsatte Blades 
Hjorner; i andre Tilfselde og isaer naermere Spidsen, kun i 
det ene Blads Hjerne, og da til modsat Side i to paa hin- 
anden folgende Bladpar, 



^) L. Kolderup Rosenvinge: Det sydligste Gronlands Vegetation. 
Meddel. om Gronland XV. S. 224. 

^) A. Osw. Kihlman: Pflanzenbiologische Studien aus russisch Lapp- 
land S. 36. Acta Societatis pro fauna et flora fennica T. VI, Nr. 3. 

^) H. Jonsson: Optegnelser fia Vaar- og Vinterexkursioner i 0st-ls- 
land. Bot. Tidsskr. 19. B. S. 285. 



353 



Armeria maritima. Sterste Delen af de ydre Blade i 
Rosetten vare visnede og tilbagebejede. I Midten vare Ro- 
settens Blade levende, og de yderste vare meget ofte rod- 
farvede. 

Silene accmlis, Arahis petrcea og Dryas odopetala vare 
fuldstsendig af samme Udseende som i 0st-lsland. (Se Bot. 
Tidsskr. 19. B. S. 285 og 287). Amhis-Roseiievne slutte sig 
ofte tset til Underlaget. Baade Silene og Arahis havde an- 
lagte Blomster. 

Saxifraxja oppositifolia. Denne ellers i Island saa al- 
mindelige Plante maatte jeg laenge soge efter. Endelig traf jeg 
den i Klipperne overfor Vido, hvor den havde det ssedvan- 
lige Vinterudseende og fuldtdannede Blomster (se Bot. Tidsskr. 
19. Bd. S. 283). 

Calluna og Empetrum omtales her, skjondt de ikke ynde 
de mest udsatte Steder; jeg traf nemlig disse Planter paa 
meget udsat Sted, og her kunde de aabenbart ikke holde 
sig. Paa Calluna'en maerkede jeg isser en tydelig Forskjel 
mellem dens Vindside og Lseside; paa Lsesiden saa den 
normal ud, medens Bladene paa Vindsiden enten vare visnede 
eller rodfarvede. Paa Klippeflader fandt jeg den sluttende 
sig tset til Underlaget; Undersiden var frisk, men paa Over- 
siden vare Bladene enten visnede eller staerkt rodfarvede. 

Hvad Klippernes Lichenvegetation angaar, vil jeg blot 
fremhseve, at den var levende overalt og holdt sig godt flere 
Steder paa meget udsatte Flader. 

Siiedsekket Fjeldmark fmdes paa mindre udsatte Flader, 
enten paa Steder, der ligge i Lae og da som oftest dsekkes 
af Sne i Vintertiden, eller ogsaa paa Steder, der synes at 
vsere noget udsatte, men hvis Overflade er saaledes formet' 
at den er oversaaet med Lsegivere, storre eller mindre Stene, 
der undertiden staa meget taet sammen. Undertiden ere 
Stenene lejrede paa den Maade, at vi have med en Til- 
nsermelse til en Ur at gjore. Foruden at disse fremragende 
Stene yde Planterne Lse overfor Stormen, ere de ogsaa et 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 23 



354 



V8e;i'n for Sneen imod Slormen , og have derved en stor 
Indflydelse paa Snedaekkets Dannelse og Vedligehoidelse. 
Mange af disse Steder vilde vsere belt snebare, bvis ikke 
Overfladen var af denne Beskaffenbed. 

I den daekkede Fjeldmark slatte de overvintrende Skud 
sig ikke taet til Underlaget. Hvis man bar en Ur for sig, 
vil man snarere fmde Skuddene strakte i Retning mod Lyset. 
I Modsaetning til den snebare Fjeldmark er det ber byppigt 
at traiffe de overvintrende Planter med staaende. visnede 
Rester af Blomsterskuddet. 

Paa Stenene var der flere Steder stor Rigdom af Li- 
cbener, der alle saa friske ud. Foruden de meget udbredte 
Lecanora- og Lecidea- Arier, vare Puder af Stereocaulon denu- 
dafAim meget byppige; nogle Steder vare Gp-ophoj-a- Aiierne 
de fremberskende, andre Steder den meget almindelige Par- 
melia saxatilis^). Indblandet mellem Licbenerne voxede flere 
Steder Mosser, mest Grimmia-Arier. De Pr0ver, jeg bar taget 
berfra, bestaa af: 

Grimmia alpicola G. beterosticba efr. 

G. apocarpa cfr, G. fascicularis ster, og 

Andrea^a petropbila ster,^) 

De, Karplanter, jeg bar noteret, ere folgende: 
A. Med levende (gronne) Blade og anlagte Blomster. 

1. Erapetrum nigrum 6. Arctostapbylos uva ursi^) 

2. Saxifraga oppositifolia -) 7. Arenaria ciliata 

3. S. csespitosa-) 8, Arabis petraea^) 

4. Cerastimn alpinum -) 9. Rumex Acetosa. 

5. Geuni rivale 

1, 2 og 6 havde fuldt dannede Blomster, der ikke havde 
andet tilbage end at udfolde sig. Arenaria ciliata bavde 
ogsaa fuldt dannede Blomster; den var vistnok en Efternoler, 
der bavde levet Vinteren over. Djen bavde ogsaa visnede 



^) Mossevne ere bestemte af C. Jensen og Lichenerne af J. S. Deich- 

mann Bianth. 
^) Fuldstaendig af samme Udseende som i 0st-lsland, cfr. Bot. Tidsskr. 

19. B. S. ^283-289. 



355 



aabnede Kapsler paa den 'foroven visnende Stasngel, ogsaa 
fandtes Knopper med unge Blomsteranlaeg , alt. paa samme 
Individ. Hos 3 og 8 var ^Eggene ikke anlagte. 

B. Med levende (gronne) Blade. 

1. Calluna vulgaris 10. Matricaria inodora 

2. Thymus Serpyllumi) 11. Luzula campestris 

3. Cerastium vulgatum ^) 12. Poa alpina f. vivipara 

4. Veronica serpyllifolia 13. Plantago rnaritima 

5. Carex rigida 14. Potentilla verna 

6. Sagina procumbens 15. Rumex Acetosella 

7. Armeria niaritinia 10. Sclaginella selaginoides 

8. Oxyria digyna 17. Draba incana') 

9. Festuca ovina (ogsaa 18. Dryas octopetala^) 

gronne Topspirer) 

Hvor Thymus voxede mere udsat, vare dens Blade rod- 
farvede, ellers gronne. Armeria var ikke saa medtaget her 
som paa de snebare Flader, Bladene vare sjaelden rodfarvede. 
Draha traf jeg ogsaa her med indrullet levende Roset af 
samme Udseende som i 0st-lsland. Dryas liavde levende 
Blade, som dog ikke havde den normale Farve, idet de vare 
mere brunlige. En nsesten udsprungen Blomst fra Efteraaret, 
en Efterneler, var fuldstaendig dod. Grtesser saa jeg ogsaa 
hist og her med levende Blade, isa^r Foa ccesia og uiira 
ccespitosa. Juncus alpinus, trifichis og triglumis saa jeg ogsaa 
med levende Blade, men ikke ret hyppigt. 

G. Uden levende Blade. 

Alchemilla alpina'^) som oftest hclt uden Blade men 
undertiden som i 0st-lsland med de visnede Blade staaende. 
Silene acaidis med anlagte Blomster. 

Paa Lerflader var Sediim villosum overalt levende, men 
havde ikke anlagte Blomster. 

Hr. Gand. mag. Bjarni Ssemundsson har overladt mig en 
Liste over de Planter, han traf levende den 9. Januar 1896 
i en snedsekket Fjeldmark i Reykjaviks Nserhed. Disse vare: 



1) Af samme Udseende som i 0st-lsland, se Bot. Tidsskr. 19. B. S. 287 
og 288. 

23* 



356 

Carex sp. Poa annua (blomstrende) 

Luzula sp. Poa csesia (blomstrende) 

Festuca sp. Rumex Acetosa 

Aira alpina Gerastium alpinum 

Cerastium vulgatuni Sagina procumbens 

Ranunculus acer Arabis petraea 

Alchemilla alpina Capsella bursa pastoris 

Potentilla maculata Thymus Serpyllum 

Armeria maritima Veronica serpyllifolia. 

Inde i Byen traf ban levende: 

Senecio vulgaris Stellaria media. 

Matricaria inodora 

Cyperacevegetationen i Myrstraekningerne havde det seed- * 
vanlige vissent brunlige Vinterpreeg. Overalt ere her de 
yngre levende Blade daekkede af de ydre visnede Blade. 
Under vegetationen (o: Mosvegetationen) var selvfolgelig over- 
alt levende og frisk af Udseende. 

Grjesvegetationen. Paa de daekkede (af Sne eller andre 
Daekker f. Ex. Godning) Graesmarker var Graesset friskgront, 
men hvor der fandtes Graesvegetation paa aabne, udaekkede 
Pladser, havde denne et vissent Praeg, idet de visnede Blade 
skjulte de yngre, levende Blade. 

Vandvegetatioueu. I Smaagrene af EUiSaar (en Laxelv 
i Byens Naerhed) fandtes en ikke ringe Vegetation. Paa en 
st0rre Straekning fandtes et Fontinaletum, der saa frisk- 
gr0nt ud ; de herfra medbragte Prever viste sig at tilhore 
Fontiiialis androgytia. Af submerse Mosser voxede her ogsaa 
Grimmia alpicola v. rivularis ; den fandtes kun paa et eneste 
Sted og i ringe Maengde. Hvor Vandet i disse Kanaler blev 
dybere og mere roligt, fandtes et Myriophylletum levende 
og i rigelig Maengde, udelukkende dannet af Myrioijhylhim 
alter niflorum. Gronalger forekom ogsaa rigeligt , de fleste 
sterile. Disse var: Zygnema sp., Spirogyra sp., Ulotlirix sp. 
og Mougeotia sp. Desuden fandt jeg her i Naerheden i et 
Vandhul en steril Vaucheria i rigelig Maengde. Diatomeer 
forekom i Maengde. 

De varme Kilder og deres Bredder. Bredderne saa saa 



357 



friskgrenne ud, at man godt kunde indbilde sig, naar man 
kun rettede Blikket mod dem, at man allerede var langt inde 
i Foraaret. Planterne havde egentlig ikke Vinterprseg, hvert 
Individ havde en storre Rigdom af gr0nne Blade, end man 
plejer at traeffe hos de overvintrende Planter i Island, og 
meget fserre visnede Blade. 

A. Fnskgi'0nne med anlagte Blomster. 

Taraxacum officinale med en fuldtdannet Kurv, der ikke 

havde andet tilbage end at aabnes. 
Ranunculus repeyis, iEggene vare endnu ikke dannede. 
Veronica serpijlli folia, ^ggene ikke dannede. 
Alchemilla vulgaris, Frugtbladene ikke synlige. 

B. Med friskgr0nne Blade. 

Leontodon autumnalis, Frostspalter udfor Nerverne. 
Plantago major Koenigia islandica 

Potentilla anserina Montia rivularis. 

Grsesarterne vare overalt her friskgronne, og Vegetationens 
Hovedmasse var netop dannet af disse ^). 

Vandvegetatiouen. Det, som strax tiltrak sig Opmserk- 
somheden her, var det udstrakte Gyanophycetum. Hvor 
Vandet var varmt, fandtes der en tset sammenhsengende 
Hinde af Blaagronalger, der daekkede Bunden belt; isser var 
dette Tilfaeldet paa en lang Straekning nedenfor de egentlige 
varme Kilder, hvor der strommede varmt Vand fra disse. 
Undertiden saa man kegleformede, ofte ret store, Udposninger 
paa denne Hinde; disse rives itn, og da kommer der et 
rundt Hul i den ellers sammenhsengende Hinde. Disse kegle- 
formede Udposninger sky Ides ikke Forhojninger i Bunden, der 
som oftest var jevn. — Hvor dette Gyanophycetum var mest 
udbredt, var Varmen i Vandets Overflade -f- 30° G. Omkring 
de egentlige varme Kilder, de Huller hvoraf det varme Vand 
kommer op, var der ogsaa et Daekke af Blaagronalger paa 
Klipperne ovenfor Vandet. Liggende paa denne Hinde viste 
Thermometret + 25 til 30° G. I indtil 45° G. saa jeg Blaa- 



^) Om Vegetationen ved Laugarne se: G. Gronlund: Karakleristik af 
Plantevjexten paa Island. Naturhist. Foren. Festskr. p. 141. 



358 



gr0nalgerne voxe, men i de HuUer, hvor V^armen steg her- 
over, var der ingen Vegetation. Af Gronalger saa jeg ikke 
andre end Draparnaldia glomerata , der voxede sparsomt 
paa Stene i Bunden. Her var Vandets Varme i Overfladen 
15—20°, men ved Bunden + 10°. 

Ovenfor de varme Kilder voxede Potamogeton gramineiis, 
dog ikke i stor Maengde. Vandets Varme var -j- 10°. 

Som allerede fremhaevet, var det f0rst paa Exkursionen 
den 28. og 29. April , at det maerkedes , at Planterne for 
Alvor vare begyndte at voxe, dog maa herfra undtages Myr- 
straekningerne, hvor Isen i Jordbunden endnu ikke var smeltet. 
Fjeldmarksplanterne vare naesten overalt begyndte at voxe; 
de nye Blade se mere friskgronne ud end de aeldre, men 
ofte vise de sig dog rodfarvede. Silene-Tnevne ere af meget 
forskjelligt Udseende, idet man kan traeffe dem i alle mulige 
Overgangsformer fra belt brune (Vinterstadiet) til belt gr0nne. 
Man traeffer byppigt, at Laesiden af Tuen er bleven gron, 
medens den anden Side endnu bar uforandret Udseende. 
Hvor der var L^e, vare Gramineerne synlig begyndt at voxe, 
medens de paa mere udsatte Steder vare af uforandret Ud- 
seende. Den f0rst udsprungne Plante, Saxifraga oppositi- 
folia, fandt jeg den 29. April ^). Efter min Erfaring er den 
den f0rst blomstrende Vaarplante i Island, bvad den ogsaa er 
i de arktiske Lande^), bvilket let forklares ved, at den bar 
fuldt dannede overvintrende Blomster, som allerede frem- 
haevet. Da den blomstrer saa tidlig, ere dens Blomster ofte 
udsatte for kolde Vinde og Frost, men dette synes ikke at 
genere dem noget videre. Paa min Rejse til Vestfjordene 
saa jeg den i Stykkesbolm tidlig om Morgenen den 6. Maj 
blomstrende overalt, medens Jorden var hvid af Rim og stiv 



1) Blomstrede i 0st-lsland i 1894 forste Gang d. 6. April, dr. Bot. Tidsskr. 

19. B. S.294. 
*) cfr. E. Warming: Biologiske Oplegnelser om gronlandske Planter 



± Bot. Tidsskr. IG. B. pag. 29. Kbh. 18SG. 



359 



af Nattefrosten. Kronbladene syntes rigtignok at vt^re noget 
medtagne, de hang slapt ned, men de fik hiirtig det normale 
Udseende, efterat Solen havde varmet deni en Stand. 

De f0rste Dage af Maj var Vegetationen udsat for en 
heftig og kold N.-Storm. Jeg kunde ikke studere Folgcrne 
heraf som enskeligt havde vseret, da jeg var helt optaget af 
Udrnstninger til Rejsen til Vestfjordene og rejste bort den 
5. Maj. — Hvad jeg har noteret, er : at Gramineer paa mere 
udsatte Steder vare medtagne, i Lae derimod uforandrede, 
Ranunculus repens var ogsaa meget medtagen, Bladene hang 
slapt ned. Rhabarberbladene i Haverne vare meget medtagne. 

II. H0stexkursioner. 

Disse Exkursioner blev foretagne ved Reykjavik den 
2. — 3. Oktober og paa Nordkysten den 5.-9. September. 
Hvad disse angaar, vil jeg fatte mig meget kort og hoved- 
sagelig lade mig n0je med at henvise til medfolgende Lister 
over de Planter, jeg traf. 

Hovedmasngden af Planterne var afblomstret, og mange 
af dem havde allerede faaet sit Vinter-Udseende. En stor 
Msengde af de visnede Plantedele, der endnu vare staaende, 
have naturligvis ikke kunnet holde sig i Efteraarsstormene. 
De blomstrende Individer vare i Regelen faa og maa nsermest 
anses for at v«re Efternelere; navnlig gjgelder dette 
Planterne ved Reykjavik (2. — 3. Okt.). At man ved denne 
Tid af sanmie Art traeffer en Raekke Individer, der ere 
blomstrende, afblomstrede, med Frugt o. s. v., er en Selvfolge. 

A. Exkursioner ved Reykjavik den 2. — 3. Oktober. 

Myrvegetationen havde allerede faaet sit Vinterudseende, 
og det niccrkvaerdigste ved den var, hvor fattig den saa ud 
til at vsere, hvor lav Plantevasxten var i det Hele taget; det 
saa nsesten ud, som om Planterne i Stedet for i Sommerens 
Lob at tiltage i Storrelse, vare gaaede tilbage. Dette faar 
sin Forklaring derved, at disse Straekninger om Sommeren 



360 



benyttes til Graesning for alle de Heste, som h0re hjemnie i 
Reykjavik, og desuden til de fremmede Heste, som komme 
dertil. I Forhold til Grsesgangenes St0rrelse er Hestemsengden 
altfor stor, og derfor se disse Myrstreekningers Vegetation saa 
ynkelig ud. 

Vandvegetationen havde det normale Udseende, og her 
kunde man nsesten ikke mserke af Planternes Udseende, at 
det var i Oktober, midtagen derved, at mange af Planterne 
vare fruktificerende. I en lille So, der strsekker sig indtil 
Byens Centrum, fandtes et Potamogetonetum (af P.fili- 
formis) udstrakt fra den ene Bred til den anden. Enkelte 
Steder havde Heleocharis palustris tilksempet sig Terreenet 
og voxode i smaa Grupper, der saa ud i Afstand som smaa 
Holme. Af Gronalger fandtes her meget lidt, dog var her 
Enteromorpha intestinalis i Maengde, 

Formedelst den rigelige Nedbor vare alle Grofter og Pytter 
fulde af Vand; i disse fandtes hist og her sterile Gronalger 
{Zygnema, Spirogyra). En Vandform af Juncus supinus 
med haarfme Blade var hyppig i de vandfyldte Grofter. 

Batracliospermum sp., som forst er funden paa Island af 
Cand. mag. C. Ostenfeld ved de varme Kilder ved Reykja- 
vik i 1896, gjenfandt jeg paa samme Sted fruktificerende. 
Den forekom i rigelig Msengde. 

Paa stgerkt godede Steder var Hormidium parieti7ium, 
den bladede Form Prasiola crispa, meget udbredt. Den 
er vistnok en af de allermest almindelige Landalger i 
Island. I 0st-lsland ^) og Vest-Island har jeg truffet den 
nsesten paa hver eneste Gaard. 



1) cfr. Bot. Tidsskr. 19. B. p. 290. 



361 

Planter, 
fundne paa Exkursioner i Reykjaviks Omegn den 2.-3. Oktob. 1897. 



Agro-stis alba L. v. stolonifera 

Aira casspitosa L 

Alchemilla alpina L 

Alchemilla vulgaris L 

Arahis petra?a L 

Armei'ia maritima Willd 

Atriplex patula L 

Capsella bursa pastoris L. . . . 

Cardaniine pratensis L 

Cerastium alpinum L 



Cerastium vulgatum L. 



L. 

L. 



Potamogeton 
Potamogeton 



Dryas octopetala L. 

Epilobium palustre 

Equisetum palustre 

Festuca ovina L 

Juncus alpinus Willd 

Juncus bufonius L 

Juncus supinus Moench 

Koenigia islandica L 

Leontodon autumnalis Fr 

Matricaria inodora L. v. plifeocephala . . 

Montia rivularis Gmel 

Poa annua L 

Polygonum aviculare L 

Polygonum viviparum L 

filiformis Balb 

gramineus L 

Ranunculus acer L 

Rumex Acetosa L 

Rumex Acetosella L 

Sagina nodosa (L.) Fenzl 

Salix herbacea L 

Sedum villcsum L 

Senecio vulgaris L 

Silene acaulis L 

Silene maritima L 

Sparganium submuticum Hartm 

Spergula arvensis L 

Stellaria crassifolia Ehrh. (enkelt Individ) 

Stellaria media (L ) With 

Taraxacum vulgare (Lam.) (enkelt Individ) 

Thalictrum alpinum L 

Thymus Serpyllum L. v. proslrata Hornem. 

Trifolium repens L 

Triglochin palustre L 




Kimlog 
1 




1 




1 


1 


• • • • 


1 


1 


1 



363 

B. Exkursioner paa Nordkysten den 5, — 9. Sept, 
(ved Kolbeinsa og Prestsbakki). 

Mit Ophold paa Nordkysten gjaldt hovedsagelig Hav- 
algerne, og jeg fik ikke megen Tid til Undersogelse af Land- 
vegetationen. Det var kun et lille Stykke af Nordkysten jeg 
saa, Strsekningen fra Kollafjordur til HriitafjorSur. Den store 
Forskjel paa den frodige Vegetation ved Bunden af Fjordene 
og den fattige paa Pynterne mellem disse var meget iojne- 
faldende. Ved Bunden af Fjordene optoges Lavlandet af 
forholdsvis frodige Enge, og f. Ex. ved Bunden af KallafjorSur 
vare Lierne bevoxede hojt op. Paa Yderlandet mellem 
Fjordene var det nsesten udelukkende en fattig Fjeldmark, 
man saa, med indblandede smaa Myrstrsekninger, hvor Vege- 
tationen ofte bestod kun af Eriophorum angustifoUum. Ogsaa 
traeffer man her paa mere gunstige Steder pletvis udbredt 
Grsesvegetation. Grsesset var tset, men meget lavt, paa sine 
Steder knap over 1 Tommes Hojde. Det traf sig undertiden 
her, at man maatte S0ge nogen Tid efter Steder, hvor Hestene 
kunde grsesse. 

De f0rste Dage af mit Ophold i disse Egne indtraf en 
heftig N.-Storm , det fros desuden neesten hver eneste Nat. 
Myrvegetationen havde allerede faaet det sgedvanlige Host- 
Udseende, dog fandtes endnu nogle Carex-Kviev fruktificerende, 
Jeg har, som efterfolgende Liste viser, noteret over 30 Arter 
blomstrende, men dog maa det siges, at Antallet af hver 
Arts blomstrende hidivider var meget ringe. Af Cerastium 
alpinum, Armeria o. fl. var en Del Individer nylig udsprungne 
eller i Fserd med at springe ud; maaske kan man ssette det 
i Forbindelse med, at Sommeren isser i disse Egne var meget 
kolig. De blomstrende Planter holdt sig godt, trods Natte- 
frosten. Hvad de noterede Arter angaar, henviser jeg for- 
ovrigt til Listen. 

Birkeskov findes ikke paa denne Straekning af Nord- 
kysten ; hvad Betula nana angaar, var Lovfaldet begyndt paa 
mere udsatte Steder. 



363 



rig 



og smukt udviklet 



Ved Prestsbakki noteredes en 
Sandstrands-Vegetation dannet af Atnplex pahda (rodfarvet), 
Halianthus peploides, Glyceria distans og Stenhammaria 
maritima. (Ordningen af Arterne angiver deres Msengdefor- 
hold. Atriplex fandtes i storst Msengde). 



Planter, 

fundne paa Exkursioner paa Nordkysten, ved Kolbeinsa og Prestsbakki 

den 5.-9. Sept. 1S97. 



Achillea Millefoliuiii L 

Agrostis alba L 

Aira c^spitosa L. var. alpiiia (L.) Bab. 

Aira tlexuosa L 

Alcheniilla alpina L 

Alchemilla vulgaris L 

Alsine verna Baiil 

Ai'abis alpina L 

Aienaria ciliata L 

Aimeria maritima Willd 

Atriplex patula L 

Bartsia alpina L 

Betula nana L 

Capsella bursa pastoris L 

Carex alpina (S\v.) Liljebl 

Carex canescens L 

Carex capillaris L 

Carex Goodenoughii Gay 

Carex pulla Good 

Carex rarifloia (Wg.) J. E. Sm 

Carex rigida Good 

Carex vaginata Tausch 

Cerastium alpinum L 

Cerastium vulgatum L 

Comarum palustre L 

Dryas octopetala L 

Empetrum nigrum L 

Eriophorum angustifolium L 

Euphrasia latifolia Pursh 

Festuca ovina L 

Festuca rubra L 

Galium silvestre L 

Galium varum L 

Gentiana serrata Gunn 

Geranium silvaticum L 

Geum rivale L 

Glyceria distans (L.j Wahlenb 



c 

r3 O 



a 



ca 



Med Frugt 



umoden. 



vivipar 
1 
1 
1 

IV 

1 
1 



vivipar 



moden. 



364 



Halianthus peploides (Fr.) 

Hieracium islandicum Lge 

Juncus triglumis L 

Koenigia island ica L 

Leontodon autumnalis L 

Luzula arcuata (Wg.) Sw 

Luzula spicata (L.) DC 

Matricaria inodora L. v. phaeocephala . 

Menyanthes trifoliata L 

Papaver radicatum Rottb 

Parnassia palustris L 

Plantago maritima L 

Poa alpina L 

Poa glauca Vahl 

Polygonum viviparum L 

Potentilla verna L 

Pyrola minor L 

Ranunculus acer L 

Rhinanthus minor L 

Rumex Acetosa L 

Salix gf^uca L 

Salix herbacea L 

Salix lanata L 

Saxifraga Hirculus L 

Saxifraga oppositifolia L 

Saxifraga nivalis L 

Scirpus cffispitosus L 

Sedum villosum L 

Silene acaulis L 

Stellai'ia media (L.) With 

Stenhammaria maritima (L.) 

Thalictrum alpinum L 

Thymus Serpyllum L. v. prostrata Horn. 

Trifolium repens L 

Trisetum subspicatum (L.) Beauv. . . . 



c ^ 
S g- 



C 
<p 

s 

o 

go 



Med Frugt 



umoden. 



vivipar 



moden. 




<v 






> 












^ 






<v 












'^ 






a 






<v 












o 






> 












o 


X, 




> 


a 




'- 


> 






a; 


. 
































o 


- 


■S 


-^ 


c 


■5 


o 










^" 


rt 


c 


0) 


CM 


^ 


tn 


o 






















O 


— " 


~ 


J3 






■■n 


























o 


o 


Q 








= 


^ 


"rt 


, 


p* 


4^ 


a.' 






•-^ 


cc 


o 


















i^ 


^ 


jj 


to 






o 








^ 


•— 


o 






an 



c« 



-t-J 



<71 








X 

y. 



n 







2^ -^ 



CD 


X, 


§ 


^ 


o 


*o 


-^ 


i^ 


■tt 




<i) 


ssr 


"^ 




a 


0) 


O) 


-^ 


^ 


s 


=;■ 










% 


0^ 


0) 


rH" 


B-i 








' — ' 


<D 


0) 


c; 


■^ 


-a 










^ 


«i-« 


--I 




(H 


(D 


O) 


M 



.— . (i;) ri 



CO iX) Lu 



X' 






'a 
2; 









w 







:« 






Oi 



Q 







Zn 



■I: 












s 

O 

fa 



c 

P3 




<D 
> 






rfl 
o 

!^ 

Oh 



O 



?IDSKRIPT. 21. BIND. 




'jGEBORG RAUNKI*lH OEl- 



MAX KLEINSORG IMPR KJO?'iV:j 



Meddelelser 

fra 

den botaniske Forening 

i Kjebenhavn. 



Exkursioner i 1896. 

Exkiii'sionen til ToUese-Egnen den 21. Juiii 1896. 

Deltagere : Assessor Henipel. Administrator Holm, FuldmpegtigJansen. 
Dr. liigerslev. Dr. Kok]eiu|) Hosenvinge, Cand. mag. Jon. Lange. Lferer 
Mathiussen. Frk. Ellen Moller og Stud. mag. 0. Paulsen. 

Da Hovedmfengden af Deltagerne om Morgenen samledes jiaa Kjo- 
benhavns Jernbanestation, havde det nylig regnet, men da Vejret saa ud 
til i vaerste Fald at l>live Bygevejr, vare kun to af de anmeldte Del- 
tagere udeblevne. Elter Ankomsten til Tollose Station Kl. 9,19 kjorte 
Selskabet, som nu talte 8 Personer, til Grontved (Sophienholrn), hvor 
man stod af Vognene. Her traf man Laerer Mathiassen, som var kommet 
fra MuUerup pr. Cycle, og vandrede. derpaa i nordostlig Retning op over 
Overdrevet. Paa nogle Bakker, som nylig vare blevne tilplantede med 
Naaletraeer, fandtes f0lgende sjeldne Planter, Cardtcus nutans, Poterium 
dictyocarpum og paa sine Steder i stor Masngde Anthemis tinctoria. Da 
disse Bakker forinden Tilplantningen bavde vaeret opdyrkede, ere de 
na3vnte Planter I'ormodentlig ])levne hidforte med fremmed Fro. Paa 
Bakkerne fandtes forovrigt af mindre almindelige Planter Ranunculus 
acer /S, pannflorus , Schenodorus erectus og Hypericum tetrapterum. I 
en lille Mose mellem Bakkerne noteredes Eriophorum alpinum, Drosera 
rotundifolia, Orchis incarnata, Comarum palustre. 

Efter kort Tids Vandring naaedes Magle 80 . der ligger smukt 
imellem Bakkerne. Langs Bredden fandtes en Vegetation af vexlende 
Sammensa'tning; ved Sydsiden bestod den isaer af Scirpus lacuster med 
indblandet Scutellaria galericulata og tengere inde Carex disticha: ved 
0stsiden var Phraqmites dominerende. Ved Sobredden voxede endvidere 
Scirpus Caricis og Alisma ranunculoides. I Vandet fandtes gr0nne 
Klumper dannede af Infusionsdyret Ophrydium versatile , hvis Farve 
.skyldes gronne Alger, levende i de enkelte Individer. Undersogelsen af 
S0ens Vegetation blev for0vrigt ikke saa grundig som 0nskeligt, da den 
afbr0des af en Tordenbyge. 

Efter at have sogt Beskyttelse for den va?rste Regn under et Tag, 
begav man sig ad to forskjellige Veje til Skovfogedboligen ved Storke- 
bakken i Brofelde Skov, hvor man nod den medbragte Frokost. Da 
Vejret bedagede sig, gik man gjennem Skoven til en af Skoven om- 
sluttet Mose, men flere stterke Regnbyger gjorde en nsermere Under- 
sogelse umulig. I Mosen fandtes 1)1. a. Montia minor og Carex Pseudo- 
cyperus og i Brofelde Skov Hordeum silvaticum og Epipactis latifolius. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind (Meddelelser). 1 



II 



Da Regnen vedblev at str0mme ned, gik man ad Overdrevet tilbage til 
Sophienholm. Paa Overdrevet, som er overordentlig smukt ved stejle 
Bakker med enkeltstaaende B0ge og lave Slaaenbuske, noteredes Spiraa 
Fil'ipendula. Ved Sophienholm fandtes i en Dam Lemna fjibha. 

Fra Sophienholm kjorte man tilbage til T0ll0se og derfra om Af- 
tenen med Jernbane til Kjobenhavn. l. Kolderup Rosenvinge. 

Exkursionen til Skagen og Omegn den 16.— 19. Juli 1896. 

Ved en Sammenkomst af Botanikere under Naturforskernwdet i 
KJ0benhavn 1892 fremkom den Tanke, at skandinaviske Botanikere 
burde samles til Fa^llesexkursioner i et eller andet af de nordiske Lande 
med en 3 — 4 Aars Mellemrum; Tanken vandt Bifald, og det blev en 
forelobig Aftale. at vor botaniske Forening skulde saette sig i Spidsen 
for en saadan Exkursion i 1895. I det ntevnte Aar blev der ogsaa 
truffet Foi'beredelser, men da den ikke vandt Tilslutning fra Nabo- 
landenes Side, blev Tm-en opsat til 1896. Der udgik da Indbydelser til 
de botaniske Foreninger i Lund , Stockholm , Upsala og Kristiania om 
Deltagelse i en Exkursion til Skagen og Omegn. 

Den 16. Juli samledes en Del af Deltagerne, danske og svenske, i 
Frederikshavn; de begav sig med Aftentoget til Skagen, hvor de blev 
niodtagne af en Del Botanikere, der i de foregaaende Dage havde veeret 
med til Professor Warmings Exkursioner i de samme Egne, som bot. 
Foren. og dens Gjsester nu skulde bes0ge. Vi begav os til Br0ndums 
Hotel, hvor der var S0rget for Logi til os alle; ved Aftensbordet med- 
delte Exkursionens Leder, Professor Warming, Planen, og der blev holdt 
Mandtal over Deltagerne. Fra Sverrig var der m0dt 8, nemlig Raad'mand 
Benckert, Ammanuensis H. Dahlstedt, Adjunkt, Dr. Krok, Professor Netzel, 
Kand. Svedelius, Stationsinspektor Soderlund med Frue, Kand. Th. Wulf ; 
fra Finland Kand. Boldt; af Foreningens indenlandske Medlemmer: 
Gand. mag. Borgesen, Stud. mag. G. Ghristensen, Froken Hannemann, 
Statskonsulent K. Hansen, Fors0gsbestyrer A. J. Hansen, Gand. pharm. J. 
Hartz, Gand. mag. Jon. Lange, Gand. pharm. Lind, Dii'ektor Nyeland, 
Stud. mag. Ove Paulsen, Gand. mag. G. Raunkioir, Gand. mag. F. K. Ravn, 
Dr. phil. Kolderup Rosenvinge, Lektor E. Rostrup, La^rer Vald. Schmidt, 
Professor Warming, Lsege Vilandt. Som Gjasster deltog endvidere: Over- 
klitfoged Dahlerup, Gand. pharm. Henriksen og Fru Lange. 

Den f0rste Dag skulde tilbringes i Skagens nwrmeste Omegn. Det 
forste Maal for vor Vandring var Plantagen, hvis smukke Opv*xt af 
Lovtraeer vi besaa under Overklitfoged Dahlerups Ledelse. Derfra gik 
Turen gjennem Klitten til det gamle Kirketaarn, hvorfra vi efter et 
kort Hvil begav os mod Vest til de store Lavninger S0. for H0jen; vi 
besaa de forskjellige Grajskulturer og Plantager her. Det var imidlertid 
blevet Middag og Solen brasndte saa .sta^rkt, at en Del af Deltagerne 
foretrak at gaa til Hojen Station for at tage hjem med Toget. De 
0vrige drog videre til Gammel Skagen, hvor man forfriskede sig ved et 
Bad i Vesterhavet; derefter gik Turen tilbage til Brondums Hotel, hvor 
Middagen ventede. Efter en liengere Siesta ovenpaa Maaltidet begav vi 
OS after paa Vej, dels til Vogns dels til Fods; vi afsogte Str;fkningerne 



Ill 



omkrinsj; Fyret, besteg dette og gik derefter ud paa Grenen. livor vi lil- 
l>ragte lajngere Tid i den smukke Aftenstund. Borgesen benyttede 
Lejligheden til at tage et Fotografi af D^ltagerne i et 0jeblik, da de 
fleste gik og ^soppede" ude paa Jyllands Spids. En Del tog tilbage til 
Skagen pi'. Baad, medens andre spadseiede endnu en Stund ad Noid- 
stranden til; man forsogte at tinde Carex incurcu, der tidligere vai' 
iagttaget her af Dr. Rosenvinge; det lykkedes dog ikke, men nogen Tid 
senere fandtes denne sjajldne Vaext i Ms-ngde i en Klitdal af Dr. Rostrup. 

Dagen efter, om Lordagen den 18., begav vi os af Sted med 
Morgentoget til Hulsig Station. Krattene ved Tornbakke Rimme blev 
f0rst studerede; derfra vandrede vi til Kannestederne i to Partier; det 
ene gik over Starholm, det andet gik nord for Rimmen; det sidste fandt 
paa en Klitslette ved at opgrave nogle andre Orkideer Rhizomer af 
(hrallorldza mnatci; det er f0r.ste Gang denne Plante er fundet i Jylland: 
niivrkelig nok fandt vi hverken blomstrende eller frugtbairende over- 
jordiske Stfengler, trods ivrig Eftersogning. Vi samledes i Kannestederne, 
hvor vi spiste Frokost. I en hr«ndende Solhede vandrede vi mod Syd 
og satte Kur.sen efter Raabjerg Mile. Over de nuegtige Sandbanker. der 
vandt vore Gjaesters store Beundring, naaede vi omsider de interessante 
Smaasoer ved Milens Fod ; der botaniseredes meget ivrigt her og de 
mange sja?ldne Vasxter, som tidligere vare sete her. blev g.jenfundne. 
Da vi samledes igjen for at nyde en Forfriskning, inden vi kjorte videre, 
fortalte en af Svenskerne , at ban havde set Bulliarcla aquatica ved 
den ene af S0erne; dette Fund vakte naturligvis stor Opsigt hos os 
danske, da denne Plante kim er iagttaget eet Sted hos os, ved Hellebaik, 
hvor den ovenikjobet synes at Viere forsvunden i de senere Aar; det 
lykkedes os imidlertid ikke at konstatere Fundet, da vedkommende ikke 
havde samlet noget af Planten (den synes ikke at vaere saa sjaelden i 
Sverige) og der ikke var Tid til at soge efter den. Senere hen i Ferien 
blev den najvnte Plante fundet ved den nordligste af Soerne kun i 
ringe Mii^ngde af Dr. Rostrup. Dr. Rosenvinge og stud. mag. M. Pedersen. 
Vi besteg de ventende Vogne. som tildels vare H0stvogne med Halm i 
Bunden, og kj0rte afsted til Aalba^-k. Undervejs steg vi af ved Raa- 
bjerg Kirke for at gjore en lille Afstikker til Raabjerg S0s nordlige Bred. 
Dagens Anstr^ngelser havde imidlertid skaffet os en fortrteffelig Appetit 
og vi gjorde da god Besked overfor den Aalbsek Kromands Middag; ved 
denne Lejhghed vare de svenske Botanikere deres danske Kollegers 
Gjwster; ved Bordet udtrykte de deres store Tilfredshed med den ud- 
ma^rkede Tur. I en amineret Stemning tog vi tilbage til Skagen med 
Aftentoget. 

Den f0lgende Dag, den 19., vare vi after tidlig oppe og tog med 
Morgentoget til Aalbaek. Vi kjorte strax afsted , under Godsejer J0rgen 
Larsens Forerskab, ad Gaardbogaard til; undervejs unders0gte vi for- 
skjellige Lokalitetei-. Derefter kjorte vi ind paa Hr. Larsens pra^gtige 
Ejendom, hvor man med stor Gja^stfrihed havde indbudt os til Frokost. 
Etter Frokosten kjorte vi til Tvfersted Plantage ; gjennem Plantagen gik 
vi en Tur til Stranden. Vi maatte snart tilbage igjen til Gaardbogaard ; 
her vandrede vi en Tid rundt paa de store Enge som ere fremkomne 

1* 



IV 



ved Udtorringen af Gaardl)o So; her Idev bl. a. fundet en liidtil ikke 
kjendt Caeoma-t'orm paa Blade og Stsengler af Cineraria palustris (Se 
S. 41). Ogsaa til Middag havde Godsejer Larsen bedt os om at vaere 
hans Gjaester, vi tilbragte nogle meget fornojelige Tinier paa den 
smukke Gaard i Selskah nied Hr. Larsen og bans elskva?rdige Familie. 
Vi maatte afsted igjen, da vi med Aftentoget skulde til Frederikshavn. 
Her samledes vi ved en Bolle Punsch, drak det sidste Afskedsbaeger og 
sagde endnu en Gang Tak til Godsejer Larsen og bans Familie for den 
Gjsestfribed, hvormed de havde modtaget botanisk Forening og dens 
Gjajster. 

Dermed var den vellykkede Tur afsluttet; Vejret havde vaeret det 
bedste; najsten intet 0jeblik havde Solen v^ret gjemt bag Skyer, Ud- 
byttet var ogsaa saerdeles godt. Om det sidste bar jeg ikke talt synderbg 
meget her. da lagttagelserne fra denne Exkursion have vaeret en Del af 
Grundlaget for de Skildringer af Skagensegnens Flora i okologisk og 
floristisk Henseende, som Professor Warming og undertegnede have 
givet her i Tidsskriftet : kun enkelte ^Hovedbegivenheder" bar jeg ment 
at burde medtage. 

I Lobet af Mandagen, den 19., spredtes Deltagerne i Exkm'sionen, 
pr. Jernbane eller pr. Dampskib. ^ ^^^^.^^ ^^^^ 

Exkiirsionen til Boserup Skov den 4. November 1896. 

Deltagere: (land. Balslev, Gand. Boldt, Cand. Didrichsen, Cand. Feil- 
berg, Exam, pharm. N.L.Hansen, Gand. J. Hartz, Lektor Johannsen, 
Gand. Ipsen, Dr. Kolderup Rosenvinge, Gand. J. Lind, Gand. A. Madsen, 
Dr. Miuidt. Gand. Ostenfeld-Hansen , Laerer Severin Petersen, Dr. V. A. 
Poulsen, Gand. Raunkiaer, Gand. F. K. Ravn, Direkt0r 0. Rostrup. 

Skj0nt Boserup Skov ikke er omfangsrig, gav den at rigt Udbytte 
af Hymenomyceter, hvad der dels var en Foige af. at Vejret i laengere 
Tid havde vaeret gunstigt for Svampevegetationen , dels af, at Skoven 
frembod Lokaliteter, som ikke almindehgt tra?ffes. Navnlig var der et 
udstrakt Krat af Hassel, El og Birk, og en bred graesklsedt Vej, som 
gjennem en Granplantage forte ned til en Eng ved Roskilde Fjord, der 
havde Interesse. 

I Krattets fugtige, snart nogne, snart graes- og moskla^dte Bund 
husedes navnlig mange selskabeligt voxende Hygrophorus-Ariev og Gla- 
variaceer. Af HygropJioras- Avier var det navnlig den anselige H. ohrus- 
seus Fr. (hidtil kun taget paa Bergo i Maribo So), som tiltrak sig Op- 
maerksomheden ved sin smukke guldgule Farve og ved at danne Hexe- 
ringe. Sammen med denne voxede ogsaa selskabelig H. psittacinus F'r. 
og H. cliloroi)]ianufi Fr., og mere enkeltvis H. conicus (Scop.) Fr. og H. 
coccinens (Schaeff.) Fr. FJndvidere en slank Form af H. nemoreus Fr. 
samt H. niveus (Scop.) Fr. Paa n0gne Steder i Krattet var der et 
yppigt Flor af Glavariaceer: Clavaria fragilis Holmskj. i forskjellige 
Farvevarieteter, C. fastigiatu L., cinered Bull, og rngosa Bull., og sammen 
med disse forekom talrigt Tricholoma album (Schaeff.) Fr. og Trich. 
irinum Fr., denne sidste af kajmpenifessig Storrelse. Mere spredte Fund 



i Krattet vare: AnniUaria cingulaia Fr. (hidlil kun faget ved KJ0ge), 
Leptonia cupula Fr. , samt Ladarius glyciosmns Fr., Lact. pyroricdns 
(Bull.) Fr. og L. cimicarim (Batsch) Fr., iler n^ppe tidligere er sikkert 
paavist i Daninark. Paa et nedfaldent Grenstykke voxede en lille Gruppe 
af den yderst sjfeldne og meget smukke Xancoria erinacea Fr.^ paa 
nedfaldne Grene 3Iarasmms raitifcilia (Bull.) Fr. samt paa visne Urte- 
stsngler Marasm. epiphyllus Fr. 

Paa den n;^vnte grjpskhedte Ve.j gjennem en Granplantage 
fandtes blandt andre Irkholomu racciiium (Pars.) Fr. . Hyyrophorus 
discoidms (Per.s.) Fr. og H. Uvido-albus Fr. var. Lucandi Gill., sora ad- 
skiller sig fra Hovedarten ved, at den liar morkere, graalig Hat og 
tydelig Lugt af Selleri. Det interegsanteste Fund paa «elve Ve.jen var 
nogle teldre Exeinplarer af Bolcfns calopus Fr. (naeppe for taget i Dan- 
mark) med naesten purpursort staerkt netaaret Fod. samt Boletus flavus 
With, en meget smuk og sjaeldent forekommende Art. Under Granerne 
voxede i Ma^ngde den lille nydelige Mficenn rosella Fr. og Myc. vulgaris 
(Pers.) Fr. . og ved Vejens Munding fandtes Russida aernginea Fr. og 
Russ. depallem Fr. selskabeligt. Paa Strandengen fandtes Here Exem- 
jilarer af den sjaeldne Leptonia soUtitialis Fr. 

Den 0vrige Del af Skoven, der naermest havde Karakter af Stor- 
skov. med aabne Gran- og Bogepartier. gav ogsaa et rigt Udbytte, af 
livilket de sjaeldnere Fund naRvnes i systematisk Orden : (Jlitocyhe anyu- 
stissima Lascb.. CI. geotropa (Bull.) Fr. : Collybia longipes (Bull.) Fr., 
JJ. platyphylla Fr., 6'. stridula Fr., Clitopilus Orcella (Bull.) Fr. ; Flam- 
nmla alnicola Fr. var. saliricola Fr. (ved Grunden at en Trtestamme 
ved Indgangen til Skoven) ; Fsathyrella impatiens Fr. ; Paiillus extenua- 
tus Cooke; Coprinus Alhertinii Karst. ; Cortinarius (Telamonia) flexipes 
Fr., Cort. (Hydrocybe) scandens Fr., Russtila rubra Fr., R. heterophylla 
Fr.. Polyporus intybaceus Fr. og Polyp, floriformis Quelet. Af dissse er 
den sidste og Puxillus extenuatus najppe for tagne i Danmark, og Col- 
lybia longipen og stridida ere hver for sig kun iagttagne en enkelt Gang. 

Sev. Petersen. 



Mindre Meddelelser. 

De i Danmark voxende ramose Sparganiiim-Arter. 

af C. s t e n f e 1 d - H a n s e n. 

I Nov.-Dec. 1896 indeholdt „Oesterreichische botanische Zeitschrift" 
en Afhandling af L. Celakovsky^) om de i Bohmen forekommende 
S/;ar^a?u'»j»-Arter med ramos Blomsterstand o: de Arter, som tidligere 
vare sammenfattede under Navnet <S'. ramosum Huds. Celakovsky op- 
forer 3 Arter for Bohmen: S. neglectiim Beeby, S. ramosum Huds. (Beeby) 
og S. microcarimm (Neum.) Celak.. samt en var. eller subsp. oocarpum 
Celak. af *S'. neglectiim. 



M L. Celakovsky: Ueber die ramosen Sparganien Bohmens. 



VI 



S. neglcctum blev 1885 udsondret af Beeby^) af den kollektive 
S. ramosuni, hvilket Navn han bibeholdt for den efter bans Mening 
mest udbredte Form. 

S. microcarpum opstillede L. M. Neuman^) i 1889 som f. micro- 
carpa under S. ramosum, (i Beeby's Forstand), og et Par Aar efter op- 
h0jede Murbeck') Formen til en Varietet. som han mente burde nojere 
iagttages, da den syntes at besidde en vis Selvstfendighed. Dette bar 
Celakovsky nu bekraeftet og bar derfor stillet den som Art sideordnet 
med de to andre. 

Varieteten eller Underarten af S. neglectum er ny og opstillet af 
Celakovsky i den ovenna^vnte Afbandling. 

De vigtigste Kjendetegn paa de 3 Arter ere opforte i dette Skenia, 
idet jeg for0vrigt henviser til Celakovsky's Afbandling, hvor udf0rligere 
Beskrivelser og Figurer Andes. 





S. neglectum. 


S. microcarpum. 


S. ramosum. 


Grand- /La^ngde 
bladenes \ Bredde 


indtil 1.5 M. 
1,5-3 Gtm. 


indtil 1,2 M. 
1—1,5 Gtm. 


indtil "2 M. 
1,5—^2 Gtm. 


Bladenes Farve 


friskgr0nne 


blaalig-oliven- 
gr0nne. 


blaagr0nne. 


Bladenes Spids 


jaevnt og langf 

afsmalnende, 

temmelig spids. 


jaevnt af- 
smalnende. 
afrundet. 


kort og pludselig 

afsmalnende, 

afrundet. 


Bladenes Kjol 


skarp og staerkt 
fremragende. 


mindre skarp og 
lidet frem- 
ragende. 


staerkt 
fremragende. 


Hovedaxen i 

Blomsterstands- 

Partiet 


kantet med flade 

Purer. bleggr0n. 

mat. 


ikke eller svagt 

kantet, gr0n, 
noget glinsende. 


• kantet og furet, 
bleggron. 


o - Standenes Axe 


forlsenget, 
staerkt sammen- 
trykt, med store 
tandede Mferker 

af ^-Stande. 


kortere. noget 

sammentrykt med 

svage Maerker 


kortere, 
sammentrykt og 
furet med store 
tandede Ma?rker. 



1) W. H. Beeby i Journ. of Botany, Vol.33, 1885, p. 26 og 193, samt 
Vol. 24, 1886, p. 142 og 377. 

2) Hartmans Handbok i Skandinaviens Flora, 12. Uppl.. Hefte 1, 1889. 
p. 111. 

') S. Murbeck: Beitr. zur Flora von Siid-Bosnien und Hercegovina, 
Lund 1891, p. 32. 



Vll 





S. negledum. 


S. microcarjmm. 


>S'. ramosum. 


o-Standenes Antal 


12-20. 


5-12. 


10-12. 


?-Blomsteines 


fra bredere Basis 


s m a 1 e , oventil 


brede. oventil 


Blosterblade 


oventil sttirkt af- 


1 i d t u d V i d e d e , 


lidt eller ikke 




smalnende og 


ragende lidt 


u d v i d e d e . 




derpaa liiedt 


frem mellem 


skjulte mellem 




u d V i d e d e . 


Frugterne, mork- 


Frugterne, brune 




ragende langt 


brune, uden 


til s r t b r u n e 




frem mellem de 


hvid Rand og 


med ganske 




inodne Frugter, 


uden Opflosning, 


smal, flosset 




lysbiune med 


3 tydelige Nerver. 


hvid Rand. 




bred li v i d 




Oftest flere end 3 




h i n d e a g t i g , 




Nerver. 




udrandet og 








flosset Rand. 








1 Midtnerve og 








iitydelige Side- 








neiver. 






Det skaeve Ar 


linie-lancetdannet, 


liniedannet. kort. 


liniedannet, langt. 




mod Basis 


1.5—2 Mm. 


mod Basis lidt 




bredere, 2—8 Mm. 




bredere. 3—4 Mm. 


Frugten 


langnfebbet, 


temmelig 


kortnaebbet. 




gulliglysl)run, 


langnfebbet. 


mork-sortliruu 




oval, uden 


brun med i den 


med i den neilre 




sammenfaldende 


nedre Del 


Del sammen- 




Frugtkjod, Halv- 


sammenfaldende 


faldende Frugt- 




delen frit frem- 


Frugtkjod. lidt 


kJ0d, den nedre 




ragende. Den 


over Halvdelen 


2/3 Del af Frugten 




V r e H a 1 V d e I 


da?kket. Den 


daekket. fast 




gaar pludselig 


0vre Del langt 


presset mod Naljo- 




over i Naebbet; 


pyramideformet, 


frugterne, pyra- 




nedre Halvdel 


gaaende jaevnt 


mideformet og 




uden eller med 


over i Naebbet; 


med skarpe 




svage, budte 


nedre Del kan- 


Kanter. af- 




Kanter. 


tet og afgraenset 


gra?nset fra den 






fra den 0vre ved 


0vre Del ved 






budte Tvfer- 


skarpe Tva^r- 






Kanter. 


kanter; denne 
kort pyramide- 
formet, plud- 
selig gaaende 
over i Naebbet. 


Stenen 


svagt kantet; ud- 


noget kantet; 


skarpkantet; naaer 




fylder hele den 

nederste Del af 

Frugten. 


naaer ikke belt 
ned. 


ikke belt neil. 



VIII 







Modne Sj^arganmm-Frugtev 
af Exemplarer fra Danniark (^/i). 

a. S . neglecfum . h. S. negle.ctnm. suhsp. 
oocarjmm. c. S. niicrocarpum. d. S. ramo- 



sum. 



(Tegnede af P. Liebmann). 



Underai'ten oocarpum 
adskiller sig fra 8. neglec- 
fum ved sine megel for- 
Isengede o-Stands Axer 
og sin Frugtform ; idet 
Frugterne, hvoraf dei' kun 
udvikles faa i liver Stand, 
ere kugleformede 
ellei' bredt fegfoi'- 
mede, deres 0vre Del 

halvkugleformet med 
langt. tydeligt afsat Neeb. 
Af disse 3 Arter vare 
lidligei'e S. ramosum og* 
S. neghctum (Hovedarten) kjendte her fra Landet. Den forste blev 
i de forskjellige Floraer betegnet som almindelig, medens den sidste 
kun var kjendt fra et Par Stader: den blev f0rst fundet af Neuman i 
den botaniske Haves danske Herbarium, hvor der ligger et Exemplar 
samlet af Liebman ved Vedba?ki). Senere fandt Gelert, at de i 
botanisk Have voxende Exemplarer h0rte herhen. 

Da Celakovsky's Afhandling udkom, unders0gte jeg en Del Mate- 
liale her fra Landet, som jeg i Efteraaret dels havde skaffet mig gjennem 
andre. dels selv samlet, og kom til det Resultat, at alle 3 Arter oe des- 
uden Underarten fandtes her. For storre Sikkerheds Skyld sendte jeg 
Materialet til Celakovsky, der var saa venlig at gjennemse det. Imidlertid 
var Materialet, som jeg havde, ikke sa^rligt stort, og botanisk Haves 
Heiliarium indeholdt kun faa Exemplarer, som vare sikkert bestemme- 
lige, da dertil kraeves modne Frugter; derfor kan jeg endnu ikke sige 
noget om, hvor udliiedt hver Art er, men opfordrer dem, det kan 
interessere, til at unders0ge Arterne i denne Sommer. 

At der kan fmdes Bastarder mellem Arterne, bar jeg kunnet kon- 
statere for S. ^nicrocarpum's og ramosum's Vedkommende, idet jeg i en 
Gr0ft, hvis 0vre Del var bevoxet med S. ramosum og den nedre med 
8. microcarpum, paa den Stra^kning, hvor de to Bevoxninger st0dte 
sammen, fandt nogle Individer med intermedia^re Karakterer og slet 
Frugtstetning. 

De danske Voxesteder, hvorfra jeg liar unders0gt Exemplarer, ere 
folgende : 

8parganium neglecfum Beehy^). Sj. Vedbfek (Liebman ; hot. Haves 
Herl).). den botaniske Have (Gelert, 1889; Forf., 1896), Grondalsaaen 
ved Kj0benhavn (V. Reinhardt, 1881. hot. Haves Herb.), Ordrup Mose 



') S. Riitzou: En for Danmark ny Plante (Medd. fra liot. For. i Khii. 
Bd.!2. 1889. p. 111). 

^) I Slesvig fundet af K. Friderichsen ved Haderslev (Grorup S0, 1889 
og ved Aarosund-Landevej, 1890; bot. Haves Herb.). 



IX 

(Foif., 18%), Rodebi'o i Dyrehaven (Foif., 189(J). Loll and (Moller- 
Holst. 1S4(); bot. Haves Herl).|. Jyll. Dronningboi'g ved Randers (R. 
Sand. ISW). 

subsp. oocarpum Celak. Jyll. Bygholm Molledam ved Horsens 
(E. Viinsted, 1890), Ribe (E. Boggild, 1889; Herb. Gelert), Groft 0st for 
Varde (C. Raunki^r. 1889) 

S. mirrorarpmii (Neum.) Celak. SJ. Torvegrav ved Filipsdal pr. 
Slagelse (Forf., 1895). niellem Bringe og Kirkevaerlose, niellem Fredeiiks- 
holm og Flaskekroen'). og Vintappergaarden ved Lyngby (Gelert. 1889: 
bot. Haves Herb.), Mose i Ruderhegn (Forf., 1896), Bidstrup Mose ved 
Roskilde (Forf.. 189fi) , Abberup ved Helpingor (O. Gelert. 1890). An- 
holt (J. P. Jacob-sen. 1870; bot. Have.s Herb.). Jyll. Melleni N. Sundby 
og Hvorup (F. K0lpin Ravn, 1891), Gug syd for Aalborg (F. Kolpln Ravn, 
1891), Ladegaardsaaen ved Randers (R. Sand, 189()). 

S. niicrocarpHwXramostDn. Sj. Mellem de forniodede Forfeldre 
i Bidstrup Mose ved Roskilde {Fort.. 1890). 

.S'. ramosum Huds. (Beeby). Sj. Bidstrup Mose (Forf., 1896). Kal- 
lundborg Omegn (Th. Friedrichsen . 1896). Jyll. Dronningborg ved 
Randers (R. Sand. 1896* Byghohn Molledam ved Horsens (E. Viinsted. 
189C)). Groft ved Varde (C. Raunki;T;r, 1889). 
Februar 1897. 

Er Polygala .Neutriim? 

Min h0jt ferede Ven, Overla^rer Strom bar i „Botanisk Tidssknff 
iXX i)ag. LII) nedlagt en Protest imod at betragte Planteslsgten Poly- 
gala som Neutrum. istedetfor som hidtil at give dens Arter feminin 
Endelse. 

Naar ban i sin Artikel henholder sig udelukkende til mig som 
ansvarlig for den paagjteldende .Endring. maa jeg for saa vidt finde mig 
i at udpeges .som skyldig. som jeg i den danske botaniske Literatur 
maaske nok er den forste, der bar bragt Xeutraliseringen af M«lkurtens 
latinske Navn i Forslag, men da en og anden, som mangier de fornodne 
Forkundskaber, kunde antage mig for den oprindelige Ophavsmand til 
den Opfattelse, at Navne, der ende med det gra'ske yaXa (der som be- 
kjendt er Neutrum) ikke som tidligere antaget ere feminine, maa jeg op- 
lyse, at den forste Begyndelse til denne ^Endring maa fores tilbage til 
Per so on. idet ban (ligesom senere Fries) bar behandlet det analoge 
Sl*gtnavn Lycogala som Neutrum, og at senere en tilsvarende ^-Endring 
af Kjonnet hos Polygala er foreslaaet og udforlig motiveret af Fransk- 
manden St. Lag er. 

Ved forskjellige Lejligbeder. f. Ex. paa M0der i den botaniske For- 
ening, og i Anmeldelsen af Areschougs ,Skanes Flora"' (Meddelelser 
fra „den bot. Forening i Kbbavn- Nr. 4 pag. 87) bar jeg benledet Op- 



') Disse to Lokaliteter ere opforte i J-. Lange: Rettelser og Tilfojelser 
' til Haandbog i den danske Flora. Fjerde Udgave, 1897 som hen- 
h0rende til S. neglectum. 



X 



maerksoiaheden paa den sidst ntevnte Forfatter, som i et Par Skrifter ') 
paa en aandrig og om grundigt Kjendskab til Plinius og de af ham be- 
nyttede graeske Forfattere vidnende Maade. men med skarp og skaansel- 
l0s Kritik har ki'tevet Fjernelsen af en Masngde fra Foitiden arvede 
Inkonsekvenser og tildels Urimeligheder i den gsngse Nomenklatur, idet 
han beklager. at den botaniske Kongres i Paris 1867. da den gav Regler 
for Nomenklaturen , ikke ryddede grundigere op i det Chaos af Synder 
imod sund Sans, der have faaet Lov at brede sig upaatalt i lange Tider. 

Det er dog neppe rimeligt, at den radikale OmvEeltning i Navnene, 
paa Grundlag af en strtengt gjennemfort Konsekvens. som St. L. kra?ver. 
vil bUve bragt i Udforelse i hele sin Udstrajkning, Hge saa hdt som den 
senere af 0. Kuntze i modsat Retning (paa Grundlag af det absolute 
Prioritetsprincip) foreslaaede Reform. Imidlertid, ligesom der af begge 
disse Forfattere er givet Stodet til Eftertanke over Skavanker ved den 
bidtil almindelig fulgte Nomenklatur, saaledes kan der, hvad sserlig 
St. Lager angaar, onskes en og anden jEndring af aabenbare Modsigelser, 
der uden storre Vanskelighed lade sig fjerne. Som Exempler paa saa- 
danne kan naevnes: 

Man bor ikke skrive Lotus corniculatus og Mehlotus allia 

- ikke jEgilops ovata og Echinops strigosus 

- ikke Scorpiurus subvillosa og Myosurus minimus 
SlfBgtnavnene Orchis, Stachys og Grjesslajgten Nardus b0r have 

masc. Artnavne. 

Et af 2 graeske Radikaler sammensat Ord, af hvilke Slutningsordet 
er et uforandret gr.npsk Ord, bor i Kjon rette sig efter dette (f. Ex. Onosma. 
Hehosperma o. fl.). Under denne Regel indbefatter St. L. som mig 
synes med Rette Polygala^). Hertil kan fojes, at man ikke. som ofte 
sees, b0r skrive i Fla?ng Elodes og Helodes, Eleocharis og Helosciadium. 
Rigtigere og mere konsekvent bor det vel hedde: Heleocharis og Heleo- 
sciadium. 

St. Lager paaviser ved talrige og maerkelige Gitater af Plinius den 
, Overtladiskhed og Upaalidelighed , hvormed han i sin hist. nat. har be- 
nyttet de a?ldre graeske Forfattere, og frakjender ham den ham alminde- 
lig tillagte Vffirdighed som Autoritet i botani.sk-filologiske SporgsmaaP). 

Jeg skal her give et kort Referat af de Grunde. stattede fornemhg 
paa Gitater af Phnii Hist. nat.. hvormed St. L. haevder Rigtigheden af 
sin Kritik. navnlig med Hensyn til Polygala-Sporgsmaalet. 



^) Reforme de la nomenclature botanique 1880 og ^Nouvelles remarques 
sur la nomenclature hot." 1881. 

') I Mods^tning til Overla^rer S. . som erkl*rer Polygala for et ikke 
grsesk Ord. vilde jeg snarere va:'re tilbo.jelig til at anse det for mere 
gra?sk end den af gr<i?ske Foifatlere brugte Form. Polygalon fordi 
den sidste Halvdel af Ordet (yaAa) er uforandret som i Grfesk. 
■ ^j Som karakteristiske Exempler paa Fejltagelser hos P. anf0rer St. L.. 
at han forvexler -natro-y (Log) med -paaio'> (en Labiat) og som 
F0lge heraf forener Stachys med en Logart, fra hvilken den ad- 
skilier sig ved flere og laengere Blade og en behagelig (ikke skarp) 
Lugt. at han sammenlilander Crataegus med Grata-gonon (Gera- 
tocephalusj. 



XI 



1. Det er jaevnlig Tilfeldel, at Plinius bruger Ordet ^herba" efter 
et Navn af inasc. eller neutr. og derefter feminine Adjektiver styrede 
af herba, f. Ex.: 

Herba Tragus, quam aliqui Scoipion vocant. (XXVII, 10(3). 
Chamfecyparis.sos herba, quae ex vino pota etc. (XXIV, 86). 

2. Paa den anden Side Andes ogsaa talrige Steder. hvor Ordet 
herba er udeladt, men 0jensynlig imderforstaaet, f. Ex. : 

Chamaecissos spicata est Tritici modo foliosa. (XXIV, S4j. 
Pseudobunion ... laudatissima in Greta. (XXIV, 96). 
Invenit Teucer Teucrion. quam ((uidam Hemionion vocant. 
(XXV, 20). 

3. Endelig maa det ikke (oiglemmes, at P. selv giver en Haands- 
raekning til at fastslaa Polygalas Kjon. idet han (XXVIII, cap. 36) skriver: 

„Oxygala ... utilissimum stomacho." ^) 

Det maa meget anbefales deiu. der na?re Tvivl om Polygalas KJ0n, 
at gjore .sig bekjendt med det paagjfeldende Afsnit i St. L.'s interessante 
Skrift (pag. 38— 51). Tvisten om Kjon vilde ha?ves ved at gaa tilbage 
til det aeldre graeske Polygalon, livad der dog naeppe vilde blive alminde- 
lig bifaldet. For saa vidt Navnet Polygala bevares. kan jeg ikke gaa 
med til at lade Arterne beholde $-Endelser, idet jeg stotter mig til 
St. L.'s for mig meget overbevisende Grunde. 

Linne bar — i det mind.ste i Regelen — behandlet alle botaniske 
Slaegtsnavne med a som $, men efterhaanden ere alle de Navne paa a. 
der skyldes en Sammensastning af 2 gra-ske Ord. bvoraf det sidste er 
neutrum, af Forfatterne bleven forsynede med Neutrums-Artsnavn 
(Onosma, Diosma, Onobroma, Phyteuma, Heliosperma, Myrionema o. s.v.), 
hvad der efter sproglige Regler ogsaa er korrekt. At vende tilbage til 
Linnes Kegel vilde volde megen Besvsr, men sker dette ikke. boi; efter 
min Mening de uievnte Sla?gters Tal foroges med Polygala. 

Naturligvis burde jeg i min Haandbog have vteret saa forsigtig at 
forudsa?tte Muligheden af en anden Mening, men skjont noget betynget af 
det Ansvar at have forledet mine Landsma^nd til at folge den anviste 
Vej trostes jeg dog til Dels ved , at den i Fjor udkomne 3die Del af 
Flore de France (Rouy et Foucaud) har den samme Betragtning af 
Polygala som neutrum, hvad der ojensynlig ikke kan bidrore fra min. 
Forfatterne sikkert aldeles ubekjendte. Haandbog, men maa skyldes 
enten deres egen Undersogelse af Spoi'gsmaalet eller St. L.'s Autoritet. 

J oh. Lange. 

Ved den almindelige Havebrugs-rdstilling i Hamburg i 1897 vil 

der blive indrettet en vi denskabelig Af deling, omfattende Plante- 
sygdomme, for Plantekulturer nyttige Dyr og Planter, Misdannelser. 



^) Dette Gitat har for mig megen Vaegt, thi skjont Oxygala ikke er et 
Plantenavu, men naermest hvad vi kalde Tyknitelk. kan der dog 
nfeppe vfere Tvivl om. at de samme Regler. som gjwlde for dettes 
Kjon, ogsaa maa gjfelde for Polygala: Mon ikke den af P. foretagne 
Forandring af Polygalon til Polygala skulde hidrore fra en Erindring 
om Oxvgalay 



XII 



G0dningsfors0g, KulUu'planternes vilde Stamformei', levende exotiske 
Nytteplanter. Samlinger af Planter og Plantedele ordnede efter mor- 
tblogiske og biologiske Synspunkter, videnskabelige Best0vningsfors0g, 
gartneriske Undervisningsmidler. 

Ved den internationale Udstilliiig i Briixelles i 1897 vil der lige- 
ledes findes en videnskabelig Sektion, soni igjen er delt i 7 Klasser, 
hvoraf en omfatter Biologi. Den belgiske Regjering bar nd.sat en Rfekke 
Pi'isopgaver indenfor hver af Sektioneine. 

Den botaniske Undersegelse af Faereerne agtes fortsat og afsluttet 
i 1897, med Under8t0ttelse af Kultusmini.steriet. Botanisk Rejsefond og 
Botanisk Forening, af (land. mag. Ostenfeld-Hansen og Gand. pharm. 
J. Hartz. 

Gand. mag. H. Jonsson rejste i Slutningen af Februar til Island for 
at foretage botaniske Studier der og senere fortssette dem paa F^roerne. 

Gand. pharm. 0. Geleit rejste i Slutningen af Marts til de kanariske 
0er, hvor ban agter at blive nogle Maaneder for at styrke sit Helbred 
og foretage botaniske Indsamlinger. 

Gand. mag. G. Kruuse afrejste den !2. Maj med Briggen Peru til 
Gr0nland som botanisk Deltager i en af Gronlandskommissionen udsendt 
Expedition til Egnen mellem Godbavn og Holstensborg. 

Ferdinand v. Miiller, ffidt i Rostock 30. Juni 18^25 (Moderen 
dansk;, kom efter Fora^ldrenes D0d, 7 Aar gammel. til Bedstefora;ldrene 
i Nordslesvig, hvor ban opdroges; studerede i KieP), tog Doktorgraden 
her 1847 og rejste derpaa s. A. til Australien, fordi han havde be- 
gyndende Brystsyge. Blev senere Direkt0r for den botaniske Have i 
Melbourne. Praesident for det geografiske Selskab i Australien, m. m. 
Najrmere tindes i ^Gartenflora" Bd. 44, 1895, og Bd. 45, 1896. Han d0de 
(ugift) i I^elbourne 9. Oktober 189(5. 

Den Schibbyeske Prseniie for et botanisk Arbejde tildeltes i 1896 
af Bestyrelsen for den naturhistoriske Forening Gand. pharm. O. Gelert 
for bans Af handling „Studier over Slsgten Batrachium" (Botan. Tid.s.skr. 
Bd. 19) og Stud. hiag. H. Jonsson for bans Afhandlinger „Studier over 
0.st-lslands Vegetation" og „Bidrag til 0st-lslands Flora" (Bot. Tidsskr. 
Bd. "20) til lige Deling mellem dem. 

Magisterkonferents i Naturhistorie med Botanik som Hovedfag 
absolveredes i December 1896 af Helgi Jonsson, og i Maj 1897 af 
G.. O s t e n f e 1 d - H a n s e n. 

Den botaniske Forenings Reservefond 

er i Lobet af Aaret 1896 voxel fra 187 Kr. 70 Ore til -lo'I Kr. 13 Ore, 
idet den egentlige Indt^gt bar vsevel 64 Kr. 42 Ore. Heraf er 15 Kr. 

1) Hans forste botaniske Arbejder dreje sig om Sonderjvllands Flora 
(se Langes Haandbog). 



XllI 



indkoinmet i aarlige Bidi-ag. inedens Storstedelen er indkommet ved 
Auktion i Botan. Forening over B0ger og Hevbarier sk»nkede til 
Reservefonden af foi'skj. Medleininer. Sserlig maa fremhseves en stoi're 
Samliiig Svampe ska:>nkede af Dr. E. Rostrup. I Begyndelsen af 1S*)7 
have Medlemmer tegnet sig for aarlige Bidrag til et samlet Belob af 
26 Kr. Cand. mag. F. Borgesen har skfenket 2 Fotografler fra Skagen.« 
Exkursionen, som saelges til Fordel for Reservefonden ii 75 0re. An- 
meldelse af Bidrag. aarlige eller en Gang for alle. niodtages af Kassereren, 
Dr. L. Kolderup Rosenvinge. 

Den botaniske Rejsefdud. 

Kapitalen har i 18'.)G naaet den Minimumsgrsense , der er fastsat 
som Betingelse for, at alle Renterne aarlig maa anvendes til Rejser, 
nemlig 6(HX) Kr. Der vil i 1W)7 Mive anvendt i^-rio Kr. til den botaniske 
Undersogelse af Fferoerne. 



Ordinal' Greneralforsamliiig* den 13. Febr. 1897. 

Tilstede: Boldt. Boysen. C. Christensen, Dalskov. Didrichsen. Fried- 
richsen, X. Hartz. Hempel, Johannsen. Kiajrskou , Kruuse, Jul. Lassen. 
Mentz. Michelsen, Mortensen. Ostenfeld-Hansen, M. Pedersen. V. A.Poulsen. 
Raunkifer. Ravn. Rosenvinge. E. Rostrup, Riitzou, Warming. 

Til Dirigent valgtes Lektor W. Johannsen. 

1. Formanden aflagde Beretning om Foreningens Virk.somhed i 
189(3. — Af Tidsskriftet var udgivet 20. Binds 2. og 3. (sidste) Hefte. — 
Der var af holdt 8 Moder med lOForedrag af lOTalere og 3 Exkursioner 
(SeS. I— V). — I Plantebytningen, som omfattede 1527.5 Exemplarer. 
havde 47 Medlemmer, hvoraf 20 udenlandske, deltagel. — Skriftbytning 
var foregaaet med 54 Selskaber, Institutioner og Tidsskrifter : 2 Bytte- 
forbindelser vare nye. nemhg med „ Minnesota botanical studies" og det 
naturhistoriske Selskab i Reykjavik. Endvidere vare Skrifter sendte 
som Gaver fra Prof. Agardh, G. B. de Toni, R. Galloway, J. Hervier, A. 
le Jobs , Ferd. von Mueller, P. Olsson, N. Pierce, E. Smith, J. Urban. — 
Medlemsantahet var ved Aarets Slutning 293 (5 iEresmedlemmer, 114 
indenbys, 78 udenbys, 46 udenlandske og 50 korresponderendej. Af de 
i Aarets Lob afdode Medlemmer naevnedes "feferlig Grev Moltke, N0rager. 
Kammerherre Oppen-Schilden, Haseldorf og Baron Ferd. von Mueller. 
Melbourne. 

2. Kassereren frenilagde det reviderede Regnskab for 1896 (se 
omstaaende), hvilket godkjendtes. 

Samme forelagde derpaa Budgettet for 1897, paa hvilket der var 
opfort 100 Kr. som Bidrag til en Exkursion til FaMoerne samt 90 Kr. 
som Tilskud til „ Botaniske Litteraturhlade". Denne sidste Post freni- 
kaldte nogen Diskussion, under hvilken det foresloges, at denne Udgift 
skulde bortfalde. Diskussionen endte med, at Forsamlingen vedtog at 



XIV 



s 
s 






c-i 



P 



CO 





•H 




Bs" 


"3 


•51 


^ 


i-S 






W 


» 


P 


» 


w 


«^ 








o 










-^ 


r#] 




fft 




!^ 





33 


X 


7^ 






u 


7> 


u 










/I 










/) 






-J 


a 


■[> 






-5 


Zj 


:^ 






■D 


"1 

2 


•D 

5' 








eta 












> 










?r 










r-*- 










< 










P 












X 


-.1 






« 


1^ 


^ 


ic 


— • 




-J 


<l 




ji 




o 


y) 




■S 


Q 


o 


ji a 




^ 










7^ 




















* 




















■N . 










-► 










' 










XI 




















U 










3 










— « 










~ 










-1 

3 
D 

J3 


^ 








in 

in 








lC 


< 

?3 








J 








r 


y 






























«^ 






























?r 










n 






















• 


00 






Vl 


*T* 


►f»- 






»t^ 




^:i 






■^i 




s 






o 


® 



02 

P 






P 
P 



00 

■<1 



ft JO 






w 



o 
3 

o 
B 
o 






B 



CD 



P 

B 



B 



B 



r' 53 CAJ H § t; 

c 5 pj 

3 3 03 n^ ?r ^ 

re ^ Q p o £- 

(Ho - ^^ ■ -- 



^ 3 g" 



S -: 



p- fC ^"^ 



2 



!13 



00 
CO 

C3 






CO 
CD 



W 00 l^ 

^- CO O O l£< 
~.' bS CD o *» — 



CO 
CO 



CO 00 00 
1^ en O' = 



CO l-S 



Q 



tf H > 

o p =i. 
a. 5. 



M g! "O H 

r; 2 '^ ^ 
s 



W 



X 






-s 

CO 



a. 
aq 



o 

OS 

0?* 



o 
■< 

W 

o 

» 

3. 

o 

* 

Si 






IS' 



CD 

© 

cf5" 



1^ 



OS 



CO 



■CO 



i-k00H-oo^j*»c;' 

CO -O C O *» tS CX) C2 



CO 
CO 



CO o 



•o cri CJ' CO 



:z. ® 



XV 



optbrdre Bestyrelsen til saavidt nuili|,'t at formindske Tilskudet til 
Litteraturbladene. Derefter vedtoges Budgettet. 

3. Exkursioner i 1897. a) Juni-Exkui'sion. Bestyrelsen foreslog 
en 1-Dags Exkursion til Egnen ved Dronninggaar.d : at' forskjellige Med- 
lemmer foi'esloges derefter '■] andie Exkiusioner. henholdsvis til Tis- 
vilde. Nsestved og Soro. paa 1 eller 2 Dage. Samtlige Forslag tor- 
kastedes imidlertid. hvorefter Foisamlingen opfoidrede Bestyrelsen til 
selv at ])estemme en Exkursion. Bestyrelsen har da senere fastsat 
denne til en "i-Dages Tur til Skovene ved Borup og AUindelille. 1j) Be- 
styrelsens Forslag om en 3-Dages E.xkursion i Midten af Juli til Han- 
herrederne, hvortil Lasrer P. Petersen i Tandrup pr. Fjerritslev havde 
tijsagt sin Bistand. vedtoges. 

4. Diskussion om Foreningens Puhlikationer samt om eventuel 
Forh0jelse af Kontingentel m. m. indlededes af Dr. K older up Rosen- 
vinge. Anledningen til, at dette Punkt var sat paa Dagsordenen, var 
det ret betydelige Undeiskud, som ,Botaniske Litteraturblade" havde 
givet i det forlobne Aar (87 Kr. 4U Drei. Bestyrelsen onskede at erfare, 
om der blandt Medlemmerne var Stemning for fremdeles at udgive 
dette Tidsskrift. Hvis der ikke var Interesse for det. hvad det ringe 
Antal Abonnenter tydede paa. vilde det vsre rigtigst at lade det gaa 
ind. Paa den anden Side var der vistnok dem. der onskede, at det ud- 
deltes gratis til alle Medlemmer, men det havde Foreningen ikke Raad 
til, det vilde komme til at gaa ud over Tidsskriftet, hvis Udgivelse efter 
Tal.s Mening var Foreningens vigtigste Opgave. Det kunde ialtfald kim 
ske, naar der sanitidig skaffedes Foreningen en storre Indta?gt. Denne 
kunde f. Ex. tilvejebringes ved Forhojelse af Medlemsbidraget; men 
denne Vej vilde man jo nodigt gaa; den vilde sikkert ogsaa medfore 
mange Udmeldelser. Forovrigt maatte Foreningens Kontingent siges at 
vfere lavt i Sammenligning med andre lignende Foreningers og i For- 
hold til, hvad Foreningen ydede sine Medlemmer. (Saaledes var Bog- 
ladeprisen for Foreningens Puhlikationer i de senere Aar h0.jere end 
Aarsbidraget). Hvorvidt man kunde faa mere Tilskud til Foreningen 
udefra, var meget tvivlsomt. Endelig pegede Tal. paa en Udvej til at 
forbedre Foreningens Status , nemlig ved at formindske Udgiften til 
Plantebytningen. Denne koster Foreningen over 500 Kr. om Aaret, 
hvilket er over 10 Kr. om Aaret for hvert af de henved 50 Medlemmer, 
som deltage i den. Dette var en altfor dyr Forretning for Foreningen, 
.saa meget mere som lignende Forretninger i Udlandet okonomisk kunde 
bsere sig selv. Efter Tal.s Mening burde Plantebytningen enten belt 
udskilles fra Foreningen eller ordnes saaledes, at den ikke blev For- 
eningen en 0konomisk Byrde. Opgaves Plantebytningen som Forenings- 
sag, vilde der opnaas en betydelig Besparelse, selv om der i den 
Anledning vilde udmelde sig en Del Medlemmer. 

I den paafolgende Diskussion deltog Professor Jul. Lassen, Museums- 
inspektor Kia?rskou, Gartner Friedrichsen, Stud. mag. Ostenfeld-Hansen. 
Docent S. Riitzou, Dr. E. Rostrup, Prof. Warming. Gand. mag. F. K. Ravn 
samt Indlederen. For Kontingentforh0Jelse var der ikke Stemning. 
Ligeledes udtaltes det fra forskjellige Sider, at Plantebytningen ikke 



XVI 



buide skilles ud fra Foreningen. medens man vel eikjendte, at den 
burde ordues paa en foi- Foreningen mere ©konomisk Maade. An- 
gaaende Litteraturbladene vare flere af Talerne af den Mening, at For- 
eningen burde ophore med at udgive dem. saafremt de ikke fandt 
mere Tilslutning. 

5. Bestyrelsesvalg. Da Naestformanden . Prof. Warming , der fra- 
traadte efter Tour, ikke 0nskede at gjenvfelges, for at en yngre Botaniker 
kunde blive valgt ind i Bestyrelsen, valgtes i bans Sted Di-. L. Kolderup 
Rosenvinge til Na?stformand. Til Medlemmei- af Bestyrelsen gjenvalgtes 
derefter Gand. mag. Raunkia^r og Gartner Friedricbsen og valgtes Stud, 
mag. G. Ostenfeld-Hansen. Bestyrelsen liar saaledes for 1897 folgende 
Sammensaetning: Lektor, Dr. E. Rostrup, Formand; Dr. L. Kolderu]) 
Rosenvinge, Najstformand : Gartner Th. Friedricbsen, Kasserer: 
Gand. mag. G. Ostenfeld-Hansen; Dr. V. A. Poulsen. Sekreta^r: 
Gand. mag. G. Raunkifer, Arkivar. 

6. Til Revisorer gjenvalgtes Professor G. Gronlund og Etatsraad 
Piper. 



Forening'snieder i 1896. 

Medet den 28. November 1896. 

Tilstede : Edni. Andersen, Boldt, Boysen, Borgesen. G. Ghristensen. 
Didricbsen, Elberling, Friedricbsen, Gelert, Frk. E. Hallas. N. Hansen, N. 
Hartz, Jobannsen. Kia?rskou, Kolderup Rosenvinge. Letb, Madsen. 
Mortensen, 0. Paulsen, V. A Poulsen, Raunkiaer, F. K. Ravn, E. Rostrup, 
0. Rostrup, Sarauw. 

Lektor. Dr. E. Rostrii|) gav nogle mykologiske Meddelelser 
(Trykt S. 37-52). 

Jledet den 19. December 1896. 

Tilstede: Boldt, Boysen, G. Gbristensen, Dalskov, Didricbsen, Elber- 
ling. Friedricbsen. Gelert. J Hartz. N. Hartz, Kia?r.skou, Jonatb. Lange, 
H. Lassen. Madsen, Mentz. H. Mortensen, Ostenfeld-Hansen. Ottesen, 0. 
Paulsen, M. Pedersen. 0. G. Petersen. V. A. Poulsen, F. K. Ravn, J. Ravn, 
Raunkiaer, E. Rostrup , 0. Rcstrup, Sarauw, Warming, endvidere som 
Gjfester Professor N. V. Ussing, Oberst le Maire, Dr. V. Pingel, Dr. K. J. V. 
Steenstrup . Dr. Gronwall og Kommunelasrer Rosenkia^r samt fra Natur- 
bi.st. Forening Gand. mag. Wesenberg-Lund. 

Gand. mag. N. Hartz meddelte Bidrag til Danmaiks fossile og 
subfossile Flora. 

Efter en kort Omtale af den svenske Kridtflora og vort Molers 
Flora najvnedes Fundet af Daphnogene Kanei Heer i Gementstenen 
paa Mors. 

Derefter en Skildring af en antagelig praeglacial Flora, dens Fore- 
komst og Udbredelse i vort Land. Dens Arter, Vandplanter, Sump- 
planter, Landplanter tyde paa et temperel Klima. 

Saerlig onitaltes Brasenia 2)urpurea, Stratiotes aloides og Xajas 



XVII 



marina. Derpaa fulgte en Omtale af vor arktiske Flora paa Grundlag 
af Jap. Steenstmps og egne Unders0gelser. 

Endelig meddeltes de forelobige Resultater af Undersogelser af den 
marine Gytje i EgeJia?ksvang ved Helsingtir, hvor Bog og Eg fandtes 
med Najas, Zannichellia og Ruppia — hvor man antagelig kan faa 
konstateret Bogens Alder her i Landet — i Forhold til Landets Haevning 
og den arkaeologiske Tidsinddeling. 

Foredraget illustreredes af talrige Prajparater, og Taleren viste 
Gunnar Anderssons Torveslemningsmethode. 



Foreniiigsmecler i 1897. 

Medet den 16. Jamiar 1897. 

Tilstede vare: Edm. Andersen, Becker, Boldt, Borgesen, Boysen, 
Dalskov, Didrichsen, Ellierling. Friedrichsen. B. Gram, E. Hallas Hj. 
Jensen. Johannsen, Klocker, Kolderup Rosenvinge, Joh. Lange, Lindhard, 
Madsen, Mentz, Michelsen. H.Mortensen, E. Moller, Ostenfeld-Hansen, 0. 
Paulsen, M. Pedersen. 0. G. Petersen. V. A. Poulsen, Prytz, Raunkiyer, F. 
K. Ravn, E. Rostrup, Simmons, Trier, Warming. 

Prof. Warmiiis gav en kort Levnedsskildring af nys afdode Baron 
Ferd. von Miiller . korresponderende Medlem af Foreningen (Se S. XII). 

Samme fremsatte derefter nogle Bema?rkn inger om L0v- 
bladets Anatomi, sa?rlig fremkaldte ved den nyligt udkomne 2. Ud- 
gave af Haberlandts „Physiologische Pflanzenanatomie''. Swrlig omtaltes 
Assimilationsparenkymets Forhold til Lyset og andre Faktorer. 

Derefter Diskiission. hvori deltoge Lektor Johannsen, Dr. Poulsen, 
Dr. Rosenvinge og Taleren. 

Medct den 30. Janiiar 1897. 

Tilstede vare: Edm. Andersen, Becker, Boldt, Boysen, Borgesen, 
Dalskov, Didrichsen, Friedrichsen, Gelert. B. Gram, E. Hallas, N. Hartz, 
C. Jensen, Hj. Jensen, Johannsen, Kolderup Rosenvinge, Kruuse, Kijer- 
skou, Jon. Lange, Leth, Lindhard, Mentz, Michelsen, H. Mortensen, Opper- 
mann, Ostenfeld-Hansen, O.Paulsen, M. Pedersen, O.G.Petersen, V. A. 
Poulsen, Raunkiaer, F. K. Ravn, E. Rostrup, 0. Rostrup, Warming. 

Lektor W. Johannsen foreviste et fra Dr. Giltay i W^ageningen sendt 
Ax af en af ham frembragt Bastard af Rug (S) og Hvede ($). 

Stud. mag. C. Ostenfeld-Hansen lioldt et af Billeder og Herbarieplanter 
illustreret Foredrag om Jan Mayens Flora (Se S. 18— 32). 

Samme talte deiefter om de i Danmark forekommende ram0se 
Sparganier (Se S. Y— IX). 

Prof. Wanning fremviste et Projektionstegneapparat fra Leitz i 
Wetzlar. 

Medet den 27. Februar 1897. 

Tilstede vare: Edm. Andersen, Bruun, B0rgesen, Didrichsen, Fried- 
richsen, B. Gram, Johannsen, Kiaerskou, Kolderup Rosenvinge, Jon. Lange, 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind (Meddelelser). 2 



XVIII 



H. Mortensen, Opperraann, Ostenfeld-Hansen, 0. Paulsen, 0. G Petersen, 
Prytz, Raunkifer, F. K. Ravn, E. Rostrup, Wiinstedt, Warming. 

Lektor, Dr. O.G.Petersen talte om vore Skovtrasers R0dder. 

Medet den 20. Marts 1897. 

Tilstede vare: Boldt. Didrichsen, Friedrichsen, H. Feilberg, E. Hallas, 
Hartz, Kolderup Rosenvinge, Kruuse, Michelsen, Ostenfeld-Hansen, O. 
Paulsen, O.G.Petersen, Raunkiaer, F. K. Ravn, E. Rostrup, Simmons, 
Warming. 

Stud. mag. C. Ostenfeld-Hansen foreviste t0rrede Exemplarer af Ana- 
statica hierochuntica og Asteriscus pygmceus, begge fra Biskra. 

Stud. mag. Ove Paulsen talte derefter om Anholts Vegetation. 

Anholt bestaar af to fra hinanden skarpt afsatte Dele, en mindre 
vestlig og en storre 0stlig. Den forste bestaar af hoje diluviale Bakker 
(indtil 150 Fod), der i Hesteskoform omgive et lavt, fugtigt Terrten, tid- 
ligere S0. En Del af disse Bakker er opdyrket, beklasdt med magert 
Korn eller (oftest) udlagt til Grassmark. Jordbunden er fattig, thi over 
de diluviale Lag ligger Sandlag af yngre Oprindelse. Man finder her 
isser: Agrostis vulgaris, Festuca rubra, Anthoxanthum odorafum, Airop- 
sis prcBcox og caryophylleus, Jasione montana, Cam])anula rotundifoUa, 
Knautia arvensis, Carlina vulgaris, Teesdalia nudicaulis, Hieracium 
Pilosella osv. 

En anden Del af Bakkerne er udyrket og henligger som Klit, delvis 
beplantet med Bjergfyr, med for0vrigt klaedt med de saedvanlige Klit- 
planter {Psamma, Carex arenaria, Galium verum, Campanula rotundi- 
foUa osv) ; desuden ses undertiden store gr0nne Tuer af Emjjetrum 
nigrum og Juniperus communis. M og til ses tykke Mostuer {Dicra- 
num scoparium, Hylocomium triquetruni) og smaa Exemplarer af Poly- 
poditmi vulgare. 

Den fugtige Dal (nKjaei'ef) mellem Bakkerne er delvis udgroftet, 
— og her Andes frodige Kornmarker og gode Enge, — delvis endnu 
sur Eng. Her noteredes f. Ex. Juncus lampocarpus, filiformis, Gerardi, 
Carex vulgaris, Hydrocotyle vulgaris, Equisetum limosum, Littorella 
lacustris, Radiola millegrana o. a. 

0ens st0rre ostlige Del (^Orkenen") er en flad Sand- eller Sten- 
slette med en Maengde Klitter. Sandet er meget groft, r0dligt, og der er 
en skarp Graense mellem dette ^Indsand" og det langt finere Kvarts- 
sand, der findes langs hele Kysten. I ^Orkenen" findes en Masngde 
gamie Strandhnier, der vise dens Oprindelse. For ikke mere end 300 
Aar siden var den bedaekket med Fyrreskov, hvoraf nu end ikke Spor 
er tilbage. 

Vegetationen er overordentlig fattig. Planterne staa spredt. — kun 
Polytrichum piliferum (sandbindende) daunersmaa ^Samlag". Der findes 
ellers: Weingcertneria canescens, Hieracium umbellatum (kortsta3nglet), 
Thymus Serpyllum og Pimjnnella Saxifraga, mindre hyppigt Viola 
tricolor. Campanula rotundifoUa, Armeria vulgaris, Lotus corniculatus 
0. a. Af Lichener er navnlig Cornicularia uculeata almindelig, ofte l0s- 
reven og samlende sig i Hjulspor eller andre Steder, hvor der er Lae. 



XIX 



Paa Stene ses ofte Lecidea auriculata. — Paa Klitterne i ^Orkenen", 
(men sjaeldent paa selve Slelten) findes Psamma og Carex arenaria, — 
her var Vegetationen i det hele noget kraftigere. 

I 0rkenens sydvestlige Del findes over en mindre Strtekning et 
Lyngtaeppe og tillige mange Enev {{Juniper us), oftest lave og trykte mod 
Jorden, sjaeldent over meterh0je. Salix repews-Klitter saas her ogsaa, 
indtil meterh0je eller mere. 

Til Forstranden slutter sig ofte langs Kj-^ten en Braemme af 
Kvartssandsklitter , der i intet vaesentligt ere forskjellige fra de jydske 
Klitter. 

Paa 0ens Nordvestspids , inderst paa den her meget brede For- 
strand (^Flagef) ses bl. a. en mindre lyngklaedt Stra^kning, hvor der 
ogsaa voxer f. Ex. Lycopodium clavatum og inundatum, Erica, Anten- 
naria dioica, Anthoxanthum odoratum, Luzula multiflora, Drosera 
rotundifolia, Jnngermannia inflata. 

Cand. mag. F. K. Ravn refererede derpaa Prof. Jakob Erikssons 
nyeste Undersogelser over visse Uredineers saakaldte ,latente og 
plasmatiske Liv" (Comptes rend. 1. Marts 1897). 

Hertil knyttede Lektor, Dr. E. Rostrup nogle Bemaerkninger. 

Medet den 3. April 1897. 

Tilstede: Becker, Boldt, Boysen, Borgesen. Didrichsen, Elberling, 
Friednchsen. B. Gram, N. Hartz. Hj. Jensen. Ki^rskou, Job. Lange, H. Las- 
sen, Mentz, Micbelsen, Moitensen, Ostenfeld-Hansen, 0. Paulsen, M. Peder- 
sen, Baunkia-r. F. K. Bavn, E. Bostrup, Warming; fra Naturhistorisk For- 
ening: Th. Moitensen. og som Gaest Frk. E. Nissen. 

Gand. mag. F. Bergesen fremviste en stor Maengde fotografiske 
Vegetationsbilleder tagne af bam selv under et Ophold i 
Vestindien. og knyttede dertil Bemferkninger om Vegetatiosforma- 
tionerne, saerlig om den tropiske Strandvegetation, hvis Planter forevistes.- 
Stud. mag. Ove Paulsen omlalte i Tilknytning hertil de vestindiske 
Skove og Krat og fremviste en Del Planter samt Vegetationsbilleder, 
tagne af Cand. B0rgesen. 

Gand. mag. N. Barlz foreviste derefter nogle efter en ny Methode 
praeparerede Trapa-Frugter. 

3Iedet den 8. Maj 1897. 

Tilstede: Becker, Boldt, Boysen, Borgensen, Clausen, Didrichsen, 
Elberling, Friedrichsen, B. Gram. J Hartz, N. Hartz, Jansen, Johannsen, 
Kolderup Bosenvinge, Jon. Lange, Madsen, H. Mortensen, Ostenfeld-Hansen, 
O. Paulsen, M. Pedersen, O. G. Petersen. V. A. Poulsen, Baunkiser, E. Ro- 
strup, Warming. 

Dr. 0. G. Petersen talte 

a) Om Salix-Slfegtens Bladleje. Dette angaves i vor Litteratur 
saedvanlig som tilbagerullet; saaledes bavde Taleren dog kun fundet det 
bos faa Arter {S. incana, viminalis, lanceolata). En Maengde andre 
havde sammenrullet Bladleje. 

b) Om de i visse Coniferers Trakei'der forekommende 

2* 



XX 



T vserbjaelker. Taleren havde iagttaget saadanne i Veddet hos Pinus 
Sfrobus og knyttede til Forevisningen af en Afbildning heraf en Be- 
maerkning til Raatz's Postulat, at den Omstsendighed, at en Trabecula 
kunde strsekke sig gjennem mange Trake'ider, lokkede Same's Initial- 
theori. Dette vilde ialfald ikke vajre Tilfajldet, dersom det kunde paa- 
vises , at Bjajlkerne fortsatles ud i den sekundsere Bark. (Senere Til- 
f0jelse: En saadan Paavisning Andes i Sanios Afhandling om Fyrrens 
Anatomi i Pringsheims Jahrbiicher.) 

c) Om en ved FejningafVildtetfremkaldtVsextanomali 
i en Pilegren, hvorved der paa en Stiskning er fremkommet 2 parallelt- 
lobende, foroven og forneden sammenlobende Grene. Vil blive trykt. 

Dr. L. Rolderup Rosenvinge talte derefter 

a) om Pleurocladia lacustris A. Br. , en af de faa kjendte 
Ferskvands-Phfeophyceer, hvilken fandtes i Selskab med en Batracho- 
spermum taget ved Tystrup af Ostenfeld-Hansen. 

b) Om paras itiske Fieri deer. At Florideer voxe epifytisk paa 
andre Alger, er som bekjendt meget almindeligt. I nogle Tilffelde er 
Epifyten knyttet til en bestemt Art af Vsertplante, nden at der er Grund 
til at formode noget parasittert Forhold mellem dem; saaledes voxer 
Polysix)lionia fastigiata altid paa Ascophyllum nodosum. Nogle Flori- 
deer. som voxe paa andre Florideer og altid paa en bestemt Art, have 
vel Storstedelen af deres Legeme udenfor Va^rtplanten, men den nederste 
Del trasnger ind i denne, og den paagjteldende Plante maa da betegnes 
som endofytisk. Hvorvidt den ogsaa kan betragtes som aegte parasitisk, 
er i de fleste Tilfselde tvivlsomt, da Endofyten er udstyret med Kroma- 
toforer og saaledes muligvis i Stand til at hente al sin Nfering fra det 
omgivende Havvand. Saadanne Alger ere Junczetvskia verruciformis 
paa Laurencia ohtusa , Bicardia Montagnei paa Laurencia obtusa. 
Endvidere optrasder ChoreocoJax Polysix)honicE paa Polysiphonia fasti- 
giata. Af samme Slfegt beskrev Kuckuck i 1894 en Art, som voxer paa 
Ehodomela subfusca, og som er sserlig interessant derved, at den er 
farvel0s, idet den ganske mangier Kromatoforer, og saaledes maa va?re 
en segte Parasit Denne Art er gjentagne Gange fundet af Taleren i 
de danske Farvande, f0rste Gang i 1893. 

iEgte parasitisk skal ogsaa Harveyella mirabilis vs3re, der optra?der 
paa den samme Vaertplante'). Interessant er det, at flere af de endo- 
fytiske Florideer ere naer beslajgtede med deres Vfertplanter. Dette er 
saaledes Tilfa?ldet med Gonimophyllum Buffhami, der voxer paa Nito- 
phyllum laceratum og med Callocolax negJectus paa CaUophyllis 
laciniata. Som et herhen h0rende Tilfaslde bar man ogsaa opfattet de 
kugleformede Tetrasporefrugter, Nemathecier, hos PhyUo2)hora Brodicci 
o. a. , idet de af Schmitz ere iilevne betragtede som selvstandige endo- 
fytisk voxende Florideer, henregnede til Slsgten Actinococcus. Denne 
Anskuelse er dog senere bleven im0degaaet af Darbishire, som haevder, 
at disse Nemathecier ere Pbyllophoraens egne Organer, til hvilken Me- 



^) Kuckuck er senere konimet til det Resultat, at Clwreocolax albus er 
Tetrasporeformen til Ilari^eyella mirabilis. 



XXI 



ning Taleren slutter sig. Paa samme Phyllophora- kv\ , subsp. interrupta 
optraeder imidlertid en vii'kelig endofytisk Floride, som synes at VEere 
ne'er bestegtet nied Phyllophora-Sla'gten. Den fandtes forst i Scoresby- 
Sund af N. Hartz og er senere bleven taget to andre Steder ved Gron- 
lands Kyster. Den vil andensteds blive beskrevet under Nann af Cera- 
tocolax Hartzii. 

c) Fremlagde og refererede Hovedindholdet af R. Thaxter: Con- 
tributions towards a monograph of the Laboulbeniace*. Cambridge 
(Mass.) 1896. 

Cand. mag. C. RaiiiikicBr' fore vis te nogle Salices med andro- 
gyne Rakler og omtulte dette Forhold najrmere hos Salix Schatiloivi, 
hos hvilken der fandtes mange interessante Overgange mellem Han- og 
Hunblomster, f. Ex. Mg paa Stovblade, Stovsaekke i Frugtknuder, og 
Overgange mellem Stovsskke og Ms. 



Extraordinser Greneralforsamling den 28. Maj 1897. 

Tilstede: Boigesen. C Chii>;tensen, Elberling. Gronlund, J. Haitz, 
Jansen, Kolderup Rosenvinge. Job. Lange, Jul. Lassen, A. Madsen, Michel- 
sen, H. Moitensen, O. Moller, Ostenfeld-Hansen, 0. Paulsen, V. A. Poulsen, 
Prytz, Raunkia^r, F. K. Ravn, E. Rostrup. 

Dagsorden: Diskussion om en JEndring i Planteltytuingsreglerne. 

Paa Forslag af Formanden valgtes Professor, Dr. jur. Jul. Lassen 
til Dirigent. 

Formanden, Dr. E. Rostrup indledede Diskussionen. Taleren 
mindede om, at Plantebytningen ved Foieuingens Stiftelse var dennes 
Hovedformaal, men at den senere var traadt mere og mere tilbage i 
Sammenligning med Foreningens andre Formaal, isa^r Tidsskriftet. Af 
c. 2(K) Medlemmer deltoge hvert Aar c hO i Plantebytningen, og deraf 
var kun c. 30 indenlandske Medlemmer; men Plantebytningen kostede 
Foreningen aarlig c. 500 Kr. For at formindske denne Udgift havde Be- 
styrelsen ta?nkt sig at fordele en Del af den paa Deltagerne i Bytningen, 
hvilket kunde ivferksa^ttes ved at krteve 2 Kroner for hvert 100 Exem- 
plarer, for et Antal mindre end 40 dog 5 0re pr. Stk., alt under Forud- 
sajtning af, at man bar indsendt et tilsvarende Antal Exemplarer, 
medens en hojere Taxt indtrsder for de Exemplarer, for hvilke der 
ikke er indsendt Jilkvivalent. Skjonl Bestyrelsen mente at kunne fore- 
tage denne iEndring rent administrativt, 0nskede man dog at forberede 
Medlemmerne paa Sagen og at bore deres Mening derom. 

Fhv. Seminaril»rer H. Mortensen frygtede for, at denne J^ndring 
vilde medf0re Plantebytningens Undergang ; mange udenlandske Byttere 
vilde sikkert falde fra. Kunde man ikke n0jes med at lade Medlem- 
merne betale Portoen ogsaa for de udsendte Plantepakker? 

Formanden bemferkede, at dette vilde kun forslaa meget lidt. 
Den paataenkte Afgift var meget rimelig; i Udlandet var den langt storre. 
— Hvis der blandt Medlemmerne var staerk Stemning imod den paa- 



XXII 



taenkte J]ndring, vilde der blive Lejlighed til at udtale sig i Aarets 
L0b, thi Bestyrelsen agtede ikke at lade den- traede i Kraft for til nseste 
Aar. 

I Diskussionen deltog yderligere Prof. Gr0nlund og Dr. Kolderup 
Rosenvinge. 



Exkursioner i 1897. 

Exkursionen til Skovene ved Borap og Allindelille den 19.— 20. Juiii 1897. 

Deltagere begge Dage: Havebrugskand. Elberling, Stud, pharm. Han- 
sen, Dr. Kolderup Rosenvinge. Cand. pharm. Lind, Cand. juris Lundbye, 
Assistent Andr. Madsen, La?rer Mathiassen, Dr. 0. G. Petersen, Dr. E. Ro- 
strup; til disse sluttede sig den anden Dag: Cand. pharm. J. Hartz, Pro- 
fessor Jul. Lassen, Assistent F. K. Ravn, Professor Warming og som Gsest: 
Stud, pharm. Jorgensen. 

Den forste Dag vandrede Deltagerne fra Borup Station over Sven- 
strup gjennem de herunder horende Skove, passerede Jernbanen og 
gjennemkrydsede de Syd for samme beliggende Skove, bes0gte Randan 
af Kimmerslev So paa Tilbagevejen til Borup, hvorfra man efter et 
Middagsmaaltid i Kroen tog pr. Bane til Ringsted. 

I Markhegn ved Svenstrup saas en Msengde rigt blomstrende Phi- 
ladelphus coronarius og paa Markerne Alyssum calycinum. I Skov- 
bunden saas flere Steder Polyi)odium Dryopteris og Phegopteris, Gera- 
nium jmlustre, Conrallaria Polygonafum, Veronica montana , Rubus 
saxatilis, Lysimachia nemorum (langs Dyrhavshegnet): paa et Stengjajrde 
fandtes Asplenium Triehomanes og Cystopteris fragilis. Paa Mosedrag 
og Engbund i den sydlige Del af Skoven : Schedonorus erectus i Maengde, 
Briza media pallida flere Steder, Holcus lanatus pallidus, Oarex puli- 
caris , Malachium aquaticum, Inula salicina. I Krohaven ved Borup 
fandtes talrige Exemplarer af Tulipaner med mserkelige monstr0se Kapsler. 
Af de fundne Svampe fortjener at naevnes: Acetahula leucomelas (Pers.) 
i storre Antal langs en Skovvej , Geaster fornicatus under Naaletrteer, 
et pragtfuldt Exemplar af Polyjyorus sulfureus paa en levende Eg, Lo- 
phium dolabriforme paa d0de Grene af Skovabild. Uredo Polypodii paa 
Cystopteris, Ustilago violacea paa Lychnis flos Cuculi, Tilletia striifor- 
mis paa Milium. 

Den 20. Juni kj0rte alle Deltagerne fra Ringsted forbi Haraldsted 
So, hvor der gjordes Holdt for at unders0ge Sobreddens Vegetation, og 
videre til Kastrup og Allindelille Skove. Af de herfra bekjendte Oiki- 
deer fandtes blomstrende Exemplarer af Ojihrys myodes paa flere Steder, 
ligeledes alle tre Arter af Cep)halanthera , medens Anacamptis pyrami- 
dalis endnu ikke havde fuldt udviklede Blomster. Paa en af de samme 
aabne kalkholdige Pletter i Skoven, hvor Ophrys myodes voxede, fandtes 
ogsaa et fjorgammelt Exemplar af Orohanche Cirsii. Endvidere be- 
maerkedes: Lathyrus vernus (med TJromyccs), Viola mirahilis, Melam- 
pyrum nemorosum, Scabiosa Columbaria, Circcea intermedia, Crepis 



XXIII 



frcemorsa, Brachypodium silvaticum, Eordeum sihaticum, Ophioglossum. 
I usaedvanlig Maengde optraadte Cornus sangvinea (hyppig angrebet af 
Erysiphe iortilis) og Actaa. 

En indtra?dende og stadig tiltagende Regn standsede Exkursionen 
tidligere end ©nskelig. Efter at have spist til Middag i Ringsted spredtes 
Deltagerne. 

Udsigten til, at de sjfeldne Gogeurter. isier Flueblonisten, snart 
ville blive udryddede og fortraengte, dels af hensynslost plyndrende Be- 
S0gere, dels ved Tilplantning isser med de altfor skyggegivende Naale- 
trseer, gav Deltagerne i Exkursionen Aniedning til at overveje, om der 
muligvis var noget Mid del at finde til at fVede om de ntevnte interes- 
sante Sjaeldenheder. Da netop den Del af Skoven, hvor de fleste Flue- 
blomster m. m. findes. tilherer Universitetet, var der jo saerlig Aniedning 
til at henlede dettes Opmferksomhed paa Sagen. Dette skete ogsaa 
senere, og ved Velvillie fra Administrationens Side vil der nu blive 
trui'fet Forholdsregler, dels for at hindre Plyndringen af Planterne fra 
Besogendes Side blandt andet ved Opslag paa lignende Maade som er 
sket i Moens Klinteskov, dels ved at vedligeholde nogle af de aabne 
Pletter, hvor Flueblonisten nu voxer, saa at de ikke tilkultiveres med 
de for bine Planter odelaeggende, taet stillede skyggegivende Traeer. 

E. R. 

Exkursionen til Hanherrederne den 15.— 18. Juli 1897. 

Deltagerne vare: Didrichsen, Jeppesen (Hanum), 0. Paulsen, P. 
Petersen, Rosenvinge, 0. Rostrup. 

De kjobenhavnske Deltagere modtes i Aalborg den 15. , to af de 
anmeldte Deltagere manglede; den ene var Dr. Rosenvinge, der dog 
st0dte til Dagen efter. — Med den nylig aabnede Fjerritslevbane tog 
man til Bonderup, hvor Exkursionens Leder, Lserer P.Petersen, samt 
Seminarielferer Jeppesen fra Ranum vare paa Stationen. Man spadserede 
til Skolen i Tanderup, Standkvarteret under hele Exkursionen, et Sted, 
hvor man bebandledes med den mest overstrommende Gtestfrihed og 
Elskvffirdighed af Lserer Petersen og bans Familie. — Efter Indtagelsen 
af en Frokost begyndte forste Dags Exkursion. Inden Vognene besteges, 
passerede man en stor Torvemose ved Tanderup By. Her voxede f. Ex- 
Lathyrus pratensis, Lotus uliginosus, Hypericum tetrapterum, SfeUaria 
crassifolia, Carex riparia , Cineraria palustris, Euphrasia brevipila, 
Triglochin palusfre o. a. — Sagir.a nodosa optraadte paa enkelte 
(t0rrere) Steder i stor Mfengde, beda'kkende Jorden med sine hvide 
Blomster. — I Vandhullerne fandtes Fotamogeton pusillus og Mar- 
chantia polymorpha. Ikke langt fra saas paa en Mark Silene dichotortia 
Man steg nu til Vogns og kjorte ad Kokkedal tiL Undervejs standsedes 
ved Alsbjerg Bakker, som besteges, og hvorfra der er en pragtfuld Ud- 
sigt ud over Limfjorden. — Bakkerne vare delvis beplantede med Gran 
og Fyr, men forovrigt dfekkede af Hedevegetation: Calluna, Myrica, 
Thymus, Antennaria, Hyjiochaeris maculata, Campanula roiundifolia, 
Vaccinium Myrtillus, Jasione, Genista anglica, Fotentilla Tormentilla, 



XXIV 



Aira flexnosa, Nardus striefa, Cladonia rangiferina og alcicorne o. s. v. 

— Mere sandelskende Planter fandtes ogsaa, saasoin Salix repens, Carex 
arenaria , Hieracium rtmhellatum , Galium verum , Airopsis prtecox, 
Plantago maritima o. fl. — Ved Foden af Bakkerne noteredes Cirsium 
■acaiile, Cynosuriis cristatus og Agrimonia Eupaforia, hvilken sidste 
iovrigt ikke synes at vaere almindelig i disse Egne. 

Man kj0rte videre til Kokkedal, en smuk Herregaard, omgiven af 
Skov. Men nu faldt hasftige Regnskyl, der forhindrede Exkursioner af 
det 0nskelige Omfang. Der noteredes dog Viola miralilis, Cynoglossum 
officinale, Festuca gigantea, Seiiedo silvutica samt Sarothamnus scopa- 
rius, hvilken sidste paa en Vejskraaning optraadte som hele smaa Trseer 
paa henved 3 M. Hojde. — Af Mosser kan nsevnes Zygodon viridissimus 
(med Mtengder af ellipsoidiske, flercellede Kimkorn i Bladhj0rnerne), 
Ulota phyllantha, Eurhynchimn Stockefsii og paa Stendiget cm Haven 
Orthotrichum rupestre^]. — Paa Basvreasp fandtes Lichenen Segestrella 
gemmata. I et Vandhul ikke langt fra Kokkedal toges Potaynogeton 
crispus og Bafrachium paucistamineum (3 divaricatiivi. 

Naeste Dag (den I6.j kj0rtes over Annebjerg og Fosdal til Svinkl0v 
Paafaldende udbredt var Chrysanthemum Leucanthemum- som Ukrudt. 

— Grgesmarkerne vare mange Steder ganske hvide af den. — Annebjerg 
Plantage bestaar isa?r af Bjergfyr, R0dgran og Hvidgran og desuden af 
Basvreasp, Eg (Quercus pedunculata) og Ene. Egene findes som spredte 
Buske og sagdes at have vaeret paa Stedet som Purrer, inden Plantagen 
anlagdes. — Af Skovplanter noteredes f0lgende: Trientalis europcea, 
Majanihemum hifolium , Comndlaria majalis (paa sine Steder i store 
Msengder) og Aiiemone nemorosa. — Af andre Planter kunne njevnes: 
Carex arenaria (med Ustilago Caricis), Aira flexuosa, Calamagrostis 
Epigejus, Polypodium vulgare, Vaccinium Myrtillus og Vitis idcea, 
Empetrum nigrum, Genista, anglica, Lathyrus macrorhizus, Anthyllis 
vulneraria , Potentilla Tormentilla, Hypericum quadrangulum og per- 
foratum, Jasione montana, Melampyrum. pratense, Knautia arvensis, 
Succisa pramorsa, Scorzonera humilis, Arnica montana, Hieracium 
umbellatum, Erigeron acre o. s. v. — Af Mosser nasvnes : Bryum roseum, 
Aidacomnium aiulrogynum med Pseudopodier, lincomitrium heterosti- 
chum, Jungermannia barbata i flere Former. — Paa Egebark voxede 
Sticta pulmonaria og Parmelia olivacea. 

Efter at have beset Plantagen, steg man til Vogns og kjorte ad 
Fosdal til. Paa Vejen standsedes ved Mellemmolle, i hvis Dam Heleo- 
charis acicularis dannede taette submerse Bevoxninger. 

Fosdal er en lang og dyb, noget bugtet Dalslugt med talrige mindre 
Sidedale og med en rig og ejendommelig Vegetation. En lille Bask 
l0ber derigjennem. Ved eller i denne voxede bl. a. Lychnis flos cuciili, 
Rumex domesticus, Stum angusiifolium , Batrachiuin hederaceum, Ve- 
ronica Beccabunga og aquatica, Montia rivularis, Pinguicula vidgaris, 
Solanum Dulcamara, Alchemilla vulgaris, Catabrosa aquatica o. a. 



Mosserne ere bestenite af Seminarielaerer Jeppesen. 



XXV 



Hoveddalens og Sidedalenes Skraenter vare klasdte af en ivei Vege- 
tation, hvis freniherskende Planter vare : Quercusj^edunculata — krogede 
Buske paa 5— (j M. Hojde — , Populua trcmula, der fandtes i alle Storrelser 
fra fodhoje Krat til Sinaatrwer paa ca. (5 M. Hojde. Salix cinerea og 
repens, Lyng, Juniper us communis, Rosa pimpinelH folia , Vaccinium 
Myrtillus. Hertil kominer endnu Hippophce Kliamnoides, der isengere 
nede i Dalen fandtes i store M«ngder som Buske paa indtil ca. -2 M. 
Hojde. — En Ma?ngde andre Planter fandtes; af trajagtige kan n«vnes: 
Pxjrus Malus, Rosa rubiginosa, Sorbus aucuparia, Corylus Avellana, 
Lonicera Periclymenum, af urteagtige Polypodium rulgare og Dryopteris, 
CystopteriK frciffilis , Lasiraea filix wia.s og filix foemina, Blechniim 
spicani, Curex stcllulntu, Calaningrostia Epiqejos, Aira fUxuosa, Hiera- 
eium Pilosella, Plunfago media, Erica Tetralix, Arctostaphylos uva 
ursi, Melampyrum pratense, Astragalus glycyphijllus, Spircea filipendidn, 
Rubus saxatilis. Geranium sanguineum , Campanula persici folia, Pla- 
tanthera solstitialis, Origanum vulgar e, Thymus vulgaris, Clinojjodium 
vulgare, Veronica Chamcedrys, Arnica montana, Cornus suecica, Gali- 
um boreale, Sedum Telephiiim, Hypericum quadrangulum og prdchrum, 
Chamienerium angnstifolium , Urtica dioica o. a. — Hertil kan endnu 
sluttes folgende, der d. Gte Juni iagttoges her af Gand. mag. F. Kolpin 
Ravn: Luzula 2^^080, Rumex Acetosa, Viola silvesfris, Primula acau- 
lis, Cirsium palustre, Veronica Cliameedrys og serpyllifolia , Ramm- 
culus aiiricomus og acer, Armeria vulgaris, Rubus cucsius, Geum ur- 
banum og rivale, Saxifraga granulata. Cardamine intermedia, Scrophu- 
laria nodosa, Aira coispitosa, Solidago Virga aurea. 

Der saas en Del Skovplanter, saaledes Oxalis Acetosella, Anemone 
nemorosa (paa nogle Steder i M:«ngde I. Majanthemum bi folium , Poly- 
gonatum multiflorum, Convallaria majalis og Trientalis europcea. 

Oven over Bakkeskraaningerne var der Hede, hvor Arctostaphylos 
uva ursi paa mange Steder var den fremherskende Plante. Andre her 
voxende Planter vare: Lyng. Pors, Ene, Salix aurita. Arnica montana, 
Lycopodium clavatum, Rubus sax^atilis og Scirpus ccespitosus. 

Mosserfia Fosdalen: Ulota Bruchii, crispa, Orthotrichum pulchellum. 
— Paa Egetraeer Lichenen Nephroma hevigatum. 

Man kjorte fra Fosdalen gjennem Hede og Klit til Svinklov. Her 
gik man ned til Stranden, hvor IStenhammaria maritima samledes: 
mange Exernplarer vare endnu i Blonist. — Imellem Klitterne iagttoges 
bl. a. Juncus balticus, Rosa inodora, rubiginosa, tomentosa, mollis og 
dumetorum samt folgende Mosser: Scapania compacta, Jungermannia 
incisa, exsecta og setacea, Blasia pusilla, Pellia epiphylla, tiphagnum 
squurrosum og teres, Gymnocybe palustre c. fr., Bryum fallax i Maengde, 
Distichum eapillaceum, Mnium punctatum c. fr. 

^Faldet" ved Svinktev er en lang Dalslugt, der f0rer igjennem 
Bakkerne ned til Stranden. Sideskraaningerne her vare foruden med 
Lyng. Ene, Graaris, Revling, Hippophae o. a. beklaedte med en stor 
Mfengde frodige Bregner: Lastrcea filix mas, filix foemina og spinulosa, 
Polypodium vulgare, Phegopteris og Dryopteris, Blechnum Spicant. — 
Desuden voxede her Plutanthera solstitialis, Pyrola minor, Clinopodi- 



XXVI 



um vulgare og paa fugtige Steder Equisetum linwsum, Drosera rotundi- 
folia, Oxycocciis palustris, Galium -palustre, Juncus squurrosus, Hy- 
drocofyJe vulparis, Pedicularis silvatica, Radiola millegrana, Solarium 
Dulcamara, Hypericum tefrapterum o. m. a. 

Nogle Steder var Skrajnten klasdt med Skov af over mandi?h0je, 
stserkt lavbevoksede Salix cinerea. 

Paa Traeer i ^Faldet" voksede Ramalina calicaris c. fr. 

Efter Indtagelse af en Forfriskning gik man til St. Olafs Kilde, der 
udspringer hojt oppe i en Klit, men som i 0jel)likket na?sten var ud- 
t0rret. Nedenfor dens Upspring dannede Lastrcea filix mas og S2nnu- 
losa et ta^t og frodigt Krat. 

Efter disse forskjellige Ture i braendende Solhede modte man med 
god Appetit til Fru Petersens solide Middagsmaaltid, efter hvilket man 
en Stund nod Udsigten fra ^Rogkupeen". inden man korte tilbage til 
den gaistfrie Skole i Tanderup. Paa Hjemvejen improviserede en af 
Kudskene, som begge befordrede os gratis, et Digt til Botanikeines ^Ere. 

Den 17. Juli kjorte man til Bulbjerg. Paa Vejen iagttoges ved Aa- 
gaard Plantage Glyceria spectabilis og i en Torvemose tfet ved Archange- 
lica littoralis, Bafrachium sceleratum, Cineraria palnsiris o. a. — Ved 
Thorup noteredes Batrachium peltatum og Acorus Calamus. — Ende- 
lig undersogtes en Lokalitet paa Nordsiden af Lund Fjord. Skont 
denne staar i Forbindelse med Limfjorden, e^' dens Vand dog fersk, 
hvilket kunde ses deraf. at der lever Planorbis deri. Bunden af Vandet 
var mange Steder dfekket af en Chara. Den yderste Vegetation dannedes 
af Phragmifes communis og Scirpus lacustris; laengere inde kom Equise- 
tum limosum, og til den sluttede sig en Ma^ngde andre, saasom Meny- 
anthes trifoliata, Alisma Plantago, Comarum palustre, Aster Tripolium, 
Lysimachia ihyrsiflora, Galium palustre o. f\. Endvidere kan naevnes 
af Planter, der voxede her, — mest i den noget hojere og meget tfette 
Eng: Juncus squarrosus , Carex rostrata og echinata, Holcus mollis, 
Nardus stricta, Briza media, Narthecium ossifragum, Pinguicula vulga- 
ris, Drosera rotundifolia og intermedia, Mentha arvensis, Alectorolophus 
major, Euphrasia tenuis, Polygala dejjressa, Hieracium Auricula o a. 

I Nserheden af Bulbjerg spsndtes fra, og man botaniserede rundt 
om, medens Damerne forberedte Middagsmaden. Egnen omkring Bul- 
bjerg baerer dels Hede-, dels Sandvegetation. Ingen af dem var her 
videre forskjellig fra det saedvanlige. Af Sandplanter kan mserkes f. Ex. 
PJileum arenarium , Airopsis prcecox, Teesdalia, nudicaulis, Veronica 
officinalis, Euphrasia hrevipila. 

Heden dannedes af de saedvanlige Planter: Calluna, Myrica, Salix 
repens ; — smaa Forh0jninger kunde v*re bevoxede med Psamma og 
dens Folgesvende, og Erica dannede, sammen med f. Ex. Gentiana 
Pneumonanthe, Overgang til fugtigere Lavninger, hvor der fandtes f. Ex. 
Hydrocotyle, Menyanthes, Tnfolium repens, Linum catharticum, Radiola, 
Centunculus og Aira uliginosd, Cinex pulicaris, Scirpus setaceus, Jun- 
cus balticiis og squarrosus, Selaginella spinosa o. fl. — Bunden af en 
udt0rret So var bevoxet med Phragmites, der havde lange overjordiske 
Udl0bere, og til den sluttede sig Polygonum amphibium og en ube- 



XXVII 

stemmelig lille Pofamogefon. — Ved Grofter noteredes Oxycoccus palu- 
stris, Cardaniine fratensis og Stellaria palustris. 

Efter Middagsmaaltidet spadseredes til Bulbjerg, ved hvis Fod man 
sad en Stund og beundrede Havel og Skarreklit. Derpaa besteges 
Bjerget. Paa Skraaningen vexed e belt nede ved Ha vet f. Ex. Silene 
maritima og Cochlearia sp., hojere oppe spredte Exemplarer af Pimpi- 
nella Saxifraga, Planfago maritima, Erythrcea littoralis o. a. 

Efter at have siddet en Tid paa Toppen og set paa Udsigt, spredte 
man sig over det omliggende Terraen, indtil man atter samledes for at 
kj0re tilbage til Tanderup, hvor man overnattede for sidste Gang. Naeste 
Morgen skiltes Sel.skabet. Alle vare enige om at prise den storartede 
Gjsestfrihed, der var bleven vist Foreningens Medlemmer af Lsrer Peter- 
sen, hans Frue og evrige Familie. Ove Paulsen. 

Exkursionen til Hersliolm og Foleliave den 3. Oktober 1897. 

Deltagere af botanisk Forening: Edm. Andersen. Balslev, Clausen, 
Didrichsen, H. F. Feillierg, E. Chr. Hansen. Chr. Jensen. Konrad Jorgensen, 
Klocker. A. Lange, A. Madsen. H. Mortensen. Mundt. Ostenfeld. Sev. Peter- 
sen, V. A. Poulsen, Raunkiivr, F. K. Ravn. Kolderup Rosenvinge. E. Rostrup, 
O.Rostrup, Job. Schmidt. Warming. Weis. — Af nalurh. Forening: Brask. 
Hutzen-Pedersen, Koefoed , Simonsen. — Ga?ster: Fabrikant Rubow, 
Frk. Tryde. 

Man tog ad Kystbanen til Rungsted, Ankomst 10,45. hvorfra man 
vandrede gjennem Nordranden af Rungstedlund til Horsbolm, hvor man 
nod sin Frokost, dei-efter gjennemkrydsedes Slotsparken, hvor man saer- 
lig beundrede en gammel Bevoxning af kaempemaessige Thuja occiden- 
talis. Herfra gik Turen over Maiker til den sydlige Del af Folebave, 
som i forskjellige Retninger blev gjennemsogt indtil man endte ved 
Rungsted Station, hvorfra Flertallet vendte tilbage med Toget 4,36, medens 
Resten forblev i Rungsted nogle Timer. 

Af Fanerogamer fandtes selvfolgelig kun lidt af Interesse. hnpa- 
ticus parviflora i Maengde i Horsholm Slotspark, i Gravene sammesteds 
saas Limnanthemum nymphoides og Sparganium ramosum f. substerilis 
Neum., begge i stort Antal; S. r. microcarpum ]>ieum. i en Greft ved Hors- 
holm og S. r. polyedrum Aschs. i en Dam i Folebave. Af Mosser og 
Halvmosser fortjene folgende at noteres: Plagiothecium Roese.anum og 
Mmum androgynum med Kimkorn, iovrigt begge sterile, i Folebave; 
Anthoceros punctatus i Maengde paa Stubmark ved Skovfogedhuset i 
Folebave; samme Sted rigeligt Eiccia sorocarpa c. fr., som ogsaa fandtes 
i Gravene i Horsbolm Slotspark, hvor endvidere toges Riccia fiuitans, 
Biccia nutans f. terrestris og Peliia end iri folia. — Af sjseldnere Aga- 
ricaceer fandtes: Colhjbia distorta, Mycena pelianthina , Pholiota adi- 
posa og mustelina, Inocybe asterospora, Flummulu conissans, Naucoria 
escharioides, Psilocybe spadicea * pulycepala Paul. — Af andre Svanipe 
bemferkedes Pohjporus connatus, Polypurus radiatus, som belt be- 
dtekkede nogle Ellestammer, Trichia Jackii, Eysterographium Fraxini 
i Mfengde paa unge Aske. Septoria Fraxini paa endnu gronne Blade af 
Aske, Ehytisma acerinum paa et eneste Blad af Acer platanoides. 



XXVIII 

medens den t'andtes overall i Mfengde paa Acer Pseudoplatanus , Bre- 
mia Lactucae paa Senecio vulgaris, Fusariiim Kuhnii bredte sig over 
Lichener paa Stammer af Hestekastanier ved Horsholm. e. R. 



Mindre Meddelelser. 

Primula ofliciiialis v. coiicolor Brenner. 

Hr. Rector M. Brenner beder mig oplyse, at han i sin Af- 
handling: ,,0m varietetsformagan hos Primula officinalis Jacq. i Finland", 
som jeg bar omtalt her i Tidsskriftet pag. 154. ikke havde til Hensigt 
at udrede, hvad P. unicolor NoUe var, men at han paa Grundlag af de 
omtalte Arbejder og Henvisninger af Prof. Lange antog. at en af ham 
paa Alands0erne funden Form af P. officinalis, der hovedsagelig ud- 
mserkede sig ved st0rre og blegere Krone uden Svselgpletter, maatte 
vaere den samme som den, Prof. Lange henforte til P. unicolor, og 
som han derfor i ovennajvnte Af handling ben^vnte P. officinalis v. uni- 
color (Nolte) Lge. Hr. Rector Brenner bar nu i ,Meddelanden af 
Societas pro Fauna et Flora Fennica" , XXII , p. 56 og 57 asndret dette 
Navn til P. officinalis v. concolor Brenner, hvilket Navn derfor b0r an- 
vendes for den Form uden Svaslgpletter, som jeg paa ovennEevnte Sted 
bar angivet fra Danmark. Hrr. Apotheker Baag0e har meddelt mig, 
at han bar fundet denne Form i Sydsjaelland, jeg selv har fundet den i 
Stenballe Skov v. Horsens. 0. Gelert. 

Sparganiiim al'tine Schnitzl. i Danmark. 

I Juni Maaned bes0gte jeg Raabjerg Mile og de smaa Klits0er der, 
og i den 0.stlige af disse blev jeg opmrerksom paa nogle lange, baand- 
dannede Blade, der flod paa Vandet og i Frastand lignede Glyceria 
fiuifans; ved ntermere Eftersyn var det sfrax klart, at det ikke kunde 
vaere nogen Gramine; men om det var en Alismace eller en Spargani- 
um, var jeg ikke rigtig paa det rene med; thi Planten var fuldstasndig 
sleril. Jeg t0rrede iraidlertid et Par Exemplarer og lagde dem forelobig 
hen, da jeg kort efter skulde rejse til Fa^roerne. 

Deroppe traf jeg imidlertid koit efter den samme Plante og her 
blomstrede den; det var nemlig Sparganium affine Schnitzl. Det er en 
Art, som bidtil, saa vidt jeg veed, ikke er kjendt fra Danmai'k, hvor 
man kunde vente den netop i saadanne Hedes0er som Raabjergmile- 
s0erne ; thi under lignende Forhold voxer den i Nordtyskland, de 
britiske 0er og Skandinavien. Den er gan.ske vist i Ascberson & Graebner: 
^Synopsis der mitteleuropaischen Flora", p. 289, opfort fra Danmark, 
men hvorfra denne Angivelse stammer, veed jeg intet om; i vore 
Floraer er den ikke opf0rt. 

Da de fundne Exemplarer ere sterile, er Bestemmelsen ikke abso- 
lut.sikker, thi der findes en Del na^rstaaende Arter, som have en lignende 



XXIX 



eller nordligere Udbredelse. Fra vore hjemlige S. simplex Huds. og S. 
minimum Fr. kjendes den let paa de meget lange, baanddannede Blade 
(indtil 1,50 Meter), som i Tvan'snit nssten ere halvcylindiiske, i alt Fald 
er Undeisiden altid konvex; hos S. ininimum ere Bladene Hade, og hos 
S. simplex^) have de en tydelig KJ0I (4— 6 Mm. brede). 

De 0vrige Arter, hvormed der var Mulighed for Forvexling, ere 
S.natansh. (= S. FriesiiBeurl). S. speirocephalum ^eum. og S. diversi- 
folium Graebn., subsp. Wirigeniorum Aschs. & Graebn. Synopsis p. 290. 
Disse Arter have de lange baanddannede Flydeblade til failles, men 
kjendes paa Frugtens og Standenes Forskjelligheder. Dog kan man 
strax udelukke 8. dioerfiifoUuni *Wirtgenioruin, da dens Blade ere flade 
(0: have paa Tv«rsnit kun en Ra^kke Luftrum) ligesom S. minimum" s, 
men i 0vrigt er den sikkert beslaegtet med S. affine og har . en 
lignende, men endnu kun ufuldsta?ndig kjendt Udbredelse. De to andre 
naevnte h0re begge hjemme i Skandinavien og have begge en ramos 
Blomsterstand , niedens S. affine har ugrenet Stand. Denne Karakter 
har jeg jo ikke kunnet iagttage paa de danske Exemplarer; men den 
nordligere Udbredelse synes at udelukke dem, eller i alt Fald at gjore 
det mere sandsynhgt, at del er S. affine, vi have her til Lands. 

Jeg vil opfordre de Botanikere, der til n*ste Aar skulde komme 
til denne Del af Landet eller overhovedet til det nordhge og vestlige 
Jylland, til at have Opmserksomheden henvendt paa denne Art, hvis 
Karakteristik bliver folgende: 

Sparganinm affine Sclmitzl. Submerst voxende; Grundbladene 

meget lange, indtil 1,50 M., 3—4 Mm. brede, flydende, paa Ryggen halv- 

cylindriske eller fladt hvaelvede; Stwngelbladene kortere med oppustet 

Skede. Blomsterstanden beslaar af "2-3 J- og 1 — 5 (J-Hoveder, af 

hvilke de sidste sidde ta?t sammen. Griflen lang med traadformet Ar. 

Frugten spoleforinel, jsvnt afsmalnende i den lange vedblivende Griffel, 

mork brunlig, paa Midten ofte.st noget indsnaevret. 

C. Ostenfeld. 

Bo trycliiiini simplex Hitchcock i Daiimark. 

Paa en Exkursion til Li>?s0, som det biologiske Kursus gjorde i 
Pinsedagene, fandl vi et Par Individer af en Botrychiiim , som saa ret 
ejendommelig ud. Den voxede i t0r Hedemose mellem Grses taet ved 
en lille Ba?k eller Groft („Lundb3ek'') , som gaar fra ^Lunden" ned til 
Vester0havn omtrent. 

Jeg har nu underp0gt dem nojere og er kommen til det Resultat, 
at det er B. simplex Hitchc, som ikke tidligere er fundet i Danmark. 
Det er en temmehg lille Botrychiuni-Art. Den er oftest kun nogle faa 
Cm. h0j. Den sterile Bladdel er tydelig stilket og adskilt fra 
den sporebserende nedenfor Midten, dens Form er a?gformet 
eller bredere og den er meget variabel i sine Indskaeringer, kan vjere 
udelt og endog 2 Gange snitdelt; dens Variabilitet er en Artskarakter. 
Den sporebaerende Del er langstilket og rager op over den sterile, den 



^) I 0vrigt tror jeg nfeppe, at S. simplex har flydende Blade, naar den 
voxer i stillestaaende Vand. 



XXX 



kan vaere ligesaa variabel i sine Indskteringer. Arten er fundet i Sverrig, 
0sters0provinserne og Nordtyskland, samt Nordamerika. 

Et Par Individer af denne Art bar jeg fundet i det af Dr. E. Ro- 
strup til Botanisk Have skaenkede danske Herbarium; de ere samlede 
ved Gaardbogaard i Vendsyssel. 

Gode Afbildninger af Formserier Andes hos Milde, Nova Acta 
Acad. Leop. XXVI, II, tab. 49-50 og Botaniska Notiser 1854 og 1897, 
2. Hefte. C. Ostenfeld. 

Poleraonium coeruleiim L. 

I Tilslutning til Professor Jul. Lassens Notits i Bot. Tidsk. 20, 
p. LIX om Forekomsten af Polemonium coeruleum L. som vildvoxende 
Plante i Danmark kan jeg meddele, at jeg i Juni Maaned dette Aar 
fandt den i ret stor Mfengde i en st0rre T0rvemose ved Gaarden Boiler 
pr. Taars, c. IV2 Mil sydost for Hj0rring. Den voxede der paa Grofte- 
kanter og isa?r langs et lille Aal0b, der gaar midt gjennem Mosen og 
var, da jeg saa den, i fuldt Flor. 

Oktober 1897. C. Ostenfeld. 

Om Polygalas Kjen. 

Af min Ven Prof. Langes Replik i Polygala-Sp0rgsmaalel ser jeg. 
at ban vssentlig st0tter sig til Franskmanden St. Lager, hvis Afhand- 
linger om Plantenavnene ban bar vist mig den Velvillie at sende mig 
til Gjennemsyn. De vidne tilvisse om stor Belaesthed og i det bele og- 
saa om stor Lferdoni, som dog ikke udelukker Fejlsyn bist og ber, navn- 
lig i det foreliggende Sp0rgsmaa], Den Piegel for grteske sammensatte 
Plantenavnes Dannelse, som jeg fremstillede i min Artikel, bar ban ikke 
kjendt, idet ban n0jes med i Forbigaaende at bemaerke, at Graekerne 
ofte foretrak Endelsen on. Dog leverer ban et indirekte Bevis for den 
omtalte Kegels almindelige Gyldigbed. I en af bam meddelt Fortegnelse 
paa over 800 Plantenavne, bentede fra Skrifter af de grajske Forfattere, 
isser Dioscorides, findes der nemlig ikke et eneste, som er sammensat 
paa samme Maade som Polygala, d. v. s. med uforandret Bibeboldelse af 
et Neutrum af .3die Deklination som sidste Ord i Sammenssetningen. 
Kun Alisma kunde tasnkes at danne en Undtagelse, men dette Ord er 
neppe sammensat, men snarere dannet ved Afledningsendelsen ma lige- 
som Pbyteuma. Onosma kan ikke regnes bertil, da det sidste Ord i 
Sammensaatningen bar faaet saavel Endelse som Kj0n omdannet*). Ox- 
ygala borer ikke berben, da det ikke er et Plantenavn men en Slags 
Mselk, og altsaa nodvendigvis maa bebolde gala uforandret. De 0vrige 
anf0rte Exempler, saavel som de talrige andre paa stoma, sperma, gala 
0. s. V. ere alle af nyere Oprindelse og forekomme ikke i St. Lagers 



') St. Lager synes at tage denne Sag let. I en Anrnterkning skriver 
ban: ^Higtignok er Substantivet osme (Lugt) Femininum, men 
Radikalen osma er Neutrum, som man ser af Ordet Onosma, der 
bruges af Grfekerne". Men „ Radikalen" osma findes ikke i Grassk; 
fandtes der en saadan, var der jo slet ingen Grund til at omtale 
osme. 



XXXI 



ovenonitalte Fortegnelse; jeg mener derfor at vaere i min Ret, naar jeg 
betegner dem som ikke asgte graeske, da de hverken findes hos de 
gra>ske Forfattere eller ere dannede efter Sprogets Regler. 

Paa den anden Side vise St. Lagers Citater af Plinius, at det af 
mig ant'orte Sted ikke kan gjfelde som sikkert Bevis for Polygalas 
KJ0n hos denne Forfatter. Imidlertid maa jeg vedblivende anse det for 
meget usandsynligt, at bans Onidannelse af Ordet Polygalon. som findes 
hos den af ham oversatte Foifatter, skulde have til Hensigt istedenfor 
den af Dioscorides lirugte Neutrumsendelse paa on at ssette en anden 
paa a, som ikke bar Hjemmel i det graeske Sprog, langt sandsynligere 
forekommer det mig, at a er en Femininendelse, i Overensstemmelse 
med det latinske Sprogs Tilbojelighed til at benytte dette Kjon i Plante- 
navne. 

Hermed betragter jeg Debatten i denne Sag som afsluttet fra 
min Side. . V. Strom. 

Om Reglerne for rteu botaniske Nomenklatur. 

Dette Emne bar som bekjendt staaet paa Dagsordenen i de senere 
Aar. I Botanisk Forening blev det forst fremdraget af Prof. Lange i 
Februar 1891. derefter gjentagne Gange droftet dels i Foreningen, dels 
i et nedsat Udvalg. Ved Naturforskermodet i Kjobenbavn i 189^ var et 
af Foreningen stillet Forslag Gjenstand for en omfattende Di,skussion. 
Denne fortsattes i de botaniske Foreninger i de skandinaviske Lande, 
og det resulterende Forslag publiceredes i ^Botanisk TidsskrifL" 19de 
Bind S. XXXIV, 1894. I Udlandet rejstes Diskussionen ved O. Kuntzes 
Vaerk „Revisio generum plant.arum", som udkom benimod Slutningen 
af 1891, og i hvilket Forfatteren sogte konsekvent at gjennemfore Pri- 
oritetsprincipet ved Planternes Benaevnelse. Den Bevasgelse, dette Skrift 
bar vakt, er meget betydelig, og utallige Indla?g ere fremkomne i Tids 
skrifter rundt om i de forskjellige Lande. En Sammenstilling af de for- 
.skjellige Meninger, som ere blevne fremsatte i de sidste Aar angaaende 
de berhen borende Sporgsmaal, er givet af H. Harms i Englers Bota- 
nische Jahrbiicher, Bd. 23, Beiblatt Nr. 56, S. 1—32, bvor der ogsaa er 
gjort Rede for de ved Diskussionen i de skandinaviske Lande fremsatte 
Anskuelser. 

Medens nogle, sserlig amerikanske, Botanikere S0ge at gjennemf0re 
Prioritetsprincipet ved Navnegivning til dets yderste Konsekvenser , ere 
andre af den Mening, at dette Princip vel i Almindeligbed bor folges, 
men at det dog af forskjellige Grunde bor fraviges i visse Tilfi«lde, 
bvorved man vil undgaa at forandre en Maengde almindelig anvendte 
Plantenavne. Af denne Mening ere ogsaa de ved det botaniske Museum 
i Berlin ansatte Botanikere, som ere blevne enige om at anvende nogle 
af dem forfattede Regler, der meddeles i „Notizblatt des konigl. bota- 
ni.sche Gartens und Museums zu Berlin" No. 8, 8. Mai 1897. De gjen- 
gives her i Overssettelse , idet der for0vrigt henvises til det ntevnte 
Tidsskrift, bvor der i en Indledning gJ0res Rede for Hovedniotiverne til 
disse Regler. 



XXXIl 

Nomenklatiirregler for de ved den kgl. botaniske Have og Museiini 
i Berlin ansatte Botanikere. 

1. Ved Valget af Navne for Planternes Slsegter og Alter folges i 
Almindelighed Piioritetens Grundregel; som Udgangspunkt for Fastsaet- 
telsen af Prioriteten tages 1753/54. 

2. Et Slfegtsnavn gjenoptages dog ikke, naar det ikke har vseret 
almindeligt benyttet i 50 Aar, efter at det blev opstillet. Er det 
imidlertid i Henhold til „Lois de la nomenclature" af 1808 blevet gjen- 
optaget ved Udarbejdelse af Monografier eller i st0rre Flora-Vferker, 
ville vi ogsaa benytte det. 

3. For at faa en ensartet P'orm for Betegnelse af Planterigets 
Grupper, ville vi anvende folgende Endelser. Ra?kkernes Navne skuUe 
ende paa -ales, Familiernes paa -aceae, Underfamiliernes paa -oideae, 
Tribus' paa -eae, Subtribus' paa -ineae. Endelserne f0Jes til Stammen 
i Ma^rkeslaegtens Navn, altsaa Pandan (usj-ales; Rum ex, Rumic(is) 
-oideae: Asclepias, Asclepiad (is)-eae, Metastelma, Meta- 
s t e 1 m a t (is) - i n e a e , M a d i (a) - i n a e 1). 

4. Med Hensyn til Slsegtsnavnenes KJ0n rette vi os ved klassiske Be- 
tegnelser efter den rigtige grammatikalske Brug, ved senere Navne og 
Barbarismer retter man sig efter ^Natiirliche Pflanzenfamilien" ; For- 
andringer i Endelsen og ellers i Ordene maa i Regelen ikke foretages. 
Notoriske Fejl i Navne, som ere afledede af Egenavne, maa derimod 
fjernes; saaledes maa man skrive Riilingia i Stedet for det af Eng- 
laenderne benyttede og til os importerede Rulingia. 

5. Slffigtsnavne, som ere traadte over i Synonymiken, bor heist 
ikke paany anvendes i en anden Betydning til Betegnelse af en ny 
Slaegt eller en Sektion el. lign. 

6. Ved Valget af Artsnavne er Prioriteten afgj0rende, ifald der 
ikke kan rejses vassentlige Indvendinger derimod af Monograferne. 
Bliver en Art overf0rt til en anden Sla'gt, maa den ogsaa der bfere det 
aeldste Artsnavn. 

7. Den Forfatter. som forst har bemevnt en Art, selv om det er 
skeet under et andet Sla?gtsnavn, skal altid anf0res og bans Navn 
ssettes derfor i Parenthes forau Betegnelsen for den Auktor, som har 
foretaget Overf0relsen til den nye Slaegt, altsaa Pulsatilla praten- 
sis (L.) Mill., fordi Arten f0rst bed Anemone pratensis L. Har en 
Forfatter selv senere overtbrt en af ham beskrevet Art til en anden 
SlEegt, saa udelade vi Parenthesen^). 

8. Hvad Artsnavnenes Skrivemaade angaar, saa er den af Linne 
fulgte indfort i den botaniske Have og Museet. Denne skal ogsaa 
fremdeles bibeholdes, og vi skrive altsaa alle Artsnavne med lille Be- 
gyndelsesbogstav med Undtagelse af dem, som ere afledede af Person- 



^) Nogle Undtagelser som Goniferae, Cruciferae, Umbelliferae, 

P a hn a e o. s. v. opretholdes. 
*) Ved denne Regel anse de Forfattere sig ikke bundne, som ere Med- 

arbejdere ved st0rre Va^rker, i hvilke saadanne Parentheser ikke 

benyttes. 



XXXIII 

navne. og dem som ere Substantiver (ofte endnu eller tidligere gjcnel- 
dende Slaegtsnavne), f. Ex. Fi cus indica, Circaea lutetiana, Bras- 
sica Napus, Solanum Dulcamara, Lythrum Hyssopifolia, 
Isachne Biittneri. Sabicea Henningsiana. 

9. Benyttes Egennavne til Dannelse af Sla3gt.s- og Artsnavne, i'oje 
vi, naar de ende paa en Vokal eller r, kun a (ved Slaegtsnavne) eller i 
(ved Artsnavne) til altsaa Glazioua (efter Glaziou), Bureau a (efter 
Bureau), Schiitzea (efter Schiitze), Kernera (efter Kerner), og 
Glazioui, Bureaui, Schiitzei. Kerneri; ender Navnet paa a, for- 
andre vi denne Vokal for Vellydens Skyld til ae, altsaa af Col la dannes 
Collaea: i alle andre Tilfa^'de fojes ia, henholdsvis ii til Navnet, altsaa 
Schiitzia (efter Schiitz), Scliiitzii osv. Dette gjjelder ogsaa om de 
paa us endende Navne, altsaa Magnusia, Magnusii (ikke Magni), 
Hieronymusia, Hieronymusii (ikke Hieronynii); paa tilsvarende 
Maade dannes de adjektiviske Former af Egennavne, f. Ex. Schiitze- 
ana, Scliiitziana, Magnusiana. At gJ0re Forskjel i Anvendelsen 
af den genitiviske og den adjektiviske Form er nutildags ikke muligt. 

10. Ved Dannelse af sammensatte latinske eller gra^ske Substan- 
tiver eller Adjektiver er den mellem Stammerne indskudte Vokal en 
Bindevokal, paa Latin i, paa Gra\sk o; man bor altsaa skrive menthi- 
folia, ikke m en thae folia (det er ikke Genitivformen af det forste 
Stammeord). 

11. Vi anbefale at undgaa Navnekombinationer, som ere tauto- 
logiske, altsaa f. Ex. Linaria Linaria eller Elvasia elvasioides; 
ligesaa er det tilladt at fravige Prioriteten, naar det drejer sig om Navne, 
som ere fremkomne ved grove geografiske Fejltagelser fra Autors 
Side, som f. Ex. Asclepias syriaca L., (som stammei' fra de forenede 
Stater), Leptopetalum mexicanum Hook, et Arn. , (fra Liu-Kiu- 
0erne). 

12. Bastarder betegnes derved, at Foraeldrenes Artsnavne umiddel- 
bart forbindes ved et X, idet de stilles i alfabetisk Orden, f. Ex. Gir sl- 
um palustreXrivulare; ved Navnenes Orden angives intet om, 
hvilken Art der er Fader, og hvilken Model-. Den bintere Nomenklatur 
for Bastarder anse vi ikke for heldig. 

13. Manuskriptnavne kunne i ingen Tilfa^lde gj0re Fordring paa 
at tages i Betragtning af andre Autorer, selv ikke naar de ere udgivne 
paa trykte Sedler i Exsikkatva-rker. Det samme gJEelder for Gartner- 
navne eller Navne i Handelskatalogor. For Anerkjendelse af en Art 
udkraeve vi en trykt Diagnose, som dog kan staa paa en Exsikkat-Seddel. 

14. En Autor bar ikke Ret til efter Behag at forandre et en Gang 
givet Stegts- eller Artsnavn, if aid ikke meget va-gtige Grunde, som 
de i den lite Regel na;vnte, give Anledning dertil. 

A. Engler. J. Urban. A. Garcke. K.Schumann. 

G. Hieronymus. P. Hennings. M. Giirke. U. Daniiner. 

G. Lindau. E. Gilg. H. Harms. P. Graebner. 

G. Volkens. L. Diets. 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind (Meddelelser). 3 



XXXIV 

Den botaniske Undersegelse af Fsereerne afsluttedes i Aar af 
Gand. mag. C. Ostenfeld og Gand. pharm. Jac. Hartz, der rejste 
derop med Underst0ttelse fra Kultusministeriet, Botanisk Rejsefond og 
Botanisk Forening. 

De afrejste den 9. Juli med Dampskibet ^Laura" sammen med 
Professor E. Warming, der ogsaa tog til F8er0erne hovedsagelig for at 
undersoge Skudbygnings- og biologiske Forhold. 

Prof. Warming opholdt sig paa 0erne til den 17. Aug., medens de 
to yngre Botanikere f0rst den 5. Septbr. forlod dem. Unders0gelserne 
omfatte naesten alle st0rre 0er, nemlig: Suder0, Sando, Vaag0, Str0m0, 
0ster0, Kals0, Kun0, Bord0, Vider0. Svin0 og Fugl0, af hvilke Sudero 
og de 3 sidstnajvnte ere bedst unders0gte. 

Udbyttet bestaar hovedsagelig af Fanerogamer og Lichener, dog 
ogsaa ret betydelige Samlinger af Snyltesvampe og Mosser. Foruden 
dette floristiske Udbytte er der gjort Studier over Vegetationsformationer 
o. 1. Forhold. 

Det biologiske Kursus afholdtes i Juni Maaned i Frederikshavn. 
Ligesom i 1896 afvexlede den zoologiske og den botaniske Undervisning, 
som Gandd. mag. Th. Mor tense n og G. Ostenfeld ledede. 6 
Studerende , hvoraf 3 havde Botanik . 2 Zoologi og 1 Geografi som 
Hovedfag, deltoge. Pinsedagene benyttedes til en i botanisk Henseende 
interessant Udflugt til Laes0. 

Magisterkonferentser i Naturhistorie med Botanik son Hovedfag 
absolveredes den 18. November 1897 af Ove V. Paulsen, og med 
Plantefysiologi som Speciale den 20. November s. A. af Fr. Weis. 



Dansk botanisk Litteratur i 1896. 

Sammenstillet af A. Mentz. 
A. Danske Tidsskrifter, Beretninger o. lign. 

Archiv for Pharmaci og Ghenii. Bd. III. Udg. af Dansk Apotheker- 

forening. Redig. af A. Ktecker. — Heri som Referater og Over- 

ssettelser: Gubebers Historie, S. 241— 243. (Se: A. Kl0ckei'). 
Botaniske Litteraturblade, udg. af den botaniske Forening i Kjo- 

benhavn. Redig. af L. Kolderup Rosenvinge og G. Raunkiajr. Nr. 

16-19. 
B. T. = Botanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske Forening i Kj0- 

benhavn. Redig. af L. Kolderup Rosenvinge. Bd. 20, Hefte 2 og 3. 

(Se: Baag0e, B0rgesen, Ghristensen. Gelert, Gram, Gr0nlund, J. 

Hartz, Jonsson, Ax. Lange, ioh. Lange, Lassen, Mathiassen, Ostenfeld 

Hansen, 0. G. Petersen, F. K. Ravn, E. Rostrup, Schi0tz, Stefanssou, 

Stenstrom, Str0m). 
i). B. = Dansk Havebrugstidende, Tidsskrift for Havebrug og Bi- 

avl, udg. af L. B. Firiiel, redig. af J. Jenssen. Aarg. 7. Heri som Re- 



XXXV 

ferater : Den Johannsenske Diivmetode, S. ^20— "2^2 ; Jerikorosen, S. 05 

— 69 med Fig. af Anastatica hierochuntica og Asferiscus pygmaeus ; 

Joiden og Plantelivet, S. 72— 74. (Se: Fahle, Madsen). 
G. T. =. Gaitner-Tidende, Organ for aim. dansk Gaitner-Forening, 

redig. af L. Helweg. Aarg. 12. (Se: L. Helweg, Alf. Jorgensen, Ax. 

Lange, Madsen. E. Rostrup). 
M. C. = Meddelelser fra Carlsberg-Laboratoriet, udgivne af 

Laboratoriets Bestyrelse. Bd.4. Hefte 2. (Se : Jessen-Hansen, KI0- 

cker. Schi0nning). 
M. 6. = Meddelelser om Gr0nland, udg. af Commissionen for Le- 

delsen af de geologiske og geografiske Unders0gelser i Granland. 

Hefte 18 og 19. (Se: Deicbmann Branth, Hartz). 
M.G.F. — Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. Ni-. 3. 

(Se: J. P. Ravn. E. 0strup). 
N. M. = Naturen og Mennesket, redig. af S. Mork-Hansen. Bd. 15 og 

W). (Se: M.M.Lund, A. Madsen, Mork-Hansen, Rosenkjaer). 
N. F. T. = Nordisk farniaceutisk Tidsskrift, redig. af C. Steenbuch, 

Walter Lauren, M.Nygaard og L. Stahre. Bd. III. Heri som Re- 

ferater: Om den aetheriske Olie af Bladene af Cinnamormim Cam- 

phora, S. 4(5— 48. (Se: Anderson. Kallstrom, Moberger). 
D. V. S. 0. = Oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes 

Selskabs Forh andlinger og dets Medlemmers Arbejder i Aaret 

1896. (Se: 0. G. Petersen, E. Rostrup, E. Warming). 
T. L. P. = Tidsskrift for Landbrugets Planteavl. Hovedorgan 

for Statens Fors0g og Unders0gelser vedrarende Markens Avlsplanter. 

Redig. afE. Rostrup. Bd. 2 og 3. (Se: E. Rostrup, 0. Ro.strup). 
T. S. = Tidsskrift for Skovvaesen. Organ for Dansk Skovriderfor- 

ening, udg. af C. V. Prytz. Bd.8. (Se: E. Rostrup, K. J. V. Steenstrup). 
Ugeskrift for Landmajnd, redig. af Erh. Frederiksen og H. Hertel. 

Raekke 7. Bd. 10. Heri som Ref.: Renavl af Ba?lgplanternes Bak- 

terier, S. 531— 533; Rodknoldene paa B^lgplanternes Rodder, S. 566. 
V. M. = Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistori ske 

Forening i Kjohenhavn for Aaret 1895 (Femte Aartis 7de Aarg.). 

(Se: Ostenfeld Hansen, V. A. Poulsen, Zahlbruckner). 
.Zymoteknisk Tidsskrift, Organg for Dansk Bryggeriforening. Red. 

af Alf. Jorgensen. Heri som Ref. : Experimentelle Studier over Va- 

riationer hos Gjajrceller, Nr. 2— 3, S. 1— 7; Unders0gel.ser over Alko- 

holgjaeringen, Nr. 4— 5, S. 1— 8; Mselkesyregjaeringen i Braenderierne. 

Nr. 11-12. S. 1— 8. (Se: Alf. Jorgensen). 

B. Danske Forfatteres Arbejder. 

1. Original-.4rbejder, udgivne i Daniuark. 

Baag0e, J. og F.K. Ravn: Exkursionen til jydske S0er og Vandlob i 
Sommeren 1895. B. T. 20^. S. 288 - 326. Med 2 Krokis. 

Blecbingl)erg, W.: Mosekulturen. 124 S. KJ0benhavn (Gyldendal). 

Branth, J. S. Deicbmann: Lichener fra Scoresby Bund og Hold with 
Hope. M. G. 18. S. 83— 103. 

3* 



XXXVI 

Bredsted, H. C. : Haandbog i dansk Pomologi. Ude (sidste) Hefte 

(Blomiiiei). Odense (Hempel). 
Borgesen. F. : En for Fa3r0erne ny Laminaria. B. T. :2(P. S. 403— 405. 

— og G. Ostenfeld Hansen: Planter, samlede paa Fferoerne i 1895. 
B. T. 202. g 143—158. 2 Fig. i Texten. 

Cliristensen: C: Nogle floristiske og biologiske Meddelelser. B. T. 

aoi S. XLI— XLIII. 
Fable. N. : Om Betydningen af Udtrykkene Varletet, Sort og Stamme 

i Planteriget. D. H. S. 171-176. 
Gelert, 0.: Nogle Beniferkninger om Bastarderne mellem Priniula- 

Arterne af Gruppen Vernales Pax. B. T. 20^ S. 140—142. 

— : Alectorolophus ( Rhinanthus ) serotinus (Schonh.) Beck i Dan- 
mark. B.T. 203. s.LIV— LVI. 

Pulmonaria officinalis L. og Pulmonaria obscura Dumort. 
Veronica aquatica Bern, i Danmark. B. T. 20^. S. LVII -LVIII. 
Sfellaria nemorum L. * glochidisperma Murb. i Danmark. B. T. 
m\ S. LVIII. 
Gram, B. : Om Fr0skallens Bygning hos Eupborbiaceerne. B. T. 20^. 

S. 358-385. Med 5 Tavler. 
Gronlund, G. : Tilla^g til Islands Kryptogamflora, indeholdende Liche- 
nes, Hepaticae og Musci. B. T. 20^. S. 97— 115. 

— : Laerebog i Botanik til Skolebrug. 2den noget forkortede Udgave. 
152 S. 208 Trajsnit og Ghemitypier. Kjobenh. (Gyldendal. Reit- 
zel'ske Afd.). 

— : Planters V^rn imod storre og mindre Dyr Ved Udv. for Folke- 
oplysningens Fremme. Saertr. Nr. 175. 40 S. 17 Fig. 

— : Bambusgrsesserne og deres Betydning for Menneskene. Ved Udv. 
for Folkeoplysningens Fremme. Saertryk Nr. 179. 38 S. 18 Fig. 

Hartz, J.: Arabis arenosa Scop, fundet i J3'lland. B. S. 20^ S. XXVII. 

— : Schedonorus inermis Fr. fundet i Danmark. B. T. 20^ S. XXVII — 
XXVIII. 

Hartz, N. E. K. : Planteforsteninger fra Gap Stewart i 0stgr0nland, med 
en historisk Oversigt. M. G. 19. S. 217— 247. Med 14 Tavler. 
Fransk Res. 

— : Sur la vegetation du Greenland Oriental. Fransk Res. til ,0st- 
gr0nlands Vegetationsforhold." M. G. 18. S. 485 — 510. Med et 
Kort. 

— : Artikier i „Salmonsens store illustr. Konversationslexikon for Nor- 
den\ 

Helweg, L. : Den Johannsenske Drivmetode. G. T. S. 1. 2 Fig. 

— : Spirekraften af Fr0. (Tildels efter .Natm^en"). G. T. S. 125— 128. 

— : Planternes Variationsevne. G. T. S. 131-35/l39— 42, 148— 51. 
Jensen, Chr.: Artikier i „Salmonsens store illustr. Konversationslexikon 

for Norden". 
Jessen-Hansen, H. : Studier over de i Rug, Byg og Hvede paa for- 
skjellige Udviklingstrin forekommende Kulhydrater. M. G. S. 145 
—192. Fransk Resume. 



XXXVIl 

Joliaiiiisen, VV.: Oiii Aivelighed oy; Vaiiabilitet. Popul. Siiiaaski. iidg. 
af Studenlersainfundet. '.)fi S. 2 Fig. 

— : Artikler i ,Salinonsens store illustr. Konveisationslexikon for Nor- 
den". 

Jonsson, H.: Bidrag til 0st-lslands Flora. B. T. -20*. S. 3^27-357. 
J0rgen.sen, Alf.: Rendyrket Frugtvin. G. T. S. 113— 116. 4 Fig. 

— : Oni Svampe, der danne Overgangsforiner inellem Skimmcl og 
Saccharoni i/ces-Gjser og som optrasde i Bryggeriiuten. Zyiuotechnisk 
Tidsskrift Nr. 1, S. 1-5. 

Kiserskou. Hj.: Grundtrajk af den almindelige Botanik. !200 S. 185 

Fig. Kjobenhavn (Hagerup). 
K locker. A.: Hvad vide vi om AlkoholgjiPrsvarnpenes (Saccharomyce- 

ternes) StaniformerV En sannnenfattende Oversigt over de nyeste 

Unders0gelser. Archiv for Pharmaci og Chemi. 8.1(59—180. 
Kl0cker, A. og H. Schi0nning: Hvad vide vi om Saccharomyce- 

ternes StamformerV M. C. S. 85— 144. 6 Fig. Fran.sk Res. 
Lange, Ax.: Smaa Notitser fra Kew-gardens. B. T. 20'. S. XLIII 

-LII. 

— : Droserffl-Arterne og deres Kultur. G. T. S. 118— 119. 

Lange, Job.: Oversigt over de i nyere Tid til Danmark indvandrede 
Planter med Sferligt Hensyn til Tiden for deres Indvandring. B. T. 
"20=*. S. 240-287. 

— : Endnu en Gang Primula verts. B. T. 20'. S. 390—395. 

^ : Det danske Slsgtsnavn for Herniaria. B. T. 20'. S. 39()-;i98. 
Lassen, Jul: Polemonium coeruleum L. vildtvoxende i Danmark. 

B. T. 20'. S. LIX. 
Lund, M. M.: Jorden og Plantelivet. N. M. 15. S. 137— 169. 4 Fig. 

— : Kemotaxis. N. M. Ki. 8.138-104. 4 Fig. 

Mad sen, A.: Tax en, en monograti.-^k 8tudie. N. M. 15. S. 302— 328. 
4 Fig. (Fortsat fra Bd. 13). 

— : 8tedmoderblomstens Historie. G. T. 8. 197-200, 205-10. 24 Fig. 

— : Artikler i D. H. 

Mat bias sen, M. J. : lagttagelser over Typha i Mullerup Mose. B. T. 

202. s XXIV-XXVI. 
Mentz, A.: Artikler i „Salmonsens store illustr. Konversationslexikon 

for Norden". 
Ostenfeld Hansen. C: Planteorganismer i Ferskvandsplankton fra 

Jylland. V. M. S. 188-207. 1 Fig. 

— : De mikroskopiske Planter i Havvandet. Dansk Fiskeriforenings 
Medlemsblad. Nr. 36. S. 337-339. 

— : se Borgesen. 

Petersen, 0. G.: Forstbotanik. Forelsesninger ved den kgl. Veterinaer- 
og Landbob0jskole. 336 autgr. 8. i 4to. 

— : Stivelsen bos vore Lovtrajer under Vinterhvilen. D. V. 8. 0. 
8. 50-66. 

— : Nogle Bemasrkninger om abnorme L0vforholds Indflydelse paa 
Aaringsdannelsen. D. V. S. 0. 8.406-427. 11 Fig. Fransk Res. 

— : Lille Vildmose og dens Vegetation. B. T. 20^ 8.159-186. 



XXXVIIT 

Petersen, O. G. og E. Warming: Grundtra^k af Forelnesninger over 
Systematisk Botanik for medicinske og farmaceutiske Studerende. 
2den noget omarbejdede Udg. ved Eug. Warming. 63 S. Med et 
Kort over Botanisk Have. Kjobenhavn (Nordiske Forlag). 

Poulsen, V. A. : Om den abnorme Rodbygning hos en Art af Sla?gten 
Myristica. V. M. S. 188—197. 2 Tavler. 

— : Arlikler i ^Salmonsens st. illustr. Konversationslexikon for Norden\ 
Prytz, G. V. P.: Do. Do. 

Raunkiaer, C: Do. Do. 

Ravn, F. Kolpin: se Baag0e. 

Ravn, J. P. : Om Kildekalken ved Vintrem0ller paa Sjaelland. M. G. F. 

S. 33-30. 
Rosenkjsr, H. N.: Fra Frihavnens Bund. N. M. 15. S. 259-284. 
R ostr up, E.: Biologiske Arter og Racer. B. T. 20^. S. 116-125. 

— : Mykologiske Meddelelser (VI). Spredte lagttagelser fra 1894. B.T. 
20^ S. 126—136. 2 Fig. Fransk Res. 

— : Oversigt over Sygdommenes Optraeden hos Landbrugets Avis- 
planter i" Aaret 1894. T. L. P. 2. S. 40-71. 

— : Oversigt over Sygdommenes Optraeden hos Landbrugets Avlsplan- 
ter i Aaret 1895. T. L. P. 3. S. 123— 150. ¥\g. af Leptosyhaeria 
Tritici (Sortprik). 

— : Vffirtplantens Indflydelse paa Udviklingen af nye Arter af parasi- 
tiske Svampe. D. V. S. 0. S. 113—134. 

— : Vejledning i den danske Flora. 8de Udg. 436 S. 116 Fig. K0- 
benhavn (Nordiske Forlag). 

— : Angreb af Snyltesvampe paa Skovtrteer i Aarene 1893—95. T. S. 
B., S. 107—124. 

— : Gulerodssvauip. Phoma sanguinolenta. G. T. S. 43—47. 1 Fig. 

— : En Sygdom hos Stikkels])«rgrene. G. T. S. 80. 

— : Rosens Bladskimmel. G. T. S. 90. 

— : Coryneum Beyerinckii. En Snyltesvamp paa Ferskentraeer. G. T. 
S. 103. 

— : R0dt Spind: Tetranychus telarius. G. T. S. 117— 118. 

— : Branddug {Fumago vagans). G. T. S. 184—185. 

— : En Sygdom hos Agurker og Meloner. Gloeosporium orbieulare. 
G. T. S. 193. 

Rostrup, 0.: Aarsberetning fra „Dansk Fr0kontrol'' for Aaret 1893 
-94. T. L. P. 2. S. 1-39. 

— : Aarsberetning fra „Dansk Fr0kontrol'' for Aaret 1894—95. T. L. P. 3. 
S. 1-38. 

— : Dansk Fr0kontrol 1871 — 96 samt en kort Oversigt over Udlandets 
Fr0kontrol. 83 S. Med et Billede af E. Moller-Holst og 19 Fig. 
KJ0benhavn (Nordiske Forlag). 

Riitzou, S. : Artikler i ^Illustreret Konversationslexikon" (Hagerup). 
Schi0nning, H.: En Kolbe til Gibsblokkulturer. M. G. S. 193—197. 
Med Fig. Fransk Res. 

— : se Kl0cker. 



XXXIX 

Schiotz. Th.: Om Luthrcea og Orohamhe. B. T. ^20^ S. XXVI— 

XXVII og B. T. ^20\ S. LIV. 
Steenstiup, K. J. V.: Om Fyireskovens Forsvinclen paa Anholt. T. S. 

A, S. 8^2-89. 
Stefansson. St.: Fra Islands V^xtiige. III. V. M. for 1896. S. 118 

—153. (Saertryk Noveml)er 1896). 

— : Bema?i'kninger til (Ihr. Gronlund: Tillaeg til Islands Kryptogam- 
flora. B. T. ^20' S. 399-402. 

Strom, W: Ev Polygala Neutvum'^ B. T. 203. s. LII-LIV. 

Traustedt. M. : Beietning om Herlufsholms Pinetum for 1896. 29 S. 

Nfestved. 
Warming, E. : Om Torvemosernes Bidrag til vort Lands Historie. Berl. 

Tid. for den 23., 24. og 25. Januar. 

— : Beretning om den l)otaniske Haves Virksomhed i 1895. Sajrtr. af 
Univ. Aai'bog for 1894-95. 8 S. 

— : Disposition des feuilles de V Euphorbia huxifolia Lam. D. V. S. 0. 
S. 326-334. 2 Figurgrupper. 

— : se 0. G. Petersen. 

Zoffmann, A.: La?rehog i Botanik, saM'lig for Apotheksdisciplo. 116 S. 

137 Afbildn. Kjobenhavn (Johan Moller). 
0strup, E.: Diatomeeine i nogle islandske Surtarbrand-Lag. M. G. F. 

S. 85-94. 3 Fig. 

2. Origiiial-.4rbejder, udgivne i [Idlaiidet. 

Fiider ichsen , K. : Vlehev Kubus SchumeliiV^'he. Botanisches Central- 
blatt. Bd. LXVI. S. 1-7. 

Gelert, 0.: BatracMum peltatitm {^c\\V9.\\\i) * Suecicum nom. wax . Bot. 
Notiser. S. 221. 

Hansen. E.G.: Practical Studies in Fermentation, being Gontributions 
to the life history of Micro-organisms. Transl. by Alex. K. Miller. 
London and New York. 

Holm, Just C. : Ueber die AutT)ewahrung der Hefe in Saccharoselosung. 
Gentralbl. fiir Bakteriologie , Parasitenkunde und Infektionskrank- 
heiten. IL Abt. Bd. 2. S. 313— 316. 

Jensen, Ghr. og H. W. Arnell: Ein bryologischer Ausflug nach Tasjo. 
Bihang till K. Sv. Vetenskap-Akad. Handlingar. Bd. 21. Afd. III. 
No. 10. 64 S. Mit einer Karte und einer Tafel. 

J oh an n sen, W. : Aether- und Ghlorofoi'm-Narkose und deren Nach- 
wirkung. Botan. Gentralbl. S. 337—338. 

J0rgensen, Alf : Ueber Pilze, welche Uebergangsformen zvvischen 
Schimmel und Saccharomyces-hei'e bilden, und die in der Brauerei- 
wiirze auftreten. Gentralbl. fiir Bakteriologie, Parasitenkunde und 
Infektionskrankheiten. H. Abt. Bd. 2. S. 41-44. 

K locker, A. og H. Schionning: Experimentelle Untersuchungen iiber 
die vermeintliche Umbildung verschiedener Schimmelpilze in Sac- 
charomyceten. Zweite Mitteilung. Gentralbl. fiir Bakteriologie, Pa- 
rasitenkunde und Infektionskrankheiten. II. Abt. Bd. 2. S. 185--193. 



XL 



Petersen, 0. G. : Trigoniaceae i Engler og Prantl. : Die natiirlichen 
Pflanzenfamilien. III. 4. S. 309-11. 10 Enkelthill. i -i Fig. 

— : Vochysiaceae. Ibid. III. 4. S. 31"2-319. 45 Enkeltbill. i 7 Fig. 
Schi0nning, H.: se Klocker. 

Warming, E.: P. E. Miiller. nicht E. Ramann hat die Entstehung der 
Ortsteinbildung entdeckt. Englers Jahrbiicher. Bd. 21. Beiblatler. 
S. 47 -49. 

— : Lehrbuch der okologischen Pflanzengeographie. Fine Einfuhrung 
in die Kentniss der Pflanzenvereine. Deutsche, vom Verf. geneh- 
migte, durchgesehene und vermehrte Ausg. von E. Knoblaucli. 412 S. 
Berhn (Borntraeger). 

3. Biografier. 

Lange, Joh. M. G. ved E. Rostrup i Bricka : Biografisk Lexikon. Bd.X. 
Liebmann, F. M. ved E. Warming ibid. 
Lund, N.T. ved E. Rostrup ibid. 
Lund, Sams0e ved E. Warming ibid. 
Lyngbye, H. C. ved E. Warming ibid. 

4. Diskussioner. 

F r e m k <j m s t e n o g T y d n i n g e n a f p a p i 1 1 s e D a n n e 1 s e r h s 
Planterne, sferlig pa a Lovbladene, indledet af K. 0. E. Sten- 
strom. B. T. 20' og 20^. S. XV— XX. 

K orrespondance om H ejrenaebsf rug tens hensig tsmaessige 
Indretninger. N. M. 15. S. 285— 290. 

5. Aniueldelser og Referater ved Danske. 

I BerHngske Tidende bar A. Mads en ref. botaniske Arbejder. 

I Botaniske Litteraturblade have F0lgende anmeldt: R. S. Bergh, G. 
Christensen, Didrichsen, Gelert, Hj. Jensen, W.Johann- 
sen, Kolderup Rosenvinge. A.Madsen, Mentz, Ostenfeld 
Hansen,' O.Paulsen, O.G.Petersen, K0lpinRavn, Raun- 
kiaer og E. Warming. 

I Botan. Gentralbl. have J. Holm, A. Klocker, A.Madsen, M. Peder- 
sen og G. Sarauw ref. danske Arbejder. 

I Just' Jahresber. for 1893 bar O.G.Petersen ref. danske Arbejder. 

C. Udenlandske Forfatteres Arbejder, udgivne 1 Danmark. 

Anderson^ Hj. och E. Kallstrom: Folia Uva Ursi och nagra deras 

forvaxlingar. N. F. T. S. 33—39. 7 anat. Fig. 
Moberger, John och E. Kallstrom: Rhizoma Graminis och nagra 

dess forvaxlingar. N. F. T. S. 113— 123. 12 anat. Fig. 
Stenstrom, K. 0. E. : Bornholmska Hieracier {Hieracia Bornholm- 

iensia). B. T. 20^ og 20^. S. 187—239. Med et Kort i Texten. 
Wille, N. : Artikler i „Salmonsens store illustr. Konversationslexikon 

for Norden\ 

D. Oversgettelser efter Fremmede. 

Mork-Hansen, M.: Om Forholdet mellem K0nnene. San-lig efter 
Klebs. N. M. Id. S. 21—58. 



XLI 

roreningsmeder i 1897 (Fortssettelse) og 1898. 

Jledet den 30. Oktober 1897. 

Tilstede: H. Mortensen. Kolderup Rosenvinge. O.G.Petersen, A. 
Didi'ichsen, Boldt. Gelert. Elberling, Warming. M. Pedersen. A. Lange, 
E. Rostrup, Ostenfeld, Mentz, Lindhardt, Heilmann-Glausen, F. K. Ravn, 
Johannsen, Wiinstedt, Frk. Hallas. Raunkia?r, Edm. Andersen, J. Hartz, 
V. A. Poulsen, og fra Naturhistorisk Forening: Simonsen. 

Stud. mag. Morten Pedersen talte om en abnorm Hapterdannelse 
hos Laminaria. Foredragets Indhold er trykt i naervaerende Bind 
S. 319- 329). 

I den paafolgende Diskussion deltoge Dr. Kolderup Rosenvinge, 
Lektor Joliannsen, Cand. mag. Ostenfeld og Taleren. 

Cand. mag. F. K. Ravn talte derefter om Anatomien af Viscum 
a r t i c u 1 a t u m. 

Denne Art, der var samlet paa Java af Dr. V. A. Poulsen, har 
slapt nedhfengende, stjerkt leddede Stfengler, med ubegrfenset Leengde- 
vaext; Bladene ere modsatte. reducerede til lave, nwsten usj'nlige Valke, 
der st0tte Grene eller Blomsterstande ; de sammentrykte Internodier 
maa derfor overtage Bladenes Funktion. 

De Internodier, der have afsluttet deres Lsengdevajxt og endnu 
ikke paabegyndt den sekunda?re Tykkelsevajxt , fremvise folgende ana- 
tomiske Ejendommeligheder: De tykke Ydervfegge af Overhudscellerne 
vise ud for Midten af Lumen en linseformet Fortykkelse af en ejen- 
dommelig Lysbrydning. Barken bestaar af 2—3 Lag isodiametriske 
Celler, af hvilke de perifere ere de mindste; der findes ikke Spor til 
Palissadeceller. Marv og Marvstraaler gaa ja?vnt over i Barken, have 
dog betydelig storre Geller, men med ringere Klorofylindhold, de enkelte 
Gronkorn mindre end i Barken. Ledningsstrfengene ere normalt byggede. 
paa Yder- og Indersiden forsynede med Bastbelasgninger. Den va^sent- 
ligste Ejendommelighed er et System af Strtenge, bestaaende af 1, 
sjseldnere 2. Raekker af korte Trakeider, der udgaa fra Veddelene i de 
egenthge Ledningsstra?nge: de grene sig og anastomosere indbyrdes og 
ere hist og her forsynede med blindt endende Grene, der minde om 
Nerveenderne i mange Blade; de Andes kun i Marven og de inderste 
Partier af Marvstraalerne, aldrig i Barken. Endodermis og Stivelseskede 
manglende, ej heller ere Tracheidestraengene omgivne af s«rligt formede 
Geller. 

Tykkelsevtexten liar et ejendommeligt Forlob, sandsynligvis i Korre- 
lation med Skuddets Fladhed, da lignende Forhold ere kjendte hos 
andre flade Stsengler (ifolge Askenasy). Dannelsen af det interfasci- 
kulfere Kambium begynder midt paa Stajnglens brede Sider og breder 
sig derfra langsomt til Randen; som F0lge deraf har man paa et vist 
Tidspunkt en Kambiumstribe paa hver Side af Stsnglen med en heraf 
produceret Vedmasse, medens Randstraengene og det naerliggende Marv- 
straaleparenkym ikke viser Spor til Nydannelser. Forst paa et sent 
Tidspunkt finder man en lukket Kambiumring, der fungerer paa normal 
Vis. Der iagttoges ingen Aarringdannelse. Veddets Bygning er som 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind (Meddelelser). 4f 



XLII 



hos Viseum album (beskrevet af Sanio). Korkdannelse Andes ikke, 
i Stedet fortykkes Overhudscellernes Ydervaegge stterkt (jvfr. Mo hi om 
Viscuni album). 

Hele Skuddet kan assimilere og har sandsynligvis gjort det, da der 
nsesten overalt findes Gronkorn fyldte med Stivelse (selv i Epidermis); 
det maa dog antages, at kun de Stagngelled, der befinde sig i Hvile 
mellem den primaere og sekundsere Vaext, kunne producere det Over- 
skud af assimilerede Stoffer, som har Betydning for Plantens 0konomi, 
en Rolle som ellers udfores af sferlige Organer (Blade eller Kladodier). 
I denne Sammenhteng maa naevnes, at de to yngste Stfengelled have 
udvist en kraftig Assimilation, skjont der ikke har vaeret Adgang for 
Luftens Kulsyre, da Spalteaabninger endnu ikke ere dannede. 

Viseum articulatum besidder, som de fleste andre Loranthaceer, 
flere xerofile Karakterer: Reduktion af Bladfladen, tykvsegget Overhud, 
indsffinkede Spalteaabninger med veludviklet ^Forgaard", meget smaa 
Intercellularer ; Marven har i flere Henseender Karakter af Vandvaev, og 
det omtalte System af TracheTdestrgenge spiller vel en Rolle for Vand- 
magasineringen. Til Slutning omtaltes forskjellige Forhold, som maaske 
kunne forklare Forekomsten af disse xerofile Karakterer; et Punkt 
hvorom der dog endnu ikke foreligger noget sikkert. 

Cand. mag. C. Osteiifeld forelagde derefter nogle nye Fund af 
danske Planter, nemlig Sxmrganium affine fra Raabjerg Mile, Bo- 
trycliium simplex fra Lseso , Festuca pratensis X Lolium perenne fra 
Frederikshavn, og Polemonium coeruleum fra Vendsyssel. 

Medet den 27. November 1897. 

Tilstede : F. K. Ravn, Wiinstedt, Letl;i, Raunkiser, Didrichsen, Jansen, 
Baagoe, A. Lange, Deichmann, Lundbye, Kolderup Rosenvinge, M. Peder- 
sen, Edm. Andersen, Glaudi Hansen, H. Mortensen, S. C. Petersen, E. Ro- 
strup, Oppermann, Friedrichsen, G. Ghristensen, Jon. Lange, Warming, 
Madsen, V. A. Poulsen. 

Stud. mag. C. Christensen holdt Foredrag om 0st-Lollands Vege- 
tation. 

I den paafolgende Diskussion deltoge Dr. E. Rostrup, Prof. Warming, 
Prof. Oppermann, fhv. Seminarielferer H. Mortensen, Stud. mag. M. Peder- 
sen og Taleren. 

3Iedet den 18. December 1897. 

Tilstede: Warming, Johannsen, P. Feilberg, Baagoe, Jon. Lange, 
Gelert, Mentz. 0. Larsen, Petersen, Friedrichsen, Oppermann, Granlund, 
E. Rostrup, F. K. Ravn, G. Ghristensen, J. Hartz, Madsen, Heilmann 
Glausen, Kolderup Rosenvinge, 0. G. Petersen, H. Mortensen, Prytz, Weis, 
Didrichsen, N. Hartz, Elberling, Kruuse, Boldt, Sarauw, Leth, Raunkiaer, 
Wiinstedt, Jul. Lassen, V. A. Poulsen, Borgesen, Lindhardt, A. Lange, 
samt af Naturhistorisk Forening: Breitung og Simonsen. 

Professor Wanuiog holdt et Foredrag om Danmarks botaniske 
TJndersogelse, idet han kortelig gjennemgik, hvad der allerede er 
gjort for denne, for at det derved kunde blive klart, hvad der staar 
tilbage. Han tog herved ^Danmark" i videste Forstand, medregnende 



XLIII 



alt som er kn^ttet til den danske Krone. Ved ^botanisk Undei'sogelse" 
taenkte han ikke paa en udviklingshistoiisk, morfologisk eller anatomisk 
Undersogelse af de enkelte Arter, saaledes som f. Ex. i Raunkisers endnu 
ikke publiceredo Vaerk om „Danske Blomsterplanter", men paa Floiaen 
og Vegetationen som Helhed. Ved Flora forstaas, som han har ud- 
viklet i ^Plantesamfund", Lister over et Lands (eller en Egns) Arter 
og disses Fordeling efter Landsdele, men til dette Raastof bor knytte 
sig Besvarelsen af en Rfekke Sporgsmaal om Grundene til Fordelings- 
maaden og Floraens Historie i samme Land (Indvandringsveje , Ind- 
vandringstid m. m.). Ved Vegetation taenkes paa Plantedsekket, 
Plantesamfunde res Form og Fordeling og alle de Sporgsmaal, som 
hermed staa i Forbiadelse. Han gjennemgik nu. hvad der var gjort i 
disse to Retninger to Dansk Vestindien, Gronland, Island, Faeroerne og 
Danmark i snaevrere Forstand, og kom til folgende Resultater: For 
Vestindien er der sserdeles meget tilbage at g.J0re, men man kan vist 
endnu ikke optage en planmaessig omfattende Undersogelse; det maa 
vist forelobig overlades til Tilfa^ldet, det vil sige, til de Botanikere, der 
tilfseldigvis have Lyst og Lejlighed til at rejse derud, at supplere, hvad 
vi nu vide. Greniand er et af de bedst undersogte Lande, fordi der nu i 
en Snes Aar har vaeret saa at sige aarligt udsendt Expeditioner derhen, 
og der ogsaa af og til har vasret Botanikere med disse. Vi have saa- 
ledes Floraer over alle Plantegrupper, Forsog paa Udredning af de 
floristiske Forskjelligheder ' de forskjellige Egne og af Indvandrings- 
vejene m. m., og vi have en Oversigt over Vegetationens forskjelhge 
Former. Her er selvfolgelig endnu grumme meget at gjore; en dygtig 
Florist vil paa en selvstaendig Expedition over en lasngere Straekning 
sikkert finde meget nyt, og Vegetationen trtenger til fornyet og fuld- 
komnere Bearbejdelse. Den mindst kjendte Del er naturligvis Ostgron- 
land, men vi have jo nu Udsigt til, at et stort Fremskridt vil blive gjort 
her i de naermeste Aar. Med Hensyn til den fremtidige Undersogelse af 
Gronland bor man vedblivende stotte sig til Gronlandskommissionen og 
dens Expeditioner: der vil ganske vist derved komme noget lilfeldigt 
ind i den botaniske Undersogelse, fordi Kommissionen fortrinsvis har 
geologiske og geografiske Formaal, men saa koster den paa den anden 
Side heller ikke direkte noget for L otanikerne, og med det meget, der 
allerede er gjort, tor man vel nok forelobig lade det gaa paa denne 
Maade. — Isiaud er det i botanisk Henseende slettest kjendte af alle til 
Danmark knyttede Lande, skjont vi have gode Begyndelser til Floraer 
og ogsaa Vegetationsskildringer; men vi have f. Ex. endnu ingen sikker 
Forestilling om de floristiske Forskjelligheder i Landets forskjellige 
Dele, kunne endnu mindre tage fat paa Sporgsmaalene om Floraens 
Historie og Eorhold til Nabolandenes. Hvad vi vide, er i den Grad 
brudstykkeagtigt, at et overordentlig stort Arbejde her forestaar. Heldig- 
vis er der jo nu dygtige islandske Botanikere, og til dem og til Andre, 
hvem Tilffeldet forer derop, maa vi vistnok forelobig overlade Under- 
sogelsen. Naar andre nserliggende Undersogelser ere gjorte, bor Islands 
botaniske Undersogelse imidlertid plannifessig optages. — Fsereeriie. For 
tre Aar siden fik Prof. W. en, lasnge paatfenkt, planmaessig botanisk 

4* 



XLIV 



Unders0gelse af Fferoerne ivterksat og ved forskjellige Botanikeres 
Rejser derop i Aarene 1895—97 turde et saa stort Materiale nu VEere 
indsamlet, at dette Amt af Danmark, naar det er blevet bearbejdet og 
Resultaterne om et Par Aarstid publicerede, forhaabentlig vil va^re den 
alsidigt fuldsta3ndigst unders0gte Del. Vi maa da have Lov til i en 
Aarreekke at overlade de tilfeldige Rejsende at foi'ts^tte. — Daiiiuarks 
0vrige Amter. Hvad Flora en angaar, traenges der vel mest til en 
ny Mosflora og til Floraer over Thallofyterne ; vi have vel en Likenflora, 
men ingen Algeflora siden Lyngbye (undt. Jacobsens Desmidiaceer og 
Heibergs Diatomeer) , og ingen Svarnpeflora (uden Raunkisers Slim- 
svampe og Rostrups Brandsvampe) ; m. H. t. Svampene forvente Botanikerne 
dog. at E. Rostrup vil give en Flora over visse Grupper og Sever in Peter- 
sen over andre ; Havalgerne bearbejdes jo af Rosenvinge, og enkelte andre 
Alge-Grupper af 0strup og Frk. Hallas. Med H. t. Karplanterne er der 
samlet et meget stort Materiale i 1) Langes Haandbog, 2) Langes og 
Mortensens Fortegnelser over nye Fund, 3) i de forskjellige Lokalfloraer. 
hvilke Taleren najvnte, 4) i de mange Exkursionsberetninger i Botan. 
Tidsskrift , saa at der maa kunne gives en meget fyldig og korrekt 
FremstilHng af de floristiske ForskjeUigheder i Danmark, og Sp0rgs- 
maalene om Forholdet til Nabofloraerne og Floraens Historie, der jo 
ogsaa behandles fra palteontologisk Side , maa man derigjennem kunne 
rykke lidt najrmere ind paa Livet. Det gja^ider her om, at den rette 
Haand og det rette Hoved tager denne Opgave op. Vegetationen er 
langt sparsommere behandlet, navnlig er den endnu meget Udt be- 
handlet i biologisk Retning; vi have Vaupells Skove, Andresens Klitter, 
og vi have nyere Skildringer af Raunkia^r, Taleren, Baagoe og Ravn, 
samt kunne vente andre; vi have desuden alle de Bidrag, som forskjel- 
hge Lokalfloraer give, men i det Hele er det indsamlede og publicerede 
Materiale langtfra tilstra^kkeligt til, at en omfattende Skildring af Dan- 
marks Vegetation derpaa kan bygges; sajrligt vides meget lidet om den 
RoUe, de lavere Planter spille i Plantedajkket og dets Historie. Man 
kunde vist godt strfebe hen mod en botanisk Kortlaegning af Landet i 
Lighed med den geologiske ved D. G. U. , men endnu er det umuligt at 
udf0re en saadan. Af alle danske Landsdele er Jylland uljetinget mest 
stedmoderligt behandlet baade hvad Flora og Vegetation betr^ffer, men 
Jylland er paa den anden Side netop den Del, der nu mindst b0r 
skubbes til Side; om Jyllands botaniske Undersogelse b0r det i de 
ntermeste Aar fortrinsvis dreje sig. 

Hvorledes fremmes nu den botaniske Undersogelse af Danmark V 
Taleren anviste folgende Midler: 1) ved at der udseettes Prisopgaver 
f. Ex. fra Universitetet, K. D. Vid. Selsk. eller maaske endog Botan. Foren. 
Taleren har for en halv Snes Aar siden udsat en Prisopgave om KHt- 
vegetationen, der forblev ubesvaret, en om Hederne, der besvaredes af 
Cand. Mentz, og har iaar faaet en tredie i lidt forskjellig Retning udsat ^). 



En til Nutidens Standpunkt svarende Skildring af PlantevEexten i 
et Omraade af Danmark, hvis Sterrelse ikke maa vsere mindre end 



XLV 

2) Ved de storre Exkursioner, som Taleren har begyndt at foretage med 
Studerende, hidtil hvert 3die Aar. og om hvilke fyldige Beretninger ere 
publicerede. 3) Ved Botanisk Forenings Exkursioner, saerlig de store. 
Her henstillede Taleren. om man ikke nogle Aar i Trfek mere plan- 
maessig kunde va?lge en bestemt Landsdel til Gjenstand for Exkiu'sionerne 
f. Ex. nu i de folgende Aar Syd- eller Midtjylland. Endvidere havde 
ban den, allerede for flere Aar siden og ogsaa af Sanisoe Lund frem- 
satte, Anke at g.jore mod Beretningerne om disse Exkursioner, at de 
ere altfor fattige. I Almindelighed fortaelle de kun om Fund af sjieldnere 
Planter, bvilket kan vfere godt nok, men dog er en meget ensidig Op- 
gave ; men man faar meget lidt eller slet intet at vide om Plantevaexten, 
f. Ex. om Skovenes Sammensaetning, om Engenes og Sobreddernes Vege- 
tation, om Naturen af de besogte Heder osv. osv. En Mfengde Kund- 
skaber, som i Virkeligbeden erhverves paa en saadan storre Exkursion, 
gaar tabt, og det er Synd. Xu kan der ganske vist ikke udrettes 
meget i de 3—4 Dage, som Exkursionen i Regelen varer. men der 
kunde maaske opnaas mere derved, at Arbejdet blev fordelt mellem to 
eller flere Deltagere, af hvilke een eller flere, alt efter deres Uddannelse, 
paatog sig at fore Bog over de sjasldne Arter, en anden at observere 
og gjore Optegnelser om Vegetationen. Skulde det derntest ikke vfere 
muligt, at Botan. Forening, der har faaet Statsunderstottelse med den 
udtrykkelige Opgave, at stotte botaniske Rejser i Landet, udsendte en 
eller to Botanikere en Ugestid iforvejen for at berejse og undersoge den 
Egn, man agter at gjore til Gjenstand for Aarets storre Exkursion, og 
efter denne Forberedelse overlod til disse at lede Exkursionen og 
derefter afgive Beretning derom. Taleren mente ikke, at alle disse 
i Aarenes Lob indsamlede Beretninger behovede at trykkes i Botan. 
Tidsskr., det maatte vtere nok, naar de bleve deponerede f. Ex. i Botanisk 
Haves Arkiv eller i Foreningens eget, om man foretr;pkker dette, dog 
saaledes at dette Materiale er tilgaengeligt for Alle, der have Brug for 
det; om fornodent kan et kort Uddrag med Meddelelse om de inter- 
essante Fund trykkes i Botan. Tidsskrift. 4) Kunde Botanisk Forening, 
om den ikke skulde ville anvende Penge paa den nu naevnte Maade, 
maaske ligesom tidligere stotte bestemte Personers Rejser i og Under- 
sogelser af visse Landsdele; bl. a. findes der jo Botanikere bosatte ude 
i Provinserne, som ere meget skikkede til at lose saadanne Opgaver, 
men blot mangle den Impuls, som ligger i, at Botanisk Forening inter- 
esserer sig for Sagen og stotter dem med Midler (en 10) Kr. aarlig vil 
vist i de allerfleste Tilffelde v^re nok). 5) Afdet private Initiativ 
bor man fremdeles kunne vente meget, isajr naar Pengemidler kunne 
skaffes til Stotte for Undersogelsen. I saa Henseende vil Taleren gjore 
opniEerksom paa, at Botanisk Rejsefond nu som Regel aarlig vil kunne 
stille et Par Hundrede Kroner til Raadighed, og at han paa Botanisk 
Haves Budget har en lille Sum, „til Disposition" (200 Kr.), om hvis 



3-5 Kvadratmil, og som ikke tidligere har vaeret Gjenstand for en 
lignende Skildring. Tillige gives en Fortegnelse over samme Om- 
raades Plantearter, navnlig Karplanterne. 



XLVI 



Anvendelse han aarlig skal indhente Ministeriets Tilladelse. Taleren 
har forvisset sig om, at det ikke vil stode paa Vanskeligheder, naar den 
anvendes til Indsamling af Planter til vore Samlinger, hvormed da kan 
forbindes botanisk Unders0gelse af Landet. Det er bans Agt i de 
na?rmeste Aar at gj0re Jylland n. f. Linifjorden og Limfjords0erne til 
Gjenstand for saadan Unders0gelse, ved en eller anden dertil skikket 
yngre Botaniker, foruden ogsaa ved egne Rejser; senere agter han da 
at avancere Ifengere syd paa i Jylland, saa at denne Del af Landet kan 
blive alsidig undersogt, og maaske vil han da senere, naar Erfaring er 
indvundet, s0ge og kunne haabe paa storre Underst0ttelse fra Statens Side. 
Hvorfor nu netop Jylland? Denne Provins er gjentagne 
Gange i Foredraget bleven fremdraget; Grunden er, at Halv0en er den 
slettest unders0gte Del, og Havens Herbarier, der bor vsere meget rige 
m. H. t. Landets egen Flora, indeholde kun meget lidt fra Jylland. Men 
dertil kommer folgende: Jylland er den Del af Landet, i hvilken de 
naturlige, af Kulturen uforstyrrede Naturforhold ere bedst bevarede ; det 
b0r da va^re meget lokkende for Botanikerne at studere dette Land, 
langt mere end det af Mennesker og Dyr overtrampede, gjennemplojede 
og paa mangfoldige Maader forandrede Kulturland i de andre Lands- 
dele; endnu er der en Poesi over Jyllands vide Hedesletter og vilde, 
triste Klitter, som ingen anden Del af Landet kan frembyde. Men hvor 
Ifenge varer det? Om faa Decennier vil Alt vsre forandret. thi i ingen 
anden Landsdel arbejdes der med saadan Energi paa Indvinding af 
Kultmland som der').' Som Ftedrelandsvenner , der se paa Landets 
okonomiske Fremtid, maa vi vsere opfyldte af Glsede derover, som Bo- 
tanikere se vi det med en ejendommelig Sorg. Ikke troede Taleren, at 
Kulturen just vil udj'ydde mange Arter, skJ0nt ingen veed det; om 
Brygger Schi0tz ikke havde taget sig af Arctostaplnjlos aljnna , havde 
den limeligvis nu v«ret udryddet fra dens eneste kjendte Voxested. 
Men hvad der vil forandres, det er Vegetationen i sin Helhed, Arternes 
relative Masngdeforhold og Vegetationens Fysiognomi. Det gjselder om 
at bevare Billedet af Naturen som den endnu er og i Aarhundreder har 
va^ret i Jylland, f0r det udslettes. Dertil b0r altsaa de enkelte Botanikere 
i Danmark opfordres, og der har Botanisk Forening en smuk Opgave, 
som den ikke b0r lade ligge. Taleren foreslog derfor, at Botan. Forening 
i de naermest kommende Aar retter al sin Kraft, ved de til dens 
Raadighed staaende Midler, paa den alsidige botaniske Unders0gelse af 
Jylland, altsaa navnlig ved at 1) st0tte Botanikere til at udfore Rejser 
der, 2) gJ0re sine store Exkursioner derover og S0rge for fyldigere Be- 
retninger om disse, 3) fremkalde Lokalfloraer med indgaaende Vege- 
tationsskildringer ved Botanikere, som ere bosiddende i forskjellige Egne 
eller af andre Grunde let kunne komme til at undersoge dem. 



') Endog den pr^egtige Studeli-(Raabjerg-)Mile har en Mand jo tfenkt 
paa at tilplante, skjont Klitvassenet lader den h^ge, i sund For- 
staaelse af, at, da den ingen Skade gjor, er den meget mere vjerd 
som den nu er, end om der kom en Fyrreskov til at staa paa den. 
Jeg kjender intet mere storslaaet skj0n't i sin Vis og vildt poetisk 
i Jylland end Studeli-Mile. 



XL VII 

Der ei- endnu en Side ved den botaniske Undersogelse af Danmark, 
som ikke er berort, fordi Taleren tvivlede om dens Realisation; nemlig 
den faenologiske eller det sammenlignende Studium af PIanteva?xtens Ud- 
vikling efter Aaistiderne i de forskjellige Dele af Landet, Studiet af 
Vegetationsaarstiderne , der jo ikke falde sammen med Astronomernes 
Aarstider, ej heller ere de sanime over hele Landet, skjont Forskjellig- 
hedeine natuiligvis paa Grund af Landets ringe Udstra?kning ere faa. 
Hidtil have vi kun nogle faa Materialsamlinger fra Landbohojskolens 
Have, men selvfolgelig faa saadanne forst deres rette Betydning, naar 
der foreligger Sammenligningsmateriale fra andre Landsdele. Hoffmann 
og Ihne i Tyskland have gjort meget for at fremlokke lagttagere og 
udsendt Skemaer fjerdige til Udfyldning. Ogsaa her har Botanisk For- 
ening en Opgave: skulde dens Bestyrelse ikke kunne udsende og faa 
Folk omkring i Landet til at udfylde hgnende Skemaer? 

Paa Grund af manglende Tid udsattes Diskussionen om de af 
Prof. Warming rejste Sporgsmaal til et senere Mode. 

Dr. V. A. Poulseii gav en kort Meddelelse om Leukoplasterne i 
Cellerne af den paa Frugtens Inderside va?rende Epidermis hos Atro2)a 
Belladonna; de vare her ualmindelig store. 

Lektor W. Jehaiiiisen fremlagde den nylig udkomne 2den Udgave af 
Pfeffers Pflanzenphysiologie, Iste Del, og knyttede dertil nogle 
Bemferkninger, saerlig med Hensyn til den fysiologiske Anatomi. 

Medet den 22. Jannar 1898. 

Tilstede: Warming. Feddersen, Kiserskou, Oppermann, Lundbye. 
Ostenfeld. Jon. Lange, Weis, M. Pedersen , J. Hartz , Wiinstedt , W. Jo- 
hannsen, X. Hartz, 0. MoUer, E. Rostrup, H. Mortensen, Friedrichsen, Prytz, 
Kolderup Rosenvinge, Raunki^r, Ottesen, Leth, Mentz, A. Lange, Ipsen. 
Ki-uuse, 0. Larsen. V.A.Poulsen. Jansen. Rutzou, Hempel, Frk. E. Moller, 
O.Paulsen, Edm. Andersen, F.K.Ravn, Frk. Hallas. Boldt, Sarauw, Lind- 
hardt, Borgesen. Gelert. 

Professor Wanning foreviste modne Fro af Ginkgo biloba fra 
Tranekjaer Slotshave, sendte af Gartner Rasmussen; denne meddeler, at 
de sffidvanhg sidde paa meget korte Sporegrene, som fremkomme paa 
det tykkeste af Grenene og paa selve Stammen, undtagelsesvis paa 
tynde Grene. De deponeres i Botanisk Museum som maaske det forste 
Exempel paa, at dette Trtes Fro ere modnede her i Landet. 

Professor Wanning rekapitulerede derefter sit paa forrige Mode 
holdte Foredrag om Danmarks botaniske Undersogelse. Taleren 
oplseste dernajst 1) et Brev fra Inspektor Feilberg, som henledede 
Opmajrksomheden paa Vejrligets Indflydelse paa Jordbundsvarmen og 
derigjennem paa Plantevfexten. og som udtalte 0nsket om at faa Mono, 
grafier af visse enkelte Plantearter; samt et Brev fra Lasrer Sever in 
Petersen med Oplysninger om de Egne, der ere bedst undersogte 
m. H. t. Hatsvampene. 

Professor Oppermann htevdede i et udforligt Foredrag, at Botanikerne 
ikke altid tog tilstrfekkeligt Hensyn til de dyrkede Planter, og henledede 



XL VIII 

bl. a. Opmcerksomheden paa det statistiske Tabelvaerk: ^Arealets Be- 
nyttelse^ Taleren yttrede sig ogsaa om Hedesagen og om Bevaring af 
enkelte Hedeegne. 

Prof. Wanning udtalte sig bl. a. for Bevaringen af Raabjerg Mile. 

Dr. Rostrup mente ikke, at Vestindien vedkom de danske Botanikere 
mere end andre tropiske Lande. Der var sikkert kun en Tiendedel af 
Landet, som laa udyrket hen, og denne Del burde forst unders0ges. 
Taleren mente ikke, at Foreningens aarlige Exkursioner kunde faa nogen 
storre Betydning for Landets planmasssige Undersogelse ; denne maatte 
ivferksfettes ved sserlig i den Hensigt udsendte Botanikere. 

Prof. Warming mente, at Foreningen ikke beh0vede at anvende 
store Summer for at bidrage til Opgavens Losning. 

Gand. mag. N. Hartz udtalte . at Ledelsen af den botaniske Under- 
s0gelse af Gr0nland ikke havde vasret saa god som onskeligt, idet Bo- 
taniken ofte betragtedes som noget underordnet. Det var uheldigt, at 
Expeditionerne lededes af S0officerer og ikke af VidenskabsmEend. 

I Diskussionen deltog yderligere Dr. Kolderup Rosenvinge, 
der udtalte sig i Tilslutning til Indlederen, Gand. mag. G. Kruuse, der 
sluttede sig til Gand. Hartz, Prof. Prytz, der talte om de Forandringer, 
der foregaa i Jordbunden, samt de foregaaende Talere. 

Medet den 26. 3Iarts 1898. 

Tilstede: Nyeland, Hj. Jensen, H. Mortensen, Warming, Mentz, Lind- 
hardt, Frk. Ellen Holier, Johannsen, 0. Trier, Raunkia?r, A. Lange, Hempel, 
B. Gram. E. Rostrup, J. Hartz, Elberling, Sarauw, Jon. Lange. H. Glausen, 
Becker, Kolderup Rosenvinge, F. K. Ravn, Helweg, Borgesen, Simonsen, 
Weis, Ostenfeld, Didrichsen, N. Hartz. Michelsen, V. A. Poulsen, samt 
som Gsest Dr. Meincke fra San Francisco. 

Direktor Stephan Nyeland holdt et Foredrag om Haver i Dan- 
mark i aeldre Tid. Foredraget vil senere blive fortsat.. 
Gand. mag. Hjaliuar Jensen talte derefter 

1) Om „Salpetersvampen\ Under dette Navn havde Hartleb og 
Stutzer i Bonn beskrevet en formentlig yderst pleomorf salpeterdannende 
Organisme. Det havde imidlertid vist sig, at de na^vnte Forskeres Kul- 
turer havde vseret urene, hvorfor „Salpetersvampen'' havde vaeret meget 
omslridt. Der existerede dog en saadan, som Taleren fremviste i Ren- 
kultur i Nitrit-Agar og i mikroskopisk Prfeparat. 

2) Taleren fremviste derefter Reagensglaskulturer af en denitrifi- 
cerende Bacil, som omtaltes nsermere. 

Modet den 16. April 1898. 

Tilstede: N. Hartz, Gelert. Friedrichsen, Mentz, Raunkiaer, Holm, 
Michelsen, Jon. Lange, Kolderup Rosenvinge, Ostenfeld, E. Rostrup, 
Boldt, H. Mortensen. Frk. MoUer, P. Schou. A. Lange. V. A. Poulsen. 
Warming, Lundbye, J. Hartz, Prytz, P. E. Miiller, Didrichsen, F. K. Ravn, 
Wesenberg Lund; endvidere fra Naturhist. Forening: K. J. V. Steenstrup, 
N. V. Ussing, V. Milthers, Hutzen-Pedersen, samt som Gsest Dr. Meincke 
fra San Francisco. 



XLIX 



Fornianden, Dr. E. Rostrup aabnede Modet med at minde om det 
Tab, Foreningen nylig havde lidt ved. at dens JEresmedlem, Prof. Job. 
Lange, en af Foreningens Stiftere og dens mangeaarige Formand, var 
afgaaet ved Doden kort efter, at ban bavde fyldt 80 Aar. Forsambngen 
haedrede bans Minde ved at rejse sig. 

Derefter talte Cand. mag. N. Harlz om Danmarks glaciale og 
postglaciale Flora, sserbg om Resultaterne af Sommerens Arbejder 
i 1897. 

Efter en kort Omtale af ^Rav-Kul-Pindelagenes" Flora, der tydedes 
som interglacial med indblandede tertitere Elementer {Stratiotes Web- 
steri, Vitis teutonica), paapegedes den store Betydning. en palaeontologisk 
Undersogelse af vore Brunkulsdannelser maatte bave. Xsermere om- 
taltes den interglaciale Diatomekisel fra Hollerup og dennes Flora, samt 
Fundet af Picea excelsa i interglacial Diatomekisel ved Fredericia og i 
Trelde Klint. 

M. H. t. vor arktiske Flora na?vntes Fundet af Saxifraga oppositi- 
folia og Calluna vulgaris fra forskjellige Lokaliteter; saerlig omtaltes 
Forboldene i Kattebale Mosen, bvor et Gytjelag med Juniperus communis, 
storbladet Birk etc. fandtes i det ellers kun en ren arktisk Flora 
indeboldende Ler. 

Derefter omtaltes en Del interessante Fund i Mosernes yngre Lag, 
bl. a. at Nctjas bar vaeret yderst almindelig i Egeperioden overalt i 
Landet i fersk Vand. 

Medet den 30. April 1898. 

Tilstede : Edm. Andersen, Warming, Frk. Hallas, Heilmann Clausen, 
H. Jonsson, N. Hartz, E. Rostrup, B. Gram, M. Pedersen, Raunkiaer, H. 
Mortensen, Frk. Moller, Elberling, J. Hartz, Kolderup Rosenvinge. 

Dr. L. Rolderup Rosenvinge boldt etForedrag om Algevegetationen 
ved Gronlands Kyster. Foredragets Indbold trykkes i „Meddelelser 
om Gronland" XX. 

3Iedet den 14. 3Iaj 1898. 

Tilstede: Mentz, Didricbsen, Kolderup Rosenvinge, Frk. Hallas, 
Michelsen, Edm. Andersen, J. Hartz. Warming. Kruuse, 0. Moller, E. Ro- 
strup, A. Lange, V. A. Poulsen, og fra Naturhist. Forening : Simonsen. 

Cand. mag. C. Kruuse boldt et Foredrag om Vegetationen i 
Egedesminde Skjaergaard. 

Denne er, som man kan taenke sig, langtfra saa frodig som i det 
Indre af Landet; tbi Naturforholdene ere langt ugunstigere ber. Taage 
og Regn , ringe Sommervarme og Solskin og fremfor alt voldsomme 
Sydveststorme bidrage til at kue Plantevtexten paa de lave, ufrugtbare 
0er. Dog bar jeg sidste Sommer fundet 137 Arter Karplanter eller 
omtrent ^U af alle de Arter. som findes i hele Distriktet. Men alle ere 
lave og kuede af Vinden. De sa^dvanlige Vegetationsformationer , Pile- 
krat og Urteli, Lynghede og Kjaer, findes i noget modificeret Skikkelse, 
derimod mangier typisk Fjaeldmark. 

Saerlig Interesse va;kke de Vegetationer , som findes paa frossen 



Bund paa Yderoerne. Her ses paa Nordsiden (5 — 10° Heldn.) af ikke 
for stejle 0er udstrakte Mosmarker, hovedsagelig dannede af Dicrmium-, 
Polytrichum- og Pohlia- Arter med stserk Indblanding a.fjungermannia''er, 
medens Phanerogamerne kun repraesenteres af Luzula confusa, Carex 
rariflora og Ranunculus lapponicus. En lignende Vegetation traeffer 
man paa Vestsiden af mange Soer, som ere i forskjellige Stadier af Til- 
groning; men her kan skjelnes mellem f0lgende Baelter fra S0en mod 
Vest 1) Hypnum scorpioides {fluitans)-B?e\tet, 2) Sphagnum-B., 3) Poly- 
trichum-B. og 4) Emjietrutn-BasUet. Fugtigheden i Bunden aftager mod 
Vest samtidig med, at den frosne Bund synker fra 20—35 Ctm. under 
Overfladen, og denne stiger c. 1 Fod paa Hundrede. Temperaturene i 
denne Bund ere meget lave, og Planternes Rodder naa kun 5 Ctm. ned 
under Overfladen; i c. 15 Ctm. Dybde ere alle organiserede Rester 
forsvundne, og Bunden dannes af en amorf, brun, staerkt vanddrukken 
Humusmasse , som nser ved den faste Klippe har en Indblanding af 
Sand. I N^rheden af Vestsiden gaar Vegetationen over i den alminde- 
lige Lynghede, som udentvivl lidt after lidt vil erobre liele Terrtenet. 

Dr. Y. A. Poulsen refererede derefter Treubs nyeste Studier over 
Balanoph or ace ernes Kimdannelse. 



GreneralforsamliiLger i 1897 og 1898. 

Extraordinser Generalforsaniling den 27. November 1897. 

Tilstede vare de sannne som ved M0det samme Aften (Se S. XLII). 

Til Dirigent valgtes Prof. Warming. 

Paa Dagsordenen stod folgende to Forslag: 

1) Sidste Punktum af § 11 („Tillige udgiver Foreningen Scerskilt 
det refererende Organ ,,Botaniske Litteraturblade."") udgaar. 

2) Sid-ste Punktum af § 22 („De til Foreningen sendte Boger har 
Bestyrelsen Ret til at afhtende underhaanden eller ved Auktion") udgaar. 

Begge Punkter vedtoges enstemmigt. 

Extraordinser Greneralforsamling den 18. December 1897. 

Tilstede vare de samme som ved Model samme Aften (Se S. XLII). 

Til Dirigent valgtes Prof. Jul. Lassen. 

Paa Dagsordenen stod de samme to Punkter som paa forrige 
Generalforsamling. Begge Forslag vedtoges enstemmigt, hvorefter de 
ere endelig vedtagne. 

Ordinser Generalforsamling den 12. Februar 1898. 

Tilstede vare: Prytz, Didrichsen, A. Lange, H. Mortensen, 0. Paulsen, 
Wesenberg-Lund , Kruuse, O. Rostrup, J. Hartz, Kolderup Rosenvinge, 
Nyeland, Gelert, Warming, 0. G. Petersen, F. K. Ravn, Raunkisr, Osten- 
feld, Johannsen, Borgesen, G. Christensen, 0. Moller, E. Rostrup, Deich- 
mann, Weis, N. Hartz, Boldt, Mentz, V. A. Poulsen. 



LI 



Til Dirigent valgtes Professor Prytz. 

1. FoiTiianden, Dr. E. Rostrup aflagde Beretning om Foreningens 
Virksomhed i 1897. — Af Tidsskriftet var udgivet 21. Binds 1. og 2. 
Hefte, af Litteraturbladene Nr. 20 og 21. — Der var afholdt 9 Forenings- 
moder med 15 Foredrag af 11 Talere og 3 Exkursioner (se S. XXII — 
XXVIII). — I Planteliytningen, som omfattede 12812 Exemplarer, havde 
47 Medlemmer deltaget, deraf 21 udeniandske. — Publikationer vare 
udvexlede med .56 Selskaber og Institutioner, hvoraf 2 nye (BoUetino 
del horto botanico di Palermo og Jardin botanique de Geneve) ; end- 
videre vare Gaver modtagne fra Universitetsbibliotheket i Christiania, 
New York botanical Garden, Prof. Agardh i Lund og Dr. K. Johansson. 
— Medlemsantallat var den 1. Januar 1898 282 (4 iEresmedlemmer , 50 
korresponderende , 44 udeniandske, 77 udenbys og 107 indenbys). Af 
Medlemmer, som i Aarets L0b vare afgaaede ved Doden, ntevnedes 
sferlig Foreningens iEresmedlem, Prof Japetus Steenstrup, Statskonsulent 
P. Nielsen og den unge Geograf Holger Lassen. — I Aarets Lob var af- 
holdt 3 extraordinaire Generalforsamlinger i Anledning af en ^Endring i 
Reglerne for Plantebytningen og to Lovaendringer. 

2. Kassereren fremlagde det reviderede Regnskab for 1897 samt 
Budgettet for 1898. Begge godkjendtes. 

3. Exkursioner i 1898. Efter Bestyrelsens Forslag vedtoges 
folgende Exkursioner : a) Juni-Exkursion til Bogntes m. m. ved Roskilde 
(2 Dage), b) en 3 Dages Sommerexkursion til Syd-Falster. 

4. Bestyrelsesvalg. Til Formand gjenvalgtes Lektor, Dr. E. Rostrup. 
De efter Tur fratrtedende Medlemmer af Bestyrelsen, Cand. mag. Osten- 
feld og Dr. V. A. Poulsen, gjenvalgtes ligeledes. Bestyrelsen bar saaledes 
for 1898 folgende Sammensaetning : Lektor, Dr. E. Rostrup, Formand; 
Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Nfestformand ; Gartner Th. Frie- 
drichsen. Kasserer; Cand. mag. C. Ostenfeld; Dr, V. A. Poulsen, 
Sekretser; Cand. mag. C. Raunkia^r, Archivar. 

5. Til Revisorer valgtes Professor Gronlund og fhv. Apotheks- 
bestyrer Johs. Boysen. Som Suppleant valgtes Cand. mag. A. Mentz. 

Efter Generalforsamlingens Slutning gaves Meddelelser om Botanisk 
Rejsefond af Prof Warming (se S. LV), om Botanisk Forenings Reserve- 
fond af Dr. Kolderup Rosenvinge (se S. LY), om det skandinaviske Natur- 
forskermode i Stockholm i Sommeren 1898 af Prof. Warming, og om 
Fredningen af Ophrys myodes i Alindelille Fredskov af samme. 



Mindre Meddelelser. 

Latliraea og Orobanche. 

Til mine tidligere Meddelelser om Lathrcea og Orobanche i Bot. 
Tidsskr. 20. B. XXIV og LIV kan fojes: 

Her i Haven kom Lathrcea ikke frem med blomstrende Skud ifjor, 
men iaar 1898 viste sig fra medio April et svagt, og forst i Maj, et 



LII 



D3 53 ?1 
P ct> p 

•Jl 73 









n> 









00 



p 
s 



p to 
rt> ^ 

"^ £- 

'El 

B 

5' 






C5 



I—' cc 
tS -O -J 






l-k bS Q 

c: ^ GO • 



•n 






*i 




►* 


W 


■T 










r« 


"* 


O 




■t 


O 






»i 






ce 




® 






p 

3 

O 

s 

o 

73 

o 

CTQ- 

?r 



r :o «2 H g ?t 

r fc c- Ei; CD P 

= 3 p d 2 £- 

3 CL. ^ ?^ 3 3^ 

^ H 2= ?r !=^ 



3- CT> 
3 ■ 



5J 
o 



to 
"1 



2- h: p o 

tT 3 

"d ^ ?i =•. 3 



CfQ 



2 2-== 



w 
w 

?3 






SI « 






-*»• 

*» 



® 



in 

r-K 
P 
(-1- 

c 

en 

ro 
3 



P 



P 



OO 

CD 

00 



— aQ 



73 

3 



P p 
CO to 



P 
3 
3 

» 






3 

r-i- 



ts 




1-^ 






CO 


CO 00 


I-& 




W 


CX3 


InS CO ^ o 


r) 


k- ^ 


n 


1^ 


H- ^ CO o 


-4^ 


CO 




if» 


*>• iO CO 




t-s 


Q 


JD 


*>• c;^ -J :j 


:3 


CO 









iX! H > 

£L 3 a. 

^ 3 

O. 3. 

73 

UT. -^ 

— P 



t?d 2 T) H 



3 



to r^- 



73 B ir- K 



P 

S. 
73" 

ST- 

to 



to 

p 
3 

S; 

p" 

c- 
to 



to 

■-S 
3 
CO 



3 

cn3 






10 
















^^ 




'CO 






k.^ 


^^ 






.0 


Ci 


^ 


00 






K-* 


^ 


--1 


CO 


o> 


!■© 


•^ 


*>• 


■^1 


-J 


x 


00 


00 


(— fc 


bs 








L-S IS 1-^ iO "-O tC 



Q 



O 
® 

cf5" 



o 
■< 
» 

OS 

o 
^*- 
P 

30* 



9 



crq 

on 



o 

a 

Cf5" 



1^ 



to 



LIII 



kraftigeie Skud, omtrent hvor den saaes 1896. Helt uventet er der i 
Aar tillige kommet en Klynge frem med 11 Skud paa Hasselens anden 
Side 2 Alen og 7 Tommer fra de 2 forstnsvnte Skud. uden — saavidt 
jeg kan se — at here til disse, men anlagelig dog af Fro fra den 
samme Udsied 1880. — De forste blomstrende Skud fra denne viste sig, 
som meddelt, 15 Aar efter, og der synes saaledes ikke at kunne vsre 
blomstrende Planter efter dem ved Selvsaaning i Aar. 

Medens Orohanchc elatior er udebleven her i Haven, efter de 
fremkomne Planters 0del£eggelse af Snegle, for de satte modent Fro, 
kommer nu Orobanche Hederce ikke skiftevis hvert 2det, men hvert 
Aar frem paa Vedbend ved min Bolig, og i stort Antal. Orob. coeridea, 
der efter Udsseden i 1893 paa Artemisia campestris og paa Achillea 
Millefolium, forst viste sig i Sommeren 189(J og kun jjaa en Aehillea- 
Tue i min Have, gjenkom paa samme i et Antal af 5—6 Stykker i 
Juni 1897. Jeg lod alle Planterne forblive til Selvsaaning paa Stedet, 
der havde vist sig saa heldigt for dem , og saaede kun noget Fro fra 
dem til yderligere lagttagelse, baade paa Achillea Millefolium og paa 
Artemisia campestris , der voxe paa Gronningen med Flagstangen, ved 
min Bolig. 

Odense, den 6. Maj 1898. Th. Schiotz. 

Taraxacum Isevigatum (Willd.) DC. 

Paa en Exkursion ved Jonstrup Sonderso i Forsommeren 1894 
fandt jeg en Taraxacum , der syntes at danne en Overgang mellem T. 
vulgare (Lmk.) og T. paludosum (Scop.), og da begge disse to fandtes i 
dens Nferhed. laa det nfer at anse den for en Bastard ; men ved Under- 
sogelse af dens Stovkorn, der fandtes at vwre fuldsta^ndig normale, blev 
denne Antagelse dog ikke rimelig. Jeg fik senere ikke neermere Lejlig- 
hed til at gaa ind paa Sagen for i Forsommeren 1896, da jeg igjen 
iagttog denne Form i rigelig Ma?ngde ved Lyngby sammen med T. vul- 
gare, og paa en Exkursion derfra over Bagsvserd og gjennem Hare- 
skovene til Jonstrup og Maalov fandt jeg den hele Vejen sammen med 
T. vulgare om end i ringere Majngde end denne. Ifolge P. Ascherson : 
Fl. V. Brandenburg maa jeg antage, at der maa tilla^gges denne Plante 
Navnet T. lavigattim (Willd.) DC. Den kan kjendes paa de ydre Kurv- 
d^kblade, der ere tegformede eller teglancetformede, opret udstaaende 
eller lost tiltrykte (aegformede og taet tiltrykte hos T.pahidosum, lancet- 
formede og tilbagebojede hos T. vulgare). Kurvenes Storrelse er omtrent 
som hos T. vulgare , men Blomsterne ere storre og blegere og faerre i 
Kurvene, og Skafterne ere i Reglen svagere. Griflerne ere mere oliven- 
gronne og Frugterne noget storre end hos T. vulgare. Bladene synes i 
Reglen at va^re noget mindre indskaarne end hos T. vulgare, saaledes 
at Bladets ydre Del er bred og but. 

I botanisk Museums danske Herbarium bar jeg kun fundet et 
Exemplar af denne Taraxacum, det er samlet ved Ranum af afd. Th. 
Jensen og af ham opfattet som en Mellemform mellem T. vulgare og 
T.pahidosum. Formodenthg vil det vise sig, at den findes paa mange 



LIV 



Steder; i de sidste Dage har jeg seet den flere Steder i Kj0benhavns 
naermeste Omegn. 

Udentvivl har denne Taraxacum en stor Udbredelse i de nord- 
ligere Egne, hvilket Botanisk Haves Herbaiier udviser. Paa Island er 
den samlet af flere Botanikere, men den er der i Reglen bleven hen- 
f0rt til T. paludosum, der imidlertid hidtil ikke er funden paa denne 0. 
Fra Gr0nland findes en stor Del Exemplarer; i Lange's Gonsp. Fl. Groenl. 
bensevnes den T. officinale v. lividum Koch, og der er ogsaa den Form, 
hvis indre Kurvdaekblade ba^re en hornagtig Knude, funden ; den benfevnes 
af Lange (anf. St.) T. officinale * ceratophorum DC. If0lge Ascherson 
(anf. St.) forekommer denne Variation hos alle Taraxacum-Axi&vxi& und- 
tagen hos T. vulgare; hos T. glaucescens DG. (hvor den vistnok er hyppigst) 
kaldes den v. corniculaticm (Kit.), hos T. Icevigatuni kaldes den v. corni- 
gerum Aschers. og hos T. pahulosum skal den hedde v. ceratophorum 
(Ledeb.). Den gronlandske T. Icevigatuni med Horn b0r altsaa kaldes 
V. cornigerum Aschers. 

25/5 98. 0. Gelert. 

Polemoniam coernleum L. 

Efter at det nu er paavist, at denne Plante findes paa to Steder 
her i Landet, hvor den sikkert ikke er forvildet (se Bot. Tidsskr. XX 
S. LIX og XXI, S. XXX), forekommer det mig, at man maa vsere be- 
rettiget til at formode, at den ogsaa kan vsere virkelig vildtvoxende paa 
flere af de Steder, hvorfra den fra aeldre Tid angives, nemlig paa saa- 
danne, hvor den er funden paa sin naturlige Lokalitet, nemlig i Moser. 
Til disse kan jeg f0je endnu et, nemlig Ordrup Mose, hvor jeg ifjor i 
Juni Maaned fandt den, i den Del, der hgger hgeoverfor Ermelunden. 
Den her fundne Form var hvidblomstret. 



0. Gelert. 



Pulmonai'ia angnstifolia L. 



Det maa desvaerre nu siges, at denne Plante er forsvunden fra 
dens eneste bekjendte Voxested i det nuvaerende Danmark. Den 
fandtes som bekjendt f0rste Gang i Jonstrup Vang i 1840, hvor den 
siden har holdt sig i en Skovkant ud mod en Eng. Paa dette Voxe- 
sted lykkedes det ogsaa den svenske Botaniker Sv. Murbeck at paa- 
vise Bastarden P. angustifolia X officinalis * obscura (Se Bot. Not. 1893, 
S. 123), der dog allerede tidhgere var bemserket der af Prof. Lange, i 
hvis Herbarium denne jiMellemform" findes samlet 1845. Imidlertid 
blev Engen for nogle Aar siden beplantet med Gran, og den gik saa 
sin sikre Undergang im0de. Nu ere Granerne saa hoje, at de fuldstsendig 
overskygge den Plet, hvor P. angustifolia har voxet. 

Det er imidlertid ikke f0rste Gang , at P. angustifolia har maattet 
lide denne Skajbne her i Danmark. I C. F. Schumachers Enumeratio 
plantarum Ssellandiae septentrionalis et orientalis 1801 angives den fra 
Gharlottenlund naer Granskoven, og i Botanisk Haves Herbarium findes 
nogle Exemplarer af denne Plante samlet paa dette Voxested af for- 
skjellige Botanikere, senest i 1841 af J. Vahl. Der findes endog derfra 



LV 



nogle Exemplarer af den ovennaevnte Bastard rigtig tydede af Schu- 
macher: ,P. hybrida, medium inter P. angustifoham et officinalem". — 
Forhaabenthg er denne smukke Plantes Historic ikke hermed skrevet 
her i Landet, muhgt var det dog, at den kunde findes paa et af Kul- 

Luren ikke altfor mishandlet Sted i vort Fcedreland. r> r- i ,. 

U. Gelert. 

De sjseldne Plantearter i Alindelille Fredsskov. 

Konsistorium ved Kjobenhavns Universitet har vedtaget forskjellige 
Forholdsregler for at bevare Oph-ys myocles og andre sjaeldne Planter 
fra Udryddelse i Ahndelille Fredsskov; en af disse er „at det kun er 
tilladt de Botanikere, der for Skovfogden forevise et af Direktoren for 
Universitetets botaniske Have udstedt Legitimationsbevis , at plukke de 
omhandlede Planter". — lovrigt er det i Henhold til Lov om Mark- 
og Vejfred af ±h. Marts 1872 forbudt at plukke dem, hvilket bor komme 
til alle Botanikeres Kundskab. 

Botanisk Rejsefond. 

I Aaret 1897 er der indkommet 162 Kroner i Bidrag fra 21 Per- 
soner. Endvidere indkom i Renter af Kapitalen: 228 Kr. 75 Ore, ved 
Salg af skfenkede Boger 6 Kr. 30 0re, ^Spillepenge" G Kr. 76 0re. 

I Januar 1898 ejede Fonden i Sparekassen 4134 Kr. 98 0re, og 
Etatsraad Petits Gave (en Obligation paa 2500 Rmk.), i alt omtrent 
6300 Kr. 

Siden 1895, da Fonden begyndte at virke for sit Maal, have 
folgende Understottelser vaeret givne: 

1895. Til Hr. Apotheker B a a g e (med Assistance af Cand. mag. F. K. 
Ravn) til Undersogelse af Ferskvandsvegetationen i Jylland (se 
Bot. Tidsskr. Bd. 20) 200 Kr. 

1896. Provisor G. Jensen og Cand. mag. F. Bergesen til Under- 
sogelse af Faeroernes Vegetation, sferlig Mosserne og Algerne 
170 Kr. 

1897. Cand. mag. C. Ostenfeld og Cand. pharm. J. Hartz til Under- 
s0gelse af Faeroernes Vegetation (Karplanter og Laver) 225 Kr. 

I 1898 ville indtil 200 Kr. kunne anvendes til Rejseunderstottelse. 

Bestyrelsen bestaar f. T. af Assessor Hemp el (Kasserer), Cand. 
Raunkiaer, Dr. Rostriip, Brygger Schiotz (i Odense) og Professor 
Warming, 

Den botaniske Forenings Reservefond. 

Kapitalen er i Lobet af 1897 voxet med 47 Kr. 32 Ore til 299 Kr. 
4 4 Ore. 26 Kr. ere indkomne som aarlige Bidrag fra 6 Personer, 
3 Kr. 64 Ore som anonyme Gaver, 7 Kr. 50 Ore ved Salg af Fotografier 
fra Skagens-Exkursionen, sksenkede af Cand. mag. F. Borgesen, 3 Kr. 
ved Salg af Boger, samt i Renter 7 Kr. 18 Ore. Fondets Bestyrelse 
bestaar af folgende Medlemmer: Cand. mag. A. Mentz, Lektor, Dr. 
0. G. Petersen, Decent, Dr. L. Kolderup Rosenvinge (Kasserer), 
Lektor, Dr. E. Rostrup og Professor, Dr. E. Warming. Bidrag eller 
Anmeldelse af Bidrag sendes til Kassereren. 



LVI 



Prof. Job. Lange fyldte den "20. Marts 1898 80 Aar. I den Anledning 
overraktes der ham en kalligraferet Adresse, underskrevet af et stort 
Antal danske Botanikere, af en Deputation, hvis Ordforer var fhv. Se- 
minarielserer H. Moitensen. Kun 14 Dage overlevede Prof. Lange denne 
Festdag, paa hvilken han modtog saa mange Vidnesbyrd om H0Jagtelse 
og Hengivenhed. Den 3. April afgik han efter kun 2 Dages Sygdom, 
men efter laengere Tids Svagelighed, ved en bhd og rolig Dod. En 
Biografi vil senere blive meddelt her i Tidsskriftet. 

Vi(leiiskal)elige Rejser. 

Cand. mag. F. Borgesen afrejste i Midten af April paa en mindre 
Tur til Faeroerne for at supplere sine Studier over Algevegetationen der. 

I Marts 1898 afrejste Cand. mag. Ove Paulsen som Deltager i 
Lieutnant Olufsens Expedition til Pamir. Foruden de Opgaver, der 
paahvile ham som Expeditionens Botaniker, vil han tillige have det 
Hverv at foretage zoologiske Indsamlinger. Expeditionen kan forst 
ventes hjem i Slutningen af 1899. 

I Begyndelsen af Maj afgik en Expedition til Vest-Gronland med 
det Hovedformaal at unders0ge 0en Disko. Som Botaniker deltager 
Stud. mag. Morten Pedersen. 

Paa den Expedition, som i Sommeren 1898 afgaar til 0st-Gr0nland 
.under Ledelse af Lieutnant Amdrup, deltager Cand. mag. C. Kruuse 
som Botaniker. 

Cand. mag. H. Jonsson afrejste i Midten af Maj 1898 til Island 
for i Sommerens Lob at foretage botaniske Studier og Indsamlinger i 
0st-lsland. 

Cand. mag. Hjalmar Jensen, som i Vinteren 1897 — 98 har op- 
holdt sig i Bonn for at studere salpeterdannende og salpeternedbrydende 
Bakterier i Stutzers Laboratorium, er i Begyndelsen af April 1898 rejst 
til St. Petersborg for at fortsaette sine Studier hos den bekjendte Bak- 
teriolog Winogradsky. 

Jlagisterkoiiferents i Naturhistoi-ie med Botanik som Hovedfag 
absolveredes i Maj 1898 af Jobs. Schmidt. 

Efterat Cand. mag. C. Raunkiasrs Stilling som Assistent ved 
Botanisk Have (med Bestemmelsen af Havens levende Planter som Op- 
gave) er bleven udvidet, er han fra 1. April 1898 fratraadt StiUingen 
som Assistent ved Botanisk Museum, der er bleven besat med Cand. 
mag. F. Borgesen. 



LVII 



Register over de udfarligere omtalte Planter. 

(* belegner, at vedkomniende Ait er afhiklet.) 



Side 

Aiabis arenicola (Rich.)- 289*, 311 

— humifusa (J. Vahl) 288,311 

Arabis petia?a .... 290, 312. 353 

Aienaiia ciliata 3.54 

Armeria maritima 353 

Blechnum Spicant (L.) 17 

Botrychium simplex Hitchc. XXIX 
Braya alpina Sternb. & 

Hoppe 292, 312 

— glabella Rich 291*, 312 

— purpurascens (R. Br.) 293*, 312 

BuUiaida aquatica Ill 

Caeoma Cinerariae Rostr. 

n. sp 41, 51 

Galluna vulgaris 353 

Carex 4* 

Carex arenaria L 81* 

Gerastium alpinum 352 

— vulgatum 352 

Ceratocolax Hartzii K. Rosenv'. XX 

Chamaeiops humilis 147 

Chlamydomonas 71 

Ghlorosplenium aeiuginosum 

(Fl. Dan.) 46 

Cistus salvifefolius 142 

Cladium Mariscus (L.) ... 1*, 7*, 9 
Glaviceps microcephala Tul. 47, 52 

Gorallorhiza innata Ill 

Gornicularia aculeata 77 

Gyperas 4, 9 

Gyperus mucionatus 5* 

Draba affinis Ledeb. . . . 298, 314 

— algida Adams. . . . 300, 314 

— alpina L 299*, 314 

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind (Meddelelser) 



Side 

Draba alpina v. glacialis 

Kjellm 302, 315 

— altaica Bge 303, 31(1 

— androsacea Wbg. . 303, 316 

— arabisans Michx. . . 308, 318 

— arctica J. Vahl . 306*, 317 

— aspera Adams. . . 296*, 313 

— aurea M. Vahl . . 310*, 318 

— borealis DG 308, 318 

— corymbosa 
R.Br.' 301, 305. 315 

— crassifolia Grah. . 298*, 314 

— Fladnizensis Wulf. .302*, 316 

— glacialis Adams. . 294*, 313 

— Gmelini Adams. . . 298, 314 

— glacilis Ledeb. . . . 310, 318 

— hirta L 305*, 316 

— incana L 308*, 318 

— lapponica Wbg. . . 303, 3l6 

— Martinsiana J. Gay. 301, 315 

— mollissima Stev. ". 298*, 313 

— nivahs Liljebl. . . 307*, 317 

— oblongata R. Br. . 300*, 314 

— ochroleuca Bge . . 301, 315 

— ohgosperma Hook. 296*, 313 

— Palanderiana 
Kjellm 297, 313 

— pilosa a, oreades 
Rgl 300, 315 

— repens M. v. Bieb. 298*, 314 

— rupestris R. Br. . . . 305, 317 

— scandinavica Ldbl. 305, 317 

— stenoloba Ledeb. . 305, 317 

— stenopetala Trautv. 297*, 313 

5 



LVIII 



Side 

Draba subamplexicaulis 

Mey 305, 317 

— Tschuktschoium 

Trautv 303, 316 

— Unalaschkiana DC. 303, 318 

— Wahlenhergii Htm. 303, 316 

Di'yas octopetala 353 

Ecklonea capensis Steud. . • 3*, 10 
Eleocharis 5, 10 

— capitata (L.) 8* 

— palustris (L.) 7 

Eutrema avenicola 

Richards i287, 311 

— Edwardsii R. Br 287 

Fagus silvatica L 3-29* 

Fragilaria sp 25 

Fusidium Melampyri Rostr. 

n. sp 49, 52 

Ginkgo biloba XLVII 

Gloniopsis Ilicis Rostr. n. sp. 4.5, 51 
Glyceria arctica Hook 343 

— Borreri Bab 343 

Grimmia canescens 76 

Gymnoascus Ossicola Rostr. 

n. sp . 45, 51 

Heliminm multifloriim 141 

Hypochnus Hellebori Rostr. 43, 51 

Isolepis pygmjea 5* 

Juniperus phoenicea 141 

Koeleria glauca 78* 

Laminaria Agardhii Kjellm. . . 26 

— saccharina (L.) . . 319* 

Lathraja squamaria .- . LIII 

Lathyrus maritimus 72 

Limoniastrum monopetalum . . 146 

Litorella lacustris 99* 

Lobelia Dortmanna 98* 

Loranthus europaeus .53 

Lotus corniculatus 81* 

Merulius lacrymans (Wulf.) . 44, 51 

Nardus strictus L 79* 

Oospora Verbasci Rostr. 

n. sp 49, 52 

Orobanche coerulea LIII 

Parrya arenicola (Rich.) . 289, 311 
Phoma Ossicola Rostr. n. sp. 48, 52 
Phomatospora apiculata 

(Kalchbr.) 47, 52 



Side 

Phoradendron emarginatum 

Mart 54* 

— rubruni (L.) . . 54 

Phragmites communis 93* 

Phyllosticta Potamogetonis 

Rostr. n. sp 48, 52 

Physoderma Acetosellae Rostr. 

n. sp 38, 50 

Pinus Pinea 141 

Pistacia Lentiscus 141 

Plantago maritima 87 

Platypetalum purpurascens 

R. Br 291 , 312 

Pleurocladia lacustris A. Br. . . XX 
Polemoniuni coeruleum L. 

XXX, LIV 

Polygala IX, XXX 

Polygala vulgaris L. var. 

Ballii (Nym.) 13 

Polyporus frondosus (Fl. Dan.) 

44, 51 

Polytrichum 76 

Potamogeton crispus 227* 

— crispus L. X prse- 
longus Wulf. 221* 

— perfoliatus • . . 227* 

— prselongus .... 227* 

— undulatusWolfg. 221* 
Primula acaulis v. caulescens . 151 

— acaulis X elatior .... 151 

— acaulis X officinalis . . 151 

— elatior 153 

— ■ elatior x officinalis . . 153 

— media Peterm 153 

— officinalis 152* 

— officinalis v. concolor 
Brenn XXVIII 

— unicolor 152 

— variabilis 154 

— veris 151 

Psamma arenaria 72* 

Puccinia persistans Plowr. . 40, 50 
Pulmonaria angustif'olia L. . • LIV 

Pyrola minor 103* 

Quercus pedunculata 89 

— sessiliflora 89 

Remirea maritima Aubl 3 

Rhynchospora alba Vahl .... 3, 9 



LIX 



Side 

Ruta chalepensis 143 

Salicornia fruticosa 140 

Salix 334*, XIX, XXI 

— I'epens 74, 270 

Saxifraga oppositifolia . . . 353, 358 

Schnenn^i nigricans L. '2, 9 

Scirpus 5, 9 

Sclerotinia Alni Naw 40, 51 

Sedum acre 83* 

Septoria Chrysanthenii Rostr. 

n. sp 48, 52 

Silene acaulis 353 

Sisymbrium humifusum 

J. Vahl 28S, 311 

Sorosphaera Voronicae Schroet. 30 
Sparganium affine Schn. . . XXVIII 
— microcai'piim 

Neum VI* 



Side 

Sparganium microcarpum X 

ramosum VIII 

— neglectum Beeby . VI* 

— neglectum *oocar- 
pum (lelak VIII 

— ramosum Huds. . . V* 

Su«da fruticosa 140 

Taraxacum lajvigatum (Willd.) LIII 

Thymelfea hirsuta 142* 

Tortula ruralis 76* 

Turnerella Pennyi (Harv.) ... 27 
Uredinopsis Scolopendrii 

(Fuck.) 43, 51 

Uromyces Scleranthi Rostr. 

n. sp 40, .50 

Viola tricolor , . .81* 

Viscum album .53 

— articulatum Burm. 54*, XLl 



Rettelser 

(Corrections.) 



S. 19 L. 13 f. o. vivi la?s vive. 

- 21 - 8 f. o. Phanerogaine Ites Phanerogame. 
— - 10 f. n. ontbien Iss ont ])ien. 

- 55 - 12 f. n. a absorber la3s d'absorber. 

- — - 11 f. n. une changement Ifes un changement. 



New York Botanical Garden Library 







3 5185 00259 3984 



I 






I 



\A^ 






*A 



'J^' 



■^:^^ 



.^ y^ 



■^. : 



t?^ 






•■ > 



■^v 



y' j>:^