:co
to
pbrarg
of
of
Professor Wulker,
Leipzig, Germany,
1891
des Angelsachsen
Mblische Dichtnngen.
Herausgegeben
von
K. W. Bouterwek.
Elberfeld u. Iserlobn.
Julius 6 a d e k e r.
\ S £ U.
PR
I6OI
1850
* I.
[l.] Us is riht micel, faet ve rodera veard,
vereda vuldorcining , vordum herigen,
modum lufien. He is maegna sped,
heafod ealra heahgesceafta.
5. frea aelmihtig. Naes him fruma &fre
or gevorden; ne nu ende cym^
ecean drihtnes ; ac he bi% a rice
ofer heofenstolas. Heagum Jrymmum,
so&faest and svrSfeorm sveglbosmas heold,
10. J?a v£ron gesette vide and side,
J>urh geveald godes, vuldres bearnum,
gasta veardum. (2.) Haefdon gleam and dream
and heora ordfruman engla freatas,
beorhte blisse vaes heora bl«d micel.
15. fegnas frymfaeste feoden heredon,
saBgdon lustum lof heora liffrean,
demdon drihtnes dugfc^um,- Vtferon
svi^e gesselige. Synna ne cii^on,
iirena fremman; ac hie frr$e lifdon
1. us is. Ms. us is Th. — 3. modum Ms. Jun. modum Th. — 5. aefre Ms.
.Tun. tfef're Th. -- 6. or Ms. Jun. Th. Grimm schwankt zwischen or
nnd or. Gr. I, 338. — 7. ecean Ms. Jun. ecean Th. bi$ a rice Ms.
Jun. bi^ a rice Th. - 8. heofenstolas Ms. Jun. heofen-stolas Th.
so^faest Th. — 9. svi&ferom Ms. Jun. Th ; aber Z. 1764. svi'Sfeorm.
Vgl. Cod. Exon. S. 386. Z.35: 'sviit and sviSfeorm.' — Feorme sf.
m. (victus) komnit ini Caedm. noch vorZ. 1725: 'feran mid feorme.1 Z.
2653: 'mid i'eo and mid feorme.1 Z. 1645: '(J&dan) feoh and fe
orme.1 Einmal fearine Z. 1389: 'for mid fearme.' Das Adjectiv
orfeorm, exul, egenus findet sich Andr. Z. 416. 1617. Cod. Exon.
255, 20. Beov. 4765. Siehe Gr. zu Andr. S.105, und vergl. unten Z.
2427: '(and jnun rincum bead) nih tfeor munge.' Z. 2680: 'gefeor-
medon.' Andr. Z. 1091. Beov. Z. 1482. Lye kennt ein Verbum svt$-
feormian, crudescere. — 10. vide 3 side Th. — 16. liffrean Th. —
17. drihtenes. Ms. Jun. demdon drihtnes Th.
1
20. ece mid heora aldor. elles ne ongunnon
r&ran on roderum, nym$e riht and so$,
&r]?on engla veard for oferhygdc
dveal on gcdvilde. noldan dreogan leng
heora selfra r£d; ac hie of siblufan
25. godes ahvurfon. Haefdon gielp micel,
}>aet hie vr& drihtne daMan meahton
vuldorfaestan vie, verodes frymme,
sid and svegltorht. him }>&r sar gelamp,
(30 £fst and oferhygd, and J?aes engles mod,
30. ]>G |>one unr£d ongan arrest fremman,
vefan and veccean. pa he vorde cvavfc
nr&es offyrsted, faet he on nor&d&le
[•2.J ham and heahsetl heofena rices
agan volde. pa vearfc yrre god
35. and J?am verode vra$, }>e he £r vur&ode
lun. p. 2. * vlite and vuldre ; sceop ]?am verlogan
vrjeclicne ham, veorce to leane
helleheafas, hearde ni'Sas;
heht J>aet vitehiis vra^cna bidan,
40. deop dreama leas, drihten ure,
gasta veardas. pa he hit geare viste,
sinnihte beseald, susle geinnod,
20. ece Th. — 21. r<feran Th. — 23. daelon Ms. dael on Jun. Th. Ich habe
dveal zu schreiben gewagt, was sich durch Z. 1930: '(vajron) dcbdum
gedvolene' empfiehlt. Es miisste ein verlornes starkes Verbum dve-
lan, dveal (dvael) dvolen angenommen werden, mit derNebenform
del an deal (dael), dolen. Die genaue Zusammengehorigkeit von
(ge)dvola, dol Cbeides error, stultitia) dolllc und dvollfc, jenes durch
audax usque ad stultitiam, nach Kemble's Annahme, dieses stultus
allein bedeutend, ist unverkennbar. Gedvola kommt in unserm Ge-
dichte nur Z. 3540 vor: ']>a geseah ic )><l gedrihtin gedvolan hveor-
fan.' Vgl.El. Z. 1119: 'in gedvolan lange acyrred fram Criste.' Andr.
611: ']>urh deopne gedvolan.' Z. 1688: 'gedvolan fylde Cse halga).'
Dieselbe Verbindung: El. Z. 1041. — 'gedvolan lifdon,' El. Z. 312.
'gedvolan fylgdon' Z. 372. — Auch dol, error, erscheint nur Z. 339:
'6$ hie to dole vurdon;' das Adv. dolllce Z. 295. Gedvild error,
dagegen, ausser an unsrer Stelle, noch Z. 919: ']>tnna da>da gedvild.'
- 28. std. sar Th. — 29. mod. - 33. ham Th. rices Th. — 34. agan Th.
- - 35. tfer Th. — 36. vlite . . sceop. verlogan Th. — 37. ham . . leane Th.
— 39. vite-hiis. bidan Th. — 40. deop. lire Th. — 42. syunihte Jun.
geondfolen fyre and faercyle,
rece and reade lege, heht fa geond faet r&dlease hof
45. veaxan vitebrogan. Haefdon hie vrohtgeteme
grimme vr& god gesomnod; him f£s grim lean becom.
(4.) cvsedon, faet heo rice r<r&e mode
agan voldan and sva ea$e meahtan.
[4.] Him seo ven geleah. stfSiSan valdend his,
50. heofona heahcining, honda araerde,
hehste vi$ \ am herge , ne mihton hygelease
maene vi^ metode ma^gyn bryttigan;
ac him se m&ra mod getvaefde.
ba^lc forbigde, fa he gebolgen vear^>,
55. besloh synscea^an sigore and gevealde,
dome and duge^e, and dreame benam
his feond, fri^o, and gefean ealle,
torhte tire; and his torn gevnec
on gesacum svr&e selfes mihtum,
60. strengum stiepe. Haefde styrne mod;
gegremed grymme grap on vra^e
faum folmum, and him on fae^>m gebraec,
yr on mode. a3"6ele bescyrede
his vi^erbrecan, vuldorgestealdum.
65. (5.) sceop J>a and scyrede scyppend tire
oferhidig cyn engla of heofnum.
va^rleas verod valdend sende,
la^vendne here, on langne sr6,
geomre gastas. voes him gylp forod,
70. beot forborsten and forbiged frym,
vlite gevemmed. Heo on vrace
sy^an seomodon svearte sr&e.
ne forfton hlude hlihhan; ac heo helltregum
verige vunodon and vean cu^on.
43. fyre Th. — 44. recc 3 reade . . . hof Th. — 45. vite-brogan. — 46. lean.
47. rice, mode Th. — 49. ven. his. — 50. heofona Jim. heofena Th.
ara?rde Th. — 52. mame Jun. Th. — 53. ac. m.-fera mod. — 56. dome.
benam. — 57. his. gefean. — 58. his. — 60. mod. — 61. gegremed.
grap. — 62. faum. — 63. mode Th. eSeie Jun. — 64. his. — 65. sceop.
lire. — 67. va^rleas. — 68. la^vendne. — 71. vlite. — 73. hlude. —
74. vean.
* 1*
75. sar and sorge, siisl frovedon
fystrum befeahte, )>earl aefterlean,
f&s fe heo ongunnon vi$ gode vinnan.
pa vaes so$ sva &r, sibb on heofnum,
faegre freo^ofeavas ; frea eallum leof,
80. feoden, his fegnum; frymmas veoxon
dugu^a mid drihtne dreamhaebbendra : •
[5.] (6.) V£ron fa gesome, fa fe svegl buan,
vuldres e$el. vroht vaes asprungen,
fun. p. 3. *6ht mid englum and orlegni'S,
85. sr<S£an herevosan heofon ofgeafon
leohte belorene. Him on laste set!
vuldorspedum velig vide stodon,
gifum grovende, on godes rice,
beorht and gebl&dfaest, buendra leas;
90. si$$an vra^cstove verige gastas
under hearmlocan heane geforan.
pa feahtode feoden ure
modgefonce, hu he fa majran gesceaft,
e^elsla^olas, eft gesette,
95. svegeltorhtan seld, selran verode,
fa hie gielpscea^an ofgifen haefdon,
heah on heofenum; forfam halig god
under roderas feng ricum mihtum
volde, fa3t him eor6e (7.) and uprodor
100. and sid vaster geseted vurde
voruldgesceafte, on vra^ra gield,
fara fe forhealdene of hleo sende.
Ne vaes her fa giet, nym$e heolstersceado,
viht gevorden; ac fes vida grund
105. stod deop and dim, drihtne fremde,
idel and unnyt on fone eagum vlat
75. sar Jun. Th. — 76. aefterlean. - - 78. so*. *r. Th. — 80. his. -
81. dream - hsebbendra. — 83. asprungen. --84. orleg Jun. Th. —
85. here-vosan. ofgaefon Jun. Th. — 87. stodan Jun. vide stodan Th.
— 88. rice. — 91. geforan.— 92. feahtode deliberavit, von feahtian,
nicht zu verwechseln ?nit f ohte, cogitavit. Vgl. Z. 1269. lire. — 93.
mod-ge)>once. hii. msran. — 95. svegl -torhtan Jun. — 98. ricum Th.
99. lip roder Jun. Th. — 100. sid. — 103. her. — 104. gevorden. ac.
vida. - 105. stod deop. — 106 idel 3 unnyt. vlat.
strfcfertrfc cining, and J?a stove beheold
dreama lease, geseah deorc gesveorc
semian sinnihte, sveart under roderum,
HO. vonn and veste, 6$ J?aet feos voruldgesceaft
furh vord gevear<S vuldorcyninges.
Her serest gesceop ece drihten ,
helm eallvihta, heofon and eor^an;
rodor arserde [6.J and ]ns riime land
115. gesta^elode strangum mihtum
frea aelmihtig. folde vaes fa gyt
graes ungrene, (8.) garsecg feahle,
sveart synnihte, side and vide
vonne vaegas. pa vaes vuldortorht
120. heofonveardes gast ofer holm boren
miclum spedum. metod engla heht,
lifes brytta, leoht forkcuman
ofer rfnnne griind. ra^e vaes gefylled
heahcininges hss: him vses halig leoht ^
125. ofer vestenne, sva se'vyrhta bebead.
pa gesundrode sigora valdend
ofer lagoflode leoht vi"6 feostrum,
sceade vi$ sciman. sceop fa bam naman
lifes brytta; leoht va3s serest
130. furh drihtnes vord daeg genemned,
*vlitebeorhte gesceaft. vel licode * Jun
ior. sti$frih$ Jun. Th.; allein 'stl^ferh^ cining1 Z. 241. 1401. 1677.
— 108. dreama. — gesveorc nebula, nubes ; nochmals Z. 804. — Beov.
Z. 3576. und Gr. El. Z. 855. findet sich das Verbum: 'rodor eal ge-
svearc.' S. auch sveorc caligo und sveorcan, sveorcian caligari,
obscurari. C. Z. 3390: 'lyft upgesvearc.' — Beov. Z. 3471: l(ne him
invitsorh) on sefan sveorceV Beov. Z. 3531: 'forsite* and for-
svorce^.' — 109. under, veste. —111. vord. — 112. her jerest ge
sceop ece. — 114. ar£rde. niine. -- 116. ]?a gyta Jan. (s. Z. 155.);
sonst ist giet, gieta (Z. 990. Z. 1629. 24GO.) git, gyt (Z. 1721. Z
3164.) brauchlich; auch get, geot. — 117. ungrene. garsecg Th. — 118.
side j vide.— 119. vonne ve gas Jun. vaegas Th. obschon er vegas
iibersetzt, v&gas scheint allein richtig. Sronnan viege1 Z. 1374. 'vonne
vaelstreamas' Z. 1295. vonne y^a Z. 1425. — 120. holm boren Th. -
121. lifes.- 123. riimne griind. — 124. hcfes. - 125. vestenne. — 126.
gesundrode. — 127. lago-flode. — 128. sceade vi^ sciman, sceop )>a
bam naman. — 129. lifes. arrest. — 130. vord. genemned. — 131.
vlite. licode.
frean aet frym^e for^baero lid.
daeg £resta geseah deorc sceado
sveart svrftrian geond sidne grund ':•
135. [8.] C9.) pa seo tid gevat ofer tiber sceacan
middangeardes. metod aefter sceaf
scirum sciman, scippend ure,
sefen arrest, him arn onlast,
frang fystre genip, fam pe se feoden self
140. sceop nihte naman. nergend ure
hie gesundrode. sr&$an sefre
drugon and dydon drihtnes villan
eee ofer eor6an. pa com o^er daeg,
leoht aefter feostrum. heht fa lifes veard
145. on mereflode middum veor$an
hyhtlic heofontimber. holmas daMde
valdend ure and gevorhte fa
rp^deras faesten. faet se rica ahof
up from eor'&an furh his agen vord,
150. (10.) frea a3lmihtig. fold vacs adabled
under heahrodore halgum mihtum,
vaeter of vaetrum, fam ]?e vunia^ gyt
under faestenne folca hrofes.
pa com ofer foldan fus simian
155. msere mergen fridda. nseron metode fa gyt
132. frean. tid. -- 134. sidne. — 135. fid gevat Th. tiber sceacan Jun.
tiber- sceacan Th. irrig, wie fruher schon Hickes und Lye. Das Rich-
tige sahzuerst Grimm CD. M. p. 25. NotaJ, der den inf. sceacan von
gevat abhangen lasst und nun iibersetzt: 'Da die Zeit fortschritt u'ber
die (von Gott verliehene) Gabe der Erde.' Als Beweisstelle fiir diese
Verbindung zieht Grimm heran Anall. A. S. 140, 5: 'geviton on fleam
sceacan.' Ausserdem s. man: Andr. Z. 1594: 'geviton sceatan.' Cod.
Exon. 280, 17: 'ongon ]>^ on flean sceacan.' Die Construction von ge-
vltan erlautert Grimm Gr. 4, 38. 97. Dass tiber nichl nur Opfer-
gabe bedeute, sondern, nach Grimm's Annahme, iiberhaupt Gabe,
bleibt noch zu belegen. — 137. scirum sciman. ure. — 138. ajfen arrest,
arn. - 140. sceop. naman. lire. — 141. £fre. — 143. ece. -
144. lifes. — 145. mere flode. — 146. dslde. lire. — 148. rica. ahof.
149. lip. his agen vord. — 150. adajled. — 151. under. — 152. of. -
153. under, hrofes.— 154. ]>a. fiis. — 155. inhere. — mergen, merien,
merigen = morgen. Bv. 1 1 24 : 'on mergenne.' S. Gloss, zu Bv. s. v. Gr. Gr. I,
335. — $a gyta Jun. metode $a gyt Th.
vid lond, ne vegas nytte; ac stod bevrigen faeste
folde mid flode. Frea engla heht
furh his vord vesan vaeter gem&ne,
fa nu under roderum heora ryne healdaft,
160. stove gestefnde. pa stod hra$e
holm under heofonum, sva se halga bebead,
sid astsomne, J?a gesundrod vses
lago vi$ lande. Geseah J>a lifes veard
drige stove, dugo$a hyrde,
165. vide aeteovde, J?a se vuldorcyning
eor$an nemde. gesette y$um heora
onrihtne ryne, rumum flode,
(11.) and gefetero[de]
[9.] Ne fuhte fa gerysne rodora vearde,
170. faet Adam leng ana v&re
neorxnavonges nivre gesceafte
hyrde arid healdend. forj?on him heahcyning,
frea aelmihtig, fultum tiode,
vif aveahte, and fa vra^e sealde
175. lifes leohtfruma leofum rince.
He faet andveorc of A dames
lice aleo^ode and him listum ateah
rib of sidan. (12.) he v«s restefaest
and softe svaaf; sar ne viste,
180. earfoSa dsel. ne f&r jbnig com
blod of benne ; ac * him brego engla * J«n. p. 5
of lice ateah liodende ban,
ver unvundod, of fam vorhte god
freolicu fasmnan; feorh ingedyde,
185. ece saule. heo vseron englum gelice.
[10.] pa va3S Adames bryd
156. vid. vegas. ac. stod. — 157. flode. — 158. vord vesan. gemame. - 259.
ryne. — 160. stove, stod. — 161. bebead. — 162. sid. gesundrod. —
163. lifes. - - 165. vide jeteovde. ]>a. -- 166. nemde. — 167. [de]
erganzt. Z. 2896: 'gefeterode fet and honda.' — rumum flode Th. —
170. ana. — 172. healdend Jun haldend Th. — 173. tiode. -- 174 vif
aveahte. — 175. lifes. — 176. adames. — 177. lice aleoSode. ateah. -
178. rib of sidan. — 179. sar Jun. Th. — 180. earfoSa d&l. ne ]>aer
«nig com Th. — 181. blod of benne. -- 182. lice ateah. ban. -
183. ver unvundod. of. god. — 185. ece. gelice. — 186. }>a . . bryd.
gaste gegearvod. hie on geogo^e bii
vlitebeorht v&ron on voruld cenned
metodes mihtuni. man ne cii^on
190. don, ne dreogan; ac him drihtnes v#s
bam on breostum byrnende lufu.
pa gebletsode bli^heort cyning,
metod alvihta, monna cynnes
fa forman tva, faeder and moder,
195. vif and vaepned. he fa vorde cvar£>:
(13.) £Temaf> nu and vexa^, tudre fyllafc
eor&an aelgrene, lucre cynne,
sunum and dohtrum. inc sceal sealtvseter
vunian on geVealde and eall vorulde gesceai'l.
200. bruca$ bl&ddaga and brimhlaeste
and heofonfugla. inc is halig feoh
and vilde deor on geveald geseald,
and lifigende, fa fe land treda£;
feorheaceno cynn, fa fe flod vecce^
305. geond hronrade, inc hyra"6 eall.'
[11.] pa sceavode scyppend lire
his veorca vlite and his vaestma blaed,
nivra gesceafta. neorxnavang stod
god and gastlic , gifena gefylled ,
210. [12.] freinum for^veardum. faegere leohte
faet li-fee land lago yrnende,
(14.) vylleburne. nalles volcnu fa giet
87. bii Jun. on. bii Th. — 188. vlite. — 189. metodes Jun. meotodes Th.
— man Jun. Th. — 190. don 3 dreogan Jun. don. ac. v&s Th. —
191. bam. - 194. tva. -- 195. vif. vorde. — 196. temaS mi. Th. S.
Z. 1507: 'tymaS nu and tiedraS, tires brucaV Z. 1237: 'feoda ty ra
don.' Teman, teamian procreare liberos , ist wohl zu unterschei-
den von temian domare. Zu jenem gehort team soboles, Zucht,
was crzogen wird. So Z. 1530: 'teamum and tudre.' Gr. Gr. I, 368.
2, 146 Ob mitteohan verwandt? —197. eelgrene. — 201. is. — 203.
h'ligende. — Vgl. Z. 904: ' (fu scealt) bearm tredan brade eor^an.'
Z. 3089: 'feodmarc tredan.' - 204. flod. - 205. hron-rade.- 206.
lire. — 207. his. vlite 3 his vaestma bleed. — 208. stod. — 209. god.
- 210. leohte und Z. 1917: leoht zu leccian rigare, irrigare
prt. lehle, leohte. part. prt. leht, leoht. 'leccan, fihlen' humec-
tare. Gloss. M. 344. ~ 211. li*e.
ofer riimne grund regnas b&ron
vann mid vinde ; hvae^re vaestmum stod
215. folde gefraetvod. Heoldon forftryne
eastreamas heora aB^ele feover
of Jam nivan neorxnavonge.
fa vzeron adaMede drihtnes mihtum
ealle of anum, fa he fas eor&an gesceop,
220. voetre vlitebeorhtum, and on voruld sende.
f&re hata£> ylde eor&buende
Fison, folcveras. saefoldan d&l
brade bebuge^; beorhtum streamum
he beleac utan. on f&re e^yltyrf
225. nrfr&as findaft nean and feorran
gold and gymcynn, (15.) gumfeoda beam,
fa selestan, fa?s fe us secga^ bee.
ponne seo a3ftre Ethiopialand
and leodgeard belige^ uton,
230. ginne rice, f&re is Geon noma.
pridda* is Tigris, seo vr£> feodscipe, *Jun. p,
ea in flede, Assiriae beli^.
Svilce is seo feor$e, fa nu geond folc monig
veras Eufraten vide nemna^.
*
235. [13.] 'ac niota^ inc f 33s o^res ealles, forlseta^ f one «nne beam ;
varia^ inc vi'fe fone va3stm. ne vyr^ inc vilna gad.'
(16.) Hnigon fa mid heafdum heofoncyninge
213. riimne griind regnas. — 214. stod. — 216. ea-streamas. — 218. fa.
adaelede. — 219. anum. gesceop. — 220. vlite. on. — 221. eorSbiiende
Jun Th. — 222. fison. saj-foldan d«l. — 223. brade. streamum. -
224. beleac titan. e'Syl-tyrf. — 225. niSSas. nean.— 226. giimfeoda
Jun. gum-feoda Th. — 227. ^a selestan. us. bee. S. Z. 1117. —
229. beh'geS uton. — 230. Ginne rice Jun. ginne rice }>a?re is geon
noma Th. — 231. is tigris. }>e6dscipe. — 232. ea in flede Th. As-
sirie Jun. assirise beli^. Th. — 233. is. — 234. eiifraten vide nemnaS. -
Nach dieser Zeile folgt eine betrachtliche Liicke; ein Blatt scheint
ausgeschnitten. — 235. ac. inne beam. — 236. gsd Jun. g«ed Th.
'nis him vilna gad' Cod. Ex. 475, 6. 'faet |>^m gengum frym gSd ne
vaere viste ne v&de' Z. 3620. 'ne vaes me in healle gad' Cod. Ex.
353, 20. Man hat also Caedm. 1. c. nicht zu a'ndern. Weiteres iiber
gadengl. goadfindet sich in Grimm's Erlauterungen zu EleneS. 160.
— 10 —
georne togeanes and s£don ealles fane,
lista and J?ara lara. he let heo ]?aM land buan.
240. hvaerf him fa to heofenum halig drihten,
stiftferhft cyning. Stod his handgeveorc
somod on sande. nyston sorga viht
to begrornianne , butan heo godes villan
lengest listen, heo v£ron leof gode
245. fenden heo his halige vord healdan voldon : •
[14.] H#fde se ealvalda engelcynna
J?urh handmsegen, halig drihten,
tyne getrymede, J?£m he getruvode vel,
J?aet hie his giongorscipe fyligan volden,
250. vyrcean his villan. forfon he him gevit forgeaf
and mid his handum gesceop, halig drihten.
Gesett haefde he hie sva ges&liglice ; &nne haefde he sva
svr<Sne gevorhtne,
(i7.) sva mihtigne on his modgefohte, he let hine sva
micles vealdan
hehstne to him on heofona rice, haefde he hine sva hvilne
gevorhtne ,
255. sva vynlic vaes his vaestm on heofonum , faet him com from
veroda drihtne.
gelic vaes he }?am leohtum steorrum. lof sceolde he drihtnes
vyrcean ,
dyran sceolde he his dreamas on heofonum, and sceolde
his drihtne fancian
}?a^s leanes , }?e he him on }>am leohte gescerede : f onne lete
he his hine lange vealdan;
ac he avende hit him to vyrsan finge; ongan him vinn
upahebban
238. togeanes. — 239. lista. lara Th. buan Jun. Th. — 241. stod his. -
243. to. — 245. his. — 246. slvalda Jun. — 248. tene Jun. tyne
Thorpe. Dieser verweist fur seine Verbesserung des unverstandlichen
tene auf Aelfric's Worte: 'se aelmihtiga scippend, }>a }?d englas gesceop,
}>A gevorhte he }>urh his vlsdom tyn engla verod.' Rask A. S. Gr.
S. 194. — 249. his. — 250. his. gevit. — 251. his. gesceop. — 252.
geselt. hie. gesajliglice. ctnne. — 253. sva. his modge]>ohte. let. —
254. hc-ofena rice Jun. heofona rice, hvitne Th. — 255. his. — 256.
gelic. lof. — 257. his. — 258. leanes Th. laete Jun. — 259. ac. avende.
ongan him vinn lip-ahebban Th. uphebban Jun.
260. vr& }>one hehstan heofnes vealdend, {>e siteft on J?am hal-
gan stole.
deore vses he drihtne urum. ne mihte him bedyrned vyr6an,
faet his engyl ongan ofermod vesan.
ahof hine vr& his hearran , sohte hetespraece ,
gylpvord ongean, nolde god feovian;
265. cvae$, }>aet his lie v&re leoht and scene,
hvit and* hiovbeorht. (18.) ne meahte he eet his hige * Jun. p. 7
findan ,
faet he gode volde geongerdome
feodne feovian. fuhte him sylfum,
}>33t he mtegyn and craeft maran haefde,
270. J?onne se halga god habban mihte
[15.J folcgestealna. Feala vorda gespraec
se engel ofermodes; )?ohte furh his anes crasft,
hu he him strenglicran stol gevorhte,
heahran on heofonum. cva3^, \®i hine his hige speone,
275. }>33t he vest and nor& vyrcean ongunne,
trymede getimbro. cva^S, him tveofuhte,
J?set he gode volde geongra veor^an.
'hvaat sceal ic vinnan?' cvae^ he. 'nis me vihte fearf
hearran to habbanne; ic maeg mid handum sva fela
280. vundra gevyrcean. ic haebbe geveald micel
to gyrvanne godlecran stol,
hearran on heofne. hvy sceal ic 33fter his hyldo peovian,
bugan him svilces geongordomes? ic masg vesan god sva he.
bigstanda$ me, strange geneatas, (19.) fa ne villa^ me
aet fam stride gesvican.
285. haele^as heardmode, hie habba^) me to hearran gecorene,
rofe rincas, mid svilcum maeg man rasd gepencean,
260. valdend Jun. site«. stole Th. — 261. he. lirum Th. veor^an Jun. —
262. his. ofermod vesan. — 263. ahof. his. — 264. ongean. — 265. his
lie. — 266. hvit. ne. he. his. — 267. geongerdome. ]>e6dne. — 269.
maran. — 270. se Th. — 271. folc-gestaelna Jun. Th. S. Z. 287. -
272. ofermodes. anes. — 273. hii he him. stol gevohrte. — 274. he-
aneran Jun. his hige Th. speonne Jun. — 276. trymede. — 277.
gode. - 278. ic. - 279. vihtae Jun. Th. — 280. vundra. — 281. stol.
282. hvy. ic. — 283. him. geongordomes. ic. vesan. he. — 284. big-
standaS Jun. Th. gesvican Th. — 286. rofe. r£d.
12
ion mid svilcum folcgesteallan; frynd synd hie mine georne,
holde on hyra hygesceaftum. ic maeg hyra hearra vesan,
r&dan on ]?is rice, sva me faet riht ne finceft,
290. fact ic oleccan aviht furfe
gode aefter gode amegum. ne ville ic leng his geongra vurfcan. '
pa hit se allvalda call gehyrde,
faet his engyl ongan ofermede micel
ahebban vtfS his hearran and spraec healic vord
295. dollice vr& drihten sfnne, sceolde he fa dabd ongyldan,
veorc faes gevinnes gedaMan, and sceolde his vite habban
[16,] ealra mor&ra m£st. Sva de$ monna gehvilc,
fe vr& his valdend vinnan ongynne^
mid mane, vr$ fone mseran drihten. pa vear^ se mihtiga
gebolgen ,
300. hehsta heofones \aldend; vearp hine of }>an hean stole.
hete haefde he aet his hearran gevunnen, (20.J hyld haefde
his ferlorene.
Jun. p. 8. gram vearft him se goda on * his mode, forfon he sce
olde grund geseoan
heardes helleviles, ]?33S fe he vann vi^ heofnes valdend.
acvae$ hine }>a fram his hyldo and hine on helle vearp,
305. on J?a deopan dalas, J>ger he to deofle vear^.
se feond mid his geferum eallum feollon fa ufon of heofnum,
furh longe sva ]>re6 niht and dagas , fa englas of heof
num on helle,
and heo alle forsceop drihten to deoflum, [17.] forfon heo
his dsbd and vord
noldon veor&ian; forfon fe heo on vyrse leoht,
310. under eor6an neo^an, aellmihtig god
sette sigelease, on fa sveartan helle.
fjbr haebba^) heo on sefyn, ungemet lange,
287. fon. Jun. Th. mine Th. — 288. ic. — 289. randan, rice. — 290. ic.
aviht. — 291. gode. ic. — 292. se. gehyrde. — 294. his Th. healic
Jun. healig Th. vord Th. - - 295. sinne. dted. — 296. vorc Jun. Th.
gedajlan his vite Th. — 297. de*. — 2£8. his. - 299. mane, nicferan.
300. hean stole. - 301. hete. his. hyldo Jun. hyld Th. — 302. gram,
goda. his mode, grund Th. gesecean Jun. gesecan Th. — 303. helle
viles. - 304. acvce*. his. ~ 305. dala Ms. Jun. dalas Th. — 306.
his geferum. j>a. — 308. forsceop. his did } vord. - 312. Hyn.
ungemet.
13 —
ealra feonda gehvilc fyredneove.
j?onne cynr$ on uhlan easterne vind,
315. forst fyrnum cald, symble fyr o^fte gar.
sum heard gesvinc (2L) habban sceoldon.
vorhte man hit him to vtte; hyra voruld vees gehvyrfed.
forman sr$e fylde helle
mid fam andsacum. Heoldon englas for6
320. heofonrices hehiSe, fe ser godes hyldo geleeston.
lagon J?a 6$re fynd on J>am fyre, fe &r sva feala haefdon
gevinnes viiS heora valdend; vite folia$,
hatne heaftovelm , helle tomiddes ,
[18.] brand and brade ligas, svilce eac )>a biteran recas
325. |>r6sm and fystro; for^on hie fegnscipe
godes forgymdon. hie hyra gal besvac
engles oferhygd; noldon alvealdan
vord veorfeian. haefdon vite mice!.
v£ron fa befeallene fyre to botme
330. on J>a hatan hell, J?urh hygeleaste
and )>urh ofermetto. sohton o^er land,
)>33t va3S leohtes leas and vees liges full ,
(22.) fyres f£r micel Fynd ongeaton,
faet hie haefdon gevrixled vita unrim
335. Jwrh heora miclan mod and Jmrh miht godes,
and )>urh ofermetto ealra svi^ost.
pa spraec se ofermoda cyning, fe £r vses engla scynost,
hvitost on heofne, and his hearran leof,
drihtne dyre, 6^6 hie to dole vurdon,
340. >aet him for galscipe god sylfa vear$,
mihtig, on mode yrre. vearp hine on )>aet mor^er*innan, *
313. fyr-edneove. - 315. fyr Th. gar Jun. Th. — 316. gevrinc Jun. ge
svinc Th. — 317. him to vite. — 318. forman siSe Jun. for man-si$e
Thorpe im Text; er stellt aber 'forman slSe' in den Corrigendis
richtig wieder her. — 320. heofon -rices. }>e ifer hyldo. — 321. )>a
)>e cer. — 322. vfte. — 323. hatne. - 324. brade Jun. brade Ifgas Th.
- eac . . . recas Th. recas Jun. — 325. J>egnscipe. — 326. gal Jun.
gal besvac Th. — 327. oferhygd Th. alvaldan Jun. — 328. vord. vite.
329. ]>a. fyre. — 330. hatan Jun. hatan hell Th. — 332. liges hill. -
333. tyres far. ongeaton. -- 334. vita uurim. — 335. herra Jun.
mod Th. — 337. ofermoda. &r. scynost. — 338. hvittost on heofnen
Th. hvitost Jun. his hearran leof Th. — 339. dyre Th. to dole Jun.
Th. — 340. galscipe Jun. Th. — 341. mode yrre. morSer-innan.
— 14 —
nrfcer on faet nio bedd, and sceop him naman
cvae$, J>aet se hehsta hatan sceolde
Satan sr&$an. het hine f&re sveartan
345. helle grundes gyman, nalles vr$ god vinnan.
Satan ma$elode, sorgiende spraec,
se$e helle for£> healdan sceolde,
gyman faes grundes. vaes &r godes engel,
hvit on heofne, 6$ hine his hyge forspeon,
350. and his ofermetto ealra svr&ost,
(23.) }>aet he ne volde vereda drihtnes
vord vur^ian. veoll him on innan
hyge ymb his heortan; hat vaes him utan,
vrgr&lic vite. He fa vorde cvae$:
355. cis ]>es senga stede ungelic svr&e
fam o^rum, fe ve £r cu^on
hean [19.] on heofonrice, fe me min hearra onlag,
feah ve hine for }>am alvealdan agan ne moston,
romigan ures rices. n8eff> he J>eah riht gedon,
3GO. )>aet he us hfef^ befylled fyre to botme
helle f^re hatan, heofonrice benumen.
hafa$ hit gemearcod mid moncynne
to gesettanne. faet me is sorga mabst,
fact Adam sceal, fe vaes of eor&an gevorht,
365. minne stronglican stol behealdan,
vesan him on vynne, and ve fis vite folien,
hearm on J>isse helle. Va la, ahte ic minra handa geveald,
and moste ane tid ute veor^an,
vesan ane vinterstunde , fonne ic mid J>is verode —
342. niobed? Gr. Gr. 2, 484. nio bedd Jun. Th. sceop. naman. Th. — 343.
Junius lasst ^ aus. hatan Th. — 344. het. sveartan. — 446. salan
maSelode. - - 348. grundes. £r. — 349. forspeon Jun. hvit . . his . .
forspeon Th. — 350. his ofermetto ealra. — 352. vord. him on innan.
353. his heortan. hat vss him utan Th. -- 354. vite. — 355. styde
Jun. stede lingelic Th. - 356. ;LT. - - 357. hean Jun. hean on
heofon-n'ce. min Th. — 358. alvaldan Jun. agan Th. — 359. romi
gan ures rices, gedon. — 360. befielled Jun. fyre to botme Th. -
361. helle )>a)re hatan heofon-rice benumen. — 362. hafaS gemearcod.
363 me. — 365. minne. stol. — 366. vesan. vynne. ve vite. — 367.
va la. minra. geveald. — 368. tid Jun. . . ane lid ute. Th. — 369. ve
san ,ane . . . J>ys Th. )>is Jun.
— 15 — *
370. (24.) ac licga$ me ymbe irenbendas,
rideft racentan sal: ic eom rices leas;
habbaS me sva hearde helle clommas
faeste befangen. her is fyr micel
ufan and neoftone. ic a ne geseah*
375. la$ran landscipe. lig ne asvamaft,
hat ofer helle; me habbaft hringa gespong,
slrfchearda sal, srfces amyrred,
afyrred me min feSe. fet synt gebundene,
handa gehxfte. synt fissa heldora
380. vegas forvorhte ; sva ic mid vihte ne maeg
of J>issum lio^obendum. licgaft me ymbutan
heardes irenes hate geslaegene
grindlas greate, mid fy me god hafa$
gehaefted be Jam healse. sva ic vat he minne hige cu$e,
385. and faet viste eac veroda drihten,
(25.) J>aet* sceolde unc Adame yfele gevurfcan *Jun. p. 1C
ymb faBt heofonrice. fser ic ahte minra handa geveald:-
[21.] Ac folia^ ve nu J?rea on helle, }>®t syndon fystro
and hseto,
grimme grundlease. hafa^ us god sylfa
390. forsvapen on fas sveartan mistas, sva he us ne maeg
i'liige synne gestaelan,
paet ve him on J>am lande la$ gefremedon. he hoef^S us
J?eah f»s leohtes bescyrede
bevorpen on ealra vita m£ste. ne magon ve ]?aes vrace
gefremman ,
geleanian him mid la^es vihte, J^t he us hafa^ }>aes leoh
tes bescyrede.
He haef$ nu gemearcod anne middangeard, f&r he
mon gevorhtne
370. iren benda Jun. ac. . . iren-bendas Th. — 371. ride$. sal. ic. rices.
373. her. fyr. — 374. a Jun. Th. — 375. laSran. h'g. - 376. hat Jun.
Th. — 377. sal. — 378. min Jun. miu feSe. fet synt gebundene Th.
379. handa gehtufte. hel-dora. — 380. forvorhte. — 381. lioSobendum
Jun. Th. ymbe Jun. ymbutan Th. — 382. heardes irenes. hate. —
384. vat minne. - 386. adame. — 387. heofon-rice. ic. minra. —
388. ve nu. — 390 gestifelan. — 391. la*. — 392. bevorpen. vita, vrace.
— 393. geleanian. laSes. — 394. gemearcod anne.
305. aeflcr his onlicnesse, mid fam he vile eft gesettan
heofona rice, mid hluttrum saulum. ve fa?s sculon hyc-
gan georne,
fiet ve on A dame, gif ve iefre nuegen, and on his eafrum
sva some andan gebelan,
(26.) onvendan him f&r villau sines, gif ve hit masgen
vihte afencan.
Ne gelyfe ic me nu f#s leohtes fur6or, faas fe him fen
ced lange niotan,
400. fa3S eades mid his engla craafte. Ne magon ve faet on
aldre gevinnan,
fast ve mihtiges godes mod onv&cen. uton onvendan hit
nu monna bearnum,
faet heofonrice, nu ve hit habban ne moton; gedon, fa3t
hie his hildo forl&ten,
faet hie faet onvendon, faet he mid his vorde bebead. fonne
veor^ he him vra% on mode,
ahvet hie from his hyldo. J?onne sculon hie fas helle secan
405. and fas grimman grundas. fonne moton ve hie us to
giongrum habban,
firabearn, on fissum fasstum clomme. Onginna'S nu ymb
fa fyrde fencean.
[22.] Gif ic zenigum f egne feodenmadmas
geara forgeafe, fenden ve on fan godan rice
(27.) gesaMige saHon and hiefdon ure setla geveald,
410. fonne he me na on leofran tid leanum ne meahte
mine gife gyldan, gif his gien volde
minra fegna hvilc gefafa vur<San,
fact he up heonon ute mihte
jun.p. 11. cuman furh fas clustro, and haefde craefl mid* him,
395. his onlicnesse. — 396. rice. ve. — 397. adame. sefre. his andan g,e-
betan. — 398. sines. — 399. ic. niotan. — 400. eades. his. -- 401.
mod onv£cen. nu. — 402. heofon-rice. gedon. forlabten. — 403. be
bead Jun. his vorde bebead. vraS on mode Th. - 404. ahvet. his.
secan.Vgl. Andr. Z. 286: 'usic lust hvete*.1 Cod. Exon. 354, 48: 'Han
monhviteV the spear smiteth them, nach Conybeare's Uebersetzung.
Illustr. XXIII. - - 405. grundas. us. -- 406. beam. — 407. jcnigum
Jun. ic. snegum fegne Th. — 408. geara. ve. godan rice. — 409. lire,
-geveald. — 410. tid leanum. - 411. mine gife. his.— 412. minra.—
413. lir... lite Th. lip zu lesen stall lir.
n -
415. faet lie mid fe^erhoman fleogan meahte,
vindan on volcne, f£r gevorht stondaft
Adam and Eue on eor&rice,
mid velan bevunden. and ve synd avorpene hider
on fas deopan dalo. Nu hie drihtne synt
420. vur^ran micle, and moton him fone velan agan,
fe ve on heoforirice habban sceoldon,
rice mid rihte. is se r&d gescyred
monna cynne. faet me is on minum mode sva s&r
on minum hyge hreove^, faet hie heofonrice
425. agan to aldre. Gif hit cover tenig maege
gevendan mid vihte, faet hie vord godes
(28.) lare forlabten, sona hie him fe la^ran beof).
gif hie breca^ his gebodscipe, f onne he him abolgen
si^an br& him se vela onvended and vyr& him vite
gegearvod,
430. sum heard harmscearu. Hycga'S his ealle,
hu ge hi besvicen, si^an ic me sefte m#g
restan on )>yssum racentum, gif him }>aet rice losa^.
se]?e faet gelajste'S, him bi^ lean gearo
a3fter to aldre, J?aes ve her inne magon,
435. on fyssum fyre for^, fremena gevinnan.
sittan Isete ic nine vr& me sylfne, sva hva sva J^aet sec-
gan cyme$
on fas hatan helle, faet hie heofoncyninges
unvm%;61ice vordum and d&dum
lare '
*
440. [23.] Angan hine fa gyrvan godes andsaca,
fiis on fraetvum. (29.) haefde faecne hyge.
415. fse^er-homan Jun. fe^er-homan Th. S. Z. 666. — 417. adam 3 eue
on eor$-rice. -- 418. velan - - 420. moton. velan agan. — 421. ve.
heofon-rice. — 422. rice. raid. -- 423. is on minum mode sva sar.
424. minum. he o Con -rice. — 426. vord. — 427. lare. sona hie him J>e
lafcran beoS. — 428. he Ms. Jun. hie Th. his gebodscipe Th. — 429.
bi$ him se vela. vite. — 430. sum. his. — 431. sefte Jun. ic me fesfe
Th. - 432. him ]5 rice. - 433. bi* lean. — 434. her. — 435. fyre.
436. l£te ic. - 437. hatan. — 438. vordum 3 d*dum. — 439. Liicke
nach lare. — 440. audsaca. — 441. iiis Jun. fiis . '. frajtvum. fifecne Th.
2
* 18 —
Haele^helm on heafod asette , and )?one full hearde geband,
spenn mid spangum. viste him spraeca fela
veorra vorda. vand him up fanon,
445. hvearf him furh )?a heldora, haefde hyge strangne,
leolc on lyfte, la^vende mod,
svang }>aet fyr on tva feondes craefte,
volde dearnunga drihlnes geongran
mid mand&dum menn besvican,
450. forlsedan and forl&ran, faet hie vurdon la$ gode.
He j>a geferde furh feondes cra3ft, 6%$aet he Adam
on eor&rice, godes handgesceaft ,
gearone funde , vislice gevorht , and his vif somed ,
freo faegroste. sva hie fela ciV6on
p. 12. 455. godes gegearvigean , fa him to gin* gran self
442. haeleS-helm Jim. haele« helm Thorpe, der diese unrichlige Trennung in
den Anmerkungen zum Cod. Ex. p. 525. verbessert. 'heolo^helme
bi]>eaht' Cod. Ex. 362, 31.; ebenfalls vom Teufel gesagt. Dunkel ist
das entsprechende alts, 'helithhelm' Heliand p. 164, 20: 'an he-
lith-helme bihelid.' Die frankischen Glossen gewahren 'h el ant-
helm, helot-helm, latibulum,' was Schmeller im Gloss, zum He
liand durch 'larva, persona' vviedergeben mochte. Kemble im Gloss,
zu BeovuK iibersetzt haele^-helm durch gale a larvata; Tarnhut?
S. Gr. Gr. 2, 260. 458. 499. D. M. II. Ausg. S. 432. Vgl. noch grim-
helm Z. 3103. — )>6ne full hearde geband Th. — 443. spangum. spr£ca
fela.— 444. veorra vorda, nach Grimm's Vorschlag. Andr. p. 137. vora
vorda Jun. Th. Randlesart 'vra^Sra vorda,' vielleichf urn das schwierige
vor zu beseitigen. Das Wort erscheint noch Andr. Z. 1659: 'J>a?s va?s
J>am veorode veor to ge}>oligenne.' — lip Th. — 445. helldora J. Th.
- 446. leolc Jun. Th. Leolc ist prt. zu lacan; also 'er sprang'
zu Ubersetzen, nicht Mowenartig' wie Thorpe an unserer Stelle thut.
Cod. Ex. 438, 15. kehrt unsere Wendung Avieder: 'leolc on
lyfte' mounted in air Th.; p. 283, 2: 'leolc ofer laguflod' bounded
o'er the water-flood Th.; p. 471, 26: Magu-faeSme beleolc' in (its)
watery bosom shut Th. Thorpe scheint seinon friihern Irrthum
durch Grimm's Erlauterungvon for leolc (Andr. Z. 614. p. 112) be-
richtigt zu haben. S. Z. 643. — mod Th. — 447. svang ]S lyr on
Iva feondes crcbfle. -- 448. dearnunga. -- 449. man-dredum Jun.
man-d&dum menn besvi'can Th. — 450. forlsdan 3 forlteran. la*. -
451. geferede Jun. geferde. adam Th. -- 452. eor^-rice. hand-ge-
sceaft. — 453. gearone funde. vislice gevorht. — 454. his vif sorned.
freo. — 455. godes Jun. niSon g6des gegearvigean. ]>a gingran Th.
19 —
metod mancynnes mearcode selfa;
(30.) and him bi tvegen beamas stodon,
}>a v&ron utan of#tes gehlaedene,
gevered mid vaestme, sva hie valdend god,
460. heah heofoncyning, handum gesette,
)>set f&r yldobearn moste onceosan
godes and yfeles, gumena geghvilc
velan and vavan. naes se vaestm gelic.
6£er vaes sva vynlic, vlitig and scene.
465. lr& and lofsum: faet vaes lifes beam.
moste on ecnisse aefter lybban,
vesan on vorulde, se ]>£s vaestmes onbat,
sva him #fter }?y yldo ne derede ,
ne siiht svare; ac moste symle vesan
470. lungre on lustum, and his lif agan ,
hyldo heofoncyninges her on vorulde habban.
him to vseron vitode ,
ge^ingf o on J^one hean [24.] heofon , )>onne heo heonon
vende.
ponne vaes se o^er eallenga sveart,
475. dim and )?ystre: (3i.) faet vaes dea'Ses beam,
se b«r bitres fela. sceolde bii vitan
ylda a'ghvilCj yfles and godes,
gevanod on }>isse vorulde, sceolde on vile a,
mid svate and mid sorgum, si^an libban,
480. sva hva sva gebyrgde }>32S on fam bearne geveox.
sceolde hine yldo beniman ellend£da
dreamas and drihtscipes, and him beon dea^ scyred.
lytle hvile sceolde he liis lifes niotan,
secan J^onne landa svearlost on fyre.
456. metot Jun. metot Th. — 457. tvegin Jim. tvegen beamas stodon Th.
- 458. utan. ofaetes. — 459. gevered. valdend. -- 461. yldo beam,
onceosan. — 462. godes 3 yfeles. - - 463. velan 3 vavan. n£s se
VeBStm gelic. — 464. scene. — 465. IrS. lifes beam. — 466. ecnisse.
467. vesan. onbat.. — 469. siiht Jun. siiht svare . . . vesan Th. — 470.
agon Jun. his lif agan Th. — 471. her. — 472 473. vitod ge]>ing Jun.
viferon vitode gej?ing)>o. hean Th. — 475. dim. deaSes beam. — 476.
b£r bitres Th. bii Jun. bii vitan Th. -- 477. yfles 3 godes. — 478.
gevand on Jun. gevanod on .... vite a Th. a Jun. — 479. svate. —
480. beanie — 431 beniman eilcn-dajda. — 482. dreamas. beon dea$.
— 483. hvile. his lifes. — 484. secan fyre.
2*
— 20
485. sceolde feoiulum f eovian , ]> *r is ealra frecna m&ste
leodum 16 langre hvile. faet viste se lafta georne,
dyrne deofles boda, fe vr<S drihten vann.
[25.] Vearp hine fa on vyrmes lie, and vand him fa ymbulan
fone deaftes beam, furh deofles craeft.
490. genam f £r ,f aes ofaetes , and vende hine eft f anon ,
f&r he viste handgeveorc heofoncyninges.
Ongon hine fa frinan forman vorde
se lafta mid ligenum: (32.) 'langaft fe avuht
Adam up to gode? ic eom on his eerende hider
495. feorran gefered. ne fa3t nu fyrn ne vaes,
fast ic vr& hine sylfne sast. fa het he me on )>ysne si$
faran ,
het , faet fu pisses ofaetes 33te ; cv33^ , >a?t fin abal and craeft
and fin modsefa mara vurde,
lun. p. 13. and fin licho*ma leohtra micle,
500. fin gesceapu scenran. cvae^ , fast f e asniges sceates f earf
ne vurde on vorulde. nu fii villan hosfst
hyldo gevorhte heofoncyninges,
to fance gefenod finum hearran,
hasfst fe vi^> drihten dyrne gevorhtne. Ic gehyrde hine
fine djed and vord
505. lofian on his leohte, and ymb fin lif sprecan.
Sva fu lasstan scealt fast on fis land hider
his bodan bringa$. Brade synd on vorulde
grene geardas, and god site^
on f am hehstan heofna rice
510. ufan. alvalda (33.) nele fa earfe^u
sylfa habban, faet he on fysne sift fare,
gumena drihten; ac he his gingran sent
to finre spraace. Nu he fe mid spellum het
listas lasran. lasste fu georne
515. his ambyhto. nim fe fis ofaat on hand,
485. is. — 486. hvile. laSa. -- 487. boda. — 488. on. lie. — 489. beam.
- 490. genam. — 492. frinan Jun. frinan . . vorde Th. — 493. laSa.
494. adam up t6. his. - - 495. gefered. ne. -- 496. fa . . faran. -
497. <ete. ]>in abal. — 498. Sin mod-sefa mara. — 499. fin. — 500.
scenran. -- 503. gefenod. }>inum. -- 504. ic. }>ine dsd j vord. -
505. his. ]?in lif sprecan. — 507. his. brade. — 509. rice. — 510. ufan.
511. fare. — 512. ac. — 513. finre sprajce. — 514. I£ran. — 515. his.
bit hit and byrge. fe veor& on finum breostum ruin,
vaestm fy vlitegra. fe sende valdend god,
fin hearra, [26] fas helpe of heofonrlce.'
Adam ina^elode, f&r he on eorftan stud.
520. selfsceafte guma: 'fonne ic sigedrihten,
mihtigne god , maeftlan gehyrde
strangre stemme, and me her stondan net
his bebodu healdan, and me fas bryd forgeaf,
vlitesciene vif, and me varnian het,
525. faet ic on fone deaftes beam bedroren ne vurde,
besvicen to svr<Se: he cvae^7 faet fa sveartan helle
healdan sceolde se^e bi his heortan vulit
(34.) la^es gelaede. Nat, feah fii mid ligenum fare
furh dyrne gefanc, fe fu drihtnes eart
530. boda of heofnum. hvaet! ic finra bysna ne majg,
vorda ne visna, vuht oncnavan,
si$es ne sagona. ic vat hvaet he me self bebead,
nergendiiser, fa ic hine nehst geseah.
he het me his vord veor^ian and vel healdan ,
535. lajstan his lare. fii gelic ne bist
aenegum his engla, fe ic «r geseah,
ne fu me o^ievest &nig tacen,
fe he me furh treove loonsende;
min hearra, furh hyldo. fy ic fe hyran ne cann;
540. ac fu meaht fe for^faran. ic haebbe me faestne geleafan
*up to fam a^lmihtegan gode, f e me mid his earmum vorhte, * Jun. p. i
her mid handum sinum. he maeg me of his hean rice
geofian mid goda gevhilcum, feah he his gingran ne sende: • '
•
Vende hine vra^mod, f&r he faet vif geseah
545. (35.) on eor^rice, Euan, storidan,
516. bit his 3 byrige Jun. finum. nim Th. S. Z. 877. -- 518. fin.
heofon-rice. -- 519. slod. -- 520. ic. -- 521. gehyrde. — 522.
strangre stemne Jun. her Th. — 523. bryd. — 524. vif. — 525. ic.
deaSes beam. — 527. his. — 528. laSes gel&de. nat. fare. — 530.
Sinra bysna Jun. boda. finra Th. -- 531. vorda ne visna. — 532.
vat. bebead. — 533. ic. — 534. his vord. — 535. his lare. gelic ne
bist. — 536. his. &r. 537. tacen. — 539. min. hyran. — 540. for$-
faran. geleafan. -- 541. lip. his. -- 542. her mid. sinum. his hean
rice. — 543. goda. his. — 544. vraSmod. vif. — 545. eor$-rice.
99
'C-C
sceonc gesceapene. cvae& , fast scea^ena nursl
eallum heora eaforum fei'ter sr&$an
vurde on vorulde. 'Ic vat, inc valdend god
abolgen vyr$, [27.] sva ic him fisne bodscipe
550. selfa secge, fonne ic of fys si^e cume
ofer langne veg, faet git ne l&stan vel
hvilc £rende, sva he easten hider
on fysne si$ sende$. nu sceal he sylf faran
to incre andsvare; ne maeg his &rende
555. his boda beodan. fy ic vat, faet he inc abolgen vyr6,
mihtig on mode, gif fu feah minum vilt,
vif villende, vordum hyran,
fu meaht his J>onne rume r«d ge]?encan.
gehyge on f>inum breostum, \®i }>u inc bam tvam meaht
560. vite bevarigan, sva ic fe visie.
sbt ]?isses ofetes ; )>onne vur^a"6 HnM eagan sva leoht[e]
(36.) )>3et J?u meaht sva vide ofer voruld ealle
geseon si^an, and selfes slol
herran fines, and habban his hyldo for6.
565. Meaht fu A dame eftgestyran,
gif )?u his villan haefst, and he finum vordum getryv^,
gif fu him to so'&e saegst, hvylce )m selfa haefst
bisne on breostum, fa3s fu gebod godes
lare Ijestes. he fone la^an strrfc
570. yfel aridvyrde anforl«ted
on breostcofan. sva vit him bulii
^n sped spreca^. span Jni hine geornt;.
faet he fine lare lassie, fy laes gyt la^ gode
incrum valdende veorkan fyrfen.
575. gif fu faet angin fremest, idesa seo belste,
548. ic vat. - 549. ic. bodscipe. -- 550. ic. si*e. -- 551. veg. -- 553.
nu. faran. — 554. ne m&g his. — 555. his. ic vat. — 556. mode, mi
num. — 557. Yif. vordum hyran. — 558. his. nime r«d. — 559. finum.
inc bam. — 560. vile. ic. — 561. fin. — 562. vide. — 563. geseon.
stol. - 564. fines, his. — 565. eft-gestyran. -- 566. his. finum
vordum. — 567. so$e. - 568. gebod. — 569. lare la$an. — 570. an-
forlaeted Jun. Th. — 571. biitu. — 572. an sped. — 573. fine lare.
— 23 —
*
forhele ic incrum herran, J>aet me hearmes sva fela
Adam gespraec eargra vorda.
tylrk me untryoviSa, cvy$, fset ic seo teonum georn ,
gramum ambyhtsecg, nales godes engel.
580. (37.) ac ic cann ealle sva geare engla gebyrdo,
heahheofona gehlidu. vaes seo hvil f aes lang ,
faet ic [28.] geornlice* gode fegnode *Jun. p. 1
furh holdne hyge, herran minum,
drrhtne selfum. ne eom ic deofle gelic ! • '
585. L&dde hie sva mid ligenum, and mid lislum speon
idese on faet unriht, 6$ faet hire on innan ongan
veallan vyrmes gefeaht (haefde hire vacran hige
metod gemearcod), fast heo hire mod
ongan l&tan aefter f am larum ; for^on heo aetf am la^an onieng,
590. ofer drihtnes vord, dea^es beanies
veorcsumne va^stm. Ne vear& vyrse d«d
monnum gemearcod. faet is micel vundor,
j?aet hit ece god sefre volde,
feoden, folian, faet vurde fegn sva monig
595. forlaedd be fam lygenum, fe for fam larum com.
[29.] Heo }>a )?aes ofaetes 33t, alvaldan braec
(38.) vord and villan. fa meahte heo vide geseoti
)?urh foes la^an leen, ]?e hie mid ligenum besvac,
dearnenga bedrog, fe hire for his d&dum com,
600. faet hire f>uhte hvitre heofon and eor^e
and call f>eos voruld vlitigre, and geveorc godes
micel and mihtig , feah heo hit furh monnes gef eaht
ne sceavode, ac se scea^a
georne svicode ymb fa savle, fe hire «r fa siene onlah,
605. faet heo sva vide vlitan meahte
ofer heofonrice. f>a se forhatena spraec
furh feondscipe, nalles he hie freme l&rde:
576 ic incrum. — 577. vorda. -- 580. ac ic. — 581. hvfl. Vgl. Cod. Exon.
32, 25: 'ofer heofona gehlidu.1 -- 583. minum. — 584. ne. gelic.
585. speon. — 588. mod. — 589. larum. laSan. — 590. vord. deaSes
beaines. -- 591. did. — 593. ece Jun. Th. — 595. larum. — 597.
vord. vide geseon. — 598. laSan lien Th. la?n Jun. besvac Th. — 599.
bedrog. his dtfedum com. — 600. hvitre. — 603. ac. — 604. a?r. on
lah. — 605. vide.— 606. heoibn-rice. — 607. Iterde.
24 —
\
']ni meaht nii }>e self geseon, sva ic hit J?e secgan ne ]?earf,
Eue seo gode, faet )>e is ungelic
610. vlite and vaestmas, srfr&an ]ni mmum vordum getnivodest ,
l&stes mine lare. nu scine^ ]?e leoht fore
glaedlic ongean, paet ic from gode brohte.
hvit of heofonum. nu J>u his hrinan meaht.
saege Adame, hvilce ]?u gesiltfSe haefst
615. (39.) J>urh minne cime, craefta; gif giet Jwrh ciiscne siodo
l&st mina lara, fonne gife ic him J>&s leohtes genog,
faes ic ]?e, sva godes, gegired haebbe.
ne vite ic him fa vomcvidas , )>eah he his vyr£e ne sie
to alaetanne f33S fela he me lir&es spraec. sva his eaforan
sculon asfter lybban :
620. fonne hie la^ gedo^S, hie sculon lufe vyrcean,
(un. p, 16. betan heora hear* ran hearmcvyde ond habban his hyldo
pa gien to A dame idesa scenost,
vifa vlitegost, ]?e on voruld come —
forfon heo vaes handgeveorc heo [30.] foncyninges,
625. feah heo pa dearnenga fordon vurde,
forlasd mid ligemim, J?aet hie la$ gode,
purh )?aes vraftan gepanc, veor^aa sceoldon,
furh j>aes deofles searo (40.) dom forlaMan,
hiermn hyldo , heofonrices J>olian.
630. Monige hvile bi^ pam men full va,
}>e hine ne varna^ , f onne he his geveald hafa^S. —
Sum heo hire on handum baer, sum hire ast heortan Iseg
aeppel unsaslga, fone hire &r forbead
drihtna drihten, dea^beames ofet;
635. and J»aet vord acvaeiS vuldres aldor,
J>33t ]?aet micle mor<S menn ne porfton,
J>egnas, folian. ac he >eoda gehvam
608. geseon. — 609. eue seo gode. ungelic. — 610. — minuni vordum. —
611. mine lare. seined. — 613. hvit. his hrinan. — 615. minne cime.
- 616. mina lara. ic -- 617. hebbe Jun. godes. haebbe Th. — 618.
his. — 619. laSes Th. hire Jun. Th. — 620. la* gedo*. — 621. his.
623. vifa. come. — 625. ]>a. fordon. — 626. forl&d. la$. - 628. dom.
629. heofon rices Jun. hefon- rices Th. - 630. hvile. va Th. va
Jun. — 632. b;er. lefeg. -- 633. linsslga. a^r forbead. - 634. dea$-
beames. — 635. vord acvae*.
25 —
hefonrice forgeaf, halig drihlen,
vidbradne velan, gif hie fone vsestm
anlaMan volden, fe faet la$ treov
on his bogum baer bitre gefylled:
faet vaes dea^es beam, fe him drihten forbead.
Forlec hie fa mid ligenum, se vaes la$ gode,
on hete heofoncyninges and hyge Euan,
vifes vac gefoht, faet heo ongan his vordum truvian,
(41.) l&stan his lare, and geleafan nom,
faet he fa bysene from gode brungen haefde,
fe he hire sva v&rlice vordum saegde.
ievde hire tacen and treova gehet,
his holdne hyge. f>a heo to hire hearran spraec:
'Adam, frea mfn, ]?is ofet is sva svete,
bli'S on breostum, and fes boda sciene
godes engel god. ic on his gearvan geseo,
)?33t he is sbrendsecg uncres hearran
hefoncyninges. his hyldo is unc
betere to gevinnanne, fonne his vi^ermedo.
gif ]>\i him heodaeg vuht hearmes gespriece,
he forgift hit feah, gif vit him geongordom
lasstan villa^. [32.] hvaet seal fe sva labile slri^fe
vi^ fines hearran bodan ? unc is his hyldo f earf.
he maeg unc aerendian to fam alvaldan
heofoncyninge. ic maeg heonon geseon,
hva>r-he sylf site$, (42.) fast is suj&*east, *Jun. p. 17
velan bevunden, se fas voruld gesceop.
638. hefonrice. — 639. vid-bradne. — 640. anlcetan Jun. anlajlan. laS Th.
641. his bogum bifer. — 642. detiSes beam, forbead. — 643. forlecJun.
forlec Th. Es 1st lee eine Nebenform des obenerwahnten reduplicir-
ten leolc, prat, zu lacanludere, saltare = l«can. S. Gr. Gr. I, 372.
373. 1, 895., besonders aber die lehrreiche Arimerkung zu Andr. Z. 614.
forlec = forleolc 'delusit, seduxit; Vgl. Macende lig' Z. 3992. E. 1111.
'lyft-lacende1 Z. 3906. 'faro^lacende' God. Ex. 361, 15. 364r32: 'fara«-
lacende.' — la^S Th. — 644. hete. — 645. vifes vac. his vordum. -
646. nom Jun. his lare. . nom Th. — 648. vordum. — 649. ievde. tacen.
- 650. his. —651. mm. is. — 653. god Jun. Th his Th. - 654. is. -
655. his. is. — 657. gesprsce. — 658. geongordum Jun. geongordom
Th. — 659. laSlic. — 660. fines, his. — 662. geseon. — 663. is Th.
su$ 3 Jun. — 664. bevunden. gesceop.
005. Geseo ic him his englas ymbe Iiveorf'an
mid ftfSerhaman ealra t'olca m&st,
vereda vynsumast
Hva meahte me svelc gevit gifan,
gif hit gegnunga god ne onsende,
670. heofones valdend? gehyran maeg ic riime
and sva vide geseon on voruld ealle,
ofer fas sidan gesceaft. ic maeg svegles gamen
gehyran on heofnum. vear& me on hige leohte,
utan and innan, srfr&an ic faes ofaetes onbat.
675. nu haebbe ic his her on handa,
herra se goda; gife ic hit fe georne.
ic gelyfe, faet hit from gode come,
broht from his bysene, faes me fes boda saegde
vabram vordum. hit uis vuhte gelic
680. elles on eor6an; buton sva fes ar saege^,
faet hit gegnunga from gode come : • '
(43J Hio spraec him ficce to and speon hine ealne daeg
on fa dimman daed , \ aet hie drihtnes heora
villan brsbcon. Stod se vra^a boda,
685. legde him lustas on and mid listum speon,
fylgde him frecne. vaes se feond full neah,
fe on fa frecnan fyrd gefaren haefde
ofer langne veg. leode hogode,
on faet rnicle moi>j6 men forveorpan,
690. forl&ran and forlsedan, faet hie l&n godes,
aelmihtiges gife, anforleten,
heofonrices ge [33] veald. hvae-t! se hellsceafta
gearve viste, fast hie godcs yrre
habban sceoldon and hellgefvin,
695. fone nearvan ni$ niede onfon,
si^an hie gebod godes forbrocen hasfdon,
665. ic. — 667. vynsumast Jun Th. — 668. hva. gevit. — 670. gehyran. ic
nime. -- 671. vide geseon. - 672. sidan. ic. -- 673. gehyran. -
674. ic. onbat. — 675. his. — 676. goda — 678. his. — 679. v&rum
vordum. gelic. — 680. ar Jun. Th. - 683. d£d. — 684. braecen Jun.
br<econ Th. stod se vraSa Th. — 690. foreran j forla)dan Th. (S.
Gr. zu Andr. I. c.) Isen Th. — 691. anforleten. — 692. heofon- rices.
- 694. Vor hellgefvin lasst Jun. 3 aus. — 695. onfon Jun. Th.
- 696. gebod.
27 —
fa he forl&rde mid ligenvordum
to fam unriede idese sciene,
vifa vlitegost, f44.) faet heo on his villan spraec,
v£S him on helpe handveorc godes to forl&ranne.
Heo spraec fa to A dame idesa sceonost
ful ficlice, 6$ fam J>egne ongan
his hige hveorfan, fast he fam gehate getruvode,
fe him fast vif vordum saegde.
heo dyde hit feah furh holdne hyge; nyste, faet fjcr hearma
sva fela,
fyrenearfe^a fylgean soeolde
monna cynne , f aes heo on mod genam ,
J?aet heo ]?SDS la^an bodan larum* hyrde; * jun. p. 18.
ac vende, J>aet heo hyldo heofoncyninges
vorhte mid fam vordum, )>e heo ]?am vere,
svelce tacen, o^ievde and treove gehet,
6$ )><Et A da me innan breostum
his hyge hvyrfde and his heorte ongann
vendan to hire villan. he aet J?am vife onfeng
helle and hinnsi'S, feah hit nsere haten sva;
ac hit ofetes noman agan sceolde,
(45.) hit vaes J?eah dea^es svefn and deofles gespou ,
hell and hinnsr&, and hasle^a forlor,
menniscra mor'S, J?a3t hie to mete dasdon
ofet unftele. sva hit him on innan com,
hran «t heortan. Hloh J?a and plegode
boda bitre gehugod, saegde begra fane
hearran sinum: 'Nu ha3bbe ic fine hyldo me
vitode gevorhte and Jnnne villan gelasst;
forlaerde. — 698. unraede. — 699. vifa. — 700. hire Jun. Th. him Tlu N. —
forl&ranne. — 704. vif. vordum. — 707. mod genam. — 708. laSan.
larum hyrde. — 709. vende. — 710. vordum. — 711. tacen. — 712.
adame. — 713. his. his. — 714. vife. hinnslS, nochmals Z. 718; aber
II, Z. 457. die gewohnliche Schreibart: hinsiS. — 716. agan. — 717.
gespon, suasio, illecebra, von spanian allicere, nicht zu verwech-
seln mil gespon nexus, von span nan nectere. Z. 759: 'mid hringa
gesponne;' wozu zu halten gespong Z. 376: 'me habba* hringa
gespong.' — 718. forlor. — 719. mete d&don. — 720. linfaele. com.
- 721. hran. — 723. sinum. - 724. J>innp.
— 28 —
725. to ful monegum chege men synt forliedde.
Adam and Eue. him is unhyldo
valdendes vitod, [34.] nu hie vordcvyde his
lare forleton; [35.] forfon hie leng ne magon
healdan heofonrice, ac hie to helle sculon
730. on fone sveartan sr6. sva fii his sorge ne fearft
beran on finum breostum, f£r fu gebunden ligst,
murnan on mode, faet her men bun
fone hean heofon , f eah vit hearmas nu ,
freaveorc folia$ (46.) and fystre land;
735. and furh fin micle mod monig forleton
on heofonrice heah getimbro ,
godlice geardas. Unc vearfc god yrre,
forfon vit him noldon on heofonrice
hnigan mid heafdum halgum drihtne ,
740. furh geongordom. ac unc gegenge ne vaes ,
faet vit him on fegnscipe feovian volden,
forfon unc valdend vear£ vra^ on mode,
on hyge hearde, and us on helle bedraf,
on fa;t fyr fylde folca m&ste,
745. and mid handum his eft on heofonrice
rihte rodorstolas and faet rice forgeaf
monna cynne. Maeg fin mod vesan
blf&e on breostum, forfon her synt biitu gedon,
ge faet haele^a beam heofonrices sculon
725. men. — 726. cue. is unhyldo. — 727. mi. vord-cvyde his. — 728.
lare. -- 729. heofon-rice. ac. -- 730. his. — 731. ]>inum. — 732.
mode. bun. — 733. mi. — 735. fin mod. forleton. - - 736. on heo-
f on -rice. — 737. godlice. — 738. heofon-rice. — 739. hnigan Th.
Die Construction von hnigan erlautern Z. 237: 'hnigon fa" mid heaf
dum heofoncyninge,' wo das reflexnre him (mclinaverunt se)
fehlt, welches an unserer Stelle und II, Z. 241: '(and to fa^m
je^elan) hnigan him sanctas' anzutreflen ist. Mil dem blossen
Ortsobject, in etwas veranderter Bedeutung, steht es: II, Z. 377: 'fa
he td helle hnigan sceolde1 und II, Z. 535: 'foollon on foldan
and to f 6 turn h nig on.1 - - 740. geongordom. ac. unc gegenge
ne vaes, nobis non placuit; nur hier. Genge bietet der Cod. Exon.
in der Stelle: 'faet his so$ fore us, on his giefena gyld, genge
veor^Se.' S. 147, 33 — 35. - 742. mode. — 743. bedraf. — 744. fyr.
— 745. his heofon-rice. rodor-stolas. rice. — 747. fin mod. gedon.
749. heofon -rices.
.29
leode forlaMan, and on j^t lig to >e
(47.) hate hveorfan. Eac is hearm gode,
inod*sorg gemacod. sva hvaet sva vit her mor^Sres
hit is nu Ad a me call forgolden
mid hearran hete and mid haele^a forlore,
inonnum mid morses cvealme. forfon is mm mod ge-
hfcled,
hyge ymb heortan geriime , ealle synt uncre hearmas
gevrecene,
la$es, )>aet vit lange <J>oledon. Nu ville ic eft J>am lige
near;
Satan ic J?«r secan ville. he is on >sere sveartan helle
haeft mid hringa gesponne.' Hvearf him eft ni$er
boda bitresta; [36.] sceolde he )>a bradan ligas secan,
helle gehli^Oj faer his hearra laeg
[37.] simon ges&led. Sorgedon batva
Adam and E u e , and him oft betuh
gnornvord gengdon. godes him ondredon,
heora herran, hete, heofoncyninges ni%,
i'orlibtan. lig. -- 752. mod-sorg. Vgl. El. 61: 'modsorge v*g'
animi curam pependit, und Grimm's Anm. S. 142. — svd hv«t sva. Vgl.
'sva hvl sva' Z. 436. 480. — 753. is. — 754. forlore. — 755. is miti mod
gehcfeled. — 756. genirne. — 757. laSes. mi. ic. — 758. ic. secan. — 760.
bradan ligas secan. — 761. his. — 762. simon . . batva Th. batva Jun. Vgl.
Z. 4037: 'and gesaMedne in susl don.' Dieses saMan, ges&lan
Tune, loro ligare' ist zu unterscheiden von s & \ a n , g e s £ 1 a n 'contingere,
feliciter evenire;' z. B. Cod. Exon. 123, 6: ')>&r he ges£lan maeg.'
Beov. Z. 1142. 1773. 2500. Andr. 438 und 661: 'sv^ ges^lde iu.'
Zu dem ersten s£lan ist noch zu vergleichen Z. 2189: 'sorgum
a sailed' (vinctus). Z. 3399: 'searvum as;fel ed.' El. Z. 1244: 'synnum
dsa^led.' C. Z. 3512: 'hwft vss onscfeled.' — 763. adam 3 eue. -
764. gengdon ist schwaches Prateritum zu gdn, gangan ire, praet. code,
aber auch geong, gang. Beov. Z. 2801. 2824: gengde. Unten Z. 838.
togengdon. Ein Inf. gengan scheint auch vorhanden, wenn Andr.
Z. 1096: gengan mil c6mon zu verbinden und nicht nom. plur. von
genge, turma, ist. Hauiig steht com, cornon mit dem Inlinitiv von
Verben der Bewegnng. So Z. 4252: 'com gangan.1 3628: 'com hvur-
fan.' 1838: ccom si«ian.' Z. 154; 1571: 'com insiSian.1 1473:
'com fleogan.' 849. 2753: '}4 com feran.1 1767: 'com
ondredon Th. —
— 30
(48.) svr&e ons&ton. selfe forstodon
his vord onvended. paet vif gnornode,
hof hreovigmod, haefde hyldo godes
lare forlaMen, fa heo faet leoht geseah
770. ellor scriftan, faet hire furh untreova
tacen ievde se him fone teonan geraed,
faet hie hellenfk habban sceoldon,
hyirfca unrim. forfam him higesorga
burnon on breostum. Hvilum to gebede feollon
775. sinhivan soined, arid sigedrihten
godue gretton , and god nemdon ,
heofones valdend, and hine bsedon,
fact hie his hearmsceare habbau musten
georne fulgangan , fa hie godes haefdcm
780. bodscipe abrocen. bare hie gesavon
heora lichaman. naefdon on fam lande fa gjet
sael^a gesetena, (49.) ne hie sorge viht
veorces vision ; ac hie vel meahton
libban on fam lande, gif hie volden lare godes
785. forveard fremman. pa hie fela sprsecon
sorhvorda somed, sinhivan tva.
Adam gemaMde and to Euan spraec:
'hvaet! fu Eue haefst yfele gemearcod
uncer sylfra si^. gesyhst fii nu fa svearlan helle,
790. gr&dige and gifre? nu fu hie grimman meaht
heonane gehyran. nis heofonrice
gelic farn lige; ac fis is landa betst,
766. svl$e onsrHon, nicht 'valde incubuerunt1 wie Lye iibersetzt; son-
dern 'valde affligebantur.' In derselben Bedeutung Z. 2151: l(.}\\
fe lA^Sra ne fearft) haole^a hildfraece hvlle onsittan (norSmanna
vlg).' EbensoCod. Ex. 166, 15: '(ne ic me here hloSe helle fegna)
svlSe onsitte.1 397, 22: '(ic me siSSan ne fearf vaclhvclpes vlg)
viht Onsittan.' Anders S. 474, 9: 'onsite s;enacar*' dirige navem.
- forstodon. — 767. vord. vif. — 768. hof. — 769. lare. — 770. untreova.
771. tacen. — 773. hynSa unrim. — 774. hvilum. -- 775. sin-hivan.
776. godne. nemdon. — 778. his. — 780. bodscipe. bare. — 783. ac.
- 784. lare. - 787. euan. - 788. cue. - 790. grjfedig und gffre
kommen gern verbunden vof. So II, Z. 32: 'gredige and gtfre.' II, Z.
193: 'gtfre and gr;edige.' Aehnlich 'grim and gr&dig1 Beov. Z. 241.
- 791. gehyran. heofon-rice. -- 792. gelic. ac.
— 31
fast vit furh uncres hear* ran fane habban moslon,
fter fu fam ne hierde, fe unc fisne hearm geraM,
fast vit valdendes vord forbrascon
heofoncyninges. nu vit hreovige magon
[38.] sorgian for his sr$e, forfon he unc self behead,
fast vit unc vite varian sceolden,
(50.) hearma masstne. nu slit me hunger and furst
bitre on breostum, fass vit begra &r
vasron orsorge on ealle tid.
Hu sculon vit nu libban, o'&'&e on fys lande vesan ,
gif her vind cynr6 vestan o^e eastan,
sir&an o^e nor^an gesveorc upf33re^,
cyme$ haegles scur heofone getenge,
faere^ forst ongemang, se byf) fynium ceald;
hvilum of heofnum hale scine^,
blic^) feos beorhte sunne , and vit her baru standaft
unvered vaedo? nys unc vuht beforan
to scursceade, ne sceattes viht
to mete gemearcod; ac unc is mihtig god, .
valdend, vra^mod. to hvon sculon vit veor&an nu?
Nu me maeg hreovan, fast ic baed heofnes god,
valdend fone godan, faet he fe her vorhte to me
of li^um minum. nu fu me forlaared haefst
on mines herran hete. sva me nu hreovan maeg
(51.) £fre to aldre, fast ic fe minum eagum geseah :
pa spraec Eue eft, idesa scienost,
vifa vlitegost, hie vaes geveorc godes,
94. gerid. — 795. vord. - 797. his. behead. - 708. vite Jun. Th.
- 799. hunger and )>urst silt me, lacerant me. Vgt. Z. 2082. -
800. jfer. - 801. orsorge. tid. -- 802. nu. "-- 804. upfareS Th.
Aehnlich von der Flut Z. 3211: 'y^ upftere^1 adscendit. — 805.
sciir Jun. Th. — heofone Jun. hefone Th. getenge, propinquus, in-
cumbens, gravis. Z. 1808: 'cynne getenge.' 3077 und 4145: 'heor-
tan getenge.' II, 713: 'vracu getenge.' Ma?i sehe noch die von
Grimm Andr. S. 100. beigebrachten und erlaulerten Beispiele. -
807. hvilurn. hate seined. — 808. her. - 810. sciir-sceade Jun. Th.
-811. t6 mete Z. 1332. Andr. Z. 27: 'dydon him to mose mete
]>earfenduin.' — ac. is. — 812. hvon. mi. — 813. nu. — 814. godan. lier.
— 815. minum Th. haeff Jun. ha^fst Th. —816. mines. — 817. minum.
— 819. vifa.
— 32 —
820. feah heo J?a on deofles craeft bedroren vurde:
'}>u meaht hit me vitan, vine min Adam,
vordum finuni; hit ]>e feah vyrs ne imeg
on jnnum hyge hreovan, fonne hit me <et heortan
Hire )?a Adam andsvarode:
825. 'gif ic valdendes villan cir&e,
hvaet ic his to hearmsceare habban sceolde,
ne gesave [39.] fu no sniomor, j>eah me on s& vadau
hete heofones god, heonone mi ]?a
on flod faran. n£re he firrmm ]?aes deop
830. merestream, j>aes micel, faet his on min mod getveode;
ac ic to ]?ani grunde genge, gif ic godes meahte
villan gevyrcean. Nis me on vorulde mod
ifeniges }>egnscipes, mi ic mines J?eodnes
Jun. p. 21. C^2.} *hafa hyldo forvorhte, J>aet ic hie habban ne maeg.
835. Ac vit )>us baru ne magon biitii aetsomne
vesan to vuhte. uton gan on >ysne veald,
innan on fisses holies hleo,' Hvurfon hie batva,
togengdon gnorngende on )>one grenan veald*
[40.] s&ton onsundran bidan selfes gesceapu
840. heofoncyninges , fa hie ]>a habban ne moston,
j>e him 33r forgeaf aslmihtig god.
]>a hie heora lichoman leafum befeahton ,
veredon mid J?y vealde; va;da ne haefdon.
ac hie on gebed feollon butu aetsomne;
845. morgena gehvilce baMon mihtigne,
faet hie ne forgeate god aelmihtig
and him gevisade valdend se goda.
821. vitan. min. — 822. vordum }>inum. -- 823. )>inum. -- 826. his. -
827. no sniomor Jun. Th. sab Th. — Sniomor, snemmr, ocius, 1st
Comparativ zu sneome cito. Gr. Gr. I, 370. 3, 593. - 829. flod.
deop. — ]>«s deop. Vgl. Z. 830: *)>*s micel.1 581: ')>aes lang.1
830. 6 Jun. (fiir on). 6 min mod Th. Cod. Exon. 202, 20: ')>a?r
n6 vdniaiS 6.1 436, 31: 'strong *r fon hie d.' - getveode von
getveogan dubitare. Gr. Andr. Z. 771. 'tveogende mod.' Vgl.
tveon, tveonung, tvyn 'dubium,1 und oben Z. 276: chim tveofuhte.1
831. ar, — 832. mod. — 833. mines. — 834. m<eg. -- 835. ac. biitii.
836. gan. )>ysne. — 837. ba tva Jun. batva Th. — 839. bidan. - 841.
cfer. — 842. leafum. -- 843. va?da — 844. biitu. ~ 845. bajdon. —
847. goda.
QQ
«jt_)
hu hie on fam leohte for<S libban sceolden.
pa com feran frea aelmihtig,
ofer midne d#g, maere feoden,
on neorxnavang. (53.) neode sine
volde neosian nergend usser,
bilvit faeder, hvaet his beam dyde,
viste forvorhte, fa he &r vlite sealde.
Gevitan him fa gangan geomermode
under beamsceade, blaMe bereafod,
hyddon hie on heolstre, fa hie halig vord
drihtnes gehyrdon and ondredon him.
pa sona ongann svegles aldor
veard ahsian voruldgesceafta,
het him recene to, rice feoden,
his sunu gangan. Him fa sylfa oncvae'S,
hean hleo^rade: 'hraegles fearfa
ic vreo me her vsda leasne,
liffrea min, leafum fecce
scyldfull , mine scea^en is me sare ,
frecne on ferh^e. C^O ne dear nu for^gan
for fe andveardne; ic eom call nacod:-'
[42.] Him fa aedre god andsvarede:
'saga me fast, sunu min, for hvon secest fu
sceade sceomiende, fu sceonde ret me
fur^um anfenge , ac gefean eallum
for hvon vast fu vean and vrihst sceome,
gesyhst sorge and fin sylf fecest
lie mid leafum, sagast lifceare
heanhyge geomor, faet fe sie hraegles fearf,
nym$e fu aeppel a^nne byrgdest
849. com feran. — 851. sine. — 854. <er. — 855. geomer-mode. — 856.
beam -sceade. — 857. halig vord. — 858. gehyrdon. — 859. fa sona.
861. rice. his. — 863. Jun. in den Erratis: 'hear hleoSrade.' — 864. her
Th. — 865. lif-frea min. — 8G6. scyldfull mine. sare. — 867. foriSgan?
- 870. min Th. forhvon Jun. — 871. sceonde. Vgl. Z. 1575. und 2463-
- 873. vean Jun. vast )>u vean. — 874. fin. — 875. lifceare. — 877.
byrgde Jun. — byrgdest. S. Gr. Gr. I, 343. 4, 612. C Z. 516. Dieses
byrgean 'gustare1 islzu unterscheiden von byrgean 'sepelire' (Beov.
Z. 891.), wovon byrgen sepultura, sepulcrum. Gr E. 186: 'of byr-
genne beorna vuldor (aTas).' 484: Mn byrgenne bldende, va3s.'
3
34
of fam vudubeame, fe ic fe yordum forbead?'
Jun P-22- Him H Adam eft and*svarode:
880. 'me fa bl&da on hand bryd gesealde,
freolicu faemne, freadrihten min,
fe ic, )>e on teonan, gefah; nu ic faes tacen vege
sveotol on me selfum. vat ic sorga }>y ma.'
pa fa3s Euan gefraegn (55.) aelmihtig god:
885. 'hvaet druge fii dohtor dugeSa genohra,
nivra gesceafta neorxnavanges ,
grovendra gifa, fa fii gitsiende
on beam gripe, bl&da name
on treoves telgum, and me on teonan
890. «te }?a unfreme; A dame sealdest vaestme,
]?a inc vseron vordum minum
fceste forbodene.' Him fa freolecu maBg,
878. vudu beame Jun. vudu-beam. fe vordum forbead Th. vudubeam
arbor silvae. Vgl. Z. 4015. 4021 4032. Gr. Gr. 2, 428. 482. 484.
547. — 879. adam. - 880. me. bUfeda on hand bryd. - 881. freolicu
Jun. freolucu Th. min. — 882. ]>e. teonan. tacen Th. }>e on teonan. Z.
889: 'me on teonan.' Teona, accusatio, injuria, damnum. Z. 771.
1375. 1890. 1896. 2268. II, 498. • - 883. vat. ma. - 884. fraegn
Jun. — hvaet druge )>u dohtor.. Dreogan prt. dreah hat folgende
Bedeutungen: 1) facere, perficere, agere; Z. 23: 'heora r«d.1
1930: 'heora selfra (ecne unnfedj. 2276: 'dreogan aefter dugeSum.'
142: 'drihtnes villan.' 2343: 'villan finne.' -190: 'man.' 2701: 'ic faet
ilce dreah' egD idem feci. 2) vitam agere, vivere; Z. 2732: 'for-
fon he sibbe ges&lig dreah.' 3) sustinere, tolerare, pati; Z.
3756: 'hie J>st agldc drugon.' II, 186: 'vean and vltu dreogan.' II, 233:
'dreogan gevinn.' II, 256: '(gylp) fa?t ve jfer drugon.' 2264: si^as
dreogan; ebenso von gefahrvoller Reise gesagl Z. 1423: *]?«re rume
dreah.' — 888 beam. — 889. teonan. — 890. tete )>a unfreme. adame.
- unfreme, subst. neutr. oder fern.? 'incornmodum, detrimentum7
pernicies' kommt nur an dieser Stelle vor; das subst. neutr. (?)freme,
'commodum, bonum' dagegen Z. 607: 'nalles he hie fremela>rde;' Z. 210:
't'renium forfcveardum.' Z. 2324. — Z. 1837. erscheint der Plur. fremu,
commoda. Der Gen. Plur. fremena (Z 434 960. 1837. 2683. und 2813.)
weistaufein starkes fern, fremu (Gr. Gr. 1, 641 ) oder ein schwaches
freme. Das fern. adj. fremu 'bona' zeigt Beov. Z. 3860: 'fremu folces
even.' Schwierigist das freme in Z. 1309, was Thorpe durch 'zealously'
iibersetzt. Ob aus fremede verkiirzt? — 891. vordum minum. — 892. Z.
1049. und 2220. 'freolecu ma?g.' So noch Z. 995: 'freolecu faemne,'
statrdes iiblichern 'freolicu f«mne.' Z. 184. 881. 965. 'freollcu meovle'
Cod. Jixon. 479, 2: 'a goodly damsel' Thorpe.
35
ides aeviscmod, andsvarode:
'me naedre besvac and me neodlice
895. to forsceape scyhte and to scyldfrece
fan vyrm furh faegir vord, 6$ faet ic fraco^lice
feondrses gefremede, faeh$e gevorhte;
and fa reafode, sva hit riht ne vaes,
beam on bearve, and fa bl&da set.'
900* pa noedran sceop nergend usser,
frea selmihtig, fagum vyrme
vide sfSas (56.) and pa vorde CVJB$:
{fu scealt vidan ferh$, verg, finum breostum,
bearm, [43.] tredan brade eorftan,
905. faran fe^eleas, fenden J»e feorh vunaf),
gast on innan. }>ii scealt greot etan
fine lifdagas; sva J?u la^lice
vrohte onstealdest. pe fa^t vif feo^,
hata^ under heofnum, and fin heafod tredeft
910. fah mid fotum sinum. pu scealt fiersna
sastan, tohtan, nivre tuddor.
893. ides aeviscmod. — 894. me besvac. — 895. scyhte von scyan, suggerere,
suadere. Cod. Exon. 109, 30: £6fer hine scyhte.' — 896. vord
Th. — Fzih, fahes, 'inimicus' 1st genau zu scheiden von fah,
f&ges versicolor. S. die Erlauterung zu Z 2478: 'faum folmum;'
vgl^Z. 62. — fraco Slice probrose; das Adj. fracoS vilis Z. 3822.
Beov. Z. 3150: 'na?s seo ecg f raced.1 — 897. feond-rses. — 899. at.
- 900. sceop. -- 901. vyrme. -- 902 Vide, vorde. — 903. vide-
ferlrS. finum. Da videferhS 'magnanimus' in den Zusammenhang
nicht passt, so habe ich das El. Z. 800 von Grimm (Andr. S. 99.)
nachgewiesene vtdan ferhS, d. i. hier lebenslang, statt jenes
in den Text aufgenommen. -- 904. brade. -- 906. greot arena,
pulvis. Andr. Z. 238: 'gangon on greote.' 254: (on greote stod.'
1624: '(arlsan) of greote.' — 907. lif dagas Jun. lif-dagas. fine laSlice.
- 908. vif Th. feoS von feon odisse. El. 357: 'feodon (]>e) furh
feondscipe.' -- 909. hataS. fin. -- 910. fah Jun. fah mid fotum
sisium Th. — fiersna, calcem, calcaneum? nach Lye s. v., der es
mifr dem goth. fairzna zusammenstellt. S. auch Gr. Gr. I, 352.
Thorpe iibersetzt snares 'insidias,' nach Somner's Vorgang. —
911. saetan tohtan. Man konnte versucht sein, Thorpe's Ueber-
setzung von fiersna beizubehalten und unsere Stelle so zu geben: ,,Du
wirst Hinterlist setzen, Kampf gegen die neue Nachkom-
menschaft." Es wird ein femin. tohte anzunehmen sein, das sich
3*
36 —
bf& gem&ne incrum orlegni$, a fenden stande$
voruld under volcnum. Nu jw vast and canst,
la$ leodsceafta , hu )?u liftan scealt : • '
915. pa to Euan god yrringa spnec:
'vend )>e from vynne. }>u scealt vaepnedmen
vesan on gevealde. mid veres egsan
hearde genearvad, (57.) hean }>r6vian
J?inra d£da gedvild, deaftes bidan,
920. and )nirh vop and heaf on voruld cennan,
Jwrh sar micel, sunu and dohtor.'
Ahead eac A dame ece drihten,
lifes leohtfruma, la^ £rende:
'jw scealt 6£>erne e^el secean,
925. vynleasran vie , and on vr&c hveorfan ,
nacod niedvaedla, neorxnavanges
Tan. p 23. duge*^um bedjeled. J?e is gedal vitod
lices and savle, hvaet J?u la^lice
vrohte onstealdest. forfon pu vinnan scealt
930. and on eor^an J> e fine andlifne
selfa ger&can, vegan svatig hleor,
finne hlaf etan, fenden J?u her leofast,
6$ J?aet fe to heortan hearde griped
adl unlike, j>e ]?u on aeple ger
935. selfa forsvulge. forfon fu svellan scealt.'
[45.] Hvaet! ve nu geh^ra^, (58.) hva^r us hearnwtafas
vra^e onvocan and voruldyrm^o.
El. Z. 1180: 'tohtan s^can' und in dem Gedichte Judith (Anall.
A. Sax. 137, 18): 'tlr aet to h tan1 wiedcrfmdet. Nahe steht das fern,
getohte; Anall. 124, 14: 'tire art getohte ' Obiges fern, tohte ist
nicht zu verwechseln mil dem Z. 956. vorkommenden teohh (m.
oder n .?) progenies, dem ein fern, teohhe zur Seite geht. Beov.
Z. 5871: '(vean oft genet) earmre teohhe.' - 912. a Jun Th. — 913.
vast. - 914. la*. -- 918. hean. — 919. finra difeda. dea«es bidan.
920. v6p. - 921. sar -- 922 abead. ece. - 923. lifes. la* a^rende.
927. bedcfeled. gedal. - 928. lices. la*lice. — 930. fine, andlifne,
von andlifen victus, alimentum. God. Exon. 214, 22: 'to andleofne.'
931. gera3can. In eigentlicher Bedeutung steht ger^can II, Z. 170;
hier bedeutet es: 'labore assequi, sibi parare.' Vgl. das schwierige
earmgerec II, Z. 433. — 932. J>inne hlaf etan. — 933. gripe*. -
934. adl. ;er. — 936 mi gehyra* us. — 937. onvocan.
— 37
Hie }>a vuldres veard vasdum gyrede,
scyppend usser. het heora sceome feccan
940. frea frumhraegle. het hie from hveorfan
neorxnavange on nearore Iff.
him on laste beleac lr<Ssa and vynna
hihtfulne ham halig engel,
be frean h&se, fyrene sveorde.
945. Ne maeg fser invitfull asnig geferan,
vomscyldig mon; ac se veard hafaiS
miht and strengfto, se J?aet msere lif
duge^um deore drihtne healde$.
[46.] No hvarSre aelmihtig ealra volde
950. Adam and Euan arna ofteon,
faeder, aet frynr<Se, feah |?e he him fromsvice;
ac he him to frofre let hvar&ere for^vesan
hyrstedne hrof halgum tunglum,
(59J and him grundvelan ginne sealde.
955. het }>am sinhivum sses and eor'fean
tuddorteondra teohha gehvilcre
to voruldnytte vaestmas fedan.
Gesabton fa asfter synne sorgfulre land,
eard and e$yl unspedigran
938. v«dum — 941. lif. - 942. beleac. - 943 ham. - 944. hcfese. fyrene.
-946. ac.— 947. lif. - 950. Adame Jim. - 951. him.— 952. let. -
953. hrof. — hyrstedne hr6f. Vgl. Z. 2149: 'hyrsted gold.' Z. 2183:
'hyrste gerim,' wo hyrst 'ornatus' ebenfalls auf die Sterne geht
Oodores tungel). El. Z. 264: 'hilde rincas hyrstum geverede.' —
954. ginne adv. ample. Das adj. gin kommt vor Z. 230, wo in
'ginne rice' amplum impermm, offenbar auf das Gebiet des Flusses
Gihon angespielt wird. Audi erscheint das subst. gin amplitude,
capedo, intercapedo Z. 3359: 'gcirsecges gin;' vielleicht gJnzuschrei-
ben, von gin an hiare, hiscere. Vgl. noch Beov. Z. 3101: 'under
gynne grund.' Anall. AS. S. 131, 2: 'in }>ys gin nan grunde.' In der
Zusammensetzung verstarkt gin den Begriff des Wortes; Z. 3453:
'gin fasten god' terrae dominus, nach Grimm, D. M. S. 297. II.
Ausg.; dagegen Thorpe: 'the widely powerful god.' Z. 2913: 'ginfae-
stum gifum,' von ginfasst firmissimus. Gr. Gr. 2, 552. 2, 559. Vgl.
Beov. Z. 2542: 'ginfsste gife.' Z. 4359: 'ginfaastan gife.' — 955.
s«s. — 957. fedan. — 959. e$yl. Vgl. Z. 4128. 4154. Die seltnere
Form e$yl nochmals Z. 1487. und in der Zusammensetzung: eSylstaef Z.
2217. e*yltyrf Z. 224. 2701. 2727. neben e-fcelturf Z. 1768. 2671. und
e^eltyrf Z. 1729.
— 38 —
960. fremena gehvilcre, fonne se frumstol vaes,
fe hie aefter d£de ofadrifen vurdon.
Ongunnon hie fa, be godes h£se,
beam astrienan, sva him metod bebead.
A dames and Euan aforan vaeron
965. freolicu tva frumbearn cenned
Cain und Abel, us cy$a$ bee,
hu fa d&dfruman duge^a stryndon,
velan and viste, villgebro^or.
[47.] 6$er his to eorkan elnes tilode,
970. se vaes akboren. o^er £hte heold
faeder on fultum, 6^6 faet for&gevat
(60.) daegrimes vorn. Hie j>a drihtne lac
begen brohton. brego engla beseah
* Jun.p. 24. on Abeles gield* eagum sinum.
975. cyning eallvihta Caines ne volde
tiber sceavian. J?set vaes torn vere
hefig set heortan, hygevelm ofteah
beorne on breostum, blatende ni^6,
yrre for £fstum. he J?a unr&den
980. folmum gefremede, freomeeg ofsloh,
bro^or sinne, and his blod ageat,
Gain Abeles. Cvealmdreore svealh
fes middangeard, monnes svate.
aefter vaelsvenge vea vses araared;
985. tregena tuddor of fain tvige sr£r6an
960. frum-stol. - 961. 6f-adrifen. — 963. astrienan. bebead. — 965. tva.
- 966. bee. — 969. his. to eoriSan elnes tilode. Dieselbe Con
struction Z. 1551: 'to eorSan him £tes tilian.' — 971." for« gevat Th.
fa3der on fultum. Fultum subst. m. auxilium. Vgl. Z. 173:' (him)
fultum tiode.' Z. 2020: (ba3d him fultumes.1 Z. 1959. 2066: 'him
on fultum.1 Z. 2787: 'on fultum.' -- 973. daeg- rimes. — 974.
sinum. — 976. Die Handschrift und Juiu lesen J5. — 977. hygevaelm
osteah Mscr. Jun. hyge vaelm ofteah Th. hygevelm ardor, fervor
animi, gebildet wie hygesorh Z. 2030. liygeteona Z. 2725. Velm
nurnochll, Z. 39: 'fldr is on velme;' haufig dagegen vylm. Z. 1919.
3731. 3759. 3960. Gr. Andr. Z. 367. 863. El. Z. 39. 764. vylmhat
Z. 2578. S. noch vac 1 in If, Z. 30. — 979. linraDden. — 981. sinne
j his bind ageat. — 983. jjaes Mscr. Jun. fes Th. — 984. arajred.
— 39 —
ludon la^vende ,- leng sva svr6or,
reSe vaestme. (61.) r&hton vide
geond verfeoda vrohtes telgan.
hrinon hearmtanas hearde and sare
990. drihta bearnum. do$ gieta sva.
[48.J of fam brad blado bealva gehvilces
sprytan ongunnon. Ve J/aet spell magon,
vaelgrimne vyrd, vope cvr&an
nales holunge. ac us hearde sceod
995. freolecu fsemne J?urh forman gylt,
J?e vfS metod £fre men gefremeden
eor6buende5 stfS$an Adam vear<S
of godes imr6e gaste eacen : •
986. ludon germinaverunt , creverunt. Z. 1547: '(from J^m giimrincuiiO
folc gel u don.' Vgl. goth. liudau crescere, ^xwro-d-at. Me. 4, 27.
alts, liodan: He Hand 73, 12. ahd. liotan, hliotan. Gr. Gr.
2, 21. Graff Spr. I, 860. 1026. — 987. vide -- 989. hearm- tunas,
hear mta"n virga miseriae, germen calamitatis. Zu vergleichen 1st
atorta"n virga veneni, Beov.Z.2918: 'dtortAnum f^h.' Das Simplex
tdn rainus, virga, sors; golh. tains surculus, xA^««. Job. 15, 2.
veinatains Job. 15, 4. 5. 6. ahd. zein, begegnet nochll, Z. 483. Gr.
Andr. 1100. 1104. Cod. Exon. 355, 17. 458, v3; Psalm 134, 3: 'naMre
forlaMeS llfes drihten firenf'ulra tdn (virgam peccatorum) fur^on
gangan;' als Adjectiv C. Z. 2354: 'tiinuni tudre' with a spreading
progeny. Thorpe. -- sare. — 991. brad. -- 993. vope. vaelgrim
'schlachtgiedg.' ahd. waluklri. Gr. Gr. 2, 561. D. M. 378. Unten Z.
1379. 2572. — 994. ac Th. us hearde sceod 'nos duriter oppressit.'
Z. 1591: (frecne s cod on.' Z. 3980: 'sva him viht ne sceod;' zu
scealdan, seiungere, separare;' obruere, opprimere, nicht .nocere.
Z. 1617: ']>& him cvealm gesceod.Z. 3417: 'ac he manegum ge sceod
(gyllende gryre).' Beov. Z. 3771: 'se ]>e oft manegum sc6d.' C. Z.
3435. 3533. 4006. 4109. 4136. 4184. 4194. -- Cod. Exon. 154, 14:
'(byrelade bryd geong), ]?3Dt him bSm gescod.' Uebrigens sehe
man Grimm's treffliche Erlauterung zu Andr. Z. 18. — 998. mii$e.
eacen hat zwei Hauptbedeutungen: 1) auctus, magnus, vali-
dus; praeditus. Z. 1512: 'eacen feoh.' Z. 2152: 'eacne fuglas.'
Z. 4001: 'aelmihtig eacenne gAst.' Cod. Exon. 13, 20: 'beam eacen
godes;' mit dem Gen. der Sache Z. 2654: 'natron sva eacne
ofer ealle men (modge]>ances).' — 2) pra^gnans Z. 2600: 'idesa
vurdon eacne;' mit dem dat. rei: Z. 2230: '}>a heo vaes mago-
timbre) be Abrahame eacen vorden.' Z. 2760: 'Cmagotudre) eacen
be eorle.' Das Verbum eacnian concipere ist mir im Caedmon nicht
aufgestossen, wohl aber yean. S. zu Z. 1061. Dagegen El. Z. 342:
— 40 —
pa vorde frsegn vuldres aldor
1000. Cain, hv£r Abel eor^an v&re.
him J?a se cystleasa cvealmes vyrhta
aedre aefter fon andsvarode:
'ne can ic Abeles or ne fore,
hleomaeges si$, (62.) ne ic hyrde vaes
1005. br6$er mines.' Him J>a brego engla
godspedig gast, geanfingade:
'hvaet befealdest |?u folmum Jnnum
vraftum on vaelbedd v&rfaestne rinc,
bro^or finne, and his blod to me
1010. cleopaiS and cigeiS? fu j>#s cvealmes scealt
vite vinnan and on vrrec hveorfan
avyrged to vidan aldre. ne sele$ fe vaestmas eor6e
vlitige to voruldnytte, ac heo va^ldreore svealh
halge of handum pinum. forfon heo )>e hro'&ra
10i5. glumes grene folde. fu scealt geomor hveorfan
arleas of earde Jnnum, sva fu Abele vurde
to feorhbanan. forfon J?u flema scealt
vidlast vrecan, vinemagum la^>.
j)aes modor ne bl^S) vaestmum ge^cnod furh veres frige.' Vgl.
noch 'feorh eaceno cynn 'genus anima praeditum,' Z. 204, und das alts,
dean, okian augere; part, prt dean gravida. Hel. 9, 10: '(sagda ]?em
shi uuelda, )>aet) sie habde giocana ]?es alouualdon craft.' Schmell.
Hel. Gloss, s. v. — 999. vorde. - - 1003. or Jun. ic . . or ne fore
Th. -- 1005. mines. -- 1006. gean - )>ingade. -- 1007. )>inum. -
1008. rinc. -- 1009. }>inne. his blod. -- 1011. vite. -- 1012. vidan.
— 1014. }>inum. hro^ra. hroSor, broker, commodum, beneficium,
bonum, solatium, ist zu unterscheiden von hry^Ser armentum. Cod.
Exon. 265, 33: 'hrdSra bidcfeled.1 Andr. Z. 1367: 'hro^ra leas.'
Beov. Z. 4338: 'hr6$ra gemyndig.' Cod. Exon. 39, 16: 'feondum
to hro^Sor.' Gr. El. Z. 16: 'mannum to hrd^Sre.' Cod. Exon. 267,
17: 'vyrme td hrd^or (in praedam?).' Beov. Z. 4891: 'hrefne td
hrd^Sre.' Andr. Z. Ill: 'Id hleo and td hrd^re in ]>as hsSenan
burg.' Caedm. nur an unsrer Stelle. — 1015. gl&m ist nicht verschie-
den von gleam, jubar, splendor; die willkurliche Annahme Lye's,
es bedeute fructus, wird durch i'olgende Stellen aus dem Cod. Exon.
beseitigt: 215, 15: 'sunnan glcfem.' 252, 23: 'hvst }>u gl^m hafast.'
alts, glimo. Aehnlich verhallen sich lean und l&n. — 1016. arleas.
}>inum. — 1018. vid-last. vine-magum la^. vidlast eigentlich vesti-
giumremotum, (s. die Bemerkung zu 'vraDclast' II, Z. 122.); in terram
remotam exul ibis. Andr. Z. 677: 'vada* vidlast as.' Vgl. Z. 1022. u. ff.
41
Him fa Cain andsvarode: 'ne fearf ic sbnigre are
1020. venan on voruldrice; ac ic forvorht* haebbe, *Jun. p. 25.
heofona heahcyning, (63.) hyldo pine,
Man and freode. forfon ic [49.] lastas sceal,
vean on venum, vide lecgan,
hvonne me gemitte, manscyldigne,
1025. se me, feor 6$$e neah, faelr&e gemonige,
bro^orcvealmes. ic his blod ageat,
dreor on eoriSan. fu to d«ge fissum
ademest me fram dugir£e and adrifest from
earde minum. me to aldorbanan
1030. veor&eiS vra<Sra sum. ic avyrged sceal,
feoden, of gesylr£e pinre hveorfan.'
[50.] Him fa selfa oncvae$ sigora drihten:
'ne fearft >u pe ondraedan dea^es brogan ,
feorhcvealm, nu giet. feah fu from scyle
1035. freomagum feor fall gevitan.
gif monna hvelc mundum sinum
aldre beneote^, hine on cymeft,
aefter f«re synne, seofonfeald vracu,
vite aefter veorce.' (64) Hine valdend on,
1040. tirfaest metod, tacen sette,
freo^obeacen , frea, fy Ises hine feonda hvilc
x mid gu^frasce gretan dorste,
feorran o^e nean. heht fa from hveorfan
meder and magum manscyldigne,
1045. cnosle sinum. Him fa Gain gev^t
gongan, geomormod, gode of gesyh^e,
1019. senigre are. - 1020. veran on voruld-rice; ac ic. — 1021. fine.
- 1022. freode pax, amicitia. Andr. 389. u. f.: 'svd ft! hyldo
vi^ me ofer firigenstream freode gecy^Sdest.' — 1023. vean on
venum. vide. -- 1024. man-scyldigne. -- 1026. his blod. — 1027.
ademest. adrifest. — 1029. minum. — 1031. finre. — 1033. ondr&dan.
brogan. Die Construction von ondr&dan 'timere' erlautern folgende
Beispiele: Z. 764. 2162. 2663. Gr. El. Z. 81. Beov. Z. 3347: 'fset fu him
ondrajdan ne fearft'. Vgl. hiezu Gr. Gr. 4, 38. — 1034. nu. — 1035.
fan Jun. fan gevitan Th. — 1036. sinum. — 1038. synne. — 1039. on.
- 1040. tirfaest. tacen.— 1041. freo^obeacen signum pacis s. foe-
deris. Gr. Gr. 2, 454. — 1044. man-scyldigne Jim. Th. - 1045. si
num. gevat. — 1046. geomor-mod.
— 42 —
vineleas vrecca, and him J?a vie geceas
eastlandum, on e^elstove
fradergeardum feor, frar him freolecu mrag,
1050. ides, rafter ra^elum eaforan fedde.
Se raresta vras Enos haten,
sunu Gaines. srfr&an ongon
mid J?am cneomagum ceastre timbrian ,
}?rat vras under volcnnm veallfrastenna
1055. rarest ealra fara (65.) )>e ar&elingas
sveordberende settan heton.
panon his eaforan rarest vocan
beam from bryde on Jam burhstede.
[52.] Se yldesta vras Jared haten,
1060. sunu E noses. SrH>an vocan
fa j?ras cynnes cneovrim icton,
mragburh Caines. Malalehel vras
rafter Jarede yrfes hyrde,
Trader on laste, o'S )^rat he for^gevat.
1065. Si^an Mathusal magum dralde,
beam rafter bearne, bro^rum sinum
ra^elinga gestreon, o'fe )>rat aldorgedal
*Jun.p. 26. frod fyrn*dagum fremman sceolde,
lif oflratan. Lam eh onfeng
1070. rafter frader drage fletgestealdum ,
1047. vie. -- 1051. enos. — 1052. frumbearn Msc. Jun. Th. - Nach An-
leitung von Zeile 1060. habe ich die Alliteration herzustellen versucht.
- 1053. timbran Th. — 1055. arrest. — 1056. sveord-berende. he-
ton. — 1057. his. arrest vocan. — 1058. bryde. — 1060. vocan. -
1061. cneov-rim. —icton increverunt, von tcan (yean Z. 3836),
6 can augere, addere; prt. icte Z. 1185. iecte (fur eacte Gr. Gr. I,
373) Z. 1118, 2370. S. geican, gelceanZ. 1127. 1157. 1509. eacnian.
— 1064. for* gevat. forage vat, discessit; de vita decessit, raortuus
est, von forSgevltan. Haufig die Redensart: '>a he for^gevdt'
Z. 1173. 1187. 1595. 1736. Z. 1616: 'srSSan forSgevat CCham
of lice),' wofiir bisweilen das einfache gevdt, z. B. Z. 1231:
'si$$an Laraech gevat.' Z. 1138. — 1065. Matusal Jun. Mathusal Th.
— 1066. sinum. — 1067. gestreon. aldor-gedal. — 1068. frod. -
1069. lif. — 1070. onfeng accepit, hat racist den Dativ bei sich; Z.
2368.2730.4099. Elene Z. 192: c(se leodfruma) fulvihte onfeng.'
Z. 336: 'Ure onfengon.'Z. 1630: 'onfengon fulvihte and freo-
— 43 —
botlgestreonum. him bryda tva
idesa on eftle eaforan feddon
Ada and Sell a. (66.) J>ara anum vaes
Jabal noma, se >urh gleavne gepanc
1075. herbuendra hearpan arest
handum sinum hlyn avehte ,
svinsigende sveg, sunu Lamehes :•
Svylce on fsere maeg^e maga vaes haten,
on fa ilcan tid, Tubal Cain,
1080. se ]>urh snytro sped smi$ craeftega va3s
and )mrh modes gemynd monna aerest,
sunu Lamehes, sulhgeveorces
fruma vaes ofer foldan. Sffr&an folca beam
aeres citfSon and isernes
1085. burgsittende brucan vide.
pa his vifum tveem vordum saegde
Lam eh seolfa, leofum gebeddum,
A dan and Sellan, unarlic spel:
{ic on mor&or ofsloh minra suna
1090. (67.) hyldemaga, honda gevemde
on Caines cvealme mine;
fylde rnid folmum faeder Enoses,
ordbanan Abeles, eor^an sealde
vaeldreor veres. vat gearve,
1095. J>aet fam lichryre on last cyme^S
so^&cyninges seofonfeald vracu
[55 ] micel «fter mane, min sceal svr6or
mid grimme gryre golden vur^an
fyll and feorhcvealm, >onne ic for^scio.'
1100. J>a vear^ Adame, on Abeles gyld,
eal'ora on e^le 6$er feded,
.1 Beov. Z. 104: 'hva^m hlicste onf^ng.' Z. 2338: 'on-
fdh ]?issum fulle (freodrihten min).1 Sonst auch mit dem Accu-
sativ. Z. 1207. II, 568. Beov. Z. 1370. — 1071, bryda.— 1073. ada.
anum vaes. — 1074. noma. — 1075. cferest. — 1076. sinum. — 1079. tid.
tubal. — 1081. gemind Jun. modes gemynd terest Th. — 1084. aeres
Th. arrest Ms. Jun. — 1085. burn sittende Jun. vide. — 1036. his
vit'iim. vordum. — 1088. unarlic. — 1089. minra. suna Th. sune Ms.
Jun.— 1091. mine. — 1093. ord banan Jun. ord-banan Th. — 1094.
vat. -- 1096. so^-cyninges. — 1097. mane, min Th. mane Jun.
— 44 —
soiSfaest sunu, fam vaes Seth noma,
se vaes eadig and his yldrum pah
freolic to frofre, feeder and meder;
1105. Adames and Euan vaes Abeles gield
on voruldrice. (68.) pa vord acvaeft
ord moncynnes: 'me ece sealde
sunu, selfa sigora valdend,
lifes aldor, on leofes stael,
1110. J>aes ]?e Cain ofsloh and me cearsorge
mid pys magotimbre of mode asceaf
peoden usser. him J>ses pane sie.
Adam haefde, pa he eft ongan
him to edulfstaefe 6$res strienan
1115. bearnes be bryde, beorn ellenrof
XXX. and C. pisses lifes
vintra on vorulde. us gevritu secgaft,
paet her eahta hund iecte sr&<San
maegftum and msecgum maegburg sine.
*Jun. p. 27. 1120. Adam on eor*$an ealra hasfde
nigen hund vintra and XXX. eac,
]?a he fas voruld Jwrh gastgedal
1102. so^faest. noma. — 1103. *ah Th. — }>ah profecit, von ]>eon prt. }>eah,
]>eag (}>§h, ]?ag) goth. ]>eihan, ahd. dlhan. Z. 2293: 'sunu veox and
)?ah.' 2765: 'cniht veox and ^g.' — 1106. voruld -rice. vord. —
1107. ord moncynnes {auctor generis humani, princeps, patriarcha,1
wie ordfruma; z. B. 'engla ordiruma' II, Z. 21. 240. 'yfeles ord-
fruma' auctor II, Z. 376. u. s. f. In derselben Bedeutung Z. 1273 und
El. Z. 394: 'aeSelinga ord.' Eigentlich ist ord (wie or) acies, acumen,
initium, alts, ord, ahd. or t. Gr. El. Z. 140: 'fram daegesorde' inde
abinitio. C. Z. 2870: '(dsges) ord.' II, 115: '>es oferhydes ord.' El.
Z. 1155. und Andr. 1483: 'call after orde.' C. Z. 3680: 'ord and
ende.'El.Z. 589: '£riht from orde 6« ende for*.' C. Z. 1999:
'Elamitarna ordes (aciei) visa.' Z. 1517: 'mid gares orde' (mu-
crone). — ece Jun. Th. — 1109. ealdor Jun. lifes aldor Th. — 1111
mode asceaf. — 1114. strienan. -- 1115. bryde. ellenrof. — 1116.
XXX. v. C. Jun. lifes Th. — 1117. us gevritu secgaiS. Vgl. El.Z.
673: 'svd gevritu secgaS.' C. Z. 2557. Z. 1624: 'sva" us gevritu sec-
gea$.' Z. 227. 1717: 'J>aes ]>e us secgea« bee.' 2605. f.: 'us gevritu
secgea*, godcunde bee.1 Ferner Gr. El. Z. 669. 365: 'hvael ve
]>33t gehyrdon }>urh hdlige bee;' dazu noch C. Z. 3448. 3459. -
1119. sine. — 1122. ofgyfan.
45 —
ofgyfan sceolde. [56.] Him on laste Seth leof veardode.
f69.) eafora aefter yldrum e^elstol heold
1125. and vif begeat. vintra haefde
fif and hund teontig, fa heo fur^um ongan
his maegburge, men, getcean
sunum and dohtrum. Sethes eafora
se yldesta v«s E n o s haten ,
1130. se nemde god nr&6a bearna
arrest ealra, si^an Adam stop
on grene grses, gaste geveor^ad.
Seth YES gesaelig. sv£r6an strynde
seofon vinter her suna and dohtra,
1135. ond eahta hund. ealra haefde
XII. and nigon hund , fa seo tid geveark ,
fa he ftf&gedal fremman sceolde.
[5T.] Him aefter heold, fa he of vorulde gevat,
En os yrfe, stfS^San eor$e svealh
1140. sa^dberendes Sethes lice.
he va3S leof gode C^O.} and lifde her
vintra hund nigontig, &r he be vife her
furh gebedscipe beam astrynde.
him fa cermed vear£> Gain an arrest,
1145. eafora on e^le. si^an eahta hund
and fiftyno, on fri^o drihtnes,
1124. efel-stol. — 1125. vif. — 1126. fif. — 1127. geicean. — 1128.
Sedes Jim. - 1129. enos. — 1130. nemde. — 1131. «rest. stop. -
1132. grene grjfes. -- 1134. her. — 1136. tid. - 1137. fri*-gedal Th.
? = feorhgeda*l? — 1138. him. gevat. — 1139. enos.— svealh hausit,
deglutivit, hat sein Object, im Dat. bei sich; 'scedberendes Sethes
lice.' — Z. 1296: 'verodum svelga^.' — Z. 982: cvealmdreore
svealh (fes middangeard, monnes svate).' — Cod. Exon. 345, 23.
24: 'siSSan furSum svealg eor^e Abeles b!6de.' In einzelnen der
obigen Beispiele konnte die Bedeutung 'turn ere' angenommen wer-
den, wo sich denn der Dat. rechtfertigte. Man vergl. z. B. Airdr. Z.
1276 u. flf.: 'svjit y*um veoll ]>urh b^ncofan, b!6d lifrum svealg
hatan heolfre.' Im iibrigen sind svelan, svael, sva^lon, svolen
adurere, svellan, s veall, svullon, svollen, tumere, und svelgan,
svealh, svulgon, svolgen, glutire, auseinander zu halten. — 1140.
s*d-berendes. lice. -- 1141. lifde her. — 1142. cfer. vife her. -
1143. jnirh gebedscipe, consortio tori. Z. 2210. 2461. — 1144.
iferest. — 1146. fiftyno.
46
gleavferhft haele$ geogofte strynde
suna and dohtra. svealt, )?a he haefde
frod fyrn vintrum V. and nigon hund.
1150. paere cneorisse vaes Gain an sr&$an
aefter Enose aldordema,
veard and visa: vinlra haefde
efne hund seofontig, £r him sunu voce.
[58.] pa vear6 on er&le cafora feded,
1155. mago Cain[an]es, Malalehel vaes haten.
sr&ftan eahta hund aeSelinga rim
and feovertigum eac feorum geicte.
En oses sunu ealra nigon hund
(71.) vintra haefde, ]?a he voruld ofgeaf,
1160. and tyne eac, |?a his tiddaege,
under rodera rum , rim vaes gefylled : •
Him on laste heold land and yrfe
Malalehel si^an missera vorn.
Se frumgara fif and sixtig
1165. vintra haefde, J>a he be vife ongann
bearna strynan. Him bryd sunu
meovle to monnum brohte. se maga vaes
on his maeg^e , mine gefraege ,
guma on geogo^e, Jared haten.
1170. lifde sr<MSan and lissa breac
1149. frod. — Statt des unverstfindlichen vitet, welches die Handschrift
bietet, habe ich, nach Thorpe's Vorschlag, vintrum in den Text
genommen. — 1151. enose. aldor-denia. — 1152. visa. — 1153. £r.
voce. - - 1155. Caines. Malalehel Jim. malalahei Th. — 1156. rim.
— 1157. geicte. — 1160. eac. tid-da3ge. — 1161. rum. rim. — 1163.
malalehel. — missera vorn, annorum numerum. misser, missar,
eigentlich sernestre. isl. missiri. Z. 1737: 'misserum frod.' Z. 2339:
'missarum fr6d.' Z. 2978: lfela missera.' — 1164. frum-gara fif. -
1165. vife. — 1166. bryd. — 1167. vtes. — 1168. his. mine. — mine
gefra3ge, ut fando accepi, quantum rescivi. Z. 3297. Andr. Z. 1626:
'mine gefrege.' Gefraogn fando accepi, alts, gifragn, sehr ha'ufig;
auch das adi. gefraege 'notus, celeber' kommt Z. 3822 vor. Andr.
Z. 668. 961. 1120. El. 967. gefrege oder gefrege? alts, gifragi Schm.
Heliand 86, 6: ']?o so gifragi uuard.' 91, 15. S. auch Gr. Andr. S.
114. 136. — 1169. iared. — 1170. braec Jun. lifde.. breac. Th. —
malalehel, her.
— 47 — W+Q
Malalehel lange, [59.] *mondreama her, *Jun. p. 28.
voruldgestreona. vintra haefde
fif and hund nigontig, fa he for$ge\at,
and eahta hund. eaforan l£fde,
1175. (72.) land and leodveard. Longe sr&$an
Geared gumum gold brittade.
se eorl vaes ar<$ele, sefaest IneleiS,
and se frumgar his freomagum leof.
fif and hund teontig on fyore lifde
H80. vintra gebidenra on voruldrice,
and syxtig eac. fa seo s&l gevear$,
f set his vif sunu on voruld brohte.
se eafora vaes Enoc haten,
freolic frumbearn. Fseder her fa gyt
1185. his cynnes for£> cneorim icte,
eaforan. eahta hund ealra haefde
Y. and syxtig, fa he for&gevat,
and nigon hund eac nihtgerimes ,
vine frod vintres, fa he fas voruld ofgeaf;
1190. pnd Geared fa gleavum l«fde
land [60.] and leodveard leofum rince.
1173. fit gevat. — 1177. cfefaest. — 117.8. frum-gar. freo-magum. — 1179.
fif. lifde. — on fyore statt 'on feore;' nur hier. — 1180. gebidenra Th.
gebidenra, part. prt. zu gebidan = ^bidan, bidan, exspectare,
manere. S. Z. 3167: 'ne him bealu benne gebiden hsefdon.' Z.
2353; 'Cfst feorhdaga) on voraldrlce vorn geblde.' II, Z. 109. Andr.
Z. 399: c(l&t) ]>onne gebidan beornas Jlne.' Cod. Exon. 5, 17:
'hu se earma sceal fire gebidan.' — vonild-rice. — 1181. seo .sa^l
tempus, occasio, eventus. Z. 2003; Z. 2431 und2517: 's«les bldan.'
Andr, Z. 1166: 'nu is ssbl cumen.1 Beov. Z. 1238: C6* faet sjfel
aiamp.1 Z. 2010: ']>£ vaes s*l and m«fel.' Z. 3221: 'sa^la and mifela.1
Davon gesa^lan e venire, gesieled, gesslde, accidit. Andr. Z.
438. und Z. 661: 'svd ges&lde iu.' Andr. Z. 511. 515. Beov. Z.
1142. 1773. 2500. Kemble's Gloss, s. v. saM. Neu ist die Bedeutung
'incidere in aliquem,' Jemand wo antreffen, in welcher gestelan
Cod. Exon. 123, 6. steht: '(J?firn )>e eahtan vile sAvla gehvilcre,) }?^r
he gesjelan maeg,' wo er (sie) antreffen kann oder mag. DasuntenZ.
3245. vorkommende gesaelde steht fiir gesealde. — eac. — 1182. vif.
— 1183. vis. enoc. — 1184. her }>a gyt. — 1185. his. cneo-rim. —
1187. gevat. - 1188. niht-gerimes. - 1189. frod. - 1191.
48 —
Enoch sifrkan (73.) ealdordom ahof,
freo^osped folces visa, nalles feallan let
dom and driftscipe ?
1195. )?enden he hyrde vaes heafodmaga.
Breac blseddaga, bearna strynde.
j>reo hund vintra him vaes feoden hold,
rodera valdend. Se rinc heonon,
on lichoman, lisse sohte
1200. drihtnes dugu^e. nales dca$e svealt
middangeardes , sva her men do$,
geonge and ealde, fonne him god heora
£hta and aetvist, eorSan gestreona,
ongenime^, and heora aldor somed.
1205. ac he cvic gevat mid cyning engla
of fyssum Izenan life frean
on Jam gearvum, fe his gast onfeng,
zer hine to monnum modor brohte.
He Jam yldestan eaforan l&fde
1210. [62.] folc, frumbearne. (74.) Y. and sixtig
vintra haefde, fa he voruld ofgeaf,
and eac III. hund. prage si^an
Mathusal heold maga yrfe,
se on lichaman lengest Jnsse
1215. vorulddreama breac. vorn gestrynde,
«r his svyltdaege, suna and dohtra.
Haefde frod haele , ]?a he from sceolde
ntf5$um hveorfan, riigon hund vintra
and hund seofontig to. Sunu aefter heold,
1220. Lamech, leodgeard; lange
voruld bryttade. vintra haefde
1192. ahof. — 1193. visa. — 1194. dom Th. Der zweite Halbvers fehlt,
wie die unvollstandige Alliteration zeigt. — 1201. d6$. — 1203. tet-
vist — 1205. ac. gevat. — 1206. life. - 1208. «r. — 1212. }>rage,
ace. von J^rag, per tempus, diu. )>rag auch ]>rah (seo )>rah Z. 4104.)
tempus, opportunitas. Der blosse Accusativ noch einmal adverbial
Z. 2768. Sehr haufig Mange J>rage' per longum tempus: Z. 1421.
2538. 2829. 4089. Der dat. pi. fragum aliquamdiu. II, Z. 113. El.
Z. 1239. — 1214. lichoman Jun. se on lichaman Th. - 1216. *r -
1217. frod. - 1219. to Jun. Th.
- ;* « *.;
tva and hund* teontig, fa seo lid gevear6, *Jun. p. 29.
faet se eorl ongan aV&ele cennan
sunu and dohtor. sfS^an lifde
1225. fif and hund nigontig. frea moniges breac ^
vintra under volcnum, verodes aldor;
V. hund eac heold f<et folc teala,
bearna strynde: (75.) him byras vocan,
eafora and idesa. he fone yldestan
1230. Noe nemde, se ni^um &r
land bryttade, sr&$an Lamech gevat.
[63.] Haefde ar&elinga aldorvisa
V. hund vintra, fa he furkum ongan
bearna strynan, faes fe bee cve^a'S.
1235. Sem vaes haten sunu Noes
se yldesta, oiSer Cham,
fridda Jaf eth. peoda tymdon
rume under roderum; rim miclade
monna maeg^e geond middangeard
sunum and dohtrum.
1240. fa giet yaes Sethes cynn,
leofes leodfruman, on lufan svrfte
drihtne dyre and domeadig,
0$ faet beam godes bryda ongunnon
on Caines cynne secan,
1245. vergum folce, (76.) and him faer \ifcuron
ofer metodes. est monna eaforan,
1222. tid. — 1223. ongan. — 1224. lifde. - 1225. fit — 1228. byras
vocan. byras $111 ; nur hier im Caedm. Gr. Gr. 1, 641. weist den
sing, byre nach. — 1230. Noe Jun. Noae nemde. sfer. — 1231. gevat.
— 1232. aldor -visa. — 1234. strynan. bee. 1235. sem haten. noes.
- 1236. se. cham. — 1237. tymdon. — 1238. riime. rim. — 1241.
leodfruma princeps Z. 2326. 3283. El. Z. 191. Beov. Z. 4255.
Vergl. oben ordfruma, princeps. hildfruma, bellator. El. Z. 10.
101. — Beov. Z. 3354: 'harum hildfruman. ' vlgfruma dasselbe.
Beov. Z. 1321. landfruma princeps terns. — 1242. dyre. dom
eadig. — 1244. secan. -- 1245. }>&r vif. -- 1246. est. — ofer
meotodes est contra creatoris voluntatem; so nochmals Z. 3692.
- Andr. Z. 1216. und 1374: 'ofer mine est.' El. Z. 985: 'furh meo
todes est.' est s. m. goth. ansts. ahd. anst, amor, gratia. Z. 1504.
2437. estum (dat. pi.) libenter, Z. 1946. 2350. Beov. Z. 2388: '(vun-
4
50
i
scyldfulra maegft, scyne and faegere.
pa reordade rodora valdend,
vra^ moncynne, and f& vorde cvaeft:
1250. 'ne syndon me on ferh^e freo from gevitene
cneorisn Caines; ac me faet cynn haiVS
[64.] sare abolgen. nu me Sethes beam
torn nivia$, and him to nima$
maege£> to gem£ccum minra feonda,
1255. J783f vifa vlite onvod grome,
idesa ansien and ece feond,
folcdriht vera, J?a £r on frr&e veron.'
Sr6£an hund tvelftig, geteled rime,
vintra on vorulde vraece bisgodon
1260. f&ge feoda, hvonne frea volde
on v&rlogan vile settan
and on dea$ slean dsedum scyldige
gigantmaecgas , (77.) gode unleofe,
den gold) estum geeaved.' -- 1247. scyne (f. sceone) pulcher, Z.
337. der Superlat. scyndsf. Andr. Z. 766: 'faet se scyna st^n (m.Mde
formannum).1 — 1249. vorde. — 1251. ac. cynn. — 1252. sare abolgen.
- 1253. him to. — 1254. minra. — gem&cca^gemaca, coniux, con-
sors; nur hier. — 1255. ]>cer vifa. onvod Th. onv6d grome furiose
invasit. Andr. Z. 140: 'oft hira mdd onvod,' exarsit. C. Z. 2573:
'hie )>&s vlenco onvod and vlngedrync.' Beov. Z. 1824: 'hine fyren
onvod;' von orivadan. Das adv. grome steht noch C. Z. 3751. und
4211; das adj. grom iratus Z. 2091. 2479. 3569. — 1256. ece Jun. Th.
1257. cbr. — 1258 rime, geteled rime computati numero; auch
rimes steht haufig bei Zahlen, besonders grosseren. 'geteled rime,
Z. 1735. 3301. Andr. Z. 1035. — 'geteled rimes' G. Z. 1331. 2338.
El. Z. 2. Auch steht geteled allein: C. Z. 3161: 'X. hund geteled
tireadigra/ und Andr. Z. 665: '(ellefne orettmaecgas) geteled fireadigre,
he vaes tvelfta sylf.' — 1260. f&ge ]>eoda populus morti devolns;
f&ge, moribundus, dom Tode verfallen, bestimmt; sodann invalidus,
timidus. Z. 1377: 'on fcfege folc.' El. Z. 117: 'on J>aet fcfege folc.' C. Z.
3098: 'fleah fcfege gftst.' Z. 3196: 'f^ege ferh^Slocan.1 Z. 3391: (lyft
upgesvearc) f&gum stajfnum.1 Z. 3410: 'f&g-e crungon.' Jud. XI. (Anall.
A. S. 137, 14): 'fcfege frumgaras.1 Andr. Z. 1530: 'f^ge svulton (geonge
on geofene).' Beov. Z. 3053: 'f«ges fyrdhraegl.' unf;ege non mori
bundus. Beov. Z. 1140: '(vyrd oft nereS) unfjfegne eorl (]?onne his
ellen deah).' F^ge 1st nicht zu verwechseln mit fct'gen alts, fagan,
fa gin, lajtus. Z. 2176. II, Z. 436. Andr. Z. 1042. -- 1261. vite. -
1262. da^dum. — 1263. unleofe. giganlmwcgas, gigantes; sonsl
51 —
micle manscea^an, metode
1265. fa geseah selfa sigora valdend,
hvaet vaes monna manes on eor&an,
and J?aet hie v£ron vomma friste,
invitfulle. he fa?t unfaegere
vera cneorissum gevrecan fohte,
1270. forgripan gumcynne grimme and sare
heardum mihtum. Hreav hine svrfce,
j?aet he folcmaeg^a fruman aveahte,
ar&elinga* ord, }>a he Adam sceop. * Jim. p. 30.
c\T33$, faet he volde, for vera synnum,
1275. call a ar6an, J>aet on eorkan vaes,
forleosan lica gehvilc, fara |>e Itfes gast
faB^mum feahte; call \®l frea volde
on f&re toveardan tide acvellan,
fe J^a nealashte ni^a bearnum.
1280. Noe vaes god nergende leof,
svi'Se gesaalig (78,) sunu Lameches,
domfasst and gedefe. drihten viste,
nicht nachgewiesen. gigant mehrmals im Beov. S. Kemble's G!. s. v.
und besonders Grimm's D. M. II. Ausg S. 491. 492, N. Die Zuruckfuhrung
der Giganten auf Cain's Geschlecht ist morgenlandischen Ursprungs,
wie ich in der Einleitung zeigen werde. An heidnische Vorstellun-
gen scheint dabei nicht zu denken. - 1264. man-scea^an Jun. Th.
la$e. — 1266. manes Jun. Th. - 1268. linfajgere. — 1270. sare. — 1273.
sceop. — 1275. a Jun. Th. aeSan, ein dunkles Wort, inundare diluvio
perdere? oder ist adrencanzu schreiben? Das a steht etwas verwaist
da. — 1276. lica. lites. — 1277. Qara ]>e lifes gdst) fae^mum J^eahte,
'eorum qui vitae spiritnm pectore, animo gerebant' eigentlich 'legebant.'
So noch Z. 3455.: 'hafa% vislicu vord on famine.1 —on fae^Sm: Z. 62.
1966. 2625. of fa^me: Z. 3223. in fseSrn: Z. 3752; Gr. El. 765: 'in
dracan famine.' — under f*%me: G. Z. 3779. fajSmum: Z. 3004. 3235.
3409. 3433. 3757; Gr. El. Z. 728: 's«fes sldne fae^m.' Beov. Z. 1556:
'liges fae^m.' fae^m sinus, gremium, cubilus, amplexus. — 1278. to
veardan tide. — 1279. nealaehte. — 1280. noe va?s god. — 1281. la-
meches. - 1282. domfaest ^ gedefe Th. d6mfccst and gedfife
iuslus et quietus, probus. dOmf'aest: Z. 1505. 1780. 2370. — ge-
de"!e komint im Caedm. nicht wiedor vor. Es entspricht dem goth.
gadofs, gad6bs, TiQinwv, schicklich, und ist auf ein Verbum ge-
deafnian, convenire, zuriickzuliihren Beov. Z. 1117: 'sva hit gedefe
vaes1 uli conveniebal-, decebat. Andr. Z. 317: 'ne gedafena% }>e.' El.
4*
52
faet faes ae^elinges ellen dohte
breostgehygdum ; for&on him brego saegde,
1285. halig, aet hleo^re, helm allvihta,
hvaet he fahverum fremman volde.
Geseah unrihte eor&an fulle,
side s&lvongas synnum gehladene,
vidlum gevemde. J?a valdend spraec,
1290. nergend usser, and to Noe cvarfc:
cic ville mid flode folc aovellan
and cynna gehvilc [65.] cucra vuhta,
fara J?e lyft and flod lasdaS and fedaiS,
feoh and faglas. }>u scealt fri£> habban
1295. mid surium finum, }>onne sveart vseter,
vonne vaelstreamas verodum svelgaiS,
scea^um scyldfullum. ongyn J?e scip vyrcan ,
merehus micel, on J?am fu monegum scealt
reste geryman (79.) and rihte sell
1300. aelcum, aafter agenum, eor^an tudre.
Gescype scylfan on scipes bosme.
}m fa3t f*r gevyrc fiftiges vid,
>rittiges heah, (?reo hund lang
Z. 1168: cj>aet is gedafenlic.' - gedeaf mersit II, Z. 671. gehort zu
gedtifan, II, 30. — 1283. Sohte Jim. -- 1285. set hleo^re revela-
tione, oraculo; vollstandiger Andr. Z. 93: 'Q^vearfc gehyred) vord
hleo'Sres.' Sonst bedeutet hleo^or, ahd. liodar, strepilus, sonus,
vox. Andr. Z. 1551: 'hleoSor gryrelic.' S. ferner: C. Z. 1687. 3346.
3696. — Der eigentliche Ausdruck fiir 'oiaculum1 ist hi eo^orcvide:
Z. 2332. 2376. 3673. 3834. -- 1288. side s<elvongas Th. s«lvong,
sslvang ager foecundus, amoenus. Andr. Z. 1493: 'under saMvange.1
- 1289. vidlum illuvie, dat, pi. von vidl. Jud. X. (Anall. A. S. 133,
1.): 'mid vidle and mid vomme besmltan.1 — 1290.16 noe. — 1291. ic.
Hode. — 1293. flod. — 1295. J>inum. — 1297. scip. — 1298. mere-hus.
]?ii. — 1299. reste geryman, assignare cubile. geryman (wie ary-
manBeov. Z. 979.2166.) heisstzunachst dilatare: Z. 3408. Vgl. Andr.
Z. 1580: ')>urh sfreamr&ce stnet vacs gerymed,' via munita erat,
El. Z. 1249: 'lidum gerymde,' interdum dilatavi. Sodann 'ra'umen,
einraumen, anweisen;' ausser an unsrer Stelle noch Z. 1480: ']?e is
eSelstdl eft gerymed.' Z. 3213: 'holm gerymed ealde staSolas.' S.
auch ryman C. Z. 1339. -- 1300. agenum. -- 1301. gescipe Jun.
scylfan tabulata, von scylfe, scamnum; altn. skialf. S. Gr. D. M.
124. Dies Wort scheint sonst nicht mehr vorzukommen. — bosme Th.
— 1302. J?a3r f£r. vid. — 1302 und 1303: fiftiges vid, frittiges
oo
elngemeta, and vr6 y%a gevyrc
1305. gefegfaeste. paer sceal faesl vesan
cviclifigeadra cynna gehvilces,
on faet vudufaesten vocor gelaaded
eor&an tudres. earc sceal fy mare.
[66.] Noe freme[de], sva hine riergend heht,
1310. hyrde Jam halgan heofoncvninge.
ongan ofostlice faet hof vyrcan,
micle merecieste. magum saegde,
faet vaes frealic fing feodum toveard,
r<r6e vite. hie ne rohton faes.
1315. Geseah fa, ymb vintra vorn, vserfaest metod
geofonhusa msest gearo hlifigean,
(80.) innan and utan eorfcan lime
gefaestnod vi^> flode; f&r Noes,
fy selestan. fast is syndrig cynn:
1320. symle bf6 fy heardra, fe hit hreoh vseter,
svearte ssestreamas, svi^>or beata^ :•
[6T-] pa* to Noe cvar& nergend usser: *juu. p. 31
'ic ]?e )?33S mine; monna leofost,
v*re gesylle, faet J?u veg nimest,
1325. and feora faesl, ]?e J?ii ferian scealt
geond deop vaeter, daegrimes vorn,
on lides bosme. Isd, sva ic J?e hate,
under earcebord eaforan fine,
frumgaran fry, and cover feover vif.
heah, Genitivus des Masses. Gr. Gr. 4, 730. — 1305. faesl victus
Oder ?proles, soboles. Z. 1325. 1354. Gr. Gr. 2, 52. 2, 99. - 1306.
cvic-liligendra. — 1308. mare. -- 1309. noe. - 1310. hyrde. —
1311. ofostlice celeriter, von ofost, 6fest, efest, a^fest
C'6fost is selost' Andr. Z. 1565.) festinatio, celeritas, gebildet. —
6festlice: Z. 2843. dfstlice: Z. 2481. Andr Z. 299. 792. - hof. -
1313. frealic fing 'res afflictionis plena.' El. Z. 427: ')>aet \&s }> rea-
llc gefoht.' — 1314. vife. J><fes. -- 1315. v*rfaest. -- 1317. lime. —
1320. hreoh trux, saevus. Z. 1382. Andr. Z. 467: (hre6h holmfracu.'
Z. 1542 f: 'hreoh v»s ]>an- inne (beatende brim).' hreohm6d Z. 3760.
1321. s£-streamas. — 1322. noe. - 1323. mine. — 1324. Vefcre.. veg. —
1326. dzeg-rimes. — 1327. bosme. S. Z. 1405. Lid, navigium, verschie-
den von lid potus. Gr. Gr. I, 336. 363. -- 1328. earce-bord. fine.
- 1329. frum-garan. vif. ond = and, und. Diese seltnere, ausge-
1330 ond ]-u seofone genim on )>«t simdreced
tudra gehvilces, geteleA rimes,
}?ara J?e to mete mannum lifige;
and J?ara 6$era (Si.') aelces tva,
svilce J?u of eallum eor$an vaeslmum
1335. viste, under v&gbord verodum gel£de,
j>am J?e mid sceolon mereflod nesan.
F ed freolice feora vocre ,
6$ ic ]?£re lafe lagosr&a eft
reorde under roderum ryman ville.
1340. Gevit J>u nii mid hivum on faet hof gaugan,
gasta verode. ic fe godne vat;
faesthydigne. fu eart freo^o vyr^e,
ara mid eaforum. ic on andvlitan
nu, ofer seofon niht , sigan la^te
1345. vaellregn ufan vidre eor^an.
feovertig daga faeh^e ic ville
on veras staelan, and mid v&gfreale
sehta and agend call acvellan,
fa beutan beo^ earcebordum ,
1350. fonne sveart racu (82.) stigan onginne^.'
Him J>a Noe gevat , sva hine nergend het,
under earcebord eaforan laedan,
veras on va>gj?el , and heora vif somed,
and eall )?aet to faesle frea aelmihtig
1355. habban volde, under hrofgefor,
to heora £t gifan; sva him oelmihtig
schriebene Form der Copula findet sich ira Caedmon nur an folgen-
den Stellen: Z. 621. 1135. 1190. 1330. Ausserdem hahe ich sie mir
angemerkf aus Andr. Z. 1001. 1033. 1204. 1308. 1395. 1400. 1414.
1719. und Elene Z. 930. 976. 983. 1210. Es fragt sich, ob 'and'
offer ausgeschrieben vorkommt als 'ond.' — 1331. geteled rimes. —
1333. oSerra Jun. oSera. tva Th. — 1335. v«fcg-bord. gelade. — 1336.
mere-flod. nesan = neosan (Z. 3403. II, 114. Andr. 310. 484.
830. 1025. Cod. Exon. 123, 12 504.) visitare, explorare. -- 1337.
fed. vocre. — 1338. lafe.— 1339. ryman. — 1340. gevif, hivum. hof.
- 1341. godne vat. -- 1343. ara. andvlitan. — 134i. sigan lifete. -
1346. ic. — 1347. staMan. — 1349. earce bordum. — 1351. noe ge
vat. -- 1352. earce-bord la?dan. — 1353. vaeg-fael Jun. -- vif Th.
— 1355. hrof-gefor. *t. — 1356. void abead.
- 55 -
4-
veroda [68.] drihten, furh his vord, ahead.
[69.] Him on hoh beleac heofonrices veard
merehuses mir6 mundum sinum,
sigora valdend, and segnade
earce innan agenum spedum
nergend usser • Noe haefde,
sunu Lameches, syx hund vinlra,
fa he mid bearnum under bord gestah,
gleav mid geogo^e, be godes ha\se,
duge^um dyrum. Drihten sende
regn from roderum, and eac rume let
(83.) villeburnan on voruld fringan
of £dra gehv£re. egorstreamas
svearte svogan, safes upstigon
ofer stae^veallas. strang vses and re£e
se$e* va^lrum veold, vreah and feahte * Jun. p. 32.
manfaehf)U beam middangeardes
vorman vaege; vera e^elland,
hof hergode. hygeteonan vraec
metod on monnum. Mere svi^e grap
on fcege folc. feovertig daga,
nihta o'&er svilc, ni^ vaes re^e,
va^lgrim verum. vuldorcyninges
y&a vrjifecon arleasra feorh
of flaeschoman. Flod ealle vreah,
hreoh under heofonum, heabeorgas
geond sidne grund, and on sund ahof
earce from eor&an, and fa ae^elo mid,
fa segnade selfa drihten,
(84.J scyppend usser, fa he faet scip beleac.
1358. him. heofon-n'ces. — 1359. mere-buses mii$. sinum. — 1361. agenum.
- 1362. noe. - 1364. bord. - 1367. riime let. - 1369. egorstreamas
Jun. egor-streamasTb. — 1370. svogan Th. svdgan, strepebant. -
Cod. Exon 59, 10: 'svoga* vindas/ vom Heulen des Sturms gesagt. C.
Z. 2551 vom WUthen desFeuers. — s&s lip. — 1373. man-faeh*u Jun.
Th. - 1374. v*ge. e«el-land. - 1375. hof. — 1376. grap. — 1378.
re*e. - 1380. arleasra. — 1381. flod. — 1382. hea-beorgas. hea
beorgas monies a!ti. Z. 3901. nochmals. -- 1383. sidne. abof. —
1384. mid.
- — 56 —
SiM>an vide rad volcnum under,
ofer holmes hrincg, hof selesle,
for mid fearme. f£re ne moston
1390. v£glr6endum vaetres brogan
h&ste hrinon ; ac hie halig god
ferede and nerede. Fiftena stod
deop ofer dimum s£drence flod
monnes elna. paet is m&ro vyrd,
1395. fam aet niehstan vaes nan to gedale,
nym^e heo vaes ahafen on fa hean lyft,
fa se egorhere eor<San tuddor
call acvealde: buton [70.] faet earcebord
heold heofona frea, fa nine halig god
1400. ece upp forlet, ed monne,
streamum sligan str<Sferir<S cyning : •
[11.] pa gemunde god mereli^ende ,
(85.) sigora valdend, sunu Lameches,
and ealle fa vocre, fe he vr& va^tre beleac,
1405. lifes leohtfruma on lides bosme.
GelaMde fa vigend veroda drihten
vind ofer vid land, villflod ongan
lytligan eft; lago ebbade
1387. vide rad. - 1388. hof. -- 1389. for Jun. for . . f£re Th. — 1391.
h&ste violenter, ardenter. Z. 2410. das Adjectiv. So Beov. Z. 2669:
'Jmrh h£stne had.' ahd. haist, hast. Graff Spr. 4, 1062. goth.
haifs ts (I'p iff, lyi&sla, a/uv) gehoren hieher. — hrinon. — 1392. stod.
diinum. Sife-drence flod. -- 1395. nan to gedale. -• 1396. ahafen.
hean. - 1397. egor-here. - 1398. earce-bord. - 1400. ece.
Th. ed Jun. Th. ed, goth. id (in iddaljo und idveit) ahd. it-,
ita-, (Graff Spr. I, 78. Gr. Gr. 2, 785. 798; 2, 702. 716.) in der
Zusammensetzung, steht hier substantivisch in der Bedeutung von
'regeneratio, renovatio,' wie Z. 3638. edsceaft. Gr. D. M. I. Ausg. S.
476. N. edcerre II, Z. 452. edlean Z. 1518. Andr. Z. 1229. edneov
Z. 313. ednive Andr. Z. 1014. — Andr. Z. 783: 'ednivinga andveard
cuman.' — Elene Z. 301: 'edniovunga (gefremede) furh f aet seSele
spadl.' edvit Z. 2722. II, Z. 640. 683. edvitsprasce Andr. 81. edring
Cod. Exon. 373, 11. edvylm. Cod. Exon. 364, 19. edvenden (finis)
Cod. Ex. 200, 14. -- 1404. vocre. — 1405. lifes. lides. bosme. -
1407. vorde Jun. Th. vind, nach desLetztern Cwijectur. — vid. vill-
flod ongan. «
•;
— 57 —
sveart under svegle; haefde s6$ metod
1410. eaforum egstream eft gecyrred,
torhtryne regn gestilled.
For famig scip L. and G.
nihta under roderum, srfr&an naegled bord,
feer seleste, flod upahof,
1415. 6$ faet rimgetael reftre Jrage
daga forage vat. pa on dunum ges#t
heah mid hlaeste holmaerna msest,
fare Noes, )>e Armenia
(86.) hatene syndon. )>£r se halga bad
1420. sunu Lameches so^ra gehata
lange Jrage, hvonne him lifes veard
frea «lmihtig frecenra si^a
reste ageafe, faere he rume dreah,
pa hine on* sunde, geond sidne grund *Jun. p. 33.
1425. vonne y$a vide beeron.
Holm vees heononveard, heeled langode
vaegli'&ende , svilce vif heora,
hvonne hie of nearve, ofer n#gled bord,
ofer strearnsta^e steeppan mosten,
1430. and of enge ut &shta Itedan.
pa fandode frod veard scipes,
hvae^er sincende seeflod fa gyt
v&re under volcnum* let )>a, ymb vorn daga
1409. s6*. — 1410, eg-stream Jun. Th. - 1412. for famig. — 1413. bord.
naegled bord, clavatum tabulatum, Lye; nochmals Z. 1428. —
Cod. Exon. 439, 17: 'naca, naegled bord.' - 1414. f&r. flod up
ahof. -- 1415. rim-geta>l. -- 1416. for$ gevat. diinurn. -- 1417.
heah. — 1419. bad. - 1421. lifes. — 1423. nime. — 1424. sidne.
- 1425. vide b£ron. - 1427. vif. -- 1430. lit. — 1431. ]>a Th.
for^veard Jun. Thorpe, welcher iibersetzt: 'at the ship's prow,'
wie mir scheint, unrichlig, da forSveard nirgend diese Bedeutung
hat. Dem Zusammenhange angemessener 1st frod veard scipes
prudens rector navis. Z. 2571: 'frod frumgara.' Z. 2958: 'frod f&dera
cyn.' Z. 1217: 'frod haele.' Z. 4183: 'fr6d foremihtig folca ra^sva.'
Der bei frdd haufig sich fmdende Dativ (Z. 1068. 1189. 1737. 2167.
2339. 2347. 2375.) 1st als Instrumental aufzufassen. Gr. Gr. 4, 750.
fandode tentavit, von fandian (Z. 2404: fandigan). Z. 3971: 'siSSan
hie }>one bryne fandedon.' S. das Substantiv fan dung Z. 1447. —
1432. hvaeSer Jun. hvaeder Th. s«-flod. — 1433. va?re. let.
58
faes fe heah hliofto horde oniengon
1435. and arkelum eac eoHSan tudres,
sunu Lameches svearlne flewian
(87.) hrefn ofer heahflod of hiise ut.
Noe tealde, [12.] faet he on neod nine,
gif he on f&re lade land ne funde
^440. ofer sid vaster , secan volde
on v&egfele eft. Him seo ven gelcah;
ac se feond gespearn fleotende hreav,
salvigfeftera secan nolde.
He fa, ymb seofon niht, sveartmn hrefne
1445. of earce forlet aefter fleogan
ofer heah vaster hasve culufran
on fandunga, hvay$er famig s&
deop fa gyta dael £nigne
grenre eor^an ofgifen hasfde.
1450. heo vide hire villan sohte
and rume fleah, nohve^ere reste fand,
fast heo for flode fotum ne meahte
land gespornan, (88.) ne on leaf treoves
steppan for streamuni; ac v&ron steaphleo^o
455. bevrigen mid vaetrum. Gevat se vilda fugel
on sefenne earce secan,
ofer vonne vseg, verig sigan,
hungri to handa halgum rince.
f)a vaes culufre eft of cofan sended
1460. ymb vucan. vilde seo vide fleah,
6^6 faet heo rumgal restestove
1435. eac. — 1437. heah-flod. hiise lit. — 1438. noe. — 1439. lade. — 1440.
sid. secan. — 1441. v«g]>el3 v£g}>elu = brimj>elu, sundfelu
(Kemble Gloss, zu Beov. s. v. felu) navis; }>elu asser, tabalatum. Z.
1353. 1491. Andr. Z. 1711. Vgl. Z. 1477: fellfaesten, arx e tabulatis
compacta. — ven. — 1442. ac. hreav. — 1443. secan. — 1447. famig s*.
— 1449. grenre. — 1450. vide. — 1451. rume. — 1452. flude. fotum.
— 1454. ac. — 1455. gevat. — 1456. secan. — 1457. sigan. — 1458.
hungri statt hungrig, mit Abwerfung des g. So drl fur drig, mihti
fur mihtig. Rask A. S. Gr. p. 3. - rince. - 1459 eft. - 1460. ymb
vucan. ymb bei Zeitbestimmungen ha'ufig: Z. 4094. 4099.: 'ymb seofon
vinter.1 II, Z. 573: 'ymb ane niht.' Z. 2992: 'ymb tva niht.' II, Z.
427: 'ymb J>reo niht.' — 1461. rum gal Jun. nun-gal Th.
— 59 —
faegere funde, and ]?a fotum stop
on beam hyre. gefeah blfkemod,
\ aes )>e heo gesette svi$e verig
1465. on treoves telgum. torhtum moste
heo fe'&era onsceoc. gevat fleogan eft
mid lacum hire. Ir&end brohte
elebeames tvig an to handa,
(89.) grene blaede. pa ongeat hra^e
470. flotmonna frea, feat vass frofor cumen,
earfoiSsiiSa bot. pa gyt se eadega ver,
ymb vucan friddan, vilde culufran
ane sende, seo eft ne com
to lide fleogan, ac heo land begeat,
575. gre*ne bearvas. nolde gladu £fre *Jun. p 34.
under salved bord sy$$an astyvan,
[13.] on fellfaastenne, ]?a hire fearf ne vaes ]•
pa to Noe spraec nergend usser,
heofonrices veard, halgan reorde:
480. 'fe is tr&elstol eft gerymed,
lisse on lande, lagosi^a rest
faiger on foldan. Gevit on fre^o gangan
ut of earce (90.) and on eor^an bearm
of fam hean hofe hivan l«d ]>u
485. and ealle )>a vocre, J>e ic vaegfrea
on Mi^e nerede, fenden lago hasfde
frymme gej^eahte fridda e^yl. '
He fremede sva, and frean hyrde;
stall ofer streamveall, sva him seo stefn bebead,
490. lustum miclum, and al&dde J^a
of vgegfele vraV&ra lafe.
[74.] pa Noe ongan nergende lac,
rasdfaast re^ran , and recene genam
of eallum djel jehtum sinum,
462. fotum stop. — 1463. bli$e-mod. — 1466. gevaf. -- 1468. an Th. -
1469. blaedje Jun. grene blaeda3 Th. — 1470. flot- manna. — 1471. bot.
]>a. — 1473. aae. -- 1476. styvan. -- 1478. noe. -- 1479. heofon
rices. — 1480. eSel-stol. eft. — 1483. lit. -- 1484. of. liean-hofe.
- 1485. vffig->rea. - 1488. hyrde. - 1489. bebead. - 1492. Jac.
— 1493. rsedfaest. genam.— 1494. on Jun. Th. of Th. N..d#l. sinum.
— 60
1495. fain j?e him to duge^um drihten sealde,
gleav to J?am gielde and >a gode seltum
torhtmod haele tiber onsaegde ,
cyninge engla. Hum eir& dyde
nergend usser, fa he Noe
1500. gebletsade (91.) and his beam somed,
J>aet he faet gyld on fane agifen haefde,
and on geogo^hade godum d&dum
&r geearnod, fa him ealra vaes
ara este aelmihtig god,
1505. domfaest duge^a. pa gyt drihten cv;r6,
vuldres ealdor, vord to Noe:
'tyma'S nu and tiedraS, tires bruca$,
mid gefean fry^o, fyllad eorkan,
call geicea^. eov is e^elstol,
1510. holmes hlaest, and heofonfugla,
and vildu deor on geveald geseald,
eor6e aelgrene, and eacen feoh.'
Nsfre ge mid blode beodgereordu
unarlice eovre
1497. torhtmod Th. — fiber onsaegde sacrificavit; onsecgan ahd. insa-
kenimmolare, litare CGraffSpr. I, 879. Gr. Gr. 2, 810.); tiber, tifer
(11,577) victima,hostia. onsecgan allein: 'sermon hine dea$ onsaegde'
Cod. Exon. 171, 32. 'gif ]>u onsecgan nelt' Cod. Exon. 257, 23.
tiber (tifer) onsecgan: Ps. 65, 12: (ic on ])ln hus halig gange
and )>a>r tldum }>e tifer onsecge.' Z. 1801.1881: 'tiber onsaegde.'
Cod. Exon. 254, 19: 'lac onsecge.' Cod. Exon. 257, 29. 30: ']?aet
J>u Idc hra%e onsecge, sigortifre.' Das Ausfuhrlichere sehe man
in Grimm's D. M. II. Ausg. S. 33 ff. Z. 2846: 'onsecgan to
tibre.' So: 'Uc (oblationem) onsaegde' Z. 1786. 'gild onsaegde,
(lac geneahe).' Z. 2836. Man beachte ferner folgende Wendungen:
Ps. 95, 8: 'genimaS eov Srlice lac.' Caedm. Z. 3343: 'aetniman
(ha\lig tiber).' Z. 2884: 'hvasr is J>aet tiber, }>aet ]>u torhtgode to )>am
brynegielde bringan ]>encest?' Z. 972 f: 'hie ]>& drihten Me begen
brohton.' Z. 1492: 'J>a Noe ongan nergende l&c.1 Z. 2852: 'me Uc
bebeodan.' Z. 2927: 'onbleot fact Idc gode.' Elene Z. 1137: 'Idc
veor*ade (blissum hremig).' -- 1499. noe. -- 1500. Jun. lasst 3
aus. — 1502. geogo^S-hade. godum d»dusn. - - 1503. a3r. -- 1504.
ara. -- 1505. domfaest. — 1506. v6rd to noe. — 1507. Vgl. Z. 196.
u. ff . — mi., tires. — 1508.k"gefean. — 1509. geiceaS. e*el-stol. -
1510. heofon-fuglas Th. N. — 1512. aelgrene. -- 1513. blode. -
1514. unarlice.
— 61 —
1515. besmiten mid synne, savldreore.
[75.] Mlc hine selfa aerest begrinde$
(92.) gastes duge'&um, ]?£ra ]?e mid gares orde
6$rum aldor 6%}>ringeiS. ne fearf he j?y edleane gefeori
modgefance; ac ic monnes feorh
1520. to slagan sette svf<Sor micle,
and to broftorbanan , J>aes J?e blodgyte,
vaelfyll veres, v£pnum gespede^,
mor£> mid mundum. Mon v«s to godes
anlicnesse Merest gesceapen.
525. aelc* hafa£> magvlite metodes and engla, *Jun. p. 35.
fara J?e healdan vile halige feavas
veaxaft and vridia^S, vilna brucaft,
ara on eor^an. J/&elum fylla^
eovre fromcynne foldan sceatas,
530. teamum and tudre. Ic eov treova \>&s
mine selle, faet ic on middangeard
n£fre egorhere eft gela^de,
vaeter ofer vid land. (93.J ge on volcnum J?£s
oft gelome andgiettacen
1535. magon sceavigan, fonne ic scurbogan
minne ieve, ]?«t ic monnum fas
1516. cferest. — begrindan? privare Gr. Gr. 2, 807. — 1517. J>aere Ms. Jun.
]>aera. gares Th. — 1518. gefeon. — 1519. modgefance. ac. — 1520.
seSe Jun. Th., sette, nach meiner Vermuthung; vielleicht jedoch 1st
clsece 'require' das Richtigere. — 1521. blod-gyte. — 1523 monn Jun.
mon. — 1524. anlicnesse. arrest. — 1526. halige ]>eavas sacra instituta.
J?eav ahd. dou (Gr. Gr. I, 367.) mos, ritus, consuetude, irislitutum,
ratio, lex. Z. 79: 'freo$o]?eavas.' Z. 4158: 'haefde beteran ^eav.' Z.
4988: 'vildeora >eav.' Andr. Z. 25: 'svelc vaes >eav hira.' Andr. Z. 177:
'svd is ]>£re menigo )?eav.' C. Z. 1699: ']?eavum hydig.' Andr. Z.462:
'feavum fancul.' Z. 2407: <}>eavum and ge]?ancum.' Z. 2639: '(J^re
]>e her leofaS) rihtum )>eavum.' 1527. vrida^ Jun. Th. Sonst
vri^ian germinare, crescere (Z. 1696. 1756. 1897.); allein auch
Andr. Z. 635. steht 'vridaV Andr. Z.767.: 'vridode.' Beov. Z. 3479.
unsere Verbindung: 'veaxeS and vridaS.' Kemble Gloss, s. v. vridan.
Verschieden hievon ist vri^San torquere, circumagere; mhd. riden.
Gr. Gr. 2, 16. I, 363. El. Z. 24: 'vriSene va3lhlencan' tortae catena
stragis. Grimm zu Andr. und El. 11. cc. — 1528. ara. — 1530. mine,
- 1532. egor here Jun. egor-here Th. -- 1534. jgiet Jun. !Jgiet-
tacen. — 1535. scurbogan Jun. sciir-bogan. — 1536. minne.
— 62
v£re gel£ste, fenden voruld standees.'
f)a vaes se snotra sunu Lamehes
of fere acumen, flode on lasle,
|.V»o mid his eaforum frim, yrfes hyrde,
and heora i'eover vif. nemde v&ron
Percoba, Olla, Olliua, Olliuani;
vaferfaest metod vaetra lafe.
Hseleft hygerofe hatene v&ron,
1545. suna Noes, Sem and Cham,
JafeS fridda. From fam gumrincum
folc geludon, arid gefylled vearft
call fes middangeard monna bearnum ; •
(94.) f)a Noe ongan nivan stefne,
1550. mid hleomagum ham sta^elian,
and t(A) eor^San him aMes tilian.
Von and vorhte, vingeard setle,
seov s«da fela, [76.J sohte georne,
fa him vlilebeorhte vaestmas brohte,
1555. geartorhte git'e, grene folde.
Da faet geeode, faet se eadega ver
on his vicum vear^> vine druncen,
svacf symbelverig, and him selfa sceaf
reaf of lice, sva gerysne ne YSBS.
15GO. Laeg fa limriacod. he lyt ongeat,
faet him on his inne sva earme gelamp,
fa him on hre^re heafodsvima
on faes halgan hofe heortan clypte.
svrfce on slspe sefa nearvode,
15G5. fact he ne mihte, on gemynddrepen,
(95.) hine handum self mid hraegle \ryoi»
and sceome feccan, sva gesceapu vatroii
verum and vifum, si^an vuldres fegn
ussum fasder and meder fyrene sveorde
1539. lore, flode. — 1541. vif. nemde. — 1542. S. die Einleitung. — 1543
1'iff. - 1544. rofe. halene. -- 1545. noes. sem. — 1547. geludon.
n Z. 986. -- 1549. noe. -- 1550. ham. - 1552. vin-geard. -
' i. si'da. -- 1555. gear-torhte. grene. — 1557. vicum. vine. -
1059. lice. - 1568. viium.
— 63 —
1570. on laste beleac lifes
Ba com arrest Gam irisftSian,
eafora Noes, f&r his aldor laeg
ferlrfce forstolen. f£r he freondlice
on his agenum faeder are ne volde
1575. geseeavian, ne fa sceonde huru
hleomagum helan; ac he* hlihende
bro^rum saegde, hu se beorn nine
reste on recede. [77.] Hie fa ra$e stopon
heora andvlitan inbevrigenum
1580. under lo^um listum, fact hie leofum men
geoce gefremede[n]. Gode v&ron begen,
(96.) Sem and Jafe$. [78.] f)a of sl£pe onbraegd
sunu Lamehes, and fa sona ongeat,
faet him cynegodum Cham ne volde,
1570. lifes. -- 1571. $a. «rest. •- 1572. noes. — 1574. agenum. are. —
1576. ac. -- 1578. reste. stopon. -- 1579. andvlitan inbevri
genum, absoluter Dativ des Participiums, woriiber man das Na-
here in Gr. Gr. 4, 905. findet. -- 1580. '(feet hie) geoce gefre-
meden, ut auxilium ferrent. Dieselbe Verbindung nochmals Z. 3751.
und Beov. Z. 353. - - 'geoca user' adiuva, serva nos, Z. 3810.
Das fern, geoc auxilium, solamen (s. Gr. zu Andr. S. 119.) kommt
u. a. noch vor Elene Z. 1139: 'gnyrna t6 geoce.' Andr. Z. 1566.
f.: 'and us fone ha!gan helpe biddan geoce and frdfre.' El. Z.
1247: 'gainelum to geoce.' — geocend adiutor. Andr. Z. 901. El.
Z. 681. und El.Z. 1077: gasta geocend. -- Das Adj. geocor Ifor-
tis, asper, rigidus1 hat nichts Verwandtes. Cod. Exon. 164, 33:
'geongum geocor sefa' to the young man, his spirit sad Th. G.
Z. 3728: 'geocre oncvieV (harshly Th.). Z. 4133: 'geocrostne si*'
a painful journey Th. - • 1581. veron Jim. geoce. gode vaeron. —
1582. sem. sl«pe. onbraegd experrectus est. El. Z. 75: 'he of
sleepe onbraegd;' von onbregdan. Verschieden ist abregdan,
abraegd, abrugdon, abroden, trahere, retrahere, extrahere,
stringere Cgladium); adimere. Z. 2925: 'abr^gd }>& mid ]>y bille.' Z.
2908: ']>u cvicne abregd cniht of ade.' Z. 2631 ff.: l>e abregdan
sceal fiere dwde dea* of breostum savle fine.' Z. 2271: '(hvonne
of heortan hunger d^^e vull)savle and sorge somed abregde.' Andr.
Z. 865: 'us of sl^pendum savle abrugdon.' G. Z. 2480: 'clommum
abrugdon.' Z. 3198: '(eov is lar godes) abroden of breostum.' Z.
1986: 'handum brugdon (haele* of scje^um hringm^led sveord).1 —
1583. lamehes. sona. -- 1584. cyne godum. chain.
— 64 —
1585. fa him vaes are }>earf, £nige cy^an
livldo and treova; faet Hm halgan vaes
sar on mode, ongan {?a his selfes beam
vordum vyrgean; cvarfc, he vesan sceolde,
hean under heofnum, hleomaga J>eov,
1590. Cham on eor6an. Him fa cvy^e sy^an
and his fromcynne frecne sceodon.
pa nyttade Noe sr6$an
mid sunum sinum sidan rices
freo hund vintra fisses lifes,
1595. freo men aefter flode and fiftig eac, J>a he for^gevat.
sr&$an his eaforan ead bryttedon,
bearna stryndon. him vaes beorht vela.
Da vear^ Jafe'&e geogo^ afeded,
hyhtlic heor^&verod heafodmaga,
1600. (97.) suna and dohtra. He vaes selfa til,
heold a rice, efteldreamas,
bl«d [79.] mid bearnum, 6$ paet breosta hord,
gast, ellor fus gangan sceolde,
to godes dome. Geomor si^an
1605. faeder flettgesteald freondum dselde,
svgfesum and gesibbum, sunu Jafe^es.
pa?s teames vaes tuddor gefylled,
unlytel dsel eor^an gesceafta.
Svilce Chames suno cende vurdon,
1610. eaforan on e$le, ]?a yldestan
Chus and Cham hatene vseron,
1585. are Jun. Th. 1587. sar on mode.— 1588. \6rdum.-1590. cvyde Jun.
— 1591. scodon Jun. frecne scodon Th. sceodon. S. Gr. Andr. S. 93.
und die Anmerkimg zu G. Z. 994. — 1592. noe. — 1593. sinum. sidan
rices. -- 1594. lifes. — 1595. flode. gevat. - - 1598. geogoS Jun.
geogod. — 1599. heorSverod familia, zusammengesetzt ausheorS
lurus und verod (verud) turma, also eigentlich die Schaar, die
an Jemandes Herde sitzt, von ihm unterhalten wird. Z. 2070 noch-
mals 'hihlllc heor^verod.' Vgl. Z. 2034. — Cod. Exon. 352, 1: 'hyht
lic is )>set heorSverud.1 Aehnlich heor^geneat consors foci. Beov.
Z. 520. — 1600. sunu Jun. — 1G01. a Jun. a rice Th. — 1603. fus.
1604.16 godes dome. — 1605. flettgesteald. S. Z. 1070. — daMde. -
1608. unlytel dabl. - 1611. chiis d cham. hatene v«ron.
ful freolice feorh, frumbearn Chimes.
Ghus vaes ae'&elum heafodvisa,
vilna brytta and voruldduge^a
1615. bro^rum sinum, botlgestreona,
faeder on laste. sr&$an for$gev&t
Cham of lice, (98.) H nim cvaelm gesceod,
se magoreesva maeg^e sinre
domas saegde, 6$ fast his dogora vaes
1620. rim aurnen. ]?a se rinc ageaf
eor&cunde ead, sohte 6%er lif.
Faederne brewer frumbearn sr&$an,
eafora Chuses, yrfestole veold,
vidm£re ver, sva us gevritu* secgea^, *Jun.p, 37.
1625. faet he moncynnes ma^ste hasfde,
on ]?am maaldagum, maegen and strengo.
Se vaes Babylones brego, rices fruma.
merest ae^elinga e^elfrym onhof,
rymde and rjerde. Reord vaBS }?a gieta
1630. eor^buendum an gemsene !/
Svilce of Games cneorisse voc
vermaeg^a fela, of J>am vid folc,
cneorim micel, (99.) cenned v£ron.
pa vear^ Seme suna and dohtra,
1635. on voruldrice, vorn afeded
1612. chames. — 1613. chus. heafod-visa. — 1615. sinum. — 1616. laste.
for5-gevat. — 1617. cham of lice. — 1618. sinre. — 1619. domas.
dogor altn. doegr, semissis diei naturalis; Svorunter der zwolf-
stiindige Wechsel halber Tageszeiten verstanden wird' (Gr. zu Elene
S. 154.); daher = dies. Z. 2243. und Beov. Z. 175: 'dogora ge-
hvdm.' II, Z. 583: £dogra gehvAm.' II, 244: 'ddgra gehvilcne.' —
Z. 2565. nochmals 'ddgora rim1 numerus dierum. d6gorrlmes
Cod. Exon. 231,16. ddgorrimum El. Z. 704.779. — 1620. rim aur
nen Th. '(vaes) aurnen' elapsus eraf, prseterierat, von ^yrnan, aarn ,
&urnon, Surnen. 'yrnan, irnan, eornan' currere, decurrere, fluere.
Z. 138: 'him am onldst.1 II, Z. 534: 'ealle urnon ]?rtr se eca vaes.'
Z. 211 : Mago yrnende.' — 1621. lif. — 1623. chuses. yrfe -stole. —
1624. vid-ma;re. — 1626. m£l-dagum. — 1627. rices. — 1628. merest,
onhof. — 1629. rymde, s. Z. 1339. und Z. 1480. — rsrde. — 1630.
an. — 1631. cames. voc. — 1632. vid. — 1633. cneo-rim. — 1634.
seme. - 1635. voruld-rice.
5
G6 —
freora hearna, £r fon for&cure
vintrum vaelreste verodes aldor.
On f£re maeg$e v&ron men tile.
fa*ra £n vaes Eber haten,
1640. eafora Semes, of fam eorle v6c
umim feoda, fa nu arkelingas
ealle eor^buend [60.] Ebrei hata$.
Geviton him fa eastan aehta l&dan,
feoh and feorme. folc vaes aiimdd,
1645. rofe rincas. sohton rumre land,
6$ faet hie becomon, cor^rum miclum,
folc ferende, J^r hie faesllice
ae^elinga beam card genamon.
Gesetton j?a Sennar sidne and vldne
1650. leoda raesvan, leofum mannum heora,
geardagum. (100.) grene vongas
faegre foldan him for&vearde,
on fgfere dasgtide, dugu'&e vseron
vilna gehvilces veaxende sped.
1655. Da fgbr mon masnig be his msegvine,
as^eling Snmod 6$erne baad,
>aes hie him to mser'Se, a?r seo mengeo eft
geond foldan beam tofaran sceolde,
leoda maeg^e on landsocne,
1660. burh gevorhte and to beacne torr
uparaerde to rodortunglum ;
J>aes J?e hie ges6hton Sen n era feld.
Sva fa foremeahtige folces raesvan
fa yldestan oft and gelome
1665. lit>sum gevunedon, larum sohton
1637. vcElreste sepulcrum; El. Z. 723. Cod. Exon. 164, 3. und 184. 10:
'vunian vaelreste.' - 1639. an. eber haten — 1640. semes. v6c.
- 1641. unrim. - Ifi42. ebrei. — 1644. anmod. — 1645. rofe. rumre.
- 1649. sidne 3 vidne. — 1651. gear-dagum. — 1653. d&g-tide. -
1655. mag -vine. - 1656. anmod Jun. Th. - - 1657. XT. - 1659.
landsocn 'regionis investigalio.1 Z. 1693. -- Das einfache s6cn
Z. 3551. fT.: 'ic J>cfere sOcne singales vaeg m6dccare micle. *
1661. tip anerde Th.; richlig accenfuirt Ps. 3, 4: 'drihten me
Avehte and me upp-ar^rde.' - 1665. larum.
— 67 —
veras t6 veorce and to vrohtscipe,
6$ J>aet for vlence and for vonhygdum
cy$don craeft heora. ceastre vorhton,
and to heofnum up (101.) hlaedrae rabrdon,
strengum stepton st&nnene veal.1
ofer monna gemet, m£r$a georne,
haele'S mid honda. ]7a com halig god
vera cneorissa veorc sceavigan,
beorna burhfaesten and faet beacen somed,
J?e to roderum up* r&ran ongunnon * Jim p. 38.
A dames eaforan. and ]?aes unr&des
sti$ferlr& cyning steore gefremede,
j>a he re^emod reorde gesette
eor^buendum ungelice,
J?33t hie J73?re spraece sped ne ahton.
pa hie gemittori mihtum spedge
teoche aet teorre, getalum myclum,
veorces visan, ne f&r vermaeg^a
a^nig visle, hvaet 6$er cvae^;
ne meah[81.]te hie gevur<San veall sta^nenne
up for^timbran; ac hie earmlice
heapum tohlodon (102.) hleo'&rum gedaelde.
vaes o^ere jeghvilc vorden
maegburh fremde, si^an metod tobraed,
>urh his mihta sped, monna sprsece.
[82.] Toforan J?a on feover vegas
ae^elinga beam unge^eode
on landsocne. . him on laste bu
sti^lic stantorr and seo steape burh,
samod samvorht, on Sennar stod.
Veox fa under volcnum and \rr6ade
maegburg Semes, 6^ fast mon avoc
on fD3re cneorisse cynebearna rim,
fancolmod ver, feavum hydig.
1669. up. nerdon. — 1675. up. rieran. — 1676. unraedes. - 1678. he
mod. - - 1679. ungelice. -- 1680. spaece (sic!) -- 1683. visan. —
1686. lip. ac. — 1687. to hlodon. -- 1688. 6$ere. -- 1691. toforan.
- 1692. lingefeode. — 1694. slan-torr. — 1695. sdmvorht semi-
structus. Gr. Gr. 2, 553. — stod. — 1697. avoc Jim. semes., avoc
Th. -- 1698. rim.
5*
68 —
1700. Vurdon fam aeftelinge eaforan acende
in Babilone beam afeded
freolicu tu ; and fa frumgaran ,
hsele^ higerofe, hatene v£ron
Abraham and Aaron, pam eorlum vacs
1705. frea engla bam (103.) freond and aldor.
pa vear$ Aarone eafora feded,
leoflio on life, fam Vacs Loth noma.
pa magorincas metode gefungon
Abraham and Loth unforcirklice ,
1710. sva him from yldrum aV6elu vsron
on voruldrlce. forfon hie vide nti
du£e$um denial drihta bearnum.
[83.] pa faes maples vaes mearc agongen,
J)«t him Abraham idese brohte,
1715. vif to name, J>£r he vie ahte,
fsger and freolic. Seo fasmne vaes
Sarra haten, fa?s fe us secgea$ b6c.
Hie fa vintra fela voruld bryttedon,
sine aetsomne sibbe heoldon,
1720. geara mengeo. nohvar&re gife^e vear"&
Abrahame fa gyt, faet him yrfeveard
vlitebeorht ides (104.) on voruld brohte,
Sarra Abrahame, stma and dohtra.
Gevat him fa mid cnosle ofer C aide a folc
* Jun p. 30. 1725. *feq§n mid feorme faeder Abrahames.
snotor mid gesibbum secean volde
Cananea land. Hine cneovmsbgas
metode gecorene midsi^edon
of f^re efceltyrf Abraham and Loth.
Him fa cynegode on Garran
1703. r6fe. hatene. — 1704. aaron. — 1705. bam Th. freod Ms. Jun. freond
Th. — 1706. aarone. — 1707. life. — 1709. unforcti Slice, sine fraude,
sincere. Andr. Z. 475: 'eorl unforcii*.' Das Gegentheil forcu*
nequam. Gr Gr. 2, 726. -- cA^Sllce. Z. 2425: '(grStan) cA«lice'
benigne salulare. Andr. 322: '(}>ajt he) oncnave cu^llce,' im Ge-
>lz zu 'mid oferhygdum.' - 1711. voruld-rice. vide. -- 1712.
demaX. - 1715. vif to hame vie.- 1717. haten. bee. - 1720. geara.
- 1721. gyt. - 1724. gevaU — 1728. gec6rene. — 1730. cyne gode.
— 69 —
aeftelinga beam card genamon ,
veras mid vifum. on f>am vicum his
faeder Abrahames feorh gesealde.
vserfaest haele vintra haefde
1735. tva hund teontig, geteled rime,
and fife eac; j>a he for&gevat,
misserum frod, metodsceaft seon.
f)a se halga spraec heofonrices veard
to Abrahame, ece drihten:
1740. 'gevit H nu feran (105.) and fine fare l&dan,
ceapas to cnosle. Carrara ofgif,
faedere'Selstol. far, sva ic ]?e hate,
. monna leofost, and fu minum vel
larum hyre, and faet land gesec,
1745. J?e ic J?e aelgrene yvan ville,
brade foldan. }>u gebletsad scealt
on mundbyrde minre lifigan,
gif ]> e aenig eorfebuendra
mid vean grete^, ic hine verg^o on
1750. mine sette and modhete,
longsumne ni'S; lisse selle
vilna vaestme [84.] J?am fe vurftiaft.
f>urh J?e eor^buende ealle onfoS,
1732. vffuin. vicum. 1733. abrahames. 1735. geteled rfme. —
1736. fife, for* gevat. — 1737. frod. seon. - Beov. Z. 2360. me
todsceaft seon 'Gott heimsuchen,' sterben. Gr. D. M. II. Aus-
gabe S. 132. In seiner Grammatik (2, 521.) folgt Grimm eben-
falls Lye und iibersetzt metodsceaft durch deus, divinitas.
Richtiger scheint es, mil Kemble, Gloss. Beov. s. v. scapan, das
altsachsische metodgiscapu, metodogiscapu (Schm. Gloss, zum
Heliand v. me tod und (gi)scap) Mecretum' zu vergleichen und
metodsceaft durch mors (TO nrnQ^^jiivov) wiederzugeben, wodurch
freilich jenes 'Gott heimsuchen,' beseitigt wird. Unserer Annahmo
sind die folgenden Stellen giinstig: 'metodsceaft bemearn' Z. 2147.
'(ealle vyrd forsveof mine magas) tO metodsceafte' Beov. Z.
5620. Auch Ettmiiller iibersetzt metodsceaft durch 'Geschick,
Missgeschick.' — 1738. heofon-rices. — 1739. ece. — 1740. mi. )>ine
fare lifedan. - 1742. e*el-st6I. hate. -- 1743. minum. — 1744. la-
rum hyre. gesec. — 1745 yvan. — 1746. brade. — 1747. minre. —
1749. vean grete*. — 1750. mine, mod-hete. — 1753. onfoS.
70 —
folcbearn, freoSo and freondscipe,
1755. blisse mirire and bletsunge
on voruldrice. vriiSende sceal
maeg^e finrc monrim vesan,
svi$e under svegle (106.) sunum and dohtrum,
6$ faet fromcyme folde veor&e$,
1760. feodlond monig, fine gefylled.'
[85.] Him fa Abraham gevat £hte l&dan
of Egipta eftelmearce
gumcystum god, golde and seolfre,
svi^feorm and ges&lig , sva him sigora veard ,
1765. valdend lisser, furh his vord abead,
ceapas from Carran. Sohton Cananea
lond and leodgeard. pa com leof gode
on fa tr&elturf idesa l&dan,
sv£se gebeddan and his suhtrian
1770. vif on villan. Vintra haefde
fif and hund seofontig, fa he faran sceolde,
Carran ofgifan and cneovmagas.
Him fa feran gevat faeder aelmihtiges
lare gemyndig, land sceavian
1775. geond fa folcsceare, be frean haese,
*Jun.p.40. Abraham* vide, 007.) 6$ fset ellenrof
to Si em com, sr6e spedig,
cynne G an an e is. pa hine cyning engla
A bra h am e ievde selfa,
1780. domfasst vereda, and drihten cvae^:
£fis is seo eor'Se, fe ic aelgrene
tudre finum torhte ville
vaestmum gevlo on geveald don,
1755. minre. — 1756. voruld-rice. — 1757. finre. mon-rim. — 1760.
fine. — 1761. gevat. lajdan. — 1763. god. — 1765. vord abead. —
1766. cananea. - 1768. lifedan. — 1769. suhtriga (Z. 2024. 2065.),
suhtria (Z. 1769.), und suhterga (Z. 1895.), fratruelis (Gr. Gr.
2, 314. I, 342.) suhtorgefajdera 'patruelis1 Beov. Z. 2322.- Cod.
Kxon. 321, 15: 'suhtorfaedran.' - 1770. vif. - 1771. fif. faran. —
1773. gevat. — 1774. lare. — 1776. vide, ellenrof. — 1780. domfaest.
- 1782. Jnnum. — 1783. gevlo. don. — gevld 'elegans, venustus,
ornalus, decoratus; 'va3Stmum gevld fructibus ornatus.' Lye s. v.
71 —
rtime rice.' pd se rinc gode
1785. vibed vorhte, and ]?a valdende,
lifes leohtfruman , lac onsaegde,
gasta helme. [86.] Him >a gyt gev^t
Abraham eastan eagum vlitan
on lande cyst, lisse gemunde,
1790. heofonveardes gehat, J?a him Jwrh halig vurd
sigora selfcyning so$ gecyftde,
6$ )>aet drihtveras dugu^uin geforan ,
J?<er is botl velig (108.) Bethlem haten.
beorn b!r<Sem6d and his bro'<Sor sunu
for$ ofer foran folcm&ro land
eastan mid sehtum, sefasste men,
veallsteapan hleo^u, and him fa vie curon,
f«r him vlitebeorhte vongas gepiihton : •
Abraham >a o^ere
vibed vorhte. he }>&r vordum god
torhtum cigde, tiber onssegde
his liffrean. him }>&$ lean ageaf,
nalles hneavlice, }?urh his hand metend
on >am gledstyde, gum cystum til.
par r&sbora frage si^an
vicum vuriode and vilna breac,
beorn mid bryde, 6^6 faet brohprea
Cananea vear^ cynne getenge,
1784. rume rice. — vibed (Z. 1800. 1876.), veobedd (Z. 2835.), 'ara,
altare;' vig, vih, viges idolum. Z. 3725: 'nefysne vig vurSigean.'
Z. 3719: ']?aet hie J>aes viges vihte ne r6hton.' Dasselbe veoh gen.
veos. Cod. Exon. 341, 28: 'voden vorhte veos.' Z. 3700: 'vurSe-
don vihgyld.' Cod. Exon. 253, 14: veohveorSing. S. Gr. D. M. II.
Ausg. S. 58 u. ff. - 1786. lifes. lac. — 1787. gevat. - 1790. gehat.
vord. — 1791. so^. - 1792. geforan. — 1793. botl vela Jun. Th.
botl velig, «des dives, Anspielung auf DJlb rT3 'Haus des
Brotes.' — haten. - 1794. bli^Se-mod. - 1795. foran. - 1796. afaeste.
- 1797. vie. — 1800. vordum. — 1802. lif-frean. lean. -- 1803.
hnearlice Jun.— hneavlice. hneav parcus Gr. Gr. 1, 733. Z. 2817:
*}>aet ic ]?e hneav ne vaes (land.es and lissa).'— 1805. r£sbora
bellator. Andr. Z. 139: 'r6$e ra^sboran rihtes ne gymdon.' Andr.
Z. 385: 'ricum rafesboran.' — 1806. vicum. — 1807. bryde.
72 —
hunger se hearda hamsittendum
1810. (109.) vaelgrim verum. Him pa vishydig
Abraham gevat on Egypte,
drihtne gecoren, drohtaft secan;
Qeah v£rfsst vean , vaes faet vite to strang.
Abraham maSelode, geseah Egypta
1815. hornsele hvite and heabyrig
beorhte blican. ongan pa his bryd frea,
vtshydig ver, vordum l£ran:
'sifr&an Egypte eagum moton
on pinne vlite vlitan vlarice monige ,
1820. J?onne ar&elinga eorlas vena^S,
masg aelfscieno, paet ]w min sie
beorht gebedda, J>e vile beorna sum
him geagnian; ic me on ogan maeg,
paet me vra^ra [89.] sum v&pnes ecge,
1825. for freondmynde, (110.) feore beneote.
Saga pu Sarra, paet.pu sie sveostor min,
*JUD. p. 41. lices maege, ponne J>e* leodveras
fremde fricgen, hvaet sie freondlufu
ellpeodigra uncer tvega
1830. feorren cumenra; pu him faeste hel
so^an sprasce. sva }>u minum scealt
feore gebeorgan, gif me freofto drihten,
on voruldrice, valdend lisser,
an, aslmihtig, sva he a^r dyde,
1809. ham. — 1810. vis-hydig. - 1811. gevat. — 1812. gecdren. secan.
- drohta^ s6can, nochmals Andr. Z. 1539. und Cod. Exon. 227, 1.
drohta$ 'sedes, deversorium, Aufenlhaltsort;' sodann 'vitae conditio,
ratio vivendi;' endlich 'conversatio, usus, consuetude.' Andr. Z. 313:
'isse drohta^S strang.1 Cod. Exon 53, 28: 'vaes se drohta^ strong.'
Andr. Z. 1385: 'of daege on daeg drohta^ strengra.' Cod. Exon.
203, 22: 'deormOd drohta^S.' Cod. Exon. 143, 4: 'duguS and droh-
ta^S.' Cod. Exon. 389, 20: 'drohtaS b^tan.' Andr. Z. 369: 'drohtaS
adreogan.' - 1813. vean. vfte. - - 1815. hvite. -- 1816. blican.
bryd. - 1817. vis-hydig. vordum laeran. -- 1819. pinne. — 1820.
"a*. -- 1821. min.— 1823. geagnian Th. on agen maeg Jun. — 1826.
"'in. - 1827. lices Th. )>on )>e Jun. - 1829. lincer. - 1830. hel
Jim. Th. -- 1831. so%an spruce, minum. — 1833. voruld-rice. —
1834. an. <fer.
— 73 —
1835. lengran lifes, se lis fas lade scedp,
faet ve on Egiptum are sceolde[n]
fremena friclan, and us fremu secan.'
pa com ellenrof eorl simian
Abraham mid aehtum on Egypte,
1840. f£r him f'olcveras fremde vseron,
vine uncirke. vordum sprsecon
ymb faes vifes vlite vlonce monige,
(IH.) dugeftum dealle. him drihtlicu
onvlite modgum maenegum fuhte
1845. cyninges fegnum. hie faet cii$ dydon
heora folcfrean, and faegerro gyt
for 33%elinge idese sunnon;
ac hie Sarran svr&or micle
vynsumne vlite vordum heredon,
1850. 6$ faet he l<edan heht leoflic vif td
his selfes sele. sinces brytta,
ar<Selinga helm, heht Abrahame
duguftum stepan. Hvaer&ere drihten vear&,
frea, Faraone fah and yrre
1855. for vifmyne. faes vra^e ongeald,
hearde mid hivum, haegstealdra vyn.
Ong33t hvae^&ere gumena aldor,
(112.) hvaet him valdend vra3C vitesvingum.
heht him Abraham to egesum gefreadne
1860. [90.] brego Egipto, and his bryd ageaf,
vif to gevealde. heht him vine ceosan
ellor a?£elingas, o'&re duge^e.
abead fa feodcyning \ egnum sinum ,
1835. lifes. sceop. - 1836. are. -- 1837. secan. — 1838. ellen-r6f. —
1841. uncuSe. vordum. -- 1842. vifes. — 1843. mcfeg. — 1846. lyt
Th. gyt Th. N. „ The word lyt signifies, according to Lye vultus:
he thus renders the passage '3 faegerro lyt idese sunnon,
pulchriorem vulfum foeminae sole.' But I have no doubt that for
lyt we ought to read gyt, and that sunnon is the pret. pi. of
some verb unrecorded in A. S. probably cognate with the Islandic
s anna comprobare, demonstrare, verum praedicare (aliquid), con-
iirmare." Thorpe ad h. 1. — 1848. ac. — 1849. vordum. — 1850.
l&dan. vif. — 1855. vif-myne. — 1859. 16. -- 1860. bryd. — 1861.
vif. — 1863. ahead, sinum.
— 74 —
ombihtscealcum, j>aet hie hine arlice,
1805. ealles onsundne, eft gebrohten
of Jit-re folcsceare, )>'£t he on fii&e
f)a Abraham «hte laMde
of Egypta e^elmearce.
hie ellenrofe idese feredori,
1870. bryd and begas, }>33t hie to Bethlem
on cir&e vie ceapas l&ddon,
cadge eoriSvelan, 6<Sre srfte,
vif on villan, and heora voruldgestreon.
Ongunnon him )>a bytlian (113.) and heora burh r^ran,
1875. and sele settan, salo nivian.
Veras on vonge vibed setton,
neah pam, )>e Abraham £bror rjferde
his valdende, fa vestan com.
* Jun p. 42. p^r se eadga eft ecan* drihtnes
1880. nivan stefne noman veor^ade.
tilmodig eorl liber onsaegde
feodne engla, fancode svifte
Hies leohlfruman lisse and ara : •
Vunedon on J?am vicum, haefdon vilna geniht
1885. Abraham and Loth, ead bryttedon,
6"& faet hie on J?am lande ne meahton leng somed
blafedes briican and heora begra fa^r
^hte habban. ac sceoldon arfaeste
pa rincas py rumor secan
1890. ellor e^elseld. oft vabron teonan
vserfaestra vera (114.) veredum gema^ne
heardum hearmplega. pa se halga ongan,
ara gemyndig, Abraham sprecan
faegre to Lothe: 'ic eom faedera fin
1864. arlice. - 1866. Vcfere. - 1869. ellen-rofe. - 1870. bryd. to. - 1873.
vif 3 villan; in N. vif on villan (vgl. Z. 1770. Z. 2081.) oder vif
^ vylna. — voruld-gestreon. — 1874 neran. — 1877. sror rsrde. —
1879. ecan Jun. Th. - 1881. til-modig. — 1883. lifes. ara. — 1834.
vicum— 1888. ac. arfaeste .— 1889. rumor secan. 1891. vsrfsstra.
- 1893. ara. sprecan. — 1894. }>in.
75 —
1895. sibgebyrdum , [91.] }>u min suhterga.
ne sceolon unc betveonan teonan veaxan,
vroht vrr&ian, ne J?aet ville god;
ac vit synt gemagas. unc gemzbne ne sceal
elies aviht, nymiSe call tela,
1900. lufu langsumu. nu )?u, Loth, gefenc,
j>aet unc modige ymb mearce sitta'S,
feoda frymfaeste fegnum and gesr6$um,
folc Cananea and Feretia,
rofum rincum. ne villaft rumor unc
1905. landriht heora; forfon vit l&dan sculon
teon vit of fisse stove, and unc staiSolvangas
(115.) rumor secan. ic raed sprece,
beam A rones, begra uncer,
so^ne secge. ic J>e selfes dom
1910. life, leofa. leorna }>e seolfa
and gej^ancmeta fine mode,
on hvilce healfe pu ville hvyrft don,
cyrran mid ceape. nu ic fe cyst abead.'
Him ]?a Loth gevat land sceavigan
1915. be Jordane, grene eor^an,
seo V36S vaetrum veaht and vaestmurn )?eaht,
lagostreamum leoht and gelic godes
neor.xnavange. on J?aet nergend god,
for vera synnurn, vylme gesealde
1920. Sod oman and Gomorran, sveartan lige.
' Him >a card geceas and e'&elsetl
sunu Arones on Sodoma byrig,
* * (116.) fchte sine,
beagas from Bethlem and botlgestreon ,
1925. velan, vunden gold, vunode
be Jordane geara maenego ,
)?83r folcstcde faegre v^eron,
1895. min. suhterga. suhtriga. Z. 2024. Z. 2065. — 1896. ne. — 1898. ac.
- 1901. modige. -- 1904. rofum. rumor. -- 1905. Itedan. — 1907.
rumor secan. r;fed. — 1909. so$ne. dom. — 1510. life. — 1911. )>ine
mode. — 1912. don. — 1913. ahead. — 1914. gevat. — 1917. gelic.
- 1920. lige. — 1923. «ehte sine. - 1924. botl-gestreon.
76 —
men arlease, metode la£>e.
43. W-ron Sodomisc* cynn synnum
19 JO. d&dum gedvolene. drugon heora selira
ecne unrfcd. aM're ne volde
)>ain leodfeavum [92.] Loth onfon;
ac he J>&re maegfte monvisan fleah,
}>eah J>e he on j?am lande lifian sceolde ,
1935. facen and fyrene, and nine fogre heold,
J)eavfjBSt and gepyldig on fam feodscipe ,
emne )>on gelicdst, lara gemyndig,
)>e he ne cufce , hvaet >a cynn dydon.
Abraham vunode e^eleardum
1940. Cananea for*, nine cyning engla,
(117.) metod moncynnes, mundbyrde heold,
vilna vaestmum and voruldduge^um ,
lutum and lissum; forj?on his lof secga*
vide under volcnum vera cneorisse,
1945. fullvona beam, he frean h^rde
estum on e'Sle, fenden he eardes breao
halig and higefrod. Naefre hleorlora
aet edvihtan gefre veor&e$
feorhberendra forht and acol.
1950. mon for metode
* * * }>e him «fter a,
furh gemynda sped, mode and d&dum,
vorde and gevilte, (IIS.) vise fance,
6* his ealdorgedal oleccan vile : •
1955. Da ic aldor getagn El am it am a,
fromne folctogan, fyrd gebeodan
Orlahomar, him Ambrafel
1928. Srlease. laSe. - 1930. deedum. - 1931. ecne linned. - - 1932. leoht.
onfon Jim. loth onfon Th. — 1933. ac. mon-visan. — 1935. hine. -
1937. gelicost. lara. - 1940. cananea. — 1943. 16f. — 1944. vide. —
1945. fulvona beam 'baptizatorum filii!' — hyrde. — 1947. hige
frod. - 1949. berendra. acol. — 1951. a Jun. Th. — 1952. mod
Jan. mode 3 d&dum Th. -- 1953. vorde. vise. - 1954. gedal. -
1956. fr6mne. — 1957. 6rlahomar. 'Arioch, der Konig von Elassar,
und Thideal, der Konis dcr Heidcn' (Genes. XIV, 1) sind ausge-
lassen; gleichwohl heisst es Z. 1959: 'geviton hie fe6ver ]>!'
of Sennar, side vorulde,
for on fultum. Geviton hie feover f£
f eodcyningas , frymme micle,
secan sii$ fanon Sodom an and Go mo IT an.
fa vaes gu^hergum be J o r d a n e
vera e^elland vide geondsended,
folde feondum. sceolde forht monig
blachleor ides bifiende gan
on fremdes fae£m. feollon vergend
bryda and beaga bennum seoce.
(119.) Him fa t6[93.]geanes, mid gtr&fra&ce,
fife foran folccyningas
sveotum sir&on. voldon Sod o me burh
vra^um verian. pa vintra XII.
nor&rnonnum &r niede sceoldon
gombon gieldan and gafol sellan,
6$ faet fa leode leng ne voldon
El am it am a aldor svi^an
folcgestreonum, ac him fromsvlcon.
Foron fa tosomne, francan vseron hliido,
vra^&e vaelherigas, sang se vanna fugel
under deore^sceaftum, deavigfe^era,
hraes* on venan. Haele^ onetton *Jun. p. 44.
on mtTegencor<Snim modum frydge,
6^6 fast folcgetrume gefaren haefdon
(120.3 sid tosomne, su^an and nor^an,
helmum feahte. paer vaes heard plega,
1958. side. — 1959. for. — 1961. secan. — 1963. vide. — 1965. ides,
gan. -- 1967. bryda. - 1969. foran. - 1972. ;er. - 1976. ac. foron.
— 1977. hliide. -- 1979. deoreSsceaft hasta. deore$ 'jaculum'
Gr. D.M. II.Ausg. S. 397. Dasselbe daraS in 'daraSa lafa' Aefelst,
Z. 106. Gr. Gr. 2, 603. dare* Gr. El. Z. 650: 'dareSIScendra deadra.'
Cod. Exon. 358, 29: 'dareSIScende' dart- brandishing Th. dar6=5
Gr. Gr. 2, 254. El. Z. 140: 'daroSaesc flugon.' deare^S El. Z. 37:
'deare^lacende.' -- deavigfeSera 'roseidus pennas,' Beiwort des
Raben; nochmals Z. 3092. Vgl. iirigfeSera. El. Z. 29. 111. und
Erlaut. S. 140. — deavig 'roscidus' Z. 3273: '(gu^cyste onfrang)
deavig sceaftum.' - - 1980. onvenan. onetton. — 1961. modum. —
1983. sid. -
— 78 —
1985. vfflgara vrixl, vigcyrm micel,
hliid hildesveg. handum brugdon
haeleft of scaV&um hringmaMed sveord,
ecgum dihtig. faer vses ea^fynde
eorle orlegceap, se$e &r ne vaes
1990. ni^es genilitsum. Nor&men vtferon
sti^folcum svice; vurdon Sodomvare
and Gomorre, goldes bryttan,
aet fgbm lindcrodan leofum bedrorene
fyrdgesteallum. geviton feorh heora
1995. fram j?am folcstyde fleame nergan,
secgum ofslegene. Him on sva^e feollon
aef>elinga beam ecgum otyegde,
villgesi^as. (121.) haefde vigsigor
£1 ami tarn a ordes visa,
2000. veold vaelstove. gevat seo va^pna laf
faesten secan. fynd gold strudon,
ahudon fa mid herge hordburh vera
Sod oman and Gomorran. pa s&l ageald
msbre ceastra. mgeg^ [94.] si^edon,
2005. ffemnan and vuduvan, freondum beslaegene,
from hleovstole. hettend laeddon
ut mid ^ehlum Abrahames mseg
of Sodom a byrig. Ve J?aet so^ m33gon
secgan fur&ur, hvelc si^an vear^,
2010. aefter ftfem gehnaeste, herevulfa si%,
]?ara fe laaddon Loth and leoda god,
sii^monna sine, sigore gulpon : •
Him J?a secg hra^e gevat simian
Sn gara laf, se >a gu^e gena3s,
1985. hliid hilde svea - 1989. ?er. - 1991. vurdon s6dom-vare. -
1993. lind-crodan. — lind erode (Gr. Gr. 1,645. 2, 466.) vexiJIum.
Dasselbelindgecr6d. Andr. Z. 1221: 'mid Iindgecr6de.' Erlauferungen
S. 129. - 1995. Heame. - 1999. visa. - 2000. gevat. - 2001. se
can. - 2002. ahudan Ms. Jun. ahudan Th. ahySdon Gr. Andr. und
Elene, p. 141. S. Z. 3044: 'he61stor Shydan.1 - - 2004. masre.
2006. hloov-st61e. -- 2007. iif.. -- 2011. god. -- 2013. gevat. an
gara. gen«s.
70
I *7
(122.) Abraham secan, se faet orlegveorc
f£m Ebreiscan eorle gecy^de,
forslegen svr6e Sodoma folc,
leoda dugu^e and Lothes sr6.
pa >33t invitspell Abraham saegdo
freondum sinum, baed him fultumes
v^rfaest haele$ villgefoflan ,
Aner and Manre, Escol Jmddan;
cvae^, faet him v&re veo'rce on mode,
sorga sarost, faet his suhtriga
feovnyd folode. baed him fnecrofe
fa rincas faes rabd ahicgan,
J?33t his hyldemaeg ahred[ed] vurde,
beorn mid bryde. Him fa bro'&or fry,
set spra3ce fa>re, spedum miclum,
*h3?ldon hygesorge heardum vordum, *Jun. p. 45.
ellenrofe, and Abrahame
treova sealdon, J?aet hie his torn mid him
(123.) gevraecon on vra^um, 6$$e on vgel feallan.
pa se halga heht his heorf>verod
va>pna onfon. he faer vigena fand
aescberendra XVIII.
and CCC. eac feodne holdra,
para fe he viste faet meahte vel £ghvylc
on fyrd vegan fealve linde.
him fa [95.] Abraham gevat and fa eorlas fr^,
f e him ser treove sealdon mid heora folcegetrume.
volde his maeg huru Loth alynnan of la^scipe.
Rincas varon rofe, randas vaegon
fromlice on foldvege.
2015. secan. - 2016. ebriscan Th. — 2020. sinum. b&d. — 2021. vArfaest.
- 2024. sarost. — 2025. bjfed. fra^c-rofe. - 2026. rM. - 2027.
ahred Th. ahreded Z. 2079. — 2028. bryde. — 2030. vordum. -
2031. ellen-rofe. -- 2032. him. -- 2035. onfon Jun. Th. -- 2037.
feonden Ms. Jun. Th. feodne Th. N. — 2039. fealve linde 'flava
scuta.' Z. 3230: 'hvlte linde.' Beov. Z. 5216: 'geolve linde.' -
2040. gevat. &r. — 2041. folcegetrum, neben folcgetrum Z 1982.
oder ist 'folces getrume' zu lesen? — 2042. la$scipe. — 2043. rofe.
- 2044. fromlice.
— 80 —
2045. hildcvulfas herevicum neh
gefaren hrcfdon, fa he his frumgaran,
vishydig ver, vordum saegde
pares afera, him vaes fearf micel,
fa?t h[i]e on tva healfe
2050. (124.) grimme gir&gemot gystum eovdon,
heardne handplegan. cvaefc, faet him se halga
6ce drihten ea$ mihte
aDt fam sperenifte spede Isenan.
pa ic neftan gefraegn under nihtscuvan
2055. hseleS tohilde. hlyn vearfc on vicum
scylda and sceafta, sceotendra fyll,
gu^flana gegrind. gripon unfaegre
under sceatverum scearpo garas,
and feonda feorh feollon ficce,
2060. }>£T hlihende hu^e feredon
secgas and gestfr&as. • Sigor eft ahvearf
of nor^monna ni^geteone,
aesclir vera. Abraham sealde
vig to vedde , nalles vunden gold ,
2065. for his suhtrigan. sloh and fylde
feond on fpjitte, (125.) him on fultum grdp
heofonrices veard hergas , vurdon
feover on fleame folccyningas,
leode r^svan. him on laste stod
2070. hihtlic heor^verod, and haele£> lagon ,
on svat>e saMon, )?a J?e Sodom a
and Gomorra golde berofan
bestrudon stigvitum. Him faH sli^&e geald
faedera Lothes. fleonde [vsbron]
2075. E la mi tarn a aldordugufte,
2046. gefaren. — 2047. vishydig. vordum. — 2048. fares. — 2049. Die an-
geschlagene Alliteration ist nicht zu Ende gefuhrt; cs fehlt also der
zweite Halbvers. — 2050. gu^S-gemot — 2052. ece. — 2055. gu$-
fiana. iinfa?gre. — 2060. bu$e. — 2061. secgas Jun. seccas Th. ~
2063. aesclir Jun. acsc-lir Th. — 2066. fille Jun. Th. feohte oder
fyhle Th. N. — grap. heofonrices. — 2069. stod. — 2072. berofan.
— 2073. sligvilum Jun. stfg-vitum Th. stig-vicum Th. N. stlg-
pa^um?
— 81 —
dome bedrorene, 6$ J?aet hie Domasco
[96.] unfeor v&ron. Gevat him Abraham fa
on J>a vigrode vrSertrod seon
la$ra monna. Loth vaes ahreded,
eorl mid* aehtum, idesa hvurfon, *Jun p.;46.
vif on villan, vide gesavon
freora feorhbanan (126.} fuglas slitan
on ecgvale. Abraham ferede
sir&monna eft sine and bryda,
ae^elinga beam, 6$ Lenior maegej&
heora magum. Mfre mon ealra
lifigendra her lytle verede
on vur61icor vigsi$ ateah,
}>ara \ e vr$ sva miclum maegne gersesde : •
[97.] pa v«s su^ fanoa Sodoma folc
gu^spell vegan, hvelc gromra vear&
feonda fromlad? gevat him frea leoda
eorlum bedroren Abraham secan,
freonda feasceaft. him ferede mid
Solo mi a sinces hyrde.
j?#t vaes se m£ra Melchisedec,
leoda bisceop, se mid lacum com
(127.) fyrdrinca fruman fa3gre gretan,
Abraham arlice, and him onsette
godes bletsunge and sva gyddode:
'vaer fu gevur^od on vera rime,
for J?&s eagum, fe j?e aesca tir
set gu^e forgeaf, past is god selfa,
se$e hetteridra herga frymmas
on geveald gebreec and )>e vspnum lifet
rancstrjiete for'S rume vyrcan,
mr&e ahreddan and haele^ fyllan.
2076. dome. — 2077. unfeor. gevat. — 2078. vig-rode. seon. — 2079.
ahreded. -- 2081. vif. vide. -- 2084. bryda. -- 2085. Lenior Jun.
Th. Gomorra Th. N. - 2087. her. - 2088. >on vur^licor Jun. Th.
aleah. — 2091. gromra. — 2092. from lad Jun. from -lad Th. gevat.
leoda. - - 2093. secan. - - 2094. fesceal't Jun. — 2096. nicera. —
2097. lacum. -- 2098. gretan. — 2099. ariice. — 2101. rime. —
2102. tir Jun. Th. - 2106. riime. - 2107. ahreddan.
6
— 82 —
On svafte.saMon; ne meahton si^verod
girfce spovan, ac hie god flymde,
2110. se fe aetfeohtan mid frumgarum
vi$ ofermaegnes egsan sceolde
handum sinum, and halegu treov,
seo fu vi$ rodora veard rihte healdest.'
(128.) Him fa se beorn bletsunga lean
2115. furh hand ageaf, ancl faes hereteames
ealles teoiSan sceat Abraham sealde
godes bisceope. pa spraec gu^cyning,
So do ma aldor, secgum befylled,
to Abrahame, him vaes ara fearf: -
2120. 'forgif me mennen mirira leoda,
fe ]ni ahr.eddest herges craeftum,
vera va^lclommum. hai'a fe vunden gold,
faet sbr agen v*s ussum folce,
[98.] feoh and fraetva. l«t me freo laedan
2125. eft on e$el ae^elinga beam,
on veste vie, vif and cnihlas,
earme vydevan. eaforan syndon deade,
folcgesi^as, nym^e fea ane,
fe me mid sceoldon mearce healdan.'
2130. Him }>a Abraham andsvarode
*.lun p. 47. 029.) #dre for* eorlum, elne gevuriSod,
dome and sigore, drihtlice sprasc:
lic J>e gehate, hrcle^a valdend,
for fam halgan, >e heofona is,
2135. fisse eor<8an agend frea,
vordum miiium: nis voruldfeoh, fe ic me agan ville,
sceat ne scilling, faes ic onsceoteridum,
feoden mara , fines ahredde,
ae^elinga helm, J>y ]jfes J>u eft cve^e,
^ MO. fact ic vurde villgesteallum
2100. sj.Avan surrc.lrn-. Amir. Z. 1544: 'fleame spdvan.' El. Z. 916:
'(ne mot ji-nige nfij rih(e spdvan.' — ac. — 2112. siniim. — 2119.
- 2120. minra ~- 2121. ahreddest, - 2123 «fcr a?en. - 2126,
vil. -- 2128 ane Jun. Th. - 2132. dome. — 2135 agend
6 \nrdum miniim. — 2137. nis a-aii -- 2138. majra fines.
— 83 —
eadig on eor<San &rgestreonum
Sodoma rice * * *
ac pu most heonon hu$e laMan, |?e ic ]?e aet hilde gesloh
ealle , buton dsele fissa drihtvera ,
Aneres and Mamres and Es coles.
nelle ic J>a rincas rihte benaeman;
(130.) ac hie me fulleodon set aescpraece,
fuhlon J>e aefter frofre. Gevit }>u ferian nu
ham hyrsted gold and healsmaege^,
leoda idesa, J?u >e la^ra ne fearft
haele^a hild]>r$ce hvile onsittan,
nor^manna vig. eacne fuglas
under beorhhleof>um blodig sitta^,
feodherga vael J?icce gefylled.'
Gevat him pa se healdend ham simian
mid }?y hereteame, fe him se halga forgeaf,
Ebrea leod, arna gemyndig.
Da gen Abrahame eovde selfa
heofona heahcyning. halige spra3ce
trymede tilmodigne and him to reordode:
[99.] cmeda syndon micle fine; ne laM }>ii fe J»in mod
asealcan.
V33rfa3st villan mines ne fearft ]?u J>e viht ondr«dan,
fenden fu mine lare laastest ; (131.) ac ic ]?e lifigende her
vr& veana gehvam vreo and scylde
folmum minum. ne fearft fu forht vesan:-'
Abraham J?a andsvarode,
dttdrof, drihtne sinum, fraagn hine daegrime frod:
chvaet gifest ]?u me, gasta valdend,
freomanna to frolre, nu ic Jnis feasceaft com?
2141. on. ifer-gestreonum. — 2142. rice. — 2143. ac. gesloh. — 2144.
difele. — 2146. ic. ben^man. -- 2147. ac. — 2148. nu. -- 2149.
ham. -- 2151. hvile. -- 2152. vig. eacne. — 2153. beorhhleojmm
Jun. Th. burghleoiSum Gr. Andr. Einleitung S.XXVI. — blodig. -
2155. gevat. ham. — 2157. ebrea. arna. — 2158. gen Jun. Th. —
2160. him to. — 2161. meda. )>ina. ]>in mod. — 2162. mines. —
2163. mine lare. ac. — 2165. minum - - 2166. ]>a. — 2167. d&d-
rof. sinum. daBg-rime frod.
6*
— 84 —
2170. ne fearf ic yrfcst(A)l eaforan bytlian
ji-ncaiim minra; ac me aefter sculon
mine voruldmagas velan bryttian.
ne sealdest f u me sunu ; for$on mec sorg drece^S
[100.] on sefan svr&e. ic sylf ne maeg
2175. i-ii'd ahycgan. g£$ gerefa min
Jnn. p. 48. faegen freobearnum, faeste myn*te$ in gefancum ,
f;rt me aefter sie eaforan sine yrfeveardas;
geseoS, faet me of bryde beam ne vocon.'
Him fa aedre god andsvarode:
2180. 'n&fre gerefan (132.) rajda^ fine
eafora[n] yrfe; ac fin agen beam
fraetva healdeft, fonne fin flaesc lige^.
sceava heofon. hyrste gerim,
rodorcs tungel, fa nu rume heora
,2185. vuldorfaestne vlile vide d*la%,
ofer brad brymu beorhte scinan.
svilc bi% maegburh menigo finre
folcbearnum frome. ne l£t fu fin ferlriS vesan
sorgum asileled. gien f e sunu veor^e^ ,
2190. beam of bryde, furh gebyrd cumen,
se$e aefter bi'b yrfes hyrde,
gode mifere. ne geomra fu;
ic com se valdend, se fe for vintra fela
of C aide a ceastre al&dde
2195. feovera sumne, gehet fe folcstede
vide to gevealde. ic fe vabre nu,
mago Ebrea, mine selle,
(133.3 frct sceal fromcynne folde fine,
sid land manig, geseted vur£an,
2200. eor^an sceatas 6^ Eufraten,
~'I7M. ic. yrfe-stol. — 2171. minra. ac. — 2172. mine. — 2173. forSon.
- 2175. rcfcd ahycgan. gcrofa min Th. eefera min Jun. — 2177.
sine. - 2178. bryde. vocon. — 2180. geretan raida* fine. -- 2181.
|in ;igen. -- 2lw2. j»in. — 2183. gerim. - 2184. mi rume. -
218K \i - 2186. brad, scinan. -- 2187. finre. -- 2188. fin. -
2169. asil-Ied. u\n\ - 2190. bryde. — 2191. hyrde. — 2192, gode
"'•'•re. - 2194. aI,Tdde. - 2196. vide, va-rc I»M. — 2197. ebrea.
- 219s. Mne. - 2199. sid.
— 85 —
and from Egypt a e^elmearce ,
sva mid nr&as tva Nil us sceade$
and eft vended s&, vide rice. c
call f(et sculon agan eaforan fine,
2205. feodlanda gehvilc, sva fa freo vaster
steape stanbyrig streamum bevindaft,
famige flodas, folcmaeg'&a byht.'
pa V33S Sarran sar on mode,
fast him Abrahame eenig ne vearft
2210. furh gebedscipe beam gem&ne
freolic to frofre. [101.] Ongan fa ferhScearig
(134.) to vere sinum vordum mar&lan:
'me fass forvyrnde valdend heofona,
fast ic masgburge moste finre
2215. rim miclian, roderum under,
eaforum finum. nu ic eom orvena,
fast unc seo eftylstaef ajfre veor^e
gife^e aetgasdere. ic eom geomorfrod.
Drihten min, do sva ic fe bidde.
2220. her is faemne, freolecu maeg,
ides Egyptisc, an on gevealde.
hat J>e fa recene reste gestigan,
and afanda, hvaa^er frea ville
senigne fe yrfevearda
2225. on voruld laMan furh faet vif cuman.'
2202. ri^as Jun. ni^as. nilus Th. — 2203. sa). vide rice Th. '6^S vendel szfe'
Th. N. — 2204. agan. }>ine. — 2206. stan-byrig. — 2207. b yht, von buan,
'domus.' Cod. Exon. 389, 26: 'ofer haele^Sa byht.' 404, 23: 'ofer vaetres
byht' ofer the water's swell (?) Th. —famige flodas. — 2208. sar
on mode. — 2209. him. — 2210. genicene. — 2212. sinum. vordum. —
2213. forvyrnde denegavit, recusavit. Beov. Z. 852: ']>aet fu me
ne forvyrne.' Z. 2277: 'sva he ne forvyrnde (voroldr&denne).'
Dasselbe vyrnan Gr. Gr. 2, 168. C. Z. 2980. vearn denegatio.
Beov. Z. 730. Gr. Gr. 2, 158. — 2214. Jnnre. — 2215. rim. — 2216.
finurn. mi ic. orvena. -- 2218. gife^Se concessus Gr. Gr. I, 336.
C. Z. 1720. Andr. Z. 489: 'ic vses on gife^e iu and nu.' Andr.
Z. 1067: 'hvaet him giHSveorca gife^e vurde.' Beov. Z. 596:
'svylcum gife^e bi^.1 S. die Erl. Grimm's zu Andr. Z. 489. -
geomor-frod. -- 2219. min. -- 2220. her is. — 2221. an on. —
2222. hat. - 2223. afanda. - 2225. Ufetan. vif.
86
pa se eadega ver idese larnm
Mi,,,, p. 49 ge*fafode, heht him feovmennen
on bedd gan, bryde Itirum.
hire mod astah, fa heo vaes magotimbre
'2'2'M). (135.) be Abraham e eacen vorden:
[102.] ongan aefyancum agendfrean
halsfaest herian, hige )?ry£e vaeg,
vaes laftvendo, lustum ne volde
feovdom J>olian; ac heo friste ongan
2235. vi$ Sarran svifte vinnan.
pa ic J?aet vif gefrsegn vordum cy$an
hire mandrihtne modes sorge;
sarferlr<S saegde and svr<Se cvar<S:
{ne fremest fu gerysnu and riht vr$ me.
2240. fafodest )?u gena, J>aet me feovmennen,
si^an Agar }?e idese laste
beddreste gestah, sva ic bena vaes,
drehte dogora gehvam dsedum and vordum.
unarlice faet agan sceal,
2245. gif ic mot for >e (136.) mine vealdan,
Abraham leofa. fa3S sie aelmihtig
[drihtna] drihten dema mid unc tvih.'
2226. larum. - 2228. gan. bryde I arum. — 2229. mod. — 2231. ongan.
ayend-frean. — a3f)>anca 'taedium, aversio; invidia.' aef]?onca Gr. Gr.
2, 703. seffunca invidia, Gr. Gr. 2, 708. -- Beov. Z. 999: 'micel
cTfJ>unca.' Judith (Anall. A. S. 139, 20): (ealle affoncan,1 wo
Komble (ira Gloss, s. v. 'fencean1) ealde af]>uncan, 'the old
disgusts' zu lesen vorschlagt. — 2234. ac. — 2236. vif. vordum. —
2237. modes. -- 2238. sar-ferh*. -- 2241. agar. — 2242. ic bena
v&s. — bena supplex. Z. 2351: 'sva- ]>u bena eart.' — Andr. Z. 348:
'sva ge benan sint.' Ben, gen. b6ne (fern.) 'Bitte, Gebet.' Gr. D.
M. II. Ausg. S. 27. — Z. 2520: 'Ju scealt }>&re b6ne (ti^a veor-
^San).' Andr. Z. 476: '(ic ville )>e anre nii g6na) bene biddan.' Z.
1028: 'senden hira bene fore beam godes.' Z. 1613. dieselbe Wen-
dunir. El. Z. 1089: ']>tne bene onsend.' — 2243. drehta dogora
geham Jun. drehte.. dtudum^ vordum.— drehte vexavit. Z. 2173.-
2244. unarlice. agan. — 2245. mot. mine. — 2247. [drihtna] von
Thorpe rirlitijr eruiinzf, S. Z. 634. Andr. 873. f.: 'heredon on h6h^o
h;'ili:an slefne dryhtna dryhten.' — dema. — tvig Jun. tvih, statt
'ham Oder tvegen.' Gr. Gr. 1, 261.
— 87 —
Hire }>a aedre andsvarode
vishydig ver vordum sinum:
2250. 'ue forl«te ic J>e, J?en[l03.]den vit liftaft bu
arna lease; ac fu fin agen most
mennen ateon, sva fin mod freo$ :•'
Da vear£> unbli$e Abrahames even
hire vorcfeove, vraft on mode.
2255. heard and hre^Se higeteonan sprasc
fr&cne on faemnan. Heo fa fleon geval
frea and feovdom, folian ne volde
yfel and ondlean, faes fe EBF dyde
to Sarran; ac heo on sf& gevat
2260. vesten secan. pa>r hie vuldres fegn .
(137.) engel drihtnes an gemitte
geomormode, se hie georne frasgn:
'hvider fundast J>u , feasceaft ides ,
sr&as dreogan? fee Sarre ah.'
2265. Heo him aedre andsvarode:
£ic fleah vean, vana vilna gehvilces,
hltefdigan hete} hean of vicum,
tregan and teonan. nu sceal tearig [104.] hleor
on vestenne vitodes bidan,
2270. hvonne of heorlan hunger 6$$e vulf
savle and sorge somed abregde.'
Hire |?a se engel andsvarode:
fne ceara fu feor heonon fleame dselan
somvist incre; ac fu sece eft.
2275. earna pe ara, ea^mod ongin
dreogan asfter duge^um; ves drihtne hold.
2249. vis-hydig ver. vordum sinum. — 2250. bu. — 2251. arna. ac )>u J?iu
agen. — 2252. ateon. ]>in mod. — 2253. linbli^e. — 2254. mode. —
2256. Heon gevat. — 2257. ]>eovd6m. ne. — 2258. ondlean. tfer. — 2259.
gevat. 2260. vesten secan. — 2261. engel. an. — 2262. mode. — 2267.
hlMdigan hete dominae odium. hl«fdige domina. Gr. Gr. I,
359. 1, 646. El. Z. 401. 655: 'hl&fdige mfn.' — S. noch hlafdige,
hi a ford Gr. Gr. 2, 405. Z. 2289. 2307. — vicum. —2269. vestenne.
bidan. — 2271. abregde. — 2273. heonon fleame djfelan. — 2274. mere,
ac }>u sece. -- 2275. ara. eaSmod. — 2276. drihten Juu. Th.
— 88 —
fii scealt, A gar, Abrahame sunn
* jun. ] on voruld* bringan. ic fe vordum nu
(138.) minum secge, faet se magorinc sceal
2280. mid yldum vesan I small el haten.
Se brS unhyre, orlaeggifre,
vrfcerbreca vera cneorissum,
magum sinum. June monige on
vralSe vinnaiS mid v&penfraece.
5, of fam framgarum folc avaecnia$,
feod unmaete. gevit fit finne eft
\aldend secan. vuna f&m fe agon.'
Heo fa aedre gevat, engles larum,
hire hlafordum, sva se halga bebead,
2290. godes a^rendgast, gleavan spruce.
[105.] t)a vear^ Abrahame Ismahel geboren,
efne fa he on voralde vintra haefde
VI. and LXXX. Sunu veox and fah,
sva se engel &r, furh his agen vord,
2295. faele freo^oscealc , faemnan saegde.
[106,] Da se feoden, ymb XIII. gear,
(139.) ece drihten, vi^> Abrahame spraec:
'leofa, sva ic fe losre, lasst uncre vel
treovraedenne. ic fe on tid'a gehvone
2300. dagu^um stepe; ves fu dsedum from
villan mines, ic fa vasre for&
so'&e gelsste, fe ic fe sealde geo,
frofre to vedde, faes fin ferli^ bemearn.
fu scealt halgian hired finne;
2305. sete sigoras tacii so^S on gehvilcne
vaepnedcynnes , gif f u ville on me
hlaford habban , o^^e holdne freond
agar. — 2278. v6rdum nu. — 2279. minum secge. - 2281. unhyre.
— 2283. magum sinum. on. — 2286. linmaete. finne. — 2287. secan.
agon. — 2288. gevat. larum. -- 2290. irendgast. -- 2291. Ismahel
Jun. ismael geboren Th. — 2293. veox j *ah. — 2294. £r. agen
vord. -- 2295. file, fajmnan. — 2296. gear. — 2297. ece. spr&c. -
i lifere. — 2299. tida. — 2300. difedum from. — 2301. mines.
". - 2302. so$e. — 2303. fin. bemearn. — 2304. finne. - 2305.
lacn. so*.
— 89 —
pinum fromcynne. ic }>&s folces beo
hyrde and healdend, gif ge hyra$ me
breosthygdum , and bebodu villa$
min fullian. sceaf monna gehvilc
j>£re cneorisse cildisc vesan,
vsepnedcynnes J>aes J>e on voruld cy.m$,
ymb seofon niht sigores tacne
(140.) geagnod me, o^e of eor&an
J?urh feondscipe feor addled,
adrifen from dugir6um. do$ sva ic hate.
ic eov treovige, gif ge j>aet tacen gegaft,
so^ geleafan. fit scealt sunu agan,
beam be bryde f>inre, ^one sculon burhsittende
ealle Isaac hatan. ne fearf ]?e )>JES eaforan sceomigan;
ac ic fam magorince mine sylle
godcunde gife, gastes militum,
freondsped fremum. he onfori sceal
blisse minre and bletsunge,
lufan* and lisse. of fam leodfruman *Jun. p. 51.
brad folc cumaiS, bregovearda fela
rofe arisaft , rices hyrdas ,
voruldcyningas , vide mare !•'
[101.] Abraham >a ofestum legde
hleor on eor&an, and mid husce bevand
(141.) J?a hleo^orcvydas on hige sinum,
modgefance. he fses m£ld#ges
self ne vende, faet him Sarra,
bryd blondenfeax, bringan meahte
on voruld sunu. viste gearve,
2308. )>inum. — 2311. min. - 2314. tacne. — 2315. geagnod. — 2316.
feor addled. - 2317. adrifen. do^. — 2318. tacen gegaS. — 2319.
geleafan. agan. — 2320. bryde ]>inre. - - 2321. Isaac. — 2322.
ac. mine. -- 2324. onfon. — 2325. minre. — 2327. brad. - 2328.
rofe arisaS. — 2329. maere Jun. vide mare Th. — 2331. hucse Jun.
Th. — husc contumelia. Gr. Gr. I, 341. 2, 277. S. Z. 2376. -
2332. sinum. — 2333. mod-geSance. -- J>£s maMda3ges. Vgl. Z.
1626: '(on j>am) niceldagum.' Z. 1713: '(^s) maples.' -- 2334.
vende. — 2335. bryd. — 2337. vif.
— 90 —
j-;H J\Tt vif huru vintra haefde
cfne C. geteled rimes.
He j>a metode oncvar£>, missarum frod:
2:MO. 'lifge Ismael larum svilce,
feoden, finum and fe fane vege
hoardnfcdiie hyge, heortan strange,
lo dreoganne, difeges and nihtes,
vordum and d&dum villan finne.'
2345. Him fa faegere frea aelmihtig,
ece drihten, andsvarode:
'fe sceal vintrum frod on voruld bringan
Sarra sunu, so^ for^gan
(142.) vyrd aefter J'issum vordgemearcum.
2350. Ic Ismael estum ville
bletsian nu, sva fii bena eart,
Jnnum frumbearne, faet feorhdaga
on voruldrice vorn gebide
tanum tudre. fu f*s ti'Sa beo.
2355. hvaedre ic Isace, eaforan )nnum,
geongum bearne, ]?am J?e gen nis
on voruld cumen, villa spedum,
duge^a gehvilcre on dagum ville
sviftor stepan, and him soiSe to
2360. mcA)des viere mine gelajstan,
halige hige treava, and him hold vesan.'
Abraham fremede, sva him se eca bebead,
sette fri^otacn, be frean h£se,
on his selfes sunu. heht J?aet segn vesan
2305. heah gehvilcne, fe his hina v«s,
vaepnedcynnes , (143.) vgbre gemyndig,
gleav on mode , fa him god sealde
2338. rimes. - 2339. frod. — 2340. larum. - 2341. finum. — 2344. vordum
3 da'dum. finne. - 2346. ece. — 2347. frod. — 2348. fo$ Jun. so*
for^gan Th. — 2349. vyrd Ms. Jun. vyrS Th. vord-gemearcum. — 2350.
2351. nu bena. — 2352. }>inum. — 2353. — voruld-rice. gebide.
— 2355. hv;e*re Jun. hvacdre ic. finum. — 2356. nis. — 2359. stepan.
^e. -- 2360. modes \,tre mine gela3Stan Th. gel«tan Ms. Jun. -
• Ix'I.c.t.l. - 2363. fri^o-tacn. frean hifese. — 2366. vjere. -
.?. nu'.de.
— 91 —
so$e treova; and fa [108.] seolf onfeng
torhtum tacne. a his tirmetod,
domfaest cyning, dugtfSum iecte
on voruldrice. he him f&s vorhte to,
srfcfcan he on f&re fur^um meahte
his valdendes villan fremman.
*
[109.] f>a faet vif ahloh vereda drihtnes
nalles gloedlice; ac heo, gearum frod,
f one hlecr&orcvyde husce belegde
(1440 on sefan svi$e. soft ne gelyfde,
faet faere* spraece sped folgode. *Jun.p. 52.
pa faet gehyrde heofona valdend,
]?aet on bure ahof bryd Abrahames
hihtleasne hleahtor, J>a cvae^ halig god:
fne vile Sarran so^S gelyfan
vordum minum; sceal seo vyrd sva feah
for^steallian , sva ic J>e %t frym^e gehet.
soft ic )?e secge, on fas sylfan tid
of idese br& eafora vaecned.
ponne ic fas ilcan, o^re si^e,
vie gesece, fe beo'S vorn geliat
min gel&sted, fii on magan vlitest,
fin agenbearn, Abraham leofa :•'
Geviton him fa aedre ellor fuse
after fasre spraece spedum feran
(145.) of fam hleo^orstede halige gastas,
lastas legdon. him vass leohtes maeg
sylfa on gesf&$e, 6"& fast hie* on S odoman
veallsteape burg vlitan meahton.
2368. so«e. — 2369. tacne Th. a his tir Jim. a his tir-metod Th. dom-
faest. — 2371. voruld-rice. — 2372. fcfere. - 2373. Nach dieser
Zeile ist eine Liicke; es fehlt abermals ein Blatt in der Hand-
schrift. — 2374. vif. -- 2375. ac . . frod. — 2377. so« ne ge-
lyfde. - 2378. sped. — 2379. gehyrde. — 2380. ahof Jun. bure ahof
bryd Th. — 2381. ]>a. — 2382. s6$ gelyfan. - 2383. vordum niinnni.
- 2385. so«. tid. -- 2388. vie. geliat. — 2389. min gelwsted. -
2390. fin agen. — 2391. sdre. .fuse. — 2392. spedum. — 2393. gastas.
— 92 —
gesavon ofer since salo hlifian,
reced ofer readum golde. Ongan fa rodera valdeud
arfaest vr$ Abraham sprecan, ssegde him unlytol spell
'ic on fisse byrig bearhtm gehyre
synnigra cyrm svr$e hludne,
ealogalra gylp, yfele spraece
verod under veallum habban. forf on v&rlogona sint
folceflrena hefige. ic Yille fandigan nu,
2405. mago Ebrea, hvaet fa men don.
gif hie sva svr6e synna fremma$
feavum and gefancum, sva hie on fveorh sprecaft
facen and invit, faet sceal vrecan
svefyl [110.] and sveart lig (146.) sare and grimme,
2410. hat and h£ste hse'&num folce :•'
[ill.] Yeras basnedon viteloccas,
vean under veallum; heora vif somed.
dugu^um vlance drihtne guidon
god mid gnyrne, 6% fast gasta helm,
2415. lifes leohtfruma, leng ne vokle
torn frovigean, ac him to sende
sti^mod cyning strange tvegen
aras sine, fa on £fentid
si^e gesohton Sodoma ceastre.
2420. Hie j?a set burhgeate beorn gemitton
sylfne sittan, sunu Arones;
fast fam gleavan vere geonge fuhton
men for his eagum. Aras fa metodes feov
gastum togeanes, gretan code
2425. cuman cu^lice, cylina gemunde
*Jun. p. 53. riht and gerisno, (147.) and fam rincum* bead
2399. arfaest. sprecan. him unlytel. -- 2400. ic. gehyre. — 2401. hludne.
- 2402. sprcfece. - - 2404. ic. mi. — 2405. ebrea. don - 2408.
invit, - 2409. lig. sare. — 2410. hate 3 haeste Jun. hat 3 hseste Th.
- 2411. bdsnian exspectare. Gr. Gr. I, 359. Andr. und EU S.
107. Andr. Z. 447: '(meotud mancynnes) b^snode.' Z. 1066:
'J^anon bflsnode under burhlocan.' -- vite-loccas. -- 2412. vean.
Ml. -- 2414. god Jun. Th. — 2415. liies. — 2416. ac. to. - 2417.
imd.— 2418. aras sine. Hen-lid Th. aras Jun. — 2423. eagum
•-J424 t. .-canes, gretan.
— 93 —
nihtfeormunge. Him }?a nergendes
ay<Sele ierendran andsvarodon:
'hafa arna J>anc; fara ]?e }>u unc bude.
vit be fisse str&le stille fencaft
sables bidan, sr&iSan sunne eft
for£> to morgen metod upforlcet. '
[112.] Ba to fotum Loth [on foldan]
Jam giestum hnah and him georne bead
reste and gereorda and his recedes hleov,
and fegnunge. Hie on fane curon
ar&eliriges est, eodon sona,
sva him se Ebrisca eorl visade,
inunder edoras. peer him se ay&ela geaf,
gleavferlrS haele, giestlr5nysse
faegre on flette, 6$ faet for^gevat
sefenscima. pa com aefter niht
on last daege, lagustreamas vreah,
(148.) frym mid fystro fisses lifes,
S£bs and vid land, comon Sodomvare.
geonge and ealde gode unleofe,
cor<Srum miclum, cuman acsian,
f33t hie behaefdon herges ma3gne
Loth mid giestum. heton la?dan ut
of fam hean hofe halige aras,
veras to gevealde. vordum cv&don,
fast mid J>am ha^le^um hsman volden
unscomlice. arna ne gymden.
2429. arna Jun. Th. unc. — 2430. sfnfete. — 2431. s&les bidan. — 2432.
to. up. -- 2433. fotum. Vgl. II, Z. 535: 'feoilon on foldan and
to fdtum hnigon.' Andr. Z. 918: 'feoll ]>£ td foldan.' -- 2437. est.
- 2439. in-undor Jun. — 2441. flet, altn. flet, ahd. flezi, atrium,
»des, Gr. Gr. I, 333. 2, 453. 3; 429. Graft Spr. 2, 453; ahd. aucli
'flazzi, fleizzi' Spr. 3, 777. 778. Beov. Z. 2043. — Cod. Exon. 437, 3.
und 438, 24: 'on flet beran.' — In der Zusammensetzung: flett-
gesteald C. Z. 1070. 1605. Gr. Gr. 2, 453. 2, 527. flettpa*as
G. Z. 2723. Gr. Gr. 2, 453. fletrcste Gr. Gr. 1. c. und 2, 514.
Beov. — gevat. — 2442. ifefen-scfma. — 2444. lifes. — 2445. s&s
d ski. -- 2446. unleofe. -- 2447. acsian. -- 2449. loth. lit. -
2450. aras Jun. Th. — 2451. cvaeSon Jun. vordum cvaedon Th. -
2453. arna Jim. unscomlice. arna ne gymden.
— 04 —
J113.J pa aras hra'&e, se$e oft r£d ongeat,
•l i ">:>. Loth on recede; code lungre ut.
sprajc fa ofer ealle s^elinga gedriht
surui Arones, snytra gemyndig:
'her syndon inne unvemme tva
dohtor mine. d<r& sva ic eov bidde,
2'i(K). ne can fara idesa ov$er gieta
furh gebedscipe beorna nearest,
(149.) and gesvicaS f£re synne. ic eov sylle fa,
&r ge sceonde vr& gesceapu fremmen,
ungifre yfel, yldabcarnum.
2465. onfoft f33m faemnum; l&ta$ frr$ agan
gistas mine, fa ic for god ville
gemundbyrdan , gif ic mot, for eov.'
[114.] Him fa seo maenigeo, furh gema^ne vord,
arlease cyn, andsvarode:
2470. ' fis fince'S gerisne and riht micel ,
J>aet J?u fe aferige of fisse folcsceare.
fu fas vejfeode vraeccan laste,
freonda feasceaft, feorran gesohtest,
fine fearfende. vilt fu, gif fu most,
2475. vesan usser her aldordema
inn. p. 54. leodum lareov?' — pa ic on Lo*the getagn
haYfcne heremaecgas handum gripan,
iaum folmum. him fylston vel
(150.) gystas sine, and hine of gromra fa,
2480. cuman arfasste, clommum abrugdon,
2454. aras. r*d. - 2455. lungre adv. ' confestim. ' Gr. Gr. 2, 135. Es
kommt ziemlich haulig vor; z. B. Z. 470. Andr. Z. 518. 614. 1043.
1421. El. Z. 30. — ut. — 2457. arones. -- 2458. her. unvemme.
- 2459. mine. do*. — 2462. gesvica*. ic. — 2463. tfer. -- 2464.
iiimifrp. -- 2465. onfo« Th. agon Ms. Jun. agan Th. -- 2466. gistas
mine Th. gode Jun. — 2467. ic mot. — 2468 gem&ne vord. — 2469.
>se. — 2471. a ferigc Jun. Th. — 2474. fine. —2475. her aldor
dema. — 2476. lareov.— 2477. handum gripan. — 2478. fa urn fol
mum 'hostilibus manibus.' fAum dat. pi. von fah hostilis, fur fft-
huiii. S. Z. 62. — folm oder folme subst. fern, 'manus, pa 1m a.'
Gr. Gr. I, 338. vgl. 78. 2, 148; bei Cadrnon nur im Dat. plur. S. Z.
1007. 1092. 2165. 2807. 2900. 3166. 3325. 3336. II, 715. —
'-''• ''. ••. -roinra j-u. — 24bO. ar licstc Jun. aifete Th.
— 95 —
inunder edoras, and fa ofstlice
anra gehvilcum ymbstandendra
folces Sodom a faeste fors&ton
heafodsiene. Vear£> eal here sona
burhvarena [115.] blind; abrecan ne meahfou
re$e mode reced aefter gistum,
sva hie fundedon; ac f£r frome vsferon
godes spellbodan. haefde gist maegen,
str&e strengeo; styrnde svr<Se
verode mid vite. Spr£con vordum fa
faele freo^oscealcas faegre to Lothe:
[116.] £gif fu sunu age, 6$$e sv&sne maBg,
cr&fte on fissum folcum freond &nigne
eac fissum idesum, J?e ve her onvlita^,
alsede of fysse leodbyrig, fa fe leofe sien
(151.) ofestum miclum, and fin ealdor nere,
fy Ises fu forveor^e mid fyssum vaerlogan.
Unc hit valdend heht, for vera synnimi,
Sodom a and Gomorra sveartan lige,
fyre, gesyllan and fas folc slean,
cynn on ceastrum, mid cvealmfrea,
and his torn vrecan. f>«re tide is
neah gefrungen. gevit fu nergean fin
feorh foldvege; fe is frea milde.'
[117.] Him fa aedre Loth andsvarode:
'ne maeg ic mid idesum aldornere mine
sva feor heonon (152.) fe^egange
siiSe gesecan. git me sibblufan
and freondscipe faegre
2481. in -under Jun. in under Th. — 2482. anra. — 2483. forscfefon. -
2486 mode. — 2487. ac. frome vcferon. -- 2490. vite. vordum. —
2491. to lofhe. — 2492. age. — 2494. eac. her. — 2495. alcfede. —
2496. fin. — 2497. v.i'r-logan. — 2499. lige. - 2500. slean. — 2501.
cvealm-frea. — 2502. tide. - 2503. fin. — Nach Z. 2504. LUcke. Ein
Blatt islausgeschnittcn. — foldveg terra. Gr. Gr. 2, 537. C. Z. 2044.
2867. Andr. Z 206: 'on foldvege.' El. Z. 215: '(and fA his mddor
lief) 1'firan foldvege folca freate.' Andr. 775: 'foldveg tredan
(grene grundas).' — 2506. ic. mine. — 2503. gesecan.
— 96 —
2510. treovc and hyldo tr&ia$ me.
ic vat hcahburh her ane neah,
I\ lie ceastre. lyfaS me fiiT
are and reste, fact ve aldornere
on Sigor up secan moien.
2:> 15. gif git fact faesten fyre villaft
steape forstandan, on f£re stove ve
gesunde magon s&les bidan,
feorh generigan.' — Him fa freondlice
englas arfaeste andsvaredon:
2.">20. cfu scealt f&re bene, mi fu ymb fa burh sprycst,
ttfSa veorfcan. teng recene to
fam faestenne. vit J?e fri'&e healda^
and mundbyrde. ne moton vyt
Jun. p. 55. on vaTlogum vrecan torn go*des,
2525. svebban synnig cynn, ifer^on pu on S 33 g o r fin
(153.) beam gelsede and bryd somed.'
pa onette Abrahames maeg
to fam fa3stenne. fe^e ne sparode
eorl mid idesum, [118] ac he ofstum for^
2530. lastas legde, o'S fast he gelaMde
bryd mid bearnum under burhlocan
in Saegor his-, fa* sunne up,
folca f rrkcan del , fur^um code.
[119.] f>a ic sendan gefrasgn svegles aldor
2535. svefl of heofnum and sveartne lig
verum to vite, veallende fyr,
fa>s hie on &rdagum drihten tyndon
lange frage; him f*s lean forgeald
gasta valdend. grap heahfrea
jp>
2510. ti^ian, geti^ian, 'compotem facere, annuere.1 ti'S, ti^a compos,
mil dem gen. Z. 2354. 2521. — 2511. ic vat. her ane. - 2513. are
Jun. - 2514. up. secan. -- 2515. fyre. — 2517. bidan. — 2519. ar-
r.i-sle Jun. Th. — 2520. spryst Jun.— 2521. 16. — 2524. v&r-logunu
. — 2525. Jn'n. — 2526. geltfede. bryd. — 2528. to. — 2529. ac.
2531. bnd. -- 2532. his. lip. — 2535. svefl sulphur; verschieden
M'n susl supplicium, tormentum. Gr. Gr. 1, 244. D. M. I. Ausg. S.
susol II, Z. 41. 64. susl Z. 4037. 4137. 75. II, Z. 694. 714.
-usle geinnod' II, Z. 52: 'susle begrorenne.1 Andr. Z.
I. nnd Kl. Z. 771: 'susle gebundcn.' - lig. — 2536. vile. fyr.
— 2037. amlagum. tyndon. - 2539. grap.
97 —
2540. on haV&encynn. hlynn vearft on ceastrum,
cirm arleasra cvealmes on ore,
la^an cynnes, lig eall fornam
(154.) ]?a3t he grenes fond goldburgum in.
Svilce }>33r ymbiitan unlylel d&l
2545. sidre foldan geondsended vaes
bryrie and brogan. bearvas vurdon
to axan and to yslan eor&an vaestma[s].
efne sva vide sva ]?a vitelac
re£e geraehton rum land vera
2550. strudende fyr, sleapes and geapes,
svogende forsvealh; eall eador
J>aet on Sodoma byrig secgas ahton
and on Gomorra, eall faet god spilde,
frea , mid )?y folce. pa faet fyrgebriec ,
2555. leoda lifgedal, Lothes gehyrde
bryd on burguin, underbaec beseah
vi^S J^aes vaslfylles. us gevritu secga$,
fast heo on sealtstanes sona vurde
anlicnesse. aafre sr6£an
2560. (155.) se monlica, j>aet is m^re spell,
slille vunode, fter hie strang begeat
vite, J?83s heo vordum vuldres >egna
hyran ne volde. nu sceal heard and steap
2541. ore Jun. arleasra.. ore Th. — 2542. laSan. lig. fornam. — 2543.
goldburh. fj>aet he )>a go Id burg ofgifan volde' Andr. Z. 1655. Gr.
Einl. S. XXXVIII. Gr. Gr. 2, 456. - 2544. linlytel daU - 2545.
sidre. — 2546. brogan. — 2547. yslan Th. vaestma Ms. Jun. vaestmas
Th. -- 2548. vide Th. vite -lac Jun. vite -lac Th. — 2549. rum. T-
2550. strudan 'spoliare, vastare, diripere.' Z. 4227. El. Z. 904: 'yce«
ealdne ni$, «hta strude^.' — f'yr. steapes d geapes. — steapes adv.
'in altum, sursum.' steapes and geapes 'in die Hohe und in die
Breite.' Leo. — 2552. on. — 2554. fyr-gebr&c. — 2555. lif-gedal.
lifgedal 'interitus, mors' (Gr. Gr. 2, 465.) -=aldorgedal Z. 1067.
und voruldgeddl El. Z. 580. gedal C? n.) 'separatio; divortium.'
Gr. Gr. I, 358. 2, 741. G. Z. 927. 1395.- gehyrde. - 2556. bryd. -
2558. sealt-stanes. — 2559. anlicnesse. — 2560. mon-lica. mire.
2562. vite. vordum. — 2563. hyran. mi. steap. — 2564. vicum. vyrd
subst. fern, 'fatum, fortuna; pa re a.' Gr. D. M. II. Ausg. S. 377 ff.
Gr. Gr. I, 375, 343. 2, 39. 227. -- C. Z. 993: 'vaelgrimne vyrd.'
7
98 —
on KUH vicum vyrde bidan,
250."). drihtnes demies, hvonne dogora rim
voruld gevite. paet is vundra sum
J'ara ]>e gevorhrte vuldres aldor : •
[121.] Him fa Abraham gevat ana gangau
mid £rd33ge, fast he eft gestod,
2570. fifcr vordum &r vr& his valdend spraec
frod frumgara. he geseah from foldan
up vide fleogan vaelgrimne rec.
hie j>aes vlenco onvod and vingedrync,
*Jun. p. 56. fact hie firend&*da to frece vurdon,
2575. synna friste. so^ ofergeaton
(150.) drihtnes domas, and hva him duge^a forgeaf
bl&d on burgum. forfon him brego engla
vylmhatne lig to vraece sende.
Valdend usser gemunde v&rfaest )?a
2580. Abraham arlice, sva he oft dyde,
Andr. Z. 1480: 'vordum vemde vyrd undyrne ofer min gemel.'
El. Z. 1064: 'ymb fd in* ran vyrd.1 C. Z. 1394: '}>aet is niibro
vyrd.1 El. Z. 977: '(vaes) verum vans^Iigum vyrda USost.1 El. Z.
80, C. Z. 3361. und Andr. Z. 1057.: 'vyrda valdend.' El. Z. 1124:
'onvrigen vyrda bigang.1 El. Z. 1256: 'vyrda gangum.' El. Z.
588: 'onvreon vyrda geryno.1 El. Z. 812: 'Q>#s ]>\i me) invrige
vyrda geryno.1 G. Z. 3667: 'vyrda gerynu.1 G. Z. 3650: 'vyrda
gesceaft.1 cf. Z. 3678. - C. Z. 4062: Vyrda gej>ingu.' — G. Z.
2349: '(}>e sceal sd« for^gan) vyrd.1 El. Z. 582: 'ne magon ge
)>a vyrd beml^an' (celare). G. Z. 2383: 'sceal seo vyrd sva ]>eah
Cfor^steallian).1 El. Z. 1047: 'hum vyrd gescraf.' Beov. Z.
949: 'hie vyrd forsveop.' C. Z. 2771: 'seo vyrd gevearV Z.
4169: 'vyrd vaes gevorden.1 Z. 3987: 'vyrd gevordene.1 Z. 3386:
'(acbehindan beleac) vyrd mid v&ge.1 Z. 3468: 'eft vyrd cym*.' —
bidan. -- 2565. domes, rim. — 2566. gevite. -- 2568. gevat. ana.
- 2569. ifer-da'ge Th. iferdaeg 'tempus matulinum/ unterschieden
von geardsg in geardagum 'olim' (Z. 1651. II, Z. 370. Gr. Gr.
2, 489. Andr. und El. S. 133). 'mid &rda?ge' Andr. Z. 220, Z. 1525.
'on uhtan mid ^rdiege1 Andr. Z. 1388, El. Z. 165. 'to )>am *rdiBge'
- Z. 3127. — 'on jferdagum' (C. Z. 2537.) = 'on geardagum.' — heft
Jun. eft gestod Th. - 2570. vordum £r. — 2571. irod frum-gara.
2572. iip vide Th. vjel-grimne Jun. va)l-grimmc rec Th. - 2573.
I. vin-jrodrynr. - 2574. firen-dteda. - 2575. synna. so« ofer-
2576. domas. - 2578. vylm-halne lig. to. - 2579. v«fcr-
t*st. - 2580. arlice.
QQ
<y\j
leofne mannan; Loth generede,
maeg faes oSres, fa seo maenegeo forvear<S.
Ne dorste J>a daedrof haele,
for frean egesan, on ]?am faestenne
2585. leng eardigean; ac him Loth gevat
of byrig gangan [122.] and his beam somed
vaelstove fyrr vie sccavian,
6$ J>aet hie be hlr<$e heare dune
eoriSscraef fundon, fser se eadega Loth
2590. v&rfaest vunode; valdende leof,
daegrimes vorn, and his dohtor tva.
*
[123.] (157.) hie dydon sva druncnum [dohtor his].
eode seo yldre to ser on reste
heora bega faeder. ne viste blondenfeax,
2595. hvonne him faemnan to [freolice],
bryde him bu vseron * * *
on fedrScofan faeste genearvod
mode and gemynde, faet he maeg^&a si$,
vine druncen, gevitan ne meahte.
2600. Idesa vurdon eacne, eaforan brohtan
villgesveostor on voruld, sunu,
heora ealdan faeder. para arSelinga
moder o^erne Moab nemde,
Lothes dohter, (158.) seo on life vaes
2605. vintrum yldre. us gevritu secgeaf),
godcunde bee, paet seo gingre
hire agen beam A mm on hete.
. <*
2582. forveor^San perire. Z. 2497. II, 21. — 2583. difed-rof. — 2585. ac.
gevat — 2587. vi'c. — 2588. dune, fundon. — 2589. eorSscraef
'caverna, spelunca.1 Andr. Z. 780. — 'vunigean open eor^scraefti' (plur.)
Andr. Z. 803 und Erlaut. S. 117. 'eorSsratf egeslic' Andr. Z. 1588.
-•scraef: 'open ece scraef C, Z. 3466. II, Z. 130. 420. 634. 727.
scref: II, 26.73. — 2590. v<ferfaest. —2591. daeg-rimes. — Lucke; ein
Blatt 1st ausgeschnitten. — 2593. to. £r. — 2596. bryde. — 2597. ge-
nearvot Jun. Th. — 2598. mode. — 2599. vine druncen. gevitan. —
2601. villgesveostor 'sorores germanae.1 Vgl. Z. 968: villge-
brOSor. Z. 1998: villgesiSSas. Z. 2140: villgestealla. Cod.
Exon. 222, 2: vilgedryht. Andr. Z. 914: villgedryht. C. Z.
2021: villgefofta u. s. w. — 2603. moab nemde. — 2604. life.
— 2606. bee. — 2607. agen. hete.
7*
— 100 —
[124 | Of fam frumgarum folc unrim
jTvmfaeste tva feoda avocon:
2610. 6$re fara maeg$a Moabitare
eorfcbuende ealle hata$,
vidm&re cynn; 6$re veras nemna'S,
av&elinga beam, Ammonitare :•
Gevat him fa mid bryde bro^or Aroncs
2615. under Abimelech aehte l&dan
mid his hivum. haele^um saegde,
faet Sarra his sveostor vaere.
Abraham vordum bearh his aldre,
fy he viste gearve, fast he vinemaga
2620. on folce lyt freonda haefde.
pa se feoden his (159.) fegnas sende,
heht bringan t6 him selfum [Sarran scienej.
j?a VES ellfeodig o^re si^e
vif Abrahames from vere laeded
Jun. p. 57. 2625. on fremdes * fae$m. him faer fylste fa
ece drihten, sva he oft dyde,
nergend usser; com nihtes self
f£r se valdend laeg vine druncen.
[125»] ongan fa so^ cyning furh svefn sprecan
2630. to fam ar&elinge, and him yrre hveop:
'fu Abrahames idese gename,
bryde eet beorne. fe abregdan sceal
for faere dasde dea^ of breostum
s£\vle fine.' him symbelverig
2635. sinces brytta furh sl&p oncvarS:
^vat! fii sefre, engla feoden,
furh fin yrre, vilt (160.) aldre laMan
heah beheovian, fare fe her leofa'S
2608. frumgarum. unrim. — 2609. avocon. - 2C11. hata«. - 2612. vid-
mil-re. ncmna^. — 2614. gevat. bryde. arones. -- 2615. labdan. -
2617. va;re. — 2618. vordum. — 2619. vine-maga. - 2620. lyt. -
2624. vif. — 2626. ece. — 2628. vine. — 2629. so«. sprecan. —
2630. hveop. gename. — 2632. bryde. — 2634. fine. - 2635. synna
Ms. Jun. Th. sinces Th. N. — sla?p oncvae*. — 2636. &fre. — 2637.
f>in yrre. hl-tan. - - 2638. beheopian Ms. beheopan Jun. beheovian
Th. Vgl. Z. 2695.
— 101 —
rihtum }?eavum , br& on raede faest
2G40. modgefanee and him miltse
to ]>e seceiS. me saegde &r
}>33t vif hire vordum selfa
unfricgendum , fast heo Abraham es
sveostor vaVe. riasbbe ic synne vtfS hie,
2645. facna aanig, gefremed gena.'
Him fa aedre eft ece drihten,
so^faest metod, furh fast svefn oncvae^:
'agif Abrahame idese sine,
[126.] vif, to gevealde, gif J>u on vorulde leng,
2650. ae$elinga helm, aldres recce.
he is god and gleav, maeg self [to gode] sprecan,
geseon sveglcyning. (161.) fu sveltan scealt
mid feo[h] and mid feorme, gif J?u Jam frumgaran
bryde vyrnest. he abiddan mieg,
2655. gif he ofstum me jbrende vile
]?eavf33st and gefyldig J?in abeodan,
)?33t ic \ e lissa lifigendum giet
on dagum laste dugu^a brucan
sirices gesundne.' pa slspe tobraegd
2660. forht folces veard, heht him fetigean to
sprecan sine, spedum saegde
eorlum Abimeleh, egesan gefread,
valdendes vord. Veras him ondredon
for fsere d^ede drihtnes handa
2665. sveng, asfter svefne. [127.] Heht sylf cyning
him ]?a Abraham to, ofstum miclum.
2640. mod-ge)>ance. — 2641. sece*. ier. — 2642. vif. vordum. — 2644.
Vcfere. — 2645. gena Jun. Th. — 2646. ece. — 2647. soSfost. oncvjeS.
2648. agif. sine. -- 2649. vif. -- 2651. god. — 2652. geseon. -
2653. frum-garan. — 2654. bryde Th. vyrnest Jim. vynnest . . rnajg Th.
2655. agenda. — 2656. ]>in. — 2657. ic. giet. — 2658. brucan. -
2659. sinces. -- 2660. forht adi. 'pavidus.' Z. 1949. 1964. 2165.
4241. Z. 3188. der Comparativ. -• to. -- 2661. sprecan sine. -
2663. vord. ondredon. — 2664. dcfede. — 2665. sveng ictus, vibratio;
die Composita stehen verzeichnetin Gr. Gr. 2, 529. — Z. 2687: 'guS-
bordes sveng.' El. Z. 239: 'y*a svengas.' Beov. Z. 4767: 'sveordes
svengum.' C. Z. 984: vael sveng ictus letalis, caedes. — 2666. to.
102
J'a reordode rice }>eoden:
'mago Kbrea * * (162.) faes H me vylle
vordum secgean, hu gevorhte ic j>aet,
2670. siftftan fu usic under, Abraham, fine
on fas eiSelturf &hta Oddest,
J>aet }>u me ]>us svr&e searo renodest?
J>u eltyeodig usic voidest
*Jun p 58. on fisse folcsceare facne besyr*van,
2675. synnum besmitan. saegdest vordum,
}>aet Sarra ]nn sveostor v£re,
lices maege; voidest la^lice
J>urh fact vif on me vrohte alecgean ,
orm&te yfel. Ve ]>e arlice
2680. gefeormedon, and j>e freondlice
on fisse verfeodc vie get&hton,
land to lissum. fu us leanest nu
unfreondlice , fremena fancast : • '
[128.] Abraham >a andsvarode:
2685. 'ne dyde ic for facne, (163.) ne for feondscipe,
ne for vihte, j>aes ic \Q vean u^e.
ac ic me, gumena baldor, gii^bordes sveng,
2667. rice. — 2668. ebrea. — 2669. vordum. ic. — 2670. fine. — 2672.
searo renodest 'insidias struxisli,' von Ionian. Beov. Z. 1547:
'golde geregnad' auro instructus. Jud. (Anal. 141, 31): 'gerenode
readum golde.' Byrhtnoth (Anal. 125, 61): 'and gerenod svurd.'
El. Z. 879 (Erl. S. 158): 'rihtes reniend.1 C. Z. 3076: 'vroht be-
rfinodon.' Vgl. geregnian, gerenian 'ornare1 Gr. Gr. 1, 908. — 2674.
besyrvan = syrvan, searvan insidiari. Beov. Z. 1419. — 'snyltrum
besyrvan' Beov. Z. 1877. - syrvan hat im praet. syrede: 'invit
syredon1 dolum moliebantur. Andr. Z. 610. (Erl. S. 112). Gr. Gr.
1, 910. 2, 191. — 2675. besmitan vordum. -- 2676. ]>in. vjfere. -
2677. Ifces. laSlice. — 2678. vif. — 2679. ormaete Jun. ormste . . ar
lice Th. — or in ;fete, niraius. Gr. Gr. 2, 789. '}>rea onn&le' Andr. Z.
1167. — 2681. vie. — (vc ge life h ton,' wir wiesen an, zeigten, von
ge life can, monstrare, dirigere, assignare; iubere. Z. 2831: 'vie ge-
fHite.1 Z. 2848. Andr. Z. 6. 485. El. Z. 600. 1075. — t&hte Z. 2867.
2879. 2894. - 2682. nu. - 2683. unfreondlice. - 2685. ic. - 2686.
ti$e 'favi' ahd. onda. (Jr. Gr. 1, 244; von dem anomalen Verb un-
nan: 'a,,1 /. 1834. 2909. Rask A. S. Gr. S. 79. - 2687. ac. - bal
dor princeps. Gr. Gr. 1, 639. I, 329. 2, 141. D. M. II. Ausg. S. 201.
'vtgona baldor' El. Z. 345. Anal. 131, 17. - gu$-bordes.
103
leodmagum feor, lare gebearh.
sft&au me se halga of hyrde frean
2690. mines feeder fyrn ahedde,
ic fela si$$an folca gesohte
vina uncir&ra and fis vif mid me,
freonda feasceaft. ic faes f&res a
on venum saet, hvonne me vrafcra sum,
2695. ellfeodigne, aldre beheove,
seiSe him fas idese eft agan volde.
for^on ic vigsmrfcum vordum saegde,
faet Sarra min sveostor v<fere,
£ghv£r eor&an, f£r vit eardaleas
2700. mid vea landum vinnan sceoldon.
[129.] Ic faet ilce dreah on fisse e^yltyrf,
(164.) si^an ic fine, J?eoden m«ra,
mundbyrde geceas. ne vaes me on mode
hvaefter on fyssurn folce frean aelmihtiges
2705. egesa vsere, fa ic her serest com.
forfon ic fegnum J/inurn dyrnde
and sylfum fe svi^ost micle
so^an spruce, f«t me Sarran
brydelaste beddreste gestah.'
2710. pa ongan Abimaeleh Abraham svi^an
voruldgestreonum , arid him his vif ageaf.
sealde him to bote, faus }>e he his bryd geiiam ,
gangende feoh and glasd seolfor.
2688. lare. — 2689. of hyrde d. i. of hlrede. II, Z. 424: 'for fan hir^de.'
- 2690. mines, alajded. -- 2692. vina. vif. - 2693. a Jun. ic.. a
Th. — 2694. venum. — 2696. agan. — 2697. ic vig-smi$um. vor
dum. - vtgsmiS belli motor, bellator. Gr. Gr. 2, 482. 524. Cod.
Exon. 314, 14. Vgl. hleahtorsmi* C. Z. 2972. larsmi^S Andr. Z.
1221. El. Z. 203. vundorsrniS Beov. Z. 3360. — 2698. min. vajre.
2700. vea landum Jun. vea -landum Th. — 2701. fysse Th. — 2702.
Jjina. nicfera. -- 2703. mundbyrd protectio. Gr. Gr. 2, 472. C. Z.
1941. 2523. 2703. Andr. Z. 1433. 1632. - Vgl. cmunde patrocinimip
Gl. M. 347. gemundbyrdan Z. 2467. -- mode. -• 2705. vifere.
ic her iferest com. — 2706. forfon finum. — 2708. soSan. — 2709-
gestah. — 2710. ongan. Vgl. Z. 1975: csvi$an (folcgestreonum).' —
2711. vif. — 2712. bote. his bryd genam.
104 —
andveorc feos. [130.] Spraec fa vordum eac
2715. to A bra ha me ar&elinga helm:
'vuna mid usic and fe vie geceos
on fissum lande, f&r fe leofost sie,
eftelstove, fe ic agan sceal.
(165.) ves us faele freond; ve fe feoh syllaV
2720. Cvae$ fa eft ra$e 6$re vorde
to Sarran sinces brytta:
'ne fearf fe on edvit Abraham settan,
fin freadrihten, faet fu flettpa^as,
" Jun. p. 59. maeg aeifscieno * mine traMe ;
2725. ac him hygeteonan hvitan seolfre
deope bete, ne ceara incit dugir6a
of fisse e'&yltyrf ellor secan
vinas uncii^e; ac vunia^> her.'
Abraham fremede sva hine his aldor heht,
2730. onfeng freondscipe, be frean h«se,
lufum and lyssum. he vaes leof gode,
for&on he sibbe gesaMig dreah
and his [131.] scippende[sj under sceade gefor,
hleovfe^rum feaht, her fenden lifde.
2735. (166J P^ gien vaes yrre god Abimelehe
for fafere synne, fe he vi^ Sarrai
and vi^& Abrahame «r gefremede,
fa he ged£lde him deore tva ,
vif and vaepned. He faes veorc gehleat,
2714. andveorc 'materies, substantial Gr. Gr. 2, 715. C. Z. 176. feohs ;•
Jun. feos.. vordum Th. — 2716. vie. — 2718. agan. — 2720. vorde.
- 2723. *in Th. freadrihten. S. Z. 881. Beov. Z. 1585. Gr. D. M.
II. Ausg. S. 191. — flett-vaiSas Jun. Th. flettpaSas, semitas. Gr.
Andr. und El. Erl. S. 116. fletptfiS 'Hausweg, Hausflur.' Gr. Gr. 2,
453. 513. Verschieden von pa$ (Z. 3416. dnpaS Z. 2987. mllpa«
Z. 3100. El. Z. 1263.) 1st vaiSu 'iter.' Gr. Gr. I, 359. C. Z. 4166.
4179. 'vSrige after vi^e' Andr. Z. 593. - 2724. »lfsciene, Z.
1821. Gr. D. M. II. Ausg. S. 418. Gr. Gr. 2, 575.- mine. - 2725. ac.
hvitan. - 2726. bete. - 2727. secan. — 2728. vinas. ac. her. —
2730. h&se. - 2734. hleovfeSer 'ala obumbrans.' Gr. Gr. 2, 462.
- 2737. XT. — 2738. ged^lde. - 2739. vif. gehleat. gehleat von
Cge)hleotan, sortiri. Psalm 105, 24: 'he }>®s h«l gehleat.'
105 —
2740. frecne vite. ne meahton freo ne feove
heora bregoveardas bearnum agan,
monrim maegeft; ac him paet metod forstod,
6$ J>iet se halga his hlaforde
Abraham ongan arra biddan,
2745. ecne drihten. him engla helm
getig^ode, tuddorsped onleac
folccyninge freora and j>eovra,
vera and vifa. let veaxan eft
heora rimgetel rodora valdend,
2750. ead and £hta. aelmihtig vear£>
milde on mode, moncynnes veard,
Abimeleche, sva hine Abraham baed.
[132.] (167.) Ba com feran frea aelmihlig
to Sarrai, sva he self gecvge^.
2755. valdend usser haefde vordbeot
leofum geljested, lifes aldor,
eaforan and idese. Abrahame voc
beam of bryde, ]?one brego engla,
£r )?y magoludre modor vgere
2760. eacen be eorle, Isaac nemde.
hine Abraham on his agene hand
beacen sette, sva him behead metod,
vuldortorht, ymb vucan, fges J?e hine on voruld
to moncynne modor brohte : •
2765. Cniht veox and fag, sva him cynde vaeron
ae^ele from yldrum. Abraham haefde
vintra hund teontig, pa him vif sunu
on pane gebaer. he }>%s J>rage bad,
si^an him arrest Jwrh his [133.] agen vord
2770. (168.) fone daeg villan drihten bodode.
2740. vite. — 2741. agan. — 2742. mon-rim. ac. forstod. forstandan
'impedire, obsistere;' sonst auch 'defendere; intelligere.' Z. 766.
2516. 3057. — Andr. Z. 1540: 'him ]>aet engel forstdd.1 — 2744. arra.
2745. ecne. -- 2746. onleac. -- 2748. vita. - 2749. rim-getel. —
2751. mode. — 2755. vord-beot Th. vordbeot = beotvord 'minae.'
Gr. Gr. 2, 545. — 2756. lifes. — 2757. voc. —2758. bryde. - 2759.
ajr. viere. — 2760. Isaac nemde. — 2761. agene. — 2767. hunteontig
Jun. vif Th. - 2768. bad. — 2769. arrest, agen v6rd.
106 -
pa sco vyrd gevear&, f>aet faet vif geseah
for A bra ha me Is ma el plegan,
J^iiT hie aet sv&sendum saMon bulii,
* Jim p. GO. halig on hige, and heora hivan* call,
2775. druncon and drymdon. J>a cvae$ drihtlecu maeg,
bryd to beorne: 'forgif me, beaga veard,
min sv&s frca; hat simian
A gar ellor, and Is ma el
l&dan mid hie: ne beo$ ve leng somed
2780. villum minum. gif ic vealdan mot,
n&fre Ismael vi$ Is ace,
vi$ min agen beam, yrfe daele$
on laste ]?e, }>onne fu of lice
aldor asendest.' [134.] pa YES Abrahame
2785. veorce on mode, J?aet he on vra3C drife
his selfes sunu. j>a com so$ metod
(169.) freom on fultum: viste ferh$ guman
cearum on clommum. cyning engla spraec
to Abrahame, ece drihten:
2790. £lset j>e aslupan sorge of breostum,
modgevinnan, and maege^) hyre,
bryde finre. hat butu aveg
A gar feran and Ismael,
cniht of cy^e. ic his cyhn gedo
2795. brad and bresne bearna tudre,
VEstmum spedig, sva ic J?e vordum gehet.'
2771. vif. — 2773. sv£sendu 'epuls.' Judith CAnal. 131, 16): 'girvan UF
sv£sendo;' Andr. Z. 386: £)>issa sv£senda (lean);' ,,gilt nur im plur.
und driickt eigenflich aus familiaritas, von svobs (familiaris, dome-
sticus,' der Hausgenoss ist zugleich Tischgenoss, wie gereord zu-
gleich Unterredung und Gastmal." Grimm zu Andr. 1. c. — 2775.
drihtlic fiirstlich, herrlich ; Z. 1843. nochmals 'drihtlicu maeg;' das
Adv. Z. 2132. - 'drihtenlices, dominici1 M. Gl. 338. - 2776. bryd.
2777. min Th. — min sv&s frea, vgl. Z. 3331: 'his sv£sne sunu.'
- si$$an Jun. Th. simian Th. N. — 2778. agar. — 2780. minum.
mot. - - 2781. isace. — 2782. min agen. dajleS. — 2783. lice. -
2784. asendest. — 2785. mode. - 2786. s6*. — 2789. ece. — 2791.
mod-gevinnan. hire. — 2792. }>inre. hat butu. — 2793. agar.— 2794.
<••>'*«, gecy%« patria. Andr. Z. 735: "on cySiSe,' in der Kunde,
Heimat. — ic. — 2795. brad. — bresen, brae sen 'jeneus, validus.'
Z. 3691. 3965. - 2796. vordum.
— 107
pa se ver hyrde his valdende,
draf of vicuin dreorigmod tu,
idese of earde and his agen beam.
*
2800. [135.] (170.) sveotol is and gesene,
)?aet j>e so$ metod on gesr&$e is,
svegles aldor, se$e sigor sele$
snytrum mihtum and J>in mod tryme$
godcundum gifum. for^on ]?e giena speov
2805. j>aes }>u vi$ freond 6%$e feond fremman ongunne
vordum o^e d&dum. valdend scufe^,
frea, forSvegas folmum sinum,
villan finne. J?aet is vide cu$
burhsittendum. ic fe bidde nu,
2810. vine Ebrea, vordum minum,
faet ]?u tilmodig treova selle
v«ra fina, }>&{ J?u ville me
vesan faele freond, fremena to leane
]?ara )?e ic to dugu^um ]?e gedon haebbe,
2815. si^an J?u feasceaft (171.) feorran come
on fas verfeode vraeccan laste.
[136.] gyld me mid hyldo, j>aet ic )>e hneav ne vaes
landes and lissa. ves fissum leodum nu
and rnasgburge minre arfisst,
2820. gif )>e alvalda, ure drihten,
scirian ville, se^e gesceapu healde$,
2797. hyrde. — 2798. draf of victim dreorig-mod tii. — 2799. agen. —
Liicke; ein Blatt aus der Handschrift geschnitten. — 2800. sveotol
'manifestus, apparens.' Z. 883. El. Z. 26. Andr. Z. 742: 'sveotolum
tacnum' — El. Z. 689: '(butan j,fl) sveotolllce s6K gecy^Se.' — is.
- 2801. so*, is. — 2803. ]>in mod. — 2806. vordum o$$e dcedum.
- scufan trudere. Z. 3749. II, Z. 634. praet. sceaf, Z. 136. 1558.
II, Z. 446. -- 2807. forSveg progressus. Z. 2961. 3058. 3177.
3279. Beov. Z. 5246: '(]>£ he of ealdre gevftt) frdd on for^veg.'
- sinum. — 2808. >mne. vide. - 2810. vordum minum. — 2811. til
modig. — 2812. vara Jrina. — 2814. gedon. — 2815. come. 2818. nu.
- 2819. minre arfaest. - - 2820. lire. — 2821. scirian partiri,
secare; sodann, wie hier, tribuere, impertire, largiri alicui aliquid,
bescheren. -- gesceapu, alts, giscapu, 'forma (Z. 500.), mandata
(Z. 839. 2463.), instituta (Z. 1567.), fata (Z. 2821.).' Gr. D. M. I.
Ausg. S. 500.
108 —
fset Jni randvigum rumor mote
on fisse folcsceare fraetva d&lan,
* Jun. p. 01. modigra gestreon, mearce* settan.'
2825. f)a Abraham Abimelehe
v£re sealde , J?aet he volde sva : •
SHSSan vaes se eadega eafora pares
in Filistea folce eardfaest,
leod Ebrea, lange frage,
2830. feasceaft mid fremdum. him frea engla
vie getfthte, (172.') }>£r veras hataft
burhsittende Bersabea lond.
J>£r se halga heah [137.] steap reced,
burh, timbrede and bearo sette,
2835. veobedd vorhte, and his valdende
on }>£m glaedstede gild onsaegde,
lac geneahe, >am fe lit' forgeaf
gesaeliglic svegle under.
pa faes rinces se rica ongan
2840. cyning costigan, cunnode georne,
, hvilc faes ae^elinges ellen va^re;
sti^um vordum spraec him stefne to :
*gevit fu ofestlice, Abraham, feran,
lastas lecgan, and fe Isede mid
2845. fin agen beam. J>u scealt Isaac me
onsecgan, sunu finne, sylf to tibre,
si^an fu gestigest steape dune,
hrincg }>33s hean landes, (173.) fe ic fe heonon get&ce,
up finum agnum fotum. )>&r ]?u scealt [138.] ad gegaervan,
2850. bsblfyr bearne J>inum3 and blotan sylf
2822. riimor. mote. — 2823. dcfelan. — 2824. gestreon. — 2826. vtere. -
2827. fares. - 2828. filistea - 2829. ebrea. )>rage. - leod Ebrea,
Z. 2157: 'Ebrea leod.' — 2831. vie. —2832. lono Ms. Jun. lond. se Th.
2835. his Jun. -- 2837. lac. lif. — 2838. gesajliglic. — 2839. rica
Jun. rica ongan Th. — 2841. v£re. — 2842. vordum. to. — 2843.
gevit. feran. — 2844. l£de mid. — 2845. )?in agen. Isaac. — 2846.
*inne. — 2847. dune. — 2848. landes. get£ce. — 2849. ad Jun.
)>inum agnum fotum.. ad Th. — 2850. babl-fyr. ]?inum. blotan.
— 109 —
sunu mid sveordes ecge, and forme sveartan lige
leofes lie forbaernan and me lac bebeodan.'
Ne forsaet he fy si$e ; ac sona ongann
fysan to fore, him vaes frea[n] engla
vord ondrysne and his valdende leof.
fa se eadga Abraham sine
nihtreste ofgeaf, nalles nergendes
h£se vr&hogode, ac hine se halga ver
gyrde gr&gan sveorde, cy$$e, faet him gasta veardes
egesa on breostum vunode. ongan fa his esolas b&tan
gamolferlr& goldes brytta, heht hine geonge tvegen
men midsi^ian, maeg vres his agen fridda,
and he feor^a sylf. fa he fus gevat
from his agenum hofe [139.] Isaac l&dan,
beam unveaxen, (174.) sva him bebead metod.
efste fa svi^e and onette
for^ foldvege, sva him frea tgehte
vegas ofer vesten, 6^ f«t vuldortorht
daeges friddan up ofer deop vaeter
ord ariemde. fa se eadega ver
geseah hlifigan hea dune,
* sva him soegde ser svegles aldor. * Jun. p. 62.
Ba Abraham spraec to his ombihtum:
tineas mine, resta^ incit her
on fissum vicum. vit eft euma$
srfr&an vit a>rende uncer tvega
gastcyninge agifen habba^.
Gevat him fa se deling and his agen sunu
to faes gemearces, fe him metod t&hte,
vadan ofer vealdas: vudu baer sunu,
2852. lie. lac. — 2853. ac. - 2854. fysan festinare. Andr. Z. 1698: ron-
gan hine fa fysan.1 El. Z. 225 f. : 'ongan fa (A)fstllce eorla mengu
to fldte fysan;' auch bedeutet das Wort 'cupere/ Gr. Gr. I, 366.
Andr. Z. 1188: 'and fu here fysest.' — fore Th. frea Ms. Jun. —
2855. vord. his. - 2856. sine. — 2858. ac. — 2860. bjfetan. — 2862.
m<eg. his agen. — 2863. fus gevat. — 2864. agenum. isaac. - 2865.
unveaxen. bebead. — 2867. sva him. — 2868. vesten. — 2870. ord
ai-ifemde. — 2871. hea dune. — 2872. cfer. — 2874. mine. her. —
2875. vicum. - 2876. iferende. - 2878. gevat. agen. — 2880. b«r.
— 110 —
feeder fyr and sveord. fa faes fricgean ongann
ver vintrum geong (175.) vordum Abraham:
[140.] 'vit her fyr and sveord, frea min, habba$;
hv£r is faet tiber, f«t fu torhtgode
2885. to fam brynegielde bringan fencest?'
Abraham maSelode (haefde on an gehogod,
fast he gedaMe, sva hine drihten net):
'him fact soft cyning sylfa fmde$ ,
moncynnes veard, sva him gemet finceV
2890. Gestah fa stifthydig steape dune
up mid his eaforan, sva him se eca bebead,
]?3et he on hrofe gestod hean landes,
* * * on fasre fe him se stranga to,
vaerfaest metod, vordum tsbhte.
2895. ongan fa ad hladan, aeled veccan,
and gefeterode fet and honda
bearne sinum, and fa on baM ah6f
Isaac geongne, and fa asdre gegrap
(176.) sveord be gehiltum. volde his sunn cvellan
2900. folmum sinum, fyre sencan
manges dreore. [141.] pa metodes fegn,
ufan engla sum, Abraham hlude
stefne cygde. he stille gebad
ares sprasce, and fam engle oncv33^>.
2905. him fa ofstum to, ufan of roderum,
vuldorgast godes vordum maelde:
1 Abraham leofa, ne sleah fin agen beam,
ac fu cvicne abregd cniht of ade,
eaforan finne. him an vuldres god.
2910. Mago Ebrea, fu medum scealt,
furh faes halgan hand heofoncyninges,
2881. fyr. - 2882. vordum. - 2883. her fyr. min. 2886. an. - 2887.
gedaed Jun. gedifede Th. — 2890. dune. — 2891. up., eca Th. eca.
Jun. — 2892. Da Jun. ^ . . hrofe . . gestod. hean. — 2893. to. -
2894. v<ferfost. vordum. - 2895. ad Jun. ad hladan Th. — 2896. fet.
2897. sinum. b£l ahof. — 2898. Isaac, gegrap. - 2900. sinum. fyre.
2902. sum. hlude. — 2903. gebad. - 2904. ares Jun. Th. — 2905.
to Jun. Th. — 2906. vordum. — 2907. )>in agen. — 2908. ade Jun.
abregd . . ade. Th. — 2909. an Jun. finne. an Th. — 2910. medum.
— 2911. hand.
— Ill —
soSum sigorleanum selfa onfon,
girifaestum gifum. fe vile gasta veard
lissum gyldan, faet fe vaes leofra his
sibb and hyldo, fonne fin sylfes beam.'
Ad stod onaeled, haefde Abrahame
(177.3 metod moncynnes, maege Lothes,
breost geblissad, fa he him his beam forgeaf,
Isaac cvicne. [142.]* f)a se eadega bevlat *Jun. p. 63.
rinc ofer exle, and him f£r rom geseah
unfeor fanon £nne standan,
bro£or Arones, brembrum faestne.
fone Abraham genam and hine on ad ahof,
ofestum miclum, for his agen beam,
abraegd fa mid fy bille, brynegield onhread,
reccendne veg rommes blode,
onbleot faet lac gode, sa3gde leana fane,
and ealra fara fe him si$ and zer
gifena drihten forgifen haefde : •
[143 ] Hvast! ve feor and neah gefrigen haba^&
ofer middangeard Moyses domas,
vrteclico vordriht vera cneorissum,
in uprodor eadigra gehvam
(178.) aefter bealu si"6e bote lifes
lifigendra gehvam, langsumne r»d
haele^um secgan, gehyre se^e ville.
fone on vestenne veroda drihten
so$f33st cyning mid his sylfes
mint gevyrfcode and him vundra fela,
ece alvalda, in abht forgeaf.
He vaes leof gode, leoda aldor,
horse and hre^ergleav herges visa,
2912. s6*um. onfon. - 2915. fin. — 2916. ad stod on^led. — 2919. Isaac,
bevlat. — 2920. rom. — 2921. cfenne. — 2922. arones. — 2923. ge
nam Th. ad Jun. ad ahof Th. — 2924. agen. — 2926. Mode. - 2927.
lac. — 2928. a?r. - 2930. ve. — 2931. domas. — 2932. vord-riht.
2934. bote lifes. -- 2935. ra?d. -- 2937. vestenne Th. verode Ms.
Jun. veroda Th. — 2938. so$fa3St. -- 2940. ece. -- 2942. horse
prudens. Z. 3880. Gr. Gr. I, 339. 2, 277. 278. — visa Th.
— 112 —
freom folctoga. Faraones cyn,
godes andsaca[n], gyrdvite band,
2945. fifer him gesealde sigora valdend
modgum magorabsvum his maga feorh
on vist e^les Abrahames sunum.
Heah vaes J?aet handlean and him hold frea.
gesealde vaepna geveald vr& vraftra gryre,
2950. ofercom mid fy campe cneomaga fela
(179.) feonda folcriht. Da vaes forma sr&
faet hine veroda god vordum naegde,
f&r he him gesaegde softvundra fela,
hu fas voruld vorhte vitig drihten,
2955. eoi%an ymbhvyrft and uprodor
gesette sigerice, and his sylfes naman,
J?one yldobearn aer ne cu^on,
frod faedera cyn, feah hie fela viston.
[144.] Haefde he fa gesvf&ed so'&um craeftum ,
2960. and gevur&odne, verodes aldor,
Faraones feond, on for^vegas.
pa vaes ingere ealdum vitum
dea^e gedrenced drihtfolca nitest.
Hordvearda hryre heaf vaes genivad,
2965. sv&fon fele dreamas since berofene.
Haefde manscea^an aet middere niht
*Jun p. 64. frecne* gefylled (180.) frumbearna fela;
abrocene burhveardas bana vide
laft leodhata. land dryrmyde
2943. cynn Jun. faraones cyn Th. - 2944. andsaca Ms. Jun. andsacan. gyrd
vite Th. — 2946. modgum. maga. - 2947. vist. - 2948. hand-lean.
- 2950. ]>y. cneo-maga. — 2951. feonda feonda Ms. Jun. - 2952.
vordum Th. -- vordum negan compellare. El. Z. 288. 558. Cod.
Exon. 166, 2: '(vine leofestan) vordum negan ' - El. Z. 386: 'vordum
genegan.' Die ursprungliche Bedeutung mag 'aggredi' sein, wozu
sich auch 'viste genaegdon' Z. 3059. fiigen wiirde Cod. Exon. 119,
27: *ve )>ec ni^Sa genaega*.' Die von Kgmble (m Beov. Z.
2637: 'vordum hn^gde) vorgeschlagene Aenderung, in den obigen
Stellen aus Elene statt 'negan' hn£gan zu lesen, 1st daher unnothig.
- 2953. so$-vundra. — 2955. uprodor. —'2956. rice. — 2957. a>r
ne cu%on.— 2958. frod. — 2959. so«um. - 2961. faraones. — 2962.
re Jun. ingere.. vitum Th. 2964. genivad. — 2966. man-scea-
*an. - 2968. vide. — 2969. la*.
2970. deadra hr&vum, dugo^ for^gevat,
vop vaes vide, vorulddreama lyt.
vseron hleahtorsmr&um handa belocene.
alyfed laVS sr& leode gretan,
[145] folc ferende. freond vaes bereafod,
2975. hergas on helle. lieofon fider becom;
druron deofolgyld. daeg vaes m&re
ofer middangeard , fa seo mengeo for,
sva faet fasten dreah fela missera,
ealdverige Egypt a folc,
2980. faas )>e hie vide fer£> vyrnan |?6hton
Moyses magum, gif hie metod lete,
onlangne lust leofes si^&es.
Fyrd vaes gefysed, (181.) from se^e laMde,
modig magoraasva, maagburh lieora.
2985. oferfor he mid ]?y folce faestena vorn,
land and leodveard, la^ra manna,
enge anpa^as, unciiS gelad,
6^> fast hie on gir&myrce gearve ba^ron.
vseron land heora lyfthelme befeaht,
2990. mearchofu mor heald. Moyses ofer }>a
fela meoringa fyrde gelasdde : •
[146.] Heht H ymb tva niht tirfasstne
srfr&an hie feondum o^faren haefdon,
ymbvicigean verodes bearhtme
2970. gevat. — 2971. vop. vide, voruld-dreama. — 2973. la$. gretan. — 2974.
ferende Th. feond Th. T\T. — 2975. becum. — 2976. deofolgyld idola
Gr. D. M. II. Ausg. S. 72. Nota. Andr. Z. 1688: 'deofulgild t6drai' and
gedvolan'fylde.' El. Z. 1041: 'Gmd ]>am vyrsan vi^Ssdc) deofulgildum.'
- nicfere. --- 2977. for. -- 2980. vide Th. - - vide ferS (d. i.
ferh^S) — vidan ferh$ 'in perpetuum, per omnem vitam.' S. Z. 903.
- 2981. laete Jun. magum. lete Th. — 2982. si«es. — 2984. raeva
Jun. modig mago-raesva Th. — 2985. oferfor he mid ]?y. — 2987.
lincirS gelad. — 2989. ly ft he 1m nubes. Gr. Gr. 2, 466.499.— 2990.
mor Jun. Th. — 2991. meoring ,,idem forsan quod m erring et
myrring 'effusio, prodigalitas.' Item, iactura, periculum" Lye; eher
vielleicht 'impedimentum,' wenn das Wort mit myrran, merran 'impe-
dire'CGr. Gr. 2,268.) zu verbinden 1st. — 2994. verodes bearhtme
'exercitus fragore' Gr. Gr. I, 351. 2, 146. 564. 3, 136. C. Z. 2400.
8
(14 —
2995. mid self ere A ethanes byrig
maegnes maeste mearclandum on.
nearve genyddon on nor&vegas.
082.) vision him be su£an Sigelvara land,
forbaerned beorhhleo^u,. brune leode
3000. hatum heofoncolum. }?£r halig god
\i£ faer bryne folc gescylde
baelce oferbr&dde byrnendne heofon,
halgan nette hatvendne lyft.
Haefde vedervolcen vidum fa3^mum
3005. eorfcan and uprodor efne gedaMed.
laMde leodverod; ligfyr adranc
hate heofontorht. haele$ vafedon,
drihta gedrymost, daegscealdes hleo
vand ofer volcnum. haafde vitig god
3010. sunnan sr&faet svegle ofertolden,
sva fa m&strapas men ne cu^&on,
ne fa seglrode geseon meahton
eor&buende, (183.) ealle craefte,
hu afiestnod vaes feldhusa msbst,
El. Z. 205: 'hedges beorhtme.' El. Z. 39: Srerodes breahtme,'
wozu man Grimm's Erlauterungen (S. 141.) nachlese. M. Gloss.
331: 'bearhtmiendum stridente.' -- bearhtme subito, im Au-
genblick. Jud. (Anal. 132, 27): 'bearhtme stdpon (t6 }>am) gysterne.'
El. Z. 864: 'mid bearhtme.' — 2995. aet anes Jun. aethanes Msc. Aetha-
nes Th. Anstatt des ganzlich unverstandlichen 'aelf ere' schlage ich vor,
einshveilen zu lesen 'aelfylce.' - 2996. on. — 2998. Sigelvare cdie
Aethiopen im Sonnenland' Gr. Gr. 2, 111. N.' ,,sylhearvenre, aethio-
pico"M. GI.426. - segl, sajgl, sigel, sygel 'sol.' Andr. Z. 50 (Erl.
S. 96): 'heafdes segl' d. i. das Auge. — 2999. burhhleoSu Mscr. Jun. Th.
beorhhleoSu Th. N. S. Z. 2153. 3377. - 3003. hatvendne. — 3004. vi
dum. — 3005. gedifeled. — 3006. lig-fyr adranc. - 3008. sceald in
dajgsceald (Tagschild) = sceld, soy Id, 'clypeus.' So: 'seel d by rig
H, Z. 311. scyld Z. 2056. — 3009. vitig. -- 3010. sl*f»t (m.)
gen. si«f«tes und sl^fates 'Her, via.' Z. 4165. El. Z. 229. Andr. Z.204:
'tyaet^u a voidest) },33S sl^Sfaates sa^ne veorSan;' dagegen El. Z.
: '(Elene ne volde) )>33S si^Sfates s;fene veor^San.' Andr. Z. 358.
und 1662: 'siSfajte;' aber C. Z. 3450. und Andr. Z. 663: 's!S-
5- Gr. Gr. I, 329. Andr. und El. Erl. S. 106.— 3011. msst-
rapas. -- 3012. segl -rude, geseon. - 3014. feld-husa.
— 115 —
3015. si£$an he mid vuldre ge*veor$ode * * *Jun. p. 65.
feoden holde. pa vaes ^ridda vie
folce to frofre. fyrd call geseah,
M \&i hlifedon halige seglas,
lyftvundor leoht. leode ongeton,
3020. dugo$ Is rah el a, J?aet fser drihten cvom,
veroda drihten, vicsteal metan;
him beforan foran fyr and volcen
in beorht rodor, beamas tvegen,
J?ara seghvae'&er efngedaMde,
3025. [14T-] heahfegnunga haliges gastes,
deormodra sr& dagum and nihtum.
pa ic on morgen gefraegn modes rofan
hebban herebyman hludan stefnum,
vuldres voman. (184.) verod eall aras,
3030. modigra maegen, sva him Moyses bebead,
m®re magor^esva, metodes folce.
fus fyrdgetrum for^ gesavon
lifes latyeov lifveg metan;
sveglsi^e veold. s&men aefter
3035. foron flodvege. folc vaes on salum : •
[148] Hliid herges cyrm heofonbeacen astah
a^fena gehvam. 6$er vundor syllio,
asfter sunnan setlrade beheold
ofer leodverum, lige scinan,
3015. Nach 'veor'Sode' eine Liicke, die wahrscheinlich durch die Nachliis-
sigkeit des Abschreibers enstanden ist. — 3016. vie. — 3019. on
geton. — 3021. vic-steal. — 3022. foran. fyr.— 3024. efn-ged&Ide.
3026. deormodra. - - 3027. modes rofan. — 3028. here-byman.
hludan. — 3029. voman. aras. — 3030. bebead. — 3031. mire. -
3032. fiis Jun. fiis fyrd-getrum. gesavon Th. — 3033. lifes. — Idt-
feov, Utteov 'dux.1 Gr. Gr. I, 359., fur Udteov, (Ud iter, teon
ducere), wesshalb Grimm (Erl. S. 159) die Schreibart latfeov
verwirft. El. Z. 520. 898 1210. — lif-veg. — 3034. saj-men. — 3035.
loron flod-vege. — 'vaes on sa"lum' gavisus est. Z. 3493: 'verod
v#s on s^lum.' El. Z. 194: '^a1 vaes on s^lum sinces brytta;' Beov.
Z. 1207. dieselbe Wendung. — Beov. Z. 1280: ']>e6d on s&lum.' Z. 2341 :
'J>ii on sifelum ves.' — 3036. hedges Jun. hliid herges astah. — 3037.
sylltc, sellic, seldllc 'mirabilis, ranis.' Gr. Gr. I, 337. Kemble
Gloss. Beov. — 3038. setl-rade. — 3039. leod-verum lige scinan.
8*
116
:«M(). byrnemle beam, blace stodon
ofer sceotendum scire leoman,
scinon scyldhreoSan. sceado svi^redon,
neovle nihtscuvan neah ne mihton
heolstor ahydan. heofoncandel barn;
3045. (185.) nive nihtveard nyde sceolde
vician ofer veredum, >y Ites him vestengryre
har haV&, holmegum vederum,
oferclamme, ferlr6 getvaef.
haefde foregenga fyrene loccas,
3050. blace beamas. bell egsan hveop
in fam herefreate hatan lige,
]net he on vestenne verod forbaernde,
nym'&e hie modhvate Moyses hyrde.
Scean scir verod, scyldas lixton.
3055. gesavon randvigari rihte str«te
segn ofer sveotum, 6^ fa3t sMaesten
landes #t ende leodmaagne forstod,
fus on for^veg. fyrdvic aras.
vyrpton hie verige, viste genasgdon
3060. modige metefegnas. hyra msegen beton,
(i860 brasddon aefter beorgum, sr6$an byme sang,
flotan feldhusum. pa va3s feor^e vie,
randvigena raest, be fan readan s^e*
* JUM. p. 66. ^*r on fyrd hyra* faer spell becvom,
oht inlende; egsan stodan,
3040. blace Jun. beam, blace stodon Th. - 3041. scire. - 3042. sceado
Jun. Th. - Vgl. Andr. 465. 836. (Erl. S. 108): 'sceadu sve^erodon.'
- 3044. ahydan. -- 3046. vician. vesten-gryre. — 3047. har Jun.
har h&$ Th. -- 3049. fyrene. — 3050. beamas. hveop. -- 3051.
here -Create, lige. — 3052. vestenne. - 3053. mod-hvate. hyrde. -
3054. scir Jun. scean scir. scyldas. — 3055. rand-vigan. strste. —
- 3056. sveoton Jun. sveoton . . s&fssten Th. -- sveot, turba,
agmen. Gr. Gr. I, 370. C. Z. 3149. 3425; 1970. 3270: sveotum. El.
Z. 124: <(}>a vaes ]nif hafen) segen for sveotum.1 S. Gr. Erl. S. 139. -
3057. leo m.Tgne Ms. Jun. ende Ieod-ma3gen forslod Th. — 3058.
fus Jun. fiis on for$-veg fyrd- vie aras Th. — 3059. viste. — 3060.
modige. — 3062. feld-hiisum. vie.- 3063. readan 8*. - 3064. fyrd.
3065. inlenda 'incola, indigena.' Lye. — egesa, egsa horror, terror;
lempeslas; = ege (Psalm 2, 11: 'mid ege' cum tremore). Die Form
— 117 —
vaelgryre veroda. vraecmon gebad
la^ne lastveard, se$e him lange jfer
e^elleasum on nied gescraf
vean vitum faest. v&re ne gymdon,
3070. feah ]?e se yldra cyning, a?r ge * * :•
[149.] Da vear6 yrfeveard in gefolca * *
manna aefter ma^mum , faet he sva miceles gefah.
ealles }>xs forgeton, (187.) sr&iSan grame vurdori
Egypta cyn ymb an tvig.
3075. Da heo his niEgvinum mor<Sor fremedon,
vroht berenodon, v£re toton,
vseron hea^ovylmas heortan getenge,
mihtmod vera. manum treovum
voldon hie fast feorhlean, facne, gyldan,
3080. J?33tte he fast daegveorc dreore gebohte
Moyses leode, )>&r him mihtig god
on ]?am spildsi^e spede forgefe.
pa him eorla mod ortryve vear^,
srfr&an hie gesavon of su^vegum
3085. fyrd Faraonis for^ ongangan,
ofer holt vegan, cored lixan.
garas trymedon, gu^> hvearfode,
blicon bordlireo^an, byman sungon,
fufas punian, feodmearc tredan.
egesa ist ira ersten Theile unseres Gedichtes die vorherrschende
(Z. 1859. 2584. 2662. 2705. 3130. 3419.3983.4057.4109.4237. 4242;
egsa nur Z. S17. 2111. 3050. 3065.); im zweiten Theile dagegen ist
'egsa1 ausschliesslich zu finden (II, Z. 381. 386. 394. 407. 455.
488). Ueber die Verbindung: egesan st6don (Z. 3130. 3419.),
egsan st6dan (II, Z. 488.), ferner egsa com (II, Z. 394.), egsa
becom (II, Z. 381.), se egsa becom (II, Z. 407.), ist Grimm's
Einleitung zu Andreas und Elene S. XXXII. Nota zu vergleichen,
wo die betreffenden Beispiele lehrreich erlautert sind. — stodan -
3066. gebad. — 3067. laSne last-veard. ier — 3069. viere. gymdon.
3070. a;r. -- 3072. geSah. -- 3073. forgeton. -- 3074. an Jun. an
tvi'g Th. - 3076. v«re fr^ton. — 3078. mint- mod. manum. — 3079.
facne. — 3082. spild-si^e. forgefe. - 3083. mod. — 3084. siiSve-
gum Jim su^-vegum Th. — 3085. fyrd faraonis. — 3087. garas. -
3088. byman.
118 —
3090. (188.) on hvael hreopon herefugolas,
hilde gr&dige [gu$es gifre]
deavigfeftere ofer drihtneum,
[151.] vonn vaelceasega; vulfas sungon
atol £fenleo$ aMes on venan,
3095. carleasan deor, cvyldrof beodan
on la$ra last leodmaegnes ful.
hreopon mearcveardas middum nihtum.
fleah fsege gast, folc vaes gehaeged.
Hvilum of Hm verode vlance fegnas
3100. ma>ton milpa^as meara bogum.
him f&r segncyning vi$ fone segn foran,
manna fengel mearc freate rad.
gu^veard gumeria grimhelm gespeon,
cining cinberge. cumbol lixton
3105. viges on venum; vaelhlencan sceoc.
heht his hereciste healdan georne,
(189.) faest fyrdgetrum. freond onsigon
la^um eagan landmanna cyme,
ymb hine vsegon vigend unforhte.
3110. hare herevulfas hilde gretton,
furstige fraecviges. peoden holde
haefde him alesen, leoda duge^e
* Jun. p. 67. tlrea* digra tva fusendo,
J>33t vjeron cyningas and cneovmagas,
3115. on l&t eade riht, as^elurn deore.
for^on anra gehvilo utalsedde
va^pnedcynnes vigan aeghvilcne
3090. hvreopan Jun. hvreopon Th. — 3091. grjfedige. — 3093. vacl ceasega
Jun. \x\- ceasega Th. — 3094. ites on vcnan. - 3095. rof. - 3096.
laSra. - 3098. fsfege gast. gehtfeged. - 3099 hvi'lum. - 3100. nicfeton mil
paSas. bogum. — 3102. rad Jun. Th. - 3103. gu$ vear* Jun. — 3105.
venum liva-lhlonran Jun. Th. ~ Vcelhlencan sc6c (nach Grimm's
Verbesserung): 'catenas stragis concussit,1 - El. Z 24. ^Erl. S. 139):
'(ga"ras lixton) vri«ene v»lhl encan.' -- 3106. het Jun. — 3107.
onsigon. -- 3108. laSum. — 3109. linforhte. — 3110. hare Jun. heora
vulfas Jun. Th. Letzterer verbessert in der Note: 'here -vulfas. —
3111. J>r;pc-viges. — 31 12. him. -- 3113. tir Jun. tir-eadigra tva
Th. — 3114. cneov-magas. — 3116. anra. lit.
— 119 —
fara ]?e he on J> am fyrste fmdan mihte.
v&ron ingemen ealle aetgaedere,
3120. cyningas on cor^re. cir& eft gebad
horn on heape, (190.) to hvaes hasgstealdmen
guMSfreat gumena gearve b&ron,
sva fear eorpverod ec anlaMdon,
laiS aefter la^Sum, leodmaegnes vorn
3125. fusendmaMum. pider va?ron fuse.
[153.] haefdon hie gemynted to }>am maDgenheapum ,
to J>am aardaege, Is rah el a cynn,
billum abreotan, on hyra bro^or gyld.
forfon V33S in vicum vop upahafen,
3130. atol £fenleo$. egesan stodon,
veredon vaelnet. fa se voma cvom
flugon frecne spel. feond va3S anmod,
verud vass vigblac, 6"6 }>%t vlance forsceaf
mihtig engelj se }>a menigeo beheold,
3135. J?33t fa?r gelade mid him leng ne mihton
geseon tosomne. si?) vaes gedaaled;
f*l [154.] (1910 &«fde nydfara nihtlangne fyrst,
J>eah fe him, on healfa gehvam, hettend seomedon
ma3gen o^e merestream. nahton maran hvyrft;
3140. V33ron orvenan e^elrihtes.
sajton asfter beorgum in blacum reafum
vean on venum. vaeccende bad
3120. oft Jim. Th. gebad Th. — 3123. eorpverod. Eorp,von Bosworth
s. v. durch 'legio' iibersefzt, von Grimm (Gr. 1, 832. I, 3480, mit
Hinzuziehting von nord. 'iarpr,' durch 'fuscus' wiedergegeben, hat
nunmehr durch Thorpe (Cod. Exon. 433, 21: 'eorp unvita' sense
less wolf) die Deufung Wolf erhalten. Thorpe bringt (Cod. Exon.
S. 528.) unser nur hier und im Cod. Exon. 1. c. vorkommendes Wort
mit dem altnord. erpr 'lupus,' in Verbindung und iibersetzt nun
eorpverod durch (wolflike host.' — ecan laeddon Jun. ec anlaeddon.
- 3124. Ia3 aefter la*ura. —.3125. J^usendniceluin. fuse. — 3126.
to. m?egen-heapum. -- 3127. to ]?am srdaege. — 3128. abreotan
'penitus frarigere.' Kemble Gloss. Beov. s. v. El. Z. 510: ((]>eah
he Stephanus stanum h6hfe) abreotan' lapidibus occidere. Andr. Z.
51: 'abruton billes ecge.' Beov. Z. 2597: '}>one ]>e heo on rapste
abreat.' — 3129. vop up-ahafen. — 3130. atol. stodon. — 3132. an-
mod. - - 3133. vig-blac. — 3135. gelade Ms. Jun. gelade Th. -
3136. geseon. ged&led. - 3139. maran — 3142. bad Jun. Th.
120
•
eall seo sibgedriht somod aetgaedere
maran maegenes, 6% Moyses behead
3145. eorlas on uhttid £nmm bemum
folc somnigean, frecan arisan,
habban heora hlencan hycgan on ellen,
beran beorht searo, beacnum cigean
sveot sande near, snelle gemundon
3150. veardas vigleoft. verod vaes gefysed;
brudon ofer burgum. bymari gehyrdon
flotan feldhusum. fyrd vaes on ofste,
sr6$an hie getealdon vr& fam teonhete
(192.) on fam for&herge fe^an tvelfe
3155. mode rofa. maegen vaes onhrered,
vaes on anra gehvam ae^elan cynnes
alesen under lindum leoda dugu'&e,
on folcgetael, fiftig cista.
haefde cista gehvilc cu^es verodes
*Jun. p. 68. 3160. *garberendra gu^fremmendra
X. hund geteled tireadigra:
faet vaes viglic verod. vac ne gretton
in J^aet rincgetael rsesvan herges ,
}>a fe for geogu^e gyt ne mihton
3165. under bordhreoftan breostnet vera
vi^ flane feond[a] folmum verigean,
ne him bealu benne gebiden haefdon
ofer linde la^rig, (193.) licvunde svor,
gylpplegan gares. gamele ne moston,
3170. hare hea^orincas, hilde [155] onfeon,
gif him mod heapum maegen svr6rade;
ac hie be vaestmum vig curon,
hii in leodscipe l^stan volde
mod mid aran , eac fan maegnes craeft
3144 bebead. — 3145. uht-tid jfernum benum Th. -- bemum Th. N. -
3146. arisan. -- 3148. cfgean. -- 3149. near, gemundon. -- 3150.
vig-leo$. -- 3151. gehyrdon. — 3153. teon-hete. — 3155. mode,
rofa. onhrered. — 3156. anra. - 3157. lindum. — 3161. tir Jun. Th.
- 3162. vac. -- 3168. l&rig 'docilis, tyro' Lye. ,,larlice sco-
lares." M. Gl. 332. - lic-vunde. — 3169. gares. moston. — 3170.
hare heaSo-rincas. — 3171. mod. - 3172. ac. vig. — 3173. hu. -
3174. mod mid aran.
— 121 —
3175. * * * garbeames feng.
pa vaes handrofra here aetgaedere.
fus for&vegas fana uprad,
beama beorhtest, bufon ealle J?a gen,
hvoime sr&boda, s&streamum neah,
3180, leoht ofer lindum lyftedoras braec : •
[156.] Ahleop fa for haele^um hildecalla,
bald beohata bord upahof,
(194.) heht ]?a folctogan fyrde gestillan,
fenden modiges me^el monige gehyrdon.
3185. volde reordigean rices hyrde
ofer hereciste halgan stefne;
verodes visa vur&myndum spraec:
'ne beoft ge }>y forhtran, feah ]?e Faraon brohte
sveordvigendra side hergas,
3190. eorla unrim. him eallum vile
mihtig drihten ]?urh mine hand
to daege fissum dsedlean gyfan,
fast hie liflgende leng ne moton
aegnian mid yrnr&um Israhela cyn.
3195. ne villa^ eov andrasdan deade fef)an,
fa&ge ferh^locan. fyrst is aet ende
l£nes lifes. eov is lar godes
abroden of breostum. ic on beteran raid,
(195.) faet ge gevur<Sien vuldres aldor
3175. gar Jun. gar-beames Th. — 3177. fiis . . rad Jun. Th. — 3178. be-
orhtost Jun. beorhtest Th. — 3179. Scfe-streamum. — 3181. hilde
calla heros, der Rufer im Streit. S. Gr. Gr. 2, 461. - 3182. beo
hata 'the commander' Thorpe. „ Beohata i. q. behata, spondens,
sponsor; bald beohata, audax sponsor. Moses ita dictus Caedm.
68, 12. fidem dans Israel His de salute promissa desperantibus."
Lye in den Supplein. s. v. — ,,beohata dunkel, worllich 'Bienen
hassend;' oder ware hata — ahd. heizo anzunehmen?" Gr. Gr. 2,
496. Nicht minder dunkel ist der Eigenname Beovulf 'Bienenwolf
d. i. Specht.' Gr. D. M. II. Ausg. S. 639. — bord up-ahof. - 3184.
modiges. gehyrdon. — 3185. rices. — 3187. vur^mynd 'dignitas,
honor, gloria1 (Z. 4126.) = veo r*myn t (II, Z. 153.) Gr. Gr. 2, 511.
- visa. — 3188. faraon. -- 3189. side. -- 3190. linrim — 3191.
mine. -- 3192. daM-lean. — 3193. lifigende. — 3196. is. — 3197.
lifes. lar. — 3198. rajd.
122 —
3200. and eov liffrean lissa bidde,
sigora gesynto, fa* ge si^ien.
pis is se ecea Abrahames god,
frumsceafta frea, se fas fyrd vereS,
modig and maegenrof, mid f&re miclan hand.'
3205. [15?-] Hof fa for hergum hliide stefne
lifigendra feod, fa he to leodum spraec:
'hvaet! ge nu eagum toonlocia^,
folca leofosl, faervundra sum,
*Jun. p. 69. hu ic sylfa* sloh and feos sviiSre hand
3210. grene tacne garsecges deop:
y$ upfaere^, ofstum vyrce^)
vaster and vealfaesten ; vegas syndon dryge,
hasve herestrseta ; holm gerymed
(i960 ealde sta^&olas. fa ic £r ne gefraegn
3215. ofer middangeard men geferan,
fage feldas, [158.] fa for^fe heonon
in ece y^e feahton.
saelde s&grundas su^vind fornam,
bae^veges blasst. brim is areafod,
3220. sand ssfecir span, ic vat so^ gere,
faet eov mihtig god miltse gecy&de,
eorlas, abr glade, ofest is selost,
fjBt ge of feonda fae^me veor^en.
nu se agend upar33rde
3225. reade streamas in randgebeorh.
syndon fa foreveallas faegre gestepte,
vraetlicu vaagfaru, 6$ volcna hrof.'
Aefter f am vordum verod call aras ,
modigra masgen; mere stille bad.
3200. lif-frean. — 3201. gesynto. — 3202. ecea. — 3204. modig 3 mje-
gen-rof. — 3205. hof. hlude. ~ 3206. lifigendra. - 3207. mi. -
3208. fajr-vundra. - 3210. tacne. garsecges Jun. tacne gar-socges.
lip Th. -- 3212. dryge. —3213. here-stnfeta. gerymed. - 3214. ar.
3216. fage. -- 3217. ece. - - 3218. s«lde Th sealte Th. N. SJB-
grundas. fornam. - 3219. bring Ms. Jun. Th. 'brim' Th. N — 3220.
si'ind saj-cfr. vat so*. — 3222. zfer. dfest is se!6st. Andr. Z. 1565.
S. C. Z. 1311. Nota. - 3224. agend. up ajraerde. — 3225. reade. -
randgebeorh 'scufiun1 Gr. Gr. 2, 473. — 3227. vaeg-faru. hrof. Th.
vni-dicuJun. — 3228. vordum. aras. — 3229. modigra. — mere stille
b ft d ; almlich Z. 3479 : 'here stille bad.' Z. 2903 : 'he stille geb&d.' — bad.
123 —
3230. hofon herecyste hvite linde,
segnas on sande. seeveall astah,
uplang gestod vrfc Israhelum
andasgne fyrst. vaes seo eorla gedriht
anes modes
3235. faestum far&mum freo^ov&re heold.
nalles hie gehyrdon haliges lare,
sr&$an leofes leoft lassie near * *
sveg svr&rode and sances bland.
pa j?aet feorfte cyn fyrmest eode,
3240. vod on vaegstream vigan on heape,
ofer grenne grund; Judisc fe$a
anon orette uricir6 gelad
for his ni33gvinum. sva him mihtig god
J?ses dasgveorces deop lean forgeald,
3245. (198.) sif>$an him gesaslde sigorvorca hre^S,
fast he ealdordom agan sceolde
ofer cynericu , cneovmaga blsed : •
[169.] Haefdon him to segne, fa hie on sund stigon,
ofer bordhreo^an beacen areered
3250. in pam garheape, gyldene Icon,
drihtfolca m£st, deora cenost.
be fam herevisan hyn^o ne voldon
be him lifigendum lange j?olian,
J?onne hie to gu^e garvudu raerdon
3255. >eoda senigre. fraca vees on ore
3230. hofon hvite. — 3231. s£-vea11 astah. — £stah ascendit, von ftstigan
(El. Z. 794). Das PraH. lautet ^st^h (I. 2229. 3036. 3231. 3379.
3396. 3636. 4113. II, Z 551. 565. 684. 718. stall. Z. 1486. updstah
Z. 3419.) neben ^st^g. Andr. Z. 708: 'vorShleoSor dstAg. Cod. Exon.
44, 14: 'godbearn a1 stag.' II, Z. 729: upfistag. — 3232. lip-lang ge
stod. — 3233. an-d&gne. -- 3234. anes modes. -- 3235. fi-eo^o-
va;re. — 3236. hige Jim. Th. gehyrdon. lare Th. — 3238. bland Jun.
Th. blan Th. N. - 3240. vod on v£g- stream vigan. —3241. grund.
iiidisc fe*a. — 3242. anon, orette Th. gelad Jun. uncuS gelad Th. —
3243. maeg-viimm. -- 3246. ealdordom agan. — 3247. cyne-ricu.
cneov-maga. — 3249. beacen arajred. — 3250. gar-heape Th. leor
Ms. Jun. Th. Icon Th. N. - 3251. cenost. — 3252. here-visan. —
3253. lifigendum. — 3254. gar-vudu raerdon. — 3255. ore. Jun. Th.
124 —
heard handplega, haegsteald modige
v£pna vaelslihtes, vigend unforhte,
bilsva^u blodige, beadumaegnes r«s,
*Jun. p. 70. grimhelma gegrind, J^r Judas* for.
3260. Aefter ftfere fyrde flota modgade;
(199.) Rubenes sunn randas b&ron,
s&vicingas ofer sealtne mersc,
man menio, micel an getrum
code unforht. he his ealdordom
3265. synnum asvefede, faet he sr$or for
on leofes last, him on leodsceare
frumbearnes riht freobro^or 6$J>ah
ead and ar&elo; he vaes gearu sva feah.
p&r aefter him folca fry'&um
3270: sunu Simeones sveotum comon,
fridde feodmaegen. fiifas vundon
ofer garfare. gu^cyste onfrang
deavig sceaftum. daegvoma becvom
ofer garsecges [gin], godes beacna sum,
3275. morgen m£re torht. maegen forf)gevat.
fa )?£r folcmaegen for aefter o^rum
isern hergum. an visode
maegen)?rymmum m£st, )?y he msere vear^,
(200.) on for&vegas, folc aefter [161.] folcum,
3280. cynn aefter cynne. cir&e asghvilc
maegburga riht, sva him Moyses bead,
3256. modige. — 3257. unforhte. — 3258. blodige. r£s Th. -- r&s im
petus, cursus; engl. race, altn. r&s. Gr. I, 359. 2, 16. 514.
feondr<es Z. 897. gu^nes Andr. Z. 1531. Beov. Z. 3154. liea^o-
r&s Beov. Z. 1046. hilder^s, hondr£s, m3egenra>s, vaelra^s
Beov. 3259. for Jun. Th. — 3260. modgade. — 3262. s«fe- vicingas-
- 3263. an Jun. man . . an Th. — 3264. unforht. ealdordom. - 3265.
for. - 3267. o$)>ah. — 3269 )>ry$um. — 3270. simeones. — 3272.
::;ir Jun. gar-fare Th. - 3273. daeg-voma becvom. — 3274. gar
secges Jun. Th. garserges gin Z. 3359. Grimm erganzt 'begong/
Andr. und El. S. XXXVI. Vgl. Andr. Z. 530: 'garsecges begang.'
Andr. Z. 195: 'con him holma begang.' — 3275. m&re torht. gevat.
3276. for. — 3277. an Jun. isern. an visode. — 3278. m&st. m«re.
- 3279. volcntim Ms. folcum Jun. im Text; volcnum in den Erratis.
— 3281. Moises Jun.
125
eorla ae^elo. him vaes an feeder,
leof leodfruma, landriht gefah,
frod on ferlr&e, freomagum leof.
3285. cende cneovsibbe cenra manna,
heahfaedera sum , halige ]> code ,
Israel a oyn, on riht godes.
sva paet or^ancum ealde recca$,
fa }>e maegburge m£st gefrunon,
3290. frumcyn feora, faederaeftelo gehv&s.
Nive flodas Noe oferlaS,
Jrymfaest ]> eoden , mid his prim sunum ,
]>one deopestan dren[c]floda,
]?ara fe gevurde (201.) on voruldrice.
3295". haefde him on hre^&re halige treova,
forpon he gelasdde ofer lagustreamas
ma^mhorda masst, mine getage,
on feorhgebeorh. foldan haefde
eallum eor^cynne ece lafe
3300. frumcneov gehros, feeder and moder,
tuddorteondra, geteled rime,
mismicelra, fonne men cunnon,
sriotor S33leoda. eac pon saeda gehvilc
on bearm scipes beornas feredon,
3305. ]?ara )?e under heofonum haele^ bryttiga^.
Sva faet vise men vordum secga'S,
faet from Noe nigo'Sa vasre
faeder Abrahames on folctale.
fast is se Abraham, se* him engla god *Jun. p. 71.
3310. naman riivan asceop; (202.) eac fon neah and feor
halige heapas in gehyld bebead,
3282. an. — 3283. land-riht ge]?ah. — 3284. frod. — 3285. cende. cenra.
3287. israela. - 3291. m$e Th. N. Hodas Th. Noe Jim. Noe oferlaS
Th. — 3293. dren-floda Jim. dren-floda Th.; jedoch in der Note
berichtigt Cdrenc-fl6da.' Z. 1393: 'seedrence fldd.' — 3294. voruld
rice. 3297. mine fraege Jun mine gefraege Th. frfraege Ms. — 3299.
ece Th ecende Th. N. -- 3301. geteled rimes Jun. rime Th. —
3303. snottor Scfe-leoda. Sceda. — 3306. vise, vordum. — 3307. v&'re.
- 3310. nivan asceop. eac. — 3311. gehyld. — gehyld protectio.
Andr. Z. 1046: 'on gehyld godes.' Beov. Z. 6107: 'he is mannagehyld.'
126 —
verfeoda gevcald. He on vr£ce lifde,
sr&6an he gel£dde, leofost feora,
haliges h&sum, heah lond stigan
3315. [162.] sibgemagas on Seone beorh.
v&re hie fa>r fundon, vuldor gesavon,
hcilige heahtreove, sva haelcft gefrunon.
ptfcr eft se snottra sunu Dauides,
vuldorfaest cyning, vitgan larum
3320. getimbrede tempel gode,
alh haligne, eor&cyninga
se visesta on voruldrice,
heahst and haligost, hasle^um gefrsegost,
m£st and maVost, fara }>e manna beam
3325. fira aefter foldan folmum gevorhte.
(203.) To fam me^elstede magan gel£bdde,
Abraham Isaac, adfyr onbran,
fyrst ferlrfcbana no fy faegra vacs,
volde )>one lastveard lige gesyllari
3330. in b&lblyse, beorna selost,
his svjesne sunu to sigetibre,
a"ngan ofer eor^an yrfelafe,
feores frofre. Ba he sva for^> gebad,
leodum to lare, langsumne hint.
3335. he }>aet gecy'&de, fa he fone cniht genam
faeste mid folmum, folccu^ geteag
ealde lafe, ecg grymelode,
J>aet he him lifdagas leofran ne visse,
fonne he hyrde heofoncyninge.
3340. upar£mde se eorl , volde slean
eaferan sinne (204.) unveaxenne
3312. lifde. — 3313. gelirde Jim. — 3314. lubsnm. lond slfgon Th. slijm
Th. N. ~ 3315. sib-gemagas. -- 3316. vifere. gesavon. -- \\\\\(}
larum. - 3321. alhn Jun. Th. alh D. M. II. Ausg. S. 58. - 3322.
ffceife, vornld-rice. — 3324. niibrost. — 3326. magan. — 3327. ad
fyr Jun. aliraluim isaar,. ad-fyr Th. — 3328. no Jun. no. fibgra Th.
- 3329. lige. - 3330 bajl-blyse. — 3332. lafe Jim. angan. yrie-
l.i U' Th. -- 3333. gebad. -- 3334. leodum to lafe Jun. leodum to
lafo Th., der in diesen Worlen keinen rechten Sinn fand. -- 3335.
iMMiam. - 3336. geteag. — 3337. lafe. — 3338. lif-dagas. — 3339.
hVrde. — 3340. up. — 3341. sinne.
- 127 —
ecgum reodan magan, mid mece, gif hine god lete.
ne volde him beorht faeder beam astniman
halig tiber; ac mid handa befeng.
pa him styran cvom stefn of heofonum ;
vuldres hleo^or vord #fter spraec:
[163.] 'ne sleh fu, Abraham, fin agen beam,
sunu mid sveorde! so$ is gecy^ed;
nu fin cunnode cyning alvihta,
faet fu vr6 valdend v&re heolde,
faeste treove, seo fe freo^o sceal
in lifdagum lengest veor^an,
ava to aldre unsvlciendo.
hu fearf mannes sunu maran treove?
ne behvylfan maeg heofon and eor^e
his vuldres vord viddra and siddra,
J?onne befae^man masge foldan sceattas,
(205.) eor*$an ymbhvyrft and uprodor, *Jun. p. 72.
garsecges gin and feos geomre lyft.
he a"6 svere^, engla feoden,
vyrda valdend and vereda god,
so^fasst sigora, furh his sylfes lif,
J?aet fines cynnes and cneovmaga
randviggendra rim ne cunnon
yldo ofer eor^an, ealle crasfte,
to gesecgenne so'&um vordum,
nym'&e hvylc ]?33S snottor in sefan veorfce,
faet he ana m&ge ealle geriman
stanas on eor<San, steorran on heofonum,
s&beorga sand, sealte y^a;
ac hie gesitta^ be sasni tveonum
3342. eagum Jun. eagum Th.; in der Note berichtigt: 'ecgnm.' — mid niece. —
3U3. setniman. — 3344. ac, — 3345. styran. — 3346. vord. — 3347.
}>in agen. — 3348. soS. ]?in. — 3350. Vcbre. — 3352. lif-dagum. -
3353. ava. Jun. ava . . linsviciendo Th. — 3354. maran. — 3356. vord.
viddra d siddra. — 3357. foldan. — 3358. lip-rodor. — 3359. gar
secges gin. — 3360. ne a* Jun. Th. he Th. N. — 3362. soSfsst.
lif. - 3363. fines, maga. — 3364. rim. — 3366. so«um vordum. -
3368. ana. geriman. — 3369. stanas. — 3370. sund Ms. Jun. saj-be-
orga sand Th. — 3371. ac.
— 128
6$ Egipte inca feode
land Cananea leode fine,
(206.) freobearn faeder, folca selost:-'
3375. [166.J Folc vaes afabred, flodegsa becvom
gastas geomre. geofon dea^Se hveop,
vsbron beorhhlr&u blode bestemed,
holm heolfre spav , hreain vaes on y$um ,
vaeter v&pna ful; va3lmist astah.
3380. v&ron Egypte eft oncyrde;
flugon forhtigende, f&r ongeton.
voldon here bleaV&e hamas fmdan.
gylp vear$ gnornra. him ongen genap
atol y$a gevealc. ne fa^r &nig becvom
3385. herges to hame; ac behindan beleac
vyrd mid v£ge. p*r «r vegas lagon
mere modgode. maegen vaes adreuced,
streamas stodon, storm upgevat
(207.) heah to heofonum. herevopa m*st
3390. la$e cyrmdon. lyft upgesvearc
f&gum staefnum. flod blod gevod.
randbyrig vaeron rofene. rodor svipode
meredea^a mjbst. modige svulton,
cyningas on corftre. eyre svi^rode
3395. s&s aet ende. vigbord scinon
heah ofer haele^um. holmveall astah,
merestream modig. maegen vaes on cvealme
faeste gefeterod, for^ganges nep
searvum asseled. sand barenodon
3372. inca. >ine. Zu dem dunkeln inca vergleiche man Cod. Exon. 11, 28 ff.:
'ne ic culpan in ]>e, incan Creprehensionenl) £nigne «fre onfunde.1
3374. selost. Zwischen p. 1G4. und 165., welche unbeschrieben sind,
zeigen sich Spuren von Verstiimmelung der Handschrift. - 3375.
afifered. flod-egsa becvom. — 3376. hveop. —3377. blode bestemed.
3378. spav. — 3379. astah. — 3380. oncyrde. — 3381. fcfer ongeton.
3382. hamas. — 3383. genap. — 3384. y*a. — 3385. hame. ac. -
3386. vajge. *r. — 3387. modgode. adrenced. ~ 3388. stodon. up
gevat. -- 3389. here-vopa nufest. — 3390. la«e. — 3391. flod blod
gevod. -- 3393. modige. — 3395. s«fes. eude. vig-bord. — 3396.
astah. — 3397. modig. — 3398. Zu nep 'Ebbe' vgl. die Glosse bei
Moiie (S. 316): 'nepflOd ledo.'
129
3400. vitodre fyrde, hvonne va$ema[n] stream,
sincalda s& , sealtum y$um ,
Mastum gevuna, ece sta^ulas
nacud nydboda neosan come.
fah vaes se gast, se^e feondum geneop.
3405. vaes seo haevene lyft (208.) heolfre geblanden.
brim berstende blodegesan hveop,
s&manna si$, 6$ faet so$* metod #jun p 73
J>urh Moyses [167.] hand mod gerymde,
vide var&de, vael fae^mum sveop.
3410. flod famgode, fa^ge crungon,
lagu land gefeol. lyft vaes onhrered,
vicon veallfa;sten ; v«gas burston.
multon meretorras , fa se mihtiga sloh
mid halige hand, heofonrices veard,
3415. verbeamas, vlance feode.
ne mihton forhabban helpendra pa$
merestreames mod; ac he manegum gesceod
gyllende gryre. Garsecg vedde,
upateah, onsleap. egesan stodon,
3420. vftollon vaelbenna. vit[e]rod gefeol
heah of heofonum , (209.) handveorc godes.
famigbosma flodvearde sloh
unhleovan vseg aide mece,
faet J?y deaf)drepe drihte svaefon,
3425. synfullra sveot savlum lunnon
faeste befarene. flodblac here,
si^an hie on bogum brun yppinge
modev^bga m&st, masgen eall gedreas,
3401. s£. — 3402. Ob anstatt des ganzlich unverstandlichen ^flastum zu
lesen 1st &glastum oder ^gflotum?? Andr. Z. 256 ff.: 'hvanon
comon ge ceolum ll^an, mdcraef'tige menn, on merej'issari Sne cfeg-
flotan?' — ece. — 3403. nyd-boda. come. —3404. fe^e Jun. Th.
Dieser schlagt jedoch vor zu lesen: 'fah t'£ge gast,1 oder, wie Z
3098: 'fleah f&ge gast.' Ich lese: fflh vss se gast.. — 3406. blod
egesan hveop. -- 3407. s«e- manna so*. — 3408. mod. ~ 3409.
vide. — 3410. flod famgode. — 3412. vfcon. v*gas. — 3414 heofon
rices. -- 3417. mod. ac. — 3418. garsecg Jan Th. — 3419. on sleap
Jun. Th. on steap Th. N. stodon. — 3420. vifel-benna Th. vit rod
Jun. vitrod Th. vitod Th. N. — 3422. famig-bosma. flod-vearde. -
3425. flod-blac. — 3428. mode-vsga. gedreas.
°
130
}>a he gedre[n]cte dugo^ Egypta,
Kara on mid his f oleum. He onteond hra$e,
si$$an gestah, godes andsaca,
{>a3t vies mihtigra mereflodes veard.
volde huru fsebmum hilde gesceadan,
yrre and egesfull. E gyp turn veariS
;U35. j>aes daegveorces deop lean gesceod,
for$am faes hedges ham eft ne com,
.ealles ungrundes, (210.) a3iiig to lafe;
}>aette si$ heora secgan moste ,
[169-] bodigean rafter burgum, bealospella ma'sl.
;i'ii(). hordvearda hryre, haele^a cvenum;
ac )>a maegenfreatas meredea^ gesvealh ,
spelbodan, se$e sped ahte;
ageat gylp vera; hie vi"& god vunnon.
panon Israhelum ece ra3das
3415. on merehvearfe Moyse sa3gde,
heahfungen ver, halige spra3ce,
deop amende, -- (da3gveorc nemna^
sva gyt ver}?e6de (211.) on gevritum findaiS) -
doma gehvilcne, fara fe him drihten bebead
3450. on J>am si^fate, so^um vordum.
Gif onlucan vile lifes vealhstod,
beorht in breostum, banhiises veard,
ginfaest god, gastes ca?gum,
run br& geregenod, ra^d for^ga?^.
3455. hafaft vislicu vord on fie^me;
•iu». p. 74. vile meagollice modum* t£can,
J>a3t ve gesine ne syn godes feodscipes,
3429. ]>e . . gedrecte Ms. Jun. J?e . . gedrencfe Th. — 3430. on feond Ms.
Jun. onieond Th. onibnd, onfand Th. N. - 3431. gestah -- 3432.
mere -nodes. - 3435. lean. — 3436. ham. — 3437. lingrundes. lafe.
- 3438. heoro Ms. Jun. Th. heoro = huru, oder heora Th. N. —3441.
ac. - 3442. sped. - 3443. ageat. — 3444. ece ra;das. — 3445. Moyse
. Jun.Moyses Th. - 3446. spnfece. - 3447. deop amende - 3448.
- 3449. doma Jun. Th. — 3450. siS-fate soSum vordum. -
3451. lifes vealhstod. -- 3452. ban Jun ban -buses Th. -- 3453
£gon Jun. cifegon Th. — 3454. gerccenod g»t Jun. run bi^S gerece-
d r«d Th. 3455. vislicu vord. - 3456. modum tifecan. - 3457.
- J)ie Alliteration ist mangelhafl; auch der Sinn der Worte dunkel.
131
metodes miltsa. he us ma only!r&.
nu us boceras beteran secga^S,
lengran lyst vynna. fis is l£ne dream,
vommum avyrged, (212.) vreccum alyfed
earmra anbid. eSellease
fysne gystsele gih^um healde$;
murna$ on m(A)de. manhus viton
faest under foldan. ]?&r br£> fyr and vyrm,
open ece scraef yfela gehvylces.
sva nu regnfeofas rice difela^,
yldo o^&fte «r deaf), eft vyrd cynrfe,
maegenfrymma m£st, ofer middangeard,
daeg d&duin fah. drihten sylfa
on fain me^elstede manegum denied ,
fonne he so^faesfllO.Jtra savla la^de^,
eadige gastas on uprodor,
leoht and lif, (213.) eac )?on lissa
on dreame drihten heriga^,
veroda vuldorcyning to vidan feore.'
Sva reordode, rseda gemyndig,
manna mildost, mihtum svi^ed,
hliidan stefne. Here stille bad
vitodes \illan. vundor ongeton,
modiges mu^h^l. he to m*negum spraec:
'micel is }> eos menigeo , maegenvisa trum ,
fullesta msest, se }>as fare Isede^.
hafa^6 ufon Cananea cyn gelyfed,
3458. ma onlyh^S. — 3459. nu. - 3460. lyft Jun. Thorpe, der jedoch lif
zu lesen vorschlagt. Die folgenden fiinf Verse haben keinen rechten
Zusammenhang. — 3461. vrineccum Ms vreccurn Jun. Th. — 3462.
an bid Jun. anbid Th. — 3463. gyst-sele gyh'Siiin Jun. gih^um Ms.
Th. Ueber gih^Su (geohSu, geh^o Gr. Gr. I, 350) 'refugium,' nach
Lye, sehe man Gr. Andr. und El. S. 97. — 3464 manhus Jun. mode,
man-hiis Th. — 3465. fyr. — 3466. ece. - 3467. regime of 'Erz-
dieb, Gaudieb' Gr. Gr. 2 473 542. Cod. Exon 453, 14.— rice d£la«.
- 3468. <er. — 3469. maest. — 3470. fah Jun. Th. - 3471. demeS.
- 3472. soSfaestra. — 3474. lif. — 3476. vidan. td vidan feore =
H6 vidan aldre' Z. 1012. -- 3477. r«eda. -- 3479. hliidan. bad. -
3480. ongeton. — 3481. modiges mii*-h<fel. he to. — 3482 msgen-
visa. — 3484. canauea. gelyfed.
9*
132
:ris:> bnrh and beagas, brade rice.
vile nu gela>stan )?aet he lange gehet
mid aV&svare engla drihten,
in fyrndagum, faederyncynne ,
(gif ge gehealdaft halige lare)
;ri'.H). |?aet ge feonda gehvone for& oferganga$,
gesittaft sigerice (214.) be s£m tveonum.
beorselas beorna, br$ eover bl&d micel.'
Aefter )?am vordum verod vaes on salmu ,
sungon sigebyman, segnas stodon
;H95. on faegerne sveg. folc vaes on lande.
haefde vuldres beam verud gelseded,
halige heapas on hild godes
life gefeon, J>a hie 6^1a>ded haefdon
feorh of feonda dome, feah fe hie hit frecne gene$don}
3500. veras under vaetera hrofas. Gesavon hie J^r veallas standan,.
ealle him brimu blodige fuhlon , )>urh ]?a heora beadose-
aro V33gon.
hre^don hildespelle, sr6$an hie }>am hildfrumum
mi p. 75. hofon here* freatas. hlude stefne
for Jam dasdveorce drihten heredon,
3505. veras vuldres sang [171.] (215.) — vif on ofcruin -
folcsveota maest, fyrdleo^ galan,
aclum stefnum, eallvundra fela.
pa vacs e^fynde Afrisc meovle
on geofones sta^e golde geveor^Sod.
:<5lO. hand ahofon halsvur^unge.
blr&e vseron, bole gesavon;
heddon herereafes; hasft vaes onsseled.
ongunnon saMafe segnum difelaii
on y^lafe ealde madmas,
3485. brade rice. -- 3486. gehet. -- 3487. a$-svare. — 3489. lare. —
3491. sige-rice. — 3493. vordum. - 3494. stodon. — 3496. gel&ded.
- 3493. life gefeon. — Stalt gefeon vermuthet Th. N. gefeonde.
- 3499. dome. — gengSan 'audere, goth. ganan]>ian, ahd. kinendan,
ails. gina^Sian.1 Gr. Gr. I, 361. 2, 512. Andr. und El. S. 120. Beovulf
Z. 1912. kehrt unsere Wendung wieder. — 3500. hrofas.- 3501. blo
dige. - - 3502. viS foron Jim. vi«-foron Th. — 3503. hofon. hlude.
- 3505. sang, vif on oSrum. — 3513. saj-Iafe. dtfelan.
3515. reaf and randas. heo on riht sceo[d|
gold and godveb, Josefes gestreon,
vera vuldorgesteald. verigend lagon
(216.) on de<r&stede drihtfolca m&st : •
[173.] Gefraegn ic Hebreos eadge lit'gean
3520. in H Jerusalem, goldhord dgelan,
cyningdom habban, sva him gecynde vaes,
srfcfcan J?urh metodes maegen on Moyses hand
vear$ vig gifen , vigeria maenieo ,
and hie of Egypt um utaforon
3525. maegene micle. faet vaes modig cyn,
J?enden hie fy rice raedan moston,
burgum veoldon. vaes him beorht vela,
fenden faet folc mid him hiera faeder vie IT-
healdan voldon. vaes him hyrde god
3530. heofonrices veard, halig drihten,
vuldres valdend, se J?am verude geaf
mod and mihte, metod alvihta,
)?33t hie oft fela folca feore gesceodon
(217.) heriges helmum J?ara J^e him hold ne vavs
3535. o'S ]?33t hie vlenco anvod at vinpege
deofoldasdum , druncne gefohtas,
J?a hie aecraeftas anforleton,
metodes maegenscipe. sva no man scyle
his gastes lufan vi^ gode dablan.
3515. sceo. -- 3516. godveb 'purpura.' Gi. M. 359. Cod. Exon. 70, 8:
'godvebba cyst.' 417, 25 ff: ')?a )?e geolo godvebb geatvum fra^t-
va^.1 godvcbbe cpurpura' GI. M. 353. alts, goduwebbi, ahd. co-
taveppi, byssus. Gr. Gr. 2, 421. 536. — Josepes Jun. Th. — 3520.
daMan - 3521. cyningdom. — 3522. hand. — 3523. vig -- 3524.
ut aforon. — 3525. modig — 3526. rice. raVlan. - 3528 v»re. -
3529. god. - 3530. heofon- rices. — 3532. mod. — 3535. anvod
Jun. anvod. vin-]>ege Th. vin)>ege 'compotatio1 Gr. Gr. 2, 482. 531.
- Andr. Z. 1533: '(]>a3t vaes sorgbyrSen) biter beor)>egii.' ;, fego
tern, cibus, id quod capitur, von ]>icgan capere, snmere. vilj?ege
cibus gratus; fdddor]>ege pabulum Andr. Z. 160. 1102." Gr. Andr.
und El. S. 101. Gr. Gr. 2, 531. Kemble Gl. Beov. s. v. j>egn.
3536. deof'ol-difedum. — 3537. ane forleton Ms. Jun. cfe-craeftas an-
forletoii Th. - 3538. no. — 3539. his dtfelan.
134
3510. pa gescah it' fa gedriht in gedvolan hveorfan,
Israhela cyn unriht don,
vommas vyrcean. faet vaes veorc gode.
oft he fam leodum lare sende,
heofonrices veard, halige gastas,
3545. fa fam verude visdom budon.
hie f£re snytro so$ gelyfdon
lytle hvile, 6$ faet hie langung besvac,
eoriSan dreamas, eces r&des,
faet hie aet siftestan sylfe forleton
3550. drihtnes domas, (218.) curon deofles craeft.
pa vear^> re'Semod rices feoden
*Jun. p. 76. ' un*hold feodne, ]?am ]?e ajhte geaf.
visode him [1H.] »3t frym'&e ]?a fe on fruman
a^r J?on vaeron mancynnes metode dyrust,
3555. dugo^a dyrust, drihtne leofost,
herepa^ to f«re hean byrig,
eorlum elf eodigum on e'&elland ,
f&r Salem stod, searvum afa^slnod,
veallum geveorfiod. lo )?33S vitgan foron,
2560. Caldea cyn, to ceastre for^,
f*r Israel a »hta viferon
bevrigene mid veorcum to fam fa3t verod gelor,
ma3gen)>reat ma>re, manbealves georn.
avehte fone vaelnrk vera aldorfrea,
3565. Babilones brego, on his burhslede,
(219.) Nabochodonossor, ]mrh ni^hete,
fast he secan ongan sefan gehygdum ,
hu he Israel um ea^&ost meahte,
furh gromra gang, guman o^fringan -
3540. geseah ic )>ege driht Ms. Jun (cf. Gr. Gr. 2, 492.). )>a gedrilit Th.
- 3541. iinriht don. - 3543. lare. — 3544. heofon -rices. — 3546.
so$. - 3547. me Ms. Jun. hvile. hie. besvac Th. -- 3548. eces
rides. — 3549. forleton. — 3550. domas. — 3551. re«e mod rices.
- 3552. iinlmld )>eoden Jun. unhold )>eoden Th. feodne Th. N. --
3553. visSe Ms. Jun. visde Th. — 3556. herepo^ Ms. he repoS Jun.
here-pa« Th. hean. - 3558. slod. — 3559. foron. — 3561. .v&ron.
3562. getor. - 3563. m&re rnan-bealves. — 3565. babilones. -
secan. - 3568. hu.
135
gesanmode fa sir6an and nor&an
vaelhreov verod - - and vest faran
herige haV&encyninga to f£re hean byrig
Israela, eftelveardas ,
lufan lifvelan, fenden hie let metod.
pa eac ef>ari gefraegn ealdfeonda cyu
vinburh vera, fa vigan ne gelyfdon.
bereafodon fa receda vuldor readan golde,
since and seolfre, Salomones tempi,
gestrudan gestreona under stanhlr&um,
svilc call sva fa eorlas agan sceoldon,
6ft f«t hie burga gehvone abrocen ha^fdon
fara fe fam folce (220.) to fri^e stodon.
Gehlodon him to hir&e hordvearda gestreon,
fea and freos, svilc f«r funden v«s,
and fa mid fam sehtum eft sf6edon
and gelseddon eac on larigne si^
Israela cyn on easlvegas
to Babilonia, beorna [115.] unrim,
under hand haele^ ha^enum deman.
Nabochodonossor him on nyd dyde
Israela beam, uton ealle lufen,
va>pna lafe, to veorcfeovum.
onsende fa sinra fegna
vorn f*s verudes vest to feran;
f«t him fara leode land geheolde
e^ne e%el a3fter Ebreum.
[116] Het fa secan sine gerefan
geond Israela earme lafe,
hvilc f&re geogo^e (221.) gleavost v«re
boca bebodes, fe f£r brun*gen vaes. * Jun. p. 77.
volde, fa3t fa cnihtas cra3ft leornedon,
fa?t him snytro on sefan secgan mihte.
3571. faran Th. faran het Th. N. -- 3572. hean. — 3574. lif-velan. -
3575. Vgl. Z. 1275. a?«an. - 3576. vinburh. vigan. -• 3577. be-
reafdon. readan. — 3579. gestrudan. staii-hU^urn. — 3580. agan. -
3582. stodon. — 3583. gehlodon. — 3584. fea. — 3588. linrim. — 3589.
deman. — 3590. nyd. — 3591. otor Jun. Th. — 3593. fa. sinra -
3594 ves Ms. Jun. — 3596. ebreum. -- 3597. secan. sine. — 3599.
fire, vifere. — 3600. boca.
136 —
nalles ]?y )>e he fast muste o^e gemunan volde,
fact he fara gifena gode fancode,
3005. \>e him J>£r to dugirfce dryhten scyrede.
pa hie )>£r f'undon to frea[n] gleave
cnihtas and &faeste
and gode, in god saede.
an vaes Ananias, oiSer Azarias,
3010. )>ridda Mis a el, rnetode gecorene.
H fry comon to J?eodne foran,
hearde and higef ancle, faer se h«^>ena saBt,
cyning corfcres georn, in C aide a byrig.
pa hie >am vlancan visdom sceoldon,
3615. veras Ebrea, vordum cy£an,
(222.) higecraeft heane furh halig mod.
pa se beorn bebead, Babilone veard,
svi^mod cyning, sinum fegnum,
fast |>a frurngaras befeore dasde,
3620. fast )>am gengum }>rym gad ne vaere
viste ne v&de in voruldlife : •
k
[1I7.J pa V33S breme Babilone veard
ma^re and modig ofer middangeard ,
egesful yldabearnum. no he ae fremede,
3625. ac in oferhygde aeghvaes lifde.
pa fam folctogan on frumsl&pe,
si^an to reste gehvearf rice feoden,
com on sefan hvurfan svefnes voma :
hu voruld vaere vundrum geteod,
3630. ungelic yldum, 6^ edsceafte.
(223.) vear& him on slaepe so'S gecyfted,
f33tte rices gehvaes re^e sceolde gelimpan,
eor^an dreamas ende vurkan.
3607. ife-faeste. — 3609. an. ananias. azarias. — 3612. sa?t. — 3614. vis-
dum. — 3615. vordum cy«don Jun. Th. cySan Th. N. — 3616. mod.
- 3618. sviSmod. sinum.— 3620. gad. — 3621. viste. vide, voruld-
lilo. - 3623. mire d modig. — 3624. a?. - 3625. ac. lifde. — 3626.
Irum-slaBpe. — 3627. rice. — 3629. v<ere. geteod. — 3630. ungelic.
• pe. s6¥. 3632. rires
137
[178.] f>a onvoc vulfheort, se &r vingal svacf,
Babilone veard. naes him bli^e hige,
ac him sorh astah svefnes voma.
No he gemunde, faet him metod vaes.
het fa tosomne sinra leoda
fa viccungdom vidost bsron.
Fraegn fa fa maenigeo, hvset hine gemaMte,
fenden reordberend reste vunode.
vear& he on fam egesan acol vorden.
fa he ne visse vord ne angin
svefnes sines; het him secgan feah.
pa him unblrke andsvaredon
deofolvitgan (naes him dom gearu
to asecganne (224.) svefen cyningej:
(hu magon ve sva dygle, drihten, ahicgan
on sefan finne, hu fe svefne*de, :i:Jun.p. 78.
o^e vyrda gesceaft visdom bude,
gif fu his aerest ne meaht or areccan?'
[179.] pa him unbli^e andsvarode
vulfheort cyning vitgum sinum:
'natron ge sva eacne ofer ealle men
modgefances, sva ge me s«gdon
and faet gecvjedon, faet ge cir&on
mine aldorlege, sva me «fter
o^e ic Cursor fmdan sceolde.
ne ge maetinge mine ne cunnon,
onvoc Jim. Th. £r vin-gal. — 3636. ac. voma. — 3638 sinra. —
3639. viccungdom vidost. — v i c c un g d 6 m. „ ags . die doppelten Formen :
viccian fascinare, vicce saga, viccungddm oder viccancraeft
arsmagica; viglian ariolari, vigelere augur, vigelung augurium,
incantatio." Grimm D. M. I. Ausg. S. 581.— 3641. reordberend
reficiens Gr. Gr. 2, 589. Lye: 'refectionem afferens (quies).' ich weiss
nicht, worauf sich diese Uebersetzung sttitzt, da reord 'lingua, sermo1
bedeutet. Andr. Z. 1282. scheint reordberend ailgemeine Bezeich-
nung der Menschen, sprachbegabt, articulirt sprechend, wie
die [tsQOTifs Homer's. Die Stelle lantet: '(sceal jfeghvylc f«r) reordbe-
rendra riht gehyran (dsdra gehvylcra furh faes d£man mu^).' Vgl.
Cod. Ex. 18, 4. 24, 8. 63, 26. 84, 5. — 3642. acol. - 3643. vord ne
angin. — 3644 sines. — 3646. dom. - 3649. visdom bude. — 3651.
or Jun. ifetest. or Th. — 3652. linbliSe. -- 3653. sinum. — 3655.
ni6d-gej>ances. - 3657 mine. — 3659. m£tinge. mine.
138
3660. fa fe me for verode visdom bere$.
ge svelta£> dea$e, nynr&e ic dom vile
so$an svefnes, faes min sef'a myndga^.'
Ne meahte fa seo maenigeo on f am me^elstcde
furh vitigdom vihte afencean,
3665. ne ahicgan. (225.) fa hit forhaefed geveark,
faelte hie s&don svefn cyninge,
vyrda gerynu, 6$ faet vitga cvom,
Daniel, to dome, se vaes drihtne gecoren,
snotor and softfaest, in faet seld gangau,
3670. se vaes ordfruma earmre lafe,
faere fe fam htfe^enan hyran sceolde.
him god sealde gife of heofnum
Jwrh hleo^orcvyde haliges gastes;
faet him engel godes call asaegde,
3675. sva his mandrihten gemasted vearb.
[ISO.] f)a code Daniel, fa d<eg lyhle,
svefen reccan sinum frean,
saegde him vislice vyrda gesceafte,
faette sona ongeat svr&mod cyiiing
3680. ord and ende faes fe him yved vaes.
Da hasfde Daniel dom micelne,
bl«d in Babilonia, (226.) mid bocerum,
si^an he gesaede svefen cyninge,
f«t he a>r for fyrenum onion ne meahte,
3685. Babilonie veard, in his breostlocan.
no hvaeftere faet Daniel gedon mihte,
fast he volde metodes mihte gelyian;
ac he vyrcan ongan voh on felda,
fam fe deorni(A)de Diran heton,
3660. visdom. — 3661. ic dom. — 3662. min. — 3663. vitigdom. — 3665.
iorhaefed 'denegatum.1 forhaebban 'abstinere1 Gr. Gr. 2, 853. Beov.
Gloss. 'forha3bbendra maedena' continenfium virginum Gl. M. 351. -
3667. vyrda. cvom. — 3668. dome. -- 3669. soSfaest. — 3670. J>a?s
Ms. Jun. vaes. lafe Th. — 3671. J>£re. hyran. — 3674. a . saegde Jun.
asaagde Th. - 3677. sinum. -- 3678. vislice Th. vereda Jun. Th.
vyrda Th. N. - 3679. sviSrnod. - 3680. ord. yved. - 3681. dom. -
b.u erum. — 3683. gesabde. - 3684. £r. onfon Th. onfon Jun.
i:«'doii. -- 3687. gelyian. 3688. ac. - 3689. deor-
niode. heton.
3690. se va3s on f&re feode fe sva hatte,
bresne Babilonie, |/«re burgeveard
anne manlican, ofer metodes est,
gyld of golde, gumum ar£rde,
forfam he gleav ne vaes gumrices veard.
3695. rty&e and r&dleas, riht [ne cir&e.]
*
[181.] p>a vear6 haele^a hlyst, fa hleo^or cvom
byman stefne ofer burhvare.
(227.) pa hie* for fam cumble on cneovum s£ton, * Jim.. p. 79.
onhnigon to fam herige haV&ne feode,
3700. vur<Sedon vihgyld. ne vision vraestran rsed.
efndon unrihtdom, sva hyra aldor dyde.
mane gemeriged, mode gefrecnod,
fremde folcmaegen, sva hyra frea aerest
unr«d efnde. him faes «fter becvom
3705. yfel endelean; unriht dyde.
p«r J>ry v«ron on faes feodnes byrig
eorlas Israela, J?a )?e a noldon
hyra feodnes dom J?afigan onginnan,
)?33t hie to fain beacne gebedu rgerdon,
3710. feah fe faer on herige byman sungon.
fa vabron 33^elum. Abrahames [182.] beam,
3691. Babilonige Jun Th. burhveardas Th. N. — 3692. anne man-Mean. -
3693. ar£rde. — 3694. gum -rices. — 3695. r£dleas. Liicke, durch
Entfernung eines Blattes entstanden. — 3696. hlyst auditus. Andr.
Z. 1586: 'hlyst yst forgeaf auditus procellam remisit. — cvom. —
3698. cum bo I (Z. 3104) alts, cumbal 'signum, tessera militaris'
(Gr. Gr. 2, 59. 318. I, 340. Andr. und El. Erlaut. S. 92) bezeichnet
hier das aufgestellte Gotzenbild. —3700. vraest = vraestllc 'delicatus1
Lye; bonus. Cod. Exon. 423, 23: 'ic eom vraest re fonne heo.'
427, 30: '(ne hafu ic in heafde hvite loccas vraeste gevundne.' -
rcfed. — 3701. efnan, efnian (Z. 3704 ) = a^fnan (Cod. Exon. 102,
29. 152, 29. 327, 3. Beov. Z. 2928; allein Z. 2508. jefnian) 'per-
ficere.' Gr. Gr. I, 332; dasselbe geaefnan (Cod. Exon. 84, 7. 87,
24. 168, 21. 176, 16. 356, 28 357, 23.) und geasfnian Beov. Z.
1071. 2207. 6206. — iiurihtdom.: - 3702. mane Jun mane, mode Th.
- 3703. <eresl. — 3704. iinned. becvom. — 3705. unriht. — 3707.
•]? hie Jun. Th. J>a" }>e Th. N a Jun. Th. — 3708. dom j>afigan. -
3709. rsrde. - 3710. herige Jun. Th. byrige Th. N.
140
vajrfaeste, vision drihten
ecne uppe, (228.) aelmihtigne.
cnihtas cynegode cir& gedydon,
3715. faet hie him J>aet gyld to gode noldori
habban, ne healdan; ac fone hean cyning,
gasta hyrde, fe him gife sealde.
oft hie to bote balde gecvsedon,
j>aet hie faes viges vihte nc rohton,
3720. ne hie to J>am gebede mihte geb&dan
h£$enheriges visa, paet hie pider hveorfan volden,
guman to j>am gyldnan gylde, pe he him to gode geteode.
pegnas feodne sasgdon, 'J?a?t hie f&re gefeahle vapron,
h«ftas hearan infisse heanbyrig, J>«t pis hergan ne villab
3725. ne fysne vig vur^igean, J»e fu |>e to vundrum teodcst.'
[183.] Ba him bolgenmod Babilone veard
yrre andsvarode, (229.) eorlum onm^lde,
grimme fam gingum, and geocre oncvae^,
)>«t hie gegnunga gyldan sceolde,
3730. 6$$e frovigean freanied micel,
frecne fyres vylm, nym'&e hie frizes volde[n]
vilnian to >am vyrrestan, veras Ebrea,
guman, to }>am gylde, fe he him (6 gode teode.
noldon peah J>a hyssas hyran larum
3735. in hige haY<Snum. hogedon georne,
>aet £ godes ealle gel«ste[n],
and ne avacodon vereda drihtne,
ne fan maegenhvyrfe in hae^endom,
ne hie to facne freo^o vilnedan,
3740. )?eah fe him se bitera dea$ geboden v«re : •
[184.] pa vear^ yrre anmod cyning.
* Jun. p. 80. net he*ofn onha?tan
3712. vaer-faBste. — 3713. ecne aelmihtigne Th. aelmihlne Ms. Jun. - 3714.
gedydon. -- 3715. gold Jun. Th. gyld Th. N. — 3716. ac. -
3718. gecvcfedon. — 3719. viges. - 3720. geb&don. — 3721. visa.
- 3722. geteode. — 3723. ]>a3re. v<feron. — 3724. fa )>is hegan ne villaS
Ms. Jun. hearan. hergan Th. nach Lye's Vorgang. — vig — 3726. bol-
gen-mod. — 3731. fyres. volde. - 3733. golde Jun. Th. — 3734. hyran
larum. - 3736. £. - 3738. haeSendom. - 3740. geboden va?re. -
3741. anmod — 3742. oi'n. onhjfetan.
141
to cvale cnihta feorum, (230.) forfam fe hie his craeflas
orisocon.
fa he vaes gel£ded * *
3745. sva he grimmost mihte * *
frecne fyres lige. pa he fyder folc samnode,
and gebindan net, Bab il one veard
grim and gealhmod, godes spelbodan.
het fa his scealcas seufan fa hyssas
3750. in baMblyse, beornas georige.
Gearo vaes se him geoce gefremede, feah fe hie sva
grome nydde
in fae$m fyres lige; hvae^ere heora feorh generede
mihtig metodes veard, sva faet maenige gefrunon.
haliga him f&r help geteode, sende him of hean rodore
3755. god, gumena veard, gast fone halgan.
engel in fone ofn innanbecvom, f&r hie faet aglac [185.]
drugon ;
freobearn fae^mum befeahte under fam fyrenan hrofe.
(231.) ne mihte feah heora vlite gevemman * *
vylm fass vaefran liges , fa hie se valdend nerede.
3760. [186.] hreohmod vaes se haY&ena feoden; het hie hra^e
baernan.
aeled vaes ungescead micel. pa vaes se ofen onh£ted,
3743. onsocon. — 3744. va Ms. Jun. in den Erratis, im Text: jsa. Th.: fa.
- 3746. frecne fyres lige. - 3748. gealhmod. -- gealhmod =
gealgmdd 'tristis, atrox.' Andr. Z. 32: '^guton gealgrn6de ga"ra or-
dum.' Z. 563: 'grome gealgmode.' Cod. Exon. 274, 10: 'gealgmod
guma.' 278, 15: 'grymetade gealgmod;' nicht zu verwechseln mit
gdlmod 'lascivus.' Gr. Gr. 2, 664. - 3750. bcfel-blyse -- 3751.
geoce. grome. - 3752. fyres lige. — 3754. halige Jun. Th. haliga Th. N.
- hean. — 3756. ofn becvom. aglac. — 3757. fyrenan hrofe. — 3758.
vlite. — Die mangelhafte Alliteration la'sst auf eine Liicke schliessen.
- 3759. vaefre 'vagus.' Beov. Z. 2661: 'vcelgaest vatfre.' Z. 4835:
'vaefre and vaelfus.' — liges. -- 3760. hreohmod. — 3761. unge
scead adv. unsaglich? gescead 'oratio' Gl. M. 338. mid suman
gescade 'quadam ratione' M. Gl. 350. of fam geltcdstan gescade
'simillima collatione.' M. Gl. 336. Zu Grunde liegt das Verbum
gescadan, gesceadan (Z. 3433. 3533.) 'separare dividere,' wovon das
subst. neutr. gescad 'distinctio, divisio, discretio.' Gr. Gr. I, 358.
2, 740. Thorpe (in der Note zu unserer Stelle) will dem Worte
ungescead die Bedeutung 'ungeheuer1 beilegen. — ofen onhajted.
142
<i;iil jMiihgleded. hine J>*r esnas maenige
vurpon vudu on innan, sva him vass on vordum gedemed.
ba'j'un brandas on bryne blacan fyres.
Volde vulfheort cyning vail onstellau
iserne ymb tefaeste, 6$ J>aet upgevat
lig ofer leofum and }>urh lust gesloh
micle mare, }>onne gemet v£re.
Ba se lig gevand on la$e men ,
:J770. lut'tne of halgum. hyssas vieron
blf6emode. (232.J bunion scealcas
ymb ofn litan. alet gehvearf
teonfullum on teso, [187] J?£r logeseah
Babilone brego. blr6e vteron
3775. eorlas Ebrea. ofestum heredon
drihten on dreame. dydon sva hie cu$on
ofne on innan aldre generede.
guman glaedmode god vur&edon,
under J7(cs fe^me )>e geflymed veai^
3780. frecne fyres haMo. freobearn vurdon
Alteten liges gange. ne hie him ]>jfer la^ gedydon,
n«s him se sveg to sorge, }>on ma J'e sunnau scvma;
3762. isen — esne, goth. asneis, (^w^wxof) ahd. asanari, asneri (Gr. Gr.
1, 640. 2, 161.) 'servus.' Psalm 115, 6.: 'eald! ic eom])tnagen esne,
Drihten, and }?in svylce eom scealcombehte, and )?inre ]>e6van sunn,
on ]>e ^cenned.' — 3763. vordum gedemed. — 3764. bryne blacan
fyres. — 3765. onstealle Jun. Th. onsteallan Th. N. — 3766. aefsste
Jun. iserne aM'este. gevat Th. — 3767. lig. — 3768. mare, vjfere. —
3769. lig gevand. la$e. - 3772. litan. alet. - alet O feled Z. 2895.
3761.) altn. eldr 'ignis, pabulum ignis' Lye s. v. — 3773. on teso
in dextram Lye, der es mil goth. 'taihsvo, d&u zusammenstelll;
die Bedeutung ist dem Zusammenhange wenig angemessen, und die
jianze Stelle von Thorpe, der teso = teosu (Cod. Exon. 362, 9:
mi leosu tyhtafc') nimmt, in den Noten zum Cod. Exon. S. 525. be-
rirhtigend also iibersetzt: 'to the hurt (on teso) of the wicked.1
Sollte das Wort mil teorian (Cod. Ex. 469, 21.) 'drficere' oder
to ran (Gr. Gr. I, 334.) 'lacerare1 sich verbinden lassen? -- 3774.
v<eron. — 3780. fyres — 3781. alaeten liges. - gang, gong 'Her;
turma.' Z. 3569. 4140. Andr. Z. 455: 'under svegles gang.' Z. 869:
'svegles gong.' Z. 1694: 'Qj£r n&fre feondes ne bi$) gastes gram-
hydiges gang on lande.' El. Z. 1256: c(svd ic on bdcum fand) vyrda
ganguin on gevritum cy^San.' la*. — 3782. ma. scima.
143
ne se bryne beot maecgiun, fen* in fam beote viferon; *.)un p. 81,
ac fa3t fyr scyde to fam, fe fa scylde vorhton.
3785. Hveorfon fa haV<5enan haeftas fram fam halgan cnihton.
verigra vlite minsode, fa fe fy vorce gefa3gon.
(233.) Geseah fa svi$[l88.]mod cyning, fa he his
sefan ontreovde,
vundor on vile agangen — him faet vra3clic fuhte -
hyssas hale hvurfon in fam hatan ofne
3790. ealle a3fa3Ste fry. him eac f&r vaes
an on gesyh^e engel a3lmihtiges.
him f&r oviht ne derede; ac va3S fabrinne
ealles gelicost efne fonne
on sumera sunne seined
3795. and deavdropan on daege veor&e$
vinde geondsaven. fa3t vaes vuldres god,
fe hie generede vi^> fam ni^hete.
Da A z arias ingefancum
hleo^rade halig furh halne lig,
3800. dseda georn; drihten herede
ver vomma leas, and fa vord acva3^:
'metod alvihta! hva3t, fu eart mihtum svi^,
(234.) nr&as to nergenne. is fin nama ma>re}
vlitig and vuldorfaest, ofer verfeode.
3805. siendon fine domas in daga gehvam
so^e and gesvi^de and gesigefaeste,
sva fu eac sylfa eart. * *
37*4. fset fyr fyrscyde Ms. Jun. ac. fyr Th. — scyde 'Issit, nocuit.' Andr. Z.
1561. (Erl. S. 135): 'us seo vyrd scy^eV Dasselbe sce'S^an (Gr.
D. M. II. Ausg. S. 378) El. Z. 311: 'sceiSfeS.' C. II, Z. 147: '(ne
ic fam savlum ne mot) &nigum sce^^an.' — 3786. gefifegon. —
3787. sviSmod. — 3788. vite. — 3789. hatan. - 3790. cfefaeste «ry.
— 3791. an. — 3792. ac. — 3793. gelicost. — 3794. seine*.— 3795.
deavdrias 'ros agri1 Lye; deavdripas 'guttae roris1 Th. N. -
3798. Hier beginnen die Lesarten des Codex Exoniensis ed. Thorpe
S. 187 IF. — him fa azarias God. Ex. in-gefoncuni. Cod. Ex. n gef an-
cum Th. — 3799. hleofrede. furh-hatne lig Cod. Ex. hatue lig Th.
3800. dreag darium georn Cod. Ex. da*da Th. — 3801. vis in veor-
cum j fas vord acvaeS Cod. Ex. 3 fa vord Th. — 3802. meotud
all-vihta. meahtum Cod. Ex. — 3803 nerganne. noma Cod. Ex. fin.
mare Th. — 3805. sindon fine domas on daeda gehvam Cod. fix.
fine domas Th. - 3806. so$e Th. — 3807. fehlt im Cod. Ex.
144
syndon fine vi^an 011 voruldspedum
rihte and geriime , rodora valdend !
:ts io geoca user georne nii, gasta scippend,
and furh [hyldo] help, halig drihlen!'
Nu ve fee for freaum and for freaiiydum
and for ea^medum arna biddaft,
lige belegde. ve faes lifgende
3815. vorhton on vorulde. eac fon vom dydon
user yldran, for oferhygdum
brjecon bebodo (235.) burhsittende,
had oferhogedon halgan lifes.
Siendon ve [189.] tovrecene geond vidne grund,
3820. heapum tohvorferie. hyldelease
is user lif geond landa fela,
fraco$ and gefr#ge folca manegum,
fa us ec bevr&con to faes vyrreslan
eorfccyninga rehtgevealde ,
3825. on haeft heoru grimra. and ve nu haV6enra
feovned folia^. paes fe fane sie,
vereda vuldorcyning , fast fu us fas vrace teodest.
[190.] ne forlet fii lisic ana, ece drihten,
3808. eac fine villan in voruld-spedum Cod. Ex fine Th. — 3809. ryhle
mid raede rodera v. Cod. Ex. geriime Th. — 3810. geoca us georne
gaesta scyppeud. — 3811. hyldo ist aus dem Cod. Exon. von Thorpe
erganzt. — 3812. fearfum Cod. Ex. $eo nydum Ms. .Tun. — 3813. arena.
- 3814. lege bilegde. Nach einer von Thorpe in der Vorrede zu
seiner Ausgabe des Cod. Ex. p. V. (Nota2.) bemerkten Eigenthum-
lichkeit setzt diese Handschrift unter andern bi- fur be-, e 1'iir se. —
leg=Ilg. S. Z. 44. 3657; legdraca fiir ligdraca Gr. Gr. 2, 465.
491. -- lige. lifgende Th. -- 3815. in vorulde. dyde. Ms. Jun. Th.
dydon Cod. Ex. Th. N. -- 3816. yldran usse. in oferhygdum Cod.
Ex. — 3817. fin bibodu braecon burhsittende Cod. Ex. burh-sittendum
Ms. Jun. -- 3818. had Jun. Th. -- lifes Th. -- 3819. vurdon ve
Cod. Ex. vidne gnind Th. - 3820. tohvorfne. hylda Cod. Ex. — 3821.
vaesure lif [lif Th.] geond londa Cod. Ex. -3822. fracu*. fold-buen-
dum Cod. Ex. — 3923. nu ]>u usic bevraece in fas vyrrestan Cod. Ex.
fa us ec bevraecon to ]>aes Jun. Th. — 3824. aeht- gevealda Cod. Ex.
jfhta gevealde Jun. Th. — 3825. in hseft heoro grimmes sceolon ve
faer hae]>enra Cod. Ex. — 3826. frea-nyd Cod. Ex. Die Worte von
folia* (J>olian) bis Z. 3831. genumen felilen im Cod. Ex., weil
die oberslen Zeilen auf S. 53 b. dor Handschrift abgeschnitten sind.
- 3828. ana ece Th.
145
for fam miltsum, J?e }>ec men hni*ga$, * Jun. p. 82.
3830. and for J?am treovum, ]?e ]?u tiruin faest,
niiSa nergend, genumen hacfdest
to Abraham e (236.) and to Isaace
and to lac o be, gista scyppend!
pu him J?aet gehete }>urh hleo$orcvyde;
3835. faet ]?u hyra frumcyn in fyrndagum
yean volde, faette aefter him
on cneorissum cenned vurde,
and seo maenigeo m£re v&re
had to hebbanne, sva heofonsteorran ;
3840. bebugaft bradae hvyrft, 6$ brimflodas,
sva S33faro£>a sand geond sealtne vabg
in eargrynde, J?aet ]?us his unrima
in vintra vorn vur^an sceolde.
Fyl nu frumspraece, )?eah heora fea lifigen.
3845. vlitiga jnnne vordcvyde and ]nn vuldor on us.
gecy'S craeft and miht, }>xt }>a Caldeas
and folca fela gefrigen habbaiS,
>a }?e under heofenum h&$ene lifigea^,
(237.) and J^aet pii ana cart ece drihten,
3829. hliga* Jun. Th. hnfga^S, nach Lye's Vorschlag in der Note bei Th.
Vgl. Z. 739. nebst der Anmerkung. -- 3831. haefdes Cod. Ex. Nach
Thorpe 1. c. lasst der God. Ex. das t der 2. sing, aus und schreibt
z. B. gehogdes fiir gehogdest, haefdes fur haefdest. — 3832. isace Cod.
Ex. isaace Th. — 3833. gaesta Cod. Ey. -- 3834. hleofor-cvidas Cod.
Ex. gehete hleoSor-cvyde Th. — 3835. from-cynn on Cod. Ex. — 3836.
yean Cod. Ex. lean Ms. Jun. ican Th. J>st hit aefter him Cod. Ex. — 3837.
on cyne-ryce Cod. Ex. cenned Th. — 3838. m&re vafere Th. yced on
eorj>an, faet sva uorime Cod. Ex. — 3839. had to hebban Cod. Ex.
hat Ms. Jim. Th. — 3840. bebuga* bradne Th. bugaS'bradne hvearft
o'S brim-flodas Cod. Ex. o$ J5 brim -faro Ms. Jun. Th. - 3841. J>aes
sa3-faro^a sand Ms. Jun. Th. vtfeg Th. sva varo$a sond ymb sealt vaeter
Cod. Ex. Den Unterschied zwischen varo^ und faro^ gibt Grimm
an, unter Zuziehung unserer Stelle, Andr. und El. S. 101. f. — 3842.
yj>e geond ear-grund, ]?aet sva unrime Cod. Ex. me are gryndeS j>
Jun. Th. unrima Th. - 3843. ymb vintra hvearft veorSan sceolde. —
3844. ]>a frumspraece , ]>eali])e user fea lifgen Cod. Exon. frum-sprifece.
fea Th. — 3845. vlitega )>ine vordcvidas d ^Sin vuldor us Cod. Ex. finne
vord-cvyde. }>in Th. — 3846. meaht, nu ]>ec Cod. Ex. miht 'J j> Ms.
Jun. Th. ]^a Th. N. — 3847. j eac fela folca gefregen habban Cod.
Ex. -- 3848. lasst Cod. Ex. aus. - 3849. ana. Jun. Th. ece Th.
10
146
veroda valdend , voruldgesccafla ,
sigora settend, so^faest metod.'
Sva se halga ver hergende vaes
mctodes miltse, and his mihta sped
rehte furh reorde. f)a of roderum vaes
3855. engel aelbeorht ufan onsended,
vlitescyne ver on his vuldorhaman,
se him cvom to frofre and to feorhnere
mid lufan and mid lisse; se j>one lig tosceaf,
halig and heofonbeorht, hatan [191.] fyres,
3SGO. tosveop hine and tosvende furlv J a svtfSan mihl
liges leomafn], )>aet hyra lice ne vaes
oviht geegled; ac he on andan sloh
fyr on feondas for fyrend&dum.
pa vaes on J>am ofne, }>&r se engel becvom,
3865. vindig and vynsum, vedere gelicost,
(238.) fonne hit on sumeres tid sended veor$ef>
dropena drearung on daeges hvile,
vearmlic volcna scur. Svylc bi$ vedera cyst,
svylc vaes on )>am fyre frean mihtum
3870. halgum to helpe. vear^ se hata lig
todrifen and todvaesced. p«r fa da;dhvatan
geond )>one ofen eodon, and se engel mid
feorhnerigende , se J?&r feor^a vaes :
3850. im Cod. Ex. nach 3851. vuldres valdend 3 voruld. — sceafta Cod. Ex. —
3851. so$-faest Th. sige-rof settend d so^ meotod Cod. Ex. - 3853.
meotudes miltse 3 his mod-sefan Cod. Ex. — 3854. i$a of roderurn
vear^ Cod. Ex. — 3855. aelbeorhta ufon Cod. Ex. - 3856, vlite scyne-
vuldor-haman Th. vuldor-homan Cod. Ex. — 3857. cvom Th. cvom
him )>a to are 3 to ealdor-nere Cod. Ex. -- 3858. ]>urh lufan 3
J>urh lisse Cod. Ex. lig Th. -- 3859. hatan fyres Th. — Vor 3860.
schaltet Cod. Ex. ein: '^ se bittra bryne beorgan sceolde for J>#s engles
ege AfaBstum J>rtm.' — 3860. tosveop 3 tosvengde ]?urh svi«es meahf
- 3861. liggos leomaMs. Jim. liges leoman Cod. Ex. - sva hyra lico
ne scod Cod. Exon. hyre lice Ms. Jun. hyra lice Th. — 3862. ac Th.
3863. fyr. di'diim Th. - 3862. und 3863. fehlen im Cod. Ex. -
. ac va?s in ]>am ofne )>a se engel cvom Cod. Ex. ofne becvom Th.
- 3865. vedere onlicust Cod. Ex. gelicost Th. — 3866. ]>on on Cod.
Ex. tid. Th. - 3867. hvile Th. dreorung mid Cod. Ex. - 3868. fehlt
Cod. Ex. sciir Jim. Th. - 3869. se va>s in ]>am fire for frean meah-
Cod. Ex. lyre frean Th. - 3870. hata lig Th. - 3871. to-
'-',„! .I,,,,.
147
Annanias and A z arias
3875. and Misael. paer fa modhvatan
fry on gef ancum f eoden heredon ,
b&don bletsian beam* Israela, *Jun. p. 83.
eall landgesceaft, ecne drihten.
feoda valdend. Sva hie fry cvsedon
3880. modum horsce furh gem&ne vord:
cf)e gebletsige, bylyvit faeder,
(239.) voruldcraefta vlite, and veorca gehvilc,
heofonas and englas, and hluttor vaeter,
fa fe on roderum, on rihtne gesceaft,
3874. azarias Th. — 3875. mod Th. — 3876. fry mid gef oncum Cod. Ex. —
• 3877. bckdon Th. baedon bletsunge beam in vorulde Cod. Ex. — 3878.
ealle gesceafte Cod. Ex. ecne Th. — 3879. hi Cod. Ex. — 3880.
modum vord Th. — 3881. bletsige fee bilvit freder Cod. Ex. - 3882.
voruld-sceafta vuldor Cod. Ex. — Von 3884. an weicht der Gesang
des Azarias im Cod. Ex. so bedeutend ab, dass eine wortliche
Vergleichung unthunlich, dagegen angemessen erschien, ihn hier
vollstandig bis zu Ende folgen zu lassen.
1. 3 eal maegen eor^an gesceafta
bletsige fee, soSfaest cyning, sunne, 3 monan
leohte leoman, lifgende god,
hcedre ^ hlutre, 3 heofondreame
5. va?stem veor^ian. Ful oft fu vuldor-cyni.ng
furh lyft latest leodum td freme
mildne morgenren. monig sceal si'S'San
vyrt onvaecnan, eac fon vudu-bearvas
tanum tydra^S. trymma% eor^-velan,
10. hleoS 3 hhiltra«. Nsfre hlisan ah
nieotud fan mSran, fou he vi$ monna beam
vyrce'S vel-dtedum. Vis bl=6 se fe con
ongytan fone geocend, fe us eall good
syle^, ]?e ve habba^, fenden ve her beo$,
15. U us milde meotod intire gehate^,
gif ve geearniaS, elne villa's,
fon feran sceal, furh frean hifese,
sundor dnra gehvjes savl of lice.
3 fee, god dryhten, gasstas hergen,
20. byrnende fyr J beorht sumor,
vearme veder-dagas, valdend manna,
frean, on ferhSe. Fremest eor^-veian,
furh monigne had, milde dryhten;
3 fee da)g ^ niht, dOmfaest cyning,
10*
48 —
vuniaft in vuldrc, }»a J-cc
and fee, aelmihtig, ealle gesceafte,
rodorbeorhtan tunglu , fa fe ryne healda^ ,
25. loligen 3 lifigen, lux j tenebre,
|^e fas verfeoda veardum healdaS.
deop dryhlnes bibod drtigon hi , Ji longe.
j fee, crist cyning, ceolas veor$ian,
fierier, forst d snav, folca valdend,
HO. vinter- biter veder, 3 volcna genipu;
J fee liexende llgetta hergen,
blace breahtum hvate , brytenrices veard ,
dyrne drihten, a fin ddm sy
god 1 genge fti ]?aes geornltce
Sf). vyrcest, vuldor- cyning; vtPstmum hergp
bletsien bI6dum; j }>ln blifed vese
a for% 6ce, aelmihtig god.
VesaS !J veaxa^ ealle verfeode,
lifga^ bi ]?am lissum, ]?e se leofa cynins,
40. ece dryhten, «r gesette
slnum bearnum td brlce, bremen dryhton.
Ond fee, halga god, hea dtina
geond middangeard miltsum hergen,
fieger folde, ^J faederrlce;
45. for$on valdend scdp vudige mdras,
lofe leanige leohtes hyrde.
Bletsige fee, soSfaBSt cyning, stes 3 va'lra,
hea holmas, haligne dryhten,
ddmltce deop vaster, 1 dryhtnes bibod
50. geolbnfloda gehvylc georne bihealdeS,
fon merestreamas meotudes riBsvum,
vaeter, onvealca^. Viton eald gecynd,
•j> jer gescup ece dryhten
lagufldda bigong, leohtes hyrde,
55. on fain vuniaS vldferende
si^Se on sunde seldllcra fela.
Bletsien fee fa" ealle, ^ce dryhlen,
furh flnne villan, vuldorfa3st cyning.
3 fee ealle ;fesprynge, ece dryhten,
60. heanne hergen. Ful oft fu hhlltor la-test
vaster vynlico td voruldhyhte
of clife chl'num, -f As se cyning gescop
monnum to miltse, J to maegeneaean.
Bletsien fee, bilvit fa?der,
65. liscas J fuglas, felameahtigne fe
ealle, fa fe onhrcra* hreo v;egas
149
sunna and mona, sundor aura [192]
herige in hade; and heofonsteorran ,
on fam bradan brime, breinen dryhten,
hergen haligne, J heofonfuglas,
fci fe lacende geond lyft fara%.
70. Bletsien fee, dryhten, deor j nyten ,
meotud monna beam miltsum hergen,
3 ecne god I sr ah el a cynn.
Bletsien fe fine sacerdos, soSfest cyning,
milde maesseras nuerne dryhten,
75. 3 fine fas, feoda hyrde,
svylce haligra hliittre s&ule
3, e"ce god, eaSmddheorte.
Nu fee Ananias 3 Azarias,
3 Mis ah el, meotud, miltsum herga¥,
80. nu ve geonge fry god bletsia^S ,
i'elameahtigne faeder in heofonum,
fone so^an sunu, 3 fone sigefesfan gjfesl ;
forfon us onsende sigora valdend
engel to are, se^e us bearg
85. fyr tJ feondas, d mid fiSrum bevreah
vi^S bryne brogan.' Breahtmum hvurfuu
ymb ]5 hate hus hie^ne leode,
f^l faet ongeaton godes andsacan,
•J> hi ne meahtan, ne meotod volcle,
DO. acvellan cnyhta jfe, ac hy crist scilde.
Hvearf fa td healle, sva he hraSost mcaliie,
eorl acolmod, faet he ofer his ealdre ges((A>d ,
Sbead fa for fasre dugu%e deop cbrende,
haligra gehyld — hlyst vacs f Arinne . —
95. gromhydig guma: 'faet ic geare viste,
faet ve III. haefdon feoda vfsan,
geonge cniehlas, for ga3stlufan
gebunden td baMe in byrnendes
tyres leoman. nu ic fAr IIII. men
100. s6nde t6 si^e; nales me sylfa gerad.
Hveorfa^S nu aefter heor%e, njfengum hat seeded
ofnes aeled; ac him is engel mid.
haia% beorhtne bhed, ne majg him bryne s
vlitigne vuldorhoman.1 f)& fam vordum svealg
105 brego C aide a, gevat fa to fam bryne gongan
anhydig eorl, -]5 he ofer fam fide gcstdd.
h6f fa of fain Itge lifgende beam
8ttb. aura Jun. Th. - 3889. hade Th.
150
3890. deav and deor scur, fa fee domige.
and fee, mihtig god, gastas lofige;
byrnende fyr and beorht sumor
nergend hergaft; niht somod and daeg,
and fee landa gehvilc, leoht and feostro,
3895. herige on hade, somod hat and ceald.
and fee, frea raihtig, forstas and snavas,
vinterbiter voder and volcenfaru
(2400 lofige on lyfte. and fee ligetu
blace berhtmhvate , fa fee bletsige.
3900. eall eorfcan grund, ece drihten,
hyllas and hrusan and heabeorgas,
sealte s&v£gas , so^fsest metod ,
eastreamy^a, and upcyme
vaeterspryncvylla, ]?a fee vur^ia^.
3905. hvalas fee heriga^, and hefonfugolas
lyftlacende; fa fe lagostreamas ,
vseierscipe , vecga^ , and vildu deor
and neata gehvilc naman bletsie.
and manna beam modiim lufia^ ,
Nabocodonossor near aetgongan.
Ne forhogodon J>st }>& hdlgan, si^S^an hi hvaetmode
110. voruldcyninges veorn gehyrdon;
ac eodon of fdm fyre feorh unvemme,
vuldre gevlitegad, svd hyra vifedum ne scod
glfre gleda; ac hi mid g&stlufan
synne gesvenclon !J gesigefeston ,
115. mddum gleave, in mon]?eavas.
furh forefoncas fyr gedygdon;-
[Cod. Exon. ed. Thorpe p. 190, 20 197, 17.]
3890. scur domige Th. — 3392. fyr Th. - 3895. hade Jim. Th. hat Th. -
3899. blace Th. — 3900 ece Th. —3901. hmse terra, mons. Gr. Gr.
I, 341. 2, 22 D. M. II. Ausg. S. 230, wo hruse initags. rind-^ cortex
zusainmengestelil wird. El. Z 218: '(hvAr se vuldres beam) hAlig
under hrusan hyded v&re.' Z. 624: '(hvjfer seo rdd vunige rador-
cyninges) hfilig under hrusan.' Z. 842: '(srSSan beacening) hSligre
under hrusan he mid handuni befeng (vuldres vynbeam).' Im An
dreas ist mir das Wort nicht aufgestossen. — hea Th. — 3902. ss-
Bd«f8B8( Th. — 3903. ea- stream- y^Sa Th. - 3905. heofon
Jun. 3908. neata. mumm Th - 390(J. nioduiu Th.
151
3910. and fee Israel a, j&hta scypperid ,
herigafc in hade, herran finne.
and fee haligra heortan cr&ftas,
so'kfaastra gehv£s savle and gastas
lofia^, liffrean, lean sellende eallum ,
3915. (241.) ece drihten. A on an i as fee
and Az arias and Mis a el, metod, domige
breostgefancum. ve fee blelsiaft,
frea folca gehv&s, faeder aelmihtig,
so^ sunu metodes, savla nergend,
3920. h$le$a helpend, and fee, halig gast,
vur$a£ in vuldre, vitig drihten;
ve fee herigaft, halig drihten,
and gebedum brema$. fii gebletsad cart,
[193.] gevur^ad ferlr<S[e], ofer vorulde hrot1,
3925. heahcyning heofones, halgum mihtum,
lifes leohtfruma ofer landa gehvilc.'
Ba faet ehlode* ealde feode * Jun P- 84-
Nabochodonossor vi^> fam nehstum
folegesi^um (242.) 'faet eover fela geseah,
3930. feoden mine, f&t ve fry syndon
geboden to bsle in byrnende
tyres leoman. nu ic fa;r feover men
geseo to so'be, nales me selfa leoge^.'
f)a cvae$ se fe vaes cyninges r£sva,
3935. vis and vordgleav: 'fast is vundra sum,
fast ve f&r eagum onlociaf).
gefenc, feoden min, fine gerysna.
ongyt georne, hva fa gyfe sealde
gingum gaadelinge. hie god heriga^>
3940. anne ecne, and ealles him
3913. soSfaestra Th. -- 3914. lif-frean Th. ~ 3915. ece. annanias Th. -
3916. Adzarias Jun. Th. domige Th. — 3919. so* Th. — 3924. I'erh*
Ms. Jun. Th. hrof Th. - 3930. mine Th. - 3931. bile Th - 3932.
lyres Th ~ 3933. so^e Th. - 3935 vis d vord-gleav Th. - 3936.
onlocia^S Th. — 3937. min. fine Th. - 3939. gaedeling, 'socius,
sodalis;' ahd. kadulmc, katalinc, gatiling, alts, gaduling, gado-
ling 'afiinis, cognatus, popularis ' Gr. Gr. 2, 352. Beov. Z. 5230;
'his gaedelinges (gu^geviedu).1 — gingum Th — 3940. anne ecne Th.
152
be naman gehvam on neod sprecaiS ;
fancia^ frymmes fristum vordum,
cve$a£>, he sie ana aelmihtig god,
vitig vuldorcyning vorlde and heofona.
3945. abanfu fa beornas, brego Caldea,
ut of ofne. (243.) nis hit ovihtes god,
faet hie sien on fam ^e leng, fonne fu furfe.'
[195-] Het fa se cyning to him cnihtas gangan.
hyssas hearde hyrdon lare,
3950. cyrdon cynegode, sva hie gecy^de v&ron.
hvurfon haele^ geonge to fam haV&enan foran.
v&ron fa bendas forburnene, fe him on banum lagon,
la^ searo leoda cyninges, and hyra lice geborgen.
naes hyra vlite gevemmed , ne nsenig vroht on hraegle ,
3955. ne feax fyre besvaeled; ac hie on frr&e drihtnes
of fam grimman gryre glade treddedon,
gleavmode guman, on gastes hyld.
[196.J Da gevat se engel up (244.) secan him ece
dreamas,
on heanne hrof heofona rices.
3960. hehfegen and hold halgum metode
haefde on fam vundre gevur^od ]?e fa gevyrhto ahton.
hyssas heredon drihten for }>am h^enan folce,
stepton hine so^cvidum and him s&don fela
so^ra tacna, 6^ faet he sylfa gelyfde,
3965. faet se vsere mihta valdend, se fe hie of fam mirce generede.
Gebead fa se braesna Babilone veard,
svi^mod sinum leodum, faet se v«re his aldre scyldig,
3942. vordum Th. - 3943. ana Jun. Th. -- 3945. aban Tlu - 3946. lit.
ovihtes god Th - 3947. la$e Th. - 3949. lare Th. - 3950. gode
vsron Th. -- 3951. to Th. — 3952. benne Jun. Th. bendas Th. N.
banum lagon. — 3953. Ia3. lice Th. lice Jun. — 3954. namig. — 3955.
fyre. ac. — 3957. gleav-mode. — 3958. gevat lip. secan. ece. — 3959.
hrof. rices. 3960. }>egn Jun. -- 3962. heredo Ms. Jun. — 3963.
hie Ms. Jun. cvydum Jun. — 3964. tacna. — 3965. vire. — mire,
myrc 'obscurus, tenebrosus,' alts, mirki Gr. Gr. I, 343. Gr. Andr. und
Kl. S. XIX. Andr. Z. 1219: *(J>eah fu drype folige) myrce manslaga.1
- Hierjedoch 1st es das subst. mirce 'tenebrae, career,1 nach Lye
v.; das Wort 1st sonst. nicht nachgewiesen -- 396G. babilone. -
;>~. svilSinnd siunni.
153
se faes onsoce, Beetle so^S v&re
msere mihta valdend, se hie of fam mor^re alysde.
3970. agaef him [>a his leoda lafe, J>e f£r gel<ed*de v<eron, *Jun.p. 85.
and nahte ealdfeondum, faet hie are haefdon.
Vass heora bl&d in Babilone, stfr&an hie f one bryne
fandedon.
(245.) dom vear6 33fter dugir&e gecy^ed, siftftan hie
drihtne gehyrdon;
v&ron hyra raedas rice, sr&$an hie rodera valdend,
3975. halig heofonrices veard, vi^ fone hearm gescylde.
[197.] f)a ic secan gefraegn
so^um vordum, si^an he vundor onget,
Babilone veard, }mrh fyres bryne,
hu fa hyssas fry hatan ofnes
3980. faer gryre, fyres, oferfaren haefdon,
vylm Jmrhvodon, sva him viht ne sceod
grim gleda ni^, godes spelbodan,
frecnan fyres; ac him frtfS drihtnes
vi^> >33S egesan gryre aldor gescylde.
3985. f)a se J?eoden ongan gepinges vyrcan.
het J>a tosomne sine leode ,
and ]?a on )>am me^le ofer menigo bebead
vyrd gevordene and vundor godes,
faette on }>am cnihtum (246.) gecy^ed vaes:
3990. 'onhicga^ nu halige mihte,
vise vundor godes. ve gesavon, fast he
vi^> cvealme gebearh cnihtum on ofne,
39G8. onsoce. so$ vare. -- 3970. agaf Jim. — 3971. naegan ,,poetice,
ut videtur, pro hnigan, inclinare se, morem gerere" Lye, mil Be-
zugnahme auf Z. 2952: {]?aet hine veroda god vordum naegde.' Es
miisste nahte eine Nebenform zu naegde sein; es auf na"gan d. i.
ne £gan zuriickzufiihren , verbietet der Sinn. — are.— 3973. dom.
- gehyrdon. — 3974. r£das rice. -- 3976. secan. soSum vordum.
- 3978. fyres. - 3979. fry hatan ofnes. — 3980. fa?r. fyres.
- 3981. furhvodon. — 3982. ac godes spelbodan Jun. Th. — 3983.
fyres. ac. — 3986. sine. — 3987. meSel 'concio,' zu maSelian
(Z. 346. 519. 1814.) gehorig. El. Z. 280. Andr. Z. 262. C. Z. 3184.
Andr. Z. 1436. 1626. El. Z. 592. 785. Vgl. meSelstede 'consilium.'
Z. 3326. 3471. 3663. Andr. Z. 658. El. Z. 553 — bebead. — 3992. oliie.
154
lacendc lig Hm fe m's I198-] lof bafcron.
forfam he is ana [elmihtig,
3995. ece drihten , se |>e him dom forgeaf,
spovende sped fam }>e his spel bera%;
forfon vitigaft furh vundor moniii
halgum gastum >e his hyld curon.
cu$ is, j>aet me Daniel dyglan svefiies
4000. so$e ges&de, fact £r svfiSe ousted
manegum on mode minra leoda,
for)>am aelmihtig eaccnne gast
in sefan sende, snytlro craeftas.'
Sva vordum spraec verodes rsesva,
4005. Babilone veard, si^an he beacen onget,
svutol tacn godes. no }>y sel dyde;
ac fam ae^elinge (247.) oferhygd gesceod.
vear^S him hyrra hyge and on heortan gefatio
maran modsefan, fonne gemet v£re,
4010. 6^ faet hine mid nyde nyf>or asette
metod aelmihtig, sva he manegum de^
fara fe furh oferhyd upastige^.
[199.] pa him vear^ on sl£pe svefen ajtyved,
Nabochodonossor; him J>aet neh gevear^.
*Jun. p 86. 4015. fuhte him, faet on fol*dan faegre stode
vudubeam vlitig, se vaes vyrtum fajst,
beorht on bl&dum. nass he bearve gelic;
ac he hlifode to heofontunglum ,
svilce he oferfae^mde foldan sceatas,
4020. ealne middangeard, 6$ mercstreamas ,
Ivigum and telgum. pabr he togeseah,
>uhte him, faet se vudubeam vild [200 J door scylde,
ane tfete (248.) eallum heolde,
3993. lig lof bairon. - 3994. ana Jun. ana ece Th. ece drihten wlmihlig
Jun. Th. - 3995. dom. — 3996. spdvende. S. Z. 2109. Anm. Die-
selbe Wendunii Cod. Ex. 117, 16. — sped. - 3998. hyld. — 4000.
so$e gesAde. XT. oSstod. — 4001. mode, minra. — 4004. vordum -
4006. lacen Jim. lacn Th. S. Z. 4032. 4235. }>y s61; sel 'melius.'
Kl. Z. 795: 'ic gelyfe ]>e sel (and ]>y fieslltcdr).' — 4007. oferhygd. -
4009. maran mod-sefan. vajre. -- 4012 up. — 4013. .Ttyved. -
4015. stode. — 4017. gelic, — 4018. ac. — 4020. mcre-streamas. -
4021. tvigum. — 4023. aoc ifete Th. ane Jun.
155 • —
svylce fuglas eac heora feorhaere
4025. on f33S beanies bledum name.
fuhte him, faet engel ufan of roderum
stigan cvome, and stefne abead,
torhtan reorde het faet treov ceorfan
and fa vildeor on veg fleon,
4030. svylce eac fa fugolas, fonne his fyll come.
het fonne besn&dan seolfes bl&dum,
tvigum and telgum, and fell tacen vesan,
vunian vyrtruman fees vudubeames
eor$an frestne, 6iS faet eft cyme
4035. grene bleda, fonne god sylle.
het eac gebindan beam fone miclan
£renum clammum and isernum,
and gesaMedne in susl don,
faet his mod vite, J?aet migtigra vite vealdeft,
4040. (249.) fonne he him vr& maege.
[201.] pa of slspe onvoc (svefn VJBS 3Bt ende)
eor^lic deling, him faes egesa stod,
gryre fram fam gaste, fe fyder god sende.
Het fa tosomne sine leode,
4045. folctogan. frosgn ofer ealle
svi^mod cyning, hvast faet svefen bude:
nalles fy he vende, faet hie hit vision,
ac he cunnode, hu hie cve^an voldon.
f)a vaes to fam dome Daniel haten,
4050. godes spelboda. him vaes g£st geseald
halig of heofonum, se his hyge trymede.
on fam drihtenveard deopne visse
sefan sidne gefanc and snytro crasft,
[202.] visne vordcvide. eft he vundor manig
4055. metodes mihte for men aetbaer.
pa he secgan ongan svefnes voman,
(250.) heahheort and haa^en heriges visa,
4026. roderum. -- 4027. abead. -- 4029. fleon. — 4030. come. — 4031.
besn&dan. — 4032. tacen. — 4035. ville (statt sylle) Th. N. — 4038.
don. — 4039. mod. - 4041, onvoc. — 4042. stod. — 4044. sine. -
4046. sviSmod. — 4047. vende. — 4048. ac. — 4049. dome. — 4053.
sidne. — 4054. visne vord-cvide. - 4055. mihta Jun. Th. mihtuin
Th. N. aetbcfer. - 4056. ongan. — 4057. visa.
156
oalnc fone egesan, fe him eoved va?s;
bifid hine areccan, hvrct seo run bude,
4060. hofe haligu vord and in hige funde
to gesecganne so$um vordum,
hvaet se beam bude, fe he blican geseah,
Jun. i>. 87. . and him vitgode* vyrda gefingu.
He fa svigode; hvar&ere soiS ongeat
4065. Daniel jet fam dome, faet his drihten vies
gumena aldor, vi$ god suyldig.
vandode se visa; hvae^re he vorde cvaeft,
arcraeftig ar, to fam ceftelinge:
'fast is, veredes veard, vundor unlytel,
4070. faet fu gesave furh svefen cuman
heofonheanne beam and )>a halgan vord ,
yrre and egeslicu, fa se engel cvae^,
faet faet treov sceolde telgum besngeded
(251.) foran afeallan, ]?aet a^r faeste stod,
4075. and fonne mid deorum dreamleas beon,
vesten vunian, and his vyrtruman
foldan befolen fyrstmearc vesan
stille on sla^ole, sva seo stefn gecvay£;
ymb seofon tida s&de eft onfon:
4080. sva fin bl&d bi^; sva se beam geveox
heah to heofonum, sva fu haele^um earl
ana eallum eor^biiendum
veard and visa, nis fe vi^erbreca
man on moldan, nym^e metod ana,
4085. se fee aceorfeiS of cyningdome
and fee [203.] vineleasne on vraec
and fonne onhveorfeft heortan fine,
4059. run. — 4060. hofe. vord. - 4061. soSum vordum. — 4062. bh'oan
Jun. Th. -- 4063. vyrda. — 4064. so*. — 4065. dome. - 4067.
vandode se visa, vorde. — 4068. arcra^ftig ar Jun. Th. — 4069. un
lytel. — 4071. heane Ms. Jun. — beam. — 4073. besnajded. — 4074.
afeallan. <er. stod. -- 4075. beon. — 4076. vesten. — 4079. onfon
Jun. - tida. Sifede. onion. -- 4080. fin bl&d li« Th. bi« Th. N.
- beam. — 4082. ana Jun. Th. -- 4083. visa. nis. — 4084. ana
Jim. Th. -- 4083. aceoiieS. cyningdome. -- 4086. vineleasne. —
4087. line.
157
f oet f u ne gemyndgast Defter mandreame ,
(252.) ne gevittes vast, butan vildeora feav;
1000. ac fu lifgende lange frage
heorta hlypum geond holt vunast.
ne br$ fee maMmete, nym^e mores grass,
ne rest vitod; ac fee regna sciir
veceft and vreceft, sva vildu deor,
4095. 6$ faet fu ymb seofon vinter so$ gelyfest,
fast sie an metod eallum mannum
reccend and rice, se on roderum is.
Is me sva feah -villa, faat se vyrtruma
stille V35S on staiSole, sva seo stefn gecvarft,
4100. and ymbe seofan tide saVle onfenge;
sva fin rice restende bf&
anvloh for eorlum, 6$ faet fu eft cymst.
Gehyge J?u, frea min, faestlicne r&d,
syle aelmyssan, ves earmra hleo,
4105. finga for feodne, &r fam seo frah cyme,
(253.) )>*t he fee avorpe of voruldrice.
[205.] Oft metod al&t monige feode
vyrcan, fonne hie vbldon sylfe
fyrene fa^stan, £r him f«r godes
4110. Jrnrh egesan gryre aldre gesceode.
No ftes fela Da*niel to his drihtne gespraec * Jnn. p. 88.
so£ra vorda }>urh snytro craeft,
fast faes a se rica reccan volde
middangeardes veard; ac his mod astah
/(1 15. heah fram heortan. he fass hearde ongeald.
4083. gemydgast Mscr. man-dreame Th. — 4090. lifgende. — 4092. m<el-
mete. mores. -- 4093. rest. ac. sciir. -- 4095. so$. -- 4096. an.
- 4097. rice. se. — 4100. tide. Scfede. — 4101. fin rice. — 4102.
anvloh. Jun. Th. a"nv!6h ,.[ab Sn privativa et vldh fimbria; orna-
mentum, decus] 'inornatus, invenustus, deformis, incultus, negle-
ctus." Lye Suppl. s. v. — Andr. Z. 1471. ff: 'naes him gevemmed vlite,
ne v!6h of hraegle lungre dlysed, ne loc of heafde, ne btin gebrocen.'
Juliana (God. Ex. 277, 32 ff.): ')>a g6n seo h^lge st6d ungevemde
vlite; naes hyre vloh ne hnegl, ne feax ne fel fyre gemsled.1 — 4103.
min. rifcd. — 4105. cfer. — 4106. voruld-rice. — 4107. al«et. - 4109.
cfer. — 4112. soSra vorda. -- 4113. a Jun. a se rica Th. — 4114.
ac. mod.
158
Origan fa gyddigan, furh gYJP micel,
Caldea cyning, fa he ceastre veold,
Bab il one burn, on his bl&de geseah
Sennera feld sidne bevindan,
4120. heah[burh] hlifigan, fset se heretyma
verede gevorhte furh vundor micel.
(254.) vear6 fa anhydig, ofer ealle men
svrfcmod in sefan , for f £re sundorgifc ,
fe him god sealde, gumena rice,
4125. vorld to gevealde in vera life.
'fu ear$ seo micle and min seo m£re burh,
fe ic gevorhte to vuriSmyndum,
rume rice; ic reste on fe,
card and e$el agan vylle.'
4130. f)a for fam gylpe gumena drihten
forfangen vear£ and on fleam gevat,
ana on oferhyd ofer ealle men ,
(sva voft vera on gevindagurn)
geocrostne si^> (255.) in godes vite,
4135. fara }>e eft lifigende leode begete.
[206.] Nabochodonossor, sr&'&an him nif> godes
of heofonum hete gesceode,
4118 blifede. - 4119. sidne. -- 4120. heahburh hlifigan Th. N. - 4121.
vundor Jun. -- 4122. anhydig Jan. Th. — 4123. svi*mod. — 4124.
rice. — 4125. life. - 4126. min. mire. —4128. rume rice. -- 4129.
agan.-4131. gevat.— 4132. ana. v6* = va-$ 'Her/ nach Thorpe's
Annahme in der Note zu unserer wStelle. Anders Lye s. v.: rin fu-
gam abiit singularis in arrogantia super omnes homines, sicut effa-
tum hominum in tyrannidis diebus praedixerat i. e. Expulsus est
regno omnium arrogantissimus Nebucadnezzar, juxta prophetiam
apud homines divulgatam, ipso adhuc imperante; Caed. 88, 11."
Sicher hat vd$ die Bedeutung von 'sonus, vox, carmen.' El. Z. 748:
(Erl. S. 155.) 'voSa vlitegaste, carminum pulcherrimum.1 Cod. Exon
118, 4: 'vo$ upasfdg (sonus ascendit), cearfulra cirm.' — 125, 30 ff.
onville$, vO^ (sonus) o^erne lythvon hleo^ode.' 156, 8
hdfun.1 — v6$bora 'propheta, orator' (Cod. Exon. 19, 18.
295, 19. 346, 21. 489, 17.); vdScrsft poesis Gr. Gr. I, 364. Cod
K\.>n. 234, 30. 360, 7. voSsong 'propheticum carmen.' Cod. Exon-
4, 1: 'vifgena vo^song/ — 4134. vite. — 4135. lifigende Th. be-
rehle Th. N.
159
seofon vinter samod susl frovode,
vildeora vesten, vinburge cyning.
4140. f)a se earfo$ maecg uplocode,
vildeora gevita, furh volcna gan£,
gemunde fa on mode, faet metod v&re
heofona heahcyning, haeleiSa bearnum
ana ece gast. fa he eft onhvearf
4145. vodan gevittes, f&r fe he &r vide baer
herevosan hige, heortan getenge;
fa his gast ahvearf in godes gemynd ,
mod to mannum, si^an he metod ongct.
gevat fa earmsceapen eftsiiSian,
4150. nacod nydgenga [207.] nr& gefafian,
(_256.) vundorltc vraecca and v&da leas,
maetra on modgefanc to mancynne,
fonne gumena veard in gylpe vaes.
Stod middangeard aeftcr mandrihtne,
4155. card and e$el aefter fam ae^elinge,
seofon vinter samod, sva no svr&rode
rice under roderum, 6^ faet se rtfesva com.
[208.] pa vaes eft geseted in aldordom
Babilone veard. haef*de beteran feav,
41 GO. leohtran geleafan in litfruman:
faette god sealde gumena gehvilcum
velan sva vite, sva he volde sylf.
Ne lengde fa leoda aldor
vitegena vordcvyde; ac he vide bead
4165. metodes mihte, fa>r he meld ahte.
s*gde sinum leodum,
4139. vild deora Jun. vildeora vesten. vin-bnrge Th. — vinburg dilecta
urbs' Lye; oder 'Freudenburg?' (Gr. Andr. und El. XXXVII.)
C. Z. 3576. Andr. Z. 1637. vinbyrig Andr. Z 1672. - 4140. up.
— 4141. vilddeora Jun. — 4142. mode. — 4144. ana Jun. ana ece
Th. — 4145. vodan. &r vide. — 4148. mod. - 4149. gevat. — 4150.
nyd-genga. ge^avian Th. gefolian Th.- N. — 4151. yajda. — 4152.
maete 'mediocris; modesfus.1 ,,maetra on mo^ge^anc 'moderatior
in animo;' Caedm. 88, 21." Lye s. v. — 4154. stod. — 4157. rice.
com. - 4160. lif-fruman. - 4162. vite Jim. Th. — 4163. lengian
'prolongare, differre.' Lye s. v. 4164. ac he vide. — 4166. sinum.
160
vide vir&e, fe he mid vilddeorum ateah,
(257.) °^ I*®1 nim fre^n g°des in £»st bccvom
r&dfaest sefa, fa he to roderum beseab.
'il70. vyrd vaes gevorden, vundor gecyfted,
svefn gesefced, susl avunnen,
dom gedemed, sva ter Daniel cvar&,
fast se folctoga findan sceolde
earfo$si£as for his ofermedlan,
4175. sva he ofstlice god spellode
metodes mihtum for mancynne.
Si$$an in Babilone burhsittendum
lange hvile lare saegde
Daniel domas. sifr6an deora gesrfc,
4180. vildra vaergenga of va$e cvom,
Nabochodonossor of nrSvracum,
si^an veardode vide rice,
heold haele'&a gestreon and fa hean burh,
frod foremihtig folca r&sva,
4185. Caldea cyning, 6^> faet him cvelm gesceod.
(258.) sva him ofer eor6an andsaca ne vaes
gumena sbnig, 6^ faet him god volde
f urn hryre hreddan hearice.
Si^an J>«r his aferan ead bryttedon,
4190. velan, vunden gold in J?£re vidan byrig,
4167. vide. — 4168. becvum. — 4171. ges^^an 'probare, wahrnehmen'
von s6« verus. Gr. Gr. I, 361. Erl. S. 151. El. Z. 581: 'ne magon
ge )?a vord ges^^an.' Cod. Exon. 15, 28: 'sveotule gese^an.' ,,ge-
se'Sendum atteslante" Gl. M. 358. — 4172. dom gedemed. - 4178.
hvile. lare. — 4179. domas. — 4180. vaergenga = vergenga 'advena1
Lye. Cod. Ex. 137, 29: 'J>a3t ge his vergengan On J>°ne laSau
leg hfedan mdtan)' his recluse Thorpe. 144, 28: 'on his vergen
gan (vlte legdon)' on his recluse laid torment Thorpe, der das
Wort ver mil ahd. wer latibulum?? zusammenstellt CCod Exon.
Notes S. 505). cvom -- 4182. vide rice. -- 4183. hean. - 4184.
InWl. —4188. hea rice. — 4190. Ueber velan vunden gold (Z.
1925.) und vunden gold (Z. 2064. 2122.) lese man die ausfiihr-
liche Note in Grimm's Grammatik 4, 752. nach. Es ist jedoch zu
mcrken, dass in beiden obigen Stellen es 'velan vunden gold' heisst,
iind nicht 'gold velan vunden,1 es auch nicht noting scheint velan
als dat. zu fassen und ihm einen 'altern noch unerklarten1 BegrifF bei-
161
ealhstede eorla, [209.] unvaclice,
heah hordmaegen , fa hyra hlaford la?g : •
Da in f&re feode avoc his faet fridde cneov,
vaes Baldazar burga aldor.
4195. veold vera rices, 6$ faet him vlenco gesceod,
oferhyd egle. fa vaes endedaeg,
faes fe Caldeas cyningdom ahton,
fa metod onlah Medum and Persum
aldordomes. ymb litel faec
4200. let Bab il one bl&d svf&rian,
fone fa haele$ healdan sceoldon.
(259.) viste he ealdormen in unrihtum,
fa fe fy rice raedan sceoldon.
f)a fast gehogode hamsittende
4205. Me da aldor, fast a>r man ne ongan,
fast he Babilone abrecan volde,
alhstede eorla, faer ae^elingas
under vealla hleo velan brytnedon.
fast V33S fara faestna folcum cu^ost
4210. m33st and m&rost fara* f e« men bun, :1: Jun
Babilon burga, 6^ faet Baldazar
furh gylp grome godes frea ssede.
Sseton him ast vine vealle belocene;
ne onegdon na orlegra ni"6,
4215. feah fe feonda folc feran cvome
zulegen. Der Ausdruck vunden gold (auch Hel. 16,24.: 'wtmdan gold,'
und Hild. 32: 'wuntanfi bouga1) erklart sich leicht von gewundenen,
aus Gold gefei-tigten Armbiindern. Gr. Gr. 4, 963. — vidan. — 4191.
ealhstedas Gr. Andr. und El. S. 137. alhstede (Z. 4207.). ealhstede
'palatium, aedes regia, templum;' Andr. Z. 1642: 'ealde colhstedas.1
D. M. II. Ausg. S. 58. Vgl. Z. 3321: <alh haligne.' — unvaclice. -
4192. hord-maegen. — 4193. avoc. — 4195. rices. — 4197. caldeas.
cyningdom. -- 4199. ym Ms. Jun. ymb Th. — ymb litel fa?c 'per
parvum intervallum.' Ebenso: El. Z. 273. 384. — El. Z. 959: 'on sv£
lytlum faece.' Cod. Exon. 115, 6: ')>urh lytel faec.1 Beov. Z. 4475: 'lytel
faec.' — faec fern, 'spatium, intervallum, tempus.' Gr. Gr I, 331. 3,
429. — Andr. Z. 1371. (Erl. S. 131.) und Cod. Ex. 454, 32. erscheint
der gen. plur. faca: 'unfyrn faca.' —.4200. bla3d. — 4202. unrihtum.
-4203. rice r£dan - 4204. ham-sittende. - 4205. <fer. -- 4210.
m«st tJ majrost. biin. — 4213. s&ton. vine, belocene.
11
162
herega genfedum to f&re heahbyrig,
fiEt hie Babilone abrecan mihton.
GestBt fa to symble sidestan daege
Caldea cyning mid cneomagum.
4220. (260.) f &r medugal vear$ maegenes visa,
het fa beran Israel a gestreon,
huslfatu halegu, on hand verum,
fa &r Caldeas mid cynefrymme,
[210.J cempan, in ceastre cltfene genamon,
4225. gold in Gerusalem, fa hie Judea
bl£d forbra^con billa ecgum
and Jmrh hleo'&orcyme herige genamon
torhte fraetve, fa hie tempel strudon
Salomanes seld. svi^e gulpon.
4230. Da vear^ bli'&emod burga aldor.
gealp gramlice gode on andan;
cva^S, faet his hergas hyrran v&ron
and mihtigran mannum to frtfSe,
fonne Israel a ece drihten.
4235. him faet tacen vear^, ]?&r he tostarude
egeslic for eorlum (261.) innan healle,
faet he for leodum ligevord gecvae^,
fa fser in egesan engel drihtnes
let his hand cuman in fast heaseld.
4240. vrat fa in vage vorda gerynu,
basve bocstafas, burhsittendum.
Ba vear^ folctoga forht on mode,
acul for fam egesan. geseah he engles hand
in sele vritan Sennara vite.
4245. faet gyddedon gumena maenigeo,
4216. gerajdum. - 4218. sidestan. - 4220. visa. -- 4221. hot. - 4223.
&r. -- 4224. genamon. - 4226. bleed forbrcfecon. — 4228. torhte, der
Alliteration wegen, nach Thorpe's Verbesserung. beorhte Ms. Jun.
Th. im Text. — 4230. bli«e-mod. - 4231. gramlice. — 4234. ece.
- 4235. tacen. tostarude. — 4237. vord. — 4240. vrat. vage. vorda.
- vag 'paries.1 Beov. Z. 1983: 'CgoldfSg scinon) veb tffter vagum.'
Z. 3322: '(ac me geuSe ylda valdend,) ]>aetic on vage geseah (vll-
tig hangian eald sveord eacen.)' — 4241. boc-stafas.— 4242. mode.
4243. acul. -- 4244. sennera Jun. vritan sennara vite Th.
163
in healle, hvaet seo hand vrite.
To f am beacne burhsittendum
verede comon on faat vundor seon.
[212.] sohton fa svf&e in sefan gehydum,
4250. hv&t seo hand vrite haliges gastes.
Ne mihton ar&dan runcraeftige men
engles serendbec, ar&elinga cyn,
6% faet Daniel com, drihtne gecoren,
snotor and softfaest, (262.) in faet seld gangan,
4255. ' fam vaes on gaste godes craeft micel.
to fam ic georne gefraegn gyfum ceapian
burhgeveardas , }>33t he him bocstafas
ar33dde and arehte, hvast seo run bude.
Him ajcraeftig andsvarode
4260. godes spelboda, gleav* gefances: *Jun. p. 9i,
'no ic vi'S feohsceattum ofer folc bere
drihtnes domas, ne J?e duge'&e can,
ac j?e unceapunga orlaeg secge,
vorda gerynu, fa fu vendan ne miht.
4265. f)u for anmedlan in.a>ht bere
huslfatu halegu on hand verum,
on fam ge deoflu drincan ongunnon,
fa asr Israeia in 33 hasfdon
aet godes earce, 6^ fast hie gylp besvac,
4270. vindruncen gevit. sva fe vur^&an sceal.
no faet fin aldor jbfre volde
godes goldfatu (263.) in gylp beran;
he fy hra"6or hremde, feah fe here brohte
4248. seon. — 4251. ar&dan. nincraBftige. -- 4252. aerend-bec. — 4253.
com. gecoren. — 4254. soSfaest. — 4257. boc-stafas. — 4258. run.
- 4259. s-crceftig. — 4262. domas. - 4263. orlaeg. — 4264. vorda.
- 4268. *er. 33. — 4269. eat godes earce; dieselbe Verbindung El.
Z. 400. — earc 'cista,' goth. arka, ahd. arha, wird nicht bios von
Noah's Arche (Z. 1308. 1361. 1384. 1418. 'earc Noes;' 1445. 1456.
1483.) gebraucht, sondern auch von jedem andern Schrein Cod. Ex.
479, 3. Vgl. earcebord Z. 1328. 1349. 1352. 1398. — besvac. — 4271.
fin. — 4273. ne Ms. Jun. Th. he Th. N. — hremman 'impedire,'
zu unterscheiden von hreman 'clamare,' wovon hrSmig 'clarus, fa-
mosus.' Gr. Gr. I, 361. Andr. Z. 864. 1699. El. Z. 1138.
11*
164 —
Israela gestreon in his &htegeveald.
4275. ac j>aet oftor gecvaeS aldor feoda
so$um vordum ofer sin maegen,
sifr&an him vuldres veard vundor gecy&de,
*J>aet he v£re ana ealra gesceafta
drihten and valdend, se him dom forgeaf,
4280. unscyndne blaM eor&an rices.
and j?u lignest mi, J>aet sie lifgende
se ofer deoflum duge^um vealde$.
4276. soSum vordum. sin. — 4278. ana. - 4279. dom. — 4280. rices. -
4281. lifgende. — 4282. ,,Hactenus omnia in Codice MS0 elegantiore
manu sunt exarata; sequentia vero, a pagina 213. usque ad fmem,
minore cum cura sunt perscripta, videnturque adjecta ab aliquo, qui
(quemadmodum ex fine libri colligitur) hunc veluti Librum Secundum
prioribus putavit adiiciendum." Junius p. 91. — Um die Richtigkeit der
obigen Bemerkung iiber die zweite Hand prtifen zu konnen, habe
ich ein Facsimile eines Theils von Pag. 1. und Pag. 213. des Codex
(Bodl. Jun. XI.) beigegeben. Jenes ist aus ,,H. Ellis' Account of
Caedmon's metrical Paraphrase of Scripture History, an illuminated
Manuscript of the tenth Century" entnommen; dieses von meinem
Collegen, dem Herrn Dr. Ihne, in Oxford durchgezeichnet worden.
II.
[213.] (265.) paet vear& underne eor$e buendum,
J?aet meotod haefde miht and strengfto,
J>a he gefestnade foldan sceatas.
seolfa he gesette sunnan and monan,
5. stanas and eor$an, stream uton,
s£vaeter and volcen >urh his vundra miht.
deopne ymblyt clene ymbhaldeft
meotod on mihtum, and alne middangeard.
he selfa maeg s& geondvlitan
10. grundas in heofene, godes agen beam.
and he ariman maeg raegnas scuran
dropena gehvelcne, daga enderim.
Seolua he gesette, Jmrh his so^an miht,
sva se vyrhta, J?urh his vuldres gast,
15. serede and sette (266.) on six dagum
eor$an daMas, upon heofonas,
heanne holme. Hva is faet fe cunne,
orfonc clse*ne, nym^e ece god? *Jun p. 92.
dreamas he ged^lde dugu^e and geteode
20. Adam serest, and faet ae^ele cyn,
engla ordfuman, J?aette eft forvearf).
'. ]>uhte heom on mode, faet hit mihte sva,
2. miht and strengSo. — 3. he. foldan. — 4. gesetle. monan. — 5. sta
nas. liton. — 6. volcn Jun. sa?-vaeter j volcen Th. — 7. uphalde^S Th. N.
- 9. s« geond-vli'tan. — 10. agen. — 11. ariman. r&gnas scuran. -
12. ende-rim. — 13. so$an miht. — 14. gast. — 15. serian 'concin-
nare;' serede 3 sette concinnavit et disposuit. serian ymb deli-
berare super: me seredon ymb (II, Z. 499.) 'me deliberarunt super'
Lye s. v. — six. — 16. daeles Jun, Th. dalas Th. N. up on heofonum
Th. — 17. hva is. — 18. clene Jun. clcfene Th. ece Th. 19. dreamas.
duguSe 3 ge]>eode Jun. Th. geteode Th. N. - 20. adam sferest. cyn. -
21. ord-fruman J> ]?e Th. ^ te Jun. — 22. him Jun. heom mode, j>
hit mihte sva Th.
166
\>%t hie veron seolfe svegles brytan,
vuldres valdend. him f£r vors gelamp.
25. H heo in helle ham sta^eledon
an aefter o^rum in J>set atole scref,
J?£r heo brynevelme bidan sceolden,
saran sorge, nales svegles leoht
habban in heofnum heahgetimbrad,
30. ac gedufan sceolun in pone deopan vaelm,
nr&ser imda^r nessas (267.) in pone neovlan grund,
gredige and gifre. God ana vat,
hu he paet scyldige verud forscrifen hefde.
Cleopa$ fonne se alda ut of helle,
35. vrice$ vordcvedas veregan reorde
24. vise gelamp Jun. vors gelamp. -- 25. helle. ham. - - 26. an atole
scr(»f. _ 27. heo. bidan. — 28. saran. — 30. ac. -- 31. niSer under
Jun. nr&aer undaer nessas Th. ,,nesse, a ness, promontorium. v. nss-
sas (H., Z. 91. 136.), profunda, locus depressus. ni'Ser under nes
sas in fone neovlan grund 'infra, sub profunda, in imis terrae
partibus" Lye s. v. Cod. Exon. 136, 2: 'On ]>a3t atule hus) ni'Ser
under naessas,' down under earth's fundations Thorpe. El. Z. 831 :
'under neolum nrSer na?sse gehydde (in )?e6storcofan)' sub terra pro
funda, ima (Erl. S. 157.). Andr. Z. 1306: 'under niflan naes1 ('hinter
dem tiefen Berge oder Erdrand' Gr. 1. c). Andr. Z. 1710: 'hie ]>& ge-
brohton aet brimes na3sse (on vaBgJ»ele vigan unslavne).' Beov. Z.
444: '(land gesdvon, brimclifu bllcan, beorgas steape) side s;e naes
sas.' Z. 1136: 'J?aet ic sa?n33ssas (geseon mihte).1 Vgl. noch Beov.
Z.2716ff.: 'vindige nsssas, frecne fengel^d, )?«r firgenstream under
naessa genipu ni^er gevlte^, flod under foldan.' -- neovol, neol
nlvol 'pronus, imus; prasceps.' Gr. Gr. I, 370. — 32. ana. — 33.
scyldiverud Jun. scyldige verud Th. forscrlfan 'condemnare.' Beov.
Z. 212: '(si^San him scyppend) forscrifen ha3fde.' — scrifan 'con-
fessionern accipere' (Gr. Gr. 1,363.1, 896.); 'iudicare, punire' Kemble
Gl. Beov.; 'ordinare' D. M. II. Ausg. S. 378 Beov. Z. 1952: '(hu him
scirmetod) scrifan ville.' Cod. Exon. 353, 14: 'scrifen scrad glad.' —
gescrlfan dasselbe; C. Z. 3068: 'on nied gescraf.' El. Z. 1047:
(Erl. S. Kit) (vyrd gescraf.' Beov. Z. 5145: 'svd him vyrd ne ge
scraf.' Andr. Z. 787: '(sva1 him frea mihtig) scippend vera gescri-
fen hajfde.1 Andr. Z. 297: l(si$$an ge eovre gafulrabdenne Sgifen
li;ibba% sceattas gescrif.ene.' — scrift engl. shrift 'confessio, die
Heichlc. Gr. Gr. 2, 196. — 34. lit. — 35. vrican = vrecan, recan,
n Z. 32»8. 3677. 4113. Andr. 1489. El. 282. u. s. f.) 'narrare, ex-
re.1 Andr. 1548: 'geomorgidd vrecen geh^So m&nan' (Erl. S.
— 167 —
eisegan stefne: 'hv&r com engla frym,
fa fe ve on heofnum habban sceoldan?^
fis is feosto ham fearle gebunden,
faestum fyrclommum. flor is on velme,
40. attre onaeled. nis nu ende feor,
faet ve sceolun aetsomne susel frovian
vean and vergum, nalles vulres bltfid
habban in heofnum, hehselda vyn.
Hvaet! ve for dryhtene iu [214.] dreamas hefdon,
45. song on svegle, selrum tidum;
f&r nu ymb f one ecan aeftele stonda^
h33le$ ymb hehseld. heriga$ drihten
vordum and vercum, (268.) and ic in vite sceal
bidan in bendum, and me baettran ham
50. for oferhygdum gefre ne vene.'
f)a him andsveradan atole gaslas,
svarte and synfulle susle begrorenne:
'fu us gel&rdaest furh lyge finne,
faet ve helende heran ne scealdon.
55. fuhte fe anum, faet fu ahtest alles gevald,
heofnes and eor&an, vjere halig god,
scypend seolfa. nu eart tti earmsceaf^a
in fyrlocan feste gebunden.
vendes fu furh vuldor, faet fu voruld ahtcsl ,
60. alra onvald, and ve eriglas mid fee.
atol is fin onseon. Habba^ ve alle sva
134\ Beov. Z. 1739: 'and on sp6d vrecan spel gerade.' gid vrecan,
Verba facere, loqui1 Beov. Z. 2124. 4304. 4888. 6338. — 36. eisega
stefn 'ferrea vox' Lye. — 38. se ^eosfne Jun. in den Erratis: ]?is is
^SeostraB ham. — f earl e adv. 'vehementer, valde' Gl. M. 341. Gr. Gr.
I, 351. Beov. Z. 1114. C. II, Z. 422. Das Adj. ]>earl 'validus, fortis,
audax' Andr. Z. 1116: '(hungre va>ron) ]>earle gefreatod.' Z. 1598.
(Erl. S. 135.): 'fearlra gefinga.' El. Z. 703: 'freanyd fes feari;
C. Z. 76: 'fearl a^fterlean.1 — 39. fyr-clommuin. flor. — 40. mi. —
42. vean. — 43. heh-selda. — 44. iii. — > 45. tidum. — 46. ecan. —
47. heh-seld. — 48. vordum. vite. -- 49 bidan in bendum. ham. -
50. £fre ne vene.— 51. atole. — 53. gel&rdaest. ^inne. — 54. heran. —
55. anum. — 57. $u earm d scea$a Jun. tu earm sceaSa Th. tii hier,
und unten Z. 64, fur J>u du. - 58. fyr-locan. -- 59. vendes Juu.
vendes Th. C. II, Z. 677: 'j>u vendest.' — 60. ve. — 61 J>in. sva.
168 —
for fiiium leasungum lyftre gefered.
segdest us to softe, faet J?in sunu v£re
meotod moncynnes. hafus tu nu mare susel.'
* Jun. p. 93. 65. * Sva firenfulle facnum vordum
heora aldorfaegn (269.) unreordadon
on cearum cvidum. Grist heo afirde,
dreamum bedside, hsefdan dryhtnes leoht
for oferhygdum ufan forleten.
70. haefdon hym to hyhte hellefloras,
beornende bealo. blace hvorfon
scinnan forscepene, scea^an hvearfdon
earme aeglecan geond fast atole scref
for j>am anmedlan , ]>e hie sbr drugon : •
75. Eft reordade 6£re
feonda aldor; vaes fa forvorht agen,
seo^an he faes vites vorn gefelde.
he sveartade, fonne he spreocan ongan,
fyre and attre; ne bi^ svelc fseger dream,
80. Jxmne he in \itum vord indraf:
'ic V33S iu in heofnum halig oengel,
dryhtene deore. hefde me dream mid gode
62. $inum. — leasung 'mendacium, i'allacia,' zu leasian 'mentiri1 (Gr. Gr.
2, 22. 267.) und leas 'falsus, fallax, mendax' (Gr. Gr. 2, 22. 267. 278.
Gloss. Beov. s. v.) gehorend. El. Z. 688: 'butan ]>u forl^le ^ lea-
sunga.1 El. Z. 1123: 'mid leasingum.' — Vgl. unten Z. 727: 'leas
viht1 diabolus. D. M. II. Ausg. S. 410. — 63. so^Se. ]>in. — 64. mare. -
65. vordum. — 66. ,,unreordian sermocinari, disserere, disceptare, ser-
inone divellere. Idem etenim valere videtur particula ista 'un' quod
nostra 'dis' in 'discourse' cet. heora aldor ]?3Bgn unreordadon
eoruin principem Thanum sermone divellebant" Lye s. v. Vielmehr
scheint 'unreordian' fur 'onreordian' zu stehen in derselben Bedeu-
tung wie Z. 3727 'onm«lan' alloqui, compellare. -- 68. liht Jun.
bediulde. leoht Th. — 70. helle-floras. — 71. bealo. blace. — 72. scinna
'da'iiionium1 Gr. Gr. I, 327. N. 336. Beov. Z. 1871: 'scuccum ('daemonibus'
von 'scucca' Gr. Gr. I, 357.) and sclnnum.1 Cod. Exon. 362, 4f.: 'svd
bi* scinna }?eav, deofla vise.1 Thorpe's Uebersetzung unserer Stelle
ist luernach zu bessern. 73. aegleca fur aeglsca (II, Z. 162.
581. 715. Andr. Z. 1132. 1313.) 'miser, pravus;' El. Z. 901: 'eatol
ffclieca.' — 74. anmedlan. ;er. — 76. agen. — 77. j>es vites Jun. *aes
vites vorn gelclde Th. - 79. i> re. dream. - 80. vord. -81. hi Jun. Th.
— 169 —
micelne for meotode (270.) and feos menego sva some.
fa ic in mode minum hogade,
85. J?aet ic volde toverpan vulres leoman,
beam helendes, [215.] agan me burga gevald,
call to £hte, and >eos earme heap,
fe ic hebbe to helle ham geledde,
vene ge faet tacen sutol and vrergiSu *
90. * * * fa ic ofaseald ves
nr$er under naessas in f one neovlan grund.
nu ic eov hebbe to ha^ftum ham gefaerde
alle of earde. nis her eadiges tir,
vloncra vinsele, ne vorulde dream,
95. ne aengla freat, ne ve upheofon
agan ne moten. is fes atola ham
fyre onaeled. ic com fah vif) god.
ece set helle duru dracan eardiga^,
(271.) hate on re^re; heo us helpan ne magon.
100. is J>es valica ham vites afylled.
Nagan ve J?3es heolstres, faet ve us gehydan magon
in fissum neovlan genipe. her is nedran sveg,
vyrmas gevunade. is )>is vites clom
feste gebunden, feond seondon re^e,
105. dimme and deorce* ne her daeg lyhte^,
for scedes sciman, sceppendes leoht.
iu ahte ic gevald ealles vuldres ,
fjer ic moste * * *
in feossum atolan ae^ele gebidan.
84. mode minum hogade. — 85. vulres Th. vuldres Jun. — 86. agan. —
87. eall. — 88. ham. — 89. vene. tacen. — 89. und 90. Der gestorte
Zusammenhang und die unterbrochene Alliteration weisen auf eine
Liicke. — 91. undernessas Jun. under naessas Th. 92. ham. —
93. eadiges Th. eadigra Th. N. tir. — 95. 96. ne up heofon agan moten
Jun. ne ve up -heofon agan ne moton Th, atola ham. — 97. fyre. —
98. ece. — 100. valica ham vites. — 101. nagan. us gehydan. — 102.
genipe. her. sveg. — nedre fur n«dre (I, Z. 894. 900.), naeddre
(II, Z. 339. 413.) 'vipera.' Gr. Gr. I, 331. 2, 134. — El. Z. 119. und
141: 'hilde naedran.' — 103. gevunade. vites. -- 104. feondon Jun.
seondon. re$e Th. — 106. sciman Th. scuvan Th. N. — 107. iii Jun.
Th. — 108. Scheinen wiederum einige Worte zu fehleu. — 109. e$ele
Jun. seSele gebidan Th.
170
110. hvaet! me drihten god deman ville
fegum on flore, nu ic feran com
deofla menego to fissum dimman ham;
*Jun. p. 94. ac ic sceal on flyge and on flyhte* fragum
(3172.) earda nedsan and cover ma >e
115. }>es oferhydes ord onstaldon.
Ne Jmrfon ve J?aes venan, faet us vuldorcyriing
£fre ville card alefan,
e$el to &hte, sva he ser dyde,
ecne onvald. ah him alles gevald,
120. vuldres and vita, valdendes sunu;
for6on ic sceal hean and earm hveorfan )>y vidor,
vadan vraeclastas vuldre benemed,
dugu^um bedeled; n&nigne dream agan
uppe mid senglum, )>aes >e ic &r gecva3^,
125. J>«t ic vsere seolfa sva3gles brytta,
vihta vealdend.' ac hit him vyrse gelomp :•
[216.] Sva se verega gast vordum saede
his earfo^o ealle aetsomne.
fah in fyrnum fyrleoma stod
130. geond )>aet atole scraef attre geblonden.
(273.) 'ic eom limvaestmum , faet ic gelutian ne ma1
on fyssum sidan sele, synnum i'orvundod.
hvae^er hat and ceald hvilum mencgaft;
hvilum ic gehere hellescealcas ,
135. gnorniende cynn, grundas msenan
nifter under naessum; hvilum nacode men
110. flora Jun. deman. Th. — 111. fagum on flora Th. flore Th. N. feran.
- 112. ham. — 114. ma. — 115. ord onstaldon Jun. Th. — S. den
hymnus Z. 4. 'ece drihten ord onsteald.' — 116 venan. — 117. ibfre.
alefan. — 118. a>r. — 119. ecne. — 120. vita. — 121. ic hean 3 earrna
Jun. ic sceal hean 1 earm. vidor. — 122. vadan. beneme_d. — vraec-
Ustas (vreclastas II, Z. 189. 260.) 'exulis gressus, exilium;'
vftdan vraecUstas 'calcare exulis gressus, ire in exilium1 Lye s. v.
Beov. Z. 2704: '(6$er earmsceapen on veres vsestmum) vraeclastas
tr.rd.' Cod. Exon. 286, 23. nochmals 'vadan vraeclastas' ,,go in exile
tracks" Thorpe. Cod. Ex. 420, 24: 'vreccan Idste.' 306,30: 'vraeccan la-
stum.' — 123. ncbnigne dream agan. —127. vordum. —128. fyr-leoma
siod. — 130. geond. — 131. sidan. — 133. hat. hvilum. — 134. hvi
lum. -- 135. grundas mifcnan. — 136. undernaessum Jun. hvilum Th.
— 171 —
vinna^ ymbe vyrmas. is fes vindiga sele
eall inneveard atole gefylled.
ne mot ic hihtlicran hames brucan,
140. burga ne bolda, ne on ]>a beorhtan gescaeft
ne mot ic sefre ma eagum starian.
Is me mi vyrsae, faet ic vuldres leoht
uppe mid englum £fre cir&e,
song on svegle, )>£r sunu meotodes
145. hahba$, eadigne beam, ealle ymbfangen
seolfa mid sange. ne ic fam savlum ne mot
zenigum sceiS^an, butan fam anum,
C274.) l>e he toagan nyle * * *
J?a ic mot to ha^ftum ham geferian,
150. bringan to bolde in ]?one biteran grund.
ealle ve syndon ungelice,
ponne J?e ve iu in heofonum h&fdon ajrror
vlite and veor^mynt. ful oft vuldres
brohton to bearme beam haelendes,
155. J?abr ve ymb nine utan ealle hofan,
leomu ymb leofne lofsonga vord
drihtne ssedon. Nu ic eom dsedum fah,
gevundod mid vommum. sceal mi pysne vites clom
beoran beornende in baece minum,
160. hat on helle, hyhtvillan leas.'
pa gyt feola cvi*de firna herede, *Jun. p. 95.
atol 33gl33ca ut of helle,
vitum verig. vord spearcum fleah
attre gelicost, ]?onne he ut furhdraf:
165. 'eala drihtenes frym! eala dugu"6a helm!
(275.) eala meotodes mint! eala middaneard!
eala daegleohta! eala dream godes!
eala, engla preat! eala upheofon!
eala \®i ic earn ealles leas ecan dreames!
137. ymb Jim. ]>es. — 139. hames. - 141. ma Jun. Th. — 142. vyrsa Jun.
- 143. uppe. — 146. mot. -- 147. anum Jun. Th. — 148. to-agan.
— 149. ]>a. mot. ham. -• 150. gnind. -- 151. ungelice. — 152. iii
Jun. Th. — 155. utan. — 156. lof-songa vord. -- 157. mi. d£dum
fah Th. fah Jun. — 158. vites. — 159. minum. — 160. hat. — 161.
firna. — 162. lit. — 163. vitum verig. — 164. gelicost. lit ;j>urh-draf.
- 167. dream. — 168. ]>reat. — 169. earn. leas, ecan dreames.
172 —
170. faet ic mid handum ne maeg heofon ger&can,
ne mid eagum ne mot uplocian,
ne hum mid earum ne sceal ajfre geheran
f&re [211.] byrhtestan beman stefne,
faes ic volde of selde sunu meotodes,
175. drihten, adrifan and agan me faes dreames gevald
vuldres and vynne! me feer vyrse gelamp,
fonne ic to hihte agan moste.
nu ic com asceaden fram f£re sciran driht,
alteded fram leohte in fone laftan ham;
180. ne maeg ic faet gehicgan, hu ic in faem becvorn,
in f is neovle genip , ni'&synnum fan.
avorpen of vorulde vat ic >aet nu ]?a?
(276.) p33t bi^ alles leas ecan dreames
se J?e heofencyninge heran ne pence^,
185. meotode cveman. ic j>aet mor^re sceal
vean and vitu and vrace dreogan,
goda bedseled, iudaedum fah,
paes J>e ic gepohte adrifan drihten of selde,
veoroda valdend ; sceal nu vreclastas
190. settan sorhgcearig, si'&as vide!-'
Hvearf fa to helle, fa he gehened vaes,
godes andsaca. dydon his gingran sva,
gifre and grsedige, fa hig god bedraf
in faet hate hof, fam is hel nama.
195. For fan sceal gehycgan haele^a aeghvylc,
faet he ne abaelige beam valdendes,
lafete him to bysne, hu fa blacan feond
for oferhygdum (277.) ealle forvurdon;
neoman us to vynne veoroda drihten,
170. genfecan. — 171. mot. locian. — 172. earum. sceal. geheran. — 173.
beman. — 175. adrifan. agan. — 177. agan. — 178. asceaden Th. -
Vgl. El. Z. 1313.: '(sv£ MS J>ara manna aMc) dscyred and dsceaden
[separatus] scylda gehvilcre.' El. Z. .470.: £(ac ic Simla mec) a'sce'd
f4ra scylda.' — sciran. — 179. al&ded. la^San ham. — 180. becvom.
- 181. mid synnum fah Jun. Th. — 182. vat, mi. — 183. biS. ecan.
- 186. vean j vitu. — 187. iu . fah Jun. goda bed&led iii-daedurn
IVih. - 188. adrifan. — 190. sidas Ms. Jun siSas vide Th. -- 191.
uohened. — 192. In der Handschrift steht iiber sva" als Glosse: some.
- 193. hie Jun. — 197. blacan.
— 173 —
200. upne ecne gefean, engla valdend.
he faet gecy$de, fast he maegencraeft haefde,
mihta miccle, fa he fa maenego adraf
haeftas of \ £m hean selde. Gemunan ve fone halgan drihten,
ecne in vuldra. mid alra gescefta
205. [eor&an] ceosan us card in vuldre,
mid ealra cyninga cyninge, se is Grist genemned.
beoran on breostum blr<Se gefohtas,
*sibbe and snytero. gemunan so$ and riht, *Jun.p. 96.
fonne ve to hehselde hnigan fencaiS,
210. and fone alvaldan ara biddan,
fonne behofa$ [218.] sefte her vunaft
veorulde vynnum, faet him vlite seine,
\ onne he o^er lif eft geseceft ,
mycele faegre land fonne peos folde,
215. seo is vlitig and vynsum, vaestmas scina^
(278.) beorhte ofer burgum. J?«r is brade lond,
hyhtlicra ham in heofonrice,
Crist e gecvemra. uton acerran fider,
faer he sylfa sit sigora valdend,
220. drihten haelend, in faem deoran ham»
and ymb }>#t hehsetl hvite standa^>
engla fe'&an, and eadigra
halige heofenfreatas heriga$ drihten
vordum and veorcum. heora vlite scine^
225. geond ealra vorulda voruld mid vuldorcyninge ! •
f)a get ic fur&or gefregen feonda[s] ondetan.
vaes him call ful strang * * *
vom and vitu. haefdon vuldorcyning
for oferhigdum anforlaeten.
200. gefean Jun. ecne gefean Th. — 201. gecydde Jun. Th. — 202. adraf.
- 203. hean. — 204. ecne Jun. Th. — 206. genemned. — 207. on. —
208. so*. — 209. hnigan. -- 210. ara. — 212. seine. — 213. Iff.
geseceS. — 214. Jun. la'sst mycele aus. mycele . . . ]>e6s Th. — 215.
Ueber 'seo is' steht in derHandschrift das Wort ']?£r' iibergeschrieben.
Th. N. — scinaS Th. — 216. brade. - 217. hyhtlicran Jun. hyhtlicra
ham. heofon-rice Th. — 218. gecvemra. acerran. — 220. ham. -
221. hvile. — 222. eadigre Jun. eadrigra Th. - 224. vordum. seined.
— 226. feonda Ms. Jun. Th. N. feond Th. ~ 229. anforheten Jun. Th.
174 —
230. cv&don eft hrafte 6$rum vordum:
'nu is gesene, J?aet ve gesyngodon
(279.) uppe on earde. sceolon nu &fre
dreogan domlease gevinn drihtnes mihtum.
Hvaet! ve in vuldres vlite vunian moston,
235. ]>&r ve halgan gode heran voldon,
and him sang ymb seld secgan sceoldon
[fegnas ymb feoden] fusendmaMum.
fa ve fier vunodon on vynnum, geherdon vuldres sveg,
beman stefne. byrhtvord aras,
240. engla ordfruma, and to J?a>m ae^elan
hnigan him sanctas. sigetorht aras
ece drihten, ofer us gestod,
and gebletsode bilevitne heap
dogra gehvilcne; and his se deora sunu,
245. gasta scyppend, god seolfa vaes,
eallum andfeng, fe f£br upbecom,
and hine on eor$an «r gelefde.
pa >aes offuhte, faet se feoden vaes
strang and sti^mod. ongan ic fa steppan for^
250. (280.) ana vr& englum and to him eallum sprasc:
fic can [219.] eov laeran langsumne r&d,
gif ge villa^i minre mihte gelefan.
utan oferhycgan helm fone micclan,
veroda valdend, agan us fis vuldres leoht
255. call to 33hte. fis is idel gylp,
fast ve 33r drugon ealle hvile.
Jun. p. 97. *f)a gevearft usic, faet ve voldon sva
drihten adrifan of Jam deoran ham,
cyning of cestre. cu$ is vide,
260. f»3t vreclastas vunian moton
230. vordum. — 231. syngodon Jun. — 233. domlease. - 234. ve vuldres
vlite Jun. -- 239. byrht-vord aras. — 241. hnigan. seas. aras. -
242. ece. us gestod. — 247. a?r. — 248. offyncan 'poenitere, aegre
terre1 Gr. Gr. 2, 905. Beov. Z. 4059. Vergleiche I, Z. 2231. 'cefyancum.'
- 249. stiSmod. — 250. ana Jun. Th. -- 251. liferan. r&d. — 252.
ve. minre. — 254. agan. — 256. <er. hvile. — 257. sva. — 258. adri
fan. ham. - 259. vide.
175 —
grimme grundas. god seolfa him
rice halde$: he is ana cyning,
J?e us eorre gevearfc, ece drihten,
meotod mihtum svilc. sceal nu J?eos menego her
265. licgan on leahtrum; sume on lyft scacan,
fleogan ofer foldan. fyr br& ymbutan
(281.) on jeghvylcum. )>eah he uppe seo,
ne mot he )?am savlum, }>e j>&r secaft up,
eadige of eor<San £fre gehrinan;
270. ah ic be hondum mot har&enne sceal[c]
gripan to grunde, godes andsacan.
sume sceolon hveorfan geond haelefta land
and unsibbe oft onstyrian
monna maegiSum geond middaneard.
275. ic her ge)?olian sceal jnnga seghvylces
bitres in fees beala gnornian * *
seoc and sorhful, faes ic seolfa veold,
f onne ic on heofonum ham sta^elode ,
hvarSer us se eca gefre ville
280. on heofona rice ham alefan,
e^el to aehte, sva he &r dyde.'
(282.) Sva gnornedon godes andsacan
hate on helle. him vaes haslend god
vra^ gevorden for vomcvidum.
285. forfon masg gehycgan se^e his heorte deah,
faet he him afirre frecne gej^ohtas,
la'fee leahtras; lifigendra gehvylc
gemunari symle on mode meotodes strengiSo,
gearvian us togenes grene str&te
290. up to englum, f&r is se aelmihtiga god,
and us befae^man vile freobearn godes,
gif ve >aet on eor&an aer
261. griindas. — 262. rice, ana Th. ana Jun. — 263. ece. — 266. fyr. —
267. J>a?h Jun. Th. — 268, mot. secaiS. — 269. cbfre gehrinan. — 270.
mot hae)>enre sceal Jun. Th. hae^ene scealcas Th. N. — 271. gripan
to griinde. — 273. unsibbe. onstyrian. — 276. bitre in )>as bealu gnor
nian Th. N. — 277. sic Jun. seoc 1 sorhful Th. sylfa Jun. seolfa Th.
- 278. ham. — 279. eca Jun. Th. — 280. rice ham alefan. — 281.
e$le Jun. Th. e«el Th. N. - «er. - 283. hate. - 287. la*e. lifigendra.
— 288. mode. - 289. togenes. stra>te. — 292. *er.
— 176 —
and us 16 fain halgan helpe
J>onne he us no forl&ted, ah lif syleS
295. uppe mid englum, eadigne dream.
t£ce$ us se [220.] torhta trumlicne ham,
beorhte burhveallas. beorhte scina$
gesaMige savle sorgum bedtelde,
)>£r heo aMre for$ vunian moten
300. (283.) cestre and cynestol. uton cy^an j>o3t
deman ve on eor&an jerror lifigendon,
lucan mid listum locen valdendes,
ongeotan gastlice. us ongean cumaft
*jun. P. 98. Hsend eng]a> Sif * l>ider n101011'
305. and >set on eor&an ser gevyrca^.
Forfon se bf£> eadig, se^e a>fre vile
man oferhycgen, meotode cveman,
synne adva>scan, sva he sylfa cva3$.
So'Sfeste men, sunnan gelice,
310. fffgre getatevod in heora faederrice
scina^ in sceldbyrig, fa^r heo sceppend
seolf befae^me^, f#der mancynnes
ahefe£> holdlice in heofones leoht,
J>&r heo mid vuldorcyninge vunian moton
315. ava to aldre [unsviciende ,]
agan dreama dream mid drihtne gode
(284.) a to vorulde , a buton ende ; •
Eala, hv33t se avyrgda vra$e gefohte,
fa3t he heofencyninge haran ne volde,
320. feeder frefergendum ! flor attre veol,
hat under ha3ftum hreovan deofla.
vide geond vindsele vea cvanedon,
man and mor&ur. vaes seo menego )><cr
svylce onaeled. vaes )>aet call full strong.
294. lif. — 296. ham. — 297. scinaS. - 298. bedside. — 300. cynre-stol.- 301.
deman. liligendon. — 305. &r. — 306. bi^S. - 307. man. — 309. so$-
faeste. gelice. — 310. faeder-rice. — 311. scinaS. — 315. ava Jun.
Th. — 316. agan dreama dream. -- 317. a Jun. a., abuton Th. -
318. Eala. — 320. flor. — 322. vinsele vea Jun. vide, vind-sele vea-
cvanedon Th. -- 323. man Jun. Th. ]?aer menego }>®r Jun. Th. seo
menego Th. N.
— 177
325. ponne vaes heora aldor, fe Jner arrest com
for$ on feiSan, faeste gebunden
fyre and lige; faet vaes faestlic freat.
ec sceoldon his fegnas fzer gevunian
atolan e^les, nalles up fanon
,330. geheran in.heofonum haligne dream,
fafer heo oft fcegernc folgaf> haafdon
uppe mid englum. vteron fa alles J?aes
(285.) goda lease; ah nynrSe gryndes
vunian [ne] moten, and )>one verigan sele,
335. J>&r is vom and vop vide gehered,
and gristbitunge, and gnornunge mecga.
nabba'S ve to hyhte nym^e cyle and fyr,
vean and vitu, and vyrma [221.] freat,
dracan and naeddran, and fone dimman ham.
340. Forfton mihte geheran se^e 33t hylle vees
tvelf milum neh, faat fa3r vass to^a geheav
hliide and geomre. Godes andsacan
hveorfan geond helle, hate onasled
ufan and titan, him vaes seghvssr va,
345. vilum verige, vuldres bescyrede,
dreamum bedside. Heofon deop gehygd,
fa heo on heofonum (286.) ham sta^elodon,
faat hie voldon benaeman nergendne Crist
rodera rices ; ah he on riht geheold
350. hired heofona and faet halige seld.
Nis n&nig sva snotor, ne sva craeftig,
ne fa3S sva gleav,* nym^&e god seolfa, *Jun. p. 99.
f33t asecgan maege svegles leoman,
hu sunnu f£r scine^ ymbutan
355. ineotodes mihte geond faet ma^re cynn,
325. irest com. — 327. fyre j lige. — 333. goda. — 334. [ne] von
Thorpe erganzt. -- 335. vop vide. — 336. grist -bitunge. — 337.
fyr. — 338. vean Jim. vean 3 vitu Th. — 339. ham. — 341. milum
t6$a. — 342. hhide. — 343. hveorfon Jun. hveorfan . . hate on&led
Th. - 344. va Jun. Th. - 348. bedside. - - 347. ham. — 348.
benamian. nergendne. — 349. rices. — 351. nifenig. — 352. ftes. —
353. leoman. -— 354. J>a?r seined.
(2
178
f&r habbaiS englas eadigne dream,
smdas *inga$. ] ;rt is seolfa for god.
ponne beo^ fa eadigan , f e of eor6an cuma <S.
bringafc to bearme blostman stences ,
vyrte vynsume; fast syud vord godes.
fonne hie befar6mr6, faeder mancynnes,
and hie gesegna$ (287. J mid his svr6ran hond,
l&da$ to lihte, f£r hie lif agon
a to aldre, uplicne ham,
305. beorhtne burhstede: bl£d bi$ ieghvabm,
J?&m ^e haelende heran fenced,
and vel is J^am , J>e ^aet mot : •
Yaes }-«t encgeloyn , Ar genemned ,
Lucifer haten, leohtberende
370. on geardagum in godes rice.
pa he in vuldre vrohte onstalde,
faet he'oferhyda agan volde,
Sat an us svearle gesohte, fast he volde
on heofonum hehseld vyrcan
375. uppe mid J>am ecan. fast vacs ealdor heora,
(288.) yfeles ordfruma. him J>aet eft gehreav,
fa he to helle hnigan sceolde
and his hired mid nine into geglidan
nergendes ni'S, and no seo^an
380. faet hi mosten in fone ecan andvlitan
bulon ende. pa him cgsa becom
dyne for deman, fa he duru in helle
braec and begde. blis vear£> monnuin.
fa hi haelendes heafod [222.] gesavon.
385. ponne vaes fam atolan, fe ve abr nemdon
360. v6rd. - 363. lif agon. - - 364 a .]un. a. uplicne ham Th. — 365.
l.yrhlne -lun. - 368. «fcr genemned -- 370. rice. — 371. vroht Jun.
- 372. agan. — 373. gefohte Ms. Juu gesohle Th., dor Alliteration
pBtt, - 37 J. •'can. - 376. ordfru-man Ms. Jun. — 377. hnigan. -
378. into geglidan. - rcaii Jim. ecaii andvlilan Th. onvlilan
Th. N. - 3b2. deman. — 384. he Jan. — 385. ;er nemdon. Da der
.iiiiiHMih«-uig oilenltar nnlcrbrochen isl, so muss hier eine Liicke
arigenominen wnrdcis.
170
fa v£ron mid egsan ealle afyrhte,
vide geond vindsele. vordum msendon:
cfis is stronglic; nu fes storm becom
fegen mid Create, feoden engla,
390. him beforan fereS facgere leoht,
fonne ve jefre &r eagum gesavon,
(289.) buton fa ve mid englum uppe v&ron.
vile nu ure vitu furh his vuldres craeft
call toveorpan. mi fes egsa com,
395. dyne for drihtne, sceal fes dreorga heap
ungeara nu atol frovian.
Hit is se seolfa, sunu valdendes,
engla drihten. vile uppe heonan
savla lifcdan, and ve seo$$an a
400. fses yrre veorces hen$o gefolia^S.'
Hvearf J?a to helle haele^a bearnum
meotod* Jwrh mihte. volde manna rim, *Jun.p. 100.
fela Jmsenda, for^gelaadan,
up to e^le. pa com engla sveg,
405, dyne on daegred. haefde drihten seolf
feond oferfohten. v»s seo faeh-Se fa gyt
open on uhtan, fa se egsa becom.
Let fa upfaran eadige savle,
A dames cyn; (290.) ac ne moste Efe fa gyt
410. vlitan in vulder, a>r heo vordum cvas^:
'ic fe Ane abealh, ece drihten,
fa vit Adam tva eaples figdon
furh nasddran n!"6, sva vit na ne sceoldon.
Gelgerde unc se atola, se^e arfre nu
415. beorne'S on bendum, faat vit blti'd ahton,
haligne ham, heofon to gevealde.
387. vinsele Jun. vide, vind-sele. vurduni T h. — 388. fes storm Jim. —
390. fere*. — 391. £r. — 393. nu. - 394. nu. — 396. mi. — 399.
a Jun. Ijfedan. a Th. -- 400. hfin*o --= hyn«o (I, Z. 773. 3252.)
'opprobium, pernicies' Deov. Z. 330. Andr. Z. 117: '(j>aet fu) hveor-
fest of hen*um in gehyld godes.1 El. Z. 210: 'faes hie in hynSum
sculon (t6 vldan feore vergfcu dreogan.)' ~ 402. rim. — 407. becvom
Jun. —409. adames. j Th. ac Th. N. — cfe. — 410. vlitan. a$r. vordum
Th. vuldre Jun. Th vulder Th. N. -- 411. ame. ece. — 413. nane
Jun. — 414. selajrde. mi. - 416. gevealde Jun. ham. gevalde Th.
12*
180 —
};1 vit faes ava^rgdan vordum gelyfdon,
iiamon mid handum on fam halgan treo
beorhte bl£da. unc faes bitere forgeald,
420. ] a vit in fis hate scraef hveorfan sceoldon
arid vinlra rim vunian seo$$an ,
fiisenda feolo, fearle onaeled.
Nu ic fe halsige, heofonrices veard,
for fan hirede, fc fu hider l&ddest,
425. (291.) engla frcatas, faet ic up heonon
maege and mote mid minre maeg£e . .
* *
#
and ymb f reo niht com f egen haelendes
ham to helle, is nu haeftum strong,
vitum verig, svylce him vuldorcynirig
430. for onmaedlan eorre gevorden:
'Segdest us to softe, faet seolfa god
volde helvarum ham gelihtan.'
Aras fa anra gehvylc and vr& earm ge [223.] saet,
hleonade vHS handa, feah hyllegryre
435. (292.) egeslic fuhte. voeron ealle f«s
faegen in firnum, faet freo drihten
volde him to helpe helle gesecan.
raehte fa mid handum to heofoncyningc,
baed meotod millse furh Marian had:
440. 'hvaet! fu fram minre dohtor, drihten, onvoce
in middangeard mannum to helpe.
nu is gesene, faet fu eart sylfa god,
ece ordfruma ealra gescafta : • '
Let fa upfaran, ece drihten.
vuldre haefde vites clomma[s]
'417. vordum. — 420. hale. — 421. rim. -- 423. heofenrices Jun. mi.
heofon- rices Th. — 42C. mofe. minre. — 427. Von dieserZeile an bis
Z. 443. ist der Zusammenliang mehrfach so gestort, dass nicht im-
bedeutende Lucken anzunehmen sind, obschon die Handsclmft un-
iinterbi-ochen fortlanft. — 428. ham. nu. — 431. so$e. - 432. ham.
- 433. aras fa anra gehvilc 3 vi$ earm gesaet Th. 3 vi* earm-
gerec Jun. -- 436. heora Jun. Th. -- 439. had Jnn. Th. -* 440.
juiare. onvoce. -- 442. mi. — 443. 3 ece Jun. ece Th. - 444. ece
Jun. Th. — 445. clommas Th. \.
18!
feondum oMsested, and heo fur&or sceaf
in faet neovle genip, nearve gebeged,
f&r nu Sat anus svearte finga^,
(293.) earm aeghfcca, and fa atolan mid him
450. vitum veri*ge. nalles vuldres leoht :;;J"n- P- lot
habban moton, ah in helle grund . . .
ne hi edcerres ifefre moton venan,
seo%$an him vaes drihten god * *
vraiS gevorden. sealcle him vitcs cloin,
455. atole to &hte and cgsan gryre,
dimne and deorcne deaftes scuvan,
hatne hellegrund, hinsiS gryre.
pact la v»s feger, fa se fe^a com
up to earde , and se eca mid him
460. meotod mancynnes in fa ma^ran burh.
hofon hine mid him handum halige,
vitigan, up to e^Ie- Abraham es cynn.
Haefde fa drihten seolf dea$ ofervunnen,
feond geflemed. f«t in fyrndagum
465. vitegan sjfedon, (294.) J>aet he savla volde . . .
pis vaes on uhtan eall gevorden,
&r daegrede, faet se dyne becom
hlud of heofonum, fa he helleduru
forbraec and forbegde. ban veornodon ,
470. fa hie sva leohtne leoman gesavon.
Gesaet fa mid fabre fyrde frumbearn godes,
saede so^cvidum: 'snotre gastas,
ic eov f urh mine mihte gevorhte ,
Adam &rest and fast ae^eie vif.
4-75. fa hie begeton, on godes villan,
feovertig bearna, fapt for& fonon
[geond] middangeard menio onveocon,
and vintra feola vunian most on
448. mi. — 452. venan. — 456. dimme Ms. Jim Th. dimi-e Th. N. -
457. in siS Ms. Jun. von Th. verbessert: hinsi^. Mine, grand Th. —
458. f se fe«a com Th. fa Th. N. -- 459. eca Jun. Th. — 460.
m&ran. — 461. hofon. — 467. ser. -- 468. hlud. — 469. ban Jun.
Th. bendas Th. N. — 470. leoman. -- 472. so*-cvidum. — 473.
mine. — 474. adain teresf. vff.
— 182 —
i-orlas on e^le ; 6$ fact eft gelamp, «
480. * * * (295.) fan he afyrhte eft;
feond in firenum fall is a-ghvilT.
Ic ou neorxiiavonge nive asette
treov mid telgum, fact fa tanas up [224.]
aepla b£ron; and git abton fa
485. beorhtan bhfcda, sva inc se baleva het,
handfegen helle. hsefdon forfon hatne gruud
faes git oferhyrdon haMendes vord.
ajlen fa egsan. vaes se atola beforan,
se inc bam forgeaf baleve gefohtas.
490. £>a me gereav, faet min handveorc *
carcernes clom frovade * * *
Naes fa monna gemet, ne maegen engla,
ne vitegeiia veorc, ne vera snytero,
f«t eov mihte helpan, nim^e hielend god,
495. se faet vite £r to vrece gesette.
Ferde to foldan (296.) furh faemnan bad
ufan from eiSle, and on eor<San gebad
tintregan fela and teonan micelne.
me seredon ymb secgas monige
Jun. p 102. 500. daeges and nihtes, hu heo me dea*^es cvealm,
rices boran, hrefnan mihten.
pa V33S fa3s maples mearc agangen,
fo3t on vorulde vss vintra gerimes
freo and fritig geara, osr ic frovode,
505. gemunde ic faes masnego and fa minan ham lange,
f33s fe ic of haeflum ham gelasdde
'up to earde, faet heo agan
drihtnes domas and dugu^Se frym,
vuniaft in vynnum , habba"6 vuldraes blabd
81. iah Jun. Th. — 486. hafne. — 48T. ofergymdon Jun. Th. - vurd. Th.
490'. min. -- 493. snytro Jun. -- 495. *r. — 496. had Jun. Th. —
497. ffcbad. — 498. iiiitregan j fela leonan Ms. Jun. -- 501. rices.
- 5«3. gerimes. -- 504. ;l>r. -- 505. ham lange Th. -- , lange
may possibly be an error for 'kedde,' and 'fa minan' may be the
<icr. 'die Meinigen.' In the Ms. 'fa1 is nearly obliterated, and
'minan' has been altered to 'minnaif by the superscription of an
*n.' Thorpe ad h. 1. — and fa minan ham lange Jun. — 506. ham.
- 507. agan. — 508. domas.
183
510. fusendm&Iuin. ic eov fingade,
fa me on beanie (297.) beornas sticedwi
garum on galgum, heov se giunga f&r,
and ic eft upbecom
ece dreamas (6 haligum drihtne:-'
515. Sva vuldres veard vordum saule,
meotod moncynnes, aer on niorgeu
faes fe drihten god of deafce aras,
Naes nan faes stronglic Satan gefaestnod,
feah he \£re mid irne call ymbfangen ,
520. J? ast rnihte Jam miclan maegrie vr&nabban ;
ac he uleode, engla drihten,
on fjjein faestenne and gefelian het
englas eallbeorhte * * *
and leofan gingran vinum [georne] ,
525. and huru secgan het Simon Petre,
faet he moste in Galil earn god sceaviuii
ecne and trumne, sva he ser dyde.
(298.) V^ ^c gonoan gefregn gingran ajtsomiie
ealle to Galileam; h^fdon gasles bled
530. * * * haligne godes sunu ;
sva heo gesegon , hvsbr sunu meotodes ,
]>a [225.] gingran, on upp stod, ece drihten,
god in Galileam, to f«s gingran fider
ealle union, fjfer se eca vaes,
535. feollon on foldan and to fotum hnigon,
j?anceden peodne, faet hit fus gelomp,
f^Et hi sceavodon scyppend engla.
pa sona spraec Simon Petrus:
'eart fu fis, drihten, dome gevur^ad?
540. ve ]>Q gesavon, aet sumum cyrre,
fee gelegdon on la$ne bend
510. ic. — 514. ece Jun. Th. — 515. sva. vordum. — 51(J. ibr. — 517.
aras. — 518. nan. — 519. }>ea he Jun. — 527. trnmme Ms. Jun. ecne
d Irumne. xr Th. — 528. gcfraegn Jun -- 529. bhed Jun. -- 532.
ece Jun. upp stod ece Th. — 533. Galileam }>xs gingran Jun. -
534, eca Jun. Th. — 535. fotum. — 539. ]>is . . jrevurSaS Ms. Jun.
J>us. dome gevmSad Th. — 541. laSne Th.
184 —
]i£$enne mid hondum. him faet gehreovan maeg,
}>onne heo endestaef eft gesceaviaV
Sume hit ne million m6d[e] oncnavan;
545. (299.) pact vaes se deora, Didimus vaes halen,
&r he mid hondum haelend genom
sylfne be sidan, f&r he his svat forlet.
feollon to foldan fulvihtes baeiSe.
Faeger vaes faet ongin, ]?aet freodrihlen
550. geprovode, peoden lire.
Jun.p. 103. *he on beame astah and his blod ageat,
god on galgan, furh his gastes maegen.
forj>on men sceolon maela gehvylce
secgan drihtne fane dsedum and veorcum,
555. faes fe he us of lueftum ham geloedde,
lip to e^le, J>aer ve agan
drilitnes domas [and dugu^e frymj
and ve in vynnum vunian moton. us is vuldres leoht
torht ontyned, pam fe ,teala fenced :•
560. [226.] (300.) Ba vaes on eor^&an ece drihten
feovertig daga, folgad f oleum,
gecy^ed mancynnes, a?r he in pa msbran gesceaft,
burhleoda fruma, bringan volde
haligne gast, to heofonrice.
565. Astah up on heofonum ensjla scyppend,
veoroda valdend, )>a com volcna sveg
halig of heofonum ; mid vaes hond godes.
onfeng freodrihlen and hine for&labdde
to fam halgan ham heofna ealdor.
570. him ymbflugon engia freatas
Hsendmselum. pa hit pus gelomp,
544. hie Jun. Th. mode Th. mod Jun. Ms. — 545. deora. -- 546. cer. -
547. sidan. — 551. blod. — 554. dtfedum. — 555. ham. — 556. agan.
- 557. domas Th. — 559. only nan 'aperire.1 Gr. Gr. 2, 815. Andr.
Z. 105: '(halegum mihtum) torht ontyned.' Andr. Z. 1612: '(.eov
is vuldres leoht) torht ontyned.' El. Z. 1230: '(sie )>ara manna
gehv<im) behliden helle duru, heofbnes ontyned.' — Unteii Z. 596:
'(}>£r is vuldres bla^d) torht ontyned.1 — El. Z. 1249: 'torht ontynde,
tldum gerymde.' God. Ex. 131, 19: '(vaes me svegles leoht) torht
ontyned.1 — 560. ece. — 562. <er. maeran. — 564. heofon-rice. —
569. ham.
185
fa gyt nergende Crist * *
faet he faes ymb ane niht tvelf apostolas
mid his gastes gife, gingran , gesvf&de.
575. Haefde fa gesette savla unrim
god lifigende. pa vaes Judas of . .
(301.") se£e &r on tifre torhlne gesalde
drihten hajlend. him seo d&d ne gefeah,
faes he bebohte beam vealdendes
580. on seolfres sine, him foet svearte forgeald
earm «gl£ca innon helle.
Site"& mi on fa svr&ran hond sunu his faederes,
dgele^ dogra gehvaem drihten veoroda
help and haMo haele^a bearnum
585. geond middangeard. fret is monegum ciVS,
fast he ana is ealra gescefta
vyrhta and valdend furh his vuldres craeft.
Site£> him on heofnum, halig encgel,
valdend mid vitegum. hafa"& vuldres beam
590. his seolfes seld sveglbehealden.
lafta^fe us fider to leohte furh his hecedom,
}>33r ve moton seolfe sittan mid drihtne ,
uppe mid englum, habban fast ilce leoht.
(302.) J>£r his hired mi halig earda^ ,
595. vuna^ in vynnum. faer is vuldres bled
torht ontyned, [gif ve teala fenccf&].
Uton hycgan, faet ve h33lende heran georne,
Criste cveman! f sec is cu'&re lif,
* f onne ve on eorftan macgen &fre gestreonan : • «: Jim. p. 104.
600. Hafa$ nu gefingod to us feoden m&ra,
83lmihtig god *
[227-] on domdaege, drihten seolfa.
hatc^fe hehenglas hltiddre stefne
beman blavan ofer burga geseotu
573. ane. — 575. unrim. — 576. lifigende Th. — 577. &r. — 578. died.
- 582. mi. — 583. d&IeS. — 586. ana. gescefta Th. gesceafta Jun.
- 590. sveglbefalden Jun. — 591. l&cedom. — 592. moton. — 594.
nu. -- 595. bled. -- 598. Iff. -- 599. aMre. — 600. nu. nicfera.
Thorpe meint, nach Z. 601. jware ein Blatt ausgeschnitten. —
602. dom-da'ge.
186 —
( '05. geond foldan sceatas
f onne of fisse moldan men onvecnia$ ,
dcade of duste arisa$ furh drihtnes mihl.
(303.) paet br& daga lengust and dynna ni<est
hlud gehyred, fonne haelend cyme$,
610. valdend mid volcnum in fas voruld f&reb.
vile fonne gesceadan vlitige and uncl&ne
on tva healfe, tile and ifle.
him fa softfaeslan on fa sviSran hond
mid rodera veard reste gestiga^.
615. fonne beo$ bliSe fa [fe] in burh molou
gongan, in godes rice, [gumena beam,]
and heo gesenaS mid his svi^ran hond
cynincg alvihla, cleopa^ ofer ealle:
cge sind vilcuman; ga$ in vuldres leolit
620. to heofona rice. f«r ge habba$
a to aldre ece restc.'
ponne stonda'S fa forvorhtan, fa fe firnedon ,
beo^ beofigende, hvonne him beam godes
(304.) deman ville furh his d&da sped.
625. vena^, faet heo moten to f«re m«ran byrig
up to englum, sva 6%re dydon;
ac him bi^ reordiende [rodera valdend,]
ece drihten, ofer ealle gecvyiS :
'astiga^ nii, avyrgde, in faet vitehus
630. ofeslum miclum. riu ic eov ne con.'
Sona aefter f&m vordum verige gaslas,
hellehaeftas , hvyrftum
fusendma^lum and fider
606. onvecnaS Jun. — 607. arisaS. — 608. dimma maest Jun. MS . . dimma
maest Th. dinna Th. N. -- 609. gehered Jun. hhid gehyred Th. —
611. gesceavian Jun. Th. gesceadan Th. N. -- 613. sofcfestan. -
'614. gesligaS. — 615. 'fe' ist von einer alien Hand im Ms. zwischen
'fa° und 'in' eingeschaltet, uberdem zum Verstandnisse unentbehrlich.
- mofon. — 616. rice. — 620. rice. — 621. 'a Jun. a., ece Th.
- 623. Sonne Jun. - - 624 deman. dteda. — 625. venaS. moten.
riiii'ian. — 627. ah Jun. [rodera valdendj von Thorpe N. erganzt.
- 628. ece Jun. Th. gecvaeS Jun. gecvyS Th. — 629. astigaS nii.
vile -bus. -- 630. ofestum. eov. -- 631. vordum. - 633. ^ hi
Sider lea'iSa?) Jun.
187 —
in J?«t scea^ena scraef, sciifa^S to grunde
035. in paet nearve nr£>; and no seo$£an,
past hie up ponan abfre moton;
ah p&r gepolian sceolon earmlic vite, -
clom and carcern and pone caldan grund
deopne adreogan and deofles spellunge.
640. hii hie him on edvit oft asetta^
(305.) svarte suslbonan! sto3le$ faehfte
in firne . . . , paes pe hie drihten,
ecne anvaldan, oft forgeaton,
pone hie him to hihte habban sceoldon.
045. Uton la gepencan, geond pas vorulde,
past ve haelende heran onginnen,
georne ]?urh godes * gife gemunan gistes bled, * j(m
hu eadige \&i uppe sitta^,
selfo mid svegeltorht sunu haelendes.
050. pifer is geat gylden, gimmum gefraetevod,
vynnum bevunden }?&m pe in vuldres leoht
gongan moten to godes rice,
and ymb fa veallas vlilige scina^)
engla gastas and eadige [228.] savla,
055. pa pe heonon fera^) [heofonrice to,]
J?&r martiras meotode cvema^,
and heriga^ hehfasder halgum stefnum,
(300.) cyning in cestre. cve^a^ ealle pus;
spii eart hasle^a helm and heofondema ,
000. engla ordfruma and eor£an tudor
* to pissum eadigan ham.'
Sva vuldres veard vordum heriga^
pegnas ymb peoden. pasr is prym micel,
sang aet seldc. is sylf cyning
005. ealra aklor in psere ecan gesceft.
pset is se drihlen, S&Q dea^> for lis
geprovode, peoden engla.
634. grunde. — 635. ni$. — 636. tefre mofon. — 637. vite. — 633. grtind.
- 640. cclvif, — 642 3 . . «aer Jun. Th. — 643. ecne. — 649. svegle.
torht Jun. -- 650. gyldenne Jun. -- 652. rice. — 653. scinaS. -
655. feraS — 659. deman Jun. heofen-dema Th. — 660. ordfruman
Jun. — 661. ham. — 665. a$or Jun. aldor. ccan Th. — 666. us.
— 188 —
svylce he faeste feovertig daga,
metod inancynnes , f urh his mildsa sped.
670. pa gevearfc fone veregan, fe &r avorpen vaes
of heofonum, faet he in helle gedeaf, — -
fa costode cyning alvihta,
brohte him to bearme brade stanas ,
(307.) baed him for hungre hlafas vyrcan :
675. 'gif fii sva micle mihte haabbe.'
pa him andsvarode ece drihlen:
'vendest fit avyrgda, faet avriten n&re
* nyirr<6e me £nne?
ac geseted hafast, sigofes agend,
680. lifigendum liht; lean butan ende
on heofenrice , halige dreamas.' fa he mid hondum genoin
atol furh edvit, and on esle ahof
hermbealoves gast, and on beorh astah,
aselle on dune drihten haelend.
685. £16ca nu ful vide ofer londbuende.
ic fe geselle fines seolfes dom
(308.) folc and foldan, (feoll nr6er to me)
burh and beorhtne bold to gevealde,
rodora rices gif fu seo riht cyning,
690. engla and monna, sva fu 33r myntest/
pa him andsvarode ece drihten:
cgevit fii avyrgda in faet vitescrasf ,
Satanus seolf. fe is susl veotod,
gearo (ogegnes, nalles godes rice;
668. dsega Jun. — 670. &r. — 671. gedeaf. — 673. brade stanas. — 674.
hlafas. — 676. ece Jun. Th. — 677. vendest. na?re. — 678. <fenne.
- 679. agend. — 681. heofen-rice. — 682. ahof. — 683. herbea-
loves Jun. — 684. dune. — 685. bevende Jun. vide, lond-buende
Th. — 686. Sines seoferdum Ms. Jun fines seoferdum Th. ,,seo-
ferdum Caed. 105, 20. suspicor errorem scribae vel lypographi; et
pro 'Sines seoferdum1 legendum omnino 'Sines seolfes dom1
i. e. in tui ipsius potestatem." Lye (Manning) Suppl. s. v. -
687. foh hider to me Ms. Jun. Th. — 688. breoton bold gevealde
Jun. breotone Th. — Vgl. Andr. Z. 524. und Cod. Exon. 272, 22:
'beorhtne boldvelan.' - 689. rices. — 690. »r. - 691. ece. — 692.
viie-scnef. — 694. geara Jun. gearo. rice Th.
— 189 —
695. ah ic fe hate, furh fa hehstan mint,
faet fii hellvarum hyht ne abeode,
ah fu* him secgan miht sorga rn&ste, *Jun. p. 106.
faet fii gemettes meotod alvihta,
cyning moncynnes. cer fe on beecling.
700. Tile fii e^c> avyrgda, hu vid and sid
helheofto dreorig, and mid hondiim amet,
grip vrS faes grundes. gang forme sva,
6^6 faet fu fone ymbhvyrft alne cunne;
(309.) and ierest amet ufari to grunde,
705. and hu sid [and vid] se svarta e£m seo.
vast )?u |?onne fe geornor, J?aet J?u vi'S god vunne.
seo^an )?u fonne hafast handum ametene,
hu heh and deop hell inneveard seo ,
grim graefhiis, gong ricene to ...
710. &r tva seondon lida agongene,
J?£t fu merced hus ameten haebbe!'
[229.] f)a fain verigaii vear6 vracu getenge.
Satan seolua ran and on susle gcfeol.
earm aegl^ce hvilum mid folmum maet
715. vean and vita, hvilum se vonna leg
l«hte vr6 j?es la^an, hvilum he licgan geseah
haeftas in hylle, hvilum hream astah,
fonne hie on >one atolan (310.) eagum gesavun.
haefdon gevunnon godes andsacan
720. blac bealoves gast. f>a he on botme st()d,
fa him fuhte, faot fanon vasre
to helleduru hund fuserida rnila
gemearcodes; sva hine se mihlige net,
faet furh synne croaft susle amoete.
700. eac. vid j sid. — 702. grundes. — 704. £rest. grunde. — 705. sid
Th. -- sid [j vid] Th. N. — 700. vast. — 709. graef-hiis. Nach
Z. 709. nimmt Thorpe eine grosse Liicke an. -- 710. seond Jun.
aer. seonden tida Th. — 711. hiis. — 712. Da fa verga vearS vrece
getenge Jun. -- 714. iglaece. hvilum. -- 715. vean Jun. la?g Jun.
vean.. hvilum se vonna leg Th. -- • 716. hvilum. -- 717. hvilum
hream astah Th. astag Jun. — 718. ^onne he Jun. — 719. andsacan.
- 720. bealove gast faet Jun. bealoves gast. fa . . stod Th. — 721.
vaere. — 722. mil a.
190
725. fa he gemunde, fa he on grunde stod;
locade leas viht geond fast la^e scrref,
atol, mid egum, 6$ faet egsan gryre
deofla maenego * * *
fonne upastag
730. vordum invitum ongunnon fa verigan gastas
reordian and cve^an * * *
'la ! f us beo nu on yfele ; noldaes tfer teala : • '
FINIT LIBER II. AMEN.
725. grunde stod. — 730. ongurmon fa on fa verigan gastas Ms. Jun.
vordum. ongunnon fa verigan gastas Th. — 732. la. mi. a;r Th.
,,Ca?dmonianae huic paraphrasi omnino videntur hie adiiciendae
preces Anglo -Saxonicae, genium stylumque Caedmonis probe
referentes, prout eae nobis exhibentur in antiquissimis membra-
nis codicis Coltoniani, cui titulus Julius A, 2." Jun. Vgl.
Wanleii Catal. S. 183. und 103.
I.
Aela, drihten leof! aela, dema god!
geara me, ece valdend!
Ic vat mine saule syrinum forvundod;
gehaM fu hy; heofena drihten,
5. and gelacna fu hy, lifes ealdor;
forfan fii e^est miht ealra Iseca,
f sera f e gevurde side o^^e vyde '. •
II.
Aela, frea beorhta, folkes scippend!
gemilsa fin mod, me to gode;
10. sile fyne are fyne earminge.
191
Se by$ earming, [se] J?e on eor&an her
daeges and nihtes deoflon carnpa^
and hys villan vyrc$. va him f&re mirig^e ,
fonne he pa handlean hafa^ and sceavaiS,
15. bute he )>aes yfeles £r gesvyce.
Se by$ eadig, seiSe on eor^an her
d«ges and nyhtes drilUne hyraeiS
and a hys villan vyrcft. vel hyrn J^aes geveorces,
fonne he pa handlean hafa$ and sceava'S,
20. gyf he ealteavne ende gedreoge^ ; •
III.
Aela, leohtes leoht! aela, lyfes vynn!
geti^a me, ttreadig kyning,
J?onne ic minre savle svegles bydde,
ece are; ]>u eart ea^e god
25. ana ofer ealle eor'&an and heofonas
syddra gesceafta. ]>i\ eart so$ meotod
ana ofer ealle eor&bugende;
svilce on heofonum up ]m eart Ii33lend god.
Ne maeg fe aherian ha3lej6a aenig,
30. )?eh us gesomnie geond sidne grund
men ofer moldan, geond ealne middaneard;
ne maege ve na^fre-asecgan ne J^aat so'&e vttan,
hu pu ae^ele eart, ece drihten.
Ne peah engla verod up on heofenum
35. snotra tosomne saecgan ongunnon ,
ne magon hy njefre areccean,
ne )?aet gerim vitan, hu J>u ma?re eart,
mihtig drihten; ac is vurider mycel,
vealdend engla, gif J>u hit sylf avatst,
40. sigores ealdor, hu fu msere eart,
mihtig and maegenstrang,
ealra kyninga kyning ,• Crist lifiend,
ealra vorulda scippend, vealdend engla,
ealra duge^a dugu<S, drihlen haelend.
45. pu eart se ar&ela, ^e on jferdagnm
ealra faenmena vyn faegere acende
25. luefst J valdest ana ofer.. Jun.
192
on Bethleem }?&re byrig, beornum to frofre,
eallum to are ylda bearnum,
fam j?e gelyfa^ on lyfiendne god
50. and on )><et ece leoht uppe on roderum.
pyn maegen ys sva m&re, mihtig drihten,
sva J?aet senig ne vat engla hades
fa heahnisse heofena cyninges.
Ic )?e andelte, aelmihtig god,
55. faet ic gelyfe on )?e, leofa haelend,
fact fu eart se miccla and se masgenstranga
and se eadmoda ealra goda, and se ece kyning
ealra gesceafta; and ic com
se litla for fe and se lyftra man,
60. se her syngige svi'&e genehhe
daeges arid nihtes, do sva ic ne sceolde,
hvile mid veorce, hvile mid vorde,
hvile mid gefohte, pearle scyldi,
invitni^as oft and gelome.
65. Ac ic fe halsige nu, heofena drihten,
and gebidde me to pe, bearna selost,
]?aet fu gemilsige me, mihtig drihten ,
heofena heahkyning, and se halga gast,
and gefylste me, faeder aelmihtig,
70. faet ic finne villan gevyrcean maege,
abr ic of fysum hl&nan life gehveorfe.
Ne forveorn ]>u me, vuldres drihten,
ac gety^a me, tyreadig kyning";
l*t me mid cnglum upsi^ian ,
75. sittan on svegle, * *
herian lieofones god haligum reorde.
a butan ende. Amen ! •
76. heofonas Jim. — 77. a Jim.
<Lf)/ET
192 —
on Bethleem J?&re byrig, beornum to frofre,
eallum to are ylda bearnum,
fam }>e gelyfaiS on lyfiendne god
50. and on J>#t ece leoht uppe on roderum.
f>yn maegen ys sva m&re, mihtig drihten,
sva J?aet senig ne vat engla hades
fa heahnisse heofena cyninges.
Ic fe andelte, aelmihtig god,
55. faet ic gelyfe on ]?e, leofa haelend,
)?8Bt fu eart se miccla and se masgenstranga
and se eadmoda ealra goda, and se ece kyning
ealra gesceafta; and ic eom
se litla for J?e and se ly^ra man,
60. se her syngige s\r<Se genehhe
daeges arid nihtes, do sva ic ne sceolde,
hvile mid veorce, hvile mid vorde,
hvile mid gefohte, fearle scyldi,
invitnr&as oft and gelome.
65. Ac ic J>e halsige nu, heofena drihten,
and gebidde me to fe, bearna selost,
feet \ li gemilsige me , mihtig drihten ,
heofena heahkyning, and se halga gast,
and gefylste me, faeder aelmihtig,
70. )>aet ic finne villan gevyrcean maege,
abr ic of fysum hl&nan life geh\7eorfe.
Ne forveorn J;u me, vuldres drihten,
ac gety^Sa me, tyreadig kyning;
lifet me mid englum upsi^ian,
75. sittan on svegle, * *
herian lieofones god haligum reorde.
a butan ende. Amen ; •
76. heofonas Jun. — 77. d Jun.
m
/im^
S IS RIWT
t;
ncep him r jvutnrc cCr^v^.
nftxeum
Tjajp teyui
ti
p
' ^ n ft>
turn
putn • veej\*m yy t^^ S^T^^S^P
rtfrto, tr^t^rrtrritxri » oc Kt€^ orv y^xt^i
origotnno
Ein
angelsachsisclies CUossar
vo n
K. W. Bouterwek.
Elberfeld n, Iscrlohu,
Julius Badeker.
A S ^ Q.
.
Jacob Grimm
g e w i d m e t.
Das angelsachsische Glossar, welches ich den Freunden
alter deutscher Sprache hiermit iibergebe, hat einen grosseren
Umfang gewonnen, als Anfangs beabsichtigt wurde. Der Grund
hiervon liegt zum geringeren Theile in dem zufalligen Umstande,
dass eine ziemlich reichhaltige Sammlung angelsachsischer Worter,
die ich zu meinem Gebrauche angelegt habe, zu grosserer Aus-
ftihrlichkeit einlud; weit mehr forderten die Dichtungen Gaedmon's
selbst, deren Verstandniss meine Arbeit zunachst dienen will,
dazu auf , die ohnehin nur unbestimmt gezogenen Grenzen eines
sogenannten Glossars zu iiberschreilen. Ich habe schon friiher
Gelegenheit gehabt auf die Verschiedenheit aufmerksam zu machen,
welche in den einzelnen Theilen der von Caedmon's Namen zu-
sammengehaltenen Poesieen besteht. Neben erhabenen Stellen,
die dem Besten an die Seite treten diirfen, was angelsachsische
Epiker hervorgebracht haben, finden sich grosse Abschnitte chro-
nikenartiger Nacherzahlung biblischer Geschichten. Als ein drittes
Element dieser Dichtungen mussen noch andere, zum Theil
grosse Episoden erwahnt werden, welche sich in Haltung und
Ton den vielen noch vorhandenen Resten der reichen geistlichen
lyrischen und Legenden-Poesie der angelsachsischen Bischofe
und Monche so genau anschliessen , dass bei der Ausarbeitung
eines Glossars zu Caedmon jene Dichtungen nicht tibersehen wer
den durften. Endlich lag es nahe, die saure Mtihe, welche die
Zusammentragung des Glossars verursachte, womoglich, auch fiir
das leichtere Verstandniss anderer Schriften, z. B. der durch
Grimm's vortreffliche Bearbeitung in Deutschland verbreiteten Le-
genden Elene und Andreas, nutzbar zu machen.
A
— VIII —
Die Zahl derjenigen Schriften, die ich, unter giinstigen Um-
standen zu meinem Zwecke hatte gebrauchen konnen, ist aller-
dings nicht unbedeutend. Schon Hickesius, der beriihmte Her-
ausgeber des kostbaren 'Linguarum veterum Septentrionalium
Thesaurus', ervvahnt unter den handschriftlichen Schatzen, die der
unermtidliche Franciscus Junius, der Caedmon's Paraphrase
zuerst an's Tageslicht zog, derBodleianischen Bibliothek vermachte,
ausser einem Linguae Anglicanae Etymologicum magnum ein Glos-
sarium Latino -Saxonicum, das, ohne Zweifel, auch die von ihm
in einem besonderen Index zusammengestellten im Caedmon vor-
kommenden Worter in sich schloss. Die Handschrift dieses Index
ist, mit der Nummer '5225. (Jun. 113.)' bezeichnet, auf der Oxforder
Bibliothek noch vorhanden, wie J. Grimm in seiner Auslegung
von XXVI. altdeutschen Hymnen angiebt. Auch thut der zvveite
Herausgeber Caedmon's, der gelehrte Benjamin Thorpe, dieses
alphabetischen Verzeichnisses Erwahnung, legt indessen demselben
keinen besonderen Werth bei, weil es nach den Seitenzahlen der
Junius'schen Ausgabe eingerichtet, also nur fur diese brauchbar sei.
Immerhin thut es mir leid, dass ich \\eder liber das Glossarium
Latino -Saxonicum des Junius, noch liber seinen Index etwas
Naheres erfahren, geschweige sie benutzen konnte. Schon frii-
her als Thorpe durch die Munificenz der 'Society of Anti
quaries of London' in den Stand gesetzt wurde, Caedmon,
in vortrefllicher Ausstattung , erscheinen zu lassen, hatte W. D.
Gonybeare in den 'Illustrations of Anglo-Saxon Poetry' eine
neue, mit einer Uebersetzung versehene Ausgabe verheissen,
welche indessen nicht erschienen ist. Aus Thorpe's Vorrede
zu seiner Ausgabe ist ersichtlich, dass sie nicht zu Ende ge-
bracht war. Thorpe's Index zu Caedmon endlich ist zwar
nicht vollstandig, jedoch, beim Mangel eines Glossars, von gros-
sem Nutzen.
Der Junius'sche G 33dm o n erschien bekanntlich 1655. Man-
chen Exemplaren dieses hochst seltenen Buches sind zwei im
Jahre 1752, also fast hundert Jahre spater, aus dem Colleg.
Keg. Oxon. veroffentlichte Blatter beigebunden, auf deren erstem
der Leser benachrichtigt wird, dass Junius die auf dem zwei-
ten Blatte enlhaltenen Noten zu Caedinon mit seinem anderwei-
iut'n Nachlasse der Bodleianischen Bibliothek vermacht habe,
Ich theile diese ,,Notaeu hier mit, urn sie etwaiger Benutzung
zu erhalten.
— IX —
Notre.
Pag. 1. 1. 1. rodera veard] roder, firmamentum ; Aelfr. Gloss, hro-
der, aether; Gloss. R. p. 94. occurrunt iterum p. 4.
1. 20. et p. 4-6. 1. 17.
1. 10. demdon] ic deme vel asmeage, Censeo ; Aelfr. Gramm.
Pag. 2. 1. 13. gesacum] gesaca vel gevinna, Aemulus; Gloss. R.
p. 114.
Pag. 3. 1. 10. forhealdene] for&heald, Praeceps; Aelfr. Gramm.
for^heald, Pronus; Bed. IV, 31. hushleov, Hospitium;
Can. sub Edgaro R. cap. de satisfactions, §. i5.
1. 14, 19. vonri] vann, Brunius; Gloss. R. p. 79. inter
colores. iterum occurrit vonne p. 30. 1. 12. et p. 33.
1. 1 , 17. vonnan, p. 32. 1. 2.
1. 25. vlite] vlat, Turpis, fastidiosus, foeditate sua movens
nauseam, me vlata$, Nauseo; Aelfr. Gramm. butan
hlafe aelc mete to vlaettari by$ gehvyrfed , Sine pane
cibus omnis in nauseam convertitur; Colloqu. Mo-
nasticum iterum p. 5. 1. 4, 20. et p. 38. 1. 24.
Pag. 4. 1. 4. genip] genip vel mist, Nebula; Gloss. R. p. 94.
1.22. vraiSe] vraiSe. vraeiSe. vre$e3 lignum parietem ruitu-
rum sustinens; Red. Ill, 17. ic undervre^ige vel un-
derlecge , Fulcio ; Aelfr. Gramm. avre^ed beon , suf-
fulciri; Red. II, 3. mid his crycce hine avreftiende,
Baculo innitens; Red. IV. 31.
Pag. 33. 1. 10. hreav] lie o^e hreav, Funus; Aelfr. Gloss, dea-
dra hrjevum p. 64. 1. 2.
Pag. 34. 1. 16. tiedra%] ic tyddrige, Propago, as. tyddrung 6^J?e
boh, Propago, inis; Aelfr. Gramm.
Pag. 36.1. 3. geoce] geoc, Salus; Red. V, 14. — iterum p. 80.
1. 5. et p. 81. 1. 15. ubi pro geo causer legeudum
geoca user.
Pag. 58. 1. 24. on edvit] ]>y laes him aet vile "j on edvit sette his
gefofta. ^ he for ege ]?aes deaj^es J>a )?ing dyde. J?e
he £r gesund don nolde. Ne exprobrarent sibi so-
dales, quod timore mortis faceret ea, quaB sospes
facere noluerat. Red. V, 14.
Pag. 70. 1. 11. pro folcum lege volcnum.
Pag. 71. I. 2. pro gelirde lege gel&dde.
Zu bedauern ist, dass Junius, anstatt seines Index, nicht
ein Glossar ausgearbeitet hat, das, wie obige Proben zeigen,
A*
nicht nur Parallelslellen aus dem Caedmon, sondern auch andere er-
wimschte Beitrage zur richtigen Deutung schwieriger Worter wiirde
enthalten haben. — Ein wichtiges Hulfsmittel zum Verstandnisse
Caedmon's erschien im Jahre 1772. Es 1st dies das grosse 'Dic-
tionarium Saxonico- et Gothico-Latinum', welches Edward Lye
mit rastlosem Eifer zusammentrug, ohne seine Veroffentlichung
erleben zu konnen. Die Herausgabe seiner miihevollen Arbeit
hatte er auf Owen Manning testamentarisch tibertragen. Man
ning entledigte sich des ehrenvollen Auftrages mit Gewissenhaf-
tigkeit und versah das Werk seines Freundes mit einem umfang-
reichen Supplementum und mehreren Beigaben, welche den Werth
dieses llieuern Buches erhohen. Caedmon wird von Lye fleissig
angefuhrt; er citirt Seiten- und Lmienzahl nach Junius' Ausgabe;
Grimm, dessen Gitate in den ersten Ba'nden seiner Grammatik auf
den Lye'schen fussen, fiihrt nur die Junius'sche Seitenzahl an;
im 4. Bande der Grammatik und im 1. dritter Auflage (von mir
mit Gr. I. bezeichnet) folgt er Thorpe's Ausgabe, nach Seiten-
und Verszahl. Die Mangel des unentbehrlichen Buches von Lye
sind bekannt. Zvvar sagt Manning in der Vorrede: 'adhibui ex-
empla innumera; praesertim vero in variis Praepositionum sensibus
explicandis, quo facilius innotesceret antiquae istius linguae idio-
tismus. Yereor equidem, ne in his nimius videar. Malui ta
rn en, dum interpretem agerem, in tyronum praecipue gra-
tiam et utilitatem, nihil praetermittere eorum, per quae
sensus verborum confirmaretur, quam committere
ut, dum brevis esse laborarem, obscurus fierem';
es findet sich indessen , schon bei oberflachlicher Benutzung , dass
weder der angelsachsische Sprachgebrauch , noch auch die Gram
matik in einigermassen gemigendem Grade beriicksichtigt sind.
Das genus bei den Substantiven ist nie angegeben, an eine
regelmassige gehorige Unterordnung der Verbalformen unter die
ihnen zustandigeri Infinitive, oder selbst der Declinatio-nsformen
unter ihre Substantive, ist nicht zu denken, noch weniger sind
die syntactischen Verhallnisse oder die eigenthiimliche Anwendung
mancher Worlarten, wie mehrerer Pronomina und Conjunctionen,
berucksichtigt. Dagegen fehlt nie eine meist gelreue lateinische
Uebersetzung der angefuhrten Beispiele, wie denn auch die ganze
Einrichtung des Buchos sehr ubersichllich und einfarh ist, alles
Ueberladene meidet, mithin sich zum Gebrauche empfiehlt. Wie viel
aus Somner's Dictionarium Saxonico- Latino -Anglicum (Oxon.
1 659.) , und aus Benson's Vocabularium Anglo - Saxonicum
XI
(Oxon. 1701.) in das Lye'sche tibergegangen 1st, vermag ich nichtzu
bestimmen, da ich beide Biicher nie gesehen habe. Auch Lye
konnte ich erst nach dem Drucke des 8. Bogens meines Glossar's
auf langere Zeit zur Benutzung erhalten.
Seit Lye war fur angelsachsische Lexicographie wenig oder
gar nichts geschehen. Da trat 1838. Bos worth mit seinem
grossen Worterbuche , an welchem er iiber sieben Jahre lang
gearbeitet hatte , hervor. Es wurde von alien Freunderi der angel
sachsischen Studien mit grosser Freude begriisst und erhielt an-
fanglich den ungetheiltesten Beifall. Nach einer Einleitung von
CGVIII. Seiten, welche, in einer ziemlich ausfuhrlichen Darstel-
lung aller Hauptdialecte des germanischen Slammes , viel Brauch-
bares neben manchem Entbehrlichen, dazu auch einea kurzen
Abriss der angelsachsischen Grammatik (Ausziige aus Bosworth's
zwei angelsachsischen, mir unzuganglich gebliebenen Grammatiken)
nebst den „ Essentials " aus Rask und Grimm enthalt, beginnt
das in drei Columnen eng gedruckte Worterbuch selbsl , auf dessen
Schluss (S. 522.) ein sehr reichhaltiger auf die Columnen im
Buche selbst verweisender englischer und ein dergleichen la-
teinischer Index folgt. Ein Supplement (S. 669 — 721.), das
ich als ,,Bosw. Appendix" citire, schliesst dies umfangreiche
Werk, das freilich, je nach den sprachlichen Grundsatzen, welche
man fur Worterbucher als die richtigen anerkennt, einer sehr
verschiedenen Beurtheilung unterliegen kann, indes^sen unstreitig
das reichste Material enthalt und alle fruheren Arbeiten dieser Art
bei weitem iibertrifft. Was Bosworth geleistet hat, setzt er in
einem besonderen Abschnitte der langen Einleitung selbst ausein-
ander; wen es interessirt, der kann das Nahere dort nachlesen.
Hier fragt es sich nur, ob das Verstandniss Caedmon's durch dies
umfangreiche Buch besonders gefordert worden ist. Zwar sagt
Bosworth auf S. CLXXVI. seiner Einleitung: „ Citations from
Caedmon have always been made from Mr. Thorpe's impro
ved text, through whom the perusal of some sheets was allo
wed before the work was published11; bei genauerer Einsicht
indessen zeigt es sich, dass erst in dem Appendix ein allerdings
erheblicher und fur das Verstandniss Caedmon's erspriesslicher
Gebrauch von Thorpe's Ausgabe gemacht worden ist. Folgende
Zusammenstellung einiger Worter aus dem Buchstaben A wird
zeigen, in welchem Verhallnisse Lye's Anfiihrungen aus Caedmon
zu denen Bosworth's stehen :
— XII —
a b Elian i. abylgean. Caedm. 95, 19. Lye. abaeligan, to be
angry, Cd. 217, Th. 276, 27, v. belgan. Bosw. Appendix.
abal, robur corporis, vires; Caedm. 12, 25. Lye.
„ ability, power of body, strength; robur corporis: Cd. 25.
abannan, iubere, praecipere; Gdm. 84, 9. Lye.
„ to command, order; mandare. aban )>u j>a beornas,
command thou the childern, Cd. 193. Dagegen Thorpe
S. 242, 32: order thou those men. . out of the oven.
abealh Caedm. 100, 5. Refer ad abylgean. Lye. abealh, was
angry, v. belgan. Bosw. Diet. Unter 'belgan' findet sioh
zwar 'abelgan, gebelgan' mit aufgefiihrt, das Citat aus
Caedm. aber nicht. — abelgan, v. a. to anger, etc. Bosw.
A pp. Zwar wird im Diet, auch noch 'abelgan' aufge
fuhrt, aber ohne Citat aus Caedmon.
abeodan, offerre; Caedm. 57, 16. abead, obtulit, annunliavit;
Caedm. 22, 23. 39, 20. 42, 18. Lye. — Bosw. fuhrt
unter 'abeodan' Caedm. nicht an.
abiddan, precari, deprecari; Caedm. 57, 15. Lye. - 'abid-
dan', to ask, pray, pray to, v. biddan. Bosw. Diet.
Unter 'biddan' findet sich 'abiddan'; die Stelle aus Caedm.
aber ist nicht angegeben.
abolgan, irasci. 'abolgen beon', offendi. 'habbaV Caedm. 11,
9. Lye. — 'abolgen', angry, v, belgan. Bosw. Diet.
abraegd Caedm. 63, 4. V. abregdan. Lye. -— Bosw. Diet,
verweist auf 'abredian', bei welchem Worle das Citat aus
Caedm. fehlt. Dagegen citirt Lye s. v. 'abregdan' noch-
mals Caedm. 57, 4. 54, 3. 49, 22. 62, 20.
Aus diesen wenigen Proben geht hervor, dass Lye fur
Caedmon von grosserer Bedeutung ist als Bosworth, wenn man
auf die grossere Anzahl von Citaten Biicksicht nimmt. Thorpe's
Index, den Bosworth, nach seiner eigenen Angabe, ebenfalls
benutzt hat, fuhrt alle oben ausgeschriebenen Worter auf, ja
sogar ausser 'abregdan' noch die Formen 'abroden, abrugdon'
insbesondere. Die Brauchbarkeit Lye's fiir die Lecture Caed-
mon's wird durch Manning's Supplementum, der Caedmon auch
fleissig citirt, noch erhoht, so dass dem alien Worterbuche
von dieser Seite her sein Vorzug gelassen werden muss. Bos
worth citirt Caedm. aus Junius' Ausgabe, nach den Seiten-
zahlen des Manuscripts, was auch weniger genau ist, als Lye's
Verfahren.
— XIII —
An die grosseren Worterbucher der angelsachsischen Sprache
reihen sich die Glossaries Sind diese wirklich, was ihr Narae
verheisst, Eigenworterbiicher fur ein bestimmtes Schriftvverk, so
dass sie mit erschopfenden Nachweisen Bedeutung und Gebrauch
der aufgenommenen Worter, zunachst fiir den behandelten Schrift-
steller, auffiihren; so bilden sie die wichtigste Grundlage fiir Ge-
sammtwdrterbucher, ja diese sind, otme Beihiilfe von Glossen
und Glossarien, gar nicht denkbar. Wie gross unter den Angel-
sachsen das Bediirfniss nach glossirten Schriften, Interlinearver-
sionen und Vocabularien, schon zu practischen Schulzwecken,
von dem ersten Beginne der Ausbreitung des Ghrislenthums unter
ihnen, bis zur Bliithe der Kloster und ihrer Schulen gewesen ist,
weist der Bildungsgang nach, den sie einhielten, und beurkun-
den die vielen handschriftlichen Ueberreste solcher Sarnmlungen.
Von diesen reichen Hiilfsmitteln war ich ganzlich ausgeschlossen,
was ich lebhaft bedauere, da die von Mone mitgetheilten , bald
naher zu besprechenden Glossen zu Feststellung oder Annahme
einer Bedeutung oder Wortform mir sehr dienlich schienen. Unter
den von englischen Gelehrten bearbeiteten Glossarien habe ich
nur das von Thorpe seinen 'Analectis' beigegebene, und das mit
seiner zweiten Auflage 'Beovulfs' erschienene Glossar Kemble's
erreichen konnen; ob tiberhaupt, ausser dem Apollonius von
Tyrus, den Thorpe mit einem Glossare versehenhat, noch eine
andere angelsiichsische Schrift eine solche Bearbeitung gefunden
hat, ist mir ganzlich unbekannt, doch nicht wahrscheinlich.
Thorpe Hess seine Analecta Anglo-Saxonica im Jahre
1834 erscheinen. Sie sind dem grosseren Publikum besonders
durch „ Leo's altsachsische und angelsachsische Sprachproben
(Halle 1838)", bekannter geworden, und es ist nur zu bedauern,
dass Leo in der den Sprachproben beigefiigten ,,Erklarung der
angelsachsischen Worter u dem Beispiele Thorpe's nicht gefolgt
ist, sondern, anstatt eines alphabetisch geordneten, nur dem
Sprachgebrauche folgenden Glossars, ein Worterverzeichniss zu-
sammengetragen hat, das des Willkiirlichen zu viel enthalt, um
zuverlassig zu sein und die angelsachsischen Studien wirklich
zu fordern. Thorpe hat das unbestrittene Verdienst, die Angabe
des genus und der Declination bei den Substantiven durchgefuhrt
und, bei aller Kiirze, manches Unhaltbare hinweggeraumt zu haben.
Wie hoch er Grimm's deutsche Grammatik, that noblest mo
nument of Teutonic philology, zu schatzen weiss, lasst der
Schluss seiner Vorrede zu den Analecten erkennen. Da Thorpe
— XIV —
tiberhaupt keine Stellen anfuhrt; so wird Caedmon nur ganz ge-
legentlich (z. B. s. v. 'geslean') citirt. Ich bezeichne das Glossar
Thorpe's mit Gl. AA. und Gl. A. S.
Ein Glossar, im eigentlichsten und besten Sinne des Wortes,
hat Kemble seiner zweiten Ausgabe Beovulf's (1835. 1837.)
beigegeben. Er hat den wissenschaftlichen Grund zu seinen
Sprachstudien in Deutschland gelegt, und spricht es offen aus,
wie viel er Jacob Grimm verdankt, dem er seinen Beovulf
widmet. Eine so liebenswiirdige Dankbarkeit, wie sie leider!
unter Gelehrten nur selten gefunden wird, verdient die vollste
Anerkennung und Bekanntwerden in weiteren Kreisen. Ich gebe
daher Kemble's Worten aus der Vorrede hier gem einen Platz.
,,But most ^thanks namlich) of all to him", sagt er, ,,whose
name it is my pride and pleasure to place at the head of this
book; to whom I owe all the knowledge I possess, such as it is;
and who has during the preparation of this work, expressed to
me the liveliest interest, and afforded the friendliest assistance.
The founder of that school of philology, which has converted
etymological researches, once a chaos of accidents, into a lo
gical and scientific system , will not refuse this tribute of admi
ration and respect from perhaps the first Englishman who has adop
ted and acted upon his views". Kemble hat Grimm's deutsche
Grammatik studirt, und wenn er sie nennt ,,one of the most won
derful specimens of industry and philological acumen that are
preserved in the records of man", so vveiss er, dass er keine
hohle Schmeichelei sagt. Schon dem ersten Bande Beovulf's
hatte Kemble ein Glossar beigegeben, das nur 23 Worter,
freilich sehr ausfuhrlich , behandelt. Unter den reichhaltigen Ci-
taten erscheint auch Caedmon einigemal; fur die Worter 'franca,
gombe' und andere enthalt dieses kurze Glossar interessante
Nachweise.
Von der grossten Bedeutung indessen, und als Grundlage
eines grosser* Worterbuchs zu betrachten, ist das dem 2. Bande
Beovulfs von ilemble beigefiigte Glossar, welches, sowohl in
Beziehung aufAnlage wie auf Ausfuhrung, obschon es anfanglich
noch umfangreicher erscheinen sollte, befriedigen kann. Auf die
verwandten Mundarten ist sehr haufig, bisweilen selbst ausfuhr
lich, immer aber mit masshaitender Beschrankung Rucksicht ge-
nommen, und es macht einen hochst erfreulichen Eindruck, die
fiir das Auge eines Englanders gewiss iiberraschenden Abkiir-
zungen nOhd. Mhd. und Nhd.tt so oft wiederkehren zu sehen.
YV
./V T
Das genus ist iiberall angegeben, Caedmon verhiiltnissmassig oft
angefiihrt und hin und wieder sogar eingehend beriicksichtigt. '
Ich verdanke diesem Glossare sehr viele Belehrung und ziehe es
unbedingt, in seinem Masse, dem grossen Worterbuche von
Bosworth vor. Sollte daher Kemble sein Vorhaben ausfiihren
und ein angelsachsisches Dictionarium ausarbeiten, wie
Thorpe's Bemerkung in der Yorrede zum Codex Exonienses hoffen
lasst; dann werden wir ohne Zweifel bewundern konnen , was auf
deutschem Grund und Boden von der Hand eines englischen
Meisters Grosses und Haltbares erbaut werden kann. Fur Kem-
ble's Glossar habe ich die Abkiirzung Gl. Bv. gewahlt.
Ich komme nun zu den von Mone, in den ,,Quellen und
Forschungen zur Geschichte der teutschen Literatur und Sprache,
S. 310 bis 343." mitgetheilten , sehr wichtigen ,,angelsachsischen
Glossen", die theils naturhistorischen,- theils theologisch-philo-
sophischen Inhaltes sind. Das ,,Glossarium zur Naturgeschichte"
ist aus der Briisseler Handschrift Nro. 539. entnommen. Diese
enthalt zuerst ,,Aratoris historia sacra, versibus exposita", aus
dem 12. Jahrhundert; darauf folgen mehrere Glossare von angel-
sachsischen Handen, namlich 1) hermeneumata , griechisch-deut-
sches Worterbuch zur Naturgeschichte; 2) gemischtes Worterbuch
und Synonymik, meistens zur Bibel; 3) angelsachsisches
Vocabular zur Naturgeschichte, das von Mone unter
den Nummern 1 — 141. abgedruckt ist; 4) Glossarius, eine la-
teinische Synonymik, worin sehr wenig Angelsachsisches vor-
kommt; 5) drei andere Glossarien, welche vorziiglich die Bedeu-
tung griechischer und hebraischer Namen in der Bibel enthalten;
6) Erklarungen griechischer und lateinischer seltener Worter;
7) de membris hominum, nomina piscium, angelsach-
sische Glossare, welche bei Mone unter Nro. 142 — 556.
abgedruckt sind; 8) iiber die Dialectik, von jungerer Hand;
9) Bruchstiicke kleiner Glossare; 10) Bucherkatalog des Klo-
sters, in welchem diese Handschrift verfertigt wurde. Unter
den bei Nro. 10. aufgefiihrten Biichern befand sich §ehr wahr-
scheinlich manches angelsachsische Denkmal. Auf dem letzten
Blatte (109.) stehen lateinische Zahlwortcr und dariiber das an
gelsachsische Wort ,,aelfmaBr". Der angelsachsische Theil der
Handschrift gehort ins 10. Jahrhundert; Zusatze und Correcturen
jungerer Schreiber hat Mone ebenfalls angemerkt. Lye sind
diese Glossen nicht bekannt gewesen; er hat allerdings ahnliche
Sammlungen benutzt; z. B. das Herbarium des L. Apuleius
— XVI —
vori Madaura und den Liber Medicinalis, in welchen beiden
natiirlich hin und wieder dieselben Worter erscheinen; so lesen
wir z. B. bei Lye s. v. haeven: 'haevenhyj^ele, — hydele, herba
Britannica; Herbal. 30.'; in den Mone'schen Glossen S. 320:
'britannice, haevenhyldele (haevenydele, manus alia)'.
Noch wichtiger und interessanter sind die, dem Jesuiten Schott
bereits bekannt gewesenen ,,Glossen im Aldhelm", 6518 an
der Zahl, von Mone a. a. 0. S. 323 — 442. mitgetheilt. Die
Handschrift, aus welcher diese Glossen gezogen sind, hefindet
sich in der Burgundischen Bibliothek zu Brussel, Nro. 471. Sie
enthalt Aldhelm's Buch ,,de laude virginitatis", und war, schon
durch den weiten Zwischenraurn der Zeilen, urspriinglich darauf
angelegt glossirt zu werden; eine nothwendige Einrichtung, da dies,
in schwiilstiger phrasenreicher Sprache, zunachst fiir Nonnen
geschriebene Buch einer Aufhellung durch Glossen, besonders in
vaterlandischer Sprache, wohl vertragen konnte. Aus dem Um-
stande iibrigens, dass Nonnen dieses dunkele Buch des tiber
Verdienst gepriesenen, nachmals unter die Heiligen versetzten
Abtes von Malmesbury (f 719) lesen konnten, schliesst Lingard
auf die hohe Bildung der Klosterfrauen ; mit welchem Rechte,
mag dahin gestellt bleiben. Fiir uns sind jedenfalls die von
fiinf verschiedenen Glossatoren herriihrenden , theils lateinischen,
theils angelsachsischen Glossen wichtiger als der Text, den sie
erlautern. Haufig iibersetzten diese Glossatoren in einem anderen
genus, numerus u. s. f. als das lateinische Wort darbot; sehr oft,
ferner, ist nicht das Textwort glossirt, sondern die lateinische
Glosse iibersetzt, wesshalb bei Benutzung der angelsachsischen
Worter Vorsicht zu gebrauchen ist, die ich wahrscheinlich nicht
immer ausreichend beobachtet habe. Es war mir iibrigens wichtig,
diese Glossen, so viele ich davon brauchbar fand, meinem Glos-
sare einzuverleiben und ihnen dadurch lexicalischen Werth zu
geben. Auch hat Bosworth die Mone'schen Glossen, von mir
mit 'M. gl.' oder *gl. M.' bezeichnet, nicht unbenutzt gelassen.
Eine ruhige Vergleichung derselben mit den Textworten, deren
ich leider! nicht habhaft werden konnte , wiirde uns lehren, wie
geeignet die angelsachsische Sprache selbst zum Ausdrucke der
abstractesten Begriffe gewesen ist, und wie sehr die Schule auf
ihre Heranbildung zu solchem Gebrauche mitgewirkt halte. Ohne
Zweifel wird die Kenntniss der angelsachsischen Sprache durch
die Veroffentlichung von solchen Glossen mehr bereichert, als
durch die kostbaren Werke, welche die 'Charts Anglosaxo-
— XVII —
nicae' und die 'Leges Anglosaxonum' enthalten, Unternehmungen,
deren grossen Werth nach einer andern Seite hin ich gar nicht
verkenne.
So viel von den benutzten und unbenutzten Glossaren und
Dictionaries
Ich habe nun noch von denjenigen Biichern zu sprechen, die
nicht als lexicalische Hiilfsmittel bezeichnet werden konnen, ohne
die ich aber gleichwohl nicht im Stande gewesen ware, selbst
das Wenige zu leisten, was ich geleistet habe. Wenn ich hier
Jacob Grimm's deutsche Grammatik und seine Ausgabe von
4 Andreas und Elene' zuerst nenne; so geschieht dies nicht aus
Nachahmung der Yielen, die Grimm's Namln gewohnheitsmassig
uberall an die Spitze stellen, wo von Forschungen auf dem wei-
ten Gebiete germanischer Sprachen die Rede ist; sondern aus der
wohlbegriindetsten durch Jahre langes Studium seiner Arbeiten, ins-
besondere der zwei genaunten Werke, gewonnenen Ueberzeugung,
dass kein anderer unserer gelehrten Zeitgenossen in der vergleichen-
den Sprachkunde solche Meisterschaft bekundet hat. Die deutsche
Grammatik, von mir geradezu nur mil Gr. bezeichnet, konnte fiir
meine Zwecke weit mehr ausgebeutet werden, als dies geschehen
ist. Wie sehr ich mich auch versucht sah, wenigstens die alt-
sachsischen, altnordischen und gothischen Synonymen mil anzu-
ftihren , so riethen doch mancherlei Bedenken hiervon ab , und
ich begntigte mich damit, fur Freunde des vergleichenden Sprach-
studiums die deutsche Grammatik , auch nach ihrem syntactischen
Theile , so haufig anzufuhren , wie ich dieselbe bei meinen Vor-
arbeiten angemerkt halte. Wer sich die Miihe nicht verdriessen
lasst, wird finden , dass mein Glossar Anhaltspunkte fiir manche
weitere Forschung bietet, wenn es auch an Zeit und Kraften.
fehlte, meinen Wunsch auszufiihren und namentlich die syntac
tischen Verhaltnisse der angelsachsischen Sprache vollstandiger
zu berucksichtigen.
Wie viel ich Grimnvs Erlauterungen, so wie seiner Einlei-
tung zu Andreas und Elene verdanke, kann man an der haufigen
Anfuhrung derselben nur zum Theil abnehmen. Grimm selbst
nennt Andreas und Elene, na'chs', Beovulf , die altesten und lehr-
reichsten Erzeugnisse der angelsachsischen Poesie. Ich wiinschte,
durch die Beriicksichtigung eines grossen Theils des in Andreas
und Elene enthaltenen Wortvorrathes , wodurch dieselben zum
erstenmale in die Worterbiicher eingefiihrt werden, den Verehrern
alter Sprache einen erwiinschten Dienst zu leisten und verlange
— XVIII —
sehnlich danach, ein Exemplar des auf Veranlassung der 'Com
mission on (he Public Records', als Anhang zu einem beab-
sichtigten Berichte uber 'Rymer's Foedera', von Thorpe schon
im Jahre 1834 herausgegebenen, von Blume in Vercelli
entdeckten angelsachsischen Codex, wenn auch nur leihweise
benulzen zu konnen. Einstweilen war es mir sehr willkommen,
dass ich wenigstens auf Andreas und Elene verweisen durfte.
Eigentlich ausgebeutet habe ich das Exeterbuch, den
Codex Exoniensis. Diese reichhallige, bereits von Humfred
Wanley, im 'Catalogus librorum veterum Septentrionalium, qui
in Angliae Bibliothecis extant, Oxon. 1705.' S. 279. u. f. be-
schriebene Handschrift bildete einen Theil der Biieher, welche
der Bischof Leofric, zwischen den Jahren 1046 und 1073,
seiner Kathedralkirche zu Exeter schenkte, und wird, in einem
gleichzeitigen Verzeichnisse seiner Schenkungen an dieselbe
Kirche , aufgefiihrt als ' I. mycel Englisc boc of gehvylcum fingum
on leoiSvisan gevorht', d. i. ein grosses englisches Buch von
allerlei Dingen in Liedweisen gefertigt. Dieser Schatz, tiber
hundert Jahre fast unbeachtet, wurde erst im Jahre 1826 dadurch
allgemein bekannt, dass Will. Conybeare, der Herausgeber
der von seinem Bruder John Josias Conybeare hinterlasse-
nen ,,Illuslrations of Anglo-Saxon Poetry" in einem Appendix
zu diesem Buche eine ausfiihrliche Inhaltsanzeige des Codex
Exoniensis mittheilte und dadurch die Aufmerksamkeit der Ge-
lehrlen aufs neue anregte. Zwar fiihrt Lye unter den von ihm
benutzten Codices auch den Codex Exoniensis auf; es finden sich
indessen in seinem Worlerbuche nur sehr wenige Spuren seiner
Lecliire dieses an ungewohnlichen Wortern so reichen Manu
scripts. (Vgl. z. B. s. v. 'hryre'r haegles hryre, grandinis pro-
lapsio. Cod. Exon. 56. a.) Den vollen Werth desselben zu wiir-
digen, wurde erst im Jahre 1842 moglich, wo Benj. Thorpe,
im Auftrage der antiquarischen Gesellschaft von London, das
Exeterbuch, in gleicher Ausstaltung wie friiher den Caedmon, mit
einer englischen Uebersetzung, Anmerkungen und einem doppelten
Index herausgab. Der durch schone Schrift wie seltene Correctheit
ausgezeichnete Codex, der mehrere Eigenthiimlichkeiten in Schreib-
art und Formenbildung aufweist, enthalt in seinem ersten Theile
Dichtungen ausschliesslich religiosen Inhaltes: an Christus, an
die Jungfrau Maria, an die Dreieinigkeit, auf die Geburt, die
Himmel- und Hollenfahrt Christi; Lobgesange; iiber das jungste
Gericht, die Kreuzigung, Schilderungen des Zustandes der Seelen
YTY
y*.ly\
nach dem Tode, — Alles Gegenslande, die dem sogenannten
2. Theile Caedmon's sehr verwandt sind und fiir das Verstandniss
desselben Bedeutung haben. Dies gilt in noch heherem Masse
von der Recension der Geschichte der drei Manner im feurigen
Ofen, welche die eigentlich religiosen Gedichte im Cod. Exon.
beschliesst. Ohne Zweifel waren die altteslamentlichen und auch
einzelne neutestamentliche Apocryphen unler den Angelsachsen
verbreitet, was sich aus Hi ekes und Wan ley leicht erweiseri
lasst. Die in ihnen enthaltenen Erzahlungen wurden theils in
die canonischen geradezu eingereiht, wie dies mil dem Gesange
des Az arias und seiner Gefahrten im 1. Theile Common's (Z.
3798 — 3926.), und mit einzelnen Stellen aus dem Evangelium
Nicodemi,im 2. Theile Caedmons, der Fall ist; theils selbststandig
behandelt, wie jener Gesarig im Codex Exoniensis, wie das Frag
ment von Judith in den Analecten (S. 131.) und manche andere
Geschichten. Wenn daher auch Thorpe auf diese Recension
keinen besonderen Werth legt; so ist doch einleuchtend , dass
sie, wie aus meinem Giossare ersichtlich ist, zur Erlautnrung
des angefiihrten Abschnittes aus dem ersten Theile Caedmon's
wesentlich beitragt und desshalb Beachlung verdient. Ausserdem
giebt dieses Vorhandensein einer doppelten Bearbeitung desselben
apokryphischen Buches zu manchen interessanten Vermuthungen
Raum. — Die hierauf folgende 'Legende vom heiligen.Gir&lac',
eine poetische Ueberarbeitung der Vita S. Guthlaci von Felix,
einem Monche der Abtei Croyland, ist reich an dichterischen
Schonheiten und in einer edlen Sprache verfasst. Eine prosai-
sche angelsiichsische Ueberselzung der lateinischen Vita ist von
Charles Wycliffe Goodwin herausgegeben worden.
Auch aus den iibrigen Theilen des Exeterbuches: dem Phonix,
der Legende von der heiligen Juliana, dem Wanderer, den mora-
lischen Gedichten, dem, nach Conybeare's und Kemble's Vorgang,
auch von Ettmiiller (1839) herausgegebenen, von ihm mit dem
Namen 'Scopes vidsiV bedachten Gedichte, das Thorpe 'the
Scop or Scald's Tale' iiberschreibt; so wie aus alien folgenden
Geclichlen, unter denen der ' Panther' und der 'Walfisch', wegeri
ihres moralisirenden Inhaltes nach Art des althochdeutschen
Physiologus, besondere Aufmerksamkeit verdienen, habe ich
Alles zusammengetragen, was zur Feststellung von Worlformen
und Wortbedeutung zweckmassig schien. Selbst die ,,Kathsel",
an sich oft unverstandlich, oft der Uebersetzung nicht werth,
haben mir einzelne ungewohnliche Worter geliefert.
XX —
Das letzte Buch endlich, das ausfuhrlich zu benutzen mir
gestallcl war, ist das von Thorpe im Jahre 1835 herausgegebene
Psalterium. Es ftihrt den Tilel: ,,Libri Psalmorum versio antiqua
latina, cum paraphrasi Anglo -Saxonica, partim soluta oratione,
partim metrice composita." Der gliickliche Auffmder des Heliand,
Gerard Gley, hatte in seiner Schrift: ,,Langue et Lilterature
des Anciens Francs" (1814) auf ein in der konigl. Bibliolhek zu
Paris befindliches angelsachsisches Psalterium aufmerksam ge-
macht, das frfiher ein Eigenthum des Herzogs Johann von Berry
gewesen warund, nach Gley's Yermuthung, von den Herzogen
der Normandie herruhrt. Nach.langer Miihe fand Thorpe endlich,
durch Vermittelung von Freunden, den von Gley bezeichneten
Codex auf, schrieb ihn ab und gab ihn, auf Kosten der Univer-
siliit Oxford, heraus. Diese Uebertragung der Psalmen verdient
die allergrosseste Beachtung. Bis zum 50. Psalm, einschliesslich,
ist sie in freier paraphrasirender Prosa verfasst; auch gehen
die oft sehr eigenthiimlichen und langen angelsachsischen Ueber-
schriften nur bis dahin. Der Merkwiirdigkeit wegen setze ich die
Ueberschrift des 50. Psalmes hierher: ,,Dauid sang fysne fifti-
gofan sealm hreovsiende for fam eerendum, fe Nathan, se vitga,
him saede; fret vaes, ^ he haefde gesyngod vr& Ureus, ]?one
Cy^iscari , fa he hine besvac for his vifes fingum, faere nama
vaes Bersabe. and eac he vitgode on pam sealme be Israela folce,
hu hy sceoldon hreovsian hyra haeftnyd on Babilonia, and eac
be Sancte Petre fam Apostle, and be aelcum rihlvisum man he
vitgode, hu hy sceoldon syngian, and eft hreovsian". Durch
diese Einleitung sind die Gesichtspunkte der Auslegung bereits
festgeslellt, in ahnlicher Weise, \vie an vielen Stellen erklarende
Einschiebsel einen bestimmten Weg der Auffassung vorschrei-
ben. So lautet z. B. der 16. Vers des 44. Psalmes: ,,mid blisse
3 mid faegnuncge hy bio^ gel£dde in to finum temple. \ aet synt
H savla, )?e heora mosg^had gehealda^S J >a hreovsiendan,
and fa fe gevitnode beo$ for hiora scyldum, 6$J>ehs6ra v il
ium, o^Sfe heora unvillum11. Mit dem 51. Psalm beginnt eine
ganz andere Behandlungsweise des lateinischen, der vetus Itala
am meisten sich nJihernden Textcs. Die angelsachsischen Ueber-
schriften horen auf, und nur die kurzen lateinischen bleiben.
I)<T Sinn der einzelnen Verse wird, mil noch mehr Freiheit, in
!»undener Rede wiedergegeben, so dass uberhaupt zweifelhaft
erscheinen kann, ob der beigeschriebene Text der von dem Ver-
fasser ursprunglich benutzte ist. Die uberaus vielen Fehler, im
— XXI —
Lateinischen, \vie im Angelsachsischen, bekunden einen nach-
lassigen, in beiden Sprachen wenig unterrichteten Abschreiber,
der sich, am Ende des Buches, ' Wulfvinus Cada' nennt. Die
Vermuthung Thorpe's, dieser Codex mochte^urspriinglich nicht von
Wulfvin herriihren, sondern nur eine von einem gallischen, des
Angelsachsischen unkundigen Monche gefertigte Absehrift sein,
hat mehr fur sioh, als die schwachen Griinde, mit welchen er
dieAnnahme, Aid he 1m sei der Verfasser wenigstens des poe-
lischen Theiles, in etwa zu unterstiitzen sucht, obschon, nach
seiner eigenen Angabe, die Handschrift eher aus dem 12. als
aus dem 11. Jahrhundert stammen mag. So viel scheint wohl
gewiss, dass diese Zusammenstellung der Psalmen einem practi-
schen Bedtirfnisse seinen Ursprung verdankt und von zwei ver-
schiedenen Compilatoren zu verschiedenen Zeiten ausgefiihrt wurde,
was aus einer sorgfaltigen Vergleichung der Schriftzuge und der
in beiden Theilen vorkommenden Fehler zu erweisen ware. Der
Werth dieses burgundischen Psalteriums aber wird durch eine Yer-
gleichung mit andern angelsachsischen Psalmenbiichern , z. B. dem
von Johann Spelmann im Jahre 1640. nach drei Handschriften
herausgegebenen, bedeutend erhoht, wesshalb eine kritische Bear-
beitung der angelsachsischen Uebertragung eine verdienstliche Un-
ternehmung sein wurde.
Die von mir, bei Citaten, gebrauchteu Abkiirzungen stelle
ich hier zusammen:
A. bezeichnet Grimm's Andreas.
Anal. „ Analecta Anglo-Saxonica. A selection in prose and
verse, from Anglo-Saxon Authors of various ages; with a
Glossary. By Benjamin Thorpe. F. S. A. London, 1S34.
Bergm. = Poe'mes Islandais tires de 1'Edda de Saemund, publics
par F. G. Bergmann. Paris, 1838.
Bv. = The Anglo-Saxon Poems of Beowulf, the traveller's
song and the battle of Finnesburh, edited by John M.
Kemble Esq. M. A. of Trinity College, Cambridge. Se
cond edition. London, 1835.
Cod. Verc. = Codex Vercellensis in den Anfiihrungen bei Grimm
und Thorpe.
Diefenb. oder Dfnb. = Vergleichendes Worterbuch der gothi-
schen Sprache von Dr. Lorenz Diefenbach. Erster
Band. Frankfurt, 1846.
— XXII —
D M. = Deutsche Mythologie von Jacob Grimm. 2. Aus-
gabe. Gottingen, 1844. Einigemal 1st die erste Auflage
citirt und dann besonders bezeichnet.
El. = Grimm's Elene.
Erl. = Grimm's Erlauterungen und Einleitung zu Andreas und
Elene.
Ex. = Codex Exoniensis. A collection of Anglo-Saxon
Poetry, from a manuscript in the library of the Dean
and Chapter of Exeter, with an english translation, no
tes and indexes, by Benjamin Thorpe, F. S. A.
London, published for the Society of Antiquaries of
London, 1842.
Gl. A. S. oder Gl. AA. = das Glossar zu Thorpe's Analecta.
Gl. Bv. = das Glossar zu Beovulf; es erschien in folgendem
Buche: A translation of the Anglo-Saxon Poem of Beo
wulf, with a copious glossary, preface and philological
notes by John M. Kemble Esq. M. A. of Trinity Col
lege, Cambridge. London, 1837.
Gl. Ul. = Glossarium der gothischen Sprache von H. C. v. d.
Gabelentz und Dr. J. Lobe. Leipzig, 1843.
Gr. = Deutsche Grammatik von Dr. Jacob Grimm. 1. Theil
2. Ausgabe, Gottingen, 1822. und 3. Ausgabe, Gottingen,
1840. 2. bis 4. Theil, Gottingen 1826 — 1837.
Graff = Althochdeutscher Sprachschatz von Dr. E. G. Graff.
6 Thle. Berlin 1834—42.
Haupt = Zeitschrift fur deutsches Alterthum. Herausgegeben
von Moritz Haupt, seit 1841. Es sind bisher 7 Bande
vollstandig erschienen; vom 8. das erste Heft.
Illustr. oder Conyb. Illuslr. = Illustrations of Anglo-Saxon
Poetry by John Josias Conybeare, M. A. & c., edi
ted by his brother W. Dan. Conybeare, M. A. & c.
London, 1826.
Jud. = Judith, a fragment, in Thorpe's Analecten S. 131—141.
Jun. : Caedmonis Monachi Paraphrasis Poetica Genesios et
praecipuarum Sacrae paginae Historiarum, abhinc annos M.
LXX. Anglo -Saxonice conscripta, et nunc primum edita
a Francisco Junio F. F. Amstelodami, apud Christo-
phorum Cunradi, Typis et sumptibus Editoris. CIOIOCLV.
Prostant Hagae-Comitum apud Adrianum Vlacq.
— XXIII —
M. gl. oder gl. M. = die in Hone's Quellen und Forschungen
zur Geschichte der teutschen Literatur und Sprache, Aachen,
1830, von S. 314— S. 443. abgedruckten angelsachsi-
schen Glossen.
Mscr. = Cod. Bodl. Jim. XL, welcher die Dichtungen Caed-
mon's enthalt.
Ps. = Libri Psalmorum versio antiqua latina, cum paraphrasi
Anglo-Saxonica; ed. Benjamin Thorpe, S. A. S., Oxonii,
e typographeo academico 1835.
Psalt. Spelm. = Psalterium Davidis Latino - Saxonicum vetus
a Johaune Spelmanno D. Hen. fil. editum. E ve-
tustissimo exemplari Ms. in Bibliotheca ipsius Henrici,
et cum tribus aliis non multo minus vetustis collatum.
Londini, 1640.
R. Gr. = A grammar of the Anglo-Saxon Tongue, with a
praxis, by Erasmus Rask. A new edition, translated
from the Danish by Benjamin Thorpe, Copenhagen,
1830.
RW. = Runen-Sprachschatz, oder Worterbuch tiber die alte-
sten Sprachdenkmale Scandinaviens , in Beziehung auf Ab-
stammung und Begriffsbildung, von Dr. Udo Waldemar
Dieterich. Stockholm und Leipzig, o. J.
Schm. = He Hand. Poema Saxonicum seculi noni; primum
edidit J. Andreas Schmeller. Monachii, 1830; insbe-
sondere aber desselben ,,Glossarium Saxonicum e poemate
Heliand collectum" Monachii, 1840.
Th. N. = die Noten in: CaBdmon's metrical paraphrase of
parts of the holy Scriptures, in Anglo-Saxon; with an
english translation, notes and a verbal Index, by Ben
jamin Thorpe, T. S. A. London, published by the So
ciety of Antiquaries of London, 1832.
Bei Anlegung meines Glossars zum Caedmon bin ich beson-
ders darauf bedacht gewesen, aus den ausfuhrlich besprochenen
Hiilfsmitteln Alles sorgfallig zusammenzutragen, was zur Fest-
stellung der in dem Schriftsteller vorkommenden Worter, nach
Form und Inhalt, dienlich schien. Diese Worter sind, mit we-
nigen unabsichtlichen Auslassungen, alle verzeichnet; dieFlexions-
formen unter die ihnen zustehenden Nominative und Infinitive
— XXIV
sorgfaltig untergeordnet und durch Beispiele erlautert; das genus
angegeben; die Bedeutung moglichst festgestellt; kein Fleiss ge-
spart, urn diese durch geeignete Citate zu belegen. So moge denn
auch diese Arbeit, die ich init Freuden, wenn auch in aufrichtiger
Bescheidenheit, dem mir personlich unbekannten und doch von
mir so hochverehrten Meister widme, — moge sie dazu beitragen,
dass der Reichthum und die Fiille der edlen angelsachsischen
Mundart auch auf dem deutschen Festlande bekannter werde und
namentlich die Jiingeren anreize, aus den Schachten derselben
des echten Sprachgoldes recht viel ans Tageslicht zu fordern.
ELBERFELD, den 21. August 1850.
Bouterwek.
A.
XX
A, semper, in perpetuum. 7. 478.912. 1275.1601. 2369. 2693. 3707.^4113.
-o butan ende II, 317. El. 801. 893. Ex. 26, 9. 253, 20. £ to
aldre II, 364; 621. ^ to feore K*. 102, 25. ~ td vtdan feore E\.
469, 11. s. feorh. ~ td vorulde II, 317. - td voruldefor* Ex.7, 15.
-v vorlda vorld Ps. 21, 25. ~ forS ece Ex. 192, 28. y forS heonari
Ex. 36, 27. S. ava.
abal (n) vigor, robur corporis. sg. nom. 497. Diel'enb. 1,2. b. Bergm.
Poemes Island. S. 408. altn. afl. Von Grimm (Gr, 2, 43. Wurzel
aban) wird das Wort als altsachsisch aufgefiihrt. Vgl. R. W. v. afla]?i.
abannan, mit iit: vocare, evocare; convocare ad bellum Ex. 120, 12; das-
selbe, ohne ut, El. 34: abannan td beadve. imperat. dban 3945.
abelgan, irritare, iratum reddere, praes. coni. sg. 3. *J> he ne abaelige II,
196. prset. sg. 1. dbealh II, 411. pi. 3. abulgan 'exacerbarunt' Ps.
77, 41. part, praet. abolgen 428. 549. 555. 1252. Vgl. El. 402. und 513.
das Subst. <febylg*. £bylignes 'indignatio' Ps. 68, 25. Gr. 2, 821.
abeodan, oflerre, referre; nunciare, annunciare. ^> (amende }?ln) 2656.
Chsl) El. 1003; prces. coni. 2. (^ ]>u hyht ne) dbeode II, 696. praet. sg
1. 3. abead922. 1357. 1765. 1863. 1913. 4027. A. 96. Ex. 14, 34. Ill',
24. 143, 7. part, praet. aboden Ex. 120, 31. 145, 16. Gr. 2, 826.
abiddan, deprecari 2654. Gr. 2, 830.
abrecan, frangere, effringere. 2485. 4206. 4217. A. 150. prat. sg. 3. (£r
he helvara burg) abra3ce Ex. 437, 13. part, praet. dbrocen 780. 2968-
3581. A. 1241 ^Ex. 184, 8. 329, 17.
abregdan, trahere, extrahere, retrahere; stringere gladium cet. 2632. pra?t.
sg. 3. abraegd 2925. abrad Jud. 133, 41. (hvonne sdvle) abregde
2271. Vgl. II. XI, 115: 'unakov TS acf yroQ anyvQa*. pi. 3. abrug-
don 2480. A. 865. imperat. abregd 2908. part, praet. abroden 3198.
abrogden Ps. 108, 28.
abreotan, penitus frangere, destruere; caedere, occidere 3128. El. 510. Ex.
328, 12. 337, 18. praet. sg. 3. abreat Bv. 2597. pi. 3. abruton A. 51.
Gr. Erl. 96. 150.
ac, sed; s. ah.
iicennail, gignere. praet. sg. 2. acendest Ex. 464, 10. part, praet. a"cenned
A. 566. El. 178. 340. Ex. 7, 31. 14, 12. 28, 9. 26. 151, 19. 214, 19.
424, 25. 433, 24. 491, 19. Ps. 2, 7. 21, 29. 57, 3. 104, 31. 115, 6.
pi. (vurdon) acende 1700. Gr. 2, 826.
aceorfan , exscindere. praes. sg. 1. ic aceorfe 'concidam1 Ps. 88, 20. sg. 3.
aceorle* 4085. imperat. "aceorfl (aveorp!) Matth. in Gr. 4,205. 2, 826.
acerran, acyrran, locum repetere, reverti II, 218.
acol acul, pavidus, consternafus. acol 1949. 3642. acul 4243. Vgl. acol-
' m6d A. 377. J595. Ex. 195, 36. pi. dat. aclum siefnum 3507.
acsian, poscere, postulare, exigere; interrogare 2447. acsigan A. 1135.
a'hsian 860. pras. sg. 1: ()>eah) ic ahsige Ps. 14, 2. sg. 3. U. pi. 2.
ahsa$ Ps. 10, 5. 6. prat. sg. 3. ahsode Ps. 9, 35. fiscian Ps. 48, 4.
pras. sg. 1. ic ascige Ex. 90, 16. 347, 23. Audi dxian, axigean.
acuman, venire; egredi, aggredi. praet. sg. 1. (ic), acorn, campede 'certavi'
M. gl. 358. part, prat, (vaes) Acumen (of fSre) 1539.
acvellan necare, occidere ; interficere, interimere. 1278. 1291. 1348. Ex.
195, 32. 260, 26. prat. sg. 3. Scvealde 1398. Ps. 77, 51. 108, 16.
pi. 3. acvealdon Ps. 93, 6.
acve^atl dicere, proloqui; respondere. prat. sg. 3. acvaeS (vord) 1106.
Ex.' 281, 3. Cf vord) acvaeS 635. Ex. 20, 12. 30, 3. 45, 5. 245, 15.
251, 11. 280, 19. Jud. 133, 47. s. 135, 59. acvarS (hine fram . .), re-
movit, relegavit 304. S. Gr. 2, 826.
ad (mO ro§us> PYra5 i§nis- s§- nom- ^ 2916- M. gl- 402. 'incendia' M. gl.
412. Ex. 142, 6. gen. ades, <rogi' M. gl. 403. El. 584. Ex. 216, 21.
dat. ade El. 950. Ex. 232, 7. (of) ~ 2908. (of fam) ^ Ex. 213,
25. On }>am) ~ El. 1290. (ofer j,am) ~ Ex. 196, 29. ace. ad 2849.
2895. (on) ~ 2923. pi. gen. ada, 'rogorum1 M. gl. 403. dat. adum
'torribus' M. gl. 413. S. Gr. 2, 45; 231. I, 358; 369.
adselarij partiri, separare. part, praet. adaMed 2316. ~ (vaes) 150. (va^ron)
adAlede 218.
ademan, adiudicare, examinare. praes. sg. 2. (]?ii) a"de"mest (me fram du-
gu^e) iudicio facto, tu me relegas a patrimonio, me expellis. 1028.
adfyr (m.) ignife rogi. sg. ace. Sdfyr 3327. Vgl. adlfig Ex. 213, 9. Gr. 2,493.
adl (f.) morbus D. M. 1106. sg. nom. 934. Ps. 57, 6. Ex. 158, 21. 310,
5. 334, 2. 335, 10. 430, 7. seo ^dl Ex. 160, 30. feos ^ Ex. 166/4.
dat. adle Ex. 83, 17. 155, 11. 159, 17. 163, 8. 17. 170, 10. (mid)
-, 'morbo' M. gl. 426. Ps. 102, 3. S. Gr. 2, 518. I, 358.
adrencan, aquis imrnergere. pnet. sg. 3. (flod) adrencte Ps. 105, 10. pass.
(vaes) Sdrenced 3387. S. Gr. 2, 826.
adreogan, tolerare, perferre; pati. II, 639. A. 369. El. 704. 1291. Ex.
458, 20. praes. sg. coni. 1. ^ ic adreoge Ex. 457, 9. praet. sg. 1. 3.
adreag A. 1482. Ex. 74, 6. 90, 19. 134, 6. 20. 463, 15. adreah A.
. ' 1486. 'exegit' M. gl. 382. adrth 'gessi' M. gl. 371. gerund, td adreo-
ganne A. 73.
adrifan, expellere U, 175. 188. 258. praes sg. 2. (]>u) adrlfest 1028. pr<ef.
sg. 3. adraf II, 202. pi. 3. ]?e hi adrifon 'abegerunt1 M. gl. 406. part.
prat. adrifen2317. Ps. 43, 11. adrifene Ps. 48, 14. 87,5. S. Gr. 2,826.
adriiican, ebibere, suffocari. prat. sg. 3. adranc 3006. S. Gr. 2, 826.
advaescan, exslinguere II, 308. praes. sg. 3. (Godes vord) advsscS (fyres
ilg) Ps. 28, 6. (sva leg) advisee 'Ex. 467, 23. part. prat, advanced.
(sunne vear^S) * Ex. 70, 4. 'advaesced, adrafed, explodatur' M. gl. 348.
« (anom. f.) lex; testamentum Gr. 1, 647. sg. dat. a?, (in) hi 4268. (from
Crisles) ^ Ex. 267, 7. ace. & 3624. 3736. Ex. 42, 11. 103, 15.
105, 21. 195, 32. dryhtnes - Ex. 243, 20. 'inatrimonium' Ex. 260, 14.
(meotudes) ^ Ex. 229, 19. In den Psalmen besonders haulig.
&craeft (m.) disciplina, instituta legis. pi. ace. cbcneftas 3527. Vgl. 'craef-
tas, disciplinas' M. gl. 332.
{BCraeftig, legis peritus 4259.
a>dre (f.) vena; fons. '£ddre, arteria' M. gl. 317. pi. nom. '£ddran, renes'
M. gl. 317. gen. <edra 1369. ()>urh) ^ (vylm) Ex. 271 , 6. dat. ajdrum.
'vaetera^ddrum, cataractis' M. gl. 342. '(forsvelgendum) ebddrum, ca-
taractis vorantibus' M. gl. 342. ace. £dran Ps. 7, 10. 72, 17. 77, 17.
#dre mox, statim, confestim, illico Gr. 4, 669. A.undEl. XLI. 869. 1002-
'2131. 2179. 2288. 2391. 2898, A. 110. Ex. 184, 29; 256, 13.
£fost, pius 1177. pi. nom. afete 1796. gen. ajfaestra Ex. 133, 30. dat.
jfefaestum Ex. 189, 12.
£fen (m.) vespera D. M. 710. sg. nom. A. 1246. Ps. 89, 6. 129, 6. dat.
Con) jfcfenne 1456. Ps. 54, 17. 58, 15. (a?t) aMene Ps. 58, 6. ace.
Men 138. (on) ^ Ps. 29, 5. 6* J>aet *v for* El. 39. 6* i for*
Ex. 178, 29. pi. gen. ajfena 3037.
&fenle6$ (n.) cantilena vespertina. sg. ace. aMenleo* 3094. 3130.
£fensc.ima Cm.) crepusculum 2442.
ifefentid (f.) tempus vespertinum. on ~ 2418.
aeflast (m.) 'orbita sinuosa', nach Grimm's Vermuthung. ~ urn 3402.
ajfre, semper, unquam; mil der Negation 'nunquam'. 5. 593. A. 493.1058.
Ex. 5, 22. 27. 6, 5. 11, 30. 471, 29. 491, 27. Ps. 54, 20. 105, 10.
si**an £fire 141. 1576. Ex. 154, 6. &fre t6 aldre 817. aMre to ealdre
Ex. 169, 9. 200, 13. 203, 12. 235, 24.
sfst (?n.) invidia, odium; cemulatio Gr. 3, 708. — 29. El. 309; 524; auch
sfest Ex. 226, 5. gen. sfestes 'livoris1 M. gl. 386; 391; 439. ace.
Meste Ex. 113, 15. 302, 14. pi. nom. £fstu Ps. 69, 4. Ziemlich
haufig der Dativ mil und ohne Prapositionen; auch adverbial: aM-
stum El. 207. Ex. 315, 26. jfefestum Ex. 455, 7. for sfefstum. 979. A.
610. El. 496. fore £fstum Ex. 144, 27. butan cefestum Ex. 101, 16.
Vgl. ofest, dfestum.
aefter, pr. c. dat., post; him -v- 1138. -^djede 961. adv. postea: 136. 619-
958. 1219. ?- si**an 547. ^ fon 1002. ?er o**e ^ Ex. 103, 22.
'igitur' M. gl. 443. — C^fter) adi. comp. aeftere, aeftre; superl. aefter-
mest (Rask Gr. §. 130.) posterus, secundus. seo aeftre 228.
aBfterlean (n.) praemium 76.
«fyn 312 - *fen.
aeffanc (m.) offensio. pi. gen. (bi* }>a3t) a3f]>onca (eal gefylled) Ex.315, 4 f.
pi. dat. 33f]>ancum 2231. Vgl. Ps. 98, 9: )>u heora aef^ancan ealle
gevrasce 'vindicans in omnia studia eorum'. Hierzu vgl. ferner das
Verb, ofyyncan 11,248. of]?anc 'invidia1 M. gl. 443. aefter]?onc Ex. 112, 7.
segflota Cm-)? nauta. S. die Bemerkung zu 3402.
£ghva5 neutr. a^ghv33t, ctghvaes 'quisque, quicunque'. gen. afeghvaes 3625.
Ex. 87, 6. 92, 8. dat. £ghva3m II, 365.
aighvaer, ubique II, 344. x- eor*an 2699. ~ landes Ps. 58, 5.
£ghvar&er, uterque 3024. Dasselbe sfeg*er Ex. 421, 1.
leghvilc, unusquisque, quivis, quilibet 462. 1688; auch &ghvylc geschrie-
ben A. 26. Ex. 81, 4. 333, 2. 349, 10. 418, 24. Ps. 75, 9.
1*
,1'iflaVa (ni.) miser, pravus. sg. nom. ajgl^ca II, 162. A. 1313. (earm) *?
II. ;>81. (earm) aegl&ce II, 714. ace. ajgl&can A. 1132. pi. nom. (earme)
rcgl6can IF, 73. Vgl. unten aglSc und aglajca. Ausserdem: agkecea
Hv. 5035. und offer; s. Gr. 2, 94; 503. Auch aecla>ca kpmmt vor.
Iranian, habere, tenere 3194. S. Sgan.
ii-li! (I1.) patriiiionium, substantia; pecora; opes Gr. 1, 642; das Wort wird
aern mil, 'kfedan' verbunden. sg. ace. a>hle 970. 1761. 1867. 1888.2615.
•in a-ht forgeaf 2940. pi. dat. &htum 1494. 1796. 1839. 2007. 2080. ace.
;Mi(a 1203. 1348. 1430. 1643. 2671. Grimm vermulhet, dass 'a>ht be-
sittan' A. 410; 473; 608. 'concionem habere' bedeute. Dazu \vurde
Caedm. 4265. stimmen: 'j>u for dnme'dlan in &ht bere huslfatu halegu' aus
Uebermulh brachfest , du die heiligen Opfergefasse in die Versammlung.
;Hifi»eveal<l , a?htageveald (m.) possessio. Junius und Thorpe lesen
.'•>\M: a'hla gevealde, der Cod. Exon. dagegen: aMitgcvealda. Z. 4274.
. aber lesen beide: whtegeveald. Die richligste Form scheint aililge-
veald (A. 1111.). Aehnlich gebildet sind: o-hlgesteald Ex. 249, 22.
a'htgeslreon Ex. 232, 13. aMilspedig Ex. 248, 26. aMitvela Ex. 125,
24. jfehtvelig Ex. 243, 29.
a'lbeorht, valde splendidus, splendidissimus 3855; Nebenform: eallbeorht
II, 523; beidemal von Engeln gebraucht. Ebenso: englas aelbeorhfo
Ex. 32, 1 f. 34, 26 f. 55, 9. '(heofonengla ]>reat ymbutan i'ara^)
slbeorhtra (sc61u)* Ex. 58, 2. sellbeorht Ex. 78, 20.
jvlc, quisque, quivis 1516. 1525. Ex.344, 5. sg. gen. aelces 1333. dat. aelcum.
.cled Cm.) ignis 3761. Ex. 196, 20. 233, 9. Bv. 6025. gen. aeldes Ex.
62, 24 ace. sled 2895. Vgl. alet 3772.
;p|f 2995. S. die Anmerkung daselbst. aell'ere a. a. 0. iibersetzt Ly e durch fossa.
aelfsciene, splendidus ut genius; 'schon wie ein Elb, Geist' Gr. 2, 575.
I). M. 418. (majg) ^0 1821; 2724. Odes) ajlfsclnu Jud. 131, 26.
aelgrene, viridissimus. sg. nom. (eorSe) ~ 1512; 1781. ebenfalls von der
Erde. ace. ^ (eor*an) 197. ~ (foldan) 1745.
{elmihtig, a3lniihteg, omnipotens 949. aellmihtig 310. a?lmeahtig Ex. 47,
22. se a3lrnihtiga Ex. 225, 23. nom. (valdend) ~ 1834. ^ (god) 310.
841. 846. 884. 1504. an is aelmihlig god Ex. 116, 26. (frea) ^ 5.
116. 150. 173. 849. 901. 1354. 1422. 2345. Ps. 69, 6. (f^der) ^ Ex.
20, 20. 75, 9. 134, 8. - (drihten) 13o6. 2246. 'drihten ana ajlinilififer»
Ex. 135, 20. — gen. a3lmihtiges 691. dat. to j>am aelmihtegan (gode) 541.
(fasder) aelmihtiguni Ex. 8, 22. ace. aelmihtigne Ex. 334, 3. voc. (ece)
ii'Imihlig Ex. 258, 30. — Nebenform: allmihtig, ealmihtig.
Ji'lmysse Cf.) eleemosyne 4104.
ji'iie, solus II, 411. adv. semel Ps. 61, 11. Ex. 21, 3.
it'iirg s. ;t-nig.
;ruir, aniriistiis. Qes) apnga (stede) 355. S. enge.
a-iige-I (m.) angelus. sg. nom. -i, II, 81. pi. gen. aingla CKeat) II, 95. daf.
Tmid) a'nghim II, 124. S. engel.
ii'iiiil, ullus, quisquam 180. 945. 2209. gen. H>niges 500. 833. ;i'nigre 1019.
dat. £negttn 536. cefler ~ 291. ace. a^nig 537.
;i'|»jM'l, ii'pol (m.) malnm, pomum. gen. spies Ex. 213, 26. dat.. (on)
KU. ace, a'ppel 633. 877. Ex. 226, 9. pi. gen. $pla II, 484. Ps.
77, 47. dat. |»ain a-plum (on his eagum) 'pupillani oculi' Ps. 16, 8.
, &lTOr; &resl, <i)lfyst, prior, prius: primm, primo. - aV prius,
antea, dudum 320. 321. 337. 348. 356. 536. 604. 633. hOO. 841. 854.
934. 1230. 1257. 1503. 1834. < 'dudum' M. gl. 369. -v. 'iam' M gl. 441.
antequam, priusquam 1142. 1153. 1208. 1657. olim, antiquifus, quon
dam 1877. Ps. 77, 3. 91, 8. - £rror II, 152; 301. ;t>rur Ps. 115, 3.
Arest, primus 1055. 1075. 1081. 1131. 1524. 1628. da?g ^a 133.
&fen merest, 138. se — a 1051. — merest, primo 30. 112. 129. 1057.
1144. 1516. 1571. 3651. — a>r }>on 1636. £r }>y 2759 u. s. f. s. ]>on, ]>y.
jfer, pncp. c. dat., ante 1216. S. Gr. 4, 788.
<er, ar (n.) aes. gen. Ares 1084.
iferboren, primogenitus 970.
(m.) tempus primum, matutinum, mane; tempus pristmum, olim; so
im Plural. I). M. 709. sg. dat. (16 J>aX) &rdaege 3127. (mid) ^2569.
A. 220; 1525. Ex. 350, 11. (on uhtan mid) ^ A. 1388. Ei. 105.
pi. dat. (on) iferdagum 2537. Ex. 473, 15. 475, 23. (in) > Ex.
6, 4; 226, 32. Vgl. geardagum 1951. II, 370 und Gr. A. iu El. S.
133. — Das Wort scheint nur in den Dativen vor/ukommen.
(m.) mors immatura 3468. Vgl. Ex. 101, 4: llf butan endedeaSe
'life without final death' Thorpe, 'endelffes on v6nan' El. 584.
«reil, aheneus. sg. ace. iferenne A. 1063. Ps. 17, 33. &ren Ps. 106, 15'
pi. dat. srenum 4037. £rnum 3145.
(irreg f.) literae, nuncius. pi. ace. cfereridbec 4252. Vgl. iferend-
gevrita 'epistolas' M. gl. 429.
(n.) mandatum, nesotium (s. Sr, nuncius). sg. dat. (on his) &rende
494. ace. iferende 552. 554. 923. 2655. 2876. 3447.
jferendgast (m.) nuncius spirifus, angclus 2290.
aerendian, annunciare, nuncium afferre 661.
(m.) nuncius. pi. nom. a^reridran 2428.
(m.) nuncius 654. Vgl. ambyhtsecg.
ifergestreon (f.) divitiae tempore antiquo parata?, opes, res pretiosa3 anti-
quitus acquisitiae. sg. ace. a3rgestreon Ex. 62, 5. — pi. dat. ^um
2141. Vgl. die Ausdrucke a^rvela Bv. 5491. ealdgestreon Ex. 51,8.
96, 8. £rgeve.orc A. 2466. Gr. M. 501. 11. zu A. S. 129. a3rgevyrht
El. 1301. Ex. 76, 18. 161, 17. 166, 34. 284, 2. und Aehnliches.
8BSC (m.) fraxinus, hasta Gr. 2, 276. 3, 369; 437; 443. 1,331. pi. gen. ^ a
tlr 2102. Gr. 2, 448. D. M. 177. = ssctfr. dat. — urn (dealle) Ex. 404, 22.
SBSCberend , hastifer A. 47; 1077; 1537. Gr. 2, 589. M. 875. pi. gen. ^ ra 2036.
jesctir (m.) hast* gloria, hasta gloriosa 2063. Gr. M. 177.
(m. vielleicht neulr. S. Gr. 3, 481.) pugiia hastarum. sg. dat.
sescfra^ce 2147.
iet, prasp., ad, apud. Gr. 4, 779.
;ct s. etan.
03tberan, afTerre, proferre; oslendere. pr*f. sg. 3. (he) aHbaer4055. Gr. 2, 903.
ifete (m.) cibus. sg. gen. tfetes 1551. 3094. Ps. 103, 25. Ex. 425, 32. dal.
(to heora) st 1356. slter ^e Ex. 226, 13. to ^e A. 132. 'ad
manducandum' Ps. 58, 15. ace. aMe 4023. Ex. 146, 12, At Ex. 226, 6.
ajleovian, npparere-, se ostendere. prael, sg. 3. aBteovdc 165. imperat.
wteov 'ostende' Ps. 84, 6 pass. (byS) cleaved 'manil'eslabilur1 Ps.
16, 15. S. ii'tyvian.
6
ii'tli'uhtan, oppugnare aliquem; conlrectare; handum slnum 2110. folmum
Ex. 328, 15. vom Blinden gesagt.
e una, simul 2118. 3119. A. 992. Die Form 33tga?dere 1st auch
in d'en Psalmen die gangbare; der Cod. Exon. liest, so viel ich be-
merkt, ausschliesslich stgsdre Ex. 260, 5. 436, 8. 437, 21. 467, 2.
jrtniman, eripere, 3343. S. Gr. 2, 903.
Etsomne, una, simul 162. 835. 844. 1719.11,41. Daneben Ps. 48,8: aetsamne.
aelvist (O viclus, substantia. sg. gen. ^ e Ex. 24, 29. ace. f* 1203.
Ex. 132, 11. Vgl. aetvela Ex. 374, 8.
ii'lvvan ostendere; se ostendere, apparere, manifestari 1476. praes. (•£ ic)
aetyve *et apparebo' Ps. 41, 2. praet. sg. 3. «tyvdest Ex. 465, 34.
Ps. 70, 19. sg. 3. aHyvde A. 1169. 1297. 1662. pass. (vearS)
33tyved'4013. El. 69. (ne bl*) £ Ex. 96, 19. S. Gr. 2, 903; 907.
fcviscmdd dedecoratus; obscoenus Gr. 2, 572. - 893. Ex. 157, 23. 302, 16.
jfe£an 1275. inundare? Vgl. e$an 3575. u. simian Diefb. I, 6. Gr. 2, 149.
aV*Sel Cn-) allodium, patria, domicilium. (Gr. 4, 635. 637.) 63. sg. dat.
teSele. Von Grimm (Gr. I, 377.) wird diese Form als nordenglisch
bezeichnet, fur e$el; £ fiir e" ist im zweiten Theile Caedmon's ziem-
lich haufig zu finden. S. die Einleitung.
arkele, nobilis Gr. I, 331. 332. 2, 44.; nicht eSele Gr. 2, 103. sg. nom.
^ 1177. se ^a 2439. -f aeSele (vlf) II, 474. dat. — urn 1528.
pi. nom. a?$ele 216. 2428. 2766. dat. ~ urn 1435. 1013. 3115. ace.
— e 1223. aeSele, adv. II, 46.
(m.) homo nobilis. sg. nom. - 1656. gen. ^ es 1283. 2437. dat.
1700. 1847. 2630. — pi. nom. ^as 1055. 1641.. gen. — a 1067.
1156. 1232. 1273. 1628. 1648. 1692. 1731. 1820. 1852. 1997. 2085.
2125. 2139. 2456. 2603. 2613. ace. -as 1862.
, ae^elo CO nobilitas, natura, indoles, genus. Gr. 1, 642. — ace.
EiSelo 1385. 3268. 3282. Byrhtn. 127, 32. as^elu Ex. 108, 5. 437, 16.
pi. dat. aeSelum 1050. 3711. Ex. 73,5. A. 689. Ausser der femininen
ist eine neutrale Form 'ae^Sele' anzunehmen, von welcher die fol-
genden Casus starnmen: sg. gen. seSeles 'indolis1 M. gl. 388. A. 756.
pi. nom. a;*elu 1710. Ex. 259, 23. A. 683. — Ex. 104, 28. scheint
ae^ela fiir aeSelena zu stehen, und die Form auf das fern. a3%elu
zuriickzufiihren.
Ala-ran, terrere. Gr. 1, 905. part. pr«t. afsred Ex. 233, 15. (vss) ^ 3375.
hvy sceal ic beon affferd? 'a quo trepidabo?' Ps. 26, 2. by« a^-
red 'non limebit' Ps. 26, 4. — pi. afcerde Ex. 55, 33. (vteron) ^
Ps. 30, 10. 45, 3.
aficstuian, figere, affigere. part, prset. afrestnod 3558. ~ Cva3s) 3014. (syn)
~e 'infixae sunt1 Ps. 9, 14.
alandian, experiri, tentare ; probare, comprobare Gr. 2, 826. — imperat.
aianda 2223. part, praet. afandod Ps. 16, 3. afanded M. gl. 354.
afaran, exire, in utafdron 3524. Gr. 2, 828.
aliallan, decidere 4074. — praes. sg. 3. afylS Ps. 27, 1. prst. sg. 1. (ic)
afeoll 'excidi1 Ps. 30, 14. pi. 3. 0") afeollon 'ceciderunt'. Ps. 19, 8.
alnlan, educare, alere, nutrire Ps. 77, 22. pro3S. sg. 3. af^de^ Ps. 83, 3.
Ex. 216, 4. praet. sg. 3. (he) afedde A. 589. Ps. 94, 7; 99, 3. —
pass, (vies) aieded A. 684. El. 913. (vearV) ^ 1598. 1635. (vur-
don) ^ 1701. S. fedan.
afera 2048. 4189. und afora 964 = eafora, w. m. s.
aferian, subducere. praes. coni. sg. 2. ($ }>u ]>e) aferige (of..) 2471.
alirran, afyrran, elongare, removere, expellere; excludere, abscindere. -
praes. sg. 2. (Jni J>e) dfyrst Ps. 13, 11. sg. 3. (he) afierS 'auferens'
Ps. 45, 8. (•£ he) afirre II, 286. pra?t. sg. 2. (]?u) afyrdest 'aver-
tisti1 Ps. 84, 1. sg 3. (Crist) afirde II, 67. Che} afyrde 'elongavit'
Ps. 102, 12. (se ]?e) ^ Ex. 147, 1. imperat. afyrr 'libera' Ps. 68, 14.
142, 10. afyr J>u 'aufer' Ps. 118, 22. ^ 'amove' Ps. 118, 29. afyr
'averte' Ps. 53, 5. (ne) afyr 'ne longe facias' Ps. 21, 17. inf. (nele)
clfyrran 'numquid absdndet' Ps. 76, 7. part praBt. , und pass, afyrred
378. Ex. 198, 5; 84, 10; 142, 9. (hio him vaes) ^ 'prolongabitur ab
eo' Ps. 108, 17.
afyllan, implere. inf. Ps. 128, 5. pass, (is vltes) afylled II, 100. (bl«
lyres) -v Ex. 95, 26.
afyiht, adi., perterritus; vgl. forht timidus. sg. (onsyne beo^ egsan)
afyrhte Ex. 63, 16. pi. ^e (viferon) II, 386.
agail, habere, tenere, possidere;? donare (2741.) praes. sir. 3. (]?ec Sarre)
&h 2264. jv II, 119. pi. 3. agon 2287. II, 363. Sguri Ex. 106, 33. Ps.
121, 6. coni. sg. 2. (gif J>u) 3ge 2492. praat. sg. 1. (ic) ahte 387.
II, 107. sg. 2. ahtest Ps. 147, 3. sg. 3. (he) ahte 1715. 3442. ,4165.
pl. 3. ahton 2552. coni. Slite (ic) 367. (j> )>u) attest II, 55; 59.
(j> hie ne) Shlon 1680. inf. agan 34. 48. 358. 420. 470. 716. 2136.
2204. 2244. 2319. 2465. 2718. 2741. II, 86.
agan, praeterire, evanescere. part. prat, agongen 1713. pl. ^ e II, 710.
agen , proprius. Gr. 4, 360. 795. sg. nom. a"gen 2123. 2181. dat. - urn
1300. 1574. ^re 'propria?' M. gl. 358. ace. agen 149. 2251. 2607.
- e 2761. pl. dat. ^ urn 1361. Ps. 71, 7. agnum Ex. 234, 7.
agen, iterum II, 76.
agend (m.) dominus, princeps. sg. nom. tigend 3224. (siuores) •%• II, 679.
Ex. 26, 22. 32, 16. (svegles) <> Ex. 34, 17. A/760. (vuldres) -
A. 210. Ex. 73, 32. 255, 33. (llfes) -N Ex. 29, 32. 349, 33. ace.
5gend 1348. (svegles) y A. 760.
ai:eildfrea (m.) possessor, dominus, dominus iusfus. sg. nom. — 2135-
ace. -^n 2231. Vgl. Gr. M. 191. S. freadryhten, Iblcfrea.
a^elilan, rependere, retribuere Gr. 2,823. pra?t. sg. 3. ageald2003. Ex. 226, 19.
agcotan , ell'undere; prosternere. Gr. 2, 826. pra?t. sg. 3. Sgeal 9S1. 1026.
II, 551. pl. 3. aguton A. 32 (Cod. Verc, agefan). agulan Ps. 105, 27.
imperat. Sgeot Ps. 78, 6 inf. ageotan A. 1144. Ps. 68, 25. 93, 20. agetan
Ex. 328, 11.
agilaa, cognoscere Gr. 2, 826; 831. pnet. sg. 3. ageat 3443.
aglcle (ja.) miseria Gr. 2, 503, wo man die Note nicht iibersehe. sg. ace. 3756.
agl&ca (m.) miser. Gr. 2, 503; auch aghecea Gr. 2, 94; 503. sg. nom-
(earm) ?y II , 449. Ex. 268, 10. (earm) aglAcc II, 714. se ^a Ex.
258, 21. 261, 22. pl. nom. (earme) aghecan Ex. 258, 22. ace. (earme)
S- Ex- 136, 26.
ah, sed. II, 270; 294; 349; 451; 637; 697. A. 23.
all >.
ahebban. elevare, allevare, exaltare, extollere; surgere; excitare. pr#s. sg. 2.
ahefst Ps. 3,2. 17, 46. sg. 3. ShefeS II, 313. Ps. 74, 7. 144, 15. pra3t.
sir. 3. ahdf 148. 1192. 1383. 2380. 2897. 2923. II, 682. «. nine 263.
j.1. 3. ahofon 3510. El. 837. 867. ^an Ex. 324, 34. ~ un Ex. 31,28.
part. praet. ahafen 1396. 'vectus' M. gl. 331. El. 975. Ex. 41, 20.
Ps. 56, 13. 88, 12. 21. 71, 7. 16. 137, 6. pi. ^e Ps. 74, 9. 65, 6.
87, 15. 88, 14. 107, 4. 130, 1. 139, 8. Nebenformen: ahajfen El.
10. Ex. 43, 21. ahefen Ps. 8, 2. ahefed Ex. 351, 32. imperat. aiiefe
Ps. 60,1.93, 2,-^upp Ps. 9,32. inf. ahebban 294. S. Gr. 2, 821; 903.
ahicgan , ahycgan , excogitare , investigare. inf. ahicgan 2026. 3645. 3665.
ahycgan 2175. Ex. 56, 20. 296, 1.
ahleahhan, ridere; cachinnari, cachinnum tollere Gr. 2, 828. praes. sg. 3.
ahlyhhe* 'laetetur' Ps. 85, 11. praet. sg. 3. ai)16h 2374. A. 454. Shlog
Ex. 253, 32.
ahleapan, salire, exsilire, accurrere Gr. 2, 821. -- prat. sg. 3. ahleop
3181. A. 736. > (on) A. 1203.
ahreddan, eripere, liberare Gr. 1, 254; 905. praef, sg. 1. (ic) Shredde 2138.
Ps. 104, 34. sg. 2. (}>u) ~est 2121. sg. 3. (he) ahredde Ex. 3, 10;
412, 4. part, praet. ahreded 2079 und 2027, wo auch Shred stehen
bleiben konnte. Vgl. Ps. 17, 3: fram mtnum feondum veorSe
ahredd 'etab inimicis meis salvus ero'. imperat. ahrede Ps. 16, 12.
21, 18. 31, 8. 58, 1. 118, 134. inf. ahreddan 2107. Ex. 2, 9.
ahsian, exigere Gr. 1, 907. S. dcsian.
ahudan , spoliare, populari, diripere. praet. pi. 3. Shudon 2002, was Grimm
A. und El. S. 141. in ShySdon zu verandern vorschlagt. Das Citat, in
der Anmerkungzu Z. 2002, 'ahydan1 ist unrichtig; s. das Wort. Man
vergleiche vielmehr hd^ 'praeda, captura1 2060. 2107. 2143. 3583.
und ahfJSan El. 41.
ahveorfan , vertere, convertere, verti; avertere, averti. prses. sg. 3. Shvyrf^
l»is eagan 'avertit faciem suam' Ps. 9, 31. coni. sg. 3. -]5 he Shveorfe
'in convertendo' Ps. 125, 1. pra3t. sg. 3. ahvearfi (of) 2061. ~
Cin) 4147. pi. 3. ahvurfon (of) 25. coni. sg. 3. (}>e ]>ec) fihvyrfde
Ex. 264, 6. imperat. (ne) dhvyrf {ne avertas' Ps. 89, 3. inf. (ne
l&t ]>e) ahveorfan A. 957. (hu lange vilt ]>u) dhvyrfan 'usque quo
avertes?' Ps. 12, 1. Ex. 262, 3. 264, 6. part, praet. ahverfedum sl^Se
* versa vice' M. gl. 343.
ahvettan, ? eiicere, expellere: prohibere, recusare, detrectare. prass. sg. 1.
(ic eov est) ahvetle A. '339. sg. 3. dhvet (f. ^hvette^) from 404.
inf. (lust) Ahvettan A. 303. s. hvetan.
ahycgan s. ahicgan.
ahydan, celare; abscondere. 3044. pra3t. sg. 1. (ic ne) Shydde {non ab-
scondi1 Ps. 39, 11. coni. (f ic ne) fthydde Ps. 39, 10. pas*, (tun-
gol beo«) dhyded Ex. 204, 12. Neuengl. 'to hide'.
alil'dan, oducere;' verstiirkt (lurch iit 'utahfcdan' dasselbe. Gr. 2, 826; 932.
pra-s.sg. 3. ai&de$ Ps. 148, 9. coni. ai£de Ex. 336, 13. prat. sg. 1.
ai;i>dde (oQ Ps. 80, 10. sg. 2. ftl&ddest 'educes' Ps. 142, 12. sg.
3. AI;«dde (of) 1490. < (of) 2194; 2690. Ps. 106, 13. — utalffedde
— 9 —
3116. imperat. ahfede (of) 2495. ai&d (of) Ps. 30, 5. inf. Sl&dan
(of) 'producens1 Ps. 103, 13. Ex. 215, 11. part, prast. (ic com)
al&ded (from) II, 1T9. S. forlAdan.
al&tan permittere, rernittere, liberare; renunciare; relinquere? Gr. 2, 823.
pra3s. sg. 3. alaM 4107. pi. 3. alaMaS Ex. 448, 27. imperat. al&t
Ps. 44, 12. inf. aicttan Ex. 11, 7. gerund. t6 al&tanne 619. pass.
(viirdoif) al&ten Oiberati, servati sunt) liges gange 3781.
aid, vetus. s. eald. sg. nom. se alda II, 34. aid (enmedla) El. 1266. dat.
aide Cm6ce) 3423. pi. ace. neufr. aid (yShofu) El. 252.
aldor (m.) senior, princeps; patronns, parens. sg. nom. (bam) aldorl705.
(verodes) ^ 1109. 1226. 1637. 2960. 0>urga) ^ 4230. (ealra) -
II, 665. (gumena) - 1857. 4066. Jud. 132, 13. (leoda) ^ 2941.
(lifes) •> 2756. (Sodoma) - 2118. (svegles) -v 859. 999. 2802.
2872. (vuldres) •> 635. 2567. A. 70; 913. ~ (}>eoda) 4275.- (>tn)
^ 4271. (his) -v 1572. 2729. Qieora) ^ n, 325. dat. (mid heora)
aldor 30. ace. Cvuldres) aldor 3199. A. 55; 805. (svegles) ^ 2534.
•> (Elamitarna) 1955. 1975. S. Gr. 2, 141. I, 329.
aldor (m.) vita. sg. gen. aldres 2650. dat. aldre 1037. 2618. 2637. 2695.
4110. on ~ unquam 400. td ~ in perpetuum, in aRternum 425. a3fter
to ~ 425. £fre td - 817. ava td ~ 3353. td vldaii ^ 1012. A. 938.
Jud. 141,49. Vgl. feorh und ealdor.
aldorbana Cm) homicida, parricida. sg. dat. to ^ n 1029. S. feorhbana.
aldordema (m.) supremus iudex 1151. 2475.
aidordom Cm.) principals Gr. 2, 491. sg. gen. ^ es 4199. ^e El. 767.
ace. On) aidordom 4158.
aldordugirS (f.) iuventus nobilis, princeps nobilis. pi. nom. •* e 2075.
aldorfrea Cm.) princeps nobilis Gr. M. 191. sg. nom, (Yera) ^ 3564.
aldorgedal C?nO vita3 divortium, obitus, mors Gr. 2, 490. ealdorgedal 1954.
sg. ace. r> (fremman) 1067. Vgl.feorhgedal, fri«gedal, gdstgedal, llfgedal.
aldorlege (?n.) \ita3 decretum. sg. ace. ~ 3657. aefter ealdorlege, post
mortem Ex. 177, 29. alts, aldarlagu, aldargilagu Schm. Gl. und Gr.
M. S. 817. Vgl. feorhlege El. 458. Gr. 1 , 640.
aldornere Cm.) vitae securitas, refugium Gr. 2, 512. sg. ace. •>- Cges^can)
2506. — CsScan) 2513. Vgl. Ex. 189, 4: 'td ealdornere'. S. feorhnere.
aldorvisa Cm.) dux principalis; imperator Gr. 2, 536. sg. nom. Cs^6-
linga) ~ 1232.
Cm.) miles principalis, dux, imperator Gr. 2, 532. sg. nom.
(heora) aldor]>a?gn II, 66.
alecgan , ponere, collocare Gr. 2, 826; subiicere, imminiiere, deprimere.
prs. sg. 3. Cse na3fre ]?d lean) alege^, imminuit Ex. 107, 23. praet.
sg. 3. Che) ale"de 'subiecit' Ps. 46, 3. (and mec ]?a on ]?eostre)
alegde Ex 87, 11. — pi. 3. (hleahtor) ale-gdon {deposuerunt'Ex. 116, 1.
aleafan, alyfan Cs. d.) permittere. Dasselbe 'aiefan'. Ceard) ^ Ctd
ajhte) II, 117. (ham) ^ (to cfehte) II, 280.
aleo^ian, resecare, ampufare; nur 177.
alesan, eligere, deligere Gr. 2, 821. — part. prst. ^alesen. C]>^r on rime
vtes freo ])usend) alesen El. 287. (va3s) -^ (ftftig cista) 3157. (fun-
don )>a flfhund) ^ El. 381. ha3fde him ~ (tva fusendo) 3112.
— 10 —
ali.'l O.) ignis, st. aeled. 3772.
alh, ealll (f.) templum, palafium Gr. 2, 311. 3, 428. I, 329. Gr. M. 58.
S4. ace. alh (haligne) 3321. allm Jun. Th.
alhslede, calhstede (s. d.), eolhstede, (m.) palaiium. sg. ace. alhstede
(eorla) 4207.
all, eall (s. d.) omnis, qnivis; diese Form komint besonders im zweiten
Theile Caedmon's vor; im ersten nur einmal sg. gen. alles II, 55;
119; 332. ace. alne II, 9; 704. pi. nom. alle II, 61. gen. alra II, 60;
204. ace. alle 308. II, 93.
allvalda (m.) omnipotens, Deus 292. S. alvalda, alvealda, ealvalda.
allviht (f.) quaevis creatura, omne creatum; s. alviht, ealviht. pi. gen.
(helm) allvihta 1285.
alvalda (m.) omnipotens, Deus Gr. I, 346. sg. nom. alvalda 510. 2820.
(See) -v- 2940. ^ (god) EX. 73 ; i7; 33, 33. gen. alvaldan 596. eces
^ Ex. 9, 25. ^bearn Jud. 133, 50. dat. to ]?am ^n 661. ace. Qone)
-^n II, 210.
alvealda = alvalda, ealvalda. sg. gen. ^n 327. dat. (for ]?am) - n 358.
alviht = allviht , ealviht. pi. gen. (cyning) alvihta3349. II, 618; 672. Ex.
43, 11. (meotod) ^ H , 699. (me(od) ^ 193. 3532. 3802. (helm) -
Ex. 17, 22; 25, 23. se halga helm aelvihla A. 118.
alyfan, permittere, tradere. praes. sg. 3. -f alyfe Ex. 454, 15. prat. sg. 3.
}>eah]>e eov alyfde Ex. 131, 7. part, prat, alyfed 2973. 3461. Ex. 96,
12; 100, 8; 127, 30; 138y 31; 177, 5; 242, 2; 340, 13.- imperat.
ne alyf }>u! 'ne tradas me' Ps. 139, 8.
alynnan, eripere, liberare. ~ (of laSscipe) 2042.
alysan, solvere, redimere Gr. 2, 823; in den Psalmen sehrhaufig. — praet.
sg. 3. alysde 3969.
ama?tan, emotiri; s. ametan. prset. sg. 2. }>u amaete (ealne ymbhvyrl't 3
uprador) El. 729. sg. 3. J5 am fete II, 724. praet. sg. 1. maegencyning
amaet 'summum regem emensus sum, cogitatione comprehendi' El.
1248. und die Erlauterung da^u S. 169.
ambiht s. ombiht.
ambyhto (f.) officium, ministerium; alts, ambaht servitium cet. sg. ace.
ambyhto 515.
athbyhtsecg (m.) nuncius Gr. 2, 447; 518. sg. nom. ^579. Vgl. aarendsecg.
ametan, inensurare, metiri Gr. 2, 826. —imperat. amet! 'metire!' II, 701;
704. part, praef. (]5 fu) ameten (hacbbe) II, 711. (hafast) ametene
II, 707.
amyrran, impedire; corrumpere, seducere Gr. 2, 826. alts, amerrian. inf.
amyrran 'seducere' Ex. 314, 8. part. prst. (me habba^) sifces
arnyrred, c. gen., in der Bedeutung 'impedire'.
ail 1834. und 2909. s. unnan.
an, unus Gr. I, 358. sg. nom. an 1468. 1630. 1639. an a?fler 6^rum II, 26.
gen. anes 272. 3234. dat. aniim 219. 1073.? anon 3242. ace an 572.
f. ane 1473. 368. 369. anne 394. Ex. 494, 25. Ps. 83, 10. on an,
semper 2886. in unum Ps. 132, 1. ahd. in ein Gr. 3, 107. pi. gen.
anra (gehvylc) 3116. II, 433. S. anon.
— 11 —
anbid — onbid (?n.) exspectatio. sg. nom. (earmra) aubld 3462. dat. ^e.
naes ic on nauht Idlum an bide 'exspectans ,exspectavi' Ps. 39, 1.
vaes on an bide 'wartete darauf, wortlich in exspectatione erat , eine
gangbare Phrase' El. 884. Erlaut. S. 159.
and = ond, et. Gr. 4, 795.
anda (m.) ira, zelus, odium, invidia Gr. 2, 228. dat. (on) andan 3862.
Cgode on) ~ 4231. (manigum on) ~ El. 969. (haele^um on) ~ Ex.
292, 27. ace. andan 397.
andcBge, diurnus, unius diei Gr. 2, 952; 954. sg. nom. ~ niS Ex. 345, 25.
ace. andaegne (fyrst) 3233.
andfeng, anfeng, susceptus, acceptus, gratus Gr. 2, 715.— 11,246. ']>in
selmesse sy andfengu1 Ps. 19, 3.
andgiettacen (n.) signum, insigne, nota, von andgit 'intellectus' und tacen
'signum'; also Kennzeichen, Wahrzeichen 1534; vgl. unten friSotacn.
Gr. 2, 529. ist unser Wort nachzutragen.
andlifen (n.) victus, alimentum Gr. 2, 715. (= andleofen Ex. 214, 22.)
sg. ace. andlifne 930.
andraVian 3195. s. ondr&dan.
andsaca (m.) hostis, adversarius, apostata Gr. 2, 715. sg. nom. ^440.
4186. II, 192. ace. ~n II, 271; 719. pi. nom. ^n 2944. II, 282; 342.
dat. (mid )>am) andsacum 319.
andsvaru (f.) responsum Gr. 2, 715. sg. dat. ~e 554. ace. -^e 'increpa-
tiones' Ps. 37, 14. pi. nom. ace. 'andsvara, raedas, consulta' M. gl. 382.
andsvarian, respondere Gr. 1, 907. 2, 715. praet. sg. 3. andsvarode 824.
879. 893. 1002. 1019. 2130. 2166. 2179. 2248. 2265. 2272.2346.2469.
2505. 2684; einmal andsvarede 869. pi. 3. andsvarodon 2428. and-
svaredon 2519.
andsverian = andsvarian. pr»t. pi. 3. andsveradan II, 51. ^edon El. 397.
andveard, praesens Gr. 2, 239; 715. sg. nom. *i, Ex. 65, 11; 66, 14; 67.
8; 84, 19; 96, 23; 167, 7. Ps. 60, 5. ace. - ne 868. Ex. 57, 30.
c. dat. andveard gode Ex. 95, 29. )>u me andveard sittest Ps. 138,6.
S. forSveard. Vgl. andveardlice El. 1141.
andveorc (n.) materies, substantia Gr. 2, 715. ace. ^ 176. 2714.
andvlita (in.) fades, vultus Gr. 2, 715. sg. nom. •> Ps. 33, 16; 68, 30.
ace. (on) ^n 1343. pi. ace. ^n 1579.
andvlitan ? = onvlitan II , 380.
andvyrde (n.) responsum Gr. 2, 715. ace. S- 570. El. 544 618.
ane, tantum 2128. anne Ps. 118, 92; auch ana.
anfon = onfon, accipere. praet. sg. 2. ]>u anf^nge 872. sg. 3. anfeng Ex. 429, 12.
anforl&tan relinquere, derelinquere. Erlauterungen zti Andr. S. 131. praes.
sg. 1. ic anforlaMe Ex. 85, 27. sg. 3. he anforlaMeS 570. praet. sg.
1. (oSfaet) ic anforlet Ex. 485, 4. pi. 3. (hie) anforleton 3537. Ex.
228, 15. 272, 21. Ps. 118, 53. anforletun Ex. 79, 26. anforleton Ps.
58/10. (j5 hie) anlorleten 691. J5 fu an ne forla^te Ex. 248, 32.
(ge he) anforlete El. 629. anneforlet Ex. 89, 7. inf. anforleatan A.
1288. 1642. 1669. Ex. 113, 16. 140, 21. Ps. 118, 87. part, praet.
(haafdon) anforleten II, 229.
anga, unicus. nom. se anga (hyht) Ex. 227, 14. anga Ex. 496, 12. ace.
Ifigan 3332.
an_rin (n.) inifium, acfio, inceptum, facimis. sg. dat. (biitan) anginne Kx.
8, 1. 'from j?aVn anginne 6$ jjjpne ende1 Ps. 48, 7. ace. js angiu
575. vord ne angin 3643. 'angin, iocus1 M. gl. 389 '16 anginniim, ad
limina' M. gl. 420.
ariirinnan, onginnan, incipere. prat. sg. 3. angan 440.
anhydrg I'iir anhygdig, consfans, pervicax, arrogans Gr. 2, 302; 953. Erl.
zu El. S. 157.sg. nom. rv 4122. -N. (eorl) Ex. 196, 28; rnit dem gen.
verbunden: elnes ~ Ex. 156, 3; 160, 29. und El. 828.
anl&dan, onl&dan, ducere, exercitum ducere. praet. pi. 3. anl&ddon 3123.
anl&tan, vitare; abstinere ab aliqua re. 640.
anliciies CO similtudo, simulacrum, effigies, dat. ^se 1523. C«n) ^2559.
arc. -^se A. 713. sva ]?eah aelc man ha?f$ Godes aultcnesse on him,
'quanquam in imagine ambulet homo' Ps. 38, 7. 'anlfcnissa, anlfc-
nyssa, imagines' M. gl. 407. 'anlicnyssa, simulacroruni' M. gl. 402.
anmedla Cm.) superbia Gr. 2, 954. dat. (for) ^n 4265. II, 74.
anmod , constans, obstinatus; unanimis Gr. 2, 952; 953. sg. nom. ^ 1644.
1656. 3132. 3741. eadig ^ anm6d A. 54. pi. nom. ^e A. 1565. 1638.
El. 397.*VgI. 'anmodllce unanimiter' M. gl. 383. Ex. 21, 25.
a 11 on 3242. = on an. S. an.
anpaB^ (m.) semita angusta, Einpfad Gr. 2, 954. pi. ace. (enge) ^as 2987.
und Bv. 2819.
ansien, ansyn CD0 visus, adspectus, conspectus, vultus. > 1256 In
den Psalmen sehr oft ansyn; z. B. 67, 1. 3. 5. 9; 68, 20; 72, 16;
82, 12; 89, 14. 20; 103, 27; 108, 14; 113, 7; 118, 58. 135.
anvadai), invadere. praet. sg. 3. anv6d 3535.
auvalda (m.) gubernator, ^orox^mTo^ (anvald, anveald monarchia Gr. 2,
954). sg. nom. (ealra) ^ Ex. 422, 10. ace. ^n II, 643.
anvloh, inornatus, neglectus 4102. und die Bemerkung dazu.
apostol (m.) apostolus. pi. ace. ^as II, 573.
ar Cm.) nuncius Gr. 1, 638. vgl. a3rende. sg. nom. 680. 4068. gen. ^es
2904. pi. ace. m. as 2418. 2450.
ar C^-) "onor, benedictio, misericordia Gr. 1, 642. ? refugium 2513. sg.
gen. -.e 1019. 1585. dat. ^e 1574. 1836. ace. - e 2513. 3971. pi.
gen. ara 1343. 1504. 1528. 1883. 1893. 2119. 2275. 11,219. arra 2744.
arna (fiir arena) 950. 2157. 2251. 2429. 2453. 3813.
are, ar, honor Gr. 3, 489. sg. dat. aran 3174.
, coniicere, coniectura assequi; interprefari, explicare; legere. pr;ul.
sg. 3. J5 he ara3dde 4258. inf. ar£dan 4251.
cxdtare, erigere. pra3t. sg. 3. ara3inde 2870. mil up. S. upa-
ra-mde 3340.
arajran, erigere, suscitare; vgl. artsan. Gr. 2, 16: 821. pras. ic arAre Ex.
401, 7. f ic *o Ex. 453, 13. praet. sg. 2. ar^rdest A. 1319. sg. 3.
Armie 114. 3693. vi« 50. Ex. Ill, 2; 112, 27. 'suscitavit1 M. gl.
368. 402. pi. 3. {ar£rdan construxere1 M. gl. 401. imperat. arajre
Cme) 'suscita me' Ps. 40, 10. aner Ex. 469, 15. inf. 'Anfcran su-
sfifare' M. gl. 373. gerund, 'to AraVanne attolenda' M. gl. 338. par!..
l>r,Tt. Ar^red 984. 3249. A. 967. 1645. Ex. 66, 3; 180, 27; 246, 8.
24. 272, 12. 419, 18. 'arsrede elevafa1 M. gl. 364. 'edifam' M. gl.
415. 'Ar-fcredne porrectanf M. ill. 422.
— J3 —
arcrajftig, honestus, reverendus 4068.
areafian, diripere. part, praet. areafod 3219.
areccan , exponere, narrare, explicare Gr. 2, 826. prat. sg. 3. (J> he)
arehte 4258. 'arehton dixerunt' M. gl. 389. imperat. arece Ex. 5, 24.
inf. areccan 4059. 3651. El. 634. A. 546.
arfaest, honestus, probus Gr. 2, 550; 559. sg. nom. ^ 2399.2819. pi. nom.
^ e 1888. 2480. 2519. Ygl. aarfaest.
ariman, dinumerare II, 11. Ps. 89, 13; 146, 5.
arisan, surgere Gr. 2, 16; 700; 867. I. 363. D. Spr. 664. praes. pi. 3.
arlsaS 2328. II, 607. prat. sg. 3. aras 2423. 2454. II, 239; 241; 433.
inf. arisan 3146.
arleas, infamis, impius Gr. 2, 566. sg. nom. ~ 1016. — e (cyn) 2469,
pi. nom. ^ e 1928. gen. ^ ra 1380.
arlice, honorifice Gr. 3, 102. 1864. 2099. 2580. 2679.
asaMed , vinctus A. 168. (sorgum) ~ 2189. (searvum) ^ 3399. (synnum)
- El. 1244.
asceadan, separare. part, praet. (ic eom) asceaden (fram) II, 178. ascyred
3 asceaden El. 1313.
asceapian, dare, formare, creare. praet. sg. 3. asceop 3310.
asciitan, expellere. praet. sg. 3. asceaf (of) 1111. imperat. (ne) ascufl 'ne
auferas.' Ps. 140, 10. S. forscufan.
asealcan, deprimere 2161.
asecgan, annunciare, narrare. praes. sg. 1. (6$ )>a3t) ic asecge 'donee an-
nunciem' Ps. 70, 17. 3 ic — 'ut annunciem' Ps. 72, 24. praet. sg. 3.
asaegde 3674. inf. asecgan II, 3,3. 'elfari, edicere' M. gl. 401. asec-
gean Ps. 65, 7. gerund, td asecganne 3647.
asendan, mittere, dimittere, emittere. praes. sg. 2. asendest 2784. pass.
asend[ed is] 'intromiltitur' M. gl. 435.
asettan, ponere, constituere, destituere, instituere. praes. pi. 3. asettaS
(on) II, 640. praet. sg. 1. ase"tte II, 482. -s. (si$e) A. 1704. k, cpo-
nam' Ps. 88, 24. sg. 2. asettest (on) 'statuisti' Ps. 30, 9. }>u us -i
on sarscvide 'posuisti nos in contradictione' Ps. 79, 6. sg. 3. aselte
(on) 442. 4010. II, 684. pi. 3. asetton (on) 'posuerunt in' Ps. 87, 6.
inf. asettan Ex. 256, 14. ^ (seJe) Ex. 296, 6. ~ (bur) Ex. 411, 27.
# si^e) Ex. 456, 26. part. prat, aseted fon) A. 208.
aslupan, elabi, dissolvi Gr. I, 365. (of) 2790.
aspringan, assurgere; deiicere, imminuere, dissipare Gr. 2,821. praes. sg.
3. (ne) aspringe^ (him nan g66d) 'non deficient omni bono' Ps.
33, 10. (lif) -> P:X. 103, 8. (nest) Ex. 335, 23. pi. 3. asnringaS
Ex. 94, 11. coni. sg. 3. (hvaenne his nama) aspringe 'et peribit no-
men ejus' Ps. 40, 5. (vea) •> Ps. 54, 10. inf. aspringan Ps. 30, 21.
part, praet. asprungen 83.
astigan, surgere, adscendere Gr. 2, 821. praet. sg. 3. astah. (he) ~ II,
551; 683. ^ (up on heofonum) II, 565. -^ (t6 heofonum) El. 188.
(sorb) > 3636. (m6d)^2229. 4114. (Scfeveall) ^3231. (holmveall) ^
3036. 3396. (vaelmist) > 3379. (bream) ^ II, 717. cyrm upp astah
A. 1126. imperat. pi. astlga^I II, 629. Die Form astag ist mir im
C.Tdmon nicht aufgefallen; haufig findet sie sich im Cod. Exon. (z. B.
14 —
44, 14. 45, 17. 31.46, 15.49, 16. 54,12. 125,33.141,27.168,14.).
Auch aus Andreas habe ich sie mir angemerkt: Z. 708. vordhleoSor
astag.
astrienan, gignere, generare, procreare 963. praet. sg. 3. astrynde 1143.
asvanian, tabescere; recedere, dispergi Gr. 2, 12 = asvindan Gr. 2, 828.
praes. sg. 3. asvaniaS 375.
asvefai), sopire, sedare Gr. 2, 827. praet. sg. 3. asvefede 3265. pass. '(MS
storma gehvylc) asvefed (under svegle)' Ex. 210. 15.
ateon trahere, tractare (behandeln); ire, proficisci Gr. 2, 827. praet. sg. 3.
aleah (of) 177. 182. ~ (on vfgsiS) 2088. — (vide va$e) 4167. inf.
ati'on 2252. part. praet. atogen. 'at6gene prolatas' M. gl. 418.
atol turpis, deformis, dims; miser, — atul, eatol Gr. I, 328. 347. 2, 118.
' A. und El. 96. sg. nom. atol (deofol) 'the fell devil1 Ex. 78, 25. ^
a3gl£ca A. 1313. ~ aMenleoiS 3130. •*. (y«a gevealc) 3384, nochmals
Ex. 306, 11. - (y$a gej>raac) Ex. 404, 13. *» (onseon) II, 61. ]>es
atola (ham) II, 96. se atola II, 414. ace. (on) ]?one atolan II, 718.
(in) •}? atole (scref) II, 26. atol (MenleoS) 3094. pi. nom. atole
(gastas) II, 51.
ator und attor (n.) venenum; auch ater, alter Gr. 2, 141. I, 359. D. M.
528. sg. nom. attor A. 770. Ps. 13, 5. gen. atres (drync) A. 53. (se)
attres (ord), 'the envenom'd point' Ex. 48, 7. (]?urh) attres (ord)
Ex. 270, 26. dat. attre (onaeled) II, 40; 79; 164; 320. A. 1332. ~
(geblonden) Ex. 142, 7. instrum. 'attre (spiovdon)' Ex. 156, 34.
aurnen s ayrnan.
ava , unquam, semper, vgl. a. Gr. I, 358. ava, ohne Zusatz, Ps. 70, 16.
118, 89. 138, 15. 143, 13. und sonst ofter; ava to aldre 3353. II,
315. Jud. 134, 59. ~ t6 ealdre 'for evermore' Ex. 30, 13. 310, 23.
348, 22. ~ to feore, in den Psalmen sehr haufig; z. B. Ps. 51, 8.
60, 3. 68, 37. 70, 16. 77, 66. 80, 14. 90, 1. 101, 21. 104, 9. 40.
108, 15. 118, 111. 142. 144, 9. 21. 145, 9. » to vorulde Ps. 71,
19. 72, 21. 130, 5. 132, 4. 144, 1.
avacian, vilescere, deficere; mit dem dat. prass. sg. 3. 'avacaS vilescerit'
M. gl. 373. praet. pi. 3. avacodon (drihtne) 3737.
avaecan, nasci, oriri, suscitari. praet. sg. 3. avdc 1697. 4193. pi. 3. avo-
con 2609.
Svaecnian, surgere, originem ducere. praes. sg. 3. avaecnia^ (oQ 2285.
avaerged, averged s. avyrged unter avyrgian.
aveccan , excitare, expergefacere; suscitare, gignere liberos Gr. 2, 821.
praH. sg. 2. ()>u of deaSe hine) aveahte El. 781. sg. 3. aveahtel74.
1272. avehte Ps. 3, 4. ^ (hlyn) 1076. ^ Qone vaelni«) 3564. ^
(manige men of dea^e) A. 584. *, (voruld of dea^Se) El. 305. "y
(deadra feala) El. 945.
avendan, avertere, mulare, commutare Gr. 2, 827. praes. sg. 2. avendest
Ps. 103, 27. praet. sg. 3. avende 259. pi. 3. 'avendan, vertant' M.
gl. 347. — imperat. 'ne avend, ne avertas' Ps. 142, 7. part, prafc*
'avend, versus' M. gl. 405. 'avendre, transformati ' M. gl. 334. Vgl.
'avendennessa, permutationes' M. gl. 335.
aveorpan, avyrpan, proiicere, propellere, repellere Gr. 2, 827. praes. sg.
2. avyrpst 'repulisti ' Ps. 41, 11. sg. 3. avyrp* (gebeda) 'sprevit'
15
Ps. 21, 22. coni. sg. 3. CJ> he ]>ec) avorpe (of) 4106. praet. sg. 1.
(his rihtvisnessa icne) avearp (fram me) Ps. 17, 22. sg. 2. ]>ft avurpe
Ps. 72, 14. El. 762. pi. 2. ge avurpon Ps. 61, 3. pi. 3. avurpan cre-
probaverunt' Ps. 117, 21. — imperat. aveorp Ps. 70, 8. inf. aveor-
pan Qtn vord) El. 770. — (heora geocu of As) Ps. 2, 3. avyrpan. ge
rund, td avyrpanne 'ut auferant1 Ps. 39, 16. part, praet. aveorpen (of)
II, 182; 670.
aviht, avuht, aliquid Gr. 3, 52. aviht 290. 1899. avuht 493.
avinnan, superare, debellare Gr. 2, 827. part, praet. avunnen 4171.
avritan, scribere, conscribere Gr. 2, 827. part, praet. avriten II, 677. A.
726. Ps. 101, 16. 149, 9. avritenum gesettnessum 'scriptis decreta-
libus' M. gl. 370.
avyrgian, exsecrari, maledicere Gr. 2, 830. part, praet. avyrged 1012. 1030.
3461. }>u avyrgda II, 677; 692; 700. als Anrede an den Satan, se
avyrgda d. i. der Teufel (II, 318.) findet sich haufig im Cod. Exo-
niensis und den Psalmen.
ayrnan, praeterire, elabi. part, praet. aurnen 1620. 'aurnenum, ametenum,
emenso, numerate' M. gl. 350. airnan, excurrere, emetiri Gr. 2, 829.
axe (f.) cinis Gr. 1, 255. 3, 353. sg. dat. (td) axan 2547.
a$ (m.) iusiurandum Gr. 1, 251; 252; 253; 638. 3, 488. sg. ace. a* 3360.
abencan, excogitare. inf. a]?encan 398. a}>encean 3664; beidemal mit vihte
verbunden.
a^svar (m.) iusiurandum, iuramentum. sg. dat. (mid) aSsvare 3487.
B.
Ba und batva, ambo. S. begen, bu, butu.
bad s. bidan.
ba3C (n.) tergum," dorsum Gr. 1, 643. 3, 405. I, 331. sg. dat. (in) baece
(mlnum) II, 159.
baed s. biddan.
b£l (n.) rogus, incendium Gr. 2, 449. 3, 352. I, 360. D. M. 1210. sg. dat.
(td) b£le 3931. ace. (on) baM 2897.
b&lblyse (f.) flamma Gr. 2, 449. = baMbljese Ex. 142, 22. sg. ace. (in)
^ 3330. und 3750. Ex. 1. c. 'in b&lblaesan'.
baelc (n.) superbia. sg. ace. ^> (forbidge), superbiam depressit, fregit 54.
'baelc forbiged' Jud. 139, 24. Vgl. belgan und baelcan (Ex. 315, 8.)
baelc (m.) alts, balco trabs, tigillum, tectum. sg. dat. — e oferbr&dde byr-
nende heofon 'tectum superinduxit ardenti coelo' 3002.
baelfyr (n.) = btelblyse, flamma, ignis rogi Gr. 2, 449; 493. sg. ace. •>
(gegaervan) 2850. pi. gen. baMfyra. 'ongunnon J>a on beorge ~ ma>st
vigend veccan1 Bv. 6280 f.
baer s. beran.
baer, nudus s. bar.
biernan urere, comburere Gr. 1, 905. I, 331. inf. - 3760. press, sg. 3.
baerneS Ex. 60, 15. pi. 3. (gleda) b»rna* Ps. 140, 2. prat. pi. 3.
bamidon Ex. 44, 25; 243, 26. gerund, to b33rnenne Ex. 99, 10. part.
praes. '[bternen]des, ardentis' M. gl. 379.
16 —
bjfcron s. beran.
bu'lan, frenare Gr. 1, 905. I, 359. inf. ^ (his esolas) 2860. Vgl. das
pass, '(hors vises) geb^ted* Bv. 2798, nach Kemble's Coniectur.
barter (II, 49.) s. bet, betan.
b#ib (n.) balneum, fons Gr. 1, 253; 643. 2, 603 I, 331; 347. sg. nom.
^ Kv. 277, 16. dat. (fulvihfes) ^e II, 548.
boy<Sveg Cm.") via balnei, dichterischo Benennung des Oceans Gr. 2, 537.
besonders aber Andr. und El. S. XXXIV. 147. sg. gen. ^ es (blast)
3219.
bald audax Gr. 1, 252. 732. sg. nom. s- (beohata) 3182. El. 413; 592;
' 1073. balde, audacter. S (gecv&don) 3718. -v bletsigaS Ps. 113, 25
und 133, 3. = beald.
Laldor (m.) princeps, = bealdor Gr. 1, 639. 2, 141; 602. I, 329. voc.
(gtunena) > 2687. sg. nom. (vigona) — El. 345.
balu, scelestus. se baleva i. e. Satanas II, 485. pi. ace. baleve Cge]>oh-
tas) II, 489. S. auch bealu.
bam s. begen.
bail (n.) os Gr. 1, 643. 2, 219. 3, 408. I, 358; 359. sg. ace. W 182. ? II
469, wo Thorpe 'bendas' zu lesen vorschlagt. pi. dat. (on) ^ urn 3951.
bana (m.) interfector, occisor; mors. Gr. 1, 645. 3, 491. I, 327. Andr.
und Ei. S. 113. sg. nom. - 2968.
banhus (n.) ossium domus i. e. corpus Gr. 2, 500. Andr. und El. S. XL.
sg. gen. — es (veard) 3452.
bar, baer, nudus. pi. (dual.) nom. (vit) baru. 808. 835. ace. ^e 780.
barenian, nudare. praet. pi. 3. barenodon 3399.
barn s. birnan.
basnian, exspectare Gr. I, 359. Andr. und El. S. 107. praet. sg. 3. bas-
node A. 447; 1066. pi. 3. basnedon 2411.
basil, coccineus, purpureus. pi. ace. basve (bdcsfafas) 4241. Vgl. EY.
218, 17: 'sum brun, sum basu' und M. gl. 319: 'baso popig, astula
regia1.
be , per 595. s. M.
beaeen (n.) signum, prodigium Gr. 1, 643. 2, 160. I, 368. sg. dat. beacne
1660. 4247. ace. (JO beaeen 1674. *- 2762. 3249. 400J. pi. gen.
beacna 3274. dat. beacnum 3148. S. freo^obeacen.
bead s. beodan.
beadosearo (n.) apparatus bellicus, machina bellica Gr. 2, 518. sg. ace.
•^ 3501.
beadumagen (m.) exercitus, copiaB, Kriegesmacht Gr. 2, 449; 506. sg. gen.
^nes 3258.
beag, beah (m.) corona, annulus, torques Gr. 1, 246; 259; 638. 2, 23:
82. 3, 453. I, 368. sg. nom. beag Ex. 341, 24. (se beorhta) ^ Ex.
238, 10. ace. beag Ex. 69, 27; 88, 23; 322, 19; 324, 5. pi. gen. ^a
1967. 2776. ace. -^as 1924. 3485. begas 1870. M. gl. 437: 'begas,
dexlralia'.
bcalo (n.) noxa, malum, miseria, tribulatio = bealu, Gr. 1, 639. 2, 187;
449. sg. gen. bealoves (past) II, 720. pi. cen. bealva 991. neuengl.
bale.
bealospel (n.) sermo exitiosus, nuncius mail s. calamitalis Gr. 2, 525. pi.
gen. bealospella (m«sQ 3439.
bealuben (f.) vulnus letale, pestiferum. sg. ace. ^ benne 3167. bealoben
Gr. 2, 449.
b;-alusi% (m.) iter exitiosum, perniciosum. sg. dat ^e 2934. bealosiS
Ex. 307, 24.
beam (m.) arbor, lignum, trabs, crux, columna, radius Gr. 2, 66; 146.
3, 368. (se) •> 4080. (lifes) <* 465. (dea^es) X 475. 642. (vuldres)
^, die Wolken- und Feuersaule 3496. gen. ~ es 4025. (dea^es) ~
590. dat. (on ]>am) ^-e 480. (on) > II, 511. nnd 551., beidemal
vom Kreuze. ace. beam 899. Qone deaSes) •> 489. (]>one &nne)
v 235. (byrnende) '*, 3040. (fyrenne) -v Ps. 104, 34; Beides von
der Feuersaule. (heofonheanne) -> 4070. (on }>one deaSes) .~ 525.
Con) > 888. 1463. pi. nom. beamas (tvegen) 457. 3023. pi. gen. ^ a
(beorhtest) 3178. pi.- ace. (blace) beamas 3050.
beamsceado (m.) umbra arboris Gr. 2, 519. sg. ace. (under) ^e 856.
bearh; s. beorgan.
bearhtm , beorhtm Cm-) motus subitaneus, ictus oculi, momenlum; fragor,
impetus Gr. 2, 146. 3, 136; 161. I, 351. D. M. 751. Dfb. 316. Andr.
und El. S. 141. zu El. 39. sg. nom. (eagena) bearhtm Bv. 3530.
dat. (verodes) ^e 2994. El. 864. Con) y Ex. 70, 27. ace, bearhtm
2400. pi. gen. ^a Ex. 59, 12. Vgl. unten 'berhtmhvcet'.
bearm (in.) gremium, sinus Gr. 2, 146. 3, 406. I, 346; 355. sg. dat. (to)
-e II, 154; 359; 673. bearm 904. ace. Con eorSan) <! 1483. (on)
-v Cscipes) 3304.
beam (n.) infans, filius Gr. 1, 643. 2, 160. 3, 323. I, 346; 350. sg. nom.
^ Cof bryde) 2190. Chis) ~ 853. ~ (aefter bearne) 1066. ~ CArones)
als voc. 1908. Qin agen) -^ 2181. Cgodes agen) ~ II, 10. C*nig)
-^ 2210. (vuldres)^ II, 589. gen. (6$res strienan) bearnes 1115. dat.
Cbearn 3Bfter) bearne 1066. ~ 2356. ace. (^ hjele^a) beam 749.
Chis selfes) ^ 1587. ~ (be bryde ]?inre) 2320. — pi. nom. beam 1058.
~ Cvurdon afeded) 1701. (gumfeoda) -^226. Cfolca) > 1083. ~ Cgodes)
1243. (Selhes) 1252. Ca^elinga) 1648; 1692; 1731; 1997; 2085. (full-
vona) ~ 1945. gen. Cni^^a) bearna (arrest) 1130. ~ Cstrynan)
1166. 1234. - Cstrynde) 1196; 1228. -C (stryndon) 1597. Cfreora)
•s: 1636. dat. bearnum 2741. Cmonna) ~ 401; 1548. Cdrihta) ^ 990;
1712. Cni^S^a) «v 1279. (miA) ~ 1364. 1602. ace. beam 1373. 2178.
-x. (strienan) 963. - Castrynde) 1143. Chis) ^1500. Cfoldan) ~ 1658.
Ca^elinga) «~ 2125.
bearo Cm.) arbor, lucus = bearu, gen. bearves Gr. 1,250; 639.2, 187. 1,345;
346. -sg. dat. bearve Cgelfc) 4016. 0>eam on) rv 899. ion) ;> Ex.
435, 15; 489, 12. ace. bearo 2834. Ex. 202, 10. pi. nom. bearvas
2546. ace. (grene) bearvas 1475.
beatan, tundere, contundere, quatere, quassare; laedere Gr. 1, 896. I, 368.
pras. pi. 3. Cv^ter, svearte s&streamas) beata^ 1321. CStreamvelm)
-v, Cbrimstce^o) A. 496. part, praes. beatende (brim) A. 1543: auch
2
18
K\. 490, 9: 'streamas beataV von der Stromung und Brandling .des
W;is$ers cebraucht; ebenso A. 239: 'beoton brimstreamas1 und A.
442: 'eagorstreamas beoton bordsta^u'. Ps. 60, 1. von der Sorge:
(nfi me caru beateS heard cet heortan'. S. noch M. gl. 331. und 341.
pnet. sg. 3. (se byrne) beot 'Icesit' 3783, von des Feuers Gewalt.
bebeodan, nunciare, annunciare, iubere; mandare, commendare; oflerre
(sacrificium) Gr. 2, 805. inf. (lac) ^ 3352. pra>t. sg. 3. (sva se
vyrhla) bebead 125. (sva se halga) ~ 161. 2289. (sva him metod)
•v- 963; 2865; 2762. (sva him drihten) — 3449. (sva him se ece)
-v, 2362. (sva him seo stefn) — 1489. (he me self) ~ 532. (he unc
self) ~ 797. (mid his vorde) ~ 403. (6$ Moyses) — (folc sommi-
gean) 3144. <. (vyrd gevordene) 3987. (in gehyld) ~ 3311. Con-
struirt mit ^ oder dem inf., in der Bedeuf.nng von iubere.
bebod (n.) mandatum, praeceptmn Gr. 2, 720. 3, 486. sg. gen. •> es 3600.
pi. ace. ^u (healdan) 523. ^ (fullian) 2310. (br*con) bebodo 3817.
bebohte, s. bebycgan.
bebugan , amplecti, circumdare; circum incolere; vitare, evitare. Andr.
und El. XXXIX. 160. prss. sg. 3. (Fison . . saMbldan d*l brade) be-
bugeS 223; vom umgebenden Wasser auch sonst: 'sva vide sva
vaster bebuge^' A. 333. 'sva vster -v-1 Beov. 186. 'sva s& ~' Beov.
2447; pi. 3. bebuga* (bradne hvyrft) 3840. inf. (ne meahte he fa
gehSu) bebugan El. 608. Vgl. M. gl. 348: 'bee6de, bugede, inco-
luit'. S. bugan.
bebycgan, vendere Gr. 2, 800. praet. eoni. 3. Cj? he) bebohte.
bee , libri, s. hoc.
becuman , venire, supervenire, accidere, superare Gr. 2, 805. praet. sg. 3.
becom 2975. (se dyne) ^> (of heofonum) II, 468. (storm) ^
Qegen) II, 388. (him ]>*s grim lean) ^46. sg. 1. (ic in }>£m)
becvom II, 180. sg. 3. •> (to hame) 3384. (dacgvoma) -v (ofer . .)
3273. (in gast) -4168. (f«r spell) - 3064. (flodegsa) -(gastas) 3375.
bed£lan, privare, orbare Gr. 4, 635; 637; 639. part, praet. bedaMed. (ma$-
mum) ~ A. 309. (duge^Sum) - 927. (dugu«um) bedeled II, 123.
(goda) - II, 187. sg. ace. 'bed£ledne, expertem' M. gl. 375. inf.
(gode) bed«lan Ps. 83, 13. pi. nom. (dreamum) bedside II, 68. und
346. (sorgum) - II, 298. S. noch 'bid&led' Ex. 88, 1. 86, 15.265,
33. 321, 27.
bedd (n.) lectus = bed Gr. 1, 254; 2, 736; I, 333. D. M. 853. sg. ace.
(on) - (gan) 2228. (on ^ nio) •* 342.
bedeled, privatus, s. bed£lan.
beddrest (f.) lectus, cubile. sg. ace. — e (gestah) 2242. 2709.
bedragan, decipere, fallere. prset. sg. 3. bedrdg 599. alts, bidriogan, be-
dreogan Schm. gl.
bedreosan, decipere, fraudare, privare aliquem aliqua re Gr. 2, 807. Das
partic, praet. 'bedroren' wird in der Bedeutung 'deceptus', wie es
scheint, mit 'on' construirt: 525. 820; in der Bedeutung 'privatus'
mit dem dat. — sg. nom. bedroren (eorlurn) 2093. pi. nom. — e
19
(tyrdgesteallum) 1993. -v (dome) 2076. Unser Wort war Gr. 4,700.
unter 14. zu erlautern. Vgl. unten befyllan; bidroren im Cod. Exon.
139, 24. 291, 8. 306, 31.
bedfifan, adigere, cogere, compellere Gr. 2, 800. praet. sg. 3. bedraf Con
helle) 743. ~ (in £ hate hof>II, 193.
bedyniail, celare, occultare (M. gl. 351.) part, praet. bedyrned 261, mit
foig. •£. ~ (in legere) El. 601.
befiE^man, amplecti, complecti, amplexari. praes. sg. 3. befar$me$ 11,312;
361. inf. befajSman 3357. II, 291.
befangau, s. befdn.
befaran, peragrare; circumvenire, intercludere , irretire Gr. 2, 805. part.
praet. pi. nom. befarene 3426.
befeallan = befyllan, caedere, prosternere. praet. sg. 2. befealdest 1007.
befeallan, cadere, corruere, proiici Gr. 2, 805. part, praet. pi. befallene 329.
befeolan, sepelire. Ex. 340, 23: 'under eorSan befeolan' bury under earth
Th. part, prat, befolen 4077. Gehort 'befolen in fyrhSe' El. 196.
hieher?
befeore 3619 = beforan. S. fore.
beion, comprehendere, tenere, circumdare, amplecti Gr. 2, 800. sva" ic
maeg befon vordum, 'narrabo' Ps. 74, 2. praet. sg. 2. ]>u befenge Ex.
6, 7. sg. 3. he befeng, 'circumdedit' M. gl. 419. (mid handa) ~ 3344.
(he mid handum) ~ El. 842. (veal call) ~ Ex. 478, 13. part, praet.
(fyre) befongen Bv. 4541. D. M. II, 653. (habba* me helle clommas)
befangen 373.
beforan, praep. c. dat., ante, coram. 809. 3022. II, 390; 488.
befyllan, proiicere, prosternere, detrudere; privare, orbare. part, praet.
(hajns) befylled 360. (secgum) ^ 2118.
began = bugan, curvare; frangere, deprimere. prat. sg. 3. begde II, 383.
begas s. beag.
begen, ba; ba; batva, ambo Gr. 1, 765. nom. begen 973. 1581. batva
762. 837. gen. bega 2594. begra 722. 800. 1887. 1908. dat. bam 128.
191. 1705. II, 489. bam tvam 559.
begeotan, begetan, obtinere, adipisci, acquirere, invenire Gr. 2, 800.
prset. sg. 3. (vlf) begeat 1125. (land) ^1474. (vlte) ~, poenas dedit
2561. pi. 3. begeton (feovertig bearna) II, 475. coni. sg. 3. (f he
lifgende land) begete A. 378; ahnlich 4134.
begrindan, separate, .privare Gr. 2, 807. praes. sg. 3. (hine selfa) begrin-
de^ (duge^um) 1516. Die Bedeutung steht noch nicht fest; das
prat. pi. 3. kommt im Cod. Ex. 408, 3. vor, in folgender duiikeln
Stelle eines Rathsels: 'sindrum begrundon fmgras feoldan'.
begroren, ? horrens, stridens. pi. nom. (susle) begrorene II, 52.
begrornian, moerere. gerund, to -^ne 243.
behabban cingere, circumdare, comprehendere. behabban on hre"5re Ex.
347/9. prst. sg. 3. behsfde heapa vyn haelendes burg Ex. 460, 16.
pi 3. C15 hie) behaefdon 2448.
2*
20 —
bchealdaii servare, observare, custodire, obtinere. Gr. 2, 801. A. nnd
K!. s'. 145. (st61) cv 365. praet. sg. 3. beheold (stove), oculis obser-
vavit, intuitus est 107. (}>a menigeo) rV, tuilus est 3134.
brheovian, abscindere, privare. (aldre) 7- 2638. praes. coni. sg. 3. (hvonne
me vraSra sum aldre) beheove 2695.
behindan, pone, a tergo; alts, bi hindan. 3385. Gr. A. und El. XXVI.
Ex. 10, 19.
bdiofiail, egere Gr. I, 364; auch decere. praes. sg. 3. beh6fa$ II, 211.
(leiinon li'ces) <- Ex. 336, 8.
behvylfan, ? subvertere, evertere, delere 3355. Im Alfsachsischen be-
deutet 'bihuelbian' camerare. Schm. Gl.
beleosan, privare, orbare Gr. 2, 807. pra?t. sg. 1. ic bejeas (herum) Ex.
407, 35- part- Pra?t- Pi- nom- Oeohle) belorene 86. (luste) ~ A.
1080.
belicgan, imponere, ciugere, circumdare, afficere; situm esse. praes. sg.
3. belige* 229. beliS 232. praet. sg. 3. belegde (husce) 2376. pi. 3-
(j5 ve clommum) belegdon. part, praet. pi. nom. (lige) belegde 3814.
bell (m.) clamor, sg. nom. ~ (egsan) clamor terroris. 3050.
belucan, claudere, obserare, includere Gr. 2, 806. pra>t. sg. 3. ()>a he ^
sci'p) beleac 1386. (beorhtum streamum) he beleac (utan) 224. (be
hindan) ^ (vyrd mid vasge) 3385. (on laste) ^ (llfes e^el) 1570.
(him on Uste) ~ (hihtfulne ham) 942. (him on hoh) <. (merehdses
mu^) J1358. imperat. beluc (heora vegas mid }inum sveorde) 'con
clude adversus eos1 Ps. 34, 3. inf. (locum) belucan El. 1027. part,
prset. pi. nom. (vealle) belocene 4213. (v«ron handa) ~ 2972.
beme, byme (f.) tuba D. M. 849. sg. gen. beman Ps. 150, 3. ~ (stefne)
II, 173. und 239, pi. dat. («rnum) bemum 3145. ace. beman (blavan)
II ' 604. S. byme.
bemeoman, lamentari, lugere, dolere Gr. 2, 801. praet. sg. 3. (}>in ferh*)
bemearn 2303.
ben (f.) vulnus. Gr. 1, 642. sg. dat. benne 181. pi. dat. bennum (seoce) 1967.
ben (f.) supplicatio, preces Gr. 1, 642. D. M. 27. sg. nom. 'min be'n, po-
stulatio mea' Ps. 118, 170. gen. }>&re bene (ti*a veor^San) 2520. ace.
-^ e A. 476. 1028. 1613. El. 1089., und so gewohnlich; auflallend
kommt mir der ace. 'be'n' Ex. 148, 23. vor.
bena (m.) rogans, supplex Gr. 1, 645. D. M. 27. sg. nom. (sva ic) ->
(vies) 2242. (sva }>u) — (eart) 2351. pi. nom. (sva ge) benan (sint)
A. 348.
benseman, privare, spoliare Gr. 2, 807. 4, 635; 639. I, 361. mil folgen-
dom gen. oder dat. der Sache. (rodera rices) ^ II, 348. (rihte)
v- 2146. part, praet. (vuldre) benemed II, 122. S. beniman.
bend Cm.) vinculum Gr. 1 , 642. 2, 227. Das genus scheint zwischen
masc. und foin. zu schwanken. S. Kemble's Gloss, s. v. Sg. ace. (on
laSne) bend II, 541. neben dem ace. 'bende1 Ex. 402, 15. pi. daf.
bendum II, 49: 415. Der plur. nom. ace. bendas 1st haufig; z. B.
3952. M. gl. 398. Ps. 2, 3; 106, 13; 115, 7. 149, 8.
berieotan, privare Gr. 2, 807. 4, 639. mit i'olg. Dat. der Sache. praes.
coni. sg. 3. (]? me vraiSra sum feore) beneote 1825. ind. (aldre)
beneoteiS 1037.
beriiman, demere, spoliare, privare, mit folg. Dat. der Sache, wenn nicht
'beniman dreamas' 481. zu behalten oder besser in den Gen. 'drea-
mes1 zu veraridern ist. praet. sg. 3. (dreame) benam 56. part. prat.
(^ he us haeHS heofonrice) benumen 361.
beo ; s. vesan.
beodan, offerre: afferre (nuncium), annunciare, imperare, iubere; accire,
accersere Gr. 1, 897. praet. sg. 2. (J>ara ]>e ]>u unc) bude 2429.
sg. 3. bead (nihtfeormunge) 2426. ~ (reste j gereorda 3 his rece
des hleov 1 }>egnunge) 2434. ~ (metodes mihte) 4164. pi. 3. beo-
don (aerende) 555. beodan 3095. budon (visdom) 3545. coni. sg. 3.
(visdom) bude 3650. (hvaet seo run) ~ 4257. (hvajt •]? svefen) ~ 4046.
part, praet. (}>a va3S beacen) boden A. 1202. (va?s hild) - El. 18.
beodgereord (n.) epuhu, convivium, coena. pi. ace. ~ u 1513. Vgl. beod-
gast A. 1089.
beofian, tremere, pavere. part, praet. pi. beofigende II, 622. S. bifian.
beohata (rn.) dux 3182. S. die Anmerkuug daselbst.
beoilj esse; s. vesan.
beoran = beran, ferre, tolerare Gr. I, 348. II, 159; 207.
beorg, beorh (m.) mons Gr. 1, 246; 348. 2, 287; 3, 395; aber auch ==
burh, arx, urbs munita. 'aefter beorgum' 3061. — 'ajfter burgum'3439.
- sg. ace. (stigan on Seone) beorh 3315. (on) ~ (astag) II, 683.
beorgan, bergan, abscondere, servare, tueri; mit folgendem Dativ. Praes.
sg. 3. 'sva sva man byrh^S }>am aeplum on his eagum' Ps. 16, 8.
pi. 3. beorga^S (him) Ex. 150, 19. (savlum) ~ Ex. 335, 19. prat.
sg. 3. bearh (his aldre) 2618.
beorhhle(r& , beorhhlift (n.) fastigium montis, locus declivis, declivitas.
sg. dat. (under) beorhhliSe El. 787. (on }>am) ~ El. 1009. pi. norn.
beorhhliSu 3377. dat. (under) beorhhleo^um 2153. Vgl. Ex. 438,
27: 'ofer beorghleoSa.'
beorht, bearht, birht, lucidus, clarus, illustris Gr. 1, 732. 2, 206. 3,
579. I, 348; 351. sg. nom. beorht 89. ~ (vela) 1597. ~ (gebedda)
1822. (J>eos) ~ e (sunne) 808. ~ e (blisse) 14. ace. beorht (searo)
3148. pi. dat. ~ um (streamum) 223. ace. (on ]4) ~ an (gescoefl)
II, 140. ~an (bla3da) II, 485. ~e (blaada) II, 419. ~e (burhveal-
las) II, 297. beorhte, adv. ~ (blican) 1816. (scinaS) ~ II, 216. ~
(scinan) 2186. super!, (beama) ~ est 3178. (beacna) beorhtost A.
242. (leohta) ~ El. 947. S. vlitebeorht byrht.
beorn (m.) vir, vir fortis, miles Gr. 1, 638. 2, 156. I, 348; 350. sg. nom.
beorn 1115. 1577. 1794. 2114. ~ (mid bryde) 1807; 2028. dat. beorne
978. (bryde ail) - 2632. (brfd to) - 2776. ace. beorn 2420. pi.
nom. beornas 3304. II, 511. gen. beorua 1674. 1822, 2461. 3330.
3492. ace, beornas 3750.
— 22 —
bcornan, ardere^byrnan, birnan st. brinnan. praes sg. 3. beorneS II, 415.
partic. praes. pi. ace. beornende (bealo) II, 71.
beorsele (m.) aula cerevisiaria Gr. 2, 518. pi. nom. ace. beorselas 3492.
beot (n.) minae, comminatio, periculum, poena Gr. I, 370. sg. nom. beot
(vaes forborsten) 70. dat, (in }>am) ~ e 3783. S. auch bdt.
beo$, zu beon und vesan.
beran, ferre, afferre. praes. sg. ic bere (drihtnes domas) 4261. J>u here
(on hand) 4265. sg. 3. (}>a ]>e visdom) bereS 3660. pi. 3. ()>am ]>e
his spel) beraS 3995. praet. sg. 3. baer 632. 641. (vudu) ~ (sunu)
2880. ~ (bitres fela) 476. pi. 3. b£ron 213. (nine y*a vide) ~ 1425.
(volenu regnas) ~ 213. inf. beran (on hand) 4221. ~731. (in gylp)
~ 4272. part. praet. boren (z. B. in aerboren). 'heofonveardes gast
vaes boren ofer holm' 120. part, praes. berend (z. B. in aescberend).
bereafian, beryfan (Ex. 317, 9.), diripere, spoliare, populari Gr. 2, 801:
mil dem ace. der Person und dem dat. (oder gen.) der Sache. 'be-
reafien, avestan, vastare' M. gl. 439. prsps. coni. 3. J5 he bereafige
(}>one earman) Ps. 9, 30. praet. sg. 3. 'bereafode, populabatur' M.
gl. 424. pi. 3. bereafodon (receda vuldor readan golde since 1 seol-
fre) 3577. (golde) berofan 2072. part, prael. bereafed M. gl. 363.
(vaBs) bereafod 2974. (blasde) -856. (dugu^Sum) ~ A. 1315. (dome)
•>- Ex. 11, 10. (hafaS mec) ~ (rihta gehvylces feohgestreona) El. 909.
berofen. pi. nom. (since) ~e 2965. (gaste) ~e A. 1085.
berenian, ?struere. S. Kemble im Gloss, zu Bv., und Gr. zu A. und El.
S. 158. pra3t. pi. 3. (vroht) berenedon 3076. Vgl. vroht vebban
A. 672. El. 310.
berhtmhvaet, oculi nutu celerior, eelerrimus Gr. 2, 564. pi. nom. (ligetu
blace) berhtmhvate 3898. S. bearhtm.
berofen s. beryfan, unter bereafian.
berstan, rumpi, disrumpi, scindi Gr. 1, 245. pr#t. pi. 3. (v&gas) bur-
ston 3412. part, praes. (brim) berstende 3406. S. forberstan.
bescyrian, fraudare, spoliare, orbare Gr. 2, 807; 4, 635; 637. mit dem
gen. oder dat. der Sache verbunden. pr»t. sg. 3. (£$ele) bescyrede
(his viSerbrecan) 63. (ac me) ~ (scyppend eallum) Ex. 427, 34.
part, praet. bescyred. sg. ace. (scyldum) bescyredne Ex. 314, 2. pi.
nom. (vuldres) bescyrede II, 345. (duguSa) ~ Ex. 155, 29. 'meron
hi bescyrede sceattes villan' non sunt fraudati a desiderio suo Ps.
77, 29. (vilna) biscirede Ex. 166, 24. (e$le) bescyrede Ex. 3, 7.
Im Cod. Exon. ist biscyrian haufiger; z. B. 'j? hine se argifa ealles
biscyrge mddes craefta' Ex. 294, 7. 'dreamum biscyred' Ex. 330, 23.
(vuldre) biscyrede Ex. 142, 17. (dreaines) ~ Ex. 93, 3. pi. ace (leoh-
tes) bescyrede 391; 393.
beseald s. besyllan.
beseon, biseon (Ex. 67, 13.), adspicere, respicere, prospicere, inlueri
Gr. 2, 801. prat. sg. 3. beseah (on Abeles gield) 973. - (t 6 ro-
derum) 4168. —(vi^ )>aes v^lfylles) 2556. 'he beseah vi$ min, re-
— 23 —
spexit me' Ps. 39, 1. 'o f heofenum ~, de coelo prospexit' Ps. 52,
3. iraperat. beseoh 'aspice' Ps. 83, 9. ~ (vingeard }>isne) 'visita vi-
neam istam' Ps. 79, 14. ~ (]?u me on fultum) 'in auxilium meum
respice1 Ps. 70, II. ~ (me to fultume) 'intende in adiutorium meum'
Ps. 37, 21; mit to Ps. 12, 3; 21, 1. Ex. 180, 8. El. 83; mit on
Ps. 85, 15. 89, 18; mit ongean Ex. 280, 11.
beslean, beslagan, percutere; spoliare, orbare Gr. 2, 801. mit dem Dat.
der Sache. Praet. sg. 3. besloh (synscea'San sigore 3 gevealde) 55.
part, praet. beslaegen. pi. nom. (freondum) ~ e 2005.
besmitan, inquinare, contaminare Gr. 2, 801. praes. sg. 2. (forhvan Jm unsyfre)
bismite Ex. 90, 34. pi. 3. heo besmitaS 'contaminaverunt' Ps. 54, 20-
inf. (vylme) besmifan Ex. 305, 8. (synnum) ~ 2675. part, pra>t.
besmiten (mid synne) 1515. pi. nom. ~ e. 'heo onsceoniendlice
syndon gevordene 3 heora villan vra^e besmitene, corrupti sunt et
abominabiles facti sunt in voluntatibus suis' Ps. 52, 1. (vra^e)
~ Ps. 106, 16. 'besmittod, caccabatum' M. gl. 416. Vgl. 'besmite-
nysse, squaloris; spurcitia1. M. gl. 362. 402.
besnajdan, amputare, privare. inf. besn«dan (seolfes bl&dum) 4031. part,
praet. besna3ded (telgum) 4073. , Vgl. besny^an, privare (Gr. 2, 807.
und zu A. u. El. S. 131.); die Verbindung 'ealclre besny^Sede,' vita
privavit (El. 1325.), findet sich auch Bv. 5844.
besteman, bestyman, circumfundere. part, praat. bestemed. (blode) ~
3377. Ex. 67, 10. und Bv. 967. (hier 'bestymed'). (svate) - A. 1240.
(dreore) ~ A. 1475. sg. ace. (vanre) bestemdan (sa^hengeste) A.
487. und hiezu Gr. Erlauterungen S. 103.
bestrudan, rapere, diripere, vastare, spoliare, mit dem dat. Praet. pi. 3.
bestrudon (stigvitum) 2073. Vgl. unten 'strudan' 2550. 4228. El. 904.
besvelan, urere, adurere, ustulare. part, praet. fyre (besvailed) 3955.
(gledum) - Bv. 6078.
bcsvican, decip'ere, fraudare Gr. 2,801. D. M. 378. prres. coni. pi. 2. (Iiu
ge hi) besvicen 431. praet. sg. 3. besvac 326. 598. 894. 3547. 4269.
inf. besvican 449. part, praet. besvicen 526.
besyllan , dare, tradere; instruere, exornare. part, praet. (sinnihte) beseald 42.
fbesyrvan, insidiari, insidiis irretire. (lacne) "* 2674., wo man die Be-
merkung nachlesen wolle. Vgl. Haupt's Zeilschrift fur deutsches Al-
terthum, Band 5. S. 227.
bet, betr; s. gdd.
betan, reparare, emendare; damnum alicui sarcire Gr. 1, 905; auch 'me-
deri, dem Uebel abhelfen, heilen' D. M. 988. praes. coni. sg. 2. (f
J>u him hygeteonan) bete 2726. praet. pi. 3. (hyra maegen) beton
3060. inf. betan (hearmcvyde) 621.
betst 792. = belest. S. g6d.
beluh , praep. mit dem dat. und ace., inter, (him) *v 763. Vgl. 'betveoh
biiivum, inteicilium1 M. gl. 316. betvux, inter1 M. gl. 344.
24
bcutan, extra. - (earcebordum) 1349. 'vundorlic is gevorden }>in visdom
eall, se is beutan me' mirabilis facta est scientia tua ex me Ps. 138,
4. S. auch butan.
bevarigan, arcere, avertere, defendere, propulsare, mit dem dat. der Per
son und dem ace. der Sache: (J5 J>ii inc bam tvam meant vile) ~
564 = beverian, bevaerian. 'beverede, protexit' M. gl. 432. cf. Ps.
55, 11. 82, 1.
beveorpan, protrudere, proiicere: expellere, eiicere. praes. sg. 3. coft titan
beveorpeS anre ]?ecene,' oft casts out from a house Ex. 493, 20.
part, praet. (he haeflS us) bevorpen (on ealra vita m&ste) 392.
bevindan, involvere, revolvere. includere; circumdare Gr. 2, 801. praes.
sg. 3. 'sva ]>as folclan faeSme bevinde^ ]?es east, rodor j apffer vest'
quantum distat ortus ab occasu Ps. 102, 12. (mode) bevinde^ Ex.
298, 18. (heafe) ~ Ex. 343, 1. pi. 3. (streamum) bevindaS 2206.
pra?t. sg. 3. (mid htisce) bevand (on hige sinum) 2331. inf. (bl&de)
bevindan 4119. part, praet. (mid velan) bevunden 418. (velan) ~
664. (vynnum) -- II, 651. (mid vuldre) ~ Ex. 412, 18. (life),~
Ex. 490, 20. 'hi habbaS ealle heora faetnesse . . . utan bevunden,
adipem suum concluserunt' Ps. 16, 9. Andere Verbindungen mit 'be
vunden' lese man nach in Gr. 2, 591. und Gr. zu A. u. El. S. 94.
11. 103. Vgl. gebindan.
bevlitan, videre, prospicere. praet. sg. 3. bevlat (ofer exle) 2919.
bevrecai), propellere, expellere. praet. sg. 2. (nu ]>u usic) bevraece (in)
Ex. 186, 25. pi. 3. (J>a us ec) bevr^con (to., .thfgevealde) 3823.
part, praet. (vaere) bevrecen A. 269. pi. nom. (ceolas sande) bevre-
cene El. 251. S. noch Grimm's Erlauterung zu A. und El. auf S. 103.
bevrihailj operire, tegere; protegere. praet. sg. 3. (mid fiSrum) bevreah
Ex. 195, 23. (he hi volcne) ~, 'expandit nubem in protectionern
eorum' Ps. 104, 34. part, prast. sg. nom. bevrigen (mid llode) 156.
pj. nom. (v^ron) ~ (mid vaetrum) 1455. (vaaron) ~ e (mid veorcurn)
3562. (heortan) ~ e (or]?oncbendum) Ex. 429, 34. ']>jfer ve va?ron
bevrigene mid dea^es sceade' operuit nos umbra mortis Ps. 43, 20.
'mid minum bysmre ic eom bevrogen' confusio vtiltus mei operuit
me Ps. 43, 17.
befeccan, contegere, cooperire; protegere. prst. sg. 3. (fae^mum) be-
)>eahte 3757. pi. 3. (leafum) be)?eahton 842. part. pra?t. sg. nom.
(eofurctimble) befeaht El. 76. pi. nom. (lyfthelme) be]>eaht 2969.
(]>ystrum) ~ e 76. (Cosine) befehte El. 1298.
bi, by = be, praep. c. dat., iuxta, prope, in, cet. (him) bi 457. ~ (his
heortan) 527.
bidan, exspectare, opperiri, manere Gr. 1, 896. 4, 660. mit dem gen. der
Sache, oder absolut; der ace. scheint indessen nicht unerhort (z. B.
'bidan gesceapu' 839., wobei ireilich zu beachten, dass 'gesceap'
in der Bedeutung von 'fatum, decreta fati,' wie im Altsachsischen
(s. Schm. gl. s. v. und Gr. D. M. (I.) 500.), nur im plur. nom. und
ace. vorkommt. Schmeller nimmt gradezu an, dass Hel. 6, 13: 'bed
25 —
J>at vif vurdigiscapiT (bed 1st praet. von bidan) und Hel. 147, 11:
'bed metodo giscapu' der ace. fur den gen. zu stehen scheine. S.
gesceapu 1567. 2463. 2821., nebst der Bemerkung daselbst, und unfen
s. v. Praet. sg. 3. bad 3229. (here stille) ~ (vitodes villan) 3479.
(he ]>aes }>rage) ~ 2768. ~ (ma>ran maegones) 3142. ~ (soSra ge-
hata) 1419; (ahnlich: pi. 3. 'bidon )>e6dnes gehata' Ex. 34, 11. u.
sonst). (se ]>aes vordes) ~ A. 261. inf. bidan El. 253. Ex. 149, 9.
und ofter absolut: manere, remanere, habitare. ~ (selfes gesceapu
heofoncyninges) 839. (vraecna) ~ 39. (deaSes) ~ 919. (vitodes)
- 2269. (vyrde) ~ 2564. ~ (saran sorge) II, 27.
biddan, rogare, flagitare, precibus adire s. fafigare, obsecrare Gr. 1, 897.
4, 655; mit dem gen. der Sache; oft auch reflexiv; mit folg. *J> oder
dem inf. — pra3S. sg. 1. (ic.. liffrean lissa) bidde 3200. (ic ]>e) ~
(mi, -J;..) 2809. 'ic bene to }>e bidde' Ps. 140, 1. (do, sva ic ]>e)
~ 2219. (do$, sva icjeov) ~ 2459. praet. sg. 1. (ic) baed (J5 he vorhte)
813. sg. 3. baed ($ . .) 1656. ~ (meotod miltse) II, 439. ~ (him ful-
tumes) 2020. (sva hine Abraham) ~ 2752. ~ (hine areccan) 4059.
~(hira J>raBcrofe . . J?aes ra?d ahicgan) 2025. ~ (him hlafas vyrcan)
II, 674. pi. 3. (hine) b£don (J . .) 777. ~ (mihtigne, J5 . .) 845.
— (bletsian) 3877.
bifian, tremere. part. pra?s. (ides) bifiende 1965. 'bifiend, tremebunda'
M. gl. 431, 'biuiende, tremebundus1 M. gl. 391. S. auch beofian.
bigstandan , adstare, adsistere, adesse, aditivare Gr. 2, 903. praes. pi. 3.
bigstanda$ (me strange geneatas) 284. praet. pi. 3. (him) bigstodan
Bv. 6089.
bil (n.) securis Gr. 1, 643. sg. dat. (mid ]?y) bille 2925. ace. bil (indufon)
El. 122. pi. gen. billa (ecgum) 4226. pi. dat. billum (abreotan) 3128.
bilevit, simplex, mitis, comis, mansuetus. sg. ace. ~ ne II, 243. S. bil-
vit, bylyvit.
(n.) vulnus securi factum 3258. Gr. 2, 528., wo man ausserdem
die aus Beovulf beigebrachten Composita mit sva$u nachlese. Ueber
'sva«e' (vestigium, caesura; orbita, via) Z. 1996. 2071. 2108. A.
673. Ex. 487, 23. S. das Nahere unten s. v.
= bilevit. Gr. 1, 733. sg. nom. bilvit (faeder d. i. Gott) 853. ace.
'()>a se halga gebaed) bilvitne (faeder)' A. 997. Vgl. D. M. S.' 442.
bindan, ligare, impeditum tenere aliquem, coecere Gr. 1, 251. praet. sg. 3.
(Faraones cyn gyrdvite) band 2944. S. gebindan.
birnan, ardere Gr. 1, 245; 898. praet. sg. 3. (heofoncandel) barn 3044.
S. bftornan, byrnan.
bisceop, biscop (m.) episcopus. sg. nom. (leoda) bisceop 2097. dat.
(godes) bisceope 2117.
bisen, bysen (f.) exemplum, norma, praeceptum. sg. ace. 'bisne, normam'
M. gl. 377. pi. ace. bisne 568. S. bysen.
bisgian = bysgian , occupatum esse. praet. pi. 3. (vraece) bisgodon 1259.
bilan mordere, manducare. imperat. sg. bit (hit 1 byrge) 516.
26
biter, amarus; trisfis Gr. 1, 254. sg. nom. se bitera (dea$) 3740. gen.
bitres 476. II, 276. ace. (in ]?one) biteran (grund) II, 150. pi. ace.
\>A biteran (recas) 324. superl. (boda) bitresta 760. — bitre, bilere,
adv. amare. bitre 800. ~ (gehugod) 722. ~ (gefylled, amaritudine?)
641. bitere II, 419. A. 33.
br£>, by$, est, erit; s. vesan.
blac, pallidus; splendidus, fulgens Gr. 1, 732; 2, 16. I, 358. und zu A.
und El. S. 124. S. unten 'blican1; eine Nebenform 1st 'bl&c' (A. 1263.
'leg onette* bhfec-byrnende' Ex. 448, 18., wie Ex. 467, 25: blac-
byrnende); ob ein adi. 'blaec, pi. blace' in der Bedeutung von 'ob-
-scums, niger' anzunehmen sei (cin blacum reafum1 3141.), steht da-
hin. Sg. nom. se blaca (beam) El. 91. gen blacan (fyres) 3764. dat.
~ (lyge) A. 1541. ace. blac (bealoves gast) II, 720. pi. nom. blace
II, 71. ~ (stodon scire leoman) 3040. (ligetu) ^ 3899. ]>a blacan
(feond) II, 197. dat. (in) blacum (reafum) 3141. ace. blace (be-
amas) 3050.
blachleor, genis candidis, pulcher Gr. 2, 630; 649. sg. nom. ~ ides
1965; nochmals Jud. 135, 12.
blad (n.) folium, ramus Gr. 3, 411; pi. nom. (brad) blado 991.
bl&d (m.) flatus venti secundus; gloria, prosperitas, beatitudo; excellenfia,
praestantia, potenlia; vifaa voluptatis usura Gr. 1, 683. sg. nom. ~ 14.
3972. 4080. II, 365. (MS cover) ~ (micel) 3492. gen. blades (brucan)
1887. und A. 17. dat. bl£de (bereafod) 856. (on his) — 4118. ace.
bl«d 1602. 2577. 3682. 4200. 4226. (his v<estma) bl&d 207. (cneov-
maga) ~ 3247. (lissa) ~ 3474. (unscyndne) ~ 4280. pi. nom. (eor-
$an) blsdas Ex. 447, 28. 'bl£das, spiracula' M. gl. 430. S. bled.
bl£d (f.) fructus; ramus. sg. ace. (grene) blaBde 1469. pi. gen. bl&da 888.
899. dat. (beorht on) blsdum 4017. ~ 4031. ace. bljfeda 880. II, 419.
S. bled,
blifeddaeg (m.) dies faustus, felix; prosperitas. pi. gen. (breac) blsddaga
1196. (bruca*) ~ 200. (brucan) ~ Ex. 242, 16.
blsbst (m.) flatus, ventus secundus. sg. nom. (baeSveges) bhest 3219. (fy
res) ~ Ex. 198, 25. ace. (]>urh liges) ~ Ex. 228, 6.
bland (?m.) mixtio. (sances) blandj'alternus cantus, carmen amoebaeum' 3238.
Thorpe schlagt vor, anstatt bland, 'blan' (von blinnan, cessare) zu
lesen, und iibersetzt dann: 'he ceased from song'.
blatende = blat, livens, Hvidus. Gr. Erl. zu A. u. El. S. 125. ~ (ni«) 978.
Ex. 48, 13: *ji bi* frecne vund , blatast benna', that is a peri
lous wound, of sores most deadly, nach Thorpe's Ueberselzung,
der blat = bleat 'pauper, miser' (blutt und bios, Gr. I, 368.) ge-
, nommen zu haben scheint, das er anderswa (Ex. 161, 24. 'bibugan
fone bleafan drync') durch 'livid' iibersetzt, Kemble aber (im Gl.
zu Bd. I. seines Beovulf) durch 'potus letalis' wiedergibt.
bliivan, tlare Gr. 1, 249. Haupt 3, 70. prss. sg. 3. blave^ (beorhtlice)
Ps. 147, 7. plur. 3. (englas celbeorhte on efen) blava^S (by man on
— 27 —
brehtme), tuba canunt Ex. 55, 10. (svogaS vindas.) blavaS (brecende)
Ex. 59, 11. inf. (hale* beman) blavan II, 604.
bled (f.) fructus, ubertas, id quod optimum, nobilissimum est; ramus;
flatus, inspiratio. Gr. 1, 255; 642. Dfnb. 313. sg. nom. (vuldres)
- II, 595. ace. (gastes) ~ II, 529; 647. pi. nom. (grene) bl£da
4035. dat. (on J>aes beames bledum) 4025. S. bl&d. In der Bedeu-
tung von 'fructus, ramus, folium' u. Aehnl. kommt die Form 'bled'
im Cod. Exon. haufig vor; z. B. 72, 10; 153, 1; 192, 26. 200, 3; 9.
202, 18. 212, 9. 226, 7. 230, 2.
bletsian, blessian^ praedicare; benedicere (segnen) Gr. 1, 255; 908. 2,
272. Dfnb. 313. prses. pi. 1. ve bletsia* 3917. pi. 3. (>a }>ec) bletsige
3899. 3908. inf. bletsian 2351.
bletsung (f.) benedictio. 'bletsunge, crucis signacula* M. gl. 381. — sg.
dat. ~ e 1755. 2325. ace. ~e 2100. pi. gen. bletsunga (lean) 2114.
Das Wort kommt in den Psalmen ha'ufig vor.
blican, lucere, fulgere, splendere, nitere Gr. 1, 896. 2, 16. ErI. zu A. u.
El. S. 116. praes. sg. 3. blicS (]?e6s beorhte sunne) 808. praet. pi. 3.
blicon (bordhreoiSan) 3088. inf. (beorhte) blican 1816.
blind, caecus Gr. 1, 252; 732; 735. 2, 228. sg. nom. ~ 2485.
blis (f.) gaudium Gr. 1, 255; 642. sg. nom. ~ II, 383. A. 1014. gen. 'blisse,
iubilationis' M. gl. 383. dat. 'blisse, tripudio1 M. gl. 358. 'plausu' M.
gl. 430. ~ 1755. 2325. ace. blisse 14. pi. dat. blissum (hremig) A. 1699.
blrfce, Istus Gr. 1, 253; 735. sg. nom. bliS 652. (milde 3) bliSe Ps. 144,
9. ~ 748. pi. nom. bli*e 3511. II, 615. ace. bliSe (gej>ohtas) II,
207. dat. 'bliSum, voti compotibus1 M. gl. 347.
bliftemod, Icetus animo, hilaris Gr. 2, 664. sg. nom. ~ 1463. 1794. 4230.
pi. nom. ~ e 3771.
bliiSheort, Ifftus corde Gr. 2, 657. sg. nom. ~ (cyning) 192.
blod (n.) sanguis Gr. 1, 252. sg. nom. blod 181. 1009. ffod blod gevod
3391. dat. ~e 1513. 2926. 3377. ace. blod 981. 1026. II, 551.
blodegesa (m.) tempestas sanguinolenta, wie 'ligegesa' und ahnliche gebildet.
sg. ace. ~n 3406; s. jedoch auch Gr. Erl. 143.
blodgyte (? f.) C33des, occisio, internecio, Blutvergiessen. sg. nom. ~
(veor^e^ mongum gemeldad) Ex. 448, 19. ace. ']>3es }>e blodgyte
v£pnum gespede*' quod sanguinem armis fudit 1521 ~ (vorhtan)
Ex. 44, 26. 'ne sceal }>es vong gode ]?urh b!6dgyte gebuen veor^an'
Ex. 120, 23.
blodig, cruentus Gr. 2, 291; 302. pi. nom. -2153. (bilsvaSu) blodige3258.
blondenfeax, 'quicomam mixtam, i. e. griseam, habet' Kemble s. v.
feax, also ptaamofaog , II. XIII, 361. Grimm dagegen (Gr. 2, 691.)
iibersetzt das Wort durch 'flavicomus'. Kemble's Uebersetzung
scheint begriindeter; Z. 2335. wird die hochbetagte Sarah 'bryd blon
denfeax' genannt; Z. 2594. Loth; und Bv. 3188. heisst es ausdriick-
lich 'blondenfeaxe gomele', ist also von Greisen gebraucht; ebenso:
'volde blondenfeax beddes neosan gain el a Scylding' Bv. 3579.
— 28 —
'hrtiron him (J^eodne Scyldinga) tearas blondenfeaxum' Bv. 3741.
Vgl. auch Bv. 5919. S. feax.
bloslina (m.) flos. sg. nom. 'ofer hine scir cymeS minre segnunga so*-
fii'st blostma' super ipsum aulem florebit sanctificalio mea Ps. 131,
19. dat. (beorht on) ~ n Ex. 423, 26. (eorSan) ~ Ps. 102, 14. pi.
nom. (fealve) blOstman Ex. 202, 24. dat. blostmum (gebloven) Ex.
199, 5. (bearvas) ~ (nima*) Ex. 308, 31. ~ (fegere) Ps. 71, 16.
ace. bloslman (stences) II, 359.
blolan, immolare, sacrificare D. M. 32. ~ (sunu mid sveordes ecge) 2850.
'ongunnan heora beam blotan feondum, sceuccum onsa3Cgean suna 3
dohter' et immolaverunt filios suos et filias suas da?moniis Ps. 105, 27.
boc (irreg. fern.) liber Gr. 1, 264; 646. 'boc, opusculum' M. gl. 424.
R. Gr. §. 106. sg. dat. '(on forevardre fyssere) bee (ys avriten be
me)' Ps. 39, 8. pi. nom. (j>a-s )>e us secga*) bee 227. 1717. Ex. 49,
14. (us cy$a$) ~ 966. (J>a?s ]>e) ~ (cve*aS) 1234. (godcunde) ~
2606. 'bee, opuscula' M. gl. 423. ~ (leornere) Ex. 341, 25. gen.
(hvilc gleavost va>re) boca (bebodes) 3600. 'boca gleav1 El. 1212;
Ex. 298, 33.' 313, 22. (beorht) ~ (bibod) Ex. 99, 27. dat. (in) bo-
cum El. 825. (sva ic on) ~ (fand) El. 1255. 'on godes bocum' El.
204; 291. 'of bocum, bibliofhecis' M. gl. 372. ace. bee (fore) Ex.
133, 34. *]>urh halige bee' El. 365; 669; 852.
bocere (m.) vir doctus, pruditus; magus; doctor, pi. nom. (mi us) boceras
(secga*) 3459. (sume) ~ (veor^Sa^ visfaeste) Ex. 331 , 21. dat. (mid)
bocerum 3682.
bocstaef (m.) litera Gr. 2, 525. D. M. 1174. pi. dat. bocstafum (avriten)
El. 91. ace. (basve) ~ as 4240. ~ 4257.
boda (m.) nuncius Gr. 1, 339. 2, 21 ; 421. sg. nom. ~487. 530. 555. 652.
678. 684. 722. 760. gen. bodan 708. ace. ~ n 660. pi. nom. bodan 507.
bodian, bodigean, nunciare, annunciare Gr. 1, 907. pr#t. sg. 3. (j?one
daeg villan) bodode 2770. imperat. pi. bodiaS (acfter burgum) A. 535.
inf. bodigean (aefter burgum) 3439. part, praet. bodod El. 1141.
bodscipe (m.) nuncius, Botschaft; pracceplum Gr. 2, 521. sg. ace. ~ 549. 780.
bog (m.) arcus, curvatura; ramus; sinus Gr. 1, 23; 339. 2, 82. 3, 403;
411; 454. ace. 'healicne boh J-ufbaeres pintreoves, altum frondentis
pini stipitem' M. gl. 376. pi. gen. 'bdga, arcuum' M. gl. 342. 'ramo-
rum' M. gl. 393. dat. bogum 3100. (on) ~ 641. 3427. ace. 'bogas,
propagines' M. gl. 372.
bold (n.) domus, atrium; praedium. sg. gen. boldes (brytta) El. 162. dat.
(bringan to) bolde II, 150. ace. bold II, 688. (gevat in) ~ A. 656.
(brucan burga ne) bolda II, 140.
bolgenmod, iralus animo; superbus Gr. 2, 691. sg. nom. ~ (Babil6ne
veard) 3726. ~ e A. 1222. S. belgan.
bora (m.) is, qui fert, gerit; lator; sonst nur in Zusammensetzungen, wess-
halb auch 'rices boran' II, 501. (the rulers of the state, nach Thorpe)
/.u veranrlern sein mochte, elwa in *r;esboran' bellatores (1805. A.
139. 385.)
20 —
bord (n.) tabula, tabulatum, lafera navis; clypeus Gr. 1, 252; 2, 227. sg.
nom. 'scip sceal genaegled, scyld gebunden, leoht linden) bord' Ex.
339, 16. ~ (stunaiS) Ex. 295, 29. gen. bordes (on ende) Ex. 496,
18. dat. (on) borde Ex. 345, 5. 'driigafc his ar on borde' Ex. 345,
15. ace. bord (upahof) 3182. 'he bord ongean hefeS' Ex. 265, 23.
pi. nom. 'bord, tabulae' M. gl. 316. gen. 'J?&r v?es borda gebrec 1
beorna gejrec' El. 114. dat. 'vordum 1 bordum' E!. 24. 'ordum j
bordum ' A. 1206. ace. (naegled) bord 1413. (under salved) ~ 1476.
(under) ~ (gestah) 1364. (ofer naegled) ~ (staeppan) 1428. (ofer
ceoles) ~ Ex. 54, 2. Vgl. earcebeord.
bordhreofta (m.) clypeus, testudo Gr. 1, 26T. 2, 499. zu A. u. El. S. 100.
'clypei defensio1, nach Kemble (im Gl. zu Bd. I.), der 'hreo$ =
hleoV protectio, defensio, setzt. pi. nom. (blicon) ~an3088. (br&-
con) ~ El. 122. ace. (under) ~an 3165; A. 128. (ofer) ~ 3249.
busm (m.) sinus; alveus navis Gr. 1, 639. 2, 150. 3, 406. sg. dat. (on
scipes) bdsme 1301. (on lides) — 1327; 1405. pi. dat. 'bosmum,
gremiis' M. gl. 403.
bi)t (f.) emendatio, reparatio, compensatio; praemium Gr. 1, 642. sg. nom.
(earfoSsiSa) bot 1471. dat. '(to) bote' (? adv. ultro, insuper) 3718.
(sealde him to) ~ 2712. ace. b6te (gesavon) 3511. fy (lit'es) 2934.
botl (n.) aedes, domus, domicilium Gr. 2, 100; 738. sg. nom. botl (velig)
1793. gen. botles Ex. 122, 4. - (bruce$) Ex. 125, 14.
botlgeslreon (n.) opes domestic®, patrimonium Gr. 2, 528; 926. sg.SLCC.-^-
1924. pi. gen. ~a (brytta) 1615. dat. (onfeng) ~ urn 1071.
botlvela (m.) = botlgestreon, boldvela (A. 103. 524. Ex. 272, 22.)
Gr. 2, 537. sg. nom. ~ 1793; nach Jun. und Th.
botm (m.) fundus Gr. 2, 146; 151; 154. 3, 395. sg. dat. (fyre td) botme
329; 360. (on) - (stOd) II, 720.
brad, expansus, latus Gr. 1, 916; 732. 2, 15; 1015. sg. nom. brade (lond)
II, 216. ace. bradne (hvyrft) 3840. brade (eorSan) 904. ~ (foldan)
1746. pi. nom. brade (grene geardas) 507. brad (blado) 991. -
(folc) 2327. ace. brade (st^nas) II, 673. ~ (ligas) 324. (burh d
beagas) ~ 3485. bradan (ligas) 760. (ofer) brad (brymu) 2186.
(cynn) ~ Q bresne) 2795.
bri'dan, expandere, dilatare; diffundi, spargi ; secedere, recedere Gr. 1,
905. mit dem dat., in der Bedeutung 'sich entlernen, zuruckziehen';
sonst mit dem ace. Praet. pi. 3. bra?ddon (tlotan feldhusum) 3061 ;
dagegen Ex. 287, 13: 'gesihS banian brimfuglas, brsdan fe^ra1.
Das Wort berttht sich mit 'bredan, br«d, brudon', das, wie 'breg-
dan' zuweilen (Ex. 156, 22. u. S. 506.), mit dem dat. construirt zu
werden scheint (3151.) Auf weitere Belege ist zu achten. Anders
verhalt es sich mit oferbr^dan 'operire' 3002. A. 1541. u. ErI. 134.
braesen, bresne, aeneus, potens, firmus. sg. nom. se braesna (BabiI6ne
veard) 3966. bresne (Babilonie) 3691. pi. ace. bresne 2795.
brand (m.) titio, incendium Gr. 2, 226. sg. ace. brand 324. pi. ace. (b&ron)
brandas 3764. = brond, das im Cod. Ex. ha'ufig ist.
— 30 —
breac s. brucan.
brecan, frangere, rumpere, violare Dfb. 318. prsps. pi. 3. hie brecaS (his
gebodscipe) 428. pra?t. sg. 3. brae (vord 3 villan) 596. (leoht ofer
lindum lyl'tedoras) ~ 3180. (duru) ~ II, 383. pi. 3. (villan) hr<fe-
con 684.
bredan = bnedan.
bregdan, trahere; stringere (gladium). prast. pi. 3. 'handuin brugdon hae-
le$ of scaVSum hringmaMd sveord' 1986. S. abregdan.
brego, breogo (m.) rex, princeps, dominus Gr. 2, 450; 602. zu A. u.
El. S. 97. D. M. 215; meist nur im nom. sg. brauchlich. Ausnahmen ma-
chen Ex. 236, 3: 'me faes ven nsfre forbirsteS in breostum, ]>e ic
in brego engla, for^veardne gefean , fa3ste hsbbe', spem, quara
ego in domino angelorum firmiter pono; und Ex. 457, 3: 'gode
ic haebbe abolgen, brego moncynnes', 'Deum ego iratum reddidi, do-
minum generis humani'. nom. brego (engla) 181. 973. 1005. 2577.2758.
Ex.231, 30. 282, 24. -v, (heahengla) Ex. 25,20. 'se brego ma^ra' Ex.
29, 1. d. i. Ghristus. ~ (halig, helm allvihta) 1284. ~ (moncynnes)
Ex. 445, 14. ~ (Egypto) 1860. (Babylones) ~ 3565. - (Caldea)
Ex. 196, 26.
bregoveard (m.) princeps, dominus; hems Gr. 2, 450; 533. pi. gen. ~ a
(fela) 2327. ace. ~as (2741).
brember(m.)= brembel, rubus Gr. 1, 246. 2, 139; 143. pi. dat. brem-
brum 2922.
breme, celeber, famosus Gr. I, 334. sg. nom. ~ (Babyldne veard) 3622.
'svi^e breme cyning on Basane' Ps. 135, 21. 'se }>e fferor vaes on
Basane breme 3 m«re' Ps. 134, 11. — ? adv. A. 1719. superl. 'se
bremesta, vurfcfulleste, celeberrimus' M. gl. 332. Vgl. 'bremendlicum,
celebrandis' M. gl. 329.
breman , celebrare. praBS. pi. 1. (ve ]>ec gebedum) bremaS 3923.
breost (f.)pectus, animus, wtvtg Gr. 1, 245; 642. 2, 200. 3, 406. zu A.
u. El. XXXIX; haufig im plural. Sg. ace. - 2918. pi. gen. -^z (hord,
gast) 1602. dat. (mdd, sorh , hyge , hygesorh, gehyge, egesa u. dgl.
on) breostum 191. 516. 559. 568. 652. 712. 731. 748. 774. 800. 903.
978. 2860. (abregdan of) — 2632. (abroden of) ~ 3198.
breostcofa (m.) cubile mentis; pectus, animus Gr. 2, 450. sg. dat. (on)
~n 571. ace. ~n Ex. 305, 24.
breostgehygd (n.) cogitatio animi. pi. dat. — urn 1284. 2310. Ex. 16, 33.
301 , 20. = breosthyge. Gr. zu A. u. El. S. XXXIX.
breostgefanc (m.) cogitatio animi, animus. Gr. 2, 451; 531. pi. dat. ~um
3917. Ex. 302, 8.
breostloca (m.) claustrum, septum pectoris; id quod includitur in pectore,
animus Gr. 2, 451; 506. zu A. u. El. S. XXXIX. sg. dat. (in) - n
3685. El. 1250.
breostnet (n.) rete pectoris Gr. 2, 451; 512. sg. ace. — (vera) 3165.
breolan, frangere. In der Sfelle II, 689. lesen Jun. u. Thorpe ' breotone
bold', was mir keinen Sinn zu geben schien , aber zu breotan (part.
praet. broten) gehorenkann; auch 'beorhtne' verstosst gegen das genus,
da 'bold' neutr. ist. Im Cod. Ex. fmde ich: 'breotaV prses. pi. 3.
und 'breotun' praet. pi. 3. S. abreotan.
bresne s. braesen.
brim (n-) aequor, mare Gr. 1, 643. 'die brausende See, von 'briman' ru-
gire' Gr. 2, 450. 3, 383. zu A. u. El. S. XXXIII. S. auch brym.
sg. nom. brim (berstende hveop) 3406. ~ (is areafod) 3219. pi.
nom. (ealle) brimu 3501.
brimfaro, 3840., wofur der Cod. Exon. 187, 30. das aufgenommene 'brim-
flodas' pi. ace. von brimflod (f.) fluctus maris, diluvium Gr. 2, 450.,
gibt.
brimhlaest (f.) onus maris i. e. pisces Gr. 2, 450. sg. gen. (brucaS) ~ e 200.
bringan, afferre, offerre; ducere, adducere; in lucem edere ('sunu, ea-
foran, yrfeveard' u. s. f. 'on voruld, to monnum, to moncynne);
uxorem ducere (idese to name); occupare, potiri, sibi vindicare. Gr.
1 , 268. 960. R. Gr. §. 214. Dfb. 318. Praes. pi. 3. bringa* 507. II,
359. prset. sg. 1. br6hte 612. 'ic hi brohte, attuli1 M. gl. 411. sg. 3.
(him bryd sunu meovle to monnum) brdhte 1167. (his vif sunu on
voruld) ~ 1182. (&r hine to monnum modor) ~ 1208; undahnlich:
1722. 2764. ~ (elebeames tvig dn td handa) 1467. (vaastmas) ~1554.
~ (sveordvigendra side hergas) 3188. ~ (in his ajhtegeveald) 4273.
~ (him 16 bearme brade stanas) II, 673. 'him Abraham idese brohte
vif td hame' 1714. pi. 3. brdhtan (on voruld) 2600. (drihtne lac)
brohton 973. ~ II, 154.— inf. bringan (on voruld sunu) 2278. 2335.
2347. (h6ht) — 2622. ->- (haligne gast) II, 563. 'tiber bringan torht-
gode to }>&m brynegielde' 2885. ~ (t6 bolde) II, 150. part, praet.
broht (from his bysene) 678. Von dem starken Verbo 'bringan,
brang, brungon, brungen1 erscheint das part, praet. 'brungen' 647.
3600. Ex. 403, 13. 409, 16.
brittian s. bryttian.
broga (m.) terror, horror, timor Gr. 1, 645; 2, 3; 3, 487. D. M. 189. zu
A. u. El. XXXII. Dfb. 266. sg. gen. (va3teres) ~ n 1390. dat. (dea-
Ses) ~n 1033. (bryne 3) ~ 2546. S. auch vitebrdga 45.
brohjxrea (f.) calamitas terroris plena, sg. nom. ~ 1807.
broker, broker (irreg. m.) frater Gr. 1, 253; 646. 3, 321. sg. gen. bro
ker (mines) 1005. (his) broSor (sunu) 1794. (faederne) brewer 1622.
ace. bro^or 981. 1009. pi. nom. broSor (fry) 2028. gen. hyra bro-
^Sor gyld 3128. fur 'br6$ra'. dat. broSrum 1066. 1577. 1615.
bro^orbana (m.) fratris occisor, fratricida. sg. dat. -^n 1521.
bro^orcvealm (m.) fratris interfectio, fratricidium. sg. gen. ~ es 1026.
brucan, uti, frui; mit folg. gen. Praet. sg. 3. breac. (lissa) ~ 1170.
(bl&ddaga) ~1196. (vorulddreama) ~1215. ' moniges breac vintres'
1225. (vilna) ~ 1806. (eardes) ~ 1946. imperat. pi. (vilna) brucaS
1527. Ex. 411, 9. (yrfes) -^EI. 1320. (tires) ~ 1507. ~ (bl£ddaga)
200. inf. brucan (ifires 3 isernes) 1085. (blades) — 1887. (duguSa)
->- 2658. (hihtlicran names) ~ II, 139.
39
briin, fuscus, fulvus; obscurus. sg. nom. •* yppinge 3427. {y$ sio brune'
Ex. 471, 25. 'niht helmade briin vann oferbnnd beorgas steape' A.
1307. pi. nom. brune (leode) 2999. > (helmas) Jud. 140, 58. ace.
•>- (y*a) A. 519.— Auch in der Bedeutung'purpureus' kommt 'brim'
vor. * briin, purpurea' M. gl. 342. 'purpureis' M. gl. 352. 'brunbasere
readnysse, rodnysse, purpureo ostro1 M. gl. 434. 'briinbasne, cocci-
neum' M. gl. 435. S. noch M. gl. 333. 435. und E\. 218, 17., wo
ebenfalls ' briin' und 'basn' (s. oben s. v.) verbunden vorkommt.
bryd (f.) sponsa, uxor, coniux Gr. 1, 642; 2, 236. sg. nom. ~ 186. 880.
1166. 2335. 2380. 2556. 2776. gen. ~e 2228. dat. ~e 1058. 1115.
1807. 2028. 2178. 2190. 2320. 2596. 2614. 2758. 2792. ace. bryd 523.
1816. 1860. 1870. 2526. 2531. 2712. ~ e 2632. 2654. pi. gen. bryda
1071. 1967. ace. bryda 1243. 2<)84.
brydelast (m.) vestigium, gressus coniugis. sg. dat. ~ e 2709.
brym, brim (n.) mare. pi. ace. (ofer brad) brymu 2186.
bryne (m.) incendium, ignis Gr. 1, 640; 2, 210; 3, 498. sg. nom. se bryne
3783. dat. bryne 2546. 3978. ace. (}>one) bryne 3972. — 3001. 3764.
S. fifirbryne.
brynegield (n.) holocausfum Gr. 2, 495. D. M. 50. sg. dat. ~ e 2885. ace.
brynegield 2925.
brynevelm (m.) incendii fervor, aestus Gr. 2, 537. sg. dat. ~ell, 27. cbry-
nevylm, burning heat' Ex. 142, 14.
brylnian dispensare, dislribuere. Gr. zu A. und El. XXVI. praet. pi. 3.
(velan) brytnedon 4208. S. bryttian.
brytta (m.) distributor, donator, dominus Gr. 2, 602. zu A. u. El. 146.
sg. nom. (lifes) ~ 122; 129; Ex. 21, 14. (vilna) k 1614. (sinces)
- 1851; 2635; 2721. (svapgles) ~ II, 125. (goldes) •*- 2861. (tires)
~ Ex. 29, 14. gen. (svaegles) bryttan Ex. 18, 10. pi. nom. (goldes)
bryltan 1992. (svegles) brytan II, 23.
bryttian, bryttigean, distribuere, dispensare, erogare; uli, frui; regere,
regnare. prss. sg. 3. (his giefe) brytta* Ex. 43, 2; 299, 21. pi. 3.
bryttiga* 3305. praet. sg. 3. (voruld) bryttade 1221. (land) ~ 1231.
(gold) brittade 1176. pi. 3. (ead) bryttedon 1596. 1885. 4189. (vo
ruld) -N, 1718. inf. (velan) bryttian 2172. (giefe) ~ Ex. 324, 30.
(m«gyn) bryttigan 52. Vgl. M. gl. 375: 'bryttniendum, . erogantem'.
bu, (Dualform) ambo Gr. zu A. und El. 152. — 187. 476.1693.2250.2596.
Vgl. 'begen, ba, ba' und unten 'butu'.
buan, bun, biigan, biiian, occupare, habitare, colere Gr. 1, 909.
(j> land) biian 239. (svegl) ~ 82. (men) bun (J>one hean heofon)
732. ()>ara fsstna m«rost }>ara )>e men) ~ 4210. Die Form bugian
fmdet sich ofter im Cod. Exon.; z. B. 120, 10: ']?e ]>a vie bugaV
208, 18: ')>a>r nd men buga^S'. 125, 17: ')>onne hit men huge', 'bu-
gendra, accolarum' M. gl. 376. — Die Form 'buian' gewahren die
Psalmen: 'drihten us gedyde, "Js ve mdston buian ctfter ]?am folce'
Ps. 28, 8. 'ealle )>a )>e on eor*an buiaV Ps. 32, 7. 48, 1. 'he vlit
ofer ealle, ]>a )>e ealre eor^San ymbhvyrft biiiaV respexit super omnes,
— 33 —
qui habitant orbem. Ps. 32, 12. Das Wort beriihrf, sich mit btigan
(s. bebugan) 'amplecti; flecti1; ganz ahnlich wie in der angezogenen
Psalmstelle heisst es Ex. 187, 29: 'sva heofonsteorran bugaS
brddne hvearfl 6$ brimflodas'. part. pras. buende, habitans Gr.
2 , 589. pi. gen buendra (leas) 89.
bufon, supra 3178.
bugan, fleet! ; se submittere alicui, cedere alicui; mit dem dat. der Person
283: 'hvy sceal ic bugan him svilces geongordomes?' Vgl. hnigan.
blir (m.) cubiculum, sedes Gr. 2, 736. sg. dat. (on) bure 2380. '•>,, tri-
clinio' M. gl. 346. 'thalamo' M. gl. 423. Cvgl. brydbur Ps. 18, 5.)
ace. bur (atimbran) Ex. 411, 26.
burg (f.) arx, urbs muriita, urbs Gr. 1, 642. 2, 288. sg, gen. 'burge, fge-
stenys, municipii' M. gi. 435. ace. burg 2396. pi. gen. burga 4194.
4211. II, 86; 140; 604. (ofer) burgum 3151. II, 216. (on) ~ 2556.
2577. (after) - 3439; Ex. 155, 4. 243, 15. 'from town to town'
Th.; es steht dem 'ofer burgum' ziemlich gleich; wie wir ahnlich
sagen: iiber das Land hin d. i. iiberall. S. auch 'beorg' und 'burh'.
burgeveard, burhveard , urbis custos 3691., wo aueh getrennt geschrie-
ben werden konnte 'burge veard'.
burghleo^ = beorghleo^ ; s. dieses und burhhleo^. pi. dat. (under) burg-
hleoSum 2153. (of) — , 'from mountain -heights' Ex.409, 17. Thorpe,
burgsittende , (nomen plurale) arcis, urbis incolae; auch im weitern Simie
wie 'eorSbuende' (z. B. Ex. 21, 20.) ~ 1085. gen. burgsittendra
Ex. 407, 10. dat. burgsittendum El. 277. S. burhsiftende.
burh = burg (anom. f.) Gr. 1, 647. R. Gr. §. 106. sg. nom. (seo steape)
burh 1694. (seo micle) ~ 4126. dat. byrig 2008. 2400. 2552» 2586.
3556. 4189. ace. burh 2520. 3485. 4118. II, 688. (in ^ m£ran) ~
II, 460. ~ (gevorhte) 1660. ~ (r£ran) 1874. ~ (verian) 1970. ~
(timbrede) 2834. pi. ace. byrig 2995 (?). Vgl. 'on ]4 burh, in ter-
ritorium' M. gl. 430.
burhfsesten (n.) turris, locus munitus, munimentum. sg. ace. ~ 1674. S. faesten.
burhgeat (n.) claustrum ; porta urbis. sg. dat. burhgeate 2420. S. den
pi. dat. burggeatum Ex. 461, 20.
burhhleo^ = burghleo^ , beorghleo^ w. m. s. pi. ace. burhhleo]>u 2999.
burhleod (m.) civis, pi. gen. ^a (fruma) II, 563. Vgl. 'burhleodas, mu-
nicipes' M. gl. 430. 'burhleodum, municipibus' M. gl. 438.
burhloca (m.) murus, septum arcis Gr. 2, 506. sg. ace. (gel£dde under)
burhlocan 2531.
burhsittende=burgsittende. nom. -2320. 3817. (veras) -2832. dat.
burhsiltendum 2809. 4177. 4241.
burhstede, burgstede (m.) locus urbis; habitatio, sedes. sg. nom. se
burgstede Ex. 181, 10. dat. burhslede 1058. 3565. ace. (beorhtne)
— II 365. pi. nom. burgstede (bersta$) Ex. 51 , 6.
burhvare (m. pi.) cives Gr. 1, 641. ace. (ofer) - 3697. S. vare.
burhvaru (f.) cives, civitas, die BUrgerschaft Gr. 1, 641; Note. pi. gen.
burhvarena (here) 2485. - (fruma) Ex. 324, 6.
34
burhvcflll (m.) vallum, murus urbis Gr. 2, 532. pi. ace. (beorhle) ^as
II, 297.
burhveard (m.) custos urbis; munimentum. pi. ace. (abrocene) ^as 2968.
Milan, buton (pnpp. mit dem dat., und adv. coni.) praeter, sine; prsterea,
nisi, excepto (quod, quum u. s. f. mit -J, J»a) tantum, sed. buton
(daMe) 2144. 'butan ende' II, 381; 680.; auch sonst haufig mit und
ohne 'a' (s. dieses); z. B. Ex. 27, 32. 37, 27. 142, 27. 240, 11.
241, 5. 253, 20. 446, 24. u. s. f. El. 810. - butan (heo godes villan
lengest listen) 243. buton (sva J>e*s a"r saegeV) 680. buton (J5 earce-
bord heold heofona frea) 1398.
blilli, (Dualform nom. u. ace.) ambo; eine Verbindung aus bii = bet (s. oben)
und tu = tva (s. 1702. 2798. El. 753; 604.); also eigentlich 'zwei
beide. ' Gr. zu A. und El. S. 152. vit butu 571. 835. hie bulu 844.
2773. 'her synt butu gedon' 748. (hat) ~ (aveg feran) 2792.
byht (n.) domus, domicilium. pi. ace. (folcmaegSa) byht 2207. Vgl. Ex.
389, 26: 'haeleSa byht'; und Ex. 404, 23: 'ofer v#tres byht'. S.
gebihSum im Cod. Ex. 154, 22. und Thorpe's Note dazu auf S. 505.
byly vit = bilevit. (bylyvit) faeder 3881 .
byme = beme (f) tuba Gr. 1, 646. sg. nom. byme (sang) 3061. gen. 'by-
man, salpingis' M. gl. 437. •> (stefne) 3697. pi. nom 'byman, clas-
sica' M. gl. 346. ~ (sungon) 3088. 3710. gen. bymena Ps. 46, 5.
dat. 'bymum, here, classibus' M. gl. 383.
byras (m. pi.) filii, posteri; sonst 'byre' (Gr. 1,641. Ex. 161, 14.206, 18).
nom. ~ (v6con) 1228.
byrgan, gustare; mit dem ace. Gr. 4, 612. praes. sg. 2. (]>onne J>u fines
gevinnes vaestme) byrgest Ps. 127, 2. praet. sg. 2. (asppel £nne) byrg-
dest 877. pi. 3. (aeppel) byrgdon (forbodene) Ex. 226, 11. imperat.
(bit hit j) byrge 516. Vgl. auch 'byrignes, gustus' M. gl. 316.
byrht = beorht. (faare) byrhtestan (beman stefne) II, 173.
byrhtvord (n.) voce clarus. sg. nom. ~ (aras) II, 239.
byrnan, birnan, beornan, ardere. praet. pi. 3. (higesorga) burnon (on
breostum) 774. part, praes. sg. nom. byrnende (lufu) 191. > (fyr)
3892. ace. byrnendne (heofon) 3002. pi. ace. (in) byrnende (fyres
leoman) 3931.
bysen, bisen (f.) prasceptum, nonna, exemplum Gr. 2, 158. sg. dat. (from
his) bysene, 'iussu eius' 678. bysne II, 197. ace. bysene 647. pi.
gen. (ic }>tnra) bysna (ne ni33g) 530. dat. 'bysnum, exemplis' M. gl. 431.
bytlian, exstruere, aidificare. 1874. (yrfestdl) -v 2170.
by^, bi$; s. vesan.
C.
CaBge (f.) clavis Gr. 1, 261. I, 360. sg. gen. ca3gan (craefte) Ex. 429, 29.
pi. dat. (gastes) caegon (= ca?^um) 3453. Vgl. Z. 762: simon ges&Ied.
Ps. 72, 19: mid }>!non villan.
cald, ceald, frigidus Gr. 1, 732. sg. nom. (forst fyrnum) cald, 'frost bitter-
cold' 315. Th. ace. (}>one) ^. an (grund) II, 638.
35
camp (m.) pugna, agon, certamen Gr. 1, 257. 2, 59. sg. dat. (ofercom
mid ]?y) -^e, 'quibiisctim pugnans victor evasit' 2950.
can, cann; s. cunnan.
carcern (n.) career, Gr. 2, 317; 338. Gr. zu A. u. El. S. 135. sg. gen.
•^es (clom) 2, 491. ace. (clom 3) carcern II, 638.
carleas, cearleas, improvidus, securus Gr. 2, 566. pi. nom. ^>an (deor) 3095.
ceald = cald. (fyrnum) ceald 806.
ceap Cm-) pecus; Cpretium, negotium) Gr. 1, 638. sg. dat. (cyrran mid)
>- e 1913. pi. ace. ceapas (la>dan) 1741 u. 1766. > (Isddon) 1913.
Ps. 49, 11: forjjam min synt ealra vuda vildeor 3 ealra duna ceap
3 nytenu 3 oxan, 'iumenta in montibus et boves1.
ceapian, emere, mercari, redimere. prset. sg. 3. ']>«r he leoflice lifes
ceapode feoden moncynne' Ex. 67, 30., wo der gen. zu beach-
ten und Thorpe's Uebersetzung unrichtig ist. inf. ceapian (gifura)
4256. part, praes. 'ceapiendum, mercantibus' M. gl. 365.
cear, anxius, sollicitus; angore plenus. pi. dat. cearura (on clommum) 2788.
(on) •>- (cvidum) II, 67. Vgl. cearig. 'cleopode cearegan reorde1
A. 1109. 'bunden faeste cearian clomme' Ex. 449, 6. 'hvonne
beam godes cvome to cearigum', to the afflicted Th. Ex. 10, 6.
M. sehe auch noch Haupt's Zeitschr. 5, 229.
cearian Cauch ceorian Gr. 1, 907.) sollicitum esse, aegre ferre Gr. 2, 57;
refl. mit folg. Infmitiv. imperat. *ne ceara incit. . s6can' 2726. {ne
ceara fti . . d£lan' 2273. Vgl. Gr. 1, 910.
cearsorh (f.) cura, sollicitudo, anxietas Gr. 2, 463; 518. sg. ace. cear-
sorge (asceaf) 1110.
ceaster (f.) arx, urbs munita Gr. 1, 643. 2, 123. 3, 418; 562. R. Gr.
§. 81. sg. gen. ceastre 4117. dat. ceastre 2194. 4224. ace. ceastre
2419. 2512. riL Cumbrian) 1053. ^ Cvorhton) 1668. pi. dat. (on)
ceastrum 2501. 2540. ace. ceastra 2004. S. cester.
cempa Cm.) miles, pugil Gr. 1, 645. 2, 59. D. M. 317. sg. dat. 'cempan,
milite' M. gl. 358. pi. nom. 'cempan, milites' M. gl. 349. 4224. dat.
'cernpum, tirunculis' M. gl. 346. ace. ']?a tvegen foresaede cempan,
praedictos tirunculos1 M. gl. 392. Im Cod. Exon. sehr ha'ufig; z. B.
35, 25. 107, 21. Ill, 9. 113, 2. 121, 28. 126, 18. 128, 25. 133, 4.
135, 27. 136, 28. 137, 1. 143, 13. 145, 24. 149, 29. 155, 16. 156,
12. 229, 9. 243, 27. 260, 1. 265, 19. 266, 9. 341, 22., aus welchen
Stellen man die dem Worte beigegebenen Predicate ersehen kann.
cene, audax, acer Gr. 1, 735. D. M. 317. sg. nom. ~ (collenferS) A.
1578. dat. ()>riste mid) c6num Ex. 337, 8. pi. nom. O'igend) ce"ne
A. 1205. gen. cenra Cmanna) 3285. compar. cenra Ex.423, 9. superl.
sg. ace. Cgyl^ene leon, deora) cenost 3251.
cennan , parere, gignere, procreare Gr. 1, 904. I, 334. praet. sg. 3. cende
3285. inf. Con voruld) cennan 920; Ex. 334,31. partic.prst. cenned.
~ Cvear^) 1144. Cvsron) ~ 965; 1633. Cvaferon on voruld) ~ 188.
cende (vurdon) 1609.
3:!*
Qfi
. «JU
ceorfaij, secare, scindere, caedere, succidere: findere Gr. 1, 898. 2, 38.
I, 348; 350. 'het ]?aettre6v ceorfan', arborem caedi iussit4028. pra3t. pi.
3. 'hi mid aexum duru curfan', securibus exciderunt ianuas Ps. 73,6.
ceosan, eligere Gr. 1, 897. I, 370. praet. pi. 3. (vif) curon 1245. ^(aeSe-
linges fist) 2436. (vig) *. 3172. ~ (deofles craft) 3550. (hyld) ^
3998. inf. (heht him vine) ceosan (ellor aeSelingas) 1861. ~ Ceard)
II, 205.
cester = ceaster, sg. gen. '6% •£ hi cuSlice onbecvoman to hiora ce-
stre eardungstove, in civitatem habitatiouis1 Ps. 106, 6. dat. cestre
II, 259; 658. ace. cestre II, 300.
cigan, cygan, cegan, ceigan, vocare, invocare, advocare, convocare
Gr. 1, 905. I, 377; in den Psalmen gewohnlich. praes. sg. 1. 'td mi-
num Gode ic cige, ad Deum meum clamavi' Ps. 17, 5. sg. 3. (his
bldd td me cleopa* j) dge$ 1010. 'glom 6]>er cig$' Ex. 350, 30.
pi. 1. 3. 'naman Jmme neode ciegen' Ps. 74, 1. praet. sg. 3. (he
vordum god torhtum) cigde 1801. (engla sum Abraham hlude stefne)
cygde 2903; so noch 'cigde1 Ps. 90, 15. 114, 2. 4. 117, 5. u. s. f.
inf. (beacnum) cigean (sveot), turmam convocare 3148. 'ne hio God
villaS georne ciegan, Deum non invocaverunt1 Ps. 52, 5.
eildisc, puerilis Gr. 1, 733. 2, 375. ~ 2312.
cime (m.) adventus Gr. I, 338. sg. ace. ()>iirh minne) cime 615. S. cyme.
cinberg (f.) legmen genarum Gr. 2, 486. Das Wort ist zweifelhaft; Visir,
nach Th. sg. ace. (gespeon cining) cinberge 3104. 'clasped his visor1
Thorpe 1. c,
cilling (m.) rex Gr. I, 338. fur cyning 107; so noch ofter, imd zweimal in
heahcining 50; 124.
cirm On.) clamor, strepitus. sg. nom. ~ (vear^} 2541. (f&r va^s) ^(mi-
cel) A. 41. ^ (reotaS) Ex. 52, 19. Q&r biS) ~ Q cearu) Ex. 62,
7. (voS upastag, cearfulra) ~ Ex. 118, 5. (in lyft astag ceargesta)
- Ex. 125, 34. (breahtme stigeS) ~ (on cor^re) Ex. 314,26. Merk-
wiirdig, dass in alien angefuhrten und den unter 'cyrm' noch anzu-
luhrenden Stellen nur der sing, (und zwar nom.; einmal der ace.)
auftritt. Den plur. (dat.) finde ieh in einer Glosse bei Mone (S.
437): 'cyrmum, clangoribus'. S. cyrm.
cist (f.) cohors, caterva, delecta manus. pi. gen. (ffftig) cista 3158. ~
(gehvilc) 3159. S. cyst.
Clifene, purus, limpidus Gr. 1, 246; 735. 2, 653. 3, 611. I, 360. sg. nom.
(voc.): (or]>onc) cl&ne II, 18.; als adv. penitus, ganz urid gar Gr.
3, 102. cl«ne (genamon) 4224. S. c!6ne.
clam, clom (m.) vinculum, uncus, unguis Gr. I, 327. pi. dat. Gerenum)
clammum 4037. S. clom.
clene = clsene adv. penitus II, 7.
deopian, vocare. prces. sg. 3. cleopaS II, 34; 618. ^ O clge«) 1010.
praet. pi. 3. cleo^odon CJ cvcfeden) A. 1716. inf. cleopigan (ongan)
El. 695. S. clypian; atich 'clipian1 begegnet in den Psalmen und!
im Cod. Exon.
37
Clom — clam, vinculum, catena, compes; unguis, ungula. sg. nom. (vites)
clom II, 103. dat. (on )?issum faestum) clornme 406. ace. (vites) cloin
II, 158 und II, 454. (carcernes) -> II, 491. & O carcern) II, 638.
pi. nom. (helle) clommas 372. dat. (cearum on) clommum 2788.
(fyrnum) ^ A. 1378. (caldan) -> A. 1213. (of gromra) •> (abrugdon)
2480. ^ (beclungen) El. 695; auch im Cod. Exon. fmdet sich das
Wort ziemlich hauiig.
cluster (n.) claustrum, carceres, cancelli. sg. nom. 'ac ]>a locu feollan,
cluster, of J>am ceasfrum1 Ex. 461,23. dat. (j>a vaes mid clustre car
cernes duru behliden' Ex. 256, 23. ace. (]?aes ceasterhlides) clustor
(onlucan) Ex. 20, 8. pi. ace. clustro 414. S. clyster Gr. 1, 643.
clypan, clyppan, amplecti, complecti; corripere. praes. sg. 3. 'hinesybbe
lufa svylce clyppe^', iustitia etpax complexae sunt se Ps. 84, 9. pra^t.
sg. 3. (him heafodsvtma heortan) clypte, vertigo cor ei corripuit 1563.
cneomaeg (m.) descendens recta linea, filius Gr. 2, 463; im plur. propin-
qui, affinitatis vinculo inter se coniuncti; gens, tribus. pi. gen. cneo-
maga (fela folcriht) 2950. dat. cneomagum Ps. 104, 23. (mid) ^
1053. 4219. S. cneovmaeg.
cneorim (m.) progenies, genus, stirps Gr. 2, 463. sg. nom. cneorim (mi-
eel) 1633. ace. ~ (icte), progeniem auxit 1185. S. cneovrim.
cneoris (f.) stirps, genus; tribus, gens Gr. 2, 325. sg. gen. (vera)-cneo-
risse 1944. 1150. 2312. dat. cneorisse 1631. 1698. pi. gen. (vera)
cneorissa 1673. dat. (on) cneorissum 3837. (vera) - 1269. 2282.
2932. In Prosa auch 'cneovris1 Gr. I. c.
cneorisn (?n.) = cneoris 1251.
Clieov (n.) genu und genus, generatio Gr. 1, 249; 644. 3, 405. I, 370.
sg. nom. 'a>6c his J5 )?ridde cneov', tertia generatio 4193. dat. (on
anum) cneove, 'in generatione una' Ps. 108, 13. pi. nom. cneovu, 'ge-
nua' Ps. 108, 24. dat. (on) cneovum (s£ton) 3698, von Anbeten-
den gesagt; ebenso: 'cvene villa heo on cneov sette, regina ultro in
genua se flexit' El. 1136. Erl. 164.
Cne6vmaeg = cne6ni8egj Gr. 2, 509. pi. nom. cne6vm£gas 1727. und cneov-
magas 3114. gen. cneovmaga 3247. dat. cneovmagum El. 687. Ps.
88, 3. Vgl. maeg. Vielleicht kommt das Wort nur im plur. vor.
cneovrim 1061. = cneorim.
cneovsib (f.) progenies, stirps; consanguinitas. sg. ace. (cende) ^sibbe 3285.
cniht (m.) puer, servus; comes, puer nobilis a ministerio regis Gr. 2,203;
210. 3, 320. sg. nom. cniht 2765. ace. cniht 2794. 2908. 3335. pi.
nom. cnihtas 3601. 3714. dat. cnihton 3785. cnihtum 3989. 3992. ace.
cnihtas 2126.
cnosl (m.) genus, propago, progenies Gr. 2, 100; 106. I, 364. sg. gen.
-^ esEx. 430, 15. dat. ^e, 'stirpe, genere' M. gl. 363. 1045. 1724. 1741.
cofa (m.) cubile; cubiculum, conclave Gr. 1, 645. 3, 429. I, 364. sg. dat.
(vajs culufre eft of) cdfan (sended) 1459. (on) - Ex. 480, 18. pi.
dat. (on cyninga) c6fum, 'in cubilibus regum' Ps. 104, 20. V^l.
38 —
com, comoil; s. cuman.
con; s. cunnan.
corfer (n.) multitudo, grex, agmen, turma, cohors, pompa Gr. 2, 124;
240. 3, 473; 475. D. Spr. I, 29. sg. nom. corner oSrum getang, 'ein
Haufe drangte den andern1 A. 138. Erl. 100. gen. corSres (georn)
3613. dat. corSre (zu Hauf, alle ztimal) A. 1122; auch 3120. 1st 'on
corSre' so viel wie das vorhergehende 'aetgaedere'; eben so A. 1716;
anders El. 70. 690. — 'on vera corSre' findet sich El. 305. und 542.
pi. dat. cor$rum (miclum) 1646. und 2447. Auch im Cod. Exon.
kommt das Wort einigemal vor.
costian, probare, tentare; mit dem gen. der Person (II, 672. mitdem ace.).
Gr. 1, 907; 2, 22. praes. sg. 3. 'J>onne bryne costal., hu gehealdne
sind savle vi$ synnum' Ex. 65, 24. prat. sg. 3. 'tire costade God'
Ps. 65, 9. pi. 3. (hi geornlfce Godes) costadan Ps. 77, 20. (hi grim-
lice Godes) ~ Ps. 77, 41. (gramllce heora Godes) costedan Ps.
105, 12. 'heora costedan cufce feondas, tribnlaverunt eos inimici
eorum' Ps. 105, 31. — Dagegen II, 672: costode cyning alvihta,
tentavit regem omnium quae vivunt. — inf. (]>& j>ges rinces se rica
ongan cyning) costigan 2840.
craeft Cm.) robur, vis, potentia ; scientia, ars, artificium u. dgl. Gr. 1, 638.
2, 51; 196. I, 331; 332; 347; 375. Erl. 151. sg. nom. ~, 'ingenium'
M. gl. 333. Cabal 3)^497. Cgodes) ~ (micel) 4255. dat. (instrum.),
Con deofles) craft f. crafte 820. Cfeondes) crafte 447. (ealle) ~
3013 u. 3365. (raid his engla) > 400. ace. craeft 414. (maegyn 3) -
269 (maagnes) <v> 3174. ^ (leornedon) 3601. > Q miht) 3846.
Cdeofles) -v, 3550; besonders haufig mit ]?urh und einem eingescho-
benen gen. verbunden: C>i»'h his dues) 4 272. und Ex. 264, 5.
(Jmrh deofles) ^ 489. C>urh feondes) 451. Qnirh snytro) craeifl 4112.
(>urh synne) -si II, 724. (Jnirh his vuldres) ^ II, 393 und 587. pi.
nom. (heortan) craeftas 3912. gen. crafta 615. dat. (herges) craeftum
2121. (so*ura) ~ 2959. ace. crasftas, 'disciplinas' M. gl. 332. 'ma-
chinas' M. gl. 365. — 3743. (snyttro) ^ 4003. Vgl. noch M. gl.
330: 'lareovlfcum craeftum, gymnicis arlibus1.
crasfteg, crseftig, potens, gnarus Gr. 2, 302. 3, 579. crsftig II, 351. (smi«)
craeftega 1080; auch mit dem gen. verbunden: ' veras visfaeste , vor-
des craeftige' El. 315. S. ascraeftig.
cringan, cadere, procumbere, occumbere, perire Gr. 2, 37. prat. coni.
sg. 3. (aV}>on hra) crunge, 'priusquam corpus occumberet' A. 1031.
Erl. 123. praet. pi. 3. (f*ge) crungon 3410. *~ valo vide, they pe
rished in wide slaughter' Ex. 477, 17. Thorpe. *s (hergas td hru-
san)3 procubuerunt ad terram Ex. 477, 24.
cue; s. cvic. Gr. 1, 341.
CUlufre (f.) columba Gr. 1, 646. 2,134. sg. nom. ^1459. 'nilfre, columba'
M. gl. 314. gen. (fiSera) culfran Ps. 67, 13. ace. (h^sve) culufrait
1446. (vilde) ^ 1472. Vgl. 'vuduculfre, palumba' M. gl. 314.
cuma (m.) advena Gr. 1, 645. I, 340. pi. nom. cuman (aTfsste) 2480. ace.
cuman 2425. 2447. .
39
curnan, venire Gr. 1, 897. constr. mil t6; mit dem folg. inf.; verbuuden
mit veorSan (Gr. 4, 7; 8; 778.) praes. sg. 1. ic cume 550. sg. 3.
(secgan) cyme* 436. 805. 1037. 1095. II, 609. cym* 6. 314. 803.
2313. pi. 1. (vit eft) cumaS 2875. pi. 3. cumaS 2327. II, 303; 358.
prat. sg. 2. ]>u cdme 2815. sg. 3. com 143. 180. 255. 595, 599. 720.
1878. 2442. cvom 3667. pi. 3. comon (td ]>e6dne foran) 3611. sg. 3.
coni. (-J5 hit) come 677; 681. 623. (>eah ]>e fSran) cvome 4215. -
com, cvom und cdmon mit folg. inf.: com (feran) 849. 2753. -^ fleo-
gan) 1473. - (gangan) 4253. 4 (hvurfan) 3628. ~ insMan) 1571.
Si (J&dan) 1767. ~ (simian) 154; 1838. cvom (vicsteal mefan) 3020.
comon (cuman dcsian) 2445. - - inf. cuman 414. 4239. part, praet.
(vaBs) cumen 1470. (veorj>e*) ^ 2190., 'venturus est' Gr. 4, 7. pi.
gen. (feorren) cumenra 1830. (feorran) ~ A. 24.
CUUlbol (n.) signum; tessera militaris, vexillum Gr. 2, 318. Erl. 92. sg.
dat. (for Jjdm) cumble (on cneovum saMon) 3698. pi. nom. cumbol
(lixton) 3104.
CUiman, novisse, gnarum esse. Gr. 1, 244; 257. R. Gr. §. 218. pra?s. sg.
1. ic can 1003. 4262. ic cann 539. 580. ic con II, 630. sg. 2. ]ni
cunne II, 703. (}>u va"st 3) canst 913. sg. 3. can 2460. con Ex. 347,
8. 446, 23; auch 'con him, novit, eigentlich novit sibi' A. 195 und
Erl. 101. pi. 2. ge cunnon 3659. praet. sg. 1. ic cu$e (coni.) 825.
pi. 1. ve.cuSon 356. pi. 3. cuSon 18. 74. 189. 454. 1084 Das part,
praet. 'cuV fa'llt mit dem adi. zusammen.
cusc, castus Gr. 1, 732. 2, 277. sg. ace. (}>urh) cuscne (siodo) 615.
cirS, notus, certus, celeber, nobilis Gr. 1, 732. 2, 239; 257; 391. I, 365.
cu$, celeber 3120. cu« (dyde nergend) 1498; ^ (dydon) 1845. (ne
vaes me on m6de) ^ 2703. (f is vide) ~ 2808. sg. gen. cu^es
(verodes) 3159. ace. (on) cu^e (vie) 1871. compar. (fasr is) cirSre
(llf) II, 598. superlat. (folcum) cfl*6st 4209.
Cli^lice adv. certo; familiariter, comiter. (gr^tan eode cuman) -^ 2425. In
den Psalmen sehr haufig; z. B. 54, 16. 82, 4. 89, 3. 90, 15.103,16.
118, 146 und 154. 121, 1.
cvalu (f.) mors; caedes. *hu nyt is }>e min slsge, 6=6^6 rain cvalu, d^e
min r6tung on byrgenne?' Ps. 29, 8. sg. dat. td cvale 3743. Ex.
279, 14. to ~ (syllan), Iradere morti , ad caederidum Ex. 259, 29.
CVanian, languere, lugere, plorare Gr. 2, 13. I, 358. Erl. S. 134. praet.
pi. 3. (vea) cvfinedon II, 322. inf. (saT) cvanian Ex. 274, 23. und
328, 18. part, praes. pi. gen. cvanendra Ex. 52, 19.
cvealm (m ) nex, excidium, peslis Gr. 1,346. 2,29; 146. sg. nom. cvealm
1617. gen. cvealmes (vyrhta) 1001. •> (vile vinnan) 1010. ^ (on ore)
2541. dat. (mid morses) cvealme 755. (on) ^ 1091. (on) •* (gefe-
terod) 3397. (vi^S) -^ (gebearh) 3992. S. cvelm, feorhcvealm.
cvealmdreor (m.) sanguis caede profusus. dat. cvealmdreore 982.
a (f.) vindicta c«de petita, ullio fatalis. dat. (mid) -^ 2501.
S. JMTil.
40
cvellaii, interimere, n'ecare, tniciJare Gr. 1, 904. 2, 29. I, 333. prat. sii.
3. (fa" ar geofon) cvealde A. 1624. inf. cvellan 2899. gerund. '16
cvpllene, derollanda' M. gl. 423. S. acvellan.
cvelm = cvealm. sg. nom. (6$ •]? him) ^ (gesceod) 4185.
c\ email, placere; indulgere, morem gerere, propitiare; celebrare, exalfare;
gern mit 'lac, lacum' verbunden (sacrificare) , wird mit dem dat. der
Person construirt; bisweilen tritt noch ein iostrumental. der Sache,
mit oder ohne 'mid' hinzn. prss. sg. 1. 'ic f e lustum lace cveme,
voluntarie sacrificabo tibi' Ps. 53, 6. (]? ic Gode) cvSme, 'can-
tabo1 Ps. 56, 9. und Ps. 107, 1. sg. 3. (hlaforde h6re« j) cvSmeS
Ps. 122, 2. pi. 3. (meotode) cvemaS II, 656. (ealle him leoda
lacum) ^> Ps. 71, 10. ^ (vista vynnum) Ex. 130, 5. praet. sg. 1.
(f am ic georne gastgerynum, dadum) cvdmde (mode U maegne)
Ex. 167, 11. pi. 3. (him 16fsangum lustum) cvfimdan, 'cantaverunt
laudes eius' Ps. 105, 11. inf. (metode) cvfiman II, 185; 307. (Crisle)
~ II, 598. (f e mid harpan hlyste) 7- Ps. 91, 3. 'vutun cveman
Gode, exaltemus Domino' Ps. 94, 1. 'ac icmlnum Criste eve-
man fence leofran lace' Ex. 120, 26. (godum) •** Ex. 257, 25.
(hale%um) ~ Ex. 331, 33. gerund, 'heo on last tilia^S to cvemanne
Gode 3 mannum mid vordum, nas mid veorcum' Ps. 48, 12.
even (f.) mulier, regina; uxor Gr. 1, 362. 3, 322. I, 334; 361. D. M. 279.
sg. nom. (Abrahames) even 2253. plur. dat. (hale$a) cvfinum 3440;
der ace. sg. wird Ex. 73, 34. (cvenn' geschrieben.
CVC^an, loqui; dicere Gr. 1, 897. 3, 761. I, 337. meist mit folgendem
'faet', oder der oratio obliqua, gern auch mit 'vord, vorde, vordum'
verbunden. praes. sg. 2. coni. ()>y las ]>u eft) cve^e 2139. sg. 3.
cvy$ (fat) 578 pi. 3. (bee) cve*a* 1234. > (ealle fus) II, 658.
pra?t. sg. 3. cva« (td Noe) 1290; 1322. •> 278. 1684. 2381. -V (f at) '
265; 274; 343; 497; 500; 526; 546; 1274; 2023; 2051. (vorde) ^
195; 902; 1249. (vordum) •>- A. 62. ~ (vord td Noe) 1505. (vord
after) -x. Ex. 440, 20. > (him tveofuhte) 276. ~ (he vesan sceolde)
1588. pi. 3. cyadon (fat) 47. (vordum) -^ (fat) 2451. cvaden (fus)
A. 1715. inf. (reordian j) cveman II, 731. cviSan 993.
cvio, vivus^cuc, cucu; Gr. 1, 250; 257. 2, 52. I, 526; 336. sg. ace.
cvicne 2908. 2919. El. 690. pi. gen. cucra (vuhta) 1292. — adv.
alacriter, celeriter 1292. = cvice Ps. 105, 5: 've cvice lifgen'.
cviclifigend, vivus, vivens. pi. gen. -^ ra (cyrina gehvilces) 1306.
cvide (n.) dictum Gr. 1, 640. 3, 498. I, 336. ** cvyde. sg. dat. (for felm)
cvyde Ps. 13, 1. pi. dat. (on cearum) cvidum II, 67. S. cvySe.
cvi^an = cvc^San.
cvyldrof. pestiferus, |)erniciosus Gr. 2, 573. -^3095. Vgl. cvild , pestis
Gr/2, 29; 227.
cv\^c (n.) dictum, vcrbum. pi. nom. fa cvyfce 1590.
cygde 2903. von cygan i= clgan, w. m. s.
cyle (m) algor, frigus Gr. I, 344. sg. ace. cyle O tyO u, 337- V£L
'lii-rcyle1 43.
cyme (m.) adventus Gr. 2, 2(0. I, 342. ace. (landmanna) cyme 3108.
cyn, cynn, gen. cynnes (n.) genus, gens, familia Gr. I, 342. 2, 464. 3,
490. sg. nom. cyn 2469. cynn 1240. 1251. 1319. 2612. ~ after cynne
3280; gen. cynnes 193. 1061. 1185. 2542. dat. cynne 197. 707; 747.
1808. 1244. ace. cyn 66. cynn 2501. 2525. pi. nom. (feorheaceno)
cyn 204. gen. cynna 1292. 1306. ~ (riht U gerisno) 2425.
cynde (n.) indoles, natura, generatio. pi. nom. sva him cynde v&ron ae$ele
2765. = gecynde , genus, natura Ex.221, 4. 223,8. und gecynd A. 588.
El. 734. auch 'gecynde' 3521. mochte ich eher fiir ein Subst. halten,
als adiectivisch Cgenuinus Gr. 1 , 735.) fassen. S. gecynde s. v.
cynebearn (n.) regia proles Gr. 2, 464. pi. gen. cynebearna (rtm) 1698.
cynegod, origine nobili, nobilis, clams Gr. 2, 561. sg. dat. (him) cyne-
gddum 1584. pi. nom. cynegdde 3950. Ex. 321, 24. £ (beam) 1730.
(cnihtas ^ 3714.
cynerice (n.) regnura Gr. 2, 464. sg. dat. ~ Ex. 187,27. pi. gen. cynerica
(m&st) Ex. 321, 1. ace. (ofer) cynerlcu 3247.
cynestol (m.) sedes regia, thronus; aber auch domicilium regis, urbs re
gia Gr. 2, 464; 528. sg. ace. (vunian cestre d) ^ II, 300. dat. ()>£r
on ]>rymme ba"d in) cynest61e (c^seres maeg) El. 331. (]>onne Crist
site^ on his) ~ Con heahsetle) Ex. 75, 6. pi. gen. 'sea hierusalem,
cynestola cyst, Cristes burglond!1 Ex. 4, 11.
cyne]?ryni (in.) comitatus regis, stipatio, exercitus: magnificentia, pompa
regis Gr. 2,464. sg. nom. ~ Ex. 240, 5. dat. (mid) cynefrymme 4223.
(geseah fa Johannis sigebearn Godes mid ]>y) ~ (cuman to helle)
Ex. 462, "12. (forfon he cvom on) ~ (J5l»e fa's eorSan ealle demde)
Ps. 95, 12. pi. gen. cynefrymma (cyst) Ex. 463, 23. S. ]>rym.
cyning} cynincg, kynincg, cyninc Cm.) rex Gr. 1, 639. 2, 351; 501.
3, 320. I, 342. sg. nom. (bliSheort) ^ (metod alvihta) 192. (d6m-
fest) *~ 2370. (se oferm6da) •>- 337. (so^) rv 2629. stiHerhS) >
241; 1401; 1677. (sti$m6d) -N 2417. ^ (eallvihta) 975. ^ (engla)
1778; 1940; 2788. cynincg II, 618. gen. ~ es 1845. dat. ^e (engla)
1498. (mid) cyning (engla), st. ~ e 1205. pi. nom. -^ as 3394. gen.
-^a (cyning) A. 1193.— Vgl. noch heahcyning,fvuldorcyning, beorht
cyning (A. 145.) und andere Bezeichnungen Gottes durch cyning,
von denen einige schon oben angefiihrt sind.
cyningdom (m.) regnum, imperium Gr. 2,464; 491. sg. dat. ~ e 4085. ace.
cyningdom 3521. 4197.
cynn; s. cyn.
eyre, cyrre (m.) ? reversio, fuga. sg. nom. eyre 3394. dat. (aet sumum)
cyrre, vice quadam II, 540. Dagegen: 'eyre, arbitrio' M. gl. 358. 385. 440.
cyrm = Cirm, w. m. s. sg. nom. 3036: ace. 2401. 'cyrm, dyne, fragor1
M. gl. 421. 'cyrmum, clangoribus' M. gl. 437.
cyrman, tumultuari; clamitare, clamores tollere. prget. pi. 3. (herev6pa
m«st l^^Se) cyrmdon 3390. cirmdon (caldheorte) A. 138.
cyrran, cirran, cerran, vertere, verti; convertere, se convertere. pra3s.
sg. 2. (on lyge) cyrrest El. 665. pi. 3. (hi on hinderlincg hveorfaS
/) cyrra«, 'avertantur retrorsum1 Ps. 69, 3. praet. pi. 3. cyrdon 3949.
42 —
cyr'dan, 'conversi sunt1 Ps. 77, 57. inf. cyrran 1913. Das Wort be-
gegnet auch im Cod. Exon.
cyst (f.) delectus, electio, excellentia, largitas Gr. 1, 257. 2,22; 200, be-
souders 602. I, 343; 375. sg. nom. (vedera) cyst 3868. ace. ~ 1903.
(on landa) cyst 1789. Der dat. pi. wird adverbial gebraucht: 'egre-
gie' Gr. 3, 137. (gum) cystum (god) 1762, wo gum von cystum zu
trennen ist. .(gum) ~ (til) 1804. S. cist.
cystleas, miser, reprobus Gr. 2, 566. (se) cystleasa (cvealmes vyrhta) 1001.
, nunciare, annunciare; testari, manifestare Gr. 1 , 905. 2, 240. pra\s.
pi. 2. cy$a$ 2509. pi. 3. cffcaS 966. prat. sg. 3. cySde 2859. pi. 3.
cySdon 1668. inf. cySan 1585. II, 300. part, praes. 'cy]>ende, indi-
cans' M. gl. 374. 'cyj>endes, narranlis' M. gl. 420.
e (f.) patria, Heimat Gr. 2, 245. ErI. 114. 130. sg. dat. (on) cyiSSe
2794; in dem Cod. Exon. und den Ps. ofter.
a
D&d (f.) facinus, actio Gr. 1, 642. 2, 236. 3, 522. I, 360; 375. sg. nom.
-591. 11,578. dat. ^e961. 2633; 2644. ace. d£d295. 683. ^ d vord)
308; 504. pi. gen. d&da (sped) II, 624. ^ (gedvild) 919. dat. d£-
dum 599. 1502. -4 (fah) 3470. - (from) 2300. ^ (scyldig) 1262.
(m6de ^) > 1952. <, 0 vordum) 2243; 2344. (vordum 6^^e) •*.
2806. > O veorcum) II, 554.
dafedfruma (m.) qui facinus patravit, perpetrans Gr. 2, 452; 493. sg. nom.
d&dfruma A. 1455. pi. nom. deedfruman 967.
difedhvaet, acer, fortis, strenuus Gr. 2, 551; 564. pi. nom. d&dhvaete El.
293'. Ex. 24, 15. (de-man) d£dhvate Ex. 242, 26. j>3 da?dhvatan3871.
Ex. 190, 3.
difcdlean (n.) praemium virtutis Gr. 2, 452; 504. sg. ace. -v, (gyfan) 3192.
difedrof, rebus gestis clarus £famosus Gr. 2, 550; 551; 573. sg. nom. da^d-
rof 2167. «~ (h»le) 2583.
dii'dveorc (n.) facinus Gr. 2, 452. sg. dat. (for) }>&m difedveorce 3504.
d;eg (m.) dies Gr. 1, 260 (Nota); 264; 638. 2, 489; 490. 3, 351. sg. nom.
dceg 130. 133. 143. gen. daeges (per diem Gr. 3, 131). •> 0 nihfes)
2343. II, 500. Ex. 138, 27. Ps. 54, 8. u. sonst. Gr. 3, 133. dat. (16
ful monegum) da?ge 725. (on last) ~ 2443. 'i6 diege fissum', ho-
die 1027. 3192. Gr. 3, 148. ace. da3g 682. 850. - (villan) 2770. pi.
gen. daga. (feovertig) - 1346; 1377. (]>rage) ~ 1416. (ymb vorn)
v, 1433. Zu dem schwachen pi. gen. 'dagana' El. 193. und den in
den Erla'ut. 147. von Grimm aufgefuhrten Beispielen, fii-ge nocli hinzu
Ps. 118, 84: 'ealra dagena1. Ex. 29, 24: 'ymb feovertig dagena ri
mes'. Ex. 97, 8: 'his dagena rim'. Ex. 159, 5: lon his dagena tld'.
dat. dagum. on ^ 2358; 2658. tempore; in posterum. ~ O nihtum)
die noctuqne 3026. ace. dagas 307.
»!.riilrolita (m.) is, qui lumen diei est (vgl. Bosw. Diet, im Anhange):
ein eigenlhumlicher Ausdruck, der nurll, lb'7. vorkummt; passender
43
ware, getrennt zu lesen: 'eald daeg leohta', o dies luminum, d. i.
clarus, luminosus; oder mit dem Nachfolgenden verbunden: 'eala1
daegleohta, eala" dream godes!', in welchem Falle 'dream' auch aut'
daegleohta' (pi. gen. von daegleoht (n.) lux diurna) zu beziehen ware,
daegred (n.) aurora, diluculum Gr. 2, 253 (Nota); 421; 515. D. M. (I)
431. A. und El. XXX. XXXI. dat. (;er) dajgrede II, 467. ace. (on)
daegrgd II, 405. und Ex. 204, 15,
daegrim (m.) numerus dierum v. annorum; setas, dies vitae. Gr. 2, 429;
451. sg. gen. daegrlmes (vorn) 972; 1326. und 2591. dat. daBgrlme
(frdd) 2167. S. frdd und vorn.
daegsceald (m.) nubes; umbraculum. sg. gen. ^ es (hleo) 3008; eigentlich
Tagschild (sceald, sceld fur scyld). Lye schlagt 1. c. die Aenderung
'daegsceades' vor; ohne Grund.
daegtid (f.) tempus diurnum; tempus. sg. dat. (on J>£re) daegtlde 1653. pi.
dat. daegtfdum Ex. 484, 23.
doegveorc (n.) pensum, opus diurnum Gr. 2, 429; 451; 535. sg. gen.
(J>£s)_^es (deop lean) 3244. und 3435. dat. (aet J>dm) ~eEl. 146.
(von dem novog avdquv , der Kriegesarbeit, gesagt). ace. daegveorc
3080. 3447; ungewiss, was in der letzten Stelle gemeint ist; mog-
licherweise der Decalog.
daegvoma (m.) eigentl. fragor diei; aurora, prima lux. Gr. A. und El.
XXX. D. M. 131. (da?gredv6ma A. 125. Ex. 179, 24: 'the rush of
dawn' Thorpe), sg. nom. 'daegvdma becvom ofer garsecges gin, mor-
gen m£re torht', aurora ingrnit super oceani hiatum, prima lux clara
et splendens 3273. dat. 'd&gvoman bitveon', between the rush of
day. Thorpe.
d&l (m.) pi. daMas, pars, portio, aliquid Gr. 1, 638. I, 359; 360; 361. 3,
74; 75. sg. nom. (unlytel) $i 1608 und 2544. dat. (buton) daale 2144.
ace. daM 1494. r* (snigne) 1448. pi. ace. (eorSan) daalas II, 16.
dajlan, dividere, partiri, distribuere; distribui, separari Gr. 1, 905. 1,359.
Erl. 121. 171. praes. sg. 3. daMeS (yrfe) 2782. ^ (help ^ haelo hae-
le^SSa bearnum) II, 583. pi. 3. (vuldorfsestne vine vide) ••* 2185.
(dee) *v 3467. pract. sg. 3. (holmas) difelde 146. ^ (magum ae^elinga
gestreon) 1065. (faeder flettgesteald freondum) ~ 1605. inf. d&lan
(vuldorfa3stan vie) 26. (fleame) & (somvist) 2273. (fraelva) > 2823.
~ (ealde madmas) 3513. (goldhord) •> 3520. (gastes lufan viS gode)
- 3539.
dal (m.) pars, divisio, vallis. Bv. gl. s. v. pi. dat. 'is J?es middangeard
dalum ged^led', est haec tellus in paries divisa Ex. 105, 18. ace. (on
J>a deopan) dalas, in abyssum 305.
dalu, o (f.) = dal, pars, vallis, abyssus. sg. nom. (ne dene, ne) dalu,
(ne dunscrafu) Ex. 199, 11. ace. (on }>as deopan) dalo 419.
dead, mortuus Gr. 1, 732. 2, 239; 262. 3, 522. I, 368. pi. nom. deade
2127. II, 607. gen. deadra 2970. ace. deade (fc«an) 3195.
deah; s. dugan.
44
deal, superbus, superbions; clarus Gr. I, 345; 346. Erl. S. 126. zu A.
1097. sg. nom. (fugel feSrum) deal Ex. 216, 10. (bsrbeagum) deall
•with bearing -rings accoutred' Ex. 414, 18. Thorpe, ace. (fiSrum)
dealne Ex. 332, 21. pi. nom. (dugeSurrO dealle 1843. (a>scum) •>
'arm'd with spears' Ex. 404, 22. Thorpe.
dearnenga, occulte, clam Gr. 2, 357. ^ Cbedrdg) 599, ~ CfordOn) 625.
dearninga (hogde) Ex. 177, 13.
dearnunga = dearnenga Gr. I, 336. ~ (besvlcan) 448.
dearran, audere. R. Gr. §. 218. praes. sg. 1. dear 867. praet. sg. 3. dorste
1042. 2583.
deav Cm.) ros Gr. I, 367. 3, 388. sg. nom. ^ 3890. 'dreose$ deav 3 reV
Ex. 38, 19. -^ Cfeoll on eorSan) Ex. 412, 11. (sva sSele) ^ Con
Hennone) Ps. 132, 3.
deavdrias, 3795. 'ros agri' nach Lye; besser ist die Vermuthung Thor
pe's 'deavdripas', guttae roris.
deavig, roscidus. ^ (fe)>ere) 3092. <i Csceaftum) 3273. S. das folg. Wort.
deavigfc$era = urigfe$era CA. 29; 111.) Erl. S. 140. 'madidus pennas,
poetisches Epithelon fiir den Adler und Raben' Gr. 1. c. (sang se
vanna fugel) ~ 1979.
deaS Cm.) mors Gr. I, 368. 2, 234; 262. D. M. 393. sg. nom. -^480.2633.
3468 , wo eigentlich '«rdea%' zu lesen ist; s. das Wort. gen. -^es
Cbeam) 475; 489; 525; 642. •> Cbeames) 590. ^ (svefn) 717. ~
(brogan) 1033. ~ Csruvan) II, 456. ~ 0>idan) 919. dat. (nales)
dea^e Csvealt middangeardes), non obiit mortem terrae i. e. ter-
restrem 1200. (geofon) ~ Chveop) , oceanus resonuit morte i. c.
moribundis 3376. ace. dea$ II, 463; 666.
dea^beam Cm.) arbor mortifera Gr. 2, 451; 613. sg. gen. ~ es (ofet) 634.
dea$drepe (m.) ictus fatalis, letalis, Todesstreich. dat. dea^drepe Cdrihle
svcfefon) 3424. drepe bedeutet 'ictus', von 'drepan' percutere, fe-
rire. 'sy^S^an he, setter deaSe, drepe frovade, he suffered a
blow' Kemble Beov. 3178.
dea^Stede Cm.) locus pugns, die Wralstatt. sg. dat. (on) ~3518.
dema (m.) iudex. sg. dat. (for) deman II, 382. pi. nom. 'deman, pres-
byteri' M. gl. 418. {~, satrapae' M. gl. 429.
deman, iudicare; imperare, imperium agere Gr. 1, 905. 2, 41. I, 361.
mil dem dat. der Person; vgl. Gr. 4, 692., wo 'de"man' eine Stelle
finden konnte. praes. sg. 3. de"me$ (manegum) 3471. pi. 3. dema^S
(drihta bearnum) 1712. praat. sg. 3. 'he dgmde, taxaverat' M. gl.
371. pi. 3. demdon 17. inf. d6man II, 110. (uton) ~ Cve) II, 301.
In den Psalmen sehr haulig.
deofol (rn.) diabolus Gr. I, 370. D. M. (I) 551. R. Gr. §. 98. sg. gen.
deofles (boda) 437. Qurh) ~ Ccr33ft) 489. C>urh j^aes) - (searo)
628. - Cgespon) 717. Con) ~ (craeft) 820. Ccurori) - Ccraeft) 3550.
- Cspellunge) II, 639. dat. deofle 305. 584. pi. gen. deofla II, 321.
- Cmenego) II, 112; 728. dat. deoflum 4267. Oorsceop td) deoflum
308. ~ 4282.
deofold&d (f.) facinus diabolicum, nefandum Gr. 2,491. pi. dat. ~ urn 3536.
deoColgyld. deofulgild, deofolgield (n.) idola, simulacra ;idolatria Gr.
2, 495. D. M. 72. (druron) ~, corruerunt idola 2976. (j?a v&ron)
deofugild (decree ha?^enra) Ps. 113, 12. deofolgyld (dysigra ]>e6da)
Ps. 134, 15. dat. (viSsoc) deofulgildurn EJ. 1041. 'j5 ic leasingum,
dumbum 3 deafum deofolgieldum, gjestegenifclum gaful onhate' Ex.
251, 25. ace. deofulgild (tddraf) A. 1688. (Jmrh) deofolgield Ex. 245,
29. Das Wort scheint ein plurale tantum zu sein. S. noch dioful-
gild A. 141.
deofolvitga (in.) vates diabolicus, magus, veneficus. pi. nom. ~n 3646.
deop, profundus Gr. 1, 732. Erl. 165. sg. nom. deop 40. ~ (3 dim) 105.
(fiftena monnes elna) ~ 1393. ~ (lean), magnum premium 3435.
Gr. 2, 626. (hu hen 3) ~ II, 708. (|>a3s) ~, tarn profundus 829.
ace. neutr. deop (vaeter) 1326; 2869. ~ (a?rende), solemnem nuncium
3447. masc. deopne (ge]>anc) 4052. pi. ace. (on j>a) deopan (dalas)
305. super!, sg. ace. masc. (j?one) deopestan (drencfloda) 3293.
deop (n.) profunditas. sg. ace. (garsecges) ~, maris profunditatem 3210.
deope, adv. profunde, magnopere Gr. 3, 102. deope (bete), magnopere
rependam 2726.
deor (n.) animal, fera, bestia Gr. 1, 244; 643. 2, 266; 3, 359. I, 370.
D. Spr. I, 28. sg. gen. 'deores, bestial M. gl. 381. pi. nom. (vildu)
deor 1511; 3907; 4094. (carleasan) ~ 3095. gen. deora (cenost)
3251. ~ (gesi^) 4179. dat. deorum 4075.
deor, deore, gratus, carus, pretiosus Gr. 1, 735. I, 370. sg. nom. deor
(scur) 3890. se -a II, 545. deore 261. 948. II, 82. dat. {in J>£m)
deoran (ham) II, 220. pi. nom. deore 3115. ace. ~ 2738. S. dyr.
deore, tenebrosus, obscurus Gr. 1, 732. 2, 281. I, 348. sg. gen. 'decr
ees, nigree' M. gl. 416. ace. deore 108. 133. deorcne (deaSes scu-
van) II, 456. pi. nom. decree II, 105.
deoreftsceaft (m.) iaculum, hasta Gr. 2, 520; 521. pi. dat. (under) ~ urn
1979. Vgl. dare%, daroS, deoreS, 'iaculum'. D. M. 397.
deormod, carus, dilectus; illustris Gr. 2, 572. Erl. 113. sg. nom. ^ A.
626. Ex. 159, 11. (sum bi$) ~ (deofles gevinnes), 'fond of Ex.
298, 22. Thorpe, ace. ~ (drohtaS) Ex. 203, 22. pi. nom. ~e 3689.
A. 1233. gen. deormddra (si^) 3026.
derian, nocere, Isdere, perdere Gr. I, 333. 4, 690. prat. sg. 3. derede
468. 3792. gerund, (me to) derianne Ps. 26, 3.
de$; s. don.
dihtig, valens Gr. I, 338. (ecgum) - 1988.
dim dimmes, obscurus; nefandus Gr. I, 335; 336; 348. 2, 59. sg. nom.
~ O deop) 105. ~ U )>ystre) 475. dat. (to ]?issum) dimman (ham)
II, 112. ace. dimne (dea^es scuvan) II, 456. (on ]?a) dimman (d&d)
683. ()>one) ~ (ham) II, 339. pi. nom. dimme II, 105.
din (f.) tintinnus; strepitus, fragor. pi. gen. dinna (ma^st) 11,608. S. dyne.
46
i (m.) semissis diei;.dies; vita Gr. I, 364. 2, 44. Erl. 154. Cod. Ex.
503. sg. nom. ()>onne) dogor (beo$ on moldvege min for$scri)>en)
Ex. 164. 14. pi. gen. dogora (rim) 1619; 2565. ~ (gehvam) , quo-
vis die 2243. dogra (gehvam) II, 583. ~ gehvam Ex. 27, 9. 121 , 21.
290, 10. ~ (gehvylce) Ex. 105, 23. ~ (gehvilcne) II, 244. dat.
(aefler) dogrum Ex. 455, 17.
dohte; s. diigan.
dohler, dohtor (anom. f.) dat, dehter Gr. 1, 646. sg. nom. dohter 2604.
dohtor (voc.) 885. dat. dehter. (t'aeder vi$) <•- Ex. 251, 7; aber
auch 'dohtor'. 'fram minre dohtor' II, 440. ace. ddhtor. (sunn j) &
!I2I; 1224. pi. nom. ddhtor. <tva ~ mine' 2459. 'his ddhtor tva' 2591.
gen. ddhtra. (vorn suna 3) ~ 1216; 1634. (heorSverod suna j) ~
1600. (strynde suna 3) ~ 1134; 1148, in welchen zwei letzten
Stellen allenfalls auch der ace. stehen konnte, welcherebenso lautet;
s. indessen 'strienan bearnes' 414. 'strynan bearna' 1166; 1234.
'strynde bearna' 1196; 1228. 'bearna stryndon 1597. u. s. w. unter
'strynan' und 'gestrynan'; dagegen heisst es 'beam astrienan' (s.
das Wort), nicht 'bearna1. dat. d6htrurn. (sunum 3) ~ 198; 1128;
1239; 1758.
dol (m.) stultifia, error; adi. stolidus, haereticus Gr. I, 338. sg. nom. dol
Ex. 303, 18. 402, 19. 408, 25. dat. (in) dolum (dreame) Ex. 130,
8. sg. nom. (t6)dole, nimis stnlidi, stolidissimi 339. ace. (esnas
binde) ~ Ex. 410, 16. 'ne la^t ]>u dole a^fre J>in «bebod ahvjer
tdveorpan1 Ps. 118, 126.
dollice, stulte Gr. 3, 102. ~ 295. (hi dollice )>inre «geban anforla^ton'
Ps. 58, 10.
dom C^O iudicium, decretum; maiestas, imperium, potestas; victoria. Gr. 1,
638. I, 364. 2,41; 441. 3,488. sg. nom. ddm 3646. 3973. gen. dOmes
2565. dat. dome 56. 1604. 2076. 2132. 3499. II, 539. ace. d6m 3661.
3681. 3708. 3995. pi. gen. dOma 3449. ace. d6mas 1619. 2576. 2931.
S. aldord6m.
domdaeg (m.) dies iudicii, neuengl. 'doomsday' Gr. 2, 452; 489. sg. dat.
(on) ddmdaege II, 602. (at) ~ Ex. 99, 3. ~ Ex. 100, 5.
domeadi", potestate instructus, potens, nobilis, beatus Gr. 2, 551; 574.
sg."noin. ~ 1242. S.auchEx. 101, 11. 145, 23. 159, 12. 259, 26.503.
domfaest , qui firmi iudicii est, qui sibi constat; potens = dOmeadig Gr. 2?
551; 559. sg. nom. ~ 1282. 1505. ~ (cyning) 1780; 2370; Ex. 192,
1. ace. domfaestne (t>l£d) Ex. 469, 1. pi. gen. ddmfsstra Cdream)
Ex. 167, 6.
domian, exaltare, extollere, celebrare. prss. pi. 3. domige 3890. 3916.
domleas, dignitatis, potential expers Gr. 2,551. Bv. GI. — pi. nom. dom-
lease II, 233.
don, facere, agere; reddere. R. Gr. §. 212. prss. sg. 3. de$ 297. 823. pi.
3. dd% 990. 1201. ddn 2405. prst. sg. 3. dyde 705. 853. 1498. 1834.
pi. 3. dydon 142. 1845. d£don 06 mete) 719. imperat. pi. 2. dd«
2317. inf. d6n 190. (hvyrft) ~ 1912. S. gedfln.
draca (m.) draco Gr. 2, 491. D. M. 652. sg. gen. ~n Ps. 73, 13. 14. (in)
~ (faeiSme) El. 765. ace. ~n. ']?u ofer aspide miht ea$e gangan, 3
bealde nu basiliscan tredan, 1 leon 1 dracan lisle gebygean' Ps. 90,
13. ~ Ps. 103 , 25. pi. nom. dracan II, 98. ace. ~ O n^eddran) II, 339.
draf; s. drifan.
dreah; s. dreogan.
dream (m.) iubilum, gaudium; canor, modulatio, concentus Gr. 1,638. 2,
146. 3, 488. I, 355; 368. sg. nom. (l?ene) ~ 3460. (feger) ~ U,
79. ~ (mid gode) II, 82. (voc.) 'eala dream godes!' II, 167. gen!
'dreames, psalmodiae' M. gl. 351. dat. 'dreame, harmonia, modula-
tione' M. gl. 383. ~ (benam) 56. (on) ^ (herigaS) 3475. ace.
'dream, concentum' M. gl. 426. (gleam d) ~ 12. (dreama) ~ II,
316. pi. 'dreamas, concentus' M. gl. 431. (sv£fon) ~2965. (eorSanj
~ 3548. gen. dreama (leas) 40; 108; Gr. 2,566. ace. 'dreamas, me-
lodias1 M. gl. 393. ~ 257. 482. (ece) ~ (secan) 3958.
dreamhaebbend , laetabundus Gr. 2, 589. pi. gen. dreamha?bbendra 81.
dreamleas, gaudii expers; moestus Gr. 2, 566. sg. nom. ~ 4075. '•£ is
dreamleas Ms' Ex. 99, 22.
drearung (f.) destillatio. sg. nom. (dropena) ~ 3867. = 'dropena dreo-
rung' Ex. 189, 23.
drecan, dreccan, dreccean, vexare, affligere Gr. 1, 905. I, 361. Erl.
95. precs. sg. 3. (mec sorg) drfice^ 2173. (ne hine viht) ~ Ex. 334,
1. pi. 3. (mine fynd me) dreccea^, 'affligit me inimicus' Ps. 42, 2.
prcet. sg.'3. drehte 2243. S. noch 'gedrehte' A. 39.
drencflod (m.) diluvium, pi. gen. (}>one deopestan) ~ a 3293.
dreogan, exercere, agere, patrare ; ferre, pati, tolerare Gr. 1, 896. 2,
24. I, 368; 370; 371. Erl. 129. 169. prtet. sg. 1. ic dreah 2701. sg-.
2. }m dnige 885. sg. 3. dreah (? reste) 1423. (sibbe) ~ 2732. ( Js
fa>sten) ~, vincula toleravit 2978. pi. 1. ve drugon II, 256. pi. 3.
drugon (drihtnes villan) 142. ~ (ecne unr«d) 1930. ~ (]> aglac)
3756. inf. dreogan (r«d) 23. ~ (man) 190. (si^as) ~ 2264. ~
(sfter duge^um) 2276. (vean J vitu 3 vrace) ~ II, 186. (gevinn) ~
II, 233. gerund. 16 dreoganne (villan) 2343. Die Form 'dreag' far
* dreah', die mir im Caedmon nicht aufgestossen ist, kommt einige-
mal im Cod. Exoniensis vor; z. B. 'hu ic bendum faest bisga unrim,
earfe^a, dreag, yfel ormaalu' Ex. 280, 9. 'dreag unstille vinnende
vlga' Ex. 434, 24. '6«er bisgo dreag' Ex. 438, 14. '}>urhhatne lig
dreag' Ex. 185, 5. (im Gesange des Azarias).
dreor (m.)'? stillicidium; cruor, sanguis Gr. 3, 388. I, 370 dat. (maeges)
dreore 2901. ~ (gebohte) 3080. (hlutran) ~ Ex. 67. 12. ~ (drun-
cene) A. 1003. '** (best^med) A. 1475. ace. (Sgeat) dreor 1027.
(svat utg6tun) ~ (td foldan) Ex. 88, 34.
dreorig, cruentus; lugubris, tristis, moestus Gr. 2, 302. sg. nom. (hel-
heo^o) ~ II, 701. ()>es dreorgra heap) II, 395. ace. ' dreorig[ne],
tristem' M. gl. 344.
dreorigmodj (ristis, moestus. pi. ace. dreorigm6d tii 2798. fiir dreorigmdde.
dreosai) , cadere, ruere. prsef. pi. 3. druron (deofolgyld) 2976. ~ (ddm-
lease) El. 995. Vgl. gedreas 3428.
drifciu, pellere Gr. 1, 896. I, 363; 358. praes. coni. sg 3. CJj he on vraec)
drife, ut in exilium mitteret 2785. prat. sg. 3. draf (of vicum dreo-
rigmdd tu) 2798. S. adrtfan.
drig, dli, aridus Gr. 1, 736. sg. dat. Con) drigum Ps. 105,9. ace. (vorhte
his folme eac foldan) drige Ps. 94, 5. pi. ace. drige (stove) 164.
S. auch dryg.
drJht, dryht (f.) comitatus, cohors; familia, multifudo, populus Gr. 2,736.
I, 343. sg. dat. (asceaden fram J?&re sclran) driht II, 178. pi. nom.
drihte (svibfon) 3424. ? dryht Ex. 441 , 2. gen. drihta 3008. dat. dryh-
lum Ex. 221, 14. 433, 25. S. drohta*, folcdriht.
drillt, dryht (m.) homo, vir, dominus, princeps (vgl. drihten, dryhten).
sg. nom. dryht (scop) Ex. 494, 3. pi. gen. dryhta Ex. 411,3. dryhta
(beam) Ex. 428, 21. -v, (bearna) Ex. 169, 31. drihta (bearnum) 990.
1712. Es fallt bisweilen schwer, die beiden 'driht' auseinanderzu-
halten. S. auch die folgenden Worter.
drihten , dryhten (m.) dominus, princeps. Gr. 1, 639; 2, 69; 170; 602.
3, 330. I, 338; 343. D. M. 20; 35. sg. nom. drihten 40. 240. 247.
251. ,308. 512. 638. 642. 922. 1032. 1282. 1357. 1366. 1406. 1495.
1505. 1739. 1832. 1853. 2052. 2219. Ooc.) 2297. 2346. 2820. 4279.
dryhten 3605. gen. drihtenes II, 165. drihtnes 7. 130. 142. 190. 218.
256. 351. 529. 590. 683. 858. 1146. 1200. 1879. 2261. 2374. 2565.
2576. dryhtnes II, 68. dat. drihtne 105. 255. 257. 261. 339. 584.739.
948. 972. 1242. 1812. 2276. 2413. dryhtene II, 44; 82. ace. drihten
295. 487. 504. 2537. 2745. pi. gen. drihtna (drihten) 634; 2247. dryhtna
(dryhtne) A. 1152; Ex. 278, 7. dryhten ha-lend A. 1407. drihten god
'der Herrgott' II, 453. Vgl. freadrihten, i'reodrihten.
drihlenveard, dominus castos Gr. 2, 533. sg. nom. v, 4052.
drihtfolc (n.) comitatus, comites, stipatio principis; multitude, gens, natio
Gr. 2, 452. sg. nom. 'micel arises dryhtfolc td dome1 Ex. 64, 23.
pi. gen. drihtfolca (m&st) 3251; 3518. dryhlfolca (helm) Ex. 408,24.
drihtlic, drihtenlic, principalis, dominicus; nobilis Gr. 2, 568. sg. nom.
drihtlecu (maeg) 2775. ~ lieu (maeg) 1843. dat. 'on dryhtllceslum
d6me lifdon1 Ex. 310, 35.
drihllice , (adv.) ut principem, dominum decet, principaliter 2132. Ex. 14, 32.
drihtneas (m. pi.) cadavera. Gr. Erl. XXVI. ofer drihtneum, super cada-
veribus 3092.
drihtscipe (m.) principals, dominatio, imperium Gr. 2, 452. sg. nom. N Kl.
451. gen. ^s 482. ace. drihtscipe 1194.
drihlveras (m. pi.) viri eiusdem tribus, gentis; gentiles, propinqui Gr. 2,
452. nom. ~ 1792. gen. drihtvera 2144.
drincan , bibere Gr. 1, 898. inf. ~ 4267. praet. pi. 3. druncon 2775. part,
prajt. druncen 1557. 2592. 2599. 2628. 3536.
(m.) sedes, deversorium u. s. f. ; Aufenthaltsort; refugium. S. die
Anmerkung zu 1812. und droht Gr. 2, 204: auch M. gl. 350. 381.
sg. ace. K- (secan) 1812.
— 49 —
dropa (m.) gutta Gr. 1, 645. 2, 18. 3, 388. I, 339. sg. nom. <sva faeger
dropa, J?e on fas eorSan upon dreopaS', sicut slillicidia stillantia
super terram Ps. 71, 6. pi. gen. dropena (drearung) 3867. -II, 12.
Vgl. Ex. 189, 23.
dryg = drig, aridus. pi. nom. dryge 3212.
dryman, iubilare Gr. 2, 149. I, 366. praes. sg. 3. drymeS Ex. 303, 19.
praet. pi. 3. drymdon 2775. inf. dryman Ex. 102, 27. part. pries, pi.
gen. drymendra Ex. 222, 13.
dryrmian, lugere. praet. sg. 3. dryrmyde 2969.
dugan, valere, probum esse. R. Gr. §. 218. praet. sg. 3. (se^e his heorte)
deah. praet. sg. 3. (ellen) dohte 1283.
dugoft, dugu$ (f.) valor, virtus; commodum, honor; bona, opes; co-
mitatus, satellites, socii; nobilitas, nobiles Gr. 1, 643. 2, 23; 257;
345. I, 341. Erl. XLIII. sg. nom. dugoS (forSgevat) 2970. 3475. ~
(Israhela) 3020. dat. duge^e 56. 4262. dugu^e 1028. 1200. 1653.
3605. ?acc. dugoS (Egypta) 3429. duguSe 2018. pi. gen. duge^a
885. 967. 1505. 2358. 2576. dugoSa 164. 3555. dugu^a 81. ~ (bru-
can) 2658. ~ (helm) II, 165. dat. dugeSum 17. 927. 948. 1366. 1495.
1517. 2226. ~ (dema*) 1712. ~ (dealle) 1843. ~ (iecte) 2370. ~
(vealdeS) 4282. dugoSum El. 1160. dugu^um (stepan) 1853. (icfe)
^ (stepe) 2300. ~ 2317. 'to dygu'Sum }>e\ dir zu Gute, in tuum
commodum 2814. ~ (vlance) 2413. ~ (bedeled) II, 123. Der dat.
pi. wird bisweilen auch adverbial gebraucht; z. B. 'duguSum geforan'
prospere 1792. 'ealra fara vundra, ]?e he dugeSum gefremede', ho-
neste Ex. 155, 25. Vgl. 'mihtum', unter 'miht'.
dun (f.) mons, collis. Gr. 1,^642. I, 365. Haupl's Zeitschr. 5, 216. sg. gen.
(heare) dune 2588. ace. (steape) dune 2847. -2890. (hea) ~ 2871.
(on) ~ II, 685. (on ]>a) ~ (up) El. 716. pi. nom. (hea) duna Ex.
193, 6. ~ (up hea) Ex. 443, 15. gen. (ealra) duna Ps. 49, 11. ace.
duna (brice^) Ex. 420, 6. — 'of dune1, deorsum Gr. 3, 151.
duru (anom. f.) porta Gr. 1, 641; 647. I, 340. sg. ace. duru II, 382.
dust (m.) pulvis Gr. 2, 199. I, 341. (nach Thorpe ist es neutr. Gl. AA.
s. v.) sg. dat. (deade of) duste (arisaS)II, 607.
dvelan = dvelian , gedvelian (Ps. 118, 176.), errare. Gr. 1, 255. praet.
sg. 3. dveal 23. S. auch Haupt's Zeitschrift 5, 225.
dygel, digel, secretus, obscurus; profundus. sg. nom. seo dygle (stov)
Ex. 115, 7. gen. dyglan (svefnes) 3999. dat. dygle (stove) Ex. Ill,
21. (on) digle A. 626. (}>eah ge hy in) dygle (fremme) Ex. 130, 13.
ace. (ymb sva) digle (vyrd) El. 540. pi. gen. dygelra (gesceafta)
Ex. 347, 26.
dygle, adv. secreto, profunde. (sva) ~ (ahicgan) 3648. (ic to ]?e) ~ (cleo-
pode) Ps. 87, 1. Vgl. deogollice A. 621. dygollice Ps. 9, 28. 10,2.
dyne (m.) sonitus, fragor Gr. 2, 210. I, 342. Erl. XXX. Haupt 5, 216. sg.
nom. dyne (com) II, 395; 405. ~ (becom) II, 382. se ~ (becom) II,
467. FUge 'sveghleo^or cyme^S' Ex. 358, 8. zu den in Grimm's Erl.
angeftihrten Beispielen.
4
50 —
dyr, dyrc==deore, cams. sg. nom. (drih(ne) dyre 339; 1242. ace, (hajfst
^ vi* drihten) dyrne (gevorhtne) 504. pi. dat. (dugeSum) dyrum
1366. superlat. dyrust 3554. 3555.
(Knui, carum habere Gr. I, 366. inf. dyran 257.
dynian, occultare, celare Gr. 2, 168. Erl. 159. mil dem dat. der Person,
praet. sg. 1. (ic }>egnum ]>tnum) dyrnde 2706. pi. 2. (seo rod halig,
]>e ge ra annum) dyrndun El. 625. inf. (dryhtnes £) dyrnan El. 970.
(his milde mod monnum) ~ Ps. 76, 8. (noldan hi heora synna)
~ Ps. 77 , 4.
dyrne, occultus, secretus; obscurus, tenebrosus, mit dem dat. der Per
son", sg. nom. dyrne (deofles boda) 487. (leodum) ~ El. 722. ~
CJ degol) Ex. 40, 17. ace. ()>urh) dyrne (ge]>anc) 529. (]>urh) ~
(ge)>oht) Ex. 442, 13. pi. nom. 'dyrne, abdita' M. gl. 417. (ne sin-
don him d£da) ~ Ex. 65, 5. (daada) ~ Ex. 130, 12; 131, 32. gen.
dyrnra (gedvilda) Ex. 264, 22. dat. 'dyrnum, secretis' M. gl. 426.
(Vgl. M. gl. 408. und das Subst. 'dyrne, secretum' Ex. 338, 16.).
ace. (ne do ]>u m e) dyrne (J?fne }>a deoran bebodu), 'ne abscondas
a me mandata tua' Ps. 118, 19. (}>a>r he) ~ (vat decree grundas)
Ps. 134, 6. - dyrne, adv. secreto; Ps. 104, 2: '}>a icfe dyrne cigde'.
E.
Ea (anom. f.) aqua, flumen, fluvius Gr. 1, 647. 3, 381. I, 367. R. Gr. §.
85. D. M. 549. sg. nom. 'ea in flede' 232; A. 1504.
eac, etiam, porro Gr. I, 368; 369. eac 751. 922. 1121. 1157. 1160. 1181.
1188. 1212. 1227. 1367. 1435. 1595. 1736. 2037. svylce eac, ita etiam,
item, eodem modo 324. S. ec.
eacan, augere, augeri; accrescere, intumescere Gr. 1, 896. Hievon kommt
haulig vor das part. pr«t. eacen, auctus, magnus, tumidus, turgens,
impletus; besonders pragnans, Gr. 2, 166. I, 368. Erl. XXVI. Haupt
3, 146. Die Construction weisen die folg. Beispiele nach. eacen
(feoh) 1512. (dohtor) fr Ex. 416, 13. (craefte) ~ Ex. 492, 26.
(heo vaes magotimbre be Abrahame) ~ (vorden) 2230. (}>urh
bearnes gebyrd bryd) ~ (vear^) Ex. 3, 19. 'beam eacen godes,
mighty child of God' Ex. 13, 20. Thorpe; richtiger wohl: das golt-
erfiillte Kind. So steht auch anderwarts der gen. bei eacen. 'meron
gc sva eacne modge]?ances' 3654. — (&r ]?y magotudre mo-
dor v&re) ~ (be eorle) 2760. ace. eacenne (gast) 4002. pi. nom.,
eacne (fuglas) 2152. (idesa vurdon) ^2600. Vgl. eacnian, concipere |
Haupt 1. c.; 'for eacniendlicum, pro augendis' M. gl. 353. Diefb. !
426. eaca, additamentum, incrementum Gr. I, 368. Ex. 125, 10. und
unten s. v. feorheacen 204.
cad (m) possessio, opes, divitiae, felicitas Gr. I, 368; 369. 2, 442. sg.
gen. eades 400. Jud. 139, 6. ace. (ageaf eorScunde) ead 1621. 2750.
3268. ~ (bryltedon) 1596; 1885; 4189. Fiir das von Grimm (D. M.
638.) vermuthete 'ead', mit der Bedeutung proles, ist bisher noch
kein Beleg aufgefunden worden. Ebenso zweifelhaft ist. was Z. 3115.
— 51
unter 'eade riht' zu verstehen ist. Thorpe, der annimmt, dass meh-
rere Theile der Handschrift dictirt und desshalb von dem Schreiber
wiederholt Fehler gemacht worden sind, schlagt vor zu lesen: 'on
J><im eorSrice' oder 'eardrice', was mir nicht geniigt. Ich iibersetze
einstweilen: 'ad hoc (d. i. praeterea) genitura iusti, stirpe cari1, und
gebe dem fern, 'ead' die Bedeutung: Geburt.
eadeg, eadig, felix, opulentus, dives, fortunatus Gr. 1, 733. 2, 291; 302;
574. I, 368. sg. nom. eadig 1103. ~ (on eorSan <ergestreonum) 2141.
se eadga 1879. ~ (Abraham) 2856. se eadega (ver) 1471; 1556;
2226. ~ (Loth) 2589. > (eafora Thares) 2827. ace. eadge (eor^S-
velan) 1872. eadigne (bearn)l II, 145. pi. ace. eadige (gastas) 3473.
eador, edor, eder (m.) sepes, domus Gr. 1, 639. I, 351. 2, 122. Erl.
129. sg. nom. (call) -v A. 1637. ace. (call) ~ (£) ?n. 2551. S. edor,
und vgl. eadorgeard 1182.
eafera, eafora (m.) proles mascula, natus, filius Gr. 1, 347; 350; 645.
2, 43; 133. sg. nom. eafora 1101. 1124. 1128. 1145. 1154. 1183.1186.
1229. 1572. 1623. 1640. 1706. 2181. 2386. gen. eaforan 2321. dat. ea-
foran 1174. 1209.2170. 2355. eaferan 3341. pi. nom. eaforan 619. 1057.
1246. 1596. 1610. 1676. 1700. 2127. 2177. 2204. dat. eaforum 547.
1343. 1410. 1540. 2216. eafrum 397. S. afera, afora.
cage (n.) oculus Gr. 1, 646. 2, 421. I, 368. M. gl. 316. sg. dat. eagan 3108.
pi. nom. eagan 561. gen. eagena A. 30. dat. eagum (oft verbunden
mit vlitan, seon, onlocian u. s. f.) 107. 817. 974. 1788. 1818. 2102.
2423. 3936. II, 718. S. ege.
eahta, octo Gr. 1, 762. I, 337; 347. ^hund, octingenti 1118; 1135; 1145;
1156; 1174; 1186.
eal, call, omnis Gr. 1, 245; 732. - eall 753. 1275. 1277. 1348. 1509.
u. s. f. u. s. f. — ealles, omnino 1865. (Gr. 3, 92). S. unten 'nales,
nalles, nalaes', non minus, non.
eala (Ausrufpartikel) o! (la! II, 458; 645; 732. El. 902. va la! 367.) Gr.
3, 289. — eala II, 165— 169. neunmal! II, 318. Im Cod. Exon. und
den Psalmen haufig.
eald, vetus (ealdra, ealdost Gr. 3, 618.) Gr. 1, 252; 732. 2, 228. I, 346.
S. auch yld. sg. nom. se ealda (feond) El. 207. d. i. der Teufel.
Vgl. se alda II , 34. se ealda deofol D. M. 941. dat. ealdan (faeder)
2602. pi. nom. (geonge 3) ealde 1202; 2446.
ealdfeond (m.) hostis antiquus Gr. 2, 629. sg. nom. ~ Ex. 124, 7. gen.
~ es Ex. 114, 18. pi. nom. ~as Ex. 115, 13; auch ealdfind Ex.
464, 18. gen. ealdfe46nda Ex. 130, 30. ~ (cyn) 3575. — (nf!$) Ex.
110, 24; 125, 29. dat. ~ urn 3970. El. 493. Jud. 140, 53.
ealdor (m.) princeps, dominus Gr. 1, 639: 2,602. sg. nom. ealdor II, 375.
(vuldres) -v 1506. (heofna) ~ II, 569. (lifes) ~ Ps. 105, 10. dat.
'ealdre, tribuno' M. gl. 382. pi. nom. ealdras, parentes, patjes Ps.
108, 14. S. aldor.
ealdor (rn.) vita. sg. ace. ()>in) ealdor (nere) 2496. Das Subst. 'ealdornere,
vita3 salus1, findet sich Ex. 189, 4. — a to ealdre, in perpetuum Ex.
4*
— 52 —
44G, 28. ava td ~ Ex. 149, 7; 348, 22. <fefre to ~ Ex. 200, 13;
203, 12. ece to ~ Ex. 237, 22. 281, 14. u. s. f. S. aldor.
eaMordom (m.) auctoritas, principatus, magistratus. sg. dat. 'ealdorddme,
auctoritate' M. gl. 383. ~ 'municipatu' M. gl. 392. ace. 'ealdordom,
auctoritatem' M. gl. 389. ~ 'tribunatum, principatum' M. gl. 349. ~
(ahof) 1192. ~ (agan) 3246. ~ (synnum dsvefede) 3264. S. aldordom.
ealdorgedal (n.) separatio vita3, mors 1954 = aldorgeddl (w. in. s.)
ealdorman (m.) princeps, senator, subregulus, magistratus. sg. nom. ~
'comes' M. gl. 427. dat. 'ealdormen, iudice, praeside' M. gl. 401.
pi. gen. 'ealdormanna, pranorum' M. gl. 423. 'procerum, iudicum'
M. gl. 424. ace. ealdormen 4202.
ealdverig, malignus, miser (wie ealdfeond; s. iibrigens 'verig' El. 295.
388. verg 903.) *• 2979.
ealhstede (m.) templum, delubrum; palatium, aedes regia Gr. 2, 527. D.
M. 58. Erl. 137. Dfnb. 36. sg. dat. -v, 4192. Vgl. eolhstedas A. 1642.
eallbeorht = a^lbeorht, (w. m. s.) pi. nom. (englas) eallbeorhte II, 523.
eallenga, omnino, prorsus Gr. 2, 357; 358. ^>(sveart) 474. Vgl. eallunga
Dfnb. 41. Ex. 57, 23. Ps. 13, 2. 4. 15, 7. 8. 77, 45. 'svd eallunga,
ita prorsus' M. gl. 389. 414.
eallviht = allviht, (w. m. s.) pi. gen. (helm) -^a 113. (cyning) ^a 975.
eallvundor (n.) omne miraculum. pi. gen. eallvundra 3507.
ealogal, cerevisia inebrialus Gr. 2, 560. pi. gen. ~ra (gylp) 2402. Vgl.
galmod, lascivus Gr. 2, 664. An. A. S. 139, 3.
ealvalda = alvalda, (w. m. s.) f> 246.
eapel = aeppel. sg. gen. eaples Qigdon) II, 412.
earc Cf.) cista, area Gr. 1, 642. sg. nom. & 1308. 1418. dat. Cof) ~ e
1445. (ut of) ^ 1483. (on) ~ Ex. 479, 3. ~ Ceallhdligra), 'area
sanctificationis tuae' Ps. 131, 8. 'a?t godes earce', in area foederis
4269. und El. 400.
earcebord (n.) tabulatum, navis; vgl. bord. sg. ace. (under) * (l«dan),
in navem ducere 1352. Cl^d under) ^ 1328. ^ earcebord (heold
heofona frea) 1398. pi. dat. (beutan) ^ urn 1349.
eard Cm.) solum, terra, regio, sedes, domicilium, habitatio Gr. 1, 638.
2, 62; 226. 3, 395; 488. I, 346; 350; 353. sg. gen. eardes (breac)
1946.'-^ (brucaS) A. 280. dat. (hveorfan of) -^e 1016. (adrifest
from) - 1029. Cdrdf of) ~ 2799. (of) ^ II, 93. ace. (gesa^ton) eard
(3 eSyl) 959. - O &*el agan) 4129. ~ (gendmon) 1648. Vgl. Ex.
184, 19. Ps. 139, 13. ~ (aiSfan to «hte) II, 117. Cceosan us) -^11,
205.' (in heofonrice habban) - (raid englum) El. 621. pi. gen. earda
(neosan) II, 114.
eardaleas, exul, extorris 2699. oder earda leas?
eardfsest, qui domicilium alicubi habet, incola, indigena Gr. 2, 559. (vaes
eaf'ora }?ares in Filistea folce) ^ 2828. l]>e eardfsst by« on Hie-
rusalem, qui habitat in Hierusalem' Ps. 124, 1. '}>£T he simle mot
•v. vesan' Ex. 149, 8. ace. (ic vat) -^ne (Anne standan) Ex. 433, 1.
— 53 —
eardian, habitare, colere Gr. 1,907. 2, 62; 229. inf. eardian Ex. 496, 24.
(on J»am faestenne) eardigean 2585. In den Psalmen und dem Cod.
Exon. haufig.
eare (n.) auris. Gr. 2, 421. 3, 413. I, 368. Dft. 62. M. gl. 316. pi. dat.
Cmid) earum (geheran) II, 172.
earfoft (f.) labor, molestia, tribulatio Gr. I, 346. 2, 257. D. Spr. 54. Die
Declination bietet manches Eigenthiimliche; ein Uebergehen in Formen
des Neutrums ist unverkennbar. sg. (f. u. n. pi.) nom. (is him o^er)
earfe^Su Ex. 78, 13. j? his earfe^u eal gelumpe Ex. 113, 31. (nis
me) earfe^e Ex. 166, 6. gen. earfoSes (feala) Ps. 70, 19. dat.
(td hyra) earfeSa Ex. 115, 27. ace. ]>a earfeSu 510. earfoSu Ps.
68, 27. ]>33t earfeSe Ex. 87, 21. pi. nom. ]?& earfoSu (synd td-
braed) Ps. 24, 15.(]>a andveardan) earfofta Ps. 31 , 7. (deorc) ear-
feiSe (cnyssedan) Ps. 85, 6. gen. earfoSa Ps. 16, 3. Ex. 457, 19.
~ (dcel), laboris aliquid 180; Gr. 3, 75; Ex. 485, 13. ~ (fela) Ex.
443, 33. earfeSa (nicest) Ex. 114, 25. ~ (daM) Ex. 331, 13. Ex. -^
(unrim) Ex. 280, 9. ~ (gemyndig) Ex. 286, 26. dat. earfe^um El.
699; 1292. Ps. 106, 5. ace. earfo^u Ps. 16, 4. 68, 27. earfeSu Ex.
72, 14. 74, 5. 89, 6. 272, 8. earfoSo II, 128. earfeiSo A. 1486.
earfe$a Ex. 183, 18. Mehrere der obigen Formen mogen zu dem
folg. Worte gehoren.
earfo$, laboriosus, miser, aerumnosus Gr. 2, 271. ~ (maecg) 4140. ear-
fo^mecg Gr. 2, 506.
earfo$si$ (m.) iter molestum; aerumna Gr. 2, 519. sg. ace. ~ (ealne) Ex.
330, 30. pi. gen. ~a (bot) 1471. ace. (fmdan) -^as 4174.
earg, earh, pravus, improbus, vecors Gr. 1,732. 2,62; 289. pi. gen. eargra
(vorda) 577. 'eargra cempena, timidorum militum' M. gl. 346. dat.
'mid eargum, egefullum, formidolosis' M. gl. 430. 'meticulosis' M.
gl. 438. Vgl. 'earhlice, nl^lice, muliebriter' M. gl. 346.
cargrynd (m.) oceani, maris fundus. dat. (in) ~e 3842. ace. 'yj^e geond
eargrund' Ex. 188, 3. Vgl. earhgeblond Ed. XXXIV. u. 147. El. 239.
Vgl. auch 'grynd' II, 333.
earm (m.) brachium Gr. 2, 146. 3, 403. M. gl. 317. Dfnb. 67. sg. ace.
(vi$) earm II, 433. pi. gen. 'earma, lacertorum' M. gl. 441. dat.
earmum 541.
earm, pauper, miser Gr. 1, 732. 2, 148. 3, 579. I, 346. Dfnb. 68. sg.nom.
-v, II, 121. ~ (aagla^ce) II, 714. gen. .(ordfruma) earmre (Idfe) 3670.
pi. nom. earme (aeglecan) II, 73. gen. earmra (anbid) 3462. ~(hleo)
4104. ace. (geond) earme (late) 3598.
earme (adv.) misere, miserabiliter. (svd) earme (gelamp) 1561.
earmlic, miser, miserandus, flebilis, tristis Gr. 2, 659. sg. nom. earmlie
(33lda gedreag) Ex. 62, 11. ~ (ylda cvealm) A. 182. dal, 'on J>£re
earmlican tide, ea tempestate' M. gl. 411. ace. earmlie (vlte) II, 637.
earmlice (adv.) misere 1686.
earmsceapen, miser Gr. 2, 165; 591. Gl. Beov. miter 'scapan'. nom. 4149.
A. 1130. 1345. (voc.) Ex. 267, 20.
— 54 —
earmscea^a (m.) miser latro II, 57; konnte auch getrennt geschrieben
werden. S. sceaSa (Gr. 1, 645. D. M. 317.) 603, II, 72. synscea^a
55. gielpscea^a 96. u. s. f. unten s. v.
earnian, merere, demerere, sibi comparare Dfb. 74: mit folg. gen. Pras.
sg. 3. 'carnal, merebitur' M. gl. 358. (ecan dreames, heofona names)
->- Ex. 231, 4. pi. 4. earniaS (ecan lifes) Ex. 149, 25. pra?t. sg. 1.
earnode (arna) Ex. 455, 11. sg. 3. ~ (eces lifes) Ex. 65, 9. pi. 2.
(ge fats') earnedon Ex. 83, 2. imperaf,. earna ()>e ara) 2275.
easta (m.) oriens, dat. eastan, ab oriente R. Gr. §. 339. Gr. I, 368. Dfnb.
108. easten 552. — eastan 803. 1643. 1788. 1796. Jud. 137, 5. *,
of Ongle Ex. 319, 6.
eastern, orientalis Gr. 2, 181; 388. easterne (vind) 314.
eastland (n.) terra orientalis; regio orientalis. pi. dat. (on) ~um 1048.
easlream (m.) torrens aquae, fluvius (s. egstream) Gr. 2, 444; 528. pi.
nom. ^as 216.
ea*streamy$ (f.) unda torrentis, maris. pi. nom. ^ a 3903.
easlveg tm.) via orientalis. pi. dat, (on) eastvegum (s!$ bihealdan) Ex.
205, 16. ace. (gel&ddon on) ^as 3587. (ofer) ~ (gesohte) El. 256.
(ofer) — (brohtqn) El. 995.
ea£, eafte Cadv.) facile, faciliter Gr. 3, 102. ea« 2052. A. 194. eaiSe
(Dfb. 61.) 48. A. 425. El. 1292. Ex. 117, 9. 314, 5. Ps. 72,16. 129,
4. u. sonst oft. ea*6st, facillime 3568. Jud. 133, 33. 134, 24. ea-
*ust Ps. 76, 10.
ea^fynde, facile inventu = SSfynde (w. m. s.). ^1988. Bv. 275.
eaftmedu (f.) animus facilis, Clemens, humilis; humilitas. Das Wort wird
gern zu adverbialen Umschreibungen gebraucht ; besonders mit Hiilf'e
der Priip. 'for' und 'mid' mit folg. dat. plur.; oder mil c]?urh' u. folg.
ace. sg. ; auch steht der dat pi. allein adverbial, sg. ace. (min) ea^-
medu, 'humilitatem meam' Ps. 118, 153. 135, 24. Qnirh) ~ humi-
liter Ex. 22, 29. 88, 20. 108, 17. pi. dat. eaSmedum (vgl. Gr. Erl.
121.) humiliter A. 321. 979. El. 1088. 1101. Ex.. 157, 15. (mid) ~
Ex. 131, 5. Ps. 130, 3. Jud. 136, 30. (for) ^ 3813. Ex. 186, 5.
'on minum eaSmedum, in humilitate mea' Ps. 118, 50. 'he vaes
on elne 3 on eaSmedum' Ex. 122, 2. eaSmgdu = ea^metto. Ps. 9,
13: 'geseoh mine ea'Smetto, vide humilitatem meam'; dieselbe Ver-
bindung nochmals Ps. 24, 16.
ea^mod, humilis, facilis, lenis Gr. 2, 664. ^2275. pi. ace. }4 ea^Smodan,
'humiles' Ps. 33, 18.
ebbian , recedere , refluere Gr. 1 , 907. 3, 384. prat. sg. 3. (lago) ebbade 1408.
ec, etiam f. eac Gr. I, 362. ~ 3123. 3823. IT, 328.
£ce, perpetuus, continuus, aeternus; immortalis Gr. 1,735. 3, 168. sg. nom.
ece 1107. 1400. se eca 2362. 2891. II, 459. se ecea (god) 3202. 'an
is ece god' A. 1717. <ece telmihtig' A. 249. ece (feond) 1256. ~
(god) 593. ~ (drihten) 112. 922. 1739.2052. 2297.2346.2626.4234.
D. M. 19. gen. 6can (dreames) II, 169. ~ (drihtnes) 1879. ecean
— 55
(drihtnes) 7. ace. (drihten) ecne 3713. ece (saule) 185. ~ (lafe)
3299. 'in ece', in aeternum 3217.
ece (adv.) perpetuo, continue, aeterne 20. 143. II, 98. 'See to ealdre1 Ex.
237, 22. '~ to aldre1 El. 1218.
ecg (f.) acies, lamina gladii, gladius Gr. 1, 265; 642. I, 334. D. M. 278.
sg. nom. (seaxes) ecg Ex. 70, 20. (meces) > Ex. 330, 8. 'heard
ecg cvacaV El. 757. ~ (grymelode) 3337. dat. (vspnes) eege 1824.
(seaxes) •> Ex. 408, 2. (mid billes) :> A. 51. (sveordes under) ~ , 'in
gladio' Ps. 77, 62. pi. nom. ecge (v£ron scearpe) Ex. 415, ?9. dat.
ecgum (dihtig) 1988. -v, (ofyegde) 1997. ~ (slean) 3342. (billa) ~
4226. (mid sveordes) ~ Ps. 43, 4. (vaYfna) ~ A. 71. ~ (slogon)
Jud. 138, 18.
ecgval (n.) strages gladio caesorum, corpora cassorum. 'fuglas slitan on
ecgvale' 2083. S. vjel, val.
ecnis (f.) aBternitas Gr. 2, 325. 'on ecnisse', in aeternum 466. 'on ecnysse'
Ps 110, 6; 111, 5. 'ecnes' ist in den Psalmen haufig.
ed = ead (w. ra. s.), securitas, salus Gr. 2, 716. D. M. (I) 476. in der
Nota. Noah's Arche heisst Z. 1400: 'ed monner Heil, Retterin fiir
den Menschen; Bosw. iibersetzt diese Worte durch: 'regeneration of
men'. S. Gr. 2, 757; 758.
edcer (m.) reditusGr. 2, 758. sg. gen. edcerres II, 452. S. eyre und cer ran.
edlean (n.j retributio, praemium Gr. 2,220; 758, sg. nom. ~ Ps. 18, 10. A.
1229. gen. 'edleanes, recompensationis' M. gl. 354. dat. edleane (ge-
feon) 1518. ace. edlean Ps. 27, 5. 6. 49, 22. 68, 23. 118, 112.141,
9. S. eftlean (Ex. 68, 8.), endelean, feorhlean.
edor = eador (w. m. s.). Gr. 1, 639. 2, 122. pi. ace. (inunder) edoras
2439. 2481.
edsceaft (f.) nova creatura; regeneratio Gr. 2, 758. aec. (6$) ~e 3630.
edulstaef (m.) sustentaculum Gr. 2, 525. dat. (him td) ^e 1114.
edvihta (m.)? opprobium. sg. dat. (aet) ~ an 1948.
edvit (?n-) probrum, opprobrium; improperium (Ps.) Gr. 2, 683; 758. ace.
(]?e on) edvit (settan), ut probrum obiectare 2722. (him on) ~ (aset-
ta^S) II, 640. Qurh) ~ II, 683. Das Wort lindet sich in den Psal
men haufig.
efnan (sefnian, geaefnian Gl. Bv.) perpetrare, praesfare, facere, committere
Gr. 2, 168. Dfb. 1. praet. sg. 1. (ic }>ine bebodu) efnde Ps. 118, 143.
(ic }>in bebod) efnede, 'mandata tua desiderabarn' Ps. 118, 131. sg.
3. (unr&d) efnde 3704. pi. 3. efndon El. 712. (unrihfdom) ~ 3701,
(his bebodu) efnedan, 'custodiebant praecepta eius' Ps. 98, 8 inf.
efnan Qin jfc) Ps. 70, 3. (mine bebodu) ~ Ps. 88, 27. (his visfast
vord vynnum) ^ Ps. 102, 17. (]>tne bebodu) ~ Ps. 118, 21. (ea$-
m§du) ~ Ps. 118, 107,
efne (adv.) plane, commode; gerade, eben. Gr. 3, 102. -^3005. aequaliter.
— fonne (3793.) oder > )?a (2292.) quum maxime. ~ 1153. 2338.
S. emnes.
— 56
efnged&lan, in partes aequales dividere. prast. sg. 3. efnged£lde 3024.
efstan, festinare; accelerare. prat. sg. 3. efste 2866. imperat. 'efste, •£
)>u me gefriSie, accelera, ut eripias me' Ps. 30, 2.
eft, iterum; retro (s. die folg. W.) Gr. 3, 626. I, 333. ^ 490. 745. 757.
759. 818. 879. 1113. 1338. 1408. 1410. 2274. 2431. 4079.
eftgestyrian, denuo excitare, allicere, imperare565; konnte auch getrennt
geschrieben sein.
eftsr&ian, iterum ire, redire Gr. 2, 903. •> 4149.
ege = cage (w. m. s.) oculus. pi. nom. (his) 6gan (lociaS on his ear-
man J>earfan) Ps. 10, 5. dat. (locade mid) e"gum II, 727.
egesa (m.) horror, terror, timor; tempestas Gr. 1, 645. 2, 271; 484; 528.
3, 526. I, 333. A. und El. XXXII. Erl. 143. D. M. 216. 217. Dfl). 2.
^ (gasta veardes) 2860. ~ (frean aelmihtiges) 2705. 'for^on him
}>£r egesa angryslic stod, quia cecidit timor eorum super eos' Ps.
104, 33. 'aVSon j>e him se egesa on ufan s&te' Jud. 138, 60. gen.
(vi$ fees) ~ n (gryre) 3984. (]>urh) ~ (gryre) 4110. dat. egesan
(stodon) 3130. (for frean) ~ 2584. ^ (ge]>read) timore vexatus
2662. (acul for ]>am) ~ 4243; A. 1267 (wo 'acol1 anstatt 'acdl' zu
setzen ist); nochmals (acol on j?am) ^ 3642. ace. egesan 4058. (in)
~, in terrorem, zum Schrecken 4238. pi. nom. egesan (stddon),
tempestas ingruerat 3419. dat. egesum (ge]?readne) 1859. S. blddegesa.
egesful, egesfull, terribilis Gr. 2, 560. egesful 3624. Ex. 93, 20. 262, 7.
415, 28. egesfull 3434. Jud. 139, 4.
egeslic, terribilis. sg. nom. ~ 4236. II, 435. dat. 'egeslicum, horrisono'
M. gl. 421. 'egeslicre, minaci' M. gl. 421. pi. ace. egesllcu (vord)
4072. Vgl. noch folg. zum Theil unterhaltende Glossen bei Mone:
'egisllc' M. gl. 334. 346. 347. 368. 370. 376. 391. 402. 405.
egle, molestus, difficilis, turbidus, crudelis Gr. Erl. 107. sg. nom. ~ Cofer-
hyd) 4196. 'ne ma)g ]?e &nig yfel egle veor^an ' Ps. 90, 10. pi. nom.
egle (v£ron) Ex. 485, 20. dat. eglum (onfengum) Ex. 126, 24.
egorhere (m.) exercitus maritimus; unda3, diluvium, sg. nom. ~ 1397. ace.
- 1532.
egorstream (m.) fluctus rnaris; oceanus Gr. 2, 484; 528. A. und El. XXXIV.
pi. nom. ^as (svearte svdgan) 1369.
egsa = egesa , Gr. 1 , 268. sg. nom. (]>aes ealdres) egsa (ue styreS) Ex.
127, 25. ^ (com) II, 394. se ~ (becom), corripuit, supervenit II,
407. ~ II, 381. gen. (bell) egsan (hveop) 3050. (td) ^ (gryre)
II, 455. ?> (gryre) II, 727. ~ (frea) Ex. 59, 3; 65, 34. 83, 32.
dat. ~ (st6don) 3065., wo indessen die Bemerkung nachzulesen ist.
v> (ne veorSe* forht on ferh^Se) Ex. 57, 26. ~ (afyrhte) Ex. 63,
16. ~ (ge)>read) Ex. 95, 28. (acol for )?am) ~ Ex. 143, 20. ~
(geaclad) Ex. 258, 20. (v£ron mid) ~ (afyrhte) 11,386. (mid veres)
~ (genearvad) 917. ace. egsan II, 488. ~ G ondan) Ex. 136, 6.
(vi$ ofermaegnes) ^2111. S. flodegsa.
egstream (m.) torrens horroris; oceanus Gr. 2, 528. Gl. Bv. sg. dat. ^e
(neah) El. 66. ace. egstream 1410. 'fihstream s6hle' Ex. 283, 1.
— 57
ehtan, ehtian, sequi, persequi, odisse Gr. 1, 905. Dfb. 7. mit dem gen.
der Person; aber auch mit dem ace. Praes. sg. 1. ic ehte (minra
feonda) Ps. 17, 36. sg. 3. ehteS (]>in) El. 927. pi. 3. (min) ehta*
Ps. 7, 1; 26, 14. prapt. sg. 3. (fast) ehtode 3927. pra?t. sg. 3. (Go-
des engel heora) ehte Ps. 34, 7. (he }>earfendra ]>rlste) ~ Ps. 108,
16. pi. 3. ehton (etyeoda) El. 139. (tire} ~ Ps. 43, 9.
eiseg = egeslic, eislic, terribilis; nach Bosw. 'ferreus'. sg. dat. eisegan
stefne II, 36. Vgl. 'mid eisllcum, furibundis' M. gl. 429.
elebeam (m.) olea. sg. gen. elebeames (tvig) 1468.
ellen (n.) vis, robur, virtus, (f.) Gr. 1, 643. I, 333. sg. nom. ~ 1283.2841.
gen. elnes 969. El. 828. (Erl. 157. wozu oben 'anhydig' zu vgl.).
dat. elne Cgevur]?od) 2131.
ellend£d (f.) magnum, insigne facinus Gr. 2, 447; 491. pi. gen. ~ a 481.
ellenrof, virtute clarus, fortis Gr. 2, 573. sg. nom. ~ 1776. (beorn) ~
1115. (eorl) ~ 1838. pi. nom. ellenrofe 1869. 2031. (collenfyrlrSe)
~ A. 350.
elles, alioquin, alias, aliter; neuengl. else. Gr. 3, 92; 93; 187. M. gl. 359;
396; 408. Dfnb. 37. ~ 20. 680. 1899.
ellor, alias, aliorsum. Dfnb 16. 37. ~ (scriSan) 770. ~ (ceosan) 1862.
~ (s6can SSelseld) 1890. ~ (secan viras uncuSe) 2727.
ellorfus , peregre eundi cupidus, ad iter ingrediendum accinctus Gr. 2, 923.
sg. nom. (gast) ~ (gangan sceolde) 1603. ace. ellorfusne A. 321.
(hlalord) ~ Ex. 165, 11. (gast onsendan) ~ A. 188. pi. nom. ellor-
fuse (hdlige gastas) 2391. ~ (hveorfa^S) Ex. 430, 26.
ellfeodig, el)?e6dig, peregrinus; qui peregre est = styeodig Gr. 2, 302;
651. sg. nom. ~ 2623. 2673. ace. ~ 2695. pi. gen. ~ ra 1829. A.
16. dat. (eorlum) el]?e6digum 3557.
eln (f.) ulnaM. gl. 317. elne Dfnb. 34. pi. gen. (fiftena) elna (monnes) 1394.
elngemet (m.) mensura cubitalis; ulna, cubitus. pi. gen. (]?reo hund Jang)
elngemeta 1304.
emne (s. efne), aaqualiter, plane Gr. 2, 366. ~ 1937. A. 114. 221. 333.
Ps. 9, 8. 28, 5.
encgel II, 588 = engel, w. m. s.
encgelcyn II, 368 = engelcyn, w. m. s.
elide (m.) finis, terminus Gr. 1, 252; 640. 3, 498. I, 334. sg. nom. ~ 6.
3633. dat, (a buton) ende II, 317. ace. (ord 3) ende 3680. '6r d
ende', initium et finem Ex. 492, 6.
endedaeg (m.) dies ultimus, supremus Gr. 2, 447; 489. sg. nom. ^ 4196.
endelean (n.) retributio, supplicium Gr. 2, 447; 504. sg. nom. (him J>a3S
asfter becvom) yfel endelean 3705.
enderim (m.) numerus finalis, complefus; numerus. sg. ace. (adman daga)
enderim II, 12.
endestsef (m.) terminus, finis, mors Gr. 2, 447; 525. sg. nom. (]5 hyre)
endestaaf (of gevindagum veor]>an sceolde) Ex. 279, 8. 'se endest33f
— 58 —
earfeSrnecgum vealfc veor]>eV Ex. 328, 2. 'for]>on hira
by* deorc endestrcf, quia non est declinatio (!) mortieorum' Ps.
72, 3. ace. ^ II, 543. 'haefdon hie on rune 1 on rrmcraefte clvriten
vaalgr&dige vera endestaef' A. 135.
enge, angustus Gr. I, 334. sg. dat. (fram J>am) engan (hofe) El. 711. pi.
ace. enge (anpa^as) 2987. S. aeng.
enge (f.) angustia?, locus angustus. dat. (of) enge (ut aMita I&dan) 1430.
engel (m.) angelus Gr. 2, 110. I, 334. > 292. 348. 579. 653 u. s. f. sehr
haufig. Die Form: engyl kommt vor 262. und 293. S. auch aengel.
engelcyn (n.) genus, ordo angelorum. pi. gen. ~na 246. Vgl. 'cyn engla'66.
Code, eodon; s. gangan, gan.
com; s. vesan.
cored (n.) agmen, legio, turma, manus Gr. 2, 229; 534. I, 370: 373. Erl.
141. Dfnb. 188. sg. oder pi. nom. cored (lixan) 3086. S. veored,
veorod.
eorl (m.) vir nobilis, comes; vir fortis, miles Gr. 2, 16; 99; 449; 602.
1, 348. Gl. Bv. sg. nom. •* 1177. 1223. 1838. 1881. 2080.2438.2529.
dat. eorle 1640. 1989. 2016. 2760. pi. nom. eorlas 1820. 2040. gen.
eorla 3190. 4191. dat. eorlum 1704. 2093. 2131. 2662.
eorpverod (u.) exercitus fuscus. 'So wird das Heer der Aegypter (3123.)
genannt, im Gegensatze zu dem bleichen (vtgblac 3133.) 'der Kinder
Israel'; nach Grimm in Haupt's Zeitschr. 3, 152; 155. D. M. 1216.,
wonach die Bemerkung zu 3123. zu vervollstandigen ist.
eorre, iratus Gr. I, 348. Erl. 149. 154. Gl. Bv. sg. nom. (us) eorre (ge-
vear«) II, 263. & (gevorden) II, 430. pi. eorre (vaVon) A. 47.
S. yrre.
eoriSMend, terram colens; terricolae Gr. 2, 589. Gl. Bv.; nur als Plural
gebrauchlich. nom. (aeSelingas ealle) ~ 1642. eor*buende 3013. ~
(ealle) 1753; 2611. (ylde) ~ 221. (men) ~ 997. gen. pi. ~ra!748.
dat. - urn 1630. 1679. 4082.
eor£cund, terrestris Gr. 2, 565. sg. ace. ~e (ead) 1621.
eor^Scyn (n.) genus terrestre; creatura Gr. 2, 501. sg. dat. (eallum) eor$-
cynne 3299.
eor&cyning (m.) rex, rex terrae, rex magnus Gr. 2, 428; 449; 501. Gl.
Bv. pi. nom. (hvy arisa*) eorScynincgas, 'astiteruntreges terrae' Ps.
2, 2. (gegaderode va^ron) eor^kyningas Ps. 47, 4. gen. (se visesta)
eorScyriinga 3321. — (a3htgevealde) 3824. ~ (eehtgevealda) Ex. 186,
27. dat. eorScynincgum Ps. 76, 9. ace. eorScyningas Ps. 88, 24.
(f.) terra, tellus Gr. 1, 253; 646. 2, 62; 236; 238. I, 350; 355.
D. M. 229. D.Spr.55. ~ 99. 600. 1012. 1139. 1512. 1781. u. s. f. u. s. f.
, terrestris, terrenus Gr. 2, 568. sg. nom. ~ (aB^eling) 4042. -
(dom) Ex. 25, 25. ~ (e*el) Ex. 117, 30. ace. ~ (**elu) Ex. 108,5.
pi. nom. '}>a eor^lican feorhasbbendra, terreni eaelibes1 M. gl. 357.
ace. (cliopode) eor^lice (menu to geleafan) Ps. 49, 1.
— 59
eor<Srice (n.) tellus, orbis terrarum; solum Gr. 2, 449. sg. dat. (on) eorS-
rice 417; 452; 545.
eor&scraef (n.) caverna, spelunca Gr. 2, 449. Erl. 117. GI. Bv. sg. dat.
eorSscraefe A. 780. Ex. 291, 18. 443, 11. ace. (geond) eor$scraef2589.
pi. dat. (on) eor^scraefum , 'in sepulcris' Ps. 67, 7. ace. (geond)
eorSscraefu, 'inferiora terrae' Ps. 62, 8. (geond ]>as) eorSscrafu Ex.
443, 27. S. scraef, scref.
eorSvela (m.) divitiae terra?; fertilitas, abundantia Gr. 2, 449; 537. sg. dat.
(eadge) eorSvelan 1872. Im Cod. Exon. mehrmals.
eov; s. ]>u.
cover, vester 1329. 1529.
eovian, ostendere, monstrare. praet. sg. 3. eovde (selfa), apparuit 2158.
pi. 3. eovdon 2050. part, pra?t. eoved (va?s) 4058. S. yvian.
esl=eaxl, exl (w. m. s.) ? f. humerus Gr. 2, 110. sg. dat. (on) esle
II, 682.
esne (m.) vir, servus Gr. 1, 640. 2, 161. pi. nom. esnas 3762. In den
Psalmen sehr haufig.
esol (m.) asinus Gr. 1, 639. I, 334. pi. ace. esolas 2860.
est (m.) favor, gratia, amor Gr. 1, 244; 255; 638. 2, 199. I, 361. sg. ace.
(aeSelinges) est 2437. (ofer metodes) ~ 1246; 3692. pi. dat. estum,
libenter, grate (Gl. Bv.) 1946. 2350. Vgl. estlice, libenter A. 292.
este, mitis, favens (Gl. Bv.) ~ 1504. Bv. 1884. ace. (]>urh Andreas) este
(lare) A. 1692.
etan, edere; mit dem ace., oder dem gen., construct. Gr. 1, 897. 2, 25.
4, 649. I, 335. Dfnb. 102. praet. sg. 1. (ic ]>a blade) si 899. sg. 2.
()>ii) <ete 890. (J5 ]?u >isses ofaetes) ~ 497. sg. 3. (heo fa J>aes
ofastes) 33t 596. pi. 2. (git) aMon (beorhtan blsda) II, 484. ? aMen
II, 488. imperat. «t (pisses ofetes) 561. inf. (greot) etan 906. ()>inne
hlaO ~ 932.
exl = esl (w. m. s.) sg. ace. (ofer) exle 2920. 'eaxla, humeri' M. gl.
, ? inundare; improvise opprimere 3575; verschieden von 'e^Sian',
odorari Ps. 113, 14; auch 'exhalare' El. 1107. Erl. 163. (vgl. unten
'e'SSm'). S. a3=6an, ySian.
(m. u. n.) praedium avitum, allodium; solum patriae, patria Gr. 2, 112.
I, 361. sg. nom. (eard }) e^Sel 4155. gen. eiSles 2947. II, 329. dat.
(on) e*le 1072. 1101. 1145. 1154. 1611. 1946. ace. e*el 924. 3596.
(card d) ~ 4129. (vuldres) ^ (buan) 83. (lifes) ~ 1570. (on) -
2125. S. a^Sel.
e^eldream (m.) pafriae caritas. pi. ace. 6]?eldreamas (heold) 1601.
(m.) domicilium avitum. pi. dat. (vunode) ~um (Cananea) 1940.
nd (n.) terra natalis, patria = e^ellond Ex. 141 , 17. 217 , 12. sg. nom.
(vera) > 1963. ace. (vera) ^ 1374. (on) ~ 3557.
, patria carens, patria extorris. sg. dat. ~um 3068. A. 74. pi.
nom. ^e 3462.
— 60 —
(f.) fines terrae alicuius; termini, sg. dat. (ofEgypta)~e 1762.
1868. (from Egypta) ~e 2201.
eiSelrillt (n.) ins patrium Gr. 2, 515. sg. gen. (vcferon orvenan) ~ es 3140.
E\. 115, 10. Vgl. folcriht 2951.
e^elseld (n.) sedes avita; habitatio, domicilium. sg. ace. ~ (secan) 1890.
eiSelsetl (m.) = gSelseld Gr. 2, 519. sg. ace. (him j>a eard geceas j)
4 1921.
<r6elsta$ol (m.) habitatio; der bewohnbare Raum der Erde. pi. ace. -^as94.
ef>elst61 (m.) sedes avita; domicilium, habitatio natalis. Gl. Bv. Gr. 2, 528.
sg. nom. ~ 1480. 1509. (engla) ~ Ex. 4, 13. ace. > 1480. (ealdne)
~ Ex. 326, 1.
e^elstov (f.) sedes, habitatio. sg. ace. ~e (geceas) 1048. 2718.
e$elturf (f.) patria, domicilium consuetum. Gl. Bv. sg. ace. (on ]>a) ~
(l&dan) 1768. (on ]>as) ~ (l&dan) 2671. S. das folg. W. u. eSyltyrf.
e$eltyrf (f.) = eSelturf. sg. dat. (of J>£re) ~ 1729. (of ]>isse) ~, 'from
this region of earth' Ex. 220, 17. Thorpe,
e^elveard (m.) custos terra?, prafectus terrae. Gr. 2, 533. Gl. Bv. s. v. va-
rian. pi. ace. <^zs 3573. Jud. 141, 63.
eftetyrym (m.) terrse patria maiestas. sg. ace. ~ 1628.
e^fynde = ea^fynde (w. m. s.) y 3508.
(m.) odor; halitus, vapor. Gr. 1, 639. 'se svarta e«m' II, 705.
? adi. servilis, serviens = esne 3596; oder e^en?
= e^el (w. m. s.) - 959. 1487.
e£>ylst#f (f.) columen, praesidium patriaB s. familiar, seo e]>ylsta3f 2217.
#&yltyrf = tfSeltyrf. sg. dat. - 224. 2701. 2727.
F.
Facn, facen (n.) dolus Gr. 1, 643. 2, 160. I, 358. sg. nom. (facn, fraus'
M. gl. 405. dat. facne (besyrvan) 2674. - (gyldan) 3079. for facne
(2685) Oder to facne (3739), dolose, ace. facen C) fyrene) 1935.
~ (j invit) 2408. pi. gen. facna (33nig) 2645. 'facna, maan, strophas^
fraudes' M. gl. 389. S. f£cen.
faec (n.) temporis spatium, tempus Gr. 3, 429. I, 331. Erl. 131. 148. M.
gl 421. sg. nom. 'hvil, faac, intervallum1 M. gl. 355. dat. (on sva
lytlum) face El. 959. ace. (ymb lytel} -4199; El. 293; 384. 'brevi
tempore1. (J>urh lytel) ~ Ex. 115, 16. 504.
fifecen, f^cene, dolosus. Gr. 2, 175. I, 359. Erl. 151. sg. ace. (hajfde)
fcecne (hyge) 441. pi. dat. f^cnum (vordum) II, 65.
faeder (anom. m.) pater Gr. 1, 331. 2,43; 122; 225. 3,320. D. M. 19. 20. sg.
nom. feder 1092. 1184. 1725. 1733. (aelmihtig) ~ 951. (bilvit) ~853.
- (mancynnes) II, 312 -Ex. 456, 4. gen. foder (flettgesteald) 1605.
•x (flettgestealdum) 1070. ^ (aelmihtiges) 1773. (mines) — 2690; auch
f aider es II, 582. dat. fa-der 2594. ^ (on fultum) 971. ~ (on lasle)
— 61 —
1064. 1616. - 0 mfider) 1104. (ussum) ~ CJ meder on laste) 1569.
(on his agenum) -> 1574. (heora ealdan) ~ 2602. ace. fa?der d
moder) 194; 3300. pi. gen. (frod) f«dera (cyn) 2958.
faedera (m.) avunculus, patruus; prqpinquus, cognatus. sg. nom. ~ 1894. 2074.
faederaeftelo (f.) gens patria, prosapia; maiores nobiles. sg. ace. ~ 3290.
faederen, paternus. ? dat. faederne brewer frumbearn, oder ist 'faedernes'.
zu lesen? Der Erstgeborne von seines Vaters Bruder.
faedere^elstol (m.) regnum paternum; patria. sg. ace. (ofgif) ~ 1742.
(eard gestigan) ~ Ex. 32, 22.
faedergeard (m.) domus patris, domicilium paternum; patria. pi. dat. ^um
(feor) 1049.
faederrice (n.) regnum patris; patria. Gr. 2, 517. sg. nom. (faegerfolde 3)
~ Ex. 193, 10. dat. ^ II, 310. Ex. 30, 6. ace. (^ he usic geferge
in) NX Ex. 22, 2.
fa3deryncyn (n.) genus patrum; patres, maiores. sg. dat. ~ne 3488. ace.
j5 faedrencyn *Ex. 16, 4.
f&ge, moribundus, devotus; debilis, ignavus. Gr. 1, 359; 360; 735. 2,
648. sg. nom. ~ (gast) 3098. ~ (folc) El. 117. ace. (on) ~ (folc)
1377. pi. nom. f<ege (svulton) A. 1530. ~ (crungon) 3410. ~ (]?e6da)
1260. dat. faagum (staefnurn) 3391. ace. faege (ferh^Slocan) 3196.
fsegen, hilaris, laatus. Gr. 2, 173. mit dem gen. oder auch dat. obi. ? ~
(freobearnum) 2176. (v£ron ealle >afes) ~ II, 436. A. 1042.
fieger, pulcher; suavis, bonus. Gr. 2, 135; 143. 3, 579. I, 331. nom. ~
1482. II, 79; 458; 549. gen. fsgre (foldan) 1652. ace. (vif) fajger
O freolic) 1716. (giestli^nysse) fsegre 2441. (restestove) fasgere
1462. pi. nom. faegre (freo^o^eavas) 79. ace. (vif scyne j) faegere
1247. ()urh) faegir (vord) 896. — comparat. sg. nom. m. ()>y) fae-
gra 3328. ace. f. fasgerro (idese) 1846. superlat. sg. ace. f. (freo)
faegroste 454.
fjBgere, faegre (adv.) pulchre, decenter, suaviter, benigne, benevole. fae-
gere 210. 2345. faagre 1894. 1936. 2098. 2491. 2509. 3226.
, f33h^e, faelr&U, 0 (f.) inimicitia capitalis, odium internecivum;
internecio. sg. nom. seo faeh^e II, 406. faeh'So Ex. 473, 22. gen. (se
me) faehSe (gemonige) 1025. dat. (f'eovertig daga) fsh'Se (ie ville
on veras staelan) 1346. ~ (staeleS) II , 641. ace. faeh'Se (gevorhte)
897. (]?a) faeh^o (gefremede) A. 1386. (]>eah ve) faah^So (viS )>ec
gefremed haebben) Ex. 23, 14. (sceal ic mines fela leofan) faslrSu
(dreogan) Ex. 443, 7. Wahrscheinlich ist auch eine neutrale Form
'fash^' anzunehmen, wozu, ausser den obigen Accusativformen auf
o und u (die auch neutrale Pluralformen sein kb'nnen), auch der
ace. 'fehV bestimmen mochte; 'se )>e mec feh^S ongean 3 vi^ ma3-
gen]?isan minre genaesteV Ex. 410, 1.
, vendibilis, acceptus, gratus; auch fidelis, proprius, nach Grimm's An-
nahme in den Erl. S. 143. u. s. f., wo man das Nahere zu lesen
nichfr versaume. Gr. I, 331; 332. sg. norn. faele (freond) 2719. 2813.
~ (freo^oscealc) 2295. pi. nom. facie (freo^Soscealcas) 2491.
— 62 —
f.Tmne (f.) femina, uxor; auch virgo. Gr. 1, 359; 646. 2, 164. (Anm.) sg.
nom. *L 1716. 2220. (freolicu) ~ 881. 995. gen. (}>urh) fajmnan
(had) II, 496. dat. faemnan 2295. ace. 'fagmnan, virginem' M. gl. 339.
v, 2256. ~ (freolicu) 184. pi. nom. faemnan 2595. -v. (j vuduvan)
2005. dat. (onfoS J>£m) faemnum 2465.
f&r (n.) vebiculum, navis, receptaculum; iter, expeditio. Gr. 3, 575. ErI.
153. sg. nom. (fyres) ~ (micel) 333. dat. f£re (hrinon) 1389. (on)
~ 2372. ace. (jju }>aet) ~ (gevyrc) 1302. ~ (Noes) 1318. ~ (seleste)
1414. S. fer.
f&r (m.) dolus, timor; periculum. Gr. 3, 481. sg. nom. ']?onne se f£r cy
me*' Ex. 449, 19. f£r (godes) 4109. ($ v*s) ~ (mipel) El. 645.
gen. (J^aes) f&res (on venum) 2693. ace. f&r (ongeton) 3381. Conyb.
Illustr. S. 195. ~ (genam) Ex. 436, 11.
faer, subitus, subitaneus; terribilis, horridus; docb, wie es scheint, nur in
Zusammensetzungen, wesshalb auch faerbryne, faercyle, faprspell u. s. f.
zu schreiben 1st. Vgl. auch Ausdriicke wie 'fyrnum ceald' 315. 806.,
und das adv. faeringa, subito Ex. 158, 20. 233, 27. 271, 4. 19. Ps.
82, 10; ferner 'faerlic sar', subitus dolor Ps. 47, 6., wovon das
adv. fcerlice, subito Ex. 290, 6.
f&ran, ire; venire. pra3S. sg. 3. fsere^ (forst) 806. (valdend in ]>as vo-
ruld) ~ II, 610.
faerbryne (m.) magnum, terribile incendium. ardor vehemens. sg. ace.
(vi«) farbryne 3001.
faercyle (m.) frigus magnum, sg. dat. fsrcyle 43.
faerspell (m.) nuncius horrendus, improvisus, repentinus. sg. nom. fser-
spell (becvom) 3064. gen. fffirspelles Ex. 165, 4. dat. (]>a vaes seo
faemne for )>am) ferspelle (egsan geaclad) Ex. 258, 19. ace. (sva
me ]?es ar boda* fre'cne) faerspell Ex. 259, 4.
faervundor (n.) miraculumrepentinum, magnum, pi. gen. f#rvundra(sum) 3208.
f33Sl (m.) soboles, proles, proventus, victus. Gr. 2, 52; 99. Graff Spr. 3,
374. sg. nom. ~ (cviclifigendra) 1305. dat. (to) faesle 1354. ace.
(feora) f<esl 1325.
f33St, firmus, constans, tenax; fixus Gr. 2, 559; 579; 622. I, 331. Gl. Bv-.;
besonders haufig in der Zusammensetzung und mit dem dat. (instrum.).
sg. nom. (on nl-de) ~ 2639. (vitum) ~ 3069. (tirum) faest 3830.
ace. (rom brembrurn) faestne 2922. (fyrene) faestan 4109. pi. dat.
fa>stum (fyrclommum) II, 39. > (faa^Smum) 3235.
f33Ste, firmiter, severiter; diligenter, accurate. Gr. 3, 102. — (bevrigen) 156.
~ (forbodene) 892. ~ (hel), cela diligenter 1830. ~ (mynte*) 2176.
~ (forsaMon) 2483. ~ (genearvod) 2597. ~ (gebunden) II, 326.
f33Stan, ieiunare. praat. sg. 3. he faeste (feovertig daga) II, 668.
faesten (n.) firmamentum, locus munitus, castellum; captivitas, servitus.
sg. nom. 'fasten, municipium' M. gl. 380. 400. 412. dat. 'faestene,
nmnicipio' M. gl. 401. 430. 'on faestene, in claustrum' M. gl. 397.
4loce, festene, clustello' M. gl. 440. faesfenne 153. 2522. 2527.2584.
— 63 —
II, 522. ace. (roderas) faesten 148. ~ (secan) 2001. J5 ~ (forstan-
dan) 2515. ~ (dreah) 2978. pi. nom. 'Aestenu, claustra' M. gl. 354.
gen. ]>ara faestna (cuSost) 4209.
faBSthydig, constans, fortis, firmus, tenax. sg. ace. ~ ne 1342. pi. gen.
(fela bi$) ~ra Ex. 339, 30.
faestllCj firmus; pertinax Gr. 2, 659. sg. nom. ~ (]?reat) II, 327. ace.
~ne (r«fed) 4103.
faestlice, firmiter. ~ (eard genamon) 1647. (j5 ve) ~ (ferh* staSelien)
El. 428. compar. 'ic gelyfe J>e sel 3 )>y faestlicor' El. 796.
fte^Sm , fa^Sem (m.) amplexus, cubilus, pugnus; sinus, pectus; tutela,cu-
stodia, career Gr. 1, 639. 2, 43; 146; 150; 602. I, 331. M. gl. 317.
dat. (in draean) famine El. 765. (feonda) ~ 3223. (hafaS vfslfeu
vord on) ~ 3455. (under) ~ 3779. ace. (gan on fremdes) fae$m
1966. (bodiaS ofer foldan) tv A. 336. (on) ^ (gebraec) 62. (landed
on fremdes) ^ 2625. pi. dat. faeSmum (]>eah(e) 1277. — (be}>eahte)
3757. (vidum) ~ 3004. (faestum) — 3235. (vael) ~ (sveop) 3409.
~ (hilde gesceadan) 3433.
fag, fah, gen. fages, versicolor, varius, insignis; inquinatus, pollutus.
Gr. 1, 732. 2, 621. 622. I, 358., mit dem dat. der befleckenden oder
auszeichnenden Sache. sg. nom. (veorm blasdum) fag A. 769. (sveord
fyrmaMum) ~ A. 1135. Erl. 127. fah (vyrm) 896. (dea^Se) ~ Ex.
95, 23. (synnum) ~ Ex. 276, 24. (d&dum) - 3470; II, 157. (iu-
d33dum) ^ II, 187. (in oder iu? h'renum) ~ II, 481. (niSsynnum)
~ II, 181. dat. fagum (vyrme) 901. ~ (mece) Jud. 134, 28. •> (on
flore) II, 111. pi. dat. fagum (sveordum) Jud. 137, 13. ace. (ofer)
fage (feldas) 3216.
fah, pi. dat. faum, inimicus, hostilis. Gr. 2, 751. I, 358. Erl. 106. 168.
mit dem Personenobiect irn dat. oder mit vi$ und dem ace. — sg.
nom. fah 910 (Faraone) ~ d yrre) 1854. ^ (vi^S god) II, 97; A.
1189., wo fag zu verbessern ist. pi. dat. faum (folmum) 62; 2478.
fahver (m.) vir hostilis, hostis. pi. dat. fahverum 1286.
famgian, spumare. Gr. 1, 908. 2, 306. praet. sg. 3. (fldd) famgode 3410.
famig, spumosus. sg. nom. ~ (scip) 1412. ~ (sa^) 1447. pi. nom. famige
(flodas) 2207. ~ (valcan) A. 1524. dat. 'famigum, spumosis' M. gl. 332.
famigbosm (m.) maris sinus spumans. pi. gen. famigbosma 3422.
fana (m.) vexillum. Gr. 3, 447. I, 327. Graff Spr. 3, 520. sg. nom. ~ 3177.
dat. 'fanan, vexillo' M. gl. 429. pi. nom. 'fanan, labara' M. gl. 366.
fandian, tentare, experiri, probare; invenire, exquirere, indagare. Gr. 1,
907. 2, 35; 229; 240. Graff 3, 539. mit dem ace.; aber auchmit folg.
gen. Praes. pi. 2. (imper.) 'fandiaS, gustate' Ps. 33, 8. praat. sg. 3.
fand6de 1431. pi. 3. fandodon (min) Ps. 40, 6. fandedon (}>one
bryne) 3971. imperat. 'fanda min, proba me' Ps. 25, 2. inf. fan-
digan 2404.
fanduilg (f.) experimentum, irfventio, indignatio. ace. (on) fandunge 1447.
fangan; s. fon.
— 64 —
faran, ire, vadere,proficisci,perire; versari. Gr. 1 , 896. I, 328. Graff 3, 548.
praes. sg. 3. (sv£ ]>e6s voruld) fare* Ex. 469, 23. coni. sgk 2. ()>eah fu
mid ligenum) fare 528. sg. 3. (J5 he o n }?ysne si*) fare 511. praet.
sg. 3. for 1389. 1412. 2977. 3259. 3276. ~ (on fultum) 1959. pi. 3.
foron (tdsomne), concurrerunt 1977. ~ 3035. 3559. foran 1795. 1969.
3022. 3101. imperat. far 1742. cvade' M. gl. 431. inf. faran 905. ~
(td . .) 553. ~ (on ]>ysne si*) 496. (vest) ~ 3571. ~ (ofer vong)
Ex. 481, 10. S. fceran, feran.
faru (f.) iter, expeditio, agmen; res moventes Gr. 1, 641. 3,484. ace. (j>lne)
fare (l&dan) 1740. (se fas) ~ (l£de*) 3483. Vgl. volcenfaru 3897.
faum; s. fan.
fea, feava, pauci; nonnulli. Gr. 1, 732. 3, 616. I, 356; 367; mil folg. gen.
des plural; dat. feavum, feain. — nom. fea (ane), pauci tantum 2128.
(heora) fea 3844. dat. 'feam si*um' A. 605; 817; Ex. 456, 11.
fea (n.) = feo, feoh, pecus, pecunia 3584.
feala, multum. Gr. I, 351. 3, 615. Erl. 160; mit folg. gen. ~ (vorda)
271. ~ (gevinnes) 321. ~ (veorna) A. 1490. ~ (m&la) El. 986. ~
(tlda) El. 1044. ~' is nu feala si*]>an for* gevitenra, frodra 3 godra,
]?e us fore v«ron, gleavra gumena' El. 635. S. fela, feola.
feallan, cadere, ruere. Gr. 1, 895. I, 346; 348. pra3t. sg. 3. feoll (]>a to
foldan) A. 918. Gr. I, 372. pi. 3. feollon (t 6 gebede) 774. ~ (on
gebed) 844. - (o n foldan) II, 535. ~ (t d foldan) II, 548. (feonda
feorh) ~(J)icce) 2059. inf. feallan (let dOm 3 drihtscipe) 1193. (on
veel) ~ 2033.
fealo, fealu, fealva, fulvus, flavus, aureus. Gr. 1, 734. 2, 189. I, 345.
sg. nom. se fealva (holen), flava sambucus Ex. 437, 19. ace. (ofer)
fealuvne (fl6d) A. 421. fealone (stream) A. 1538. ~ (v&g) Ex. 296,
19. fealo (lig feorma*) Ex. 213, 1. pi. nom. fealve (blostman) Ex.
202, 24. - (fotas) Ex. 219, 22. ^ (vegas) Ex. 289, 11. dat. 'fea-
levum, fulvis' M. gl. 441. ace. fealve (linde) 2039.
fearme (m.) coena, victus. Gr. 2, 146. Dfb. 96. dat. (mid) fearme 1389.
S. feorm.
feasceaftj miser, pauper; privatus, orbatus, mit dem gen. des Mangeln-
den. — sg. nom. ~2169.;2815. 2830. *>, (lia)le)Ex. 459, 5. ~ (hsele*)
A. 1556. - (ides) 2263. (freonda) - 2094; 2473; 2693; A. 1129.
ace. feasceaftne A. 367. (afrefran) — Ex. 11, 23. pi. ace. (afrefre)
feasceafte Ex. 23, 13. Dasselbe 'feasceaftig1 Ex. 307, 19.
feax (n.) caesaries, coma; capilli, cincinni. Gr. 2, 63; 266. 3, 408. Graff 3,
446. M. gl. 316. sg. nom. - 3955. *ne feax, ne feP Ex. 278, 1. dat.
'feaxe, caesarie1 M. gl. 433. (bi) ~ (ah6n d ahebban) Ex. 256, 6.
'genam j?a ]?one hae*enan mannan faeste be feaxe sinum' Jud. 134,
17. S. auch 'fex, caesaries1 M. gl. 422. 'fexe, haere, capillatura' M.
gl. 356. 'fexe, cassarie' M. gl. 356. 'fexa, cincinnorum' M. gl. 416.
'fexa, ha?ra, crinibus' M. gl. 356.; atisserdem das adi. 'blondenfeax'
und 'feaxhar, hoary-headed' Ex. 487, 13. Thorpe.
— 65
fedan, gignere, procreare, producere, in lucem edere, parere; alere, mi-
trire, educare Gr. I, 361. praes. sg. 2. (tyhst us J) fedest (teara
hlafe) 'cibabis nos pane lacrymarum ' Ps. 79, 5. pi. 3. (l&da^ 3)
fedaS 1293. praet. sg. 3. 'fe'dde me be vaefera sta$um, super aquam
refectionis educavit me' Ps. 22, 2. (ides eaforan) ~ 1050. pi. 3.
(idesa eaforau) feddon 1072. imperat. fed (feora vocre) 1337. inf.
fedan 957. part, praet. fe"ded. (vear8 eafora) ^ 1101; 1154; 1706.
csvcl man act meder bi$ feded, sicut ablactatus super matrem
suam' Ps. 130, 4. Das Wort kommt in den Psalrnen und im Cod.
Exon. oft vor.
fela = feala, multum Gr. 3, 120. I, 334; 348; 351. indeclinabel, mit dem
gen. verbunden. ~ 279. 443. 454. 476. 576. 619. 705. 785. 1632.
1718. 2193. 2327. 2691. II, 403. S. feola.
feld (m.) campus, planities Gr. 1, 638. 2, 226. 3, 395. I, 334; 349. Graff
3, 515. sg. ace. (gesohton Sennera) feld 1662. (geseah Sennera) ->-
(vidne) 4119. pi. gen. (on) felda Q>am), in eo camporum f. campo
3688. ace. (ofer fdge) feldas 3216.
feldhus (n.) tentorium Gr. 2, 500. pi. gen. ^-a (m&st) 3014. dat. ^um
3062. 3152.
feng (m.) amplexus; inclusio, custodia Gr. 2, 602. sg. nom. (fyres) •>- Bv.
3525. ace. (under roderas) feng 98. (in fyres) ~ El. 1287. (]>urh
fyres) — Ex. 212, 24. (feonda) - Ex. 128, 20.
feo = feoh, pecus, pecunia; armenta, iumenta Graff 3,428. gen. feos 2714.
'names feos ne vilnaV Ps. 14, 6. dat. (mid) feo CJ mid feorme)
2653. (mid) > (bicga^) Ex. 436, 37.
feoh (n.) pecus, pecunia; iumenta Gr. 1, 644. I, 348; 349. D. Spr. I, 28.
nom. feoh 201. (eacen) s 1512. ace. feoh 1294. 1644. 2124. 2713. 2719.
feohsceat (m.) pecunia, divitiee Gr. 2, 453. pi. dat. (vi^5) feohsceattum,
urn Geld 4261.
feola, feolo, multum Gr. I, 348; 351. feola (herede) II, 161. ? feolo
Qmsenda) II, 422.
feon, odisse, odio persequi. praes. sg. 3. (>e J5 vif) feo^ 908. (bryne) fe6$
(firena beam) Ex. 97, 31. praet. pi. 3. (hie ]>e) feodon Qmrh feond-
scipe) El. 357. (]>a ]>e dryhtnes a^) ~ (]?urh firencraeft) Ex. 243,21.
(hi) feodan O fyldon) Ex. 44, 27.
feond (m.) hostis, inimicus; daemon, diabolus (besonders mit dem Artikel
<se feond, se ealda feond1 u. dgl.) Gr. 1, 573. D. M. 553. sg. nom.
(se) -v. 306; 686; 1442 (der Rabe so genannt). (6ce) ~ 1256. (se
ealda)^ El. 207. ~ (in firenum fah) II, 481. gen. feondes (craefte)
447. (}>urh) ~ (cra^ft) 451. ace. feond (geflemed) II, 464. pi. nom.
(]?a blacan) feond (forvurdon) II, 197. ~ (seondon re'Se) II, 104.
gen. feonda (aldor), princeps daemonum II, 76. ~ 313. 1041. 1254.
2059. 2092. 4215. dat. feondum (]?e6vian) 485. ace. feond 57. (sloh
3 fylde) ^ 2066. feondas II, 226.
feondr£s (m.) impetus hostilis; facimis nefandum. ace. ~ (gefremede) 897.
Vgl. 'beadumaegnes v£s' 3258.
5
— 66
feondscipe (f.) inimicitia Graff 3, 383. (}>urh) ^ 607. 2316; (for) ~ 2685;
auch feondscype Ex. 30, 30. 243, 22.
feor, procul Gr. 3, 119; 625. I, 350; mit dem Dat. mit und ohne Prapo-
' sitionen. - 2316. II, 40. - (0**e neah) 1025; Ex. 262, 19. 211,
4. - (heonon) 2273; 2507. (fcedergeardum) ~ 1049. (leodmagum)
~ 2688. ~ (from freomagum) 1035.
feor, feorh pi. nom. feoras und feorh (m.)-homo, vir. pi. nom. (ful
' freolice) feorh 1612. gen. feora 1325. 1337. 3290. 3313. S. fir.
feor feorh (n.) vit?u, anima, vis vitalis; tempus vitse, svum Gr. 2, 311.
' D. M. (I) 458; 477. (II) 291. sg. nom. ~ 905. gen. feores 3333. dat.
feore (gesceodon) 3533. (J5 me vraSra sum) ~ (beneote) 1825. ~
-v, (gebeorgan) 1832. '16 vidan feore', in perpetuum 3476; A. 1538.
El. 1321. Ex. 82, 25; 152, 21. u. s. f. (S. auch 'vide ferh' Ex. 142,
12; 255, 23; 350, 1. 'vide ferg1 Ex. 270, 19. und unten 'ferhV).
ace. feorh 184. 1519. ~ (gesealde) 1733. (nergean ]>in) ~ 2504. —
(genei-igan) 2518. pi. nom. (feonda) feorh 2059. dat. feorum 1157.
haeleSa bearnum, fira) ~ Ex. 97, 19. ace. feorh 1380. ~ (heora
nergan) 1994. (gesealde) feorh 2946. S. aldor.
feorhbana (m.) homicida, interfector Gr. 2, 453. sg. dat. ~n 1017.pl. gen.
'feorhbanena, carnificum' M. gl. 378. ace. feorhbanan 2082. S.
ferhSbana.
feorhbereild, vivus, vivens. pi. gen. feorhberendra 1949. Ex. 420, 19.
feorhcvealm (m.) occisio, caedes Gr. 2, 453; 513. nom. (min fyll j) ~ 1099.
ace. -x, 1034. '}>eah him feonda hlo$ feorhcveahn bude' Ex. 157, 6.
feorhd#g, pi. nom. ~ dagas(m.) dies vitae, tempus vita3, vita Gr. 2, 453;
489; 490. pi. gen. feorhdaga (vorn) 2352. = aldordaeg Bv.
feorheacen, animans, animatus. pi. nom. ^ocynn, omne genus animantium
204. Vgl. 'feorhcyn, genus viventium' Gl. Bv. s. v. 'cyn'; Gr. 2
453 und 501. dagegen 'anima'.
feorhgeborll (n.) vitae securitas; refugium. ace. (he gelcfedde on) ^3298.
feorlllean (n.) praemium, donum vitas, ace. •}> feorhlean (facne gyldan) 3079.
feorhnere (m.) vita servatio, salus, refugium Gr. 2, 453; 512. dat. (to)
^ 3857; El. 897; Ex. 38, 21; 97, 28. ace. - 4024. Ex. 157, 10.
feorme, fiorme (m.) victus, prandium, coena Gr. I, 348; 351. Erl. 105.
Gl. Bv. 'feorrn, fearm' Dfb. 69. dat. (mid cnosleferan, mid) feorme
1725. (mid feo j mid) ~ 2653. ace. (aihta la^dan, feoh 3) feorme
144. 'to fiorme, ad agapen, deliciem' M. gl. 429. Vgl. orfeorm
A. 406. 1617. Ex. 255, 20. 316, 16. S. fearme.
feorran, e longinquo, eminus Gr. 3, 96; 119. Graff 3, 660. ~ 495. 2473.
2815. (nean j) feorran 225. - (6$]>e nean) 1043.
feorren = feorran. 'feorrenne, de longe' Graff 1. c. ~ (cumenra) 1830.=
feorran cumenra A. 24.
feor^a, quartus Gr. 3, 637. (svilce is) seo feor«e 233.
feover, gen. feovera, quatuor Gr. 1, 762. I, 370. Graff 3, 670. - 216.
1329. 1541. 1691. gen. feovera (sumne) 2195. dat. (from) feoverum
(foldan sceatum) E\. 55, 5. — 'feovere' Ex. 170, 5. 418, 10.
feovertig, quadraginta Graff 3, 672. ~ (daga) 1346; 1377. dat. fe6ver-
tigum 1157.
fer = f&r, navis. dat. (oO fere (acumen) 1539. — Gr. I, 333. schreibt'fere'.
feran, ire, profitisci Gr. I, 333; 361. praes. sg. 3, fere « II, 390. pi. 3.
(}>a fe) feraS II, 655. praet. sg. 1. ferde II, 496. sg. l.ferde H3496.
sg.3. ferede2095. inf. feran 849. 1725. 1740. 2392. 2753. 2793. 2843.
3594. 4215. part. pras. (folc) feTende 1647; 2974.
ferfrfc (n.) vita; animus, anima Gr. I, 334. Erl. XXXIX. sg. nom. (fin)
•v, (bemearn) 2303. dat. f'erh^e (forstolen), exanimatus, sui non
compos 1573. (gevurfad) -^3924. on ferhSe 867; 1250. ace. Oidan)
ferhS 903. (ne laM )>u fin) > (vesan sorgum as&led) 2188. (viste)
~ (guman cearum on clommum) 2787. pi. ace. (]>y l&s him) ~ (get-
va?fe), nisi animum avertat 3048. Vgl. stiSferh* 107. 241. 1401. 1677.
ferh$bana = feorhbana Gr. 2, 485. sg. nom. (fyrst) ferhSbana 3328.
ferlr&cearig , anxius, sollicitus animo 2211.
ferfr&cofa (in.) animi recessus, pectus. dat. (on) ferhScofan 2597; Ps.
108, 17. Vgl. ferlrSloca, ferSloca.
ferh^loca (ra.) animi claustrum; corpus, pectus; vir, homo Gr. 2, 506.
Erl. XXXIX. dat. (on) ^n A. 1671. pi. ace. (f£ge) ferhSlo can 3196.
= fer$loca Ex. 247, 16. 256, 19. 287, 12. 288, 18.
ferian, vehere, ducere; deducere, comitari. praet. sg. 3. ferede 1392. 2083.
pi. 3. feredon 1869. 2060. 3304. inf. ferian 2148. ferigean A. 824.
ferleosan = forleosan, perdere. part, pfaot. ferlorene 301.
fer. £> = fer h^S , feorh. vide fer^, in perpetuum, per omnem vitam 2980;
Ex. 10, 36. u. s. f. Die Form 'fer$' begegnet iiberhaupt haufig
im Cod. Exon.
feste= faeste (adv.) firmiter, arete. ~ (gebunden) II, 58; 104.
fet; s. fot.
fetian, arcessere. Gl. Bv. inf. (heht him) fetigean (to) 2660. fetigan Jud.
132, 19. Vgl. El. 1053: 'Elene heht Eusebium gefetian on ful-
tum'; und El. 1161: 'heht }>a gefetigean for^S snolterne ricene
td rune'. S. gefastian.
fe$a (m.) pedes; phalanx, caterva Gr. 2, 238; 437. I, 361. Erl. 111. und
158. sg. nom. (se) fe$a II, 458. (Judise) ~ 3241. 'eorod sceal
getrume ridan, fasste fe^a stondan' Ex.337, 13; aus welchem Citate
man den Gegensatz von eorod (Reitergeschwader, turma) und f^^a
(Fussvolk, pedites, Infanterie) deullich erkennt. dat. (on) feSan
II, 326; Ex. 265, 13. (cvi6 td fara synfulra savle) -^Ex. 93, i. pi.
nom. (engla) fe^an II, 222. (fira cynnes fif Jwsendo) fe^San Cs^ton
reomigmCde) A. 591. ~ (trymedon eoredcestum) El. 35. gen.
'feSena, peditum1 M. gl. 348. ace. (deade) 4 3195. ~ tvelfe 3154.
fu here fysest) ~ (t6 gefeohte) A. 1189.
(n.) pes, passus, gressus; via, semita. Gr. I, 361. Erl. 111. 158. sg.
dat. fe«e (eodon) El. 844. ~ (spedig) Ex. 296, 18. '[sumjsceal on
fe*e lif, seonobennum seoc, sar cvanian1 Ex. 328, 16. on fe$e (on
5*
— 68 —
feorvegas nyde gongan) Ex. 328, 33. ace. (min) fe$e 378. ~ (ne
sparode eorl) 2528. Ueber die Lesart teSe 3404. s. m. die Anmerkung.
fe^egange (m.) pedes, Fussganger. nom. ~ 2507.
fe$eleas, sine pede, anovg. sg. nom. ~ 905. pi. nom. (mec y$a vnigon)
feSelease Ex. 488, 5.
fe$er (n, und f.) penna, ala Gr. 1, 643. 2, 123. 3, 410. pi. ace. feSera
(onscedc) 1466. (braedan) fe*ra Ex. 289, 13.
fe^erhama (m.) pennae tegentes, alae. dat. (mid) feSerhaman 666.
fe^erhoma = fe^erhama. Gr. 2, 496. nom. -* EX. 217, 14. dat. (mid)
fe^erhoman 415.
fiersn (f.) calx, calcaneum; insidiae; goth. fairzna. Gr. I, 352. G1.U1. 201.
pi. ace. fiersna 910., wo man die Bemerkung nachlese. Vgl. fyrsn
bei Bosw. s. v.
fif, fife, quinque Gr. 1, 762. I, 363. Graff 3, 541. fif 1126. 1164. 1173.
1179. 1225. fife 1736.
fiftene, quindeeim. gen. fiftena (elna) 1392. S. fiftyne.
ttftig, quinquaginta 1595. gen. fiftiges (elngemeta) 1302.
fiftyne, quindeeim. ace. fiftyno (hund) 1146.
findan, invenire, incidere in aliquem, experiri. praes. sg. 3. findeS 2888.
pi. 3. findaS (gold tl gymcyn) 225. (ver)>e6de on gevritum) ~ 3448.
prst. sg. 3. fand 2035. fond 2543. Ex 171, 2. coni. sg. 3. funde 453.
(in sige) ~ 4060. pi. 3. (6$ ^ hie eorSscraef) fundon 2589.
fir pi. nom. firas = feor, feoras (w. m. s.), homo, vir. Gl. A. S. pi. gen.
fira (beam) 406. (manna beam) ~3325. ~ Ql^schoman) A. 24; 160.
dat. firum (gefrasge) Ex. 197, 22. (sva ^ is aeldum cu*, firum, on
folce' Ex. 416, 15.
firen, firn (f.) crimen, scelus Gr. I, 336. Gl. Bv. Gl. Ul. 201. pi. gen.
(feola) firna II, 161. dat. (in) firenum (fdh) II, 481. (faegen in)
firnum II, 436. ace. firena (fremman) 19.
firendsfed (f.) facinus scelestum, scelas, crimen Gr. 2, 453; 491. Gl. Bv.
pi. gen. firendaeda 2574. •* (fela) Ex. 453, 35. ^um (fah) Ex. 62,
13; 99, 31. ace. firend&da Ex. 80, 11.
firenfull, scelestus; peccator. pi. nom. ~e II, 65. Das Wort kommt in den
Psalmen ofter vor; z. B. Ps. 57, 3. 81, 4. 124, 3. 128, 2. 3. 138,
16. 139, 4. 140, 12.; auch Ex. 135, 50.
firnum = fyrnum , horribiliter Bosw. -v, (]>a;s deop) 829. S. fasr.
flifesc (n.) caro Gr. 1, 359. 2, 277; 591. M. gl. 316. sg. nom. (tonne bin)
- (Ilge*) 2182.
flifeschoma (m.) legmen carnis, caro; corpus, corpus mortuum Gr. 2, 496.
Erl. XXXIX. sg. dat. (of) flaaschoman. S. A. 24. 154. 160. Ex. 79
29. 89, 32. 124, 29. 137, 13. 163, 35. 271, 28.
flan (f.) sagitta, iaculum. Gr. 3, 444. I, 358. Erl. 145. Gl. Bv. sg. gen.
'flane ]>ss slaves, obelisci1 M. gl. 403. ace. (vi$) flane (feonda)
3166. pi. nom. (j^ine) flana, 'tuae sagittas' Ps. 44, 7. gen. 'flana
69 —
scuras1 El. 117; Jud. 137, 67. dat. 'fylla* heora coceras mid fla.num,
paraverunt sagittas suas in pharetra' Ps. 10, 2, pi. ace. flan Ps. 7r
13. 'neforhtast ]>u )>e on d#ge fldn on lyfte' Ps. 90, 6. ~ Ex. 438,
23. Vielleicht ist das Wort auch als neutrum anzusetzen. S. guSflan.
fleam Cm.) fuga Gr. 1, 368,2, 186. Erl. 131. 134. dat. fleame (nergan)
1995. ~ (daMan) 2273. (ic) <* (daMe) Ps. 54, 7. ~ Csp6van) A.
1544. (J>A vear^S on) ~ A. 1386. (vurdon on) ~ 2068. ace. (on)
fleam (gevdt) 4131. (on) flean (sceacan) Ex. 280, 17. (fram me) ~
(gedydan) Ps. 141, 5.
fled (?n.) = flod, flumen, fluctus. dat. (ea in) flede 232. Mifet nu of }\-
num stafole streamas veallan ea in flede' A. 1504.
flema Cm.) profugus Gr. 1, 645. nom. ~ 1017. Vgl. 'flyman', und 'flymena,
apostatarum' M. gl. 423.
fleogan, volare Gr. 1, 896; 897. I, 370. prat. sg. 3. fleah 1451. 1460. II,
163. fleag Ex. 157, 9, ~ (giellende gar) Ex. 326, 12. -^Ex. 405, 1.
inf. fleogan 415. 1436. 1445. 1474. 2572. II, 266.
fleon, fugere Gr. I, 370. praet. sg. 1. fleah 2266, sg. 3. fleah 1813. 1933.
3098. flugon 3132. 3381. inf. fleon 2256. 4029. part. pras. fleonde 2074.
fleotan, fluctuare; nafare. .praes. pi. 3. 'oft scipu scri}>end"e scrinde fleo-
taV Ps. 103, 24. part, praes. fleote,nde. pi. gen. fledtendra (ferS)
Ex. 289, 26. ace. fleotende (hreav) 1442.
flet (n.) atrium, domus, conclave Gr. 2, 453. 3, 429. I, 333. Graff 3,360.
sg. dat. (on) flette 2441- Ex. 429, 16. ace. Con) flet (beran) Ex.
437, 3; 438, 24. pi. ace. flet (ofgeafon) Ex. 290, 7.
fletgesteald (n.) domus, domicilium, sedes Gr. 2, 453; 527. sg. ace. flett-
gesteald 1605. pi. dat. (onfeng) fletgestealdum 1070.
fletpae^S (m.) atrium; sernita Gr. 2, 453; 513. pi. ace. flettpa^as 2723., wo
die Bemerltung nachzulesen ist.
flit (n.) contentio, certamen; scandalum Gr. 2, 14. CvgL geflit El. 903. Ex.
271, 18. geflitu r&ran El. 443; 953. Erl. 150. on geflit, certatim
Gr. 3, 155 = flltni£elum Gr. 3, 137. M. gl. 333.) sg. dat. (on)
fiitte 2066. Vgl. noch: 'flltend, litigans1 M. gl. 391. 'flitcraeft, dia-
lectica' M. gl.394. 'mid flifcra3ftlieum, dialecticis' M. gl. 396. 'flitera,
schismaticorum' M. gl. 389. 'flitfulles, dialectical M. gl. 399. 'flit-
fulra, dialecticorum' M. gl. 396.
flod (n. und m.) flumen, fluctus, currentum maris Gr. 1, 364; 643. 2, 236;
493. 3, 383. sg. nom. fl6d 204. 1293. 1381. 1393. 1414. ~ (yiSum
veoll) A. 1546. y (bldde veoll) Bv. 2843. gen. 'flddes, diluvii' M.
gl. 381. dat. fldde 157. 167. 1291. 1318. 1452. 1539. 1595. ace. flod
829. fldd bldd gev6d, sanguis pervasit fluctum 3391. pi. nom.
*fl6d, fluenta1 M. gl. 406. 'flddas, reohnysse, flustra' M. gl. 381.
(famige) flodas 2207. ace. (nive) flodas 3291. S. drencfldd; lagofldd
127., mereflod 1336. 3432.
flodblac, maris pavidus. -v (here) 3426.
flodegsa (m.) horror aquarum, tempestas maris Gr. 2, 484. Gl. Bv. nom.
•<• (becvom) 3375.
flodvearda (m.) custos fluctus. — 3422.
flodveg (m.) iter maris, sg. dat. - e 3035. pi. ace. -^as. Ex. 309, 4. 418,
22. = flotveg Ex. 475, 1.
flor, flore (f.) atrium, pavimentum; tabulatum Gr. I, 364. Gl. Bv. nom.
fldr II, 39; 320. dat. (on) flore II, 111. 'aetfealh mtn sdval Tlore,
adhaesit pavimento anima mea' Ps. 118, 25. ace. (1p him •]? heafod
vand for* on ]?a fldre1 Jud. 134, 41.
flota (m.) nauta; auch navis, classis Gr. 2, 20. 3, 439. I, 339. Erl. XXXIV.
Gl. Bv. sg. nom. fldta 3260. pi. nom. fldtan 3062. 3152; in alien drei
Stellen 'nauta'; doch 'navis' z. B. in Folgendem: 'leof vilcumaFry-
san vife, ]>onne f!6ta stondeS, b!^ his ceol cumen 3 hyre ceorl
16 ham' Ex. 339, 19.
flolmon (m.) nauta Gr. 2, 507. 'flotman, vicing, archipirata' M. gl. 414.
pi. gen. flotmonna (frea) 1470.
flyg (m.) fuga; volatus. gen. flyges (cunnode) Ex. 40, 28. dat. flyge Ex-
123, 10. (on) flyge (3 on flyhte) II, 113. 'vi* flyge gares' Ex.
297, 11.
flyht (f.) volatus; fuga Gr. 2, 24; 204; vielleicht nur 'volatus' allein. nom.
(J>aes fugles) flyht Ex. 40, 15. dat. 'fareS (namlich der Phonix)
fe^rum snell flyhte on lyfte' Ex. 206, 8. 'sva ]>one halgan (den
Vogel Phonix) hringe beteldaS (naml. 'fugla cynn') flyhte on lyftc'
Ex. 221, 25. '}>e on flyhte a ]>a fenungc ]?rymme beveotiga^S', Sub
iect sind 'vuldres aras six', die Engel, Cherubim; El. 743.
flyman, in exilium mittere Gr. 2, 149. prat. sg. 3. (ac hie god) flymde
2109. S. geflymed 3779.
fob, in der Stelle II, 687., nach Ms. Jun. Th., wiirde zu 'fon' gehoren,
w. m. s.
folc OO multitude, turba, comitatus, comites, tribus, familia, populus Gr.
2, 280. 3, 473. I, 338; 341. Graff 3, 505. sg. nom. folc 1644. 1647.
2285. gen. folces 1193. 1663. 2308. 2483. 2660. dat. folce 1245.2123.
2410. 2554. 2620. 2985. ace. folc 1210. 1227. 1291. 1377. 1724.2017.
2500. pi. nom. folc 2090. ~ Cgeludon) 1547. (vld) r*> (cenned v&-
ron) 1632. -- (Cananea 3 Feretia) 1903. (brad) ~ (cuma*) 2327.
~ (unrim avocon) 2608. gen. folca 153. 666. 744. 2533. 2691. 3208.
~ (beam) 1083. dat. folcum 2493. 3430. II, 561. ace. (geond) folc
(monig) 233. S. gefolc.
folcbearn (n.) populi filius, unus e populo; indigena, vernaculus Gr. 2,
453. pi. nom. ~ 1754. dat. -^um 2188.
folccu$, celeber, clarus. -^ 3336.
folccyning (m.) rex populi, rex Gr. 2, 453; 454. sg. dat. -^e 2748. pi.
nom. ~as 1969. 2068.
folcdriht, folcdryht (f.) comitatus, multitudo hominum, concilium, ace.
folcdriht (vera) 1257; Ex. 66, 5.
folcefiren (f.) crimen manifeslum. pi. nom. folcefirena 2404.
folcegetmm (m.) comitatus, caterva. dat. -^-e 2041. S. 'folcgetrum' uad
'getrum' 3263.
folcfrea (m.) dominus populi; dominus Gr. 2, 454. D. M. 191. sg. dat. ^n
1846. S. agendfrea, frea drihten (unter 'drihlen'), liffrea.
folcgesftS (m.) comes popularis; popularis, contribulis; da 'gesiV spater
auch als Ehrentitel C— comes) gebraucht wurde; so konnte 'folc-
gesiV auch 'vir nobilis' bedeuten. pi. nom. folcgesi^Sas 2128. dat,
fotcgesiSum 3928. S. gesiiS; gesiSiiuegen Ex. 339, 4.
folcgestealla (m.) comes militia?, consors, socius belli Gr. 2, 454; 527.
Gl. Bv. pi. gen. folcgestealna 271. ace. folcgesteallan 287.
folcgestreon (f.) gaza publica; res pretios® Gr. 2, 454; 528. pi. dat.
^um 1976.
folcgetael (?n.) numerus populi; populus totos, multitude incolarum. dat.
(dlesen on)" folcgetsel 3158. Vgl. 'rlmgetael' 1415. cgetalum myclum'
1682. u. folctal.
folcgetrum = folcegetrum. pi. nom. (d^aet) folcgetrume (gefaren haef-
don) 1982. Vgl. g^rgetrum Ex. 42, 18.
folcmaegen (n.) vis, potenfia populi; populus, natio Gr. 2, 454. sg. nom.
*. 3276. 3703.
folcmaeg^ (f.) tribus, natio pi. gen. ^a (fruman) 1272. ~byht 2207.
folcmsere, celeber, frequenshominibus.pl. ace. (ofer) folcmaro (land) 1795.
folcriht (n.) ius populi, ius publicum; iura populi Gr. 2, 454. sg. ace. -^2951.
folcscearu (f.) sectio populi; gens, tribus, populus, natio; auch 'regio'
Gr. 2, 454; 522. "allodium, opposed to beneficium, as 'folc-
land' to 'b6cland'; provincia, natio Cod. Verc." Gl. Bv. v. sceran.
Im Caedmon hat das Wort nur die Bedeutung von 'populus, natio'
u. dgl. sg. dat. folcsceare 1866. 2471. 2674. 2823. El. 967. folcscere
El. 403.
folcstede (m.) locus populi, metropolis, urbs; locus pugnae, proelii Gr. 2,
454; 527. Gl. Bv. sg. nom. ~ (gumena) A. 20. dat. folcstede A. 179.
Jud. 140, 61. ace. folcstede 2195. pi. nom. folcstede 1927.
folcstyde == folcstede. sg. dat. (from )?am) folcstyde 1995.
folcsveot (m.) multitudo populi, caterva, manus Gr. 2, 454. pi. gen. ~ a
3506. S. sveot 3149. 3425.
folctal. (f.) enumeratio populi, genealogia. dat. ^-e 3308.
folctoga On.) dux populi, dux, princeps Gr. 2, 437; 454; 529- Gl. Bv. sg.
nom. (from) ~ 2943; Ex. 156, 13. ~ 4173. 4242. gen. -^n Jud. 132,
43. dat. -^n 3626. Ex. 256, 1. ace. (fromne) ~n 1956. pi. nom.
(frome) folctogan A. 8. ace. -v, 3183. 4045. Jud. 137, 12.
folcveras (m. pi.) populares; incolae, homines Gr. 2, 454; 534. nom. x,
222. 1840.
fold (f.) terra, sg. nom. ~ 150. Hiemit zusammengesetzt 'folcbuend' —
eor=Sbuend, e, incola, incolae (pi.) Ps. 64, 10. Ex. 154, 17. El. 1014.
Ex. 54, 14. 72, 25. 465, 9. 17. foldbuendra Ex. 106,2. foldbuendum
Ex. 186, 24. foldgraef, sepulcrum, tumulus El. 844. pi. dat. (arisan
of) foldgrafum Ex. 63, 27.
folde (f.) terra, solum, campus Gr. 1, 646. 2, 228. D. M. 229. Gl.Bv.nom.
folde 116. 157. 215. 1015. 1555. 1759. 1964. 2198. II, 214. gen. fol-
dan 3298. ~ (sceat) Ex. 5, 21. ~ (sceatas) 1529. Ex. 445, 20. ~
(sceatfas), terrae partes, regiones 3357. (faegre) ~ 1652. 'geond ~
beam1 inter terras filios i. e. homines 1658. (unlytel daM sldre) ~ ,
'vastae terras' 2545. dat. (ofer) foldan 1083. (on) ~ 1482. (from) ~
Cup) 2571. (aefter) ~, wie 'aefter burgum' gebraucht, passim, ubique
3325. (under) ~ 3465. (to) ~ II, 496; 548. ~ (befolen) 4077. ace.
(brade) foldan 1746. (ofer) ~ 154. II, 266. (on) ~ II, 535. ~ II,
687. Vgl. 's£foldan daM' 222.
foldveg (m.) via terrae, iter; terra Gr. 2, 537. 'via terrena' Gl. Bv. dat.
foldvege 2504. 2867. ~ (feran td Judeum) El. 215. (on)^2044. 'nis
•f unease eallvealdan gode to gefremmanne on ~' A. 206. 'td ge-
cyfenne cvicra aangum on foldvege fira cynnes' Ex. 177, 8. 'and-
veard ne msg on ]>issum foldvege feond gebidan', in hac terra
Ex. 93, 22. Dieselbe Bedeutung hat 'eorSveg1; 'on eor$vege'
El. 1015. Ex. 209, 29. 'of eorSvegum up gefgran' El. 735.
folgian, sequi Gr. 1, 907. I, 338 Graff 3, 507. praet. sg. 3. folgade Ex.
419, 8. 495, 4. j5 folgode 2378. inf. folgian Ex. 164, 25. part. prat,
folgad II, 561.
folga^S, folgo£> (m.) id, quod sequitur, sequela; pompa, comites, sectato-
res, servilores, pedissequi Gr. 2,254; aber auch 'is, quern sequimur,
dominus'. sg. ace. (faegerne folgad) II, 331. pi. gen. 'habbaS fol-
go^a cyst mid cyninge' Ex. 24, 26. Zu der zweiten Bedeutung
gehoren: Ex. 379, 25: 'dhte ic fela vintra folgad tilne, holdne
hlaford'; und Ex. 442,8: 'haefde ic uhtceare, hvier mtn leodfruma
londes v£re; ]?d ic me feran gevat folgad secan' Ex. 442, 8.
folm (m. und f.) manus Gr. 1, 642. 3, 404. Graff 3, 517. sg. dat. folme A.
1134. ace. (oder pi. ace.?) 'for ]4m naeglum, ]?e ]?aes nergendes fet
Jnirhvodon 3 his folme sva some' El. 1066. pi. dat. folmum 980.
1007. 1092. 2165. 2478. 2807. 2900. 3166. 3325. 3336.11, 714. Auch
findet sich die masculine Pluralform 'folmas', und ausser der obigen
starken Femininalform , noch die schwache 'folme' Gr. 2, 148. I,
338; 78. fet d folme sg. nom. oder pi. nom.?) Ex. 413, 17.
fon, fangan, capere, prehendere; accipere, incipere. praet. sg. 3. (gar-
beames) f6ng? 1175; mit dem gen. wird es auch sonst construirt
(z. B. fara feng, incepi iter Bv. 1150.); dagegen mit dem Dativ in
in der Verbindung 'fon td ]>am rice', regnum adire, incipere.
Bosw. Th. Gl. AS. imperat. fdh II, 687. inf. fon 287. Die Composita
sind haufiger; z. B. befon, onfdn.
fond; s. findan.
for; s. faran.
for (f.) via, iter, expeditio Gr. 2, 736. sg. dat. (fysan to) fore 2854. (svift
vaes on) > Ex. 434. 20. ace. (dr ne) fdre 1003. 'ne durfon ge on
— 73 —
)>£ fore fraetve l&dan' A. 337. (frecne) ~, iter periculosurn Ex.
136, 8. 'mec min faeder onfdsfdretO )>e hider onsende' Ex. 261,27.
for (praep. mit dem dat. und ace.) ante, prae, coram; 'pro, ob' M. gl. 402.
438. Gr. 2, 724; 725; 726; 851. mit dem ace. 'for }>e andveardne'
in praesenliam tuam 868.
foran (prasp. mit dem dat., und adv.) ex adverso, ante, prae, praeceps
Gl. Bv. (him) «i. 3101. ~ (td ]>eodne) 3611. ~ (td ]>bm ha^enan)
3951. — (afeallan) 4074. S. beforan.
forbaernan, comburere, consumere. praet. sg. 3' j? he forbaernde 3052. 'for-
baernde, exarsit' M. gl. 360. inf. (lie) forbaernan 2852. part, praet.
forbaerned (beorhhleo^u) 2999. S. baernan.
forbegan, flectere, deprimere, imminuere, opprimere; confringere. praes.
coni. pi. 2. Cf ge guSfrean gylp) forbegan! A. 1334. Erl. 131. praet.
sg. 3. (he helleduru forbraec j) forbegde II, 469. part, praet. (]?cer
vaes mddigra maegen) forbeged A. 1571. S. began, forbigan.
forbeodan, prohibere, dehorlari Gr. 2, 852. praet. sg. 3. forbead 633. 642.
(vordum) -v 878. 'forbed, compescuit' M. gl. 381. inf. 'hvylchlaford
maeg us forbeodan urne villan?' Ps. 11, 4. part, praet. pi. (vcferon
inc) forbodene 892. 'forbodene edcyrr, interdictum liminium' M. gl. 385-
']?a forbodenan, vetitos' M. gl. 367. 'forbude prohiberet' M. gl. 435.
forberstan, disrumpi, confringi, opprimi Gr. 2, 855. praes. sg. 3. (me )>aes
ven nasfre) forbirste^ (in breostum), defieiet Ex. 236, 2. praet. sg.
3. (eall) forbaerst Ex. 70, 13. part, praet. (.beot vaes) forborsten 70.
forbigan, forbygan, forbigean = forbegan. praet. sg. 3. 'he forbeah,
declinavit' M. gl. 432. (baelc) forbigde 54. (heap) forbygde Ex. 46, 3.
pi. 3. (sr8]>an hy Ingeldes ord) forbigdan Ex. 321, 19. part, praet.
(vearS bjelc) forbiged Jud. 139, 24. (vaes) - (>rym) 70. Vgl. 'for-
buga^, declinant' M. gl. 345. Gr. 2, 856.
forbrecan, conterere, confringere; violare, rumpere. praet. sg. 3. (helle
duru) forbraec II, 469. pi. 1. (vit valdendes vord) forbr£con 795.
inf. (volde heofona helm helle veallas) forbrecan Q forbygan) Ex.
461, 13. part, praet. (hie gebod godes) forbrocen (haefdon) 696.
forbyrnan, ardere; urere, comburere. part, praet. (v£ron }>a bendas) for-
burnene 3952.
fordon, perdere, delere, destruere; reprobare (in kirchlichem Sinne). Gr.
2, 853. praes. sg. 2. ]>u fordest, perdes Ps. 5, 5. sg. 3.? 'forde*,
obtundit' M. gl. 366. coni. pi. 3. dip hime) forddn Ps. 16, 8. imperat.
(ne forleos me, ne mene) fordo, ne perdas me Ps. 27, 4. inf. (^ he
m£ge) forddn (]>& unsce$]>endan), ut interficiat innocentes Ps. 9,28.
~ Ps. 36, 32. gerund. (J?a ]>e secaS mine sdvle) to fordonne Ps.
- 34, 4. 36, 32. part. prat. Gordon, ford^n', perditus, reprobatus.
(]?eah heo) ford6n (vurde) 625. pi. nom. (firenum) fordone Ex. 68,
16. (gesihS ^) «v (sar frovian) Ex. 76, 34. (£ hie )>*? scdma
ma^ste dreoga^) ~ Ex. 78, 16. dat. (scored svearta leg on) fordd-
num Ex. 62, 2. forden. (firenum) forden Ex. 74, 15. pi. gen. for-
denera (gedraeg) A. 43. Erl. 95.
74 —
feor (praep. mil dem Dativ) ante, coram Gr. 2, 903. (seined }>e Ie6ht)
fore 611.
tbregenga O-) precursor, prodromus; antecessor, predecessor; im plur.
patres, parentes, 'maiores. 'forgencga, forstsep, antecessor' M. gl.
344. sg. nom. foregenga 3049. Jud. 135, 11. sg. ace. ]?one fore-
gengan Ex. 134, 7. pi. nom. foregengan Ps. 43, 4. }?& ~ (yldran
usse) Ex. 228, 13. 'forj>aem he faerS }>£r his foregengan beoS, et
introibit usque in progeniem patrum suorum' Ps. 48, 19. gen. (on
hiora) foregengena (dagum), 'in diebus antiquis' Ps. 43, 2. ace.
foregengan Ps. 43, 3.
foremeahtig, foremihtig, praepotens, omnipotens Gr. 2, 727. pi. nom.
()>a) foremeahtige Calces r£svan) 1663. ']>a foremeah[tigan] , stre-
nua' M. gl. 330. sg. nom. foremihtig (folca r&sva) 4184. (]>&r he
ealdordom onfehS) foremihtig (ofer fugla cynn) Ex. 208, 21.
foreveall Cm.) munitio, agger; 'inoenia temporaria'. Gr. 2, 727. pi. nom.
-v, as 3226.
forfon , pra)hendere, apprehendere, comprehendere; deprehendere Gr. 2,
857. praes. sg. 3. (]xe sorglease haslet semninga) forfehS Ex. 54, 25.
'forne forfeS, anticipiet' M. gl. 343. prat. sg. 2. (£r ]>u nu]>a ]>a
miclan meaht mln ofersvlSdest, faeste) forfenge Ex. 273, 26. sg. 3.
(ealle svylt fornam, deaSrabs) forfeng A. 995. imperat. forfoh ()>one
fraetgan d fa3Ste geheald) Ex. 259, 18. part, praet. forfangen 4131.
forfongen Legg Alfredi II., wo der Ausdruck von Thorpe erklart ist.
cheo sy forne forfangen, forebiscdd, prseoccupetur' M. gl. 356.
forgifan, dare, prsbere; concedere, permittere. Gr. 2, 857. praes. sg. 3.
he forgiHS 658. ~ 'reddet' M. gl. 359. pra?t. sg. 3. forgeaf 250. 523.
638. 746. 841. 2103. 2156. 2576. 2337. 2918. 3995. 4279. II, 489.
'forgeaf, permitteret' M. gl. 382. coni. sg. 1. ic forgeafe 408. sg. 3.
forgefe 3082. imperat. forgif 2120. 2776. part, praet. 'forgifen befead,
concesstim' M. gl. 337. ~ 'datum est' M. gl. 358. 'forgifen, dispen-
sans' M. gl. 367. ~ 2929. 'forgifene, brohte, oblatam' M. gl. 404.
'heo vaes forgyfen, donabitur' M. gl. 409.
forgildan, retribuere, rependere. praet. sg. 3. (him J><es lean) forgeald 2538.
(deop lean) ~3244. -^ II, 419; 580. inf. forgildan Ex. 230, 17. part.
praet. (hit is nu Adame call) forgolden 753. Jud. 137, 59.
forgitan, forgietan (Ex. 345, 4.), forgytan, oblivisci, negligere Gr. 2,
426. mil folgendem Accusativ oder Genitiv. Praes. sg. 2. forgitst ()>u
min) Ps. 41, 11. praet. pi. 3. (hie drihten, ecne anvaldan, oft)
forgeaton II, 643; dagegen: (ealles J>a^s) forgeton 3073. coni. sg.
3. (J5 hie ne) forgeate 846. inf. forgitan (min) Ps. 12, 1; 118, 109.
part, praet. forgiten Ps. 77, 13. 'forgitene, oblita1 M. gl. 432.
forgnpan, apprehendere, arripere, aggredi, congredi, in aliquem irruere,
pygnam committere Gr. 2, 857. Gl. Bv.; auch mtt dem Dativ. Praes.
sg. 3. (lig gifre) forgripeS (londes fraetve) Ex. 232, 15. (hionende
yrre) -v, Ps. 58, 12. coni. sg. 3. (abbylignes eac yrres fines hi) for-
gripe Ps. 68, 25. pi. 1. (hvaenne hine God l&te, j^onne ve hine)
forgripen Ps. 138, 9. inf. iorgrtpan (gumcynne) 1270.
— 75 —
forgyman, negligere Bosw. Gl. Bv. prat, pi. 3. (hie ]>egnscipe godes)
forgymdon 326. Vgl. forgymedness, negligentia Gr. 2, 325; 330.
forhabban, forhaebban, abstinere, continere, retinere, cohibere Gr. 2,
853. GI. Bv. inf. forhabban 3416. part, praes. 'forhaebbendra maedena,
continenfium virginum' M. gl. 351. ']?a eor^lican forhaebbendra, ter-
reni caelibes' M. gl. 357. part, praet. forhaefed 3665.
forhaten, odiosus, invidiosus. se forhatena 606.
forhealdan , impedire Gl. Beov. desciscere, deficere ab aliquo. Pras. pi. 3.
'Jni forleosest J4 forhealda^ fe, qui fornicantur abs te' Ps. 72,22.
prat, pi. 3. (eall hi) forheoldan (heah veorc Godes), 'fornicati sunt
in adinventionibus suis' Ps. 105, 29. part, praet. pi. ace. forhealdene,
abiectos, perditos, reprobos 102. Vgl. forddn.
forhelan, celare, occultare, tegere Gr. 2, 857. praes. sg. 1. forhele (ic
incrum-herran) 576. inf. forhelan Ex. 340, 25. part, praet. forholen.
'ne MS ]?a3r viht forholen' Ex. 65, 14. 'min granting )>e nis na for
holen, gemitus meus a te non est abscondilus' Ps. 37, 9.
forht, timidus, territus, pavidus Gr. 1, 732. 2, 206. Dfnb. 363. GI. Ul. 203.
~ 1949. 1964. 2165. 2660. 4242. compar. pi. ]?y forhtran 3188. Vgl.
'forhtra, formidolosorunT M. gl.427. 'forhtum, tremebundis' M. gl.408.
forhtian , forhtigan , formidare, pav'ere Dfnb. 363. part, praes. pi. forhtigende
3381. 'forhtiende, obstupescens' M. gl. 429. Vgl. noch 'forhlige, pa-
veas1 M. gl. 400. 'forhtede, formidavit' M. gl. 369. 'forhto[de], ex-
pavit' M. gl. 391.
forlacan, pellicere, fallere Gr. 2, 855. D. M. 378. praet. sg. 3. forlec (hie
mid ligenum) 643. S. die Bemerkung 1. c. und Macan'.
forlsedan, seducere, in perniciem ducere Gl. Bv. inf. forl&dan O forl^ran)
450. 690. part, prset. forlasd 626. forl£dd 595. pi. forlabdde 725.
forl&ran, male informare, seducere Gr. 2, 853. Erl. 113. D. M. 378. praet.
sg. 2. 'hvaet }>u leode feala forleolce 3 forl&rdest!' A. 1364. sg. 3.
forlaerde (idese sciene) 697. 'hie seo vyrd besvac, forleolc 3 for-
Isrde' A. 614. 'sva se ealda feond forl^rde lygesearvum leode,
fortyhte Judea cyn' El. 208. [Zu 'fortyhte' pellexif, vgl. die ahn-
liche Stelle, Ex. 17, 14: ']?onan us Sr ]?urh synlust se svearta gsfest
forte ah d fortylde1]. inf. forlabran 450. 690. gerund. 16 forlcfcranne
700. part, praet. forl&red (j?u me hsefst o n mines herran hete) 815.
forlsetan, relinquere, derelinquere, deserere Gr. 2, 857. I, 377. praes. sg.
1. ic forleete 2250. '^ praetereo' M. gl. 399. sg. 3. forl£te$ II, 294.
coni. pi. 1. C}5 ve) forlaMen 402. pi. 3. (]5 hie) ^ 427. prat. sg. 3.
forlet (fleogan) 1445. (his svat) ~ II, 547. pi. 1. (vit) forlSton 735.
pi. 3. (hie his lare) ~ 728. imperat. sg. (ne) forlet (J>ti usic ana)
3828. pi. forlaMa* 235. part, praet. forlajten 769. '^, dimittilur1
M. gl. 343. 'ne sy forliHen, forgaeged, forgymelssed, praetermittatur'
M. gl. 424. 'forl£tene synderlicnysse, omissa specialitate' M. gl. 338.
forleosan, amittere, perdere, penitus perdere Gr. 1, 897. 1,370. praet. sg.
2. forlure Ex. 85, 30. inf. forleosan 1276. part, praet. forloren. 'ic
— 76
vaes svylce forloren feet, et factus sum sicut vas perditnm' Ps. 30,14.
forleort Erl. 163.
forlor (f.) perditio, pernicies Bosw. Gr. 2, 726. dat. (mid hsleSa) forlflre
754. <ne loc of heafde to for 16 re vurde1 A. 1423.
forma, se forma, seo, }>aet forme, primus Gr. 2, 152. 3, 635. I, 338. Dfb.
355. sg. nom. forma (si$) 2951. dat. forman (si$e), prima vice 318;
Ex. 419, 3. ~ (vorde) 492. ace. (}>urh) forman (gylt) 995. pi. ace.
(]4) forman (tva) 194.
forniman, comprehendere, abripere, consumere; tollere, auferre, delere,
destruere Gr. 2, 856; 857. D. M. 184. praes. sg. 3. (J>a?t eov b&l)
fornime$ El. 577. praet. sg. 3. (geonge on geofene guSrss) fornam
A. 1531. (ealle svylt) 994. (lig eall) ^ 2542. (saelde s&grundas
suSvind) ~ 3218. (£ mycle maegen minra handa heora ehtendas
ealle) ~, 'super tribulantes eos immisissem manum meam' Ps. 80,
13. pi. 3. fornamon Ps. 77, 47. (ealle J?a y$a) ~, 'inimicos eorum
operuit mare1 Ps. 77, 53. Die Form 'fornom' fmdet sich Ex. 216,
15. 291, 11. 283, 5. 477, 19. inf. (]?u hi ea$e mint td navihte) forni-
man, 'ad nihilum rediges' Ps. 72, 16.
forod, labefactatus, debilitatus, evanidus Gr. 2, 230. (vaes him gylp) ^
69. 'mln bSn va^ron gedrefedu 3 full neah forod' Ps. 30, 12.
forscapan, transformare. Bosw. Gl. Bv. pr«t. sg. 3. forsceop (t6 deoflum)
308. part, praet. pi. (scinnan) forscepene II, 72.
forsceap (f.) malefactum. sg. dat. (me naedre to) forsceape (scyhte) 895.
forscrifan, praadestinare, ordinare, praeordinare, imperare, praecipere. Gl.
Bv. : 'condemnare' (man sehe indessen: foregescrifan A. 846. urid
gescrlfan 3068. A. 297. 787. El. 1047. ; es begreift die Bedeutungen
von 'praescribere' und 'proscribere1 in sich). part, praet. forscrifen
II, 33.
forscufan, proslernere, depellere, deturbare. pra3t. sg. 3. forsceaf 3133.
Das Simplex 'scufan' ist haufiger: 136. 1558. 2806. II, 446. 634.
forsettan, protrudere, proferre, procrastinare; obstruere, intercludere. praes.
sg. 1. coni. (gif ic ne) forsette, 'si non proposuero' Ps. 136, 6. praet.
sg. 3. (ne he tid) forsaet Ex. 122, 26. -N (fy sl*e) 253. pi. 3.
(fajste) forsibton (heafodsiene) 2483.
forslean, percutere, caedere, necare. part, praet. forslegen 2017.
forspanan, forspannan, allicere, seducere. Gr. 2, 855. praet. sg. 3. for-
speon 349. part, praes. 'forspennende forspenningce, lenocinantes' M.
gl. 425. part, praet. pi. 'forspennene, lenocinia' M. gl. 343. 436. Vgl.
ferner: 'forspenningce, lenocinio' M. gl. 395. '-^ anathemate' M. gl.
435. ^ illecebras' M. gl. 425. '^ lenocinia' M. gl. 432. 'forspen-
nendlice, illecebrosa' M. gl. 336. 'forspaennendllcum, lenocinante' M.
gl. 438. {forspen[ningcum], sva;snyssum, blandimentis' M. gl/ 395.
forst (m.) gelu. Gr. 1, 639. I, 339. Dfb. 410. sg. nom. forst 315. 806.
(hrtm 3) ^ A. 1258. ~ Q snav) Ex. 192, 10. ^> Q snav eorfan
]>ecca^S) Ex. 215, 5. (sceal freosan) Ex. 338, 1. (se hearda) — Ex.
425, 11. 'ne se hearda forst caldum cylegicelum cnyseS a^nigne' Ex.
201, 19. 'fyr, forst, haegel, j gefeallen snav, is d yste, ealra g&-
stas, ]>e his vord villa^ vyrcean georne, ignis, grando, nix, glacies,
spiritus procellarum, quae faciunt verbum eius' Ps. 148, 8. gen. for-
stes (fn<est) Ex. 198, 24. > (fetre) Ex. 338, 9. dat. (v£ron mine
fet) forste (gebunden, caldutn clommum) Ex. 306, 18. (£le$ hy mid
}>y ealdan lige } mid ]>y egsan) < Ex. 94, 29. pi. nom. forstas 3896.
forstaelan, sumpere, furari. part, praet. forstolen. (ferhSe) ~, exanimatus
1573. (veor]>e$ se stan) ~ Ex. 345, 18. S. auch 'gestadan' und
'staelan', und vgl. 'forstael, surripuit' M. gl. 435.
forstandan, forslondan (Ex. 144, 7.), obsistere, resistere, arcere, im-
pedire; defendere, prodesse; intelligere Gr. 2, 855; 858; 859. Gl.
Bv. praet. sg. 3. (him ]?aet metod) forst6d, impedivit, prohibuit 2742;
ebenso: 'him ]?aet engel forstod' A. 1540. (leodmaegne) ~, re-
stitit 3057. Cj? him vfge) 7- Ex. 317, 14. 'he (Moyses) )>aet folc
forstdd feonda maegene', defendit populum a potentia hostium
Ps. 105, 19. pi. 3. forst6don, intellexerunt? 766. inf. (fassten fyre)
forstandan, defendere 2516.
forsvapan, everrere, abripere, protrudere; evanidum reddere, delere. Gl.
Bv. D. M. 378. praet. sg. 3. (hie vyrd) forsveop Bv. 948. (ealle vyrd)
~ Bv. 5624. part, praet. forsveipen (o n )>as sveartan mistas) 390.
forsvelgan, consumere, absorbere, devorare, deglutire Gr. 2, 855. M. gl.
404. Gl. Bv. praes. sg. 3. (hit eorSe) forsvelgeS Ps. 57,6. forsvilge^
Ex. 433, 22. forsvylcS Ps. 48, 13. praet. sg. 2. )ni forsvulge 935. sg.
3. forsvealg A. 1590. Ex. 432, 8. (fyr) forsvealh 2551. Ps. 77, 50.
105, 15. *; M. gl. 380. inf. forsvelgan Ex. 113, 29. 311, 20. for-
sveolgan Ps. 123, 2. part, praes. 'forsvelgendum aeddrum, cataractis
vorantibus1 M. gl. 342. part. pra?t. pi. forsvelgene Ps. 57, 8. forsvol-
gene Ps. 140, 8. S. svelgan.
forveard, continue, protinus 785.
forveorpan, proiicere, propellere. praet. sg. 2. J?u forvurpe (min vord symle
underbtTC fram ^e), 'proiecisti sermones meos postea' Ps. 49, 18.
inf. forveorpan (on) 689.
, perire, interire. Gr. 2, 853. Dfb. 194. praes. coni. sg. 2. (]>y
}>u forveor^Se 2497. praet. sg. 3. forvearS 2582. II, 21. pi. 3.
(ealle) forvurdan II, 198. In den Psalmen sehr haufig.
f orvundian , vulnerare. part, praet. (synnum) forvundod II, 132. Vgl. ge-
vundod (mid vommum) II, 158.
forvyrcan, forvyrcean, amittere, perdere, effundere (gratiam) Gr. 2, 853.
obstruere, intercludere, praecludere. part, praet. (vses) forvorht II, 76.
(ic) forvorht (haebbe hildo ]>tne) 1020. (ic hafa hyldo) forvorhte
834. (synt ]>issa heldora vegas) forvorhte 380. ()>am fa^r mid fire-
num cuma% for?>) forvorhte, condemnati, reprobati Ex. 57, 20.
(beam) ^ 854. ^ forvorhtan II, 622. S. ford6n.
forvyrnan, prohibere, denegare, mit dem Dativ der Person und dem Ge-
nitiv der verweigerten Sarhe. Gl. A. S. praes. coni. pi. 3. (}>y labs
eov vi^erfeohtend veges) forvyrnen Ex. 282, 18. praet. sg. 3. (me
— 78 —
)>cfcs) forvyrnde (heofona valdend) 2213., wo man die Bemerkung
beachte. (he his lichoman vynna) — Ex. Ill, 31. pi. 2. (]?ear-
fum) forvyrndon (J?aet hi under eovrum J?gece mdsten ingebugan)
Ex. 92, 4. part, praet.. (me hvllnm biS) forvyrned (villan mines)
Ex. 268, 32. 'him nanes villan naps forvyrnd h6r, ne ndiies
lustes on J>ysse veorulde' Ps. 48, 18. Vgl. 'forveornde, denega-
tunT M. gl. 429. 'forvurnende, prohibens' M. gl. 367.
for$, inde, ulterius, porro; prorsum, protinus; usque, sine intermissione
Gr. 2, 903. I, 339. ^ 319. 347. 564. 621.848. 1185. 1795. 2044.2432.
2529. ~ )>onon II, 476. > butan ende Ex. 240, 11. 'a for$ ece'
Ex. 192, 28.
, forfiiem, ideo Gr. I, 327. quoniam, nam Bosw. 'for]>am, fur]>er,
eo, quod' M. gl. 413. forj>am 773. for]>«fem Ps. 20, 2. 32, 4. 8. 33,
15. 34, 7. 37, 7. 10. 16. 48, 14. 18. u. s. f.
, fertilis, fecundus. forSbaero (tid) 132. forSberan, proferre, gignere,
procreare, in lucem edere Gr. 2, 903. 'sva hi td vorulde vlite
forSberaV Ex. 349, 17. 'leoht forSbereS bronda beorhtdst' Ex. 350,
16. 'sceal se daeg veor]>an, ]>aet ve forSberaS firena gehvylce, }>ea-
vas 3 ge}>ohtas' Ex. 447, 6. ']?onne ic com forSboren' Ex. 480, 15.
for$ce6san, eligere, deligere, praeferre, wird, wie ceosan, geceosan,
for^Sg£in, for^gevitan u. a., gebraucht, urn den Begriff 'sterben'
zu umschreiben; z. B. '£r he bael cure, antequam rogum eligebat' Bv.
5632. '}>ehj>6 fell curen, quamvis casum, mortem elegerint' A. 1609.
'geceas ecne r*d, consilium aeternum elegit' Bv. '£r}>on for^Scure
vaelreste, antequam elegit mortis quietem1 1636.
for^cuman, procedere Gr. 2, 903. ~ 122.
, for^feran, progredi , prodire, abire, decedere; mori Gr. 2,
903.; wird reflexiv gebraucht: ']>ii meaht }> e for^Sfaran' 540. Vgl.
forSferende, obeuntem, morientem' M. gl. 414. 'forSfaren' und '
fered', mortuus Gl. A. S. forSfor, obitus, mors Gr. 2, 730.
, prodire, procedere; nasci Gr. 2, 903. praes. sg. 3. (nfed)
3454. inf. forSgan 2348. A. 775. ~ (for }>e andveardne) 867.
for^gang (m.) processns; fluxus et refluxus maris? Gr. 2,730. gen. -^es 3398.
for$gel£dan , producere, deducere. praes. sg. 1. (J>;fer ic Dauides horn
deorne bringe,) for^gelide, 'illuc producam cornu David' Ps. 131,
18. inf. forSgel&dan (up to e^le) II, 403. S. gehtdan, for^l^dan.
for^gevitan, procedere, abire, decedere, elabi; obire, mori (s. gevitan).
praet. sg. 3. for^gevat (daegrfmes vorn) 971. und (rlmgetael daga) ~,
elabi 1416. ~ (jefenscima), evanuit 2441. (dugoS) ~, flos emarcuit
2970. (msgen) ~, processit, profectus est exercitus 3275. In alien
folgenden Stellen steht 'for^gevat' in der Bedeutung: e vita de-
cessit, morluus est; das part, praet. ' forage viten, mortuus', kommt
Bv. 2957. vor: 'Js ]>u me a v,tre for^gevitenum on faeder stable'.
for^Sgevat, obiit 1064. 1173. 1595. 1736. ~ of Itce 1616; vgl. 'gevftt
of vorulde' 1128. S. gevitan.
79 —
for^Shere CmO frons exercitus, primum agmen Gr. 2, 730. dat. (on }>am)
for^herge 3154.
for£>l£dan , producere, deducere Gr. 2, 903. praet. sg. 3. (hine) forSlcfedde
(td..) II, 568.
forfon— forpam, ideo u. s. f. 929. 1014. 1017.
forfcryne (m.) cursus continuus 215; 'forV konnte iibrigens richtiger mil
'healdaV verbunden werden. Vgl. heora ryne healdaiS 159. ]>£ }>e
ryne healda* 3887.
for$sceacan = for^gevitan , obire, mori. Z. 1099. wird zu verbessern
sein: 'fonne ic for$scio[ce] ', quum mortem obiero, decessero. Das
einfache 'sceacau, sceoc, sceacen, progredi, procedere, abire,dece-
dere, elabi' kommt ofter vor. Man fiige zu den Z. 135. in derAn-
merkung gegebenen Beispielen noch: 3105. A. 1140: sceocan mo-
dige magu])egnas morSres on luste. El. 632: is nu vorn sceacen,
tempus est elapsum. Bosworth gibt die Form 'forSscian, to die'.
foriSsteallian , procedere, succedere; accidere, evenire. sceal seo vyrd
~~, fatum cursum suum tenebit 2384.
for^steppan, procedere Gr. 2, 903. S. steppan.
f or^timbran , for'S timbran. S. timbran.
for^veard , pronus, promptus, paratus; in conspectu situs; continuus Gr.
2, 730. sg. ace. forSveardne (gefean) Ex. 236, 4. pi. nom. (grene
vongas him) for^vearde 1652. dat. (fremum) for'Sveardum 210.
S. andveard.
for^Sveg (m.) progressus, abitus, successus, profectio Gr. 2, 730. sg. gen.
forSveges, 'viam persequendo, gleichviel mit on for^vegas' Gr.
3, 131. (ius) for^veges Ex. 412, 20; 470, 25. daf. (in) forSvege
Ex. 291, 12. ace. (fus on) forSveg 3058; Ex. 158, 31. pi. ace. foHS-
vegas 3177. (scufeS) ~ 2807. 'on forSvegas' 2961; 3279.
for^vesan, continuare, continuum esse 952; konnte auch getrennt ge-
schrieben sein.
fot (anom. m.) pes Gr. 1, 646. I, 361; 364; 375. Dfb. 414. pi. nom. fet
378. M. gl. 348. dat. fdtum 910. 1452. 2433. 2849. II, 535. ace. fet
O honda) 2896.
fraco£, fracod, invisus, vilis, turpis. GI. Bv. Gr. 2, 230; 732. ErI. 106.
(is user lif) fraco$ O gefhege folca manegum) 3822. (ve bio$ fol-
cum) fraco^e A. 409. 'fracoV und 'fracu'S' fmdet sich ofter in den
Psalmen und im Codex Exoniensis; die im Beovulf Z. 3150. vorkom-
mende Form 'fracod' dagegen ist mir in beiden nicht aufgestossen.
Bin Unterschied zwischen 'fracoS, fracuS, fraecuS' und 'fracod' scheint
nicht zu bestehen.
fracoMce, vile, turpiter 896. fracodlice Gr. 3, 102. Vgl. fracuSllc Ex.
256, 2. fracu*lice Ps. 88, 43.
fnbcne, superbe, atrociter, dure 2256. Ps. 64, 3. 90, 12.
frsegn; s. fregnan, frignan, frinan.
fraetu Cn. und f.) ornamentum Gl. A. S. fraetev, fraetevu, ornatus Gr. 2,
188; 193. fraetvu (f.") ornatus, thesaurus Gl. Bv. Vgl. auch M. gl.
— 80 —
342: 'fraete, ornamento' und M. gl. 435: 'fraete, ornatu', was auf
einen nom. sg. 'fra?te' hinweist. [Dass ausser Andr. 571. 1506. (vgl.
Erl. 111.) das adi. 'fraet, fraete' sich findet, kann nicht mehr be-
zvveifelt werden. Mono giebt S. 404. die Glosse: 'fraet, gulosa';
undder Cod. Exon. 84, 15: 'on)>33t fraete folc'; derselbe 316, 14:
'hafa$ fraete lif'.] pi. dat. (on) frcetvum 441. ace. fraetva 2124.2182.
2823. fraitve 4228. A. 337.
fram (Prapos. mit dera gen. oder dat.; auch ace.) a, ab Dfnb. 354. Gl. Ul.
207. Gr. 2,^33. ~ (leohte) II, 179. ^ (J>£re sclran drihl) II, 178.
franca (m.) hastile, missile, iaculum. Gl. AA. Gl. Bv. zum ersten Theile
desselben.pl. nom. francan (vcferon hlude) 1977. gen. 'gehvearf J>a" in
francna fseSm feorh cyninges' Bv. 2420. Ferner: 'J?aet vaes Ceolan
sunn, }>e J>one ' forman man mid his francan ofsceat1 Byrhtno^'s Tod
CAnal. A. S. 123, 29; schon Conyb. I!lustr4 XCI. Nota 2. hatte auf
die Bedeutung von 'franca' in jener Stelle aufmerksam, gemacht).
Gern setze ich aus K emblems Gl. Bv. noch folgende von ihm ange-
fiihrten Zeilen her: '}>a stod his franca fule begleddod mid Julianes
blode binnan }>&m gesceote' [Cott. Ms. Jul. E. VII. fol. 17b-]- I« dem
lateinisch geschriebenen Leben des heiligen Basilius, welches dem
angels. Gedichte zu Grunde lag, lautet die angezogene Stelle also:
'invenit lanceam illius sanguine madentem'.
frea (m.) dominus; besonders 'Gott' (so 'frea aelmihtig1 116. 150. 173. 1422.
2704. u. s. f. 'frea engla' 157. 2830. u. s. f.) Gr. 1, 645. I, 367; 377.
2, 492. 3, 320. D. M. 19.. 191. 192. 277. Erl. 113. Dfnb. 398. sg. nom.
79. 116. 150. 157. 173. 651. 849. 901. 939. 1041. 1225. 1260. 1277.
1354. 1399. 1422. 1470. 1595. 1705. 1816. 1854. 2223. 2345. 2504.
2554. 2777. 2830. gen. frean 944. 2584. 2689. 2704. dat. frean 182.
1488. ace. frean 1206. S. freo, freolic.
freadrihten On.) dominus Deus. D. M. 21. 191: Gl. Bv. ^ 881. Ps. 142,
10. S. 'freodryhten' und vgl. mandrihten 2237.3675. 4154. sigedrihten
520. 775. A. 877. D. M. 24; auch 'drihtengod' unter drihten, dryhten.
free, vorax Gr. 1, 733. I, 335. Dfnb. 407. audax, improbus Gl. Bv. avarus,
protervus Erl. 106. pi. nom. (firend&da to) frece 2574. ace. frecan 3146.
frecen (f.) periculum, discrimen. sg. dat. cfrecen[e], discriminev M. gl. 344.
pi. gen. frecna 485. Der Dativ des Sing, fallt mit dem adv. 'frecne'
der Form und Bedeutung nach zusammen, und wird daher mit dem-
selben leicht verwechselt. Vgl. frecennes Ps. 9, 26. frecnes Ex. 108,
31. 113, 3. 'frecnysse, discrimen' M. gl. 363. und frecnys Gl. A. S.
frecene, frecne, asper, austerus, dirus, audax, atrox, crudelis, pericu-
losus Gr. I, 361. 2, 165; 166. Erl. 106. Dfnb. 407. sg. nom. (mine
sceaSen is me sare) fre"cne (on ferhiSe) 867. gen. fre"cnan (fyres)
3983. dat. frecne (fyres Itge) 3746. ace. frecne (spel) 3132. (on J>a)
frecnan (fyrd) 687. (on )>as - (tid) Ex. 225, 17. (in jd) "- (tid)
Ex. 285, 35. pi. gen. frecenra (si$a) 1422. ace. fr^cne (gefohtas)
11, 286. S. gefrecnian 3702.
frecne (adv.) audacter, alrociter, crudeliter. ry 686. 1591. 2967. 3499. Ex.
113, 23. und oft, besonders in den Psalmen.
— 81 —
frefrian, consolari. part, praes. sg. dat. frefergendum (faeder) II, 320. Gr.
2, 43; 137.
fregnan = frignan.
fremde, externus, peregrinus, alienus, alienatus Graff 3, 642. GI. Ul. 208.
Gl. Bv. Gr. I, 333. 2, 239. mit dem Dativ. (drihtne) fremde 105.
(6 Sere) ~ 1689. ~ (folcmaegen) 3703. gen. (on) fremdes (fas$m)
1966. und 2625. pi. nom. (leodveras) fremde 1828. (him folcveras)
~ (vajron) 1840. dat. (mid) fremdum 2830.
freme, bonus, utilis Gl. Bv. Bosw. App. sg. nom. (Noe) freme 1309.,
wenn nicht fremede zu lesen ist. fremu (folces even) Bv. 3860.
freme (adv.) bene, benigne, utiliter. (nalles he hie) ~ (l&rde) 607.
(me help) ~ Ps. 68, 17. S. fremu.
freman , fremman, facere, perficere, committere. Gr. I, 334. Dfnb. 355.
Gl. Bv.; auch fremian , fremmian GJ. A. S. — S. gefremman. Praes.
sg. 2. J>u fremest 575. 2239. pi. 3. hie fremmaS (synna) 2406. coni.
pi. 2. (ifer ge sceonde) fremmen 2463. praet. sg. 3. fremede 1488.
2362. fremman 19. 30. 785. 1068. 1137. 1286. 2373.
fremu (f.) commodum, emolumentum, fruclus, benelicium, salus. Gr 1,
641. Dfnb. 354. freme (f.) GI. Bv. Wenn 'fremu' 1837. der Ace.
Plur. ist; so wird ein neutrum 'freme' anzunehmen sein. Auch
bei diesem Worte begegnen sich Neutral- und Feminialformen. sg.
dat. (}>e Jrissum folce t6) freme (stondaS) Ex. 250, 7. (leodum to)
freme Ex. 191 , 1. ace. (ne }>&r) freme (meteS fira ajnig) Ex. 255,
22. pi. gen. fremena 435. 960. 1837. 2683. 2813. dat. fremum 210.
2324. 'he him fremum slepeV Ex. 434, 10. ? plur. ace. fremu Cse-
can) 1837. S. freom.
freo, liber, sui iuris, ingenuus, liberalis, nobilis = freoh, besonders in
Zusammensetzungen. Gr. I, 369. Dfnb. 402. Gl. Ul. 209. sg. nom.
(betveox deaSe) freo, 'inter mortuos liber' Ps. 87, 4. pi. gen. freora
(bearna) 1616. ~ (feorhbanan) 2082. ~ O feovra)) 2747. ace. n.
freo (cneorisn) 1250. ~ (ae^elinga beam) 2124. In der Stelle Ex. 40,
9: 'sunu valdendes freo noman cende' ist 'freo', gegen Thorpe's
Uebersetzung, Substantiv und stehtin Apposition zu 'sunu valdendes'.
freo (f.) ingenua, mulier nobilis; mulier, femina Gr. 1, 647. I, 371. Dfnb.
398. f. GI. Bv. freo (faegroste) 1250. r?r (ne ];eove) , nee domina,
nee ancilla 2740.
freobearn (n.) proles ingenua, filius nobilis Gr. 2, 630. I, 370. sg. nom.
(ahangen vaes on Caluarie cyninges) freobearn (godes gastsunti) El.
671. ~ (godes) II, 291. pi. nom. freobearn 3374. dat. freobearnum
2176. ace. freobearn 3757.
freobro^Sor (m.) frater germanus Bosw. App. sg. nom. ~3267. Vgl. 'svase
gesveostor' E\. 431, 29.
fre6drihten = freadrihten. ~ II, 549; 568. freodryhten, 'beloved master'
Th. Ex. 163, 16. S. drihtengod.
freodu (f.) gaudium, pax, gratia. Thorpe (im Gl. A. S.) setzt ein frag-
liches masculin. 'freode' an: im Index zum Caedmon fiihrt er als nom.
6
— 82 —
freod aul. Unser Wort mochte von 'freoSo, freoSu' kaum verschie-
den sein. da(. (mi )>u scealt) freode (ged&lan) Ex. 11, 5. ace. (ic
forvorht haebbe hyldo fine, lufan 3) freode 1022. (simle healdeS)
- (on folce) Ex. 317, 23. (sva )>u hyldo vi« me) ~ (gecySdest)
A. 390.
freoh (m.) vir, homo? pi. ace. freos (f. freohas). Thorpe ubersetzt 'captives1.
freolec, freolic, freoluc (?), liber, ingenuus, liberalis, nobilis; pulcher
(z. B. even, fa3mne, ides, vif). Gr. I, 370; 371. D. M. 279.372. sg.
nom. freolgcu (m<eg) 892. - (faemne) 995. > (maeg) 1049; 2220.
(sunu) freolic 1104.^ (frumbearn) 1184. (beam) -v, 2211. (sum) freo-
llc bis (vlitig on vsestmum) Ex. 295, 17. freolicu (faemne) 881. ~
meovle, 'a goodly damsel' Ex. 479, 2. Thorpe, dat. 'freollcum, libero'
M. gl. 358. ace. ~ (fa3mnan 184. (vif faeger ^) fre61ic 1716. pi. nom.
freolice (feorh) 1612. freolicu (tva frumbearn) 965. (beam) ~ (lu)
1702. freolico (frumbearn) Ex. 431, 31. superl. (faemne) freolicast
Ex. 5, 20. Vgl. drihtenlic.
freolice (adv.) libere, laste, parate. 1337. Ex. 12, 17. (hi £r) ~ (fre-
medon unriht) Ex. 79, 15. (ferigan) — (ofer fisces bseS) A. 293.
freom, strenuus, audax, potens. Dfnb. 354. ~, omnipotens 2787. ~ (folc-
toga) 2941. S. from, freme.
freomaeg (m.) propinquus, germanus; pi. germanitas Gr. 2, 509; 631. pi.
dat. freomagum (feor) 1035. ~ (leof) 1178; 3284.
freoman (m.) vir liber, homo liberae conditionis Bosw. Gr. 2, 631. pi. gen.
freomanna (to frdfre) 2169.
freond (m.) amicus Gr. I, 373. Gl. Bv.; gelegentlich mit dem Dativ ver-
bunden. sg. nom. freond 1705. (faele) -^ 2719. ace. (holdne) freond
2307. ~ (asnigne eac fissum idesum) 2493. pi. nom. frynd (synd
hie mine) 287. gen. freonda 2473. 2620- 2693. dat. freondum 1605.
2005. 2020. ace. (feogaS) frynd (hiera) El. 361.
freondlice, amice, amabiliter, benigne Gr. 3, 598. ~ 1573. 2518. 2618.
'onfoh me freondllce, fa3le Drihten' Ps. 118, 116.
freondlufu (f.) amicitia, caritas. sg. nom. ~ 1828.
freondmynd (m.) amicitia, amor; animus amore incensus. dat. (for) ~e 1825.
freondscipe (m.) amicitia Gr. 2, 521. 1, 337. ace. freondscipe 1754. 2509.2730.
freondsped (f.) successus, multitudo amicorum 2324.
freon, placere, iueundum esse; amare. praps, sg. 3. (sva fin mod) fre6$
2252. pi. 3. freoS (hy fremde monnan) Ex. 339, 32-
lreo$0 (f.) pax, amor, caritas; libertas. Dfnb. 404. 405. nom. freoSo 3351.
gen. freo*o 1342. ace. freo$o 1754. 1832. 3739. 'ic eov freo^So healde'
A. 336. Vgl. fre^So,
freo^obeacen (n.) signam pacis s. foederis. Gr. 2, 454. sg. ace. ~ 1041.
freo^odryhten (m.) dominus pacis, Deus Gr. 2, 454; 492. Erl. XXXVII.
~ Z. 1832., wo die getrennten Worter zu verbinden sind.
— 83 —
(m.) nuncius pacis, angelus Gr. 2, 422; 454; 522. A. und
El. XXXVII. Erl. 143. sg. nom. (faale) freoSoscealc 2295. pi. nom.
(fsele) freoSoscealcas 2491.
freo^osped (f.) imperiura pacis, potestas Gr. 2, 454; 525. ace. (ealdor-
dom ahof) freoSosped 1193. 'peaceful happiness' Ex. 440, 16. «
freo$ov&re (f.) pactum pacis, foedus Gr. 2, 454. sg. ace. — (heold) 3235.
*ic manige geseah men, J>a ]?e noldan heora fri$ov&re fsste heal-
dan' Ps. 118, 158. 'onfengon fulvihte 3 freo^Suvctre' A. 1630.
freo^Sopeav (m.) mos pacis, significalio amoris. pi. nom. (fsegre) freo^o-
}>eavas 79. S. }>eav.
fretan, devorare, frangere Gr. 1, 897. I, 335. Dfnb. 102. Gl. Bv. praet. pi.
3. (v£re) fneton 3076.
fre^O = freo^O Dfnb. 404. Gr. I, 350. (on) freSo, in pace 1482.
fricgan, sciscitari, interrogare, petere Gr. 1, 910. praes. coni. pi. 3. (J>onne
}>e leodveras) fricgen 1828. inf. ()>Ees) fricgean (ongann vordum)
2881. fricggan EL 157. auch mit dem gen. 'leanes fricgan' Ex. 447,
18. part, praes. pi. nom. fricgende Ex. 347, 17. gen. fricgendra El. 990.
S. frignan, frinan.
friclan , appetere, mit dem Genitiv. (f re men a) friclan 1837.
frignan = fricgan. Gr. 1, 910. I, 336. Dfnb. 396. praes. sg. 3. frigne*
(ymb }> treo) El. 534. prst. sg. 3. fraegn Gr. 2, 167. No(a. ^ 2167.
2262. 3640. 4045. (vorde) ~ 999. inf. frignan El. 443; 569; 849.
Ex. 162, 30; 263, 8. Thorpe (Gl. A. S.) setzt die Form 'fregnan,
gefregnan' an. S. gefragn, gefraegen, gefrigen.
frinan = frignan. Dfnb. 396. prass. sg. 1. Me ]?e on folcum frine, drihten,
confitebor (!) tibi in populis, Domine1 Ps. 56, 11. (ne) frine ic
(]?e for..) A. 633. sg. 2. (hv?et) frinest (]>u me vordum vrst-
licum?) A. 629. imperat. frine (me), 'interroga me' Ps. 138, 20.
inf. frinan (for man vorde) 492.
fri$ (m.) pax Gr. 2, 454. = fri$e (m.) pax Gr. 1, 640. nom. fri$ 3983.
frizes 3731. dat. friSe 19. 1257. 1866. 3582. 4233. ace. fri* 1294.
2465. fri^Se (zum nom. 'fri^e') 2522. A. 1432.
frtfScandel (n.) lucerna vitaa v. pacis Gr. 454; 500. Gl. Bv. v. candel. Z.
2533. heisst die Sonne 'fri^candel'; sonst 'heofoncandel' 3044. A.
243. 'heofoncondel' Ex. 38, 19. 349, 30.
fri'&gedal (n.) obitus Gr. 2, 490. ace. (fremman) 1137. Vgl. aldorgedal,
llfgedal u. dgl. fri:6 = feorh, firh^.
fri'&O = freo^O. Gr. 2, 454. I, 336; 350. dat. friSo 57. 1146. S. fryiSo.
frr&otacn = freo$otacen. Gr. 2, 529. ace. ~ 2363.
frod, aetate provectus, grandaevus, prudens, sapiens Dfnb. 394. Gr. 1, 733.
I, 364. 2, 10; 239; 648; 622.3 wo einige Verbindungen mit 'frod'
besprochen werden; es fiihrt haufig einen Dativ (Instrum.) bei sich.
Gr. 4, 750. frdd (h83le) 1217. (vine) ~ 1189. ~ (frurngara) 257U
~ (faedera cyn) 2958. •>- (foremihtig folcanesva) 4184. ^ (on ferh^e)
3284. frod (fyrndagum) 1068. ^ (fyrnvintrum) 1149. (misse-
6*
— 84 —
rum) ~ 1737. (missarum) ^ 2339. (daegrime) ~ 2167. (vintrum)
~ 2347. (gearum) ~ 2375.
irofor (f.) solatium Gr. 2, 43; 123; 454. I, 364. Dfnb. 403. nom. frOfor
1470. gen. frofre 2303. dat. frofre 952. 1104. 2148. 2169. 2211.3017.
ace. frofre 3333.
from = fram ; auch in Ztisamniensetzungen. S. unten. Als adv. loci chin-
vveg, fort'; z. B. from hveorfan 940. from gevitan 1250., abire, de-*
cedere , deflecfere.
from = freom, pius, bonus; praestans, strenuus, audax Gr. I, 339. ver-
bindet sich gern mit einem Dativ Plur. (Vgl. fr6d, r6f u. A.} sg.
nom. from 2983. Ex. 487, 6. (d&dum) <*> (villan mines) 2300.
'dryhtnes cempa, from folctoga' Ex. 156, 13. ace. fromne (folcto-
gan) 1956. 'symle hy GuSlacin Godes villan fromne fundon'Ex.
123, 9. pi. nom. (folcbearnum) frome 2188. ~ (godes spellbodan)
2487. ~ (folctogan) A. 8. (fyrdrincas) ~ El. 262. ace. 'he his eng-
las de$ aeSeie gastas, j his frome }>egnas fyr byrnende' Ps. 103,
5. superl. frommast Ex. 493, 1.
fromcyme (m.) proles, progenies, sg. dat. fromcyme (gefylled) 1759.
fromcyn (n.) origo, proles, progenies GI. Bv. dat. fromcynne 1529. 1591.
2198. 2308. ace. (nu ic cover sceal) frumcyn (vitan) Bv. 501. S. fru-
ma; und vgl. 'gumcyn, mancyn' und andere Zusammensetzungen
mit 'cyn'.
fromlad (n.) discessus, abitus. sg. nom. ~ 2092. S. gelad.
fromlice, pie, strenue, audacter, constanter; celeriter, festinanter, rapide
2044. 'fromllce, sprinclice, naviter' M. gl. 346. (cyninga vuldor fraegn)
fromlice (frwna j ende) A. 556. (onfon) ^ (fullvihtes bce$) A. 1640.
~ (freondum togeanes gonga^) Ex. 36, 12. 'sum maeg fromlice ofer
sealtne s£ sundvudu drifan' Ex. 42, 22. ~ (freonda larum hyran)
Ex. 129, 20. ~ (]?urh briddes had gebreadad veor]?e^ eft of ascan,
edgeong vese$) namlich der Phonix, der der Asche rasch entsteigt
Ex. 224, 6. (eode ]?a) ~ (fsemnan td spruce) Ex. 248, 1. 'nis zef-
ferus (d. i. Zephyrus), se svifta vind, ^ sva fromlice maeg fe1-
ran jfeghv^r' Ex. 426, 5. ~ (lindviggende lifedan ongunnon }§. torh-
tan maeg*) Jud. 132, 31. ~ (I6ton for^fleogan flana scuras) Jud.
137, 65. -v, (fagum svyrdum hcTle'S hige rofe herpa^ vorhton) Jud.
140, 25. *j (cy^Sdan) Ps. 104, 23. compar. (ic maeg) fromlicor (fleo-
gan ]?onne pernex) Ex. 425, 34. superl. (]?33t him mon) fromlicast
(i'33mnan gegyrede, bryd to bolde) Ex. 245, 5.
Iromsvican 951. und 1976. s. svican 604. 1991. A. 958.
fruma (m.) principium, initium; auctor, causa rei Gr. 1, 340. 3, 487. GI.
Bv. sg. nom. fruma 5. 1083. 1627. II, 563. (ealre synne) ^ El. 771.
(llfes) ~ El. 792. dat. (on) fruman 3553. ace. fruman 1272. 2098.
S. daadfruma. hildfruma El. 10. 101. 1071. leodfruma. llffruma u. dgl.
frumbearn (n.) primogenitus Gr. 2, 631. GI. Bv. sg. nom. (frolic) frum-
bearn 1184. -v 1622. ~ (godes) II, 471. gen. frumbearnes 3267. dat.
frumbearne 1210. 2352. pi. nom. (freolicu tva) frumbearn 965. ~
1612. gen. frumbearna 2967.
— 85 —
frumcneov (n.) progenitor. ~ (gehv&s feeder 3 moder) 3300.
frumcyn (n.) origo; proles, genus Gr. 2, 631. GI. Bv. sg. gen. frumcynnes
(heora frean svylce), 'primitias omnis 1 aborts (I) eorum' Ps. 104,
31. ace. frumcyn (feora) 3290. (^ ]?u hyra) ~ (yean volde) 3835.
'•f he ahredde ]>a forhvyrfed vaes frumcyn fir a' Ex. 3, 12. (ge-
SV33S) ~ Ps. 77, 67. Vgl. 'frumcynnendre, primitivae' M. gl. 367.
frumgar (m.) princeps, patriarcha Gr. 2, 631. (wo man das Bemerkle
nachzulesen nicht unterlasse); 648; 649. Erl. 124. Dietr. R. W. S. 1.
v. Furkr. sg. nom. se frumgar 1178. dat. to )>am frumgare Ex. 283,
24. pi. nom. frumgaras 3619. (folces) ~ 1069.
frumgara = frumgar Gr. 2, 648. sg. nom. se frumgara 1164. (Trod) ~
2571. dat. frumgaran 2046. 2653. pi. nom. ]>a frumgaran 1702. dat
frumgarum 2110. 2285. 2608.
frumhraegel (n.) primus veslitus Gr. 2, 631. sg. dat. frumhraegle 940.
frumsceaft (?m.) creatio, origo; omnia animantia Gr. 2, 632. Gl. AA.
sg. dat. (hva aet) frumsceafte (fur]?um teode eor^an eallgrene 3 up-
heofon) A. 797. pi. gen. frumsceafta (frea) 3203. (fsder) ~ Ex.
29, 33; 317, 15.
frumslajp (m.) primus somnus. dat. (on) frumsl£pe 3626.
frumspraec (f.) prornissum. sg. ace. (fyl nu) frumspraece 3844. Vgl. Ex.
188, 7: 'fyl nu pd frumspaece, fulfil now that saying of old' Th.
und Ps. 86, 5. 'frumsprecend folces' principes.
frumstol (m.) prima sedes, sedes principalis Gr. 2, 632. sedes regia Gl.
Bv. sg. nom. ~ 960. Vgl. Ex. 349, 24: 'in )>am frumst61e, }>e him
frea sette, in that pristine seat' Th.
fryrrvS (m.) =frum£> initiurn Gr. 2, 241. sg. dat. (jet) frymSe, in initio
951; 2384; 3553; auch sonst hiiufig. pi. nom. frymiSas , primitiae D.
M. 614. Nota. gen. 'frymSa god, Deus initiorum, Deus aeternus' El.
502. (frum^Sa god El. 346. Erl. 149.); dieselbe Verbindung: Ex. 151,
9. Jud. 133, 48. 137, 3. frymSa scyppend Ex. 239} 32. ~ valdend
Jud. 131 , 8. 'fsder frym^Sa gehvcts' Ex. 211, 13.
frynd; s. freond.
fry^o^freo^o, frr&o. 1508.
fugol, fugel (m.) avis Gr. 1, 639. 2, 99. 3, 360. I, 341. Gl. Bv. Dfnb.
389. Graff 3, 434. sg. nom. (se vilda) fugel 1455; dieselbe Verbin-
bindung Ex. 233, 24. (se vanna) ~ 1978. <se fugel fenix' Ex. 235,
16. 'svilce fugel, velut ales' M. gl. 438. fugol (br$ gesviged) Ex.
207, 22. fugul Ex. 418, 23. pi. nom. 'fugelas, ornithia' M. gl. 314.
fugolas 4030. fuglas 2152. ace. fuglas 1294. 2082.
fill, full gen. fulles, plenus Gr. 1, 340; 733. 2, 652. I, 340. mit dem
Gen. verbunden, oder mit dem Dativ. (leodmaegnes) ful ? 3096. (vaepna)
~ 3379. (liges) full 332. ace. (unrihte eor^an) fulle 1287.
ful, full, adv. plene, perfecte, valde,, als Steigerungspartikel verwandt;
sehr haufig vor Adiectiven, wie Adverbien. ful 702. 725. 1612. II,
227. II, 686. full 442. 630. 686. II, 324.
— 86
fulgangan, adimplere; perficere Gr. 2, 670. ? ~ 779. Vgl. Ex. 348, 3:
'•}> he vislice voruld fulgonge'. Vielleicht 1st ein Subst. 'fulganga,
fulgenga, perfector, confector' anzunehmen, welches ich freilich
sonstnicht nachweisen kann. Doch vergleiche man 'angenga, ingenga,
s£genga, sceadugenga' im Bv.
fullesla (m.) adiutor, auxiliator; presidium, auxilium. 3483. Vgl. 'fulle-
stan', adiuvare Ex. 407, 1. und 457, 31. gefullestan El. 1151. und
'gefylsta, adiutor, sustentator' Gl. AA. fylst = fullaest 'auxilium' Gr.
2, 200. 3, 529. fylstan.
fullian, implere; 'bebodu fullian' servare praecepta 2311; verschieden von
'fullian, adiuvare' praet. pi. 3. fulleodon 2147.
fullvian, baptizare (s. fulvihte). part, praet. fullvod. 'fullvona beam, filii
baptizatorum' 1945., was zwar fiir Abrahams Zeiten nicht passt, wohl
aber fiir den kirchlichen Standpunkt Caedmon's, dem dieser Aus-
druck gleichbedeutend ist mit 'vera cneoris' d. i. die Menschheit.
fultum (m.) auxilium, adiumentum Gr. 2, 150. Gl. Bv. M.gl. 442. gen. ful-
tumes 2020. dat. 'fultume, adiumento' M. gl. 352. ace. fultum 173.
haufig 'on fultum' in anxiliiim, mit dem Dat. verbunden: faeder on
fultum 971. him ~ 1959. 2066. com on fultum, venit in axilium 2787.
fulvihte (m.) baptismus; spater fulluht Gr. 2, 632. Erl. 136. nom. 'an is
fulvihte' Ex. 470. gen. fulvihtes (baeSe) II, 548. (onfeng aefter)
~ (baeS) El. 490. dat. (]>urh) fulvihte (l£rde vjferon) El. 172. (on-
fengon) ~ A. 1630. (mid J>y) ~ (faegre onbryrdon ealne ]?isne mid-
dangeard) Ex. 467, 9.
fimdian, tendere, tentare, contendere, operam dare; quaerere; petere
locum Gr. I, 340. praes. sg. 1. (nu) ic fundige (to ]>e, faeder mon-
cynnes) Ex. 454, 28. sg. 2. (hvider) fundast }>u 2263. sg. 3. (td
]?am soSan gefean savel) funda^S Ex. 178, 3. ~ 491, 27. 'se J>e on
lagu funda^S' Ex. 308, 30. '(savul) funda^S (of licfate td >am longan
gefean in eadvelan)' Ex. 167, 19. pi. 3. (vitan) fundia^S Ex. 314,19.
coni. sg. 3. (j5 he) fundige (him td lissa blisse) Ex. 352, 20. praot.
sg. 2. (]>ider) ]?u fundadest Ex. 102, 12. (ne meahton magorincas
ofer mere feolan, sva) hi fundedon Ex. 404, 11. inf. fundian Ex.
336, 21. 456, 24.
, ultra; amplius, porro Gr. 2, 140. ~ 399. 3658. II, 226; 446. S.
furfur, fur])um.
, porro, primo; item; es entspricht dem neuengl. 'just, first' Gl.
Bv. ~ 872. 1126. 1233. 2372. 2533. A. 797. Auch in den Psalmen
und sonst haufig; z. B. nis heora fur]?um an, )?e eallunga vel dd,
4non est, qui facial bonum, non est usque ad unum' Ps. 13, 4.
furfur, porro, protenus , ulterius = furfor. -2009. A. 1350. 1518. El. 389.
fus, pronus, promptus, cupidus, paratus Gr., 1, 733. 2, 267; 923. I, 365.
Graff 3, 543. Dfnb. 369. vgl. fysan. fus (hyge) A. 1664. ~ 154.2863.
3032. 3177. 'is ml fus >ider ga^st' Ex. 164, 26. -K. (on fraetvum)
441. ^ (on fer)>e) Ex. 457, 13. ace. fusne (hyge) A. 1654. pi. nom.
(}>ider vttron) fuse 3125. Das Wort verbindet sich gern mit einem
— 87 —
Genitiv: sl*es fus El. 1219; Ex. 166, 30; 212, 10. (vgl. El. 261:
'sfSes gefysde')- for*si*es fus Ex. 165, 3. fus forSveges Ex.
412, 20.' 470, 25; und on forfcveg 3058; Ex. 158, 31. modes fus
Ex. 309, 1. lade fus Ex. 182, 6~. — Andreas 1549. mochte <fus-
leoV (vgl. Ex. 39, 17. 183, 1. und Gl. Bv.) anstatt: fus leoS zu
schreiben sein. fusleoS bedeutet 'Scheidelied, Todtensang'.
fyligean, fyligan, sequi Gr. 1, 908. = folgian. praet. sg. 3. fylgde (him)
686. pi. 3. (gedvolan) fylgdon El. 372. ~- (me mid firenum) Ex.88,
16. inf. fylgan Ex. 468, 6. Graff 3, 507. fylgean 706. fyligan 249.
fyll (f.) casus, csdes, mors Gr. I, 344. sg. nom. ~ 1099. 2056. 4030.
fyllan, implere Gr. 1, 905. prst. sg. 3. fylde (helle mid )>am andsacum)
318. imper. fyl (nu frumspraece) 3844. plur. fyllaS (tudre eorSan)
196. ~ (aeSelum foldan sceatas) 1528. ~ (eorSan) 1508. S. gefyllan.
fyllan, sternere, prosterne, proiicere Gr. I, 344. praet. sg. 3. fylde (on ^
ftr) 744. ~ (mid folmum) 1092. ~ (feond on flitte) 2065.
fylstan , adiuvare, auxiliari. praet. sg. 3. (him) fylste (6ce drihten) 2625.
pi. 3. (him) fylston (vel gystas sine) 2478.
fynd. pi. nom. zu feond. ~ 32L 333. 2001.
fyorh = feorh, w. m. s. on fyore 1179. = on feore.
fyr (n.) ignis Gr. 1, 643.2, 124. I, 366. nom. fyr 315. (strudende) ~ 2550.
gen. fyres 333. dat. fyre 321. 329. 360. 484, 2500. 2515. 2900. II,
327. ace. fyr 744. (vallende) - 2536.
fyrclom (m.) vinculum ignitum. pi. dat. fyrclommum II, 39.
fyrd (f.) agmen, militia, expeditio, exercitus Gr. 2, 454. Dfnb. 365. sg.
nom. fyrd 2983. 3017. 3152. dat. fyrde 3260. II, 471. 'saga me,
hvaet }>£T veorudes v&re ealles on Fara6nes fyrde?' Ex. 468, 3.
ace. fyrd 1956. 3203. (on ]?a frecnan) —687. (on) — (vegan fealve
linde) 2039. ~ 3064. (on) ~ (vige^S cra3fte on haefte) Ex. 486, 21.
')>eah ]?u, drihten, mid us ne fare on fyrd' Ps. 43, 11. fyrde 406.
2991. 3183. pi. gen. (for) fyrda (m£st) El. 35. Vgl. 'firdinga expe-
ditionum' M. gl. 348. c~, catervarum' M. gl. 434.
fyrdgestealla (m.) comes militiae, socius belli, pugnator Gr. 2, 454; 527
pi. dat. fyrdgesteallum 1994.
fyrdgetrum (?n.) caterva, agmen, manus. sg. nom. ~ 3032. ace. ~ 3107.
fyrdleo^ (n.) carmen militare s. proeliare Gr. 2, 454; 506. A. u. El. XXV.
sg. ace. (veras vuldres sang) fyrdleoS (galan) 3506. ~ (agdl vulf
on valde) El. 27.
fyrdrinc (m.) bellator, pugnator, heros Gr. 2, 454; 517. sg. gen. (ic eom
33]>elinges eaxlgestealla) fyrdrinces (gefara) Ex. 489, 3. pi. nom.
fyrdrincas (frome) El. 262. gen. fyrdrinca (fruman) 2098.
fyrdvic (n.) tentorium; im pi. castra Gl. AA. Gr. 2, 454. sg. nom. -N,
(Sras) 3058. pi. dat. (sy$$an Ebr^as under guSfanum gegan hsefdou
to J>am) fyrdvicum Jud. 137, 64.
fyredneove ? ignis renovatio, ignis renovalus, perpetuus 313. S. edneove.
— 88 —
fyren = firen (w. m. s.) Gr. 1, 343. sg. ace. fyrene 1935. pi. daf, (for)
fyrenum 3684. (fall in) fyrnum II, 129. Der Dativ pi. wird auch ad
verbial gebraucht, und zwar in der Form 'fyrnum' (s. auch firnum);
so 'fyrnurn ceald' 315. und 806. Bosworth iibersetzt es durch 'horri-
biliter', vielleicht nach Lye, der mir nicht zur Hand ist.
fyren, igneus Gr. 2, 178. sg. dat. fyrene (sveorde) 944; nochmals die-
selbe Verbindung 1569. pi. ace. fyrene (loccas) 3049.
fyrend&d = firend&d (w. m. s.) pi. dat. —urn 3863. Ps. 77, 37.
fyrenearfe$ (f.) molestia, aerumpa. pi. gen. fyrenearfeSa (sva fela) 706.
fyrgebraec (n.) strepifus, fragor ignis 2554. S. gebrec.
fyrleoma (m.) radius ignis, flamma Gr. 2, 505. ~ (stod) II, 129.
fyrloca (m.) claustrum igneum Gr. 2, 506. sg. dat. (in) fyrlocan II, 58.
fyrmest, primus; primo; neuengl. 'foremost'. 3239. £J?£S ]>e hie feonda
gefaer fyrmest ges£gon' El. 68. ~~ Ps. 72, 6. 106, 29. 'si on }>i-
num msogene sib m&st j fyrmest1 Ps. 121, 7.
fyril, pridem, dudum; olim. Gr. 3, 99. GI. Ul. 201. ~ 495. 1149. 2690.
fyrndaeg^&rdseg, geardaBg, w. m. s. ; nur im Dat. PI. mit und ohne
'on' oder 'in' gebraucht. 1068. 3488. 3835. II, 464. A. 1. Ex. 64,8.
79, 24. 139, 31. 187, 20. 236, 7. 313, 17.
fyrr, procul 2587.
fyrst (m.) spatium, spatium temporis , tempus; Frist. Gr. A. und El. 150.
nom. fyrst (is aet ende) 3196. ^>Ex. 108, 32. 'ne vaes se fyrst micel'
Ex. 121, 32. dat. (on )>am) fyrste 3118. (on) ~ Ex. 455, 10. (aeftcr)
~ Ex. 152, 13. El. 490. ace. (nihtlangne) fyrst 3137. und A. 1310.
(andaegne) ~ 3233. (]?one lytlan) ~ Ex. 81, 13.
fyrst, primus Gr. 3, 635. ~ 3328.
fyrstmearc (n.) = fyrst. Gr. 2, 508. dat. (aefter) fyrstmearce Ex. 213, 11.
ace. fyrstmearc 4077. Dasselbe bedeutet 'fyrstgemearc'; Ex. 164, 9:
'seofon niht fyrstgemearces'. A. 931: 'freora nihta fyrstge-
mearces'.
fysan, impellere, incitare, emittere; festinare, in welcher Bedeutung es
auch reciproc gebraucht wird. Dfnb. 369. pr«s. sg. 2. (]?u here)
fysest (f6«an to gefeohte) A. 1188. coni. pi. 2. '•£ ge recene eov
fysan to gefeohte' Jud. 137, 2. praet. sg. 3. 'fysde nine ]>a to f6re
frea moncynnes' Ex. 461, 9. inf. (ongan) fysan (t6 Wre) 2854. (on-
gan hine ]?a) ~ O to fl6te gyrvan) A. 1698; dagegen El. 226 : 'on
gan }>a ofstlice eorla mengu to fl6te fysan'. S. noch Gr. I, 366.
und Runenworterbuch S. 89. s. v. RoSfos; und 'gefysan'.
G.
Gad (f.) mucro, cuspis, stimulus, incitamentum; desiderium, appetentia
Gr. 1, 251; 259. 2, 46. I, 358. Erl. 160. sg. nom. (vilna) g^d 236.,
wo die Anmerkung zu beachten ist. ~ 3620.
gaedeling (m.) socius, sodalis Gr. 2, 352. Gl. Bv.; Gl. Ul. 34. sg. gen.
(his) gaedelinges (gu^Sgev^du) Bv. 5230. dat. (gingum) gaedelinge 3939.
— 89 —
gaest (in.) hospes, Gast. gist, gyst Gr. 1, 639. 2, 199. I, 331. Gl. Bv.
GI. AA. pi. dat. gastum 2424.
g&St (m.) = gast, spiritus. sg. nom. g£st (halig) 4050. Im Cod. Exon.
1st diese Form' die vorherrschend, vielleicht allein gebrauchte.
gafol, gaful (?m) vectigal, tributum Gr. 2, 24; 117. Bergm. 431. GI. AA.
ohne Angabe des Genus, sg. gen. (ealJes J?a?s) gafoles Ex. 35, 16.
ace. gafol (sellan) 1973. (n&fre J>6 gel&rest, j? ic deofolgieldum)
gaful (onhate) Ex'. 251 , 27.
gal (n.) stultitia, malitia, iniquitas, petulantia. sg. nom. ~ 326. Fiir die
Bedeutung vergleiche Ex. 64, 9: '}>ses ]>e he on foldan, in fyrnda-
gum, godes o^e gdles on his g£ste gehldd'. S. unten galscipe,
und vgl. 'galferhV Jud. 133, 7. 'galmod' Jud. 139, 3.
galan, canere, clamare Gr. I, 328. D. M. 987. Gl. Bv. praet. pi. 3. (fyrd-
leoS) galan f. golon 3506. inf. (ongann hearmleoS) galan A. 1128.
galga (m.) patibulum, = gealga, gelga Gr. 2, 288. Gl. Bv.; Gl. Ul. 35. sg.
dat. (god on) galgan II, 552. 'hti on galgan vear$ godes a"gen
beam ahangen' El. 179. 'dryhten £r ahangen vaes heofonrices veard
godbearn on galgan' El. 718. pi. dat. (on) galgum II, 512. Vgl.
'gelgan, gabuli' (sic!) M. gl. 339. 'gelgan, patibulo' M. gl. 393.
'on gelgan, patibulo' M. gl. 339.
galscipe (m.) luxuria, petulantia, lascivia. for gdlscipe, propter amentiam
340. 'of galscype, vrenscipe, petulantia' M. gl. 438. 'gal, vrzene,
petulans, luxuriosus' M. gl. 399. 'galre, vrenre, petulantis' M. gl.
427. 'gftlunge, galdra, hicantationum ' M. gl. 431.
gamel, gamol, vetus, senex Gr. 2, 118. 3, 618. I, 327; 340. Dfnb. 43.
Gl. Bv. pi. nom. gainele (heaSorincas) 3169. dat. gamelum (to geoce)
El. 1247.
gamen, gasmen, gomen (n.) gaudium, iocus, ludibrium Gr. 2, 160. I,
327. Gl. Bv. sg. ace. (svegles) gamen 672. pi. gen. 'gamena, ludo-
rum' M. gl. 389. Vgl. 'gamenlictim, theatralibus' M. gl. 420.
gamolferltfS , sapiens, magnanimus. ^ (goldes brytta 2861.
gan 836. 2228. = gangan.
gang (m.) gressus, iter, cursus; agmen, turma Gr. 2, 287; 602. 3, 481.
GI. Bv. Gl. AA. sg. nom. (gastes gramhydiges) gang A. 1694. dat.
(liges) gange 3781. ace. '(mtnne) gang, gressus meos' Ps. 139, 5.
(]>urh gromra) gang 3569. ()>urh volcna) gang 4141. Vgl. 'under
svegles gang' A. 208. 455. pi. dat. (vyrda) gangum El. 1256. pi.
ace. '(mine) gangas, directionem meam1 Ps. 138, 2.
gangan = gongan, gan, gon, ire Gr. 1, 909. I, 328; 349.2,433.4,97.
Gl. Bv. pr«s. sg. 3. gce$ 2175. praet. sg. 3. (gr6tan) code 2424. ^2455.
2533. 3239. pi. 3. eodon 2437. imperat. sg. ga A. 1348. gang 11,703.
pi. ga$ II, 619. inf. gangan 855. 862. 1340. 1482. 1603. 2568. 2586.
3947. 4253. part, praes. gangende (feoh) 2713. 'gangende 3 ffirende
georne vepa^S, euntes ibant et flebant' Ps. 125, 5.
gar Cm.) telum, hastile, iaculum Gr. 1, 639. I, 358. 3, 442. Runenw. 146.
v. kair. Gl. AA. sg. nom. gar 315., wo freilich der Gegensatz von
— 90 —
'fyr' und 'gar' ('i. e. cold, piercing as a dart' Th. N.) nicht recht
erhellt. gen. gares (orde) 1517. (gylpplegan) ~ 3169. ~ (ord) A.
1331. dat. 'gdre, vifele, spiculo' M. gl. 354. pi. nom. 'garas, spi-
cula' M. gl. 331. (scearpe) ~ 2058. ~ (lixton) El. 23. ~ (tryme-
don) 3087. gen. (An) gara (laf) 2014. -v (ordum) A. 32. dat. garum
II, 512.
garbeam (m.) hastile, Speerschaft Gr. 2, 455. 2, 484. sg. gen. gdrbeames
(feng) 3175.
garberend, telifer Gr. 2, 589. D. M. 875. (vgl. sescberend, helmberend
Ex. 461, 18. sveordberend 1056.) pi. gen. -^ra 3160.
garfaru (f.) agmen armatum, exercitus; expeditio. sg. dat. (ofer) garf&re
3272. ace. (ne }>earf him ondrsedan deofla straMas, gromra) gdrfare
Ex. 49, 5.
garheap (in.) cumulus iaculorum, turma Gr. 2, 455. sg. dat. (in ]>am)
gSrheape 3250.
garsecg (m.) oceanus M. gl. 442. Gr. 2, 455. Andr. u. El. XXXIV. D. M.
567. Haupt 1, 578. sg. nom. garsecg 117. 3418. ~ (hlynede) A. 238.
~ (hlymme*) A. 392. gen. gdrsecges (deop) 3210. ~ (gin) 3274.
und 3359. (vgl. D. M. 297.) 7* (grund) Ex. 427, 18.
garvudu (m.) hasta, telum Gr. 2, 455; 536. sg. ace. (hie to gu$e) gar-
vudu (r^rdon) 3254.
gast (m.) spiritus, auch animus Gr. 1, 639. 2, 46; 199. 3, 390. I, 359.
D. M. 408. Gl. Bv. sg. nom. g&st 120. 906. (godspedig) > 1006. 1207.
(lifes) -v 1276. 1603. (ana ece) ~ 4144. gen. gastes 1517. 2323.
dat. gaste 187. 998. 1132. ? ace. (bealoves) g^ist II, 720. pi. nom.
(geomre) gastas 69. (verige) ^ 90. II, 631. (snotre) -v II, 472. (]>a
verigan) -v. II, 730. gen. gasta (veardum) 12. -^-(veardas) 41.~(ve-
rode) 1341.^(helme) 1787.^ (valdend) 2168; 2539. ~ (helm) 2414.
gastcyning (m.) rex spirituum Gr. 2, 501. dat. gastcyninge 2877.
gastgedal (n.) obitus Gr. 2, 490. ace. (]>urh) gastgedal 1122; Ex. 153,32.
gasllic, spiritualis Gr. 2, 568. (gdd d) gastlic 209. ']>a vaes call eador
leo^Solic 3 gastlic' A. 1628.
ge . . ge, cum . . turn Gr. 2, 733. 3, 720. ge . . . and, dasselbe, 749.
geaf; s. gifan.
geagnian (geahnian Gl. Bv.) Dfnb. 12. Gl. Ul. 5. mit dem Dativ der Per
son, auch wohl mit einem gen. der Sache, sibi appropiare, vindi-
care; im pass, 'consecrari' Bosw. App. — praet. sg. 2. (]?u his mihta
J>e) geagnadest Ps. 79, 16. inf. geagnian him 1823. part, praet. (vesan)
geagnod (me) 2315. plur. 'geagnede, usurpatas' M. gl. 438.
geald; s. geldan.
gealhmod, infestus, infensus, atrox Gr. 2, 572. (grlm^) ~ 3748 = gealg-
mod Ex. 274, 10. 278, 15. A. 32; 563. ErI. zu Andr. und El. S. 95.
gealp; s. gelpan, gylpan.
gcan^ingian , respondere. preet. sg. 3. (him ]>abrego engla) gean]?ingade 1006.
— 91 —
geap, patens, patulus, latus, Gr, 2, 560. curvus GJ. Bv. (vgl. Ex. 329,
12. 477, 27.); genitiv. Adverb: 'steapes 3 geapes', longe lateque
2550. dat. 'geapum, gebigedum, pando' M. gl. 381.
gear (n.) annus Gr. 2, 489. 3, 490. RW. 231. Gl. Bv. Gl. A A. pi. gen.
geara 1720. 1926. II, 504. ~ (gongum) El. 647. dat. gearum (frod) 2375.
geara, olim, diu, dudum, neuengl. of yore. Gr. 3, 120. (= gear, olim Gr.
2, 489). ~ 408. A. 1387.
geard (m.) aula, domus Gr. I, 346. 2, 226; 544. 3, 427. sepes, terra,
patria Gl. Bv. Gl. AA. RW. 143. pi. nom. (gr^ne) geardas 508. ace.
(godlfce) ~ 737.
geardaeg, tempus pristinum Gr. 2, 489. Gl. Bv. Erl. 133. Das Wort kommt
nur im Dat. Plur., mit und ohne Proposition, vor, und zwar ad
verbial gebraucht, in der Bedeutung von 'olim'. geardagum 1651.
A. 1519. Ex. 225, 4. on geardagum II, 370. in ~ Ex. 16, 11. 35,
17. 51, 26. Vgl. eerdagum unter &rdaeg.
geare, paratus 41. geare (adv.) = gearve, parate, bene; certo, accurate,
prorsus 580.
gearo, gearu, gearv, schw. Form gearva, paratus Gr. 2, 189. I, 345.
Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. gearo 433. 1316. II, 694. gearu 3268. 3646.
pi. nom. gearve (bsron) 2988. 3122.
geartorht, valde splendidus, splendidissimus. sg. ace. geartorhte (gife) 1555.
gearva (m.) habitus ; vestimentum. sg. dat. gearvan 653. pi. dat. gearvum 1207.
gearvian, parare, praeparare RW. 134. ~ II, 289.
geat (n.) porta, ostitim, claustrum Gr. 1, 643. I, 369. 3, 431. Gl. Ul. 36.
Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. (gylden) geat II, 650.
gebad; s. gebidan.
geb&dan , compellere, adigere, adducere aliquem, ut facial aliquid. inf. ge-
b£dan 3720. Ex. 340, 2. part prat. (nyde)geb£dedEx. 263, 2; 474, 30.
gebed (n.) oratio, preces Gr. I, 335. 2, 740. 3, 486. Gl. AA. dat. gebede
3720. l to gebede feollon1 774. = ' to gebede hyldon, ad preces se
inclinabant' A. 1027. Erl. 123. und on gebed feollon 844. pi. gen.
(ve )>ec) gebedum (bremaS) 3923. ace. (to ]>am beacne) gebedu
(ra^rdon) 3709.
gebedda (f.) consors tori, uxor Gl. Bv. sg. nom. (beorht) y 1822. dat.
'volde vigfruma Veal]?e6 secan even t6 gebed dan' Bv. 1323. pi.
dat. (his vifum tv£m, leofum) gebeddum 1087. ace. (idese l&dan,
svsfese) gebeddan 1769. Vgl. 'healsgebedda', uxor dilecta, consors
thalami (Gr. 2, 458.) - chealsma?geV 2149.
gebedscipe (m.) concubitus, coitus, ace. (]?urh) gebedscipe 1143; 2210;
2461. 'bearnes ]?urh gebyrde J ]?one gebedscipe aefter monvisan'
Ex. 5, 29.
gebegan = gebeogan , flectere, curvare Gl. Bv. part, prast. gebeged II, 447.
gebelgan = abelgan, iratum reddere aliquem; indignari Gl. AA. part, praet.
°gebolgen 54. 299. Ex. 119, 21. 246, 8. 248, 4. 277, 18. 423, 10.
Ps. 41, 7. 138, 18.
— 92 —
gebeodcftl, mandare, imperare; offerre, committere Gl. Bv. praet. sg. 3.
gebead 3966. 'se him ast gebead, beames blede', qui iis escam
obtulit, arboris fructum Ex. 226, 6. inf. 'fyrd gebeodan', exerci-
tum convocare; edicere, ut exercitus conveniat 1956. 'heht hire }>a
aras eac gebeodan Constantinus, ]?aet hio cirican getimbrede' El.
1007. 'urum ha?lende hyldo gebeodan', gratias offerre Ps. 94, 1.
part, praet. geboden. ']?eah J»e him dea$~geboden v£re', quamvis
eis mors indicia esset 3740. 've syndon geboden to bale', addixi-
mus rogo 3931. {J>a3r ]?e gu^gevinn geboden vyrdeV A. 219.
'gebodnes, concessae' M. gl. 411. 'gebodene ferscipe, oblatam so-
cietatem' M. gl. 404.
gebeorgan, defendere, servare, tueri, protegere Gl. AA.; mit dem Dativ der
Person und meist mit dem Ace. der Sache. Gr. 4, 688. praes. sg. 2. 'him
yfele dagas gebeorgest, ut mitiges eum a diebus malis' Ps. 93, 12.
coni. pi. 3. '^ hi him gebeorgen bogan 3 straMe , ut fugiant a facie
arcus' Ps. 59-, 4. praet. sg. 1. (ic me guSbordes sveng lare) gebearh
2688. sg. 3. (vi'S cvealme) ~ (en ih turn on ofne, lacende lig)
3992. inf. (meahte him) gebeorgan Ex. 161, 23. part, praet. gebor-
gen 3953., wo 'lice' einige Schwierigkeit macht, da der pi. erwar-
tet wird. ~ Ps. 32, 15.
geberan, parere, edere, in lucem edere; proferre. praet. sg. 1. 'ic call
gebsr vra^Se vrohtas' Ex. 272, 29. sg. 2. fu geba3re Ex. 6, 14.
sg. 3. Qa1 him vif sunu) ~ 2768. 'faet seo femne geb«r' Ex. 8, 26.
~ Ps. 50, 6. inf. geberan (beorhtne sunu) Ex. 13, 19. (blsde) ~
Ex. 132, 5. part, praet. geboren 2291. 'sindon him on ae^elum o^Sere
tvegen beornas geborene bro^orsibbum' A. 690.
gebetan, reparare, emendare, rependere, compensare; meliorem fieri Gl.
AA. Gl. BY. — betan. praes. coni. sg. 3. gebete Ex. 2, 2. pi. 1. (•}>
ve on Adame an dan) gebetan 397.
gebidan, manere, exspectare; transigere, sustinere; experiri, frui Gl. AA.
Praes. coni. sg. 3. gebide 2353. praet. sg. 1. gebad II, 497. sg. 3. ge-
bad 2903. 3066. 3120. 3333. inf. gebidan II, 109. part, praet. gebiden
3167. sg. ace. 'haefde ]?& his ende gebidenne' Jud. 133, 11. pi. gen.
(vintra) gebidenra 1180. S. bidan.
gebindan, ligare, alligare, vinculis iniicere, capere; corripere Gl. AA.
pra?t. sg. 3. geband 442. inf. gebindan (het) 3747. 4036. Das part,
prat, 'gebunden' (731. II, 58.) hat gern ein Subst. im Dativ bei sich;
besonders in ubertragener Bedeutung; z. B. 'adle gebunden' Ex. 83,
17. 155, 11. (vitum) ~ Jud. 134, 50. (susle) ~ El. 771. A. 1379.
(]>earle) ~ II, 38. (lege) Ex. 94, 13. Ausserdem stehen auch Pra-
positionen dabei; 'gebunden under bealuclommum' Ex. 463,4., ne-
ben 'gebunden bealuve feterum' Ps. 106, 9. '~ to b;ele' Ex. 196,
12. sg. ace. 'gebundene, connexum' M. gl. 422. pi. nom. gebundene
378. Vgl. bevindan.
geblit'dfaest, fertilis, frugifer 89.
geblendan, miscere, lingere, foedare Gl. AA. praet. pi. 3. 'siSSan him
geblendon bitere to somne dryas }?urh dvolcrseft drync unheorne'
— 93 —
A. 33. 'svylce hi me geblendon bittre tosomne unsvetne drync
ecedes 3 geallan' Ex. 88, 10. part, praet. (heolfre) geblanden 3405.
(attre) geblonden II, 130; Ex. 142, 7. (vurinan) ~ Ex. 218, 14.
(spilde) "v 405, 27. (ni$e) ~ Jud. 132, 17. 'sand is geblonden
grund vi$ greote' A. 424.
gebletsian, benedicere, celebrare, praedicare Gl. AA. — praes. pi. 3. ge-
bletsige 3881. praet. sg. 3. gebletsode 192. II, 243. gebletsade 1500.
part, praet. gebletsad 1746. 3923. S. bletsian. Im Andreas kommt
das part, praet. in der Form 'gebledsod' wiederholt vor; z. B. A.
524. 540. 'beorn gebledsod' A. 937. 'is his miht 3 his £ht ofer mid-
dangeard breme gebledsod' A. 1719. In den Psalmen begegnen die
Formen: 'gebletsad' Ps. 17, 44. 108, 27. 123, 5. 'gebletsod' Ps. 27,
7. 30, 24. 40, 13. 44, 3. und 'gebletsud' Ps. 118, 12. Vgl. auch
das folgende Wort.
geblissian, delectare, laetitia afficere, oblectarre, laetificare; benedicere;
beneficiis augere Gl. AA. — praes. sg. 3. 'he geblissiaV (manna he-
ortan) Ps. 18, 7. imperat. Qni )>isne middangeard milde) geblissa
Ex. 16, 7. part, praet. (haefde breost) geblissad 2918. -x Ex. 24,5.
145, 14. (vynnum) ^ Ex. 198, 9. (saelum) ~ Ex. 207, 12. 'vearS
}>aes maegdnes mod miclum ~' Ex. 279, 4. 'vaes )>33re faemnan fer$
~' Ex. 259, 25. (vearS mod) geblissod A. 351. (vearS gast)
~ A. 468. (vaes modsefa miclum) ~ A. 892. (vaes mfldgemynd
miclum) ~ El. 839. 'Ja vaes geblissod seo Godes burh on Hierusa-
lem' Ps. 45, 4.
gebod (n.) mandatum, prasceptum Gr. 2, 741. Gl. AA. sg. nom. (is )>aet
]>e6dnes) gebod Ex. 202, 12. ace. ~ 568. 696. 'ic J?in gebod ]>a ne volde
anforl&tan' Ps. 118, 87. 'gebodum, bebodum, mandatis' M. gl. 415.
gebodscipe (m.) = gebod. sg. ace. (gif hie breca^ his) gebodscipe 428.
gebrecan, frangere, confringere, opprimere Gl. Bv. praet. sg. 2. '(]?u)ge-
bra3ce (}>a3t dracan heafod), tu contribulasti (sic!) capita draconum'
Ps. 73, 13. sg. 3. (on faeSm) gebraec 62. (on geveald) ~ 2105. £]?d
he on j?am folce feondgyld gebraec' Ps. 105, 24.
gebringan, afferre, adducere; die Richtung des 'wohin?' oder {woher?r
u. s. f. wird durch Prap. und Adv. angegeben. Gr. 1, 910. Gl. Bv.
R. Gr. §. 214. Gl. AA. praes. sg. 3. (j£de) gebringeS Ps. 97, 9. ~
(ba"n 3 yslan, a" des lafe, eft a?tsomne) Ex. 216, 20. (he his sylfes
)>£r ban) ~ Ex. 217, 20. pi. 2. (ac ge on betran) gebringaS Ex.
125, 4. prrct. sg. 2. (]?u) gebrohtest (his feondas fecne on blisse),
Cla3tificasti omnes inimicos eius1 Ps. 88, 35. (dagum, on ]?Sm ]>u us
td eadmedum) ~, 'diebus, quibus nos humiliasti' Ps. 89, 17. ']>aet
T>u us gebrohte ofer hvaeles e^el on ]?^re maeg]?e' A. 273. sg. 3.
gebrohte Jud. 135, 7. pi. 3. (hie ]?a) gebrohton (set brimes naesse
o n va)g}>ele vigan unslavne) A. 1710. (hine) ~ (set heldore) Ex.
135, 24. (hie hit) ~ (burgum in innan) Ex. 284, 2. (on reste)
gebrohten Jud. 132, 57. coni. pi. 3. C]5 hi hine eft) gebrohten (of
)>33re folcsceare), ut eum iterum abducerent 1865. imperat. (on heah
94 -
Uirn hraSe) gebringe Ts. US. 108. part. praM. gebroht (on his
brtrgetelde) Jud. 132, i\'2.
gebycgail, omero, rcdimere Gl. AA. U. Gr. §. 214. pnvs. sg. 1. ic ge-
bycge Ex. 458, 11. praet. sg. 1. (ic J>e mine dea%e deore) gebohte
K\. 89, 27. sg. 2. (|>Jn eovde, j^rt |MI valdcnd a>r blflde) gcbohtes
Ex. 16, 20. sg. 3. (he |> d.rgveorc dreore) gebohte 30SO,
gebyrd (n.) gebyrdo, gcbyrdu CO procrealio, nalivilas, origo; indoles,
natura Gr. 1, 343. 2, 236; 743; 756. KrI. S. 151. Gl. AA. Gl. Bv. sg.
nom. gcbyrdu Ex. 45, 24., wo aus Versehen 'gebyrda' slehf. ace.
neutr. (beam }>urh) gebyrd (cumen) 2190. (J>urh bearnes) ^ E\.
3, 18. (cfSdon Cristes) *.* Ex. 5, 5. (Jmrh clauie) ~ Ex. 19, 9.
Cymb j>ais fugles) ~ Ex. 223, 16. ace. fern, (engla) gebyrdo 580.
gebyrde Ex. 5, 28. pi. gen. 'gebyrda, propinquorum' M. g!.419. 'ge-
byrda, freonda, natalilium' M. gl. 419. dat. 'gebyrduin, ninabulis'
M. gl. 395. 'sceal vif 3 ver in voruld cennan brain mid ^ ' Kx. 334,
32. c]>a?tte ver 1 vif in voruld cenna^ beam mid — ' K\. 327, 13.
Vgl. aeSelu.
gebyrgan, gustaro. pnr-s. coni. sg. 3. (nemne niclodoavos d,M) gebyrgc
Ex. 215, 30; auch mil folgendem Genitiv: 'sva hva sva gebyrgde
J>aes on J^am boaine goMMix' 480. S. byrgan und 'gebyrian, gu-
stare, pertinere, ftbyrgean, gustnio' Grail' 3, 1M. s. v. burian. Das
Wort ist verschieden von 'gobyrgan, (uni, servare'; z. B. Ts. 29,
11: 'Jiu me gebyrgdest mid gelVan', wo die alte lat. Uebcrsof/.ung
lautet: 'prxcinxisti me la-liiia'.
geceosan = ceosan, eligere, deligere Gl. AA. Gl. Hv. -• pr.-rt. sg. 1. ic
}>ine mundbyrde) geceas 2703. sg. 3. Chim KI vie) peceas 1047.
(him \>-\ card) ~ 1921. (him to m6der) • Ex. 3, i:>. I lie him
ece) ~ (meant } mundbyrd) Ex. 154, 34. (vtceard) ~Ex. 158,
12. (si*$an he Marian mundheals) - Kx. 28, 14. u. s. f. --
imperat. (J>e vie) geceos 2716. inf. geceosan Ex. 37, 9. gerund.
(svA )>e leofre bi^S lo) gcceosanne El. (100. part, pra'f. '|is]gecoren,
eligifur' M. gl. 354. 'drihtue gecorcn1, a Domino cleclus 1812;
3668; 4252. ace. (hie habbaS me tA hearran)i gecorene 285. pi. nom.
(metode) gecorene 1728; 3610.
gecv&ne, conveniens, acceptus, gralus Gr. 2, 747. I, 361. Erl. 162.
'grata' M. gl. 423. 433. — (Criste) gecveme Ex. 258, 2; El. 1050.
dat. 'gecvemre, gratuita' M. gl. 393. vgl. M. gl. :JS3. comparal.
(Criste) gecvemra II, 218. S. cvcman.
gecve^an, dicere, declarare; loqui, proloqui Gl. Hv. Gr. I, 335;337. pras.
sg. 3. gecvy* II, 628. prn?t. sg. 3. gecv*« 2754. 4078. 'he f vord
r1 Ex. 235, 3. ' sva se hring ^ Ex. 432 , 31. pi. 2. ge gecv;fedon 3656.
gecynde = cynde, naturalis, ingenilus, genuinus; a maioribus ac
Gr. 1, 735. 2, 745; 750. 4, 930. Gl. Hv. (sv& him) gccynde
3521; Bv. 5389. vgl. 'him gebyrde is', est ei ingenilum El. 592.
'healdaS cone men gecynde rice' Kx 337, 3. 'him va^s bam sa-
mod on \-A\\\ leodscipe lond gecynde' Bv. 4390. Das adi. ist selten;
hiiulig dagegen das subst. noutr. 'gecynd', natura, indoles, genus,
— 95 —
s.'xus; z. 11. K\. 03, 9; 12. 72, 32. 104, 30. 215, 12; 20. 221, 4.
223, 8. 225, 10. 421, 8. 485, 27. Es konnle Billigung linden, wenn
die Form 'gecynde' als adi. aufgegeben und fur den dat. des subst.
neulr. genomtncn wiirde; ahnlich verhalt es sich mil 'gebyrde'. S.
auch cynd.
gecyran, gecyrran, vertere, mutare; avertere; convert!; reverti. Gl. AA.
praes. sg. 1. ic gccyre Ex. 475, 15. '•}> ic halige nu on ]>ine gevit-
nysse vise gecyrre' Ps. 118, 36. pi. 3. 'gecyrraS ealle to drihtne,
convertentur ad Dominum universi' Ps. 21, 25. 'hi on ajfenne eft
- ' Ps. 58, 14. imperat. 'gecyr, mine savle, cla>ne on ]>ine r&des
resfe, convertere, anima mea, in requiem tuam' Ps. 114, 7. 'gecyr
us georne td }>e, Crist aelmihtig' Ps. 84, 5. part. pra»t. (haefde eft)
gecyrred, avcrterat 1410. 'heora leasung vaes ^ td heom sylfum'
Ps. 26, 14. 'ne bi$ se eadmdda &fre ~, ne avertattir humilis' Ps.
73, 20. S. cyran.
, nunciare, annunciare , indicare, docere, cdicere, iubero: reve-
lare, osfendere, manifestare. Gl. Bv. Gl. AA. praes. sg. 1. ic gecySe
Kx. 263, 21. sg. 3. (monegum) gecy]>e« Ex. 449, 21. coni. sg.
2. (j> \>u me) gecy^e Ex. 259, 8. praH. sg. 2. (sva ]>u hyldo vi$
me) gect*dest A. 390. sg. 3. gect*de 1791. 2016. 3221.3335.4277.
11, 201. imperat. gecyS 3846. 'acjnl miltse on us gecy^ cynelice,
('rist uormMide' Ex. 10, 24. ')>ln vuldor us gecyX, crseft ^ meaht^
Ex. 188, 11. inf. (miltse) gecyran A. 289. ~ A. 784. gerund, (se-
lest) to gecySanne El. 533. (Slyfed nis) td gectj>enne Ex. 177, 6.
part. pr;vi. sii'cy^ed 3348. 4170. II, 562. (on fam cnihtum) ~ 3989.
pl. nom. 'sva hie gec^de vAron', uti iussi erant 3950. 'synd his
domas rihte gect^Sde' Ps. 118, 137. S. cfSan.
, separare, dividere, parfiri; distribuere, communicare cum.. Gr.
I, 360. Erl. S. 93. Gl. Bv. Gl. AA. praet. sg. 3. he ged£lde 2738.11,
19. pl. 3. (si^S^an hie) gedaMdon (sva him dryhten sylf hlyt get;Mi(o)
A. 5. inf. (vorc j>aes gevinnes) ged&lan 296. part, praet. (si^S vaes)
geda^led 3136. pl. nom. gedablde 1687. M. gl. 365.
gedal (?»•) divortium, separatio ; decessus, mors Gr. 2, 490; 741. 1,358.
(il. Hv. si:, nom. godal (Hoes 3 savlo) 927. dat. (v;rs nan to) gedale,
? nihil separatum, cxroptum erat 1395. ace. (dea^a) gedal Ex. 116,
12. (lices) ~ El. 241, 4. S. aldorgedal.
gedeaf; s. gedufan.
(adi. und adv.) congruus, conveniens, decens , opporttmus, concin-
nus; benevolus, honestus, liberalis. Gr. 1, 735. 2, 42; 747. I, 361.
lil. AA. Gl. Bv. (d6mfa)st 3) gedefe 1282. 'sva hit x v;ps' Ps! 117,
13; vgl. Ps. 60, 6. 'sva hit ~ V;PS' Ps. 105, 22. 'ne eart )>u ^'
K\. 136, 34. '|ni eart ^ m(vgen h;Mo mtnre, virtus salutis meaa' Ps.
139, 7. ^ (dfiaM Ex. 340, 26. ^ (cynincg) Ps. 60, 5. 'se gedefa
da>l' Ps. 141, 5. ace, (leorna hire, lasr) gedrle Ex. 303, 31. (d6*)
- Ps. 145, 6. (dyde) ->- (tn.rgen Dryhtnes svy^Sre) Ps. 117, 16. (do)
- (mid me tacen) Ps. 85, 16. (]>urh) gedefne (dom) Ex. 138, 26.
~ (teg ganga^S) Ps. 127, 1. pl. nom. gedfife Ps. 124, 4. dat. (list
— 96 —
mid) gedefum) Ex. 345, 17. ace. (mine) gedefe (vord) Ps. 140, 8.
adv. gedefe Ps. 118, 39. superl. (ealra demena ]?am) gedefestan Ex.
350, 4. (]>fn mildheortnes . . visile standee, deorust 3) gedefust Ps.
102, 16.
gedeman, iudicare, diiudicare, decernere. Gl. AA. praet. pi. 3. 'gedem-
doD, gesettan, sanxerunt' M. gl. 370. inf. gedeman Ex. 33, 13. part,
praet. (sva him vaes on vordum) gede"med, uti verbis eis decretum,
imperatum erat 3763. (d6m) ~, iudicium latum erat 4172.
gedon = don, agere, facere, reddere Gl. AA. prass. sg. 1. (ic his cynn)
gedo (brad 3 bresne) 2794. pi. 3. (hie la*) ged6$ 620. prat, coni.
3. (•£ he) gedctde 2887. imperat. ged6 (nu faeder engla for$ bea-
cen }>in) El. 783. inf. gedon A. 342. part, praet. ged6n 359. 2814.
'her synt butu geddn1, hie utrumque factum est 748. ']?am geddnum,
qua peracta' M. gl. 400. 'blS gedonne, aguntur' M. gl. 332.
gedrencan, immergere, demergere, submergere aquis. Gl. AA. praet. sg. 3.
he gedrencte (dugo* Egypta) 3429. part, praet. gedrenced 2963.
S. cldrencan.
gedreosan, cadere, corruere. praet. sg. 3. gedreas 3428.
gedriht (f.) agmen, comitatus, manus, mullitudo, conventus; gewohnlicher
'gedryht' geschrieben. Gl. Bv. Gr. 2, 602. RW. 322. unter 'trutin'.
Sg. nom. (seo eorla) -v, 3233. ace. (aeiSelinga) ~ 2456. ~ 3540.
Gedryht sehr haufig im Cod. Exoniensis; z. B. 29, 4. 32, 20. 33,
2. 58, 28. 63, 3. 101, 26. 222, 13. 239, 3. 240, 8. 325, 27; auch
El. 736. 1290.
gedryme, consonus, laetus, iubilans. Gr. 2, 747. superl. gedrymost 3008.
Die iiblichere Form ist 'gedreme'; man sehe die Glossen bei Mone
S. 383. 425. 431 (zweimal). 'beo$ on heora husum bli^e gedreme,
Ia3tabuntur in cubilibus suis'. Ps. 149, 5.
gediifan = ingedufan (A. 1332.), mergere, immergere (vgl. 'indufon',
immerserunt El. 123.); urinari, se demittere, descendere. Gr. I, 341;
370. praet. sg. 3. (^5 he in helle) gedeaf II, 671. inf. gedufan (sceo-
lun in }>one deopan vaelm) II, 30. 'nu ]?u in helle scealt deope
gedufan' Ex. 137, 6.
gedvelan = gedvelian ? errare, migrare (iura), delinquere, violare (leges).
Von dem starken Verbo 'gedvelan' ist mir nur das part, praet. *ge-
dvolen' und zwar in der Verbindung 'dcfedum gedvolene1, qui factis
aberraverunt sc. a lege divina, also: improbi, 1930. und Exon. 243,
19. vorgekommen. Von dem schwachen Verbo 'gedvelian' habe ich
mir aus dera 118. Psalm zwei Stellen angemerkt: v. 30. *ne veor}>e
ic )>inra d6ma gedveled ajfre, iudicia tua non sumoblitus', eigent-
lich wohl: non migro oder migravi iura tua; und v. 176. 'ic ge-
dvelede sva )>aet dysige seep, erravi, sicut ovis, qua3 perierat'.
Eine andere Participialform des Praet. ist Ex. 69, 29. erhalten: 'blinde
on ge}>oncum, dysge ^ gedvealde'.
gedvild Cn.) error, haeresis. sg. dat. (dveal on) gedvylde, errore aberra-
vit i. e. improbus factus est. pi. gen. (monigfealde dyrnra) gedvilda
Ex. 264, 22. dat. (deorcum) gedvildum Ex. 270, 4. Vgl. 'misge-
dvield' Ex. 262, 1. Haufiger ist das folgende Wort.
— 97 —
gedvola (m.) error, fraus, dolus, haeresis; haereticus, corruptor; ?idolum
Gr. 2, 741. GI. A A. sg. dat. (v&ron jn) gedvolan (lange acyrred
fram Griste) El. 1119. -^ (fylgest) Ex. 254, 25. (ge) ~ (fylgdon,
ofer riht godes) El. 372. ace. (deofulgild todraf 3) gedvolan (fylde)
A. 1688. ~ (fylde, unrihte a>) El. 1041. ~ (hyran) Ex. 21, 34. (ne
sceal min g&st mid eov) £ (dreogan) Ex. 117, 26. 'in gedvolan
hveorfan', ad errorem se convertere 3540. Qnirh) ~ (Jrinne) Ex.
251, 1. (]>urh deopne) ~ A. 611; Ex. 260, 22. pi. nom. (ge) ge
dvolan (lifdon) El. 312. gen. ()>urh) gedvolena (rim) Ex. 264, 23.
Vgl. 'gedvolmanna, schismaticorum1 M. gl. 340.
geearnian, merere, mereri, promereri. Gl. AA. praes. sg. 2. (}>onne ]>u)
geearnast (J )?e MS ece lif) El. 526. pi. 2. ve geearniaS Ex. 191,
20. praet. pi. -3. (god vat, hvylce veg )>a rihtvisan) geearnedon Ps.
1, 7. (gyld nu gramhydigum, sva hi) geearnedan Ps. 78, 13. gerund,
'to geearnienne, ad promerendas' M. gl. 378. part, praet. geearnod
1503. 'gif ic t6 fisum, ]>e me nu svenca^, )?ses geearnod haebbe',
si hoc meritus sum de iis. Ps. 7, 3. ')?onne ]?aet v»ron geearnode,
quam ut pr33mia promererentur'.M. gl. 440. Vgl. das Subst. 'geear-
nung, gearnung, meritum' M. gl. 354. 357. Ps. 44, 13; 15.
geeglan, affligere, laedere; nocere. *j5 hyra lice ne vaes oviht geegled',
«t corporibus eorum nullo modo noceretur 3862. Eglan ('eglian1
bei Dfb. 5.) kommt in gleicher Bedeutung vor Jud. 136, 60: 'J>rct
he mid l&Sjjum us eg Ian m6ste'.
geeode; s. gegangan, gegan.
gefgegon; gefeon.
gefaerian = geferian, w. m. s.
gefsestnian, firmare, confirmare, stabilire; solidare, glutinare; ligare u. dgl.
Gl. AA. praet. sg. 3. 'he gefaestnude foldan sta]>elas, eor^an ear-
das, qui fundavit terrain super stabilitatem ems' Ps. 103, 6. inf. ge-
faestnian Ps. 139, 5. part, praet. gefaestnod 1318. ^, armatus, ge-
wappnet II, 518. -v Ps. 144, 13. 'gefaestnode, fixas' M. gK 408. ge-
fa^stnad Ex. 46, 11. 88, 30. 89, 15. 91, 13. 272, 14. 266, 18. u.
ofter. Ps. 57, 7.
gefaelian II, 522. =gefetian, w. m. s.
gefaran, ire, iter facere, proficisci. Gl. AA. 'prast. sg. 3. gefor 2733. pi.
3. geforan 91. 1792. part, praet. gefaren (haefde) 687. ~ (haefdon)
1982. 2046.
gefea (m.) gaudium, Ijutitia. Gr. 2, 741. 3, 487. I, 367. Dfb. 349. GI. Bv.
Gl. AA. sg. dat. gefean 872. 1508. M. gl. 330. ace. (ecne) gefean
II, 200. pt. ace. gefean 57. Das Wort kommt sehr haufig vor.
gefeah; s. gefeon.
gefeallan, cadere, procidere; incidere, irruere, invadere. Gr. I, 377. Gl.
Bv \rxs. sg. 3. (sva ealdonnann an) gefealle^ Ps. 81, 7. pi. 3.
(eic) hi gefeallaS (on tyres glede) Ps. 139, 10, '- (nyfer under
neovulne grund), descendunt usque ad abyssos' Ps. 106, 25. 'J>aet
on -f deope da?l deofol gefealla^S, in sveartne leg' Ex. 93, 26.
— 98 —
pra>t. sg. 3. (lagu land) gefeol 3411. (viterfld) ^ (heah of heofonum)
3420. (Satan on siisle) ~ II, 713. ()>;er Pharaon) ^ (on }>am rea-
dan sab) Ps. 135, 15. ~ (]?a vine sv& dnincen se rlca on his reste
middan) Jud. 133, 17. (mfn hlyt) gefeoll (ofer J5 betste) Ps. 15,6.
(he ]>a lungre) > (freorig to feoldan) Jud. 139, 51. ()>&r on greot)
~ Jud. 140, 38. pi. 3. gefeollon 'ceciderunt1 Ps. 26, 3. part, praet.
gefeallen (snav) Ps. 148, 8.
gefegfcBSt, compactus, arete coniunctus; firmus. sg. ace. ~e 1305.
gefelan, sentire; tangere, palpare. prat, sg. 3. (J>ies vites vorn) gefelde
II, 77. inf. gefelan (frean frovinga) Ex. 69, 33. ^ (dryhlnes }>ro-
vinga) Ex. 72, 28.
gefeon, laetari, exultare, gaudere. Gr. 1, 897. I, 347. Erl. 145. Dfb. 349.
R. Gr. §. 231 ; mit dem Genitiv oder Dativ verbunden. praet. sg. 3.
gefeah 1463. (hraefn veorces) ~ El. 110. (even si^es) ~ El. 247.
(even veorces) ~ El. 848. pi. 3. (vorce) gof^gon 3786. ~ El.
1116. (rove) gefegon Ex. 115, 4. (geoce) ~ Ex. 146, 16.
(reste) ~ A. 592. ~ (burhveardes cyme) A. 659. (leohte) ge-
f^gun Ex. 31, 32. inf. (edleane) gefeon 1518. — Z. 3498. ist mit
Thorpe 'gefeonde' zu lesen, und dies auf 'halige heapas1 zu be-
ziehen. part, praes. (fer^) gefeonde A. 915. (him vass leoht sefa,
ferh*) gefeonde El. 174. (is min savl svy^Se) ^ Ps. 130, 3. pi.
(vurdon burgvare ferh^) gefeonde A. 1584.
gofeormian, victum praebere, alere , sustinere, sustentare; hospitio su-
scipere. pra3t. pi. 1. (ve )>e) gefeormedon 2680. pi. 3. hie (]?a behli-
denan him to lifnere) gefeormedon A. 1091. imperat. (gefreofa hyre
^) gefeorma (hy) Ex. 456, 3.
gefera (m.) comes, socius itineris; socius, sodalis Gr. 2, 750. Dfnb. 361.
Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. gefera El. 1261. (se) - Ex. 342, 27. sg.
ace. (sv&sne) geferan A. 1009. pi. dat. (mid his) geferum 306. ace.
(genimeiS him vulfas to) geferan Ex. 342, 25.
geferan, proficisci, Her facere, vehi. praet. sg. 3. gefSrde 451. inf. geferan
945. 3215. part, praet. gefered 495. MiabbaS ve alle sva ly^re ge-
fered', eo peius nobis omnibus hoc cessit II, 62.
geferian, vehere Gl. Bv. (J>a ic mdt (d ha^ftum ham) geferian II, 149.
(nu ic eov hebbe td haeftum ham) gefaerde II, 92. Cla3t nu gefe
rian flotan userne lid td lande' A. 397.
gefestnian (gefestnade II, 3.) = gefaestnian.
gefeterian, vincire, devincire Gr. 2, 137; 138. praet. sg. 3. gefeterode
168. ~ (fet ^ honda) 2896. part, prajt. (vaes faeste) gefelerod 3398.
pi. (v&ron) gefeterade (faeste tdgaedre) Ex. 435, 7. ace. (]>&) ge-
fetredan (alyseS) Ps. 145, 7.
:;efetian, arcessere, accire, adducere, u. dgl. Gr. Erl. 162. Gl. Bv. Gl.
AA. inf. gefetian El. 1053. gefetigan Ex. 246, 11. gefetigean El. 1161.
gefaHian II, 522.
g.'fiemed II, 464. — geflymed, von geflyman, w. m. s.
— 99 —
geflyman, in fugam vertere, fugare; depellere, abigere. praes. sg. 1. (ic
his ehtendas ealle) geflyme Ps. 88, 20. part. pr#t. geflymed 3779.
(haefde drihten feond) geflemed II, 464. (feond vaes) geflymed Ex.
110, 13.
gefraege, gefrege, notus, manifestos; celeber, famosus Gr. 2,747.1,360.
Gl. Bv. (fracoS 3) gefrage 3822. (fracuS 3) ~ (foldbuendum) Ex.
186, 23. (folcum) ~ Bv. 109; Ex. 151, 8. super!. (haeleSum) ge-
fraegost 3323. gefrege Gr. ErI. 114. (hcdeiSum) <, A. 668.' (mane-
gum vear$) ~ A. 961. (vaes) -^ (msre rnorgenspel) El. 967.
gefraege,. gefrege (f.) perconlatio, cognilio; nur in der adverbialen accu-
safivischen Verbindung 'mine gefraege', meines Wissens, so viel mir
bekannt geworden, quantum rescivi, quantum audivi (Gr. 3, 142;
155. Erl. 136. Gl. Bv. s. v.frinan), brauchlich. 'mine gefra?ge' 1168.
3297. 'mine gefrege1 A. 1626.
gefrsegn, gefraegen; s. gefregnaii, gefrignan, gefrinan.
gefraetevian , gefraetvian, ornare, exornare Gl. AA. praet. sg. 3. gefraetvode
(giofum) A. 1518. part, praet. (vaestmum) gefraetvod 215. (faegre)
gefrastevod II, 310. (gimmum) 'rv II, 650. (golde) •> Jud. 136,
33. gefraetvad Ex. 205, 22. 214, 14. 413, 8. 414, 27. gefrstved
Ex. 217, 2. 237, 4. 436, 2. 478, 1.
gefrecnian, ferocem, protervum reddere, corrumpere. part, praet. (mode)
gefrecnod 3702.
gefregen II, 226. und gefregn II, 528. s. gefregnan.
gefregnan, gefrignan, gefrinan, interrogare, inquirere; auditione acci-
pere, discere, audire; in dieser Bedeulung besonders haufig in der
ersten Person des Prateritums, jedesmal mit '}>&' eingeleitet
und von dem Accusativ mit dem Infinitiv gefolgt; z. B. ']?a ic aldor
gefraegn Elamitarna, fro mne folctogan, fyrd gebeodan' 1955. So
noch in folgenden Stellen: 2054. 2236. 2476. 2534. 3027. 3214.3519.
3575 (wo fur 'eac1 zu lesen ist 'ic'). 3976. 4256. ']>a ic fur]?or
gefregen feondas ondetan' II, 226. ']^a ic gongan gefregn gin-
gran' II, 528. Doch ist auch der einfache Accusativ nach 'ic ge
fraegn' nicht unerhort; z. B. Ex. 432, 7: ']?a ic )>aet vundor ge-
fraegn', quum fama huius miraculi ad me pervenisset; und ahnlich Ex.
432, 17. Man sehe iiber die Construction von 'ic gefraegn' Gr. Gr. 4, 120.
und fiige noch folgende Stellen hinzu: A. 1094. 1706. Ex. 431, 15.
Jud. 131, 13. Praet. sg. 3. ')>& ]>aes Euan gefraegn aBliuihtig god',
Deus omnipotens hanc rein ex Eva quaesivit 884. pi. 1. mit dem Ace.
cum inf. : hvaetlve gefrunon hsle^ cumbol hneotan, En! accepirnus,
viros fortes pugnasse A. 1. Erl. 91. (vgl. unten das part, praet. 'ge-
frigen'). 'ne ve sd^lice svylcne gefrugnan in ibrdagum ;Lifre
gelimpan' Ex. 6, 3. Mit einfachem Objectsaccusativ: 've )>aet ge-
frugnen, )>aet . . . ' Ex. 19, 15. (]>& JjaeQ gefrugnon, quum id com-
perissent El. 172. ']>ajr sio halige rdd gemeted va?s, m«rost beama
l^ftra ]>e gefrugnen foldbuende', ubi sancta crux inventa erat, ar-
borum clarissima earum, quae innoluerunt apud lerricolas El. 1014.
7*
100 —
'}>a fe moegburge mii'st gefrunon, frumcyn feora' quibus cognatio
maxime nota est, origo viventium i. e. hominum 3289. 'sva lucle$
v', uti homines docti sunt 3317. 'svd J?aet maentge >.' 3753. Eigen-
thiimlich 1st die Form 'gefreogun' Ex. 199, 22. 'sva tis gefreo-
gun gleave1, uti nos docuerant docti. — part, praet. (mi fee Cal-
de"as) gefregen (habban, faet ]>u Eina eart ece dryhten), nunc
Chaldaei didicerunt, te solum esse Dominum aeternum Ex. 188, 14.
(]>aes ve) gefraegen (habbaS) A. 687. 'haebbe ic gefrugnen',
auditione accepi Ex. 197, 18. (]>aet ]>a Caldeas) gefrigen (habbaS)
3847. ')>a }>e snyttrocraeft j>urh fyrn gevrito r>- haefdon' El. 155; auch
mit folgendem Ace. c. inf.: 'hvaetl ve feor 3 neah gefrigen hab-
ba« Moyses d6mas haele^um secgan 2930. S. 'frignan1 u. Gr. 1, 898.
gefreman, gefremman = fremman, efficere, perficere; facere; admittere,
commitfere, perpatrare. Gl. AA. 'gefremian'. — praet. sg. 1. (ic feon-
drces) gefremede 897. sg. 3. (he ]?a unra^den) gefremede 980. tyxs
unra3des steore) ~ 1677. (synne yi^SS Abrahame aer) ^ 2737. pi. 1.
CYC laS) gefremedon 391. pi. 3. coni. (]5 hie geoce) gefremeden
1581. (gylt, }>e vi^ metod iefre men) ~ 996. inf. Cvrace) gefremman
392. (fore)^ (on feorne veg) A. 191. gerund, to gefremmanne A. 206.
gefyllan, implere, complere, supplere; exsequi, persequi (iussa); in erster
Bedeutung auch mit folgendem Gen. oder Dat. der fullenden Sache.
Prses. coni. sg. 3. (J5 me halig god) gefylle (feores ingej»anc, villan
mJrme) El. 681. part, praet. (vaes) gefylled (heahcininges ha^s) 123.
(gifena) ** 209. (vaele ficce) > 2154. (bitre) ~ 641; s. d. W.
— (]>33S teames) -^ 1607. Cmonna bearnum) ~ 1547. (fro ra
cy me) ~ 1760. Catole) ~ II, 138. 'rim vaes gefylled', numerus
erat completus 1161.
gefyllan, prosternere, deiicere, detrndere, perdere. 'haefde mSnscea^an
frecne gefylled frumbearna fela', prostraverat 2967. S. befyllan.
gefysan, properare, celerare, accelerare, maturare (iter, expeditionem).
Gl. Bv. part, praet. (fyrd vaes) gefysed 2983. (yerod vaes) ~ 3150.
'valdend engla gefysed frea mihtig to faederrice', festinans in reg-
num patris Ex. 30, 5. '(folc hearde) ^' Ex. 55, 30. (flodas) gefysde*
El. 1271. und Erl. S. 170. 'vaaron a^scvigan si^es gefysde1, iter
maluraverunt pugiles El. 261,
gegservan, praeparare, struere, exstruere. (dd) ~ 2849. S. gegearvian.
gegangan, gegan, ire, inire, introire, intrare; pra3terire, elabi; trans-
gredi, superare; capere, occupare, sibi subiicere, possidere; accidere,
evenire Gl. AA. praes. sg. 1. (ic fine bebodu bealde) gegange,
ego autem exercebor in mandatis tuis' Ps. 118, 78. ')>eah fe ic
on mines huses hyld gegange, si introiero in tabernaculum
domus me33' Ps. 131, 3. sg. 3. (d* faet seo tld) gega;^, preterit
Ex. 327, 17. (vintra rim) ~ (in )>a geogu^Se) Ex. 132, 9. pi. 2. gif
ge j? tacen gega^S, si hoc signum susceperitis 2318. praet. sg. 3.
'J>a fast geeode', turn hoc accidit .1556. (hu }>aH) ^ Ex. 28, 7.
[In gleicher Bedeutung praes. sg. 3. 'gegongeV; z. B. 'ful oft
)>aet gegonge^' evenit Ex. 327, 9. 'sumum ]5 gegonge^' Ex. 327,
— 101 —
27. 'Jjaet gegongeV Ex. 451, 3. vgl. 'ges#Ie$, feJiciter accidit'. AJ.
(vite eft on eovre handa hefige) geeode Ps. 57, 2. ~, possidebat
Ex. Ill, 19. pi. 3. (ne) geeodon (ure foregengan na J> a s eorSan
mid sveorda ecgum), non sibi subiecerunt Ps. 43, 4. (eal ]>aet }>a
Jeodguman J>rymme) ^, omnia haec ceperunt, rapuerunt Jud. 141,
18. — inf. gegangan. 'ne magon hi ofer genicfere mflre gegan-
gan', fines transgredi, exire Ps. 103, 9. '(him ]>e near to nine) ^ ,
propius accedere ad euin in consilium' Jud. 132, 56. — gegan. (ham)
gegan, occupare Ex. 118, 21. 'ic fine bebodu vylle ~', ego ob-
servare volo mandata tua Ps. 118, 40. part. prat, gegan-. 'for ]>t-
num eagum, e"ce drihten, }>iisend vintra bi$ ]>on anltcast, sva geo-
stran daeg gegan v&re, sicut dies heslema, qtia& prseteriit' Ps.
89, 4. ~ (haefdon t6 farn vealgale), intraverant Jud. 135, 37.
gegearvian, praeparare, parare, instituere, facere. inf. (fela gddes) ge-
gearvigean 455. part, praet. (vass bryd gaste) gegearvod, spiritu iri-
structa 187. (vite) ^ 429. gegearevod Jud. 137, 23. (gaste) ge-
gearvad (geador bu samod lie 3 savl), spiritu, vita inslructus; es
1st von einem Todten die Rede, der bei Aufhebung des Kreuzes
Christi wieder lebendig wnrde; auch Ex. 143, 16. 1st 'gsste ge-
gearvad' zu lesen, anstatt cg«fest\ ^ Ex. 93, 8. 253, 1. (hafa^S vitu)
~ Ex. 257, 21.
gegenge, in Z. 740: cunc gegenge ne vxs', fmdet sich sonst nicht
nach So inner (bei Bosworth im Appendix s. v.) bedeutet das Wort
'conventus', was an unserer Stelle nicht passt und daher, dem Zu-
sammenhange entsprechend, von Thorpe durdi 'fitting', aptus, de-
cens, iibersetzt wird. Genge erscheint zweimal im Cod. Exon. 'vile
se valdend, ]?aet ve vJsdom £ snyttrurn svelgen, ]?39t his so$ fore
11 s, on his giefena gyld, genge veor^e' 147, 35. und 'a ]?in dOm
sy god j genge' 192, 20. S. Caedmon S. 148., in dem unter dem
Texte aus Cod. Exon. mitgetheilten Gesange, Z, 34. und 35. Thorpe
iibersetzt genge, in der ersten Stelle, dureh ^current', in der zwei-
ten durch 'valid1; ich mochte es durch 'acceptus, gratus1 wieder-
geben, was auch fiir 'gegenge' passen wurde.
gegiran — gegearvian , gegirvan, instruere, exornare, vestire u. dgl.,
mil dem gen. des Mitfels. '|>aes ic ]>ec sva go des gegired haebbe1
617. 'synd ]?tne sacerdas on s6$faestnesse gode gegierede' Ps-
131, 9., nach der alten Uebersetzung: 'sacerdotes tui induantur iu-
stitia'. Vgl. 'gegyredest, induisti' Ps. 103, 2. 'he hine gegy-
. rede induit se' Ps. 108, 18. *syn gegyrede, induantur' Ps. 108,
28. 'v&run ymb fraetvuin titan gegyrede, circumornata)' Ps. 143,
15. S. ferner Ps. 17, 31. 44, 11; 15. 92, 1. und, wegen des prat.,
gyran.
geglidan, labi, decidere, incidere in. 'into geglidan nergendes ni^', in-
cidere in invidiam servatoris 378. glidan, 'gleiten', von dem leich!
dahin segelnden SchifTe gesagt: 'fere^ famigheals, fugole gelic6s^
glided ongeofeue' A. 498: von der untergehendeu Sonne: '6^> ]niH
suune ceval to sete ^lidan under iiitlan nibs' A. 1305.
102
gegnunga (auch 'genunga' Gr. 3, 120. und 'gegninga' A. 1349.) certe,
omnino, plane, prorsus. Gr. 2, 358. Gl. Bv. -v. 668. 681. 3729. Ex.
150, 27.
gegreman, gegremian (Gl. A A. s. v.), provocare, irritare, iratum red-
dere. part, praet. gegremed (grymme) 61.
gegrlnd (n.), collisio, contritio; stridor, fragor. (guSflana) ^> 2057. (grlm-
helma) ^3259. 'geotende gegrind', von der tosenden Fluth A. 1590.
und Ed. S. 135.
gegripan, comprehendere , corripere, diripere, auch 'animo comprehen-
dere'. praes. pi. 3. (}>a }>e us hatiaS, hy us) gegripaS Ps. 43, 12.
coni. sg. 3. '}>y laes he eov gegripe, nequando rapiat' Ps. 49, 23.
praet. sg. 3. gegrap (sveord be gehiltum) 2898. Vgl. 'handa hi hab-
ba$, ne hio hvae]?ere magon gegrapian, manus habent et non pal-
pabunt' Ps. 103, 15.
gehaeftan, ligare, vincire, devincire, vinculis astringere; corripere. Gl. AA.
praes. pi. 3. '(hi sdSfaeste sneome) gehaefta^, captabunt1 Ps. 93, 20.
part, praet. (mid ]>y me god hafaS) gehaefted, quibus Deus me li-
gavit 384. (hungre) ~ El. 612. (vitum gebunden, hearde) ~ Jud.
134, 51. 'gehaeft, continetur' M. gl. 440. '^ feasceaftnys, captiva
paupertas' M. gl. 355. 'fet synt gebundene, handa gehaefte' 379.
'mid j?am hi sint gehaefte, mancipantur' M. gl. 347. 'gehynde 3 ge
haefte in helle grund', humiliati et vincti in abysso infernorum Ex.
35, 22. 'me^e slddon hungre gehaefte', fessi stabant fame correpti
A. 1159.
gehaegan, gehegan , sepire; tenere, retinere, cohibere; so Z. 3098: 'folcVaes
gehaeged', populus se continuit oder se congregavit. Gehegan wird
gewohnlich von Versammlungen gebraucht; z. B. ')>ing gehegan',
concilium habere A. 930. undnochmals: 'fing sceal gehegan frod
mid fr6dne' Ex. 334, 19. 'vile feder engla, sigora sd^-yning, seo-
no^6 gehegan', synodum, conventum habere Ex. 231, 23; endlich:
*nis fact lytulu spraec t6 geheganne', non parvum concilium est
habendum Ex. 445, 17. Ebenso steht hegan: 'me^el hegende
on gem6t cuman', concilium habentes in conventum venire El. 280.
S. A. 262. 609. 1097. Im praet. steht 6'fter gehede, gehedon f'iir
gehegde, gehegdon; z. B. A.1496: he mae^el gehede. A.157:
)>ing geh^don, wozu man die Erl. S. 101. vergleiche. 'ma-Sel
~t' A. 1050.
geh^lan, sanare, reficere. part, praat. (is mln mod) gehaMed 755. In den
salmen kommt das Wort besonders haufig vor.
gehat (n.) promissum, stipulatio; votum. Gr. 2, 740. 3, 486. Gl. AA. sg.
dat. >am (gehate getruvode) 703. ace. (? pi.) gehat 1790. pi. gen.
(bSd sndSra) gehaMa 1420. ace. (beoS vorn) gehat (min gehested)
2388., fur 'gehdtu'? In den Psalmen hat gehat meist die Bedeu-
tung von votum; z. B. Ps. 21, 23. 49, 15. 55, 10. 60, 6. 131, 2.
115,8.; dagegen: 'aris, Drihten, td ]nnum gehate 3 dd sva sva
fugehete, exsurge, Domine, in praecepto, quod mandasti' Ps. 7, 7.
103 —
gehatan, inhere, vocare, prommittere, vovere, tesfari. Gl. Bv. praes. sg.
1. (ic )>e) gehate, promitto, voveo tibi 2133. praet. sg. 1. ic gehet
(j>e folcstede) 2195. (svd ic }>e 83t frymSe) ~ 2384. (sva" ic j>e
vordum) ~ 2796. sg. 2. 'j>fi }>aet gehete }>urh ]?in halig vord' A.
1418. sg. 3. gehet (treova) 649. (vordum, }?ehe6 j>am vere treove)
> 711. S. hatan.
gehealdan, tenere, custodire, servare; auch tractare. Gl. AA. Gl. Bv. pra?s.
pi. 2. (gif) ge gehealdaS (halige lare) 3489. praet. sg. 3. he geheold
hired heofona II, 349. coni. sg. 3. C]5 him land) geheolde 3595.
geheav (? n.) stridor. 't6$a geheav', dentium stridor II, 341.
gehened II, 19i.=gehyned unter gehynan. Vgl. '£r]>on ic gehened hean
gevur^e' Ps. 118, 67.
geheran = gehyran, im G33 dm, nur im zweiten Theile, audire; obedire.
Gr. I, 362. praes. sg. 1. ic gehere (hellescealcas majnari) II, 134.
praet. pi. 1. ve geherdon Cvuldres sveg) II, 238. imperat. geher (|>u
marmanstan meotudes ra>dum) A. 1498. inf. geheran II, 340. ~
(h£iligne dream) II, 330. (mid earum) ~ II, 172. part, praet. (j>&r
is vom 3 vdp) gehered II, 335. (]>a sio stefn gevear^S) -\ A. 168.
gehicgan II, 180. =gehycgan, w. m. s.
gehilta (m.) capulus. pi. dat. (gegr^ip sveord be) gehiltum 2899. Vgl. '6^
]?a hiltan, capulotenus' M. gl. 432. hilt wird Gr. 1, 643. als starves
neutr. arigesetzt; Thorpe dagegen (im Index zu Caodm. und im Gl.
AA.) nimmt einen (? mascul.) nom. 'gehilte, hilte' an.
gehladan, onerare. praet. sg. 3. geh!6d Ex. 64, 10. pi. 3. Cgehl6don him
td hu^e hordvearda gestreon' sibi imposuerunt in praedam divitias
custodum thesauri 3583. pi. 3. gehlodon (hilde sercum) El. 234.
part, praet. (vistum) gehladen Ex. 492, 16. ace. ajfre ic ne hyrde
]>on cymlicOr ceol !gehl adenne heahgestreonum' A. 361. pi.
nom. (felgan)gehladene Ex. 202, 28. (beamas ofaetes) gehlaedene
458. ace. (synnum) gehladene 1288.
gehleotan, sortiri, participem fieri, pract. sg. 3. 'he gehleat, sortitus est'
M. gl. 405. (he J>aes veorc) & 2739. (he faes htfel) ^ Ps. 105,24.
gehlid, gehleod GO tectum, camera, fornix; von 'gehlidan, tegere'. pi.
ace. die cann heahheofona) gehlidu 581. (ofer heofona) ~ Ex. 32,
25. Qurh heofona) gehleodu Ex. 56, 23. Auch 'gehyld1, was sonst
in anderer Bedeutung vorkomint, wird Ex. 34, 20. vom Himmels-
gewolbe gebraucht: '«r )>on upstige ealles valdend on heofona
gehyld'; vielleicht ist 'gehild' zu bessern. S. auch das folgende Wort.
gehltfS = gehlid. pi. ace. (helle) gehli^o, tecta infernorum, Behausung
der Holle 761.
gehnaest (?n.) contentio, proelium, pugna. dat. (a>fter }4m) gehnaeste
2010. Die Verben 'genajstan', und ^nossian1 sclieincu hieher zu
gehoren; 'sej^e mec feh^S ongean ] vi^S miegenjiisan minre genae-
steV, qui conlendit Ex. 410, 3. und 388, 13: 'ac mec hnossiaS
homera ISfe', sed me caedunt gladio. Yerschieden von 'gehnaest'
scheint, \venigstens naeh Thorpe's Uebersetzung, das subst. 'ge-
104
huast' in hopgenast, 'the crew's outcry' ThorpelEx. 384, 13.
und in volcengehnast, 'the din of clouds' Thorpe Ex. 386,12.
gehogian = gchugian , gehygan, gehycgan, cogitate, reputare, agitate
mente; curare, intentum esse alicui rei; animatum,j affectum esse.
prset. sg. 3. gehogode 4204. pi. 2. (ge J>a)t) gehogodon (J?aet ge on
fara folc feorh geLtddon) A. 429. part, praet. (haefde on an) geho-
god (j5 he gel£de, sva hine drib ten bet) 2886.
gehreovan, gereovan, ponitere; mit dem Dativ oder Ace. der Person,
praet. sg. 3. (him ]?aet eft) gehreav II, 376. '.]?a mec }>in vea svl-
]>ast gehreav' Ex. 91,18. inf. (him J>aef) gehreovan (maeg) 11,542.
S. 'gereovan' und 'hreovan' unten s. v. und Gr. 1, 897.
gehrinan, tangere, Isedere. (ne mot he )>am savlum &fre) gehrinan II,
269. praet. sg. 3. (me sdr) gehran Ex. 163, 28. Ueber die ver-
schiedenen Gonstructionen sehe man bei 'hdnan' nach.
gehugian = gehogian. part, praet. (bitre) gehugod 722.
gehva, gehvaes, gehvaem und gehvam, gehvone u. s. f., quisque, qui-
vis, untisquisque Gr. 3, 51.; mit einem voraufgehenden Genitiv (Gr.
4, 738.) verbunden; z. B. ]>eoda gehva"m 637. (of) a3dra gehv&re
1369. (on) tida gehvonne 2299. S. auch gehvilc.
gehveorfan, gehvyrfan, convertere, se convertere, mutari; revetti; ire.
praet. sg. 3. gebvearf (t6 reste) 3627. ~ (on teso) ad dextram se
converlit 3772. (to bote) ~, ad poenitentiam se convettit El. 1126.
In den Psalmen ha'ufig der impetat. 'gehveorf us! converte nos';
z. B. Ps. 79, 4; 7; 14; 18. 84, 4. 89, 15. '^ ure haeftned, converte
captivitatem nostram!' Ps, 125, 4. part. prat, gehvorfen, regressus
Gr. I, 339. '~, convetsus \ M. gl. 424. S. gehvyrfan.
gehvilc, quivis, quisque, quilibet; mit dem Theilungsgenitiv verbunden.
Gr. 3, 51. S. z. B. 297. 477. 543. 845. 956. 960. 991. 1276. 1306.
1331. 2305; auch 'gehvylc' geschrieben.
gehvyrfan = gehveorfan. part, ptaet. 'hyra voruld vaes gehvyifed, mun-
dus C^omicilium) eorum mutatus erat 317.
gehycgan, cogitare, reputare apud se, intentum esse. inf. ^ II, 195; 285.
gehyd (m.) recessus, 'verborgener Sitz' Haupt Zeitschr. Bd. 5, 218. pi.
dat, (in sefan) gehydum, in recessibus mentis 4249. Vgl. 'in gehyde,
ptoposito' M. gl. 405. S. ahydan, gehydan, gehygd.
gehydan, tegere, operire, celare, abscondete Gl. Bv. ptaes. sg. 2. (>u hi)
gehydst Ps. 30, 22. coni. pi. 3. (J5 heo) gehyden (haelun mine), 'ipsi
calcaneum meum observabunt' Ps. 55, 6. prast. sg. 3. (he me) ge-
hydde, 'abscondit me' Ps. 26, 6. (sumne eorl) ~ Ex. 291, 19. pi.
3. (hine) gehyddan Ex. 460, 6. imperat. gehyd (me under )>inra
fi]>era sceade), 'sub umbra alarum protege me' Ps. 16, 8. inf. ge
hydan II, 101. part, pra3t. gehyded fc 89, 34. 470, 9; und gehyd;
z. B. 9, 14; 16, 11; 13. 30, 21. und im pi. nom. ace. gehydde
(fur 'gehydede') El. 831. Ps. 30, 5.
gehygan-= gehycgan. imperat, gehyge! 559. gehyge fii! 4103.
105 —
gehygd (?n.) cogitatum, meditatio, consilium. sg. ace. (heofon deop) ge-
hygd II, 346. pi. dat. (sefan) gehygdttm 3567.
gehyld (?n.) protectio, servatio, gratia, favor. Gl. AA. Gl. Bv. sg. ace.
(in) gehyld, in protectionem 3311. (fu gehveorfest of hen^um in)
gehyld (godes) A. 117. (gev<U fa" Matheus menigo l&dan on) ge
hyld (godes) A. 1046. (haligra) ~ Ex. 196, 4. Thorpe im Gl.
AA. setzt 'gehyld' als fern. an.
gehyiian, gehenan, humiliare,opprimere, contumelias. ignominia afficere;
privare. Gl. AA. Gr. 1, 905. I, 366. part, praet. (hungre) gehyned
El. 719. 'ic furh Judas &r hyhtful vearS, 3 nu gehyned eom' El.
922. gehe-ned II, 191.
gehyran, geheran, audire, obedire; auch pertinere, gehoren. praes. sg.
1. ic gehyre (synnigra cyrm) 2401. pi. 1. (hvaet! ve nu) gehyraS
936. (vgl. 'hvset! ve nu gehyrdan' Ex. 36, 34. und 'hvaet! ve
gefrunon' A. 1. unter 'gefregnan'). praet. sg. 1. ic gehyrde (hine
fine daM 3 vord lofian) 504. (ic mihtigne god mae^lan) ~
521. sg. 3. gehyrde 292. 2379. 2555. pi. 3. gehyrdon 858. 3151. 3184.
imperat. gehyre (seiSe ville) 2936. inf. gehyran 640. 673. 791. part,
praet. gehyred II, 629.
geicean, augere (vgl. 'eacen' und 'icean' s. vv.). praet. sg. 3. (feorum)
geicte 1157. imperat. pi. geiceaS! 1509. inf. geicean (sunum tl ddh-
trum) 1127.
geinnod in 'susle geinnod' 42. iibersetzt Grimm (D.M. 767.) durch 'sup-
plicio clausum'; Thorpe: 'with sulphur charged', was dem Zu-
sammenhange besser ansteht. Denkt man an 'innaS, inno$, uterus,
viscera'; so liesse sich ein Verbum 'geinnian, concipere, gravi-
dam fieri' annehmen, wonach 'geinnod, gravidus, gravidatus, im-
pletus' bedeuten wiirde. Grimm's Annahme hat die in Elene Z.
771. und A. 1379. vorkommende Phrase 'susle gebunden1 fur sich;
da man eben so gut 'vitum gebunden' sagte (s. 'gebindan' und
'vite', s. vv.) wie 'susle gebunden', und selbst ein subst. 'vitebend'
A. 103. 1561. gebraucht wurde.
gelad (n.) iter, via, trames. Gl. Bv. S. auch 'fromlad'. sg. ace. (oferfdr
he uncu*) gelad 2987. (orette uncu^) ^ 3242. -^ ? 3135. 'hu majg
ic ofer deop gelad fore gefremman?' A. 190. 'geond fas vacan
voruld, vindge holmas, ofer deop gelad' Ex. 53, 27.
gel&dan, ducere, deducere; afferre, adducere, admittere. R. Gr. §. 207.
praes. sg. 1. (J5 ic on..) geLtde 1532. coni. sg. 2. (aarfon )>u on
Saegor fin beam) gel&de 2526. sg. 3. (se fe bi his heortan vuht
lafes) gelsde, qui in corde improbi quid admittat 528. praet. sg. 3.
gel&dde (fa drihten vind ofer vid land) 1406. Moyses ofer fa
fela meoringa fyrde) ~ 2991. ~ (bryd under burhlocan) 2530. 'v-
(ofer lagustreamas ma^mhorda ma^st) 3296. (to fam me^elstede
magan) ~ 3326. pi. 2. (ge on fara folc feorh) gelaaddon A. 430. pi.
3. (hie hine up) ~ (of carcerne) El. 713. imperat. (under v&g-
bord) gehtde 1335. part, praet. Ton..) ffehfeded 1307.
106 -
geliferan, instituere aliquern, docere; inducere, incitare, instigare. priet.
gelakde (unc se atola, j> . .) II, 414. sg. 2. (]>u us) gelobrda;st
(jjurh lyge flnne, ]5 . .) II, 53.
gelttstan, efficere, perficere, praestare, complere, persolvere, exsolvere.
Gl. Bv. Gl. A A. praes. sg. 1. ic (}>at vaare sOSe) gel&ste 2302. ic
(monnum }^s v&re) — 1537. sg. 3. (se J>e J?aef) gel&ste* 433.
praet. pi. 3. (]>e &r godes hyldo) gel£ston 320. inf. gel&stan Q>aet
he lange gehet) 3486. (v<ere) ~ 2360. part, praet. (beo* genet inin)
gel&sted 2389. (haefde vordbeot leofum) ~ 2756. (nu haebbe ic
finne villan) gel£st 724. S. auch M. gl. 371. 379. 419.
gelamp, gelomp; s. gelimpan.
geldan, gyldan (w. in. s.), pendere, rependere; ulcisci. Gr. I, 334; 337;
346; 349. praet. sg. 3. (him ]>aet) geald 2073. praat. pi. 3. (drihtne)
guidon (gtid mid gnyrne) 2413. part, praet. (min sceal mid grlmme
gryre) golden (vurSan fyll), caedes mea luenda est saevo terrore 1098.
gcleafa (m.) consensus, fides; fiducia, spes. Gr. 1, 645. 2, 72; 741; 749.
3,487. Gl. AA. — ace. geleafan (nom, -p..) 646. (festne) •>. 540.
(so*) ^ 2319. (leohtne) ~ El. 491. und 1137. (leohtran) ~ 4160.
(beorhtne) ~ A. 335.
geleah; s. geleogan.
geleanian, rependere, pensare. praes. sg. 3. (him ]>fet ]?onne) geleana^
(Hfes valdend) Ex. 450, 9. inf. geleanian (him mid laVSes vihte) 393.
gelecgan, ponere, collocare. praet. pi. 3. (fee) gelegdon (on ia$ne bend)5
coniecerunt te in vincula II, 541.
geledan = gel&dan. part, prset. pi. geledde II, 88. fur 'gelcfedede'.
gelefan, geleafan, gelyfan, fidem habere, confldere, credere, permiltere,
tradere, se committere, se dedere alicui; auch reflexiv. pr«s, pi. 1.
(ve us to famhcilgan helpe) gelefa* II, 293. praet. sg. 3. (j>e hine
on eor^an sr) geI6fde, qui in terra olim se dederat i. e. animain
pro iis fuderat II, 247. inf. (gif ge villa* mlnre mihte) gelefan
II, 252. S. gelyfan.
geleodan, crescere, progerminare, originem ducere. Gr. 2, 21. ErI. 166.
prat. pi. 3. (from gumrincum folc) geludon 1547. part, praet. ()>a3t
fa geongan leomu) geloden (veorfa*), ut membra pueri crescant,
ad iustam magnitudinem perveniant Ex. 327, 20. 'm&rost beama J^ra
fe of eor*an up dveoxe geloden under leafum', clarissima arbo-
rum earum, quae e terra progerminant, creta sub foliis El. 1227.
Vgl. 'gelodvyrt, heptaphyllon' M. gl. 321.
geleogan, decipere, fallere; mit demDativ der Person, wie 'leogan', con-
struirt. Gl. Bv. praet. sg. 3. (him seo ven) geleah, spes ei mentita =
est, eum decepit; eine haufig wiederkehrende Verbindung: 49; 1441.
A. 1075. BY. 4641.
gelic, similis; aBqualis. Gr. 1, 363. 2, 110; 735; 750. 3, 579. Gl. AA.; mit
dem Dat. - gelic 256. 535. 584. 679. 792. 1917. absolut 463. pi.
nom. gellce 185. superl. gellcost 1937. 3793. 3865. II, 164.
gelihtan, descendere, appropinquaie II, 432.
— 107
gelimpan, contingere, convenire, evenire Gr. 1, 898. 2, 33. GI. Bv. G1.
AA. praet. sg. 3 (him }>£r sar) gelamp 28. (him sva earme) ^ 1561.
(him )>£r vors) ~ II, 24. (me ]?£r vyrse) ~ II, 176. ~ II, 479.
(hire se villa) ~ El. 962. (sva hit eft) -v (pnga gehvilces) El.
1155. (hit him vyrse) gelomp II, 126. (hit )>us) ~ H, 536; 571.
inf. 'gelimpan, quadrare' M. gl. 418. ~ 3632.
gelome, dense; frequenter, saepe, continuo. Gr. 2, 41; 42; 571. 3, 102.
I, 364. Gl. Bv. GI. AA. ~ 1534. 1664. oft 3 geldme Ex. 413, 25;
Ps. 122, 5.
gelutian, latere, fallere, decipere II, 131. = lutian, Graff 2, 322. goth.
luton Gl. Ul. 112.
gelyfan=gelefan. Gr. I, 366. praes. sg. 1. (ne) gelyfe (ic me nu >aes
leohtes fur)>or), fidem non amplius pono in ea luce 399. ~ 677.
praet. sg. 3 gelyfde 2377. pi. (dual) 1. vit gelyfdon II, 417. pi. 3.
(hie) gelyfdon 3546. }>& vlgan ne gelyfdon, ? quum viri fortes non
crederent 3576. inf. gelyfan 2382. part, praet. (hafaS Cananea cyn)
gelyfed, tradidit gentem Canaanaeorum 3484.
gemacian, facere Gl. AA. — part, praet. (is hearm gode, mddsorg) ge-
macod 752.
gemaecca (c.) coniux, consors. sg. dat. (mon td) gemaeccan, 'consort to
consort' Thorpe, Ex. 343, 10. pi. dat. (him to nimaS maege^ to)
gemasccum 1254. Vgl. 'gemaecscipe' Ex. 13, 7.
gemseg (m.) cognatus, propinquus. pi. nom. (ac vit synt) gemagas 1898.
S. maeg.
gemselan, loqui. praet. sg. 3. (Adam) gemaMde Q spraec) 787. S. m&lan.
Das Wort ist zu unterscheiden von 'gemaelan, maculare, notare, vio-
lare1; z. B. Ex. 278, 2. ')>a gen seo halge st6d, ungevemde vlite;
naes hyre vloh ne hraegl, ne feax, ne fel fyre gemaeled, ne He,
ne leoj»u'.
gem&ne, communis. Gr. 1, 735. I, 359; 360. Gl. Bv. Gl. AA. sg. bi$
gem&ne incrum orlegni^, sit invidia fatalis vobis communis 912.
(vord vacs eor^buendum an) -^ 1630. (unc) -^ '1898. (him aanig ne
vearS beam) ~ 2210. pi. nom. (vaeter vesan) gemaine 158. (v&ron
teonan veredum) ~ 1891. ')>uih gema^ne vord, communi voce,
unanimiter1 2468; 3880, eine gangbare Phrase,
gemaetan, contingere, occurrere, evenire, accidere; mensurare, tribuere;
? somniari. praet. sg. 3. (hvaet hine) gemaette 3640. part, praet. (sva
his mandrihten) gemaeled vear^S 3675. S. gemetan.
gemearc (n.) terminus, limes; fines, sg. gen. gemearces 2879. = 'gemeare1
Gr. 1, 644. landgemaeru, fines terrae Ps. 45, 8. 'landgemeares, terri-
torii' M. gl. 348.
gemearcian, limitare, notare, signare, describere, constituere, observare,
adsignare; Gl. Bv. Gl. AA. praes. sg. 2. (J^res tidlice tid) gemearcast
Ps. 144, 16. sg. 3. (symle he tvelf si)?um tid a) gemearca'S (daeges
j nihtes) Ex. 207, 25. inf. ()>onne he gemet ne con) gemearcian
(his mu]?e m6de sine), seinem Munde Grenzen setzen Ex. 330, 18.
108
gerund. Q>&r selast sy savle minre) to gemearcenne (meotudes
villan), observare creatoris voluntatem Ex. 453, 7. part, praet. ha-
fa$ hit) gemearcod (mid moncynne to gesettanne), constituit 362.
-^394. (ne sceattes viht to mete) ~, adsignatum 811. (haefde hire)
~, adsignaverat , tribuerat ei 588. Cne vearS vyrse died) ^, non
adnotatum est peius factum 592. (]?u h;efst yfele) ~, malo descri-
psisti 788. 'gemearcod, signatus' M. gl. 411. gen. gemearcodes, no-
tati, descripti sc. spatii oder numeri, 'rimes' II, 723. (vuldre)
gem ea read, gloria" insignita (avis) Ex. 220, 11.
gemengan, miscere, unire; confaminare, maculare. Gl. Bv. praet. sg. 3.
he gemengde (hagol j fyres gleda) Ps. 17, 12. part, praet. (ma* lie)
gemenged 3702. ']>anon eor]>e vearS eall mid blode m^lne gemen-
ged, mid dcedum fan' Ps. 105, 28. (hrim 3 snav hagle) ~ Ex.
289, 15. pi. 'mlnefryndsyntnu gemengde viSminefynd' Ex. 37, 11.
gemet (n.) modus, limes, modeslia, moderatio; norma, ratio; auch Be-
tragen. Gr. Erl. 104. sg. nom. (naes }>a monna) gemet II, 492. (nis
]>33t monnes) — Ex. 348, 12. dat. ()>y laes he of) gemete (hveorfe),
a modestia Ex. 294, 3£. C^iid) ~, modeste Ex. 434, 8. 'on gemete,
in modum' M. gl. 343. 'mid surnan ~, quodammodo' M. gl. 353.
'mid suman gemete, visan, quodammodo' M. gl. 356. 'on vundor-
licum gemete, vise, mirum in modum' M. gl. 357. 'on )>(hn ylcah
~, simili modo' M. gl. 411. ace. (ofer monna) gemet 1671. (me-
restreama) — A. 309. (hisanes)-Ex. 125, 25. Qin bebodu healde,
}>tnes muj>es) ~ Ps. 118, 72. 'us sceal masgenes gemet mihtig
Drihten so^fsst syllan , in Deo faciemus virtutem' Ps. 59, 11; die-
selben Worte mit derselben Uebersetzung Ps. 107, 12. pi. nom.
(smylte vurdon mere stream a) gemeotu A. 454. (}>as miclan) ge-
metu (middangeardes beheofia^), 'these great communities of middle
earth shall wail' Thorpe, Ex. 52, 1. missenlice ~; varies modos
Ex. 349, 14.
gemet, aptus, conveniens, decens. Gr. 1, 733. 2, 747; neuengl. meet,
(sva him) gemet (^inceS) 2889. (micle ma>re, )?onne) ~ (vabre)
2768. (maran mOdsefan, )>onne) ^ (vaare) 4009. (ma", ]?onne) >
(vtere) A. 1179. Vgl. 'gemaete, geliclic, apta' M. gl. 418.
gemetarij convenire, congredi, obviam ire, in venire. Gr. I, 361. Gl. Bv.
Gl. AA. R. §. 205. praet. sg. 2. J?u gemettes (meotod alvihta) II , 698.
sg. 3. si$}>an he vidfaeSme scip) gemette A. 241. (6$ j?a?t he) ge-
mette (standan stapul a;renne) A. 1062. pi. 3. hie gemfitton Ch&ligne
haele) A. 143. part, praet. (sio halige rod) gemeted Cvaes}, inventa est
El. 1013; 1225. *; El. 870.
gemitan = gemetan, pra3t. sg. 3. gemitte 1024. 2261. pi. 3. gemltton
1681. 2420.
gemonian, admonere, invitare, provocare; mit dern Genifiv der Sache,
oder dem folgenden Infinitiv. Praes. pi. 3. (ealle pa) gemonia^S (1116-
des fusne feran td si]?e) Ex. 308, 35. coni. sg. 3. (se me faehSe
gemonige 1025. prset. sg. 3. (him ]>ges v6pes hring torne) gemonade
Kx. 182, 22.
— 109 —
gemunail, recordari, reminisci, merninisse* " commeminisse ; contemplari.
Gr. 1,340. Gl. Bv. R. Gr. §. 218; bisweilen auch mit dem Genitiv der
Sache. pi. 1. gemunan (ve fone halgan drihten) II, 203. ~ Cs6$ d
riht) II, 208. fr (meotodes strengSo) II, 288. ?s II, 647. praet. sg.
1. gemunde ic (f aes) II, 505. sg. 3. gemunde 1402. 2425. 2579.
3637. 4142. pi. 3. gemundon 3149. imperat. 'gemun, Drihten, finra
miltsunga' Ps. 24, 5; und : 'f a scylda mines iugo^ha'des ne
gemun fu' Ps. 24, 6. 'gemun fin mannveorod, memento con-
gregationis tuae' Ps.73, 2. 'gemun nil, Dryhten, fines vordes' Ps.
118, 49. inf. gemunan 3603.
gemundbyrdan , tueri, protegere. inf. ~ (for eov), contra vos 2467. Vgl.
'mundbyrd' s. v.
gemynd (n.) sensus, intellects, cogifatio, memoria. Gr. 2, 750. Gl. AA.
sg. dat. (m6de 3) gemynde 2598. ace. (furh m6des) gemynd 1081.
(in godes) — 4147. pi. gen. (furh) gemynda (sped) 1952.
gemynddrepen (m.) stupor sensus, animi alienatio 1565. 'drepan, per-
cutere, ferire', und 'drepe, ictus' kommt in Beovulf vor. 'sy^fan
he aefter dea$e drepe frovade, heorosveng heardne' Bv. 3178.
gemyndian, memorem esse, reminisci; commemorare. Gl. Bv. pr»s. sg.
2. (J7 fti ne) gemyndgast 4088. praet. sg. 3. '(forfon ure ea^medu
ece Drihten) gemyndgade Ps. 135, 24. part, praet. (symble bi^) ge-
myndgad (eaforan ellorsi%) Bv. 4895.
gemyndig, memor, mit dem Genitiv verbunden. Gr. I, 343. 2, 302; 620.
Gl. Bv. Gl. AA. (lare) gemyndig 1774. (ara) ^ 1893. (lara) ^ 1937.
(arna) ~ 2157. (snytra) 2457. (rsda) ~ 3477.
gemyntan, cogitare, decernere, statuere Gr. I, 343. part, praet. (haefdon
hie) gemynted (Israhela cynn billum fibre 6 tan) 3126. Vgl. Jud.
138, 63: .'mynton ealle, faet se beorna brego 3 seo beorhte maegS
in J?dm vlitegan trajfe v&ron aefsomne', opinabantur. S. ferner 'myn-
tan' (2176. II, 691.) s. v.
gen, gena Cverkiirzt aus 'gegn, gegna' Gr. 3, 120.), adhuc, insuper, ite-
rum Gl. Bv. Gr. I, 352. gen 2356. 3178. El. 374. fa g6n 2158. 3178.
A. 601. El. 1063. nu g6n Ex. 433, 16. gena 2240. 2645. nu gena
A. 422.
genaegan, prehendere, corripere, capere, aggredi, invadere, adoriri, af-
fligere. Gr. Erl. 148; mit einem Genitivus causae verbunden; z. B.
eorlas ungearve yfles genaege^S, propter malitiam aggreditur Ex. 54,
28. ve fee nlfa genaega^, nos te per invidiam odorimur Ex. 119,
27.; daneben steht der instrumentale Dativ: gif me gromra hvylc
guf e genaegeS, bello aggreditur Ex. 401, 30. praet. sg. 3. (fa he
fone feond ofercvom) genaigde (helle gdst) Bv. 2548. pi. 3. 'viste
genaegdon m6dige, mete fegnas', victum ceperunt fortes, cibum
milites 3059. Es wird also 'mete' von 'fegnas' zu trennen sein.
part, praet. (nearve) genaeged Ex. 162, 35. (nearvum) ^Ex. 171, 13.
S. vordum naegde 2952. und El. 386: vordum genegan, compellare.
genap; s. genipan.
110 —
genam ; s. geniman.
geneahe, adi., sufficiens, abundans. ace. (lac) geneahe, oblalionem suffi-
cienfem, idoneam 2837. S. genoh. Haufiger ist das adv. geneahe, ge-
neahhe, sufficienter, satis; abundanter. Gr. 1, 347. I, 337. Erl. 162.
Zu den aus den Psalmen von Grimm I. c. angefuhrten Formen fiige
man noch geneah in der Stelle Ex. 443, 5: 'sceal ic feor ge
ne ah mines fela leofan faeh]?u dreogan'. Die Verbalform 'geneah,
sufficit' findet sich Ex. 337, 26: 'guma }>aes on heahsetle geneah',
und Ex. 348, 29: 'gif us on ferhSe geneah'. S. geniht.
genearvian, constringere, arcere, angere GI. Bv. part. pnet. genearvad 918.
Ex. 484, 8. genearvod 2597. Vgl. '•$ v&re generved ]>reade, ange-
retur' M. gl. 430.
geneat Cm-) socius, contubernalis. GI. Bv. pi. nom. (strange) geneatas 284.
gencmnari, vocare, appellare Gl. AA. part, praet. genemned 130. II, 206; 368.
geneop; s. genipan.
generian, servare, eripere, rait einfachem Accus. des Objects (ic hine
nerige Ps. 90, 16.); der Gegensland3 von welchem man errettet,
steht im Genitiv: ']>aet ]>u me generige ni}>a gehvylces' Ps. 118,
169. und 170. Gr. 4, 634., oder wird von Prapositionen regiert: 'hvylc
manna is, ']5 his agene fr am helle locum savle generige? ' Ps. 88, 41.
'alys me 3 genere vi^S lagustreamum, manegum vaeterum d vi^
mdnfolmum fremdra bearna1. Wie man indessen 'feorh generigan'
2518. oder 'nergean1 2503. feorh generede 3752. ]?in ealdor nere 2496.
und Aehnliches sagte; so war doch der Dativ der geretteten Sache
(vgl. auch beorgan, gebeorgan und beneotan) nicht ungebrauchlich;
z. B. dydon sva hie cu]?on ofne on innan aldre generede (part,
prset.), die am Leben erhaltenen, deren Leben gerettet war. Praet.
sg. 3. (Loth) generede 2581. (feorh) ~ 3752. S. das folgende Wort.
genesanrsanari, eripi. Gr. 1, 244; 335. I, 331; 360. Gi. Ul. 134., mil dem
Accus. des Uebels, von dem man geheilt oder errettet wird. Praet.
sg. 3. se ]>a guSe genaes 2014. Grimm hat (D. M. 1192. in der
Note) auch die Beispiele aus Beovulf, nach Kemble's Glossar,
zusammengestellt; man fiige noch hinzu: ']?onne hie )>aet yfel ge-
seo^ o^re dreogan, )>aet hi, }?urh miltse meotudes, gensson'
Ex. 77, 12.
genefan = nef an (goth. ananan^ian, rotyciv, unorohuciv, ganan^ian Gl.
Ul. 126. Gr. Erl. 120.), audere, bono animo esse, -fragytiv. Gr. 1,
254. 2, 512. I, 361. Gl. Bv. s. v. ne)>an. praet. sg. 3. genSSde Ex.
5, 13. pi. 1. (ve frecne) geneSdon (earfoS uncu]?es) , pugnam ausi
sumus cum ignoto Bv. 1912. pi. 3. hie hit (?J?aet lif) frecne gene"$-
dori, audacter earn (vitam) periculo exposuerunt 3499. S. ne}>an.
geng 3620. = geong.
gengan = gangan , gan. pra3s. sg. 1. ic (to >am grunde) genge 831. praet.
sg. 2. (for hvi) gengdest (on baecling?) Ps. 113, 5. sg. 3. gengde
(on hinder) Ps. 113, 3. 'he sum gengde vong sceavian' Bv. 2824.
pi. 3. gengdon 764. ()>& hie on Jordano) gengdan Ps. 104, 36. inf.
(beornas c6mon, viggendra }>reat, vicgum) gengan A. 1096.
geiliht (n.) sufficient, abundantia, copia; completio. Gr. 1, 268. sg. dat.
(16) genihte Ps. 118, 66. 144, 16. ace. (ge) geniht (Sgun) Ps. 121,
6. 4, 8. ()>u him sealdest) geniht (hvaetes) Ps. 4, 8. ? pi. ace. (]?a
miclan) geniht (]?inre veSnesse) Ps. 144, 7.
genihtsum, sufficiens, abundans, copiosus, uber; mit dem Genitiv. (ni]?es)
genihtsum 1990. (micel j) ~ Ps. 85, 4. (mine yldo beo? £ghv£r)
Ps. 91, 9. (sib) ~ Ps. 121, 7. 'beo? Junes vlfes velan gelice sva
on vingearde veaxen berigean 3 on J>ines huses hvommum genihtsum'
Ps. 127, 3. 'heora sceap v&run svylce tydred 3 on si^fatum svtye
genihtsum, oves eorum foetosae, abundantes in egressibus suis' Ps.
143, 17. Vgl. '}>a genihtsumestan dfundenessa, uberrima experi-
menta' M. gl. 333. und von dem Verbo 'genihtsumian, abundare'
hergenommen: ']?onne genihtsumiaS, exuberant1 M. gl. 365. 'geniht-
sumiendum, exuberante' M. gl. 342. '}>a nihtsumestan, uberrima' M.
gl. 354.
geniman, capere, sumere, tenere, obtinere; suscipere Gl. AA.; bisweilen
mit dem Theilungsgenitiv verbunden. Praet. sg. 2. J>A (idese) gename
2631. sg. 3. genam Q>£r ]>«s ofastes) 490. ~ (of eallum dabl aeh-
tum sinum) 1493. (his bryd) ~ 2712. (heo on mod) ^ 707. pi. 3.
(card) genamon, domicilium collocaverunt 1648. und 1731. sg. 3.
genom II, 546; 682. imperat. genim 1884. part. prat, genumen 3831.
Ex. 187, 12.
genip (n.) turbatio, obscuratio, caligo, tenebrae; nebula, nubes Gr. 1 , 644.
2, 741. I, 336. D. M. 714. Dfnb. 87. Gl. Bv. sg. nom. (Jystre) ge
nip 139. dat. (in fissum neovlan) genipe, in hac profunda caligine
II, 102. ace. (in ]?is neovle) genip II, 181. (in j?aet neovle) ^ II,
447. (in •]) vonne) ~ Ex. 351 , 12. pi. nom. (nihthelma) genipu Ex.
160, 13. (volcna) & Ex. 192, 13. ace. (furh nihte) genipu Ex. 123,
11. (under nasssa) -^ Bv. 2719. (ofer fl6da) ^ Bv. 5611.
gentpan, nipan, turbare, obscurare, obducere, celare; protegere, tueri,
mit dem Dativ verbunden, wie die Verben des Deckens und Schutzens;
z. B. beorgan, gebeorgan. Die erste Bedeutung ist aus dem goth.
'ganlpnan, betriibt werden, trauern, pjffipjluv' Me. X, 22. (Gl. UI.
134.) gewiss; beide sind im Caedjnon erhalten. 'him ongen genap
atol yj>u gevealc' Z. 3383. iibersetze ich: 'eos iferum texit terri-
bilis fluctuum iactatio'; ferner ziehe ich hierher die Form genedp
Z. 3404: 'sej>e feondum geneOp1, qui protexerat hostes. — chu
seo [/rag gevdt, gendp under nihthelm, sva heo no va3re', tempus
evanuit Ex. 292, 8. Auch von nipan fmden sich ausser der Beov.
1088. und 1291. vorkommenden, von Grimm (D. M. 714.) bespro-
chenen Verbindung 'nipende niht, nox caligans' noch weitere Bei-
spiele irn Cod. Exoniensis: 'J?onne von cyme?, nipe? nihtscua'
292, 24. und: 'nap nihtscua' 307, 29. Das Wort ist selten, und dess-
halb auf sein Vorkommen zu achten.
— 112 —
genivian, renovare Gl. B. GI. AA.; das part, praet. genivad 1st haufig:
2964. A. 1010. Ex. 33, 22. 159, 14. 217, 13. 236, 27. 279, 2. 289,
19; 29. genivod Jud. 134, 15.
genog, geiioh (adi. u. adv.) sufficiens; satis. Gr. 1, 264. 3, 99. I, 364.
2, 751.; das adv. wird mit dem Theilungsgenitiv verbunden. (gife ic
him )>»s leohtes) gen6g 616. Dagegen: adi. '}>&r vaes cfelcum ge-
ndg drync sonagearu' A. 1535. — pi. ace. synne gentige Ex. 77, 32.
gen oh (adi.). pi. gen. (duge]>a) genohra 885. genoli (adv.) hafaS
£ghvaes) gen6h Ex. 352, 8. 'he gentih hafaS r£dan go[ldes]' Ex.
474, 23. S. geneah, geneahhe.
genydan, compellere, cogere; urgere, contendere. praet. pi. 3. (nearve)
genyddon 2997.
geo, olim; unquam. Gr. 1, 259. I, 370. Dfb. 123. Gl. Ul. 137. ~ 2302.
Ex. 51, 11. 267, 25. Ps. 37, 10. 43, 11.
gCOC (f.) auxilinm, salus, securitas; consolatio, solamen. Gr. 3, 456. I,
370. Erl. 119. Haupt's Zeitschr. VIII, 7. Gl. Bv. Dfnb. 121. nom. (]>&
vaes for$ cumen) geoc (aefter gyrne) A. 1584. gen. (beo$ hyra)
geoce (gemyndge) Ex. 107, 18. dat. (gnyrna td) geoce El. 1139.
(gamelum to) — El. 1247. 'hu sceal min cuman g&st to geoce,
quomodo perveniet animus meus ad salutem? Ex. 124, 11. ' geoce ge-
fegon, laetati sunt propter auxilium Ex. 146, 16. 'six$)>am frofre ga>st
in GuSldces geoce gevunade' Ex. 110, 16. (geomrum to) geoce
Ex. 5, 27. ace. geoce (gefremede) 3751. > (getremeden) 1581. *j5
him gastbona geoce gefremede vi$ feodfreaum' Bv. 353. 'him
geoce b«d, htfelend helpe A. 1030. (us ]?one h&lgan helpe biddan)
geoce O frdfre) A. 1567.
geocian, auxiliari, adiuvare, consolari, servare. GI. Bv. , mit folg. Genitiv;
auch Dativ. Imperat. geoca (user) 3810. ~ (mines gaastes!) Ex.
455, 5. ~ (minre sa\vle) Ex. 455, 34. und: 'geoca us georne!'
Ex. 185, 23. Haufiger ist das Subst. 'geocend, salvator, sospitator';
z. B. 'gdsta geocend1 A. 901; El. 681; 1077. g&sla ?- Ex. 13, 5.
170, 3., d. i. nach El. 1077: 'godes Sgen beam, nerigend lira'.
Gott wird in d<-m Gesange der droi Manner im Feuerofen (Ex. 191,
14.) ganz allgemein 'geocend', der Erhalter' genannt.
geocor, fortis, asper, atrox; tristis, rigidus, acerbus Gr. I, 370. und in
Haupt's Zeitschr. 1. c. Erl. 1. c., Dfnb. 121. (]>& vaes vdp 3 heaf
geongum,) geocor (sefa) Ex, 164, 33. (he vaes) -v. Bv. 1524. ace.
(ne he sorge vaDg) geocorne (sefan gAstgeddles) Ex. 170, 13. superl.
geocrflstne (si^) 4133.
geocre (adv.) aspere, rigide. Gl. Bv. — geocre (oncvaeX) 3728.
geofian, donare Gr. 2, 24. (hemaegme) geofian (mid gdda gehvilcum) 543.
geofon, geofen (?n.) pelagus, oceanus, mare Gr. I, 348. 2, 156; 175.
3, 382. D. M. 219. sg. nom. geofon (dea]?e hveop) 3376. gen. (on)
geofones (sta}>e) 3509. 'si^an vuldres gim ofer geofonesgonggrund j
gescineV, ex quo gloriae gemma super oceani cursum fundum illu-
minat Ex. 205, 25. (her syndon geferede i'eorran cumene ofer) I
113 —
geofenes (gang) Bv. 721. ymb geofenes starS El. 227. dat. (fereS
famigheals, gilded on) geofene A. 497. (fcege svulton geonge on)
~ A. 1531. (]>e on) geofene (&r feorh gesealdon) A. 1615. Das
Genus dieses Wort ist unbestimmt; ein nom. oderacc. pi., der bis-
her nicht aufgefunden ist, wiirde entscheiden.
geofonhus (n.) domus maris, navis. D. M. 219. pi. gen. geofonhusa
(rmest) 1316.
geogo'S (f.) iuventus. Gr. 1, 643. 2, 257. Gl. Bv.; auch collectiv: soboles,
pueri, adolescentes, iuvenes; vgl. cdugo$'. nom. (}?£ vear$ Jafe]?e)
geogo^ (afeded) 1598. gen. geogofe (strynde, suna 3 dohtra) 1147.
(hvilc }>&re) geogo)?e (gleavost v&re) 3599. dat. (hie on) geogofe
(bu vter on) (guma on) ~ 1169. (mid bearnum, mid) ~ 1365.
S. geoguS.
geogO^Shad (m.) iuvenilitas, setas iuvenilis, iuventus. gen. geogo^heldes
(gleam) 1267. dat. (on) geogoiShade 1502. (g£ste onfon d) ~ 782.
Qget ic gange to ]>am gode , }>e me bli^ne gedyde on minum) ~
Ps. 42, 4. 'geoguShades bl&st1 Ex. 252, 25.
ge6gu$ = geogo$. Gr. 1, 263. 345. 2, 441; I, 353; 370. dat. (for) ge6-
gu]>e 3164. Diese Form kommt im Cod. Exon. haufig vor.
geomermod 855. = geomormod, w. m. s.
geomor, moestus, tristis, miser; querulus. Gr. 1, 259. 2, 138. Dfnb. 97.
Gl. Bv. Gl. AA. sg. geomor 876.1015. Q>eos) geomre (lyft), hicmur-
murans aer 3359. (vaes to]?a geheav hlude J) geomre II, 342. geom-
ran (stefne) A. 61. pi. geomre (ga^tas) 69. 3376.
geomorfrod, afflictus, miseriis versatus. ~ 2219.
geomormod, tristis animi, moestus. Gl. AA. — sg. ~ 1046. ace. geomor-
mode 2262. pi. nom. (hvider hveorfaS ve hlafordlease) geomormode
A. 406. > El. 414.
gomrian, suspirare, ingemiscere, dolere Gl. AA. imperat. C»e) geomra
ful 2193. part, prscs. geomrende (hyge) Ex. 164, 34.
eeond Cpr«p. mit dem ace.) per, trans, versus, ultra Gr. 1, 259. 2, 755;
904. 4, 795. Gl. Bv. Gl. AA. - 44. 134. 205. 233. 988. 1239. 1326.
1383. 1424. u. s. f.
geondfolen, repletus, refertus. - (tyre) 43.
geondsavan, dispergere; circumspargere. part. prst. geondsaven 3796
ffpondsendan invadere, hostiliter aggredi, belluminferre.part. prat. (v*s
^her-um vera e^elland vide) geondsended 1963. Olytel d*l
sidre foldan) - (v^s bryne 3 brogan) 2545.
neondvlitan perspicere, perlustrari. Gr. 2, 904. Gl. Bv.pra*. sg. 3. (>onne
^ Sffil gim voruld) geohdYlite* Ex. 212, 16. inf. (s*) geondvlitan
ionff Siuni?, 2ing, iuvenis. Gr. 1, 259; 263; 733. 2,
619' RW 209 Gl AA. Gl. Ul. 35. 137. Dfnb. 123. sg.
m (bearne) 2356. ace. (Isaac) geongne 2898. pi
ealde) 1202; 2446. - (men) 2422. ace. - (men) 2861.
8
114
(beornas) ^ 3750. mil instrumentalem Dativ: 'vintrum geong', jung
an Jahren 2882. Gr. 4, 751.
geongordom (m.) iuvenilis status, conditio discipuli; obsequium, obe-
dientia. gen. (svylces) geongordomes 283. dat. geongordome (J?eodne
feovian) 267. ace. geongordom (l&stan) 658. (hnigan halgum drihtne
j>urh) ~ 740.
geongra, discipulus, assecla, sectator. Gr. 1 , 645. GL AA. sg. nom. (gode)
geongra (veorj>an) 277. (his) — (vur]>an) 291. pi. ace. (volde driht-
nes) geongran (besvican) 448.
geom, avidus, cupidus, studiosus; lubens; diligens; mit dera Genitiv. Gr.
1, 259. 2, 165; 561; 620. 3, 579. I, 349. Mnbealves) georn 3563.
(corses) '•*. 3613. (da>da) ~ 3800. (si)>es) ~ Ex. 164, 27. (for$-
sifes) ~ Ex. 475, 2. (utstyes) ^ Ex. 178, 9. (aelmes) -v, Ex. 297,
13. 'ic beo lareov georn' Ex. 267, 3. (goddreama) ~ Ex. 180, 1.
u. s. f. u. s. f.; auffallend 1st daher der Dativ Z. 578: 't eon urn
georn', diligens in malo faciendo. pi. nom. georne 287. (m^r]?a)
^ 1671.
georne, avide, libenter, accurate, diligenter, studiose, enixe, bene Gr. 3,
102; 111. Gl. AA. G). Bv. Erl. 148. georne 396. 486. 514. 572. 604.
676. 779. 1553. 2262. 2434. 4256. II, 647. comparat. Q>e) geornor,
eo melius II, 706. Gr. 3, 598.
geornlice, libenter, studiose, diligenter. Gl. AA.; adv. zu geornlic Gr. 2,
659. ~ 582. 'geornlicor, rumelicor, melius' M. gl. 343.
ger&can, pertinere, attingere, extendi; capere, comparare, acquirere. Gl.
AA. praet. pi. 3. ger£hton 2549. inL (andlifne) — 931. (mid handum)
~ II, 170.
ger£d (f.) apparatus, armamenta, vasa, suppellex, phalerae. pi. dat. (he-
rega) gersdum 4216.
ger&dan, parare, comparare, struere, dirigere; suadere, hortari ad aliquid.
prast. sg. 3. (se him )>one teonan) ger.td 771. '(]>e unc ]?isne hearm)
~ 794. imperat. (gerece ^) ger^d (]?a rihtvisan), diriges iustum' Ps.
7, 10. 'ger£d (me 1 gerece) dirige me' Ps. 24, 4. part, prast. 'ge-
r&dedum, ornato' M. gl. 331.
gersesan, ruere, irruere. (])ara }>Q vi'S sva miclum masgne) geraesde 2089.
gere = geara, dudum; bene, certo. ~ 3220.
gereav II, 490. S. gehreovan.
gerecnian, ? narrare, revelare. part. prst. gerecenod 3454. Vgl. 'gerece-
nysse, historiam' M. gl. 335. 367. 'mid gastlicum gerecenyssum, my-
sticis explanationibus' M. gl. 353.
gerefa (m.) socius, comes, praefectus, villicus. Gr. 2, 750. I, 378. Graff
2, 494. sg. nom. gerefa (min) 2175. (sum vaes aMitvelig <e}>eles cyn-
nes, rice) -v Ex. 243, 31. ~ Ex. 274, 9. gen. gerefan2180. pi. ace. j
(sine) gerefan 3597.
gereord (f.) sermo; convivium, prandium; hospitium. Gl. AA. Gr. Erl. 105.
pi. ace. gereorda 2435. Vgl. das Verbum gereordian. A. 385: ']>a
— 115
he gereordod vaes', quum cibo refectus esset. Ex. 180, 4: '
)>ahishonda, husle gereorded', eucharistia recreatus. 'gereor-
dede, saginantur' M. gl. 351.
gerim (n.) numerus, computatio. Gr. 2, 740. sg. nom. 'gerim, laterculus'
M. gl. 396. gen. (vintra) gerimes II, 503. dat. 'of gerime, laterculo'
M. gl. 396. ace. gerim 2183.
geriman, numerare Gl. Bv. inf. gerirnan 3368. part, praet. 'sva is gerimed,
supputatur' M. gl. 409.
gerisn 2426. = gerysn.
gerisne, gerysne (adi. und adv.) conveniens, decorus, ingenuus. (J?is
)>ince$) gerisne Q riht micel) 2470. Das Verbum 'gerisan, ge-
ras' kommt im Cod. Exon. ofter vor: vel ]>e gerise^S, te decet Ex.
1, 5. faemne aet hyre bordan geriseS 337, 14. ~ 337, 20. gold
gerise^ on guman sveorde 341 , 14. vera gehvilcura vislicu vord
gerisaS 343, 34. sva ]?am feode geras 168, 34. -- Ps. 32, 1:
rihte hit gerist. S. gerysne.
gerume, amplus, expansus, apertus, laxatus. (is min hyge) gerume 756.
pi. nom. (syndon J>ine villan rihle 3) gerume 3809. Vgl. das subst.
gerum in: eodonfd on gerum El. 321. und: on gerum see a can
Ex. 401, 20.
geryman, dilatare, vacuefacere, viamaperire; cedere, concedere, excedere,
relinquere. Gl. AA. praes. coni. sg. 3. (•]? him dryhten to hyra ear-
fej>e ende) geryme Ex. 115, 28. praet. sg. 1. (ontynde tidum) ge
rymde El. 1249. Erl. 169. sg. 2. (on minum earfo]>um 3 nearonessum
}ni me) gerymdes Ps. 4, 1. sg. 3. (so$ metod mod) gerymde 3408.
'holm gerymde (so ist zu bessern) ealde sta]>olas' 3213. (hyht
sta]?elian, ]>a tls) ~ (rodera valdend), quam nobis concessit Ex.
54, 10. inf. (monegum reste) geryman 1299. part, praet. (]?e is
e)>elst61) gerymed 1480. (strait vaes) ~ 1580.
geryne (n.) mysterium, sacramentum. Gr. 3, 500. I, 366. Gl. AA. sg. nom.
(degol dryhtnes) geryne Ex. 3, 25. (]>aet monnum nis cti^) ~ Ex.
7, 2. dat. 'geryne, sacramento' M. gl. 373; 375. ace. (noldon
geryne (rihte cy)>an) El. 565. (dryhtnes) ~ Ex. 169, 14. (]>urh)
Ex. 26, 27. (]?a3t arece us) ^ Ex. 5, 24. pi. nom. 'geryna, sa-
cramenta', M. gl. 350; 396., wohl in 'geryno, gerynu' zu andern,
so lange keine Fernininalform 'geryn, gerun' aufgefunden ist; das
fern, 'run, concilium, mysterium' ist haufig; z. B. 3454. 4059. 4258.
Ex. 293, 5. A. 134. 627. 1162. El. 334. 412. 1162. 1169. u. s. f.
S. run s. v. — gen. 'geryna, sacramentorum' M. gl. 434. dat. 'ge-
rynum, sacramentis' M. gl. 389. ~ Ex. 9, 13. ace. (dryhtnes) geryno
(reccan) El. 281. (f$ ]>u me invrige vyrda) -v- El. 812. (vordum
cySde) ~ A. 1511. (ryht) ~ Ex. 16, 2. (Jnirh monigfealdra maegna)
^ Ex. 38, 8. (vyrda) gerynu 3667. (vorda) — 4240; 4264. (rece
]>a) ~ A. 419. Erl. 106. Qurh monigfealdra maegna) ~ Ex. 140, 27.
gerysn, gerisn (f.) id quod decet, decentia, honestas. ?sg. ace. (ne fre-
mest }>u) gerysnu (3 riht vi$ me) 2239. pi. dat. (ne asvic sundor-
8*
116 —
vine, ac 3 symle geheald ryhtum) gerisnum Ex. 302, 2. ace. (ge]>enc
fine) gerysna 3937.
gerysne = gerisne. (ne fuhte }4) gerysne (rodora vearde) 169. 'sva
gerysne ne vaes' 1559.
gesaca (m.) adversarius. GI. Bv. pi. dat. (his torn gevraec on) gesacum 59.
gesaMan, s£lan, vincere, ligare. Gl. AA. Erl. 109. inf. ges&lan Ex. 123,
6. part. prat, (simon) gesaeled 762. (synnum) ~ Ex. 46, 12. ace. ge-
saMedne 4038. Dieses 'ges&lan' isf, verschieden von dem unper-
sonlichen 'gesaMan, contingere, accidere, feliciter evenire'; z. B.
ges33le$ A. 511. 515. gesaMde A. 438. 661. Bv. 1142. 1773. 2500.
S. auch saMde s. v. s£lan, fune ligare; Ex. 54, 3: 'hvatf ve s£-
lan sceolon sundhengestas, ealde y^mearas', und nochmals von Schif-
fen gebraucht El. 228: 'fearoShengestas ymb geofenes sta?$
gearve sfodon, saHde s a; m ear as, sunde getenge'. Vgl. asaMan s. v.
gesaelde 3245 = gesealde, von gesellan.
gesiMig, felix, beatus, fortunatus. Gl. AA. ges£lig 1133. 1281. 1764. 2732.
pi. nom. gesaMige 18. 409. II, 298. dat. 'mid gesaMigum, gesaMicum,
prosperis' M. gl. 416. 'gescfeligum, secundis' M. gl. 424.
ges&liglic = ges«lig. sg. nom. (bi'SS hyra meaht 3 gefea svi}»e) gesaeliglic
Ex. 66, 29. ace. (lif) gesaMiglic 2838. pi. ace. (gesett hsfde he hie
sva) gesa3liglice 252.
gesaet, ges&ton; s. gesittan.
gesalde II, 577 = gesealde, von gesellan.
gesamnian, colligere, unire, congregare, convocare. praes. pi. 3. 'hi ge-
samnia^, congregati sunt' Ps. 103, 21. praet. sg. 3. gesamnode (vc-el-
hreov verod) 3570. 'hi of sidfoleum gesamnade, de regionibus
congregavit eos' Ps. 106, 2. pi. 3. (sceafas beraS, sva) hi gesam-
nedon Ps. 125, 6. (fa) gesamnedon (side herigeas folces frumgaras
to )>am faestenne) A. 1068. imperat. 'tis gesantna of vidvegum, con-
grega nos de nationibus' Ps. 105, 36. part, praet. 'togaedere gesam-
nod, nodatur1 M. gl. 360. S. 'gesomnian'; und 'samnian' 3746.
'somnigean' 3146.
gesave, gesavon; s. geseon.
gescaeft II, 140. und gescaft II, 443. =gesceaft, w. m. s.
gesceadan, separare, secernere, seiungere; dividere, tribuere, retribuere,
opprimere, destruere, obruere — sceadan (s. die Bemerkung zu Z.
994. und 'sceadan' s. v.); in letzterer Bedeutung, wie die Verba
des Scheidens, Raubens, Zerstorens u. dgl. gewohnlich, mit dem
Dativ verbunden. Gr. Erl. 93. praet. sg. 3. (him cvealm) gesceod
1617. (him cvelm) ~ 4185. (him vlenco) -x. 4195. (j?^im 33}>elinge
oferhygd) ~ 4007. (he manegum) ~ 3417. (oft him bonena hand)
~ A. 18. (he eov neon) ~ A. 1177. (ne him viht) gescod Ex.
127, 35. (J>ast him bam) -v. Ex. 154, 14. ()>Ar him ni«) Ex. 226,
4. sg. 3. coni. (ajr him f£r godes aldre) gesceode 4110. (srSfan
him ni* godes) '** 4137. }><et us heterofra hild ne) -- A. 1420. pi.
3. (hie oft fela folca feore) gesceodon 3533. (J>a^r him hettende
— 117 —
oft) gescodan Ex. 228, 23. inf. (volde • faj*mutnhilde) gesceadan,
nicht decernere, entscheiden, sondern seiungere, componere, tren-
nen, beilegen 3433. ~ (vlitige 1 uncl&ne on tva healfe) II, 611.
part, praet. (hild vaes) gesceaden El. 149., was von Grimm (Krl.
146.) nicht durch ,,die Schlacht war entschieden, zwischen ihm und
den Feinden war es nun durch die Schlacht entschieden" iibersetzt
und ausgelegt werden durfte; denn es geht voran: 'gevat J?a heriga
helm ham eft fanon hitye hre'inig'; vielmehr: der Streit war be-
endet. (j>aet he br$ on )>aet vynstre veorud vyrs) -*, Ex. 449, 23.
Auch die schwache Form des part, praet. 'gesceod' (fiir gesceoded?)
3435. ziehe ich einstweilen hieher: Egypt um. vear^ deop lean ge
sceod, ward zugetheilt, beschieclen.
gesceaft (n. und f.y creatum, creatura, creatio, natura. Gr. 1 , 642. I, 356.
R. Gr. §. 93. sg. nom. gesceaft 131. (eall vorulde) ~ 199. (vyrda)
~ 3650: gen. (nivre) ^esceafte 171. dat. 'on gesceafte geveorce,
plastica creatura' M. gl. 437. ace. (vyrda) gesceafte 3678. (ofer j,as
vidan) gesceaft 672. (}?a miferan) ~ 93; II, 562. pi, nom. gesceaft
3884. gesceafta Ps. 32, 8. (ealle) gesceafte- 3886. gen. (nivra) ge-
sceafta 208; 886. (ealra) ~ 4278. H, 586. (eor]?an) ~ 1608. S..gesceap.
gesceap (n.) habitus, natura, forma; ereatura,. creatio, formatio: decre-
tura, pr33ceptum; fatum (im pluraL) Gr. D. M. 379. 817. GL Bv. Gl,
AA. sg. nom. (faeger fyrn) gesceap (ymb }>ss fugles gebyrd) Ex.
223, 15. dat. (vr5) gesceape (minum), contra naturam meam Ex.
486, 2. ace. gesceap (dreogeiS) Ex. 469, 25. (on) ~ Qeotan) Ex.
420, 2. (])urh J>a?t 33]?ele) ~ Ex. 258, 31. (J^urh ]>xt beorhte) ^El.
789. pi. nom. (J?in) gesceapu 500. gesceapo Ex. 483 , 18. (sva) ~
(v«ron) 1567. (voh vyrda) ~ Ex. 421,26. dat. gesceapum Ex.
326, 28. ace. (bidan selfes) gesceapu (heofoncyninges) 839. (vi$)
~ 2463. (se]?e) ~ (healde^S) 2821., wo die Bemerkung nachzulesen
1st. gesceapu dr^oge^, formas subit Ex. 212, 15. gesceapo (heal-
de^S), creaturas sustentat Ex. 331, 11. Vielleicht ist ein fern, ge
sceapu' anzunehmen.
gesceapan, formare, creare. Gl. Bv. GI. AA. praet. sg. 3. gesceop 112.
219. 251.; haufig gescop im Cod. Exoniensis, neben gesceop. part,
praet. gesceapen 1524. '}4 ic ])e sva scienne gesceapen haefde' Ex.
85, 7. sg. ace. gesceapene 546. pi. nom. (v£ron ealle gesceafla)
gesceapene Ps. 32, 8. ~ (va^run) Ps. 148, 5.
gesceavian, videre, conspicere. praes. pi. 3. heo gesceavia^ II, 583. inf.
gesceavian 1575. 'ne maege gesceavian, rion considerat' Ps. 93, 9.
gesceft II, 204. II, 265 = gesceaft.
gesceran, tribuere, attribuere; donare, largiri. praet. sg. 3. (J>e he him)
gescerede 258. S. gescyran.
gescrifan, decernere, ordinare, iudicare; poenam imponere. (vgl. neuengl.
'shrift', Beichte; 'shrovetide', Fastnacht, Busszeit. Lingard Alterth.
S. 304.) Gl. Bv. Gr. Erl. 161. D. M. 377. pr«t. sg. 3. (him) gescraf
(vean) 3068. (vyrd) ~, falurn decrevit El. 1047. inf. gescrifan. 'hid
me lytle la^s laj?e voldan pisses eorftveges ende gescrifan, paulo-
118 —
minus consumnaverunt me in terra' Ps. 118, 87. part, pract. (gevat
he }>£ feran, sva him frea) gescrifen (haefde) A. 787. pi. ace.
(sceattas) gescrifene A. 297. Auch 'scrlfan, ordinare, adiudicare'
D. M. 378. kommt offer vor; spater in der Kirchensprache fiir: 'Beichte
horen, Busse auflegen' (Bosw. s. v.) Ex. 75, 12: 'god folca ge-
hvylcum scrifeS, bi gevyrhtum, eall aefler ryhte'. Ex. 286, 8:
fseo }>rynis scrlfe^, bi gevyrhtum, meorde monna gehvam'.
331, 10: 'sva missenlice meahtig dryhten eallum daMeS, s ey
re^ } srifeS, sumum eadvelan' u. s. f. 333, 6: *forj>on him nu
ealles ]>onc aeghva secge ]>aes}>ehe, for his miltsum, monnum scrl-
feV. 353, 15: scrifen. — se scrift, der Beichtiger, confessor, und
die Beichte. Ex. 80, 13: 'ne maeg ]>urh )>aet flaese se scrift geseon
on }>&re savle, hvee]?er him mon soS }>e lyge sagaS on hine sylfne'.
gescyldan, tueri, defendere, protegere. praes. sg. 2. ()>u hi) gescyldst
(on J>inum temple) Ps. 30, 23. sg. 3. (se mec) gescyldeS (vi$
)>inum scinlace) Ex. 255, 14. praet. sg. 3. gescylde (vi$ f^rbryne)
3001. (vi« ]?one hearm) ~ 3975. (vi« egesan gryre aldor) - 3984.
inf. (an is aelmihtig god, se mec msg ea]?e) gescyldan Ex. 116, 27.
part, praet. gescylded Ex.210, 4. — gescyldend, protector. 'Drih-
ten is mln scyltumend 3 min gescyldend, Dominus adiutor meus et
protector meus' Ps. 27, 8.; und ofter in den Psalmen: 27, 9. 30, 5.
32, 17. 39, 21.
gescypan, formare, facere, conficere, fabricari. Gl. AA. imperat. gescype
(scylfan), fabricare scamna 1301. S. gesceapan.
gescyran, gescyrian, dividere, separare; attribuere, adiudicare, decer-
nere. pra?s. coni. 2. (J?aet }>ii me ne) gescyrige (on ]>one vyrrestan
dea$) A. 85. part, prst. gescyred Ex. 324, 9. 468, 10. (is se ra>d)
gescyred (monna cynne) 422. S. scyrian s. v.
geseah; s. geseon.
geseald; s. gesellan, gesyllan.
gesecan, quaerere, inquirere, pervegistare, visitare, adire, intrare. Gl. Bv.
Gl. AA. B. Gr. §. 214. prss. sg. 3. (}>onne he 6]>er 110 gesece^ II,
213. praet. 1. (ic fela folca) gesdhte 2691. sg. 2. (>u ]>as verfeode)
gesdhtest 2473. sg. 3. gesOhte (faet he volde hghseld vyrcan) II,
373. (si^an vieges helm verode) »•>. El. 230. ~ El. 256. (lindvi-
gendra land) ~ El. 271. pi. 1. d^aet ve )>issa leoda land) gesoh-
ton A. 268. pi. 3. hie gesohton (Sennera feld) 1662. (si)>e) ~
(Sodoma ceastre) 2419. (J?33t hie J>aes cnihtes cvealm cor^re) ~
A. 1122. (]>e hine) gesohtun (of si^vegum) Ex. 155, 12. coni.
pi. 3. (}>ara )?e mid Andreas on eagorstream ceol) gesohten A. 380.
imperat. (fast land) gesec 1744. inf. (sife) gesecan 2508; A. 175.
(grund) ~ 302. (helle) ~ II, 437. gerund, (to ]>am lande, J>;fcr )>e
lust myne^S) 16 gesecanne A. 295. part, praet. gesoht. sg. ace. (}>aet
he Marmedonia maegj^e haefde si)>e) gesohte A. 845. Ausser dem er-
ganzenden Object hat das Wort gem noch ein bestimmendes (be-
sonders der Begleitung) bei sich; z. B. verode, Create, cor^re; sife,
feorran, of si%vegum u. dgl.
— 119 —
gesecgan, dicere, confiteri, referre, declarare u. s. f. R. Gr. §. 214. prst.
sg. 3. (]>egn )>anc) gesaegde A. 384. inf. gesecgan A. 603. gesecggan
El. 168. gerund, to gesecganne (so]>um vordum) 4061. to gesecgenne
(s6|>um vordum) 3366. part, praet. 'gesaed, prolatum' M. gl. 423. 'is
gesaed, memoratur' M. gl. 387; 421. 'heo vaes gesced, narretur' M. gl.
421. pi. 'gesaede, memorantur' M. gl. 363.
gesegnian, signare, benedicere, consecrare, signo crucis notare. praes.
sg. 3. gesegnaS II, 362. gesena* II, 617. praet. sg. 1. ic gesegnade
Ps. 131, 16. part, praet. pi. 'hateS hie gesunde j gesdnade'
Ex. 82, 22.
gesegon; s. geseon.
gesellarf, dare. Gl. Bv. = gesyllan. praes. sg. 1. (ic j?e) geselle (fines
seolfes dom) II, 687. S. gesyllan.
gesene, visum, manifestum. (sveotol is 3) gesene 2800. 'nu is gesene,
J>ajt'.. II, 231; 442. S. gesyne A. 526. 549. 1602. El. 144. 257.
und geseon s. v.
geseon, videre. Gr. 1, 249; 902. Gl. A A. Gl. Bv. R. Gr. 231. praes. sg. 1.
ic geseo 653. 665. sg. 2. ]ni gesyhst 789. 874. sg. 3. gesyhS Ps. 21,
6. geseoS 2178. pi. 3. geseo* Ex. 75, 2. A. 1500. praet. sg. 1. ic
geseah 374. 533. 536. 817. sg. 3. (he, heo) geseah 108. 133. 163.
769. 1265. 1287. 1315. 1814. 2571. ~ (stondan) 544. sg. 3. geseh
A. 714; 847. coni. gesege El. 75. pi. 1. ve gesegon A. 455; 831. pi.
3. (heo) gesegon II, 531. A. 581. praet. sg. 2. }>u gesave 827. ~
(cuman) 4070.'pl. 3. (hie) gesavon 780. 2081. 2397. 3084. II, 384;
718. inf. geseon 563. 597. 608. 662. 671. 2652. 3012. part, praet. ge-
segen El. 71. Gr. 1, 249. I, 335. geseven Ex. 184, 2.
geseot, geset (n. und f?) sedes, habitatio, domicilium. pi. ace. (ofer
burga) geseotu II, 604. fur gesitu Gr. I, 349. pi. nom. (hvaer cvom
symbla) gesetu Ex. 292, 2., wo 'cvomon' zu lesen sein wird, wenn
man emen femininen sg. nom. 'gesetu' nicht nachweisen kann. Mir
ist das Wort nur im pi. ace. vorgekommen: 'hcele)>a e]>el, leoda
gesetu' A. 1260. 'ofer burga ~' Ex. 76, 16. 'on selran ^> Ex.
178, 10. '6* faet fyrn gesetu, agenne card, eft geseca^' Ex.
216, 5. 'sunbeorht gesetu sece*' Ex. 217, 10; dieselbe Verbin-
dung Ex. 228, 10. 'ofer eall beorht ^' Ex. 452, 7. Vgl. M. gl.
391: 'gesetu, coetus, sessiones'. Uebrigens ist die Annahme eines
femin. 'gesetu' doch nicht ganz zu verwerfen, wenn 'gesetena1 Z.
782. als Apposition zu dem vorhergehenden Worte saetya (d. i. selda,
von seld, domicilium, habitatio) construirt wird; der gen. wiirde
dann von 'naefdon' regiert, was nichts Auffallendes hat. Thorpe's
Uebersetztmg ist jedenfalls unrichtig.
geseted, geseten; s. gesettan.
gesettan, gesetan, collocare, constituere , destinare, componere; con-
struere, creare, reddere; se ponere, occupare. Gl. Bv. Gl. A A. R.
Gr. §. 208 prrct. sg. 3. gesette fiir gesetede, gesettede. (hii he)
gesette 94. ~ 166. 460. 1464. 'reorde ~ ungelice' 1678. (eorjnm
— 120 —
ymhvyrft 3 uprodor) ~ 2956. ~ II, 4; (vife) ~ 495. pi. 3. geset-
ton (SennarJ 1649. 'gesettan, sanxerunt' M. gl. 358. 435. inf. ge-
sett an. 'mid fam he vile eft gesettan heofona rice, quibus reg-
num coelorura denuo vult frequentare' 395. 'gesettan, destinare'
M. gl. 440. gerund, (mid moncynne) to geseftanne 363. part, praet. ge-
seted, gesetf. (j5 eorf e . .) geseted (vurde) 100. (sceal fromcynne
folde fine) •>- (vurfan) 2199. ~ (in aldordom) 4158. ~ (lifigendum
liht) II, 679. gesett 252. pi. (v&ron) gesette (vuldres bearnum)
10. haefde f£\ gesette savla unrim god lifigende, animas innume-
rabiles vivas reddiderat II, 575.
gesefan, probare, verificare, asseverare, adstipulari, attestari. Gl. Bv.
s. v. so$. Gr. I, 361. Erl. 151. praes. pi. 1. 've ges6fa$, testificabi-
mur' M. gl. 411. inf. (ne magon ge fa vord) gesefan El. 581.
'nis &nig faes horse., fe fin fromcyn maege fira bearnum sveo-
tule gesefan' Ex. 15, 27. part, praes. 'gesefendum, attestante'
M. gl. 358. part, praet. 'is gesefed, gereht, adslipulatur' M. gl.
336. (vundor gecyf ed, svefn) ~ 4171. 'gecyf ed 3 gesefed' Beda
4,8. Erl. 1. c. pi. 'ealle fine doinas synt da?dum gesefde' Ps. 118, 160.
gesib (m. subst. u. adi.) propinquus, popularis. Gl. AA. sg. dat. 'gesibbum,
contribuli populo' M. gl. 412. 'j gesibbere maegenraedene, nean sibbe,
et propinquis necessitudinibus' M. gl. 387. pi. gen (habba$ freonda fy
ma sva^sra 3) gesibbra Ex. 408, 34. dat. (freondum d&Ide sva^-
sum 3) gesibbum 1606. 'mid gesibbum sScan volde Gananea land'
1726. = mid cnosle.
gesigefaBst, victor (siegreich), triumphans. sg. ace. '(he fe) gesigefcfeste
(getrymede), qui coronal te' Ps. 102, 5. pi. nom. (siendon fine
domas sofe 3 gesvifde j) gesigefaBste 3806. und in der Parallelstelle
Ex. 185, 18. Vgl.: 'maegenfrym ^ras sigefaest j snotlor' Ex. 460,
26. 'fone sigefaestan ga3st' Ex. 195, 17. (in der parallelen Stelle
Caedmon's steht: 'halig gdst' 3920.). 'sigefaeste, triumphales' M.
gl. 403. '~, victricia' M. gl. 366. Von 'gesigefaest' stammt das
Verbum 'gesigefaestan, triumphare'. Ex. 197, 13: 'synne gesvencton
d gesigefaeston'.
gesih^ (f. u. n.) visus, visio, adspectus, praesentia. Gr. 2, 204; 245; 750.
I, 352. Gl. AA. sg. dat 'on uplicre gesihfe, in oramate' M. gl. 339.
pi. ace. gesihfe 614.; auch 'gesiehV; z. B. A. 620: 'on vera ge-
siehf e'. S. gesyhS.
gesine = gesene , gesyne, manifestus 3457. S. die Bemerkung daselbst.
gesittan, sedere, assidere; circumdare, possidere, occupare. Gl. Bv. Gl.
AA.; iiber die Construction s. Gr. 4, 778. praes. pi. 2. ge gcsitta*
(be..) 3491. pi. 3. hie gesitta* 3371. praet. sg. 3. (o n dunum) ge-
saet 1416. ~ (fa to symble) 4218. ^ (fa mid f&re fyrde) II, 471.
'gesa?t him fa se halga holmvearde neah' A. 359. pi. 3. gesaMon
(fe\ sorgfulre land, eard 3 efyl unsp^digran) 958.
i£>, gesifa (m.) comes itineris, comes, socius. Gr. 2, 238: 519; 542;
737; 749. Gl. Bv. RW. 261. sg. nom. (deora) gesiS 4179. ace. 'ge-
— 121 —
styan, comitem' M. gl. 355. pi. nom. gestyas Jud. 137, 26. 'gesi]>an,
milites' M. gl. 427. dat. 'mid gestyum, sodalibus' M. gl. 345. gesiS-
}>iim 1902. In den beiden Stellen: 'him vaes leohtes maeg sylfa on
gesii$]>e1 2395. und: '}>«et fe-so* metod on gesi^>e is' 2801.
mochte ich Thorpe's Uebersetzung: 'as companion' verlassen und
lieber iibersetzen: (in praesentia Us erat, tibi est', so viel wie *ad-
iutor', als ein Deus praesens. Es wurde alsdann ein subst. 'gesiS
= gesih$, gesiehV anzunehmen sein, dessen dat. sing, sich in Mone's
Glossen fmdet: 'gesiS^e, visione' M. gl. 373. cgesi$J>e, aspectu'
M. gl. 375. Die Bedeutung Gegenwart ist sonst gesichert.
geslean, percutere, confligere; bello capere, auferre, adipisci. Gl. AA.
Gl. Bv. praet. sg. 1. (ac J>u most heonon hu]>e l&dan, ]>e ic }>e 33t
hilde) ges!6h, tibi vero praedam hinc abducere licet, quam ego tibi
pugna cepi 2143. sg. 3. (lig)gesldh, flamma ferebatur 3767. 'gesloh
Jin faeder faeh]?e m£ste', pugnavit pugnam maximam Bv. 912. 'Offa
gesldg cynerice maest', adeptus est Ex. 320, 32. 'heoldon forS
si$]>an Engle 3 Svaefe, sva hit Offa ges!6g', quemadmodum Offa
foedus icerat, pepigerat Bv. 5988. pi. 3. 'A]>elstan d Eadmund eal-
dorlangne tyr geslogon 33t secce', sempiternam gloriam repor-
taverunt in pugna; Schlacht bei Brunanburg Z. 4. (Ausg. von
L. Ettmiiller). part, praet. geslaegen. pi. nom. (hate) geslaegene (grind-
las), vincula cudendo fabricata 382.
gesorne, una; coniunctus. pi. nom. (vaaron ]?a) gesflme 82. 'vit va^ronge-
sdme saecce to fremmanne' Ex. 496, 27.
gesomnian, congregare, convocare, concire. part, praet. (haefdon hie grimme
\i% god) gesomnod 46. gesomnad Ex. 75, 15. 412, 19. 451, 13.
470, 24. Ps. 103, 26.
gespanan , persuadere, allicere, irretire ; fibula iungere. praat. sg. 3. gespeon
(cinberge) 3103. S. gespon, gespong.
gespedan^ accelerare, perpetrare. prass. sg. 3. (Jaes ]?e blodgyte) ge-
spede^S 1522.
gespon (n.~) seductio , illectatio; compago, nexus, fibula, iunctura. sg. nom.
(deofles) gespon 717. dat. (mid hringa) gesponne, annulorum nexu
579. ace. (searoruna) gespon Ex. 347, 20. 'tearas feollon ofer
vira gespon, die Zahren fielen tiber die Goldspangen, eigentlich
filorum aureorum fibulas' El. 1134. und hiezu Erl. 164. Vgl. 'naebbe
ic faMed gold, ne feohgestreon, velan ne viste, ne vira gespann'
A. 302.
gespong = gespon. sg. nom. (hringa) gespong 376.
gespornan, calcare, calcitrare, pedibus attingere. praat. sg. 3. (se feond)
gespearn (fleotende hreav) 1442. '•}> se haarndota sondlond ge-
spearn, grund vi^ greote' Ex. 182, 11. inf. (f'dtum ne meahte land)
gespornan 1453.
gesprecan, loqui, alloqui, compellare. Gl. Bv. Gl. AA. R. Gr. §. 229.
praet. sg. 3. (feala vorda) gespraec 271. (sva" fela) ~ (eargra vorda)
577. 'heo gesprajc, alloquitur' M. gl. 431. coni. sg. 2. (gif ]>u him
122 —
vuht hearmes) gespr&ce 657. part. praes. 'gesprecendum, demendum,
driiieiidre VcTlersyne, fheatri pulpito concionante' M. gl. 401.
part. pr#t. gesprecen. El. 1285.
gestaelan, imputare, incusare, arguere, coarguere. inf. (he us ne maeg
it'nige synne) gestaelan 390. 'ne maeg synne on me facnes frum-
bearn, fyrene gesxtaelan' Ex. 166, 18.
gestandan, stare, esse, manere; urgere, vexare. Gl. AA. R. Gr. §. 237.
pnet. sg. 3. gestod 2569. (he on hrofe) ~ 2892. ~ (vi$) 3232.
(ofer us) ~ II, 242.
gestafelian, fundare, ponere, collocare. praet. sg. 3. C>is rume land) ge-
stafelode (frea) 115. part. pra3t. gesta)>elad Ex. 19, 28. 249, 6. 452.
10. 454, 25. Audi in den Psalmen findet sich das Wort ziemlich
haufig. Vgl. 'gesta)>eliend, inforraator' M. gl. 339.
gestefnan, ordinare, struere, comparare; exornare. part. praet. sg. ace.
(stove) gestefnede 160. 'gestefnede, clavatae' M. gl. 438.
gestepan, exaltare, ornare. part, praet. gesteped. pi. gestepte (f. geste-
pede) 3226. Vgl. 'he him fremum stepeV Ex. 434, 10.
gestigan, scandere, adscendere, conscendere; ire, intrare; mit eiofachem
Objectsaccusativ ; auch mit einer prep, verbunden. pres. sg. 2. (si$-
]>an) ]>u gestlgest (steape dune) 2847. pi. 3. (reste) gestigaS II,
614. praet. sg. 3. (he under bord) gestdh 1364. (beddreste) ~2242;
2709. ~ (steape dune) 2890. ~ 3431. 'si^an biorg gestah eadig
orelta' Ex. 112, 20. gestag. cic sylf gestag maga in modor1 Ex.
87, 3. £]?onne seo 6]>er (rod) va3S, ]?e ic a3r ~' Ex. 91, 15. 'ic }>\s
lond ^' Ex. 120, 28. (}>a mihtig god on hira ^nne) ~ Ex. 72, 13.
'he eft ~ beorg on bearve' Ex. 128, 5. inf. (reste) gestigan 2222.
(ceol) — A. 222. S. astigan.
gestillan (verschieden von gestyllan Ex. 40,34. 45,9.), naww , sistere,
sedare, inhibere. Gl. AA. praat. sg. 3. (}>a se vuldormaga vorda)
gestilde Ex. 167, 29., wo der gen. beachtenswerth ist. inf. (fyrde)
gestillan 3183. part. pra3t. (hasfde si^S metod torhtryne regn) ge-
stilled 1411.
gestreon (f.; Thorpe fiihrt es als neutrum auQ acquisitio, opes, the
saurus; quaestus, fructus. Gl. Bv. Gl. AA. Gr. 2, 528; 544; 603. ge-
wohnlich mit vorangehendem gen. des Erwerbers. Sg. gen. 'fiederes
gestreones, patrimonii1 M. gl. 404. dat. 'gestreone, mercatu' M. gl.
384. sg. ace. f. und pi. ace. n. (aej>elinga) gestreon 1067. (mddigra)
>- 2824. (Josefes) - 3516. (hordvearda) ~ 3583. (haelej^a) - 4183.
(Israela) ~ 4221; 4271. 'gestreon, negotium' M. gl. 385. 'aefter-
filiende gestreon, secutura emolumenta' M. gl. 342. pi. gen. 'gestreona,
facultatum' M. gl. 429. 'gestreonum, emolumento' M. gl. 354. '~,
emolumentis' M. gl. 345. ace. (eor]>an) gestreona 1203. (gestrudan)
-^ 3579. S. a^rgestreon, botlgestreon, folcgestreon, voruldgestreon.
gestreonan, quaerere, acquirere, possidere. prass. sg. 3. l]>xi MS eadig^
mann, se \>e him ecean Godes to mundbyrde miht gestreo-
' Ps. 83, 13. S. gestrynan, Vgl. 'gestrconendra, a<lquisilorum'
— 123 —
M. gl. 347. 'gestrionfulle, sumtuosa' M. gl. 363. 'gestreonfulle vislful-
lunga, sumtuosas opulentias ' M. gl. 370. 'gestreoriys, yrfes, patri-
monii' M. gl. 395.
gestrudan, spoliare, prsdari, destruere. Gl. AA. praet. pi. 3. gestrudan
(gestreona) 3579. S. strudan.
gestrynan, acquirere, gignere, procreare. praes. sg. 3. (naanig fira to fela)
gestryneS Ex. 342, 17. pi. 3. (him heanne bl£d in }?am uplican
e"$le) gestrynaiS Ex. 225, 21. praet. sg. 3. (vorn) gestrynde (suna j
ddhtra) 1215. Vgl. 'gestrynendlicra, procreandorum' M. gl. 359.
gesund, salvus, integer, sanus. Gr. 2, 747; 751. I, 340. Gl. Bv. Gl. AA.
sg. ace. gesundne 2659. El. 996. pi. nom. gesunde 2517. '^-sospites'
M. gl. ,428. ace. (dd us) gesunde Ps. 117, 23. Vgl. 'gesund, salvA'
M. gl. 438. c~, sospitate' M. gl. 329. '~, sospitatis' M. gl. 433.
gesundrian, separare, dividere. praet. sg. 3. gesundrode 141. ~ (leoht
vi$ ]?e6strum, sceade vi$ sciman) 126. part. praet. ()>a) gesundrod
(vaes lago vi$ lande) 162.
gesvelgan, deglutire, devorare. praet. sg. 3. (}?a maegenfreatas merederS)
gesvealh 3441. Das einfache svelgan dagegen hat den Dativ bei
sich. Gr. 4, 701. S. die Bemerkung zu Z. 1139. und 'svelgan' s. v.
gesveorc (n.) nebula, nubes. Gr. 2, 39. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. gesveorc
(upfaereS) 804. ace. (deorc) gesveorc 108. Das Verbum 'gesveorcan,
svearcan, obnubilari, caligari' fmdet sich: Ex. 290, 3: 'forj?an ic
ge)>encan ne mseg, for hvan modsefan mfnre gesveorce} }?onne
ic eorla lif eal geond)?ence', cur attristet. El. 855: 'rodor eal ge-
svearc'. 'gesvearc ]>a svi^fer^S' Ex. 247, 13. Ps. 17, 9: '3 seo
eor]>e vaos gesvorcen 3 a)>ystrod under his f6tum'. Ex. 165, 8:
'hre^er innan svearc'. M. gl. 366: 'beo^ td svorcenne, afe-
strede, obscurantur'.
gesvican, cedere, recedere , cessare; deficere, fallere. Gl. Bv. Gl. AA.;
mil dem gen. oder dat. dessen verbunden, wovon man ablasst, oder
dessen, den man hintergeht u. s. f.; auch mil praep. Praes. sg. 2.
(gif J?u unrasdes £r ne) gesvicest Ex. 250, 1. sg. 3. (gif he un-
nedes aar ne) gesvice'S Ex. 410, 7. coni. 1. CJ5 ic ]>inum larum
leofvendum lyt) gesvice A. 1291. pi. 1. (gif ve J>aes unrihtes
eft) gesvlcaS El. 516. pi. 3. 'ne gesvicaS, non deficiunt' M. gl. 344.
praet. sg. 1. 'ic ne gesvdc a>r hie forvurdan, non convertar, donee
deficiant' Ps. 17, 36. sg. 3. (seo ecg) gesvac ()>e6dne aet )>earfe)
Bv. 3048. (gu'Sbill) ~ Bv. 5165. 'naegling forbaerst, gesvac aet saecce
sveord Biovulfes gomol d gr&gmaM1 Bv. 5358. imperat. gesvic(]?is-
ses setles) Ex. 119, 3. pi. gesvicaS (J)33re synne) 2462. inf.
(me) gesvican 284. 'ne volde ic fram Jnniim bebodum gesvican'
Ps. 118, 110. Vgl. noch: 'gesvican, li]>ian, mitescere' M. gl. 410.
'sva sva gescvicende smyc, ut fumus evanescens' M. gl. 414. 'ge-
svicen, sopierunt' M. gl. 412. S. besvlcan und svican.
gesvinc (n.) labor, srumna; fluctuatio. nom. (sar j) gesvinc, 'labpr et
dolor' Ps. 9, 28. ace. (heard) gesvinc 316. chvy forgytst ]>u ure
124 —
yrm]>a 3 lire gesvinc, quare oblivisceris inopiam nostrani et tribula-
tionem nostram?' Ps. 43, 25. Das Wort gehort zu 'gesvencan', per-
cutere, affligere^gesvingan, wovon gesving, Schlag; 'sealtyj>a ge-
sving' Ex. 356, 7. 'ofer y)>a gesving' A. 352., von dem Branden
des Meeres gesagt.
gesvifan, confirmare, stabilire, fundare. praet. sg. 3. he gesriSde II, 574.
part, praet. (rnihtum) gesvij>ed A. 697. (haefde he) ~ 2959. pi. nom.
(siendon fine domas s6)>e 3) gesviSde 3806. und in ,der Parallel-
stelle Ex. 185, 17. (dome) ~ Ex. 24, 16.
gesyh$ = gesih^S. GI. AA. sg. nom. 'gesyhS, visus' M. gl. 316. sg. dat.
(of, on) gesyh]>e 1031. 1046. 3791.
gesyllan, gesellan, dare, donare; prodere, vendere; dimittere, amittere
Gl. AA. R. Gr. §. 196. pras. sg. 1. (ic ]>e J>&s mine vsre) gesylle
1324. praet. sg. 3. (me }>a blasda on hand bryd) gesealde 8SO.
(feorh) ~, vita excessit 1733. (vylme) ~, igni tradidit 1919. 'him
gesealde sigora valdend his maga feorh' 2945. gesealde II, 577.
gesaelde, permisit 3245. inf. (lige fyre) gesyllan 2500. (lige) ~
3329. part, praet. geseald. (inc is on geveald) geseald 202; noch-
mals 'on geveald geseald' 1511. (him v$s ga3st) ~ 4050.
gesyngian, peccare. Gl. Bv. prst. sg. 1. ic gesyngode (vi$ }>e) Ps. 40,
4. 'vi$ ]>e 33nne ic gesyngode, tibi soli peccavi' Ps. 50, 5. pi. 1.
ve gesyngodon II, 231.
gesynto (n. pi. tantum) salus, beneficium, prosperitas. Gr. I, 343. Gl. AA.
(f.) GI. Bv. pi. gen. gesynta (baed) Ex. 122, 9. 'geunne me minra
gesynta' Jud. 1333 63. dat. (alys mine nu savle on) gesyntum Ps.
114, 5. ace. (sigora) gesynto 3201.
geta, get, adhuc, modo, auch gieta, giet, gyta, gyt (s. unten); neuengl.
yet. Gr. 1,259; 263. 3, 120; 123; 177. Gl. AA. Dfnb. 123. fa get
ic gefregen II, 226.
get&can, docere, declarare, exponere, monstrare, assignare. praes. sg. 1.
ic getifece 2848. praet. sg. 2. (]>u me )>one a3]?elan beam, rode rihte)
geta^htest El. 1075. coni. (^ fu me) get&hte (hu }>u vsgflotan sund
visige) A. 485. sg. 3. (him frea vie) getsahte 2831. (him dryhteri
hlyt) ~ A. 6. Erl. 93. (:$ he be J>£re rode riht) ~ El. 600. pi. 1.
(ve ]?e vie) getcfehton 2681.
getal (n.) numerus, series; computatio. Gr. 2, 741. Gl.AA. lingua, sermo.
sg. dat. (vsron hyra tungan) getale (ungemet scearpe), ' lingua eorum
macha^ra acuta' Ps. 56, 5. pi. dat. getalum (miclum) 1682. = getel.
'Ivam hundredum 1 seofen j sixtigum fiftene geares getel, Olym-
piade CCLXVII.' M. gl. 392. 'geteles, supputationis' M. gl. 362. 'ge-
telcra3ft, arithmetical' M. gl. 394. 'mid getelferse sixfetum, catalectico
versu' M. gl. 334. 'seofen getelum, septenis' M. gl. 362.
geteag; s. geteon.
gelelan Cwohl ^gefellan; vgl. gesetan, gesettan), numerare, computare,
erscheint nur im part. prat, getel ed, gewohnlich mit Beifiigungvon
'rime, oder rimes, numero, numeri' bei Zahlenangaben, oder ab-
— 125 —
solut: ' garberendra guSfremmendra tyn hund geteled' 3161. £naes
}>33r folces ma nemne ellefne orettmaecgas geteled tireadige' A.
665. — geteled rimes 1331. 2338. El. 2. geteled rime 1258. 1735.
A. 1035. El. 633. ErI. 123. Vgl. Ps. 90, 7: 'fealle* >e on ]>a vyn-
stran vSrgra }>usend 3 eac geteledra tyn ]>usendo on ]>ine ]>a
svij?ran'. S. 'getealde' unter dem folgenden Worte.
getellan, narrare, referre, numerare, computare. Gl. AA. praet. sg. 1. (ic
oferhylmend ealle) getealde (]>a on eor]>an her yfele v<eron), reputavi
Ps. 118, 119. pi. 3. (sr5]>an) hie getealdon (fe]>an tvelfe) 3153. part,
praet. 'geteald, numeratus' M. gl. 409. '~, denumerari' M. gl. 396. pi.
nom. csint getealde, deputantur' M. gl. 364. 'getealde, calculantur'
M. gl. 362. '~, computabantur' M. gl. 366. 'eall ]>e ]?ier ofer beoiS
ffifre getealde vintra on vorulde, ]>d beo$ gevinn } sar' Ps. 59, 11. ace.
(ve gesegon eovic standan tvelfe) getealde (tireadige haele^S) A. 883.
getenge, propinquus, incumbens, gravis, molestus. Gr. 2, 748. I, 334.
Erl. 100. mit dem Dativ. (heofone) getenge 805. (heortan) ^4146.
(vearS cynne) ~ 1808. (v&ron heortan) ~ 3077. (Jam verigan vear^
vracu) ~ II, 712. Zu den von Grimm Erl. 1. c. angefuhrten Bei-
spielen fiige man noch hinzu: ')>ara 6])rum vaes an getenge' Ex.435,
10. 'treov vaes getenge }>am fffer torht anstod' Ex. 438, 17. '3 mec
y)?a vrugon eor]>an getenge fe)>elease' Ex. 488, 6. 'vloncum getenge'
Ex. 492, 24.
geteon, trahere, ducere, stringere (gladium); proiicisci, ire; creare, pro-
creare, gignere; constituere. Gl. AA. praet. sg. 3. geteag (ealde
lafe) 3336. (to svylte) geteah Ex. 153, 10. geteode (Adam asrest)
II,. 19. (hlyt) geteode, sortem duxit A. 14. part, praet. geteod. (hu
voruld va3re vundrum) ~ 3629. 'hafaS him vyrd geteod, fatum ei
hoc decrevit' Ex. 344, 26.
getigjnan, concedere, voti compotem facere. (him engla helm) getig]>ode
2746. = tljnan 2510, wo man die Bemerkung nachlese.
getimbran, getimbrian, asdificare, exstruere. Gr. 2, 137. Gl. AA. praet.
sg. 3. getimbrede (tempel gode) 3320. imperat. (him naman mlnne
on ferSlocan faeste) getimbre A. 1671. inf. ciricean (getimbran) A.
1633. part, praet. Q>33r) getimbred (Vaes tempel dryhtnes) A. 667.
*•]? on ecnesse ava vasre )>in milde mdd micel getimbrad heah on
heofenum' Ps. 88, 2. S. heahgetimbrad.
getimbre (n.) aedificium, structura. Gr. 1, 644. 2, 132. pi. nom. und ace.
getimbro, getimbru. nom. 'fst sind ]>a getimbru, ]?e na ]>ydria^'
Ex. 103, 4. ace. (trymede) getimbro 276. (forleton heah) ~ 736.
getymbro, septa. D. M. 72, Nota.
getrum (n.) caterva, comitatus, manus, turma. sg. nom. Oicel an) ge-
trum 3263. 'eorl sceal on eos boge, eorod sceal getrume ridan,
a squadron shall ride in a body' Ex. 337, 12. S. 'fyrdgetrum1 und
vgl. Ps. 26, 4: *}>eah hi nu gyt vyrcen getruman 3 scyldrldan vi«
me', wo das Spelmansche Psalterium 'veredu' setzt, der Cod. Can-
tabrig. der Psalmen aber Tyrdvic' liest; letzteres dem lateinischen Texte
(castra) entsprechend. 'turma, cohort of HOOmen, turma' Gl. AA.
126 —
getruvian, fiduciam collocare in aliquo, confidere, credere. Gl. AA. praet.
sg. 2. (bu mi n um vordum) getruvodest 610. sg. 3. CJ> he bam
gehate) getruvode 703. (ba;m he getruvode vel , baet..) 248.
^etryman , getrymian, fir-mare, confirmare, munire; confirmare animtim;
erigere, constituere, ordinare, disponere. Gl. AA. praes. sg. 1. (ic
bonne hire svyre symble) getrymme, 'nam et ego cnnfirmavi colu-
mnas eius' Ps. 74, 3. coni. sg. 3. (eall bin gebeaht) he getrymie,
omne consilium tuum confirmet' Ps. 19, 3. pnet. sg. 1. (forban ic
bine gevitnysse vel) getrymede, 'quia mandata tua exquisivi' (!);
Psalt. Spelm. 'ic sdhte'. sg. 2. (bu his mihta be" geagnadest
ealle) getrymedest Ps. 79, 16. sg. 3. (ba ymbhvyrft eorban) ge
trymede, firmavit orbem terrae' Ps. 92, 2. (be mildheorte mode)
~ Ps. 102, 5. (hio ofer heora feond faeste) ~, 'confirmavit eum
super inimicos eius' Ps. 104, 20. (baes deopne &$ Drihten asvor d
bone mid sobe) ~ Ps. 131, 11. (forbon he) ~ (vi$ teonhete J5
bu bine doru mihtest bedon faeste), 'quoniam confortavit seras por-
tarum tuarum' Ps. 147, 2. part, praet. getrymed. (by* his heorte ge-
aro, hyhte to Drihtne) getrymed Q getyhted) Ps. 109, 7. (forbon his
mildheortnesse is micel ofer us, torhtlice) ~, 'quoniam confirmata
est super nos misericordia eius' Ps. 116, 2. ' hvylc gel&de^ me on
lifes byrig faeste getrymede? Quis deducet me in civitatem muni-
tarn?' Ps. 107, 9. pi. (haefde se ealvalda engelcynna tyne) ge
trymede 248. (vurdan on rihtnysse r£da) ^, confirmata Ps. 110, 5.
getryvan = getruvian. praes. sg. 3. (gif he binum vordurn) getryvS 566.
getvsefan, dividere, separare; deflectere; procidere, excidere; relinquere;
oft mit dem gen. der Sache, von welcher man sich trennt. Gl. Bv.
praes. sg. 3. (ferhS) getv£fe 3048. praet. sg. 3. (him se nictra mod)
getvabfde 53. inf. (ne let bu bee siSban sibes) getvsfan Ex. 474,
2. part, praet. pi. nom. 'svelaS s&fiscas sundes getvcfefde* Ex. 61,20.
getveogan, getveon, dubitare. praet. sg. 3. baet his on min modgetveode;
oder him on? 830; man lese die Anmerkung a. a. 0. nach. 'no
him, fore egsan earmra ga?sta, treov getveode' Ex. 122, 25.
(baet him ne getveode treov in breostum' Ex. 134, 27.
gevadan, invadere, pervadere; penetrare. Grimm (Erl. 129.) legt dem
Worte eine starkere Bedeutung bei: 'ire cum impetu'; mit einfachem
Object der Richtungoder mit einer praep. Praet. sg. 3. flod blod ge-
vod, 'sanguis in fluctum penetravit' 3391. Gr. Erl. 165, 'sefa deop
gevdd, 'mens eius in profundum penetravit' El. 1190. Gr. 1. c. 'sar
eft gevdd ymb baes beornes breost', 'Schmerz wiithete von
neuem in des Helden Brtist ' Gr. zu A. 1247. Erl. S. 129.
gevald = geveald; w. m. s.
gevanian, ?laedere, vexare, necare; interire, 'deficere', nach Gl. Bv.
s. v. vana, vanigean. part, praet. gevanod 478. 'is min fletverod, vigheap
gevanod, mein Burgvolk ist, die Wehrschaar, erwiirget' Bv. 948.,
nach Ettmiiller's Uebersetzung. - 'gevane, demta' M. gl. 433.
gevat; s. gevitan.
— 127 —
gevealc (n.) volutatio, von der Brandung der Wogen gesagt. Gr. 2, 740.
3, 486. nom. (atol y]>a) gevealc 3384; dieselbe Verbindung Ex. 306,
11. aec. (ofer y]>a) gevealc A. 259. (ymb y]>a) ~ Ex. 308, 28.
geveald, gevald (f.) vis, potestas, potentia, imperium. fern, oder neu-
trum? Gr. 2, 227; 740. 3, 481. I, 346; nach Thorpe (Gl. AA.)
1st das Wort masc. Vgl. 'geveald es, sponte' Gr. 2, 938. 'his ge-
ve aides, sponte sua', 'ures ungevealdes, nobis invitis' Gl. Bv. Gr. 3,
132; 133. — dat. (besloh synscea]>an sigore j) gevealde 55. (ic }>e
geselle bold to) ~ II, 689. (vesan on) ~ 917. (vunian on)~
199. (ageaf vif to) ~ 1861. (agif vif Abrahame to) —2649. (genet
J>6 folcstede vide t6) ^2196. (hSr is faemne an on) ~ 2221. (td)
^ (l£dan) 2451. (}>e him god sealde td) -^4125. — gevald II, 55.
II, 86. II, 107. II, ,119. II, 175. — ace. (ic hsbbe) geveald (micel)
280. (J5 hie anforleten heofonrices) ~ 692. ']>urh geveald godes' 11.
(ahte ic minra handa) ^ 367. (hsfdon lire setla) ~ 409. (he his)
~ (hafaS) 631. 'on geveald geseald' 202; 1511. (in ver]>e6da) ~
3312. (on) geveald (d6n) 1783. (on) ~ (gebraec) 2105.
gevear$; s. geveor]?an, gevurj^an.
geveaxan, crescere, augeri. Gl. AA. R. Gr. §. 341. pra3t. sg. 3. geveox
480. (se beam) •>, 4080. (]>cet on bearve) -v Ex. 489, 12. inf. (gu^
sceal in eorle, vig) geveaxan Ex. 338, 27. part, praet. (se fugel is
on hive sghvaes aenlic onlic6st pean vynnum) geveaxen Ex. 219, 26.
gevemman, violare, inquinare, seducere, corrumpere. Gr. 1, 904. prset.
sg. 1. (ic honda) gevemde (on Caines cvealme mine) 1090. inf.
(heora vllte) gevemman 3758. part, praet. (vlite vaes) gevemmed
71. (na3S hira vlite) ~ 3953. 'naes him gevemmed vlite' A. 1471.
pi. ace. (vidlum) gevemde 1289.
gevendan, vertere, mutare; ire, verti, reverti. R. Gr. §. 207. praes. sg.
coni. 3. (]? he jjone stan nime vi^ hungres hleo . .) gevende (to
vaedle) El. 616. inf. (gif hit eover snig maege) gevendan 426.
geveorc (n.) opus. Gr. 2, 603; 740. D. M. 1192. figmentum. Graff Spr.
1, 965. sg. nom. (hie V33S) geveorc (godes) 819. pi. nom. geveorc
(gtfdes) 601.
geveorfan, gevyrfan, fieri, esse; adesse, accidere; auchimpers. mitdem
ace. der Person. Gl. AA. praet. sg. 3. (seo tid) gevear* 1136; 1222.
(seo s&O ~ 1181. ()?e6s voruldgesceaft }>urh vord) > (vuldorcy-
ninges) 111. — 'gevearS usic', accidit nobis II, 257. ']>a gevear^S
)?one veregan, "^..' II, 670. ' hft gevear^S ]? e ]?33S, )>aet ]>u sajbe-
orgas secan voldes' A. 307. coni. (]?ara ]?e) gevurde 3294. part,
praet. gevorden II, 284. '}>aet V33S gevorden, that came to pass' Ex.
3, 16. Thorpe. Vgl. 'gevordenre, facta' M. gl. 366. 'gevorderie,
began, exerceri' M. gl. 332. S. gevur]>an.
geveorfian, gevyrj>ian, honorare, ornare, magnifacere, celebrare. Gl. AA.
praet. sg. 3. (he mid vuldre) geveor]>ode (}>e6den holde) 3015. part,
praat. (golde) geveor]>od 3509. (veallum) ~ 3559. (gaste) geveor-
]?ad 1132. S. geveur]?ian.
128 —
geveran, tegere, obtegere; vestire. S. verian. part. praet. gevered (mid
vsestme) 459. pi. (hilde rincas hyrstum) geveredeEI. 264. (inhvi-
tum hraeglum) ~ Ex. 28, 16. 'vel faet gedafenaS, f aet td f&re blisse
beorhte geve*rede in faes feodnes burg fegnas cvdman' Ex. 35, 3.
gevindaeg , dies contentions s. tribulationis. pi. dat. (vera on) gevindagum
4133. 'faet hyre endestaef of gevindagum veorfan sceolde' Ex.279, 9.
S. £rd<eg; vindteg Gr. 2, 489.
gevindan, volvi, se torquere; circumdare; progredi. Gl. AA. praet. (sg. 3.
se lig) gevand (on lafe men) 3769. part, praet. pi. noin. 'gevundene,
involuta' M. gl. 341. S. bevindan.
gevinn (n.) labor, lucrum; bellum, contentio, pugna; aerumna. Gr. 2,740.
3, 486. Gl. AA. Gl. Bv. sg. nom. 'gevin, concertatio' M. gl. 396.
gen. (veorc) faes gevinnes (gedaMan) 296. (haefdon sva feala) faes
gevinnes (vi$ heora valdend) 322. 'gevinnes, milifiae' M. gl. 392.
ace. gevinn (dreogan) II, 233. 'gevin, militiam' M. gl. 416. pi. dat.
'gevinnuin, conflictibus' M. gl. 391.
gevinnan, vincere, contentione adipisci, consequi. Gr. 2, 867. Gl. Bv.
Dfnb. 159. praet. sg. 3. (he a"na) gevon Ex. 129, 15. inf. (ne ma-
gon ve fast) gevinnan 400. (fremena) ~ 435. (fri$) ^ Ex. 62, 14.
gerund, (hyldo) to gevinnanne 656. part, praet. (hete haefde he) ge-
vunnen (aet . .) 301. (haefdon) ~ Cgodes andsacan) II, 719.
gevisiarij ostendere; instituere, instruere, mit dem Dativ der Person, praet.
sg. 3. (him) gevisade (valdend se g6da, hu hie libbansceolden) 847.
gevit (n.) sensus, intellectus, vov$, animus; auch intelligentia, prudentia.
Gl. Bv. Gl. AA. nom. (vindruricen) gevit 4270. gen. (ne) gevittes
(vast) 4089. (vodan) ~ 4145. dat. (vorde 3) gevitte 1953. ace. (fie
him) gevit (forgeaf) 250. ~ (gifan) 668.
gevit; s. gevitan.
gevita (m.) comes, socius: vildeora gevlta 4141., von gevitan, zu unter-
scheiden von dem haufiger vorkommenden subst. m. 'gevita, testis,
conscius1.
gevitan, ire, proficisci, incipere, procedere, recedere, praeterire, interire,
mori. Gl. Bv. Gl. AA. Gr. I, 363. 4, 38., haufig medial mit reflex.
Dativ, und folgendem Infinitiv, meist von Verben der Bewegung.
praes. sg. 3. (sva )>e6s vorld call) gevite^ El. 1277. coni. (hvonne
voruld) gevite 2566. praet. sg. 3. (seo tid) gevat (sceacan) 135; s.
die Bemerkung 1. c. (h i m }>a Gain) ^ (gongan) 1045. (he o f v o r u 1 d e)
~, e vita decessit 1138. ~ C°f fyssum hfenan life on ]>am gearvum)
1205. (si^an Lamech) ~, obiit 1231. (him fa Noe) *. (eaforan
l&dan) 1351.~(earce secan) 1455. D. M. 320. ~ (fleogan) 1466. ~
(him )>a feran) 1724. (him fa Abraham) ~ (a3hte l«dan) 1761.
(him YA feran) ~ 1773. (him )?a) ~ (eastan eagum vlitan) 1787.
(him fa) ~ (drohtaiS secan) 1811. (him) ~ (land sceavigan) 1914.
- (faesten secan) 2000. (him fa") — (sifian) 2013. (him fa)
r*-t revertit 2040. ~ (him fa seon) 2077. ~ (him Abraham s6-
can) 2092. ~ (him fa ham sifian) 2155. (heo fd fleon) ~ 2256.
— 129 —
(heo on si$) ~ 2259. (he6 fa aedre) -v- (hire hlafordum), zw
ihren Herren; mit dem Dativ der Person 2288. (him fa) ~ (ana
gangan) 2568. (him) <v (of byrig gangan) 2585. ~ (l£dan) 2863.
- (him fa vadan) 2878. si (secan) 3958. (on fleam) ~ 4131. ~
(fa eft simian) 4149. pi. 3. geviton (him fa £hta laedan) 1643. ~
(him s6can) 1959. ~ (feorh fleame nergan) 1994. ^ (him fa fSran)
2391. gevitan (him fa gangan) 855. imperat. gevit (fu nu gangan)
1340. ~ (on fre}>o gangan) 1482. > (fu nu feran } fine fare IMan)
1740. ~ (fu ferian) 2148. ~ (fu secan) 2286. ~ (fu nergean fin
feorh) 2503. ~ (fu dfesfltce feran) 2843. inf. gevitan 1035. (he
maegfa si$) ~ (ne meahte) 2599. part. praet. pi. nom. gevitene. gen.
'is nu feala si^fan for^S gevitenra' El. 635. Zur Consfruction vgl.
unten die von Grimm 4, 38. angefuhrten Verba; auch D. M. 36.
gevlo, ornatus, decoratus. 'va3Stmum gev!6' 1783. S. die Bemerkung.
gevorht; s. gevyrcan.
gevrecari, nlcisci, vindicare, puuire. Gl. Bv. GI. AA. R. Gr. §. 229. Dnfb.
233. Graff I, 1134. praet. sg. 3. (his torn) gevraec (on gesacum) 58.
pi. 3. (faet his torn) gevr&con (on vrafum 2033. inf. (he faet un-
faegere vera cneorissum) gevrecan (fohte) 1269. part, praet. pi.
nom. (ealle synt uncre hearmas) gevrecene 756.
gevrit (n.) litera, scnptura, scriptum. Gi. AA. pi. nom. (us) gevritu (sec-
ga^) 1117; 1624; 2557; 2005., eine sehr gangbare Formel (vgl. boc).
gen. 'gevrita, literarum' M. gl. 371. '~, schedarum' M. gl. 429. dat.
'on gevritum findaV 3448.; haufig findet sich 'gevritum' oder
'on gevritum cyfan'; z. B. El. 826; 1256. Ex. 199, 24. 221, 10.
gevrixlan, alternare; commutare, perrnutare aliquid aliqua re. part, praet.
(hie haefdon) gevrixled (vita unrim) 334. 'sva sceal gevrixled fdm
fe &r vel heoldon meotudes villan', ita iis commutabitur Ex. 77, 23.
'vrixl, alternalio' 1985. 'gevrixl, vicissitudine' M. gl. 418. 'mid
gevrixlre, gevrislre stafena, vicaria literarum' M. gl. 378.
gevuna, assuetns. 'gevune, f. pi., assuefae' M. gl. 435.; 'sflastum gevuna
(3402.)' wiirde dann: 'orbitis sinuosis assuetus' bedeuten, was sich
allerdings mit dem Strome, der Flut, verbinden lasst. Das subst.
'gevuna' iibcrsetzt: consuetudo, ritus. M. gl. 364. 368. 431.
gevundian, vulnerare. Graff 1, 898. Gl. A A. part, praet. (ic eom) gevun-
dod (mid vommum) II, 158. 'sva sva gevundade' (Spelm. : gevun-
dode), sicut vu^Jnerati Ps. 87, 5.
gevuniail, manere, r/femanere, inesse; incolere, habitare, mit dem Dativ,
Accusativ, oder mit einer pra?p. verbunden. Graff 1, 874. Gr. Erl.
137. pra3S. pi. 3. (vyrmas) gevunia^ II, 103., wo 'gevunade' keinen
Sinn gibt. (dagas) ~, perseverant Ps. 118, 91. coni. (j5 hy fis
l;;>ne lif long) gevunien Ex. 230, 33. praet. sg. 1. (<et merefarofe
minum) gevunade (frumstafole ftest) Ex. 471, 17. sg. 2. (hu fu in
fa3re stove stille) gevunadest Ex. 465, 7; 15. sg. 3. (si^f#m fr6fre
gjfest in Gu^Iaces geoce) gevunade Ex. 110, 16. (ac he on fa?s
lareoves va;re) gevunade Ex. 123, 31. pi. 3. (US sum) gevunedon,
in deliciis vixerunt 1665. imperat. 'ne gevuna vyrse' Ex. 301,22.
9
130
inf. (ne maeg lenge) gevunian (in gebedstove) Ex. 265, 3. ~ A.
279. ')»8Bt hie se leodfrmna leng ne volde vihte gevunian' A. 1661.
und Gr. Erl. 1. c.
ffcvurj?an — geveorfan. 386. 1685.
gevurj'ian, honorare, revereri, celebrare, ornare. praes. coni. pi. 2. (^
ge) gevurfien (vuldres aldor) 3199. part, praet. (vaer ]>u) gevur)>od
2101. 3961. (elne) ~ 2131. ace. gevurj>odne 2960. gevurfad (ferhfe)
3924. (dOme) S II, 539. S. gevyrfian.
gevyrcan, operari, facere, agere; exslruere, pra3parare, comparare. Gl.
Bv. Gl. AA. pries, pi. 1. gevyrcaS II, 305. pract. sg. 1. (ic faehj>e)
gevorhte 897. > 2669. (ic eov) — II, 473. sg. 3. gevorhte (roderas
festen) 147. (hu he |him st61) ~ 273. (vundra sum }>ara }>e) ^
(vuldres aldor) 2567. (burh) ~ 1660. (alh haligne, masst 3 m;m>st
]>ara }>e manna beam) ~ 3325. imperat. gevyrc. ()>u }>aet iser) —
1302. (vi$ y]?a) *~ (gefegfaeste) 1304. inf. (heht fa tftcen) gevyr
can El. 104. (sva fela vundra) gevyrcean 280. part, pra?t. (}>e vaes
of eorfan) gevorht 364. ace. (vislice) gevorht 453. (&nne haefde
he sva svi^Sne) gevorhtne 252. (haifde he hine sva hvitne) ~ 254.
(haBfst )>e vi^ drihten dyrne) ^504. fern, (hsebbe ic )>ine hyldo me)
gevorhte 724. (nit J?u haefst hyldo) ^ 502.
gevyrht (n.) opus, factum, merilum. Gl. AA. Gl. Bv. pi. dat. gevyrhtum.
(svylt Jrdvode vltu be) ~ A. 1611. 0 >ses deoran ham vilnia^ bi)
v. Ex. 106, 14. (scrifeS bi) ~ Ex. 286, 8. (J>6 sylst him edlean be
heora) ~ Ps. 27, 5. 'buton gevyrhtum, immerito' Gl. A A. ace. (]?e
)?a) gevyrhto (ahton) 3960.
gevyr]?ian = geviir)?ian. 2939.
gefafa (m.) fautor, adiutor; is, qui adsentitur v. confitetur. ~ (vurfan)
412. ^ beon nolde, J>aet he untela dyde' Ps. 9, 35.
gefafian, sentire, eonsentire, confiteri, cedere; concedere, permiltere,
tradere. praes. sg. 1. (ic mid eaSmedum call) ge]?afige Ps. 130, 3.
praet. sg. 3. (ver idese larum) ge]>afode 2227. '(gif ic nfi eadmod-
lice) gej>afode, si non humiliter sentiebam' Ps. 130, 3. Spelm.
praet. sg. 2. (forfaom ic ongeat, J>33t ]?u hit) gefafodest Ps. 38, 11.
()>u i'is) gefafodest (him td metsianne) Ps. 43, 13. (J>u sealdest
us Ps. Spelm. 1. c.). Q )>eah }ni) ge)>afodest (^ ure staepas vendon
of }>inum vege) Ps. 43, 20. inf. (nf$) gefafian 4150. (ne volde J>a?t
vuldres d6ma) -^Jud. 133, 3. {ge]>afien[de], consenliente' M. gl. 413.
gefah, ge>eah; s. geficgan.
s. ge]>e6n.
(m.) cogitatio, mens, gratia?. Gr. 2, 741. Gl. A A. sg. nom. ge)>anc
400,s. daf. (jjieav in) ge]>ance El. 806. ace. ()>urh dyrne) gefanc 529.
(j^iirh ]>aes vraj>an) ^ 627. (furh gleavne) ~ 1074. (sidne) ~ 4053. pi.
m>m.(vaVun fine) gej^ancas (Dearie deope) Ps. 91, 4. daf, (myute*
>) ce]>ancum2l76. (j>eavum 3) - 2407. ace. (god ealle cann guman)
efancas Ps. 9'i, 11. (he firenfulra fcfecne) *» (vis tuveor)>e$) Ps.
2«, 3. (ne alyf )>u me Afre . . on firenfulra f&cne) - P.s. 139, 8.
— 131 —
gefancrnetian, mente circumspicere, animo comtemplari, deliberare. imperat.
gej?ancmeta 1911.
ge}>eaht (n. auch fern.?) consilium, concilium. Gl. AA. sg. nom. (vyrmes
ge]?eaht 587. gen. oder dat. (j5 hie J>#re) ge]?eahte (v&ron) 3723.
ace. (Jnirh monnes) ge]>eaht 602. Vgl. 'gefehte, gemote, concilium'
M. gl. 373.
gej?eccan, tegere. part. prat, (hrcfde) ge]?eahte (fyyl) 1487.
gefencan, cogitare, in animo habere. Gl. A A. Gl. Bv. R. Gr. §. 214. praes.
pi. 1. (ve ]?33t) ge]>enca$ II, 292. praet. sg. 1. ic ge)>ohte II, 188.
sg. 3. (hvaet se avyrgda vraj>e) ge]?ohte II, 318. imperat. (nu j>u)
gej>enc 1900. ~ (June gerysna) 3937. inf. (ned) ge)>encan 558. ~
II, 645. (ned) gefencean 286.
gej?enian, servire, famulari. part, prat. (J?u h&fst td }>ance) gej?enod ()>1-
ntun hearran) 503.
gefeon , succedere, crescere, florere; augeri, bene procedere, utilem
esse. Gl. AA. praet. sg. 3. (J>a?t he sva miceles) ge}>ah 3072. (land-
riht) ~ 3283. (him seo d«d ne) ge}»eah II, 578. part. praBt. 'ge]?o-
gene, sprindne, adultam' M. gl. 405.
gej>icgan, tangere, capere, sumere, percipere, accipere. Gl. AA. Gl. Bv.
praet. sg. 1. (}>e) ic gej>ah 882. (fcfer ic beag) <- Ex. 322, 19. (oft
he flette) ge)>ah (minneclicne ma^j^uin) Ex. 318, 24.
gejnncan, videri. prset. pi. 3. (Jj&rhim vlitebeorhte vongas) gej?iihton 1798.
gef>ing (n.) concilium; res, causa, pactum , conditio. Gr. 2, 740. Gl. Bv.
sg. gen. ge]?inges (vyrcan), concilium convocare 3985. (bidan beorna)
~ El. 253. pi. gen. (j>earlra) gejmiga A. 1598. ace. (him vitgode
vyrda) ge}>ingu 4063. (vordum sacgde as^eles) ^ A. 756.
gefingan, laudibus tollere, honore afficere, colere; eigentl. gravem facere.
Gl. Bv. s. v. J>ing. S. ')>ingan' und 'ge)>ingV. Das Wort wird mit
dem Dativ der Person verbunden. Praat. pi. 3. (]?a magorincas me-
tode) ge]?ungon 1708. Haufiger ist das part, praet. 'ge)>ungen, ce-
lebralus, illustris, perfeclus, integer'. Gl. Bv. Gl. AA.; z. B. ge-
}>ungen ()>egnve6rud) Ex. 47, 6. 'ofer fugla cynn ge}>ungen on
j>eode' Ex. 208, 23., vom Phonix gesagt. 'fonne he of ascan eft
onvaecneS in lifes lif leomum gej^ungen1, vollstandig an Gliedern
Ex. 241, 1. ()>egn) ^ Ex. 258, 8. (}>eavum) < Jud. 135, 14. Vgl.
'gejmngenesse, perfectionis' M. gl. 365. S. heah]>ungen.
, mifigare, sedare, compensare; precibus intercedere, conciliare.
pra3S. coni. sg. 2. (butan ]m a^r vi^ hi) gefingige Ex. 254, 16. sg.
3. (cyning) ge]?ingige Ex. 285, 20. praet. sg. 3. ge]>ingade (]jeod-
buendum vi^ faeder svaasne faeh)>a m&ste) Ex. 39, 2. pi. 3. 'ge)?in-
gedon, mitigarent' M. gl. 427. imperat. ge}>inga (us nu )>ristum vor-
durn) Ex. 21, 29. part, praet. (hafa'iS nu) ge]?ingod (td us feoden
mffera) II, 600. 'sve\ bi^ s£ smilte, ]?onne hy vind ne veceiS, sva
beoS ]>e6da gej>vaere, ]>onne hy ge]?ingad habba^, gesittaS him on
gesundum ]?ingum' Ex. 336, 29. (hafaS him) gej>inged (hider beo-
den user) Ex. 445, 9.
9*
132
, gefyng$=gefin(r6, gefyncrS (f. oder n.?) dignitas, gravitas,
ionor, autorilas, amplitude. Gr. 2, 245. Gl. Bv. Gl. A A. pi. nom.
gefinejx), honores 473. Vgl. 'gejjincfe, cl&nnysse, propositi' M. gl.
401. '~, gradu1 M. gl. 375. '~, apice' M. gl. 434. '16 gej>inc)>e,
culmen' M. gl. 365. 'ge)>inh}>e, culmine' M. gl. 401. 'gefinfe, in-
gehede, rcmnlatore1 M. gl. 350. c~, fastigium' M. gl. 405. '~, ordine'
M. gl. 406. '~, arce' M. gl. 414. '~, propositi' M. gl. 418; 433.
*~, arce integritatis1 M. gl. 429. 'gefincfa, graduum' M. gl. 360;
388; 410. '«*, statum* M. gl. 410; 416.
gefoht Cm.) = gefeaht, gefanc, gej>onc. sg. ace. (vifes vac) ge]>oht
645. pi. ace. (druncne) gefohtas 3536. (bltye) ~ II, 207. (frecne)
~ II, 286. (baleve) - II, 489.
COfolian, ferre, snstinere, pati. Gl. Bv. Gl. AA. praes. pi. 2. (ve henj>o)
geJ^oliaS II, 400.; auch mil dem gen. Gr. 4, 675. inf. (ic hor)
ge])olian (sceal )>inga aeghvylces bitres) II, 275. ~ (earmllc
vlte) II, 637. gerund. (J?set vaes Safane sa"r) to ge]?olienne A. 1689.
(•p vaes )>am veorode veor) t6 gefoligennc A. 1659. (nis me ear-
fefe) to ge))olianne (J>e6dnes villan) Ex. 166, 7.
gcfreatian, cogere, compellere, vexare, affligere, castigare. prses. sg. 2.
'on yrre )>u folc eall gepreatast, in ira populos confringes1 Ps.
55, 6. ~ Ex. 253, 6. inf. (ne) ge]?reatian (J^e t6 gesingan) Ex.245,
33. part, praet. (himgre) ge}>reatad Ex. 157, 8.; haufiger ist die zu-
sammengezogene Form *ge]?read'; (egesan) ge^read 2662. (egsan)
~ Ex. 95, 28. ~ Ex. 263, 3. '^, castigata' M. gl. 413. ace. (egesum)
gefreadne 1859. pi. gefreade A. 391. (egesan) ~ El. 322. (hy ]?y
hyhsfan beo^S ]>rymme) ~ Ex. 106, 22. 'beon ge]>reade, increpari'
M. gl. 439. Vgl. auch die regelmassige Form 'ge]>reatod'; 'ge]?yd
J ge]>reatod, repressus et correpfus' A. 436. Erl. 106. 'hungre vajron
Dearie ge)>reatod' A. 1116. 'hungre gefreatod' El. 694.
ge^ringan, urgere, premere; accedere, supervenire. Gl. Bv. Gl. AA. inf.
(verodes breahtme voldon ROmvara rice) gej?ringan El. 40. Eigen-
thiimlich ist die Verbindung: (}>&re tide is neah gej>rungen'
2502., ad hoc tempus prope accessum est, in dem Sinne: die Zeit ist
nahe herzugekommen , steht nahe bevor. Ganz ahnlich lautet eine
andere Slelle: 'her is gesvutelod ure sylfra forvyrd (oveard ge-
iticnod, ])a3t J?a5re tide ys mid ntyum neah gefrungen, ]?e ve
sculon losiansornod, aat sa3cce forveorj^an' Judith 139, 63. In anderem
Zusammenhange heisst es : 'him faeringa ddl ingevod . . , vaes )>ara
bane of an, a^fter nihtgldme, neah ge]?rungen', was ich vom
Eindringen der Krankheit in den Leib verstehe, gegen Thorpe's
Uebersetzung: 'he was in body sorely oppress'd' Ex 158, 28. Anf
derselben Seite (Z. 10.) wird'von St. GASlac gesagt: 'vaes gevinnes
)>a, yrmj>a, for eor^an endedogor, furh nydgedal, neah gefrun-
gen1, der Ta«j, an dem seine irdischen Leiden im Tode endeten, war
nahe herzugekommen. — 'calde gejrungen v.tron rnina let' Ex. 306,
16. sg. ace. (J>ry}»uni) gej^rungne Ex. 495, 3. — 'feorh aetjrin-
gan', das Leben bedrauen, in Gefahr bringen, rauben.
— 133
ovian, pati. prat, sg. 3. (se)>c dea* for us) gefrovode II, 667. ge-
)>rdvade (eallra frymraa god labile vite) El. 519.; auch absolut:
'se]>e on rode treo gefrovade' Ex. 269, 10. chv«fer se j>eoden ge-
frovade, s6$ sunu meotudes, for savla lufan1 El. 562.
gefyldig, pafiens. (feavfajst 3) geft'ldig 1936; nochmals dieselbe Ver-
bindung 2656.
gield = gild, gyld; w. in. s.; D. M. 34. gield 101. 947. 1105. 1496.
gieldan 1973 = gildan, gyldan, w. m. s. - S. auch 'brynegield'.
gielp, arrogantia 25. - gilp , gylp, w. m. s.
gielpsceafa (m.) arrogans, magniloqims hostis. pi. nom. gielpscea)>an 96.
gien, gieria = gen, gena, w. m. s.; Gr. I, 352. gien 411. 622. 2189.
2735. giena 2804.
giest, gist, gyst (m.) hospes; fiir gaest. Gr. I, 352. sg. ace. (ic vat iii-
dryhtne aefelum deorne) giest Ex. 430, 3. pi. dat. j>am giestum (hnah),
salutavit 2434. (mid) ~ 2449. — 'hildegiest, hostis' Ex. 436, 5.
giestli^nys (f.) hospifalitas. ace. (him se a3]>ela geaf) giestli«nysse 2440.
giet, gieta^get, geta, w. m. s.; Gr. I, 352. giet 615. 2657. fa giet
• 1240. giet a 990. 2460.
gif (coni.) si; an. Gr. I, 336. 337. 'gif, quin potius' M. gl. 332.
gifan, gyfan, dare, donare. Gr. 1, 897. I, 336; 337. Gl. Bv. Gl. AA.RW.
1. praes. sg. 1. ic gife 616. 676. (hvaet) gifest (}ni me) 2168. praet.
sg. 1. 3. geaf 2439. 3531. 3552. inf. gifan 668. 1356.
gifefe, concessus, datus; 'von hoheren Gaben des Geschiclts' Gr. D. M.
843. Gr. I, 336. ErI. 108. Gl. Bv. s. v. gifan. (nohva^re) gife)>e
(vear^S Abrahame ]>a gyt, ^ . .) 1720. ($ unc seo e]>ylstaef sfefre
veorj>e) ~ 2218. S. auch A. 489. und Gr. Erl. dazu 1. c.
glfre = gifer, vehemens, avidus, cupidus, rapax. Gr. I, 336. Erl. 104. sg.
ace. (gr&dige 3) gifre 790. pi. nom. (gredige 3) gifre II, 32. > D
gredige) II, 193. dat. 'gifrum cupidis' M. gl. 345.
gifu, gyfu (f.) gratia, donum. Gr. 1, 641; 815. I, 336; 350. 2, 24. 3,
484. Gl. Bv. dat. (mid gastes) gife II, 574. Olmihtiges) •> 691.
(geartorhte) ~ 1555. (godcunde) ~ 2323. (J>urh godes) — II, 647.
pi. gen. gifena (gefylled) 209. (ealra fftra) ~ 2929. (J>aet he fara)
~ (gode fancode) 3604. (gr6vendra) gifa 887. dat. (godcundum)
gifum 2804; auch adverbial: gifum (grdvende) 88., sponte. Gr. 3,
137; 160; 161.
gigantmaecg (m.) gigas. Gr. 2, 506. D. M. 491. pi. ace. gigantmaecgas
(gode unleofe) 1263.
gihiS, geh^), geohf) (?f.), ein seltenes und dunkeles Wort, fiber welches
Grimm's ausfiihrliche Erlauterungen zu Andreas Z.66. nachzulesen sind.
Im Suppl. zu Lye heisst es s. v. cgyh$ idem forsan quod gehyht,
rnfugium', und die einzige Stelle Csedmon's, in welcher das Wort
vorkommt (3463.), wird so iibersetzt: :patria orbi hoc hospitium in
refuginm tenent'. Nach Grimm bedeutet 'geohfa, cura, sollici-
ludo1 Erl. I. c. Zu den daselbst angefiihrten Stellen ftige man noch:
134
'hvtet is }>e6s vundrung, ]>e ge vafiaS ] geomrende geh]>um
ma^naS?', murmuring in spirit grieve Kx. 6, 27. Thorpe, 'ic
sceal feor ]>onan heanmfld hveorfan, hro]>ra bidaMed, in gleda
gripe geh]>u m&nan', my cares lament Ex. 266,1. Thorpe, 'sceal
se g&st cuman, geh]?um hremig, anxiously moaning' Ex. 367, 18.
Th. 'oft mec geomorsefa geh]>a gemanode' Ex. 174, 22.
gild (n.) retributio, tributum, debitum; cnltus, sacrificium; sodalitium;
idolum. Gr. 2, 495; 736. I, 336; 352. D. M. 34. RW. 138. Gl. AA.
sg. ace. (on )>£m glaedstede) gild (onsaegde), sacrificium obtulit 2836.
S. gield, gyld, geldan, un<! vgl. lac.
gilpan, iactari, gloriari. Gr. I, 340. prst. sg. 3. gealp (gramlice) 4231. pi.
3. (svij>e) gulpon 4229. (sigore) ~ 2012. '}>a gilpaS, hafe gulpan,
applaudunt' M. gl. 417. 'gilplice, iactanler' M. gl. 350.
gim, gimm (m.) gemma. Gr. I, 335. Gl. Bv. sg. nom. (vuldres) gim, die
Sonne A. 1269.; dasselbe 'heofones gim' Ex. 210, 9. D. M. 665.
'svegles gim' Ex. 212, 11. u. dgl. pi. nom. gimmas (lixton). El. 90.
gen. Ceall) gimma (cyrin) A. 1519. = gimcynn El. 1024. Gr. 2, 501. gym-
cynn 226. dat. gimmurn (geinetevod) 11,650. Vgl. 'gimbaerum, gemmi-
feris' M. gl. 355. 425. 'heafodgim, das Auge' A. 31. Ex. 81, 29. 336, 6.
gin (?n.) capedo, intercapedo, amplitudo; rictus. Gr. 2, 811.1, 335. 'g&r-
secges gin', oceani abyssmn oder abyssos 3359. S. ginne.
ginfaest, amplus; nach Grimm 'firmissimus' D.M. 297. ^ II, 552; 559. 'mln
se svetesta sunnan scima, Juliana, hvaot! ]>u glaem hafast, ginfaesfe
giefe', ample gifts Ex. 252, 24. Th. pi. dat. ginfaestum (gifum) 2913.
ginfsesten (f.) vastum munimentum s. firmamentum, die weite Welt, Erde. —
gen. 'ginfosten god, firmamenti Deus' 3353. 'terrae dominus' D. M.
297., wo das altn. 'ginheilog go^', 'ginregin', das althd. 'kinan, hia're1,
und ahnliche Ausdriike zusammengestellt werden. S. ginne.
ging = geong. Gl. AA. sg. dat. gingum (gaidelinge) 3939. ace. (ic up
£hof eaforan) gingne El. 354. ~ (g^stleasne) El. 874. pi. dat. gin-
gum 3728. ace. ginge 0 g6de) 3608. compar. seo gingre 2606. ylda
6*)>e gingra El. 159.
gingra (m.) dicipulus, apostolus, legatus, cliens. sg. ace. (his) gingran
(sent) 512. (his) > (ne sende) 543. pi. nom. gingran II, 192; 528;
532; 533. ace. gingran 455. II, 524; 574. A. 427. 'geseh he ]>a on
greote gingran sine, beornas beadurofe, birihte him svefan on
sl&pe' A. 847. S. geongra.
ginne, amplus, vastus. Gl. AA. gin D. M. 297. sg. nom. (eal )>es) ginna
(grund) Ex. 445, 23. dat. ginnan (grunde) Jud. 131, 2. ace. (geond)
ginne (grund) A. 331; nochmals Ex. 321, 24. (hajfde }>a forstyod
sunu Ecg)>e6ves under) gynne (grund) Bv. 3101. 'ginne rice' 230.
(grundvelan) ~ 954.
giongra = gingra 405. Vgl. giong = geong, ging Ex. 223, 5. S. giung.
giongorscipe (m.) = geongordom, w. m. s.; status v. munus discipuli;
famulatus, servitus. dat. (^ hie his) giongorscipe (fyligan volden) 249.
135
giSt = giest, gaest. RW. 121. Gr. I, 338. sg. nom. gist 2488. pi. dat. gi-
stum 2486. ace. (laMaS fri* agan) gistas (mine) 2466.
git, vos duo; Dual zu }>u. Gl. Bv. Gr. I, 336. git 551. 2508. 2515. II,
484; 487.
gitsiail, cupere, concupiscere , vehoinenler appetere. Gr. 1, 908. 2, 272.
Gl. Bv.; mif dem Genitiv verbunden. praes. sg. 3. (Torres ne)
gitsa* Ex. 440, 1. part, praes. gitsiende 887.
giung = gi6ng, ging, geong. se giunga II, 512.
glade Cm.) lapsus, occasus. D. M. 702. Gr. 2, 15. dat. '£r glade, ante
occasum soils' 3222.
gljed, splendens, hetus, hilaris, alacer. Gr. 1, 733; 734. I, 331. Andr.
u. El. XXXVIII. RW. 152. sg. nom. glasd (seolfor) 2713. fern, gladu,
l33ta 1475. pi. nom. glade 3956. Gr. I, 328.
glsedlic = glaed. Gr. 2, 659. sg. nom. (leoht) glsedlic 612. ace. (me ]>aV
GuShere forgeaf) glaedlicne (ma^um) Ex. 322, 21. glaedlice (adv.)
Gi. AA. ~ 2375.
glaedmofl , hilaris. Gr. 2, 664. Gl. Bv. Gl. A A. sg. nom. (bisceop) glaedmod
El. 1096. pi. nom. guman (gtedmode) 3778.
glaedstede (m.) bustum, focus; altaria. sg. dat. (on f&m) glasdstede (lac
onsa?gde) 2836. S. gledstyde.
glsbm, gleam (in.) splendor, iubilum, gaudium. sg. nom. Qonne sunnan)
gl&m (on lenctenne lifes tacen veceS) Ex. 215, 15. gen. glaemes
1015. ace. 'hvcet! j>u glaVm hafast' Ex. 252, 25. S. gl&m.
gleam (m.) iubar, coruscatio, splendor. Gr. 2, 47; 48; 146. 3,488. 1,368.
sg. ace. (Ii33fdon) gleam Q dream) 12.
gleav, prudens, sollers, sagax. Gr. 1, 733. 2, 34. I, 356; 367. Gl. Bv.
GI. AA.; zuweilen mit dem Genitiv verbunden, haufiger jedoch mit
einem bestimmenden Dativ. sg. nom. gleav 1365. 1496. 2651. 3694.
II, 3J2. - (on m6de) 2367. ~ (ge}>ances) 4260. gen. 'gleaves,
snoteres, sagacis' M. gl. 394. dat. gleavan (spraece) 2290. (]?am) •>-
(vere) 2422. gleavum 1190. (~, sollerti' M. gl. 436. ace. (|>urh)
gleavne (gej>anc) 1074. pi. 'gleave, prudentes' M. gl. 330. superl.
(hvilc) gleavost Cvcere boca bebodes) 3599. 'gleavum, uSvitum
gymnosophislis' M. gl. 394.
gleavferh^), prudens animo, prudens, sollers; = gleav; ein ehrendes Bei-
wort. gleavferhS (haale^) 1147. und 2440.
gleavmod = gleavferh$. Gr. 2, 664. Gl. Bv. (Cene collenfer^) gleavmod
(gode leof) A. 1579. pi. nom. gleavmode (guman) 3957.
gled (f.) ardor, ignis. Gr. 1, 642. I, 361. Gl. Bv. pi. gen. (grim) gl^da
(MI*) 3982. (lige befaested . . in) gleda (gripe) El. 1302.
gledstyde 1804. = gledstede (Gr. 2, 527.), glaedstede.
gnorn, moestus, tristis. Gr. 1, 733. gnorn (sorge vaeg; auch gnornsorge
El. 654. ErI. 142.) Ex. 182, 13. compar. (gylp vear*) gnornra 3383. ;
auch kommt 'gnorn' als Substantiv vor; z. B. 'ne bttS ]>a3r asuguni
— 136 —
godum gnorn aetyveV Ex. 96, 19. Das adv. lautet 'gnome':
'} leonhvelpas lange svylce grymetigaS gnome' Ps. 103, 20. -
Vgl. 'gnornhof, aedes maeslitiae, career' A. 1008. 1044. Ed. 123.
gliornian, gnorngan, lamentari, murmurare , fremere, moerere, lugere.
Gr. 1, 907. 2, 170. Gl. Bv. Gi. AA. prat. sg. 3. (j>aet vif) gnornode
767. pi. 3. gnornedon (godes andsacan) II, 282. inf. gnornian II, 276.
part, pracs. gnorniende (cynn) II, 135. pi. nom. gnorngende 838.
gnomung (f.) lamentatio, planctus, moestitia, aerumna. Gr. 2,362. Gl. AA.
sg. ace. '(he )>a gehyrde heah) gnornunge Qa^ra ]>e gebundene bitere
v&ron, ut audiret gemitum vinculatorum' Ps. 101, 18. pi. nom. (grist-
bltunga 3) gnornunga II, 336. (ne him) ^ (g&ste scodon) Ex. 134, 29.
gnornvord (n.) verbum maestitiam afferens. Gr. 2, 535. pi. nom. (.him oft
betuh) gnornvord (gengdon) 764.
gnyrn (m.) querimonia, lamentatio, luctus, moestitia. Gr. I, 343. Erl. 128.
sg. dat. (guidon god mid) gnyrne 2414. pi. gen. (eallra) gnyrna
(leas) El. 423.; nicht 'gnyrnra', das adi. ware; s. gnorn, und gnyrn
Gr. 2, 166. — gnyrna (to geoce) El. 1139. — Zu der Stelle EL
360: 'gnyrnvr&cum feogaS, odiis prosequuntur' Erl. 149., halte man
Ex. 128, 16: 'gif hy him ne meahte maran sarum gyldan gyrn-
vrasce', wodurch die von Grimm (Erl. 128.) festgehaltene Form
gym. fur gnyrn bestatigt isl. Ein anderes 'gyrn' gehort zu 'gyrian'.
god (m.) Deus. D. M. 12. Gr. I, 339. Gl. Bv. Gl. A A. RW. 111. nom. und
ace. god 34. 46. 97. 183. 270. 283. 310. 340. 345. 508. 521. 548.
593. 669. 737. 776. 811. 813. 828. 841. 846. 869. 884. 915. 1130.
1202. 1504. 1800. 1897. 1918. 2466. 2553. u. s. f.; auch steht god
fiir den dat. gode 264. 1280. gen. godes 11. 25. 88. 243. 320. 325.
335. 348. 440. 568. 579. 601. 653. 690. 693. 696. 700. 764. 768. 779.
784. 819. 831. 962. 998. 1243. 1365. 1523. 1604. 1917. 2100., und
anderwarts. dat. gode 77. 244. 267. 277. 291. 450. 494. 541. 573.
582. 612. 626. 643. 647. 677. 680. 751. 1046. 1141. 1263. 1496. 1767.
2446. u. s. f. Die gewohnlichen Epitheta Gottes, wie: aelmihtig,
ece, halig, mihtig, nergend , valdend; auch heofnes oder heolbnes
god, nebst den sonstigen Namen, die ihm beigelegt werden, lassen
sich aus obigen Citaten leicht zusammenstellen. Im plural wird die
neutrale Form 'godu' gebraucht, sobald falsche Goiter, Abgutter, ge-
meint sind; vgl. D. M. 13. Ex. 247, 18. 250, 2. 254, 9. 278, 16. und
Ps. 134, 5: 'ic J>aet gearve ongeat, ]>aet is god 3 mycel Driliten ure,
for]>on him dom standee ofer ealle godu eor^biiendra'. Auch eine
schwache masc. Form 'goda1 mag bestanden haben, wie die folgende
Psalmslelle vermuthen lasst: 'eac ic andette ]?am ]?e ece is ealra
godena god' Ps. 135, 2., wo der Sp elm an sche Psalter iibersetzt:
'andetfaS gode goda'; und v. 28: '3 ge ealra godena gode
geara andettaV. Psalt. Spelm.: 'drihtne drihtna'; vgl. das fern, gy-
den Gr. 1, 643. D. M. 229. 'gyde, furiis' U. gl. 426. 'to gidenan,
Proserpinam' M. gl. 417. Vgl. Kemble, im Gloss, zu Beovulf s. v.
god. Ll'dwkov iibersetzt Ulphilas durch 'galiugagu^', wiihrend er
sonst auch 'gu^', ohne Beisatz, fur 'Gotze' braucht. Gl. UI.
137
god, bonus Gr. 1, 733. D. M. 12. sg. nom. god 209. 653. 1763.2651.3946.
se goda 302. 676. 847. seo g6de 609. gen. godes 455. 617. godes
CJ yfeles) 462; 477. ace. godne 776. 1341. god 2414. pi. nom. gode
1581. dat. godum (d&dum) 1502. compar. bet, baetter (II, 49.), be-
tera. sg. nom. (his hyldo is unc) betere (to gevinnanne) 656. ace.
(ic on) beteran (r&d) 3198. ~ (lyst) 3459. ~ (>eav) 4159. superl.
betst. (landa) betst 792. (idesa) seo betste 575.
god (n.) bonum. Gr. 1, 643. Gi. AA. pi. gen. goda 543. - (lease) II, 333.
~ (bedcMed) II, 187. ace. (leoda) god (suSrnonna sine) 2011.
godcund, divinus. Gr. 2, 421; 552; 565. Gl. AA. M. gl. 340. sg. ace.
godcunde (gife) 2323. pi. nom. godcunde (be"c) 2606. dat. godcun-
dum (gifum) 2804.
godlec, godlic = god, bonus, verschieden von godlic, divinus. Gr. 2,
567; 568. M. gl. 357. sg. nom. (micel me fuhte) godlic (gumrinc)
Ex. 495, 7. pi. ace. godlice (geardas) 737. compar. sg. ace. (to gyr-
vanne) godlecran (stol) 281.
godspedig, felix bonis, beatus; dives. Cbrego engla) godspedig (gast) 1006.
godveb (n.) byssus, purpura, sericum; godvebbe Gr. 2, 421; 536. Dfnb.
148. sg. nom. 'godveb, purpura' M. gl. 359. dat. 'godvebbe, purpura'
M. gl. 341. 352. 'mid godvebbe, sericis' M. gl. 438. ace. (sold j)
godveb 3516., wo man die Bemerkung nachlese. pi. dat. 'sidenum
godvebbum, bombycinis' M. gl. 395.
gold (n.) aurum. Gr. 2, 237. I, 338. Gl. A A. gen. goldes (bryttan) 1992.
~ (brytta) 2861 dat. golde 0 seolfre) 1763. ^ (berofan) 2072. ~
(geveor]>od) 3509. (readan) ~ 3577. ace. gold 1176. 2001. 3516. ~
O gymcynn) 226. (vunden) ^ 1925; 2064; 2122. (hyrsted) ^ 2149.
goldburh, goldburg (f.) arx regis, qui aurum distribuit, aula; urbs di-
vitiis plena. D. M. 780. Andr. und El. XXXVIII. Gr. 2, 456. sg. ace.
(saegde his fiisne hyge, J>aet he }?a) goldburg (ofgifan volde) A. 1655.
pi. dat. goldburgum (in) 2543.
goldfaet (n.) vas aureum. Gr. 2, 432; 456; 492. dat. (is seo eaggebyrd
stearc ^ hive stane gelicast, gladtim gimme, ]>onne in) goldfate
(smi]>a orj>oncum bisefed veor^e^) Ex. 219, 7. pi. ace. (godes)
goldfatu 4372. Ueber 'fet' s. Gr. 1, 643. 3, 456. 1,328; 331. Gl. Bv.
goldhord (n.) auri thesaurus, thesaurus. Gr. 2, 456; 500. Gl. AA. nom.
(us secgaS bee, hu set £restan eadmod astagin middangeard ma3gna
goldhord (in femnan fae^m, freo beam godes) Ex. 49, 18. dat. (he
gese"tte ]?one garsecg on his) goldhorde, 'ponens in thesauris abys
ses' Ps. 32, 6. 'settende on goldhordum neovelnysse' Psalt.
Spelm. 1. c. ace. goldhord (d&lan) 3520. (}>aet me) faet goldhord
(gasta scyppend geopenie) El. 790.
gombe (f.) tributum, vectigal. Gr. 2, 59. I, 339. D. M. 828. Kemble iin
Gloss, zu Beovulf, besonders Vol. I. s. v. ; auch Vol. II. Dies dunlde
Wort ist mit dem alts, 'gambra' zusammenzustellen, das im He-
liand infolgender Stelle vorkommt und von Schmeller, im Gloss,
s. v., als ace. sing, oder pi. bezeichnet wird. Die Worte aus dem
138 —
Ileliand (11, 7.) lauten: ']>at im ni mahti ftlettean gumono sullca
gam bra, so im scolda gel dan gihve helido fon is hobda', 'frei-
lassend Niemand der Manner vom Zoll, den zahlen sollte ein Jeder
als Kopfgeld'. (Kannegiesser. Der Heiland. Berlin 1847. S. 11.).
So wird auch im Angelsachsischen gombe mil gy Id an verbunden.
'sceoldon go in bo n (? gomban) gieldan d gafol sellan', tribu-
butum pendere 1973. ' oSJjaet him &ghvylc ]>ara ymbsittendra ofer
hronrade hyran scolde, gomban gyldan' Bv. 21.
gongan = gangan, gan. Gr. 4, 146; im Cod. Exon. haufig. imperat. gong
(ricene t d . .) II, 710. inf. (him J>a gevat) gongan (gode of ge-
syh]>e) 1046. ~ (to Galile"am) II, 528. (in burh moton) — II, 616.
-^ (moton to godes rice) II, 652.
gr&dig, vorax, inhians. Gr. 2, 291; 302. I, 360. Gl. Bv. Gl. UI. 39. mil
dem gen. verbunden. sg. nom. 'gnedig, lascivus' M. gl. 399. '^,
fervidus' M. gl. 399. gen. 'gnfedigre, voracis' M. gl. 342. 'lig gifre
forgripeS, g r^e dig svelge* londes fraetve' Ex. 232, 16. ' gifre 3
gr£dig gielle* anfloga' Ex, 309, 24. (geoguS myrve) >v Ex. 419,
23. ace. ()>a sveartan helle) gr&dige Q gifre) 790. pi. nom. (here-
fugolas hilde) gr<fedige 3091. (gifre 3) <, II, 193. - (gu^rincas) A.
155. dat. 'gra^dignm, devorantibus' M. gl. 345. '~, avidis' M. gl.
348. *~, rabidis1 M. gl. 361. (leonhvelpas . . georne seca'S, f him)
gr^digum («t God gedeme) Ps. 103, 20. superl. (gtfrosf, d) grsd-
gdst Ex. 493, 2. S. gredig.
grsefhus (n.) antrum, caverna; sepulchrum. sg. nom. (huhefO deop hell
seo, grim) graefhus II, 710. Vgl. 'graf deaduin men hungre heofe^'
Ex. 342, 29. 'graefe, scrafe, antro1 M. gl. 398.
gr&g, griseus, cinereus. Gr. I, 360. Andr. und El. XXV. Gl. Bv. Gl. AA.
sg. nom. 'se gr&ga ma^v vaelgifre vand' A. 371. 'nehuru vael vepe^S
vulf se gr£ga' Ex. 343, 3. dat. gr£gan (sveorde) 2859.
graes (n.) gramen. Gr. 1, 643. I, 331. RW. 126. Gl. UI. 39. sg. nom. (md-
res) graes 4092. dat. grss f. graese 117. ace. (on grene) gra?s 1132.
a ram, offensus, iratus, superbus, atrox, ssevus, dirus, furens. Gr. 1, 327;
733. D. M. 942. GL AA. Gl. Bv. gram (vearS him se gdda) 302.
'gram, vraS, furibundus' M. gl. 422. dat. gramum d. i. diabolo 579.
pi. nom. grame (vurdon) 3073. S. grim, grom.
gramlice, superbe, atrociter. (gealp) gramlice 4231. 'gramlice heora Godes
}>£T geare costedan' Ps. 105, 12.
grap; s. grlpan.
great, magnus, grandis. Gr. 1, 733. 3, 608. RW. 126. pi. nom. (grindlas)
greate 383.
umlig (II, 32. Gl. AA.) =graedig, w. m. s.
grene, viridis. Gr. 1, 735. 2, 42. I, 361. D. M. 317. Gl. AA. 'J>aet grene,
das Griine, Grun'; Gl. AA. nom. grene (folde) 1015; 1555. gen.
'grenes, vernantis' M. gl. 342. (lig call fornam, ]>aet he) grenes
(fond) 2543. grene (eorpan) 1449. dat. grene (tacne) 3210. ace.
(ofer) grfinne (grund) 3241. (on }>one) grenan (veald) 838. (on) grene
139
(gr<es) 1132. ~ (blifede) 1469. ~ (eorj>an) 1915. ~ (straete) 11,289.
pi. nom. grene (geardas) 508. D. M. 783. -x (vongas) 1651. ^
(bleda) 4035. ace. grene (t>earvas) 1475. (foldveg tredan) grene
(grundas) A. 776.
greot (m.) pulvis, arena. Gr. 3, 379. T, 370; 374. D. M. 1193. Gl. Bv. Gl.
AA. gen. (gevite in) greofes (faeSm) Ex. 235, 13. dat. (gangan
on) greote A. 238. (on) — (stod) A. 254. (sand is geblonden, grund
vi$) ~ A. 425. — (be]?eaht) Ex. 451 , 4. (J?onne he of) ~ (his
licleojm crrcftig somnaS) Ex. 216, 13. (het £a onsunde ealle arisan
geonge of)^A. 1624. (grindan vi$)~Ex. 414, 30. ace. (Jni scealt)
greot (etan) 906. (^r on) ~ (gefeoll se hyhsta daM heafodgerimes
Assyria) Jud. 140, 38.
grelan, excire, excitare, vocare, compellare, salutare, deplorare, gratu-
lari, obviam ire, aggredi. Gr. 1, 905. 2, 75. I, 361. D. M. 378.
R. Gr. §. 207. Gl. AA. Gl. Bv. praes. sg. 3. (gif J>e &nig mid vean)
grgfeiS 1749. prset. pi. 3. (sigedrihten g6dne) gretton 776. (here-
vuifas hilde) ~ 3110. ~ 3162. inf. (mid gu«]?raece) gretan 1042.
(mid lacum) ~ 2098. > (eode cunian cu^Slice) 2424. (la^ si^S leode)
< 2973.
grim = gram, gen. grimmes. Gr. 1, 733. 2, 33. I, 335; 336. Gl. AA. Gl.
Bv. nom. (him ]?aes) grim (lean becom) 46. ^ Q gealhmod) 3748.
~ (g!6da ni^) 3982. ~ (graefhus) II, 709. dat. (mid) grimme (gryre)
1098. (of j?am) grimman (gryre) 3956. ace. grimme (gu^Sgemot) 2050.
pi. nom. grimme 389. gen. (on haeft) grimma 3825. pi. ace. (vroht-
getenie) grimme 46. ~ (grundas) II, 261.
grimhelm (rn.) larva, galea larvata. Gr. 2, 499. Andr. und El. XXVIII.
1). M. 195. 432. 997. Gl. Bv. sg. nom. (geatolic guSscrfid) grimhelm
(inanig) El. 259. ace. (guSveard gumena) grimhelm (gespeon) 3103.
pi. gen. grtmhelma (gegrind) 3259. (hvanon ferigea^ ge faette scyl-
das, grange syrcan 3) grlmhelmas? Bv. 666. 'grima, larva, spectrum'
Ex. 423, 7. D. M. 902. Vgl. haeleShelm 442.
grimman, fremere, ssvire. Gl. Bv. BW. 130. praat. pi. 3. (girSmode)
grummon Bv. 609. inf. (nu J?u hie) grimman (meaht gehyran) 790.
S. grymetian.
grimme (adv.) atrociter, saaviter, crudeliter. Gl. Bv. grimme 1270. 2409.
3728. grymme 61. superl. grimmdst 3745.
grindel (m.) repagulum. Gr. 1 , 768. D. M. 222. pi. nom. (heardes irenes
hate gesla3gene) grindlas 383.
gripan, tangere, attingere; rapere, corripere, arripere, proripere, proster-
nere. Gr. 1, 896. I, 363. R. Gr. §. 247. Gl. A A. praes. sg. 3. (]>e
1 6 heortan hearde) griped (adl unlike) 933. prset. sg. 2. (]>u o n
beam) gripe 888. sg. 3. gra"p (fdum folmum) 61. Gr. I, 358. (mere
svtye) ~ (on fsbge folc) 1376. -^ (heofonrices veard hergas)2066.
~ (heah]?rea on h£j>encynn) 2539. pi. 3. gripon (under sceatverum
scearpe gdras) 2057.
gristbitung (f.) stridor dentium. II, 336. Vgl. 'gristbite' und 'gristbitian'
Gr. 2, 584. Ex. 278, 12.
140 —
groin = gram, grim. Gr. I, 339. grome Gl. AA. pi. gen. gromra 2091.
2479. 3569.
grome (adv.) = grimme, w. m. s. grome 1255. 3751. 4212.
grovan, crescere, virere, florere. Gr. 1, 895. I, 364. Andr. und El. XLIII.
R. Gr. §. 234. Gl. Bv. Gl. AA. — part, pises, pi. (gifum) grovende
88. gen. grdvendra (gifa) 887.
grund (m.) solum, fundus, abyssus, terra, pulvis. Gr. 1, 639. 2, 35; 226.
3, 394. I, 340. Gl. Bv. Gl. AA. RW. 126. sg. nom. (}>es vida) grund
104. (pes ginna) ~ Ex. 445, 23. (call eor]>an) ~ 3900. gen. (gy-
man faes) grundes 348. (vi$ J>aes) ~ II, 703. dat. grunde 831. II,
271; 634; 705; 726. El. 1114. ace. grund O sund) A. 747. (ofer
rumne) ~ 123; 213. (geond sldne) ~ 134; 1383; 1424; Ex. 262,
14. und sonst oft. (ofer grenne) ~ 3241. (geond vidne) ~ 3819.
(in )>one neovlan) ~ H, 31; 91. (in ]?one biteran) ~ II, 150. (]?one
caldan) — II, 638.|(hatne) — II, 486. pi. dat. 'on grundum', in terra
Ex. 43, 1. 46, 28. 'of grundum, de profundis' Ps. 129, 1. ace.
grundas II, 10; 135. (grimme) ~ II, 261. (fas grimman) •>- 405.
grundleas, fundo carens, profundissimus. sg. nom. (sva deop sva) grund
leas (pytt) Ps. 5, 10. 'ac ]>«r se deopa sea$ dreorge fede$, grund-
leas giemeS g&sta on f-eostre1 Ex. 94, 26. pi. nom. grnndlease 389.
Auch bedeutet 'grundleas' iinmensus, inlinitus in iibertragenem Sinne,
wofiir ich freilich nur folgende Stelle, aus des Sea Id en Klage
(Ex. 378, 12.), beibringen kann: 've ]>aet Mae^hilde monge gefrug-
non: vurdon grundlease Geates frige, J5 him seo sorglufu sleep
ealle binom', Geates Liebe zu Maethhild war so unermesslich (gross),
dass ihm die Liebessorge den Schlaf benahm.
grundvela (m.) divitiae terrestres, opes. Gr. 2, 456; 537. ace. grund-
velan 954.
grymetian, rugire, mugire, vociferari; fragorem edere. Gl. AA. praet. sg.
3. (ecg) grymetode 3337. grymetade (gealgmod) Ex. 278, 15.
grymme = grimme, w. m. s.
grynd (II, 333.) = grund, w. m. s.
gryre (m.) horror, terror. Gr. I, 342; 366. nom. gryre 4043. dat. (hinsi$) gryre
II, 457. (mid grimme) gryre (golden) 1098. (vi$ vr^fra) •> 2949.
(gyllende) — 3418. (of )>am grimman) ^ 3956. (vi« ]>ffis egesan)
~ 3984. ace. (furh egesan) gryre 4110. (egsan) gryre II, 455; 727.
pi. dat. 'gryrum, horride' Gr. 3, 137.
guidon; s. geldan, gyldan.
gulpon; s. gilpan.
gum (m ) vir. S. das folgende Wort, gum (cystum g6d) 1763. ~ Ccystum
til) 1804. Gewohnlich wird 'gumcyst' als ein Substantiv in der
Bedeulung von 'munificentia' angegeben (Gl. Bv. Gr. 2, 456; 501 );
und Bosworth s. v. gum sagt, nach Somner: 'gum, prefixed to
words, denotes ' excellence, eminence', as gumcysta choice, pre
cious, pretiosus; gumcystum god in wealth abundant; rebus pre-
tiosis abundans, Cd. 85.' Woher 'gum' zu dieser Bedeutung ge-
— 141 —
kommen 1st, weiss ich nicht, da gumrice, gumrinc, gumfeod,
gum]>egn (Ex. 298, 11.), gum man (Bv. 2050.), gum dream (D.
M. 755. Bv. 4933.) den Begriff 'ausgezeichnet' ni cht in sich schliessen,
wohl aber denjenigen von 'vir, homo', wie sonst guma. Ich habe
mir das Wort 'gumcyst' leider nur noch aus A. 1606. Bv. 2971. und
Ex. 265, 14. angemerkt; aber alle diese Stellen sprechen nicht dafiir,
class gum, an sich, 'exellentia' bedeute, was allerdings 'cyst' heisst.
Mit Verweisung auf das unter 'cyst' Gesagte, nehme ich 'cystum'
adverbial und iibersetze: cystum g6d, ausgezeichnet gut, reich;
cystum til, ausgezeichnet wacker. Demnach wiirden die Worte A.
1606: 'is nu ]>earf micel, ]>&t ve gum cystum georne hyran' bedeuten:
,,es ist also sehr nothig, dass wir den Mann (Jnsne ar, den Boten,
den Gott gesandt hat) recht willig horen". Ebenso Bv. 2971: 'maeg ]>onne
on Jjcfem golde ongitan Geata dryhten, geseon sunu Hraedles, )>onne
he on ]>a3t sine stara^, )>aet ic gum cystum g6dne funde, beaga
bryttan', dass ich einen wohlbegiiterten Mann, einen Verlheiler von
Bingen gefunden, wo Ettmiiller's gelungene Uebersetzung: 'dass
ich guten, gabemilden Hortspender fand' nicht genugsam erltenneri
lasst, wie er 'gum cystum' gefasst hat. Die Stelle aus dem Cod.
Exon. fiigt sich ebenfalls: 'he si^an sceal g6dra, gum, cysta geasne
hveorfan', er soil in Zukunft der Giiter, der Reichthiimer beraubt,
der Mann, leben; die Inversion von 'gum' ist durchaus nach angel-
sachsischem Dichtergebrauch. Der Belehrung durch Kundigere sehe
ich indessen entgegen.
guma (in.) vir, homo. Gr. 1, 645. 2, 47; 421. 3, 319. I, 340. Gl. AA. Gl.
By. BW. 124. sg. nom. (selfsceafte) guma 520. ~ (on geogo]>e) 1169.
gen. (ferhS) guman 2787. pi. nom. guman 3733. (gleavmode) —
3957. gen. gumena 462. •> (dryhten) 512. ~ (aldor) 1857. -v. (baldor)
2687. D. M. 201. dat. gumuin (gold brittade) 1176. ace. guman 3569.
gumcyn (n.) genus humanum. Gr. 2, 421; 456. Gl. Bv. gen. (eom ic)
gumcynnes (anga ofer eor]>an) Ex. 496, 11. dat. (forgripan) gum-
cynne 1270.
gumrice (n.) regnum, terra. Gr. 2, 421; 457. gen. gumrices (veard) 3694.
dat. O J>a eallum bebead on) J>am gumrice (god he"rgendum verum
3 vit'um, J>aet hie veor]?eden }>one ma>ran da3g) El. 1221.
gumrinc (m.) vir, vir fortis, bellator. Gr. 2, 421; 457; 517. sg. nom.
gOdlic (gumrinc) Ex. 495, 7. pi. dat. (from) ]?am gumrincum (folc
geludon) 1546.
gumfeod (f.) genus humanum, homines, populus. Gr. 2, 457. Gl. Bv. pi.
gen. gumfeoda (beam) 226.
glT& (f.) bellum, pugna, expeditio. Gr. 2, 236. I, 365. D. M. 393. nom.
gu$ (hvearfode) 3087. dat. (]?e \>e aesca tir set) gu]>e (torgeaf) 2103.
~ (spovan) 2109. ace. (se ]?a) guj>e (gen«s) 2014.,
(n.) clypeus, scutum, sg. nom. 'gearo sceal gu^bord, gar on
sceafte, ecg on sveorde 3 ord spere, hyge heardum men' Ex. 346,
11. gen. (gumena baldor) guSbordes (sveng) 2687.
142
giVScyning (m.) rex bellicosus. Gr. 2, 457; 501. Gl. Bv.; ein ehrender
Beiname der Konige. sg. nom. (]>£ sPraec) groyning CSodoma aldor)
2117. Vgl. das fern. giVScven El. 255 ']>£r on J>rymme bad in cy-
nestdle cSseres m&g, geatolic guScven golde gehyrsted' El. 332.
gliftcyst (f.) exercitus delectus, tribus bellicosa. sg. dat. guScyste (on-
)>rang, naml. fridde ]>e6dm£gen) 3272.
guMan (IV) telum, sagitta. Gr. 2, 457. pi. gen. guSflana (gegrind) 1057.
S. flan.
girkfremmende , helium gerens; pi. gen. guSfremmendra 3160., besser
getrennt zu schreiben: gu$ fremmendra.
giV<Sgem6t (m.) proelii concursus, pugnantium concursus. ace. guSgemot
° (eovdon) 2050.
£ir<Shere (m.) exercitus. pi. dat. guShergum 1962. Auch als Eigenname
kommt Gii* here vor. Ex. 322, 20. Haupt 3, 141.
gtr&myrce Cn.) limes belli s. hostium; terra hostilis. ace. (on) gii*-
myrce 2988.
gu£spell (iO fama belli, nuncius belli. Gr. 2, 457; 525. ace. guSspell 2091.
glHSveard (m.) custos belli s. proelii, dux, imperator. Gr. 2, 457; 533.
sg. nom. guSveard (gumena) 3103 'he vaes riht cyning, gu^veard
gumena' El. 14., vom Kaiser Constantinus gesagt.
(f.) robur belli, exercitus; virtus bellica, impetus, impressio.
Gr. 2, 457. dat. (mid) guSfrajce (gretan) 1042. (mid) ^ 1968.
(f.) turma, delecta manus. Gr. 2, 547. sg. nom. gu^reat (gii-
mena) 3122.
gyddian, gieddian. canere, cantare; fari, effari, vaticinari, iactare. D.
M. 853. Gl. Bv. praet. sg. 3. (sva) gyddode 2100. Vgl. 'gydde, of-
spsece, elogio' M. gl. 378. *~ eulogio' M. gl. 437. 'gyddunge, divi-
nationis' M. gl. 382. Die Form 'gieddian' kommt im Cod. Exon.
vor; z. B. 236, 8: ']>us fro'd gurna in fyrndagum gieddade gleav-
mod godes spelboda ymb his aeriste in ere lif; auch das Sub St.
'gied, giedd, gydd (326, 35.), verbum, effaturn, proverbium'. Gr.
ErI. 132. Das Wort gehort zu der Sanscritwnrzel 'kalh, gad, loqui,
eloqui, dicere; narrare, exponere' Westerg. Rad. Sanscr. S. 155.
162.; auch mag es in Beziehung stehen mil dem Sanscritwort 'gita,
cantus' Wilson S. 290. s. v. und Haughton S. 953., der dies
Wort auf die Wurzel gai zuriickfiihrt, wovon 'gatri, cantor, gatna'
u. a. slammen. Ganz verschieden hievon ist gyddian (s. das folg.
W.), vertigine corripi, turbari; auch iiberfragen temeraria consilia
agere, das auf die Wurzel 'kad, confundi, turbari, moerere' We
sterg. S. 160. zuriickzufiihren ist.
gyddian, vertigine corripi, turbari. praet. pi. 3. ()>33t) gyddedon (gumena
m&nigeo, hvaet seo hand vrtte) 4245. inf. (ongan ]?£) gyddigan (furh
gylp micel) 4116.
gyfan 3192. = gifan.
143 —
= gifu. Gl. AA. sg. ace. (hva ]>a) gyfe (sealde) 3938. 'lac, gyfe,
munus1 M. gl. 417. pi. dat. gyfum (ceapian) 4256.
Cn.) =gild, gield. Gr. I, 352. dat. (to }>am) gylde, idolo 3733.
(to )>am gyldnan) ->- 3722. ace. gyld (of golde gumum ar&rde) 3693.
(j? hie him) )>aet gyld (to gode noldon habban) 3715. CJ> he) j?a?t
gyld (agifen haefde), sacrificium 1501. 'on Abeles gyld' in com-
pensationem 1100.
gyldan = gildan, geldan, w. m. s. imperat. gyld (me mid hyldo) 2817.
inf. (gife) gyldan 411. (lissum) ~ 2914. (facne) ^ 3079. 3729.
gylden, aureus. Gr. I, 343. 2, 178. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. (fa>r is geat)
gylden II, 650. dat. (f6 }>£im) gyldnan (gylde) 3722. ace. gyldene
(leon) 3250.
gylian, sonare, clamare, vociferari, lamentari. Gl. AA. pra^t. sg. 3. (]>aet
mihten fira beam feorran gehyran, hu se stiSmoda styrmde J) gylede
Jud. 131, 49. Ich ziehe hieher das partic. gyllende 3418., 'gyllende
gryre, lamentabilem, miserandum terrorem'. Vgl. 'fleag giellende
gar' Ex. 326, 12.
gylp, gielp (m.) gloria, vana gloria, iactatio, arrogantia. Gr. 2, 52. Gl.
AA. nom. (vaes him) gylp (forod) 69. — (vearS gnornra) 3383. (6$
j>a?t hie) ^ (besvac) 4269. (]>is is idel) ~ II, 255. 'gylpes, iac-
tantia?' M gl. 439. dat. (for }>am) gylpe, pro iactatione 4130. (gu-
mena veard in) gylpe (vaes) 4153. (]nirh) > 4116; 4212. (in) ^
4272. (ealogalra) <v 2402. (ageat) ^ (vera) 3443.
gylpplega (m.) ludus gloriosus, certamen gloriosum 31G9.; es ware dann
gylpplega =• gu^plega Ex. 36, 8. S. handplega 2051. 3256. hearmplega
1892. hildplega Bv. 2142. plega 1984. Es kann iibrigens plega auch
'ictus, vulnus' bedeuten (titiffrfa da plegan nicht bios ludere,
sondern auch pulsare, plaudere ausdriickl; s. plegan, plegian
s.v., wonach gylpplegan gares 3169. sich an die voraufgehenden
Worte: licvunde svor besser anschliessen wiirde. Vgl. licsar
Ex. 8725.
gylpvord (n.) verbum insolcns, arrogans, iacfans. Gl. AA. Gl. Bv. sg. oder
pi. ace. gylpvord 264.
gyll (m.) debilum, peccatum. Gr. 2, 213. Gl. AA. sg. ace. (]wh forman)
gylt 995. pi. gen. (J>set ]?u mane sie minra) gylta El. 816. ace. (na
]>u ure) gyltas (egsan gevr&ce) Ps. 84, 3.
gymail, curare, curam habere, observare, custodire, gubernare; mit dem
Genitiv verbunden. Gr. 1, 905. 2, 47; 149. I, 366. Gl. AA. Gl.
Bv. prset. coni. pi. 3. (arna ne) gymden 2453. inf. (helle grundes)
gyman 345. •>- (}>»s grundes) 348. Vgl. 'gymende, gubernaculo'
M. gl. 441. 'gymene, gemene, operam, studiurn, curam' M. gl. 363.
'gymene, regimine' M. gl. 401.
gymcynn (n.) =gimcynn (unter 'gim'.), gemmae, 'gold 3 gymcynn'226.
gyrdan, cingere, accingere. Gr. 1, 905. 2, 229. RW. 143. pra?t. sg. 3.
(hine se halga ver) gyrde (gr£egan sveorde) 2859.; 'gyrde' fiir
'gyrdede'.
144 —
gyrdvite (n.) ictus ferula?, castigatio virgae, verbera. dat. gyrdvite 2944.
Vgl. 'gerde, virgulae' M. gl. 334.
gyran, ornare, exornare. praet. sg. 3. (hie fa vuldres veard v£dum) gy-
rede 938. S. gegiran. Gewohnlich wird das praet. gyrede zu gyr-
van gezogen, wie syrede zu syrvan.
gyrvan, parare, exornare, instruere. Gr. 1, 910. 2, 191. Gl. Bv. inf. (an-
gan hine) gyrvan 440. gerund, to gyrvanne (godlecran stol) 281.
gyst = gist, gest, hospes. Gl. A A. pi. nom. gystas 2479. dat. gystum 2050.
gystsele (m.) cubiculum hospitale, atrium, ace. fysne gystsele. Das neutr.
pystsal bedeutet dasselbe; nach Thorpe's Verbesserung Jud. 131,
43. heisst es: 'fa vearS Holofernus, goldvine gumena, on gyste-
salum'; die Handschrift liest: 'on gytesalum'.
gyt, git, adhuc. Gl. AA. gyt 152. fa gyt 1184; II, 161. S. geta, gieta,git.
gyt (s. git), vos duo, vos. R. Gr. §. 137. gyt 573.
H.
Habban, haebban, habere, tenere, retinere; auch verbum auxiliare. Gr.
I, 330; 331. 2, 589. 4, 152. Gl. Bv. Gl. AA. R. Gr. §. 216. praes.
sg. 1. ic haebbe (faeslne geleafan) 540. -^ (geveald t6 gyrvanne) 280.
~ (on handa) 675. ic hafu. ic hafu (gecnaven) El. 807. 'ne ic
vearp hafu' Ex. 417, 16. 'ne hafu ic in heafde hvite loccas' Ex.
427, 28. sg. 2. fu haefst 614. (geseted) hafast II, 679. hafus tu (mi
mare susel) II, 64. coni. 2. (git1 fii sva micle mihte) haebbe II, 675.
sg. 3. he hafaS (geveald) 631. ~ (miht 3 strengfo) 946. pi. 3. haeb-
ba^ heo 312. praet. pi. 3. (sva feala) hrcfdon (gevinnes) 321. (v«da
ne) ~ 843. haefdan (dryhtnes leoht forlefen) II, 68. imperat. hafa
(fe4), habeas tibi 2122. ~ (arna fane) 2429. inf. habban 511. 621.
694. 772. 778. 793. 826. 834. 840. 1294. 1355. 1888. 2403. gerund.
t6 habbanue. 279. 16 hebbanne 3839. part, praes. haebbende 81. -
Im zweiten Theile Caedmon's, wo sehr haufig e fiir a? steht, linden
sich die folgenden Formen: ic hebbe gefibrde II, 92. ic hebbe
geledde II, 88., fiir: ic haebbe gel&dde. Ferner: fa he forscrifen
hefde II, 33. hefde me dream mid gode II, 82. ve for dryhtene
iu dreamas hefdon II, 44. — Mit der Negation verbindet sich hab
ban so genau, dass das h verloren geht und das 11 der Negation an
seine Stelle tritt, also: nabban, non habere. 'naebbe ic synne vi^S
hie gefremed' 2644. 'naebbe ic fifeted gold' A. 301. 'naf'ast fe t6
frofre hlafes viste' A. 311. 'nat'ast fu t6 manna maegene villan' Ps.
146, 11. 'he nsefS nan gemynd Godes donia beforan his ans^ne'
Ps. 9, 25. 'naefS nan facn on his mode' Ps. 14, 3. 'ne on his muf e
naef$ nane riht andsvare' Ps. 37, 14. 'nafa^ he amig [idese] her'
Ex. 249, 24. naofdon 781. nabban Ex. 247, 12. u. s. f. So von
'agan1 mil na, ne: nagan II, 101. nah Ex. 410, 11.458, 14. u. s. f.;
statt 'ne vaes, ne vjfere, ne vajron1 wird 'nass, n^ure, n^ron' gesagt.
S. na, ne und vesan s. s. v. v.
— 145 —
had (m.) ordo, gradus, officium, status, conditio, persona, natura, sexus;
die mit had zusammengesetzten Subst. (Gr. 2, 497.) sind masc. ;
Gr. 1, 358; 639. 2, 497; 603; 616; 737. ErI. 143. 169. RW. 170. Gl.
AA. Gl. Bv. Gl. Ul. 56. sg. nom. (se heanra) had, sexus humilior
Ex. 7, 10. gen. (sume him J>aes) hades (hltsan villa^ vegan vordum),
status, conditionis famam Ex. 105, 30. '6$]>a3t vintra rim gegae^
in }>a geogu]?e, )>aet se g&st lufa^ onsyn 1 aetvist yldran hades',
provectioris aetatis Ex. 132, 12. dat. 'hade, nomine, persona"' M. gl.
378. 'unlicum hade, dispari sexu' M. gl. 378. 'on veres helde', in
viri forma, figura El. 72. 'fdra on hade sint in sindreame six ge-
nemned', in ordine, gradu El. 739. '}>ec landa gehvilc, leoht 1
]>e6stro, herige on hade, ? in der Reihe, eines nach dem andern,
insgesammt 3895. =in hade 3889. 3911. aco. 'ha"d oferhogedon hal-
gan lifes', statum s. conditionem vitae sancta3 contemserunt 3818.;
parallel mit Ex. 186, 15. 'hafaiS yldran had', (namlich der Engel),
habet vetustiorem formam i. e. aetate provectior est Ex. 102, 8. *]>aet
sva" unrime had to hebban, sva heofonsteorran bugaS brade hvyrft',
tarn innurnerum genus eorum te esse aucturum Ex. 187, 27. parallel
mit 3839.; haufig mit ']?urh' verbunden: ')>urh Marian had', per Mariae
naturam i. e. virginitatem (?had hier = maeg^had Ex. 6, 16: 'no
gebrosnad vear^ maeg^had se micla', von Maria's Jungfrauschaft
gesagt), oder 'per Mariae personam1, was auf die Annahme einer
Intercession derselben bei Gott schliessen liesse; II, 439. 'fe'rde to
foldan ]?urh faemnan had ufan from e^le', descend! in terrain per
feminae sexum i. e. per feminan II, 496.; ahnlich umschreibend wird
'had' gebraucht Ex. 183, 31: 'se selesta bi saam tveonum ]?ara ]?e
ve on Engle aafre gefrurien acennendne ]>urh cildes had, gu-
mena cynnes', natum per infanlis statum, qui infans natus est; und
El. 337: 'hu se liffruma in cildes had cenned vurde', quemad-
modum vitae auctor infans (homo) sit natus. 'J?urh haligne had
gecyj^ed', ? per sacrum ordinem innotuit Ex. 107, 28.; wenigstens
scheint ']?urh leohtne had' El. 1246., von Grimm auf den Priester-
stand richtig bezogen. ]?urh monigne had, per variam formam i. e.
vario modo Ex, 191, 34. ']>urh horse ne had', ingeniose Ex. 4, 7.
'dcenned vearS )?urh cla^nne had', virgine natus est Ex. 28,
10. — plur. 'monge sindon geond middangeard had as under heo-
fonum', multae condiliones Ex. 104, 3. dat. 'svilce agenurn hadum,
namum, ceu propria' (doch wohl 'nomina') M. gl. 378. ace. 'ealle ge-
sceafte, ]>e he gesette on siex dagurn, ]>a riu under heofonum ha das
cenna$ micle j maete', die jetzt unter dem Himmel Wesen (ihres
Gleichen) erzeugen, grosse und kleine Ex. 105, 15. — Die Com-
posita mit 'had1 bleiben masculina; im ahd., mhd., nhd. sind die
mit 'heit', im mnl. mit 'het', im nnl. mit 'heid' sammtlich feminina.
hseft (n.) vinculum, captivitas, career; neuengl. haft Gr. 2, 197. I, 331.
Gl. Rv. Gl. AA. sg. nom. haeft (vass ons&Ied) 3512. dat. 'hal of
haefte heardra vita1, ereptus e captivitate, vinculo A. 1470. on ~
Ex. 486, 22. ace. sg. und pi. 'in gevealdum vuldorcyninges, se eov
gehynde J in haeft bidrftf, under nearone clom', in captivitatem
10
— 146 —
abegit Ex. 138, 1. 'nu J?uusic bevr£ce.. in haeft heorogrimmes',
propulisti in captivitatem Ex. 187, 29; in der Parallelstelle 3825.
heisst es: 'fa us ec bevrscon on haeft heorugrimra'. pi. dat. 'ic
eov hebbe to haeftum ham gefaerde', vos in vincula duxi, in cap
tivitatem II, 92. 'to ~ ham geferian' II, 149. 'under -^ hreovan
deofiV, inter vincula, in carcerell, 321. -^ strong, vinculis ligatus,
alligatus II, 428. ' of ~ ham g.el£dde' II, 555. ')>aes ]>e ic of~ham
gel£dde' II, 506.
haeft (m.) captivus, servus; vinctus. Gl. Bv. sg. nom. haeft (hyge giomor)
Bv. 4811. pi. nom. haeftas (hearran in )>isse heanbyrig). servi domini
in hac arce 3724. }4 ha3]>enan haeftas, servi ethnici 3785. gen. '^
]>u gehyre }>inra haefta staefne, finra niedfiova', ut audias vocem
captivorum tuorum, servorum tuorum Ex. 22, 32. ace. ']>a" he J>u
maenego adrdf, haeftas of ]>am hean selde1, quum turbam detru-
deret, vinctos ex alta sede II, 203. ~ II, 717.
haeft, fiir halted, part, praet. von 'haeftan, figere , ligare, vincire'. (he is
on }>33re sveartan helle) haeft (mid hringa gesponne) 759. Vgl. 't6
haeftenne , mancipando ' M. gl. 428.
haegel, haegl (m.) grando, neuengl. hail. Gr. 2, 99. 3, 388. nom. (fyr,
forst) ha?gel 0 gefeallen snav, Is 1 yste) Ps. 148, 8. ']>abrne hacgl,
ne hrim hreosa'S to foldan' Ex. 201. 22. bihongen hrimgicelum
haegl scurum fleag' Ex. 307, 2. ~ (feol on eorfan) Ex. 307, 32. ~
(se hearda 3 hrim) Ex. 490, 10. gen. haggles (scur) 805. 'ne haggles
hrjre, ne hrimes dryre' Ex. 198, 26. hagol Ps. 17, 12. 104, 28.
haegSteald, heahsteald, caelebs, tyro; miles, commilito Gr. 2, 226; 421;
457; 527; 545. I, 346. ahd. hagastalt tyro, caelebs. Gl. Bv. s. v. 'ge-
steald, familia, domus. sg. dat. 'svilce geongum haegstealde, ut
ephebo hircitallo' M. gl. 402. pi. nom. haegsteald (modige) 3256. fur
h33gstealdas. 'beon ge, haegestealdas tJ glade faemnan, ealdeH geonge
ealle ajtsamne , iuvenes et virgines, seniores cum iunioribus' Ps. 148,
12. gen. haegsfealdra (vyn) 1856. Vgl. 'ha>gstealdhades, goheald-
sumnysse, caelibatus' M. gl. 359. 'hagsteald (in.) caelebs' Gr. 1, 639.
'for)>on ic brucan sceal on hagostealde haple)>a gestreona' Ex. 402,
17. 'hlogan helvaran, hagosteald onvoc m6dig from moldan' Ex. 460,23.
hJBgStealdmail (m.) vir caelebs. sg. nom. haegstealdmon Ex. 436, 18. pi.
nom. haegstealdmen 3121.
hselan, sanare, curare, salvum praestare; neuengl. to heal. Gr. 1, 905. I,
359; 360. Gl. AA. s. hal. praet. pi. 3. h&ldon (hygesorge heardum vor-
dum)2030. part, praes. h£lende Crist! Ex. 16,9. ']?onne soSfaestum
seined ha^lende Crist' Ex. 237, 15. S. haMend.
haele (m.) vir Gr. 1, 640. I, 331. D. M. 316. Gl. Bv. sg. nom. (frod) haele
1217. (torhtmod) -%i 1497. (vaarfsst) -^ 1734. (gleavferh*) - 2440-
(d;t'drot) ~ 2583. (snottor) ~ Ex. 170, 28. (gleav) ~ Ex. 290,30.
(heards£lig) -v Ex. 295, 12. ~ (sceal visfa?st) Ex. 305, 11. (vine-
leas) ~ Ex. 329, 11. ace. 'hie )>a gemetton m6des gleavne haligne
haale' A. 144. Der Plural scheint gar nicht vorzukommen; vielleicht
finden sich auch im sg. nur die angefuhrten zwei Casus.
— 147
h&lend (m.) Servator, Salvator; alts, heliand. In den angelsachsischen
Evangelien wird der Name Jesus durch h&lend iibersetzt (GI. AA.);
doch kommt er auch Gott zu: 'ves }>u gebledsod, brego mancynnes,
dryhten h&lend! a J>in dom lifaS, ge neh ge feor is j>in nama halig,
vuldre gevlitegad ofer ver]>e6da miltsum geimersod' A. 541. haMend
drihten Ps. 98, 10. h&lend god Ex. 24, 12. Im Caedmon erscheint
das Wort nur im zweilen Theile und wird hier, auch in Verbindung
mit 'drihten', bald von Christo, bald von Gott gebraucht. drihten
haelend II, 220; 578; 684. von Christo, So A. 1406: 'hvaji! J>u si-
go ra veard, dryhten haMend, on daeges tide mid Judeum geomor
vurde, ]?a ]?u of gealgan, god lifigende, fyrnveorca frea, to faeder
cleopodest'. — haMend god II, 283; 494. von Gott gesagt. Eben so
wird auch mit 'haMend' ohne Beisatz theils Gott, theils Christus
bezeichnet: beam haMendes II, 154. sunu h&lendes, Dei filius II,
649. h&lendes vord II, 487. unbestimmt, ob 'Dei oder Christi ver-
bum'. — nom. h^lend II, 546; 609. salvator. — So spricht der Teu-
fel El. 911: 'feala me se h 33 lend hearma gefremede ni}>a nearo-
licra, sej>e in NazareiS afeded vacs', gen. haMendes (heafod),
salvatoris caput II, 384. (]?egen) ~ II, 427. dat. h&lende (heran),
Christo obedire II, 366; 646. -- Eigenthumlich steht Ps. 112, 1:
'haalynd Drihten'. Ps. 108, 25: 'h&lynde Christ'.
(m.) vir, homo, vir forlis, heros, piigil, miles Gr. 1, 639. 2, 29;
241. I, 332. Kemble (Gl. Bv. s. v.) scheint das Wort von 'haelan,
operire, celare' abzuleiten und iibersetzt es durch 'homo larvatus,
heros galeatus, personatus1. Der pi. nom. ace. lautet sehr haufig
'haele^S' fiir 'haelej>as' Gl. AA. I). M. 316. sg. nom. (gleavferh^)
(haele^S) 1147. (aafaest) - 1177. (vibrfest) ~ 2021. pi. nom. ha3le^
(hygerofe) 1544. 1703. •>- (stepton st^nenne veall) 1672. -^ (onetton)
1980. 'handuin brugdon hsle^ of sc&Jnim hringma;led sveord' 1987.
-v. (lagon, on sva]>e sal-ton) 2070. ~ (vafedon) 3007. ~ (bryttiga'S)
3305. (gyddedon) ~ 4246. haelefas (heardmode) 285. gen. haelefa
(forlor), hominum pernicies 718. ~ (beam) 749. (mid) -^ (forlore)
754. ~ (valdend) 2133. (}>u ]>e la]?ra ne J>earft) ~ (hildfraace on-
siltan), hominum inimicorum violentia obstupescere 2151. ~ (cve-
num), virorum uxoribus 3440. ~ (bearnum) II, 584. ~ (brego) Bv.
3905. D. M. 215. dat. '^ mid ]>am haBle]?um haeman volden', cum
viris coire se velle 2452. ~ 2616. 'ahleop )>a for haele]?um hilde-
calla', exsiliit pro militibus bellator 3181. 'vigbord scinon heah ofer
haele])um', scuta fulserunt sublime super militibus 3396. ace. haeleS.
']>& ic n6fan gefraegn haeleS td hilde', tune audivi virum fortem pu-
gnam aggressum esse 2055.. nach Grimm's Verbesserung Gr. 4, 120.
~ (fyllan) 2107. (tirfaeste) haele^ 2992.
(m.) galea larvata Gl. Bv. ace. haeleShelm (on heafod asette)
442., wo die Anmerkung nachzulesen 1st.
, coneumbere, coire, nubere; 'on unriht hteman, fornicari, moechari'
Gl. AA. Gr. 2, 55; 88. 4, 694. inf. (mid ]>am haele)>um) h^man
2452. Vgl. 'ic viS bryde ne mdt horned habban' Ex.402, 11. 'haV-
10*
148 —
med, stuprum' M. gl. 417. c~, aavunge, connubiunT M. gl. 340.
'hcfcmeda, connubii convenient' M. gl. 405. 'h&medes, forligeres,
prostibuli' M. gl. 417. 'h&mede, stupro' M. gl. 390. '^, forligre,
stupro' M. gl. 433. 'h&medru, forspenningce, lenocinia' M. gl. 437.
'h£medrtmes, lenocinii' M. gl.433. 'h£medscipes, hymenei' M. gl. 396.
h&S gen. h&se (f.) mandatum, iussum, imperium Gr. I, 359. Gl. AA. sg. nom.
(vss gefylled heahcininges) h&s 124. dat. h£se (vi* hogode) 2858.
'be h,tse, auf Geheiss': be frean haase 944; 1775; 2363; 2730. be
godes h£se 962; 1365. ace. ')>urh his halige hies' A. 1520. pi. dat.
(haliges) li£sum 3314.
htes'te, ardens, violentus Gr. I, 359. Gl. Bv. RW. 246. sg. nom. (sveart
lig hat 3) h£ste 2410. ace. 'furh h£stne ntS, ardenti ordio' Ex.246,
3. '}>urh ha3Stne had1, violento rnodo, violenter Beov. 2669. pi. nom.
'f&re ne raoston v33gli)>endum vaetres brogan h&ste hrinan, non
licuit, maris aestus violentos navem tangere s. laedere, quum (illi)
navigarent 1301., wo *h£ste' auch als Adverb, mit 'hrinon' verbun-
den werden kann : violenter tangere > hostiliter aggredi.
h£tO, hgetu (f.) ardor, calor Gr. I, 359; 360. neuengl. heat. nom. (]>ystro
3) haMo 388. (geflymed vear« t'recne fyres) ~ 3780. (ne sunnan
haetu, ne sincaldu' Ex. 198, 28.
haeven, coeruleus, azureus. 'seo hsevene lyft' 3405. 'haeven, hyacinthina'
M. gl. 438. Vgl. 'haevenhydele, haevenydele, britanice' M. gl. 320.,
ein Pflanzenname; was unter der 'herba britannica (Plin. 25, 3.) zu
verstehen sei, weiss ich nicht anzugeben, vielleicht ist eine Art
Isatis gemeint, ein Farbekraut. Die Pflanze war, wie aus Plin. 1. c.
erhellt, den Frisen bekannt; ihre Bliithe sollte vor dem Blitzstrahle
schutzen. Der alte Hieronymus Tragus fuhrt bei der 'Baetonica'
an, Antonius Musa nenne sie Brilannica, und in dem Abschnitte 'von
Schlusselblumen' sagt er: nob dies Kraut das Britannica Plinii, oder
Avicennae Bertanich, sei, darvon er Lib. II. cap. CVI. schreibt, gib
ich zu ermessen, will mich hie allenthalben gern weisen lassen."
Die Baetonica heisst sonst 'byscopvyrt' M. gl. 320. Was Grimm
(D. M. 1147.) iiber haevenhydele sagt, will ich hersetzen: 'ags.
glossen iibersetzen die britannica haeveri hy]?ele; haeven ist glaucus,
das zweite wort entweder von hu$ prasda oder hy]>e portus abzu-
leiten, im letzten Falle Jage der Begrilf einer blauen seeblume nah.
ein wassergewachs war es auf jeden fall, man meint hydrolapathum'.
Bosworth (im Append.) gibt haeven hudele als 'spoonwort' an,
das ware LofFelkraut, Alisma, allerdings eine Wasserpflanze.
(f.) die Haide, campi inculti, loca deserta; auch die Pflanze: erica,
Haidekraut Bosw. RW. 12. sg. nom. 'har hae*, die graue Haide '
3047. Vgl. Gl. Bv. v. stapan: 'hcfe^stapa, qui per paludes vadit,
cervus' Beov. 2735. Gr. 1, 645.; anders Ex. 328, 6: 'sceal nine vulf
etan, har h<e Sstapa'.
, barbarus, ethnicus D. M. 1198. M. gl. 414. Gr. 2, 165; 497, Nota:
I, 359. Gl. Bv. Gl. AA. 'se h£j>ena cyning' 3612. vgl. h£j>encyning.
dat. J?am ha>]>enan (hyran) 3671. h^enum (deman) 3589.
149 —
(folce) 2410. ace. ha3J>enne (scealc?) II, 270. pi. nom. hse]>enne II,
542. 'syndon ealle h&]?ene godu hilde deoful, quoniam omnes dii
gentium dsemonia' Ps. 95, 5. [Spelrnan: 'ealle godas ]>e6da deo-
fla'.] ace. haVSne (heremsecgas) 2477.
h&J?encyn (n.) genus etlmicum; pagani. ace. (grap heah]>rea on) h33J>en-
cynn, corripuit terror ingens paganos 2540.
h&fencyning (m.) rex ethnicus. pi. gen. h£}>encyninga 3572.
hjefendom (m.) paganismus. ace. (in) haYj?endom 3738.
hsefenherg Cm.) idolum ethnicorum. sg. gen. haV^enheriges (visa) 3721.
S. herg, hearg, herige.
hafa, hafast, hafa^, hafus, s. habban, haebban.
hal, salvus, sanus, integer Gr. 1, 358. Gl. Bv. Gl. AA. RW. 173. Ul. 56.
D. M. 233. cves }>u Andreas hal mid )?ds villgedryht, fer$ gefeonde'
A. 914. in der Begriissung und Anrede formelhaft; so: 'hal ves ]>u
folde, lira mddorl' D. M. 1. c. — pi. nom. 'hyssas hale hvurfon in
J?am ha" tan ofne', illsesi 3789. In den Psalmen kommt das Wort sehr
haufig vor, besonders in der Verbindung: 'me halne gedo, salvum
me fac' Ps. 108, 25.
haldan = healdan , (Gr. I, 329.) w. m. s. 'god seolfa him rice healdeS,
ipse Deus imperium tenet' II, 262.
halegu = haligu , zu 'halig', w. m. s.
halgian, sanctificare, consecrare, dedicare Gl. A A. Gr. 2, 193. inf. (]>u
scealt) halgian (hired ]?inne) 2304. part, praet. 'sy ]>iniim veorcum
hdlgad' Ex. 468, 19.
haligj haleg/sacer, sanctus. Gl. AA. D. M. 26. haiig (god) 97; 1391;
1399; 2381. 3000. ~ (drihten) 240; 247; 638. ~ (helm allvihta),
sanctus omnium creaturarum protector 1285. ~ (leoht) 124. ~ (engel)
943. halig (feoh) 201. -(on hige) 2774. > O higefrod) 1947. halegu
(treov), sancta fides, foedus 2112. (heo) halge 1014. (heo) halige
245. se halga, sanctus (na'ml. Deus) 161; 2689. Dagegen ist mit
se haMga 2034; 2833. Abraham gemeint. se halga (god) 270. se ~
(heofonrices veard) 1738. se ~ (ece drihten) 2051. se ~ (godes
a^rendgSst) 2289. se W (ver) 2858. se ~ (sunu Lameches) 1419. se
•> (Abraham) 1892. 2743. se ~ (Ebrea leod) 2156. gen. (on) j?ses
haigan (hofe) 1563. dat. halgum (drihtne) 739. }>am hSlgan (vaes sar
on mode) 1586. (for ]?alm) > (jje heofona is agendfrea) 2134. (on
)?am) ~ (stole) 260. ace. hfilige (spraece) 2159. ~ (hige) 2361.
halgan (reorde) 1479. (hyrdon) ]?am halgan (heofoncyninge) 1310.
ace. fone halgan (drihten) II, 203. ace. (sg. oder plur.) halig (vord
gehyrdon) 857. (]>urh) ~ (vord) 1790. pi. nom. halige (gastas) 2393.
dat. halgum (mihtum) 151 ; A. 328. ~ (tunglurn) 953. pi. ace. halige
Qeavas.) 1526. ~ (aras) 2450. 'huslfatu halegu, vasa sacrificalia'
4221. superl. (heahst 3) hSligdst 3323.
halsfaest, pertinax, obstinatus Gr. 2, 559. ~ 2232.
halsian, supplicare, obsecrare, implorare, adiurare; augurari Gr. 1, 358.
2, 272. Gl. AA. 'healsian, amplecti, obsecrare' Gl. Bv. s. v. ahd.
150
'heilison, aDgurari' D. M. 1060. — pra?s. sg. 1. (ic ]?e) halsige. . "JO
11,423. 'ic eov ha"lsie |>urh ofona god, fast, gc me of j?issum
earfejnim up forlaMen' El. 698. Erl. 154. 'nu ic J?e halsie . . j? ]>u
us gemiltsie' Ex. 465, 20.
halsvurj>uri£ (f.) supplicatio. 'hand ah6fon halsvurjninge', manus sustule-
runt ad supplicationem 3510. 'halsvurfung, supplex odoratio, obse-
cratio, obtestafio' Lye im Supplem. s. v.
ham (m.) mansio, domus, vicus, patria. Gr. 1, 358. I, 359.2, 146. 3, 140;
393. Gl. Bv. ; adv. Ace. 'ha"m, domutn', nach den Verben der Bewe-
gung. Gl. Bv. sg. nom. (hyhtlicra) ham, sedes iucundior II, 217.
gen. (ne mot ic hihllicran) hdmes (brucan) II, 139. dat. '(brohte
vif to) ha1 me', domum 1715. 'ne )>&r &nig becvom herges to —
3385. ace. ham CJ heahsetl agan) 33. (sceop vrseclicne) ~ 37. 'be-
leac hihtfulne ~ halig engel' 943. ~ (sta]?elian) , sedem figere 1550.
~ (sfa)>eledon) II, 25. (]>one dimman) ~ II, 339. — adv. ace. lge-
vit }>u ferian nu ham hyrsted gold1, domum ducere 2149. ~ (si-
]?ian), domum proficisci 2155. — pi. gen. 'neorxna vang, boldvela
faegrost, h^ma hyhtlicost' A. 104. ace. (voldon here blea]?e) hamas
(findan) 3382.
hamsittende, domi manens, domi sedens Gr. 2, 589. sg. nom. hamsittende
(Meda aldor) 4204; im plur. 'incolae'. dat. hamsittendum (verum) 1809.
hand, hond (anom. f.) manus Gr. 1, 647. I, 328; 339. 2, 227; 745. R.
Gr. §. 83. Gl. Bv. Gl. A A. sg. nom. 'hand, duma, manus' M. gl.
317. seo hand 4246; 4250. dat. (his agene)hand, propriS manu 2761.
(ha?bbe ic on) handa, feneo manu 675. (brohte to) handa 1468.
ace. (on) hand 515; 880. (]?urh his) -v- 1803. (under) ~ , sub ditio-
nem 3589. pi. gen. (minra) handa (geveald) 367. (drihtnes)~ (sveng)
2664. 'handa, palmarum' M. gl. 403. dat. (mid his) handum (ge-
sceop) 251. (mid) ~ (gevyrcean) 279. ~ (gesette) 460. (vorhte
mid) ~ 542. (on) ~ (baer) 632. (mid) -^ (forgeaf) 745. (heo yael-
dreore svealh of) handum Qnnum) 1014. ~ (sinum hlyn avehfe)
1076. (hine) ~ (mid Imegle vryon) 1566. ~ (brugdon sveord) 1986.
^ (gripan) 2477.
handgesceaft (n.) opus manuum, creatura Gl. Bv. Gr. 2, 438. sg. ace.
(6$ j> he Adam godes) handgesceaft (gearone funde) 452. S. das
folgende Wort.
handgeveorc (n.) manufactura, opus manu factum, creatura Gr. 2, 535.
Gl. Bv. neuengl. 'handywork' Gl. AA. sg. nom. handgeveorc 241. ~
(heofoncyninges) 624. 'heofonas bodiaS Godes vuldor, 3 his hand
geveorc bodiaS )>one rodor, caeli enarrant gloriam Dei, et opera
manuum eius annunciat firmamentum' Ps. 18, 1. ~ Ps. 110, 5. dat.
'on his handgeveorce by% gefangen se synfulla, in operibus ma
nuum suarum comprehensus est peccator' Ps. 9, 15. ace. handge
veorc (heofoncyninges) 491. ~ Ps. 8, 6; 89, 19; 142, 5.
handlean (n.) premium, retributio. nom. (heah vaes) faet handlean 2948.
handmajgen (n.) virtus manuum, potentia manuum Gr. 2, 506. ace. (]>urh)
handmaegen 246.
151
handplega (m.) manuum ludus; contentio, proelium. nom. (heard) hand
plega 3256. ace. (heardne) handplegan 2051. Vgl. guSplega, hild-
plega, lindplega.
handrof, manu insignis; fortis, clarus Gr. 2, 573. pi. gen. handrofra
(here) 3176. Vgl. daadrof, ellenrof, higerof.
handveorc — handgeveorc Gr. 2, 438. sg. nom. ' handveorc (godes)' 700;
3421. (min) ~ II, 490.
handfegen (m.) servus, qui ad manum est, qui praesto est, minister; =
*hand]>eng. hond]>eng', neuengl. 'handthane'. — 'sva inc se bdleva
het hand]?egen helle', minister infernorum, Satanas II, 486.
har, canus; neuengl. 'hoar' Gr. 1, 733. I, 358. GI. Bv. Gl. AA. sg. nom.
har (h^S) 3047. ace. 'harne sta"n, griseum, canum lapidem' A. 841.
Erl. 118. 'he under harne stan ae]?elinges beam ana geneSde' Bv.
1768. jpl. nom. hare (herevulfas) 3110. ~ (heaj>orincas) 3170. ~
(hildstapan) A. 1259.
harmscaru; s. hearmscaru.
hasu, variegatus; lividus; asper. sg. nom. se hSsva (fugel) Ex. 206, 4.
ace. }>one hasvan (earn) Ex. 406, 21. (slitan) hasve (blede) Ex.
394, 26. — (culufran), variegatam columbam 1446. pi. nom. (vegas
syndon dryge) hasve herestraeta, asperaB sunt VISB publican 3213.
{recas stigaS hSsve ofer hrofum', fumus obscurus Ex. 381, 6. hea-
seve Ex. 425. Vgl. 'hasvigfej?ra', mit buntem Gefieder; Ex.208, 10.
vom Phonix gebraucht. 'hasofag', versicolor Ex. 392, 23.
hat (?f.) calor, aestus, fervor GI. AA. Gl. Bv. nom. (lig ne asvania^) hat
(ofer helle) 375. X. (j ceald), calor et frigus 3895. dat. hate 751. 807. 3007.
hat, calidus, ardens, fervidus Gr. 1, 733. I, 358. Gl. AA. Gl.Bv. sg. nom.
hat (vaes him utan vra$lic vite) 353. ~ Q haaste) 2410. gen. (helle
]>33re) hatan 361. 'se ]?& burh oferbrsegd-blaean lyge, hatan hea-
)>ovealme' A. 1542. ace. hatne (hea]?ovelm) 323. (on ]?a) hatan
(hell) 330. pi. nom. hate (on hre])re) II, 99. Ex. 478, 16: hat on
hre)>re. dat. hatum (heofoncolum) 3000. superl. hattost (hea]?ovelma)
El. 578. Vgl. 'hatum, torrido' M. gl. 367. 371. 385. 397.
hatan, iubere, accersere; vocare, vocari, nominari; promittere Gr. 1,895.
I, 358. Gl. Bv. Gl. AA. R. Gr. §. 234. hatan, inhere, mit dem Ace.
der Person. pra?s. sg. 1. (do$, sva) ic hate 2317. 'ic ]>e hate,
}>aet ]>u gemettes' 696. 'sva ic }>e hate' 1327; 1742. sg. 3. 'nu )>e
aelmihtig hateS heofona cyning, j?aet }>ii on send e' A. 1505. '^
hehenglas beman bUvan II, 603. Fiir 'hataV kommt auch cha^t'
vor: 4h83t hine , J>33t he hine fealde, sva sva boc' Ps. 49, 5. praet.
sg. 3. heht = het Gr. I, 372. Erl. 112. mit dem aec. und inf. con-
struirt Gr. 4, 62. heht (leoht for^cuman) 121. ~ (veaxan vitebro-
gan) 44. ~ (J5 vitehus vrscna bidan) 39. ~ (veorfan hyhllic heo-
fontimber) 144. — (vesan vaster gemasne) 157. So noch: 1850.1852.
>1861. 2034. 2227. 2364. 2498. 2622. 2660. 2992. 3106. 3183. coni.
*}>eah he Stephanus h elite abreotan on beorge bro}>or J?lnne' El.
— 152 —
509. In der Bedeutung 'accersere1 hat hatan aosser dem Ace. der
herbeigerufenen Person, den Dativ der befehlenden oder herbei-
rufenden Person, als Reflexiv, mit der Proposition to bei sich: 'heht
him Abraham to brego Egipta', ad se venire iussit, er beschied zu
sich 1859. 'heht syli cyning him }>a Abraham to' 2665; sonst heisst es
nur: 'sva1 hine nergend heht' 1309. 'sva hine his aldorheht' 2729.
- Ebenso oft wird die Form het (Gr. I, 362.) gebraucht : 'het, iu-
betur1 M. gl. 373. het (hine gyman) 344. ~ (me faran) 496. So ferner:
513. 522. 524. 534. 861. 939. 940. 955. 2861. 3597.3742. 3749.3760.
4028. 4031. 4036. 4221. II, 522. 'het fa tosomne', convocavit, con-
gregavit, convenire iussit 3638; 3985; 4043.; vielleicht ist ein Ver-
bum der Bewegung zu erganzen , in ahnlicher \Veise \vie bei 'let',
w. m. s. 'het him secgan'; 3644. nicht: iussit eum dicere , sondern:
sibi dici, und ebenso: 'secgan het Simon Petre' II. 225., wo der
Dativ 'Simon Petre' d. i. Pefrae , von Petra, durch 'secgan' regiert
ist, nicht durch 'het1. — 'sva hine nergend -v,' 1351. 'sva hine
drihten •>.' 2887. ' svg\ hine se mihtiga het' II, 723. 'sva inc se
baleva'het1 II, 485. coni. sg. 3. (peah me vSdan) hete 828. — pi.
3. heton 1056. 2449. A. 1273. imperat. hat (}>e ]>a recene reste ge-
stigan) 2222. ~ (simian Agar ellor) 2777. part, praet. '(}>a vaes to
Jam dome Daniel) haten', iussus est venire ad iudicium oder pa-
latium 4049. — hfltan, vocare, vocari; auch in der activen Be-
deutung hat 'hatan' den nom. bei sich Gr. 4, 593. R. Gr. §. 392.;
[es scheint, als finde sich auch bisweilen der Dativ bei 'h^itan':
')>&re ha"ta$ ylde eor^buende Fison', cui (terra?) nomen dant ho
mines terricolae Fison 221.] '}>a nii ae)>elingas ealle eor^buende Ebrei
hataV 1642. 'ofre ]?5ra maegfa iMoabitare eor^buende ealle ha-
ta?, 6)>re veras nernna^ Ammonitare' 2611. 2831. praet. hatte
und heht, het, pi. heton. J>aere ]>e6de. }>e sva hatte bre<;ne
Babilonie 3690. 'faegere sva sva ]>3es deores beam, ]>e unicornus
hatte' Ps. 28, 5. 'on felda }4m }>e deormode Diran heton', cui
nomen Dira dabant 3690. Offenbar hierher gehort das in den Rath-
seln im Cod. Exon. ofter vorkommende: 'hvaet ic hatte', wo 'ic
hStte' schwerlich = sein mochte dem praes. 'ic hfite ', vielmehr for-
melhaft steht, efwa Fur: was ich heissen mochte d. i. wie ich wohl
hiesse. So Ex. 406, 13. und 480, 11: 'saga, hvaet ic ha*tte'. 410,
13: 'frige hvst ic hatte'. 430, 30: 'cy)>e cynevordum, hu se cuma
hatte'. 437, 32: 'nu me pisses gieddes ondsvare yve se hine on-
mede vordum secgan, hu se vudu hatte'. inf. hatan, activisch und
passivisch gebraucht: ~, vocari 343.; dagegen: ')>one sculon burh-
sittende ealle Isaac hatan' 2321. Das part, praet. 'haUen, vocatus,
nominatus' ist sehr haufig: sg. haten 715. 1051. 1059. 1078. 1129.
1155. 1169. 1183. 1235. 1639. 1717. 1793. 2280. II, 369; 545. pi.
hatene 1419. 1544. 1611. 1703. S. gehatan.
hatian, odisse Gr. 1, 907. Gl. Bv. Gl. UI. 61. praes. sg. 3. ()>e }>aet vif
fe6«) hata^, te odit 909. praet. sg. 1. ic hatode (}4 gesamnunge un-
rihtvlsra) Ps. 25, 5.
hatvend = hat , torrens , torridus. sg. ace. hatvendne (lyft) 3003.
— 153 —
he, heo, hit, is, ea, id; ille,illa, illud Gr. 1, 786. I, 334. Gl. Bv. R. Gr.
§. 137. sg. nom. he, heo (hio 682. El. 597.), hit. gen. his, masc.
und neutr. ; hire (hyre), fern. dat. him, masc. und neutr; hire
(hyre), fern. ace. hine, hi, hit. pi. nom. hi (hie, heo, hig). gen.
hira (heora, hiora, hyra). dat. him (heom) ace. hi (hie, heo, hig).
hea; s. heah.
heabeorg (m.) mons altus. pi. nom. heabeorgas 3901. ace. ~ 1382. heah-
beorgas Ps. 94, 4.
heaburh (anom. f.) arx, urbs alta. pi. ace. heabyrig 1815. S. burh, heahburh.
heal' (m.) ploratus, lamcntatio, ululatus Gl. Bv. Gr. I, 368. 3, 382. sg.
nom. heaf (vaes genivad) 2964. 4j>a vaes vop !J heaf geongum' Ex.
164, 32. dat. heafe Ex. 343, 1. ace. 'drihten, ]w gehvyrfdest minne
heaf 3 mine seofunga me to gefean, convertisti planctum meum in-
gaudium mihi' Ps. 29, 11. 'ge sceolon ~ in helle habban' Ex. 139,
4. ']>urh vop 3 heaf on voruld cennan' 920. pi. ace. (helle) heafas
38. Vgl. 'hiofum, murcnungum, questibus' M. gl. 388.
heafan , lugere, plorare, plangere. praet. sg. 3. (J5 vif gnornode) hof 768.
= heofan Gl. Bv. part, praet. 'hiofende' Bv. 6278. Man sehe u'bri-
gens 'hebban'. Vielleicht ist auch obiges 'hof1 zu hebban zu zie-
hen, und es besteht nur das schwache Verbum 'heofian1.
heafdes, heafde, heafdum; s. heafod.
heafod (n.) caput; princeps u. s. f. Gr. 1, 644. 2, 248; 250. 3, 398. Gl.
AA. Gl. Bv. M. gl. 316. 'principalium' M. gl. 347. sg. nom. (he is)
heafod (ealra heahgesceafta) 4. gen. 'his heafdes segl a"bruton'
A. 50. dat. 'sva unguentum mseg heafde healdan' Ps. 132, 2. ace.
heafod 442. 909. II, 384. pi. gen. heafda Ex. 494, 21. dat. heafdum
237. 739. ace. 'hi vecgaiS heora heafdu' Ps 21, 6. Ex.418, 20.-
Ueber das interessante Wort haTela, heafela, heafola (A. 1143.),
welches dem griech. 'x£(jp«Ar/' buchstablich entspricht, vergleiche man,
aussser dem, was Kemble (im Gloss. Bv. Thl. 1. und im Gl. Bv.
s. v. hafela) und Grimm (in den Erlauterungen S. 127.) beige-
bracht hahen, jetzt noch die Stellen aus dem Codex Exoniensis:
'leohte gefegun, }>e of )>a?s haMendes heafelan lixte' 31, 34. ']>a
to )>am vage gesag, heafelan onhylde' 178, 14. 'se beorhta beag. .
ofer heafde, heafelan, lixeS frymme bej^eahle' 238, 15., wo MixeiS'
anstatt 'lixa^' zu lesen und 'bej>eahte' mit 'heafde' zu verbinden ist.
heafodmaeg (m.) propinquus principalis, cognatus principalis heafodmaga
Erl. 120. Gl.Bv. heafodma^g Gr. 2,509. gen. pi. heafodmaga 1195. 1599.
heafodsien (f.) capitis visus; oculorum acies, oculi. ace. (fors^ton) hea-
fodsiene 2484. ')>Ar him hrefn nimeS heafodsyne' Ex. 329, 19.
heafodsvima (m.) vertigo Gr. 2, 461. nom. 'him heafodsvima heortan
clypte' 1562. Vgl. 'hie on sviman ISgon' Jud. 132, 9.
heafodvisa (m.) dux principalis, imperator Gr. 2, 461. sg. nom. ~ 1613.
heah, hea, heh, altus, excelsus, magnificus. Gr. 1, 733. I, 367; 368.
3, 579. sg. nom. heah (heofoncyning) 460. 1417. 2638. (voc.). gen.
n. hean (landes) 2848. 2892. fern, heare (dune) 2588. dat. fern, (mid)
154 —
heare (stemne) Ps. 32, 3. masc. und neutr. (of fam) hean (stole)
300. ~ (on heofonrlce) 357. (of his) •> (rice) 542. (of fam) ~
(hofe) 1484; 2450. f. (in fysse) ~ (byrig) 3724. ace. (fone) hean
(heofon) 473; 733. (on fa) ~ (lyft) 1396. (on) heanne (hrof) 3958.
heah 1303. ~ (segn) 2365. pi. nom. heah (hliofo) 1434. hea (hol-
mas) Ex. 193, 17. (beorgas) ~ (hlifia*) Ex. 199, 27. (ofras) ~
Ex. 404, 14. dat. heagum (frymmum) 8. ace. heah (seld) 97. ~
(getimbro) 736. -- compar. R. Gr. §. 51. sg. (stol) heahran 274.
(stol) hearran 282. pi. (haeftas) hearan 3724. (S. auch hearra.) hyrra
(hyge) 4008. (hergas) hyrran 4232. fy hyrra Ex. 495, 22. superl.
heahst 3323. se heahsta Ps. 112, 4. hghst, se hehsta u. s. f. 51.
254. 260. 300. 343. 509. II, 696. heagdst Ps. 117, 21. - Nebenfor-
inen: hea Ex. 65, 32. 66, 2. 206, 3. 228, 32. 'fu hea god' Ps. 9,
2. 'fu on ecnesse ava, Drihten hea, hehsta bist heofonrices veard1
Ps. 91, 7. he h O deop) H, 703.
heahburh = heaburh. sg. dat. heahbyrig 4216. ace. heahburh 2511.
heahcyning, heahcining (m.) rex altus, magnificus, summus. Gr. 2, 634.
Gl. Bv. ; Bezeichnung Gottes. nom. (heofona) heahcining 50. heah
cyning 172. (heofona) ~ 1021; 2159; 4143. - (heofones) 3925. gen.
heahcininges (h&s) 124.
heahfaeder (m.) patriarcha Gr. 2, 634. Gl. AA. pi. gen. heahfaedera 3286.
'}>£r fa llchoman, lange frage, heahfaedera hra beheled vaaron'
A. 791. £~ nan, ne vitgena' Ex. 273, 11. dat. ffaet synt apostolas
vi^S fam heahfaedrum 3 vr$ vitgum' Ps. 44, 17. ace. 've f«r
heahfaederas ha"Iige oncneovon' A. 875. Nebenform: heafaeder.
'Adam 3 Abraham, Isac 3 Jacob, monig m6dig eorl, Moyses 3 Da-
uid, Esaias 3 Sacharias, heafaedra fela' Ex. 462, 4. Vgl. 'hehfaeder,
archimandrita' M. gl. 407.
heahflod (n. m.) sestus maior maris, malina Lye. Gr. 2, 634. ace. (ofer)
heahflod 1437. ,,Beda Lib. I. de Nat. rerum cap. 29. omnes cursus
maris in ledones et malinas i. e. minores et maiores aestus di-
vidit". Ducange s. v. malina. Vgl. 'nepflod, ledo* M. gl. 316.
heahgesceaft (n. f.) creatio oder creatura magnifica Gr. 2, 634. S. ge-
scaeft. pi. gen. heahgesceafta 4.
heahgetimbrad. II, 29. ist zu trennen in: 'heah getimbrad', excelse, alte
consfructus und unfer 'getimbrian' zu setzen, wenn man nicht vor-
zieht zu lesen: 'habban in heofnum heahgetirnbro, sdes altas'r
welches Wort irn Cod. Exon. wiederholt vorkommt: 60, 24. 296, 2.
'heofones eac heahgetimbro' 72, 34., und ganz ahnlich unserer Stelle:
'nu )>u in helle scealt deope gedufan, nales dryhtnes leoht hab
ban in heofonum heahgetimbru' 137, 9. Gleichbedeutcnd ist
'heahhofu1 Ex. 472, 29.
heahheofon (m.) coelum excelsum. pi. gen. 'heahheofona gehlidu', coelo-
rum tecta 581. S. heahrodor.
heahheort, elatus animo, magnanimus Lye. Gr. 2, 652; 657. 'heahheort
heriges visa', superbus exercitus dux 4057. Vgl. 'hatheort, furi-
bundus' M. gl. 392. Ex. 290, 16.
— 155
heahrodor (m.) = heahheofon. dat. (under) heahrodore 151.
heahsetl (n.) thronus, sedes alta Gr. 2, 634. GI. AA. Gl. Bv. sg. dat.
']>onne he (namlich Gott) ofer veoruda gehvylc vuldre seined of
his heahsetle hlutran lege' Ex. 28, 9. 'cyning ]?rymlice of his
he ah se tie halgum scineS vlitig vuldres gim' Ex. 232, 31. 'on
heahsetle, in a high station' Th. Ex. 337, 26. 'on heahsetle heo-
fones valdend' Ex. 35, 3. ace. (ham 3) heahsetl (heofena rices
agan) 33. {ic to vidan feore vyrce si^an }>in heahsetl' Ps. 88,
26. '-f> he veorSlicne vaestm gesette, ]>e of his innate agenum cvome,
ofer ]>in heahsetl' Ps. 131, 12. S. hehsetl.
heahsteap 2833. Gr. 2, 634. zu trennen in 'heah steap'. S. unten 'steap,
altus, excelsus' Gr. 1, 733. 3, 92. und vgl. 'heahreced' A. 709.
heahtreov (f.) foedus magnum oder fidum. sg. ace. (v£re hie ]?&r fundon^
halige) heahtreove 3317.
heahfegnung (f.) eximium servitium, munus. pi. nom. 'heah}>egnunga
haliges gastes* 3025. ']?egnung' ist sonst 'servitiurn, ministerium,
Aufwartung, Pflege' 2436. A. 738. 744.; es bezeichnet indessen auch
'die Dienerschaft1 z. B. ')>e in roderum up rice bevitigaS J?eodnes
frySgesteald 3 his )>egnunga', qui gubernet domum Domini et
ministros eius Ex. 22, 20. Es wu'rde daher nicht unpassend sein,
auch 'heah]?egnunga' 1. c. (auf die zwei Saulen, die Feuer- und die
Wolkensiiule 'beamas tvegen' bezogen) als ,,Diener des heiligen
Geistes" zu fassen.
heahj>rea (?n.) summa poena, supplicium 3539. S. 'J^rea1 und vgl. heah
vitu Ps. 41, 8.
heahj'ungen, probus, pius, illustris. •>- (ver) 3446. S. 'ge]?ungen' unter
'ge]?ingian'.
heal, heall gen. healle (f.) aula, domus, atrium Gr. 1, 642. I, 345; 346.
2, 31; 458. 3, 427. D. M. 75. Gl. AA. Gl. Bv. RW. 173. 'healle,
palatium, triclinium' M. gl. 420. 'healle,' caenaculi' M. gl. 437. gen.
(innan) healle 4236. dat, (in) healle 4246. 'on his haMgan healle, in
aula sancta eius' Ps. 28, 3. 'on his ]?&re halgan healle, in aula
sancta eius' Ps. 95, 7. Vgl. ']>a heallican, palatinas' M. gl. 425.
healdan, tenere, colere, observare, custodire, regere; possidere, servare,
tractare, gerere Gr. 1, 695. I, 346; 347. R. Gr. §. 234. Gl. AA. Gl.
Bv. — proes. sg. 2. '(treov, seo }>u vi$ rodora veard rihte) heal-
dest', foedus quod lu in coelorum dominum probe observas 2113.
'se ]>aet ma^re lif healde^S', qui custodit 948. ']>in agen beam fraetva
healde'SS', opes tenebit, possidebit 2182. 'god, se ]?isne hean heofon
healde'S 3 vealde^', qui tenet, habitat et regit Ex. 423, 17. pi.
'vit ]?e fri]?e healda^ j mundbyrde', pacem servamus 2522. pi. 3.
(vaster ryne) healda^S, cnrsum tenent 159. praet. he old, tenuit Gr.
I, 372. pi. heoldon. sg. 3. (sveglbosmas) heold 9. (cfehte) ~ 970.
(efelstol) ^ 1124. & (yrfe) 1138. 1213. ~ (land 3 yrfe) 1162. -
(leodgeard) 1219. ~ (j>aet folc teala) 1227. (faet earcebord) ~ 1399.
~ (a rice, efeldreamas) 1601. ~ (haelefa gestreon) 4183. coni. sg.
156 —
2. (•}? X1 vi* valdend v&re) heolde 3350. sg. 3. (ane aMe eallum)
heolde 4023. prapt. pi. 3. heoldon (for$ ryne eastreamas) 215. -^
(englas for5 heofonrlces hehfe) 319. (sibbe) ~ 1719. Neben 'heold'
erscheint 'heald' 2990. inf. (halige vord) healdan 245. (helle) ~ 347.
(his bebodu) ~ 523. (}>a sveartan helle) ~ 527. (his vord veotyian
j vel) ~ 534. ~ (heofonrice) 729. ~ (halige feavas) 1526. (mearce)
~, fines custodire 2129. S. haldan.
healdend (m.) sustentator, servator, salvator, protector; custos, dux, prin-
ceps Gl. AA. R. Gr. §. 118. sg. nom. (neorxnavonges hyrde d) heal
dend 172. 'se healdend', dux 2155. (folces hyrde j) ~ 2309. 'her
li$ sveorde geheaven, beheafdod healdend tire' Jud. 140, 1. 'se hftlga
healdend ^ vealdend, engla fruma' A. 225. dat. 'ic hlaTordleas
hveorfan mote from ]>&m healdende, feme hringas geaf Ex. 402,1.
healf (f.) dimidium, divisio, pars, latus Gl. A A. Gl. Bv. Gl. Ul. 58. 'on
J?a healfe, ex ilia parte; on j?a svtyran healfe, dextrorsum; on ge-
hvilce healfe, circum quaque' Gr. 3, 155. dat. 'on healfe gehvare'
Ex. 212, 6. 'be healfe1, inlatere, ad latus Ex.496, 25. ace. 'healfe,
partera, marginem' M. gl. 406. 'on hvilce healfe' quamnam in par-
tern 1912. 'on aMce healfe' Ps. 16, 9. pi. gen. 'on heal fa gehvam',
quacunque in parte 3138. 'on healfa gehvcer' El. 547. 'on tva ~'
Ex. 110, 8. 'on }>reo ~' Ex. 78, 3. 'on seofon ^' Ex. 59, 9. 'ymb
healfa gehvone', circumcirca Ex. 4, 31; 221, 18. ace. 'on tva" healfe'
2049. II, 612. El. 1180.
healic, altus, excelsus; superbus, atrox. 'healic lar, praecipuum documen-
tum' M. gl. 373. 'atrox1 M. gl. 345. 'healicere, pracelso' M. gl. 421.
'mid ~, excelsa' M. gl. 403. 'healicum, in edito1 M. gl. 343. 'mid
^, authentica' M. gl. 383. 'healice, sa^Iige, felix' M. gl. 383. 'hea-
licum, celsis' M. gl. 342. '^-, summis' M. gl. 425. — 'spraec healic
vord vi« dryhten sinne' 294. — healice, adv. Ps. 107, 4; 137, 6;
148, 13: ahafen healice.
heals (m.) collum Gr. I, 346. 2, 264. 3, 402. Gl. Bv. sg. dat. (gehajfted
be J>am) healse 384. 'beag haefde on healse' Ex. 485, 10.
healsmaegeft (f.) virgo adamata. 'gevit )?u ferian nu ham healsmaege^S,
leoda idesa' 2149. Vgl. 'healsgebedda' unter 'gebedda', und Bv.
126. Gl. Bv. s. v. 'bed'. Richtiger scheint indessen heals = hals,
captivus zu setzen: 'hu }>®t hsfelu beam hals eft forgeaf, gefreode
j gefreo)>ade folc under volcnum' Ex. 37, 3.
hean, depressus, abiectus, humilis, contemptus, vilis, miser Gr. 1, 735.
I, 368. Erl. 119. Haupt 3, 145. Gl. Bv. sg. nom. hean 863. 876.918.
1589. 'hean 3 earm' II, 121; Ex. 129, 23. pi. nom. heane 91. 'oft
him feorran to laman, liomseoce, lefe cvomon, healte, heorudreo-
rige, hreofe J blinde, heane, hygegeomre' El. 1216.
heanhyge 876. Es ist zu schreiben hean hygegeomor.
heap (m.) cumulus, acervus, agger, collectio , multitudo hominum, ca-
terva Gr. 1, 639. I, 368. 2, 49. Gl. AA. Gl. Bv. 'heapas, turmas'
M. gl. 363. 'heapum turmis' M. gl. 348. sg. nom. (]>e6s earme)
heap II, 87. (}>es dreorga) -^ II, 395. (}>egna) ~ El. 548. (vlitig
157 —
veoroda) ~ A. 870. dat. (on) heape 3121; Ex. 331, 32; 350, 26.
(vigan on) ~ 3240. dat. heapum, cumulatim Gl. Bv. calervatim Gr.
3, 137. = heapmaMum Gr. I. c. heapum t6hlodon, turmatim disiecti
sunt 1687. 'siendon ve heapum tdhvorfene', confertim dispersi sumus
3820. ~ 3171. A. 126. ace. (halige) heapas 3311 ; 3497.
heard, firmus, durus, severus, crudelis, audax, fortis Gr. 1, 733. 2, 62;
228. 3, 579. I, 346. Gl. AA. Gl. Bv. Gl. Ul. 61. sg, nom. (hunger
se) hearda 1809. gen. heardes (hellevites) 303. heardre (hilde) El.
83. dat. 'heardum, dira' M. gl. 349. ace. heardne (handplegan) 2051.
heard (gesvinc) 316. pi. nom. (hearmtanas) hearde 989. dat. hear-
dum (vihtum) 1271. (veredum) *, 1892. K. (vordum) 2030. ace.
hearde (ni]?as), duras poenas 38. compar. (]?y) heardra 1320. superl.
heardest Ex. 262, 28. 410, 20. — Gern steht ein Genitiv oder ein
Dativ bei heard; so heisst es: 'viges heard1 Bv. 1765. Gl. Bv.
Gr. 2, 620. 'beadve heard', vundum heard', beides im Bv. Gr.
2, 563; 622. Gl. Bv. 1. c. 'sciirum heard' Jud. 133, 40. Gl. Bv. Gr.
1. c. = scurheard Bv. 2059. Man fiige noch hinzu: 'viges heard'
Ex. 112, 22.
hearde (adv.) dure, severe u. s. f. Gr. 3, 102. ~ 743. 933. 994. 1856.
heardmod, durus mente, immisericors Lye s. v. Gr. 2, 66. audax, fortis.
pi. nom. (hsele]?as) heardmode 285. Vgl. heardheort Ps. 4, 3. Ex.
444, 6.
heardraed = heard , fortis, constans; Lye ubersetzt das Wort, im Suppl.,
s. v. durch: 'arduis consiliis aptus'; allein 'r&den' verliert in der
substantivischen Zusammensetzung seinen ursprunglichen Begrilf und
sinkt zu einer blossen Ableitungssilbe hinab (Gr. 2, 441; 515 Nota;
543); und mit 'r&d' in der adjectiv. Zusammensetzung mag es
ahnlich gehen; (anr£de, vehemens1 gibt Grimm (Gr. 2, 953.),
aus Beovulf, mit der Bemerkung: ,,doch Beov. 116. 119. steht an-
ra^d"; 'faestrjed, constans' kommt, ausser im Beovulf, auch Ps. 134, 3.
vor; 'unr^bd, inconsultus, vehemens1 Bv. 3149., wenn die Lesart
richtig 1st; im Caedmon und in dem Cod. Exon. ist (unr£d' nur Subst.
•pravum consilium' z. B. Caedm. 30. 698. 1676. 1931. 3704. (Z. 979.
steht: he }?a unrcfeden folmum gefremede); Ex. 249, 31. 410, 6.
Der dat. plur., adverbial gebraucht, Ex. 226, 9: 'unra3dum, incon-
sulte'. — 'heardra;d hyge' 2342. wird so viel sein wie: 'heardhyc-
gende, fortis anirno' Bv.
hearice (n.) altum, magnum imperium. sg. ace. hearice 4188.
hearm (m.) malum, calumnia, dolor, damnum, calamitas, pernicies Gr. 2,
146. I, 346. Gl. AA. Gl. Bv. sg. nom. hearm (is gemacod) 751. gen.
hearmes (sva fela gespraec) 576. (gifjni vuht) ~ (gespra^ce) 657.
'ic vorn for )>e vorde hasbbe sidra sorga 3 sarcvida, hearmes, ge-
hyred' Ex. 11, 15. dat. 'hearme, damno, discrimine' M. gl. 410.
ace. hearm ()>olian) 367. ~ (genfed) 794. (vi'S ]?one) ~ (gescylde)
3975. pi. nom. (syn tuncre) hearmas (gevrecene) 756. gen. hearma (sva
fela) 705. ~ (majstne) 799. ace. hearmas (Jjolia^) 733. S. hermbealo.
— 158 —
hearmcvide, hearmcvyde (n.) maledictio, blasphemia Gr. 2, 460; 513.
Gl. Bv. ace. (betan) hearmcvyde 621. '}>iirh hearmcvide j^rovian ed-
vitspraece' A. 79. pi. 3. (lease hysptun) hearmcvidum Ex. 69, 15.
Davon das Verbum 'hearmcvyddian' Ps. 118, 122: ')>aet me oferhydige
a'i're ne mutan hearmcvyddian, ne calumnientur mihi superbi'.
heannloca (m.) career, claustrum; locus poenae, claustrum damnosum Gr.
2, 460; 506. Gl. Bv. damnatorum claustrum Lye; dreimal mit 'un
der' verbunden: 'vraecstove under hearmlocan geforan' 91. 'he his
magti]>egne under hearmloean h&lo ahead' A. 95. 'siomodein sor-
gum seofon nihta fyrst under hearmloean' El. 694.
hearmplega (m.) contentio; vgl. guSplega. Gr. 2,460; 513. sg. nom.^1892-
heannscearu (f.) supplicium Gr. 1, 641. 2, 460; 522. "hearmsceare,
damni portio, vindicta, poena, supplicium, animandversio; Caedm.
11. 10: 19. 17: 20. 21. Mine Francorum et Longobardorum vox
'hearmscare', mulcts genus. Vide Spelm. Gloss." Lye. sg. nom. (sum
heard) hearmscaru 430. dat. (to) hearmsceare (habban) 826. ace.
hearmsceare (habban) 778. S. 'folcscearu', und Gr. deutsche Rechts-
altertlmmer S. 681. iiber die 'harmiscara'.
hearmstaef (m.) calamitas, damnum; das zweite Wort der Zusammen-
setzung verliert haufig seine eigentliche Bedeutung und wirkt nur
wie eine Ableitungsendung; vgl. z. B., ausser 'hearmsfaef, endestfcf,
e'jjylstaef, edulstapf; s. v. invitstaef Ps. 54, 15. Gr. 2, 460; 525. Gl. Bv.
Lye t'u'hrt aut': 'hearmstafe, darnnationis labella, sentenfia'. Bos-
worth: 'hearmstaf, a writ of evil, a sentence'. Das Wort scheint
indessen ein plurale tantum zu sein, in dem der sinnliche Begriff be-
reits verloren gegangen. pi. nom. hearmstafas (onvocan) 936. ace.
*hy ligesearvum ahofun hearmstafas' Ex. 115, 35.
hearmtan (m.) virga miseriae, germen calamilatis Gr. 2, 460; 529. pi.
nom. 'hrinon h ear mt anas drihta bearnum', tetigerunt virga? miseriae
hominum lilios 998., wo die Bemerkung nicht zu iibersehen ist.
hearpe (f.) harpa, cilhara; 'die rauschende vgl. xoQvfiae, x%3«?' Gr. 2,
184. I, 346. Gl. AA. Gl. Bv. sg. gen. hearpan hlyn avehte, cilhara?
sonum suscitavit 1075. 'ne magon ]?am breahtme byrnan ne hornas,
ne hearpan hlyn' Ex. 207, 1. dat. 'heriaft hine mid hearpum 3
on ]>ifere tynstrengean hearpan1 Ps. 32, 2.
hearra (m.) dominus, magister GJ. AA. sg. nom. hearra 288. 357. 518.
539. 761. gen. hearran 621. 654. 660. 754. 793. dat. hearran 285. 301.
338. 503. 650. 723. ace. hearran 263. 279. 294.
heaseld, heahseld (n.) palatium, sedes alta, thronus. sg. ace. (cuman in
}>aH) heaseld 4239. 'ymb fact halge heahseld godes' Ex. 239, 11.
pi. dat. 'for heahseldum, gemolstovum , pro rostris in edito stantes'
M. gl. 378.
heavan, caedere, metere, desecare; interficere Gr. 1, 895. I, 368; 372.
R. Gr. §. 234. praet. sg. 3. heov II, 512.
headline (m.) vir egregius, nobiiis; heros, miles Gr. 2, 460; 517. D. M.
204. Gl. AA. Gl. Bv. zu Vol. I. sg. gen. (h£]>enes) hea]>orinces
159 —
(heafod) Jud. 136, 48. pi. nom. (ha"re) heaforincas 3170. 'stdpon
heaj?orincas, beornas, td beadove' Jud. 137, 49.
heafovelm (m.) belli impetus, fervor Gr. 2, 537. D. M. 204. ardor, ira.
dat. 'burh oferbrsegd bl&can lyge , hat an heafovealme' A. 1542.
sg. ace. 'vite ^oliaS, hafne heaj>ovelm' 323. pi. gen. cj? eov in
beorge baM fornimeS, h attest hea]>ovelma, !J cover hra brytta^
laeende lig' El. 578.
heaj?ovylm, heafuvylm = heaj?ovelm. Gr. 2, 460. aestus bellicus Gl.Bv.
sg. dat. 'ac hie vorpene beo$ of ]>am hea)>uvylme in helle grund
torngenrfclan' El. 1305. (v£ron) heafovylmas (heortan getenge) 3077.
hebban (hefan), tollere Gr. 1, 902. I, 334. 2, 346. R. Gr. §. 210. 226.
238. 253. Gl. Ul. 61. praet. pi. 3. heofon (gehygd), consilium inierunt II,
346. hofon (herecyste hvite linde) 3230. -^(here]>reafas), excierunt
turmas 3503. -- (hine up to e$le) II, 461. imper. 'hefe ]ni >lne
handa, leva manum tuam' Ps. 73, 4. inf. hebban (herebyman) 3028.
? gerund. t6 hebbanne 3839. S. ahebban. Auch steht 'hebban' mit
stefne, vord und dgl., oder auch mit Auslassung dieser Worte , elli-
ptisch in der Bedeutung: *vocem tollere, dicere, eloqui, significare';
'hdf )?a hlude stefne, ]>a he spraec' 3205. 'bsed hdfe haligu vord'
4060. 've hofan' II, 155. S. heafan.
hedan, custodire, curare; asservare; observare, sibi cavere Gr. I, 361.;
mit dem Genitiv verbunden. praet. sg. 3. 'ne hedde he ]>33S hea-
iolan', 'nicht des Haupfes er hiitete' Bv. 5390. Ettm. pi. 3. hed-
don (herereafes) 3512. Das Wort is verschieden von 'hydan,
celare, operire ' u. dgl. S. ahydan, gehydan; also heisst: 'ic me
vi^ heora hete hyde' nicht: ich hiite mich, sondern ich ver-
berge mich vor ihrem Hasse Ps. 54, 12. und: 'hi on holum hy-
da^ hi', sie bergen sich in ihren Hohlen Ps. 103, 21.; ebenso:
'under hrusan hyded' unter der Erde verborgen. Auch beim
alts, huodian und ahd. h not an steht der Genifiv Gr. 4, 658.
Schm. Gloss. Hel. s. v. huodian, hddian vihtes. Za hedan gehort
das subst. n. 'he"dern, heddern, cellarium' Gr. 2, 338.; zu hydan
dagegen: 'hyd, cutis, die Haul' Gr. I, 306. 'hydels, latibulum' Gr.
2, 334. S. unten hydig = hycgdig.
hefig, gravis, molestus; neuengl. 'heavy' Gl. AA. sg. nom. '}>33t va3s torn
vere hefig set heortan' 976. pi. nom. (sint folcefirena) hefige 2404.
superl. hefegast (gevinna) Ps. 139, 9.
hefoncyning 655. = heofoncyning, w. m. s.
hefonfugol 3905. = heofonfugol , w. m. s.
hefonrice 638. = heofonrice, w. m. s.
heh II, 709. hehst = heah, heahst, w. m. s. unter 'heah'.
hehengel, heahengel, heagengel (m.) archangelus, angelus summus.
sg. nom. (Gabrihel, heofones) heagengel Ex. 13, 13. pi. nom.
(halige) heahenglas A. 885. '}>as vord cve]?a^ J^am is Ceraphin
nama: "hSlig is se halga heahengla god, veoroda valdend! is ]>a3s
vuldres ful heofun 3 eor]>e 3 call heahmaegen tire getacnodl" El.
— 160 —
750. heagengla (maegen) Ex. 63, 14. acc.'hehenglas II, 603.
S. aengel, engel, engyl.
hehfaeder II, 657. = heahfceder, w. m. s.
hehseld = heahseld , heaseld, w. m. s. sg. dat. (to) hehselde (hnigan)
II, 209. ace. hehseld (vyrcan) II, 374. (stonda* haeleS ymb) •>- II,
47. pi. gen. hehselda (vyn) II, 43.
hehsgtl H, 221. = heahsetl, w. m. s.
heht; s. hatan.
heh$, heahjm, helijw, hehfo (f.) altitudo, summitas; coelum. sg. dat.
(heredon on) heh]?o (dryhtna dryhten) A. 873. 'on heh]?o' A. 998.
(hine god forstod h&Iig) of h6h]?o A. 1145. ace. (heoldon heofon-
rices) he^e 320. Sehr haufig findet sich im Cod. Exon. der Da-
tiv pi. mit einer praep.; z. B. in heah)>um , in coelis, *sv vyivioig
Ex. 26, 8. 149, 27. = on heah]>um 31, 19. 54, 11. 167, 16. 276, 2.
of heahjmm, de coelo 32, 6. 47, 24. 49, 21. 158, 17. 258, 10. Der
ace. pi. scheint neutral gebraucht zu werden : 'heofona heah]?u ge-
reccan', enarrare coelorum summitafes Ex. 446, 33. 'heofona heahjrn
gestigan' 451, 2., in welchen beiden Fallen 'heah]>u' auch ace. sg.
sein konnte, von Thorpe aber nicht so genommen worden ist.
hel, hell (f.) inferna, erebus, tartarus; vielleicht auch mors und Dea
mortis Gr. 1, 642. I, 333. 2, 422. 3, 354. D. M. 288. 760. Gl. AA.
Gl. Bv. Gl. Ul. 58. Westergard stellt in seiner Abhandlung ,,on
the connexion between Sanscrit and Icelandic" nicht ungeeignet
Sanscr. 'kala, Zeit, Tod, Todesgottin und kali, Todesgottin' mit
dem gleichdeufigen isl. Worte hel znsammen. nom. hel (nimeS
vierleasra veorud) Ex. 98, 26. 'MS him hel bilocen, heofonrice
agiefen' Ex. 77, 21. ')?onne heofon j hel haelej^a bearnum, fira
feorum, fylde veor]>e&' Ex. 97, 17. hell O hinnsiS) 718. II, 708.
gen. helle; mehrere der spafer als mit 'helle' zusammengesetzt auf-
gefiihrten Substantiven konnten hier verzeichnet werden. helle (j?ifere
hatan) 361. *- (gehli]>o) 761. handfegen (helle) II, 486. dat. helle
(t6middes) 323. (on }>isse) ~ 367. (hie to) ~ (sculon) 729. (on
]>&re sveartan) -^ 758. 2975. (in) helle (ham staj>eledon) II, 25.
ace. (on }>a hatan) hell 330. helle 318. (on) ~ (vearp) 304. (on)
- (feollon) 307. (on }>a sveartan) ~ 311. ~ (healdan) 347. (]?a
sveartan) ~ (healdan) 526. (onfeng) ~ 0 hinnsi^S) 715. (us on)
~ (bedraf) 743. (}>a sveartan) ~ 789. (hveorfan geond) helle II, 343.
helan, celare; latere Gr. 1, 897. I, 334. BW. 162. pras. sg. 1. (icmor}>or)
hele Ex. 12, 29. imperat. (]>ti him faeste) hel (s6]?an spr33ce) 1830.
'ne hele se ]>e ha^bbe holde lare on sefan snyttro' A. 1165. inf.
(}>a sceonde hleomagum) helan 1576. 'nu ic hit leng ne maeg he-
Ian' El. 702. part. pra?t. hoi en. 'dyrne bi« lengest holen' Ex. 338,
16. Das praet. 'hael, hAlon' ist mir nicht vorgekommen; die schwache
Form 'helede' steht Ps. 31, 5: 'min unriht ic na n^ helede vi$
]>e, iniustitias meas non operui'. Psalt. Spelm. . . 'ic behydde'.
heldoru (anom. f.) inferni ostium, ostium infernale Gr. 2, 421. S. 'duru'
und 'helldoru, helledoru, helleduru'. sg. dat. (aet) heldore Ex. 135,
29. pi. gen. heldora (vegas) 379.
— 161 —
helend = h£lend , w. m. s. gen. (beam) helendes II, 86. dat. 'helende
heran' II, 54. d. i. 'haMende hyran'.
helldoru = heldoru , w. m. s. sg. dat. 'is min feorh svylce to helldore
hylded- geneahhe, vita mea in infernura appropinquavit' Ps. 87, 3.
pi. ace. (hvearf him Jmrh }4) helldora 445.
helleduru = helldoru. sg. nom. 'sie }>a ]>ara manna gehvam behliden helle
duru' El. 1230. dat. (aet) helleduru II, 98. (to) ~ 722. ace. helle
duru (forbraec) II, 468. 'geseah he helle duru h&dre scinan' Ex.
462, 16. — helledoru. 've under helle doru sceoldon bidan' Ex.
464, 14. S. hearmloca.
helleflor (f.) inferni atrium Gr. 2, 458. pi. ace. hellefloras II, 70., rait
masculiner Endung. S. flor.
hellegrund (m.) inferni abyssus. gen. helle grundes (gyman) 345. dat. (in)
helle grund II, 451. ace. (hatne) hellegrund II, 457.
hellehoeft (m.) 'ab inferno captus' Gl. Bv. etwa: captivus Tartaretis oder
proles Tartarea, incola inferni. pi. nom. (verige gastas) hellehsftas
II, 632. Vgl. A. 1342: 'ongan eft sva £r eald geniSIa helle hai
ling hearmleoS galan'; und Ex. 257, 12: 'g&stgeni^la, helle
haeftling'.
helleheaf (m.) planctus s. ululatus damnatorum Gr. 2, 458. pi. ace. helle
heafas 38. S. {heaf; und heof Gr. 1, 639.
helleni^S (m.) malitia infernalis. ace. helleni^ (habban) 772.
hellescealc (m.> inferni famulus Gr. 2, 458; 522. pi. ace. hellescealcas
II, 134.
hellevite (n.) supplicium inferni Gr. 2* 458. D. M. 764. Dfnb. 218. sg. gen.
heardes (hellevites) 303. dat. ' helle vlte, tartari tormento' M. gl.
376. 'on deorce cvissusle, hellevite, in terra tartara' M. gl. 357.
hellge)mil (?n.) 'inferni tormenta' Lye. ace. 'J hie godes yrre habban
sceoldon 1 hellege]?vin' 694.
hellsceaj?a (m.) 'Tartareus hostis, diabolus' Lye. Gr. 2, 458; 523. D. M.
941. 'hellmiscreant' Gl. AA. nom. se hellscea]?a 692. helsceaba
Ex. 23, 5.
helltrega (m.) inferni tormentum s. dolor Gr. 2, 458. pi. dat. helltregum
(verige) 73. S. tintrega und trega.
hellvara (rn.) inferni incola; daneben besleht die femin. Form 'hellvaru
pi. hellvara, Einwohnerschaft der Holle1 R. Gr. §. 104. Gl. AA. S.
burhvaru, helvaru, und 'varu, complexus incolarum' Gr. 1, 641. pi.
nom. (ealle) hellvara (herga'S 3 lofiaS) Ex. 466, 18. gen. hell-
verena (heap) Ex. 46, 2. hellvarena (cyning) Ex. 261, 28; 268,
24. dat. hellvarum II, 696.
helm (m.) cassis, galea, operculum, protectio; iiberhaupt protector, prin-
ceps, imperator; auch corona, cacumen arboris; haufig wird Goft
'helm alvihta, ga"sta helm, englahelm, haligra helm' u. s. f. genannt.
Gr. 1, 639. I, 334. 2, 146; 602, wo des Gebrauchs von 'helm' mit
vorangehendem Genitive ausfiihrlicher gedacht wird; 3, 445. Gl. A A.
11
— 162
Gl. Bv. Gl. til. 62. 'helm, corona' M. gl. 316. sg. nom. 'helm eall-
vihta' 113. 'helm atlvihta1 1285. 'helm alvihta' Ex. 17, 22. 25, 33.
'helm slvihta' A. 118. 'gasla helm' 2414. 'engla helm' 2745. (h;r-
le)>a helm' II, 659. d. i. Chrislus. 'haligra helm1 Ex. 33, 21. 'heo-
fonrices ~ Ex. 35, 30. 'heofona helm', Ex. 285, 30. 'vuldres ^'
E\. 29, 15. voc. 'eald dugufa ~' II, 165. (;rfelinga) > 1852. 2139.
2650. 2715. (dryhtfolca) ~ Ex. 408, 24. (heriga) > El. 148. (veo-
ruda) ~ (byrnviggendra) El. 223. lful oft unc holt vrugon, vudu-
b earn a helm' Ex. 496, 2. gen. 'helmes, cassidis1 M. gl. 433. dat.
'helme, hamele, posticulo' M. gl. 331. 'helme, verticis, capitis' M. gl.
363. (lac onssgde gdsta) helme 1787. '^- gedygled, btyeaht vel
treovum' Ex. 470, 10. ace. helm (]?one micclan, veroda valdend)
II, 253. (sunu meotudes ahengon) ~ (vera) El. 475. 'J>onne he ge-
vyrceS to" vera hilde helm 6$}>e hupseax1, galearn vel pugionem
Ex. 297, 6. '}>a Jw me gesealdest sveord 3 byrnan helm J heoro
sceorp', 'helm and martial vest' Th. Ex. 463, 20. pi. dat. helmum ()>eahte)
1984. (heriges) ~ 3534. 'of lij>evacum helmum, lentis frondibus'
M. gl. 350. 'helmum, frondibus' M. gl. 333. ace. 'l;t>ddon t6 ]?;ure
beorhtan byrig Belhuliam helmasj hupseax, hare byrnan, gu^-
sceorp gumena' Jud. 141, 9. Helm ist auch nom. prop. Ex. 320, 15.
Vgl. Wilhelm.
help (f.) auxilium Gl. AA. Gl. Bv. dat. 'helpe, auxilio' M. gl. 393. Si
sufTragio' M. gl. 347; 364. 'vaes him on helpe' 700. oder 'to helpe'
3870; II, 441. 'us to >am hdlgan helpe gelefa^S1 II, 293. ace. help
Cgeteode) 3754. ~ (j h^lo) II, 584. helpe Cgefremede) A. 91. ']>e
sende ]>as helpe' 518.
helpan, iuvare, adiuvare Gr. 1, 898. I, 334; 337. Gl. Bv. RW. 171. R.
Gr. §. 242. Gl. Ul. 62.; wird rhit dem Dativ oder Genitiv con-i
struirt. praet. sg. 3. coni. 'me J>tn £ anne hulpe' Ps. 118,92. prat,
pi. 2. ind. ')?onne ge hyra hulpon', eos adiuvistis Ex. 83, 10.
coni. 'earmra hulpen' Ex. 92, 2. imperat. (j^urh hyldo) help 3811.
und in der Parallelstelle Ex. 186, 1. TV (min) Ps. 60, 1. (hreov-
cearigum) y Ex. 23, 11. inf. (us) helpan II, 99. (eov)~II, 494
*nu ic his helpan mot' Ex. 145, 4. part. pi. gen. helpendra 3416
~ (leas) Ex. 86, 27. Vgl. 'halpende, prosperos' M. gl. 424. «hal
pende cli]>on, la^ced(A)m, medicinale, salutiferum cataplasma' M. gl
370. 'halpende, haMendlic, salvafrix' M. gl. 362.
helpend (m.) adiutor, salvator, servalor. nom. (Tuelefa) helpend, ho-
minum Salvator 3920. 'helpend 3 hzfelond' Ex. 252, 2. 'geluble mec
helpend gfbsta' Ex. 432, 25. ~ (vera) Ex. 469, 3. ace. 'nafa*
aet gefeohte fiblne help en d' Ps. 68, 36.
helvara, helvaru = hellvara , hellvaru, w. m. s. pi. nom. (hlogan) hel-
varan Ex. 460, 22. gen. (hl;«fdige) helvara Ex. 18, 20. ~ (burg]
Ex. 437, 12. gen. helverena (cyning) Ex. 275, 3. (of) helvarena
(hinderjjeoslrum), 'ex inferno inferiori' Ps. 85, 12. (be) ~ (hsfte]
Ps. 140, 9. dat. helvarum II, 432. Ex. 136, 21. 460, 28.
lienJ'O, hcnjni (f.) opprobrium, damnum, iniuria, poena, castigatio. sg
dat. 'henj>e, detrimento' M. gl. 395. ace. hen]>o (]>olia«) II, 400,
— 163 —
pi. nom. 'henjja, damna rerum1 M. gl. 391. dat. 'hveorfest of hen-
J>um in gehyld godes' A. 117. 'ne scealt }?u in he"n]nim a1 leng
searo hcebbendra sAr ]?r6vian' A. 1467.
heo, ea; ii, eos; Letzteres fur hie, hi; s. he.
heodaBg, hodie.Gr. 3, 138. 139.1,370; 371.; spater 'igdaeg' Gr. I.e. ~ 657.
heofail. plorare, lameutari, plangere, eloqui, dicere, significare. pra3s. sg.
3. 'gnefdeadnmmen hnngre) heofeS Ex. 342, 30. S. heafari, hebban,
heofen = heofon, w. m. s. Gr. 2, 156. 3, 393. Gl. Bv.
heofencyning = heofoucyning, w. m. s. dat. heofencyningell, 184; 319.
heofendema 0*0 iudex coelestis, coeli gubernator II, 659.
heofenrice II, 681. = heofonrice, w. m. s.
heofenstol (m.) coeli thronus Gl. Bv. heofonstol Gr. 2, 528; 462. pi. ace.
(ofer) heofenstdlas 8.
heofentorht, heofontorht, coeli splendorem habeas, ~ 3007. heofontorht
A. 1270. Ex. 351, 1. = svegltorht 28. II, 649. vuldorlorht 119. 2763.
2868. Gr. 2, 552; 576. D. M. 662.-
heofeilfreat (m.) exercitus coelestis. pi. nom. (haiige) heofen]?reatas II, 223.
hoofon, heofeil (m. anom.) coelum Gr. 1, 577; 639; 647. I, 848; 349;
350. 2, 175; 462. 3, 393. R. Gr. §. 71. D. M. 661. 662. — Gl. AA.
Gl. Bv. . fiihren noch eine feinin. Form 'heofene' auf. sg. nom. ace.
heofon85. 113. 473. 600. 733. 2183. 2975. gen. heofones, heofnes:
heofones (valdend) 300; 670; 777. D. M. 19. ~ Cgod) 828. (heah-
cyning) ~ 3925. ^ leoht II, 313. heofnes (vealdend) 260; 303. -^
C^od) 813. !>* O eorjjan) II, 56. dat. heofone, heofene, heofne:
heofone 805. heofene II, 10. heofne 282. 338. 349. pi. nom. ace.
heofonas, heofenas: heoforias Ps. 32, 5. Ex. 239, 25. 482, 24.
heofenas Ps. 88, 4. 95, 11. 138, 6. 143, 6. gen. heofona, heo-
fena, heofna: 254. 509. 1021. 1399. 2134. 2159. 2213. 2379. heo-
fena 33. heofna (ealdor) II, 569. dat. heofonum, heofenum,
heofnum: heofonum 161. 613. 1382. 3305. 3345. II, 152; 565; 567.
heofenum 97. 240. 3848. heofnum 66. 78. 255. 257. 274. 306. 307.
530. 673. 909. 1589. 1669. 2535 II, 29; 43; 81; 588.
heofonbeacen (n.) signum coeleste Gr. 2, 462. ^ 3036. Ich verbinde
jetzt, wie folgt: 'folc va?s on salnm, hlud herges cyrm. heofon
beacen aslah aifena gehvam, 'ad coelum ascendit signum (nam-
lich die W.olkensaule) quoquo vespere', im Gegensalz zu Z. 3027:
]>a ic on morgen gefra?gn' u. s. f.
heofonbearht , lucidus sicut coelum Gr. 2, 552; 556. D. M. 662. halig 3
heofonbeorht 3859. und in der Parallelstelie Ex. 189, 7. 'hvit J heo-
fonbeorht' Ex. 63, 13. S 'beorhl' nnd 'rodorbeorht' 3887.
hcofoncandel (n.) lampas coeli Gr. 2, 462; 500. Andr. und El. XXXVI.
nom. heofoncandel (barn) 3044. ~ (bl^c oTer lagofledas) A. 243.
Es friigf, sich, ob 'condel' nicht fern. ist. Ex. 349, 30. lesen wir den
ace. sg. 'heofoncondelle'; und der pi. nom. 'heofoncondelle', auf
'sunne j m6na' sich beziehend, Ex. 38, 17. Die Form 'condel'
11*
164 —
scheint dem Cod. Exon. eigenlhiimlich: heofonlic condel 179, 20.
vuldres condel Ex. 269, 23., von Juliana gesagt.
/ofoncol (?n.) carbo de coelo cadens Gr. 2, 462. soils ardor, pi. dat,
(hatum) heofoncolum 3000.
heofoncvning Cm.) coeli rector, Deus. nom. heofoncyning 460. gen. heo-
foncyninges 437. 471. 491. 502. 624. 644. 709. 765. 796. 840. 2911.
dat. heotoncyninge 237. 662. 1310. 3339. II, 438.; auch der pi. gen.
kommt vor: heofoncyninga hyhst Ex. 451, 23. d. i. nichts mehr
als nden hochsten Himmelskonig".
heofonfugol, heofonfugel Cm-), wohl nur im Plural brauchlich, coeli
volucres Lye. Gr. 2, 462. pi. nom. 'of >£n heofonfugelas healda*
eardas, super ea volucres coeli habitabunt' Ps. 103, 11. heofonfuglas
(fa f e lacende geond lyft faraS) Ex. 194, 23. gen. (bruca*) heofon-
fugla 201. S 1510. S. fugol.
heofonheah, ad coelum perfingens Lye; altissimus Gr. 2, 552. ace. heo-
fonheanne (beam) 4071.
heofonrice (n.) coeli regnum Gr. 2, 462; 613. Gl. AA. nom. heofonrice
791. gen. heofonrlces 320. 629. 692. 749. 1358.1479.1738.2067. dat.
heofonrice 357. 361. 518. 736. 738. 745. II, 564. ace. heofonrice 606. 729.
heofonsteorra (m.) coeli stella; gewohnlich im Plural gebraucht. pi. nom.
heofonsteorran 3839. 3889. El. 1113. Ex. 64, 27. 187, 28.
heofontimber (n.) structura coelestis, sedes coelestis Gr. 2, 462; 529.
sg. nom. hyhtlic Cheofontimber) 146. S. getimbre.
heofontungol (n.) coeli sidus, Phoebns, sol Lye; D. M. 663. heofon-
tungel, sidus Gr. 2, 432; 462; heofontungl Gr. 2, 531. pi. nom.
heofontungol: 'halge gimmas, h&dre heofontungol, sunne j mona'
Ex. 43, 23. dat. heofontunglum 4018. Cunder) ~ Ex. 199, 28.
heofonveard (m.) coeli custos, Deus Gr. 2, 462; 534; 613. gen. heofon-
veardes (gast) 120. ~ (gehal) 1790.
heolfor, heolfer (n.) virus, tabum Gl. Bv. sg. dat. (holm) heolfre (spav)
3378. (vaes seo ha?vene lyft) ^ (geblanden) 3405. 'blod yfum veoli
hat of heolfre' A. 1242. 'blod liffum svealg hafan heolfre'' A. 1278.
Hicrvon: 'heolfrig, sanguine pollulus, cruentatus' Jud. 135, 16. 140, 55.
heolstersceado (m.) Chaos, tenebra? Lye. Gr. 2, 519. nom. ~ 103.
heolstor, heolster (n.) tenebrav, latebra, anlrum, caverna. Gr. 2, 124.
I, 370. Gl. AA. Gl. Bv. 'heolster, latebrum' M. gl. 398. 'heolstre,
digelnysse, latibulo' M. gl. 399. Mieolstrum, latebris' M. gl. 417. 'on
heolslrige, in latebrosum' M. gl. 398. sg. gen. (nagan ve) }><es heol-
slres II, 101. dat. (hyddon hie on) heolstre 857. A. 243. ~ behyded
El. 1032; Ex. 227, 4. ~ (bihelmad) Ex. 257, 2. ~ (gehyded) Ex. 470,
9. pi. nom. heolstor 3044. , wo es in Apposition steht zu 'nihtscuvan1.
sg. oder pi. ace. heolstor (besceaf) A. 1192. pi. daf. 'sume fa vu-
nia^.. hamas on heolstrum', in cavernis Ex. 107, 5. M. gl. 391.
Auch ein adi. 'heolster' ist im Gebrauch: 'in fam heolstran
Jud. 134, 61. 'heolstrum, cavernosis' M. gl. 348.
165 —
lieom, illis, iis Gr. I, 348; 353.; fiir 'him'. S. he. heom II, 22. Ps. 26,
14. 27, 5. 6. 53, 3. 54, 9. 57; 4. und sonst ofter. 'heom sylfum,
sibique' M.'gl. 350.
heonan, heonane, heonon, heonone, hinc, abhinc Gl. AA. Gl. Bv.
'heonan, istinc' M. gl. 402. heonane 791. Gr. I, 348. heonon 473.
662. 1198. 2273. Gr. 3, 179. heonone 828.
heononveard, retrorsum, retroversum cedens Bosw. App. holm vses heo-
nonveard, mare retrocessit, resedit 1426.
heora = hiera, eorum, earum; ipsorum, ipsarum. Gr. I, 351; 352. R. Gr.
§. 144. M. gl. 332. s. he, heo. — heora 621. 683. 765. 781. 842.
1202. 1204. 1541. 1579. 1650. 1668. 1846. 1873. 1874. 1887. 1905.
2412. 2602. II, 66.
heorot, heort (m.) cervus, neuengl. hart Gr. 1, 349. 639. I, 348. 2, 220.
3, 326. Gl. AA. pi. gen. heorta (hlypum), cervi saltibus, saliens ut
cervus 4091. Hilda, die Aebtissin yon Sfreonesalh, dem Kloster,
in welchem Caedmon lebte, halte friiher dem Kloster Heortea
(eigentlich 'cervi aqua') heute Hartlepool in Durham vorgestanden.
heorte (f.) cor Gr. 1, 646. I, 348; 373. 2, 421. 3, 399; 553. Gl. AA. Gl.
Bv. Gl. Ul. 57. M. gl. 318. sg. nom. heorte 713. dat CM) heortan
527. (ymb) ~ 353. 756. (cet) ~ 632. 721. 823. 977. (Id) ~ 933.
(of) ~ 2270. ace. heortan 1563. 2342. 4087. pi. nom. heortan 3912.
heorogrim, heorugrim, atrox, ferns, saovus Gr. 1, 640. Erl. 95; 120.;
'heoru Cm.) ensis, cardo' Gr. 1, 640. Gl. Bv. ^heoro Ex. 346, 10.
pi. nom. (hettend) heorogrimme A. 31. (hettend) heorugrimme El. 119.
pi. gen. heorugrimra 3825. Das Wort 'heoro' schliesst iibrigens, in
vielen Zusammensetzungen, nur den Begriff des Feindlichen, Kriege-
rischen, Gewaltigen und Grossen in sich, wie in heorogrim Ex. 93,
10. 98, 25. 161, 1. 186, 29. heorogifre Ex.60, 29. 276, 16. 277,25.
(heorugifre Ex. 65, 25. heorugrasdig A. 79. heorovord Ex. 305, 7.
heorosceorp Ex. 463, 20. heorucumbul Ex. 107.; wahrend in anderen
die Bedeutung 'ensis, gladius' haftet: 'heorudolg, vulnus gladio fa-
ctum' A. 942. 'heorudreorig, gladio cruentatus' El. 1215 Ex. 212,28.
'heorusveng, gladii ictus' A. 952.
heor^Sverod (n.) 'focariuscoetus, familia, stirps, cognatio' Lye. heor^S-
veorod, turma domestica Gl. Bv. heor^verud Ex. 352, 1. vasalli,
clientela Gl. AA. sg. nom. (hyhtlic) heorSverod 1599; 2070. ace.
heor^verod 2034.
heov ; s. heavan.
her, hie, '^Tfxii^a Gr. 3, 192. 'hoc tempore v. anno' Gl. Bv. he"r 675.
732. 748. 752. 808. 864. 932. 1134. 1141.
heran, audire, obedire; nur im zweiten Theile Gaedmon's fur 'hyran1;
wird mit dem dat. construirt und ist nicht zu verwechseln mif 'he-
rian' w. m. s. inf. (h£Iende) heran II, 54; 366; 597; 646. (heofen-
cyninge) •> II, 184; 319. (halgan gode) > II, 235.
herbuende, terricolae; konnte auch getrennt geschrieben werden. pi. gen.
(herbuendra) arrest 1075. S. eor^Sbuend, foldbuend.
— 106 —
here, herge (m.) multitude, tnrma, exercifus Gr. 1, 640. 3, 472; 498.
I, 333. Gl. Bv. GI. AA. sg. nom. here 2484. 3176. gen. herges (cnef-
tum) 2121. — (maegne) 2448. dat, herge 51. 2002. ace. (laSvendne)
here 68. pi. nom. hergas 2067. 2975. gen. (hettendra) herga 2104.
herega (gera^dum) 4216. dat. hergum 3205. S. herige. Die Form
'here' scheint nur dem nom. und ace. sg. zu Grunde zu liegen; die
iibrigen Flexionsformen weisen auf einen nom. herg oder herge,
welcher der Bedeutung 'simulacrum, idoluoT verblieben ist; s. unten.
Nach Bosw. App. fiihrt Somner einen nom. 'herghe1 auf; der gen.
dat. heres, here ist spater.
herebleafe, so scheint Grimm zu lesen fiir 'here blea)>e' 3382. Gr. I,
368. heisst es: 'blefye, timidus C. 206, 17., wo herebleaj?e einem ahd.
heriplodi entsprechen wurde, in exercitu fug ax'. Thorpe be-
merkt zu here blea^e: ,,probably a provincial variation, or an error,
for bliSe", und ubersetzt das Wort durch 'gladly1; offenbar irrig. Es
ist bleaj>e zu verbinden mit 'here' und dies, als Collectivum, zu
'voldon' zu nehmen: voluerunt exercitus timidi domum reverti. blea)>e
ist oben, nach blavan (S. 27.) nachzutragen.
herebyine (f.) classicum Gr. 2, 459. ace. (hebban) herebyman, classicum
canere 3028.
herecist, herecyst (T-) manus delecta, cohors, tnrma Gr. 2, 459; 501.
sg. ace, hereciste 3106. 3186. ?pl. nom. herecyste 3230.
heredon ; s. hergan, herian.
herefugol 0»-) avis exercifum sequens, vultiir, corvus Gr. Erl. XXVI. Gr.
2, 459. pi. nom. herefugolas (hilde grifedige) 3091.
herem&Cg (m.) 'principalis homo' Lye s. v.: dux. Gr. 2, 459. pi. ace.
herem£cgas 2477.
(m.) via militaris, publiea; via Gl. AA. sg. ace. (visode him)
herepaS (to ))(i're byrig) 3556.
herereaf (n.) spolia, praeda. Gr. 2, 459; 515. Gl. AA. sg. nom. (heolfrig)
herereaf Jud. 140, 55. gen. herereafes 3512. pi. ace. 'herereaf, prae-
das' M. gl. 370.
herestrset (f.) =herepa$ Gr. 2,459; 528. pi. nom. (hasve)herestraMa3213.
'ne me herestraMa ofer cald vaeter cu)?e sindon' A. 200.
hereteam (n.) 'exercitus conductio. Saepius tamen intelligitur de prasda-
toriae catervs conductione. It. Spolia, manubiae' Lye s. v. Gr.
2, 459. 'condnctio exercitus, copiae, Heerzug' Erl. 135. sg. nom.
(heardlic) hereteam A. 1551. gen. ')>a?s hereteames ealles teo]>an
sceat Abraham sealde godes bisceope' 2115. dat. hercteame 2156.
heretyma, herelema (m.) dux, impcrator Gr.2,459. = heretoga Erl. 135.
sg. nom. se heretyma 4120. dat. 'he Romvara in rice vear« aha-fen
hildfruma td hereteman' El. 10.
herevic (n.) vicus militaris, slatio, castra, praasidium Lye s. v. Gr.2,459.
pi. dat. herevicum (neh) 2045.
107 —
herevisa (m.) exercitus dux Gr. I, 365. 2, 459; 536. Gl. Bv. RW. 39. sg.
dat. herevisan 3252. S. herevusa, und vgl. Ariovist.
herevop (f.) exercitus clamor, pi. gen. herev6pa (m£st la]>e cyrindon)
3389., wenn niclit getrennt zu lesen 1st: here vopa.
herevosa (m.) = herevisa Gr. 2,536. I, 365. sg. gen. herevosan (hige)
4146. pi. nom. herevdsan 85.
herevulf (m.) lupus belli Gr. 2, 459; 421; 537. pi. nom. (hare) herevulfas
3110. gen. herevulfa (sl$) 2010. S. hildevulf.
herefreat (m.) cohors, turma Gr. 2, 459. sg. dat. herefreale 3051. pi. ace.
here]?reatas 3503.
herg, hearg (m.) idolum; fanum Gl. Bv. Gr. 2, 297. 3, 428. D. M. 59.
72. Gr. D. Spr. 45. hearh Gr. I, 346.; auch herge, herige urid herga
gen. hergan; vgl. 'herga, hergana, sacellorum' M. gl. 369. 'herga,
simulacrorum, idolorurn' M. gl. 361. sg. ace. hergan 3724., wenn
Thorpe's Verbesserung zu halten isCpl. nom. ace. hergasEx. 30, 28.
dat. 'ic ne clypige 16 heora godum, ne to hear gum ne gebidde
mid mine mu]>e' Ps. 15, 4. Vgl. noch 'herige, herge, deofelgeld,
delubro' M. gl. 406. und herige s. v.
hergan, hergean, herian, laudare, celebrare, adorare Gr. 1, 907. I,
333. Gl. Bv. RW. 179. prjes. pi. 3. herga* 3893. heriga* 3475. 3905.
3911. II, 47; 223; 657; 662. herige 3889. 3895. coni. pi. 1. herigen
2. pra?t. sg. 3. herede II, 161. pi. 3. heredon 15. Oordum) — 1849.
(hlude stefne drihten) ~ 3504. inf. herian Ps. 73, 20. hergan Ex.
4, 8. 298, 30. u. s. f. Gerund. t6 herianne Ps. 47, 1. part, praes.
hergende (vaes) 3852; Ex. 188, 22. pi. gen. (god) hergendra Ex. 243, 6-
herian, hergian, 'vastare, spoliare, praedas agere' Lye s. v. Prst. sg. 3.
(hof) hergode 1375. inf. herian, ? vexare 2232.
herige (m.) turma, cohors, exercitus = here M. gl. 333. Gl. AA. sg. gen.
heriges 3436. 3534. dat. herige 4227., wenn nicht das Wort hier zu
'herige, idolum 'zu ziehen ist.' 6$]?s?t hie becomon ut of }>am herige'
Jud. 135, 27. pi. gen. herigea (m^ste) A. 1501. ace. 'herigeas freade'
A. 1687. iibersetzt Grimm in den Erl. S. 13. durch 'turmas bellatorum
corripuit'; der Zusammenhang rechtfertigt indessen diese Ueberlra-
gung nicht. S. das folg. Wort.
herige = herg, herge, simulacrum, idolum. sg. dat. (onhnigon to J>am~)
herige, se inclinarunt idolo, inclinato corpore coluerunt idolum 3699.
?3710. pi. ace. se halga herigeas J>reade, sanctus idola increpavit
A. 1687. Vgl. 'hvaet ]>u mec Arcades', cur me castigavisti? Ex. 275,
7. ']ni oferhydige ealle Deadest, increpasti superbos1 Ps. 118, 21.
hermbealo (n.) malum .noxium. sg. gen. hermbealoves (gas!), spiritus
maxime noxiosus II, 684. = bealoves gast II, 720. S. bealo. 'herm'
steht fiir 'heann1, wie A. 671 : 'huscvorde ongan ealdorsacerd herme
hyspan'.
herra (m.) =hearra, dominus, herus. sg. nom. (voc.) herra (se goda)
676. gen. (selfes stol) herran (fines) 564. (on mines) > (hele)
816. (heora) ^ (hete) 765. dat. (incrum) herran 5?6. ~ (minum)
168 —
583. ace. herran (J^inne) 3911. S. hierra. Auch steht 'herra' fiir
'heara', altior, excelsior; z. B. t^Ex. 199, 20: 'is Jnet torhte lond
tvelfum herra, folde, faeSmrimes, J>onne ifenig j>ara beorga'.
het, hete, heton; s. halan.
hete (m.) odium Gr. I, 333. Erl. 98., wo bemerkt und nachgewiesen wird,
dass 'hete' sich gern mit andern Substantiven bindet; Gl. AA. Gl.
Bv. dat. (mid hearran) hete 754. (se vaes on) hete 644. ace. (go-
des him ondredon) hete 765. (ic fleah hlatfdigan) ~ 2267. (}>u me
forl&red haefst on mines harran) ~ 816.
hetespraec (f.) calumnia, oratio malitiosa. ace. (sdhte) hetespraece 263.
hellend (m.)und hettende gen. heltendra, zu hatian, hettan gehorig, Gl.
Bv. s. v. 'hatian', Erl. 95. inimici. hettend 2006. 3138. A. 31. '>£r
him hettende oft gescodan', ubi inimici saepe eos oppresserunt Ex.
228, 21. gen. hettendra (herga ]?rymmas gebraec), hostilium exerci-
tuum turmas confregit 2104. 'vi$ hettendra hilde voman', contra ho-
stium pugna3 tumultum Ex. 282, 14.
hi, hie, hig; s. he; hi II, 363; 380; 384; 452; 537.
hicgan; s. hycgan.
hider, hue Gr. I, 336. 3, 179. Gl. Bv. 'hider d >ideres, hinc et inde' M.
gl. 352. 'hider 3 >ider, ultro, citroque' M. gl. 415. 'he his spraece
hider on ^s eor]?an sendees' Ps. 174, 4. 'J5 sio ceaster hider
aseted vyr]>e' A. 208. hider (gefered) 494. ^ cbringa^S) 506. ~
(sendees) 552.
hieran = hyran , audire, obedire Gr. I, 373. praat. sg. 2. (j?u ]>am ne)
hierde, ei non obedivisti 794. S. hyran.
hierra = hearra, herra. sg. gen. hierran (hyldo) 629.
hige, hyge Cm.) mens, animus Gr. I, 338. Gl. AA.' nom. hige 274. on-
gan his hige hveorfan, animus eius se vertere incepit 703. dat. aet
his hige findan, animum inducere 266. (on) ~ 673. 2332. ~ 2361.
hige (]?ry]?e vaeg) animo, mente contumeliam agitavit 2232. ace.
(vacran) hige, animum imbecilliorem 587.
higecraeft (m.) animi vis, facultas; scientia, prudentia. dat. 'handa me
)?ine holde gevorhton 3 gehivedan mid higecraefte', formaverunt
sapienter, cum prudentia Ps. 118, 73. ace. higecraeft (heane), con-
silium grave 3616.
higefrod, animo prudens, sapiens Lye. (halig d) higefrod 1947.
higerof, animo insignis, magnanimus Gl. AA. (hjele*) higerdfe 1703.
higesorh (f.) animi cura, sollicitudo, anxietas = cearsorh, w. m. s.; gen.
higesorge. pi. nom. (him) higesorga (burnon on breostum) 773.
higeteona (m.) animi iniuria, calumnia. ace. higeteonan (spraec) 2255.
higefancol, higefoncol, animo providus, cautus, cogitabundus Lye. Gl.
Bv. v. }>encean; wohl auch 'constans, animo firmatus' = )>ancolm6d
1699. Jud. 136, 35: ']>a seo gleave het hyre Jnnenne )?ancolm6de
}>aes herevae]jan heafod onvri]?an'. S. )?ancolm6d s. v. und 'J)oncm6d,
memor' Ex. 457, 19. - pi. (hearde 5) hige)>ancle 3612.
— 169 —
hiht, hyht (f.) spes Gl. AA. exspectatio, gaudium, exsultatio. dat. (to)
hihte (agan), exspectare II, 177. (to) ^(habban), in gaudio habere
II, 644. ace. hiht 3334. 'ealle )>a ]?e hiht on nine habbaV, omnes,
qui spem collocant in eo Ps. 129, 7. 'ic hiht on ]>e haebbe', spero
in te Ps. 143, 3. 'his hiht on God haefde' Ps. 145, 4.
hihtful, plenus spei Gr. 2, 560. gaudii plenus, iucundus Lye. sg. ace.
hihtfulne (ham) 943.
hihtleas, gaudio vacuus, diffidens Lye. Gr. 2, 566. exspes, spe carens.
sg. ace. hihtleasne (hleahtor) 2381.
hihtlic, laetus, iucundus Lye hihtlic (heorSverod) 2070. compar. hihtlicran
(heroes brucan) II, 139.
hild (f.) bellum, pugna Gr. 1, 642. I, 336. 2, 227; 499. D. M. 393. Gl. AA.
Gl. Bv. sg. gen. hilde Cgr&dige) 3091. dat. (aet) hilde 2143. ace.
hilde (grelton) 3110. ~ (onj>eon), pugnam inire 3170. ~ (ge-
sceadan) 3433.
hild 3497. = hyld, w. m. s.
hildecalla (m.) vir bellicus, militaris Lye. heros Gr. 2, 461. 'der Rufer
im Streit' Leo. sg. nom. (ahleop) hildecalla 3181.
hildespell (n.) belli fama s. nuncius = girSspell, w. m. s. dat. hildespelle
hre^don, superbierunt belli famd 3502.
hildesveg Cm.) belli tumultus s. fragor, sonitus. nom. (vigcyrm raicel,
hlud) hildesveg 1986. = hildevoma A. 218. Ex. 282, 15. D. M. 131.
hildevulf (m.) belli lupus; miles acer Gr. 2, 461; 462; 537. pi. nom. hilde-
vulfas 2045.
hildfnec, hildepraec (f.) belli impetus = gu«>raec, w. ra. s. Gr. 2, 461.
dat. hildj?ra3ce (onsittan), belli impetu affligi 2151.
him, hine; s. he.
hifla (m.) domesticus; servus, famulus, wahrscheinlich zu 'hige, higu = hiv,
familia' gehorig. Gr. I, 371. sg. nom. (gehvilcne ]>e his) hina (vaes)
2365. S. hired.
liinsi$, hinnsi^ (m.) abitus, decessus, mors Gr. 2, 757. Gl. Bv. nom.
(hell 3) hinnsiS 718. 'reest vaes acolad, heard vss hinsi*' Ex. 459,
29. dat. (hearde gehaefted in helle bryne, aefter) hinsij>e Jud. 134,
53. ace. hinsi$ II, 457., wo vielleicht 'hinsi^grtre, mortis terrorem'
zu verbinden ist; s. indessen 'gryre'. 'helle 3 hinnsiV 715. 'ic
svtye ne ]?earf h ins i$ behlehhan', mortem ridere Ex. 183, 22.
'hinsi^ ]?onne mddor bimurneS', tune mortem eius mater lugebit Ex.
328, 7. hinsiS ist=-hingong Ex. 86, 24; 95, 10; 150, 24.
hio, hiora, hire, his, hit; s. he.
hiovbeorht, hivbeorht, forma splendidus Gr. 2, 566. (hvlt ^J) hiovbeorht
266; dieselbe Verbindung El. 73., wozu Gr. Erl. 143. die Bemerkung
macht: 'Jiivbeorht facie, specie lucidus = vlitebeorht, hiv species'.
S. hiv.
hirde; s. hyrde.
170 —
hired (m.) familia, conventus Gr. 1, 644. 2, 516. GI. AA. sg. nom. hired
11, 378; 594. hirede II, 424. 'in hirede, gefeodnesse, clientela,
societate' M. gl. 387. ace. hire"d 2304. he geheold hired heofona,
tenuit, rexit conventum coelestem II, 350. c~, familiam' M. gl. 348.
'al&t J>in folc j ]>aet hus d ]?one. hire"d )>ines leasan feeder' Ps. 44,
12. ?pl. ace. 'hired, patres familias1 M. gl. 400.
hiva Cm-) familiaris, domesticus; nur im pi. hivan, die Hausgenossen. Gl.
AA. Vgl. sinhivan 775. 786. 955. nom. hivan 2774. dat. (mid) hivum
1340. 1856. 2616. 'hiv familia' ist zu unterscheiden von 'hiv, forma'.
hladan, onerare, congerere, exstruere, haurire. Gr. 1, 896. pi. 1. 'sva1 ve
veorcum hi 6 dun', ?quemadmodum operibus meriti sumus Ex. 49,
12. praet. pi. 3. 'hyra vicg hi 6 dan', equos suos onerabant Ex. 404,
19. inf. (ad) hladan, rogum exstruere. 2895. Vgl. 'mid hlaedele,
antlia" M. gl. 341.
hlaeder gen. hlaedre (f.) scala. sg. ace. hl&dre (r£rdon) , scalam erigebant
1669. 'us td roderum up hlaedre r&rde' Ex. 437, 11.
hlaefdige (f.) hera, domina; regina Gr. 1, 646. I, 359. Gl. AA. hlafdige
Gr. 2, 405. Bergm. 426. sg. nom. (voc.) hlajfdige El. 401. 655. Ex.
18, 15. 274, 27. gen. hl&fdigan 2267. 'sva eagan ga*^ earmere ]>eo-
venan, J>onne heo on hire hlcefdigean handa 16caV Ps. 122, 3.
hlsest (m.) onus, onus navis, Ladung Gr. 2, 10; 200. Gl. Bv. Gl. AA.;
Kemble bezeichnet das Wort als neutrum. sg. nom. (holmes) hlaest,
oceani proventus 1510. dat. hlacste 1417.
hlaf (m.) panis Gr. 3, 461. I, 358. sg. gen. hlafes (vist), panis victus,
victus A. 21; 312. 'vurdon menn vaedlan hUfes', pane carenles
Ps. 104, 14. ace. hlaf 932. El. 612. pi. ace. hlafas (vyrcan) , panes
comparare II, 674. 'me v£ran mine tearas for hldfas, fuerunt mihi
lacrymse meae panes' Ps. 41, 3.
hlaford (m.) dominus, herus Gr. 1, 639. 2, 339; 405. Gl. AA. Dfnb. 190.
sg. nom. hlaford 4192. dat. hlaTorde 2743. ace. hl^ford 2307. 'hla
ford eallna engla 3 elda', dominutn omnium angelorum et hominum
El. 475. pi. dat. hlafordum 2289.
hleahtor (m.) risus, irrisio Gr. I, 337; 347. 2, 141. Gl. Bv. nom. hleahtor
(vaes gryrelic) Ex. 415, 27. dat. hleahtre Ex. 46, 19. 'ic }>& r6de
ne )>earf hleahlre herigean', irridere, ludibrio habere El. 919.
')ju us gesettest to hleahtre' Ps. 43, 15. ace. (ahof) hleahtor 2381.
'~ dlegdon', risum deposuerunt Ex. 116, 1. 'fore ~ vera', ad ob-
lectamentum hominum Ex. 307, 10.
hleahtorsmr& (m.) risus excitator Gr. 2,523; 524. Erl. 99. ; 'wiewirnoch
sagen Liigenschmied' Gr. 1. c. Vgl. vfgsmiS, bellator 2697. Ex. 314,
14. pi. dat. hleahtorsmtyum 2972.
hlence, fortis, acer, superbus. pi. ace. hlencan 3147. S. vajlhlencan 3105.
S. Gr. Erl. 139., und vgl. vl«nc.
hleo (m.) umbraculum, protectio , asylum, refugium; protector Gr. I, 370.
2, 602. R. Gr. §. 103. Gl. Bv. Gl. AA.; von Kemble als masc.
von Thorpe als fragliches fern, aufgefiihrt; das Wort hat gem eine
•
— 171 —
Genitiv vor sich und wird haufig von Personen gebraucht, besonders
in der Anrede. nom. (ves earmra) hleo, sis miserorum protector
4104. (daegscealdes) ~, nubis umbraculum 3008. (dugu]>a) hleo Ex.
165, 26. nom. voc. (vigendra) hleo A. 506; 1450; 1672. Ex. 25, 31.
(vigena) ^ El. 150. (aefelinga) ~ El. 99. (beorna) Ex. 258, 28.
(eorla) ^ 1074. (freonda) ->. Ex. 162, 33. (g&sta) ^ Ex. 245, 23.
dat. }>ara ]>e forhealdene of hleo sende, damriatos, quos ex asylo
dimiserat i. e. in exilium miserat 102. Formelhaft ist der Ausdrtick
'to hleo 3 hro}?re', in refugium et solamen Ex. 73, 29; A. 111.
(under vealla) hleo 4208. (under hrofes) ~ Ex. 409, 22. (under
svegles) -x. Ex. 38, 13; 224, 11. (holies) ^ 837. Ex. 227, 26. S.hleov.
hleom&g gen. hleom&ges und hleomaeg gen. hleomages (m.) consan-
guineus, germanus; hospes Gr. 2, 462; 509. gen. hleomseges (siV),
fratris germani iter 1004. pi. gen. hleoni£ga Ex. 307, 18. hleomaga
(feoO, consanguineorum servus 1589. dat. hleomagum 1550. 1576.
hleonian, inclinare, incumbere, recumbere Lye s. v.; impendere Gl. Bv.
Praes. sg. 3. ')>a ]?e him godes egsa hleona^ ofer heafdum', illi,
quorum cervicibus metus Dei impendet Ex. 106, 20. 'ne j?£r hleo-
na$ on unsme]?es viht' Ex. 199, 14. praet. sg. 3. hleonade (vi$
handa), recubuit in manu II, 433. inf. hleonian. '6$ ^ he fa^ringa
fyrgenbeamas ofer harne stan hleonian funde' Beov. 2830. hleo
nian = hlynian. Das Subst. 'hleona^, mansio, statio1 ist bisher nur
aus Ex. 117, 10. bekannt, wo die Worte lauten: *ic me anum he"r
ea}?e getimbre hus 3 hleona^', domuin et domicilium.
hleor (n.) maxilla, gena, vultus, fades Gr> I, 370; 373. 3, 401. Erl. 163.
Gl. Bv. Dfnb. 242. sg. nom. (heafod hearmslege) hleor (ge]>olade)
Ex. 88, 5. ace. (legde) hleor (on eor]>an), inclinavit faciem ad ter-
rarn, i. e. precatus est Deum 2331. Die Ausdriicke 'svatig hleor'
931. und 'tearig hleor' 2268. werden zu betrachten sein \vie dea-
vigfe]?er (s. d.), urigfefer, und konnten am besten zu einem Worte
verbunden werden: 'svatighleor', qui faciem habet sudantem, was
dem Sinrie der Stelle zusagt: du sollst im Schweisse deines
Angesichts dein Brod essen. Aehnlich hiesse dann 'tearighleor',
faciem habens lacrimis offusam. S. svatig und tearig. —.'hleor on-
hylde', faciem inclinabat i. e. precabatur El. 1099.; vollslandig ist
die Redensart Ex. 122, 13. erhalten: 'gesynta baed savla gehvylcre,
]?onne he to eor]>an, on )>am anade, hleor onhylde'.
hleorlora 1947. ein dunkles, hochst wahrscheinlich entstelltes Wort. Was
die Worterbiicher angeben, ist Folgendes: 'hleor, frater, socius, con-
sors: homo, hleorlora, hominum iactura' Lye. hleor. pro 'hominum
iactura' lege 'homo discens; discipulus' Lye Suppl. Mann., dem Bos-
worth gefolgt ist. hleor die Bedeuturig von 'homo' zu geben, ist durch-
aus willkurlich. Moglicherweise ist zu lesen 'hleoj>rlora, qui ora-
cula discit, ea audit, iis paret', worin sich eine Beziehung auf
Abraham's Gehorsam (he frean hyrde) finden liesse.
llleov ^hleo, umbraculum, protectio; wohl nicht verschieden von 'hl£v,
agger, collis, tumulus' Ex. 199, 13: 'ne dene ne dalu, ne dunscrafu,
172 —
hlcfcvas ne hlincas'. Gr. 2, 462. I, 370. Graff 2, 192. gen. <)>onne hi
td his huse hleoves vilnian' Ps. 103, 10. ace. (his recedes) hleov,
domus suae asylum 2435.
hleovfefer (f.) ala obumbrans Gr. 2, 462. pi. dat. hleovfefrum ()>eaht),
umbra alarum eius tectus 2734. Lye.
lileovstol (m.) locus defensus, habitatio; asylum; vgl. efelstol. pi. dat.
hleovstole 2006.
hleofor (m.) sonus, sonitus, strepitus; oraculum, revelatio, vox divina
Gr. I, 370. 2, 141; 239. Erl. 99. Gl. AA. sg. nom. (vuldres) hleofor,
gloria? sonus 3346. ~ (cvom byman stefne ofer burhvare), quum
clangor vocis tubse veniret super incolas 3696. dat. (aet) hleo]?re, per
revelationem 1265. pi. dat. hleo]?rum (gedaMde), sonis divisi 1687.
hleoforcvide (m.) oraculum, vaticinium Gr. 2, 513. Gl. Bv. = hleofor-
cvyde. sg. ace. fone hleo]?orcvyde 2376. Qurh) ~ 3673; 3834. pi.
dat. 'aefter hleoforcvidum haliges gastes, secundum vaticinia
spiritus sancti' A. 1621. ace. hleo]>orcvydas 2332.
hleoforcyme (m.) oraculum 4227., wenn nicht gradezu 'hleoforcvyde' zu
lesen ist, wie Thorpe vorschlagt. Vgl. Tromcyme.
hleoforstede On.) oraculi locus, tabernaculum, adytum, dat. (of fain)
hleoforstede (haliges gastes) 2393.
hleofrian, personare, perstrepere, resonare; loqui, canere, clamare, vo-
ciferari Gr. 1, 908. 2, 138. praet. sg. 3. hleofrade 863. 3799. 'he
V33S }?&ra vorda vel gemyndig hdlig heofenes veard, )>e he hie 6-
]?rade to Abrahame, quia memor fuit verbi sancti sui, quod locu-
tus est ad Abraham' Ps. 104, 37. 'sva ^ halig cempa' Ex. 133, 3.
'stefn of volcnum vord —' Ex. 259, 17. hleo^rede Ex. 185, 3. 'sva
hleofrode halig cempa' A. 461. pi. 3. ']?onne hleofria^ halge
g£stas, savla soHaeste song ahebba'S' Ex.234, 12. inf. 'mu$ hab-
ba$ d ne magon viht hleofrian, os habent et non loquentur' Ps.
113, 13. part, praes. 'hleofrigende, resonans' M. gl. 369. "'on hleo-
friendum tidum, tonis temporibus' M. gl. 335. 'hleofriende, concre-
pantes1 M. gl. 431.
bleo)?U (n. plur.) clivi, monies Gr. I, 349. S. hli«, hliofo. Das Wort
scheint nur im plural vorzukommen. ace. (veallsteapan) hleoj?u,
alta montium iuga 1797. 'ofer heah hleofu a3fter muntum, over
high steeps from mount to mount' Ex. 46, 30. Th.
hlifian, eminere, se erigere, se tollere Gl. Bv. praes. sg. 3. hlifaS (ofer
heafde) Ex. 238, 14. pi. 3. (stanclifu heah) hlifia* Ex. 199, 9; 27.
praet. sg. 3. 'he hlifode to heofontunglum', se stistulit ad coeli
sidera 4018. pi. 3. hlifedon Oblige seglas), se attollehant sacra ve-
lamina 3018. inf. hlifian 2397. hlifigan 2871. 4120. hlifigean 1316.
hligan, ?condescendere facere, inclinare, wenn anders Z. 3829. die Les-
art des Manuscripts und Junius1 beibehalten werden soil. Ein wei-
terer Beleg fur die Bedeutung des Wortes, ausser der Parallelstelle
im Cod. Exon. 187, 8., ist mir nicht vorgekommen. Bosworth fuhrt,
nach Lye's Vorgang, 'hligan' als wahrscheinlich gleichbedeutend
mil 'hnigan' auf, das jedoch nicht mil dem blossen ace. construirt wird.
— 173 —
hlihan, ridere Gr. I, 364. Gl. Ul. 63. prss. pi. 1. 'hegedeS, ^ ve hlih-
ha$ on morgen' Ps. 29, 5. praet. sg. 3. hldh 721. «~ 3 hlydde',
risit et lumultuavit Jud. 131, 45. pi. 3. hldgan Ex. 460, 22. inf.
hlihhan 73. part, praes. hlihende 1576. 2060. — hlyhhan Ex. 456,
21. hlyhhende Ex. 460, 29.
hlio^O = hleo]?U , w. m. s. nom. (heah) hlio}>o 1434.
hlr& (n.) iugum mentis Gr. 1, 643. I, 350. operculum; clivus Gl. Bv. Gr.
I, 336. clivus Erl. 117. sg. gen. Con) hli)>es (6ran), in mentis sum-
mitate Ex. 473, 28. dat. (be) hlife 2588.
hloh , von hlihan, w. m. s.
hlud, sonorus, canorus, clarisonus Gr. 1, 733. I, 365. 2, 239. Gl, Bv. sg.
hlud 1986. 3036. II, 609. J>£r vaes to]>a geheav hlude d geomre,
erat ibi dentium fremitus acute sonans et flebilis II, 342. hluddre
stefne II, 603. hludan stefne 3479. (ic gehyre cyrm) hludne 2401.
(hof) hlude (stefne), sustulit claram vocem 3205. plur. (francan
vsron) hlude, lancese clangorem ediderunt 1977. hlude, adv., clare,
distincte 73. 1977. 2902. superl. 'vinde gelicdst, }>onne he for hae-
lej>um hludast ige$r, vento similis, quum ante homines magno cum
strepitu irrumpit El. 1273.
hluttor, limpidus, purus, clarus, simplex Gr. I, 141. 2, 564. 'hlutter, splen-
didus' M. gl. 341. Gl. AA. sg. nom. hluttor (vaster) 3883. dat. 'fram
hluttrum vine, a merulento vino1 M. gl. 442. 'hiuttre, claro' M. gl.
434. pi. dat. (mid) hluttrum (sdulum) 396. — csva hluttur sva
fast seolfor' Ps. 11, 7. ^hluttur gast' Ps. 113, 16.
hlyn (m.) sonus, clangor, strepitus Gr. I, 342. Gl. Bv. nom. hlyn (vearS
scylda 3 sceafta), strepitus excitatus est clypeorum et lancearum
2055. hlynn (vear^ on ceastrum), strepitus erat in arcibus 2540.
(hearpan) hlyn Ex. 207, 1. ace. (hearpan) hlyn (avehte), harpae
sonum suscitavit 1076.
lllyp (m.) cursus, saltus Gr. I, 366. sg. nom. hlyp Ex. 45, 16; 29. 46, 1;
13. pi. dat. (heorta) hlypum, cervorum saltibus 4091. •>- (stylde),
cursu delatus est Ex. 46, 31. ~ (styllan) Ex. 46, 35.
hlyst (n.) auditus, auscultatio, attentio. Ul. 64. nom. ()>a vearS haele]?a)
hlyst 3696. dat. 'hu ic ]>e on psalterio singan mihte, o^e ]?e mid
hearpan hlyste cveman, te citharas sono celebrare Ps. 91, 4.
'on hlyste, ab auditione' Ps. Ill, 6. ace. J>onne svia^ he 3 hlyst
gefe'S, tune silet et attendit Ex. 207, 17. Auch als adi. wird
'hlyst' gebraucht, in der Bedeutung von attentus. 'hlyst vaes ]?ferinne
gromhydig guma' Ex. 196, 5. Hierzu gehort das Verbum 'hlystan,
audire, auscultare, neuengl. listen' Gl. AA. 'hlystendum, auditoribus'
M. gl. 378.
hnah; s. hnigan.
hneav, parcus, avarus; tenax Gr. 1, 733. rait folgendem gen. hneav (lan-
des 3 lissa), terrae parcus et opum 2817.
hneavlice, parce Gr. 3, 102. nalles hneavlice, minime parce 1803.
hnigan 3 inclinare, se inclinare, inclinato corpore colere aliquem; ascen-
dere, descendere, abire; mil dem Dativ der Person, vor der mansich
— 174 —
verneigt, und oft einem 'ongean' oder 'to' der Richtung n. dgl. Gr. 1,
896. I, 336; 363. Gl. Bv. RW. 190. Gl. Ul. 64. prat. sg. 3. (to fotimi)
hnSh ()>am giestum) 2434. inf. hnigan (halgum drihtne) 739. (to
hehselde) hnigan II, 209. (to he lie) ~ II, 377.; auch reflexiv?
'to }>£m ae]>elan hnigan him sanctas' II, 241. part, pracs. 'on hni-
gendre, grassante' M. gl. 344. Das Factitiv heisst 'hnigan, ge-
hnajgan, subigere, humiliare, prosternere1 Gl. Bv. A. 1330. 1320. pi.
3. hnigon (]?a heofoncyninge togeanes) 237. (to fotum) ~ II, 535.
hof (n.) habitatio, domus, aedes, palatium, atila, basilica Gr. I, 339. 3,
409; 427. Gl. Bv. sg. nom. 'hof seleste, domus optima, maxime egregia'
1388.; die ArcheVird so genannt. dat. hofe 1484. 1563. 2450. 2864.
'to hofe eodon1 El. 556. ace. hof 44. 1340. II, 194. ' J>aef hof vyrcan,
micle merecieste , domum construere, magnam cistam marinam', die
grosse Seekiste, das Seehaus = die Arche. vera efelland hof her-
gode, hominum terras et domos diripuit 1375. pi. nom. ace. hofu.
'}>as hofu dreorgiaS, has aulae tristes sunt' Ex. 477, 26. ']?» com
vederes bl&st hador heofonleoma ofer hofu blican', resplenduit
super domos A. 838. Vgl. 'to hoflican, to heallicum, hyrdlicum,
cynelicurn, ad palatinas' M. gl. 391. 'hof bedeutet auch 'orbis':
'hofum, orbibus' M. gl. 331. 'hofringas, orbes' M. gl. 331. Vgl. Hof
urn den Mond, halo.
hogian, meditari, cogitare, studere, moliri Gr. 1, 917. I, 339. Gl. AA.
praes. sg. 3. 'hoga$, satagit' M. gl. 356. pi. 3. 'hogiaS, satagunt.'
M. gl. 435. praet. sg. 1. ic hogade, ]?aet. . II, 84. sg. 1. 3. hogode
688. A. 622. Ps. 108, 16. 'hogede, curavit' M. gl. 435. '~, moli-
retur' M. gl. 401; 417. '~, cogitaret' M. gl. 409. *~, iudicaverat' M.
gl. 417. hogde Ex. 177, !4. pi. hogedon 3735. 'hihogeden, studeant'
M. gl. 358. 'hogdun heofonrices frym', contemserunt regni coelestis
gloriam Ex. 99, 33. part, praes. 'hogiende, cogitanfes' M. gl. 390.
'hogiendum, nitentibus' M. gl. 420.
hoh, ho gen. hos (m.) calx, calcaneum, neuengl. hough Gr. I, 364. 3,
404. Dfnb. S. 44. 'him on hoh', in eius vestigium, post eum 1358.
S. last. pi. gen. hoa. 'unrihtvisnes minna ho a, iniquitas calcanei
mei' Ps. 48, 5. Das Psalter. Spelm. iibersetzt I. c. 'unrihtvysnys
hos mines; der Cod. Cantabrig. dagegen liesst: 'hellspuran' von 'hel-
spura, hellspura, vestigium, calcaneum1. So Ps. 55, 6.: 'hi hos
mine begyma^S, ipsi calcaneum meum observabunt,' Spelm.; hel-
spuran Cod. Cantabr.; ha^lun mine Psalt. Burgund.
hold, fidus, fidelis; favens, propifius, carus Gr. 1, 733. I, 338. 3, 579.
Gl. AA. Gl. Bv. ; mit dem Dat. der Person: him vaes feoden hold
1197. ves drihtne ~ 2276. 2361. 2948. ace. 'furh holdne hyge',
propter animum propilium i. e. favorem 583; 705. ~ (hyge) 650.
~ (freond) 2307. pi. nom. holde 288. gen. holdra 2037.
holm (m.) mare profundum, pelagus, oceanus Gr. I, 338. A. und El.
XXXIII. 147. Gl. Bv.; auch in Zusammensetzungen: 's£holm' A. 529.
'v&gholm1 Bv. 432., wofiir El. 230. 'v&ges holm', sg. nom. holm
161. 1426. 3213. 3378. gen. 'ofer holmes hrincg', super oceani
— 175 —
ambitum s. orbem 1388. ~ hlsst, oceani onus, d. i. id, quod ocea-
num implet, oceani proventus 1510. ace. 'heanne holme, mare pro-
fundum' II, 17., von einem nom. holme? 'ofer holm boren', super
oceanum latus 120. pi. gen. 'ofer holm a begang1, trans cursum maris,
trans mare Ps. 138, 8. Vgl. '}>urh volcna gang" unter 'gang', ace.
holmas (daMde) 146.
hollDcErn, holmern (n.) domus marina, navis Gr. 2, 338. pi. gen. hol-
maerna (m£st earc Noes), navium maxima, area Noa3 1417. S. 'earc'
und 'mereciste' s. v.
holmeg, pluviosus, procellosus Lye; clivosus Somner. pi. dat. 'holmegum
vederum, procellosis tempestalibus' 3047. L.
holmveall (m.) vallum marinum, litus 3396. Gr. 2, 532., wenn nichtholm-
vealm = holmvylm, a)stus mans Bv. 4818. zulesenist, was zu dem
folgenden 'merestream' sich schicklich fiigte. Wird holmveall bei-
behalten, so ist zu interpungiren: 'holmveall astah merestream
modig, und zu iibersetzen: oceanus litus maris supergressus est.
holt (n.) sylva, lignum, materies, vlrj Gr. 1, 338; 341. 2, 214; 223. 3,
368. Gl. AA. Gl. Bv. nom. 'no gebrocen veorj>e$ holt', non caeditur
sylva Ex. 203, 8. gen. 'uton gan on ]?ysne veald innan, on pisses
holtes hleo', eamtis in hanc sylvam, in huius luci umbram 837. ace.
'geond holt vunast', sylvam habitas 4091. 'ofer^holt vegan', trans
sylvam duci 3086.
holunge, nequicquam, frustra 994. = holenga, holinga.
hond (anom. f.) = hand, manus Gr. I, 339. 3, 403. A. und El. XLIII. sg.
nom. hond CGodes) II, 567. dat. 'mid his svi]>ran hond, manu sua
dextra II, 362; 617. (mid) hond a 1672. (to) honda Ex. 110, 3.
157, 7. ace. (on ]?a svtyran) hond II, 582; 613. 'on )>a vinsfran
hond', ad manum laevam Ex. 75, 28. pi. dat. hondum II, 270; 542;
546; 682; 702. ace. honda (gevemde), manus polluit 1090. -^ (ar^rde),
manus sustulit 50.
hord (m.) thesaurus, gazophylacium Gr. I, 329. 2, 62; 226. 3, 452. D. M.
653. Gl. Bv. sg. nom. (breosta) hord, quod pectore continetur, mens
1602. dat. horde (onfengon), thesaurum acceperant oder exceperant;
denn es ist von der Arche und ihrem Inhalt die Rede, 1434. pi.
nom. ace. 'hordas, geryna, arcana' M. gl. 417.
hordburh (f.) urbs, in qua thesaurus adservatur Gr. 2, 463. Gl. Bv. sg.
ace. 'ahudan hordburh vera', spoliaverunt urbem opulenlam vi-
rorum 2002.
hordmaegen (n.) thesaurus Gr. 2, 463; 506. ace. (heah) hordma?gen 4192.
hordveard (m.) thesauri custos, der Hortwachter Gr. 2, 463; 534. D. M.
(0 543. Gl. Bv. pi. gen. hordvearda 2964. 3440. 3583.
horn (m.) cornu, pinnaculum Gr. I, 339; 341. 2, 160; 622. 3, 409. Gl. Bv.
Gl. UI. 60. sg. ace. horn 3121, pi. nom. ace. hornas, also masc.
'byman ne hornas' Ex. 206, 30. 'ealra fyrenfulra hornas ic ge-
brece' Ps. 74, 9. '6$ vigbedes hornas' Ps. 117, 25. So auch im
Singular: ']?u eart se horn minre hielo' Ps. 17, 3. ']?a;r ic Dauides
— 176
horn deorne bringe, for$ gel£de' Ps. 131, 18. Danach ist Gr. 3,
409. und GI. Bv. s. v. das genus zu berichtigen.
homsele (m.) und homsael (n.) domus pinnaculis instructa Gr. 2, 461;
518. A. und El. XXXVIII. sg. ace. (geseah, Egypta) hornsele (hvite),
vidit Aegypti pinnacula Candida, splendentia; ? Pyramiden 1815. pi.
nom. 'hornsalu vagia$, vera vicstede', aulae pinnaculis instructae
vacillant, hominum sedes Ex. 383, 10. ace. 'hornsalu vunedon' A. 1159.
horse, prudens, callidus Gr. I, 339. 2, 277; 278. sg. nom. horse (visa),
dux prudens 2942. •>- Ex. 15, 24. ace. c]?urh horscne had', propter
prudens ingenium Ex. 4, 7. pi. nom. 'modum horsce', mente sagaces
3880. und in der Parallelstelle Ex. 190, 12.
hr£s; s. hrsv.
hnegl (n.) vestis, amiculum, spolium Gr. I, 331; 332; 333. 2, 357; 499.
Gl. Bv. GI. AA. sg. gen. hraegles Qearfa), vestimento carens 863.
'< (]>earf) 876. dat. hrsegle 1566. 3953. 'naes him vloh of hra^gle
alysed', villus a .veste ei solutus non est A. 1471. pi. dat. 'on
hrsBglum, vaefelsum, sabanis' M. gl. 404. S. hregel.
hr£v (m.) cadaver, funus Gr. 1, 639. D. M. 801. Gl. AA., wo bemerkt
wird, dass 'hrsv' auch im Plural gebraucht wird, anstatt 'hraevas'.
sg. gen. hr£s st. hraavs. 'hr£s oh venan1, in exspectatione praedae
1980. pi. nom. reocende hrasv Jud. 140, 49. dat. 'land dryrmyde
deadra hrasvum', terra lugebat ob mortuorum funera 2970.
hrafe, subito, cito Gr. I, 328. 3, 102. Gl. AA. Gl. Bv. S. ra}>e. hrafe 160.
1469. 2013. 2454. compar. hrafor 4273. S. ra])e.
hream (in.) clamor, tumultus; exsultatio, iubilum; auch lamentatio, planctus.
'svd mid dryhtne dream, sva mid deoflum hream' Ex. 37, 17.
'hream vaes on ypum', clamor exstitit in undis 3378. 'hream astah'-
II, 717. Gr. I, 368. 2, 146. Gl. Bv. S. hreman, hremig.
hreav ; s. hreovan.
hreav = hrzev. cac se feond gespearn fleotende hreav', sed inimicus cal-
citravit cadavera natantia 1442. S. ErI. 117,
hreddan, eripere, liberare; auch demere 4187. 'butan ]>u usic ast }>&m
leodsceaj>an hreddan ville', 'nisi lu a perditore servare nos velis'
Ex. 17, 23.
hrefn, hraefn (m.) corvus Gr. I, 335. D. M. 637. GI. AA. sg. dat. (svear-
tum) hrefne 1444. ace. (sveartne) hrefn 1435.
hrefnan, raefnan, tolerare, pati; exsequi, obedire; aber auch 'suppli-
cium de aliquo sumere, aliquem morle afficere', wenigslens in der
Stelle II, 501. Vgl. ']?eah he dea]?es cvealm on rodetreov raefnan
sceolde1, quamquam mortis cruciatum pati debebat Ex. 240, 24.
hreman, hryman, clamare, exsultare Gr. I, 361. Gl. AA. praet. sg. 3.
hrfimde 4273., wo von hremig , re"mig, exsultans Gl. Bv. clarus, fa-
mosus Gr. I, 361. 2, 302; 622. A. 748; 864; 1699. EI. 1138. ErI. 119.
hreo, hreoh, hreov, reoh, trux, sasvus, ferus, crudelis; turbidus. Gr.
I, 370. GI. A A.; besonders vom Meere gebraucht: hreoh (vaefer),
mare impetuosum 1320. ^ (06d) 1382. cyfa ongin eft oncyrde, hreoh
— 177 —
holmfracu, undarum conatus se convertit, atrox man's impetus' A.
467. '~ vaes ]>&r inne beatende brim' A. 1542. 'hreo v&gas1 A.
748. Ex. 194, 19. 'hreo hseglfare' Ex. 292, 26. 'ofer hreone hrycg,
super turbidum mare' Ex. 53, 31.; 'ne vintergeveorp, ne vedra
gebregd hreoh under heofonurn', tempestatum terror saevus Ex.
201, 18.; aber auch von der Gesinnung: 'hreoh on m6de' Jud. 139,
54. '~ 3 hyge blind' Ex. 246, 13. 'sumne sceal ~ fordrifan' Ex. 328, 10.
*~ 3 re)>e' Ex.491, 20. 'svd se feodsceafa hreov ricsode' A. 1117.
hreohmod = hreoh , saevus, atrox. ~ 3760.
hreopon; s, hrepan.
hreovan, poenitere Gr. 1, 897. I, 370. praes. sg. 3. me hreoveS, poenitet
me 424. praet. sg. 3. hreav hine 1271. inf. hreovan 813. 816. 823.
II, 321.
hreovig, poenitens, afflictus, tristis, lassus Gr. 2, 302. vit hreovige 796.;
es kann indessen auch = hreov 'saevus' bedeuten.
hreovigmod = hreovig Gr. 2, 664.; ~ 768. 'hi j?a hreovigmode vur-
pon hyra vaepen ofdune, gevltan him verigferhj»e on fleam scea-
can' Jud. 140, 2. Man vergleiche: 'hreovlice earm, calami to sum
vulgus' M. gl. 430. 'veor]?an his agene beam ealle steopcild, 3 his
vif vyr]>e vydeve hreovlie' Ps. 108, 9. Ebenso wird 'reonig1
und 'reonigmod' verwandt: 'a mln hyge sorga^ reonig reote^ 3
gereste^ nd' El. 1083. 'in J?am reongan ham', in tristi domo Ex.
274, 8. 'in Jam reonian hofe' El. 833 'vaes him raeste neod reo-
nigmddum' Ex. 167, 32. reonigmdde Ex. 361, 21. 'eodon fa on
gerum reonigmode eorlas aegleave, egesan gefreade, geh-
Juiin geomre' El. 321.
hrepan, clamare Gr. 1, 895., verschieden von 'hrepan, repan , tangere'
GI. AA. ; das praes. und der inf. sind mir noch nicht vorgekommen.
Praet. pi. 3. hreopon (herefugolas) 3090. ~ (mearcveardas) 3097.
'hleovon hornboran, hreopon friccan', intonabant cornicines, cla-
mabant audaces El. 54. '~ friccan caseres bodan1 El. 549. 'J>a"
vrohtsmi]>as v6p ahofun, hreo pun hre^lease', scelesti clamorern
ediderunt, ulularunt miserabiliter Ex. 156, 21.
, ret> (m.) crudelitas, ferocitas; odium Gr. I, 361. Gl. Bv. sg. nom.
itnttS godes) hre^ 4137.
, hrefe, crudelis, truculentus; vielleicht 'victoriosus' D. M. 267.
'sigorvorca hre^' 3245. heard 1 hrcfe 2255. 'dea^S nealaecte stop
stalgongum strong 1 hre]?e, sohte sSvelhus' Ex. 170, 18. superl.
*]>am hrefestum feondum, saevissimis hostibus' M. gl. 346. =' re^, re]?e.
n; gaudere, exhilarari, exsultare. praet. pi. 3 hre^don hildespelle,
exhilarati sunt fama pugnae 3502., wo indessen richtiger 'hretton'
zu lesen sein mochte. Ueber 'retan' s. Erl. 135. und A. 1603: ']?£
se haigaongann haeleS blissigean, vigendra freat vordum retan'.
hre]?er (m.) pectus, animus Gr. I, 361. 2, 122. 3, 406. Andr. und El.
XXXIX. Gl. Bv. sg. dat. (on) href re 1562; 3295.
hrefergleav, prudens animo, prudens. (vaes) hre}>ergleav(herges visa) 2942.
12
178
hrinan, tangere, sonare facere u. s. f. Gr. 1, 896. 2, 12. I, 363. Erl. 120.
GI. Bv. Gl. AA. R. Gr. §. 395., wird mil dem gen. oder mit dem
ace. verbunden, selbst mit dem dat., mit und ohne Proposition. Praet.
sg. 3. hran a3t heortan 721. Gr. I, 358.; mit demGenitiv: 'nii Jnihis
hrinan meant' 613.; mit dem Dativ: 'hy him mid hondum hrinan
m6sten' Ex. 127,5. 'na^frejhio heofonum hran' Ex. 42i , 18. 'grun-
durnichrine' Ex. 482, 22. 'hrinon drihta bearnum' 989. 'vsgli-
}>endum hrlnon' 1391. mit dem Ace.: 'ne sceolon go mine ]>a
haMgan hrinan' Ps. 104, 13. hine hrineS Ex. 406, 4. 'he mid his
mihte muntas linnet ' Ps. 103, 30. S. gehrinan.
hrineg, bring (m.) orbis, annulus, circulus, circuitus Gr. 1, 639. I, 336.
2, 37; 287. 3, 446; 453. Erl. 130. Gl. Bv. Gl. AA. 'ofer holmes
hrincg', super maris ambitum 1388. ']?u gesfigest steape dune, hrincg
}?aes hean landes', adscendisaltum inontem, qui circumcludit excelsam
terrain 2848; pi. gen. (mid) hringa Cgesponne) 769. ~ (gespong)
376. dat. 'hringum, spiris1 M. gl. 432. Vgl. 'hrincgsetles, ludi circi'
M. gl. 402. 'hrincsittendra, circensium' M. gl. 332.
hringm£led, von hringm&l, ensis annulatus Gl. Bv. Gr. 2, 462; 509.,
hringm;feled sveord, annulos habens circa capulum gladins Lye. Gr.
2, 592.
hrof (m.) summitas, teclum, domus, culmen, lacunar Gr. 1, 639. I, 364.
3, 430. Erl. 145. Graff 2, 494; 500. Gl. Bv. Gl. AA. Gl. Ul. 67.
'hrof, tigillum' M. gl, 387. gen. (under) hrofes (hleo) Ex. 409, 22.
(under faestenne folca) ^, sub firmamento tecti nationum 153. dat.
(on) hrdfe 2892. 'under volcna hrofe', sub nubium tegmine Jud. 133,
16. ace. (rodores) hrof Ex. 4, 29. (6S volcna) hrof 3227. (ofer vo-
rulde) > 3924. Con heanne) -^ 3959. (hyrstedne) ~ 953. pi. ace.
(under vaafera) hrofas, sub aquarum tecta i. e. ita, ut aquis tege-
rentur 3500.
hrofgefor 1355., wenn die Lesart richtig ist, konnfe, dem Zeile 1353. vor-
aufgehenden 'va3gj>eP entsprechend, die Arche bedeuten und* mit
'domus, navis tecta' ubersetzt werden. S. fier. Lye sagt s. v.
ntectum mobile, sc. Area Noae sic dicta".
hronhrad, hranrad (f.) currus balaense i. e. oceanus Gr. 2, 514. Andr.
und El. XXXIV., von hrdn, hran, balaana Diefenb. 110. M. gl. 318.
Gr. I, 327. Gl. AA. und 'rAd, equitalio, currus' Gr. 1, 642. geond
hrdnrade 205. 'on hronrade' A. 821.
hrofor (m.) commodum, beneficium, emolumenfum, bonum; solatium Gl.
Bv. Bosw. Append, 'heo ]>e hro|>ra oflih^', bonis te privat, bona
tibi denegat 1014., wo man die Anmeikung nachlese.
hrusc (f.) terra, mons Gr. 1, 646. I, 341. 2, 22. D..M. 230. Gl. Bv. pi.
nom. (hyllas 3) hrusan C) heabeorgas) 3901.
hryre (m.) ruina, casus, prolapsio, caedes, mors,zu 'hreosan, hrysan,cor-
ruere' Gr. 2, 22; 603. I, 342. GI. Bv. dat. hryre 2964. 'f&r so$-
fa?stra sflvla moton a?ffer Ilces hryre lifes briican' A. 229. ace/
hryre 3440. 4188.
. — 179 —
hu, hvii, quomodo, quam Gr. I, 365. Gl. Bv. hu la, quid GI. AA. Gr. 3,
181. hu 967. 802. 848. 914. huhugu, circiter, ferme Gr. 3, 31.
hues, husc, hux O) contumelia; mid hucse Jun. Th. 2331. S. 'husc'
und die Note 1. c.
hund, centum Gr. 1, 764. Gl. Bv. RW. 157. R. Gr. §. 176. In der Be-
deutung von 'hundert' wird das ags. 'hand' ahnlich verbunden, wie
hundert im Neuhochdeutschen; ]?re6 hund, CGC. 1197; 1212; 1303;
1594. fif hund, D. 1227. syx hund, DC. 1363. eahta hund, DCGC.
1118; 1135; 1156; 1174; 1186. eahta hund 3 fiftyno, DGCGXV. 1145.
nlffoii hund 1158; 1188; 1218. und nigen hund 1121: DGCGC; aber:
fif 3 nlgon hund, DCGCCV. 1149. XII. 3 nlgon hund, DCCCCXH.
1136. Das Wort 'hund' wird indessen auch den Zehnern nach
'sixtig, sechszig' prafigirt und entspricht dann dem goth. affigirten
'tehund, hund', dem griechischen XOVTU, lat. — ginta; also: hundseo-
fontig, LXX. 1153; 1219. hundeahtatig, LXXX. Ps. 89, 11. hundni-
gontig LXXXX. 1142. fif j hundnigontig, LXXXXV. 1173; 1225.
hundteontig. ist dann C = hund, centum, tva 3 hundteonlig 1222.
Oder tu 3 hundteontig A. 1035. = CII. fif j hundteontig, CV. 1126;
1179. hundtvelftig, CXX. 1258; aber tvd hundteontig (mil Auslassung
von d and) = CC. 1735. hundjrisendo, CCCIDD'J. II, 723.
hunger Cm.), hunger (Ps. 58, 6. 14. 106, 4.), hungur (Ps. 145, 6.),
fames Gr. I, 340. 2, 141. sg. norn. 'nu slit me hunger 3 Jnirst1,
nunc fames'me vexat et sitis 799. 'hvonne of heortan hunger oSJje
vulf savle 3 sorge somed abregde', donee e corde fames vel lupus
animam et curam una extrahat, abripiat 2270. ~ (se hearda) 1809.
dat. (for) hungre, ad deleniendam famem II, 674.
hungrig, Oder, nach Abwerfung des g am Ende, haufig hungri, fame-
licus 1458. sg. gen. 'hungrige, famelicae' M. gl. 380. 425. ace. ']>one
hiingrigan, famelicum' M. gl. 406. pi. dat. 'hungrigum, famelicis'
M. gl. 409; 410., neben: hungrium Ps. 106, 35; 131, 16. Aehnlich
wird geschrieben: £ni f. a^nig Ps. 44, 4. dri f. drig Ps. 65, 5. seo
halie f. halige Ex. 276, 17. mihti f. mihtig Ps. 120, 5. u. A.
huru, saltern, quidem, tantum Gl. Bv. Gl. AA. huru 1498. 1575. 2042.
2337. 3433. A. 549.
hus (n.) domus Gr. I, 365. 2, 544; 737. Erl. XL. Gl. Ul. 66. Gl. Bv. Gl.
A A. sg. dat. (of) huse (ut) 1437. ace. hus II, 712. 'hus, cellam'
M. gl. 426.
husc = hues, contumelia, contemtus, opprobrium, convicium. dat. ]>one
hleoj>orcvyde husce belegde, vaticinio contemtum imposuit i. e.
vaticinium contemsit 2376. == husce bevand 2331. Vgl. 'hux, husp,
ironia' M. gl. 436. und hosp.
huselfaet (n.) vas sacrum Gr. 2, 106; 492. I, 365. D. M. 35 Gl. Ul. 66.
von 'husl, husol, husul, goth. hunsl, eucharistia', und ffaef, vas'.
pi. ace, huselfatu (halegu) 4222; 4265. husulbearn Ex. 135, 28.,
vom heiligen GuSlac gebraucht. husulveras, sacra? coenae parlicipes
Ex. 149, 28. huselgong, arcessio ad sacram coenam D. M. 35.
12*
— 180 —
hir6 (f.) prffda, captura Gr. I, 365; 366. 2, 219; 236. 3, 408. Gl. Bv.
M. gl. 336; 434. sg. dat. hu>e (hremig) El. 149. (td) hu]>e, in pra?-
dam 3583. ace. hfye 2060. 2107. 2143.
hva (m. f.), hvset (n.) pron. interrog., quis, quid Gr. 1, 798. Gl. Bv.
R. Gr. §. 157. sg. nom. m. f. hva gen. hvaes. dat. hvam , hv&m. ace.
hvone. sg. nom. n. hvaBt. gen. hvaes. dat. hvam. ace. hvaet. hva 668.
A. 797. hvset, quid 532. u. s. f. Das neutr. hvset wird auch absolut
sesetzt fur 'quare, quomodo, itaque, profecto, scilicet' Gr. 3, 180;
180. hvaet, T/, cur 277. 1007. n. s. f.
hvaedre 2355; s. hvae]>re.
hvffl (m.) bahena, cetus Gr. 1, 639. 2, 140/1, 330; 331; 356; 361. M. gl.
318. Andr. und El. XXXIV. Dfnb. 176. gen. Iweles (e}>el)3 oceanus
Ex. 309, 26. A. 274. pi. nom. hvalas (]>ec herigaS) 3905. Zu hvaeles
ej>el, eigentlich bairns patria, vgl. 'm&ves e]?el, lari patria, ocea
nus; eine Glosse bei Mone S. 314. iibersetzt alee do durch nicev.
'ongin mere secan, m&ves £}>er Ex. 474, 6.
hvael 3105. = vael, caades, strages. S. vael.
hv&l, hvel, circulus, rota; neuengl. wheel Gr. I, 370. 3, 456. RW. 201.
M. gl. 319. Haupt's Zeitschr. 5, 224. 'on hv&l, circum' 3090. = 'on
hveol' in orbem Gr. 3, 155. D. M. 664.
hVcfcr, neuengl. where, ubi Gl. Bv. Gl. A A, S. £ghv£r. hv&r 663. 936.
hvier eor]>an, ubi terrarum 1000.
hvaerf, zu hverfan, hveorfan, w. m. s.
hvaet Onteri.) ecce! Gr. 4, 448—450. Erl. 91. Gl. Bv. Diese Ausrufpar-
tikel, die mil dem pron. interrog. 'hvget' nicht zu verwechseln ist,
hat ihren Platz fast iminer zu Anfange eines Satzes und wird, im
allgemeinen, zur Erregung der Aufmerksamkeit gebraucht. Sie h'n-
det sich daher sovvohl an der Spitze von grosseren Abschmtten und
ganzen Gedichten, als auch in der Anrede oder der Erzahlung, und
wird selbst init 'ealal' verbunden angetroffen; vielleicht steht
hvaet! auch parenthetisch, was erst durch sorgfiiltigere Beobachtung
ausser Zweifel gesetzt werden kann. In der Rede oder Erzahlung
steht es vor alien Personen. Ich ordne die Beispiele nach folgenden
Gesichtspunkten: 1) hvst! in der Anrede; die angeredete Person
wird besonders genannt und geht der Parlikel voraus, oder nach,
ein nicht haufiger Fall: 'ver vomma leas ]?a vord acvae^: 'me tod
alvihta, hv33t! ]>u eart mihtum sviS' 3802. 'hy J»a se aej^eling
ifcrest grStte hyre brydguma bli)>uin vordum: in in se sve testa
sunnan scima Juliana, hvaet! ]>ii gla?m hafast, geogu^hades
blasd' Ex. 252, 23. 'Adam spra?c: hvaat! ]>u, Eue, haefst yfele ge-
mearcod uncer sylfra si^1 788. Gewohnlich wird indessen die ange
redete Person nur durch das Pronomen (]?u, ge) bezeichnet, wel
ches alsdann hinter hvaetl tritt: 'sinces brytta spraac: hvaat! J>u
;M're vilt aldre Lfetan beheovian' 2636. 'b?ed meotod miltse: hvaet!
]>u fram minre d6htor, dryhten, onvoce1 II, 440. 'hvaet! J>ii mec
Jreades J?urh sarslege' Ex. 275, 7. 'he to leodum spraec: hvaet! ge
— 181 —
nu eagum fdonlociaS' 3207. In der Antwort: 'ageaf ansvare: hvaet!
me min faeder hirter onsende' Ex. 261,26. Sonst in der Rede: 'hvaet!
ic )?fnra bysna ne maeg' 530. — 2) hvaat! in der Erzahlung: als
erstes Wort eines ganzen Gedichtes: 'ha3t! ve Gardena in gearda-
gum J»eodcyninga frym gefrunon' Beovulf 1. Die Legende von
Andreas hebt an: 'hvaet! ve gefrunon' A. 1.; die Legende von
Juliana: 'hvaet! ve ]>aet hyrdon1 Ex. 242, 24. Formelhaft sind
Verbindungen wie: 'hvaet! ve hyrdon oft' Ex. 91, 9; 108, 27;
147, 9. 'hvaet! ve nu gehyraV 936. 'hvaat! ve feor d neah ge-
f rig en habbaV 2930., wodurch grossere Abschnitte in Erzahlungen
eingeleitet werden. Sonst tritt hvaet 1 in der Erzahlung auch vor die
erste und dritte Person, die zuweilen durch ein Substanliv noch be-
sonders bezeichnet wird: 'hvaet! ic fast for vorulde gefolade1 Ex.
87, 13. 'hvaet! ic fee arrest gevorhte' Ex. 84, 27. 'hvaet! ve
dreamas hefdon' II, 44. 'hvaet! me drihten deman ville' II, 110.
'hvast! se hell see a]? a viste' 692. Zu Anfang eines Psalmver-
ses heisst es: 'hvaet! hi on heofon sStton hyge hyra mules' Ps.
72, 7. — 3) hvaet! mit vorausgehendem 'eala, oh!', in der Anrede;
bisweilen tritt die Bezeichnung der angeredeten Person zwischen
die beiden Ausrufpartikeln : 'eala! hvaet! ge savon, hu egeslice ge-
gaderode vasron eor^kyningas' Ps. 47, 4. 'eald, kyning, hvaet!
)>e beoS broht manega maedcnu' Ps. 44, 15. 'eala1! hvaet! se
fivyrgda vrafe gefohte' II, 318. — 43 endlich 1st es nicht unwahr-
scheinlich, dass hvaat! auch parenthetisch steht, obschon das anzu-
fiihrende Beispiel auch eine andere Auffassung zulasst. Ex. 98, 2.
heisst es: '}>onne man, hvaet! him se valdend to vrace gesefte
la})um leodum ' Ex. 98, 2. Thorpe iibersetzt: 'when any evil on
them the Lord in vengeance may impose, on the hostile people'.
Nun bedeutet hvaet freilich auch 'aliquid, aliquantum' Gr. 3, 182.,
kann auch seinem Substantive nachgesetzt werden, dieses muss in-
dessen alsdann im Genitiv stehen, z. B. ']>eah he godes hvaet
onginne', quamvis boni quid incipiat Ex. 266, 13.; es ist mir desshalb
nicht unwahrscheinlich, dass hvaet 1 in jener Stelle seine urspriingliche
Kraft als Ausrufswort behalten hat.
, utrum, numquid, TIOTEQOV Gr. 3, 187; 190. 'hvaefer sincende Sifeflod
}>a gyt vaare under volcnum', ulrum maris fluctus residuus adhuc
esset sub nubibus 1432. hvcefer ]>e, utrum an, ob oder ob: 'hvae-
)>er his g&st sie earm ]?e eadig' Ex. 95, 7. 8.
hvaDfere, hvaefre, nihilo minus, tamen, attamen Gr. 3, 187; 191. Gl. Bv.
Erl. 96. hvaefere 952. 1853. 1857. hvaaSre 214. 949. Ex. 133, 18. 228,
24. 273, 17. 295, 13. 'hvaeSre he in breostum ]?a git herede in
heortan heofonrices veard, )>eah j?e he atres drync atulne onfenge'
A. 51. S. no hvae^Sre 949. 1720.
hvanon; s. hvonan.
hvearf; s. hveorfan, hvyrfan.
hvearfian, circumvolitare, glomerari, circumvolvi Lye. verti, progredi,
ire, reverti, convert! , mulari. praet. sg. 3. (gu$) hvearfode, proe-
— 182 —
lium processit 3087. pi. 3. (scea]?an) hvearfdon (geond £set atole
screO, exules circumerrabant per horridum antrunill, 72. inf. (lie an)
hvearfian (j>onne heonon gangafc) A. 891.
hvelc 1036. 2009. =hvilc, hvylc, w. ra. s.
hveop; s. hvOpan.
hveorfan, verti, ferri, rotari; revert! , abire u. dgl., wird construirt wie
gevitan (w. m. s.), off mit reflexivem Dativ der Person und mit
Praposilionen. Gr. 1, 898. 4, 38. I, 348. D. M. 302. praet. sg. 3.
hvearf him }>urh }?a heldora, abiit, elatus est per inferni portam
445. hvearf (him eft niSer), denuo deorsum se demisit 759. hvaerf
him to heofenum 240.; dagegen: hvearf )>a 16 helle II, 191; 401.
praet. pi. 3. hveorfon (fram J?am halgan cnihton) 3785. hvorfon II,
71. hvurfon (on ]>one grenan veald) 837. 2080. -^ (to ]?am h&]>enan)
3951. ^ (in ]>am hatan ofne) 3789. 'gaslas hvurfon' A. 640. inf.
(ongan hige) hveorfan, sensus mutari incepit 703. (to ]?e) ~ ad te
reverti 751. (on vraec) ~, in exilium abire 925. 1011. ~ (on nea-
rore lif) 940. ^ (of earde j?inum), relinquere sedem tuam, patri-
moniurn 1015. (of gesih)>e ]>inre) ~, e conspectu tuo decedere,
vitare adspectum tuum 1031. (from) ~ (meder 3 magum) 1043.
1218. (in gedvolan) ~, in errorom incurrere, oder auch: in errore
versari 3540. (]?ider) ~, illue abire 3721. (hear 3 earm) ~, errare,
vagari II, 121. ~ (geond haele]>a land), ire per hominum terram
II, 272. ~ (geond helle) U, 343. (in ]?is scraef) ~, in hanc abys-
sum abire II, 420. S. hvurfan, hvyrfan.
hvider, quorsum Gr. 3, 185. hvider (fundast ]?«) , quorsum festinas, ten-
dis? 2263. 'hvjder hveorfa^ ve?' A. 405. '^ sceal J?aes monnes
mod ^stigan' Ex. 103, 21. c~ hrej>ra gehygd hveorfan ville' Ex.
290, 28.
hvil (f.) tempus, spatium temporis, mora Gr. I, 362. Gl. Bv. Gl. A A. RW.
158. 'hvil, fa3C, intervallum' M. gl. 333; 355. sg. nom. seo hvil 581.
dat. (on daeges) hvile 3867. hvile, unquam 2151. 'hvile, modo' M.
gl. 333. (to langre) ~, in longum tempus 486. ace. (ealle) hvile
II, 256. (lange) ^ 4177. (lyttle) ~ 483; 3547. (monige) ~, saepe
630. ']?a hvile, dum, donee; sume hvile, aliquando1 Gr. 3, 140. 'sume
hvile, paulisper' M. gl. 427. Besonders hauiig ist der adverbial
gebrauchte pi. dat. 'hvilum, hvilon, quondam, aliquando, interdum,
nonnunquam, modo' Gr. 3, 137. Gl. Bv. Gl. AA. hvilum 774. 807.
II, 133. 134. 136. 715. 716. 717. 718. hvilon Ps. 75, 5.
hvile, hvylc, qualis, qualiscunque; quis, aliquis, qui Gl. Bv. Gl. AA.
Gr. 1, 800. 3, 31. Vgl. £ghvylc. (feonda) hvile, hostium aliquis 1041.
ace. hvile £rende, qualemcunque nuncium 552. pi. ace. hvilce (ge-
sihfe), quales visiones 614. hvylce (bisne), qualia praecepta,
mandata 567.
hvit, candidus, s'plendens Gr. 1, 267; 733. I, 363. RW. 158. Gl. Bv. Gl. AA.
'hvit, candens' M. gl. 437. hvit 266. 348. 613. dat. hvitan (seolfre)
2725. ace. m. hvitne 254. pi. nom. hvite (fe]>an) II, 221. ace. hvite
— , 183 —
(hornsele) 1815. ~ (linde) 3230. compar. hvitor. hvitre (heot'oh 3
eor}>e) 600. superl. hvitbst 338.
hvon, aliquantum, paulum, paululum Gr. 3, 182., mil dem Genitiv con-
struirt: bealostya hvon Ex. 307, 24. to hvon, quantulumcunque 812.
= on hvon Gr. I. 1. for hvon, quare 870. 873, lytel hvon, paululum;
lass 3 hvon, minus; hvonlice, parce, hvonlicor, parcius, minus Gr.
I. 1. 'hvonlice, summatim' M. gl. 406. '.>, breviter' M. gl. 410.
'hvonlicor, minus' M. gl. 352. to hvon Ex. 308, 21. = to hvasm?
hvonne, quando; ihm entspricht das demonstr. ']?onne' Gr. 3, 182; 190.
hvonne wird mit dem Conjunctiv verbunden: 1024. 1260. 1421. 1428.
2270. 3400. Der ind. braec Z. 3179. wird also zu andern sein. 'hvonne
us liffrea ieoht ontyne' Ex. 2, 30. 'hvonne cvome' Ex. 10, 5.
')>onne fuget on firgenstrearn 16ca$ georne, hvonne up cymo
svegles leoma' Ex. 204, 23. '^hine guman gedaalen' Ex. 337,24.
*~ ve vord godes secgan hyrden' Ex. 464, 5.
hvopan, clamare, clamorem edere, resonare, rcboare; vociferari, minitari.
Ueber dieses Wort sehe man besonders Grimm's Erl. S. 143. nach.
Da nunmehr der inf. hvopan aus dem Cod. Exon. bekannt ist; so
1st die ohnehin nicht belegte Form 'hvepan' (Gl. Bv. , und aus
diesem Bosw. App.) aufzugeben und 'hvopan, hveop' nicht mit 've-
pan, veop, flere, deflere' (veop verigfer^ A. 1400. he vepende
veregum tearum grette A. 59. ne vep }?one vraecsi^' A. 1431.) zu
verwechseln. Praes. pi. coni. ']>eah ]?e el]>e6dige egesan hvdpan h6-
ardre hilde', quamvis barbari bellum grave terribiliter minentur El.
82. praet. sg. 3. (him) hveop, ei rninitatus est 2630. (bell egsan) ^-,
clamor terroris editus est 3050. (geofori dea^e) y, oceanus resonuit
moribundis 3376. (brim berstende blodegesan) ~, mare disrumpens
tempestate sanguinolenta reboavit 3406. inf. (J?«r asnig ne ma?g)
hvopan Ex. 236, 31.
hvurfan = hveorfan , hvyrfan. inf. (com) hvurfan 3628., vielleichf zu
andern in hvyrfan.
hvy, hvi, cur, quare- forh\i; tohvi Gr. 3, 186; 190.
hvylc 567. = hvilc, w. m. s.
hvyrfan = hveorfan Gl. AA. prses. sg. 3. (godes £) hvyrf^ (manna mod),
lex domini convertit hominum animos Ps. 18, 7. 'se ]?e ne hvyrf6
his mod a?fter idlum gej>ohtum' Ps. 23, 4. praet. sg. 3. (his hyge)
hvyrfde, animus eius mutatus est 713. inf. (hiora heortan he ongan)
hvyrfan Ps. 104, 21.
hvyrft, hvearft (rn.) orbis, circuitus, reditus, revolutio Gr. 2,38. I, 343. sg.
ace. hvyrft (don), redire, reverti 1912. 'gif ic on heofenas up hea astige,
gif ic on helle gedo hvyrft a3nigneT, si descendero in infernum
Ps. 138, 6. (uahton maran) ~, reditum amplius non habuerunt: uou
habuerunt, quo redirent 3139. (bebugaS bradne) ~, incolunt laluai
orbem 3840. pi. dat. hvyrftum, vicissim II, 63.'. Gr. 3, 137. =
hvearfum Jud. 138, 55.; aber auch als Subst. wird der Dativ ge-
braucht: 'j?a vaes ^gangen gear a hvyrftum h'i hand 1 Jreo', an-
184 —
norum revolulione, volventibirs annis El. 1. — hvearft. 'under
heofones Uvearfte' Ex. 424, 3. 'hvaet bidaS ge Galilesce guman on
hvearfte?' quid circumstatis, viri GaliUei, exspectantes? Ex. 32, 12.
hy , fur hi, hig, von he, w. m. s.
hycgan = hicgan, hogian, studere, cogitare, meditari, niti Gr. 1, 905.
908. Gl. Bv. Gl. A A. 'hycgan, moliri' M. gl. 427.; wird verschieden
construirt: mil dem Accusativ; 6'fter jedoch mit dem Genitiv, wie
auch sonst die Wb'rter des Strebens, Begehrens und der geistigen
Thatigkeit uberhaupt; auch mit Prapositionen, wie 'ymb, on, to';
in der Stelle Ps. 61, 8: 'hycge him halig folc' scheint, durch ein
Versehen, on ausgelassen. Praes. sg. 1. 'ic on ]>e geare hycge,
sperabo in le' Ps. 90, 2. 'ic hycge to ]?e, in te speravi' Ps. 142, 8.
coni. sg. 2. (hu }ni ymb modlufan mines frean) hycge Ex. 473, 5.
praes. ind. pi. 3. (vuldres) hycga$, gloriam appetunt Ex. 106, 27.
inf. (ver vyrde sceal) hycgan Ex. 303, 22, (ve J>aes sculon) ^396.
~ (on ellen) 3147. part. pra3S. (morj^or) hycgendne Ex. 442, 30.
gerund, to" hycganne Ex. 411 , 14. to hycgenne Ex. 414, 21. S. a"hycgan.
hydan, operire, abscondere, celare Gl. Bv. praes. sg. 1. ic(me viiS heora
hete) hyde, me abdo ab odio eorum Ps. 54, 12.pl. 3. (hi ' on holum)
hydaS (hi), in antris se abdunt Ps. 103, 21. praet. sg. 1. 'ic on
minre heortan hydde georne, J5 ic }>inre spraece sped gehealde'
Ps. 118, 11. pi. 3. hyddon (h-ie on heolstre) 857. part, praet. (his
modor het secan, hvasr se vuldres beam haMig under hrusan) hyded
v«re, ubi arbor gloriosa sub terra lateret El. 218. S. ahydan, gehydan.
hydig, fiir hygdig, cautus Gr. 2, 302. 'feavum hydig', moribus caulus
1699. lytelhydig, lifclhydig Ex. 294, 4; 5.
hyge (m.) animus, mens Gr. 1, 640. I, 343. 3, 498; 508. Andr. und El.
XXXIX. Gl. Bv. = hige, w. m. s. Nom. (veoll him on innan) hyge
(ymb his heortan), aestuavit, ferbuit ei intus animus circum cor
suum 353. 'hine his ~ forspeon', pellexit eum animus ipsius 349.
(innan breostum his) -^ (hvyrfde) 713. (is mln) -v. (ymb heortan
gerume) 756. dat. (on) hyge 743; 823. ace. hyge 644. (fcfecne) hyge
441. (strangne) ^ 445. (holdne) ~ 650. (heardraidne) ~ 2342. Qurh
holdne) ?v, per animum benevolum 583; 705. 'g&st halig se his
hyge trymede', spiritus sanctus, qui animum eius firmabat 4051. Der
Genitiv 'hyges* ist mir noch nicht vorgekommen; vielleicht wird auch
der Dativ auf den Gebrauch mit Prapositionen beschrankt.
hygeleas, mentis inops, amens Lye. Gr. 2, 566. temerarius. pi. nom. ~e 51.
hygeleast (f.) temeritas, socordia, scurrilitas Gl. A A. ace. ^-e 330.
hygerof, animo praestans, insignis, illustris Gr. 2, 573. (heard 3) hygerof
A. 233; Ex. 159, 13. pi. nom. (haeleS) hygerdfe 1544. Ex. 33, 31.
hygesceaft (f.) mens, animus, cogilatio Gr. 2, 462; 521. Gl. Bv. pi. dat.
(on) hygesceafturn 288.
hygesorh (f.) dolor animi, cura, aegritudo Gr. 2, 462; 518. Gl. Bv. ace.
Oueldon) hygesorge 2030. 'god ea)>e maeg gehaMan hygesorge heortan
185 —
minre' Ex. 11, 21. 'him -J ingefeol hefig aet heortan hygesorge v«g
micle modceare', tulit Ex. 163, 28.
hygeteona (m ) animi perversitas, impiefas, improbitas Gr. 2, 462. ace.
hygeteonan (vraec metod) 1375. ~ (betan) 2725.
hygevaelm, hygevelm (m.) ardor animi, iracundia Gr. 2, 537. nom. hyge-
velin (ofteah) , iracundia exarsit 977. S. die Bemerkung zu dieser
Stelle. Manning im Suppl. zu Lye dagegen liest: 'hyge vaelm of
teah' und iibersetzt: aniinam ira distraxit; s. indessen das unter
'ofteon' Gesagte.
hyht, hiht (f.) spes, gaudium, laetitia, solamen Gr. I, 343. Gl. Bv. dat.
(hym to) hyhte, sibi in solatium, in gaudium II, 70. (nabbaS ve to)
^ (nym}>e cyle J fyr) II, 337. ace. hyht (abeodan), spem prabere
II, 696. — Von 'hyht' kommt auch ein mascul. oder neutraler Ge-
nitiv hyhtes vor: 'full hdlgan hyhtes' Ex. 4, 25. 'me hvilum bi$
forvyrned villan mines, hyhtes' Ex. 268, 34. 'Moab mines hyh
tes hver, Moab olla spei mea?' Ps. 59, 7.
hyhtlic, hihtlic, iucundus, laetus; sublimis. hyhtlic (heorSverod) 1599. ~
(heofontimber) 146. compar. hyhtlicra (ham) II, 217. S is >aet
heor^verud1 Ex. 352, 1. hyhtlic (gevaede), splendidum vestimentum
Ex. 418, 1. -* (ham) Ex. 446, 18. superl. hyhtlicost (hama) A. 104.
adv. hyhtlice. 'gehroden hyhtlice', magnifice ornati Ex. 203, 4.
S. hihtlic.
hyhtvilla (m.) voluntas exoptata, bonum exoptatum. sg. gen. hyhtvillan
(leas) II, 160.
hyld (?n.) protectio; fides, favor, gratia, observantia Gl. AA. = gehyld,
w. m. s.; verschieden von dem fern, hyldo, hyldu. Dat. (on gdstes)
hyld, protectione spiritus 3957. ace. hyld (haefde his forlorene) 301.
'j?e his hyld curon', qui gratiam eitis elegerunt 3998. ']>eah ]>e ic
•on mines buses hyld gegange, si introiero in tabernaculum domus
meae' Ps. 131, 3.
hyldeleas, protectione carens, indefensus, sine praesidio. pl.nom. hyldelease
3820. In der Parallelstelle im Cod. Exon. 186, 20. steht 'hylda
lease'; hylda iniisste dann Genitiv pi. zu hyld sein.
hyldo, hyldu (f.) favor, gratia, reverentia; das Wort wird im Singular
nichl'flectirt. Gr. 1, 642. R. Gr. §. 103. Gl. Bv. Gl. AA. hyldo 304.
320. 402. 403. 471. 502 539. 564. 621. 629. 655. 660. 709. 723. 768.
834. 1021. 1586. 2510. 2817. 2915. hyldu Ps. 118, 79. Ex. 247, 22.
hyl = hel, hell. dat. (a?t) hylle II, 340. (in) -v. II, 717. S. hyllegryre.
hyll (m.) collis Gr. 1, 639. pi. nom. hyllas 3901. 'munt gestylleS, gehlea-
pe^ headline, hyllas 3 cnollas bevri^ mid his vuldre1 Ex. 45, 11.
hyllegryro (m.) inferni terror s. horror. Sg. nom. hyllegryre (egeslic ]?uhte)
II, 435. Das Wort konnte auch getrennt werden in 'hylle gryre1.
S. gryre.
hym It, 70. = him von he, w. m. s.
, hynf>o , hynj^u (f.) iniuria, opprobrium, ignominia, contumelia,
pernicies Gl. Bv. Gl. AA. ace. hyn]?o Qolian) 3252. 'under handum
186 —
hyn)>e }>oledan, humiliati sunt sub manibus eorum' Ps. 105, 31. pi.
gen. hynj?a (unrfm) 773. dat. (in) hyn}>um El. 210. (me td) -v Ex.
92, 24. ace. '^onne hi hynj?a drugan' Ps. 105, 34.
hyra 3060. 3064. — heora, von he, w. m. s.
hyran, heran, audire, obedire, parere Gr. 1, 905. Gl. Uv. GI. AA. GI.
Ul. 60.; vvird mit dem Dativ verbunden. praes. pi. 3. (inc) hyraS
Ceall) 205. 2309. praat. sg. 3. hyrde (larum) 708. ~ (heofoncyninge)
1310; 3339. ~ (frean) 1488; 1945. ** (valdende) 2797. ?3053. pi.
1. Se ]?aet hyrdon ]>urh halige be"c tacnum cy]?an' El. 852., wo die
erste Person des pi., wie sonst auch die erste des sg. (Gr. 4, 120.),
mit dem ace. c. inf. construirt ist. imperat. hyre (minum larum)
1744. 2791. S. gehyran.
hyrde, hirde (m.) custos, pastor; princeps Gr. 2, 94; 226; 602. I, 336.
Gl. Bv. Dies Wort hat gern einen Genitiv vor sich, besonders eineri
gen. pi., und wird zu mancherlei Umschreibungen verwandt. (neorx-
navong.es) hyrde O healdend), paradisi custos et servator, pro
tector d. i. Adam 172. (yrfes) •*., heres 1063; 1540; 2191. (sinces)
rv, thesauri custos d. i. rex 2095. = (folces) ~ 2309.= (rices) ~
3185. ~ (heafodmaga) 1195. (ne ic) ~ (vaes broker mines) 1004.
(dugo]>a) ^, d. i. Gott 164. 3529. pi. nom. (rices) hyrdas (voruld-
cyningas) 2328.
hyre 1463. = hire, von he, w. m. s.
hyred 2689. Ex. 440, 21. = hired, w. m. s.
hyrra, Gompar. zu heah, w. m. s.
hyrst (f.) ornatus, apparatus; ornamentum Gr. I, 343. 2, 200. Erl. 148.
GI. Bv. GI. A A. sg. ace. hyrste (gerlm), ornamenta coeli computa
2183. pi. gen. ']>eah.he feohgestreon tinder hordlocan hyrsta un-
rim iehte ofer eor)>an', res pretiosas, gemmas innumeras Ex. 245,
12. ace. 'hyrsta, scyne bord, 3 brad svyrd, brune helmas, dyre mad-
mas ha?fdon domlice' Jud. 140, 56., aus welcher Stelle zu ersehen
ist, was der Angelsachse unter Schmuck und Kleinoden begriff. dat.
liyrstum Ex. 495, 22. (fraetved) ~, ornamentis decoratus Ex. 414,
15; 436, 1. = ^ (gevered) El. 264. Ein anderes 'hyrst' scheint
'Wald, HorsT zu bedeuten: 'ic com vrafcre, ]>onne vermod sy,
her on hyrstum heaseve stonde^', I am bitterer than wormwood
is, which here in the hursts dusky stands' Ex, 425, 24.
hyrstan, gehyrstan, ornare, decorare Gr. 2, 202. part. pra?t. hyrsted,
ornatus, comptus. hyrsted (gold), aurum elaboratum 2149. 'hyrstedne
hr6f halgum tunglum', lectum sanctis stellis decoratum 953.
hyss (m.) iuvenis Gr. 1 , 639. pi. nom. ace. hyssas 3734. 3749. 3770. 3789.
3948. 3962. Vgl. 'hyse, puer, mas' Gr. I, 343. Erl. 110. 113. homo
GI. Bv.
I.
Ie, pron. person., ego Gr. 1, 781. R. Gr. §.137. gen. min, dat. me (mec),
ace. mec (me), dual, vit, gen. uncer, dat. unc, ace. unc. pi. nom.
ve, gen. user C«re), dat. us, ace. us, usic, usih.
1S7 —
ican = eacan , augere, augeri. S. iecan. prat, sg. icte 1185. pi. 3. icton
1061. part, praet. 'beo$ his vinter eac vynnum iced' Ps. 60, 5.
Vgl. 'he J>aet eadige folc ecte svy}>e, et auxit populum suum nimis'
Ps. 104, 20.
idel, vacuus, vanus, inanis Gr. 2, 45; 103. I, 363. 'on idel, frustra' Gr.
3, 107; 161. idel (gylp), vana iactantia II, 255. ~ (3 unnyt), vacua
et iriutilis 106. 'hy syn idle 3 unnytte' Ps. 13, 4.
ides (f.) femina, nympha Gr. 1, 643. 2, 45; 351. I, 336. Gl. Bv. Gl. AA.;
vielleicht urspriinglich ' Formosa , splendida' D. M. 10; 87; 372 sq.
Sg. ides Geviscmod) 893. -^1050. (vlitebeorht) ~j splendida femina
1722. (blachleor) > 1965. ~ (Egyptisc) 2221. (feasceaft) N 2263.
sg. gen. idese 2226. 2241. dat. (of) idese (bi$ eafora vaecned) 2386.
ace. idese 586. ~ (sciene) 698. ~ 1714. 1847. 1869. pi. nom. idesa
1072. 1229. 2080. 2600. gen. idesa 2460. ~ (seo betste) 575. ~
(scen6st) 622. ~ (sceonost) 701. ~ (scienost) 818. ~ (ansien)
1256. dat. idesum 2494. 2506. 2529. ace. idesa 2150.
iecan = ican. prset. pi. 3. iecaS (eorSvelan) Ex. 38, 23. praet. sg. 3.
iecte (maeg)>um 3 m£cgum maegburg sine), filiabus et filiis familiam
suam auxit 1118. (duge]?um) ~ 2370. iecte, auxit, steht fiir eacte
Gr. I, 373. S. ycte.
ievian =• eovian, yvian, (w. m. s.) ostendere, monstrare; apparere. Praes.
sg. 1. ']>onne ic scurbogan mlnne ieve', quando arcum meum plu-
vium apparere facio 1536. praet. sg. 3. ievde (hiretacen), ostendit ei
signum 649. ~ (ievde) 771. 'hine cyning engla Abrahame ievde
selfa', angelorum rector Abrahamo se ipse ostendit i. e. apparuit 1779.
ilc, ylc, idem Gr. 3, 50. M. gl. 364. 418. 433. 'on ]?a iclan tid', eodem
tempore 1079. j? ilce leoht, eandem lucem II, 593.
in (praep. mil dem Dativ und Ace.) in; allmalig durch on vertreten Gr. 2, 759.
inbevrigan, tegere, occulere; das Gegentheil sagt invrigan El. 812. part,
praet. (aridvlitan) inbevrigenum (under lo}?um), facie sub vestibus
occulta 1579. Gr. 4, 905.
illC, dual. dat. und ace. zu J>u, vos duo, vobis duobus R. Gr. §. 137. Gr.
I, 336. Gl. Ul. 87. inc 198. 548. 555. 559. 891. S. git, ]>u.
inca steht, nach -Lye's Annahme, fiir incer, den gen. zu 'git, vos duo'.
Im Caedm. erscheint es nur Z. 3372.; es muss von dem Subst. 'inca,
dubitatio' M gl. 417. Ex. 11, 29. Ps. 118, 39., auch ingca geschrie-
ben Ps. 72, 11., sorgfaltig geschieden werden, obschon im Begriff
des Zweifelns auch der des Z weierleiseins liegt: diardi/a ^tsg-
priQi$ev, him tveo]>uhte 276. tveogan: 'tveogende mod' A. 771.
tveo: 'j> hit heofoncyninges tacen v«re ^ fajs tveo-niere', nee
eius rei dubium esset El. 171. Die Bemerkung zu 3372. istzutilgen.
incer, incre, gen. zu git, vestri duorum; dat. incrum, vobis duobus 912.
Es wird ferner nicht bios \vie his possessiv gebraucht (197. 554.
2274.); sondern auch als Possessiv (wie user) flectirt: dat. incrum
(valdende); unser Beider Herren 574. ^ (herran) 576.
incit, Nebenform zum ace. inc, R. Gr. §. 139. Abimelech spricht zu Abra
ham und Sarah: 'ne ceara incit', nolite aegre ferre 2726. S. cearian.
Abraham spricht, zu seinen zwei Dienern: 'rincas mine, restaS in
cit', requiescatis, reficiatis vos 2874.
illdl'ifail, incitare, excitare, edere, prodere. praet. sg. 3. (vord) indraf,
verbum edidit, prolocutus est II, 80.
ingedon, indere aliquid in aliquamrem, imbuere aliquid aliqua re. (feorh)
ingedyde 184. S. geddn.
ingemen, ?una; Oder ist ingemen 3120. = gemen, milites, copiae, manus
Gl. AA. ? Lye sagt s. v. ingeman: nldem videtur significare, quod
inbyrdling. V£ron ingemen ealle aetgaedere, erant eiusdem fa-
miliae simul omnes; Caedm. 67, 3." Leo fiihrt (S. 197. seiner Sprach-
proben) unter minan auf: ningeman, der Einheimische, Landsmann",
auf welche Autoritat hin, weiss ich nicht; 'gemana, contubernium,
consortium' kommt haufiger vor.
ingere, quondam, olim 2962. S. gere.
ingefanc, ingefonc (m.) mens, intima cogitatio Gr. 2, 760. Erl. 154.
'inge]?anc, praecordia' M. gl. 403. sg. nom. (eorles) inge)>onc Ex.
472, 8. ace. (gevit, vera) inge]?anc A. 35. (feores) ~ El. 679. pi.
dat. inge]>ancum 3798. ingej?oncum (forhte beofia^) Ex. 63, 4. ~
Ex. 185, 2. ace. (unclaane) inge]?oncas Ex. 80, 34.
inlende, incola, indigena. Gr. 2, 760. pi. ace. inlende 3065. Vgl. 'inlen-
disca, accola' M. gl. 380. Inlende ist adi.; nicht subst. In der Ueber-
schrift iiber Ps. 2. heisst es: 'm&nde to Drihtne be his feondum,
. aeg)>er ge inlendum ge utlendum'. Das Subst. lautet 'inlenda,
habitator, accola, incola1 M. gl. 380. 404.
innan, adv. intus, intra, intrinsecus, und prsp. intra; als praep. mit dem
Dafiv verbunden, sowohl mit 'on', als ohne dasselbe. R. Gr. §. 406.
407. 409. Gl. AA. innan, adv. 1361. - CJ titan) 674; 1317. innan,
pra?p. : innan (healle) 4236. ~ (breostum) 712. on innan, praep.: ]>e
on innan 906. him on innan 352; 720. hire on innan 686. innan . . on 837.
on ]5 morj>er innan 341. Gr. 3, 207. S. motyer.
inne = innan, intro, intus 2458.
June (n.) domus Gr. 1, 644. = in, inn Gl. AA. sg. dat. (on his) inne 1561.
inneveard, intus, intrinsecus Gl. Bv. Gl. AA. ~ II, 138; 708.
innon = innan. innon helle II, 581.
instyianj inlroire, intrare. prst. sg. 2. (sij?J>an J>ti td me) insi]>adest Ex.
463, 17. inf. insijnan 1571.
into, pra?p. mit dem Dativ, in c. ace. R. Gr. §. 407. Gl. AA. 'ne ga }>&
mid ])inum 6sne into ddme', ne intres in iudicium cum servo tuo
Ps. 142, 2. into, adv. inlrorsum II, 378.
inuilder, praep. c. ace. und c. daf., inter, sub, intra. inunder (edoras),
intra tecta 2439; 2481.
invit (m.) dolus, fraudatio Gr. 2, 463; 760. Erl. 112. Dfnb. 140. 143. Gl.
Ul. 192. sg. ace, invit 2408. Das Wort wird auch invid (Ps. 54, 10.),
und invidd (Dfnb. 143.) geschrieben.
189 —
invit, invid, dolosus Gr. 11. cc. se invidda Jud. 132, 4. (vordum) irivitum,
verbis dolosis II, 730.
invitfull, dolosus Gr. 2, 560. GI. Bv. invitfull 945. dat. '(from )>£re) invit-
fullan (yflan tungan), a lingua dolosa' Ps. 119, 4. pi. nom. invit-
fulle 1268. gen. ']?eah ]>e me synfulra invitfulra mu]>as onganian,
quia os peccatoris et dolosi super me apertum est' Ps. 108, 1.
invitspell (n.) nuncius doli s. mail. sg. ace. invitspell 2019.
tren (n.) ferrum Gr. 2, 46; 160; 337. I, 362. Gl. Bv. Gl. AA. RW. 213.
GI. Ul. 51. gen. (heardes) Irenes 382. dat. (mid) irne (eall ymb-
fangen), ferro ab omni parte circumdatus II, 519. S. isen, Isern.
irenbend (m.) vinculum ferreum Gr. 2, 337; 432; 452; 485. Gl. Bv. pi.
nom. licgaS me ymbe irenberidas, vincula ferrea me cingunt 370.
irnan, yrnan, eornan, currere Gr. 1, 898. I, 336; 351. 2, 834., ent-
springt aus rinnan Gr. 2, 389. Gl. Bv. praet. pi. 3. (gingran ]>ider
ealle) urnon, discipuli illuc omnes cucurrerunt II, 534.
is; s. vesan.
isen = iren. Gl. AA. vaes isen eall furhgleded, ferrum penitus candebat
3762. isen wird auch adjectivisch gebraucht: isene bendas, vincula
ferrea Ps. 149, 8. 'of isenum bridlum, ferratis salivaribus' M. gl. 375.
isern (n.) ferrum; adi. ferreus GJ. AA. Dfnb. 9. isern, ferrum. nom. 'oft
mec isern scod', saepe ferrum me laesit Ex. 485, 14. gen. isernes
(brucan) 1084. isernes (d&l), ferri pars Ex. 439, 25.— isern, fer
reus 3277. (vail) iserne, murum ferreum 3766. cerenum clammum
3 isernum, 33reis vinculis et ferreis 4037. 'iserne steng ana ge-
bigeS, vectes ferreos confregit' Ps. 106, 15.
ill, iam, olim, quondam, antiq.uitus Gl. Bv. GI. AA. ~ II, 81; 107. 'ic
V33S on gife]>e iu 3 mV A. 489.
iud£d (f.) quod olim gestum s. actum est. pi. dat. 'sceal ic secan 6)>erne
(eard), gongan iud &dum', petere debeo aliam terrain, visitare propter
ea, qiue olim gessi Ex. 284, 26. ~ (fah) inquinatus olim gestis II, 187.
L.
La (interiect.) eccel ol engl. lo! Gr. 3, 289. GI. Bv. Gl. A A. la II, 458;
645; 732. va la, eheu! utinam! 367. S. eala, hvaet und va.
lac (nO munus, officium, Indus; donum, oblatio, sacrificium Gr. I, 358.
Erl. 164. Graff 2, 152. '^ donum, xenium M. gl. 409. medicina, me-
dicamentum M. gl. 339; 439. munificentia M. gl. 339. munusculum'
M. gl. 440. S. laficedom. Im Glossar zu den Analeclen macht Thorpe
die Bemerkung, dass lac in alien drei Geschlechtern vorkomme; nach
Bosw. Append, ist es neutr. und masc. —ace. 'lac brdhton', munus,
sacrificium obtulerunt 972. '~ ]?e hire brungen vaes, donum, quod
ei oblaturn erat El. 1137. So sagte man 'lac onginnan' 1492; ~ be-
beodan 2852. Ex. 179, 35. ofter 'lac onsecgan' 1786. 2837. Ex. 168,
28. 254, 19. und sonst; auch 'lac on bio tan', hostiam offerre, sa-
— 190
crificare. 'onbleot }?aet lac gode' 2927. 'ic ]>e laces Idf lustum secge,
tibi sacrificabo hostiam laudis' Ps. 115, 7. pi. dat. lacurn 1467.2097.
S. gild und D. M. S. 35.; vgl. aecl£c und aeglasc.
lacan, ludere, salire, exsilire, saltare, volitare. Gr. 1 , 895. 2, 589. prset.
lee und leolc Gr. I, 372; 373. Erl. 112. GI. Bv. S. forlacan. Praes.
sg. 3. laceS on lyfte Ex. 328, 25. pi. 3. brondas lacaS, tit.iones Ire-
mula flamma ardent Ex. 448, 23. ']?onne hie (namlich 'eali]>ende1)
on cald vaster ceolum lacaV A. 253. 'fuglas ]>a ]?e }>urh lyff, lacaS
ftyrum1 Ex. 220, 7. praet. sg. 3. leolc (on lyfte), sublimis abiit 446;
Ex. 438, 15. *~ ofer laguflod', saliit super fluctum Ex. 283, 2. inf.
(vordurn) lacan Ex. 414, 13. part, praes. lacende (lig), flamma sal-
tans 3992; El. 1111; 579. oder 'lacende leg' Ex. 97, 23., von der
flackernden Flamme gesagt. 'lagu lacende' A. 437. 'on lyft astSh
lacende feond' El. 899. 'heofonfuglas J>a ]>e lacende geond lyft faraV
Ex. 194, 24. S. lyftlacende.
lad, lade (f.) via, iter; conventus Gr. 1, 642. I, 358. 2, 15. Gl. UI. 105.
sg. dat. (on f&re) lade 1439. ace. 'se us }>as lade sceop', qui nobis
hoc iter designavit 1835. S. gelad.
laeccan, gelaeccan, capere, corripere Gl. AA. Gl. Apoll. Tyr. prst. sg. 3.
(se leg) laehte (vi'S )?es la]?an), flamma corripuit scelestum II, 716.
(m.) medicina, medicamentum, remedium; sanatio, salus Gr. 2,
491. Graff 2, 101.; 'ursprunglich medela, doctrina medici' Gr. 1. c.
- ace. ]?urh his l33cedom, per vim suam salvandi d. i. als Heiland
II, 591. ']?aet ]>£r lascedOm findan mdte, se }>e nu his feore nyle
h&lo strynan', ut sanationem ibi inveniat is, qui nunc anima? suas
salutem sibi parare noluerit Ex. 96, 16.
, ducere, engl. to lead Gr. 1, 905. I, 359. Gl. Bv. Gl. A A. R. Gr.
§. 207. praes. sg. 3. laedeS (on uprodor) 3472. se fas fare IsdeS,
qui dux est huius expeditionis 3483. pi. 3. lifedafc 1293. ~ (to lihte)
II, 363. > (])ider in }>aet scraef) II, 633. praet. sg. 2. ]?ii (ashta)
Oddest 2671. II, 424. sg. 3. (se]>e) l33dde, qui ducebat i. e. dux
2983. (ajhte) -^ 1867. 'hie mid ligenum l&dde', earn mendaciis se-
duxit 595. S. forl&dan. pi. 3. (on vie ceapas) hi'ddon 1871. ~
(ut of Sodoma byrig) 2006. 2011. imperat. la;d (on eor]?an bearm)
1484. ~ (under earce bord) 1327. inf. (under earcebord) l&dan
1352. (cehta) ~ 1430; 1643. (h"J>e) -* 2143. - (ut of. .) 2449.
(jfehte) — 1761. 2615. *~ mid hie', secum abducere 2779. (fare)
~ 1740. ~ (vtf to his selfes sele), ducere feminam in suarn ipsius
domum 1850. 2124. 'vit liedan sculon, teon vit of ]?isse slove', nosmet
abducere debemus, proficisci ex hoc loco 1905. part, praet. landed 2624.
laefan, relinquere, neuengl. to leave Gl. Bv. GI. AA.; mit dem Dativ. prajt.
sg. 3. (eaforan) kefde (land 3 leodveard) 1174. 1190. 1209.
laeg; s. Megan.
laehte; s. laeccan.
Isen (n.) commodalum, mutuo datum, commodum, praemium, donum Gr. 2,
17; 28; 160; 182. Graff 2, 219. Gl. Bv. Thorpe (im Gl. AA.) be-
— 191 —
zeichnet dies Wort als 'semisaxon'; s. lean. ace. l&n 598. ~ (go-
des, aelmihtiges gife) 690.
, mutuari, commodare; dare, praebere Gr. 2, 17. Graff 2, 219. RW.
370. inf. (spede) laanan, successum, victoriam praebere 2053.
, tenuis, fragilis, exilis, vilis, macer, raacilentus Gr. 1, 735. I, 359.
Erl. 170. Gl. UI. 108. Gl. Bv. (l&ne 3 s£ne, fragilis et segnis Gr.
Andr. und El. XLIII). Lime (dream), iubilum, quod transit 3460.
l«nes (lifes) 3197. (of }>issum) lasnan (life) 1206. Das Leben der
Menschen wird irn Beovulf Z. 5178. geradezu 'I&ndaeg, dies exilis1
genannt.
l£ran, docere, instruere, informare; monere, exhortari Gr. I, 359; 360.
Graff 2, 255. Gl. Bv. Gl. AA. S. gelaVan; mit dem ace. der Person.
praes. sg. 1. (sva ic J>e) .l£re 2298. praet. sg. 3. (he hie freme)
Ia3rde 607. 'leode l£rde on lifes veg' A. 170. inf. (listas) l£ran
514. (his bryd vordum) ^ 1817. Ceov l&ran langsumne r«d) II, 251.
labrig 3168. ?docilis, tyro, nach Manning in den Suppl. zu Lye; vielleicht
1st 'Isrig' zu verbinden rait 'gylpplegan gares' und zu iibersetzen:
edocti ludum gloriosum lanceae; ohne willkiirlich zu sein, kann man
l£rig von laeran nicht wohl trennen.
laes, minor, minus, Compar. zu lytel Gr. 3, 593; 612; 743. R. Gr. p. 51.
Gl. AA. Gl. Bv. {j>y laes', quo minus, ne, mit folgendem Conjunct! v
573. 2139. 3046. S. >e, }>y und lytel.
Ijestan, perficere, complere, exsequi, praesfare, observare Gr. I, 359.
Graff 2, 251. Gl. Ul. 103. Gl. Bv. praes. sg. 2. (>enden J>u mine lare)
lousiest 2163., neben lajsfes 569. 611. coni. sg. 3. (]5 he ]^ine lare)
l&ste 573., neben la3St 616. praet. coni. pi. 3. (butan heo godes vit-
lan) laesten 244. imperat. la^ste 514., neben I&st 2298. ?Ia3Ste 3237.
inf. l^estan 506. 535. 551. 646. 659. 3173. S. gelaastan.
l^tan, sinere, relinquere, dimittere, demittere Gr. 1, 360; 896. 2, 834.
Gl. Ul. 108. RW. 372. Gl. Bv. Gl. AA. mit dem inf. verbunden. prass.
sg. 1. (sittan) hfete ic 436. 'ic sigan l«fcte', descendere facio 1344.
coni. sg. 3. 'l&te him 16 bysne', sinat sibi esse exemplum II, 197.
pra3t. sg. 3. let, sivit Gr. I, 362. ~ 239. 253. 952. 1193. 1367. 1433.
Ia3t2105. coni. sg. 3. lete 258. pi. leton A. 831. Neben dem praet. let
besteht auch die Form leort Gr. I, 372; 373. Eri. 163., wie von Id-
can, neben lee, auch leolc besteht; s. das Wort, imperat. l&t 2124.
laMaS 2465. inf. labtan 589. 2225. 2637.
laf (f.) reliquiae, quod reliquum est; superstes, relictus Gr. I, 358. 1, 642.
2, 503; 603. Gl. Ul. 105. Gl. Bv. Gl. AA. nom. seo (vaepna) laf, qui
armis evasit 2000. (an gSra) -v, qui iacula effugit 2014. dat. }>&re
lafe 1338. (vaetra) ~ 1543. 3670. 3970. ace. (vrS]>ra) lafe 1491;
Ex.484, 6. (ece) -^3299. (vaepna) ~ 3592. (earme) ~ 3598. 'e aide
lafe, ecg', ensis hereditate acceptus 3337; ahnlich heisst das Schwert
Z. 3423: 'aide raece'; Anal. 122, 37: <eald svurd', und Beov. Z.
5228: 'eald sveord etonisc', ein alt heidnisch Schwert, zur Bezeich-
nung der Giite und Kosfbarkeit desselben; viel'.eicht bedeutete
192 —
'laP geradezu Schwert; wenigstens iibersetzt Thorpe Ex. 438, 20.
die Worte: 'ic liife geseah' durch: 'I saw the sword'.
lagO (m.) aqua, aequor Gr. 3, 383. sg. nom. (j?a gesundrod va?s) lago (vi=5
lande), quum seiuncta esset aqua a terra 163. 211. 1408. 1486. 'S. lagu.
lagoflod, laguflod (m.) aquae fluentum, aquarum fluctus Gr. 2, 464; 493.
sg. dat. lagoflode 127.
lagon; s. licgan.
lagOsftS (m.) navigatio, cursus marinus. pi. gen. lagosi]?a 1338. 1481.
lagOSlream (m.) aquarum fluctus, fluentum. sg. dat. (sume drenc fornam
on) lagostreame El. 137. pi. nom. lagostreamas 3906. dat. 'lagostrea-
mum leoht', namlich eor]>e, terra aquarum fluctibus irrigata 1917.
S. lagustream.
lagu (m.) aqua, aequor, unda, profunditas, lacus Gr. 1, 640. I, 328. Andr.
und El. XXXIII. Erl. 170. Graff 2, 102. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom.
'lagu land gefeol', aqua in terram irruit 2411. S. lago.
lagustream = lagostream Gr. 2, 422; 464; 528. Gl. Bv. Gl. AA. pi. ace.
lagustreamas (vreah), aquarum fluenta operuit 2443. 3296.
land (n.) terra, ager, solum Gr. 1, 643. I, 328. 2, 227. 3, 379; 395.
Graff 2, 232. Gl. Ul. 104. Gl. Bv. Gl. AA. sg. pi. nom. ace. land
114. 203. 211. 239. 331. 506. 734. 958. 1162. 1175. 1191. 1231. 1474.
1533. 1645. 1726. 1795. 1914. 2445. 2549. sg. gen. landes 2818. dat.
lande 163. 781. 784. 802. 1481. 1886. 2717. pi. gen. landa 484. 792.
S. lond.
landgesceaft (n. und f.) creatura terrestris. call landgesceaft, tofa na-
tura 3878.
landman (m.) incola, indigena; colonus Gr. 2, 507. pi. gen. landrnanna 3108. -
landriht (n.) terrae lex, ius civile s. civium Gr. 2, 465. nom. ace. land-
riht 1905. 3283.
landscipe (m.) provincia Gr. I, 337. 2, 465; 521. Graff 2, 234. Gl. Bv.
sg. ace. landscipfe 375.
landsocn (f.) investigatio terrae; visitatio terrae. sg. ace. (tofaran on)
landsocne 1659; 1693. Das Simplex 'socn' kommt im Beov. Z.
3551. vor.
lang, longus Gr. 1, 733. 2, 289. 3, 579. RW. 362. Gl. UI. 103. Graff 2,
225. Gl. Bv. Gl. AA. B. Gr. p. 51. lange adv. longe; diu, procul Gr.
3, 102. M. gl. 376. 'sva lange, quamdiu' M. gl. 386. Mange, feor,
longius' M. gl. 407. lang 68. 486. 551. 581. 688. 1303. lange 258.
312. 757. 1171. 1220. 1421. Comparativ: leng, longior, longius, diu-
tius Gr. I, 333. 3, 593. Gl. Bv. ~ 23. 170. 291.728. 986. 1835. 1886.
2415. 2585. 'sva leng, sva ma, magis magisque' M. gl. 404. Super-
lativ longest 244. 1214. 3352. lengust II, 608. S. long.
langian, appetere, desiderare, requirere Gl. Bv. praes. sg. 1. (]>a minan
ham) lange, ? meos domuru reduco II, 505.; unpersonlich gebraucht
mil dem ace.: prses. Manga^ ]>e', num te desiderium incessit? 493.
pru-t. 'ha3le« langode', viros fortes tenebat desiderium 1426. Hau-
iiger scheint longian vorzuliommen. S. langung.
— 193 —
langsum, longus, diuturmis, tardus, taediosus, desideratns Gr. 2, 653:
„ 664. Graff 2, 229. M. gl.:347. 360. 375. 402. 405. 'langre, langsumere,
prolixa' M. gl. 413. GI. Bv. GI. AA. 'micol is to secganne, langsum
leornung fast he in life adreag eall softer orde' A. 1482. langsumu
lufu amicitia diuturna 1900. langsumne (r&d) 2935. 11,251. ~ (hint)
3334. S. longsum.
langung (f.) desiderium, appetentia, cupiditas; (aeclium. sg. nom. langung
(hie besvac) 3547. ?pl. ace. 'min savl aslep for langunga, dor-
mitavit anima mea prae ta?dio; Ps. 118, 28. longung Ex. 308, 29.
lar (f.) doctrina, consilium Gr. 1, 642. lare Gr. I, 358. 3, 489. neuengl.
lore GI. Bv. Gl. AA. 'ISr, exemplum' M. gl. 360. '-^, discipulatus'
M. gl. 332. studium M. gl. 371. documentum M. gl. 353. disciplina
M. gl. 330. 377. tradifio M. gl. 434. u. s. f. Der gen. pi. laufet oft
Idrena, larna fiir lara; der dat. sg. lare wird adverbial gebraucht:
sapienter 2688. 4178. sg. nom. lar (godes) 3197. 'Idr tJ ar', doctrina
et honor Ex. 139, 13. dat. lare 2688.3334.4177. ace. lare 427. 439.
535. 569. 573. 611. 646. 728. 769. 784. 2163. Man sagt: Idre for-
l£tan, gehealdan, frernman, Isstan, leornan u. dgl. pi. gen. lara (ge-
myndig) 1938. 239. '^, literarum' M. gl. 373. larna Ex. 450, 17.
dat. larum 589. 595. 708. 1665. 1744. 2226. 2228. 2288. 2340. 3319.
ace. lara 616. 'lara, bodunga, categorias' M. gl. 394.
lareov Cm-) doctor, magister Gl. AA. '~, arehimandrita' M. gl. 407. rabbites,
doctores M. gl. 373. sg. nom. lareov 2476. 'life's lareov' d. i. Gott
A. 1466. ace. (leofne) lareov A. 404; 1707. Vgl. 'lareovddmum,
maiestatibus' M. gl. 424.
last (m.) vestigium, orbita, gressus; ?tracttis Gr. 1, 630. I, 359. 2, 46;
199. 3, 396. Graff 2, 251. Gl. Ul. 103. Gl. Bv. Gl. AA. Haufig ist
die prapositionelle Verbindung on last und on Idste (on last GI. Bv.
s. v. last), in der Bedeutung 'in vestigio, pone, post, a tergo', mit
voraufgehendem oder folgendem Dativ: 'Jichryre on last', post caedeni
1095. on l^st daege 2443. flode on laste 1539; him on laste 86; 942;
1123; 1162; 1693; 2069. on laste )>e 2783. fsder on laste 1064; 1616.
ussum feder d meder on laste 1570. la]>um on l^ste El. 30. Erl.
140. Erinnerung an den substantivischen Begriff des Wortes ist es,
wenn zwischen on und last ein Genitiv trilt: on leofes last, post
amatum 3266. on la]>ra last, pone inimicos 3096. Auch sonst tritt
gem ein Genitiv der naheren Beslimmung vor last: idese ISste, gressu
uxoris 2241, (vgl. brydelast s. v.); vrasccan Idsfe, exulis gressu 2472.
und 2816. Defter fmdet sich die Redensart 'lastas lecgan, gressus
ponere' d. i. seinr Schritte wohin wenden oder setzen, fortgehen,
gehen: 'ic lastas sceal vide lecgan' 1022. 2394. 'he ofslum for*
lota's legde' 2530. 2844. 'vrasc lastas vide lecga^' Ex. 309, 14.;
vvie man sagte 'vraeclastas vadan' II, 122. oder 'settan' II, 189.
Vgl. 'hie }>& fej>e laste for^ onettan' Jud. 135, 34.
laslvcard (m.) successor; qui aliquem sequitur Gr. 2, 534. 'vraacmon gebad
la^ne Iftstveard1, exul exspectabat insequentemhostem 3067. ']>one
lastveard his svajsne sunu', successorem, filium suum proprium 3329.
13
194
lAlteov, lalfeov, lactyeov (m.) dux, imperator; magister Gr. I, 359. Erl.
159. GI. AA. 'hure latteov, paedagogus noster' M. gl. 435. 'latteovum
pa-dagogis' M. gl. 399. sg. nom. (lifes) latteov, vitae dux d. i. Gott
El. 520; 898. vgl. ISrreov; ebenso 3033: lifes laffeov. 'on ]>inum
naman ic ]>e healsige, }>aet ]ni beo min Iad]>e6v, et propfer nomen
tuum dux mihi eris' Ps. 30, 4. sg. gen. 'Jjaesiatteoves larum hyrdon'
El 1210. S. lad, Her; teov gehort zu teon, ducere.
\&&j invisus, odiosus, exosus, hostilis, inimicus Gr. 1, 733. 2, 15. 1,358.
Graff 2, 170. Gl. Bv. Gl. AA. M. gl. 404. 'se la]?a, der Lei dig e,
der bose Feind' D. M. 904. detestandus M. gl. 419. ; wird mil dem
Dat. der Person verbunden, z. B. haufig 'Id* gode' 450; 573; 626;
643. (vinemagum) -^1018. nom. la« leodsceaj>a 914. J5 laS treov 640.
se la]?a (deofles boda) 486. 493. laS aefter la^um 3124. gen. }>aes la)>an
(Ictn) 598. >aes ~ (bodan) 708. ~ (cynnes) 2542. dat. (a3t) }>am
la]?an 589. ace. m. laSne . (lastveard) 3067. ~ (bend) II, 541. fone
laj?an (stri^) 569. n. la^ (a>rende) 923. pi. nom. ace. (metode) laj^e
1928; 1264. > 3390. II, 287. gen. la^ra (monna) 2079. -S (haelefa)
2150. Comparativ: sg. ace. m. la^ran (landscipe) 375.
la$ ("•) malum, molestia Gr. 3, 486. sg. gen. (vuht) lafes 528. (fela) ^.
619. 757. ace. ~ (gefremedon) 391. ~ (gedo^) 620.
lafian, invitare, evocare, accersere Graff 2, 164. Gl. Ul. 103. praes. sg. 3.
la]>a$ (us ]>ider to leohte) II, 591. ^ hine li>nm vordum' Ex. 124,
3. '^ d lajdaV Ex. 349, 32. part. prat, 'to salore la}>ode v&ron'
El. 384. 555.
ile = la£>, odiosiis; neuengl. loathly Gl. Bv. Graff 2, 173. laSIic Cstri^)
659. ace. f. la^lice (vrdhte), crimen odiosum 907; 928; 2677.; es
1st nicht noting, in der letzten Stelle laSllce adverbial 711 nehrnen.
mO adversilas, fastidium, laedium sg. dat. (alynnan of} la$-
scipe 2042.
Ia^vend6, hostilis, molestus, odiosus, Gegensatz von leofvende, gratus,
carus (A. 1291. Erl. 172. Ex. 29, 31. 298, 13. 305, 22.) sg. nom.
f. laSvendo 2233. ?dat. laSvende (mod) 446. ace. laSvendne (here)
68. pi. nom. la$vende 986. ace. • I4«vende C«en, ]?eodscea}>an)
Ex. 97, 24.
leaf OO folium; frons , neuengl. leaf Gr. 1,643. I, 356; 368. 3, 411.
Graff 2, 65. Gl. Ul. 104. Gl. Bv. Gl. AA. R. Gr. §. 67. sg. ace. (on)
leaf (treoves sleppan) 1453. pi. dat, leafum 842. 865. 875. 'geloden
under leafum, cretus sub foliis' El. 1227. Erl. 165. Verschieden
hiervon 1st das fern, 'leaf, neuengl. leave, permissio' Gl. Apoll. Tyr.
leahlor, leahter, lehler, probrum, peccalum, vitium, crimen Gr. I, 347.
2, 141; 207. Erl. 129. Graff 2, 98. Gl. Bv. Gl. AA. pi. gen. 'leahtra,
conviciorum' M. gl. 439. dat. (licgan on) leahtrum II, 265. ace.
(la}>e) leahtras II, 287. Vgl. leahtrung, opprobrium Ps. 21, 5. ~,
contemlus Ps. 30, 20. ~, confradictio Ps. 30, 23.
lean (n.) praemium, merces, emolumentum, retribulio Gr. I, 355; 368.
2, 48. 3, 490. Graff 2, 97; 123; 219. Gl. Ul. 103. 104. RW. 370.
195 —
Haupl 3, 145. M. gl. 384. '~, victoria' M. gl. 369. sg. pi. nom.
ace. lean 46. 1802. 2114. 2538. 32_44. 3435. 3914. II, 680. sg. gen.
(fancian ]>aes) leanes 258. dat. (td)~ leane 37. 2813. 'songes to leane'
Ex. 322, 22. 'llfes -to leane' Ex. 285, 2. pi. gen. (sajgde) leana
(]>anc) 2927.
leanian, remunerare; praemio dare Gr. 1, 907. Graff 2, 220. Gl. Bv. ; mit
dem Dat. der Person, die den Lohn empfangt und dem Ace. des Gegen-
standes, fiir welchen gelohnt wird, und dem Dativ des Lohnes mit
oder ohne Praposition. praes. sg. 1. 'ic )>e ]?a fseh]?e feo leanige
ealdgestreonum' Beov. 2760. sg. 2. }>ii us leanest 2682.; den
Grund des Lohnes driickt auch ein Satz aus, mit for]?on oder
)>2es ]>e eingeleitet: prajs. pi. 3. 'for]>on valdend sc6p vudige moras
lofe leanige leohtes hyrde' Ex. 193, 13. sg. 3. ']>onne beorht
cyning leana^, J>aes }>e hy on eor]?an eargum d£dum lifdon' Ex.
52, 4. — praet. sg. 3. 'Gu$l'ace god leanode ellen mid arum'
Ex. 129, 13. part, praes. 'leaniendum, remuneratore' M. gl. 347.
leas, fallax, meridax, falsus; liber, solutus, vacuus, expers Gr. 1, 733. I,
344. 2, 22; 566; 620. Gl. Ul. 111. Gl. Bv. Gl. AA. leas, mendax.
~ (vihl), diabolus II, 726. D. M. 410. leas, vacuus, wird mit einem
voraufgehenden oder nachfolgenden Genitiv verbunden: (dreama)
leas 40; 108. leas (ecean dreames) II, 183. (buendra) leas 89. u. s. f.
332. 864. 2251. II, 169. Zu leas, mendax, gehort leasian, mentiri
Gr. 2, 22. Vgl. leasung, hygeleas, rsdieas.
leasing, leasung CfO mendacium, fallacia,fictio, falsitas; neuengl. leasing.
Gl. AA. pi. dat. ']?eah ve viSsocun «r mid leasingum' El. 1123. '-f
ic leasingum, deofolgieldum, gaful onhate' Ex. 251, 23. ace. 'buton
]>u forlcete ^ leasinga, v'eohveor)?inga' Ex. 253, 13. '}m fordest, Jr-a
Je symle leasinga speca^' Ps. 5,5.— leasung. pi. dat. 'for Jnnum
leasungum', propter mendacia tua II, 62. Ps. 39, 4. ace. 'butan ]>ii
forlste ^ leasunga 3 me sveotollice so^ gecy]?e' El. 688.
leccan, irrigare, adluere, lavare. prt. sg. 3. leohte 210. part, prset. (lago-
streamunO leoht 1917.
lecgan, ponere, collocare Gr. 1, 905. I, 334. Graff 2, 88. RW. 369. Gl.
Bv. Gl. A A. prt. sg. 3. legde (him lustas on), excilavit cupiditates
eius 685. — (hleor on eorfan) 2330. (he for$ Iftstas) ~, abiit 2530.
pi. 3. (lastas) legdon 2394. inf. (lastas vide) lecgan 1023; 2844. S. last,
leg, lig Cm.) flamma, ignis Graff 2, 151.; im Cod. Exon. besonders haufig.
sg. nom. *se vonna leg', flamma obscura 11,716. gen. leges (bl&stas
veallas ymbvurpon) A. 1552. dat. (reade) lege 44. S. lig.
leng, longius, diutius. S. lang, long.
lengian, prolongare, differre; aber auch pertinere, patere, diffundi. prt. sg.
3. 'ne lengde ]?a leoda aldor vitegena vordcvyde', non co-
hibuit prophetarum enunciata 4163. 'hyre 16f lengde geond londa
fela', laus eius per multas terras divulgata est Ex. 324, 23.
leo: s. leon.
13*
196
leod (m.) vir, princeps Gl. Bv. sg. nom. (Ebrea) leod, Ebraeorum prin-
ceps 2157; 2829. 'andsvarode vlanc Vedera leod' Beov. 679. 'sunn
Healfdenes, leod Scyldinga' Bv. 3304.; vielleicht nur im nom. und
ace. brauchlich, wie brego, w. m. s.
leod (f.) gens, populus, provincia Gr. 2, 21; 466. I, 370. Erl. 166. Graff
2, 195. RW. 360. Gl. Bv. Gl. AA. sg. gen. leode (r&svan), populi
duces 2069. ace. (heofonrices) leode (fori&fan) 750. pi. gen. leoda
(rtfesvan) 1650. (geond) > (m?egj>e) 1659. S. leode und vare.
leodan, crescere, progerminare , enasci. Erl. 166. S. geleodan. praet. pi. 3.
'of }>am tvige ludon la^vende1 986.
leodburh (anom. f.) ci vitas, metropolis Gr. 2, 466. Gl. Bv. dat. leodbyrig
2495. S. leodgeard.
leode (m. pi.) homines Gr. 1, 641. Gl. Bv. nom. leode 1974. gen. leoda
2011. 2018. 2120. 2555. dat, leodum 486. 2476. 2818. ace. leode 688.
leodfruma (m.) populi princeps; princeps Gr. 2,466; 493. Gl. Bv. sg. nom.
leodfruma 3283. El. 191. gen. leodfruman 1241. dat. leodfruman 2326.
leodgeard (m.) civitas Gr. 2, 466; 494. ~ 229. 1220. 1767.
leodhata (m.) populi gubernator, dux; tyrannus, exactor Gr. 2, 466; 496;
498. Gl. AA sg. nom. (laVS) leodhata 2969. ace. (]>one vaarlogan
la^ne) leodhatan (l&ddon to bedde) Jud. 133, 26. pi. nom. (avyr-
gede vomsceafan, lease) leodhatan El. 1300. Leodhata 1st zu un-
terscheiden von Meodhete, calamitas, miseria' A. 112. 1139. 1150.
leodmaeg (m.) popularis; besonders im plur. leodmagas Gr. 2, 466. dat,
leodmagum 2683.; daneben besteht pi. nom. leodmaigas El. 381.
leodmaegen (n.) copia3, populi vires; virtus, fortitude Gr. 2, 466; 506.
sg. nom. 'hit si'S-San gelamp, ]>aet 'J> leodmaegen, gu^rofe haele^S,
td Hierusalem cvomon' El. 273. gen. leodmaegnes 3096. 3124. dat.
leodmaegne 3057. pi. nom. (voc.) 'call his leodmaegen, omnes vir-
tutes eius' Ps. 148, 2.
leodscearu (Q gens, natio Gr. 2, 466; 522. S. folcscearu. sg. dat. (on)
leodsceare 3266.
leodsceafa, leodscaha (m.) populi destructor, publicus hostis; hostis,
diabolus Gr. 2, 466; 523; 542. D. M. (I.) 553. Gl. Bv. sg. nom. voc.
(la$) leodsceaj>a 914. sg. dat. ' butan }>u usic aet ]>am leodscea-
)>an hreddan ville' Ex. 17, 20. pi. gen. 'ia]>ra leodscea]?ena
)?r6vian edvltspraece1 A. 80.
leodscipe, leodscype (m.) gens, natio Gr. 2, 466; 521. I, 337. Gl. Bv.
sg. nom. (]>es) leodscype Ex. 255, 2. dat. leodscipe 3173.
leodveard (?f.) populi custodia; principals, dominatio; mit 'land' ver-
bunden 1175. 1191. 2986.
leodveras (m. pi.) eiusdem gentis homines; populares, incolaa Gr. 2, 466;
534. nom. leodveras (fremde) 1827. dat. leodverum 3039. S. folcveras.
leodverod (n.) populi agmen, exercitus Gr. 2, 466. ace. leodverod 3006'.
leodfeav (m.) populi mos, mos genticus, mos regionis Gr. 2, 466. pi. dat.
)>am leod)>eavum onfon, gentis consuetudines seqtii 1932.
— 197 —
1-eof, carus, dileclus, gratus Gr. 1, 733. 2, 119. I, 370. Graff 2, 51. GI. Ul.
109. Gl. Bv GI. AA.; mit dem Dafiv verbunden: eallum leof 79 175
I. 338. 1087. 1109. 1123. 1141.1178. 1191. 1241. 1280.1580. 1650.
1/67. 1910. 2246. 2298. 2590. 2731. 2756. 2852. Coinparativ: leofra
14. Superlativ: leofest A. 238; 811. leofast Ex. 247, 25. leofost
1328. 1743. 2717, A. 935. ledfust Ps. 80, 12.
leofian, libban, Jybban, vivere Gr. 1, 908. 2, 159. Graff 2, 58. prss. sg.
2. ']>enden J>6 her leofast', quamdiu hie vivis 932. sg. 3. leofa^-^638
leoflic, amatus, gratus Gr. 2, 659. GI. Bv. GI. AA. leoflic 1707. 1850.
leogan, rnentiri, fallere Gr. 1, 897. I, 370. Graff 2, 130. Gl. Ul. 110. Gl.
Bv. GI. Apoll. Tyr. prses. sg. 3. leogeS 3933. prt. sg. 3. (gif me se
vitega ne) leag Ex. 318, 12.
leoht (n.) lux Gr. 1 , 643. I, 370; 373. 2, 237; 603. Gl. Bv. Gl. A A. sg.
pi. nom. ace. leoht 122. 124. 127. 129. 144. 309. 611. 769. II, 68;
106; 313. gen. leohtes 332. 616. 848. 2394. dat. leohte 86. 258, 505.
leoht, lucidus; facilis, leichfc Gr. 1, 733. GI. AA. — leoht, lucidus 561. -
O scene) 265, leohtum (steorram) 256. Comparativ: leohtra 499.
4160. — leohte adv. facile Ex. 69, 12. -^ lucide 673.
leohtberende , luminosus, lucifer Gr. 2, 589.; auch Uebersetzung desnom.
propr. Lucifer II, 369; im Ahd. lihtuaz d. i. ags. leohffaet luminar
Ps. 17, 26. 135, 7. ,,do shuof er in deme himele einen engel, der
hiz lucifer . . er was ein lihtuaz des hymeles" Biicher Mos. von
Diemer S. 4. nze ware sagen ich ivv daz: er nant in lichtvaz"
Buochir Mosis von Massmann S. 235.
leohte; s. leccan.
leohtfruma (m.) lucis auctor; Deus, Gr. 2, 493. nom. (lifes) leohtfruma
175; 923; 1405; 2415; 3926. 'dryhten crist, lifes leohtfruma' Ex.
137, 26. dat. (Itfes) leohtfruman 1786; 1883. ace. (lifes) leohtfrurnan
Ex. 138, 24. Ausser der Verbindung mit 'lifes' ist mir 'leohtfruma'
nicht vorgelvommen. Vgl. liffruma.
leolc; s. lacan.
leoma (m.) lux; flamma, splendor, iubar, fulgur Gr. 2, 148; 505. I, 370.
D. M. 162. Graff 2, 33. Gl. Ul. 111. Gl. Bv. sg. nom. leoma El. 1294.
dat. leoman Ex. 13, 17. c~ splendore, solis radio, iubare' M. gl.
333. 301. 468. ace. (leohtne) leoman II, 470. (liges) ~3861. (fyres)
~ 3932. pi. nom. ace. (scire) leoman 3041. (svegles) -v. H; 353.
leomu (n. pi.) membra Gr. I, 348; 350. Erl. 158. Die einzige Stelle, in
welcher leomu im Cdm. vorkommt, II, 156., wird so zu bessern
sein: ']?a^r ve, ymb hine utan, ealle hofon leomu, ymb leofne', ibi
nos omnes, circum cum, membra movimus, cireum dilectum, und ist
von dem Chorreigen der seligen Geister zu verstehen. Leomu ist
unzweifelhaft neufrum; ein sg. ieome, oder fern, leomu ist mir nicht
vorgekommen. Dagegen pi. nom. leomu (colodon) El. 882. 'hveor-
fan mostan leomu, lie soinud j lifes g£st' Ex. 152, 17. ~ (hefe-
gedon) Ex. 159, 20. ~ (hefegia^) Ex. 163, 32. 327, 18. ace. leomu
Ex. 48, 25. 99, 8. 232, 27. leomo Ex. 2, 6. gen. leoma (lifgedal)
— 198 —
Ex. 164,29. dat. 'J>a he leomum onfeng' Ex. 39, 26. ~ (ge}>ungen)
Ex. 241, 1. Kemble, im GI. Bv., fuhrt ein fern. 'leom, membrum,
?virgulfum' auf. Leomu wird auch von den Zweigen, Schosslingen,
Laub 11. s. f. gebraucht (vgl. leodan, crescere und mundartl. Mode,
Laub, Schossling' und 'loden, wachsen, spriessen'): cse slmihtiga . .
gefraetvade foldan sceatas leomum j leafum' Beov. 193. 'beam
sceal on eor]>an leafum Ityan, leomum grovan' Ex. 334, 33.
Icon gen. leones (m. f.) leo. \exm\ Gl. AA.; der nom. 'leon' wird zu
unterscheiden sein von leo (Ps. 7, 2. 9, 29. 21 , 11. seo leo Ps. 16,
11.) sg. gen. 'gefrij?a me of fees leon muj>e' Ps. 21, 19. 'of leon
hvelpum' Ps. 56, 4. oder leonhvelpum? — leonhvelpas Ps. 103, 20.
ace. (gyldene) leon 3250., Mscr. leor. pi. gen. Jeona (maegen) Ps.
57, 5. 'hvelpas leona, cafuli leonum' Ps. 103, 22. Spelm.; dagegen:
'gehaM me of mu]>e leona, salva me ex ore leonis' Ps. 21 , 20.
Spelm.
leomian, discere, erudiri Gr. 1, 907. Gl. AA. prt. pi. 3. (crajft) leornedon
3601. imper. leorna (J?e seolfa) 1910. pi. leornia*, erudimini Ps. 2, 10.
(n.) carmen, cantus, cantilena Gr. 1, 643. I, 370. 3, 490. Graff 2,
199. Gl. UI. ill. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. leo* 3237.; verschieden
von 'leo*, Ii*, membrum'. S. aM'enleo*.
let; s. l£(an.
libban, lybban = leofian , vivere Gr. 1 , 336. inf. libban 479. 784.802.848.
lie (n.) corpus; caro Gr. 1, 643. I, 363. 3, 897. Graff 2, 103. Gl. Ul. 105.
Gl. Bv. Gl. AA. sg. pi. nom. ace. lie 265. 488. 875. 2852. gen. llces
928. 1827. 2677. dat. lice 177. 181. 1140. 1559. 1617. 2783. pi. gen.
lica 1276.
liCgan, iacere Gr. 1, 897. I, 336; 359. 2, 834. Gl. Ul. 109. Gl. Bv. Gl.
AA. B. Gr. §. 229 praes. pi. 3. licga* (me ymbe) 370.-^ (me ym-
butan) 381. prt. sg. 1. 3. heg 761. 1560. 1572. 2628. 4192. laeg(aet
heortan) 632. pi. 1. 3. lagon (on }>am fyre) 321.^ (on sva]?e) 2070.
']>ajr a?r vegas la^gon', ubi olim via? fuerant 3386. inf. licgan (on
leahtrum) II, 265. ~ (in hylle) II, 717. part, praes. 'licgende, lati-
tantem' M. gl. 431. S. ligan.
lichama, lichoma (m.) corpus Gr. 645. 2, 465; 496. Andr. und El. XXXIX.
RW. 369. Gl. Bv. Gl. AA. lichama. sg. dat. (on) lichaman 1214.
pi. ace. lichaman 781. lichoma 499. sg. dat. (on) lichoman 1199.
pi. ace. lichoman 842.
Hchryre (m.) corporis destructio, csedes. Gr. 2, 465. sg. dat. J>a*m lichryre
(on last) 1095.
lician , placere; delectare; auch unpersonlich gebraucht Gr. 1, 907. Gl.
UK 106. RW. 367. Gl. Bv. Gl. AA. prass. sg. 1. 'ic >am leofan
Gode licie svtyor ]?onne c^ele cealf Ps. 68, 32. sg. 3. (sprece ic
]>,-et )?e) lica* Ps. 18, 13. 'fe heora aeg*rum lica^, ge Gode, ge
eac >am men' Ps. 24, 10. ^ (him) Ps. 40, 1. coni. sg. 3. Micige
)>e, ])aet J?u me arige, complaceat tibi, ut eripias me' Ps. 39, 15.
prst. sg. 3. (vel) licode (frean) 131. inf. (God e) lician Ex. 66, 34.
— 199
Hcvund (f.) vulnus. ?pl. nom. licvunde 3168.
lid (m.) navis, navigium Gr. 336. sg. gen. (on) lides (bdsme) 1327; 1405.
(at) lides (stefnan) A. 403. (to) > (stefnan) A. 1707. dat. (td)
lide (fleogan) 1474. ace. 'I&t mi geferian flotan userne lid to lande'
A. 398. S. lad.
lif (n.) vita Gr. 1, 363. Graff 2, 43. Gl. Bv. GI. A A. nom. ace. lif 470. 505.
941. 947. 1069. 1621.; gern wird verbunden 'lif 3 deaV Ex. 98, 6.
'svd lif, sva" deaV Ex. 37, 20. 133, 25. gen. lifes 465. 483. 1116.
1276. 1594. 1835. 2444. lifes e]>el, paradisus 1570. Der Begriff Deus
wird haufig mit Hiilfe von 'lifes' umschrieben: lifes agend Ex. 349, 33.
lifes aldor 1109. ^ ealdor Ps. 105, 31. lifes brytta 122, 129. lifes
lareov A. 1466. lifes latteov El. 898. lifes leohtfmma 175. 923. 1405.
1786. 1883. 2415. A.' 387. lifes valdend Ex. 450, 10. lifes veard 144.
163. Ps. 106, 2. 103, 22. - in lifes lif, in asternitatem Ex. 240,35.
dat. 1206. 1707. 2604.
lifan; lyfan, permittere, concedere. S. leofan, lyfan. praes. sg. 1. cic ]>e
selfes dom life' tibi ipsi iudicium relinquo 1910.
lifceare, de vita sollicilus Lye. ~ 875. S. cear. Das Substantiv lautet
'lifcearo1 A. 1428.
lifdaeg (m.) dies vitae, vita Gr. 2, 465; 489; 490. Gl. Bv., wolil nur im
pi. brauchlich. S. geardaeg, aerdaeg. pi. nom. ace. lifdagas 907. 3338.
Ps. 90, 16. 102, 14. pi. lifdagum 3352. Ex. 75, 22. Ps. 118,17.139,8.
liffrea (m.) vitae -dominus, Deus Gr. 2, 465. Gl. Bv. D. M. 21. liffrea 865.
Ex. 2, 7. i30. gen. liffrean 3200. dat. liffrean 16. 1802. ace. lif-
frean 3914.
liffruma (m.) vit« auctor, Deus Gr. 2, 465; 493. sg. nom. se liffruma El.
336. Ex. 41, 16. 64, 25. dat. (in) liffruman 4160. Ex. 140, 13. ace.
liffruman Ex. 31, 31.
lifgean; s. lifian.
lifgedal (n-) viiae separatio, deeessus, interitus, mors Gr. 2, 465. nom.
ace. lifgedal 2555. Ex. 164, 29. 330, 2. S. aldorgedal.
lifian, lifgan = leofian , lyfian, vivere Gr. I, 336. Graff 2, 40. Gl. Ul.
108. Gl. Bv. Gl. AA. S. leofian, libban, lybban. pra?s. pi. 3. lifige
1332. pras. coni. 3. lifge, vrtat 2340. Ex. 310, 22. pi. coni. 3. lifigen
3844. pi. 1. iifiaS2250. praet. sg. 3. lifde 1141. 1170. 1179. 1224. pi.
3. lifdon 19. inf. lifgean 3519. lifgan Ex. 81, 22. 118, 23. 319, 13.
und sonst oft. liiigan 1747. lilian 914. part, praes. lifigende, vivus,
vivens Gl. Bv. Gl. AA. ^ 203. 2163. lifgende 4281. pi. gen. lifigendra
2087. 3206. dat. sg. pi. lifigendum 2657. II, G80. ?liligendon II, 301.
lifveg (m.) vitae cursus Gr. 2, 465; 537. sg. ace. lifveg (metan) 3033. pi
ace. 'he savlum ryme^ lij?e lifvegas' Ex. 148, 5.
lifvela Cm.) vitae bona, divitic-e Gr. 2, 4G5; 537. sg. gen. (]?urh gitsunga
l£nes) lifvelan Ex. Ill, 5. sg. pi. ace. lifvelan 3574. Ex. 82, 33.
lig = leg Cm.) flamma, ignis Gr. I, 363. Graff 2, 151. Gl. Bv. ?neutr. 750.
lige (m.) flamma Gr. 1 , 640. sg. nom. ace. lig 2409. 2535. 2542-
. — 200 —
2578. gen. liges 332. 3861. dat. Kge 757. 792. 1920. 2499. 2851. 3329.
3746. pi. nom. ace. ligas 324. 760. gen. 'liga, fulminum' M. gl. 421.
ligan = licgan, iacere, \v. m. s. pra3S. sg. 2. Jni iigst 731. sg. 3. 'j>onne
]>in fU'sc ligeS' 2182.
ligeil (f.) mendacium = lige, lyge. pi. dat. (mid) ligenum 493; 528; 585;
598; 626; 643.
ligenvord Cn.) =* ligen. pi. dat. (mid) ligenvordum 697. S. ligevord,
lygevord.
liget (n.) fulmen Gr. 1, 644. ligete (n.) coruscatio, fulmen Gr. 3, 526;
214; 392.; dagegeri : 'ligetu (fern.) fulmen' im Gl. AA. Nach Grimm
(Gr. 3, 526.) steht liget fur ligete und bildet demnach den pi, auf
— u; ein fern, liget oder ligetu scheint indessen unzweifelhaft: pi.
nom. 'J?onne ligette lixan cvdman' Ps. 76, 15. ']>ec liexende li-
getta hergen' Ex. 192, 15. 'fine ligetta leohtaS } beorhtaV Ps.
143, 7. pi. ace. 'gemanigfealdode his liget a, fulgura multiplicavit'
Ps. 17, 14. 'ligetta on rene dyde, fuigura in pluviam fecit' Ps.
134, 7. Spelm. — Der neutralen Form gehoren an: sg. ace. 'vind
d liget' Ps. 134, 7. pi. nom. ligetu 3898. 'd J>a (volcnu) urnan sva
sva ligetu beforan his ansyne' Ps. 17, 12. — ?sg. dat. 'ligette, ful-
inine'' M. gl. 360.
ligevord = lygevord, ligenvord Gr. 2, 535. sg. pi. ace. ligevord
(a-cva^) 4237.
llgfyr (n.) ignis flamma; ignis Gr. 2, 465; 493. sg. nom. ligfyr 3006.
lignan, negare, infitias ire. praes. sg. 2. )ni lignest 4281.
Iiht = le6ht, lux Gl. AA. sg. dat. lihte II, 363. ace. liht II, 680.
lim (m.) gluten, bitumen, argilla, c<enientum , viscum u. dgl. engl. lime
Gr. 3, 380. I, 362; 363. Gl. AA. M. gl. 365. sg. dat. (eorfan) lime
1317. Verschieden hiervon ist 'lim (n.) membrum' Ex. 421, 32.
455, 19. S. limnacod und leomu.
limnacod, membra nuda habens, denudatus Gr. 2, 572. limnacod 1560.
limvaeslm (n.) = lim, membrum. pi. dat. limvsestmum (forvundod) II, 131.
lind (f.) tilia, scutum e tiliae ligno confectum, scutum tilagineum, scutum;
?lancea, iaculum. Vgl. a3sc, franca. Gr. 1, 336. 2, 466. 505. 3,369;
445. R. Gr. pratf. p. XLIII. Gl. Bv. Gl. AA. sg. pi. dat. lindum 3157.
3180. Man sagt lindbaerend, lindvigend u. dgl. ace. fealve linde (ve
gan) 2039. Civile) ~ 3230. 3168. dat. 'garum gehyrsted lungre un
der linde' A. 46.
lilldcroda (m.) vexillum, turma Gr. 1, 645. 2, 466. = lindgecrode A.
1221. Erl. 129. sg. dat. lindcrodan 1993.
linnan, cessare; solvi, liberari Gr. 1, 898. I, 336; 340; 348. Gl. Bv., wird
mil dem Gen. oder Dat. verbunden, wie sonst die Verba des Tren-
nens, Beraubens mit dem Dat. (s. gesceadan , befyllan, beniman,
alynnan) und die des Befreitwerdens, Entbundenwerdens auch mit
dem gen. stehen (blinnan = linnan: 've leofne Dryliten bletsiga^,
ne )>®s blinna^ mV Ps. 113, 25.): praet. pi. 3. 'savlum lunnon'j
201 —
cessarunt vivere 3425. Ganz ahnlich heisst es Beov. 2955: 'gif ic
scolde aldre linn an' d. i. mori; und Beov. 4882: 'sceolde hvaeSre
sva feah Deling unvrecen ealdres linnan'; aucli A. 1139: *J>d
fset Andrea earmlic fuhte . . lf he sva unscyldig ealdre sceolde
- lungre linnan? S. Vernon S. 84.
liodan = leodan. ?part. pra?s. liodende 182. Lye s. v. lio'dende: nhiui
brego engla of lice <Heah liodende ban, ver uovundod. Ubi suspicor
tamen legendum lendenban i. e.: Ei dux angelorum e corpore ex-
traxit lumborum os, viro invulnerato; Caed. 5, 1." Thorpe schlagt
vor zu lesen 'liodende ban'; Bosw. endlich ubersefzt s. v. liodende
geradezu: jointed d. i. gegliedert. Weniger gezwungen und gram-
matisch richfiger ist 'liodende' auf 'brego engla' zu beziehen, in
welchem Falle dem Verbo 'liodan, leodan' die Bedeutung gignere
und gigni beigelegt werden miisste; also wiirde liodende so viel
sein wie 'creans, creator'.
liopobend (n.) = leopobend, leofubend, vinculum membra constrin-
gens, alts, lithubendi Gr. 2, 485. und in den ErI. zu A. 100. S. 99.
pi. dat. liofobendum.
lis gen. lisse (f.) gratia, favor, felicitas Gr. 1, 642, Gl. Bv. liss Gl. AA.
lisse Gr. I, 336. sg. nom. lisse 1481. gen. lisse 1883. dat. lisse 2326.
ace. lisse 1199. 1751. 1789. pi. gen. lissa 1170. 2657. 2818. 3200.
dat. lissum 1943. 2682. 2731. 2914.. S. lys.
list (m.) ars, liferae, consilium, dolus Gr. I, 336. 2, 200. Graff 2, 282.
Gl. UI. 107.. Gl. Bv. Gl. AA. pi. gen. Jista 0 fara lara) 239. dat,
(mid) listum 585. 685. II, 302.; auch adverbial: listum, callide, apte,
perite, dextre Gr. 3, 137. Gl. Bv. Gl. AA. listum (ateah) 177. 1580.
lixan, fulgere, splendere Gr. 1, 905. 2, 268. prset. pi. 3. (scyldas) lixton
3054. (cumbol -^ 3104. El. 23. 125. 1116. inf. lixan 3086.
Irk, 160^ (n.) membrum, artus, articulus Gr. 1, 644. 2, 15. I, 336; 363.
Graff 2, 189; 239. M. gl. 317. 363. 403. Gl. Ul. 105. pi. dat. IiJ>um815.
li^; lij^e, mollis, lenis, milis, tener, iucundus, amoenus; engl. lithe Gr.
I, 363. 2, 239; 391. D. M. 135. li* O lofsum) 465. (^) life (land)
210. on life, clementer 1486; anstaft hlife.
lifan, navigare; moveri, ire, proficisci Gr. 1, 896. I, 363. 2, 589. Gl. Bv.
Gl. AA. 'lifende men, navigatores, nautge'. eali|?ende A. 251. 'for-
liden, naufragus' Gl. AA. R. Gr. §. 248. lifend 1467.
li$s (f.) quies, voluptas. pi. gen. ll^sa 942. dat. liSsum, quiete 1665.
locc (m.) cincinnus, capillus Gr. I, 339. Gl. AA. pi. nom. ace. loccas
3049. A. 1426. '~ crines, capilli' M. gl. 316, pi. gen. 'locca, cin--
cinnorum, criniculorum' M. gl. 433. 356. dat. 'loccum, criniculis'
M. gl. 416.
locen (n.) ?adytum, sanctuarium; eigentl. clausum, zu locan, lucan, clau-
dere. locen valdendes, ? sanctuarium Dei II, 302. Lye: ,,locen val-
dendes, clausura dominatoris, sc. Coelum, ifa dictum per periphrasin".
locian videre, adspicere, respicere Gl. Bv. Gl. A A. praet. sg. 3. locade
(geond . .) II, 726. imperat. Idea (nu ofer . .) II, 6S5.
— 202 —
16f oder lof ?Gr. (n.) laus Gr. I, 339. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace. !6f
16. 256. 1943. 3992. pi. nom. ace. Mdfu, laudes' M. gl. 412. dat.
Mofum, laudibus' M. gl. 369.
Jofian, laudare, pradicare Graff 2, 62. Gl. AA. praes. pi. 3. Idfige 3891.
3898. inf. lufian 505.
lofsang, lofsong (m.) hymnus, impl. laudes Gl. AA.; in denPsalmen ofter;
z. B. Ps. 68, 31. 99, 3. 105, 11. 118, 164. pi. gen. lofsongall, 156.
lofsiim, laudabilis, delectabilis Lye. Gr. 2, 574. lofsum 465.
lond = land, w. m. s. lond 156. 1767. 2832. 3314. II, 216.
londbuende (pi. m.) terram incolentes, incolae. pi. ace. londbuende 11,685.
longe = lange, longe; diu Gl. AA. longe sva 307. longe si$]?an 1175.
longe &r Ex. 8, 10. longe }>aes Ex. 121, 11.
longsum = langsum, w. m. s.; Gl. Bv. ~ 1751.
losian, amittere, perdere; perire; eripi Gl. AA. praes. sg. 3. 'gif him J5 rice
losaV, utrum iis hoc regnum eripiatur 432. inf. losian, perire Jud.
139, 66.
lo$ (f.) lacerna, sagum, chlamys, lodix Lye. clo)>a, lo]?aserc, colobium'
M. gl. 407. „ Co lob a, vestis species, presbyteris propria. Colo
bium, tunica absque manicis, vel certe cum manicis, sed brevioribus
et quae ad cubitum vix pertinerent: ex graeco xoAo^o?, curtus". Du
Cange ss. vv. pi. dat. lo)>um 1580.
lucan, clatidere, concludere, conclusionum facere Gr. 1, 897. I, 365; 371.
u. s. f. inf. lucan II, 302.
ludon; s. leodan.
= leof 3574.
lufe gen. lufan-(f-) Gr. 2, 506. nnd lufu gen. lufe (anom. f.) gratia, amor;
favor, beneficium Gr. 1, 641. 647. I, 341. 2, 49. 3, 484. luf, lufe
und Infu Gl. AA.; lufu und lufe Gl. Bv. lufe. dat. lufan 1241. 2326.
?3591. ace. lufan 1022. 3539. lufu. sg. nom. Infu 191. 1900. ace.
lufe 620. pi. gen. lufena 06" leane) Ex. 459, 11. dat. Mufum, affecti-
bus' M. gl. 356. ~ O lyssum) 1943. 2731.
lufian, amare, diligere Graff 2, 51. Gl. Bv. praes. pi. 3. lufia^ 3909. coni.
pi. 1. J5 ve U'lfien 3. inf. lufigean Ps. 69, 5.
lungre (adv.) confestim, illico, subilo, cilo Gr. 2, 37. 135. 3, 102.1, 340.
Gl. Bv. Gl AA. Graff 2, 232.; auch strenue, acriter, forliter Erl.
110. lungre 470. 2455. A. 518. 1421. El. 30.
lunnon; s. linnan.
lust (m.) voluptas, cupiditas; desiderium, gaudium Gr. 1, 639. I, 341.
Graff 2, 285. Gl. Bv. Gl. AA. sg. gen. 'lustes, illecebrae' M. gl. 366.
dat. Muste, luxu' M. gl. 423. '^, luslfullunge, oblectamento' M. gl.
438. ace. (j>urh) lust 3767. 'on lust, in luxum' M. gl. 426. pi. nom.
ace. lustas 685. gen. 'lusta, libidinum' M. gl. 369. pi. dat. lustum
1490. M. gl. 363.; auch adverbial: sponte, ultro, volunfarie, libenter,
late Gr. 3, 160. Gl. Bv. s, 16. 2233. on lustum, in gaudio470. Gl. AA.
lybban = libban, leofian, w. m. s. Gl. AA. lybban 466. 619.
— % 203
lyfan, permittere, concedere, credere Gl. AA. Gl. Ul. 105. 110. RW. 19.
irnper. p). lyfaS 2512. S. alefan, gelyfan.
lyft (f.) aer, nubes, ventus Gr. 1, 343; 375. 2, 196. 3, 389. Gl. Ul. 113.
Graf! 2, 208. Gl. Bv. Gl. A A. Haupt 3, 65., lyft 1st aber auch un-
zweifelhaft masc., pi. Jyflas, nicht bios in der Bedeutung von tur-
bidines, procellae Gr. 3, 389. 'lixeS lyftes ma?gen, leg onetteV
Ex. 448, 16. sg. nom. ace. lyft 1293. 1396. 3003. 3359. 3390. 3405.
3411. 3460. II, 265. dat. lyfte 3898. 'under lyfte', sub coelo, sub
T)io Ex. 14, 15. 109, 16. 147, 26. und offer. Mone hat S. 374.
die Glosse: 'aera, aethera, lyftu'; soil dies eine neutr. Pluralform
sein? Schweizerisch heisst der Wind immer: der Luft.
lyftedor (m.) domus aerea Gr. 2, 466. pi. ace. lyftedoras 3180. S.
eador, edor.
lyflhelm (m.) aeris tegmen, nubes Gr. 466; 499. sg. dat. lyfthelme (be-
]?eaht) 2989.
lyftlacende, in acre Itidens, volitans Gr. 2, 589. (heofonfugolas) lyft-
lacende 3906. ~ El. 795. Ex. 110, 31. 259, 12.
lyftvundor (n.) miraculum in ae're apparens, meteoron. lyftvundor
(leohf) 3019.
lyftvynna, wofur ich lyst vynna lese, Z. 3460., iibersetzt Gr. 2, 466.
durch: 'recreatio in ae're'; Beov. Z. 6082. wird allerdings Myftvyn, aeris
gaudium' Kemble Gl. Bv. sehr passend vom feurigen Drachen ge-
braucht: 'vaes se legdraca gledum besvsled . . lyftvynne heold nih-
teshvilum'. Thorpe sohlagt vor, Cdm. 1. c. zu lesen lifvynna. S. lyst.
lyg, lig (f.) mendacium Gr. I, 343. sg. ace. lyge II, 53. 'ge modblinde
mengan ongunnon lyge viS sofe, leoht vi^ }>ystrum' El. 308.
lygen = ligen, w. m. s. pi. dat. lygenum 595.
lylllan, lucere, lucesccre, illucescere Graff 2, 148. Gl. AA. praes. sg. 3.
(da3g) lyjite* II, 105. prat. sg. 3. (d«g) lyhte, illuxit 3676. 'mona
nyhtes lyhte' Ex. 58, 21.
lyst (?m.) = lust, w. m. s. Gr. 2, 200. Gl. AA. ace. lyst 3460.
lyt (adv.) parum ; mit dem Genitiv verbunden. Gl. Bv. Gl. AA. lyt 1560.
.lyt (freonda) 2620. (beaga) > A. 476.
lytel, parvus, engl. little. Gr. I, 343. 2, 114. 3, 611; 612. RW. 701. Gl.
Bv. S. lass, lytle (hvile) 483. ~ (verede) 2087. ~ (ceasfre) 2512.
lylligan, lytlian, decrescere, deficere, minui Gr. 2, 114. Gl. AA. inf.
lytligan 1408.
lyfter, pravus, nequam Gr. 2, 136. 'Iy$ra beam, filii excussorum' Ps. 126, 5.
adv. peius. habbaS ve ly^re gefered, peius nobis hoc cessit II, 62.
M.
Ma, Compar. von mycel, mycle, adv., plus, magis Gr. 1.358.3,593; 611;
660. R. Gr. p. 51. Gl. AA. Gl. Bv.; mit dem Theilungsgenitiv verbunden:
sorga J?y ma 883. ~ 3458.; auch stcht ma fur leng, diutius II, 141.
Ex. 133, 14. ma ]?e, magis quam 3782. S. micel.
— 204 —
niaecg (in.) = masg, homo, vir; cognatus, affinis, filius. p]. nom. ace.
maecgas A. 422. 1703. dat. maecgurn 1119. 3783.
imi'dm (m.) vas; madmas, vasa, cimelia, donaria, gazae, res pretiosaa Lye.
S. ma^m. pi. ace. (ealde) madmas 3514.
maeg, pi. magas = maecg, w. m. s. Gr. 1, 639. I, 360. Gl. Bv. Gl. AA.
sg. nom. maeg 2394. 2582. gen. mages 2901. ace. maeg 2007. 2042.
pi. gen. maga 1213. pi. dat. magum 1044. 1065. 1312. 2086. 2283.
S. maga.
maeg (f.) virgo, uxor, mulier, femina. sg. nom. voc. maeg 892. 1821. 1843.
1049. (seo cadge) ~ Ex. 6, 21. (seo ae]>ele) ~ Ex. 253, 4. u. s. f.
•S. ma?ge, mage, maegS.
maeg, maege; s. magan. ,
maegburg, m33gburh (f.) eognatio, familia, domus, gens. Gr. 2, 469. Gl.
Bv. sg. nom. maegburg 1697. sio ~ Ex. 401, 31. gen. maegburge
2214. dat. maegburge 2819. Ex. 331, 3. ace. maegburge 1127. 3289.
maegburg 1119. Ex. 464., 21. pi. gen. rmegburga 3281. — sg. nom.
ace. maegburh 1062. 1689. 2187. 2984.
maege (f.) cognata, = mage, w. m. s. Gl. AA. -sg. nom. (lices) maege
1827; 2677. S. mage,
maegen (n.).vis, pofenlia, robur, virtus, facultas; exercitus, copiae Gr. 1,
331; 643. 25 27; 160. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace. maegen 1626.
2488. 3030. 3139. 3155. 3387. 3397. 4276. II, 492; 552. gen. ma?-
genes 3144. 4220. maegnes 2996. dat. maegne 2089. 2448. pi. gen.
msegna (sped), virfutum origo s. fons 3. Uebrigens wird 'maegen-
sped' in verschiedenen Bedeutungen gebraucht: meotudes maegen-
sped, creatoris potentia, virtus Ex. 348, 6. 'min mi\% sa^ge^S ]?ine
masgenspede, os meum pronunciabit iustitiam tuam' Ps. 70, 14.;
'for jnnum 'maegenspedum', secundum virtutes tuas A. 1286. 'for
miltsum 3 maegenspedum' Ex. 140, 17. maegna speM ist = maegen-
sped, virtus, potentia, summa potenlia. S. maogyn.
imegencorkr (n.) copiarum comitatus, ingens turba, multitudo Lye. G|.
2, 467. pi. dat. (on) maegencorSrurn 1981. S. corner,
maegencraeft Cm.) magna potentia^ vis ingens Gr. 2, 467; 561. Gl. Bv.
maegencraeft II, 201.
maegenheap (m.) ingens caterva Gr. 2, 467. pi. dat. maege nheapum 3126.
maegenhvyrf (m.) virlutis via. dat. maegenhvyrfe 3783. S. hvyrft.
maegenrof, virtute clarus, potentia insignis; illustris Gr. 2, 552; 573. so
viel wie maegnes rof. — 3204.
maegenscipe (ni.) potentia, potestas Gr. 2, 467; 521; 544. ~ 3538.
maegenvisa (m.) copiarum dux, imperator. ~ 3482. S. visa, herev6sa.
mD3genfreat (m.) ingens turba; exercitus validus Gr. 2, 467. sg. nom. ma?-
gen]?reat 3563. pi. ace. maegen^reatas 3441. S. freat.
m33gen]?rym (m.) maieslas, magnificentia, ingens gloria Gr. 2, 467. sg.
nom. macgen]>rym Ex. 460, 25. gen. ma3gen]>rymmes Ex. 22, 16. 35,
13. 241, 33. 251, 33. Ps. 28, 3. 110, 2. 144, 11. 150, 2. dat. m<e-
205 —
genfrymme El. 734. Ex. 19, 5. 62, 30.; aber auch der plur. 1st
nicht ungewohnlich: gen. maegenfrymma 3459. dat. inaegenfrymmum
3278. S. frymmas 80. 2104.
(f.) familia, liberi, domus, gens; provincia, tribus, patria Gl. Bv.
Gl. A A., nicht verschieden von maegS, welches, eben so gut wie
maegeS, ausserdem in der Bedeutung von 'virgo, mulier, uxor' ge-
braucht wird. Der sg. nom. ace. steht, wie haeleS u. A., collectiv
fur den pi. nom. ace.: maegeS 1254. 2742. sg. dat. maege$,- uxori
2791. ace. maegeS, provinciam, tribum 2085. S. maeg$.
maegvine (m.) cognatus, amicus, socitis = vinemaeg, w. m. s. Gr. 2,
^^^469^537; 545. sg. dat. maegvine 1655. pi. dat. maegvinum 3075. 3243.
maegyh.J2. 269. = maegen, w. m. s. Cma3gyn 1 mihta' Ps. 102, 19.
(T.) gens, tribus, provincia, patria; filia, virgo, mulier, uxor. engl.
maid. S. meeg, msgeS Gr. 2, 236. Gl. UI. 114. Gl. Bv. Gl. AA. sg.
nom. ace. collectiv: rnaeg^ 1247. ~ (sifedon) 2004. maeg$ G maec-
gas) Ex. 153, 29. — 'maegS Maria', Maria virgo Ex. 11, 25. pi. gen.
maegj?a, filiarum 2598. dat. maegjnim (j maecgum), filiabus et filiis
Ex. 1119. Haufiger ,bedeutet 'inaegS, familia,. tribus, gens' u. dgl.
sg. gen. maegfe 1757. 1933. dat. maegfe 1078. .1168. 1239a. 1618.
1638. II, 426. ace. maeg}>e 1659. pi. gen. maeg)>a 2610. dat. maegfum
II, 274.
(n.) tempus, tempus opporlunum; occasio, opportunitas Gr. And. und
El. XLIII: s*l 3 majl. D. M. 750. Gl. Bv. Gl. AA. sg. gen. '}>& J>fes
maples vass mearc agongen ', • quum temporis terminus elapsus esset
1713; II, 502. pi. gen. mi'la (gehvylce), quoquo ternpore II, 553.
Ps. 144, 21.; vgl. fragm-jfelum, interdum Ex. 263, 3. S. frag. 'm£I,
tempus' ist zu unferscheiden von £m«l, gladius': brogden ma3l El.
758. Erl. 156. und 'mjfel, signum, imago' Gr. I, 360. Gl. Bv. 'Cri-
stes maM, Christi signum, das Crucifix' Gl. AA., und 'maM, pastus';
s. m&lmete. m^lura, adv. Gr. 3, 137. S. fusendm&Ium.
Ul2elan, loqui, dicere Gr. 1, 905. Gl. AA. prt. sg. 3. (vordum) maMde
2906: A. 300; Ex. 274, 25.
m£ldaeg (m.) dies constitutus, terminus; dies, tempus Gr. 2, 489; 490.
sg. gen. maaldcEges 2333. pi. dat. maMdagum 1626.
m&lmete (m.) pastus. Gr. 2, 508. sg. nom. m&lmete 4091.
m&nan, in animo habere, opinari, memorare; lamentari, queri, lugere,
conqueri Gr. 1, 905. I, 359. Gl. Bv. Gl. AA. praet. pi. 3. (vordum)
msndon II, 387. A. 1158.
rnsne pravus, vilis, vitiosus, scelestus, neuengl. mean. m?jne 52. cma;ne
m6dlufan' Ex. 264, 26. 'furh m&nra hand' A. 941. S. man.
maeneg 1844. 3481. = maenig, manig, w. m. s.
ma3negeo, masnego (f.) •= maenigo, multitude. ma3negeo 2582. maBnego
II, 202; 728. S. m«fenigeo.
ma3nig, multus, multi Gr. 3, 613. R. Gr. §. 163. Gl. AA. maenig 1655. A.
-1436. S. manig.
206 —
maenigeo, maenieo, maenio (f.) multitudo; flectirt nicht im sg. maenigeo
2468. 3482. 3640. 3663. 4245. nuenieo 3523. ma?nio Gl. Apoll. Tyr.
S. menigo.
j magnus, excelsus, sublimis, illastris, clarus, famosus, celeber, ex-
cellens Gr. 1, 738. I, 360. Erl. 168. Gl. Bv. Gl. AA. M. gl. 351. se
mAra, d. i. Gott 53. se majra Melchisedec 2096. ]?e6den m£ra! 2138.
m&re 155. 850. 947. 2004. 2192. 2560. 11,460. m&ro vyrd, suminum
.fatum, omnipotens fatum 1394.; so Ex. 292, 17.: 'vyrd seo m&re'.
So steht auch oft: 'he geheold teala viS Jacobes God ]>one m£-
ran' Ps. 131, 2. *vi3 )>one m&ran drihten' 299. 'mi-fere Drihten'
Ps. 79, 5. 'maare God' Ps. 83, 8. ']?a vearS gehyred heofoncyninges
stefn, sveg m&res }?e6dnes' A. 94.; die Welt wird 'm&re gesceaf
Bv. oder '}>a nicferan gesceaft' 93. genannt. Superl. m&rost 3324.
4210. nicferust Ps. 101, 19.
(f.) magnitudo, gloria, virtus Gr. 2, 245. Gl. Ul. 121. Gl. A A.
maerjjo Gl. Bv. sg. dat. (Mm lo)-m&r)>e 1657. pi. nom. 'm£r}>a, in
signia' M. gl. 436. gen. ma)r]>a 1671. 'eal sva feala m^r]?a icgcrime,
tot ego glorias numerabo' M. gl. 428. dat. 'nine god trymede m&r-
}>um J mihtum' El. 15, El. 870. pi. ace. nutria Ex. 230, 14. und
maer]?u: 'geceosan svd helle hicn]>u, sva/ heofones raa^rpu, sva
J5 leohte leoht' Ex. 37, 11.
; maximus; maxime; s. mycel.
iDJEStrap (m.) rudens mali, neuengl. mast-rope, pi. ace. inssfrapas 3011.;
, von maest pi. mastas, malus' Gr..2, 199. 3, 438; 610. Gl. Bv. M. gl.
315. und 'rap, funis' pi. rapas M. gl. 315. £me fyrenfulra f«cne
rapas ungemet geneahhie, funes peccatorum' Ps. 118, 61. 15, 6.
mset, mseton; s. metan.
maete, parvus, pusillns; modestus, moderatus Gl. Bv. 'mycle 1 maete' Ex.
105, 16; Ps. 113, 21. '}>a3r is unrirn on ealra cvycra, mycelra tl
maitra, pusilla et magna' Ps. 103, 24. Compar. maetra 4151. 'bi^
seo siSre tid s«da gehvylces maetre in maegne ' Ex. 105, 2.
Uiaeting Cf-) meditatio 3659. Lye legt dem Worte die Bedeutung cso-
mnium' bei. Man vgl. indessen: metegung, meditatio Ps. 118, 77. und
das Verbum 'metegian, meditari', das in den Psalmcn hUuliger vor-
kommt: ']?a ic metegian ongan, et meditatus sum' Ps. 76, 10. 'me
vaes }>in gevitnys vyr^ j getreove, 1 ic hi on mode metegie ge-
orne' Ps. 118, 24. Das Psalter. Spelm. giebt meditatio durch
smeaung. Vgl. indessen auch 'gemeting, synagoga' Ps. 105, 16.
lic metegade1 Ps. 118, 97; 143. 142, 5.
mae^lan , loqui, sermocinari, confabulari, coricionari; = inae]?elian Gr. 2,
104. Gl, Ul. 114. S. me)>el == ma3]>el A. 14«6. Ex. 344, 27. 494,
16. inf. maeSlan 521. Ex. 50, 9.; auch wie cve}>an und die andern
Verben des Sagens gern mil 'vordum' verbunden; so 2212. Ex. 83,
20. S. ma]>elian.
maga (m.) cognatus, affinis, filius, amicus, socius;"auch 'freundliche Be-
nennung, die der altere, angesehenere dem jungeren aber auch
— 207 —
edelen beilegt' Gr. Erl. 113. zu A. 625. sg. nom. maga, films,, iu-
venis 1078. 1167. ace. magan. 2389. 3326.
magan, posse; valere, pracvalere, vincere K. Gr. §. 218. Gl. Bv. Gl. AA.
prss. sg. 2. ]ni miht II, 697. 4264. }>ii meaht 607. 613. 540. Gr. I,
348. sg. 3. he niceg (geondvlltan) II, 9. pi. magon 728. 796. 835. vo
mcegen (gestreonan) II, 599. praes. coni. sg. 1. (jT) ic ma3ge (3
mote) II, 426. sg. 3. 'he him vi$ maege', vinceret eum 4040. praef.
sg. mihte, meahte. mihte 2052. 1565. 3118. 36S6. II, 494; 340;
520. pi. mihton 3043. 4217. 4251. II, 544. mihten (coni.) II, 501.
sg. meahte 597. (coni. meahte 605. 831.) pi. meahton 1886.
mago = maga Gr. 1, 645. sg. nom. mago in der Anrede 1155; 2197;
2405.; 2910: mago Ebrea! — 'hv&r cvom mearg, hv£r cvom mago?'
Ross und Mann Ex. 291 , 34.
magorsesva (m.) gentis princeps, dux; families caput Gr. 2,467. sg. nom.
magorsfesva 1618. 3031. pi. dat. magorajsvum 2946. 2984.
magorinc (m.) = maga, mago, w. m. s. Gr. 2, 467; 517. Gl. Bv. sg.
nom. magorinc 2279. dat. magorince 2322. pi. nom. magorincas 1708.
magotimber (n.) familia, gens, proles; auch genus humanum Gr. 3, 467;
529. dat. magotimbre 1111. 2229. 'veorfe^S on foldan sva fela fira
cynnes, ne sy ]>aes magutimbres gemet ofer eotyan, gif hi ne
vanige se fa's voruld teode' Ex. 335, 13.
magotlldor (n.) proles, progenies, soboles Gr. 2, 467. S. tuddor, tudor.
sg. dat. magotudre 2579. magutudre Ex. 39, 28.
magvlite (m.) humana species, figura; vultus. S. vlite. sg. ace. mag-
vlite 1525.
man (anom. m.) dat. men, pi. men, menn (anom. m.)homo, vir; auchals
pron. indefinilum verwandt: 'vorhte man his him to vite' 317. 286.
Gr. 3, 8. - man, mon Gr. 1, 646. I, 327; 333; 337. 2, 468. 3, 319.
Gl. Ul. 116. Gl. Bv. Gl. AA. '~, anthropus' M. gl. 316. u. s. f.;
auch mann, gemann. sg. nom. man 4084. mann A. 1484. Ps. 8, 5.
83, 13. 86, 4. 108, 11. 127, 5. dat. men 630. 1580. pi. nom. ace.
men 689. 725. 732. 996. 1127. 1201. 1595. 1638. 1796. 2405. 2423.
menn 449. 636. gen. manna 2986. 3324. dat, mannum 1332. 1650. S.
mon und manna.
man (n.) malitia, improbitas; peccatum, scelus, crimen Gr. I, 358. Gl. Bv.
Gl. A A. sg. pi. nom. ace. man 189. II, 307; 323. gen. manes 1266.
dat. mane 299. 1097. 3702. pi. gen. mana Ex. 455, 16.
man, pravus, improbus, scelestus. man (menio) 3263. m^num (treovum) 3078.
manbealo (n.) malum perniciosum. gen. manbealves 3563. S. bealo.
mancyn , mancynn (f. und n.) genus humanum; neuengl. mankind. Gr. 2,
468. Gl. Bv. Gl. AA. gen. mancynnes 456. 3554. II, 312. 361; 460;
562; 669. dat. mancynne 4152. S. cyn, cynn.
mand&d (f.) scelus, facinus, flagitium, vitium Gr. 2, 469; 491. Gl. AA.
pi. gen. 'mandseda, facinorum' M. gl. 339. 400. flagitiorum M. gl.
442. passionum, vitiorum M. gl. 354. '6]>ra mand£da, reliquorum per-
208 —
niciosa' M. gl. 350. daf. mand&dum 449. '^, facinoribus' M. gl. 390.
ace. (myrce) mand&de Ex. 229, 18.
mnndream (m.) gaudium humannoi, mundi voluptas Gr. 2, 468; 492. sg.
dat. mandreame 4088. A. 37. pi. gen. mandrearna (full) Ex.477, 14.
S. dream, vorulddream.
mandrihten, mandryhlen (m.) vir nobilis, princeps; 'hems, dominus,
maritus' Lye. Gr. 2, 468; 492. sg. nom. mandrihten 3675. dat. mau-
drihtne 2237. 4154. S. drihtveras.
maneg = maeneg, manig, w. m. s. maneg 3417. 3471.
manfaelr&U (f.) inimicilia scelesta. sg. gen. manfa3h]>u 1373. S. fehS.
manhus (n.) improborum domus, sceleratorum sedes Gr.,2, 469; 500. sg.
ace. manhus 3464.
manig, monig = maeneg, maenig, w. m. s. manig Gr. I, 327. 2, 291:
292. 3, 10. Gl. BIT. ~ 2199. 4054,
maillica (m.) humana effigies; imago, signum, stadia Gr. 2, 468. D. M.
1133. Graff 2, 118. sg. ace. (vyrcan ongan anne) raanlican 3692.
manna gen. mannan (m.) homo, vir Gl. Bv. Gl. AA. R. Gr. §. 99. sg.
nom. (hvaet is) se manna? Ps. 143, 4. ace. mannan 2581. ']?one htfe-
)>enan mannan' Jud. 134, 16. 'laSne mannan' Jud. 134, 22.
manscea^a (m.) = Ie6dsceaf>a , und desshalb wohl besser zu 'man'als
zu 'man' zu ziehen, hominum destructor, latro , direptor, spoliator
Gr. 2, 469; 53. I). M. 941. 'manscafa, hostis nefastus' G.I. Bv. sg.
nom. mansceajja Ex. 95, 20. pi. nom. ace. manscea]?an 1264. 2966.
'mine myr$ran 1 manscea]?an' Ex. 141, 5. .'hviluin cyrdon eft
mfnne manscea]>an ' Ex. 156, 27. ']>a fyr abarn 3 mansceaj)anj>a
sinfullan sniome forbaernde', peccatores Ps. 105, 16.
manscyUlig, crimine noxius; sceleratus, facinorosus , nefarias. ace. man-
scyldigne 1024. 1044.
mare; s. ma, mycel.
martire, martyre (m.) martyr Gr. I, 329. sg. nom. 'vaes se m arty re
from moncynnes synnum asundrad' Ex. 133, 5. martir Gr. I. c. pi.
nom. mariiras II, 656.
mafelian = mar61an, w. m. s.; loqui, concionari Gr. 1, 908. Gl. Bv. Gl.
AA. pra-t. sg. 1. 3. mafelode 346. 519. 1814. El. 333. maj^elade El.
405. 626. 641. 654.
(m.) = niadm, donnm, opes, divitia?, cimelium Gr. I, 358. 2, 16.
3, 325. Gl. AA. Grimm: deutsche Sprache I, 28; 30. D. M. 839.-
Gl. UI. 114.; sg. nom. ace. niciSm Ex. 437, 26. pi. nom. ace. ma£-
mas El. 1259. Ex. 331, 1. gen. 'ne meara, ne ma)>ma' P^x. 475, 7.
dat. maSsnum 3072. A. 309. Ex. 311, 28. 'mearum 3 ma*mumf Ex.
339, 2. Man sieht hieraus, dass die Rosse einen Theil des Reieh-
thums der Angelsachsen bildeten. Dasselbe bedeutet indium Gr. 1,
639.; ofter im Cod. Exon.
(m.) gazophylacium, thesaurus; gaza. pi. gen. rna$mhorda 3297.
— 209 —
meagollice, magnanimiter, fortiter, sfrenue Gr. 3, 102.; Adv. zu 'meagol,
fortis, potens, strenuus' Gr. I, 347. 2, 27. 2, 118. meagollice 3456.
mear, inearh (m.) pi. mearas statt mearhas, equus Gr. deutsche Spr. I,
30; 31. Gr. 1, 639. I, 345. Erl. 164. D. M. 839. 1194.; myre, equa'
Gr. I, 344. sg. nom. mearh (moldan trsed) A. 55. mearg Ex. 291,
34. sg. gen. meares (gleav) Ex. 297, 17. 'til mon files 3 tomes
meares' Ex. 342, 13. pi. gen. 'meara bogum', equorum humeris 3100.
mearc (f. n.) signum, nota,. terminus, limes, fines, ager; neuengl. mark.
•Gr. 1, 642. I, 346. RW. 381. Gl. Ul. 118. Gl. Bv. GI. AA. sg. nom.
mearc 1713. II, 502. dat. mearce 1901. ace. mearc 3102. mearce
2129. 2824.
mearchof (n.) casa campestris, tentorium. pi. ace. mearchofu 2990.
mearcian, notare, designare, decernere Gr. 1 , 907. 2, 282. prst. sg. 3.
mearcode 456. S. gemearcian, mercian.
mearclaud (n.) ager confinis, confmium Gr. 2, 468. sg. nom. (eall vaes)
•J5 mearcland (mor$re beviinden) A. 19. ace. mearcland A. 802.
'mearclond, marchland' Ex. 112, 17. Thorpe, pi. dat. mearclan-
dutn 2996.
mearcveard (m.) limitis custos Gr. 2, 468; 534. pi. nom. mearcveardas 3097.
mec, sg. ace. (auch dat.) zu ic. mec 2173. El. 469. 818. 909. 1078.; auch
im Cod. Exon. kommt diese Form sehr haufig vor; s J»ec.
mece (m.) ensis, gladius, falx, machaera Gr. 1, 640. 2, 511. 3, 400. Gl.
Ul. 120. M. gl. 346. 349. Gl. Bv. Gl. AA. Bergm. 415. Benfey II, 43.
Hu%aiQu. sg. gen. 'sumiim meces ecg ealdor o^ringeV Ex. 330, 8.
dat. mece 3342. (aide) mece 3423. (fagum) ~ Jud. 134, 28. ace.
(scearpne) mece Jud. 133, 39. (same) y Ex. 297, 8.
mecg =-m»Cg, II, 336. Gr. I, 334. 2, 506; 507. Gl. Bv.
med (f.) merces, munus, prsemium, neuengl. meed Gr. 1, 642. I, 362.
2; 49. RW. 360. Gl. Bv. Gl. AA. pi. nom. meda 2161. dat. medum2910.
meder; s. modor, moder.
medugal (m.) ebrius,-vinosus, methlrunken Gr. 1, 640. 2, 560. Gl. AA.
von 'medu, rnulsum' Gr. 1. c. und 'gal, laetus'; m. s. ealogal, vingal.
— medugal 4219. Jud. 131, 50.
meld (f.) indicium, evidentia Lye. declaratio, traditio. ace. meld 4165.
Das Subst. masc. 'melda1 bedeutet 'delator, traditor, proditor' Gl.
Bv. Ex. 275, 28. 279, 30. El. 429.
meltan liquefacere, consumere; liquefierl; neuengl. to melt Gr. 1, 898.
Gl. Ul. 116. prres. sg. 3. 'sva veax melted, sicut cera liquefacta'
Ps. 57 7. 'multon meretorras', prociderunt maris turres 3413. ~
liquefacti sunt Gr. I, 340. inf. meltan. 'forst sceal freosan, fyr vudu
meltan', lignum consumere Ex. 338, 2.
men; s. man.
mencgan, mengan, miscere, permiscere, turbare; se miscere, misceri
DG1 'AA. pra3S. pi. 3. (hat j ceald) mencga* II, 133. prart. pi. 3.
14
210
'(hi minne mete) mengdan (vi$ geallan)' Ps. 68, 22. inf. mengan
(merestreamas) Ex. 475, 3. '^ lyge vi3 so}>e' El. 307.
menego, mengeo, meimo, mengu (f.) multitude = maengeo. menego
H, 83. II, 112. II, 264. II, 323. seo mengeo 1657. 1720.2977. mengo
El. 595. mengu El. 225.
menigeo, menigo, menio, menigu = menegeo , multitudo Gr. 1, 642;
812. I, 333. R. Gr. §. 103. GI. Bv. Gl. AA. menigeo 3134. menigo
2187. 3987. menio 3263. II, 477. menigu Ps. 9, 23. 50, 2.
mermen (f.) ancilla, famula Gr. 1, 643. sg. ace. mennen 2252. pi. ace.
mennen 2120.
mennisc, humanus; als Subst. neutr. bedeutet es 'gens; genus humannm,
homines' Gr. I, 337. 2, 374; 375. Gl. AA. 'nis nan folc on eor]>an,
ne nSn mennisc gej>eode' Ps. 18, 3. 'mennisc hiv', iigura humana
Ex. 45, 19. 156, 28. 'menniscum ]?rymme' Ex. 112, 6. ']>urh men-
niscne muV Ex. 169, 15. 'mennisce aras' Ex. 157, 14. pi. gen.
'menniscra morV, hominum perditio 719. ,,Adeo patres nostri hu
man urn genus vel hominem tarn diu mennisc cyn nuncuparunt,
donee tandem simplex mennisc, substantive acceptum, invaluit."
Fr. Junius irn Goth. Gloss, s. v. mannisk.
meoring (f.) impedimentum, mora, diflicultas, periculum. pi. ace. meo-
ringa 2991.
meoiod, meolud, metod, melud (m.) creator, Deus Gr. 2, 230. D. M.
20. Die Form meotod tritt nur im 2. Theile Caedmon's auf: nom. ace.
meotod II, 2. 8. 64. 264. 402. 439. 460. 516. 698. meotodes II, 144.
166. 174. 288. 355. 531. meotode II, 83. 185. 307. 656. meotud
Gr. I, 349. El. 1043. A-1513. meotudes El. 461. 474. 563. 685. A.
1498. 1632. meotude A. 1469. metod ist die iiblichste Form Gl. Bv.
Gl. AA. Gr. I, 335; 350. 2, 230. metod 121. 136. 193. 456. 588.
963. 996. 1040. 1315. 1376. 1409. 1543. 1689. 2432. 2742. 2786. II,
669. metodes 189. 1246. 1525. 2423. metode 52. 155. 1264. 1708.
1728. 2339. S. metan.
meovle (f.) virgo, puella; mulier, uxor Gr. I, 351; 368; 369. 2, 114.
3, 675. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. meovle 1167. 3508. S. maegS.
mercian = mearcian, w. m. s. part. prst. merced, designatus II, 711.
mere (m.) lacus, mare Gr. 1, 640. I, 333. 3, 334; 382. D. M. 704. Gl. Ul.
118. Gl. Bv. sg. nom mere 1376. 3229. 3387.
merecieste (f.) marina cista, navis, Area Gr. 2, 468. nom. merecieste 1312.
meredea% (m.) marina mors. sg. nom. meredeaft 3441. pi. gen. meredea)>a
(nicest) 3393.
mereflod Cm.) maris fluentum, oceanus, mare, lacus Gr. 2, 468; 493. sg.
nom. 'merefldd feahte eor]>an ymbhvyrft1 Ex. 200, 18. gen. mere-
flddes (veard) 3432. ace. mereflod 1336. dat. (on) mereflode, in
oceano Ex. 271, 10. 'min modsefa mid mereflode ofer hva)les e)>el
hveorfe* vide' Ex. 309, 19. S. lagoflod.
merehus (n.) marina domus, navis, Area Gr. 2, 428; 468; 500. gen. mere-
huses (mu«) 1359. ace. merehus 1298.
— 211
merehvearf (m.) maris refluxus; litns. sg. dat. on merehvearfe 3445.
mereltyende, navigans, navigator Gl. Bv. ~ 1402. pi. dat. 'J>a ofer y]>a
gesving Andreas ongann mereltyendum miltsa biddan vuldres aldor'
A. 353.
merestream (m.) maris fluentum, oceanus, mare, lacus Gr. 2, 421; 468;
528. Andr. und El. XXXIV. Gl. Bv. sg. nom. ace. merestream 830.
3139. 3397. gen. merestreames 3417. pi. ace. merestreamas 4020.
S. lagostream.
meretorr (m.) maris turns, maris propugnaculum; scopulus, litus Gr. 2,
468. pi. nom. meretorras 3413.
inergen, merien, merigen (m.) tempus matutinum, mane Gr. I, 335. Gl.
Bv. Gl. AA. S. morgen. nom. mergen (}>ridda) 155. dat. 'ic on
a^fenne, eac on mergenne j on midne daeg maegene saecge,
•J5 ]?u mine stefne gehyre', vespere, mane et meridie Ps. 54, 17.
Vgl. mergentid Ps. 129, 6.
mersc (m.) mariscus, locus palustris, neuengl. marsh Lye. Gr. 2, 276;
373. sg. ace. (ofer sealtne) mersc 3262. 'he ]4 veaxendan vende
eor]>an on sealtne mersc, terram fructiferam in salsuginem1 Ps. 106, 33.
metan, metiri, emetiri Gr. 1, 897. 2, 230. I, 335. RW. 376. Gl. Bv. Gl.
AA. prast. sg. 3. (mid folmum) maet II, 714. {milpa}>as maet', viam
emensus est El. 1263. Gr. I, 331. pi. 3. m&ton (milpafas) 3100.
Gr. I, 360. inf. Cvtcsteal) metan, castra metiri 3021. (lifveg) ^
3033. S. ametan.
mete (m.) cibus, nutrimentum, neuengl. meat Gr. 1, 640. I, 333. 3, 460.
RW. 374. Gl. AA. S. maete. sg. dat. (to) mete 719. 811. 1332. Vgl.
hie ceghvylcne eltyeodigra dydon him to mdse metefearfendum A. 27.
metend (m.) distributor, immolator. 1803.; als Participialform ist metend
1. c. nicht zu fassen; die Verbindung ist: 'he }>&r tiber onsaegde his
liffrean . . metend, gum cystum til'; die Worte 'him J>£s lean ageaf
sind als Parenthese anzusehen, und als Subject zu diesem Satze ist
aus dem Vorhergehenden 'liffrea1 zu erganzen; die von Thorpe vor-
geschlagene Veranderung statt ]?cts lean zu lesen )ȣr lean ist unno-
thig. Uebrigens fiihrt Thorpe in dem Gl. AA. ein Verbum 'metian,
to supply with meat' auf; auch Lye.
metcfegn, 3060. Dies Wort mochte aufzugeben sein, statt 'mete]>egnas'
I. c. ist getrennt zu schreiben 'rnete }>egnas' und mete mit genacg-
don zu verbinden. S. genaegan.
metod ; s. meotod.
metodsceaft (n.) creatoris decretum, iudicium; fatum, necessitas divina;
s. die Bemerliung zu Z. 1737. Zu den dort angefuhrten Beispielen
fiige man noch hinzu: 'vecca^ of deaj?e dryhtgumena beam, call
monna cynn t6 meotudgesceafle', expergiscunt ad creatoris de
cretum, d. i. ut creator iudicium de iis ferat Ex. 55, 24., das Sub
ject zu dem folgenden 'hataV ist allerdings 'meotud', aber nicht
meoludgesceaft. 'sum (sceal) seonobennum seoc sar cvanian, mur-
nan meotudgesceaft' Ex. 328, 19.
14*
212
, me<51 (n.) = nuclei, w. m. s. Gr. 2, 469. Gl. Bv. sg. dat.
3987. El. 592. 785. A. 1436. 1626. ace, me)>el 3184. ~ (hegende)
El. 280. ~ (hegendra) A. 262.
mefelstede (m-) locus constitutus, forum, 3u-/oQu, concilium Gr. 2, 469;
527. Gl. Bv. Gl. AA. sg. dat. me]>elstede 3326. 3471. 3663. 'td }4m
mej^elstede manige cornon snoftere sele nedend' A. 658. 'is eov
ra>des )?earf on mefelstede modes snyltro' El. 553.
rniccel II, 202. und II, 253. fur micel, mycel, w. m. s.
micel, mycel, miicel, magnus JSr. 1, 733. I, 343; 366. 2, 114. 3, 608.
4, 504. S. mycel. micel 1. 14. 25. 280. 293. 328. 333. 592. 602.
830. 921. 1097. 1298. 1633. micle 499. 636. 689, 735. 1264. 1312.
1520. 1848. miceles 3072. micles 253. micelne II, 498. miclan 335.
miclum (spedum) 121.; dagegen (spgduin) miclum 2029. (Justum)
— 1490. (corSrum) ~ 1646.; auch adverbial wird der dat. pi. ge-
brancht: 'miclum, magnopere' Gr. 3,94.; z. B.: 'duguS is gesvenced,
modigra maegen miclum gebysgod' A. 395. 122. £sva micele la?s',
lanlo minus' M. gl. 344. 'hu micle svtyor, ma, quanto magis' M. gl.
345. 'sva micle ma, eo magis' M. gl. 344. Bekanntlich werden
micel und monig, als Attributive, ihrem Substantive nachgesetzt,
wenn nicht die Riicksicht auf die Gesetze der Alliteration vorwaltet.
Die Comparation s. in mycel.
miclian, augere; magnificare; augeri," cresoere, praedicari Gr. 1, 908. 2,
114. pracs. pi. 1. 've ]?onne on )>;fem naman Drihtnes, fires Godes,
us miclia^S, nos autem in nomine Domini Dei nosfri magnificabi-
mur' Ps. 19, 7. pi. 2. (st. imperat.): 'miclia^ Drihten, magnificate
Dominum' Ps. 33, 3. praet. sg. 3. (rim) miclade, mimerus auctus est
1238. '-^'merefldd, accrevit oceanus' A. 1526. pi. 3. (vaster) mi-
cladon A. 1553. inf. (niajgburge rim) miclian, numerum augere 2215.
mid (prappos. mit dem Dativ; zuweilen mit dem Accusativ Gr. 4, 707;
770.; s. miht) cum Gr. I, 336. 2, 225. Erl. 113. mid ]>ec II, 60.
konnte auch dadurch erklart werden, dass )?ec spaterC?) fiir ]>e stand;
dagegen: £ic ]?e mid vunige1 A. 99. und 'ealle ])a menigo, ]?e ]>e
mid vuniaV A. 101., wo auch die Stellung der Praposition beach-
tenswerth 1st. 'mid ealle, prorsus; mid ]>i, mid ]?y, cum, quando;
mid]?on, mi^Son, mid )>am ]>e , mid )?y, sirnulac, quando, dum' GJ.
AA. Gl. Apoll. Tyr. Gr. 3, 168.
middaneard II, 166; 274. Maessa -C, microcosmus1 M. gl. 316. 'furh mid-
daneardes nor^dcfel, per Europam' M. gl. 424. Ps. 137, 6. 144, 12.
spatere Form fiir middangeard Gr. 2, 470. Gl. AA. In den Legs.
Aelfr. L. XLIX. z. B. liest der Cod. H. 'middaneard', der Cod. E.
'middangeard'. '
middangeard (m.) orbis terrarum, mundus, v\ oixovplvi) Gr. 2, 469; 494.
3, 393. D. M. 754. Bergm. 436. Gl. Bv. Gl. AA. nom. ace. middan
geard 394. 983. 1239. 1531. 1548. 2931. II, 441; 477; 585. gen.
middangeardes 136. 1201. 1373.
— 213 —
midda, midder, medius Gr. 1, 735. I, 336. D. M. 717. kon mereflode
middum' 145. ' aet middere niht' 2966. 'art middre nihte' Ex.
216, 2. 'aet midre niht' Ps. 18, 62. <ofer >midne da?g' 850. mid
dum, in medio, mediis Gr. 3, 94. 'middum nihfum' 3097., auch on
middum: 'Fenix bi$ on middum' Ex. 221, 26. 490, 3. Vgl. 'to-
middes, in medio, inter' Gr. 3, 92; 104; 105., adv. als Proposition
(mit dem Dativ, Ace.) 'helle tomiddes' 323. S. tomiddes.
midstyian, comitari, deducere aliquem, mit dem Accusativ Gr. 2, 904.
pra3t. pi. 3* (nine cneovmaagas) midsij>edon 1728. inf. (heht hine
geonge tvSgen men) midsijnan 2862.
miht (f.) potentia, potestas, facultas, virtus, neuengl. might Gr. 1, 642. I,
337;' 338; 348. 2, 204. Gl. Bv. Gl. AA. gen. 'mihte, yirfutis' M gl.
358. dat. 'mihte, potestati' M. gl. 355. ~ 3687. ace. miht 947.
(mid) ~ 2939. 'Jnirh miht' II, 695. ]nirh miht godes 335. '}>urh
drihtnes ~' II, 607. ']?urh his vundra ~' II, 6. pi. gen. 'j?urh his
miht a sped' 1690. 'mihta, virtutum' M. gl. 350. pi. dat. mihtum 59.
98. 115. 151. 189. 1271. 1681. 2323. 2803. II, 8.
mihtig, potens, potestate prsditus, maximus; neuengl. mighty Gr. 2, 302.
mihtig 341. 556. 602. 811. se mihtiga, Deus 299. II, 723. mihtigne
253. 521. 845. Comp. mihtigra 4233.
mihtmod (m.) animus vchemens, violentia Gr. 2, 572. nom. mihtmod
(vera) 3078.
mil (f.) milliare, neuengl. mile; Gr. I, 362. Gl. AA. pi. gen. mila II, 722.
dat. milum II, 341.
milde, mitis, mansuetus, benignus, misericors; neuengl. mild; Gr. 1, 738.
I, 336. Gl. Bv. Gl. AA. milde 2751. Superlativ: mildost 3478.
milds (f.) dementia, misericordia. S. milts, sg. gen. 're]?e r£sboran rihtes
ne gymdon meotudes mildse' A. 140. dat. 'si^an J>6 mid mildse
mtnre ferest' A. 1674. pi. gen. '}-urh his mi Ids a sped' II, 669.
milpae^ (m.) via milliarii longitudinem asquans ; via Gr. 2, 513. Erl. 116.
pi. ace. (mslon) milpafas 3100. (maet) — El. 1263. S. metan.
mjlts = milds Gl. A A. sg. nom. (seo miccle) milts Ex. 84, 10. ace. miltse
2640. 3221. 3853. II, 439. pi dat. miltsum 3829. ace. miltsa 3458.
mill (pron. poss.) meus; es wird gebildet von dem auch possessiv ge-
brauchten sg. gen. min des pronom. person, ic, und declinirt wie ein
nicht bestimmtes A^jectiv Gr. 1, 783. R. Gr. §. 142. Gl. Bv. Gl. AA.;
der sg. ace. masc. 'minne' 365. 615. 1536. ist nicht zu verwechseln
mit dem fern. mine. Zur Beurtheilung der Wortstellung, welche
min und die andern Possessiva in Beziehung auf sein Subst. ein-
nelimen (Gr. 4, 504.), mogen folgende Beispiele dienen: min savl
Ps. 102, 21. min agen folc Ps. 80, 13. Dryhten min! A. 190. min se
leofa Ps. 85, 13. min se dyra Ex. 463, 14. se intn vine Ex. 444,
21. miri sva;s sunn El. 447. min sv&s feeder El. 517. min sylfes gdst
Ps. 76, 4. min sylfes veorc Ps. 94, 9. neben: mines sylfes gebed
Ps. 140, 2. - min se gdda God Ps. 58, 10; 90, 2. min se s6J>a
hiht Ps. 141, 5. mtn J? svifcse beam Ex. 167, 1. min "J> leofe beam
214
Ex. 166, 28. min se svetesta Ex. 252, 20. mine }>£ neahstan Ps.
121, 8. mine ]>a halgan Ps. 104, 13. Ueber 'mine gefrege' s. ge-
fraege, gefrege.
minsian, minui, destrui; cessare, Gr. I, 336. 2, 268. Gl. Ul. 124. prat.
sg. 3. minsode 3786. minsade Ex. 353, 48.
mire (n.) tenebrae; calamitas. sg. dat. mirce 3965.; das adi. 'mire, myrc',
obscurus, tenebrosus; engl. murky; Gr. I, 343. Andr. und El. XIX.
Gl. Br. ist haufig; z. B. Ex. 78, 26. 272, 26. 446, 23. Vgl. 'syle*
mete srylce, }>e her murcne £r hungur heaj>ugrimne heardne ge-
)?o)edan' Ps. 145, 6.
mismicel, mismicelra 3302. konnte eine falsche Lesart sein fur 'missen-
licra' ron 'missenlic, mislic, varius'; sonst ware anzunehmen, dass
mismicel so riel bedeule wie 'medmicel, parvus, pusillus, exiguus';
mis ist zu rergleichen mil semi, fai — .
missar, misser (n.) annus, semestre Gr. 2, 41. D. M. 716.; nach Halb-
jahren wurde bei den Angelsachsen gerechnet, wie nach .Tahren;
man sagte: 'missarum frod' 2339. oder 'misserum frod' 1737. und:
'missera vorn1 1163. 'fela missera' 2978. in gleicher Bedeutung mil:
fyrndagum, fyrnvintrum, vintrum, gearum frod; s. frod; und: 'vintra
vorn' 1315. 3843. daegrimes, daga, feorhdaga vorn; s. vorn und vinter.
mod (n.) animus, audacia, ferocitas, violentia, ira; neuengl. mood. Gr. 3,
488; 523. Gl. Bv. Gl. AA. Gr. 2, 233; 234. I, 364. Andr. und El.
XXXIX. RW. 382.; das adi. mod, gemod bedeutet concors Gr. 2,
745., in Compos. — animis Gl. Bv. sg. pi. nom. ace. m6d 29. 53.
60. 335. 589. 707. 735. 747. 755. 830. 832. 2229. 2252. 3417. sg. gen.
modes 1081. 2237. 2360. dat, mode 47. 63. 302. 341. 556. 732. 742.
1111. 1587. 1911. 2023. 2208. 2367. pi. dat. in&dum 3. '~ gleave'
Ex. 440, 14.
modeg, modig, animosus, ferox, conlumax, superbus , magnificus Gr. 2,
302. Gl. Bv. Gl. AA. se modega D. M. 942. se modiga Jud. 132, 53.
se modga Ex. 216, 3. Haufiger isl die Form modig 1901. 2824.
2946. 2984. 3030. 3060. 3229. 3393. 3397.
inoder, modor, modur (anom. f.) mater 'Gr. 1, 646. I, 361. 2, 225. 3,
322. R. Gr. §. 96. Gl. Bv. Gl. AA. S. m6dor, modur. sg. nom. ace.
moder 194. 2603. dat. meder 1044. 1104. 1569. m6dor Gr. 1, 646.
I, 364. 2, 363. RW. 374. mddor 1208. 2759. modur A. 687. Ps. 108, 14.
modev&g (m.) unda violens, fluctus violeritus. pi. gen. modeva3ga (m«st) 3428.
modgevinna (m.) animi hostis, cura, aegritudo. sg. pi. ace. m6dgevinnan 2791.
modgefanc, m6dge}>onc (m.) animi cogifatio; animus, consilium, cogitatio
Gr. 2, 531. Gl. Bv. Gr. 2, 472. Gl. A A. sg. gen. modgefances 3655.
dat. modge]?anc 4152. fur m6dge]>ance 1519. 2333. 2640. modge}>once
93. ace. 'nu ge fyrhfcsefan J modge)>anc minne cunnon' El. 535. pi.
nom. 'snyltro (sceal) in breostum, }>£r bi^ ]>33S monnes m6dge]?oncas '
Ex. 341, 11.
m6dge|»oht C^O = modgefanc. dat. modgej>ohte 253.
215 —
modigan, superbire, irasci, fremere. praet. sg-. 3. (flota) modgade 3260.
mere (modgode) 3387.
modhete (f.) animi aestus, ira, indignatio Lye. Gr. 2, 472,. sg. ace. mod
hete 1750. S. haMo.
modhvaet, animo fervidus, acer, fortis, ardens Gr. 2,564. 'nicegeS mod-
hvatu' Ex. 470, 14. ']?a modhvatan' 3875.
modhvate Cadv.) cupide, ardenter, fervide. >i 3053.
modig; s. modeg.
modor; s. moder.
modsefa (m.) mens, animus, indoles, intellectus, ingenium; im pi. animi
indoles, cogitationes Gr. 2, 472; 519. Andr. und El. XXXIX. Gl. B.
S. sefa. sg. nom. (j>in) modsefa 498. ']>a vaes modsefa miclum ge-
blissod haliges on hre"$re' A. 892. mln mddsefa = mln hyge Ex.
309, 18. 'heald hordlocan, hyge faeste bind mid modse'fan', und
cum ingenio Ex. 469, 18. ferhiSloca == modsefa 256, 21. 'svd beoiS
modsefan dalum gedaMe^, sindon dryhtguman ungelice', dotes
animi distributee sunt Ex. 314, 29. ^nis nu cvicra nan, ]>e ic him
modsefan minne durre sveotule asecgan', cogitationes meas Ex.
287, 6. 'ma* ran modsefan', maiores spiritus 4009.
modsorh (m.) animi aegriludo, luctus, sollicitudo Gr. 2, 472. sg. nom. mod-
sorg 752. ace. 'modsorge vaeg, animi curam pependit' El. 61. Erl.
142.; nochmals Ex. 165, 6.'
molde (f.) terra; pulvis, engl. mould Gr. I, 338. 3, 379. D. M. 229. Gl.
Ul. 125. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. seo molde Ex. 312, 2. gen. 'mol-
dan rice' Jud. 141, 41., wie sonst eor]?an rice. dat. moldan 4084.
II, 606.
mon = man, w. m. s. Gl. AA. sg. nom. ace. mon 394. 946. 1523. 1655.
1697. 1950. 2086. gen. monnes 602. 983. 1394. 1519. dat. ? monne
1400. pi. gen. monna 193. 297. 401. 707. 747. 1036. 1081. 1239. 1246.
1266. 1323. 1548. 1671. 1690. 1743. 20.79. 2311. II, 274; 492; 690.
dat. monnum 592. 755. 1167. 1208. 1376. 1536. II, 383. Da der
t pi. nom. ace. men, menn unzweifelhaft auch zu mon gehort; so wird
die sonst nicht belegte Dativform 'inonne' 1400. aufzugeben sein.
mona (m.) lima Gr. 1, 645. I, 360; 364. 3, 350. Gl. Bv. RW. 382. nom.
(sunna 3) mona 3888. ace. (sunnan d) m6nan II, 4.
moncyil Gr. 2, 501. = mancyn, w. m. s. gen. moncynries 1107. 1625.
1941. 2751. 2889. 2917. II, 64; 516; 699. dat. moncynne 362. 1249. 2764.
Hioneg, monig = manig. Der nom. und ace. monig steht als Attributiv
gewohnlich seinem Substantiv nach Gr. 4, 504.; neuengl. many.
Gr. 2, 291; 302. monegum 1298. II, 585. 'to ful monegum dasge'
725. Mil folgendem gen. 'moniges breac vintra' 1225. monig (ge-
timbro) 735. (geond folc) monig 233. (j>egn sva) ~ 594. (]>eod-
lond) ~ 1760. 'forht monig blachleor ides' 1964. (j^urh vundor) ~
3997.; monige 3184. rnonige (hvlle) 630. mouige (vr^j^e) 2283. und
(vlance) monige 1819; 1842. (secgas) •> II, 499.
— 210 —
mondream = mandream , w. m. s. pi. gen. (breac) mondreama 1171.
monlica Gr. 1, 645. 2, 505. GI. Bv. = manlfca, w. m. s. sg. nom. mon-
lica 2560.
monrim, manrim (m.) hominum numeras, multitude Gr. 2, 468. sg. nom.
moniim 1757. ace. monrim 2742.
moiivisc (f.) hominum consuetudo; consuetude, mores, sg. ace. monvisan
1933. Von Maria heisst es Ex. 5, 30: ']>one gebedscipe a3fter mon
visan mode ne cubes'.
mor (m ) locus incultus, desertum, mons, palus Gr. 1, 639. I, 364. D.
M. (I) 570. GI. Bv. sg. nom. m6r 2990. gen. mores 4092. pi. nom.
moras Ps. 140, 9. daf. 'of JMSsurn vestum mor urn, a desertis
montibus' Ps. 74, 6. ace. 'valdend scop vudige m eras', saltus
fecundos Ex. 193, 12.
morgen Gr. I, 335; 339. 2, 156. D. M. 709. GI. Ul. 118. GI. Bv. GI. A \.
= mergen, w. m. s. nom. morgen 3275. gen. (&r) morgenes (uang)
Ps. 64, 9. dat. morgene Ps. 48, 14. 89, 6. 142, 8. A. 221. 'on mor
gen, mane, in matulino' Gr. 3, 155. on morgen 3027. Ps. 29, 5.
' £r on morgen, valde mane' II, 516. svtye «fer on morgen Ps. 18,5.
45, 5. 'to morgen, eras, crastino tempore; neuengl. 'to morrow'
2432. Bemerkenswerth ist der, auch von d?eg Cs. d.) vorkommende,
schwache genitivus plur. morgena 845. Ps. 58, 16. 87, 13. morgna
Ex. 350, 7., wie von 'morga gen. morgan' gebildet.
mor?) (n.) peccatum morte piandum, caBdes, homicidium ; interitus, per-
ditio, mors GI. AA. nom. ace. mor$ 636. 689. 719. 1523. gen. mor-
J>es 755.
mor(?er, morj^or, morfur (n.) Gr. I, 339. GI. Bv. =.mor$. sg. nom.
ace. merger, in j? mor]?er innan 341. mor]>or 1089.3075. mor-
]>ur II, 323. gen. mor«res 752. 3969. pi. gen. morSra 297. Thorpe
nimmt Z. 341. ein Subst. 'motyorinne gen. — innan1 an — morjior-
hus (Ex. 99, 5.) mortis oder perdifionis domus; ich bin gegen diese
Annahme, weil inn, inne (s. d.) sonst nur als noutrnm auftritt.
most, ina3St, malus, neuengl. mast. ,S. ma?st. dat. moste 1465.
mot. ic mot, debeo, possum, licet mihi; neuengl. 'I must, may' R. Gr.
§. 218. GI. A A. S. magan. praes. sg. 1. ic mdt 2245. 2467. sg. 2. jm
most A. 105. sg. 3. he mot Gr. I, 364. pi. 1. ve moton 402. pi. 3.
moton 1818. praBt. sg. 1. ic moste 368. pi. 3. moston 840. coni. pi.
3. hi mosten 778. 1429. II, 380.
million; s. meltan.
murid (f.) manus; tutela, protectio, patrocinium Gr. I, 340. 2, 471. M.
gl. 347. GI. Bv. GI. AA.; 'mund, manus' scheint nur im pi. dat. vor-
zukummen: mundum (sinuin), manibus suis 1036; 1359. Ex. 221,11.
340, 6. Jud. 138, 15. (mid) mundum 1523. ']>u airuele mundum
)>iiHim ealne yrabhvyrft1 El. 729. ~ (bevunden) Gr. 2, 591.
muildbyrd (I'.) protectio, tulela, patrocinium, zu 'mumlbora, protector,
patronus' gehorig; Gr. 2, 472. Gl. AA. gen. 'ic pe frij^e healde,
— 217 —
minre mundbyrde maegene besette' A. 1433. dat. (on) mundbyrde
1747. 1941. ?2523. aec. raundbyrd A. 1632. mundbyrde 2703.
murnari, murnian, lugere, solliciturn esse; auch curare aliquid, sich urn
Etvvas bekiimmern; neuengl. to mourn Gl. AA. pra?s. pi. 3. murnaS
Con mode) 3464. praet. pi. 3. murndon A. 37. imperaf. 'ne on mode
ne murn' A. 99. inf. murnan on m6de 732; Jud. 135, 64.
u$ (m.) os, oris; ostium Gr. 1, 639. 2, 234; 257. 3, 400. M. gl. 317.
D. M. 767. Gl. Bv. Gl. AA. — R. Gr. §. 74. unterscheidet zwischen
'muS, mityes' und 'mu)>a, rnu]>an, os fluminis' Gr. 1, 645. geri.
'routes, orci, mortis' M, gl. 348. 'mufes hrof, palatum' M. gl. 317.
dat. mujje 998. ace. (merehuses) muS, domus marinae ostium 1359.
({'.) ? salus ore annunciatum, oratio salutifera. 3481.
mycel, magnus, multus; s. jnicel. Gr. I, 343. Gl. Bv. Gl. AA. mycel. plur.
dat. (getalum) myclum 1682. Comparativ: 'mara, maior, potior' Gr.
I, 358. 3, 610. Gl. Bv. Gl. AA. 269. 498. 1303. 2329. 3139. 3144.
II, 64. Superlativ: maast, maximus Gl. Bv., mit vorhergehendem pi.
gen.: 297. 363. 435. 546. 666. 744. 799. 1316. 1417. 1625. 4210.
mycele, mycle, micle (adv.) multum, multo, magnopere II, 214. Gl.'
Bv. Compar. ma, magis; s. d. W. Superl. m&st, maxime Gr. I, 359.
myildian, myndgan, reminisci, recordari, wird mit dem Genitiv verbun-
den Gr. 2, 306. Gl. Bv. praes. sg. 3. ']>a3S min sefa myndgaV 3662.
pi. 1. 've ]> & s hereveorces myndgiaV El. 656.
myntan, statuere, decernere; contendere, praedicare, opinari Gr. 1, 905.
Gl. AA. praos. sg. 3. 'faeste mynte^ inge]>ancum' 2176. praet. sg. 2.
jni myntest fiir myntedest II, 690. praet. pi. 3. 'mynton ealle Jnet
se beorna brego 3 seo beorhte m$g$ veeron aetsomne' Jud. 138, 63.
Na , non, nunquam, zusammengezogen aus ne-a Gr. 3, 721; 765. Gl. Bv.
Gl. AA. na 410. II, 413. 'na fact an, non id solum, non solum1 Gl.
Apoll. Tyr.
uabba^), na^bbe, n?efde; s. unter ne.
nacod, nacud, naced, nudus Gr. I, 328. 2, 230; 251. Gl. Ul. 125.' Gl.
Bv. Gl. AA. nacod 868. 926. 4150. II, 136. Ex. 253, 19. nacud 3403.
naced Ex. 83, 13. 92, 10. S. limnacod.
meddre, na>dre (f.) anguis; serpens, vipera Gr. 1, 646. I, 331. 2, 134.
Gl. AA. sg. gen. naeddran II, 413. pi. ace. naeddran II, 339. sg. nom.
naadre 894. D. M. 649. ape. naedran 900.
n&fre, nunquam; neuengl. never Gr. 3, 721. Gl. Bv. Gl. AA. Vgl. ifefre.
n^fre 1513. 1532.
nsegan, negan, alloqui, appellare, compellare. praes. sg. 2. '}>u me vor-
dum naegest' Ex. 175, 26. prat. sg. 3. 'hine veroda god vordum
nsgde' 2952., wo die Bemerkung nachzulesen ist. 'nige)>an sfj?e
nsgde se gomola, saegde eaforan vorn' Ex. 304, 5. S. genae-
gan, nalite.
— 218
Iiaegled, clavis fixus s. firmatus, zu naeglian, neuengl. nail, gehorig Gr.
2, 104.; ofter in der Verbindung: 'naegled bord', clavatum tabulatum,
ratis, navis, Area (Noae) ? 1413. 1428. 'ne hie scip fere*, naca,
ncegled bord' Ex. 439, 17.
n&nig, aus ne £nig, nullus, nemo, neuengl. none Gr. I, 359. 2, 302. 3,
66. Gl. Bv. Gl. AA. ~ 3954. II, 123. S. ndn.
n&re, n£ron, naes; s. unter ne.
naes, nes, pi. naessas, nessas (m.) promontorium, rupes, scopulus;
fundus, fundamentum; nach Grimm, Erl. 157. zu El. 831., 'Erd-
schichte, Erdlage'. — Gr. I, 331. Gl. Bv. pi. ace. ni)>er under nss-
sas II, 91. und; ni]>er under nessas II, 31., wo die Note nachzu-
lesen ist. II, 136: 'ni]?er under n&ssum'. Vgl. s£na3S Bv.
nagan (ne-agan), nonpossidere, non habere; mit dem ace. oder mit dem
gen. prges. pi. 1. 'nagan ve J>a?s heolstres' II, 101. pra?t. pi. 3.
nahton (maran hvyrft) 3139.
nahte 3971. scheint eine andere Form fur 'naegde' zu sein (s. die Note
1. c.), oder es ist dem Verbo nagan die Bedeutung nicht geben,
nicht gestatten, non concedere (s. dgan) beizulegen, die freilich
noch nachzuweisen bleibt.
nales, non; es scheint zu unterscheiden von 'nalles' (w. m. s.). ~ 579.
994. 1200. 3933.; in der letzten Stelle vielleicht nisi, unless? II, 28.
nalles, omnino non, prorsus non; aus ne ealles entstanden Gr. 3, 92; 723.
Gl. Bv.; auch nals geschrieben. nalles 212. 345. 607. 1193. 1803.
2064. 2375. 3603. II, 42; 694.
nama (m.) nomen Gr. 1, 646. I, 327. 2, 421. 3, 487; 552. Gl. Bv. sg.
nom. nama II, 194. sg. (pi.) ace. naman 128. 140. 342. 2956. 3908.
name, namon; s. niman.
nan, nullus, nemo, nihil (aus ne a*n), neuengl. 'none' Gr. 3, 66; 721;
722. Gl. A A. Haupt 3, 76; auch fur 'non est, nein'. nom. n&n
1395. II, 518. gen. 'ne by* me nanes godes vaV Ps. 22, 1. dat.
nanum (men) Ps. 16, 4. 'nAnum ]?Sra, }>e t6 ]>e hopiaV Ps. 30, 21.
ace. msc. 'nanne ne sparedon ]?aps herefolces1 Jud. 138, 23. fern,
'ne seca$ hi nane sibbe' Ps. 13, 7.
natj s. ne.
ne, non Gr. I, 334. 3, 713; 735; 741. Gl. Bv.; oft durch ein folgendes
'na, ne' verstarkt 495.: l)>a unrihtvtsan ne beo^ na svylce, ne him
eac sva ne limp*' Ps. 1, 5. 'ne geeodon lire foregengan n£ ]?as
eor]?an mid sveorda ecgum, ne hy mid ]>y ne geheoldon, ne heora
earmas hy ne geheoldon, ne ne geha3ldon' Ps. 43, 4. Mit mehreren
Verben und ihren Formen geht ne eine so enge Verbindung ein,
dass sein e ganzlich verschwindet, und zwar vor Vocalen und vor
h und v Gr. 3, 713. neom, non sum, Gr. 1. c. B. Gr. §. 233. nis,
non est 279. 679. 791. 832. 2356. II, 40. nss, non tuit; non 5. 463.
3635. 3646. II, 492. m-fere, non eras, non esses oder non erat, non
esset 715. 728. 829. II, 677. pi. natron; n£ron ge 3654. - 155.
nabban, non habere; s. B. Gr. §. 116. und habban. nyllan, nolle
— 219 — ,
R. Gr. §. 217. nele, non vult 510. = nyle II, 148. nolda?s fur nol-
des, noluisti II, 732. nolde, noluit 264. 1475. noldan, noluerunt
23. noldon 309. 327. 738. 3707. nytan, nescire R. Gr. 218. GI. AA.
nat, nescio, aus ne vat 528. Gr. 2, 406. 3, 73. 4, 944. ic nat El.
639. prast. sg. 3. nyste 705. pi. 3. nystan 242.
ne, nee, neque; von der einfachen Negation zu unterscheiden Gr. 3, 71;
720. Gl. Bv. 'ne dyde ic for facne, ne for feondscipe, ne for vihte'
2685. 2686. 'God us ece MS; ne vendaS hine vyrda, ne hine viht
drece^, adl ne yldo, aelmihtigne; ne gomelaS he in gaaste , ac he
is gen sva he vas' Ex. 333, 23. 334, 1. sq.
neah, propinquus, vicinus Gr. 1, 733 I, 367. 2, 763. Gl. Ul. 127. Gl. Bv.
adv. prope, paene 3045. Gr. 3, 119. Gl. Bv.; mil dem Dativ: neah
J>am 1877. s<estreamum neah 3179. ^ 686. 2503. 2511. 3179.; oft mit
'feor'verbunden: 1025.2930. 3310. Comparativ: near 757. 3149. 3237.
Superlativ: nehst (s. neh) und nyhst R. Gr. p. 51.
nealaecan; propinquare, appropinquare Gr. 1, 905. 2, 283. R. Gr. §. 208.
253.; mit dem Dativ. praet. sg. 3. 'nealaehte. (seo tid) nr$]?a bear-
num1 1279.
nean, prope, paene Gr. I, 367. 3, 96. Gl. Bv. mit feorran verbunden: 225.
1043. for nean, pasne Ps. 72, 1.
nearo, nearva, neara, angustus, arctus, crucians Gr. 2, 189. Erl. 162.
Gl. Bv. ; neuengl. narrow. Comparativ: 'on nearvre lif 941. Vgl.
'neara, arcta' M. gl. 343. — nearva: dat. of nearve, ex angusto
loco 1428 ace. ]>one nearvan niS 695. (in -J> ) nearve (nl$) II, 635.
nearve (adv.) anguste. Gr. 3, 10?. ^ 2997. II, 447.
nearvian, arctari, anxium esse; angustare, coarctare, vexare, opprimere
Gr. 1,.908. 2, 191. Diefenb. 72. pra?s. sg. 3. 'se )?e mec nearva^S'
Ex. 407, 25. pra?t. sg. 3. (sefa) nearvode, animus angebatur 1564.
neat (n.) iumentum, pecus, animal Gr. 1, 643.2, 20. I, 368. Diefenb. 227.
pi. gen. neata (gehvilc) 3908.
neavesf (?f.) vicinia, prassentia = neavist Gr. 2, €37. Erl. 142. Gl. A A.
dat. (on) neaveste El. 67. 873. Ps. 148, 14. ace. neavest. 2461.
Ex. 455, 13.
riedre, fiir na^ddre, naedre, w. m. s. sg. gen. nedran (sveg) II, 102.
neh (adi. und adv.) = neah, w. m. s.; vgl. heh, heah.; mit dem Dativ. (here-
vicum) neh 2045. 4014. II, 341. superl. (mid ]>am) nShsfum (folcge-
si])um) 3928. nehst, postremo, postremum 533. Gl. AA. — niehst 1395.
nemnan , nominare, vocare; appellare, invocare Gr. 1, 904. 1,334. Gl. Bv.
Gl. A A. praes. pi. 3. 'svilce is seo feor]?e (ea), ]?a veras Euphra-
ten nemnaV 234. 2612. 3447. praet. sg. 3. nemde fiir nemnede 166.
1130. 1230. 1541. 2603. 2760. pi. 2. nemdon 11,385. pi. 3. (god)
nemdon, Deum invocarunt 776. inf. nemnan Jud. 133, 44. A. 1177.
part, praet. nemned A. 720. 1651.
neod (?f.) studium, opus; necessitas, necessiludo, compulsio, vis; fur
nead; neuengl. need. Gr. 2, 50. I, 369. Gl. Bv. Gl. AA. on neod
— 220 —
1438. und 3941. = neode, siudiose; das adv. neode kommt in den
Psalmen sehr ha'ufig vor. Z. 851. iibersefze ich 'neode sine' neces-
situdinem suam d. i. seine Frennde, Verwandten, parallel mil dera
folgenden beam. Zwischen neode und nyde scheint ein Unterschied
zubeslehen: 'neode 3 nyde, by force and need' Ex. 66, 15. S. nied.
neodlice (adv.) studiose, vehementer 894., von dem adi. neodlic Gr. 2,
50. gebildet.
neoman , capere, sumere, adsumere Gr. I, 348; 350; 353. inf. neoman II, 199.
neorxna vang, neorxna vong (m.) paradisus; nordags. neirxna vong
Gr. I, 377. Das erste Wort ist von ungewisser Deutung (?otium,
gaudiunf) Gr. 1, 268. 2, 267; 533. 3, 726. D. M. 781. Gl. AA. nom. ace.
neorxna vang 851. El. 755. A. 102. gen. neorxna vanges 886. 926. ne
orxna vonges 171. 926. dat. ~ vange 208. 941. 1918. ~~ vonge 217. II,
482. nneorcsen-et, mutato cs in x, neorxen. Adiectivum forina-
tum ex Ne negative et Veorc, opus, labor i. e. laboris expers, curis
vacuus, quietus. Alibi eliam scribitur neirxen, neirxn, neorxn. Neor-
xena-vang vel vong, labore vacuus campus, Elysium, Paradisus" Ly e s. v.
neosan, neosian, qujerere, investigare, explorare, visitare; zuweilen mil
dem Geniliv verbunden Gr. 1, 907. I, 370. 2, 22. Gl. Bv. Gl. AA.
Cod. Exon. p. 504. inf. (ece stajnilas) neosan 3403. (vica) ~ Ex.
184, 5. (foldan) ~ Ex. 20, 22. (>ystra) ~ Ex.275, 23. — Cearda)
neosan II, 114. Ceardes) ~ A. 1025. (e^les) ~ A. 830; Ex. 46, 3.
u. s. f. 'ic his ~ ville' Ex. 145, 8. neosian. (neode sine) ~
852. ,praet. sg. 3. (se hine) neosade Ex. 162, 11.
neovol, neovel ., nivol = neol, pronus, pra3ceps, profundus, imus Gr.
I, 370. 2, 118. Erl. 157. 1). M. 766. neovle, neovlan 3043. II, 181.
II, 31; 91; 102; 447.
, Ilifan, infra, deorsum. 'under eor]>an neo]>an' 310. I]?iferna3glas
of nearve neofan lixton' El. 1115. ~ Ps. 70, 19. 103, 7. Ex. 219,
14. 407, 14. 414, 14.
, infra, ufan 3 neofone 374.
nep (n.) 3398. ?ledo, refluxus. S. die Bernerkung 1. c. und vergleiche die
Ueberselzung.
nergan, nergean , servare Gr. I, 333. 2, 94. Gl. Bv. pra*t. sg. 3. nerede
1392. 1486. 3759. imperat. nere 2496. inf. nergan 1995. Ex. 135, 16.
nergean 2503. gerund, to nergenne 3803. to nerganne Ex. 185, 11.
part, praes. nergende Grist, Christus servator II, 348; 572. Ex. 138,
3. '*, God' Ex. 22, 34. S. nergend.
nergend (m.) salvator, servator, liberator; Deus, Christus; hiiufig: sg.
nom. ace. nergend user, ^ usser; 533. 852. 900. 1290. 1322. 1362.
1478. 1499. 2627. nergend God 1918. 1280. nergend 1309. 1351.3831.
3919. gen. nergendes 2427. 2857. II, 379. dat. nergende 1280. 14112.
Vgl. neregend A. 1377.
nesan = neosan. 'mereflod ^', oceanum visitare 1336.
net, nett (n.) rete Gr. I, 333. Gl. Bv. Gl. AA. sg. dat. oette 303.
]ie]>an 2054. audere = genej>an , w. rn. s.
221 —
nied = ne6d, w. m. s. Gr. I, 373. Gl. AA. Der sg. dat. adverbial ge-
braucht: niede, necessario 695. 1972. 'on nied', per vim 3068.
niedvaedla (m.) necessariis indigens, pauper, inops, egenus. ~ 926.
vaedla kommt in den Psalrnen sehr hauiig vor.
nigon, nigan, nigen, gen. nigene (n.) novem; neuengl. nine; Gr. 1,
762. I, 371; 336. ntgen (hund vintra) 1121. (s. hund). nigon 1136.
1149. 1158. 1188. 1218.
nigontig, nonaginta. S. hund. nigontig 1142. 1173. 1225.
nigofa, nonus, von nigon Gr. I, 371. 2, 947. 3, 638. ~ 3307.
niht, gen. nihte (f.) nox Gr. 1, 642. I, 337; 338. 2, 204. 3, 133; 351.
D. M. 698. 714. R. Gr. §. 106. Gl. Bv. Gl. AA.; engl. night; ein
adverb, gen. 'nihtes, noctu' 2343. 2627. R. Gr. §. 108. Gl. Bv. Gl.
AA. entspricht dem deutschen Ausdrucke: des Nachts oder Nachfs.
Der pi. nom. ace. lautet niht: J>reo niht 3 dagas 307. ymb seofon
niht 1444; 2314. ofer seofon niht 1344. dat. niht 2442. nihte 140. pi.
gen. nihta 1378. 1413. dat. nihtum A. 148.
Ilihtfeormung (f.) hospitium nocturnum. ace. nihtformunge 2427.
nilltgerinij Ilihtrim (m.) noctium numerns, auch dierum numerus; tern-
pus, dies, setas, weil die Angelsachsen nach Nachten rechnen; s.
daegrlm. gen. nihtgerimes 1188. 'is to }>&re tide t<elmet hvile seo
fon. 3 tventig nihtgerisnes', ad hoc usque tempus spatium est
nurneratum viginti septem noctium s. dierum A. 115. 'sva hie simble
ymb }>ritig }>ing gehedon nihtgerimes', quum tricesimo quoque
die concilium haberent A. 158. 'nihtrim scridon ofer cluge]?um',
noctium s. dierum spatium, tempus Ex. 167, 35.
nihtlang, unius nocfis; quod per nocfis spafium durat Gr. 2, 565. Gl. Bv.
'nihtlangne fyrst' 3137; dieselbe Verbiridung A. 834. 1310. El. 67.
nihtrest (f.) quies nocturna Gr. 2, 430; 514. ace. nihtresle 2857..
nihtscuva, nihtscua (m ) noctis umbra, noctis obscuritas Gr. 2, 519. Gl.
Bv. sg. dat. 'under nihtseuvan' 2054. pi. nom. (neovle) nihtscuvan,
profunda3 noctis caligines 3043. nihtscua Ex. 162, 5.292,24.307,29.
llihtveard (m.) noctis custos, nocturnus ductorLye; vigil, vigil nocturnus.
^ 3045.
niman, capere , sumere; disponere, ordinare, bisweilen mit dem Genitiv
Gr. 1, 897. 2, 903. I, 335; 337. Gl. Bv. praes. sg. 2. C]5 ]>\i veg)
nimest, ut eas 1324. pi. 3. (him 16) nimaS (maige^ 16 gemaeccum)
sibi sumunt filias in matrimonium, filias uxores sibi ducunt 1253.
praet. sg. 2. (}>\\ bl^da) name 888. Gr. I, 369. pi. 1. (viQ namon
(beorhte bhfeda) II, 418.; neben der hauligeren Form 'nam, cepi'
besteht auch nom Gr. I, 339. 'geleafan nom, ^ . .' 646.
nimj'e, nisi, II, 494. = nymfe, w. m. s.
niobed .(«0 = neobed, lectus fatalis, Sf,erbebett, Todtenbett Gr. 2, 484.;
wohl auch sepulchrum, abyssus. Die Bedeutung dieses friiher un-
verstandlichen Wortes erhellt aus Ex. 235, 7: 'ic js neforhycge, $
ic in minum neste neobed ceose, lucle hra verig gevite hean ]>o-
— 222 —
nan on longne si$, lame bitolden', nee recuso, quominus in nido
meo sepulchrum eligam, hominis funus fatigatum humiliter hinc abeam
in longum iter, terra conditus.
niolan, neotan, frui, uti, wird mit dem Genitiv verbunden; = neotan
Gl. AA.; ob auch reflexiv gebraucht? — imperat pi. niotaS inc }>aes
6)>res ealles 235. inf. niotan (]>aes leohtes) 399. (his lifes) ~ 483.
S. nyttian.
nis, fur ne is; s. unter ne,
nive7 neov, novus, neuengl. new; Gr. I, 370. niv und seine Gasus: 171.
208. 217. 886. 911. 3045. 3291. II, 482. Die Verbindung 'nivan
stefne' wortlich 'nova voce' kommt ofter vor und scheint haufig nur
fur 'de novo, denuo, iterum' zu stehen: 1549. 1880. 'J>a vaes orlege
eft onhrered, nivan stefne ni$ upparas' A. 1304.; dagegen in
eigentLicher Bedeutung A. 123. und El. 1061. 1128. = 'novo nomine1.
S. Erl. 162.
nivian, renovare-, suscitare, erigere, parare praes. pi. 3. (me torn) niviaS
1253. inf. (salo) nivian 1875. 'ne )?earft ]?u sva svtye sar nivigan
!J saece r£ran' El. 940.
Iir<S (in.) malum, malitia, nequitia, invidia, odium, ira, offensio, iniuria,
poena u. dgl. Gr. I, 363. 2, 16. 3, 481. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom.
ace. ni* 695. 765. 978. 1378. 1751. 3942. 4136. 4150. 4214. II, 379;
413. gen. ni}>es 32. 1990. dat. ni]>e (2053.) pi. ace. ntyas 38. Der
dat. pi. wird auch adverbial gebraucht: 'ntyum, hostiliter, invi-
diose1 Ex. 5, 3.
ni$, gen. nifes, ni^^es (m.) homo Gr. 1, 639. I, 336; 363. Gl. Bv.;
besonders hauflg im Plural, pi. nom. ace. ni^as 2202. 3803. ni$]?as
225. gen. nifa 3831. ni«fa 1130. 1279. dat. ni«J>um 1218. 1230.
nij>aer II, 31. = nij?er, nio^or, deorsum Gr. I, 336. Gl. Bv. 'hvearf him
ni]>er\ ivit deorsum, descendit 759. ~ (in ]?one neovlan grund^
II, 91. ~ (under naessum) II, 136. 'under neolum nifer naesse
(he J5 funde) gehydde in }>eostorcofan' El. 831.
(m.) gravis iniuria Gr. 2, 473. niSgeteona, 'qui malo afficit,
hoslis' Gl. Bv. dat. (of Nor^monna) ni^geteone, gravi impelu,
proelio 2062.
(m.) odium malitiosum, iniuria, invidia Gr. 2, 473. sg. dat. (viS
)>am) ni^hete 3797. ace. (}>urh) ni^hete 3566. ?ni$het, hostis: 'his
nl^Shetum (neh)' A. 833.
(f.) grave peccatum II, 181 : ni^Ssynnum fah.
(m.) ?exsilium. Gr. 2, 473. pi. dat. of ni$vracum4181.; verschie-
den von 'ni^vraecu, ni^vracu, ultio malitiosa': ']?a femrian het )?urh
ni^vrsce nacode J?ennan 1 mid sveopum svingan', through hostile
vengeance Ex. 253, 28. Thorpe,
no, no, non, neque Gr. 3, .71; 720. Gl. Bv. Gl. AA. no hvaeSre, neuti-
, quam 949. 1720. Erl. 96. S. hvaefre.
noldan, noldses, nolde, noldon; s. unter ne.
— 223 —
nom = nam; s. niman.
noma = nama , w. m. s. sg. nom. noma 1074. 1102. 1707. ace. noman
716. 1880.
nor£> Cm-) septentrio, aquilo, regio septentrionalis , die ungliickliche Seite,
D. M. 198. 641. 953. Gr. I, 339. vest 3 nor$ 275.; em nom. nor]>a
scheint nicht vorhanden zu sein, woraus sich: be nor]?an, septen-
trionem versus Gl. AA. und 'nor]?an, ab aquilorie' GI. Bv. erklaren
liesse; su)>an 6tye nor]?an 804; 1983. 3570. Ex. 55, 18. 220, 23.
292, 25. 3107, 20. 'norS, Europae' M. gl. 732. S. easta.
norftdaM (m.) pars s. regio septentrionalis = norShealf Ps. 47, 2. D. M.
T. c. dat. (on) nor$d£]e 32.
nor$man, nor<Smon (m.) plagae septentrionalis incola; spater Normannus,
Norvegius u. s. f. pi. nom. norSmen-1990. gen. norSmanna 2152.
nor^monna 2062. dat. nor^monnum 1972.
noriSveg (m.) iter septentrionem versus, pi. ace. (on) norSvegas 2997.
S. forSveg.
nti, iam, nunc, neuengl. now Gr. I, 365. 3, 186; 187. Gl. Bv. Gl. AA. nu
513. 553. 608. 611. 613. 675. 723. 727. 732. 753. 757. 789. 790.796.
799. 802. 812. 813. 815. 816. 833. 913. 936. 1252. 1344. 1507. 1641.
1711. u. s. f. nu ]>a, modo, in praesentia 828.
liyd 3590. 3045. 4010. fur nead, neod Gl. Bv. Gl. AA. S. neod.
nydboda (m.) invitus nuncius Gr. 2, 472. -s 3403.
nydan, nedan, cogere, compellere, adigere, abigere. praet. coni. sg. 3.
(}?eah ]>e hie) nydde 3751.
nydfara (m.) necessario itinerans Lye. Gr. 2, 472. ~ 3137.
«5rdgenga (m.) necessario itinerans, pauper; erro invitus Gr. 2, 472;
494. ~ 4150.
nyle, aus ne vyle, Gr. 2, 406. S. unter ne.
nymfe = nimj?e , nisi, praeter Gl. Bv. Gl. AA. nymfe 21. 877. 1396.
1899. 2128.
nys 809. = nis, ne is; s. unter ne.
nyste, nyston; s. unter ne.
nyt, nyttes, utilis Gr. 1, 733. I, 343. 2, 20. pi. nom. nytte 156.
nyttian = niotan, frui, uti, mil dem Genitiv yerbunden. prass. sg. 3.
vuda 3. vajtres nylta^ Ex. 340, 12. praet. sg. 3. nyttade (Noe sidan
rices) 1592.
ny)?or 4010. = nifer, w. m. s.
0..
^^
0 830. Jun. Th. fur on, w. m. s., nebst der Bemerkung 1. c.
of (pra?p. mit dem Dativ, bisweilen mit dem Gen.) a, ab, de R. Gr. §.
407. Gr. 2, 903; 904. I, 339. Dfnb. 84. Gl. Bv. GI. AA.
Ofadrifan, expellere Gr. 2, 931. part, prajt. ofadrtfen 961.
— 224 —
ofasealcan, deprimere, deiicere. part, prart. ofalsealced ni)?er in ]>oneneov-
lan grund II, 90.
ofaet gen. ofaeles (n.) pomum, fructus Gr. 1, 808. 2, 214. 3, 375. Dfnb.
88. sg. nom. ace. oiaet 515. gen. ofaetes 458. 490. 497. 596. 674.
ofen (m.) clibanus,,fornax Gr. 2, 155; 156. 3, 626. I, 339. Dfnb. 57. sg.
nom. se ofen 3761. ace. (geond) j>0ne ofen 3872.
ofer (pnrp. mil dem Datfv und Gen.) super, ultra, per, trans Gr. I, 339;
340. 2, 771; 905. Gl. Ul. 145. Dfnb. 99. 'ofer )>aet, insuper, pr«e-
terea' Gr. 3, 189. Haufig steht ofer geradezu in der Bedeutung von
contra: ofer dryhtnes vord 590. 1246. 3692. 4261. 4276. So: ofer
vord godes Ex. 1534; 244, 5; ~ vitena ddm Ex. 248, 19. -^ 16f
godes Ex. 267, 1. ~ meotudes bibod Ex. 304, 16.
oferbr£dan, operire, supersternere, superinsternere Gr. 2, 905. mit dem
ace. und dat. verbunden; praet. sg. 3. 'bailee oferbr&dde byrnendue
heofon' 3002. S. baMc. 'niht heimade brunvann oferbr&d beorgas
steape' A. 1307.
ofercliman , ofcrclimban, superare, opprimere. praet. coni. sg. 3.; mit
dem Dativ: '}>y lass him vestengryre oferclamme', ne eos deserti
terror opprimeret 3048.
ofereuman, supervenire, vincere, superare, opprimere Gr. 2, 905. Gl. BY.
praes. coni. sg. 3. 'hi oforcume dea%, veniat mors super illos' Ps.
54, 14. praet. sg. 3. ofereom 2950. '3 me ofcrcume p milde mod,
et veniat £uper me misericordia' Ps. 118, 41. inf. (ic mosie) ofer-
cuman (]>a ]>eoda) Ps. 15, 2. Jud. 138, 27. part, praet. ofercumea
Ps. 46, 1.
oferfaran , permigrare, transmigrare, traiicere (flumen) Gr. 2, 905. Gl. AA.
praet. sg. 3. oferfor (he festena vorn) 29S5 part, praes. 'oferfarende,
circumiens' M. gl. 406. part, prael. oferfaren 3980.
oferfae^mian, amplecti, complecli, comprehendere Gr. 2, 905. praet. sg.
3. he oferfaa^mde (foldan sceatas), obumbravit terrae partes 4019.
part, praet. 'bi^eaht veJ treovum, ]?ystre oferfa3;6med' Ex. 470, 12.
S. fiuSm.
oferfeohtan, superare, vincere, expugnare Gr. 2, 905. Graff 3, 444. praes.
pi. 3. (feond) oferfeohtaS Ex. 150, 7. part, praet. (hajfde dryhten
feond) oferfohten II, 406.
ofergan, ofergangan,' transire, praeterire, transgredi, invadere, superare,
populari, vastare Gr. 2, 905. Gl. Bv. prass. sg. 3. 'rnec semninga
shfep ofergonge'S', subito somnus me invadit Ex. 422, 23. pi. 2. ge
(feonda gehvone) oferganga'S, vincitis 3490. praet. sg. 3. ofereode
Ex. 377, 21.
ofergitan, ofergytari, oblivisci . Gr. 2, 905. prast. pi. 3. (so*) ofer-
gealon 2575. S. forgitan.
ofergyman, negligere, omittere. praet. pi. 2. Cgit) ofergymdon (ha3lendes
vord) II, 487. Jun. Th. S. gyman und oferhyran.
oferliidig, oferhydig, superbus, arrogans Lye. ~ 66.
Oferlligd II, 229; s. oferhygd.
99^
/•v/CtJ
oferhogian, contemnere, despicere; renunciare Gr. 2, 905. praet. pi. 3.
(had) oferhogedon (halgan lifes), ordinem contemserunt vitae sanctse
3818. und Ex. 186, 15. S. hogian.
oferhycgan = oferhogian. GI. Bv. inf. oferhycgan (helm ]?one micclan,
veroda valdend) II, 253. (man) oferhycgen II, 307.
oferhyd On.) superbia, arrogantia, contemfus == oferhygd. sg. nom. ace.
oferhyd. 4012. 4132. 4196. gen. oferhydes II, 115. pi. gen. oferhyda
(agan) II, 372.
oferhygd = oferhyd. sg. nom. ace. oferhygd 29. 327. 4007. dat. oferhygde
22. 3625. pi. dat. oferhygdura II, 50; 69; 198. A. 319.
oferhyran, non audire, non parere, negligere, omittere, contemnere Gr.
2, 905. praet. pi. 3. oferhyrdon (haMendes vord) II, 487.
oferltyan, transfrelare , transnavigare Lye. praet. sg. 3. (nive flodas Noe)
oferlaS 3291. inf. 'oferltyan, transire' M. gl. 406. S. lij?an.
ofermaegen (n.) vis nimia, vis superior, sg. gen. ofermaegnes 2111. dat.
Chaefde vigena t6 lyt eaxlgestealna vi$) ofermaegene (hrora 16 hilde)
El. 64.
ofermede (m.) elatio, superbia. sg. gen. 'ofermedes, elationis' M. gl. 354.
ace. ofermede (ahebban) 293. pi. dat. Con) ofermedum Ex. 317, 33.
ofermedla (m.) = ofermede. Gr. 2, 773. sg. dat. (for his) ofermedlan 4174.
ofermelio (f.) luxuria, superbia, arrogantia Gr. 1,642.; der Singular flectirt
nicht. ofermetto 331. 335. 350. pi. dat. (]>a j>e sprecaS vi$ ]?one
rihtvisan unriht on heora) ofermettum O on heora leahtrunga), in
superbia et in contemptu' Ps. 30, 20.
ofermo-d (n.) superbia, elatio, fastus Gl. AA. sg. gen. (vorda) ofermddes
272.; haufiger ist das adi. cofermod, superbus' Gr. 2, 773. ~ (vesan)
262. se ofermoda (cyning) 337.; in einem Zusatze zu Ps. 28, 5.
heisst es: ']>a treova tacnia^ ofermodra manna anveald'; und zu
Ps. 17, 7.: ']>aet is faet masgen minra ofermodena feonda'.
ofertolden, obductus. Gr. 2, 905.; mit dem Dativ: 'svegle ofertolden'
3010. Im Cod. Exon. kommt haufiger 'biteldan' vor, auch in der
Bedeutung von circumdare, invadere, aggredi; 'torne bitolden' 34,
6. 'lame bitolden', luto tectus235, 11. 'vuldre ~' 238,25. '}>onne
]?aet vslreaf vyrtum bitelde^', herbis tegit 217, 1. 'hringe betel-
da%', circulo circumdant 221, 24.
ofervhman, vincere, superare, expugnare, subigere Gr. 2, 905. Gl. Bv.
Gl. AA. prfes. pi. 3. ofervinna* (>a avyrgdan g^slas) Ex. 103, 18.
praet. sg. 3. (si$j>an feond) ofervon (Grisles cempa) Ex. Ill, 8.
(se cempa) ofervon (frecnessa fela) Ex. 113, 2. part, praet. ofer-
vunnen II, 463. Jud. 140, 62.
ofest, ofost, ofst (?n.) studium, festinatio , celeritas Gr. 2, 367; 708.
3, 529. sg. notn. dfest (is selost) 3222. = ofost is seldst A. 1565.
Gr. I, 364. Andr. und El. XLII. Gl. Bv. Der Dativ sing, und plur.,
mit und ohne Praposition, wird adverbial gebraucht: celeriter, festi-
15
226
nanter. 'on ofste' 3152. pi. dat. 6festum 2330. 2924. ofestum miclum
2496; II, 630. ufstum 2529. 2655. 2905. 3211. - miclum 2666.
cfestlice, ofostlice (adv.) festinanter; celerrime, cilissime Gl. AA. 6fest-
lice 2843. ofostllce 1311. 'ofestlice prapropere' M. gl. 394.
ofet = of*t, w. m s. Gr. I, 339. sg. nom. ace. ofet 634; 651. 720. gen.
ofetes 561. 716.
ofgifan, ofgyfaft, destifuere, relinquere, renunciare Gr. 2, 904. Erl. 138.
Gl. Bv. pnet. sg. 3. he (voruld) ofgeaf, mundum reliquit, morluus
est 1159; 1189; 1211. (nihtreste) ~ 2857. pi. 3. (heofon) ofgeafon
85. imperat. ofgif 1741. inf. (Carran) ofgifan (3 cneovmagas)N 1772.
(]>as voruld) ofgyfan 1122. part. prat, ofgifen 96. 1449.
Oflajtan, relinquere, emittere Gl. Bv. Gr. 2, 904. inf. (lit) of life Ian 1069.
ofn = ofen, w. m. s. sg. nom. ace. ofn 3742. 3756. gen. ofnes El. 1311.
dat. ofne 3864. 3946.
6fostlfce 1311. = ofestlice, w. m. s. = ofstlice Gr. 3, 102. 2481. 4175.
A. 792.
ofslean, caedere, occidere, percutere Gr. 2, 904. Gl. Bv. prat. sg. 1. ic
(on mor]?or) ofsloh (suna) 1089. sg. 2. 'J>u ofsloge (ealle J?a ]>e
me vi]>ervearde v&ron), tu percussisti Ps. 3, 6. sg. 3. (freomaeg)
ofsldh 980. 1110. 'he ofsI6h ae)>ele cyningas, occidit reges mirabiles'
Ps. 135, 19. ofsleah: 'ic on morgenne ofsleah manes vyrhtan',
interficiebam Ps. 100, 8. inf. (heora savle) ofslean (]?encea^) Ps.
93, 20. part. prat, 'ofslegen, beheafod, truncatus' M. gl. 392. Ex.
90, 26. (secgum) ofslegene, a viris caesi 1996. Vgl. 'ofslegen,
mulcta' M. gl. 368. S. slean.
Oft, sspe I, 339. 3, 119. Graff I, 184. Dfnb. 64. RW. 23. Gl. Bv. Gl. AA.
oft 763. 1534. 1664. 2454. 4107. II, 153. Comparativ: oftor 4275.
Superlativ: oftost Ex. 27, 17. oftast Ps. 61, 9. Ex. 243, 34.
ofteon, detrahere, sublrahere, auferre, privare, denegare; mil dem Genitiv
der entzogenen Sache und dem Dativ der Person Gr. 2, 994. pras.
sg. 3. 'heo J?e hrO]?ra oftih^' 1014. prat. sg. 3. (hyge velm) ofteah
(beorne), ?ira rationem viro abstulit 977., wenn so gelesen werden
darf; vielleicht ist zti lesen hyges velm ofteah beorne. S. hyge-
velm. pi. 3. him cfeghvaes oftugon Ex. 92, 8. oftugon ]?e londes vynna
Ex. 130, 15. inf. (no hvae^re telmihtig ealra volde Adame 3 Euan
arna) ofteon 950.
offegan, opprimere, absumere, consumere. part. prat, (ecgum) ofyegde
1997. Vgl. 'drynces gedreahte, furste gefegede' Ex. 92, 17.
ofjnncan, male cogitare, displicere, aegre ferre, poenitere Gl. A A.; (bis-
weilen) mit dem Genitiv. prat. sg. 1. Qa J?«s) ofyuhte, aegre tuli
II, 248. inf. 'ma3g ]?aes ]>onne offyncan }>e6dne Heafobeardna d
]?egna gehvam1, displiceat Beov. 4059. Vgl. 'of]>anc, invidia' M.
gl. 443.
offyrsted, sitiens, avidus, mit dem gen. (ni]?es) ofj?yrsted 32. 'sva heort
vilnaS t6 vselre, }>onne he verig bi^S 6^}/e offyrsl' Ps. 41, 1.
221
ogan 1823. 1st in onegan (s. d.) zu andern.
6ht (f.) timor, metus, terror = 6ga Gr. I, 364. sg. nom. oht (3 orlegniS)
84. ~ (inlende bec\7om) , metus incolas subiit 3065.
dleccan, blandiri, adulari; servire, obsequi = Claeccan, olaecan. S. lasccan.
inf. Cij5 ic oleccan aviht Jmrfe gode setter gode ajnegum', blan
diri Deo, ut accipiam boni quid 290. (him) dleccan 1954. Vgl.
'dlaecung, adulatio, blandimentum' M. gl. 400.« 439.
ombiht, ambiht (m.) famulus, minister, servus Gr. I, 337; 338. 2, 203.
D. Spr. 132. pi. dat. ombihtum 2873.
ombihtscealc (m.) = ombiht. Gr. 2, 442; 540. Gl. Bv. pi. dat. ombiht-
scealcum 1864.
on 3198. ic on; s. an und unnan, favere.
on (praep. mil dem Dat. und Aic.); mit dem Dativ: in, cum, per (wahrend) ;
mit dem Accusativ: in (c. ace.), inter, per (von der Zeit); fast nie
an Gr. I, 339. 2, 903. 3, 421.; iiber on in der Zusammensetzung
s. Gr. 2, 712; 715; 809; 816; 905; 947. Gl. Bv. Gl. AA. Die Prapos.
steht dem regierten Worte haufig nach: legde him on 685; gern tritt
ein bestimmender gen. dazwischen: on fara folc A. 430. on godes
bocum El. 204; 291. S. noch on last, on riht, on veg u. s. f. unter
den beziiglichen Wortern.
onaelan, incendere, accendere , inflammare Gr. 2, 812; 906. Erl. 159.
pr«s. sg. 1. ic (hine sv& svtye synnum) onaele Ex. 364, 31. sg. 2.
']>u onselest niin leohtfst, tu illuminas lucernam meam' Ps. 17, 27.
prat. sg. 3. he onaelde (heofonas) Ps. 17, 9. inf. (ad) onaelan Ex.
277, 13. = onbaernan 1. c. 11.; haufig findet sich das part, praet.
onsled, incensus, ardens 2916. II, 40; 324; 422. Ps. 17, 9. u. s. f.
Ollbitan, gustare, participare Lye. Gr. 2, 812; 906. Dfnb. 292. mit dem
Genitiv. praet. sg. 3. (se ]?aes vsestmes) onbat 467.
onblotan, immolare, hostiam offerre Gr. 1, 896. 2, 810; 906. D. M. 32.
35. prset. sg. 3. 'onbleot J?a3t lac gode', immolavit hanc hostiam
Deo 2927.
onbregdan, expergisci, expergefieri, excitari Gr. Erl. 143. S. abregdan.
pra?t. sg. 3. (of slaepe) onbraegd 1582; nochmals El. 75.
onbyrnan, incendi, inflammari. praet. sg. 3. (adfyr) onbran 3327. S. baer-
nan, byrnan.
onceosan, eligere; mit dem Genitiv verbunden. inf. onceosan (godes 3
yfeles, velan 3 vavan) 461.
oncnavan, intelligere, agnoscere, cognoscere Gr. 2, 812. Gl. Bv. Gl. AA.
prcDt.' sg. 1. 3. oncneav A. 529. El. 965. pi. oncneovon A. 764. 1338.
inf. oncnavan 531. (m6de) II, 544. A. 1215. El. 363. 396. part, praet.
(is cu$) oncnaven (J5 ]>\\ cyninges eart ]?egen ge]>ungen) A. 527.
, respondere, alloqui Gr. 2, 812.; mit dem Dativ der angere-
deten Person, praet. sg. 3. (him) oncvaaS 862; 1032; 2635; 2647.
'Elene mafelade d him yrre oncva)V El. 572. (metode) ~ 2339.
(bam engte) -v, 2904.
15*
— 228 —
4
oncyrran, oncirran, avertere, repellere, divertere, convertere, perver-
tere, seducere; reddere Gr. 1, 905. 2, 815. Gl. Bv. praes. sg. 1. 'ic
so$f;estum mod oncyrre' Ex. 264, 13. 'ic mod oncyrre hyge from
halor' Ex. 268, 29. sg. 3. 'hi seo molde oncyrre V, terra eos red-
det Ex. 312, 2. praet. sg. 2. }>u yrre ]?in eft oncyrdest Ps. 70, 19.
imperat. (ha;lend drihten }>in yrre fram us) oncyrre Ps. 84, 4. 'J>a
. vord oncyr, ]>e Jni &r gesprsce', revoca verba tua Ex. 251, 13.
inf. (mod) oncyrran A. 1461. -El. 609. Erl. 151. part, praet. (hyge
Y«S) oncyrred A. 63. (v&ron Egypte eft) oncyrde, Aegypti repulsi
sunt 3380.
ond = and, et Gr. I, 339. Gl. AA. Dfnb. 7. ond 621, 1135. 1190. 1330.
Ex. 57, 33. 62, 35. 75, 23. 146, 29. 193, 5. S. die Bemerkung
zu Z. 1330.
ondetan II, 226. — andeltan, confiteri.
Olldlean (n.} retributio, falio; supplicium. Vgl. edlean und endelean.
sg. ace. (]>olian yfel j) ondlean 2258.
ondr&dan, timere, perlimescere Gr. 1, 896. I, 360. 2, 867; 906. Graff
2, 460. M. gl. 386. 395.; mit refl. Dativ der Person und eiriem Ace.
des gefiirchteten Objectes Gr. 4, 38.: praes. sg 1. 'ic me mi na
ondr&de Jnisendu folces' Ps. 3, 5. sg. 2. cne }>u ]?e nihtegsan
ondr&d$st' Ps. 90, 5. sg. 3. 'ne him ondr&deS aviht yfeles' Ps.
111,6. pi. 3. 'vel llca^ vuldres Drihtne ]?a ]?e hine him ondrsdaV
Ps. 146, 12. praet. pi. 3. (godes him) ondredqn (hete) 764. 858.
(veras him) ondredon (drihtnes handa sveng) 2663. inf. (ne Jearft
]>u ]?e) ondra3dan (deafes .brogan) 103.3. (ne ]?earft ]>u )>e viht)
~ 2162. S. andr&dan.
ondrysne, terribilis, metuendus, reverendus. ondrysne 2855. 'efne mine
eagan synt ealra gelicast ]?onne esne bi^, )>onne ondrysnurn his
hlaforde here^SS J cveme'S Ps. 122, 2. Dasselbe bedeutet andrysne.
onegan, timere, metuere Gr. 2, 812; 817; 906. prat. pi. 3. (ne) onegdon
(na orlegra ni$) 4214. inf. (ic me) onegan (ma?g, js . .) 1823.
onettan, ire, properare, festinare Lye. Gr. 1, 254. 2, 218. Gl. Bv. Gl.
A A. praet. sg. 3. one tie (to ]>am faastenne) 2527. 3242., fiir onettede.
'onette for^foldvege' 2866. pi. 3. (lisle*) onetlon 1980.
onfeond 3430. mag fiir onfand, onfond stehen; es kommt dann von onfin-
dan, invenire, animadvertere, sentire, intelligere. praes. sg. 3. 'he
>aet onfinde^S 'p..' Ex. 449, 18. ~ (-J5 . .) Ex. 409, 30. pi. 3. on-
fmda« A. 181. praet. 'ne ic culpan in }?e ajfre onfunde' Ex. 11, 30.
pi. 3. onfundun Ex. 72, 27.
onfon, onfangan, accipere, incipere, recipere, excipere, percipere Gr.
I, 377. 2, 812. Gl. Bv. Gl. AA.; hat das Object irn Ace. Oder im Dat.
bei sich. praes. pi. 3. onfoS (freoj>o) 1753. praet. sg. 3. onfeng (a?t
J>(hn laj^an veorcsumne vaeslm) 589. > (act ]>am vife helle) 714. ^
(fletgestealdum) 1069. 1207. ~ (freondscipe, lufum 3 lyssum)
2730. - (torhtum t^cne) 2368. II, 568. coni. sg. 3. (J5 se vyrtruma
s;ede) onfenge 4100. pi. 3. (horde) onfengon 1434. irnper. sg. 'drih-
229 —
ten, onfoh min vord mid )>tnum earum, verba mea auribus percipe,
Domine' Ps. 5, 1. pi. onfoS (fifem faemnum) 2465. inf. onfon 695.
1932. 2035. 2324. 3684. 4079.
ongaet 1B57. fiir ongeat von ongitari, w. m. s.
ongan, ongangan, ingredi, incedere, procedere Gr. 2, 812. inf. on-
gangan 3085.
ongan, ongann; s. onginnan.
ongeald; s. ongeldan.
ongean, ongen (adv. und praepos.) mil dem dat. und ace. contra, ad-
versus, obviam; iterum rursus. R. Gr. §. 406. Gr. 2, 755; 903. 3, 120.
S. agen. (nu seined }>e leoht) ongean 612. 264. (us) ongean II, 303.
El. 43. (flode) ~ Ex. 488, 8. (him) ongean Ex. 72, 3. 120, 18.
410, 1. ongean (hi) Ps. 11, 9. ^ (me) Ps. 17,. 36. 26, 4; 14.
(him) ongen 3383. 'Judas hire ongen fingode' El. 608. Wenn
die praepos. nachsteht hat sie gewohnlich das regierte Wort im Da-
tiv bei sich. S. ongegen Gr. 3, 155. Ex. 455, 33.
ongeat; s. ongitan, ongietan.
ongeldan, ongildan, ongyldan, rependere, poenas dare, expiate, luere;
auch mit dem Gen. derSache, wofiir man bttsst; praet. sg. 3. he ]>aes
ongeald 1855; 4115. inf. (sceolde he ]>A d«d) ongyldan 295. ongiel-
dan Ex. 304, 17.
ongemang (praepos. mit dem Ace. oder Dativ) inter; engl. among Gr. 3,
161. Vernon S. 89. (forst) ongemang 806. 'ne forleas mine savle
ongemang fain arleasum' Ps. 25, 9. (verum) ongemonge Ex.
413, 12. (eorlum) ongemonge Ex. 413, 26.
ongeniman; abripere, auferre, spoliare, privare Lye. -praes. sg. 3. (J>onne
him god heora aahta tl aetvist) ongenime^ 1204. S. geniman.
ongeotan II, 303. fur ongitan, w. m. s.
ongitan, ongilan, ongytan, ongietan, intelligere, seniire Gr. 1, 897.
2, 812. I, 347. Gl. Bv. Gl. AA.; mit dem Ace. construct Gr. 4, 682.
praet. sg. 3. ongeat (]>33t vaes frdfor . cumen) 1469. 1560. 1583.
(r£d) ~ 2454. 4064. ^ (ord 3 ende faes }>e him yved vaes) 3679.
pi. 3. ongeaton 333. sg. 3. (he vundor) on get 3*77. .(beacen) •>-
4005. pi. 3. ongeton 3019. (faar) ^ 3381. (vandor) — 3460. imperat.
ongyt 3938. inf. ongitan A. 861. gerund. t,6 ongietanne Ex. 348, 18.
part. pra3t. ongiteri A. 785. 897.
ongin (n.) inceptum, coeptum, conatus Lye. sg. nom. ongin II, 549. Ex.
123, 22. 250, 15. El. 466: 'y]?a ongin oncyrde, undarum conatus se
convertit' Erl. 108; auch initium =•. arigin, w. m. s.
onginnan, ongynnan, incipere, consilium inire Gr. 1, 898. 2, 812;
817; 906. I, 336. R. Gr. §. 242. Gl. Bv. Gl. AA. wird mit dem
a.cc. auch gen., oder haufiger mit dem inf., construirt Gr. 4,95.
praes. sg. 3. (sveart racu stigan) onginne* 1350. coni. pi. 1. (J>
ve haalende h^ran) onginnen II, 646. pra?l. sg. 1. 3. ongan (fone
unra^d fremman) 30. 259. 262. 293. 586. 589. 645. 702. 1113. 1126.
— 230 —
1223. 1233. 1311. 1407. 1549. 1816. 1892. 2211. 2231. 2234. 2398.
2629. 2710. ~ (Uc) 1492. D. M. 35. (}>aet £r man ne) ^ 4205.
ongann 713. 859. 1165. 2853. 2881. ongon 492. 1052. sg. 2. faes fu
ongunne 2805. 'J>a J>u ongunne' A. 1419. coni. sg. 3. J5 he ongunne
275. pi. ongunnon. pi. 3. (elles ne) ongunnon 20. 77. 962. 992. 1243.
1675. 1874. 3513. 4267. II, 730. imperat. ongin 2275.pl. onginnaS 406.
ongyldan 295; s. ongeldan.
ongynnan 298. 1297; s. onginnan.
ongytan 3938; s. ongitan.
onh&tan, calefacere, incendere, succendere, inflammare Gr. 2, 810; 906.
inf. (het he ofn) onhaMan 3742. part, praet. (]>a vaes se ofen) on-
h&ted 3761. 'fonne svegles gim on sumeres tid sunne heUost ofer
sceadu seined 3 gesceapu dreogeS voruld geondvlite^, ]?onne veor-
]>e$ his hus onhsted' Ex. 212, 18. 'Dearie ys me nu]>a, heorte
ys onhaMed } hige geomor svy]>e mid sorgum gedrefed' Jud. 133,
56. S. haMan.
onhebban, elevare, exaltareGr. 2, 812. Gl. Bv. Gl. AA. praet. sg. 3. (e]?el-
)>rym) onhof 1628. S. ahebban.
onhicgan, considerare; s. ahicgan; mit dem Accusativ verbunden. imperat.
pi. onhicgaS (nu h^lige mihte) 3990. S. ahicgan.
onhnigan, inclinare, se inclinare, inclinato corpore colere; mit dem Dat.
und der Praposition (6. praes. pi. 3. onhniga^ (to me) Ex. 412, 29;
471, 9. praet. pi. 3. 'onhnigon to J>dm herige' 3699.
onhredan, ?pra9parare. praet. sg. 3. (brynegield) onhread 2925.
onhreran, movere, commovere, agitare, incitare; commoveri Gr. 2, 812.
Gl. BY. praet. sg. 2. (eorfan ]>u) onhrerdest Ps. 59, 2. pi. 3. (ealle
ymbhvyrft eor]?an) onhrerdan Ps. 76, 15. inf. 'ne maeg hine on
ealdre ajnig onhreran, non commovebitur in aeternum' Ps. 124, 1.
Besonders ha'ufig ist ;das part, praet. onhrered 3155. 3411. A. 370.
393. 1303. 1394. Ex. 51, 35. 104, 16. u. s. f.
onhveorfan, vertere, verti, mutare, mutari Lye; converti. praes. sg. 3.
hveorfeS (heortan J>ine)} mutat cor luum 4087. praet. sg. 3. (]>a he)
onhvearf (vddan gevittes), cum converteretur ab insania 4144.
part, praet. (is }>aet) onhvorfen, mutatum hoc est Ex. 443, 2.
onlag, onlah; s. onligan, onlihan.
onlang, ondlang, ondlong, in longum, per omnem vitam, adjectivisch
gebraucht: onlangne (lust) 2982. 'ondlangne daeg' A. 818. 'ondlongne
daeg', the livelong day Ex. 178, 28. Thorpe. 'ondlange niht' A. 1255.
onleac; s. onlucan.
onlicnes (f.) similitudo, simulacrum, imago — anllcnes, w. in. s. Gr. 2,
325. Gl. Bv. dat. (aefter his) onlicnesse 395. ace. onlicnesse 395.
onligan, concedere, praebere, commodare, mutuari Gl. AA. wohl nicht
verschieden von onlihan Gr. 1, 897. 2, 812. Gl. Bv.; das Personenob-
jectsteht im Dativ dabei, das Sachobject, der verliehene Gegenstand,
— 231 —
im aec. oder gen. praes. sg. 3. (sum her ofer eor]>an aMita) onlihS
(voruld gestreona) Ex. 295, 9. praet. sg. 3. (]>e me min herra) on-
lag 357. l£r me lafe onlag, gife unscynde' El. 1246. Erl. 169. (hire
£r ]>a siene) onlah 604. Gr. I, 358. ']?a mefod onlah Medum 3
Persum aldordomes' 4198. 'me Hfes onlah se ]>is leoht onvrdh'
Ex. 352, 25. (svegles ealdor, se hire sigores) onleah Jud. 135,5.
onlocian, adspicere, contemplari GK AA. praes. pi. 1. 've Cvundor) eaguni
onlociaV 3936.
onlucan, aperire, patefacere Gr. 2, 815. GI. Bv.; mit dem Dativ der Per
son, praet. sg. 3. (tuddorsped) onleae (folccyninge) 2747. (mOdhord)
onleac A. 172. (vordhord) ~ A. 316. (leojmcraft) ^ El. 1251. inf.
Cgif) onlucan (vile lifes vealhstod, bftnhuses veard), quum aperire
voluerit vitae interpres corporis custodem i. e. animum, mentem 3451.
ODlyhtan, illuminare, lucem praabere Gr. 2, 812; 906. GI. AA. praes. sg.
3. (he us ma) onlyh^SS 3458. Vgl. 'drihten is mln onlyhtend 3
min hslend, Dominus illuminatio mea et salus mea' Ps. 26, 1.
onmaedla, Olimedla (m.) arrogantia, fastus, superbia Gr. 1, 646. 2, 812;
906. Erl. 170. GI. BY. sg. nom. (aid) onmedla El. 1266. Ex. 51, 13.
dat. (for) onmaedlan II, 430. pi. nom. 'dagas sind gevitene, ealle
onmedlan eorfan rices' Ex. 310, 27. S. anmedla.
onm£lan, alloqui, annunciare Gr. 2, 812; 906. mit dem Dativ. praet. sg.
3. (eorlum) onm£lde 3727. Vgl. oncvefan.
onriht, iustus, rectus. onrihtne (ryne), iustum cursum 167.
onsacan, negare, excusare, recusare. praet. coni. sg. 2. }>eah }>u onsoce
to svi]>e, ^ ]>u soSgodu lufian volde' Ex. 254, 9. sg. 3, se J?ses
onsoce 3968. praet. pi. 3. hie (his craeftas) onsocon 3743.
onsaegde; s. onsecgan.
onsaelan, devincire, vincire; nach Lye und Bosw. aber: solvere; ich
setze es gleich asaMan, w. m. s. part, praet. ons^led 3512.
onsgeton 766; s. die Nota 1. c. und onsittan.
onsceacan, concutere Gr. 2, 906. pra?t. sg. 3. (heo fa3]?era) onsce6c,
. pennas concussit 1466.
OUSCeotian , propellere, agitare, praefigere; adoriri, impetum facere, ir~
mere GI. AA. praes. pi. 3. hi hine scearpum strelum onscotia^, sa-
gittabunt eum' Ps. 63, 4. S. sceotan, sceotend. ?part. praes. pi.
dat. onsceotendum 2137.
onsecgan, contradicere ; annunciare; offerre, sacrificare, immolate Gr. 2,
810; 906. D. M. 33. pr33t. sg. 3. (gode tiber) onsaegde 1497. (val-
dende lac) ~ 1786. (tiber) onssegde (his liffrean) 1801. 1881. (val-
dende gild) ~ 2836. inf. (]?u scealt Isaac me) onsecgan (to tibre)
2846.; auch ohne lac, tiber u. dgl. heisst 'onsecganr' immolare, sa-
crilicare. 'gif ]?u onsecgan nelt s6]?um gieldum' Ex. 253, 3. 'gif J?u
onsecgan nelt gleavhycgende j his godum cveman' Ex. 257, 23. und
ofter. Eigenthiimlich ist der Gebrauch von 'onsecgan' in folgender
OQO
'W<J'W
Stelic : 'a>rj>on liine deaS onsaegde', priusquam mors eurn sacrifi-
caret d. i. abriperet Ex. 171, 32.
onseudan, iniltere, emitlere, immittere, transmittere Gr. 2, 812; 817;
906. Gl. Bv. Gl. AA. praes. coni. sg. 3. (gif hit god ne) onsende 669.
praet. sg. 3. onsende 3;;93. pi. 3. 'betend heorugrimme hilde naedran
}>urh fmgra geveald foi>:& onsendon' A. 120. inf. (}>urh gares gripe
gast) onsendan A. 187. part, prael. (of roderum vass engel aelbeorht
ufan) onsended 3855.
onseon (n.) vultus, adspectus, conspectus = onsien (Ex. 30, 16. 100, 34.)
onsyne, ansien (w. in. s.) Gr. 2, 712. nom. (atol is J>in) onseon II, 61.
onsettan, imponere Gr. 2, 906. prat, sg. 3. (him) onselle (godes blet-
, sunge) 2099. M. gl. 415.
onsigan, incumbere, imminere, descendere, vergere Gr. 2, 813; 906. Gl.
AA. ?praet. pi. 3. 'freond onsigon lajuim, eacen landmarma
cyme', amici incubuerunt hostibus, aucti popularium adventu' 3107.
?eacan fiir eagan.
onsittan, incumbere Gr. 2, 813. Gl. AA. M. gl. 333. magni reputare Gl.
Bv. obstupescere, horrere, timere; oft mil dem reflexiven Dat. der
Person und Ace. der Sache construct; vgl. ondr<edan. praes. sg.- 1.
(ne ic me herehlo]?e helle^egna svtye) onsitte Ex. 166, 15. pi.
3. (ne him aviht ]?on ma heora tungan nu teonan) onsitta^ Ps.
63, 7. pra;t. pi. 3. ons^ton 766. inf. (]w }?e \fyra. ne ]?earft haale^a
hild]>ra3ce hvile) onsittan (norSmanna vig) 2151. (J?a3t him se
velega ne inaeg viht) onsittan Ps. 71, 12. 'ic me si^an ne J>earl'
vaelhvelpes vig viht onsittan' Ex. 397, 22.
onslipan, labi, relabi. praet. sg. 3. (garsecg) onsleap 3419. S. aslupan.
onstellan, stattiere, collocare, constituere, instituere, disponere, excitare
Gr. 2, 813. Gl. Bv. praet. sg. 2. (vruhte) onstealdest, lilem excitavisti
908; 929. sg. 3. (he vr6hte) onstalde II, 371. inf. (vail) onstellan
(ymb..) 3765. pi. 3. ()>a )?es oferhydes ord) onslaldon, qui super-
biie initiurn fecerunt II, 115. pi. 1. '^set ve J/ec so^ onstaeldun',
quod bene te instituimus Ex. 130, 17. Hierzu gehort das Substantiv
'onsta?!, constitutio , dispositio, conditio' Ex. 151, 17. und S. 505.
oiistyrian, movere, commovere, excitare; agitare; gubernare. inf. (un-
sibbe) onstyrian II, 273. 'silted ofer cherubin se )>e sona msg ana
eor^vare ealle onstyrian1, terricolas omnes gubernare Ps. 98,
1. part, praet. (gif ic onsfyred) beo, 'si motus fuero' Ps. 12, 5.
'fram him beo$ onstyred ealle gesceafta, ab ipso autem commove-
antur universi' Ps. 32, 7.
onsuilf), integer, sanus, salvus — 'ansund' und 'gesund', w. m. s. Gr. 2,
712. Erl. 123. 136. (ealles) onsundne, prorsus salvum 1865. A. 1012.
1623. Ex. 199, 3. 200, 21. 278, 5. 285, 16. engl. sound, 'ansund'
Bv. 1993. und ofter; verschieden ist 'onsund, natans' Gl. AA. S. sund.
onsundran, seorsim, secreto. '~, altrinsecus1 M. gl. 334. Ex. 484, 22.
S. sundor.
— 233 - —
ontreovian, confidere. prset. sg. 3. (]>a he his sefan) ontreovde, quum
sensui suo confideret 3787.
ontynari, aperire, recludere, patefacere, revelare Gr. 2, 815. part, prset.
ontyned, (us is vuldres leoht) x. II, 559. (]>£r is vuldres bled)
— II, 596. A. 1612. El. 1230. 1249.; auch im Cod. Exon. und den
Psalmen nicht selten. Das Gegentheil ist: 'betyned, clausus'; z. B.
Cod. Exon. 227, 7. 422, 25.
Olivacan, expergisci, suscitari, gigni Gr. 2, 813. Gl. Bv. praet. sg. 2. ]ni
onvoce (fram..), genitus es 11,440. sg. 3. onvoc, expergefactus
est 3634. (of sl&pe) > 4041. pi. 3. onvocan, enati sunt 937. pi. 3.
(menios) onveocon, multi geniti sunt II, 477.
onvacan, mollire, mitigare, minuere. praet. pi. 1. (j? ve godes mod)
onv«cen 401.
onvadan, invadere, pervadere, penetrare, occupare Gr. 2, 813. Erl. 129.,
mit dem einfachen Objectsaccusativ. praet. sg. 3. (vifa vlite) onvod
(grome) 1255. (hie vlenco) onvod 2573. A. 140. S. gevadan.
onvald, onveald (m.) potentia, potestas, vis Gr. 2, 712; 954. Gl. Bv.
= anveald Gl. AA. nom. ace. onvald II, 60; 119. Ex. 10, 28. 241,
28. 422, 28.
onvecnian, onvsecnian, suscitari, surgere, resurgere = dvaecnian, w. m.
s. "praes. pi. 3. Q>onne of ]?isse moldan men) onvecnia^ II, 606.
onvendan, "vertere, avertere, pervertere, convertere, mutare, seducereGr.
2, 813. Gl. AA. Gl. Bv. S. gevendan. praes. coni. pi. 3. (-J5 hie }>aet)
onvenden 403. inf. onvendan (him villan sines) 398. ~ (mine
visan), mutare mores Ex. 485, 29. (]?u hit) onvendan (ne meahtes),
id avertere Ex. 130, 19. part. pr«t. (his vord) onvended 767.
onvlilan, adspicere, conspicere. praes. pi. 1. ve onvlitaS 2494. pi. 3. (htra
sylfra cyning eagum) onvlita^ Ex. 352, 7.
on, proficere, florere Gl. Bv.; mit dern Dativ. inf. (hilde) on]>e6n,
proficere in proelio 3170. 'oft ic secga seledreame sceal fsegre
on]?e6n' Ex. 480, 14.
, succedere, assultare; mit dem ace. der Richtung. pra3t. sg. 3.
(gir^cyste) on]?rang 3272. 'beofode ]?aet ealond foldvong on]?rong,
rushed towards the land' Ex. 181, 28. Thorpe.
open, apertus, manifestus, neuengl. open Gr. 2, 165. I, 339. Gl. Bv. Gl.
AA. -^ 3466. II, 407.
or (m.) initium, origo Gr. I, 338. RW. 25. Diefenb. 116. sg. nom. ace. or
6. 3651. '6r ne fore', nee ingressum nee egressum 1003. or j ende
A. 649. dat. (on) ore 2541. 3255. S. ord.
Old (m.) ~ or, das indessen seltener ist und daher auch weniger Be-
deutungen aufzuweisen hat. ord, initium, origo, mucro, acies, acu
men, exercitus, turma Gr. I, 339. 2, 63; 326. Graff 1, 469. RW. 56.
247. Dfnb. 286. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace. ord 1107. 1273. 2870.
II, 115. A. 1331. 'ord j ende' 3680. gen. ordes 1999. dat, orde 1517.
234
El. 140. 1155. 1483. 'from orde 6* ende forV El. 589. pi. dat.
ordum A. 32. 'ordum 3 bordum' A. 1206.
ordfruma (m.) auctor, princeps; origo Gr. 2, 493. Gl. Bv. Gl. AA. sg.
nom. ordfruraa 3670. (engla) ^ II, 240; 660. II, 376. 'ece ~ ealra
gescafta' d. i. Gott II, 443. ace. (engla) ordfruman d. i. den Lu
cifer II, 21. pi. ace. ordfruman 13.
oretle inZ. 3242. wird, mit Lye, in onette (s. onettan) zu andern sein; 'ore-
tan, georetan' heisst sonst: confundere, was 1. c. nicht passt. 'ealle
beo$ georette eac gescende, confundantur et tonturbentur' Ps. 82,
13. 'oretta, heros' mag hiermit zusammenhangen.
orlaeg, orleg (n.) fatum, sors, mors; bellum, pugna. orlaeg Gr. 2, 789.
3, 486. D. M. 817. 381. Graff 2, 96. 'ic }>e orlaeg secge', fatum tibi
narrabo 4263. orleg Gr. 2, 789. RW. 24. Gl. Bv. im Cod. Ex. und
sonst haufig. S. unten.
orlaeggifre, fati s. mortis cupidus 2281.
orleg, hostilis, infestus; fatalis; pi. gen. orlegra-ni$ 4214. = orlegniS.
'vepa^ nu j heovaS call orlegu folc, for]>am ure god eov haeflS
ofercurnen' Ps. 46, 1.
orlegceap (n.) belli pretium s. negotium, bellum 1989.
orlegniiS (m.) odium fatale, s. internecivum Gr. 2, 513. -x 84. 912.; das
Wort konnte auch in zwei getrennt werden: orleg ni^S; s. orleg.
orlegveorc (n.) opus fatale s. letale Gr. 2, 535. ^ 2015.
ormzete, sine modo, immensus, nimius, vastus Gr. 2, 789. Gl. AA. ^
2679. A. 1167. 'micelre ornuet, mirae magnitudinis' M. gl. 372. Ps.
64, 7. 68, 9.
orsorg, sine cura, securus, prosperus Gr. 2, 789. Gl. AA. Gl. Bv. ^>801.
'cum orsorg, prospere precede' Ps. 44, 5. orsorh Ps. 15, 7. Super-
lativ: orsorgost Ps. 37,' 11.
ortryve, orlreove, diffidens; perfidus, infidelis Gr. 2, 789. ~ 3083. 'or-
treovra cempena, infidelium militum' M. gl. 339. 'ortryves cynes-
domes, cinesboren, perfidi pellicatus' M. gl. 433.
orvena, sine spe, expers spei, exspes, desperatus Gr. 2, 789. 4, 625.
960. Gl. Bv. ~ 2216. 3140. A. 1108. Ex. 139, 27. 261, 25. 329, 27.
'orvennys, desperatio' Ex. 136, 27.
orfanc, orj>onc (m.) animus, ingenium, cura, cogitatio, argumenlum,
commentum, ars, fraus Gr. 2, 789. Gl. Bv. ace. orf?onc II, 18. pi.
dat. orjancum, 'ingeniose, callide' 3288. -- M. gl. 332. 357. 359.
392. 394. und 6'fter. 'or]>ancscype, mechanica' M. gl. 394. 441. 'or-
fancscipes, searva, searum craeftum, molimina' M. gl. 415.
oviht = aviht, w. m. s., engl. aaght, aliquid, quicquid; ullo modo, prorsus.
'ne vaes dviht geegled', nullo modo erat lajsum 3862. 'him j>£r
Oviht ne derede', nihil eos laasit 3792. 'nis hit ovihtes god',
nullo modo bonum est 3946.
ovl'er, ?alteruter, alterutra 2460.
235
6$ (praep. mit dem ace., und coni.) ad, usque ad; donee, usque dum Gr.
2, 768; 783; 906. 4, 792. 6* (prep.): '6* edsceafte' 3630. 6$
(conjunct.): '6$ J>am }>egne ongan his hige hveorfan' 702.
6fer, secundus, alter, alius, engl. other. Gr. 1, 764. 2, 135; 240. 3, 635.
4, 455; 505. ^ 143. 235. 924. 969. 1101. 1114. 1333. 1518. 1621.
1656. 2603.
6£>f<BStan, commendare, custodiendumtradere, tradere; ?ligare inf. (deaS)
o^fseslan 477. part. praet. (haefde vites clommas f eon dum) o^&faested,
?hostibus iniecerat II, 446.
6£>faran, advenire, appropinquare Gr. 2, 906. expellere Gl. Bv.; mit dem
Dativ: si^an hie feondum o^faren haefdon1 2993.
6$ievian, oftyvian, monstrare, ostendere; invenire Gl. AA. praes. sg. 2.
(ne ]>u me) 6$ievest (asnig tacen) 537. praet. sg. 3. (]?am vere)
6$ievde 711. '>e me sv£ leoht 6*yvde' El. 163. part, praet. (]>a
him fore eagum onsyne vearS 33}?eling) o^yved A. 911.
6$l£dan , educere, eripere, liberare. praat. sg. 3. 'he Israhelas ealle 6^-
hedde of Aegyptum' Ps. 135, 11. imperat. 'alys me d 6^Sla3d l£\-
]?um vaetrum, eripe me et libera me de aquis multis' Ps. 143, 12.
part, praet. (]>a hie) o^Sl&ded (haefdon feorh of feonda dome), quum
vitam eripuissent e potestate hostium 3498. 'ic com o^lsded sva
se gasrshoppa, excussus sum sicut locusta' Ps. 108, 23.
oiSstandan, consistere, desistere, cessare; impediri, hairere Gr. 2, 906.
Gl. AA. pra3t. sg. 3. (^ aar svife) o^stdd (manegum on mode), in
animo haesit 4000.
6£>vendan, avertere, intercipere Lye. Gr. 2, 906. inf. oSvendan (hit
monna bearnum) 401.
, vel, aut, sive, goth. ai3}au Gr. 3, 60; 723; 725. RW. 202. Gl. Ul.
6. Gl. BV. Gl. AA. 6*>e- 804. 1025. 1043.
n, detrahere, eripere. praet. sg. 3. (him frumbearnes riht freobrofor)
, ei primogeniti ius frater germanus eripuerat 3267.
, eripere, extorquere, expellere, opprimere Gr. 2, 906. Gl. Bv.
Gl. AA. praes. sg. 3. (6]>riim aldor) o^ringe^ 1518. 'adl 6^J?e
yldo o^fe ecghete faegum fromveardum feorh o^ringe^' Ex. 310,
8. 'sumum meces ecg ealdor o^ringe'S' Ex. 330, 11. 'praet. sg. 1.
(J^am ic ealdor) 6$)>rong Ex. 272, 17. (ic him ealdor) 6$)>rong
(>urh godes fultum) Jud. 136, 61. inf. o^ringan 3569. Ex. 496, 9.
P.
pa)^ pi. paj?as (n.) callis, semita Gr. 1, 639. I, 331. 2, 513. 3,
396. •> 3416?
plega (m.>ludus; contentio, pugna Gr. 1, 645. I, 334; 335. 2,513. Gl.
Bv. Gl. AA. sg. nom. (heard) plega 1984.
plegan, plegian, ludere, iocari, plaudere; luctari GralF 3, 357. Dfnb. 385.
Gl. AA. praet. sg. 3. plegode 721. 'hornfisc plegode glad geoiid gar-
236
secg' A. 370. 'he mid b£m handiim upveard plegade', plausit El.
805. Erl. 156. inf. plegan 2772. c)>&r meahte gesion se )>one si$ be-
heold brecan ofer bae^veg, sajmearh plegan', navem luctantem
El. 245.
R.
Racenta, raccenta, racenteag (f.) catena, vinculum Gr. 2, 341. Graff
2, 371. Gl. AA. sg. gen. racentan 371. pi. dat. racentum 432. Vgl.
'racenteage, collario' M. gl. 372.
racil (f.) narratio, relatio, explanatio, causa Gr. 1, 641. 2, 27; 737. 3,
484. Gl. AA. Von diesem ha'ufig, aber nicht im Caedmon, vorkom-
menden 'racu' ist ein anderes 'racu' zu unterscheiden, das die Be-
deutung von 'nebula, caligo' hat, wie Grimm (D. M. 774.) nach-
weist, nicht 'pluvia, procella, unda, humor', wie Lye s. v. will;
also: '}>onne sveart racu stigan onginneV, quum atra nebula surgere
incipit 1350.
rad; s. ridan.
r£can, porrigere, extendere; perlinere, porrigi. Gl. AA. Gl. Apoll. Tyr.
S. ger£can. praes. pi. 3. Q^abr hy leomu) r#ca$ (to bindenne, 1
td baernene, ^ to svingene) Ex. 99, 8. praet. sg. 3. rshte Q>a mid
handum to heofoncyninge) II, 438. pi. 3. r&hton (vide geond ver-
]?e6da vr6htes telgan) 987. inf. 'to unrihte handum rtbcean, ex
tendere ad iniquitatem manus suas' Ps. 124, 4.
rabd (m.) sermo, consilium, decretum, deliberatio, commodum Gr. 1, 639.
I, 360; 361; 375. 3, 481. Graff 2, 444; 461. Gl. Bv. Gl. A A. Gl. Ul.
148. sg. nom. ace. r&d 24. 286. 422. 558. 1907. 2026- 2175. 2454.
2935. 3198. 3454. 4103. II, 251. gen. r&des 3548. dat. r&de 2639. pi.
nom. ace. 'rdjdas, decreta' M. gl. 354. ~ 3444.
r&dan, legere, consulere, consilium dare, instituere, gubernare, regnare,
in potestate habere. Gr. I, 360. Gl. Ul. 151. Gi. Bv. Gl. AA. pra3S.
sg. 3. 'he (god) raM lis J recS on veorulda veorld, ipse reget nos
in secula' Ps. 47, 12. 'drihten me rat, dominus regit me' Ps. 22, 1.
pi. 3. nfedaS (]?ine eaforan yrfe) 2180. praet. sg. 3. 'r&d, oppres-
serat1 M. gl. 375. pi. 3. 'r&ddan, corisulebant' M. gl. 385. Neben
'raad, rfid' besteht noch die Prateritalform: reord Gl. AA. Gr. Gr. I,
372; 373 Erl. 160. Vgl. leolc unter IScan und leort unter lajtan.
'seo even bebead . . . girvan godes tempel, sva hire gasta veard
reord of roderurn' El. 1023. inf. r&dan (on ]>is rice) 289. (rice)
^ 3526. 4203. part, pries, 'ra^dende, consulenles' M. gl. 405. '16
r;t'dende, vordiende, concionandi' M. gl. 378. part. pnet. 'siri r«dde,
leguntur, recitantur' M. gl. 428. 429. Hierzu gehort das Subst. 'ra;-
dend, rector, rex'; Andr. 627: 'J?a mid dryhten, rodera r&dend,
rune besiMon' Erl. 113.
ribdfaest, sagax, prudens, constans, lirmus Gr. 2, 559.^1493.4169. 'rin-
cas rcfedfaeste' Ex. 347, 15.
237
Itedleas , consilii expers, inconsultus, contumax, infestus Gr. 2, 566.
3) rsedleas 3695. 'geond ^ rsdlease hot" 44.
r£hte; s. r&can.
raegn II, 11. = regn, w. m. s.
r&ran, erigere, asdificare, elevare, suscitare, excitare, promovere, moliri.
pnet. sg. 3. ri>rde 1629. 1877. 3709. pi. 3. r£rdon 1669. 3254. inf.
r£ran 21. 1675. 1874.
ra)S (m.) cursus, impetus, impressio, incursus Gr. 1, 639. I, 359. GI. Bv.
GI. AA. sg. nom. (beadumaegnes) r&s 3258. (rodorcyninges) ^ K\.
45, 30. S. feondr&s.
rgesbora (m.) bellator, dux Gr. 2, 487. sg. nom. r£sbora 1805. dat. (An
dreas )>a git }>egn feodne hold ]?anc gesaegde rtcum) r&sboran A.
385. pi. nom. O'ej»e) r^esboran (rihtes ne gymdon) A. 139.
raest (f.) quies, static, GI. Bv. Gr. I, 332, sg. nom. raest 3063. S. rest.
r«sva (m.) dux, princeps, praefectus, minister Gr. 1, 645. 2, 189; 602.
GI. Bv. GI. AA.; gewohniich mit einem voraufgehenden Genitiv ver-
bunden. sg. nom. se r$sva 4157. (cyninges) ra>sva 3934. (verodes)
-v 4004. (folca) ~ 4184. pi. nom. (leoda) r^svan 1650. 2069. Jud.
136, 46. (folces) > 1663. ->- (herges) 3163.; in diesem Falle steht
der bestimrnende Genitiv, der Alliteration wegen, nach. dat. (folces)
r&svum A. 619. (meotudes) ~ Ex. 193, 24.
ran ; s. rennan.
rancstrifite (f.) via per ignavos, wenn anders Z. 2106. die Lesart richtig
ist: 'se ]?e Va;pnum laat rancstr^te for^ rume vyrcan', qui tibi con-
cessit, viam latam per medios hostes munire"'. Besseres vorbehalten.
rand, rond (m.) margo, clypeus Gr. 1, 639. I, 328; 339. 2, 226. 3*445.
Andr. und El. XLIII. RW. 105. GI. Bv. GI. AA. pi. nom. ace. ran-
das 2043. 3515. rond Ex. 297, 9. -s D band) A. 9.
randburh (f.) scutum obtegens, scutum, eigentl. arx clypei = rondburh
Gr. 2, 473. 3, 445. pi. nom. randbyrig 3392.; vielleicht auch arx
munita? Ex.243, 32. heisst es: '(sum vaes shtvelig a3]?eles cynnes
rice gerefa) rondburgum veald (card veardade}, who r'ul'd o'er
the armed burghs' Thorpe.
randgebeorh (n.) = randburh, scutum Gr. 2, 473. sg. ace. (in) rand-
gebeorh 3225.
randviga (m.) scutifer, bellator Gr. 2, 473; 537. GI. Bv. pi. nom. rand-
vigan 3055. gen. randvigena 3063. dat, randvigum 2822.
randviggende = randviga Gr. 2, 590. R. Gr. §. 118. GI. Bv. GI. AA. pi.
nom. randviggende Jud. 131, 20. 38. gen. randviggendra (rim) 3364.
Jud. 136, 66.
raf e = hraj?e, subito, cito; ra]?e }>aes, paulo post GI. AA. -v 123. 1578.
2720. 'svi]>e ra]?e, quantocius' M. gl. 394. 'saga ra]?or, dicto citius'
M. gl. 394. 'raj>inga, subito' Gr. 2, 538.
238
read, ruber, roseus; engl. red. Gr. 1, 733. 2, 21. I, 355; 368; 369.; ver-
schieden von 'reod, rubescens' Gr. 2, 81. Gl. Bv. (be fam) readan
(s«fe) 3063. ~ (golde) 3577. reade (lege) 44. reade (streamas) 3225.
'ofer readum golde' 2398. 'mid readnm, rubentibus' M. gl. 341.
'~ rubris' M. gl. 367. 'reades, rubentis' M. gl. 340. 367. M. gl.
348. 'readre deage, rubro stibio' M. gl. 356. 'mid adre, gecro-
cedere, croceo' M. gl. 436. In den Psalmen auch ofter: (se reada
saV Ps. 105, 9. 135, 13. 15. 'read teafor, rubrica' D. iM. 985.
reaf (n.) spolium, vesfimentum, indumentum; tapetes, stragulum Gr. 1,643.
2, 19. 3, 446. I, 368. Graff 2, 357. GL Bv. Gl. AA. Gl. Apoll. Tyr.
sg. pi. nom. ace. reaf 1559. 3515. gen. 'on his reafes ted, in oram
vestimenti eius' Ps. 132, 3. pi. dat. reafum 3141.
reafan, rapere, spoliare, diripere, scindere. part. praet. rofen 3392. Vgl.
birofene Ex. 93, 14.
reafian, spoliare, rapere Gr. 1, 907. I, 368. RW. 54. Gl. Bv. praet. sg. 3.
reafode 898.
rec (m.) fumus, vapor, odor, exhalatio; reputatio Gr. 1, 639. 2, 23; 515.
I, 362. Graff 2, 436. Gl. Bv. Gl. AA. M. gl. 319. sg. dat. r6ce 44.
ace. (vaelgrimne) rec, proelii cupidum fumum 2572. 'I'orlifet nu llfes
frutna of J?am vangstede vynsumne up under radores ryne rec
astigan' El. 794. pi. nom. Q>a biteran) recas 324. Vgl. 'recels,
thymiama' M. gl. 362. {~ thus' Gr. 1, 639.
recan , reccan, fumare, vaporare. part. pr#s. r^ccendne rommes blode,
fumantem arietis sanguine 2926. Ex. 424, 3.
recan, reccan, curare Gr. 1, 905. I, 361. Graff 2, 372. Gl. Bv. Gl. AA.
praes. coni. sg. 2. (gif ]>u ]?ines feores) recce Ex. 119, 30. ind. sg.
3. (ne) recS (god, )>eah ic }?us do), non require! Dens' Ps. 9, 33.
prait. rohte Gr. 1. c. reahte Gl. AA.; engl. to reck; wird mit dem
Genitiv consfruirt; auch mit to und dem folgenden Dativ. praes. coni.
sg. 2. (gif ]?ii aldres) recce" 2650. praet. sg. 3. 'ne rohte he to J>&re
hilde' Ex. 461, 17. pi. 3. (hie ne) rohton (fifes) 1314. (J5 hie J>a?s
viges vihte ne) ~ 3719. (faehfe ne) r6htun Ex. 88, 17. inf. (£
J?33S el se rica) reccan (volde) 4113.
reccan, exponere, definire, explicare, narrare, dicere; praet. reahte Gr.
1, 905. rente Gl. AA. ^ Gr. I, 334. Andr. und El. XL Erl. 106.
Graff 2, 363. Dfnb. 232. Gl. Bv. pros. coni. pi. 3. (J5 ge seonoS-
d6mas rihte) reccen El. 552. ind. pi. 3. (svd faet orfancum ealde)
recca^ 3288. praet. sg. 3. (dryhtnes lof) reahte (3 nferde) Ex. Ill,
23. (his mihta sp6d) rehte (furh reorde) 3854; Ex. 183, 25.
'rente, protulit' M. gl. 332. imperat. rece (]?a gerynu) A. 419. inf.
(svefen) reccan 3677- (dryhtnes geryno) ~ El. 282.
reccan, gubernare, regere; pra^t. rehte R. Gr. 214. Gl. AA.; mit dem
Dativ oder Ace. verbunden. praes. sg. 1. (eal ic under heofones
hvearfte) recce sg, 3. he recS Ps. 47, 12. Zu diesem Verbo ge-
hort 'reccend, regnator, rex': '• sie an metod eallum mannum
OQQ
'CO \J
reccend1 4097. 'ealal }>u reccend 3 ]>u riht cyning' Ex. 2, 12. 'ric
is se reccend 3 on ryht cyning ealra anvalda' Ex. 422, 8. Vgl.
'recend, regendum' M. gl. 433. 'recedom, regimen' M. gl. 337.
reced (n., bisweilen m. Gl. Apoll. Tyr.) domus, aula, mansio, basilica Gr.
2, 229; 515; 544. 3, 428. D. M. 75. Gl. Bv. Gl. AA. 'heahreced,
palatium' Gl. AA. sg. gen. recedes 2435. dat. recede 1578. 2455.
ace. reced 2398. 2486. 2833. pi. gen. receda 3577.
recene, subito, cito, protinus. Erl. 117. Gl. AA. S. ricene. recene 861.
1493. 2222. 2521. A. 1511.
regn, regen, raegri (m.) pluvia. Gr. 1, 639. 2, 156. I, 335; 337. Graff
2, 441. Gl. Bv. sg. nom. ace. regn 1367. 1411. pi. gen. regna (scur)
4093. ace. regnas 213.
regnfeof (m.) trifur, Erzdieb; alts. regin)>iob. Gr. 2, 532. RW. 103. sg.
ace. 'regnfeof ne het on sceade sce^an1' Ex. 453, 14. pi. nom.
regnj>eofas 3467.
rehte; s. reccan.
renian, slruere, instruere, exornare, praeparare. pr<Tt. sg. 2. Csearo) re-
nodest, insidias struxisti 2672. Ueber dieses Wort lese man Grimm's
Erl. (S. 158.) zu El. 879. nach, und s. auch berenian s. v. Zur
Vervollstandigung der von Grimm 1. c. aufgefuhrten Belege mag fol-
gendes Beispiel dienen: 'hateS him to m«r]?um ma$]>um renian',
gemmam exornare Ex. 296, 33.
rciman, currere Graff 2, 518. Gl. UI. 150. RW. 85. prget. sg. 3. ran II, 713.
Gr. I, 330. S. yrnan, ayrnan.
reod, rubicundus, rubescens, floridus Gr. 1, 733. 2, 21; 81. Graff 2, 481.
Gl. Ul. 149., reodan (magan) 3342., wo slean mit ecgum zu ver-
binden und nicht 'eagum' zu lesen ist, gegen Gr. 2, 573.
reord (f.) sermo, lingua; victus Gr. 1, 642. I, 351. 2, 227. Erl. 160. =
gereord, w. m. s. Gl. AA. sg. nom. reord 1629. gen. dat. ace. reorde
1339. 1479. 1678. 3854. 4028. II, 35.
reordbereild, sermocinator, orator, locutor; consultor, rex, zu r&dan,
reord und r£dan, dicere, consulere gehorend. reordberend 3641.,
wo man die Note beachte. Man vergleiche ferner: 'gif ]>u }?egn sie
)>ryinsittendes vuldorcyninges, rece ]?a gerynu, hu he reordberend
l«rde under lyfte' A. 419. In der Note zu Z. 3641. ist zu lesen
El. Z. 1282. statt An dr.
reordian, sermocinari, loqui, recitare Gr. 1, 907. praet. sg. 3. reordade
1248. II, 75. (him to) reordode 2160. 2667. 3477. inf. reordian II,
731. reordigean 3185. part, praes. (him biiS) reordiende II, 627.
Verschieden hiervon ist 'reordian, cibare' Gl. A A. Erl. 168.
rest, nest (f.) quies, locus quietis, statio, cubiculum, cubile, lectus Gr.
1, 642. 2, 200. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. rest 1481. 3063. 4093. (gen.
dat.) ace. reste 1299. 1423. 1451. 2222. 2435. 2513. 2593. 3627.
4128. H, 614. II, 621.
— 240 —
roslan cubare, iacere, quiescere, requiescere, conquiescere; wird, wenn
von Personen gebraucht, gewohnlicli reflexiv construct mil dern Ace.
der Person; auch heute noch sagt man mundartlich: ich reste mich.
Gr. 1, 905. 4, 38. R. Gr. §. 259. GI. AA. praas. sg. 1. ic me reste
Ex. 494, 8. praet. sg. 3. (se beorn hine) reste 1577. pi. 3. hie (on
sva}>e) reston Jud. 140, 66. Qxmne hy of vafum cvoman) restan
(ryne)>ragum) Ex. 115, 3. imperat. pi. resta* (incit) 2874. inf. Q£t
]?a sace) restan (la* leo*gevin) Ex. 254, 22. part, prset. restende 4101.
reslefaest, sopitus Gr. 2, 622. ~ 178.
restestove (f.) locus ad quietem capiendam, static, sg. ace. ~ 1461.
rej>e, asper, trux, ferox, truculentus, saevus, dirus Gr. 1, 735. D. M. 942.
' Gl. Bv. GI. AA. -v. 987. 1314. 1371. 1378. 1415. 2549. 3632. 3695.
II, 99; 104. A. 139. S. lire*, hrej>e. Vgl. <re)>e, dira' M. gl. 373.
'~, truculenta' -SiLm gl. 430. 're]?es stormes, dirae tempestatis' M. gl.
344. '-^ camplice", tyrannici' M. gl. 348. 'return, ferocious' M. gl. 401.
repemod = re>e Gr. 2, 664. - 47. 1678. 2486. 3551. Ex. 131, 24. = re-
j>ehydig Ex. 467, 15.
refra, nauta, remex M. gl. 315. 316. Z. 1493. wird re]?ra zu lesen sein,
anstatt re]>ran.
rib (f.) costa Gr. I, 336. ribb Graff 2, 356. GI. UI. 149. M. gl. 317. 381.
sg. ace. rib 178. pi. gen. ace. (fela) ribba Ex. 415, 9.
rice, potens, dives Gr. 1, 735. I, 363. GI. Bv. Gl. AA. rice u. s. f. 7. 98.
422. 861. 4097. se rica (cyning) 2839. se rica 148. Erl. 166. Super-
lativ: ricost Ex. 319, 21. Gr. 3, 579.
rice (n.) regnuin, imperium, regio, principatus Gr. 2, 603. 3, 499. Gl. Bv.
Gl. AA.; haufig trill ein bestimmender Genifiv zu dem Worte: 'eor-
]>an rice' 4280. 'godes rice' 88. II, 370. besonders oft: 'heofona
rice' 254. oder 'heofena rice' 33.; auch 'rodera rice' II, 349. sg.
nom. dat. ace. rice 47. 230. 509. 542. 746. 1601. 1784. 2142. 2203.
3467. 3485. 4101. 4157. gen. rices 33. 1593. 1627. 2328. 4280. II,
349. pi. nom. (dryhtnes synd }>a) ricu Ps. 21, 26. 101, 20.
ricene, protinus, subito, cito = recene, w. m. s. Gl. AA. Erl. 117. -^
II, 709. A. 807. El. 606. 1162. Ps. 94, 11. 131, 3.
ridan, equo vehi, equitare, vehi; calcare, premere Gr. 1, 896. I, 363. 2,
14. R. Gr. §. 246. Dfnb. 238. Graff 2, 476. Gl. Bv. Gl. AA. prss. sg.
1. ic (on vloncuin vicge) ride Ex.' 489, 14. sg. 3. ride* Ex. 439,
13. ride* (racentan sal), catenae vinculum premit (me) 371. prat,
sg. 3. rad, vecta est (navis) 1387. (manna )>engel mearc Create)
~, virorum dux cum exercitu fines inveclus est 3102. pi. 3. ridon
El. 50. inf. ridan. 'sum sceal on geapum galgan ridan' Ex. 329, 13.
'to va3gstae}>e vicgum ridan' Ex. 404, 4.
rihl, rectus, Justus, legalis Gr. I, 336. 2, 206. Gl. Bv. Gl. AA. riht u. s. f.
289. 898. 2639. 3035. S. das folgende Wort."
riht (n-) ius, iustitia, fides, statutum, regula, canon Gr. 2, 205. sg. pi.
nom. ace. riht 1. 2239. 2426. 3115. 3267. 3281. 3287. 3695. 'on riht,
— 241 —
secnndum ius, iuste, recte' 3515. II, 349. dat. rihte 2146.; haufig
adv. .gebraucht, mit und ohne Praposition: recte, legaliter, regula-
riter, decenter u. s. f. Gr. 3, 102; 111; 125; 145; 159. Gl. Bv. Gl.
, AA. rihte 2113. 'mid rihte' 422. 'on rihfe' 3884. = on riht. S. noch
M. gl. 358. 365. 438.
rihtan, regere, dirigere, erigere, collocare, componere, ordinare, dis-
ponere, facere Gr. 1, 905. prset. sg. 3. rihte (rodorstolas) 746.
imperat. rihte (setl) 1299.
rim (m.) numerus computatio, catalogus, calendarium Gr. I, 362. Gl. Bv
s. gerim; oft mit einem voraufgehenden bestimmenden Genitiv ver-
bunden: (dogora) rim 2565. (manna) rim II, 402. (vintra) rim II,
421. sg. nom. ace. rim 1156. 1161. 1238. 1620. 1698. 2215. 3364.
gen. rimes 1331. 2338. dat. rime 1258. 1735. 2101. Ob auch der
Plural gebraucht wird? Vgl. 'rimcraeft, arithmetica' M. gl. 394. 441.;
auch = rim: 'haefdon hie on rune 1 on rimer aefte dvriten vael-
gnedige vera endestaef A. 134.
rimgetasl (n.) numerorum computatio, numerus = rim Gr. 2, 474. rim-
getael 1415. rimgetel 2749. rfmfal El. 819. S. getal.
line (in.) vir, vir fortis, bellator, heros Gr. 2, 279. I, 336. Gl. Bv. Gl.
AA. sg. nom. ace. rinc 1008. 2920. se rinc 1198. 1620. 1784. gen.
rinces 2839. dat. rince 175. 1191. 1458. pi. nom. ace. rincas 286.
1645. 1889. 2026. 2043. 2146. 2874. gen. (se) rinca (baldor) Jud.
141, 32. dat. rincum 1904. 2426.
rincgetael (n.) virorum numerus, cohors, exercitus 3163.
rodor (m.) firmamentum, coelum, aether Gr. 1, 639. I, 329; 339. 2, 1.41;
473. 3, 393. D. M. 662. Graff 2, 457; 493. Gl. AA. sg. nom. ace.
rodor 114. 3023. 3392. gen. rodores 2184. dat. rodore 3754. pi. nom.
ace. roderas 98. 148. pi. gen. rodora 169. 1248. 2113. II, 689. rodera
1. 1161. 1198. 2398. II, 614. dat. roderum 21. 1367. 1675. 4097.;
haufig 'under roderum, sub coelo' 109. 159. 1238. 1339. 1413. 2215.
'rodora oder rodera veard', Deus D. M. 21. S. heofon und veard.
rodorbeorht, splendidus ut aether, a3thereus Gr. 2, 556. D. M. 662. rodor-
beorhtan (tunglu), sidera aetherea 3887. S. heofonbeorht Cvuldorbeorht).
roderstol (m.) thronus coelestis, thronus zethereus Gr. 2, 473; 528. GJ.
Bv. Die rodorstolas Z. 746. sind dgovoi, Engelherrschaften.
rodortungol (n.) sidus coeleste, sidus. D. M. 662; 663. pi. dat. rodor-
tunglum 1661. S. heofontungl.
rof, clarus, illustris Gr. 1, 733. 2, 550; 553; 573; 620; 622. I, 364. Gl.
Bv. Gl. AA.; oft mit einem Genitiv oder Dativ construirt: modes rof
3027. und mode rof 3155. -^ 286. 1645. 1904. 2043. 2328.
rofen; s. reafan.
rohtoil; s. recan, reccan, curare,
rom , ram CmO aries, vervex, engl. ram. Gr. I, 339. Gl. AA. sg. nom.
rom 2920. gen. rommes 2926.
16
— 242 —
romigan, ?loco cedere, decedere, mit folgendem Genitiv: romigan ures
rices 359.
rum laxus, spatiosus, ampins; augustus, faushis Gr. 1, 733. Graff 4, 508.
' Gl. Bv. M. gl. rum (land) 2549. (}>is) rume (land) 114. ~ (rice^
1784; 4128. rumum (flode) 167. (ofer) rumne (grund) 123; 213.
Comparativ: rumor 1889. 2822. 1904. 1907. (sohton) rumne (land)
1645. S. rume.
rum (?m.) locus, spatium Gr. I, 365. Gl. Ul. 151. Gl. AA. 'under rodera
rume', sub coelorum spatio, sub coelo 1161.
rume, late, ample, aperte, libere, liberaliter Gr. 3, 102. Gl. AA, S. ge-
rume. rume 558. 670. 1238. 1367. 1423. 1451. 2106. 2184.
rumgal, spatiosus, amplus; remotus; procul. Gl. Bv., s. v. gal, wird rum-
gal richtig mit vidgal (Ex. 401, 1. vidgel Ex. 326, 33. vidgiel Ex.
42, 31. 425, 4.) zusammengehalten; man vergleiche ferner: 'vidgil,
passiva, vasta' M. gl. 440. 'vidgille emvlatunge, goretunge, ut pas-
sivus oculorum obtutus' M. gl. 331. 'vidgilles faeces, intercapedinis1
M. gl. 355. Von diesem gal in rumgal, vidgal, singal ist zu unter-
scheiden gal in ealogal, vingal u. A.
run (f.) colloquium, concilium, consilium, mysterium, secretum, litera Gr.
1, 642. 2, 737. I, 365. D. M. 1174. Gl. UL 151. Graff 2, 523. Gl.
Bv. Gl. AA. sg. nom. seo run 4059. 3454. S. geryne.
runcraeflig , magicus: 'runcraeftige men', Magi, Chaldaei 4251. runcrsft, magia,
ars Magi D. M. 1174. runstafas, characteres magici Ex. 429, 17. 440,
9. runvita, magicorum gnarus Ex. 167, 30.
ryman 5 locum dare, amplificare, aperire, evacuare, vacuefacere, purgare
Gr. I, 366. Gl. AA. praes. ind. sg. 3. ryrneS (Ii]>e lifvegas) Ex. 148,
4. 436, 6. praet. sg. 3. (e]?el}>rym) rymde O r£rde) 1629. inf. (
ic )>cfere 15fe lagosi^a eft reorde) ryman (ville), usque dum super-
stilibus itineris marini victum denuo purgavero 1339.
ryne (m.) cursus, profluvium, curriculum, fluxus Gr. 1, 640. I, 342. Gl.
AA. sg. nom. ace. ryne 159. 167. 215. 3887. 'rodores ryne, firma-
menti cursus' El. 794. Erl. 156. S. torhtryne.
S.
S& (anom. m. und f.) mare Gr. 1, 647. I, 360. R. Gr. §. 85. RW. 282.
Gl. Ul. 153. GL Bv. Gl. AA. sg. nom. ace. s& 827. 1447. 2203.3401.
gen. s&s 955. cs£ve, maris' M. gl. 370. dat. sab 3063. 'be s& iveo-
num, a mari usque ad mare' Ps. 71 , 8 s£ve Ex. 458, 12. pi. nom.
ace. s£s 1370. 2445. dat. (be) s£m (tveonum) 3371; 3491; Ex.
118, 20: 'between Ihe seas' Thorpe. s£vum Ps. 138, 7.
s£beorg (m.) mons maris, litus, mare; vielleicht nur im Plural brauchlich.
Gr. 2, 474. pi. gen. s&beorga (sand) 3370. ace. (hii gevear^ )>e ]>aes,
vine leofesta, ^ )>u) Scebeorgas (secan voldes?) A. 308.
(m.) refluxus maris 3220. S. eyre, cyrre.
— 243 —
saed, saede, saedon; s. secgan.
saed (n.) semen, satio; engl. seed. Gr. 2, 225; 236. I, 360. GI. AA.; nach
Gr. 1st Seed ein femininum. sg. dat. s&de (onfon) 4079. 4100. pi.
sceda 1553. 3303.
saadberend, semen s. prolera f'erens 1140. Gl. AA. R. Gr. §. 118.
S&drence flod 1393. maris fluctus inundans, wenn nicht zu lesen 1st: 533
drenceflod oder s& drence fldde. S. drencflod.
S&faesten (n.) maris munimentum, litus maris 3056. S. faesten.
S&farcr<S (f.) maris litus, ora. sg. gen. Cceolas leton aet) saMearoj^e Csande
bevrecene) El. 251. pi. gen. sMaro]?a (sand) 3841., wo die Nota zu
beachten ist.
saMIod (m. n.) maris aestus, mare Gr. 2, 474; 493; 495. (?sincende)
sMod 1432. pi. nom. (side) saMlodas Ps. 68, 35. S. flod.
Sjefolde (f.) ? terra s. planities marina 222., wenn nicht zu lesen ist: se
foldan dcfel bebugeS, qui terrae partem amplectitur. Gr. 2, 474. wird
saMolde aufgefiihrt. S. folde.
saegde, S33ge; s. secgan.
S33grund (m.) maris fundus Gr. 2, 474. Gl. BY. sg. gen. (ne me hurii
forsvelge) saagrundes (deop, ne me se seaS stipe mid mu]>e) Ps.
68, 15. pi. ace. sa3grundas 3218.
S&l (f. und n.) tempus, occasio, opportunitas, felicitas, prosperitas, gloria.
Gr. I, 360. Gl. BY. Gl. AA. sg. nom. Q&) seo saM (gevear^), acci-
dit, evenit 1181. S. geveor}>an. 'nu is hire helpe, heah saal, cu-
men' Ps. 101, 11. ace. }>£ s£\, prosperitatem 2003. 'haefdon ]>a be-
orgas bltfe sa^le d rammum )?a rasstan gelice' Ps. 113,4. gen. saMe.
'maeg nu snottor guma sasle brucan, godra tida' Ex. 104, 12.
gen. saMes Cbidan), tempus exspectare 2431; nochmals 2517. pi.
dat. saMum (blissad) Ex. 207, 12. ']?onne Jacob by'S on glasdum
sa^lum d Israel ealle blife' Ps. 52, 8. ^tel, sel, felix, bonus' Gl.
Bv. S. sa3ld, saMS, sal.
sselaf (f.) qui e maris periculo evasit Gr. 2, 475; 503. pi. nom. saMaTe 3513.
saelde 3218. ist, auch nach Thorpe's Annahme, wahrscheinlich ein Schreib-
fehler fiir sealte (saegrundas); vgl. sealte saastreamas Ps. 105, 11.
s£leoda (m.) nauta, navigator. 3303. = sajlida. 'nabfre ic saMidan s^Iran
mdtte macra3ftigran' A. 471.
saMvang, sselvong (m.) ager fertilis s. felix, planities fecunda s. amoena.
Erl. 133. sg. dat. saelvange A. 1493. pi. ace. (side) saMvongas 1288.
S. neorxna vang.
(f.) prosperitas, felicitas; commodum, bonum, divitiai Gr. 2, 236;
245. Gl. Apoll. Tyr. pi. gen. sa3l]?a 782., wenn meine Vermutliung
sael^ 1. c. sei gleich 'saeld, seld' unrichtig ist; s. unter geseot. Vgl.
Ps. 105, 11: 'sealte saastreamas s£l}>e habbaV.
(m.) nauta Gr. 2, 475; 507. Gl. Bv. Gl. AA. pi. nom. s&men 3034.
gen. saamanna 3407. S. man.
16*
244 —
Sifestream (m.) maris fluentum, maris sestus, unda; vgl. lagostream,
merestream. Gr. 2, 475; 528. Andr. und El. XXXIV. GI. Bv. pi. nom.
s&slreamas 1321. dat. s£streamum 3179.
saet, saMon; s. sittan.
SJBtan, collocare, struere; s. gesetan. inf. saetan 911., wo man die Note
nachlese.
SifiV&g (m.) maris unda, fluctus Gr. 2, 475; 536. pi. nom. saYvaegas 3902;
verschieden von 's£yegas'. Ps. 88: 'ssfiscas, }>a fara$ geond J>a
si'vegas, pisces maris, qui perambulant semitas maris'.
StEVaeter (n.) aqua maris. sg. ace. s&va3ter II, 6. pi. ace. 'he gegaderode
eall s£vaetru t6somne, congregavit aquas marls' Ps. 32, 6.
saeveall (m.) vallum marinum, littis, ora Gr. 2; 475; 532. sg. nom. s&veall
3231. dat. (ic vaes be sande) s&vealle (neah aet merefaro)?e) Ex.
471, 15.
s£ vicing (m.) maris incola Gr. 2, 475. pi. nom. samcingas 3262.
saga, sagast; s. secgan.
sagu (f.) dictum, relatio Gr. 1, 641. 3, 489. pi. gen. sagona 532., fur sagena.
Sal, S&1 (m.) lorum, funis, habena, vinculum Gr. 1, 639. I, 358; 360.
2, 44. Gl. Bv. sg. nom. sal 371. 377. pi. nom. 'salas, bendas, repa-
gula, frena' M. gl. 351.
sal = saM, prosperitas, gaudium, scheint nur in der Formel: {va?s on sa-
lum', gavisus est, felix fuit, erhalten zu sein: 3035. 3493. El. 194.
Erl. 147.
salo, salu (m.) aula Gr. I, 640. sg. ace. salo 1875. 2397.
salved, unctus, picatus. salved (bord) 1476.
SalvigfeJ'era, pennissqualidis, nigrescentibus instructa avis; luriduspennis,
corvus 1443. Gl. A A. S. urigfeSra El. 29. 111. Ex. 307, 17. Haupt
5, 27. und salvigpad Ex. 329, 20.
samniarij congregare, colligere, convocare = somnian, w. m. s. Gr. 1,
908. Gl. Bv. pract. sg. 3. (he ]?yder folc) samnode 3746. pi. 3.
Cverod) samnodon (Huna leode 3 HreSgotan) El. 19.
samod, samed, una, simul, pariter Gr. 2, 55; 766. I, 327; 339. Gl. AA.
samtfd 1695. 4156. A. 1666. El. 728. und in den Psalmen haufig.
S. somod.
gamvorht, semistructus Gr. 2, 553. samvorht 1695. Vgl. 'sSmba3rnd, sam-
svcfeled, semiustus' M. gl. 420.
sane (m.) cantus = sang, w. in. s. sg. gen. sances 3238.
sanct Cm.) sanctus Gl. AA. pi. nom. sanctas II, 241; 357.
sand (n.) arena, glarea, litus Gr. 2, 226; 232. I, 328. Gl. Bv. sg. nom.
ace. sand 3220. 3370. 3841. dat. sande 242. 3149. 3231. pi. nom.
sand 3399.
sang ; s. singan.
sang (m.) cantus, canticum, carmen; engl. song. Gr. 2, 287. Gl. Bv. Gl.
AA. sg. nom. ace. sang II, 664. 3505. ~ (secgan) II, 236. dat. (mid)
— 245
sange II, 146. 'mid sange, herunge, laude' M. gl. 439. pi. dat.
'sangum, carminibus' M. gl. 431. ace. 'sangas ic singe ] secge God
lof Ps. 26, 7. S. song.
Sar (n.) dolor, luctus, cruciatus, aegritudo, vulnus; engl. sore. Gr. I, 358.
3, 490. Erl. 129. D. M. (I) 627. RVY. 266. Gl. Bv. Gl. AA. sg. pi.
nom. ace. sar 28. 75. 179. 921.
sar, gravis, molestus, crucians; moestus; neuengl. sore Gr. 1, 733. Gl.
Bv. sar 423. 989. ~ (on mdde) 1587. 2208. sdran (sorge) II, 28
Superlativ: (sorga) sarost 2024.
sare, (adv.) grave, vehementer, valde Gr. 3, 102; 610. 'mine scea]?en is
me sare frecne on ferh^e' 866. 'me j? cynn hafa$ sare cibolgen'
1252. 1270. 2409.
sarferlrft, tristis animi, animo aeger, sollicitus. ~ 2238. — sarigferS Ex.
67, 4. 183, 12. 184, 31.
saul, savl, savel, savol (f.) anima, vita; neuengl. soul Gr. I, 373. 2,
100. 3, 390. D. M. 786. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. sSul Ps. 118, 81.
138, 12. ace. saule 185. pi. dat. saulum 396. sg. nom. savl Ex.
126, 30. savel Ex. 178, 3. 233, 12. savul Ps. 118, 20; 25. gen. dat.
ace. sdvle 604. 928. 2271. 2634. pi. nom. sdvle 3913. dat savlum
3425. ace. savl a 3472.
savan, serere, spargere, dispergere Gr. 1, 896. I, 358. Gl. UI. 152. GL
AA. praet. sg. 3. seov, sevit 1553. Gr. I, 372.
savl; s. unter saul.
savldreor (m.) sanguis vitae Gr. 2, 475. dat. savldreore 1515.
SCacan, scsecan, sceacan, quatere; concutere; tremere, ire, abire Gr.
1, 896. 2, 11; 1019. I, 326; 356. Erl. 135. Gl. AA. s. auch for*-
sceacan. praet. sg. 3. sceoc, concussit 3105. und die Nota 1. c. ; Gr.
I, 326; 364; 374. pi. 3. 'sceocan mddige magu]?egnas mor]?res on
luste' A. 1140. praas. ind. sg. 3. '6S}>a3t eall scaaceiS leoht 3 lit*
somed' Ex. 327, 4. inf. (on lyft) scacan II, 265. (of er tiber) sceacan
135., wo man die Note nachlese. 'hvilum laMeS me on gerum
sceacan', commode ire Ex. 401, 20. part, praet. sceacen Ex. 461,
3. 'MS se (vaegn) screen eor]>an frtetva, the wain shall have de
parted of earth's treasures1 Ex. 50, 23. 'bi^ his lif screen' Ex. 329,
25. 'bi$ tyr screen eor]>an blaedas' Ex. 447, 27.
SCadan, sceadan, dividere, separare, opprimere, affligere, iniuriam inferre
Gr. 1,895. I, 374., mil dem dat. construct, praet. sg. 3. (us) sceod
994. und die Nota 1. c. Gr. I, 372. Erl. 93. 154. (him viht ne) >
3981. (his fromcynne frecne) sceodon 1561. scod: (se }>e ncfen-
gum) scod Ex. 90, 1. (hfra vaedum ne) ~ Ex. 197, 9. 'oft mec
• isern scod sare on sidan1 Ex. 485, 14. praet. coni. sg. 3. 'j>aet him
feondes hond ne scode' Ex. 129, 1. pi. 3. 'ne him gnornunga g?feste
scodun' Ex. 134, 30. Heisst sceadan auch decernere? Ex. 76, 2.
']>onne bi^ gaasta dom fore gode sceaden vera cneorissum'.
ScaV&, sca^, sceaf) (f.) vagina Gr. 1, 374. pi. dat. (of) scaeSum 1987.
seal; s. sceal, sculan.
246
scapan, sceapan, formare, creare; ordinare, designare, decernere, mit
dem Dat. des personlich gedachten und dem Ace. des Sachobjecles
Gr. I, 896. RW. 277. Gl. Bv. praet. sg. 3. sceop (J?am vgrlogan vraec-
licne ham) 36. ^ (bSm naman) 128. (}>am) ~ (nihte naman)
140. 342. 900. 1835. Z. 65. wird 'asceof, detrusit1 zu lesen sein; s.
ascufan. he sceop (Adam), creavit 1273. Gr. I, 326; 374.
sceacan; s. scScan.
sceadan; s. scadan.
sceade, sceado, sceadu gen. sceaduves Cm-) umbra, tenebrae; pro-
tectio. Gr. 1, 639. I, 356. 2, 187. Gl. Ul. 161. GI. Bv. sg. nom. ace.
sceado 103. 133. 3042. sceadu Ex. 8, 15. 67, 16. 212, 14. ace.
sceade 128. 871. dat. sceade 2733 — scadu Ex. 179, 16.
sceaf; s. scufan.
sceaft (m.) hasta, telum Gr. I, 356. 3, 443. sg. nom/'scyld sceal cempao,
sceaft reafere' Ex. 341, 23. pi. gen. sceafta 2056. dat. sceaftum 3273.
SCealc Cm.) vir, servus, minister, miles s. nauta gregarius Gr. I, 337;
346; 356. 2, 279. Ed. 109. Gl. Bv. Gl. A A. sg. ace. scealc II, 270.
pi. nom. ace. scealcas 3771. 3749.
sceal, sceall; s. sculan.
scean; s. scinan.
scearp, acer, acutus, durus Gr. 1, 733. 2, 62. I, 356. Gl. Bv. Gl. AA.
M. gl. 336. scearpe.Cg^ras) 2058.
SCeat gen. sceates und sceattes (m.) portio, divisio, regio, pars, sinus
vestis; pecunia, numus, thesaurus, denariuSj pretium. Gr. 1,639.
I, 356; 368. 3, 406; 448; 488. Gr. D. Spr. I, 23. Gl. Ul. 162. Gl.
Bv. GI. AA. sg. nom. sceat (ne scilling) 2137. gen. sceates 500.
sceattes 810.; oft ' foldan 'sceat' Ex. 5, 21. 428, 22. eor]?an -x. Ex.
331 , 8. oder im pi. nom. ace. 'foldan sceatas' 1529. 4019. II, 3; 605.
foldan sceattas 3357. eorj>an sceatas 2200. 'geond ealle eorfan
sceatas' A. 332.
SCeatver (m.) iaculalor. pi. dat. sceatverum 2058.
sceavian , conspicere, adspicere, intueri, contemplari Gr. 1, 907. RW.
275. GI. Bv. Gl. AA. praot. sg. 3. sceavode Chis veorca vlite) 206.
603. pi. 3. sceavodon II, 337. imperat. sceava 2183. inf. sceavian 976.
1774. 2587. II, 526. sceavigan 1535. 1673. 1914.
sceafa Cm.) nocivus, prasdator, latro, heros Gr. 1, 645. I, 347. D. M. 317.
Gl. AA. sg. nom. scea]?a 603. pi. nom. sceacan II, 72. gen. sceafena
II, 634. dat. scea]>um 1297. S. synscea)>a, gielpscea]>a.
sceafen (f.) noxa, damnum, malum. sg. nom. (mine) scea]?en 866. pi.
gen. sceafena (ma^st) 546.
scede (m.) umbra ?for scedes sciman II, 106.
sceldburh , scildburh (f.) aula clypeis tecta; coelum, nach Grimm (D.
M. 662; 665.) Gr. 2, 476. 'shildfence, scutorum testudo Isl. Skialld-
borg' nach Thorpe Gl. AA. s. v. Vgl. randburh. In der Stelle II,
947
311. ist sceldburh = faeder rtce, dem Reiche, Palaste Goltes, also
Himmel; Jud. 140, 31. scildburh dagegen scutorum testudo.
scene, formosus, splendidus, pulcher Gr. I, 362. Erl. 146. scene 265.464.
Comparativ: scenra 500. Superlativ: (idesa) scenosl 622.
SCeo 3515. ist jedenfalls eine 3. Person sg. (Gr. I, 374.), mir indessen
unerklarlich, falls man nicht sceod lesen will.
SCeoc; s. scacan.
sceod; s. scadan.
sceolde, sceolun; s. sceal, seual.
SCeomian, sceamian, erubescere; pudere, besonders unpersonlich ge-
braucht. inf. (ne )>earf ]>e )>aes eaforan) sceomigan 2321. part, praes.
sceomigende 871. 'sceomiende man sceal in sceade hveorfan' Ex,
337, 19.
sceomu, sceamu (f.) pudor; pudenda Gr. I, 356; 357. Gl. AA. sg. ace-
sceome 873. 939. 1567.
SCeonde (f.) ignominia, confusio Gr. I, 356. Gl. Ul. 162. dat. ace. sceonde
811. 1575. 2463.
sceone, pulcher Gr. 1, 735. I, 370; 373. sceone 546. Ps. 113, 4; 6. =
sciene, w. m. s. Superlativ: sceondst 701.
SCeolan, iaculari, iacere; ruere, ferri Gr.-l, 897. I, 370. 2, 20. RW. 270;
273. Gl. Bv. Gl. AA. prass. coni. sg. 3. scyte Ps. 54, 10. inf. (]> hi
magon) sceotan (}>a unscyldigan heortan) Ps. 10, 2. part, prses. seeo-
tende. pi. gen. sceotendra (fyll) 2056. dat. (ofer) sceotendum 3041.
Haufiger als das part, praes. ist das Subst. 'sceotend, iacnlator, miles'
Gl. Bv. Gl. AA., dessen sg. auch collective als pi. gebraucht wird.
'sumum viges sped giefeS »t guj'e, ]>onne gargetrnm ofer scild-
hreadan sceotend sendaS flacor flangeveorc' Ex. 42, 20. 'sceo-
tend va>ran gu]>e gegrernede1 Jud 140, 32. Kemble erinnert (Gl.
Bv.) an die Worte im Hildebrandliede: 'dar man mih eo scerita in
folc sceotanterd'?
SCeppend 2, 106; 311. = scyppend, creator.
SCCf an , sce^}>an, nocere, laedere; suggerere D. M. 378. praes. sg. 3.
(naangum hat) sce}>e$ Ex. 169, 1.9. 'eov seo verg]?u for]?an sce$-
]>e% scyldfullum' El. 311. coni, sg. 3. Q>ylaes him gielp) sce^fe
Ex. 43, 6; 299, 11. inf. sce$J>an II, 147. Ex. 210, 3. n. s. f. part.
praes. sce$]>ende. £]?d us gescilda^ vi^ sced]>endra eglum earh-
farum' Ex. 47, 28.
sciene = sceone, pulcher. Gr. I, 326; 373. Gl. Ul. 162. sciene 652. 698.
Superlativ: scie*nost 818. S. aelfsciene.
scillillg (m.) siclus, numus argenteus; engl. shilling, sg. nom. scilling 2137.
Vgl. £on }>am siex hund vaes smaetes goldes gescyred sceatta scil-
lingrime' Ex. 324, 10.
SCima (m.) splendor, coruscatio, fulgor, lumen Gr. 1, 645. 2, 148. 3, 391.
I, 363. Gl. A A. sg. nom. scima 3782. gen. dat. ace. sclman 128. 137.
II, 106.
— 248 —
scinail, lucere, lucescere, splendere, apparere Gr. 1, 896. I, 3G3. RW.
263. Gl. Ul. 162. GI. Bv. Gl. AA. praes. sg. 3. seine* (]?e leoht fore
gljedlic ongeau) 611. pi. 3. scina* II, 215; 297; 311; 653. (sunne)
-v. 807; 3794. (sunnu) S II, 354. Olite) ~ II, 224. 'scirrS, cla-
rescit' M. gl. 350. praet. sg. 3. 'sc£n, daruit' M. gl. 424. scean, luxit,
splenduit 3054. Gr. I, 326; 374. pi. 3. scinon (scyldhre6j>aii) 3042.
Gr. I, 336. (vigbord) ~ 3395. inf. scinan 2186. 3039. part, prses.
scinende Ex. 75, 11. 'mid scinendre, vexendre, praepollenti' M. gl.
SCinna (m.) ? splendor, pulchritudo II, 72.; oder 1st scihna = sceucca,
daemonium? D. M. 954. scinldc D. M. 450. scingelac A. 766.
scio 1099. ic scio, eo, proficiscor, goth. sltevia Gr. 1, 374. S. ubrigens
for$sceacan und vgl. oben sceo.
SCip Cn-) navis, ratis Gr. 1, 643. I, 336. 3, 435. RW. 276. Gl. Ul. 163.
Gl. Bv. Gl. BA. sg. nom. ace. scip 1297. 1386. gen. scipes 1301.
1431. 3304. pi. nom. scipu (fleotaS) Ps. 103, 24.
SCippeild (m) creator, Deus D. M. 20. S. sceppend, scyppend. sg. nom.
scippend 137. gen. scippendes 2733.
SCir, splendens, lucidus, clarus, limpidus, albas Gr. I, 733. 2, 45. 1,362.
Gl. Bv. Gl. AA. scir u. s. f. 137. 3041. 3054. II, 178.
scirian, sciran, partiri, dividere, secare, separare, tribuere, praebere
Gr. I, 337. inf. (gif ]>e alvalda) scirian (ville, ^ . .) 2821. S. scyrian.
SCodon; s. scadan.
SCraef, scref (n.) caverna, antrum, spelunca, fovea. Gr. I, 330. Erl. 117.
Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. (dat.) ace. scra?f 3466. II, 130; 420; 634;
726. Ex. 283, 23. gen. 'scraefes, graefes, antri, monument! ' M. g).
369. scref II, 26; 73. pi. nom. scrafu Ex. 424, 18.
SCrtyan, incedere, abire, migrare, vagari, transire, elabi. praes. sg. 3.
scrtyeS (geond voruld vide) Ex. 51, 3. 417, 20. pi. 3. scrtyaS II,
632. praet. sg. 3. sera* 2968. pi. 3. (nihtrim) scridon (deorc ofer
duge}>um) Ex. 167, 35. inf. scri]?an 770. Csaegl gevat under va]?u)
scri]>an A. 1457. part, praas. scri})ende Ex. 97, 3. 326, 27. Ps. 103,24.
scufan, sceofan, trudere, protrudere, promovere; deiicere, eiicere, re-
movere Gr. I, 365; 370. Gl. Ul. 163. Gl. Bv. S. dscufan, ibrscuian.
praes. sg. 3. scufe^ (for^vegas folmum sinum) 2806. pi. 3. scufa"5
(to grunde) II, 634. praat. sg. 3. sceaf 136. II, 446. Gr. I, 368.
(him selfa) ~ (reaf of lice), vestem sibi ipse detraxit 1558. (me-
tod) ~ (cufen arrest), promovit 136. inf. scufan (in baMblyse) 3749.
(under scaed) -^ Ex. 142, 21. -v. (in drygan sea^S) El. 691. rv (in
Jjaes leades vylm) Ex. 277, 21. part, praet. sc6fen. (ge) scofene (vur-
don in 6ce fyr) Ex. 140, 5. (]?a hy on uncy^fu) scofene (vurdon
on gevin voruld) Ex. 153, 21.
sculan, scylan, debere, opus esse; auch wie das lat. fertur, traditur,
er soil. Gr. 1, 909. 4, 179. R. Gr. 218. Gl. Ul. 163. Gl. Bv. praes.
sg. 1. ic sceal ?II, 270. sg, 2. }m scealt 903. 906. 910. 914. 916.
sg. 3. seal 659. sceal Gr. I, 326; 356. pi. sceolon 1896. II, 232. Gr.
I, 356, sceolun II, 30; 41. sculon 729. 749. 802. 1905. 2171. 2204.
— 249 —
eoni. sg. 3. scyle 3538. El. 895. prat. sg. 1. 3. sceolde 706. 760.
826. Gr. I, 357. pi.' sceoldon 694. 772. 798. sceoldan II, 37. sceal-
don II, 54. coni. pi. 3. sceolden 848. II, 27.
scur (m.) imber, pluvia, procella, impetus; engl. shower Gr. 2, 603. 3,
388. I, 365. GI. Ul. 163. Gl. Bv. Gl. AA.; auch iibertragen gebraucht
von etwas plotzlich und in grosser Anzahl Eindringendem, wie wir
etwa Flut, Guss, Wolke und dgl. gebrauchen; gewohnlich wird scur
mit einem bestimmenden Genitiv verbunden: sg. nom. (haegles) scur
805. (volcna) ~ 3868. 3890. (jenes) ~215, 1. pi. (nom.) ace. (flan a)
scuras (for$ onsendon) El. 117. II, 11. dat. (hilde) scurum Ex.170,
24. gen. 'scura, imbrium' M. gl. 421. dat. 'scurum, imbribus' M. gl.
413. (sveartum) scurum Ex. 270, 28. (storma) ~ Ex. 281, 25. 'vi$
scurum, contra impetus' Ex. 496, 4. 'haegl scurum fleag' Ex. 307,
2. 'scurum sceoteS' Ex. 315, 22.; daher adverbial 'rapide, vehe-
menter': 'sva" ]?e6s voruld fare$, scurum scyndeV rapide transit
Ex. 469, 24. 'genam ]>a. scyppendes maegS scearpne mece, scu
rum hearde', gladium acutum, valde durum Jud. 133, 39.; vgl.
sarum. Die Annahme eines sonst nicht vorkommenden (?) 'scur,
fricatio, exacutio' Lye, um diese Formel zu erklaren, scheint min-
destens unnothig.
SClirboga (m.) arcus coelestis, iris Gr. 2, 488. D. M. 694. sg. ace. scur-
bogan 1535.
SClirsceado (m.) umbella; engl. showershade; Gr. 2, 519. sg. dat. scur-
sceade 810.
SCUva, SCUa (m.) umbra Gr. 2, 519. D. M. 308. pi. ace. (dea]?es) scuvan
II, 456. S. nihtscuva. scua: 'ic on fgegerum sciian fi]>era ]>inra
gevicie', in umbra alarum tuarum Ps. 56, 1. 'ic com scuan gelic svy]?e
ahylded, sicut umbra, quum declinat, oblatus sum' Ps. 108, 23.
scydail ? = SCe6tan. praet. sg. 3. scyde to ]?am, irruit in eos 3784.
scygan, persuadere, seducere. praet. sg. 3. (me .naedre to forsceape)
scyhte 895. ' 6]?er hine scyhte, j? he scea]>ena gemot sohte' Ex. 109, 30.
SCyld (m.) clypeus Gr. I, 343. 2, 226. Gl. Bv. Gl. AA. pi. gen. scylda
2056. S. sceld, scild.
scyld (f.) debitum, culpa; peccatum, crimen Gr. I, 342; 343. 2, 227. D.
M. 378. sg. ace. scylde 3784.
scyldan, scildan, protegere, defendere; engl. to shield, praes. sg. 1. ic
(]>e vi$ veana gehvam vreo 3) scylde 2164. sg. 3. (gif hine god)
scylde* Ex. 49, 6. praet/ coni. sg. 3. scylde 4022., fur scyldede.
Hierzu gehort das Subst. 'scyldend, protector'. Ps. 26, 2: 'dryhten
is scyldeud mines lifes? Ps. 83, 9: 'scyldend usser!' in der Anrede.
'Drihten him scyldend by^' Ps. 113, 29. 'min }>u m&re eart mihtig
scyldend' Ps. 143, 3.
SCyldfrec (f.) audacia nefaria 895. Diese oder eine ahnliche Bedeutung
verlangt der Zusammenhang 1. c. ; vielleicht ist 'scyldfrecne' zu lesen.
Ein adiectivum 'scyldfrec, qui clypeo fortis est' Gl. Bv. kommt ira
Beov. Z. 2060. vor.
250 —
scyldfull, scelestus, flagitiosus Gr. 2, 560. > 866. 1247. 1297.
scyldhreofa, SCildhreofa (m.) scutum; Gr. 2, 499. 'scildhreota, scutum
vimineum?' Gr. 2,^476. S. bordhreo}?a s. v. pi. nom. scyldhreoj>an
3042. Vgl. ']>onne gargetrum ofer scildhreadan sceotend sendaV
Ex. 42, 19.; das zweite Wort der Zusammensetzung wurde vielleicht
schon friih uicht mehr verstanden.
SCyldig , reus, sons, damnatus, condemnatus Gr. 2, 302; 620.; mit dem
Dativ, Genitiv, oder mit vi^ construirt: scyldig II, 33. daadum ~
1262. his aldre ~ 3967. ealdre ^ Ex. 250, 9. und 'ealdres scyldig'
Be6v. 2675; 4110. 'morj>res ~' 3364. 'scyldig vi$ god' 4066.
scylfe (f.) scamnum, tabulatum; engl. shelf. D. M. 124. pi. ace. scylfan 1301.
scyne = sciene, scene, pulcher Gr. I, 366. Gl. Bv. scyne 1247. Super-
lativ: scynost 337.
scyppend, scypend = sceppend, scippend, creator, Deus Gl. Bv. Gr.
II, 343. Gl. A A. R. Gr. §. 118.; ofter 'scyppend ure' 65. 206. oder
'•v, usser' 939; 1386. II, 537. (gasta) scyppend II, 245. (engla) scyp
pend II, 565. scypend II, 57.
scyran, scirian (w. m. s.) dividere, separare; tribuere, distribuere, prae-
bere. praes. sg. 3. (sva missenlice meahtig dryhten eallum d Ale IS)
scyreS Q scrtfeS) Ex. 331, 10. praet. sg. 3. scyrede (of heofnum),
separavit 65. (gifena ]?ancode, ]>e him dryhten) ^3605. 'sva vraet-
lice god monna craeftas sceop 3 scyrede' Ex. 332, 34. part. pra?t.
(sceolde him beon dea^) scyred 482. (vomscea}>aii fore scyppende)
scyrede (veorj>a^), separabuntur Ex. 75,26.
S6; SCO (sio), faet, is, ea, id. Gr. 1, 790; 824. 3, 18; 42; 156. R. Gr.
§. 146. Gl. AA. sg. norn. m. se f. seo Csio) n. }>aet. gen. m. n. ]>a)S
f. }>£re. dat. in. n. )?am (]>ffem, ]>y) f. ]?&re. ace. m. ]?one ()>*ne) f.
J?a n. ]?aet. pi. nom. ace. j>a gen. ]>ara (J?a?ra) dat. ]?am. — se, seo,
faBt wird als Artikel und bisweilen auch als pron. reflexivum ver-
wandt, wie im Nhd. Ueber Gebrauch- und Stellung dieses Prono-
mens s. Gr. 4, 429. tf. und min s. v. Sio, seo steht auch masculi-
nisch: 'sio ar, nuncius ' A. 1647. Erl. 137. R. Gr. 1. c.
sealde; s. sellan, syllan.
sealt (adi.) salsus Gr. 1, 733. (subst. n.) sal Gr, I, 346. 2, 214. 3, 381.
Gl. Bv. Gl. AA.; im Caedmon nur adi. 3262. 3370. 3401. 3841. 3902.
seatstcin (m.) salis saxum s. columna, Lye. ~ 2558.
sealtvaeler (n.) aqua salsa, mare. ~ 198.
searo , searu gen. scarves (n.) apparatus, munimen, machina, ars, fraus,
insidiae Gr. 1, 644. 2, 188; 474. 3. 446. Gl. Ul. 156. Gl. Bv. sg. pi!
nom. ace. searo 628. 2672. 3148. pi. dat. searvum (a^led) 3399.
(Salem) -- (afaDstnod) 3558. Der dat. pi. wird auch adverbial ge-
braucht: 'searvum, insidiose , fraudulenter, artificiose' Ex. 315, 33:
'searvum l£te$ vord utfaran', insidiose; und vom Phoenix heisst
es Ex. 216, 17: 'he his licleojm cra;ftig somnaS, searvum ge-
gaedra^', artificiose colligil.
— 251
secan, secean, quasrere, appropinquare, adire, petere, visitare, descen-
dere; engl. to seek. Gr. 1, 905. I, 361. R. Gr. §. 214. Gl. Ul. 154.
GI. Bv. G!. AA. Gr. Erl. 114. Es wird wie die Verben der Bewe-
gung auch mit t6 verbunden; nicht rait aet Gr. 4, 778. praes. sg. 2.
(forhvon) secest ]>u (scade?) 870. (him miltse to )>e) sSceS, mi-
sericordiam sibi apud te quaerit 2641. praes. coni. sg. 2. (JO ]?u sece
(sarcvide) 320. sg. 3. 'J5 }>e6s onlicnes eor]>an sece', in terrain
descendat A. 731. Erl. 1. c. pra3t. sg. 3. sdhte (hetespraece) 263.
1199. 1450. 1553. ~ (6]?er lif), defunctus est 1621. pi. sdhton 331.
1645. 1665. 1766. 4249. imperat. ]>u sece (eft), petas iterum sc,
domum, revertere 2274. inf. secan 404. 484. 758. 760. (bryda on
Caines cynne) secan 1244. 1440. 1443. 1812. 1837. 1889. 1907.1961.
2001. 2015. 2260. 2287. 2514. 3958. secean 924. 1726.
secg (m.) nuncius; homo, vir, miles Gr. 1, 639. 1,334.2, 143; 518; 542;
545. 3, 321. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. secg 2013. pi. nom. secgas
2061. 2552. II, 499. pi. dat. secgum 1996. 2118. S. ambihtsecg.
secgan, ssegan, sagan; dicere, pronunciare, annunciare, narrare, vo-
care, appellare; wird gern, wie andere verba dicendi, z. B. cve)>an,
mit 'vord' verbunden. S. gesecgan. Gr. 1, 905. I, 334. 4, 346. R.
Gr. §. 214. praes. sg. 1. Me him }?isne bodscipe secge' 550. 1909.
'ic vordum secge' 2279. 2385. 4263. sg. 2. sagast 875. sg. 3. sae-
ge$ 680. pi. 3. (us gevritu) secga* 1117; 2557. - (boceras) 3459.
'us secgaS bee' 227. (us gevritu) secgea* 1624; 2605. ~ (bee)
1717. praet. sg. 1. 3. saegde. (Abraham) saegde (freondum slnum }>&t
invitspell) 2019! 648. 678. 704. 722. 1086. 1284. 1312. 1577. 1619.
2238. 2399. 2697. sg. 2. saegdest (vordum) 2675. pi. 3. saegdon 16.
Daneben bestehen die Formen 'segde' und 'saede': segdest II, 36;
431. saede, dixit, se esse, se appellavit 4212. s£don 238. imperat.
saga 1826. saege 614. inf. secgan 607. 2009. II, 236. (vordum) ~
Ex. 437, 31. 'singan d secgan' Ex. 42, 3. secgean Ps. 106, 31.
secggean Ps. 77, 2. saecgean Ps. 131, 6. 141, 8. gerund, to secganne
A. 1481. part, praes. secgende Ex. 347, 19. part, praet. saed. 'in god
saede', secundum Deum appellati 3608.
sefa (m.) animus, sensus, mens Gr. 1, 641. I, 334. 3, 502. M. gl. 316.
sg. nom. sefa 1564. 4169. gen. dat. ace. sefan 2174. 2377. 3367.
3567. 4249.
sefte (adv.) suaviter, placide, dulce 431. S. softe. Das adi. lautet auch
sefte Gr. 1, 735. I, 361. (3, 593: ]>e seft, eo dulcius). 'ongite ge
]>aet Drihten is svtye sefte' Ps. 33, 8. 'vtforS urum synnum s6fte d
milde' Ps. 78, 9. 'dd^ slSfaet seftne J rihtne', iter suave Ps. 67, 4-
SCgel, segl (m. n.) velum, aula3um, cortina; engl. sail Gr. 2, 99; 182. 3,
439. Graff 2, 22. sg. nom. (}>a?s temples) 'segl Ex. 70, 6. dat. (un
der) segle Ex. 345, 11. segle 73010. pi. nom. seglas 3018. 'seglu,
vela' M. gl. 315. Verschieden von diesem 'segl, segel' ist 'segl, sa;gl,
sigil, sol' Gr. Erl. 96. zu A. 50: heafdes segl, capitis sol, d. i.
oculus. A. 89: 'svylce hadre saegr, uti sol clarus.
252
seglrod (f.) veil crux, antenna, carchesium ? sg. ace. ]?a seglrode 3012.
Vgl. 'segelgyrdena maesta, antennarum' M. gl. 441. 'seglgyrd, an
tenna' M. gl. 315.
segen, segn Cm.) signum, vexillum, labarum; engl. sign. Gr. 1, 639. 2,
156; 170; 182. I, 335. Gl. Bv. 'segen, guSfanan, labarum1 M. gl.
374. sg. nom. ace. segn 2364. 3056. 3101. dat. segne 3248. pi. nom. ace.
segnas 3494. 3231. dat. segnum on, in vexillis, turmis; catervatim 3513.
segnian, signare, obsignare; crucis signo signare. pra?t. sg. 3. segnade
1360. 1385.
sel (adv.) melius, felicius Gr. 3, 593; 604. ')>y sel' eo melius 4006. }>e
sel El. 795. A. 745. Daneben besteht aber auch ein Positiv 'sel
bonus, insignis, excellens, superior', aber immer mit dem Neben-
begriffe der Gomparalion, die zuweilen bestimmt angegeben ist Gr.
3, 579. Gl. Bv. Gl. AA. S. saM. se sella mon Ex. 315~ 11. >a sel-
lan Jnng Ex. 23, 29. 'ne maeg fee sellan r&d mon gel£raii, ]>onne
}>e6s mengu call' Ex.' 119, 4. 'heofon vidledan, forsavan hyra
sellan', contemserunt sibi praepositosj superiores Ex. 317, 5. ' j?
him sylfum selle finceV Ex. 266, 33. 'sohtun ]>a saemran J fa
sellan nd demdan aefter dsdum' Ex. 131, 30. Comparativ: s61ra,
n. selre, melior, melius Gr. 3, 603. 'selran verode' 95. 'ricfefre ic
saMidan selran mette1 A. 471. 'selre bl$', melius est A. 320. 'is hit
micle selre' A. 1563. 'selrum tldum' II, 45. Superlativ: se"lest 227.
1319. 1388. 1414. selost 3330. 3374. 'ofest is selost', Eile ist das-
Beste 3222., eine formelhafte" Phrase. Gr. Andr. und El. XLII. se-
lust El. 527.
selan 1012. 2802. = sellan, syllan, w. m. s.
sel, sele (m.) sedes, aula, mansio, domicilium, habitaculum Gr. 1, 640.
I, 333. 3, 427; 737. D. M. 75. RW. 293. Haupt 3, 2^5. Gl. Bv. sg.
dat. sele 1851. 4244. II, 1132. ace. sel A. 762. sele 1875. II, 334.
Dagegen ist 'sal' neutrum; aber 'salo, salu' masc. S. dieses.
seld (X) sedes, thronus; aula, palatium Gr. I, 349. 2, 245. 3, 96. sg.
nom. ace. seld 95. 4229. 3669. 4254. II, 236. 350; 590. dat. sefde If,
174; 188; 203; 664.
self, sylf, seolf, ipse Gr. I, 334. Gl. Bv. Ueber den Gebrauch und die
Stellung von 'self vgl. man Gr. 4, 359. ff. self, selfa, selfes, selfe,
selfum u. s. f. 59. 139. 332. 456. 550. 563. 567. 584. 607. 766. 839.
883. 931. 935. 1032. 1108. 1265. 1496. 1516. 1558. 1587. 1600. 1851.
1909. 2364. 2786. II, 649.
selfsceaft, nullis parentibus ortus,ipse primus creatus, Lye. Gr. 2, 638.
Gl. Bv. (Adam maj»elode) selfsceafte (guma) 520.
sellan, syllan, dare, praebere, tradere, vendere, prodere Gr. I, 3-33. 2,
159. Gl. Bv. praes. sg. 1. 'ic >e vifere mine selle' 2197. 1531. 1751.
coni. sg. 2. J5 ]>u selle 2811. prat. sg. 1. ic ()?a v£re gelsste, J>c
ic J>e) sealde 2302. sg. 2. sealdest 890. 2173. sg. 3. sealde 174.
854. (him grundvelan) ~ 954. 1093. 'me ece sealde sunu' 1107.
]>e him to duge)?um drihten sealde' 1495. 2367. 'sealde
253 —
him vites clom to a>hte' II, 454. pi. sealdon 2032. 2041. S. syllan,
gesyllan, gesellan.
semian, irruere, supervenire, intervenire, intercedere. inf. semian 109.;
vielleicht nicht verschieden von 'seman, sedare, conciliare', obschon
der Vergleich mit 'semninga, subifo, repen-te' naherliegt. 'hi a sace
semaS, sibbe gel&raV Ex.334, 22. 'semend, intercessor, mediator'
» Somn. in Bosw. Diet.
sencan, mergere, dimittere; ? exstinguere. Gr. 1, 905. I, 334. 2, 36; 282.
fyre sencan, ?ignem exstinguere 2900.; es miisste fyr stehen; viel
leicht: fyr asencan.
sendan, mittere, emittere, iaculari, immittere, abiicere Gr. 1, 904. 1,334.
2, 240. GI. Ul. 159. Gl. Bv. praes. sg. 3. he sendeS 553. (metod j>e
on vraec) ~ 4086. 'he his gjngran sent to }>inre spraece' 512. prset.
sg. sende. sg. 3. sende (on langne si$) 67. (of hleo") ~ 102. (on
voruld) 220. - (of heofonrice) 517. -v (from roderum) 1366. 1473.
'him to sende cyning strange aras sine' 2416. 'him brego engla
vylmhatne lig td vraace sende' 2578. 2621. part, praet. sended 3866.
Ex. 189, 22.
S60, Si6, ea; s. se. R. Gr. §. 146. Gl. AA. 'seo, qua?' M. gl. 336.
S60, sim, sis, sit 578. II, 689. II, 708. S. vesan.
seoCj 33ger, aegrolus, languidus, moestus; tristis; wird mit dem Genitiv
und mit dem Dativ construirt. Gr. 1, 733. 2, 275; 620; 622. I, 370.
Gl. Ul. 160. Gl. Bv. Gl. AA. seoc II, 277. 'ne beo )>u on sefan to
seoc' Ex. 166, 29. 'seoc se MS ]?e to seldan iete^' Ex. 340, 16.
'on J>as seocan tid' Ex. 166, 11. 'modes seoce' Beov. 3205. 'ben-
num seoce' 1967.
seofon gen. seofona, septem; engl. seven. Gr. 1, 762. I, 348; 350. RW.
289. Gl. Ul. 157. Gl. Bv. Gl. AA. ace. seofon 1134. 1344. seofone 1330.
seofonfeald, septuplex Gl. AA. 1038. 1096.
seofontig, septuaginta 1153. 1219. S. hund.
SCOlf = self, sylf Gr. I, 348. seolf, seolfa, seolfes u. s. f. 2368. 11,312;
405; 463; 693. - 1087. 1910. II, 4; 57; 125; 146; 245; 261; 277;
352; 357; 397. - 4031. II, 590. — II,. 23; 592.
seolfor, seolfur, seolfer (n.) argentum; engl. silver. Gr. I, 348.2,141;
184. D. Spr. 9. Gl. Ul. 159. Gl. AA. (nom.) ace. seolfor 2713. seol-
fur Ps. 134, 15. gen. seolfres II, 580. dat. seolfre 1763. 2725. 3578.
seolua II, 13. II, 713. = seolfa, selfa; s. seolf, self.
seomian, vincire, arete cohibere; opprimere, onerare; morari, cessare
Gl. Bv.; auch passiv gebraucht. Gr. 1, 907. Erl. 101. pr33t. sg. 3.
'}>&r he siomode in sorgum under hearmlocan' El. 693. pi. 3. seo-
modon, cohibiti, vincti erant 72. (him) seomedon, cohibuerunt 3138.
S. noch Ex. 285, 4. und 329, 14. und vgl. unten sima.
scon, videre, adspicere, perspicere Gr. 1, 902. 2, 904. I, 370. R. Gr. §.
231. Gl. Ul. 153. Gl. AA. = geseon, w. in. s. inf. seon 1737. 2078.4248.
SCOV; s. sSvan.
254
, ex quo, deinde, exinde, inde ex, postea, posfquam, quando-
quidem = si^an, sy$]?an, w. m. s. seoS^an 11,77; 421. 453. 707. ~
(}>aH . .) II, 379. ~ (£) II, 399. A. 534. Im ersten Theile Cajdmon's
llndet sich diese seltnere oder spatere (?) Form nicht; auch nicht
im Cod. Exoniensis.
serian, parare, instruere; deliberare, conspirare, insidiari = Syrian, syr-
van. praet. sg. 3. serede CJ sette eorfan daMas) II, 15. pi. 3. (me)
seredon (ymb secgas monige) II, 499.
setian, ponere = settan; vgl. asettan. imperat. sete (sigores tacn on ge-
hvilcne vaepnedcynnes) 2305. Gl. AA. R. Gr. §. 202.
set! (n ) sedes, sedile. sella, cathedra, occasus soils; engl. settle, Lye.
Gr. 2, 99. Graff 2, 21. Gl. Bv. Gl. AA.; nach Kemble (im Gl. Bv.)
ist set! masc. pi. nom. setl 86. gen. setla 409. S. heahsetl.
setlrad (?m.) occasus (solis) = setlgong Gr. 2, 433. 493. dat. (after
sunnan) setlrade 3038.
seltan, ponere, collocare, statuere, constituere, exslruere, plantare; com-
ponere, dedicare Gr. 1, 905. I, 334." R. Gr. §. 208. Gl. Bv. Gl. A A.
S. gesettari. praes. sg. l.»ic (hine verg}>e on mine) sette 1750. praet.
sg. 3. (heo on vyrse leoht god) sette 311. fiir settede. (hirie val-
dend on tacn) ^ 1040. (vin gear d} ~ 1552. 2363. (bearo) sette
2834. pi. 3. (veras on vonge vibed) s,etton 1876.
settend (m.) dispositor, distributor, nom. (sigora) settend 3851.
sefe = SO fe, is qui Gl. AA., mil dem Indicativ oder mit dem Conjunc-
tiv: cse]?e vuht la]?es gel cede' 527. £se]?e helle healdan sceolde'
347. 'se]>e vaetrum veold> 1372.
sib, sibb (f.) pax, amicitia, consanguinitas Gr. 1, 642. 2, 475. I, 336.
D. M. 286. nom. sibb 78. 2915. ace. sibbe 1719. 2732. II, 208. 'on
sibbe, tranquille, quiete' Erl. 151. = sibbum Ex. 100, 19.
sibblufe, Siblufe, siblufu (f.) cognatorum amor; amicitia, amor Gr. 2,
475; 506. dat. (of) siblufan (ahvurfon) 24. Ex. 40, 7. ace. sibblufan
2508. S. lufe, lufu.
sibgebyrd (n.) cognatio, consanguinitas Gr. 2, 475. pi. dat. sibgebyrdum
1895. S. gebyrd.
sibgedriht, sibgedryht (f.) consanguineorum comitatus, cognatorum ag-
men s. turma; cognati. sg. nom. seo sibgedriht 3143. 'svinsa^S sib
gedryht svega miEste htfedre ymb faet halge heahseld godes', chorus
Ex. 239, 8. S. gedriht. ace. 'mid ]?a sibgedryht somud card ni-
man' Ex. 184, 18.
sibgemaeg (m.) consanguineus, cognatus = sibgemaga Gr. 2, 475. pi. ace.
sibgemagas 3315.
siblufe ; s. sibblufe.
sid, latus, amplus, spatiosus, laxus; remotus, ultimus. Gr. 1, 733. 2, 46.
I, 363. Andr. und El. XXVI. XLIII. Erl. 149. Gl. Bv. Gl. AA.; 'sid
^ vid1 haufig vcrbunden; z. B. 3356. S. side. — 28. 100. 134. 162.
672. 1288. 1383. 1424. 1440. 1593. 1649. 1983. 2199. 2545. 3189.
4053. 4119. II, 132; 705. — side (adv.) e longinquo, late, ample.
1958. 'vide 3 side' 10. Ex. 95, 2. 'side 3 vide' 118. El. 278. 'side,
castigate' M. gl. 372. '^, prolixius' M. gl. 439. Superlativ: 'side-
stan daege', die ultima 4218.
Side (f.) pleura, latus, lateris; engl. side. Gr. 2, 46. I, 363. sg. dat. sldau
178. II, 547.
sie, sim, sis, sit; s. vesan.
sieri, seon (f.) visio, visus, adspectus = seon: siene Gl. UI. RW. 260.
sg. ace. ]?a siene 605. S. heafodsien. 'seo, pupilla1 M. gl. 316. 'seona,
oculonim' M. gl. 329.
Slgan, cadere, decidere, proruere; descendere Gr. 1, 896. I, 363.- RW.
284. Gl. Ul. 157. Gl. Bv. Gl. AA. przes. sg. 3. sigeS (fealle* on
foldan) Ex. 328, 31. inf. (ic) sigan (I«fet vaellregn ufan vidre eor-
]>an) 1344. (ofer vonne v&g) stgan (to handa) 1457.
Sigebyme (f.) victoria? tuba, tuba Gr. 2, 475. pi. nom. sigebyman 3494.
"S. byme.
sigedryhten, sigedrihten (m.) victoriae dominus, dominus gloriosus; Deus,
Ghristus Gr. 2, 475; 492. D. M. 24. sigedryhten (God) Ex. 465, 29.
dat. (ve faes ]?onc magon secgan) sigedryhtne Qaes ]?e he hine
[meotudes beam] us sendan volde) Ex. 9, 1. (}>onne vit sciran
reorde for uncrum) sigedryhtne (song ahofari), coram domino
nostro victore Ex. 324, 33. (sungon) sigedryhtne (soSfaestlic lof),
Deo A. 877. ace. sigedrihten (mihtigne god) 520. ~ (gOdne) 775.
(him vaes Gristes lof on fyrh^iocan faeste bevunden; he ]?a his)
sigedryhten (sargan reorde gr^tte) A. 60. voc. 'sigedryhten mini'
A. 1453. Es erhellt, dass 'sigedryhfen' ein ehrender Beiname ist, der
dein Gebieter beigelegt wird, sei GoU, Ghristus oder ein Mensch
gemeint.
sigeleas, victoriae, s. gloriae expers, inglorius Gr. 2, 566. ~ 311. Ex. 120,
17. 141, 6. 130, 33.
sigelvare, sigelvaras (m. pi.); sigelvaru (f.) Aethiopes. Vgl. burh-
vare, burhvaru. pi. gen. sigelvara (land) 2998., wo man die Note
nicht iibersehe. Ps. 86, 3: 'folc sigelvara, populus Aethiopum'. Ps.
71, 9: 'hine sigelvearas sSceaS ealle, coram illo procident Aethiopes1.
Ps. 73, 14: ']?u ]?aes myclan dracari hearde heafod gesca3nde^t, seal-
dest Sigelvearum to mdse, tu confregisti caput draconis magni et
dedisti in escam populo Aethiopum'.'
sigerice (n.) regnum victoria partum, regnum, provincia Gr. 2, 475. sg.
ace. sigeriee 2956. 3491.
sigetiber (n.) victima nobilis, sacrifieium gloriosurn, eximium Gr. 2, 475.
D. M. 36. sg. dat. to sigetibre 3331. 'J5 ^ lac hrafe onsecge
sigortifre, £r }>ec svilt nime' Ex. 257, 30.
-sigetorht, splendens s. illustris victorid, clarus, triumphans. Gr. 2, 576.
- II, 241.
sigor (m.) victoria, triumphus, gloria; victor, dominus Gr. 1,639. 2, 141;
476. I, 350. Gl. Bv. GL AA. sg. nom. ace. sigor 2061. 2514. dat. si-
— 256 —
gore 55. 2012. 2132. gen. sigores (tacn) , victoris s. glorioe signum
2315. und 2314. bezeichnet die Beschneidung; El. 85. dagegen 'sigo
res tacen' das Kreuz: 'Constantinus . . ]>\i to heofenum beseoh on
vuldres veard, j?&r ]>\i vraj»e findest sigores tacen'. Ausserdem
wird der sg. pi. gen. haufig gebraucht, uin die Gottheit zu um-
schreiben: 'sigores agend', victoris dominus II, 679. Gl. Bv. 'si-
gora selfcyning1, victoriarum gubernator 1791. 'sigora so^cyning',
victoriarum rex fidus Ex. 75, 29. 350, 21. 'sigora frea' Ex. 166, 35.
264, 8. 'sigora dryhten1 1032. 'sigora valdend' 126.1108. ^265. 1360.
1403. 2945. II, 219. 'sigora veard' 1764. A. 1405. u. s. f.
sigora (m.) victor, sg. noin. (sd"5faest) sigora 3362. ace. sigoran 3201. Zu
diesera sigora werden manche der unter sigor Cpl. gen.) angege-
benen Namen Gotles zu ziehen sein; der haufige Gebrauch des pi.
gen. eines Abstract! erregt ohnehin Verdacht. Das goth. Wort 'si-
hora, XVQIO?' ist uns bekanntlicli in Augustin's Briefsammlung, Cap.
178., erhalten. S. Gl. Ul. s. v. sihora. Gr. D.M. 24. 122. Gr. 2,476.
sigorlean (n.) victoria? praemium, praemium gloriosum; triumphus, gloria.
Gr. 2, 504. Gl. AA. goth. 'sigislaun, ^ga^nov\ sg. ace. (gif }>u hab-
ban ville) sigorlean (in svegle) El. 622. pi. dat. (s6]>unv) sigor-
leanura (onfon, ginfaestum gifum) 2012.
Sigorvorca> sigorveorca (m.) victoria? auctor, victor Gr. 2, 475; 535.
Gl. Bv. sg. nom. sigorvorca 3245.
sima (m.) vinculum Gr. 1 , 645. S. seomian. pi. dat. simon (ges&led) 762.
S. ges£lan.
Sin (pron. possess.) suus Gr. I, 363. Gl. Bv. wird abwechselnd mit 'his'
gebraucht; das Nahere lese man nach in Gr. 4, 346; 347. sin u. s. f.
542. 981. 3341.
Sine (n.) cumulus, congregatio , opes, divitiaB, thesaurus; argentuin Gr. 2,
36; 476;. 544. 3, 452. I, 336. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace. sine
1719. 2012. 2084. II, 580. gen. sinces 2659. dat. since 2397. 3578.
Der gen. sg. und pi. wird ofter verwandt, um den Begriff 'rex, prin-
ceps, benefactor' ausdrucken zu helfen: 'sinces brytta' 1851. Gl.
Bv. Jud. 132, 8. 'sinces hyrde' 2095. 'sinca bealdor' D. M. 201. Gl. Bv.
sincald, semper frigidus, frigidissimus Gr. 2, 554; 564. sg. nom. sincalda
(SOB) 3401.
Sincan, delabi, mergi Gr. 2, 36. I, 336. Gl. UI. 157. Vgl. sigau. part,
praes. sincende (saMlod) 1432., wenn nicht 'sincalde1 zu lesen ist.
Singan, canere, cantare, psallere ; clamare, ululare, dicere Gr. 1, 898.
I, 348. Gl. BY. Gl. AA. praes. sg. 3. (svin?ai$ 3) singed Ex. 206, 9.
'he sinS, decantat' M. gl. 358. pi. 3. (sanctas) singaiS II, 357. praef.
sg. 3. (byme) sang, tuba cecinit 3061. ~ .(se vanna fugel) 1978. pi.
3. (byinan) sungon 3088. Gr. I. 340. (vulfas) sungon (atol ajlea-
leo^) 3093. > Csigebynmn) 3710.
Sinhivan (m. pi. tantum) socii, sodales, coniuges, par. S. hiva. nom.
sinhivan 775. 786. Ex. 153, 9, 160, 10. 284, 17. daf, ]>am sinhivum,
paribus i. e. feminae et mari 955. , von Thieren gesagt.
257
simian, meminisse; mentionem facere alicuius; mit dem Genitiv (auch
Ace.) verbunden. praet. sg. 3. 'hra veorces ne sanri, corpus dolo-
rem non sensit, dolods non meminit' A. 1278. Erl. 130. pi. 'hie
faegerro gyt for atyelinge idese sunnon, pulchra) corara principe fe-
minse mentionem fecerunt' 1847.
sinniht (f.) nox perpetua, nox a3terna Gr. 2, 511. D. M. 764. Gl. Bv. dat.
sinnihte 42. synnihte 118. ']>cer eov is ham sceapen sveart sin-
nehte, sacu butan ende' Ex. 142, 26. 'in sinnihte, in all eter
nity' Ex. 94, 20. Thorpe. 'for]?on hi abidan sceolon in sinnihte
sar endeleas' Ex. 99, 29. ace. sinnihte 109. Vgl. 's&ton sinneah-
tes', sedebant per rioctem perpetuam Ex. 8, 13. S. nihtes, neah-
tes unter niht.
sio; s. seo, se.
siodo, sidu, sido (m.) mos, officium; e#os Gr. 2, 46. 3, 507. I, 336.
sg. ace. (]>urh ciiscne) siodo 615.
Sitan, Sittan, sedere, manere, incolere, habitare Gr. 1, 897. I, 336. Gl.
Bv. Gl. AA. S. gesittan. prses. sg. 3. siteS (on ]>am halgan stole) 260.
~ (on..) 508. 663. rv (nii on j>a svtyran hond) II, 582. auch
reciproc.: site* him II, 588.; s. gevitan. sit II, 219. fur site*, sitt
Ps. 1, 1. pi. 3. (mearce) sitta*, terrain incolunt 1901. -^ (under
beorhhleojnim) 2153. preet. sg. 1. ic (vi$ hine) sa;t 496. 2694. Gr. I,
331; 347. pi. 3. (on sva]>e) saMon, in via sederunt 839. 2071; 2108.
inf. (hie ]4 33 1 burhgeate beorn g emit ton) sittan 2421.
sixtig, sexaginta 1164.
si^S (m.) via, semita, iter, cursus, expeditio, adventus, extremitas, (em-
pus, vices; mal in<tinmal. goth. sirij>s. Gr. I, 363. 2, 234; 476;
737. RW. 261 ; 282. R. Gr. §. 33. Gl. Bv. Gl. AA. sg. (nom.) ace.
srS 68. 496. 511. 553. 730. 789. 1040. 2010. 2018. 2259. 2598. 2973.
?sij)e 2853. gen. styes 532. dat. stye 550. 797. 'stye gesecan, appro-
pinquare, ad venire, visitare' 2419; 3508. ?2934 —'forma slV 2951.
= 'forrnan si]?e, prirno tempore, prima vice' 318. 46j>ere si]>e, se-
cunda vice' 1799; 1872; 2387; 2623. II, 75. u. s. w.: 'feorfan stye
Ex. 301, 30. 'fiftan sife' Ex. 302 6. 'siextan stye' Ex. 302, 28.
'eahto^an stye7 Ex. 303, 26. (teo]?an stye' Ex. 304, 26. pi. (nom.)
ace. styas 902. 2264. gen. stya 1422. dat. styum Ex. 414, 28. 456,
11. 'tvelf styum', duodecies Ex. 207, 24. 'seofon styon, septuplum'
Ps. 11, 7. S. faran, gevitan, sendan und earfo^siS.
si$ (adi.) serus, posterus. Superlativ: 'a3t si]>estan'3 ultimo loco, po-
stremo 3549.
st^) C^dv.) post, postea, sero; nuper Gr. 2, 46. Gl. Bv. Gl. AA.; ofter
verbunden: 'si$ 3 ser, serius, citius; postea et antea' 2928; Ex.
38, 5. (si$ 6]>]>e ^r' Ex. 2y5, 7. und umgekehrt: 'Ar 6])]?e siV Ex.
65, 12. 124, 15. '£r ne si«' Ex. 169, 8.; auch 'si* 1 late1 Jud.
139, 40. Comparat.: styor 3265. Gr. 3, 593.
(m.) itineris nuncius s. index Gr 2, 476; 488. ~ 3179.
17
258 —
.) iter, expeditio, cursus; das genus schwankt: als neu
(vgl. huslfaet) fiihrt es Thorpe im Gl. AA. auf; inn Gl. Apoll.
als masculinum, als solches auch Kemble im Gl. Bv. ; ein fern. si*-
fan Qeos siSfaet A. 320. Erl. 106. 'si*fata, semitas' M. gl. 374.) 1st
wahrscheinlich; auch findet sich der gen. dat. in der doppelten Form:
'si*f33tes, si*faete' und: 'si*fates, si*fate'. Gr. I, 329. 2, 476; 492;
493. D. M. 667. Anm. (sunnan s!*fa3t). sg. nom. ace. stfcfaet 4166.
El. 229. 'sunnan si*fa!t' 3010. Ex. 259, 20. 261, 20. 274, 22. 284,
20. 'si*fst }>isne' Ex. 274, 3. 'do* si*faet seftne 3 rihtne' Ps. 67,
4. 'sylle us sundne si*faet' Ps. 67, 20. 'slSfaet minne' Ex. 184,
30. gen. '}>aes slSfaetes' A. 204. ')>aes si*fates' El. 220. dat. 'on
)>am si*faete' A. 1662. 'on ]>issum si*faete' A. 358. 'on ]>am si*-
fate' 3450. Ex. 430, 11. Jud. 141, 25. pi. dat. 'on sl*latum, in
egressibus' Ps. 143, 17. ace. 'si*fatu fine t&c me, semitas tuas
doce me' Ps. 24, 4. Spelm. , angefiihrt von Lye s. v. Das masc.
scheint vorherrschend; das fern, bleibt noch beslimmter nachzuwei-
sen; selten 1st das neutrum.
n, ire, proficisci, procedere, progredi Gr. 1, 907. Gl. A. Gl. Bv. praes.
pi. 3. si]>ia$ Ex. 237, 2. coni. pi. 3. (J>&r) gesfjnen 3201. praet. pi.
3. (maeg*) si]?edon (from hleovstole) 2004. — (o-n langne si* td
Babilonia) 3585. inf. simian 154. 1838. 2013. 2155. 2777. styigean
A. 829. S. cuman.
2108. ist wahrscheinlich zu trennen in si* verod; Thorpe fiber
setzt: 'the marching host1.
n = seo^fan, w. m. s. Gl. Bv. Gl. AA. si*]>an 49. 85. 90. 141.
342. 344. 479. 547. 563. 610. 674. 696. 985. 997. 1052. 1060. 1065.
1083. 1118. 1131. 1133. 1139. 1145. 1150^156. 1163. 1170. 1175.
(m.) somnus, sopor; eiigl. sleep. Gr. I, 360. 3, 481. Gl. Bv. Gl. AA.
M. gl. sg. nom. ace. slsep 2635. A. 464. 820. dat. sl&pe 1564. 1582.
2659. 3631.
slaga (m.) interfector, occisor. ? 1520.
slean, percutere, caedere, occidere, trucidare; iacere, proiicere, pugnare.
5. geslean. Gr. 1, 896. I, 369. Gl. Ul. 164. Gl. Bv. Gl. AA. prat. sg.
1. ic sldh 3209. sg. 3. sloh 2065. 3413. 3422. 3862. Gr. I, 364. pi.
3. slogon 0 svungon) A. 964. imperat. (ne) sleah (J?tn agen beam)
2907. (ne) sleh 3347. inf. (on dea*) slean (d&dum scyldige gi-
gantmiecgas) , zu Tode schlagen 1262. (}>&s folc) slean (mid cvealm-
]?rea) 2500. (volde) slean (eaferan sinne ecgum) 3340.
slitan , rumpere, corrumpere, disrumpere, caedere, lacerare, discerpere,
mordere; engl. to slit Gr. 1, 896. I, 363. Gl. Bv. Gl. AA. praes. sg. 3.
'slite* salvigpad savelleasne', lacerat corvus exanimatum Ex. 329,
20. 342, 27. slit (me hunger 3 ]?urst) 799. praef. sg. 3. faes temples
segl) slat (on tu) Ex. 70, 19. 'hungor innan slat' Ex. 306, 22.
inf. slitan 2082. 'to sliten, discerpere' M. gl. 346. part, praes. 'sli-
tende, corrumpens' M. gl. 372. 'mid slitendum, te'rendum, rabidis
molaribus' M. gl. 346. part, praet. 'sliten, morsum, lacerationem' M.
gl. 404., verschieden von slite, morsus: 'vyrma slile' Ex. 77, 4.
259
, 'dure politus; sli$, lubricus' Gl. Bv. S. sciirheard; gerathener
scheint es sllSheard durch 'ferox, atrox' zu iibersetzen, wobei
heard seine urspriingliche Bedeutung fast verloren hat und zu einer
Endsilbe herabgesunken 1st (vgl. rajden); wesshalb die Schreibart
'sliSherd' Ex. 344 , 22. weniger auffallt. 'sllS, sltyen' bedeutet *fe-
rox, saeviis, perniciosus, dirus'. Ps. 101, 18: 'he beam dlysde
]>ara ]>e ofslegene slij?e vzferan', qui sa?ve interemti erant. 'sli]>re
saecce', in dira contentione Ex. 384, 17. 'on ]>a sli]?an lid', infe-
lici tempore El. 856. Erl. 158. 'vat se )>e cunna$, hu sli)?en biS
sorg td gefe"ran )>am ]>e him lyt hafaS leofra geholena', infelix Ex.
288, 12. ']?urh sli]?en searo', per artes perniciosas Ex. 263, 25.
'Jnirh slij>ne niV Bv. 366. 'on ]>a sli^nan tid' Ex. 161, 27. und
316, 22. Grimm (in den Erlauterungen I. c.) stellt 'sliV mit dem
goth. 'sleideis, saevus ' Matth. 8, 28. zusarnmen. 'sleidjai' in der
angezogenen Slelle ist indessen der pi. von 'sletyis, zafa-noq', wozu
ferner gehoren: (slei]>a, alts. sli]?i, ftjjilfo-, :sleij>ei, xlvdwog^'ga-
sleijjjan, &ipiovv' Gl. Ul. 164. Das Sanscrit kennt eine Wurzel
'snath' oder 'srafh', welche 'ferire, occidere, destruere, evertere'
bedeutet, wovon 'snalhitri, necator' Westerg. Radd. Sanscr. 158.;
zu dieser mag unser Wort zu ziehen sein. sli^herd wird Ex. 344,
22. von dem Eber gebraucht: 'gif hi sceoldan eofor onginnan, 6«J>e
b6gen beran, MS }>a3t sli^herde deor, a scyle ]?a rincas ger«-
dan lifedan'; im Csedmon von der Fessel: 'me habba^ hringa ge-
spong, sli^hearda sal' 377.
smr«S (m.) faber, opifex; Handwerksmann uberhaupt Gr. 1, 639. 2, 46;
544. I, 336; 350. RW. 312.G1. Ul. 165. = smeoS Gl. Bv. Gl. A A.
(Tubal Cain, se) srniS (craeftega vacs) 1080.
snav (m.) nix; engl. snow. Gr. 1, 639. I, 358; 360; 373. 3, 388. Gl. Ul.
165. Gl. AA. sg. nom. ace. snav A. 1256. Ps. 50, 8. pi. norn. (for-
stas d) snavas 3896.
snel, Sliell, snelles, velox, celer, rapidus, agilis, acer, audax Gr. 1,
733. I, 334. RW. 280. Gl. Bv. Gl. AA. snelle veardas, custodes
alacres 3149.
sniome, sneome, cito, confeslim, illico Gl. Ul. 165. Gr. I, 370. 'sniome'
kommt in den Psalmen sehr haufig vor; riicht so oft 'sueome'. Com-
parativ: sniomor 827.
snotor, snottor, snoter, snyler, prudens, sapiens, sagax, callidus; ei-
gentlich emunctae naris Gr. 1, 733. 2, 49; 141. 3, 579. I, 339. D.
M. 843. Gl. Ul. 165. Gl. Bv. Gl. AA. snotor u. s. f. 1538. 1726. 3303.
3318. 4254. II, 351; 472.; bisweilen mit dem Dativ verbunden:
'hyge snottor' Ex. 168, 23; oder mit on und dem dat. 'snottor on
m6de' Ex. 293, 4. pi. dat. snytrum 2803.
snytero, snylro, snytlro C^-) prudentia, sapientia, sagacitas Gr. 1, 642,
I, 343. R. Gr. §. 103. Gl. Bv. Gl. AA. sg. (indecl.) snytero 11,206;
493. snytro 1080. 3546. 4053. 4112. snyttro 4003. pi. gen. snytra
2457. snyttra Ex. 304, 40. Der dat. pi. wird adverbial gebraucht:
17*
260 —
'snyltrum, prudenfer; nnsnyttrum, imprudenter1 Gl. Bv. 'vilese val-
dend, ]>#t ve visdom a snyttrum svelgen'Ex. 147, 32. 'veorces on-
guldon deopra firena, }>e hy unsny ttrum &r gefremedon' Ex 153, 25.
snyter; s. snotor.-
sodomvare (m. pi. tantum) urbis Sodomae incolae, Sodomitae 1991. 2445.
softe, placide, suaviter, leniter, faciliter = seffe, w. m. s. Gr. 3, 102;
5598. GI. BV. Gl. AA. softe (svef) 179. Schweizerisch 'sauft, leicht';
man sagt: 'das magst du sauft thun1.
sohte; s. secan.
some, same, similiter, pariter, ilidem Lye; 'sva some, sic etiam, pa-
riter' 397. II, 83.
somed, somod = samod, samed, w. m. s. Gl. AA. somed 454. 775.
786. 1204. 1353. 1500. 1674. 1886. 2271. 2412. somod 242. 3893.
3895. somod aetgaedere 3143.
sommian, congregare, colligere = gesommian, w. m. s. praes. sg. 3. ']>U
)>a vyrta sind, fa se vilda fugel somnaS td his vicstove' Ex. 230,
4. inf. (folc) somnigean 3146.
somvist (f.) contubernium, connubium, sodalitium 2274. = samvist M. gl.
340. 400. 424. 433.
sona, mox, statim, confestim, recta; engl. soon. Gr. 1,364. 2, 92. 3, 120.
Gl. Bv. Gl. AA. 's6na sva, simul ac, ubi priraum' 2437. Gl. Apoll.
Tyr. sona 859. 1583. 2558. 2853. 'sona in staepe, confestim' Gr. 3, 145.
song = sang, w. m. s. song II, 45; 144.
SOFg, sorh (f.) dolor, serumna, cura, sollicitudo, anxielas; engl. sorrow.
Gr. 2, 288. I, 339. Gl. Ul. 156. GI. Bv. Gl. AA. sg. nom. sorg 2173.
A. 1690. sorh 3636. gen. dat. ace. sorge 75. 730. 782. 874. 2237.
2271. 2790. 3782. II, 28. Der Genitiv lautct zuweilen auch sorges:
'to tacnunge sorges, in indicium curae' Boeth. nach Lye. pi. nom.
(ace.) sorga 773. in higesorga. pi. gen. sorga 242. 363. 883. 2024.
II, 697. Ex. 163, 12. steht: 'sorgna hatost', wie von einem sg.
nom. sorgu gebildet; ahnlich findet sich arra fiir arena; s. ar. pi. dat.
sorgum 479. 2189. II, 298. Der dat. sorge 874. ist adverbial zu
fassen: du siehst bekiimmert (n'aml. a us); ein adi. sorg ist denkbar.
SOFgflll, sorhful, anxius, aerumnosus, moestus; engl. sorrowful. Gr. 2,
560. Gl. Bv. Gl. AA. sorgful 958. sorhful II, 277. 'ic sylfa com sorh-
full }>earfa, egenus et pauper sum ego' Ps. 85. 1.
SOTgian, dolere; timere; sollicitum esse de; in welcher Bedeutung es mit
for construirt wird. Gl. Bv. pract. pi. 3. sorgedon 762. 'for his life
lyt sorgedon' Ex. 116, 19. inf. (nil vit magon) sorgian (for his
si]>e) 797. part, praes. sorgiende 346. sorgende Ex. 2, 28. 63, 10. 77, 35.
sorhgcearig = sorhful, anxius u. s. w. II, 190; sonst sorgcearig (Ex.
278, 25. 285, 4.) geschrieben. S. cear und cearsorh.
sorhvord (n.) querela Gr. 2, 475; 535. pi. gen. sorhvorda 786.
, verus, verax, fidus, constans. Gr. 1, 244. 2, 239. 1,365. Bergm.424.
Gl. Bv. Gl. A A. so« u. s. f.; s. si%. 1409. 1420. 1831. 1909. 2305.
261
2319. 2368. 2629. 2708. 2786. 2888. 3366. 3662. 3963. 4112. 4275.
II, 13.
(n.) verilas, fides, fiducia. sg. nom. ace. soS 21.78. (? zu lesen 'siS
sva £r'). 2575. 3220. 'sd* 3 riht' II, 208. Ps. Ill, 6. Ex. 44, 10.
Der dat. sg. 'so}>e' und der pi. dat. 'sojmm' vverden, mil tind ohne
Prapositionen, adverbial gebrancht, pro vero, sane; vere, fide,
fideliter: s6]>e 2302. 4000. mid soj>e A. 114. to SO]>Q 567. 2359.
3933. II, 431. Gr. 3, 148. Gl. Bv. on soj>e, revera Gr. 3, 145. 'td
s6jmm, vere, pro vero' Gr. 3, 106; 152. 'soSlice, vere, igitur' Gr.
3, 102; 122.
(adv.) vere, vero, pro vero, fideliter; autem, vero, igitur Gl. AA.
vgl. traun! soS 1791. 2008. 2348. 2377. 2382. 2385. 3220. 3546.
(n.) verum dictum, vera opinio; eflatum, proverbium Gr. 2, 513;
591. pi. dat. soScvidum 3963. II, 472.
ing (m.) rex verus, s. iustus; Detis. sg. gen. so^cyninges 1096.
so$f<est, verax, iustus. 9. 1102. 2647. 3472. 4254. II, 309; 613.
SptBC (f.) = spraec, sermo 1680. 'spaece, oraculum' M. gl. 415, 'spaecum,
oraculis' M. gl. 430.; hauiiger ist spree, w. m. s.
SO^VUlldor (n.) miraculum verum, divinum. pi. gen. sdSvundra 2953.
spanan, altrahere, ad se trahere; allicere, pellicere, persuadere Gr. 1,
896. I, 327. Gl. Bv. prat, sg. 3. ? (sand s&cir) span, arenam re-
fluxus maris attraxit, secum retraxit 3220. oder spav, von splvan? —
speon, aus sp6n, pellexit Gr. I, 372. 'mid listum speon idese on
)>aBt unriht' 585. 'heo speon hine on ]>a dimman d&A' 682. (mid
listum) speon 685. coni. sg. 3. 'cva^S, J5 hine his hige speone, ]?a3t
he vyrcan ongunne getimbro' 274. S. gespanan. imperat. 'span ]>u
(hine) 572.
Spannan, tendere, nectere; engl. to span. Gr. 1, 895. I, 328. pret. sg. 3.
(]?one full hearde geband) spenn (mid spangum) 443.
spang (?n.) fibula, vinculum. pi. dat. (mid) spangum 443.
sparian , parcere, favere; engl. to spare. Gl. AA. praes. sg. 1. (jni me sa-
gast, ]?33t ic hi ne) sparige (ac on spild gife) Ex. 247, 27. prat,
sg. 3. (fej?e ne) sparode (eorl) 2528. pi. 3. 'ndnne ne sparedon
]?33S herefolces, heanne ne dee' Jud. 138, 23. imperat. 'from ael-
}>e6degum feondum spara me, )>inne ]?eov' Ps. 18, 11. Vgl. 'spaer-
nesse, parsimonia' M. gl. 312. '^-, frugalitatis' M. gl. 409.
spav; s. spivan.
spearca (m.) scintilla, engl. spark. Gr. I, 346. M. gl. 319. Gl. AA. pi. dat.
spearcum II, 163.
sped (f.) eventus, exitus, successus, celeritas, prosperitas, felicitas, abun-
dantia, facultas, potentia; fons, origo, substantia, essenlia u. s. f.
Gr. 1, 642. 2, 236; 525. I, 361. Gl. Bv.; haufig trilt ein bestimmen-
der Genitiv vor das Wort: sg. nom. ace. (nuegna) sped 3. 572. 'snytro
~' 1080. 1654. 'fa^re spraece sped', loquendi successum, usum 1680.
'}>urh his mihta ^' 1690. 'burh gernynda ^' 1952. ']?aet]>«re spraece
262 —
sped folgode', verbum exitum habilunmi esse 2378. 'his mihla spr
3853. 399G. ']?urh his miltsa sped' 11,669. dat. spede (l&nan) 20
?3082. pi. dat. 'miclura spedum', magna cum velocitate, velociter
121. und 2029. ^ 1361. (villa) •* 2357. 'on j>am (cederbeame)
svylce nu mid heora spedum spearvan nystlaV, cnm prole sua
Ps. 103, 16. Geradezu adverbial wird spedum gebraucht 2392. 2661.
= propere, festinanter, celeriter. Gr. 3, 137. Gl. Bv. S. gespedan
und vuldorsped.
Spedig, prosperus, potens; felix, dives; engl. speedy Gr. 2, 302. Gl. AA.;
mil dem Dativ consfruirt: 'mihtum spedig' ItiBl. Ps. 59, 5. 'meah-
tum rv1 Ex. 305, 2. 'd£dum ~' Ps. 67, 18. 'vajslmum -v' 2796.
'stye ~' 1777. Superlativ: 'd&dum spgdigast' Ps. 135, 3.
spel, spell (n.) oratio, sermo, narratio, historia, nuncius, dictum, fabula,
fama; carmen. Gr. 1, 643. 2, 524. I, 334. I). M. 769. 1173. Gl. Ul.
167. Gl. Bv. Gl. AA. S. bealospel. 'godspel, evangelium' Ps. 44, 4.
A. 12. Ex. 169, 2. sg. pi. nom. ace. spel 1088. 3132. 3996. spell 992.
2399. 2560. 3064. pi. dat. spellum 513.
spelboda , spellboda (m.) nuncius, apostolus, propheta; pra'dicator Gr.
2, 488. sg. nom. (godes) spelboda 4050. 4260. pi. nom. ace. spel-
bodan 3442. 3748. 3982. spellbodan 2483.
spellian , nunciare, sermocinari, narrare; praedicare, docere Gr. 1, 907.
praet. sg. 3. (god) spellode 4175.
spelluilg (f.) sermocinatio, colloquium, confabulatio. sg. arc. (deofles)
spellange II, 639. 'spelunga, saga, fabulas' M. gl. 335.
speov ; s. spdvan.
spere (n.) hasta, lancea; engl. spear. Gl. AA.; hierzu gehort: spereni&(m.)
pugn , contentio. sg. dat. aet )>am sperenl]?e 2053.
spildsi^ (m.) iter periculosum, perniciosum. Gr. 2, 519. sg. dat. spiklsij^e
3082., von 'spild, perditio, destructio' El. 1119. Ex. 247, 28. 405,
27. '~ praecipitium' Gr. 2, 226., und si«, w. m. s.
Spillan, perdere, destruere, inlerficere; engl. to spill. Gr. 1, 905. I). M.
769. Gl. AA. praet. sg. 2. Of )>u)>ine feore) spilde A. 284. sg. 3.
(call J>aet god) spilde 2553.
spivan, spuere, vomere, spumare Gr. 1, 896. I). M. 653. Gl. Ul. 167. Gl.
Bv.; wird mil dem Dativ (instrumenfalis) verbunden Gr. 4, 711.
pra-l. sg. 3. (heolfre) spav 3378. inf. (gl e d urn) spivan Beov.'4619.
Dasselbe bedeutet 'speovian', wobei indessen der einfache Objects-
accusativ nebst einem Worle der Richtung sfeht: 'ge mid horu speov-
don on andvlitan1 El. 298. Doch kommt auch bei speovian der
Dativ vor: 'a It re spiovdon' Ex. 156, 34. S. atlor. 'Mode spiove-
dan' Ex. 271, 3. 'on his hleor hyra spatl speovdon' Ex. 69, 17.
Spovan, succedere, bene succedere; ?auch prosperare, einen gufen Fort-
gang geben Gr. 1, 895. I, 364. Erl. 134. Gl. Bv. pr;et. sg. 3. (him
viht ne) speov, nihil eis successit Jud. 139, 39. ')>e speov1, libi bene
successit 2804.; mil dem Dativ: *g<ij>e spovan' 2109. 'ne meahton
263
vi]>erbrecan vige' spovan' Ex. 35, 27.; dieser Dativ bleibt auch bei
anderen objectiven Bestimmungen : 'ne mihte beorna hlo$ of )>am
faestenne flearae spovan', ex arce fugere, fuga fecilifer evadere
A. 1544. Erl. 1. c. 'ne mot &niges nu rihte spovan', non possum
ullius rei bonum successum habere El. 916. part, praes. 'spovende
sped', felicem progression, prosperum even turn 3996; Ex. 117, 16.
sva is lar 3 3r to spovendre spraece gel&ded }>am ]>e in his veor-
cuin villan raefnaV Ex. 139, 14. — spdvendlice Ps. 118, 41; 58.
spraec (f.) sermo, lingua, colloquium; verbum, dictum Gr. 1, 642. I, 360.
2, 27. sg. gen. faare spraece 1680. dat. (to ]>inre) spraece 513. 2029.
2290. 2378. 2392. 2708. ace. sprsece 1690. 1831. 2159. 2402. 3446. (?pl.).
spraeca (m.) orator, consiliarius 443. S. spreca.
sprecan, loqui; adloqui, compellare; oft verburiden rait vorde, vordum,
vord u. dgl. S. cvejan, secgan. Gr. 1, 897. 2, 27. 4, 829. I, 335;
337. R. Gr. 229. Dfnb. 325. Gl. Bv. Gl. AA. S. gesprecan. praes. sg.
1. ic (r£d) sprece 1907. sg. 2. }>u sprycst (ymb) 2520. pi. 1. vil
sprecaS 572. pi. 3. hie sprecaS 2407. praet. sg. 1. 3. spraec 337. 346.
606. 619. 818. 1289.; mit 'to, vi*, ofer, ymb' verbunden: heo to
hira hearran spraec 650. 682. 699. 701. 787. 915. 1478. 1738. 'spraec
]?a vordum eac to Abrahame ae]>elinga helm' 2714. 'spraec healic
vord vi$ drihten sinne' 294. 'j>a se ]>e6den vi^S Abrahame
spraec1 2297. 'vordum &r viiS his valdend spraec' 2570. 'sprite
ofer ealle ae]?elinga gedriht' 2456. S. ofer. pi. 3. (hie fela) spr&con
(sorhvorda somed) 785. 'vordum sprscon ymb ]?aes vifes vlite' 1841.
~ (vordum to Lothe) 2490. inf. (ymb J>in lif) sprecan 505. ~ (to)
1893. (vi^ Abraham) ~ 2399. (furh svefn) -N- (to) 2629. spreo-
can II, 78.
spreca = spraeca, w. m. s. pi. ace. (heht him fetigean to) sprecan
(sine) 2661.
sprytan , crescere, germinare, pullulare; engl. to sprout. Gr. 2, 21. R. Gr.
§. 208. Gl. AA. = spreotan. inf. (of )>am braid blado bealva ge-
hvilces) sprytan (ongunnon) 992. Vgl. 'spryt, vaestmes, incrementa'
M. gl. 350. 'spryttinc, incrementum' M. gl. 405. 'sprota, sarmen-
torum' M. gl. 403.
staefn 3391. = stefn, w. m. s.
Stael (m.) 'locus, situatio' Gl. Bv. sg. ace. (on leofes) stael, in dilecti
locum, dilecli loco 1109.
St03lan , statuere, constituere; imponere in; imputare Gl. Bv. S. gestaelan.
praes. sg. 1. ic stable (beforan j?e eal ]?as yflu) Ps. 49, 23. sg. 3.
stales (faeh]>e in..) II, 641. 'he on ]>aet fraete folc firene st.ae-
leV Ex. 84, 16. inf. 'faeh]>e ic ville on veras staelan' 1347. ']>&
cvae^S ic, )?aet ic volde staelan ongean me sylfne mine scylda'
Ps. 31, 6.
St£neil, lapideus. Gr. 1, 733. 2. 178. Gl. AA. sg ace. stsnenne (veall)
1670; 1685. 'haefdon on hrej^re heortan stefenne' Ex. 40, 20.
— 2IU —
staeppail, gradi, ire, incedcre; adire, pedibus attingere. inf. (of nearve)
sf;eppan 1429. 'geriht, Drihten, mine staepas on J?ine vegas, ]>a?t ic
ne aslide )>&r ic slaeppan scyle1 Ps. 16, 5. S. stapan, steppan.
Stae^veall (m.) liloris vallum, litus. pi. ace. sta3$veallas 1371. stse$ (n.)
litus, ripa, ara. Gr. I, 331. 2, 51. Erl. 141. Gl. AA. • stae* El. 60.
227. S. staS, streamstaS.
slab; s. sligan.
Stan (m.) lapis Gr. 1, 639. I, 358. 3, 378. Gl. Ul. 168. RW. 308. Gl. Bv.
Gl. AA. sg. nom. se stan A. 1523. 'stdn fram sla"ne' A. 738. pi. nom.
ace. stanas 3369. II, 5; 673.
stanburh (f.) 'urbs lapidea, sive arx, Babylon nova, sive Aegyptiaca, in
terra Gosen ita dicta' Lye. ace. (steape) stanbyrig 2206.
standan, stondan = geslandan, w. m. s. Gr. l, 896. I, 328. RW. 308.
Gl. Bv. praes. sg. 3. standee (voruld under volcnum) 912. ()?enden
voruld) •<. 1538. pi. 1. (vit baru) standaS 808. pi. 3. slonda* (on
eorSrice) 416. ^ (ymb fone ecan) II, 46. II, 622. praet. sg. 3.
stod (deop 3 dim) 105. ^ (bevrigen) 156. 'stdd holm under heof-
num,' constitit 160. ~ (god J gastlic) 208. -v, (gefraetvod) 214. ~
(on sande) 241. -^ (on eor]>an) 519. 684. y (ofer dunum) 1392.
(seo steape burh on Sennar) -v. 1695. 'him J?aes egesa stod', hanc
ob rem timor eurn invasit 4042.; s. egesa; vgl. 'hildegesa stod' El.
113. pi. 3. (him on laste sell) stodon 87. (him bi tvegen beamas)
~ 457. inf. (god me h6r) stondan (het) 522. (on eorSrice) -^ 545.
standan Ps. 110, 8.
Stanbleoft, Slanhli^ (n.) scopulus, clivussaxosus; fauces Gr. 2, 477. Erl.
118. Gl. Bv. pi. dat. (under) stanhli]?um 3579. S. beorghleoS, burg-
hleo'S, hleo^ und hli$.
Stantorr (m.) turris lapidea; turris Gr. 2, 477. ~ 1694. S. meretorr; vgl.
'steinrocca, terra, scopulorum' M. gl. 372.
Stapan, gradi, incedere, ire, ingredi Gr. 1, 896. Gl. Bv. praH. sg. 3.
(Adam) stop (on grene graes) 1131. Gr. I, 364. (f 6" turn stop on
beam hyre) 1462. 'st6p ut hra3]?e cene collenfei^' A. 1577. pi. 3.
stdpon (]?a to J?;fere stove sii^hycgende on ]>a dune up) El. 715. hie
stopon (under lo$um) 1578. S. staeppan, steppan.
Starian, intueri, rectis oculis infueri; obstupescere; engl. to stare. Gr. 1,
907. Gk Bv. pra3s. pi. 1. 'mi ve on ]>33t beam breosturn staria^S'
Ex. 21, 28. inf. (ne on. ]>a beorhtan gescasfl ne mot ic £fre ma
eagum) starian II, 141. S tostarian.
Sla^> (n.) = stae^), w. m. s. tinier st?P$vpall. sg. dat. (on geofones) sta)?et
3509. 'be Jordane stafe1 Ps. 41,7. pi. dat. 'be vaetera stafum'
Ps. 22, 2.
stafelian, fundare, stabilire, collocare, erigere, exslruere, confirmare Gr.
2, 104. = gestaj>elian, w. m. s. Gl. Apoll. Tyr. pnrs. sg. 1. (ferh%)
sta)>elige (hyht untvedndne on ]>one ahangnan Crist) El. 796. prass.
coni. pi. 1. «f,aet ve f?estllce ferhS sta)>elien' El. 428. praet. sg.
265
1. 'ic (on heofonum ham) stafelode II, 278. 'he hi (Sione)' ]>a
hehstan her staj>elade' Ps. 86, 4. pi. 2. 'to )>am ge holdlice hyge
stafeladon' Ex. 83, 19. pi. 3. (heo in helle ham) stafeledon
II, 25. heo (on heofonum ham) stafelodon II, 347. inf. (ham)
stafelian 1550.
StaJ?ol, staf>ul (m.) fundamenfum, basis, situs Gr. 2, 117. Gl. AA. Graff
2, 21. S. efelstafol. sg. dat. (on) stafole 4077; 4098. pi. nom. ace.
stafolas 3214. stafulas 3402.
Stapolvong (m.) static, sedes; locus stationis. sg. dat. 'on stafolvonge,
on their station-field' Kx. 417, 4. pi. ace. stafolvongas (secan)
1906. S. stedevong A. 334. EL 674. 1021. Ex. 154, 23. -
Steap, eminens, altus, pr^ceps, profundus; engl. steep. Gr. 1 , 733. 1, 368.
.2, 49. Erl. 117. Gl. Bv. GI. AA. steap u. s. f. 1694. 2206. 2516.
2563. 2847. 2890. 'steapes 3 geapes' 2550; s. geap und Gr. 3, 92.
Von diesem steap ist zu unserscheiden 'steap, poculum' Gr. 3,457.
Steaphleoft (n.) scopulus excelsus. Z. 1454. konnte auch getrennt ge-
schrieben werden: 'steap hleofo'.
Stede (m.) locus, situs, statio; engl. stead. Gr. 2, 51. Gl. Ul. 168. Gl. Bv.
Gl. AA. sg. nom. (J>is aenga) stede 335. dat. (on }>£m sylfan) stede
(]>e J>u him seltest her) Ps. 83, 6. 'stede, stalaS, statum' M. gl. 385.
Stefen, Slefn (f.) vox, sonus, tumultus; ?tempus Gr. 1, 643. 2, 158; 160.
I, 334. Gl. UI. 170. R. Gr. §. 81. Gl. Bv. Gl. AA.; s. staefn und (das
spatere) stemn. sg. nom. 1489. 3345. 4078. dat. (nivan) stefne 1549;
1880. s. unter niv. ~ 2842. 2903. 3186. ace. stefne II, 173; 239.
Stemn (f.) vox = stefen , stefn , w. m. s. Gr. 1, 246. 2, 156; 158*).
R. Gr. §. 87. Gl. UI. 170. Gl. AA. sg. dat. stemne 522; in den Psal-
men sehr haufig.
Stenc (m.) odor, foetor; fragranlia Gr. 2, 745. GI. A A. sg. gen. (blostmau)
stences II, 359. dat. 'sva unguentum maeg, aefele yyrtcynu
heafde healdan hrore sterice, mid )>y Aaron his beard oft asmy-
rede' Ps. 132, 2. 'stencum, faetonbus' M. gl. 428.
Steor (f.). gubernatio, directio, correclio, castigatio, poena. Gl. Ul. 170.
sg. nom. (faescyme^) steor (of heofonum) Ex. 132, 32. dat. 'steore,
gubernio' M. gl. 315. ace. steore 1677. Vgl. 'steora, director' Ex.
349} 13. = steorend A. 1337.
steorra (m.) Stella; engl. star. D. M. 663. 686. GI. Ul. 168. Gr. 1, G45. I,
348. 2, 164. 3, 392. RW. 303. pi. dat. steorrum 256. ace. steorran 3369.
stepan, erigere, exslruere, exaltare; celebrare, prsdicare; mil dem Uativ
der Person und der Sache. Gr. 1, 905. Gl. Bv. piss. ssj. 1. ic (]?e
dugepum) stepe 2300. s*. 3. he (him f rein urn) stepefc Ex. 434, 10.
praot. pi. 3. stepton (sl;ennene veall) 1670. steplon (dnhtne) so'S-
cvidum 3963. inf. (heht Abrahame duguj>um) stepati 1853. (ic
Isare villa spedum ville) stepan 2359. S. gestepan.
steppan = staeppan, w. m. s. Gr. 1, 334. Gl. AA. inf. (on leaf treoves)
steppan 1454. <- (for*) II, 249.
— 266 —
stician, pungere, transfodere, hierere. Gr. 2, 27. GI. AA. pnet pi. 3. (me
on beame beornas) slicedon II, 511.
Sliep, staep (m.) gressus; engl. step. Gr. 1, 352. sg. dat. stiepe 60.
Stigan, scandere, adscendere, escendere Gr. 1, 896; 897. GI. Bv. mil dem
blossen Ace. der Richtung oder mit Prapositionen der Be\vegung (on,
ofer u. s. f.) verbunden. praet. sg. 3. sfah (ofer streamveall) 1489.
pi. 3. (on sund) stigon 3248. inf. stigan 1350. 1401. 'heahlond
stigan on Seone beorh' 3314. S. astigan, gestigan.
Stigvitum 2073.; s. die Anmerkung 1. c. Der Cod. Exoniensis bietet (383,
13.) deu pi.' dat. '(ofer) stlvitum', von Thorpe durch 'pathway',
semita, callis iibersetzt,
Stille (adi. und adv.) quietus, fixus; quiete, fixe; engl. still. Gr. 1, 735.
1, 336. 3, 102. GI. Bv. GI. AA. ~ 2430. 2561. 2903, 3229. 3479.
4078. 4099.
StfiS, rigidus, asper, austerus, severus, dims, violentus; altengl. stythe.
Gr. 1, 733. GI. Bv. GI. AA. M. gl. ofter. ace. 'sttye (strengeo)' 2489.
pi. dat. 'slijmm (vordum)'2842.; hiervon das adv. 'sti)?e' 2073. Gl. AA.
, lirmus, constans, slrenuus, gravis, severus u. dgl. S. Gr. Erl.
114. stifcferli* 107. 241. 1401. 1677.
stiiSferh%, stf&hycgend (El. 682.715. A. 1429.). stiShydig
2890. El. 121.
Sti^llC, rigidus, erectus, firmus. ~ stantorr 1694.
Sti^mod, pertinax, durus, inflexibilis Gr. 2, 664. GI. Bv. Gl. AA. ~ 2417.
II, 249. Jud. 131, 48. Vgl. 'stones, durities' M. gl. 341. '~, bi-
ternys, acerbitas' M. gl. 429. 'stiSnysse austeritate' M. gl. 344.
stod; s. standan, stondan.
Stol (m.) sedes, thronus, cathedra Gr. I, 364. 3, 433. Gl. Bv. sg. nom.
ace. stol 273. 365. 563. gen. 'stoles, cathedra ' M. gl. 372. dat. stdle
260. 300. S. heofenstoi.
stondan; s. standan.
Slop; s. stapan.
Storm (m.) procella; tempestas; tumultus; engl. storm. Gr. I, 338. Gl. Bv.
Gl. A A. sg. nom. storm 3388. II, 388. Ich vermuthe iibrigens, dass
auch ein adiectiv 'storm' bestanden hat; schweizerisch wird 'sturm'
gewohnlich gebraucht fur 'beunruhigt, verwirrt, aufgeregt'; auch
nhd. heisst lim Sturme sein1 aufgeregt, berauscht sein'.
stOV (f.) locus, spatium; mansio, static Gr. 1 , 642. Gl. Bv. GI. AA. sg. nom.
ace. stove 107. 160. 164. dat. (of]?isse) stove 1906.2516. S. vracstov.
Strait (f.) platea, via strata, forum Gr. 1, 642. I, 360. 3, 395. Gl. Bv. Gl.
A A. dat, str&le 2430. ace. str&le II, 289. 'rihte str£te', recta via
3055. S. herestrcet, rancstnet.
Strang, fortis, durus, severus, rigidus, violentus; engl. strong. Gr. 1,733.
2, 289; 553; 575; 3, 579. Gl. Bv. GI. AA.; strang verbindet sich
bisweilen mit dem Genitiv. slrang 115. 284. 445. 522. 1371. 1813.
267
2342.2417. 2561.2893. 11,227; 249; im Beovulf: 'majgenes strang'
Gr. 2, 620. 'strangum mihtum, lacertosis viribus' M. gl. 346.
Stream (m.) fluenturn, fluvius, torrens; aqu?e, mare. Gr. 1, 639. I, 368.
2, 146. 3, 384. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace. stream II, 5. pi. nom.
streamas 3388. dat. streamum 223. 1401. 1454. 2206.
Streamslaft (n.) fluvii ripa; ripa. sg. dat. (ofer) streamsla]?e 1429.
Streamveall (m.) ripa; litus Gr. 2, 432; 532. sg. ace. streamveall 1489.
streng = Strang, w. ra. s. 60. 'strengum' wird adverbial gebraucht: ve-
hementer, fortiter, violenter 1670, Gl. Bv.; es kann als pi. dat. zu
'strengo' angesehen werden.
strengeo, streiigo (f.) rigor, severitas, fortitudo Gr. 1, 642. sg. ace.
strengeo 2489. strengo 1626. S. strengum unter streng.
StrengllC, fortis, potens, firmus, stabilis, durus, durabilis. Comparativ:
strenglicra 273. S. stronglic.
streng^), strengeo (f.) fortitudo, robur, potentia; engl. strength. Gr. 2,
236; 245. Gl. AA. sg. nom. ace. (miht 3) strengfo 947; II, 2. ~- II,
288. strengfu Ps. 58, 16. 59, 6. 107, 7. 117, 14. Ex. 31 , 3. 239,23.
ace. (ic mine) streng]?e (on j>e strange gehealde) Ps. .58, 9. 92, 1.
Strienan, gignere, acquirere = strynan, gestre6nan, gestrynan, astrynan,
w. m. s. Gr. I, 373. Gl. AA.; mit dem Genitiv: bearnes strienanlll4.
Slrift (m.) contentio, certamen, pugna, proelium, bellum Gr. 2, 15. 3,481.
sg. nom. ace. stri$ 569. 659. dat. stride 284.
stronglic = strenglic, w. m. s. ^ 365. II, 388; 518.
Strudan, spoliare, diripere, destruere, vasfare — gesfrudan, w. m. s. Gl.
AA. praes. sg. 1. (£hta) strudeS El. 904. praat. pi. 3. (tempel) stru-
don 4228. (fynd gold) strudon 2001. part. pra3S. 'slrudende fyr' 2550.
Vgl. 'struderes,vastatoris'M. gl. 425. 'struderum, prsdonibus' M. gl. 385.
Strynan = strierian, w. m. s. Gr. 1, 905. I, 366. Gl. AA.; wird mit dem
Ace. oder mit dem Genitiv verbunden. praet. sg. 3. (geogo]?e) strynde
(suna 3 dohtra) 1133; 1147. (bearna) ~ 1196. 1228. pi. 3. stryndon
(duge]?a velan 3 viste) 967. (bearna) ~ 1597. inf. (bearna) strynan
1166. 1234.
styran, Slyrian, regere, imperare, gubernare; cohibere, corripere, com-
movere, excitare, castigare, vexare; auch passiv. Gr. 1, 905. 2, 48.
Erl. 125. RW. 303. Gl. UI. 170. Gl. Bv. Gl. AA.; styran wird mit
dem Dativ der Person und dem Genitiv der Sache verbunden. prses.
sg. 3. styreS Ex. 127, 25. 'he missenlice monna cynne gielpes
sty re V Ex. 299, 20. ls him eallum' Ps. 71, 8. praat. sg. 3. ')>a
se halga ver J>^re viflufan vordum styrde unrihtne *' Ex.
260, 13. ?styrnde (verode) 24^9; es wird 'styrode' zu lesen sein.
pi. 3. (streamas) styredon, Caqua3 commota? sunt' A. 374. inf. (him)
styran 3345. part. pnes. '(v^ran) styriende, commoti sunt' Ps. 47, 5.
Styrn, severus, asper; engl. stern Gr. 2, 664. ~ 60. Vgl. 'styrnmod1
Jud. 138, 10. Gl. AA.
suhl (f.) morbus, infirmitas. ^ 469.
268 —
suhterga, suhtriga, suhlria (m.) fratruelis Gr. I, 342. 2, 314*). Gl. Bv.
sg. nom. (min) suhterga 1895. suhtriga 2024. dat. suhtrigan 2065.
ace. suhtrian 1769. In gleicher Bedeutung steht imBeov. , Z. 89., das
Wort: 'suhtorgefaedera', und Ex. 321, 15. 'suhtorfedra': nHro$vulf
3 HrdSgar heoldon lengest sibbe aetsomne suhtorfaedran u.
sulhgeveorc (n.) aratio; res rustica Gr. 2, 535. sg. gen. sulhgeveorces
(fruma) 1082., von *sul, sulh (n.) aratrum, vomer' Gl. AA. Vgl.
'sulhhandla,- syla, aratri slibarius M. gl. 379.
sum, quidam, aliquis Gr. I, 340. 2, 55. 3, 44. Gl. Bv. Gl. Ul. 165. 'sum'
steht theils wie andere adi. bei seinem Substantive, fheils tritt dieses
im Geniliv pi. davor. Gr. 4, 457. ff. 'sum heard gesvinc' 316. £vra-
}>ra sum' 1030; 1824. 'beorna sum' 1822. 'feovera sumne' 2195.
Slimer, sumor (m.) sstas; engl. summer. Gr. 2, 122; 124. I, 340. D. M.
718. D. Spr. 73. sg. nom. sumor 3892. gen. sumeres 3866- El. 1228.
Neben dem dat. 'sumere' findet sich die Form 'sumera': on su-
mera 3794; auch im Boethius.
Slind (m.) mare, frettim, vadum; urspriinglich natatio, natalus Gr I, 340.
2, 477. 3, 383. Andr. und El. XXXIII. Erl. 105. Gl. Bv. Gl. A A.
dat. (on) sunde 1424. ace. (on) sund (ahof earce) 1383. (}>ahion)
sund (stigon) 3248. Thorpe fu'hrt (Gl. AA.) ein adi. 'onsund, na-
tans' auf. S. onsund. Das genus ist fraglich; m. oder n.; bei Kemble
(Gl. Bv.) fern,
sundor (adv.) seorsim, separatim Gr. I, 340. 3, 120. = sundur Gl. Bv.
S. onsundran. 'sundor anra gehvilc', separatim unusqnisque. 3888.
sundorgifu (f.) prsrogativa , privilegium, beneficium Gr. 2, 766. sg. dat.
sundorgife 4123. Ex. 293, 22. ace. (J5 )>u in sundurgife onlenge'
Ex. 6, 6.
sundreced (n.) domus marina, navis, area Noe Gr. 2, 477; 515. ^sund-
vudu Ex. 42, 24. sg. ace. ]?33t sundreced 1330. S. reced.
sunna (m.) sol 3888. = sunne.
sunne (f.) sol: engl. sun. Gr. 1, 646. I, 340. 2, 421. Gl. Ul. 166. Gl. Bv.
Gl. AA. sg. nom. sunne 808. 2431. 2532. 3794. gen. dat. ace. sun-
nan 3010. 3782. II, 4; 309.
sunnon; s. sinnan.
sunnu II, 354. =± sunne.
sunu (anom. m.) filius; engl. son. Gr. 1, 640. I, 340; 341. 3, 320. RW.
260. Gl. Ul. 166. Gl. Bv. Gl. A A. sg. nom. ace. sunu 862. 870 921.
1060. 1077. 1082. 1102. 1108. 1153. 1158. 1166. 1182. 1219. 1224.
1235. 1281. 1363. 1403. 1420. 1538. 1583. 1606. 1794. gen. dat, pi.
nom. gen. ace. suna 160. 1089. 1134. 1148. 1216. 1545. 1634. 1723.;
einmal pi. nom. 'suno, filii' 1609.; bisweilen declinirt der pi. gen.
schwach 'sunena'; doch nicht im Csedmon. pi. dat. sunum 198. 1128.
1240. 1295. 1593. 1758. S. dohtor.
, susl Cn.) cruciatus, tormentum; casligalio, snpplicium Gr. 1, 244.
D. M. 767. Gl. A A. sg. nom. ace, susl 75. 4038. 4138. II, 694. susel
— 269 —
II, 41; 64. sg. dat. susle 42. II, 52; 714; 724. pi. gen. susla (bus)
Ex. 98, 8. dat. 'suslum geslaehte1 Ex. 10, 8. ']>aet hi usic binden 3
in b&lvylme suslum svingen' Ex. 262, 23. seoslig Ex. 157', 29. 506.
suslbona (m.) ?inferni incola. pi. nom. (svarte) siislbonan II, 641.
Slltol, manifestos, clarus = sveotol, w. m. s. sutol II, 89. 'sutelicor, luce
clarius' M. gl. 350. 'sutelum, publicis' M. gl. 437.
SltfS (n.) meridies, auster; meridiem versus; tfngl. south. Gr. 1,365. 2, 21.
KW. 259. suS (}>anon) 1961; 2090. 'suS heonan' Ex. 474, 8.
Sltyan, sufon, ab austro. Gr. 3, 207. R. Gr. §. 339. Gl. Bv. Gl. AA. su-
)>an 804. 1983. 3570. SUJJOTI 1970. be suSon 2998.
SU^east, regio Euronotum versus sita 663.
SltfSfolc (n.) populus, qui reginnem meridionalem habitat pi. dat. su$-
folcum 1991. Vgl. summon, nor^man. '.suSfoIc1 ist insbesondere
'pars australis East-Angliae, comitatus Suffolciensis', Suffolk. Lye.
summon (m.) terra? australis incola. pi. gen. suSmonna 2012. 2084.
g (m.) via australis; regio australis. pi. dat. (of) suSvegum 3084.
S. eastveg.
(m.) auster, notus 3218.
sva, sic, ita, ut, fanquam. Gr. I, 359. Gl. Ul. 171. Gl. AA. 'sva, tarn' M.
gl. 337. taliter M. gl. 330. 'sva" ]>cTt, quatenus' iM. gl. 354. 'sva-sva",
ac si' M. gl. 350; ~ sicut, tarn, quam Gr. 3, 43. 'sva- hva sva',
quicunque 436. 480. Gr. 3, 43; 45. 'sva hvget sva', quodcimque 752.
Gr. 3, 45. 'sva hvylc sva, sva hvilc man sva, quicunque' Gr. 3, 46.
'sva~ same', sic, ita, item Gl. AA. 'sva ]>eah', tamen, nihilominus Gl.
AA. lvese svd! vese svdl' fiat, fiat! Ps. 71, 20.
svaef; s. svefan.
svaegel II, 725; s. svegel.
SVJes , proprius, propinquus; carus, familiaris, dulcis Gr. 1, 244. 733.1,
360. Gl. Ul. 173. Gl. Bv. Gl. AA. £ic me svces, I for my own' Ex.
90, 29. Thorpe, 'min sv&s sunu' El. 447. 'his sv&sne sunu' 3331.
->- (m«g) 2492. sv«se (gebeddan) 1769. 'Geomor si$]>an f«der flett-
gesteald freondum decide, sv«sum d gesibbum' 1606.
svjfesend (n. gewohnlich im pi.) victus, cibus, epulae. Gr. Erl. 105. Gl. \A.
pi. dat. sv&sendum 2773., woselbstman die Bemerkungnachlesen wolle.
svang; s. svingan.
svapan, verrere, vibrare; auferre; engl. sweep. Gr. 1, 895. I, 358. D. M.
541. Haupt 5, 221. praes. sg. 3. 'svSpeS sigemece mid }>&re svi-
^ran hond', vibrat ensem Ex. 93, 24. praet. sg. 3. (VSD! fse'Smum)
sveop 3409.
svar, molestus, gravis, tristis. ^ 469. Ex. 863 22. 101, 21. 220, 4.
svart II, 52. II, 641. II, 705. '= sveart, w. m. s.
svat (in.) sudor, cruor, sanguis Gr. I, 358. 3, 398. RW. 2G4. Gl. Bv. Gl.
A A. nom. ace. svat II, 547. A. 968. 1276. 1425. dat. svate 479.
983. A. 1240.
270
svatig, cruentus; sudans Gr. 2, 302. Gl. Bv. Gl. AA. 'svatig hleor' 931.
s. unter hleor.
SVflfe (n.) vestigium, semila, via; iter Gl. AA. 'svajni (fern.) caesura,
cajsio, vestigium' Gr. 1, 641. 2, 60; 528. Gl. Bv. sg. dat. 'on sva)>e'
1996. 2071. 2108. Ex. 4b7, 23. 've soSfoestes sva}>e folgodon' A. 673.
svealg, svealli; s. svelgan.
svealt; s. sveltan.
sveart, niger, ater, funestus, horridus Gr. 1, 733. I, 346. 2, 215. D. M.
769. 774. Gl. Ul. 172. RW. 267. Gl. Bv. Gl. AA. sveart u. s. f. 72.
109. 118. 134. 311. 344. 474. 484. 526. 730. 758. 789. 1295. 1321.
1350. 1370. 1409. 1920. 2409. 2499. 2535.; stehendes Beiwort der
Wogen, der Holle und des Teut'els.
svearte (adv.) funeste, tetre, sceleste. ~ (gesohte) II, 373. ~ (JnngaS)
II, 448. ~ (forgeald) II, 580. t* (besvicene) Ex. 139, 22.
sveartian, nigrum, atrum fieri. prat, sg. 3. he sveartade (fyre 3 attre) II, 78.
svebban , sopire, consopire; sedare, pacare, opprimere, necare Gl. Bv.;
die Form erinnert an das alts, 'suebian' Schm, Gl. Hel. s. v. D. M.
1098. inf. (ne moton vyt) svebban (synnig cynn) 2525. 'ic hine
sveorde svebban nelle, aldre beneotan' Beov. 1352. S. Ssvefan.
In derselben Bedeutung (opprimere, interficere) wird asvebban
gebraucht: 'gif )>in villa sie, J>tfit me vaBrlogan v<cfna ecgum, sveor-
dum, asvebben1 A. 72. und Erl. 98. ']>a se dSma het asvebban,
heafde beneotan, Criste gecorene' Ex. 278, 25.
svefan, dormire Gr. 1, 897. I, 334. Gl. Bv. praBt. sg. 3. svtuf 179. 1558.
3634. El. 70. Gr. I, 347. pi. 3. sv£fon 2965. 3424.
svefel, svefl (m.) sulphur Gr. 2, 99. 3, 381. RW. 272. D. M. (I.) 465.
Gl. AA. gen. svefles, sulphuris1 M. gl. 403. ace. sved 2535. S. svefyl.
svefeil , svefn (n.) somnium Gr. 2, 146*); 156. Gl. AA. sg. nom. ace.
svefn 3647. 3677. 3683. 4045. 4069. svefn 717. 2629. 2647. 4041.
gen. svefnes 3628. 3636. 3644. 3662. 3998. dat. svef'ne 2665.
svefyl 2409. = svefel, w. m. s.
sveg (m.) sonus, sonitus, strepitus, fragor, tonitru, ?calor (3782.) Gr. 1,
639. I, 361. 2, 404; 603. 3, 468. Andr. und El. XXX. Gl. Bv. Gl.
AA.; gern tritt ein bestimmender Genitiv hinzu. sg. nom ace. sveg
1077. 3238. 3495. (nedran) sveg II, 102. (vuldres) - II, 238.
(volcna) ~ II, 566. 'sveg, tenor' M. gl. 440., ofter 'svag, clan
gor, sonitus1 M. gl. 369. '%, tenorem' M. gl. 441.
SVCgan, sonare, tumulluari. praet. pi. 3. svdgan 1370.
svogel , svegl (m.) coelum, aether, firmamentum Gr. 3, 468. Erl. 99. Gl.
AA. D. M. 662.; auch svegle (n.) Gl. Bv. Gr. 2, 113. sg. (nom.)
ace. svegl 82. II, 590. Ex. 324, 27. gen. svegles 672. 859. 2534.
2802. 2872. II, 23; 28; 353. dat. svegle 1409. 1758. 2838. 3010. II,
45; 144. 'svegles ealdor', Deus Jud. 135, 4.
sveglbosm (m.) coeli sinus, coelesfis mansio; coelurn. pi. ace. svegl-
bosmas 9.
271
sveglcyning Cm.) rex coelestis, coeli rex. Gr. 2, 501. - 2652.
svegellorht, svegltorht, 'aelheris instar splendidus' Lye; splendore coe-
lesti ornatus Gr. 2, 576. Gl. Bv. svegeltorht 95. A. 1249. svegltorht
28. II, 649. D. M. 662. S. heofontorht.
SveglsftS (m.) coeli cursus 3034; vielleicht: 'svegl stye veold', meteoron
viam indicavit. Vgl. ubrigens Ex. 353, 47. 'sveglrad, coeli currus'
Gr. D. M. 662.
SVClc 668. 711. II, 79. = svilc, svylc, w. m. s.
svelgan, glutire, deglutire, devorare , imbibere; wird mit dem Dativ
construirt. Gr. 1, 898. 4, 701. Haupt 5, 221. Gl. Bv. pi. 3. (vcel-
streamas verodum) svelgaS 1296. praet. sg. 3. svealg. 'blod lifrum
svealghatan heolfre' A. 1277. ']>am vordum -^' Ex. 432, 15. s veal h.
'cvealmdreore svealh ]>es middangeard' 982. 'heo Vceldreore^' 1013.
'eor)>e — Sethes lice' 1139., wo man die Note nachlese; verschieden
1st 'svelle, sveall, svullon, svollen, tumere' Gr. 1, 898. S. gesvelgan.
sveltan, mori, interire, perire Gr. 1, 898. I, 334. R. Gr. §. 242. Gl. Ul.
173. Gl. AA.; auch mit einem hinzutretenden dat. instrumenti. prses.
pi. 2. ge sveltaS dea]>e 3661. praet. sg. 3. svealt 1148. 'dea]?e ~
middangeardes' 1200. pi. 3- svulton 3393. 'heora maenige mdne
svultan' Ps. 77, 30. 63. inf. (}>ii) sveltan (scealt) 935. 2652.
sveng Cm.) vibratio, ictus. Gr. 2, 529. Gl. Bv. Gl. A A. sg. ace. sveng
2687.; s. gebergan. 2665. dat. 'mid svengce, ictu gladii' M. gl. 431.
pi. ace. Cy]>a) svengas El. 239.
sveop; s. svapan.
sveord (n.) = svord, svurd, ensis, gladius; engl. sword. Gr. 1, 643.
I, 348; 373. 2, 227. 35 440. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace. sveord
1987. 2881. 2883. 2899. gen. sveordes 2851. dat. sveorde 944. 1569. 2859.
sveordberend, ensifer. Gr. 2,589. D. M. (I) 519. pi. nom. sveordbeiende
1056. S. aescberend.
sveordviggend, sveordvigend, ense pugnaris Gr. 2,590. pi. gen. sveord-
vigendra 31b9.
SVCOStor C^nom. f.) soror Gr. 1, 646. RW. 269. sg. nom, ace. sveostor
1826. 2617. 2644. 2676. 2698.
sveot (m.) turba, turma, cohors, agmen. S. folcsveot. Gr. I, 370. El. 139.
Gl. AA. sg. nom. ace. sveot 3149. 3425. 'sveot Ebrea' Jud. 140, 19.
pi. dat. sveotum 1970. 3056. 3270. El. 124.
Sveotol, svutol, manifests, apertus Gr. I, 349. 2, 118. 3, 579. ErI. 139.
Gl. Bv. Gl. AA. sveotol 883. 2800.
sveran, iurare Gr. 1, 896. I, 333. RW. 241. Gl. Bv. pra^s. sg. 3. he (AS)
svere^S 3360. Neben 'sveran, sv6r, svoren* besteht das schwache
Verbum 'sverian' (Ps. 62, 9. svehgean Ps. 101, 6.) R. Gr. §. 240.
Gl. Apoll. Tyr. cn«nne a^ ne svera^S, to bisvice his nyhstan, nee
iuravit in dolo proximo suo1 Ps. 23, 4 praet. sg. 3. svor, iuravit
Gr. I, 364.
272 —
svete, dulcis, suavis; engl. sweet. Gr. 1, 735. GI. AA. svete 651. Vgl.
'of svetum, nectareis' M. gl. 398.
svican, migrare, cedere, deficere, fallere, seducere, prodere, decipere Gr.
I, 363. 2, 16. GI. Bv. GI. AA. S. gesvican. praes. coni. sg. 2. 'f }>u
gode svice, dryhtne }>inum' A. 958. sg. 3. ')>eah ]>e he him from
svice' 951. praet. pi. 3. (ac him from svicon) 197. inf. svican. 'he
me svican ne vile' Ps: 53, 4. Daneben besteht aber, in gleicher
Bedeutung, das schwache Verbum 'svician'. praes. pi. 3. sviciaS Ex.
79, 33. praet. sg. 1. 'na ic fram J»inum d6mum svicade, a iudiciis
tuis non declinavi' Ps. 118, 102. sg. 3. 'svicode ymb ]>a savle'
604. pi. 3. 'svicedan, seduxerunt' Ps. 106, 39.
svice, fallax, alienatus; deserlor, mil dem Dat. 1991. Ex. 315, 15.
svigian, tacere, silere, stupere Gr. 1, 907. I, 363. 2, 17. Gl. Bv. praet.
sg. 3. he svigode 4064. pi. 3. 'svigodon ealle' A. 762.
svilc, svylc, talis, qualis Gr. 3, 49. — 286. 287. 2187. mihlum svilc,
tantus II, 264.
svilce, svylcfc, tanquam, sicut, etiam, insiiper, porro u. dgl. Gl. A A. S.
svylce, svilce 233. 324. 2340.
svinsian, modulari Gr. 1, 246; 908. I, 336. 2, 272. Haupt 5,219. GI. Bv.
part, prses. svinsigende 1077.
svipian, agitare, volvere, secum raptare. praet. sg. 3. svipode 3392.
, fortis, strenuus, vehemens; im Comparativ dexter. Gr. 1, 244;
733. I, 363. 2, 60; 239. RWr. 264. Gl. Bv. Bergm. 414. --252. 1241.
1758. 2017. 3802. Comparativ: svtyra, fortior; besonders von der
rechten Hand gebraucht: ']>e6s svi]?re hand' 3209. 'mid his svi]>ran
hond' II, 362. 'on }>a svifran hond' II, 582; 613; 617. S. hand,
hond; auch wird geschrieben: 'j^a svyj?ran hand' Ps. 44, 11. 49, 6.
(adv.) fortiter, vehementer; valde, magnopere Gr. 3, 102. Gl. Bv.
Gl. AA. 'svife, satis' M. gl. 329. £ 18. 59. 355. 526. 766. 1271.
1281. 1376. 1464. 1564. 1882. 2174. 2235. 2238. 2377. 2401. 2406.
2489. 2672. 2866. 4229. Comparativ: magis. (leng sva) svi]>or 986.
Gl. Bv. Gl. AA. svi]>or 1097. 1321. 2359. '^ micle1 1520; 1848.
Superlativ: svijnist, maxime Gl. AA. Erl. 153. 'ealra svi]?6st' 336.
'svifost micle' 2707. El. 667. 1103.
, lirmare, confirmare; potentem reddere: mit dem dat. instrumen-
talis. Vgl. eacan. inf. (Elamitarna a Id or) svican (folcgestreonum)
1975. ~ (voruldgestreonum) 2710. S. gesvifan.
SVl^feorm , svi^ferom, validus, potens, forlis. GI. Bv. svl^feorm 1764.
Ex. 386, 35. sviSferom 9. S. die Note zu dieser Stelle.
svifian, praevalere Gr. 2, 240. part, praet. (mihlum) svi)>ed 3478.
SviiSmod, fortis, violentus, superbus Gr. 2, 664. Gl. Bv. Gl. AA. ^3618.
3679. 4046.
svtyrian, sveo^rian, sve^riaii; nach Grimm (Erl. 108.) cessare, pa-
cari, componi, perire; nach Thorpe (Gl. AA.) dagegen: 'pravalere;
subiicere'; cf. Gr. 1, 908. Diese zweite Bedeutung ist unzweifelhaft
— 273 —
und fiihrt auf 'sviS' zuriick; sie scheint mir indessen mit der von
Grimm angenommenen sich verbinden zu lassen, wenn 'svij>rian'
vonSeiten des leidenden Objects gefasstwird, also: 'opprimi', woraus
sich die von Grimm aufgestellten Bedeutungen entwickeln lassen;
auch sind die von ihm angefuhrten Beispiele nicht alle gleich zu-
treffend. praet. sg. 3. (sveg) svtyrode, clangor praevaluit? 3238. 'no
svtyrode rice', regnum non est diminutum 4156. 'eyre svtyrode1, fuga
praevaluit 3394. (maegen) svij>rade, vis opprimebatur 3171. pi. 3.
'sceado svtyredon', umbrae imminuebantur 3042. 'sceado svej>redon,
tdlysed under lyfte1, umbrae evanuerunf, in aere dissolute Ex. 179,
16. inf. svtyrian., minui 134. 4200. Im Altsachsischen ist kein Ver-
bum ,,svi]>on" erhalten; dagegen das Adjectiv 'sui$, sui]>i, fortis',
mit dem Comparat. 'sutyoro' und 'svtyara', und den Adv. 'suibo,
sui^lico'. Schm. Gloss. Hel. s. v. su!$.
SVOgan, svogian, sonare, crepare, tumultuari, strepere. Gr. 1,364. Gl.
Bv. praes. pi. 3. svogaS (vindas) Ex. 59, 10. part, praes. svogende
(fyr) 2551. S. svegan.
svor, gravis, molestus. ~ 3168. S. sar.
svulton; s. sveltan.
svutol 4006. = sveotol, w. m. s.
svylce 1078. II, 324. II, 668. = svilce, w. m. s.
svyltdaeg Cm.) dies supremus Gl. Bv. dat. svyltdaege 1216. Vgl. sveltan.
sylan 4104. II, 294. Gr. 2, 159. 4, 205. = sellan, syllan, w. m. s.
sylf = self, seolf, w. m. s. Gl. AA. sylf 268. 496. 511. 553. 663. 789.
862. 874. 2174. 2385. 2395. 2421. 2665. 2707. 2846. 2850. 2863.2888.
2915. 3362. II, 219. II, 308; 664.
syllan, sellan (w. m. s.) dare, vendere, tradere, prodere. Gr. I, 344.
R. Gr. §. 196. Gl. AA. 2322. 2462. 4035.
syllic, sellic, seldlic, mirabilis, rarus Gr. I, 337. Gl. Bv. syllic 3037.
fic aefre ne geseah ofer y^lafe on see l£dan syllicran craeft' A. 500.
symbol (n.") convivium, epula?, coena Gr. 1, 246. 2, 112; 555. Bergm.
424. Gl. Bv. Gl. AA. sg. dat. (to) symble 4218-
symbelverig, epulis lassus Gr. 2, 578. Graff 1, 962. ^ 1558. 2634.
symble, symle, simle, una; semper; 'on symbel', quovis tempore Gl.
Bv. Gl. AA. Gr. 3, 136; 137. symble 315. '^ td ealdrum' Ps. 108,
5. S. a. symle 469. 1320. II, 288.
syndon, synt; s. vesan.
syn gen. synne (f.) peccatum, culpa; engl. sin. Gr. 1, 642. I, 342. R.
Gr. §. 82. Gl. AA. sg. gen. dat. ace. synne 390. 958. 1038. 1515.
2462. 2644. 2736. II, 724. pi. nom. gen. ace. synna 18. 2406. 2575.
?2635. dat. synnum 1274. 1288. 1919. 1929. 2498. 2675. II, 132.
syndrig, singulars, peculiars. S. sundor. syndrig (cynn) 1319. 'syndrig
folc1 Ps. 97, 9.
synful, impius, scelestus, flagitiosus Gr. 2, 560. ~ 3425. II, 52.
synnig = synful Gr. 2, 302. Gl. Bv. ~ 2401. 2525.
18
— 274
synniht (f.) = sinniht, w. m. s. synniht 118.
synscafa, synsceafa (m.) latro impius, scelestus. pi. ace. synscea]>an 55.
syx = Six, sex; engl. six. ~ 1363.
syxHg = sixtig, w. m. s. Gl. AA. ~ 1181. 1187. 1210.
sySfan = si^an, seo^an , w. m. s. Gl. Bv. Gl. AA. sy*)>an 72. 1476. 1590
T.
Tacen tacn (n.) signum, nota, argumentum; engl. token. Gr. 1, 643.
I '358 2, 160. Ed. 155. Gl. Ul. 175. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace,
tacen 537. 649. 711. 771. 882. 1040. 2318. 4032. 4235. II, 89.; ofter
mil einem gen. 'vuldres tacen' A. 214. tacn 2305. 4006. dat. tacne
2369. 3210. 3964. pi. nom. ace. 'tacnu, signa' M. gl. 384.
t&can, docere, monstrare, ostendere; prscipere; wie die Verben des Sa-
gens mit 'vord, vordum' u. dgl. verbunden; ferner mit dem Dat. der
Person urid dem Ace. der Sache. .Gr. 1, 905. I, 359. RW. 331. Gl.
Ul. 176. Gl. Bv. Gl. AA. praes. sg. 3. t&ce* (us se torhta trumlicne
ham) II, 296. 'hva tajcS us teala, quis ostendit nobis bona' Ps.
4, 7. praet. sg. 3. tajhte. 'sva him frea taMite vegas1 2867. 2879.
Qe him se stranga to vaVfaest metod vordum) >. 2894. inf. (mo-
dum) t*can ()>3et. . .) 3456.
tan (m.) ramus, virga, virgula; virgultum. Gr. I, 358. 2, 45. 3, 411. Erl.
126. Gl. Bv. 'tan, tviga, vimina, virgulae' M. gl. 350. sg. nom. ace.
tan Ex. 355, 17. 458, 23. A. 1100. pi. nom. tdnas II, 483. '-, antes'
M. gl. 410. dat. tanum 2354.
teala, bene, recte, apte , feliciter = tela, w. in. s. Gr. I, 351. Erl. 136.
teala 1227. II, 559. II, 732. A. 1612.; in den Psalmen sehr haufig,
anch ofter im Cod. Exoniensis.
tealde; s. tellan.
team (m.) soboles, familia, proles; eigenllich 'ductio, Zucht'. Gr. I, 368.
2, 66; 146. sg. gen. teames 1607. pi. dat. teamum 1530.
tearig, lacrimosus Gr. 2, 302. ~ 2268.; s. hleor. 'tearigum, lacrimosis1
M. gl. 344.; von 'tear, engl. tear, lacryma' Gr. 1, 639.
tela 1899. = teala, w. m. s.; hangt mit 'til' zusammen. Gl. Bv. Gr. I,
334; 348; 351. 3, 119.' Graff 5, 831; 832. Gl. AA. ']>eah hi hvilum
tela cve)>en' Ps. 11, 2.
telge, telga Cm.) ramus, planta, virgultum. Gr. 2, 58; 288. 3, 412. sg.
nom. beam telge Ex. 408, 9. pi. nom. telgan 989. ace. 'ealle ]>a.
telgan, ]?e him ofhlida^, )>u get ssstreamas sealte gebr£ddest, ex-
tendisti palmites eius usque ad mare' Ps. 79, 11. pi. dat. telgum
889. 1465. 4021. 4031. 4073. II, 483.
tellan, narrare, reputare secum, cogitare; numerare, referre, recensere.
S. getellan. Gr. 1 , 904. 908. Gl. Ul. 176. Gl. Bv. Gl. AA. praes. sg.
1. *ic telle, computo' M. gl. 428. praet. sg. 1. 'ic tealde, putavi' M.
— 275 —
gl. 420. sg. 3. tealde (j> . .) 1438. part, praet. 'is tealde, sstimabatur'
M. gl. 424. '~, rata est' M. gl. 437.
tenian, tyman, gignere, procreare; engl. teem. S. tyman. imperat. pi. 2.
temaS 196.
tempel , tempi (n.) templum, delubrum; engl. temple. Gl. AA. sg. noin.
ace. tempel 3320. 4228. El. 1010. tempi 3578. Vgl. 'tempi, diofel-
gild, idola' M. gl. 369. 'temple, on h&ligere hergan, sacello' M. gl.
397. und sonst in den Glossen. 'templicre, dioflicre, fanatica' M.
.gl. 397. 402., Oder satanica?
tengan, laengan , incurrere, accedere, appropinquare. S. getenge. imperat.
sg. 2. teng (recene to ]>am faestenne) 2521. Junius (im Gloss. Go-
thicurn S. 425.) sagt liber das goth. Wort 'fauratanja': nvox proprie
videtur denotare praesagium gravis alicuius infortunii propediem in-
cursuri,.. ut affinitatem habeat cum Anglosaxonico 'taengan' vel
'tengan', alacriter procedere, impetuose invadere. teng recene td,
accede protinus; Caedmon 54,24. 'hy haefdon gecve]?en, )>get hi ealle
emnlice on Latine tengdon', edixerunt, ut omnes pariter in Latinos
incurrerent; Orosius 3, 6." fauratani iibersetzt das griech. -idga?.
teoche 1682. (fur teohhe?) dux; oder ist es mit dem folgenden „ teohh" zu
verbinden? Vgl. tohte.
leodest; s. teon.
teohh (f. und n.) soboles, progenies, proles, generatio. S. team. Kemble
setzt (im Gl. Bv.) ein fern. 'teohhe' an. sg. dat. (eallum ]>am)
teohhe, geuerationi omni Ps. 70, 17. pi. gen. (tuddorteondra) teohha
(gehvilcre) 956.
teon, trahere, ducere; prehendere, ire, proficisci; facere, statuere; creare;
sollicitare, accusare; = teohan Gr. 1, 897. I, 370. Gl. Ul. 177. Gl.
Bv. S. geteon; in dep Bedeutung von 'zeihen, anklagen' steht 'teon'
mit dem Ace. der Person und dem Genitiv der Sache. praes. sg. 3.
'tyh* me untryovfa' 578. tih^S Ex. 345, 13. praet. sg. 1. 3. teah
und teode. sg. 3. 'teah hine folmum' Jud. 134, 18. sg. 2. teodest
3725. sg. 3. teode 3733. 'hva «et frumsceafte teode eor]>an' A.
797. pi. 3. (si$) tugon Ex. 110, 28. S. tiode. inf. (vit sculon) teon
(vit of )>isse stove) 1906.
teona.On-) iniuria, iniustitia; accusatio, calumnia; damnum, noxa. Gr. 1,
645. 2, 18. I, 370. Gl. AA. sg. gen. dat. ace. pi. nom. ace. teonan
771. 882. 889. 1375. 1890. 1896. 2268. II, 498. 'teonan, hospes, ca-
lumniae' M. gl. 417. pi. dat. teonum 578.
teonfull, malignus, seditiosus, noxius Gr. 2, 560. ^- 3773. 'nuegj>e J>veor
j teonful, generatio prava et exasperans1 Ps. 77, 10. Spelm.
teonhete 0»-) odium damnosum. dat. teonhete 3153. (vi^S) teonhete Ps.
147, 2. s. nrShete.
teontig, vigiriti Gr. 1, 763. ~ 1126. 1179. 1735.
teofa (se), decimus; teo)?e (seo, faet), decima, decimum Gr. I, 371. ,
257; 345; 947. 3, 658. Gl. AA. 'teoban sceal', decimam partem2116.
18*
276
tese (n.) ?damnum, destructio, interitus; vielleicht ein fern. Die Erkla-
rung Lye's und Thorpe's steht in der Note zu Z. 3773. Mir scheint
das Wort gleichdeutig mit 'teosu', das mehreremal vorkommt, iiber
dessen Sinn ich aber jiicht zu entscheiden vermag. Ps. 119, 2. heisst
es: 'aMys mine savle from ]>&re tungan, )>e teosu vylle'. Ps. 139,
11: 'se getynga[n] ver[e] on teosu spraece, ne bi$ se ofer eor]?an
gereaht ahv*r' Ex.362, 9: 'hi dugu]>e besvicaS } on teosu tyhtaS
tilra d&da'; an unserer Stelle endlich: 'alet gehvearf teonfullum on
teso ]>33r tdgeseah Babilone brego'.
tiber (n.) victima, hostia; sacrificium, oblatio = tifer, w. m. s. Gr. 1, 643.
1, 336. 2, 124. D. M. 33. 36. Diefenb. 11. sg. nom. ace. tiber 135.
976. 1497. 1801. 1881. 2884. 3344. dat. tibre 2846.
lid (f.) tempus; hora Gr. 1, 642. I, 363. 2, 236. 3, 522. D. M. 751. R. Gr.
§. 84. GI. Bv. Gl. AA.; hat im ace. 'tid'. sg. nom. tid 132. 135. 1136.
1222. dat. tide 1278. 2502. 4100. ace. tid 368. 801. 1079.2385.3866.
pi. gen. tida 2299. 4079. II, 710. Ex. 15, 13. dat. tidum II, 45. Der
Dativ des pi. wird auch adverbial gebraucht (vgl. 'hvilum' unter
'hvil'): 'tidum gerymde, interdum dilatavi' El. 1249. Erl. 169.;
auch in der Bedeutung von 'saepe, semper' Ps. 115, 8. 121, 7. 137,
2. — Vgl. noch: 'in ussera tida timan1 Ex. 147, 12.
tiddftg (m.) dies vitae, vita, aetas Gr.2, 489. S. maMdaeg. dat. tlddaege 1160.
tidran, tiedran, tydran, generare; augeri, crescere; mit dem Dativ ver-
bunden. praes. sg. 3. (vaestmum) tydreS Ex. 493, 18. pi. 3. 'vudu-
bearvas tanum tydraV Ex. 191, 6. 'vaestme tydraS ealle }>a cvice
cederbeamas' Ps. 103, 16. part, pract. 'heora sceap v£run svylce ty-
dred, oves eorum foetosae' Ps. 143, 17. imperat. pi. 2. (tyma'S 3)
tiedra^ 1507. Vgl. 'tidrian, pastinare, plantare' iM. gl. 354. 'tydriende,
pastinantem' M. gl. 372. Von diesem 'tidran, tydran1 ist wohl zu unter-
scheiden 'tydrian, debilitari, senescere, dilabi'. Ex. 178, 5: 'tydraS
fis banfast'. Ex. 103, 5: '}>aet sind }>a\ getimbru, ]>e nu tydria^S'.
Hierzu gehort das adi. 'tydre, invalidus, debilis, infirmus' Ex. 2,
34. 23, 20. 147, 19.
lifer = tiber, w. m. s. Diefenb. 11. D. M. 33. Bergm. 424. sg. dat. (on)
tifre II, 577.
til, bonus, aptus, utilis Gr. 1, 733. 2, 54; 768. 3, 119; 602. I, 336. Erl.
148. Gl. Ul. 176. Bergm. 237. Gl. Bv. S. teala, tela. — ti! 1600. 1638.
1804. 'tile 3 ifle' II, 612. 'sva tiles sva trages, sive boni sive inali
aliquid1 El. 326.
tilian, parare, aptare, exercere, colere, studere, curare = teolian; wird
mit einem Genit. rei verbunden. Gr. 1, 907. I, 336; 348. 2, 54. Gl.
Ul. 176. R. Gr. §. 397. Gl. Bv/Gl. AA. pra3S. pi. 3. 'heo on last ti-
lia$ to cvemanne gode 3 mannum' Ps. 48, 12. prss. coni. pi. 3.
cj>at hi unrihtes ava tiligean' Ps. 143, 13. 'hi unrihtes elne ti-
ligea^S' Ps. 143, 9. prat. sg. 3. (elnes) tilode 969. Gr. I, 348. inf.
(Noe ongan him aMes) tilian 1551. 'nolde he bletsunge biddan,
— 277 —
ne tilian' Ps. 108, 17. tiligean (J>aet ve lobrecan moton) Ps. 138, 17.
'£ghvylc ville }>urh ealne list lifes tiligan' Ex. 83, 6.
tilmodig, bonus, Clemens, strenuus. > 1881. 2160. 2811.
timber (n.) materies, lignum, structura, aedificium; engl. timber. Gr. 1,
246; 643. I, 336. 2, 124. 3, 429. Gl. Bv. S. getimbre und heofon-
timber 146.
timbrian, struere, aedificare GI. Ul. 177. Gl. BY. S. getimbran, getimbrian.
praet. sg. 3. (se hSlga burh, rgced) limbrede 2834. inf. timbran 1686.
timbrian 1053.
tiriterg, tintreg (n.) und tinterg, tintrege (f.) cruciatus, tormentum Gl.
AA. pi. dat. tintergum Ex. 114, 33. ace. ')?aet ge mec nasfre motan
teon in tintergu' Ex. 141, 3. sg. ace. 'tinterge, tartarum, tormen
tum' M. gl. 345. pi. dat. 'tintregum, tormento1 M. gl. 370. — sg.
ace. tintregan II, 498. S. trege.
tiode 173. = teode; s. teon.
tir, tyr (?ra.) gloria, decus, splendor, xvdo? Gr. I, 364. 2, 602. 4, 749.
D. M. 177. 182. 185. 843. 1031. Erl. 155. Gl. Bv. Gl. AA., ein von
den ags. Dichtern mit Vorliebe angewandtes Wort altesten Ursprungs.
S. aesctir. sg. nom. ace. tir 2102. II, 93. gen. tires 1507. vgl. 'tires
brucan' A. 105. 'cumaS of Tharsis tires eadige ' Ps. 71, 10. S. tir-
eadig. 'tires vealdend', d. i. Gott Ps. 79, 14. 'tires brytta', Gott
Jud. 134, 5. 'tires brytta, vuldres helm' Ex. 29, 14. dat. tire 58.
pi. dat. tirum (faest) 3830; Ex. 187, 10. = tlrfaest, w. m. s., und fcest.
tireadig, gloria felix; felicissimus Gr, 2, 574. Erl. 137. D. M. 177, Gl. Bv.
~ 3113. 3161. A. 2. 1681. El. 104. 604. Ex. 205, 1.
tirfaest, gloriosus Gl. Bv. firmissimus D. M. 177. Gr. 2, 559. 4, 749. ^
1040. 2992. Ex. 202, 14. 236, 14. 473, 7. Ps. 95, 9. 100, 6.
tirmetod (m.) Deus gloriae, summus Deus; Deus D. M. 177. ~ 2369.
Ufa, life, compos; mit dem Genitiv dfer Sache verbunden. Gl. Bv. Gl. AA.
'}>u scealt )><Bre be"ne ti]>a veorfan' 2521. S. ben. ']>u J>a3S tifa
beo' 2354. S. ti]?ian und getigj>ian. Das subst. lautet ti^ (f.) con-
cessio; Gewahrung. 'hyre ]>«s faeder on roderum ti)>e gefremede'
Jud. 131, 10.
ti^ian, geti>ian, voti compotem facere aliquem, concedere, prastare,
annuere; mit dem Genitiv, oder Accusaliv. Gl. Bv. Gl. AA.pr33s.pl.
2. 'git treove j hyldo ti^ia^S me' 2510.
to (praep. c. dat.) ad, apud, in, inter, ob; pro, a, ab. Gr. I, 364. Gl. Bv.;
es wird zur Bildung des Gerundiums gebraucht; iiber die mit td
zusammengesetzten Worter siehe Gr. 2, 722; 862; 902; 903; 907. to
)>aes, ad id, adeo; to ]?33S])e, donee; to fan oder to )>on, ideo; donee.
Gl. Bv. Gr. I, 327.; zur Bezeichnung des Dat. allein wird td nicht
verwandt.
to (adv.) mmis; zu; engl. too. 'to micel', nimius.
toagan, possidere; suum facere. S. agan. inf. 'butan J>am anum, be he
toagan nyle' II, 148.
278 . —
lobregdaii, tobredan, excutere, dividere, confringere ; mit dem Dativ.
Gl. AA. S. Sbregdan. praet. sg. 3. (sl&pe) tobraegd (folces veard)
2659. (metod) tobr&d (monna spraece) 1689.pl. 3. (haeleS sl&pe)
tobredon Jud. 138, 51. hie tobrugdon (lira fl£schoman) A. 159.
(sl&pe) tobrugdon (seam haebbende) A. 1527. S. bregdan.
todrifaa, repellere, dispergere, perdere Gr. 2, 864. Gl. Bv. praes. sg. 3.
'todrifeS, disperdet' Ps. 93, 22. praet. sg. 3 (deofulgild) todraT A.
1688. sg. 2. 'J>u us tod rife, repulisti nos' Ps. 49, 1. ']>u mine
feondas todrife' Ps. 142, 12. imperat. ']>u hi vide todrif, disperge
illos' Ps. 58, 11. part, praet. (veard se hata lig) todrifen 3871; Ex.
190, 2. (licga* loccas) todrifene (fex on foldan) A. 1426. S. dri-
fan, adrifan.
todvaescan, exstinguere; s. advaescan. part, praet. (vearfc se hafa lig 16-
drifen 3) tddvaesced 3871. und in der Parallelstelle Ex. 190, 2.
tofaran , discedere, abire Gr. 2, 864. prset. pi. 3. toforan (on feover ve-
gasx on landsdcne) 1691. inf. (geond foldan beam) tofaran (on land-
socne) 1658. S. faran.
togan, togangan, togengan, discedere, abire, ire. praet. pi. 3. togeng-
don (on ]?one grenan veald) 838. S. gangan, gengan.
togegnes, togeanes, togenes (adv. praep. mit dem dat. und ace.) obviam,
contra, e contra; alts, tegegnes Gr. 3, 143. Gl. Bv. Gl. AA. togegnes
II, 694. togeanes (heofoncyninge) 238. (him) t6geanes 1968.<ga-
stum) — 2424. togenes II, 289. 'eodon him ]?a togenes' A. 45.
657. 1011. El. 167. 536. S. gean in gean]>ingian, a"g£n und ong«an.
togeseon, toseon, adspicere, intueri Gl. Bv. praet. sg. 3. togeseah 3773.
4021. S. geseon , seon.
tohilde 2055. in pugnam; getrennt zu schreiben. S. ne]?an.
tohladan, ?dilabi, dissolvi. praet. pi. 3. tohlodon 1687. S. hladan, gehla-
dan; auf 'tohlidan, dehiscere, disrumpere' Gr. 2, 864. Gl. Bv. zu-
riickzugehen, verbietet die Form des praeleriti.
tohte (f.) expeditio bellica, certamen , proelium Gl. Bv. Gl. AA. Erl. 165.
Gr. I, 165. sg. ace. tohtan (saetan) 911., wo man die Note nachlese.
tohveorfan, discedere, abire; dispergere, disiicere. Gr. 2, 864. part, praet.
(heapum) tohvorfene 3820. und in der Parallelstelle Ex. 186 ; 19.
tomiddes; s. midda. Gl. AA.
loonlocian, adspicere, intueri, contemplari. praes. pi. 2. (ge eagum) to-
onlocia^S (faervundra sum) 3207. S. onlocian.
toonsendan, submittere, mittere aliquem ad aliquem. praet. sg. 3. he (me)
toonsende, mihi misit 538.
torht, clarus, lucens, splendidus, illustris. Gr. 1, 733. 1,339. 2,206; 576.
Gl. Bv. Gl. AA. torht u. s. f. 58. 1465. 1782. 1801. 2369. 4028. 4228.
II, 559; 577; 596. S. svegl torht.
torhtgod (m.) Deus splendoris s. gloriae, Deus. dat. torhtgode 2884; wenn
man nicht lieber 'torht' zu dem voraufgehenden 'fiber' ziehen will.
S. tlrmetod.
279
lorhtmod, laetus Gr. 2, 664. Gl. AA. ^ 1497. '.Jud. 131, 10. 134, 5.
torhtryne (m.) fluminis cursus splendentis, limpidi. s. ace. torhtryne 1411.
torn (in.) ira, iracundia Gr. 2, 156. Gl. Bv. Gl. A A. sg. nom ace. torn 58.
976. 1253. 2032. 2416. 2502. 2524. dat. 'nalles for torne tearas
feollon ofer vira gespon' El. 1134. Auch besteht ein adi. 'torn, iratus,
offensus' Gl. Bv. 'tornum teoncvidum' Ex. 129, 10. 'torne teoncvide'
Ex. 284, 13. torne (adv.) Ex. 247, 3.
torr, tor (m.) turris; scopulus. Gr. 1, 245; 639. I, 338. 3, 430. sg. nom.
ace. tor Ps. 60, 2. Ex. 180, 26. torr 1660. dat. torre 1682. pi. nom.
ace. torras. 842. '~, collisiones' M. gl. 441.,ger». 'torra, scopulorum'
M. £1. 412. dat. torrum Ps. 121 , 7.
lOSCUfan, repellere, detrudere, propellere, dispergere. praes. sg. 3. to-
scufeS Ex. 467, 28. praet. sg. 3. (se )>one lig) t6seeaf 3858; Ex.
276, 11. S. scufan, ascufan.
tosomne, in unum; simul Gl. Bv. Gl. AA. 1977. 1983. 3638. 3985. S,
some, aetsomne.
tostarian, reclis oculis intueri. S. . slarian. praet. sg. 3. (J>#r) he tosla-
rude 4234.; oder 1st 'to' mil ')>#r' zu verbindeii?
tosvapan, averrere. S. svapan. praet. sg. 3. Idsveop 3860; Ex. 189, 13.
tosvengan, dispergere, disiicere. praet. sg. 3. losvengde Ex. 189, 13. to-
svSnde 3860. S. sveng.
toveard (praep. c. dat.) versus. (J?eodum) toveard 1313. Vgl. 'toveardes,
versus'; engl. towards Gr. 3, 105.
toveard (adi.) imminens, futurus, venturus. Gl. AA. 'tid vaes t6veard' Ex.
109, 4. 'on ]>£re toveardan tide' 1278. 'drihteri rixa^S on ecncsse,
on )>isse vorulde ge on J?a3re tdveardan' Ps. 9, 36.
toveorpan , destruere, diruere, dissipare, discutere, irriturn facere. Gl.
A A. inf. (vile nu ure vitu call) toveorpan II, 394.
toverpan II, 85. = toveorpan.
tovrecene, exsul, expulsus; dispersus. (siendon ve) tovrecene (geond
vldne grund) 3819. 'hafa^ se avyrgda vulf t,6stence^>, drihten!
]?ln eovde vide tovrecene, ]?«t )>u valdend £r blode gebohtes' Ex.
16, 24. 'hi to 33te ut gevitaS, }>d3r hi tovrecene vide hveorfa%,
ecce! ipsi disperguntur ad manducandum' Ps. 58, 15. 'j>ine feond
veor]?a$ tdvrecene vide ealle, ]>a J?e unrihtes xror vorhtan,
inimici tui dispergentur omnes, qui operantur iniquitatem' Ps. 91, 8.
Aussdr diesem part. prst. scheint von dem Verbo 'tcwrecan' nichts
weiter erhalten zu sein.
16^6 (anom. in.) dens Gr. 1, 244; 646. I, 365; 375. 2, 60; 234. 3, 400.
Gr. D. Spr. 155. Gl. Ul. 179. GL AA. pi. gen. tofa (geheav) II, 341.
tredan, calcare; incedere Gr. 1, 255; 897. I, 355; 378. 2, 25; b34. 4,
38. Gl. Bv.; ausser der Construction mil dem einfachen Objects-
aceusativ koiiimt auch die bei den Yerbeu des Gehens, vvie 'ge-
vitau, hveorfan', sich findende rellexive vor. praas. sg. 3. (J>;et vif
]>in heafod) treduS (mid fdtum sinum) 909. pi. 3. (]>a \>e land)
280 —
treda$ 203. praet. sg. 1. 3. traed. 'him Beovulf grsesmoldan traed'
Beov. 3759. Gr. 4, 33. inf. (}>u scealt ]?inum breostum) tredan
(brdde eor]>an) 904. Q>e6dmearc) ~ 3089.
treddian, ire, gradi, incedere. Gr. 1, 907. Gl. Bv. pi. 3. hie (of J>am grim-
man gryre) treddedon 3956. Vgl. 'selfcyning of brydbure tryddode'
Beov. 1837.
trega (m.) oder tregu (f.), cruciatus, vexatio, tribulatio, tristitia, dolor,
damnum. Gr. 1, 255; 645. 2, 53. 3, 487. S. helltrega, tintreg. sg.
ace. tregan 2268. pi. gen. tregena 985.
Ireo, treov (n.) arbor; lignum, materies; engl. tree. Gr. 1,249; 255;644.
2, 232. I, 370. 2, 478; 484. 3, 368. Gl. Bv. sg. dat. (on j>am hal-
gan) treo II, 418. ace. 'ic ]>aet halige treo lustum cy)>e' El. 700.
treov. sg. nom. ace. treov 640. 4028. 4073. II, 483. gen. treoves
889. 1453. 1465. Gr. 1 , 250.
treov (f.) fides, foedus, pactum Gr. 2, 478. Gl. Bv. sg. nom. treov 2112.
ace. treove 538. 711. 2041. 2510. treova 649. 1530. 1586. 2032. 2361.
2368. 2811. 3295. pi. dat. treovum 3078. 3830. S. treovian, truvian.
treovian, fidere, confidere; fidem dare. Gr. 1, 907. Gl. Bv. Gl. AA. praes.
sg. 1. ic (eov) treovige (sd$ geleafan) 2318.
treovr&den (m.) foedus, pactum Gr. 2, 478; 514. sg. ace. treovra^denne
2299. Vgl. heardr&d.
trum, firmus, validus; solidus Gr. 1, 255; 733. I, 340. 2, 620; 622. Gl.
Bv. Gl. A A.; wird mit einem Genitiv oder Dativ verbunden. ~ 3482.
II, 527. 1477.
trumllC, firmus; = trum. ^ II, 296.
truvian = treovian. truvian 645. Gr. 1 , 249. Gl. Bv. Gl. AA. S. treovian,
getruvian.
trymian, firmare, roborare, parare; exhortari; s. getrymian. Gr. I, 342.
Erl. 137. Gl. Bv. Gl. AA. praes. sg. 3. Cse]>e ]>in mdd) tryme* 2803.
praet. sg. 3. trymede (getimbro) 276. (heahcyning) trymede (tilmo-
digne) 2160. (se his hyge) trymede 4051. 'halig cempa eorlas
trymede' A. 463. 'nine god trymede ma3r]?um ^ m in turn' El. 14.
pi. 3. (garas) trymedon 3087.
tti, duo. Gr. I, 365. 'beam freolicu tu' 1702. 'draf of vlcuin dreorigmod
tu' 2798. ')?6 sint tu gearu, svd lif, sva dea$, sva ]>e leofre bi^S to
geceosanne' El. 604. 'sindon tu on ]?am sigorcynn on svegle, ]?e man
Seraphin be naman hate$' El. 753. 'tu beo^S gemaeccan' Ex. 334,
29. 'haefde tu lij^ru' Ex. 418, 18. S. tva.
tu = fii, tu; im spateren Angels., gewohnlich nach einem d oder t Gl. AA.
'nu eart tu' II, 57. 'vit tu' Ex. 480, 21.; aber auch sonst: 'hafus
tu' II, 64.
tuddor, tudor (m.) propago, progenies, proles, soboles; gewohnlich mit
einem bestimmenden Genitiv verbunden: 'eor}>an, bearna' u. s. f. Gr.
1 , 254. I, 341. sg. nom. ace. tuddor 911. 985. 1397. 1607. tudor II,
660. gen. tudres 1308. 1435. dat. tudre 196. 1300. 1530. 1782. 2334.
— 281 —
2795. pi. gen. tudra 1331. Vgl. 'tudder, propago' M. gl. 434. 'on
tudderi'ullum, fecundis' M. gl. 394. S. tidran.
tuddorsped (f.) felicitas prolis; vis, facultas procreandi Gr. 2, 525. S.
freo)>osped, vuldorsped. sg. ace. tuddorspe'd (onleac) 2746.
tuddorteonde, fertilis, foecundus. 956. 3301.
tungel, tungol, tungl (n.) sidus, astrum Gr. 1, 643. I, 340. 2, 61; 100.
3, 392. D. M. 663. 675. Gl. Ul. 179. Gl. AA. sg. ace. tungel (collec-
tiv) 2184. pi. nom. tunglu 3887. pi. dat. tunglum 953. S. heofontungol.
tva, tvegen, duo Gr. 1, 761; 806. I, 358. Gl. Ul. 180. tva — Gr. 2, 956.
tva neutr. und fem. ; masc. tvegen. S. ba, begen. Gl. AA. R. Gr. §.
171. nom. ace. masc. tvegen (aras) 2417. ~ (men) 2861. nom. ace.
fem. und neutr. tv& 194. (von Mann und Frau!). 447. 'sinhivan
tva' 786. *•*. frumbearn' 965. 'bryda ~' 1071. 1222. 1333. 1735. ~
(beamas) 457. 'tva dohtor mine' 2458. *~ }>e6da' 2609. 2049. II,
412. gen. comm. tvega 1829. 2876. Ex. 429, 20. Ps. 44, 7. und tvegra
Gr. 1, 761. dat. tvdm A. 589. 'inc bam tvam' 559.; daneben 'tvsm.'
1806. 'mid his eaforum tvsm' A. 779. Eine eigenthiimliche Accusa-
tivform ist 'tvih'; vgl. betveoh, betvuh. ')>£s sie aelmihtig drihten
dema mid unc tvih' 2247. S. die Note daselbst, und Gr. 1, 26f.
Eine Glosse bei Mone S. 401. lautet: 'tvige fusend, mille'; was
ist dieses tvige?
tvelftig, viginti; in hundtvelftig 1258. S. Vernon S. 34.
tveon, duo. Bekannt ist die ofter wiederkehrende Verbindung: 'be ssm
tveonum', inter duo maria; a mari usque ad mare: 3371. 3491.
Beov. 2595. Ex. 183, 27. Ps. 71, 8. Ueber 'be verum tveonum',
A. 558., s. man Grimm's Erlauterungen S. 111. Vgl. auch betveonan 1896.
tveofincan, ambigere, dubitare, in dubio esse; unpersonlich gebraucht:
'him fveofuhte, ]?aet . .' 276., von tveo, dubium. tveonian wird eben-
falls bisweilen'unpersonlich gebraucht und mit dem Genitiv verbun-
den Gl. Apoll. Tyr.
tvig (n.) ramus, palmes. Gr. 1, 255; 643. sg. noin. ace. tvlg 1468. 3074.
dat. tvige 985. pi. dat. tvigum 4021. 4031.
tvih; s. tva.
tylrft; s. teon.
tyman, concumbere, gignere, procreare; augeri. S. team, praet. pi. 3. (j?eoda)
tymdon 1237. imperat. pi. tyma'SS 1507.
lyn; decem Gr. 1, 762. I, 371. Gl. AA. ace. tyne 248. 1160.
lyrian, teonan, vexare, irritare; calumniari. praet. pi. 3. (hie dryhten)
tyndon 2537.
U.
Ufan (adv.) supra; desuper, ex alto Gr. I, 341. 3, 626. Dfnb. 99. Gl. Bv.
Gl. AA. ufan 510. 1345. 2902. 11,69. 'ufan of roderum' 2905.4026.
>»- td grunde' II, 704. 'ufan j ulan' II, 344.
— 282 —
llfon = ufan 3484. Ex. 183, 28. 418, 17. 427, 8.
uhte (f.) diluculum, tempus matutinum, mane. Gr. 2, 189; 206; 421. 3, 155.
D. M. 709. Diefenb. 427. 107. Graff 1, 138. Gl. Ul. 140. 'uhta (in.)
crepusculum' Gl. Bv.; gewohnlich 'on uhtan' 314. II, 407; 466. Ex.
443, 24. 'on uhtan mid aVdaege' A. 1388; nochmals El. 105. pi. gen.
'uhtna gehvylce', quovis mane Ex. 287, 3. 'mec uhtna g eh vain y$
sio brune lagufaVSme beleolc' Ex. 471, 24.
uhttid (f.) tempus matutinum, mane Gr. 2, 529. 'ou uhttid' 3145.
unarllC, inhonestus, indecorus, indecens. 'unarllc spel' 1088. unarlice
(adv.) inhoneste, indecenter 1514. 2244. Das dazu gehorige Sub-
stantiv 1st 'unar' Gl. A A. 'ne sceal act me £nige unSre 3hv£r findan,
}>e }>e Israela god secaV Ps. 68, 7. S. ar, arlice.
unbltye, moestus, tristis, morosus. Gr. 2, 779. Gl. Bv. ^ 2253. (adv.)
3645. 3652.
line, nobis duobus, nos duo; Dual dat. ace. zii ic, w. m. s. Gr. I, 340.
R. Gr. §. 137. Dfnb. 106. Gl. Ul. 138. Gl. Bv. Gl. A A. unc 737. 794.
797. 798. 809. 811. 1896. S. inc.
unceapunga, gratis, gratuifo; sonst orceapunga (vgl. 'orceapes, togifes,
gratis' M. gl. 393. Gr. 3, 92; 161.) Gr. 2, 358. unceapunga 4263.
uncer, (dual. gen. von ic, w. m. s.) nostri und uncer gen. uncres, uncre
(poss. adi.) noster. uncer (dual.): * uncer sylfra sf$ ' 789. '^tvega1
1829. 'begra uncer' 1908. Dagegen possessiv: 'ealle uncere bear-
mas' 756. S. incer.
impurus, immundus; engl. unclean. Gr. 2, 779. Gl. AA. 'train
uncl£num gastum' El. 302. undone II, 611. Vgl. 'uncl&nnys, im-
munditia' M. gl. 419. 'uncl&nnysse, obscoenitatis' M. gl. 417. c~,
spurciti^' M. gl. 359. 'uncla^nnessa, squalores' M. gl. 422.
incognilus, ignotus, rarus, peregrinus, alienu^s Gr. 2, 779. Gl. Bv.
Gl. AA. ~1841. 2692. 2728. 2987. 3242. 'hie iiriciij>ra cfengurn ne
villa^ feores geunnan' A. 178. ']>a gyfa synt behelede ^J uncu]>e
manegum 6)>nim' Ps. 50, 7. 'he his folc la^dde ]?urh vajstenas vegas
uncu]>e' Ps. 77, 52. S. cu$.
Ulldter II, 31. = under. S. nes, nees.
under (praep. mit dem Dat. und Ace.) sub, subter, inter. Gr. 1, 340. 2,
908. GrafT 1, 380. Gl. Ul. 141. Gl. Bv. Gl. AA.
underbade, a tergo, retrorsum Gl. AA. 'Lothes vif underbaec geseah'
2556. 'J?u gehvyrfdest mine fynd underbaec1 Ps. 9, 3. 'syn hy ge-
hvyrfde underbaec, avertantur retrorsum' Ps. 39, 17. ')>u forvurpe
min vord symle'underbaec fram J?e' Ps. 49, 18. 'underbaec cyrde'
Ex. 405, 2. S. base.
underne, manifestus, apertus II, 1. fur 'undearne, undyrne' Gr. 2, 779.
Vgl. undearninga El. 406. undearnunga El. 619. S. dearnenga, dynie.
unfjEgere, unfaegre (adv.) deforme; iniuste, improbe; dure, aspere, non
leniter 1268. 2057. S. faegere, faegre.
unfaele, improbus, ingratus, infidus, impius Gr. 2; 779. ~ 720. S. iu?le.
— 283 —
unfeor, haud procul, prope; mit dem Dativ verbunden: 'Damasco unfeor'
2077. ~ (J>anon)'2921. S. feor.
unforcu^lice , sincere, honeste, aperte, non dissimulanter. ^ 1709. Oefter
kommt 'unforcuV vor Gl. A A. A. 475. Ex. 315, 14. 479, 22. Ps. 117,
4. S. fracoS.
unforht, intrepidus, impavidus, interritus; fortis, audax. S. forht. unforht
u. s. f. 3109. 3257. 3264. Ex. 251, 18. 'anrsed 3 unforht' Ex. 278,
21; auch adverbial: 'unforht oncvaeV Ex. 255, 5. S. forht.
unfreme, imperfectus, inutilis, malus, pravus. 890. S. freme , from. Vgl.
'unfremful, imperfectum' M. gl. 437.
Ullfreondlice, inhumane, inimice 2683. S. freondlice.
unfricgende , 'non rogatus, rogatione non elicitus' Lye. 2643. S. fricgan.
ungeara, ex improvise, subito Gl. Bv. ~ II, 396.
imgelic, dissimilis, dispar; mit dem Dativ. M. gl. ofter. S. gelic. ungeltc
(}>am 6j>rum) 355. 609. 1679. 3630. II, 151.
ungemet, ungemete (adv.) immodice, immense Gr. 2, 553. Gl. Bv. S.
gemet. ~ 312. Ps. 56, 5. und sonst. 'ic 33 )?ine ungemete georne
on modsefan minum healde' Ps. 118, 70. — ungemaet, unmset. S. maete.
ungescead , ?incredibiliter, inenarrabiliter 3761., wo man die Note beachte.
ungej>e6d, inconiunctus, solutus, separatus. 1692. 'ge)>e6d' fmdet sich
ofter in M. gl.
UDgifre, 2464. scheint mit gifre (s. d.) nicht zusammenzuhangen, und wird
in 'unsifre, impurus' zuandern sein. Lye nimmt ein adi. 'ungife' an.
ungrene, non viridis, granrine non vestitus Gr. 2, 779. ~ 117.
ungrundes 3438. in der Formel 'ealles ungrundes' ist ein adverbialer Aus-
druck wie 'ures ungevealdes, nobis invitis' Gr. 3, 132.; die Bedeu-
tung indessen wage ich nicht zu muthmassen. Thorpe iibersetzt selbst
unsicher: 'of all the boundless host', nach Lye.
unllleov, ?indefensus. S. hleov. 3423.
imhold, infestus, inimicus, infidus; mit dem Dativ der Person. Gr. 2,780.
'vearS rice^ J>eoden unhold' ]?eodne' 3551.; auch der Unhold. 'he
me alysde of la]?um grlne, huntum unholdum, liberavit me de laqueo
venantium' Ps. 90, 3. 'unholde f^nd' Ps. 108, 11. 'feeder on rode-
rum his aras hider onsendo^, ]?a us gescilda^ vi^5 sce^jjendra
eglum earhfarum, J?i laes unholdan vunde gevyrcen' Ex. 47, 29.
5. hold.
unhyldo (f.) alienus animus, odium, nom. unhyldo 726. S. hyldo.
unhyre, immitis, ferus, dirus, trux Gr. 1, 735. 2, 780. Haupt 5, 226. ^>
2281. Vgl. heoro.
unleof, non dilectus, odiosus, hostilis Gl. Bv.; mit dem Dativ der Person:
gode unleof 1263; 2446. S. leof.
unlike, immitis, iniucundus, acerbus. 'adl unlike' 934.
unlytel, non parvus, multus, magnus, longus Gl. Bv. Gr. Andr. und El.
XLII. unlytel 1608. 2399. 2544. 4069.
284
Ulimaete, immodicus, ingens, infinitus Gr. 2, 780. ~ 2286. 'side herigeas,
folc unm&te' A. 653. 'veorod unmaMe' A. 1682. S. maete.
unnan, favere; dare, concedere, largiri Gr. I, 340. Graff 1, 271. Dfnb.
52. R. Gr. p. 79. Gl. Bv. Gl. AA.; = geunnan. Das Personenobject
steht im dat., das Sachobject im gen. praes. sg. 3. (me freo]>odrihten)
an 1834. (him) an (vuldres god) 2909. Gr. I, 327. coni. sg. 1. 'gif
i c mlnum eagurn unne sl&pes, si dedero somnum oculis meis'
Ps. 131, 4. sg. 3. 'ic gesSce, }>aet me unne Srfaest god' Ex. 454, 13.,
pi. 3. 'ondr£den him, }>a J?e me yfeles unnon' Ps. 39, 17. praet.
u]>e, favi, favit Gr. 1, 244. I, 365. sg. 1. 'ic )>e vean uj>e' 2686.
sg. 3. 'sva hyre God u)>e, svegles ealdor' Jud. 135, 3. 'ac him ne
u)>e God lengran lifes' Jud. 136, 57. inf. (hvaes him beorht cyning)
unnan (volde) A. 146. 'llfesveard unnan volde, j>aet he [Gu^lac]
blades her brucan mdste' Ex. 158, 2. 'ic f cores }>6 unnan ville'
Ex. 254, 4.
unnyt, inutilis, sterilis Gl. Bv. Gl. AA. (idel 3) unnyt 106. 'smega* un-
nytt, meditati sunt inania' Ps. 2, 1. 'ne sset ic n£ onfaare samnunge
idelra manna j unnytra' Ps. 25, 4.
unr&d Cm.) malum consilium, imprudentia, seditio, conspirafio Gr. 2,777.
Gl. Bv, sg. nom. ace. unra^d 30. 1931. 3704. gen. unraades 1676. dat.
unr&de 698. S. rM, randan.
unraeden 979. = unr£d.
unreordiao, sermocinari, alloqui, adpellare. praet. pi. 3. (firenfulle facnum
vordum heora aldorfegn) unreordadon II, 66. S. 'reordian' und
die Note 1. c.
uiiriht (n.) iniustitia, nefas, pravitas, vitium, malum; zunachst auch adi.
Gr. 2, 780. Gl. Bv. Gl. A A. S. riht. sg. nom. ace. J>aet unriht 586.
3541. dat. unrihte 1287. pi. dat. (in) unrihtum 4202.
unrihtdom 3701. = unriht; wenn anders die Lesart rich tig ist; vielleicht
'efndon unriht, dydon svd heora aldor dyde1.
unrim (in.) innumera multitude; multitude permagna. Gr. 2, 777. Gl. Bv.
sg. nom. ace. unrim 334. 773. 3588. S. rim.
unrim (adi.) innumerus, infinitus, permagnus. 'folc unrilh' 2608. 3842.
uns&lig, infelix; auch 'ungesslig' Ex. 75, 4.; Gl. AA. (aeppel) unsaMga
633. 'haeleS unsafelige no )>«r gelyfdon in hlra liffruman, faet he
god v&re' A. 561.
unscomlice (adv.) impudice 2453.
unscynde, invituperabilis , honorificus. 'unscyndne blaad eor)?an rices'
4280. (ddm) ~ El. 366. (gife) unscynde El. 1201 ; 1247. Erl. 166.
unsib, unsibbe (f.) inimicitia, seditio. sg. ace. unsibbe II, 273. S. sibb
und onstyrian.
unspedig, inops, pauper, sterilis. Comparativ: unspedigra 959.
unsviciende, perpetuus, assiduus. 3353.
untreov (f.) perfidia. sg. ace. ()>urh) untreova, perfide 770. S. treov.
untryov^ (f.) perfidia, fraus. sg. gen. untryov]>a 578.
— 285
unvacllC, robustus, fortis, strenuus; adv. unvaclice Gl. Bv. Gl. A A. -^
4191. 'ic beo gearo s6na unvaclice villan fines' Ex. 245, 25.
unveaxen, nondum adultus, impubes Gl. Bv. Gl. AA. Gr. Andr. und El.
XLII. (beam) unveaxen 2865. (eafora) ^ 3341. A. 1627. ']>us me
feeder min unveaxenne vordum lasrde' El. 529.
unvemme, unvaemme, immaculatus, intemeratus Gr. 1, 735. 2, 780. Gl.
AA. unvemme 2458. Ex. 197, 7. 200, 25. Ps. 17, 23. unvaemmc?
Ps. 17, 31.
unvered; indefensns, non tectus; mit dem Dativ: 'unvered v&de' 809.
S. v&de, vsdo.
unvundod, invulneratus 183.
unvur&lice, indigne 438.
up, upp (adv.) sursum, in altum; ex alto; haufig mit Prapositonen oder
Adverbien der Richtung verbunden: up td, up ]?anon, up heonon,
up on, up ofer u. s. f. Gr. I, 341. 2, 785; 902. Dfnb. 98. Gl. Ul.
97. RW. 22. Gl. AA.
upahebban, uppahebban, excitare, erigere, tollere, extollere, elevare
Gr. 2, 932. Gl. Bv. Gl. AA. S. ahebban, hebban, praet. sg. 3. (bord)
upahof 3182. ~ 1414. inf. upahebban (vinn vi$ . .) 259. part, praet.
(vdp vacs) upahafen 3129.; in den Psalmen haufig uppfthafen u. s. f.
upar«jeman3 surgere. praet. sg. 3. uparsmde (se eorl) 3340. S. ar&man.
upara^ran, suscitare, excitare. S. ar&ran, rAran. prast. sg. 3. (torr) up-
arsrde (to rodortunglum) 1661. 7- (reade streamas in randgebeorh)
3224. chvaet is vuldor ]>in, ]?e ]?ii oferhygdum-upparabrdest?' A.
1319. 'Drihten me uppara3rde', suscitavit Ps. 3, 4.
ilpastigan, adscendere, se efferre. Gr. 2, 932. Gl. Bv. praes. sg. 3. up-
astige^ 4012. praet. sg. 3. upSstag II, 729. S. astigan, stigan.
upateon, sursum trahere; efferri, praet. sg. 3. (garsecg) upateah 3419.
~ Ex. 479, 4. S. ateon, teon.
upbecuman, sursum venire, adscendere, evadere. praet. sg. 3. upbecom
II, 246; 513. S. becurnan, cuman.
upcyme (m.) orlus, origo Gr. 2, 786. ~ 3903. S. cyme,
upfaran, adscendere. inf. upfaran II, 408; 444. S. faran, upfaeran.
upfaeran , oriri, exsurgere, assurgere. praes. sg.3.upfa?re:S804. 3211. S. fa3ran.
uppforl&tan , upforlsetan, sursum vehere s. ducere, deducere, emittere,
liberare; dividere, distribure Gl. AA. praes. coni. pi. 2. 'ic eovhalsie,
]?aet ge me of j>issum upforla^ten heanne fram hungres geniSlan'El.
699. praet. sg. 3. (sunne eft for$ to morgen metod) upforlaat 2432.
(hine halig god) uppforlet 1400. coni. sg. 3. 'hio bebead hrafe, ]?33t
hine man of nearve 3 of nydcleofan fram ]?dm engan hofe upfor-
lete' El. 711.
upgesvercan, superne caligare, pbscurari. praet. sg. 3. 'lyft upgesvearc'
3390. Vgl. in einer ahnlichen Schilderung: 'vedercandel sve.arc,
vindas veoxon, va^gas grundon' A. 372. Es ware verstandiger ge-'
\vesen 'up' von 'gesvercan' zu trennen. {hre]?er innan svearc' Ex.
— 286 —
105, 8. 'gesvearc j?a sviSferS sveor aefter vorde' Ex. 247, 13.
$.• gesveorc.
upgevilan, adscendere. pr#t. sg. 3. (storm) upgevat (to heofonum) 3388.
- (lig ofer leofunf) 3766. S. gevitan.
upheofon (m.) coelum superum, coelum altum Gr. 2, 786. D. M. 662.
Gl. AA. -v II, 95; 168, 'sceoldoii hie ]>am folce gecyj>an, hvs\ act
frumsceafte teode eorfan eallgrene 3 upheofon' A. 798.
uplang, erectus Gr. 2, 786. GI. Bv. ~ 3232.
uplic, supernus, altus Gr. 2, 786. Gl. AA. 'gevat him )>a se halga helm
aelvihta to ]>am upllcan e]>elrice' A. 119. 'uplicne hdm' II, 364.
M. gl. 376.
uplocian, suspicere, intueri, sursum adspicere. praet. sg. 3. uplocade 4140.
inf. (mid eagum) upldcian II, 171.
upne II, 200; lies uppe.
uppe = up, upp. uppe 3713. II, 267; 392; 398.
uprador, uprodor (m.) coelum superius = upheofon. Grv2, 786. D. M.
662. sg. nom. ace. uprador El. 730. uprodor 99. 2933. 2955. 3005.
3358. 3473. Ex. 69, 32. 148, 34. 312, 6. S. rodor.
upridan, adscendere, eminere Gr. 2, 908. praet. sg. 3. (fana) uprad 3177.
upstigan, adscendere Gl. AA. praet. pi. 3. (s&s) upstigon (ofer staeS-
veallas) 1370.
tire; s. ic.
urnon ; s. irnan.
US, nobis, nos Gr. I, 365. Gl. Bv.; s. ic.
user, noster Gr. 1, 783. R. Gr. §. 141. 142. Dfnb. 106. 107. Gl. Bv. sg.
dat. ussum (taeder J mgder) 1569. ussum (folce) 2123.
US1C, pi. ace. zu ic, nos; s. ic. Dfnb. 106. Gl. Bv. usic 2670. 2673. 2716.
ut, ex, extra, foras Gr. 2, 902; 908. I, 365. Graff 1, 532. RW. 24. Gl. Bv.
Gl. A A. 'of enge ut zehta l£dan' 1430.
Utafaran, egredi Gr. 2, 932. praet. pi. 3. (hie of Egyptum) utafdron 3524.
utan, uton, extra, foris, extrinsecus; peregre Gr. 3, 207. Graff 1, 536.
Gl. Bv. utan 224. 353. 458. 674. 1317. 3771. S. {innan' und 'ym-
butan'. uton 229. II, 5.
Utan, uton, utun = vuton, age, agedurn, agite. Dieser dunkle Aus-
druck tritt vor Infinitive, um die 1. Person pi. des imperat. zu be-
zeichnen; engl. 'let us!' Gr. 4, 89; 90. R. Gr. §. 415. Gl. AA. Dfnb.
218. uton 6$vendan hit! 401. uton gan!836. uton acerran! 11,218.
uton cy]>an }>ael! II, 300. uton le\ ge|>encanl II, 645. utan ofer-
hycgan! II, 253.
ute = llt Gl. AA. ute (veor]>an) 368. -<. (cuman) 313. ~ (v*ron) Jud. 139, 59.
utgan, exire, egredi Gr. 2, 908. Gl. A A. praet. sg. 3. he uteode II, 521.
*)>a uteode Israheles cynn j of Aegyptum ealle foran Jacobes hus'
Ps. 113, 1. S. gan.
u)>e ; s. unnan.
— 287 —
V.
Va (interi.) vae! eheu! 'va la!o, si'; und substant. neutr. 'va, engl. woe,
dolor, malum'. 630. II, 344. Gr. I, 358. Gl. Bv. Dfnb. 162. Gl. AA.
'va la!' utinam 367. S. vava.
vac, mollis, infirmus, imbecillus, tener Gr. 1, 733. I, 358. 2, 16; 577.
Graff 1, 700; 701. Gl. Ul. 180. Dfnb. 127. Gl. Bv. vac 645. 3162.
'on gevitte to vac' A. 212. 'ne sceal no td hdtheort, ne to vdc viga'
Ex. 290, 18. comparativ: vacra 587.
vacan, v«can; vaecnan, expergisci, suscitari; gigni, nasci. S. onvacan,
onvecnian. Gl. Bv. Gl. AA. praet. sg. 3. (of Games cneorisse) voc
Oermeegfa fela) 1631. 1640. 'Abraham e voc beam of bryde'
2757. coni. sg. 3. (abr him sunu) voce 1153. pi. 3. vocan 1057. 1060.
1228. vocon 2178.
vadan, ire, proficisci, transire; engl. to wade. Gr. 1, 896. RW. 299. Dfnb.
247. Gl. Bv. Gl. AA. S. gevadan. prat. sg. 3. vod 3240. inf. (on saV)
vadan 827. ~ (ofer vealdas) 2880. ~ (vraclastas) II, 122; Ex. 286,
23; vgl. last und lecgan. '}>a com haele]>a ]>reat to ]>«re dimman
ding vadan' A. 1272.
vaeccan, vigilare Gl. Bv. Gl. AA. Dfnb. 429. part, praes. 'vaeccende', vigil
3142. 'het mec vaeccende vunian longe' Ex. 422, 18. ']?aet ge vaec-
cende vi^ hettendra hildevoman vearde healden' Ex. 282, 13. '.vtg-
gend saston, veras vaeccende vearde heoldon1 Jud. 135, 40. 'ne maeg
vaeccende veard gehealdan' Ps 126, 2.
vajcnan, suscitare, gignere, procreare. part, praet. 'of idese biS eafora
vaacned' 2386.
vaed (f.) vestis, vestimentum; Gr. I, 360. 2, 536; 738. 3, 446. Gl. Bv. Gl.
AA. sg. gen. v&de 3621. dat. v£de 809. (statt vsdo). pi. gen. v£da
864. 4151. dat. vjfedum 938. ace. va^da 843.
Y<efre, vagus Gl. Bv. 'vylm )?aes vaefran liges' 3759. 'vaelg£st vaefre',
ein wanker Walgeist Ettmiill. Beov. 2661. Kemble. 'him vaes geo-
mor sefa, vaefre d vaelfus, sein Geist war duster, wank und wal-
bereit' Ettm. Beov. 4835. Kemble.
vaeg; s-. vegan.
v£g (m.) Huctus Gr. 1, 693. I, 360.. 3, 383. Andr. und El. XXXIV. Graff
1, 662. Gl. Bv. sg. dat. Vcege 1374. 3386. ace. vaag 1457.3423.3841.
'^, limpham, aquam' M. gl. 341.pl. nom. ace. v^gas 3412. Ex. 350, 9.
V&gbord (n.) navis Gr. 2, 481. sg. ace. v£gbord 1335. S. bord, earcebord.
VJegfaer (n.) navigatio, iter per fluctus Gr. 2, 481. sg. dat. (on) v&gfajre
A. 923. pi. nom. v&gfaru 3227. S. fsr.
va^gli^end, navigans, navigator. Gr. 2, 589. 'haslet vabglij^ende' 1427. v&g-
li]>endum 1390. S. lifan.
V&gStream (m.) aquas fluctus, fluentum Gr. 2, 421; 442; 481. vagsfream
Gr. 2, 528. sg. ace. (vod on) v<egstream 3240. S. easlream, mere-
stream, sifestream.
— 288 —
, vaegj>elll (f.) navis, area Nose Gr. 2, 481; 532. Andr. und El.
XXXIV. Gl. Bv. sg. dat. (on) va-g)>ele 1441. 1491. 'hie ]>agebrohton
aet brimes naesse on v£g]>ele vigan' A. 1711. ace. v£g]>el 1353.
VcBgJrea (f.) periculum maris, horror maris Gr. 2, 482. sg. ace. (on)
va>g}>rea 1485. S. }>rea.
VffegJTeat (m.) fluctuum cumulus, diluvium Gr. 2, 482. sg. dat. v&g]>reate 1347.
vael (?n.) strages, caedes, mors, funus; 'Niederlage der Leichen auf dem
Schlachtfelde' D. M. 389. Gr. I, 330. 2, 479. Graff 1, 704; 801.
RW. 53. Gl. Bv. Gl. AA. M. gl. 339. 349. sg. nom. ace. vael 2033.
2154. 3409. Man vergleiche 'Walstatt', vaelstov; vslcyrig, gorgoneus
D. M. 1. c., Valkyrie; ecgval.
vaelbedd (n.) stragis lectus, sepulchrum Gr. 2, 479; 484. Gl. Bv. sg. ace.
vaalbedd 1008. 'ic him hraedlice heardum clammum on vaelbedde
vrtyan }>ohte' Beov. 1921. S. bed.
vaelben (T-) vulnus inortiferum, vulnus letale Gr. 2, 479; 485. pi. nom.
V33lbenna 3420; dagegen Bosw. : corpses,
vaelceasig, vaelceaseg, stragem eligens; corvus D. M. (I) 558. Andr. und
El. XXVI. 'vonn vaelceasega' 3093.
vaeldreor (m.) sanguis; s. dreor. Gr. 2, 479. dat. vaeldreore 1013. ace.
vaeldreor 1094.
vselfyll (m.) caedes, strages Gr.2, 479. gen. vaelfylles 2557. ace. vaelfyll 1522.
vaelgar (m.) telum mortiferum Gr. 2, 479; 494. S. gar. pi. gen. (vaelgara)
vrixl 1985.
VElgrim, caedis avidus, crudelis, fatalis. Gr. 2, 561. D. M. 378. ~ 993.
1379. 1810. 2572. '}>e sind heardlicu vundrum vaelgriiu vitu geteoh-
had' Ex. 258, 12. S. grim.
VElgryre (m.) horror mortis Gr. 2, 479. dat. vaelgryre 3066. S. gryre.
vaelhere (m.) e'xercitus falalis, mortem afferens Gr. 2, 479. pi. nom. vael-
herigas 1978. S. here,
vaelhlence 3105. wiirde, nach Grimm's Erl. S. 139. zu El. 24., 'catena
stragis K bedeuten. Es steht indessen dieser Annahme manches Be-
denken enlgegen, zumal 'hlence' (s. d. W.) fortis, acer bedeutet.
Ich schlage vor, zu lesen: 'vael hlencan sceoc, mors prostravit fortes',
was einen angemessenen Sinn bietet.
vaelhreov, crudelis, sanguinarius, atrox Gl. AA. 'vaelhreov verod' 3571.
'vajlhreovra vig' El. 112. ' vaelhreovre mihte, tyrannici potenfatus'
M. gl. 363. 'vcelhreovra, carnificum1 M. gl. 398.
VJEllregn (m.) pluvia fatalis, mortem afferens Gr. 2, 517. > 1345.
vaelm II, 30. = velm, vylm, calor, ardor, flamma; impetus, ira Graff 1,
799. 'von fyres vslm' Ex. 60, 7. 'vaelme forbsrned' Ex. 62, 26. 'in
fyrba}>e vjelmum bivrecene' Ex. 52, 11. 'cyning sona dras, engla
eadgifa, yj>um stilde vaeteres vael mum' A. 452.
vtfilrnist (m.) cladis caligo; tenebrae ferales Gr. 2, 479. nom. vaelmist Sstdh
3379. 'feores orvena bide^S vyrde, bevregen vaalmiste' Ex. 329, 30.
vaelnet (n.) rete fatale. 3131.
289
(m.) odium fatale, crudelitas Gr. 2, 479; 513. Gl. Bv. sg. ace.
vaeln!^ 3564.
vaelrest (f.) stragis lectus, sepulcrum Gr. 2, 4T9; 514. ErI. 154. Gl. Bv.
Gl. AA. 'vunian vaelresle' Ex. 164, 3; 184, 10. 'vunode vslreste'
El. 723. ~ 1637. S. rest,
vaelsleaht, vaelsliht (n.) caedes, pugna interneciva; pugna. Gr. 2, 479;
523. gen. vaelslihtes 3257. pi. geiu (earfe]>a gemyndig, vrafcra) va?l-
sleahta Ex. 286, 27. 291, 32.
vaelstov (f.) locus pugnae s. caedis; locus mortuorum Gr. 2, 479. Gl. Bv.
Gl. AA. dat. (veold) vaBlstove 2000. ~ (fyrr) 2587. 'veoldon va?i-
stove, vicerunt' Beov. 4097.
vaelstream Cm.) fluctus fatalis Gr. 2, 479; 528. pi. nom. (vonne) vasl-
streamas 1296. S. stream.
vselsveng (m.) plaga extrema, ictus letalis. dat. (a?fter) vaelsvenge 984.
vsepen (n.) telum; arma; engl. weapon. Gr. 1, 643. 2, 160. 3, 440. I,
360. Gl. Ul. 190. Gl. Bv. Gl. AA. sg. gen. vaepnes 1824. pi. gen.
vsepna 2000. 2035. 2949. dat. vaepnum 1522. 2105. A. 1070. ace. 'he
afierS fram us eelc gefeoht 3 forbrycS lira feonda b6gan, 3 call heora
vaepn gebryt, 3 "heora scyldas forbaern^' Ps. 45, 8.
vaepenfraBC (f.) armorum vis; proelium, dimicatio Lye. dat. vaipenj^raece 2284.
vaepned, armatus-; masculus Gr. 2, 692. Gl. A A. 'vif 3 vaspned' 195;
nochmals verbunden 2739. Man sagte 'vaepned beam, vaepned cild'
u. s. f. Bosw. s. v. und die folgenden Worter.
vaepnedcyn (n.) genus masculum; mas Gr. 2, 692. gen. vspnedcynnes
2306. 2313. 2366. 3117. cic }>a vihte geseah vaspnedcynnes' Ex. 419,
22. S. gumcyn.
vsepnedman (m.) vir; maritus Gr. 2, 507. Gl. AA. sg. dat. (j>u scealt)
vaBpnedmen (vesan on gevealde) 916.
V&r, cautus, providus; engl. wary. Gr. 1, 733. I, 330. 'v£r vorda hyrde*
Ex. 302, 26. 'vaarum vordum' 679.
v£r; vaere (f.) cautio, pactum, foedus Graff 1, 920. Gr. ErI. 103. (vasr
mare?) Gl. Bv. sg. gen. vAre 2366. 3069. ace. v£re 1324. 1537. 2196.
2301. 2360. 2826. 3316. v£ra 2812. S. tveon.
v&re, vaeron; s. vesan.
V&rfestj fidus, iustus, honestus, qui foedus servat Gr. 2, 559; auch von
Gott gebraucht: 'v£rfaest metod1 2894. -^ 1008. 1315. 1543. 1734.
1813. 1891. 2021. 2162. 2579. 2590. A. 416. Ex. 24, 13. 256, 27.
vaergenga, vergenga O.) advena; ?socius. Zu der Note zu Z. 4180.
fuge man noch aus Diefenb. S. 229. und Gr. Rechtsalterlh. 396. das
langob. vargangus, advena, altn. vergangr, mendicatio (des Vagabunden).
vaergjm II, 89. = vergfll, w. m. s.; auch im Cod. Exon. vaerg]>o und.
V33rg)>u 4, 23. 78, 11.
, infidus, perfidus; nicht zu verwechseln mit 'vsrleas, inermis,
imbellis' Ex. 263, 17. nach Thorpe. Gr. 2, 566. v£rleas (verod)
67. *]>u vi'S Criste geo va>rleas vunne ^ gevin luge' Ex. 267, 26.
19
— 290 —
'v£rleas mon vonhydig, aMrenmdd 3 ungetreov, )>aes ne g^meS god '
Ex. 343, 24. 'v£rleasra verod vaspnum cdmon' A. 1070.
v&rlice (adv.) caute,tuto; engl. warily. GI. AA. Graff 1, 911. sva v£rlice648.
V&rloga (m.) foedifragus, perfidus Gr. 2, 506. Gl. Bv. GI. AA. sg. dat.
v&rlogan 2497. verlogan 36. ace. v&rlogan 1261. pi. gen. v£rlogona
2403. dat. viferlogum 2524.
Vfestm (m.) fructus, forma, statura Gr. 1, 639. 2, 12; 146. Gl. Bv. Gl. AA.
sg. nom. ace. Vceslm 236. 255. 463. 517. 591. 639. gen. vaestmes467.
dat. VcBstme 459. 890. 987. 1752. pi. nom. ace. vaestmas 610. 957.
1012. 1554. 2547. II, 215. gen. vaestma 207. dat. v»stmum 214. 1334.
1783. 1916. 1942. 2796. 3172.
V«ter (n.) aqua; engl. water. Gr. 1, 644. I, 331. 2, 124; 143. 3, 381. D.
M. 549. RW. 53. R. Gr. §. 89. Gl. Bv. Gl. AA. sg. (pi.) nom. ace.
vaeter 100. 158. 198. 1295. 1320. 1326. 1533. 1899. A. 1533. gen.
vEleres A. 197. 1536. El. 39. vaetres 1390. dat. vze.tre 220. 1404. pi.
gen. vaetera 3500. vaetra 1543. dat. vaetrum 152. 1372. 1916. Eigen-
thumlich 1st die schwache Form des pi. gen. 'vaeterena', die sich
Ps. 31, 7. findet: 'ne genealaecS him na ]>aet flod ]?&ra myclena
vseterena'.
vseterscipe (m.) aquae, fluctus; mare. ace. vaeterscipe 3907.
YJBterspryncvyll (m.) fons, scaturigo; engl. waterspring. pi. gen. vaeter-
spryngvylla 3904. 'velsprinces, fontis' M. gl. 341.
vaefan, pellere, fugare, venari Gr. 1, 253; 905. Graff 1, 774; 775. praet.
sg. 3. va^de 3409. Vgl. 'vinde gellcdst, fonne he for hajlejnim
hludast ige^S, vse)>e$ be volcnum' El. 1274.
vafian, obstupescere; admirari. Dfnb. 149., absolut oder mit einfachem Ob-
jectsaccusaUv; auch mit on. praes. pi. 2. (hvaet is ]>eos vundrung, )>e)
ge valia'S? Ex. 6, 26. pi. 3. (J>eoda vlita^S vundrum) vafia« Ex. 222,
I. '}>aet ~ veras ofer eorfan' Ex. 493, 24. praet. sg. 3. (duguS)
vafade (on J>&re* faemnan vlite) Ex. 252, 13. pi. 3. (haeleV) vafedon
3007. part, prses. 'vafiendre, theatrali' M. gl. 336. Vgl. 'vafunge, spe-
ctaculum' M. gl. 421. 'on openre vafunge, circi spectaculo' M. gl.403.
vag, vah (m.) paries Gl. Bv. Gl. AA. Gl. UI. 180. Dfnb. 147. sg. dat. (m)
vage 4240. 'J?a to" j?am vage gesag. hoafelan onhylde' Ex. 178, 13.
ace. 'sva ge avurpon vah ofstofne' Ps. 61, 3.
valdend Cm.) gubernator, rector, rex, dominus; Deus. = vealdend, z\i
'valdan, vealdan' (w. m. s.) gehorig; gewohnlich, nicht immer,
driickt es den Begriff Gott aus, mit und olme beigegebene na'here
- Bestimmung. Gr. 2, 590. D. M. 19. Gl. Bv. Gl. AA. nom. ace. val
dend 147. 298. 322. 742. 812. 814. 'valdend se goda' 847. 1039
1289. 1765. 1833. 1858. 2193. 2287. 2498. 2570. 2579. 2628. 2755.
II, 589. 'haelend cyme$, valdend' II, 610. engla valdend II, 200.
g§sta valdend 2168. 2539. 'ealra gescefta vyrhfa } valdend' II,
587. heofones, heofnes valdend 300. 303. 670. 777. heofona ~
2213. 2379. rodera, rodora valdend 1198. 1248. 2749. sigora ~ 126.
1108. 1265. 1403. II, 219. veoroda valdend II, 189; 254; 566.
— 291 —
vuldres valdend 3531. vyrda ~ 3361. ]>e6da~3879. 'valdend god'
459. 517. 548; Alles Bezeichnungen Gottes. 'haele]?a valdend' heisst
2133. Sodoma aldor, der Sodomerfiirst. gen. valdendes 727. 795.
825. 2373. 2663. II, 302. (~ sunu' II, 120; 397. oder 'beam val
dendes' II, 196. = Christus. dat. valdende 574. 1785. 1878. 2590.
Gr. 4, 523. S. vealdend.
valic, vealic, miser, infelix; mains, ']>es valica h§m' II, 100. 'ende-
staef vealic veor]>eV Ex. 328, 4.
vail (m.) murus = veall, w. m. s. sg. ace. vail 3765.
van, vannes (adi.) teter, ater, lividus, squalidtis, pallidus; deficiens,
imperfectus Gr. 1, 733. I, 327; 328. Erl. 141. Dfnb. 161. 163. Gl. Bv.
Gl. AA. S. vana, vonn. 'se vanna fugol', corvus 1978. 'se vanna
hrefn' Jud. 137, 37.
van, vana, deficiens, carens Gr. 1, 735. I, 327. Gl. Bv. Gl. UI. 185.
S. das vorige Wort, vana wird mit dem Genitiv verbuuden: 'vana
vilna gehvilces' 2266. Auch das Substantiv 'vana, inopia' M. gl.
410. steht mit dem Geniliv: ')>&m ne by$ nanes godes vana, }>e
hine ondrsedaV Ps. 33, 9.
vand; s. vindan.
vandian, vereri; terreri, commoveri, percelli, stupere Gl. AA. praet. sg.
3. vandode (se visa) 4067. Daneben besteht die starke Form vond.
'ne vond he for vorde' Ex. 120, 1. Hierzu gehort ferner: 'forvan-
dian, revered, colere aliquem' Gl: Apoll. Tyr. 'forvandigende, re-
verenter' und 'unforvandigendlice, irreverenter'.
vann; s. vinnan.
varian, ?defendere, possidere, occupare Gl. Bv. cavere, vitare; s. beva-
rigan; wird mit einem reflex. Ace. der Person construirt, der Gegen-
stand, vor dem man sich bewahrt, tritt in den Dativ oder wird mit
einer Proposition verbunden. imperat. varia^ (inc \i% ]?one vasstm)
236. inf. (J?aet vit unc vite) varian (sceolden) 798.
varnian, cavere; auch refl., mit dem Dativ oder Ace. der Person, con
struirt. Gl. AA. Graff 1, 947. praes. sg. 3. (snyttra bruceS, }>e fore
savle lufan) varna^ (him vommas vorda j d^da) Ex. 304,32.
'him varnaS ]>aet', id cavet Ex. 305, 9.; dagegen: hine ne var-
na$ 631. inf. (me) varnian (het, }>aet ic bedroren ne vurde) 524.
varon 2043. fiir va^ron; s. vesan,
vast, vat; s. vitan.
vava (m.) malum, miseria; s. va", vea. Gr. 1, 645; 249. I, 358; 367. Graff
1, 633. Gl. Bv. Dfnb. 162. ahd. vevo. sg. gen. 'oriceosan velan 3
vdvan' 463.
(f.) vagatio; iter, via = vajm Gr. I, 359. Erl. 116. D. M. (I) 406.
D. Spr. 29. Haupt 3, 90. Gl. Bv. = vaeS. sg. dat, (of) va]>e (cvom)
4180. Con) vfl^e (vide sended) Ex. 381, 14. ace. (vide) va}>e 4167.
']?onnan si^ tugon vide vaj?e' Ex. 110, 29. pi. dat. (hie of) vafum
(verge cvomon) Ex. 115, 1. 'va]>um strong' Ex. 204, 18; 208, 26.
19*
— 292 —
va}>ema (m.) fluctus, oceanus Gr. 2, 148 D. M. (I) 406. Erl. 130. Haupt
3^ 90. = va)>uma. sg. gen. vafeman (stream) 3400. dat. (veoll)
va]>uman A. 1281. sg. oder pi. ace. 'tungol beoS a"hyded geviten
under va)>eman vestdaMas on' Ex. 204, 13. Man vergleiche hierzu:
'hador ssgl vuldorlorht gevat under va]?u scri)>an' A. 1457. D. M.
704. Audi das Substantiv 'va]>em' 1st unzweifelhaft; die Aenderung
CZ. 3400.) war also unnothig. 'vod ofer vafema gebind' Ex.288, 1.
und nochmals: 'sendan sceal ofer v a fern a gebind' Ex. 289, 32.
V6, nos Gr. 1, 244. I, 334; s. ic.
vea (m.) miseries, malum, dolor, tormentum = vdva, w. m. s. Gr. I, 367.
Dfnb. 162. sg. nom. vea 984. gen. dat. ace. pi. nom. ace. vean 74.
873. 1023. 1749. 1813. 2266. 2412. 2686. 3069. II, 186; 338; 715.
pi. gen. veana 2164. Ex. 77, 30.
veaht; s. veccan.
veald (m.) silva, nemus = vald; engl. weald, wood. Gr. I, 346. 2, 58;
226. Dfnb. 186. Gl. AA. sg. dat. (mid )>y) vealde 843. ace. veald
836. 838. pi. nom. 'fact is vynsum vong, vealdas grene' Ex. 198,
21. ace. vealdas 2880.
vealdan, dominari, imperare, in potestate habere, possidere; engl. to wield
Gr. 1, 895. I, 346; 348. 2, 58. 4, 601. Gl. U4. 184. Dfnb. 175. Gl.
Bv. Gl. AA. ; wird mit dem Genitiv oder Daliv construct, praes. sg.
3. (mihtigra vite) vealdeS 4039. 4282. 'Dryhtnes sind ]>a ricu 3 he
vylt ealra ]>e6da' Ps. 21, 26. praet. sg. 1. Q>aes ic seolfa) veold
II, 277. sg. 3. (se ]>e va3trum) veold 1372. (yrfestole) -^ 1623.
(sveglstye) ^ 3034. (ceastre) ~ 4117. ~ (vera rices) 4195. -
(vselstove), victoriam reportavit 2000. inf. (his) vealdan 258. (sva
micles) ~ 253. 2245. 2780.
vealdend = valdend, w. m. s. £vealdend, praesul' M. gl. 349. D. M. 19.;
im Caadmon nur an drei Sfellen: sg. nom. (svegles brytta, vihta)
vealdend II, 126. gen. (beam) vealdendes II, 579. ace. ]>one (h6h-
stan heofones) vealdend 260. Grimm setzt den nom. plur. 'veal-
dendas, vealdend' Gr. 4, 523; vealdend scheint haufiger.
vealfoesten, veallfaeslen (n.) vallum munilum ; urbs munita. sg. nom. ace.
vealfssten 3212. pi. gen. veallfaestenna (srest) 1054. S. fasten.
vealhstod (in.) interpres, explicator Gr. 2, 480. (lifes) vealhstdd 3451.
^ ])isse bee' Boeth. bei Lye s. v. pi. nom. vealhstodas Boeth. 1. c.
gen. 'vealhstoda, interpretum' M. gl. 380.
veall, veal (m.) vallum, murus Gr. 1, 639. I, 345. Gl. Bv. Gl. A A. Dfnb.
179. sg. nom. ace. veall 1670. 1685. pi. nom. ace. veallas 3500. II,
653. gen. vealla 4208. dat. veallum 2403. 2412. 3559.
veallan, fervere, aestuare, ebullire; ardere Gr. 1, 895. I, 346. 2, 589. Graff
1, 797. RW. 61. Gl. Ul. 197. Gl. Bv. s. v. velan; absolut oder mit
dem dat. (instrum.) verbunden. pra?s. pi. 3. 'banhus blodfag benne
vealla^' A. 1405. praet. sg. 3. veoll (him on innan hyge) 352. 'brand-
hula ni$ veoll on gevitte' 769. 'blod y]?um veoil hat of heolfre'
A. 1241. 'svat yfum veoll' A. 1276. 'flod y)?um veoll' A. 1546.
293
(flor attre) veol II, 320. pi. 3. veollon (vaelbenna) 3420. inf. (hire
on innan ongan) veallan (vyrmes gefeaht) 587. part, praes. 'veallende,
fervida' M. gl. 412. 'veallende, scaluriens' M. gl. 431. 'hige •>-' Ex.
230, 25. 'veallende lig' Ex. 77, 3. 'veallende fyr' 2536.
veallsteap, erectus ut mums, altus; praeceps, praeruptus. 'veallsteape burg'
2396. 'veallsteapan hleofu' 1797. S. steap und hleo]>u.
veard (m.) custos, vigil; erigl. warden, guardian. Gr. 1, 639. I, 346. 2,
534; 602. Graff 1, 955. RW. 45. 46. Dfnb. 210. Gl. Bv. Gl. AA.;
ahnlich wie valdend zur Umschreibung der Begriffe Gott und Herr-
scher benutzt; so wird Deus bezeichnet durch: 'rodera veard' 1.
169. 'heofonrices veard' 3530. 3544. II, 423. 'vuldres veard' 4277.
'lifes veard' 144. 163. 'gasta veard' 2859; wahrend 'engla veard'
22. der Engelfiirst, Lucifer, ist, und die Engel auch als 'gasta vear-
das' 11. 41. genannt werden. Der reiche Fiirst heisst 'beaga veard'
2776; ein Mehreres geben die folgenden Stellen an die Hand. sg.
nom. ace. veard 860. 938. 946. 1152. 1358. 1421. 1479. 1738. 1764.
2067. 2113. 2660. 2751.' 4069. 4083. pi. nom. veardas 3150.
veardian, custodire, tueri, tenere, regnare, possidere; incolere Gr. 1,
907. 2, 229. Graff 1, 949. Gl. Ul. 187. Dfnb. 210. praes. sg. 3. (]>oni\e
%}>e\e getrym eor]?an) vearda^ Ps. 71, 16. pi. 3. (ealle )?a j?e on
him card) veardiaS Ps. 95, 12. 'fair sylfaatan eard veardiga^'
A. 176. praet. sg. 3. 'veardode', patrimonium tenuit 1123. ^ (vide
rice) 4182. pi. 3. (leofes last) veardedun Ex. 31,16. inf. (hig <fenne
sculan eard) veardian Ps. 132, 1. 'last veardian' Ex. 182, 19.
'on meodoburgum eard y' cardigan' Ex. 473, 19.
vearmlic, tepidus. 'vearmlic volcna scur' 3868.
vearp; s. veorpan, aveorpan.
vear^S ; s. veorpan, geveorfan.
veaxan, vexan, crescere, augeri Gr. 1, 895; 896. I, 347. Gl. Ul. 180.
Dfnb. 128. R. Gr. §. 234. Gl. Bv. Gl. AA. praet. sg. 3. veox d vri-
]>ade maegburg Semes) 1696. (sunu) veox Q ]?ah) 2293; nochmals
2765. pi. 3. (frymmas) veoxon (dugu]?a) 80. imperat. pi. veaxa^ 1527.
vexaS 196. inf. veaxan 1896. 'let veaxan eft heora rimgetael ro-
dora valdend' 2748. part, praes. veaxende 1654.
vecan, lavare, humectare, irrigare. Ich nehme dies Verbum an fiir die
Formen: praes. sg. 3. (fee regna scur) veceS 4094. und part, praet.
(vaetrum) veaht 1916.
veccan, veccean, excitare, suscitare, elicere Gr. I, 334. Gl. Ul. 184.
Dfnb. 130. Gl. Bv. praes. sg. 3. (feorheacenno cynn, ]>a ]>e fldd)
vecce'S 204. pi. 3. (dreoseS deav j ren, dugufe) veccaS Ex. 38, 20.
'englas vecca^ of dea]>e gumena beam' Ex. 55,21. 'svogaS vin-
- das, bla"va$ brecende bearhtma ma^ste, vecca^ 3 voniaS voruld
mid storme' Ex. 59, 13. inf. (aeled) veccan 2895. (he ]>one un-
r£d ongan vefan 1) veccean 31.
VCCgan = vegan, movere, agitare. pncs. pi. 3. (]>a )>e lagostreamas) vec-
ga^ 3907. ~ (heora heafdu) Ps. 21, 6. 4]>e6da vecgeaS heora
heafod ongean us' Ps. 43, 16.
294
ved, vedd gen. veddes (n.) vadium, pignus, pretium redemptionis Gr. 1,
254. I, 333. 3, 499. Graff 1, 739. Dfnb. 140. Gl. Ul. 191. RW. 47.
48. GI. Bv. vedde Gr. I, 334. sg. dat. (Abraham sealde vtg to) vedde
2064. (ic ]>e sealde frofre to) vedde 2303.
vedan, fremere, insanire , furere, saevire. Gr. 1, 905. I, 361. Gl. Ul. 198.
Dfnb. 216. Graff 1, 767. praet. sg. 3. ' vedde, exarsit' M. gl. 429.
(g&rsecg) vedde 3418. 'dema v&dde on gevitte sva vilde deor' Ex.
278, 13. part, praes. vedende y]?a, frementes fluctus' M. gl. 381.
'mid vedendum 3 egislicum, bacchante et furibundo' M. gl. 409.
veder (n.1) aer, tempestas, coeli temperies Gr. 1, 352. I, 335. 2, 124.
3, 391. D. M. 597. RW. 29. Dfnb. 156. GI. Bv. Gl. AA. sg. nom. ve
der 3897. dat. vedere 3865. pi. gen. vedera 3868. dat. (holmegum)
veclerum 3047.
vedervolcen OO nubes tempestatem parturiens; nubes; die Wolken- und
Feuersaule wird mit diesem Worte bezeichnet Z. 3004.
vefan, texere, contexere; engl. weave. Gr. 1, 897. I, 334. D. M. 378.
Graff 1 , 644. RW. 155. Gl. Ul. 188. Dfnb. 148. Gl. Bv. M. gl. inf.
(unned) vefan O veccean) 31. Vgl. 'frifovebbe, die Frau' El.
88. D. Spr. 20. und Eltm. Beov. S. 47.
veg (m.) via, iter; engl. way. Gr. 1, 639. I, 335. 3, 395. Graff 1, 667.
RW. 36. GI. Ul. 191. Dfnb. 137. GI. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace. veg
551. 688. 1324. pi. nom. ace. vegas 156. 380. 1691. 2868. 3212. 3386.
Hierher gehoren noch die adverbialen Verbindungen: 'on veg, engl.
away', hinweg 4029. Ex. 289, 25. 310, 14. 420, 20. 483, 6. 460,
13. und sonst oft. Gr. 3, 155. 'on feor veg, engl. far away' Ex.
117, 22. 'on vega gehvylcum' 372, 19. 'on vega gehvarn' A. 65.
engl. in every way, quoquo modo. 'ealne veg, engl. always', semper
Ps. 9, 28. Gr. 3, 140.
vel, bene, probe, ferme, paene; plerumqne. Gr. I, 334. 3, 118. Graff 1,
831. Dfnb. 172. RW. 44. Gl. Bv. Gl. AA. vel 131. 248. 534. 551.
783. 1743. 2298. 2478. II, 367. 'vel gelmer, pajne ubique' Gl. AA.
'vel oft, aliquando' M. gl. 399. 'vel vide, passim ubique' M. gl. 424.
'vel hvylc, nonnullus, nonnimT Gr. 3, 87. 'vel manig, satis multus'
Gr. 3, 87. Comparaliv: bet; Superlativ: betst. S. god und vgl. Gr.
3, 603. Vgl. auch ful.
vela (m.) prosperitas, felicitas, opulentia, bonum1; im pi. opes, divitiae;
auch 'viola^ veola'. Gr. 1, 645. I, 334; 348. 2, 28; 442; 537; 544.
4, 752. D. M. 148. 1226. Dfnb. 172. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. vela
1597. 3527. gen. 'velan, lucri' M. gl. 404. *~ j vavan' 463. dat.
'velan, spedignesse, opulentia' M. gl. 404. '^ bevunden' 418. 664.
ace. velan 420. 639. 968. 1925. 'velan sva vite' 4162. 4208. pi. gen.
'ic ealra velena villum bruce' Ps. 118, 14. ace. velan 4190.
veleg, veligj felix, prosperus, dives; mit dem dat. (instrum.) vuldor-
spedum velig' 87. In den Psalmen haufig 'veleg'.
velm II, 39. = vaelm, vylm, w. m. s. Gr. 2, 146; 537. Graff 1, 799.
295 —
veil (f.) spes, exspectatio , opinio; error; ?auch vena, venan On.) Gr. 1,
642. I, 334; 362. Erl. 170. Graff i, 857. Gl. UI. 190. Dfnb. 165. Gl. Bv.
sg. nom. (him) seo ven (geleah) 49. und 1441. vena. Hierher ziehe
ich die Verbindung: 'on venan, veor]?an on venan', mit dem Genitiv:
'hriBS on venan' 1980. ' .fetes on venan' 3094. ')>& vurdon hie
dea]?es on venan' El. 583. Vgl. orve"na. Ebenso wird der pi. dat.
gebraucht: 'vean on v6num' 1023; 3142. ']>aes f&res on venum*
2694. 'viges on venum' 3105.
venan, sperare, exspectare, putare, opinari; engl. to ween; mit dem Ge
nitiv (auch ace.) verbunden; haufig auch redexiv construct. Graff
1, 860. Erl. 154. Gl. Bv. Gl. AA. pras. sg. 1. 'ic vene me' II, 50,
Ex. 49, 22. neben 'ic vene' Ex. 468, 2. pi. 2. vene ge 11,89. pi. 3.
vena* (J>aet ]>u sie) 1820. II, 625. prset. sg. 1. 'ic f«fes vende' Ps.
72, 13. sg. 2. J)fl vendest J5 . . II, 677. ]w vendes II, 59. sg. 3.
vende j5 . . 709. 2334. 4047. inf. (cenigre are) venan 1020. (J>£s)
~ II, 116. (edcerres) ~ II, 452. 'ic me venan ne ]>earf, ]?aet me
beam vr£ce' Ex. 401, 26.
vendan, vertere, avertere, pervertere, mutare; ire, verti, reverti = ge-
vendan, w. m. s.; engl. wend, Gr. 1, 904. 2, 229. 4, 38. I, 334.
Graff 1, 754. Dfnb. 142. R. Gr. §. 207. Gl. Bv. Gl. AA.; wird auch
mit einem reflexiven Accus. verbunden; vgl. gevitan. ?praes. sg. 3.
vended 2203. praet. sg. 3. vende (nine eft }>anon) 490. 'vende hine
vra^mod ]?£r he '^ vlf geseah' 544. Dagegen ohne Reflexiv: £J>onne
heo heonon vende' 473. imperat. 'vend ]>e from vynne* 916. inf.
(his heorte ongann) vendan (to hire villan) 714. (vorda gerynu, }>a
J)ii) vendan (ne miht) 4264.
veobedd (n.) ara; auch veohbedd, vihbedd D. M. 58. D. Spr. 115. 'veo-
bedd vorhte' 2835. veoh, idolum; templum, templa: 'oft he h&-
]>engield ofer vord godes veoh gesohte' Ex. 244, 6. 'Voden vorhte
veos, vuldoralvalda rume roderas' Ex. 341, 28. D. M. 145. veoh-
ve orjnng, idolorum adoratio Ex. 253, 14. S. vih Dfnb. 138. und
vibed, voh s. s. v. v.
veor = veorc, veorce, gravis, moleslus. 'veorra vorda' 444., wo man
die Note nachlese.
veorc, veorce (adi.) gravis, moleslus, difficilis; auch adverbium. Ich
ziehe zu diesem angenommenen Worte: ']?aet vaes veorc gode' 3542.
']?d vaes Abrahame veorce on m6de, J>aet he..' 2785. 'cva3*, ^
him v&re veorce on m6de' 2023. 'veorce to leane' 37. S. lean,
veorc (n.) opus, labor, vexatio, molestia, dolor. S. gevorc. Gr. 1, 643.
I, 348. 2, 280. Gl. Ul. 186. Gl. Bv. Gl. AA. sg. (pi.) nom. ace. veorc
296. 1673. 2739. II, 493. sg. gen. veorces 783, 1683. II, 400. dat.
veorce 1039. 16G6. pi. gen. veorca 207. pi. dat. veorcum II, 224.
Der pi. dat. wird auch adv. gebraucht: 'moleste, 33gre' Gl. Bv. Cod.
Exon. S. 504. zu 121, 3.
veorcan, vyrcari, operari, laborare, facere, agere Gr. 1, 910. Graff 1,
967.; bisweilen auch mit dem Genitiv conslruirt. ?praes. sg. 3. vyr-
ce* 3211. priet. sg. 3. vorhte 183. 317. 541. 710. 814. 1552. 1785.
296 —
1800. 2371. 2835. pi. 3. vorhton 1668. inf. vyrcan 1297. 1311. 2100.
'gefinges vyrcan' 3985. II, 374; 674. S. vyrcean.
veorcsum, dolore afficiens, gravis, molestus; engl. irksome. Gr. 2, 574.
'heo aet J?am I£]?an onfSng dea]>es beanies veorcsumne vaestm'591.
veorcj>e6v (m. und f.) servus operarius, serva, ancilla = vorc)?e6v. Gr.
2, 532. pi. dat. (dyde Israela beam to) veorc]?e6vum 3592. — sg.
dat. vorcj?eove, ancillae 2254.
veomian, marcescere, tabescere. praes. sg. 3. (ic com hege gelic ]>am )?e
hra)?e) veorna'S (]>onne hit byS Smaven mannes folmuin) Ps. 101,
4. 9. pi. 3. (ban) veornodon II, 469.
veored, veorod, veorud, vered (n.) coetus, multitudo, turba, exer-
cilus, turma, cohors; gens, populus Gr. 2, 229; 230. pi. gen. veo-
roda II, 583. 'veoroda valdend', dominus exercituum, Dominus Ze-
baoth II, 189; 566. 'veoroda god' Ex. 22, 6. 39, 32. 'veoruda
dryhten' Ex. 466, 13. 467, 4. sg. gen. 'veredes veard' 4069. dat.
verede 2087. pi. gen. 'vereda vtildorcining' 2. '-v, dryhten' 351; 2374.
~ 667. 1780. '^ god' 3361. dat. veredum 1891. S. verod.
veoruld II, 212. = voruld, mundus; w. in. s. 'a veorulda veoruld' Ps.
110, 5. 'in voruld veorulda' El. 452. 'on veorulda veorld1 Ps. 36, 26.
veorparij iacere, iactare, proiicere; auch mit einem refl. Accusativ und mil
einem Genitiv. Gr. 1, 898. I, 348; 349; 350; 369. 4, 674. Gl. Ul.
188. Dfnb. 201. R. Gr. §. 242. 243. GI. Bv. Gl. A A. prat. sg. 3.
vearp, iecit Gr. I, 346; 353. (valdend) vearp (hine o f j?am stole)
300. -^ (on helle) 304. 341. 'vearp hine ]>a on vyrmes lice' 488.
Vgl. hvearfian. pi. 3. vurpon (vudu on innan) 3763.
veorfan, fieri, esse; accidere, e venire. Gr. 1, 252; 253; 898. I, 355. 4,
17; 652. R. Gr. §. 245. GI. Ul. 181. Gl. Bv. Gl. AA. pra^s. sg. 3.
veorJjeS (gefylled) 1759. ~ 1948. veorS 516. (Sbolgen) vyrS
549; 555. praet, sg. 3. vear$, factus est Gr. I, 346. 'to deofle vear^'
305. 'vear^ on fleame, in fugam versus est' A. 1386. Erl. 131.
'vearfc me on hyge leohte' 673. coni. 3. vurde 547. pi. vurdon.
inf. veor)>an 145. 574. 627. part, praet. vorden, factus Gr. 1, 252.
(vaes) vorden. 1688. S. geveorfan, vur]?an.
veorfian, honorare, magnificare, revereri, colere, ornare = geveorfian,
vv. m. s. Gr. D. M. 26. Dfnb. 195. Gl. Bv. Gl. AA. prat. sg. 3.
(dryhtnes noman) veor^ade 1880. pi. 3. (vordum) veornodon (vul-
dres aldor) A. 806. ~ (vuldres agend) 1715. inf. (heo his dabd 3
vord noldon) veorfian 309. (noldon alvealdan vord) ~ 328. 534.
, veor^mynd (f.) dignitas, honor, autoritas, gloria Gr. 2, 511.
Gl. Bv. Gl. AA. nom. (J?£m anum is ece) veorSmynd Ex. 240, 10.
ace. veorSmynt II, 153. (ealles }>£s Judith saegde vuldor veroda
Dryhtne, ]>e hire) veor^mynde (geaO Jud. 141, 40. 'ge veor^-
myndu dryhtne gieldaV Ex. 130, 7. pi. gen. veorSmynda Ex. 24,
2. 467, 18. ?auch neutr.
veotian, vitian, statuere, constituere, decernere; s. vitod. part, praet. (J?e
is susl) veotod II, 693. 'is }>e gu$ veotod' A. 951. Erl. 120. '>e
sint vilu veotud' A. 1366. 1075.
— 297 —
ver (m.) vir, maritus, homo Gr. 1, 639. I, 334; 349. 3, 319. D. M. 316.
Graff 1, 931. Gl. Ul. 181. Dfnb/ 188. GI. Bv. Gl. AA.; oft 'ver 3 vif,
veras 3 vif. Vgl. auch vaepned. sg. nom. ace. (auch collectiv) ver
183. 1471. 1556. 1624. 1699. 1817. 2047. gen. veres 917. 1094. 1522.
dat. vere 710. 976. 2422. pi. nom. ace. veras 234. 1347. 1353. 1666.
1732. 1876. 2411. 2451. gen. vera 1257. 1269. 1274. 1374. 1891. 1919.
2498. 3443.; auch 'veora' Gl. Bv. pi. dat. verum 1378. 1568. 1810.
verbeam (m.) ?stirpshominum, nach Gr. 2, 480; 484. Lye: verbeamas
reddi potest 'hominum robur, vires'. Thorpe: 'the lofty warriors',
pi. -ace. verbeamas (vlance ]?eode) 3415.
verc II, 48. = veorc, w. m. s. verc Graff 1, 962. Dfnb. 211.
vereg, verig, verg, malignus, improbus, miser, damnatus; diabolus. Gr.
2, 302. Gl. Ul. 187. Gl. Bv. Dfnb. 191. 231. 'vergan (schlecht ge-
schrieben virgan, vyrgan) maledicere, detestari, eigentlich damnare;
goth. vargian, alts, varagian' D. M. 1173. S. avyrgian. 'se Terega
gast' II, 127. 'se verga' Ex. 268, 8. 'veregan reorde' II, 35. ~ II,
670. verig II, 334; 712. 'verige gaslas' 90; II, 631. ']?a verigan
gastas' II, 730. verige 3059. verigra 3786., mit instrum. dat. 'hell-
tregum verige' 74. 'vitum verige' II, 345; 450; 163; 429., wenn
man diese Verbindung nicht lieber zu ' verig, confectus, lassus' zieht,
wobei anch sonst der Genitiv steht: Gr. 4, 751. verig ist im Grunde
nichts Anderes als verig; s. Gr. Ed. 98. 149. Gr. 2, 302; 578; 620;
622. engl. weary Gr. 1, 260. I, 361. Gl. AA. Gl. Bv. verig, lassus
1457. 1464. '^ J?33S veorces' Ex. 436, 32. verg, maledictus 903.
'on Caines cynne, vergum folce' 1245. vergum (adverbial), cum
miseriis, misere II, 42. S. ealdverig.
veran , custodire, defendere. praes. sg. 3. 'se fas fyrd vereS mid ]>&re
miclan hand' 3203. S. verian.
vergend, verigend (m.) protector, defensor. sg. nom. (collectiv) 'feollon
. vergend bryda' 1966. verigend 3517.
verg}>0, vergjm (f.) malignitas, maledictio, supplicium, damnatio, Gr.
Erl. 147. Gl. Bv. sg. ace. verg]>o 1749. 'ne sceolon ge mine ]>a
halgan hrinan, ne gretan, ne on mine vitegan verg)>e set tan,
nolite tangere christos meos, et in prophetis meis nolite malignari'
Ps. 104, 13. 'he volde verg)>u vyrcean georne, dilexit maledi-
ctionem' Ps. 108, 17.
verian, verigean, custodire, defendere, vestire Gr. 1, 260. I, 333. Graff
1 , 924. Dfnb. 229. Gl. Bv. Gl. AA. prset. pi. 3. veredon (mid ]>y
^vealde) 843. ~ 3131. inf. (voldon Sodome burh vra)>um) verian,
contra hostes tueri 1971. (folmum) verigean 3166.
verloga 36; s. va^rloga.
(f.) stirps hominum, gens, natio; homines Gr. 2, 480. pi. gen.
1632. 1683. S. maegS, verfeod.
verod, verud = veorod, veored, w. m. s. Gr. 2, 536. 3, 473. Gl. Ul.
190. Dfnb. 189! 194. sg. (pi.) nom. ace. verod 2403. 3150. 3159.
— 298 —
3162. gen. verodes 27. 1226. 1637. dat. verode 35. 95. 369. 1341.
2490. pi. gen. veroda 255. 1357. 1406. 2952. 3021. 3476. dat. vero-
dum 1296. 1335. — verud 3133. II, 33. verudes 2594. verude 3531. 3545.
(f.) genus humanum, homines, populus = gum^eod, w. m. s.
Gr. 2, 417; 421; 480. sg. dat. verj>eode 2681. ace. verfeode 2472.
2816. pi. nom. ver]?e6de 3448. gen. verfeoda 3312. ace. ver)>e6da 988.
vesan, esse, exislere Gr. I, 897. I, 335; 349. 2, 589. 4, 17; 38; 525.
Erl. 121. 131. R. Gr. •§. 233. Graff 1, 1053. Gl. Ul. 193. Dfnb. 226.
RW. 40. 50. Gl. Bv. Gl. AA. Die verschiedenen Construcfionsweisen
des Verbi substantivi kann man aus Gr. 11. cc. kennen lernen. S.
auch beo, beon, MS, by$ u. s. f. praes. sg. 1. ic com 494. 584.
868. 1894. sg. 2. }>u eart 529. sg. 3. he is (gehered) II, 335. pi. 1.
2. 3. sind, sindon; syndon 3212. coni. praes. 1. 2. 3. seo 578. II,
690. 709. sie 618. 876. 1112. 1821. 1826. 1828. 4281. pi. syn. praet.
sg. 1. 3. V83S; s. unter ne. ves II, 90. sg. 2. vaere. pi. 1. 2. 3. v£ron
1541., fuerunt und essent Gr. I, 360; 375. vsron 1257. 11,23. coni.
sg. Vcere 170. 1431. pi. vaaron. imperat. sg. 2. ves 2276. 4104. pi. 2.
vesaiS, vese. inf. vesan 158. 366. 369. 467. 469. 747. 802. 836. 917.
1305. 1588. 1757. be 6 gewahrt vorzugsweise Umschreibungen des
Futurums Gr. 4, 18; 21. praes. sg. ind. coni. 1. ic beo, sim 2308.
coni. 2. beo, sis II, 732; zugleich imperativ. praes. ind. sg. 2. Jw
bist 535. sg. 3. bi* 630. ~, erit 912. by$ 806. inf. beon (scyred)
482. 4075. part, praes. vesende, existens Gr. 2, 589. beonde. gerund.
to beonne Ps. 43, 5.
vest, occidens, occidentem versus. Graff 1, 1084. Dfnb. 228. vest (j nor£)
275. vest (faran) 3571. 'vestdaMes, Hesperiae' M. gl. 383.~ 'on vest-
rodor' Ex. 350, 24.
vestan, ab occidente, ab occasu. Gr. 3, 207. R. Gr. §. 339. Gl. A A. S.
suj>an, eastan. vestan 803. 1878. 'vinemagas vestan brohton leof-
spell manig' El. 1016.
veste, vastus, deserlus, incultus Gr. 1, 735. I, 362. Gl. Bv. (vonn 3}
veste 110. 2126. 'hornsalu vunedon; veste vinraeced' A. 1160. 'vese
vie heora v6ste, fiat habitalio eorum deserta' Ps. 68, 26.
vesten (n.) desertum, solitudo; engl. waste. Gl. Bv. Gl. AA. Graff 1,1084.
sg. nom. ace. vesten 2260. 2868. 4076. 4139. sg. dat. vestenne 125.
2269. 2936. pi. ace. lic fleo geond muntas J geond veslenu' Ps.
10, 1. neben vSstenas. 'he his folc l&dde ]>urli vestenas vegas
uncu]>e' Ps. 77, 52. Vgl. vestenseda, eremita' M. gl. 381. ?vestensetla.
vestengryre (m.) deserti horror 3046. Es scheint indessen besser vesten
zu trennen und zti lesen: 'vesten gryre', und dieses als den Dativ
von gryre (s. d.) zu fassen.
vexan 196. = veaxan, w. m. s. 'vexende, crebrescens' M. gl. 411. 'mid
vexendum helme, florescente fronde' M. gl. 354.
vibed = veobedd, w. m. s. sg. ace. (veras on vonge) vibed (setton)
1876. (J?a se rinc gode) vibed (vorhte) 1785. 1800. S. veobedd,
s. v., und vigbed Ps. 83, 4. 117, 25. Gr. 1, 261. D. M. 72.
— 299 —
vie (n.) habitatio, vicus, platea , oppidum, monastrium , castellum, portus.
Graff 1, 721. RYV. 32. Gl. Ul. 188. Dfnb. 139. Gl. Bv. GI. AA. sg.
pi. nom. ace. vie 27. 925. 1047. 1715. 1797. 1871. 2126. 2388. 2587.
2681. 2716. 2831. 3016. pi. dat. vicum 1557. 1732. 1884. 2055. 2267.
2564. 2798. 2875.
vican, recedere, labi Gr. 2, 16. Graff 1, 709. Gl. Bv. praet. pi. 3. vicon
(veallfaesten) 3412.
viccungdom (m.) incantatio, ars magica. 3639. D. M. 985. Vgl. Tram vic-
cum, r£derum 3 galdrum, a pythonibus et harnspicibus' M. gl. 417.
vician, manere, remanere, habitare, hospitari; castra metari Gl. AA. Gr.
Erl. 141. praet. sg. 3. (here) vicode El. 65. pi. 3. 'deareSlacende
on Danubie statye vicedon ymb faes vaeteres vylm' El. 38. S. ymb-
vicigean. inf. vician (ofer veredum) 3046.
VlCSteal (rn.) locus castrorum, castra Gr. 2, 526. sg. ace. (dryhten cvom)
vicsteal (metan) 3021. S. stsl. und vgl. 'vigsteal, propugnaculum'
M. gl. 349. 401. 442. '£ he )>3et vigsteal vergan scealde' Ex. 315,
30. 'vurdon hyra vigsteal vesten stadias' Ex. 477, 21.
vid, latus, amplus Gr. 1, 733. I, 363. 2, 67. Gl. Bv. Gl. AA. vid u. s. f.
104. 156. 902. 1302. 1345. 1407. 1533. 1632. 1649. 'to vidan aldre'
1012. 'a to vidan feore' Ex. 469, 11. oder auch nur 'vidan feorh',
per totam vitam, semper, in seternum. Gl. Bv. Erl. 99. S. ferh, vide-
ferh. 'viddra 3 siddra' 3356.
vidbrad, amplissimus. 'vidbradne velan' 639.
vide, late, ample Gr. 3, 102. Andr. und El. XLTII. GI. AA. 'vide 3 side'
longe lateque' M. gl. 388. S. side, vide 10. 87. 118. 165. 234. 562.
597. 605. 671. 987. 1023. 1085. 1387. 1425. 1711. 2185. 2329. 2548.
Superlativ: vldost 3639.
videferlrS 903. Itonnte beibehalten werden; es ist = vidan ferh Ex. 138,
12. 142, 12. 255, 32. und sonst ofter. Nach diesen Stellen ist auch
das im Gl. Bv. s. v. ferhS von videferh^ Gesagte zu berichtigen.
S. noch Haupt 5, 215.
vidl (f.) illuvies, pollutio Gl. AA. sg. dat. l]>ohte }>£ beorhtan idese mid
vidle 1 mid vomme besmitan' Jud. 133, 1. pi. daf. (s£lvongas)
vidlum (gevemde) 1289. Hiervon kommt 'vidlian, polluere'. Ex.
317, 4: 'heofon vidledan, forsavan hlra sellan'.
vidlast (rn.) iter in terram remotam, peregrinatio ; s. die Nota zu Z. 1018.
= vidveg. Vgl. 'us se g6da God georne gcsamna of vidvegum1 Ps.
105, 36. 'halig drihten synfulle tCdrife^ geond vidvegas vearnum
ealle' Ps. 144, 20.
vidrn£re, late celeber, longe lateque clarus, clarissimus Gr. 2,655. 'vid-
m&re ver' 1624. '~ cynn' 2612. S blcfest' Ex. 60, 27. '^ gevin,
vrdht ahofan' Ex. 317, 1. Vgl. 'secgaShis vundor eall vide ma^ru'
Ps. 104, 2. Mdm&rsia$, crebrescunt' M. gl. 386. 'vidmtersiende,
crebrescens' M. gl. 424.
— 300 —
vif (n.) femina, mulier, uxor Gr. 1, 643. I, 363. 3, 323. Diefnb. 150. RW.
63. 155. Gl. Bv. Gl. AA.; auf das neutr. vif folgt gern das femin.
Pronomen Gr. 4, 268. sg. pi. nom. ace. vif 174. 195. 453. 524. 544.
557. 704. 767. 908. 1125. 1182. 1245. 1329. 1353. 1427. 1541. 1715.
1850. 1861. 1873. 2081. 2126. 2225. 2236. 2337. 2374. 2412. 3505.
sg. gen. vifes 645. 1842. sg. dat. vife 714. 1142. 1165. pi. gen. vifa
623. 699. 819. 1255. 2748. pi. dat. vifum 1086. 1568. 1732. 'vifian,
nubere1 M. gl. 400. -'viflic, matronalis' M. gl. 417.
vifmyn (f.) amor mulieris. dat. (for) vifmyne 1855.
vig (n.) bellum, expeditio, pugna, exercitus, copiae. Gr. D. M. 184. 393.
842. Graff 1, 704. Gl. Ul. 188. Dfnb. 133. Gl. Bv. Gl. AA. Haupt 5,
223. sg. (pi.) nom. ace. vig 2064. 2152. 3172. 3523., in der letzten
Stelle ,,Heeresinacht, copiae". sg. gen. viges 3105. Ueber die Per
sonification von vig s. Gr. D. M. 11. cc.
vig (m.) idolum = veoh, vih. D. M. 58. Gl. Ul. 188. Diefnb. 138. S. vi-
bed, vihbed Gr. D. Spr. 115. sg. gen. J>aes viges 3719. D. M. 58. ace.
'ne villa$ ]>ysne vig vur]?igean' 3725. S. veoh.
viga (m.) bellator, pugil, miles. Gr. 1, 645. I, 363. Dfnb. 133. Gl. Bv. Gl.
AA. sg. ace. vlgan 3117. pi. gen. vigena 2035. 'vigena baldor' Jud.
132, 47. D. M. 201. 'vigena vyn 3 vuldres ]>rym' Ex. 281, 4.
vtgan, pugnare, proeliari, contendere = viggan. Gr. I, 363. Graff 1, 707.
Gl. Ul. 188. Dfnb. 133. Gl. Bv. inf. vigan 3240. Hierzu gehort das
part, praes. vigende, viggende, und masc. Subst. vigend — viga, proe-
liator, miles Gl. Bv. Gr. 1,265. vigende: 'vigendra hleo' A. 506;
1450; 1672. vigend, viggend R. Gr. §. 118. Gl. Bv. "Gl. AA., col-
lectiv 'militantes, milites'. sg. dat. }>a"m viggende El. 983. (nom.)
ace. vfgend 1406. '-v. unforhte' 3109. und 3257. 'he sona ongan vi
gend veccean' A. 850.
vigblac, pugnam s. bellum pavescens. 'verud vaes vlgblac' 3133. S. blac.
vigbord (n.) clypeus bellicus, clypeus Gr. 2, 482. Gl. Bv. = guSbord,
w. m. s. pi. nom. vigbord (scinon heah ofer haelejnim) 3395.
vigcyrm (m.) belli tumultus, clamor pugnantium Gr. 2, 482. sg. nora. 'vig-
cyrm micel, hlud hildesveg' 1985. S. cyrm.
vigle6£> (n.) classicum Gr. 2, 482; 506. ace. vigleoS 3150. S. gemunan.
viglic, bellicus, bellicosus. 'viglic verod' 3162. 'viglfce tol, instrumenta
bellica' M. gl. 346. 'viglice, heardlice, bellicosas' M. gl. 347.
vigrod (f.) expedUio bellica, expeditio. sg. ace. vigrode 2078.
vigsigor (m.) victoria e bello reportala; nach Kemble indessen auch 'in
bello victoriosus1 Gl. Bv. Gr. 2, 482. D. M. 24. ace. vigsigor 1998.
vigsr& (m.) expeditio bellica Gr. 2, 482; 510. ace. vigsrS 2088.
(m.) motor belli, bellator Gr. 2,482; 524. Gl. Bv. pi. nom. 'vlonce
vigsmi]>as vinburgum in sittaS aet symble' Ex. 314, 14. dat. vigsmi-
fuin 2697. Verschieden ist 'vigsmi^S, idolorum fabricator' Ps. 113, 12: I
')>S v£ron deofulgild deorce h^]?enra golde 3 seolfre, ]?S her geara
menn vorhtan vigsmi]>as vraeste mid folmum'.
301
vihgyld (n.) idolum; cultus idolorum, idolatria Gr. 2, 495; 641. D. M.
58. sg. (pi.) vihgyld 3700. Vgl. vih Gr. 3, 428. Graff I, 721. Dfnb.
132. vihbed Gr. 3, 433.; s. deofulgyld.
viht (f.) creatura, ens; animal, persona, res, aliquid; spa'ter vnht; s. a viht.
Gr. 1, 268; 647. 3, 9; 721; 735. I, 326; 336. D. M. 410. 1216. Graff
1, 730. Dfnb. 132. RW. 42. Gl. Ul. 181. Gl. Bv. GI. AA.; engl. aught;
s. alviht, ealviht. sg. nom. ace. (ne vaes) vihl (gevorden) 104. (ne
sorga) viht 242. lne sorge viht veorces vision' 782. 'ne sceattes
viht' 810. 'ne J>earft ]>u }>e viht ondrsdan' 2162. 'him viht ne
sceod grim gleda niV 3981. 'leas viht' II, 726. 'ne me viht ansite*
egesan a viht £niges marines' Ps. 55, 9. 'ic eom vunderlicu viht'
Ex. 406, 14; 407, 6. 'ic viht geseah vundorlice' 411, 29. und ofter
im Cod. Exon. in ahnlichen Verbindungen. sg. gen. dat. auch ace.
vihte. 'ne for vihte' 2686. 'nis me vihte ]>earf' 278. 398. 3664.
3719. ']?cere vihte' Ex. 438, 9. 412, 15. 419, 3. ace. vihte Ex. 95,
15. 'ic ]>a vihle geseah vsepned cynnes' Ex. 419, 21.; der gen. und
der dat. stehen auch adverbial, pi. nom. ace. vihte. '}>e6s lyft byreS
lytle vihte' Ex. 438, 26. 'mi is undyrne, hu J?a" vihte hatne sin-
don' Ex. 429, 38. '}>ine vihte on ]>am vynnum lifiaS, animalia
tua' Ps. 67, 11. gen. vihta (vealdend) II, 126. ']?onne vihta ge-
hvylce, deora 3 fug la deaSlSg nimeV Ex. 61, 10. 'he Vceler-
streamas vende to bldde, ne meahte }>£r drincan vihta £nig'
Ps. 77, 44.
vilcuma (ra.) advena gratus s. exoptatus; s. cuma. Gr. 2, 482; 514. Gl.
Bv. sg. nom. vilcuma Ex. 339, 17. ace. 'gesegon vilcuman on
heahsetle heofones valdend' Ex. 35, 7. 'he }>a vilcuman vordum
grille' Ex. 462, 26. pi. nom. (ge sind) vilcuman II, 619.
Vild, vilde, feras, ferox, rudis , silvestris; engl. wild. Gr. 1, 252; 735.
I, 336. 2, 58; 239. Graff 1, 803. Gl. Ul. 192. Diefenb. 155. Gr. D.
Spr. 83. vild u. s. f. 202. 1455. 1460. 1472. 1511. 3907.4094.4180.
vilddeor, vildeor (n.) fera, bellua Gr. 1, 253. 2, 641. Gl. Bv. GI. AA.
sg. pi. nom. ace. vilddeor 4022. vildeor 4029. pi. gen. vildeora 4089.
4139. 4141. dat. vilddeorum 4167. S. deor.
villa CmO voluntas, animus; desiderium, cupido, voluptas; engl. will. Gr.
1, 645. I, 336. 3, 502. Gl. Ul. 192. Dfnb. 173. RW. 43. 44. Gl. Bv.
Gl. AA. sg. nom. ace. villa 2357. 4098. sg. gen. dat; -ace. (pi. nom.
ace.) villan 142. 243. 250. 501. 566. 597. 684. 699. 714. 724. 825.
832. 1450. 1770. 1873. 2081. 2162. 2301. 2344. 2373. 2808. 3480. pL
gen. vilna 236. 1527. 1614. 1654. 1752. 1806. 1884. 1942. 2266. pi.
dat. (adv.) 'villum minum' 2780; Ex. 91, 16. 'J5 synt ]>a savla, ]>a
}>e gevitnode be6$ fo.r hiora scyldum , 6$J?e heora villum, o^fe
un villum' Ps. 44, 16. 'villan, be villan', ultro, sponte Gr. 1, 268.
3, 133; 150; 160. So steht villan 2770. Vgl. ferner: 'ofer mihte,
ofer villan, coacte, citra voluntatem' Gr. 3, 157; 161.
Villan, velle, (Tesiderare, optere Gr. 1, 909. R. Gr. §. 217. Graff 1, 815.
Dfnb. 173. Gl. Bv. praes. sg. 1. ic ville 757. 'ic secan ville'' 758.
— 302 —
1745. sg. 2. Jni vilt 556. sg. 3. vile 1822. pi. villaS 659. 1904. coni.
sg. ville 1897. 1912. 2306. pi. villon, villen. praet. sg. (1.) 3. volde
99. 593. pi. coni. volden 640. 741. 784. part, prses. 'villende, volens'
557. S. nylan, nolde unter ne.
villeburna (m.) fons, scaturigo. pi. ace. villeburnan 4368. Vgl. villsprin<
Gr. 3, 387.
villflod OO fontium fluctus, diluvium, 'Quellflut' Gr. 2, 493. sg. n<
villfl6d 1407. S. fldd.
villgebro]?or (m.) fratres germani 968.
villgesifas (m. pi.) 'voluntarii comites, voti asseclae' Lye. pi. nom. vil
gesi^as 1998. S. gesrS, gestya.
villgesteall , vilgesteall (n.) = vilgesteald, ?divitiae; vgl. aMitgesteal
Ex. 249, 22. pi. dat. villgesteallum 2140. Gr. 2, 483; 527.
villgesveostor (f.) sorores germanae; s. sveostor. pi. nom. villgesveo-
stor 2601.
villgepofta (m.) contubernalis exoptatus, socius, cliens. pi. ace. villge]?6f-
tan 2021, Vgl. Gr. D. Spr. 132. M. gl. 395: 'ge]>oftena, contubernalium'.
Vihlian, velle, desiderare Gr. 4, 656. Dfnb. 173. Gl. Ul. 192. Gl. Bv. GI. AA.;
mil dem Genitiv verbunden, (neben dem Ace.), und mit praep. Praes.
sg. 1. (dryhten! dryhten, ]ni vdst mi call hvaes) ic vilnie Ps. 37,
9. '6$re gehyron be me ]>aet j?aet ic vilnige' Ps. 50, 9. sg. 2. ]>u
vilnast A. 283. sg. 3. 'heort vilnaS td vaetre' Ps. 41, 1. pi. 3. 'ealle
to }>e, ece dryhten, ste s vilnia'S' Ps. 103, 25. 'hie vilniaiS ofera
manna uns£l]>a' Ps. 13, 7. prset. pj. (hie to facne freo)>o) vilne-
nedan 3739. inf. (frizes) vilnian 3732.
vin (n.) vinum Gr. 3, 466; 559. 'Gl. Ul. 188. Dfnb. 148. Gl. Bv. Gl. AA.
Haupt 5', 223. dat. vine (druncen) 2599; 2628. 1557. 'saston him 33 1
vine' 4213.
vinburh vynburh (f.) aula gaudiorum; habitatio amoena s. pacifica, urbs.
6r. 2, 482. Andr. und El. XXXVII. D. M. 780. sg. gen. vinburge
(cyning) 4139. dat. 'forhvan ]>u lovurpe veallfaesten his, vealde^S his
vinbyrig eall ]?a3t on vege fer^' Ps. 79, 12. ace. vinburh 3576. pi.
gen. 'mid Casere (ic vaes), se ]>e vinburga geveald ahte1 Ex.323,
11. dat. vinburgum in Ex. 247, 23. 314, 15. ']>onne J?u ]?!nes ge-
vinnes vaistme byrgest, 3 ]?u eadig leofast, 3 J?e vel veorj^eS on
vynburgum' Ps. 127, 2.
Vind (m.) ventus; engl. wind. Gr. 1, 252; 639; 898. I, 336. 2, 226. 3,
390. Gl. Ul. 193. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace. vind 314. 803. dat.
vinde 214. 3796.
vindan, plectere, vertere, torquere, volvere, vibrare, circumdare; volvi,
se volvere; moveri = gevindan, w. m. s. Gr. 1, 898. I, 336. Graff
1, 746. Gl. Ul. 192. Dfnb. 142. prast. sg. 3. 'vand him up ]>anon'
444. 488. 3009. pi. 3. (}>ufas) vundon (of*er garfare) 3271. inf. vin
dan (on volcne) 416. part, praet. vunden gold 1925; 2064; 2122;
4190., wo man die Nota nachlese. Man vgl. ferner noch D. M. S.
— 303 —
1226., wo die Phrasen 'gold velan bevunden' und 'gold galdre be-
vunden' besprochen werden. ' Vunden gold' kommt ausserdem vor
Ex. 326, 16. 437, 6.
vindig, ventosus, aerius, aelhereus; engl. \yindy. Gr. 2, 302. ']>a vaes on
J>am ofne vindig 3 vynsum' 3865; Ex. 189, 19. vindig volcen Ex.
201, «24. 'vindge hohnas' Ex. 53, 26. ']?es vindiga sele' II, 137.
vindruncen, vinolentus Gr. 2, 591. ~ 4270.
vindsele (m.) aula ventosa; inferna. ace. (geond) vindsele II, 322; 387.,
wohl zu unterscheiden von vinsele, w. m. vgl.
vine (m.) amicus, dilectus, socius; homo Gr. 1, 336; 363. 2, 55; 602. 3,
321. Dfnb. 166. RW. 38. GI. Bv. sg. nom. (voc.) vine (min) 821.
ise min vine' Ex. 444, 21. ~ 1189. 1861. 2810. dat. vine 1841. '^,
amatore' M. gl. 419. pi. norn. 'ne sint me vinas cu]?e' A. 198. gen.
vina 2692. dat. vinum II, 524. ace. vinas 2728.
vineleas, amicis destitutus Gr. 2, 421; 566. Gl. Bv. vineleas 1047. 4086.
'vineleas guma' Ex. 289, 9. {~ hiele' Ex. 329, 11. 4~ vraecca' Ex.
457, 27; 442, 9.
vinem£g (m.) cognatus, amicus = maegvine- Gr. 2, 483; 509. 3, 321.
Gl. Bv. pi. gen. vinemaga 2619. vinem£ga Ex. 184, 2. 287, 1. dat.
vinemagum 1018. vinemsgum Ex. 306, 31.
vingal, vino inebriatus, vinolentus, ebrius Gr. 2, 560. vingdl 3634. 'vlonc
3 vingal' Ex. 207, 25; 478, 2. S. ealog^l.
vingeard (m.) vinea; engl. wineyard = vineard. Gr. 2, 482; 494. GI. AA.
sg. gen. 'vlngeardes tanum, fmgeraepplum, palmetis, dactylis' M. gl.
410. ace. vingeard 1552. S. geard.
\ingedrync, vingedrinc (m.) vini potatio; symposium Gr. 2,482. Gl. AA.
sg. nom. vingedrync 2573. dat. 'hie ]>a to ]>am symle sittan eodon,
vlance td vingedrince' Jud. 131, 3.
vinn, Yin (n.) labor, contentio, bellum = gevinn Gl. Bv. GI. AA. sg. ace.
(ongann) vinn (upahebban) 259. Vgl. 'vaes ]>aet gevin to strang,
la$ d longsum' Beov. 266, S. gevinn.
, laborare, niti, acquirere; contendere, pugnare, certare; engl. win.
Gr. 2, 867. 4, 715. Graff 1, 875. RW. 37. Dfnb. 159. Gl. Ul. 193.
Gl. Bv. Gl. AA.; wird verschieden construct: mit dem Accusaliv;
mil dem Dativ (mit und ohne Pra'pos.), oder.mit Praopsitionen (on,
vi$, ymbe) und dem Accusativ. praes. pi. 3. (hine monige on)
vinna^ 2284. ~ (ymbe vyrmas) II, 137. praat. sg. 3. vann (mid
vinde, nainl. folde) 214. he vann (vi$ heofnes valdend) 303. (vi^S
dryhten) ~ 487. von O vorhte) 1552. pi. 3. (hie vi$ god) vunnon
3443. coni. sg. 2. (vSst ]>u, ]>33t ]HI vi^6 god) vunne II, 706. inf.
(vi$ gode) vinnan 77. ~ (vi$ ]>one msran drihfen) 298. (vi$ god)
v. 345. 929. 'jju ]?a3S cvealmes scealt vite vinnan', csdis poenas
dare 1011. (vi^ Sarran) ~ 2235. (vi« vean) ~ 2700. part, prass.
vinnende (viga) Ex. 434, 25. 'ic ane geseah vinnende viht vido
benne gean' Ex. 438, 3. S. gevinnan.
— 304 —
vinsele (m.) gaudii aula, amicorum aula, zu vin, vyn und vine, nichf zu
'vin, vinum' gehorig; der Freudensaal; vgl. vinburh; = vinsael (n.)
Gr. 2, 482; 518. Andr. und El. XXXVII. D. M. 780. 781. Gl. Bv. sg.
nom. (vloncra) vinsele II, 94. dat. 'ic him byrlade vroht of vege,
js hie in vinsele, J»urh sveordgripe, savle forletan, of fl&sc-
homan', so that in the social hall they the soul let forth' Ex.
271, 25. Thorpe, 'hy i n vins ele ofer beorsele beagas ]>egon, aepp-
lede gold', in the joyous hall they, on the beer -bench, rings
should receive, appled gold' Ex. 283, 27. in vinsele Ex. 436, 16.
vinsael: 'voria^ )>a vinsalo', disturb'd are the joyous .halls' Ex. 291,-
6. Thorpe.
vinter (m.) hieras; annus, insofern die Angelsachsen, wie andere nor-
dische Volker, nach W intern, nicht nach Jahren, zahlten. Vgl. niht
Gr. 1, 251. I, 336. 2, 124. D. M. 653. 718. Graff 1, 629. RW. 38.
R. Gr. §. 98. Dfnb. 158. Gl. Ul. 193. Gl. Bv. Gl. AA. sg. gen. vinfres
1189. pi. nom. ace. vinter: 'ymb seofon vinter' 4095. 1137. gen.
vintra 1117. 1121. 1125. 1142. 1153. 1159. 1165. 1172. 1180. 1197.
1211. 1218. 1221. 1226. 1233. 1259. 1315. 1363. '1594. 1718. 1734.
2193. 2292. 2337. dat. vintrum 1637. 2347. 2605. Vgl. nihtgerim.
vinterbiter, frigidus, hiemalis Gr. 2, 557. vinterbiter veder 3897.
vinterstund (f.) tempus hiemale, hiems; annus Gr. 2, 445. ace. vinter-
stunde 369.
vinfego (f.) convivium, compotatio Gr. 2, 482; 531. sg. dat. (aet) vin]?ege
3535. 'sum bi$ gevittig an vinj>ege, beorhyrde god' Ex. 297, 27.
vis, sapiens; engl. wise. Gr. 1, 733. I, 363. (vielleicht auch Subst. Erl.
118.) Graff 1, 1068. Dfnb. 220. Gl. UI. 189. Gl. Bv. Gl. AA.; ofter mil
Prapositionen verbunden: 'vis on gevitte' A. 316; Ex. 294, 10. 'vis
in veorcum' Ex. 185, 7. - 1953. 4054. Superlative se visesta 3322.
visa, dux, rector; auch sapiens, testis. Gr. 1, 645. I, 363. Dfnb. 220.
Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. Oeard 3) visa 1152. (Tolces) -v. 1193. -v,
1999. 2942. 3187. 3721. 4220. 4057. 4067. 4083. ace. (veorces) vi
san 1683. S. aldorvisa.
visdom (m.) sapienlia; engl. wisdom. Gr. 2, 544. 3, 356. Gl. AA. Dfnb.
220. ace. visdom 3545. 3650.; ofter verbunden 'vord 3 visd6m'. Ex.
169, 33: 'vces j?aes deoplic call vord 3 visdom'. A. 1678: 'Cristenra
veox vord 3 visdom'.
vise (f.) modus, ratio, res, negotium; engl. wise. Gr. 1,646. I, 363. Graff
I , 1073. Dfnb. 220. Gl. Bv. Gl. AA. pi. gen. (vorda ne) vlsna 531.
'on )>a vtsan, hoc modo; on ealle visan, omni modo; on 6]>re visan,
on £rfige visan1 eel. Gr. 3, 142; 155. 'on J?a ealdan visan, anli-
quitus' M. gl. 418.
vishydig, sapiens, cautus. > 1810. 1817. 2047. 2249.
visian, ducere, docere , monstrare, monere, regere. Gr. 1, 906. 2, 93.
Erl. 105. 126. Gl. Bv. pras. sg. 1. (sva) ic Qe) visie 560. coni. sg.
2. 'hu J>u va^gflotan sund vlsige' A. 488. praat. sg. 3. (sva h i m se
eorl) visade 2438. ')>onne him se dryhtnes dom visade t6 }>&m
— 305 —
nyhstan nydgedale' Ex. 129, 5. vis ode (on forSvegas) 3277. ~ (him)
3553. A. 381. 'stig visode, viam monstravil' A. 985. inf. vlsian A.
1100. Ps. 104, 34: 'he hi volcne bevreah, vra]>um Shredde, het him
neode nihta gehvylce fyrene beam beforan visian'.
visse; s. vitan.
vfslic, sapiens, prudens 3455. 3678.
vislice Cadv.) sapienter, decenter Gl. AA. 'vislice geveorht' 453. *for]>am
he is God, cyning ealre eor}>an; singaS 3 heriaS hine vislice' Ps.
46, 7.
vist (f.) victus, epulae; alimentum, pastus, pabulum. Gr. 1, 255. I, 336.
2, 200. 3, 461. Graff 1, 1061. Dfnb. 226. Gl. Bv. Gl. AA. sg. gen.
viste 3621. dat. viste 3059. ace. viste 1335. vist 2947. mil 'vela'
verbunden: 968. A. 302. 318.
vit (dual zu ic, w. m. s.) nos duo Gr. I, 336. Gl. Bv. vit butu 571. *•
733. 738. II, 412.413.415.417. 420. 'vit Adam tva', nos duo, ego et
Adamus II, 412. 'vit Stilling', nos duo, ego etScillingius Ex. 324, 31.
vita (m.) sapiens, consiliarius, senator = veota, vuta. Gl. Bv. Gl. AA.
Gr. 4, 89. pi. dat. vitum 2962. Hierzu vgl. 'vitena gemot, parlia-
mentum' Gl. Bv.
vilan, scire, novisse Gr. 1, 909. 4, 89; 90. R. Gr. §. 218. Graff 1, 1089.
Dfnb. 218. BW. 41. Gl. Ul. 189. Gl. Bv. Gl. AA.; s. nytan unter ne.
vitan wird bisweilen auch reflexiv mil dem dat. construirt. praes. sg.
I. ic vite 3661. ic vat, novi. 'ic va"t, he minne hige cvijje1 384.
'ic vat, hvaet he me self bebead' 532. 'ic v<U, inc valdend god
abolgen vyrV 548. 'ic vat, ]>aet he abolgen vyrV 555. 1094.
3220. II, 182. 'ic ]>e godne vat' 1341. (ic v&t heahburh her ane
neah' 2511. sg. 3. (god dna) v&t II, 32. sg. 2. ]>u vdst, novisli,
nosti Gr. I, 359. Gl. Bv. ]>u vast 873. 913. ']ni ne gevittes vast'
4089., mit dem gen., wie die Verben des Denkens und Fiihlens. ^
II, 707. pi. l.jiton, novimus 3464. El. 643. Das praet. hat neben
'vat, viton' auch die Form 'viste, visse, vision', sg. 3. (sar
ne) viste 179. 41. 486. 491. 854. viste him (spraca fela) 443. Gr.
4, 38. viste 693. 1282. 1634. 2038. 2336. 2594. 2619. 2787. 4202.
pi. viston 783. 2958. sg. 3. visse Gr. 1, 255. — 3338. 3643. 4052.
imperat. vlte II, 701. inf. vilan (yfles 3 godes) 476.
Vitan, imputare, exprobrare, reprehendere, punire. Dfnb. 218. Gl. Bv. praes.
sg. 1. 'ne vile ic him Jni vomcvidas' 618. inf. ']>u meant hit
me vitan vordum )>inum' 821. S. vile.
GO poena, tormenturn, labor, supplicium Gr. 1, 644. 3, 499. Gl. Bv.
sg. nom. vite 354. 1039. 1314. 1813. gen. 'vites, martyrii' M. gl. 403.
dat. vite 317. 478. ?798. 2490. 2536. ace. 'vile, vindictam' M. gl.409.
•v. 296. 322. 328. 366. 560. 1011. 1261. 2562. 4162. II, 495. pi. nom.
ace. vitu II, 186; 228; 715. gen. vita 334. dat. 'vitum fsst' 3069.
oder 'in vitum faest' El. 770.; auch 'vitum gebunden' Jud. 134, 50.
Gr. 2, 591. ^ II, 80.
vitebroga (m.) horror supplicii, metuspoenae Gr. 2, 482; 487. Gl. Bv. sg. ace.
vitebr6gan 45. pi. nom. ace. vilebrogan El. 931. Ex. 250,31. 254, 13.
20
306
/
vilega, vitiga, vitga, propheta, sapiens D. M. 84. 857. 986. Graff 1, 1123.
Dfnb. 218. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. vitga 3667. 'se vitga sang' El.
1189. gen. vltgan 3319. pi. nom. vitegan II, 465. vltigan II, 462.
vitgan 3559. *]>a seo even ongan friccgaen, hu on vorulde &r vit-
gan'sungon' El. 560. pi. gen. vitegena 4164, II, 493. 'ic ]?aet ge-
arolice ongiten haebbe }>urh vitgena vordgeryno on godes bocum'
El. 290. pi. dat. vitegum II, 589. S. vitig.
vitehus (n.) locus poenae s. torment! ; orcus, inferna. Gr. 2, 482; 500. D.
M. 764. sg. dat. 'on vitehuse, in amphitheafrnm' M. gl. 403. ace.
vitehus 39. II, 629. 'deofol gefealla^ in sveartne leg under foldan
sceat, on vra]?ra vie, on vitehus, dea^sele. d eofoles' Ex. 94,
7. pi. gen. 'vitehusa, ergastulorum' M. gl. 428.
vitelac (n.) supplicium Gr. 2, 482; 503. Vgl. aglac. pi. nom. vitelac 2548
vitelocc (m.) claustrum poenae, career, pi. ace. viteloccas 241 1 . Vgl. hearmloca
vitescraef (n.) antrum tormenti, orcus, gehenna Gr. 2, 482. ace. vitescrae
II, 692. S. scraef.
vitesving (m.) castigatio, punitio. pi. dat. vitesvingum 1858.
vitian, vitigan, ordinare, constituere, decernere, providere Gl. Bv. Erl
120. Dfnb. 218., welches Citat man nachlese. Ha'ufig kommt das part
pr;et. 'vitod, vitud, veotod' vor, wovon das adv. 'vitodlice, vero
autem, profecto' Gl. AA. S. veotian. vitod 472. 724. 727. 927
'vitodes bidan', decretum exspectare 2269; 'here stille ba"d vitodes
villan' 3460. ~ 3400. 4093. 'vitod lealde', pro certo habuit Ex. 264
1. ~ Ex. 402, 3. '33t ham fmda^S vitode him viste 3 blisse' Ex
430, 13. 'me bl$ dea« vitod' Ex. 494, 13. 'fleag fugla cyn J>«fer hy
feorhnere vitude fundon', ubi vitac salutem certain invenerunt
Ex. 157, 11.
\itig, sapiens, prudens, peritus Gr. 2, 302. D. M. 19. Dfnb. 218. Gl. Bv.
vitig dryhten 2954; 3921. 'vilig god' 3009; Ex. 14, 29.
vitigian, prophetare, prsdicere. praes. sg. 3. vitiga% (halgam gastum) 3997.
pra3t. sg. 3. (him) vltgode (vyrda gefingu) 4063.
vitigdom (in.) sapientia, prudentia. ace. vitigdom 3664.
vilerod (f.) flagellum, scutica; Zuchtruthe, wenn Z. 3420. so zu lesen ist.
Gr. 2, 230. gibt tiber die Lesart 'vitrod' nichts Naheres an; er schei-
det 'vitr-od'.
vi^ (Tra'pos. mil dem Gen., Ace. oder Dat.) contra, versus, ex ad verso;
iuxta, prope, apud; cum, pro, loco u. dgl. Gr. 1, 253. I, 336. 2,
754; 908. R. Gr. §. 411. Gl. Bv. Gl. AA. cvi* drihtne' 26. 'vi$ god'
46.; nachgesetzt: 'hvaet is mannes sunu, J>aet }?u him aht vi'S aMre
hsefdest?' Ps. 143, 4.
viferbreca , viferbreoca (m.) adversarius; Satanas. vi)?erbreca 2282.4083.
Ex. 258, 22. pi. ace. vi]>erbrecan 64. pi. dat. vij>erbreocuin Ex.
120, 2. Vgl. 'ytyerbrdgan', adversarii Ex. 35, 26.
vi)>ermedo (?f.) aversio, odium; punitio Gr. 2, 795. nom. vij>ermedo 656.
Vgl. ofermede.
— 307 —
vifertrod (m.) regressus, receplus, fuga Gr. 2, 795. GI. Bv. Gl. AA. ace.
vij>er trod 2078. 'cir don cynerofe vlggend on vi)>ertrod' Jud. 140, 47.
vrkhabban, vrfchaebban, retinere, continere, resisfere Gr. 2, 908. inf.
(]>am miclan masgne) vrShabban II, 520.
vrShogian, contemnere, resistere Gr. 2, 908. pr#t. sg. 3. (nergendes
h&se) vithogode 2058. 'heo ]>aes beornes lufan faeste viShogde'
Ex. 245, 9. pi. 2. ge viShogdun (halgum dryhtne) Ex. 139, 34.
Vgl. das part, praes. ' viShycgende , resistens, adversarius'. Ps. 67,
21: 'vealdend vi^hycgendra heafdas feonda her gesc&neV.
vlanc, vlonc, superbus, gloriosiis, elatus, arrogans ; verbindet sich gern
mit dem Dativ. Gr. 1 , 250. 733. 2, 281 ; 622. Gl. Bv. Gl. AA. vlanc 1819.
3099. Jud. 131, 30. 'dugujmm vlance'2413. 'vlanc vnnderloce' Jud. 141, 5.
vlenco (f.) superbia, fastus, splendor = vlence (masc.) GI. Bv. sg. nom.
vlenco 2573. 4195. dat. vlence 1667. pi. dat. 'on mlnum vlenctim
3 on minre orsorhnesse' Ps. 29, 6.
vlitan, adspicere, intueri, videre Gr. 1, 250; 896. I, 363. 2, 14. Erl. 149.
Gl. Ul. 197. Dfnb. 241. Gl. Bv. GI. AA. pra?s. sg. 2. Jni (on magan)
vlitest 2389. praet. sg. 3. (eagum) vlat 106. Gr. I, 358. inf. (eagum)
vlitan (on landa cyst) 1788. 1819. 'on Sodoman burg vlitan' 2396.
'vlitan in vulder1 II, 410.
vlite (m.) splendor, nitor, vullus, species, forma, color, pulchritudo Gr.
1, 250; 640. 2, 14. 3, 402. Graff 2, 201; 322. GI. Ul. 197. Dfnb. 243.
GI. Bv. Gl. AA. sg. nom. dat. ace. vltte 36. 71. 207. 524. 610. 854.
1255. 1819. 1842. 1844. 1849. 2185. 3758. 3786. 3882. II, 224. sg.
gen. 'God gifeS gleav vord godspellendum, se ]>e is mihtig kynincg
3 vlltes vealdend' Ps. 67, 12. pi. dat. 'gegyrede mid eallum mis-
licum hraegla vlitum 3 mid gyldnum fnasum' Ps. 44, 15.
vlitebeorht, vultu splendens, specie luci(Jus, forma praestans Gr. 2, 556;
575. Erl. 143. vlitebeorht 131. 188. 220. 1554. 1722. 1798.
vliteg, vlitig, splendidus, pulcher, formosus Gr. 2, 14. Comparativ: vll-
tegra 517. 'vlifegran, faegeran, formosiorem' M. gl. 432. Superlativ:
vlitegdst 623. 699. 819. vlitig GI. Bv. Gl. AA. ~ 1013. 4016,11, 215;
611; 653. Comparativ: vlltigra 601.
vlitesciene, vlitescyne, speciem habens formosam, pulcher, splendidus,
formosus Gr. 2, 575. vlitesciene 524. vlitescine II, 212. vlitescyne
3856. El. 72. 'veorud vlitescyne vuldres aras cvomun on cor}>re'
Ex. 31, 9. 35, 6. ^ ver' Ex. 189, 1. 'seo ~ vuldres candel' Ex.
269, 22. Superlativ: 'avo bruca^ eadigra gedryht veoruda vlite-
scynast vuldres mid drihten' Ex. 101, 27. S. sceone, sciene.
vlitian, splendere facere, ornare, formare; pulchrum aspectum pra?bere.
GI. AA. praes. pi. 3. (byrig f33gria^S, vongas) vlitiga^ Ex. 308, 33.
493, 17. imperat. sg. 'vlitiga J>inne vordcvyde 3 }>in vuldor on us' 3845.
vlonc 1842. if, 94. = vlanc, w. m. s.
VOCOr, vocer C?m. und fern.) frucfus, proles, . foenus Gr. I, 364. 2, 11;
80; 141. Graff 1, 680. Gl. Ul. 199. Dfnb. 130. 429. sg. nom. vocor
1307. ace. vocre 1337. 1404. 1485.
20*
— 308 —
vod ; s. vadan.
vod, furiosus, rabidus, insanus, da?moniacus; engl. wood, wode. Gr. I,
364. D. M. 858. Gl. Ul. 198. Dfnb. 216. Gl. AA. gen. 'vodan gevittes1
4145. Vgl. 'vod, rabies' 11. cc.
voll, curvus, obliquus; davon voh (n.) error, iniquitas, pravitas; idolum.
Dfnb. 127. 429. Graff 1, 700. Gl. AA. = vog, vo. S. veobedd. sc.
ace. voh (vyrcan) 3688. 'fret voh ne vorhton, inique non egimus1
Ps. 43, 19/^sr hi voh fremedon' Ps. 54, 20. Vgl. 'hi him voh-
godu vorhtan 3 grofun' Ps. 77, 58.
volceil (n.) nubes; engl. welkin. Gr. 1, 643. I, 338. 2, 160; 3, 338. D. M.
309. Graff 1 , 796. R. Gr. §. 89, Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. volcen II,
6; auch collecfiv statt des Plurals, dat. volcne 416. pi. nom. volcnu
212. gen. volcna 3868. 4141. II, 566. dat. volcnum 1533. II, 610.
haufig 'under volcnum' 913. 1054. 1226. 1387. 1433. 1696. 1944.
volcenfaru (f.) nubium cursus Gr. 2, 483. sg. nom. volcenfaru 3897. ace.
'ic hvilum stige up, volcnfare vrege, vide fere svift 1 svi%feorm'
Ex. 386 , 33.
vom, vam gen. vommes, vammes (m.) malum, vitium, crimen, pec-
catum; horror, macula Gr. 1, 245; 639. Graff 1, 852. Gl. UI. 192.
Gl. AA. sg. nom. ace. vom. 3815. II, 228. 'vom, luem' M. gl. 430.
pi. (nom.) ace. vommas 3542. gen. vomma 1267. 3800. dat. vommum
3461. II, 158.
voma, vom (m.) clamor, sonitus; tumultus, terror, timor. Gr. I, 364. Andr.
und El. XXX. D. M. 131. 217. 836. D. Spr. 120. sg. nom. se voma
3131. 3628. 3636. vom II, 335. ace. vdman 3029. 4056.
vomcvide, vomcvyde (m.) maledictum Gr. 2, 513. pi. dat. vomcvydum
II, 284. ace. vomcvidas 618. S. cvide.
vomscyldig, peccati reus, scelestus. ~ 946.
von ; s. vynnan.
vong, vang (m.) campus, planities; engl. wong. Gr. 1,339. 3,395. Dfnb.
127. Gl. AA. sg. dat. vonge 1876. pi. nom. vongas 1651. 1798. Vgl.
neorxnavong.
vonhygd (?m.) socordia, temeritas. S. oferhyd, oferhygd. pi. dat. (for)
vonhygdum 1667. -Das adi. 'vonhydig' findet sich Ex. 95, 14. 343,
25. El. 762.
vonn, von = van, vann, w. m. s. vonn 110. 119. 1296. 1374. 1425. 1457.
3093. II, 715.
vop (m.) fletus, ploratus, vociferatus; engl. whoop. Gr. I, 364. 2, 210.
3, 481. Graff 1, 783. R. Gr. §, 298. Gl. Ul. 199. Dfnb. 168. Gl. Bv.
Gl. AA. sg. nom. ace. vop 920. 2971. 3129. II, 335. A. 1554. 1666.
gen. vopes A. 1279. El. 1132. dat. v6pe 993.
vorcfeov ; s. veorcj>eov.
vord (n.) verbum, praeceptum; engl. word. Gr. 1, 643. I, 339; 376. 2,
39; 227. Graff 1, 1020. RW. 37. Gl. Ul. 185. Dfnb. 190. Gl. Bv. GJ.
A A. 'vord (f.) fafurn' Gr. I, 376. sg. pi. nom. ace. vord 111. 130.
309
149. 158. 245. 294. 308. 328.352. 504. 534. 590.597. 635. 767. 795.
857.896. 1106. 1357. 1506. 1765. 1790; haufig mil 'died, veorc' u. dgl.
verbunden. sg. gen. (se ]?aes) vordes (bad) A. 261. dat. vorde; haufig
mil verbis dicendi verbunden: vorde, auch vordum, cvae^ u. s. f. vorde
31. 195. 354. 492. 902. 999. 1249. 1407.2720. pi. gen. vorda 271.444.
531. 577. dat. vordum 2. 438. 557. 566. 610. 645. 648. 679. 704.
710. 822. 878. 891. 1086. 1588. 1800. 1817. 1841. 1849. 2030. 2236.
2243. 2344. 2562. S. cve)>an, sprecan, secgan und deren Composifa.
VOrdbeot (n.) comminatio, minae Gr. 2, 481; 545. S. beot, bot. Im Caedm.
indessen steht vordbeot 2755. in der Bedeutung von 'vordgebeof,
promissnm'. Ps. 105, 34: 'J?onnehehis vordgebeot veil gemunde,
hreav hine, et memor fuit testament! sui et poenituit eum'. So
auch Ex. 469, 22: 'vaciaS vordbeot', promissa decidunt. = vord-
beotung Ex. 473, 14.
vordcvede, vordcvide, vordcvyde (m.} edictum, pactum; eloquium,
sermo. Gr. 2, 481; 513. Erl. 150. Gl. Bv. vordcvede II, 35. vord-
cvide 4054. vordcvyde 727. 3845. 4164.
vordgemearc (n.) ?promissum. pi. dat. vordgemearcum 2349.
vordgleav, facundus, eloquens. ^ 3935.
vordriht (n.) 'verbale i. e. verbis traditum ins; sc. Lex Mosis i(a vocata'
Lye s. v. 'verba diserle oder verba solennia' Gr. 2,481; 515. 'verba
iusta' Gl. Bv. 'Wiglaf ma}>elo<Ie vordrihta fela, Wiglaf redete der
Wortreihen viele' Beov. 5259. Ettmuller 2636. Se gefrigen hab-'
ba^ Moyses domas, vr&clico vordriht, vera cneorissum secgan'
2932., wo Lye's Meinung zu folgen ist.
vorhte ; s. veorcan.
vorld 3943. = veorold, voruld. Graff 1, 933. Diefenb. 188.
vorn (n.) nurnerus, multitudo; caterva, grex. Gr. I, 339. 2, 160; 164. Erl.
153. Dfnb. 188. 189. Gl. Bv. Gl. AA. sg. (pi.) nom. ace. vorn 972.
1163. 1215. 1315. 1326. 1433. 1635. 2353. 2388. 3124. 3594. 3843. II,
77. ' vorna fela, saepissime' Gl. Bv. 'vornum 1 heapum' Jud. 136, 17.
vors II, 24. = vyrs, w. m. s.
voruld (f.) mundus, seculum, aetas; engl. world. Gr. 1, 642. 2, 481. R.
Gr. §. 84. Gl. AA. = vorold Gr. 1, 933. Dfnb. 188. S. veoruld, vorld.
sg. nom. ace. voruld 188. 220. 317. 562. 601. 623. 664. 671. 913.
920. 1121. 1159. 1182. 1189. 1211. 1221. 1368. 1537. 1718. 1722.
2225. 2278. 2313. 2336. 2347. 2357. 2566. 2601. 2763. 2954. 3629.
II, 59; 610. gen. dat. vorulde 199. 467. 471. 478. 501. 507. 548. 832.
1117. 1138. 1259. 1958. 2292. 2649. 3924. II, 94; 182; 317; 503.
Der Accusativ lautet spater auch vorulde: geond ]>as vorulde II,
645. pi. gen. 'in voruld veorulda oder vorulda', in secula seculorum;
engl. world without end. El. 452. Ps. 110, 8. 'geond ealra vorulda
voruld' II, 225.
voruldcraeft (in.) ars mundana, ars, sapientia Gr. 2, 481; 501. Gl. AA.
pi. gen. voruldcrsfta 3882. ace. (vise ge)>ohtas J) voruldcraeftas
Ex. 294, 29.
310
voruldcyning (m.) rex terraa, rex Gr. 2, 481. sg. gen. voruldcyninges Ex.
197, 4. pi. num. voruldcyningas 2329. 'on naman )>inum ealle eor$-
buend egsan habbaS 3 ]>in vuldor ongilaS voruldcyningas' Ps. 101,13.
vorulddream (m.) gaudium huius vita?, gaudium. Gr. 2, 481; 492. pi. gen.
vorulddreuma 1215. 2971. dat. vorulddreamum Ex. 184, 1. Ps. 103,31.
voruldduge^ (f.) opes mundi; opes, divitiae. pi. gen. voruldduge)>a 1614.
dat. vorulddugejmm 1942. == voruldgestreon Ex. 106, 15. 215, 18.
S. dugeS und voruldgestreon.
voruldfeoh (n.) opes huius mundi; opes, divitiae Gr. 2, 481. sg. nom.
voruldfeoh 2136.
voruldgesceaft (Q mundi creatio; creatura Gr. 2, 481; 521. sg. nom.
feos voruldgesceaft 110. dat. voruldgesceafte 101. pi. gen. voruld-
gesceafta 860. 3850.
voruldgestreon (n.) opes, divitiae; thesaurus. Gr. 2, 528. Gl. Bv. sg. pi.
ace. voruldgestreon 1873. pi. gen. voruldgestreona 1172. Ex.295, 10.
dat. voruldgeslreonum 270. S. gestreon.
voruldlif (n.) vita terrestris; vita humana; vita. Gr. 2, 481. dat. oTter 'in
voruldlife' 3621. Ex. 294, 15. oder: 'on voruldlife' Ps. 54, 20. 76,
7. 114, 7. 118, 92.
voruldmaeg (m.) propinquus, socius. S. maeg. Gr. 2, 509. pi. nom. vo-
fuldmagas 2172.
Voruldnyt (?f.) usus huius vitae; usus Gl. AA. dat. (to) voruldnytte 957.
1013. S. nyt.
voruldrice (n.) mundi imperium, potestas, potentia; mundus, terra. Gr. 2,
517. sg. dat. voruldrice 4106; besonders haufig: 'on voruldrice' 1020.
1106. 1180. 1635. 1711. 1756. 1833. 2353. 2371. 3294. 3322. pi. dat.
'rice is }>in, drihten, r*de gefaestnod, 3 )ni voruldricum vealdest
eallum, regnum tuum, Domine, regnum omnium seculorum' Ps. 144,
13. ace. 've namari ]>inum neode secgea'S vuldur vide geond vo-
ruldricu' Ps. 113, 9.
voruldsped (T.) mundi eventus; eventus, successus, opes, copies, divitiae.
S. sped. sg. ace. (nu }?e dryhten geaf velan j viste 3) voruldspede A.
318. pi. dat. voruldspedum 3808.; und in der Parallelstelle Ex. 185, 20.
voruldyrmfo (f.) paupertas huius vitae; paupertas. ace. voruldyrmfo 937.
S. yrm]?o.
vo^> 4133., wo man die Nota beachte, = va$, vagatio, iter, w. m. s.
vracu (f.) ultio, vindicta, poena; exilium Gr. 1, 641. 2,27; 3, 484. Dfnb.
233. RW. 228. Gl. AA. sg. nom. vracu 1038. 1096. II, 712. dat.
vrace 71. ace. vrace 392. 3827. II, 186.
vrajc (f.) ultio, vindicta; poena, malum, exilium = vracu Gr. 2, 27. Gl. Bv.
Gl. AA. sg. ace. vnuc und vr<t'ce. Haufig sind \7'erbindungen wie: 'on|
vr&c hveorian, in exilium abire' 925. 1011. 'on vrsc drifan' 2735.
'on vra^c sendan' 4086. oder '16 vrc-fece sendan' 2578. 'on vra;ce li-
fan' 3312. (S. noch Graff 1, 1131.) ace. vr&ce 1259. 'vrifece ]>r6vian'
A. 615. dat. '•£ he him J>a vead^d to vrifece ne sette' El. 495.
— 311 —
vneca, vraecca, vrecca (m.) exsul, miser Gr. 1, 735. Graff 1, 1131.1134.
sg. nom. vrscca 4151. gen. vraeccan 2472. 2816. pi. gen. vraecna 39.
S. vrecca.
vreclast (m.) gressus exilii s. criminis; exilium. Gl. Bv. sg. nom. (varaS
hine) vr&cldst Ex. 288, 16. pi. ace. vraacldstas II, 122. 'vadan vr&c-
lastas' Ex. 286, 23. '}>e J>d vr&clastas vidost lecgaV Ex. 309, 16.
S. vadan, lecgan, last und vreclast.
vraeclic, mirabilis, admirabilis, inauditus. vraeclic 37. 2932. 3788. 'faeste is
]>in tempi ece 3 vraeclic' Ps. 64, 5. 'ic jnn vundur call vraeclic ssecge'
Ps. 74, 2. 'heofenas andettaS, hdlig drill ten, hu vundor )>in vraeclic
standee ' Ps. 88, 4. 'onvreoh ]>u mine eagan, j? ic vel maege on
]>tnre £ eall sceavian vundur vraeclic u, J>a }>u vorhtest aV Ps.
118, 18.; und sonst oft in den Psalmen: 70, 18. 75, 4. 76, 9. 92,
5. 104, 5. 105, 7. 11. 134, 7. 135, 19. 138, 12. 148.; auch im God.
Exon. 26, 13. S. vraetlfc.
vrsecmon (m.) exsul, fugitivus 3066.
vr^CStov (f.) locus exilii; exilium. Gl. Bv. sg. ace. vraecstove 90.
vraest, firmus, stabilis, durabilis, nvxivoc;. 'vigbeddes vraeste hornas' Ps.
117,25. 'J>u ofAegyptum utalsddest vraestne vingeard. }>u his vyrt-
ruman vraestne settest' Ps. 79, 8. 9. 'he hine v«dum vraestum geteode'
Ps. 108, 18. ; auch das adv. 'vraeste, firmiter' kommt Ps. 51, 6. und
sonst vor. Comparativ: 'ne vision vraestran ra3d' 3700.
\raetlic, mirabilis, pulcher, varius, uiolog (von 'vrset, vraettes, res mira1
Gr. 1, 251.); Erl. 99. Gl. Bv. vraetlic 3227.; auch im Cod. Exon. haufig.
vrat; s. vritan.
vra^, iratus, infensus, hostilis, hostis; pravus, malus, perversus. Gr. 1,
253; 733. 2, 16. 3, 605. I, 359. Graff 2, 471. 472. Gl. Ul. 198. Gl.
Bv. 'se vraj>a', diabolus 627. 684. D. M. 942. vra$ 61. 101. 'veorS
he him vra*' 403. 742. 937. 1008. 1030. 1249. 1491. 1824. 1971.
1978. 2033. 2254. 2284. 2694. II, 284. adv. vrS]>e 1855. II, 318. Vgl.
'vra$ vi$ vra]>um' El. 1182.
354. = Vra$ Gl. Bv.
, iratus Gr. 2, 664. vraSmod 544. 812.
vrafu (f.) fulcrum, fulcimen; baculus Gr. 1, 641. sg. nom. vrafu (ve-
rigra) Ex. 183, 34. ace. vra]?e 174.
vreah; s. vreon, vrrgan.
vrec II, 495. = vrsc, w. m. s.
vrecan, vreccan, ulcisci, vindicare, punire; agitare, movere, irritarc,
excitare, expellere. Gr. 1, 250; 264; 897. I, 335. Erl. 134. Graff 1,
1130. 1131. 1132. Gl. Ul. 198. Dfnb. 232. RW. 102. 228. R. Gr. §.
229. Gl. Bv. Gl. AA. praes. sg. 3. (}>ec regna scur veceS 3) vreee*
4094. praet. sg. 3. (hygeteonan) vraec (metod o n mannum) 1375.
(him valdend) vraec (vitesvingum) 1858. Gr. I, 331. pi. vr£con.
— 312 —
'yjja vriccon drleasra feorh of fl&shoman' 1380. •>. Gr. I, 360. inf.!
vrecan 1018. 2408. 2502. 2524. S. gevrecan, vrican.
vrecca (m.) exsul, profugus, advena; miser; = vr&ca, w. m. s. Gr. 1,
250; 264; 645. D. M. 317. RW. 228. Gl. Bv. sg. nora. vrecca 1047.1
pi. dat. vreccum 3461.
vreclast II, 189; 260. = vrAcIast.
vreon, operire, tegere, vestire, oblegere, protegere Gr. 1, 251; 897. =
vrigan Graff 2, 429. 472. Dfnb. 236. Gr. I, 363. prtes. sg. 1. ic vreo
One) 8(i4. 'ic ]?e vi* veara gehvam vreo 3 scylde folmum ini-
iiurn' 2164. sg. 2. ]>u vrihst 873. praet. sg. 1. 3. vreah Gr. 1, 251
264. I, 368. sg. 3. 'vreaJt beam middangeardes vonnan v«ge
1372. (flod ealie) vreah 1381. 2443. pi. 2. 'ne magon ge' )>a void
gese"J>an, ]>e ge hvile nu vrigon under vomma sceatum' El. 582
S. bevrihan.
vrican II, 35. = vrecan, w. m. s.
Yfidian, vrtyian, germinare, fruticare, florere, crescere; augeri. vridiai
Gl. Bv. Erl. 113. praes. sg. 3. (min hyge vynnum) vrida* A. 635
*se aej?ela feld vridaS vynnum gebloven1 Ex. 199, 17. 'Fenix vri
da* on vynnum' Ex. 214, 10. pi. 3. vridia* 1527. praet. sg. 3. (man
vridode (geond beorna breost) A. 767. vri]>ian Gr. 1,251. Gl. AA
Dfnb. 241. praet. sg. 3. (veox 3) vri]>ade 1696. inf. (ne sceolon un
betveonan teonan veaxan, vrdht) vrifian 1897. part, praes. vri]?end
(sceal maBg)>e ]>inre monrim vesan) 1756.
vrilan, scribere; engl. write. Gr. 1, 251; 896. 1, 363. 2, 14. Graff 1, 1130
Dfnb. 239. Gl. Ul. 198. RW. 97. Gl. Bv. Gl. AA. pr<es. coni. sg. 3
(gyddedon haeleS, hvset seo hand) vrlte 4246; 4250. praet. sg. 3. vra
(J>ai in vage vorda gerynu) 4240. Gr. I, 358. pi. vriton Gr. I, 336. in
vritan 4244. 'Matheus ongan godspell abrest vordum vritan' A. 13
vrixl (n.) alternatio, vicissitude, permutatio Gr. 1, 251. Dfnb. 236. sg
nom. vrixl 1985. 'vraeclic vrixl' Ex. 26, 13. S. gevrixlan.
vroht, vrohte (m.) accusatio, crimen, scandalum, offensio, damnum
discordia, pravitas Gr. 1, 251. 2, 204. Erl. 99. Gl. Ul. 198. sg. nom.
ace. vroht 83. 1897. 3076. 3954. A. 672. El. 310. gen. vrohtes 998.
Ex. 263, 7. dat. 'vrohte, accusatione' M. gl. 429. ace. vrdhte 908.
929.2678.11,371. pi. ace. 'ic call gebier vr^e vrohtas' Ex.272, 13.
vrohtgeteme (n.) criminalio. ace. vrohtgeteme 45.
vrohtscipe (m.) crimen. sg. dat. vrohtscipe 1666.
vryon 1566. = vreon, tegere, w. m. s.
vuce (f.) hebdomas, septimana Gr. 1, 646. 2, 421. I). M. 115. Graff 1,
701. Dfnb. 140. Gl. AA. aec. 'ymb vucan' 1460; 1472; 2763.
vudll (m.) lignum; silva, nemus; engl. wood. Gr. 1, 640. 2, 67. 3, 368.
4, 89. I, 341. D. M. 349. Graff 1, 746. Dfnb. 146. Gl. Bv. Gl. AA.
sg. ace. vudu 2880. 3763.
VUdubeam (m.) arbor silvestris Gr. 2, 428; 482; 484; 547. sg. nom. vu-
dubeam 4016. 4022 gen. vudubeames 4033. Ex. 328, 27. dal. vudu-
— 313 —
beame 878. pi. gen. 'me feallaS ]?cer on foldan fealve blostman vu-
dubeama vlite' Ex. 202,25. ~ (helm) Ex. 496,2. dat. vudubeamum
Ex. 277, 6. S. beam.
vuduffESten (n.) munimentum e ligno confeclum, navis, area No«. S.
fsesten. sg. ace. ,J>aet vudufsesten 1307.
vuduve (f.) vidua; engl. widow. Gr. 1, 646. I, 341. Dfnb. 250. Gl. Ul.
191. RW. 211. Gl. AA.; fur viduve. Gr. I. c. pi. nom. vuduvan 2005.
vuht = viht, w. m. s. Gr. I, 338; 341. Gl. Ul. 181. Dfnb. 246. vuht u. s. f.
527. 531. 657. 679. 809. 836. 1292.
YUldor, vulder, vulr (m.) gloria. Gr. 1, 252; 639. 2,58; 124; 143; 483;
602. 3, 510. I, 340. Andr. und El. XXXI. Graff 1, 848; 899. Gl. Ul.
197. Gl. Bv. Gl. AA. nom. ace. vuldor 3316. II, 59. gen. vuldresll.
83. 635. 938. 999. 1506. 1568, 2260. 2562. 2567. 2909. II, 107. vul-
drces II, 42; 509. vulres II, 85. dat. vuldre 36. 3921. — In den
Psalmen haufig 'vuldur'.
vuldorcyning (m.) rex gloriosus; Deus. Gr. 2, 483; 501. D. M. 21. nom.
(ace.) vuldorcining 2. vuldorcyning 165. 3476. 3943. II, 116; 228;
429. gen. vuldorcyninges 111. 1379. A. 1430. dat. vuldorcyninge II,
225; 314. El. 292. Im Codex Exoniensis kommt dies Wort besonders
haufig vor. S.
vuldorfaest, gloriosus, magnificus Gr. 2, 559. vuldorfaest 27. 2185. 3319.
vuldorgast (m.) spiritus gloriosus, angelus. Gr. 2, 483; 494. ~ 2906.
vuldorgesteald (n.) sedes gloriosa; sedes beatorum, coelum. Gr. 2, 527;
926. sg. pi. nom. ace. vuldorgesteald 3517. Ex. 408, 22. pi. gen.
'venede to vuldre veorod unmaMe to }>am halgan ham heofona
rices, J?sr faeder 3 sunu 1 frofre gast in ]>rinnesse ]?rymme vealde^,
in voruld vorulda vuldorgestealda' A. 1686. dat. vuldorgesteal-
dum 64.
vuldorhama, vuldorhoma (m.) amictus gloriosus, vestis splendens Gr. 2,
483; 496. sg. dat. vuldorhaman 3856. vuldorhoman Ex. 189, 2. ace.
*ne maeg him bryne sce$]>an vlitigne vuldorhoman' Ex. 196, 24.
vuldorsped (f.) successus gloriosus; opes gloriosae, divitiae Gr. 2, 483;
525. pi. dat. vuldorspedum (velig) 87. S. voruldsped, sped,
vuldorlorht, gloria illustris, gloriosissimus Gr. 2, 576. Gl. Bv. Vgl. heofon-
torht, svegltorht D. M. 662. vuldortorht 119. 2763. 2868.
vulf (m.) lupus; engl. wolf. Gr. 1, 247; 639. I, 340; 341. 2, 143. Dfnb.
187. Gl. Ul. 198. Graff 1, 848. RW. 59. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom.
vulf 2270. pi. nom. vulfas 3093. *se gasflica vulf, lypicus Benjamin'
M. gl. 370. S. herevulf, hildevulf.
vulfheort, ferox, atrox Gr. 2, 563. vulfheort 3634. 3653. 3765.
vunder^, vundon; s. vindan
vundor (n.) miraculum, prodigium; engl. wonder. Gr. 1, 643. I, 340. 2,
141. 3, 510> R. Gr. §. 93. Gl. Bv. Gl. AA. vunder Dfnb. 178. 'ac nis
na vunder, sed quid mirum' M. gl. 388. sg. nom. ace. vundor 592.
3037. 'mid idelum vundre, vana gloria' M. gl. 354. pi. nom. ace.
314 —
vundru Ps. 9, 12. 18, 2. 23, 10. 87, 12. vundra 280.2566. 2939. dat.
'to vundrum, mirifice, minim in modum' 3725. Ebenso wird 4vun-
druin' allein adverbial gebraucht. Gr. 3, 137. Erl. 168. Gl. Bv. 'vun
drum faeger' Ex. 203, 17. 223, 30. 'vundrum fast' Ex. 230, 7.
'brogden vundrum1 Ex. 238, 11. * vundrum freorig' Ex. 417, 8., und
sonst oft; auch in den Psalmen.
VUIldorlic, mirus, mirificus, mirandus, mirabilis Gi. Bv. Gl. AA. vundorlic
4151. 'eala' Dryhten, ure God, hu vundorlic J?in jiama is geond
ealle eor}>an!' Ps. 8, 1. 'is vundorlic vealdend user, halig Dryhten,
on heariessum' Ps. 92, 5.
vunian, habitartf, degere, manere, versari, continuare; engl. won. Gr. 1,
907. I, 340. 2, 56. 4, 598. Erl. 154,. Graff 1, 872. Dfnb. 160. Gl.
Bv. Gl. AA. praes. sg. 2. )>u (geond holt) vunast 4091. sg. 3. (J?en-
den ]>e feorh) vunaS (on innan) 905. pi. 3. vuniaS (under faj-
stenne folca hrofes) 152. praet. sg. 3. (vie urn) vunode 1806. (se
monlica stille) vunode 2561. ')>&r se eadega Loth ~' 2590. pi. 1.
ve (J>&r) vunodon II, 238. pi. 3. (heo helltregum) vunodon 74.
vunedon (on J>am vicum) 1884. imperat. sg. vuna (mid usic) 2716.
'vuna }>£m }>e agon' 2287. pi. vuniaS 2728. inf. vunian (on ge-
vealde) 199. ~ 4033. (gryndas) vunian II, 334. ~ II, 421.
vur{?an 561. 1098. 3921. 4270. = veor]>an, w. m. s.
vurfe, veorfe, dignus, carus = vyr]?e, w. m. s. Comparativ: (nu hie
dryhtne synt) vur]>ran (micle) 420. S. vyr]?e.
= veorj^ian, w. m. s. Gl. AA. praes. pi. 3. vurj?iai$ 1752. 3885.
3904. praet. sg. 3. vurfode 35. pi. 3. vurfedon 3700. inf. vur]>ian
352. vurfigean 3725.
lC, illuslris, clarus , honorificus, dignus = veor^lic. Comparativ:
(on) vur^licor (vigsi^ Sleah) 2088; haufiger (in den Psalmen und
im Cod. Ex. oft) ist die Form 'veorSlfc'.
vur&mynd 3187. 4127. Gl. AA. = veorSmynt, veorSmynd, w. m. s.
vydeve 2127. Gl. AA. = vuduve, w. m. s.
vylleburne (m.) fons aquae, fons. 'vyll fons' Gr. I, 344. Dfnb. 181. sg.
nom. vylleburne 212. Vgl. 'vylsprince, fontibus' M. gl. 344.
vylm (m.) ardor, aestus, ignis, fervor; ira, furor. = vaelm, velm, w. in. s.
Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace. vylm 3731. 3759. 3981. A. 367. 863.
El. 39. 1297. 'vylm, vealle, braS, fervorem' M. gl. 382. dat. vylme
1919. El. 764.
vylmhat, fervidus, ardens Gr. 2, 563. {vylmha|ne lig' 2578.
vyn (f.) l33titia, gaudium, voluptas, delicias. Gr. 1, 642. 2, 56; 603. I,
342; 343; 375. Gl. Ul. 198. Dfnb. 166. RW. 24. Graff 1, 882. Gl. Bv.
Gl. A A. sg. nom. vyn 1856. gen. vynne 366. 916. II, 199. ace. vyn
II, 43. pi. gen. vynna 942. 3460. dat. vynnum II, 212; 238; 505; 651.
vynleas, laetitis expers, gaudio carens, tristis Gl. Bv. Gr. 2, 566. Com
parativ: 'vynleasran vie' 925.
vynlic, suavis, iucundus, dulcis, formosus, amoenus; wonnig. Gl. Bv. Gr.
D. M. 858. ~ 255. 464. S. vynsum.
-*- 315
vynsum = vynlic; engl. winsome. Gr. 2, 574. 3, 579. Gl. Bv. GI. A A.
vynsum 1849. 3865. II, 215; 360. El. 793. Superlativ: vynsuindst
667. 'luflice; vynsume, desiderabilem' M. gl. 329.
vyrcean, vyrcan = veorcan, gevyrcan, w. m. s. Gr. 1, 910. 2, 282.
Graff 1, 967. Gl. Ul. 186. Gl. AA. inf. vyrcean 250. 256. 275. 620.
832. part. prss. vyrcende El. 761.
vyrd (f.) eventus, decretum, fatum, fortuna; Parca. Gr. 1, 642. 2, 39;
227. 3, 355. I, 343; 375. Erl. 112. 151. D. M. 377. 378. 379. 387.
394. Dfnb. 199. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. (>»t is maero) vyrd 1394.
(}>e sceal forSgan) ~ 2349. 'sceal seo vyrd sva" ]>eah forSsteallian'
2383. 'seo vyrd geveariS, ^..' 2771. 'vyrd beleac' 3386. 'vyrd
cynvS ofer middangeard' 3468. 'vyrd gevordene' 3988. 'vyrd Vtes ge-
vorden' 4170. gen. vyrde (bldan) 2564. ace. (vaelgrimme) vyrd 993.
pi. gen. vyrda 3361. 3650. 3667. 3678. 4063.
vyrgean, exsecrare, maledicere. Gr. 2, 63. Graff 1, 980. Gl. Ul. 187.
Dfnb. 231. S. vereg, verg)>o. inf. (ongan ]>a his selfes beam vordum)
vyrgean 1588.
vyrhta (ra.) opifex, faber, artifex; creator; engl. wright. Gr. 2,*206; 210;
535; 545. I, 343. Dfnb. 211. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. se vyrhta 125.
1001. II, 14; 587.
vyrm (in.) vermis, serpens; engl. worm. Gr. 1, 639. I, 343; 375. 2, 61;
146. D. M. 652. Graff 1, 1043. Gl. Ul. 187. Dfnb. 214. Gl. Bv. Gl.
AA. sg. nom. ace. vyrm 896. 3465. gen. vyrmes 488. 587. dat. vyrrne
901. pi. nom. vyrmas II, 103. gen. vyrma 11,338. ace. vyrmas II, 137.
vyrnan, denegare, impedire, adversari; cavere, evitare ictum; engl. warn.
Gr. 2, 168. Gl. Bv. Gl. AA. praes. sg. 2. (gif ]?u }>am frumgaran
bryde) vyrnest 2654. inf. vyrnan Jjflhlon (Moyses magam) 2980.
vyrpan, verti, reverti; Vgl. hveorfan, hvyrfan. ?prset. pi. 3. vyrpton 3059.
S. auch aveorpan, avyrpan.
vyrs, vyrrest, Gomparativ und Superlativ zu yfel , malus. S. vors. vyrsa,
peior; vyrs, vyrse, peius; vyrresta, pessimus,-a; vyrrest, vyrst,
pessimum; engl. worse, worst. Gr. 3, 593; 606; 607. I, 343. R. Gr.
§. 130. Graff 1, 1046. GI. Ul. 184. Dfnb. 190. Gl. Bv. Gl. A A. vyrse
leoht 309. ~ 591. 'hit him vyrse gelomp' II, 126; 176. 'to vyr-
san ]>inge' 259. 'is me nti vyrsse' II, 142. 'hit }?e }?eah vyrs ne
maeg hreovan' 822. Superlativ: 'to }&m vyrrestan guman' 3732.3823.
yyrt (f.) radix, herba, planta; aroma, engl. wort. Gr. 1, 251. 2, 62; 213;
214. 3, 371. I, 343. Graff 1, 1049. Gl. Ul. 187. RW. 31. GI. Bv. Gl.
AA. sg. ace. vyrte II, 360. pi. dat. vyrtum (faest) 4016. Ex. 417, 2.
vyrfruma (m.) radix; origo, principium Gl. AA. sg. nom. se vyrtruma 4098.
ace. vyrtruman Ex. 328, 28. pi. nom. ace. vyrtruman 4033. 4076. Ps.
79, 9. dat, 'vyrtrumum, radicibus' M. gl. 350.
vyrfe, dignus , honorabilis , honestus; s. vurj^e, veor}?e; mit dem Genitiv
verbunden. Gr. 1, 735. GL AA. 'his vyrfe' 618. fu eart freo]>o
vyrfe' 1342. (lifes) ^ Ps. 123, 7.
vyr&; s. veorcan.
vyt 2523. = vit, w. m. s.
— 316 —
Y.
XX
Yean, augere; engl. to eke. Gr. 1, 905. GI. AA. pr&s. sg. 2. ]?u ycest
()>ine ynn)>o) A. 1191. sg. 3. yce* (ealdne ni«) El. 904. inf. (Jm
hyra frumcyn) yean (volde) 3836. S. iecan, iecte, eacan.
yfel (adi.) malus, pravus, sceleslus; engl. evil. Compar. : vyrs; Superl.:
vyrrest. S. vyrs. Gr. I, 351. 3, 607. D. M. 410. GI. Bv.; auch eoful,
- selbst if el II, 612. yfel 570. 2402. 3705. adv. yfele 386. 788. Gr. 3, 102.
yfel (n.) malum, pravitas, scelus Gr. 1, 247; 643. 2, 114. GI. Ul. 138.
Dfnb. 106. GI. Bv. GI. AA. sg. gen. yfeles O godes) 462; 477. II,
376. dat. yfele II, 732. ace. yfel 2258. 2464. 2679. pi. gen. yfela 3466.
ylc = ilc, w. m. s. Gr. 3, 50. Dfnb. 42.
ylde (pi. m.) homines Gr. I, 344. yldas GI. Bv. Dfnb. 422. pi. nom. ylde
eorSbuende 221. gen. ylda (sghvilc) 477. dat. yldum 2280. 3630.
yldabearn 2464. 3624. = ylda beam. S. yldobearn.
yldo (f) aetas, sevum, senectus; homines. = yldu Gr. 1, 642. I, 344. Dfnb.
422. GI. Bv. GI. A A. nom. yldo 468. 481. 3365. 3468.
yldobearn (n.) genus humanum — 461. 2957.
yldre, yldest, Comparativ und Superlativ zu 'eald, vetus, vetustus', w.
in. s. GI. Bv. Gr. 3, 579. D. M. 411. GI. AA. R. Gr. P. 51.; zugleich
werden diese Adjectivformen als adi. Substantive gebraucht: yldra,
senior, yldran, parentes; se yldesta, princeps, dux, neben natu
maximus. yldra, yldre u. s. f. 1103. 1124. 1710. 2593. 2605. 2766. 3070.
3816. se yldesta 1059. 1129. 1209. 1229. 1236. 1664. S. eald, ealdor.
ymb , ymbe (praep. mit dem ace.) circa, circum, erga, post. Gr. I, 343.
2, 908. GI. Bv. ymb 505. 604. 756. 1433. 2992. 4095. II, 427; 573.
ymbe Gr. 1, 246. 2, 774; 932. 3, 108. GJ. AA.~ ymbe 4100. II, 137.
ymbfleogan, circumvolare; mit dem Daliv. pra)t. pi. 3. 'him ymbflugon
engla ]?reatas' II, 570. S. fleogan.
ymbfon, circumdare, amplecti Gr. 2, 908. GI. Bv. part. prat, ymbfangen
II, 145; 519.
ymbhaldan, continere. praes. sg. 3. ymbhalde* II, 7.
ymbhvyrft (m.) circuitus, orbis, rotatio, revolutio, mundus Gr. 2, 774.
GI. AA. S. hvyrft, hvearft; haufig: 'eor]>an ymhvyrft' 2955; 3358.
~ II, 703.
ymblyt (?m.) expansio, nach Thorpe's Uebersetzung; es scheint der Be-
deutung nach von 'ymbhvyrft' nicht verschieden II, 7.
ymbstandan, ymbstondan, circumstare, circumdare Gr. 2, 908. praes. pi.
3. ymbstondaS Ex. 466, 21. praet. pi. 3. 'me ymbstodan strange
manige, circumdantes circumdederunt me' Ps. 117, 11. part, praes.
ymbstandende Ps. 140, 4. pi. gen. ymbstandendra 2482. part. pr«t.
'habbaft me ymbstanden, circumdederunt me' Ps. 16, 10.
ymbutan (adv.) circiter, circumcirca, undique; auch als prjcp. mit dem
ace. gebraucht. R. Gr. §. 406. GI. AA. 'licgaS me ymbutan griudlas
— 317 —
Create 381. == licgaS me ymbe 370. 'ymbutan )>one deaj>es beam'
488. 2544. II, 266; 354. 'ymb' wird bisweilen von 'iitan' durch
tmesis getrennt: 'y mb hine utan' II, 155.; auch tritt das zweite Wort
der Zusammensefzung vor das erste: 'utan ymbe' Ex. 209, 1.
ymbvicigean j circumsedere, circumvallare. inf. ymbvicigean (verodes be-
arhtme Aefhanes by rig) 2994.
ypping (m.) "rnanifestio, deteclio, prodilio. Expansio, expansum. 'brim
yppinge', atrum expansum (aquarum)" Lye. Allerdings bedeutet
'yppe, manifestos' El. 436. Erl. 150. und 'yppian, aperire' Gr.* 1,
250. I, 343.; Z. 3427. indessen bezeichnet ypping offenbar die Wogen,
Ebbe oder Fluth, und muss desshalb mil 'ebbian' (s. das Wort) in
Verbindung gebracht werden.
yr, iratus 63. = yrre, w. m. s.
yrfe (n.) heriditas, peculium, patrimonium, bona Gr. 1 , 644. I, 343. RW.
233. GI. Ul. 17. Dfnb. 66. Gl. Bv. Gl. AA. nom. dat. ace. yrfe 1139.
1162. 1213. 2181. 2782. gen. yrfes 1063. 1540. 2191.
yrfelaf (f.) posteritas, progenies, heres Gr. 2, 503. Gl. Bv. sg. ace. yrfe-
lafe 3332. Ausserdem aber bezeichnet 'yrfelaf' auch die Verlassen-
schaft: 'hereditas, legatum, ensis' GI. Bv. , was von Vater auf Sohn
erbte. S. ISf s. v.
yrfestol (m.) sedes heredilaria, hereditas, domicilium Gr. 2,528, S. e]>el-
stol. sg. nom. 'sva se burgstede vaes blyssum gefylled 3 sveglvun-
drum cadges yrfestdl engla hleo]>res' Ex. 181, 14. ace. yrfestfll
2170. ']?£r hi yrfestol eft gesittaS, et heriditatem acquirent earn'
Ps. 68, 37. dat. yrfestole 1623.
yrfeveard (m.) heres Gr. 2, 534. GI. Bv. sg. nom. ace. yrfeveard 1721.
3071. Ex. 224, 15. pi. nom. yrfeveardas 2177. gen. yrfevearda 2224.
Hiervon kommt 'yrfeveardnes, hereditas' Ps. 24, 11. 32, 11. 46, 4.
yrnr<S, yrm]>0 , yrmfu (f.) paupertas, miseria, calamitas, afflictio, aerumna.
Gr. 1, 643. 2, 236; 245. Gl. Bv. Thorpe (im Gl. AA.) bezeichnet
yrm$ als neutrum. sg. ace. ' ]>u scealt vidan feorh Scan )>ine yrmfu'
A. 1384. ']>a3r ]?u ^Iva scealt vi]?erhycgende verg)>u dreogan yrm}>u
butan ende' El. 952. pi. dat. mid yrmfum, misere 3194. yrm}>um A. 163.
yrnan, currere = irnan, eornan, w. m. s. Gr. I, 343; 351. R. Gr. §. 242.
Gl. AA. pra?t. sg. 3. arn 138. part, praes. (lago) yrnende 211. S. a"yrnan.
yrre, iratus, offensus = eorre , w. m. s. Gr. 1, 735. Gl. Bv. GI. AA.; mit
dem Dativ. yrre 34. 341. 737. 1854. 2630. 2735. 3434. 3727. 4072;
auch adverbial 'yrre'.
yrre (m.) ira; = eorre Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. yrre 979. ace. yrre
693. 2637.
yrringa, 'irate, iracunde, torve' Lye. GI. Bv. yrringa 915. Ex. 70, 31.
84, 14. 131, 13. 'ne ]>e yrringa acyr fram ]>!num }>eove' Ps. 26, 10.
ysela, ysele, ysle (f.) favilla Gr. 1, 254. I, 343. 3, 353. Graff 1, 487.
Dfnb. 6. Gl. AA. 'ysle, favilla' M. gl. 319. dat. yslan 2547.
— 318 —
yvan = ievian, w. m. s. Gr. 1, 248. I, 368; 373. inf. yvan 1T45. pa
praet. yved 3680. A. 972. S. aetyvian, dSyvian.
y$ (f.) unda, fluctus = yfu. Gr. 1, 642. I, 366. 2, 212; 236; 479. Andr
. und El. XXXIII. RW. 53. Gl. Bv. Gl. AA. y)ni Gr. 1, 641. 3, 501
'yj>u, pelagi, fhictus' M. gl. 393. pi. nom. y*a 1380. 1425. yfe 3217
gen. y]>a 1304. 3384. dat. yfum 166. 3378. 3401. 'flod yfum veoll
A. 1546. ace. yfa 3370.
(f.) undarum reliquiae, litus, arena Gr. 2, 479; 503; 613. Andr. un
El. XXXIV. Gl. Bv. dat. ySlafe 3514. ace. lic £fre ne gescah ofe
on s£ l&dan syllicran craft' A. 499.
pa, f&m, fam, faet; s. se.
fa (coni.) turn, dum, cum, quando Gr. 3, 170. I, 359. Gl. Bv. Gl. A
auch mit andern Partikeln verbunden: 'fa gen, fa gena, adhuc, in
super, iterum' Gl. Bv. El. 1070. S. gen. 'fa giet, fa" gyt; engl. yet
adhuc, tune, quum, quoniam' Gl. Bv. S. giet, gyt. fa giet 212. 781
f^ gyt 155. 1184. 1432. 1471. 1505. 1721. 1787. II, 406; 572. = {f
gieta' 1629. 'fa gyta' 1448.
f&r, far, ibi, ubi; engl. there, where Gr. 2, 770. 3, 173; 191. Gl. Bv. Gl. AA
f&S (adv.) tarn, adeo; mit folgendem Adiectiv: f&s micel, tantus' 830
*f£s lang' 581. 'f&s deop'829. 'f£s earm' Ex. 294, 19. 'f£s svife
Ex. 294, 20.; in derselben Bedeutung steht 'td fafes, ad id, ad hun
usque gfadum' Gr. 3, 105. Gl. Bv. Gl. AA. 'td f£s deor, tain carus
Ex. 308, 17. 'to fass hvaet, tarn ardens' Ex. 308, 16. 't6 fajs hold
tarn beneficus' Ex. 308, 18. Ferner wird f£s mit fe verbunden:
*f83S fe, eo quod, propterea quod, idcirco quod; quia, quoniam
Gl. Bv. Gl. AA. cf£sfeheo ongunnon \i% gode vinna-n, quia contra
Deum contendere coeperant' 77. 'f&s fe he vann vi$ heofnes val-
dend' 303; auch ohne fe: 'f £s fu gebod godes lare l£stes' 568.
faH (coni.) quod, ut Gl. Bv. Gl. AA.; fast ausschliesslich mit dem folgen-
den Coniunctiv. R. Gr. §. 414.
fafian, fafigan, consentire, concedere, permittere, tolerare, obedire =
gefafian, w. m; s. praet. sg. 2. fafodest 2240. inf. fafigan 3708.
402. fafian Ex. 249, 8. 270, 16.
fag, fah, feah; s. feon.
fane (m.) gratia und gratis; engl. thank Gr. 2, 279. RW. 331. Gl. Bv. Gl.
AA.; mit dem Genitiv der Sache. sg. nom. ace. fane 238. 722. 793.
2341. 2429. II, 554. 'him f £s fane sie1 1112. 'on fane, e grato
animo' 1501; 2436; 2768. dat. fance 503. 1953.. Der gen. 'fances,
fonces' wird adverbial gebraucht in der Bedeutung von gratis, ultro:
auch gratia, causa, um-willen Gl. Bv. Gl. AA. 'Dryhtnes fances,
Dei gratia, vel causa' Gl. AA. Vgl. auch gefanc.
fancian, gratias agere; engl. to thank; mit dem Dativ der Person und dem
Genitiv der Sache verbunden. Gr. 1, 907. G!. Bv. Gl. AA. praos. pi.
319 —
3. J>ancia$ 3942. pr«t. sg. 3. ]>ancode (svi]>e lifes leohtfruman
lisse d ara) 1882. 'he ]>ara gifena gode }>ancode' 3604. pi. 3.
}?anceden Qeodne ]>a3t..) II, 536. inf. (he sceolde his dryhtne)
}>ancian Qses leanes) 257.
fancolmod , providus; gratus Gr. 2, 664. Gl. AA. ]>ancolmod (ver) 1699.
Jud. 136, 35.
J>anon, }>onan, inde, unde; engl. thence, altengl. thennes. Gr. I, 327.
2, 770. 3, 173. M. gl. 354. 379. ]>anon 490. 1057. 1961. II, 721.
fe, tibi; s. }>u.
fe (fur se), qui, qua?, quod R. Gr. §. 154. Vernon S. 30. Gl. Bv. Gl. AA.
J>e, eo, quo = j>y. Gr. 3, 175; 724; 743. ']>6 lees, quo minus'; s. laes. '}>e
ma, eo magis; engl. the more'; s. ma.
, quamvis, licet, tamen; engl. though; meist mit dem Coniuncliv ver-
bunden. R. Gr. §. 414. Gr. 3, 177; 191. I, 368.4 Gl. Bv. Gl. AA. =
j>eah J>e, J>eh. }>eah 358. 543. 2383.
t>eaht, feahte, feahton; s. }>ecan, }>eccan.
t?eahtian, deliberare Gr. Erl. 151. praet. sg. 3. ]>eahtode (]>e6den ure mod-
ge]>once, hu..) 92. pi. 3. 'veras ]?eahtedon on healfa gehv£r,
sume hider, sume ]?ider, ]>rydedon j J>ohton' El. 546. 'hi ]>eah-
todon, hu hi miht,on geniman mine savle, ut acciperent animam
meam consiliati sunt' Ps. 30, 16.
(f.) necessitas, penuria, inopia. Gr. 1, 642. 2, 38; 210. GL Bv. Gl.
AA. sg. nom. (}>e amiges scealtes) ]>earf (ne vurde) 500. 279. 660.
876. 1477. 1585. 2048. 2119.
fearfa (m.) indigens, pauper, egenus, miser Gr. 2, 38.; mit dem Genitiv
der fehlenden Sache verbunden: 'hraegles fearfa' 863.; in den Psal-
men haufig. 'fearfena, miserorum' M. gl. 368. ']>earfum, pauperibus,
pauperculis' M. gl. 429. 375.
n, fearfian (verb, anom.), egere, opus habere, opus esse; auch
unpersonlich gebraucJit; das Sachobiect tritt in den Genitiv. Gr. 1,
909. R. Gr. §. 218. Gl. UI. 72. Gl. Bv. Gl. AA. pr«s. sg. 1. ic
()>e secgan ne) ]>earf 608. 1019. 2170. sg. 3. >earf 1518. 'ne ]>earf
)>e )>ss eaforan sceomigan' 2321. sg. 2. J>u fearft 730. 1033. 2150.
2162. 2165. coni. sg. 1. ^ ic ]>urfe 290. sg. 2. ]>u ]>urfe 3947. -
praes. ind. pi. 2. ve }>urfon II, 116. praet. pi. 3. )>orfton 636. part.
prses. J?arfende, egens 2474. 'he }>earfendra bene gehyrde, respexit
in orationes pauperum' Ps. 101, 15.
}>earl, violentus, vehemens, validus, gravis, durus, asper Gr. 1, 733. I,
351. Erl. 135. ]?earl 76. — ]?earle (adv.) vehementer, valde, nimis
Gr. 3, 102. I, 351. Gl. Bv. Gl. AA. M. gl. 341. >arle, tantopere'
M. gl. 371. ' f carle II, 38; 422.
>eav (m.) mos, ritus, consuetude; engl. thew. Gr. 1, 248; 251; 639. 2,
567. I, 367. Gl. Bv. sg. nom. ace. }>eav 4089. 4159. gen. Reaves,
discipline' M. gl. 392. dat. 'on }>eave, gevunan, more' M. gl. 346.
pi. nom. ace. ]>eavas 1526. '~, sectas' M. gl. 416. daf. feavum 1699.
2407. 2639.; auch adverbial: 'bene, decenter' Gl. Bv. S. freo]>oj>eav.
— 320 —
feavfrest, decens, honestus Gr. 2, 559; 568. ~ 1936. 2656.
fee (fur fe, sg. dat. ace. von fu; vgl. mec) fibi, te. fee 2264. 3812.3829.
3885. 3886. 3890. 3891. 3894. 3896. 3898. 3899. 3904. 3905. 3910.
3912. 3915. 3917. 3920. 3922. 4085. 4086. 4092. 4093. 4106. II, 60;
541. El. 404. 447. 675. 822. 930.; vorherrschend fmdet sich ]>ec fiir
den ace.; weniger haufig fiir den dat. S. fu.
fecan, feccan, tegere, protegere; operire, cooperire Gr. 1, 905. 1,334.
Erl. 121. Gl. Bv. praes. sg. 1. ic (me leafum) fecce 865. sg. 2. (fu
}>in sylf) fecest (lie mid leafum) 874. sg. 3. 'se fe heofen feceS
volcnum, qui operit coelum nubibus' Ps. 146, 8. praet. sg. 3. feahte
117. (faeSmum) -v, 1277. ~ (vonnan v£ge) 1372. sg. 1. ic fehfe A.
966. pi. 3. feahton 3217. inf. feccan 939. 1567. part, praat. feaht
1916. (vaeslmum) ~ 2734 (helmum) )>eahte 1984. S. ge]>eccan.
fegen, fegll, fen (m.) servus, famulus, minister, discipulus; miles, vir
nobilis; engl. thane, fegen Gr. 1, 259. 2, 18; 156; 545. 2, 337. 3,
337. I, 335; 337; 377. RW. 76. Gl. Bv. Gl. AA. fegn Gr. 1, 639.
2, 532; 602. GK Bv. sg. nom. fegen II, 389; 427. fegn 594. 1568.
2260. 2901. gen. fegnes 637. fegne 407. 702. pi. nom. ace. fegnas
15. 2621. 3099. gen. fegna 2562. 3593. dat. fegnnm 80. 1845. 1863.
1902. 2706. Vgl. 'fenum, gligman, incnihtum, parasifis, ministris'
M. gl. 398. 426.
fegntan, fenian, ministrare Gr. 1, 908. Gl. Ul. 82. Gl. Bv. prjet. sg. 1.
ic (gode) fegnode 582. sg. 3. 'he me holdlice h6r fegnade' Ps.
100, 6. S. gefenian.
fegnscipe (m.) servitium, ministerium, officium Gr. 2, 478. Gl. Bv. gen.
fegnscipes 833. dat. fegnscipe 741. ace. fegnscipe 325.
fegnung (f.) servitium, ministerium (auch collectiv 'ininistri, comifatus'),
officium; coena, convivium Gl. AA. sg. dat. 'vuldres dras fu ge-
vorhtest fa 3 td fegnunge finre gesettest halig j heofonlic' El.
738. ace. fegnunge 2436. 'fara sint feover (namlich fegnas), fe on
flyhte a f^ fegnunge beveotiga^' E!. 744. pi. gen. fegnunga Ex. 22, 20.
feh 4032. -= feah, w. m. s. A. 515. 1609. 'feh fe, si enim' M. gl. 350.
'J?e"h fe 33thvare, licet aliquantulum' M. gl. 344.
fellfaesten (n.) munimentum e tabulatis compactum; area Noas, navis. sg.
dat. (on) fellfaestenne 1477.; von (j>elu, tabulatum' Gr. 2, 532. Gl. Bv.
fell 3783. ist wahrscheinlich in feh oder f e zu a'ndern.
fencan, fencean, cogitare Gr. 1, 263; 910. I, 334. R. Gr. §. 214. Gl.
Ul. 67. Gl. Bv. Gl. AA. sg. 2. fu fencest 2885. sg. 3. fence* 399.
II, 184; 366; 559. pi. 1. vit fencaS (saMes bidan) 2430. ve fen-
ca$ II, 209. praet. sg. 3. fohte 272. 1269. pi. 3. fohton 2980. inf.
fencean (ymb fa fyrde) 406. S. gefencan.
fenden, dum Gr. 3, 171. Gl. Bv. Gl. AA. fenden 245. 408. 905. 912. 932.
1195. 1486. 1537. 2163. 2250.; ofter, auch zweimal in den vorste-
henden Citaten, ist die Verbindnng: 'fenden voruld stondeV Ex. 210,
6. Ps. 101 , 10.
— 321
(m.) princeps, dominus, rex. Gr. J, 334. Gl. Bv. sg. nom. (manna)
]>engel 3102.
(f.) populus, natio, provincia Gr. 1, 252; 642. I, 370. 3, 472. 1). M.
19. RW. 72. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ]?e6d 2286. ?3206., wo ']>e6d'
vielleicht fur ]>e6den steht; vgl. Lye. dat. j>eode 3690. pi. nom. gen.
ace. ]>eoda 637. 1237. 1260. 1641. 1902. 2609. dat. j^eodum 1313. S. folc.
feodcyning, rex populi, rex. Gr. 2, 478; 501. 'rex magnus' Gl. Bv. S.
folccyning, voruldcyning. sg. nom. feodcyning 1863. pi. nom. }>e6d-
cyningas 1960.
feoden (m.) dominus , dux, rex; von fj>eod, populus' gebildet, wie 'drib-
ten, dryhten' von Mriht, dryht, homo, homines' Gl. AA. Gr. 1 , 639.
2, 156. 3, 320. Gl. Bv. sg. nom. ace. }>e6den 15. 80. 92. 139. 594.
850.861. 1031. 1112. 1197. 2138. 2296. 2341. 2621. 2636. 2667. 2702.
3360. gen. feodnes 833. dat. ]?eodne 268. 1882. 2037.
'Codenmadm (m.) donum regis; donum splendidum s. opimuni. pi. ace.
J>e6denma'dmas 407. S. ma$m.
'Codliere Cm.) exercitus populi, exercitus. Andr. und El. XXVI. pi. gen.
}>eodherga 2154. S. here.
>eodland, feodlond (nO populi lerra; regio, provincia — folcland, w. m. s.
Gr. 2, 478. sg. nom. feodlond 1760. ace. 'vlat ]>a sva vlsfaest vitga
geond feodland' Ex. 19, 26. pi. gen. ]>eodlanda 2205.
^eodmaegen (n.) vis populi, cohors, exercitus; = folcmaegen, w. m. s.
Gr. 2, 478. sg. nom. Jjeodmaegen 3271.
>eodmearc (f) fines populi, terra Gr. 2, 498; 508. 'populus .con terminus1
Lye. sg. ace. )>e6dmearc 3089.
>e6dscipe (m.) populus, natio; disciplina, lex, consuetude. Gr. 2, 479.
Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. dat. ace. }>e6dscipe 231. 1936. El. 1167.
Ex. 253, 10. 284, 10. 304, 13. 'J>aet bi$ eadig man, |>e ]>u bine,
ece God, )>e6dscipe }>inne liferest, quern de lege tua docueris' Ps.
93, 12. '}>u me feodscipe ]?inne her' Ps. 118, 66. gen. ]>e6d-
scipes 3457.
[>e6n, germinare, crescere, proficere, vigere, florere = gefeon, w. m. s.
Gr. 1, 897. I, 370; 371. RW. 73. Gl. Ul. 82. R. Gr. §. 250. Vernon
p. 60. Gl. Bv. Gl. Ul. praet. sg. 1. 3. fag, }>ah, ]>eah Gr. I, -358;
369. 'cniht veox d ^g' 2765. >ah 1103. 2293. part, pra^s. 'feonde,
proficiens, florens' M. gl. 343. 423. 432.
|?e6s, baic; fern, zu J>is, w. m.,s. }>e6s folde II, 214. R. Gr. §. 146. Ver
non p. 30. S. }>es.
feoster, feostre, obscurus, caliginosus, tenebrosus; s. ]>ystre. Gr. 1, 255.
1/370. Erl. 156. 'j>eostrae ham' II, 38. fur 'J>e6stre'.
, feostru, fystru (f.) caligor tenebrae Gr. 1, 642. R. Gr. §. 92.
Thorpe Om Gl. AA.) und Vernon (Guide p. ie.) geben das Wort
als neutr. pi. tantum an. nom. feostro 3894. pi. dat. feostrum 127.
144. El. 313. 766.
21
— 322 - —
]>e6v (m. und fern.) servus, serva; famulus, famula. Gr. 1, 249; 639. 2,
532. 3, 357. I, 370. RW. 62. 72. Gl. BY. sg. nom. feov 1589. 2423.
I'eovdom (m.) servitus, famulatus Gr. 2, 491. M. gl. 337. nom. ace. feov-
dom 2234. "2257. El. 201. gen. 'selfvylles feovdomes, voluntaria)
servitutis' M. gl. 336. feovdomes Ps. 39, 1. dat. feovdome Ps. 7,
7. 17, 43.
]>eove (f.) serva, ancilla Gr. 2, 337. Gl. A A. R. Gr. §. 74. sg. nom. feove
2740. gen. 'ic eom finre feovan sunu' Ps. 115, 6.
peovian, servire, ministrare, famulari Gr. 1, 260; 907. 2, 336. Gl. AA.
inf. Carter hyldcO feovian 282. (god) ~ 264. (feodne) - 268.
(feondum) ^ 485. 741.
feovmennen (f.) serva, ancilla, famula. sg. nom. ace. f eovmennen 2227. 2240.
feovned, peovnyd (f.) servitus. Gr. 2, 512; 544. ace. feovned 3826.
El. 769. feovnyd 2025.
J?CS, j?eos, pis, hie, haec, hoc Gr. 1, 795. R. Gr. §. 146. Vern. p. 30.
sg. nom. fes, feos, fis. gen. fises, fisse (aus fisre), fises. dat.
jnsum, fisse, fisum. ace. fisne, fas, fis. pi. nom. fas. gen. fissa.
dat. fisum. ace. fas. Nebenformen: sg. dat. in. feossum II,
109,, wie von einem nom. sg. m. feos; vgl. se, seo. fyssum II,
132. sg. ace. m. fysne II, 158.
Jncce (adv.) dense, crasse, frequenter Gr. 1, 264. I, 336. Gl. AA. Jncce
682. 2059. 2154.
Jncgan, Jncgean, figan, tangere, capere, sumere; accipere; edere, de-
vorare"= geficgan, w. m. s. Gl. Bv.; bisweilen mit dem Genitiv.
pra*. sg. 3. he hit ]>ige* Ex. 331, 31. (foddor) ~ 357, 28. 213, 4.
215, 27. 232, 12. 414, 3. pi. 2. ge ficgeaS (beodgereordu) 1514.
praet. sg. 3. 'J>igde, biberet' M. gl. 368. pi. 1. (vit Adam tva eaples)
figdon II, 412. pi. 3. 'Jxet hie bu fegun aeppel' Ex.226, 8. inf. (his
giefe) ficgan Ex. Ex. 109, 26. 131, 12. 331, 1. 332, 7.
ficlice, frequenter, saepe ~ 702.
pin, tuus; vgl. das unter min Gesagte. R. Gr. §. 137. Vernon S. 29. Gl.
Bv. Gl. AA. sg. ace. masc. finne 724. 932. 1009. 2286. 2304. 2344.
2808. 2909. 3649. 3845. 3911. II, 53.
J>incan, fyncean, videri Gr. 1, 910. R. Gr. §. 214. Gl. UJ. 84. mit dem
Dativ der Person, 'sva me faet riht ne fince'S' 289. 'fis J>ince$
gerisne' 2470. 'svd him gemet finceV 2889. pra?t. sg. 3. cne fuhte
fa gerysne rodora vearde' 169. 268. 600. 1844. 4015. 4022. 4026.
II, 22; 55; 435; 721. pi. 'faet fam vere geonge Juhton men' 2422.
3501. 3788.
J>ing (n.) res, causa, concilium Gr. 1 , 643. 2, 37; 288. 3, 722. I, 336. RW.
74. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. fing 1313. sg. dat. finge 259. pi. gen.
finga.II, 275.
fingian, loqui, precari, supplicare, intercedere; pacisci, tractare; s. ge-
fingian; auch mit dem Daiiv der Person. Gr. 1, 898. 2, 37. ErI.
150. proas, sg. 1. 'ic for mines Godes hiise goorne fingie' Ps.
— 323 —
121, 9. sg. 3. ]>inga$ II, 448. prset. ic (eov) }>ingade, intercessi pro
vobis II, 510. sg. 3. 'set his ealdfeondum )>ingode' El. 494. 'Judas
hire ongen fingode' El. 608. imperat. ]?inga (for )>e6dne) 4105.
tolerare, ferre, pati; carere, mulctari. Gr. 1, 907. I, 338. 4, 675;
682. Gl. Bv., oft mil dem Genitiv der Sache, deren man ermangelt,
oder an der (auch fiir welche) man gebiisst wird. praes. pi. 1. vit
Chearmas) J>olia$ 734. vit (mor^res) ~ 752. pi. 3. (vite) J^olia^
322. coni. pi. 1. ve (]?is vite) ]>olien 366. praet. sg. (}>e6vnyd3 j?olode
2025. inf. ]>olian 594. (heofonrices) folian 629. (J5 micle mor$)
~ 637. Qeovdom) ~ 2230. 2257.
J>onne, tune, turn; quum, dum, quando; nach Comparativen 'quam' Gr. 3,
167; 168; 182; 191. RW. 79. Gl. Bv. Gl. AA. M. gl. ]>onne 258. 616.
1099. S. £r]>on.
fraca 3255. ?fortis; Lye verbindet unrichtig ']>raca' mil Miandplega'.
prgecrof, fortis, audax Gr. 2, 573. ~ 2025.
(n.) pugna vehemens; proelium, bellum; s. 33sc]?r33c, hildjjraec,
vsepenjjraec. Gr. 2, 479. gen. J>rsecviges 3111.
J>rall (f.) cursus, tempus, temporis spatium; occasio, opportunitas.
frag Gr. 1, 255: 642. I, 329. Gl. Bv. Gl. AA. ]?rah Gr. 1, 264. I,
347. Erl. 99. Gl. AA. seo ]>rah 4105. gen. frage 1415. Der sg. ace.
}>rage wird adverbial gebraucht: ']?rage, per tempus, diu' 1212.1805.
2768. 'lange frage, in longum tempus' 1421. 2538. 2829. 4t)90. 'ealle
]?rage, toto tempore' Ex. 173, 8. 324, 2. S. Gr. 3, 141. Ebenso der
pi. dat. '}>ragum, aliquamdiu' II, 113. Gr. 3, 137. Erl. 168. Gl. Bv.
?rea (f.) correptio, poena, castigalio, vindicta; malum, tormentum Gr. I,
367. Gl. Bv. sg. ace. ]>rea 388. 2257. pi. dal. ]>reaum 3812.
'afflictionis plenus, severus, calamitosus' Lye. frealic 1313. ']>8et
V33S frealic gefoht' El. 427.
weaned, freaniedj freanyd (f.) afflictio, oppressio, compulsio. sg. ace.
]>reaned Ex. 270, 12. pi. dat. freanedum A. 1265. El. 883. sg. ace.
freanied 3730. — freanyd Gr. 2, 512. Gl. Bv. sg. nom. 'is }>rea-
nyd J>es }>earP El. 703. ace. freanyd Ex. 187, 1. pi. dat. (for) j>rea-
nydum 3812. Ex. 186, 4.
threat (m.) congeries, rnultitudo, copiae, turma , caterva; castigatio Gr. 1,
255. 2, 20; 603. Andr. und El. XL1I. Gl. Bv. Gl. AA. sg. nom. ace.
}>reat II, 95; 168; 327; 338. dat. Create 3102. II, 389. pi. nom. ace.
freatas 13. II, 425; 570. gen. preata A. 376. dat. freatum Ex. 119,
19. — ]?reat, castigatio Ex. 270, 14. S. heofen^reat und here]>reat.
Jreaveorc (n.) castigatio, dolor Gr. 2, 535. sg. ace. }>reaveorc 734.
KeO; tres> tria Gr> ^ 2555 761- 2' 958- r' 37°- GI- Bv- GI-
AA. Gl. Ul. 85. nom. ace. )>ry 1329. 2028. 2040. J>reo 307. 1197.
1594. 2205. II, 504. gen. J?reora Ex. 310, 1. dat. ]>r!in (frym) 1540. 3292.
tertius Gr. 245; 254. Vern. S. 35. Gl. Bv. J>ridda 155. 231. 1237,
1472. 1487. 1546. 2022.
21*
— 324 —
fringan, premere, urgere, incumbere, constringere; engl. to throng. Gr.
1, 255; 898. Gl. Ul. 85. Gl. Bv. Gl. AA. praet. sg. 3. ]>rang (ftstre
genip) 139. inf. (let villeburnan on voruld) fringan (of &dra ge-
hv&re) 1368. Jud. 138, 55.
Jniste, audax, temerarius Gr. 1, 735. I, 363. ErI. 137. 149; ofter mit dem
Genitiv oder Dativ verbunden; auch adv. 2234. friste 1267. 1929.
2575. 3942. synna und syhnum friste.
Jrittig, )?ritig, triginta. Gr. 1, 763. 2, 948. 4, 730. R. Gr. §. 175. Vern.
S. 35. Gl. A A. nom. fritig II, 504. gen. frfltiges 1303. S.fiftig; sonst
lautet der Genitiv: friltigra, dat. )>rittignim.
j>rosm (m.) vapor, fumus. Gr. 1, 255. Erl. 171. nom. frdsm 325. dat.
frosme (befeahte) Ex. 8, 11; El. 1298.
frovian, frovigean, 'pali, luere poenas, agonizare' Lye. Gr. 1, 249;
255; 907. I, 364. Gl. Bv. praet. sg. 1. ic frdvode II, 504. sg. 3.
frflvade (carcernes clom) II, 491. pi. 3. (sar 3 susl) ]>r6vedon 75.
inf. frtivian 918. U, 396. frovigean 2416. 3730. part, praes. 'fro-
viende, martyrizantes' M. gl. 399. ' froviendum, martyrizando' M. gl. 401.
frydig, audax, fortis. ^ 1981. S. fry*, fryfo.
frym gen. frymmes (m.) robur, polentia, maiestas, magnificentia, gloria;
turma, cohors, congeries. Gr. I. 342. Erl. 150. Gl. B?. Gl. AA. sg.
nom. ace. )>rym 70. 2444. II, 36; 165; 507; 663. gen. )>rymmes 3942.
dat. frymme 27. 1487. 1960. pi. nom. frymrnasSO. 2104. gen. 'fry mm a
frym1 Ex. 239, 28. 'ealra ]>rymma fryrn' Ex. 168, 11. 45, 28. dat.
J>rymmum 8. Ziernlich oft 'vuldres )>rym' u. dgl.
, gloriosus, magnificus, clarus, illustns. ~ 15. 1902. 2609. 3292.
70 (f.)rODur> v*s> violentia, copia; caterva, turma, coetus, co-
pis. Gr. deutsche Spr. 195. Gl. Bv. sg. ace. )>ry]?e 2232. 'he maeg
onvendan vaatera ]?ryj>e, )>aet J>as deopan Set dri geveor}>a^' Ps.
65, 5. pi. nom. 'eorlas fornamon aesca J>ry)>e' Ex. 292, 15. 'ol
]>am (stane) vaster cvdrnan veorude to helpe, svife vynlice vaetera
}>ry)>e' Ps. 77, 18. gen. }>ryj>a (dajl) Ex. 481, 15. dat. (folca) J>ry]?umi
3269.; Ex. 220, 27. ()>reata) — A. 376. vgl. heapum. Auch sleht
*]>ryj>um' adverbial in der Bedeutung von 'violenter' Ex. 60, 15. 495, 3.
)ni (pron. pers.) tu Gr. 1, 781. Gl. Ul. 93. R. Gr. §. 136. Vern. 27. sg.
nom. )?u, gen. fin, dat. ace. j>e, auch fee, s. d. dual. nom. git, gen.
incer, dat. ace. inc. pi. nom. ge, gen. cover, dat. ace. eov, eovic.
Die einzelnen Fonnen s. an ihren Stellen.
]nif, fufe (m) vexillum, Tufa. Gr. 1, 640. Gl. AA. 'fiifa, fufe, vexillum,
scilicet quod Romani fufa, Angli vero appellabant fuuf Beda. sg.
nom. 'fa\ va?s fuf hafen segen for sveotum' El. 123. pi. nom. ace*
fufas3089. 3271. 'cynerofe b^ron fufas, foron to gefeohte' Jud. 137, 27.
, 'crepare, crepitare, tonare' Lye. Gr. 2, 48. 1, 340. inf. funian 3089.
(pr^P- mit dem ace.) per; propter, ob; engl. through. R. Gr. §.406.
Vernon S. 87. Gl. Ul. 68. Gl. Bv.'
furhdrifan, perforare, penelrare; imbuere. Gr. 2, 907. pra3t. sg. 3. furh-
draf II, 164. pi. 3. 'him mid na'glum furhdrifan niShycgende fa
325
hvitan honda' Ex. 68, 27. part, praet. ')>eah ic mid dysige ]>urh-
drifen v&re' El. 706. S. adrifan, drifan.
Jmrhgledan, penitus calefacere Gr.~2, 907. part, praet. furhgleded 3762.
furhvadan, peragrare, pervadere, transfigere, penelrare Gr. 2, 907. Gl.
Bv. praet. coni. sg. 3. furhvdde Ex. 70, 21. pi. 3. Jmrhvodon 3981.
'}>e (naeglas) ]>aes nergendes fet )>urhv6don' El. 10G6. part, prset.
'beoS J>a syngan fl&sc scandum furhvaden' Ex. 78, 32.
J?UTSt (m.) sitis; engl. thirst. Gr. 2, 199. I, 341. nora. ]>urst 799.
J>urstig, sitiens, avidus, cupidus: mit dem Genitiv. ']?urstige Jn'aecviges1
3111. Ps. 61, 4.
J?US, sic, ita; engl. thus. Gr. 3, 63; 176; 191. I, 342. Gl. A A. }>us 835.
, ita, hoc modo, taliter' M. gl. 357. 380. 400.
, zu Tausenden, per chiliades, per millia; engl. 'by thou
sands' Gl. AA.; gewohnlich nur in dieser Form. S. ma;I. ]?usendma3-
lum 3125. II, 237; 510; 571; 633. 'ymbe ae]>elne englas stodon J^egnas
ymb feoden Jjusendnuelum' A. 872. Jud. 136, 21. Vgl. Ps. 83, 10:
'betere is micle to gebidanne anne daeg mid |>e, ]>onne 6]? era on
]?eodstefnum ]?usend maala'.
, iratus, protervus, perversus Gr. 2, 39; 314. Gl. Ul. 86. RW. 317.
'on Jneorh, perverse' 4207. = ']>veores, J>vyres, perverse, oblique'
Gr. 3 , 92.
J>y = fe, w. m. s. 'eo, quo; ideo, idcirco' Gr. 3, 63. Gl. Bv. Gl. AA.;
auch wird ]>y als Artikel gebraucht (s. R. Gr. §. 147. Vernon S. 30.) ;
besonders fiir den Dativ: 'aefter ]>y, postea' 468. 'mid }>y vealde'
843. £]>y selestan' 1319. l)>y, ideo' 539. 555. 1518. 2619. - Beson
ders haulig sleht dies ']>y, eo' bei Gomparativen: ']?y rna, eo raagis'
883. 1308. Gl. Bv. Gr. 3, 175. 'J>y hes, eb minus, quominus' 573.
1041. 2139. 2497. '}>y heardra' 1320. c}>y rumor' 1889. ']>y vidor'
II, 121. 'Jjy vlitigra' 517.
= fearfan, w. m. s. Gl. A A. praes. coni. pL 2. Q>Y laas gyt I«i«
gode veor])an) fyrfen 574.
j^ystre ^feostre, w. m. s. Gr. 1, 735. 2, 50; 136. I, 366. fyslre 139.
475. 734.
fystro 76. 325. 2444. = J>eostro, w. m. s.
Latcinisch - angelsachsisches
Worter - Verzeiclmiss.
A ? ab, of, frara, from.
abhinc, heonan, heonon; heonane,
heonone.
abiectus, hean.
abigere, geflyman. nydan, nedan.
abire, forSfaran, forSferan. forSge-
vitan. hveorfan, hvurfan, hvyrfan.
scacan, sc&can, sce^can. scrtyan.
tofaran. tdgan, togangan, tflgen-
gan. tdhveorfan.
abitus, forSveg. fromlad. hinsi^S,
hinnsixS.
a b rip ere, fornimam. forsvapan. on-
geniman.
abscindere, Sfirran, afyrran. be-
heovian.
abscondere, hydan; ahydan; gehy-
dan. beorgan, bergan.
abscorbere, forsvelgan.
abstinere, forhabban, forhiebban.
anl;itan.
absumere, ofj^egan.
abundans, geneahe. genihtsum.
abundantia, geniht. sped. vela.
eorSvela.
abyssus, grund. hellegrund. niobed,
neobed.
accedere, tengan, taengan. gej>ringan.
accelerare, efstan. gefysan. ge-
spedan.
accendere, onxlan.
acceptus, anfeng. andfeng. isle, ge-
cveme.
accersere, beodan. hatan. la]>ian.
a c ci d e r e , becuman. for^steallian. ge-
gan, gegangan. gema?fan. veorfaK,
vur]?an; geveor]>an, gevurj^an, ge-
vyr]?an.
accingere, gyrdan. accinctus ad iter
ingrediendum, ellorfus.
accipere, fon, fangan; anfon; on-
f6n, onfangan. ficgan, Aegean, J>i-
gan; ge)>icgan.
accire, beodian. gefetian, gefaetian.
accrescere, eacan.
accurate, faeste. gearve. georne.
accurrere, Shleapan.
a ecus a re, teon.
accusatio, teona. vroht; vrohte.
acer, cene. hlence. scearp. snel. diud-
hvaet. mudhvftt.
acer bus, geocor. unlike,
acervus, heap,
acies, ecg. ord. acies oculorum, hea-
fodsien.
a,c q u i r e r e , begeotan , begetan. stry-
nan, slrienan, streonan; astrynan,
gestrynan, gestreonan. vinnan.
acquisitio, gestreon.
acrite-r, lungre.
actio, angin. d£d. id quod olim actum
est, iud.ud.
acumen, ord.
acutus, scearp.
ad, set. 6*. to.
ad am at a (virgo), healsmncgeS.
adducere, bringan; gebringan. ge-
fa^tian, gefetian. gel£dan. ~ ali-
quem, ut facial aliquid, gcbcbdan, {
adeo, J?ajs.
— 327 —
adesse, bigstandan. geveor]?an, ge-
vur]>an, gevyr]>an.
adhuc, gen, gena. get, geta; git,
gyt-
adigere, bedrifan. gebajdan. nydan,
nedan.
adimplere, i'ulgangan.
adipisci, begeotan, begetan. bello
adipisci, geslean.
a dire, secan, secean; gcsecan. step-
pan, staeppan.
adiudicare, Ademan. gescyran, ge-
scyrian.
adiumentum, fultum.
a din rare, halsian.
adiutor, fullesta. gej>a(a. helpend.
adiuvare, bigstandan. i'ylstan. geu-
cian. helpan.
adluere, leccan.
admirabilis, vrscllc.
admirari, vafian.
admitttere, gei'reman, gelremman.
gel&dan.
admonere, gemonian.
ad or are, hergan, hergean, herian.
adoriri, onsceotian.
adscendere, sligan; Ustigan; ge-
stfgan; upstigan; upa"stJgan. upbe-
cuman. upfaran. upgevitan. upridan.
S. ascendere.
adsentiri. is, qui adsenlitur, ge]>afa
adsignare, gemearcian.
a d sis t ere, bigstandan.
adspectus, seon, sien; ansien, an-
syn; onseon, onsien, onsyne. ge-
sih^, gesyhS. pulchrum adspectum
praebere, vlitian.
adspicere, beseon, biseon. locian;
onlocian, toon!6cian, uplocian. sce-
avian. seon; toseon, togeseon. vli-
tan; andvlitaii, onvlitan.
adstare, bigstandan.
adstipulari, gesefan.
adsuraere, neoman.
adulari, oleccan, olaeccan, oilcan,
adurere, besvelan.
ad vena, cuma. vargenga, vergenga.
- exoptatus, vilcuma.
ad venire, d^faran.
adven tus, c'une, cyme. siS.
adversari, vyrnan.
adversarius, andsaca; gesaca. vi-
)>erbreca, vij^erbreoca.
adversitas, laSscipe.
adversus, ongean, ongen. ex ad-
verso, foran. vi$.
advocare, cigan, cygaw.
adytum, hleo)>orstede. locen.
a?des, botl. bur. hof. ~ regia, ealh-
stede.
aedificare, bytlian. rajran. tirnbrian.
getimbrian.
aedificium, timber, getimbre.
a^ger, seoc. ~ animo, sarferh^. aegre
ferre, cearian. ofj?incan.
aBgritudo, s3r. ~ animi, hygesorh.
modsorh. modgeviiina.
cegrotus, seoc.
aemulatio, cfefst.
aeneus, ibren. braesen, bresne.
a3qualis, gelic.
33qualiter, emne.
aequor, brim, lago, lagu.
aer, lyft. veder.
aerius, vyndig.
33 r urn n a, eari'oSsiS. fyrenearfeS. ge-
vinn. gnornung. sorg, sorh. yrm^S,
yrm]?o, yrm]?u.
a?rumnosus, earfo^. sorgful, sorh-
ful. sorhcearig.
ajstas, sumer, sumor.
aestuare, veallan.
aestus, hat. vylm. ~ incendii, bry-
nevelm. ~ animi, modh6lo. ~ma-
ior maris, Iicahflod.
ae las, diegrim. nihtrim, nihtgerim. lid-
daeg. veorold, voruld, vorld. yldo.
~ iuvenilis, geogoShad. ettale
provectus, frod.
seternitaSj'ecnis.
aeternus, aeterne, 6ce.
-ether, rodor. svegel, svegl, svegle.
eCthereus, rodorbeorht. vindig.
Aethiopes, Sigelvarc, Sigelvaras,
Sigelvaru.
aevum, feor, fcorh. yldo.
— 328 —
affectum esse, gehogian, gehugian;
gehygian, gehycgan.
afferre, beran; retberan. bringan;
gebringan. gel£dan. ~ nunciurn,
beodan.
a ff ice re, belicgan.
ai'figere, afaestnian.
af finis, maecg, mecg, nveg; maga,
mago. magorinc.
afflictio, yrmS, yrm]?o, yrm)>u. ]>rea-
ned, ]>reanied, }>reanyd. afflictionis
plenus, }>realic.
affl ictus, geomorfr6d. hreovig. hreo-
vigmod.
affligere, dreccan, dreccean, dre-
can. geeglan. ge}>reatian.
age, agile, aged u in, utan, uton,
utun. vufon.
ager, raearc. land, -^confinis, mearc-
land. 'v. felix s. fertilis, saMvang,
s&lvong.
agere, don; gedon. dreogan. veor-
can, vyrcan, vyrcean; gevyrcan.
agger, foreveall. heap,
aggredi, acuman. forgripan. gense-
. gan. gretan.
agilis, snel, snell.
agitare, onhreran. onsceotian. onsty-
rian. svipian. vegan, vecgan. vre-
can, vreccan, vrican.
agmen, corner, cored, faru. fyrd
fyrdgetrum. gang, gedriht. sveot
~ armatum, garfaru. ~ cognatorum
sibgedriht, sibgedryht. -v. populi
leodverod. ~ primum, for^here.
agnoscere, oncnavan.
agon, camp.
agonizare, ]>r6vian, J>r6vigean.
aheneus, *ren. bra3sen, bresne.
a la, fe)>er. -^obumbrans, hleovfe]>er
alae, fej>erhama.
alacer, glaed, glaedlic.
alb us, scir.
alere, fedan; afedan. gefeormian.
algor, cyle.
alias, elles. ellor.
alienatio animi, gemynddrepen.
alienatus, fremde. svice.
i.
,
lienus, fremde. uncu«.
limentum, andlifen. vist.
lioquin, elles.
liorsum, ellor.
iliquantum, hvon.
aliquid, Sviht, oviht, avuht.
aliquis, hvelc, hvilc, hvylc. sum.
aliter, elles.
ilius, <A))?er.
a 1 leva re, ^hebban.
allicere, eftgestyrian. spanan; fo
spanan, forspannan; gespanan.
alligare, gebindan.
allodium, ;t']>el, e")?el.
alloqui, sprecan, gesprecan. naegan,
negan. oncvej»an. onnitblan. un-
reordian.
altaria, glctdstede, gledstede, gled-
styde.
alter, 6]?er.
a Item are, gevrixlan.
alternatio, vrixl.
altitude, heh%, heaj^u, hehfo, hehj>u.
altrinsecus, onsundran.
altus, heah, hea, heh. healic. steap.
uplic. veallsteap. altissimus, he list.
ex alto, ufan, ufon. up, upp, uppe.
in altum, up, upp, uppe.
alveus (navis), bosin.
amabiliter, freondllce.
a in a re, freon. Julian,
a mar us, biter,
am at us, leoflic.
ambigere, tveoj^incan.
ambo, ba, batva. bu, biitu. begen.
am ens, hygeleas.
amice, freondllce.
amicitia, freondlufu. freondmynd.
freondscipe. sib, sibb. siblufe, sibb-
lufe.
amictus gloriosus, vuldorhama,
vuldorhoma.
amiculu m, hraegl.
amicus, t'reond. maegvine. maga, ma-
go, magorinc. vine. vinema?g.
amittere; forvyrcan, forvyrcean. ge-
syllan, gesellan. losian; forleosan.
amoenus, li^S, lij>e. vynlic. vynsum.
— 329 —
amor, est. freondmynd. freo]>o, fri]>o,
f'ry]?o. lufe, lufu. siblufe. vifmyn.
signiiicatio amoris, freo]>o]?eav.
ample, nnne. vide. s. amplus.
amplecti, befae^man. befon. clypan,
clyppan. oferfae^Smian. ymbfori.
amplexari, befaeSman.
am plexus, fae^m, faefem. feng.
amplificare. ryman.
amplissimus, vidbra'd.'
amplitude, gejnngS, gej?yng$, ge-
]>ync$. gin.
a m p 1 i u s , fur)>or.
amplus, ginne. ginfaest. rum ; gerume.
rumgal. sid. vid.
amputare, £leo}>ian. be$n£dan.
an, gif.
ancilla,mennen.)>edve. }>e6vmennen.
veorc]?e6v.
an gel us, aengel, engel, encgel. aarend-
gast. freoj^oscealc. vuldorgast. ~
summus, heahengel, heagengel, heh-
engel. genus angelorum, engelcyn.
angere , genearvian.
anguis, naeddre, naedre.
angustare, nearvian.
anguste, nearve.
angustiae, enge.
angustus, aeng, enge. nearo, nearva,
neara.
anima, feor, feorh, fyorh. ferh^S.
savul, sdvel, savol.
animadvert ere, onfindan.
animal, deor. neat, viht, vuht.
animans, animatus, feorheacen.
omnia animanlia, frumsceaft.
animatum esse, gehogian, gehyc-
gan, gehygan; gehugian.
animosus, modeg, mddig.
animus, breost. breostcofa. breost-
ge])anc. ferh^. g&st. gevit. hige,
hyge. hygesceaft. hre]>er. m6d. mod-
ge]>anc, mddgefonc. modge)>oht.
mddsefa. or]?anc, or^onc. sefa. villa.
~ amore incensus, frenndmynd.
~ facilis, ea^medu. ~ vehemens,
mihlmod. ~ alienus, unhyldo. ~
clemens, eaSmedu. tristis animi,
geomerm6d, geomormod. sarferh^.
in animo habere, ge]?encan. rna>nan.
bono animo esse, ne")>an ; gene"}>an.
annuere, ti]>ian, geti]?ian.
annulus, beag, beah. bring, hrincg.
annunciare, aerendian. Ssecgan. beo-
dan. fibeodan. bebeodan. bddian,
bodigan, bodigean. cyfan; gecy]>an.
onm^lan. secgan, saegan, sagan;
onsecgan.
annus, gear, missar. misser. vinter.
ante, aar. before, feor, for. foran,
beforan.
antecessor, foregenga.
antenna, segelrod.
antiquitus, iu.
ant rum, graefhiis. heolstor, heolster.
scra3f, scref. ~ tormenti, vitescreef.
anxietas, sorg, sorh. cearsorh. hi-
gesorh.
anxius, cear. sorgful, sorhful. sorh-
cearig. ~~ animo, ferh^cearig. an-
xium esse, nearvian.
aperire, onlucan. ontynan. ryman.
aperte, rume. unforcu^lice.
apertus, gerume. open, sveotol, svu-
tol. underne.
apostata, andsaca.
apostolus, apostol. gingra. giongra.
spelboda, spellboda.
apparatus, gened. hyrst. searo,searu.
~ bellicus, beadosearo.
ap par ere, ievian. yvian. aeteovian,
aetyvan. scinan.
appellare, naegan, negan. unreor-
dian. nemnan; genemnaii. secgan,
saegan, sagan.
appetentia, gad. langung.
appetere, friclan. langian.
apprehendere, forfon. forgripan.
appropinquare, gelihtan. nealaecan.
o^faran. secan, secean. tengan,
taengan.
appropriare sibi, gefignian.
aptare, tilian.
apte, listum. tela, teala.
aptus, til. gemet.
apud aet. to. vi^.
— 330 —
aqua, ea. lago, lagu. vaeler. ~ maris
Sfevseier. ~ salsa, sealtvaeter. aqua?
stream, vaeterscipe. aquis iinmer-
gere, gedrencan.
aquilo, norS.
ara, veohbedd, veobedd, vihbedd.
aratio, sulhgevorc.
arbor, beam, bearo. treo, freov. ~
mortifera, deaVSbeam. ~ silvestris
vudubeam.
Area, earc. merecieste. merehus
sundreced. vajg]?el, vaegj?elu. vu-
dufaesten. fellfaesten.
arcere, bevarigan. forstandan, for-
stondan. genearvian.
arcessere, fetian; gefaetian.
archangelus, heahengel, heagen-
gel, hehengel.
archimandrita, Idreov.
arctari, nearvian.
arete, faeste, feste, ~cohibere, seo-
mian.
arctus, nearo, nearva, neara.
arcus, bog. ~ coelestis, scurboga.
ardens, haeste. vylmhat. modhvact.
ardenter, modhvate.
a r d e r e , beornan , birnan, byrnan. for-
byrnan. veallan.
ardor, gled. haato, h«tu. velm, vaDlm,
vylm. ~ vehemens, faerbryne. ~
soils, heofoncol. ~ animi, hyge-
velm, hygevaelm.
arena, greot. sand. y^Iaf.
a r g e n t u m, seolfor,seolfur,seolfer. sine,
argilla, lim.
arguere, gestaalan.
argumentum, orfanc, or]?onc. ta-
cen, tdcn.
aridus, drig, dryg, dri.
aries, ram, rom.
arm a, vaepen.
armamenta, gersd.
armatus, vaepned.
armenta, feo.
aroma, vyrt.-
arripere, gripan; forgripan.
arrogans, gielpsceafa. anhydig. ofer-
hidig, oferhydig. vlanc, vlonc.
arrogantia, gielp, gylp. oferhygd
oferhyd. ofermetto. onmedla, on-
maedla.
ars, craeft. list, orfanc, or]>onc. searo
searu. voruldcraeft. ~ magica, vic-
cungdom.
articulus, artus, li$, leo^.
artifex, vyrhta.
artificium, craeft.
arx, burg, burh. ceaster, cester. hea-
burh, heahburh. ~ clypei, randburh.
^regis, qui aurum distribuit, gold-
burg, goldburh.
ascendere, hnigan. s. adscendere.
asinus, esol.
asper, frecene, frecne. geocor. hasu.
r^fe. re]>em6d. sti^S. styrn. fearl.
asp ere, geocre. unfaegere, unfaegre.
assecla, geongra.
asservare, hedan.
asseverare, gesefan.
assidere, gesittan.
assiduus, unsviciende.
assignare, getaacan.
assuetus, gevuna.
assultare, on]?ringan.
assurgere, aspringan. upfaeran.
a strum, tungel, tungol, tungl.
asylum, hleo. hleovstol.
ater, svart, sveart. van, von, vonn.
atrum fieri, sveartian.
atrium, bold. flet. fletpae^. fldr. gyst-
sele. heal, heall. inferni atrium,
helleflor.
atrociter, frecne. gramlice. grimme,
grymme. grome.
dtrox, frecene, frecne. geocor. gram,
grim, grom. healic. heorogrim, heo-
rugrim. hreomod. sli^heard. V33l-
hreov. vulfheort.
attamen, hvae]?ere, hvae^re.
attentio, hlyst.
attestari, gese]?an.
attingere, ger&can. gripan. pedibus
~, steppan, staeppan.
attrahere, spanan.
attribuere, gesceran. gescyran, gc-
scyrian. «
— 331 —
auctor, fruma. ordfruma. ^ lucis,
leohtfrtima. ~ vitae, liffruma. ~
victoria&, sigorvorca, sigorveorca.
auctoritas, ealdordom. ge^ing^, ge-
]>yncg$, geJjyncS. veorSmynt,
veor^mynd, vur^mynd.
audacia, mod. ~ nefaria, scyldfrec.
audacter, frecne. fromlice.
audax, bald. cene. fre'cene, frecne.
freom, from, heard, snel. unforht.
fraecrof. friste. frydig.
audere, dearran. ne]?an; genefan.
audire, gefregnan, gefrignan, gefri-
nan. he"ran, hyran, hieran;geheran,
gehyran. non audire, oferhyran.
auditus, hlyst.
auferre, forniman. geslean. ofteon.
ongeniman. svapan.
augere, eacan. lean, iecan, yean;
geicean. miclian. auger i, eacan.
miclian. ge]?e6n. tidran, tiedran,
tydran. tyman. veaxan, vexan;
geveaxan. vridian, vri]?ian.
augurari, halsian.
augustus, rum.
aula, geard. goldburh. heal, heall.
hof. reced. salo, salu. sel, sele.
seld. ^ amicorum, vinsele. ~ cly-
peis tecta, sceldburh, scildburh. ~
cerevisiaria, beorsele. ^ gaudii,
vinburh, vynburh. vinsele. -^ ven-
tosa, vindsele.
an 1 33 urn, segel, saegl.
aureus, fealo, fealu, fealva. gyl-
den.
auris, eare.
aurora, dasgr^d. daagvoma.
aurum, gold.
auscultatio, hlyst.
aiister, su^. suSvind. abaustro, su-
]>an, siij>on.
austerus, frgcene, frecne. sti^S.
aut, 6$]>e.
autem, so^.
auxiliari, fylstan. geocian.
auxiliator, fullesta.
auxilium, fultum. geoc. help.
avarus, hneav.
averrere, (osvapan.
aversio, vi]?ermedo.
a vert ere, Shveorfan. bevarigan. ge-
cyran, gecyrran. oncyrran, oncir-
ran. vendan; avendan; onvendan;
oSvendan.
avide, georne.
avid us, georn. glfre. of]>yrsted. ]?ur-
stig. caadis avidus, vaelgrim.
avis, fugol, fugel. ~ exercitum se-
quens, herefugol.
avunculus, fsedera. -
azureus, haeven.
-Baculus, vrafu.
balaana, hvael.
balneum, bae$.
baptism us, fulvihte.
bap.tizare, fullvian.
barbarus, ha3)>en.
basilica, hof. reced.
basis, sta]>ol, sta]>ul.
beatitudo, bla^d.
be at us, ddmeadig. gesselig, gesa^lig-
lic. gOdspedig.
bellator, gumrinc. rttsbora. rand-
viga. randviggende. rinc. viga. vig-
belli cosus, viglic. tribus bellicosa,
gu^cyst.
bellicus, vtgllc. vir ^, hildecalla.
bellua, vilddeor, vildeor.
be Hum, girS. hild. orlaeg, orleg.
orlegceap. striS. vig. fraecvig. vinn,
vin; gevinn. -v, inferre, geondsen-
dan. ~ gerens, gii^fremmende.
belli impetus, hild^raec. ~ fervor,
hea]?ovylm, heaj^uvylm. bello ca-
pere, geslean.
bene, gearve. gere. georne. teala,
tela. vel. ~ succedere, spovan.
benedicere, bletsian , blessian ; ge-
bletsian, geblissian. gesegnian.
benedictio, ar. bletsung.
beneficium, fremu. gesynto. hrd-
]?or. lufe, lufu. sundorgifu. bene-
iiciis augere, geblissian.
be lie vole, faegere, faegre.
— 332 —
benevolus, gedeTe.
be nig ne, faegere, faegre. freondlice.
benignus, milde.
bestia, deor.
bibere , drincan.
bitumen, lim.
blandiri, oleccan, olaeccan, olaecan.
blasphemia, hearmcvide, hearm-
cvyde.
bonus, freme. from.gdd. f«ger. god-
lie, til. tilmodig. bonum, god.
hroj>or. soMS. vela. ~ exoptatum,
hyhlvilla. bona, dugoS, duguS.
yrfe. vitae •**, lifvela.
brachium, earra.
bus turn, gledstyde, glaedstede, gled-
stede.
byssus, godveb.
vachinari, ahleahhan.
cacuraen arboris, helm,
cadaver, hr&s. cadavera, drihtneas.
cad ere, cringan. dreosan; gedreosan.
feallan; befealian; gefeallan. sigan.
caecus, blind,
caedere, abreotan. befyllan. ceorfan.
slean; forslean; ofslean. slitan. cor
pora caesorum, ecgval.
casdes, blodgyte. cvalu. feorhcvealm.
fyll. hryre. lichryre. h'vael. mor^.
mor]?or, inor]?er, morfur. vael. vael-
fyll. va3lsleaht, vaelsliht.
caelebs, haegsteald, heahsteald. vir
-v., haigstealdman.
caementum, Itm.
caBsaries, feax.
calamitas, hearm. hearmstaef. mire.
yrm^S, yyrmfo, yrmj>u. ^ terroris
plena, broh]?rea.
calamitosus, ]?realic.
calcaneum, fiersn. hd, hdh.
calcare, gespornan. ridan. tredan.
calcitrare, gespornan.
calefacere, onhaatan. penitus ~,
}?urhgledan.
calendarium, rim.
caligare, upgesvercan.
caliginosus, }?e6ster, )>e6stre, ]>ystre.
call go, genip. ]>e6stro, J^ysfro, ]>y-
stru. ~ cladis, vaelmist.
callide, listum.
callidus, horse, snotor, snottor
snoter.
call is, paS, pae^. ?stigvit.
calor, haMo, hietu, hat. vaelm, velm
calumnia, hearm. hetespra)c. teuna
higeteona.
calumniari, teonan, tynan.
calx, fiersn. ho, h6h.
camera, gehleod, gehlid.
campus, feld. folde. vong, vang.
cancelli, clustor.
canere, galan. gyddian, giedian.hleo-
)?rian. singan.
canon, riht.
canor, dream,
can or us, hlud.
cantare, gyddian, gieddian. singan.
cantilena, leo$.
cantus, leoS. sane, sang, song,
canus, har.
capedo, gin.
cap ere, fon, fangan. gebindan. ge-
gangan, gegan. gelaeccan. geniegau.
geniman. gerifecan. ge]>icgan, ]?ic-
gean^, }>igan.
capillus, locc. capilli, feax.
capti vitas, faesten. haeft.
captivus, haeft.
captura, hu^.
capulus, gehilta.
caput, heafod. ~ familiae, magorssva.
carbo de coelo cadens, heofoncol.
c a r c e r , carcern. fae ^rn, fae]?eni. haeft. he-
armloca.viteloce. carceres, clustor.
carchesium, segdlrod.
carens, van, vana. gaudio ^-, vinleas.
carere, folian.
car it as, freondlufu. freofo, i'rij?o,
fry])0. patriae ~, e)?eldream.
carmen, leoS. sang, song, spel, spell.
-v. militare, fyrdleo^.
caro, fla^sc. fl»fesch()rna. lie.
carus, deor, deore; dyr, dyre. deor-
mod. hold. leof. svabs. vur)>e, veor}?e.
carum habere, dyran.
— 333 —
casa campestris, mearchof.
cassis, helm.
castellum, faesten. vie.
castigare, ge)>reatian. styran, sty-
rian.
castigatio, lienfo, he*n]?u. steor. su-
sel, susl. vitesving. ]>rea, )>reat.
]>reaveorc. ~ virgae, gyrdvite.
castra, fyrdvic. herevic. vicsteal. ~
metari, vician.
castus, cusc.
casus, fyll. hryre.
catalogus, rim.
catena, clom. racenta, raccenta, ra-
centeag. ~ stragis, vaelhlence.
caterva, cist. fe]>a. getrum. folcge-
Irum. folcsveot. fyrdgetrum. heap.
maegenheap. vorn. ]?reat. jry^S,
cathedra, set!, stol.
causa, racu. ]>ing; ge]?ing.
caute, Yiferlice.
cautio, vzfer
cautus, hige^ancol, hige]>oncol. hy-
dig. va?r. vishydig.
cave re, varian. varnian. vyrnan. sibi
~, hedan.
caverna, graefhus. heolstor, heolster.
scrsf, scref. eor^scraaf.
cedere, geryman. ge]>afian. svican;
gesvican. ~ alicui, bugan. loco
cedere , romigan.
celare, dyrnan; bedyrnan. nipan; ge-
nipan. helan. forhelan. hydan , ahy-
dan; gehydan.
celeber, breme. cu^. folccu^S. ge-
fr33ge, gefrege. miere. vidm&re.
folcma^re.
celebrare, breman. cveman. domian.
gebletsian. geveor]>ian, gevyr]?ian,
gevur]>ian. began, hergean, herian.
stepan.
celer, snel, snelh oculi nutu cele-
rior, berhtmhvaet.
celer are, getysan.
celeritas, ofest, ofosl, ofst. sped.
celeriler, fromlice. celerrime, dfest-
lice, ufostlice.
centum, hund.
certamen, camp. flit. striS. tobte. ->-
gloriosum, gylpplega.
certare, vinnan.
certe, gegnunga, gere.
certo, cu^lice. gearve.
certus,- cu^6.
cervus, heorot, heort.
cessare, gesvican. linnan. minsian.
o^standan. seomian. svi]>rian , sveo-
]?rian, sve]>rian.
cetus, hvael.
chaos, heolstersceado.
chiliades; per chiliades, per raillia,
]?usendma3lum.
chlamys, lo$.
Ghristus, Crist, nergend. sigedryh-
ten. S. salvator.
cibus, Ate. mete. sv33send.
cimelium, ma^m, madm.
cincinnus, locc. cincinni, feax.
cinereus, gra^g.
cingere, behabban. belicgan. gyrdan.
cinis, axe. S. favilla.
circa, circum, ymb, ymbe.
circiter, ymbutan.
circuit us, hrincg, bring, bvearft,
hvyrft. ymbhvyrft.
circulus, hrincg, bring. hvaM, hvfil.
cir cum circa, ymbutan.
circumdare, bebugan. befon. be
habban. belicgan. gesittan. vindan;
bevindan; gevindan. ymbfon. ymb-
standan, ymbstondan.
circumf under e, besteman, besty-
man.
circumspargere, geondsavan.
cir cum spice re Onente), ge}>anc-
metian.
circumstare, ymbstandan, ymb
stondan.
cir cum vail are, ymbvicigean.
cir cum venire, befaran.
circum vol are, ymbfleogan.
circum volitare, circumvolvi,
hvearfian.
cista, earc. ~ marina, merecieste.
cithara, hearpe.
— 334 —
cito, hrafe, raj>e. lungre. recene
ricene. sneome, sniome. citissime,
6festllce, ofostllce.
civis, burhleod. cives, burhvare,
burhvaru.
civitas, leodburh. leodgeard.
clam, dearnenga, dearnunga.
clamare, galan. gylian.hleojjrian.hre'-
man, hryman. hrepan. hvopan. singan.
cl ami tare, cyrman.
clamor, bell. cyrm. hream. voma,
voin. ~exercitus, herevop. ~ pug-
nantium, vfgcyrm. clamorem edere,
hvdpan. ~ tollere, cyrman.
clangor, hlyn.
Claris onus, hlud.
clarus, beorht, bearht, birht, byrht.
cynegdd. deal, ellenrof. folccu$.
handrof. hluttor. mcfere. rdf. scir.
sigetorht. sutol. torht. vurftlic. ]>rym-
faest. voce clarus, byrhtvord. re
bus gestis ~, dcedruf. longe lateque
~, clarissimus, vidmsre.
classicum, herebyme. vigleoS. <^
canere, herebyman hebban.
classis, flota.
claudere, lucan; belucan.
claustrum, clustor. geat. burhgeat.
hearmloca. animi ~, ferh^loca. ~
poenae, vitelocc. ~ igneum, fyr-
loca. ~ damnosum, hearmloca. r^
pectoris , breostloca.
clavis, caege.
clavus. clavis fixus, naegled.
clemens, tilmodig. milds, milts.
clibanus, ofen, ofn.
c liens, gingra, giongra. villgefofta.
clivosus, holmeg.
clivus, hli^S. clivi, hleoj^u, hlio]>o.
~ saxosus, stanhleo^, stanhli^.
clypeus, bord. bordhreofa. gu'Sbord.
rand, rond. scyld. vigbord.
coarctare, nearvian.
coarguere, gestaelan.
coccineus, basu.
coelum, h^h'S, heajni, h6h]?u, heh^o.
heofon, heofen, hefon. rodor. sceld-
burh, scildburh. svegel, svegl. svegl-
bosm. vuldorgesteald. -v, altum, up
heofon. ^ excelsum, heahheofor
heahrodor. ~ superum, upradoi
uprodor. upheofon.
co en a, beodgereord. fearme, feorme
fiorme. symbel. fegnung.
coeptum, ongin.
coerce re, bindan.
coeruleus, harven.
coetus, veorod, veorud, vered, ve-
rod, verud. fry^, fry]?o. ~ foca-
rius, heor^Sverod.
cog ere, bedrifan. gefreatian. nydan
nedan; genydan.
cogitabundus, hige]>ancol, hige-
]>oncol.
cogitare, hicgan, hycgan, hogian
gehogian, gehugian, gehycgan, ge-
hygan. tellan. )>encan, Jencean
ge]?encean. gemyntan.
cogitatio, gemynd. ge]?anc. ge]?oht
hygesceaft. modge]>anc, modge^onc
m6dge]?oht. or]>anc,or])onc.~aiiimi
modge)>oht. breostgehygd. breost-
gefanc.mddgefonc.cogit-ationes
modsefa.
cog ita turn, gehygd.
cognatio, heor^verod. maegburg
maegburh. sibgebyrd.
cognatus, fa?dera. maecg, masg, mecg:
gemaeg. sibgemaeg. maBgvine. vine-
maeg. maga, mago. magorinc.
principalis, headfodmaeg.
cognitio, gefrasge, gefrege.
cognoscere, Sgitan. oncnavan.
cohibere, forhabban, forhaebban. ge-
hapgan, gehegan. styran slyrian.
cohors, cist, corner, driht, dryht.
herecist, herecyst. herefreat. he
dge, rincgetael. sveot. veored, ve-
rod. J-eodmaegen. J>rym.
co ire, h&man.
coitus, gebedscipe.
cole re, buan, bugan, buian, bun.
eardian. ge)?ingan. haldan, healdan.
tilian. veor}>ian. vurj>ian. inclinaio
corpore colere aliquem, hnigan. ter
rain colens, terricola, eor^bucnd.
— 335 —
collectio, heap.
colligere, samnian, somnian; ge-
samnian.
coll is, dun. hyll.
collisio, gegrind.
col lo care, lecgan; alecgan; gelec-
gan. rihtan. saetan. settan; gesettan,
gesetan. sta]?elian; gesta]>elian. on-
stellan.
colloquium, spellung. spr&c. run.
collum, heals,
collobium, lo]>a. lofaserc.
col onus, landman.
color, vlite.
columba, culufre.
columen patriae, ej>ylstaef.
columna, beam. ~ sails, sealtstan.
coma, feax. qui comam mixtam habet,
blondenfeax.
comburere, baernan. forbaernan, for-
byrnan.
comes, cniht. eorl. gefera. gerefa.
gesiS, gestya. foIcgesiS. gevita. ~
militia?, folcgestealla. fyrdgestealla.
comites, folc. folgaS, folgoS. ~
principis, drihtfolc.
comis, bilvit, bilevit, bylyvit.
omitari, ferian. midsifian.
comitatus, driht,dryht; gedriht. du-
go$, dugu$. getrum. folcgetrum.
fegnung. copiarum ~, maegencorSr.
consanguineorum ~, sibgedriht,
sibgedryht. ~ principis, drihtfolc.
•>- regis, cynej>rym. ~ hominum,
folcdriht.
jomiter, cu^Slice.
ommeminisse, gemunian.
om mem or are, gemyndian.
jommendare, bebeodan. 6^faestan.
ommentum, orj>anc, orj^onc.
jommilito, haogsteald, heahsteald.
commiiiatio, beot. vordbeot.
committcre, efnan. freman, frem-
man; gefreman, g^fremman. ge-
beodan. se committere alicui, ge-
leafan, gelefan, gelyfan.
ommodare, henan. onligau.
:ommodalum, Ktn.
commode, efne.
commodum, dugoS, dugu^S. fremn.
hro]>or. la^n. r£d. ssl^.
commovere, onhr^ran. styran, sty-
rian; onstyrian. commoveri, on-
hreran. vandian.
communicare cum, gedslan.
co mm un is, gem£ne.
commutare, avendan. gevrixlan.
compactus, gefegfaest.
compago, gespon, gespong.
comparare, gera^can. gera^dan. ge-
stefnan. gevyrcan. sibi comparare,
earnian.
compellare, gretan. iiaegan, negan.
sprecan; gesprecan.
compellere, bedrifan. geb^dan. ny-
dan, nedan; genydan. gefreatian.
compensare, gebetan. ge]>ingian.
compensatio, bdt.
compes, clom.
complecti, befac^man. clypan, clyp-
pan. oferfas^mian.
complere, gefyllan. laastan; gela^stan.
completio, geniht.
componere, rihtan. seltan; gesettan,
gesetan. componi, svi]?rian, sveo-
frian, sve]?rian.
compos, ti]?a, li]?e. voti competent
facere aliquem, ti]?ian; geti]>ian,
getig]>ian.
compotatio, vinfego.
comprehendere, behabban. befdn.
forfdn. forniman. gegripan. ofer-
fae^mian.
comprobare, ^fandian.
compulsio, neod, nied. J^reaned,
freanied, J^reanyd.
computare, getelan, getellan.
computatio, getal. rim; gerim. rim-
getal.
conatus, ongin.
concedere, geryman. lifan, lyfan.
onligan. tij>ian; getij'ian,
imnan. Dalian; gej^afian.
concent us, dream,
concessus, gife]?e.
conciliare, ge}?ingian.
— 336 —
concilium, folcdriht. ge]?eaht. ge-
}>ing. ge}>oht. mej>elstede. run.
concinnus, gedefe.
coucionari, msSlan. ma)>elian.
concire, gesomniau.
conclave, cofa. flet.
concludere, lucan.
conclusionem fa cere, lucan.
concubitus, gebedscipe.
concumbere, hceman. tyman.
concupiscere, gitsian.
concursus pugnantium, guSgemot.
concutere, scacan, scabcan, scea-
can. onsceacan.
condemnatus, scyldig.
condescendere fa cere, ?hligan.
conditio, g^ing. had. ~ discipuli,
geongorddm.
confabulari, maeSlan.
confabulatio, spellung.
confestim, aedre, lungre. sneome,
sniome. sona.
confidere, geleafan, gelefan, gely-
fan. treovian, truvian; getruvian,
getryvan; ontreovian.
confinium, mearcland.
confirm a re, gefa;stnian, gefesfnian.
getryman, getrymian. sta)»elian. svi-
]?an, gesvl]>an.
confiteri, gesecgan. ge]?afian. an-
dettan, ondetan*.
confligere, geslean.
coufringere, forb^gan. forbrecan.
gebrecan. tobregdan, t6bredan. con-
fringi, forberstan.
confundere, oretan; georetan.
confusio, sceonde.
congerere, hladan.
congeries, )>reat. }>rym.
congredi, forgrJpan. geinfilau, ge-
mltan.
congregare, samnian, somnian; ge-
samnian, gesomnian.
congregatio, sine,
congruus, gedefe.
con ii cere, coniectura assequi,
artfedan.
coniuges, sinhlvan. S. coniux.
coniunctus, gesome. arete ~
fegfaest.
coniux, bryd. gemaRcca.
connubium, somvist.
conqueri, m&nan.
conquiescere, restan.
consanguineus, hleom^g. sibge-
consanguinitas, sib, sibb. sibge-
byrd. crieovsib.
conscendere, gesttgan.
conscribere, avritan.
consecrare, gesegnian. halgian. ge-
agriian.
consensus, geleafa.
consenti re, Dalian, ]?aligan; ge]?afian.
consequi, gevinnan.
considerare, onhicgan.
consiliarius, spraeca, spreca. vita.
cons ilium, gehygd. gej?eaht, ge}>oht.
lar. list. m6dgej?anc, modge]?oht.
T'M. run. )>ing. consilii expers,
ri-dleas. consilium dare, randan. ~
inire, onginnan, ongynnan. inaliuu
~, unrajd, unrabden.
consistere, 6^standan.
consolari, fr^frian. geocian.
consolatio, geoc.
consonus, gedryme.
consopire, svebban.
consors, gemaacca. ~ belli, folcge-
stealla. ~ tori, gebedda.
conspectus, anseon, onseon; ansyn,
onsien, onsyne. in conspectu situs,
for^veard.
conspicere, onvlitan. sceavian; ge-
sceavian.
conspirare, serian, Syrian, syrvan.
conspiratio, unra^d, unruiden.
constans, anhydig. dninod. fa)st. fasst-^
hydig. heardrifed. r^dfct'St. soS. sti^-
ferhS. sti^hydig. slf^hycgend. qui
sibi constat, donif;esf.
consternatus, acol, acul.
conslituere, gemearcian.geteon ge
tryman, getrymian. oustellan. set-
tan; asettan; gesettan, gesetan.
staalan. veotian, vitian, viligan.
337 —
constringere, genearvian. j?ringan.
construe re, gesettan, gesetan. alte
constructus, heahgetimbrad.
consuetude, ]?eav. J>eodscipe. ~ho-
minum, monvise.
consulere, r&dan.
consultor, reordberend.
consume re, forbaernan. forniraan.
forsvelgan. meltan. ofyegan.
contarainar e, besmitan. gemengan.
contegere, be]?eccan.
contemnere, oferhogian. oferhycgan.
oferhyran. vi^hogian.
contemplari, gemunan. onlocian.
sceavian. toonlocian. animo ~, ge-
]>ancmetian.
ontemtus, a, um, hean.
ontemtus, us, husc. oferliygd, ofer-
hyd.
ontendere, fundian. genydan. myn-
(an. vigan, viggan. vinnan.
on ten tio, flit, gehnaest. gevinn. plega.
handplegan. hearmplega. strips, vin,
vinn. contentione adipisci, ge-
vinnan.
onterere, forbrecan. vefan.
on tin ere, forhabban, forhaabban.
viShabban, vrfchaebban. ymbhaldan.
on tinge re, gelimpan. gemaetan.
ontinuare, for^vesan. vuniau.
ontinuo, ece. forveard. for^veard.
gelome.
ontinuus, 6ce. for^veard. conti
nuum esse, foriSvesan.
ontra, ongean. togegnes, t6geanes,
togenes. vi^.
ontradicere, onsecgan.
ontrectare, aatfeohtan.
ontribulis, folcgesi^S.
ontritio, gegrind.
ontubernalis, geneaf. ~ exoplatus,
villgejjofta.
ontuber uium, somvist.
ontumax, modeg, modig. refcdleas.
ontumelia, hues, hux, husc. hynS,
hyn]>o, hyn)>u. contumelia afficere,
gehtnan, gehenan.
•onlundere, beatan.
conveniens, gecveme. gedefe. ge-
rnet. gerisne, gerysne.
convenire, gelimpan. gemetan, ge-
mttan.
conventus, gedriht. hired, htred.
lad, lade,
convertere, ahveorfan. cyrran, cir-
ran, cerran; oncirran. -^, se con
vertere, gehveorfan, gehvyrfan. on-
vendan. converti, gecyrran,gecyran.
hvearfian. onhveorfan.
convicium, husc.
convivium, beodgereord. gereord.
simbelvfn)?ego. ]>egnung.
convocare, cigan, cygan, cegan.
samnian; gesamnian, gesomnian. ~
ad bellum, abannan.
cooperire, }»ecan, }>eccari; be]?eccan.
copia, geniht. voruldsped.]?ry^,]?ry]70.
copiae, maegen, maegyn. beadums?-
gen. leodmaegen. ingemen. vig.
J?reat. ^ry^, }>ry)>o.
copiosus, genihtsum.
cor, heorte.
coram, befeore. belbran. feor. for.
cornu, born.
corona, beag, beah. helm,
corpus, b&nhus. ferh^loca. fla^schoma.
lie. llchoma.
correctio, steor.
correptio, J>rea.
cor rip ere, clypan, clyppan. gebindan.
geha3ftan. genaegan. gripan; gegrl-
pan. laeccan; gelsccan. styran,
styrian.
corruere, befeallan. gedreosan.
corrumpere, amyrran. gefrecnian.
gevemman. slitan.
corruptor, gedvola.
cor Una, segel , saagl.
coruscatio, gleam, scima.
corvus, herefugol. hraefn, hrefn. sal-
vigfefera. vaelceasig, vjelceaseg.
costa, rib.
crasse, ])icce.
creare, scapan, sceapan; gesceapari.
asceapian. gesettan, gesetan. teon;
geteon.
22
— 338
creatio, frumsceaft. gescanft, gescai't,
gesceaft. gesceap. mundi ^, vo-
ruldgesceaft. ^ magna, heahge-
sceaft.
creator, metod, metud. meotod, meo-
tud. sceppend, scippend, scyppeod,
scypend. vyrhta.
creatum, gescaeft, gescaft, gesceaft.
omne ~, alviht, allviht, eallviht.
creatura, eor^cyn. gescaeft, gescaft,
gesceaft. gesceap. handgesceaft.
handgeveorc, handvorc. viht, vuht.
voruldgesceaft. quanvis creatura,
alviht, allviht, eallviht. ~ magna,
heahgesceaft. nova -v. , edsceaft. -v.
terrestris, landgesceaft.
creatus, ipse primus creatus i. e.
Adam, selfsceaft.
credere, getruvian, gefryvan. lyfan:
geleafan, gelefan, gelyfan.
crepare, crepitare, svogan, svo-
gian. J?unian.
crepusculum, aefenscima.
crescere, ge]?eon. grovan. leodan;
geleodan. miclian. sprytan. tidran,
tiedran, tydran. veaxan, vexan;
geveaxan. vridian, vri)>ian. }>eon;
gefeon.
crimen, firen, fyren, firn. firendsd,
fyrenda^d. Jeahtor, leahter, lehter.
mSn. scyld. vam, vom. vroht,vrdhte.
vrohtscipe. ~ manifestum, folce-
firen.
criminatio, vrohtgetem.
crucians, nearo, nearva, neara.
sar.
cruciatus, sar. susel. siisl. trega,
tregu. tinterg, tintreg.
crude lis, egle. frecene, fr6cne. heard,
hreo, hreoh, hreov. hre^, hre)>e.
reoh. vaslgrim. V33lhreov.
"crudelitas, hre^S, re$. vaelni^.
crudeliter, frecne. grimme, grymme.
grome.
cruentus, blodig. dreorig. svatig.
cm or, dreor. svat.
crux, beam, veli crux, seglrod.
cubare, reslan.
ubiculum, biir. coia. rest, raes
hospitale, gystsele.
cubile, rest, ra;st. beddrest. c6fa.
mentis, pectus, breostcofa.
cub it us, elngemet. fae^m, fa?]>em.
culmen, hrof.
culpa, scyld. syn.
cult us, gild, gyld, gield.
cum, mid. on. viS. ~ (coni.) )>a
cum -turn, ge-ge.
cumulus, heap. sine, fluctuum -v.
va3g]?reat.
cup ere, gitsian.
cupide, modhvate.
cupidilas, langung. lust, lyst.
cupido, villa.
cupidus, fus. georn. gifre. |>urstig
peregre eundi cupidus, ellorfus. fati
mortis cupidus, orlseggifre.
cura, or]?anc? or]?onc. sorg, sorh
ceursorh. hygesorh. animi ~, hi-
gesorh. modgevinna. sine cura, or-
sorg. cura in habere, gyman.
curare, gehogian, gehugian, gehyc-
gan, gehygan. gyman. ha3lan. he-
dan.murnan, murnian. reccan, re-
can, tilian.
currentum maris, flod. sa?flod. sa>-
stream.
currere, eornan, irnan, yrnan. rennan
curriculum, ryne.
cursus, hlyp. rss. ryne: sl^. si^Sfaal
}>rag, )>rah. fluminis cursus limpidi
torhtryne. coeli cursus, sveglsi?
~ marinus, lagosi^. vitae ~, Iff-
veg. ">- continuus, for<Sryne. nu
bium ~, volcenfaru.
curvare, began, bugan; gebegan
gebeogan.
curvatura, bog.
curvus, voh.
cuspis, gad.
custodia, fae^m, i'«]?em. feng. po-
puli ~, leodveard.
custodire, haldan, healdan; beheal-
dan; gohealdan. gyman. hedan. ve-
ardian. veran, verian, verigean
custodiendum tradere, oSfaestan.
339
custos, healdend.hirdc, hyrde. veard.
belli -^guSveard. coeli-^, heofon-
veard. domiiuis custos, drihtenveard.
~ fluctus, flodvearda. limitis ~,
mearcveard. noctis -v., nihtveard.
->- terrae, e]?elveard. thesauri ~,
hordveard. urbis ~, burgeveard,
burhveard.
Daemon, feond.
da3raoniacus, vdd.
damiiatio, vergfo, vergjni, vaerg^u.
d a m n a t u s , scyldig. vereg, verig, verg.
damn urn, hearm. hearmstaef. hen)>o,
hen]?u. sceaj>en. teona. tese. Irega,
tregu. vroht, vrohte. -^ alicui sar-
cire, betan.
dare, gifan, gyfan. forgifan. laman.
asceapian. sellan, syllan, sylan;
besyllan. geselian, gesyllan. unnan.
datus, gifej^e.
de, of.
debellare, avinnan.
debere, scula?), scylan. debeo, ic
mot.
de bills, f&ge.
debilitalus, forod.
debitum, gield, gield, gyld, gylt.
scyld.
decedere, for^faran, i'or^t'eran.
for^gevitan. romigan.
dec em, tyn.
decens, gedefe. gemet. Jjeavfaest.
de center, faegere, fcegre. vlslice.
decentia, gerysn, gerisn.
decernere, gedeman. gemyntan. ge-
scrifan. gescyran, gescyrian. mear-
cian, mercian. myntan. scapan,
scedpan. veotian, vitian, vitigan.
decessus, gedal. hinsi^, hinnsi^S.
decidere, afeallan. geglidan. segan.
decimus, teo]?a.
decipere, bedragan. bedreosan. ge-
leogan. gelutian. svican; besvican.
declarare, gecve^an. gesecgan. ge-
tsecan.
declaratio, meld.
decli vitas, beorhhleo$, beorhhli'5:
burhhleo'S, burghleo^.
decorare, hyrstan; gehyrstan. de-
coratus, gevlo.
decorus, gerisne, gerysne.
decrescere, lytlian, lytligan.
decre turn, d6m. gesceap. r£d. vyrd.
creatoris ~, metodsceaft. vita? ^,
aldorlege.
decus, tir, tyr.
dedecoratus, a3viscmod.
dedere, se dedere alicui, geleafan,
gelefan; gel^fan.
dedicare, haVlgian. sellan.
deducere, ferian. for$l£dan: ibrS-
gela3dan; gelaidan. upforl*tan,'upp-
forlcttan. ~ aliquem, midsi)>ian.
defend ere, forstandan, forstondan.
gebeorgan. scyldan, scildan; ge-
scyldan. varian; bevarigan. veraii,
verian, verigean.
defensor, vergend, verigend.
defensus locus, hleovsldl.
deficere, aspringan. avacian. geva-
nian. lytlian, lytligan. svican; ge-
svican.
deficiens, van, vana; von, vonn.
definire, reccan.
deflectere, getvaM'an.
deformis, atol. deforme, unfaegere,
unisgre.
d eg ere, vunian.
de glut ire, svelgan; gesvelgan; for-
svelgan.
dehortari, forbeodan.
deiicere, ofdsealcan. sceofan, scufan.
deinde, seo$]?an, si^jjan, sy%]>an.
delabi, sincan.
delecta manus, herecyst.
delectabilis, lofsum.
delectare, lician. geblissian.
delectus, cyst.
del ere, ?behvylfan. fordon. forni*
man. forsvSpan.
deliberare, gejjancmelian. serian.
)>eahtian.
deliberatio, r&d.
deliciae, vyn.
22*
deligere, alesan. for1Sce6san; ge-
ceosan.
de linquere, gedvelan, gedvelian.
delubrum, ealhstede.
d em ere, beniman. hreddan.
demerere, earnian.
demittere, asendan. hfetan. sencan.
se ~, gedufan; ingedufan.
denari us, sceat.
denegare, ofteon. vyrnan; forvyrnan.
dens, 10$.
dense, geldme. ]?icce.
denudatus, limnacod.
deorsum, neo)>an. ni)>an. ni]>er, ny-
]>er, nijjjer, nio)?or.
d e p e 1 1 e r e , forscufan., geflyman.
deplorare. gretan.
deprecari, abiddan.
deprehendere, forfon.
deprimere, alecgan. asealcan. of-
asealcan. began, biigan; forbegan.
derelinquere, forlaMan. anforla^tan.
descender e, gedufan; ingedufan.
hnigan. gelihtan. secan, secean.
segan. onsigan. descendens recta
linea, cneovmaeg.
describere, gemearcian.
deserere, forlaMan.
deserter, svice.
desertum, mor. vesten.
desertus, veste. loca deserta, h£$.
desiderare, langian. villan. vilnian.
desideratus, langsum, longsum.
desiderium, gad. langung. lust, lyst.
villa.
designare, mearcian, mercian. sea-
pan, sceapan.
desistere, 6%standan.
desperatus, orvena.
despicere, oferhogian, oferhycgan.
destillatio, drearung.
destinare, geseltan, gesetan.
destituere, asettan. ofgifan, ofgy-
fan. amicis deslitus, vincleas.
destructio, tese. corporis ~, llc-
hryVe.
destructor hominum, man.scea]>a.
~ popnli, Ie6dsceaj>a, leodsca)>a.
destruere, abreotan. fordon. fo
man. gescoadan. spillan. strudan;
gestrudan. toveorpan, toverpan.
destrui, minsian.
d esuper, ufan, ufon.
detectio, ypping.
detrahere, ofteon. 6-$Jieon.
detrectare, ?ahveltan.
detrudere, befyllan. tdscufan.
deturbare, forscufan.
Deus, alvealda, ealvalda. dryhten
freodryhten. freoj?odryhten. god.
heofoncyning, heofencyning, hefon-
cyning. heofonveard. leohtfruma.
liffrea. liffruma. meotod, meotud,
metod, metud. nergend. scippend,
scyppend, scypend. sigedryhten.
so^cyning. tinnetod. lorhtgod. val-
dend, vealdend. vuldorcyning.
de verso num, drohta^S.
devincire, gefeferian. geha?ftan. on-
sa>lan.
devorare, fretan. svelgan; gesvel-
gan; forsvelgan. )>icgan, ]?irgean,
}>igan.
devotus, fifege.
dexter, svifra. dextre, listum.
diabolus, deofol. feond. hel!scea)>a;
leddscea}>a, leodscaj>a. vereg, ve-
rig, verg.
dice re, cve)>an, cvi))an; acve)?an;
gecve]?an. heofan. ma^lan. reccan.
secgan, saegan, sagan; gesecgan.
singan.
dictum, cvide, cvy]?e. sagu. sprsc.
spel, spell, verum ^, so^Scvide.
dies, dsg. dogor. ma^ldaeg. niht. niht-
rim; nihtgerim.'^ constitutes, m;el-
da3g. ~ contenlionis, gevindaeg. ~
faustus, blaiddaog. ~iudicii, dom-
daeg. ~ supremus, endedaeg. svylt-
da3g. ~ vita?, lifdaeg. tiddaeg. da?g-
rlm. unius diei, and33ge.
differre, lengian.
difficilis, egle. veorc, veorce.
difficultas, meoring.
diffi dens, hihtleas. ortr^ve, ortreove.
diffundi, bredan, bra^dan. lengian.
341 —
dignitas, geJnngS, ge)>yng«, ge-
)>ync$, veor^mynt, veorSmynd.
vur^mynd. dignitatis expers, doin-
leas.
dignus, veor)?e, vur)>e, vyr)?e. vurfclic.
diiudicare, gedeman.
dilabi, ?t6hladan.
di la tare, bredan, br£dan. geryrnan.
dileclus, deormdd. leof. ?luf. vine.
non ~ unleof.
diligens, georn. diligenter, fseste.
georne. geornlice.
diligere, lufian.
diluculum, daegred. uhte.
diluvium, drencflod. egorhere. v£g-
)>reat, vilindd.
dimicatio, vaepen])raBC.
dimidium, healf.
dimitlere, gesellan, gesyllan. la^tan.
dinumerare, arirnan.
directio, steor.
di rep tor, manscea]?a.
dirigere, ger£dan. rib tan.
diripere, ahudan. reafan; areafian;
bereafian, beryfan. gegripari. stru-
dan; bestrudan; gestrudan.
diruere, t6veorpan, tdverpan.
dirus, atol. frecene, fr^cne. gram,
grim, grom. rej?e. refemod. sti$.
unhyre.
discedere, tofaran. togan, togongan,
togengan. tohveorfan.
discere, leornian.
discerpere, slitan.
discessus, fromlad.
disciplina, discipulatos, IAr. }?e-
odscipe. ~ legis, £craeft.
d i s c i p u 1 u s , geongra , gingra. giongra.
}>egen, ]?egn, )6n.
discordia, vroht, vrohte.
discrimen, frficen.
discutere, toveorpan, toverpan.
disiicere, tohveorfan. tosvengan.
dispar, ungelic.
dispensare, brytnian, bryttian, bryt-
tigean.
dispergere, savan; geondsavan. t6-
drifan. tdhveorfan. toscufan. t6-
svengan. dispergi, asvanian. di:>-
persus, tovrecene.
di splice re, of]>incan.
disponere, getryman, getryinian.
nimari. onstellaii. rihtan.
dispositor, settend.
disrumpere, slitan. disrumpi, ber-
stan, forberstan.
dissimilis, ungelic.
dissimulanter; non -^jUnforcu^lice.
dissipare, toveorpan, toverpan.
Aspringan.
dissolvi, dslupan. ?tohladan.
distribuere, brytnian, bryttian, bryt-
tigean. da^Ian; gedaMan. scyran,
scirian. upforla^tan, uppforla^tan.
distributor, brytta. metend. settend.
diu, geara. longe. diutius, leng.
diurnus, andaege.
diuturnus, langsum. longsum.
divert ere, oncyrran, oncirran.
dives, eadeg, eadig. rice, spedig.
godspedig. veleg, velig.
divide re, d£lan; gedaslan. scadan,
sceadan; gesceadan. scyran, sci
rian; gescyran, gescyrian. gesun-
drian. getvifefan. tobregdan. tobre-
dan. upforla^tan, uppforl^tan. in par-
tes aequales dividere, efnged^lan.
divinus, godcund.
divisio, dal. healf. sceat.
divitiae, ead. feohsceat. ma^m. sa^lS.
sine. ?villgesteall, vilgesteall, vil-
gesteald. voruldduge^. voruldge-
streon. vuldorsped. vela. ~ tern-
pore antiquo paratce, a^rgestreon.
~ terrae, eor^vela. grundvela. ~
vitae, lifvela.
divortium, gedal. •>- vitae, mors,al-
dorgeddl.
docere, gec^]?an. leferan ; gel^ran.
spellian. ta^can; getefecan. vlsian.
docilis, lekrig.
doctor, bocere. Iare6v.
doctrina, lar.
dolere, bemeornan. geomrian. sorgian.
dolor, hearm. sar. sorg, sorh. trega,
tregn. vea. veorc. J>reaveorc. >-
— 342
animi , hygesorh. dolore afficiens,
veorcsum.
do 1 os us, f;eceii, fcecene. invid,invit.
invilfull.
dolus, facn, facen. f«r. gedvola. in-
vit. list.
domesticus, hlna. hiva.
doraicilium, &]>el. boll. byht. eard.
fyelseld. efelsetl. tyelstol. fletge-
steald. geseot, geset.
domicilium, sel, sele. yrfestdl. ~
avitum, e]>eleard. ^ consuetum,
ej>elturf. -^ paternum, fasdergeard.
qui domicilium alicubi habet, card-
fajst:
do in in a, hl&fdige.
dominari, vealdan.
dominatio, dryhtscipe. leodveard.
dominicus, dryhtlic, dryhtenllc. ut
dominum decet, dryhtlice.
dominus, agend. agendfrea. brego,
breogo. bregoveard. brylta. driht,
dryht; drihten, dryhten. ealdor.
frea. folcfrea. hearra, herra, hi-
erra. hlaford. mandryhten. sigor.
valdend, vealdend. ]>engel. )>eoden.
•>- Deus, freadrihten. ~ victoriae,
gloriosus, sigedryhten. ^ iustus,
agendfrea. ~pacis, freo]>odryhten.
~ popuIJ, folcfrea. vitas ~, liffrea.
domus, bold, both byht. eador, edor,
eder. flet. fletgesteald. geard. ham.
heal, heall. hof. hrof. hus. inne*
maegburg, ihxgburh. maege^S. reced.
~ aerea, lyftedor. improborum ~,
manhus. ~ marina, navis, holmaern,
holmern. merehus. sundreced. ge-
ofonhus. •>- patris, fsdergeard. ~
pinnaculis instructa, hornsele, horn-
ssl.
donare, agan. geofian, gifan, gyfan.
gesceran. gesellan, gesyllan.
donaria, madmas.
donator, brytta.
donee, 6$.
donum, giiu, gyfu. ISc. laen. nia^m.
~ upi mum, ^eodenma^Sm, ^ vitie,
I'eorhleau.i
dor mire, svefan.
dor sum, baec.
draco, draca.
dubitare, getveogan, getveon. tveo-
]>incan.
dubitatio, inca.
ducere, bringan. ferian. Itfedan; ge-
la>dan; anlc-edan, onla;dan. teon;
geleon. visian. exercitum ~, an-
l&dan, onlaadan. in perniciem du
cere, ibrla>dan. snrsuin ^, upfor-
la>tan, uppforl«tan.
ductio, team.
ductdr nocturnus, nihtveard.
dud urn, fyrn. geara, gere.
dulcis, svcfcs. svete. vynllc. vynsuiu.
dulce, sefte.
dum, ]?a. J>enden. ]?onne.
duo, tu. tvd, tvegen. tveon. vos ~,
inc.
durabilis, strenglic, stronglic. vraest.
dure, frajcne. hearde. unfaegere, un-
faegre.
durus, heard, scearp. stl^mod. strang,
streng. strenglic, strongllc. ]>earl.
~ mente, heardmod.
dux, aldorfegn. beohata. folctoga.
guSveard. healdend. heretema, he-
fetyma. herevdsa. latteov, Iat]?e6v,
Iad]?e6v. raesbora. r&sva. teohhe.
visa. }>e6den. copiarum ~, maegen-
visa. exercitus ~, herevlsa. gentis
~, magorssva. populi -~, folctoga.
leodhata. ~ principalis, aldorvisa.
heafodvisa.
•
i^a, heo. seo, sio.
e bib ere, adrincan.
ebrius , medugtil. vingal.
ebullire, veallan.
ecce, hvictl la!
edere, etan. fedan. geberan. indrifan.
ficgan, Aegean, ]?igan.
edicere, gecyfan.
e d i c t u m , vordcvede, vordcvide, vord-
cvyde.
e due are, fedan; aiedan.
educere, alsdan.
— 343 —
effari, gyddian, gieddian.
el'fatuin, sd^cvide.
efferre (se), upastigan. efferri,
upateon.
efficere, gefreman, gefremman. ge-
l<estan.
effigies, anlicnes. ~ humaiia, man-
llca.
effringere, ftbrecan.
effundere, ageotan. forvyrcan, for-
vyrcean.
egenus, niedvaedla. ]>earfa.
egere, behofian. )>earfan, ]>yrfan, )?e-
arfian.
ego, ic.
egredi, acuman. utafaran. utgan.
eheu, va"I
eiicere, ? ahvettan. beveorpan. sce-
ofan, scufan.
elabi, aslupan. ayrnan. forSgevitan.
gegangan, gegan. scacan, sc&can,
sceacan. scri]?an.
elatio, ofennede. ofermedla.ofermod.
elatus, vlanc, vlonc. ~ animo, heah-
heort.
electio, cyst.
eleemosyne, aelmysse.
elevare, ahebban. orihebban. riferaD.
upahebban, uppahebban.
eiicere, veccan, veccean.
ejigere, alesan. ceosan. for^ceosan.
geceosan. onceosan.
elongare, alirran, afyrran.
eloquens, vordgleav.
eloqui, heofan.
eloquium, vordcvede , vordcvide.
emendare, be"tan; gebetan.
emendatio, bot.
em ere, ceapian. gebycgan.
emetiri, metan. amaetan.
eminens, steap.
eminere, hlifian. upridan.
em in us, feorran, feorren.
emittere, fysan. oflaMan. sendan;
asendan; onsendan. upforlafetan.
emolumentum, fremu. hro}>or. lean,
enasci, leodan.
enixe, georne.
ens, viht, vuhf,."
ensifer, sveordberend.
ens is, inece. sveord, svord, svurd.
~ annulatus, hringmaMed sveord.
enume ratio populi, folctal.
eo, ]>e, >t-
episcopus, bisceop, biscop.
epuls, beodgereord. symbel. sv^fe-
send. vist.
equa, myre.
equitare, ridan.
equus, mear, mearh.
e rebus, hel, hell; hyl.
erectus, stl^Iic. uplang. ~ ut murus,
veallsteap.
erg a, ymb, ymbe.
e rig ere, drayman, getryman, getry-
mian. nivian. r«ran; ara^ran. rihtan.
sta)>elian. stepan. upahebban. se
erigere, hlifian.
eripcre, aetniman. alynnan. generian.
hreddaii; ahreddan. o^ltfedan. 6^5-
]?e6ri. 6^5]?ringan. eripi, genesau.
losian.
erogare, bryttian, bryttigean.
errare, dvelan, dvelian; gedvelan,
gedvelian.
erro (invitus), nydgenga.
error, dol. gedvild. gedvola. vcn.
voh.
erubescere, sceomian, sceamian.
erudiri, leornian.
eruditus (vir), bdceie.
escendere, sttgan.
esse, standan, stondan; gestandan.
veor]?an, vur]>an; geveorj>an, ge-
vur]>an, gevyrj?an. vesan.
essentia, sp6d.
et, ond, and.
ethnicus, ha^]>en. genus ethnicum,
hae)>encyn.
etiam, eac, ec. svilce. svylce.
Eurouotus, regio Euronotuin ver
sus sita, suSeast.
evacuare, ryman.
evade re, upbecuman. qui e maris
periculo evasit, s&l&fe.
evanesce re, agan.
344
evanidus, forod. evanidum reddere, '
forsvapan.
e venire, forSsteallian. gegangan, ge-
gan. gelimpan. gemaetan. veorfan,
vur]>an.
eventus, sped, voruldsped. vyrd.
everr ere, forsvapan.
evert ere, ? behvylfan.
evidentia, meld.
evil are, bebiigan.
evocare, abannan. laj?ian.
ex, ut.
exactor, leodhata.
exaltare, ahebban. cveman. domian.
onhebban. stepan; gestepan.
exarainare, a'de'man.
excedere, geryman.
excellens, maere.
excellentia, bleed, cyst.
excelsus, heah, hea, heh. healic.
maVe.
excepto, butan, buton.
excidere, getv&fan.
excidium, cvealm, cvelm.
excipere, onfon, onfangan.
excire, gretan.
excitare, ahebban. upahebban. araV
man. gretan. indrifan. onstellan.
r&ran. upar&ran. styran, sfyrian;
onstyrian. veccan, veccean; Svec-
can. vrecan, vreccan. denuo -^,
eftgestyrian. excitari, onbregdan.
excitator risus, hleahtorsmiS.
excludere, Sfirran, afyrran.
excogitare, ahicgan, ahycgan. a]>en-
can.
excusare, onsacan.
excutere, tdbregdan. lobredan.
exemplura, bisen, bysen. ISr.
exercere, dreogan. tilian.
exercitus, beadumaegen. cynefrym.
fyrd. garfaru. gu^here. gu^fraec.
here, herge, hedge, maegen, mae-
gyn. ord. rincgetel. veored, veo-
rod, verud. vJg. ]?e6dhere. feod-
m«gen. s. coelestis, heofen]>reat,
~ delectus, gn%cyst. ^ fatal is,
mortem afferens, vaelhere. ^ fus
cus , eorpverod. ~ maritimus, 6gor-
here. •>- populi, leodverod. ]?e6d-
here. maegenfreat. exercitus con-
ductio, hereteam.
exhalatio, rec.
exhilarari, hre]?an.
exhojtari, la>ran. trymian.
exigere, dcsian, ahsian.
exiguus, roismicel.
exilis, lasne.
exilium, vracu,vrAc, vrSc. vra^cldst.
vreclast. vraacstov. ni^Svr33C. in ex-
ilium mittere, flyman.
exinde, seo$J>an, si%]>an,
exire, afaran. utgan.
existere, vesan.
exitus, sped.
exornare, besyllan. gefraetevian, ge-
fraetvian. gyran , gyrvan; gegiran
gegirvan. gestefnan. renian.
exos us, la^S.
expandere, brasdan, bredan.
expansio, ymblyt. ypping.
expansus, brad, gerume.
expeditio, fasr. faru. for. fyrd. ga"r-
faru. gu*. si*, sifcfaet. tohte. vig
vigrod. vigsi*.
expellere, Sdrlfan. afirran, afyrran
?ahvettan. ascufan. beveorpan. be-
vrecan. aveccan. ofadrifan. 6*]?rin-
gan. vrecan, vreccan.
expergefieri, expergisci, on
bregdan. vacan, V33can, vaecnan;
onvacan.
experimentum, fandung.
experiri, fandian. elfandian. findan.
gebldan.
expers, leas, gaudii expers, dream-
leas, gloria? ~, sigeleas. Istitiae
^, vynleas. spei ~, orvena.
expiare, ongeldan, ongildan, ongyl-
dan.
explanatio, racu.
explicare, ar<edan. reccan; areccan;
explicator, vealhstdd.
explorare, neosan, neosian, n6san.
exponere, reccan; areccan. get&can.
exprobrare, vitan.
— 345 —
expugnare, oferfeohtan. ofervinnan.
expulsus, tovrecene.
exquirere, fandian.
exscindere, Sceorfan.
exsequi, gefyllan. hrefnan. l&slan.
raefnan.
exsecrari, vyrgean; dvyrgian.
exsilire, ahleapan. lacan.
exsolvere, gel£stan.
exspectare, basnian. bldan; gebl-
dan. venan.
exspectatio, anbid, onbid. hiht,
hyht. ven.
exspes, hihtleas. orvena.
exstinguere, advaescan , todvaescan.
?sencan.
exstruere, bytlian. gegaervan. ge-
timbran, getimbrian. gevyrcan. hla-
dan. settan. sta]?elian. ste"pan.
exsul, vr£ca, vrsecca, vrecca. vr&c-
mon. eardaleas. tdvrecene.
e x s u 1 1 a r e , gefeon. hre"nian , hryman.
hre"]>an.
exsul tat io, hiht, hyht. hream.
exsurgere, upfaran.
extendere, rscan. extend!, ge-
extern us, fremde!
e x t o 1 1 e r e , ^hebban. upahebban. dd-
mian.
extorquere, d^5]>ringan.
ex t orris, eardaleas. e"J>elleas.
extra, ut. utan, uton; beutan.
extrahere, abregdan.
ex tr em it as, si$.
extrinsecus, ulan , uton.
exul; s. exsul.
Faber, smi^. vyrhta.
fabricari, gescypan.
fab u la, spel, spell.
t'acere^ ddn; geddn. efnan. freman,
fremman ; gefremman. gegearvian.
gemacian. gescypan. rihtan. teon.
veorcan, vyrcan; gevyrcan.
facies, andvlita. hleor.
facilis, eaiS. ea^mdd. leoht. facile,
faciliter. ea^, ea^Se. s6fte, softe.
facinorosus, manscyldig.
f acinus, angin. d&d. da^dyeorc. ~
diabolicura, deofold&d. ^ scele-
stum, feondra^s. fyrend&d. mandifed.
-v- insigne, magnum, ellend&d. is,
qui facinus patravit, d&dfruma.
fact urn, gevyrht.
facultas, higecraeft. maegen, ma3gyn.
sped. ~ procreandi, tuddorspSd.
facundus, vordgleav.
fallacia, leasing, leasung.
fa 11 ax, leas, svice.
fall ere, bedragan. forl33can. gelulian.
leogan; geleogan. svican ; gesvican.
falsitas, leasing, leasung.
falsus, leas,
falx, mece.
fama, spel, spell, belli ~3 giiSspell.
hildespell.
fame lie us, hungrig, hungri.
fames, hunger, hungor, hungur.
familia, cyn, cynn. driht, dryht.
folc. heor^verod. hir6d, hyr6d.
maegburg, maegburh. maege^. ma-
gotimber. team,
familiaris, hiva. sva^s.
familiariter, cu'SSlice.
famosus, breme. daadrdf. gefraage,
gefrege. ma^re.
famula, mennen. ]?e6v. feovmennen.
famulari, ge]?6nian. ]?e6vian.
famulatus, feovddm.
famulus, hina. ambiht, ombiht. om-
bihtscealc. ]?egen, ]?egn, ]>en. }>eov.
inferni ~, hellescealc.
fanum, hearg, herg.
fari, gyddian, gieddiaih
fastidium, la^scipe-.
fastigium montis, beorhhleoS, be-
orhhli^, burghleo^S, burhhleo'S.
fast us, ofermdd. onmasdla, onmedla.
vlenco, vlence.
fatalis, orleg. vaalgrim.
fa turn, gesceap. metodsceaft. orlasg,
orleg. vyrd.
fauces,
faustus, rum.
fan tor, gej^afa.
— 346 —
favens, este. hold.
favere, spanian. unnan.
fa villa, ysela, ysele, ysle.
favor, e"st. hild, hyld; gehyld. hyldo
hyldu. lis. lufe, lufu.
fecund us, for^baer.
felicitas, ead. Us. saM. saMS. sp6d
vela. -v. prolis, tuddorsped.
feliciter, teala, tela.
felix, eadeg, eadig. gesaslig. gesaV
liglic. spSdig. veleg, velig. ~ bo-
nis, godspe"dig. ~ gloria, felicis-
simus, tireadig.
i'emina, faemne. freo. ides. maeg. vif
fera, deor. vilddeor, vildeor.
ferocitas, re$, hrgiS. mdd.
ferox, mddeg,mddig. rej>e. re]?em6d
sliSheard. vild, vilde. vulfheort
ferocem reddere, gefrecnian.
ferre, beoran, beran. dreogan. )>o-
lian; gej>olian. t'erri, hveorfari
hvurfan, hvyrfan. sceotan. is, qui
1'ert, bora.
ferreus , isern.
ferrum, iren, Isen, isern.
fertilis, for$b»r. gebleedfaest.
fertilitas, eor^vela.
ferus, heorogrirn, heorugrim. hreo,
hreoh, hreov; reoh. unhyre. vild,
vilde.
fervere, veallan.
f'ervidus, vylmhat. animo -^, m6d-
hvaet. fervide, mddhvaete.
fervor, hat. vylm. incendii ~, bry-
nevelm.
festinanter,fromlice.dfestlice,6fost-
lice.
festinare, efstan. fysan. onettan.
festinatio, 6fest , ofost, ofst.
fibula, spang; gespong, gespoo. fi
bula iungere, gespanan.
fictio, leasing, leasung.
fi delis, faele. hold, fideliter, sd$.
fidere, geleafau. treovian, truvian.
fides, geleafa. hild, hyld. riht. s6^.
treov. fidem habere, gelefan.
geleafan, gelyfan. ~ dare, treo
vian, truvian.
fiducia, geleafa. s6$. fiduciam col-
locare in aliquo, getryvan, getru-
vian.
fid us, hold. sdS. vajrfaest.
fieri, veorj>an, vur]?an; geveor^an,
gevurj>an, gevyr]?aii.
figere, ^festnian. haeftan.
figura humana, magvlite.
filia, ma3g^.
filius, beam, eafera, eafora. maecg,
mecg, maeg. cneomaeg, cneovmsg.
maga, mago. magorinc. sunu. filii,
byras (pi. tantum). filius nobilis,
freobearn. ~ populi, folcbearn.
find ere, ceorfan.
fines, mearc; gemearc. populi, feod-
mearc. ~ terras alicuius, ^]>elmearc.
fini,s, ende. endestaef.
firmam entum, listen, rodor. sve-
gel, svegl, svegle.
firmare, gefaeslnian, gefestnian. svi-
]?an. trymian; getryman, getrymian.
clavis firmalus, naegled.
fir miter, fasste, feste. fasstlice.
firmus, bra^sne, bresne. faest, faesllic.
fajsfhydig. gefegfaest. r<fedfaest. heard.
sti^ferh^. sti^Shydig. sti^hycgend.
stiSlic. strengllc, stronglic. truin,
trumlic. vraesl.
fixus, fixe, faest. stille.
flagellum, viterdd.
flagitare, biddan.
flagitium, mandajd.
fiagitiosus, scyldful. synful. synnig.
flam ma, baMblyse. bM^r. leg, lig.
leoma. fyrleoma. vaelm, velm. ignis
flare, blavan.
flatus, bled, bl£d, blasst.
flavus, fealo, fealu, fealva.
rlebilis, earmlic.
'lectere, forbegan. gebegan, gebeo-
gan. flecli, bftgan.
'ietus, vdp.
'lor ere, grdvan. vridian, vrj|>ian.
]>eon; ge}>eon, on^eon.
loridus , reod.
'los, bldstma.
— 347
fluctuare, fleotan.
fluctus, fled, flod. v&g. vaeterscipe.
va)?ema. y$. aquae s. aquarum ~,
lagostream, lagustream. lagufldd.
va3gstreain. fontium ~ villflod. ~
maris, egorstream. s;ev&g. maris
fluctus inundaris , ssdrence flOd.
fluctus violentus, mtidevceg.
flu en turn, stream, lagustream. mere-
stream, saastream. lagoflod.
flumen, fluvius, ea. fled, flod.
stream, eastream.
fluxus, ryne. ~ et refluxus maris,
forSgang. S. refluxus.
focus, glsdstede, gledstede, gled-
styde.
foe dare, geblendan.
foedifragus, vaarloga.
f o e d u s, treov. treovraden. vaV, vaare ;
freo]>oviere. ~fidum, magnum, he-
ahtreov. qui foedus servat, vajrfaest.
foenus, vocor, vocer.
foetor, stenc.
folium, blad. leaf.
fons, &dre. bxK. sped, vaetersprync.
vyll. villebnrna, vylleburne.
for as, lit; foris, utan, uton.
forma, gesceap. vaestm. vlite. forma
splendidus, hiovbeorht, hivbeorht.
vlitesciene.
for mare, scSpan, sceapan; gescea-
pan; gescypan. vlitian.
formatio, gesceap.
for mi dare, forhtian.
formosus, scene, vliteg, vlitig. vli
tesciene. vynlic, vynsum.
fornax, ofen, ofn.
for nix, gehlid, gehleod.
fortis, difedhvaet. faesthydig. geocor.
handrof. heard, heardrcfed. hlence.
modhvast. strang, streng. strenglic,
stronglic. svi^. svi^feorm, svi^-
ferom. svi^mod. unforht. unvaclic.
j?raecrof. frydig. fortior, svi]>ra. vir
fortis , gumrinc.
for tiler, lungre. meagollice. svi]>e.
fortitude, leodmaegen. "strengeo,
strengo. strong^, streng^o.
for tun a, vyrd.
fortunatus, eadeg, eadig. gesa^lig,
gesaMiglic.
forum, me)?elslede. str&t.
fossa, ? aelf.
fovea, screef, scref.
fragilis, labne.
fragor, bearhtm, beorhtm. din, dyne.
gegrind. sveg. belli ~, hildesveg.
IM- diei, daagvoma. ~ ignis, tyr-
gebraec. fragorem edere, grymetian.
fragrantia. stenc.
f range re, began, bugan. brecan;
abrecan; gebrecan. breotan. fretan.
penitus frangere, abreotan.
f rater, brofor, broker. ~ germanus,
freobrojjor. fratres germani, vill-
gebro]>or.
fratricida, bro]?orbana.
fratricidium, bro]?orcvealm.
fratruelis, suhterga, suhtriga, suhtria.
fraudare, bedreosan. bescyrian.be-
svican.
fraudatio, invit.
fraus , gedvola. orj>anc, or]>onc. searo,
searu. untryov^.
fraxinus, eesc.
fr erne re, gnornian, gnorngan. grim-
man, modigan. vedan.
frenare, b<etan.
frequens hominibus, folcmafere.
frequenter, gelome. ]?icce. Jnclice.
f re turn, sund.
frigidus, cald, ceald. ?vinterbiter.
frigidissimus, semper frigidus, sin-
cald.
frigus, cyle. ^ magnum, forcyle.
frons, leaf. ~ exercitus, torchere,
fructus, bl«d, bled, fremu. gestreon.
ot'aet. va^slm. vocor, vocer.
frugifer, geblabdfaest.
frui, brucan. bryttian, bryttigean. ge-
bidan. neotan, niotan.
frustra, holunge.
fruticare, vridian, vrijnan.
fuga, eyre, cyrre. fleam, flyg. flyht.
vijjertrod.
fug are, geflyman. vgej>an. fleon.
— 348 —
fugitivus, vrcecmon.
fulcimen, fulcrum, vraj>u.
fulgere, blican. lixan. fulgens, blac
fulgor, scima.
i'ulgur, leoma.
fulmen, liget.
fulvus, fealo. brun.
fumare, recan, reccan.
fumus, rec. }>rdsm.
fun dam en turn, naes, nes. sta]?ol,
staj?ul.
fun dare, gesvtyan. staj>elian; gesta-
felian.
fund us, botm. grund, grynd. naes,
nes. fundo carens, grundleas. ~
maris, eargrynd. s&grund.
funestus, svart, sveart. funeste,
svearte.
fun is, rap. sal, s£l.
fun us, hrcev. vael.
furari, forstaelan.
fur ere, vedan. furens, gram, grim,
groin.
furiosus, vod.
furor, vylm.
fuscus, brun.
futurus, toveard.
(*alea, helm. ^ larvata, grimhelm.
haeleShelm.
gaud ere, gefeon. hrej>an.
gaudium, blis. dream, freodu. gamen,
gaemen , gemen. gefea. gla^m, gleam,
hiht, hyht. lust, lyst. sal,sa^l. vo-
rulddream. vyn. aeris gaudium, lyft-
vynna. ~ humanum, mandream,
mondream. ^ huius vitae, voruld-
dream. gaudio plenus, hihtful. gau-
dio vacuus, hihtleas.
gaza, maSmhord. ~ publica, folcge-
streon. gaza3, madmas.
gazophylacium, hord. maSmhord.
gelu, forst.
gemma, gim, gimm. gemma?, gim-
cyn, gymcyn.
gena, hleor, genis pulcher, blac-
hleor.
genealogia, folctal.
gene rare, strinan ; astrienan. tidran,
tiedran, tydran. S. gignere.
gene ratio, cneov. cynde. teohh.
gens, cne6ris. cyn, cynn. drihtfolc.
folcscearu. leod. leodscearu. leod-
scipe, leodscype. maigburg, ma3g-
burh. ma?ge$, mjeg^. magotimber.
mennisc. veored, veorod, veorud,
vered, verod, verud. vermaegS. ~
patria , fa3dera^}>elo.
gentiles, drihtveras.
genu, cneov.
genuinus, gecynde.
genus, &}>elo, a3]?elu. cneov; cneo-
rim, cneovrim. cneoris. cnosl. cyn,
cynn. cynde. frumcyn. ~ angelo-
rum, engelcyri. ~ humanum, yldo-
bearn. gum)>e6d. ~ terrestre, eor'SS-
cyn.
gerere, haldan, healdan. is qui ge-
rit, bora.
germ anus, freom£g. hleom^g.
germ en calamitatis, hearmtan.
germinare, sprytan. vridian, vri-
]>ian. ]?e6n.
gigas, gigantmaecg.
gignere, cennan; Scennan. fedan. ge-
teon. liodan, leodan. streonanstrie-
nan, strynan; astrienan; gestrynan.
teman^ tyman. vascnan. aveccan.
gigni, liodan, leodan. vacan, vse-
can, vaecnan; onvacan.
gladius, ecg. mece. sveord, svord,
svurd.
glarea, sand.
glomerari, hvearfian.
gloria, bhfed. gylp, gielp. mcr«. S
sigor. sigorlean. tir, tyr. veor^Smynt, ,
veor^mynd, vur^Smynd. vuldor,
vulder, vulr. }>rym. ingens gloria,
maegen)jrym. hastae gloria, aesctir.
gloriari, gilpan.
g 1 o r i o s u s , tirfaest. vlanc , vlonc. vul-
dorfaest. ]?rymfaest,. gloriosissimus,
vuldortorht.
gluten, lim.
glutina're, gefasstnian, gefestnian.
g lu tire, svelgan.
>ael.
— 349 —
g n a r u s , craefleg , craftig. g n a r u m
esse, cunnan.
gradi,stapan, staeppan, steppan. fred-
dian.
gradus, had.
gram en, graes. gramine non vestilus,
gr.-cse ungrene.
grandaevus, frod.
grandis, great,
gran do, haegel, haegl.
gratia, est. freodu. gifu, gyfu. hild,
hyld; gehyld. hyldo, hyldu. lufe,
lufu. gratia? , ]>anc; gefanc. ge-
)>oht. gratias agere, fancian.
gratuito, gratis, unceapunga.
gratulari, gretan.
gratus, andfeng, anfeng. deor, deore.
faele. gecveme. leof, leoflic. }>an-
colmod.
gravidus, gravidatus, geinnod.
gravis, getenge. hefig. sar. svar,
svor. stiSferhS. sti%hydig. sti^Shyc-
gend. veor, veorc, verc, veorce.
veorcsum. J>earl. grave, sare.
gr a vitas, gejjing^, ge^yng^, ge-
Jjync'S.
gremium, bearm.
g r e s s u s , fej>e. gang. last, stiep, staep.
coniugis, brydelast. ~ crirninis s.
exilii , vr&clast, vrecISst. .
grex, corner, vorn.
griseus, gv&g.
gubernare, gyman. randan, reccan.
styran, styrian; onstyrian.
gubernatio, steor.
gubernator, clnvalda. valdend, veal-
dend. coeli ~, heofendema. po-
puli >, Ie6dhata.
gustare, byrgan; gebyrgan. onbilan.
gutta, dropa.
Habena, sal, Scfel.
habere, Sgan. .-^gnian. habban, ha?b-
ban. non ~, nagan.
habitaculum, sel, sele.
habitare, buan, bugan, buian , bun.
eardian. sitan, sillan. vican. vu-
nian; gevunian.
habitatio, burgstede; burhslede.
e))elseld. e]>elsetl. e)>elsta}?ol. e}>el-
stov. geseot, geset. hleovstol. hof.
vie. ~ amoena, s. pacifica, vin-
burh, vynburh. ~ natalis, e)>elst61.
habitus, gearva. gesceap.
base, ]?e6s.
h ae re re, o^standan. stician.
haeresis, gedvild. gedvola.
haereticus, dol. gedvola.
halitus, e^m.
harp a, hearpe.
hast a, sssc. deore^sceaft. garvudu.
sceaft. spere. ~ gloriosa, aBsctir,
hastifer, aescberend.
has tile, gar. garbeam.
haurire, hladan.
hebdomas, vuce.
hera, hl&fdige.
herb a, vyrt.
hereditas, yrfe. yrfestol.
heres, yrfelaf. yrfeveard.
heros, fyrdrinc. haele^S. hea^orinc.
rinc. sceaj>a.
herus, bregoveard. herra, hierra.
hlaford. mandrihten, mandryhten.
hie, haec, hoc, ]>es, )>e6s, J>is.
hie, h6r.
hiemalis, ?vinterbiter.
hi ems, vinter.
hilaris, bli]?em6d. faegen. gla?d. glaed-
lic. glasdmod.
hinc, heonan, heonane. heonon,
heonone.
historia, racu. spel, spell. S. nar-
ratio.
ho die, heodaeg.
holocaust urn, brynegield.
homicida, aldorbana. feorhbana.
ferh^bana.
homicidium, mor%. mor)>or, mor-
Jjur, mor]?er.
homo, driht, dryht. feor, feorh, fir.
ferh^SIoca. freoh pi. frees, guma.
haele^. ma3Cg, maeg; mecg. man",
mon. manna, ni^. secg. ver. vine.
homo liberae conditionis, fre6man.
~ principalis, princeps, heremaecg.
— 350 —
homines, folcveras. gum]?e6d. leode.
mennisc. ylde. vermaegS. ver}>e6d.
yldo. ~ eiusdem gentis, leodveras.
honestas, gerisn, gerysn.
honeste , unforcuftlice.
honestus, arcraeftig. a"rfaest. gedefe.
va>rfa3st. vyr]?e. J?eavfa?st.
honor, ar; are. dugoS, dugu$. ge-
Jnng^, ge}>yng$, ge]>yncg$. veor$-
mynt, veor^mynd, vur^mynd.
honorabilis, vyr]>e.
honorare, veor]?ian, vur]?ian; ge-
veor]>ian, gevyrfian, gevur]?ian.
ge}>ingan.
honorifice, arlice.
honorificus, unscynde. vur^lic.
hora, lid.
horrens, ? begroren.
horribiliter, firnum.
horridus, fer. sveart, svart.
horror, broga. egesa, egsa. gryre.
vam, vom. -t aquarum, flddegesa.
~ deserti, vestengryre. ~ maris,
v&g]?rea. ~ mortis, vaelgryre. ~
supplicii, vitebroga.
hortari, ger«dan.
hospes, gaest, gest; giest, gist, gyst.
hleomaag.
hospitalitas, giestli^nys.
hospitari, vician.
hospitium, gereord. ~ nocturnum,
nihtfeormung. hospitio suscipere,
gefeormian.
hostia, tiber, tifer. hostiam of-
ferre, onblotan.
ho stills, fah. la^S. la^Svende. orleg.
unleof. vra"$. vra^Iic. vir ~, fahver.
hostiliter aggredi, geondsendan.
hostis, andsaca. ffthver. feond. le-
6dsceaJ>a. vra^. vra^lic. ~ aninii,
cura,m6dgevinna. ~antiquus, eald-
feond. ~ magniloquus, gielpscea]?a.
~ publicus, Ie6dscea)>a. ~ farta-
reus, hellscea]>a.
hum an us, mennisc. genus humanum,
gumcyn. magotimber. mancyn, man-
cynn , moncyn. mennisc. ver}>e6d.
yldabearn.
humerus, eaxl , exl, esl.
humiliare, gehynan, gelienan.
humilis, ea^mod. hean.
humilitas, ea^medu.
hymnus, lofsang, lofsong.
lac ere, ligan, licgan. restan.
i ace re, sceotan. slean. veorpan.
iactare, gyddian, gieddian. veorpan.
iactari, gilpan.
iactatio, gylp, gielp.
iaculari, sceotan. sendan.
iaculator, sceatver.
iaculum, deoreSsceaft. flan, franca.
gar ?lind. cumulus iaculorum, gar-
heap.
iam, iu. nu.
ibi, ]?33r, )?ar.
ictus, sveng. ~ fatalis s. letalis, de-
a^drepe. vaelsveng. ~ ferulae, gyrd-
vite. ~ oculi, bearhtm, beorhtm.
idem, ilc, ylc.
ideo, for]?am, for])33m; for)?on.
idol atria, deofolgyld, deofulgild,
deofolgild. vibgild.
idolurn,,?gedvola. gild, gield, gyld.
hearg, herg, herge, herige. veoh,
vih, vig. vihgyld. voh. ~ ethnico-
rum, ha3j>enherg.
ieiunare, fsestan.
igitur, so^.
ignavus, faage.
igneus, fyren.
ignis, ad. aeled, alet. bryne. fyr. gled.
leg, lig. vylm. -v. perpeluus, ?fyred-
neove. ~ rogi, £dfyr, ba^lfyr.
ignominia, hyn^, hyn]?o, hyn]>u.
sceonde.
ignotus, uncu^.
ii, heo, hi. iis, heom, him.
ille, ilia, illud, he, heo, hif.
illectatio, gespon, gespong.
illico, aedre. lungre. sneome, sniome.
i I luces cere, lyhtan.
illuminare, onlyhtan.
i 1 1 u s t r i s , beorht, bearht ; birht, byrht.
deormod. heah]>ungen. hyger6f.
mapgenrof. m.i-re. rof. torhf.
— 351 —
lie. ]>rymfaest. gloria ~, vuldortorht.
victoria ^-, sigelorht.
illuvies, vidl.
imago, manlica, monlica. onlicnes,
anlicnes.
i m b e c i 1 1 u s , vac.
imbellis, vaBrleas.
imber, scur.
imbibe re, svelgan.
imbue re, ingedon. furhdrifan.
immaculatus, unvemme , unvsmme.
i m m e n s u s , ormcfete. immense, un-
gemete.
immergere aquis, adrencan. ge-
dftfan; ingedufan.
imminens, toveard.
im miner e, onsigan.
i m rn i n u e r e , alecgan. aspringan. for-
began.
immisericors, heardmod.
immitis, unhyre. unlike,
immittere, sendan; onsendan.
immodice, ungemet. i mm odious,
unmste.
immolare, blotan; onblotan. onsec-
gan.
immolator, metend.
immortali s, ece.
i mmundus, uncl&ne.
imp avid us unforht.
impedimentum, meoring.
impedire, amyrran. forhealdan. for-
standan, forstondan. vyrnan. im-
pediri, o^standan. impeditum te-
nere aliquem, bindan.
impel I ere, fysan.
impendere, hleonian. ,
imperare, beodan; gebeodan. el'l-
gestyrian. styran, styrian. vealdan.
imp era tor, aldorvisa. aldoFJ?egn.
gu%veard. heafodvisa. helm, here-
tema, heretyma. latteov, laf,J>e6v,
ladj?eov. copiarum ~, maegenvisa.
imperfect us, unfreme. van, von.
imperium, cyningdom. dom. driht-
scipe. geveald, gevald. \\sbs. rice.
altum s. magnum ~, hearice. mundi
->-, voruldrice. -x. pacis, freofosped.
impetus, bearhtm, beorhtm. gu^-
]>raec. r£s. scur. vaelm, velm. belli
~, hea]?ovylm, hea)?uvylm. hild-
J>raec. ~ hostilis, feondra>s. -i m p e -
turn facer e, onsceotian.
impietas, hygeteona.
impius, arleas. synful. synnig.
implere, fullian. fyllan; gefyllan;
afyllan. irnpletus, geinnod.
imp lor are, halsian.
imponere, belicgan. onsettan. sta?-
lan.
impressi o, gu^]?rsc. r^s.
improbe, unfaegere, unfaegre.
improbitas, hygeteona. man.
imp rob us, earg, earh. man. unfale.
vereg, verig, verg.
improperium, edvit.
improvidus, carleas, cearleas.
improvise (ex), ungeara.
imprudentia, unr£d, unra^den.
impubes, unveaxen.
impudice, unscomlice.
impurus, undone,
i input are, staelan; gestaelan. vitan.
imus, neovol, neovel, nivol.
in, bi,,by. on. to. into,
inanis, idel.
inauditiis, vraeclic.
incantatio, viccungdcA>m.
i n c e d e r e , ongangan , ongan. scri]?an.
stapan, stseppan, steppan. tredan,
treddian.
incendere, onselan. onh<etan. in-
cendi, onbyrnan.
incendium, bcel. brand, bryne. ~
terribile, faerbryne.
inceptum, ongin, angin.
incidere, gefeallan. geglidan. > in
aliquem, findan.
incipere, onginnan, anginnan. fun,
fangan; onfon, onfangan.
incitamentum, gad.
incitare, fysan. gela>ran. indrifan.
onhreran.
inclinare, hleonian. ?hligan. hnt-
gan; onhntgan. inclinato corpore
colere, onhnigan.
352 —
in dude re, belucan. bevindan. id,
quod includitur inpectore, animus,
breostloca.
inclusio, feng.
incognitos, uncuS.
in co la, eardfasst. inlende. landman.
~inferni, hellehaeft. hellvara. susl-
bona. ^ maris, s&vicing. ~ terrae
australis, summon, incolae, folcve-
ras. leodveras. arcis s. urbis in
colae, burgsittende, burhsittende.
urbis Sodomi incolae, Sodomvare.
incolere, gevunian. sitan, sittan.
veardian. terram incolentes, lond-
buende. circum incolere, bebugan.
i nconiunctus, ungej?eod.
inconsultus, rredleas.
incredibiliter, ungescead.
in cult us, veste. locus ~,mor. campi
inculti, hsS.
incumbere, hleonian. onsigan. onsit-
tan. J?ringan. incumbens, getenge.
incurrere, tengan, taengan.
incursus, r&s.
incus are , gestaelan.
in d a gar e, fandian.
inde, for$. fanon, )>onan.~ex, se-
o^an, si$]?an.
indecens, indecorus, unarlic.
indefensus, hyldeleas. unhleov. un-
vered.
indere, ingedon.
index itineris, si^Sboda.
in die a re, gecy]?an.
indicium, meld.
indigena, eardfaast. inlende. land-
man.
i n d i g e n s , J>earfa.
indignari, gebelgan.
indignatio, modhete.
indigne, unvor%lice.
in doles, a>)>elo, ae)>elu. cynde. ge-
byrd, gebyrdo, gebyrdu. modsefa.
in due ere, gelcferan.
i n dulgere, cveman.
indumentum, reaf.
inebriatus, ealogal. vingal.
inenarrabiliter, ungescead.
inermis, ya^rleas.
inesse, gevunian.
in fa in is, Srleas.
infans, beam.
infelix, uns£lig. veallc, valic.
in fens us, gealhmod. vra«. vrd^Hc.
inferna, hel, hyl, hell, vindsele. vi-
tehus. inferni terror, hyllegryre.
infestus, ra^dleas. gealhmod. orleg.
unhold.
infidelis, ortryve, ortreove.
in fid us, unfasle. unhold. va^rleas.
infinitus, unmaste. unrim.
infirmitas, suht.
in firm us, vac.
infitias ire, lignan.
in flam ma re, onaelan. onh£fetan. in-
flammari, onbyrnan.
inflexibilis, sti^Smod.
informare, la^ran. male~, forkferan.
infra, neo]?an, ni]?an; neoj>ane.
ingemiscere, geomrian.
ingenium, modsefa. or)>anc, or)>onc.
ingens, unrn&te.
ingenitus, gecynde.
ingenuus, freo. freolic, freolec. ge-
rishe, gerysne.
inglorius, sigeleas.
ingra tus, unfaele.
ingredi, ongangan, ongan. stapan,
inhians, gr&dig.
inhibere, gestillan.
inhonestus, unarlic.
inhumane, inimice, unfreondlice.
inimicitia, feondscipe. unsib, un-
sibbe. - capitalis, fshS, faeh)>e,
faehfu, ~ scelesfa, manfa3h))U.
inimicus, fa-h. feond. la$. unhold.
inimici, hettend, hettende.
iniquitas, gal. voh.
inire, gegangan, gegan.
initium, angin.fruma. frym^. or. 01
iniucundtis, unlike,
iniuria, hen]?o, henjni; hyn^S, h
hyn)>u. ni^S. ni^Shefe. teona. anii
iniuria, higeteona. gravis r**t ni
geteone.
i n i u s f e , unfaegere , unfacgre.
— 353 —
iniustitia, teona. unriht. unrihtdom.
inopia, }>earf.
in ops, niedvaedla. unspedig.
inornatus, anv!6h.
inquinare, besmitan. gevemman.
inquinatus, fcig, fa"h.
i n q u i r e r e , gefregnan , gefrignan , ge-
frinan. gesecan.
insanire, vedan.
ins a nus, vod.
insidiae, fiersn. searo, searu.
insidiari, besyrvan. serian.
insigne, andgiettacen.
insignis, fa"g, fall, animo ~, hyge-
r6f. manu ~, handrof. potentia-^,
maegenrof. S. clarus.
inspiratio, bled,
instigare, gel£ran.
institu ere, aseltan. gegearvian. ge-
l&ran. gevisian. onstellan. randan,
instituta legis, £craeft.
instruere, besyllan. girvan, gyrvan;
gegiran, gegirvan. gevisian. l£ran.
renian. serian. postestate instructus,
domeadig.
n super, gen, gena. svilce, svylce.
nteger, gesund; onsund, ansund.
n t e 1 1 e c tu s , geinynd. gevit. modsefa.
ntelligentia, gevit.
ntelligere, forslandan, forstondan.
oncnavan. onfindan. ongetan, on-
gitan, ongytan, ongietan.
itemeratus, unvemme, unvsemme.
ntentum esse, gehogian, gehycgan,
gehygan.
nter, betuh. inunder. on. to. tinder,
undaer.
ntercapedo, gin.
ntercedere, seinian. fingian. pre-
cibus ~, ge]>ingian.
ntercipere, o^vendan.
ntercludere, befaran. forseltan.
nterfectio fratris, bro]?orcvealm.
nterfector, bana. feorhbana, ferh¥-
bana. slaga.
nterficere, cvellan; ^cvellan. spillan.
nterire, forveor]?an. gevanian. ge-
visan. svellan.
interitus, lifgedal. rnor^. morj>er,
morjjor, morj^ur. tese.
inter u ecio, b!6dgyte.
interpretari, Sr*dan.
interpres, vealhstod.
interritus, unforht.
interrogare, acsian. fricgan, frignan,
frinan; gefregnan, gefrignan, ge-
frinan.
intervenire, semian.
intima cogitatio, ingejjanc, inge-
]?onc.
intra, innan. inunder.
intrare, introire, gegangan, gegan.
gesecan. gesttgan. insi]?ian.
intrepidus, unforht.
intrinsecus, iunan. inneveard.
inlro, inne. innan.
introrsum, into,
intueri, beseon, biseon. sceavian.
starian. togeseon, toseon. toonlo-
cian. uplocian. vlitan. rectis oculis
~, starian. I6starian.
intumescere, eacan.
intus, innan. innon. inne. iune-
veard.
inundare, ?ae]^au, e]?an.
inutilis, unfreme. unnyt.
invadere, anvadan. gefeallan. genao-
gan. geondsendan. gevadan. onva-
dan. begeotan, begetan.
in venire, fandian. findan. gemdtan,
gemitan. onlindan. 6%ieviau, 6$-
yvian. facile inventu, eaHynde.
inventio, fandung.
investigare, aiiicgan, ahycgan. ne-
osan, neosian, nesan.
investigatio terraj, landsdcn.
invidiay abfst. anda. nf$. ni^hete.
invidiosus, forhaten.
in vis us, fracoS, fracod. la%.
in vi tare, gemonian. la]>ian.
inviluperabilis, unscynde.
invocare, cigan, cygan. uemnan.
involvere, bevindan.
invulneratus, unvundod.
iocar i , plegan, plegian.
ipse, self, sylf, seolf.
23
354 —
ira, anda. mod. mddhefo. ni$. vaelm,
velm, vylm. yrre.
iracunde, irate, yrringa.
iracundia, hygevaelm, hygevelm.
irasci, modigan.
iratus, eorre. gram, grim, grom. vraS.
vraSlic. vraSmdd. yr, yrre. J?veorh.
~ animo, bolgenmod. iratum red
der e, abelgan. gebelgan. gegre-
man , gegremian.
ire, ateon. faran; gefaran. fceran, fe"-
ran. gangan, gan; gegangan, ge-
gan; gengan, gongan. gehveorfan,
gehvyrfan. gestigan. geteon. geven-
dan. gevitan. hvearfian. lifan. onet-
tan. scacan, sc&can, sceacan. si-
]>ian. stapan, staeppan, steppan.
teon. togangan, tdgengan, togan.
treddian. vadan. vendan.
iris, scurboga.
irretire,befaran. gespanan. besyrvan.
irrigare, leccan.
irrisio, hleahtor.
irritare, abelgan. gegreman, gegre
mian. teonan, tynan. vrecan, vreccan.
irritum fa cere, toveorpan, toverpan.
irruere, forgripan. gefeallan. gera^-
san. onsceotian. semian.
is, ea, id, he, heo, hit. is qui, se }?e.
it a, sva. ]>us.
item, furjjum.
iter, f£r. faru. for. gang, lad, lade;
gelad. si^. si^faet. svafe. va'S, vd^.
veg. ~ exitiosum, bealusiS. ^ per
fluctus, V£egf£er. ~ maris, fldd-
veg. ~ molestum, earfo^si^. ~
periculosum, spilsi^. ~ septen-
trionem versus, nor^veg. ^ terrae,
foldveg. ~ in terram remotam, vid-
last. ~ facere, gefaran, geferan.
iterum, gen, gena; ag^n. eft. ongean,
ong^n. ~ ire, eftsij?ian.
itidem, some, same.
itinerans, fara. genga. necessario
~ nydfara. nydgenga.
iubar, gleam, leoma.
iubere, beodan; bebeodan. gecy)?an.
hatan; gehatan.
iubilans, gedryme.
iubilare, dryman.
iubilum, dream, ghfem. hream.
iucundus, hihtful. hihtlic, hyhllic. ii^JS,
life, vynlic. vynsum. iucundum
esse, freon.
iudex, dema. ~ coelestis, heofon-
dema. ~ supremus, aldordema.
iu die are, gedeman. gescrifan.
iudicium, dom. ~ creatoris, metod-
sceaft. qui firmi iudicii est, domfaest.
iugum mentis, hliS.
iumentum, neat, feo, feoh.
iunctura, gespon, gespong.
iur amentum, iusiurandum, a$.
a^svar.
iurare, sveran.
ins, ri-ht. ~ civium, landriht. > pa-
trium, efelriht. ^populi, iura po-
puli, folcriht. > verbale, vordnht.
iussuin, htfes.
iustitia, riht.
iustus, riht; onriht. sd^fsast. \&v-
fsst.
iuvare, helpan.
invenilitas, geogo^had.
iuvenis, geong, giong, giung; geng,
ging. hyss, rnaga, mago. magorinc
iuventus, geogoS, gedgu^. geogo^S"
~ nobilis, aldordugu^.
iuxta, bi, by. vi$.
Labarum, segen, segn.
labefactus, forod.
labi, gegltdan. onslipan.
labor, earfoS. veorc. vin, vinn; ge-
vinn. vite.
la bo rare, veorcan, vyrcan ; vyrcean.
vinnan.
laboriosus, earfo^.
lace rare, slitan.
lacerna, lo^.
lacrimosus, tearig.
lacuna r, hrof.
lacus, lagu. mere, mereflod. mere-
stream.
laedere, beatam. derian. geeglan.ge-
hrinan. ?gevanian. sce]>an, sceSj^a
— 355 —
laetari, gefeon. laetabundus, dream
haebbende.
laBtificare, geblissian.
Icetitia, gefea. hiht, hyht. vyn. lae-
titia afficere, geblissian.
laBtus, bltye. faegen. gedryme. glaed.
glsedlic. hihtlic, hyhtlic. torhtmod.
-^ animo, bltyemo'd.^ corde, bliS-
heort. laete, freolice.
lamentari, bemeornan. gnornian,
gnorngan. gylian. heofan. m&-
nan.
lamentatio, gnornung. gnyrn. heaf.
hream.
lamina gladii, ecg.
lampas coeli, heofoncandel.
lance a, ?lind. spere. S. hasta, ia-
culum.
languere, cva"nian.
languidus, seoc.
lapideus, st&nen.
lapis, stan.
lapsus, glSde.
largiri, gesceran. unnan.
largitas, cyst.
larva, grimhelm.
lascivia, galscipe.
lassus, hreovig. hreovigmod. epulis
~, symbelverig.
late, mine. vide,
latebra, heolstor, heolster.
late re, gelutian. helan.
lator, bora,
latro, scea]?a. manscea]?a. ~ impius,
scelestus, synsca|?a, synscea]?a. ~
miser, earmscea]?a.
latus, a, urn, brad. geap. sid. vid.
latus, lateris, healf. side, latera
navis, bord.
•laudabilis, lofsum.
laud are, hergan, h^rgean, herian.
lofian.
laus, lof. laudibus tollere, ge-
)>ingan.
lavare, leccan.
laxatus, gerume.
laxus, rum. sid.
lesna, Icon.
lectus, bedd. b.eddrest. rest, rsst.
~ fatalis, niobed, neobed. ~ stra-
gis, vselbedd. vselraest.
ledo, nep.
legal is, riht.
legatus, gingra, giongra.
iegere, rcfedan. ara>dan.
legio, eored.
lenis, eaSrnod. li«, Hj?e.
leniter, seft, softe. nonleniter, un-
faegere, unfaegre.
leo, leon.
lex, a\ riht. )>e6dscipe. terras ~,land-
riht. legis peritus, aecrasftig.
libenter, georne. geornlice.
liber, libri, boc, pi. bee.
liber, era, erum, freo. freoi^c, fre-
olic, freoluc. leas, vir ^, freoman.
libere, freolice, nime.
liberalis, freo. gedefe.
liberaliter, rume.
liber are, hreddan; ahreddan. al&tan.
linnan; alyunan. O^l^dan. upfor-
l&lan.
liberator, nergend.
liberi, meager. S. famiiia.
liber las, frco^. t'rij^o, fry]>o.
licet mi hi, ic rnot.
licet, ]>eah, feh.
ligare, bindan; gebindan. gefeestnian,
gefestnian. haeftan; gehayftan. SJE-
Ian; gesa^lan. ? o^&faestan.
lignum, beam, holt.' timber, treo,
treov. vudu.
limes, mearc; gemearc. gemet. —
belli, guSniyrce.
limit a re, gemearcian.
limp id us, clsne. hluttor. scir.
lingua, reord. spracc.
liquefacere, liquefieri, mel-
tan.
lit era, bocstaef. gevrit. run. lit eras,
srendboc. list,
litus, holmveall. merehvearf. mere-
torr. sasbeorg. s^feveall. sand. staeS,
sta^S. staa^veall. streamveall. y^laf.
~ maris, s^f33Ste
livens, blat. blatende.
23*
— 356
lividus, blat. blatende. hasu. van
von, vonn.
locus, rum. stael. stede. stov. ~ an-
gustus, enge. ~ cacdis, vaelstov
~ castrorum, vicsleal. ~ consti-
tutus, mefelstede. ~ declivis, be-
orhhleo$, heorhhliS; burghleoS
burhhleoS. ~ exilii, vr&cstov. ^
mortuorum, vaelstov. -^ inunitus
faesten. burhfaesten. ~ poenae, vi-
tehus. ~ populi s. proelii, folc-
styde, folcstede. -~ pugnae, folc-
stede. dea^slede. ^ ad quietem
capiendam, restestov. rest. ~ sta-
tionis, stafelvong. ~ tormenli,
vltehus. ~ urbis, burgstede, burh-
stede.
locutor, reordberend.
lodix, loS.
longe, longe. longius, leng.
longinquus, e longinquo, feorran.
longus, lang, long, langsum, long-
sum, unlytel. in longum, onlang,
ondlang, ondlong.
loqui, cvefan, cvi]?an; gecvefan.
hleoj>rian. mslan; genicfelan. mae'S-
lan, mafelian. reordian. sprecan;
gesprecan. ]?ingian.
lorum, sal, sa3l.
lubens, georn.
lubricus, slr5.
lucere, blican. lyhtan. scinan. lu-
cens, torht.
lucerna vitse, fri^candel.
luces cere, lyhlan. scinan.
lucidus, bearht, beorht, birht,byrht.
leoht. scir. ~ sicut coelum, heo-
fonbearht. specie -^ vlitebeorht.
lucifer, leohlberend.
lucrum, gevinn.
luctare, plegan, plegian.
luctus, gnyrn. sar. animi-^,m6dsorh.
lucus, bearo.
ludere, lacan. plegan, plegian. in
acre ludens, lyftlacende.
ludibrium, gamen, gaemen, gomen.
ludus, lac. plega. ~ gloriosus, gylp-
plega. ^ manuuin , handplega.
lucre, ongeldan, ongildan, ongyldan.
]>rovian, ]>ruvigean.
luge re, bemornan. cvanian. dyrmian.
heafan. nufenan. murnan, murnian.
lugubris, dreorig.
lumen, scima. is qui lumen diei esf,
diBgleohta.
luminar , leohtfaet.
luminosus, leohtberende.
luna, mona.
lupus, vulf. ~ belli, herevulf. hilde-
vulf.
lux, leoht, liht. leoma. prima ^,
daegvoma. in lucem edere, bringan
on voruld. lucem prsbere, on-
lyhtan.
luxuria, galscipe. ofermetto.
Macer, macilentus, l«ne.
machaera, niece.
machina, searo, searu. machina bel-
lica, beadosearo.
macula, vam, vom.
maculare, gemengan.
madidus pennas, deavigfefera.
m a g i c u s , runcraeftig.
magis, ma.
magister, hearra, hirra. lareov. lut-
teov, latj^eov, lad]?eov.
magistratus, ealdordom. ealdorman.
magnanimiter, meagollice.
magnanimus, gamolf'erh^. heahhorf.
higerof.
magnificare, miclian. veorj^ian,
vur]?ian; geveor]>ian.
magnificentia, ]?ryin. maegen]?rym.
~ regis, cyne]?rym.
tnagnificus, hea, heah, h6h. modeg,
modig. vuldorfa3St. frymfaest.
magnitude, ma^r^.
nagnopere, deope. mycele, mycle,
micle. svl]>e.
nagnus, great. m«re. micel, mycel, ,
mucel. unlytel. magni fa cere,
geveorfian, gevyrj>ian.
nagus, bocere. deofolvitga.
naiestas, d6m. Jrym.
terra; m'aiestas, e^
— 357 —
mat ores, fa3deryncyn. ^ nobiles
fasderaefelo.
male cogitare, . ofyincan.
maledicere, vyrgean; avyrgian.
inaledictio, hearmcvide, hearm
cvyde. v#rg]>u, verg]?o, vergj^u.
in ale dictum, vomcvide, vomcvyde
malefactum, forsceap.
malignitas, vsrg]>u.
malign us, teonfull. vereg, verig
verg; ealdverig.
malina, heahflod.
malitia, gal. man. ni$. ^ infernalis
helleni*.
malum, pomum, aeppel, aepel, eapel
malum, bealo. hearm. hearmbealo
la$. ni$. scea]>en. unriht. unrihtdom:
va\va. vea. vom, vam. vra3c, vrec.
yfel. Jrea.^ perniciosum, manbealo.
malus, unfreme. valic, vealic. vra^S,
vra^lic. yfel.
mandare, bebeodan. gebeodan.
m and a turn, «rende. bebod. gebod.
gebodscipe. h&s.
manducare, bitan.
mane, srdseg. fyrndalg. mergen, me-
rien,merigen, morgen. uhte. uhltid.
man ere-, bidan; gebidan. sitan, sit-
tan. standan; gestandan. vician. vu-
nian; gevunian. domi manens, ham-
sittende.
manife stare, cy]>an; gecy]>an. ma-
nifestari, aityvan.
manifestatio, ypping.
manifestus, gefraege, gefrege. ge-
sene, gesine, gesyne. open, siitol,
• sveotol, svutol. underne.
mansio, ham. r6ced. sel, sele. stov.
coelestis ~, sveglbosm.
mansuetus, bilevit, bilvit, bylyvit.
milde.
manu'factura, handgeveorc.
man us, folm. hand, hond. mund. ~
= multitudo, turma u. dgl. cored,
folcsveot. gedriht. getrum; fyrdge-
trum. ingemen. ~ delecla, cist,
herecist. gu%j?raBC. qui ad manum
est, hand]>egen.
marcescere, veornian.
mare, brim, brym. geofon, geofen.
mere. merefl6d. merestream. so*,
ssbeorg. s»t!6d. sealtvster. stream,
sund. vsterscipe. ^ profundum,
holm, mors marina, meredeaS.
maris fluentum, meref!6d.
margo, rand, rond.
mariscus, mersc.
maritus, mandrihten,' mandryhtea.
vrepnedman. ver.
martyr, martire, martyre.
mas, vaepnedcyn.
masculus, vaepned. genus masculum,
vaepnedcyn.
mater, moder, m6dor, mddur.
materies, holt, andveorc. timber.
treo, treov.
maturare, gefysan.
matutinum tempus, mergen, mor
gen. uhte.
maxilla, hleor.
naximus, ma3St. mihtig. maxime,
ma^st.
medicamentum, medicina, Ia3ce-
dom, lacedom.
neditari, hicgan, hycgan. hogian.
meditatio, gehygd. maeting.
medius, midda, midde.
meliorem fieri, gebetan.
m elius, sel.
membrum, lim. limva3Stm. li$,leo$.
membra, leomu.
meminisse, gemunan. sinnan.
nemor, gemyndig. memorem esse,
gemyndian.
memorare, m&nan.
nemoria, gemynd.
mendacium, leasing, leasung. lig,
lyg; lige, lyge, lygen. ligevord,
ligenvord.
nendax, leas.
nens, ge]>anc. ge]?oht. hige, hyge.
hygesceaft. inge]>anc, ingej^onc^
modsefa. sefa. mente agitare,
gehygan, gehycgan, gehogian, gehu-
gian. mentis inops, hygeleas.
nensura cubitalis, elugemel.
358 —
mensurare, amefarj. gennttan.
mentionem facere, sionan.
mentiri, leogan.
mercari, ceapian.
merces, lean. med.
mere re, earnian, geearniati.
inergere, gedufan; ingedufan. sen-
can, mergi, sincan.
ra e r i d i e s , su$. meridiem versus, su$.
meritum, gevyrht.
mete or on, lyftvundor.
metiri, metan; ametan.
metropolis, folcstyde. leodburh.
metuere, onegan. metuendus, on-
drysne.
met us, 6ga;6ht. ~poens, vitebroga.
me us, min.
microcosmus, middaneard.
migrare, serif an. svican. — iura,
gedvelian.
miles, beorn, cempa. eorl. haegsteald,
heahsteald. h^IeiS. heaf orinc. secg.
vis*, fegen, fegn, fen. ~ acer,
hildevulf. ^ gregarius, scealc. ^
principalis, aldorfegn. milites,ge-
men. ingemen.
militaris vicus, here vie. vir i
hildecalla.
militia, fyrd.
mil li are, mil.
min se, beot. vordbeot.
minister, handfegen. ombiht, ambiht.
r«sva. fegen, fegn, fen. scealc:
ombihtscealc. ministri, fegnung.
ministerium, fegnscipe. fegnung
fegnian, fenian. feovian.
minitari, hvopan.
minor, minus, laes. nihilo minus
hvaefere, hvae^re.
min u ere, onvScan. minui, lytligan
lytJian. minsian.
mirabilis,syll!c, sellic, seldllc. vraec-
lic. vraetlic.
miraculum, vundor. ~ in aere ap-
parens, lyftvundor. ~ divinum s.
verum, soSvundor. ~ magnum s
repentinum, faervundor. ~ omne
eallvundor.
mis cere, geblendan. mencgan, men-
gan; gemengan.
miser, agl&ca, ?egl«ca. atol. cystleas.
ealdverig. earfoS. earm. earmsce-
apen. feasceal't. geomor. hean. va-
lic, vealfc. vereg, verig, verg.
vra^ca, vraecca, vrecca. fearfa.
niserabiiiter, misere, earme.
earmlice.
miseria, aglac. bealo. vava. vea.
yrm^S, yrmfo, yrmfu. in miseriis
versatus, geomorfrdd.
misericordia, ar. milds, rnilts.
misericors, milde.
missile, franca.
mitigare, gefingian. onvfican.
mitis, bilevit, bilvit, bylyvit. este.
li^S, life, milde.
mitt ere, sendan; asendan; onsen-
dan; toonseiidan.
mixtio, bland.
moderatio, modestia, gemef.
moderatus, modest us, msete.
modo, geta, get.
mo dulari, svinsian.
modulatio, dream.
modus, gemet. vise, sine modo, or-
ma^te. ullo modo, oviht, aviht.
mo ere re, begnornian.
moestitia, gnornung. gnyrn.
moestus, dreamleas. dreorig. geo
mor. ge6inerm6d,ge6morm6d.gnorn.
sar. seoc. sorgful, sorhful. sorh-
cearig. unblife.
molestia, earfo^. fyrenearfe^. la$.
veorc.
molestus, egle. getenge. hefig. la$-
vende. sar. svar, svor. veor, veorc,,
verc, veorce. veorcsum.
moliri, hogian. r&ran.
molliri, onvacan.
moll is, li$, life. vac.
momentum, bearhtm, beorhtm.
monasterium, vie.
m on ere, la^ran. vlsian.
mons, beorg, beorh. dun. hruse. mor.
•^ altus, heabeorg. <• maris, sa>-
beorg. montes, hleofu, hleofo.
— 359
monstrare, eovian, ievian, yvian
6$ievian, 6$yvian. t&can ; get£can
visian.
niora, hvil. raeoring.
morari, seomian.
in orb us, 4dl. suht.
mordere, bitan. slitan.
inori, forSfaran, foriSferan. for^sced-
can. gevitan. for^gevltan. sveltan
mors, bana. cvealm. cvalu. dea^. en-
destaef. fyll. gedal; aldorgedal, eal-
dorgedal. hinnsiS, hinsrS. hryre
?hel, hell, llfgedal. morS. morfer
mor]?or, mor]>ur. orlaeg, orleg. vael
~ imraatura. a?rdea$.
inortuus, dead.
mos, siodo, sidu, sido. }>eav. mon-
vise. morem gerere, cveman.
mos genticus, leod)>eav. ~ pacis,
freo}>o]>eav.
motor belli, vigsmi$.
motus subitaneus, bearhtm, be-
orhtm.
movere, onhreran. onstyrian. vegan,
vecgan. vrecan, vreccan. mo veri,
li]>an. vindan.
mox, aedre. sona.
mucro, gad. ord.
mug ire, grymetian.
mulctari, ]?olian.
.mulier, even. freo. maeg. maege^,
maegS. meovle. vif. ~ nobilis,
freo.
multitudo, corner; maegencor]>er.
driht, dryht; gedriht. folc. drihtfolc.
here, herge. msnegeo, maeDigeo,
masnio, menego. veored, veorod,
veorud, verud, vered. vorn. J>reat.
^ amicorum, freondsped. ^ homi-
num, folcdriht. heap, manrim, mon-
rlm. -^ incolarum, folcget33l. ~ in-
numera, unrim. •> populi, folc-
sveot.
mult us, maerieg, ma3nig, maneg, ma-
nig, monig.' mycel. unlytel. mul-
tum, 1'eala, fela, feola , feolo.
mycele, mycle, micle. multo, my-
cele, micle.
mundus, middangeard. veorold,veo-
ruld, voruld, vorld. voruldrice.
ymbhvyrft.
munimen, searo , seam,
munimentum, burhveard. burhfae-
sten. 'x, e tabulis compactum, ]>ell-
faesten. ~ e ligno confectum, vu-
dufaesten. ~ maris, sa^faesten. va-
stum ~, ginfaesten.
munire, getryman, getryrnian.
munitio, foreveall.
munus, lac. med. ^ discipuli, gi-
ongorscipe. exirnium ~/ heah-
fegnung.
murmurare, gnornian, gnorngan.
murus, burhloca. vail, veall, veal.
~ urbis, burh veall.
m u t a r e , gecyran , gecyrran. onhveor-
fan. vendan; gevendan; onvendan.
mutari, hvearfian. gehveorfan,
gehvyrfan; onhveorfan.
mutuari, Isnan. onligan.
mutuo datum, I;un.
mysterium, geryne. run.
arrare,reccan;areccan; gerecnian.
secgan, saegan, sagan; asecgan.
spellian. tellan; getellan.
narratio, racu. 'spel, spell,
nasci, vacan, vaecan, vscriau; avaecan.
for^gan.
i a tare, fleotan.
natatio, natatus, sund.
natio, drih(ft)lc. folcmaegen. folcmajg^S.
folcscearu. leodscearu. leodscipe,
leodscype. vermaeg^. ]?eod. J?eod-
scipe.
n a ti v i t a s , gebyrd , gebyrdo , gebyrdu.
natura, ae]?elo, 33]?elu. cynde. gebyrd.
gescasft, gescaft, gesceaft. gesceap.
had.
laturalis, gecynde.
natus, eafera, eafora.
nauta, aegflota. flota. flotmon. rej>ra.
Scfeleoda. sa^man. scealc.
avigare, li)>an. navigans, va?g-
li])end. mereli]>ende.
navigatio, lagosiS. vaegfa?r.
360 —
navigator, mereli]>ende. s&leuda.
v;eg]ij?end.
navigrum, lid.
navis, earcebord. f&r, ier. flota. ge-
ofonhus. holmaern, holmern. lid.
merecieste. merehus. scip. sundre-
ced. v£gbord. v&g]>el, v
vudufaesfen. fellfaesten.
nebula, genip. gesveorc.
nee, ne.
necare, cvellan; acvellan. forslean.
gevanian. svebban.
necessariis indigens, niedvaedla.
necessitas, neod, nied. )>earf. ~
divina, metodsceat't.
nectere, spannan.
nefandus, nefarius, dimm. niein-
scyldig.
nefas, unriht. unrihtdom.
negare, lignan. onsacan.
neglige re, forgietan, forgitan, for-
gytan. for gym an. ofergyman. ofer-
hyran. neglect us, anvloh.
negotium, amende, ceap. vise, belli
~, orlegceap.
nemo, na>nig. nan.
nemus, veald. vudu.
nequam, ly]?er.
neque, ne. nd.
nequicquam, holunge.
nequitia, ni^.
nex, cvealm, cvelm.
nexus, gespon, gespong.
niger, svart, sveart. nigrum fieri,
sveartian.
nihil, nan.
nimius, orma^te. td.
nisi, butan, buton. nim]?e, nyntye.
nitere, blican.
niti, hycgan. hogian. vinnan.
nit or, vlite.
nix, snav.
nobilis, ae]?ele. cu^. cynegdd. ddm-
eadig. drihtlic, drihtenlic. freo
nobiles, dugo?, dugu^S. vir no
bilis, reveling. hea}?orinc. mandrih-
ten, mandryhten. )»egen, )?egn, ]?en
id quod nobilissimum est, bled.
nobilitas, «]?elu, «}>elo. dugo^, du-
gu^.
ice ere, derian. geeglan. sce]?an,
sce"5])an.
nocivus, scea)>a.
no men, nama, noma.
no min a re, nemnan. nominari, ha-r
tan.
non, na. ndles. ne. no, 116.
nonaginta, nigontig.
nonnulli, fea, feava.
nonus, nigoj^a.
norm a, bisen, bysn. gemet.
Normannus, Norvegius, nor^-
man, nor^mon.
noster, uncer. user.
nota, mearc. tacen, tacn. andgiet-
t^cen.
notare, mearcian, mercian; gemear-
cian. signo crucis ~, gesegnian.
not us, cii^. gefraege, gefrege.
notus (ventus), su^vind.
novem, nigon, nigan, nigen.
novisse, cunnan. vitan.
novus, nive, neov.
nox, niht. ^perpetua s. a3terna, syn-
niht, sinniht. unius noctis, nihtlang.
noxa, bealo. sceaj>en. teona.
noxius, teonfull. noxium, herm-
bealo. crimine ~, manscyldig.
nub ere, h«man.
nubes, da3gsceald. rgenip. gesveorc.
lyft. lyfthelm. volcen; vedervolcen.
~ tempestatem parluriens, veder
volcen.
nudare, barenian.
nudus, baer, bar. nacod, naced, na-
cud. membra nuda habens, limnacod.
null us, n&nig. nan.
numerare, tellan; getellan, getelan.
geriman.
numerus, rim. enderim. gerim. ge-
tal. rirngetael. vorn. -^ complefus,
finalis, enderim. ~ dierum, d#g-
rim. nihtrim; nihtgerim. -^ homi-
num, manrim, monrim. #1 populi,
folcgetsl. ~ virorum, rincgefsl.
numquid, hva3]?er.
— 361 —
numus, sceat. stilling.
nunc, nu.
nunciare, abeodan; bebeodan. bo-
dian, bodigean. cy]?an; gecy]>an.
nuncius, aarendbdc. akendra. abrend-
secg. ambyhtsecg. fir. boda. bod-
scipe. secg. spel, spell, spelboda,
spellboda. ~ belli, guSspell. ~ doli
s. mali, invitspell. ~ horrendus,
s. improvisus, faerspell. ~ invitus,
nydboda. ~ itineris, si^boda. ~
mali, bealospel. ^ pacis , freo]>o-
scealc. ~ repentinus, faerspell.
nuncium afferre, srendian.
nunquam, na. nafre.
nuper, sl^.
nutrimentum, mete.
nutrire, fedan; dfedan.
nymph a, ides.
0! Id! eala!
ob, to. ]?urh.
obducere, nipan; genipan.
obductus, ofertolden.
obedientia, geongordom.
o be dire, heran, hieran, hyran; ge-
heran, gehyran. hrefnan; raefnan.
Dalian -, ]>afigean. for'Sgevitan. for'S-
sceacan.
obitus, aldorgeddl. fri^Sgedal. gast-
gedal.
oblatio, lac. tiber, tifer.
oblectare, geblissian.
obliquus, voh.
oblivisci, forgietan, forgitan, for-
gytan. ofergitan, ofergytan.
obruere, gesceadan.
obscoenus, sviscmdd.
obscurare, nipan, genipan. obscu-
rari, upgesvearcan.
obscuratio, genip.
obscuritas noctis, nihtscua.
obscurus, brun. deorc. dim. dygel
digel. dyrne. Booster, J>eostre
]>ystre.
obsecrare, halsian.
obsequi, dleccan, olaeccan, olaecan
obsequium, geongord6m.
bservantia, hild, hyld.
bserare, belucan.
bservare, gyman. haldan, healdan;
behealdan. gemearcian. he'dan. hb-
stan.
>b sign are, segnian.
)bsistere, forstandan, forstondan.
bstinatus, anmdd. halsfsst.
bstruere, forsettan.
bstupescere, starian. vafian.
btegere, geveran. vreon, vryon.
b tin ere, begeotan, begetan. be
healdan. geniman.
bviam, ongean, ongen. togegnes,
togeanes, togenes. ~ ire, gemetan.
gemitan. gretan.
occasio, msl. Seel. )>rag, ]?rah.
occasus, glade. ~ solis, setl. setl-
rdd. ab occasu, vestan.
occidens, vest, occidentem versus,
vest, ab occidente, vestan.
occidere, ftbreotan. acvellan. slean;
ofslean.
occisio, blodgyte. feorhcvealm.
accisor, bana. slaga. ~ fratris, bro-
forbana.
occulere, inbevrigan.
occult are, dyrnan; bedyrnan. for-
helan.
occulte, dearnenga, dearnunga.
occultus, dyrne.
occumbere, cringan.
occupare, buan, bugan, biiian,bun.
gegangan, gegan. gesettan, gese-
tan; gesittan. onvadan. occu pa-
turn esse, bisgian, bysgian.
occurrere, gemaetan.
oceanus, egorstream. 6gstream. gar-
secg, geofon, geofen. holm, hran-
hrad , hr6nhrad. merefKid. mere-
stream. va)?ema.
octo,. eahta.
oculus, cage, ege. oculi, heafod-
sien.
odiosus, forhaten. la^. IdSltc. 1^^-
vende. unleof.
odisse, ehtan, ehtian. feon. ha-
tian.
362 —
odium, jefst. anda. hete. hre$; r
niS. unhyldo. vtyermedo. •>- da-
mnosum, teonhete. ~ fatale, orleg-
ni$. vaelniS. ~ intcrnecivum, fae
faeh]?e, faeh]>u. orlegni^. ->- mali-
tiosum , niShete. odio persequi
feon.
odor, eSm. rec. stenc.
o f f e n s i o , aef]?anc. nrS. vroht , vrohte
off ens us, gram, grim, grom. yr,yrre
offerre, beodan; abeodan; bebeodan
gebeodan. bringan. onsecgan.
officium, ambyhto. had. siodo. ]?egn-
scipe. }?egnung.
olea, elebeam.
olim, ekdaeg. fyrndaeg. geara. geo
ingere. iu.
omittere, ofergyman. oferhyran.
omnino, eallenga. gegnunga. ~ non
nalles.
omnipotens, aelmihtig, slmihteg
allvalda, alvalda, ealvealda. fore-
meahtig, foremihtig.
omnis, all, eal, eall.
one rare, hladan; gehladan. one-
rari, seomian.
onus, hlaest. ~ maris, brimhlaest.
operam dare, fundian.
operari, veorcan, vyrcan, vyrcean;
gevyrcan.
operculum, helm. hli^S.
operire, hydan; gehydan. oferbr^-
dan. vreon, vryon; bevrihan. }>e-
can, ]>eccan.
opes, a^ht. efergestreon. dugo«, du-
gu'S. ead. gestreon. grundvela.
ma$m. sine, voruldduge^. voruld-
gestreon. voruldsped. ^domesticae,
botlgestreon. ~ gloriosae, vuldor-
sped. ~ mundi, voruldduge^S.
opifex, smi$. vyrhta.
opinari, msenan. myntan. vfinan.
opinio, ven. falsa ~, ven. vera ~,
so^cvide.
opperiri, bidan.
oppidum, vie.
opportunitas, m£I. Sctl. J>rag,)>rah.
opportunus, gedefe.
oppressio, ]>reaned, J>reanied, Jjrea-
nyd.
opprimere, forbegan. gebrecan. ge-
hynan, gehenan. nearvian. ofer-
climan, oferclimban. ofercuman.
of]>egan. d^]?ringan. scddan, scea-
dan; gesceadan. seomian. svebban.
improviso ~, ?e]?an. opprimi,
forberstan.
opprobrium, edvihta. edvit. henj^o,
h6n]?u; hyn^SS, hyn]>o, hyn]>u. husc.
oppugnare, aetfeohtan.
op tare, villan.
optimus, betest, betst. id, quod
optimum est, bled,
o pulentia, vela.
opulentus, eadeg, eadig. veleg,
velig.
opus, geveorc. gevyrht. neod, nied.
veorc. ~ diurnum, daegveorc. ~
fatale , orlegveorc. ~ manuum , ma-
nufactum, handveorc. handgesceaft.
opus esse, opus habere, sculan,
scylan. ]?earfan, fearfian, }>yrfan.
or a, sa;faro^. sa3veall. stas^, sta$.
oraculum, hleo}>or. hleo]?orcvide,
hleo]?orcyme. oraculi locus, hleo-
forstede.
o ratio, gebed. spel, spell. ~ mali-
tiosa, hetespraece. > salutifera,
orator, reordberend. spraeca, spreca.
orbare, bed&lan. befyllan. beleosan.
bescyrian. beslean. beslagan.
orbatus, feasceaft.
or bis, hrincg, hring. hvearft, hvyrft.
ymbhvyrft. ~ terrarum , eor^rice.
middangeard.
orbita, last. ~ sinuosa, aeflast.
orcus, vitehus. vitescraef.
or din a re, forscrifan. gescrifan. ge-
stefnan. getryman, getrymian. ni-
man. rihtan. scapan, sceapan. vi-
tian, vitigan.
or do, had. ">> angelorum, engelcyn,
encgelcyn.
>riens, easta.
rientalis, eastern.
— 363 —
origo, fromcyn, frumcyn. frumsceaft.
gebyrd, gebyrdo, gebyrdu. dr. ord.
fruma. sped, upcyme. vyrtruma.
origine nobili, cynegod. origin em
ducere, avaecnian. geleodan.
oriri, dvaecan. upfaran. nullis paren-
tibus ortus, selfsceaft.
ornamentum, fraetu. hyrst.
ornare, gefraetevian , gefraptvian. ge-
hyrstan. gestepan. gyran. hyrstan.
veor]>ian, vurfian; geveor}>ian, ge-
vyr]?ian, gevurjnan. vlitian. splen-
dore coelesti ornatus, svegeltorht,
svegltorht.
ornatus, gevlo. hyrst.
ortus, upcyme.
os, oris, mu$.
os, os sis, ban. ossium domus, cor
pus, banhus.
ostendere, aetberan. aetyvan. eovian,
ievan. yvian; oSyvian. gecyj>an.
gevfsian. t£can. se ostendere,
33teovian.
ostium, mir£. geat. ~ infernale, hel-
doru, helldoru, helleduru,
r abulurii, vist.
pacare, svebbban. pacari, svtyrian,
sveo]?rian, sve))rian.
)acisci, ]>ingian.
)actum, gefing. treov. treovrefeden.
va^r, vaare. vordcvede, vordcvide,
vordcvyde. -v, pacis, freoj?ova^re.
)33ne, nean. vel.
)agani, h«]?encyn.
laganismus, ha>}>end6m.
salatium, alh, ealh. alhstede, ealh-
stede, eolhstede. heaseld, heah-
seld, hehseld. hof. seld.
pallidus, blac. van, von, vonn.
palmes, tvig.
palp are, gefelan.
palus, mor.
palustris locus, mersc.
panis, hlaf.
paradisus, neorxna vang, neorxna
vong.
parare, gearvian , gyrvan ; gegearvian;
gersdan. nivian. serian. tilian. try-
mian.
par ate, freoltce. gearve.
par at us: for^veard. fus. geare, gearu,
gearv.
Parca, vyrd.
parcere, sparian.
parcus, hneav. parce, hneavlice.
parens, aldor.
par ere, cennan. fedan. geberan.
par ere, hyran, heran. non ~, ofer-
hyran.
paries, vag, vah.
pariter, samod, somod; samed, so-
med. same, some,
parricida, aldorbana.
pars, dael , dal. healf. sceat. ~ se-
ptentrionalis , nor^da^l.
participare, onbltan.
participem fieri, gehleotan.
partiri, daalan; adaMan; geda^lan.
sciran, scirian.
par urn, lyt.
parvus, lytel. maste. mismicel. non
~, unlytel.
pass us, fej»e.
pastor, hirde, hyrde.
pastus, maalmete. vist
pate fa cere, onlucan. ontynan.
patens, geap.
pater, fasder. patres, genus patrum,
fasderyncyn.
pat ere, lengian.
pat emus, faederen.
pati, dreogan. hrefnan, rxfnan. J>o-
lian, ge]>olian. frovian , j?rovigean ;
gefrovian.
p at ib iilum, galga.
pati ens, ge]?yldig.
p atrare, dreogan.
p atria, a>]>el, ej^el. cy«j)e. e*]>elland.
ej>elturf. fa3dere]?elstpl. faedergeard.
faederrice. hdm. maege^, maeg^.
patria carens, e]>elleas.
p a t r i a r ch a , frumgar, frumgara. heah-
faeder, hehfaeder.
patrimonium,£bht.botlgestreon.yrfe.
— 364 —
patrocinium, round, mundbyrd.
patronus, aldor.
patruus, federa.
patulus, geap.
pauci, fea, feava.
paululum, hvon.
pauper, earm. feasceaft. niedvadla
nydgenga. unspedig. }>earfa.
paupertas, yrm$, yrmfo, yrm]?u
~ huius vitae, voruldyrm]>o.
pa v ere, beofian. forhtigan. bellum
pavescens, vigblac.
pavidus, acol, acul. forht. maris ~
fiddbldc.
pavimentum, flor, fldre.
pax, freoj>o, freo>u. fri* , frifo, fry]>u.
sib, sibb.
peccare, gesyngian.
peccator, firenfulJ.
peccatum, gylt. leahtor, leahter,
lehter. manscyld. syn. varu, vom.
• •>- grave, ni^syn. ~ morte pian-
dum, mor^. merger, mor]>or.
pectus, breost. breostcofa. fae*m, fa-
}>em. ferh^cdfa. ferh^Ioca. hrej^er.
peculiar is, syndrig.
peculium, yrfe.
pecunia, feo, feoh. sceat. feohsceat.
pecus, feo, feoh. neat, pecora, a3ht.
pedes, fe]>a. fefegenga.
pedissequi, folga'S, folgo«.
pelagus, geofon, geofen. holm,
pell ere, drifan. vae]>an.
pell ice re, forldcan.
pendere, geldan, gieldan, gyldan.
penetrare, gevadan. onvadan. }>urh-
drifan. ]?urhvadan.
penitus, clene, cla^ne.
penna, fefer. pennaetegentes, fe]?er-
hama. luridus pennis, salvigfe]>era.
pensare, geleanian.
pensum diurnum, da?gveorc.
penuria, )>earf.
per, be. geond. ofer. on. Jnirh.
peragrare, befaran. Jnirhvadan.
perc^lli, vandian.
percipere, ge))icgan. onfangan, on-
fon.
perconfatio, gefra?ge , gefrege.
percutere,slean; beslean; beslagan;
forslean; geslean; ofslean.
perdere, derian. forleosan. iorddn.
forvyrcan, forvyrcean. losian. spil-
lan. todrifan.
perditio, forlor. mor^, morfor, mor-
}?er, mor])ur.
peregre, utan, uton.
peregrinatio, vidlast.
peregrinus, eltyeodig, elj>eodig.
fremde. uncu'S.
perfecte, ful, full,
perferre, Sdreogan.
per fi cere, freman, fremman; gefre-
man. gefremman. hestan; gehestan.
perfidia, untreov. untryovS.
per fid us, ortreove, ortryve. v^rleas.
V33rloga.
perforare, Jmrhddfan.
periculosus, frecene,xfr^cne.
^ericulum, beot. faar. fr^cen. meo-
ring. ~ maris, va>g]?rea.
per ire, cringan. faran. forveor^an.
Idsian. sveltan. svifrian, sveo]>rian,
sve]?rian.
)eritus, vitig. perite, listum.
>erlustrare, geondvlitan.
>ermagnus, unrim.
ermigrare, oferfaran.
jermiscere, mencgan, mengan.
)ermittere, forgifan. lifan, lyfan;
aleafan, alyfan; geleafan, gelefad
gelyfan. fafian, ]>afigan, gefafian.
ermutare, gevrixlan.
e r m u t a t i o , vrixl.
e r n i c i e s , for!6r. hearm. hyn $, liyn]?o.
erniciosus, cvyldrof.
lerpetrare, gefreman, gefremman. j
efnan. gespedan.
erpetuus, ece. unsviciende. per-
petuo, in perpetuum, ece. a\ vide'
ferh^, vidan ferhS. s. fer^.
ersequi, ehtan, ehtian. ^ iussa,
gefyllan.
ersolvere, gel33Stan.
ersona, h^d. viht, vuht.
ersonare, hleo]>rian.
— 365 —
perspicere, geondvlitan. seon.
perstrepere, hleo]>rian.
persuadere, scygan. spanan; ge-
spanan.
perterritus, afyrht.
pertimescere, ondr&dan.
pertinax, faestlic. halsfest. strSmdd.
pertinere, gehyran, geheran. r&can;
ger&can. lengian.
pertingere. ad coelum pertingens,
heofonheah.
pervadere, ge vadan. on vadan. ]>urh-
vadan.
perversitas animi, hygeteona.
perversus, vrirS. vra^Iic. }>veorh.
pervertere, vendan; onvendan. on-
cirran, oncyrran.
servestigare, gesecan.
per vie ax, anhydig.
?es, fe]>e. fot. sine pede, fe"]>eleas.
sessimus, (vors, vyrs) yyrrest.
jestiferus, cvyldr6f.
)estis, cvealm, cvelm.
)etere, fricgan, frignan, frnan. se-
san, secean.
petulantia, gal. gdlscipe.
halanx, fe]>a.
halerae, ger&d.
hoe bus, heofontungol.
icatus, salved,
ignus, ved, vedd.
innaculum, horn,
ius, ifefaest. from. heahj>ungen. pie,
fromlice.!
)lacere, cveman. freon. lician.
)lacide, sefte, softe.
ilaga extreraa s. letalis, vael-
sveng.
J)lanctus, gnornung. hream. ~ dam-
natorum, helleheaf.
(lane, efrie. emne. gegnunga.
langere, heafan, heofan.
|)lanities, feld. vang, vong. ^amoena
s. fecunda, saMvang, stfelvong. ~
marina, s^folde.
want a, telge, telga. vyrt.
llantare, seltan.
la tea, str&t. vie.
plaudere, plegan, plegian.
plectere, vindan.
plenus, ful, full, angore ~, cear.
plene, ful.
plerumque, vel.
pleura, side.
pi or a re, cvanian. heafan, heofan.
ploratus, heaf. vop.
plus, ma.
pluvia, regn, raegn, regen. scur. ^
fatalis, vaelregn.
pluviosus, holmeg.
poculum, steap.
poena, hen)>o, h6nfu. ni^. steor.
vite. vracu. vra^c, vrec. ]?rea. summa
~, heah]?rea. locus poenae, heann-
loca. poenam imponere, gescrifan.
poenas dare, ongeldan, ongildan,
ongyldan.
poenitere, hreovan; gehre6van, ge-
reovan. ofyincan. p o e n i te n s , hre-
ovig. hreovigmod.
politus. dure ~, sli^heard.
pollutio, vidl.
pollutus, fag, fah.
pompa, corner, folga^, folgo^. —
regis, cyne]?rym.
pom urn, seppel, aepel, eapel. ofst.
pone, hehindan.
pone re, lecgan; alecgan; gelecgan.
selian, settan; asettan. gesta]>elian.
se ~, geseltan; gesetan.
populari, ahudan. bereafian, bery-
fan. ofergarigan, ofergan.
popularis, leodmaeg. gesib. folcge-
-si^. populares, folcveras. leod-
veras.
populus,driht, dryht.folc. folcma^gen.
folcscearu. gum]>e6d. leod. veorod,
verod, verud. ]>eod. ver]?e6d. ]>e6d-
scipe. locus populi, folcstede. unus
e populo, folcbeajrn. populus lotus,
folcgelael. ~Aethiopum, Sigelvare.
~ meridiem versus habitans, su$-
folc.
porrgere
porro, eac. for*, furj^or, furfur, fur-
})um. svilce, svylce.
366 —
porta, duru. geat. ^urbis, burhgeat.
portio, dtfel. sceat.
portus, vie.
poscere, acsian.
posse, magan. possum, ic mot.
possessio, cfehtgeveald , a^htageveald.
ead.
possessor, agendfrea.
possidere, agan; toagan. gegangan,
gegan. gesittau. haldan, healdan.
gestreonan. ?varian. vealdan. ve-
ardian. non ~, nagan.
post, aefter. siS. ymb, ymbe. postea,
seo^fan, si$]>an. si$.
poster!, byras.
posteritas, yrfelaf.
posterus, sl$.
postquam, seo$)>an, si^an.
postulare, acsian.
potatio vini, vingedrinc; vingedrync.
pot ens, braesen, bresne. crtefteg,
craBftig. domeadig. domfsst. freom.
mihtig. rice, spedig. strenglic,
stronglic. svlSfeorm, svi^ferom.
potentem reddere, svij^an.
potentia, potestas, bl£d. dom.
crasft. gevald, geveald. maegen,
maegyn. maBgenscipe. onvald, on-
veald. sped. streng$, strengfo.
voruldrice. ]>rym. magna ~, ma3-
gencra3ft. ~ manuum, handmaegen.
~ populi, folcmaegen. potentiae ex-
pers, domleas. potestas pads, fre-
o]?osp6d. in potestate habere, r&-
dan. vealdan.
prae, for. foran.
praebere, forgifan. la^nan. onligan.
scirian, sciran, scyran. sellan, sy-
lan, syllan.
praeceps, foran. neovol, neovel, ni-
vol. steap. veallsteap.
praeceptum, bebod; gebod. bodscipe;
gebodscipe. bisen, bysen, gesceap.
vord.
praecipere, forscrifan. tsecan.
praecursor,praedecessor,foregenga
prae da, herereaf. hu$. praedas agere,
hergian, herian.
praedari, gestrudan.
prae datqr, scea]>a.
praedestinare, forscrifan.
praedicare, bletsian, blessian;
bletsian. lofian. myntan. spellian.
st6pan. praedicari, micliari.
praedicator, speliboda, spelboda.
praedicere, vitigian.
praedium, bold.
praDfectus, gerefa. rafesva. terras -v,
efelveard.
praeferre, for^ceosan.
praefigere, onsceolian.
praemium, hot. leen. lean, sefterlean.
edlean. handlean. med. ^ glorio-
sum, sigorlean. 'vvirtutis, dtedlean.
praeordinare, forscrifan.
praeparare, gearvian; gegearvian;
gegaervan. gevyrcan. onhredan. re-
nian.
praepotens. foremealitig, foremihtig.
pra3rogativa, sundorgifu.
praeruptus, veallsfeap.
prae sens, andveard.
p r ae s e n t i'a , gesih^ , gesyh$. neavest.
praesidium, fullesla. herevic. ~ pa-
triae, efylstaef. sine praesidio, hyl-
deleas.
praestans, from, fieom. animo -^t
hygerdf. forma ~ , vlitebeorht.
praestantia, blaad.
praestare, efnan. la>stau ; geltestan.
ti]?ian; geti]?ian.
praesto, qui praesto est, handj>egen.
praesul, vealdend.
praeter, butan, buton.
praeterire, gegan, gegangan; aganj
ofergcin. ay man. gevitan.
prae vale re, magan. svij>ian, svij?rian^
prandium, feorme, liorme. gereord.
pra vitas, unriht. unrihtdom. voh.
vroht, vrdhte. yfel.
pravus, aegla^ca. earg, earh. unfrcme.'
ly]jer. majne, man. vra^. vra^lic.
yfel.
precari, )>ingian.
preces, gebed. ben. precibus adire,
biddan.
367 —
prehendere, fangan, fon. forfdn.
gena>gan. teon.
premere, ridan. ]>ringan; ge)>ringan.
pretiosus, deor, deore. res pre-
tiosa? anliquitus acquisitse, £rge-
streon.
pretium, ceap. sceat. belli ~, or-
legceap.~ redemptions, ved, vedd.
pridem, fyrn.
primo, £r, &ryst. fur]>um. fyrmest.
primogenitus, &rboren. frumbearn.
primus, £r, arrest, se forma, seo,
j>33t forme, fyrmest. fyrst.
princeps, agend. aldor. baldor.
brego, breogo. bregoveard. driht,
dryht. drihten, dryhten. ealdor.
ealdorman. folctoga. frumgar, frum-
gara. heafod. healdend. helm, hirde,
hyrde. leod. leodfruma. mandrihten,
mandryhten. ordfruma. r«sva. fen-
gel, gentis ~, magorssva. ~ no-
bilis, aldordugu^. aldorfrea. ut
principem decet, drihtlic.
principalis, drihtlic. drihtenlic. prin-
cipaliter, drihtlice.
principatus aldordum , ealdordom.
drihtscipe. leodveard. rice.
principjum, fruma. vyrtruma.
prior, prius, &r, a?ror; «r, .error.
privare, beda^lan. bedreosan. be-
fyllan. begrindan. beheovian. be-
leosan. benaeman, beniman. bene-
otan. besn«dan. ofteon. ongeniman.
privatus, bed£feled. feasceaft.
privilegium, sundorgifu.
pro, td. vi^S.
pro bare, costian. fandian; afandian.
gese}>an.
probe, vel.
probrosus, ?ungifre. S. das Wort.
probrum, edvit. leahtor, leahter,
lehter.
pro bus, arfa^st. heah]?ungen. pro-
bum esse, dugan.
procedere, forScuman. for^gan.
for^steallian. for^sta3ppan. gevitan;
for^gevitan. ongangan , ongan. bene
^, gefeon.
procella, scur. storm,
procellosus, holmeg.
processus, for^gang.
procidere, gefeallan. getv*fan.
procrastinare, forsettan.
procreare, cennan. f6dan. astrien-
nan. gestrynan. geteon. teman, ty-
man. vaecnan.
procreatio; gebyrd, gebyrdo, ge-
byrdu.
procul, feor, fyrr. rumgal. haud ^-,
unfeor.
procumbere, cringan.
prodere, indrifan. sellan, syllan, sy-
lan: gesyllan, gesellan. svican.
prodessej forstandan, forslondan.
prodigium, beacen. vundor.
pro dire, for^faran, for^feran. for$-
gan.
proditio, ypping.
prodromus, foregenga.
pro due ere, for$la>dan; for^gela^dan.
proeliari, vigan, viggan.
proelium, gehna)st. handplega. strips.
tohte. vaepenfraec. fiaecvig.
profectio, for^veg.
proferre, aetberan. forseftan. ge-
beran.
proficere, ]>eon ; onj?eon.
proficisci, faran; gefaran. feran;
geferan. gevitan. lij?an. svifian.
teon; ateon; geteon. vadan. pro-
ficiscor, ic scio.
profluvium, ryne.
profugus, flem^a. vrecca.
profunditas, deop. lagu.
profundus, deop. dygel, digel. ne-
ovol, neovel, nivol. steap. pro-
funde, deope. dygle. profun-
dissimus, grundleas.
progenies, cneorim, cneovrim. cne-
ovsib. cnosl. fromcyme. fromcyn.
teohh. tuddor, tudor: magotiidor.
yrfelaf.
progenitor, frumcneov.
progerminare, leodan; geleodan.
progredi, for^faran, for^feran. ge-
vindan. hvearlian. simian.
368 —
progress us, forSveg.
pro Inhere, forbeodan. forvyrcan.
?ahvettan.
proiicere, fyllan; befyllan. slean.
veorpan; aveorpan, avyrpan. be-
veorpan. forveorpan. proiici, be-
feallan.
pro lap si o, hryre.
proles, faesl. fromcyme. fromcyn,
frumcyn. magotiraber. team, teohh.
tuddor, tudor. magotudor. vocor,
vocer. ~ ingenua, freobearn. ~
~ mascula, eafera, eafora. ~ re-
gia, cynebearn. prolem ferens,
s&dberend.
prolongare, lengian.
proloqui, acve]>an; gecvefan.
promereri, geearnian.
promissum, gehdt. frumspraec. vord-
gemearc.
promittere, hatan; gehatan.
promon torium, naes, nes.
promovere, r&ran. scufan, sceofan.
prompt us, for^veard. fus.
pronunciare, secgan, saegan, sagan.
pronus, for^5veard. fus. neovol , ne-
ovel, nivol.
propago, cnosl. tuddor, tudor.
prope, bi, by. nean. unfeor. vi^.
propellere, aveorpan, avyrpan.be-
vrecan. forveorpan. onsceotian. to-
scufan.
properare, onettan.
prophet a, spelboda, spellboda. vi-
tega, vifriga, vitga.
prophetare, viligean.
propinquare, nealaecan. •
propinquus, fasdere. freomaeg. ge-
maeg. gesib. getenge. neah, n6h.
SV33S. voruldmaeg. propinqui, driht-
veras. propinquus principalis, hea-
fod. maeg.
propitiare, cveman.
propitius, faele. hold,
proprius, agen. faele. svifes.
propter, ]>ur\\.
propugnaculum maris, meretorr.
propulsarc, bevarigan.
k iYArr_
-
proripere, gripan.
p r o r s u s , for^S. eallenga. gearve. geg-
nunga. dviht, oviht. ~non,nalles.
proruere, sigan.
p r o s a p i a , faederae]?elo.
prosperare, spovan.
prosperitas, bla^d. blcfeddasg. ge-
synto. s&l, sal. ssfel*. sped. vela,
prosperus, orsorg. speMig. veleg,
velig.
prospicere, beseon, biseon. b
vlitan.
pros tern ere, ageotan. befeallan. fyl
lan. befyllari. forscufan. gefysan.
gripan.
protectio, helm, hild, hyld; gehyld.
hleo, hleov. mund. mundbyrd. see-
ado, sceadu. protectione carens,
hyldeleas.
protector, healdend. helm. hleo. ver-
gend, verigend.
protegere, gebeorgan. gemyndbyr-
dan. nipan, genipan. scildan; ge-
scyldan. vreon, vryon; bevrihan.
J>ecan, ]?eccan; be]?eccan.
protervus, J>veorh. protervum red-
dere, gefrecnian.
protinus, forveard. for$. furfur, re-
cene, ricene.
protrude re, beveorpan. forsetlan.
scapan. sceofan , scufan,
proventus, faesl.
proverbium, so^cvide.
providere, vitian, vitigan.
providus, v;br. faricolmod. aniino
~, higefancol, hygefoncol.
provincia, landscipe. leod. mcTge^,
maeg^. sigerice. feod. feodland,
}>e6dlond.
provocare, gegieman, gegremian.
gemonian.
prudens, frod. gleav. gleavferh'S.
gleavmod. hygefrod. horse. hr£-
fergleav. r^dfagst. snolor, snoltor,
snoter. vislic. vitig.
prudentia, gevit. higecracft. snytero,
snylro, snyltro. vitigdom.
psallere, singan.
— 309 —
pudenda, pud or, sceainu, sceomu.
pudere, sceamian, sceomian.
puella, meovle.
puer, puer nobilis, cniht.
puerilis, cildisc.
pugil, cempa. haele$. viga.
pugna, vig. camp, gehnaest. gevinn.
gu$. hild. orlaeg, orleg. plega.
striS. vaelsleaht, vaelsliht. ~ ha-
starum, aesc]>ra?c. ~ interneciva,
vaelsleaht. ~ vehemens, J>raecvig.
pugnam committere, forgripan.
pugnare, slean. vigan, vlggan. vin-
nan. ense pugnans, sveordvigend,
sveordviggend.
pugnator, fyrdgestealla. fyrdrinc. S.
bellator.
pugnus, faeSm, fae]?em.
p u 1 c h e r , faeger. scene, sceone, sciene,
scyne. vliteg, vlltig. vlilesciene.
vraeflic. pulchre, faegere, faegre.
pulchritudo, ?scinna. vlite.
pullulare, sprytan.
pulvis, dust, greol. grund, grynd.
molde.
p u n gere, stician.
pun ire, vitan. vrecan, vreccan,vri-
can; gevrecan.
punitio, vitesving. vtyermgdo.
purgare, ryman.
purpura, godveb.
purpureus, basu.
pur us, cla^ne. hluttor.
pusillus, rnaete. mismicel.
put-are, venan.
pyra, ^d.
Quadraginta, feovertig.
quajrere, fundian. gestreonan. neo-
san, neosian; nesan. secan, se-
cean; gesecan.
qurcstus, gestreon.
quails, hvelc, hvilc, hvylc. svelc,
svilc, svylc.
qualiscunque, hvelc, hvylc.
qua in, hu, hvu.
quamvis, J?eah, )>61i.
quando, hvonne. J>onne. }>&.
quandoquidem, seo^S]>an, si^S)>an.
quartus, feor)>a.
quassare, quatere, beatan. sea-
can, sca>can, sceScan.
quatuor, feover.
queri, m&nan.
querulus, geomor.
qui, hvelc, hvilc, hvylc. )>e. quod,
J?aet.
quicquid, aviht, oviht.
quicumque, afeghva.
quidam, sum/huru.
quies, lifts, raest^ rest.
quiescere, restan.
quietus, qui etc, stille.
quilibet, gehvilc. e^ghvilc.
quindecim, fiftene, fiftyne. fiftig.
quinque, fit', fife.
quis, hva. hvelc, hvylc. quid, hvaet.
quisquam, tenig.
quisque, qui vis, a?ghva. gehva.
gehvilc. asghvilc. a?lc. all, call.
quo, J>e. )>y. ex quo, seo$)>an. si^jjan.
quomodo, hu, hvu.
quondam, ingere. iu.
quorsum, hvider.
quum, ]>onne.
Kabidus, vod.
radius, beam. fyrle6ma.
radix, vyrt. vyrtrurna
ram us, blssd, bled. bog. tSn. telge,
telga. tvig.
rapax, gifre.
rap ere, gripan. reafan, reafian. se-
cum raplare, svipian.
rapidus, snel,snell. rapide, froni-
lice.
rarus, syllic, sellic, seldlic. unciiS.
ratio, gemet. vise,
ratis, scip.
reboare, hvopan.
recedere, ^Isvanian. bnbdan, bre-
dan ebbian. gesvican. gevitan.
recensere, tellan.
receptaculum, frfer.
receptus, vi]7erlrod.
recessus, gehyd. anirni ~, ferh^cofa.
24
— 370 —
recipere, onfangan, onion.
r eci tare, reordian.
recludere, ontynan.
recordari, myndian , myndgan. ge-
munan.
recreatio in acre, ?lyftvyn.
rector, valdend, vealdend. visa, coeli
~, heofoncyning.
rectus, riht, onriht. rectS, s6na.
recte, teala, tela.
recumbere, hleonian.
recusare, ?ahve(tan. onsacan.
redder e, don; gedon. gesettan, ge-
setan. oncirran, oncyrran.
re dim ere, alysan. ceapian.
redire, eftstyian.
reditus, edcer. hvearft, hvyrft.
referre, abeodan. gesecgan. tellan;
getellan.
refertus, geondfolen.
reficere, gehaMan.
refluere, ebbian.
refluxus, nep. maris -x. merehvearf.
ssecir.
refugium, aldornere. feorhgeborh.
feorhnere. hleo.
regeneratio, edsceaft.
regere, regnare, bryttian, brytti-
gean. haldan, healdan. r&dan. rec-
can. rihtan. styran , styrian. vear-
dian. visian.
re gin a, even, hl£fdige.
regio, eard. rice, sceat. ]>eodland,
feodlond. ~ australis, su^veg.
orientalis, eastland. ^ septenlrio-
nalis, nor%. nor%d^l.
regnum, rice, cynerice. cyningdom.
gumrice. sigerice. ~ coelorum,heo-
fonrice. ~ victoria partum, sige
rice. ~ palernum, faederrice. fae-
der6j>elstol.
regressus, vi]>ertrod.
regula, riht.
relabi, onslipan.
relatio, racu. sagu.
relinquere, geryman. l£fan
ai^tan ; forlstan; anforl&tan. ofJjfetan
ofgifan, ofgyfan. relictus, laf.
eliquiae, laf. undarum x,
remanere, vician. gevunian.
remedium, l&cedom.
em ex, refra.
re mi nisei, gemunan. myndian, mynd
gan; gemyndian.
re mitt ere, alatan.
emovere, afirran, afyrran. scula
sceofan.
remotus, rumgal. sid.
remunerare, leanian.
renovare, nivian; genivian.
renovatio ignis, ?fyredneove.
renunciare, alifetan. oferhogian,oi'er-
hycgan. ofgifan, ofgyfan.
repagulum, grindel.
reparare, betan; gebetan.
reparatio, bot.
rep ell ere, aveorpan, avyrpan. on
cirran, oncyrran. todrifan. 16-
scufan.
rependere, gebetan. geldan, gyldan,
gildan, gieldan. ageldan. forsildan.
ongeldan, ongildan, ongyldan.
repletus, geondfolen.
reprehendere, vitan.
reprobrare, ford6n.
reprobus, cystleas.
reputare, gehogian, gehngian, ge-
hycgan, gehygan. tellan.
reputatio, rec.
requiescere, restan.
requirere, langian.
res, viht, vuht. vise, fing; ge)>ing.
res rustica, sulhgeveorc. res mo-
ventes, faru. ~ pretiosa?, folcge-
streon. madmas.
r esecare, aleo)?ian.
resistere, forstandan , forstond^'i.
vi^habban, vi$haebban. vi^hoginn.
resonare, hleo]>rian. hvopan.
respicere, beseon, biseon. locian
responde're, acvej>an. andsvarian,
andsverian. gean]?ingian. oncve^an.
responsum, andsvaru, andvyrde.
resurgere, ava3cnian. onv^cnian.
rete, net. ~ fatale, va3lnet. ~ pec-
loris, breostnet.
— 371
retinere, habban, haebban; forlmb-
ban, forhaehban; vi^habban, vi$-
haebban. gehaegan, gehegan.
retribuere, ageldan. forgildan. .ge-
sceadan.
re.tr ibutio, gild, gield, gyld. lean;
edlean. endelean. handlean. ond-
lean.
retro, eft.
retrorsum, heononveard. underbade.
reus, scyldig. peccati ^ , vomscyldig.
revelare, gecy)>an. gerecnian. on-
tynan.
re velatio, hleo]?or.
reverentia, hyldu.
reverendus, arcraaftig. ondrysne.
revereri, veor]>ian, vur}>ian; gevur-
)>ian, gevyrfian.
reversio, eyre, cyrre.
reverti, acerran, acyrran. gecyran,
gecyrran. hveorfan, hvurfan, hvyr-
fan; gehvyrfan; hvearfian. vendan;
gevendan.
r e vo 1 u t i o , hvearft, hvyrft. ymbhvyrft.
revolvere, bevindan.
rex, brego, breogo. cining, cyning,
cynincg. eor^Scyning. folccyning. re-
ordberend. valdend, vealdend. vo-
ruldcyning. }»engel. feodcyning.
)?e6den. ~ altus, heahcyning, heah-
cining. -^ bellicosus, gft^cyning. •>-
ethnicus, h«]?encyning. •>, gloriosus,
vuldorcyning. ^-iustus, so^cyning.
~ magnificus, heahcyning. ~ terra3,
rex magnus , eor^cyning. ^ populi,
folccyning. }>e6dcyning. ~ spiri-
tuum, gastcyning. ~ terra3, eor^-
cyning. vornldcyning. ~ verus, so^S-
cyning.
rictus, gin.
rid ere, hlihan. ahleahhan.
rigidus, geocor. sfiS. sti^lic. slrang,
streng. rigide, geocre.
rigor, strengeo, strengo.
ripa, sta?^, sta"S. streanisla^S. sfream-
veall.
risus, hleahlor.
ritus, J>eav.
roborare, trymian.
robur, cra3ft. ellen. m-acgen,
streng^, strengeo. )>rym. J?ry^,]?ry]?o.
~ belli, gu^raec. ^ corporis abal.
robustus, unvaclic.
rogare, biddan. rogans, be"na. non
rogatus, unfricgende.
rogus, baM. dd.
ros, deav. ~ agri , deavdrias.
roscidus, deavig.
rose us, read,
rota, hvaM, hvel.
rotari, hveorfan, hvurfan, hvyrfan.
rotatio, ymbhvyrft.
ruber, read.
rubescens, rubicund us, reod.
rub us, brembel, brember.
rudens mali, msstrap.
rudis, vild, vilde.
rue re, dreosan. feailari. ger^san.
sceotan.
rugire, grymetian.
ruina, hryre.
rump ere, brecan. forbrecan. slitan.
rum pi, berstan.
rupes, naes , nes. ongean, ongen.
Sacer, haleg, halig.
sacramentum, geryne.
sacrificare, blotan. onsecgan.
sacrificium, gild, gield, gyld. lac.
fiber, tifer. ~ eximium s. glorio-
sum, sigetiber, sigetifer.
saspe, gelome. oft. }>iclice.
sasvire, grimman. v6dan.
saevus, gram, grim, grom. heorogrim,
heorugrim. hreo, hreoh, hreov. hre-
ohmod. reoh. re]>e. re]>em6d. sae-
viter, grimme, grymme. grome.
sagacitas, snylero, snytro, snyttro.
s a g a x , snotor , snoter , snottor.
sagitta, flan. guSflan.
sagum, lo^S.
sali re, ahleapan. lacan.
salsus, sealt.
saltare, l^can.
saltern, hum.
s altus , hlyp.
24*
— 372 —
sal us, ed. feorhnere. fremu. geoc.
gesynto. l£cedom. salus ore an-
nunciatum, ?mu$h£I.
salutare, gretan.
salvator, healdend. h&lend, helend.
helpend. nergend.
salvus, gesund; ansund, onsund. hal.
salvum praestare, hsMan.
sanare, gehaMan. sanari, genesan.
sanatio, l&cedom.
sanctificare, haigian.
sanctuarium, locen.
sanctus', haiig, haleg. sanct.
sanguinarius, vaelhreov.
sanguis, blod. dreor. svat. ^> caede
profusus, evealmdreor. vaeldreor. •>-
vitae, savldreor.
sanus, gesund. ansund, onsund. hal.
sapiens, frod. gamolferh$. higefrod.
snotor. vis. visa, vishydig. vislic.
vita, vitig. vitega, vitiga, vitga.
sapienter, vislice.
sapient! a, snytero. visdom. vifig-
dom. voruldcraeft.
S a t a n a s , viferbreca. viferbreoca. S.
diabolus.
satellites, dugo$, dugu^.
satio, Scbd.
satis, genog, gen6h.
sax urn sal is, seallslan.
seal a, hlseder.
scamnum, scylfe.
scandal urn, flit, vroht, vrohte.
s can d ere, stigan; gestigan.
scaturigo, vaeterspryncvyll. ville-
burna.
sceleratus, manscyldig.
scelestus, balu. lirenfull. m^ne.
man. scyldfull. synnig. synfull. yf'el.
vomscyldig, sceleste, svearte.
seel us, firen, firn, fyren. firend«d,
fyrendabd. man. mand«d. yl'el.
scientia, craeft. higecraeft.
scindere, ceorfan. reafan. scindi,
berstan.
scintilla, spearc.
scire, vitan.
sciscitari, fricgan, frignan, frinan.
s c o p u 1 u s , naes , nes. sf anhleo^. stan-
hli^. torr, tor. meretorr. ^ ex-
celsus, steaphleo^.
s crib ere, vritan. avritan.
scriptum, scriptura, gevrit.
scurrilitas, hygeleast.
scutica, viterod.
scutifer, randviga. randviggende.
scutum,gu^bord.lind.randburh.raii(l-
gebeorh. scyldhreo]>a. scildhreo|>a.
secare, ceorfan. sciran, scirian.
secedere, brajdan, bredan.
secernere, gesceadan.
secreto, dygle. onsundran.
secretum, run. geryne.
secretus, dygel, digel. dyrne.
sec tat or, geongra.
sectatores, folga^, folgo^S.
sectio populi, folcseearu.
seculum, veorold, voruld, vorld.
secundus, ofer.
securis, bil.
securitas, ed. geoc. ~vitae, aldor-
nere. feorhgebeorh. '
securus, carleas, cearleas. orsorg.
sed, ac, ah. butan, buton.
sedare, asvefan. gestillan. svebban.
ge)?ingian.
sedere, sitan, sittan; gesittan. domi
sedens, hamsittende.
sedes, burhstede, burgstede. droh-
ta$. card. e)>elstov. fletgesteald.
geseot, geset. sel,'sele. seld. setl.
slol. sta)>olvong. ~ avita , efelseld.
e}>elst61. e]?elsetl. -v prima s. prin-
cipalis, frumstol. ^alta, heahseld,
hehseld. heahsetl, hShsetl. ~ coe-
lestis, heofontimber. ^hereditaria,
yrfestol. -v, sceleratorum, manhus.
~ regia, cynestol. ~ gloriosa s.
beatorum, vuldorgesteald.
sedile, setl.
seditio, unr&d. unr.i;den. unsib, un-
sibbe.
seditiosus, teonfull.
seducere, amyrran. forlcfedan. for-
l;Hran. gevemman. oncirran, OM-
cyrran. onvendan. scygan. svican.
373 —
seductio, gespon, gespong.
seiungere, gesceadan.
sella, setl.
semel, ifene.
semen, s»d. ~ ferens, ssdberend.
semestre, missar, misser.
semissis diei, dogor.
semis true (us, samvorht.
semita, fe]?e. paS , pae$. anpae*. flet-
paeS. si$. ?stigvit. sva}>e.
semper, a. £fre. anon. ava. symble,
symle, simle.
senator, ealdorman. vita,
senectus, yldo.
senex, gamel, gamol. senior, aldor.
sens us, gemynd. gevit. sefa.
sent ire, gefelan. gefafian. onfindan.
ongetan, ongitan, ongytan.
separare, d£Ian. ad&lan. gedaMan.
begrindan. gesundrian. getvMan.
scadan, sceadan; asceadan; ge
sceadan. sciran, scyran, scirian;
gescyran, gescyrian.
seorsim, separatim, sundor. on-
sundran.
separatio, gedal. — vitae, ealdor-
gedal. lifgedal.
separatus, gedal. ungefeod.
sepelire, befeolan.
sepes, eador, edor, eder.
sepire, gehegan, gehaegan.
septem, seofon.
sept en trio, nor$. plagae septentrio-
nalis incola, nor^mon, nor^Sman.
septimana, vuce.
septuaginta, seofontig.
septum arcls, burhloca. ~ pectoris,
breostloca.
septuplex, seofonfeald.
sepulcrum, V33lbedd. vslrest. grasf-
hus. niobed, neobed.
sequela, folgaS, folgo^S.
sequi, ehtan, ehtian. folgian. fyli-
gean , fyligan. qui aliquem sequitur,
lastveard. id quod sequitur, fol-
ga«, folgoS.
serere, sfivan.
sericum, godveb.
series, getal.
sermo, r«d. reord; gereord. spaec.
spr33C. spel, spell, vordcvede , vord-
cvide, vordcvyde. exitiosus, bea-
lospel.
sermocinari, mas^lan. reordian; un-
reordian. spellian.
sermocinatio, spellung.
sermocinalor, reordberend.
serpens, naedre, naeddre. vyrm.
serus, si%. sero, sr$.
serva, ]?e6v, feove. veorc)>e6v. )?e6v-
mennen.
servare, beorgan, bergan; gebeor-
gan. haldan, healdan; behealdan.
geocian. nergan, nergean; generian.
servatio, gehyld. vitae ~,feorhnere.
servator, h^lend, helend. healdend.
helpend. nergend.
servilis, e^ne.
s e r v i r e , ge]>enian. oleccan , alaeccan.
6l33can. }?e6vian.
servitium, ]?egnscipe. fegnung. ex-
imium ^, heah^egnung.
servitores, pedissequi, folga^,
folgoS.
servitus, faeslen. ]?e6vd6m. ]?e6vned,
]>eovnyd.
servus, cniht. esne. hasft. hina. orn-
biht, ambiht. scealc. ombihtscealc.
]?egen , ]>egn , ]>en ; hand]?egen. ]?eov.
veorcj?eov.
severitas, strengeo, strengo.
severiter, severe, faeste. hearde.
s e v e r u s , heard. sti'S. sti$ferlr§. sti'S-
hydig, sti^hycgend. strang, streng.
styrn. }>realic.
sex, six, syx.
sexaginta, sixtig, syxtig.
ex us, had.
si, gif.
sic, sva. ]>us.
siclus argenteus, scilling.
si cut, svilce, svylce.
id us, tungel, tungol, tungl. heofon-
tungol. rodortungol.
sign a re, gemearcian. segnian; ge-
segnian. crucis signo ^, segnian.
— 374
significare, heot'an.
signum, beacen. cumbol. manlica,
monlica. mearc. segen, segn. tdcen,
la1 en. andgiettacen. ~pacis, freo]?o-
beacen. ~coeleste, heofonbeacen.
silere, svigian.
silva, holt, veald. vudu.
sil vestris, vild, vilde.
si mil is, gelic.
similiter, same, some.
s i m i 1 i.t u d o , -anlicnes , onlicnes.
simplex, "bilevit, bilvit, bylyvit.
hluttor.
simul, somed, somod. setgaedere. aet-
sonine. tosomne.
simulacrum, anlicnes, onlicnes. herge,
hedge, simulacra, idola, deo-
folgyld, deofulgild.
sincere, unforcuSlice.
sine, butan, buton.
sinere, laMan.
singularis, syndrig.
sinus, bearm. bog. bosm. fae]?em,
faeSm. ~ vestis, sceat. ~ coeli,
sveglbosm. maris sinus spumans,
famigbosm.
sistere, gestillan.
sitiens, ofyyrsted. jMirstig.
sitis, Jnirst.
situatio , stael.
si turn esse, belicgan.
situs, stafol, staj?ul. stede.
sive, o^d.
so boles, faesl. team, teohh. tuddor,
tudor; magotuddor.
socius, sodalis, g39deling. gefera.
geneat. gerefa. gesi"6, gesi]>a. ge-
vita. maegvine. maga, mago. mago-
rinc. ?vaergenga, vergenga. villge-
)?6fta. vine, voruldmaag. ~ beHi,
folcgestealla. fyrdgestealla. socii,
dugoS, dugu'S. sinhivan.
socordia, hygeleast. vonhyg^.
s o d a 1 i t i u m , gild, ^ld, gield. somvisf,
Sodomit33, Sodomvare.
sol, heofontungol. sunna, sunne, snnnu.
solamen,solatium,geoc. hiht, hyht.
frofor. hrojior.
soli dare, gefa^stnian, gefestnian.
so lid us, trum.
solitudo, vesten.
sellers, gleav. gleavferh^. gleav-
mod.
sollicitare, teon.
sollicitudo, sorg, sorh. cearsorh.
hygesorh. modsorh.
s o 1 1 i c i tu s , cear. cearig. ferhScearig.
sarferh^S. llfceare. sollicitum
esse, cearian. murnan, murnian.
sorgian.
sol urn, card. e]>el. folde. grund, grynd.
land.
solus, aene.
solutus, leas. unge]?eod.
sol v ere, alysan. solvi, linnan.
s omnium, sveien, svefn.
somnus, slsp. primus ~, frumshep.
sonare, gylian. svegan, svdgan, svo-
gian. hrinan.
sonitus, dyne. hleo)>or. sveg. voma,
vom. belli ^, hildesveg.
sonorus, hlud.
son us, hleo])or. hlyn. stcet'n, stefon,
stefn. sveg.
sons, scyldig.
sop ire, dsvefan. svebban.
sopitus, restefaest.
sopor, sla^p.
soror, sveostor. sorores gennaiiie,
villgesveoslor.
sors, orlaeg, orleg.
sortiri, gehleotan.
spargere, savan. spargi, brwdan,
bredan.
spatiosus, rum. rumgal. sid.
spatium,^ temporis faec. fyrst. fyrsl-
mearc. hvil. rrtm. stov. frag, J»rali.
species, vlite. ~ humana, magvlite.
speciem habens formosam, vlite-
scierie.
spelunca, scrasf, scref. eorSscnuf.
sperare, venan.
spes, geleafa. hiht, hyht. ven. sine
spe, hyhtleas. orvena. plenus spei,
hyhfful.
spirit ualis, gastllc.
— 375 —
spiritus, gast, g&st. ~ gloriosus
vuldorgast. nuncius ~, £rendgiist
splendere, bllcan. lixan. scinan.
facere, vlitian. splendens, glsed. glaed-
lic. hvit. scir. ~ victoria, sigetorht
splendidus, blac. scene, sciene
torht. vliteg, vlltig. vlitesciene
valde ~,splendidissimus, aelbeorht
eallbeorht. geartorht. splendidus u
genius, aelfsciene. ~ ut aether, ro-
dorbeorht. svegltorht. forma
hivbeorht.
splendor, gleam , gl£ni. leoma. scima.
scinna. tlr, tyr. ylenco, vlence.
vlite. coeli splendorem habens,
heofontorht, heofentorht.
spolia, herereaf.
spoli are, ahudan. . benaeman, beni-
man. bescyrian. beslean, beslagan.
hergian, herian. ongeniman. rea-
fan, reafian; bereafian, beryfan.
strudan; gestrudan; bestrudan.
spoliator, manscea)>a.
spolium, hraegl. reaf,
sponsa, bryd.
spuere, splvan.
spurn are, famgian. spivan.
spumosus, fdmig.
squalidus, van, vann; von, vonn.
s t a b i 1 i r e , gefaestnian , gefestnian. ge-
svi)?an. sta]?elian.
stabilis, strenglic, stronglic. vraest.
stare, standan, stondan; gestandan.
statim, aedre. sdna.
static, herevic. ra3st, rest. sta)>ol-
vong. stede. stov.
statua, manlica, monlica.
statuere, nfyntan; gemyntan. onstel-
lan. settan. staelan. Icon, veotian,
vitian.
statura, vaestm.
statutum, riht.
status, had. ^iuvenilis, geongordom.
Stella, steorra. heofonsteorra.
sterilis, unnyt. unsp6dig.
sterner e, fyllan.
stillicidium, dreor.
stimulus, gad.
s t i p a ti o , cyne|?rym. ~ principis, drihl-
folc.
stipulatio, gehat.
stirps, cneorlm; cneovrim; cneoris.
cneovsib. heor^verod. ~hominum,
verbeam. vermaeg^S.
stolidus, dol.
strages, hvael. vaal. vaslfyll. -^ gladio
ca3sorum, ecgval. stragem eligens,
i. e. corvus , vselceasig , vaelceaseg.
stragulum, reaf.
strenuus, d^dhvaBt. freora, from.
sti$ferh$. stl^Shydig, sti^Shycgend.
svi^. tilmodig. unvacllc. strenue,
fromlice. lungre. meagollice.
strepere, svogan , svdgian.
strepitus, cirm, cyrm. din. hleofor.
hlyn. sveg. ~ ignis, fyrgebraec.
stridens, ?begroren.
stridor, gegrind. geheav. •>- denlium,
gristbitung.
stringere, bregdan; abregdan. ge-
teon.
structura, timber; getimbre. ~ coe-
lestis, heofontimber.
struere, gegaervan. gera^dan. gestef-
nan. re"nian; ?berenian. saetan. tim-
brian.
tudere, hicgan, hycgan; hogian.
tilian.
t u d i o s u s , georn. s t u d i o s e , georne,
geornlice. neodlice.
tudium, lar. neod, nied. 6fest,6fost,
6fst.
tulte, dollice.
tultitia, dol. gal.
tupere, svigian. yandian.
tupor sensuum, gemynddrepen.
uadere, gera;dan.
uavis, faeger. svete. vynsum. vynlic.
suaviter, faegere, faegre. sefte,
softe.
ub, under, undaer. inunder.
ubducere, aferian.
ubiicere, alecgan. svi)>rian, sveo-
J>rian, sve]?rian. sibi ^, gegangan,
gegan.
u bi g e r e , ofervinnan.
— 376 —
subitaneus, subitus, faer.
subito, lungre. hra)>e, ra]>e. recene,
ricene. ungeara.
sublimis, hihtlic, hyhtlic. ma>re.
submittere, toonsendan. se — ali-
cui, bugan.
submergere aquis, gedrendan.
subregulus, ealdonnan.
substantia, £ht. aetvisf. andveorc.
sped.
subter, under, undaer.
subtrahere, ofteon.
sub vert ere, ? behvylfan.
succedere, forSsteallian. ge]?e6n.
onjfmngan. spovan.
succendere, onhcetan.
successor, ISstveard.
success us, for^veg. sped, voruld-
sped. ~ amicorum, freoudsped. ~
gloriosus, vuldorsped.
succidere, ceorfan.
sudans, svatig.
sudor, svat.
sufficiens, genihtsum. geneahe. ge-
nog, genoh.
sufficientia, geniht.
suffocari, adrincan.
suggerere, scej?an , sce^an.
sulphur, svefel, svefyl, svefl.
sum ere, neoman, niman; geniman.
figan, )>icgan, Aegean,
summitas, hfih^, hea]>u, hehfo,
h6h])U. hrof.
super, ofer.
superare, avinnan. *becuman. ofer-
cuman. gegangan; gegan; ofergan-
gan, ofergan. ofercliman, oferclim-
ban. oferfeohtari. ofervinnan.
superbia, anmedla. baelc. oferhyd,
oferhygd.ofermede.ofermedla. ofer-
me"tlo. ofermod. onma^dla, onmedla.
vlenco, vlence.
superbire, mddigan. superbiens,
deal.
superbus, bolgenm6d. deal, gram,
grim, grom. healJc. hlence. modeg
modig. oferhidig, oferhydig.
mdd. vlanc, vlonc.
superinsternere, oferbr.Tdan .
supernus, upltc.
superstes, ISf.
up erven ire, becuman. gej^ringan.
oi'ercuman. semian.
suppellex, ger<fed.
supple re, gefyllan.
supplex, bena.
supplicare, halsian. }>ingian.
supplicatio, ben. halsvur]?ung.
supplicium, endelean. heah}?rea.
hearmscearu. ondlean. susel, susl.
va3rg]?o, vasrgfu, vergfu. vite. vite-
lac. ~ inferni, hellevite.
supra, ufan. ufon. btifon.
sursum, up, upp, tippe. •>- vehere,
upforlsetan. uppforla>tan.
surripere, i'orstaelan.
surgere, ahebban. ^irisan. astigan.
avaecnian; onvecnian , onvaecnian.
uparasman.
susceptus, anfeng, andfeng.
suscipere, geniman.
suscitare, nivian. r£ran. ara>ran.
upar33ran. va?cnan. veccan, vec-
cean; dveccan. suscitari, vacan,
vascan, va3cnan. Svaecan. onvacan.
onvaecnian, onvecnian.
suspicere, upldcian.
suspirare, geomrian.
sustinere, gebidan, gefeormian. ge-
]?olian.
sustentaculum, edulstasf.
sustentare, gefeormian.
sustentator, healdend.
suus, sin. suum facere, tdagan.
symposium, vingedrinc, vingedrync.
A abernaculum, hleoj^orstede.
tabescere, asvanian. veornian.
tabula, bord.
tabulatum, bord. earcebord. fldr,
flore. scylfe.
tabum, heolfor, heolfer.
tacere, svigian.
taadiosus, langsum, longsum.
(asdium, longung. la^scipe.
talio, ondlean.
— 377 —
talis, svelc, svilc, svylc.
lam, ]>33S.
tarn en, hva3]>ere, hvse^re. ]>eah,)>eh.
tangere, gefelan. gripan. hrinan; ge-
hrinan. }>igan, ]?icgan, }>icgean;
ge)?icgan.
tanquam, sva. svilce, svylce.
tantum, ane. butan, buton. huru.
tapetes, reaf.
tardus, langsum, longsum.
tartarus, hel, hyl, hell.
tectum, baelc. gehlid, gehleod. hrdf.
tecfa infernorum, helle gehli]?o.
teg ere, forhelan. gehydan. geveran.
vreon, vryon; bevrihan. )>ecan,
)>eccan; ge]?eccan. non tectus, un-
vered.
tegmen genarum, cinberg. ~ carnis,
flasschoma. ~ aeris, nubes, lyft-
helm.
teliger, garberend.
tellus, eor]>e. eor^rice.
telum, gar. ga"rvudu. gu^flan. sceaft.
vaelgar. vaepen. ~ mortiferum, vael-
gar.
temerarius, friste.
temeritas, hygeleast. vonhygd.
temperies coeli, veder.
empestas, egesa, egsa. storm, ve
der. ~ sanguinolenta, blddegesa.
tern plum, alh, ealh. ealhstede. eolh-
stede.
empus, daegtid. fyrst. fyrstmearc.
hvll. ma^l. inctldaeg. nihtrim, niht-
gerim. saU si^S. ?s(aefn, stefn, ste-
fen. tid. }>rag, ]?rah. ~ primum s-
matutinum, a^rdaeg. ~ diurnum,
daegtld. -^ vitas, feor, feorh. ~
pristinum, fyrnda?g. geardsg. a>r-
daeg. ~ opportunum, mifel. ~ ma-
tutinum, uhtlld. quovis tempore,
on symbel.
(en ax, fasst. faesthydig. hneav.
tend ere, fundian. spannan.
ten e brae, genip. heolstor, heolster.
heolstersceado. mire, sceado, sce-
adu. jjeostro, ]>ystro; ]>eostru, )>y-
stru. •>- ferales, vaelmist.
tenebrosus, deorc. dyrne. }>e6ster,
]?e6stre, ]>ystre.
tener, ll^S, li]>e. vac.
ten ere, aagnian. ^Igan. befon. gehae-
gan, gehegan. geniman. habban,
haebban. haldan, healdan; geheal-
dan. veardian.
ten tare, costian. afandian. fandian;
fundian.
tentorium, feldhus. fyrdvic. mearc-
hof.
tenuis, laene.
tepid us, vearmllc.
tergum, baec. atergo, underbaec. be-
hindan.
terminus, ende. endestaef. maeldaeg.
mearc. gemearc.
terra, eard. eor]>e. fold, folde. fold-
veg. grund, grynd. gumrice. hruse.
land , lond. molde. voruldrice. J>eod-
mearc. ~ hostilis, gu^myrce. ^>
orientalis, eastland. ~ marina, sae-
folde. populi ~, ]>e6dland, ]>eod-
lond.
terrenus, eor^lic.
terrere, afa^ran. terreri, vandian.
terrestris, eorScund. eor^lic.
terribilis, egesful, egesfull. egeslic,
eislic. eiseg. fser. ondrysne.
terricola, herbuende. eor'Sbuend.
territus, forht.
terror, brdga. egesa, egsa. gryre.
dht, oga. v6m, vdma.
tertius, se fridda.
tessera militaris, cumbol.
testamentum, £.
testari, cyfan. gehatan.
testis, visa.
testudo, clypeus, bordhreoj>a.
teter, van, von, vonn. let re, svearle.
texere, vefan.
thesaurus, gestreon. voruldgestreon.
goldhord. hord. hordmaegen.maftm-
hord. sceat. sine,
thronus, seld. heaseld, heahseld,
hghseld. sell, heahsetl, hehsetl.
st>l. cynestdl. ~ coeli, lieofen-
stdl. rodorstol.
— 378 —
tigillum, baelc.
tilia, lind.
tiniere, ondr£dan. onegan. sorgian.
timid us, bleaj>e. forht.
timor, broga. egesa, egsa. f&r. oht
6ga. voma, vdm.
tintinnus, din.
tingere, geblendan.
titiOj brand,
tolerare, beoran, beran. dreogan:
adreogan. hrefnan. raefnan. fafian.
}>afigan. }>olian.
to 11 ere, forniman. hebban. upaheb-
ban. lililian.
tonitru, sv6g.
tonare, )?unian.
t o r m e n t u m , susel , susl. tinterg , tin-
treg. vea. vile. }>rea. inferni tor-
mentum, hellge]>vin. helltrega.
torque re, vindan. se ~, gevindan.
torques, beag, beah.
torrens aquae, eastream. stream.
torrens horroris, egstream.
torrens, torridus, hat. hatvend.
torve, yrringa.
trabs, beam,
tractare, ateon. haldan, healdan.
gehealdan. ]>ingian.
tractus, last,
trad ere, alyfan. gelefan, geleafan,
gelyfan. sylan, syllan, sellan; be-
syllan. ge)>afian. o^faislan.
traditio, lar. meld,
traiicere flu men, oferfaran.
trahere, bregdan; abregdan. teon;
ateon; geteon. ad se -^, spanan.
sursum ~, upateon.
trames, gelad.
trans, geond. ofer.
transfigere, ]>urhvadan.
transfodere, stician.
transformare, forscapan.
trans fretare, of'erli|)an.
transgredi, gegangan, gegan. of'er-
gangan , ofergan.
transigere, gebldan.
t ran sire, ofergan. scri]>an. vadan.
Iran smigr are, oferfaran.
transmittere, onsendan.
transnavigare, oferltfan.
tremere, beofian, bifian. scacan,
sc£fecan, scedcan.
tres, tria, ]?rl, ]>reo.
tribuere, gema3tan. gesceadan. scy-
ran , sclrian ; gesceran.
tribulatio, bealo. earfo^S. trega,
tregu. dies tribulationis, gevin-
da3g.
tribus, cneoris. folc. folcscearu. m<e-
ge$, maeg^. folcmacg^.
tributum, gafol, gaful. gild, gyld,
gield. gombe.
trifur, regn]>e6F.
triginta, frittig, ]>ritig.
tristis, biter, dreorig. dreorigmdd.
earmlic. geocor. geomor. gnorn.
hreovig. hreovigmod. seoc. svar.
unbli]>e. vynleas.
tristitia, trega, tregu.
triumphans, sigetorht. gesigefaest.
triumph us, sigor. sigorleau.
trucidare, cvellan. slean.
truculentus, hr6^, hre]?e. i6]?e. re-
J?emdd.
trudere, scufan, sceofan.
trux, hreo, hreoh, reoh. hreov. rej>e.
re]?em6d. unhyre.
tu, ]>u. (tu.)
tuba, beme, byme. victori?e -^, si-
gebyme.
tueri, beorgan, bergan. gebeorgan.
gemundbyrdan. nipan; genipan. ge-
scyldan. veardian.
ufa, J>uf, >ufe.
turn, )>a. J?onne.
tumultuari, cyrman. svegan , sv6-
gan, sv6gian.
umultus, hream. staefn, stefen, stefn. \
storm. v6m, vdma. belli ~, hilde- i
sv6g. vigcvrm.
u nc, J^onne.
u ndere, beatan.
urba, folc. herecyst. sveot. veored, J
veorod, veorud, vered, verud. .]
irigens ->• , msgencor^r. insegen- \
J>reat.
— 379 —
turbare, nipan; genipan. mengan,
mencgan.
turbatio, genip.
turbid us, egle. hreo. hreov. reoh.
turma, cored, gang, garheap. getrum.
gu$f rsc. here, herge , herige- he-
recist. herefreat. lindcroda. ord.
sveot. veored. freat. frym. fry$,
fryfo. cognatorum ~, sibgedriht,
sibgedryht.
turpis, atol. fraco$, fracod. turpi-
ter, fracoSlice.
turris, burhfaesten. torr, tor. stantorr.
maris ~, meretorr.
t u t e 1 a , faef em, fae^m. mund. mundbyrd.
tuto, v&rlice.
tuus, fin.
tyrannus, leodhata.
tyro, heagsteald, heahsteald. labrig.
[Uber, genihtsum.
ubertas, bl£d.
ubi, hvaar. fasr, far.
ubique, a3ghva3r.
|ulcisci, geldan, gyldan. vrecan. vri-
can, vreccan; gevrecan.
[ullus, 33nig.
|ulna, eln. elngemet.
Iterius, foi>:6. furfur.
Him us, sid.
Itio, vracu, vra^c, vr6c. ~ fatalis,
cvealmfrea.
lira, furfor. geond. ofer.
lulare, singa'n.
1 u 1 a t u s , heaf. ^ damnatorum, helle-
heaf.
mbella, scursceado.
rnbra, sceado, sceadu. scede. scuva,
scua. •>- noctis, nihtscuva. -^ ar-
boris, beamsceado.
mbraculum, daegsceald. hleo, hleov.
nquam, geo.
na, aetgaadere. aetsomne. gesome. in-
gemen. samod,sarned, somed, so-
mod, symble, symle, simle.
nanimis, anmod.
nicus, se anga.
nctus, salved.
uncus, clam , clom.
unda, lagu. V33g. y$. sasstream. undae.
egorhere. unda maris, easfreamyS.
S33va3g. ~ violens , modevcfeg.
unde, fanon, fonan.
undique, ymbutan.
unguis, clam, clom.
unire, gemengan.
u nquam, aafre. ava.
unus, an. in unum, tosomne.
unusquisque, aaghvilc. gehva.
urbs, burg, burh. folcstede,folcstyde.
~ munita, burh. ceaster, cester.
veallfaesten. ~ divitiis plena, gold-
burg, goldburh. ~ alta, heahburh,
heaburh. ~, in qua thesaurus as-
servatur, hordburh. ~ lapidea, stan-
burh. •>- pacifica s. amoena, vin-
burh , vynburh. urbis incol33, burh-
sittende.
urere, baernan. besvelan. forbyrnan.
urge re, genydan. standan, stondan;
gestandan. fringan, gefringan.
urinari, gedufan. ingedufan.
usque, for$. usque ad, usque dum, 6$.
ustulare, besvelan.
usus, usus huius vitae, voruldnyt.
ut, sva. faDt.
uterque, asghvaefer.
uti, brucan. bryttian, bryttigean. neo-
tan, niotan.
utilis, freme. til. utilem esse, ge-
feon.
utrum, hvaefer.
uxor, bryd. even, faemne. gebedda.
maeg. maege^, maeg^. meovle. vit'.
Va cue fa cere, ryman, geryman.
vacuus, idel. leas.
vadere, faran.
vadium, ved, vedd.
vadum, sund.
vae! val
vagari, scrifan.
vagati o, va$, vo^.
vagina, sc&S, sca^S, sceA^.
vagus, va^fre.
valde, ful, full. sSre. svife.
— 380
valere, dugan. inagan. valens, dihtig
v a 1 i d u s , sviSfeorm , sviSferom. trum
]>earl.
vail is, dal.
valor, dugo$, duguS.
vallum, veall, veal, burhveall. veall-
faesten, vealfaesten. ~ marinum
holmveall. s£ veall. litoris ~, sta?*
veall.
vanus, idel.
vapor, e$m. rec. ]>r6sm.
vapor are, recan, reccan.
variegatus, hasu.
varius, fag, fah. vraetlic.
vas, madm. vasa, ger£d. madmas
vas aureum, goldfaet. ~ sacrum
huselfset.
vas tare, herian, hergian. ofergangan,
ofergan. strudan; bestrudan; ge-
strudan.
vastus, ginne. orrn&te. rum. veste.
vales, vitga. ~ diabolicus, deofol-
vitga.
vaticinari, gyddian, gieddian.
vaticinium, hle6)>orcvide.
vecors, earg, earh.
vectigal, gafol, gaful. gombe.
vehemens, gtfre. svi^. J?earl.
veherne liter, neodlice. sare. svl|>e.
~ appetere, gitsian.
v eh ere, ferian; geferian, geferan,
gefaerian. vehi, ridan.
vehiculum, fa^r.
vel, o^fe.
velle, villan, vilnian.
vel ox, snel, snell.
velum, segel, saegl.
vena, 33dre.
venari, va3]>an.
vend ere, bebycgan. sellan, syllan,
sylan; gesellan, gesyllan.
vendibilis, fsle.
veneficus, deofol vitga.
venenum, ator, attor.
venire, cuman; acuman; becuman.
t'&ran. sursum ^, upbecuman.
ventosus, vindig.
venturus, tdveard.
ventus, lyft. vind.~ secundus,
verax, 56^6. sb^t'aest.
verbera, gyrdvite.
verbum, cvy]?e. sprsc. vord. -^ moe
stitiam afferens, gnornvord. ~ ar
rogans, gylpvord.
vere, soS.
vereri, vandian.
vergere, onsigan.
verificare, ges6]>an.
veritas, so%..
vermis, vynn.
vernaculus, folcbearn.
vero, sd$. pro vero, so^.
verrere, svapan.
versari, faran. vunian.
versicolor, fa"g, fah.
versus, geond. toveard. vi$.
vert ere, cyrran, cirran, cerran; ge-
cyran, gecyrran. hveorfan; ahveor-
fan. onhveorfan. vendan, vindan
gevendan; onvendan. verti, hve-
arfian. hvyrfan. onhveorfan. vyrpan
vertigo, heafodsvima. vertigine
corripi, gyddian.
verus, so^.
vervex, rain, rom.
vespera, a^fen, «fyn. cantilena ve-
spertina, £fefenleo^. tempus ve-
spertinum, &fentid.
vestigium, last. sva)>e. ~ con-
iugis, brydelSst.
vestimentum, gearva. reaf.
vestire, gegirvan. verian, verigean.
geveran. vryon.
vestis, vestitus, hraegl. va^tl. ^>
splendens, vuldorhama , vuldor-
homa. primus veslitus, frumhrsegel.
vetus, aid, eald. gamel, gamol.
vex a re, drecan, dreccan, dreccean.
gevanian. ge)>reatian. nearvian. stan
dan, stondan; gestandan. styran,
styrian. tynan, teonan.
vexatio, trega, tregu. teona. veorc.
ex ilium, cumbol. fana. Iindcr6da.
segen, segn. Jjuf, ]>ufe.
ia, fe]>e. for. lad, lade; gelad. pa*.
. herepa*. svafe. va*. veg.
— 381 —
~ balnei, mare, baeSveg. ~ vir-
tutis , maegenhvyrf. ~ orientalis
eastveg. -v- australis , suSveg. ^
terrae, foldveg. ~ per ignavos,
? rancstraMe. ~ strata , straM. pe-
tere viara , fundian. aperire viain
geryman.
vibrare, svapan.
vibratio, sveng.
vices, si$.
vicinitas, peavest.
vicinus, neah. neh.
vicissitude, vrixl.
victim a, tiber, tifer. ~ nobilis, si-
getiber.
victor, sigor. sigora. sigorvorca, si-
gorveorca.
victoria, ddm. lean, sigor. victoriae
expers, sigeleas. victoria e bello
reportata, vigsigor.
ictus, us, aetvist. andlifen. faesl. fe-
arme, i'eorme, fiorme. reord. sva3-
send. vist. victum prsebere,
gefeormian.
vicus, ham. vie.
videre, gesceavian. locian. seon; ge-
seon. vlitan; bevlitan. videri, ]>in-
can, ]>yncean; ge}?incan.
vidua, vuduve. vydeve.
vigere, )>e6n.
vigil, veard. nihtveard.
igilare, v?eccan.
iginti, teontig. tvelftig.
igor, aba!,
ilescere, avacian.
rilis, fraco^, fracod. hean. Iffene.
mtfene. vile, fraco^lice.
illicus, gerefa.
in cere, inagan. ofercuman. ofer-
feohtan. ofervinnan.
incire, gefeterian. haeftan, gehaef-
tan. sttlan; ges;felan; onsaslan. seo-
mian. vinctus, haeft. asifeled.
incuium, bend, clam, clom. haeft.
racenta, raccenta, raccenteag. s<U,
Seel. sima. spang, ^ferreum, ireri-
bend. ^ ignitum, fyrclom. ~ mem
bra constringens, lioj^obend, leo-
fobend, leo)?ubend. vinculis inii-
cere, gebindan. vinculis adstringere,
gefaestan.
vindicare; vrecan, vreccan, vrican;
gevrecan. sibi ^, ?geSgnian.
vin dicta, vracu, vr£c, vrec. frea.
~ ca^de petita, cvealm}>rea.
vin ea, vingeard.
vinolentus, vlndruncen. vingal.
vinum, vin.
viol are, brecan; forbrecan. gedve-
lan, gedvelian. gevemman.
v i o 1 e n t i a , mod. mihtmod. J?ry^S, )?ryj>o.
violent us, hcfeste. sti^. strang,streng.
sviSmod. ]?earl.
vipera, naeddre, nasdre.
vir, beorn. driht, dryht. eorl. esne.
feor, feorh, fir. freoh. ferhSIoca.
gum, guma. gumrinc. haele. haele$.
hea])orinc. leod. maeg,maecg, mecg.
man, mon. manna, rinc. scealc.
secg. vappnedman. ver. viri eius-
dem gentis, drihtveras.
virere, grovan.
virga, tan. ^ miseriae, hearmtan.
vir go, faemne. masg. masge^, maeg^.
meovle.
virgula, virgultum, tdn. telge,
telga.
viridis, grene. viridissimus, ael-
grene. non viridis, ungrSne.
virtus, dugo^S, duguS. ellen. maegen,
mjegyn. leodmaegen. ma3i>:5. ~ bel-
lica, gii^raec. ~ manuum, hand-
ma'gen. virtute clarus, fortis, el-
lenrdf.
virus, heolfor, heolfer.
vis, craef't. ellen. gevald, geveald. mae-
gen, maegyn. neod, nied. onvald,
onveald. J>ry«, J>ry]?o. ~ populi,
folcmaegen. leodmaegen. ]?e6dmajgen.
~ vitalis, feorh, fyorh. ^ ariimi,
higecraeft. ^-ingens, maBgencrael't. -^
~ iiimia s. superior, ofermicgen.
^ procreandi, tuddorsped. armo-
rum -^, vaepenj>raec.
vise urn, llm.
visio, sien, seon. gesih$, gesyh<S.
— 382 —
visifare, gesecan. neosan, neosian.
nSsan. secan, secean.
visitatio terrae, landsoen.
visus, sien, seon, ansien, ansyn. ge-
sihS, gesylrS. capitis ~ , heafodsien.
vita, aldor, ealdor. dogor. feor , feorh,
fyorh. ferh$. lif. lifdaeg. saul, savl,
savel, savol. tiddaeg. voruldlif. 'v-
humana s. terrestris, voruldlif. pre
mium vitae, feorhlean. per omnem
vitam, videferh^, videfer^. onlang.
ondlang, ondlong.
vitare, anl&tan. bebugan. varian.
vitiosus, maene.
vitium, leahtor,leahter, lehter. man-
daad, unriht. unrihtdom. vom,vam.
vivere, lifian, leoiian, lifgan. libban,
lybban.
vivus, cue. cvic. cviclifigend. feorh-
berend.
vocare, abannan. cigan, cygan, ce-
gan. cleopian. gretan. hatan; ge-
hatan. nemnan; genemnan. secgan,
saegan, sagan. vocari, h^lan.
vociferari, grymetian. gylian. hleo-
]>rian, hvopan.
vociferatus, vop.
volare, fleogan.
volatus, flyg. flyht.
volitare, lacan. volilans, lyftlacende
volucris, fugol. coeli volucres, he
ofonfugol, heofonfugel, hefonfugol
voluntas, villa. ~ exoptata, hyht
villa,
voluptas, li^s. lust, lyst. villa, vyn
mundi ~, mandream , mondream
volutatio, gevealc.
volvere, svi]>ian. vindan; gevindar
vomere, spivan.
vorax, free, gr&dig, gr6dig.
vos duo, git, gyt.
votum, gehat.
vovere, geheitan.
vox, staefn, stefen, stefn, stemn.
vulnerare, forvundian. gevundian.
vulnus, ben. licvund. s&r. -v- letak
bealuben. vaelben. ~ securi factum
bilsva]>e.
vultur, herefugol.
vultus, ansien, onsien, ansyn. vJile
andvli(a; magvlite. hleor. vnli
splendens, vlitebeorht.
Verzeichniss
der zusammei)gesetzten angelsachsischen Worter, nach dem
zweiten Worte der Zusammensetzung geordnet.
Anmerkung. Die mit den friiheren Begriffswortern: baer, lie, sceaft, scipe,
sum und aehnl. zusammengesetzten Worter sind mit aufgenommen;
diejenigen simplicia, die als solche nicht vorkommen, sind mit einem
* bezeichnet worden.
. onaelan.
aern. holmaern.
]>elo. faedera3)>elo.
gan. toagan.
a"gnian. geagnian.
ar? — gear, missar, mis-
ser.
Sr. arlic. unarlic.
Daec. underbade.
. geb£dan.
)aernan. forbaernan.
)ana. aldorbana. bro]?or-
bana. feorhbana. ferh^S-
bana.
bannan. abannan.
beacen. freo])obeacen.heo-
fonbeacen.
bealo. hermbealo. m^n-
bealo.
beam, dea^beam. elebeam.
garbeam. verbeam. vu-
dubeam.
bearht. S. beorhf.
beam, cynebearn. folc-
bearn. freobearn. f'rum-
bearn. yldabearn, yldo-
bearn.
* bed. gebed.
bed, bedd. niobed. vasl-
bed. veobed.
* bedda. gebedda.
* began, forbegan. gebe-
gan.
fcelgan. abelgan. gebelgan.
ben. bealuben. vaslben.
bend. lio)?obend.irenbend.
beodan. abeodan. bebeo-
dan. forbeodan. gebeo-
dan.
beorg. heabeorg. Scfebeorg.
beorgan. gebeorgan.
beorht, bearht. aelbeorht
eallbeorht. heofonbe-
orht. hiovbeorht. rodor-
beorht. vlitebeorht.
beot. vordbeot.
beran. aatberan, geberan.
*berend. 33scberend. feorh-
berend. gSrberend. re-
ordberend. s£dbererid.
sveordberend. leohtbe-
rend.
* berg, cinberg
berstan. forberslan.
betan. gebetan.
*bid. anbid.
bidan. gebidan.
biddan. abiddan.
bfgan. forbigian.
bindan. gebindan.
bitan. onbifan.
biter, vinterbiter.
bitung. gristbilung.
blac. flodblac. vigblac.
*bl£dfa3St. gebla^df33st.
blea]?e. herebleafe.
blendan. geblendan.
bletsian, blissian. goblet-
sian.
bli]?e. unbli]?e.
blotan. onblolan.
blyse. baMblyse.
boc. abrendboc.
bod. bebod. gebod.
boda. nyflboda. si^boda.
spelboda.
b6ga. scurbdga.
bona. suslbona.
bora. r£sbora.
bord. earcebord. gu^Sbord.
v;tgbord. vfghord.
boren. a?rboren.
bosrn. fdmigbosm. svegl-
bosm.
brad, vldbr^d.
* borh. beorh. I'eorhge-
borh. randgebeorh.
— 384 —
* bnpc. fyrgebraec.
bnedan. oferbr&dan.
* breca. vi)>erbreca.
brecan. dbrecan. gebrecan.
bregdan. Sbregdan. on-
bregdan. tobregdan.
breotan. abreotan.
bringan. gebringan.
broga. vitebroga.
broj>pr. freobrofor. vill-
gebro}>or.
bryne. t'aerbryne.
*buend. eor^buend. her-
buend. londbuend.
bugan. bebugan.
burg, burh. goldburh. hea-
burh. hordburh. leod-
burh. randburh. sceld-
burh. stanburh. vinburh.
burne. villeburne.
bycgan. bebycgan. gebyc-
gan.
byme. herebyme. sige-
byme.
*byrd. gebyrd. mundbyrd.
sibgebyrd.
* byrdan. gemundbyrdan.
byrgan. gebyrgan.
byrnan. forbyrnan. onbyr-
nan.
Cald. sincald.
*calla. hildecalla.
candel. fri^candel. heo-
foncandel.
ceap. orlegceap.
* ceapunga. unceapunga.
ceare. lifceare.
cearig. ferh^cearig. sorh-
cearig.
ceasig. vaelceasig.
cennan. acennan.
ceorfan. aceorfan.
ceosaii. for^ceosan. ge-
ceosan. onceosan.
cer. edcer.
cerran. ^Icerran.
cir.
cieste. merecieste.
cist, herecist. S. cyst,
cl&ne. undone,
climan. ofercliman.
clom. fyrclom.
*cnavan. oncnavan.
cneov. frumcneov.
col. heofoncol.
cofa. breostcofa. ferh^Scofa.
cor^r. maegencor^r.
craeft. o3cra3ft. higecraeft.
maegencraeft. voruldcrasft.
craeffig. cecraeftig. drcraeftig.
runcraeftig.
* croda. lindcroda.
cuma. vilcuma.
cuman. Scuman. becuman.
for^cuman. ofercuman.
upbecuman.
cund. eor^Scund. godcund.
cu$. folccu^. uncu^S.
cu'SIice. unforcuSltce.
cvealm. feorhcvealm. brc")-
)?orcvealm.
cvede. vordcvede. S. cvide.
cvellan. acvellan.
* cveme. gecveme.
cve)?an. acve]>an. gecve-
)>an. oncvefan.
cvide. hearmcvide. hleo-
)?orcvide. so^Scvide. vom-
cvide.
cyle. faercyle.
cyme, fromcyme. hleo]?or-
cyme. upcyme.
cyn. engelcyn. eor^Scyn.
faederyncyn. frumcyn.
guincyn. ha>]>encyn. man-
cyn. rnoncyn. vaepnedcyn.
cynde. gecynde.
cyning. eor^cyning. folc-
cyning. gastcyning. gu^-
cyning. hatyencyning.
heahcyning. heofoncy-
iiing. so^cyning. svegl-
cyning. voruldcyning.
vuldorcyning. )>e6dcy-
ning.
cyran, cyrran. gecyran
oncyrran.
cyrm. vigcyrm.
cyst, gu^cyst.
cy]?an. gecy]?an.
Da^d. deolbldsd. ellen-
dasd. iirenda?d.
daeg. tferdaeg. bl&ddaeg. dom-
daeg. endeda?g. feorhdacg.
fyrndaeg. geardaeg. ge-
vindaeg. heodaeg. lifdseg.
m33ldaeg. svyltdaeg. tid-
daeg.
* daege. andaege.
da3l. nor^Sd^l.
daMan. adablan. bed;fclan.
gedaalan. efnged^lan.
dal. ged^l. aldorgedal,
ealdorgedal. fri^gedal.
gastgedal. lif'gedal.
dea^. 33rdea^. meredea^.
*defe. gedet'e.
deman. fideman. gedeman.
de"ma. aldordema. heofen-
dema.
deor. vilddeor.
derne. underlie.
dom. aldordom. cyning-
ddm. ealdordom. ge-
ongordom. h&]?end6m.
Ia>ced6m. unrihtdom.
visdom. ]?e6vd6m.
don. Cordon. ged6n. inge-
don.
doru. heldoru.
dr^dan. andrjBdan, ondr;ft-
dan.
dragan. bedragan.
dream. 6]>eldream. man-
dream. vorulddream.
drencan. adrencan. go-
drencan.
* drence. s;edrence.
dreogan. adreogan.
dreor. cvealmdreor. savl-
dreor. vaeldreor.
— 385 —
dreosan. bedreosan. ge-
dreosan.
drepe. gemynddrepen.
drifan. a"dr!fan. bedrifan.
indrifan. todrifan. J»urh-
drifan. ofadrifan.
driht. folcdriht. gedriht.
sibgedriht.
drihten, dryhten. frea-
drihten.freodrihten.fre-
o]?odryh(en. mandrihten.
sigedryhten.
drincan. adrincan.
druncen. vindruncen.
dryme. gedryme.
drync. vingedrync.
* drysne. ondrysne.
dufan. gedufan. ingedtifan.
dugeS, duguS. voruld-
duge^S. aldordugu^S.
duru. helleduru.
dvaascan. Sdvaescan. to-
dvaescan.
dvelan. gedvelan.
rivild. gedvild.
dvola. gedvola.
dyrnan. bedyrnan.
liiacen. feorheacen.
eadig. domeadig.
eard. 6]>eleard. middan-
eard.
earfe*. fyrenearfeS.
eavnian. geearnian.
east, sft^east.
edor. lyftedor.
* egan. on^gan.
egesa, egsa. blodegesa.
flddegsa.
engel. h^hengel.
eovian. seteovian.
r aeder. heahfaeder. heh-
faeder.
faegere. unfajgere.
fa?h}>u.
fasle. unf?ele.
i'aor. v&gfger.
faeran, faerian. upfaeran.
upfaarian.
faest. sfaast. arfaast. dom-
faest. eardfaest. gesige-
faest. gebla3dfa3st. gefeg-
faest. ginfaest. halsfaest.
raadfaest. restefaest. so$-
faest. tirfaost. \4rfaest.
vuldorfsest. J^eavfaest.
]>rymfaBst.
faestan. o^faestan.
faesten. burhfaesten. sa^-
faesten. vealfaesten. vu-
dufaesten. jjellfaesten.
faestnian. afaestnian. ge-
faestnian.
faet. goldfaet. huselfaet. si^-
faet.
faetian, fetian. gefaetian,
gefetian.
fae$mau, fae^mian. befae^-
man. oferfae^Smian.
fandian. eifandian.
fangan. befangan.
*fara. nydl'ara.
faran. afaran. befaran.
for^faran. gefaran. ofer-
faran. o^faran. tofaran.
upfaran. utcifaran.
faro, faru. brimfaro. gdr-
faru. volcenfaru.
faro^. sa^faro^.
fea. gefea.
* feald. seofonfeald.
feallan. afeallau. befeal-
lan. gefeallan.
feax. blondenfeax.
fedan. afedan.
f61an. gefelan.
feng. andfeng.
feoh. voruldfeoh.
feohtan. aetfeohtan. ofer-
feohtan.
feolan. befeolan.
feon. gefeon.
t'eond. ealdfeond.
feor. unfeor.
* feore. befeore.
feorm. sviSfeorm.
feormian. gefeormian.
feormung. nihtfeormung.
* fera. gefera.
feran. geferan.
ferhS. gamolferh^. gleav-
ferh^. sarferh^. sfi$-
ferh^S. videferh^.
ferian. aferian. geferian.
* feterian. gefeterian.
fe]?er. hleovfe)>er.
* fe]?era. deavigfe]^era.
salvigfe}>era.
flndan. onfmdan.
firen. folcefiren.
*firran. afirran.
fldn. gu^flan.
fleman. gefl^man = gefly-
man.
fleogan. yrabfleogan.
flod. drencflod. heahflod.
lagoflod. mereflod. s&-
flod. villfldd.
flor. hellefl6r.
flota. cegflota.
flyman. S. fleman.
folc. drihtfolc. suSfoIc.
folde. sa3folde.
* folen. geondfolen.
fon. anfon = onfon. bef6n.%
forfon. ymbfon.
*for. hrofgefor.
foran. beforan.
forht. unforht.
* fraege. gefrapge.
fraBlevian. gefraetevian.
frea. agendfrea. aldorfrea.
folcfrea. liffrea.
free, scyldfrec.
* frecnian. gefrecnian.
* fregnan. gefregnan.
freman. gefreman.
freme. unfreme.
freondlice. unfreondJtce.
* fricgende. unfricgende.
frod. geomorfrod. hige-
frod.
Iruma. da3dfruma. leod-
25
fruma. leohtfruma. lif-
fruma. ordfruma.
fugol. heofonfugol. here-
fugol.
full, egesful. hihtful. sorg-
ful. synful. firenfull.
invitfull. scyldfull. teon-
full.
fus. ellorfus.
fyll. vaelfyll.
iyllan. afyllan. befyllan.
ge fyll an.
* fynde. eaSfynde, e$-
fynde.
fyr. adfyr. b&lfyr. ligfyr.
* fyrht. afyrht. S. forlit.
fysan. gefysan.
(jaedere. aetgaedere.
gaervan. ongaervan.
gal. ealogal. medugal.
vinga"!.
* gal. rumgal.
gan. agan. for^gan. ofer-
gan.ongdn. togan.utgan.
gang, for^gang.
gangan. fulgangan. ge-
gangan.
*gange. fe]>egange, oder
f6j>egenga?
gar. frumg^r. va?lgar.
*gara. frurngara.
gast. srendgast. vuldor-
gast.
gean. ongean.
geara. ungeara.
geard, faedergeard. leod-
geard. middangeard. vin-
geard.
gearvian. gegearvian.
goat, burhgeat.
gegnes. togegnes,
geldan. ongeldan.
g6n. ag6n.
*genga. foregenga. n^d-
genga. v33rgenga.
genge. gegenge.
geotan. iigeotan.
geotan. begeofan. ongeo-
tan.
gere. ingere.
*giet. andgiet-tacen.
gield. brynegield.
gifan. forgifan. ofgifan.
gifre. orlaRg-gifre. ungiCre.
gifu. sundorgifu.
gildan. agildan. forgildan.
gin. angin. ongin.
* ginnan. anginnan. on-
ginnan.
giran. gegiran.
* gitan. agitan. forgitan.
ofergitart.
gleav. hre]?ergleav. vord-
gleav.
glidan. geglidan.
god. torhtgod.
god. cynegod.
greman. gegreman.
gr6ne. aelgr^ne. ungrSne.
grim, heorogrim. vaelgrim.
* grind, gegrind.
grindan. begrindan.
gripan. forgripan. gegripan.
* groren. begroren.
grornian. begrornian.
grund. hellegrund. sai-
grund. ungrundes.
grynd. eargrynd.
gryre. hyllegryre. vael-
gryre. v6stengryre.
gyld. deofolgyld. vihgyld.
gyldan. ongyldan.
gyman. forgyman. ofer-
gyman.
* gytan. geotan. gitan.
ongytan.
* gyle, blodgyte.
Habban. behabban. for-
habban. vi^habban.
*haebbend. dreamhaeb-
bend.
haeft. hellehapft,
haeftan. gehaet'tan.
haegan. gehaegan.
ha^lan. gehablan.
ha>tan. onha^tan.
haldan. ymbhaldan.
hama. fe^erhama. lichama.
vuldorhama.
*hat. gehat.
hat. vylmhat.
*hata. beohata. leodhafa.
hatan. gehatan.
* haten. forhaten.
had. geogo^had.
heaf. helleheaf.
heah. heofonheah.
healdan. behealdan. for-
healdan. gehealdan.
heap, garheap. maegen-
heap.
heard, sli^heard.
* heav. geheav.
hebban. Shebban. onheb-
ban. upahebban.
helan. forhelan.
helm, grimhelm. haele^-
helm. lyfthelm.
h6ned. gehSned.
heofon. heahheofon. up-
heofon.
heort. bli^heort. heah-
heort. vulfheort.
*heovian. beheovian.
h6ran = hyran. geh^ran.
here. Sgorhere. for^here.
gu^here. vaelhere. )>e-
odhere.
herg. ha?]>enherg.
h^te. modhele.
hete. ni^hete. teonhete.
hicgan. ahicgan. gehicgan.
onhicgan. S. hycgan.
hidig. oferhidig.
higd. oferhigd.
*hilta. gehilta.
hindan. behindan.
hiva. sinhiva.
hladan.gehladan. tohladan.
hlaest. brimhl-jest.
— 387 —
hleahhan. dhleahhan.
hleapan. dhleapan.
hlence. vaelhlence.
hleor. blachleof.
hleotan. gehleotan.
hleov. unhleov.
hleo^S. beorhhleoS. burh-
hleo$. stanhleo^. steap-
hlid^hliS. gehlid.
* hnaest. gehnaest.
hnigan. onhnigan.
hof. mearchof.
*hofian. behofian.
hogian. gehogian. oferho-
gian. vi%hogian. S. hu-
gian.
hold, unhold.
homa. fe)>erhoma. fl&sc-
homa. S. hama.
hord. goldhord.maSmhord.
hrad. hronhrad.
hraegel. frumhraegel.
* hredan. onhredan.
hreddan. ahreddan,
* hreo)>a. bordhreo]?a.
scyldhreo]?a.
hreov. vaMhreov.
hreovan. gehreovan.
hr6ran. onhr^ran.
hrinan. gehrinan.
hryre. lichryre.
hiidan. a"hudan.
hugian. gehugian. S. hogian.
hus. bdnhus. feldhus. ge-
ofonhus. graefhus. maii-
hus. merehus. vitehAs.
hveL «ghva. gehva.
hvaer. sghvsr.
hvaet. berhtmhvset. da^d-
hv*t. modhvaet.
hv?e]>erv cfeghvae])er.
hvate. modhvate.
hvearf. merehvearf. S.
hvyrf.
hveorfan. Shvcorfan. ge-
hveorfan. onhveorfan.
tohveorfan. S. hvyrfan.
hvettan. ahvettan.
hvilc. sghvilc. gehvilc.
*hvylfan. behvylfan.
hvyrf. maagenhvyrf.
hvyrfan. gehvyrfan.
hvyrft. ymbhvyrft.
hycgan. gehycgan. ofer-
hycgan.
* hyd. gehyd. oferhyd.
S. hygd.
hydan. ahydan. gehydan.
hydig. dnhydig. faesthydig.
sti^hydig. vishydig.
hygan. gehygan.
hygd. gehygd. breostge-
hygd.oferhygd. vonhygd.
hyld. gehyld.
hyldo. unhyldo.
hynan. gehynan.
hyran. gehyran. oferhyran.
* hyre. unhyre.
A
Icean. geicean.
ievian. o^ievian.
innod. geinnod.
^. eala.
lac. aglac. vitelac.
Idcan. forlacan.
lacende. lyftlacende.
lad. fromldd. gelad.
*l&ca. aglaaca. aeglieca.
*la3can. nealaacan.
l&dan. ala?dan. anlaedan.
forl^dan. for^la^dan.
geht'dan. for^gelajdan.
o^laadan.
a3g, lag, leg. orlaeg, orleg.
a;ran. forlAran. gel&ran.
a3Stan. gelAstan.
[«tan. alct'tan. anhfetan.
forlifelan. anforlajtan. of-
htHan. upforlifetan.
laf, lafe. yrfelaf. y^laf.
si-la1 fe.
land, eastland. ej^elland.
mearcland. J>eodland.
lang. nihtlang. onlang. up-
lang.
last, aeflast. brydelasL vid-
last. vrsclast.
*leafa. geleafa.
leafan. aleafan.
lean, aofterlean. dcedleaa.
edlean. endeleaii. feorh-
lean. handlean. ondlean.
sigorlean.
leanian. geleanian.
* leas, eirleas. cearleas.
cystleas. domleas. dre-
amleas. eardaleas. f6-
}>eleas. grundleas. hiht-
leas. hygeleas. hyldeleas.
raadleas. sigeleas. vajr-
leas. vineleas. vynleas.
least, hygeleast.
* 16c -= lie. fre616c. godl^c.
lecgan. dlecgan. gelecgan.
*leccan, laecan, laaccan.
oleccan.
le"dan ^ l*dan. gelddan.
ISfan Aleafan, gel^fan.
eg, lege. orleg. aldorlege.
S. laeg.
*lende. inlende.
eod. burhleod.
eoda. saMeoda.
eodan. geleodan.
eoL unleof.
Meohta. daegleohta.
eorna. fyrleoma.
eosan. bele6san. ferleo-
san. forleosan.
eo^S. ;fefenleo$. fyrdleo^S.
vigleo^.
*leo]?ian. aleoj^ian.
esan. dlesan.
Mesta. fullesta.
i: lie. arlic. unArlic. driht-
lic. earmlic. egeslic.
eorSlic. f«stlic. freolic.
g^stlic. gelic. ungelic.
gl33dlic. healic. hihtlic.
jasiic. leoflic. gesifelig-
lic. sellic. seldlic. sti^S-
25*
— 388 -—
lie. strenglic. stronglic.
syllic. trumlic. uplic.
valic. unvaclic. vealic.
vearmlic. viglic. vislic.
vraeclic. vrajtlic. vra^lic.
vundorlic. vur^lic. vyn-
lic. frealic.
*Iica. manlica. monlica.
* lice, arlice. cuSlice. un-
forcu^lice. dollice. driht-
lice. earmlice. faestlice.
fraco^lice. freolice. fre-
ondlice. fromlice. georn-
lice. gramlice.hneavlice.
meagollice.neodlice.un-
scomlice. Vctrlice. vis-
lice. unvurSIice. ]?iclice.
licgan. belicgan.
licnes. anlicnes. onlicnes.
lif. voruldlif.
* life, andlife.
* lifigend. cviclifigend.
ligan. onligan. S. licgan.
*lihtan. gelihtan.
limpan. gelimpan.
HSnys. giestliSnys.
lij?an. oferltyan.
li]>e. unlike.
lij»end. v&gltyend. mere-
li)>end.
loca. breostloca. burhloca
ferhSloca. fyrloca. he-
annloca.
locc. vitelocc.
locian. onlocian. tdonlo-
cian. uplocian.
loga. vsrloga, v^rloga.
* lome. gelome.
lor, Idre. forlor.
* lora. hleorlora.
lucan. belucan. onlucan.
lufe, lufu. sibblufe. fre-
ondlufu.
lutian. gelutian.
lyfan. alyfan. gelyfan.
lyhtan. gelthlan.
lynnan , linnan. alynnan.
lysan. alysan.
lyt? ymblyt.
ytel. unlytel.
Vlacian. gemacian.
nadrn. J>e6denmadm.
msecca. gemoscca.
maedla. anmaedla.
mecg. heremxcg. gigant-
maecg.
maeg. cneomaeg. cneovmaeg.
freomseg. gemaag. sib-
gemaeg. heafodmaeg. le-
odmaeg. vinemsg. vo-
ruldmaeg.
maegen. beadumaegen. folc-
m»gen. handmaegen.
hordmaegen. leodmaagen.
oferma3gen. J7eodma3gen.
maegeS. healsmaege^.
maeg^. folcraaeg^. ver-
maegS.
ma>lan. gemslan. onmcMan.
mailed. hringm^Ied.
m&lum. ))usendractlurn.
* maane. gem^ne.
m«pe. folcma^re. vidmsre.
maatan. amaetan. gemastan.
maste. ormste. unmajte.
man. ealdorman. ha3g-
stealdman. landman
nor^Sman. sajman. va3p-
nedman. S. mon.
mang. ongemang.
meahtig. foremeahlig. S
mihtig.
mearc. e]?elmearc. fyrst-
mearc. gemearc. J>eod-
mearc. vordgemearc.
mearcian. gernearcian.
mede. ofermede.
media, anmedla. ofer-
medla. S. msdla.
medo, m6du.
ea%medu.
*men? ingemen.
mengan. gemengan.
mennen. J>eovmennen
meornan. bemeornan.
* met. gemef. eingemof.
met. gemet. ungem^f.
metan. dmetan. gemefan.
mete, majlmete.
metian. ge]?ancmetian.
metod. ttrmetod.
n^tto. ofennetto.
nicel. mismicel.
middes. tomiddes.
mihtig. xlmihtig.
mist, vaelmist.
*mitan. gemitan.
m6d. ajviscmod. blij^einod.
bolgenmod. deormod.
dreorigmod. eaSinud.
gealhmod. geomormod.
glaedmod. gleavmod.
heardmod. hre6hniod.
hrcovigmu'd. inihtmod.
ofermod. re}?em6d. sti^"-
mod. svi^mod. torlit-
mod. vra^mod. }>an-
colm(kl.
modig. tilmodig.
mon. flotmon. summon.
vraecmon.
monian. gemonian.
mot. gu^gemot.
munan. gemunan.
myn. vifmyn.
mynd, mynt. freondinyiul.
vur^mynd. veor^mynd.
*myrce. gu^myrce.
myrran. amyrran.
i^lacod. limnacod.
naegan. gena?gan.
naeman. benaBmau.
*neahe. geneahe.
nearvian. genearvian.
nea. drihtnea.
*neat. geneal.
ned. J^eovned. ^iTiiin'il
nemnan. genemrian.
neofan. beneotan.
*neove. fyredneove.
*nere. aldornere. leorh-
ncre.
— - 389 —
nerian. generian.
nesan. genesan.
net. breosfnet. vaelnet.
nefan. genesan.
nied. )?reanied. S. nyd.
*niht. geniht.
niht. sinniht.
niman. setniman. beniman.
forniman. geniman. on-
geniman.
*nip. genip.
nipan. genipan.
nivian. genivian.
ni$. helleniS. orlegniS.
vaelnlS.
*nog? genog. S. neahe.
nyd. ]>reanyd.
nydan. genydan.
nyt. unnyt. voruldnyt.
JL 33^, pa^. anpae^. flet-
pa3$. milp33:5. herepae^
plega. gylpplega. hand-
plega. hearmplega.
Rad. setlrad.
rador. uprador. S. rodor
r^ecan. gera^can.
rad. gerad. heardra>d.un-
ra>dan. arsdan. geraadan
rieden. (reovr^den. un-
rsman. arijman. upara?-
man.
r«ran. ara^ran. upar;feran
ra>s. feondr£s.
rtesan. gera^san.
ra^sva. magorssva.
rap. mffistrap.
reaf. herereaf.
reafian. areafian. berealian
reccan. areccan.
reced. siindrcced.
recnian. gerecnian.
red. daegr^d. hir^d, hyrcd
*rcfa. gerfifa.
regu. vaclregn.
enian. berenian.
eord. gereord. beodge-
reord.
eordian. nnreordian.
rest, beddrest. nihtrest.
vaelrest.
rice, cynerice. eor^rice.
fsederrice. gnmrice. hea-
rice. heofonrice. sige-
rice. voruldrice.
ridan. upridan.
riht. efelriht. folcriht.
landriht. onriht. unriht.
vordriht.
rim. dpegrim. cneortm, cne-
ovrim. enderim. gerim.
nihtgerim. monrim. uu-
rim.
riman. ariman. geriman.
rinc. fyrdrinc. gurarinc.
hea]>orinc. raagorinc.
risan. arisan.
risn, rysn. gerisn, gerisne ;
gerysn, gerysne.
rod. seglrod. vigrod. vi-
terod.
rodor. heahrodor. S. rador.
rof. cvyldrof. d&drdf. el-
lenrdf. handrof. higerof.
maegenrof. fraacrof.
rofen. berofen.
rume. gerurne.
ryman. geryman.
ryne. for^ryne.
*ryne. ger^ne.
*c
Oaca. andsaca. gesaca
sacan. onsacan.
sa3lan. gesaMan. onsiblan
sailed. Ssa^Ied.
Sifelig. gesa^lig. unsifelig.
samnian. gesamnian
sang, lofsang.
savan. geondsavan.
*sca3ft. gescaeft. S. sceaf'l
scapan. forscapan.
scam, harmscaru. S. sce-
aru.
sca]?a. synscafa.
sceacan. for^sceacan. on-
sceacan.
scead. ungescead.
sceadan. asceadan. gesce-
adan.
sceado. beamsceado. he-
olstersceado. scursce-
ado.
sceaft. deoreSsceaft.
*sceaft. edsceaft. feasce-
aft. frumsceaft. gesceaft.
handgesceaft. heahge-
sceaft. hygesceaft. land-
gesceaft. metodsceat't.
voruldgesceaft. ?self-
sceaft.
scealc. freo]>oscealc. hel-
lescealc. ombihtscealc
sceald = scild. dsgsceald
*s.ceap. forsceap.gesceap.
scedpan. gesceapan.
sceapen. earmsceapen.
sceapian. asceapian.
scearu. folcscearu. hearm-
scearu. leodscearu.
sceat. feohsceat.
sceavian. gesceavian.
scea]?a. earmscea))a. gielp
scea]?a. hellsceaj^a. le-
6dscea|>a. manseeafa.
*sceft = * sceaft. gesceft.
sceotian. onsceotian.
sceran. gesceran.
sciene. aslfsciene. vlilc-
sciene.
scirna. 33fenscima.
*scipe. ge-bedscipe.bod-
scipe.gebodscipe driht-
scipe. feondscipe. i're-
ondscipe. galscipe. gi-
ongorscipe. landscipe.
laftscipe.Ieodscipe.ma)-
Ngenscipe. vrohtscipe.
f>eodscipe.
sera)!'. eorSscraef. vite-
scra;f.
scrifan.forscrifan.gescrifau.
390 —
scufan. ascufan. forscufan.
toscufan.
scuva. nihtscuva.
scyldan. gescyldan.
scyldig. manscyldig. vom-
scyldig.
scynde. unscynde.
scyran, scyrian. gescyran.
bescyrian.
scypan. gescypan.
*sealcan. ofasealcan.
searo. beadosearo.
secan. geseoan.
secg. aarendsecg. ambyht-
secg. ?garsecg.
secgan. asecgan. gesec-
gan. onsecgan.
sefa. modsefa.
segnian. gesegnian.
seld. e)?elseld. heaseld,
h^hseld.
sele. beorsele. gystsele.
hornsele. vinsele. vind-
sele.
sellan. gesellan.
sendan. dsendan. geond-
sendan. onsendan. to-
onsendan.
*sene. gesene. S. sine. *
seon. beseon. geseon. on-
seon. togeseon.
*seot. geseot.
sell, heahsetl, hehsetl.
e>elsetl.
settan. asettan. forsettan.
gesettan. onsettan.
se]?an. gesecan.
sib.cneovsib.gesib. unsib.
*sien. ansien. heafodsien.
sigan. onsigan.
sigor. vigsigor.
sih$. gesih^.
sine, gesine.
sittan. gesittan. onsittan.
sittend. burgsittend. ham-
sittend.
si$. bealusi^S. earfo^si^.
gesi'S. hinsiS. lagosi^.
spildsi^. sveglsi^S vig-
. s!S. villgesiS.
simian. eftst]?ian. insi]?ian.
midsi]?ian.
slcfep. frumslsp.
slean. beslean. forslean.
geslean. ofslean.
*sleaht. vajlsleaht.
slipan. onslipan.
slupan. aslupan.
smitan. besmitan.
iS. hleahtorsmiS. vlg-
sn«dan. besnAdan.
socn. landsdcn.
some, gesome.
*somne. stsomne. to-
somne.
somnian. gesomnian. S.
samnian.
sorg, sorh. orsorg. cear-
sorh. higesorh. mod-
sorh.
spanan. forspanan. ge-
spanan.
sped, freondsped. freo]>o-
sped. tuddorsped. vo-
ruldsped. vuldorsped.
spedan. gespedan.
sp^dig. godspedig. un-
spedig.
spel, spell, bealospel.
fa3rspel. gu^spel. hil-
despell. invitspell.
*spon. gespon.
*spong. gespong.
*spornan. gespornan.
spraec. frumspraec. hete-
spraec.
sprecan. gesprecan.
springan. aspringan.
*staef. bocst33f. ediilstjef.
endestaef. e]?ylstajf. he-
armstaef.
staclan. forstaelan. geslaolan.
stan. sealtstan.
standan , stondan. bigsfan-
dan. forstandan. gestan-
dan. o^sfandan. ymb-
standan.
starian. tdstarian.
staS. streamstaS.
sla]?elian. gesta]?elian.
steal, vicsteal.
*steald.haegsfeald. flelge-
steald. vuldorgesteald.
steall, stealla. vilgesteall.
folcgestealla. f'yrdge-
stealla.
steallian. for^steallian.
steap. heahsteap. veall-
steap.
stede. alhstede,ealhstede.
burhstede. dea^Sstede.
folcstede. ghedstede.
hleo]?orstede. mej?el-
stede.
stefnan. gestefnan.
stellan. onstellan.
st^man. beste"man.
steorra. heofonsteorra.
stepan. gestepan.
steppan. forSsteppan.
stJgan. astigan. upastigan.
gestigan. upstigan.
stillan. gestillan.
*stod. vealhstod.
stol. cynestol. e]?elsl(M.
faederej^elstol. frumst61.
heofenstul. hleovstol.
yrfeslol.
stov. e]>elstov. restestov.
vaelstov.
strtfet. herestriet. rancsfr^t.
stream, eastrearn. egstre-
am. egorstream. lago-
stream. merestream. s;e-
stream. vaegstream. va;l-
stream.
*streon. gestreon. a;rge-
streon.botlgestreon.vo-
ruldgestreon.
streonan, strienan.gestre-
onan. astrienan. gestry-
nan.
— 391 —
. gestrudan.
stund. vinterstund.
styde. folcstyde.
styrian. eftstyrian. onsty-
rian.
* sura, genihtsum. langsum,
longsum. lofsum. veorc-
sum. vynsum.
sund. gesund. onsund.
sunder, onsundran.
sundrian. gesundrian.
sva}>e. bilsva]>e.
*svanian. asvanian.
sva"pan. forsvapan. tosva1-
pan.
*svar. aSsvar.
svarian. andsvarian.
*svaru. andsvaru.
svefan. asvefan.
sveg. hildesveg.
svelan. besvelan.
svelgan. forsvelgan. ge-
svelgan.
sveng. vjelsveng.
svengan. tosvengan.
sveorc. gesveorc.
sveostor. villgesveostor.
sveot. folcsveot.
*svercan. upgesvercan.
*sverian. aridsverian.
svican. besvican. from-
svican.-gesvican.
svlciende. unsv!ciende.
svirna. heafodsvima.
svinc. gesvinc.
sving. vitesving.
svtyan. gesvi]>an.
•^syhS^sih^. gesyhS.
syllan. besyllan. gesyllan.
syn. ni^syn.
syngian. gesyngian.
synto. gesynto.
syrvan. besyrvan.
*fH
1 a, teag. ?racenta,rac-
centa. raccenteag.
tacn, tacen. andgiettacen.
fri]>otacn.
tifecan. getcfecan.
*ta3l. folcgetael. rimgetael.
rincgetael.
*tal. folctal. getal.
tin. hearmta'n.
team, hereteam.
telan, tellan. getelan.ge-
telian.
*teme. vrohtgeteme.
tene. fifte'ne.
* tenge. getenge.
teon. ateon. upateon. ge-
teon. ofteon.
teona. higeteona.
*teonde. tuddorteonde.
*teone. ni^geteone.
*teov. lalteov.
*terg. tinterg.
tiber. sigetiber.
lid. cfefentid. da3gtid. uhltid.
tig]?ian. getig]?ian.
timber, heofontimber. ina-
gotimber.
timbran. for^timbran. ge-
timbran.
timbre, getimbre.
tir. sesctir.
*toga. folctoga.
*tolden. ofertolden.
torht. geartorht. heofon-
torht. sigetorht. svegl-
torht. vuldortorht.
torr. meretorr. stantorr.
trega. helltrega.
treov. heahtreov. uQ.tre6v.
untryov^.
treovian. ontreovian.
trod. vi]?ertrod.
truin. getrtim. {'olcgetnnn.
fyrdgetrum. ?vyrtruma
fiir vyrttrnma.
truvian. getruvian.
Fryman, getryman.
tryvan. getryvan.
tryve. ortryve.
tudor. magotudor.
tungol. heofontungol. ro-
dortungol.
turf. ej>elturf.
:I:tv*fan. getvsfan.
tveogan. getveogan.
tyma. heretyma.
* tynan. ontynan.
tyne. fiftyne.
tyrf. e]?eltyrf, e)>y]tyrf.
Under, inunder.
utan. beutan. ymbutan.
Va. Sva.
va. vava.
vacan. onvacan.
vacan. onvacari.
vacian. avacian.
vaclic. unvaclic.
vadan. anvadan. gevadan.
onvadan. ))urhvadan.
vaecan. avaecan.
vaecnian. avaecnian.
vsedla. niedvaedla.
v«g. modevajg. sa;va>g.
vselm. hygevaelm.
v«re. freo]>ov£re.
vaerged. avsrged.
vaestnf. limvsestm.
vaeter. Sifevaster.sealtvaeter.
* val. ecgval.
*vald, veald. gevald, ge-
veald. jehtgeveald. on-
vald.
* valda. alvalda, ealvalda.
anvalda.
vang. neorxnavang. saM-
vang. S. vong.
vanian. gevanian.
vara, vare, varu. helvara,
hellvara. burhvare. Si-
gelvare. Sodomvare.
burhvaru.
varian. bevarigan.
* vealc. gevealc.
vealda — valda. alvealcla.
veall. burhveall. foreveall.
holmveall. sajveall.sta'B-
veall. streamveall.
* veard. andveard. lor-
302
veard. forSveard. heo-
nonveard. toveard.
veard. brego veard. burge-
veard, burhveard. drih-
tenveard. e)>elveard.
guSveard. heofonveard.
hord veard. inneveard.
lastveard. leodveard.
inearcveard. nihtveard.
yrfeveard.
veaxan. geveaxan.
veaxen. unveaxen.
veb. godveb.
veccan. aveccan.
vecnian. onvecnian.
veg. baeSveg. eastveg. flod-
veg. foldveg. forSveg.
lit'veg.norSveg. siiSveg.
vela, botlvela. eor^vela.
grundvela. lifvela.
velm. brynevelm. heaj>o-
velin.
vemman. gevemman.
vemine. unvemme.
vena, orvena.
vendan. avendan. geven-
dan. onvendan. 6$ven-
dan.
*vende. laSvende.
veorc. andveorc. d&d-
veorc. dgegveorc. ge-
veorc. handgeveorc.
sulhgeveorc.' handveorc.
orlegveorc. }>reaveorc.
veorpan. aveorpan. be-
veorpan. forveorpan.
toveorpan.
veor]?an. forveorpan. ge-
veor]?an.
veor]?ian. geveor^ian.
ver.fahver.sceatver. driht-
veras. folcveras. leod-
veras.
reran, geveran.
vered. unvered.
verig. ealdverig. syinbel-
verig.
verod. eorpverod.
verod. leodverod. si^-
verod.
verpan. toverpan.
vesan. for^vesan.
* vest, neavest.
vie. fyrdvic. herevic.
vicing. Soevicing.
vicigean. ymbvicigean.
vrecan. bevrecan.
vig. J^raecvig.
viga. randviga.
viggend. sveordviggend.
randviggend.
viht. aviht, 6viht. alviht,
allviht, eallviht.
* vihta. edvihta.
* vihte. fulvihte.
villa, hyhtvilla.
vind. su^vind.
vindan. bevindan. gevin-
dan.
vinn. gevinn.
vinna. modgevinna.
vinnan. avinnan. gevinnan.
ofervinnan.
visa, aldorvisa. heafod-
visa. herevisa. maegen-
vlsa. S. vosa.
vise, monvise.
visian. gevisian.
vist. aetvist. somvisf.
*vit. bilvit, bilevit. by-
lyvit.
vit. gevit. invit.
*vit. edvit. invit. S. vihte.
*vit? stigvit.
vita, gevita.
vltan gevitan.for^gevitan.
upgevitan.
vite. gyrdvite. hellevite.
vitga. deofolvitga.
*vlita. andvlila.
vlitan. andvlitan. bevlitan.
georidvlitan. onvlitan.
vlo- gevlo.
vldh. finvlOh.
volcen. vedervolcen.
voma. daegvdma.
vong. stajjolvong. S. vong.
vop. herev6p.
* vorca. sigorvorca.
vord. byrhtvord. gnorn-
vord.gylpvord.ligevord.
ligenvord. sorhvord.
vorht. samvorht.
*vosa. herevosa. S. visa,
vraec. ni^vraec.
vrecan gevrecan.
* vrecene. tovrecene.
vrigan, vrihan. bevrthan.
inbevrigan.
vrit. gevrit.
vritan. avrltan.
vrixlan. gevrixlan.
vudu. garvudu.
yulf. herevulf. hildevulf.
vuna. gevuna.
vund. licvund.
vundian. forvundian. gc-
vundian.
vundor. eallvundor. f;er-
vundor. lyftvundor. sO^-
vundor.
vundod. unvundod.
vunian. gevunian.
vyll. Victerspryncvyll.
vur]?an. gevur]>an.
vur]>ian. gevurfian.
vur]?ung. halsvurj?ung.
vylm. hea}>ovylm.
*vynna.? lyftvynna.
vyrcan. forvyrcan. gevyr-
can.
vyrde. andvyrde.
vyrgian. Svyrgian.
* vyrht. gevyrht.
vyrnan. forvyrnan.
vyrgian. gevyr}>ian.
lrm])0. voruldyrmj'O.
yrnan. ayrnan.
yvan. aetyvan.
S. easlreamiS.
pafa. gej^afa.
Dalian, gej^afian.
— 393 —
J>anc. aefyanc. ge]>anc. bre-
6stgej?anc. ingefanc.
modge]>anc. or}>anc.
J»ancol. hige]>ancol.
}>6. oSJ^.
}>eaht. ge]?eaht.
}>eav.le6d)jeav.freo]>oj?eav.
}>eccan. be]?eccan. ge]>ec-
can.
}?egan. of]?egan.
]?egn, J?egen. handj>egen.
aldor]>egn. mete]?egn.
fegnung. heah]>egming.
*|>ego. vin]?ego.
J>el. vaegfel.
]>encan. a]?encan. ge]?en-
can.
]?enian. ge]>enian.
]>e6d. ungej^eod.
]?e6d. gum|?e6d. vetyeod
*]>e6dig. ell}?e6dig.
j^eof. regn]?eof.
]>e6n. gej?eon. on^eon.
]?e6v. veorc]>e6v.
]?icgan. gej^icgan.
]?incan. gefincan. ofj>in-
can. tveo]>incan.
]?ing. gej^ing.
|>ingan. ge)>ingan.
]?ingian. gej^ingian. geau-
]>ingian.
*]?6fta. villge]?6fta.
J?oht. ge]?oht. jnodgej^oht.
]?olian. ge]?o]ian.
J>raec.
hildj>rsec. vaepenj)raec.
]>rea. broh]?rea. cvealm
)>rea. heah]?rea. v;ug
}>rea.
]?reat. here]?reat. ^gu^
J>reat. he6fen)>reat. ma3
gen]?reat. v«gj>reat.
]?reatian. ge]?reatian.
]?ringan. ge]>ringan. on
J?ringan. o^ringan.
j?rovian. ge]?rovian.
]?rym. cyne)>rym. e)»el
]?rym. ma3genj?rym.
Jjungen. heahj>ungen.
*]?vin. hellgejjvin.
*|?yldig. ge]>yldig.
Jnrsted. of]?yrsted.
0
BINDING ^ AUG
/
PR Caedmon manuscript
1601 Caedmon1 s des Angelsachsen
B6 biblische Dichtungen'
1850
T.l-2
PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET
UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY