(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Breve og dagbøger"









.9 .3' •^' ^^' -a. ^' 



c ^ >-^... ^ 



5^^^;«^ 



<l^ 




Digitized by the Internet Archive 

in 2010 with funding from 

University of Toronto 



http://www.archive.org/details/breveogdagbgerOOkolt 



JOHANNES KOLTHOFF. ^ 



BREVE OG DAGBØGER, 



UDGIVNE 



Dl. ERNST KOLTHOFF. 







•■/"•▼'♦ 



KJØBENHAYN. 



THIELES BOGTRYKKERI 
1872. 



^HiolS 



Johannes Kolthoff er født i Kjøbenhavn Tirsdagen d. 3die Mai 
1853. Forældrene — Ernst Vilhelm Kolthoff, Sognepræst ved 
Helliggeistes Kirke, og hans Hustru Johanne Marie f. Swane — 
hilsede i ham med Glæde deres første Søn. Faderen døbte ham 
d. 8de Juni s. A. Bedstemoderen Fru Julie Annette Swane f. 
Clausen, holdt ham over Daaben, Biskop Gads Datter, Frøken Sofie 
Gad (Fru S. Briinniche) var Jomfru - Fadder. Som Daabsvidner 
vare endvidere tilstede ved hans Daab Oberst W. v. Schnitter, 
Oberst P. Købke, Prof. theol. Hermansen og Dr. Johannes Clausen 
— nu Sognepræst i Horsens. 

Da han endnu kun var to Maaneder gammel, blev han under 
Forældrenes Sommerophold i Taarbæk angreben af en livsfarlig 
Kighoste, medens Choleraepidemien udbredte sig over Land og By. 
Nu afdøde Dr. Rosen, som da var Badelæge paa Klampenborg, 
tog sig med stor Omhu af det syge Barn, da vor Huuslæge ved 
Forholdene var bunden til Hovedstaden, og det lykkedes, at bevare 
ham for os. 

Fra hans første Barndomstid har vi endnu i uudslettelig 
Erindring en Langfredag i Aaret 1859; som fyldte os med stor 
Angst og Bekymring for ham, men ved Guds naadige Forsyn dog 
endte i Taksigelse. Den lille, endnu ikke sexaarige Dreng havde 
faaet Lov til at besøge en lidt ældre Legekammerat Christian 
Erslev. Drengene kom ud at spadsere med Christians Barnepige, 
men paa Volden fandt de paa at løbe bort fra deres Ledsagerinde, 
og da hun saa gik hjem, hvor hun tænkte, de vilde indfinde sig 

I 



2 

— bleve de borte — ikke blot ved Middagsbordet, men langt op 
ad Eftermiddagen saa Man Intet til dem. Der gik Bud til os og 
hvor Man ellers kunde formode dem. Men de vare ikke at finde. 
Nu begyndte en Søgen og Spørgen rundt omkring i Byen og dens 
nærmeste Omegn. Men det blev silde paa Aftenen og Ingen 
havde seet dem. Først henimod Natten bragtes de til Forældrene 
af Christians Onkel fra Jægersborg. Der vår de to smaae Drenge 
i Ro og Mag vandret ud paa egen Haand i det smukke Foraars- 
veir, vare først seent paa Eftermiddagen naaet til Onklens Hjem, 
naturligviis heelt sultne og mødige. Efter at de saa havde faaet 
deres Mad og deres Skjænd, bleve de kjørte sovende til Byen. 

Johannes var en hvlig, venlig og frimodig Dreng, saa at 
ogsaa Fremmede let kunde komme til at synes godt om ham. 
Vi bevare endnu et Brev fra Dr. Struve i Kiel som en kjær 
Erindring fra Sommeren samme Aar. Det er skrevet Aaret efter 
og vi kunne ikke nægte os den Glæde, her at meddele det. 

Kiel d. 28sten Juli 1860. 
Lieber Johann! 

Wenn Du nur ein halb so gutes Gedåchtniss hast yvie ich, 
so erinnerst Du Dich noch recht gut des Mannes, der im vorigen 
Sommer um diese Zeit bei Mauritzen auf dem Vedbeker Kruge 
lag und so oftmals mit Dir scherzte und spielte. Derselbe Mann 
im granen Rocke und mit der ståhlernen Brille auf der Nase 
schreibtDir heute und fragt Dich: kennst Du mich noch? Er hat 
Dein freundliches »Farvel«, mit welchem Du von ihm Abschied 
nahmst, nicht vergessen, sondern es ist ihm unausloschlich in der 
Seele geblieben und klingt dort jedes Mal gar w^underbar nach, 
so oft er der Tage gedenkt, da er Dir in die frischen, frohlichen 
Kinderaugen schauete und dein kleiner geschwåtziger Mund ihm 
deiner Eltem gastfreundliche Thiir offnete. Siehe, mein kleiner 
Freund, da ist es denn dies Jahr auch Avieder deine kleine wichtige 
Person, die mir einen Freundschaftsdienst erweisen soli; hore nun 
welchen! — Geh' zu Vater und Mutter, ruf all deine lieben 



Schwestern herbei, vergiss mir auch den kleinen fixen Bruder nicht, 
und sag' ihnen allen in meinem Namen so recht aus Herzensgrunde 
Dank fiir die Freundlichkeit und Zuvorkommenheit , mit der sie 
mich, den fremden, unbekannten Mann vor einem Jahre in Vedbek 
aufgenommen haben; sag' ihnen, wie wohl mir ihre Gastfreund- 
schaft gethan und wie lebendig der Dank dafiir in mir stets 
bleiben werde. 

Dir aber, mein kleiner brauner Freund, noch ein Wort be- 
sonders! Wenn Du einmal soweit herangewachsen bist, dass 
Deine Eltern Dich mit ihrem Segen in die Welt hinausschicken, 
dich darin umzusehen, und wenn dein Weg dich dann nach Hol- 
stein fiihrt — dann versprich mir, mich zuerst aufzusuchen, 
damit ich Dir, und an Dir deinen lieben Eltern zeigen kann, dass 
Holstentreue kein leeres Wort ist, sondern sich noch immer in 
dankbaren Herzen fin det, 

, Farvel I Farvel! 

Dein Freund 

Dr, S tru ve. 

Hans Bedstemoder lærte ham at læse. Saa kom han i Skole, 
først hos den gamle Børneven Cand. J. G. Fenger, senere hos 
Gand. Bondesen. Fra denne Tid have vi det første lille Brev fra 
ham som Efterskrift til et udførligere af hans Søster Sofie. Vore 
tre yngste Børn vare nemlig et par Uger hos Bedsteforældrene i 
Ordrup, medens vi Andre vare paa en lille Sommerreise i Juli 
1862. Han skriver: 

Kjære Forældre. 
Jeg haaber at I have det godt der hvor I ere. Bedstemoder 
har givet Henrik og mig det høie Lysthuus til vores Ridderborg 
og saa laaner vi næsten hver Dag en Rive hos Gartneren til at 
rive Borgen. Igaar Aftes var Olivia, Stine, Henrik og jeg i Ghar- 
lottenlund. Vi Drenge slider meget paa Støvlerne. Men kjære 
Bedstefader bringer dem til Skomageren. Farvel fra Din hengivne 

Johannes. 
1* 



Fra disse Aar finde vi ogsaa en Erindring bevaret i et Brev 
fra en langt senere Tid. »Saa mange smaae Barndomsminder 
— skriver hans Søster Sofie — dukke op for mig, — fra den 
Eftersommer, da vi vare hos Bedsteforældrene, da Julie laa syg — 
fra de Somre ude i Ordrup, hvor vi — hvor yndigt vi end havde 
det hos de kjærlige Bedsteforældre, dog længtes efter Fader og 
Moder og løb indenfor langs Gjærdet og raabte til Kudskene, naar 
de kjørte ind til Byen: tag os med, tag os med!« 

Efter Sommerferien 1863 blev han optagen i Borgerdydskolen 
paa Christianshavn (2den Fælledsklasse) og der fortsattes saa 
hans Underxiisning til ind i Mai Maaned 1868, da han gik ud af 
3die studerende Klasse, for — Aaret efter sin Gonfirmation (d. 
14de April 1867) — at slaae ind paa en anden Vei, end den, vi 
Forældre tidligere havde tænkt at føre ham ind paa. 

Han yttrede nemlig nu det bestemte Ønske, at komme til 
Søes. Og da vi havde mærket, at han, skjondt godt begavet og 
med et let Nemme, især for Sprog, Tegning og hvad han ellers 
fandt Behag i, dog ikke sjnites oplagt til vedholdende Studier, 
fandt vi det rigtigst at give efter for hans Ønske og lode ham 
gaae til Orlogs, for saa at forberedes til Adgangsprøven for Sø- 
officersskolens Aspiranter. 

Fra denne, den nærmest foregaaende og den sidste Tid med- 
deles nu her Breve og Fragmenter af hans Dagbøger. 



Fra Sommerreiser i Jylland 1865, 66 og 67 til Forældrene 
i Snekkersteen og: Hellebæk. 



Søndag Aften d. 23de Juli 1865. 
Kjære Forældre! 
Jeg har det udmærket. Da vi reiste fra Korsør til Aarhuus, 
var det en meget stærk Søgang; den ene Bølge slop op paa 
Dækket efter den anden, alle de, der var paa anden Plads, 
skyndte sig hen for at finde en afsides Plads, paa hvilken de 
kunde kaste op. Os gik det meget godt. I Løverdags Aften var 
vi i Vandet, jeg kan ikke sige, at det var saa forfriskende. Samme 
Dag blev jeg presenteret for Kjøbmand Christensen, samt hos 
deres Bedstemoder. ' Et Uheld er der skeet, nemlig at jeg Natten 
mellem Løverdag og Søndag fik Mavesmerter; jeg fik al min 
Medicin pakket ud og proppet ind, 2 Gange kastede jeg stærkt op. 
Endelig kom Lægen; jeg fik Grød-Omslag, blev gnedet med tyk 
Kamfer-Olie, Kl. 7^ om Aftenen gik det over. Paa Tirsdag Morgen 
Kl. 3 skal vi reise og kommer igjen paa Mandag; vi skal have 
en Kurv og min Botaniserkasse med til at have sjeldne Stene i. 
Det bliver en deilig Tid. Soen har faaet 2 Grise, saa store som 
et Sigtebrød. Vi har en Ugle, som Kudsken har fanget i Dag, 
da han var i Kirke. Der er saadan en rask Hundehvalp, som 
kun er en 4—5 Aar; den er saa munter, saa den har revet et 
Par Huller i min gamle graae Trøie. — Haven er saa fuld af 



stikkelsbær, Ribs, Solbær. Jeg skal nok blive en heel Jyde, inden 
jeg kommer hjem igjen. Hils dem Alle fra eders egen 

Johannes Kolt hof f. 
Pengene slaaer ikke til; jeg mangler 3 Mk. 8 Sk. 

Tirsdag d. 1ste August 1865. 
Kjære Forældre! 
Jeg er da kommen lykkelig hjem fra min Reise. Vi kom da 
afsted Kl. 3 om Morgenen og kom til Aldershvile Kl. 8^ om 
Aftenen. Der havde jeg det deiligt, kan I troe. Den første Dag 
var vi i Vandet ved Fjorden og løb og spiste Stikkelsbær og legede 
i Haven; den anden Dag kjørte vi til Vesterhavet i 2 Eqvipager. 
Der kom vi i Vandet, hver med en Line om Livet; den ene Bølge 
skyllede op efter den anden og kastede os langt op paa Strand- 
bredden. Derefter kjørte vi til Steiløe, hvor der var et Pompe- 
værk, som trak Vand op af Fjorden der, hvor der skulde for- 
andres til Mark. Næste Dag kjørte vi til Nørre- Vosborg, en stor 
befæstet Herregaard; der var en Aa, som løb igjennem Haven; 
i den seilede vi paa Vandskier; der var 4 Haver, der vare lige- 
som smaae Skove. EndeUg kjørte vi derfra Kl. 5^. Hr. Justitsraad 
Kofoed, Proprietair Kofoed og 2 Drenge sade i Kaleche- Vognen, 
en Theodor Dahlgaard, Peter og jeg sade i en lille Vogn, som vi 
havde laant tilligemed Hest. Vi skiftedes til at kjøre og som vi 
bedst kjørte tilbage, væltede vores Eqvipage og der satte vi os 
alle 3 nok saa pent ned paa Veien; vores Kudsk slap Tøilen, og 
Hesten giver sig til at løbe; jeg efter den og endelig fik jeg den 
fat. Jeg maatte hurtig lade mig sætte paa Hesten, og jeg red 
saa alt hvad jeg kunde efter den anden Vogn, som jeg desværre 
ikke naaede. Da jeg kom ind i Stuen til dem, spurgte de mig, 
hvor de var, og spurgte, om vi havde væltet paa Veien; jeg 
sagde: »Ja«. Derefter spurgtes der, om der var Nogen kommen 
til Skade; jeg sagde: »Nei.« Jeg var bleven saa umaadelig øm 
af at ride med Seletøi paa, at jeg den næste Dag næppe kunde 
røre mig; saa kjørte vi ud paa en Arbeidsvogn og hentede Vognen 



og de Andre derude. Næste Dag var der Dyrskue i Ringkjøbing. 

Justitsraad Kofoed havde 3 Køer og 1 Vædder. Den ene Ko 

maatte vende tilbage igjen, fordi den havde faaet Præmie sidste 

Gang da der var Dyrskue. Den Ene af de Andre fik 1ste Præmie, 

den Anden 2den. Vædderen 1ste. — Om Eftermiddagen var vi 

henne at see paa nogle Kunster af 2 Mænd og 2 bitte Drenge, 

den Ene paa 4 Aar, den Anden paa 5; om Aftenen drak vi Thee 

hos Apotheker Heiberg. Næste Dag var vi hjemme. — Mandag 

Morgen Kl. 4 tog vi fra Aldershvile og kom til Godthaab Kl. 9. 

Da vi kjørte ud af en Kro, hvor' vi havde bedet, havde vi nær 

væltet ved det at Hestene vare spændte forkeert for, med det 

Samme tabte vi en Hestesko, som maatte slaaes paa, senere tabte 

vi En til. I Nat blev jeg vækket ved Torden og Lynild, Værelset 

blev oplyst ofte af Tordenen. I Dag have vi Regn og Storm. 

Klæderne slaaer godt til. Idag ha'er jeg de tykke gamle Buxer 

paa og den graae Trøie. Dette Brev haaber jeg er langt nok. 

•Hils dem alle fra Eders 

Johannes Kolthoff. 

Mandag d. 7de August. 
Kjære Clara! 
Mange Tak for dit Brev, det er dog saa rart, naar jeg faaer 
Brev fra Eder derhjemme; men nu begynder jeg virkelig at 
længes efter Eder Alle. Ogsaa efter min lille Slagsbroder. I have 
det vel allesammen yndigt og tak min Svoger for hans Brev. 
Hils Madvig mange Gange fra mig og tak ham for den Hilsen. 
Jeg har det godt. Lev vel! din egen Broder 

J. K. 
Kjære Julie! 
Hansemand fik jeres Brev igaaraftes hos Peter og Carls 
Bedstemoder, for der bliver alle de Breve, som skulle til Godthaab, 
sendte op. Den Kulde og Storm, som I tale om, have vi ikke 
faaet her. Igaar var jeg i Vandet. En af Dagene skulle vi paa 
Jagt efter Harer og Agerhøns. Naturligviis skal Peter og Carls 
Fader med. Hvordan gaaer det med hende, som faldt i Vandet; 



8 

det maa dog være ganske anderledes at komme i salt end i 
fersk Vand. Din 

Johannes Kolthoff. 
Kjære Moder! 

Hvor kom det sig, at der ikke var et Par Ord med fra Dig. 
Der er da ikke noget i Veien. En Ting har jeg glemt at tale 
om nemlig: jeg var i Vandet i Vesterhavet. Først fik jeg en Line 
om Livet paa mig og saa gik jeg en 14 Skridt ud; naar der saa 
kom en Bølge, kastede jeg mig ned, og Bølgen slængte mig saa 
langt op paa Strandbredden. Senere gik jeg ud uden Line og 
svømmede saa; men blev strax igjen slængt op paa Land. — 
Mine tynde Buxer, de graae, de gaaer snart fra hinanden: saa 
galt er det nu da heller ei, men der er nogle slemme Huller, som 
Hundehvalpen, Hector har bidt. Lev vel! kjære Moder. 

Din Johannes. 
Kjære Fader! 

Jeg har kun 1 Stykke Papir til, til at skrive Brev paa. Paa' 
Søndag skulle vi til Himlebjerget, som Jyderne kalde det, og plukke 
Blaabær. Jeg mødte en Skolekammerat fra Afgangen, som gav 
mig 2 Mark; jeg vilde naturligviis ikke tage imod dem, men gav 
dem tilbage; men da han saa gik fra mig og vi gave hinanden 
Haanden til Farvel, slog han mig dem i Haanden og løb sin Vei, 
alt hvad han kunde. Naar jeg iiu bruger dem til Reisen og ikke 
kjøber Spiritus, slaaer Pengene til, men jeg vil nok have de 2 
Mark tilbage. 

Din Johannes Kolthoff. 

Onsdag d. 9de August. 
Kjære Forældre! 
Det maa være en behagelig Forskjel, at flytte fra det deilige 
Landliv ind i det yndige (?) Kjøbenhavn. Vil I ikke sige til 
Henrik, om han ikke vil gaae ud paa Skolen og see, om Peter, 
Carl og jeg ere konme op i en anden Klasse, og hvad vi have 
faaet til Hovedcharakter: saa ville I vel nok skrive det til 



Hr. Kofoed og mig i Eders Brev. — Igaar var Jomfruen, som 
bestyrer Huset, syg; det var heldigviis ikke noget farligt. Den 
Kulde, som Du taler om, har jeg slet ikke faaet herovre, saa jeg 
har ikke taget hverken Uldstrømper eller Underbuxer paa. Høsten 
gaaer ganske godt. Rugen er høstet og kjørt ind; Vikkehavren 
høstet og kjørt ind. Hveden høstet. Byggen høstet. — Nu skal I 
høre, hvordan det er med vores Maaltider. Klokken 5 spiser vi 
til Morgen; Kl. 12 til Middag; Kl. 7 til Aften. I Eftermiddags fik 
vi en voldsom Byge, alle Høstfolkene løb ind. Kudsken, der var 
ude at pløie, kom kjørende ind; Vandet trængte ind i Laden. — 
Een af Høstpigerne blev saadan slaaet af Regnen, at hun ligger 
syg. Jyderne sagde: »Nu skal Verden nok forgaae«. — Jeg har 
skrevet et Brev i Mandags, som altsaa vil komme til Snekkersteen 
paa Torsdag. 

Nu skal vi strax til at drikke The. Lever vel! kjære For- 
ældre! Hils dem alle derhjemme fra Eders egen Søn 

Jonas Kolthoff 

Med mange Hilsener fra Hr. Kofoed. 

Idag 14 Dage er jeg da begyndt paa Skolen igjen. Jeg 
begynder næsten at længes lidt. 

J. K. 

Onsdag Eftermiddag ^^'s 65. 
Kjære Forældre! 

Idag tænker jeg I have faaet mit Brev ; I ville vel nok befordre 
det andet ud til Bedsteforældrene. De skulde da ogsaa nok høre 
lidt om hvordan jeg har det. 

1 Skjorte, 1 Par Strømper og det blaae Sæt Klæder jblive 
vaskede. 

Peter og jeg ere ikke meget glade ved at høre at vi fra B 
ere flyttede over i A ; ifald der ikke er andre B'ere der ere flyttede 
over i A, have vi i Sinde at gaae op at bede Professoren, om vi 
ikke maae blive flyttede tilbage i B. 



10 

Nu kommer da snart den Tid, da vi maae bort herfra og 
hjem til vores gamle Skole. Det skal saa gaae paa Kraft fremad. 
Idag have vi et væmmeligt Regnveir; Peter og jeg havde besluttet 
istedetfor at staae op Kl. 4, saa at staae op Kl. 2 eller 2,1 og 
jeg vaagnede ogsaa og vækkede Peter ; men vi gik dog ikke, paa 
Grund af Veiret. Jeg troer desværre, at vi ikke komme til Himmel- 
bjerget paa Grund af Høsten; med den staaer det meget godt, 
næsten Alting er høstet, derimod staaer det sig meget daarligt 
med Indkjørselen. - - Rugen er kjørt ind, næsten al Vikke-Havren, 
en bitte Kjende Havre. — laften kan jeg ikke bringe dette Brev 
til Byen paa Grund af Regnveiret ; men imorgen tidlig haaber jeg. — 
Idag har jeg fundet en stor Rovbille, meget sjælden af Størrelse, 
den fandt jeg i Stalden. — Jeg har skrevet Brev til Bedstefaderen, 
der ved Ringkjøbing, og til Svar faaet saadan et nydeligt Brev. 
De beder mig komme til dem, ifald jeg næste Aar kom til Skan- 
derborg næste Sommerferie. Lev nu vel. 

Eders egen 
Johannes Kolthoff. 

Onsdag d. 8de August 1866. 
Kjære Forældre! 

Mandag Aften Kl. 6.^ kom jeg til Kjøbenhavn og var hjemme 

6^8', Thrine havde lavet Karbonade, en Kop Thee og en Mængde 

Brød. Derpaa fulgte hun mig til Dampskibet. Da Klokken var 9^, 

gik jeg tilsengs og sov til Kl. 12; da vaagnede jeg og var søsyg, 

saa sov jeg ikke mere; men da Kl. var 7 om Morgenen, var jeg 

i Aarhuus, hvor Kofoed modtog mig paa det venligste, førte mig 

op paa et Hotel og gav mig en Kop Kaffe. Derpaa kjørte vi ud 

af Byen, og I kan troe Kofoed var god imod mig. Han havde 

en stor tyk Kappe med til mig og en Fodpose. Da vi kom lige 

udenfor Aarhuus, slog Hesten iveiret og Vognen slog fra den ene 

til den anden Side, saa gik den igjen godt et Stykke, men saa 

slog den igjen op og Vognen gik fra den ene Side over paa den 

anden, slog imod en Steen, saa jeg troede ganske sikkert at vi 

havde væltet; saa maatte vi holde stille og Kofoed midersøgte 



11 

Seletøiet og tog en stor Deel af det af, saa kjørte vi igjen et 
Stykke, da slog den igjen op, fik Bagbenet over Stangen og blev 
ved med at snurre rundt med Vognen , saa hvis der ikke havde 
været 2 Karle paa Veien, som toge Hesten fat i Hovedet og fik 
den til at staae stille, havde vi sikkert væltet. Derpaa maatte 
Peter, Carl og jeg sætte os op og Hr. Kofod maatte gaae hjem 
og trække Hesten. Ellers har jeg det deiligt. Hils Konen og 
Manden og Jane og Jørgen og Clara og Henrik fra Eders egen 

Johannes. 
Vil I ikke sende mig nogle Frimærker. 

Søndag Morgen. 
Kjære Forældre! 

Jeg fik Eders Brev i Formiddags. Vi kom ikke til Himmel- 
bjerget idag, som jeg havde ventet; men derimod til Vester-Mølle- 
Skov. Da vi havde spiist til Middag, tog vi afsted; min Botaniser- 
kasse var Madkurv, og saa travede vi afsted. (Der er en halv 
Miil til den Skov). Der kjøbte vi min Botaniserkasse fuld af 
Stikkelsbær, som vi fortærede. Lidt efter vi kom hjem, tordnede 
og regnede det voldsomt, (fra Kl. 6 til 7j^). Som jeg nu stod her 
og skrev, kom Carl løbende ind og siger: »Der er skeet en stor 
Ulykke.« »Hvad da,« spurgte jeg. »Vandet er trængt ind i 
Laden, skynd Dig ud at hjælpe.« Jeg maatte løbe fra Brevet og 
Alting; Vandet var trængt saa stærkt ind i Laden, hvor Rugen 
laa tærsket, at det maatte bæres bort i Spande. — Det lyner og 
tordner endnu stærkt. Hils Sophie og tak hende mange Gange 
for Brevet. Hun maae undskylde at jeg ikke tegner Huset af. 
Det gaaer over mine Evner. — Hvad Reisen angaaer, da reiser 
jeg paa Tirsdag 8 Dage, og kommer til Kjøbenhavn om Aftenen 
Kl. 10 eller 11. — Sophie skal nok faae nogle Lyngblomster. 
Moder! mine Strømper, troer jeg slaaer godt til; men tænk! min 
Haarolie er forkommet for mig, saa jeg har ikke faaet en Smule 
i Haaret. — Hils Henrik, Sophie, Clara og Julie fra Eders 

venlig hengivne 

Jonas. 



12 

Tirsdag d. Ude August 1866. 
Kjære Forældre! 

Undskyld, at det varede saa længe inden jeg skrev til Eder. 
I Søndags var Peter, Carl og jeg paa Himmelbjerget. Vi bleve 
kjørte f Mil paa Vei paa Arbeids vognen og gik derpaa til Himmel- 
bjerget, hvilket er 2 Miil. I kan troe der var deiligt deroppe. Om 
Aftenen bleve vi hentede ved Rye ]\rølle med den gale Hest. Igaar 
(Mandag) skulde vi have redet en Tour paa den omtalte Hest, 
men vi vare da indbudne til at komme til gamle Fr. — til Cho- 
colade om Aftenen Kl. 5. I Søndags, da vi toge til H. Bjerget, 
toge vi hjemme fra Kl. 9 om Formiddagen og kom hjem Kl. 10 
Aften. Vi morede os udmærket. Ridetouren er bleven opsat til 
imorgen Eftermiddag. Vikkehavren er nu høstet og kjørt ind, og 
Rugen er snart færdig med at kjøres ind. Idag har den deilige 
Hønsehund, Belle, faaet Hvalpe, en dødfødt, som den selv begravede 
paa ]\Iarken, 3 hvide med sorte Pletter og en rødbruun. Hr. Kofoed 
vil gjerne forære os en, han siger, man kan nok overkomme, at 
betale 5 Rdl. om Aaret, saa han har sagt, at jeg skulde bede 
Eder, om jeg maatte faae en; han indestaaer for, at vi ikke vil 
fortryde, at han »forærer« os een. ]\Iaae vi ikke faae een af ham ; 
jeg maa selv vælge hvilken. Svar udbedes. Nu skal jeg ind og 
drikke The, da Klokken er 6, og efter Theen skal Hestene rides 
hjem. Lev vel, kjære Forældre. 

Johannes. 

Da jeg kom til Kjbhvn. laa der Brev til mig fra Falkenberg, 
med Brevet fulgte hans Portrait. 

Løverdagen d. 18de August 1866. 
Kjære Forældre! 
Jeg fik Eders Brev i Formiddags, da jeg kjørte paa Melke- 
vognen fra Godthaab. Imorgen skal vi til Linaa, som er 3 Miil 
fra Skanderborg; jeg tænker vi skal kjøre herfra Kl. 7 — 8 om 
Morgenen og komme hjem Kl. 6 om Aftenen. — Jeg tænker, vi 
reiser herfra Tirsdag Morgen og kommer til det yndige (?) Kjo- 



13 

benhavn om Aftenen Kl. 10 — 11. Det var forresten kjedeligt med 
Hvalpen, jeg havde ventet et modsat Svar af det jeg fik. — Hils 
Henrik fra mig og tak ham for hans Brev. Det er da Skade med 
Jørgen. Det var en pæn Formaning, Henrik gav mig angaaende 
Badningen. Nu kjør Henrik vel dygtigt med Jørgen Hansen. Nu 
er Hundehvalpene da druknede. — Jeg skal fortælle Eder en 
Historie angaaende Hvalpene, naar jeg kommer hjem. Hils Thrine 
og Jørgen (begge), og fortæl dem, at jeg snart kommer. 

Eders egen Dreng 

Johannes. 

Hjermind d. 25de Juli. Onsdag. 1867. 
Kjære Forældre! 
I kan troe jeg har det godt hos Onkel Jørgen og Tante 
Magdalene. Rejsen herover gik glimrende; vel blæste det dygtigt, 
men dog blev jeg ikke søsyg. Saae I, at jeg viftede til Eder i 
Hellebæk? Jeg spiste ikke en Smule paa Dampskibet, men først 
da jeg kom i Land. Igaar var Henrik, Daniel og jeg i Ulstrup 
og saae Slottet med Scipio's og Hannibal's Støtter. Idag skulde 
Henr. Dan. og jeg ned til Rønge efter en Taske, vi havde været 
saa fiffige at glemme. Da vi saa skulde til at gaae imorges, fik 
vi en saa frygtelig Lyst til enten at ride eller at kjøre dertil, og 
da Hesten just kom hjem og ikke havde noget Arbejde idag, 
dristigede Henr., Dan. og jeg os ind til Onkel Jørgen og spurgte 
derom; men desværre fik vi ikke Lov dertil og vi maatte kjønt 
spadsere afsted. Paa Vejen fik Henrik et stærkt Næseblod og der 
kom just 2 Bønder forbi, hvoraf den ene var perialiseret temmelig 
stærkt. Da vi havde gaaet lidt, sagde han til Henrik: »Pas dov 
paa a itte alt Blodet løver fra Dom, saa De størter ve et«. Endelig 
kom vi da hjem til Middag og spiste os mæt i Jordbær. I Efter- 
middag skal vi maaske til Hjorthede og besøge Skolemesteren, 
men nu regner det saa stærkt, saa det bliver maaske ikke til 
Noget. I kan troe her er dejligt at være; Alle ere saa venlige 
mod mig. Den yngste Søster Magdalene er saa sød. I Nat havde 



14 

jeg en Sovekammerat i en gammel Mand, som rejser rundt og 

stemmer Klaveer i et stort Stykke af Jylland. Han laa og pustede 

saa stærkt i Sengen, saa det var en Gru at høre. I maae endelig 

snart skrive til mig; for jeg bliver jo kun her 4 Dage til. Hils 

Alle dem, som jeg kj ender, fra 

.Eders Johannes. 

Hjermind d. 29de Juli 1867. 
Kjære Sophie! 

Mange Tak for Dit Brev, jeg fik det igaar Aftes. Vi kom dog 
til Hjorthede i Onsdags og besøgte Skolemester Kristensen og blev 
beværtet med Kaffe og Tvebakker og Sukkerbrød. Derfra besøgte 
vi en umaadelig rig Bondefamilie Lars Vamme, hvor vi fik Muskatviin 
(1 halv Flaske) som Henrik, Daniel og jeg tømte. Den næste 
Aften var vi i Engen med Onkel Jørgen. Engen ligger nede ved 
Guden-Aa. Den næste Aften var vi hos en Bondekone ved Navn 
Pauline, hvor vi fik Chokolade og Kringler; da vi havde været 
der en Time gik vi over og besøgte Kristen Tind, og der dansede 
vi. Den unge Pige spillede paa Harmonika. Den næste Dag var 
vi i Langaa, først hos en Pastor, hvor vi fik Kirsebær {{ Pund), 
dernæst besøgte vi ogsaa en Pastor Otterstrøm. Der dandsede vi 
ogsaa. Og igaar var Konferentsraadinde Bruun og Landvæsens- 
commissær Gottlieb Bruun og hans 2 Børn Elisabeth og Daniel 
(min Fætters Fætter og min Kusines Kusine) her. Vi dandsede 
ogsaa igaar Aftes. Paa Fredag skal vi spille Komedien »Peder 
Tordenskjold som Skræderdreng«. Nu for Øjeblikket er der Prøve. 
Der kommer saa Mange og seer paa os paa Fredag. Jeg har det 
saa dejhgt, jeg vilde næsten ønske, at jeg kunde blive her hele 
Sommerferien. Igaar Aftes fik jeg min første Ridetour. Siig mig, 
om Henrik hgger i Skammekrogen eller i det lille Rum under 
Trappen. Jeg skal være Tordenskjold, Henr. skal være Politi- 
betjent, Daniel Mester Jonas, Julie hans Kone og Ninnen en 
Tjenestepige hos Mester. Hils jJane mange, mange Gange fra 
mig og hils dem alle, og du lev vel. 

Din ældste Broder. 



15 

Du kan troe, den mindste Pige er ganske yndig, forresten ere 
de Alle saa elskværdige imod mig. 

Johannes. 

Torsdag d. 8de August Eftermiddag 1867. 
Kjære Soffy! 
Tak for Dit Brev. Jeg er nu hos Kofoeds. Hils Fader og 
Moder mange Gange fra Tante Magdalene og Onkel Jørgen og 
tak dem for det Brev til dem. Det havde jo nær bleven en slem 
Historie med Henrik. Jeg har været i Vandet i Kongeriget Dan- 
marks største Aa; desværre var det fersk Vand. Jeg maatte 
kjøre med Dagvogn til Skanderborg, da Kofoeds ikkg kunde 
hente mig paa Grund af Travlhed. Siig mig, hvorfor de Andre 
ikke skriver? Det er en stor Forskjel, at komme fra Hjermind fra 
Onkel Jørgens og saa hertil, skjøndt her er rart. Da Du skrev 
et meget kort Brev til mig sidst og da der er et Ordsprog, som 
hedder: »Lige for Lige, naar Venskab skal holdes,« og da Peter 
staaer og venter paa mig, vil jeg nu slutte med mange Hilsener 

til Eder Alle fra 

Johannes. 



Fra et Togt med Fregatten Jylland Sommeren 1868. 



Torsdag. Juni. 
Kjære Forældre! 
I Dag ere vi komne til Aarhuus. — Jeg kan fortælle en Ny- 
hed, nemlig at Eleverne ere blevne fritagne for Nattevagt og for 
Reengjøring af Spyttebakker og deslige Ting. Igaar havde vi en 
rigtig streng Dag med Arbejde, men om Aftenen fik hele Mand- 
skabet Punsch at drikke, men den var rigtignok saaledes, at jeg 
maatte give Halvdelen deraf bort, og om Natten fik jeg alligevel 
ondt i Maven og kastede op en Gang om Natten og 3 Gange om 
Morgenen, men medens de Andre spulede Dækket, fik jeg Lov til 
at sove og det hjalp meget. løvrigt er min Mave nu aldeles i 
Orden i alle Henseender. Jeg stod just nu og skrev dette hersens 
ude paa Skandsen, mon saa kom Overkanoneren, og sagde: »Gud 
bevares, det kan aldeles ikke gaae an« og saa maatte jeg skrubbe 
af herud, hvor jeg nu staaer. Vort Musikcorps spillede nu Menuetten 
af Elverhøj og jeg kom uvilkaarligt til at tænke paa Kjøbhvn, 
først paa Brylluppet den 12te Maj, og saa paa Jørgen og Clara, 
til hvem jeg ikke fik sagt Farvel. Papiret og Skriften maae I 
virkelig undskylde: men jeg ligger paa Dækket og skriver. Tidt 
kan jeg forresten længes frygteUg efter at komme hjem. Idag ere 
vi begyndte med Exercitsen og det morer mig meget. Hvad der 
ogsaa morer mig er i min Fritid at sætte mig hen til en gammel 



17 

Matros og høre ham fortælle Historier om hans forrige Farter. 
Der er tiere af Sømændene, som kjender Fader fra dengang han 
var Præst ved Holmens Kirke. I kan tro, vi have fyret adskillige 
Gange, baade for Trekroner og for Kronborg. Vi have Exercits 
4 Timer om Dagen og Underviisning af en Styrmand i de for- 
skjellige Master, Sejl og Touge 2 Timer om Dagen. Naar man 
spørger de andre Elever om hvad de synes derom, saa svarer den 
største Deel: »Ja, havde vi vidst, at det var saadant som det er, 
saa havde vi rigtignok ikke taget med« — men saaledes vil jeg dog 
langtfra sige; tvertimod jeg er ondskabsfuld nok til at glæde mig 
over at de ikke synes om det, for saa haaber jeg at nogle skal 
gaa fra det. Nu maa jeg slutte; nu skal vi have vore Køjer. 
Skriv snart til Johannes Kolthoff Nr. 372 ombord paa Fregatten 
Jylland Aarhuus. Lev vel! 

Johannes Kolthoff. 

Hils dem alle mange mange Gange fra mig. 

Eders 
Johannes. 

Lad Henrik hilse min Klasse. 

Løverdag- den 6te Juni 1868. 
Mine kjære Forældre! 
Idag har jeg saadan en udmærket god Tid til at skrive, og 
jeg haaber ikke, at I blive vrede, fordi det gaaer saa tidt paa. 
Nu skal jeg fortælle Eder, hvorledes Dagen gaar for mig. Om 
Morgenen Kl. 4^ bliver vi Lærlinge vækket, i Time før de Andre, 
forat vi kan surre vore Køjer saa godt som muligt. Naar Klokken 
er 5, 10 Min. stiller vi Alle paa Dækket med vore Køjer, og naar 
den da ikke er rigtig godt surret, faar vi den i Hovedet og skal 
gjøre det om igjen. — Heldigviis er det ikke hændet mig endnu. 
Derpaa skaffer vi til Morgen, og vor Morgenmad bestaar i Tlie og 
Rugbrød med Smør og Ost eller Spegepølse paa, som jeg faaer af 
de Andre, som siger, at de ikke vil see nogen spise bart Brød. 

2 



18 

Derpaa bliver Dækket spulet og nu skal jeg lære Thrine at vadske 
Gulv i Stuerne. 

Først bliver der kylet en 10 — 20 Spande Vand over Dækket, 
derpaa 5 Spande med Sand, saa faar det halve Mandskab store 
gule Muursteen, med hvilke vi kradser Gulvet, derpaa skrubbes 
det med Gulvskrubber, saa fejes der med store amerikanske Koste, 
tilsidst kastes der igjen en 20—30 Spande Vand over Dækket forat 
skylle alt Sandet bort fra Gulvet og ud igjennem Spygattet (saa- 
ledes kaldes de Huller som gaa fra Dækket ud i Vandet); det 
allersidste der gjøres er at man med store Træspader skurer saa- 
meget Vand bort som muligt. Saa ender Spulingen. — Nu kan I 
jo foreslaa Thrine at vadske Gulv paa den Maade. — Saasnart 
dette er forbi, pudser vi alle Lanterner og Laasene paa Kanonerne 
og saadanne Ting. Naar det er forbi, entre vi op og ned af 
Vanterne til Merset, Salingen, Æselshovedet og Knappen. Det ved- 
bliver vi med omtrent 1 Times Tid, derpaa gaa vi igjen op i 
Masten og faar Underviisning i Tougværket. Saa er Klokken bleven 
IH og saa faar vi 01, udmærket stærkt 01, saa spiser man, skjøndt 
det er forbudt, en Rundtenom Rugbrod, hvilket man trækker ud 
saalænge, indtil der pibes til at skaffe Middag. Middagen er 
saamæn ogsaa god. I Tirsdags fik vi Suppe og Kjød, i Onsdags: 
Suppe og Kjød, i Torsdags: Suppe og Kjød, i Fredags: Suppe og 
Kjød og om Aftenen Punsch, fordi det var Grundlovsdagen. 
Skjøndt Punschen var bedre end sidst, drak jeg dog ikke det 
Halve, men gav det bort, derfor havde jeg heller ikke ondt i 
Maven den Nat; een Ting er den Punsch god imod, nemlig imod 
Forstoppelse. — Forresten har jeg det udmærket rask, morer mig 
og har det godt. Jeg holder rigtig meget af Søvæsenet. Nu fre 
vi konm<; til Kalø Vig. Her er meget smukt. Der var 3 af mine 
Kammerater som vare i Land i Aarhuus, og da den ene kom til- 
bage, sagde han mig, at Fru Boesen havde spurgt, om der ikke 
var een, der heed Johannes Kolthoff, som var med Jylland, og 
dernæst l)ad hun ham hilse mig fra hende. Jeg troer temiiK^lig 
sikkert, at vi — naar vi have været i Kjøbenhavn — skulle til 



19 

New- York, Nu maa I skrive saa hurtigt som muligt og adressere 
det til Lærlingen Joh. K. Nr. 372. 

Fregatten Jylland 

Aarhuus. 
Kjære Forældre! nu maa I hilse Tante Lise fra mig; hende 
fik jeg ikke sagt Farvel til — og saa mine gamle Klassekammerater 
og alle mine Slægtninge og Bekjendte.. Lev nu vel og skriv snart. 

Eders 

Johannes Kolthoff. 
Hils Julie, Jørgen, Klara, Sophie og Henrik mange Gange fra 
mig. Lad dem skrive meget hver især. 

Joh. Kolthoff. 

Kalø Vig d. 10 Juni. 
Kjære Moder og Julie! 
I Dag da Kl. var 8 og jeg stod og pudsede en Lanterne paa 
Nathuset paa den agterste Komandobro, hørte jeg Skibssergeanten 
raabe »Kolthoff«. »Haloi« raabte jeg og Du kan tro at jeg blev 
glad, da jeg saa at det var Brev. Tak Moder mange Gange for 
hendes Brev, det er saa morsomt at høre noget fra Hjemmet. Jeg 
havde det saa dejligt her ombord, men saa paa eengang kom den 
frygtelige Nyhed, at Mandskabet havde Utøj eller reent ud sagt 
Luus. Du kan tro det var stygt at høre, dog blev jeg ikke videre 
bange derfor. Men Søndagaften var der Vadsk ombord og da jeg 
havde faaet vadsket en blaa ulden Skjorte, en hvid Lærreds 
Skjorte, 1 Par blaa Nankings Buxer og et Par Sokker, blev det 
hængt op paa en Vadskerjolle (saaledes kaldes det Reb) sammen 
eller rettere sagt ved Siden af Matrosernes Tøj. Dog, jeg brød 
mig som sagt ikke videre derom, og Tøjet hang der om Natten 
og den næste Dag; først om Aftenen firedes VadskerjoUcrne og 
jeg løb jo saavelsom de andre Matroser hen forat knobe Tøjet af 
Vadskerjollen. Først tager jeg den hvide Skjorte ned og da jeg 
seer paa den, opdager jeg en af disse sorte springende Omnibusser ; 
jeg kjendte jo ikke noget til saadan en Fyr, men da jeg tog paa 

2* 



20 

Skjorten, sprang jo Krabaten og saa kunde jeg jo nok forstaa 
hvem det var. Jeg undersøgte saa det øvrige Tog, men med en 
vis Ængstelse lagde jeg det ned i Randsierne efter ikke at have 
kunnet opdage mere. — Saa spurgte Du om min Vadsk. Ja den- 
gang der blev sagt at der skulde vadskes, fik jeg gjort Aftale med 
en af Skolens faste Gonstabler, og han skulde vadske for mig for 
4 Sk. pr. Stykket. 1 Times Tid efter fik vi Ordre fra Næst- 
kommanderende, Kaptain Wrisberg: Lærlingerne skulle selv vadske. 
Ja, ja hvad var derved at gjøre; jeg flk min Constabel sagt af og 
skrubbede selv paa Kraft til Kl. 11. Saa gik jeg til Køjs. Men 
om Søndagen da Kongens Kvarter var i Land, var vi i Dronningens 
Kvarter i Vandet fra Barkassen (det er en Fregats største Fartøj) ; 
næsten alle Lieutenanterne vare ogsaa i Vandet, og derefter vare 
vi ude at ro, det vil sige at lære at ro. Det er saamæn noget 
der ikke er megen Fornøjelse ved. Nu ere vi begyndte med at 
læse Navigation; først læste vi om Skibenes Bygning, hvor og 
hvorledes man begynder med at bygge o. s. v., dernæst læste vi 
om Kompasset og idag om Jorden, Kimingen (Horizonten) Æquator 
og saadanne noget. Det at vi læse maa I ikke forstaa galt: thi 
vi læse ikke i Bøger (allermindst i de Bøger som i disse Dage 
forsvinde hjemme), men Lieutenant Nielsen holder Foredrag og 
det skal vi saa gjengive. — Igaar fik jeg hverken xErter eller 
Flesk (I maa ikke tro at jeg blev straffet — nej jeg var paa Vagt 
som Ordonants.) Forleden Eftermiddag toge Officererne i Land i 
hvid Vest og fuldkommen Galla og da de vare komne i Land, 
kjørte de med 4 Heste for op til en Herregaard, hvorhen de vare 
inviterede til Middag. Saadan er det at være Søofficeer. — Jeg 
kan forresten tidt længes efter mine gamle Kammerater, for jeg 
kan ikke sige, at der er stort ved nogle af dem, jeg im er sanmien 
med; naar jeg undtager Koefod og KlixbøU — dem slutter jeg mig 
meest til. For Øjeblikket ligger jeg paa Maven paa Batteridækket 
og skriver Uge saa lang som jeg er. Nu paa Søndag skal jeg i 
Land, men her i Kalø Vig. Det varer vist noget endnu inden vi 
komme til Aarhuus. — Dengang vi vadskede i Søndags blevc vi 



21 

stillede op nede paa Batteriet og fik Sæbe, (det vil sige for Penge, 
men hvormeget det kostede blev ikke sagt os, men Pengene blive 
taget fra vor Løn, som vi faa udbetalt ved Togtets Slutning). Hils 
mine Kammerater fra mig og bed Fader sende mig noget Skrive- 
papir, da jeg kun har 1 Ark igjen. Vi have ogsaa Øvelser med 
Jernhaandvægte, og det trætter umaadeligt — jeg er ganske øm i 
Skulderleddet : men det har jeg saamæn godt af. Nu faa alle vi 
Matroser Distinctioner, som bestaa i et rødt Baand om Armen. 
Lev nu vel alle I Kjære derhjemme og skriv snart. 

Eders 
Johannes. 

Fregatten Jylland den 16 Juni 1868. 
Min kjære Fader! 
Tak for det sidste Brev. I Søndags var jeg i Land og morede 
mig godt. Det gik jo rigtignok lidt vel meget løs paa Pengene; 
men jeg haaber nok Du undskylder det, naar Du hører at vi kun 
komme i Land 2 Gange om Maaneden. Da vi kom i Land, gik 
vi I Miil til en Kro, som hedder Løgten. Da jeg kom dertil, 
skyllede jeg først Støvet ned med et Glas 01 til 8 Sk.; derefter 
fik jeg en Portion Beufsteg, som kostede 2 Mk.; saa en Portion 
Tykmelk med Smørrebrød til som kostede 12 Sk. og tilsidst en 
Kop Kaffe med Yinerbrød til, som kostede 8 Sk. Det Hele kostede 
mig 4 Mk., thi jeg kjøbte for 4 Sk. Sild ombord af en Fisker, som 
kommer ombord hver Aften og som lokker ganske frygtelig med 
sine Sild og Rejer. — Idag var jeg nær kommen galt afsted, idet 
jeg efter Middag lagde mig som sædvanligt, naar jeg ikke har 
Vagt, hen at sove oppe paa Dækket. Jeg ligger jo ganske rolig 
og sover udmærket; men paa eengang vaagner jeg ved at en 
raaber mig ind i Øret: »372«. — »Halloi« svarte jeg halv i Søvne, 
men fik i det Samme en over Ryggen af Overkanoneren, saa jeg 
snart blev vaagen. Da jeg saa sprang op, raabte han: »Er det 
en Maner? Skal man saadan løbe hele Skibet rundt, fordi Du 
ikke kan høre? Skynd Dig agter ud. Jeg skyndte mig jo afsted, 



22 

men i min Befippelse løb jeg forud istedetfor agterud. »Du skal 
ikke løbe forud, naar der bliver varsgoet Dig at løbe agter efter« 
raabte Overkanoneren saa med en ganske grulig Stemme. Jeg 
vendte jo om saa. og først da opdagede jeg, at hele Dronningens 
Kvarter stod opstillet til Mønstring, og det Hele gik da saa ud 
paa at vi skulde have nye Koier ; det var forresten rigtig behageligt 
at faa. Een af mine Kammerater: Knudsen, ham som vi saa i 
Esplanaden helt ude ved Toldboden, ham, som Julie syntes saae 
saa godt ud, han er køieliggende nu paa 4de Dag, han har skrabet 
Huden af Skinnebenet ved at entre op og ned af Vanterne. Vor 
Maskinmester er bragt i Land og ligger for Døden, der er telegra- 
pheret efter hans Kone i Kjobenhavn. Han er aldeles lam paa 
Tungen og hele den ene Side, han kjender slet Ingen og kan 
hverken tale eller noget; han er opgivet af Lægen og er ikke mere 
end nogle og fyrretyve Aar. — Een af Matroserne blev igaar funden 
nede paa Banjerne liggende med stive brustne Øjne, aldeles uden 
Bevidsthed og uden at kunne sige noget. Han kom strax tilkøis, 
fik kolde Omslag paa Hovedet og er nu betydelig bedre og uden 
Fare. — Men iøvrigt kan de, som ere raske, slet ikke klage, thi 
de have det godt. — Hver Søndag have vi Gudstjeneste ombord 
og den gaar saaledes for sig. Først ringes der 3 Gange til Guds- 
tjeneste og derpaa synges en Psalme under Spil af Musikcorpset : 
dernæst oplæser Premierlieutenant von der Recke et Stykke af en 
Bønnebog, som vi have modtaget her ombord. Dernæst synges 
nok en Psalme og hele Gudstjenesten ender med at vor Chef rejser 
sig op, tager Huen af og siger: »Gud bevare Kongen«. Dette 
gjentages af hele Mandskabet og derpaa skilles man ad. — I 
Søndags var alle Drechsels ombord og jeg skal hilse Eder fra Hr., 
Fru samt Frøken Drechsel. — Hver Dag skal vi i Vandet og fra 
Batteriet. Vi springe ud fra en af Kanonportene og der hjælper 
ingen Vrøvl, vi skal ud paa Hovedet Naar vi springe ud paa 
Benene, endevender Lieutenant Nielsen os i Luften, saa at Enhver 
kommer paa Hovedet. — Nu ere vi begyndte paa Trigonometri, 
det er noget nederdrægtig svært noget, men vi skal ikke kunne 



23 

saaraeget deraf, og Lieutenant Nielsen siger, at vi komme nok 
efter det, det kommer af sig selv, naar vi blot høre godt efter. - 
Ligeledes ere vi begyndte paa Logarithmer, det er en heel Deel 
lettere. Der er en af mine Kammerater, som gaar fra det, naar 
vi komme til Kjøbenhavn, og gaar til Koffardies. Paa Lørdag 
skal vi til Aarhuus forat faa Smør og 01, og det hedder sig, at 
vi den 1.2te Juli komme til Kjbhvn., men maaske er det kun 
Rygte. — Det maa rigtignok være en deilig Tour til Lolland for 
Moder og Sophie. Jeg har faaet Brev fra Schiødte, Bedsteforældrene 
og Hoff; men jeg kan kun skrive Brev Onsdag og Løverdag 
Eftermiddag, thi saa have vi Lappedag, men jeg har Intet at lappe. 
Hils den kjære Julie og Henrik, Klara og Jørgen og alle de Andre. 

Din hengivne Johannes. 

Søndag den 21 Juni 1868. 
Kjære Henrik! 

Mange Tak for Dit Brev, jeg fik det imorges; da jeg stod 
Vagt ved Faldrebet, hørte jeg Skibssergeanten . raabe »LærUng 
Johannes Kolthoff« , og Du kan tro at jeg i en Fart kom ned til 
ham paa Batteriet og fik Brevet. Du kan tro at jeg morede mig 
godt i Land forrige Søndag. Du maa ogsaa huske paa, at det kun 
er 2 Gange om Maaneden at man sætter Foden paa Landjorden. 
Jeg kommer lige fra Vandet; det er rigtignok et dejligt Vand vi 
have til at svømme i, 6 Favne dybt, dejlig salt Vand, altid ud 
paa Hovedet; det er noget man har godt af. Nu kan jeg springe 
ud paa Hovedet, uden at Nogen hjælper mig, idag var det anden 
Dag at jeg gjorde det uden Hjælp. Du maa saamæn gjerne 
laane min gamle Portemonnais, kun ikke min skotske Hue, da jeg 
vil have den med tilsøes paa den lange Tour, istedetfor den tykke 
Bøtte, jeg nu gaar med. Ligeledes maa Du gjerne dele min Fri- 
mærkesamling med Peter. Hils Peter Axel Kristian Krebs Kofoed 
mange Gange fra mig og tak ham for hans Brev til mig. Hils 
ligeledes Onkel Martinus Clausen og Tante Lise fra mig, naar Du 
seer dem, og tak Tante Lise fra mig for al hendes Venlighed imod 



24 

mig og siig dem, at jeg har det rigtig godt, endskjøndt jeg tidt 
længes efter Kjøbenhavn. — Giv Du kun Thranes Hest et godt 
Slag med Sporerne, naar Du rider paa dem, det have de godt af, 
saa kommer der lidt Appel i de gamle Klude og dertil trænger de 
vist. — Du er vel Nr. 1 eller 2 eller 3 eller saadan noget i Din 
Klasse; husk paa at nu nærmer Examen sig, og Du veed ikke, 
hvormange Hr. Helms lader komme op. Ja ja, det har vel for- 
resten ingen Nød med det: det var kun Spøg. Lad mig see, at 
Du lægger Dig efter at springe paa Hovedet i Vandet. Husk paa 
at Du skal være en rigtig rask Fyr. Nu skal Du presse dygtig 
paa tykke Søbjørn og paa Boisen og Kis at de endelig skriver til 
mig. Schiødte og Hoff have skrevet og tak dem mange Gange 
fra mig. Du kan gjerne fortælle Dem lidt fra mig om hvorledes 
jeg har det: thi jeg har ikke saamegen Tid til at skrive Brev. — 
Hver Søndag er der en gruUg Mængde Fremmede ombord, saa 
dandser Matroserne. Lad mig see, at Du skriver snart igjen, for 
det er saa morsomt at faae Brev hjemme fra. Lev nu vel og hils 

alle De Andre fr.a Din 

Broder 

Johannes Kolthoff. 

Min kjære Søster Clara! 
Tak for Dit rare Brev. Du kan tro at det er nok saa mor- 
somt for mig at faae Brev hjemmefra, som for Eder at høre fra 
mig. Imorgen (Mandag) letter vi og gaa til Aarhuus for at provian- 
tere; forresten bliver vi liggende der Tirsdag og Onsdag over og 
jeg haaber da at Dronningens Kvarter (livorpaa jeg er) kommer i 
Land paa Onsdag (St. Hansdag); ifald vi gjør det, gaar jeg op 
og hilser paa Fru Boesen, endskjøndt jeg slet ikke aner, hvorledes 
hun seer ud. Der er 12 af Eleverne, som gaar fra det, naar vi 
komme til Kjøbenhavn, og gaar til Koffardies istedetfor. En af 
E'everne kommer i Land i Aarhus imorgen og bliver bragt paa et 
eller andet Sygehuus. Han har ligget 1 Uges Tid med Grød paa 
3 dybe Huller paa Skinnebenet, som han har faaet ved at entre 
op og ned af Vanterne, en Anden har Faaresyge og han ligger 



25 

lige ved Siden af mig, og En har faaet Begyndelsen dertil. — Dog 
jeg er Gud skee Lov rask. Jeg er da sikker paa at Du hilste den 
gode Kaptain Hansen med Frue fra mig. — Lev nu vel, kjære 
Søster, og skriv snart. Hils Jørgen, Fader, Julie, Moder og Sophie 
fra mig og bed dem fortælle mig noget om Onkel Leo paa Lolland. 
Lad mig see at Du giver Jørgen en rigtig god Grød, naar Du selv 
laver den. 



Din hengivne Broder 



Jean. 



Fregatten Jylland d. 27de Juni 1868. 
Kjære Fader og Julie! 

Tak for Eders Brev og undskyld at det varer saa længe, inden 
jeg svarer Eder; men det er ikke altid at jeg har Tid til at skrive. 
Nu kommer jeg lige fra min Vagt og Kl. er allerede 4i Eftermiddag, 
vi have Lappedag. Nu skal Du høre, hvorledes St. Hansdag gik 
for mig. Jeg stod op paa sædvanlig Tid og spulede Dæk. Derpaa 
lettede vi Anker og gik til Kaløvig, saa jeg altsaa ikke kom i 
Land i Aarhuus, som jeg havde haabet det. Men noget festligt 
skulde vi jo have; derfor fik hele Besætningen Lammesteg Kl. 6 
og Kl. 7 fik vi Punsch. Chefen havde fremmede Besøgende den 
Dag. Derpaa sang Matroserne først Chefens Skaal, og udbragte 
Hurraer, som skingrede ordentligt i Luften, dernæst en Skaal for 
Næstkommanderende og tilsidst for alle Officererne. Desuden drak 
Topgasterne en Skaal for Højbaadsmanden. 

Kjære Fader, Du skrev til mig. at jeg skulde vogte mig for at 
blive forkjølet, men — hvor nødigt jeg end vil fortælle det — kan 
jeg jo ikke nægte, at jeg jo dog er blevet det, men jeg haaber jo 
rigtignok at det strax er forbi. Naar bare I holder Eder raske til 
jeg kommer hjem ; thi det vilde rigtignok være meget kjedeligt for 
mig, hvis en af Eder var syg i de Par Dage i hvilke vi komme 
til at ligge i Kjøbenhavn. I Dag har vi skudt skarpt fra Kl. 8 — 11 
efter en Skive paa Vandet. Du kan tro, at det surrede ganske 
voldsomt i Ørerne saadan at staa lige ved Siden af disse sorte 



26 

Krabater — det piber endnu i Ørene paa mig. Der blev ogsaa 
skudt circa 150 Skud. — Det var forresten meget morsomt for 
mig at faa Brev fra Ernst, men der var saa mange tremmede 
Ord deri, som jeg slet ikke forstod. — Dernæst fik jeg igaar Brev 
fra August Biigel, han skrev til mig, at han havde i Tirsdags været 
oppe til Latinsk Examensstil. Jeg kan ikke forstaa, at de allerede 
have Examen. Hvornaar faar de da saa Sommerferie? 

Fader, jeg har her ombord truffet en Broder til den Albert 
Hansen, som blev confirmeret sammen med mig. — laften skal en 
af mine Kammerater, Christian Johansen, han, som Fader syntes 
saae saa godt ud paa Logiskibet — han skal lære mig at svøbe 
mig ordentlig ind i mit Køjetæppe, fordi jeg er saa forkjølet. Syge- 
vogteren har givet mig Salmiak og Salmiak med Kampher i; men 
nu er jeg næsten rask, saa I maa endelig ikke blive i mindste 
Maade bange for mig. — Paa Onsdag tænker jeg, at jeg skriver 
til Ernst og Biigel. Fader! Jeg troer rigtignok, at jeg trænger 
saa meget til Nattesøvn, at jeg tænker. Du nok undskylder, at jeg 
lader mit Tøj vadske for mig. Det koster rigtignok 4 Sk. Stykket; 
men jeg har kun 2 Stykker hver Uge at lade vadske. Imorgen 
skal jeg i Land, kjære Fader, men jeg skal ikke bruge saa mange 
Penge som sidst, thi det behøves ikke. Lad Henrik bede en af 
mine Kammerater skrive lidt til mig om deres Klasseskovtour og 
om deres Examen. Da jeg tænker, at Moder og Sophie ere komne 
hjem, saa hils dem fra mig og bed dem fortælle mig noget om 
Lolland. Hils nu Henrik, Jørgen og Clara, Thrine og Grethe og 
skriv snart, kjære Julie og Fader. 

Eders hengivne 

Johannes Kolthoff. 

Jeg glæder mig overmaade meget til at komme til Kjbhvn. 
Undsk. Skriften, men jeg har ingen Penneskaft. 

Eders 

J. K. 



27 

Fregatten Jylland d. 1ste Juli 1868. 
Min egen Søster Julie! 
Tak for Dit Brev. Jeg fik det igaar Eftermiddags, da jeg laa 
i engelsk Køje nede paa Banjerne. Du omtalte min Forkjølelse, 
min kjære Julie! nu er jeg rask, men naar Du ikke vil blive for- 
skrækket, saa skal jeg nu fortælle Dig, hvorledes jeg har havt det 
den sidste Tid. — Dagen lige før St. Hansdag fik jeg en meget 
stærk Hovedpine, som jeg gik med indtil Søndag efter St. Hansdag. 
I al den Tid havde Sygevogteren givet mig Salmiak Mixtur, uden 
at jeg havde omtalt det for Doctoren, mfen det havde slet ikke 
hjulpet noget. Saa om Søndagen blev det heelt galt. Det venstre 
Øje løb heelt i Vand, min Næse var ganske tyk og rød af For- 
kjølelse og Hovedpinen var voldsom stærk. Saa syntes jeg dog 
at det blev for galt og noget før at jeg skulde i Land i Søndags 
gik jeg hen til Underlægen og forklarede mig for ham. Han sagde 
til mig, at det jo var slemt med den Hovedpine, at jeg havde havt 
den saalænge; men nu skulde jeg i Aften en Times Tid før jeg 
gik til Køjs tage en Kop rigtig varm Hyldethe og lige før jeg 
skulde til Køjs, skulde jeg tage 20 Draaber Kampher, og imorgen, 
naar de Syge blev pebiie til Doctoren, skulde jeg ogsaa møde. — 
Om Middagen gik jeg i Land med de Andre. Vejret var meget 
varmt, og det var maaske det, som gjorde at jeg følte mig aldeles 
rask. Jeg kom ombord om Aftenen og mærkede Intet videre og 
haabede derfor, at jeg var bleven rask igjen. Alligevel tog jeg 
for en Sikkerheds Skyld min Hyldethe og mine Kampherdraaber 
og lagde mig tilkøjs. Jeg sov godt; men næste Morgen havde jeg 
den selvsamme Hovedpine. Jeg mødte da hos Doctoren; men Du 
kan tro jeg blev forbløffet, da Doctoren sagde: »Jeg skulde da ikke 
haabe, at det var Begyndelsen til Gastrisk Feber, for nu begynder 
det snart at blive mistænkeligt med den Hovedpine. Nu skal Du 
hver 11 Time tage en Skefuld reen Salmiak Mixtur og saa kan 
Du jo holde Dig nede paa Banjerne og gaa op paa Dækket, naar 
Du trænger til frisk Luft«. Dette gjorde jeg jo ogsaa; men jeg 
var saamæn saa forkjølet, at Alt løb rundt for mig. Nu var jeg 



28 

altsaa sygskreven. Om Eftermiddagen varede Hovedpinen endnu 
lige saa stærkt ved, og Doctoren raadede mig derfor til at gaa tilkøjs, 
saasnart jeg havde skaffet. Dette gjorde jeg ogsaa og laa i Køjen 
hele Tirsdagen, medens vi vare i Aarhuus for at see paa Kap- 
sejladsen. Du kan tro at det var kjedeligt for mig at ligge tilkøjs, 
medens Fregatten flagede med 59 Flag, 5 Dannebrogsflag, 1 paa Bug- 
sprydet, 1 paa Fortoppen. 1 paa Stortoppen. 1 paa Krydstoppen og 
endelig det sidste. Commandoflaget i Agterenden af Fregatten. Omtrent 
en 400 Fremmede fra Aarhuus kom ombord, bleve hentede og igjen 
satte i Land med Fregattens Fartøjer. Musikcorpset spillede alle de 
Numre, de kunde, og trykte Programmer om Stykkerne bleve deelte 
ud blandt Damerne. 2 af vore Lieutenanter , Lieutenant Nielsen 
og Uldahl deltoge i Kapsejladsen; de førte en lille Kapkutter ved 
Navn Agnete og vandt anden Præmie. Under Skydningen med 
Granater idag fløj en Gnist over paa Travaillen, som stod midt- 
skibs paa Dækket, og antændte Master og saadan noget som laa 
deri. Alle Officererne stod paa Commandobroen og uddelte Befalinger 
til Mandskabet, at de skulde hente Sprøjten; men paa eengang 
springer Lieut. Nielsen fra Broen ind i Ilden og roder med Hænderne 
op deri, og da Sprøiten kom. havde han alene slukket Ilden. Det 
er ham, som læser med os og har med os at gjøre. Det er en 
rigtig rask Gut. Han blev for en Uges Tid siden udnævnt til 
Premierlieutenant. Det glæder mig rigtig paa hans Vegne, for han 
er virkelig meget god og rar imod os. Nu er jeg aldeles drivvaad 
af Sved og om en Times Tid skal jeg tilkøjs og svøbes ind i uldne 
Tæpper for at svede Sygdommen helt ud; thi imorgen skal jeg 
være fuldkommen rask. Lev nu vel, kjære Søster, og vær ikke 
bange for mig. Hils Fader, Jørgen, Clara, Henrik og Moder og 
Sophie, naar Du skriver til Dem. 

Idag har jeg skrevet til Ernst og Biigel. 

Din hengivne Broder 

Johannes. 



Fregatten Jylland d. 4de Juli 1868. 
Min kjære Fader! 
Mange Tak for Dit Brev. Nu er jeg da ganske rask, dog har 
jeg ikke gaaet i Vandet de 3 sidste Dage paa Grund af Frygt for 
ny Forkjølelse; men paa Mandag kan jeg igjen begynde derpaa. 
Jeg fik Dit rare Brev imorges just som jeg fik min The. — I 
Onsdags skrev jeg til Ernst, men da jeg ikke vidste bedre Adresse, 
skrev jeg til Lieut. E. V. K. ved Infanteriet i Nyborg. Jeg haaber 
nok at Brevet har naaet sit Bestemmelsessted. — Julie maa endelig 
ikke tro at jeg har spiist mit Penneskaft op, nej ! det blev jeg nok 
fri for af den Grund, at jeg aldrig har haft noget herombord, jeg 
tik jo kun Blyant med; men nu har jeg faaet et Penneskaft. 
Imorgen er det Søndag, og Kongens Kvarter skal i Land; men jeg 
skal have Vagt om Eftermiddagen. I Dag entrede vi op i Stor- 
vantet til Stængesalingen og vi skulde see at gjøre det saa hurtigt 
som det var os muligt; jeg havde store Vandstøvler paa og dog 
brugte jeg kun 3.^ Min. o Sec. — Der var en som brugte 5j Min. 
— Ja vi skal jo rimeligviis nok tage imod Kongen i Aarhuus den 
13 Juli. — Da jeg i Tirsdags laa tilkøjs, kom en heel Mængde af 
Eleverne ned paa Banjerne og raabte, at alle de Lærlinger, som 
havde Slægtninge eller Bekjendte i Aarhuus, kunde faa Lov af 
Næstkommanderende til at komme i Land. Jeg vaagnede jo der- 
ved og tænkte, at hvis jeg nu havde været rask, kunde jeg ogsaa 
være kommen i Land, da vi kjende Fru Boesen; men bagefter 
tænkte jeg paa, at det var nok saa rart, naar man blot kunde faa 
en rigtig god Landlov i Kjøbenhavn, saa vilde jeg dog hellere 
undvære den i Aarhuus. ~ Paa Tirsdag skal vi til Aarhuus igjen, 
og der ere de, som sige, at vi der ville faa nærmere Ordre om 
hvorhen vi skulle, og hvornaar vi for Alvor skulle fra Kalø Vig. 
Jeg troer, at vi komme til Kjøbenhavn saadan omtrent ved Din 
Fødselsdag. — Fortæl mig lidt om hvor 1 skulle ligge paa Landet 
i Sommerferien, for jeg veed jo nok, at alt saadant bestemmer Du 
saa lang Tid iforvejen (V). I Dag have vi Lappedag. Jeg skal 



30 

pudse mine Sko til imorgen, og noget før 6 skal vi stille efter 
Skytrullen. I Dag vare vi oppe at beslaa Boven-Kryds-Sejlet, det 
er det Sejl, som ligger paa den øverste Raa paa Krydstoppen, som 
er den agterste Mast. Det er en pæn lille Højde over Vandet. 
Lieut. Nielsen siger altid til os, at det er det Samme, hvorledes 
vi bærer os ad deroppe; men ned maae vi ikke falde; for det er 
saa kjedeligt, naar han saa skal have Mas med at faa os op igjen. 
Ja det er en rask Fyr. Den Vadsk trækker en dog svært op, 
naar man saaledes skal betale 4 Sk. for hvert Stykke. Vadsken 
i Forening med Brevpapir, Gonvoluter og Frimærker er det værste 
til at tage paa Pengene, og det er virkelig nødvendigt for mig at 
kjøbe de sidste 3 Ting; for der er flere af mine Kammerater, som 
skrive til mig, som Schiødte, Hoff, Kofoed og Biigel, og naar man 
ikke svarer dem, synes de jo, at det er Forræderi imod dem; og 
desuden tager Skriveren god Fordeel paa sine Gonvoluter og Fri- 
mærker. — Det er frygteligt at see, hvorledes mange af os faae 
store Kasser sendende med Guf, saasom Bolcher, Kirsebær, raadne 
Jordbær og saadan noget. De have ogsaa allesammen frygtelig 
Mavepine deraf. — Jeg spiser Rugbrød med Smør og det smager 
mig udmærket godt. Jeg er rask og glad. Nu lev vel, kjære 
Fader, og hils alle de Andre derhjemme mange Gange 

fra Din 
Johannes Kolthoff. 

Fregatten Jylland d. 6 Juli 1868. 
Kjære Forældre! 
Mange Tak for Eders Brev. I maae endelig ikke være saa 
bange for mig, som det lader til at I ere; thi nu er jeg aldeles 
rask; min IMavc er og har for største Delen været i fuldkommen 
Orden. — Igaar Eftermiddag kan Du tro, jeg havde det dejligt, 
Lieut. Nielsen spurgte os, om vi ikke kunde have Lyst til at sejle 
en Tour, og hvis der var nogle af Kongens Kvarter, som hellere 
vilde sejle med end gaae i Land og slaae Penge ihjel, maatte de 



31 

gjenie tage med. Der var kun 1, som meldte sig, og det var 
Bertram Kofoed, en rigtig rar Dreng. Vi sejlede saa over til Kalø 
Slots Ruiner og saae paa dem, gik i Land der og legede med 
Lieut. Nielsen. Han fortalte os om hvorledes Kong Gustav Vasa 
sad fangen der, men flygtede derfra ved at svømme — om hvor- 
ledes Rygtet gaaer, at Marsk Stig spøger omkring der hver Nat, 
og at man kan see ham mil. 12 — 1 om Natten, naar man sejler 
om ved Øens nordre Side. Af Slottet staar kun Resterne tilbage 
af Taarnet, en meget tyk Muur, og udenom Taarnet kan man see 
Spor af Ringmuren og Skandsegravene. Derfra sejlede vi over til 
en Skov der i Nærheden og gik ogsaa i Land der. — Lieut. Nielsen 
fortalte os saameget om Cadetterne og Søofficererne, og han sagde, 
at saalænge man var ung, anseer han det for den bedste Stilling 
af Verden. — Nu skal jeg hente Flæsk og gjøre det reent til 
imorgen; fordi jeg har Bakstørn, og der er pebet dertil, saa jeg 
maa skynde mig. Henrik maa gjerne laane min Mappe: men han 
maa endelig være meget forsigtig med den. — Det gjorde mig 
meget ondt at høre at Emil Larsen er død; det var saadan en 
god Dreng. Nu skal jeg til Exercits. Lev vel. 

Joh. Kolthoff. 
Hils dem Alle mange Gange fra mig. 

Fregatten Jylland d. 8de Juli 1868. 
Kjære Forældre! 
Imorges tik jeg Moders Brev; det gjør saa godt at høre noget 
hjemme fra. — Nu have vi Lappedag og jeg er saa hed i Hovedet, 
fordi jeg lige har sovet til Middag. Jeg skal sige Dig, vi have 
Fritid fra vi have skaffet til Middag indtil Kl. 2^ og i den Tid 
plejer jeg altid at sove, undtagen naar jeg har Vagt. Men i denne 
Uge har jeg Bakstørn, det vil sige, jeg og en til, Ishøy, vi skal 
hente Middagsmaden til de Andre, vi skal skjære for og vadske 
Bakkerne og Bordet af igjen, hente Kjødet om Morgenen og gjøre 
det reent, inden det tillaves; desuden skal vi gjøre Kistebænkene 



32 

rene og vise dem om Søndagen til Chefen. Det er en slem Tørn 
at have; man kan ikke faa sovet Middag. — Jeg kan tænke, at I 
ere glade, fordi I skulle ligge paa Landet i Hellebæk, især Henrik. 
— Igaar Middags da jeg havde Ordonantsvagt , kom den vagt- 
havende Officeer, en Lieutenant Garde, som kjender Fader lidt, 
hen til mig og spurgte mig, om jeg endnu havde den samme Lyst 
til Søen og til at blive Søofficeer, som dengang jeg gik ud. Da 
jeg hertil svarede ja, sagde han, at denne Tour ellers var god til 
at prøve os, hvortil Lieut. van der Recke svarede: »Ja de Knægte 
kan saamæn sagtens, saalænge vi ligge her tilankers, men lad os 
see, hvormange af dem der beholder Lysten, naar vi kommer ud 
paa Søen«. Jeg er aldeles rask, og først idag har vi efter en lang 
Tid at have haft koldt Vejr med Blæst og Regn, faaet en varm 
Dag; det gjør altid godt, naar Vejret er smukt. Nu skal Over- 
kanoneren see mit Tøj efter, om det er mærket, saa jeg maa 
skynde mig at slutte. Lev nu vel og skriv snart. Jeg veed endnu 
intet om naar jeg kommer til Kjøbenhavn, eller hvor lang Tid vi 
blive der, eller om vi faa Lov til at komme lidt ordentligt i Land. 
Der er en Brandt her ombord, hvis Fader kom ud til Chefen og 
bad om Permision for sin Søn paa 2 Dage, hvilket ogsaa blev til- 
staaet ham. Jeg glæder mig umaadelig meget efter at see Eder 
igjen og ønsker bare at vi snart skulde lette for at gaae til 
Kjøbenhavn. Det er frygtelig kjedeligt saadan altid at ligge her i 
Kalø Vig. — 

Jeg fik idag et rigtig rart Brev fra Kofoed. Tak ham for det 
og siig ham at jeg skal skrive saasnart jeg faaer Tid. Seer I 
ellers mere noget til Kofoed? Det er gaaet ham godt til den 
skriftlige Examen ; han har faaet 3 mg ; 1 i dansk, 1 i latinsk Stiil 
og 1 i matliciuatiske Opgaver. Nu maa jeg slutte; thi Kanoneren 
venter paa mig. Skriv snart og fortæl mig meget. Hils Jørgen 
og Clara og alle de Andre. 

Eders 
Johannes Kolthoff. 



33 

Efterskr. 
Kunne I ikke sende mig nogle Convoluter og Frimærker; tlii 
jeg faaer saamange Breve fra mine Kammerater, og jeg vilde 
ogsaa gjerne skrive engang til Onkel Leo. Det er for dyrt her 
ombord at kjøbe det. 

Eders 
J. K. 

Fregatten Jylland den 14 Juli 1868. 
Min kjære Fader ! 
Undskyld at det har varet saa længe, inden jeg skrev til Dig ; 
men vi have i den sidste Tid haft saa drøjt et Arbejde, at der 
næsten ingen Fritid har været. Nu benytter jeg den Tid i hvilken 
jeg ellers sover til Middag til at skrive. — Jeg har mange Ting 
at fortælle. — Vi kom til Aarhuus i Fredags Aftes, og om Lør- 
dagen, da Kl. var henved 8 om Aftenen, kommer en af Lærlingene 
hen til mig og siger, at der er en Herre kommen ombord, som 
gjerne vilde tale med mig. Jeg troede i Begyndelsen, at det var 
en Fejltagelse, men gik da hen til Vedkommende; men da jeg 
kommer nærmere, seer jeg, at det er en Hr. Grauer, som var hos 
Pastor Schiernings den Dag, da det var Valdemars Fødselsdag. 
Han fortalte mig, hvorledes Valdemar havde sendt et Telegram 
hjem, hvori der stod noget hgnende som: .Jeg er meget ulykkeUg; 
thi jeg længes voldsomt. — Endvidere fortalte han (Grauer) mig, 
hvorledes han var hos sin Onkel i Aarhuus, som var en Apotheker 
ved Navn Aagaard, og — nu kommer det Bedste — da han hørte, 
at jeg den næste Dag, Søndag, skulde i Land i Aarhuus, sagde 
han, at jeg endelig maatte komme op til dem, saa skulde han vise 
mig rundt i Byen. Hertil sagde jeg begribeligvis Tak. — Den 
næste Dag gaaer jeg jo derop; men kunde slet ikke i Begyndelsen 
bekvemme mig til at banke paa. Endelig tager jeg Mod til mig; 
men næppe aabner jeg Døren, før jeg seer et dejligt dækket Bord, 
begrændset med Damer og Herrer, og besat med et dejligt stort 
Fad Rødgrød. Ved mig .selv tænkte jeg: det var virkelig ganske 

3 



34 

ypperligt, at Du kom nu; men jeg barede mig dog og undskyldte 
oven i Kjøbet, at jeg kom lige i deres Spisetid etc. etc. — 

Jeg blev jo strax placeret, og foran mig blev der sat en 
Tallerken Rødgrød. Du kan tro, det smagte dejligt — den første 
Frugt, jeg havde spist i Aar. Da jeg havde faaet den til Livs, 
gik jeg ned i Haven, hvor jeg spiste Solbær, Ribs og Jordbær. 
Derpaa gik Hr. Grauer rundt i Byen med mig og viste mig Dom- 
kirken og Lille-Kirke, tilligemed de smukkeste Steder udenfor Byen, 
blandt andet i Vennelyst, en lille Lysthave; der fik jeg en Kop 
Kaffe med Kager til. Derfra gik vi hjem igjen til Apotheker Aa- 
gaard og næppe vare vi komne der, førend de sendte Bud efter 
en Char-a-banc, og vi kjørte til Riis Skov, hvor vi saae den Taler- 
stol, der havde været oprejst for Slesvigerne; jeg fik nogle Sange, 
der havde været afsungne ved den Fest. — Der spadserede vi 
rundt i Skoven og tilsidst hen ved en Skrænt, hvor der var saadan 
en dejlig Udsigt over Havet og Fregatten. — Der spiste vi Krandse- 
kage og Smaakager, drak først Seltersvand og dernæst Mosel-Vin, 
som de havde bragt med hjemme fra. Da jeg skulde være om- 
bord paa Fregatten Kl. 6, og de selv havde Lyst til at blive der 
længere, lode de mig kjøre hjem ganske alene i en yndig Viener- 
vogn; de betalte Alt for mig. Saaledes endte den Dag, og Du 
kan være sikker paa: I gjøre Eder ingen Forestilling om, hvor 
forekommende og gode Apotheker Aagaards have været imod mig. 
— Igaar Eftermiddags ankrede Skruecorvetten Hejmdal ved Siden 
af os. Jeg veed ikke endnu noget bestemt om naar vi komme til 
Kjøbenhavn, men det bliver vist i Midten af næste Uge — des- 
værre efter Din Fødselsdag, flange Tak fordi Du vil bede om 
extra Landlov for mig, det glæder jeg mig umaadelig meget til; 
for jeg faar nok Lov dertil, naar Du blot beder Chefen derom. 
Nu skal jeg til Exercits. Lev vel, hils og skriv snart. 

Din 
Johannes K o 1 1 h o f f. 



35 

Torsdag d. 16 Juli 1868. Freg. Jylland. 

Kjære Forældre! 

I forundrer Eder vist over at jeg skriver til Eder nu ; men jeg 
har en stor Nyhed at fortælle. — 

Imorgen, Fredag, letter vi og gaae til Østersøen tilligemed 
Gorvetten Hejmdal; der skal vi manøvrere med Sejl og saadan 
noget og vi komme ikke til Land før den 26de Juli (paa Søndag 
8 Dage), da vi komme til Kjøbenhavn. — Det gjør mig meget 
ondt, at jeg ikke kan være hjemme paa Faders Fødselsdag, og at 
jeg ikke engang kan skrive et Brev, som kan komme til Eder paa 
Mandag. — I Dag kommer Kongen. Hele Mandskabet skal stille 
i hvide Buxer og i hvide Skjorter, vore blaae Kraver, og Huer med 
Baand paa. Der skal hejses Flage op overalt og 27 Salutskud 
skal affyres. ~ Da jeg ikke har mere Tid, vil jeg nu slutte og 
ønske, at I Alle maa have det rigtigt godt i den Tid, i hvilken jeg 
ikke kan høre fra Eder. — Dig, kjære Fader! vil jeg gratulere 
mange Gange, takke Dig for det gamle Aar, og ønske Dig et 
rigtigt godt Aar. Lev nu vel og undskyld det korte Brev; men 
der er pebet til Omklædning. Fader maa endelig huske sit Løfte 
om at skaffe mig lidt Permission, naar vi komme til Kjøbenhavn. 
— Jeg har mange Ting at fortælle Eder, naar jeg kommer hjem. 

Eders 
Johannes. 

■Fregatten Jylland d. 16 Juli 1868. Aarhuus. 
Kjære Forældre! 
Undskyld at jeg skriver saa tidt og ødsler saa meget med 
Papiret; men da der forestaar en, om jeg saa maa sige, længere 
Bejse, vil jeg dog benytte den sidste Fritid hertil. I Formiddags 
Kl. 9^ blev alle mulige Slags Flag hejsede overalt paa Bejsningen, 
saa vel paa Jylland som paa Hejmdal; derpaa skaffede vi. Imidlertid 
kom Frits Drechsels Forældre, Broder og Søster ombord paa 
Fregatten. De vidste ikke, at deres Søns Sygdom havde varet saa 
længe, og kom for at bede om Landlov for ham. I en Samtale 



36 

mellem Commandeuren og Hr. Drechsel, ledede Drechsel Samtalen 
ind paa sin Søn og spurgte samtidig, om han kunde faa extra 
Landlov idag. Commandeuren sagde strax, at det kunde der vist 
ikke være det mindste i Vejen for etc. etc. ; men han maatte dog 
tale med Næstcommanderende derom og spørge ham derom. 
[Det kommer nemlig udelukkende an paa Næstkommanderende, 
Gapt. Vrisberg], Næstkommanderende derimod svarede, at det 
kunde der paa ingen Maade være Tale om; man maatte jo erindre, 
at Sønnen var sygeskreven, og han kunde dog ikke saadan sløjfe 
alle militære Regler. [En Sygeskreven maa nemlig paa ingen 
Maade komme i Land.] Lad Dig nu endelig ikke afskrække af 
dette fra at bede om Permission for mig; husk paa, at jeg er 
Gud ske Lov! ikke sygeskreven; ikke heller har jeg endnu bedt 
om extra Landlov, saa der er saamæn ingen Ting i Vejen for at 
jeg jo nok kan faae en Landlov paa en 2—3 Dage. Da vi havde 
skaffet og Kl. var lU, blev Dampen sat paa, og da Dampskibet, 
ogsaa kaldet Kongeskibet, Slesvig var i Syne, lettede Hejmdal og 
Jylland paa engang og sejlede Side om Side det imøde. Da vi 
kom i Nærheden af det, blev hele Mandskabet, som var iført blaa 
Skjorte, Krave og hvide Buxer, commanderet op i Vanterne og 
der stode vi med Ansigterne vendte imod Slesvig og idet det 
passerede forbi, raabte Mandskabet fra Hejmdal og .Jylland under 
en Salut af 27 Kanonskud fra hvert af Orlogsskibene, 9 Gange 
Hurra for Hans Majestæt, som stod paa Slesvigs liommandobro. 
Derpaa vendte Fartøjerne og sejlede i følgende Række : først Konge- 
skibet, dernæst Fregatten, og agterst Gorvetten. Paa Vejen indtraf 
det Uheld, at Maskinen gik i Stykker, og der maatte derfor gives 
Signal til Hejmdal til at standse Farten. Først da det nogenlunde 
var klaret, kunde vi igjen sætte Fart paa, og da vi ankom til 
Aarhuus, fyredes atter 27 Salutskud, livorpaa Hejmdal og vi kastede 
Anker. Imorgen tidlig Kl. 5 gaae vi til Østersøen, hvor vi Lærlinge 
skal til at offre til Neptun for første Gang paa denne Søtour. Det 
bliver rigtignok dejligt saa at komme til Kjøbenhavn d. 26de Juli 
og gjensee Eder Alle, I Kjære, hvad enten det saa bliver i Kjbhvn. 



37 

eller i Hellebæk. I Aften skal vi have Piinsch i Anledning af 
Kongens Komme og Kronprindsens Forlovelse med den svenske 
Prindsesse. Jeg har for mine egne Penge, som jeg har i Kjbhvn. 
(9 Mk.), kjøbt et Portrait til 1 Rd. af Skandsen med alle Officererne 
paa. Jeg syntes det kunde være morsomt for mig senere at have 
en Erindring om denne Tid. Nu gratulerer jeg Dig mange Gange 
til paa Mandag, og gid Du maa faa rigtig megen Glæde i det nye 
Aar, og endelig mange Tak for det gamle Aar. Nu maa I ikke 
være bekymrede for mig i de 10 Dage, i hvilke vi nu ere ude til 
Manøvre; jeg skal;nok være forsigtig, og nu er jeg fuldkommen 
vel og glæder mig inderligt til d. 26de. Lev nu vel og hils Jørgen 
og Clara og alle de andre mange Gange fra 

Eders egen Søn 
Johannes Kolthoff. 

Kjære Fader! 
. Jeg skriver blot dette for at underrette Dig om at vi ere 
komne og ligge paa Rheden. I Dag faar Kongens Kvarter Land- 
lov, saa jeg kommer altsaa ikke i Land; men jeg haaber nok, at 
Du husker at bede om en saa lang som mulig Permission for mig. 
Overbringeren af dette er Bertram Kofoed, Søn af en Præst 
Kofoed i Randers. Hvis I have lidt extra at tractere ham med, 
vilde han vist finde det dejUgt, da vi lever simpelt, men kraftigt. 
— Jeg haaber at I ere raske. I kan godt komme ombord; jeg 
længes ganske voldsomt efter at see Eder I Kjære igjen. Det er 
drøjt at ligge og see Kjøbenhavn, naar man ikke kan komme i 
Land. — Jeg er rask. Nu glæder jeg mig meget til at høre, hvor 
lang Permission jeg faaer. — Vi bUve her henved en 8 Dages Tid. 
Du gjør bedst, kjære Fader! i at spørge Næstcommanderende 
derom, saa kan Du maaske med det Samme faa at vide, hvorledes 
han er fornøjet med mig. Undskyld nu Skriften, men jeg har 
meget lidt Tid. Er Clara og Jørgen i Kjøbenhavn? 

Eders 
Johannes Kolthoff. 



38 

Loverdag d. 1ste August. 
Kjære Forældre! 
Nu staar jeg ved Faders Pult i Kjøbenhavn og skriver til 
Eder. Klokken er 5[ om Eftermiddagen. Jeg kom godt her til 
Byen og kjøbte mig et Par Sejldugsko. som kostede 4 Mk. 8 Sk., 
et Spejl til 6 Sk., et Tørklæde til 2 Mk. og en Træske til 2 Mk. 
Disse Ting tilligemed Sigtebrødet, Osten, Pølsen og Biscuiten bleve 
pakkede sammen i en stor Pakke. Thrine lavede 6 Pandekager 
til mig. som alle gled ned. og samme Vej gik en stor Kop Ghoco- 
lade, hun kogte. Klokken 12 mødte jeg ved Toldboden; men 
ingen Fartøj ventede der. — Jeg spurgte mi^ for, om der havde 
været Fartøj iland fra Fregatten — men nej. Da jeg havde ventet 
til 5 Minuter i halv et, spurgte jeg en Færgemand, hvormeget han 
tog forat sætte mig ud til Fregatten. »Ja det koster 2 Mk.; men 
det skal Du ikke, det er for meget for Dig.« — Jeg følte efter i 
min Lomme; derpaa sagde jeg: »nej det kan jeg nok« og gav ham 
2 Mk. »Nej det er for meget for Dig, værs"go! sagde han og gav 
mig den ene Mark tilbage. Derpaa blev jeg sat ud. og da jeg 
takkede Næstkommanderende, fordi jeg havde faaet saa lang 
Landlov, sagde han: Ja Du slap godt fra det. Du skulde bare 
vide, hvordan vi har haft det. — Orlogsfregatten Jylland har 
virkelig staaet paa Grund. Da de skulde følge den svenske Konge 
til Malmø og gik for fuld Dampkraft — bums! der stod Fregatten 
ved Saltholm. Hele Natten maatte der arbejdes, ingen fik Køjerne 
den Nat. Fri kom de da — jeg veed ikke naar — men Fregatten 
havde faaet slemme Stød i Skroget. Igaar og idag var der Dykker 
nede og slaa Plader paa Skibet. Bladene omtaler jo dette vold- 
somt, og det gaar saa vidt, at det hedder sig, der skal en ny 
Chef, og Captain Frølich afskediges. Vi rejser vistnok paa Tirsdag 

— hvorhen veed jeg ikke — da Lieutenant Nielsen har sagt, at 
vi skal til Le Havre de Grace og derfra hjem norden om Skotland. 

— Paa Jernbanen sad jeg ved Siden af en Koffardi-Captain , som 
fortalte mig, at Madeira var saa smuk: i Midten meget høje Bjerge 
og nedenunder dem de dejlige Plantager, at naar et Skib lægger 



39 

an i Havnen, Fruentimmerne strax komme ud, roende smaae Baade, 
og sælge Druer og Frugt overmaade billigt. — Da jeg laa og sov 
til Middag idag, blev der pebet: Underofficererne paa Dronningens 
Kvarter og de Folk, Næstcommanderende har givet Landlov — 
klar til at gaa iland. Strax løb de Fleste af Dronningens Kvarters 
Lærlinge hen og bad om Landlov og tilsidst fik hele Dronningens 
Kvarters Lærlinge Landlov, og Hougaard skulde sige det til os- 
Dette glemte han, og da jeg vaagnede, var kun Borch, KlixbøU, 
Thomsen og jeg tilbage, medens de andre G vare iland. B. og Kl. 
gik hen og bad Gpt. Vrisberg, om de maatte komme iland; de 
havde sovet, da de Andre fik Landlov. »Saa kommer der vel om 
lidt et Par Stykker til og beder om Landlov fordi de have sovet; 
ja gaa nu hen til Styrmanden og faa at vide, hvormange der er 
tilbage«. Dette gjorde de, og da de havde meldt Captainen os 4, 
sagde han, at vi maatte gaa iland. Vi tage iland Klokken 5 og 
har Landlov til Kl. 10 i Aften. Vi har faaet voldsom meget 
Proviant med. Jeg begynder paa min Proviant, naar vi komme 
tilsøes. — Lev nu vel, I kjære Forældre. Hils Julie, Sophie, 
Henrik, Raasløffs, Mariane og alle dem, jeg kjender. Julie Gebauer 
har været her 2 Gange og spurgt efter mig; hun vilde saa gjerne 
tale med mig. Nu gaar jeg derud og hører hvad der er paafærde. 
Jeg skriver igjen paa Mandag. 

Eders 
Johannes. 

Søndag. Fregatt. Jyll. Kjbhvn. 
Kjære Forældre! 
Jeg benytter min Fritid til at skrive i. — Der er desværre 
skeet meget store Forandringer her ombord. At Jylland stødte 
paa Grund, veed I jo; men hvad Følgen deraf var, veed I vistnok 
ikke. Igaar var jeg jo iland og besøgte Gebauers, hvor jeg havde 
det rart. Men ombord havde de det ikke saa rart; der fandt en 
sørgelig Afsked Sted. Da Klokken nemlig var omtrent 7, kaldtes 
alle Mand op og agter efter. Der stod alle Officererne opstillede 



40 

— Ingen vidste hvad der skulde ske. Da de havde ventet lidt, 
kom Næstcommanderende op fra Batteriet, ganske forgrædt og 
Taarerne løbe ned ad Kinderne paa ham. Lidt efter kom Chefen, 
Commandeur Frølich op ligeledes med Øjnene fulde af Taarer: 
»Jeg fratræder Commandoen og overgiver den til Commandeur 
Pedersen«. [Denne havde været ombord 1 Times Tid og stod nu 
ved Siden af vor gamle Chef.] Næppe havde Frølich udtalt, 
førend Taarerne atter væltede ud og med fordoblet Kraft. De 
fleste af Officererne og Underofficererne og nogle af Mandskabet 
græd ligeledes; blandt Andre stod en ganske ung Underofficeer, 
med stort krøllet Haar og brune Øjne, som altid styrede det Fartøj, 
hvori Chefen blev sat iland, bagved de Andre og var ganske bleg 
af Graad. Endelig tog Maskinmesteren Ordet og ønskede Capt. 
Frølich al Held og Lykke og endte med at udbringe et Leve for 
vor gamle Chef, hvilket besvaredes med 3 Hurraraab. Derpaa gik 
Mandskabet forefter og Captain Frølich bad den nye Chef om 
Tilladelse til at gaa op og sige Farvel til Mandskabet. Dette blev 
naturligviis tilstaaet ham og Alle kaldtes igjen agter efter. Under- 
officererne stillede sig forrest og Captain Frølich gav dem alle 
Haanden til Afsked. Overordentlig bedrøvede vare de Alle. Derpaa 
satte Næstcommanderende Sablen i Dækket og sagde: »Nu- kan 
vi ikke gjøre mere for Dem Hr. Commandeur.« Chefens Tøj blev 
derpaa pakket sammen i en stor Bylt og hans gamle Kvarter- 
mester styrede for ham. Da de saa kom til Toldboden, kunde 
Chefen ikke slippe Kvartermesteren og Kvartermesteren kunde ikke 
slippe Chefen; men de blev staaende en lang Tid med hinanden 
i Haanden og Taarerne væltede ud. Endelig skiltes de og Kvarter- 
mesteren roede tilbage til Fregatten. — Lieutenant Miiller og 
Lieutenant Uldahl og en Baadsmandsmath Schøtt komme ikke med 
paa Touren, men skal vidne for Krigsretten om hvad de har hørt 
Chefen sige til Lodsen. Det mindste Ord tages jo med i Betragtning 
i et saadant Tilfælde. Jylland skulde nemlig følge Slesvig til 
Malmø og paa Vejen er der en Grund. Der skal Lodsen have sagt : 
»Her er Grund ; men naar vi gaar 3 Streger til Siden, vil det ingen 



41 

Nød have.« Dertil skal Chefen have svaret: »Aa, det har vel ingen 
Nød, stik kun lige over«. Idet Slesvig saa gik, sagde Lodsen: 
»Nu gaar Slesvig over Grundene«. »Pas ikke paa Slesvig; men 
sørg kun for vort eget Skib«, skal Chefen have svaret og det er 
om saadant noget der skal vidnes. — Det er mig umuligt at sige 
Eder, naar vi sejle, men det bliver enten Mandag eller Tirsdag. 
De fleste af Besætningen siger, at vi skal til Lissabon og derfra 
hjem norden om Skotland. — Hr. Krossing var ombord, hans 
Neveu er Lieutenant Jacobsen, som havde sagt til Hr. Krossing, 
at jeg havde et godt Rygte paa mig ombord. — Nu har vi faaet 
Sviin, Grise, Faar og Høns ombord, og Alt tyder paa at vi snart 
skal rejse. — Lund, som var saa søsyg, er nu kommen bort fra 
det og skal nu igjen i Maribos Skole. Jeg har det godt; men er 
slemt søvnig, jeg blev nemlig saa forvendt, da jeg var hjemme 
hos Eder i Hellebæk. Jeg glæder mig allerede til at komme hjem 
igjen; der vil rigtignok være mange nye Ting at fortælle Eder. 
Hvis jeg faar Tid imorgen, skal jeg nok skrive; men det kan godt 
være at vi lette imorgen, saa det maa ikke forbause Eder, hvis I 
ingen Brev faar; dette har saa til Gjengjæld været godt langt. 
Lev nu vel! Jeg fik en Hilsen fra Dr. Stiitzer af Captain Braém. 
Hils nu Julie, Jørgen. Klara, Sophie, Henrik, Thrine og alle 
Bekjendte. 

Eders 
Johannes Kolthoff. 
Jeg faar næppe skrevet til Bedsteforældrene ; men jeg kommer 
jo ogsaa hjem om et Par Maaneder. 

Fregatten Jylland d. 3 August 1868. 
Kjære Forældre! 
Nu ligge vi udfor Vedbæk og vente paa Ordre om, hvorhen 
vi skal sejle. Ingen veed endnu med Bestemthed hvorhen vi skal. 
Jeg længes voldsomt efter at komme bort. I have det vel dejligt 
derude i Hellebæk, og bade Eder hver Dag i det salte Vand. Vi 
have haft det meget drøjt idag med at hejse Fartøjerne ind og 



42 

lette 2 Ankere op, saa vi kom ikke til at skaffe til Middag førend 
Klokken 2, Til Gjengjæld have vi ikke haft noget at bestille i 
Eftermiddag. Varmen er næsten uudholdelig idag. Jeg ønsker 
blot at vi kunde komme i Vandet imorgen; men Nogle sige, at 
vi skal lette imorgen tidlig Kl. 3, Andre derimod, at vi ikke 
kommer herfra førend Onsdag. Endnu har jeg ikke faaet noget 
Brev fra Eder, saa jeg venter hver Dag derpaa. — Den nye Chef 
seer noget vel bos ud; men det er jo ikke sagt, at han er saa 
slem, som de fortælle om ham. En af Fyrbøderne er deserteret 
fra Fregatten i Kjøbenhavn og ikke funden endnu. Jeg er ud- 
mærket rask og længes kun efter at komme ud. Nu tillader 
Tiden ikke at jeg skriver mere og nu vil jeg sige Eder rigtig 
Farvel og ønske at I maa have det rigtig godt i de 2 Maaneder; 
jeg haaber jo nok at kunne skrive Eder til et Par Gange under 
Rejsen. Lev nu vel og hils dem Alle mange, mange Gange fra 

Eders hengivne Søn 

Johannes Kolt hof f. 

Fregatten Jylland d. 24de Aug. 1868. 
]\Iine kjære Forældre og Sødskende! 
Det er meget lang Tid siden at jeg har skrevet til Eder. 
I kan tro jeg har været langt omkring i den Tid. — Vi sejlede 
norden om Skotland og over det atlantiske Ocean og i Torsdags 
Kl. 4 Efterm. kom vi til Lissabon. Imorgen tidUg lette vi igjen 
og skal først til Frankrig enten til Ghcrbourg eller til Le Havre 
de Grace. Jeg er fuldkommen rask, har moret mig godt her i 
Lissabon. Lieut. Nielsen har skaffet os Landlov hver Eftermiddag 
og den ene Gang til Kl. 9 Aften. Jeg har seet en Tyre- 
fægtning. Jeg maa rigtignok tilstaa, at jeg har brugt en uhyre 
Mængde Penge her i Lissabon, men det maa I virkelig undskylde; 
thi jeg kommer ikke altid til Syden, Fra Lissabon medbringer 
jeg en Dolk til mig selv, en lille smuk Kurv til den ene af mine 
Søstre og til den anden et lille Naalehus. Kl. er 9 Aften, men 



43 

jeg benytter min Sovetid hertil. — Jeg er umaadelig glad over 
igjen at stikke i Søen imorgen, endskjøndt vi har det dygtigt 
drøjt, naar vi ere under Sejl, med Nattevagt hver Nat, Sejl- 
maneuvrer, Exercits og enkelte Gange ingen Middagsmad om 
Dagen. — Jeg havde nær glemt at fortælle Eder, at jeg og alle 
Lærlingerne skal være hjemme og læse i Vinter; den nogen og 
tyvende skal vi være i Frederikshavn eller Skagen og i den første 
Uge i October kommer jeg tilbage til mine kjære Forældre og 
Sødskende, hvem jeg ønsker og haaber fremforalt at træffe raske 
igjen. Hils nu Bedsteforældrene, Lunds, mine Kammerater og 
alle dem, som engang imellem har spurgt efter mig. Nu skal 
jeg tilkøjs for at have Kræfter til Rejsen. Lev nu vel, saasnart 
vi kommer til Havn, skriver jeg igjen. I kjære Forældre, I kan 
tro jeg glæder mig voldsomt til at komme hjem til Eder. Hils 
Bruun , ham ' har jeg ikke faaet skrevet Brev til endnu. Hils 
ligeledes Kofoed, Schiødte, Hoff, Bojsen, Raasløff og alle den 
Slags Herrer. Det skal rigtignok blive en herlig Vinter for mig 
sammen med Eder, saa kan Sophie dog faa En til at løbe 
sammen med paa Skøjter, og Julie hun skal ogsaa med, den 
gode Søster. I kan tro jeg tænker paa Eder, naar jeg om Natten 
staar Vagt og seer den dejlige stjerneklare Himmel. Lev nu vel 
I Kjære i Hjemmet til vi sees igjen. Jeg husker endnu tydeligt, 
da jeg rejste fra Hellebæk og I stod paa Steentrappen og saae 
efter mig. 

Eders hengivne Søn 

Johannes Kolthoff. 

Gherbourg d. 8de September 1868. 

Mine kjære Forældre og Sødskende! 

Mange Tak for Eders Brev, jeg fik det imorges af Næst- 

commanderende, og I kan tro det gjorde godt at høre at Alt var 

vel hjemme. Den 25de August lettede vi fra Lissabon og i Dag 

den 8de September paa min kjære Moaers Fødselsdag ankrede vi 



44 

i Gherbourgs Havn. Paa Rejsen fra Lissabon og hertil have vi 
haft et maadeligt Vejr, vi har nemlig haft Vindstille saa længe 
at vi tilsidst maatte sætte Dampen op. Jeg har været rask hele 
Tiden. Nu skyder vi med vore Geværer, det vil sige, vi have 
rigtignok kun gjort det en Dag og vi skjød da 3 Skud hver. 
Jeg ramte Skiven ved første Skud; de Andre, som ramte, var 
Nyborg, Klixboll og Johansen. Idag har vi været iland her. Det 
er rigtignok ganske anderledes galante og høflige Folk her end i 
Lissabon. — Moder maa rigtignok have seet forbistret godt, den- 
gang Fregatten passerede Hellebæk; thi jeg var slet ikke paa 
Dækket dengang, men sad nede paa Banjerne og skrev en Vagt- 
liste til Lieutenant Nielsen. — Det forundrer mig virkelig højligt 
at jeg ikke har en styrtende Mavepine, for jeg spiser rigtignok 
saa voldsom mange Vindruer, Pærer, Æbler, Blommer og alle 
saadanne Sydfrugter. Skibet er i en frygtelig Tilstand ; Sikkerheds 
Ventilen i Maskinen er i Stykker, Pomperne, som bruges hver 
Dag vi er i Søen, er ligeledes i Stykker, Pladen paa Kjølen op 
paa Skibets Sider er i Stykker. Jeg kan slet ikke finde noget at 
have med hjem, hverken til Fader eller Moder eller Sophie eller 
Hennemand; men imorgen skal jeg atter iland og saa tænker 
jeg at kunne faa kjøbt en Deel Smaating. — Det glædede mig 
meget i Dag at faa at høre at vor gamle Chef, Gommandeur 
Frølichs Sag er klaret til Fordeel for ham. — Jeg kan jo rigtignok 
ikke nægte, at vi have det overmaade drøjt naar vi ere i Søen. 
Det hændte sig en Dag, at vi fra Kl. 3 til Kl. 7 om Eftermiddagen 
uafbrudt maatte maneuvrere med vore Sejl, de øverste paa alle 
Masterne, entre op og ned i et Træk og først skaffe efter de 
Andre, og det skal rigtignok ogsaa gjøre godt. naar vi om en 
Maaned, den 7de October ankrer paa Kjøbenhavns Rhed. — Den 
23de September skal vi være ved Frederikshavn, og der haaber 
jeg saa at modtage et ligesaa glædeligt Brev fra Eder I Kjære. 
Mine gamle Kammerater længes jeg ogsaa svært efter. Kl. er 9;,^ 
om Aftenen; men vi ligge til Ankers og ere jo derfor fritagne for 



45 

Nattevagt. løvrigt er jeg nu aldeles vænnet til den Søvn vi faaer, 
jeg er slet ikke mere søvnig om Dagen. Hver Morgen Kl. 6 faa 
vi Lærlinge et Styrtebad, det gjør godt. — Jeg fik mig blandt 
andre Herligheder iland en væmmelig Kop Kaffe, den blev skjænket 
mig i en Kop med Sukker til, men , som vel Skik er i de sydlige 
Lande, ingen Fløde til; i det Sted fik vi, vi var 2, en lille Flaske 
Cognac til , og jeg vidste jo ikke, hvad det var for noget Kram, 
men heldte den halve Flaske Cognac i Kaffen. Jeg maatte natur- 
ligviis lade det staa og betale mine 6 Sous derfor, men det hører 
vel sagtens ogsaa med til Sømandslivets Behageligheder at blive 
snydt godt naar man kjøber noget i fremmede Lande. Naar jeg 
blot vidste hvad jeg skulde kjøbe til Eder derhjemme, for Syd- 
frugterne ville jo ikke kunne holde sig en Maaned. 

Vi har oplevet flere Ting paa Havet; fremmede Skibe have 
sejlet hen til os og spurgt om hvor vi var, en Londoner-Bark 
mødte vi og vi signaliserede til hinanden; den fortalte os at den 
havde været 94 Dage i Søen, var ladet med Cacao, kom fra 
China og skulde til Havre de Grace. En engelsk Bark mødte 
vi ligeledes, den satte Fartøj ud 'og Captainen kom ombord hos 
os Og fortalte at de manglede Brød; derpaa fik han en Fustage 
Hvedemeel og en Fustage Skraatobak. Ligeledes havde vi det 
Tilfælde, at Udkiggen paa Bakken varskoede for et Blinkfyr 3 
Streger til Luvart; men ved nøjere Eftersyn fandtes det at være 
en Stjerne. 

Jeg har det godt, nu skal der blæses klart Skib. Skriv tii 
Frederikshavn d. 23de September. — Dig kjære Moder gratulerer 
jeg mange Gange og hils saa Alle fra 

Eders 
Johannes Kolthoff. 

Fredag d. 2.5de September 1868. 
Mine kjære Forældre og Sødskende! 
Det er rigtignok lang Tid siden I har hørt fra mig og jeg 
har ogsaa længtes meget efter Eder. Vi har haft en rygende 



46 

Storm i Nordsøen: den varede 2 Dage og 2 Nætter, Store Gaflen 
knækkede, da de vilde sætte Store Gaffelsej] til, Forre- og Store- 
Merssejl revnede aldelps. Nu skal vi efter Forlydende over til 
Jyllands Vestkyst for at sætte en Fregat flot, og saa haaber jeg 
at kunne komme hjem igjen til Eder og Spisekamret. Jeg er 
fuldkommen rask. Lev vel! 

Eders 

Johannes. 



Fra et Togt med Fregatten Jylland i Vinteren 1868—69. 



Onsdag cl. ;28de October. 
Mine kjære Forældre og Sødskende! 

I kan tro det var tungt for mig i Søndags da jeg kom paa 
Logiskibet at høre at det var sidste Dag, vi kom i Land. Jeg 
blev frygtelig bedrøvet og er det endnu, fordi jeg ikke engang 
havde sagt ordentligt Farvel til Eder I Kjære! Imorgen skal 
Flaadeinspektøren ombord og om Eftermiddagen troer jeg at vi 
skal lette. Saasnart jeg kan, kan I være sikker paa at jeg skal 
skrive til Eder. I Dag kom en lille Nyboders Dreng, og I kan 
tro jeg blev bedrøvet, da jeg hørte, at Moder og en af mine Søstre 
havde staaet ved Toldboden og ventet at see mig komme i Land. 
Men jeg haaber, at naar jeg om 5 Maaneder kommer hjem, finder 
jeg Eder Alle lige saa raske, som da jeg tog derfra, og saa skal 
det rigtignok blive et glædeligt Gjensyn. Hils Bedsteforældrene, 
uddeel mine Portraiter, 1 til Eder, 1 til Henrik, i til Bedste- 
forældrene, 1 til Onkel Jørgen og 1 til Onkel Leo. Nu vil jeg 
ønske at I Alle maa leve vel til vi sees igjen. 

Eders hengivne Søn 

Johannes Kolthoff. 



48 

Vedbek d. 3die November 1868. 
Mine kjære Forældre! 
Undskyld at det har varet saa længe inden jeg skrev til 
Eder; men vi har ikke haft anden Fritid end i Søndags, da Fader 
overraskede mig med det uventede Besøg. Jeg har det udmærket 
ombord. — Jeg har faaet mig en ny Kammerat her ombord; det 
er Valdemar Johansen, Søn af en Maler Johansen paa Frederiks- 
berg; vi ere blevne udmærket gode Venner, og jeg er allerede 
bleven inviteret ud til ham til Dagen efter at vi komme hjem. — 
Poulsen er en overmaade rar Dreng; men han er vist meget 
phlegmatisk. — Jeg er indgaaet i et Firma sammen med Liitken, 
Borch, Johansen, Kofoed, og vi have Brød, Ost, Sukker, Pølse 
og Smør sammen. Vi kjøber disse Ting i Land og betaler lige 
meget hver. — Som sagt, spurgte vi Constablerne , om de vilde 
vadske for os; men de svarede nej. Vi gik saaledes egenthg talt 
i en ækel Udsigt til at komme til at vadske i disse kolde Aftener 
i Regn og Slud. ^len da Klokken blev 6 om Aftenen, meldte 
der sig først Vandmanden og vilde vadske for to af os. Klixbiill 
og jeg blev de Udvalgte ; men da vi senere hørte at baade Maskin- 
folkene og Constablerne vilde, sloge vi op med Vandmanden. — 
Constablerne vadske for os. — Vi have opnaaet 2 behagelige 
Ting her ombord, nemlig 1) at vi 18 hver Morgen faae 2 Pøse 
(Spande) ferskt Vand til at vadske os i og 2) at vi skaffer Morgen, 
Middag og Aften ved et Bord agter paa Batteriet lige udfor 
Chefens Kahyt. — Desuden ere vi blevne vaccinerede her ombord 
af Lægerne, og 12 Mand ere sendte i Land paa Grund af Hud- 
sygdom. Forresten bliver der holdt ganske overordentlig meget 
over Reenhed her ombord. Igaar skulde vi gamle Ulke lære de 
nye at entre; jeg fik først Møller og Fleischer og det gik meget 
godt, dernæst Poulsen; men han var saa tyk. at han blev hæn- 
gende; tilsidst fik jeg min gode Ven Johansen: men han blev 
svimmel paa Vejen den Stakkel og jeg maatte krybe op og hjælpe 
ham ned; iøvrigt gik det godt. Hver Formiddag læse vi med 
Lieutenant Bardenfleth, først 1 Time sammen med de Nye, derpaa 



49 

gaar de Nye op paa Dækket, og vi læser en Time alene med 
Lieutnant Bardenfleth. I Dag regnede de Gamle 2 Regnestykker, 
det første var et Decimalstykke, som jeg regnede rigtigt med Und- 
tagelse af en lille Regnefejl; det andet regnede jeg strax rigtigt. 
Raasløffs Kniv har I vel givet ham og gjort Undskyldninger. Jeg 
tænker Henrik morer sig udmærket godt paa Dandseøvelsen ; hvis 
jeg kjender nogle af dem, der dandser der, saa siig til ham, at 
han skal hilse dem. Liitken siger at vi skal til en engelsk Havn, 
en spansk Havn, 2 italienske Havne og en græsk. I maae ikke 
forundre Eder, hvis I faar et Brev til. Dagen efter dette; thi hvis 
vi faar Lappedag imorgen, vil jeg benytte Lejligheden til at 
skrive. Lad mig nu see at I hilser Bedsteforældrene og alle mine 
Sødskende, min Svoger, Fætter, Venner og Bekjendte fra Eders 

trofaste Søn 

Johannes Kolthoff. 
I Søndags Eftermiddag flk jeg Gonditorkager af Captain Tegners 
Søn fra Messen. Hver Morgen vadsker jeg mig hos Tegner i en 
lækker Vadskerbakke. 

Eders 

Johannes. 

Vedbek d. 4de November 1868. 
Kjære Henrik! 
Hvorledes har Du det? Er Du ofte hos Harald? — Vi \\gge 
endnu ved Vedbæk og har det udmærket godt; vi bestille ikke 
andet end at spule Dækket hver Morgen og at læse hver For- 
middag fra Kl. 9—11 og om Eftermiddagen fra Kl. 2 — 4. Paa 
dette Togt faar vi Punsch hver Løverdag Aften, istedetfor at vi 
forrige Togt fik det om Søndagen. I Løverdags fik vi Punsch for 
første Gang. Vi sade .udenfor Chefens Kahyt og drak der ; Musik- 
corpset spillede og vi dandsede og vare overmaade muntre. Der 
er skeet en anden Forandring, idet vi om Aftenen skaffer Kl. 5 
og kommer til Køjs Kl. 7, og op om Morgenen Kl. 5, istedetfor 



50 

at vi før gjorde alt dette 1 Time senere. — Forleden Dag fik jeg 
af Tegner Kager fra Messen, Hver Morgen vadsker jeg mig hos 
Tegner i Overkanonerens Lukaf i et Vandfad med ferskt Vand. 
Lieut. Schultz er overmaade rar, rask og flink. — Vi have faaet 
saa lidt (for ikke at sige slet intet) Brød, at vi [Firmaet] har 
maattet kjøbe i Land 2 Sigtebrød og et Rugbrød. — Du kan tro 
jeg har faaet en mageløs rar Kammerat ved Navn Eduard Valdemar 
Johansen; han boer i Falkoneralleen. Igaar havde vi et ganske 
frygteligt Vejr med Storm og Regn. Heldigviis havde jeg Frivagt. 
Nu skal jeg op og staa Ordonantsvagt. Da jeg tilligemed Kofoed 
og Johansen kom ned fra min Nattevagt forleden, laa Mandskabet 
jo og sov. Vi holdt da et frygteligt Komers. Chefens Mesterkok 
laa nok saa sødelig og snorkede med aaben Mund. Det var 
naturligviis for meget at forlange at vi kunde lade ham ligge 
roUgt. — Vi toge derfor et Stykke Toug og proppede ind i 
Munden paa ham. Han vaagnede jo, men vi havde været saa 
fornuftige at skjule os vel i Tide; han kiggede og kiggede, men 
kunde naturligviis ikke opdage os. Flere bandt vi sammen med 
hinanden, uden at de mærkede det; men om Morgenen var der 
jo et gruUgt Vrøvl; de kunde ikke rejse ut, og der blev spurgt 
hvem der havde gjort det; men Ingen var-saa dum at melde sig. 
Da jeg Natten efter ligger og sover, vaagner jeg ved at En 
kniber mig saa ganske nederdrægtigt i min store Taa og raaber 
noget ind i Øret paa mig. Det var en af mine Kammerater, som 
vilde forsøge, om jeg i Søvne kunne svare paa hans Spørgsmaal. 
Han paastod, at naar man ikke kneb mig i Taaen, vilde Forsøget 
ikke lykkes, dog her viste det sig forgjæves. Kjære Henrik! nu 
maa Du fortælle mig rigtig mange Ting om hvorledes det gaar 
i Kjøbenhavn. Hils mine Forældre og Søstre. Bedsteforældre, 
Onkler fra 

Din Broder 

Johannes. 



51 

Vedbæk d. 7de November 1868. 
Mine kjære Forældre! 

Igaar fik jeg eders Brev, og da vi idag har Lappedag skriver 
jeg til Eder. Jeg maa sige Fader, at jeg aldeles ikke trænger 
hverken til amerikansk Olie eller engelsk Salt eller Rhabarberarod 
eller nogle af den Slags Lækkerheder; men derimod vil jeg, 
Moder, paa Firmaets Regning kjøbe 4 Pd. Sukker, 4 Pd. Ost 
og 2 Rullepølser, disse Ting skal være simple, men smage godt. 
Hvis saa Moder vilde være saa god at opskrive et Regnskab for 
hvad det kommer til at koste, saa skal det blive betalt aldeles 
bestemt, naar jeg kommer hjem. Husk paa, Moder, at vi ere 5 
om Udgiften, saa det kan ikke blive noget videre for hver. Men 
send det endelig herud saa snart Du kan, da jeg ikke veed, hvor- 
længe vi blive liggende her, — Spegepølsen jeg fik med hjemmefra 
smager saavelsom Osten udmærket; men de andre Ting skulle 
navnlig være til vi komme i Søen, og Du kan tro, det kan gjøre 
godt, naar man om Aftenen i den slemme kolde Nordsø kommer 
ned paa Banjerne og skal drikke The. — Idag har vi været en 
lille Tour ude i Sundet for at prøve Gompasset. — Igaar Aftes 
havde jeg Nattevagt; men Vejret var dejligt stille, og Himlen var 
aldeles stjerneklar, 

laften skal vi have Punsch og naturligviis dandse, medens vi 
drikke. Du kan tro, der er Forskjel paa den Dands, vi opfører 
her ombord, og den Dands, der leveres i Kjbhvn. paa Vinter- 
ballerne. Her dandser vi, og ved Enden af hver Dands, farer vi 
hen til vore store Zinkkander med Punsch, derpaa dandser vi 
atter, og saaledes gaaer hele Aftenen indtil Kl. bliver 7, da vi 
skal tilkøjs. Nu maa I endelig fortælle mig ret meget hjemmefra, 
fra Bedsteforældrene, om Jørgen og Clara, om Skolen, Onkel 
Jørgen, Tante Magdalene, Fætterne og Gousinerne, Ernst, kort 
sagt alt der kan interessere mig. — Hver Dag faae vi en Extratour 
i Entring, og den er saamæn saadan, at de halve af os knap kan 
komme ned igjen, saa iiskolde er Tougene; men en Sømand er 
jo ogsaa kun til for at døje ondt. — Siig til Julie, at min nye 

4* 



52 

og gode Ven Valdemar Johansen just er den, vi mødte paa 
Nørrebro, og om hvem jeg strax sagde til Julie, at han saae saa 
rar ud. — Det var rart at høre, at Fader havde været saa for- 
nøjet over sin Samtale med Officiererne ; men jeg vilde rigtignok 
ønske, at Fader eller En af Eder vilde fortælle mig, hvad de havde 
sagt. — Nu bliver det snart for mørkt til at skrive. 

Paa Mandag Eftermiddag er der Tale om at vi komme i 
Land ; men jeg troer ikke at det bliver Tilfældet. — Saa husker Moder 
vel nok at sende de før omtalte Ting saa hurtigt som muligt og 
med Regning over hvad det koster hertil. Det var dejligt, hvis 
Du sendte Sagerne i en stor Trææske, og indeni kunde Du jo 
lægge et Par Breve til mig. Hils nu alle derhjemme og lev vel! 

Eders hengivne 

Johannes Kolthoff. 

Vedbek d. Ilte November 1868. 
Mine kjære Forældre! 
Mange, mange Tak for Eders dejlige Proviant og for Eders 
mange Breve. Jeg fik det igaar Middags, og I kan tro, at jeg 
blev forbauset, da jeg aabnede og fandt alle disse Herligheder, 
Kager, Svedsker, Æbler og alle de øvrige herlige Sager. Jeg er 
fuldkommen rask : men det er hundekoldt om Natten ; i Nat havde 
jeg Vagt og det var 2" Kulde; men desto dejligere er det saa at 
tænke paa de varme Lande, man rejser til. I Søndags var der 
Fremmede ombord; der var Lieut. Schultzs Moder, som hilste mig 
fra Fader og spurgte, om jeg ønskede noget Bud til Kjbhvn.; thi 
saa vilde hun med Fornøjelse besørge det. I dette Øjeblik modtog 
jeg Brev fra de kjære Bedsteforældre og fra Onkel Henrik; jeg 
faar desværre næppe Tid til at svare, men hils dem ret mange 
Gange fra mig og tak dem for deres kjærlige Ønsker for mig. 1 
kan da nok tænke, at jeg gjør mig Umage ved Forelæsningerne. 
Jeg veed ikke hvad Dag vi rejse; men jeg haaber det bliver med 
det første, da Kulden tiltager hver Dag; men jeg kan jo rigtignok 
ikke nægte, at vi have det udmærket her. 1 Søndags bade vi 



53 

Næstcommanderencle om Landlov, jeg haabede, at jeg kunde komme 
hjem og sige Farvel; men den gik desværre ikke, vi maatte kjønt 
blive ombord. Hver Dag er vi en Tour op over Stængesalingen, 
og det er virkelig svært at holde sig fast i de kolde Touge. Kofoed 
fik igaar sendende en af disse Æsker til Præstekraver, fuld af 
Thekrandse, saa Firmaet kommer til at føre et sandt Herreliv i 
Søen. Hils Henrik mange C4ange fra mig og ønsk ham god For- 
nøjelse paa Dandseøvelsen ; det er sørgehgt at gaa glip af Dandse- 
øvelser og Baller; men saadan er det at være Sømand. — Lieut. 
Jacobsen bragte mig Hilsen fra Fader. .Jeg fik Faders Brev i 
Middags. Jeg skal nok sørge for, at I faae Brev fra mig endnu 
engang. I Søndags spiste Firmaet saameget Smør, at vi iland 
maatte kjøbe 1 Pd. å 3 Mk. 4 Sk. Sikke unge ufornuftige Mennesker! 
Saa kom I altsaa ikke paa Landet, det er jeg forresten glad over. 
I kan troe, det vilde saamæn ogsaa have været frygteligt trist 
om Vinteren. Hils nu Jørgen, Clara, Julie, Sophie, Henrik, Julie 
Gebauer, Julie og Ninnen og Bedsteforældrene mange Gange 

fra Eders 

Johannes. 

Vedbæk cl. 12te November 1868. 
Mine kjære Forældre og Sødskende! 
Jeg vil nu sende Eder det sidste Brev; thi imorgen faae vi 
travlt med at tage det sidste Hold Proviant ind fra Nordbaaden, 
som ligger ved Siden af os, og paa Løverdag Morgen skal vi 
gaae. Jeg maa endnu engang takke Eder mange Gange saavel 
paa mine egne som paa Firmaets Vegne for de dejlige Sager, I 
sendte mig. For en Times Tid siden modtog Borch en Forsending, 
hvoriblandt en Bøtte Anchovis; men vi har ikke taget Hul paa 
nogen af Pakkerne; det ville vi først gjøre, naar vi komme i Søen, 
og saa kan man nok trænge dertil; for den bliver vist ganske 
frygtelig i Nordsøen. Chefens Hovmester har læst Rapporten 
til Chefen og har ikke kunnet holde tæt for en af Underoflicierne, 
og idag fortalte Chefens Hovmester mig selv, at det var muligt, 



54 

vi anløb Plymouth, at vi derfra skulde til Cadix. saa til Piræus, 
Smyrna, Neapel, Malta, Algier og et Par Steder til, hvts Navne 
han ikke kunde huske. 

Da jeg idag stod Ordonants, havde Lieutnant Schultz Vagt, 
og da han stod ude j^aa den agterste Repos, kaldte han paa mig : 
»Kolthoff!« »Halloj«. Da jeg kom hen til ham, sagde han: 
Kolthoff I hvis der skulde være noget, Du vilde have at vide paa 
Touren, saa kan Du komme til mig. Du har nu jo rigtignok to 
duelige Lærere i Lieutenanterne Bardenfleth og Schwanenfliigel ; 
men hvis der alligevel, for Exempel paa Vagterne, skulde være 
noget, Du gjerne vilde have Underretning om eller forklaret, saa 
kom kun til mig, saa skal jeg gjerne hjelpe Dig med det. Jeg 
sagde jo mange Tak derfor og gik. 

Synes I ikke, det var kjønt af ham? .Jeg holder ogsaa saa 
meget af ham, og det har han maaske mærket. Nu vilde jeg 
rigtignok ønske, at I maatte holde Eder raske i den lange lange 
Tid jeg er borte fra Eder, og at I naar jeg kommer hjem, maae 
have det lige saa godt. som da jeg rejste fra Eder, I Kjære! 
Lev nu rigtig vel og hils alle mine Bekjendte ret mange Gange fra 

Eders hengivne Søn 

Johanne.- Kolthoff. 

Kronborg d. 13de November. 
Mine kjære Forældre! 
Grunden hvorfor jeg skriver til Eder er den. at jeg kan for- 
tælle Nyheder. Lieutenant Jacobsen har nemlig sagt mig, at jeg 
kan faa Brev fra Eder, naar I skrive saaledes, at det kan konune 
til Cadix den 1ste December; thi paa den Tid komme vi dertil, 
og ligeledes, naar I skrive et Brev, som kan være i Piræus mellem 
den 12te og 20de. Jeg vil bede Eder meget om at skrive Brev 
til mig til begge disse Steder, da det er saa dejligt at høre om I 
ere raske; thi det er den eneste Bekymring, jeg har, naar jeg 
er saa langt fra Eder, den at, I skulde være syge. — I Eftermiddags 
Kl. 3 lettede vi, og nu ligge vi for Anker paa Helsingørs Rhed, 



55 

hvorfra vi skal sejle imorgen tidlig; imorgen Aften skal vi have 
praiet Skagens Pynt fra os og paa Søndag Morgen skal vi sætte 
Sejl til. Nu vil jeg rigtignok haabe, at Nordsøen ikke vil \ære 
altfor glubsk; men man maa jo huske paa, at en Sømand er kun 
til for at døje ondt. — Igaar Aftes kaldte Overbaadsmanden paa 
mig og fortalte mig, at Fader havde været hans Lærer, og iaften 
kaldte Arbejdsbaadsmanden paa mig og sagde, at Fader havde 
viet ham for 25 Aar siden. — Jeg skal naturligviis nok gjøre mig 
Umage for at kjøbe saadan 2 af disse sorte Halsbaand; men det 
er saa frygtelig usikkert, at jeg kan faae et saadant at kjøbe, da 
vi have saa overmaade ringe Udsigter til Landlov, og det højeste, 
vi kan opnaae, er at faae Landlov 1 Gang paa hvert Sted. — I 
kan være sikkre paa, at saasnart jeg kan, skal jeg nok skrive 
til Eder. Det liliver rigtignok lidt drøjt at tilbringe for første 
Gang en Juul borte fra det kjære Hjem; men — een Gang skal 
jo være den første, og desto mere vil man skjønne paa det til 
næste Juul. Saa venter jeg altsaa et langt Brev fra Eder i Cadix. 
Hils nu Bedsteforældrene, Onkler, Tanter, Fættere, Cousiner, Svogre, 
Brødre, Søstre og alle Bekjendte fra 

Eders hengivne Søn 

Johannes Kolthoff. 

(Af Dagbogen). 
I min første Dagbog omtalte jeg allerede, at mine første Sø- 
reiser foretoges med Fregatten Jylland, men da det maaske vil 
kunne more mig, engang i Tiden at gjennemlæse det heri Skrevne 
og gjenkalde mig den Tid, jeg for første Gang var borte fra 
Hjemmet, har -jeg nu i Sinde, lidt nærmere at fortælle dette 
Vintertogt, omtale de Forhold, hvori vi (Aspiranterne) tumledes, de 
Venner, jeg der ombord fandt i Drechsel, Knudsen, Borch og en 
af de faste Overmatroser ved Navn Villiam Lund, ligeledes vil jeg 
ogsaa give en lille Beskrivelse af de Ting, Storme og godt Veir, 
Arbeide ombord og Fornøielser i Land, som Alt tildeltes os i 
rundeligt Maal. 



56 

Den 7de October 1868 afmønstredes jeg fra Fregatten, der da 
havde været 5 Maaneder ude, hvoraf de første 2 Maaneder hengik 
med at ligge i Kalø Vig for grundigt at indøves i Exercitsen, i de 
3 sidste seilede vi først en 10 Dage om i Østersøen, derpaa til 
Kjøbenhavn for at indtage Proviant, og endeUg gik vi udenlands, 
norden om Skotland til Lissabon, til Cherbourg og atter til Kjøben- 
havn. Saa var jeg hjemme omtrent 14 Dage; den 21de samme 
Maaned atter mønstret med samme Skib, der dennegang skulde til 
Middelhavet. Jeg troer, det var en Løverdag, da vi fra Logiskibet 
Dronning Marie marscherede ombord i Jylland med vore Randsier. 
Efterat vor Plads' til disse var os anviist, bleve vi kaldte op paa 
Dækket, agterud paa Skandsen, hvor vor Chef, Gommandeur 
Schultz , vor Næstcommanderende Captain Schoustrup og vor 
Lieutenant Lieut. Bardenfleth vare samlede. Vi maatte paradere 
foran Chefen, som derpaa holdt en Tale til os om ved alle Lei- 
ligheder at vise os flinke, hurtige, behændige og muntre til vort 
Arbeide, altid at være de Første, naar der blev halet; thi det var 
deri en ægte Sømand skulde sætte sin Ære, at kunne springe fra 
det ene Toug til det andet under Maneouvrer, losse hiint og sætte 
dette fast; men fremfor Alt, aldrig at tage feil af de forskjellige 
Tougender under Seilmaneouvrerne, da vi derved kunde styrte vore 
Skibskammerater i den største Fare og Ulykke. Derpaa blev vi 
inddelt i Kvarterer og Skifter, jeg kom paa Dronningens Kvarter, 
4de Skifte sammen med Kofoed, Johansen og Fleischer. Saaledes 
bleve vi nemlig inddelt, af 2 af dem, som havde været en Tour 
til Orlogs, kom paa Skifte sammen med et Par af de saakaldte 
»Nye«. — Søndagen derpaa (vi laae endnu inde i Flaadens Leie) 
fik vi om Eftermiddagen Landlov, og jeg gik hjem, hvor der des- 
værre var Selskab den Aften, og da Kl. var 8, skulde jeg atter 
ombord, hvorfor jeg ved Thebordet sagde Farvel, uden videre Af- 
sked, da jeg troede endnu at komme i Land nogle Gange før vi 
seilede. Harald Raasløff (Henriks Klassekammerat) var ogsaa hos 
os den Aften, og da jeg gik, fulgte han mig derud og bad mig 
om at medbringe nogle Stene fra gamle Mindesmærker i fremmede 



57 

Lande, og denne Bøn opfyldte jeg ogsaa, idet jeg fra Athen med- 
bragte Stene af Parthenon og Akropolis, og ligeledes en Mosaik- 
steen, som jeg neglede i Pompeji, endskjøndt 2 Vogtere ledsagede 
os hele Veien. 

Næste Morgen om Mandagen Kl. 5 førte vi Varp ud og 
om Formiddagen lagde vi fra Leiet ud paa Indrerheden. Nu hørte 
jeg til min store Ærgrelse, at der ingen Landlov gaves mere. Det 
gjorde forresten et ubehageligt Indtryk paa mig, den Tanke, ikke 
engang at have taget en rigtig Afsked med alle i Hjemmet; men 
hvad var der at gjøre derved, intet andet end at søge at slaae 
det ud af Tankerne, og dertil hjalp den Omstændighed mig, at vi, 
faa Dage efter, lettede og gik til Vedbæk for at ligge der 14 
Dage. Strax da vi havde ligget der et Par Dage, begyndte Vinter- 
kulden at gjæste os, og jeg kan just ikke sige, at den var en saa 
behagelig Gjæst som alle de menneskelige Besøgende, der hyppig 
kom ombord om Eftermiddagen og om Søndagen. En Søndag 
Middag Kl. 12 sade vi nede og skaffede agter paa Batteriet, da 
pludselig 2den Styrmand kom ned ad Trappen hen ved vort Bord 
og 'spørger: »Er Kolthoff her?« »Haloi,« svarede jeg, og i det 
Samme seer jeg Fader. Nu spadserede jeg med ham op og ned 
ad Batteriet, viste Fader derpaa ned paa Banjerne og i det Hele 
taget omkring alle Steder. Flere Ting hørte jeg jo fortælle om 
Hjemmet og gode Venner og Bekjendte. — 

Efterat Fader en Tid lang havde talt med mig, gik han ind 
i Chefens Kahyt, hvor Chefen tilligemed flere Officierer vare sam- 
lede. — Derind skulde jeg nok bare mig for at følge med, men i 
Stedet derfor stak jeg atter over til Bordet, hvor Knudsen (den 
smukke og muntre) var ifærd med at rangere Kjødet. Næppe var 
jeg færdig med at skaffe, før Fader atter kom ud, og da jeg vidste, 
at der om kort Tid vilde gaae Fartøi i Land, sagde jeg det til 
Fader, som jeg nu bad hilse mange Gange fra mig i Hjemmet, 
hvorpaa vi skiltes, for ikke at sees før efter 6 Maaneders Forløb. 
Da vi havde ligget en 8 Dages Tid ved Vedbæk, lettede vi og 
kom om Aftenen udfor Helsingør, hvor vi atter ankrede op, dog 



58 

kun for Natten. — Næste Morgen Kl. 4 lettede vi atter Anker og 
nu stode vi endelig ud ad Kattegattet til. Jeg husker ikke andet, 
end at Veiret var godt, indtil vi kom i Nordsøen, hvor vi fik det 
første, men ikke det sidste Rap. — Imidlertid har jeg glemt at 
omtale, hvorledes 4 af os, Liitken, Kofoed, Borch og jeg havde 
sluttet os sammen angaaende Fouragering ved Vedbæk, dels kjøbt, 
dels faaet sendende hjemmefra storartede Delikatesser, naar man 
er paa Søen, bestaaende af Rullepølser, Anchiovis, Eidam'er Ost 
etc. — Endnu var imidlertid Borchs Forsyning ikke ankommen, 
først den allersidste Dag, vi endnu laae ved Vedbæk, arriverede 
det forventede Magazin. Men nu blev — paa engang tosset og 
erklærede, at han vil ikke give sin Forsyning til Firmaet. Vi 
gjorde selvfølgelig gruelig Mudder med den arme — og Enden 
blev, at han i sin Ilterhed fortalte sig og sagde: »Ja værs'god, I 
maae saamæn gjerne beholde det, men jeg skal ikke have noget 
af at være med i den Forening.« »Ja lad gaae,« sagde jeg, og 
de øvrige i Firmaet sloge ligeledes strax til. Der sad nu Mr. — 
og maabede. Ingen maa nu tro, at jeg ikke holdt af — ; tvært- 
imod, han var saamæn en af de Raskeste af os, der var kommen 
tilsøes, ja jeg troer saamæn godt, jeg kan sige, at han var Nr. 1, 
hvor det gjaldt at vove noget, ligeledes var han en af mine bedste 
Venner, hvilket han er bleven saa meget mere nu, da vi skulle 
samme Vei i Livet, begge tilsøes, og begge til Koffardies. — Imid- 
lertid gal blev jo Raden over saaledes at have fortalt sig: men nu 
var der jo ikke mere at gjøre derved, han kom aldrig mere ind i 
Firmaet, men nøledes med, undertiden at blive tracteret af os med 
sin egen Forsending. Alt gik altsaa, som ovenfor sagt, godt, indtil 
vi fik vor første Ryger i Nordsøen. Nu maa man vel erindre, at 
ikke Alle, som blive udcommanderede til Orlogstjeneste, ere Sø- 
folk, tværtimod befinder der sig ogsaa mange Skomagere, Skrædere, 
Bagere og, kort sagt, Folk af alle mulige Haandteringer, og disse 
Sjæle ere selvfølgelig heller slet ikke vante til Søen, men lide der- 
imod af den for mig, som for saa mange Andre velbekjendte, men 
heldigviis nu overstaaede saa behagelige Søsyge. Det var en Aften 



59 

Kl. 8, da vi som sædvanligt mønstrede til Kølerne og gik ned 
med disse paa Banjerne eller Batterierne, hængte dem op og en, 
to, tre laae og snorksov i dem, da vi pludselig hører den vel- 
bekjendte Pibe lyde, efterfulgt af Pralet: »Reis ut af Kølerne 
overalt, hver Sjæl og Kjæft«. Jeg vaagnede og ahnede nok, det 
var Storm; men Drechsel, en af de Nye, som laa ved Siden af 
mig, stak Hovedet ud af Kølen, gloede paa mig og sagde: »Skal 
Du nu op til Hundevagt, Gud ske Lov, at jeg har Frivagt i Nat 
og kan sove til Kl. 4.« »Hvad for Noget, nei tørn Du hellere ud 
med det Samme, Du skal vide, der er purret ud overalt, det er 
Uveir.« »Hvad er det.« »Ja det faaer Du s'gu nok at mærke, 
naar Du kommer paa Dækket, skynd Dig blot.« Endelig kunde 
Fyren tjumpe ud; men jeg var allerede færdig med at surre min 
Køle, da han reiste ut, derfor surrede jeg hans, mens han klædte 
sig paa, og just som jeg var færdig dermed, praler Skibssergeanten : 
»Lad Kølerne blive nede Manne og kom blot op lidt hurtigt.« 
Naa, jeg kom jo op paa Dækket, og der vare de ved at rebe 
Mærsseilene, Storseilet og Fokken. »Hal af Givtougene, hal Gutter, 
syng for deroppe paa Ræerne, flere Folk til Givtougene, i Mærset! 
Store Mærs! er der noget i Bekneb for det Luv-Givtoug? »Nei 
Hr. Captain!« lød Svaret. »Saa hal væk for Satan, riv det itu.« 
»Du Flagmand der (det var til mig), los den store Bugline og rip 
efter paa den.« »Javel!« og jeg hen og lossede den; men da jeg 
saa rippede efter, syntes jeg, den var saa forbandet fidtet, og ved 
at see til, opdagede jeg, at En, i Stedet for at offre til Neptun, 
havde forvexlet denne med Store Bugline og øllet den over med' 
Ærter og Flæsk. Nu lagde jeg ikke Mærke til, at Næstcommanderende 
stod ved Siden af mig, og ved at tage fat i alt dette, siger jeg 
uvilkaarligt til mig selv: »Ih! den er rigtignok reen.« »Hvad er 
der i Veien?« spørger nu en Stemme, og ved at see til Siden 
seer jeg Næstcommanderende staae og lee ad mig, han havde vist 
seet, hvad det var, han havde sat mig til. »Ingen Ting, Hr. 
Captain!« svarede jeg; men jeg tænkte jo rigtignok, hvad er saa 
bedst, enten at gaae i Borgerdydsskolen paa Christianshavn eller 



60 

staae her og rave i Øllebrød om Natten. Veiret var nu ogsaa 
nederdrægtigt, bælmørkt var det, regne gjorde det og saa blæste 
det, og lige var man kommen ud af Reden, Søvn i Øinene, jeg 
med Seildugssko i saadan et Søl; men pludselig, som jeg gjør 
disse' sørgelige Betragtninger, kommer jeg til at see til Veirs, og 
der seer jeg dem ligge og stikke Reb ind i Krydsseilet. »Uh,« 
tænkte jeg, »det var raskere at komme derop.« Derpaa siger jeg 
til Gaptainen: »Hr. Gapt. ! behøver jeg at staae længere ved Bug- 
hnen, nu har jeg halt flere Bugter igjennem Blokke, saa den ligger 
helt slæk, og de tager ikke mere deroppe.« »Nei, saa er det vel.« 
Glad var jeg, og stikker agter efter for at komme op paa Kryds- 
raaen, da mødte jeg Borch. »Gaar Du med til Veirs op at rebe 
Krydsseil,« spørger jeg ham. »Ja vel, naar bare vi kan komme 
op.« »Det gaaer nok,« og vi op ad Krydsvant; men næppe vare 
vi entrede et Par Vexlinger op, saa praier Næstcommanderende : 
»Hvor skal I hen. Drenge?« Vi bleve staaende i Vantet og svare: 
»Op at rebe, Hr. Gapt.!« »Er I gale, i saadan et Veir, nei bliv 
I hellere paa Dækket, og vent med at gaae derop, til man sender 
jer.« Vi stak ned igjen, og da vi vare komne lidt forbi Næst- 
commanderende, putfer Borch mig i Siden og siger ; »Hvad Fanden 
skal vi nu, Jean?« »Jeg vil s'gu derop alligevel, naar han bare 
vilde rippe sig lidt derhenne, for, saalænge han staaer der, gaaer 
jeg ikke derop; men Du kan jo stikke hen og hale lidt.« »Troer 
Du, jeg er gal,« svarer han, »her skal Du see, hvordan Store Bras 
har svinet mig til,« og med det Samme dreiede han Siden til og 
'der var han jo rakket til ligesom jeg med Øllemad. »Ja, her kan 
vi ikke staae og drive; men lad os tage fat i Nokgardingerne, 
saa kan vi nok holde Øie med Næstcommanderende, og saasnart 
vi see Leilighed, stikke vi tilveirs.« Derom bleve vi enige, og 
Skjæbnen begunstigede os, og en, to, tre, vi opad Vantet op i 
Krydsmærs. Der stod min Ven Villiam Lund oppe, og da han 
saae mig, sagde han: »Hvad vil Du.« »Ud paa Raacn til Reb- 
ning.« »Det maae Du s'gu ikke i det Vcir, Seilet kan jo slaae 
jer ned;« men i det Samme løb han op paa Æselshovedet og ned 



61 

ad Kryds -Toplent ud paa Læ -Nok til Stikbouten; da jeg saae 
ham derude, løb Borch og jeg ud til Luvart, og der laae vi paa 
Raaen og fiskede op paa Seilet. Endelig lød Raabet: »Hal ud til 
Luvart — reb op« og nu begyndte Rebningen. Snart var denne 
fuldendt og vi, ind ad Raaen, op i Mærset. Der traf vi atter 
Villiam Lund, han saae paa os, men sagde Intet. — Da vi kom 
ned paa Dækket, saae vi, at de endnu ikke var færdig med at 
rebe Fokken. Borch og jeg stode ved hinandens Side og saae op; 
pludselig udbryde vi, lige i samme Øieblik til hinanden: »Skal vi 
derop.« »Javel!« svarede vi, og vi entrede op en til Luvart og 
en i Læ, forat man ikke skulde lægge Mærke til os. Saa var 
der en af Baadsmændene, som antog mig for en af dem, som 
hørte til at rebe Fokken, men som først gik til Veirs nu; han 
skulde altsaa straffes, og Underofficieren brøler efter mig, da jeg 
var kommen lidt op: »Hvad Nummer har Du! Du der i Fokke- 
vantet.« Men jeg kunde naturligviis ikke sige mit rigtige Nummer, 
da Næstcommanderende i Forveien havde forbudt mig at gaae 
tilveirs; dog langt mindre kunde jeg sige en Andens Nummer, da 
saa han vilde komme i Forlegenhed derfor; derfor svarede jeg 
ikke et Ord; men skyndte mig derop. Jeg løb jo hurtig ud paa 
Raaen; men paa Nokken var der Folk nok, saa jeg maatte pænt 
blive i Kvarten; men, ih! Du Store! sikken en Pert! naar jeg 
traadte ned i den, gik Fokkeraaen mig lige efter Næsen, saa der 
kunde jeg nok ikke udrette meget; jeg maatte da lægge mig paa 
Maven over Raaen og sætte Albuerne ind mod Forkant af Raaen ; 
men da vi vare færdig med at rebe, blev det værste, at komme 
ind af Raaen igjen; dog dertil hjalp nu en af Matroserne mig, 
som traadte Perten ned lidt længere henne, hvorved den hævede 
sig under mig, og paa denne Maade slap jeg fra den Tour. — 
Da Kl. var 11, var hele denne Hurlumhei overstaaet, hvorima jeg 
atter gik tilkøis, for imidlertid kun at slumre 1 Time, da jeg 
Kl. 12 skulde op til Hundevagt. — Da vi kom op (Kofoed, 
Johansen, Fleischer og jeg), gik Søen endnu dygtig, og det blæste 
hgesaa stærkt som før; men nu var heldigviis Alt rebet, hvad 



62 

der skulde rebes. Desværre blev Johansen og Fleischer saa søsyge, 
at de fik Lov af den vagthavende Officier, Captain Jacobsen, til 
atter at krybe i Køien, og paa den Maade fik Kofoed og jeg hver 
2 Timers Tørn ved Rattet. Kofoed tog de 2 første Timer, i hvilke 
jeg gik op og ned ad Kobryggen og røg min Pibe, tænkende paa 
Hjemmet, om end med Længsel, saa dog ikke med Hjemvee og 
Veemod. — Da altsaa disse 2 første Timer vare forbi, gaar jeg 
hen og afløser Kofoed. Da jeg havde staaet Vagt { Times Tid, 
seer jeg til Nathuuslanternerne og opdagede, at Kofoed slet ikke 
havde frisket disse. Altsaa tager jeg en i hver Haand, gaaer ned 
ad Agtertrappen til Batteriet. Rask traver Jean hen ad Batteriet 
og er akkurat kommen til Fokkemasten, da der kommer en 
gruelig Overhaling, Vandet styrter ind ad Kanonportene, Fregatten 
krænger over ad Læ til, jeg sætter det ene Been tværs for at 
staae fast, men det forslaar ikke, jeg begynder at glide, idet 
Vandet tager fat om Fødderne paa mig, og der kjører jeg med 
en Lanterne i hver Haand lige ned i Læ, seer ikke en fyldt 
Vandballie, men rouser lige, med Agterspeilet først, ned i Ballien 
med Benene i Veiret. Huen fløi af mig og Lanternerne fløi henad 
Batteridækket , og der sad jeg i Vandballien og var saa forbauset 
over den Fart, hvormed det Hele var foregaaet, at jeg knap igjen 
kunde komme op af det væmmelige vaade Badekar. Tilsidst 
lykkedes det mig, jeg løb hen og fangede mine Lanterner, gik 
derpaa hen til Luntevagten, fik ny Olie i dem, og saa vandrede 
jeg atter dyngvaad op paa Dækket, stod der Resten af min 
behagelige Nattevagt, med vaadt Tøi, og blev ganske gjennemblæst 
af den kolde Vind, som hylede i Tougværket. Da Kl. var 4, 
endte denne yndige Hundevagt, jeg gik tilkøis og sov nu til Kl. 6 
om Morgenen, da vi atter bleve pebne op, og nu gik Dagene og 
Nætterne som sædvanligt paa en Orlogsmand, indtil vi kom til 
Canalen. — Det første Fyr vi fik i Sigte var Nord Foreland ; men 
det var der ikke noget interessant ved. — Da vi vare ude af 
Canalen, bleve Fyrene slukkede, Baadsmandens Pibe skingrede 
atter, efterfulgt af Raabet: alle Mand op til at gjøre Seil los. Det 



63 

var noget vi kunde bruge, jeg i det Mindste, hurtigt stode Boven- 
Bramseilsgasterne paa Vantleiderne , parate til at løbe tilveirs. 
Endelig pralede den vagthavende Officier: entre, Boven-Bram- og 
Bramseilsgasterne i Forhaanden, og snart stode alle de Folk, som 
skulde beslaae Seilene inde ved Masten, hver ved sin Raa. »Ud 
paa Ræerne« , var det næste Commandoord , og da gik det for 
sig, Knudsen og jeg i Bugen paa store Boven-Bram-Raa, og snart 
laa vort Seil klart til at falde ned, da lød det: »Lad falde 
Seilene, entre ned«, og nu var der jo den sædvanlige Kapløbning 
ned ad Vanterne. — Nu gik Orlogslivet atter sin vante Gang. 

Gadix d. 6te December 1868. 
Mine kjære' Forældre og Sødskende ! 
I kan tro det var dejligt for mig, da jeg i Mandags kom 
hertil, strax at modtage Brev fra Eder, I Kjære! Touren over 
Nordsøen gik udmærket, naar jeg undtager en stærk Storm, som 
vi fik en Aften just som vi vare komne tilkøjs. Alle Mand blev 
pebne op og vi maatte jo tørne ut af Køjerne og blive oppe et 
Par Timer, til Dampen var bleven sat op og Sejlene beslaaede. 
Da vi paa forrige Tour gik gjennem Canalen, var det om Morgenen, 
men denne Gang var det henimod Aften, da vi saae Englands 
Kyst. Lidt før vi saae Dower, passerede vi en mindre By Deal, 
som var illumineret overordentlig stærkt; Klokken var henimod 
7 i om Aftenen, da jeg stod ude paa Reposen og saae ind paa 
Land, Som jeg stod allerbedst hengiven til mine egne Tanker, 
[det var den 18de Nov.J, kom Lieutnant Bardenfleth ud til mig 
og fortalte mig, at der paa denne Dag over hele England var 
stor Festlighed paa Grund af en vis Person ved Navn Guy Fawkes, 
som vilde omstyrte Englands Regjering, men blev opdaget og 
siden henrettet. Det er til Minde derom, at Englænderne hvert 
Aar holde Fest over hele Landet. Festen bestaar i Illumination i 
Pyerne og en Dukke, de klæder ud i alle Slags Dragter og tilsidst 
brænder. — Jeg har glemt at fortælle Eder en Ting, som vil 
interessere' Eder meget. — Det var en Nat i Nordsøen, jeg havde 



64 

Hundevagt (12 — 4). Søen gik svært, Fregatten rullede voldsomt; 
vi var 4 Elever, som havde Vagt fra 12 — 4: Kofoed, Johansen, 
Fleischer og jeg. Johansen og Fleischer vare af de nye, og de 
laae derfor og gjorde det, som man ikke kan fortænke dem i, — 
de øllede sig ganske voldsomt. Kofoed og jeg maatte derfor staae 
paa Vagt 4 stive Timer. Paa Vagten skulde jeg ned paa Batteriet 
med en Lanterne for at faae den frisket. Næppe havde jeg med 
megen Besvær naaet hen til Luntevageren og faaet Lanternen 
frisket og begyndt paa Touren tilbage, da der kom en voldsom 
Overhaling. Skuden lagde sig næsten heelt paa Siden; jeg gik 
for fulde Sejl med Lanternen i Haanden indtil jeg kovendte aldeles. 
Lanternen fløj fra mig og jeg satte mig, hele Personen, i en Balle 
Vand, saa jeg blev dyngvaad fra Top til Taa. Da jeg reiste 
mig op, var jeg ganske gjennemblødt; jeg tog min Lanterne i 
Haanden og gik op paa Dækket. Mørkt var det, saa der var jo 
Ingen, som kunde see, at jeg var vaad ; det havde jo ogsaa været 
flaut. Klokken var nu llf, altsaa havde jeg godt 3 vaade Timer 
at staae i. Jeg stod altsaa der, mine vaade Buxer daskede mig 
om Benene. Da jeg havde staaet lidt, kom den vagthavende 
Officier Lieut. Jacobsen hen til mig og sagde: »Hør, Kolthoff, 
naar har Du isinde at gaae op til Examen?« — »Ja det veed jeg 
selv ikke rigtigt, Hr. Lieut., jeg havde tænkt noget paa at gaae 
op til Foraaret, en Maaneds Tid efter at jeg kommer hjem, men 
jeg veed ikke, om jeg kan blive færdig til den Tid.« — »Naa 
hvad kniber det mest for Dig i.« »I Mathematik!« »Kunde Du 
have Lyst til at læse med mig sammen med Liitken?« »Ja det 
havde jeg voldsomt Lyst til.« »Naa ja, saa kan Du jo komme 
hen til mig imorgen tidlig, saa kan vi tale nærmere om det.« 
»Mange Tak, Hr. Lieut.,« sagde jog og vraltede afsted i mit vaade 
Tøj. Nu læser jeg med Lieut. hver Dag. Fransk (200 Sider af 
Columba), Engelsk (200 Sider af Peter Simple paa Engelsk) Historie 
(Kofods Verdenshistorie), Mathematik (Mundts Geometrie og Stens 
Algebra.) — Men jeg troer dog alligevel ikke, at jeg kan faae lært 
saa meget, at jeg kan gaae op til Examen til Foraaret; men det er 



65 

jo altid rart at blive holdt i Vane med at læse. — Da jeg havde 
staaet hdt, stedse dryppende, kom Lieut. Møller hen til mig og 
spurgte, om det var Kolthoff, som stod her; jo det var det jo; 
saa tog han mig ind i Ruffet og gav mig et dejligt Glas Vin. — 
Da jeg havde faaet det vel til Bunds, gik jeg ud, og da Kl. var 4, 
tog jeg tørt Tøj paa. — Det var mærkværdigt for mig at læse i 
Eders Brev, at I løbe paa Skøjter; vi have det saa varmt her, at 
jeg maatte kaste baade Underbuxer og Uldtrøjer, og vi have 16 å 17 
Graders Varme. .Jeg lever ikke af andet end Figener, Apelsiner 
og ægte Kastanier. I Fredags vare vi i Land med vor herlige, 
gode og omhyggelige Lieutenant Bardenfleth og saae Orlogsværftet ; 
der var rigtignok ikke noget at see; især naar man har seet 
Værftet i Gherbourg. — sagde til mig, at de naturligviis snød 
os en heel Deel, og at vi derfor skulde see at gjøre det samme 
ved dem. 1 Franc er jo lidt over 2 Mk., men den er omtrent 
af samme Caliber som en dansk- Mk. Jeg bildte dem derfor ind 
at det var en Franc, og da de efter lang Betænkning kom til det 
samme Resultat, gav de mig derfor for en Mark 127 Figener og 
10 Apelsiner. 

Men nu skal I høre noget, som I vist knap vil tro. Igaar 
vare vi i Land i Cadix fra Kl. 8 til Kl. 5. — Klokken var 2^ og 
jeg havde just faaet kjøbt en Vifte til at have med hjem, da jeg 
for Enden af Gaden seer en Del Soldater. Jeg løb derhen og 
efterat en af dem havde læst noget op, ilede Soldaterne ned ad 
Gaden. Jeg troede at det var Parade eller saadan noget og ved- 
blev derfor at slendre ganske roligt om, men da jeg svaier om 
Hjørnet til en aaben Plads, seer jeg pludselig en Flok Kvinde- 
mennesker komme strygende hen ad Gaden. De stakkels smaae 
sorte Unger, som ikke kunde følge saa hurtigt, kom jo ogsaa 
løbende, men gik paa Bagen hvert Øjeblik. Efter dem kom en 
Hob Mandfolk eller Banditer, ikke iført andet end en Hat, en hvid 
Skjorte og et Par hvide Buxer samt en Bøsse paa Skulderen. 
Efter dem fulgte en Klynge Soldater. Pøblen flygtede hen til en 
Muur, saa at de vare dækkede i Ryggen, og saa plaffede de lystigt 

5 



66 

væk. Ovenpaa Murene stode Pøblen med store Sten, som de hev 
i Hovedet paa Soldaterne. Overalt blev Dørene lukkede, Skodderne 
slagne for Vinduerne. Vi vare 5 Elever sammen dengang. 
Kuglerne peb omkring os og sagde Hui Huit! Den ene af os — 
begyndte at græde og skabe sig og sagde: »Aa Kolthoff! løb, løb, 
hvad gaar Du saadan og driver for, her nytter det ikke at være 
saa koldblodig, vi skal dog ikke lade os skyde her«. »Nej«, sagde 
jeg, »det er heller ikke min Mening at lade mig skyde her: men 
det er min Mening, at hvis de ere ubestemte om de skal skyde 
paa os eller ej, saa gjør de det meget heller, naar vi løbe; og 
hvis de skyde efter os, saa synes jeg ikke, at vi skal gaa hen 
imod dem, men jeg synes min Sandten heller ikke, at vi, som vil 
være Officerer, skulle løbe for dem«. Saa gjorde de, som jeg 
havde sagt, og vi gik, — endskjøndt Kuglerne gik lige ved Siden 
af og i Murene, hvor de enten blev siddende eller prellede af og 
saa faldt ned ved os, — forbi de Krigende hen til en anden Plads, 
hvor vi saae nogle andre Folk (danske Matroser) staa og see paa 
Skydningen. Iblandt os 5 Elever var der 3 nye, altsaa ogsaa 3 
Pibehoveder, og jeg var rigtignok saa ødsel, at jeg, da Kuglerne 
spillede mest og de Nye vare mest forknytte, tog dem ind paa et 
Conditori, hvor jeg trakterede dem med Malagavin og Kager. Da 
jeg kom ud derfra, vare de en hel Del modigere, saa jeg fortryder 
aldeles ikke, hvad jeg gjorde. Da vi vare komne lidt udenfor 
Byen, kom vi til en Fæstning, og da jeg ikke rigtig kjendte Vejen 
der, vilde jeg gaa lidt længere frem imod Fæstningen; men i det 
Samme kom der en Kugle lige foran mig fra Pøblen; den prellede 
af imod Muren og faldt derpaa tilbage et Stykke fra mig. Af 
denne Grund ansaa jeg det for det raadeligste at søge Havnen og 
undfly paa en eller anden Maade: men Byens Porte vare lukkede, 
og paa et Sted satte de os Bajonetten for Maven, et andet Sted 
viste de os ved Pantomimer, at vi vilde blive skudte, og derfor gik 
vi over Steg og tilbage igjen. Imidlertid forsøgte vi engang til og 
kom ogsaa ind i Fæstningen ; men jeg troer aldrig at jeg glemmer, 
hvorledes Kuglerne peb mig om Ørene, da jeg gik ind ad Porten. 



67 

Nu kom vi ind i en Fæstning, stor og mørk. Soldaterne viste os 
Geværer og spurgte, om vi vilde slaaes med; men da jeg vedblev 
at sige: ut, ut, viste de os ud ad en anden Port, og vi kom lykke- 
lige og uskadte ned til Stranden, hvorfra vi kom ud til Fregatten. 
7 af Eleverne vare gaaet til den danske Consul, hvor de sov om 
Natten. De kom først ombord Søndagmorgen og vare ligeledes 
blevne forfulgte af Kuglerne. 4 Mand kom ombord idag Tirsdag, 
de havde været fangne og havde maattet sidde i en Gaard. Vi 
mangle endnu 1 Mand, 1ste Styrmand og Chefens Hovmester. 
Det var underligt for mig at tænke paa, at jeg, som Sofie for et 
Par Aar siden kaldte et Pibehoved, nu allerede har været i Kugle- 
regn. — Idag Tirsdag kom Chefens Hovmester og 1ste Styrmand 
ombord. Idag har Republikanerne aldeles Overmagten, de har 
erobret Fæstningerne, og Soldaterne ligge nu omkring Byen og 
beskyde Byen i Forening med en Pantserfregat. Der har været 
svært Tale om at vi ogsaa skulde bombardere Byen; men det 
bliver desværre næppe til Noget. — Vi have en spansk Familie 
ombord, som har maattet flygte fra Land. Flere Gange har vi 
haft Fartøj inde og Besætningen iland med Parlamentairflag i 
Spidsen for at afhente den danske Consul og Familie; men de har 
ikke villet udlevere dem. Lieut. Møller var idag oppe paa Raad- 
huset og talte med Republikanernes Leder, som sagde, at de ikke 
vilde udlevere Consulerne, da de mente, at de fremmede Orlogs- 
skibe ikke vilde bombardere Byen, naar Consulerne vare derinde. 
Jeg maa rigtignok sige, at det var interessant, naar man kunde 
komme i en rigtig Batallie; jeg har i Krigstilfælde Portvagt og 
har en Haandpig, med hvilken jeg skal stikke enhver ihjel, som 
forsøger at entre ind ad min Kanonport. I kan være sikker paa, 
at jeg skal gjøre hvad jeg kan i Tilfælde af Krig; men I maae min 
Sandten aldrig være bange for mig. — Efter første Bestemmelse 
skulde vi have lettet idag; men vi kommer vist næppe til at lette 
før dette er forbi. For Øjeblikket er der en Vaabenhvile paa 48 
Timer. Vi have en dansk Koffardicaptain ombord; han er fra 
Fanø, men forhste med sin Skonnert og skal nu see at komme 



68 

hjem; han bliver hos os indtil der bliver stille i Byen. Jeg har 
for en stor Del tabt Respekten for — , da jeg hører, at han løl) 
med Haanden for Ansigtet hele Tiden i Byen og at han strax 
krøb ned i Bunden af Fartøjet, da han kom til Stranden, Hils 
Biigel, Bruun, Kofoed, Schiødte, Harald og alle de Andre 
mange Gange fra mig og siig dem, at jeg længes efter atter at til- 
bringe nogle behagelige Aftentimer hos dem. — Moder! Da jeg 
havde haft de nye islandske Strømper paa 3 Dage, gik den ene i 
Stykker; men jeg har stoppet det, og Du kan tro, det skal nok 
holde. Idag er der 19° Varme i Skyggen, Vandet 17°. Mine 
Sejldugsko, som jeg troede vare saa stærke, ere ligeledes gaaet i 
Stykker, og Skomageren siger, at de ikke kan gjøres istand. — 
Idag er der sluttet Fred i Byen (det er Onsdag), Militsen har be- 
holdt Vaabnene; de skal søge at holde Orden i Byen, men maae 
ikke gaa voldsomt frem. Soldaterne skal betale Krigsomkostningerne. 
Den danske Consul har været Fredsstifteren: Folket har baaret 
ham paa Hænderne og kysset det danske Flag. Idag er der Selskab 
herombord , nogle italienske og franske Søofficerer tilligemed 
Consulens Broder er her. Vi har Lappedag nu. Idag beslog vi 
Sejl for første Gang; jeg ligger i Bugen paa Store Boven Bram 
Raaen; vores Sejl laa bedst, og vi fik derfor Roes baade af 
Lieutenanten og af Underbaadsmanden. — Vi faae Styrtebad hver 
Morgen. — Osten og Pølsen er sluppet op : men vi har en Eidammer 
tilbage. Borch er gaaet ud af Firmaet. Liitken er bleven Over- 
flagmand. — Skriv nu til mig til Athen. Vi kommer der til Juul. 
Lev vel og glædelig Juul og Nytaar. Det vil blive drøjt for mig 
Juleaften; I kan tro, jeg skal tænke paa Eder. Hils mange Gange 

fra Eders 

Johannes Kolthoff. 

Athen. — Løverdag d. 26de December 1868. 
Kjære Forældre og Sødskende! 
Glædelig Juul! og mange Tak for Eders kjære Brev; jeg fik 
det igaar Aftes da Kl. var 7. Det var yndigt at høre fra Eder, at 



69 

I have det saa godt. I kan tro, det var en slem Juleaften at til- 
bringe paa Søen. Vi vare ved Matapan i Torsdagsaftes ; Vejret 
var dejligt. Vi skaffede Kl. 4.1. Om Formiddagen havde nogle af 
os, deriblandt jeg, skrevet Progranmier til en Comoedie »Jylland, 
Exercerdrama i 4 Acter« , som var forfattet af en af Officererne ; 
alle Officererne spillede deri. — Næstcommanderende var en Herre- 
mand, Lieutenant Schwanenfliigel hans vellugtende Datter, Lieutenant 
Schultz en ung Bonde og hendes hemmelige Elsker. Flere Sange 
vare digtede, deriblandt 2 af Lieutenant Bardenfleth ; den ene hed: 
En ny og lystelig Vise om »Den store Revelisjon i Cadix« skreven 
til Historiens Forherligelse og til den Melodi : Mit Navn er Rasmus 
Daa. — Den .anden Sangs første Vers var saadan: Og Jylland 
drog fra Danmark ned, i Gesvindighed, Mange pæne Folk drog 
med af Nødvendighed: Skyde skal jo Alle lære, med Kanoner og 
Geværer. Comoedien var vist overmaade moersom; den blev 
spillet for Commandeuren i hans Kahyt. Hver af Skuespillerne 
havde sit Vaaben. I den Forhaabning at vi vilde komme ind og 
see Forestillingen, anstrengte vi os rigtigt med at skrive — men 
nej, det var for godt for Flagmændene. Vi skaffede som sagt til 
Aften Kl. 4^ og da Kl. var 6, var der Tombola; jeg vandt ikke, 
men brød mig heller ikke derom. Da denne var forbi, fik vi 
Punsch, og skjøndt jeg ikke hele Touren har længtes efter Eder, 
saa kunde jeg ikke lade det være ved Tanken om Hjemmet; jeg 
kom til at tænke paa Eder, hvorledes I stod samlede i Dagligstuen 
ved et yndigt lille Juletræ; Julie, tænkte jeg, sad ved Klaveret og 
spillede en Psalme, og I sang, og da jeg tænkte herpaa, kom jeg 
til at længes saaledes, at jeg maatte lade, som jeg drak af min 
Punsch, for at de Andre ikke skulde see mig græde. — Da vi sade 
ved Punschen, kom der en halv Julekage fra Messen til os 18, 
dog hverken nogen af de andre Flagmænd eller jeg havde Lyst 
til at dandse — men det var jo ogsaa den første Juul, vi vare fra 
det kjære Hjem. Det var saa underligt for mig at tænke 1ste 
Juledag, hvorledes I nu sade i Kirken alle samlede og Fader 
prædikede, hvorimod vi gik paa Dækket og havde ikke engang 



70 

Lov til at see ind paa Land, men maatte endogsaa den Dag 
arbejde, havde iklce engang Gudstjeneste 1ste Juledag; nej, saa 
kan man rigtignok glæde sig til næste Juul atter at samles med 
Eder, I kjære Forældre og Sødskende. — Vi faae endnu Styrtebad 
og har en 16 " å 18 " Varme , blaa Himmel , dejlige Bjerge 
og et lækkert Solskin. — Vi har seet Ætna paa Sicilien. — 
Jeg skal have Landlov imorgen fra Kl. 12 — 6 og jeg haaber 
ikke, det gjør noget at jeg bruger temmelig mange Penge; men 
det plejer Sømænd vist at gjøre, naar de komme iland. Naar I 
skrive til mig strax, naar I have faaet dette Brev, vil jeg maaske 
kunne faae det her i Piræus. Jeg har ladet mig klippe herombord 
for 8 Sk., og jeg maa rigtignok bekjende, at jeg blev skallet 
mere end jeg vilde bleven for 3 Mk. i Kjbhvn. , men det blev 
langtfra smukt. — Nu skal jeg see, hvad jeg kjøber i Athen. 
Naar jeg kommer iland, leier jeg en Hest og rider til Athen, den 
ligger 5 Fjerdingvei fra Piræus; hvis jeg ikke kan finde andet, 
kjøber jeg en tyrkisk Hue til Henrik. Nu lev vel alle I Kjære, jeg 
skal nok skrive tiere til Eder. Nu har I vel faaet mit Brev fra 
Cadix. 

Glædeligt Nytaar. 

Eders Johannes. 

Mandag d. 7de Fel)r. 1869. Neapel. 
Mine kjære Forældre og Sødskende! 
Jeg haaber ikke, I ere vrede, fordi det har varet saa længe, 
inden jeg skrev til Eder; men jeg vilde vente, indtil jeg fik Brev 
fra Eder igjen. Da vi kom her til Neapel," fik jeg 2 Breve fra 
Eder. Det var yndigt at høre hjemme fra. I den sidste Tid i 
Piræus var Veiret meget ustadigt; der var en Dag, hvor vi roede 
ud og badede os, og et Par Dage efter havde vi Sneveir og sloges 
med Snebolte oppe paa Dækket. I Piræus vare vi ovre at see 
en engelsk Pantserfregat , og jeg er sikker paa, at, hvis jeg ikke 
bliver dansk Søofflceer, gaar jeg i engelsk Tjeneste. Vi vare 
ogsaa ude at skyde med Kanoner i Barkassen; de yngre skjød 3 



71 

Skud løst og vi Gamle 3 Skud skarpt. Der var 2 af de Gamle 
som ramte; det var Klixbiill og ~ Eders Johannes. Vi fik 
meget godt for vore Skud, de Andre fik kun godt. — Her er 
mageløst dejligt i Neapel. Herfra skal vi til Algier, saa til Car- 
tagena, maaske til Plymouth og saa hjem. Vi lette om en Time 
eller 2. I Løverdags vare vi i Pompeji med Lieut. Jacobsen, 
Bardenfleth og Schultz. Det var overordentlig interessant. Man 
maatte rigtignok ikke røre en eneste Sten, dog tog jeg en lille 
Mosaiksten derfra. Jeg kjøbte en Lavabroche til 3 Francs, saa 
nu har jeg en Vifte, en Broche, Stene fra Akropolis og Parthenon 
og nu fra Pompeji. Da jeg var iland igaar. var jeg oppe at ride; 
men naar jeg kommer hjem, skal jeg fortælle Eder, hvorledes 
det spændte af. Jeg skal skrive Eder til fra Algier og Cartagena. 
Hvis I kan faa noget bestemt at vide om naar vi kommer hjem, 
saa skriv det til mig. Her har været Bal ombord. Begge mine 
gamle blaae Skjorter er snart ikke andet end Laser; men jeg har 
heldigviis en heel ny ; ligeledes ere mine Strømper hullede. Det 
gjør vel ikke noget, at jeg bruger en hel Del af min Afregning. 
Nu lev vel og hils alle Bekjendte 

fra 

Johannes. 
Jeg er fuldkommen rask. 

Fregatten Jylland. Middelhavet d. Ude Febr. 1869. 
Mine kjære Forældre og Sødskende! 
Idag Søndag benytter jeg min Fritid til at skrive til det kjære 
Hjem og fortælle lidt om hvor dejligt et Liv det dog er, det 
Sømandsliv. Først vil jeg fortælle lidt fra Neapel. Vi sejlede ind 
en Lørdag, den 30te Januar om Formiddagen. Vejret var kun 
daarhgt, det regnede, og man kunde derfor ikke see Kysten. Her- 
over var jeg temmelig kjed, da jeg havde hørt, at Indsejlingen til 
Neapel var det smukkeste, man kunde tænke sig. Vi laae for et 
Anker, men vare fortøjede ved Varp og laae ikke længere fra 
Land end fra vort Huus til Gammelstrand. — Vi har det udmærket 



72 

med Landlov. Allerede den næste Dag om Søndagen kom vi 
Flagmændene af Dronningens Kvarter iland. Vi kom til en meget 
heldig Tid; thi da vi kom i Strada Toledo, saae vi paa begge 
Sider Soldater opstillede i stiveste Galla. Ikke længe efter kom 
der flere elegante Vogne med Forridere og endelig Kongen af 
Italien, som kjørte ind i Neapel den Dag, og for hvem det Hele 
var foranstaltet. Jeg troer, at jeg aldrig nogensinde før har seet 
et saa storartet Optog. Da vi havde gaaet i nogen Tid rundt i 
Byen og været inde i flere Kirker, lejede 3 af os og deriblandt 
jeg en Vogn og kjørte igjennem hele Byen. Om Tirsdagen vare 
vi atter iland, og vi vare den Dag oppe paa St. Martin Klostret. 
Der fik vi en Munk til at vise os rundt og vi saae en Kirke, hvis 
Pragt er aldeles umuligt at beskrive: thi der straalede saa vold- 
somt af Guld, Sølv, Marmor og Malerier, saa at det formelig 
blændede. Om Torsdagen vare vi ikke iland, da der var Bal 
den Dag ombord. Der var enkelte Danske, deriblandt Concert- 
mester Helsted; men Størstedelen var dog italienske Damer. — 
Vi saavelsom hele Mandskabet var iført hvide Skjorter, blaae Buxer 
og Kraver. Omkring Spillet paa Skandsen var der lagt en Jager- 
trosse, smukt skudt op og ovenpaa den var der Madrasser, be- 
klædte med Flag, saa det blev en dejlig blød Sofa. Mersefalds- 
ballierne bleve stoppede med Kuldsejl og ligeledes klædte med 
Flag, saa det blev Tabouretter. Musikcorpset sad paa Gommando- 
broen og spillede. Denne Komoedie varede fra Kl. 1 til Kl. 5. — 
Om Tirsdagen havde jeg i Neapel ladet mig klippe for i Franco 
men jeg var bleven skallet aldeles af, og jeg beholdt bogstavelig 
ikke mere Haar tilbage end Tiggermunkene her i Neapel, eller 
som nyfødte Børn. — Om Løverdagen bleve Flagmændene purrede 
ut Kl. 4fh og varskoede om at gjøre sig klar til Kl. 5 i at gaae 
fraborde og tage til Pompeji. Vi vare jo rigtignok ikke sene til 
at rejse ut den Morgen. I en Fart var jeg omklædt, fik mig 
vadsket og pudset mine Skoe, slugt et Par Stykker Mad og derpaa 
faldt vi i Travaillen tilligemed Lieutenanterne Jacobsen, Bardenfleth 
og Schultz. Da vi kom i Land, gik vi hen paa Jernbanestationen 



73 

og der tog Lieut. Bardenfleth Biletter til os til Pompeji. Snart 
rullede vi afsted. Lieutenanterne kjørte paa 2den og vi med vor 
Underkanoner paa 3die Klasse. Snart kom vi til Pompeji og 
kom i Ruinerne. Entreen kostede 2 Francs, Det var rigtignok 
overordentlig interessant at gaae rundt omkring. Vi saae Levninger 
af Værelser med Malerier paa Væggene, Templer af bare Con- 
chylier og Mosaikstene. De to Italienere, som viste os rundt, 
passede voldsomt paa, at Ingen tog end den mindste Mosaiksteen, 
men alligevel huggede jeg en lille firkantet Sten, som laa i 
Bacchus Templet, Vi kom ogsaa ned i Diomedes's Vinkjælder, 
hvor hele Diomedes's Familie flygtede ned, da Udbrudet begyndte, 
og hvor man havde fundet 17 Skeletter. Vi var inde i Levningerne 
af Diomedes's Have, hvor man havde fundet Skelettet af Diomedes's 
Tjener, som ikke vilde flygte, da han saae at Familien heller ikke 
vilde flygte. Derfra toge vi ned til et Hotel, hvor vi spiste 
Omelette, Smørrebrød og drak Rødvin, som i Alt kostede I Franc, 
og derpaa til Jernbanestationen igjen. Her traf vi en Italiener 
med Guitar, han sang flere Melodier for os, deriblandt: »Donna e 
mobile« og han gesticulerede aldeles saaledes som Onkel Henrik 
kan vise det. Da vi havde hørt Udt paa det, kom Toget, og vi 
kjørte til Neapel, hvor vi kom Kl. 12 og spadserede omkring til 
Kl. 2, da vi mødte ombord; men ikke saa snart havde vi hørt, 
at der var givet Landlov til Folkene, førend Kofoed og jeg gik 
ind til Næstcommanderende og bad om Landlov, som ogsaa strax 
blev tilstaaet os. Vi gik da iland og dengang var det jeg kjøbte 
den Lavabroche. Om Mandagen reiste vi og havde stadig væk 
Modvind, saa vi længe maatte ligge oppe under Sardinien. Først 
næste Mandag kom vi til Algier og vi gik ind i Havnen i Mørke. 
Om Onsdagen kom vi i Land, og jeg morede mig ganske udmærket. 
Jeg har kjøbt en ægte tyrkisk Pibe til 2 Francs — han vilde 
have 5 Francs — og et Halsbaand af disse sorte Perler af Rosentræ, 
som lugter (det er vel til Sophie). Idag Fredag fik Johansen 
Brev, hvori der stod, at Moder havde været ude hos dem og 
været bange for mig, da I ingen Brev havde faaet fra mig siden 



74 

Cadix. Men jeg har skrevet baade fra Piræus og Neapel og nu 
her fra Algier og skal endnu skrive hver Gang vi komme til 
Havn, Jeg har faaet Eders kjære Brev til Algier, og Eders Brev 
til Neapel fik jeg ogsaa. Lev nu vel I dyrebare Forældre og 
Sødskende. Hils Bedsteforældrene, Jørgen og Clara, Biigels, Kofoed, 
Bruun og Raasløffs. Gid det var mig, som havde været paa 
Skoleballet; jeg længes voldsomt efter Bal. 

Paa Grund af nogle Saar paa Hagen, som jeg stadig kradser, 
bliver jeg tracteret med Levertran. hnorgen skal vi gaae til 
Carthagena, derfra maaske til Gibraltar, Plymouth og til det dejlige 
Danmark. Lev nu vel og hils Alle fra Eders 

J o h a n n e s. 



Carthagena d. 26de Fel)r. 1869. 
Mine kjære Forældre og" Sødskende! 
Strax da vi kom hertil, fik jeg Eders Brev, og I kan tro, jeg 
blev glad, i Særdeleshed over den lille Fyr, som er kommen til 
Verden. Den kjære Clara! Ønsk hende rigtig mange Gange til 
Lykke fra mig. Jeg kan desværre ikke kjøbe det Coralhalsbaand 
til Sophie, da her ingen Ting er at faae i Carthagena; havde hun 
blot skrevet det til mig før, skulde det have været mig en stor 
Fornøjelse at kjøbe et, især da der i Neapel og Algier var saadan 
en Mængde af dem , og de kun kostede 1 Franc. — Igaar fik 
Liitken et Brev, hvori der var en Hilsen til mig fra min kjære 
Broder Henrik. — ]\loder maa endelig ikke være saa bange for 
mig; jeg hører. Moder har været baade hos Johansens ogLiitkens; 
husk paa, at jeg kommer hjem om 3 Uger. — Vi skal lette idag 
Kl. 2, og skjøndt der ikke er noget at fortælle, turde jeg jo ikke 
lade være at skrive. Jeg veed ikke bestemt, om vi skal til Ply- 
mouth, men skriv kun dertil; det kunde jo være. Hvis jeg kunde 
faae et Brev fra Eder ved Helsingør, var det rigtignok rart, for jeg 
veed, at jeg først kommer til at længes, naar vi komme i danske 
Farvande. Nu vil jeg slutte med at gratulere Eder Alle ; jeg længes 



75 

ogsaa efter at høre, hvad den unge Herre skal hedde. Lev nu 
vel og hils alle mine Bekjendte fra 

Eders hengivne Søn 

Jean Kolt hof f. 

, Torsdag den 18de Marts 1869. Plymouth. 
Mine kjære Forældre og Sødskende! 
Idag Kl. 9 ankrede vi i Plymouths Havn, og kort efter 
modtog jeg Eders Brev. Det glæder mig da at høre, at I Alle 
ere raske, og at den kjære Clara har det godt nu igjen tilligemed 
den unge Lund. 1 kan tro, vi have havt en slem Tørn over 
Atlanterhavet og spanske Sø; men alene Tanken om snart at 
gjensee det kjære Hjem overvinder let Vintertogtets Ubehageligheder. 
Vi havde den store Ulykke at miste en Mand, som gik overbord i 
spanske Sø. Det stormede stærkt; alle Mand vare pebne op til 
Sejlbeslaaning, da vi pludselig forudefra hørte det skrækkelige 
Prai: »en Mand overbord tilLuval't«. I en Fart blev Bjergmærsene 
kappede og kastede overbord, hver Mand tog jo strax en Ende 
for at kaste den ud til ham; men da Manden kom tvers for 
Fregatten, var han allerede flere Favne ude, saa han ikke kunde 
naae nogen Ende. Det var frygteligt at see ham, et ganske ungt 
Menneske, ikke meer end 17 Aar (2 Aar ældre end jeg), ligge der, 
3 Gange strakte han Armene op, som for at bede om Hjælp, da 
kom der en voldsom Sø, som tog ham, een Gang endnu dukkede 
han op, strakte Armene ud imod Skibet — og sank. Det var det 
værste Syn, jeg nogensinde havde seet. Han havde været ude at 
beslaae Fokkestagsejl; men Sejlet havde slaaet ham baglænds ud. 

— Da jeg flk Eders Brev, blev jeg unægtelig lidt kjed over at 
Gommandeur Bruun ikke mere skal være eller rettere sagt er Chef 
for Cadetterne; jeg kjender jo rigtignok ikke Gommandeur Krieger. 

— -Jeg har aldeles opgivet at gaae op til Examen dette Foraar, 
der kan saamæn være nok at læse i et Aar. Jeg haalier ikke, I 
bliver vred, men jeg kan ligesaagodt bekjende det for Eder. Jeg 
læser ikke mere med Lieutenant Jacobsen. Jeg mærkede nemlig, 



76 

at jeg ikke mere kunde følges med Otto Liitken, og det kan I da 
nok selv indsee, at jeg aldrig kan Skolefagene saa godt som en 
Student, og det var mig yderst ubehageligt, naar Lieutenanten om 
Aftenen sagde til mig: »Kolthoff, det maa Du s'gu læse bedre paa«. 
Xu maae I ogsaa huske paa, at Liitken er fritagen for Spulingen 
om Morgenen, saa han derved har omtrent 2 Timer til sin Frihed. 
Derfor sagde jeg en Aften til Lieutenant Jacobsen: »Jeg haaber 
ikke, Hr. Lieutenanten bliver vred, men jeg mærker, at jeg ikke 
mere kan følges med Liitken, og jeg troer derfor, at jeg sinker ham 
mere ved at blive ved, og jeg troer derfor, det er lige saa godt at 
jeg skeier ut med Læsningen«. — »Ja, Kolthoff, det er jo en ganske 
frivillig Sag med denne Læsning, og naar Du ikke mener, Du kan 
følge med, saa maa Du jo rigtignok hellere holde op«. — »Ja det 
mener jeg ogsaa, og maa jeg saa takke Hr. Lieutenanten for den 
Tid, Hr. Lieutenanten har været saa god at læse med mig.« — 
Vi skal have Examen, naar vi komme til Ankers i Sundet, og jeg 
troer, vi skal ligge 1 Dag eller 2 ved Hveen og skyde. Vi have 
havt Examen for Commandeuren i Kanon- og Geværexercits. Først 
tog Liitken et Sigte, men det var ikke godt, dernæst alle vi Gamle, 
og hvis Sigte troer I var bedst? Eders Johannes! Det var saa 
godt , at Commandeuren kaldte paa Captain Schoustrup og 
Lieutenant Bardenfleth, for at de skulde see det. Examen i det 
Theoretiske frygter jeg derimod meget for. Vi skal kunne en 
forfærdelig Portion; men nu faae vi see, hvorledes det gaaer. Jeg 
drømmer hver Nat om, at jeg er hjemme. Gud, hvor man skal 
leve! Xu er jeg i Pengesager aldeles kvit med Liitken. Den 
hidsige — skylder mig 7 Mk. 8 Sk, og — skylder mig 2 Mk. 
10 Sk., hvis jeg faaer de Penge, medens vi ligge her, bruger jeg 
dem naturligviis strax. Xaar I see Vilhelm Malthe Bruun, da 
gratuler ham mange Gange fra mig og siig ham, at jeg tænkte 
meget paa ham paa hans Fødselsdag. — Paa Løverdag gaae vi 
herfra, nu vilde jeg ønske, vi maatte faae en rigtig god Leilighed 
over Xordsøen, saa vi snart kunde komme hjem. for naar jeg skal 
tilstaae det, længes jeg frygteligt efter Eder, efter de kjære gamle 



77 

Bedsteforældre. — Min Vadskerregning har ialt kostet mig 2 Rd. 
1 Mk. 3 Sk. — Nu høre I ikke fra mig, før vi komme iijem. 
Hvis vi skulde komme til at ligge i længere Tid paa Rheden, da 
maa Moder endelig være saa god at sende mig lidt Guf ombord; 
for jeg kan snart ikke mere leve af denne Kost. — Gid vi kunde 
samles i Helliggeisteskirke Paaskemorgen; men det bUver der 
desværre næppe noget af. — Kjære Henrik, hvad synes I om at 
kalde den unge Fyr Perlehøne eller Solstraale? — Lev nu vel! 
Gid det maa gaae mig godt til Examen, og gid vi Alle maa samles 
raske og glade, naar jeg kommer til Danmark igjen. 

Eders 

Johannes Kolthoff. 

Gowes d. 26de Marts, Langfradag. 1869. 
Mine kjære Forældre og Sødskende! 
I forundrer Eder vistnok meget over atter at faae Brev fra 
mig og det fra et Sted, som I maaske ikke engang veed, hvor 
ligger. — Gowes er en lille By, som ligger midt paa Nordsiden 
af »island Weight«. De engelske Herrer fra Portsmouth have 
deres Sommerlandsteder her og ligge om Sommeren hele Dagen 
og sejle med deres Kuttere. Dronningens Badested er ogsaa her. 
— Den sidste Gang I fik Brev fra mig (fra Plymouth), skrev jeg, 
at vi maaske vilde samles i Kirken paa Søndag: men nu maa jeg 
sige, at hvis vi komme hjem til min Fødselsdag, saa er det vist 
store Ting; thi hvad dette skal blive til, forstaar jeg ikke. I 
Søndags d. 21de gik vi fra Plymouth om Morgenen, men da vi 
havde sejlet et Par Vagter, blev Chefen bange for Vejret og vendte 
om, saa vi om Aftenen Kl. 8 ankrede i Plymouths Havn igjen. 
Her laae vi nu Mandagen og om Tirsdagen lettede vi igjen, men 
havde ikke været meer end lige udenfor, før vi om Onsdagen krøb 
ind til Cowes, hvorfra jeg vilde ønske, vi maatte gaae jo før jo 
hellere, da Vinden nu er sprungen om i N.V., og vi dog ikke 
komme iland her. Nu have vi været 3 Gange i England, det 
Land, hvortil jeg altid har ønsket at komme; men desværre ikke 



78 

een eneste Gang betraadt den engelske Landjord. — Idag, Lang- 
fredag, bad jeg for alle Flagmændene, om vi maatte gaae iland; 
men nej, det vilde Næstcommanderende ikke tillade os, ellers vilde 
jeg have kjøbt en lille Kutter til Henrik, for til ham har jeg 
ingen Ting. — I spurgte mig, hvorledes Officererne vare imod 
mig, og jeg maa da sige, at de ere overordentlig venlige og gode 
imod mig. Paa Rejsen fra Garthagena til Plymouth havde jeg 
Nattevagt sammen med Lieut. Jacobsen og Bardenfleth, og de 
vare meget rare imod mig. De kaldte mig tidt ind i Ruffet og 
tracterede mig med delikat Messesmørrebrød og Vin; det Samme 
har Lieut. Schultz og Suenson gjort ved mig, saa jeg kan ikke 
klage. Dog er der især en Krydstopsgast , Villiam Lund, som er 
saa overordentlig god imod mig; hvis vi skulde møde ham engang 
i Kjøbenhavn, maae I endelig takke ham for det. Han har blandt 
Andet givet mig et Par rigtig lækkre varme Lammeskindssaaler 
til at lægge i mine Vandstøvler; om Natten tillader han mig, naar 
jeg ikke har Tørn, at sove oppe i Mærset; han har syet mig et 
Par hvide Sejldugssko, da han saae, at mine Lædersko ikke vilde 
slaae til; han har i det Hele taget været overordentlig god imod 
mig. Da jeg engang skulde i Land i Neapel, laante han mig sme 
Stadssko, da mine Sko vare saa gjennemtrængte af Saltvand, at 
jeg ikke kunde faae dem blanke. Jeg holder rigtig meget af ham, 
kun kan jeg ikke lide, at han gjør Nar ad mig, naar jeg siger, at 
jeg længes efter Hjemmet. — Jeg kan da fortælle Eder, at — 
»Examen er overstaaet«. Mandag den 22de Kl. 2 Eftermiddag 
kaldte Lieut. Bardenfleth paa Klixboll og sagde til ham, at han 
skulde varsko de Gamle om, at vi om 10 Minuter skulde have 
Examen. Vi bleve jo gruelig betuttede og skyndte os at klæde os 
om. Een efter een kom vi ind i Chefens Kahyt ved det lange 
Bord, hvoromkring Gommandeuren , Næstcommanderende, Lieut. 
Bardenfleth og Lieut. Schwanenfliigel sad. Spørgsmaalene , som 
vare 4, stode skrevne paa Sedler, som laae med Vrangen opad 
paa Bordet. Da jeg kom ind, var der kun 3 tilbage; jeg trak den 
midterste; paa den stod: Mærseskjøder. — Reeb ud! — De for- 



79 

skjellige Sigtemidler. — Forklaring over Trigonometrien. — Naa, 
tænkte jeg, der har Dii faaet noget godt noget, og jeg kilte paa; 
jeg svarede hurtigt og rigtigt paa Alt undtagen paa Spørgsmaalet : 
»hvad er den tabulære Sinus, og hvordan finder man den« ; først 
efterat have tænkt mig om en god Tid og ved Hjælp af enkelte 
Stikord, svarede jeg herpaa. Efter endt Examen kom Lieut. 
Bardenfleth ud til os og sagde: »Naa det gik jo meget godt; 
men K. , Dig havde jeg Sorg af, det var fælt, som Du vaasede, 
og L., Du kom ogsaa med noget Vaas, og det var dog lette 
Spørgsmaal, Du fik. Borchs derimod, det var meget ordentligt, 
og Kolthoffs var ogsaa meget ordentligt, og i det Hele taget gik 
det jo ret godt«. Derpaa gik han. Næste Formiddag skulde den 
skriftlige Del gaae for sig. Den bestod i et Bestikstykke. Vi fik 
vor affarende Brede og Længde opgivet og skulde nu finde den 
paakommende Brede. Først fandt jeg Afvigningen og forandrede 
Brede rigtig, dernæst Middelbreden og endehg den paakommende 
Brede, som ogsaa blev rigtig, hvorimod min paakommende Længde 
blev 2 Grader forkert, hvilket hidrørte fra min forandrede Længde, 
som ikke var rigtig. 

I Bestikregning var Liitken den Bedste. — Det endelige Ud- 
fald af Examen faae vi imidlertid ikke at vide, før vi gaae fra Borde. 
— Har I tænkt noget over, hvor og paa hvad Maade jeg skal 
læse, naar jeg kommer hjem? — Hvis jeg ikke skulde være 
hjemme til den 4de April, da maa Henrik gratulere min gode 
gamle Ven Peter Axel Christian Krebs Kofoed fra mig; han er 
vel voldsom stor, naar jeg kommer hjem. — Nu haaber jeg, jeg 
faar Brev i Helsingør. Lev nu vel! og en rigtig glædelig Paaske 
for Eder Alle, I Kjære derhjemme! Hils de gamle kjærlige Bedste- 
forældre mange Gange fra mig, hils Jørgen, Clara, den unge navn- 
løse Lund og alle mine gamle Skolekammerater, især Schiødte, 
Kofoeds, Biigels, Bruun, Hoff, Madvig og flere mange Gange 
fra mig. 

Eders Matros 

Johannes Kolthoff. 



80 

E. S. 

Moder! 
Alle mine 3 Skjorter ere itu, saa jeg kommer hjem i en 
grulig Tilstand. Jeg har lappet de 2; men saasnart jeg lapper 
dem eet Sted , gaar de itu et andet Sted. Jeg har været saa fri 
at give en gammel Hue fra forrige Tour og et af disse sorte 
Bomuldstørklæder til en Nybodersdreng , som har gjort mig flere 
Tjenester og som trænger til gammelt Tøj. Jeg haaber nok, 
Du undskylder mig. Lev vel og ønsk os en god Vestenvind. 
Glædelig Paaske. 

Eders Joh. 



Fra Forberedelsestiden til Aspirant-Examen og til Styrmands- 
Exarnen 1869—70. 

(Dagbog, begj'ndt 1ste Paaskedag d. 17de April 1870). 
Den Dagbog jeg her har isinde at skrive er ikke beregnet paa 
at skulle blive læst af nogen Uvedkommende; dog i det Tilfælde, 
det skulde ske, vil jeg bede den ærede Læser dømme lidt skaan- 
somt om Indholdet, og erindre, at jeg ikke er, paa nogen Maade, 
dreven i at skrive Dagbog. — For 2 Aar siden, i Foraaret 1868 
kom jeg tilsøes , trods min Faders Advarsel imod at give mig ind 
paa en Vei, hvis Udsigter vare saa usikkre. Jeg var paa Fregatten 
Jyllands Sommertogt og laa først 2 Maaneder i Kalø Vig og ved 
Aarhuus, kom derfra til Kjbhvn. for at tage Proviant og seilede 
saa norden om Skotland ned til Lissabon, derfra til Gherbourg og 
saa hjem og blev permitteret om Efteraaret. Efter at have 
været 14 Dage hjemme, kom jeg atter ud med Fregatten Jylland 
paa dens Togt i Middelhavet , anløb Cadix , Athen , Neapel, 
Algier, Carthagena, Plymouth og Cowes paa Øen Whigt, seilede 
derpaa hjem og blev permitteret den 15de April 1869. Det var 
min Hensigt at komme i den danske Marine; men førend man 
kunde indstille sig til Adgangsprøven ved Cadetakademiet , skulde 
man have været enten 9 Maaneder til Orlogs eller 18 ^laaneder 
til Koffardies, og fra disse Toure medbragt gode Vidnesbyrd. Da 
jeg havde faaet saadanne fra mine 2 Togter, skulde jeg altsaa be- 
gynde at læse til Examen. Trods al min Stritten imod, blev jeg 
puttet ind i Melchiors og Hummels velsignede Børnehuus i øverste 
Klasse. Dog — hvorlænge var Adam i Paradis — jeg kom snart 

6 



82 

ud deraf og kom paa Cand. theol. Bokkenheusers Gursus. Her 
læste jeg sammen med flere af mine Kammerater, gjorde Bokkenh. 
adskillige Knuder, slog Ruder, Gaskupler, Stole og Borde itu, skjød 
med løst Krudt efter Pigerne, som læste paa 4de Sal hos Fru ^, 
kastede en Kat ud af Vinduet fra 1ste Sal i Hovedet paa en Politi- 
betjent og gjorde i det Hele taget Alt, hvad vi kunde finde paa. 
Endnu læser jeg der; men Hr. Bokkenheusers Formaninger og 
Taler have endelig brudt vort ungdommelige Sind og bragt os til 
at tænke mere paa Fremtiden. For en Maaned siden havde vi 
Prøveexamen: den faldt heldig ud, jeg bestod som Nr. 6 med 88 
Points (til at bestaae fordres 60). Igaaraftes talte jeg ved The- 
bordet i Dagligstuen med Fader om min Stilling, og han raadede 
mig til. i det Tilfælde jeg blev kasseret, da at betragte det 
som en Lykke snarere end en Ulykke og ved samme Ledighed 
at forandre min Livsstilling, ikke just at gaae den studerende 
Vei, da den dog ikke er den bedste nu. men for Exempel at slaae 
ind paa Handelsveien — men nei, jeg betakker mig baade for at 
staae i Vexelerbod hos — og ogsaa for at blive Svedskeprinds hos 
Kjbmd — eller Løber hos Grosserer — , endskjøndt det jo nok 
kunde have sine behagelige Sider — nei, jeg er aldeles besluttet, 
jeg vil til Koffardies og skal til Kofiardies. — Imorges ringede det, 
jeg lukkede op, og der stod Andreas Peter Hougaard for mig, 
ligesaa munter og livlig som altid. Peter Lynenskjold havde fulgt 
ham herop. Peter L. og jeg fulgtes derpaa sammen til Kirke, 
hvor Fader holdt en deilig, kraftig Paaskeprædiken. Da jeg kom 
hjem, hjalp jeg Henrik med at faae Sømandsskjorten paa: han 
skulde roe i Kaproeningsbaaden fra Borgerdydskolen paa Christians- 
havn (dygtige Vabler i Hænderne). — Gruer i Tanken ved den 
Dyst, jeg har at udstaae med Fader, saafremt jeg kasseres, for at 
erholde Tilladelse til at komme til Koffardies: men det skal 
sættes igjennem. (Frisk Mod!) 

Tirsdag Aften, d. 19de. Syningen i Formiddags over- 
staaet, rimehgviis Intet i Veien, dog først endelig Besked paa 
Fredag. Drak, efter Syningen, Chokolade i Esplanade Pavillonen 



83 

med Hovgaard , kjørte derpaa i Droske hjem fra Toldboden, 
imod min første Beslutning tage Borch, Drechsel og Knudsen 
med og holde i Kjøbmagergade. — Bliver nødsaget til at tage 
svært fat nu. Dog ikke blot for min Skyld , men ogsaa 
for mine Forældres, min Families Skyld og endehg endnu af 
den Grund , at en Anden , ikke af vor Familie , har yttret 
Ønske om at jeg antages. At Examen vel var overstaaet, er mit 
heftigste Ønske i disse Dage. Læse vil jeg i denne Tid saa meget, 
som jeg kan, og siger derfor Nogen i det Tilfælde jeg er uheldig 
til Examen: »det er saamæn ogsaa din egen Skyld, Du skulde 
rigtignok ogsaa have læst ganske anderledes,« da troer jeg næsten, 
at Vreden faaer Overhaand over mig , og jeg bliver rent ud sagt 
arrig. Dog, jeg vil indtil videre have det bedste Haab. — Historie, 
tildels Physik og Geographie ere de Ting jeg frygter; men naar 
jeg sætter alle Klude til , da skal det gaae. — Mærkværdig Efter- 
retning: Raasløif taget sin Afsked som Minister og fa aet den. 
Hvem mon der nu skal være Minister for Marinen; nu skulde 
man dog troe, at det bliver en af Marinens egne Officierer. Men 
hvem? — Det er ikke let at sige. 

Onsdag Aften d. 20de. Var i Formiddags ude at seile 
med Borch og Knudsen. Paa Knudsens indtrængende Anmod- 
ning om at tage en Stagvending, samtykkede Borch og jeg; men 
Peter Lynenskjold var desværre saa ubehændig og uheldig at løbe 
ind paa Sprydet af en Skonnertbrig, som laa tilankers nordost for 
Trekroners Batteri, saa vor Mast indvikledes i Vaterstaget og vor 
Sprydstage fiskede Skonnertbriggens Sprydbarduner, Peter entrede 
tilveirs op paa Sprydet for at faae os klar; men saasnart den 
Sorte firede Sprydstagen ned, vare vi frie og seilede afsted, medens 
Lynenskjold endnu sad og red paa Sprydet. 

Torsdag Aften d. :21de. Seilede i Formiddags. Be- 
stemmelsen var, at jeg skulde have hentet Hovgaard Kl. 12 — 1; 
da jeg kom, var han naturligvis ude; derpaa gik jeg ud paa 
Langehnie. Saasnart jeg kom derud, saae jeg en blaa Baad 
staae oppe imellem Stenene ved Langelinie, og en ung, tynd 

6* 



84 

Fyr i Pjækkeri med Ankerknapper springe travlt omkring fra den 
ene Tofte til den anden, med Baadshagen i Haanden. Ved lidt 
nølere Eftersyn viste det sig at være Peter Andreas, der med Ishøi var 
løbet paa Grund. I et andet Fartøi sad »den Sorte« og Otto 
Andersen fra Saxkjøbing. Jeg skyndte mig saa meget jeg kunde 
hen til Baadseieren for at faae Fartøi; men de vare alle ude. 
]\laatte derfor vente, indtil de Andre kom hjem, fik desværre den 
lille blaae, istedenfor den store, men krydsede dog op til Toldboden. 
Havde taget Hovgaard med i Fartøiet , men havde selv Roret 
hele Tiden. — Imorgen tidlig læse Mathematik fra 7,50" til 
8,40" , derpaa ud paa Søofficiersskolen og høre endeligt Resultat, 
om man maa stille sig til Adgangsprøven. Læste idag Regle- 
mentet for Cadetterne og Eleverne. 

Fredag d. 22de April. Paa Søofficiersskolen var Intet i 
Veien, maatte Alle gaae op til Examen. Derfra gik hele Ghoret 
ud at seile: Poulsen, Hovgaard, Johansen i et Fartøi, Viggo Nielsen, 
West og Propheten i et andet, Søpeter og Lynenskjold i et tredie, 
Borch og jeg i et fjerde. Vi havde den store blaae og kunde selv- 
følgelig smøre alle de Andre. Om Eftermiddagen seilede Borch 
og jeg igjen, krydsede os op til Toldboden og gik derpaa rum- 
skjøds langs Langelinie, seilede derpaa hjem og afløstes i Fartøiet 
af Lieulenant Zachariae. 

L r d a g d. 2 3 d e A p ril. Examen begyndt. Først Dansk Dictat, 
som Premierlieutenant C. Bruun dicterede os (kan ikke nægtes, at 
han dicterer fortræffeligt). Derpaa kunde 3die og 4de Hold (hvorpaa 
jeg var) gaae, hvorhen de vilde, fra Kl. 10—12 (men de mathe- 
matiske Bøger skulde forblive paa Skolen). Vi toge da ud at 
seile, Peter og jeg sammen, paa hvilken Tour han fik lært en 
Del Manoeuvrer. Gik derpaa op i mundtlig Mathematik hos Pro- 
fessor Schellerup. Censorerne vare Captain Tuxen og Captain 
Bauer. — Da Examen var færdig for den Dag, gik jeg hjem, 
hvor Moder med Spørgsmaalet : »Naa! hvordan gik det?« lukkede 
Døren op for mig og fik det Svar: »Skidt! Bare jeg ikke allerede 
er falden.« En lignende Besked om Examen erholdt Fader, og jeg 



85 

kan derfor just ikke sige , at et Triumfsmil viste sig i deres 
Ansigter, ligesaalidt som i mit eget. Om Eftermiddagen gik jeg 
hen til Bokkenh. for at overbringe ham samme Efterretning. Hos 
Bokkenh. traf jeg Søpeter, og vi beskittede da begge at gaae op til 
Professoren og spørge ham om Udfaldet. I øsende Regnveir gik 
vi op paa Observatoriet ; her traf vi ham indhyllet i en lang Slaabrok 
og smøgende af en gammel, vel tilrøget Merskumspibe. Efter en 
Indledning om en Undskyldning for vor Frihed og paa Spørgs- 
maalet om hvorledes vi nogenlunde stode, erholdt jeg til Svar, at 
der slet ikke var Noget i Veien for mig, at jeg stod imellem »mg« 
og »g« i saavel Arithmetik som Geometri, og at der var Flere, 
der ikke stode saa godt som jeg. Vi gik derfra, og jeg var saa 
ude af mig selv af Glæde , at jeg dreiede Søpeter en voldsom 
Lussing, i Vrede over hvilken han ligesom fløi efter mig ned ad 
Voldbakken, dog uden at fange mig. Nu kunde jeg med stor 
Glæde og Munterhed overraske Moder og mine gamle Bedste- 
forældre og Onkel Henrik med denne interessante Nyhed. 

Søndag d. 24de April læste jeg fra Kl. D— 11 Mathematik, 
fortsatte fra Kl. 12—4 og fra 5—8, Skal imorgen op i geometrisk 
Gonstructionsopgave og skriftlig Mathematik; men enten det er 
geometrisk eller arithmetisk Opgave eller det er Regneopgave, det veed 
jeg ikke. Naar det nu blot vil gaae Hdt heldigt for mig. Bokken- 
heuser sagde idag, at de gjerne tog 11 Elever paa Søofficiersskolen 
denne Gang, da Pladsen tillod det, og Næstcommanderende, Cap- 
tain Carstensen, saavelsom Chefen, Commandeur Krieger, ønskede 
os ind paa Skolen, da de syntes ret godt om os. Jeg vil blot 
ønske, at jeg maa blive en af de 11. Da jeg nærede Frygt for 
ikke at blive antaget og udtalte dette for Bokkenheuser , sagde 
han, at jeg ingenlunde behøvede at frygte derfor. Skal naturlig- 
vis gjøre, hvad jeg kan; men opdagede rigtignok igaar, at jeg 
ikke saa aldeles er Herre over mit Sind; dog er det imorgen og i 
overmorgen kun skriftligt, og der tænker jeg ikke, Nogen kan 
ligefrem forstyrre En ved at komme med Indvendinger og deslige 
herlige Sager. Naar man nu blot ikke faaer en Opgave, man ikke 



86 

kan løse, og en Tegning, man ikke kan komme paa at construere. 
Vilde gjerne give en Del til, naar jeg vidste, det gik mig godt 
til Examen. Ja saadan gaaer det, nu veed jeg saalidt, hvor jeg 
er om 8 Dage, og i hvilket Humeur jeg da er, om jeg endnu er 
her eller maaske paa Reisen til Hamborg for derfra at indskibes 
og forhyres som Youngman med et Koffardiskib, eller om maaske 
]\Ioder gaaer med mig for at equipere mig til Orlogstouren med 
Corvetten Heimdal, eller om jeg maaske endnu sidder med Fader 
og anstrenger mig for at erholde Tilladelse til at flyve ud paa det 
deilige, vikle, kunstløse Hav. — Alt dette ahner jeg ikke nu; 
men eet veed jeg, og det er, at jeg imorgen sidder og sveder paa 
Søofficiersskolen i raathematisk Væsen eller rettere sagt Uvæsen. 

Mandag d. 25de April. Havde om Formiddagen den For- 
nøielse at faae skriftlige mathematiske Opgaver: arithmetisk, at 
forkorte en Brøk; geometrisk, noget om retvinklede Trekanter og 
en geometrisk Gonstruetionsopgave, i en Cirkel paa 2 Tommer at 
indskrive en Tikant. Den sidste Opgave haaber jeg afgjort ug 
for, for den arithmetiske mg, og for den geometriske et mdl. eller 
høist tg. 

Tirsdagen den 26de April havde jeg en Regneopgave om 
en Skibsbygger, for hvilken jeg ogsaa venter enten ug eller mg. 
Dernæst fik vi en dansk Udarbeidelse : Gompassets hidretning og 
Nytte for Skibsfarten. Jeg skrev den saa godt, jeg kunde, og 
haaber, at den lykkedes. 

Onsdagen den 27de April skrev vi først Skjønskrivt; der- 
j)aa begyndte den mundtlige Examen med Geographie, som over- 
stodes meget godt, med et Spørgsmaal i den pyrenæiske Halvø og 
et i Englændernes Besiddelser i For- og Bagindien ; heri et ug og 
et mg. Derpaa begyndte Examinationen i Fransk hos Professor 
Vilsouet, i hvilken jeg complet maa have henrevet ham ved min 
franske Udtale, thi skjøndt jeg tog enkelte Feil i Oversættelsen 
fik jeg 2 ug'er. 

Torsdag den 28deApril ondtes det sidste skriftlige Arbeide, 
Tegning. En Vandkaraffe, halvt fyldt med Vand, blev opstillet 



87 

paa en Klods og skulde nu aftegnes. Den første Tegning, som 
jeg leverede, lignede mere en Giraf eller en Kamel end en Vand- 
karaffel; derfor tog jeg fat paa en frisk, som lignede fortrinlig 
nok til man kunde faae tg for den; den afleveredes derfor. Der- 
paa kaldtes jeg ind til Physik og Ghemie, kom først op i Lege- 
mernes Vægtfylde, hvoraf jeg unægtelig ikke kunde saa meget, 
derpaa i den atmosphæriske Lufts Sammensætning, som gik meget 
ordentligt, I Gharacterer annammedes et g, et mg. Dermed var 
den Dag færdig. Derpaa kom Tydsken. Dr. Fistaine modtog mig 
med disse Ord; »Naa, vi ere nok gamle Bekjendte,« hvorpaa jeg 
ved mig selv tænkte; akkurat s"gu. Du har rigtignok adskillige 
Gange skjældt mig Huden fuld; men jeg svarede naturligvis ikke 
andet end; Ja! — Det gik ganske fortræffeligt, Fistaine og jeg 
forbausedes ligemeget over mine grammatikalske Kundskaber, jeg 
gik derfra med 2 ug"er. 

Fredagen d. 29de April indtraf den sørgeligere Del af 
Festen. Jeg kom op i Nederlandenes Historie gjennem alle Tids- 
aldere og kunde næstendels ikke et Ord. Derefter fulgte Erik 
Menved; men nu var jeg engang bleven — skjøndt det er flaut 
at sige det — befippet , og kunde ikke et halvt Ord mere derom. 
Jeg modtager mine 2 velfortjente mdl.'er og forlod Stuen. — Derfra 
skulde jeg directe til Engelsk, kom derind, halv vild paa Grund af 
den overstaaede Historiedumpen , men tog mig dog et ug og et 
mg. Nu ærgrede jeg mig tilgavns over mit Uheld; snart kom 
Gand. Hauch (Examinatoren i Historie) ned til mig for at under- 
rette mig om, at jeg var falden i Historie, og at Chefen rimeligvis 
snart vilde kalde paa mig. Dette meddelte jeg mine gamle Kamme- 
rater, iblandt hvilke min gode gamle Skibskammerat og Ven Frits 
Drechsel især tog sig det nær; han vilde gjerne have beholdt mig, 
jeg var den Eneste, som kunde faae ham til at lee, naar han ikke 
var i godt Humeur, nu havde vi været tilsøes sammen og havde 
derpaa læst sammen til denne Examen, og saa skulde vi skilles 
ad — for bestandig maaske. Endelig hørte jeg Gommandeurens ; 
»Lad Kolthoff komme op til mig.« Med et »Farvel«! til mine 



88 

Kammerater løb jeg op til ham og blev modtaget med disse Ord: 
»Ja, Koltboff, det gjør mig ondt at maatte sige Dem det; men De 
veed vel, at De har været ulykkelig i Historie; De stod godt, og 
vi vilde gjerne have havt Dem; men De fik 2 mdl.'er i Historie, 
saa vi kan ikke redde Dem. Men De kommer vel igjen næste 
Aar?« »Nei, det troer jeg ikke,« svarede jeg, men kunde knap 
udtale Ordene af Frygt for at briste i Graad, jeg bed mig i 
Læberne, saa Blodet piblede frem, men holdt mig dog. Jeg skam- 
mede mig ved at græde i mine forrige Skibskammeraters Paasyn; 
thi de havde vist aldrig kunnet troe, at »Jean« kunde faae Vand 
ud af sine kattegraae Øine. — Det var underligt at tænke paa. 
at ligefør jeg gik ind til Historie, havde Næstcommanderende 
Captain Carstensen sagt til mig, at Hovgaards og min danske Ud- 
arbeidelse vare de bedste, og 3 Kvarter efter var jeg herunter. — 
Nu var det Værste tilbage: det var, naar mine Forældre skulde 
have det at vide. Da jeg kom hjem, var Onkel Henrik i Stuen. 
Jeg traadte ind temmelig alvorlig og Moder sagde: »Forskræk os 
nu ikke, hvordan gik det?« »Jeg er falden,« sagde jeg, »i Historie.« 
og sprut, sagde det, og Vandet stod mig i Øinene. Alt hvad jeg 
dennegang bed mig, hjalp ikke, jeg fortrak ikke en Mine, men 
Taarerne løb ned ad mig. Fader modtog det mageløst smukt. 
Endskjøndt det gjorde ham saa ondt, som Noget vel kunde, be- 
breidede han mig dog ikke en Smule, sagde ikke et haardt Ord 
til mig. Tværtimod, han taug stille, gik ind i sin Stue; men jeg 
kunde see paa hans Ansigt, at han var stærkt bevæget, og dette 
gjorde mig frygtehg ondt for ham; thi han havde været altfor god 
imod mig til at han skulde have en saadan Modgang, nu ligefør 
hans yngste Søn skulde confirmeres. Stakkels Fader! jeg troer 
aldrig jeg glemmer denne Dag. Men nu maa man finde sig deri 
og kun tænke paa at komme tilsøes igjen; for at gaae mere her i 
Byen er mig nu altfor ubehageligt. 

Lørdag d. 30te April. Imorges, Kl. var saamæn ikke mere 
end 9, marscherede jeg op til Commandeur Bruun for at spørge 
ham lidt tilraads om hvad man nu skulde kile paa. Da jeg kom 



89 

derop, koin min gamle Forvalter fra første Togt, Aamodt, netop 
ud fra Commandeuren , og jeg tren ind. — De beklagede mig 
naturligvis af Hjerte; men Clommandeuren syntes dog ikke, det 
var Noget at læse om til. — Derimod syntes han, at det Rigtigste 
for mig var, hvis jeg vilde vedbMve at fare tilsøes, da nu at tage 
Styrmandsexaminerne, medens jeg endnu ikke havde glemt, hvad 
jeg havde læst, istedetfor først at tage tilsøes et Par Aar og svede 
Alt ud ved Spulingen, Rebningen, Seilmaneouvrer, Ankring, Letning, 
Vadsken Tøi, Kappen Master og andre lignende Sager. Da det 
var og endnu er min oprigtige Mening at tage tilsøes og søge 
ved min egen Drift at fortjene saameget, at jeg om muligt selv 
kan faae Part i et Skib eller blive Medrheder, samtykkede jeg 
aldeles deri. Fra St, Annaplads travede jeg saa ud til Captain 
Tuxen, Formanden for Navigationsskolen, langt ude ved Frederiks- 
berg Allee. Fra hans Side var Intet i Veien. Derfra til Inspekteuren 
for Skolen, Schwartz, for at blive indskreven. Dette var Kl. 4. — 
Besked af Inspecteuren, næste Mandag at møde paa Skolen 
lidt før 8, medbringende 2 Tavler. 

Søndagen d. 1ste Mai, den Dag, som jeg i den sidste 
Maaneds Tid havde imødeseet, om end i Uro, saa dog altid med 
Haabet om et godt Udfald, en god Examen, et muntert Humeur. 
Det var med mærkværdige Tanker, at jeg hørte paa Faders Tale: 
jeg forestillede mig denne Gonfirmation som den sidste, ved hvilken 
jeg for det Første vilde være Tilhører, idet jeg haabede, i Løbet 
af Sommeren at kunne komme til at tumle mig paa det deilige 
Hav, oppe at beslaae et Bovenbramseil. — Som jeg saaledes sad 
og tænkte paa min egen Fremtid, kom jeg just til et Psalmevers, 
som afhandlede, hvad der skulde være de Unges Tanker, naar de 
nu snart skulde drage ud i Verden, ud fra Fædrebo, og jeg kan 
ikke nægte, at jeg jo blev stærkt bevæget ved disse Ord. 

Mandag d. 2den Mai. Begyndte min Læsning paa Naviga- 
tionsskolen, ikke meget interessant; dog jo! det er ikke saa tosset 
at høre paa Hr. — Røverhistorier og Anecdoter, der næsten kunne 
maale sig med gamle — . 



90 

Tirsdag d. 3die Mai, min Fødselsdag, havde jeg ogsaa 
forestillet mig anderledes, end den indfandt sig. Utilfreds med 
mig selv og min Læsning i det forløbne Aar, travede jeg paa 
Skolen og i Frokosttiden hjem og modtog mine Presenter. Om 
Aftenen kom Drechsel og Peter Lynenskjold og drak The hjemme. 
Efter The, da Kl. var 10, fulgte jeg dem ud til Kasernen. 

Fredag d. 3 die Juni. Da jeg kom hjem, var Lieut. Vilandt 
hos os. Han havde Landlov til Kl. lO.U om Mandagen skulde 
han seile. Om Aftenen fulgte jeg ham ud paa Toldboden; da 
det var temmelig tidligt, vilde vi først gaae lidt ud paa Langelinie, 
men hørte af Skildvagten, at der blev lukket Kl. 10, hvorfor vi 
foretrak at sætte os ved Pavillonen og høre paa Fortopianospillet, 
som lød smukt igjennem de aabne Vinduer ud i det Frie, hvor 
Alt var stille og mørkt, kun oplyst af de tindrende Stjerner, som 
kastede et Skjær over Trætoppene. Vilandt tracterede da med 
Arakstoddy, som varmede godt i Aftenens Kjølighed. Derfra gik 
vi ud paa Toldboden, hvor Fartøier snart ankom. Bagbords Chaloup 
fra Dannebrog og Peder Skrams Dampbarkas. Saa afseilede 
Vilandt, Underlæge Nebelong og Lieut. Kofoed. Derpaa gik jeg 
hjem, men jeg havde ingen Portnøgle taget med mig, og da Kl. 
var 11|, var Porten lukket. Jeg ringede paa, men Ingen lukkede 
op, nok en Gang kimede jeg, men med det samme Resultat. 
Naa, tænkte jeg, saa er det vel lige saa godt, at Du tager Dig 
en Spadseretour inat og kommer igjen imorgen tidlig, naar Porten 
aabnes, og jeg vilde akkurat sætte af, da jeg hørte Fodtrin i 
Porten. Det var en af Faaborgs Selskabsherrer, som nu tog hjem, 
og vi mødtes saa i Porten, hvorpaa jeg gik op og sov ud til 
næste Dag. 

Lørdagen d. 4de Juni. Efter at have nydt en behagelig 
Frokost gik jeg ud efter D. og A., og vi laante da Engelbrechts 
Kragjolle. Det er et udmærket og elegant udstyret Fartøi ; Fokken 
er til at fire ned med Løierter opad Fokkestag, Storseilet er godt 
og med Tallie paa Skjødet, samt Givtouge og Spydstagsindhaler. 
Paa hver Side er en lille Kanon; den seiler fortrinligt. Vi vare 



91 

2 Gange frem og tilbage til Svanemøllen paa -j Time ; men Vinden 
var ogsaa udmærket. — Nu har jeg faaet den Idee, at kjøbe 
Fisker Jens Linds Baad i Hellebæk ; jeg laante den sidste Sommer- 
ferie, og han sagde, han vilde sælge den for 15 Daler; nu kjender 
jeg Baaden og veed, at den er god og en stiv Seiler; men Fader 
vil vel næjjpe give mig Lov dertil, dog er det maaske et Forsøg 
værd, og dette skal foretages imorgen, første Pintsedag. Jeg synes 
sagtens. Fader kunde tillade det; jeg vil naturligvis selv betale 
den. og jeg har dog kun den ene Fornøielse at seile, da alle mine 
Kammerater fra Søen ikke mere ere sammen med mig. Nu faae 
vi see, hvordan det vil gaae. Bare jeg fik Lov dertil! Nu skal 
jeg i Eftermiddag tænke paa, hvad jeg skal sige, og hvordan 
jeg skal sige det til Fader imorgen; for det gjælder jo om at 
komme lidt fiffigt frem med det og tage ham med en Trumf, 
saa han ikke kan sige noget derimod; men desværre er Fader af 
den Slags, at han altid vil betænke sig en god Stund, inden han 
giver noget bestemt Svar. Det bliver jo en høist interessant 
Pintsedag og Grundlovsdag paa den Maade, da man skal see at 
faae det besørget, og desuden, om muligt, komme til Eremitagen 
for at see Festen. 

Søndag d. 5te Juni, 1ste Pintsedag og Grundlovsdag. 
Om Formiddagen var jeg i Kirke, hvor Fader i sin Prædiken 
gjennemgik Kirkehistorien og deri fremhævede Apostlerne og Mar- 
tyrerne. — Efter Gudstjenesten gik jeg hjem og hørte da, at vi 
skulde spise til Middag Kl. 1\ for at komme Udt tidlig i Skoven. 
Alt gik heldigt, og vi kjørte saa med Jernbanen til Gjentofte 
og gik derfra igjennem Bernstorf Have, Jægersborg AUee og ad 
Ordrupsveien. Da vi vare komne paa denne, og Solen skinnede 
varmt paa Faders Ryg, idet han gik sin sædvanlige Sneglefart 
og smøgede sin Cigar, ansaa jeg det for et passende Øieblik til at 
fremkomme med mit Forehavende. Efter derfor at have puttet 
en af de sorte Bændelorme i Munden og paamindet Julie, Sophie 
og Henrik om velvillig Assistance til et trængende Menneske, hvis 
Fader kom med altfor mange velsignede Indvendinger, nærmede 



92 

jeg mig Fader og begyndte: »Fader! Du veed jo nok, at jeg 
endnu har noget tilbage af min Afregning fra sidste Togt, og at 
det staaer i Sparekassen; nu har jeg jo ikke noget bestemt at 
bruge det til, og da jeg holder saa meget af at seile, og Jens 
Lind i Hellebæk sagde mig sidste Aar, at han vilde sælge mig 
sin Baad for 15 Rd., vilde jeg gjerne anvende mine Penge hertil; 
nu tænker jeg ikke, at Du har Noget imod det.« »Aa — nei — 
det er jo Dine egne Penge , og det er jo ogsaa en meget 
ordentlig Anvendelse af dem; men — troer Du ogsaa, at Lind 
vil sælge Dig Baaden for den Priis, hvad?« »Ja, jeg veed ikke, 
men det sagde han da dengang«. »Naa — ja — hvornaar havde 
Du saa tænkt at aftale Handelen med ham?« »Ja, saasnart som 
muligt, jeg tænkte imorgen, kan jeg ikke det?« »Jo — det 
kan Du jo nok; men saa maa Du tidlig op imorgen, for 
der gaaer et Tog derud Kl. 8.« »Ja jeg skal saamæn nok komme 
op« , og saa var den gruelige Affaire afgjort. Imidlertid havde 
Henrik faaet Lov til at tage til Hellebæk sammen med mig, og 
Sophie, Fader og Julie skulde blive paa Ordrups Kro inat og 
imorgen Eftermiddag træffe Henrik og mig i Hellebæk. -- Vi 
droge nu til Klampenborg, hvor vi drak The i Gonditoriet ved 
Jernbanen, og derpaa vandrede jeg, atter som den galante Jokum, 
til Stationen for at tage Biletter til min Broder og mig. Kl. var 
7^, da jeg stillede mig op, og Kl. 11^ fik jeg først Billet, kom 
ind i en Vogn og var der saa overordentlig galant at 
overlade min delikate Siddeplads i Krogen til Sønnen af en smuk 
ung Dame, som maatte sidde med Ungen paa Skjødet, indtil jeg, 
denne galante Ridder Jean reiste mig op og tilbød Damen min 
Plads til den lille Vanskabning, idet jeg nøledes med en staaende 
Soveplads opad Døren. Dog ankom jeg saadan nogenlunde vaagen 
til Kongens Residents, og snart sov Henrik og Johannes paa 
deres grønne Øren. 

Mandag, 2 den Pint s ed ag, d. 6 te Juni tørnede jeg 
ud af Køien allerede Kl. iS}, og marscherede med Henrik ud 
til Jernbanestationen for at handle i Hellebæk om Baaden. Vi 



93 

kjørte afsted, og efter i 2 Timer at være blevet rystet tilgavns, 
saa man var halv tosset og helt søvnig, buldrede man hovedkulds 
ud af Waggonen og begyndte Veien til Hellebæk. Det deiligste 
Veir havde vi stadig med os, Solen skinnede varmt paa de lyse 
Bøgetoppe, Vandet var blikstille, hist og her laa en Seiler med 
dødt Seil, ikke et Skvulp i Vandet, undtagen naar en eller anden 
Fiskerbaad vendte om for at sætte Garn. Paa den anden Side 
Sundet laae Sverrigs Skove, ogsaa smukt belyste af Middags- 
straalerne og indesluttende KuUagunnarstorp , der med sine røde 
Stene og sorte Taarne kneisede imellem Træerne. Alt dette 
kunde omtrent sammenlignes med Seiladsen paa sidste Togt 
igjennem Messinastrædet, hvor ligeledes frodige Marker, Skovvæxt 
og Landsbyer ligge langs Siciliens og Italiens Kyster; men saae 
man da op paa Himlen, da saae man snart Forskjellen imellem 
Sydens dybe, mørkeblaae Himmelhvælving og saa Nordens høie, 
lyseblaae Himmelfarve. — Imidlertid kom vi til Aalsgaardene, 
hvor de første Fiskerfolk, vi traf paa, vare Anders, Emil og 
JMadam Riff. Strax maatte vi jo hen og levere dem en ordentlig 
Passiar (naturligvis en meget pæn Samtale og ikke en saadan, 
iivori man ikke levner visse Høiheder for 4 Sk. Ære). Snart 
efter see vi Jens Lind og Gudmund komme i Land; vi løbe 
naturligvis paa Broen, hjælpe at fortøie, at bære Fisk i Land, at 
kaste Drægget ud, kort sagt, gav en Haand med i Alt, hvad der 
forefaldt. Alt dette var imidlertidi kun et Forspil til den Tragoedie, 
som skulde opføres, imod, som vi havde ventet os, en Comoedie 
af første Slags. Jeg begyndte nemlig lidt efter lidt at føre Talen 
hen paa Jens Linds Baad, men opdagede desværre snart, at der 
aldeles ikke var Tale om nogen Handel der, hvorfor jeg meget 
slukøret og gnaven over Udfaldet gik hen paa Hellebæk Kro og 
»druknede min Sorg og fandt min Trøst« i en solid Middagsmad, 
som endte med en Havanneser, af dem, Henrik havde faaet af 
Emma. men som jeg uden videre Undskyldninger tog fra ham 
og byttede med en indenlandsk Østergades Cigar. — Derpaa drev 
jeg atter ned til Jens Lind, og efter længe at have talt med ham 



94 

om Baadekjøb, raadede han mig, at gaae hen til en Madam 
Gullen, som vistnok havde en Ulle Baad. Naa, jeg hen til 
Madamen og efter en 5 Minuters Tid at have dundret saa stærkt 
paa Døren, som mine Knoer tillode mig det, kommer en gammel 
Skruptudse, der naaede mig omtrent til »mine sorte Knæer« og 
som paa mit Spørgsmaal, om det var Madam Gullen, svarer mig 
umaadeligt hurtigt og mopset: ja, det veed Gud, det er, det er 
mig. Naa da, tænkte jeg, jeg skulde vist have kaldt den gamle 
Tudse Frue; og da hun havde hørt, hvad jeg vilde, sagde hun i 
den samme Hastværks Tone: »Nei, jeg har ingen Baad at sælge, 
jeg har givet min Broder den, og han gjør den nu i Stand, og 
hvad man engang har givet væk, see, det kan man jo ikke bag- 
efter sælge!« »Næ, Død og Pine! det kan De s'gu rigtignok ikke, 
— farvel!« svarede jeg, og vi vraltede nu hver til sin Side, hun 
ind i Hytten igjen, og jeg ned ad Landeveien for at fortælle Jens 
Lind Udfaldet, og da han havde hørt dette, sagde han, at der 
endnu var En, en Fætter til Emil Pviff, han var Bøssemagersvend 
og havde en platgattet Skibsjolle, som han havde kjøbt fra en 
strandet Skonnertbrig, som hed Emilie, hvilket Navn Baaden 
ogsaa bar. — Dog, den Baad fik jeg s'gu ligesaa hdt som nogen 
af de 2 andre og knusende gal over mit Udbytte af Touren gik 
jeg og Henrik hen i Krohaven, hvor vi traf Fader, Julie og Sophie, 
siddende i det høie Lysthuus. Vi spadserede nu over Pintsebakken 
ned til Hjulebækshusene : herfra toge Julie, Sophie og Henrik 
hjem, hvorimod Fader og jeg spadserede til Hornbæk, hvor vi 
ankom om Aftenen, drak The og gik til Ro der om Natten, 
Efter Theen gik jeg ned ved Stranden, og jeg kan ikke nægte, at 
det jo var det smukkeste Syn jeg har seet her i Danmark. Tus- 
mørket var udbredt over Egnen, Solen var ved at gaae ned i 
Havet og kastede sine rødlige Skjær over paa Kullens Fjelde, der 
tydelig traadte frem i Aftenens Klarhed; thi skjøndt Tusmørket 
var faldet paa, var dog Luften saa klar og stille, det eneste man 
hørte, var en gammel Fiskers Opsang, idet de unge Fiskere og 
Fiskerpiger halede deres Baade op paa Land. Udsigten var 



95 

mageløs skjøn, midt for sig Havet, hvori Solen gik ned i sin 
fulde Purpurrødme; paa den ene Side Kullens mørke Fjeld med 
Fyrtaarnet paa den yderste Spids, og paa den anden Side Solen, 
Nakkehovedernes nøgne, høie Sandklitter med de 2 Blinkfyr. 
Naturligvis vil Ingen tro det, som kommer til at læse dette til- 
fældigvis; men jeg forsikkrer for, at det hele Skue lignede Egnen 
om Neapel, naar man der om Aftenen saae Vesuv med et rødligt 
Skjær af sin egen Ild, ligesom her Kullen af Solens sidste Straaler ; 
og naar saa Fyrtaarnet i Neapels Havn lyste ud over Bugten, 
kunde det saa ikke ligne Nakkehovedernes Fyr? og dertil kom 
endnu den overordenthge Varme og Stilhed i Luften, som næsten 
gjorde det umuligt for nogen Tilskuer at løsrive sig fra dette 
Syn, og i det Mindste paa mig havde en saadan Virkning, at jeg 
stod aldeles som fortabt, indtil Faders Stemme lød : »naa Johannes ! 
kommer Du saa!« Da blev jeg reven ud af mine Tanker, som 
allerede havde ført mig ned til Italiens og Grækenlands Kyster 
for ligesom at sige til mig: Du var ogsaa en rigtig Nar: hvorfor 
læste Du heller ikke saa stærkt det var Dig muligt, istedenfor i 
Vinter hver evige Dag at løbe paa Skøiter i Skøiteløberforeningen ; 
næ Jean I det er alligevel Din egen Skyld; men see nu blot at 
oprette det ved Styrmandsexamen. — Imidlertid gik jeg op paa 
Værelset hos Fader og snart laa jeg og væltede mig i nogle for- 
bandet varme Dyner under mig, og nogle lignende over mig. — 
Dog, søvnig var jeg, og trods det daarlige Leie, sov jeg snart 
ind, og vaagnede næste Morgen for at tage til Hellebæk og høre 
Udfaldet om Baaden, som Emil Riffs Fætter maaske vilde sælge; 
men nei — Udfaldet var, som ovenfor sagt, uheldigt; ingen Baad. 
Derpaa gik jeg i Vandet i Hellebæk; det er saamæn et anderledes 
Bad man faaer sig der, end naar man bader i Kjøbenhavns Rende- 
stene. Efter en god Stund at have svømmet omkring gik jeg op 
igjen, sagde Farvel til Fiskerne og gik saa til Helsingør. Da 
Toget først gik Kl. 3 45 M. og Kl. ikke var mere end 2, tog jeg 
mig en solid Promenade rundt i Byen og nede ved Havnen, 
indtil jeg havde taget lidt Proviant og en Pakke jCigarer med 



96 

til Underholdning paa Hjemtouren. — Da jeg imidlertid kom 
til at tænke paa, at jeg allerede vilde komme til Kjblivn Kl. O, 
og vi ikke drikke The før 8, og jeg ingen Ting havde at bestille 
i den Tid, ansaae jeg det for høist fornuftigt kun at kjøre til 
Lyngby, da jeg ikke havde været der, siden jeg var kommen hjem 
fra Søen, og min Hensigt var derfor at gaae til Raadvad derfra, 
der spise til Aften, og saa tage hjem med Toget fra Klampenborg. 
Som sagt, saa gjort. — 

Nu maa jeg bede min Læser at lade Tanken fare et Par 
Uger frem i Tiden for at kunne følge mig igjen. Jeg har nu 
faaet kjøbt mig en lille, klinkbygget Kragjolle for 35 Rd., et billigt 
Kjøb; men Baaden er vistnok meget gammel Seilene heller ikke 
for nye og alt Tougværket spilraadent. Dog har jeg nu lappet 
Seilene et Par Steder, malet Baaden op. og kjøbt 8 Klaader til 
Fokken, 4 Løierter, nogle Blokke, samt en Del Tougværk, saa jeg 
har rigget Fartøiet helt om, lavet Nedhaler til Fokken, saa at den 
kan fare op og ned ad Slaget, lavet Bardoner til Stormasten. 
Ophaler paa Spydstagen og Udhaler i Storseilet, samt skaaren en 
Tallie i Agterhaanden paa hver Bardun og endelig faaet mig an- 
skaffet Klaader ogsaa til Storseilet, saa Fartøiet nu tager sig godt ud. 

I Søndags d. 3die Juli var det min Hensigt at seile til 
Skoven for at see paa Kaproningen, der den Dag skulde finde 
Sted ved Bellevue. Om Formiddagen Kl. 10 roede vi ud af Canalen, 
Peter Kofoed, Henrik og jeg. i øsende Regnveir, med Agterrummet 
aldeles opfyldt med Fourage og Vin. Vi gik for fulde Seil igjennem 
Bomløbet, hvorpaa vi lagde ind ved Toldboden for at hente Villiam 
Lund og tage ham med os. — Ved at see ud over Sundet, saae 
vi snart, at det var nødvendigt for os at tage 2 Reb i Storseilet, 
hvilket vi ogsaa udførte. — Da V. L. var kommen, satte vi af og 
seilede over imod Lynetten, for der ogsaa at stikke et Reb i Fokken, 
da vi ellers ikke kunde klare os imod den voldsomme Norden Sø, 
der satte lige i Stævnen paa os, og imod hvilken vi skulde krydse 
os op. Da Rebet var stukket i, krydsede vi med jævn Fart over 
imod Svanemøllen, da vi paa eengang høre nogle høie, skjærende 



97 

og gjennemtrængende Nødskrig. Jeg sad og styrede, og idet jeg 
vendte mig om, seer jeg akkurat Hovederne af 2 Mandspersoner, 
der klyngede sig fast til Masten af en synkende Lystkutter. I en 
Fart fik Henrik floret, Villiam og jeg hver en Aare, og jeg roede 
nu galere, end nogensinde før, for om muligt at redde de Synkende. 
Da jeg sled allermest i Aaren, springer pludselig Aareklampen midt 
over, og jeg gaaer selvfølgelig paa Enden ned ad Toften; dog 
snart var jeg oppe igjen, tog noget Skibsmandsgarn og surrede 
AaretoUene fast i Skotgangen og roede atter saa stærkt jeg orkede ; 
men just, som vi vare maaske 8— lOFod fra dem, kommer Baaden 
fra en norsk Brig dertil og bjerger de Skibbrudne, hvoraf den 
Ene allerede var klar til at reise af og som skindød blev bragt til 
Toldboden, hvor han af en Sergeant blev bragt ind i Vagten og 
børstet under Fødderne, indtil der atter kom Liv i ham. Vi vare 
imidlertid roede hen til Kutteren, og jeg fik efter megen Besvær 
revet en Topstang og Vimpelstage af, som jeg afleverede til en 
Mand, der fra Engelbrecht ogsaa var kommen ud med en Baad. 
— Ved Synet af denne Kuldseiling kom jeg strax til at tænke 
paa den unge Matros, der fra Jylland paa sidste Togt gik over- 
bord i Atlanterhavet; det er et stygt Syn, at see Mennesker ved 
at drukne og omkomme i det Element, hvorpaa man skal tumles 
i hele sin Fremtid og hvori man maaske selv kommer til at søge 
sin Grav! Ingen iblandt os havde Lyst til at fortsætte Seiladsen 
videre, og vi vendte derfor hjem, fortøiede og kjørte saa ud med 
Jernbanen til Klampenborg. 

Tirsdag den 22de August 1870. 
Kjære uvedkommende Læser! 
Undskyld min Menneskenatur; men jeg er doven. Nu er der 
igjen gaaet en overmaade lang Tid, siden jeg sidst skrev; men 
Grunden er den, at jeg havde besluttet aldeles at holde o}) med at 
skrive, i Særdeleshed, da jeg ikke ahner, hvor mine tidligere Dag- 
bøger befinde sig. Kun veed jeg, at de have været i Visit og 
ligget paa Landet. 

7 



98 

Onsdag d. 23de August. Forleden Aften fortalte jeg til 
Moder, hvad jeg har gaaet og tiet stille med saalænge, nemlig, at 
jeg ikke kan holde mig hjemme længere end til November, men 
maa tilsøes. Meningen var jo nok, at jeg skulde tage Længden 
med det Samme; men faaer jeg Breden i Nov., faaer jeg vel først 
Længden i Mai, hvis jeg vedblev at gaae paa Skolen; men det er 
for lang Tid at gaae og spille Sømand paa Landjorden, det duer 
min Sandten ikke, og desuden var det jo ogsaa en skjøn Alder 
at begynde at fare tilsøes paa, naar man er 18 Aar (Aa ja! 
hvorfor ikke detV siger vel min Ven Conrad). Moder indsaae jo 
og indrømmede ogsaa en stor Del af hvad jeg sagde, men meente, 
at Fader naturligvis vilde komme med Indvendinger. Herpaa 
vidste jeg ikke at sige Andet, end at det naturligvis var min 
Mening, fra det Øieblik jeg atter tog ud, da at sørge for mig selv 
i alle Henseender, hvorfor jeg havde i Sinde at blive ude i en 
halvanden Aars Tid, saa at jeg, naar jeg kom hjem, hvis det 
iøvrigt skeer, selv kunde betale min Skolegang til Længden og 
lignende Ting. — Jeg gik derfra til min Baad og seilede mig en 
lille Tour, drak derpaa The hos Schnitters og tilbragte Aftenen 
der sammen med Sophie. — Det er sandt: jeg har nok aldeles 
glemt at omtale, at jeg i Sommer har været indkvarteret hos 
Oberst Schnitters, medens mine Forældre laae paa Landet i Hellebæk 
og Værelserne ved Gammelstrand bleve gjorte i Stand. Jeg havde 
det forresten overordentlig behageligt hos Schnitters. 

Nu vil jeg omtale min Baad lidt. — Da nu mine Forældre 
skulde flytte paa Landet, var Moder naturligvis bange for min 
Seilen herhjemme imidlertid; men den sidste Dag, de endnu vare 
i Byen. beroligede jeg hende med, at jeg havde i Sinde at faae 
den halet paa Land, skrabe den 'udenbords, kalfatre og male den. 
Xaa, saa var da den Sorg eller Uro forbi. Som sagt, jeg fik den 
halet paa Land ude paa Skibsbygger Lautrups Baadeplads, og der 
gik jeg ud hver Eftermiddag, iført min blaae Skjorte og mine Seil- 
dugsbuxer, med min Værktøiskasse under Armen, stod saa og 
masede med Baaden, indtil jeg en Dag, idet jeg skraber den, finder 



99 

et stort trekantet Hul for om Bagbord i Kjølen. Naa, hvad var 
der at gjøre; jeg tog Maal af min skjønne Trekant, tog et godt 
Stykke Træ med mig hjem og havde næste Eftermiddag tilhugget 
mig en udmærket Egespunds, som jeg hamrede i, puttede Værk i 
Siderne, Beg og Kultjære udenpaa og tjærede derpaa hele Bunden 
(det vil sige, kun nedenfra til Vandgangen) med Kultjære, malede 
den derpaa blaa udenbords oven Vandgangen, og da den saa i 
Alt havde staaet 2 Uger paa Land i brændende Solhede, blev 
den igjen tjuppet ud. Men, da den nu skulde ud, stod et Par 
Tønmierstabler i Veien, saa Folkene, som hjalp mig at sætte den 
ud, maatte løfte den over disse, og det kan nok være, de toge 
ikke paa den med deres Søstres Fingre, men toge derimod saa 
stærkt fat, at jeg troede den skulde have revnet fra for til agter; 
men nei — den gamle Skovshoveder holdt dog. Men næppe var 
den kommen i Vandet, før jeg saa dette sive ind i den allevegne 
fra. Siden den Tid har den været meget læk; men nu begynder 
den at tætnes. Forresten havde jeg en Dag Frøknerne S. ude at 
seile med mig, og det kan nok være, der gik Vind den Dag. Vi 
strøg først klods forbi Esbern Snares Bagbordsside, derpaa løb 
jeg langs dens Styrbordsside, da det morede mig, at faae de unge 
Marinelieutenanter dragne med fra den ene til den anden Side; 
Captain Braém (min Trediecommanderende paa første Tour) stod 
i Faldrebet og bag ham Lieutenant Mygind. Derpaa gik vi 
for-de-Vind langs Langelinie, og skulde nu krydse hjem med en 
frisk nordlig Kuling og en tiltagende Norden Sø. Jeg kan ikke 
nægte, at jo begge Frøkenerne holdt sig ganske tappert; men da 
vi kom op under Trekroner, hvor Søen var haardest, da gav det 
undertiden saadanne underlige Hop i Damerne, og de saae paa 
mig og spurgte, om jeg troede, det gik godt og vi atter kom til 
Land. »Det haaber jeg da« var Alt, hvad jeg svarede; thi Søen 
var dog saadan, at jeg ikke kunde indlade mig i nogen lang 
Conversation ; men ved dette Svar syntes de at blive end mere 
betuttede. Nu havde vi ogsaa en stærk Sidesø, saa den undertiden 
slog godt ind, men da jeg mærkede, at det ikke behagede dem. 



100 

passede jeg, hvergang en stærkere Sø kom, da at skjære denne 
lidt opefter paa skjøns. — Læste igaar Aftes, at Signe er gaaet 
fra Havanna hjemefter; nu skal vi høre. hvad — siger, naar han 
kommer hjem. — Idag, Lørdag, fik vi vor Sommerferie, den varer 
til Torsdag. Den kjære Heegaard har givet Kolthoff 72 Opgaver 
at regne i den Tid, »og dem maae De s'gu regne, hører De det?« 
»Ja! nu skal vi see ad,« sagde jeg, hvorpaa hans Svar var: »jo, 
det maae De s"gu«, og derpaa skiltes vi. 

Søndag d. 4de September 1870. Kl. 10 denne Morgen 
ringer det paa Døren, jeg lukker op, og der staaer Andreas Peter 
Hovgaard, Elev paa Søofficiersskolen. Strax sagde jeg til ham: 
»Vil Du have en Seiltour, saa tage vi ud til Skoven i min Baad, 
der er god Brise.« I Begyndelsen gjorde han Indvendinger, da 
han var inviteret til Frokost hos Boecks; men Enden blev. at 
han sendte Afl^ud til dem, og gik med mig. Vi gik saa ud til 
Baaden, og det kan nok være, der gik Vind; jeg lod Hovgaard 
tage Roret, medens jeg gjorde los og satte Seilene; men næppe 
faaer Vinden fat i disse, før min yndige Amik flyver afsted, saa 
Hovgaard næppe havde holdt den ordentlig gjennem Udløbet. 
Vi havde en voldsom Fart paa hele Veien ud, der gik adskiUige 
Vindstød fra Land. og just da et saadant indtraf, krængede Amik 
saa meget, at Ballasten forskjød sig, og Hovgaard maatte hale 
Jernene over til Luvart, medens jeg løb i Vinden med den. Da 
Vinden var god, vedbleve vi at seile til Emilie Kilde, hvor jeg 
saae en Badehuusbro, som egnede sig meget godt til at fortøie 
ved, hvorfor jeg faldt, firede Skjødet af og løb op langs Broen; 
men idet Amik rørte ved Broen, knagede denne, og ikke nok her- 
med, et Brædt gik ud og faldt i Vandet. Nu sad Eieren med sin 
Familie inde paa Strandbredden, jeg kaldte derfor paa Hovgaard, 
og medens denne stillede sig for, fiskede jeg i en Fart Brædtet 
op og huggede det i, saa godt jeg kunde, med Hænderne. Derpaa 
laasede jeg Baaden, lagde Hovgaards og min Pjækkeri i Agter- 
rummet, og derpaa vandrede vi Arm i Arm iland, spadserede ad 



101 

Strandveien til Klampenborg og derfra til Raadvad. — Vi seilede 
hjem i smukt Bygeveir. 

Den 9de September. — Derpaa vandrede jeg som sædvanlig 
til Leerbecks; men det skal saamæn være sidste Gang, at de skal 
formaae den dydige Jean til ikke at see til sit Fartøi hver Efter- 
middag; thi de skadeUge Følger af mit let bevægelige Sind viste 
sig tilgavns Dagen efter. Nu kommer Historien. En Aften seilede 
min Ven Villiam Lund og jeg og blev ude, indtil Mørket var faldet 
svært paa, da vi seilede hjemad igjen. Nu havde Bommen ved 
Indløbet til Havnen været aaben, da vi stode udefter; men da vi 
kom hjem, var det for mørkt til at kunne see, om den var for 
eller ei, hvorfor vi antage det Første og med stærk Sidevind vil 
løbe ind, da vi pludselig kommer kjørende op paa Bommen, saa 
vi vare klar til at løbe helt over den, men dog standsede, da 
Midten af Kjølen stod fast. Vi kom jo snart klar igjen; men 
den stakkels gode Amik var tørnet saa stærkt imod, at den des- 
værre var sprungen læk for i Stævnen, og da jeg nu et Par Dage 
ikke havde seet til den, var den en skjøn Nat sunken, Aarer, 
Hæk, Baadshage, Bundtiljer, Tofter, Flag etc. drevet bort, men 
bjerget af en Arbeider paa Pladsen, som nu fordrede 1 Rd. i 
Bjergeløn. Hvad var der at gjøre, at holde Fartøi uden Aarer, 
det kunde nok ikke gaae, og lade Amik, der er mig saa kjær, 
gaae til Grunde, naar det ikke var absolut nødvendigt, det vilde 
jo være en Skam, derfor maatte jeg jo ud med Daleren; men saa 
kom Omkostningerne til at tætne paa Baaden. Der maatte kjøbes 
Værk, Kit, Beg, Blikplade; og jeg med Værktøiskassen maatte ud 
at tømre og mase med Baaden. Først skulde nu Fartøiet øses 
læns; men den var jo fuld til Relingen, saa jeg maatte blotte 
mine Understænger og staae i Baaden og øse den læns alene med 
det lille Øsekar. Nu har jeg forbedret den nogenlunde; men 
hvorvidt jeg tør seile med Miss'er, kan jeg ikke afgjøre, før jeg 
selv har prøvet den et Par Gange. 

Lørdag d. 8de Oktober. Idag for fjorten Dage siden Kl. 
10^ om Aftenen skete en høist sjælden og usædvanlig Udvandring, 



102 

idet hele Familien Kolthoff paa denne Tid af Natten vandrede ud 
til Jernbanestationen for at modtage en elsket Svoger, og, for 
Sophies Vedkommende, en elsket Ven. Men samme Tog medbragte 
ogsaa de gamle Bedsteforældre, som havde tilbragt Sommeren paa 
Lolland. ]\Ieningen var, at vi Alle skulde følges ad; men Sophie 
havde, mærkværdigt nok(!), ikke Taalmodighed nok til at vente 
saalænge, og den galante Broder Johannes maatte derfor tænde 
Fyrene og dampe ud med hende ; men Følgen var naturligvis kun, 
at hendes Utaalmodighed voxede saa meget mere i det Kvarter,, i 
hvilket vi stode og gabede i Ventesalen. Endelig lød Piben, — 
et Sæt i Sophie og en Paamindelse til mig, om endelig at see 
godt efter Ham, og derpaa fløi vi (det saae godt ud) hver ud af 
sin Dør, ud paa Perronen. Snart fik jeg Hr. Svoger i Sigte og 
halede ham hen til Sophie. — Saa vidste jeg, at nu var der vist 
ikke mere at udrette, hvorpaa jeg atter gik ud og fandt Bedste- 
forældrene. Der var der Noget at tage fat i , et halvt Hundrede 
Kufferter, dobbelt saa mange Kasser og tre Gange saa mange 
Æsker. Det var en varm Tour — uh sikken et Slid, alle disse 
Ting maatte bæres ud, og skjøndt jeg gjentagne Gange forsikkrede 
Onkel Henrik, at jeg nok skulde gjøre lige saa megen Gavn 
som en Drager, vilde han dog ikke troe det, førend han saae, jeg 
tog en Skindkuffert i den høire og en af Trækasserne i den venstre 
Haand, saa først gav han Dragerne Afbud og mig Tilbud om at 
bære Resten ud. Alt Ruftøiet kom endelig i to Droscher og 
Personalet med mig i samme to, for at jeg kunde gjøre samme 
Gavn i Kronprindsessegaden. Alt kom ogsaa heldig op, med 
Undtagelse af den største Kuffert, som var ondskabsfuld nok til 
at trille ned over min ene Pote; dog, den kom ogsaa op (NB. 
Kufferten). 

Tre Dage efter kom Bryllupsdagen, Onsdag den 28de Septemb. 
Da dette skulde gaae for sig Kl. 3], syntes jeg, jeg maatte gaae 
fra Skolen Kl. 1. Da derfor min kjære Hr. Heegaard eftersaae mine 
Regnestykker, sagde jeg til ham: »Jeg vilde gjerne gaae hjem 
Kl. 1 idag.« »Nei hvad er der nu galt?« «Der er ikke Noget 



103 

galt.« »Jeg syntes, De sagde, De vilde gaae Kl. 1.« »Ja, men 
der er ikke Noget galt; men min Søster skal have Bryllup.« »Naa, 
ja saa værs'go; men De kommer vel imorgen.« »Det vil jeg ikke 
love, det kommer an paa, hvorledes jeg er tilpas.« Dermed var 
den Ting afgjort. — — 

laften. Lørdag den 12te November, sidder jeg i Dagligstuen; 
utilpas til at læse til den Examen, til hvilken jeg iovermorgen 
skal op, har jeg sat mig herind, hvor E. læser høit for Moder og 
Julie i en Bog, som vist ellers er ret morsom og interessant, men 
dog slet ikke kan tiltrække min Opmærksomhed. — Jeg har derfor 
tændt min lille brune Pibe og sidder nu og tænker paa først- 
kommende Mandag, om end med lidt Gru og Banghed, saa dog 
i Haab om lykkeligt at kunne overstaae den Dag, af hvis Ud- 
fald, heldige eller uheldige, min Lykke og Glæde sikkert vil af- 
hænge. — Veiret er stygt, i Avisen læste Moder før for mig om 
et Skib, som var truffet drivende uden Besætning; jeg trøstede 
hende saa godt jeg kunde med at Mandskabet naturligvis havde 
raaattet forlade Fartøiet og vel sagtens havde bjerget sig iBaadene; 
nu tuder Vinden paa Vinduerne, Sydvesten Vinden raser stærkt i 
Aften; ved hvert Drøn i Luften seer Moder paa mig, som om hun 
vilde sige til mig: »Hvordan troer Du nu ikke, jeg vil gaae i 
Angst, naar disse Efteraarsstorme tude her, og jeg veed Dig midt 
ude paa det vilde og oprørte Hav«. — Jeg tænker paa, om — ogsaa 
vil tænke paa mig, naar jeg er langt, langt borte, naar hun i lang 
Tid ikke har hørt Noget fra sin stakkels Johannes, som dog ofte 
vil vende sine Tanker mod hende, baade naar han i godt, stille 
Solskin ligger paa Dækket, ryger sin Pibe og slikker Solskinnets 
varme Straaler, og naar han i Regn, Slud og Storme ligger til- 
veirs og brydes med Seilet, som Vinden pidsker ham i Ansigtet. 
— Jeg er saa dristig at haabe, at Hun ikke vil glemme mig, naar 
Hun paa Vinterballerne lystigt dandser, men jeg vil ønske, og 
vilde gjerne bede Hende om aldrig at tænke paa mig med Angst, 
fordi Veiret her er stormende og vildt, men erindre, at jeg hverken 
kan, bør eller vil lade mig afholde fra mit Arbeide paa Grund af 



104 

Uveiret, men netop da maa vise mig rask og uforfærdet, gaae til- 
veirs og brydes med Stormens Styrke og derfor ogsaa tidt vil være 
udsat for Farer; gaar det derfor galt, hvad man naturligvis aldrig 
maa tænke paa, da er det en Andens Villie end vor, og da 
først vil jeg bede min — , som jeg elsker og, saalænge jeg kan, vil 
vedblive at elske med en trofast Kjærlighed, da vil jeg bede Hende 
om at glemme mig og vælge en af de mange — — — — . 

Tirsdag d. 15de November. Idag er jeg min Sandten i 
brillant Humeur; thi Dagen igaar spændte temmelig godt af. 



Johannes bestod d. 14de Novbr. den almindelige Styrmands- 
examen med 37 Points og tog saa i December Maaned Hyre paa 
Briggen Maria Augusta. 



Fra Reiser med Briggen Maria Augusta til Rio de Janeiro 
og hjem 1870—72. 



Plymouth, den 27de December 1870. 
Kjæreste Forældre og Sødskende! 
Først og fremmest en glædelig Juul, mere festlig og høitidelig 
end vi have havt den her ombord; dog herom mere senere. Nu 
vil jeg begynde med Begyndelsen. Mandag den 19de December 
veed I jo, at vi afseilede, og det i det frygteligste Veir, der tænkes 
kunde. Allerede tidlig om Morgenen, da jeg var kommen ombord, 
sagde Captainen til mig, at jeg saa hurtigt som muligt skulde løbe 
ud paa Toldboden og skaffe saavel en Lods som en Damper til 
at bugsere os ud. Hvor gjerne jeg end paa Veien vilde have 
gjort endnu et lille Løb op i Hjemmet, turde jeg dog ikke af Frygt 
for at komme for silde ombord igjen. Altsaa løb jeg i min be- 
kjendte lislænder og begge Hænderne i Lommerne paa Grund af 
den nederdrægtig stærke Kulde og Nordost Vind. — Snart var 
Alting klart, og i det klareste Solskin, men desværre stærkeste 
Kulde maatte vi ombord løbe og hale i stivfrosne Touge; men 
nu er det overstaaet og endogsaa værre Dyst end den. Hurtigt 
vare vi ude igjennem Bomløbet og med længselsfulde Øiekast saae 
jeg ind paa Langelinie, hvor endnu ingen Morgengænger havde 
vovet sig ud. — Ved Trekroner forlod Damperen os og vi satte 
Seil, krydsende os op til Vedbæk, hvorfra vi med halv Vind gik 
videre. Nu blev det drøiere og drøiere, og vi mente at komme 
til at ankre op ved Helsingør; men nei, videre gik Touren og 
med fulde Seil strøg Maria Augusta stolt over de samme Vande, 



106 

hvor sidste og næstsidste Sommer dens Kahytsdreng havde tumlet 
sig i Jens Linds Baade. Kold begyndte Reisen: men værre skulde 
den blive. Ikke længe varede det, før Snestorme begyndte at 
reise sig, Søer skyllede over Briggen, og jeg veed aldrig paa noget 
Maleri at have seet noget Skib saa overfrosset som vort; Alt var 
lis, hele Dækket, hele Bougen var behængt med listapper, Touge, 
Vant og Seil, det Hele var en uhyre lisbjørn. (Bliv nu blot ikke 
i mindste Maade angst over hvad jeg nu skriver; men jeg vil 
hellere fortælle Eder derom end tænke mig Eder i Uvished paa 
Grund af Telegrammet). Ved nemUg saaledes altid at gaae og 
hale i Touge, om hvilke et fuldkonnnent lislag havde lagt sig. fik 
jeg daariige Fingre, som nu have vist sig at være Koldbrand; men 
det skal I slet ikke bryde Eder om; thi idag har jeg været under- 
kastet Lægesyn, hvorom mere senere, hnidlertid vidste jeg ikke 
hvad det var og omtalte det ikke. men vedblev mit Arbeide, indtil 
jeg en Dag hører, at Styrmand Barfod og Seilmageren, de havde 
faaet det samme Kram, og da de gik til Gaptainen med deres Fingre, 
ansaae jeg det for høist passende at gjøre ligesaa. Denne 
blev meget bedrøvet ved at see det. slog op i sin Lægebog, men 
det stod der ikke. Altsaa var der hitet derved at gjøre. Imid- 
lertid kom Juleaften, og da maae jeg sige, tænkte jeg ofte paa 
Hjemmet med uhyre stærk Længsel -og Vemod; thi her var ikke 
mindste Spor af Gudstjeneste eller anden aandelig Festlighed, end- 
skjøndt vi den Aften havde skjønt Veir, og den første Fritid jeg 
fik den Dag var om Aftenen Kl, henved 9, da skulde jeg tilkøis; 
og førend jeg nu tog Tøiet af, satte jeg mig ved min Kiste, luk- 
kede Blikdaasen op og det første, jeg læste, var den yndige Psahne. 
Du kan troe, det gjorde godt at læse saavel den, som kjære Moders 
Skrivelse til mig, om end Sindet ved Gjennemlæsningen bragtes i 
temmelig voldsom Bevægelse, — Derpaa kom jeg til Indholdet, 
og atter maa jeg sige, at man først borte fra Hjemmet indseer, 
med hvor stor en Ømhed og Kjærlighed de i Hjemmet omfatter 
En. Alle Juledagene har mine Tanker va-ret i Hjemmet og fulgt 
Eder baade ved Juletræet efter Bordet og P.salmen, I ved dette 



107 

have afsunget, derpaa ved Divanbordet, hvor Presenterne smagfuldt 
ligge udfoldede, og om hvilket maaske de gamle, kjærlige Bedste- 
forældre og Onkel Henrik ogsaa tage Plads, ja I kan troe, Jule- 
aften og 1ste Juledag ønskede jeg rigtignok gjerne at have tilbragt 
i det yndige, kjære Hjem, endskjøndt jeg her ombord i alle Maader 
har det saa godt, som det paa nogen Maade kan lade sig gjøre. 
Gaptainen er streng, men en rigtig rar og god Mand, alle Folkene 
ligeledes; jeg spiser i Kahytten, naar Gapt., Lieut. og Styrmændene 
ere færdige. — Julen blev ombord kun feiret med flere lækre 
Retter baade til Frokost, Middag og Aften. Idag Kl. 3 kastede 
Briggen Anker i Plymouths Havn paa selvsamme Sted, hvor jeg 
for halvandet Aar siden ankrede med Jylland; det var underligt 
for mig at tænke tilbage paa den Tid. Nu var de Syges Antal 
blevet forøget med en af Matroserne, som havde faaet samme 
Sygdom, og derfor havde Gaptainen søgt Havn for at faae Læge- 
hjælp. Kl. 4.', afseilede Gapt. med sine Syge i en Jolle til Land, 
og vi kom op til Doktoren, som kaldte os ind i sit Værelse, En 
efter En. Han sagde, at det var Koldbrand; men kun i en meget 
ringe Grad, at vi skulde holde os inde, og mine Fingre skulde 
prikkes lidt med en fm Synaal; forresten var der ikke mindste 
Fare for Nogen af os. — Vi bleve jo glade, da vi havde ventet, at vi 
skulde have de syge Fingerstykker kappet a'', og derpaa marscherede 
vi atter med Gaptainen til Havnen , hvorfra vi transporteredes 
ombord. Jeg var kun søsyg halvanden Dag, men da Var jeg 
det ogsaa tilgavns, og mistede ved samme Leilighed saavel min 
Sydvest som min Beghat; et Glas og et Smørkandelaag har jeg 
slaaet itu, det sidste 1ste Juledagsmorgen , det første idag, da 
Ankeret faldt her i Havnen. Forresten seile vi vist imorgen; jeg 
er altsaa temmeUg rask, snart fuldkommen, haaber jeg, da vi nu 
gaae til Varmen, overordentHg glad og tilfreds. Lev nu vel, 
kjæreste Forældre! glædeligt Nytaar og Tak for al Eders Kjærlig- 
hed og Godhed imod mig i dette Aar. Hils alle Slægtninge, de 
gamle, venlige Bedsteforældre, Onklerne, Glara og Jørgen, Sophie 



108 

og Vilandt. alle mine gamle Venner, især Drechsel og Knudsen, 
Thrine og Alle hjemme fra Eders 

Johannes Kolthoff. 
Næste Brev rimeligviis fra Rio Janeiro. 

(Af Dagbogen). 
Bestemmelsesdagen for vor Afreise var Søndagen den 18de 
December 1870: men da vi den Morgen mødte ombord paa Briggen, 
som endnu laa inde paa asiatisk Gompagnies Plads, var Vinden 
X. V., altsaa Modvind, hvorfor vi fik Ordre til atter at gaae og at 
møde næste Morgen præcis Kl. 7-},. Denne sidste Søndag, som 
jeg tilbragte hjemme, var mig rigtig hyggelig, i Særdeleshed da 
jeg om Aftenen sad hos de kjære Bedsteforældre, sammen med 
mine Forældre, Sødskende, Svoger og Onkel Henrik. Før vi om 
Aftenen skulde drikke The, mødte jeg mine gamle Venner Drechsel 
og Knudsen, og det var ogsaa rart at faae dem sagt rigtigt 
Farvel, og Afskedsgildet holdtes hjemme ved Gammelstrand i Daglig- 
stuen, hvor vi trak Portemonaierne op, talte den klingende Mønt 
op paa Bordet og lagde sammen til en Flaske svensk Banco samt 
Cigarer. Derpaa fulgte de mig hen til Bedsteforældrene, idet jeg 
paa Veien kjøbte Gardintøi til min Køie ombord. — Aftenen til- 
bragtes, som sagt, hos Bedsteforældrene og efter en hjertelig Af- 
sked gik Familien Kolthoff hjem. — Derpaa fulgte jeg hjem med 
Lund og Clara, for at laane nogle Bøger til Læsning ombord. 
Efter at have sagt Farvel til dem gik jeg hjem og tilkøis, men 
jeg mindes saa tydeligt det Haandtryk og det Blik, Moder gav mig, 
da jeg sagde Godnat den Aften; den Ømhed og Kjærlighed, der 
laae deri, viste mig, med hvilken Kjærlighed en Moder omfatter 
sit Barn, endogsaa mig, der har forvoldt mine Forældre saa megen 
Angst og Sorg Hge fra min tidligste Barndom. — Dog blev jeg 
end bevæget den Aften, saa blev jeg det dog endnu mere næste 
Morgen, da den virkelige Afsked skulde finde Sted. Til dem Alle 
fik jeg sagt Farvel, undtagen til min Broder Henrik, som laa og 
sov og som jeg derfor ikke vilde vække. Men da jeg nu skulde tage 



109 

nogle Smaating af mit Tøi med mig ombord, saae jeg en Pakke 
med Udskriften: Til at aabnes Juleaften. Da vidste jeg ikke, hvad 
jeg skulde sige. Smil og Taarer kom paa samme Tid over mit 
Ansigt, endelig fattede jeg mig, omfavnede mine Forældre og Julie, 
sagde Farvel og gik ned ad Trapperne og ombord. Næppe an- 
kommen, kalder Capt. Broberg paa mig og varskoer mig, hurtigt 
at gaae ud paa Lodscontoiret og bestille Lods og Dampbaad til 
at bugsere os ud. En skarp Nordosten Vind blæste mig i An- 
sigtet, da jeg travede ud ad Amaliegade, alle Rendestene vare be- 
lagte med lis, og en streng Frost bebudede Vinterens umiddelbare 
Nærhed. Da jeg kom til det saa vel bekjendte Frederiks Hospital, 
skulde jeg naturligvis see til Vindnet, og David Leerbeck blev den 
af mine Bekjendte, som jeg sidst saae i Kjøbenhavn, Vi hilste paa 
hinanden; men jeg troer, det kneb lidt, inden han i Fyren med 
lislænderen gjenkjendte den seige Johannes. — Lodsen var snart 
bestilt, og nu begyndte Søfarten med en Tour paa Bugserdamperen 
fra Toldboden til asiatisk Gompagnie; snart vare Varpene førte 
ud, og under Forsang af Matrosen Vilhelm halede Briggen ud fra 
Pladsen og Damperen begyndte at hale os gjennem Bomløbet, 
hvor Styrmand Barfods Kjærest, Søsteren til før omtalte Matros 
Vilhelm, samt dennes Broder tilviftede os det sidste Farvel. Sam- 
tidig blev her Captainens Svigerfader, Capt. iVche, landsat. Frygtelig 
bidende var Kulden, og enhver Tougende var stivfrossen. Da vi 
vare komne udenfor Trekroner, forlod Damperen os, vi satte 
Seil og begyndte at krydse, og da Fokken skulde sættes til, fik 
jeg min første Entretour, idet jeg blev sendt op at overhale Gar- 
dingerne, som ogsaa vare fastfrosne, — jeg kan ikke nægte, at 
det jo var dygtigt koldt deroppe. Da vi havde rækket op til 
Vedbæk, kunde vi akkurat ligge Cours, hvorfor den velsignede 
Krydsning ophørte. Saa skulde Johannes ned i Kahytten og dække 
Bord til Frokost, det var min første Opvartning. Om jeg bar mig 
rigtigt eller galt ad, veed jeg ikke ; men der er mest Sandsynlighed 
for det Sidste, dog dengang fik jeg ingen Skjænd; men hvorlænge 
varede den gyldne Tid — ligesaalænge som Adam var i Paradis, 



110 

nu for Øieblikket kan jeg ikke sige andet, end at jeg har faaet 
flere end min Kiste kan rumme, endskjøndt den dog er dygtig stor. 
Imidlertid var det bleven en halv Storm, som stedse tiltog 
mere og mere, hvorfor den almindelige Mening blandt Folkene var, 
at vi skulde ankre op ved Helsingør; men nei, videre gik Reisen, 
og vi stode ud i Kattegattet. Nu skete intet Mærkværdigt, dog 
jo, Gaptainen sagde: »Johannes skal ikke paa Nattevagt med, før 
vi faae mildere Veir.« Som sagt. saa gjort, jeg nøiedes med at 
tørne ud hver Morgen Kl. 4. — Stadig tiltog Frosten og Vindens 
Heftighed , og snart vare vi i Nordsøen , hvor vi fik stærke Sne- 
storme, dog . . . det er sandt, jeg har glemt at omtale min Sø- 
syge. Den indtraf forbandet hurtigt: den første Offiring til Havets 
Gud modtog Neptun en Aften, da jeg maatte løbe op fra Kahytten, 
for ikke at overlevere mine Gaver til Dækket, og der stod jeg, 
ifurt min Sydvest, mine Oliebuxer, Stortrøie og Olietrøie, med 
Hovedet bøiet ud over Relingen, og just som jeg allerbedst staaer 
saadan, kommer et Vindpust og psst, der fløi min Sydvest, jeg slog 
begge Hænderne sammen over Hovedet, for om muligt at kunne 
fange den, men i Stedet for Sydvesten greb jeg kun i mine fagre 
bløde Lokker, der som nye Riiskoste stivt strittede ud til alle 
Sider. I denne behagelige Tilstand var jeg halvanden Dag, saa 
var Bølgerne tilfredsstillede med Øllebrød, men i de 3 paafølgende 
Dage kunde jeg Ulykkelige ikke bekvemme mig til at tage nogen 
anden Næring end de tørre Beskøiter. — Endehg var al Ube- 
kvemmelighed sporløst forsvunden, og jeg gaaer nu videre i For- 
tællingen. — Den vedvarende Kulde begyndte snart at gjøre sin 
onde Virkning. — Hver Gang nemlig at jeg skulde vadske noget 
Porcellain af, maatte jeg hale en Pøs salt Vand op, og dette var 
selvfølgelig iiskoldt, dernæst løb man og halede i Touge, som vare 
omgivne af tykke lislag, og endelig var Ens Overtøi ligeledes over- 
trukken med lis. Alt dette i Forening bibragte mig nogle Finger- 
spidser, som svulmede op, bleve snehvide, uden Følelse, men dog 
ømme ved Berøring. Jeg vidste ikke hvad det var, men tænkte, 
det gaaer over; nei tvcrtimod, efter nogle Dages Forløb forvandlede 



111 

det sig til store Blaser, som strakte sig fra Neglene ned til andet 
Fingerled, og da jeg hørte, at Styrmand Barfod havde faaet noget 
Lignende, og havde vist det til Gaptainen, ansaae jeg det for Rig- 
tigst at gjøre det Samme, og Gaptainen gav os til Svar, at han 
aldrig havde seet noget Lignende, men efter sin Lægebog maatte 
han antage det for Koldbrand. Der blev ikke gjort Noget ved 
dem, og snart mødte Matros Vilhelm tilligemed Seilmageren med 
de samme Daarligheder. Naa, tænkte jeg, den er jo reen, nu 
kommer du vel sagtens hjem med halve og kvart Fingre, saa er 
du jo rigtignok færdig. Imidlertid var det Capt. Mening at tage 
ind til Havn for vore Fingres Skyld; men nu skal jeg fortælle en 
glædelig .Juul. 

Som, ovenfor sagt, havde vi en heldig Medvind over Nordsøen ; 
men netop som vi vare komne ned paa Doggers Banke, fik vi 
Stille, og underligt nok, samtidig med dette Veir kom Julen. Da 
jeg Juleaften gik nede i Kahytten og vartede op, da kan jeg ikke 
nægte, at Længsel undertiden tog dygtig stærkt Overhaand over 
mig hver Gang jeg i Tankerne var i Hjemmet, og omtrent ved 
hver Gang Uhret slog, tænkte jeg paa, hvad de nu foretoge sig 
hjemme, og desuden vidste jeg ogsaa, at der nok var dem, som 
sendte en venlig Tanke til mig, mindst ahnende, hvad mit Arbeide 
herombord bestaaer i. — Allerede i de sidste Dage før Juul havde 
jeg tænkt over, hvorledes den Fest muligvis maatte blive feiret, 
og jeg havde dog haabet, at man paa en eller anden Maade skulde 
vide, at det var en høitidelig Fest, kort sagt, jeg havde ventet en 
hlle Gudstjeneste ombord, ligesom den Juul, jeg var med Fregatten 
Jylland i Piræus; men nei, der havde jeg taget aldeles Feil, den 
Maade , paa hvilken Julens Festlighed feiredes her . var ved større 
og rigere Maaltider, og derfor' havde jeg naturligvis saa meget 
desto mere at varetage, og det er virkelig Tilfældet, at min første 
Fritid den Dag var om Aftenen Kl. 9, da var jeg færdig og gik 
ind i Lukafet for nu at aabne den Blikdaase, som jeg havde faaet 
med, »til at aabne Juleaften«. Øverst laa et Stykke Papir, jeg 
tog det frem, aabnede det og læste nu nogle Ord, min kjære 



112 

Moder havde skrevet til mig. — \u kunde jeg ikke længer styre 
mig, jeg brast i Graad; men af Frygt for at Vilhelm, Kokken 
eller Tømmermanden, som vare derinde, skulde see det, stak jeg 
mit Hoved ind i min Køie og lod, som om jeg var ifærd med at 
ordne den. — Dog, den Juul var mig altfor mærkværdig til at jeg 
behøver at nedskrive den for at kunne erindre den; jeg vil derfor 
gaae videre og fortælle, at 3die Juledag om Formiddagen vare vi 
saa vidt, at Briggen heiste Lodsflag for at gaae ind i Plymouths 
Havn. — Snart kom denne tilborde i en af disse raske engelske 
Kuttere. Det første, Gaptainen sagde til ham, var om vore Fingres 
sygelige Tilstand. Vi kom hen til Lodsen; men denne sagde intet 
andet end : »No, sir Gapt. I never remember to have seen that be- 
fore« og efter denne Erklæring blev Maria Augusta lodset ind til 
Plymouth, og det var et underligt Træf, at vi just ankrede op paa 
selvsamme Sted, hvor Fregatten Jylland lagde sig, dengang jeg 
var med den, altsaa i den saakaldte »lykkelige Tid«. — Førend 
jeg imidlertid giver en Beskrivelse af Plymouth, er jeg nødsaget til 
at omtale Besætningen ombord. Det er bedst at begynde med 
Begyndelsen. 

Vor Captain, Gapt. A. E. Broberg, er i mine Øine en sjelden 
smuk Mand, høi og kraftig bygget, med sort krøllet Haar, høi 
Pande, og hans hele Ansigt bærer Præget af en mandig, bestemt 
og ædel Gharacter. — Dernæst have vi 2 St}Tmænd; Overstyr- 
manden ved Navn Barfod er lille, lyst Haar og Skjæg, og jeg 
maa sige, at han er vistnok mageløs rar og god: taler han med 
En, er det altid med Mildhed og Venlighed, og ved at kaste et 
Blik ind i hans Kammer, seer man snart, at hans Interesse for al 
god Læsning er stor, de fleste bekjendte Forfatteres Værker finde 
Plads paa hans Hylde, og en stor Gontrast til ham er derfor 2den 
Styrmand, som efter eget Udsagn aldrig læser et Ord; han er 
mørk; og skjælder han tidt, saa mener han det langtfra saa 
galt; tvertimod begynder jeg nu ogsaa at komme godt ud af det 
med ham. Derpaa gaae vi forud til Lukafet, hvor vi finde Sø- 
folkene, blandt hvilke jeg vil begynde med den af Matroserne, jeg 



113 

allerede et Par Gange har omtalt, nemlig Vilhelm Nielsen, han er 
en af de muntreste ombord, altid (med Undtagelse af en Reise 
med Briggen Brasilianeren) har han faret med Maria Augusta, saa 
han er godt kjendt med Captainen, er desuden Svoger til Over- 
styrmanden og langt ude i Familie med 2den Styrmand Ole Hansen. 
Altid er han i godt Humeur, syngende, spillende Berider, og altid 
gaaer han med sin Yndlingssang i Lommen. »Hvad mon det er 
foren Sang?« spørger Læseren, og jeg troer næppe. Enhver kjender 
den; den begynder saaledes: Smukt i Procession, pæn og pyntet 
hver Person, see der har vi Brudetoget o. s. v., men nu har han 
sunget saameget af den, at kun de 2 sidste Vers ere tilbage. 
— Den anden Matros er en Islænder, hans Navn er Christian, han 
er høi, og efter hvad Rygtet siger skal han være af betydelig 
Styrke. — Saa have vi 2 Franskmænd, det vil sige Bornholmere, 
den Ene er Tømmermand, og ham kjendte jeg i Forveien fra 
Navigationsskolen, den Anden er Kok. — Saa er der Seilmageren 
og en let Matros, den Første er Kjøbenhavner, sort krøllet Haar, 
mørkebrun Ansigtsfarve, og Ugner egentlig efter min Formening 
mere en Italiener end en af vore nordiske Ungersvende. Let 
Matrosen, hvis Navn er Ingvar, er, saavidt jeg veed, fra Føhr og i 
Forveien ved Rio Reiser vant til Varmen og ved Grønlands ditto 
vant til Kulden; han synes knap at respektere sin Fødestavn, idet 
han altid synger den yndefulde: Jeg er en Kjøbenhavner, og derfor 
altid glad o. s. v. — Saa troer jeg, jeg har hele Personalet, med 
Undtagelse af den vanartede Kahytsdreng Johannes, som gjør 
Ulykker hele Dagen og faaer Vrøvl og Skjænd ogsaa hele Dagen, 
og nævner jeg endnu vor sorte, krøllede Pudel Fru Trofast, da 
troer jeg ogsaa jeg har omtalt hele Forsamlingen. — Nu altsaa 
videre i Texten. — Saasnart Ankeret var falden, vrimlede der af 
Baade paa Siden af os, medførende Bekjendte af Captainen. Iblandt 
disse erindrer jeg kun En, som i Særdeleshed tiltrak sig min Op- 
mærksomhed; han gik under Navnet Frits og kunde brække en 
Smule Dansk. Ogsaa han blev af Captainen indviet i vore Fingres 
Tilstand, og Enden blev, at Captainen, Styrmanden, Lieutenanten, 

8 



114 

Vilhelm, Seilmageren og jeg gik i omtalte Frits's Jolle og seilede 
ind. — Naar man ligger i Havnen og seer ind paa Plymouth, kan 
en Ubekjendt ikke let forstaae, hvad det egentligt er, han seer. 
Store Volde frembyde sig for Øiet, bagved disse seer man en tyk 
Røg hvile over Tagene paa Husene. Helt til Venstre sees nogle 
aftaklede Orlogsmænd, og det er det Hele. Kommer man derimod 
med et Fartøi ind mod Land, forandres Udsigten snart; thi jo 
nærmere man kommer, desto høiere op ad Gaderne seer man; 
ved Havnen vrimlede af Baade, Fiskere og Sjouere stode i for- 
trohge Samtaler, de Første rygende deres smaae Cheakpiber, de 
Sidste gnubbende Ryggraden og Skulderbladene ivrigt imod Steen- 
rækværket. — Skjøndt vi kun havde været en 8 Dages Tid i 
Søen, var det mærkeligt, at man allerede var saa uvant med at 
gaae paa Landjorden: thi jeg erindrer tydeligt, at jeg gik og vral- 
tede og kunde kun med Møie faae Benene med. Altsaa, vi travede 
op i Byen, Capt., Lieut. og Styrmanden i Spidsen, fulgte i Hælene 
af de 3 Blodhunde: Vilhelm, Seilmageren og Johannes. Først gik vi 
ind til en Skibshandler, og efter at Captainen havde vexlet nogle 
Ord med dennes unge smukke Kone, fortsatte vi Reisen mod vort 
Maal: Doctoren. Efter at være gaaet igjennem mange snevre, til- 
sneede Gader, som laae indknebne imellem de høie Huse, og hvor 
man ikke saae andre Equipager, end nogle Vogne, som man vist 
paa Dansk med et fint Ord kalder Gumpekasser eller Kærrer, 
trukne af de bekjendte store engelske Trækheste, kom vi over en 
større Plads til Plymouths Østergade, og efter saa at være gaaet et godt 
Stykke opad denne, dreiede Føreren for vort Tog, Captainen, ind 
igjennem en Jern-Gitter-Dør og hele Slænget fulgte ham. Her 
boede Doctoren. Saasnart der var ringet paa Døren, kom en net 
lille Terne og lukkede os ind i en lang Gang, belagt med lakeret 
Voxdugstæppe ; for Enden af denne stod en lille Kamin, og det 
var et hyggeligt Syn, i denne Vinterkulde at komme ind i en kjøn 
Bolig og see og høre Ildens Knitren i Kakkelovnen. Medens Cap- 
tainen og Lieutenanten gik ind i Doctorens Værelse, forbleve vi 
Patienter ventende i Gangen, indtil man kaldte os ind En efter 



115 

En, og hver Gang En af os kom ud fra Lægen, kom vi Andre 
strax hen til ham med det Spørgsmaal : »Hvad sagde han? er det 
Koldbrand og hvad skal der gjøres ved det?« Endelig kom Touren 
til Rosinen i Pølseenden, jeg mener mig selv. Da jeg kom ind, 
spurgte Captainen mig, om jeg talte Engelsk. Nei, svarede jeg, og 
tænkte, det er bedst at lade dem sidde og snakke, jeg skal nok 
høre godt efter. Som sagt, saa gjort. Og nu gik Kvidren, hvoraf 
jeg hørte saa meget, at da jeg kom ud til de Andre i Gangen, 
kunde jeg fortælle dem Alt, hvad Docteren havde sagt, at det 
var Koldbrand, men kun i en let Grad, at vi maatte ikke komme 
paa Dækket og ikke komme med Hænderne i koldt Vand, men 
skulde have Fingrene indviklede i Bomuld og paa Veien ud til 
Havnen og ud til Skibet skulde putte Hænderne i Lommen. Med 
den Besked gik vi derfra og atter til Skibshandleren, hvor Vilh., 
Seilm. og jeg skulde vente, indtil Captainen kom igjen tilligemed 
Lieutenanten og Styrmanden. Her gik nu vi 3 Stakler i Boutiken 
i en Hundekulde, da det tilsidst faldt os ind, at der vistnok 
maatte være varmere inde ved Siden af, hvor der var en Café. 
Der snege vi os ind og forlangte engelsk Porter; Øllet var ud- 
mærket, men havde vi i Forveien været kolde, saa blev vi det 
saamæn meget mere nu. Med Tænderne klapprende i Munden 
og med Hænderne i Buxelommerne efter Ordre gik vi tilbage til 
Skibshandleren, hvor snart efter Captainen, Lieutnanten og Styr- 
manden samt Frits atter arriverede. Derpaa sjadskede vi igjen 
ned til Havnen og seilede saa ombord. — Næste Morgen Kl. 6 
lettede vi atter og stode igjen ud i Canalen, hvor vi for en ud- 
mærket Medvind seilede afsted ud i Atlanterhavet. 

Lørdag d. Ilte Februar 1870. 

Kjære Forældre! 

Nu er jeg da velbeholden ved Land igjen, og I behøve ikke 

mere at frygte for mine Fingre, som helbrededes en 14 Dages Tid 

efter vor Afseiling fra Plymouth. Vi have haft en meget heldig 

Reise, og jeg er ved bedre Mod og Humeur, end da jeg sidst 



116 

skrev, endskjøndt jeg tilstaar, at jeg aldrig vil gjøre nogen Tour 
mere tilsøes som Kahytsdreng, hvor herligt jeg end ellers synes 
om Sølivet. — I vide jo, hvad Dag vi kom til Rio. Nu ligge vi 
klods op til Land ved Trapechio do Maja. Jeg har nok adskillige 
Gange været i Land, men det har altid været i Embeds-For- 
retninger, snart for at kjøbe Kjød , snart Frugt til vor Passager, 
Lieutenanten. Imorgen, Søndag, skal vi have Selskab ombord, 
Dameselskab endogsaa, saa jeg imorgen tidhg faar nok at bestille 
med at pudse min Thekande, Kaffekande, Terrin, Spiseskeer og 
Theskeer, slibe mine Knive og Gafler; i Anledning af Selskabet 
skal jeg have mine fine Ravndugsbuxer paa. — Tak for Eders 
kjære Brev; men gid jeg vidste, om Gaptainen virkeHg kan lide 
mig; thi det troer jeg næppe, naar jeg dømmer efter, hvordan 
han skjænder paa mig. — Vi have haft den Sorg idag, at vor 
muntre Trofast er død i Land. Den var gaaet i Land med Gaptainen ; 
men nu er der saa mange Hunde her i Rio, at de lægge smaae 
Boller med Hundegift paa Gaderne, en saadan havde vor stakkels 
Hund spist, kort efter fik den tre Gange voldsomme Krampeanfald, 
og endelig lagde den sig stille ned og døde. Styrmand Barfod 
blev saa bedrøvet, at han nær havde grædt derover; han er en 
mageløs rar Mand. — En af Matroserne, Styrmandens Svoger, 
laante mig en Sydvest, saasnart jeg mistede min: men den Olie- 
trøie, jeg havde med hjemmefra, var en ussel en; den er revnet 
tværs over, saa jeg har maattet laane en af let Matrosen. Jeg 
tænker, vi komme hjem midt i i\Iai, altsaa naaer jeg hverken at 
komme hjem til Confirmationen eller til min Fødselsdag. — Henad 
den Tid kunne I maaske see at forhøre Eder lidt om en Young- 
manshyre til mig: jeg vil nemlig ikke med Maria Augusta næste 
Reise. — I ere vel nok saa gode at besørge indlagte Breve efter 
Udskriften. — Nu skriver jeg til Eder igjen om 8 Dage; jeg har 
ikke kunnet skrive før nu. — Hvordan have de kjære Schnitters 
det, og hvorledes staar det til i Kronprindsessegaden. — Det var 
noget for JuUe at være her i denne Varme, ved de høie Bjerge, 
som omslutte Havnen; jeg kan gjerne tage en anden Skjorte paa 



117 

hver halve Tiine. og dog forslog det ligemeget. — Det er mig 
endnu umuligt at fmde Noget, som man kan have med hjem; jeg 
synes, det er en væmmelig By; men Indseilingen er smuk. Hils 
nu alle kjære Venner, hils i Ribe, i Compagnistræde, Kronprindsesse- 
gade, hils Emma, Onkel Leo, som maaske nu er hos Eder, mine 
gamle Kammerater; skjøndt de vel næppe mere spørge efter mig. 
— Nu er Klokken 9 Aften, og jeg skal ud at vadske en Skjorte, 
før jeg gaaer tilkøis, og imorgen op Kl. 4 som sædvanlig. Jeg er 
rask og glad ved min nye Vei og ved Tanken om snart at kunne 
fare som Youngman. Nu længes jeg ikke saaledes som i Begyndelsen ; 
men det kommer nok igjen, naar jeg passerer Helsingør eller kan 
øine Kjbhvn. Jeg skal nok passe mit Helbred saa meget som 
muhgt: men jeg maa da sige Moder, at man netop skal drikke 
stærke Drikke. Jeg var nu saa grumme dydig og holdt mig til 
Moders Ord og drak det bare Vand uden Spiritus i; men Følgen 
viste sig ogsaa snart, idet jeg var lidt utilpas og maatte holde 
Køien de to første Dage, vi laae her. Capt. sagde da til mig, at 
det var foraarsaget ved Vandet; og jeg drikker nu min Grog 
(Rom og Vand) hver Formiddag og min Snaps hver Eftermiddag 
efter endt Arbeide, og føler mig fuldkommen vel. Lev nu vel, 
kjæreste Forældre og Sødskende. 

Eders Johannes. 

Onsdag d. 15de Februar 1871. 
Mine kjære Forældre! 
Da Captainen sagde mig, at Paketten først afgaaer iover- 
m.orgen, vil jeg benytte Leiligheden til at sende Eder endnu et 
Par Ord. Nu ligge vi ikke mere inde ved Land, men ere helt 
ude paa Rheden igjen; vi ere nemlig færdige med Losningen, og 
skulle nu male Skuden inden- og udenbords, hvorpaa vi atter 
skal ind til Land for at lade Kaffe. Her ligger flere danske Skibe, 
3 Brigger, Danneborg Kapt. Fleischer, Frode Kapt. Hering og 
Flink ogsaa en Kapt. Hering. Folkene fra disse Skibe komme 
ofte her ombord om Aftenen, drikke Grog og fortælle Historier; 



118 

men i Søndags Formiddags hørte vi en Matros fra Frode, født i 
Taarbæk, som godt kunde huske Eder og JuUe og Clara, fortælle, 
at Frederiks Hospital lille Juleaften var brændt, navnlig alt det, 
som vender ud imod Amaliegade; er det Tilfældet, kunde I gjerne 
have skrevet det til mig og fortalt mig, hvordan det er gaaet 
Leerbecks, — Idag gaar Rygtet, at Paris har overgivet sig: mon 
det er muligt? Jeg har endnu ikke været ordentlig i Land, men 
saafremt der ikke skal være Selskab ombord paa Søndag, vil jeg 
søge Tilladelse til at gaae den Dag. Selskabet i Søndags gik 
meget pænt. Om Morgenen skurede jeg først Gulvet i Kahytten. 
De Fremmede kom Kl, 94 F. M., spiste en god Frokost, Skinke 
med Røræg, Boeufsteg, Smør, Brød, Ost, Pølse, Desert, bestaaende 
af Bananer og Oranger, og endelig Kaffe. Til Maaltidet Rødvin, 
Portvin, Sherry og Solbær -Likør. Imidlertid behøve I ikke at 
frygte for, at jeg er bleven kræsen, naar jeg kommer hjem; thi 
jeg spiser ikke det Lækre i Land med st^arre Nydelse end jeg i 
Søen tærer Ærter og Flæsk. — Bare jeg nu vidste, hvad jeg 
skulde kjøbe hjem med. — Jeg har vist glemt at sige Eder. at 
Matroserne alle ere saa gode imod mig, og kort Tid efter vi 
forlode Plymouth, erholdt jeg Tilladelse til at ryge min Pibe i 
Lukafet, saa naar jeg i Søen har Frivagt, kan man see mig gaae 
ind i Lukafet, lægge mig i Køien, stoppe Piben, tage en Bog 
frem og ligge og læse ligesom de andre Søfolk. — Jeg har læst 
Smaafortællingerne af Thomas Lange, Daabens Kraft og er midt 
i Rolf Krake; undertiden læser jeg til Forandring Navigationen 
igjennem. Forresten have vi i disse Dage haft en styg Historie 
ombord med — , dog vil jeg ikke skrive det til Eder, da det saa 
let kunde komme videre, og jeg faae Skyld for at have fortalt 
det til Andre. — Islænderen derimod og Overstyrmanden ere 
herlige Mennesker; hvis jeg paa Søndag kan faae Lov til at gaae 
i Land, følger jeg med dem. — Det er underligt at høre, at I 
hjemme gaae i flere Graders Frost, og vi her blot ønskede at 
kunne vælte os i Sneen. Der skal nok ligge 100 Skibe paa Kjø- 
benhavns Rhed. Jeg troer ikke, der bliver en eneste Mand af 



119 

Besætningen, som gaaer med den næste Reise, naar jeg undtager 
Styrmand Barfod. I kan troe, jeg er snart dreven i al Slags 
Kokkepige- og Stuepigearbeide, saasom at lave Kaffe, pænt skylle 
Kaffeposen af hver Gang den har været brugt og hænge den op 
til Tørre, vadske Tallerkener, Knive og Gafler af o. s. v., feie 
Kahytten, ja endogsaa Riberhus skal jeg holde rent; men det 
gaar Alt med Vanen. Undertiden kommer der saa lidt extra 
Ærinder, som at kjøbe Frugt til Lieutenanten, skjære en Skraa af 
til 2den Styrmand o. s. v. Nu vil jeg slutte og sende Eder et 
ligesaa langt Brev med næste Paket; jeg veed ikke, enten det er om 
8 eller 14 Dage. Hils nu Alle, hjemme, som i Ribe og paa Lol- 
land, hils Peter Kofoed og sig ham, at jeg næste Gang skal skrive 
til ham med. Giv Malthe Bruun indlagte Brev. Lev nu vel! 

Eders Johannes Kolthoff. 

(Af Dagbogen). 
Nu veed jeg ikke, hvad jeg skal skrive om Seiladsen; den 
gik hurtigt og godt, næsten altid Medvind, og den 6te Januar 
passerede vi paa Dagvagten Madeira. To Ting har jeg imidlertid 
alligevel glemt at omtale. Det Første er Flyvefiskefangsten, 
som pludseUg blev meget almindelig ; thi naar man henad Aftenen 
sad forude, og Skuden løb sine 8 å 9 Miils Fart, hørte man med 
Eet en Pladsken og Sprætten paa Dækket, og løb man saa efter 
Lyden, saae man en af disse Fisk ligge og boltre sig af Ærgrelse 
over, at den var konunen ombord hos os. For imidlertid snart 
at faae den til at glemme sit Feiltrin, tog man Dyret, gik agterud 
med det og lagde det i en Pøs, hvor det traf sammen med gamle 
Kammerater, som allerede vare reiste til Valhalla. I Forbindelse 
hermed staar en lille Historie mellem Vilhelm og anden Styrmand. 
Hjemmefra havde vi nemlig medtaget nogle Fade 01, og af den 
Grund ophørte Brændevinsranconen og blev afløst af Øllet. Dette 
var imidlertid til stor Sorg for Enkelte, deriblandt omtalte Vilhelm, 
hvorfor han snart fik udspekuleret en Plan. som gik ud paa om 
muligt at faae sig en lille Snaps til sin Mad. Da jeg en Morgen 



1^0 

gaar henad Dækket, hører jeg En raabe: »Johannes!« Jeg vendte 
mig om og seer Vilhelm med et luimt Griin vinke ad mig. Da 
jeg kommer hen til ham, siger han : »Du Johannes ! nu skal jeg sige 
Dig en Ting. Jeg vil Satans gjerne have mig lidt Brændevin. Kan 
Du ikke stille Dig meget uskyldig an og bede 2den Styrmand 
om han ikke vil give mig en Flaske med Brændevin til at op- 
bevare en Flyvefisk i; men Du maa s'gu passe paa, at ikke den 
Gamle hører det.« »Ja, jeg skal nok see at gjøre det, naar blot 
jeg kan lade være med at lee.« Som sagt, saa gjort. Om Efter- 
middagen, da Vilhelm stod til Roers og 2den Styrmand sad foran 
Kahytten tilligemed Seilmageren og syede Seil, nærmede Johannes 
sig og med en meget naiv Mine tiltalte han Wrangel saaledes: 
»Det er sandt. Styrmand, jeg skulde spørge Dem fra Vilhelm, om 
De ikke skulde have en lille Flaske tilovers, hvori De vilde give 
ham lidt Brændevin eller Rom til at opbevare en Flyvefisk i«. 
Wrangel blev kobberrød, saae først paa mig, som stod meget 
alvorlig, dernæst paa Vilhelm, som smaaloe ved Roret, og endelig 
sagde han: »Hvornaar har han givet Dig det Ærinde? Han kan 
jo selv bede mig derom, naar han dog seer mig hver Dag og 
taler med mig.« Imidlertid var Wrangel jo ikke saa let at pudse 
af, og til sin store Sorg opnaaede Vilhelm altsaa ikke at bringe 
en Flyvefisk med hjem. Den anden Ting jeg vilde omtale 
var, at den ærbare Fru Trofast blev berøvet sin kostbare sorte 
Kaabe, idet den kom under Christians Behandling, som med min 
Sax nok saa elegant afbarberede dens sorte Paryk, og skjøndt 
Fruen sprættede, peb og klynkede nok saa meget under denne 
barbariske Fremgangsmaade , holdt Christian standhaftig ud til 
Enden, og da det vel var overstaaet (vel at mærke med et lille 
Hak i det ene Øre), følte Fruen sig betydelig lettere og bedre 
tilpas, endskjøndt det just ikke havde forskjønnet hendes Ydre. 

Den næste mærkelige Dag, som indtraf, var den 22de Januar, 
den Søndag, vi passerede Linlen. Det er en gammel og noksom 
bekjendt Skik, at den, som for første Gang passerer Linien, bUver 
(som det kaldes) døbt. — At dette forestod mig, vidste jeg nu i 



121 

Forveien, og ligeledes, at det Ingenlunde var nogen behagelig Daab 
at gjennemgaae; men jeg vidste derimod ikke, hvori det Ubehage- 
lige egentlig bestod, ikke heller, hvorledes hele Ceremonien ud- 
førtes. Men da den ^Me Januar indtraf, blev jeg fuldstændig befriet 
fra min Uvidenhed; hele Dagen taltes ikke om noget Andet, og 
efter storartet Raadslagning fastsattes Eftermiddagen til Udførelse 
af Høitideligheden. Heldigvis var jeg nu ikke den Eneste, som 
skulde underkastes saavel Neptuns som Barberens grumme Be- 
handling; men jeg fandt Medlidende i en Passager, Hr, Lieut. — , 
samt i en af Matroserne, Christian Ketilsøn. — De første Til- 
beredelser, jeg saae, var, da jeg kom forud, hvor Vilhelm og Ingver 
stode ved en Ende Manilla, som de havde spændt ud, og ivrigt 
syslede med at flække Garnene og rede dem glat ud. Hvortil 
dette skulde være, åbnede jeg ikke; men da det var færdigt, seer 
jeg Vilhelm, som skulde forestille Neptun, tage det om Ansigtet 
som Skjæg, iføre sig OHetrøien, Oliebuxer og sin store gamle 
Yankeehat, spænde Rem om Livet, og i denne maleriske Dragt 
stige ud i Gallionen. — Lidt efter blev Kokken kaldt frem paa 
Scenen, en stor Bylt stukket op under hans Frakke paa Ryggen, 
stive Papirsflipper struttede op om Ørene paa ham, og da han 
var saaledes udstafferet, begyndte han at tillave sin Barbersæbe, 
som rørtes sammen af grøn Sæbe, sort Maling, Blanksværte og 
Skofedt, og som Barberkost fik han en Pind. Imidlertid havde 
Styrmanden givet Vilhelm en Bog med Afbildninger af enkelte 
Havne, Indløb og snevrere Farvande, og Kokken havde denne 
Bog under Armen som Regnskabsbog. Medens nu Capt., Lieut. 
og Styrmanden sade ved det brune Bord i behagelige og magelige 
Havestole, seer man pludselig Neptun med sit lange, vaade Skjæg, 
besat med Tangplanter, Fiskeskjæl og Koraller, stige op fra 
Havets Dybde og pludselig praier han: »Brighoi«! — »Halloi«, 
svarer Captainen, Neptun klattrer ombord, og med sit Søkort 
under Armen gaar han tilligemed Barberen agterud. Nu vexlede 
disse Tre nogle Ord med hverandre, og medens — i stum For- 
bauselse sad og gabede paa dem, viser Vilhelm paa Kortet, hvor 



122 

Captainen befinder sig. og Kokken nolerer efter Captainens Diktat, 
livormange Folk han skal have barberet. — Da dette var bleven 
afgjort i Mindelighed, kom Neptun og Barberen forud og gik hen 
til deres Døbefont i Spuleballien. — Endelig kom det første Offer, 
— — . Han maatte indtage sin Plads paa et Brædt, som blev 
lagt tværs over Ballien, som var godt halv fuld af Vand. Kort 
efter nærmede Barberen sig, og efter at have dyppet Pinden, ind- 
smører han — , trækker pludselig det Brædt bort, hvorpaa — 
sidder, og der gaar — lige baglænds ned i Ballien, Neptun dukker 
ham tre Gange under Vandets Overflade og — er døbt. 

Efterat Christian og jeg havde modtaget lignende Behandling, 
bevæbnede han sig med en Pøs Vand, og nu opstod der et drabe- 
ligt Slagsmaal med Vand, den ene Pøs efter den anden blev slynget 
imod En, og ved at sammenligne denne Daab med en Daab i 
Sneen (som f. Ex. i Gronnegaarden paa Frederiks Hospital) fandt 
jeg dog den første mere barbarisk end den sidste. — Da hele 
dette Skuespil ophørte, trak de Kæmpende sig tilbage til Lukafet, 
pjadskvaade og med Vandet drivende ned af dem. — Derpaa 
skiftede vi Toi og bøde hinanden »Velkommen til Linien« ved 2 
Flasker Rødvin, som Captainen havde givet til Lukafet. Aftenen 
høitideligholdtes ved Grog, og dermed var hin mindeværdige Dag 
endt. Men snart kom der en Dag, som staar nok saa klart 
i min Erindring, det var den 24de Januar, da jeg paa Dag- 
vagten væltede en Fjerding grøn Sæbe i Butleriet. Det var vel 
omtrent Kl. 6, at Kokken siger til mig: »Johannes, Du maa skaffe 
mig nogle Løg til Maden.« — Engang tidligere havde jeg taget 
Løg til den kjære Kok, og Hansen havde dengang sagt til mig, 
at naar jeg aabnede den Dør, som fra Kahytten førte ind til 
Butleriet, kunde jeg tage Løgene i den Fjerding, som stod lige 
indenfor. Samme Fremgangsmaade vilde jeg nu bruge denne 
Gang, men ak! hvilket Udfald af mit Forsøg; saasnart jeg aabner 
Døren, styrter en Strøm af grøn Sæbe ud imod mig, ned over 
Sofaen, over Captainens Skriverpult og henad Disken. Hvad skulde 
jeg gribe til? Jeg smækker Døren til igjen for at standse det 



123 

fremstyrtende Kildevæld; men det var forsilde, Ulykken var skeel, 
idet nemlig al Polituren var gaaet saavel af Sofaen som af 
Skriverpulten. Lidt efter kom Styrmanden ned,' saae det og 
udtalte nogle bebreidende Ord, som jeg imidlertid ikke hørte, og 
derpaa gik han atter op paa Dækket. Imidlertid blev jeg liggende 
dernede og fiskede saa meget op af Sæben som jeg kunde. Da 
hører jeg Døren aabnes; jeg tænkte strax, det maatte være Cap- 
tainen, og jeg tog heller ikke Feil. Da han kom ind i Kahytten, 
laa jeg paa Fiskeri under Bordet, og da jeg ventede, at hans 
Vrede vilde give sig Luft, forblev jeg klogeligen under Bordet. 
Nu kan jeg ikke huske ordret, hvordan han tiltalte mig, da jeg 
siden den Tid har modtaget adskillige lignende Straffetaler , men 
jeg troer nok, at det saa omtrent gik paa denne Fayon. »Hvad 
Fanden er det. Du nu har gjort der, og ned over min Skriverpult, 
hvor jeg har alle mine Dokumenter og Papirer liggende, som 
jeg kunde komme i Fængsel for, naar jeg mistede; jeg har 
dog aldrig kjendt Mage, Du fortjente nogle .gode over Ryg- 
stykkerne o. s. V. o. s. V. Under Alt dette forblev jeg under Bordet, 
betragtende hans Øine, som lynede af Vrede, idet de foer fra 
Skriverpulten til Sofaen og fra denne til mig, som fuldkomment 
havde efterlignet den politiske Kandestøber i at krybe under Bordet. 
Enden blev imidlertid, at jeg fik noget Værk hos Tømmermanden 
til at tørre op med og ved Hjelp af Hansen, som var vaagnet 
ved den skjældende Stemmes Lyd, lykkedes det at faae det Meste 
af, men Polituren var og blev borte fra Meublerne. 

Imidlertid nærmede vi os stadigt mere og mere til Rio, og 
da vi vare en 50 Miil fra Land, hørte jeg en Dag, som jeg stod 
nede i Kahytten, vor Trofast springe omkring paa Dækket og 
gjøe voldsomt. Jeg var naturligvis for nysgjerrig til at kunne 
holde mig nede, men løb op ad Trappen, og saae da Gaptainen, 
Lieutenanten og Styrmanden kigge ud over Relingen, snart om 
Styrbord og snart om Bagbord; jeg stak ligeledes Hovedet ud og 
saae da en stor Hval tumle sig omkring Skibet. Snart var den 
aldeles forsvunden, og man saae kun en lang Stribe i Vandet, 



124 

som tilkjendegav, hvad Retning den havde taget; et Øieblik efter 
kom den fnysende op og lavede det eleganteste Springvand med 
sine uhyre Næseboer. — Trofast var den eneste, som ikke fandt 
rigtig Behag i Hvalen; den blev mere og mere utaalmodig, viste 
Tænder, knurrede og gjøede af fuld Kraft. — Maaske det var 
Grunden til at Dyret følte sig krænket; thi pludselig forsvandt den 
og efterlod kun den lyse Stribe til Beundring for de forbausede 
Iagttagere ombord. — 

Det første Punkt af Brasiliens Høiland, som vi fik at see, var 
Cap Frios Blinkfyr, 16 å 20 Miil østen for Indseilingen til Rio. — 
Som det gjerne skeer under Land, faldt Vinden af henimod Morgen ; 
men ligesaa sikkert regner man paa, at Søbrisen skal indfinde sig 
op ad Dagen, og den bedrog os heller ikke. Man kjendte snart i 
Kikkerten »Ludvig den 16des Næse« og »Sukkertoppen«, to Klippe- 
formationer, der gjælde de Søfarende for de tydeligste Mærker paa 
Indseilingen til Rios Bugt. Saa stille og langsomt vi endog 
nærmede os disse Gjenstande, gik det dog altid hurtigt nok; thi 
saa vidunderlig skjøn er Indseilingen til Rio, at jeg maa give 
Rygtet Ret, naar det hæver dette Punkt til Skyerne. Fastlandet, 
under hvilket vi seilede flere Mile, er imod Havet yndigt skov- 
begroede Bjerge ; under disse strækker sig en Række af eviggrønne 
Øer, som med Pynterne af det faste Land gjøre dette Skue saa 
mangfoldigt og tiltrækkende, at man aldrig kan blive mæt af at 
betragte det. — Paa eengang aabner sig det snevre Indløb til den 
egentlige Rio-Bugt; saa skjult er denne Aabning, at man ikke af 
sig selv kunde ahne den store Bugt, hvortil den fører ind; Passagen 
er næppe mere end en Fjerding vei mellem en til Venstre høit 
fremragende, spids Granitklippe, »Sukkertoppen« kaldet, og en 
længere Bjergryg til Høire, under hvilken det yderste Fort, »Santa 
Cruz«, skinner med sine hvide Mure. Naar man slipper indenfor 
denne himmelhvælvede Port, oplukkes ligesom en ny Verden for 
den Reisende; dybt og stedse videre strækker Bugten sig tilbage 
under den rundtomløbende Bjergkrands; til begge Sider afsætter 
den en Mængde større og mindre Fjorde og Bugter: ligefor Ind- 



125 

løbet tilbage i Bugten ligge blomstrende Øer spredte i det rolige 
og stille Vand. og i denne rene Vellyst strækker »Rio Janeiro« 
sig langs den venstre Side af Bugten. 

Men den egentlige Stad ligger ikke som noget isoleret be- 
bygget Afsnit; hvad der forhøier det Hele er Synet af Huse og 
Bygninger, der ligesom i en sammenhængende Ring løbe rundt 
om Vandet. Ved første Øiekast skjælner man næppe Øer fra 
Fastland, heller ikke Staden selv fra de mange andre bebyggede 
Partier ; overalt danner Kunst og Natur saa samdrægtig en Enhed, 
at man ikke troer at see mere end een Stad, der omfavner den 
hele Bugt. Først naar man kommer længere ind i denne og 
finder en blivende Ankerplads midt imellem begge Sider, hvorfra 
man kan orientere sig, opløse de enkelte Partier sig for Beskueren. 
Rio selv kjendes da som den tætbyggede Stad med sine mange 
Kirketaarne. Som en enkelt Rad Huse strækker »Botafaya« sig 
langs med Stranden henimod Sukkertoppen. Paa dette Strøg 
springer en høi, tætbebygget Halvø frem, hvis Kirke, helliget 
»]\laria da Gloria«, har givet baade Øen og den lille underliggende 
Bugt Navn; og virkelig er denne Halvø saa skjøn, at den ikke 
blot fortjener denne Værdighed, men staar i min Erindring 
antegnet som det skjønneste Punkt ved Havnen. Lige over for 
Rio ligger »Praya grande« som en lille By for sig selv; den driver 
vel en selvstændig Handel, men er dog mere at betragte som en 
Samling af private Boliger og Villaer for brasihanske Familier, 
ligesom ogsaa en stor Del af den arbeidende Glasse, navnlig 
Baads-Eiere, have Bolig her. Det Samme er Tilfældet med den 
bageste Del af Havnen og de smilende Øer, som Ugge i denne; 
man kan roe fra Morgen til Aften mellem denne mangfoldige 
Skjønhed og aldrig blive enig med sig selv om, hvor man skulde 
finde og vælge sit Paulun. 

Ligesom Rio fra Havnen præsenterer sig ganske storartet, 
saaledes føler man ogsaa let, at man der befinder sig i en 
Hoved- og keiserlig Residensstad. Det er ikke lave, smudsige, 
portugisiske Huse, man seer her, men Byen er regelmæssig bygget 



126 

og saa reenlig og vel vedligeholdt som en europæisk Stad. Det 
Eneste, som støder, naar Kjøbenhavn navnlig er i frisk Minde, ere 
de smalle og noget mørke Gader; med Undtagelse af en eneste 
med Stranden parallel løbende Hovedgade ere de øvrige for snevre 
i Forhold til Husenes Høide. Men det er rimeligt, at de med 
Forsæt ere byggede saaledes, for at ikke den brændende Sol skal 
gjøre Gangen i Gaderne alt for ubehagelig eller genere og skade 
flere Huusbeboere end nødvendigt. Boutikerne ere ikke Provindsial- 
Kramboder, men ganske i stor Stil, og de maale sig i Elegans 
og Størrelse med dem, som vi ere vante til at see hos os. Idet- 
mindste er dette Tilfældet med de to største og mest besøgte 
Hovedgader; disse fremstille ikke blot en Mængde af kostbare 
og fine Klædnings- og Luxusartikler, men modtage fra de end 
rigere udstyrede Guldarbeideres Lader en Glands, som lader 
»Østergade« i Skyggen. Brasilianerne ere meget forfængelige 
og lide af en udvortes Zirlighed og Glimmersyge, som overgaar 
den, der hersker i Norden. Paa denne almindelige Svaghed 
bygge Modehandlerne trygt; de vide, at ingen Herre eller Dame 
— undskyld: Dame eller Herre — lader sig see paa Gaden 
uden i den stiveste Helligdags-Puds, og uden Fare kunne de for- 
skrive complette Garderober fra Paris og London. Alt, hvad man 
i Piio seer af Fabricata, er nemlig europæisk; færdigsyede Klæder 
og Sko ere hidbragte Artikler, og man gaar omkring i Rio, uden 
at see noget Tegn paa, at man befinder sig i en ny og fremmed 
Verdensdel; saa fuldstændig har man forstaaet at forplante den 
gamle. Selv Guldarbeidet er, forunderlig nok, for en meget stor 
Del, fransk, slet og falsk Arbeide; det er en daarlig Speculation 
at kjøbe hos Rios saakaldte Guldsmede. Hvad der forarbeides i 
Rio selv er paa Grund af den uhyre Arbeidsløn langt kostbarere 
end hjemme, naar man vil have reent Guld og godt Arbeide. 
Den eneste originale Boutik, jeg saae i Rio, var en fransk Mode- 
dames Blomsterfabrik. Man kan ikke passere igjennem »Rua do 
Ouvidar«, uden at den falder i Øinene. Ogsaa for mig var denne 
Speilboutik, i hvilken friske Blomsterbouquetter og Guirlander af 



127 

Fuglefjer slyngede sig i rig Mangfoldighed, et altfor tillokkende 
Syn til at jeg kunde gaae det forbi. Jeg traadte over Dør- 
tærskelen og maatte give efter for den uendelige Svada, hvormed 
Madame Finat vidste at levendegjøre Farvespillet og det Smagfulde 
ved disse Arbeider, at beskrive det Kostbare og Møisommelige 
ved at samle og sammensætte de enkelte Brystfjedre af Kolibrierne. 
Nu — det er sandt, noget smukkere Arbeide og en smagfuldere 
Pynt end denne veed jeg ikke at have seet, og jeg troede at det 
vilde være vel lønnende, at gotte danske Veninder ved Synet af 
disse Rariteter, om man end ikke kunde overkomme de kostbare 
Paradisfugle eller kongelige Kolibrismykker. 

Tirsdag d. 21de Februar. 
Kjære Forældre og Sødskende! 
For lidt siden modtog jeg Eders Brev af 13 og 14 Januar, og 
takker Eder for at I have skrevet saa meget til mig. — Moder 
beder mig deri skrive uden Forbehold; dertil har jeg imidlertid 
næppe Lyst, da jeg er i daarligt Humeur, fordi jeg nu veed, at 
Captainen ikke er tilfreds med mig. — Jeg kan ikke sige Andet, 
end at jeg virkelig har gjort og vedbliver at gjøre mig Umage, og 
alle Matroserne saavelsom Styrmanden kunne ogsaa godt lide mig, 
saa det er kun Captainen; men det ærgrer mig saa grueligt, hvis 
han nu, naar han kommer hjem, gaar op og fortæller til sin 
Familie og andre Bekjendte, at jeg er en rædsom Klodrian. — 
Idag ere vi netop blevne fuldlastede, saa jeg tænker, vi paa 
Torsdag gaae i Søen igjen, heldigvis, for herinde har jeg ikke 
nogen Fritid fra Kl. 4 om Morgen til Kl. 10 om Aftenen, og dog 
troer jeg, naar jeg kommer hjem, at kunne møde med brune 
Kinder. — Iblandt de fremmede Søfolk, som komme her om- 
bord, var der en fra Taarbæk. Han var Matros og kan godt 
huske Fader og Moder og har ofte leget med Julie og Clara, saa 
det morede ham meget, at see Eders Portraiter i mit Album. I 
Søndags var jeg i Land, saae Keiserens Have, og I gjør Eder 
ingen Forestilling om, hvilken Commers der var i Gaderne paa 



128 

Grund af, at det var tempo carnevale. Men Alt det vil jeg hellere 
fortælle Eder, naar jeg kommer hjem. Desvære har jeg ikke faaet 
kjøbt Noget endnu; jeg saae en yndig Vifte, som jeg fik voldsom 
Lyst til, gik ind og hørte Prisen, 18 Rd. ; men det var nok ikke 
Noget for en Kahytsdreng, som faar 5 Rd. om Maaneden. 

Jeg tænker ikke at kjøbe noget Tøi hos Gapt., saa faar 
man jo ikke en Skilling i Afregning; thi vi ere nok hjemme 
til 1ste Mai, netop naar Examen paa Søofficersskolen er forbi. 
Jeg tænker, naar jeg kommer hjem, at søge at faae Hyre fra 
Pontoppidans Kontor i Helsingør, eller ogsaa maaske at tage en 
Grønlandstour , saafremt Grønlandsfarerne ere hjemme; dog den 
Tid, den Sorg. — Naar vi nu blot ikke maae faae for megen 
Modvind, naar vi skulle hjemad, for saa er Gaptainen ikke at 
komme i 8 Favnes Nærhed, og saa seer det jo lidt sort ud for 
hans Dreng. — Ja nu maa jeg tilkøis, ellers er jeg nok klar til 
at falde i Søvn imorgen om Dagen. — Jeg er rigtig godt ved 
Helbred; men gruelig forstukket af disse Asens — Musquiter. — 
Haaber den 3die Mai at kunne sidde hjemme hos Eder, og glæder 
mig over, at Halvdelen af denne infame Kahytsdrengstour er over- 
staaet. Hils Knudsen, Drechsel, Kofoed, Bruun. Godnat ! nu kryber 
jeg ind i mit Hul, lægger mig og ryger en Pibe for først at for- 
drive Musquiterne. God rolig Nat. 

Imorgen Aften skriver jeg videre. 

Onsdag Alten d. ^Me Februar. 

Desværre have vi i Aften atter Fremmede, saa det er blevet 
seent paa Natten. Vor Afreise bliver imidlertid næppe før den 
24de, og vi skulle ikke gaae directe hjem, men til Frederikshavn 
for Ordre, og derfra komme vi saa efter al Rimelighed enten til 
Gothenborg eller hjem. Det er rigtignok en rask Tour til at tjene 
Penge paa; man faar vel akkurat til et Par nye Sko, og det er 
ogsaa høist nødvendigt; I kan gjerne sige til BalUng i Forveien, 
at han maa have et Par færdigsyede; thi mine Seildugssko ere i 
Stykker, mine Snøresko skilles ad, og mine fine Sko (Sophies 
Bryllupssko) ere complet hullede, saa jeg ikke engang kan gaae 



129 

med dem paa Dækket, naar Solen har skinnet, for saa brændes 
Fodsaalerne. — Det er forresten underligt at høre, at I have Frost, 
og vi gaae og puste af Varme. — I kan troe, det gjør mig meget 
ondt at vide, at Captainen ikke er tilfreds med mig; men jeg vil 
ikke opgive Modet derfor, men vedblive at gjøre mig Umage 
med mit kun lidet lærerige Arbeide. Hvis I endnu engang aflægge 
Visit hos Fru Broberg, da maae I ogsaa hilse Sophus mange 
Gange fra mig. — Jeg indseer nu, at jeg desværre ikke kan indfrie 
mit Løfte om at skrive til Peter Kofoed; men hils ham endelig 
hjertelig fra mig og sig ham, at jeg har kjøbt nogle Biller til 
ham. Gid vi nu maae faae en heldig Reise, saa vi snart kunne 
samles sunde og glade ved det runde Bord i Spisestuen ; thi komme 
vi til Gothenborg, gaar jeg til Captainen, saasnart vi have losset, 
og beder ham om at komme fra Skibet. — Tro ikke, at jeg er 
bleven taus og tør paa denne Tour; tvertimod, naar jeg kommer 
hjem, har jeg saa umaadelig meget at fortælle Eder. Nu kan jeg 
ikke skrive mere for Søvn, men vil see, om der imorgen Aften 
skulde være Tid dertil. Hvis ikke, da hils Bedsteforældrene; dem 
vilde jeg skam ogsaa have sendt et Par Ord; men jeg forsikkrer 
Eder for, at Fritiden for mig er saa lille, at Islænderen sagde, det 
var ingen Under, jeg var kjed af det, naar jeg aldrig havde en 
halv Times Tid fri om Dagen; hils ogsaa Emma, Onklerne, hils 
Sophie og Vilandt, Jørgen og Clara, Henrik og Julie, og tak hende 
for det kjærlige Brev, hun har skrevet til mig. Ja, nu god Nat. 

Eders Johannes. 

Torsdag d. 23de Februar. i 

Vor Captain er for Øieblikket i Land, Klokken er 1, og vi 
have lige spist til Middag, Ærter og salt Kjød. Nu er der en kort 
Frist, i hvilken jeg atter skriver Eder til; men jeg er saa varm, 
at Papiret formelig gjennemblødes af Sveden. Sig Julie, at jeg 
næppe kan skrive Dagbog. Jeg begyndte derpaa paa Overreisen, 
men er ikke naaet længere end til Plymouth; men gjem mine 
Breve, saa skal jeg, naar jeg kommer hjem, ved Hjælp af dem og 



130 

min Hukommelse skrive en interessant Reisebeskrivelse. — Bare 
vi nu snart skulde seile, jeg er saa led og kjed af at ligge her, 
naar man ikke kan komme i Land. Jeg har ikke ladet en Smule 
Tøi vadske i Land, det er for dyrt; jeg skrupper mine Seildugs- 
og Nankins-Buxer med en Gulvskruppe og ferskt Vand med grøn 
Sæbe i, og mine Skjorter vadsker jeg i Sæbevand med Soda i. 
Det er Altsammen meget fmt. — Vi ere forresten meget haardt 
lastede med Kaffe; men den er jo et Jern til at seile, og I kan 
tro, hun tager sig godt ud, naar Skummet sprøiter om Bugen, 
og hun skyder igjennem det violette Hav. — Jeg har lært at styre 
paa Overreisen og staar nu til Roers, hvordan end Veiret er; 
ligeledes er jeg ofte oppe at gjøre det allerøverste Seil los og fast 
ganske ene. — Nu skal jeg lave Kaffe til; men jeg skal nok skrive 
igjen i Aften, naar I blot undskylder, at Papiret er saa snavset; 
men det er paa CTrund af at jeg sveder saa voldsomt. 

Torsdag Aften. 
Kjæreste Forældre og Sødskendel Nu maa jeg da endelig 
sige Eder Farvel; thi imorgen tidlig Kl. 4.^ letter Maria Augusta 
sit Anker og seiler hjemad. Dette Brev bliver altsaa det sidste, I 
dennegang faae fra Amerika. Jeg maa forresten sige Eder, at 
jeg var kommen i en nederdrægtig Pengeknibe, det vil sige, jeg 
havde for mange Penge; thi mine 2 ]\Iaaneders Udgangspenge, 
af hvilke jeg brugte nogle i Plymouth, fik jeg vexlede herovre i 
portugisiske Penge ; disse ere imidlertid næsten udelukkende 
Papirspenge, og da jeg i Søndags gik i Land, kunde jeg, som jo 
ikke hjemmefra er vant til at spadsere med saa overdrevent 
mange Lommepenge, ikke faae dem alle ihjelslagne, men kom 
ombord igjen med 4 Mill Reis i Sedler. Dem gik jeg endnu med 
i Lommen idag, da jeg endelig hørte, der skulde Baad i Land. 
De, som skulde roe, maatte imidlertid ikke gaae for langt fra Jollen, 
da de skulde have Capt. med ombord. Men nu boer der en Cigar- 
handler lige inde ved Havnen, han har nu mine Penge, og jeg 
har to store Pakker Cigarer af samme Slags, som Capt. tracterede 
Fader med i Kj])livn. — See, det var jo godt klaret af mig. Ja, 



131 

nu maac I da tilstaae, at dette Brev ikke kan henregnes til de 
allerkorteste, og jeg slutter derfor med hjertelige Hilsener til mine 
kjære Forældre, Sødskende og Bedsteforældre, Onklen og mine 
gamle Venner, og undskyld mig for Peter Kofoed, at jeg brød mit 
Løfte; men det var saamæn ikke af Mangel paa Lyst. Lev nu 
vel, alle I Kjære! — Hvor jeg maa være glad ved at kunne 
reise herfra sund og rask, og ved at vide, at I Alle hjemme ogsaa 
have det godt. — Gud give, vi maae mødes glade. Lev vel! 

Eders Johannes. 

Engelske Canal. Søndag'd. 23de April 1871. 
Kjæreste Forældre! 
Efter en 8 Ugers Seilads ere vi nu komne saavidt, at man 
begynder at udregne, hvad Dag vi kunne være i Kjøbenhavn. I 
kan troe, jeg glæder mig voldsomt til atter at gjensee Eder Alle, 
forhaabentlig raske og glade; selv er jeg fuldkommen vel og finder 
mig nu ret godt i at være her ombord. Den 6te Marts fik jeg 
min første Lussing af Captainen, to Dage efter blev jeg syg og 
laa i ti Dage for en daarlig Fod; men i den Tid viste Captainen 
en saa mageløs Omhyggelighed for mig og saae til mig hver 
eneste Dag, Styrmand Barfod kom hgeledes daglig ind til mig og 
sad og passiarede med mig, ligesom ogsaa Lieutenanten af og til, 
og 2den Styrmand, som bragte mig. min Mad fra Kahytten, 
sørgede altid for at gjøre mig den saa lækker og velsmagende som 
muligt. Alt dette bevirkede, at jeg forsøgte, da jeg blev rask, at 
gjøre Alt saa godt, som jeg paa nogen Maade kunde, og siden 
den Tid har Captainen saa godt som heller aldrig sagt et ondt 
Ord til mig. — Ligesom jeg engang i Rio hørte Captainen omtale 
mig temmelig daarligt, hørte jeg for nogen Tid siden Styrmanden 
sige de Ord til Captainen: »Ja, saa meget er vist, at det er lang 
Tid siden, vi have haft en Kahytsdreng, som vi have kunnet bruge 
saa meget til Skibsarbeidet, som Johannes, og han har skam oppet 
sig godt paa Touren«. Det blev jeg naturligvis glad over, og jeg 

9* 



132 

troor ogsaa nok , at jeg kan være i Stand til nogenlunde at 
erstatte Thrine i det Tilfælde at hun blev syg ; det vil sige Maden 
maatte jo Moder lave, saa skulde jeg nok dække Bordet, tage ud 
og ind, vadske Gulvene, polere Vinduerne, pudse Kjøkkentøiet, 
lave Kaffe og The, skylle Kaffeposen af, sye nye Poser i det Til- 
fælde, de gamle gaae itu, gjøre rent paa Riberhus o. s. v. — I 
vide jo, at vi gaae til Frederikshavn for Ordre; inen enten vi saa 
komme hjem eller til Gothenborg er Noget, som hverken Captainen 
eller Nogen af os veed. Naturligvis haaber man det Første. Jeg 
længes meget efter at tale med Eder, I maae have meget at for- 
tælle mig, ligesom jeg jo ogsaa skal fortælle Eder mange Ting om 
mine Forhold. Krigen vide vi Intet om ; men vi have her i Ganalen 
seet et Par Tydskere (Koffardimænd) , saa der er maaske Fred 
igjen. — Lev nu vel, Alle Kjære derhjemme, hils Bedsteforældrene 
mange mange Gange, ligesom ogsaa Jørgen og Clara, Vilandt og 
Sophie, naar I svare dem, hils Thrine, mine gamle Venner Drechs. 
og Knuds., Bruun og Kofoed fra Eders 

J o h a n n e s. 
Dette Brev søger jeg at faae i Land med en Fisker, saafremt 
vi træffe En. Ere vi heldige, sidder jeg maaske hos Eder næste 
Søndag, eller maaske hos Bedsteforældrene. 

Joh. Kolthoff. 

Kjobenh. Fredag d. 19de Mai 1871. 
Kjære Onkel! 
Inderlig Tak for Din kjærlige Indbydelse, som jeg desværre 
ikke kan tage imod, da jeg ikke veed, hvad Dag i næste Uge vi 
skulle reise, endskjøndt det maaske dog trækker ud Pint sen over. 
— Herhjemme er Veiret ligesom hos Dig, koldt, blæsende og 
barskt, — nei, saa maa jeg dog sige, det er behageligere at seile 
i Syden, hvor man under sig har det deiligste violet-blaae Hav, 
foran sig Skummet, som sprøiter til Siderne, eftersom Maria 
Augusta gjennemkløver de lange og dybe Bølger, og over sig den 
mørkeblaae Himmel, som om Natten oplyses i en forbausende 



133 

Grad af utallige glimrende Stjerner. — Det bliver derfor glædeligt, 
naar man igjen skal iføre sig sin Uldskjorte, som, om den end i 
de første Dage generer lidt, dog er en behagelig og lun Kammerat 
til at beskytte imod Kulde og Blæst og kan sætte Varme i hele 
Kroppen. Jeg synes rigtignok, Du maatte ogsaa trænge til noget 
saadant rigtigt varmt; vi gaae nu aldrig med Andet end uldent 
Tøi, inderst en Uldtrøie, derover en Uldskjorte, og jeg synes, det 
er uundværligt i Kulden. — Lev nu vel, kjære Onkel. 

Din Søstersøn 

Johannes K. 

Tor«lag d. 1ste Jum 1871. 
Kjæreste Forældre! 
Nu ere vi da' endelig reiste herfra, og der vil altsaa rimeligvis 
nu medgaae lang, lang Tid, før vi gjensees; men jeg seiler bort 
med Glæde, da jeg veed Eder Alle raske og sunde. Kl. 10 omtrent 
lettede vi Anker, maaske komme vi ikke længere end til Helsingør, 
i saa Tilfælde faae I atter Brev fra mig. Naar vi komme til 
Canalen, skal jeg nok sørge for at have Brev parat; i saa Hen- 
seende skal jeg aldrig lade en Leilighed hengaae. — Lev nu vel, 
elskede Forældre og Sødskende, og gid vi maae mødes igjen lige 
saa muntre, glade og lykkelige, som denne Gang. Hils de kjære 
Bedsteforældre, Onkel Henrik, Jørgen og Clara og alle andre Be- 
kjendte og Venner. 

Eders 
Johannes K o 1 1 h o f f. 

Helsingørs Rhed. Natten mellem Fredag og Lørdag. 
Kjære Forældre! 
Nu ligge vi atter tilankers. Det gik nemlig, som jeg skrev i 
forrige Brev; vi fik Modvind nogle Timer efter at vi vare gaaet 
ud, og da vi kom lige ud for Snekkersteens Kro, faldt Ankeret 
atter. — Marie Lehmann, som gik nogle Dage før os, ligger i 
Nærheden af os; saasnart den saae os komme op ad Sundet, 



134 

lettede den Anker og vilde seile ud; men da den kom til Kron- 
borg, maatte den vende om paa Grund af Modvind og Strøm. — 
Captainens Dreng Sophus gjorde Touren med til Snekkersteen. 
Saasnart vi vare komne til Ankers, maatte Tømmermanden, Ingver 
og jeg gaae i Jollen og roe Lodsen og Sophus til Land. Vi lagde 
til lige udenfor Schierns Teglværk. Han kom selv ud med Pibe og 
Kalot paa. Jeg tænkte først paa at sige ham, hvem jeg var; men 
jeg lod det dog være, da jeg kun havde snavsede Seildugsbuxer og 
Seildugssko paa. Derimod vare vi oppe i Kroen med Breve, og 
det var underligt for mig atter at komme ind i de Værelser, hvor 
vi for saa mange Aar siden havde vor Sommerleilighed. — End- 
skjøndt vi seilede ganske langsomt fra Kjøbenhavn hertil, fik dog 
vor Dame, en Jomfru Petersen, Søsyge og maatte ile op paa 
Dækket, ligesom de allerbedst sade og spiste. De andre Passagerer 
ere en Hommel. Søn af en Captain Hommel (afskediget) i Kjøben- 
havn, en Martens, som har staaet i Ludvig Aagaards Boutik, og 
en Snedker Bjerring, som har været i Amerika før, tjent styrtende 
Penge, siden reist herover igjen, brugt dem, og nu reiser han igjen 
til Amerika ; det er ham, vi have liggende i Lukafet, og som har 
de mange Canariefugle med, hvoraf allerede een er død. Buret 
er nu slaaet op og hænger inde hos os lige over Bordet. — An- 
gaaende Matroserne kan jeg ikke sige Andet, end at jeg kommer 
udmærket godt ud af det med dem Alle, undtagen — , han er 
allerede bleven Uven med hver af o? Andre. — Seilmageren der- 
imod, den 21aarige West fra Flensborg, er en udmærket Fyr, saa 
munter, ligefrem og godmodig, saa det er en Lyst at see og høre 
paa ham. Jeg troer ogsaa, det gaaer Ernst godt endnu; men jeg 
er jo rigtignok aldrig dernede. Igaar var der Fiskere ude hos os, 
med hvem Captainen handlede og kjøbte Torsk af. — Havde jeg 
slemme Hænder i Kjøbenhavn, skulde Du blot see, hvorledes de 
nu see ud, ganske blankbrune af Tjære, Vablerne ere gaaet bort, 
Forkjølelsen ligeledes aftaget meget, endskjøndt den endnu ikke er 
aldeles forsvunden. — Det er forresten paa min Nattevagt, at jeg 
skriver dette Brev, Klokken er 2^; men det er Stille, saa jeg har 



135 

taget mig den Frihed, at gaae ind i Lukafet, slaae Bordet ned, 
tænde Lampen, og sætte mig til at skrive hjem. Klokken 3 skal 
jeg purre Monsieur Vilhelm; han er lige saa slem at faae op, som 
jeg, naar jeg er hjemme. — Gid Vinden nu snart vilde blive 
os gunstig, for her er saa koldt, saa det er grueligt, heroppe, med 
Regnveir, Blæst og Hagl. — Nu mangler Klokken ti Minuter i 3, 
nu maa jeg til at begynde med Vilhelm, ellers faar jeg ham 
ikke ud til rette Tid. Saasnart han har afløst mig, skal jeg tilkøis 
og sove til Kl. 51. Igjen en Gang Levvel, Alle I Kjære i Hjemmet! 
og hils alle Venner fra 

Eders Johannes Kolthoff. 

Engelske Canal. Fredag d. 9de Juni 71. 
Mine kjære Forældre! 
Nu er jeg da tilsøes igjen, ude paa det deilige Hav, og denne- 
gang er det mig ligesom jeg fandt mig ganske hjemme paa det. 
Alting forekommer mig saa bekjendt, alle de Steder, vi passere, 
Dower, Englands bjergrige Kyster, fremspringende Klipper, kort 
Alt undtagen Youngmanslivet , det er en stor Forandring, men 
heldigvis en deilig Forandring. I Løverdags gik vi fra Helsingør, 
et Par Timer efter jeg havde skrevet Eder til; allerede da vi kom 
til Kullen, fik vi Stille med Modvind; men Veiret var delligt. Solen 
skinnede varmt. Himlen blaa, og Luften saa mild og varm, en 
Modsætning til forrige Udreise. (Jeg reiste altsaa samme Dag, 
som Julie reiste til den kjære Sophie.) Om Søndagen var Vinden 
atter god, vi seilede afsted med Maria Lehmann lidt foran os; om 
Aftenen passerede vi Skagen og indhentede vor Rival. Det er 
overmaade morsomt med de mange Passagerer; de to unge Herrer, 
Hommel og Martens, ere saa gemytlige. Forleden Aften, da jeg stod 
til Roers, vare de Alle agter nede at skaffe undtagen Martens, som 
var søsyg, han sad oppe paa Halvdækket ved Siden af Roret og 
fik sin Aftensmad bragt op til sig af Ernst; men i Stedet for selv 
at spise Smørrebrød med Eidammer Ost paa, gav han det til mig; 
jeg spiste det naturligvis med Lyst og Begjerlighed. Det er jo 



136 

nok en dygtig Forandring for mig med Hensyn til Maden; men 
den er god, og de usiede Ærter glide glat væk ned ; for Appetiten 
er stor og Humeuret og Sundheden god. Min Forkjølelse og 
Hæshed er fuldstændig forsvunden og gav Plads for en voldsom 
Diarrhoe; men nu er den Dyst ogsaa overstaaet, og jeg er den 
Samme som hjemme. Mine nye Søstøvler ere udmærkede; men 
det var et drøit Arbeide første Gang, jeg skulde til Togt med dem 
paa; men nu gaar det som en Røg. Ernst har været dygtig 
søsyg og laa tilkøis en hel Dag i Nordsøen, mens vi havde Storm ; 
han er en rigtig rar Fyr, troer jeg nok; men endnu gaar han 
ikke Vagt med og kommer maaske næppe til det før paa Hjem- 
reisen; han har heller ikke endnu været til Veirs. I Mandags, 
Grundlovsdagen, tænkte jeg paa Eder — I var vel i Skoven — gid jeg 
havde været med paa Eremitagesletten — man havde vist mødt 
mange Bekjendte der. — Det gjør mig ondt, at maatte sige Dig 
det. Moder, at jeg dennegang ikke længes det Mindste efter Eder; 
men det maa Du undskylde, da Du dog veed, hvor Meget 
jeg holder af Eder Alle, og desuden synes jeg saa ganske ud- 
mærket om dette raske Sømandsliv. — Jeg er paa 2den Styrmands 
Vagt sammen med Ingver. Vi have Frivagt nu, det er Formiddag, 
Ingver snorker allerede, jeg sidder ved vort nedslagne Bord, som 
Du jo nok kjender. Klokken er 10|, og Klokken 12 skal vi op 
igjen og have Eftermiddagsvagt. Arbeidet er strengt; men jeg 
kan mærke, Kræfterne komme mere og mere. — Xu vil jeg ogsaa 
putte mig under mine hvide Uldtæpper. — Inat brugte jeg Muffe- 
diserne, de ere deihge. — Gid jeg nu maa faae godt Brev fra 
Eder i Rio! Lev vel! Hils Bedsteforældrene, Onkel Henrik, 
Kofoed, Bruun (gratuler dem, naar de have faaet Studenterhuen 
og Skytteuniformen paa), hils Knudsen, Drechsel, Leerbecks, Lunds, 
Julie, Sophie, Henrik, Thrine og alle andre Venner fra 

Eders Johannes Kolthoff. 

Skriv et rigtigt langt Brev til Rio. 

Jeg har endnu ikke begyndt paa Dagbog. 



137 

Rio Janeiro d. 2den August 1871. 
Mine kjære Forældre! 

Nu er Marie Augusta da efter G5 Dages Reise ankommen til 
Rio: Reisen har været uheldig omtrent hele Veien med Modvind 
og Stille. Vi have Alle været raske hele Tiden. Af interessante 
Ting have vi ikke oplevet mere end sidste Gang, have seet Hvaler, 
og hgeledes denne Gang fanget en Hai, endnu større end den 
paa forrige Reise. Af Nyheder veed jeg ikke andre, end at vi 
fra Rio gaae til Plymouth for Ordre. — I kunne troe, jeg har 
tænkt mange Gange paa Eder, tænkt mig Eder i Ribe hos den 
kjære Vilandt og Sophie; hvordan har hun det? — Selv har jeg 
det godt, men maa tilstaae, at jeg aldrig nogensinde har været 
saa udmattet om Aftenen af Anstrengelse og Slid; hele den ud- 
slagne Dag er man i Arbeide fra Kl. 6 Morgen til 6 Aften, og 
ingen Middagssøvn; gaar jeg tilkøis om Aftenen, ligger jeg længe 
saa stiv som en Pind med Ømhed og Smerter i alle Lemmer, 
uden at kunne falde i Søvn. — Paa Faders Fødselsdag skulde jeg 
ifølge min Vagt den Morgen sove til Kl. 7; men i Stedet for blev 
jeg purret ud Kl. 6 til Straffehalloi, fordi jeg Eftermiddagen ifor- 
veien var kommen til at vælte en Bøtte med Olie paa Dækket, 
og det skulde nu skrabes af. Naa, det tog jeg mig ikke saa nær, 
men kilte rask væk paa og fik det rent. Eders 2 Breve fik jeg 
igaar tilligemed 2 gamle fra Eder og 1 fra Kofoed, Bruun og 
Schiødte. — (Det er forresten paa min Nattevagt, al jeg sidder 
og skriver Alt : nu er Klokken 4 og jeg skal nu purre Kokken og 
Ernst. Derfor holder jeg nu op, for næste Nat atter at fortsætte. 
I skal nok faae et langt Brev fra Eders Dreng). 

Den 4de August. 

Sidste Nat fik jeg, trods min Bestemmelse, ikke skrevet Noget, 
da vi fik Fremmede ombord, nemlig Mandskabet fra en dansk 
Brig Asta, Gapt. Møller, som ligger her for Øieblikket og er 
kommen fra de capverdiske Øer med Salt. Den har været i Pata- 
gonien og mange andre Steder og været hjemmefra i23Maaneder; 
nu skal den til England for Ordre; men det er nok temmelig 



138 

afgjort, at den kommer til Kjøbenhavn. — Idag ere vi da be- 
gyndte med det Arbeide, for livilket jeg hele Reisen har frygtet, 
nemlig Losningen af vore Planker. Vi ligge og losse i en gruelig 
kjedelig og øde Afkrog af Byen, og der er saa lavt, at vi ikke 
kunne komme helt ind til Land, men har en Lægter paa Siden 
med to Negre i, som tage imod Plankerne. Imorges Kl. 7 begyndte 
Tømmermanden med at brække Dækslasten los, og Seilmageren 
og jeg tage saa hver i sin Ende af de lange Planker, paa hvilke 
I og Julie og Onkel Henrik spadserede, da I vare omljord ; hermed 
vare vi færdige Kl. 91; men saa skulde I blot have seet et Dæk, 
saa snavset, fidtet og sølet af Skidt, som kom tilsyne, saa at hele 
Tiden fra 10 til 1 gik med at gjøre det rent, Saa fik vi en 
Times Middag, da kom Lægteren igjen paa Siden, efter i Mellem- 
tiden at have udlosset, og nu skulde vi begynde paa Lasten: men 
saa er Skjæbnen os ugunstig, og det er plat uniuligt for Tømmer- 
manden at faae gjort los paa Ladningen , saa vi bleve nødte til 
at hugge 2 Planker over, og først Kl. 5 fik vi vor Eftermiddags- 
kaffe i Stedet for Kl. 2} som ellers. — Jeg har faaet :2 Breve fra 
Eder fra forrige Tour af (høist interes.-ant) og 3 fra denne Gang. 
Schiødtes, Bruuns og Kofoeds (Studenternes) Breve har jeg ogsaa 
faaet. — Jeg havde paa Overreisen engang drømt, at jeg kom 
hjem fra denne Tour, og I vare i Storehedinge, jeg saae allerede 
hele Præstegaarden med Heste, Køer, Høns og Ænder, en deilig 
Have og alle saadanne Herligheder, saa jeg blev nok lidt for- 
bauset ved i det sidste Brev at erfare det stik modsatte; men jeg 
troer dog ogsaa, det vilde falde mig underligt, naar jeg kom hjem, 
da ikke at skulle gaae den vante Vei ned ad Gammelstrand og 
op i det kjære gamle Hjem, paa hvilket jeg altid tænker, saavel 
her ved Havn, som naar jeg i Søen sidder Udkig om Natten. I 
maae endelig sende mig Brev i Plymouth. Gratuler Ernst V. 
med Forlovede fra mig. — Troe 1 ikke, der er Udsigt for mig til 
at kunne komme med ham, naar han næste Sommer bliver Skibs- 
fører. Jeg vil gjøre endnu en Tour som Youngman: men saa 
tænkte jeg det maaske kunde lade sig gjøre at komme med 



139 

Vilandt som let Matros. — Jeg er endnu fuldkommen rask; men 
Arbeidet er meget anstrengende, det kan jeg ogsaa see paa mine 
Arme, hvis Spinkelhed begynder at forsvinde og give Plads for 
Muskler og Sener. Den eneste Bog jeg paa Reisen har læst er 
»Onkel Toms Hytte« og tak de kjære Bedsteforældre paa Lolland 
saa mange Gange for den Gave; den har været mig ganske ud- 
mærket at læse. — Marie Lehmann er ankommen Dagen efter os. 
Forøvrigt ligger her en dansk Bark Fyen, Capt. Ipsen og en Bark 
af Pontoppidans i Helsingør. — Det bliver morsomt at besøge 
Clara og Lund i deres nye Leilighed, og at see hlle Ernst igjen. 
Hvad Slags Skib bliver det, at Ernst V. faar, en Bark, Brig eller 
Skonnert? Nu er Kl. 8 Aften og jeg skal tilkøis ovenpaa denne 
Dags Arbeide. Kl. 11 skal jeg op igjen til Vagt, saa fortsætter 
jeg Brevet. Det gjør vel ikke noget, at det bliver Udt dyrt. 

Samme Nat paa Vagten. 
Næppe var jeg ophørt med at skrive igaar Aftes og Klokken 
slagen 8, før der i det dybe Mørke kom en Baad ved Siden, roet 
af en Brasilianer. Styrmanden kommer hen til Lukafdøren og 
varskoer: Ingver og Johannes! gaae i Sluppen. Saa var det 
Captain Møller fra Asta, som var ombord. Naa, vi gaae i Jollen, 
den fremmede Captain kommer ned, og vi sætte af; men næppe 
faar jeg sat mig paa Toften, før der er Noget paa Bunden af 
Baaden, som begynder at nappe mig i Benet, den ene Gang efter 
den anden; jeg bukkede mig ned, for bedre at kunne see, saa 
faar jeg pludselig et Bid i den ene Arm, jeg snapper til og faar 
fat om Halsen paa en voldsom stor Klippefugl, paa hvilken næsten 
hele den ene Vinge var skudt af. Vi beholdt den naturligvis i 
Baaden, og imorgen skal Kokken stege den, saa spise vi Andesteg. — 
Hvordan gik Henriks Examen? — Jeg kommer udmærket godt ud 
af det med Folkene her i Lukafet og er Dus med dem Alle. Nu 
er min Vagt ude, jeg skal purre Vilhelm, han er gruelig slem at 
faae vaagen; jeg er frygtelig træt; godt er det, at det først bliver 
lyst Kl. 6^ om Morgenen. ~- Og nu Godnat! kjæreste Forældre 
og Sødskende; imorgen Nat skal jeg fortsætte. 



140 

Natten mellem Fredag og Lørdag. 

Næppe var jeg tørnet ud imorges, før Styrmanden kommer 
hen ved Lukafdøren og siger: »Johannes og SeiUiiageren ! I skal 
skynde Eder at drikke Kaffe og strax gaae i Jollen.« Saa skulde 
vi roe Captainen ind. — Da vi atter kom ombord, gjorde jeg 
Jollen reen (jeg er nemlig fast Jolleroer), og derpaa begyndte 
Losningen igjen. Hele Dagen igjennem var Vilhelm og jeg nede 
i Lasten for at brække løs paa Plankerne og saa slæbe dem hen 
til Storlugen, hvor Tømmermanden og Ingver toge imod dem og 
langede dem op paa Dækket. Sikken et Arbeide ! Hele Tiden var 
man ikke svedt, men pjadsk drivende vaad af Arbeidet; jo det 
er et rask Liv at være Sømand. Kl. 6 om Aftenen vare vi 
færdige, og nu besluttede Seilmageren og jeg at gaae i Land. 
Vi gik hen til Captainen, laante hver 1 Mill Reis og spadserede 
op i Byen, jeg i hvide Seildugsbuxer, blaae Skjorte og min fine 
Kaskjet. Vi ligge jo helt i Udkanten af Byen, saa de første Gader 
vi kom igjennem vare ganske skumle og ensomme; men siden 
blev det bedre og morsommere. Ja nu gaar Lampen ud, jeg har 
glemt at faae Petroleum paa. Lev nu vel og hils Alle hjerteligt 
fra mig. Hils først Alle i Familien, dernæst Schnitters, (hvornaar 
skal Emma holde Bryllup?), og hils alle mine gamle Kammerater, 
baade Studenterne og Cadetterne, fra Eders Søn 

Johannes Kolt hof f. 

Ernst er rask og har det godt, kan Moder sige, hvis Du skulde 
møde hans Moder paa Gaden. — Jeg veed ikke, om han har 
skrevet. — Imorgen gaar Paketten. Jeg skriver 2 Breve til. — 
Jeg hår paa Reisen haft en Sorg med mit ene nye Køietæppe. 
Jeg havde en Dag lagt det ud at sole, og Ernst sætter sig paa 
det, medens jeg var til Roers, faaer Trofast op at lege med, og 
da jeg kommer fra Roret, har Hunden bidt et stort Hul i Tæppet. 
I kan troe jeg blev vred, men nu er det forbi. Og nu Farvel og 
Levvel ! 

Eders Johannes. 

Gik Henriks Examen godt? 



141 

Rio Janeiro den 19de August 1871. 
Mine kjære Forældre! 

Maaske I have ventet længe paa Brev fra mig denne Gang, 
men Grunden var den, at jeg fik afleveret det for seent til at det 
kunde komme med den første Paket. — Jeg har havt det godt 
hele Reisen, ogsaa her i Rio, og imorgen tidlig, Søndag den 20de 
August afseile vi Kl. 6. — Reisen bliver jo nok kold og drøi, naar 
vi komme nordlig. Naar vi naae Plymouth, haaber jeg at faae et 
ligesaa glædeligt Brev fra Hjemmet, som de 3 jeg har faaet her. 
Skriv nu blot ikke altfor tidligt hjemmefra, saa det kan være saa 
nyt for mig som muligt. — I skrev til mig om mine Fødder, de 
ere som sædvanlig med nedgroede Negle, saa derved er Intet at 
gjøre; men man kan jo vænne sig til Alt. — Vor Tømmermand 
er den Eneste, som har været syg denne Gang; nu er han bedre, 
saa vi haaber, han snart kan være rask igjen. — Hvordan mon 
I nu har haft det i det stille Ribe, lios de kjære Vilandts, og 
Bedsteforældrene, de have det vel ogsaa godt? Jørgen er vel nu 
kommen hjem fra sin Udenlandsreise og flyttet ind i den nye 
Leilighed; den glæder jeg mig til at see. — Af Nyheder har jeg 
ingen at fortælle Eder. — Det er paa min Nattevagt, at jeg skriver 
dette, og for lidt siden kom Captainen fra Land. Jeg var altsaa 
ikke paa Dækket og hørte ham ikke komme; Vrøvl fik jeg; men 
nu er han gaaet tilkøis , og jeg fortsætter. — Klokken er henved 
11, jeg sidder ved Bordet, Døren har jeg aaben og hører Vandets 
Pladsken omkring Skibet. Idag har vi faaet 3 Høns og 2 Grise 
ombord (levende), nu have vi dem at more os med, da vi imod 
Bestemmelsen ikke faae Passagerer med hjem. — Jeg har kun 
skrevet Udt Dagbog ; og siden vi ere komne tilankers, har jeg ikke 
heller faaet læst noget. — Ja nu vil jeg slutte, da jeg kun skal 
sove 5 Timer inat og imorgen have det vante Liv med Seilene. 
Lev saa vel, kjæreste Forældre! hils mine gamle kjærlige Bedste- 
forældre, mine kjære Onkler, Søstre, Svogre og Broder Henrik fra 

Eders Johannes Kolthoff. 

Jeg har kjøbt 2 Kolibrier denne Gang og nogle Cigaretter 
(extrafine). 



142 

(Dagbogen). 
Da vi en af de første Dage vare færdige med at arbeide, fik 
Seilmageren og jeg pludselig Lyst til at gaae i Land. Vi gik hen 
til Styrmanden, for at bede om Landlov, og da vi havde faaet den, 
toge vi Landgangstøi paa og spadserede op i Byen. Det kan 
nok være, der var Nyt for Seilmageren at see: Muldyrene, Negerne 
og Negerinderne, og i det Hele taget Byen; Husene med Altaner, 
besatte med skjønne Brasilianerinder, tiltrak sig dog mest hans 
Opmærksomhed. — Blandt andet vare vi ogsaa inde og smage 
lidt paa den sydlandske Yin og andre Herligheder. — Aftenen 
efter fik vi Fremmede ombord; det var Besætningen fra Marie 
Lehmann, en dansk Brig fra Grosserer Puggaards Rhederi; det 
var rigtig muntre og gemytlige Folk, vi passiarede en Del sammen, 
derpaa kom Visebøgerne frem, og snart gjenlød Lukafet af danske 
Fædrelandssange. — Søndagen derefter skulde Tømmermanden 
og vore 2 Matroser ombord i Briggen Asta; Marie Lehmanns Mand- 
skab kom her og spiste til Middag, og derefter fulgtes de sammen 
derhen. — Seilmageren, Ernst og jeg bleve ombord. — Men en 
halv Times Tid efter kommer Ernst springende hen i Lukafet, 
hvor jeg netop sad og saae mit Album igjennem; han kom med 
et voldsomt Smil over hele Ansigtet og raabte og skreg: »Johannes! 
Johannes! vi to maae gaae i Land, vi have faaet Lov af Styr- 
manden.« — Jeg fik jo mit Album lagt i Kisten i en Fart, Land- 
gangstøiet paa, og med 5 Mill Reis i Lommen sattes jeg i Land 
af Seilmageren. — Jeg, som havde været i Rio engang før, skulde 
jo være Veiviser og finde Veien op til Keiserens Have; men hvor- 
dan det nu gik eller ikke gik, kom Ernst og jeg tilsidst helt udenfor 
Byen og befandt os paa en Vei, som førte op til Bjerget Monte 
Allegro. — Vi fandt Veien meget interessant, over Fjelde og bratte 
Skrænter, som forte ned til dybe Afgrunde, igjennem hvilke en 
hlle Elv snoede sig, og ved denne saae man Negerinderne ifærd 
med at skylle Tøi og derpaa lægge det til Tørre opad Skrænten. 
Indsigten herfra var udmærket smuk; man saae der den store By 
i hele sin Udstrækning ligge for sig , og bagved Byen atter den 



143 

skjønne Havn, opfyldt af den Masse Skibe, store og sraaae, som 
altid gjæste Rio. — Dog, vi to Kjøbenhavnere, som ikke ere vante 
til at bestige større Høider end Ulvebakkerne, fandt snart denne 
Vandring vel trættende og enedes derfor om atter at begive os 
ned igjen. Dette gik betydelig lettere, og snart vare vi atter i Byen, 
hvor det første Sted, vi søgte hen, var hos en Frugthandlerske, 
hvor vi forfriskede os ved Appelsiner og Bananer, — Derpaa gik 
vi videre, da jeg pludselig ved at see til Siden øiner Indgangen 
til Keiserens Have; vi dreiede af og gik derind. Da det var 
Søndageftermiddag, myldrede den af Byens Spadserende, som jo 
den Dag søge derud, ligesom de kjære Kjøbenhavnere tage til 
Klampenborg og nyde Udsigten fra Klampenborgs Badeanstalt; i 
Keiserens Have er der ligeledes en storartet Udsigtsplads, nemUg 
en bred og lang Balcon, brolagt med Flisestene. Denne Balcon 
vender hele sin Facade ud imod Havet, og gaar man derfor nede 
i Haven og kommer pludselig ad Marmortrapperne herop, forbauses 
man i høi Grad ved hvad man seer for sig: Havnen, den skjønne 
Indseiling, Sukkertoppen og det store udstrakte mørkeblaae Hav i 
Baggrunden. Men da Tiden var os kostbar, maatte vi hurtigt 
gaae bort igjen , og om Aftenen befandt vi os atter i Luk- 
afet ombord. — Resten af Opholdet i Rio var et sandt Sel- 
skabsliv; hver eneste Aften vare vi enten ombord i Asta eller i 
Maria Lehmann eller ogsaa havde vi Gilde for ovennævnte Skibes 
j\landskab; Munterhed var der altid. Harmonikaspil og Sange 
løde da ud over Havnen, og ofte hændtes det jo, at En eller 
Anden fik skyllet Halsen vel meget, som for Exempel en norsk 
Matros paa Asta, som efter et Selskab i Maria Lehmann maatte 
heises ombord i Asta, eller en anden Gang vor — , som ligeledes i 
Maria Lehman havde faaet vel meget, saa han kom ombord hos 
os og holdt et grueligt Mudder, ikke kunde kjende mig og laa 
og sludrede en evig Tid i sin Køie, medens jeg sad og skrev 
hjem. Men dette Liv fik jo ogsaa Ende, og en skjøn Dag pur- 
redes vi ud om Morgenen Kl. 4.^ for at gjøre klart til Letning; 
Briggen Astas Folk kom ombord for at give os en Haand, snart 



144 

var Ankeret oppe, og Damperen bugserede os nu ud fra Rio 
Janeiro en Søndagmorgen i yndigt Solskinsveir, og nu gik Reisen 
altsaa hjemefter, i det Mindste til Plymouth. Samme Dag gik 
Barken Pontoppidan. Snart fik vi god Vind, men stiv Kuling og 
voldsom Sø, og nu gaar Alt sin vante Gang med Arbeide om 
Dagen og Udkig om Natten, hvor man sidder muttersene paa 
Bakken og for at holde Brillerne klare sidder og synger alle 
nmlige minderige Sange, som for Exempel: »Fuglen sit Øie lukker,<' 
»Første Mai, som skal os Vaaren bringe,« o. s. v. — Denne 
Gang have vi da ingen Passagerer med os; men i det Sted 3 Høns 
fra Rio, og 2 høist ungdommelige Grise, som have indgaaet Con- 
tract med Trofast om at oprette et Musikcorps, og — (det nye 
Navn paa Trofast) sees nu at komme marscherende langsdæks i 
Spidsen for sine 2 Musikanter, stille sig op ved Indgangen til 
Lukafet og i Forening med disse at begynde en alt Andet end 
velklingende Concert. — Men en Dag, da — havde forladt sine 
Spillemænd eller rettere sagt Sangere, finde disse paa at betræde 
Lukafets Helligdom, og uden videre Omstændigheder udsøge de 
sig et bekvemt Hvilested i Tømmermandens Køie, hvor de slumre 
ind i hinandens Arme. Men Straffen udeblev heller ikke; thi da 
vi efter Arbeidet kom ind for at drikke Kaffe, seer Tømmermanden 
jo sine to nye Logerende og hurtigt tager han dem ved Grisetæerne 
og varper dem ud af Lukafsdøren paa en høist ublid og barbarisk 
Maade. De arme Dyr! ingen Grisehus er der til dem, og det 
var naturligvis paa Grund af Kulden, at de søgte ind hos os; 
hele den lange Dag seer man dem løbe langsdæks den ene i Halen 
paa den anden, søgende Ly, indtil de om Aftenen slaae dem til 
Ro under Storbaaden. — Forresten passerer her ikke mange Ting, 
som kan interessere Andre; thi at fortælle om en Storm, om en 
Dag og Nat vedholdende Regn, om Blikstille og om vort forskjel- 
lige Arbeide hver Dag, det morer vist næppe Nogen. 

løvrigt er Hjemreisen begyndt meget heldigt, strygende Med- 
vind, saa vi allerede nu, den 23de September, ligge et Par Grader 
fra Azorerne. .Jo nærmere man kommer Eiu-opa, desto oftere 



145 

søger Tankerne til Hjemmet, og desto stærkere bliver samtidigt 
Længslen efter at gjensees med Alle, hvem man sidste Foraar 
sagde Farvel. 

Plymouth den '»'lo 1871. 
Kjæreste Forældre og Sødskende! 
Tak for Eders to Breve, jeg fik her igaar. Rigtignok er det 
meget kjedeligt, naar man er kommen saa nær sit kjære Hjem, 
da at høre, at man skal gaae til Christiania, saa ved at læse 
Brevet, som skaffede mig den første Besked herom, vidste jeg 
næppe, om jeg skulde græde derover, eller være glad, fordi Alt i 
Familien igjen har vendt sig til det Gode. — I kjære Forældre! I 
har rigtignok maattet gaae meget igjennem først med Sophie og saa 
med den lille Riddermand. — Selv har jeg slet ikke været syg; men 
hvor jeg havde glædet mig til atter at gjensees med Eder Alle, 
ogsaa de kjære gamle Bedsteforældre, og til at see Claras og 
Lunds nye Leilighed. ~ Min Afregning, havde jeg udregnet, kunde 
netop slaae til til en ny Vinterfrakke, ny Jakke og Buxer; men 
nu, nu sparer man det og de Penge. Min gamle Harmonika, som 
jeg kjøbte for en 3—4 Aar siden for 15 Mk., har jeg solgt til 
Ernst for 3 Rd. (det er Søpriis). Hvad mit Tøi angaar, holder 
det godt ud — I kan troe, mit Skindtøi det er Noget, som kan 
varme; det er en deilig Dragt. — Forresten har vi paa Hjemreisen 
haft en forfærdelig Plage ombord, idet nemlig Lukafet pludselig 
var fuldt af Væggelus, store og smaae; de myldrede i Kølerne 
i den Grad, at det hændtes, at naar man laa i sin Køie og læste, 
kom pludselig en af disse brune Kammerater gallopperende tværs- 
over Bladet. Stadigt tiltoge de naturligvis, og tiisids blev det saa- 
ledes, at det ikke paa nogen Maade var muligt om Natten at falde 
i Søvn. Da flyttede vi Alle ud i Storbaaden, som Moder og Julie 
jo nok husker staaer inde midtskibs; der redede vi vore Køier og 
sov udmærket, hvadenten det var godt Veir eller Regnveir; men 
efterhaanden som det nu blev koldere og koldere, maatte vi jo 
tænke paa anden Udvei, thi naar En af os prøvede det i Luk- 

10 



146 

afet, maatte han efter et Par Timers Kamp retirere ud igjen. 
Derfor toge vi en Lørdag Eftermiddag hver en Ting ud, saavel af 
Køierne som af Skabene, fik flere Spande kogende Sodavand (vold- 
somt stærkt) med grøn Sæbe i, og saa kan I troe, vi anrettede 
Ødelæggelse iblandt dem. Siden den Tid have vi ikke seet eller 
mærket en Smule til dem. Endvidere fangede vi en Portion Kakke- 
lakker, som vi have fordelt i Køierne, da de æde Væggelusene, 
og ikke gjøre os en Smugle, endskjøndt de raskvæk kravle over 
os om Natten, men saa let, at man næsten slet ikke mærker dem. 
— Hvad synes I om saadant et Sømandsliv? — Komme vi til 
Christiania, vil den ene Matros, Vilhelm, gaae fra; Ernst vil ogsaa 
prøve sin Lykke; men det er et Spørgsmaal, om han faaer Lov 
dertil. — Fra Christiania sender jeg nogle Julepresenter hjem til 
Eder enten med den Matros, som gaar fra, eller med Damp- 
skibet, haabende, at I betale Tolden, medmindre det kan gjøres 
toldfrit derovre fra. — Belav jer ikke paa noget Stort. — Lev nu 
vel. I Kjære! og Gud give, vi maae gjensees glade, naar jeg en- 
gang kommer hjem. 

Eders Johannes Kolthoff. 

Plymouth den 17de Oktober 1871. 
Kjære kjære Forældre! 
Igaar Eftermiddags flk vi da først vor Ordre, som jo des- 
værre dog blev til Christiania. Det er jo unægtelig drøit at komme 
saa nær Danmark og dog ikke see sit eget kjære Hjem, og der 
var saamæn ikke En ombord, som ikke blev bedrøvet derved, 
med Undtagelse af Trofast, som forresten er voxet op til en rask 
munter og smuk Hund. — Noget maatte vi imidlertid have at 
trøste os paa, og da derfor Captainen igaar gik i Land, bade vi 
ham kjøbe os hver en blank Hat rigtig smuk — men den kostede 
ogsaa 5 Shilling og 3 Pence — og endvidere en voldsom Mængde 
Kridtpiber til Reisen. — Dog nu begynder jeg allerede at sætte 
mig ind i det, og især maa jeg jo være glad, som har faaet saa 
glædelige Efterretninger hjemme fra, hvorimod Capt. i Rio fik 



147 

Brev om sin Faders Død, og her, at hans Kone ligger syg. 
Forresten er det jo saa nær Kjøbenhavn, at vi jo jævnlig kan 
høre fra hinanden, og naar vi saa engang sees igjen, vil Glæden 
Jo være saa meget desto større. — Spørg Bedsteforældrene, om 
det ikke skulde være muligt, at de havde et Portrait tilovers af 
dem, som jeg kunde faae; thi hvem veed, om jeg kommer til at 
see dem mere. — Idag afseile vi igjen, ud at boltre os i Nord- 
søen: det er forresten en yndig Aarstid at komme i Nordsøen paa, 
og bedre endnu bliver det, naar vi gaae fra Christiania. — Paa 
Overreisen læste jeg Uncle Toms cabbin og paa Hjemreisen har 
jeg læst Stærkodder og Odysseen, saa jeg har Bøger nok ogsaa til 
næste Reise i la petite Fadette og der Seeråuber. Desuden har 
Ernst Marryats Romaner, og af Styrmanden har jeg saa smaat 
tænkt paa at laane Hjemløs af Goldschmidt. — Nu har jeg ikke 
mere Tid, I Kjære, saasnart vi komme til Norges Hovedstad, skriver 
jeg igjen. Nu maae I ikke tage Eder det nær, at jeg ikke kommer 
løbende op ad Trappen derhjemme og overrasker Eder med mit 
Komme; husk paa, jeg er ung, og maa dog flere Gange paa læn- 
gere Reise end 5 Maaneder. — Lev vel, og hils alle Venner 
og Bekjendte fra Eders 

iohannes KoUhoff. 



Briggen havde paa Hjemreisen fra Rio faaet Ordre at gaae 
til Christiania. Men Johannes fik nu Tilladelse til, medens Skibet 
lossede og ladede, at reise hjem, og vi saae ham saaledes sidste 
Gang i Oktober og November f. A. og kunde ret glæde os ved 
hvad han nu havde udviklet sig til og gav Haab om. Han havde 
bevaret sin Lyst og Kjæriighed til Søen, til den Livsgjerning, som 
han havde valgt sig; med Ungdommens rige Modtagelighed for- 
enede sig i ham en beskeden og besindig Charakter, med et hur- 
tigt og sikkert Blik for Livets forskjellige Forhold mangehaande 
aandelige Interesser, Sands for Naturen, for Sang og Poesie. Han 
havde en levende Trang til aabenhjertig forirolig Meddelelse og 



10* 



148 

skjønnede oprigtig paa enhver Godhed, der blev viist ham. Munter 
og hvsglad, fandt han let et skjemtende og spøgende Ord — men 
Livets Alvor og Dybde var ikke bleven ham fremmed: i et smukt 
og godt Hjerte bevarede han Ordets aandelige Sæd og øvede sig 
i, altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene. 

Kjøbenhavn. Mandag den 30te Okteber 1871. 
Min kjære Onkel Leo! 
Igaar Aftes kom jeg hertil fra Christiania med Damper, da 
Briggen jo denne Gang kom til at losse der. Fader og Henrik 
var i det kongelige Theater, Julie i Ceciheforeningen til Fest, og 
Moder hos de kjære Bedsteforældre, saa da jeg ringede paa hjemme, 
kom Ingen og vilde lukke mig ind. Da saae jeg en Plakat paa 
Døren, hvorpaa stod »hos Swanes«. Saa spadserede jeg med mine 
store Søstøvler paa og haabede at kunne overraske Alle i Kron- 
prindsessegade. Men da jeg kom til Hjørnet af Gammelstrand og 
Høibroplads, seer jeg mirr egen Moder dreie om Hjørnet. Du kan 
troe, det var yndigt at mødes og høre, at alle Slægtninge nu have 
det godt igjen; det har ret været en svær Sommer for lille Moder, 
for kjære Sophie og hendes lille Riddermand. — Nu sidder jeg 
hos Bedsteforældrene, hvor jeg idag har spist Frokost. Vi have 
talt om Dig, og det glædede mig at høre, at Din Høst har været 
god denne Sommer; nu er det jo atter en travl Tid for Dig med 
Tærskningen. — Du kan troe, det er deiligt, naar man har tumlet 
sig om, saa atter at sidde i Hjemmet ; man har saa mange Ting at 
fortælle hinanden. — Allerede i Aften skal vi have Selskab hjemme 
(Du veed jo nok, vi er et selskabeligt Huus) og imorgen Aften 
skal vi til Tante Lise. — Jeg veed endnu ikke, hvorlænge jeg 
bliver her, men jeg antager henved 8 Dage. — Gaptainen er en 
rar Mand, dygtig streng, men bestemt. Nu maa Du undskylde, 
at jeg saa pludselig bryder af; men jeg har saa mange smaae 
Gommissioner fra mine Skibskammerater, saa Tiden er knap, og Du 
maa derfor denne Gang nøies med en hjertelig Hilsen og et Levvel 

fra Din Søstersøn 

Johannes Kolthoff. 



149 

Efter nu at have gjenseet Slægt og Venner vendte han Tors- 
dag d. Ode Novbr. igjen tilbage til sit Skib i Christiania, hvorfra 
Reisen atter gik til Rio. 

Christiania d. 12te Novbr. 1871. 

Kjæreste Forældre og Sødskende! 

Nu er jeg da igjen i mit andet Hjem. Det er ganske underligt 
for mig , Søndagmorgen at begynde med at gjøre Dækket rent og 
lignende Ting. — Reisen var overmaade lang; vi kom først hertil 
Løverdag Aften Kl. 7. — Hos Skibsbygger Buhls var jeg og 
spiste til Middag Kl. 12 om Fredagen (Kjødsuppe og Pandekager) 
og drak Kaffe Kl. 2|; vi laae nemlig i Frederikshavn fra 8 om 
Morgenen til 3} om Eftermiddagen. Fru Buhl sagde til mig, at 
naar jeg saae paa hendes Dreng, som omtrent er paa Alder med 
Sophies Jens Frederik, kunde jeg tænke mig, hvordan han om- 
trent seer ud. Men efter Beskrivelsen er Jens jo en kjøn prægtig 
Gut, hvorimod denne var en grim lille Fyr at see paa, saa i det 
Punkt bleve vi ikke aldeles enige. — Ombord er Alt ved det 
Gamle; Rygtet gaar, at vi faae to Svenskere ombord i Stedet for 
Tømmermanden og Vilhelm. 

D. 18de November. 

I have vist længe ventet Brev fra mig, og jeg kunde ogsaa 
godt have faaet dette afsted; men nu i den sidste Tid har der 
været saadan en uhyre Travlhed ombord, især efter at de to nye 
Folk ere komne. Tømmermanden er en Normand og Matrosen en 
Svensker, rigtig rare Folk. Nu ligge vi paa Ydrerheden og seile 
vist idag. Igaaraftes sade vi herinde i Lukafet rundt om Bordet, og 
jeg sad og spillede paa min nye Harmonika, da der pludselig 
kommer en Jolle paa Siden med Tømmermandens Familie, hans 
Moder, Søster, lille Broder og en Veninde til Søsteren. De bleve 
hos os til Kl. 10 og her var megen Munterhed. — Kolibrierne have 
I vel faaet, lad mig nu see, at I bruge dem meget. — Jeg troer, 
jeg vil slutte nu, da jeg' ikke veed, hvad Øieblik de komme og 
kalde os til Arbeide. — Eders Brev har jeg faaet, og desuden et 



150 

fra den lille Muller, som var oppe hos os en Søndag, da jeg 
spillede for ham. I kan troe, her har været koldt, en 3 å 4 Graders 
Kulde; men naar man er dygtig i Arbeide, mærker man det ikke 
saa meget. — I Tirsdags var det Ernsts Fødselsdag ; i den Anled- 
ning var her Chocoladegilde Onsdag og Torsdagaften. Vi kjøbte 
Gonditorkager i Land og Melk, Chocolade var der i Masse i 
den Kasse, som jeg havde med. Saafremt vi møde en Fisker i 
Ganalen, skal I være sikker paa Brev fra mig, endskjøndt jeg 
maaske har været vel kneben med det herfra. — Lev nu vel, alle 
Kjære i Hjemmet, og glædelig Juul og Nytaar, og tak, kjære For- 
ældre, for al Eders Godhed og Omsorg for mig i dette Aar. Hils 
Sophie og Clara. 

Eders 

Johannes Kolthoff. 

Christianiafjord d. 20de November 187L 
Mine kjære Forældre! 
Endnu engang seer jeg mig i Stand til at kunne sende Eder 
et Par Ord, da vi nemlig paa Grund af Modvind ere ankrede op 
her i Fjorden en 8—10 Mil fra Christiania. Det var igaar Morges 
(Søndag), at vi bleve purrede ud Kl. 2 om Morgenen til at lette 
Anker. Hvilken Forskjel paa den Søndag og saa den for fjorten 
Dage siden! — Veiret var smukt, men bidende koldt, og Seilene 
stivfrosne , saa Reisen just ikke begyndte videre behageUgt. 
Henad Dagen blev det imidlertid mere og mere stille, indtil vi 
om Middagen Kl. 1 maatte lade Ankeret gaae- i Bund her, hvor 
vi endnu ligge. — Idag have vi haft storartet Spuling, og I skulde 
bare vide, hvor der i Kahytten er blevet pyntet op for de fme 
Passagerers Skyld, rødt Gehæng for Dørene til deres Kamre og 
smaae forgyldte Lysestager ere opslaaede, nyt Voxdug paa Spise- 
bordet i Kahytten, kort sagt. Alt er indrettet saa elegant, som det 
vel kan lade sig gjøre. Vi derimod have det ved det Gamle; 
Kakkelovnen staar paa sin Plads midt i Lukafet og er hver 
Aften ildrød baade indvendig og udvendig, saaledes fyre vi i for at 



151 

holde Varmen om Nat len. — Selv ere vi raske og muntre, mon 
Fingrene ere jo rigtignok ikke Irie for at slaae nogle Revner, 
ligesom tynd lis; dog har Seilmageren to Æsker Hundefedt", og 
det er et fortrinligt Middel derimod. — Af Nyheder har jeg kun 
lo at fortælle Eder; den ene, at — ikke befinder sig vel i Aften, 
men er gaaet tidhg tilkøis og har taget ind at svede paa; den anden, 
at vi fra Rio skal gaae til Plymouth for Ordre, saa Udsigten til 
at komme hjem maaske ikke er saa stor endda. — Den Tid, den 
Sorg! bare vi nu snart maae komme ud fra disse nordlige lishave ; 
thi dette her er noget slemt. — Nu skal jeg beskrive Situationen 
her ombord for Øieblikket. — Det er sildig Aften, Klokken mangler 
et Kvarter i 11; Kl. 9} er jeg bleven purret til Vagt af 2den 
Styrmand og skal igjen purre Seilmageren Kl. 11. Jeg sidder som 
sædvanlig inde i Lukafet, rundt omkring mig hører jeg Lyden af 
det sovende Mandskab, midt paa Gulvet staar den røde Kamin 
og snurrer ret tilfreds over de Stykker Kul, hvormed jeg jævnt 
væk underholder den. Paa Bordet ligger Kridtpiber og Visebøger, 
som have været i Brug, før vi gik tilkøis, og udefra kan jeg høre, 
hvordan Vinden (en stiv Kuling af S. V.) rusker i Rigningen. — 
Hjemme ved Gammelstrand er Fader og Henrik vel allerede i 
Seng; Moder og Julie sidde vel i Spisestuen ved det runde Bord, 
Moder læsende i Aften-Berlingeren og Julie i en af Athenæums 
Bøger; og Thrine sidder vist i sit Værelse for Enden af Sengen 
og strikker Strømper. Ja, 1 kan troe, jeg tænker saamæn ofte paa 
Eder Alle hjemme, og vil altid gjøre det, hvor langt jeg end skal 
komme fra Eder. — 

Ja nu er Klokken bleven 11, og jeg har ingen Barmhjertighed 
med Seilmageren. Derior lev vel og hils alle Venner 

fra Eders 

Johannes Kolthoff. 

Dette Brev skal Lodsen besørge i Land for mig. Vær ikke 
ængstelige for mine Fingre; jeg skal nok passe dem saa godt som 
muligt. — Endnu engang lev vel! 



J52 

Syd- Atlanterhavet; Nytaarsmorgen 1872. 

Mine kjære, kjære Forældre og Sødskende! 
Endnu engang ønskes der Eder et glædeligt Nytaar, og 
skjøndt det jo først naaer Eder noget senere end ved Aarets 
Begyndelse, haaber jeg, at det dog vil være et velkomment Ønske. 
Det er helt underligt at tænke sig Eder i Hjemmet sidde ind- 
pakkede i Vintertøiet og opvarmede af Kakkelovnsvarme, medens 
jeg nu sidder i Lukafet kun iført nye, skinnende hvide Seildugs- 
buxer og min tærnede Landgangsskjorte , og dog sjadskvaad i 
Ansigtet af Varmen. For 8 Dage siden, da vi holdt vor Juul her 
ombord, kan I være forsi kkrede om, at mine Tanker tidt søgte 
Hjemmet, og paa den Tid, I Juleaften samledes efter Bordet i 
Dagligstuen og ved Klaveret sang en Psalme sammen, stod jeg 
til Roers og styrede Briggen henover det uhyre udstrakte Hav. 
Men naar Veiret, som det den Dag var, er godt, er det netop 
det Sted, hvor man mest har Leilighed til at hengive sig til sine 
egne Tanker, og I kan rigtignok troe, jeg længtes ikke lidt efter 
det kjære Hjem, efter mine Forældre og Sødskende. Saasnart 
jeg saa blev afløst, gik jeg ind i Lukafet, aabnede min Kiste og 
udtog paa Bunden den Pakke, som var bestemt til »ikke at aabnes 
før Juleaften«. Derpaa satte jeg mig paa Bakken for at være 
alene og udtog nu de forskjellige Ting. I kan tænke, jeg blev 
glad, og det var yndigt af Moder og Julie hvad de havde skrevet; 
Photographierne satte jeg i mit Album; det mærkværdige Blæk, 
som jeg endnu ikke har prøvet og næppe kan troe paa, har jeg 
gjemt og skal først experimentere dermed i Rio, og Ghocoladen 
delte jeg med mine Skibskammerater. Gudstjeneste veed I jo at 
der ikke holdes ombord, saa jeg tog min Psalmebog og læste 
Jule-Evangeliet, som vi ere vante til samlede i Kirken at høre af 
kjære Fader. — Saalænge Festdagene varede, lod Captainen, som 
jeg nu formelig holder meget af, os det ikke mangle paa god 
Mad, eller som vi sige, paa god Levemaade. Juleaften fik vi 
deilig Risengrød (kogt i V.!!) og Gaasesteg fyldt med Svedsker 
og tørrede Æbler, desuden Vin til Maden; 1ste J. D. fik vi Sago- 



153 

suppe og Budding; 2den J. D. Karrisuppe og bruunt Kjød. laftes, 
Nytaarsaften fik vi stegte Pølser med stuvet Blomkaal og idag 
skal vi have Sagosuppe og Budding. — Denne Reise har jeg det 
saa godt ombord, Gapt. har ikke een eneste Gang haft Noget at 
sige paa mig. Desværre er jeg ikke som forrige Reise paa Vagt 
sammen med higver Lorentzen; men Tømmermanden, Ernst og 
jeg er sammen paa Styrmandens (Barfods) Vagt. — synes vi 
ikke saa godt om nu, som i Begyndelsen; han er meget enfoldig, 
forfærdelig langsom til sit Arbeide og aldeles udygtig i Sømands- 
arbeide. Dette Sidste er jeg nu meget glad over, da jeg der- 
for bliver brugt til alle Ting tilveirs; er der Noget uklart, saa 
er det mig, der skal op og klare det, saa jeg glæder mig til næste 
Reise at fare som Letmatros. — Om 8 Dage ere vi nu vel sagtens 
i Rio; naar der nu blot ikke maa være Sygdom. Vor Reise er jo 
gaaet uforsvarlig hurtig, i det Mindste med Hensyn til vor Afreg- 
ning; men jeg glæder mig voldsomt til Brev og haaber, at det 
indeholder glædelige Ting. — Dette Brev lader jeg nu ligge til vi 
have naaet Havn, da skriver jeg et til, saa skulle de følges ad til 
Danmark. — Mon vi komme til Kjøbenhavn denne Gang? og om 
vi i saa Tilfælde skulde naae at komme til Faders Confirmation? 
Hils Conrad Muller, som vistnok læser hos Fader denne Gang. 

Rio. Mandag d. 7de Januar 1872. 

Igaar Eftermiddags Kl. 6 faldt Ankeret da i Rios smukke 
Havn; hvad synes I om en saa hurtig Reise? 43 Dage fra vor 
Ankerplads i Ghristianiafjord? — Endnu har jeg ikke faaet noget 
Brev fra Eder; men idag Kl. 9 gaar Captainen og vore forventnings- 
fulde Passagerer ind, og saa haaber jeg, at han kommer tilbage 
med Brev til mig. — Heldigvis har jeg endnu været rask, men 
nu kommer jo ogsaa først den rigtig slemme Tid ; her er saa varmt, 
at man skulde troe, man maatte smelte. — Kan I huske, fra I 
vare ombord, Storbaaden, som stod imellem Lukafet og Stor- 
masten, den er vort Nattelogi; thi i Lukafet er ikke til at være 
for Varme og Væggelus. — Hvad Læsning angaaer, blev jeg igaar 



154 

akkurat færdig med 5te og sidste Del af Sørøveren; det er del 
Eneste, som jeg har haft Tid til at læse, saa daarlige ere Fri- 
vagterne her ombord ; men den har ogsaa moret mig ganske over- 
ordentlig. Seilmageren læser Røde Robbin, og Matrosen Ingver 
Lorentzen, som læste Axel og Valborg, blev saa bevæget, at han 
havde Taarer i Øinene, da han havde læst den ud. — 

Briggen Rota fra samme Rhederi som vi ligger her; ellers 
veed vi endnu ikke fler. Gid vi nu havde losset de norske Planker; 
ja, naar man endda maa slippe godt fra det, for det bliver 
rigtignok et dobbelt saa slemt Arbeide som sidst. — Ja, for at 
faae Brevet afsendt første Gang vi sende Jollen ind, maa jeg slutte 
nu, haabende, at det maa træffe Eder Alle raske, baade ved 
Gammel Strand, i Kronprindsessegade og i Ribe. 

I give vel nok Student Kofoed indlagte Seddel. — 

Lev nu vel, alle I Kjære! 

Jeg skal snart skrive igjen, saa denne Gang kunne I da ikke 
klage over mig. — 

Lev vel! 

Eders Johannes Kolthoff. 

Henrik! Hils alle gode Bekjendte! 

Rio Janeiro d. 19de Januar 1872. 
Kjære Peter [Kofoedj! 
Skjøndt Du ogsaa denne Gang skuffes ved kun at faae et 
Brev paa \ Ark, saa er mit Bedrageri dog ikke saa nederdrægtigt 
som sidst. Men hvad vil Du nu have, at jeg skal skrive til Dig 
om? — Jeg veed det min Sandten ikke; thi Du, som kun er inde 
i Psychologie, Philologie, Philosophie og den Slags Ting, Dig kan 
det naturligvis ikke i mindste Maade interessere at høre, at vi i 
Dag er blevet fuldlastet og har lagt ud paa Strømmen, at vi 
imorgen skal sætte Storbaaden ind og med Sluppen over at hente 
Kartofler hos Briggen Asta, og endelig Fredag eller Lørdag afseile 
fra dette infame Rakkerhul, hvor man maa punge ud med 1 Rd. 
for en Kop Kaffe med Brød til og et Glas Sodavand. Nei, Peter ! 



153 

pris Du Din lykkelige Skjæbiie eller Stjerne, som ikke indpudode i 
Dig den gale Lyst at komme tilsøes og give Sømanden; for det 
Hele bestaar i at slide baade Dag og Nat, snart tilveirs, som andre 
Abekatte, og snart i Lasten, som Sjouere, og vil man saa en 
Gang spille flot Kavaler, saa gaar man agterud, hæver Penge 
uden i mindste Maade at tænke paa, hvad Slid man maa have 
tor dem, og saasnart man sætter sin Fod paa Landjorden, da — 
1, 2, 3, og — Pengene er væk, aldeles væk. Jeg har nu saadan 
et jævnt, tækkeligt Humeur, som sætter mig i Stand til at tage 
det Meste med en vis Koldblodighed , endogsaa den gruelige 
Ting, at jeg efter en Reise paa en 10 Maaneders Tid med 
12 Rd. om Maaneden kommer hjem med en Afregning paa lidt 
over en Snes Daler; jo, den er ren. — Ja nu har Du faaet et 
skjønt Billede af Sømandslivets Hemmeligheder, saa nu maa Du 
for denne Gang lade Dig nøie; næste Gang, Du hører fra mig, 
haaber jeg, det er af min egen Mund. Du gjør mig vel nok den 
Villighed, at besørge indlagte Brev. Du kan nok tænke Dig, hvad 
der ligger inden i det igjen. Lev nu vel og hils Bruun, Schiødte, 
Hoff og Biigel. — har det vel godt? 

Din gamle 

Jean. 

Rio Janeiro d. 19de Januar 1872. 
Kjære, kjære Forældre og Sødskende! 
Dette er det andet Brev, jeg skriver til Eder; endnu har jeg 
kun faaet eet Brev fra Eder, nemlig det, der var dateret den 
16de December; men imorgen kommer Paketten igjen, saa vil jeg 
vente med at slutte dette Brev, indtil jeg har seet, at jeg ikke 
denne Gang faar mer end eet. — Det har været en meget drøi 
Dag idag, og det er det forresten hver Dag; vi purres ud om 
Morgenen Kl. 5 , har l Times Frokost , een Times Middag, 
og skeier først ud om Aftenen Kl. 7, og saa kommer oven i 
Kjøbet sædvanlig en Rotour ovenpaa senere paa Aftenen, og naar 
I saa medregne en 1| Times Nattevagt, kan I nok indsee, at det 
er haardt at udholde, og vi undres saamæn ogsaa over, at det 



156 

gaar saa godt, endskjøndt jo rigtignok allerede Tømmermanden, 
svenske Matrosen og jeg har været syge i Maven, og det er en 
Pine, som jeg endnu aldrig har kjendt Mage til. Nu ere vi 
heldigvis fuldkommen raske; men nu er det gaaet over til den rare 
dygtige Matros Ingver og til Ernst. — I kan jo nok huske vor 
Storbaad, som stod inde midtskibs, den maatte Svenskeren og jeg 
roe over idag lige i Middagstiden i brændende Solhede, laste 
den fuld med Kul, og saa tilbage igjen; men saasnart vi atter 
vare naaede ombord, smed vi os ogsaa lige plat paa Dækket og 
kunde ikke bruges til grovt Arbeide det første Kvarter; men 
saasnart det var forbi, maatte vi nok saa pænt til det igjen. — 
Lukafet vrimler af Væggelus, saa I vil vel knap tage imod mig, 
naar jeg kommer hjem; Kakkelakkerne løbe paa Kryds og paa 

Tværs over Gulv, Bord, over dette Brev, kort sagt allevegne. 

Eders Johannes. 

Løverdag d. iJOde Januar. 
Kjære Forældre! 

I maae undskylde, at jeg kun skriver saa lidt nu. Men 
Grunden er den, at jeg igaar blev syg og maatte gaae tilkøis. Nu 
har jeg det meget bedre og tænker at kunne være med imorgen 
tidlig Kl. 6 ved Letningen. -- Jeg er overmaade glad ved at seile 
herfra, for her er væmmeligt at leve, en styrtende Hede om Dagen 
og koldt om Natten, daarlig Luft og lunkent Drikkevand. — Nu 
gaar Reisen til Plymouth: gid vi nu der maae faae Ordre til 
Kjøbenhavn. — Ja nu vil jeg slutte, da jeg ikke er rigtig vel 
endnu. Jeg haaber, at jeg i Plymouth kun maa høre glædeligt Nyt. 
Vær ikke ængstelige for mig, jeg kommer mig nok, saasnart vi 
komme bort herfra. — Lev nu vel, hils i Kronprindsessegade og 
alle gode Venner og Bekjendte. 

Eders Johannes Kolthof 1. 

Med Læsningen gaar det kun smaat; jeg har faaet læst hele 
Sørøveren af Walter Scott og Hagbarth og Signe. — Dagbog har 
jeg heller ikke skrevet. 



157 

Jeg har endnu kun faaet eet Brev, — 

I ere vel nok saa gode at besørge indlagte Brev efter Ud- 
skriften. — 



Uagtet nu hans tredie Hjemreise fra Rio allerede derved, at 
den trak sig usædvanlig langt ud, kunde gjøre os urolige for ham, 
som jo ved sin Afreise fra Rio havde underrettet os om, at han 
ikke havde været ganske rask — holdt vi dog fast ved Haabet 
om at gjensees ved Paasketid. Hans Sygdom var da ogsaa meget 
snart overstaaet, efterat de igjen var kommen til Søes, Men — 
Aftnen før Skærtorsdag bragtes os ved Captainens Svoger Tele- 
grammet om hans Død. 

I Breve fra Captainen meddeltes os saa faa Dage efter de 
nærmere Omstændigheder. Palmesøndag d. 24de Marts — om 
Formiddagen mellem Kl. 8 og 9 — da Briggen var i Nærhed af 
Scilly-Øerne -r- var Johannes, idet han gik ned fra Stormasten, 
fra Storraaen falden ned paa Dækket : strax véd sit Fald bevidstløs, 
henlaa han med lukkede Øine, uden at det kunde kjendes paa 
ham, at noget Beenbrud havde fundet Sted. Skjøndt i det første 
Døgn ikke hvert Haab syntes forsvundet, indtraadte der, uagtet 
Alt hvad der forsøgtes for at hjælpe ham, ingen Forandring til 
det Bedre, og Natten mellem Mandag og Tirsdag, henved Kl. 1 
var han hensovet. 

Dagen efter naaede Briggen Falmouth, og efter at en Jury 
havde synet den Døde, jordedes han Skærtorsdag Eftermiddag paa 
Byens Kirkegaard. Men inden hans Kiste bragtes fra Bord — om 
Morgenen Kl. 7 — tog første Styrmand paa Briggen J. Barfod 
Ordet og sagde ham dette kjærlige og christelige Farvel: 

Hvad er Ungdom i Aar 
Og Styrke og Sundhed og heldige Kaar, 
Hvad er det, naar Døden, den kalder afsted, 

Kun Forfængelighed, 



158 

Kun et kort Spand af Tid, — saa kort at vi endnu kunne 
tælle Minuterne — er der forløben, siden han, om hvis Kiste vi 
her ere samlede, stod midt iblandt os. fuld af Livslyst og Livs- 
glæde, — maaske den Livsgladeste blandt de Mange, — med, 
som det for vort Blik syntes, et langt og lykkeligt Liv for sig, 
med Daad og Virken , og med mange glade stolte Forhaabninger, 
knyttede til sig, — og nu er der af dette, — af Alt dette — kun 
disse Rester tilbage. — — Ja! vel maae vi sørge. — Knækkes det 
gamle trødskede Træ under Vinterstormens Pust, da gaar der vel 
det Suk gennem Naturen: Der gik et Liv tilgrunde. — Men det 
var dog et Liv, som havde udfyldt sin Plads i Verden. — Men 
her — her sank den unge ranke Stamme, i sin feireste Vaar, fuld 
af Knopper, som bebudede en rig, en løvrig Sommer og en 
gylden Høst. — Ja! vel maae vi sørge, men lad os dog ikke 
glemme, hvad der staar i den gamle Salme: »Med Sorgen og 
Klagen hold Maade, Guds Ord lad Dig trøste og raade«. Han 
gik med os paa Veien — han gjorde den lange Reise med os, 
over de dybe Vande, og som vi Alle, stundede han med al sin 
Sjæls Længsel frem mod Fædrelandet , mod Hjemmet , hvor 
Forældre og Sødskende og Alt det, som gør Livet lyst og lykkeligt, 
ventede ham — og her, midt i alle de glade Forhaabninger blev 
Banen brudt. 

Vi vinder hjem — om Gud saa vil — men hans Maal blev 
sat ved Graven i det fremmede Land. Men han gik med os paa 
Veien — paa den store, den lange Reise, hen over Livshavets 
dunkle, rullende Vande — stundende frem mod alle Sjæles rette 
Hjem — mod Evighedshavnen histoppe — der hvor alle Storme 
stilles — alle brusende Bølger brydes og dæmpes — hvor Han 
throner, alle Sjæles Ophav, og hvor al Graad og al Sorg og al 
Smerte er opløst i et evigt Halleluja for Hans Aasyn — og han 
vandt hjem før vi. Om os bruser den vilde Storm og de vrede 
Bølger brydes — foran os der — fremad — der ligger Kamp og 
Strid og Møie — Slud og Solskin — Sorg og Glæde — Alt efter 
Guds kærlige Villie, men over os, der svinger sig nu en frigjort 



159 

Aand, høit op over de tindrende Stjerner — hævet over al Sorg- 
og Smerte — for at forene sig i alle Evigheder med den Aand, 
hvoraf den er kommen — og derfor vi — I og jeg — som staar 
her ved den brudte Larve — »med Sorgen og Klagen hold Maade, 
Guds Ord lad os trøste og raade« — lad det kaste sit milde Lys 
over den bittre Smerte, saa vi byder ham her et blødt, et mildt, 
et kærligt Farvel paa Faldrebet. — Ja hvil da i Fred, vor unge 
Broder, hvil i Guds stille, dybe, store Fred. Farvel — Farvel! — 
Herre Gud vor Fader i Himlen — Din Fred — den Fred, som 
overgaar al vor Forstand — den skænke Du dem som sørge — 
at ikke Sorgen maa blive den haarde, bittre, som forstener — 
men — om end dyb og taaretung — den milde, bløde, som 
skimter Din Naades Glands bag alle Prøvelser, som bøier Hoved 
og folder Haand og takker Dig for alle Ting i Vorherres Jesu 
Navn. Amen ! 



Missionspræsten Henry Bailey fulgte ham til Graven , og 
Johannes jordfæstedes efter den engelske Kirkes Ritus. Ifølge 
dens Ritual udtaltes vor Tro og vort Haab i Kirkens Ord ved 
Jordpaakastelsen : 

Efterdi det har behaget den Almægtige Gud efter sin store 
Barmhjertighed at tage til sig denne vor kjære afdøde Broders 
Sjæl, saa overgive vi hans Legeme til Graven — Jord til 
Jord — Aske til Aske ~ Støv til Støv — i det sikkre og 
visse Haab om en Opstandelse til det evige Liv formedelst vor 
Herre Jesus Christus, som skal forvandle vor Fornedrelses 
Legeme til at vorde ligedannet med hans Herligheds Legeme, 
efter den Kraft, med hvilken han og kan undeilægge sig alle 
Ting'. Amen ! 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 



UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



BRIEF 

PTB 

0014615 



f^^ ' • '-'"^ 



■■ > 'X' 



. ''> 


r 






O 00 




•- o 


LU 

> 

(0 = 

z 




^■^mUH^H 


o — 

Q = 

1 


=x o 


■ \,\'« .^ , 


!B^C/5 ■▼- 


'l.^> 


i_m o 




<^^ 


=■■■ 




—1 
t-— - 


— O 

-|2 




O) 



^¥^:^^:;^^ 









>• "'%''s. ' ^*V. 






im^