: co
to
pbrarg
of
of
Professor Wulker,
Leipzig, Germany,
1891
des Angelsachsen
Mblische Dichtnngen.
Herausgegeben
von
K. W. Bouterwek.
Elberfeld u. Iserlobn.
Julius 6 a d e k e r.
\ S U.
PR
I6OI
1850
* I.
[l.] Us is riht micel, faet ve rodera veard,
vereda vuldorcining , vordum herigen,
modum lufien. He is maegna sped,
heafod ealra heahgesceafta.
5. frea aelmihtig. Naes him fruma &fre
or gevorden; ne nu ende cym^
ecean drihtnes ; ac he bi% a rice
ofer heofenstolas. Heagum Jrymmum,
so&faest and svrSfeorm sveglbosmas heold,
10. J?a vron gesette vide and side,
J>urh geveald godes, vuldres bearnum,
gasta veardum. (2.) Haefdon gleam and dream
and heora ordfruman engla freatas,
beorhte blisse vaes heora bld micel.
15. fegnas frymfaeste feoden heredon,
saBgdon lustum lof heora liffrean,
demdon drihtnes dugfc^um,- Vtferon
svi^e gesselige. Synna ne cii^on,
iirena fremman; ac hie frr$e lifdon
1. us is. Ms. us is Th. 3. modum Ms. Jun. modum Th. 5. aefre Ms.
.Tun. tfef're Th. -- 6. or Ms. Jun. Th. Grimm schwankt zwischen or
nnd or. Gr. I, 338. 7. ecean Ms. Jun. ecean Th. bi$ a rice Ms.
Jun. bi^ a rice Th. - 8. heofenstolas Ms. Jun. heofen-stolas Th.
so^faest Th. 9. svi&ferom Ms. Jun. Th ; aber Z. 1764. svi'Sfeorm.
Vgl. Cod. Exon. S. 386. Z.35: 'sviit and sviSfeorm.' Feorme sf.
m. (victus) komnit ini Caedm. noch vorZ. 1725: 'feran mid feorme. 1 Z.
2653: 'mid i'eo and mid feorme. 1 Z. 1645: '(J&dan) feoh and fe
orme. 1 Einmal fearine Z. 1389: 'for mid fearme.' Das Adjectiv
orfeorm, exul, egenus findet sich Andr. Z. 416. 1617. Cod. Exon.
255, 20. Beov. 4765. Siehe Gr. zu Andr. S.105, und vergl. unten Z.
2427: '(and jnun rincum bead) nih tfeor munge.' Z. 2680: 'gefeor-
medon.' Andr. Z. 1091. Beov. Z. 1482. Lye kennt ein Verbum svt$-
feormian, crudescere. 10. vide 3 side Th. 16. liffrean Th.
17. drihtenes. Ms. Jun. demdon drihtnes Th.
1
20. ece mid heora aldor. elles ne ongunnon
r&ran on roderum, nym$e riht and so$,
&r]?on engla veard for oferhygdc
dveal on gcdvilde. noldan dreogan leng
heora selfra rd; ac hie of siblufan
25. godes ahvurfon. Haefdon gielp micel,
}>aet hie vr& drihtne daMan meahton
vuldorfaestan vie, verodes frymme,
sid and svegltorht. him }>&r sar gelamp,
(30 fst and oferhygd, and J?aes engles mod,
30. ]>G |>one unrd ongan arrest fremman,
vefan and veccean. pa he vorde cvavfc
nr&es offyrsted, faet he on nor&d&le
[2.J ham and heahsetl heofena rices
agan volde. pa vearfc yrre god
35. and J?am verode vra$, }>e he r vur&ode
lun. p. 2. * vlite and vuldre ; sceop ]?am verlogan
vrjeclicne ham, veorce to leane
helleheafas, hearde ni'Sas;
heht J>aet vitehiis vra^cna bidan,
40. deop dreama leas, drihten ure,
gasta veardas. pa he hit geare viste,
sinnihte beseald, susle geinnod,
20. ece Th. 21. r<feran Th. 23. daelon Ms. dael on Jun. Th. Ich habe
dveal zu schreiben gewagt, was sich durch Z. 1930: '(vajron) dcbdum
gedvolene' empfiehlt. Es miisste ein verlornes starkes Verbum dve-
lan, dveal (dvael) dvolen angenommen werden, mit derNebenform
del an deal (dael), dolen. Die genaue Zusammengehorigkeit von
(ge)dvola, dol Cbeides error, stultitia) dolllc und dvollfc, jenes durch
audax usque ad stultitiam, nach Kemble's Annahme, dieses stultus
allein bedeutend, ist unverkennbar. Gedvola kommt in unserm Ge-
dichte nur Z. 3540 vor: ']>a geseah ic )><l gedrihtin gedvolan hveor-
fan.' Vgl.El. Z. 1119: 'in gedvolan lange acyrred fram Criste.' Andr.
611: ']>urh deopne gedvolan.' Z. 1688: 'gedvolan fylde Cse halga).'
Dieselbe Verbindung: El. Z. 1041. 'gedvolan lifdon,' El. Z. 312.
'gedvolan fylgdon' Z. 372. Auch dol, error, erscheint nur Z. 339:
'6$ hie to dole vurdon;' das Adv. dolllce Z. 295. Gedvild error,
dagegen, ausser an unsrer Stelle, noch Z. 919: ']>tnna da>da gedvild.'
- 28. std. sar Th. 29. mod. - 33. ham Th. rices Th. 34. agan Th.
- - 35. tfer Th. 36. vlite . . sceop. verlogan Th. 37. ham . . leane Th.
39. vite-hiis. bidan Th. 40. deop. lire Th. 42. syunihte Jun.
geondfolen fyre and faercyle,
rece and reade lege, heht fa geond faet r&dlease hof
45. veaxan vitebrogan. Haefdon hie vrohtgeteme
grimme vr& god gesomnod; him fs grim lean becom.
(4.) cvsedon, faet heo rice r<r&e mode
agan voldan and sva ea$e meahtan.
[4.] Him seo ven geleah. stfSiSan valdend his,
50. heofona heahcining, honda araerde,
hehste vi$ \ am herge , ne mihton hygelease
maene vi^ metode ma^gyn bryttigan;
ac him se m&ra mod getvaefde.
ba^lc forbigde, fa he gebolgen vear^>,
55. besloh synscea^an sigore and gevealde,
dome and duge^e, and dreame benam
his feond, fri^o, and gefean ealle,
torhte tire; and his torn gevnec
on gesacum svr&e selfes mihtum,
60. strengum stiepe. Haefde styrne mod;
gegremed grymme grap on vra^e
faum folmum, and him on fae^>m gebraec,
yr on mode. a3"6ele bescyrede
his vi^erbrecan, vuldorgestealdum.
65. (5.) sceop J>a and scyrede scyppend tire
oferhidig cyn engla of heofnum.
va^rleas verod valdend sende,
la^vendne here, on langne sr6,
geomre gastas. voes him gylp forod,
70. beot forborsten and forbiged frym,
vlite gevemmed. Heo on vrace
sy^an seomodon svearte sr&e.
ne forfton hlude hlihhan; ac heo helltregum
verige vunodon and vean cu^on.
43. fyre Th. 44. recc 3 reade . . . hof Th. 45. vite-brogan. 46. lean.
47. rice, mode Th. 49. ven. his. 50. heofona Jim. heofena Th.
ara?rde Th. 52. mame Jun. Th. 53. ac. m.-fera mod. 56. dome.
benam. 57. his. gefean. 58. his. 60. mod. 61. gegremed.
grap. 62. faum. 63. mode Th. eSeie Jun. 64. his. 65. sceop.
lire. 67. va^rleas. 68. la^vendne. 71. vlite. 73. hlude.
74. vean.
* 1*
75. sar and sorge, siisl frovedon
fystrum befeahte, )>earl aefterlean,
f&s fe heo ongunnon vi$ gode vinnan.
pa vaes so$ sva &r, sibb on heofnum,
faegre freo^ofeavas ; frea eallum leof,
80. feoden, his fegnum; frymmas veoxon
dugu^a mid drihtne dreamhaebbendra :
[5.] (6.) Vron fa gesome, fa fe svegl buan,
vuldres e$el. vroht vaes asprungen,
fun. p. 3. *6ht mid englum and orlegni'S,
85. sr<San herevosan heofon ofgeafon
leohte belorene. Him on laste set!
vuldorspedum velig vide stodon,
gifum grovende, on godes rice,
beorht and gebl&dfaest, buendra leas ;
90. si$$an vra^cstove verige gastas
under hearmlocan heane geforan.
pa feahtode feoden ure
modgefonce, hu he fa majran gesceaft,
e^elsla^olas, eft gesette,
95. svegeltorhtan seld, selran verode,
fa hie gielpscea^an ofgifen haefdon,
heah on heofenum; forfam halig god
under roderas feng ricum mihtum
volde, fa3t him eor6e (7.) and uprodor
100. and sid vaster geseted vurde
voruldgesceafte, on vra^ra gield,
fara fe forhealdene of hleo sende.
Ne vaes her fa giet, nym$e heolstersceado,
viht gevorden; ac fes vida grund
105. stod deop and dim, drihtne fremde,
idel and unnyt on fone eagum vlat
75. sar Jun. Th. 76. aefterlean. - - 78. so*. *r. Th. 80. his. -
81. dream - hsebbendra. 83. asprungen. --84. orleg Jun. Th.
85. here-vosan. ofgaefon Jun. Th. 87. stodan Jun. vide stodan Th.
88. rice. 91. geforan. 92. feahtode deliberavit, von feahtian,
nicht zu verwechseln ?nit f ohte, cogitavit. Vgl. Z. 1269. lire. 93.
mod-ge)>once. hii. msran. 95. svegl -torhtan Jun. 98. ricum Th.
99. lip roder Jun. Th. 100. sid. 103. her. 104. gevorden. ac.
vida. - 105. stod deop. 106 idel 3 unnyt. vlat.
strfcfertrfc cining, and J?a stove beheold
dreama lease, geseah deorc gesveorc
semian sinnihte, sveart under roderum,
HO. vonn and veste, 6$ J?aet feos voruldgesceaft
furh vord gevear<S vuldorcyninges.
Her serest gesceop ece drihten ,
helm eallvihta, heofon and eor^an;
rodor arserde [6.J and ]ns riime land
115. gesta^elode strangum mihtum
frea aelmihtig. folde vaes fa gyt
graes ungrene, (8.) garsecg feahle,
sveart synnihte, side and vide
vonne vaegas. pa vaes vuldortorht
120. heofonveardes gast ofer holm boren
miclum spedum. metod engla heht,
lifes brytta, leoht forkcuman
ofer rfnnne griind. ra^e vaes gefylled
heahcininges hss: him vses halig leoht ^
125. ofer vestenne, sva se'vyrhta bebead.
pa gesundrode sigora valdend
ofer lagoflode leoht vi"6 feostrum,
sceade vi$ sciman. sceop fa bam naman
lifes brytta; leoht va3s serest
130. furh drihtnes vord daeg genemned,
*vlitebeorhte gesceaft. vel licode * Jun
ior. sti$frih$ Jun. Th.; allein 'stl^ferh^ cining 1 Z. 241. 1401. 1677.
108. dreama. gesveorc nebula, nubes ; nochmals Z. 804. Beov.
Z. 3576. und Gr. El. Z. 855. findet sich das Verbum: 'rodor eal ge-
svearc.' S. auch sveorc caligo und sveorcan, sveorcian caligari,
obscurari. C. Z. 3390: 'lyft upgesvearc.' Beov. Z. 3471: l (ne him
invitsorh) on sefan sveorceV Beov. Z. 3531: 'forsite* and for-
svorce^.' 109. under, veste. 111. vord. 112. her jerest ge
sceop ece. 114. arrde. niine. -- 116. ]?a gyta Jan. (s. Z. 155.);
sonst ist giet, gieta (Z. 990. Z. 1629. 24GO.) git, gyt (Z. 1721. Z
3164.) brauchlich; auch get, geot. 117. ungrene. garsecg Th. 118.
side j vide. 119. vonne ve gas Jun. vaegas Th. obschon er vegas
iibersetzt, v&gas scheint allein richtig. S r onnan viege 1 Z. 1374. 'vonne
vaelstreamas' Z. 1295. vonne y^a Z. 1425. 120. holm boren Th. -
121. lifes.- 123. riimne griind. 124. hcfes. - 125. vestenne. 126.
gesundrode. 127. lago-flode. 128. sceade vi^ sciman, sceop )>a
bam naman. 129. lifes. arrest. 130. vord. genemned. 131.
vlite. licode.
frean aet frym^e for^baero lid.
daeg resta geseah deorc sceado
sveart svrftrian geond sidne grund ':
135. [8.] C9.) pa seo tid gevat ofer tiber sceacan
middangeardes. metod aefter sceaf
scirum sciman, scippend ure,
sefen arrest, him arn onlast,
frang fystre genip, fam pe se feoden self
140. sceop nihte naman. nergend ure
hie gesundrode. sr&$an sefre
drugon and dydon drihtnes villan
eee ofer eor6an. pa com o^er daeg,
leoht aefter feostrum. heht fa lifes veard
145. on mereflode middum veor$an
hyhtlic heofontimber. holmas daMde
valdend ure and gevorhte fa
rp^deras faesten. faet se rica ahof
up from eor'&an furh his agen vord,
150. (10.) frea a3lmihtig. fold vacs adabled
under heahrodore halgum mihtum,
vaeter of vaetrum, fam ]?e vunia^ gyt
under faestenne folca hrofes.
pa com ofer foldan fus simian
155. msere mergen fridda. nseron metode fa gyt
132. frean. tid. -- 134. sidne. 135. fid gevat Th. tiber sceacan Jun.
tiber- sceacan Th. irrig, wie fruher schon Hickes und Lye. Das Rich-
tige sahzuerst Grimm CD. M. p. 25. NotaJ, der den inf. sceacan von
gevat abhangen lasst und nun iibersetzt: 'Da die Zeit fortschritt u'ber
die (von Gott verliehene) Gabe der Erde.' Als Beweisstelle fiir diese
Verbindung zieht Grimm heran Anall. A. S. 140, 5: 'geviton on fleam
sceacan.' Ausserdem s. man: Andr. Z. 1594: 'geviton sceatan.' Cod.
Exon. 280, 17: 'ongon ]>^ on flean sceacan.' Die Construction von ge-
vltan erlautert Grimm Gr. 4, 38. 97. Dass tiber nichl nur Opfer-
gabe bedeute, sondern, nach Grimm's Annahme, iiberhaupt Gabe,
bleibt noch zu belegen. 137. scirum sciman. ure. 138. ajfen arrest,
arn. - 140. sceop. naman. lire. 141. fre. 143. ece. -
144. lifes. 145. mere flode. 146. dslde. lire. 148. rica. ahof.
149. lip. his agen vord. 150. adajled. 151. under. 152. of. -
153. under, hrofes. 154. ]>a. fiis. 155. inhere. mergen, merien,
merigen = morgen. Bv. 1 1 24 : 'on mergenne.' S. Gloss, zu Bv. s. v. Gr. Gr. I,
335. $a gyta Jun. metode $a gyt Th.
vid lond, ne vegas nytte; ac stod bevrigen faeste
folde mid flode. Frea engla heht
furh his vord vesan vaeter gem&ne,
fa nu under roderum heora ryne healdaft,
160. stove gestefnde. pa stod hra$e
holm under heofonum, sva se halga bebead,
sid astsomne, J?a gesundrod vses
lago vi$ lande. Geseah J>a lifes veard
drige stove, dugo$a hyrde,
165. vide aeteovde, J?a se vuldorcyning
eor$an nemde. gesette y$um heora
onrihtne ryne, rumum flode,
(11.) and gefetero[de]
[9.] Ne fuhte fa gerysne rodora vearde,
170. faet Adam leng ana v&re
neorxnavonges nivre gesceafte
hyrde arid healdend. forj?on him heahcyning,
frea aelmihtig, fultum tiode,
vif aveahte, and fa vra^e sealde
175. lifes leohtfruma leofum rince.
He faet andveorc of A dames
lice aleo^ode and him listum ateah
rib of sidan. (12.) he vs restefaest
and softe svaaf; sar ne viste,
180. earfoSa dsel. ne f&r jbnig com
blod of benne ; ac * him brego engla * Jn. p. 5
of lice ateah liodende ban,
ver unvundod, of fam vorhte god
freolicu fasmnan; feorh ingedyde,
185. ece saule. heo vseron englum gelice.
[10.] pa va3S Adames bryd
156. vid. vegas. ac. stod. 157. flode. 158. vord vesan. gemame. - 259.
ryne. 160. stove, stod. 161. bebead. 162. sid. gesundrod.
163. lifes. - - 165. vide jeteovde. ]>a. -- 166. nemde. 167. [de]
erganzt. Z. 2896: 'gefeterode fet and honda.' rumum flode Th.
170. ana. 172. healdend Jun haldend Th. 173. tiode. -- 174 vif
aveahte. 175. lifes. 176. adames. 177. lice aleoSode. ateah. -
178. rib of sidan. 179. sar Jun. Th. 180. earfoSa d&l. ne ]>aer
nig com Th. 181. blod of benne. -- 182. lice ateah. ban. -
183. ver unvundod. of. god. 185. ece. gelice. 186. }>a . . bryd.
gaste gegearvod. hie on geogo^e bii
vlitebeorht v&ron on voruld cenned
metodes mihtuni. man ne cii^on
190. don, ne dreogan; ac him drihtnes v#s
bam on breostum byrnende lufu.
pa gebletsode bli^heort cyning,
metod alvihta, monna cynnes
fa forman tva, faeder and moder,
195. vif and vaepned. he fa vorde cvar>:
(13.) Temaf> nu and vexa^, tudre fyllafc
eor&an aelgrene, lucre cynne,
sunum and dohtrum. inc sceal sealtvseter
vunian on geVealde and eall vorulde gesceai'l.
200. bruca$ bl&ddaga and brimhlaeste
and heofonfugla. inc is halig feoh
and vilde deor on geveald geseald,
and lifigende, fa fe land treda;
feorheaceno cynn, fa fe flod vecce^
305. geond hronrade, inc hyra"6 eall.'
[11.] pa sceavode scyppend lire
his veorca vlite and his vaestma blaed,
nivra gesceafta. neorxnavang stod
god and gastlic , gifena gefylled ,
210. [12.] freinum for^veardum. faegere leohte
faet li-fee land lago yrnende,
(14.) vylleburne. nalles volcnu fa giet
87. bii Jun. on. bii Th. 188. vlite. 189. metodes Jun. meotodes Th.
man Jun. Th. 190. don 3 dreogan Jun. don. ac. v&s Th.
191. bam. - 194. tva. -- 195. vif. vorde. 196. temaS mi. Th. S.
Z. 1507: 'tymaS nu and tiedraS, tires brucaV Z. 1237: 'feoda ty ra
don.' Teman, teamian procreare liberos , ist wohl zu unterschei-
den von temian domare. Zu jenem gehort team soboles, Zucht,
was crzogen wird. So Z. 1530: 'teamum and tudre.' Gr. Gr. I, 368.
2, 146 Ob mitteohan verwandt? 197. eelgrene. 201. is. 203.
h'ligende. Vgl. Z. 904: ' (fu scealt) bearm tredan brade eor^an.'
Z. 3089: 'feodmarc tredan.' - 204. flod. - 205. hron-rade.- 206.
lire. 207. his. vlite 3 his vaestma bleed. 208. stod. 209. god.
- 210. leohte und Z. 1917: leoht zu leccian rigare, irrigare
prt. lehle, leohte. part. prt. leht, leoht. 'leccan, fihlen' humec-
tare. Gloss. M. 344. ~ 211. li*e.
ofer riimne grund regnas b&ron
vann mid vinde ; hvae^re vaestmum stod
215. folde gefraetvod. Heoldon forftryne
eastreamas heora aB^ele feover
of Jam nivan neorxnavonge.
fa vzeron adaMede drihtnes mihtum
ealle of anum, fa he fas eor&an gesceop,
220. voetre vlitebeorhtum, and on voruld sende.
f&re hata> ylde eor&buende
Fison, folcveras. saefoldan d&l
brade bebuge^; beorhtum streamum
he beleac utan. on f&re e^yltyrf
225. nrfr&as findaft nean and feorran
gold and gymcynn, (15.) gumfeoda beam,
fa selestan, fa?s fe us secga^ bee.
ponne seo a3ftre Ethiopialand
and leodgeard belige^ uton,
230. ginne rice, f&re is Geon noma.
pridda* is Tigris, seo vr> feodscipe, *Jun. p,
ea in flede, Assiriae beli^.
Svilce is seo feor$e, fa nu geond folc monig
veras Eufraten vide nemna^.
*
235. [13.] 'ac niota^ inc f 33s o^res ealles, forlseta^ f one nne beam ;
varia^ inc vi'fe fone va3stm. ne vyr^ inc vilna gad.'
(16.) Hnigon fa mid heafdum heofoncyninge
213. riimne griind regnas. 214. stod. 216. ea-streamas. 218. fa.
adaelede. 219. anum. gesceop. 220. vlite. on. 221. eorSbiiende
Jun Th. 222. fison. saj-foldan dl. 223. brade. streamum. -
224. beleac titan. e'Syl-tyrf. 225. niSSas. nean. 226. giimfeoda
Jun. gum-feoda Th. 227. ^a selestan. us. bee. S. Z. 1117.
229. beh'geS uton. 230. Ginne rice Jun. ginne rice }>a?re is geon
noma Th. 231. is tigris. }>e6dscipe. 232. ea in flede Th. As-
sirie Jun. assirise beli^. Th. 233. is. 234. eiifraten vide nemnaS. -
Nach dieser Zeile folgt eine betrachtliche Liicke; ein Blatt scheint
ausgeschnitten. 235. ac. inne beam. 236. gsd Jun. ged Th.
'nis him vilna gad' Cod. Ex. 475, 6. 'faet |>^m gengum frym gSd ne
vaere viste ne v&de' Z. 3620. 'ne vaes me in healle gad' Cod. Ex.
353, 20. Man hat also Caedm. 1. c. nicht zu a'ndern. Weiteres iiber
gadengl. goadfindet sich in Grimm's Erlauterungen zu EleneS. 160.
10
georne togeanes and sdon ealles fane,
lista and J?ara lara. he let heo ]?aM land buan.
240. hvaerf him fa to heofenum halig drihten,
stiftferhft cyning. Stod his handgeveorc
somod on sande. nyston sorga viht
to begrornianne , butan heo godes villan
lengest listen, heo vron leof gode
245. fenden heo his halige vord healdan voldon :
[14.] H#fde se ealvalda engelcynna
J?urh handmsegen, halig drihten,
tyne getrymede, J?m he getruvode vel,
J?aet hie his giongorscipe fyligan volden,
250. vyrcean his villan. forfon he him gevit forgeaf
and mid his handum gesceop, halig drihten.
Gesett haefde he hie sva ges&liglice ; &nne haefde he sva
svr<Sne gevorhtne,
(i7.) sva mihtigne on his modgefohte, he let hine sva
micles vealdan
hehstne to him on heofona rice, haefde he hine sva hvilne
gevorhtne ,
255. sva vynlic vaes his vaestm on heofonum , faet him com from
veroda drihtne.
gelic vaes he }?am leohtum steorrum. lof sceolde he drihtnes
vyrcean ,
dyran sceolde he his dreamas on heofonum, and sceolde
his drihtne fancian
}?a^s leanes , }?e he him on }>am leohte gescerede : f onne lete
he his hine lange vealdan;
ac he avende hit him to vyrsan finge; ongan him vinn
upahebban
238. togeanes. 239. lista. lara Th. buan Jun. Th. 241. stod his. -
243. to. 245. his. 246. slvalda Jun. 248. tene Jun. tyne
Thorpe. Dieser verweist fur seine Verbesserung des unverstandlichen
tene auf Aelfric's Worte: 'se aelmihtiga scippend, }>a }?d englas gesceop,
}>A gevorhte he }>urh his vlsdom tyn engla verod.' Rask A. S. Gr.
S. 194. 249. his. 250. his. gevit. 251. his. gesceop. 252.
geselt. hie. gesajliglice. ctnne. 253. sva. his modge]>ohte. let.
254. hc-ofena rice Jun. heofona rice, hvitne Th. 255. his. 256.
gelic. lof. 257. his. 258. leanes Th. laete Jun. 259. ac. avende.
ongan him vinn lip-ahebban Th. uphebban Jun.
260. vr& }>one hehstan heofnes vealdend, {>e siteft on J?am hal-
gan stole.
deore vses he drihtne urum. ne mihte him bedyrned vyr6an,
faet his engyl ongan ofermod vesan.
ahof hine vr& his hearran , sohte hetespraece ,
gylpvord ongean, nolde god feovian;
265. cvae$, }>aet his lie v&re leoht and scene,
hvit and* hiovbeorht. (18.) ne meahte he eet his hige * Jun. p. 7
findan ,
faet he gode volde geongerdome
feodne feovian. fuhte him sylfum,
}>33t he mtegyn and craeft maran haefde,
270. J?onne se halga god habban mihte
[15.J folcgestealna. Feala vorda gespraec
se engel ofermodes; )?ohte furh his anes crasft,
hu he him strenglicran stol gevorhte,
heahran on heofonum. cva3^, \i hine his hige speone,
275. }>33t he vest and nor& vyrcean ongunne,
trymede getimbro. cva^S, him tveofuhte,
J?set he gode volde geongra veor^an.
'hvaat sceal ic vinnan?' cvae^ he. 'nis me vihte fearf
hearran to habbanne; ic maeg mid handum sva fela
280. vundra gevyrcean. ic haebbe geveald micel
to gyrvanne godlecran stol,
hearran on heofne. hvy sceal ic 33fter his hyldo peovian,
bugan him svilces geongordomes? ic masg vesan god sva he.
bigstanda$ me, strange geneatas, (19.) fa ne villa^ me
aet fam stride gesvican.
285. haele^as heardmode, hie habba^) me to hearran gecorene,
rofe rincas, mid svilcum maeg man rasd gepencean,
260. valdend Jun. site. stole Th. 261. he. lirum Th. veor^an Jun.
262. his. ofermod vesan. 263. ahof. his. 264. ongean. 265. his
lie. 266. hvit. ne. he. his. 267. geongerdome. ]>e6dne. 269.
maran. 270. se Th. 271. folc-gestaelna Jun. Th. S. Z. 287. -
272. ofermodes. anes. 273. hii he him. stol gevohrte. 274. he-
aneran Jun. his hige Th. speonne Jun. 276. trymede. 277.
gode. - 278. ic. - 279. vihtae Jun. Th. 280. vundra. 281. stol.
282. hvy. ic. 283. him. geongordomes. ic. vesan. he. 284. big-
standaS Jun. Th. gesvican Th. 286. rofe. rd.
12
ion mid svilcum folcgesteallan; frynd synd hie mine georne,
holde on hyra hygesceaftum. ic maeg hyra hearra vesan,
r&dan on ]?is rice, sva me faet riht ne finceft,
290. fact ic oleccan aviht furfe
gode aefter gode amegum. ne ville ic leng his geongra vurfcan. '
pa hit se allvalda call gehyrde,
faet his engyl ongan ofermede micel
ahebban vtfS his hearran and spraec healic vord
295. dollice vr& drihten sfnne, sceolde he fa dabd ongyldan,
veorc faes gevinnes gedaMan, and sceolde his vite habban
[16,] ealra mor&ra mst. Sva de$ monna gehvilc,
fe vr& his valdend vinnan ongynne^
mid mane, vr$ fone mseran drihten. pa vear^ se mihtiga
gebolgen ,
300. hehsta heofones \aldend; vearp hine of }>an hean stole.
hete haefde he aet his hearran gevunnen, (20.J hyld haefde
his ferlorene.
Jun. p. 8. gram vearft him se goda on * his mode, forfon he sce
olde grund geseoan
heardes helleviles, ]?33S fe he vann vi^ heofnes valdend.
acvae$ hine }>a fram his hyldo and hine on helle vearp,
305. on J?a deopan dalas, J>ger he to deofle vear^.
se feond mid his geferum eallum feollon fa ufon of heofnum,
furh longe sva ]>re6 niht and dagas , fa englas of heof
num on helle,
and heo alle forsceop drihten to deoflum, [17.] forfon heo
his dsbd and vord
noldon veor&ian; forfon fe heo on vyrse leoht,
310. under eor6an neo^an, aellmihtig god
sette sigelease, on fa sveartan helle.
fjbr haebba^) heo on sefyn, ungemet lange,
287. fon. Jun. Th. mine Th. 288. ic. 289. randan, rice. 290. ic.
aviht. 291. gode. ic. 292. se. gehyrde. 294. his Th. healic
Jun. healig Th. vord Th. - - 295. sinne. dted. 296. vorc Jun. Th.
gedajlan his vite Th. 297. de*. 28. his. - 299. mane, nicferan.
300. hean stole. - 301. hete. his. hyldo Jun. hyld Th. 302. gram,
goda. his mode, grund Th. gesecean Jun. gesecan Th. 303. helle
viles. - 304. acvce*. his. ~ 305. dala Ms. Jun. dalas Th. 306.
his geferum. j>a. 308. forsceop. his did } vord. - 312. Hyn.
ungemet.
13
ealra feonda gehvilc fyredneove.
j?onne cynr$ on uhlan easterne vind,
315. forst fyrnum cald, symble fyr o^fte gar.
sum heard gesvinc (2L) habban sceoldon.
vorhte man hit him to vtte; hyra voruld vees gehvyrfed.
forman sr$e fylde helle
mid fam andsacum. Heoldon englas for6
320. heofonrices hehiSe, fe ser godes hyldo geleeston.
lagon J?a 6$re fynd on J>am fyre, fe &r sva feala haefdon
gevinnes viiS heora valdend; vite folia$,
hatne heaftovelm , helle tomiddes ,
[18.] brand and brade ligas, svilce eac )>a biteran recas
325. |>r6sm and fystro; for^on hie fegnscipe
godes forgymdon. hie hyra gal besvac
engles oferhygd; noldon alvealdan
vord veorfeian. haefdon vite mice!.
vron fa befeallene fyre to botme
330. on J>a hatan hell, J?urh hygeleaste
and )>urh ofermetto. sohton o^er land,
)>33t va3S leohtes leas and vees liges full ,
(22.) fyres fr micel Fynd ongeaton,
faet hie haefdon gevrixled vita unrim
335. Jwrh heora miclan mod and Jmrh miht godes,
and )>urh ofermetto ealra svi^ost.
pa spraec se ofermoda cyning, fe r vses engla scynost,
hvitost on heofne, and his hearran leof,
drihtne dyre, 6^6 hie to dole vurdon,
340. >aet him for galscipe god sylfa vear$,
mihtig, on mode yrre. vearp hine on )>aet mor^er*innan, *
313. fyr-edneove. - 315. fyr Th. gar Jun. Th. 316. gevrinc Jun. ge
svinc Th. 317. him to vite. 318. forman siSe Jun. for man-si$e
Thorpe im Text; er stellt aber 'forman slSe' in den Corrigendis
richtig wieder her. 320. heofon -rices. }>e ifer hyldo. 321. )>a
)>e cer. 322. vfte. 323. hatne. - 324. brade Jun. brade Ifgas Th.
- eac . . . recas Th. recas Jun. 325. J>egnscipe. 326. gal Jun.
gal besvac Th. 327. oferhygd Th. alvaldan Jun. 328. vord. vite.
329. ]>a. fyre. 330. hatan Jun. hatan hell Th. 332. liges hill. -
333. tyres far. ongeaton. -- 334. vita uurim. 335. herra Jun.
mod Th. 337. ofermoda. &r. scynost. 338. hvittost on heofnen
Th. hvitost Jun. his hearran leof Th. 339. dyre Th. to dole Jun.
Th. 340. galscipe Jun. Th. 341. mode yrre. morSer-innan.
14
nrfcer on faet nio bedd, and sceop him naman
cvae$, J>aet se hehsta hatan sceolde
Satan sr&$an. het hine f&re sveartan
345. helle grundes gyman, nalles vr$ god vinnan.
Satan ma$elode, sorgiende spraec,
se$e helle for> healdan sceolde,
gyman faes grundes. vaes &r godes engel,
hvit on heofne, 6$ hine his hyge forspeon,
350. and his ofermetto ealra svr&ost,
(23.) }>aet he ne volde vereda drihtnes
vord vur^ian. veoll him on innan
hyge ymb his heortan; hat vaes him utan,
vrgr&lic vite. He fa vorde cvae$:
355. c is ]>es senga stede ungelic svr&e
fam o^rum, fe ve r cu^on
hean [19.] on heofonrice, fe me min hearra onlag,
feah ve hine for }>am alvealdan agan ne moston,
romigan ures rices. n8eff> he J>eah riht gedon,
3GO. )>aet he us hfef^ befylled fyre to botme
helle f^re hatan, heofonrice benumen.
hafa$ hit gemearcod mid moncynne
to gesettanne. faet me is sorga mabst,
fact Adam sceal, fe vaes of eor&an gevorht,
365. minne stronglican stol behealdan,
vesan him on vynne, and ve fis vite folien,
hearm on J>isse helle. Va la, ahte ic minra handa geveald,
and moste ane tid ute veor^an,
vesan ane vinterstunde , fonne ic mid J>is verode
342. niobed? Gr. Gr. 2, 484. nio bedd Jun. Th. sceop. naman. Th. 343.
Junius lasst ^ aus. hatan Th. 344. het. sveartan. 446. salan
maSelode. - - 348. grundes. r. 349. forspeon Jun. hvit . . his . .
forspeon Th. 350. his ofermetto ealra. 352. vord. him on innan.
353. his heortan. hat vss him utan Th. -- 354. vite. 355. styde
Jun. stede lingelic Th. - 356. ;LT. - - 357. hean Jun. hean on
heofon-n'ce. min Th. 358. alvaldan Jun. agan Th. 359. romi
gan ures rices, gedon. 360. befielled Jun. fyre to botme Th. -
361. helle )>a)re hatan heofon-rice benumen. 362. hafaS gemearcod.
363 me. 365. minne. stol. 366. vesan. vynne. ve vite. 367.
va la. minra. geveald. 368. tid Jun. . . ane lid ute. Th. 369. ve
san ,ane . . . J>ys Th. )>is Jun.
15 *
370. (24.) ac licga$ me ymbe irenbendas,
rideft racentan sal: ic eom rices leas;
habbaS me sva hearde helle clommas
faeste befangen. her is fyr micel
ufan and neoftone. ic a ne geseah*
375. la$ran landscipe. lig ne asvamaft,
hat ofer helle; me habbaft hringa gespong,
slrfchearda sal, srfces amyrred,
afyrred me min feSe. fet synt gebundene,
handa gehxfte. synt fissa heldora
380. vegas forvorhte ; sva ic mid vihte ne maeg
of J>issum lio^obendum. licgaft me ymbutan
heardes irenes hate geslaegene
grindlas greate, mid fy me god hafa$
gehaefted be Jam healse. sva ic vat he minne hige cu$e,
385. and faet viste eac veroda drihten,
(25.) J>aet* sceolde unc Adame yfele gevurfcan *Jun. p. 1C
ymb faBt heofonrice. fser ic ahte minra handa geveald:-
[21.] Ac folia^ ve nu J?rea on helle, }>t syndon fystro
and hseto,
grimme grundlease. hafa^ us god sylfa
390. forsvapen on fas sveartan mistas, sva he us ne maeg
i'liige synne gestaelan,
paet ve him on J>am lande la$ gefremedon. he hoef^S us
J?eah fs leohtes bescyrede
bevorpen on ealra vita mste. ne magon ve ]?aes vrace
gefremman ,
geleanian him mid la^es vihte, J^t he us hafa^ }>aes leoh
tes bescyrede.
He haef$ nu gemearcod anne middangeard, f&r he
mon gevorhtne
370. iren benda Jun. ac. . . iren-bendas Th. 371. ride$. sal. ic. rices.
373. her. fyr. 374. a Jun. Th. 375. laSran. h'g. - 376. hat Jun.
Th. 377. sal. 378. min Jun. miu feSe. fet synt gebundene Th.
379. handa gehtufte. hel-dora. 380. forvorhte. 381. lioSobendum
Jun. Th. ymbe Jun. ymbutan Th. 382. heardes irenes. hate.
384. vat minne. - 386. adame. 387. heofon-rice. ic. minra.
388. ve nu. 390 gestifelan. 391. la*. 392. bevorpen. vita, vrace.
393. geleanian. laSes. 394. gemearcod anne.
305. aeflcr his onlicnesse, mid fam he vile eft gesettan
heofona rice, mid hluttrum saulum. ve fa?s sculon hyc-
gan georne,
fiet ve on A dame, gif ve iefre nuegen, and on his eafrum
sva some andan gebelan,
(26.) onvendan him f&r villau sines, gif ve hit masgen
vihte afencan.
Ne gelyfe ic me nu f#s leohtes fur6or, faas fe him fen
ced lange niotan,
400. fa3S eades mid his engla craafte. Ne magon ve faet on
aldre gevinnan,
fast ve mihtiges godes mod onv&cen. uton onvendan hit
nu monna bearnum,
faet heofonrice, nu ve hit habban ne moton; gedon, fa3t
hie his hildo forl&ten,
faet hie faet onvendon, faet he mid his vorde bebead. fonne
veor^ he him vra% on mode,
ahvet hie from his hyldo. J?onne sculon hie fas helle secan
405. and fas grimman grundas. fonne moton ve hie us to
giongrum habban,
firabearn, on fissum fasstum clomme. Onginna'S nu ymb
fa fyrde fencean.
[22.] Gif ic zenigum f egne feodenmadmas
geara forgeafe, fenden ve on fan godan rice
(27.) gesaMige saHon and hiefdon ure setla geveald,
410. fonne he me na on leofran tid leanum ne meahte
mine gife gyldan, gif his gien volde
minra fegna hvilc gefafa vur<San,
fact he up heonon ute mihte
jun.p. 11. cuman furh fas clustro, and haefde craefl mid* him,
395. his onlicnesse. 396. rice. ve. 397. adame. sefre. his andan g,e-
betan. 398. sines. 399. ic. niotan. 400. eades. his. -- 401.
mod onvcen. nu. 402. heofon-rice. gedon. forlabten. 403. be
bead Jun. his vorde bebead. vraS on mode Th. - 404. ahvet. his.
secan.Vgl. Andr. Z. 286: 'usic lust hvete*. 1 Cod. Exon. 354, 48: 'Han
monhviteV the spear smiteth them, nach Conybeare's Uebersetzung.
Illustr. XXIII. - - 405. grundas. us. -- 406. beam. 407. jcnigum
Jun. ic. snegum fegne Th. 408. geara. ve. godan rice. 409. lire,
-geveald. 410. tid leanum. - 411. mine gife. his. 412. minra.
413. lir... lite Th. lip zu lesen stall lir.
n -
415. faet lie mid fe^erhoman fleogan meahte,
vindan on volcne, fr gevorht stondaft
Adam and Eue on eor&rice,
mid velan bevunden. and ve synd avorpene hider
on fas deopan dalo. Nu hie drihtne synt
420. vur^ran micle, and moton him fone velan agan,
fe ve on heoforirice habban sceoldon,
rice mid rihte. is se r&d gescyred
monna cynne. faet me is on minum mode sva s&r
on minum hyge hreove^, faet hie heofonrice
425. agan to aldre. Gif hit cover tenig maege
gevendan mid vihte, faet hie vord godes
(28.) lare forlabten, sona hie him fe la^ran beof).
gif hie breca^ his gebodscipe, f onne he him abolgen
si^an br& him se vela onvended and vyr& him vite
gegearvod,
430. sum heard harmscearu. Hycga'S his ealle,
hu ge hi besvicen, si^an ic me sefte m#g
restan on )>yssum racentum, gif him }>aet rice losa^.
se]?e faet gelajste'S, him bi^ lean gearo
a3fter to aldre, J?aes ve her inne magon,
435. on fyssum fyre for^, fremena gevinnan.
sittan Isete ic nine vr& me sylfne, sva hva sva J^aet sec-
gan cyme$
on fas hatan helle, faet hie heofoncyninges
unvm %; 61ice vordum and d&dum
lare '
*
440. [23.] Angan hine fa gyrvan godes andsaca,
fiis on fraetvum. (29.) haefde faecne hyge.
415. fse^er-homan Jun. fe^er-homan Th. S. Z. 666. 417. adam 3 eue
on eor$-rice. -- 418. velan - - 420. moton. velan agan. 421. ve.
heofon-rice. 422. rice. raid. -- 423. is on minum mode sva sar.
424. minum. he o Con -rice. 426. vord. 427. lare. sona hie him J>e
lafcran beoS. 428. he Ms. Jun. hie Th. his gebodscipe Th. 429.
bi$ him se vela. vite. 430. sum. his. 431. sefte Jun. ic me fesfe
Th. - 432. him ]5 rice. - 433. bi* lean. 434. her. 435. fyre.
436. lte ic. - 437. hatan. 438. vordum 3 d*dum. 439. Liicke
nach lare. 440. audsaca. 441. iiis Jun. fiis . '. frajtvum. fifecne Th.
2
* 18
Haele^helm on heafod asette , and )?one full hearde geband,
spenn mid spangum. viste him spraeca fela
veorra vorda. vand him up fanon,
445. hvearf him furh )?a heldora, haefde hyge strangne,
leolc on lyfte, la^vende mod,
svang }>aet fyr on tva feondes craefte,
volde dearnunga drihlnes geongran
mid mand&dum menn besvican,
450. forlsedan and forl&ran, faet hie vurdon la$ gode.
He j>a geferde furh feondes cra3ft, 6%$aet he Adam
on eor&rice, godes handgesceaft ,
gearone funde , vislice gevorht , and his vif somed ,
freo faegroste. sva hie fela ciV6on
p. 12. 455. godes gegearvigean , fa him to gin* gran self
442. haeleS-helm Jim. haele helm Thorpe, der diese unrichlige Trennung in
den Anmerkungen zum Cod. Ex. p. 525. verbessert. 'heolo^helme
bi]>eaht' Cod. Ex. 362, 31.; ebenfalls vom Teufel gesagt. Dunkel ist
das entsprechende alts, 'helithhelm' Heliand p. 164, 20: 'an he-
lith-helme bihelid.' Die frankischen Glossen gewahren 'h el ant-
helm, helot-helm, latibulum,' was Schmeller im Gloss, zum He
liand durch 'larva, persona' vviedergeben mochte. Kemble im Gloss,
zu BeovuK iibersetzt haele^-helm durch gale a larvata; Tarnhut?
S. Gr. Gr. 2, 260. 458. 499. D. M. II. Ausg. S. 432. Vgl. noch grim-
helm Z. 3103. )>6ne full hearde geband Th. 443. spangum. sprca
fela. 444. veorra vorda, nach Grimm's Vorschlag. Andr. p. 137. vora
vorda Jun. Th. Randlesart 'vra^Sra vorda,' vielleichf urn das schwierige
vor zu beseitigen. Das Wort erscheint noch Andr. Z. 1659: 'J>a?s va?s
J>am veorode veor to ge}>oligenne.' lip Th. 445. helldora J. Th.
- 446. leolc Jun. Th. Leolc ist prt. zu lacan; also 'er sprang'
zu Ubersetzen, nicht Mowenartig' wie Thorpe an unserer Stelle thut.
Cod. Ex. 438, 15. kehrt unsere Wendung Avieder: 'leolc on
lyfte' mounted in air Th.; p. 283, 2: 'leolc ofer laguflod' bounded
o'er the water-flood Th.; p. 471, 26: Magu-faeSme beleolc' in (its)
watery bosom shut Th. Thorpe scheint seinon friihern Irrthum
durch Grimm's Erlauterungvon for leolc (Andr. Z. 614. p. 112) be-
richtigt zu haben. S. Z. 643. mod Th. 447. svang ]S lyr on
Iva feondes crcbfle. -- 448. dearnunga. -- 449. man-dredum Jun.
man-d&dum menn besvi'can Th. 450. forlsdan 3 forlteran. la*. -
451. geferede Jun. geferde. adam Th. -- 452. eor^-rice. hand-ge-
sceaft. 453. gearone funde. vislice gevorht. 454. his vif sorned.
freo. 455. godes Jun. niSon g6des gegearvigean. ]>a gingran Th.
19
metod mancynnes mearcode selfa;
(30.) and him bi tvegen beamas stodon,
}>a v&ron utan of#tes gehlaedene,
gevered mid vaestme, sva hie valdend god,
460. heah heofoncyning, handum gesette,
)>set f&r yldobearn moste onceosan
godes and yfeles, gumena geghvilc
velan and vavan. naes se vaestm gelic.
6er vaes sva vynlic, vlitig and scene.
465. lr& and lofsum: faet vaes lifes beam.
moste on ecnisse aefter lybban,
vesan on vorulde, se ]>s vaestmes onbat,
sva him #fter }?y yldo ne derede ,
ne siiht svare; ac moste symle vesan
470. lungre on lustum, and his lif agan ,
hyldo heofoncyninges her on vorulde habban.
him to vseron vitode ,
ge^ingf o on J^one hean [24.] heofon , )>onne heo heonon
vende.
ponne vaes se o^er eallenga sveart,
475. dim and )?ystre: (3i.) faet vaes dea'Ses beam,
se br bitres fela. sceolde bii vitan
ylda a'ghvilCj yfles and godes,
gevanod on }>isse vorulde, sceolde on vile a,
mid svate and mid sorgum, si^an libban,
480. sva hva sva gebyrgde }>32S on fam bearne geveox.
sceolde hine yldo beniman ellendda
dreamas and drihtscipes, and him beon dea^ scyred.
lytle hvile sceolde he liis lifes niotan,
secan J^onne landa svearlost on fyre.
456. metot Jun. metot Th. 457. tvegin Jim. tvegen beamas stodon Th.
- 458. utan. ofaetes. 459. gevered. valdend. -- 461. yldo beam,
onceosan. 462. godes 3 yfeles. - - 463. velan 3 vavan. ns se
VeBStm gelic. 464. scene. 465. IrS. lifes beam. 466. ecnisse.
467. vesan. onbat.. 469. siiht Jun. siiht svare . . . vesan Th. 470.
agon Jun. his lif agan Th. 471. her. 472 473. vitod ge]>ing Jun.
viferon vitode gej?ing)>o. hean Th. 475. dim. deaSes beam. 476.
br bitres Th. bii Jun. bii vitan Th. -- 477. yfles 3 godes. 478.
gevand on Jun. gevanod on .... vite a Th. a Jun. 479. svate.
480. beanie 431 beniman eilcn-dajda. 482. dreamas. beon dea$.
483. hvile. his lifes. 484. secan fyre.
2*
20
485. sceolde feoiulum f eovian , ]> *r is ealra frecna m&ste
leodum 16 langre hvile. faet viste se lafta georne,
dyrne deofles boda, fe vr<S drihten vann.
[25.] Vearp hine fa on vyrmes lie, and vand him fa ymbulan
fone deaftes beam, furh deofles craeft.
490. genam f r ,f aes ofaetes , and vende hine eft f anon ,
f&r he viste handgeveorc heofoncyninges.
Ongon hine fa frinan forman vorde
se lafta mid ligenum: (32.) 'langaft fe avuht
Adam up to gode? ic eom on his eerende hider
495. feorran gefered. ne fa3t nu fyrn ne vaes,
fast ic vr& hine sylfne sast. fa het he me on )>ysne si$
faran ,
het , faet fu pisses ofaetes 33te ; cv33^ , >a?t fin abal and craeft
and fin modsefa mara vurde,
lun. p. 13. and fin licho*ma leohtra micle,
500. fin gesceapu scenran. cvae^ , fast f e asniges sceates f earf
ne vurde on vorulde. nu fii villan hosfst
hyldo gevorhte heofoncyninges,
to fance gefenod finum hearran,
hasfst fe vi^> drihten dyrne gevorhtne. Ic gehyrde hine
fine djed and vord
505. lofian on his leohte, and ymb fin lif sprecan.
Sva fu lasstan scealt fast on fis land hider
his bodan bringa$. Brade synd on vorulde
grene geardas, and god site^
on f am hehstan heofna rice
510. ufan. alvalda (33.) nele fa earfe^u
sylfa habban, faet he on fysne sift fare,
gumena drihten; ac he his gingran sent
to finre spraace. Nu he fe mid spellum het
listas lasran. lasste fu georne
515. his ambyhto. nim fe fis ofaat on hand,
485. is. 486. hvile. laSa. -- 487. boda. 488. on. lie. 489. beam.
- 490. genam. 492. frinan Jun. frinan . . vorde Th. 493. laSa.
494. adam up t6. his. - - 495. gefered. ne. -- 496. fa . . faran. -
497. <ete. ]>in abal. 498. Sin mod-sefa mara. 499. fin. 500.
scenran. -- 503. gefenod. }>inum. -- 504. ic. }>ine dsd j vord. -
505. his. ]?in lif sprecan. 507. his. brade. 509. rice. 510. ufan.
511. fare. 512. ac. 513. finre sprajce. 514. Iran. 515. his.
bit hit and byrge. fe veor& on finum breostum ruin,
vaestm fy vlitegra. fe sende valdend god,
fin hearra, [26] fas helpe of heofonrlce.'
Adam ina^elode, f&r he on eorftan stud.
520. selfsceafte guma: 'fonne ic sigedrihten,
mihtigne god , maeftlan gehyrde
strangre stemme, and me her stondan net
his bebodu healdan, and me fas bryd forgeaf,
vlitesciene vif, and me varnian het,
525. faet ic on fone deaftes beam bedroren ne vurde,
besvicen to svr<Se: he cvae^ 7 faet fa sveartan helle
healdan sceolde se^e bi his heortan vulit
(34.) la^es gelaede. Nat, feah fii mid ligenum fare
furh dyrne gefanc, fe fu drihtnes eart
530. boda of heofnum. hvaet! ic finra bysna ne majg,
vorda ne visna, vuht oncnavan,
si$es ne sagona. ic vat hvaet he me self bebead,
nergendiiser, fa ic hine nehst geseah.
he het me his vord veor^ian and vel healdan ,
535. lajstan his lare. fii gelic ne bist
aenegum his engla, fe ic r geseah,
ne fu me o^ievest &nig tacen,
fe he me furh treove loonsende ;
min hearra, furh hyldo. fy ic fe hyran ne cann;
540. ac fu meaht fe for^faran. ic haebbe me faestne geleafan
*up to fam a^lmihtegan gode, f e me mid his earmum vorhte, * Jun. p. i
her mid handum sinum. he maeg me of his hean rice
geofian mid goda gevhilcum, feah he his gingran ne sende: '
Vende hine vra^mod, f&r he faet vif geseah
545. (35.) on eor^rice, Euan, storidan,
516. bit his 3 byrige Jun. finum. nim Th. S. Z. 877. -- 518. fin.
heofon-rice. -- 519. slod. -- 520. ic. -- 521. gehyrde. 522.
strangre stemne Jun. her Th. 523. bryd. 524. vif. 525. ic.
deaSes beam. 527. his. 528. laSes gel&de. nat. fare. 530.
Sinra bysna Jun. boda. finra Th. -- 531. vorda ne visna. 532.
vat. bebead. 533. ic. 534. his vord. 535. his lare. gelic ne
bist. 536. his. &r. 537. tacen. 539. min. hyran. 540. for$-
faran. geleafan. -- 541. lip. his. -- 542. her mid. sinum. his hean
rice. 543. goda. his. 544. vraSmod. vif. 545. eor$-rice.
99
'C-C
sceonc gesceapene. cvae& , fast scea^ena nursl
eallum heora eaforum fei'ter sr&$an
vurde on vorulde. 'Ic vat, inc valdend god
abolgen vyr$, [27.] sva ic him fisne bodscipe
550. selfa secge, fonne ic of fys si^e cume
ofer langne veg, faet git ne l&stan vel
hvilc rende, sva he easten hider
on fysne si$ sende$. nu sceal he sylf faran
to incre andsvare; ne maeg his &rende
555. his boda beodan. fy ic vat, faet he inc abolgen vyr6,
mihtig on mode, gif fu feah minum vilt,
vif villende, vordum hyran,
fu meaht his J>onne rume rd ge]?encan.
gehyge on f>inum breostum, \i }>u inc bam tvam meaht
560. vite bevarigan, sva ic fe visie.
sbt ]?isses ofetes ; )>onne vur^a"6 H n M eagan sva leoht[e]
(36.) )>3et J?u meaht sva vide ofer voruld ealle
geseon si^an, and selfes slol
herran fines, and habban his hyldo for6.
565. Meaht fu A dame eftgestyran,
gif )?u his villan haefst, and he finum vordum getryv^,
gif fu him to so'&e saegst, hvylce )m selfa haefst
bisne on breostum, fa3s fu gebod godes
lare Ijestes. he fone la^an strrfc
570. yfel aridvyrde anforlted
on breostcofan. sva vit him bulii
^n sped spreca^. span Jni hine geornt;.
faet he fine lare lassie, fy laes gyt la^ gode
incrum valdende veorkan fyrfen.
575. gif fu faet angin fremest, idesa seo belste,
548. ic vat. - 549. ic. bodscipe. -- 550. ic. si*e. -- 551. veg. -- 553.
nu. faran. 554. ne m&g his. 555. his. ic vat. 556. mode, mi
num. 557. Yif. vordum hyran. 558. his. nime rd. 559. finum.
inc bam. 560. vile. ic. 561. fin. 562. vide. 563. geseon.
stol. - 564. fines, his. 565. eft-gestyran. -- 566. his. finum
vordum. 567. so$e. - 568. gebod. 569. lare la$an. 570. an-
forlaeted Jun. Th. 571. biitu. 572. an sped. 573. fine lare.
23
*
forhele ic incrum herran, J>aet me hearmes sva fela
Adam gespraec eargra vorda.
tylrk me untryoviSa, cvy$, fset ic seo teonum georn ,
gramum ambyhtsecg, nales godes engel.
580. (37.) ac ic cann ealle sva geare engla gebyrdo,
heahheofona gehlidu. vaes seo hvil f aes lang ,
faet ic [28.] geornlice* gode fegnode *Jun. p. 1
furh holdne hyge, herran minum,
drrhtne selfum. ne eom ic deofle gelic ! '
585. L&dde hie sva mid ligenum, and mid lislum speon
idese on faet unriht, 6$ faet hire on innan ongan
veallan vyrmes gefeaht (haefde hire vacran hige
metod gemearcod), fast heo hire mod
ongan l&tan aefter f am larum ; for^on heo aetf am la^an onieng,
590. ofer drihtnes vord, dea^es beanies
veorcsumne va^stm. Ne vear& vyrse dd
monnum gemearcod. faet is micel vundor,
j?aet hit ece god sefre volde,
feoden, folian, faet vurde fegn sva monig
595. forlaedd be fam lygenum, fe for fam larum com.
[29.] Heo }>a )?aes ofaetes 33t, alvaldan braec
(38.) vord and villan. fa meahte heo vide geseoti
)?urh foes la^an leen, ]?e hie mid ligenum besvac,
dearnenga bedrog, fe hire for his d&dum com,
600. faet hire f>uhte hvitre heofon and eor^e
and call f>eos voruld vlitigre, and geveorc godes
micel and mihtig , feah heo hit furh monnes gef eaht
ne sceavode, ac se scea^a
georne svicode ymb fa savle, fe hire r fa siene onlah,
605. faet heo sva vide vlitan meahte
ofer heofonrice. f>a se forhatena spraec
furh feondscipe, nalles he hie freme l&rde:
576 ic incrum. 577. vorda. -- 580. ac ic. 581. hvfl. Vgl. Cod. Exon.
32, 25: 'ofer heofona gehlidu. 1 -- 583. minum. 584. ne. gelic.
585. speon. 588. mod. 589. larum. laSan. 590. vord. deaSes
beaines. -- 591. did. 593. ece Jun. Th. 595. larum. 597.
vord. vide geseon. 598. laSan lien Th. la?n Jun. besvac Th. 599.
bedrog. his dtfedum com. 600. hvitre. 603. ac. 604. a?r. on
lah. 605. vide. 606. heoibn-rice. 607. Iterde.
24
\
']ni meaht nii }>e self geseon, sva ic hit J?e secgan ne ]?earf,
Eue seo gode, faet )>e is ungelic
610. vlite and vaestmas, srfr&an ]ni mmum vordum getnivodest ,
l&stes mine lare. nu scine^ ]?e leoht fore
glaedlic ongean, paet ic from gode brohte.
hvit of heofonum. nu J>u his hrinan meaht.
saege Adame, hvilce ]?u gesiltfSe haefst
615. (39.) J>urh minne cime, craefta; gif giet Jwrh ciiscne siodo
l&st mina lara, fonne gife ic him J>&s leohtes genog,
faes ic ]?e, sva godes, gegired haebbe.
ne vite ic him fa vomcvidas , )>eah he his vyre ne sie
to alaetanne f33S fela he me lir&es spraec. sva his eaforan
sculon asfter lybban :
620. fonne hie la^ gedo^S, hie sculon lufe vyrcean,
(un. p, 16. betan heora hear* ran hearmcvyde ond habban his hyldo
pa gien to A dame idesa scenost,
vifa vlitegost, ]?e on voruld come
forfon heo vaes handgeveorc heo [30.] foncyninges,
625. feah heo pa dearnenga fordon vurde,
forlasd mid ligemim, J?aet hie la$ gode,
purh )?aes vraftan gepanc, veor^aa sceoldon,
furh j>aes deofles searo (40.) dom forlaMan,
hiermn hyldo , heofonrices J>olian.
630. Monige hvile bi^ pam men full va,
}>e hine ne varna^ , f onne he his geveald hafa^S.
Sum heo hire on handum baer, sum hire ast heortan Iseg
aeppel unsaslga, fone hire &r forbead
drihtna drihten, dea^beames ofet;
635. and Jaet vord acvaeiS vuldres aldor,
J>33t ]?aet micle mor<S menn ne porfton,
J>egnas, folian. ac he >eoda gehvam
608. geseon. 609. eue seo gode. ungelic. 610. minuni vordum.
611. mine lare. seined. 613. hvit. his hrinan. 615. minne cime.
- 616. mina lara. ic -- 617. hebbe Jun. godes. haebbe Th. 618.
his. 619. laSes Th. hire Jun. Th. 620. la* gedo*. 621. his.
623. vifa. come. 625. ]>a. fordon. 626. forl&d. la$. - 628. dom.
629. heofon rices Jun. hefon- rices Th. - 630. hvile. va Th. va
Jun. 632. b;er. lefeg. -- 633. linsslga. a^r forbead. - 634. dea$-
beames. 635. vord acvae*.
25
hefonrice forgeaf, halig drihlen,
vidbradne velan, gif hie fone vsestm
anlaMan volden, fe faet la$ treov
on his bogum baer bitre gefylled:
faet vaes dea^es beam, fe him drihten forbead.
Forlec hie fa mid ligenum, se vaes la$ gode,
on hete heofoncyninges and hyge Euan,
vifes vac gefoht, faet heo ongan his vordum truvian,
(41.) l&stan his lare, and geleafan nom,
faet he fa bysene from gode brungen haefde,
fe he hire sva v&rlice vordum saegde.
ievde hire tacen and treova gehet,
his holdne hyge. f>a heo to hire hearran spraec:
'Adam, frea mfn, ]?is ofet is sva svete,
bli'S on breostum, and fes boda sciene
godes engel god. ic on his gearvan geseo,
)?33t he is sbrendsecg uncres hearran
hefoncyninges. his hyldo is unc
betere to gevinnanne, fonne his vi^ermedo.
gif ]>\i him heodaeg vuht hearmes gespriece,
he forgift hit feah, gif vit him geongordom
lasstan villa^. [32.] hvaet seal fe sva labile slri^fe
vi^ fines hearran bodan ? unc is his hyldo f earf.
he maeg unc aerendian to fam alvaldan
heofoncyninge. ic maeg heonon geseon,
hva>r-he sylf site$, (42.) fast is su j &*east, *Jun. p. 17
velan bevunden, se fas voruld gesceop.
638. hefonrice. 639. vid-bradne. 640. anlcetan Jun. anlajlan. laS Th.
641. his bogum bifer. 642. detiSes beam, forbead. 643. forlecJun.
forlec Th. Es 1st lee eine Nebenform des obenerwahnten reduplicir-
ten leolc, prat, zu lacanludere, saltare = lcan. S. Gr. Gr. I, 372.
373. 1, 895., besonders aber die lehrreiche Arimerkung zu Andr. Z. 614.
forlec = forleolc 'delusit, seduxit; Vgl. Macende lig' Z. 3992. E. 1111.
'lyft-lacende 1 Z. 3906. 'faro^lacende' God. Ex. 361, 15. 364r32: 'fara-
lacende.' la^S Th. 644. hete. 645. vifes vac. his vordum. -
646. nom Jun. his lare. . nom Th. 648. vordum. 649. ievde. tacen.
- 650. his. 651. mm. is. 653. god Jun. Th his Th. - 654. is. -
655. his. is. 657. gesprsce. 658. geongordum Jun. geongordom
Th. 659. laSlic. 660. fines, his. 662. geseon. 663. is Th.
su$ 3 Jun. 664. bevunden. gesceop.
005. Geseo ic him his englas ymbe Iiveorf'an
mid ftfSerhaman ealra t'olca m&st,
vereda vynsumast
Hva meahte me svelc gevit gifan,
gif hit gegnunga god ne onsende,
670. heofones valdend? gehyran maeg ic riime
and sva vide geseon on voruld ealle,
ofer fas sidan gesceaft. ic maeg svegles gamen
gehyran on heofnum. vear& me on hige leohte,
utan and innan, srfr&an ic faes ofaetes onbat.
675. nu haebbe ic his her on handa,
herra se goda; gife ic hit fe georne.
ic gelyfe, faet hit from gode come,
broht from his bysene, faes me fes boda saegde
vabram vordum. hit uis vuhte gelic
680. elles on eor6an; buton sva fes ar saege^,
faet hit gegnunga from gode come : '
(43J Hio spraec him ficce to and speon hine ealne daeg
on fa dimman daed , \ aet hie drihtnes heora
villan brsbcon. Stod se vra^a boda,
685. legde him lustas on and mid listum speon,
fylgde him frecne. vaes se feond full neah,
fe on fa frecnan fyrd gefaren haefde
ofer langne veg. leode hogode,
on faet rnicle moi >j 6 men forveorpan,
690. forl&ran and forlsedan, faet hie l&n godes,
aelmihtiges gife, anforleten,
heofonrices ge [33] veald. hvae-t! se hellsceafta
gearve viste, fast hie godcs yrre
habban sceoldon and hellgefvin,
695. fone nearvan ni$ niede onfon,
si^an hie gebod godes forbrocen hasfdon,
665. ic. 667. vynsumast Jun Th. 668. hva. gevit. 670. gehyran. ic
nime. -- 671. vide geseon. - 672. sidan. ic. -- 673. gehyran. -
674. ic. onbat. 675. his. 676. goda 678. his. 679. v&rum
vordum. gelic. 680. ar Jun. Th. - 683. dd. 684. braecen Jun.
br<econ Th. stod se vraSa Th. 690. foreran j forla)dan Th. (S.
Gr. zu Andr. I. c.) Isen Th. 691. anforleten. 692. heofon- rices.
- 694. Vor hellgefvin lasst Jun. 3 aus. 695. onfon Jun. Th.
- 696. gebod.
27
fa he forl&rde mid ligenvordum
to fam unriede idese sciene,
vifa vlitegost, f44.) faet heo on his villan spraec,
vS him on helpe handveorc godes to forl&ranne.
Heo spraec fa to A dame idesa sceonost
ful ficlice, 6$ fam J> e g ne ongan
his hige hveorfan, fast he fam gehate getruvode,
fe him fast vif vordum saegde.
heo dyde hit feah furh holdne hyge; nyste, faet fjcr hearma
sva fela,
fyrenearfe^a fylgean soeolde
monna cynne , f aes heo on mod genam ,
J?aet heo ]?SDS la^an bodan larum* hyrde; * j un . p. 18.
ac vende, J>aet heo hyldo heofoncyninges
vorhte mid fam vordum, )>e heo ]?am vere,
svelce tacen, o^ievde and treove gehet,
6$ )><Et A da me innan breostum
his hyge hvyrfde and his heorte ongann
vendan to hire villan. he aet J?am vife onfeng
helle and hinnsi'S, feah hit nsere haten sva ;
ac hit ofetes noman agan sceolde,
(45.) hit vaes J?eah dea^es svefn and deofles gespou ,
hell and hinnsr&, and hasle^a forlor,
menniscra mor'S, J?a3t hie to mete dasdon
ofet unftele. sva hit him on innan com,
hran t heortan. Hloh J?a and plegode
boda bitre gehugod, saegde begra fane
hearran sinum: 'Nu ha3bbe ic fine hyldo me
vitode gevorhte and Jnnne villan gelasst;
forlaerde. 698. unraede. 699. vifa. 700. hire Jun. Th. him Tlu N.
forl&ranne. 704. vif. vordum. 707. mod genam. 708. laSan.
larum hyrde. 709. vende. 710. vordum. 711. tacen. 712.
adame. 713. his. his. 714. vife. hinnslS, nochmals Z. 718; aber
II, Z. 457. die gewohnliche Schreibart: hinsiS. 716. agan. 717.
gespon, suasio, illecebra, von spanian allicere, nicht zu verwech-
seln mil gespon nexus, von span nan nectere. Z. 759: 'mid hringa
gesponne;' wozu zu halten gespong Z. 376: 'me habba* hringa
gespong.' 718. forlor. 719. mete d&don. 720. linfaele. com.
- 721. hran. 723. sinum. - 724. J>innp.
28
725. to ful monegum chege men synt forliedde.
Adam and Eue. him is unhyldo
valdendes vitod, [34.] nu hie vordcvyde his
lare forleton; [35.] forfon hie leng ne magon
healdan heofonrice, ac hie to helle sculon
730. on fone sveartan sr6. sva fii his sorge ne fearft
beran on finum breostum, fr fu gebunden ligst,
murnan on mode, faet her men bun
fone hean heofon , f eah vit hearmas nu ,
freaveorc folia$ (46.) and fystre land;
735. and furh fin micle mod monig forleton
on heofonrice heah getimbro ,
godlice geardas. Unc vearfc god yrre,
forfon vit him noldon on heofonrice
hnigan mid heafdum halgum drihtne ,
740. furh geongordom. ac unc gegenge ne vaes ,
faet vit him on fegnscipe feovian volden,
forfon unc valdend vear vra^ on mode,
on hyge hearde, and us on helle bedraf,
on fa;t fyr fylde folca m&ste,
745. and mid handum his eft on heofonrice
rihte rodorstolas and faet rice forgeaf
monna cynne. Maeg fin mod vesan
blf&e on breostum, forfon her synt biitu gedon,
ge faet haele^a beam heofonrices sculon
725. men. 726. cue. is unhyldo. 727. mi. vord-cvyde his. 728.
lare. -- 729. heofon-rice. ac. -- 730. his. 731. ]>inum. 732.
mode. bun. 733. mi. 735. fin mod. forleton. - - 736. on heo-
f on -rice. 737. godlice. 738. heofon-rice. 739. hnigan Th.
Die Construction von hnigan erlautern Z. 237: 'hnigon fa" mid heaf
dum heofoncyninge,' wo das reflexn r e him (mclinaverunt se)
fehlt, welches an unserer Stelle und II, Z. 241: '(and to fa^m
je^elan) hnigan him sanctas' anzutreflen ist. Mil dem blossen
Ortsobject, in etwas veranderter Bedeutung, steht es: II, Z. 377: 'fa
he td helle hnigan sceolde 1 und II, Z. 535: 'foollon on foldan
and to f 6 turn h nig on. 1 - - 740. geongordom. ac. unc gegenge
ne vaes, nobis non placuit; nur hier. Genge bietet der Cod. Exon.
in der Stelle: 'faet his so$ fore us, on his giefena gyld, genge
veor^Se.' S. 147, 33 35. - 742. mode. 743. bedraf. 744. fyr.
745. his heofon-rice. rodor-stolas. rice. 747. fin mod. gedon.
749. heofon -rices.
.29
leode forlaMan, and on j^t lig to >e
(47.) hate hveorfan. Eac is hearm gode,
inod*sorg gemacod. sva hvaet sva vit her mor^Sres
hit is nu Ad a me call forgolden
mid hearran hete and mid haele^a forlore,
inonnum mid morses cvealme. forfon is mm mod ge-
hfcled,
hyge ymb heortan geriime , ealle synt uncre hearmas
gevrecene,
la$es, )>aet vit lange <J>oledon. Nu ville ic eft J>am lige
near;
Satan ic J?r secan ville. he is on >sere sveartan helle
haeft mid hringa gesponne.' Hvearf him eft ni$er
boda bitresta; [36.] sceolde he )>a bradan ligas secan,
helle gehli^Oj faer his hearra laeg
[37.] simon ges&led. Sorgedon batva
Adam and E u e , and him oft betuh
gnornvord gengdon. godes him ondredon,
heora herran, hete, heofoncyninges ni%,
i'orlibtan. lig. -- 752. mod-sorg. Vgl. El. 61: 'modsorge v*g'
animi curam pependit, und Grimm's Anm. S. 142. svd hvt sva. Vgl.
'sva hvl sva' Z. 436. 480. 753. is. 754. forlore. 755. is miti mod
gehcfeled. 756. genirne. 757. laSes. mi. ic. 758. ic. secan. 760.
bradan ligas secan. 761. his. 762. simon . . batva Th. batva Jun. Vgl.
Z. 4037: 'and gesaMedne in susl don.' Dieses saMan, ges&lan
Tune, loro ligare' ist zu unterscheiden von s & \ a n , g e s 1 a n 'contingere,
feliciter evenire;' z. B. Cod. Exon. 123, 6: ')>&r he geslan maeg.'
Beov. Z. 1142. 1773. 2500. Andr. 438 und 661: 'sv^ ges^lde iu.'
Zu dem ersten slan ist noch zu vergleichen Z. 2189: 'sorgum
a sailed' (vinctus). Z. 3399: 'searvum as;fel ed.' El. Z. 1244: 'synnum
dsa^led.' C. Z. 3512: 'hwft vss onscfeled.' 763. adam 3 eue. -
764. gengdon ist schwaches Prateritum zu gdn, gangan ire, praet. code,
aber auch geong, gang. Beov. Z. 2801. 2824: gengde. Unten Z. 838.
togengdon. Ein Inf. gengan scheint auch vorhanden, wenn Andr.
Z. 1096: gengan mil c6mon zu verbinden und nicht nom. plur. von
genge, turma, ist. Hauiig steht com, cornon mit dem Inlinitiv von
Verben der Bewegnng. So Z. 4252: 'com gangan. 1 3628: 'com hvur-
fan.' 1838: c com siian.' Z. 154; 1571: 'com insiSian. 1 1473:
'com fleogan.' 849. 2753: '}4 com feran. 1 1767: 'com
ondredon Th.
30
(48.) svr&e ons&ton. selfe forstodon
his vord onvended. paet vif gnornode,
hof hreovigmod, haefde hyldo godes
lare forlaMen, fa heo faet leoht geseah
770. ellor scriftan, faet hire furh untreova
tacen ievde se him fone teonan geraed,
faet hie hellenfk habban sceoldon,
hyirfca unrim. forfam him higesorga
burnon on breostum. Hvilum to gebede feollon
775. sinhivan soined, arid sigedrihten
godue gretton , and god nemdon ,
heofones valdend, and hine bsedon,
fact hie his hearmsceare habbau musten
georne fulgangan , fa hie godes haefdcm
780. bodscipe abrocen. bare hie gesavon
heora lichaman. naefdon on fam lande fa gjet
sael^a gesetena, (49.) ne hie sorge viht
veorces vision ; ac hie vel meahton
libban on fam lande, gif hie volden lare godes
785. forveard fremman. pa hie fela sprsecon
sorhvorda somed, sinhivan tva.
Adam gemaMde and to Euan spraec:
'hvaet! fu Eue haefst yfele gemearcod
uncer sylfra si^. gesyhst fii nu fa svearlan helle,
790. gr&dige and gifre? nu fu hie grimman meaht
heonane gehyran. nis heofonrice
gelic farn lige; ac fis is landa betst,
766. svl$e onsrHon, nicht 'valde incubuerunt 1 wie Lye iibersetzt; son-
dern 'valde affligebantur.' In derselben Bedeutung Z. 2151: l (.}\\
fe lA^Sra ne fearft) haole^a hildfraece hvlle onsittan (norSmanna
vlg).' EbensoCod. Ex. 166, 15: '(ne ic me here hloSe helle fegna)
svlSe onsitte. 1 397, 22: '(ic me siSSan ne fearf vaclhvclpes vlg)
viht Onsittan.' Anders S. 474, 9: 'onsite s;enacar*' dirige navem.
- forstodon. 767. vord. vif. 768. hof. 769. lare. 770. untreova.
771. tacen. 773. hynSa unrim. 774. hvilum. -- 775. sin-hivan.
776. godne. nemdon. 778. his. 780. bodscipe. bare. 783. ac.
- 784. lare. - 787. euan. - 788. cue. - 790. grjfedig und gffre
kommen gern verbunden vof. So II, Z. 32: 'gredige and gtfre.' II, Z.
193: 'gtfre and gr;edige.' Aehnlich 'grim and gr&dig 1 Beov. Z. 241.
- 791. gehyran. heofon-rice. -- 792. gelic. ac.
31
fast vit furh uncres hear* ran fane habban moslon,
fter fu fam ne hierde, fe unc fisne hearm geraM,
fast vit valdendes vord forbrascon
heofoncyninges. nu vit hreovige magon
[38.] sorgian for his sr$e, forfon he unc self behead,
fast vit unc vite varian sceolden,
(50.) hearma masstne. nu slit me hunger and furst
bitre on breostum, fass vit begra &r
vasron orsorge on ealle tid.
Hu sculon vit nu libban, o'&'&e on fys lande vesan ,
gif her vind cynr6 vestan o^e eastan,
sir&an o^e nor^an gesveorc upf33re^,
cyme$ haegles scur heofone getenge,
faere^ forst ongemang, se byf) fynium ceald;
hvilum of heofnum hale scine^,
blic^) feos beorhte sunne , and vit her baru standaft
unvered vaedo? nys unc vuht beforan
to scursceade, ne sceattes viht
to mete gemearcod; ac unc is mihtig god, .
valdend, vra^mod. to hvon sculon vit veor&an nu?
Nu me maeg hreovan, fast ic baed heofnes god,
valdend fone godan, faet he fe her vorhte to me
of li^um minum. nu fu me forlaared haefst
on mines herran hete. sva me nu hreovan maeg
(51.) fre to aldre, fast ic fe minum eagum geseah :
pa spraec Eue eft, idesa scienost,
vifa vlitegost, hie vaes geveorc godes,
94. gerid. 795. vord. - 797. his. behead. - 708. vite Jun. Th.
- 799. hunger and )>urst silt me, lacerant me. Vgt. Z. 2082. -
800. jfer. - 801. orsorge. tid. -- 802. nu. "-- 804. upfareS Th.
Aehnlich von der Flut Z. 3211: 'y^ upftere^ 1 adscendit. 805.
sciir Jun. Th. heofone Jun. hefone Th. getenge, propinquus, in-
cumbens, gravis. Z. 1808: 'cynne getenge.' 3077 und 4145: 'heor-
tan getenge.' II, 713: 'vracu getenge.' Ma?i sehe noch die von
Grimm Andr. S. 100. beigebrachten und erlaulerten Beispiele. -
807. hvilurn. hate seined. 808. her. - 810. sciir-sceade Jun. Th.
-811. t6 mete Z. 1332. Andr. Z. 27: 'dydon him to mose mete
]>earfenduin.' ac. is. 812. hvon. mi. 813. nu. 814. godan. lier.
815. minum Th. haeff Jun. ha^fst Th. 816. mines. 817. minum.
819. vifa.
32
820. feah heo J?a on deofles craeft bedroren vurde:
'}>u meaht hit me vitan, vine min Adam,
vordum finuni; hit ]>e feah vyrs ne imeg
on jnnum hyge hreovan, fonne hit me <et heortan
Hire )?a Adam andsvarode:
825. 'gif ic valdendes villan cir&e,
hvaet ic his to hearmsceare habban sceolde,
ne gesave [39.] fu no sniomor, j>eah me on s& vadau
hete heofones god, heonone mi ]?a
on flod faran. nre he firrmm ]?aes deop
830. merestream, j>aes micel, faet his on min mod getveode;
ac ic to ]?ani grunde genge, gif ic godes meahte
villan gevyrcean. Nis me on vorulde mod
ifeniges }>egnscipes, mi ic mines J?eodnes
Jun. p. 21. C^2.} *hafa hyldo forvorhte, J>aet ic hie habban ne maeg.
835. Ac vit )>us baru ne magon biitii aetsomne
vesan to vuhte. uton gan on >ysne veald,
innan on fisses holies hleo,' Hvurfon hie batva,
togengdon gnorngende on )>one grenan veald*
[40.] s&ton onsundran bidan selfes gesceapu
840. heofoncyninges , fa hie ]>a habban ne moston,
j>e him 33r forgeaf aslmihtig god.
]>a hie heora lichoman leafum befeahton ,
veredon mid J?y vealde; va;da ne haefdon.
ac hie on gebed feollon butu aetsomne;
845. morgena gehvilce baMon mihtigne,
faet hie ne forgeate god aelmihtig
and him gevisade valdend se goda.
821. vitan. min. 822. vordum }>inum. -- 823. )>inum. -- 826. his. -
827. no sniomor Jun. Th. sab Th. Sniomor, snemmr, ocius, 1st
Comparativ zu sneome cito. Gr. Gr. I, 370. 3, 593. - 829. flod.
deop. ]>s deop. Vgl. Z. 830: *)>*s micel. 1 581: ')>aes lang. 1
830. 6 Jun. (fiir on). 6 min mod Th. Cod. Exon. 202, 20: ')>a?r
n6 vdniaiS 6. 1 436, 31: 'strong *r fon hie d.' - getveode von
getveogan dubitare. Gr. Andr. Z. 771. 'tveogende mod.' Vgl.
tveon, tveonung, tvyn 'dubium, 1 und oben Z. 276: c him tveofuhte. 1
831. ar, 832. mod. 833. mines. 834. m<eg. -- 835. ac. biitii.
836. gan. )>ysne. 837. ba tva Jun. batva Th. 839. bidan. - 841.
cfer. 842. leafum. -- 843. va?da 844. biitu. ~ 845. bajdon.
847. goda.
QQ
jt_)
hu hie on fam leohte for<S libban sceolden.
pa com feran frea aelmihtig,
ofer midne d#g, maere feoden,
on neorxnavang. (53.) neode sine
volde neosian nergend usser,
bilvit faeder, hvaet his beam dyde,
viste forvorhte, fa he &r vlite sealde.
Gevitan him fa gangan geomermode
under beamsceade, blaMe bereafod,
hyddon hie on heolstre, fa hie halig vord
drihtnes gehyrdon and ondredon him.
pa sona ongann svegles aldor
veard ahsian voruldgesceafta,
het him recene to, rice feoden,
his sunu gangan. Him fa sylfa oncvae'S,
hean hleo^rade: 'hraegles fearfa
ic vreo me her vsda leasne,
liffrea min, leafum fecce
scyldfull , mine scea^en is me sare ,
frecne on ferh^e. C^O ne dear nu for^gan
for fe andveardne; ic eom call nacod:-'
[42.] Him fa aedre god andsvarede:
'saga me fast, sunu min, for hvon secest fu
sceade sceomiende, fu sceonde ret me
fur^um anfenge , ac gefean eallum
for hvon vast fu vean and vrihst sceome,
gesyhst sorge and fin sylf fecest
lie mid leafum, sagast lifceare
heanhyge geomor, faet fe sie hraegles fearf,
nym$e fu aeppel a^nne byrgdest
849. com feran. 851. sine. 854. <er. 855. geomer-mode. 856.
beam -sceade. 857. halig vord. 858. gehyrdon. 859. fa sona.
861. rice. his. 863. Jun. in den Erratis: 'hear hleoSrade.' 864. her
Th. 865. lif-frea min. 8G6. scyldfull mine. sare. 867. foriSgan?
- 870. min Th. forhvon Jun. 871. sceonde. Vgl. Z. 1575. und 2463-
- 873. vean Jun. vast )>u vean. 874. fin. 875. lifceare. 877.
byrgde Jun. byrgdest. S. Gr. Gr. I, 343. 4, 612. C Z. 516. Dieses
byrgean 'gustare 1 islzu unterscheiden von byrgean 'sepelire' (Beov.
Z. 891.), wovon byrgen sepultura, sepulcrum. Gr E. 186: 'of byr-
genne beorna vuldor (aTas).' 484: Mn byrgenne bldende, va3s.'
3
34
of fam vudubeame, fe ic fe yordum forbead?'
Jun P- 22 - Him H Adam eft and*svarode:
880. 'me fa bl&da on hand bryd gesealde,
freolicu faemne, freadrihten min,
fe ic, )>e on teonan, gefah; nu ic faes tacen vege
sveotol on me selfum. vat ic sorga }>y ma.'
pa fa3s Euan gefraegn (55.) aelmihtig god:
885. 'hvaet druge fii dohtor dugeSa genohra,
nivra gesceafta neorxnavanges ,
grovendra gifa, fa fii gitsiende
on beam gripe, bl&da name
on treoves telgum, and me on teonan
890. te }?a unfreme; A dame sealdest vaestme,
]?a inc vseron vordum minum
fceste forbodene.' Him fa freolecu maBg,
878. vudu beame Jun. vudu-beam. fe vordum forbead Th. vudubeam
arbor silvae. Vgl. Z. 4015. 4021 4032. Gr. Gr. 2, 428. 482. 484.
547. 879. adam. - 880. me. bUfeda on hand bryd. - 881. freolicu
Jun. freolucu Th. min. 882. ]>e. teonan. tacen Th. }>e on teonan. Z.
889: 'me on teonan.' Teona, accusatio, injuria, damnum. Z. 771.
1375. 1890. 1896. 2268. II, 498. - 883. vat. ma. - 884. fraegn
Jun. hvaet druge )>u dohtor.. Dreogan prt. dreah hat folgende
Bedeutungen: 1) facere, perficere, agere; Z. 23: 'heora rd. 1
1930: 'heora selfra (ecne unnfedj. 2276: 'dreogan aefter dugeSum.'
142: 'drihtnes villan.' 2343: 'villan finne.' -190: 'man.' 2701: 'ic faet
ilce dreah' egD idem feci. 2) vitam agere, vivere; Z. 2732: 'for-
fon he sibbe ges&lig dreah.' 3) sustinere, tolerare, pati; Z.
3756: 'hie J>st agldc drugon.' II, 186: 'vean and vltu dreogan.' II, 233:
'dreogan gevinn.' II, 256: '(gylp) fa?t ve jfer drugon.' 2264: si^as
dreogan; ebenso von gefahrvoller Reise gesagl Z. 1423: *]?re rume
dreah.' 888 beam. 889. teonan. 890. tete )>a unfreme. adame.
- unfreme, subst. neutr. oder fern.? 'incornmodum, detrimentum 7
pernicies' kommt nur an dieser Stelle vor; das subst. neutr. (?)freme,
'commodum, bonum' dagegen Z. 607: 'nalles he hie fremela>rde;' Z. 210:
't'renium forfcveardum.' Z. 2324. Z. 1837. erscheint der Plur. fremu,
commoda. Der Gen. Plur. fremena (Z 434 960. 1837. 2683. und 2813.)
weistaufein starkes fern, fremu (Gr. Gr. 1, 641 ) oder ein schwaches
freme. Das fern. adj. fremu 'bona' zeigt Beov. Z. 3860: 'fremu folces
even.' Schwierigist das freme in Z. 1309, was Thorpe durch 'zealously'
iibersetzt. Ob aus fremede verkiirzt? 891. vordum minum. 892. Z.
1049. und 2220. 'freolecu ma?g.' So noch Z. 995: 'freolecu faemne,'
statrdes iiblichern 'freolicu fmne.' Z. 184. 881. 965. 'freollcu meovle'
Cod. Jixon. 479, 2: 'a goodly damsel' Thorpe.
35
ides aeviscmod, andsvarode:
'me naedre besvac and me neodlice
895. to forsceape scyhte and to scyldfrece
fan vyrm furh faegir vord, 6$ faet ic fraco^lice
feondrses gefremede, faeh$e gevorhte;
and fa reafode, sva hit riht ne vaes,
beam on bearve, and fa bl&da set.'
900* pa noedran sceop nergend usser,
frea selmihtig, fagum vyrme
vide sfSas (56.) and pa vorde CVJB$:
{ fu scealt vidan ferh$, verg, finum breostum,
bearm, [43.] tredan brade eorftan,
905. faran fe^eleas, fenden Je feorh vunaf),
gast on innan. }>ii scealt greot etan
fine lifdagas; sva J?u la^lice
vrohte onstealdest. pe fa^t vif feo^,
hata^ under heofnum, and fin heafod tredeft
910. fah mid fotum sinum. pu scealt fiersna
sastan, tohtan, nivre tuddor.
893. ides aeviscmod. 894. me besvac. 895. scyhte von scyan, suggerere,
suadere. Cod. Exon. 109, 30: 6fer hine scyhte.' 896. vord
Th. Fzih, fahes, 'inimicus' 1st genau zu scheiden von fah,
f&ges versicolor. S. die Erlauterung zu Z 2478: 'faum folmum;'
vgl^Z. 62. fraco Slice probrose; das Adj. fracoS vilis Z. 3822.
Beov. Z. 3150: 'na?s seo ecg f raced. 1 897. feond-rses. 899. at.
- 900. sceop. -- 901. vyrme. -- 902 Vide, vorde. 903. vide-
ferlrS. finum. Da videferhS 'magnanimus' in den Zusammenhang
nicht passt, so habe ich das El. Z. 800 von Grimm (Andr. S. 99.)
nachgewiesene vtdan ferhS, d. i. hier lebenslang, statt jenes
in den Text aufgenommen. -- 904. brade. -- 906. greot arena,
pulvis. Andr. Z. 238: 'gangon on greote.' 254: ( on greote stod.'
1624: '(arlsan) of greote.' 907. lif dagas Jun. lif-dagas. fine laSlice.
- 908. vif Th. feoS von feon odisse. El. 357: 'feodon (]>e) furh
feondscipe.' -- 909. hataS. fin. -- 910. fah Jun. fah mid fotum
sisium Th. fiersna, calcem, calcaneum? nach Lye s. v., der es
mifr dem goth. fairzna zusammenstellt. S. auch Gr. Gr. I, 352.
Thorpe iibersetzt snares 'insidias,' nach Somner's Vorgang.
911. saetan tohtan. Man konnte versucht sein, Thorpe's Ueber-
setzung von fiersna beizubehalten und unsere Stelle so zu geben: ,,Du
wirst Hinterlist setzen, Kampf gegen die neue Nachkom-
menschaft." Es wird ein femin. tohte anzunehmen sein, das sich
3*
36
bf& gem&ne incrum orlegni$, a fenden stande$
voruld under volcnum. Nu jw vast and canst,
la$ leodsceafta , hu )?u liftan scealt : '
915. pa to Euan god yrringa spnec:
'vend )>e from vynne. }>u scealt vaepnedmen
vesan on gevealde. mid veres egsan
hearde genearvad, (57.) hean }>r6vian
J?inra dda gedvild, deaftes bidan,
920. and )nirh vop and heaf on voruld cennan,
Jwrh sar micel, sunu and dohtor.'
Ahead eac A dame ece drihten,
lifes leohtfruma, la^ rende:
'jw scealt 6>erne e^el secean,
925. vynleasran vie , and on vr&c hveorfan ,
nacod niedvaedla, neorxnavanges
Tan. p 23. duge*^um bedjeled. J?e is gedal vitod
lices and savle, hvaet J?u la^lice
vrohte onstealdest. forfon pu vinnan scealt
930. and on eor^an J> e fine andlifne
selfa ger&can, vegan svatig hleor,
finne hlaf etan, fenden J?u her leofast,
6$ J?aet fe to heortan hearde griped
adl unlike, j>e ]?u on aeple ger
935. selfa forsvulge. forfon fu svellan scealt.'
[45.] Hvaet! ve nu geh^ra^, (58.) hva^r us hearnwtafas
vra^e onvocan and voruldyrm^o.
El. Z. 1180: 'tohtan s^can' und in dem Gedichte Judith (Anall.
A. Sax. 137, 18): 'tlr aet to h tan 1 wiedcrfmdet. Nahe steht das fern,
getohte; Anall. 124, 14: 'tire art getohte ' Obiges fern, tohte ist
nicht zu verwechseln mil dem Z. 956. vorkommenden teohh (m.
oder n .?) progenies, dem ein fern, teohhe zur Seite geht. Beov.
Z. 5871: '(vean oft genet) earmre teohhe.' - 912. a Jun Th. 913.
vast. - 914. la*. -- 918. hean. 919. finra difeda. deaes bidan.
920. v6p. - 921. sar -- 922 abead. ece. - 923. lifes. la* a^rende.
927. bedcfeled. gedal. - 928. lices. la*lice. 930. fine, andlifne,
von andlifen victus, alimentum. God. Exon. 214, 22: 'to andleofne.'
931. gera3can. In eigentlicher Bedeutung steht ger^can II, Z. 170;
hier bedeutet es: 'labore assequi, sibi parare.' Vgl. das schwierige
earmgerec II, Z. 433. 932. J>inne hlaf etan. 933. gripe*. -
934. adl. ;er. 936 mi gehyra* us. 937. onvocan.
37
Hie }>a vuldres veard vasdum gyrede,
scyppend usser. het heora sceome feccan
940. frea frumhraegle. het hie from hveorfan
neorxnavange on nearore Iff.
him on laste beleac lr<Ssa and vynna
hihtfulne ham halig engel,
be frean h&se, fyrene sveorde.
945. Ne maeg fser invitfull asnig geferan,
vomscyldig mon; ac se veard hafaiS
miht and strengfto, se J?aet msere lif
duge^um deore drihtne healde$.
[46.] No hvarSre aelmihtig ealra volde
950. Adam and Euan arna ofteon,
faeder, aet frynr<Se, feah |?e he him fromsvice;
ac he him to frofre let hvar&ere for^vesan
hyrstedne hrof halgum tunglum,
(59J and him grundvelan ginne sealde.
955. het }>am sinhivum sses and eor'fean
tuddorteondra teohha gehvilcre
to voruldnytte vaestmas fedan.
Gesabton fa asfter synne sorgfulre land,
eard and e$yl unspedigran
938. vdum 941. lif. - 942. beleac. - 943 ham. - 944. hcfese. fyrene.
-946. ac. 947. lif. - 950. Adame Jim. - 951. him. 952. let. -
953. hrof. hyrstedne hr6f. Vgl. Z. 2149: 'hyrsted gold.' Z. 2183:
'hyrste gerim,' wo hyrst 'ornatus' ebenfalls auf die Sterne geht
Oodores tungel). El. Z. 264: 'hilde rincas hyrstum geverede.'
954. ginne adv. ample. Das adj. gin kommt vor Z. 230, wo in
'ginne rice' amplum impermm, offenbar auf das Gebiet des Flusses
Gihon angespielt wird. Audi erscheint das subst. gin amplitude,
capedo, intercapedo Z. 3359: 'gcirsecges gin;' vielleicht gJnzuschrei-
ben, von gin an hiare, hiscere. Vgl. noch Beov. Z. 3101: 'under
gynne grund.' Anall. AS. S. 131, 2: 'in }>ys gin nan grunde.' In der
Zusammensetzung verstarkt gin den Begriff des Wortes; Z. 3453:
'gin fasten god' terrae dominus, nach Grimm, D. M. S. 297. II.
Ausg.; dagegen Thorpe: 'the widely powerful god.' Z. 2913: 'ginfae-
stum gifum,' von ginfasst firmissimus. Gr. Gr. 2, 552. 2, 559. Vgl.
Beov. Z. 2542: 'ginfsste gife.' Z. 4359: 'ginfaastan gife.' 955.
ss. 957. fedan. 959. e$yl. Vgl. Z. 4128. 4154. Die seltnere
Form e$yl nochmals Z. 1487. und in der Zusammensetzung: eSylstaef Z.
2217. e*yltyrf Z. 224. 2701. 2727. neben e-fcelturf Z. 1768. 2671. und
e^eltyrf Z. 1729.
38
960. fremena gehvilcre, fonne se frumstol vaes,
fe hie aefter dde ofadrifen vurdon.
Ongunnon hie fa, be godes hse,
beam astrienan, sva him metod bebead.
A dames and Euan aforan vaeron
965. freolicu tva frumbearn cenned
Cain und Abel, us cy$a$ bee,
hu fa d&dfruman duge^a stryndon,
velan and viste, villgebro^or.
[47.] 6$er his to eorkan elnes tilode,
970. se vaes akboren. o^er hte heold
faeder on fultum, 6^6 faet for&gevat
(60.) daegrimes vorn. Hie j>a drihtne lac
begen brohton. brego engla beseah
* Jun.p. 24. on Abeles gield* eagum sinum.
975. cyning eallvihta Caines ne volde
tiber sceavian. J?set vaes torn vere
hefig set heortan, hygevelm ofteah
beorne on breostum, blatende ni^6,
yrre for fstum. he J?a unr&den
980. folmum gefremede, freomeeg ofsloh,
bro^or sinne, and his blod ageat,
Gain Abeles. Cvealmdreore svealh
fes middangeard, monnes svate.
aefter vaelsvenge vea vses araared;
985. tregena tuddor of fain tvige srr6an
960. frum-stol. - 961. 6f-adrifen. 963. astrienan. bebead. 965. tva.
- 966. bee. 969. his. to eoriSan elnes tilode. Dieselbe Con
struction Z. 1551: 'to eorSan him tes tilian.' 971." for gevat Th.
fa3der on fultum. Fultum subst. m. auxilium. Vgl. Z. 173:' (him)
fultum tiode.' Z. 2020: ( ba3d him fultumes. 1 Z. 1959. 2066: 'him
on fultum. 1 Z. 2787: 'on fultum.' -- 973. daeg- rimes. 974.
sinum. 976. Die Handschrift und Juiu lesen J5. 977. hygevaelm
osteah Mscr. Jun. hyge vaelm ofteah Th. hygevelm ardor, fervor
animi, gebildet wie hygesorh Z. 2030. liygeteona Z. 2725. Velm
nurnochll, Z. 39: 'fldr is on velme;' haufig dagegen vylm. Z. 1919.
3731. 3759. 3960. Gr. Andr. Z. 367. 863. El. Z. 39. 764. vylmhat
Z. 2578. S. noch vac 1 in If, Z. 30. 979. linraDden. 981. sinne
j his bind ageat. 983. jjaes Mscr. Jun. fes Th. 984. arajred.
39
ludon la^vende ,- leng sva svr6or,
reSe vaestme. (61.) r&hton vide
geond verfeoda vrohtes telgan.
hrinon hearmtanas hearde and sare
990. drihta bearnum. do$ gieta sva.
[48.J of fam brad blado bealva gehvilces
sprytan ongunnon. Ve J/aet spell magon,
vaelgrimne vyrd, vope cvr&an
nales holunge. ac us hearde sceod
995. freolecu fsemne J?urh forman gylt,
J?e vfS metod fre men gefremeden
eor6buende 5 stfS$an Adam vear<S
of godes imr6e gaste eacen :
986. ludon germinaverunt , creverunt. Z. 1547: '(from J^m giimrincuiiO
folc gel u don.' Vgl. goth. liudau crescere, ^xwro-d-at. Me. 4, 27.
alts, liodan: He Hand 73, 12. ahd. liotan, hliotan. Gr. Gr.
2, 21. Graff Spr. I, 860. 1026. 987. vide -- 989. hearm- tunas,
hear mta"n virga miseriae, germen calamitatis. Zu vergleichen 1st
atorta"n virga veneni, Beov.Z.2918: 'dtortAnum f^h.' Das Simplex
tdn rainus, virga, sors; golh. tains surculus, xA^. Job. 15, 2.
veinatains Job. 15, 4. 5. 6. ahd. zein, begegnet nochll, Z. 483. Gr.
Andr. 1100. 1104. Cod. Exon. 355, 17. 458, v3; Psalm 134, 3: 'naMre
forlaMeS llfes drihten firenf'ulra tdn (virgam peccatorum) fur^on
gangan;' als Adjectiv C. Z. 2354: 'tiinuni tudre' with a spreading
progeny. Thorpe. -- sare. 991. brad. -- 993. vope. vaelgrim
'schlachtgiedg.' ahd. waluklri. Gr. Gr. 2, 561. D. M. 378. Unten Z.
1379. 2572. 994. ac Th. us hearde sceod 'nos duriter oppressit.'
Z. 1591: ( frecne s cod on.' Z. 3980: 'sva him viht ne sceod;' zu
scealdan, seiungere, separare;' obruere, opprimere, nicht .nocere.
Z. 1617: ']>& him cvealm gesceod.Z. 3417: 'ac he manegum ge sceod
(gyllende gryre).' Beov. Z. 3771: 'se ]>e oft manegum sc6d.' C. Z.
3435. 3533. 4006. 4109. 4136. 4184. 4194. -- Cod. Exon. 154, 14:
'(byrelade bryd geong), ]?3Dt him bSm gescod.' Uebrigens sehe
man Grimm's treffliche Erlauterung zu Andr. Z. 18. 998. mii$e.
eacen hat zwei Hauptbedeutungen: 1) auctus, magnus, vali-
dus; praeditus. Z. 1512: 'eacen feoh.' Z. 2152: 'eacne fuglas.'
Z. 4001: 'aelmihtig eacenne gAst.' Cod. Exon. 13, 20: 'beam eacen
godes;' mit dem Gen. der Sache Z. 2654: 'natron sva eacne
ofer ealle men (modge]>ances).' 2) pra^gnans Z. 2600: 'idesa
vurdon eacne;' mit dem dat. rei: Z. 2230: '}>a heo vaes mago-
timbre) be Abrahame eacen vorden.' Z. 2760: 'Cmagotudre) eacen
be eorle.' Das Verbum eacnian concipere ist mir im Caedmon nicht
aufgestossen, wohl aber yean. S. zu Z. 1061. Dagegen El. Z. 342:
40
pa vorde frsegn vuldres aldor
1000. Cain, hvr Abel eor^an v&re.
him J?a se cystleasa cvealmes vyrhta
aedre aefter fon andsvarode:
'ne can ic Abeles or ne fore,
hleomaeges si$, (62.) ne ic hyrde vaes
1005. br6$er mines.' Him J>a brego engla
godspedig gast, geanfingade:
'hvaet befealdest |?u folmum Jnnum
vraftum on vaelbedd v&rfaestne rinc,
bro^or finne, and his blod to me
1010. cleopaiS and cigeiS? fu j>#s cvealmes scealt
vite vinnan and on vrrec hveorfan
avyrged to vidan aldre. ne sele$ fe vaestmas eor6e
vlitige to voruldnytte, ac heo va^ldreore svealh
halge of handum pinum. forfon heo )>e hro'&ra
10i5. glumes grene folde. fu scealt geomor hveorfan
arleas of earde Jnnum, sva fu Abele vurde
to feorhbanan. forfon J?u flema scealt
vidlast vrecan, vinemagum la^>.
j)aes modor ne bl^S) vaestmum ge^cnod furh veres frige.' Vgl.
noch 'feorh eaceno cynn 'genus anima praeditum,' Z. 204, und das alts,
dean, okian augere; part, prt dean gravida. Hel. 9, 10: '(sagda ]?em
shi uuelda, )>aet) sie habde giocana ]?es alouualdon craft.' Schmell.
Hel. Gloss, s. v. 999. vorde. - - 1003. or Jun. ic . . or ne fore
Th. -- 1005. mines. -- 1006. gean - )>ingade. -- 1007. )>inum. -
1008. rinc. -- 1009. }>inne. his blod. -- 1011. vite. -- 1012. vidan.
1014. }>inum. hro^ra. hroSor, broker, commodum, beneficium,
bonum, solatium, ist zu unterscheiden von hry^Ser armentum. Cod.
Exon. 265, 33: 'hrdSra bidcfeled. 1 Andr. Z. 1367: 'hro^ra leas.'
Beov. Z. 4338: 'hr6$ra gemyndig.' Cod. Exon. 39, 16: 'feondum
to hro^Sor.' Gr. El. Z. 16: 'mannum to hrd^Sre.' Cod. Exon. 267,
17: 'vyrme td hrd^or (in praedam?).' Beov. Z. 4891: 'hrefne td
hrd^Sre.' Andr. Z. Ill: 'Id hleo and td hrd^re in ]>as hsSenan
burg.' Caedm. nur an unsrer Stelle. 1015. gl&m ist nicht verschie-
den von gleam, jubar, splendor; die willkurliche Annahme Lye's,
es bedeute fructus, wird durch i'olgende Stellen aus dem Cod. Exon.
beseitigt: 215, 15: 'sunnan glcfem.' 252, 23: 'hvst }>u gl^m hafast.'
alts, glimo. Aehnlich verhallen sich lean und l&n. 1016. arleas.
}>inum. 1018. vid-last. vine-magum la^. vidlast eigentlich vesti-
giumremotum, (s. die Bemerkung zu 'vraDclast' II, Z. 122.); in terram
remotam exul ibis. Andr. Z. 677: 'vada* vidlast as.' Vgl. Z. 1022. u. ff.
41
Him fa Cain andsvarode: 'ne fearf ic sbnigre are
1020. venan on voruldrice; ac ic forvorht* haebbe, *Jun. p. 25.
heofona heahcyning, (63.) hyldo pine,
Man and freode. forfon ic [49.] lastas sceal,
vean on venum, vide lecgan,
hvonne me gemitte, manscyldigne,
1025. se me, feor 6$$e neah, faelr&e gemonige,
bro^orcvealmes. ic his blod ageat,
dreor on eoriSan. fu to dge fissum
ademest me fram dugire and adrifest from
earde minum. me to aldorbanan
1030. veor&eiS vra<Sra sum. ic avyrged sceal,
feoden, of gesylre pinre hveorfan.'
[50.] Him fa selfa oncvae$ sigora drihten:
'ne fearft >u pe ondraedan dea^es brogan ,
feorhcvealm, nu giet. feah fu from scyle
1035. freomagum feor fall gevitan.
gif monna hvelc mundum sinum
aldre beneote^, hine on cymeft,
aefter fre synne, seofonfeald vracu,
vite aefter veorce.' (64) Hine valdend on,
1040. tirfaest metod, tacen sette,
freo^obeacen , frea, fy Ises hine feonda hvilc
x mid gu^frasce gretan dorste,
feorran o^e nean. heht fa from hveorfan
meder and magum manscyldigne,
1045. cnosle sinum. Him fa Gain gev^t
gongan, geomormod, gode of gesyh^e,
1019. senigre are. - 1020. veran on voruld-rice; ac ic. 1021. fine.
- 1022. freode pax, amicitia. Andr. 389. u. f.: 'svd ft! hyldo
vi^ me ofer firigenstream freode gecy^Sdest.' 1023. vean on
venum. vide. -- 1024. man-scyldigne. -- 1026. his blod. 1027.
ademest. adrifest. 1029. minum. 1031. finre. 1033. ondr&dan.
brogan. Die Construction von ondr&dan 'timere' erlautern folgende
Beispiele: Z. 764. 2162. 2663. Gr. El. Z. 81. Beov. Z. 3347: 'fset fu him
ondrajdan ne fearft'. Vgl. hiezu Gr. Gr. 4, 38. 1034. nu. 1035.
fan Jun. fan gevitan Th. 1036. sinum. 1038. synne. 1039. on.
- 1040. tirfaest. tacen. 1041. freo^obeacen signum pacis s. foe-
deris. Gr. Gr. 2, 454. 1044. man-scyldigne Jim. Th. - 1045. si
num. gevat. 1046. geomor-mod.
42
vineleas vrecca, and him J?a vie geceas
eastlandum, on e^elstove
fradergeardum feor, frar him freolecu mrag,
1050. ides, rafter ra^elum eaforan fedde.
Se raresta vras Enos haten,
sunu Gaines. srfr&an ongon
mid J?am cneomagum ceastre timbrian ,
}?rat vras under volcnnm veallfrastenna
1055. rarest ealra fara (65.) )>e ar&elingas
sveordberende settan heton.
panon his eaforan rarest vocan
beam from bryde on Jam burhstede.
[52.] Se yldesta vras Jared haten,
1060. sunu E noses. SrH>an vocan
fa j?ras cynnes cneovrim icton,
mragburh Caines. Malalehel vras
rafter Jarede yrfes hyrde,
Trader on laste, o'S )^rat he for^gevat.
1065. Si^an Mathusal magum dralde,
beam rafter bearne, bro^rum sinum
ra^elinga gestreon, o'fe )>rat aldorgedal
*Jun.p. 26. frod fyrn*dagum fremman sceolde,
lif oflratan. Lam eh onfeng
1070. rafter frader drage fletgestealdum ,
1047. vie. -- 1051. enos. 1052. frumbearn Msc. Jun. Th. - Nach An-
leitung von Zeile 1060. habe ich die Alliteration herzustellen versucht.
- 1053. timbran Th. 1055. arrest. 1056. sveord-berende. he-
ton. 1057. his. arrest vocan. 1058. bryde. 1060. vocan. -
1061. cneov-rim. icton increverunt, von tcan (yean Z. 3836),
6 can augere, addere; prt. icte Z. 1185. iecte (fu r eacte Gr. Gr. I,
373) Z. 1118, 2370. S. geican, gelceanZ. 1127. 1157. 1509. eacnian.
1064. for* gevat. forage vat, discessit; de vita decessit, raortuus
est, von forSgevltan. Haufig die Redensart: '>a he for^gevdt'
Z. 1173. 1187. 1595. 1736. Z. 1616: 'srSSan forSgevat CCham
of lice),' wofiir bisweilen das einfache gevdt, z. B. Z. 1231:
'si$$an Laraech gevat.' Z. 1138. 1065. Matusal Jun. Mathusal Th.
1066. sinum. 1067. gestreon. aldor-gedal. 1068. frod. -
1069. lif. 1070. onfeng accepit, hat racist den Dativ bei sich; Z.
2368.2730.4099. Elene Z. 192: c (se leodfruma) fulvihte onfeng.'
Z. 336: 'Ure onfengon.'Z. 1630: 'onfengon fulvihte and freo-
43
botlgestreonum. him bryda tva
idesa on eftle eaforan feddon
Ada and Sell a. (66.) J>ara anum vaes
Jabal noma, se >urh gleavne gepanc
1075. herbuendra hearpan arest
handum sinum hlyn avehte ,
svinsigende sveg, sunu Lamehes :
Svylce on fsere maeg^e maga vaes haten,
on fa ilcan tid, Tubal Cain,
1080. se ]>urh snytro sped smi$ craeftega va3s
and )mrh modes gemynd monna aerest,
sunu Lamehes, sulhgeveorces
fruma vaes ofer foldan. Sffr&an folca beam
aeres citfSon and isernes
1085. burgsittende brucan vide.
pa his vifum tveem vordum saegde
Lam eh seolfa, leofum gebeddum,
A dan and Sellan, unarlic spel:
{ ic on mor&or ofsloh minra suna
1090. (67.) hyldemaga, honda gevemde
on Caines cvealme mine;
fylde rnid folmum faeder Enoses,
ordbanan Abeles, eor^an sealde
vaeldreor veres. vat gearve,
1095. J>aet fam lichryre on last cyme^S
so^&cyninges seofonfeald vracu
[55 ] micel fter mane, min sceal svr6or
mid grimme gryre golden vur^an
fyll and feorhcvealm, >onne ic for^scio.'
1100. J>a vear^ Adame, on Abeles gyld,
eal'ora on e^le 6$er feded,
. 1 Beov. Z. 104: 'hva^m hlicste onf^ng.' Z. 2338: 'on-
fdh ]?issum fulle (freodrihten min). 1 Sonst auch mit dem Accu-
sativ. Z. 1207. II, 568. Beov. Z. 1370. 1071, bryda. 1073. ada.
anum vaes. 1074. noma. 1075. cferest. 1076. sinum. 1079. tid.
tubal. 1081. gemind Jun. modes gemynd terest Th. 1084. aeres
Th. arrest Ms. Jun. 1085. burn sittende Jun. vide. 1036. his
vit'iim. vordum. 1088. unarlic. 1089. minra. suna Th. sune Ms.
Jun. 1091. mine. 1093. ord banan Jun. ord-banan Th. 1094.
vat. -- 1096. so^-cyninges. 1097. mane, min Th. mane Jun.
44
soiSfaest sunu, fam vaes Seth noma,
se vaes eadig and his yldrum pah
freolic to frofre, feeder and meder;
1105. Adames and Euan vaes Abeles gield
on voruldrice. (68.) pa vord acvaeft
ord moncynnes: 'me ece sealde
sunu, selfa sigora valdend,
lifes aldor, on leofes stael,
1110. J>aes ]?e Cain ofsloh and me cearsorge
mid pys magotimbre of mode asceaf
peoden usser. him J>ses pane sie.
Adam haefde, pa he eft ongan
him to edulfstaefe 6$res strienan
1115. bearnes be bryde, beorn ellenrof
XXX. and C. pisses lifes
vintra on vorulde. us gevritu secgaft,
paet her eahta hund iecte sr&<San
maegftum and msecgum maegburg sine.
*Jun. p. 27. 1120. Adam on eor*$an ealra hasfde
nigen hund vintra and XXX. eac,
]?a he fas voruld Jwrh gastgedal
1102. so^faest. noma. 1103. *ah Th. }>ah profecit, von ]>eon prt. }>eah,
]>eag (}>h, ]?ag) goth. ]>eihan, ahd. dlhan. Z. 2293: 'sunu veox and
)?ah.' 2765: 'cniht veox and ^g.' 1106. voruld -rice. vord.
1107. ord moncynnes { auctor generis humani, princeps, patriarcha, 1
wie ordfruma; z. B. 'engla ordiruma' II, Z. 21. 240. 'yfeles ord-
fruma' auctor II, Z. 376. u. s. f. In derselben Bedeutung Z. 1273 und
El. Z. 394: 'aeSelinga ord.' Eigentlich ist ord (wie or) acies, acumen,
initium, alts, ord, ahd. or t. Gr. El. Z. 140: 'fram daegesorde' inde
abinitio. C. Z. 2870: '(dsges) ord.' II, 115: '>es oferhydes ord.' El.
Z. 1155. und Andr. 1483: 'call after orde.' C. Z. 3680: 'ord and
ende.'El.Z. 589: 'riht from orde 6 ende for*.' C. Z. 1999:
'Elamitarna ordes (aciei) visa.' Z. 1517: 'mid gares orde' (mu-
crone). ece Jun. Th. 1109. ealdor Jun. lifes aldor Th. 1111
mode asceaf. 1114. strienan. -- 1115. bryde. ellenrof. 1116.
XXX. v. C. Jun. lifes Th. 1117. us gevritu secgaiS. Vgl. El.Z.
673: 'svd gevritu secgaS.' C. Z. 2557. Z. 1624: 'sva" us gevritu sec-
gea$.' Z. 227. 1717: 'J>aes ]>e us secgea bee.' 2605. f.: 'us gevritu
secgea*, godcunde bee. 1 Ferner Gr. El. Z. 669. 365: 'hvael ve
]>33t gehyrdon }>urh hdlige bee;' dazu noch C. Z. 3448. 3459. -
1119. sine. 1122. ofgyfan.
45
ofgyfan sceolde. [56.] Him on laste Seth leof veardode.
f69.) eafora aefter yldrum e^elstol heold
1125. and vif begeat. vintra haefde
fif and hund teontig, fa heo fur^um ongan
his maegburge, men, getcean
sunum and dohtrum. Sethes eafora
se yldesta vs E n o s haten ,
1130. se nemde god nr&6a bearna
arrest ealra, si^an Adam stop
on grene grses, gaste geveor^ad.
Seth YES gesaelig. svr6an strynde
seofon vinter her suna and dohtra,
1135. ond eahta hund. ealra haefde
XII. and nigon hund , fa seo tid geveark ,
fa he ftf&gedal fremman sceolde.
[5T.] Him aefter heold, fa he of vorulde gevat,
En os yrfe, stfS^San eor$e svealh
1140. sa^dberendes Sethes lice.
he va3S leof gode C^O.} and lifde her
vintra hund nigontig, &r he be vife her
furh gebedscipe beam astrynde.
him fa cermed vear> Gain an arrest,
1145. eafora on e^le. si^an eahta hund
and fiftyno, on fri^o drihtnes,
1124. efel-stol. 1125. vif. 1126. fif. 1127. geicean. 1128.
Sedes Jim. - 1129. enos. 1130. nemde. 1131. rest. stop. -
1132. grene grjfes. -- 1134. her. 1136. tid. - 1137. fri*-gedal Th.
? = feorhgeda*l? 1138. him. gevat. 1139. enos. svealh hausit,
deglutivit, hat sein Object, im Dat. bei sich; 'scedberendes Sethes
lice.' Z. 1296: 'verodum svelga^.' Z. 982: cvealmdreore
svealh (fes middangeard, monnes svate).' Cod. Exon. 345, 23.
24: 'siSSan furSum svealg eor^e Abeles b!6de.' In einzelnen der
obigen Beispiele konnte die Bedeutung 'turn ere' angenommen wer-
den, wo sich denn der Dat. rechtfertigte. Man vergl. z. B. Airdr. Z.
1276 u. flf.: 'svjit y*um veoll ]>urh b^ncofan, b!6d lifrum svealg
hatan heolfre.' Im iibrigen sind svelan, svael, sva^lon, svolen
adurere, svellan, s veall, svullon, svollen, tumere, und svelgan,
svealh, svulgon, svolgen, glutire, auseinander zu halten. 1140.
s*d-berendes. lice. -- 1141. lifde her. 1142. cfer. vife her. -
1143. jnirh gebedscipe, consortio tori. Z. 2210. 2461. 1144.
iferest. 1146. fiftyno.
46
gleavferhft haele$ geogofte strynde
suna and dohtra. svealt, )?a he haefde
frod fyrn vintrum V. and nigon hund.
1150. paere cneorisse vaes Gain an sr&$an
aefter Enose aldordema,
veard and visa: vinlra haefde
efne hund seofontig, r him sunu voce.
[58.] pa vear6 on er&le cafora feded,
1155. mago Cain[an]es, Malalehel vaes haten.
sr&ftan eahta hund aeSelinga rim
and feovertigum eac feorum geicte.
En oses sunu ealra nigon hund
(71.) vintra haefde, ]?a he voruld ofgeaf,
1160. and tyne eac, |?a his tiddaege,
under rodera rum , rim vaes gefylled :
Him on laste heold land and yrfe
Malalehel si^an missera vorn.
Se frumgara fif and sixtig
1165. vintra haefde, J>a he be vife ongann
bearna strynan. Him bryd sunu
meovle to monnum brohte. se maga vaes
on his maeg^e , mine gefraege ,
guma on geogo^e, Jared haten.
1170. lifde sr<MSan and lissa breac
1149. frod. Statt des unverstfindlichen vitet, welches die Handschrift
bietet, habe ich, nach Thorpe's Vorschlag, vintrum in den Text
genommen. 1151. enose. aldor-denia. 1152. visa. 1153. r.
voce. - - 1155. Caines. Malalehel Jim. malalahei Th. 1156. rim.
1157. geicte. 1160. eac. tid-da3ge. 1161. rum. rim. 1163.
malalehel. missera vorn, annorum numerum. misser, missar,
eigentlich sernestre. isl. missiri. Z. 1737: 'misserum frod.' Z. 2339:
'missarum fr6d.' Z. 2978: l fela missera.' 1164. frum-gara fif. -
1165. vife. 1166. bryd. 1167. vtes. 1168. his. mine. mine
gefra3ge, ut fando accepi, quantum rescivi. Z. 3297. Andr. Z. 1626:
'mine gefrege.' Gefraogn fando accepi, alts, gifragn, sehr ha'ufig;
auch das adi. gefraege 'notus, celeber' kommt Z. 3822 vor. Andr.
Z. 668. 961. 1120. El. 967. gefrege oder gefrege? alts, gifragi Schm.
Heliand 86, 6: ']?o so gifragi uuard.' 91, 15. S. auch Gr. Andr. S.
114. 136. 1169. iared. 1170. braec Jun. lifde.. breac. Th.
malalehel, her.
47 W +Q
Malalehel lange, [59.] *mondreama her, *Jun. p. 28.
voruldgestreona. vintra haefde
fif and hund nigontig, fa he for$ge\at,
and eahta hund. eaforan lfde,
1175. (72.) land and leodveard. Longe sr&$an
Geared gumum gold brittade.
se eorl vaes ar<$ele, sefaest IneleiS,
and se frumgar his freomagum leof.
fif and hund teontig on fyore lifde
H80. vintra gebidenra on voruldrice,
and syxtig eac. fa seo s&l gevear$,
f set his vif sunu on voruld brohte.
se eafora vaes Enoc haten,
freolic frumbearn. Fseder her fa gyt
1185. his cynnes for> cneorim icte,
eaforan. eahta hund ealra haefde
Y. and syxtig, fa he for&gevat,
and nigon hund eac nihtgerimes ,
vine frod vintres, fa he fas voruld ofgeaf;
1190. pnd Geared fa gleavum lfde
land [60.] and leodveard leofum rince.
1173. fit gevat. 1177. cfefaest. 117.8. frum-gar. freo-magum. 1179.
fif. lifde. on fyore statt 'on feore;' nur hier. 1180. gebidenra Th.
gebidenra, part. prt. zu gebidan = ^bidan, bidan, exspectare,
manere. S. Z. 3167: 'ne him bealu benne gebiden hsefdon.' Z.
2353; 'Cfst feorhdaga) on voraldrlce vorn geblde.' II, Z. 109. Andr.
Z. 399: c (l&t) ]>onne gebidan beornas Jlne.' Cod. Exon. 5, 17:
'hu se earma sceal fire gebidan.' vonild-rice. 1181. seo .sa^l
tempus, occasio, eventus. Z. 2003; Z. 2431 und2517: 'sles bldan.'
Andr, Z. 1166: 'nu is ssbl cumen. 1 Beov. Z. 1238: C 6* faet sjfel
aiamp. 1 Z. 2010: ']> vaes s*l and mfel.' Z. 3221: 'sa^la and mifela. 1
Davon gesa^lan e venire, gesieled, gesslde, accidit. Andr. Z.
438. und Z. 661: 'svd ges&lde iu.' Andr. Z. 511. 515. Beov. Z.
1142. 1773. 2500. Kemble's Gloss, s. v. saM. Neu ist die Bedeutung
'incidere in aliquem,' Jemand wo antreffen, in welcher gestelan
Cod. Exon. 123, 6. steht: '(J?firn )>e eahtan vile sAvla gehvilcre,) }?^r
he gesjelan maeg,' wo er (sie) antreffen kann oder mag. DasuntenZ.
3245. vorkommende gesaelde steht fiir gesealde. eac. 1182. vif.
1183. vis. enoc. 1184. her }>a gyt. 1185. his. cneo-rim.
1187. gevat. - 1188. niht-gerimes. - 1189. frod. - 1191.
48
Enoch sifrkan (73.) ealdordom ahof,
freo^osped folces visa, nalles feallan let
dom and driftscipe ?
1195. )?enden he hyrde vaes heafodmaga.
Breac blseddaga, bearna strynde.
j>reo hund vintra him vaes feoden hold,
rodera valdend. Se rinc heonon,
on lichoman, lisse sohte
1200. drihtnes dugu^e. nales dca$e svealt
middangeardes , sva her men do$,
geonge and ealde, fonne him god heora
hta and aetvist, eorSan gestreona,
ongenime^, and heora aldor somed.
1205. ac he cvic gevat mid cyning engla
of fyssum Izenan life frean
on Jam gearvum, fe his gast onfeng,
zer hine to monnum modor brohte.
He Jam yldestan eaforan l&fde
1210. [62.] folc, frumbearne. (74.) Y. and sixtig
vintra haefde, fa he voruld ofgeaf,
and eac III. hund. prage si^an
Mathusal heold maga yrfe,
se on lichaman lengest Jnsse
1215. vorulddreama breac. vorn gestrynde,
r his svyltdaege, suna and dohtra.
Haefde frod haele , ]?a he from sceolde
ntf5$um hveorfan, riigon hund vintra
and hund seofontig to. Sunu aefter heold,
1220. Lamech, leodgeard; lange
voruld bryttade. vintra haefde
1192. ahof. 1193. visa. 1194. dom Th. Der zweite Halbvers fehlt,
wie die unvollstandige Alliteration zeigt. 1201. d6$. 1203. tet-
vist 1205. ac. gevat. 1206. life. - 1208. r. 1212. }>rage,
ace. von J^rag, per tempus, diu. )>rag auch ]>rah (seo )>rah Z. 4104.)
tempus, opportunitas. Der blosse Accusativ noch einmal adverbial
Z. 2768. Sehr haufig Mange J>rage' per longum tempus: Z. 1421.
2538. 2829. 4089. Der dat. pi. fragum aliquamdiu. II, Z. 113. El.
Z. 1239. 1214. lichoman Jun. se on lichaman Th. - 1216. *r -
1217. frod. - 1219. to Jun. Th.
- ;* *.;
tva and hund* teontig, fa seo lid gevear6, *Jun. p. 29.
faet se eorl ongan aV&ele cennan
sunu and dohtor. sfS^an lifde
1225. fif and hund nigontig. frea moniges breac ^
vintra under volcnum, verodes aldor;
V. hund eac heold f<et folc teala,
bearna strynde: (75.) him byras vocan,
eafora and idesa. he fone yldestan
1230. Noe nemde, se ni^um &r
land bryttade, sr&$an Lamech gevat.
[63.] Haefde ar&elinga aldorvisa
V. hund vintra, fa he furkum ongan
bearna strynan, faes fe bee cve^a'S.
1235. Sem vaes haten sunu Noes
se yldesta, oiSer Cham,
fridda Jaf eth. peoda tymdon
rume under roderum; rim miclade
monna maeg^e geond middangeard
sunum and dohtrum.
1240. fa giet yaes Sethes cynn,
leofes leodfruman, on lufan svrfte
drihtne dyre and domeadig,
0$ faet beam godes bryda ongunnon
on Caines cynne secan,
1245. vergum folce, (76.) and him faer \ifcuron
ofer metodes. est monna eaforan,
1222. tid. 1223. ongan. 1224. lifde. - 1225. fit 1228. byras
vocan. byras $111 ; nur hier im Caedm. Gr. Gr. 1, 641. weist den
sing, byre nach. 1230. Noe Jun. Noae nemde. sfer. 1231. gevat.
1232. aldor -visa. 1234. strynan. bee. 1235. sem haten. noes.
- 1236. se. cham. 1237. tymdon. 1238. riime. rim. 1241.
leodfruma princeps Z. 2326. 3283. El. Z. 191. Beov. Z. 4255.
Vergl. oben ordfruma, princeps. hildfruma, bellator. El. Z. 10.
101. Beov. Z. 3354: 'harum hildfruman. ' vlgfruma dasselbe.
Beov. Z. 1321. landfruma princeps terns. 1242. dyre. dom
eadig. 1244. secan. -- 1245. }>&r vif. -- 1246. est. ofer
meotodes est contra creatoris voluntatem; so nochmals Z. 3692.
- Andr. Z. 1216. und 1374: 'ofer mine est.' El. Z. 985: 'furh meo
todes est.' est s. m. goth. ansts. ahd. anst, amor, gratia. Z. 1504.
2437. estum (dat. pi.) libenter, Z. 1946. 2350. Beov. Z. 2388: '(vun-
4
50
i
scyldfulra maegft, scyne and faegere.
pa reordade rodora valdend,
vra^ moncynne, and f& vorde cvaeft:
1250. 'ne syndon me on ferh^e freo from gevitene
cneorisn Caines; ac me faet cynn haiVS
[64.] sare abolgen. nu me Sethes beam
torn nivia$, and him to nima$
maege> to gemccum minra feonda,
1255. J783f vifa vlite onvod grome,
idesa ansien and ece feond,
folcdriht vera, J?a r on frr&e veron.'
Sr6an hund tvelftig, geteled rime,
vintra on vorulde vraece bisgodon
1260. f&ge feoda, hvonne frea volde
on v&rlogan vile settan
and on dea$ slean dsedum scyldige
gigantmaecgas , (77.) gode unleofe,
den gold) estum geeaved.' -- 1247. scyne (f. sceone) pulcher, Z.
337. der Superlat. scyndsf. Andr. Z. 766: 'faet se scyna st^n (m.Mde
formannum). 1 1249. vorde. 1251. ac. cynn. 1252. sare abolgen.
- 1253. him to. 1254. minra. gem&cca^gemaca, coniux, con-
sors; nur hier. 1255. ]>cer vifa. onvod Th. onv6d grome furiose
invasit. Andr. Z. 140: 'oft hira mdd onvod,' exarsit. C. Z. 2573:
'hie )>&s vlenco onvod and vlngedrync.' Beov. Z. 1824: 'hine fyren
onvod;' von orivadan. Das adv. grome steht noch C. Z. 3751. und
4211; das adj. grom iratus Z. 2091. 2479. 3569. 1256. ece Jun. Th.
1257. cbr. 1258 rime, geteled rime computati numero; auch
rimes steht haufig bei Zahlen, besonders grosseren. 'geteled rime,
Z. 1735. 3301. Andr. Z. 1035. 'geteled rimes' G. Z. 1331. 2338.
El. Z. 2. Auch steht geteled allein: C. Z. 3161: 'X. hund geteled
tireadigra/ und Andr. Z. 665: '(ellefne orettmaecgas) geteled fireadigre,
he vaes tvelfta sylf.' 1260. f&ge ]>eoda populus morti devolns;
f&ge, moribundus, dom Tode verfallen, bestimmt; sodann invalidus,
timidus. Z. 1377: 'on fcfege folc.' El. Z. 117: 'on J>aet fcfege folc.' C. Z.
3098: 'fleah fcfege gftst.' Z. 3196: 'f^ege ferh^Slocan. 1 Z. 3391: (lyft
upgesvearc) f&gum stajfnum. 1 Z. 3410: 'f&g-e crungon.' Jud. XI. (Anall.
A. S. 137, 14): 'fcfege frumgaras. 1 Andr. Z. 1530: 'f^ge svulton (geonge
on geofene).' Beov. Z. 3053: 'fges fyrdhraegl.' unf;ege non mori
bundus. Beov. Z. 1140: '(vyrd oft nereS) unfjfegne eorl (]?onne his
ellen deah).' F^ge 1st nicht zu verwechseln mit fct'gen alts, fagan,
fa gin, lajtus. Z. 2176. II, Z. 436. Andr. Z. 1042. -- 1261. vite. -
1262. da^dum. 1263. unleofe. giganlmwcgas, gigantes; sonsl
51
micle manscea^an, metode
1265. fa geseah selfa sigora valdend,
hvaet vaes monna manes on eor&an,
and J?aet hie vron vomma friste,
invitfulle. he fa?t unfaegere
vera cneorissum gevrecan fohte,
1270. forgripan gumcynne grimme and sare
heardum mihtum. Hreav hine svrfce,
j?aet he folcmaeg^a fruman aveahte,
ar&elinga* ord, }>a he Adam sceop. * Jim. p. 30.
c\ T 33$, faet he volde, for vera synnum,
1275. call a ar6an, J>aet on eorkan vaes,
forleosan lica gehvilc, fara |>e Itfes gast
faB^mum feahte; call \l frea volde
on f&re toveardan tide acvellan,
fe J^a nealashte ni^a bearnum.
1280. Noe vaes god nergende leof,
svi'Se gesaalig (78,) sunu Lameches,
domfasst and gedefe. drihten viste,
nicht nachgewiesen. gigant mehrmals im Beov. S. Kemble's G!. s. v.
und besonders Grimm's D. M. II. Ausg S. 491. 492, N. Die Zuruckfuhrung
der Giganten auf Cain's Geschlecht ist morgenlandischen Ursprungs,
wie ich in der Einleitung zeigen werde. An heidnische Vorstellun-
gen scheint dabei nicht zu denken. - 1264. man-scea^an Jun. Th.
la$e. 1266. manes Jun. Th. - 1268. linfajgere. 1270. sare. 1273.
sceop. 1275. a Jun. Th. aeSan, ein dunkles Wort, inundare diluvio
perdere? oder ist adrencanzu schreiben? Das a steht etwas verwaist
da. 1276. lica. lites. 1277. Qara ]>e lifes gdst) fae^mum J^eahte,
'eorum qui vitae spiritnm pectore, animo gerebant' eigentlich 'legebant.'
So noch Z. 3455.: 'hafa% vislicu vord on famine. 1 on fae^Sm: Z. 62.
1966. 2625. of fa^me: Z. 3223. in fseSrn: Z. 3752; Gr. El. 765: 'in
dracan famine.' under f*%me: G. Z. 3779. fajSmum: Z. 3004. 3235.
3409. 3433. 3757; Gr. El. Z. 728: 'sfes sldne fae^m.' Beov. Z. 1556:
'liges fae^m.' fae^m sinus, gremium, cubilus, amplexus. 1278. to
veardan tide. 1279. nealaehte. 1280. noe va?s god. 1281. la-
meches. - 1282. domfaest ^ gedefe Th. d6mfccst and gedfife
iuslus et quietus, probus. dOmf'aest: Z. 1505. 1780. 2370. ge-
de"!e komint im Caedm. nicht wiedor vor. Es entspricht dem goth.
gadofs, gad6bs, TiQinwv, schicklich, und ist auf ein Verbum ge-
deafnian, convenire, zuriickzuliihren Beov. Z. 1117: 'sva hit gedefe
vaes 1 uli conveniebal-, decebat. Andr. Z. 317: 'ne gedafena% }>e.' El.
4*
52
faet faes ae^elinges ellen dohte
breostgehygdum ; for&on him brego saegde,
1285. halig, aet hleo^re, helm allvihta,
hvaet he fahverum fremman volde.
Geseah unrihte eor&an fulle,
side s&lvongas synnum gehladene,
vidlum gevemde. J?a valdend spraec,
1290. nergend usser, and to Noe cvarfc:
c ic ville mid flode folc aovellan
and cynna gehvilc [65.] cucra vuhta,
fara J?e lyft and flod lasdaS and fedaiS,
feoh and faglas. }>u scealt fri> habban
1295. mid surium finum, }>onne sveart vseter,
vonne vaelstreamas verodum svelgaiS,
scea^um scyldfullum. ongyn J?e scip vyrcan ,
merehus micel, on J?am fu monegum scealt
reste geryman (79.) and rihte sell
1300. aelcum, aafter agenum, eor^an tudre.
Gescype scylfan on scipes bosme.
}m fa3t f*r gevyrc fiftiges vid,
>rittiges heah, (?reo hund lang
Z. 1168: c j>aet is gedafenlic.' - gedeaf mersit II, Z. 671. gehort zu
gedtifan, II, 30. 1283. Sohte Jim. -- 1285. set hleo^re revela-
tione, oraculo; vollstandiger Andr. Z. 93: 'Q^vearfc gehyred) vord
hleo'Sres.' Sonst bedeutet hleo^or, ahd. liodar, strepilus, sonus,
vox. Andr. Z. 1551: 'hleoSor gryrelic.' S. ferner: C. Z. 1687. 3346.
3696. Der eigentliche Ausdruck fiir 'oiaculum 1 ist hi eo^orcvide:
Z. 2332. 2376. 3673. 3834. -- 1288. side s<elvongas Th. slvong,
sslvang ager foecundus, amoenus. Andr. Z. 1493: 'under saMvange. 1
- 1289. vidlum illuvie, dat, pi. von vidl. Jud. X. (Anall. A. S. 133,
1.): 'mid vidle and mid vomme besmltan. 1 1290.16 noe. 1291. ic.
Hode. 1293. flod. 1295. J>inum. 1297. scip. 1298. mere-hus.
]?ii. 1299. reste geryman, assignare cubile. geryman (wie ary-
manBeov. Z. 979.2166.) heisstzunachst dilatare: Z. 3408. Vgl. Andr.
Z. 1580: ')>urh sfreamr&ce stnet vacs gerymed,' via munita erat,
El. Z. 1249: 'lidum gerymde,' interdum dilatavi. Sodann 'ra'umen,
einraumen, anweisen;' ausser an unsrer Stelle noch Z. 1480: ']?e is
eSelstdl eft gerymed.' Z. 3213: 'holm gerymed ealde staSolas.' S.
auch ryman C. Z. 1339. -- 1300. agenum. -- 1301. gescipe Jun.
scylfan tabulata, von scylfe, scamnum; altn. skialf. S. Gr. D. M.
124. Dies Wort scheint sonst nicht mehr vorzukommen. bosme Th.
1302. J?a3r fr. vid. 1302 und 1303: fiftiges vid, frittiges
oo
elngemeta, and vr6 y%a gevyrc
1305. gefegfaeste. paer sceal faesl vesan
cviclifigeadra cynna gehvilces,
on faet vudufaesten vocor gelaaded
eor&an tudres. earc sceal fy mare.
[66.] Noe freme[de], sva hine riergend heht,
1310. hyrde Jam halgan heofoncvninge.
ongan ofostlice faet hof vyrcan,
micle merecieste. magum saegde,
faet vaes frealic fing feodum toveard,
r<r6e vite. hie ne rohton faes.
1315. Geseah fa, ymb vintra vorn, vserfaest metod
geofonhusa msest gearo hlifigean,
(80.) innan and utan eorfcan lime
gefaestnod vi^> flode ; f&r Noes,
fy selestan. fast is syndrig cynn:
1320. symle bf6 fy heardra, fe hit hreoh vseter,
svearte ssestreamas, svi^>or beata^ :
[6T-] pa* to Noe cvar& nergend usser: *juu. p. 31
'ic ]?e )?33S mine ; monna leofost,
v*re gesylle, faet J?u veg nimest,
1325. and feora faesl, ]?e J?ii ferian scealt
geond deop vaeter, daegrimes vorn,
on lides bosme. Isd, sva ic J?e hate,
under earcebord eaforan fine,
frumgaran fry, and cover feover vif.
heah, Genitivus des Masses. Gr. Gr. 4, 730. 1305. faesl victus
Oder ?proles, soboles. Z. 1325. 1354. Gr. Gr. 2, 52. 2, 99. - 1306.
cvic-liligendra. 1308. mare. -- 1309. noe. - 1310. hyrde.
1311. ofostlice celeriter, von ofost, 6fest, efest, a^fest
C'6fost is selost' Andr. Z. 1565.) festinatio, celeritas, gebildet.
6festlice: Z. 2843. dfstlice: Z. 2481. Andr Z. 299. 792. - hof. -
1313. frealic fing 'res afflictionis plena.' El. Z. 427: ')>aet \&s }> rea-
llc gefoht.' 1314. vife. J><fes. -- 1315. v*rfaest. -- 1317. lime.
1320. hreoh trux, saevus. Z. 1382. Andr. Z. 467: ( hre6h holmfracu.'
Z. 1542 f: 'hreoh vs ]>an- inne (beatende brim).' hreohm6d Z. 3760.
1321. s-streamas. 1322. noe. - 1323. mine. 1324. Vefcre.. veg.
1326. dzeg-rimes. 1327. bosme. S. Z. 1405. Lid, navigium, verschie-
den von lid potus. Gr. Gr. I, 336. 363. -- 1328. earce-bord. fine.
- 1329. frum-garan. vif. ond = and, und. Diese seltnere, ausge-
1330 ond ]-u seofone genim on )>t simdreced
tudra gehvilces, geteleA rimes,
}?ara J?e to mete mannum lifige;
and J?ara 6$era (Si.') aelces tva,
svilce J?u of eallum eor$an vaeslmum
1335. viste, under v&gbord verodum gelde,
j>am J?e mid sceolon mereflod nesan.
F ed freolice feora vocre ,
6$ ic ]?re lafe lagosr&a eft
reorde under roderum ryman ville.
1340. Gevit J>u nii mid hivum on faet hof gaugan,
gasta verode. ic fe godne vat ;
faesthydigne. fu eart freo^o vyr^e,
ara mid eaforum. ic on andvlitan
nu, ofer seofon niht , sigan la^te
1345. vaellregn ufan vidre eor^an.
feovertig daga faeh^e ic ville
on veras staelan, and mid v&gfreale
sehta and agend call acvellan,
fa beutan beo^ earcebordum ,
1350. fonne sveart racu (82.) stigan onginne^.'
Him J>a Noe gevat , sva hine nergend het,
under earcebord eaforan laedan,
veras on va>gj?el , and heora vif somed,
and eall )?aet to faesle frea aelmihtig
1355. habban volde, under hrofgefor,
to heora t gifan; sva him oelmihtig
schriebene Form der Copula findet sich ira Caedmon nur an folgen-
den Stellen: Z. 621. 1135. 1190. 1330. Ausserdem hahe ich sie mir
angemerkf aus Andr. Z. 1001. 1033. 1204. 1308. 1395. 1400. 1414.
1719. und Elene Z. 930. 976. 983. 1210. Es fragt sich, ob 'and'
offer ausgeschrieben vorkommt als 'ond.' 1331. geteled rimes.
1333. oSerra Jun. oSera. tva Th. 1335. vfcg-bord. gelade. 1336.
mere-flod. nesan = neosan (Z. 3403. II, 114. Andr. 310. 484.
830. 1025. Cod. Exon. 123, 12 504.) visitare, explorare. -- 1337.
fed. vocre. 1338. lafe. 1339. ryman. 1340. gevif, hivum. hof.
- 1341. godne vat. -- 1343. ara. andvlitan. 134i. sigan lifete. -
1346. ic. 1347. staMan. 1349. earce bordum. 1351. noe ge
vat. -- 1352. earce-bord la?dan. 1353. vaeg-fael Jun. -- vif Th.
1355. hrof-gefor. *t. 1356. void abead.
- 55 -
4-
veroda [68.] drihten, furh his vord, ahead.
[69.] Him on hoh beleac heofonrices veard
merehuses mir6 mundum sinum,
sigora valdend, and segnade
earce innan agenum spedum
nergend usser Noe haefde,
sunu Lameches, syx hund vinlra,
fa he mid bearnum under bord gestah,
gleav mid geogo^e, be godes ha\se,
duge^um dyrum. Drihten sende
regn from roderum, and eac rume let
(83.) villeburnan on voruld fringan
of dra gehvre. egorstreamas
svearte svogan, safes upstigon
ofer stae^veallas. strang vses and ree
se$e* va^lrum veold, vreah and feahte * Jun. p. 32.
manfaehf)U beam middangeardes
vorman vaege; vera e^elland,
hof hergode. hygeteonan vraec
metod on monnum. Mere svi^e grap
on fcege folc. feovertig daga,
nihta o'&er svilc, ni^ vaes re^e,
va^lgrim verum. vuldorcyninges
y&a vrjifecon arleasra feorh
of flaeschoman. Flod ealle vreah,
hreoh under heofonum, heabeorgas
geond sidne grund, and on sund ahof
earce from eor&an, and fa ae^elo mid,
fa segnade selfa drihten,
(84.J scyppend usser, fa he faet scip beleac.
1358. him. heofon-n'ces. 1359. mere-buses mii$. sinum. 1361. agenum.
- 1362. noe. - 1364. bord. - 1367. riime let. - 1369. egorstreamas
Jun. egor-streamasTb. 1370. svogan Th. svdgan, strepebant. -
Cod. Exon 59, 10: 'svoga* vindas/ vom Heulen des Sturms gesagt. C.
Z. 2551 vom WUthen desFeuers. s&s lip. 1373. man-faeh*u Jun.
Th. - 1374. v*ge. eel-land. - 1375. hof. 1376. grap. 1378.
re*e. - 1380. arleasra. 1381. flod. 1382. hea-beorgas. hea
beorgas monies a!ti. Z. 3901. nochmals. -- 1383. sidne. abof.
1384. mid.
- 56
SiM>an vide rad volcnum under,
ofer holmes hrincg, hof selesle,
for mid fearme. fre ne moston
1390. vglr6endum vaetres brogan
h&ste hrinon ; ac hie halig god
ferede and nerede. Fiftena stod
deop ofer dimum sdrence flod
monnes elna. paet is m&ro vyrd,
1395. fam aet niehstan vaes nan to gedale,
nym^e heo vaes ahafen on fa hean lyft,
fa se egorhere eor<San tuddor
call acvealde: buton [70.] faet earcebord
heold heofona frea, fa nine halig god
1400. ece upp forlet, ed monne,
streamum sligan str<Sferir<S cyning :
[11.] pa gemunde god mereli^ende ,
(85.) sigora valdend, sunu Lameches,
and ealle fa vocre, fe he vr& va^tre beleac,
1405. lifes leohtfruma on lides bosme.
GelaMde fa vigend veroda drihten
vind ofer vid land, villflod ongan
lytligan eft; lago ebbade
1387. vide rad. - 1388. hof. -- 1389. for Jun. for . . fre Th. 1391.
h&ste violenter, ardenter. Z. 2410. das Adjectiv. So Beov. Z. 2669:
'Jmrh hstne had.' ahd. haist, hast. Graff Spr. 4, 1062. goth.
haifs ts (I'p iff, lyi&sla, a/uv) gehoren hieher. hrinon. 1392. stod.
diinum. Sife-drence flod. -- 1395. nan to gedale. - 1396. ahafen.
hean. - 1397. egor-here. - 1398. earce-bord. - 1400. ece.
Th. ed Jun. Th. ed, goth. id (in iddaljo und idveit) ahd. it-,
ita-, (Graff Spr. I, 78. Gr. Gr. 2, 785. 798; 2, 702. 716.) in der
Zusammensetzung, steht hier substantivisch in der Bedeutung von
'regeneratio, renovatio,' wie Z. 3638. edsceaft. Gr. D. M. I. Ausg. S.
476. N. edcerre II, Z. 452. edlean Z. 1518. Andr. Z. 1229. edneov
Z. 313. ednive Andr. Z. 1014. Andr. Z. 783: 'ednivinga andveard
cuman.' Elene Z. 301: 'edniovunga (gefremede) furh f aet seSele
spadl.' edvit Z. 2722. II, Z. 640. 683. edvitsprasce Andr. 81. edring
Cod. Exon. 373, 11. edvylm. Cod. Exon. 364, 19. edvenden (finis)
Cod. Ex. 200, 14. -- 1404. vocre. 1405. lifes. lides. bosme. -
1407. vorde Jun. Th. vind, nach desLetztern Cwijectur. vid. vill-
flod ongan.
;
57
sveart under svegle; haefde s6$ metod
1410. eaforum egstream eft gecyrred,
torhtryne regn gestilled.
For famig scip L. and G.
nihta under roderum, srfr&an naegled bord,
feer seleste, flod upahof,
1415. 6$ faet rimgetael reftre Jrage
daga forage vat. pa on dunum ges#t
heah mid hlaeste holmaerna msest,
fare Noes, )>e Armenia
(86.) hatene syndon. )>r se halga bad
1420. sunu Lameches so^ra gehata
lange Jrage, hvonne him lifes veard
frea lmihtig frecenra si^a
reste ageafe, faere he rume dreah,
pa hine on* sunde, geond sidne grund *Jun. p. 33.
1425. vonne y$a vide beeron.
Holm vees heononveard, heeled langode
vaegli'&ende , svilce vif heora,
hvonne hie of nearve, ofer n#gled bord,
ofer strearnsta^e steeppan mosten,
1430. and of enge ut &shta Itedan.
pa fandode frod veard scipes,
hvae^er sincende seeflod fa gyt
v&re under volcnum* let )>a, ymb vorn daga
1409. s6*. 1410, eg-stream Jun. Th. - 1412. for famig. 1413. bord.
naegled bord, clavatum tabulatum, Lye; nochmals Z. 1428.
Cod. Exon. 439, 17: 'naca, naegled bord.' - 1414. f&r. flod up
ahof. -- 1415. rim-geta>l. -- 1416. for$ gevat. diinurn. -- 1417.
heah. 1419. bad. - 1421. lifes. 1423. nime. 1424. sidne.
- 1425. vide bron. - 1427. vif. -- 1430. lit. 1431. ]>a Th.
for^veard Jun. Thorpe, welcher iibersetzt: 'at the ship's prow,'
wie mir scheint, unrichlig, da forSveard nirgend diese Bedeutung
hat. Dem Zusammenhange angemessener 1st frod veard scipes
prudens rector navis. Z. 2571: 'frod frumgara.' Z. 2958: 'frod f&dera
cyn.' Z. 1217: 'frod haele.' Z. 4183: 'fr6d foremihtig folca ra^sva.'
Der bei frdd haufig sich fmdende Dativ (Z. 1068. 1189. 1737. 2167.
2339. 2347. 2375.) 1st als Instrumental aufzufassen. Gr. Gr. 4, 750.
fandode tentavit, von fandian (Z. 2404: fandigan). Z. 3971: 'siSSan
hie }>one bryne fandedon.' S. das Substantiv fan dung Z. 1447.
1432. hvaeSer Jun. hvaeder Th. s-flod. 1433. va?re. let.
58
faes fe heah hliofto horde oniengon
1435. and arkelum eac eoHSan tudres,
sunu Lameches svearlne flewian
(87.) hrefn ofer heahflod of hiise ut.
Noe tealde, [12.] faet he on neod nine,
gif he on f&re lade land ne funde
^440. ofer sid vaster , secan volde
on v&egfele eft. Him seo ven gelcah;
ac se feond gespearn fleotende hreav,
salvigfeftera secan nolde.
He fa, ymb seofon niht, sveartmn hrefne
1445. of earce forlet aefter fleogan
ofer heah vaster hasve culufran
on fandunga, hvay$er famig s&
deop fa gyta dael nigne
grenre eor^an ofgifen hasfde.
1450. heo vide hire villan sohte
and rume fleah, nohve^ere reste fand,
fast heo for flode fotum ne meahte
land gespornan, (88.) ne on leaf treoves
steppan for streamuni; ac v&ron steaphleo^o
455. bevrigen mid vaetrum. Gevat se vilda fugel
on sefenne earce secan,
ofer vonne vseg, verig sigan,
hungri to handa halgum rince.
f)a vaes culufre eft of cofan sended
1460. ymb vucan. vilde seo vide fleah,
6^6 faet heo rumgal restestove
1435. eac. 1437. heah-flod. hiise lit. 1438. noe. 1439. lade. 1440.
sid. secan. 1441. vg]>el 3 vg}>elu = brimj>elu, sundfelu
(Kemble Gloss, zu Beov. s. v. felu) navis; }>elu asser, tabalatum. Z.
1353. 1491. Andr. Z. 1711. Vgl. Z. 1477: fellfaesten, arx e tabulatis
compacta. ven. 1442. ac. hreav. 1443. secan. 1447. famig s*.
1449. grenre. 1450. vide. 1451. rume. 1452. flude. fotum.
1454. ac. 1455. gevat. 1456. secan. 1457. sigan. 1458.
hungri statt hungrig, mit Abwerfung des g. So drl fur drig, mihti
fur mihtig. Rask A. S. Gr. p. 3. - rince. - 1459 eft. - 1460. ymb
vucan. ymb bei Zeitbestimmungen ha'ufig: Z. 4094. 4099.: 'ymb seofon
vinter. 1 II, Z. 573: 'ymb ane niht.' Z. 2992: 'ymb tva niht.' II, Z.
427: 'ymb J>reo niht.' 1461. rum gal Jun. nun-gal Th.
59
faegere funde, and ]?a fotum stop
on beam hyre. gefeah blfkemod,
\ aes )>e heo gesette svi$e verig
1465. on treoves telgum. torhtum moste
heo fe'&era onsceoc. gevat fleogan eft
mid lacum hire. Ir&end brohte
elebeames tvig an to handa,
(89.) grene blaede. pa ongeat hra^e
470. flotmonna frea, feat vass frofor cumen,
earfoiSsiiSa bot. pa gyt se eadega ver,
ymb vucan friddan, vilde culufran
ane sende, seo eft ne com
to lide fleogan, ac heo land begeat,
575. gre*ne bearvas. nolde gladu fre *Jun. p 34.
under salved bord sy$$an astyvan,
[13.] on fellfaastenne, ]?a hire fearf ne vaes ]
pa to Noe spraec nergend usser,
heofonrices veard, halgan reorde:
480. 'fe is tr&elstol eft gerymed,
lisse on lande, lagosi^a rest
faiger on foldan. Gevit on fre^o gangan
ut of earce (90.) and on eor^an bearm
of fam hean hofe hivan ld ]>u
485. and ealle )>a vocre, J>e ic vaegfrea
on Mi^e nerede, fenden lago hasfde
frymme gej^eahte fridda e^yl. '
He fremede sva, and frean hyrde;
stall ofer streamveall, sva him seo stefn bebead,
490. lustum miclum, and al&dde J^a
of vgegfele vraV&ra lafe.
[74.] pa Noe ongan nergende lac,
rasdfaast re^ran , and recene genam
of eallum djel jehtum sinum,
462. fotum stop. 1463. bli$e-mod. 1466. gevaf. -- 1468. an Th. -
1469. blaedje Jun. grene blaeda3 Th. 1470. flot- manna. 1471. bot.
]>a. 1473. aae. -- 1476. styvan. -- 1478. noe. -- 1479. heofon
rices. 1480. eSel-stol. eft. 1483. lit. -- 1484. of. liean-hofe.
- 1485. vffig->rea. - 1488. hyrde. - 1489. bebead. - 1492. Jac.
1493. rsedfaest. genam. 1494. on Jun. Th. of Th. N..d#l. sinum.
60
1495. fain j?e him to duge^um drihten sealde,
gleav to J?am gielde and >a gode seltum
torhtmod haele tiber onsaegde ,
cyninge engla. Hum eir& dyde
nergend usser, fa he Noe
1500. gebletsade (91.) and his beam somed,
J>aet he faet gyld on fane agifen haefde,
and on geogo^hade godum d&dum
&r geearnod, fa him ealra vaes
ara este aelmihtig god,
1505. domfaest duge^a. pa gyt drihten cv;r6,
vuldres ealdor, vord to Noe:
'tyma'S nu and tiedraS, tires bruca$,
mid gefean fry^o, fyllad eorkan,
call geicea^. eov is e^elstol,
1510. holmes hlaest, and heofonfugla,
and vildu deor on geveald geseald,
eor6e aelgrene, and eacen feoh.'
Nsfre ge mid blode beodgereordu
unarlice eovre
1497. torhtmod Th. fiber onsaegde sacrificavit; onsecgan ahd. insa-
kenimmolare, litare CGraffSpr. I, 879. Gr. Gr. 2, 810.); tiber, tifer
(11,577) victima,hostia. onsecgan allein: 'sermon hine dea$ onsaegde'
Cod. Exon. 171, 32. 'gif ]>u onsecgan nelt' Cod. Exon. 257, 23.
tiber (tifer) onsecgan: Ps. 65, 12: ( ic on ])ln hus halig gange
and )>a>r tldum }>e tifer onsecge.' Z. 1801.1881: 'tiber onsaegde.'
Cod. Exon. 254, 19: 'lac onsecge.' Cod. Exon. 257, 29. 30: ']?aet
J>u Idc hra%e onsecge, sigortifre.' Das Ausfuhrlichere sehe man
in Grimm's D. M. II. Ausg. S. 33 ff. Z. 2846: 'onsecgan to
tibre.' So: 'Uc (oblationem) onsaegde' Z. 1786. 'gild onsaegde,
(lac geneahe).' Z. 2836. Man beachte ferner folgende Wendungen:
Ps. 95, 8: 'genimaS eov Srlice lac.' Caedm. Z. 3343: 'aetniman
(ha\lig tiber).' Z. 2884: 'hvasr is J>aet tiber, }>aet ]>u torhtgode to )>am
brynegielde bringan ]>encest?' Z. 972 f: 'hie ]>& drihten Me begen
brohton.' Z. 1492: 'J>a Noe ongan nergende l&c. 1 Z. 2852: 'me Uc
bebeodan.' Z. 2927: 'onbleot fact Idc gode.' Elene Z. 1137: 'Idc
veor*ade (blissum hremig).' -- 1499. noe. -- 1500. Jun. lasst 3
aus. 1502. geogo^S-hade. godum ddusn. - - 1503. a3r. -- 1504.
ara. -- 1505. domfaest. 1506. v6rd to noe. 1507. Vgl. Z. 196.
u. ff . mi., tires. 1508. k "gefean. 1509. geiceaS. e*el-stol. -
1510. heofon-fuglas Th. N. 1512. aelgrene. -- 1513. blode. -
1514. unarlice.
61
1515. besmiten mid synne, savldreore.
[75.] Mlc hine selfa aerest begrinde$
(92.) gastes duge'&um, ]?ra ]?e mid gares orde
6$rum aldor 6%}>ringeiS. ne fearf he j?y edleane gefeori
modgefance; ac ic monnes feorh
1520. to slagan sette svf<Sor micle,
and to broftorbanan , J>aes J?e blodgyte,
vaelfyll veres, vpnum gespede^,
mor> mid mundum. Mon vs to godes
anlicnesse Merest gesceapen.
525. aelc* hafa> magvlite metodes and engla, *Jun. p. 35.
fara J?e healdan vile halige feavas
veaxaft and vridia^S, vilna brucaft,
ara on eor^an. J/&elum fylla^
eovre fromcynne foldan sceatas,
530. teamum and tudre. Ic eov treova \>&s
mine selle, faet ic on middangeard
nfre egorhere eft gela^de,
vaeter ofer vid land. (93.J ge on volcnum J?s
oft gelome andgiettacen
1535. magon sceavigan, fonne ic scurbogan
minne ieve, ]?t ic monnum fas
1516. cferest. begrindan? privare Gr. Gr. 2, 807. 1517. J>aere Ms. Jun.
]>aera. gares Th. 1518. gefeon. 1519. modgefance. ac. 1520.
seSe Jun. Th., sette, nach meiner Vermuthung; vielleicht jedoch 1st
clsece 'require' das Richtigere. 1521. blod-gyte. 1523 monn Jun.
mon. 1524. anlicnesse. arrest. 1526. halige ]>eavas sacra instituta.
J?eav ahd. dou (Gr. Gr. I, 367.) mos, ritus, consuetude, irislitutum,
ratio, lex. Z. 79: 'freo$o]?eavas.' Z. 4158: 'haefde beteran ^eav.' Z.
4988: 'vildeora >eav.' Andr. Z. 25: 'svelc vaes >eav hira.' Andr. Z. 177:
'svd is ]>re menigo )?eav.' C. Z. 1699: ']?eavum hydig.' Andr. Z.462:
'feavum fancul.' Z. 2407: <}>eavum and ge]?ancum.' Z. 2639: '(J^re
]>e her leofaS) rihtum )>eavum.' 1527. vrida^ Jun. Th. Sonst
vri^ian germinare, crescere (Z. 1696. 1756. 1897.); allein auch
Andr. Z. 635. steht 'vridaV Andr. Z.767.: 'vridode.' Beov. Z. 3479.
unsere Verbindung: 'veaxeS and vridaS.' Kemble Gloss, s. v. vridan.
Verschieden hievon ist vri^San torquere, circumagere; mhd. riden.
Gr. Gr. 2, 16. I, 363. El. Z. 24: 'vriSene va3lhlencan' tortae catena
stragis. Grimm zu Andr. und El. 11. cc. 1528. ara. 1530. mine,
- 1532. egor here Jun. egor-here Th. -- 1534. jgiet Jun. !Jgiet-
tacen. 1535. scurbogan Jun. sciir-bogan. 1536. minne.
62
vre gelste, fenden voruld standees.'
f)a vaes se snotra sunu Lamehes
of fere acumen, flode on lasle,
|.Vo mid his eaforum frim, yrfes hyrde,
and heora i'eover vif. nemde v&ron
Percoba, Olla, Olliua, Olliuani;
vaferfaest metod vaetra lafe.
Hseleft hygerofe hatene v&ron,
1545. suna Noes, Sem and Cham,
JafeS fridda. From fam gumrincum
folc geludon, arid gefylled vearft
call fes middangeard monna bearnum ;
(94.) f)a Noe ongan nivan stefne,
1550. mid hleomagum ham sta^elian,
and t( A ) eor^San him aMes tilian.
Von and vorhte, vingeard setle,
seov sda fela, [76.J sohte georne,
fa him vlilebeorhte vaestmas brohte,
1555. geartorhte git'e, grene folde.
Da faet geeode, faet se eadega ver
on his vicum vear^> vine druncen,
svacf symbelverig, and him selfa sceaf
reaf of lice, sva gerysne ne YSBS.
15GO. Laeg fa limriacod. he lyt ongeat,
faet him on his inne sva earme gelamp,
fa him on hre^re heafodsvima
on faes halgan hofe heortan clypte.
svrfce on slspe sefa nearvode,
15G5. fact he ne mihte, on gemynddrepen,
(95.) hine handum self mid hraegle \ryoi
and sceome feccan, sva gesceapu vatroii
verum and vifum, si^an vuldres fegn
ussum fasder and meder fyrene sveorde
1539. lore, flode. 1541. vif. nemde. 1542. S. die Einleitung. 1543
1'iff. - 1544. rofe. halene. -- 1545. noes. sem. 1547. geludon.
n Z. 986. -- 1549. noe. -- 1550. ham. - 1552. vin-geard. -
' i. si'da. -- 1555. gear-torhte. grene. 1557. vicum. vine. -
1059. lice. - 1568. viium.
63
1570. on laste beleac lifes
Ba com arrest Gam irisftSian,
eafora Noes, f&r his aldor laeg
ferlrfce forstolen. fr he freondlice
on his agenum faeder are ne volde
1575. geseeavian, ne fa sceonde huru
hleomagum helan; ac he* hlihende
bro^rum saegde, hu se beorn nine
reste on recede. [77.] Hie fa ra$e stopon
heora andvlitan inbevrigenum
1580. under lo^um listum, fact hie leofum men
geoce gefremede[n]. Gode v&ron begen,
(96.) Sem and Jafe$. [78.] f)a of slpe onbraegd
sunu Lamehes, and fa sona ongeat,
faet him cynegodum Cham ne volde,
1570. lifes. -- 1571. $a. rest. - 1572. noes. 1574. agenum. are.
1576. ac. -- 1578. reste. stopon. -- 1579. andvlitan inbevri
genum, absoluter Dativ des Participiums, woriiber man das Na-
here in Gr. Gr. 4, 905. findet. -- 1580. '(feet hie) geoce gefre-
meden, ut auxilium ferrent. Dieselbe Verbindung nochmals Z. 3751.
und Beov. Z. 353. - - 'geoca user' adiuva, serva nos, Z. 3810.
Das fern, geoc auxilium, solamen (s. Gr. zu Andr. S. 119.) kommt
u. a. noch vor Elene Z. 1139: 'gnyrna t6 geoce.' Andr. Z. 1566.
f.: 'and us fone ha!gan helpe biddan geoce and frdfre.' El. Z.
1247: 'gainelum to geoce.' geocend adiutor. Andr. Z. 901. El.
Z. 681. und El.Z. 1077: gasta geocend. -- Das Adj. geocor Ifor-
tis, asper, rigidus 1 hat nichts Verwandtes. Cod. Exon. 164, 33:
'geongum geocor sefa' to the young man, his spirit sad Th. G.
Z. 3728: 'geocre oncvieV (harshly Th.). Z. 4133: 'geocrostne si*'
a painful journey Th. - 1581. veron Jim. geoce. gode vaeron.
1582. sem. slpe. onbraegd experrectus est. El. Z. 75: 'he of
sleepe onbraegd;' von onbregdan. Verschieden ist abregdan,
abraegd, abrugdon, abroden, trahere, retrahere, extrahere,
stringere Cgladium); adimere. Z. 2925: 'abr^gd }>& mid ]>y bille.' Z.
2908: ']>u cvicne abregd cniht of ade.' Z. 2631 ff.: l >e abregdan
sceal fiere dwde dea* of breostum savle fine.' Z. 2271: '(hvonne
of heortan hunger d^^e vull)savle and sorge somed abregde.' Andr.
Z. 865: 'us of sl^pendum savle abrugdon.' G. Z. 2480: 'clommum
abrugdon.' Z. 3198: '(eov is lar godes) abroden of breostum.' Z.
1986: 'handum brugdon (haele* of scje^um hringm^led sveord). 1
1583. lamehes. sona. -- 1584. cyne godum. chain.
64
1585. fa him vaes are }>earf, nige cy^an
livldo and treova; faet H m halgan vaes
sar on mode, ongan {?a his selfes beam
vordum vyrgean; cvarfc, he vesan sceolde,
hean under heofnum, hleomaga J>eov,
1590. Cham on eor6an. Him fa cvy^e sy^an
and his fromcynne frecne sceodon.
pa nyttade Noe sr6$an
mid sunum sinum sidan rices
freo hund vintra fisses lifes,
1595. freo men aefter flode and fiftig eac, J>a he for^gevat.
sr&$an his eaforan ead bryttedon,
bearna stryndon. him vaes beorht vela.
Da vear^ Jafe'&e geogo^ afeded,
hyhtlic heor^&verod heafodmaga,
1600. (97.) suna and dohtra. He vaes selfa til,
heold a rice, efteldreamas,
bld [79.] mid bearnum, 6$ paet breosta hord,
gast, ellor fus gangan sceolde,
to godes dome. Geomor si^an
1605. faeder flettgesteald freondum dselde,
svgfesum and gesibbum, sunu Jafe^es.
pa?s teames vaes tuddor gefylled,
unlytel dsel eor^an gesceafta.
Svilce Chames suno cende vurdon,
1610. eaforan on e$le, ]?a yldestan
Chus and Cham hatene vseron,
1585. are Jun. Th. 1587. sar on mode. 1588. \6rdum.-1590. cvyde Jun.
1591. scodon Jun. frecne scodon Th. sceodon. S. Gr. Andr. S. 93.
und die Anmerkimg zu G. Z. 994. 1592. noe. 1593. sinum. sidan
rices. -- 1594. lifes. 1595. flode. gevat. - - 1598. geogoS Jun.
geogod. 1599. heorSverod familia, zusammengesetzt ausheorS
lurus und verod (verud) turma, also eigentlich die Schaar, die
an Jemandes Herde sitzt, von ihm unterhalten wird. Z. 2070 noch-
mals 'hihlllc heor^verod.' Vgl. Z. 2034. Cod. Exon. 352, 1: 'hyht
lic is )>set heorSverud. 1 Aehnlich heor^geneat consors foci. Beov.
Z. 520. 1600. sunu Jun. 1G01. a Jun. a rice Th. 1603. fus.
1604.16 godes dome. 1605. flettgesteald. S. Z. 1070. daMde. -
1608. unlytel dabl. - 1611. chiis d cham. hatene vron.
ful freolice feorh, frumbearn Chimes.
Ghus vaes ae'&elum heafodvisa,
vilna brytta and voruldduge^a
1615. bro^rum sinum, botlgestreona,
faeder on laste. sr&$an for$gev&t
Cham of lice, (98.) H nim cvaelm gesceod,
se magoreesva maeg^e sinre
domas saegde, 6$ fast his dogora vaes
1620. rim aurnen. ]?a se rinc ageaf
eor&cunde ead, sohte 6%er lif.
Faederne brewer frumbearn sr&$an,
eafora Chuses, yrfestole veold,
vidmre ver, sva us gevritu* secgea^, *Jun.p, 37.
1625. faet he moncynnes ma^ste hasfde,
on ]?am maaldagum, maegen and strengo.
Se vaes Babylones brego, rices fruma.
merest ae^elinga e^elfrym onhof,
rymde and rjerde. Reord vaBS }?a gieta
1630. eor^buendum an gemsene !/
Svilce of Games cneorisse voc
vermaeg^a fela, of J>am vid folc,
cneorim micel, (99.) cenned vron.
pa vear^ Seme suna and dohtra,
1635. on voruldrice, vorn afeded
1612. chames. 1613. chus. heafod-visa. 1615. sinum. 1616. laste.
for5-gevat. 1617. cham of lice. 1618. sinre. 1619. domas.
dogor altn. doegr, semissis diei naturalis; Svorunter der zwolf-
stiindige Wechsel halber Tageszeiten verstanden wird' (Gr. zu Elene
S. 154.); daher = dies. Z. 2243. und Beov. Z. 175: 'dogora ge-
hvdm.' II, Z. 583: dogra gehvAm.' II, 244: 'ddgra gehvilcne.'
Z. 2565. nochmals 'ddgora rim 1 numerus dierum. d6gorrlmes
Cod. Exon. 231,16. ddgorrimum El. Z. 704.779. 1620. rim aur
nen Th. '(vaes) aurnen' elapsus eraf, prseterierat, von ^yrnan, aarn ,
&urnon, Surnen. 'yrnan, irnan, eornan' currere, decurrere, fluere.
Z. 138: 'him am onldst. 1 II, Z. 534: 'ealle urnon ]?rtr se eca vaes.'
Z. 211 : Mago yrnende.' 1621. lif. 1623. chuses. yrfe -stole.
1624. vid-ma;re. 1626. ml-dagum. 1627. rices. 1628. merest,
onhof. 1629. rymde, s. Z. 1339. und Z. 1480. rsrde. 1630.
an. 1631. cames. voc. 1632. vid. 1633. cneo-rim. 1634.
seme. - 1635. voruld-rice.
5
G6
freora hearna, r fon for&cure
vintrum vaelreste verodes aldor.
On fre maeg$e v&ron men tile.
fa*ra n vaes Eber haten,
1640. eafora Semes, of fam eorle v6c
umim feoda, fa nu arkelingas
ealle eor^buend [60.] Ebrei hata$.
Geviton him fa eastan aehta l&dan,
feoh and feorme. folc vaes aiimdd,
1645. rofe rincas. sohton rumre land,
6$ faet hie becomon, cor^rum miclum,
folc ferende, J^r hie faesllice
ae^elinga beam card genamon.
Gesetton j?a Sennar sidne and vldne
1650. leoda raesvan, leofum mannum heora,
geardagum. (100.) grene vongas
faegre foldan him for&vearde,
on fgfere dasgtide, dugu'&e vseron
vilna gehvilces veaxende sped.
1655. Da fgbr mon masnig be his msegvine,
as^eling Snmod 6$erne baad,
>aes hie him to mser'Se, a?r seo mengeo eft
geond foldan beam tofaran sceolde,
leoda maeg^e on landsocne,
1660. burh gevorhte and to beacne torr
uparaerde to rodortunglum ;
J>aes J?e hie ges6hton Sen n era feld.
Sva fa foremeahtige folces raesvan
fa yldestan oft and gelome
1665. lit>sum gevunedon, larum sohton
1637. vcElreste sepulcrum; El. Z. 723. Cod. Exon. 164, 3. und 184. 10:
'vunian vaelreste.' - 1639. an. eber haten 1640. semes. v6c.
- 1641. unrim. - Ifi42. ebrei. 1644. anmod. 1645. rofe. rumre.
- 1649. sidne 3 vidne. 1651. gear-dagum. 1653. d&g-tide. -
1655. mag -vine. - 1656. anmod Jun. Th. - - 1657. XT. - 1659.
landsocn 'regionis investigalio. 1 Z. 1693. -- Das einfache s6cn
Z. 3551. fT.: 'ic J>cfere sOcne singales vaeg m6dccare micle. *
1661. tip anerde Th.; richlig accenfuirt Ps. 3, 4: 'drihten me
Avehte and me upp-ar^rde.' - 1665. larum.
67
veras t6 veorce and to vrohtscipe,
6$ J>aet for vlence and for vonhygdum
cy$don craeft heora. ceastre vorhton,
and to heofnum up (101.) hlaedrae rabrdon,
strengum stepton st&nnene veal.1
ofer monna gemet, mr$a georne,
haele'S mid honda. ]7a com halig god
vera cneorissa veorc sceavigan,
beorna burhfaesten and faet beacen somed,
J?e to roderum up* r&ran ongunnon * Jim p. 38.
A dames eaforan. and ]?aes unr&des
sti$ferlr& cyning steore gefremede,
j>a he re^emod reorde gesette
eor^buendum ungelice,
J?33t hie J73?re spraece sped ne ahton.
pa hie gemittori mihtum spedge
teoche aet teorre, getalum myclum,
veorces visan, ne f&r vermaeg^a
a^nig visle, hvaet 6$er cvae^;
ne meah[81.]te hie gevur<San veall sta^nenne
up for^timbran; ac hie earmlice
heapum tohlodon (102.) hleo'&rum gedaelde.
vaes o^ere jeghvilc vorden
maegburh fremde, si^an metod tobraed,
>urh his mihta sped, monna sprsece.
[82.] Toforan J?a on feover vegas
ae^elinga beam unge^eode
on landsocne. . him on laste bu
sti^lic stantorr and seo steape burh,
samod samvorht, on Sennar stod.
Veox fa under volcnum and \rr6ade
maegburg Semes, 6^ fast mon avoc
on fD3re cneorisse cynebearna rim,
fancolmod ver, feavum hydig.
1669. up. nerdon. 1675. up. rieran. 1676. unraedes. - 1678. he
mod. - - 1679. ungelice. -- 1680. spaece (sic!) -- 1683. visan.
1686. lip. ac. 1687. to hlodon. -- 1688. 6$ere. -- 1691. toforan.
- 1692. lingefeode. 1694. slan-torr. 1695. sdmvorht semi-
structus. Gr. Gr. 2, 553. stod. 1697. avoc Jim. semes., avoc
Th. -- 1698. rim.
5*
68
1700. Vurdon fam aeftelinge eaforan acende
in Babilone beam afeded
freolicu tu ; and fa frumgaran ,
hsele^ higerofe, hatene vron
Abraham and Aaron, pam eorlum vacs
1705. frea engla bam (103.) freond and aldor.
pa vear$ Aarone eafora feded,
leoflio on life, fam Vacs Loth noma.
pa magorincas metode gefungon
Abraham and Loth unforcirklice ,
1710. sva him from yldrum aV6elu vsron
on voruldrlce. forfon hie vide nti
due$um denial drihta bearnum.
[83.] pa faes maples vaes mearc agongen,
J)t him Abraham idese brohte,
1715. vif to name, J>r he vie ahte,
fsger and freolic. Seo fasmne vaes
Sarra haten, fa?s fe us secgea$ b6c.
Hie fa vintra fela voruld bryttedon,
sine aetsomne sibbe heoldon,
1720. geara mengeo. nohvar&re gife^e vear"&
Abrahame fa gyt, faet him yrfeveard
vlitebeorht ides (104.) on voruld brohte,
Sarra Abrahame, stma and dohtra.
Gevat him fa mid cnosle ofer C aide a folc
* Jun p. 30. 1725. *feqn mid feorme faeder Abrahames.
snotor mid gesibbum secean volde
Cananea land. Hine cneovmsbgas
metode gecorene midsi^edon
of f^re efceltyrf Abraham and Loth.
Him fa cynegode on Garran
1703. r6fe. hatene. 1704. aaron. 1705. bam Th. freod Ms. Jun. freond
Th. 1706. aarone. 1707. life. 1709. unforcti Slice, sine fraude,
sincere. Andr. Z. 475: 'eorl unforcii*.' Das Gegentheil forcu*
nequam. Gr Gr. 2, 726. -- cA^Sllce. Z. 2425: '(grStan) cAlice'
benigne salulare. Andr. 322: '(}>ajt he) oncnave cu^llce,' im Ge-
>lz zu 'mid oferhygdum.' - 1711. voruld-rice. vide. -- 1712.
demaX. - 1715. vif to hame vie.- 1717. haten. bee. - 1720. geara.
- 1721. gyt. - 1724. gevaU 1728. gec6rene. 1730. cyne gode.
69
aeftelinga beam card genamon ,
veras mid vifum. on f>am vicum his
faeder Abrahames feorh gesealde.
vserfaest haele vintra haefde
1735. tva hund teontig, geteled rime,
and fife eac ; j>a he for&gevat,
misserum frod, metodsceaft seon.
f)a se halga spraec heofonrices veard
to Abrahame, ece drihten:
1740. 'gevit H nu feran (105.) and fine fare l&dan,
ceapas to cnosle. Carrara ofgif,
faedere'Selstol. far, sva ic ]?e hate,
. monna leofost, and fu minum vel
larum hyre, and faet land gesec,
1745. J?e ic J?e aelgrene yvan ville,
brade foldan. }>u gebletsad scealt
on mundbyrde minre lifigan,
gif ]> e aenig eorfebuendra
mid vean grete^, ic hine verg^o on
1750. mine sette and modhete,
longsumne ni'S; lisse selle
vilna vaestme [84.] J?am fe vurftiaft.
f>urh J?e eor^buende ealle onfoS,
1732. vffuin. vicum. 1733. abrahames. 1735. geteled rfme.
1736. fife, for* gevat. 1737. frod. seon. - Beov. Z. 2360. me
todsceaft seon 'Gott heimsuchen,' sterben. Gr. D. M. II. Aus-
gabe S. 132. In seiner Grammatik (2, 521.) folgt Grimm eben-
falls Lye und iibersetzt metodsceaft durch deus, divinitas.
Richtiger scheint es, mil Kemble, Gloss. Beov. s. v. scapan, das
altsachsische metodgiscapu, metodogiscapu (Schm. Gloss, zum
Heliand v. me tod und (gi)scap) Mecretum' zu vergleichen und
metodsceaft durch mors (TO nrnQ^^jiivov) wiederzugeben, wodurch
freilich jenes 'Gott heimsuchen,' beseitigt wird. Unserer Annahmo
sind die folgenden Stellen giinstig: 'metodsceaft bemearn' Z. 2147.
'(ealle vyrd forsveof mine magas) tO metodsceafte' Beov. Z.
5620. Auch Ettmiiller iibersetzt metodsceaft durch 'Geschick,
Missgeschick.' 1738. heofon-rices. 1739. ece. 1740. mi. )>ine
fare lifedan. - 1742. e*el-st6I. hate. -- 1743. minum. 1744. la-
rum hyre. gesec. 1745 yvan. 1746. brade. 1747. minre.
1749. vean grete*. 1750. mine, mod-hete. 1753. onfoS.
70
folcbearn, freoSo and freondscipe,
1755. blisse mirire and bletsunge
on voruldrice. vriiSende sceal
maeg^e finrc monrim vesan,
svi$e under svegle (106.) sunum and dohtrum,
6$ faet fromcyme folde veor&e$,
1760. feodlond monig, fine gefylled.'
[85.] Him fa Abraham gevat hte l&dan
of Egipta eftelmearce
gumcystum god, golde and seolfre,
svi^feorm and ges&lig , sva him sigora veard ,
1765. valdend lisser, furh his vord abead,
ceapas from Carran. Sohton Cananea
lond and leodgeard. pa com leof gode
on fa tr&elturf idesa l&dan,
svse gebeddan and his suhtrian
1770. vif on villan. Vintra haefde
fif and hund seofontig, fa he faran sceolde,
Carran ofgifan and cneovmagas.
Him fa feran gevat faeder aelmihtiges
lare gemyndig, land sceavian
1775. geond fa folcsceare, be frean haese,
*Jun.p.40. Abraham* vide, 007.) 6$ fset ellenrof
to Si em com, sr6e spedig,
cynne G an an e is. pa hine cyning engla
A bra h am e ievde selfa,
1780. domfasst vereda, and drihten cvae^:
fis is seo eor'Se, fe ic aelgrene
tudre finum torhte ville
vaestmum gevlo on geveald don,
1755. minre. 1756. voruld-rice. 1757. finre. mon-rim. 1760.
fine. 1761. gevat. lajdan. 1763. god. 1765. vord abead.
1766. cananea. - 1768. lifedan. 1769. suhtriga (Z. 2024. 2065.),
suhtria (Z. 1769.), und suhterga (Z. 1895.), fratruelis (Gr. Gr.
2, 314. I, 342.) suhtorgefajdera 'patruelis 1 Beov. Z. 2322.- Cod.
Kxon. 321, 15: 'suhtorfaedran.' - 1770. vif. - 1771. fif. faran.
1773. gevat. 1774. lare. 1776. vide, ellenrof. 1780. domfaest.
- 1782. Jnnum. 1783. gevlo. don. gevld 'elegans, venustus,
ornalus, decoratus; 'va3Stmum gevld fructibus ornatus.' Lye s. v.
71
rtime rice.' pd se rinc gode
1785. vibed vorhte, and ]?a valdende,
lifes leohtfruman , lac onsaegde,
gasta helme. [86.] Him >a gyt gev^t
Abraham eastan eagum vlitan
on lande cyst, lisse gemunde,
1790. heofonveardes gehat, J?a him Jwrh halig vurd
sigora selfcyning so$ gecyftde,
6$ )>aet drihtveras dugu^uin geforan ,
J?<er is botl velig (108.) Bethlem haten.
beorn b!r<Sem6d and his bro'<Sor sunu
for$ ofer foran folcm&ro land
eastan mid sehtum, sefasste men,
veallsteapan hleo^u, and him fa vie curon,
fr him vlitebeorhte vongas gepiihton :
Abraham >a o^ere
vibed vorhte. he }>&r vordum god
torhtum cigde, tiber onssegde
his liffrean. him }>&$ lean ageaf,
nalles hneavlice, }?urh his hand metend
on >am gledstyde, gum cystum til.
par r&sbora frage si^an
vicum vuriode and vilna breac,
beorn mid bryde, 6^6 faet brohprea
Cananea vear^ cynne getenge,
1784. rume rice. vibed (Z. 1800. 1876.), veobedd (Z. 2835.), 'ara,
altare;' vig, vih, viges idolum. Z. 3725: 'nefysne vig vurSigean.'
Z. 3719: ']?aet hie J>aes viges vihte ne r6hton.' Dasselbe veoh gen.
veos. Cod. Exon. 341, 28: 'voden vorhte veos.' Z. 3700: 'vurSe-
don vihgyld.' Cod. Exon. 253, 14: veohveorSing. S. Gr. D. M. II.
Ausg. S. 58 u. ff. - 1786. lifes. lac. 1787. gevat. - 1790. gehat.
vord. 1791. so^. - 1792. geforan. 1793. botl vela Jun. Th.
botl velig, des dives, Anspielung auf DJlb rT3 'Haus des
Brotes.' haten. - 1794. bli^Se-mod. - 1795. foran. - 1796. afaeste.
- 1797. vie. 1800. vordum. 1802. lif-frean. lean. -- 1803.
hnearlice Jun. hneavlice. hneav parcus Gr. Gr. 1, 733. Z. 2817:
*}>aet ic ]?e hneav ne vaes (land.es and lissa).' 1805. rsbora
bellator. Andr. Z. 139: 'r6$e ra^sboran rihtes ne gymdon.' Andr.
Z. 385: 'ricum rafesboran.' 1806. vicum. 1807. bryde.
72
hunger se hearda hamsittendum
1810. (109.) vaelgrim verum. Him pa vishydig
Abraham gevat on Egypte,
drihtne gecoren, drohtaft secan;
Qeah vrfsst vean , vaes faet vite to strang.
Abraham maSelode, geseah Egypta
1815. hornsele hvite and heabyrig
beorhte blican. ongan pa his bryd frea,
vtshydig ver, vordum lran:
'sifr&an Egypte eagum moton
on pinne vlite vlitan vlarice monige ,
1820. J?onne ar&elinga eorlas vena^S,
masg aelfscieno, paet ]w min sie
beorht gebedda, J>e vile beorna sum
him geagnian; ic me on ogan maeg,
paet me vra^ra [89.] sum v&pnes ecge,
1825. for freondmynde, (110.) feore beneote.
Saga pu Sarra, paet.pu sie sveostor min,
*JUD. p. 41. lices maege, ponne J>e* leodveras
fremde fricgen, hvaet sie freondlufu
ellpeodigra uncer tvega
1830. feorren cumenra; pu him faeste hel
so^an sprasce. sva }>u minum scealt
feore gebeorgan, gif me freofto drihten,
on voruldrice, valdend lisser,
an, aslmihtig, sva he a^r dyde,
1809. ham. 1810. vis-hydig. - 1811. gevat. 1812. gecdren. secan.
- drohta^ s6can, nochmals Andr. Z. 1539. und Cod. Exon. 227, 1.
drohta$ 'sedes, deversorium, Aufenlhaltsort;' sodann 'vitae conditio,
ratio vivendi;' endlich 'conversatio, usus, consuetude.' Andr. Z. 313:
'isse drohta^S strang. 1 Cod. Exon 53, 28: 'vaes se drohta^ strong.'
Andr. Z. 1385: 'of daege on daeg drohta^ strengra.' Cod. Exon.
203, 22: 'deormOd drohta^S.' Cod. Exon. 143, 4: 'duguS and droh-
ta^S.' Cod. Exon. 389, 20: 'drohtaS b^tan.' Andr. Z. 369: 'drohtaS
adreogan.' - 1813. vean. vfte. - - 1815. hvite. -- 1816. blican.
bryd. - 1817. vis-hydig. vordum laeran. -- 1819. pinne. 1820.
"a*. -- 1821. min. 1823. geagnian Th. on agen maeg Jun. 1826.
"'in. - 1827. lices Th. )>on )>e Jun. - 1829. lincer. - 1830. hel
Jim. Th. -- 1831. so%an spruce, minum. 1833. voruld-rice.
1834. an. <fer.
73
1835. lengran lifes, se lis fas lade scedp,
faet ve on Egiptum are sceolde[n]
fremena friclan, and us fremu secan.'
pa com ellenrof eorl simian
Abraham mid aehtum on Egypte,
1840. fr him f'olcveras fremde vseron,
vine uncirke. vordum sprsecon
ymb faes vifes vlite vlonce monige,
(IH.) dugeftum dealle. him drihtlicu
onvlite modgum maenegum fuhte
1845. cyninges fegnum. hie faet cii$ dydon
heora folcfrean, and faegerro gyt
for 33%elinge idese sunnon;
ac hie Sarran svr&or micle
vynsumne vlite vordum heredon,
1850. 6$ faet he l<edan heht leoflic vif td
his selfes sele. sinces brytta,
ar<Selinga helm, heht Abrahame
duguftum stepan. Hvaer&ere drihten vear&,
frea, Faraone fah and yrre
1855. for vifmyne. faes vra^e ongeald,
hearde mid hivum, haegstealdra vyn.
Ong33t hvae^&ere gumena aldor,
(112.) hvaet him valdend vra3C vitesvingum.
heht him Abraham to egesum gefreadne
1860. [90.] brego Egipto, and his bryd ageaf,
vif to gevealde. heht him vine ceosan
ellor a?elingas, o'&re duge^e.
abead fa feodcyning \ egnum sinum ,
1835. lifes. sceop. - 1836. are. -- 1837. secan. 1838. ellen-r6f.
1841. uncuSe. vordum. -- 1842. vifes. 1843. mcfeg. 1846. lyt
Th. gyt Th. N. The word lyt signifies, according to Lye vultus:
he thus renders the passage '3 faegerro lyt idese sunnon,
pulchriorem vulfum foeminae sole.' But I have no doubt that for
lyt we ought to read gyt, and that sunnon is the pret. pi. of
some verb unrecorded in A. S. probably cognate with the Islandic
s anna comprobare, demonstrare, verum praedicare (aliquid), con-
iirmare." Thorpe ad h. 1. 1848. ac. 1849. vordum. 1850.
l&dan. vif. 1855. vif-myne. 1859. 16. -- 1860. bryd. 1861.
vif. 1863. ahead, sinum.
74
ombihtscealcum, j>aet hie hine arlice,
1805. ealles onsundne, eft gebrohten
of Jit-re folcsceare, )>'t he on fii&e
f)a Abraham hte laMde
of Egypta e^elmearce.
hie ellenrofe idese feredori,
1870. bryd and begas, }>33t hie to Bethlem
on cir&e vie ceapas l&ddon,
cadge eoriSvelan, 6<Sre srfte,
vif on villan, and heora voruldgestreon.
Ongunnon him )>a bytlian (113.) and heora burh r^ran,
1875. and sele settan, salo nivian.
Veras on vonge vibed setton,
neah pam, )>e Abraham bror rjferde
his valdende, fa vestan com.
* Jun p. 42. p^r se eadga eft ecan* drihtnes
1880. nivan stefne noman veor^ade.
tilmodig eorl liber onsaegde
feodne engla, fancode svifte
Hies leohlfruman lisse and ara :
Vunedon on J?am vicum, haefdon vilna geniht
1885. Abraham and Loth, ead bryttedon,
6"& faet hie on J?am lande ne meahton leng somed
blafedes briican and heora begra fa^r
^hte habban. ac sceoldon arfaeste
pa rincas py rumor secan
1890. ellor e^elseld. oft vabron teonan
vserfaestra vera (114.) veredum gema^ne
heardum hearmplega. pa se halga ongan,
ara gemyndig, Abraham sprecan
faegre to Lothe: 'ic eom faedera fin
1864. arlice. - 1866. Vcfere. - 1869. ellen-rofe. - 1870. bryd. to. - 1873.
vif 3 villan; in N. vif on villan (vgl. Z. 1770. Z. 2081.) oder vif
^ vylna. voruld-gestreon. 1874 neran. 1877. sror rsrde.
1879. ecan Jun. Th. - 1881. til-modig. 1883. lifes. ara. 1834.
vicum 1888. ac. arfaeste . 1889. rumor secan. 1891. vsrfsstra.
- 1893. ara. sprecan. 1894. }>in.
75
1895. sibgebyrdum , [91.] }>u min suhterga.
ne sceolon unc betveonan teonan veaxan,
vroht vrr&ian, ne J?aet ville god;
ac vit synt gemagas. unc gemzbne ne sceal
elies aviht, nymiSe call tela,
1900. lufu langsumu. nu )?u, Loth, gefenc,
j>aet unc modige ymb mearce sitta'S,
feoda frymfaeste fegnum and gesr6$um,
folc Cananea and Feretia,
rofum rincum. ne villaft rumor unc
1905. landriht heora; forfon vit l&dan sculon
teon vit of fisse stove, and unc staiSolvangas
(115.) rumor secan. ic raed sprece,
beam A rones, begra uncer,
so^ne secge. ic J>e selfes dom
1910. life, leofa. leorna }>e seolfa
and gej^ancmeta fine mode,
on hvilce healfe pu ville hvyrft don,
cyrran mid ceape. nu ic fe cyst abead.'
Him ]?a Loth gevat land sceavigan
1915. be Jordane, grene eor^an,
seo V36S vaetrum veaht and vaestmurn )?eaht,
lagostreamum leoht and gelic godes
neor.xnavange. on J?aet nergend god,
for vera synnurn, vylme gesealde
1920. Sod oman and Gomorran, sveartan lige.
' Him >a card geceas and e'&elsetl
sunu Arones on Sodoma byrig,
* * (116.) fchte sine,
beagas from Bethlem and botlgestreon ,
1925. velan, vunden gold, vunode
be Jordane geara maenego ,
)?83r folcstcde faegre v^eron,
1895. min. suhterga. suhtriga. Z. 2024. Z. 2065. 1896. ne. 1898. ac.
- 1901. modige. -- 1904. rofum. rumor. -- 1905. Itedan. 1907.
rumor secan. r;fed. 1909. so$ne. dom. 1510. life. 1911. )>ine
mode. 1912. don. 1913. ahead. 1914. gevat. 1917. gelic.
- 1920. lige. 1923. ehte sine. - 1924. botl-gestreon.
76
men arlease, metode la>e.
43. W-ron Sodomisc* cynn synnum
19 JO. d&dum gedvolene. drugon heora selira
ecne unrfcd. aM're ne volde
)>ain leodfeavum [92.] Loth onfon;
ac he J>&re maegfte monvisan fleah,
}>eah J>e he on j?am lande lifian sceolde ,
1935. facen and fyrene, and nine fogre heold,
J)eavfjBSt and gepyldig on fam feodscipe ,
emne )>on gelicdst, lara gemyndig,
)>e he ne cufce , hvaet >a cynn dydon.
Abraham vunode e^eleardum
1940. Cananea for*, nine cyning engla,
(117.) metod moncynnes, mundbyrde heold,
vilna vaestmum and voruldduge^um ,
lutum and lissum; forj?on his lof secga*
vide under volcnum vera cneorisse,
1945. fullvona beam, he frean h^rde
estum on e'Sle, fenden he eardes breao
halig and higefrod. Naefre hleorlora
aet edvihtan gefre veor&e$
feorhberendra forht and acol.
1950. mon for metode
* * * }>e him fter a,
furh gemynda sped, mode and d&dum,
vorde and gevilte, (IIS.) vise fance,
6* his ealdorgedal oleccan vile :
1955. Da ic aldor getagn El am it am a,
fromne folctogan, fyrd gebeodan
Orlahomar, him Ambrafel
1928. Srlease. laSe. - 1930. deedum. - 1931. ecne linned. - - 1932. leoht.
onfon Jim. loth onfon Th. 1933. ac. mon-visan. 1935. hine. -
1937. gelicost. lara. - 1940. cananea. 1943. 16f. 1944. vide.
1945. fulvona beam 'baptizatorum filii!' hyrde. 1947. hige
frod. - 1949. berendra. acol. 1951. a Jun. Th. 1952. mod
Jan. mode 3 d&dum Th. -- 1953. vorde. vise. - 1954. gedal. -
1956. fr6mne. 1957. 6rlahomar. 'Arioch, der Konig von Elassar,
und Thideal, der Koni s dcr Heidcn' (Genes. XIV, 1) sind ausge-
lassen; gleichwohl heisst es Z. 1959: 'geviton hie fe6ver ]>!'
of Sennar, side vorulde,
for on fultum. Geviton hie feover f
f eodcyningas , frymme micle,
secan sii$ fanon Sodom an and Go mo IT an.
fa vaes gu^hergum be J o r d a n e
vera e^elland vide geondsended,
folde feondum. sceolde forht monig
blachleor ides bifiende gan
on fremdes faem. feollon vergend
bryda and beaga bennum seoce.
(119.) Him fa t6[93.]geanes, mid gtr&fra&ce,
fife foran folccyningas
sveotum sir&on. voldon Sod o me burh
vra^um verian. pa vintra XII.
nor&rnonnum &r niede sceoldon
gombon gieldan and gafol sellan,
6$ faet fa leode leng ne voldon
El am it am a aldor svi^an
folcgestreonum, ac him fromsvlcon.
Foron fa tosomne, francan vseron hliido,
vra^&e vaelherigas, sang se vanna fugel
under deore^sceaftum, deavigfe^era,
hraes* on venan. Haele^ onetton *Jun. p. 44.
on m t Tegencor<Snim modum frydge,
6^6 fast folcgetrume gefaren haefdon
(120.3 sid tosomne, su^an and nor^an,
helmum feahte. paer vaes heard plega,
1958. side. 1959. for. 1961. secan. 1963. vide. 1965. ides,
gan. -- 1967. bryda. - 1969. foran. - 1972. ;er. - 1976. ac. foron.
1977. hliide. -- 1979. deoreSsceaft hasta. deore$ 'jaculum'
Gr. D.M. II.Ausg. S. 397. Dasselbe daraS in 'daraSa lafa' Aefelst,
Z. 106. Gr. Gr. 2, 603. dare* Gr. El. Z. 650: 'dareSIScendra deadra.'
Cod. Exon. 358, 29: 'dareSIScende' dart- brandishing Th. dar6=5
Gr. Gr. 2, 254. El. Z. 140: 'daroSaesc flugon.' deare^S El. Z. 37:
'deare^lacende.' -- deavigfeSera 'roseidus pennas,' Beiwort des
Raben; nochmals Z. 3092. Vgl. iirigfeSera. El. Z. 29. 111. und
Erlaut. S. 140. deavig 'roscidus' Z. 3273: '(gu^cyste onfrang)
deavig sceaftum.' - - 1980. onvenan. onetton. 1961. modum.
1983. sid. -
78
1985. vfflgara vrixl, vigcyrm micel,
hliid hildesveg. handum brugdon
haeleft of scaV&um hringmaMed sveord,
ecgum dihtig. faer vses ea^fynde
eorle orlegceap, se$e &r ne vaes
1990. ni^es genilitsum. Nor&men vtferon
sti^folcum svice; vurdon Sodomvare
and Gomorre, goldes bryttan,
aet fgbm lindcrodan leofum bedrorene
fyrdgesteallum. geviton feorh heora
1995. fram j?am folcstyde fleame nergan,
secgum ofslegene. Him on sva^e feollon
aef>elinga beam ecgum otyegde,
villgesi^as. (121.) haefde vigsigor
1 ami tarn a ordes visa,
2000. veold vaelstove. gevat seo va^pna laf
faesten secan. fynd gold strudon,
ahudon fa mid herge hordburh vera
Sod oman and Gomorran. pa s&l ageald
msbre ceastra. mgeg^ [94.] si^edon,
2005. ffemnan and vuduvan, freondum beslaegene,
from hleovstole. hettend laeddon
ut mid ^ehlum Abrahames mseg
of Sodom a byrig. Ve J?aet so^ m33gon
secgan fur&ur, hvelc si^an vear^,
2010. aefter ftfem gehnaeste, herevulfa si%,
]?ara fe laaddon Loth and leoda god,
sii^monna sine, sigore gulpon :
Him J?a secg hra^e gevat simian
Sn gara laf, se >a gu^e gena3s,
1985. hliid hilde svea - 1989. ?er. - 1991. vurdon s6dom-vare. -
1993. lind-crodan. lind erode (Gr. Gr. 1,645. 2, 466.) vexiJIum.
Dasselbelindgecr6d. Andr. Z. 1221: 'mid Iindgecr6de.' Erlauferungen
S. 129. - 1995. Heame. - 1999. visa. - 2000. gevat. - 2001. se
can. - 2002. ahudan Ms. Jun. ahudan Th. ahySdon Gr. Andr. und
Elene, p. 141. S. Z. 3044: 'he61stor Shydan. 1 - - 2004. masre.
2006. hloov-st61e. -- 2007. iif.. -- 2011. god. -- 2013. gevat. an
gara. gens.
70
I *7
(122.) Abraham secan, se faet orlegveorc
fm Ebreiscan eorle gecy^de,
forslegen svr6e Sodoma folc,
leoda dugu^e and Lothes sr6.
pa >33t invitspell Abraham saegdo
freondum sinum, baed him fultumes
v^rfaest haele$ villgefoflan ,
Aner and Manre, Escol Jmddan;
cvae^, faet him v&re veo'rce on mode,
sorga sarost, faet his suhtriga
feovnyd folode. baed him fnecrofe
fa rincas faes rabd ahicgan,
J?33t his hyldemaeg ahred[ed] vurde,
beorn mid bryde. Him fa bro'&or fry,
set spra3ce fa>re, spedum miclum,
*h3?ldon hygesorge heardum vordum, *Jun. p. 45.
ellenrofe, and Abrahame
treova sealdon, J?aet hie his torn mid him
(123.) gevraecon on vra^um, 6$$e on vgel feallan.
pa se halga heht his heorf>verod
va>pna onfon. he faer vigena fand
aescberendra XVIII.
and CCC. eac feodne holdra,
para fe he viste faet meahte vel ghvylc
on fyrd vegan fealve linde.
him fa [95.] Abraham gevat and fa eorlas fr^,
f e him ser treove sealdon mid heora folcegetrume.
volde his maeg huru Loth alynnan of la^scipe.
Rincas varon rofe, randas vaegon
fromlice on foldvege.
2015. secan. - 2016. ebriscan Th. 2020. sinum. b&d. 2021. vArfaest.
- 2024. sarost. 2025. bjfed. fra^c-rofe. - 2026. rM. - 2027.
ahred Th. ahreded Z. 2079. 2028. bryde. 2030. vordum. -
2031. ellen-rofe. -- 2032. him. -- 2035. onfon Jun. Th. -- 2037.
feonden Ms. Jun. Th. feodne Th. N. 2039. fealve linde 'flava
scuta.' Z. 3230: 'hvlte linde.' Beov. Z. 5216: 'geolve linde.' -
2040. gevat. &r. 2041. folcegetrum, neben folcgetrum Z 1982.
oder ist 'folces getrume' zu lesen? 2042. la$scipe. 2043. rofe.
- 2044. fromlice.
80
2045. hildcvulfas herevicum neh
gefaren hrcfdon, fa he his frumgaran,
vishydig ver, vordum saegde
pares afera, him vaes fearf micel,
fa?t h[i]e on tva healfe
2050. (124.) grimme gir&gemot gystum eovdon,
heardne handplegan. cvaefc, faet him se halga
6ce drihten ea$ mihte
aDt fam sperenifte spede Isenan.
pa ic neftan gefraegn under nihtscuvan
2055. hseleS tohilde. hlyn vearfc on vicum
scylda and sceafta, sceotendra fyll,
gu^flana gegrind. gripon unfaegre
under sceatverum scearpo garas,
and feonda feorh feollon ficce,
2060. }>T hlihende hu^e feredon
secgas and gestfr&as. Sigor eft ahvearf
of nor^monna ni^geteone,
aesclir vera. Abraham sealde
vig to vedde , nalles vunden gold ,
2065. for his suhtrigan. sloh and fylde
feond on fpjitte, (125.) him on fultum grdp
heofonrices veard hergas , vurdon
feover on fleame folccyningas,
leode r^svan. him on laste stod
2070. hihtlic heor^verod, and haele> lagon ,
on svat>e saMon, )?a J?e Sodom a
and Gomorra golde berofan
bestrudon stigvitum. Him faH sli^&e geald
faedera Lothes. fleonde [vsbron]
2075. E la mi tarn a aldordugufte,
2046. gefaren. 2047. vishydig. vordum. 2048. fares. 2049. Die an-
geschlagene Alliteration ist nicht zu Ende gefuhrt; cs fehlt also der
zweite Halbvers. 2050. gu^S-gemot 2052. ece. 2055. gu$-
fiana. iinfa?gre. 2060. bu$e. 2061. secgas Jun. seccas Th. ~
2063. aesclir Jun. acsc-lir Th. 2066. fille Jun. Th. feohte oder
fyhle Th. N. grap. heofonrices. 2069. stod. 2072. berofan.
2073. sligvilum Jun. stfg-vitum Th. stig-vicum Th. N. stlg-
pa^um?
81
dome bedrorene, 6$ J?aet hie Domasco
[96.] unfeor v&ron. Gevat him Abraham fa
on J>a vigrode vrSertrod seon
la$ra monna. Loth vaes ahreded,
eorl mid* aehtum, idesa hvurfon, *Jun p.;46.
vif on villan, vide gesavon
freora feorhbanan (126.} fuglas slitan
on ecgvale. Abraham ferede
sir&monna eft sine and bryda,
ae^elinga beam, 6$ Lenior maege j &
heora magum. Mfre mon ealra
lifigendra her lytle verede
on vur61icor vigsi$ ateah,
}>ara \ e vr$ sva miclum maegne gersesde :
[97.] pa vs su^ fanoa Sodoma folc
gu^spell vegan, hvelc gromra vear&
feonda fromlad? gevat him frea leoda
eorlum bedroren Abraham secan,
freonda feasceaft. him ferede mid
Solo mi a sinces hyrde.
j?#t vaes se mra Melchisedec,
leoda bisceop, se mid lacum com
(127.) fyrdrinca fruman fa3gre gretan,
Abraham arlice, and him onsette
godes bletsunge and sva gyddode:
'vaer fu gevur^od on vera rime,
for J?&s eagum, fe j?e aesca tir
set gu^e forgeaf, past is god selfa,
se$e hetteridra herga frymmas
on geveald gebreec and )>e vspnum lifet
rancstrjiete for'S rume vyrcan,
mr&e ahreddan and haele^ fyllan.
2076. dome. 2077. unfeor. gevat. 2078. vig-rode. seon. 2079.
ahreded. -- 2081. vif. vide. -- 2084. bryda. -- 2085. Lenior Jun.
Th. Gomorra Th. N. - 2087. her. - 2088. >on vur^licor Jun. Th.
aleah. 2091. gromra. 2092. from lad Jun. from -lad Th. gevat.
leoda. - - 2093. secan. - - 2094. fesceal't Jun. 2096. nicera.
2097. lacum. -- 2098. gretan. 2099. ariice. 2101. rime.
2102. tir Jun. Th. - 2106. riime. - 2107. ahreddan.
6
82
On svafte.saMon; ne meahton si^verod
girfce spovan, ac hie god flymde,
2110. se fe aetfeohtan mid frumgarum
vi$ ofermaegnes egsan sceolde
handum sinum, and halegu treov,
seo fu vi$ rodora veard rihte healdest.'
(128.) Him fa se beorn bletsunga lean
2115. furh hand ageaf, ancl faes hereteames
ealles teoiSan sceat Abraham sealde
godes bisceope. pa spraec gu^cyning,
So do ma aldor, secgum befylled,
to Abrahame, him vaes ara fearf: -
2120. 'forgif me mennen mirira leoda,
fe ]ni ahr.eddest herges craeftum,
vera va^lclommum. hai'a fe vunden gold,
faet sbr agen v*s ussum folce,
[98.] feoh and fraetva. lt me freo laedan
2125. eft on e$el ae^elinga beam,
on veste vie, vif and cnihlas,
earme vydevan. eaforan syndon deade,
folcgesi^as, nym^e fea ane,
fe me mid sceoldon mearce healdan.'
2130. Him }>a Abraham andsvarode
*.lun p. 47. 029.) #dre for* eorlum, elne gevuriSod,
dome and sigore, drihtlice sprasc:
l ic J>e gehate, hrcle^a valdend,
for fam halgan, >e heofona is,
2135. fisse eor<8an agend frea,
vordum miiium: nis voruldfeoh, fe ic me agan ville,
sceat ne scilling, faes ic onsceoteridum,
feoden mara , fines ahredde,
ae^elinga helm, J>y ]jfe s J>u eft cve^e,
^ MO. fact ic vurde villgesteallum
2100. sj.Avan surrc.lrn-. Amir. Z. 1544: 'fleame spdvan.' El. Z. 916:
'(ne mot ji-nige nfij rih(e spdvan.' ac. 2112. siniim. 2119.
- 2120. minra ~- 2121. ahreddest, - 2123 fcr a?en. - 2126,
vil. -- 2128 ane Jun. Th. - 2132. dome. 2135 agend
6 \nrdum miniim. 2137. nis a-aii -- 2138. majra fines.
83
eadig on eor<San &rgestreonum
Sodoma rice * * *
ac pu most heonon hu$e laMan, |?e ic ]?e aet hilde gesloh
ealle , buton dsele fissa drihtvera ,
Aneres and Mamres and Es coles.
nelle ic J>a rincas rihte benaeman;
(130.) ac hie me fulleodon set aescpraece,
fuhlon J>e aefter frofre. Gevit }>u ferian nu
ham hyrsted gold and healsmaege^,
leoda idesa, J?u >e la^ra ne fearft
haele^a hild]>r$ce hvile onsittan,
nor^manna vig. eacne fuglas
under beorhhleof>um blodig sitta^,
feodherga vael J?icce gefylled.'
Gevat him pa se healdend ham simian
mid }?y hereteame, fe him se halga forgeaf,
Ebrea leod, arna gemyndig.
Da gen Abrahame eovde selfa
heofona heahcyning. halige spra3ce
trymede tilmodigne and him to reordode:
[99.] c meda syndon micle fine; ne laM }>ii fe Jin mod
asealcan.
V33rfa3st villan mines ne fearft ]?u J>e viht ondrdan,
fenden fu mine lare laastest ; (131.) ac ic ]?e lifigende her
vr& veana gehvam vreo and scylde
folmum minum. ne fearft fu forht vesan:-'
Abraham J?a andsvarode,
dttdrof, drihtne sinum, fraagn hine daegrime frod:
c hvaet gifest ]?u me, gasta valdend,
freomanna to frolre, nu ic Jnis feasceaft com?
2141. on. ifer-gestreonum. 2142. rice. 2143. ac. gesloh. 2144.
difele. 2146. ic. ben^man. -- 2147. ac. 2148. nu. -- 2149.
ham. -- 2151. hvile. -- 2152. vig. eacne. 2153. beorhhleojmm
Jun. Th. burghleoiSum Gr. Andr. Einleitung S.XXVI. blodig. -
2155. gevat. ham. 2157. ebrea. arna. 2158. gen Jun. Th.
2160. him to. 2161. meda. )>ina. ]>in mod. 2162. mines.
2163. mine lare. ac. 2165. minum - - 2166. ]>a. 2167. d&d-
rof. sinum. daBg-rime frod.
6*
84
2170. ne fearf ic yrfcst( A )l eaforan bytlian
ji-ncaiim minra; ac me aefter sculon
mine voruldmagas velan bryttian.
ne sealdest f u me sunu ; for$on mec sorg drece^S
[100.] on sefan svr&e. ic sylf ne maeg
2175. i-ii'd ahycgan. g$ gerefa min
Jnn. p. 48. faegen freobearnum, faeste myn*te$ in gefancum ,
f;rt me aefter sie eaforan sine yrfeveardas;
geseoS, faet me of bryde beam ne vocon.'
Him fa aedre god andsvarode:
2180. 'n&fre gerefan (132.) rajda^ fine
eafora[n] yrfe; ac fin agen beam
fraetva healdeft, fonne fin flaesc lige^.
sceava heofon. hyrste gerim,
rodorcs tungel, fa nu rume heora
,2185. vuldorfaestne vlile vide d*la%,
ofer brad brymu beorhte scinan.
svilc bi% maegburh menigo finre
folcbearnum frome. ne lt fu fin ferlriS vesan
sorgum asileled. gien f e sunu veor^e^ ,
2190. beam of bryde, furh gebyrd cumen,
se$e aefter bi'b yrfes hyrde,
gode mifere. ne geomra fu;
ic com se valdend, se fe for vintra fela
of C aide a ceastre al&dde
2195. feovera sumne, gehet fe folcstede
vide to gevealde. ic fe vabre nu,
mago Ebrea, mine selle,
(133.3 frct sceal fromcynne folde fine,
sid land manig, geseted vuran,
2200. eor^an sceatas 6^ Eufraten,
~'I7M. ic. yrfe-stol. 2171. minra. ac. 2172. mine. 2173. forSon.
- 2175. rcfcd ahycgan. gcrofa min Th. eefera min Jun. 2177.
sine. - 2178. bryde. vocon. 2180. geretan raida* fine. -- 2181.
|in ;igen. -- 2lw2. jin. 2183. gerim. - 2184. mi rume. -
218K \i - 2186. brad, scinan. -- 2187. finre. -- 2188. fin. -
2169. asil-Ied. u\n\ - 2190. bryde. 2191. hyrde. 2192, gode
"''re. - 2194. aI,Tdde. - 2196. vide, va-rc IM. 2197. ebrea.
- 219s. Mne. - 2199. sid.
85
and from Egypt a e^elmearce ,
sva mid nr&as tva Nil us sceade$
and eft vended s&, vide rice. c
call f(et sculon agan eaforan fine,
2205. feodlanda gehvilc, sva fa freo vaster
steape stanbyrig streamum bevindaft,
famige flodas, folcmaeg'&a byht.'
pa V33S Sarran sar on mode,
fast him Abrahame eenig ne vearft
2210. furh gebedscipe beam gem&ne
freolic to frofre. [101.] Ongan fa ferhScearig
(134.) to vere sinum vordum mar&lan:
'me fass forvyrnde valdend heofona,
fast ic masgburge moste finre
2215. rim miclian, roderum under,
eaforum finum. nu ic eom orvena,
fast unc seo eftylstaef ajfre veor^e
gife^e aetgasdere. ic eom geomorfrod.
Drihten min, do sva ic fe bidde.
2220. her is faemne, freolecu maeg,
ides Egyptisc, an on gevealde.
hat J>e fa recene reste gestigan,
and afanda, hvaa^er frea ville
senigne fe yrfevearda
2225. on voruld laMan furh faet vif cuman.'
2202. ri^as Jun. ni^as. nilus Th. 2203. sa). vide rice Th. '6^S vendel szfe'
Th. N. 2204. agan. }>ine. 2206. stan-byrig. 2207. b yht, von buan,
'domus.' Cod. Exon. 389, 26: 'ofer haele^Sa byht.' 404, 23: 'ofer vaetres
byht' ofer the water's swell (?) Th. famige flodas. 2208. sar
on mode. 2209. him. 2210. genicene. 2212. sinum. vordum.
2213. forvyrnde denegavit, recusavit. Beov. Z. 852: ']>aet fu me
ne forvyrne.' Z. 2277: 'sva he ne forvyrnde (voroldr&denne).'
Dasselbe vyrnan Gr. Gr. 2, 168. C. Z. 2980. vearn denegatio.
Beov. Z. 730. Gr. Gr. 2, 158. 2214. Jnnre. 2215. rim. 2216.
finurn. mi ic. orvena. -- 2218. gife^Se concessus Gr. Gr. I, 336.
C. Z. 1720. Andr. Z. 489: 'ic vses on gife^e iu and nu.' Andr.
Z. 1067: 'hvaet him giHSveorca gife^e vurde.' Beov. Z. 596:
'svylcum gife^e bi^. 1 S. die Erl. Grimm's zu Andr. Z. 489. -
geomor-frod. -- 2219. min. -- 2220. her is. 2221. an on.
2222. hat. - 2223. afanda. - 2225. Ufetan. vif.
86
pa se eadega ver idese larnm
Mi,,,, p. 49 ge*fafode, heht him feovmennen
on bedd gan, bryde Itirum.
hire mod astah, fa heo vaes magotimbre
'2'2'M). (135.) be Abraham e eacen vorden:
[102.] ongan aefyancum agendfrean
halsfaest herian, hige )?rye vaeg,
vaes laftvendo, lustum ne volde
feovdom J>olian; ac heo friste ongan
2235. vi$ Sarran svifte vinnan.
pa ic J?aet vif gefrsegn vordum cy$an
hire mandrihtne modes sorge;
sarferlr<S saegde and svr<Se cvar<S:
{ ne fremest fu gerysnu and riht vr$ me.
2240. fafodest )?u gena, J>aet me feovmennen,
si^an Agar }?e idese laste
beddreste gestah, sva ic bena vaes,
drehte dogora gehvam dsedum and vordum.
unarlice faet agan sceal,
2245. gif ic mot for >e (136.) mine vealdan,
Abraham leofa. fa3S sie aelmihtig
[drihtna] drihten dema mid unc tvih.'
2226. larum. - 2228. gan. bryde I arum. 2229. mod. 2231. ongan.
ayend-frean. a3f)>anca 'taedium, aversio; invidia.' aef]?onca Gr. Gr.
2, 703. seffunca invidia, Gr. Gr. 2, 708. -- Beov. Z. 999: 'micel
cTfJ>unca.' Judith (Anall. A. S. 139, 20): ( ealle affoncan, 1 wo
Komble (ira Gloss, s. v. 'fencean 1 ) ealde af]>uncan, 'the old
disgusts' zu lesen vorschlagt. 2234. ac. 2236. vif. vordum.
2237. modes. -- 2238. sar-ferh*. -- 2241. agar. 2242. ic bena
v&s. bena supplex. Z. 2351: 'sva- ]>u bena eart.' Andr. Z. 348:
'sva ge benan sint.' Ben, gen. b6ne (fern.) 'Bitte, Gebet.' Gr. D.
M. II. Ausg. S. 27. Z. 2520: 'Ju scealt }>&re b6ne (ti^a veor-
^San).' Andr. Z. 476: '(ic ville )>e anre nii g6na) bene biddan.' Z.
1028: 'senden hira bene fore beam godes.' Z. 1613. dieselbe Wen-
dunir. El. Z. 1089: ']>tne bene onsend.' 2243. drehta dogora
geham Jun. drehte.. dtudum^ vordum. drehte vexavit. Z. 2173.-
2244. unarlice. agan. 2245. mot. mine. 2247. [drihtna] von
Thorpe rirlitijr eruiinzf, S. Z. 634. Andr. 873. f.: 'heredon on h6h^o
h;'ili:an slefne dryhtna dryhten.' dema. tvig Jun. tvih, statt
'ham Oder tvegen.' Gr. Gr. 1, 261.
87
Hire }>a aedre andsvarode
vishydig ver vordum sinum:
2250. 'ue forlte ic J>e, J?en[l03.]den vit liftaft bu
arna lease; ac fu fin agen most
mennen ateon, sva fin mod freo$ :'
Da vear> unbli$e Abrahames even
hire vorcfeove, vraft on mode.
2255. heard and hre^Se higeteonan sprasc
fr&cne on faemnan. Heo fa fleon geval
frea and feovdom, folian ne volde
yfel and ondlean, faes fe EBF dyde
to Sarran; ac heo on sf& gevat
2260. vesten secan. pa>r hie vuldres fegn .
(137.) engel drihtnes an gemitte
geomormode, se hie georne frasgn:
'hvider fundast J>u , feasceaft ides ,
sr&as dreogan? fee Sarre ah.'
2265. Heo him aedre andsvarode:
ic fleah vean, vana vilna gehvilces,
hltefdigan hete } hean of vicum,
tregan and teonan. nu sceal tearig [104.] hleor
on vestenne vitodes bidan,
2270. hvonne of heorlan hunger 6$$e vulf
savle and sorge somed abregde.'
Hire |?a se engel andsvarode:
f ne ceara fu feor heonon fleame dselan
somvist incre; ac fu sece eft.
2275. earna pe ara, ea^mod ongin
dreogan asfter duge^um; ves drihtne hold.
2249. vis-hydig ver. vordum sinum. 2250. bu. 2251. arna. ac )>u J?iu
agen. 2252. ateon. ]>in mod. 2253. linbli^e. 2254. mode.
2256. Heon gevat. 2257. ]>eovd6m. ne. 2258. ondlean. tfer. 2259.
gevat. 2260. vesten secan. 2261. engel. an. 2262. mode. 2267.
hlMdigan hete dominae odium. hlfdige domina. Gr. Gr. I,
359. 1, 646. El. Z. 401. 655: 'hl&fdige mfn.' S. noch hlafdige,
hi a ford Gr. Gr. 2, 405. Z. 2289. 2307. vicum. 2269. vestenne.
bidan. 2271. abregde. 2273. heonon fleame djfelan. 2274. mere,
ac }>u sece. -- 2275. ara. eaSmod. 2276. drihten Juu. Th.
88
fii scealt, A gar, Abrahame sunn
* jun. ] on voruld* bringan. ic fe vordum nu
(138.) minum secge, faet se magorinc sceal
2280. mid yldum vesan I small el haten.
Se brS unhyre, orlaeggifre,
vrfcerbreca vera cneorissum,
magum sinum. June monige on
vralSe vinnaiS mid v&penfraece.
5, of fam framgarum folc avaecnia$,
feod unmaete. gevit fit finne eft
\aldend secan. vuna f&m fe agon.'
Heo fa aedre gevat, engles larum,
hire hlafordum, sva se halga bebead,
2290. godes a^rendgast, gleavan spruce.
[105.] t)a vear^ Abrahame Ismahel geboren,
efne fa he on voralde vintra haefde
VI. and LXXX. Sunu veox and fah,
sva se engel &r, furh his agen vord,
2295. faele freo^oscealc , faemnan saegde.
[106,] Da se feoden, ymb XIII. gear,
(139.) ece drihten, vi^> Abrahame spraec:
'leofa, sva ic fe losre, lasst uncre vel
treovraedenne. ic fe on tid'a gehvone
2300. dagu^um stepe; ves fu dsedum from
villan mines, ic fa vasre for&
so'&e gelsste, fe ic fe sealde geo,
frofre to vedde, faes fin ferli^ bemearn.
fu scealt halgian hired finne;
2305. sete sigoras tacii so^S on gehvilcne
vaepnedcynnes , gif f u ville on me
hlaford habban , o^^e holdne freond
agar. 2278. v6rdum nu. 2279. minum secge. - 2281. unhyre.
2283. magum sinum. on. 2286. linmaete. finne. 2287. secan.
agon. 2288. gevat. larum. -- 2290. irendgast. -- 2291. Ismahel
Jun. ismael geboren Th. 2293. veox j *ah. 2294. r. agen
vord. -- 2295. file, fajmnan. 2296. gear. 2297. ece. spr&c. -
i lifere. 2299. tida. 2300. difedum from. 2301. mines.
". - 2302. so$e. 2303. fin. bemearn. 2304. finne. - 2305.
lacn. so*.
89
pinum fromcynne. ic }>&s folces beo
hyrde and healdend, gif ge hyra$ me
breosthygdum , and bebodu villa$
min fullian. sceaf monna gehvilc
j>re cneorisse cildisc vesan,
vsepnedcynnes J>aes J>e on voruld cy.m$,
ymb seofon niht sigores tacne
(140.) geagnod me, o^e of eor&an
J?urh feondscipe feor addled,
adrifen from dugir6um. do$ sva ic hate.
ic eov treovige, gif ge j>aet tacen gegaft,
so^ geleafan. fit scealt sunu agan,
beam be bryde f>inre, ^one sculon burhsittende
ealle Isaac hatan. ne fearf ]?e )>JES eaforan sceomigan;
ac ic fam magorince mine sylle
godcunde gife, gastes militum,
freondsped fremum. he onfori sceal
blisse minre and bletsunge,
lufan* and lisse. of fam leodfruman *Jun. p. 51.
brad folc cumaiS, bregovearda fela
rofe arisaft , rices hyrdas ,
voruldcyningas , vide mare !'
[101.] Abraham >a ofestum legde
hleor on eor&an, and mid husce bevand
(141.) J?a hleo^orcvydas on hige sinum,
modgefance. he fses mld#ges
self ne vende, faet him Sarra,
bryd blondenfeax, bringan meahte
on voruld sunu. viste gearve,
2308. )>inum. 2311. min. - 2314. tacne. 2315. geagnod. 2316.
feor addled. - 2317. adrifen. do^. 2318. tacen gegaS. 2319.
geleafan. agan. 2320. bryde ]>inre. - - 2321. Isaac. 2322.
ac. mine. -- 2324. onfon. 2325. minre. 2327. brad. - 2328.
rofe arisaS. 2329. maere Jun. vide mare Th. 2331. hucse Jun.
Th. husc contumelia. Gr. Gr. I, 341. 2, 277. S. Z. 2376. -
2332. sinum. 2333. mod-geSance. -- J>s maMda3ges. Vgl. Z.
1626: '(on j>am) niceldagum.' Z. 1713: '(^s) maples.' -- 2334.
vende. 2335. bryd. 2337. vif.
90
j-;H J\Tt vif huru vintra haefde
cfne C. geteled rimes.
He j>a metode oncvar>, missarum frod:
2:MO. 'lifge Ismael larum svilce,
feoden, finum and fe fane vege
hoardnfcdiie hyge, heortan strange,
lo dreoganne, difeges and nihtes,
vordum and d&dum villan finne.'
2345. Him fa faegere frea aelmihtig,
ece drihten, andsvarode:
'fe sceal vintrum frod on voruld bringan
Sarra sunu, so^ for^gan
(142.) vyrd aefter J'issum vordgemearcum.
2350. Ic Ismael estum ville
bletsian nu, sva fii bena eart,
Jnnum frumbearne, faet feorhdaga
on voruldrice vorn gebide
tanum tudre. fu f*s ti'Sa beo.
2355. hvaedre ic Isace, eaforan )nnum,
geongum bearne, ]?am J?e gen nis
on voruld cumen, villa spedum,
duge^a gehvilcre on dagum ville
sviftor stepan, and him soiSe to
2360. mc A )des viere mine gelajstan,
halige hige treava, and him hold vesan.'
Abraham fremede, sva him se eca bebead,
sette fri^otacn, be frean hse,
on his selfes sunu. heht J?aet segn vesan
2305. heah gehvilcne, fe his hina vs,
vaepnedcynnes , (143.) vgbre gemyndig,
gleav on mode , fa him god sealde
2338. rimes. - 2339. frod. 2340. larum. - 2341. finum. 2344. vordum
3 da'dum. finne. - 2346. ece. 2347. frod. 2348. fo$ Jun. so*
for^gan Th. 2349. vyrd Ms. Jun. vyrS Th. vord-gemearcum. 2350.
2351. nu bena. 2352. }>inum. 2353. voruld-rice. gebide.
2355. hv;e*re Jun. hvacdre ic. finum. 2356. nis. 2359. stepan.
^e. -- 2360. modes \,tre mine gela3Stan Th. geltan Ms. Jun. -
Ix'I.c.t.l. - 2363. fri^o-tacn. frean hifese. 2366. vjere. -
.?. nu'.de.
91
so$e treova; and fa [108.] seolf onfeng
torhtum tacne. a his tirmetod,
domfaest cyning, dugtfSum iecte
on voruldrice. he him f&s vorhte to,
srfcfcan he on f&re fur^um meahte
his valdendes villan fremman.
*
[109.] f>a faet vif ahloh vereda drihtnes
nalles gloedlice; ac heo, gearum frod,
f one hlecr&orcvyde husce belegde
(1440 on sefan svi$e. soft ne gelyfde,
faet faere* spraece sped folgode. *Jun.p. 52.
pa faet gehyrde heofona valdend,
]?aet on bure ahof bryd Abrahames
hihtleasne hleahtor, J>a cvae^ halig god:
f ne vile Sarran so^S gelyfan
vordum minum; sceal seo vyrd sva feah
for^steallian , sva ic J>e %t frym^e gehet.
soft ic )?e secge, on fas sylfan tid
of idese br& eafora vaecned.
ponne ic fas ilcan, o^re si^e,
vie gesece, fe beo'S vorn geliat
min gel&sted, fii on magan vlitest,
fin agenbearn, Abraham leofa :'
Geviton him fa aedre ellor fuse
after fasre spraece spedum feran
(145.) of fam hleo^orstede halige gastas,
lastas legdon. him vass leohtes maeg
sylfa on gesf&$e, 6"& fast hie* on S odoman
veallsteape burg vlitan meahton.
2368. soe. 2369. tacne Th. a his tir Jim. a his tir-metod Th. dom-
faest. 2371. voruld-rice. 2372. fcfere. - 2373. Nach dieser
Zeile ist eine Liicke; es fehlt abermals ein Blatt in der Hand-
schrift. 2374. vif. -- 2375. ac . . frod. 2377. so ne ge-
lyfde. - 2378. sped. 2379. gehyrde. 2380. ahof Jun. bure ahof
bryd Th. 2381. ]>a. 2382. s6$ gelyfan. - 2383. vordum niinnni.
- 2385. so. tid. -- 2388. vie. geliat. 2389. min gelwsted. -
2390. fin agen. 2391. sdre. .fuse. 2392. spedum. 2393. gastas.
92
gesavon ofer since salo hlifian,
reced ofer readum golde. Ongan fa rodera valdeud
arfaest vr$ Abraham sprecan, ssegde him unlytol spell
'ic on fisse byrig bearhtm gehyre
synnigra cyrm svr$e hludne,
ealogalra gylp, yfele spraece
verod under veallum habban. forf on v&rlogona sint
folceflrena hefige. ic Yille fandigan nu,
2405. mago Ebrea, hvaet fa men don.
gif hie sva svr6e synna fremma$
feavum and gefancum, sva hie on fveorh sprecaft
facen and invit, faet sceal vrecan
svefyl [110.] and sveart lig (146.) sare and grimme,
2410. hat and hste hse'&num folce :'
[ill.] Yeras basnedon viteloccas,
vean under veallum; heora vif somed.
dugu^um vlance drihtne guidon
god mid gnyrne, 6% fast gasta helm,
2415. lifes leohtfruma, leng ne vokle
torn frovigean, ac him to sende
sti^mod cyning strange tvegen
aras sine, fa on fentid
si^e gesohton Sodoma ceastre.
2420. Hie j?a set burhgeate beorn gemitton
sylfne sittan, sunu Arones;
fast fam gleavan vere geonge fuhton
men for his eagum. Aras fa metodes feov
gastum togeanes, gretan code
2425. cuman cu^lice, cylina gemunde
*Jun. p. 53. riht and gerisno, (147.) and fam rincum* bead
2399. arfaest. sprecan. him unlytel. -- 2400. ic. gehyre. 2401. hludne.
- 2402. sprcfece. - - 2404. ic. mi. 2405. ebrea. don - 2408.
invit, - 2409. lig. sare. 2410. hate 3 haeste Jun. hat 3 hseste Th.
- 2411. bdsnian exspectare. Gr. Gr. I, 359. Andr. und EU S.
107. Andr. Z. 447: '(meotud mancynnes) b^snode.' Z. 1066:
'J^anon bflsnode under burhlocan.' -- vite-loccas. -- 2412. vean.
Ml. -- 2414. god Jun. Th. 2415. liies. 2416. ac. to. - 2417.
imd. 2418. aras sine. Hen-lid Th. aras Jun. 2423. eagum
-J424 t. .-canes, gretan.
93
nihtfeormunge. Him }?a nergendes
ay<Sele ierendran andsvarodon:
'hafa arna J>anc ; fara ]?e }>u unc bude.
vit be fisse str&le stille fencaft
sables bidan, sr&iSan sunne eft
for> to morgen metod upforlcet. '
[112.] Ba to fotum Loth [on foldan]
Jam giestum hnah and him georne bead
reste and gereorda and his recedes hleov,
and fegnunge. Hie on fane curon
ar&eliriges est, eodon sona,
sva him se Ebrisca eorl visade,
inunder edoras. peer him se ay&ela geaf,
gleavferlrS haele, giestlr5nysse
faegre on flette, 6$ faet for^gevat
sefenscima. pa com aefter niht
on last daege, lagustreamas vreah,
(148.) frym mid fystro fisses lifes,
Sbs and vid land, comon Sodomvare.
geonge and ealde gode unleofe,
cor<Srum miclum, cuman acsian,
f33t hie behaefdon herges ma3gne
Loth mid giestum. heton la?dan ut
of fam hean hofe halige aras,
veras to gevealde. vordum cv&don,
fast mid J>am ha^le^um hsman volden
unscomlice. arna ne gymden.
2429. arna Jun. Th. unc. 2430. sfnfete. 2431. s&les bidan. 2432.
to. up. -- 2433. fotum. Vgl. II, Z. 535: 'feoilon on foldan and
to fdtum hnigon.' Andr. Z. 918: 'feoll ]> td foldan.' -- 2437. est.
- 2439. in-undor Jun. 2441. flet, altn. flet, ahd. flezi, atrium,
des, Gr. Gr. I, 333. 2, 453. 3 ; 429. Graft Spr. 2, 453; ahd. aucli
'flazzi, fleizzi' Spr. 3, 777. 778. Beov. Z. 2043. Cod. Exon. 437, 3.
und 438, 24: 'on flet beran.' In der Zusammensetzung: flett-
gesteald C. Z. 1070. 1605. Gr. Gr. 2, 453. 2, 527. flettpa*as
G. Z. 2723. Gr. Gr. 2, 453. fletrcste Gr. Gr. 1. c. und 2, 514.
Beov. gevat. 2442. ifefen-scfma. 2444. lifes. 2445. s&s
d ski. -- 2446. unleofe. -- 2447. acsian. -- 2449. loth. lit. -
2450. aras Jun. Th. 2451. cvaeSon Jun. vordum cvaedon Th. -
2453. arna Jim. unscomlice. arna ne gymden.
04
J113.J pa aras hra'&e, se$e oft rd ongeat,
l i ">:>. Loth on recede; code lungre ut.
sprajc fa ofer ealle s^elinga gedriht
surui Arones, snytra gemyndig:
'her syndon inne unvemme tva
dohtor mine. d<r& sva ic eov bidde,
2'i(K). ne can fara idesa ov$er gieta
furh gebedscipe beorna nearest,
(149.) and gesvicaS fre synne. ic eov sylle fa,
&r ge sceonde vr& gesceapu fremmen,
ungifre yfel, yldabcarnum.
2465. onfoft f33m faemnum; l&ta$ frr$ agan
gistas mine, fa ic for god ville
gemundbyrdan , gif ic mot, for eov.'
[114.] Him fa seo maenigeo, furh gema^ne vord,
arlease cyn, andsvarode:
2470. ' fis fince'S gerisne and riht micel ,
J>aet J?u fe aferige of fisse folcsceare.
fu fas vejfeode vraeccan laste,
freonda feasceaft, feorran gesohtest,
fine fearfende. vilt fu, gif fu most,
2475. vesan usser her aldordema
inn. p. 54. leodum lareov?' pa ic on Lo*the getagn
haYfcne heremaecgas handum gripan,
iaum folmum. him fylston vel
(150.) gystas sine, and hine of gromra fa,
2480. cuman arfasste, clommum abrugdon,
2454. aras. r*d. - 2455. lungre adv. ' confestim. ' Gr. Gr. 2, 135. Es
kommt ziemlich haulig vor; z. B. Z. 470. Andr. Z. 518. 614. 1043.
1421. El. Z. 30. ut. 2457. arones. -- 2458. her. unvemme.
- 2459. mine. do*. 2462. gesvica*. ic. 2463. tfer. -- 2464.
iiimifrp. -- 2465. onfo Th. agon Ms. Jun. agan Th. -- 2466. gistas
mine Th. gode Jun. 2467. ic mot. 2468 gem&ne vord. 2469.
>se. 2471. a ferigc Jun. Th. 2474. fine. 2475. her aldor
dema. 2476. lareov. 2477. handum gripan. 2478. fa urn fol
mum 'hostilibus manibus.' fAum dat. pi. von fah hostilis, fur fft-
huiii. S. Z. 62. folm oder folme subst. fern, 'manus, pa 1m a.'
Gr. Gr. I, 338. vgl. 78. 2, 148; bei Cadrnon nur im Dat. plur. S. Z.
1007. 1092. 2165. 2807. 2900. 3166. 3325. 3336. II, 715.
'-'' ''. . -roinra j-u. 24bO. ar licstc Jun. aifete Th.
95
inunder edoras, and fa ofstlice
anra gehvilcum ymbstandendra
folces Sodom a faeste fors&ton
heafodsiene. Vear> eal here sona
burhvarena [115.] blind; abrecan ne meahfou
re$e mode reced aefter gistum,
sva hie fundedon; ac fr frome vsferon
godes spellbodan. haefde gist maegen,
str&e strengeo; styrnde svr<Se
verode mid vite. Sprcon vordum fa
faele freo^oscealcas faegre to Lothe:
[116.] gif fu sunu age, 6$$e sv&sne maBg,
cr&fte on fissum folcum freond &nigne
eac fissum idesum, J?e ve her onvlita^,
alsede of fysse leodbyrig, fa fe leofe sien
(151.) ofestum miclum, and fin ealdor nere,
fy Ises fu forveor^e mid fyssum vaerlogan.
Unc hit valdend heht, for vera synnimi,
Sodom a and Gomorra sveartan lige,
fyre, gesyllan and fas folc slean,
cynn on ceastrum, mid cvealmfrea,
and his torn vrecan. f>re tide is
neah gefrungen. gevit fu nergean fin
feorh foldvege; fe is frea milde.'
[117.] Him fa aedre Loth andsvarode:
'ne maeg ic mid idesum aldornere mine
sva feor heonon (152.) fe^egange
siiSe gesecan. git me sibblufan
and freondscipe faegre
2481. in -under Jun. in under Th. 2482. anra. 2483. forscfefon. -
2486 mode. 2487. ac. frome vcferon. -- 2490. vite. vordum.
2491. to lofhe. 2492. age. 2494. eac. her. 2495. alcfede.
2496. fin. 2497. v.i'r-logan. 2499. lige. - 2500. slean. 2501.
cvealm-frea. 2502. tide. - 2503. fin. Nach Z. 2504. LUcke. Ein
Blatt islausgeschnittcn. foldveg terra. Gr. Gr. 2, 537. C. Z. 2044.
2867. Andr. Z 206: 'on foldvege.' El. Z. 215: '(and fA his mddor
lief) 1'firan foldvege folca freate.' Andr. 775: 'foldveg tredan
(grene grundas).' 2506. ic. mine. 2503. gesecan.
96
2510. treovc and hyldo tr&ia$ me.
ic vat hcahburh her ane neah,
I\ lie ceastre. lyfaS me fiiT
are and reste, fact ve aldornere
on Sigor up secan moien.
2:> 15. gif git fact faesten fyre villaft
steape forstandan, on fre stove ve
gesunde magon s&les bidan,
feorh generigan.' Him fa freondlice
englas arfaeste andsvaredon:
2.">20. c fu scealt f&re bene, mi fu ymb fa burh sprycst,
ttfSa veorfcan. teng recene to
fam faestenne. vit J?e fri'&e healda^
and mundbyrde. ne moton vyt
Jun. p. 55. on vaTlogum vrecan torn go*des,
2525. svebban synnig cynn, ifer^on pu on S 33 g o r fin
(153.) beam gelsede and bryd somed.'
pa onette Abrahames maeg
to fam fa3stenne. fe^e ne sparode
eorl mid idesum, [118] ac he ofstum for^
2530. lastas legde, o'S fast he gelaMde
bryd mid bearnum under burhlocan
in Saegor his-, fa* sunne up,
folca f rrkcan del , fur^um code.
[119.] f>a ic sendan gefrasgn svegles aldor
2535. svefl of heofnum and sveartne lig
verum to vite, veallende fyr,
fa>s hie on &rdagum drihten tyndon
lange frage; him f*s lean forgeald
gasta valdend. grap heahfrea
jp>
2510. ti^ian, geti^ian, 'compotem facere, annuere. 1 ti'S, ti^a compos,
mil dem gen. Z. 2354. 2521. 2511. ic vat. her ane. - 2513. are
Jun. - 2514. up. secan. -- 2515. fyre. 2517. bidan. 2519. ar-
r.i-sle Jun. Th. 2520. spryst Jun. 2521. 16. 2524. v&r-logunu
. 2525. Jn'n. 2526. geltfede. bryd. 2528. to. 2529. ac.
2531. bnd. -- 2532. his. lip. 2535. svefl sulphur; verschieden
M'n susl supplicium, tormentum. Gr. Gr. 1, 244. D. M. I. Ausg. S.
susol II, Z. 41. 64. susl Z. 4037. 4137. 75. II, Z. 694. 714.
-usle geinnod' II, Z. 52: 'susle begrorenne. 1 Andr. Z.
I. nnd Kl. Z. 771: 'susle gebundcn.' - lig. 2536. vile. fyr.
2037. amlagum. tyndon. - 2539. grap.
97
2540. on haV&encynn. hlynn vearft on ceastrum,
cirm arleasra cvealmes on ore,
la^an cynnes, lig eall fornam
(154.) ]?a3t he grenes fond goldburgum in.
Svilce }>33r ymbiitan unlylel d&l
2545. sidre foldan geondsended vaes
bryrie and brogan. bearvas vurdon
to axan and to yslan eor&an vaestma[s].
efne sva vide sva ]?a vitelac
ree geraehton rum land vera
2550. strudende fyr, sleapes and geapes,
svogende forsvealh; eall eador
J>aet on Sodoma byrig secgas ahton
and on Gomorra, eall faet god spilde,
frea , mid )?y folce. pa faet fyrgebriec ,
2555. leoda lifgedal, Lothes gehyrde
bryd on burguin, underbaec beseah
vi^S J^aes vaslfylles. us gevritu secga$,
fast heo on sealtstanes sona vurde
anlicnesse. aafre sr6an
2560. (155.) se monlica, j>aet is m^re spell,
slille vunode, fter hie strang begeat
vite, J?83s heo vordum vuldres >egna
hyran ne volde. nu sceal heard and steap
2541. ore Jun. arleasra.. ore Th. 2542. laSan. lig. fornam. 2543.
goldburh. f j>aet he )>a go Id burg ofgifan volde' Andr. Z. 1655. Gr.
Einl. S. XXXVIII. Gr. Gr. 2, 456. - 2544. linlytel daU - 2545.
sidre. 2546. brogan. 2547. yslan Th. vaestma Ms. Jun. vaestmas
Th. -- 2548. vide Th. vite -lac Jun. vite -lac Th. 2549. rum. T-
2550. strudan 'spoliare, vastare, diripere.' Z. 4227. El. Z. 904: 'yce
ealdne ni$, hta strude^.' f'yr. steapes d geapes. steapes adv.
'in altum, sursum.' steapes and geapes 'in die Hohe und in die
Breite.' Leo. 2552. on. 2554. fyr-gebr&c. 2555. lif-gedal.
lifgedal 'interitus, mors' (Gr. Gr. 2, 465.) -=aldorgedal Z. 1067.
und voruldgeddl El. Z. 580. gedal C? n.) 'separatio ; divortium.'
Gr. Gr. I, 358. 2, 741. G. Z. 927. 1395.- gehyrde. - 2556. bryd. -
2558. sealt-stanes. 2559. anlicnesse. 2560. mon-lica. mire.
2562. vite. vordum. 2563. hyran. mi. steap. 2564. vicum. vyrd
subst. fern, 'fatum, fortuna; pa re a.' Gr. D. M. II. Ausg. S. 377 ff.
Gr. Gr. I, 375, 343. 2, 39. 227. -- C. Z. 993: 'vaelgrimne vyrd.'
7
98
on KUH vicum vyrde bidan,
250."). drihtnes demies, hvonne dogora rim
voruld gevite. paet is vundra sum
J'ara ]>e gevorhrte vuldres aldor :
[121.] Him fa Abraham gevat ana gangau
mid rd33ge, fast he eft gestod,
2570. fifcr vordum &r vr& his valdend spraec
frod frumgara. he geseah from foldan
up vide fleogan vaelgrimne rec.
hie j>aes vlenco onvod and vingedrync,
*Jun. p. 56. fact hie firend&*da to frece vurdon,
2575. synna friste. so^ ofergeaton
(150.) drihtnes domas, and hva him duge^a forgeaf
bl&d on burgum. forfon him brego engla
vylmhatne lig to vraece sende.
Valdend usser gemunde v&rfaest )?a
2580. Abraham arlice, sva he oft dyde,
Andr. Z. 1480: 'vordum vemde vyrd undyrne ofer min gemel.'
El. Z. 1064: 'ymb fd in* ran vyrd. 1 C. Z. 1394: '}>aet is niibro
vyrd. 1 El. Z. 977: '(vaes) verum vans^Iigum vyrda USost. 1 El. Z.
80, C. Z. 3361. und Andr. Z. 1057.: 'vyrda valdend.' El. Z. 1124:
'onvrigen vyrda bigang. 1 El. Z. 1256: 'vyrda gangum.' El. Z.
588: 'onvreon vyrda geryno. 1 El. Z. 812: 'Q>#s ]>\i me) invrige
vyrda geryno. 1 G. Z. 3667: 'vyrda gerynu. 1 G. Z. 3650: 'vyrda
gesceaft. 1 cf. Z. 3678. - C. Z. 4062: Vyrda gej>ingu.' G. Z.
2349: '(}>e sceal sd for^gan) vyrd. 1 El. Z. 582: 'ne magon ge
)>a vyrd beml^an' (celare). G. Z. 2383: 'sceal seo vyrd sva ]>eah
Cfor^steallian). 1 El. Z. 1047: 'hum vyrd gescraf.' Beov. Z.
949: 'hie vyrd forsveop.' C. Z. 2771: 'seo vyrd gevearV Z.
4169: 'vyrd vaes gevorden. 1 Z. 3987: 'vyrd gevordene. 1 Z. 3386:
'(acbehindan beleac) vyrd mid v&ge. 1 Z. 3468: 'eft vyrd cym*.'
bidan. -- 2565. domes, rim. 2566. gevite. -- 2568. gevat. ana.
- 2569. ifer-da'ge Th. iferdaeg 'tempus matulinum/ unterschieden
von geardsg in geardagum 'olim' (Z. 1651. II, Z. 370. Gr. Gr.
2, 489. Andr. und El. S. 133). 'mid &rda?ge' Andr. Z. 220, Z. 1525.
'on uhtan mid ^rdiege 1 Andr. Z. 1388, El. Z. 165. 'to )>am *rdiBge'
- Z. 3127. 'on jferdagum' (C. Z. 2537.) = 'on geardagum.' heft
Jun. eft gestod Th. - 2570. vordum r. 2571. irod frum-gara.
2572. iip vide Th. vjel-grimne Jun. va)l-grimmc rec Th. - 2573.
I. vin-jrodrynr. - 2574. firen-dteda. - 2575. synna. so ofer-
2576. domas. - 2578. vylm-halne lig. to. - 2579. vfcr-
t*st. - 2580. arlice.
QQ
<y\j
leofne mannan; Loth generede,
maeg faes oSres, fa seo maenegeo forvear<S.
Ne dorste J>a daedrof haele,
for frean egesan, on ]?am faestenne
2585. leng eardigean; ac him Loth gevat
of byrig gangan [122.] and his beam somed
vaelstove fyrr vie sccavian,
6$ J>aet hie be hlr<$e heare dune
eoriSscraef fundon, fser se eadega Loth
2590. v&rfaest vunode ; valdende leof,
daegrimes vorn, and his dohtor tva.
*
[123.] (157.) hie dydon sva druncnum [dohtor his].
eode seo yldre to ser on reste
heora bega faeder. ne viste blondenfeax,
2595. hvonne him faemnan to [freolice],
bryde him bu vseron * * *
on fedrScofan faeste genearvod
mode and gemynde, faet he maeg^&a si$,
vine druncen, gevitan ne meahte.
2600. Idesa vurdon eacne, eaforan brohtan
villgesveostor on voruld, sunu,
heora ealdan faeder. para arSelinga
moder o^erne Moab nemde,
Lothes dohter, (158.) seo on life vaes
2605. vintrum yldre. us gevritu secgeaf),
godcunde bee, paet seo gingre
hire agen beam A mm on hete.
. <*
2582. forveor^San perire. Z. 2497. II, 21. 2583. difed-rof. 2585. ac.
gevat 2587. vi'c. 2588. dune, fundon. 2589. eorSscraef
'caverna, spelunca. 1 Andr. Z. 780. 'vunigean open eor^scraefti' (plur.)
Andr. Z. 803 und Erlaut. S. 117. 'eorSsratf egeslic' Andr. Z. 1588.
-scraef: 'open ece scraef C, Z. 3466. II, Z. 130. 420. 634. 727.
scref: II, 26.73. 2590. v<ferfaest. 2591. daeg-rimes. Lucke; ein
Blatt 1st ausgeschnitten. 2593. to. r. 2596. bryde. 2597. ge-
nearvot Jun. Th. 2598. mode. 2599. vine druncen. gevitan.
2601. villgesveostor 'sorores germanae. 1 Vgl. Z. 968: villge-
brOSor. Z. 1998: villgesiSSas. Z. 2140: villgestealla. Cod.
Exon. 222, 2: vilgedryht. Andr. Z. 914: villgedryht. C. Z.
2021: villgefofta u. s. w. 2603. moab nemde. 2604. life.
2606. bee. 2607. agen. hete.
7*
100
[124 | Of fam frumgarum folc unrim
jTvmfaeste tva feoda avocon:
2610. 6$re fara maeg$a Moabitare
eorfcbuende ealle hata$,
vidm&re cynn; 6$re veras nemna'S,
av&elinga beam, Ammonitare :
Gevat him fa mid bryde bro^or Aroncs
2615. under Abimelech aehte l&dan
mid his hivum. haele^um saegde,
faet Sarra his sveostor vaere.
Abraham vordum bearh his aldre,
fy he viste gearve, fast he vinemaga
2620. on folce lyt freonda haefde.
pa se feoden his (159.) fegnas sende,
heht bringan t6 him selfum [Sarran scienej.
j?a VES ellfeodig o^re si^e
vif Abrahames from vere laeded
Jun. p. 57. 2625. on fremdes * fae$m. him faer fylste fa
ece drihten, sva he oft dyde,
nergend usser; com nihtes self
fr se valdend laeg vine druncen.
[125] ongan fa so^ cyning furh svefn sprecan
2630. to fam ar&elinge, and him yrre hveop:
'fu Abrahames idese gename,
bryde eet beorne. fe abregdan sceal
for faere dasde dea^ of breostum
s\vle fine.' him symbelverig
2635. sinces brytta furh sl&p oncvarS:
^vat! fii sefre, engla feoden,
furh fin yrre, vilt (160.) aldre laMan
heah beheovian, fare fe her leofa'S
2608. frumgarum. unrim. 2609. avocon. - 2C11. hata. - 2612. vid-
mil-re. ncmna^. 2614. gevat. bryde. arones. -- 2615. labdan. -
2617. va;re. 2618. vordum. 2619. vine-maga. - 2620. lyt. -
2624. vif. 2626. ece. 2628. vine. 2629. so. sprecan.
2630. hveop. gename. 2632. bryde. 2634. fine. - 2635. synna
Ms. Jun. Th. sinces Th. N. sla?p oncvae*. 2636. &fre. 2637.
f>in yrre. hl-tan. - - 2638. beheopian Ms. beheopan Jun. beheovian
Th. Vgl. Z. 2695.
101
rihtum }?eavum , br& on raede faest
2G40. modgefanee and him miltse
to ]>e seceiS. me saegde &r
}>33t vif hire vordum selfa
unfricgendum , fast heo Abraham es
sveostor vaVe. riasbbe ic synne vtfS hie,
2645. facna aanig, gefremed gena.'
Him fa aedre eft ece drihten,
so^faest metod, furh fast svefn oncvae^:
'agif Abrahame idese sine,
[126.] vif, to gevealde, gif J>u on vorulde leng,
2650. ae$elinga helm, aldres recce.
he is god and gleav, maeg self [to gode] sprecan,
geseon sveglcyning. (161.) fu sveltan scealt
mid feo[h] and mid feorme, gif J?u Jam frumgaran
bryde vyrnest. he abiddan mieg,
2655. gif he ofstum me jbrende vile
]?eavf33st and gefyldig J?in abeodan,
)?33t ic \ e lissa lifigendum giet
on dagum laste dugu^a brucan
sirices gesundne.' pa slspe tobraegd
2660. forht folces veard, heht him fetigean to
sprecan sine, spedum saegde
eorlum Abimeleh, egesan gefread,
valdendes vord. Veras him ondredon
for fsere d^ede drihtnes handa
2665. sveng, asfter svefne. [127.] Heht sylf cyning
him ]?a Abraham to, ofstum miclum.
2640. mod-ge)>ance. 2641. sece*. ier. 2642. vif. vordum. 2644.
Vcfere. 2645. gena Jun. Th. 2646. ece. 2647. soSfost. oncvjeS.
2648. agif. sine. -- 2649. vif. -- 2651. god. 2652. geseon. -
2653. frum-garan. 2654. bryde Th. vyrnest Jim. vynnest . . rnajg Th.
2655. agenda. 2656. ]>in. 2657. ic. giet. 2658. brucan. -
2659. sinces. -- 2660. forht adi. 'pavidus.' Z. 1949. 1964. 2165.
4241. Z. 3188. der Comparativ. - to. -- 2661. sprecan sine. -
2663. vord. ondredon. 2664. dcfede. 2665. sveng ictus, vibratio;
die Composita stehen verzeichnetin Gr. Gr. 2, 529. Z. 2687: 'guS-
bordes sveng.' El. Z. 239: 'y*a svengas.' Beov. Z. 4767: 'sveordes
svengum.' C. Z. 984: vael sveng ictus letalis, caedes. 2666. to.
102
J'a reordode rice }>eoden:
'mago Kbrea * * (162.) faes H me vylle
vordum secgean, hu gevorhte ic j>aet,
2670. siftftan fu usic under, Abraham, fine
on fas eiSelturf &hta Oddest,
J>aet }>u me ]>us svr&e searo renodest?
J>u eltyeodig usic voidest
*Jun p 58. on fi sse folcsceare facne besyr*van,
2675. synnum besmitan. saegdest vordum,
}>aet Sarra ]nn sveostor vre,
lices maege; voidest la^lice
J>urh fact vif on me vrohte alecgean ,
orm&te yfel. Ve ]>e arlice
2680. gefeormedon, and j>e freondlice
on fisse verfeodc vie get&hton,
land to lissum. fu us leanest nu
unfreondlice , fremena fancast : '
[128.] Abraham >a andsvarode:
2685. 'ne dyde ic for facne, (163.) ne for feondscipe,
ne for vihte, j>aes ic \Q vean u^e.
ac ic me, gumena baldor, gii^bordes sveng,
2667. rice. 2668. ebrea. 2669. vordum. ic. 2670. fine. 2672.
searo renodest 'insidias struxisli,' von Ionian. Beov. Z. 1547:
'golde geregnad' auro instructus. Jud. (Anal. 141, 31): 'gerenode
readum golde.' Byrhtnoth (Anal. 125, 61): 'and gerenod svurd.'
El. Z. 879 (Erl. S. 158): 'rihtes reniend. 1 C. Z. 3076: 'vroht be-
rfinodon.' Vgl. geregnian, gerenian 'ornare 1 Gr. Gr. 1, 908. 2674.
besyrvan = syrvan, searvan insidiari. Beov. Z. 1419. 'snyltrum
besyrvan' Beov. Z. 1877. - syrvan hat im praet. syrede: 'invit
syredon 1 dolum moliebantur. Andr. Z. 610. (Erl. S. 112). Gr. Gr.
1, 910. 2, 191. 2675. besmitan vordum. -- 2676. ]>in. vjfere. -
2677. Ifces. laSlice. 2678. vif. 2679. ormaete Jun. ormste . . ar
lice Th. or in ;fete, niraius. Gr. Gr. 2, 789. '}>rea onn&le' Andr. Z.
1167. 2681. vie. ( vc ge life h ton,' wir wiesen an, zeigten, von
ge life can, monstrare, dirigere, assignare; iubere. Z. 2831: 'vie ge-
fHite. 1 Z. 2848. Andr. Z. 6. 485. El. Z. 600. 1075. t&hte Z. 2867.
2879. 2894. - 2682. nu. - 2683. unfreondlice. - 2685. ic. - 2686.
ti$e 'favi' ahd. onda. (Jr. Gr. 1, 244; von dem anomalen Verb un-
nan: 'a,, 1 /. 1834. 2909. Rask A. S. Gr. S. 79. - 2687. ac. - bal
dor princeps. Gr. Gr. 1, 639. I, 329. 2, 141. D. M. II. Ausg. S. 201.
'vtgona baldor' El. Z. 345. Anal. 131, 17. - gu$-bordes.
103
leodmagum feor, lare gebearh.
sft&au me se halga of hyrde frean
2690. mines feeder fyrn ahedde,
ic fela si$$an folca gesohte
vina uncir&ra and fis vif mid me,
freonda feasceaft. ic faes f&res a
on venum saet, hvonne me vrafcra sum,
2695. ellfeodigne, aldre beheove,
seiSe him fas idese eft agan volde.
for^on ic vigsmrfcum vordum saegde,
faet Sarra min sveostor v<fere,
ghvr eor&an, fr vit eardaleas
2700. mid vea landum vinnan sceoldon.
[129.] Ic faet ilce dreah on fisse e^yltyrf,
(164.) si^an ic fine, J?eoden mra,
mundbyrde geceas. ne vaes me on mode
hvaefter on fyssurn folce frean aelmihtiges
2705. egesa vsere, fa ic her serest com.
forfon ic fegnum J/inurn dyrnde
and sylfum fe svi^ost micle
so^an spruce, ft me Sarran
brydelaste beddreste gestah.'
2710. pa ongan Abimaeleh Abraham svi^an
voruldgestreonum , arid him his vif ageaf.
sealde him to bote, faus }>e he his bryd geiiam ,
gangende feoh and glasd seolfor.
2688. lare. 2689. of hyrde d. i. of hlrede. II, Z. 424: 'for fan hir^de.'
- 2690. mines, alajded. -- 2692. vina. vif. - 2693. a Jun. ic.. a
Th. 2694. venum. 2696. agan. 2697. ic vig-smi$um. vor
dum. - vtgsmiS belli motor, bellator. Gr. Gr. 2, 482. 524. Cod.
Exon. 314, 14. Vgl. hleahtorsmi* C. Z. 2972. larsmi^S Andr. Z.
1221. El. Z. 203. vundorsrniS Beov. Z. 3360. 2698. min. vajre.
2700. vea landum Jun. vea -landum Th. 2701. fysse Th. 2702.
Jjina. nicfera. -- 2703. mundbyrd protectio. Gr. Gr. 2, 472. C. Z.
1941. 2523. 2703. Andr. Z. 1433. 1632. - Vgl. c munde patrocinimip
Gl. M. 347. gemundbyrdan Z. 2467. -- mode. - 2705. vifere.
ic her iferest com. 2706. forfon finum. 2708. soSan. 2709-
gestah. 2710. ongan. Vgl. Z. 1975: c svi$an (folcgestreonum).'
2711. vif. 2712. bote. his bryd genam.
104
andveorc feos. [130.] Spraec fa vordum eac
2715. to A bra ha me ar&elinga helm:
'vuna mid usic and fe vie geceos
on fissum lande, f&r fe leofost sie,
eftelstove, fe ic agan sceal.
(165.) ves us faele freond; ve fe feoh syllaV
2720. Cvae$ fa eft ra$e 6$re vorde
to Sarran sinces brytta:
'ne fearf fe on edvit Abraham settan,
fin freadrihten, faet fu flettpa^as,
" Jun. p. 59. mae g aeifscieno * mine traMe ;
2725. ac him hygeteonan hvitan seolfre
deope bete, ne ceara incit dugir6a
of fisse e'&yltyrf ellor secan
vinas uncii^e; ac vunia^> her.'
Abraham fremede sva hine his aldor heht,
2730. onfeng freondscipe, be frean hse,
lufum and lyssum. he vaes leof gode,
for&on he sibbe gesaMig dreah
and his [131.] scippende[sj under sceade gefor,
hleovfe^rum feaht, her fenden lifde.
2735. (166J P^ gien vaes yrre god Abimelehe
for fafere synne, fe he vi^ Sarrai
and vi^& Abrahame r gefremede,
fa he gedlde him deore tva ,
vif and vaepned. He faes veorc gehleat,
2714. andveorc 'materies, substantial Gr. Gr. 2, 715. C. Z. 176. feohs ;
Jun. feos.. vordum Th. 2716. vie. 2718. agan. 2720. vorde.
- 2723. *in Th. freadrihten. S. Z. 881. Beov. Z. 1585. Gr. D. M.
II. Ausg. S. 191. flett-vaiSas Jun. Th. flettpaSas, semitas. Gr.
Andr. und El. Erl. S. 116. fletptfiS 'Hausweg, Hausflur.' Gr. Gr. 2,
453. 513. Verschieden von pa$ (Z. 3416. dnpaS Z. 2987. mllpa
Z. 3100. El. Z. 1263.) 1st vaiSu 'iter.' Gr. Gr. I, 359. C. Z. 4166.
4179. 'vSrige after vi^e' Andr. Z. 593. - 2724. lfsciene, Z.
1821. Gr. D. M. II. Ausg. S. 418. Gr. Gr. 2, 575.- mine. - 2725. ac.
hvitan. - 2726. bete. - 2727. secan. 2728. vinas. ac. her.
2730. h&se. - 2734. hleovfeSer 'ala obumbrans.' Gr. Gr. 2, 462.
- 2737. XT. 2738. ged^lde. - 2739. vif. gehleat. gehleat von
Cge)hleotan, sortiri. Psalm 105, 24: 'he }>s hl gehleat.'
105
2740. frecne vite. ne meahton freo ne feove
heora bregoveardas bearnum agan,
monrim maegeft; ac him paet metod forstod,
6$ J>iet se halga his hlaforde
Abraham ongan arra biddan,
2745. ecne drihten. him engla helm
getig^ode, tuddorsped onleac
folccyninge freora and j>eovra,
vera and vifa. let veaxan eft
heora rimgetel rodora valdend,
2750. ead and hta. aelmihtig vear>
milde on mode, moncynnes veard,
Abimeleche, sva hine Abraham baed.
[132.] (167.) Ba com feran frea aelmihlig
to Sarrai, sva he self gecvge^.
2755. valdend usser haefde vordbeot
leofum geljested, lifes aldor,
eaforan and idese. Abrahame voc
beam of bryde, ]?one brego engla,
r )?y magoludre modor vgere
2760. eacen be eorle, Isaac nemde.
hine Abraham on his agene hand
beacen sette, sva him behead metod,
vuldortorht, ymb vucan, fges J?e hine on voruld
to moncynne modor brohte :
2765. Cniht veox and fag, sva him cynde vaeron
ae^ele from yldrum. Abraham haefde
vintra hund teontig, pa him vif sunu
on pane gebaer. he }>%s J>rage bad,
si^an him arrest Jwrh his [133.] agen vord
2770. (168.) fone daeg villan drihten bodode.
2740. vite. 2741. agan. 2742. mon-rim. ac. forstod. forstandan
'impedire, obsistere;' sonst auch 'defendere; intelligere.' Z. 766.
2516. 3057. Andr. Z. 1540: 'him ]>aet engel forstdd. 1 2744. arra.
2745. ecne. -- 2746. onleac. -- 2748. vita. - 2749. rim-getel.
2751. mode. 2755. vord-beot Th. vordbeot = beotvord 'minae.'
Gr. Gr. 2, 545. 2756. lifes. 2757. voc. 2758. bryde. - 2759.
ajr. viere. 2760. Isaac nemde. 2761. agene. 2767. hunteontig
Jun. vif Th. - 2768. bad. 2769. arrest, agen v6rd.
106 -
pa sco vyrd gevear&, f>aet faet vif geseah
for A bra ha me Is ma el plegan,
J^iiT hie aet sv&sendum saMon bulii,
* Jim p. GO. halig on hige, and heora hivan* call,
2775. druncon and drymdon. J>a cvae$ drihtlecu maeg,
bryd to beorne: 'forgif me, beaga veard,
min sv&s frca; hat simian
A gar ellor, and Is ma el
l&dan mid hie: ne beo$ ve leng somed
2780. villum minum. gif ic vealdan mot,
n&fre Ismael vi$ Is ace,
vi$ min agen beam, yrfe daele$
on laste ]?e, }>onne fu of lice
aldor asendest.' [134.] pa YES Abrahame
2785. veorce on mode, J?aet he on vra3C drife
his selfes sunu. j>a com so$ metod
(169.) freom on fultum: viste ferh$ guman
cearum on clommum. cyning engla spraec
to Abrahame, ece drihten:
2790. lset j>e aslupan sorge of breostum,
modgevinnan, and maege^) hyre,
bryde finre. hat butu aveg
A gar feran and Ismael,
cniht of cy^e. ic his cyhn gedo
2795. brad and bresne bearna tudre,
VEstmum spedig, sva ic J?e vordum gehet.'
2771. vif. 2773. svsendu 'epuls.' Judith CAnal. 131, 16): 'girvan U F
svsendo;' Andr. Z. 386: )>issa svsenda (lean);' ,,gilt nur im plur.
und driickt eigenflich aus familiaritas, von svobs ( familiaris, dome-
sticus,' der Hausgenoss ist zugleich Tischgenoss, wie gereord zu-
gleich Unterredung und Gastmal." Grimm zu Andr. 1. c. 2775.
drihtlic fiirstlich, herrlich ; Z. 1843. nochmals 'drihtlicu maeg;' das
Adv. Z. 2132. - 'drihtenlices, dominici 1 M. Gl. 338. - 2776. bryd.
2777. min Th. min sv&s frea, vgl. Z. 3331: 'his svsne sunu.'
- si$$an Jun. Th. simian Th. N. 2778. agar. 2780. minum.
mot. - - 2781. isace. 2782. min agen. dajleS. 2783. lice. -
2784. asendest. 2785. mode. - 2786. s6*. 2789. ece. 2791.
mod-gevinnan. hire. 2792. }>inre. hat butu. 2793. agar. 2794.
<>'*, gecy% patria. Andr. Z. 735: "on cySiSe,' in der Kunde,
Heimat. ic. 2795. brad. bresen, brae sen 'jeneus, validus.'
Z. 3691. 3965. - 2796. vordum.
107
pa se ver hyrde his valdende,
draf of vicuin dreorigmod tu,
idese of earde and his agen beam.
*
2800. [135.] (170.) sveotol is and gesene,
)?aet j>e so$ metod on gesr&$e is,
svegles aldor, se$e sigor sele$
snytrum mihtum and J>in mod tryme$
godcundum gifum. for^on ]?e giena speov
2805. j>aes }>u vi$ freond 6%$e feond fremman ongunne
vordum o^e d&dum. valdend scufe^,
frea, forSvegas folmum sinum,
villan finne. J?aet is vide cu$
burhsittendum. ic fe bidde nu,
2810. vine Ebrea, vordum minum,
faet ]?u tilmodig treova selle
vra fina, }>&{ J?u ville me
vesan faele freond, fremena to leane
]?ara )?e ic to dugu^um ]?e gedon haebbe,
2815. si^an J?u feasceaft (171.) feorran come
on fas verfeode vraeccan laste.
[136.] gyld me mid hyldo, j>aet ic )>e hneav ne vaes
landes and lissa. ves fissum leodum nu
and rnasgburge minre arfisst,
2820. gif )>e alvalda, ure drihten,
scirian ville, se^e gesceapu healde$,
2797. hyrde. 2798. draf of victim dreorig-mod tii. 2799. agen.
Liicke; ein Blatt aus der Handschrift geschnitten. 2800. sveotol
'manifestus, apparens.' Z. 883. El. Z. 26. Andr. Z. 742: 'sveotolum
tacnum' El. Z. 689: '(butan j,fl) sveotolllce s6K gecy^Se.' is.
- 2801. so*, is. 2803. ]>in mod. 2806. vordum o$$e dcedum.
- scufan trudere. Z. 3749. II, Z. 634. praet. sceaf, Z. 136. 1558.
II, Z. 446. -- 2807. forSveg progressus. Z. 2961. 3058. 3177.
3279. Beov. Z. 5246: '(]> he of ealdre gevftt) frdd on for^veg.'
- sinum. 2808. >mne. vide. - 2810. vordum minum. 2811. til
modig. 2812. vara Jrina. 2814. gedon. 2815. come. 2818. nu.
- 2819. minre arfaest. - - 2820. lire. 2821. scirian partiri,
secare; sodann, wie hier, tribuere, impertire, largiri alicui aliquid,
bescheren. -- gesceapu, alts, giscapu, 'forma (Z. 500.), mandata
(Z. 839. 2463.), instituta (Z. 1567.), fata (Z. 2821.).' Gr. D. M. I.
Ausg. S. 500.
108
fset Jni randvigum rumor mote
on fisse folcsceare fraetva d&lan,
* Jun. p. 01. modigra gestreon, mearce* settan.'
2825. f)a Abraham Abimelehe
vre sealde , J?aet he volde sva :
SHSSan vaes se eadega eafora pares
in Filistea folce eardfaest,
leod Ebrea, lange frage,
2830. feasceaft mid fremdum. him frea engla
vie getfthte, (172.') }>r veras hataft
burhsittende Bersabea lond.
J>r se halga heah [137.] steap reced,
burh, timbrede and bearo sette,
2835. veobedd vorhte, and his valdende
on }>m glaedstede gild onsaegde,
lac geneahe, >am fe lit' forgeaf
gesaeliglic svegle under.
pa faes rinces se rica ongan
2840. cyning costigan, cunnode georne,
, hvilc faes ae^elinges ellen va^re;
sti^um vordum spraec him stefne to :
*gevit fu ofestlice, Abraham, feran,
lastas lecgan, and fe Isede mid
2845. fin agen beam. J>u scealt Isaac me
onsecgan, sunu finne, sylf to tibre,
si^an fu gestigest steape dune,
hrincg }>33s hean landes, (173.) fe ic fe heonon get&ce,
up finum agnum fotum. )>&r ]?u scealt [138.] ad gegaervan,
2850. bsblfyr bearne J>inum 3 and blotan sylf
2822. riimor. mote. 2823. dcfelan. 2824. gestreon. 2826. vtere. -
2827. fares. - 2828. filistea - 2829. ebrea. )>rage. - leod Ebrea,
Z. 2157: 'Ebrea leod.' 2831. vie. 2832. lono Ms. Jun. lond. se Th.
2835. his Jun. -- 2837. lac. lif. 2838. gesajliglic. 2839. rica
Jun. rica ongan Th. 2841. vre. 2842. vordum. to. 2843.
gevit. feran. 2844. lde mid. 2845. )?in agen. Isaac. 2846.
*inne. 2847. dune. 2848. landes. getce. 2849. ad Jun.
)>inum agnum fotum.. ad Th. 2850. babl-fyr. ]?inum. blotan.
109
sunu mid sveordes ecge, and forme sveartan lige
leofes lie forbaernan and me lac bebeodan.'
Ne forsaet he fy si$e ; ac sona ongann
fysan to fore, him vaes frea[n] engla
vord ondrysne and his valdende leof.
fa se eadga Abraham sine
nihtreste ofgeaf, nalles nergendes
hse vr&hogode, ac hine se halga ver
gyrde gr&gan sveorde, cy$$e, faet him gasta veardes
egesa on breostum vunode. ongan fa his esolas b&tan
gamolferlr& goldes brytta, heht hine geonge tvegen
men midsi^ian, maeg vres his agen fridda,
and he feor^a sylf. fa he fus gevat
from his agenum hofe [139.] Isaac l&dan,
beam unveaxen, (174.) sva him bebead metod.
efste fa svi^e and onette
for^ foldvege, sva him frea tgehte
vegas ofer vesten, 6^ ft vuldortorht
daeges friddan up ofer deop vaeter
ord ariemde. fa se eadega ver
geseah hlifigan hea dune,
* sva him soegde ser svegles aldor. * Jun. p. 62.
Ba Abraham spraec to his ombihtum:
tineas mine, resta^ incit her
on fissum vicum. vit eft euma$
srfr&an vit a>rende uncer tvega
gastcyninge agifen habba^.
Gevat him fa se deling and his agen sunu
to faes gemearces, fe him metod t&hte,
vadan ofer vealdas: vudu baer sunu,
2852. lie. lac. 2853. ac. - 2854. fysan festinare. Andr. Z. 1698: r on-
gan hine fa fysan. 1 El. Z. 225 f. : 'ongan fa ( A )fstllce eorla mengu
to fldte fysan;' auch bedeutet das Wort 'cupere/ Gr. Gr. I, 366.
Andr. Z. 1188: 'and fu here fysest.' fore Th. frea Ms. Jun.
2855. vord. his. - 2856. sine. 2858. ac. 2860. bjfetan. 2862.
m<eg. his agen. 2863. fus gevat. 2864. agenum. isaac. - 2865.
unveaxen. bebead. 2867. sva him. 2868. vesten. 2870. ord
ai-ifemde. 2871. hea dune. 2872. cfer. 2874. mine. her.
2875. vicum. - 2876. iferende. - 2878. gevat. agen. 2880. br.
110
feeder fyr and sveord. fa faes fricgean ongann
ver vintrum geong (175.) vordum Abraham:
[140.] 'vit her fyr and sveord, frea min, habba$;
hvr is faet tiber, ft fu torhtgode
2885. to fam brynegielde bringan fencest?'
Abraham maSelode (haefde on an gehogod,
fast he gedaMe, sva hine drihten net):
'him fact soft cyning sylfa fmde$ ,
moncynnes veard, sva him gemet finceV
2890. Gestah fa stifthydig steape dune
up mid his eaforan, sva him se eca bebead,
]?3et he on hrofe gestod hean landes,
* * * on fasre fe him se stranga to,
vaerfaest metod, vordum tsbhte.
2895. ongan fa ad hladan, aeled veccan,
and gefeterode fet and honda
bearne sinum, and fa on baM ah6f
Isaac geongne, and fa asdre gegrap
(176.) sveord be gehiltum. volde his sunn cvellan
2900. folmum sinum, fyre sencan
manges dreore. [141.] pa metodes fegn,
ufan engla sum, Abraham hlude
stefne cygde. he stille gebad
ares sprasce, and fam engle oncv33^>.
2905. him fa ofstum to, ufan of roderum,
vuldorgast godes vordum maelde:
1 Abraham leofa, ne sleah fin agen beam,
ac fu cvicne abregd cniht of ade,
eaforan finne. him an vuldres god.
2910. Mago Ebrea, fu medum scealt,
furh faes halgan hand heofoncyninges,
2881. fyr. - 2882. vordum. - 2883. her fyr. min. 2886. an. - 2887.
gedaed Jun. gedifede Th. 2890. dune. 2891. up., eca Th. eca.
Jun. 2892. Da Jun. ^ . . hrofe . . gestod. hean. 2893. to. -
2894. v<ferfost. vordum. - 2895. ad Jun. ad hladan Th. 2896. fet.
2897. sinum. bl ahof. 2898. Isaac, gegrap. - 2900. sinum. fyre.
2902. sum. hlude. 2903. gebad. - 2904. ares Jun. Th. 2905.
to Jun. Th. 2906. vordum. 2907. )>in agen. 2908. ade Jun.
abregd . . ade. Th. 2909. an Jun. finne. an Th. 2910. medum.
2911. hand.
Ill
soSum sigorleanum selfa onfon,
girifaestum gifum. fe vile gasta veard
lissum gyldan, faet fe vaes leofra his
sibb and hyldo, fonne fin sylfes beam.'
Ad stod onaeled, haefde Abrahame
(177.3 metod moncynnes, maege Lothes,
breost geblissad, fa he him his beam forgeaf,
Isaac cvicne. [142.]* f)a se eadega bevlat *Jun. p. 63.
rinc ofer exle, and him fr rom geseah
unfeor fanon nne standan,
broor Arones, brembrum faestne.
fone Abraham genam and hine on ad ahof,
ofestum miclum, for his agen beam,
abraegd fa mid fy bille, brynegield onhread,
reccendne veg rommes blode,
onbleot faet lac gode, sa3gde leana fane,
and ealra fara fe him si$ and zer
gifena drihten forgifen haefde :
[143 ] Hvast! ve feor and neah gefrigen haba^&
ofer middangeard Moyses domas,
vrteclico vordriht vera cneorissum,
in uprodor eadigra gehvam
(178.) aefter bealu si"6e bote lifes
lifigendra gehvam, langsumne rd
haele^um secgan, gehyre se^e ville.
fone on vestenne veroda drihten
so$f33st cyning mid his sylfes
mint gevyrfcode and him vundra fela,
ece alvalda, in abht forgeaf.
He vaes leof gode, leoda aldor,
horse and hre^ergleav herges visa,
2912. s6*um. onfon. - 2915. fin. 2916. ad stod on^led. 2919. Isaac,
bevlat. 2920. rom. 2921. cfenne. 2922. arones. 2923. ge
nam Th. ad Jun. ad ahof Th. 2924. agen. 2926. Mode. - 2927.
lac. 2928. a?r. - 2930. ve. 2931. domas. 2932. vord-riht.
2934. bote lifes. -- 2935. ra?d. -- 2937. vestenne Th. verode Ms.
Jun. veroda Th. 2938. so$fa3St. -- 2940. ece. -- 2942. horse
prudens. Z. 3880. Gr. Gr. I, 339. 2, 277. 278. visa Th.
112
freom folctoga. Faraones cyn,
godes andsaca[n], gyrdvite band,
2945. fifer him gesealde sigora valdend
modgum magorabsvum his maga feorh
on vist e^les Abrahames sunum.
Heah vaes J?aet handlean and him hold frea.
gesealde vaepna geveald vr& vraftra gryre,
2950. ofercom mid fy campe cneomaga fela
(179.) feonda folcriht. Da vaes forma sr&
faet hine veroda god vordum naegde,
f&r he him gesaegde softvundra fela,
hu fas voruld vorhte vitig drihten,
2955. eoi%an ymbhvyrft and uprodor
gesette sigerice, and his sylfes naman,
J?one yldobearn aer ne cu^on,
frod faedera cyn, feah hie fela viston.
[144.] Haefde he fa gesvf&ed so'&um craeftum ,
2960. and gevur&odne, verodes aldor,
Faraones feond, on for^vegas.
pa vaes ingere ealdum vitum
dea^e gedrenced drihtfolca nitest.
Hordvearda hryre heaf vaes genivad,
2965. sv&fon fele dreamas since berofene.
Haefde manscea^an aet middere niht
*Jun p. 64. frecne* gefylled (180.) frumbearna fela;
abrocene burhveardas bana vide
laft leodhata. land dryrmyde
2943. cynn Jun. faraones cyn Th. - 2944. andsaca Ms. Jun. andsacan. gyrd
vite Th. 2946. modgum. maga. - 2947. vist. - 2948. hand-lean.
- 2950. ]>y. cneo-maga. 2951. feonda feonda Ms. Jun. - 2952.
vordum Th. -- vordum negan compellare. El. Z. 288. 558. Cod.
Exon. 166, 2: '(vine leofestan) vordum negan ' - El. Z. 386: 'vordum
genegan.' Die ursprungliche Bedeutung mag 'aggredi' sein, wozu
sich auch 'viste genaegdon' Z. 3059. fiigen wiirde Cod. Exon. 119,
27: *ve )>ec ni^Sa genaega*.' Die von Kgmble (m Beov. Z.
2637: 'vordum hn^gde) vorgeschlagene Aenderung, in den obigen
Stellen aus Elene statt 'negan' hngan zu lesen, 1st daher unnothig.
- 2953. so$-vundra. 2955. uprodor. '2956. rice. 2957. a>r
ne cu%on. 2958. frod. 2959. soum. - 2961. faraones. 2962.
re Jun. ingere.. vitum Th. 2964. genivad. 2966. man-scea-
*an. - 2968. vide. 2969. la*.
2970. deadra hr&vum, dugo^ for^gevat,
vop vaes vide, vorulddreama lyt.
vseron hleahtorsmr&um handa belocene.
alyfed laVS sr& leode gretan,
[145] folc ferende. freond vaes bereafod,
2975. hergas on helle. lieofon fider becom;
druron deofolgyld. daeg vaes m&re
ofer middangeard , fa seo mengeo for,
sva faet fasten dreah fela missera,
ealdverige Egypt a folc,
2980. faas )>e hie vide fer> vyrnan |?6hton
Moyses magum, gif hie metod lete,
onlangne lust leofes si^&es.
Fyrd vaes gefysed, (181.) from se^e laMde,
modig magoraasva, maagburh lieora.
2985. oferfor he mid ]?y folce faestena vorn,
land and leodveard, la^ra manna,
enge anpa^as, unciiS gelad,
6^> fast hie on gir&myrce gearve ba^ron.
vseron land heora lyfthelme befeaht,
2990. mearchofu mor heald. Moyses ofer }>a
fela meoringa fyrde gelasdde :
[146.] Heht H ymb tva niht tirfasstne
srfr&an hie feondum o^faren haefdon,
ymbvicigean verodes bearhtme
2970. gevat. 2971. vop. vide, voruld-dreama. 2973. la$. gretan. 2974.
ferende Th. feond Th. T\ T . 2975. becum. 2976. deofolgyld idola
Gr. D. M. II. Ausg. S. 72. Nota. Andr. Z. 1688: 'deofulgild t6drai' and
gedvolan'fylde.' El. Z. 1041: 'Gmd ]>am vyrsan vi^Ssdc) deofulgildum.'
- nicfere. --- 2977. for. -- 2980. vide Th. - - vide ferS (d. i.
ferh^S) vidan ferh$ 'in perpetuum, per omnem vitam.' S. Z. 903.
- 2981. laete Jun. magum. lete Th. 2982. sies. 2984. raeva
Jun. modig mago-raesva Th. 2985. oferfor he mid ]?y. 2987.
lincirS gelad. 2989. ly ft he 1m nubes. Gr. Gr. 2, 466.499. 2990.
mor Jun. Th. 2991. meoring ,,idem forsan quod m erring et
myrring 'effusio, prodigalitas.' Item, iactura, periculum" Lye; eher
vielleicht 'impedimentum,' wenn das Wort mit myrran, merran 'impe-
dire'CGr. Gr. 2,268.) zu verbinden 1st. 2994. verodes bearhtme
'exercitus fragore' Gr. Gr. I, 351. 2, 146. 564. 3, 136. C. Z. 2400.
8
(14
2995. mid self ere A ethanes byrig
maegnes maeste mearclandum on.
nearve genyddon on nor&vegas.
082.) vision him be suan Sigelvara land,
forbaerned beorhhleo^u,. brune leode
3000. hatum heofoncolum. }?r halig god
\i faer bryne folc gescylde
baelce oferbr&dde byrnendne heofon,
halgan nette hatvendne lyft.
Haefde vedervolcen vidum fa3^mum
3005. eorfcan and uprodor efne gedaMed.
laMde leodverod; ligfyr adranc
hate heofontorht. haele$ vafedon,
drihta gedrymost, daegscealdes hleo
vand ofer volcnum. haafde vitig god
3010. sunnan sr&faet svegle ofertolden,
sva fa m&strapas men ne cu^&on,
ne fa seglrode geseon meahton
eor&buende, (183.) ealle craefte,
hu afiestnod vaes feldhusa msbst,
El. Z. 205: 'hedges beorhtme.' El. Z. 39: Srerodes breahtme,'
wozu man Grimm's Erlauterungen (S. 141.) nachlese. M. Gloss.
331: 'bearhtmiendum stridente.' -- bearhtme subito, im Au-
genblick. Jud. (Anal. 132, 27): 'bearhtme stdpon (t6 }>am) gysterne.'
El. Z. 864: 'mid bearhtme.' 2995. aet anes Jun. aethanes Msc. Aetha-
nes Th. Anstatt des ganzlich unverstandlichen 'aelf ere' schlage ich vor,
einshveilen zu lesen 'aelfylce.' - 2996. on. 2998. Sigelvare c die
Aethiopen im Sonnenland' Gr. Gr. 2, 111. N.' ,,sylhearvenre, aethio-
pico"M. GI.426. - segl, sajgl, sigel, sygel 'sol.' Andr. Z. 50 (Erl.
S. 96): 'heafdes segl' d. i. das Auge. 2999. burhhleoSu Mscr. Jun. Th.
beorhhleoSu Th. N. S. Z. 2153. 3377. - 3003. hatvendne. 3004. vi
dum. 3005. gedifeled. 3006. lig-fyr adranc. - 3008. sceald in
dajgsceald (Tagschild) = sceld, soy Id, 'clypeus.' So: 'seel d by rig
H, Z. 311. scyld Z. 2056. 3009. vitig. -- 3010. sl*ft (m.)
gen. siftes und sl^fates 'Her, via.' Z. 4165. El. Z. 229. Andr. Z.204:
'tyaet^u a voidest) },33S sl^Sfaates sa^ne veorSan;' dagegen El. Z.
: '(Elene ne volde) )>33S si^Sfates s;fene veor^San.' Andr. Z. 358.
und 1662: 'siSfajte;' aber C. Z. 3450. und Andr. Z. 663: 's!S-
5- Gr. Gr. I, 329. Andr. und El. Erl. S. 106. 3011. msst-
rapas. -- 3012. segl -rude, geseon. - 3014. feld-husa.
115
3015. si$an he mid vuldre ge*veor$ode * * *Jun. p. 65.
feoden holde. pa vaes ^ridda vie
folce to frofre. fyrd call geseah,
M \&i hlifedon halige seglas,
lyftvundor leoht. leode ongeton,
3020. dugo$ Is rah el a, J?aet fser drihten cvom,
veroda drihten, vicsteal metan;
him beforan foran fyr and volcen
in beorht rodor, beamas tvegen,
J?ara seghvae'&er efngedaMde,
3025. [14T-] heahfegnunga haliges gastes,
deormodra sr& dagum and nihtum.
pa ic on morgen gefraegn modes rofan
hebban herebyman hludan stefnum,
vuldres voman. (184.) verod eall aras,
3030. modigra maegen, sva him Moyses bebead,
mre magor^esva, metodes folce.
fus fyrdgetrum for^ gesavon
lifes latyeov lifveg metan;
sveglsi^e veold. s&men aefter
3035. foron flodvege. folc vaes on salum :
[148] Hliid herges cyrm heofonbeacen astah
a^fena gehvam. 6$er vundor syllio,
asfter sunnan setlrade beheold
ofer leodverum, lige scinan,
3015. Nach 'veor'Sode' eine Liicke, die wahrscheinlich durch die Nachliis-
sigkeit des Abschreibers enstanden ist. 3016. vie. 3019. on
geton. 3021. vic-steal. 3022. foran. fyr. 3024. efn-ged&Ide.
3026. deormodra. - - 3027. modes rofan. 3028. here-byman.
hludan. 3029. voman. aras. 3030. bebead. 3031. mire. -
3032. fiis Jun. fiis fyrd-getrum. gesavon Th. 3033. lifes. Idt-
feov, Utteov 'dux. 1 Gr. Gr. I, 359., fur Udteov, (Ud iter, teon
ducere), wesshalb Grimm (Erl. S. 159) die Schreibart latfeov
verwirft. El. Z. 520. 898 1210. lif-veg. 3034. saj-men. 3035.
loron flod-vege. 'vaes on sa"lum' gavisus est. Z. 3493: 'verod
v#s on s^lum.' El. Z. 194: '^a 1 vaes on s^lum sinces brytta;' Beov.
Z. 1207. dieselbe Wendung. Beov. Z. 1280: ']>e6d on s&lum.' Z. 2341 :
'J>ii on sifelum ves.' 3036. hedges Jun. hliid herges astah. 3037.
sylltc, sellic, seldllc 'mirabilis, ranis.' Gr. Gr. I, 337. Kemble
Gloss. Beov. 3038. setl-rade. 3039. leod-verum lige scinan.
8*
116
:M(). byrnemle beam, blace stodon
ofer sceotendum scire leoman,
scinon scyldhreoSan. sceado svi^redon,
neovle nihtscuvan neah ne mihton
heolstor ahydan. heofoncandel barn;
3045. (185.) nive nihtveard nyde sceolde
vician ofer veredum, >y Ites him vestengryre
har haV&, holmegum vederum,
oferclamme, ferlr6 getvaef.
haefde foregenga fyrene loccas,
3050. blace beamas. bell egsan hveop
in fam herefreate hatan lige,
]net he on vestenne verod forbaernde,
nym'&e hie modhvate Moyses hyrde.
Scean scir verod, scyldas lixton.
3055. gesavon randvigari rihte strte
segn ofer sveotum, 6^ fa3t sMaesten
landes #t ende leodmaagne forstod,
fus on for^veg. fyrdvic aras.
vyrpton hie verige, viste genasgdon
3060. modige metefegnas. hyra msegen beton,
(i860 brasddon aefter beorgum, sr6$an byme sang,
flotan feldhusum. pa va3s feor^e vie,
randvigena raest, be fan readan s^e*
* JUM. p. 66. ^* r on fyrd hyra* faer spell becvom,
oht inlende; egsan stodan,
3040. blace Jun. beam, blace stodon Th. - 3041. scire. - 3042. sceado
Jun. Th. - Vgl. Andr. 465. 836. (Erl. S. 108): 'sceadu sve^erodon.'
- 3044. ahydan. -- 3046. vician. vesten-gryre. 3047. har Jun.
har h&$ Th. -- 3049. fyrene. 3050. beamas. hveop. -- 3051.
here -Create, lige. 3052. vestenne. - 3053. mod-hvate. hyrde. -
3054. scir Jun. scean scir. scyldas. 3055. rand-vigan. strste.
- 3056. sveoton Jun. sveoton . . s&fssten Th. -- sveot, turba,
agmen. Gr. Gr. I, 370. C. Z. 3149. 3425; 1970. 3270: sveotum. El.
Z. 124: <(}>a vaes ]nif hafen) segen for sveotum. 1 S. Gr. Erl. S. 139. -
3057. leo m.Tgne Ms. Jun. ende Ieod-ma3gen forslod Th. 3058.
fus Jun. fiis on for$-veg fyrd- vie aras Th. 3059. viste. 3060.
modige. 3062. feld-hiisum. vie.- 3063. readan 8*. - 3064. fyrd.
3065. inlenda 'incola, indigena.' Lye. egesa, egsa horror, terror;
lempeslas; = ege (Psalm 2, 11: 'mid ege' cum tremore). Die Form
117
vaelgryre veroda. vraecmon gebad
la^ne lastveard, se$e him lange jfer
e^elleasum on nied gescraf
vean vitum faest. v&re ne gymdon,
3070. feah ]?e se yldra cyning, a?r ge * * :
[149.] Da vear6 yrfeveard in gefolca * *
manna aefter ma^mum , faet he sva miceles gefah.
ealles }>xs forgeton, (187.) sr&iSan grame vurdori
Egypta cyn ymb an tvig.
3075. Da heo his niEgvinum mor<Sor fremedon,
vroht berenodon, vre toton,
vseron hea^ovylmas heortan getenge,
mihtmod vera. manum treovum
voldon hie fast feorhlean, facne, gyldan,
3080. J?33tte he fast daegveorc dreore gebohte
Moyses leode, )>&r him mihtig god
on ]?am spildsi^e spede forgefe.
pa him eorla mod ortryve vear^,
srfr&an hie gesavon of su^vegum
3085. fyrd Faraonis for^ ongangan,
ofer holt vegan, cored lixan.
garas trymedon, gu^> hvearfode,
blicon bordlireo^an, byman sungon,
fufas punian, feodmearc tredan.
egesa ist ira ersten Theile unseres Gedichtes die vorherrschende
(Z. 1859. 2584. 2662. 2705. 3130. 3419.3983.4057.4109.4237. 4242;
egsa nur Z. S17. 2111. 3050. 3065.); im zweiten Theile dagegen ist
'egsa 1 ausschliesslich zu finden (II, Z. 381. 386. 394. 407. 455.
488). Ueber die Verbindung: egesan st6don (Z. 3130. 3419.),
egsan st6dan (II, Z. 488.), ferner egsa com (II, Z. 394.), egsa
becom (II, Z. 381.), se egsa becom (II, Z. 407.), ist Grimm's
Einleitung zu Andreas und Elene S. XXXII. Nota zu vergleichen,
wo die betreffenden Beispiele lehrreich erlautert sind. stodan -
3066. gebad. 3067. laSne last-veard. ier 3069. viere. gymdon.
3070. a;r. -- 3072. geSah. -- 3073. forgeton. -- 3074. an Jun. an
tvi'g Th. - 3076. vre fr^ton. 3078. mint- mod. manum. 3079.
facne. 3082. spild-si^e. forgefe. - 3083. mod. 3084. siiSve-
gum Jim su^-vegum Th. 3085. fyrd faraonis. 3087. garas. -
3088. byman.
118
3090. (188.) on hvael hreopon herefugolas,
hilde gr&dige [gu$es gifre]
deavigfeftere ofer drihtneum,
[151.] vonn vaelceasega; vulfas sungon
atol fenleo$ aMes on venan,
3095. carleasan deor, cvyldrof beodan
on la$ra last leodmaegnes ful.
hreopon mearcveardas middum nihtum.
fleah fsege gast, folc vaes gehaeged.
Hvilum of H m verode vlance fegnas
3100. ma>ton milpa^as meara bogum.
him f&r segncyning vi$ fone segn foran,
manna fengel mearc freate rad.
gu^veard gumeria grimhelm gespeon,
cining cinberge. cumbol lixton
3105. viges on venum; vaelhlencan sceoc.
heht his hereciste healdan georne,
(189.) faest fyrdgetrum. freond onsigon
la^um eagan landmanna cyme,
ymb hine vsegon vigend unforhte.
3110. hare herevulfas hilde gretton,
furstige fraecviges. peoden holde
haefde him alesen, leoda duge^e
* Jun. p. 67. tlrea* digra tva fusendo,
J>33t vjeron cyningas and cneovmagas,
3115. on l&t eade riht, as^elurn deore.
for^on anra gehvilo utalsedde
va^pnedcynnes vigan aeghvilcne
3090. hvreopan Jun. hvreopon Th. 3091. grjfedige. 3093. vacl ceasega
Jun. \x\- ceasega Th. 3094. ites on vcnan. - 3095. rof. - 3096.
laSra. - 3098. fsfege gast. gehtfeged. - 3099 hvi'lum. - 3100. nicfeton mil
paSas. bogum. 3102. rad Jun. Th. - 3103. gu$ vear* Jun. 3105.
venum liva-lhlonran Jun. Th. ~ Vcelhlencan sc6c (nach Grimm's
Verbesserung): 'catenas stragis concussit, 1 - El. Z 24. ^Erl. S. 139):
'(ga"ras lixton) vriene vlhl encan.' -- 3106. het Jun. 3107.
onsigon. -- 3108. laSum. 3109. linforhte. 3110. hare Jun. heora
vulfas Jun. Th. Letzterer verbessert in der Note: 'here -vulfas.
3111. J>r;pc-viges. 31 12. him. -- 3113. tir Jun. tir-eadigra tva
Th. 3114. cneov-magas. 3116. anra. lit.
119
fara ]?e he on J> am fyrste fmdan mihte.
v&ron ingemen ealle aetgaedere,
3120. cyningas on cor^re. cir& eft gebad
horn on heape, (190.) to hvaes hasgstealdmen
guMSfreat gumena gearve b&ron,
sva fear eorpverod ec anlaMdon,
laiS aefter la^Sum, leodmaegnes vorn
3125. fusendmaMum. pider va?ron fuse.
[153.] haefdon hie gemynted to }>am maDgenheapum ,
to J>am aardaege, Is rah el a cynn,
billum abreotan, on hyra bro^or gyld.
forfon V33S in vicum vop upahafen,
3130. atol fenleo$. egesan stodon,
veredon vaelnet. fa se voma cvom
flugon frecne spel. feond va3S anmod,
verud vass vigblac, 6"6 }>%t vlance forsceaf
mihtig engelj se }>a menigeo beheold,
3135. J?33t fa?r gelade mid him leng ne mihton
geseon tosomne. si?) vaes gedaaled;
f*l [154.] (1910 &fde nydfara nihtlangne fyrst,
J>eah fe him, on healfa gehvam, hettend seomedon
ma3gen o^e merestream. nahton maran hvyrft;
3140. V33ron orvenan e^elrihtes.
sajton asfter beorgum in blacum reafum
vean on venum. vaeccende bad
3120. oft Jim. Th. gebad Th. 3123. eorpverod. Eorp,von Bosworth
s. v. durch 'legio' iibersefzt, von Grimm (Gr. 1, 832. I, 3480, mit
Hinzuziehting von nord. 'iarpr,' durch 'fuscus' wiedergegeben, hat
nunmehr durch Thorpe (Cod. Exon. 433, 21: 'eorp unvita' sense
less wolf) die Deufung Wolf erhalten. Thorpe bringt (Cod. Exon.
S. 528.) unser nur hier und im Cod. Exon. 1. c. vorkommendes Wort
mit dem altnord. erpr 'lupus,' in Verbindung und iibersetzt nun
eorpverod durch ( wolflike host.' ecan laeddon Jun. ec anlaeddon.
- 3124. Ia3 aefter la*ura. .3125. J^usendniceluin. fuse. 3126.
to. m?egen-heapum. -- 3127. to ]?am srdaege. 3128. abreotan
'penitus frarigere.' Kemble Gloss. Beov. s. v. El. Z. 510: ( (]>eah
he Stephanus stanum h6hfe) abreotan' lapidibus occidere. Andr. Z.
51: 'abruton billes ecge.' Beov. Z. 2597: '}>one ]>e heo on rapste
abreat.' 3129. vop up-ahafen. 3130. atol. stodon. 3132. an-
mod. - - 3133. vig-blac. 3135. gelade Ms. Jun. gelade Th. -
3136. geseon. ged&led. - 3139. maran 3142. bad Jun. Th.
120
eall seo sibgedriht somod aetgaedere
maran maegenes, 6% Moyses behead
3145. eorlas on uhttid nmm bemum
folc somnigean, frecan arisan,
habban heora hlencan hycgan on ellen,
beran beorht searo, beacnum cigean
sveot sande near, snelle gemundon
3150. veardas vigleoft. verod vaes gefysed;
brudon ofer burgum. bymari gehyrdon
flotan feldhusum. fyrd vaes on ofste,
sr6$an hie getealdon vr& fam teonhete
(192.) on fam for&herge fe^an tvelfe
3155. mode rofa. maegen vaes onhrered,
vaes on anra gehvam ae^elan cynnes
alesen under lindum leoda dugu'&e,
on folcgetael, fiftig cista.
haefde cista gehvilc cu^es verodes
*Jun. p. 68. 3160. *garberendra gu^fremmendra
X. hund geteled tireadigra:
faet vaes viglic verod. vac ne gretton
in J^aet rincgetael rsesvan herges ,
}>a fe for geogu^e gyt ne mihton
3165. under bordhreoftan breostnet vera
vi^ flane feond[a] folmum verigean,
ne him bealu benne gebiden haefdon
ofer linde la^rig, (193.) licvunde svor,
gylpplegan gares. gamele ne moston,
3170. hare hea^orincas, hilde [155] onfeon,
gif him mod heapum maegen svr6rade;
ac hie be vaestmum vig curon,
hii in leodscipe l^stan volde
mod mid aran , eac fan maegnes craeft
3144 bebead. 3145. uht-tid jfernum benum Th. -- bemum Th. N. -
3146. arisan. -- 3148. cfgean. -- 3149. near, gemundon. -- 3150.
vig-leo$. -- 3151. gehyrdon. 3153. teon-hete. 3155. mode,
rofa. onhrered. 3156. anra. - 3157. lindum. 3161. tir Jun. Th.
- 3162. vac. -- 3168. l&rig 'docilis, tyro' Lye. ,,larlice sco-
lares." M. Gl. 332. - lic-vunde. 3169. gares. moston. 3170.
hare heaSo-rincas. 3171. mod. - 3172. ac. vig. 3173. hu. -
3174. mod mid aran.
121
3175. * * * garbeames feng.
pa vaes handrofra here aetgaedere.
fus for&vegas fana uprad,
beama beorhtest, bufon ealle J?a gen,
hvoime sr&boda, s&streamum neah,
3180, leoht ofer lindum lyftedoras braec :
[156.] Ahleop fa for haele^um hildecalla,
bald beohata bord upahof,
(194.) heht ]?a folctogan fyrde gestillan,
fenden modiges me^el monige gehyrdon.
3185. volde reordigean rices hyrde
ofer hereciste halgan stefne;
verodes visa vur&myndum spraec:
'ne beoft ge }>y forhtran, feah ]?e Faraon brohte
sveordvigendra side hergas,
3190. eorla unrim. him eallum vile
mihtig drihten ]?urh mine hand
to daege fissum dsedlean gyfan,
fast hie liflgende leng ne moton
aegnian mid yrnr&um Israhela cyn.
3195. ne villa^ eov andrasdan deade fef)an,
fa&ge ferh^locan. fyrst is aet ende
lnes lifes. eov is lar godes
abroden of breostum. ic on beteran raid,
(195.) faet ge gevur<Sien vuldres aldor
3175. gar Jun. gar-beames Th. 3177. fiis . . rad Jun. Th. 3178. be-
orhtost Jun. beorhtest Th. 3179. Scfe-streamum. 3181. hilde
calla heros, der Rufer im Streit. S. Gr. Gr. 2, 461. - 3182. beo
hata 'the commander' Thorpe. Beohata i. q. behata, spondens,
sponsor; bald beohata, audax sponsor. Moses ita dictus Caedm.
68, 12. fidem dans Israel His de salute promissa desperantibus."
Lye in den Supplein. s. v. ,,beohata dunkel, worllich 'Bienen
hassend;' oder ware hata ahd. heizo anzunehmen?" Gr. Gr. 2,
496. Nicht minder dunkel ist der Eigenname Beovulf 'Bienenwolf
d. i. Specht.' Gr. D. M. II. Ausg. S. 639. bord up-ahof. - 3184.
modiges. gehyrdon. 3185. rices. 3187. vur^mynd 'dignitas,
honor, gloria 1 (Z. 4126.) = veo r*myn t (II, Z. 153.) Gr. Gr. 2, 511.
- visa. 3188. faraon. -- 3189. side. -- 3190. linrim 3191.
mine. -- 3192. daM-lean. 3193. lifigende. 3196. is. 3197.
lifes. lar. 3198. rajd.
122
3200. and eov liffrean lissa bidde,
sigora gesynto, fa* ge si^ien.
pis is se ecea Abrahames god,
frumsceafta frea, se fas fyrd vereS,
modig and maegenrof, mid f&re miclan hand.'
3205. [15?-] Hof fa for hergum hliide stefne
lifigendra feod, fa he to leodum spraec:
'hvaet! ge nu eagum toonlocia^,
folca leofosl, faervundra sum,
*Jun. p. 69. hu ic sylfa* sloh and feos sviiSre hand
3210. grene tacne garsecges deop:
y$ upfaere^, ofstum vyrce^)
vaster and vealfaesten ; vegas syndon dryge,
hasve herestrseta ; holm gerymed
(i960 ealde sta^&olas. fa ic r ne gefraegn
3215. ofer middangeard men geferan,
fage feldas, [158.] fa for^fe heonon
in ece y^e feahton.
saelde s&grundas su^vind fornam,
bae^veges blasst. brim is areafod,
3220. sand ssfecir span, ic vat so^ gere,
faet eov mihtig god miltse gecy&de,
eorlas, abr glade, ofest is selost,
fjBt ge of feonda fae^me veor^en.
nu se agend upar33rde
3225. reade streamas in randgebeorh.
syndon fa foreveallas faegre gestepte,
vraetlicu vaagfaru, 6$ volcna hrof.'
Aefter f am vordum verod call aras ,
modigra masgen; mere stille bad.
3200. lif-frean. 3201. gesynto. 3202. ecea. 3204. modig 3 mje-
gen-rof. 3205. hof. hlude. ~ 3206. lifigendra. - 3207. mi. -
3208. fajr-vundra. - 3210. tacne. garsecges Jun. tacne gar-socges.
lip Th. -- 3212. dryge. 3213. here-stnfeta. gerymed. - 3214. ar.
3216. fage. -- 3217. ece. - - 3218. slde Th sealte Th. N. SJB-
grundas. fornam. - 3219. bring Ms. Jun. Th. 'brim' Th. N 3220.
si'ind saj-cfr. vat so*. 3222. zfer. dfest is se!6st. Andr. Z. 1565.
S. C. Z. 1311. Nota. - 3224. agend. up ajraerde. 3225. reade. -
randgebeorh 'scufiun 1 Gr. Gr. 2, 473. 3227. vaeg-faru. hrof. Th.
vni-dicuJun. 3228. vordum. aras. 3229. modigra. mere stille
b ft d ; almlich Z. 3479 : 'here stille bad.' Z. 2903 : 'he stille geb&d.' bad.
123
3230. hofon herecyste hvite linde,
segnas on sande. seeveall astah,
uplang gestod vrfc Israhelum
andasgne fyrst. vaes seo eorla gedriht
anes modes
3235. faestum far&mum freo^ov&re heold.
nalles hie gehyrdon haliges lare,
sr&$an leofes leoft lassie near * *
sveg svr&rode and sances bland.
pa j?aet feorfte cyn fyrmest eode,
3240. vod on vaegstream vigan on heape,
ofer grenne grund; Judisc fe$a
anon orette uricir6 gelad
for his ni33gvinum. sva him mihtig god
J?ses dasgveorces deop lean forgeald,
3245. (198.) sif>$an him gesaslde sigorvorca hre^S,
fast he ealdordom agan sceolde
ofer cynericu , cneovmaga blsed :
[169.] Haefdon him to segne, fa hie on sund stigon,
ofer bordhreo^an beacen areered
3250. in pam garheape, gyldene Icon,
drihtfolca mst, deora cenost.
be fam herevisan hyn^o ne voldon
be him lifigendum lange j?olian,
J?onne hie to gu^e garvudu raerdon
3255. >eoda senigre. fraca vees on ore
3230. hofon hvite. 3231. s-vea11 astah. stah ascendit, von ftstigan
(El. Z. 794). Das PraH. lautet ^st^h (I. 2229. 3036. 3231. 3379.
3396. 3636. 4113. II, Z 551. 565. 684. 718. stall. Z. 1486. updstah
Z. 3419.) neben ^st^g. Andr. Z. 708: 'vorShleoSor dstAg. Cod. Exon.
44, 14: 'godbearn a 1 stag.' II, Z. 729: upfistag. 3232. lip-lang ge
stod. 3233. an-d&gne. -- 3234. anes modes. -- 3235. fi-eo^o-
va;re. 3236. hige Jim. Th. gehyrdon. lare Th. 3238. bland Jun.
Th. blan Th. N. - 3240. vod on vg- stream vigan. 3241. grund.
iiidisc fe*a. 3242. anon, orette Th. gelad Jun. uncuS gelad Th.
3243. maeg-viimm. -- 3246. ealdordom agan. 3247. cyne-ricu.
cneov-maga. 3249. beacen arajred. 3250. gar-heape Th. leor
Ms. Jun. Th. Icon Th. N. - 3251. cenost. 3252. here-visan.
3253. lifigendum. 3254. gar-vudu raerdon. 3255. ore. Jun. Th.
124
heard handplega, haegsteald modige
vpna vaelslihtes, vigend unforhte,
bilsva^u blodige, beadumaegnes rs,
*Jun. p. 70. grimhelma gegrind, J^r Judas* for.
3260. Aefter ftfere fyrde flota modgade;
(199.) Rubenes sunn randas b&ron,
s&vicingas ofer sealtne mersc,
man menio, micel an getrum
code unforht. he his ealdordom
3265. synnum asvefede, faet he sr$or for
on leofes last, him on leodsceare
frumbearnes riht freobro^or 6$J>ah
ead and ar&elo; he vaes gearu sva feah.
p&r aefter him folca fry'&um
3270: sunu Simeones sveotum comon,
fridde feodmaegen. fiifas vundon
ofer garfare. gu^cyste onfrang
deavig sceaftum. daegvoma becvom
ofer garsecges [gin], godes beacna sum,
3275. morgen mre torht. maegen forf)gevat.
fa )?r folcmaegen for aefter o^rum
isern hergum. an visode
maegen)?rymmum mst, )?y he msere vear^,
(200.) on for&vegas, folc aefter [161.] folcum,
3280. cynn aefter cynne. cir&e asghvilc
maegburga riht, sva him Moyses bead,
3256. modige. 3257. unforhte. 3258. blodige. rs Th. -- r&s im
petus, cursus; engl. race, altn. r&s. Gr. I, 359. 2, 16. 514.
feondr<es Z. 897. gu^nes Andr. Z. 1531. Beov. Z. 3154. liea^o-
r&s Beov. Z. 1046. hilder^s, hondrs, m3egenra>s, vaelra^s
Beov. 3259. for Jun. Th. 3260. modgade. 3262. sfe- vicingas-
- 3263. an Jun. man . . an Th. 3264. unforht. ealdordom. - 3265.
for. - 3267. o$)>ah. 3269 )>ry$um. 3270. simeones. 3272.
::;ir Jun. gar-fare Th. - 3273. daeg-voma becvom. 3274. gar
secges Jun. Th. garserges gin Z. 3359. Grimm erganzt 'begong/
Andr. und El. S. XXXVI. Vgl. Andr. Z. 530: 'garsecges begang.'
Andr. Z. 195: 'con him holma begang.' 3275. m&re torht. gevat.
3276. for. 3277. an Jun. isern. an visode. 3278. m&st. mre.
- 3279. volcntim Ms. folcum Jun. im Text; volcnum in den Erratis.
3281. Moises Jun.
125
eorla ae^elo. him vaes an feeder,
leof leodfruma, landriht gefah,
frod on ferlr&e, freomagum leof.
3285. cende cneovsibbe cenra manna,
heahfaedera sum , halige ]> code ,
Israel a oyn, on riht godes.
sva paet or^ancum ealde recca$,
fa }>e maegburge mst gefrunon,
3290. frumcyn feora, faederaeftelo gehv&s.
Nive flodas Noe oferlaS,
Jrymfaest ]> eoden , mid his prim sunum ,
]>one deopestan dren[c]floda,
]?ara fe gevurde (201.) on voruldrice.
3295". haefde him on hre^&re halige treova,
forpon he gelasdde ofer lagustreamas
ma^mhorda masst, mine getage,
on feorhgebeorh. foldan haefde
eallum eor^cynne ece lafe
3300. frumcneov gehros, feeder and moder,
tuddorteondra, geteled rime,
mismicelra, fonne men cunnon,
sriotor S33leoda. eac pon saeda gehvilc
on bearm scipes beornas feredon,
3305. ]?ara )?e under heofonum haele^ bryttiga^.
Sva faet vise men vordum secga'S,
faet from Noe nigo'Sa vasre
faeder Abrahames on folctale.
fast is se Abraham, se* him engla god *Jun. p. 71.
3310. naman riivan asceop; (202.) eac fon neah and feor
halige heapas in gehyld bebead,
3282. an. 3283. land-riht ge]?ah. 3284. frod. 3285. cende. cenra.
3287. israela. - 3291. m$e Th. N. Hodas Th. Noe Jim. Noe oferlaS
Th. 3293. dren-floda Jim. dren-floda Th.; jedoch in der Note
berichtigt C drenc-fl6da.' Z. 1393: 'seedrence fldd.' 3294. voruld
rice. 3297. mine fraege Jun mine gefraege Th. frfraege Ms. 3299.
ece Th ecende Th. N. -- 3301. geteled rimes Jun. rime Th.
3303. snottor Scfe-leoda. Sceda. 3306. vise, vordum. 3307. v&'re.
- 3310. nivan asceop. eac. 3311. gehyld. gehyld protectio.
Andr. Z. 1046: 'on gehyld godes.' Beov. Z. 6107: 'he is mannagehyld.'
126
verfeoda gevcald. He on vrce lifde,
sr&6an he geldde, leofost feora,
haliges h&sum, heah lond stigan
3315. [162.] sibgemagas on Seone beorh.
v&re hie fa>r fundon, vuldor gesavon,
hcilige heahtreove, sva haelcft gefrunon.
ptfcr eft se snottra sunu Dauides,
vuldorfaest cyning, vitgan larum
3320. getimbrede tempel gode,
alh haligne, eor&cyninga
se visesta on voruldrice,
heahst and haligost, hasle^um gefrsegost,
mst and maVost, fara }>e manna beam
3325. fira aefter foldan folmum gevorhte.
(203.) To fam me^elstede magan gelbdde,
Abraham Isaac, adfyr onbran,
fyrst ferlrfcbana no fy faegra vacs,
volde )>one lastveard lige gesyllari
3330. in b&lblyse, beorna selost,
his svjesne sunu to sigetibre,
a"ngan ofer eor^an yrfelafe,
feores frofre. Ba he sva for^> gebad,
leodum to lare, langsumne hint.
3335. he }>aet gecy'&de, fa he fone cniht genam
faeste mid folmum, folccu^ geteag
ealde lafe, ecg grymelode,
J>aet he him lifdagas leofran ne visse,
fonne he hyrde heofoncyninge.
3340. uparmde se eorl , volde slean
eaferan sinne (204.) unveaxenne
3312. lifde. 3313. gelirde Jim. 3314. lubsnm. lond slfgon Th. slijm
Th. N. ~ 3315. sib-gemagas. -- 3316. vifere. gesavon. -- \\\\\(}
larum. - 3321. alhn Jun. Th. alh D. M. II. Ausg. S. 58. - 3322.
ffceife, vornld-rice. 3324. niibrost. 3326. magan. 3327. ad
fyr Jun. aliraluim isaar,. ad-fyr Th. 3328. no Jun. no. fibgra Th.
- 3329. lige. - 3330 bajl-blyse. 3332. lafe Jim. angan. yrie-
l.i U' Th. -- 3333. gebad. -- 3334. leodum to lafe Jun. leodum to
lafo Th., der in diesen Worlen keinen rechten Sinn fand. -- 3335.
iMMiam. - 3336. geteag. 3337. lafe. 3338. lif-dagas. 3339.
hVrde. 3340. up. 3341. sinne.
- 127
ecgum reodan magan, mid mece, gif hine god lete.
ne volde him beorht faeder beam astniman
halig tiber; ac mid handa befeng.
pa him styran cvom stefn of heofonum ;
vuldres hleo^or vord #fter spraec:
[163.] 'ne sleh fu, Abraham, fin agen beam,
sunu mid sveorde! so$ is gecy^ed;
nu fin cunnode cyning alvihta,
faet fu vr6 valdend v&re heolde,
faeste treove, seo fe freo^o sceal
in lifdagum lengest veor^an,
ava to aldre unsvlciendo.
hu fearf mannes sunu maran treove?
ne behvylfan maeg heofon and eor^e
his vuldres vord viddra and siddra,
J?onne befae^man masge foldan sceattas,
(205.) eor*$an ymbhvyrft and uprodor, *Jun. p. 72.
garsecges gin and feos geomre lyft.
he a"6 svere^, engla feoden,
vyrda valdend and vereda god,
so^fasst sigora, furh his sylfes lif,
J?aet fines cynnes and cneovmaga
randviggendra rim ne cunnon
yldo ofer eor^an, ealle crasfte,
to gesecgenne so'&um vordum,
nym'&e hvylc ]?33S snottor in sefan veorfce,
faet he ana m&ge ealle geriman
stanas on eor<San, steorran on heofonum,
s&beorga sand, sealte y^a;
ac hie gesitta^ be sasni tveonum
3342. eagum Jun. eagum Th.; in der Note berichtigt: 'ecgnm.' mid niece.
3U3. setniman. 3344. ac, 3345. styran. 3346. vord. 3347.
}>in agen. 3348. soS. ]?in. 3350. Vcbre. 3352. lif-dagum. -
3353. ava. Jun. ava . . linsviciendo Th. 3354. maran. 3356. vord.
viddra d siddra. 3357. foldan. 3358. lip-rodor. 3359. gar
secges gin. 3360. ne a* Jun. Th. he Th. N. 3362. soSfsst.
lif. - 3363. fines, maga. 3364. rim. 3366. soum vordum. -
3368. ana. geriman. 3369. stanas. 3370. sund Ms. Jun. saj-be-
orga sand Th. 3371. ac.
128
6$ Egipte inca feode
land Cananea leode fine,
(206.) freobearn faeder, folca selost:-'
3375. [166.J Folc vaes afabred, flodegsa becvom
gastas geomre. geofon dea^Se hveop,
vsbron beorhhlr&u blode bestemed,
holm heolfre spav , hreain vaes on y$um ,
vaeter v&pna ful; va3lmist astah.
3380. v&ron Egypte eft oncyrde;
flugon forhtigende, f&r ongeton.
voldon here bleaV&e hamas fmdan.
gylp vear$ gnornra. him ongen genap
atol y$a gevealc. ne fa^r &nig becvom
3385. herges to hame; ac behindan beleac
vyrd mid vge. p*r r vegas lagon
mere modgode. maegen vaes adreuced,
streamas stodon, storm upgevat
(207.) heah to heofonum. herevopa m*st
3390. la$e cyrmdon. lyft upgesvearc
f&gum staefnum. flod blod gevod.
randbyrig vaeron rofene. rodor svipode
meredea^a mjbst. modige svulton,
cyningas on corftre. eyre svi^rode
3395. s&s aet ende. vigbord scinon
heah ofer haele^um. holmveall astah,
merestream modig. maegen vaes on cvealme
faeste gefeterod, for^ganges nep
searvum asseled. sand barenodon
3372. inca. >ine. Zu dem dunkeln inca vergleiche man Cod. Exon. 11, 28 ff.:
'ne ic culpan in ]>e, incan Creprehensionenl) nigne fre onfunde. 1
3374. selost. Zwischen p. 1G4. und 165., welche unbeschrieben sind,
zeigen sich Spuren von Verstiimmelung der Handschrift. - 3375.
afifered. flod-egsa becvom. 3376. hveop. 3377. blode bestemed.
3378. spav. 3379. astah. 3380. oncyrde. 3381. fcfer ongeton.
3382. hamas. 3383. genap. 3384. y*a. 3385. hame. ac. -
3386. vajge. *r. 3387. modgode. adrenced. ~ 3388. stodon. up
gevat. -- 3389. here-vopa nufest. 3390. lae. 3391. flod blod
gevod. -- 3393. modige. 3395. sfes. eude. vig-bord. 3396.
astah. 3397. modig. 3398. Zu nep 'Ebbe' vgl. die Glosse bei
Moiie (S. 316): 'nepflOd ledo.'
129
3400. vitodre fyrde, hvonne va$ema[n] stream,
sincalda s& , sealtum y$um ,
Mastum gevuna, ece sta^ulas
nacud nydboda neosan come.
fah vaes se gast, se^e feondum geneop.
3405. vaes seo haevene lyft (208.) heolfre geblanden.
brim berstende blodegesan hveop,
s&manna si$, 6$ faet so$* metod #j un p 73
J>urh Moyses [167.] hand mod gerymde,
vide var&de, vael fae^mum sveop.
3410. flod famgode, fa^ge crungon,
lagu land gefeol. lyft vaes onhrered,
vicon veallfa;sten ; vgas burston.
multon meretorras , fa se mihtiga sloh
mid halige hand, heofonrices veard,
3415. verbeamas, vlance feode.
ne mihton forhabban helpendra pa$
merestreames mod; ac he manegum gesceod
gyllende gryre. Garsecg vedde,
upateah, onsleap. egesan stodon,
3420. vftollon vaelbenna. vit[e]rod gefeol
heah of heofonum , (209.) handveorc godes.
famigbosma flodvearde sloh
unhleovan vseg aide mece,
faet J?y deaf)drepe drihte svaefon,
3425. synfullra sveot savlum lunnon
faeste befarene. flodblac here,
si^an hie on bogum brun yppinge
modev^bga m&st, masgen eall gedreas,
3401. s. 3402. Ob anstatt des ganzlich unverstandlichen ^flastum zu
lesen 1st &glastum oder ^gflotum?? Andr. Z. 256 ff.: 'hvanon
comon ge ceolum ll^an, mdcraef'tige menn, on merej'issari Sne cfeg-
flotan?' ece. 3403. nyd-boda. come. 3404. fe^e Jun. Th.
Dieser schlagt jedoch vor zu lesen: 'fah t'ge gast, 1 oder, wie Z
3098: 'fleah f&ge gast.' Ich lese: fflh vss se gast.. 3406. blod
egesan hveop. -- 3407. se- manna so*. 3408. mod. ~ 3409.
vide. 3410. flod famgode. 3412. vfcon. v*gas. 3414 heofon
rices. -- 3417. mod. ac. 3418. garsecg Jan Th. 3419. on sleap
Jun. Th. on steap Th. N. stodon. 3420. vifel-benna Th. vit rod
Jun. vitrod Th. vitod Th. N. 3422. famig-bosma. flod-vearde. -
3425. flod-blac. 3428. mode-vsga. gedreas.
130
}>a he gedre[n]cte dugo^ Egypta,
Kara on mid his f oleum. He onteond hra$e,
si$$an gestah, godes andsaca,
{>a3t vies mihtigra mereflodes veard.
volde huru fsebmum hilde gesceadan,
yrre and egesfull. E gyp turn veariS
;U35. j>aes daegveorces deop lean gesceod,
for$am faes hedges ham eft ne com,
.ealles ungrundes, (210.) a3iiig to lafe ;
}>aette si$ heora secgan moste ,
[169-] bodigean rafter burgum, bealospella ma'sl.
;i'ii(). hordvearda hryre, haele^a cvenum;
ac )>a maegenfreatas meredea^ gesvealh ,
spelbodan, se$e sped ahte;
ageat gylp vera; hie vi"& god vunnon.
panon Israhelum ece ra3das
3415. on merehvearfe Moyse sa3gde,
heahfungen ver, halige spra3ce,
deop amende, -- (da3gveorc nemna^
sva gyt ver}?e6de (211.) on gevritum findaiS) -
doma gehvilcne, fara fe him drihten bebead
3450. on J>am si^fate, so^um vordum.
Gif onlucan vile lifes vealhstod,
beorht in breostum, banhiises veard,
ginfaest god, gastes ca?gum,
run br& geregenod, ra^d for^ga?^.
3455. hafaft vislicu vord on fie^me;
iu. p. 74. vile meagollice modum* tcan,
J>a3t ve gesine ne syn godes feodscipes,
3429. ]>e . . gedrecte Ms. Jun. J?e . . gedrencfe Th. 3430. on feond Ms.
Jun. onieond Th. onibnd, onfand Th. N. - 3431. gestah -- 3432.
mere -nodes. - 3435. lean. 3436. ham. 3437. lingrundes. lafe.
- 3438. heoro Ms. Jun. Th. heoro = huru, oder heora Th. N. 3441.
ac. - 3442. sped. - 3443. ageat. 3444. ece ra;das. 3445. Moyse
. Jun.Moyses Th. - 3446. spnfece. - 3447. deop amende - 3448.
- 3449. doma Jun. Th. 3450. siS-fate soSum vordum. -
3451. lifes vealhstod. -- 3452. ban Jun ban -buses Th. -- 3453
gon Jun. cifegon Th. 3454. gerccenod gt Jun. run bi^S gerece-
d rd Th. 3455. vislicu vord. - 3456. modum tifecan. - 3457.
- J)ie Alliteration ist mangelhafl; auch der Sinn der Worte dunkel.
131
metodes miltsa. he us ma only!r&.
nu us boceras beteran secga^S,
lengran lyst vynna. fis is lne dream,
vommum avyrged, (212.) vreccum alyfed
earmra anbid. eSellease
fysne gystsele gih^um healde$;
murna$ on m( A )de. manhus viton
faest under foldan. ]?&r br> fyr and vyrm,
open ece scraef yfela gehvylces.
sva nu regnfeofas rice difela^,
yldo o^&fte r deaf), eft vyrd cynrfe,
maegenfrymma mst, ofer middangeard,
daeg d&duin fah. drihten sylfa
on fain me^elstede manegum denied ,
fonne he so^faesfllO.Jtra savla la^de^,
eadige gastas on uprodor,
leoht and lif, (213.) eac )?on lissa
on dreame drihten heriga^,
veroda vuldorcyning to vidan feore.'
Sva reordode, rseda gemyndig,
manna mildost, mihtum svi^ed,
hliidan stefne. Here stille bad
vitodes \illan. vundor ongeton,
modiges mu^h^l. he to m*negum spraec:
'micel is }> eos menigeo , maegenvisa trum ,
fullesta msest, se }>as fare Isede^.
hafa^6 ufon Cananea cyn gelyfed,
3458. ma onlyh^S. 3459. nu. - 3460. lyft Jun. Thorpe, der jedoch lif
zu lesen vorschlagt. Die folgenden fiinf Verse haben keinen rechten
Zusammenhang. 3461. vrineccum Ms vreccurn Jun. Th. 3462.
an bid Jun. anbid Th. 3463. gyst-sele gyh'Siiin Jun. gih^um Ms.
Th. Ueber gih^Su (geohSu, geh^o Gr. Gr. I, 350) 'refugium,' nach
Lye, sehe man Gr. Andr. und El. S. 97. 3464 manhus Jun. mode,
man-hiis Th. 3465. fyr. 3466. ece. - 3467. regime of 'Erz-
dieb, Gaudieb' Gr. Gr. 2 473 542. Cod. Exon 453, 14. rice dla.
- 3468. <er. 3469. maest. 3470. fah Jun. Th. - 3471. demeS.
- 3472. soSfaestra. 3474. lif. 3476. vidan. td vidan feore =
H6 vidan aldre' Z. 1012. -- 3477. reda. -- 3479. hliidan. bad. -
3480. ongeton. 3481. modiges mii*-h<fel. he to. 3482 msgen-
visa. 3484. canauea. gelyfed.
9*
132
:ris:> bnrh and beagas, brade rice.
vile nu gela>stan )?aet he lange gehet
mid aV&svare engla drihten,
in fyrndagum, faederyncynne ,
(gif ge gehealdaft halige lare)
;ri'.H). |?aet ge feonda gehvone for& oferganga$,
gesittaft sigerice (214.) be sm tveonum.
beorselas beorna, br$ eover bl&d micel.'
Aefter )?am vordum verod vaes on salmu ,
sungon sigebyman, segnas stodon
;H95. on faegerne sveg. folc vaes on lande.
haefde vuldres beam verud gelseded,
halige heapas on hild godes
life gefeon, J>a hie 6^1a>ded haefdon
feorh of feonda dome, feah fe hie hit frecne gene$don }
3500. veras under vaetera hrofas. Gesavon hie J^r veallas standan,.
ealle him brimu blodige fuhlon , )>urh ]?a heora beadose-
aro V33gon.
hre^don hildespelle, sr6$an hie }>am hildfrumum
mi p. 75. hofon here* freatas. hlude stefne
for Jam dasdveorce drihten heredon,
3505. veras vuldres sang [171.] (215.) vif on ofcruin -
folcsveota maest, fyrdleo^ galan,
aclum stefnum, eallvundra fela.
pa vacs e^fynde Afrisc meovle
on geofones sta^e golde geveor^Sod.
:<5lO. hand ahofon halsvur^unge.
blr&e vseron, bole gesavon;
heddon herereafes; hasft vaes onsseled.
ongunnon saMafe segnum difelaii
on y^lafe ealde madmas,
3485. brade rice. -- 3486. gehet. -- 3487. a$-svare. 3489. lare.
3491. sige-rice. 3493. vordum. - 3494. stodon. 3496. gel&ded.
- 3493. life gefeon. Stalt gefeon vermuthet Th. N. gefeonde.
- 3499. dome. gengSan 'audere, goth. ganan]>ian, ahd. kinendan,
ails. gina^Sian. 1 Gr. Gr. I, 361. 2, 512. Andr. und El. S. 120. Beovulf
Z. 1912. kehrt unsere Wendung wieder. 3500. hrofas.- 3501. blo
dige. - - 3502. viS foron Jim. vi-foron Th. 3503. hofon. hlude.
- 3505. sang, vif on oSrum. 3513. saj-Iafe. dtfelan.
3515. reaf and randas. heo on riht sceo[d|
gold and godveb, Josefes gestreon,
vera vuldorgesteald. verigend lagon
(216.) on de<r&stede drihtfolca m&st :
[173.] Gefraegn ic Hebreos eadge lit'gean
3520. in H Jerusalem, goldhord dgelan,
cyningdom habban, sva him gecynde vaes,
srfcfcan J?urh metodes maegen on Moyses hand
vear$ vig gifen , vigeria maenieo ,
and hie of Egypt um utaforon
3525. maegene micle. faet vaes modig cyn,
J?enden hie fy rice raedan moston,
burgum veoldon. vaes him beorht vela,
fenden faet folc mid him hiera faeder vie IT-
healdan voldon. vaes him hyrde god
3530. heofonrices veard, halig drihten,
vuldres valdend, se J?am verude geaf
mod and mihte, metod alvihta,
)?33t hie oft fela folca feore gesceodon
(217.) heriges helmum J?ara J^e him hold ne vavs
3535. o'S ]?33t hie vlenco anvod at vinpege
deofoldasdum , druncne gefohtas,
J?a hie aecraeftas anforleton,
metodes maegenscipe. sva no man scyle
his gastes lufan vi^ gode dablan.
3515. sceo. -- 3516. godveb 'purpura.' Gi. M. 359. Cod. Exon. 70, 8:
'godvebba cyst.' 417, 25 ff: ')?a )?e geolo godvebb geatvum fra^t-
va^. 1 godvcbbe c purpura' GI. M. 353. alts, goduwebbi, ahd. co-
taveppi, byssus. Gr. Gr. 2, 421. 536. Josepes Jun. Th. 3520.
daMan - 3521. cyningdom. 3522. hand. 3523. vig -- 3524.
ut aforon. 3525. modig 3526. rice. raVlan. - 3528 vre. -
3529. god. - 3530. heofon- rices. 3532. mod. 3535. anvod
Jun. anvod. vin-]>ege Th. vin)>ege 'compotatio 1 Gr. Gr. 2, 482. 531.
- Andr. Z. 1533: '(]>a3t vaes sorgbyrSen) biter beor)>egii.' ; , fego
tern, cibus, id quod capitur, von ]>icgan capere, snmere. vilj?ege
cibus gratus; fdddor]>ege pabulum Andr. Z. 160. 1102." Gr. Andr.
und El. S. 101. Gr. Gr. 2, 531. Kemble Gl. Beov. s. v. j>egn.
3536. deof'ol-difedum. 3537. ane forleton Ms. Jun. cfe-craeftas an-
forletoii Th. - 3538. no. 3539. his dtfelan.
134
3510. pa gescah it' fa gedriht in gedvolan hveorfan,
Israhela cyn unriht don,
vommas vyrcean. faet vaes veorc gode.
oft he fam leodum lare sende,
heofonrices veard, halige gastas,
3545. fa fam verude visdom budon.
hie fre snytro so$ gelyfdon
lytle hvile, 6$ faet hie langung besvac,
eoriSan dreamas, eces r&des,
faet hie aet siftestan sylfe forleton
3550. drihtnes domas, (218.) curon deofles craeft.
pa vear^> re'Semod rices feoden
*Jun. p. 76. ' un*hold feodne, ]?am ]?e ajhte geaf.
visode him [1H.] 3t frym'&e ]?a fe on fruman
a^r J?on vaeron mancynnes metode dyrust,
3555. dugo^a dyrust, drihtne leofost,
herepa^ to fre hean byrig,
eorlum elf eodigum on e'&elland ,
f&r Salem stod, searvum afa^slnod,
veallum geveorfiod. lo )?33S vitgan foron,
2560. Caldea cyn, to ceastre for^,
f*r Israel a hta viferon
bevrigene mid veorcum to fam fa3t verod gelor,
ma3gen)>reat ma>re, manbealves georn.
avehte fone vaelnrk vera aldorfrea,
3565. Babilones brego, on his burhslede,
(219.) Nabochodonossor, ]mrh ni^hete,
fast he secan ongan sefan gehygdum ,
hu he Israel um ea^&ost meahte,
furh gromra gang, guman o^fringan -
3540. geseah ic )>ege driht Ms. Jun (cf. Gr. Gr. 2, 492.). )>a gedrilit Th.
- 3541. iinriht don. - 3543. lare. 3544. heofon -rices. 3546.
so$. - 3547. me Ms. Jun. hvile. hie. besvac Th. -- 3548. eces
rides. 3549. forleton. 3550. domas. 3551. ree mod rices.
- 3552. iinlmld )>eoden Jun. unhold )>eoden Th. feodne Th. N. --
3553. visSe Ms. Jun. visde Th. 3556. herepo^ Ms. he repoS Jun.
here-pa Th. hean. - 3558. slod. 3559. foron. 3561. .v&ron.
3562. getor. - 3563. m&re rnan-bealves. 3565. babilones. -
secan. - 3568. hu.
135
gesanmode fa sir6an and nor&an
vaelhreov verod - - and vest faran
herige haV&encyninga to fre hean byrig
Israela, eftelveardas ,
lufan lifvelan, fenden hie let metod.
pa eac ef>ari gefraegn ealdfeonda cyu
vinburh vera, fa vigan ne gelyfdon.
bereafodon fa receda vuldor readan golde,
since and seolfre, Salomones tempi,
gestrudan gestreona under stanhlr&um,
svilc call sva fa eorlas agan sceoldon,
6ft ft hie burga gehvone abrocen ha^fdon
fara fe fam folce (220.) to fri^e stodon.
Gehlodon him to hir&e hordvearda gestreon,
fea and freos, svilc fr funden vs,
and fa mid fam sehtum eft sf6edon
and gelseddon eac on larigne si^
Israela cyn on easlvegas
to Babilonia, beorna [115.] unrim,
under hand haele^ ha^enum deman.
Nabochodonossor him on nyd dyde
Israela beam, uton ealle lufen,
va>pna lafe, to veorcfeovum.
onsende fa sinra fegna
vorn f*s verudes vest to feran ;
ft him fara leode land geheolde
e^ne e%el a3fter Ebreum.
[116] Het fa secan sine gerefan
geond Israela earme lafe,
hvilc f&re geogo^e (221.) gleavost vre
boca bebodes, fe fr brun*gen vaes. * Jun. p. 77.
volde, fa3t fa cnihtas cra3ft leornedon,
fa?t him snytro on sefan secgan mihte.
3571. faran Th. faran het Th. N. -- 3572. hean. 3574. lif-velan. -
3575. Vgl. Z. 1275. a?an. - 3576. vinburh. vigan. - 3577. be-
reafdon. readan. 3579. gestrudan. staii-hU^urn. 3580. agan. -
3582. stodon. 3583. gehlodon. 3584. fea. 3588. linrim. 3589.
deman. 3590. nyd. 3591. otor Jun. Th. 3593. fa. sinra -
3594 ves Ms. Jun. 3596. ebreum. -- 3597. secan. sine. 3599.
fire, vifere. 3600. boca.
136
nalles ]?y )>e he fast muste o^e gemunan volde,
fact he fara gifena gode fancode,
3005. \>e him J>r to dugirfce dryhten scyrede.
pa hie )>r f'undon to frea[n] gleave
cnihtas and &faeste
and gode, in god saede.
an vaes Ananias, oiSer Azarias,
3010. )>ridda Mis a el, rnetode gecorene.
H fry comon to J?eodne foran,
hearde and higef ancle, faer se h^>ena saBt,
cyning corfcres georn, in C aide a byrig.
pa hie >am vlancan visdom sceoldon,
3615. veras Ebrea, vordum cyan,
(222.) higecraeft heane furh halig mod.
pa se beorn bebead, Babilone veard,
svi^mod cyning, sinum fegnum,
fast |>a frurngaras befeore dasde,
3620. fast )>am gengum }>rym gad ne vaere
viste ne v&de in voruldlife :
k
[1I7.J pa V33S breme Babilone veard
ma^re and modig ofer middangeard ,
egesful yldabearnum. no he ae fremede,
3625. ac in oferhygde aeghvaes lifde.
pa fam folctogan on frumsl&pe,
si^an to reste gehvearf rice feoden,
com on sefan hvurfan svefnes voma :
hu voruld vaere vundrum geteod,
3630. ungelic yldum, 6^ edsceafte.
(223.) vear& him on slaepe so'S gecyfted,
f33tte rices gehvaes re^e sceolde gelimpan,
eor^an dreamas ende vurkan.
3607. ife-faeste. 3609. an. ananias. azarias. 3612. sa?t. 3614. vis-
dum. 3615. vordum cydon Jun. Th. cySan Th. N. 3616. mod.
- 3618. sviSmod. sinum. 3620. gad. 3621. viste. vide, voruld-
lilo. - 3623. mire d modig. 3624. a?. - 3625. ac. lifde. 3626.
Irum-slaBpe. 3627. rice. 3629. v<ere. geteod. 3630. ungelic.
pe. s6. 3632. rires
137
[178.] f>a onvoc vulfheort, se &r vingal svacf,
Babilone veard. naes him bli^e hige,
ac him sorh astah svefnes voma.
No he gemunde, faet him metod vaes.
het fa tosomne sinra leoda
fa viccungdom vidost bsron.
Fraegn fa fa maenigeo, hvset hine gemaMte,
fenden reordberend reste vunode.
vear& he on fam egesan acol vorden.
fa he ne visse vord ne angin
svefnes sines; het him secgan feah.
pa him unblrke andsvaredon
deofolvitgan (naes him dom gearu
to asecganne (224.) svefen cyningej:
( hu magon ve sva dygle, drihten, ahicgan
on sefan finne, hu fe svefne*de, :i: Jun.p. 78.
o^e vyrda gesceaft visdom bude,
gif fu his aerest ne meaht or areccan?'
[179.] pa him unbli^e andsvarode
vulfheort cyning vitgum sinum:
'natron ge sva eacne ofer ealle men
modgefances, sva ge me sgdon
and faet gecvjedon, faet ge cir&on
mine aldorlege, sva me fter
o^e ic Cursor fmdan sceolde.
ne ge maetinge mine ne cunnon,
onvoc Jim. Th. r vin-gal. 3636. ac. voma. 3638 sinra.
3639. viccungdom vidost. v i c c un g d 6 m. ags . die doppelten Formen :
viccian fascinare, vicce saga, viccungddm oder viccancraeft
arsmagica; viglian ariolari, vigelere augur, vigelung augurium,
incantatio." Grimm D. M. I. Ausg. S. 581. 3641. reordberend
reficiens Gr. Gr. 2, 589. Lye: 'refectionem afferens (quies).' i c h we i ss
nicht, worauf sich diese Uebersetzung sttitzt, da reord 'lingua, sermo 1
bedeutet. Andr. Z. 1282. scheint reordberend ailgemeine Bezeich-
nung der Menschen, sprachbegabt, articulirt sprechend, wie
die [tsQOTifs Homer's. Die Stelle lantet: '(sceal jfeghvylc fr) reordbe-
rendra riht gehyran (dsdra gehvylcra furh faes dman mu^).' Vgl.
Cod. Ex. 18, 4. 24, 8. 63, 26. 84, 5. 3642. acol. - 3643. vord ne
angin. 3644 sines. 3646. dom. - 3649. visdom bude. 3651.
or Jun. ifetest. or Th. 3652. linbliSe. -- 3653. sinum. 3655.
ni6d-gej>ances. - 3657 mine. 3659. mtinge. mine.
138
3660. fa fe me for verode visdom bere$.
ge svelta> dea$e, nynr&e ic dom vile
so$an svefnes, faes min sef'a myndga^.'
Ne meahte fa seo maenigeo on f am me^elstcde
furh vitigdom vihte afencean,
3665. ne ahicgan. (225.) fa hit forhaefed geveark,
faelte hie s&don svefn cyninge,
vyrda gerynu, 6$ faet vitga cvom,
Daniel, to dome, se vaes drihtne gecoren,
snotor and softfaest, in faet seld gangau,
3670. se vaes ordfruma earmre lafe,
faere fe fam htfe^enan hyran sceolde.
him god sealde gife of heofnum
Jwrh hleo^orcvyde haliges gastes;
faet him engel godes call asaegde,
3675. sva his mandrihten gemasted vearb.
[ISO.] f)a code Daniel, fa d<eg lyhle,
svefen reccan sinum frean,
saegde him vislice vyrda gesceafte,
faette sona ongeat svr&mod cyiiing
3680. ord and ende faes fe him yved vaes.
Da hasfde Daniel dom micelne,
bld in Babilonia, (226.) mid bocerum,
si^an he gesaede svefen cyninge,
ft he a>r for fyrenum onion ne meahte,
3685. Babilonie veard, in his breostlocan.
no hvaeftere faet Daniel gedon mihte,
fast he volde metodes mihte gelyian;
ac he vyrcan ongan voh on felda,
fam fe deorni( A )de Diran heton,
3660. visdom. 3661. ic dom. 3662. min. 3663. vitigdom. 3665.
iorhaefed 'denegatum. 1 forhaebban 'abstinere 1 Gr. Gr. 2, 853. Beov.
Gloss. 'forha3bbendra maedena' continenfium virginum Gl. M. 351. -
3667. vyrda. cvom. 3668. dome. -- 3669. soSfaest. 3670. J>a?s
Ms. Jun. vaes. lafe Th. 3671. J>re. hyran. 3674. a . saegde Jun.
asaagde Th. - 3677. sinum. -- 3678. vislice Th. vereda Jun. Th.
vyrda Th. N. - 3679. sviSrnod. - 3680. ord. yved. - 3681. dom. -
b.u erum. 3683. gesabde. - 3684. r. onfon Th. onfon Jun.
i:'doii. -- 3687. gelyian. 3688. ac. - 3689. deor-
niode. heton.
3690. se va3s on f&re feode fe sva hatte,
bresne Babilonie, |/re burgeveard
anne manlican, ofer metodes est,
gyld of golde, gumum arrde,
forfam he gleav ne vaes gumrices veard.
3695. rty&e and r&dleas, riht [ne cir&e.]
*
[181.] p>a vear6 haele^a hlyst, fa hleo^or cvom
byman stefne ofer burhvare.
(227.) pa hie* for fam cumble on cneovum ston, * Jim.. p. 79.
onhnigon to fam herige haV&ne feode,
3700. vur<Sedon vihgyld. ne vision vraestran rsed.
efndon unrihtdom, sva hyra aldor dyde.
mane gemeriged, mode gefrecnod,
fremde folcmaegen, sva hyra frea aerest
unrd efnde. him faes fter becvom
3705. yfel endelean; unriht dyde.
pr J>ry vron on faes feodnes byrig
eorlas Israela, J?a )?e a noldon
hyra feodnes dom J?afigan onginnan,
)?33t hie to fain beacne gebedu rgerdon,
3710. feah fe faer on herige byman sungon.
fa vabron 33^elum. Abrahames [182.] beam,
3691. Babilonige Jun Th. burhveardas Th. N. 3692. anne man-Mean. -
3693. arrde. 3694. gum -rices. 3695. rdleas. Liicke, durch
Entfernung eines Blattes entstanden. 3696. hlyst auditus. Andr.
Z. 1586: 'hlyst yst forgeaf auditus procellam remisit. cvom.
3698. cum bo I (Z. 3104) alts, cumbal 'signum, tessera militaris'
(Gr. Gr. 2, 59. 318. I, 340. Andr. und El. Erlaut. S. 92) bezeichnet
hier das aufgestellte Gotzenbild. 3700. vraest = vraestllc 'delicatus 1
Lye; bonus. Cod. Exon. 423, 23: 'ic eom vraest re fonne heo.'
427, 30: '(ne hafu ic in heafde hvite loccas vraeste gevundne.' -
rcfed. 3701. efnan, efnian (Z. 3704 ) = a^fnan (Cod. Exon. 102,
29. 152, 29. 327, 3. Beov. Z. 2928; allein Z. 2508. jefnian) 'per-
ficere.' Gr. Gr. I, 332; dasselbe geaefnan (Cod. Exon. 84, 7. 87,
24. 168, 21. 176, 16. 356, 28 357, 23.) und geasfnian Beov. Z.
1071. 2207. 6206. iiurihtdom.: - 3702. mane Jun mane, mode Th.
- 3703. <eresl. 3704. iinned. becvom. 3705. unriht. 3707.
]? hie Jun. Th. J>a" }>e Th. N a Jun. Th. 3708. dom j>afigan. -
3709. rsrde. - 3710. herige Jun. Th. byrige Th. N.
140
vajrfaeste, vision drihten
ecne uppe, (228.) aelmihtigne.
cnihtas cynegode cir& gedydon,
3715. faet hie him J>aet gyld to gode noldori
habban, ne healdan; ac fone hean cyning,
gasta hyrde, fe him gife sealde.
oft hie to bote balde gecvsedon,
j>aet hie faes viges vihte nc rohton,
3720. ne hie to J>am gebede mihte geb&dan
h$enheriges visa, paet hie pider hveorfan volden,
guman to j>am gyldnan gylde, pe he him to gode geteode.
pegnas feodne sasgdon, 'J?a?t hie f&re gefeahle vapron,
hftas hearan infisse heanbyrig, J>t pis hergan ne villab
3725. ne fysne vig vur^igean, Je fu |>e to vundrum teodcst.'
[183.] Ba him bolgenmod Babilone veard
yrre andsvarode, (229.) eorlum onm^lde,
grimme fam gingum, and geocre oncvae^,
)>t hie gegnunga gyldan sceolde,
3730. 6$$e frovigean freanied micel,
frecne fyres vylm, nym'&e hie frizes volde[n]
vilnian to >am vyrrestan, veras Ebrea,
guman, to }>am gylde, fe he him (6 gode teode.
noldon peah J>a hyssas hyran larum
3735. in hige haY<Snum. hogedon georne,
>aet godes ealle gelste[n],
and ne avacodon vereda drihtne,
ne fan maegenhvyrfe in hae^endom,
ne hie to facne freo^o vilnedan,
3740. )?eah fe him se bitera dea$ geboden vre :
[184.] pa vear^ yrre anmod cyning.
* Jun. p. 80. net he*ofn onha?tan
3712. vaer-faBste. 3713. ecne aelmihtigne Th. aelmihlne Ms. Jun. - 3714.
gedydon. -- 3715. gold Jun. Th. gyld Th. N. 3716. ac. -
3718. gecvcfedon. 3719. viges. - 3720. geb&don. 3721. visa.
- 3722. geteode. 3723. ]>a3re. v<feron. 3724. fa )>is hegan ne villaS
Ms. Jun. hearan. hergan Th. nach Lye's Vorgang. vig 3726. bol-
gen-mod. 3731. fyres. volde. - 3733. golde Jun. Th. 3734. hyran
larum. - 3736. . - 3738. haeSendom. - 3740. geboden va?re. -
3741. anmod 3742. oi'n. onhjfetan.
141
to cvale cnihta feorum, (230.) forfam fe hie his craeflas
orisocon.
fa he vaes gelded * *
3745. sva he grimmost mihte * *
frecne fyres lige. pa he fyder folc samnode,
and gebindan net, Bab il one veard
grim and gealhmod, godes spelbodan.
het fa his scealcas seufan fa hyssas
3750. in baMblyse, beornas georige.
Gearo vaes se him geoce gefremede, feah fe hie sva
grome nydde
in fae$m fyres lige; hvae^ere heora feorh generede
mihtig metodes veard, sva faet maenige gefrunon.
haliga him f&r help geteode, sende him of hean rodore
3755. god, gumena veard, gast fone halgan.
engel in fone ofn innanbecvom, f&r hie faet aglac [185.]
drugon ;
freobearn fae^mum befeahte under fam fyrenan hrofe.
(231.) ne mihte feah heora vlite gevemman * *
vylm fass vaefran liges , fa hie se valdend nerede.
3760. [186.] hreohmod vaes se haY&ena feoden; het hie hra^e
baernan.
aeled vaes ungescead micel. pa vaes se ofen onhted,
3743. onsocon. 3744. va Ms. Jun. in den Erratis, im Text: jsa. Th.: fa.
- 3746. frecne fyres lige. - 3748. gealhmod. -- gealhmod =
gealgmdd 'tristis, atrox.' Andr. Z. 32: '^guton gealgrn6de ga"ra or-
dum.' Z. 563: 'grome gealgmode.' Cod. Exon. 274, 10: 'gealgmod
guma.' 278, 15: 'grymetade gealgmod;' nicht zu verwechseln mit
gdlmod 'lascivus.' Gr. Gr. 2, 664. - 3750. bcfel-blyse -- 3751.
geoce. grome. - 3752. fyres lige. 3754. halige Jun. Th. haliga Th. N.
- hean. 3756. ofn becvom. aglac. 3757. fyrenan hrofe. 3758.
vlite. Die mangelhafte Alliteration la'sst auf eine Liicke schliessen.
- 3759. vaefre 'vagus.' Beov. Z. 2661: 'vcelgaest vatfre.' Z. 4835:
'vaefre and vaelfus.' liges. -- 3760. hreohmod. 3761. unge
scead adv. unsaglich? gescead 'oratio' Gl. M. 338. mid suman
gescade 'quadam ratione' M. Gl. 350. of fam geltcdstan gescade
'simillima collatione.' M. Gl. 336. Zu Grunde liegt das Verbum
gescadan, gesceadan (Z. 3433. 3533.) 'separare dividere,' wovon das
subst. neutr. gescad 'distinctio, divisio, discretio.' Gr. Gr. I, 358.
2, 740. Thorpe (in der Note zu unserer Stelle) will dem Worte
ungescead die Bedeutung 'ungeheuer 1 beilegen. ofen onhajted.
142
< i ;iil jMiihgleded. hine J>*r esnas maenige
vurpon vudu on innan, sva him vass on vordum gedemed.
ba'j'un brandas on bryne blacan fyres.
Volde vulfheort cyning vail onstellau
iserne ymb tefaeste, 6$ J>aet upgevat
lig ofer leofum and }>urh lust gesloh
micle mare, }>onne gemet vre.
Ba se lig gevand on la$e men ,
:J770. lut'tne of halgum. hyssas vieron
blf6emode. (232.J bunion scealcas
ymb ofn litan. alet gehvearf
teonfullum on teso, [187] J?r logeseah
Babilone brego. blr6e vteron
3775. eorlas Ebrea. ofestum heredon
drihten on dreame. dydon sva hie cu$on
ofne on innan aldre generede.
guman glaedmode god vur&edon,
under J7(cs fe^me )>e geflymed veai^
3780. frecne fyres haMo. freobearn vurdon
Alteten liges gange. ne hie him ]>jfer la^ gedydon,
ns him se sveg to sorge, }>on ma J'e sunnau scvma;
3762. isen esne, goth. asneis, (^w^wxof) ahd. asanari, asneri (Gr. Gr.
1, 640. 2, 161.) 'servus.' Psalm 115, 6.: 'eald! ic eom])tnagen esne,
Drihten, and }?in svylce eom scealcombehte, and )?inre ]>e6van sunn,
on ]>e ^cenned.' 3763. vordum gedemed. 3764. bryne blacan
fyres. 3765. onstealle Jun. Th. onsteallan Th. N. 3766. aefsste
Jun. iserne aM'este. gevat Th. 3767. lig. 3768. mare, vjfere.
3769. lig gevand. la$e. - 3772. litan. alet. - alet O feled Z. 2895.
3761.) altn. eldr 'ignis, pabulum ignis' Lye s. v. 3773. on teso
in dextram Lye, der es mil goth. 'taihsvo, d&u zusammenstelll;
die Bedeutung ist dem Zusammenhange wenig angemessen, und die
jianze Stelle von Thorpe, der teso = teosu (Cod. Exon. 362, 9:
mi leosu tyhtafc') nimmt, in den Noten zum Cod. Exon. S. 525. be-
rirhtigend also iibersetzt: 'to the hurt (on teso) of the wicked. 1
Sollte das Wort mil teorian (Cod. Ex. 469, 21.) 'drficere' oder
to ran (Gr. Gr. I, 334.) 'lacerare 1 sich verbinden lassen? -- 3774.
v<eron. 3780. fyres 3781. alaeten liges. - gang, gong 'Her;
turma.' Z. 3569. 4140. Andr. Z. 455: 'under svegles gang.' Z. 869:
'svegles gong.' Z. 1694: 'Qjr n&fre feondes ne bi$) gastes gram-
hydiges gang on lande.' El. Z. 1256: c (svd ic on bdcum fand) vyrda
ganguin on gevritum cy^San.' la*. 3782. ma. scima.
143
ne se bryne beot maecgiun, fen* in fam beote viferon; *.)un p. 81,
ac fa3t fyr scyde to fam, fe fa scylde vorhton.
3785. Hveorfon fa haV<5enan haeftas fram fam halgan cnihton.
verigra vlite minsode, fa fe fy vorce gefa3gon.
(233.) Geseah fa svi$[l88.]mod cyning, fa he his
sefan ontreovde,
vundor on vile agangen him faet vra3clic fuhte -
hyssas hale hvurfon in fam hatan ofne
3790. ealle a3fa3Ste fry. him eac f&r vaes
an on gesyh^e engel a3lmihtiges.
him f&r oviht ne derede; ac va3S fabrinne
ealles gelicost efne fonne
on sumera sunne seined
3795. and deavdropan on daege veor&e$
vinde geondsaven. fa3t vaes vuldres god,
fe hie generede vi^> fam ni^hete.
Da A z arias ingefancum
hleo^rade halig furh halne lig,
3800. dseda georn; drihten herede
ver vomma leas, and fa vord acva3^:
'metod alvihta! hva3t, fu eart mihtum svi^,
(234.) nr&as to nergenne. is fin nama ma>re }
vlitig and vuldorfaest, ofer verfeode.
3805. siendon fine domas in daga gehvam
so^e and gesvi^de and gesigefaeste,
sva fu eac sylfa eart. * *
37*4. fset fyr fyrscyde Ms. Jun. ac. fyr Th. scyde 'Issit, nocuit.' Andr. Z.
1561. (Erl. S. 135): 'us seo vyrd scy^eV Dasselbe sce'S^an (Gr.
D. M. II. Ausg. S. 378) El. Z. 311: 'sceiSfeS.' C. II, Z. 147: '(ne
ic fam savlum ne mot) &nigum sce^^an.' 3786. gefifegon.
3787. sviSmod. 3788. vite. 3789. hatan. - 3790. cfefaeste ry.
3791. an. 3792. ac. 3793. gelicost. 3794. seine*. 3795.
deavdrias 'ros agri 1 Lye; deavdripas 'guttae roris 1 Th. N. -
3798. Hier beginnen die Lesarten des Codex Exoniensis ed. Thorpe
S. 187 IF. him fa azarias God. Ex. in-gefoncuni. Cod. Ex. n gef an-
cum Th. 3799. hleofrede. furh-hatne lig Cod. Ex. hatue lig Th.
3800. dreag darium georn Cod. Ex. da*da Th. 3801. vis in veor-
cum j fas vord acvaeS Cod. Ex. 3 fa vord Th. 3802. meotud
all-vihta. meahtum Cod. Ex. 3803 nerganne. noma Cod. Ex. fin.
mare Th. 3805. sindon fine domas on daeda gehvam Cod. fix.
fine domas Th. - 3806. so$e Th. 3807. fehlt im Cod. Ex.
144
syndon fine vi ^ an 011 voruldspedum
rihte and geriime , rodora valdend !
:ts io geoca user georne nii, gasta scippend,
and furh [hyldo] help, halig drihlen!'
Nu ve fee for freaum and for freaiiydum
and for ea^medum arna biddaft,
lige belegde. ve faes lifgende
3815. vorhton on vorulde. eac fon vom dydon
user yldran, for oferhygdum
brjecon bebodo (235.) burhsittende,
had oferhogedon halgan lifes.
Siendon ve [189.] tovrecene geond vidne grund,
3820. heapum tohvorferie. hyldelease
is user lif geond landa fela,
fraco$ and gefr#ge folca manegum,
fa us ec bevr&con to faes vyrreslan
eorfccyninga rehtgevealde ,
3825. on haeft heoru grimra. and ve nu haV6enra
feovned folia^. paes fe fane sie,
vereda vuldorcyning , fast fu us fas vrace teodest.
[190.] ne forlet fii lisic ana, ece drihten,
3808. eac fine villan in voruld-spedum Cod. Ex fine Th. 3809. ryhle
mid raede rodera v. Cod. Ex. geriime Th. 3810. geoca us georne
gaesta scyppeud. 3811. hyldo ist aus dem Cod. Exon. von Thorpe
erganzt. 3812. fearfum Cod. Ex. $eo nydum Ms. .Tun. 3813. arena.
- 3814. lege bilegde. Nach einer von Thorpe in der Vorrede zu
seiner Ausgabe des Cod. Ex. p. V. (Nota2.) bemerkten Eigenthum-
lichkeit setzt diese Handschrift unter andern bi- fur be-, e 1'iir se.
leg=Ilg. S. Z. 44. 3657; legdraca fiir ligdraca Gr. Gr. 2, 465.
491. -- lige. lifgende Th. -- 3815. in vorulde. dyde. Ms. Jun. Th.
dydon Cod. Ex. Th. N. -- 3816. yldran usse. in oferhygdum Cod.
Ex. 3817. fin bibodu braecon burhsittende Cod. Ex. burh-sittendum
Ms. Jun. -- 3818. had Jun. Th. -- lifes Th. -- 3819. vurdon ve
Cod. Ex. vidne gnind Th. - 3820. tohvorfne. hylda Cod. Ex. 3821.
vaesure lif [lif Th.] geond londa Cod. Ex. -3822. fracu*. fold-buen-
dum Cod. Ex. 3923. nu ]>u usic bevraece in fas vyrrestan Cod. Ex.
fa us ec bevraecon to ]>aes Jun. Th. 3824. aeht- gevealda Cod. Ex.
jfhta gevealde Jun. Th. 3825. in hseft heoro grimmes sceolon ve
faer hae]>enra Cod. Ex. 3826. frea-nyd Cod. Ex. Die Worte von
folia* (J>olian) bis Z. 3831. genumen felilen im Cod. Ex., weil
die oberslen Zeilen auf S. 53 b. dor Handschrift abgeschnitten sind.
- 3828. ana ece Th.
145
for fam miltsum, J?e }>ec men hni*ga$, * Jun. p. 82.
3830. and for J?am treovum, ]?e ]?u tiruin faest,
niiSa nergend, genumen hacfdest
to Abraham e (236.) and to Isaace
and to lac o be, gista scyppend!
pu him J?aet gehete }>urh hleo$orcvyde ;
3835. faet ]?u hyra frumcyn in fyrndagum
yean volde, faette aefter him
on cneorissum cenned vurde,
and seo maenigeo mre v&re
had to hebbanne, sva heofonsteorran ;
3840. bebugaft bradae hvyrft, 6$ brimflodas,
sva S33faro>a sand geond sealtne vabg
in eargrynde, J?aet ]?us his unrima
in vintra vorn vur^an sceolde.
Fyl nu frumspraece, )?eah heora fea lifigen.
3845. vlitiga jnnne vordcvyde and ]nn vuldor on us.
gecy'S craeft and miht, }>xt }>a Caldeas
and folca fela gefrigen habbaiS,
>a }?e under heofenum h&$ene lifigea^,
(237.) and J^aet pii ana cart ece drihten,
3829. hliga* Jun. Th. hnfga^S, nach Lye's Vorschlag in der Note bei Th.
Vgl. Z. 739. nebst der Anmerkung. -- 3831. haefdes Cod. Ex. Nach
Thorpe 1. c. lasst der God. Ex. das t der 2. sing, aus und schreibt
z. B. gehogdes fiir gehogdest, haefdes fur haefdest. 3832. isace Cod.
Ex. isaace Th. 3833. gaesta Cod. Ey. -- 3834. hleofor-cvidas Cod.
Ex. gehete hleoSor-cvyde Th. 3835. from-cynn on Cod. Ex. 3836.
yean Cod. Ex. lean Ms. Jun. ican Th. J>st hit aefter him Cod. Ex. 3837.
on cyne-ryce Cod. Ex. cenned Th. 3838. m&re vafere Th. yced on
eorj>an, faet sva uorime Cod. Ex. 3839. had to hebban Cod. Ex.
hat Ms. Jim. Th. 3840. bebuga* bradne Th. bugaS'bradne hvearft
o'S brim-flodas Cod. Ex. o$ J5 brim -faro Ms. Jun. Th. - 3841. J>aes
sa3-faro^a sand Ms. Jun. Th. vtfeg Th. sva varo$a sond ymb sealt vaeter
Cod. Ex. Den Unterschied zwischen varo^ und faro^ gibt Grimm
an, unter Zuziehung unserer Stelle, Andr. und El. S. 101. f. 3842.
yj>e geond ear-grund, ]?aet sva unrime Cod. Ex. me are gryndeS j>
Jun. Th. unrima Th. - 3843. ymb vintra hvearft veorSan sceolde.
3844. ]>a frumspraece , ]>eali])e user fea lifgen Cod. Exon. frum-sprifece.
fea Th. 3845. vlitega )>ine vordcvidas d ^Sin vuldor us Cod. Ex. finne
vord-cvyde. }>in Th. 3846. meaht, nu ]>ec Cod. Ex. miht 'J j> Ms.
Jun. Th. ]^a Th. N. 3847. j eac fela folca gefregen habban Cod.
Ex. -- 3848. lasst Cod. Ex. aus. - 3849. ana. Jun. Th. ece Th.
10
146
veroda valdend , voruldgesccafla ,
sigora settend, so^faest metod.'
Sva se halga ver hergende vaes
mctodes miltse, and his mihta sped
rehte furh reorde. f)a of roderum vaes
3855. engel aelbeorht ufan onsended,
vlitescyne ver on his vuldorhaman,
se him cvom to frofre and to feorhnere
mid lufan and mid lisse; se j>one lig tosceaf,
halig and heofonbeorht, hatan [191.] fyres,
3SGO. tosveop hine and tosvende furlv J a svtfSan mihl
liges leomafn], )>aet hyra lice ne vaes
oviht geegled; ac he on andan sloh
fyr on feondas for fyrend&dum.
pa vaes on J>am ofne, }>&r se engel becvom,
3865. vindig and vynsum, vedere gelicost,
(238.) fonne hit on sumeres tid sended veor$ef>
dropena drearung on daeges hvile,
vearmlic volcna scur. Svylc bi$ vedera cyst,
svylc vaes on )>am fyre frean mihtum
3870. halgum to helpe. vear^ se hata lig
todrifen and todvaesced. pr fa da;dhvatan
geond )>one ofen eodon, and se engel mid
feorhnerigende , se J?&r feor^a vaes :
3850. im Cod. Ex. nach 3851. vuldres valdend 3 voruld. sceafta Cod. Ex.
3851. so$-faest Th. sige-rof settend d so^ meotod Cod. Ex. - 3853.
meotudes miltse 3 his mod-sefan Cod. Ex. 3854. i$a of roderurn
vear^ Cod. Ex. 3855. aelbeorhta ufon Cod. Ex. - 3856, vlite scyne-
vuldor-haman Th. vuldor-homan Cod. Ex. 3857. cvom Th. cvom
him )>a to are 3 to ealdor-nere Cod. Ex. -- 3858. ]>urh lufan 3
J>urh lisse Cod. Ex. lig Th. -- 3859. hatan fyres Th. Vor 3860.
schaltet Cod. Ex. ein: '^ se bittra bryne beorgan sceolde for J>#s engles
ege AfaBstum J>rtm.' 3860. tosveop 3 tosvengde ]?urh svies meahf
- 3861. liggos leomaMs. Jim. liges leoman Cod. Ex. - sva hyra lico
ne scod Cod. Exon. hyre lice Ms. Jun. hyra lice Th. 3862. ac Th.
3863. fyr. di'diim Th. - 3862. und 3863. fehlen im Cod. Ex. -
. ac va?s in ]>am ofne )>a se engel cvom Cod. Ex. ofne becvom Th.
- 3865. vedere onlicust Cod. Ex. gelicost Th. 3866. ]>on on Cod.
Ex. tid. Th. - 3867. hvile Th. dreorung mid Cod. Ex. - 3868. fehlt
Cod. Ex. sciir Jim. Th. - 3869. se va>s in ]>am fire for frean meah-
Cod. Ex. lyre frean Th. - 3870. hata lig Th. - 3871. to-
'-',! .I,,,,.
147
Annanias and A z arias
3875. and Misael. paer fa modhvatan
fry on gef ancum f eoden heredon ,
b&don bletsian beam* Israela, *Jun. p. 83.
eall landgesceaft, ecne drihten.
feoda valdend. Sva hie fry cvsedon
3880. modum horsce furh gem&ne vord:
c f)e gebletsige, bylyvit faeder,
(239.) voruldcraefta vlite, and veorca gehvilc,
heofonas and englas, and hluttor vaeter,
fa fe on roderum, on rihtne gesceaft,
3874. azarias Th. 3875. mod Th. 3876. fry mid gef oncum Cod. Ex.
3877. bckdon Th. baedon bletsunge beam in vorulde Cod. Ex. 3878.
ealle gesceafte Cod. Ex. ecne Th. 3879. hi Cod. Ex. 3880.
modum vord Th. 3881. bletsige fee bilvit freder Cod. Ex. - 3882.
voruld-sceafta vuldor Cod. Ex. Von 3884. an weicht der Gesang
des Azarias im Cod. Ex. so bedeutend ab, dass eine wortliche
Vergleichung unthunlich, dagegen angemessen erschien, ihn hier
vollstandig bis zu Ende folgen zu lassen.
1. 3 eal maegen eor^an gesceafta
bletsige fee, soSfaest cyning, sunne, 3 monan
leohte leoman, lifgende god,
hcedre ^ hlutre, 3 heofondreame
5. va?stem veor^ian. Ful oft fu vuldor-cyni.ng
furh lyft latest leodum td freme
mildne morgenren. monig sceal si'S'San
vyrt onvaecnan, eac fon vudu-bearvas
tanum tydra^S. trymma% eor^-velan,
10. hleoS 3 hhiltra. Nsfre hlisan ah
nieotud fan mSran, fou he vi$ monna beam
vyrce'S vel-dtedum. Vis bl=6 se fe con
ongytan fone geocend, fe us eall good
syle^, ]?e ve habba^, fenden ve her beo$,
15. U us milde meotod intire gehate^,
gif ve geearniaS, elne villa's,
fon feran sceal, furh frean hifese,
sundor dnra gehvjes savl of lice.
3 fee, god dryhten, gasstas hergen,
20. byrnende fyr J beorht sumor,
vearme veder-dagas, valdend manna,
frean, on ferhSe. Fremest eor^-veian,
furh monigne had, milde dryhten;
3 fee da)g ^ niht, dOmfaest cyning,
10*
48
vuniaft in vuldrc, }a J-cc
and fee, aelmihtig, ealle gesceafte,
rodorbeorhtan tunglu , fa fe ryne healda^ ,
25. loligen 3 lifigen, lux j tenebre,
|^e fas verfeoda veardum healdaS.
deop dryhlnes bibod drtigon hi , Ji longe.
j fee, crist cyning, ceolas veor$ian,
fierier, forst d snav, folca valdend,
HO. vinter- biter veder, 3 volcna genipu;
J fee liexende llgetta hergen,
blace breahtum hvate , brytenrices veard ,
dyrne drihten, a fin ddm sy
god 1 genge fti ]?aes geornltce
Sf). vyrcest, vuldor- cyning; vtPstmum hergp
bletsien bI6dum; j }>ln blifed vese
a for% 6ce, aelmihtig god.
VesaS !J veaxa^ ealle verfeode,
lifga^ bi ]?am lissum, ]?e se leofa cynins,
40. ece dryhten, r gesette
slnum bearnum td brlce, bremen dryhton.
Ond fee, halga god, hea dtina
geond middangeard miltsum hergen,
fieger folde, ^J faederrlce;
45. for$on valdend scdp vudige mdras,
lofe leanige leohtes hyrde.
Bletsige fee, soSfaBSt cyning, stes 3 va'lra,
hea holmas, haligne dryhten,
ddmltce deop vaster, 1 dryhtnes bibod
50. geolbnfloda gehvylc georne bihealdeS,
fon merestreamas meotudes riBsvum,
vaeter, onvealca^. Viton eald gecynd,
j> jer gescup ece dryhten
lagufldda bigong, leohtes hyrde,
55. on fain vuniaS vldferende
si^Se on sunde seldllcra fela.
Bletsien fee fa" ealle, ^ce dryhlen,
furh flnne villan, vuldorfa3st cyning.
3 fee ealle ;fesprynge, ece dryhten,
60. heanne hergen. Ful oft fu hhlltor la-test
vaster vynlico td voruldhyhte
of clife chl'num, -f As se cyning gescop
monnum to miltse, J to maegeneaean.
Bletsien fee, bilvit fa?der,
65. liscas J fuglas, felameahtigne fe
ealle, fa fe onhrcra* hreo v;egas
149
sunna and mona, sundor aura [192]
herige in hade; and heofonsteorran ,
on fam bradan brime, breinen dryhten,
hergen haligne, J heofonfuglas,
fci fe lacende geond lyft fara%.
70. Bletsien fee, dryhten, deor j nyten ,
meotud monna beam miltsum hergen,
3 ecne god I sr ah el a cynn.
Bletsien fe fine sacerdos, soSfest cyning,
milde maesseras nuerne dryhten,
75. 3 fine fas, feoda hyrde,
svylce haligra hliittre s&ule
3, e"ce god, eaSmddheorte.
Nu fee Ananias 3 Azarias,
3 Mis ah el, meotud, miltsum herga,
80. nu ve geonge fry god bletsia^S ,
i'elameahtigne faeder in heofonum,
fone so^an sunu, 3 fone sigefesfan gjfesl ;
forfon us onsende sigora valdend
engel to are, se^e us bearg
85. fyr tJ feondas, d mid fiSrum bevreah
vi^S bryne brogan.' Breahtmum hvurfuu
ymb ]5 hate hus hie^ne leode,
f^l faet ongeaton godes andsacan,
J> hi ne meahtan, ne meotod volcle,
DO. acvellan cnyhta jfe, ac hy crist scilde.
Hvearf fa td healle, sva he hraSost mcaliie,
eorl acolmod, faet he ofer his ealdre ges(( A >d ,
Sbead fa for fasre dugu%e deop cbrende,
haligra gehyld hlyst vacs f Arinne .
95. gromhydig guma: 'faet ic geare viste,
faet ve III. haefdon feoda vfsan,
geonge cniehlas, for ga3stlufan
gebunden td baMe in byrnendes
tyres leoman. nu ic fAr IIII. men
100. s6nde t6 si^e; nales me sylfa gerad.
Hveorfa^S nu aefter heor%e, njfengum hat seeded
ofnes aeled; ac him is engel mid.
haia% beorhtne bhed, ne majg him bryne s
vlitigne vuldorhoman. 1 f)& fam vordum svealg
105 brego C aide a, gevat fa to fam bryne gongan
anhydig eorl, -]5 he ofer fam fide gcstdd.
h6f fa of fain Itge lifgende beam
8ttb. aura Jun. Th. - 3889. hade Th.
150
3890. deav and deor scur, fa fee domige.
and fee, mihtig god, gastas lofige;
byrnende fyr and beorht sumor
nergend hergaft; niht somod and daeg,
and fee landa gehvilc, leoht and feostro,
3895. herige on hade, somod hat and ceald.
and fee, frea raihtig, forstas and snavas,
vinterbiter voder and volcenfaru
(2400 lofige on lyfte. and fee ligetu
blace berhtmhvate , fa fee bletsige.
3900. eall eorfcan grund, ece drihten,
hyllas and hrusan and heabeorgas,
sealte s&vgas , so^fsest metod ,
eastreamy^a, and upcyme
vaeterspryncvylla, ]?a fee vur^ia^.
3905. hvalas fee heriga^, and hefonfugolas
lyftlacende; fa fe lagostreamas ,
vseierscipe , vecga^ , and vildu deor
and neata gehvilc naman bletsie.
and manna beam modiim lufia^ ,
Nabocodonossor near aetgongan.
Ne forhogodon J>st }>& hdlgan, si^S^an hi hvaetmode
110. voruldcyninges veorn gehyrdon;
ac eodon of fdm fyre feorh unvemme,
vuldre gevlitegad, svd hyra vifedum ne scod
glfre gleda; ac hi mid g&stlufan
synne gesvenclon !J gesigefeston ,
115. mddum gleave, in mon]?eavas.
furh forefoncas fyr gedygdon;-
[Cod. Exon. ed. Thorpe p. 190, 20 197, 17.]
3890. scur domige Th. 3392. fyr Th. - 3895. hade Jim. Th. hat Th. -
3899. blace Th. 3900 ece Th. 3901. hmse terra, mons. Gr. Gr.
I, 341. 2, 22 D. M. II. Ausg. S. 230, wo hruse initags. rind-^ cortex
zusainmengestelil wird. El. Z 218: '(hvAr se vuldres beam) hAlig
under hrusan hyded v&re.' Z. 624: '(hvjfer seo rdd vunige rador-
cyninges) hfilig under hrusan.' Z. 842: '(srSSan beacening) hSligre
under hrusan he mid handuni befeng (vuldres vynbeam).' Im An
dreas ist mir das Wort nicht aufgestossen. hea Th. 3902. ss-
Bdf8B8( Th. 3903. ea- stream- y^Sa Th. - 3905. heofon
Jun. 3908. neata. mumm Th - 390 ( J. nioduiu Th.
151
3910. and fee Israel a, j&hta scypperid ,
herigafc in hade, herran finne.
and fee haligra heortan cr&ftas,
so'kfaastra gehvs savle and gastas
lofia^, liffrean, lean sellende eallum ,
3915. (241.) ece drihten. A on an i as fee
and Az arias and Mis a el, metod, domige
breostgefancum. ve fee blelsiaft,
frea folca gehv&s, faeder aelmihtig,
so^ sunu metodes, savla nergend,
3920. h$le$a helpend, and fee, halig gast,
vur$a in vuldre, vitig drihten;
ve fee herigaft, halig drihten,
and gebedum brema$. fii gebletsad cart,
[193.] gevur^ad ferlr<S[e], ofer vorulde hrot 1 ,
3925. heahcyning heofones, halgum mihtum,
lifes leohtfruma ofer landa gehvilc.'
Ba faet ehlode* ealde feode * Jun P- 84 -
Nabochodonossor vi^> fam nehstum
folegesi^um (242.) 'faet eover fela geseah,
3930. feoden mine, f&t ve fry syndon
geboden to bsle in byrnende
tyres leoman. nu ic fa;r feover men
geseo to so'be, nales me selfa leoge^.'
f)a cvae$ se fe vaes cyninges rsva,
3935. vis and vordgleav: 'fast is vundra sum,
fast ve f&r eagum onlociaf).
gefenc, feoden min, fine gerysna.
ongyt georne, hva fa gyfe sealde
gingum gaadelinge. hie god heriga^>
3940. anne ecne, and ealles him
3913. soSfaestra Th. -- 3914. lif-frean Th. ~ 3915. ece. annanias Th. -
3916. Adzarias Jun. Th. domige Th. 3919. so* Th. 3924. I'erh*
Ms. Jun. Th. hrof Th. - 3930. mine Th. - 3931. bile Th - 3932.
lyres Th ~ 3933. so^e Th. - 3935 vis d vord-gleav Th. - 3936.
onlocia^S Th. 3937. min. fine Th. - 3939. gaedeling, 'socius,
sodalis;' ahd. kadulmc, katalinc, gatiling, alts, gaduling, gado-
ling 'afiinis, cognatus, popularis ' Gr. Gr. 2, 352. Beov. Z. 5230;
'his gaedelinges (gu^geviedu). 1 gingum Th 3940. anne ecne Th.
152
be naman gehvam on neod sprecaiS ;
fancia^ frymmes fristum vordum,
cve$a>, he sie ana aelmihtig god,
vitig vuldorcyning vorlde and heofona.
3945. abanfu fa beornas, brego Caldea,
ut of ofne. (243.) nis hit ovihtes god,
faet hie sien on fam ^e leng, fonne fu furfe.'
[195-] Het fa se cyning to him cnihtas gangan.
hyssas hearde hyrdon lare,
3950. cyrdon cynegode, sva hie gecy^de v&ron.
hvurfon haele^ geonge to fam haV&enan foran.
v&ron fa bendas forburnene, fe him on banum lagon,
la^ searo leoda cyninges, and hyra lice geborgen.
naes hyra vlite gevemmed , ne nsenig vroht on hraegle ,
3955. ne feax fyre besvaeled; ac hie on frr&e drihtnes
of fam grimman gryre glade treddedon,
gleavmode guman, on gastes hyld.
[196.J Da gevat se engel up (244.) secan him ece
dreamas,
on heanne hrof heofona rices.
3960. hehfegen and hold halgum metode
haefde on fam vundre gevur^od ]?e fa gevyrhto ahton.
hyssas heredon drihten for }>am h^enan folce,
stepton hine so^cvidum and him s&don fela
so^ra tacna, 6^ faet he sylfa gelyfde,
3965. faet se vsere mihta valdend, se fe hie of fam mirce generede.
Gebead fa se braesna Babilone veard,
svi^mod sinum leodum, faet se vre his aldre scyldig,
3942. vordum Th. - 3943. ana Jun. Th. -- 3945. aban Tlu - 3946. lit.
ovihtes god Th - 3947. la$e Th. - 3949. lare Th. - 3950. gode
vsron Th. -- 3951. to Th. 3952. benne Jun. Th. bendas Th. N.
banum lagon. 3953. Ia3. lice Th. lice Jun. 3954. namig. 3955.
fyre. ac. 3957. gleav-mode. 3958. gevat lip. secan. ece. 3959.
hrof. rices. 3960. }>egn Jun. -- 3962. heredo Ms. Jun. 3963.
hie Ms. Jun. cvydum Jun. 3964. tacna. 3965. vire. mire,
myrc 'obscurus, tenebrosus,' alts, mirki Gr. Gr. I, 343. Gr. Andr. und
Kl. S. XIX. Andr. Z. 1219: *(J>eah fu drype folige) myrce manslaga. 1
- Hierjedoch 1st es das subst. mirce 'tenebrae, career, 1 nach Lye
v.; das Wort 1st sonst. nicht nachgewiesen -- 396G. babilone. -
; >~. svilSinnd siunni.
153
se faes onsoce, Beetle so^S v&re
msere mihta valdend, se hie of fam mor^re alysde.
3970. agaef him [>a his leoda lafe, J>e fr gel<ed*de v<eron, *Jun.p. 85.
and nahte ealdfeondum, faet hie are haefdon.
Vass heora bl&d in Babilone, stfr&an hie f one bryne
fandedon.
(245.) dom vear6 33fter dugir&e gecy^ed, siftftan hie
drihtne gehyrdon;
v&ron hyra raedas rice, sr&$an hie rodera valdend,
3975. halig heofonrices veard, vi^ fone hearm gescylde.
[197.] f)a ic secan gefraegn
so^um vordum, si^an he vundor onget,
Babilone veard, }mrh fyres bryne,
hu fa hyssas fry hatan ofnes
3980. faer gryre, fyres, oferfaren haefdon,
vylm Jmrhvodon, sva him viht ne sceod
grim gleda ni^, godes spelbodan,
frecnan fyres; ac him frtfS drihtnes
vi^> >33S egesan gryre aldor gescylde.
3985. f)a se J?eoden ongan gepinges vyrcan.
het J>a tosomne sine leode ,
and ]?a on )>am me^le ofer menigo bebead
vyrd gevordene and vundor godes,
faette on }>am cnihtum (246.) gecy^ed vaes:
3990. 'onhicga^ nu halige mihte,
vise vundor godes. ve gesavon, fast he
vi^> cvealme gebearh cnihtum on ofne,
39G8. onsoce. so$ vare. -- 3970. agaf Jim. 3971. naegan ,,poetice,
ut videtur, pro hnigan, inclinare se, morem gerere" Lye, mil Be-
zugnahme auf Z. 2952: { ]?aet hine veroda god vordum naegde.' Es
miisste nahte eine Nebenform zu naegde sein; es auf na"gan d. i.
ne gan zuriickzufiihren , verbietet der Sinn. are. 3973. dom.
- gehyrdon. 3974. rdas rice. -- 3976. secan. soSum vordum.
- 3978. fyres. - 3979. fry hatan ofnes. 3980. fa?r. fyres.
- 3981. furhvodon. 3982. ac godes spelbodan Jun. Th. 3983.
fyres. ac. 3986. sine. 3987. meSel 'concio,' zu maSelian
(Z. 346. 519. 1814.) gehorig. El. Z. 280. Andr. Z. 262. C. Z. 3184.
Andr. Z. 1436. 1626. El. Z. 592. 785. Vgl. meSelstede 'consilium.'
Z. 3326. 3471. 3663. Andr. Z. 658. El. Z. 553 bebead. 3992. oliie.
154
lacendc lig H m f e m ' s I 198 -] lof bafcron.
forfam he is ana [elmihtig,
3995. ece drihten , se |>e him dom forgeaf,
spovende sped fam }>e his spel bera%;
forfon vitigaft furh vundor moniii
halgum gastum >e his hyld curon.
cu$ is, j>aet me Daniel dyglan svefiies
4000. so$e ges&de, fact r svfiSe ousted
manegum on mode minra leoda,
for)>am aelmihtig eaccnne gast
in sefan sende, snytlro craeftas.'
Sva vordum spraec verodes rsesva,
4005. Babilone veard, si^an he beacen onget,
svutol tacn godes. no }>y sel dyde;
ac fam ae^elinge (247.) oferhygd gesceod.
vear^S him hyrra hyge and on heortan gefatio
maran modsefan, fonne gemet vre,
4010. 6^ faet hine mid nyde nyf>or asette
metod aelmihtig, sva he manegum de^
fara fe furh oferhyd upastige^.
[199.] pa him vear^ on slpe svefen ajtyved,
Nabochodonossor; him J>aet neh gevear^.
*Jun. p 86. 4015. fuhte him, faet on fol*dan faegre stode
vudubeam vlitig, se vaes vyrtum fajst,
beorht on bl&dum. nass he bearve gelic;
ac he hlifode to heofontunglum ,
svilce he oferfae^mde foldan sceatas,
4020. ealne middangeard, 6$ mercstreamas ,
Ivigum and telgum. pabr he togeseah,
>uhte him, faet se vudubeam vild [200 J door scylde,
ane tfete (248.) eallum heolde,
3993. lig lof bairon. - 3994. ana Jun. ana ece Th. ece drihten wlmihlig
Jun. Th. - 3995. dom. 3996. spdvende. S. Z. 2109. Anm. Die-
selbe Wendunii Cod. Ex. 117, 16. sped. - 3998. hyld. 4000.
so$e gesAde. XT. oSstod. 4001. mode, minra. 4004. vordum -
4006. lacen Jim. lacn Th. S. Z. 4032. 4235. }>y s61; sel 'melius.'
Kl. Z. 795: 'ic gelyfe ]>e sel (and ]>y fieslltcdr).' 4007. oferhygd. -
4009. maran mod-sefan. vajre. -- 4012 up. 4013. .Ttyved. -
4015. stode. 4017. gelic, 4018. ac. 4020. mcre-streamas. -
4021. tvigum. 4023. aoc ifete Th. ane Jun.
155
svylce fuglas eac heora feorhaere
4025. on f33S beanies bledum name.
fuhte him, faet engel ufan of roderum
stigan cvome, and stefne abead,
torhtan reorde het faet treov ceorfan
and fa vildeor on veg fleon,
4030. svylce eac fa fugolas, fonne his fyll come.
het fonne besn&dan seolfes bl&dum,
tvigum and telgum, and fell tacen vesan,
vunian vyrtruman fees vudubeames
eor$an frestne, 6iS faet eft cyme
4035. grene bleda, fonne god sylle.
het eac gebindan beam fone miclan
renum clammum and isernum,
and gesaMedne in susl don,
faet his mod vite, J?aet migtigra vite vealdeft,
4040. (249.) fonne he him vr& maege.
[201.] pa of slspe onvoc (svefn VJBS 3Bt ende)
eor^lic deling, him faes egesa stod,
gryre fram fam gaste, fe fyder god sende.
Het fa tosomne sine leode,
4045. folctogan. frosgn ofer ealle
svi^mod cyning, hvast faet svefen bude:
nalles fy he vende, faet hie hit vision,
ac he cunnode, hu hie cve^an voldon.
f)a vaes to fam dome Daniel haten,
4050. godes spelboda. him vaes gst geseald
halig of heofonum, se his hyge trymede.
on fam drihtenveard deopne visse
sefan sidne gefanc and snytro crasft,
[202.] visne vordcvide. eft he vundor manig
4055. metodes mihte for men aetbaer.
pa he secgan ongan svefnes voman,
(250.) heahheort and haa^en heriges visa,
4026. roderum. -- 4027. abead. -- 4029. fleon. 4030. come. 4031.
besn&dan. 4032. tacen. 4035. ville (statt sylle) Th. N. 4038.
don. 4039. mod. - 4041, onvoc. 4042. stod. 4044. sine. -
4046. sviSmod. 4047. vende. 4048. ac. 4049. dome. 4053.
sidne. 4054. visne vord-cvide. - 4055. mihta Jun. Th. mihtuin
Th. N. aetbcfer. - 4056. ongan. 4057. visa.
156
oalnc fone egesan, fe him eoved va?s;
bifid hine areccan, hvrct seo run bude,
4060. hofe haligu vord and in hige funde
to gesecganne so$um vordum,
hvaet se beam bude, fe he blican geseah,
Jun. i>. 87. . and him vitgode* vyrda gefingu.
He fa svigode; hvar&ere soiS ongeat
4065. Daniel jet fam dome, faet his drihten vies
gumena aldor, vi$ god suyldig.
vandode se visa; hvae^re he vorde cvaeft,
arcraeftig ar, to fam ceftelinge:
'fast is, veredes veard, vundor unlytel,
4070. faet fu gesave furh svefen cuman
heofonheanne beam and )>a halgan vord ,
yrre and egeslicu, fa se engel cvae^,
faet faet treov sceolde telgum besngeded
(251.) foran afeallan, ]?aet a^r faeste stod,
4075. and fonne mid deorum dreamleas beon,
vesten vunian, and his vyrtruman
foldan befolen fyrstmearc vesan
stille on sla^ole, sva seo stefn gecvay;
ymb seofon tida s&de eft onfon:
4080. sva fin bl&d bi^; sva se beam geveox
heah to heofonum, sva fu haele^um earl
ana eallum eor^biiendum
veard and visa, nis fe vi^erbreca
man on moldan, nym^e metod ana,
4085. se fee aceorfeiS of cyningdome
and fee [203.] vineleasne on vraec
and fonne onhveorfeft heortan fine,
4059. run. 4060. hofe. vord. - 4061. soSum vordum. 4062. bh'oan
Jun. Th. -- 4063. vyrda. 4064. so*. 4065. dome. - 4067.
vandode se visa, vorde. 4068. arcra^ftig ar Jun. Th. 4069. un
lytel. 4071. heane Ms. Jun. beam. 4073. besnajded. 4074.
afeallan. <er. stod. -- 4075. beon. 4076. vesten. 4079. onfon
Jun. - tida. Sifede. onion. -- 4080. fin bl&d li Th. bi Th. N.
- beam. 4082. ana Jun. Th. -- 4083. visa. nis. 4084. ana
Jim. Th. -- 4083. aceoiieS. cyningdome. -- 4086. vineleasne.
4087. line.
157
f oet f u ne gemyndgast Defter mandreame ,
(252.) ne gevittes vast, butan vildeora feav;
1000. ac fu lifgende lange frage
heorta hlypum geond holt vunast.
ne br$ fee maMmete, nym^e mores grass,
ne rest vitod; ac fee regna sciir
veceft and vreceft, sva vildu deor,
4095. 6$ faet fu ymb seofon vinter so$ gelyfest,
fast sie an metod eallum mannum
reccend and rice, se on roderum is.
Is me sva feah -villa, faat se vyrtruma
stille V35S on staiSole, sva seo stefn gecvarft,
4100. and ymbe seofan tide saVle onfenge;
sva fin rice restende bf&
anvloh for eorlum, 6$ faet fu eft cymst.
Gehyge J?u, frea min, faestlicne r&d,
syle aelmyssan, ves earmra hleo,
4105. finga for feodne, &r fam seo frah cyme,
(253.) )>*t he fee avorpe of voruldrice.
[205.] Oft metod al&t monige feode
vyrcan, fonne hie vbldon sylfe
fyrene fa^stan, r him fr godes
4110. Jrnrh egesan gryre aldre gesceode.
No ftes fela Da*niel to his drihtne gespraec * Jnn. p. 88.
sora vorda }>urh snytro craeft,
fast faes a se rica reccan volde
middangeardes veard; ac his mod astah
/(1 15. heah fram heortan. he fass hearde ongeald.
4083. gemydgast Mscr. man-dreame Th. 4090. lifgende. 4092. m<el-
mete. mores. -- 4093. rest. ac. sciir. -- 4095. so$. -- 4096. an.
- 4097. rice. se. 4100. tide. Scfede. 4101. fin rice. 4102.
anvloh. Jun. Th. a"nv!6h ,.[ab Sn privativa et vldh fimbria; orna-
mentum, decus] 'inornatus, invenustus, deformis, incultus, negle-
ctus." Lye Suppl. s. v. Andr. Z. 1471. ff: 'naes him gevemmed vlite,
ne v!6h of hraegle lungre dlysed, ne loc of heafde, ne btin gebrocen.'
Juliana (God. Ex. 277, 32 ff.): ')>a g6n seo h^lge st6d ungevemde
vlite; naes hyre vloh ne hnegl, ne feax ne fel fyre gemsled. 1 4103.
min. rifcd. 4105. cfer. 4106. voruld-rice. 4107. alet. - 4109.
cfer. 4112. soSra vorda. -- 4113. a Jun. a se rica Th. 4114.
ac. mod.
158
Origan fa gyddigan, furh gY J P micel,
Caldea cyning, fa he ceastre veold,
Bab il one burn, on his bl&de geseah
Sennera feld sidne bevindan,
4120. heah[burh] hlifigan, fset se heretyma
verede gevorhte furh vundor micel.
(254.) vear6 fa anhydig, ofer ealle men
svrfcmod in sefan , for f re sundorgifc ,
fe him god sealde, gumena rice,
4125. vorld to gevealde in vera life.
'fu ear$ seo micle and min seo mre burh,
fe ic gevorhte to vuriSmyndum,
rume rice; ic reste on fe,
card and e$el agan vylle.'
4130. f)a for fam gylpe gumena drihten
forfangen vear and on fleam gevat,
ana on oferhyd ofer ealle men ,
(sva voft vera on gevindagurn)
geocrostne si^> (255.) in godes vite,
4135. fara }>e eft lifigende leode begete.
[206.] Nabochodonossor, sr&'&an him nif> godes
of heofonum hete gesceode,
4118 blifede. - 4119. sidne. -- 4120. heahburh hlifigan Th. N. - 4121.
vundor Jun. -- 4122. anhydig Jan. Th. 4123. svi*mod. 4124.
rice. 4125. life. - 4126. min. mire. 4128. rume rice. -- 4129.
agan.-4131. gevat. 4132. ana. v6* = va-$ 'Her/ nach Thorpe's
Annahme in der Note zu unserer wStelle. Anders Lye s. v.: r in fu-
gam abiit singularis in arrogantia super omnes homines, sicut effa-
tum hominum in tyrannidis diebus praedixerat i. e. Expulsus est
regno omnium arrogantissimus Nebucadnezzar, juxta prophetiam
apud homines divulgatam, ipso adhuc imperante; Caed. 88, 11."
Sicher hat vd$ die Bedeutung von 'sonus, vox, carmen.' El. Z. 748:
(Erl. S. 155.) 'voSa vlitegaste, carminum pulcherrimum. 1 Cod. Exon
118, 4: 'vo$ upasfdg (sonus ascendit), cearfulra cirm.' 125, 30 ff.
onville$, vO^ (sonus) o^erne lythvon hleo^ode.' 156, 8
hdfun. 1 v6$bora 'propheta, orator' (Cod. Exon. 19, 18.
295, 19. 346, 21. 489, 17.); vdScrsft poesis Gr. Gr. I, 364. Cod
K\.>n. 234, 30. 360, 7. voSsong 'propheticum carmen.' Cod. Exon-
4, 1: 'vifgena vo^song/ 4134. vite. 4135. lifigende Th. be-
rehle Th. N.
159
seofon vinter samod susl frovode,
vildeora vesten, vinburge cyning.
4140. f)a se earfo$ maecg uplocode,
vildeora gevita, furh volcna gan,
gemunde fa on mode, faet metod v&re
heofona heahcyning, haeleiSa bearnum
ana ece gast. fa he eft onhvearf
4145. vodan gevittes, f&r fe he &r vide baer
herevosan hige, heortan getenge;
fa his gast ahvearf in godes gemynd ,
mod to mannum, si^an he metod ongct.
gevat fa earmsceapen eftsiiSian,
4150. nacod nydgenga [207.] nr& gefafian,
(_256.) vundorltc vraecca and v&da leas,
maetra on modgefanc to mancynne,
fonne gumena veard in gylpe vaes.
Stod middangeard aeftcr mandrihtne,
4155. card and e$el aefter fam ae^elinge,
seofon vinter samod, sva no svr&rode
rice under roderum, 6^ faet se rtfesva com.
[208.] pa vaes eft geseted in aldordom
Babilone veard. haef*de beteran feav,
41 GO. leohtran geleafan in litfruman:
faette god sealde gumena gehvilcum
velan sva vite, sva he volde sylf.
Ne lengde fa leoda aldor
vitegena vordcvyde; ac he vide bead
4165. metodes mihte, fa>r he meld ahte.
s*gde sinum leodum,
4139. vild deora Jun. vildeora vesten. vin-bnrge Th. vinburg dilecta
urbs' Lye; oder 'Freudenburg?' (Gr. Andr. und El. XXXVII.)
C. Z. 3576. Andr. Z. 1637. vinbyrig Andr. Z 1672. - 4140. up.
4141. vilddeora Jun. 4142. mode. 4144. ana Jun. ana ece
Th. 4145. vodan. &r vide. 4148. mod. - 4149. gevat. 4150.
nyd-genga. ge^avian Th. gefolian Th.- N. 4151. yajda. 4152.
maete 'mediocris; modesfus. 1 ,,maetra on mo^ge^anc 'moderatior
in animo;' Caedm. 88, 21." Lye s. v. 4154. stod. 4157. rice.
com. - 4160. lif-fruman. - 4162. vite Jim. Th. 4163. lengian
'prolongare, differre.' Lye s. v. 4164. ac he vide. 4166. sinum.
160
vide vir&e, fe he mid vilddeorum ateah,
(257.) ^ I* 1 nim fre ^ n gdes in st bccvom
r&dfaest sefa, fa he to roderum beseab.
'il70. vyrd vaes gevorden, vundor gecyfted,
svefn gesefced, susl avunnen,
dom gedemed, sva ter Daniel cvar&,
fast se folctoga findan sceolde
earfo$sias for his ofermedlan,
4175. sva he ofstlice god spellode
metodes mihtum for mancynne.
Si$$an in Babilone burhsittendum
lange hvile lare saegde
Daniel domas. sifr6an deora gesrfc,
4180. vildra vaergenga of va$e cvom,
Nabochodonossor of nrSvracum,
si^an veardode vide rice,
heold haele'&a gestreon and fa hean burh,
frod foremihtig folca r&sva,
4185. Caldea cyning, 6^> faet him cvelm gesceod.
(258.) sva him ofer eor6an andsaca ne vaes
gumena sbnig, 6^ faet him god volde
f urn hryre hreddan hearice.
Si^an J>r his aferan ead bryttedon,
4190. velan, vunden gold in J?re vidan byrig,
4167. vide. 4168. becvum. 4171. ges^^an 'probare, wahrnehmen'
von s6 verus. Gr. Gr. I, 361. Erl. S. 151. El. Z. 581: 'ne magon
ge )?a vord ges^^an.' Cod. Exon. 15, 28: 'sveotule gese^an.' ,,ge-
se'Sendum atteslante" Gl. M. 358. 4172. dom gedemed. - 4178.
hvile. lare. 4179. domas. 4180. vaergenga = vergenga 'advena 1
Lye. Cod. Ex. 137, 29: 'J>a3t ge his vergengan On J>ne laSau
leg hfedan mdtan)' his recluse Thorpe. 144, 28: 'on his vergen
gan (vlte legdon)' on his recluse laid torment Thorpe, der das
Wort ver mil ahd. wer latibulum?? zusammenstellt CCod Exon.
Notes S. 505). cvom -- 4182. vide rice. -- 4183. hean. - 4184.
InWl. 4188. hea rice. 4190. Ueber velan vunden gold (Z.
1925.) und vunden gold (Z. 2064. 2122.) lese man die ausfiihr-
liche Note in Grimm's Grammatik 4, 752. nach. Es ist jedoch zu
mcrken, dass in beiden obigen Stellen es 'velan vunden gold' heisst,
iind nicht 'gold velan vunden, 1 es auch nicht noting scheint velan
als dat. zu fassen und ihm einen 'altern noch unerklarten 1 BegrifF bei-
161
ealhstede eorla, [209.] unvaclice,
heah hordmaegen , fa hyra hlaford la?g :
Da in f&re feode avoc his faet fridde cneov,
vaes Baldazar burga aldor.
4195. veold vera rices, 6$ faet him vlenco gesceod,
oferhyd egle. fa vaes endedaeg,
faes fe Caldeas cyningdom ahton,
fa metod onlah Medum and Persum
aldordomes. ymb litel faec
4200. let Bab il one bl&d svf&rian,
fone fa haele$ healdan sceoldon.
(259.) viste he ealdormen in unrihtum,
fa fe fy rice raedan sceoldon.
f)a fast gehogode hamsittende
4205. Me da aldor, fast a>r man ne ongan,
fast he Babilone abrecan volde,
alhstede eorla, faer ae^elingas
under vealla hleo velan brytnedon.
fast V33S fara faestna folcum cu^ost
4210. m33st and m&rost fara* f e men bun, :1: Jun
Babilon burga, 6^ faet Baldazar
furh gylp grome godes frea ssede.
Sseton him ast vine vealle belocene;
ne onegdon na orlegra ni"6,
4215. feah fe feonda folc feran cvome
zulegen. Der Ausdruck vunden gold (auch Hel. 16,24.: 'wtmdan gold,'
und Hild. 32: 'wuntanfi bouga 1 ) erklart sich leicht von gewundenen,
aus Gold gefei-tigten Armbiindern. Gr. Gr. 4, 963. vidan. 4191.
ealhstedas Gr. Andr. und El. S. 137. alhstede (Z. 4207.). ealhstede
'palatium, aedes regia, templum;' Andr. Z. 1642: 'ealde colhstedas. 1
D. M. II. Ausg. S. 58. Vgl. Z. 3321: <alh haligne.' unvaclice. -
4192. hord-maegen. 4193. avoc. 4195. rices. 4197. caldeas.
cyningdom. -- 4199. ym Ms. Jun. ymb Th. ymb litel fa?c 'per
parvum intervallum.' Ebenso: El. Z. 273. 384. El. Z. 959: 'on sv
lytlum faece.' Cod. Exon. 115, 6: ')>urh lytel faec. 1 Beov. Z. 4475: 'lytel
faec.' faec fern, 'spatium, intervallum, tempus.' Gr. Gr I, 331. 3,
429. Andr. Z. 1371. (Erl. S. 131.) und Cod. Ex. 454, 32. erscheint
der gen. plur. faca: 'unfyrn faca.' .4200. bla3d. 4202. unrihtum.
-4203. rice rdan - 4204. ham-sittende. - 4205. <fer. -- 4210.
mst tJ majrost. biin. 4213. s&ton. vine, belocene.
11
162
herega genfedum to f&re heahbyrig,
fiEt hie Babilone abrecan mihton.
GestBt fa to symble sidestan daege
Caldea cyning mid cneomagum.
4220. (260.) f &r medugal vear$ maegenes visa,
het fa beran Israel a gestreon,
huslfatu halegu, on hand verum,
fa &r Caldeas mid cynefrymme,
[210.J cempan, in ceastre cltfene genamon,
4225. gold in Gerusalem, fa hie Judea
bld forbra^con billa ecgum
and Jmrh hleo'&orcyme herige genamon
torhte fraetve, fa hie tempel strudon
Salomanes seld. svi^e gulpon.
4230. Da vear^ bli'&emod burga aldor.
gealp gramlice gode on andan;
cva^S, faet his hergas hyrran v&ron
and mihtigran mannum to frtfSe,
fonne Israel a ece drihten.
4235. him faet tacen vear^, ]?&r he tostarude
egeslic for eorlum (261.) innan healle,
faet he for leodum ligevord gecvae^,
fa fser in egesan engel drihtnes
let his hand cuman in fast heaseld.
4240. vrat fa in vage vorda gerynu,
basve bocstafas, burhsittendum.
Ba vear^ folctoga forht on mode,
acul for fam egesan. geseah he engles hand
in sele vritan Sennara vite.
4245. faet gyddedon gumena maenigeo,
4216. gerajdum. - 4218. sidestan. - 4220. visa. -- 4221. hot. - 4223.
&r. -- 4224. genamon. - 4226. bleed forbrcfecon. 4228. torhte, der
Alliteration wegen, nach Thorpe's Verbesserung. beorhte Ms. Jun.
Th. im Text. 4230. blie-mod. - 4231. gramlice. 4234. ece.
- 4235. tacen. tostarude. 4237. vord. 4240. vrat. vage. vorda.
- vag 'paries. 1 Beov. Z. 1983: 'CgoldfSg scinon) veb tffter vagum.'
Z. 3322: '(ac me geuSe ylda valdend,) ]>aetic on vage geseah (vll-
tig hangian eald sveord eacen.)' 4241. boc-stafas. 4242. mode.
4243. acul. -- 4244. sennera Jun. vritan sennara vite Th.
163
in healle, hvaet seo hand vrite.
To f am beacne burhsittendum
verede comon on faat vundor seon.
[212.] sohton fa svf&e in sefan gehydum,
4250. hv&t seo hand vrite haliges gastes.
Ne mihton ar&dan runcraeftige men
engles serendbec, ar&elinga cyn,
6% faet Daniel com, drihtne gecoren,
snotor and softfaest, (262.) in faet seld gangan,
4255. ' fam vaes on gaste godes craeft micel.
to fam ic georne gefraegn gyfum ceapian
burhgeveardas , }>33t he him bocstafas
ar33dde and arehte, hvast seo run bude.
Him ajcraeftig andsvarode
4260. godes spelboda, gleav* gefances: *Jun. p. 9i,
'no ic vi'S feohsceattum ofer folc bere
drihtnes domas, ne J?e duge'&e can,
ac j?e unceapunga orlaeg secge,
vorda gerynu, fa fu vendan ne miht.
4265. f)u for anmedlan in.a>ht bere
huslfatu halegu on hand verum,
on fam ge deoflu drincan ongunnon,
fa asr Israeia in 33 hasfdon
aet godes earce, 6^ fast hie gylp besvac,
4270. vindruncen gevit. sva fe vur^&an sceal.
no faet fin aldor jbfre volde
godes goldfatu (263.) in gylp beran;
he fy hra"6or hremde, feah fe here brohte
4248. seon. 4251. ar&dan. nincraBftige. -- 4252. aerend-bec. 4253.
com. gecoren. 4254. soSfaest. 4257. boc-stafas. 4258. run.
- 4259. s-crceftig. 4262. domas. - 4263. orlaeg. 4264. vorda.
- 4268. *er. 33. 4269. eat godes earce; dieselbe Verbindung El.
Z. 400. earc 'cista,' goth. arka, ahd. arha, wird nicht bios von
Noah's Arche (Z. 1308. 1361. 1384. 1418. 'earc Noes;' 1445. 1456.
1483.) gebraucht, sondern auch von jedem andern Schrein Cod. Ex.
479, 3. Vgl. earcebord Z. 1328. 1349. 1352. 1398. besvac. 4271.
fin. 4273. ne Ms. Jun. Th. he Th. N. hremman 'impedire,'
zu unterscheiden von hreman 'clamare,' wovon hrSmig 'clarus, fa-
mosus.' Gr. Gr. I, 361. Andr. Z. 864. 1699. El. Z. 1138.
11*
164
Israela gestreon in his &htegeveald.
4275. ac j>aet oftor gecvaeS aldor feoda
so$um vordum ofer sin maegen,
sifr&an him vuldres veard vundor gecy&de,
*J>aet he vre ana ealra gesceafta
drihten and valdend, se him dom forgeaf,
4280. unscyndne blaM eor&an rices.
and j?u lignest mi, J>aet sie lifgende
se ofer deoflum duge^um vealde$.
4276. soSum vordum. sin. 4278. ana. - 4279. dom. 4280. rices. -
4281. lifgende. 4282. ,,Hactenus omnia in Codice MS elegantiore
manu sunt exarata; sequentia vero, a pagina 213. usque ad fmem,
minore cum cura sunt perscripta, videnturque adjecta ab aliquo, qui
(quemadmodum ex fine libri colligitur) hunc veluti Librum Secundum
prioribus putavit adiiciendum." Junius p. 91. Um die Richtigkeit der
obigen Bemerkung iiber die zweite Hand prtifen zu konnen, habe
ich ein Facsimile eines Theils von Pag. 1. und Pag. 213. des Codex
(Bodl. Jun. XI.) beigegeben. Jenes ist aus ,,H. Ellis' Account of
Caedmon's metrical Paraphrase of Scripture History, an illuminated
Manuscript of the tenth Century" entnommen; dieses von meinem
Collegen, dem Herrn Dr. Ihne, in Oxford durchgezeichnet worden.
II.
[213.] (265.) paet vear& underne eor$e buendum,
J?aet meotod haefde miht and strengfto,
J>a he gefestnade foldan sceatas.
seolfa he gesette sunnan and monan,
5. stanas and eor$an, stream uton,
svaeter and volcen >urh his vundra miht.
deopne ymblyt clene ymbhaldeft
meotod on mihtum, and alne middangeard.
he selfa maeg s& geondvlitan
10. grundas in heofene, godes agen beam.
and he ariman maeg raegnas scuran
dropena gehvelcne, daga enderim.
Seolua he gesette, Jmrh his so^an miht,
sva se vyrhta, J?urh his vuldres gast,
15. serede and sette (266.) on six dagum
eor$an daMas, upon heofonas,
heanne holme. Hva is faet fe cunne,
orfonc clse*ne, nym^e ece god? *Jun p. 92.
dreamas he ged^lde dugu^e and geteode
20. Adam serest, and faet ae^ele cyn,
engla ordfuman, J?aette eft forvearf).
'. ]>uhte heom on mode, faet hit mihte sva,
2. miht and strengSo. 3. he. foldan. 4. gesetle. monan. 5. sta
nas. liton. 6. volcn Jun. sa?-vaeter j volcen Th. 7. uphalde^S Th. N.
- 9. s geond-vli'tan. 10. agen. 11. ariman. r&gnas scuran. -
12. ende-rim. 13. so$an miht. 14. gast. 15. serian 'concin-
nare;' serede 3 sette concinnavit et disposuit. serian ymb deli-
berare super: me seredon ymb (II, Z. 499.) 'me deliberarunt super'
Lye s. v. six. 16. daeles Jun, Th. dalas Th. N. up on heofonum
Th. 17. hva is. 18. clene Jun. clcfene Th. ece Th. 19. dreamas.
duguSe 3 ge]>eode Jun. Th. geteode Th. N. - 20. adam sferest. cyn. -
21. ord-fruman J> ]?e Th. ^ te Jun. 22. him Jun. heom mode, j>
hit mihte sva Th.
166
\>%t hie veron seolfe svegles brytan,
vuldres valdend. him fr vors gelamp.
25. H heo in helle ham sta^eledon
an aefter o^rum in J>set atole scref,
J?r heo brynevelme bidan sceolden,
saran sorge, nales svegles leoht
habban in heofnum heahgetimbrad,
30. ac gedufan sceolun in pone deopan vaelm,
nr&ser imda^r nessas (267.) in pone neovlan grund,
gredige and gifre. God ana vat,
hu he paet scyldige verud forscrifen hefde.
Cleopa$ fonne se alda ut of helle,
35. vrice$ vordcvedas veregan reorde
24. vise gelamp Jun. vors gelamp. -- 25. helle. ham. - - 26. an atole
scr( f. _ 27. heo. bidan. 28. saran. 30. ac. -- 31. niSer under
Jun. nr&aer undaer nessas Th. ,,nesse, a ness, promontorium. v. nss-
sas (H., Z. 91. 136.), profunda, locus depressus. ni'Ser under nes
sas in fone neovlan grund 'infra, sub profunda, in imis terrae
partibus" Lye s. v. Cod. Exon. 136, 2: 'O n ]>a3t atule hus) ni'Ser
under naessas,' down under earth's fundations Thorpe. El. Z. 831 :
'under neolum nrSer na?sse gehydde (in )?e6storcofan)' sub terra pro
funda, ima (Erl. S. 157.). Andr. Z. 1306: 'under niflan naes 1 ('hinter
dem tiefen Berge oder Erdrand' Gr. 1. c). Andr. Z. 1710: 'hie ]>& ge-
brohton aet brimes na3sse (on vaBgJele vigan unslavne).' Beov. Z.
444: '(land gesdvon, brimclifu bllcan, beorgas steape) side s;e naes
sas.' Z. 1136: 'J?aet ic sa?n33ssas (geseon mihte). 1 Vgl. noch Beov.
Z.2716ff.: 'vindige nsssas, frecne fengel^d, )?r firgenstream under
naessa genipu ni^er gevlte^, flod under foldan.' -- neovol, neol
nlvol 'pronus, imus; prasceps.' Gr. Gr. I, 370. 32. ana. 33.
scyldiverud Jun. scyldige verud Th. forscrlfan 'condemnare.' Beov.
Z. 212: '(si^San him scyppend) forscrifen ha3fde.' scrifan 'con-
fessionern accipere' (Gr. Gr. 1,363.1, 896.); 'iudicare, punire' Kemble
Gl. Beov.; 'ordinare' D. M. II. Ausg. S. 378 Beov. Z. 1952: '(hu him
scirmetod) scrifan ville.' Cod. Exon. 353, 14: 'scrifen scrad glad.'
gescrlfan dasselbe; C. Z. 3068: 'on nied gescraf.' El. Z. 1047:
(Erl. S. Kit) ( vyrd gescraf.' Beov. Z. 5145: 'svd him vyrd ne ge
scraf.' Andr. Z. 787: '(sva 1 him frea mihtig) scippend vera gescri-
fen hajfde. 1 Andr. Z. 297: l (si$$an ge eovre gafulrabdenne Sgifen
li;ibba% sceattas gescrif.ene.' scrift engl. shrift 'confessio, die
Heichlc. Gr. Gr. 2, 196. 34. lit. 35. vrican = vrecan, recan,
n Z. 328. 3677. 4113. Andr. 1489. El. 282. u. s. f.) 'narrare, ex-
re. 1 Andr. 1548: 'geomorgidd vrecen geh^So m&nan' (Erl. S.
167
eisegan stefne: 'hv&r com engla frym,
fa fe ve on heofnum habban sceoldan?^
fis is feosto ham fearle gebunden,
faestum fyrclommum. flor is on velme,
40. attre onaeled. nis nu ende feor,
faet ve sceolun aetsomne susel frovian
vean and vergum, nalles vulres bltfid
habban in heofnum, hehselda vyn.
Hvaet! ve for dryhtene iu [214.] dreamas hefdon,
45. song on svegle, selrum tidum;
f&r nu ymb f one ecan aeftele stonda^
h33le$ ymb hehseld. heriga$ drihten
vordum and vercum, (268.) and ic in vite sceal
bidan in bendum, and me baettran ham
50. for oferhygdum gefre ne vene.'
f)a him andsveradan atole gaslas,
svarte and synfulle susle begrorenne:
'fu us gel&rdaest furh lyge finne,
faet ve helende heran ne scealdon.
55. fuhte fe anum, faet fu ahtest alles gevald,
heofnes and eor&an, vjere halig god,
scypend seolfa. nu eart tti earmsceaf^a
in fyrlocan feste gebunden.
vendes fu furh vuldor, faet fu voruld ahtcsl ,
60. alra onvald, and ve eriglas mid fee.
atol is fin onseon. Habba^ ve alle sva
134\ Beov. Z. 1739: 'and on sp6d vrecan spel gerade.' gid vrecan,
Verba facere, loqui 1 Beov. Z. 2124. 4304. 4888. 6338. 36. eisega
stefn 'ferrea vox' Lye. 38. se ^eosfne Jun. in den Erratis: ]?is is
^SeostraB ham. f earl e adv. 'vehementer, valde' Gl. M. 341. Gr. Gr.
I, 351. Beov. Z. 1114. C. II, Z. 422. Das Adj. ]>earl 'validus, fortis,
audax' Andr. Z. 1116: '(hungre va>ron) ]>earle gefreatod.' Z. 1598.
(Erl. S. 135.): 'fearlra gefinga.' El. Z. 703: 'freanyd fes feari;
C. Z. 76: 'fearl a^fterlean. 1 39. fyr-clommuin. flor. 40. mi.
42. vean. 43. heh-selda. 44. iii. > 45. tidum. 46. ecan.
47. heh-seld. 48. vordum. vite. -- 49 bidan in bendum. ham. -
50. fre ne vene. 51. atole. 53. gel&rdaest. ^inne. 54. heran.
55. anum. 57. $u earm d scea$a Jun. tu earm sceaSa Th. tii hier,
und unten Z. 64, fur J>u du. - 58. fyr-locan. -- 59. vendes Juu.
vendes Th. C. II, Z. 677: 'j>u vendest.' 60. ve. 61 J>in. sva.
168
for fiiium leasungum lyftre gefered.
segdest us to softe, faet J?in sunu vre
meotod moncynnes. hafus tu nu mare susel.'
* Jun. p. 93. 65. * Sva firenfulle facnum vordum
heora aldorfaegn (269.) unreordadon
on cearum cvidum. Grist heo afirde,
dreamum bedside, hsefdan dryhtnes leoht
for oferhygdum ufan forleten.
70. haefdon hym to hyhte hellefloras,
beornende bealo. blace hvorfon
scinnan forscepene, scea^an hvearfdon
earme aeglecan geond fast atole scref
for j>am anmedlan , ]>e hie sbr drugon :
75. Eft reordade 6re
feonda aldor; vaes fa forvorht agen,
seo^an he faes vites vorn gefelde.
he sveartade, fonne he spreocan ongan,
fyre and attre; ne bi^ svelc fseger dream,
80. Jxmne he in \itum vord indraf:
'ic V33S iu in heofnum halig oengel,
dryhtene deore. hefde me dream mid gode
62. $inum. leasung 'mendacium, i'allacia,' zu leasian 'mentiri 1 (Gr. Gr.
2, 22. 267.) und leas 'falsus, fallax, mendax' (Gr. Gr. 2, 22. 267. 278.
Gloss. Beov. s. v.) gehorend. El. Z. 688: 'butan ]>u forl^le ^ lea-
sunga. 1 El. Z. 1123: 'mid leasingum.' Vgl. unten Z. 727: 'leas
viht 1 diabolus. D. M. II. Ausg. S. 410. 63. so^Se. ]>in. 64. mare. -
65. vordum. 66. ,,unreordian sermocinari, disserere, disceptare, ser-
inone divellere. Idem etenim valere videtur particula ista 'un' quod
nostra 'dis' in 'discourse' cet. heora aldor ]?3Bgn unreordadon
eoruin principem Thanum sermone divellebant" Lye s. v. Vielmehr
scheint 'unreordian' fur 'onreordian' zu stehen in derselben Bedeu-
tung wie Z. 3727 'onmlan' alloqui, compellare. -- 68. liht Jun.
bediulde. leoht Th. 70. helle-floras. 71. bealo. blace. 72. scinna
'da'iiionium 1 Gr. Gr. I, 327. N. 336. Beov. Z. 1871: 'scuccum ('daemonibus'
von 'scucca' Gr. Gr. I, 357.) and sclnnum. 1 Cod. Exon. 362, 4f.: 'svd
bi* scinna }?eav, deofla vise. 1 Thorpe's Uebersetzung unserer Stelle
ist luernach zu bessern. 73. aegleca fur aeglsca (II, Z. 162.
581. 715. Andr. Z. 1132. 1313.) 'miser, pravus;' El. Z. 901: 'eatol
ffclieca.' 74. anmedlan. ;er. 76. agen. 77. j>es vites Jun. *aes
vites vorn gelclde Th. - 79. i> re. dream. - 80. vord. -81. hi Jun. Th.
169
micelne for meotode (270.) and feos menego sva some.
fa ic in mode minum hogade,
85. J?aet ic volde toverpan vulres leoman,
beam helendes, [215.] agan me burga gevald,
call to hte, and >eos earme heap,
fe ic hebbe to helle ham geledde,
vene ge faet tacen sutol and vrergiSu *
90. * * * fa ic ofaseald ves
nr$er under naessas in f one neovlan grund.
nu ic eov hebbe to ha^ftum ham gefaerde
alle of earde. nis her eadiges tir,
vloncra vinsele, ne vorulde dream,
95. ne aengla freat, ne ve upheofon
agan ne moten. is fes atola ham
fyre onaeled. ic com fah vif) god.
ece set helle duru dracan eardiga^,
(271.) hate on re^re; heo us helpan ne magon.
100. is J>es valica ham vites afylled.
Nagan ve J?3es heolstres, faet ve us gehydan magon
in fissum neovlan genipe. her is nedran sveg,
vyrmas gevunade. is )>is vites clom
feste gebunden, feond seondon re^e,
105. dimme and deorce* ne her daeg lyhte^,
for scedes sciman, sceppendes leoht.
iu ahte ic gevald ealles vuldres ,
fjer ic moste * * *
in feossum atolan ae^ele gebidan.
84. mode minum hogade. 85. vulres Th. vuldres Jun. 86. agan.
87. eall. 88. ham. 89. vene. tacen. 89. und 90. Der gestorte
Zusammenhang und die unterbrochene Alliteration weisen auf eine
Liicke. 91. undernessas Jun. under naessas Th. 92. ham.
93. eadiges Th. eadigra Th. N. tir. 95. 96. ne up heofon agan moten
Jun. ne ve up -heofon agan ne moton Th, atola ham. 97. fyre.
98. ece. 100. valica ham vites. 101. nagan. us gehydan. 102.
genipe. her. sveg. nedre fur ndre (I, Z. 894. 900.), naeddre
(II, Z. 339. 413.) 'vipera.' Gr. Gr. I, 331. 2, 134. El. Z. 119. und
141: 'hilde naedran.' 103. gevunade. vites. -- 104. feondon Jun.
seondon. re$e Th. 106. sciman Th. scuvan Th. N. 107. iii Jun.
Th. 108. Scheinen wiederum einige Worte zu fehleu. 109. e$ele
Jun. seSele gebidan Th.
170
110. hvaet! me drihten god deman ville
fegum on flore, nu ic feran com
deofla menego to fissum dimman ham;
*Jun. p. 94. ac ic sceal on flyge and on flyhte* fragum
(3172.) earda nedsan and cover ma >e
115. }>es oferhydes ord onstaldon.
Ne Jmrfon ve J?aes venan, faet us vuldorcyriing
fre ville card alefan,
e$el to &hte, sva he ser dyde,
ecne onvald. ah him alles gevald,
120. vuldres and vita, valdendes sunu;
for6on ic sceal hean and earm hveorfan )>y vidor,
vadan vraeclastas vuldre benemed,
dugu^um bedeled; n&nigne dream agan
uppe mid senglum, )>aes >e ic &r gecva3^,
125. J>t ic vsere seolfa sva3gles brytta,
vihta vealdend.' ac hit him vyrse gelomp :
[216.] Sva se verega gast vordum saede
his earfo^o ealle aetsomne.
fah in fyrnum fyrleoma stod
130. geond )>aet atole scraef attre geblonden.
(273.) 'ic eom limvaestmum , faet ic gelutian ne ma 1
on fyssum sidan sele, synnum i'orvundod.
hvae^er hat and ceald hvilum mencgaft;
hvilum ic gehere hellescealcas ,
135. gnorniende cynn, grundas msenan
nifter under naessum; hvilum nacode men
110. flora Jun. deman. Th. 111. fagum on flora Th. flore Th. N. feran.
- 112. ham. 114. ma. 115. ord onstaldon Jun. Th. S. den
hymnus Z. 4. 'ece drihten ord onsteald.' 116 venan. 117. ibfre.
alefan. 118. a>r. 119. ecne. 120. vita. 121. ic hean 3 earrna
Jun. ic sceal hean 1 earm. vidor. 122. vadan. beneme_d. vraec-
Ustas (vreclastas II, Z. 189. 260.) 'exulis gressus, exilium;'
vftdan vraecUstas 'calcare exulis gressus, ire in exilium 1 Lye s. v.
Beov. Z. 2704: '(6$er earmsceapen on veres vsestmum) vraeclastas
tr.rd.' Cod. Exon. 286, 23. nochmals 'vadan vraeclastas' ,,go in exile
tracks" Thorpe. Cod. Ex. 420, 24: 'vreccan Idste.' 306,30: 'vraeccan la-
stum.' 123. ncbnigne dream agan. 127. vordum. 128. fyr-leoma
siod. 130. geond. 131. sidan. 133. hat. hvilum. 134. hvi
lum. -- 135. grundas mifcnan. 136. undernaessum Jun. hvilum Th.
171
vinna^ ymbe vyrmas. is fes vindiga sele
eall inneveard atole gefylled.
ne mot ic hihtlicran hames brucan,
140. burga ne bolda, ne on ]>a beorhtan gescaeft
ne mot ic sefre ma eagum starian.
Is me mi vyrsae, faet ic vuldres leoht
uppe mid englum fre cir&e,
song on svegle, )>r sunu meotodes
145. hahba$, eadigne beam, ealle ymbfangen
seolfa mid sange. ne ic fam savlum ne mot
zenigum sceiS^an, butan fam anum,
C274.) l>e he toagan nyle * * *
J?a ic mot to ha^ftum ham geferian,
150. bringan to bolde in ]?one biteran grund.
ealle ve syndon ungelice,
ponne J?e ve iu in heofonum h&fdon ajrror
vlite and veor^mynt. ful oft vuldres
brohton to bearme beam haelendes,
155. J?abr ve ymb nine utan ealle hofan,
leomu ymb leofne lofsonga vord
drihtne ssedon. Nu ic eom dsedum fah,
gevundod mid vommum. sceal mi pysne vites clom
beoran beornende in baece minum,
160. hat on helle, hyhtvillan leas.'
pa gyt feola cvi*de firna herede, *Jun. p. 95.
atol 33gl33ca ut of helle,
vitum verig. vord spearcum fleah
attre gelicost, ]?onne he ut furhdraf:
165. 'eala drihtenes frym! eala dugu"6a helm!
(275.) eala meotodes mint! eala middaneard!
eala daegleohta! eala dream godes!
eala, engla preat! eala upheofon!
eala \i ic earn ealles leas ecan dreames!
137. ymb Jim. ]>es. 139. hames. - 141. ma Jun. Th. 142. vyrsa Jun.
- 143. uppe. 146. mot. -- 147. anum Jun. Th. 148. to-agan.
149. ]>a. mot. ham. - 150. gnind. -- 151. ungelice. 152. iii
Jun. Th. 155. utan. 156. lof-songa vord. -- 157. mi. ddum
fah Th. fah Jun. 158. vites. 159. minum. 160. hat. 161.
firna. 162. lit. 163. vitum verig. 164. gelicost. lit ;j>urh-draf.
- 167. dream. 168. ]>reat. 169. earn. leas, ecan dreames.
172
170. faet ic mid handum ne maeg heofon ger&can,
ne mid eagum ne mot uplocian,
ne hum mid earum ne sceal ajfre geheran
f&re [211.] byrhtestan beman stefne,
faes ic volde of selde sunu meotodes,
175. drihten, adrifan and agan me faes dreames gevald
vuldres and vynne! me feer vyrse gelamp,
fonne ic to hihte agan moste.
nu ic com asceaden fram fre sciran driht,
alteded fram leohte in fone laftan ham;
180. ne maeg ic faet gehicgan, hu ic in faem becvorn,
in f is neovle genip , ni'&synnum fan.
avorpen of vorulde vat ic >aet nu ]?a ?
(276.) p33t bi^ alles leas ecan dreames
se J?e heofencyninge heran ne pence^,
185. meotode cveman. ic j>aet mor^re sceal
vean and vitu and vrace dreogan,
goda bedseled, iudaedum fah,
paes J>e ic gepohte adrifan drihten of selde,
veoroda valdend ; sceal nu vreclastas
190. settan sorhgcearig, si'&as vide!-'
Hvearf fa to helle, fa he gehened vaes,
godes andsaca. dydon his gingran sva,
gifre and grsedige, fa hig god bedraf
in faet hate hof, fam is hel nama.
195. For fan sceal gehycgan haele^a aeghvylc,
faet he ne abaelige beam valdendes,
lafete him to bysne, hu fa blacan feond
for oferhygdum (277.) ealle forvurdon;
neoman us to vynne veoroda drihten,
170. genfecan. 171. mot. locian. 172. earum. sceal. geheran. 173.
beman. 175. adrifan. agan. 177. agan. 178. asceaden Th. -
Vgl. El. Z. 1313.: '(sv MS J>ara manna aMc) dscyred and dsceaden
[separatus] scylda gehvilcre.' El. Z. .470.: (ac ic Simla mec) a'sce'd
f4ra scylda.' sciran. 179. al&ded. la^San ham. 180. becvom.
- 181. mid synnum fah Jun. Th. 182. vat, mi. 183. biS. ecan.
- 186. vean j vitu. 187. iu . fah Jun. goda bed&led iii-daedurn
IVih. - 188. adrifan. 190. sidas Ms. Jun siSas vide Th. -- 191.
uohened. 192. In der Handschrift steht iiber sva" als Glosse: some.
- 193. hie Jun. 197. blacan.
173
200. upne ecne gefean, engla valdend.
he faet gecy$de, fast he maegencraeft haefde,
mihta miccle, fa he fa maenego adraf
haeftas of \ m hean selde. Gemunan ve fone halgan drihten,
ecne in vuldra. mid alra gescefta
205. [eor&an] ceosan us card in vuldre,
mid ealra cyninga cyninge, se is Grist genemned.
beoran on breostum blr<Se gefohtas,
*sibbe and snytero. gemunan so$ and riht, *Jun.p. 96.
fonne ve to hehselde hnigan fencaiS,
210. and fone alvaldan ara biddan,
fonne behofa$ [218.] sefte her vunaft
veorulde vynnum, faet him vlite seine,
\ onne he o^er lif eft geseceft ,
mycele faegre land fonne peos folde,
215. seo is vlitig and vynsum, vaestmas scina^
(278.) beorhte ofer burgum. J?r is brade lond,
hyhtlicra ham in heofonrice,
Crist e gecvemra. uton acerran fider,
faer he sylfa sit sigora valdend,
220. drihten haelend, in faem deoran ham
and ymb }>#t hehsetl hvite standa^>
engla fe'&an, and eadigra
halige heofenfreatas heriga$ drihten
vordum and veorcum. heora vlite scine^
225. geond ealra vorulda voruld mid vuldorcyninge !
f)a get ic fur&or gefregen feonda[s] ondetan.
vaes him call ful strang * * *
vom and vitu. haefdon vuldorcyning
for oferhigdum anforlaeten.
200. gefean Jun. ecne gefean Th. 201. gecydde Jun. Th. 202. adraf.
- 203. hean. 204. ecne Jun. Th. 206. genemned. 207. on.
208. so*. 209. hnigan. -- 210. ara. 212. seine. 213. Iff.
geseceS. 214. Jun. la'sst mycele aus. mycele . . . ]>e6s Th. 215.
Ueber 'seo is' steht in derHandschrift das Wort ']?r' iibergeschrieben.
Th. N. scinaS Th. 216. brade. - 217. hyhtlicran Jun. hyhtlicra
ham. heofon-rice Th. 218. gecvemra. acerran. 220. ham. -
221. hvile. 222. eadigre Jun. eadrigra Th. - 224. vordum. seined.
226. feonda Ms. Jun. Th. N. feond Th. ~ 229. anforheten Jun. Th.
174
230. cv&don eft hrafte 6$rum vordum:
'nu is gesene, J?aet ve gesyngodon
(279.) uppe on earde. sceolon nu &fre
dreogan domlease gevinn drihtnes mihtum.
Hvaet! ve in vuldres vlite vunian moston,
235. ]>&r ve halgan gode heran voldon,
and him sang ymb seld secgan sceoldon
[fegnas ymb feoden] fusendmaMum.
fa ve fier vunodon on vynnum, geherdon vuldres sveg,
beman stefne. byrhtvord aras,
240. engla ordfruma, and to J?a>m ae^elan
hnigan him sanctas. sigetorht aras
ece drihten, ofer us gestod,
and gebletsode bilevitne heap
dogra gehvilcne; and his se deora sunu,
245. gasta scyppend, god seolfa vaes,
eallum andfeng, fe fbr upbecom,
and hine on eor$an r gelefde.
pa >aes offuhte, faet se feoden vaes
strang and sti^mod. ongan ic fa steppan for^
250. (280.) ana vr& englum and to him eallum sprasc:
f ic can [219.] eov laeran langsumne r&d,
gif ge villa^i minre mihte gelefan.
utan oferhycgan helm fone micclan,
veroda valdend, agan us fis vuldres leoht
255. call to 33hte. fis is idel gylp,
fast ve 33r drugon ealle hvile.
Jun. p. 97. *f)a gevearft usic, faet ve voldon sva
drihten adrifan of Jam deoran ham,
cyning of cestre. cu$ is vide,
260. f3t vreclastas vunian moton
230. vordum. 231. syngodon Jun. 233. domlease. - 234. ve vuldres
vlite Jun. -- 239. byrht-vord aras. 241. hnigan. seas. aras. -
242. ece. us gestod. 247. a?r. 248. offyncan 'poenitere, aegre
terre 1 Gr. Gr. 2, 905. Beov. Z. 4059. Vergleiche I, Z. 2231. 'cefyancum.'
- 249. stiSmod. 250. ana Jun. Th. -- 251. liferan. r&d. 252.
ve. minre. 254. agan. 256. <er. hvile. 257. sva. 258. adri
fan. ham. - 259. vide.
175
grimme grundas. god seolfa him
rice halde$: he is ana cyning,
J?e us eorre gevearfc, ece drihten,
meotod mihtum svilc. sceal nu J?eos menego her
265. licgan on leahtrum; sume on lyft scacan,
fleogan ofer foldan. fyr br& ymbutan
(281.) on jeghvylcum. )>eah he uppe seo,
ne mot he )?am savlum, }>e j>&r secaft up,
eadige of eor<San fre gehrinan;
270. ah ic be hondum mot har&enne sceal[c]
gripan to grunde, godes andsacan.
sume sceolon hveorfan geond haelefta land
and unsibbe oft onstyrian
monna maegiSum geond middaneard.
275. ic her ge)?olian sceal jnnga seghvylces
bitres in fees beala gnornian * *
seoc and sorhful, faes ic seolfa veold,
f onne ic on heofonum ham sta^elode ,
hvarSer us se eca gefre ville
280. on heofona rice ham alefan,
e^el to aehte, sva he &r dyde.'
(282.) Sva gnornedon godes andsacan
hate on helle. him vaes haslend god
vra^ gevorden for vomcvidum.
285. forfon masg gehycgan se^e his heorte deah,
faet he him afirre frecne gej^ohtas,
la'fee leahtras; lifigendra gehvylc
gemunari symle on mode meotodes strengiSo,
gearvian us togenes grene str&te
290. up to englum, f&r is se aelmihtiga god,
and us befae^man vile freobearn godes,
gif ve >aet on eor&an aer
261. griindas. 262. rice, ana Th. ana Jun. 263. ece. 266. fyr.
267. J>a?h Jun. Th. 268, mot. secaiS. 269. cbfre gehrinan. 270.
mot hae)>enre sceal Jun. Th. hae^ene scealcas Th. N. 271. gripan
to griinde. 273. unsibbe. onstyrian. 276. bitre in )>as bealu gnor
nian Th. N. 277. sic Jun. seoc 1 sorhful Th. sylfa Jun. seolfa Th.
- 278. ham. 279. eca Jun. Th. 280. rice ham alefan. 281.
e$le Jun. Th. eel Th. N. - er. - 283. hate. - 287. la*e. lifigendra.
288. mode. - 289. togenes. stra>te. 292. *er.
176
and us 16 fain halgan helpe
J>onne he us no forl&ted, ah lif syleS
295. uppe mid englum, eadigne dream.
tce$ us se [220.] torhta trumlicne ham,
beorhte burhveallas. beorhte scina$
gesaMige savle sorgum bedtelde,
)>r heo aMre for$ vunian moten
300. (283.) cestre and cynestol. uton cy^an j>o3t
deman ve on eor&an jerror lifigendon,
lucan mid listum locen valdendes,
ongeotan gastlice. us ongean cumaft
*jun. P . 98. H send en g ]a > S if * l> ider n 101011 '
305. and >set on eor&an ser gevyrca^.
Forfon se bf> eadig, se^e a>fre vile
man oferhycgen, meotode cveman,
synne adva>scan, sva he sylfa cva3$.
So'Sfeste men, sunnan gelice,
310. fffgre getatevod in heora faederrice
scina^ in sceldbyrig, fa^r heo sceppend
seolf befae^me^, f#der mancynnes
ahefe> holdlice in heofones leoht,
J>&r heo mid vuldorcyninge vunian moton
315. ava to aldre [unsviciende ,]
agan dreama dream mid drihtne gode
(284.) a to vorulde , a buton ende ;
Eala, hv33t se avyrgda vra$e gefohte,
fa3t he heofencyninge haran ne volde,
320. feeder frefergendum ! flor attre veol,
hat under ha3ftum hreovan deofla.
vide geond vindsele vea cvanedon,
man and mor&ur. vaes seo menego )><cr
svylce onaeled. vaes )>aet call full strong.
294. lif. 296. ham. 297. scinaS. - 298. bedside. 300. cynre-stol.- 301.
deman. liligendon. 305. &r. 306. bi^S. - 307. man. 309. so$-
faeste. gelice. 310. faeder-rice. 311. scinaS. 315. ava Jun.
Th. 316. agan dreama dream. -- 317. a Jun. a., abuton Th. -
318. Eala. 320. flor. 322. vinsele vea Jun. vide, vind-sele vea-
cvanedon Th. -- 323. man Jun. Th. ]?aer menego }>r Jun. Th. seo
menego Th. N.
177
325. ponne vaes heora aldor, fe Jner arrest com
for$ on feiSan, faeste gebunden
fyre and lige; faet vaes faestlic freat.
ec sceoldon his fegnas fzer gevunian
atolan e^les, nalles up fanon
,330. geheran in.heofonum haligne dream,
fafer heo oft fcegernc folgaf> haafdon
uppe mid englum. vteron fa alles J?aes
(285.) goda lease; ah nynrSe gryndes
vunian [ne] moten, and )>one verigan sele,
335. J>&r is vom and vop vide gehered,
and gristbitunge, and gnornunge mecga.
nabba'S ve to hyhte nym^e cyle and fyr,
vean and vitu, and vyrma [221.] freat,
dracan and naeddran, and fone dimman ham.
340. Forfton mihte geheran se^e 33t hylle vees
tvelf milum neh, faat fa3r vass to^a geheav
hliide and geomre. Godes andsacan
hveorfan geond helle, hate onasled
ufan and titan, him vaes seghvssr va,
345. vilum verige, vuldres bescyrede,
dreamum bedside. Heofon deop gehygd,
fa heo on heofonum (286.) ham sta^elodon,
faat hie voldon benaeman nergendne Crist
rodera rices ; ah he on riht geheold
350. hired heofona and faet halige seld.
Nis n&nig sva snotor, ne sva craeftig,
ne fa3S sva gleav,* nym^&e god seolfa, *Jun. p. 99.
f33t asecgan maege svegles leoman,
hu sunnu fr scine^ ymbutan
355. ineotodes mihte geond faet ma^re cynn,
325. irest com. 327. fyre j lige. 333. goda. 334. [ne] von
Thorpe erganzt. -- 335. vop vide. 336. grist -bitunge. 337.
fyr. 338. vean Jim. vean 3 vitu Th. 339. ham. 341. milum
t6$a. 342. hhide. 343. hveorfon Jun. hveorfan . . hate on&led
Th. - 344. va Jun. Th. - 348. bedside. - - 347. ham. 348.
benamian. nergendne. 349. rices. 351. nifenig. 352. ftes.
353. leoman. - 354. J>a?r seined.
(2
178
f&r habbaiS englas eadigne dream,
smdas *inga$. ] ;rt is seolfa for god.
ponne beo^ fa eadigan , f e of eor6an cuma <S.
bringafc to bearme blostman stences ,
vyrte vynsume; fast syud vord godes.
fonne hie befar6mr6, faeder mancynnes,
and hie gesegna$ (287. J mid his svr6ran hond,
l&da$ to lihte, fr hie lif agon
a to aldre, uplicne ham,
305. beorhtne burhstede: bld bi$ ieghvabm,
J?&m ^e haelende heran fenced,
and vel is J^am , J>e ^aet mot :
Yaes }-t encgeloyn , Ar genemned ,
Lucifer haten, leohtberende
370. on geardagum in godes rice.
pa he in vuldre vrohte onstalde,
faet he'oferhyda agan volde,
Sat an us svearle gesohte, fast he volde
on heofonum hehseld vyrcan
375. uppe mid J>am ecan. fast vacs ealdor heora,
(288.) yfeles ordfruma. him J>aet eft gehreav,
fa he to helle hnigan sceolde
and his hired mid nine into geglidan
nergendes ni'S, and no seo^an
380. faet hi mosten in fone ecan andvlitan
bulon ende. pa him cgsa becom
dyne for deman, fa he duru in helle
braec and begde. blis vear> monnuin.
fa hi haelendes heafod [222.] gesavon.
385. ponne vaes fam atolan, fe ve abr nemdon
360. v6rd. - 363. lif agon. - - 364 a .]un. a. uplicne ham Th. 365.
l.yrhlne -lun. - 368. fcr genemned -- 370. rice. 371. vroht Jun.
- 372. agan. 373. gefohte Ms. Juu gesohle Th., dor Alliteration
pBtt, - 37 J. 'can. - 376. ordfru-man Ms. Jun. 377. hnigan. -
378. into geglidan. - rcaii Jim. ecaii andvlilan Th. onvlilan
Th. N. - 3b2. deman. 384. he Jan. 385. ;er nemdon. Da der
.iiiiiHMih-uig oilenltar nnlcrbrochen isl, so muss hier eine Liicke
arigenominen wnrdcis.
170
fa vron mid egsan ealle afyrhte,
vide geond vindsele. vordum msendon:
c fis is stronglic; nu fes storm becom
fegen mid Create, feoden engla,
390. him beforan fereS facgere leoht,
fonne ve jefre &r eagum gesavon,
(289.) buton fa ve mid englum uppe v&ron.
vile nu ure vitu furh his vuldres craeft
call toveorpan. mi fes egsa com,
395. dyne for drihtne, sceal fes dreorga heap
ungeara nu atol frovian.
Hit is se seolfa, sunu valdendes,
engla drihten. vile uppe heonan
savla lifcdan, and ve seo$$an a
400. fses yrre veorces hen$o gefolia^S.'
Hvearf J?a to helle haele^a bearnum
meotod* Jwrh mihte. volde manna rim, *Jun.p. 100.
fela Jmsenda, for^gelaadan,
up to e^le. pa com engla sveg,
405, dyne on daegred. haefde drihten seolf
feond oferfohten. vs seo faeh-Se fa gyt
open on uhtan, fa se egsa becom.
Let fa upfaran eadige savle,
A dames cyn; (290.) ac ne moste Efe fa gyt
410. vlitan in vulder, a>r heo vordum cvas^:
'ic fe Ane abealh, ece drihten,
fa vit Adam tva eaples figdon
furh nasddran n!"6, sva vit na ne sceoldon.
Gelgerde unc se atola, se^e arfre nu
415. beorne'S on bendum, faat vit blti'd ahton,
haligne ham, heofon to gevealde.
387. vinsele Jun. vide, vind-sele. vurduni T h. 388. fes storm Jim.
390. fere*. 391. r. 393. nu. - 394. nu. 396. mi. 399.
a Jun. Ijfedan. a Th. -- 400. hfin*o --= hyno (I, Z. 773. 3252.)
'opprobium, pernicies' Deov. Z. 330. Andr. Z. 117: '(j>aet fu) hveor-
fest of hen*um in gehyld godes. 1 El. Z. 210: 'faes hie in hynSum
sculon (t6 vldan feore vergfcu dreogan.)' ~ 402. rim. 407. becvom
Jun. 409. adames. j Th. ac Th. N. cfe. 410. vlitan. a$r. vordum
Th. vuldre Jun. Th vulder Th. N. -- 411. ame. ece. 413. nane
Jun. 414. selajrde. mi. - 416. gevealde Jun. ham. gevalde Th.
12*
180
};1 vit faes ava^rgdan vordum gelyfdon,
iiamon mid handum on fam halgan treo
beorhte blda. unc faes bitere forgeald,
420. ] a vit in fis hate scraef hveorfan sceoldon
arid vinlra rim vunian seo$$an ,
fiisenda feolo, fearle onaeled.
Nu ic fe halsige, heofonrices veard,
for fan hirede, fc fu hider l&ddest,
425. (291.) engla frcatas, faet ic up heonon
maege and mote mid minre maege . .
* *
#
and ymb f reo niht com f egen haelendes
ham to helle, is nu haeftum strong,
vitum verig, svylce him vuldorcynirig
430. for onmaedlan eorre gevorden:
'Segdest us to softe, faet seolfa god
volde helvarum ham gelihtan.'
Aras fa anra gehvylc and vr& earm ge [223.] saet,
hleonade vHS handa, feah hyllegryre
435. (292.) egeslic fuhte. voeron ealle fs
faegen in firnum, faet freo drihten
volde him to helpe helle gesecan.
raehte fa mid handum to heofoncyningc,
baed meotod millse furh Marian had:
440. 'hvaet! fu fram minre dohtor, drihten, onvoce
in middangeard mannum to helpe.
nu is gesene, faet fu eart sylfa god,
ece ordfruma ealra gescafta : '
Let fa upfaran, ece drihten.
vuldre haefde vites clomma[s]
'417. vordum. 420. hale. 421. rim. -- 423. heofenrices Jun. mi.
heofon- rices Th. 42C. mofe. minre. 427. Von dieserZeile an bis
Z. 443. ist der Zusammenliang mehrfach so gestort, dass nicht im-
bedeutende Lucken anzunehmen sind, obschon die Handsclmft un-
iinterbi-ochen fortlanft. 428. ham. nu. 431. so$e. - 432. ham.
- 433. aras fa anra gehvilc 3 vi$ earm gesaet Th. 3 vi* earm-
gerec Jun. -- 436. heora Jun. Th. -- 439. had Jnn. Th. -* 440.
juiare. onvoce. -- 442. mi. 443. 3 ece Jun. ece Th. - 444. ece
Jun. Th. 445. clommas Th. \.
18!
feondum oMsested, and heo fur&or sceaf
in faet neovle genip, nearve gebeged,
f&r nu Sat anus svearte finga^,
(293.) earm aeghfcca, and fa atolan mid him
450. vitum veri*ge. nalles vuldres leoht :;;J " n - P- lot
habban moton, ah in helle grund . . .
ne hi edcerres ifefre moton venan,
seo%$an him vaes drihten god * *
vraiS gevorden. sealcle him vitcs cloin,
455. atole to &hte and cgsan gryre,
dimne and deorcne deaftes scuvan,
hatne hellegrund, hinsiS gryre.
pact la vs feger, fa se fe^a com
up to earde , and se eca mid him
460. meotod mancynnes in fa ma^ran burh.
hofon hine mid him handum halige,
vitigan, up to e^Ie- Abraham es cynn.
Haefde fa drihten seolf dea$ ofervunnen,
feond geflemed. ft in fyrndagum
465. vitegan sjfedon, (294.) J>aet he savla volde . . .
pis vaes on uhtan eall gevorden,
&r daegrede, faet se dyne becom
hlud of heofonum, fa he helleduru
forbraec and forbegde. ban veornodon ,
470. fa hie sva leohtne leoman gesavon.
Gesaet fa mid fabre fyrde frumbearn godes,
saede so^cvidum: 'snotre gastas,
ic eov f urh mine mihte gevorhte ,
Adam &rest and fast ae^eie vif.
4-75. fa hie begeton, on godes villan,
feovertig bearna, fapt for& fonon
[geond] middangeard menio onveocon,
and vintra feola vunian most on
448. mi. 452. venan. 456. dimme Ms. Jim Th. dimi-e Th. N. -
457. in siS Ms. Jun. von Th. verbessert: hinsi^. Mine, grand Th.
458. f se fea com Th. fa Th. N. -- 459. eca Jun. Th. 460.
m&ran. 461. hofon. 467. ser. -- 468. hlud. 469. ban Jun.
Th. bendas Th. N. 470. leoman. -- 472. so*-cvidum. 473.
mine. 474. adain teresf. vff.
182
i-orlas on e^le ; 6$ fact eft gelamp,
480. * * * (295.) fan he afyrhte eft;
feond in firenum fall is a-ghvilT.
Ic ou neorxiiavonge nive asette
treov mid telgum, fact fa tanas up [224.]
aepla bron; and git abton fa
485. beorhtan bhfcda, sva inc se baleva het,
handfegen helle. hsefdon forfon hatne gruud
faes git oferhyrdon haMendes vord.
ajlen fa egsan. vaes se atola beforan,
se inc bam forgeaf baleve gefohtas.
490. >a me gereav, faet min handveorc *
carcernes clom frovade * * *
Naes fa monna gemet, ne maegen engla,
ne vitegeiia veorc, ne vera snytero,
ft eov mihte helpan, nim^e hielend god,
495. se faet vite r to vrece gesette.
Ferde to foldan (296.) furh faemnan bad
ufan from eiSle, and on eor<San gebad
tintregan fela and teonan micelne.
me seredon ymb secgas monige
Jun. p 102. 500. daeges and nihtes, hu heo me dea*^es cvealm,
rices boran, hrefnan mihten.
pa V33S fa3s maples mearc agangen,
fo3t on vorulde vss vintra gerimes
freo and fritig geara, osr ic frovode,
505. gemunde ic faes masnego and fa minan ham lange,
f33s fe ic of haeflum ham gelasdde
'up to earde, faet heo agan
drihtnes domas and dugu^Se frym,
vuniaft in vynnum , habba"6 vuldraes blabd
81. iah Jun. Th. 486. hafne. 48T. ofergymdon Jun. Th. - vurd. Th.
490'. min. -- 493. snytro Jun. -- 495. *r. 496. had Jun. Th.
497. ffcbad. 498. iiiitregan j fela leonan Ms. Jun. -- 501. rices.
- 53. gerimes. -- 504. ;l>r. -- 505. ham lange Th. -- , lange
may possibly be an error for 'kedde,' and 'fa minan' may be the
<icr. 'die Meinigen.' In the Ms. 'fa 1 is nearly obliterated, and
'minan' has been altered to 'minnaif by the superscription of an
*n.' Thorpe ad h. 1. and fa minan ham lange Jun. 506. ham.
- 507. agan. 508. domas.
183
510. fusendm&Iuin. ic eov fingade,
fa me on beanie (297.) beornas sticedwi
garum on galgum, heov se giunga f&r,
and ic eft upbecom
ece dreamas (6 haligum drihtne:-'
515. Sva vuldres veard vordum saule,
meotod moncynnes, aer on niorgeu
faes fe drihten god of deafce aras,
Naes nan faes stronglic Satan gefaestnod,
feah he \re mid irne call ymbfangen ,
520. J? ast rnihte Jam miclan maegrie vr&nabban ;
ac he uleode, engla drihten,
on fjjein faestenne and gefelian het
englas eallbeorhte * * *
and leofan gingran vinum [georne] ,
525. and huru secgan het Simon Petre,
faet he moste in Galil earn god sceaviuii
ecne and trumne, sva he ser dyde.
(298.) V^ ^ c g on o an gefregn gingran ajtsomiie
ealle to Galileam; h^fdon gasles bled
530. * * * haligne godes sunu ;
sva heo gesegon , hvsbr sunu meotodes ,
]>a [225.] gingran, on upp stod, ece drihten,
god in Galileam, to fs gingran fider
ealle union, fjfer se eca vaes,
535. feollon on foldan and to fotum hnigon,
j?anceden peodne, faet hit fus gelomp,
f^Et hi sceavodon scyppend engla.
pa sona spraec Simon Petrus:
'eart fu fis, drihten, dome gevur^ad?
540. ve ]>Q gesavon, aet sumum cyrre,
fee gelegdon on la$ne bend
510. ic. 514. ece Jun. Th. 515. sva. vordum. 51(J. ibr. 517.
aras. 518. nan. 519. }>ea he Jun. 527. trnmme Ms. Jun. ecne
d Irumne. xr Th. 528. gcfraegn Jun -- 529. bhed Jun. -- 532.
ece Jun. upp stod ece Th. 533. Galileam }>xs gingran Jun. -
534, eca Jun. Th. 535. fotum. 539. ]>is . . jrevurSaS Ms. Jun.
J>us. dome gevmSad Th. 541. laSne Th.
184
]i$enne mid hondum. him faet gehreovan maeg,
}>onne heo endestaef eft gesceaviaV
Sume hit ne million m6d[e] oncnavan;
545. (299.) pact vaes se deora, Didimus vaes halen,
&r he mid hondum haelend genom
sylfne be sidan, f&r he his svat forlet.
feollon to foldan fulvihtes baeiSe.
Faeger vaes faet ongin, ]?aet freodrihlen
550. geprovode, peoden lire.
Jun.p. 103. *he on beame astah and his blod ageat,
god on galgan, furh his gastes maegen.
forj>on men sceolon maela gehvylce
secgan drihtne fane dsedum and veorcum,
555. faes fe he us of lueftum ham geloedde,
lip to e^le, J>aer ve agan
drilitnes domas [and dugu^e frymj
and ve in vynnum vunian moton. us is vuldres leoht
torht ontyned, pam fe ,teala fenced :
560. [226.] (300.) Ba vaes on eor^&an ece drihten
feovertig daga, folgad f oleum,
gecy^ed mancynnes, a?r he in pa msbran gesceaft,
burhleoda fruma, bringan volde
haligne gast, to heofonrice.
565. Astah up on heofonum ensjla scyppend,
veoroda valdend, )>a com volcna sveg
halig of heofonum ; mid vaes hond godes.
onfeng freodrihlen and hine for&labdde
to fam halgan ham heofna ealdor.
570. him ymbflugon engia freatas
Hsendmselum. pa hit pus gelomp,
544. hie Jun. Th. mode Th. mod Jun. Ms. 545. deora. -- 546. cer. -
547. sidan. 551. blod. 554. dtfedum. 555. ham. 556. agan.
- 557. domas Th. 559. only nan 'aperire. 1 Gr. Gr. 2, 815. Andr.
Z. 105: '(halegum mihtum) torht ontyned.' Andr. Z. 1612: '(.eov
is vuldres leoht) torht ontyned.' El. Z. 1230: '(sie )>ara manna
gehv<im) behliden helle duru, heofbnes ontyned.' Unteii Z. 596:
'(}>r is vuldres bla^d) torht ontyned. 1 El. Z. 1249: 'torht ontynde,
tldum gerymde.' God. Ex. 131, 19: '(vaes me svegles leoht) torht
ontyned. 1 560. ece. 562. <er. maeran. 564. heofon-rice.
569. ham.
185
fa gyt nergende Crist * *
faet he faes ymb ane niht tvelf apostolas
mid his gastes gife, gingran , gesvf&de.
575. Haefde fa gesette savla unrim
god lifigende. pa vaes Judas of . .
(301.") see &r on tifre torhlne gesalde
drihten hajlend. him seo d&d ne gefeah,
faes he bebohte beam vealdendes
580. on seolfres sine, him foet svearte forgeald
earm glca innon helle.
Site"& mi on fa svr&ran hond sunu his faederes,
dgele^ dogra gehvaem drihten veoroda
help and haMo haele^a bearnum
585. geond middangeard. fret is monegum ciVS,
fast he ana is ealra gescefta
vyrhta and valdend furh his vuldres craeft.
Site> him on heofnum, halig encgel,
valdend mid vitegum. hafa"& vuldres beam
590. his seolfes seld sveglbehealden.
lafta^fe us fider to leohte furh his hecedom,
}>33r ve moton seolfe sittan mid drihtne ,
uppe mid englum, habban fast ilce leoht.
(302.) J>r his hired mi halig earda^ ,
595. vuna^ in vynnum. faer is vuldres bled
torht ontyned, [gif ve teala fenccf&].
Uton hycgan, faet ve h33lende heran georne,
Criste cveman! f sec is cu'&re lif,
* f onne ve on eorftan macgen &fre gestreonan : : Jim. p. 104.
600. Hafa$ nu gefingod to us feoden m&ra,
83lmihtig god *
[227-] on domdaege, drihten seolfa.
hatc^fe hehenglas hltiddre stefne
beman blavan ofer burga geseotu
573. ane. 575. unrim. 576. lifigende Th. 577. &r. 578. died.
- 582. mi. 583. d&IeS. 586. ana. gescefta Th. gesceafta Jun.
- 590. sveglbefalden Jun. 591. l&cedom. 592. moton. 594.
nu. -- 595. bled. -- 598. Iff. -- 599. aMre. 600. nu. nicfera.
Thorpe meint, nach Z. 601. jware ein Blatt ausgeschnitten.
602. dom-da'ge.
186
( '05. geond foldan sceatas
f onne of fisse moldan men onvecnia$ ,
dcade of duste arisa$ furh drihtnes mihl.
(303.) paet br& daga lengust and dynna ni<est
hlud gehyred, fonne haelend cyme$,
610. valdend mid volcnum in fas voruld f&reb.
vile fonne gesceadan vlitige and uncl&ne
on tva healfe, tile and ifle.
him fa softfaeslan on fa sviSran hond
mid rodera veard reste gestiga^.
615. fonne beo$ bliSe fa [fe] in burh molou
gongan, in godes rice, [gumena beam,]
and heo gesenaS mid his svi^ran hond
cynincg alvihla, cleopa^ ofer ealle:
c ge sind vilcuman; ga$ in vuldres leolit
620. to heofona rice. fr ge habba$
a to aldre ece restc.'
ponne stonda'S fa forvorhtan, fa fe firnedon ,
beo^ beofigende, hvonne him beam godes
(304.) deman ville furh his d&da sped.
625. vena^, faet heo moten to fre mran byrig
up to englum, sva 6%re dydon;
ac him bi^ reordiende [rodera valdend,]
ece drihten, ofer ealle gecvyiS :
'astiga^ nii, avyrgde, in faet vitehus
630. ofeslum miclum. riu ic eov ne con.'
Sona aefter f&m vordum verige gaslas,
hellehaeftas , hvyrftum
fusendma^lum and fider
606. onvecnaS Jun. 607. arisaS. 608. dimma maest Jun. MS . . dimma
maest Th. dinna Th. N. -- 609. gehered Jun. hhid gehyred Th.
611. gesceavian Jun. Th. gesceadan Th. N. -- 613. sofcfestan. -
'614. gesligaS. 615. 'fe' ist von einer alien Hand im Ms. zwischen
'fa und 'in' eingeschaltet, uberdem zum Verstandnisse unentbehrlich.
- mofon. 616. rice. 620. rice. 621. 'a Jun. a., ece Th.
- 623. Sonne Jun. - - 624 deman. dteda. 625. venaS. moten.
riiii'ian. 627. ah Jun. [rodera valdendj von Thorpe N. erganzt.
- 628. ece Jun. Th. gecvaeS Jun. gecvyS Th. 629. astigaS nii.
vile -bus. -- 630. ofestum. eov. -- 631. vordum. - 633. ^ hi
Sider lea'iSa?) Jun.
187
in J?t scea^ena scraef, sciifa^S to grunde
035. in paet nearve nr>; and no seo$an,
past hie up ponan abfre moton;
ah p&r gepolian sceolon earmlic vite, -
clom and carcern and pone caldan grund
deopne adreogan and deofles spellunge.
640. hii hie him on edvit oft asetta^
(305.) svarte suslbonan! sto3le$ faehfte
in firne . . . , paes pe hie drihten,
ecne anvaldan, oft forgeaton,
pone hie him to hihte habban sceoldon.
045. Uton la gepencan, geond pas vorulde,
past ve haelende heran onginnen,
georne ]?urh godes * gife gemunan gistes bled, * j (m
hu eadige \&i uppe sitta^,
selfo mid svegeltorht sunu haelendes.
050. pifer is geat gylden, gimmum gefraetevod,
vynnum bevunden }?&m pe in vuldres leoht
gongan moten to godes rice,
and ymb fa veallas vlilige scina^)
engla gastas and eadige [228.] savla,
055. pa pe heonon fera^) [heofonrice to,]
J?&r martiras meotode cvema^,
and heriga^ hehfasder halgum stefnum,
(300.) cyning in cestre. cve^a^ ealle pus;
s pii eart hasle^a helm and heofondema ,
000. engla ordfruma and eoran tudor
* to pissum eadigan ham.'
Sva vuldres veard vordum heriga^
pegnas ymb peoden. pasr is prym micel,
sang aet seldc. is sylf cyning
005. ealra aklor in psere ecan gesceft.
pset is se drihlen, S&Q dea^> for lis
geprovode, peoden engla.
634. grunde. 635. ni$. 636. tefre mofon. 637. vite. 633. grtind.
- 640. cclvif, 642 3 . . aer Jun. Th. 643. ecne. 649. svegle.
torht Jun. -- 650. gyldenne Jun. -- 652. rice. 653. scinaS. -
655. feraS 659. deman Jun. heofen-dema Th. 660. ordfruman
Jun. 661. ham. 665. a$or Jun. aldor. ccan Th. 666. us.
188
svylce he faeste feovertig daga,
metod inancynnes , f urh his mildsa sped.
670. pa gevearfc fone veregan, fe &r avorpen vaes
of heofonum, faet he in helle gedeaf, -
fa costode cyning alvihta,
brohte him to bearme brade stanas ,
(307.) baed him for hungre hlafas vyrcan :
675. 'gif fii sva micle mihte haabbe.'
pa him andsvarode ece drihlen:
'vendest fit avyrgda, faet avriten n&re
* nyirr<6e me nne?
ac geseted hafast, sigofes agend,
680. lifigendum liht ; lean butan ende
on heofenrice , halige dreamas.' fa he mid hondum genoin
atol furh edvit, and on esle ahof
hermbealoves gast, and on beorh astah,
aselle on dune drihten haelend.
685. 16ca nu ful vide ofer londbuende.
ic fe geselle fines seolfes dom
(308.) folc and foldan, (feoll nr6er to me)
burh and beorhtne bold to gevealde,
rodora rices gif fu seo riht cyning,
690. engla and monna, sva fu 33r myntest/
pa him andsvarode ece drihten:
c gevit fii avyrgda in faet vitescrasf ,
Satanus seolf. fe is susl veotod,
gearo (ogegnes, nalles godes rice;
668. dsega Jun. 670. &r. 671. gedeaf. 673. brade stanas. 674.
hlafas. 676. ece Jun. Th. 677. vendest. na?re. 678. <fenne.
- 679. agend. 681. heofen-rice. 682. ahof. 683. herbea-
loves Jun. 684. dune. 685. bevende Jun. vide, lond-buende
Th. 686. Sines seoferdum Ms. Jun fines seoferdum Th. ,,seo-
ferdum Caed. 105, 20. suspicor errorem scribae vel lypographi; et
pro 'Sines seoferdum 1 legendum omnino 'Sines seolfes dom 1
i. e. in tui ipsius potestatem." Lye (Manning) Suppl. s. v. -
687. foh hider to me Ms. Jun. Th. 688. breoton bold gevealde
Jun. breotone Th. Vgl. Andr. Z. 524. und Cod. Exon. 272, 22:
'beorhtne boldvelan.' - 689. rices. 690. r. - 691. ece. 692.
viie-scnef. 694. geara Jun. gearo. rice Th.
189
695. ah ic fe hate, furh fa hehstan mint,
faet fii hellvarum hyht ne abeode,
ah fu* him secgan miht sorga rn&ste, *Jun. p. 106.
faet fii gemettes meotod alvihta,
cyning moncynnes. cer fe on beecling.
700. Tile fii e ^ c > avyrgda, hu vid and sid
helheofto dreorig, and mid hondiim amet,
grip vrS faes grundes. gang forme sva,
6^6 faet fu fone ymbhvyrft alne cunne;
(309.) and ierest amet ufari to grunde,
705. and hu sid [and vid] se svarta em seo.
vast )?u |?onne fe geornor, J?aet J?u vi'S god vunne.
seo^an )?u fonne hafast handum ametene,
hu heh and deop hell inneveard seo ,
grim graefhiis, gong ricene to ...
710. &r tva seondon lida agongene,
J?t fu merced hus ameten haebbe!'
[229.] f)a fain verigaii vear6 vracu getenge.
Satan seolua ran and on susle gcfeol.
earm aegl^ce hvilum mid folmum maet
715. vean and vita, hvilum se vonna leg
lhte vr6 j?es la^an, hvilum he licgan geseah
haeftas in hylle, hvilum hream astah,
fonne hie on >one atolan (310.) eagum gesavun.
haefdon gevunnon godes andsacan
720. blac bealoves gast. f>a he on botme st()d,
fa him fuhte, faot fanon vasre
to helleduru hund fuserida rnila
gemearcodes; sva hine se mihlige net,
faet furh synne croaft susle amoete.
700. eac. vid j sid. 702. grundes. 704. rest. grunde. 705. sid
Th. -- sid [j vid] Th. N. 700. vast. 709. graef-hiis. Nach
Z. 709. nimmt Thorpe eine grosse Liicke an. -- 710. seond Jun.
aer. seonden tida Th. 711. hiis. 712. Da fa verga vearS vrece
getenge Jun. -- 714. iglaece. hvilum. -- 715. vean Jun. la?g Jun.
vean.. hvilum se vonna leg Th. -- 716. hvilum. -- 717. hvilum
hream astah Th. astag Jun. 718. ^onne he Jun. 719. andsacan.
- 720. bealove gast faet Jun. bealoves gast. fa . . stod Th. 721.
vaere. 722. mil a.
190
725. fa he gemunde, fa he on grunde stod;
locade leas viht geond fast la^e scrref,
atol, mid egum, 6$ faet egsan gryre
deofla maenego * * *
fonne upastag
730. vordum invitum ongunnon fa verigan gastas
reordian and cve^an * * *
'la ! f us beo nu on yfele ; noldaes tfer teala : '
FINIT LIBER II. AMEN.
725. grunde stod. 730. ongurmon fa on fa verigan gastas Ms. Jun.
vordum. ongunnon fa verigan gastas Th. 732. la. mi. a;r Th.
,,Ca?dmonianae huic paraphrasi omnino videntur hie adiiciendae
preces Anglo -Saxonicae, genium stylumque Caedmonis probe
referentes, prout eae nobis exhibentur in antiquissimis membra-
nis codicis Coltoniani, cui titulus Julius A, 2." Jun. Vgl.
Wanleii Catal. S. 183. und 103.
I.
Aela, drihten leof! aela, dema god!
geara me, ece valdend!
Ic vat mine saule syrinum forvundod;
gehaM fu hy ; heofena drihten,
5. and gelacna fu hy, lifes ealdor;
forfan fii e^est miht ealra Iseca,
f sera f e gevurde side o^^e vyde '.
II.
Aela, frea beorhta, folkes scippend!
gemilsa fin mod, me to gode;
10. sile fyne are fyne earminge.
191
Se by$ earming, [se] J?e on eor&an her
daeges and nihtes deoflon carnpa^
and hys villan vyrc$. va him f&re mirig^e ,
fonne he pa handlean hafa^ and sceavaiS,
15. bute he )>aes yfeles r gesvyce.
Se by$ eadig, seiSe on eor^an her
dges and nyhtes drilUne hyraeiS
and a hys villan vyrcft. vel hyrn J^aes geveorces,
fonne he pa handlean hafa$ and sceava'S,
20. gyf he ealteavne ende gedreoge^ ;
III.
Aela, leohtes leoht! aela, lyfes vynn!
geti^a me, ttreadig kyning,
J?onne ic minre savle svegles bydde,
ece are; ]>u eart ea^e god
25. ana ofer ealle eor'&an and heofonas
syddra gesceafta. ]>i\ eart so$ meotod
ana ofer ealle eor&bugende;
svilce on heofonum up ]m eart Ii33lend god.
Ne maeg fe aherian ha3le j 6a aenig,
30. )?eh us gesomnie geond sidne grund
men ofer moldan, geond ealne middaneard;
ne maege ve na^fre-asecgan ne J^aat so'&e vttan,
hu pu ae^ele eart, ece drihten.
Ne peah engla verod up on heofenum
35. snotra tosomne saecgan ongunnon ,
ne magon hy njefre areccean,
ne )?aet gerim vitan, hu J>u ma?re eart,
mihtig drihten; ac is vurider mycel,
vealdend engla, gif J>u hit sylf avatst,
40. sigores ealdor, hu fu msere eart,
mihtig and maegenstrang,
ealra kyninga kyning , Crist lifiend,
ealra vorulda scippend, vealdend engla,
ealra duge^a dugu<S, drihlen haelend.
45. pu eart se ar&ela, ^e on jferdagnm
ealra faenmena vyn faegere acende
25. luefst J valdest ana ofer.. Jun.
192
on Bethleem }?&re byrig, beornum to frofre,
eallum to are ylda bearnum,
fam j?e gelyfa^ on lyfiendne god
50. and on )><et ece leoht uppe on roderum.
pyn maegen ys sva m&re, mihtig drihten,
sva J?aet senig ne vat engla hades
fa heahnisse heofena cyninges.
Ic )?e andelte, aelmihtig god,
55. faet ic gelyfe on )?e, leofa haelend,
fact fu eart se miccla and se masgenstranga
and se eadmoda ealra goda, and se ece kyning
ealra gesceafta; and ic com
se litla for fe and se lyftra man,
60. se her syngige svi'&e genehhe
daeges arid nihtes, do sva ic ne sceolde,
hvile mid veorce, hvile mid vorde,
hvile mid gefohte, pearle scyldi,
invitni^as oft and gelome.
65. Ac ic fe halsige nu, heofena drihten,
and gebidde me to pe, bearna selost,
]?aet fu gemilsige me, mihtig drihten ,
heofena heahkyning, and se halga gast,
and gefylste me, faeder aelmihtig,
70. faet ic finne villan gevyrcean maege,
abr ic of fysum hl&nan life gehveorfe.
Ne forveorn ]>u me, vuldres drihten,
ac gety^a me, tyreadig kyning";
l*t me mid cnglum upsi^ian ,
75. sittan on svegle, * *
herian lieofones god haligum reorde.
a butan ende. Amen !
76. heofonas Jim. 77. a Jim.
<Lf)/ET
192
on Bethleem J?&re byrig, beornum to frofre,
eallum to are ylda bearnum,
fam }>e gelyfaiS on lyfiendne god
50. and on J>#t ece leoht uppe on roderum.
f>yn maegen ys sva m&re, mihtig drihten,
sva J?aet senig ne vat engla hades
fa heahnisse heofena cyninges.
Ic fe andelte, aelmihtig god,
55. faet ic gelyfe on ]?e, leofa haelend,
)?8Bt fu eart se miccla and se masgenstranga
and se eadmoda ealra goda, and se ece kyning
ealra gesceafta; and ic eom
se litla for J?e and se ly^ra man,
60. se her syngige s\r<Se genehhe
daeges arid nihtes, do sva ic ne sceolde,
hvile mid veorce, hvile mid vorde,
hvile mid gefohte, fearle scyldi,
invitnr&as oft and gelome.
65. Ac ic J>e halsige nu, heofena drihten,
and gebidde me to fe, bearna selost,
feet \ li gemilsige me , mihtig drihten ,
heofena heahkyning, and se halga gast,
and gefylste me, faeder aelmihtig,
70. )>aet ic finne villan gevyrcean maege,
abr ic of fysum hl&nan life geh\ 7 eorfe.
Ne forveorn J;u me, vuldres drihten,
ac gety^Sa me, tyreadig kyning;
lifet me mid englum upsi^ian,
75. sittan on svegle, * *
herian lieofones god haligum reorde.
a butan ende. Amen ;
76. heofonas Jun. 77. d Jun.
m
/im^
S IS RIWT
t;
ncep him r jvutnrc cCr^v^.
nftxeum
Tjajp teyui
ti
p
' ^ n ft>
turn
putn veej\*m yy t^^ S^T^^S^P
rtfrto, tr^t^rrtrritxri oc Kt^ orv y^xt^i
origotnno
Ein
angelsachsisclies CUossar
vo n
K. W. Bouterwek.
Elberfeld n, Iscrlohu,
Julius Badeker.
A S ^ Q.
.
Jacob Grimm
g e w i d m e t.
Das angelsachsische Glossar, welches ich den Freunden
alter deutscher Sprache hiermit iibergebe, hat einen grosseren
Umfang gewonnen, als Anfangs beabsichtigt wurde. Der Grund
hiervon liegt zum geringeren Theile in dem zufalligen Umstande,
dass eine ziemlich reichhaltige Sammlung angelsachsischer Worter,
die ich zu meinem Gebrauche angelegt habe, zu grosserer Aus-
ftihrlichkeit einlud; weit mehr forderten die Dichtungen Gaedmon's
selbst, deren Verstandniss meine Arbeit zunachst dienen will,
dazu auf , die ohnehin nur unbestimmt gezogenen Grenzen eines
sogenannten Glossars zu iiberschreilen. Ich habe schon friiher
Gelegenheit gehabt auf die Verschiedenheit aufmerksam zu machen,
welche in den einzelnen Theilen der von Caedmon's Namen zu-
sammengehaltenen Poesieen besteht. Neben erhabenen Stellen,
die dem Besten an die Seite treten diirfen, was angelsachsische
Epiker hervorgebracht haben, finden sich grosse Abschnitte chro-
nikenartiger Nacherzahlung biblischer Geschichten. Als ein drittes
Element dieser Dichtungen mussen noch andere, zum Theil
grosse Episoden erwahnt werden, welche sich in Haltung und
Ton den vielen noch vorhandenen Resten der reichen geistlichen
lyrischen und Legenden-Poesie der angelsachsischen Bischofe
und Monche so genau anschliessen , dass bei der Ausarbeitung
eines Glossars zu Caedmon jene Dichtungen nicht tibersehen wer
den durften. Endlich lag es nahe, die saure Mtihe, welche die
Zusammentragung des Glossars verursachte, womoglich, auch fiir
das leichtere Verstandniss anderer Schriften, z. B. der durch
Grimm's vortreffliche Bearbeitung in Deutschland verbreiteten Le-
genden Elene und Andreas, nutzbar zu machen.
A
VIII
Die Zahl derjenigen Schriften, die ich, unter giinstigen Um-
standen zu meinem Zwecke hatte gebrauchen konnen, ist aller-
dings nicht unbedeutend. Schon Hickesius, der beriihmte Her-
ausgeber des kostbaren 'Linguarum veterum Septentrionalium
Thesaurus', ervvahnt unter den handschriftlichen Schatzen, die der
unermtidliche Franciscus Junius, der Caedmon's Paraphrase
zuerst an's Tageslicht zog, derBodleianischen Bibliothek vermachte,
ausser einem Linguae Anglicanae Etymologicum magnum ein Glos-
sarium Latino -Saxonicum, das, ohne Zweifel, auch die von ihm
in einem besonderen Index zusammengestellten im Caedmon vor-
kommenden Worter in sich schloss. Die Handschrift dieses Index
ist, mit der Nummer '5225. (Jun. 113.)' bezeichnet, auf der Oxforder
Bibliothek noch vorhanden, wie J. Grimm in seiner Auslegung
von XXVI. altdeutschen Hymnen angiebt. Auch thut der zvveite
Herausgeber Caedmon's, der gelehrte Benjamin Thorpe, dieses
alphabetischen Verzeichnisses Erwahnung, legt indessen demselben
keinen besonderen Werth bei, weil es nach den Seitenzahlen der
Junius'schen Ausgabe eingerichtet, also nur fur diese brauchbar sei.
Immerhin thut es mir leid, dass ich \\eder liber das Glossarium
Latino -Saxonicum des Junius, noch liber seinen Index etwas
Naheres erfahren, geschweige sie benutzen konnte. Schon frii-
her als Thorpe durch die Munificenz der 'Society of Anti
quaries of London' in den Stand gesetzt wurde, Caedmon,
in vortrefllicher Ausstattung , erscheinen zu lassen, hatte W. D.
Gonybeare in den 'Illustrations of Anglo-Saxon Poetry' eine
neue, mit einer Uebersetzung versehene Ausgabe verheissen,
welche indessen nicht erschienen ist. Aus Thorpe's Vorrede
zu seiner Ausgabe ist ersichtlich, dass sie nicht zu Ende ge-
bracht war. Thorpe's Index zu Caedmon endlich ist zwar
nicht vollstandig, jedoch, beim Mangel eines Glossars, von gros-
sem Nutzen.
Der Junius'sche G 33dm o n erschien bekanntlich 1655. Man-
chen Exemplaren dieses hochst seltenen Buches sind zwei im
Jahre 1752, also fast hundert Jahre spater, aus dem Colleg.
Keg. Oxon. veroffentlichte Blatter beigebunden, auf deren erstem
der Leser benachrichtigt wird, dass Junius die auf dem zwei-
ten Blatte enlhaltenen Noten zu Caedinon mit seinem anderwei-
iut'n Nachlasse der Bodleianischen Bibliothek vermacht habe,
Ich theile diese ,,Notae u hier mit, urn sie etwaiger Benutzung
zu erhalten.
IX
Notre.
Pag. 1. 1. 1. rodera veard] roder, firmamentum ; Aelfr. Gloss, hro-
der, aether; Gloss. R. p. 94. occurrunt iterum p. 4.
1. 20. et p. 4-6. 1. 17.
1. 10. demdon] ic deme vel asmeage, Censeo ; Aelfr. Gramm.
Pag. 2. 1. 13. gesacum] gesaca vel gevinna, Aemulus; Gloss. R.
p. 114.
Pag. 3. 1. 10. forhealdene] for&heald, Praeceps; Aelfr. Gramm.
for^heald, Pronus; Bed. IV, 31. hushleov, Hospitium;
Can. sub Edgaro R. cap. de satisfactions, . i5.
1. 14, 19. vonri] vann, Brunius; Gloss. R. p. 79. inter
colores. iterum occurrit vonne p. 30. 1. 12. et p. 33.
1. 1 , 17. vonnan, p. 32. 1. 2.
1. 25. vlite] vlat, Turpis, fastidiosus, foeditate sua movens
nauseam, me vlata$, Nauseo; Aelfr. Gramm. butan
hlafe aelc mete to vlaettari by$ gehvyrfed , Sine pane
cibus omnis in nauseam convertitur; Colloqu. Mo-
nasticum iterum p. 5. 1. 4, 20. et p. 38. 1. 24.
Pag. 4. 1. 4. genip] genip vel mist, Nebula; Gloss. R. p. 94.
1.22. vraiSe] vraiSe. vraeiSe. vre$e 3 lignum parietem ruitu-
rum sustinens; Red. Ill, 17. ic undervre^ige vel un-
derlecge , Fulcio ; Aelfr. Gramm. avre^ed beon , suf-
fulciri; Red. II, 3. mid his crycce hine avreftiende,
Baculo innitens; Red. IV. 31.
Pag. 33. 1. 10. hreav] lie o^e hreav, Funus; Aelfr. Gloss, dea-
dra hrjevum p. 64. 1. 2.
Pag. 34. 1. 16. tiedra%] ic tyddrige, Propago, as. tyddrung 6^J?e
boh, Propago, inis; Aelfr. Gramm.
Pag. 36.1. 3. geoce] geoc, Salus; Red. V, 14. iterum p. 80.
1. 5. et p. 81. 1. 15. ubi pro geo causer legeudum
geoca user.
Pag. 58. 1. 24. on edvit] ]>y laes him aet vile "j on edvit sette his
gefofta. ^ he for ege ]?aes deaj^es J>a )?ing dyde. J?e
he r gesund don nolde. Ne exprobrarent sibi so-
dales, quod timore mortis faceret ea, quaB sospes
facere noluerat. Red. V, 14.
Pag. 70. 1. 11. pro folcum lege volcnum.
Pag. 71. I. 2. pro gelirde lege gel&dde.
Zu bedauern ist, dass Junius, anstatt seines Index, nicht
ein Glossar ausgearbeitet hat, das, wie obige Proben zeigen,
A*
nicht nur Parallelslellen aus dem Caedmon, sondern auch andere er-
wimschte Beitrage zur richtigen Deutung schwieriger Worter wiirde
enthalten haben. Ein wichtiges Hulfsmittel zum Verstandnisse
Caedmon's erschien im Jahre 1772. Es 1st dies das grosse 'Dic-
tionarium Saxonico- et Gothico-Latinum', welches Edward Lye
mit rastlosem Eifer zusammentrug, ohne seine Veroffentlichung
erleben zu konnen. Die Herausgabe seiner miihevollen Arbeit
hatte er auf Owen Manning testamentarisch tibertragen. Man
ning entledigte sich des ehrenvollen Auftrages mit Gewissenhaf-
tigkeit und versah das Werk seines Freundes mit einem umfang-
reichen Supplementum und mehreren Beigaben, welche den Werth
dieses llieuern Buches erhohen. Caedmon wird von Lye fleissig
angefuhrt; er citirt Seiten- und Lmienzahl nach Junius' Ausgabe;
Grimm, dessen Gitate in den ersten Ba'nden seiner Grammatik auf
den Lye'schen fussen, fiihrt nur die Junius'sche Seitenzahl an;
im 4. Bande der Grammatik und im 1. dritter Auflage (von mir
mit Gr. I. bezeichnet) folgt er Thorpe's Ausgabe, nach Seiten-
und Verszahl. Die Mangel des unentbehrlichen Buches von Lye
sind bekannt. Zvvar sagt Manning in der Vorrede: 'adhibui ex-
empla innumera; praesertim vero in variis Praepositionum sensibus
explicandis, quo facilius innotesceret antiquae istius linguae idio-
tismus. Yereor equidem, ne in his nimius videar. Malui ta
rn en, dum interpretem agerem, in tyronum praecipue gra-
tiam et utilitatem, nihil praetermittere eorum, per quae
sensus verborum confirmaretur, quam committere
ut, dum brevis esse laborarem, obscurus fierem';
es findet sich indessen , schon bei oberflachlicher Benutzung , dass
weder der angelsachsische Sprachgebrauch , noch auch die Gram
matik in einigermassen gemigendem Grade beriicksichtigt sind.
Das genus bei den Substantiven ist nie angegeben, an eine
regelmassige gehorige Unterordnung der Verbalformen unter die
ihnen zustandigeri Infinitive, oder selbst der Declinatio-nsformen
unter ihre Substantive, ist nicht zu denken, noch weniger sind
die syntactischen Verhallnisse oder die eigenthiimliche Anwendung
mancher Worlarten, wie mehrerer Pronomina und Conjunctionen,
berucksichtigt. Dagegen fehlt nie eine meist gelreue lateinische
Uebersetzung der angefuhrten Beispiele, wie denn auch die ganze
Einrichtung des Buchos sehr ubersichllich und einfarh ist, alles
Ueberladene meidet, mithin sich zum Gebrauche empfiehlt. Wie viel
aus Somner's Dictionarium Saxonico- Latino -Anglicum (Oxon.
1 659.) , und aus Benson's Vocabularium Anglo - Saxonicum
XI
(Oxon. 1701.) in das Lye'sche tibergegangen 1st, vermag ich nichtzu
bestimmen, da ich beide Biicher nie gesehen habe. Auch Lye
konnte ich erst nach dem Drucke des 8. Bogens meines Glossar's
auf langere Zeit zur Benutzung erhalten.
Seit Lye war fur angelsachsische Lexicographie wenig oder
gar nichts geschehen. Da trat 1838. Bos worth mit seinem
grossen Worterbuche , an welchem er iiber sieben Jahre lang
gearbeitet hatte , hervor. Es wurde von alien Freunderi der angel
sachsischen Studien mit grosser Freude begriisst und erhielt an-
fanglich den ungetheiltesten Beifall. Nach einer Einleitung von
CGVIII. Seiten, welche, in einer ziemlich ausfuhrlichen Darstel-
lung aller Hauptdialecte des germanischen Slammes , viel Brauch-
bares neben manchem Entbehrlichen, dazu auch einea kurzen
Abriss der angelsachsischen Grammatik (Ausziige aus Bosworth's
zwei angelsachsischen, mir unzuganglich gebliebenen Grammatiken)
nebst den Essentials " aus Rask und Grimm enthalt, beginnt
das in drei Columnen eng gedruckte Worterbuch selbsl , auf dessen
Schluss (S. 522.) ein sehr reichhaltiger auf die Columnen im
Buche selbst verweisender englischer und ein dergleichen la-
teinischer Index folgt. Ein Supplement (S. 669 721.), das
ich als ,,Bosw. Appendix" citire, schliesst dies umfangreiche
Werk, das freilich, je nach den sprachlichen Grundsatzen, welche
man fur Worterbucher als die richtigen anerkennt, einer sehr
verschiedenen Beurtheilung unterliegen kann, indes^sen unstreitig
das reichste Material enthalt und alle fruheren Arbeiten dieser Art
bei weitem iibertrifft. Was Bosworth geleistet hat, setzt er in
einem besonderen Abschnitte der langen Einleitung selbst ausein-
ander; wen es interessirt, der kann das Nahere dort nachlesen.
Hier fragt es sich nur, ob das Verstandniss Caedmon's durch dies
umfangreiche Buch besonders gefordert worden ist. Zwar sagt
Bosworth auf S. CLXXVI. seiner Einleitung: Citations from
Caedmon have always been made from Mr. Thorpe's impro
ved text, through whom the perusal of some sheets was allo
wed before the work was published 11 ; bei genauerer Einsicht
indessen zeigt es sich, dass erst in dem Appendix ein allerdings
erheblicher und fur das Verstandniss Caedmon's erspriesslicher
Gebrauch von Thorpe's Ausgabe gemacht worden ist. Folgende
Zusammenstellung einiger Worter aus dem Buchstaben A wird
zeigen, in welchem Verhallnisse Lye's Anfiihrungen aus Caedmon
zu denen Bosworth's stehen :
XII
a b Elian i. abylgean. Caedm. 95, 19. Lye. abaeligan, to be
angry, Cd. 217, Th. 276, 27, v. belgan. Bosw. Appendix.
abal, robur corporis, vires; Caedm. 12, 25. Lye.
ability, power of body, strength; robur corporis: Cd. 25.
abannan, iubere, praecipere; Gdm. 84, 9. Lye.
to command, order; mandare. aban )>u j>a beornas,
command thou the childern, Cd. 193. Dagegen Thorpe
S. 242, 32: order thou those men. . out of the oven.
abealh Caedm. 100, 5. Refer ad abylgean. Lye. abealh, was
angry, v. belgan. Bosw. Diet. Unter 'belgan' findet sioh
zwar 'abelgan, gebelgan' mit aufgefiihrt, das Citat aus
Caedm. aber nicht. abelgan, v. a. to anger, etc. Bosw.
A pp. Zwar wird im Diet, auch noch 'abelgan' aufge
fuhrt, aber ohne Citat aus Caedmon.
abeodan, offerre; Caedm. 57, 16. abead, obtulit, annunliavit;
Caedm. 22, 23. 39, 20. 42, 18. Lye. Bosw. fuhrt
unter 'abeodan' Caedm. nicht an.
abiddan, precari, deprecari; Caedm. 57, 15. Lye. - 'abid-
dan', to ask, pray, pray to, v. biddan. Bosw. Diet.
Unter 'biddan' findet sich 'abiddan'; die Stelle aus Caedm.
aber ist nicht angegeben.
abolgan, irasci. 'abolgen beon', offendi. 'habbaV Caedm. 11,
9. Lye. 'abolgen', angry, v, belgan. Bosw. Diet.
abraegd Caedm. 63, 4. V. abregdan. Lye. - Bosw. Diet,
verweist auf 'abredian', bei welchem Worle das Citat aus
Caedm. fehlt. Dagegen citirt Lye s. v. 'abregdan' noch-
mals Caedm. 57, 4. 54, 3. 49, 22. 62, 20.
Aus diesen wenigen Proben geht hervor, dass Lye fur
Caedmon von grosserer Bedeutung ist als Bosworth, wenn man
auf die grossere Anzahl von Citaten Biicksicht nimmt. Thorpe's
Index, den Bosworth, nach seiner eigenen Angabe, ebenfalls
benutzt hat, fuhrt alle oben ausgeschriebenen Worter auf, ja
sogar ausser 'abregdan' noch die Formen 'abroden, abrugdon'
insbesondere. Die Brauchbarkeit Lye's fiir die Lecture Caed-
mon's wird durch Manning's Supplementum, der Caedmon auch
fleissig citirt, noch erhoht, so dass dem alien Worterbuche
von dieser Seite her sein Vorzug gelassen werden muss. Bos
worth citirt Caedm. aus Junius' Ausgabe, nach den Seiten-
zahlen des Manuscripts, was auch weniger genau ist, als Lye's
Verfahren.
XIII
An die grosseren Worterbucher der angelsachsischen Sprache
reihen sich die Glossaries Sind diese wirklich, was ihr Narae
verheisst, Eigenworterbiicher fur ein bestimmtes Schriftvverk, so
dass sie mit erschopfenden Nachweisen Bedeutung und Gebrauch
der aufgenommenen Worter, zunachst fiir den behandelten Schrift-
steller, auffiihren; so bilden sie die wichtigste Grundlage fiir Ge-
sammtwdrterbucher, ja diese sind, otme Beihiilfe von Glossen
und Glossarien, gar nicht denkbar. Wie gross unter den Angel-
sachsen das Bediirfniss nach glossirten Schriften, Interlinearver-
sionen und Vocabularien, schon zu practischen Schulzwecken,
von dem ersten Beginne der Ausbreitung des Ghrislenthums unter
ihnen, bis zur Bliithe der Kloster und ihrer Schulen gewesen ist,
weist der Bildungsgang nach, den sie einhielten, und beurkun-
den die vielen handschriftlichen Ueberreste solcher Sarnmlungen.
Von diesen reichen Hiilfsmitteln war ich ganzlich ausgeschlossen,
was ich lebhaft bedauere, da die von Mone mitgetheilten , bald
naher zu besprechenden Glossen zu Feststellung oder Annahme
einer Bedeutung oder Wortform mir sehr dienlich schienen. Unter
den von englischen Gelehrten bearbeiteten Glossarien habe ich
nur das von Thorpe seinen 'Analectis' beigegebene, und das mit
seiner zweiten Auflage 'Beovulfs' erschienene Glossar Kemble's
erreichen konnen; ob tiberhaupt, ausser dem Apollonius von
Tyrus, den Thorpe mit einem Glossare versehenhat, noch eine
andere angelsiichsische Schrift eine solche Bearbeitung gefunden
hat, ist mir ganzlich unbekannt, doch nicht wahrscheinlich.
Thorpe Hess seine Analecta Anglo-Saxonica im Jahre
1834 erscheinen. Sie sind dem grosseren Publikum besonders
durch Leo's altsachsische und angelsachsische Sprachproben
(Halle 1838)", bekannter geworden, und es ist nur zu bedauern,
dass Leo in der den Sprachproben beigefiigten ,,Erklarung der
angelsachsischen Worter u dem Beispiele Thorpe's nicht gefolgt
ist, sondern, anstatt eines alphabetisch geordneten, nur dem
Sprachgebrauche folgenden Glossars, ein Worterverzeichniss zu-
sammengetragen hat, das des Willkiirlichen zu viel enthalt, um
zuverlassig zu sein und die angelsachsischen Studien wirklich
zu fordern. Thorpe hat das unbestrittene Verdienst, die Angabe
des genus und der Declination bei den Substantiven durchgefuhrt
und, bei aller Kiirze, manches Unhaltbare hinweggeraumt zu haben.
Wie hoch er Grimm's deutsche Grammatik, that noblest mo
nument of Teutonic philology, zu schatzen weiss, lasst der
Schluss seiner Vorrede zu den Analecten erkennen. Da Thorpe
XIV
tiberhaupt keine Stellen anfuhrt; so wird Caedmon nur ganz ge-
legentlich (z. B. s. v. 'geslean') citirt. Ich bezeichne das Glossar
Thorpe's mit Gl. AA. und Gl. A. S.
Ein Glossar, im eigentlichsten und besten Sinne des Wortes,
hat Kemble seiner zweiten Ausgabe Beovulf's (1835. 1837.)
beigegeben. Er hat den wissenschaftlichen Grund zu seinen
Sprachstudien in Deutschland gelegt, und spricht es offen aus,
wie viel er Jacob Grimm verdankt, dem er seinen Beovulf
widmet. Eine so liebenswiirdige Dankbarkeit, wie sie leider!
unter Gelehrten nur selten gefunden wird, verdient die vollste
Anerkennung und Bekanntwerden in weiteren Kreisen. Ich gebe
daher Kemble's Worten aus der Vorrede hier gem einen Platz.
,,But most ^thanks namlich) of all to him", sagt er, ,,whose
name it is my pride and pleasure to place at the head of this
book; to whom I owe all the knowledge I possess, such as it is;
and who has during the preparation of this work, expressed to
me the liveliest interest, and afforded the friendliest assistance.
The founder of that school of philology, which has converted
etymological researches, once a chaos of accidents, into a lo
gical and scientific system , will not refuse this tribute of admi
ration and respect from perhaps the first Englishman who has adop
ted and acted upon his views". Kemble hat Grimm's deutsche
Grammatik studirt, und wenn er sie nennt ,,one of the most won
derful specimens of industry and philological acumen that are
preserved in the records of man", so vveiss er, dass er keine
hohle Schmeichelei sagt. Schon dem ersten Bande Beovulf's
hatte Kemble ein Glossar beigegeben, das nur 23 Worter,
freilich sehr ausfuhrlich , behandelt. Unter den reichhaltigen Ci-
taten erscheint auch Caedmon einigemal; fur die Worter 'franca,
gombe' und andere enthalt dieses kurze Glossar interessante
Nachweise.
Von der grossten Bedeutung indessen, und als Grundlage
eines grosser* Worterbuchs zu betrachten, ist das dem 2. Bande
Beovulfs von ilemble beigefiigte Glossar, welches, sowohl in
Beziehung aufAnlage wie auf Ausfuhrung, obschon es anfanglich
noch umfangreicher erscheinen sollte, befriedigen kann. Auf die
verwandten Mundarten ist sehr haufig, bisweilen selbst ausfuhr
lich, immer aber mit masshaitender Beschrankung Rucksicht ge-
nommen, und es macht einen hochst erfreulichen Eindruck, die
fiir das Auge eines Englanders gewiss iiberraschenden Abkiir-
zungen n Ohd. Mhd. und Nhd. tt so oft wiederkehren zu sehen.
YV
./V T
Das genus ist iiberall angegeben, Caedmon verhiiltnissmassig oft
angefiihrt und hin und wieder sogar eingehend beriicksichtigt. '
Ich verdanke diesem Glossare sehr viele Belehrung und ziehe es
unbedingt, in seinem Masse, dem grossen Worterbuche von
Bosworth vor. Sollte daher Kemble sein Vorhaben ausfiihren
und ein angelsachsisches Dictionarium ausarbeiten, wie
Thorpe's Bemerkung in der Yorrede zum Codex Exonienses hoffen
lasst; dann werden wir ohne Zweifel bewundern konnen , was auf
deutschem Grund und Boden von der Hand eines englischen
Meisters Grosses und Haltbares erbaut werden kann. Fur Kem-
ble's Glossar habe ich die Abkiirzung Gl. Bv. gewahlt.
Ich komme nun zu den von Mone, in den ,,Quellen und
Forschungen zur Geschichte der teutschen Literatur und Sprache,
S. 310 bis 343." mitgetheilten , sehr wichtigen ,,angelsachsischen
Glossen", die theils naturhistorischen,- theils theologisch-philo-
sophischen Inhaltes sind. Das ,,Glossarium zur Naturgeschichte"
ist aus der Briisseler Handschrift Nro. 539. entnommen. Diese
enthalt zuerst ,,Aratoris historia sacra, versibus exposita", aus
dem 12. Jahrhundert; darauf folgen mehrere Glossare von angel-
sachsischen Handen, namlich 1) hermeneumata , griechisch-deut-
sches Worterbuch zur Naturgeschichte; 2) gemischtes Worterbuch
und Synonymik, meistens zur Bibel; 3) angelsachsisches
Vocabular zur Naturgeschichte, das von Mone unter
den Nummern 1 141. abgedruckt ist; 4) Glossarius, eine la-
teinische Synonymik, worin sehr wenig Angelsachsisches vor-
kommt; 5) drei andere Glossarien, welche vorziiglich die Bedeu-
tung griechischer und hebraischer Namen in der Bibel enthalten;
6) Erklarungen griechischer und lateinischer seltener Worter;
7) de membris hominum, nomina piscium, angelsach-
sische Glossare, welche bei Mone unter Nro. 142 556.
abgedruckt sind; 8) iiber die Dialectik, von jungerer Hand;
9) Bruchstiicke kleiner Glossare; 10) Bucherkatalog des Klo-
sters, in welchem diese Handschrift verfertigt wurde. Unter
den bei Nro. 10. aufgefiihrten Biichern befand sich ehr wahr-
scheinlich manches angelsachsische Denkmal. Auf dem letzten
Blatte (109.) stehen lateinische Zahlwortcr und dariiber das an
gelsachsische Wort ,,aelfmaBr". Der angelsachsische Theil der
Handschrift gehort ins 10. Jahrhundert; Zusatze und Correcturen
jungerer Schreiber hat Mone ebenfalls angemerkt. Lye sind
diese Glossen nicht bekannt gewesen; er hat allerdings ahnliche
Sammlungen benutzt; z. B. das Herbarium des L. Apuleius
XVI
vori Madaura und den Liber Medicinalis, in welchen beiden
natiirlich hin und wieder dieselben Worter erscheinen; so lesen
wir z. B. bei Lye s. v. haeven: 'haevenhyj^ele, hydele, herba
Britannica; Herbal. 30.'; in den Mone'schen Glossen S. 320:
'britannice, haevenhyldele (haevenydele, manus alia)'.
Noch wichtiger und interessanter sind die, dem Jesuiten Schott
bereits bekannt gewesenen ,,Glossen im Aldhelm", 6518 an
der Zahl, von Mone a. a. 0. S. 323 442. mitgetheilt. Die
Handschrift, aus welcher diese Glossen gezogen sind, hefindet
sich in der Burgundischen Bibliothek zu Brussel, Nro. 471. Sie
enthalt Aldhelm's Buch ,,de laude virginitatis", und war, schon
durch den weiten Zwischenraurn der Zeilen, urspriinglich darauf
angelegt glossirt zu werden; eine nothwendige Einrichtung, da dies,
in schwiilstiger phrasenreicher Sprache, zunachst fiir Nonnen
geschriebene Buch einer Aufhellung durch Glossen, besonders in
vaterlandischer Sprache, wohl vertragen konnte. Aus dem Um-
stande iibrigens, dass Nonnen dieses dunkele Buch des tiber
Verdienst gepriesenen, nachmals unter die Heiligen versetzten
Abtes von Malmesbury (f 719) lesen konnten, schliesst Lingard
auf die hohe Bildung der Klosterfrauen ; mit welchem Rechte,
mag dahin gestellt bleiben. Fiir uns sind jedenfalls die von
fiinf verschiedenen Glossatoren herriihrenden , theils lateinischen,
theils angelsachsischen Glossen wichtiger als der Text, den sie
erlautern. Haufig iibersetzten diese Glossatoren in einem anderen
genus, numerus u. s. f. als das lateinische Wort darbot; sehr oft,
ferner, ist nicht das Textwort glossirt, sondern die lateinische
Glosse iibersetzt, wesshalb bei Benutzung der angelsachsischen
Worter Vorsicht zu gebrauchen ist, die ich wahrscheinlich nicht
immer ausreichend beobachtet habe. Es war mir iibrigens wichtig,
diese Glossen, so viele ich davon brauchbar fand, meinem Glos-
sare einzuverleiben und ihnen dadurch lexicalischen Werth zu
geben. Auch hat Bosworth die Mone'schen Glossen, von mir
mit 'M. gl.' oder *gl. M.' bezeichnet, nicht unbenutzt gelassen.
Eine ruhige Vergleichung derselben mit den Textworten, deren
ich leider! nicht habhaft werden konnte , wiirde uns lehren, wie
geeignet die angelsachsische Sprache selbst zum Ausdrucke der
abstractesten Begriffe gewesen ist, und wie sehr die Schule auf
ihre Heranbildung zu solchem Gebrauche mitgewirkt halte. Ohne
Zweifel wird die Kenntniss der angelsachsischen Sprache durch
die Veroffentlichung von solchen Glossen mehr bereichert, als
durch die kostbaren Werke, welche die 'Charts Anglosaxo-
XVII
nicae' und die 'Leges Anglosaxonum' enthalten, Unternehmungen,
deren grossen Werth nach einer andern Seite hin ich gar nicht
verkenne.
So viel von den benutzten und unbenutzten Glossaren und
Dictionaries
Ich habe nun noch von denjenigen Biichern zu sprechen, die
nicht als lexicalische Hiilfsmittel bezeichnet werden konnen, ohne
die ich aber gleichwohl nicht im Stande gewesen ware, selbst
das Wenige zu leisten, was ich geleistet habe. Wenn ich hier
Jacob Grimm's deutsche Grammatik und seine Ausgabe von
4 Andreas und Elene' zuerst nenne; so geschieht dies nicht aus
Nachahmung der Yielen, die Grimm's Namln gewohnheitsmassig
uberall an die Spitze stellen, wo von Forschungen auf dem wei-
ten Gebiete germanischer Sprachen die Rede ist; sondern aus der
wohlbegriindetsten durch Jahre langes Studium seiner Arbeiten, ins-
besondere der zwei genaunten Werke, gewonnenen Ueberzeugung,
dass kein anderer unserer gelehrten Zeitgenossen in der vergleichen-
den Sprachkunde solche Meisterschaft bekundet hat. Die deutsche
Grammatik, von mir geradezu nur mil Gr. bezeichnet, konnte fiir
meine Zwecke weit mehr ausgebeutet werden, als dies geschehen
ist. Wie sehr ich mich auch versucht sah, wenigstens die alt-
sachsischen, altnordischen und gothischen Synonymen mil anzu-
ftihren , so riethen doch mancherlei Bedenken hiervon ab , und
ich begntigte mich damit, fur Freunde des vergleichenden Sprach-
studiums die deutsche Grammatik , auch nach ihrem syntactischen
Theile , so haufig anzufuhren , wie ich dieselbe bei meinen Vor-
arbeiten angemerkt halte. Wer sich die Miihe nicht verdriessen
lasst, wird finden , dass mein Glossar Anhaltspunkte fiir manche
weitere Forschung bietet, wenn es auch an Zeit und Kraften.
fehlte, meinen Wunsch auszufiihren und namentlich die syntac
tischen Verhaltnisse der angelsachsischen Sprache vollstandiger
zu berucksichtigen.
Wie viel ich Grimnvs Erlauterungen, so wie seiner Einlei-
tung zu Andreas und Elene verdanke, kann man an der haufigen
Anfuhrung derselben nur zum Theil abnehmen. Grimm selbst
nennt Andreas und Elene, na'chs', Beovulf , die altesten und lehr-
reichsten Erzeugnisse der angelsachsischen Poesie. Ich wiinschte,
durch die Beriicksichtigung eines grossen Theils des in Andreas
und Elene enthaltenen Wortvorrathes , wodurch dieselben zum
erstenmale in die Worterbiicher eingefiihrt werden, den Verehrern
alter Sprache einen erwiinschten Dienst zu leisten und verlange
XVIII
sehnlich danach, ein Exemplar des auf Veranlassung der 'Com
mission on (he Public Records', als Anhang zu einem beab-
sichtigten Berichte uber 'Rymer's Foedera', von Thorpe schon
im Jahre 1834 herausgegebenen, von Blume in Vercelli
entdeckten angelsachsischen Codex, wenn auch nur leihweise
benulzen zu konnen. Einstweilen war es mir sehr willkommen,
dass ich wenigstens auf Andreas und Elene verweisen durfte.
Eigentlich ausgebeutet habe ich das Exeterbuch, den
Codex Exoniensis. Diese reichhallige, bereits von Humfred
Wanley, im 'Catalogus librorum veterum Septentrionalium, qui
in Angliae Bibliothecis extant, Oxon. 1705.' S. 279. u. f. be-
schriebene Handschrift bildete einen Theil der Biieher, welche
der Bischof Leofric, zwischen den Jahren 1046 und 1073,
seiner Kathedralkirche zu Exeter schenkte, und wird, in einem
gleichzeitigen Verzeichnisse seiner Schenkungen an dieselbe
Kirche , aufgefiihrt als ' I. mycel Englisc boc of gehvylcum fingum
on leoiSvisan gevorht', d. i. ein grosses englisches Buch von
allerlei Dingen in Liedweisen gefertigt. Dieser Schatz, tiber
hundert Jahre fast unbeachtet, wurde erst im Jahre 1826 dadurch
allgemein bekannt, dass Will. Conybeare, der Herausgeber
der von seinem Bruder John Josias Conybeare hinterlasse-
nen ,,Illuslrations of Anglo-Saxon Poetry" in einem Appendix
zu diesem Buche eine ausfiihrliche Inhaltsanzeige des Codex
Exoniensis mittheilte und dadurch die Aufmerksamkeit der Ge-
lehrlen aufs neue anregte. Zwar fiihrt Lye unter den von ihm
benutzten Codices auch den Codex Exoniensis auf; es finden sich
indessen in seinem Worlerbuche nur sehr wenige Spuren seiner
Lecliire dieses an ungewohnlichen Wortern so reichen Manu
scripts. (Vgl. z. B. s. v. 'hryre'r haegles hryre, grandinis pro-
lapsio. Cod. Exon. 56. a.) Den vollen Werth desselben zu wiir-
digen, wurde erst im Jahre 1842 moglich, wo Benj. Thorpe,
im Auftrage der antiquarischen Gesellschaft von London, das
Exeterbuch, in gleicher Ausstaltung wie friiher den Caedmon, mit
einer englischen Uebersetzung, Anmerkungen und einem doppelten
Index herausgab. Der durch schone Schrift wie seltene Correctheit
ausgezeichnete Codex, der mehrere Eigenthiimlichkeiten in Schreib-
art und Formenbildung aufweist, enthalt in seinem ersten Theile
Dichtungen ausschliesslich religiosen Inhaltes: an Christus, an
die Jungfrau Maria, an die Dreieinigkeit, auf die Geburt, die
Himmel- und Hollenfahrt Christi; Lobgesange; iiber das jungste
Gericht, die Kreuzigung, Schilderungen des Zustandes der Seelen
YTY
y*.ly\
nach dem Tode, Alles Gegenslande, die dem sogenannten
2. Theile Caedmon's sehr verwandt sind und fiir das Verstandniss
desselben Bedeutung haben. Dies gilt in noch heherem Masse
von der Recension der Geschichte der drei Manner im feurigen
Ofen, welche die eigentlich religiosen Gedichte im Cod. Exon.
beschliesst. Ohne Zweifel waren die altteslamentlichen und auch
einzelne neutestamentliche Apocryphen unler den Angelsachsen
verbreitet, was sich aus Hi ekes und Wan ley leicht erweiseri
lasst. Die in ihnen enthaltenen Erzahlungen wurden theils in
die canonischen geradezu eingereiht, wie dies mil dem Gesange
des Az arias und seiner Gefahrten im 1. Theile Common's (Z.
3798 3926.), und mit einzelnen Stellen aus dem Evangelium
Nicodemi,im 2. Theile Caedmons, der Fall ist; theils selbststandig
behandelt, wie jener Gesarig im Codex Exoniensis, wie das Frag
ment von Judith in den Analecten (S. 131.) und manche andere
Geschichten. Wenn daher auch Thorpe auf diese Recension
keinen besonderen Werth legt; so ist doch einleuchtend , dass
sie, wie aus meinem Giossare ersichtlich ist, zur Erlautnrung
des angefiihrten Abschnittes aus dem ersten Theile Caedmon's
wesentlich beitragt und desshalb Beachlung verdient. Ausserdem
giebt dieses Vorhandensein einer doppelten Bearbeitung desselben
apokryphischen Buches zu manchen interessanten Vermuthungen
Raum. Die hierauf folgende 'Legende vom heiligen.Gir&lac',
eine poetische Ueberarbeitung der Vita S. Guthlaci von Felix,
einem Monche der Abtei Croyland, ist reich an dichterischen
Schonheiten und in einer edlen Sprache verfasst. Eine prosai-
sche angelsiichsische Ueberselzung der lateinischen Vita ist von
Charles Wycliffe Goodwin herausgegeben worden.
Auch aus den iibrigen Theilen des Exeterbuches: dem Phonix,
der Legende von der heiligen Juliana, dem Wanderer, den mora-
lischen Gedichten, dem, nach Conybeare's und Kemble's Vorgang,
auch von Ettmiiller (1839) herausgegebenen, von ihm mit dem
Namen 'Scopes vidsiV bedachten Gedichte, das Thorpe 'the
Scop or Scald's Tale' iiberschreibt; so wie aus alien folgenden
Geclichlen, unter denen der ' Panther' und der 'Walfisch', wegeri
ihres moralisirenden Inhaltes nach Art des althochdeutschen
Physiologus, besondere Aufmerksamkeit verdienen, habe ich
Alles zusammengetragen, was zur Feststellung von Worlformen
und Wortbedeutung zweckmassig schien. Selbst die ,,Kathsel",
an sich oft unverstandlich, oft der Uebersetzung nicht werth,
haben mir einzelne ungewohnliche Worter geliefert.
XX
Das letzte Buch endlich, das ausfuhrlich zu benutzen mir
gestallcl war, ist das von Thorpe im Jahre 1835 herausgegebene
Psalterium. Es ftihrt den Tilel: ,,Libri Psalmorum versio antiqua
latina, cum paraphrasi Anglo -Saxonica, partim soluta oratione,
partim metrice composita." Der gliickliche Auffmder des Heliand,
Gerard Gley, hatte in seiner Schrift: ,,Langue et Lilterature
des Anciens Francs" (1814) auf ein in der konigl. Bibliolhek zu
Paris befindliches angelsachsisches Psalterium aufmerksam ge-
macht, das frfiher ein Eigenthum des Herzogs Johann von Berry
gewesen warund, nach Gley's Yermuthung, von den Herzogen
der Normandie herruhrt. Nach.langer Miihe fand Thorpe endlich,
durch Vermittelung von Freunden, den von Gley bezeichneten
Codex auf, schrieb ihn ab und gab ihn, auf Kosten der Univer-
siliit Oxford, heraus. Diese Uebertragung der Psalmen verdient
die allergrosseste Beachtung. Bis zum 50. Psalm, einschliesslich,
ist sie in freier paraphrasirender Prosa verfasst; auch gehen
die oft sehr eigenthiimlichen und langen angelsachsischen Ueber-
schriften nur bis dahin. Der Merkwiirdigkeit wegen setze ich die
Ueberschrift des 50. Psalmes hierher: ,,Dauid sang fysne fifti-
gofan sealm hreovsiende for fam eerendum, fe Nathan, se vitga,
him saede; fret vaes, ^ he haefde gesyngod vr& Ureus, ]?one
Cy^iscari , fa he hine besvac for his vifes fingum, faere nama
vaes Bersabe. and eac he vitgode on pam sealme be Israela folce,
hu hy sceoldon hreovsian hyra haeftnyd on Babilonia, and eac
be Sancte Petre fam Apostle, and be aelcum rihlvisum man he
vitgode, hu hy sceoldon syngian, and eft hreovsian". Durch
diese Einleitung sind die Gesichtspunkte der Auslegung bereits
festgeslellt, in ahnlicher Weise, \vie an vielen Stellen erklarende
Einschiebsel einen bestimmten Weg der Auffassung vorschrei-
ben. So lautet z. B. der 16. Vers des 44. Psalmes: ,,mid blisse
3 mid faegnuncge hy bio^ geldde in to finum temple. \ aet synt
H savla, )?e heora mosg^had gehealda^S J >a hreovsiendan,
and fa fe gevitnode beo$ for hiora scyldum, 6$J>ehs6ra v il
ium, o^Sfe heora unvillum 11 . Mit dem 51. Psalm beginnt eine
ganz andere Behandlungsweise des lateinischen, der vetus Itala
am meisten sich nJihernden Textcs. Die angelsachsischen Ueber-
schriften horen auf, und nur die kurzen lateinischen bleiben.
I)<T Sinn der einzelnen Verse wird, mil noch mehr Freiheit, in
!undener Rede wiedergegeben, so dass uberhaupt zweifelhaft
erscheinen kann, ob der beigeschriebene Text der von dem Ver-
fasser ursprunglich benutzte ist. Die uberaus vielen Fehler, im
XXI
Lateinischen, \vie im Angelsachsischen, bekunden einen nach-
lassigen, in beiden Sprachen wenig unterrichteten Abschreiber,
der sich, am Ende des Buches, ' Wulfvinus Cada' nennt. Die
Vermuthung Thorpe's, dieser Codex mochte^urspriinglich nicht von
Wulfvin herriihren, sondern nur eine von einem gallischen, des
Angelsachsischen unkundigen Monche gefertigte Absehrift sein,
hat mehr fur sioh, als die schwachen Griinde, mit welchen er
dieAnnahme, Aid he 1m sei der Verfasser wenigstens des poe-
lischen Theiles, in etwa zu unterstiitzen sucht, obschon, nach
seiner eigenen Angabe, die Handschrift eher aus dem 12. als
aus dem 11. Jahrhundert stammen mag. So viel scheint wohl
gewiss, dass diese Zusammenstellung der Psalmen einem practi-
schen Bedtirfnisse seinen Ursprung verdankt und von zwei ver-
schiedenen Compilatoren zu verschiedenen Zeiten ausgefiihrt wurde,
was aus einer sorgfaltigen Vergleichung der Schriftzuge und der
in beiden Theilen vorkommenden Fehler zu erweisen ware. Der
Werth dieses burgundischen Psalteriums aber wird durch eine Yer-
gleichung mit andern angelsachsischen Psalmenbiichern , z. B. dem
von Johann Spelmann im Jahre 1640. nach drei Handschriften
herausgegebenen, bedeutend erhoht, wesshalb eine kritische Bear-
beitung der angelsachsischen Uebertragung eine verdienstliche Un-
ternehmung sein wurde.
Die von mir, bei Citaten, gebrauchteu Abkiirzungen stelle
ich hier zusammen:
A. bezeichnet Grimm's Andreas.
Anal. Analecta Anglo-Saxonica. A selection in prose and
verse, from Anglo-Saxon Authors of various ages; with a
Glossary. By Benjamin Thorpe. F. S. A. London, 1S34.
Bergm. = Poe'mes Islandais tires de 1'Edda de Saemund, publics
par F. G. Bergmann. Paris, 1838.
Bv. = The Anglo-Saxon Poems of Beowulf, the traveller's
song and the battle of Finnesburh, edited by John M.
Kemble Esq. M. A. of Trinity College, Cambridge. Se
cond edition. London, 1835.
Cod. Verc. = Codex Vercellensis in den Anfiihrungen bei Grimm
und Thorpe.
Diefenb. oder Dfnb. = Vergleichendes Worterbuch der gothi-
schen Sprache von Dr. Lorenz Diefenbach. Erster
Band. Frankfurt, 1846.
XXII
D M. = Deutsche Mythologie von Jacob Grimm. 2. Aus-
gabe. Gottingen, 1844. Einigemal 1st die erste Auflage
citirt und dann besonders bezeichnet.
El. = Grimm's Elene.
Erl. = Grimm's Erlauterungen und Einleitung zu Andreas und
Elene.
Ex. = Codex Exoniensis. A collection of Anglo-Saxon
Poetry, from a manuscript in the library of the Dean
and Chapter of Exeter, with an english translation, no
tes and indexes, by Benjamin Thorpe, F. S. A.
London, published for the Society of Antiquaries of
London, 1842.
Gl. A. S. oder Gl. AA. = das Glossar zu Thorpe's Analecta.
Gl. Bv. = das Glossar zu Beovulf; es erschien in folgendem
Buche: A translation of the Anglo-Saxon Poem of Beo
wulf, with a copious glossary, preface and philological
notes by John M. Kemble Esq. M. A. of Trinity Col
lege, Cambridge. London, 1837.
Gl. Ul. = Glossarium der gothischen Sprache von H. C. v. d.
Gabelentz und Dr. J. Lobe. Leipzig, 1843.
Gr. = Deutsche Grammatik von Dr. Jacob Grimm. 1. Theil
2. Ausgabe, Gottingen, 1822. und 3. Ausgabe, Gottingen,
1840. 2. bis 4. Theil, Gottingen 1826 1837.
Graff = Althochdeutscher Sprachschatz von Dr. E. G. Graff.
6 Thle. Berlin 183442.
Haupt = Zeitschrift fur deutsches Alterthum. Herausgegeben
von Moritz Haupt, seit 1841. Es sind bisher 7 Bande
vollstandig erschienen; vom 8. das erste Heft.
Illustr. oder Conyb. Illuslr. = Illustrations of Anglo-Saxon
Poetry by John Josias Conybeare, M. A. & c., edi
ted by his brother W. Dan. Conybeare, M. A. & c.
London, 1826.
Jud. = Judith, a fragment, in Thorpe's Analecten S. 131141.
Jun. : Caedmonis Monachi Paraphrasis Poetica Genesios et
praecipuarum Sacrae paginae Historiarum, abhinc annos M.
LXX. Anglo -Saxonice conscripta, et nunc primum edita
a Francisco Junio F. F. Amstelodami, apud Christo-
phorum Cunradi, Typis et sumptibus Editoris. CIOIOCLV.
Prostant Hagae-Comitum apud Adrianum Vlacq.
XXIII
M. gl. oder gl. M. = die in Hone's Quellen und Forschungen
zur Geschichte der teutschen Literatur und Sprache, Aachen,
1830, von S. 314 S. 443. abgedruckten angelsachsi-
schen Glossen.
Mscr. = Cod. Bodl. Jim. XL, welcher die Dichtungen Caed-
mon's enthalt.
Ps. = Libri Psalmorum versio antiqua latina, cum paraphrasi
Anglo-Saxonica; ed. Benjamin Thorpe, S. A. S., Oxonii,
e typographeo academico 1835.
Psalt. Spelm. = Psalterium Davidis Latino - Saxonicum vetus
a Johaune Spelmanno D. Hen. fil. editum. E ve-
tustissimo exemplari Ms. in Bibliotheca ipsius Henrici,
et cum tribus aliis non multo minus vetustis collatum.
Londini, 1640.
R. Gr. = A grammar of the Anglo-Saxon Tongue, with a
praxis, by Erasmus Rask. A new edition, translated
from the Danish by Benjamin Thorpe, Copenhagen,
1830.
RW. = Runen-Sprachschatz, oder Worterbuch tiber die alte-
sten Sprachdenkmale Scandinaviens , in Beziehung auf Ab-
stammung und Begriffsbildung, von Dr. Udo Waldemar
Dieterich. Stockholm und Leipzig, o. J.
Schm. = He Hand. Poema Saxonicum seculi noni; primum
edidit J. Andreas Schmeller. Monachii, 1830; insbe-
sondere aber desselben ,,Glossarium Saxonicum e poemate
Heliand collectum" Monachii, 1840.
Th. N. = die Noten in: CaBdmon's metrical paraphrase of
parts of the holy Scriptures, in Anglo-Saxon; with an
english translation, notes and a verbal Index, by Ben
jamin Thorpe, T. S. A. London, published by the So
ciety of Antiquaries of London, 1832.
Bei Anlegung meines Glossars zum Caedmon bin ich beson-
ders darauf bedacht gewesen, aus den ausfuhrlich besprochenen
Hiilfsmitteln Alles sorgfallig zusammenzutragen, was zur Fest-
stellung der in dem Schriftsteller vorkommenden Worter, nach
Form und Inhalt, dienlich schien. Diese Worter sind, mit we-
nigen unabsichtlichen Auslassungen, alle verzeichnet; dieFlexions-
formen unter die ihnen zustehenden Nominative und Infinitive
XXIV
sorgfaltig untergeordnet und durch Beispiele erlautert; das genus
angegeben; die Bedeutung moglichst festgestellt; kein Fleiss ge-
spart, urn diese durch geeignete Citate zu belegen. So moge denn
auch diese Arbeit, die ich init Freuden, wenn auch in aufrichtiger
Bescheidenheit, dem mir personlich unbekannten und doch von
mir so hochverehrten Meister widme, moge sie dazu beitragen,
dass der Reichthum und die Fiille der edlen angelsachsischen
Mundart auch auf dem deutschen Festlande bekannter werde und
namentlich die Jiingeren anreize, aus den Schachten derselben
des echten Sprachgoldes recht viel ans Tageslicht zu fordern.
ELBERFELD, den 21. August 1850.
Bouterwek.
A.
XX
A, semper, in perpetuum. 7. 478.912. 1275.1601. 2369. 2693. 3707.^4113.
-o butan ende II, 317. El. 801. 893. Ex. 26, 9. 253, 20. to
aldre II, 364; 621. ^ to feore K*. 102, 25. ~ td vtdan feore E\.
469, 11. s. feorh. ~ td vorulde II, 317. - td voruldefor* Ex.7, 15.
-v vorlda vorld Ps. 21, 25. ~ forS ece Ex. 192, 28. y forS heonari
Ex. 36, 27. S. ava.
abal (n) vigor, robur corporis. sg. nom. 497. Diel'enb. 1,2. b. Bergm.
Poemes Island. S. 408. altn. afl. Von Grimm (Gr, 2, 43. Wurzel
aban) wird das Wort als altsachsisch aufgefiihrt. Vgl. R. W. v. afla]?i.
abannan, mit iit: vocare, evocare; convocare ad bellum Ex. 120, 12; das-
selbe, ohne ut, El. 34: abannan td beadve. imperat. dban 3945.
abelgan, irritare, iratum reddere, praes. coni. sg. 3. *J> he ne abaelige II,
196. prset. sg. 1. dbealh II, 411. pi. 3. abulgan 'exacerbarunt' Ps.
77, 41. part, praet. abolgen 428. 549. 555. 1252. Vgl. El. 402. und 513.
das Subst. <febylg*. bylignes 'indignatio' Ps. 68, 25. Gr. 2, 821.
abeodan, oflerre, referre; nunciare, annunciare. ^> (amende }?ln) 2656.
Chsl) El. 1003; prces. coni. 2. (^ ]>u hyht ne) dbeode II, 696. praet. sg
1. 3. abead922. 1357. 1765. 1863. 1913. 4027. A. 96. Ex. 14, 34. Ill',
24. 143, 7. part, praet. aboden Ex. 120, 31. 145, 16. Gr. 2, 826.
abiddan, deprecari 2654. Gr. 2, 830.
abrecan, frangere, effringere. 2485. 4206. 4217. A. 150. prat. sg. 3. (r
he helvara burg) abra3ce Ex. 437, 13. part, praet. dbrocen 780. 2968-
3581. A. 1241 ^Ex. 184, 8. 329, 17.
abregdan, trahere, extrahere, retrahere; stringere gladium cet. 2632. pra?t.
sg. 3. abraegd 2925. abrad Jud. 133, 41. (hvonne sdvle) abregde
2271. Vgl. II. XI, 115: 'unakov TS acf yroQ anyvQa*. pi. 3. abrug-
don 2480. A. 865. imperat. abregd 2908. part, praet. abroden 3198.
abrogden Ps. 108, 28.
abreotan, penitus frangere, destruere; caedere, occidere 3128. El. 510. Ex.
328, 12. 337, 18. praet. sg. 3. abreat Bv. 2597. pi. 3. abruton A. 51.
Gr. Erl. 96. 150.
ac, sed; s. ah.
iicennail, gignere. praet. sg. 2. acendest Ex. 464, 10. part, praet. a"cenned
A. 566. El. 178. 340. Ex. 7, 31. 14, 12. 28, 9. 26. 151, 19. 214, 19.
424, 25. 433, 24. 491, 19. Ps. 2, 7. 21, 29. 57, 3. 104, 31. 115, 6.
pi. (vurdon) acende 1700. Gr. 2, 826.
aceorfan , exscindere. praes. sg. 1. ic aceorfe 'concidam 1 Ps. 88, 20. sg. 3.
aceorle* 4085. imperat. "aceorfl (aveorp!) Matth. in Gr. 4,205. 2, 826.
acerran, acyrran, locum repetere, reverti II, 218.
acol acul, pavidus, consternafus. acol 1949. 3642. acul 4243. Vgl. acol-
' m6d A. 377. J595. Ex. 195, 36. pi. dat. aclum siefnum 3507.
acsian, poscere, postulare, exigere; interrogare 2447. acsigan A. 1135.
a'hsian 860. pras. sg. 1: ()>eah) ic ahsige Ps. 14, 2. sg. 3. U. pi. 2.
ahsa$ Ps. 10, 5. 6. prat. sg. 3. ahsode Ps. 9, 35. fiscian Ps. 48, 4.
pras. sg. 1. ic ascige Ex. 90, 16. 347, 23. Audi dxian, axigean.
acuman, venire; egredi, aggredi. praet. sg. 1. (ic), acorn, campede 'certavi'
M. gl. 358. part, prat, (vaes) Acumen (of fSre) 1539.
acvellan necare, occidere ; interficere, interimere. 1278. 1291. 1348. Ex.
195, 32. 260, 26. prat. sg. 3. Scvealde 1398. Ps. 77, 51. 108, 16.
pi. 3. acvealdon Ps. 93, 6.
acve^atl dicere, proloqui; respondere. prat. sg. 3. acvaeS (vord) 1106.
Ex.' 281, 3. Cf vord) acvaeS 635. Ex. 20, 12. 30, 3. 45, 5. 245, 15.
251, 11. 280, 19. Jud. 133, 47. s. 135, 59. acvarS (hine fram . .), re-
movit, relegavit 304. S. Gr. 2, 826.
ad (mO ro us > PY ra 5 i nis - s - nom - ^ 29 16- M. gl- 402. 'incendia' M. gl.
412. Ex. 142, 6. gen. ades, <rogi' M. gl. 403. El. 584. Ex. 216, 21.
dat. ade El. 950. Ex. 232, 7. (of) ~ 2908. (of fam) ^ Ex. 213,
25. On }>am) ~ El. 1290. (ofer j,a m ) ~ Ex. 196, 29. ace. ad 2849.
2895. (on) ~ 2923. pi. gen. ada, 'rogorum 1 M. gl. 403. dat. adum
'torribus' M. gl. 413. S. Gr. 2, 45; 231. I, 358; 369.
adselarij partiri, separare. part, praet. adaMed 2316. ~ (vaes) 150. (va^ron)
adAlede 218.
ademan, adiudicare, examinare. praes. sg. 2. (]?ii) a"de"mest (me fram du-
gu^e) iudicio facto, tu me relegas a patrimonio, me expellis. 1028.
adfyr (m.) ignife rogi. sg. ace. Sdfyr 3327. Vgl. adlfig Ex. 213, 9. Gr. 2,493.
adl (f.) morbus D. M. 1106. sg. nom. 934. Ps. 57, 6. Ex. 158, 21. 310,
5. 334, 2. 335, 10. 430, 7. seo ^dl Ex. 160, 30. feos ^ Ex. 166/4.
dat. adle Ex. 83, 17. 155, 11. 159, 17. 163, 8. 17. 170, 10. (mid)
-, 'morbo' M. gl. 426. Ps. 102, 3. S. Gr. 2, 518. I, 358.
adrencan, aquis imrnergere. pnet. sg. 3. (flod) adrencte Ps. 105, 10. pass.
(vaes) Sdrenced 3387. S. Gr. 2, 826.
adreogan, tolerare, perferre; pati. II, 639. A. 369. El. 704. 1291. Ex.
458, 20. praes. sg. coni. 1. ^ ic adreoge Ex. 457, 9. praet. sg. 1. 3.
adreag A. 1482. Ex. 74, 6. 90, 19. 134, 6. 20. 463, 15. adreah A.
. ' 1486. 'exegit' M. gl. 382. adrth 'gessi' M. gl. 371. gerund, td adreo-
ganne A. 73.
adrifan, expellere U, 175. 188. 258. praes sg. 2. (]>u) adrlfest 1028. pr<ef.
sg. 3. adraf II, 202. pi. 3. ]?e hi adrifon 'abegerunt 1 M. gl. 406. part.
prat. adrifen2317. Ps. 43, 11. adrifene Ps. 48, 14. 87,5. S. Gr. 2,826.
adriiican, ebibere, suffocari. prat. sg. 3. adranc 3006. S. Gr. 2, 826.
advaescan, exslinguere II, 308. praes. sg. 3. (Godes vord) advsscS (fyres
ilg) Ps. 28, 6. (sva leg) advisee 'Ex. 467, 23. part. prat, advanced.
(sunne vear^S) * Ex. 70, 4. 'advaesced, adrafed, explodatur' M. gl. 348.
(anom. f.) lex; testamentum Gr. 1, 647. sg. dat. a?, (in) hi 4268. (from
Crisles) ^ Ex. 267, 7. ace. & 3624. 3736. Ex. 42, 11. 103, 15.
105, 21. 195, 32. dryhtnes - Ex. 243, 20. 'inatrimonium' Ex. 260, 14.
(meotudes) ^ Ex. 229, 19. In den Psalmen besonders haulig.
&craeft (m.) disciplina, instituta legis. pi. ace. cbcneftas 3527. Vgl. 'craef-
tas, disciplinas' M. gl. 332.
{BCraeftig, legis peritus 4259.
a>dre (f.) vena; fons. 'ddre, arteria' M. gl. 317. pi. nom. 'ddran, renes'
M. gl. 317. gen. <edra 1369. ()>urh) ^ (vylm) Ex. 271 , 6. dat. ajdrum.
'vaetera^ddrum, cataractis' M. gl. 342. '(forsvelgendum) ebddrum, ca-
taractis vorantibus' M. gl. 342. ace. dran Ps. 7, 10. 72, 17. 77, 17.
#dre mox, statim, confestim, illico Gr. 4, 669. A.undEl. XLI. 869. 1002-
'2131. 2179. 2288. 2391. 2898, A. 110. Ex. 184, 29; 256, 13.
fost, pius 1177. pi. nom. afete 1796. gen. ajfaestra Ex. 133, 30. dat.
jfefaestum Ex. 189, 12.
fen (m.) vespera D. M. 710. sg. nom. A. 1246. Ps. 89, 6. 129, 6. dat.
Con) jfcfenne 1456. Ps. 54, 17. 58, 15. (a?t) aMene Ps. 58, 6. ace.
Men 138. (on) ^ Ps. 29, 5. 6* J>aet *v for* El. 39. 6* i for*
Ex. 178, 29. pi. gen. ajfena 3037.
&fenle6$ (n.) cantilena vespertina. sg. ace. aMenleo* 3094. 3130.
fensc.ima Cm.) crepusculum 2442.
ifefentid (f.) tempus vespertinum. on ~ 2418.
aeflast (m.) 'orbita sinuosa', nach Grimm's Vermuthung. ~ urn 3402.
ajfre, semper, unquam; mil der Negation 'nunquam'. 5. 593. A. 493.1058.
Ex. 5, 22. 27. 6, 5. 11, 30. 471, 29. 491, 27. Ps. 54, 20. 105, 10.
si**an fire 141. 1576. Ex. 154, 6. &fre t6 aldre 817. aMre to ealdre
Ex. 169, 9. 200, 13. 203, 12. 235, 24.
sfst (?n.) invidia, odium; cemulatio Gr. 3, 708. 29. El. 309; 524; auch
sfest Ex. 226, 5. gen. sfestes 'livoris 1 M. gl. 386; 391; 439. ace.
Meste Ex. 113, 15. 302, 14. pi. nom. fstu Ps. 69, 4. Ziemlich
haufig der Dativ mil und ohne Prapositionen; auch adverbial: aM-
stum El. 207. Ex. 315, 26. jfefestum Ex. 455, 7. for sfefstum. 979. A.
610. El. 496. fore fstum Ex. 144, 27. butan cefestum Ex. 101, 16.
Vgl. ofest, dfestum.
aefter, pr. c. dat., post; him -v- 1138. -^djede 961. adv. postea: 136. 619-
958. 1219. ?- si**an 547. ^ fon 1002. ?er o**e ^ Ex. 103, 22.
'igitur' M. gl. 443. C^fter) adi. comp. aeftere, aeftre; superl. aefter-
mest (Rask Gr. . 130.) posterus, secundus. seo aeftre 228.
aBfterlean (n.) praemium 76.
fyn 312 - *fen.
aeffanc (m.) offensio. pi. gen. (bi* }>a3t) a3f]>onca (eal gefylled) Ex.315, 4 f.
pi. dat. 33f]>ancum 2231. Vgl. Ps. 98, 9: )>u heora aef^ancan ealle
gevrasce 'vindicans in omnia studia eorum'. Hierzu vgl. ferner das
Verb, ofyyncan 11,248. of]?anc 'invidia 1 M. gl. 443. aefter]?onc Ex. 112, 7.
segflota Cm-)? nauta. S. die Bemerkung zu 3402.
ghva 5 neutr. a^ghv33t, ctghvaes 'quisque, quicunque'. gen. afeghvaes 3625.
Ex. 87, 6. 92, 8. dat. ghva3m II, 365.
aighvaer, ubique II, 344. x- eor*an 2699. ~ landes Ps. 58, 5.
ghvar&er, uterque 3024. Dasselbe sfeg*er Ex. 421, 1.
leghvilc, unusquisque, quivis, quilibet 462. 1688; auch &ghvylc geschrie-
ben A. 26. Ex. 81, 4. 333, 2. 349, 10. 418, 24. Ps. 75, 9.
1*
,1'iflaVa (ni.) miser, pravus. sg. nom. ajgl^ca II, 162. A. 1313. (earm) *?
II. ;>81. (earm) aegl&ce II, 714. ace. ajgl&can A. 1132. pi. nom. (earme)
rcgl6can IF, 73. Vgl. unten aglSc und aglajca. Ausserdem: agkecea
Hv. 5035. und offer; s. Gr. 2, 94; 503. Auch aecla>ca kpmmt vor.
Iranian, habere, tenere 3194. S. Sgan.
ii-li! (I 1 .) patriiiionium, substantia; pecora; opes Gr. 1, 642; das Wort wird
aern mil, 'kfedan' verbunden. sg. ace. a>hle 970. 1761. 1867. 1888.2615.
in a-ht forgeaf 2940. pi. dat. &htum 1494. 1796. 1839. 2007. 2080. ace.
;Mi(a 1203. 1348. 1430. 1643. 2671. Grimm vermulhet, dass 'a>ht be-
sittan' A. 410; 473; 608. 'concionem habere' bedeute. Dazu \vurde
Caedm. 4265. stimmen: 'j>u for dnme'dlan in &ht bere huslfatu halegu' aus
Uebermulh brachfest , du die heiligen Opfergefasse in die Versammlung.
;Hifieveal<l , a?htageveald (m.) possessio. Junius und Thorpe lesen
.'>\M: a'hla gevealde, der Cod. Exon. dagegen: aMitgcvealda. Z. 4274.
. aber lesen beide: whtegeveald. Die richligste Form scheint aililge-
veald (A. 1111.). Aehnlich gebildet sind: o-hlgesteald Ex. 249, 22.
a'htgeslreon Ex. 232, 13. aMilspedig Ex. 248, 26. aMitvela Ex. 125,
24. jfehtvelig Ex. 243, 29.
a'lbeorht, valde splendidus, splendidissimus 3855; Nebenform: eallbeorht
II, 523; beidemal von Engeln gebraucht. Ebenso: englas aelbeorhfo
Ex. 32, 1 f. 34, 26 f. 55, 9. '(heofonengla ]>reat ymbutan i'ara^)
slbeorhtra (sc61u)* Ex. 58, 2. sellbeorht Ex. 78, 20.
jvlc, quisque, quivis 1516. 1525. Ex.344, 5. sg. gen. aelces 1333. dat. aelcum.
.cled Cm.) ignis 3761. Ex. 196, 20. 233, 9. Bv. 6025. gen. aeldes Ex.
62, 24 ace. sled 2895. Vgl. alet 3772.
;p|f 2995. S. die Anmerkung daselbst. aell'ere a. a. 0. iibersetzt Ly e durch fossa.
aelfsciene, splendidus ut genius; 'schon wie ein Elb, Geist' Gr. 2, 575.
I). M. 418. (majg) ^ 1821; 2724. Odes) ajlfsclnu Jud. 131, 26.
aelgrene, viridissimus. sg. nom. (eorSe) ~ 1512; 1781. ebenfalls von der
Erde. ace. ^ (eor*an) 197. ~ (foldan) 1745.
{elmihtig, a3lniihteg, omnipotens 949. aellmihtig 310. a?lmeahtig Ex. 47,
22. se a3lrnihtiga Ex. 225, 23. nom. (valdend) ~ 1834. ^ (god) 310.
841. 846. 884. 1504. an is aelmihlig god Ex. 116, 26. (frea) ^ 5.
116. 150. 173. 849. 901. 1354. 1422. 2345. Ps. 69, 6. (f^der) ^ Ex.
20, 20. 75, 9. 134, 8. - (drihten) 13o6. 2246. 'drihten ana ajlinilifi fe r
Ex. 135, 20. gen. a3lmihtiges 691. dat. to j>am aelmihtegan (gode) 541.
(fasder) aelmihtiguni Ex. 8, 22. ace. aelmihtigne Ex. 334, 3. voc. (ece)
ii'Imihlig Ex. 258, 30. Nebenform: allmihtig, ealmihtig.
Ji'lmysse Cf.) eleemosyne 4104.
ji'iie, solus II, 411. adv. semel Ps. 61, 11. Ex. 21, 3.
it'iirg s. ;t-nig.
;ruir, aniriistiis. Qes) apnga (stede) 355. S. enge.
a-iige-I (m.) angelus. sg. nom. -i, II, 81. pi. gen. aingla CKeat) II, 95. daf.
Tmid) a'nghim II, 124. S. engel.
ii'iiiil, ullus, quisquam 180. 945. 2209. gen. H>niges 500. 833. ;i'nigre 1019.
dat. negttn 536. cefler ~ 291. ace. a^nig 537.
;i'|jM'l, ii'pol (m.) malnm, pomum. gen. spies Ex. 213, 26. dat.. (on)
KU. ace, a'ppel 633. 877. Ex. 226, 9. pi. gen. $pla II, 484. Ps.
77, 47. dat. |ain a-plum (on his eagum) 'pupillani oculi' Ps. 16, 8.
, &lTOr; &resl, <i)l f yst, prior, prius: primm, primo. - aV prius,
antea, dudum 320. 321. 337. 348. 356. 536. 604. 633. hOO. 841. 854.
934. 1230. 1257. 1503. 1834. < 'dudum' M. gl. 369. -v. 'iam' M gl. 441.
antequam, priusquam 1142. 1153. 1208. 1657. olim, antiquifus, quon
dam 1877. Ps. 77, 3. 91, 8. - rror II, 152; 301. ;t>rur Ps. 115, 3.
Arest, primus 1055. 1075. 1081. 1131. 1524. 1628. da?g ^a 133.
&fen merest, 138. se a 1051. merest, primo 30. 112. 129. 1057.
1144. 1516. 1571. 3651. a>r }>on 1636. r }>y 2759 u. s. f. s. ]>on, ]>y.
jfer, pncp. c. dat., ante 1216. S. Gr. 4, 788.
<er, ar (n.) aes. gen. Ares 1084.
iferboren, primogenitus 970.
(m.) tempus primum, matutinum, mane; tempus pristmum, olim; so
im Plural. I). M. 709. sg. dat. (16 J>aX) &rdaege 3127. (mid) ^2569.
A. 220; 1525. Ex. 350, 11. (on uhtan mid) ^ A. 1388. Ei. 105.
pi. dat. (on) iferdagum 2537. Ex. 473, 15. 475, 23. (in) > Ex.
6, 4; 226, 32. Vgl. geardagum 1951. II, 370 und Gr. A. iu El. S.
133. Das Wort scheint nur in den Dativen vor/ukommen.
(m.) mors immatura 3468. Vgl. Ex. 101, 4: llf butan endedeaSe
'life without final death' Thorpe, 'endelffes on v6nan' El. 584.
reil, aheneus. sg. ace. iferenne A. 1063. Ps. 17, 33. &ren Ps. 106, 15'
pi. dat. srenum 4037. rnum 3145.
(irreg f.) literae, nuncius. pi. ace. cfereridbec 4252. Vgl. iferend-
gevrita 'epistolas' M. gl. 429.
(n.) mandatum, nesotium (s. Sr, nuncius). sg. dat. (on his) &rende
494. ace. iferende 552. 554. 923. 2655. 2876. 3447.
jferendgast (m.) nuncius spirifus, angclus 2290.
aerendian, annunciare, nuncium afferre 661.
(m.) nuncius. pi. nom. a^reridran 2428.
(m.) nuncius 654. Vgl. ambyhtsecg.
ifergestreon (f.) divitiae tempore antiquo parata?, opes, res pretiosa3 anti-
quitus acquisitiae. sg. ace. a3rgestreon Ex. 62, 5. pi. dat. ^um
2141. Vgl. die Ausdrucke a^rvela Bv. 5491. ealdgestreon Ex. 51,8.
96, 8. rgeve.orc A. 2466. Gr. M. 501. 11. zu A. S. 129. a3rgevyrht
El. 1301. Ex. 76, 18. 161, 17. 166, 34. 284, 2. und Aehnliches.
8BSC (m.) fraxinus, hasta Gr. 2, 276. 3, 369; 437; 443. 1,331. pi. gen. ^ a
tlr 2102. Gr. 2, 448. D. M. 177. = ssctfr. dat. urn (dealle) Ex. 404, 22.
SBSCberend , hastifer A. 47; 1077; 1537. Gr. 2, 589. M. 875. pi. gen. ^ ra 2036.
jesctir (m.) hast* gloria, hasta gloriosa 2063. Gr. M. 177.
(m. vielleicht neulr. S. Gr. 3, 481.) pugiia hastarum. sg. dat.
sescfra^ce 2147.
iet, prasp., ad, apud. Gr. 4, 779.
;ct s. etan.
03tberan, afTerre, proferre; oslendere. pr*f. sg. 3. (he) aHbaer4055. Gr. 2, 903.
ifete (m.) cibus. sg. gen. tfetes 1551. 3094. Ps. 103, 25. Ex. 425, 32. dal.
(to heora) st 1356. slter ^e Ex. 226, 13. to ^e A. 132. 'ad
manducandum' Ps. 58, 15. ace. aMe 4023. Ex. 146, 12, At Ex. 226, 6.
ajleovian, npparere-, se ostendere. prael, sg. 3. aBteovdc 165. imperat.
wteov 'ostende' Ps. 84, 6 pass. (byS) cleaved 'manil'eslabilur 1 Ps.
16, 15. S. ii'tyvian.
6
ii'tli'uhtan, oppugnare aliquem; conlrectare; handum slnum 2110. folmum
Ex. 328, 15. vom Blinden gesagt.
e una, simul 2118. 3119. A. 992. Die Form 33tga?dere 1st auch
in d'en Psalmen die gangbare; der Cod. Exon. liest, so viel ich be-
merkt, ausschliesslich stgsdre Ex. 260, 5. 436, 8. 437, 21. 467, 2.
jrtniman, eripere, 3343. S. Gr. 2, 903.
Etsomne, una, simul 162. 835. 844. 1719.11,41. Daneben Ps. 48,8: aetsamne.
aelvist (O viclus, substantia. sg. gen. ^ e Ex. 24, 29. ace. f* 1203.
Ex. 132, 11. Vgl. aetvela Ex. 374, 8.
ii'lvvan ostendere; se ostendere, apparere, manifestari 1476. praes. ( ic)
aetyve *et apparebo' Ps. 41, 2. praet. sg. 3. tyvdest Ex. 465, 34.
Ps. 70, 19. sg. 3. aHyvde A. 1169. 1297. 1662. pass. (vearS)
33tyved'4013. El. 69. (ne bl*) Ex. 96, 19. S. Gr. 2, 903; 907.
fcviscmdd dedecoratus; obscoenus Gr. 2, 572. - 893. Ex. 157, 23. 302, 16.
jfean 1275. inundare? Vgl. e$an 3575. u. simian Diefb. I, 6. Gr. 2, 149.
aV*Sel C n -) allodium, patria, domicilium. (Gr. 4, 635. 637.) 63. sg. dat.
teSele. Von Grimm (Gr. I, 377.) wird diese Form als nordenglisch
bezeichnet, fur e$el; fiir e" ist im zweiten Theile Caedmon's ziem-
lich haufig zu finden. S. die Einleitung.
arkele, nobilis Gr. I, 331. 332. 2, 44.; nicht eSele Gr. 2, 103. sg. nom.
^ 1177. se ^a 2439. -f aeSele (vlf) II, 474. dat. urn 1528.
pi. nom. a?$ele 216. 2428. 2766. dat. ~ urn 1435. 1013. 3115. ace.
e 1223. aeSele, adv. II, 46.
(m.) homo nobilis. sg. nom. - 1656. gen. ^ es 1283. 2437. dat.
1700. 1847. 2630. pi. nom. ^as 1055. 1641.. gen. a 1067.
1156. 1232. 1273. 1628. 1648. 1692. 1731. 1820. 1852. 1997. 2085.
2125. 2139. 2456. 2603. 2613. ace. -as 1862.
, ae^elo CO nobilitas, natura, indoles, genus. Gr. 1, 642. ace.
EiSelo 1385. 3268. 3282. Byrhtn. 127, 32. as^elu Ex. 108, 5. 437, 16.
pi. dat. aeSelum 1050. 3711. Ex. 73,5. A. 689. Ausser der femininen
ist eine neutrale Form 'ae^Sele' anzunehmen, von welcher die fol-
genden Casus starnmen: sg. gen. seSeles 'indolis 1 M. gl. 388. A. 756.
pi. nom. a;*elu 1710. Ex. 259, 23. A. 683. Ex. 104, 28. scheint
ae^ela fiir aeSelena zu stehen, und die Form auf das fern. a3%elu
zuriickzufiihren.
Ala-ran, terrere. Gr. 1, 905. part. prt. afsred Ex. 233, 15. (vss) ^ 3375.
hvy sceal ic beon affferd? 'a quo trepidabo?' Ps. 26, 2. by a^-
red 'non limebit' Ps. 26, 4. pi. afcerde Ex. 55, 33. (vteron) ^
Ps. 30, 10. 45, 3.
aficstuian, figere, affigere. part, prset. afrestnod 3558. ~ Cva3s) 3014. (syn)
~e 'infixae sunt 1 Ps. 9, 14.
alandian, experiri, tentare ; probare, comprobare Gr. 2, 826. imperat.
aianda 2223. part, praet. afandod Ps. 16, 3. afanded M. gl. 354.
afaran, exire, in utafdron 3524. Gr. 2, 828.
aliallan, decidere 4074. praes. sg. 3. afylS Ps. 27, 1. prst. sg. 1. (ic)
afeoll 'excidi 1 Ps. 30, 14. pi. 3. 0") afeollon 'ceciderunt'. Ps. 19, 8.
alnlan, educare, alere, nutrire Ps. 77, 22. pro3S. sg. 3. af^de^ Ps. 83, 3.
Ex. 216, 4. praet. sg. 3. (he) afedde A. 589. Ps. 94, 7; 99, 3.
pass, (vies) aieded A. 684. El. 913. (vearV) ^ 1598. 1635. (vur-
don) ^ 1701. S. fedan.
afera 2048. 4189. und afora 964 = eafora, w. m. s.
aferian, subducere. praes. coni. sg. 2. ($ }>u ]>e) aferige (of..) 2471.
alirran, afyrran, elongare, removere, expellere; excludere, abscindere. -
praes. sg. 2. (Jni J>e) dfyrst Ps. 13, 11. sg. 3. (he) afierS 'auferens'
Ps. 45, 8. ( he) afirre II, 286. pra?t. sg. 2. (]?u) afyrdest 'aver-
tisti 1 Ps. 84, 1. sg 3. (Crist) afirde II, 67. Che} afyrde 'elongavit'
Ps. 102, 12. (se ]?e) ^ Ex. 147, 1. imperat. afyrr 'libera' Ps. 68, 14.
142, 10. afyr J>u 'aufer' Ps. 118, 22. ^ 'amove' Ps. 118, 29. afyr
'averte' Ps. 53, 5. (ne) afyr 'ne longe facias' Ps. 21, 17. inf. (nele)
clfyrran 'numquid absdndet' Ps. 76, 7. part praBt. , und pass, afyrred
378. Ex. 198, 5; 84, 10; 142, 9. (hio him vaes) ^ 'prolongabitur ab
eo' Ps. 108, 17.
afyllan, implere. inf. Ps. 128, 5. pass, (is vltes) afylled II, 100. (bl
lyres) -v Ex. 95, 26.
afyiht, adi., perterritus; vgl. forht timidus. sg. (onsyne beo^ egsan)
afyrhte Ex. 63, 16. pi. ^e (viferon) II, 386.
agail, habere, tenere, possidere;? donare (2741.) praes. sir. 3. (]?ec Sarre)
&h 2264. jv II, 119. pi. 3. agon 2287. II, 363. Sguri Ex. 106, 33. Ps.
121, 6. coni. sg. 2. (gif J>u) 3ge 2492. praat. sg. 1. (ic) ahte 387.
II, 107. sg. 2. ahtest Ps. 147, 3. sg. 3. (he) ahte 1715. 3442. ,4165.
pl. 3. ahton 2552. coni. Slite (ic) 367. (j> )>u) attest II, 55; 59.
(j> hie ne) Shlon 1680. inf. agan 34. 48. 358. 420. 470. 716. 2136.
2204. 2244. 2319. 2465. 2718. 2741. II, 86.
agan, praeterire, evanescere. part. prat, agongen 1713. pl. ^ e II, 710.
agen , proprius. Gr. 4, 360. 795. sg. nom. a"gen 2123. 2181. dat. - urn
1300. 1574. ^re 'propria?' M. gl. 358. ace. agen 149. 2251. 2607.
- e 2761. pl. dat. ^ urn 1361. Ps. 71, 7. agnum Ex. 234, 7.
agen, iterum II, 76.
agend (m.) dominus, princeps. sg. nom. tigend 3224. (siuores) % II, 679.
Ex. 26, 22. 32, 16. (svegles) <> Ex. 34, 17. A/760. (vuldres) -
A. 210. Ex. 73, 32. 255, 33. (llfes) -N Ex. 29, 32. 349, 33. ace.
5gend 1348. (svegles) y A. 760.
ai:eildfrea (m.) possessor, dominus, dominus iusfus. sg. nom. 2135-
ace. -^n 2231. Vgl. Gr. M. 191. S. freadryhten, Iblcfrea.
a^elilan, rependere, retribuere Gr. 2,823. pra?t. sg. 3. ageald2003. Ex. 226, 19.
agcotan , ell'undere; prosternere. Gr. 2, 826. pra?t. sg. 3. Sgeal 9S1. 1026.
II, 551. pl. 3. aguton A. 32 (Cod. Verc, agefan). agulan Ps. 105, 27.
imperat. Sgeot Ps. 78, 6 inf. ageotan A. 1144. Ps. 68, 25. 93, 20. agetan
Ex. 328, 11.
agilaa, cognoscere Gr. 2, 826; 831. pnet. sg. 3. ageat 3443.
aglcle (ja.) miseria Gr. 2, 503, wo man die Note nicht iibersehe. sg. ace. 3756.
agl&ca (m.) miser. Gr. 2, 503; auch aghecea Gr. 2, 94; 503. sg. nom-
(earm) ?y II , 449. Ex. 268, 10. (earm) aglAcc II, 714. se ^a Ex.
258, 21. 261, 22. pl. nom. (earme) aghecan Ex. 258, 22. ace. (earme)
S- Ex- 136, 26.
ah, sed. II, 270; 294; 349; 451; 637; 697. A. 23.
all >.
ahebban. elevare, allevare, exaltare, extollere; surgere; excitare. pr#s. sg. 2.
ahefst Ps. 3,2. 17, 46. sg. 3. ShefeS II, 313. Ps. 74, 7. 144, 15. pra3t.
sir. 3. ahdf 148. 1192. 1383. 2380. 2897. 2923. II, 682. . nine 263.
j.1. 3. ahofon 3510. El. 837. 867. ^an Ex. 324, 34. ~ un Ex. 31,28.
part. praet. ahafen 1396. 'vectus' M. gl. 331. El. 975. Ex. 41, 20.
Ps. 56, 13. 88, 12. 21. 71, 7. 16. 137, 6. pi. ^e Ps. 74, 9. 65, 6.
87, 15. 88, 14. 107, 4. 130, 1. 139, 8. Nebenformen: ahajfen El.
10. Ex. 43, 21. ahefen Ps. 8, 2. ahefed Ex. 351, 32. imperat. aiiefe
Ps. 60,1.93, 2,-^upp Ps. 9,32. inf. ahebban 294. S. Gr. 2, 821; 903.
ahicgan , ahycgan , excogitare , investigare. inf. ahicgan 2026. 3645. 3665.
ahycgan 2175. Ex. 56, 20. 296, 1.
ahleahhan, ridere; cachinnari, cachinnum tollere Gr. 2, 828. praes. sg. 3.
ahlyhhe* 'laetetur' Ps. 85, 11. praet. sg. 3. ai)16h 2374. A. 454. Shlog
Ex. 253, 32.
ahleapan, salire, exsilire, accurrere Gr. 2, 821. -- prat. sg. 3. ahleop
3181. A. 736. > (on) A. 1203.
ahreddan, eripere, liberare Gr. 1, 254; 905. praef, sg. 1. (ic) Shredde 2138.
Ps. 104, 34. sg. 2. (}>u) ~est 2121. sg. 3. (he) ahredde Ex. 3, 10;
412, 4. part, praet. ahreded 2079 und 2027, wo auch Shred stehen
bleiben konnte. Vgl. Ps. 17, 3: fram mtnum feondum veorSe
ahredd 'etab inimicis meis salvus ero'. imperat. ahrede Ps. 16, 12.
21, 18. 31, 8. 58, 1. 118, 134. inf. ahreddan 2107. Ex. 2, 9.
ahsian, exigere Gr. 1, 907. S. dcsian.
ahudan , spoliare, populari, diripere. praet. pi. 3. Shudon 2002, was Grimm
A. und El. S. 141. in ShySdon zu verandern vorschlagt. Das Citat, in
der Anmerkungzu Z. 2002, 'ahydan 1 ist unrichtig; s. das Wort. Man
vergleiche vielmehr hd^ 'praeda, captura 1 2060. 2107. 2143. 3583.
und ahfJSan El. 41.
ahveorfan , vertere, convertere, verti; avertere, averti. prses. sg. 3. Shvyrf^
lis eagan 'avertit faciem suam' Ps. 9, 31. coni. sg. 3. -]5 he Shveorfe
'in convertendo' Ps. 125, 1. pra3t. sg. 3. ahvearfi (of) 2061. ~
Cin) 4147. pi. 3. ahvurfon (of) 25. coni. sg. 3. (}>e ]>ec) fihvyrfde
Ex. 264, 6. imperat. (ne) dhvyrf { ne avertas' Ps. 89, 3. inf. (ne
l&t ]>e) ahveorfan A. 957. (hu lange vilt ]>u) dhvyrfan 'usque quo
avertes?' Ps. 12, 1. Ex. 262, 3. 264, 6. part, praet. ahverfedum sl^Se
* versa vice' M. gl. 343.
ahvettan, ? eiicere, expellere: prohibere, recusare, detrectare. prass. sg. 1.
(ic eov est) ahvetle A. '339. sg. 3. dhvet (f. ^hvette^) from 404.
inf. (lust) Ahvettan A. 303. s. hvetan.
ahycgan s. ahicgan.
ahydan, celare; abscondere. 3044. pra3t. sg. 1. (ic ne) Shydde { non ab-
scondi 1 Ps. 39, 11. coni. (f ic ne) fthydde Ps. 39, 10. pas*, (tun-
gol beo) dhyded Ex. 204, 12. Neuengl. 'to hide'.
alil'dan, oducere;' verstiirkt (lurch iit 'utahfcdan' dasselbe. Gr. 2, 826; 932.
pra-s.sg. 3. ai&de$ Ps. 148, 9. coni. aide Ex. 336, 13. prat. sg. 1.
ai;i>dde (oQ Ps. 80, 10. sg. 2. ftl&ddest 'educes' Ps. 142, 12. sg.
3. AI;dde (of) 1490. < (of) 2194; 2690. Ps. 106, 13. utalffedde
9
3116. imperat. ahfede (of) 2495. ai&d (of) Ps. 30, 5. inf. Sl&dan
(of) 'producens 1 Ps. 103, 13. Ex. 215, 11. part, prast. (ic com)
al&ded (from) II, 1T9. S. forlAdan.
al&tan permittere, rernittere, liberare; renunciare; relinquere? Gr. 2, 823.
pra3s. sg. 3. alaM 4107. pi. 3. alaMaS Ex. 448, 27. imperat. al&t
Ps. 44, 12. inf. aicttan Ex. 11, 7. gerund. t6 al&tanne 619. pass.
(viirdoif) al&ten Oiberati, servati sunt) liges gange 3781.
aid, vetus. s. eald. sg. nom. se alda II, 34. aid (enmedla) El. 1266. dat.
aide Cm6ce) 3423. pi. ace. neufr. aid (yShofu) El. 252.
aldor (m.) senior, princeps; patronns, parens. sg. nom. (bam) aldorl705.
(verodes) ^ 1109. 1226. 1637. 2960. 0>urga) ^ 4230. (ealra) -
II, 665. (gumena) - 1857. 4066. Jud. 132, 13. (leoda) ^ 2941.
(lifes) > 2756. (Sodoma) - 2118. (svegles) -v 859. 999. 2802.
2872. (vuldres) > 635. 2567. A. 70; 913. ~ (}>eoda) 4275.- (>tn)
^ 4271. (his) -v 1572. 2729. Qieora) ^ n, 325. dat. (mid heora)
aldor 30. ace. Cvuldres) aldor 3199. A. 55; 805. (svegles) ^ 2534.
> (Elamitarna) 1955. 1975. S. Gr. 2, 141. I, 329.
aldor (m.) vita. sg. gen. aldres 2650. dat. aldre 1037. 2618. 2637. 2695.
4110. on ~ unquam 400. td ~ in perpetuum, in aRternum 425. a3fter
to ~ 425. fre td - 817. ava td ~ 3353. td vldaii ^ 1012. A. 938.
Jud. 141,49. Vgl. feorh und ealdor.
aldorbana Cm) homicida, parricida. sg. dat. to ^ n 1029. S. feorhbana.
aldordema (m.) supremus iudex 1151. 2475.
aidordom Cm.) principals Gr. 2, 491. sg. gen. ^ es 4199. ^e El. 767.
ace. On) aidordom 4158.
aldordugirS (f.) iuventus nobilis, princeps nobilis. pi. nom. * e 2075.
aldorfrea Cm.) princeps nobilis Gr. M. 191. sg. nom, (Yera) ^ 3564.
aldorgedal C?nO vita3 divortium, obitus, mors Gr. 2, 490. ealdorgedal 1954.
sg. ace. r> (fremman) 1067. Vgl.feorhgedal, frigedal, gdstgedal, llfgedal.
aldorlege (?n.) \ita3 decretum. sg. ace. ~ 3657. aefter ealdorlege, post
mortem Ex. 177, 29. alts, aldarlagu, aldargilagu Schm. Gl. und Gr.
M. S. 817. Vgl. feorhlege El. 458. Gr. 1 , 640.
aldornere Cm.) vitae securitas, refugium Gr. 2, 512. sg. ace. >- Cges^can)
2506. CsScan) 2513. Vgl. Ex. 189, 4: 'td ealdornere'. S. feorhnere.
aldorvisa Cm.) dux principalis; imperator Gr. 2, 536. sg. nom. C s ^6-
linga) ~ 1232.
Cm.) miles principalis, dux, imperator Gr. 2, 532. sg. nom.
(heora) aldor]>a?gn II, 66.
alecgan , ponere, collocare Gr. 2, 826; subiicere, imminiiere, deprimere.
prs. sg. 3. Cse na3fre ]?d lean) alege^, imminuit Ex. 107, 23. praet.
sg. 3. Che) ale"de 'subiecit' Ps. 46, 3. (and mec ]?a on ]?eostre)
alegde Ex 87, 11. pi. 3. (hleahtor) ale-gdon { deposuerunt'Ex. 116, 1.
aleafan, alyfan Cs. d.) permittere. Dasselbe 'aiefan'. Ceard) ^ Ctd
ajhte) II, 117. (ham) ^ (to cfehte) II, 280.
aleo^ian, resecare, ampufare; nur 177.
alesan, eligere, deligere Gr. 2, 821. part. prst. ^alesen. C]>^r on rime
vtes freo ])usend) alesen El. 287. (va3s) -^ (ftftig cista) 3157. (fun-
don )>a flfhund) ^ El. 381. ha3fde him ~ (tva fusendo) 3112.
10
ali.'l O.) ignis, st. aeled. 3772.
alh, ealll (f.) templum, palafium Gr. 2, 311. 3, 428. I, 329. Gr. M. 58.
S4. ace. alh (haligne) 3321. allm Jun. Th.
alhslede, calhstede (s. d.), eolhstede, (m.) palaiium. sg. ace. alhstede
(eorla) 4207.
all, eall (s. d.) omnis, qnivis; diese Form komint besonders im zweiten
Theile Caedmon's vor; im ersten nur einmal sg. gen. alles II, 55;
119; 332. ace. alne II, 9; 704. pi. nom. alle II, 61. gen. alra II, 60;
204. ace. alle 308. II, 93.
allvalda (m.) omnipotens, Deus 292. S. alvalda, alvealda, ealvalda.
allviht (f.) quaevis creatura, omne creatum; s. alviht, ealviht. pi. gen.
(helm) allvihta 1285.
alvalda (m.) omnipotens, Deus Gr. I, 346. sg. nom. alvalda 510. 2820.
(See) -v- 2940. ^ (god) E X . 73 ; i7 ; 33, 33. gen. alvaldan 596. eces
^ Ex. 9, 25. ^bearn Jud. 133, 50. dat. to ]?am ^n 661. ace. Qone)
-^n II, 210.
alvealda = alvalda, ealvalda. sg. gen. ^n 327. dat. (for ]?am) - n 358.
alviht = allviht , ealviht. pi. gen. (cyning) alvihta3349. II, 618; 672. Ex.
43, 11. (meotod) ^ H , 699. (me(od) ^ 193. 3532. 3802. (helm) -
Ex. 17, 22; 25, 23. se halga helm aelvihla A. 118.
alyfan, permittere, tradere. praes. sg. 3. -f alyfe Ex. 454, 15. prat. sg. 3.
}>eah]>e eov alyfde Ex. 131, 7. part, prat, alyfed 2973. 3461. Ex. 96,
12; 100, 8; 127, 30; 138 y 31; 177, 5; 242, 2; 340, 13.- imperat.
ne alyf }>u! 'ne tradas me' Ps. 139, 8.
alynnan, eripere, liberare. ~ (of laSscipe) 2042.
alysan, solvere, redimere Gr. 2, 823; in den Psalmen sehrhaufig. praet.
sg. 3. alysde 3969.
ama?tan, emotiri; s. ametan. prset. sg. 2. }>u amaete (ealne ymbhvyrl't 3
uprador) El. 729. sg. 3. J5 am fete II, 724. praet. sg. 1. maegencyning
amaet 'summum regem emensus sum, cogitatione comprehendi' El.
1248. und die Erlauterung da^u S. 169.
ambiht s. ombiht.
ambyhto (f.) officium, ministerium; alts, ambaht servitium cet. sg. ace.
ambyhto 515.
athbyhtsecg (m.) nuncius Gr. 2, 447; 518. sg. nom. ^579. Vgl. aarendsecg.
ametan, inensurare, metiri Gr. 2, 826. imperat. amet! 'metire!' II, 701;
704. part, praef. (]5 fu) ameten (hacbbe) II, 711. (hafast) ametene
II, 707.
amyrran, impedire; corrumpere, seducere Gr. 2, 826. alts, amerrian. inf.
amyrran 'seducere' Ex. 314, 8. part. prst. (me habba^) sifces
arnyrred, c. gen., in der Bedeutung 'impedire'.
ail 1834. und 2909. s. unnan.
an, unus Gr. I, 358. sg. nom. an 1468. 1630. 1639. an a?fler 6^rum II, 26.
gen. anes 272. 3234. dat. aniim 219. 1073.? anon 3242. ace an 572.
f. ane 1473. 368. 369. anne 394. Ex. 494, 25. Ps. 83, 10. on an,
semper 2886. in unum Ps. 132, 1. ahd. in ein Gr. 3, 107. pi. gen.
anra (gehvylc) 3116. II, 433. S. anon.
11
anbid onbid (?n.) exspectatio. sg. nom. (earmra) aubld 3462. dat. ^e.
naes ic on nauht Idlum an bide 'exspectans ,exspectavi' Ps. 39, 1.
vaes on an bide 'wartete darauf, wortlich in exspectatione erat , eine
gangbare Phrase' El. 884. Erlaut. S. 159.
and = ond, et. Gr. 4, 795.
anda (m.) ira, zelus, odium, invidia Gr. 2, 228. dat. (on) andan 3862.
Cgode on) ~ 4231. (manigum on) ~ El. 969. (haele^um on) ~ Ex.
292, 27. ace. andan 397.
andcBge, diurnus, unius diei Gr. 2, 952; 954. sg. nom. ~ niS Ex. 345, 25.
ace. andaegne (fyrst) 3233.
andfeng, anfeng, susceptus, acceptus, gratus Gr. 2, 715. 11,246. ']>in
selmesse sy andfengu 1 Ps. 19, 3.
andgiettacen (n.) signum, insigne, nota, von andgit 'intellectus' und tacen
'signum'; also Kennzeichen, Wahrzeichen 1534; vgl. unten friSotacn.
Gr. 2, 529. ist unser Wort nachzutragen.
andlifen (n.) victus, alimentum Gr. 2, 715. (= andleofen Ex. 214, 22.)
sg. ace. andlifne 930.
andraVian 3195. s. ondr&dan.
andsaca (m.) hostis, adversarius, apostata Gr. 2, 715. sg. nom. ^440.
4186. II, 192. ace. ~n II, 271; 719. pi. nom. ^n 2944. II, 282; 342.
dat. (mid )>am) andsacum 319.
andsvaru (f.) responsum Gr. 2, 715. sg. dat. ~e 554. ace. -^e 'increpa-
tiones' Ps. 37, 14. pi. nom. ace. 'andsvara, raedas, consulta' M. gl. 382.
andsvarian, respondere Gr. 1, 907. 2, 715. praet. sg. 3. andsvarode 824.
879. 893. 1002. 1019. 2130. 2166. 2179. 2248. 2265. 2272.2346.2469.
2505. 2684; einmal andsvarede 869. pi. 3. andsvarodon 2428. and-
svaredon 2519.
andsverian = andsvarian. prt. pi. 3. andsveradan II, 51. ^edon El. 397.
andveard, praesens Gr. 2, 239; 715. sg. nom. *i, Ex. 65, 11; 66, 14; 67.
8; 84, 19; 96, 23; 167, 7. Ps. 60, 5. ace. - ne 868. Ex. 57, 30.
c. dat. andveard gode Ex. 95, 29. )>u me andveard sittest Ps. 138,6.
S. forSveard. Vgl. andveardlice El. 1141.
andveorc (n.) materies, substantia Gr. 2, 715. ace. ^ 176. 2714.
andvlita (in.) fades, vultus Gr. 2, 715. sg. nom. > Ps. 33, 16; 68, 30.
ace. (on) ^n 1343. pi. ace. ^n 1579.
andvlitan ? = onvlitan II , 380.
andvyrde (n.) responsum Gr. 2, 715. ace. S- 570. El. 544 618.
ane, tantum 2128. anne Ps. 118, 92; auch ana.
anfon = onfon, accipere. praet. sg. 2. ]>u anf^nge 872. sg. 3. anfeng Ex. 429, 12.
anforl&tan relinquere, derelinquere. Erlauterungen zti Andr. S. 131. praes.
sg. 1. ic anforlaMe Ex. 85, 27. sg. 3. he anforlaMeS 570. praet. sg.
1. (oSfaet) ic anforlet Ex. 485, 4. pi. 3. (hie) anforleton 3537. Ex.
228, 15. 272, 21. Ps. 118, 53. anforletun Ex. 79, 26. anforleton Ps.
58/10. (j5 hie) anlorleten 691. J5 fu an ne forla^te Ex. 248, 32.
(ge he) anforlete El. 629. anneforlet Ex. 89, 7. inf. anforleatan A.
1288. 1642. 1669. Ex. 113, 16. 140, 21. Ps. 118, 87. part, praet.
(haafdon) anforleten II, 229.
anga, unicus. nom. se anga (hyht) Ex. 227, 14. anga Ex. 496, 12. ace.
Ifigan 3332.
an_ r in (n.) inifium, acfio, inceptum, facimis. sg. dat. (biitan) anginne Kx.
8, 1. 'from j?aVn anginne 6$ jjjpne ende 1 Ps. 48, 7. ace. js angiu
575. vord ne angin 3643. 'angin, iocus 1 M. gl. 389 '16 anginniim, ad
limina' M. gl. 420.
ariirinnan, onginnan, incipere. prat. sg. 3. angan 440.
anhydrg I'iir anhygdig, consfans, pervicax, arrogans Gr. 2, 302; 953. Erl.
zu El. S. 157.sg. nom. rv 4122. -N. (eorl) Ex. 196, 28; rnit dem gen.
verbunden: elnes ~ Ex. 156, 3; 160, 29. und El. 828.
anl&dan, onl&dan, ducere, exercitum ducere. praet. pi. 3. anl&ddon 3123.
anl&tan, vitare; abstinere ab aliqua re. 640.
anliciies CO similtudo, simulacrum, effigies, dat. ^se 1523. Cn) ^2559.
arc. -^se A. 713. sva ]?eah aelc man ha?f$ Godes aultcnesse on him,
'quanquam in imagine ambulet homo' Ps. 38, 7. 'anlfcnissa, anlfc-
nyssa, imagines' M. gl. 407. 'anlicnyssa, simulacroruni' M. gl. 402.
anmedla Cm.) superbia Gr. 2, 954. dat. (for) ^n 4265. II, 74.
anmod , constans, obstinatus; unanimis Gr. 2, 952; 953. sg. nom. ^ 1644.
1656. 3132. 3741. eadig ^ anm6d A. 54. pi. nom. ^e A. 1565. 1638.
El. 397.*VgI. 'anmodllce unanimiter' M. gl. 383. Ex. 21, 25.
a 11 on 3242. = on an. S. an.
anpaB^ (m.) semita angusta, Einpfad Gr. 2, 954. pi. ace. (enge) ^as 2987.
und Bv. 2819.
ansien, ansyn C D visus, adspectus, conspectus, vultus. > 1256 In
den Psalmen sehr oft ansyn; z. B. 67, 1. 3. 5. 9; 68, 20; 72, 16;
82, 12; 89, 14. 20; 103, 27; 108, 14; 113, 7; 118, 58. 135.
anvadai), invadere. praet. sg. 3. anv6d 3535.
auvalda (m.) gubernator, ^orox^mTo^ (anvald, anveald monarchia Gr. 2,
954). sg. nom. (ealra) ^ Ex. 422, 10. ace. ^n II, 643.
anvloh, inornatus, neglectus 4102. und die Bemerkung dazu.
apostol (m.) apostolus. pi. ace. ^as II, 573.
ar Cm.) nuncius Gr. 1, 638. vgl. a3rende. sg. nom. 680. 4068. gen. ^es
2904. pi. ace. m. as 2418. 2450.
ar C^-) "onor, benedictio, misericordia Gr. 1, 642. ? refugium 2513. sg.
gen. -.e 1019. 1585. dat. ^e 1574. 1836. ace. - e 2513. 3971. pi.
gen. ara 1343. 1504. 1528. 1883. 1893. 2119. 2275. 11,219. arra 2744.
arna (fiir arena) 950. 2157. 2251. 2429. 2453. 3813.
are, ar, honor Gr. 3, 489. sg. dat. aran 3174.
, coniicere, coniectura assequi; interprefari, explicare; legere. pr;ul.
sg. 3. J5 he ara3dde 4258. inf. ardan 4251.
cxdtare, erigere. pra3t. sg. 3. ara3inde 2870. mil up. S. upa-
ra-mde 3340.
arajran, erigere, suscitare; vgl. artsan. Gr. 2, 16: 821. pras. ic arAre Ex.
401, 7. f ic *o Ex. 453, 13. praet. sg. 2. ar^rdest A. 1319. sg. 3.
Armie 114. 3693. vi 50. Ex. Ill, 2; 112, 27. 'suscitavit 1 M. gl.
368. 402. pi. 3. { arrdan construxere 1 M. gl. 401. imperat. arajre
Cme) 'suscita me' Ps. 40, 10. aner Ex. 469, 15. inf. 'Anfcran su-
sfifare' M. gl. 373. gerund, 'to AraVanne attolenda' M. gl. 338. par!..
l>r,Tt. Ar^red 984. 3249. A. 967. 1645. Ex. 66, 3; 180, 27; 246, 8.
24. 272, 12. 419, 18. 'arsrede elevafa 1 M. gl. 364. 'edifam' M. gl.
415. 'Ar-fcredne porrectanf M. ill. 422.
J3
arcrajftig, honestus, reverendus 4068.
areafian, diripere. part, praet. areafod 3219.
areccan , exponere, narrare, explicare Gr. 2, 826. prat. sg. 3. (J> he)
arehte 4258. 'arehton dixerunt' M. gl. 389. imperat. arece Ex. 5, 24.
inf. areccan 4059. 3651. El. 634. A. 546.
arfaest, honestus, probus Gr. 2, 550; 559. sg. nom. ^ 2399.2819. pi. nom.
^ e 1888. 2480. 2519. Ygl. aarfaest.
ariman, dinumerare II, 11. Ps. 89, 13; 146, 5.
arisan, surgere Gr. 2, 16; 700; 867. I. 363. D. Spr. 664. praes. pi. 3.
arlsaS 2328. II, 607. prat. sg. 3. aras 2423. 2454. II, 239; 241; 433.
inf. arisan 3146.
arleas, infamis, impius Gr. 2, 566. sg. nom. ~ 1016. e (cyn) 2469,
pi. nom. ^ e 1928. gen. ^ ra 1380.
arlice, honorifice Gr. 3, 102. 1864. 2099. 2580. 2679.
asaMed , vinctus A. 168. (sorgum) ~ 2189. (searvum) ^ 3399. (synnum)
- El. 1244.
asceadan, separare. part, praet. (ic eom) asceaden (fram) II, 178. ascyred
3 asceaden El. 1313.
asceapian, dare, formare, creare. praet. sg. 3. asceop 3310.
asciitan, expellere. praet. sg. 3. asceaf (of) 1111. imperat. (ne) ascufl 'ne
auferas.' Ps. 140, 10. S. forscufan.
asealcan, deprimere 2161.
asecgan, annunciare, narrare. praes. sg. 1. (6$ )>a3t) ic asecge 'donee an-
nunciem' Ps. 70, 17. 3 ic 'ut annunciem' Ps. 72, 24. praet. sg. 3.
asaegde 3674. inf. asecgan II, 3,3. 'elfari, edicere' M. gl. 401. asec-
gean Ps. 65, 7. gerund, td asecganne 3647.
asendan, mittere, dimittere, emittere. praes. sg. 2. asendest 2784. pass.
asend[ed is] 'intromiltitur' M. gl. 435.
asettan, ponere, constituere, destituere, instituere. praes. pi. 3. asettaS
(on) II, 640. praet. sg. 1. ase"tte II, 482. -s. (si$e) A. 1704. k, c po-
nam' Ps. 88, 24. sg. 2. asettest (on) 'statuisti' Ps. 30, 9. }>u us -i
on sarscvide 'posuisti nos in contradictione' Ps. 79, 6. sg. 3. aselte
(on) 442. 4010. II, 684. pi. 3. asetton (on) 'posuerunt in' Ps. 87, 6.
inf. asettan Ex. 256, 14. ^ (seJe) Ex. 296, 6. ~ (bur) Ex. 411, 27.
# si^e) Ex. 456, 26. part. prat, aseted fon) A. 208.
aslupan, elabi, dissolvi Gr. I, 365. (of) 2790.
aspringan, assurgere; deiicere, imminuere, dissipare Gr. 2,821. praes. sg.
3. (ne) aspringe^ (him nan g66d) 'non deficient omni bono' Ps.
33, 10. (lif) -> P:X. 103, 8. (nest) Ex. 335, 23. pi. 3. asnringaS
Ex. 94, 11. coni. sg. 3. (hvaenne his nama) aspringe 'et peribit no-
men ejus' Ps. 40, 5. (vea) > Ps. 54, 10. inf. aspringan Ps. 30, 21.
part, praet. asprungen 83.
astigan, surgere, adscendere Gr. 2, 821. praet. sg. 3. astah. (he) ~ II,
551; 683. ^ (up on heofonum) II, 565. -^ (t6 heofonum) El. 188.
(sorb) > 3636. (m6d)^2229. 4114. (Scfeveall) ^3231. (holmveall) ^
3036. 3396. (vaelmist) > 3379. (bream) ^ II, 717. cyrm upp astah
A. 1126. imperat. pi. astlga^I II, 629. Die Form astag ist mir im
C.Tdmon nicht aufgefallen; haufig findet sie sich im Cod. Exon. (z. B.
14
44, 14. 45, 17. 31.46, 15.49, 16. 54,12. 125,33.141,27.168,14.).
Auch aus Andreas habe ich sie mir angemerkt: Z. 708. vordhleoSor
astag.
astrienan, gignere, generare, procreare 963. praet. sg. 3. astrynde 1143.
asvanian, tabescere; recedere, dispergi Gr. 2, 12 = asvindan Gr. 2, 828.
praes. sg. 3. asvaniaS 375.
asvefai), sopire, sedare Gr. 2, 827. praet. sg. 3. asvefede 3265. pass. '(MS
storma gehvylc) asvefed (under svegle)' Ex. 210. 15.
ateon trahere, tractare (behandeln); ire, proficisci Gr. 2, 827. praet. sg. 3.
aleah (of) 177. 182. ~ (on vfgsiS) 2088. (vide va$e) 4167. inf.
ati'on 2252. part. praet. atogen. 'at6gene prolatas' M. gl. 418.
atol turpis, deformis, dims; miser, atul, eatol Gr. I, 328. 347. 2, 118.
' A. und El. 96. sg. nom. atol (deofol) 'the fell devil 1 Ex. 78, 25. ^
a3glca A. 1313. ~ aMenleoiS 3130. *. (ya gevealc) 3384, nochmals
Ex. 306, 11. - (y$a gej>raac) Ex. 404, 13. * (onseon) II, 61. ]>es
atola (ham) II, 96. se atola II, 414. ace. (on) ]?one atolan II, 718.
(in) }? atole (scref) II, 26. atol (MenleoS) 3094. pi. nom. atole
(gastas) II, 51.
ator und attor (n.) venenum; auch ater, alter Gr. 2, 141. I, 359. D. M.
528. sg. nom. attor A. 770. Ps. 13, 5. gen. atres (drync) A. 53. (se)
attres (ord), 'the envenom'd point' Ex. 48, 7. (]?urh) attres (ord)
Ex. 270, 26. dat. attre (onaeled) II, 40; 79; 164; 320. A. 1332. ~
(geblonden) Ex. 142, 7. instrum. 'attre (spiovdon)' Ex. 156, 34.
aurnen s ayrnan.
ava , unquam, semper, vgl. a. Gr. I, 358. ava, ohne Zusatz, Ps. 70, 16.
118, 89. 138, 15. 143, 13. und sonst ofter; ava to aldre 3353. II,
315. Jud. 134, 59. ~ t6 ealdre 'for evermore' Ex. 30, 13. 310, 23.
348, 22. ~ to feore, in den Psalmen sehr haufig; z. B. Ps. 51, 8.
60, 3. 68, 37. 70, 16. 77, 66. 80, 14. 90, 1. 101, 21. 104, 9. 40.
108, 15. 118, 111. 142. 144, 9. 21. 145, 9. to vorulde Ps. 71,
19. 72, 21. 130, 5. 132, 4. 144, 1.
avacian, vilescere, deficere; mit dem dat. prass. sg. 3. 'avacaS vilescerit'
M. gl. 373. praet. pi. 3. avacodon (drihtne) 3737.
avaecan, nasci, oriri, suscitari. praet. sg. 3. avdc 1697. 4193. pi. 3. avo-
con 2609.
Svaecnian, surgere, originem ducere. praes. sg. 3. avaecnia^ (oQ 2285.
avaerged, averged s. avyrged unter avyrgian.
aveccan , excitare, expergefacere; suscitare, gignere liberos Gr. 2, 821.
praH. sg. 2. ()>u of deaSe hine) aveahte El. 781. sg. 3. aveahtel74.
1272. avehte Ps. 3, 4. ^ (hlyn) 1076. ^ Qone vaelni) 3564. ^
(manige men of dea^e) A. 584. *, (voruld of dea^Se) El. 305. "y
(deadra feala) El. 945.
avendan, avertere, mulare, commutare Gr. 2, 827. praes. sg. 2. avendest
Ps. 103, 27. praet. sg. 3. avende 259. pi. 3. 'avendan, vertant' M.
gl. 347. imperat. 'ne avend, ne avertas' Ps. 142, 7. part, prafc*
'avend, versus' M. gl. 405. 'avendre, transformati ' M. gl. 334. Vgl.
'avendennessa, permutationes' M. gl. 335.
aveorpan, avyrpan, proiicere, propellere, repellere Gr. 2, 827. praes. sg.
2. avyrpst 'repulisti ' Ps. 41, 11. sg. 3. avyrp* (gebeda) 'sprevit'
15
Ps. 21, 22. coni. sg. 3. CJ> he ]>ec) avorpe (of) 4106. praet. sg. 1.
(his rihtvisnessa icne) avearp (fram me) Ps. 17, 22. sg. 2. ]>ft avurpe
Ps. 72, 14. El. 762. pi. 2. ge avurpon Ps. 61, 3. pi. 3. avurpan c re-
probaverunt' Ps. 117, 21. imperat. aveorp Ps. 70, 8. inf. aveor-
pan Qtn vord) El. 770. (heora geocu of As) Ps. 2, 3. avyrpan. ge
rund, td avyrpanne 'ut auferant 1 Ps. 39, 16. part, praet. aveorpen (of)
II, 182; 670.
aviht, avuht, aliquid Gr. 3, 52. aviht 290. 1899. avuht 493.
avinnan, superare, debellare Gr. 2, 827. part, praet. avunnen 4171.
avritan, scribere, conscribere Gr. 2, 827. part, praet. avriten II, 677. A.
726. Ps. 101, 16. 149, 9. avritenum gesettnessum 'scriptis decreta-
libus' M. gl. 370.
avyrgian, exsecrari, maledicere Gr. 2, 830. part, praet. avyrged 1012. 1030.
3461. }>u avyrgda II, 677; 692; 700. als Anrede an den Satan, se
avyrgda d. i. der Teufel (II, 318.) findet sich haufig im Cod. Exo-
niensis und den Psalmen.
ayrnan, praeterire, elabi. part, praet. aurnen 1620. 'aurnenum, ametenum,
emenso, numerate' M. gl. 350. airnan, excurrere, emetiri Gr. 2, 829.
axe (f.) cinis Gr. 1, 255. 3, 353. sg. dat. (td) axan 2547.
a$ (m.) iusiurandum Gr. 1, 251; 252; 253; 638. 3, 488. sg. ace. a* 3360.
abencan, excogitare. inf. a]?encan 398. a}>encean 3664; beidemal mit vihte
verbunden.
a^svar (m.) iusiurandum, iuramentum. sg. dat. (mid) aSsvare 3487.
B.
Ba und batva, ambo. S. begen, bu, butu.
bad s. bidan.
ba3C (n.) tergum," dorsum Gr. 1, 643. 3, 405. I, 331. sg. dat. (in) baece
(mlnum) II, 159.
baed s. biddan.
bl (n.) rogus, incendium Gr. 2, 449. 3, 352. I, 360. D. M. 1210. sg. dat.
(td) ble 3931. ace. (on) baM 2897.
b&lblyse (f.) flamma Gr. 2, 449. = baMbljese Ex. 142, 22. sg. ace. (in)
^ 3330. und 3750. Ex. 1. c. 'in b&lblaesan'.
baelc (n.) superbia. sg. ace. ^> (forbidge), superbiam depressit, fregit 54.
'baelc forbiged' Jud. 139, 24. Vgl. belgan und baelcan (Ex. 315, 8.)
baelc (m.) alts, balco trabs, tigillum, tectum. sg. dat. e oferbr&dde byr-
nende heofon 'tectum superinduxit ardenti coelo' 3002.
baelfyr (n.) = btelblyse, flamma, ignis rogi Gr. 2, 449; 493. sg. ace. >
(gegaervan) 2850. pi. gen. baMfyra. 'ongunnon J>a on beorge ~ ma>st
vigend veccan 1 Bv. 6280 f.
baer s. beran.
baer, nudus s. bar.
biernan urere, comburere Gr. 1, 905. I, 331. inf. - 3760. press, sg. 3.
baerneS Ex. 60, 15. pi. 3. (gleda) brna* Ps. 140, 2. prat. pi. 3.
bamidon Ex. 44, 25; 243, 26. gerund, to b33rnenne Ex. 99, 10. part.
praes. '[bternen]des, ardentis' M. gl. 379.
16
bjfcron s. beran.
bu'lan, frenare Gr. 1, 905. I, 359. inf. ^ (his esolas) 2860. Vgl. das
pass, '(hors vises) geb^ted* Bv. 2798, nach Kemble's Coniectur.
barter (II, 49.) s. bet, betan.
b#ib (n.) balneum, fons Gr. 1, 253; 643. 2, 603 I, 331; 347. sg. nom.
^ Kv. 277, 16. dat. (fulvihfes) ^e II, 548.
boy<Sveg Cm.") via balnei, dichterischo Benennung des Oceans Gr. 2, 537.
besonders aber Andr. und El. S. XXXIV. 147. sg. gen. ^ es (blast)
3219.
bald audax Gr. 1, 252. 732. sg. nom. s- (beohata) 3182. El. 413; 592;
' 1073. balde, audacter. S (gecv&don) 3718. -v bletsigaS Ps. 113, 25
und 133, 3. = beald.
Laldor (m.) princeps, = bealdor Gr. 1, 639. 2, 141; 602. I, 329. voc.
(gtunena) > 2687. sg. nom. (vigona) El. 345.
balu, scelestus. se baleva i. e. Satanas II, 485. pi. ace. baleve Cge]>oh-
tas) II, 489. S. auch bealu.
bam s. begen.
bail (n.) os Gr. 1, 643. 2, 219. 3, 408. I, 358; 359. sg. ace. W 182. ? II
469, wo Thorpe 'bendas' zu lesen vorschlagt. pi. dat. (on) ^ urn 3951.
bana (m.) interfector, occisor; mors. Gr. 1, 645. 3, 491. I, 327. Andr.
und Ei. S. 113. sg. nom. - 2968.
banhus (n.) ossium domus i. e. corpus Gr. 2, 500. Andr. und El. S. XL.
sg. gen. es (veard) 3452.
bar, baer, nudus. pi. (dual.) nom. (vit) baru. 808. 835. ace. ^e 780.
barenian, nudare. praet. pi. 3. barenodon 3399.
barn s. birnan.
basnian, exspectare Gr. I, 359. Andr. und El. S. 107. praet. sg. 3. bas-
node A. 447; 1066. pi. 3. basnedon 2411.
basil, coccineus, purpureus. pi. ace. basve (bdcsfafas) 4241. Vgl. EY.
218, 17: 'sum brun, sum basu' und M. gl. 319: 'baso popig, astula
regia 1 .
be , per 595. s. M.
beaeen (n.) signum, prodigium Gr. 1, 643. 2, 160. I, 368. sg. dat. beacne
1660. 4247. ace. (JO beaeen 1674. *- 2762. 3249. 400J. pi. gen.
beacna 3274. dat. beacnum 3148. S. freo^obeacen.
bead s. beodan.
beadosearo (n.) apparatus bellicus, machina bellica Gr. 2, 518. sg. ace.
^ 3501.
beadumagen (m.) exercitus, copiaB, Kriegesmacht Gr. 2, 449; 506. sg. gen.
^nes 3258.
beag, beah (m.) corona, annulus, torques Gr. 1, 246; 259; 638. 2, 23:
82. 3, 453. I, 368. sg. nom. beag Ex. 341, 24. (se beorhta) ^ Ex.
238, 10. ace. beag Ex. 69, 27; 88, 23; 322, 19; 324, 5. pi. gen. ^a
1967. 2776. ace. -^as 1924. 3485. begas 1870. M. gl. 437: 'begas,
dexlralia'.
bcalo (n.) noxa, malum, miseria, tribulatio = bealu, Gr. 1, 639. 2, 187;
449. sg. gen. bealoves (past) II, 720. pi. cen. bealva 991. neuengl.
bale.
bealospel (n.) sermo exitiosus, nuncius mail s. calamitalis Gr. 2, 525. pi.
gen. bealospella (msQ 3439.
bealuben (f.) vulnus letale, pestiferum. sg. ace. ^ benne 3167. bealoben
Gr. 2, 449.
b;-alusi% (m.) iter exitiosum, perniciosum. sg. dat ^e 2934. bealosiS
Ex. 307, 24.
beam (m.) arbor, lignum, trabs, crux, columna, radius Gr. 2, 66; 146.
3, 368. (se) > 4080. (lifes) <* 465. (dea^es) X 475. 642. (vuldres)
^, die Wolken- und Feuersaule 3496. gen. ~ es 4025. (dea^es) ~
590. dat. (on ]>am) ^-e 480. (on) > II, 511. nnd 551., beidemal
vom Kreuze. ace. beam 899. Qone deaSes) > 489. (]>one &nne)
v 235. (byrnende) '*, 3040. (fyrenne) -v Ps. 104, 34; Beides von
der Feuersaule. (heofonheanne) -> 4070. (on }>one deaSes) .~ 525.
Con) > 888. 1463. pi. nom. beamas (tvegen) 457. 3023. pi. gen. ^ a
(beorhtest) 3178. pi.- ace. (blace) beamas 3050.
beamsceado (m.) umbra arboris Gr. 2, 519. sg. ace. (under) ^ e 856.
bearh; s. beorgan.
bearhtm , beorhtm Cm-) motus subitaneus, ictus oculi, momenlum; fragor,
impetus Gr. 2, 146. 3, 136; 161. I, 351. D. M. 751. Dfb. 316. Andr.
und El. S. 141. zu El. 39. sg. nom. (eagena) bearhtm Bv. 3530.
dat. (verodes) ^ e 2994. El. 864. Con) y Ex. 70, 27. ace, bearhtm
2400. pi. gen. ^a Ex. 59, 12. Vgl. unten 'berhtmhvcet'.
bearm (in.) gremium, sinus Gr. 2, 146. 3, 406. I, 346; 355. sg. dat. (to)
-e II, 154; 359; 673. bearm 904. ace. Con eorSan) <! 1483. (on)
-v Cscipes) 3304.
beam (n.) infans, filius Gr. 1, 643. 2, 160. 3, 323. I, 346; 350. sg. nom.
^ Cof bryde) 2190. Chis) ~ 853. ~ (aefter bearne) 1066. ~ CArones)
als voc. 1908. Qin agen) -^ 2181. Cgodes agen) ~ II, 10. C*nig)
-^ 2210. (vuldres)^ II, 589. gen. (6$res strienan) bearnes 1115. dat.
Cbearn 3Bfter) bearne 1066. ~ 2356. ace. (^ hjele^a) beam 749.
Chis selfes) ^ 1587. ~ (be bryde ]?inre) 2320. pi. nom. beam 1058.
~ Cvurdon afeded) 1701. (gumfeoda) -^226. Cfolca) > 1083. ~ Cgodes)
1243. (Selhes) 1252. Ca^elinga) 1648; 1692; 1731; 1997; 2085. (full-
vona) ~ 1945. gen. Cni^^a) bearna (arrest) 1130. ~ Cstrynan)
1166. 1234. - Cstrynde) 1196; 1228. -C (stryndon) 1597. Cfreora)
s: 1636. dat. bearnum 2741. Cmonna) ~ 401; 1548. Cdrihta) ^ 990;
1712. Cni^S^a) v 1279. (miA) ~ 1364. 1602. ace. beam 1373. 2178.
-x. (strienan) 963. - Castrynde) 1143. Chis) ^1500. Cfoldan) ~ 1658.
Ca^elinga) ~ 2125.
bearo Cm.) arbor, lucus = bearu, gen. bearves Gr. 1,250; 639.2, 187. 1,345;
346. -sg. dat. bearve Cgelfc) 4016. 0>eam on) rv 899. ion) ;> Ex.
435, 15; 489, 12. ace. bearo 2834. Ex. 202, 10. pi. nom. bearvas
2546. ace. (grene) bearvas 1475.
beatan, tundere, contundere, quatere, quassare; laedere Gr. 1, 896. I, 368.
pras. pi. 3. Cv^ter, svearte s&streamas) beata^ 1321. CStreamvelm)
-v, Cbrimstce^o) A. 496. part, praes. beatende (brim) A. 1543: auch
2
18
K\. 490, 9: 'streamas beataV von der Stromung und Brandling .des
W;is$ers cebraucht; ebenso A. 239: 'beoton brimstreamas 1 und A.
442: 'eagorstreamas beoton bordsta^u'. Ps. 60, 1. von der Sorge:
( nfi me caru beateS heard cet heortan'. S. noch M. gl. 331. und 341.
pnet. sg. 3. (se byrne) beot 'Icesit' 3783, von des Feuers Gewalt.
bebeodan, nunciare, annunciare, iubere; mandare, commendare; oflerre
(sacrificium) Gr. 2, 805. inf. (lac) ^ 3352. pra>t. sg. 3. (sva se
vyrhla) bebead 125. (sva se halga) ~ 161. 2289. (sva him metod)
v- 963; 2865; 2762. (sva him drihten) 3449. (sva him se ece)
-v, 2362. (sva him seo stefn) 1489. (he me self) ~ 532. (he unc
self) ~ 797. (mid his vorde) ~ 403. (6$ Moyses) (folc sommi-
gean) 3144. <. (vyrd gevordene) 3987. (in gehyld) ~ 3311. Con-
struirt mit ^ oder dem inf., in der Bedeuf.nng von iubere.
bebod (n.) mandatum, praeceptmn Gr. 2, 720. 3, 486. sg. gen. > es 3600.
pi. ace. ^u (healdan) 523. ^ (fullian) 2310. (br*con) bebodo 3817.
bebohte, s. bebycgan.
bebugan , amplecti, circumdare; circum incolere; vitare, evitare. Andr.
und El. XXXIX. 160. prss. sg. 3. (Fison . . saMbldan d*l brade) be-
bugeS 223; vom umgebenden Wasser auch sonst: 'sva vide sva
vaster bebuge^' A. 333. 'sva vster -v- 1 Beov. 186. 'sva s& ~' Beov.
2447; pi. 3. bebuga* (bradne hvyrft) 3840. inf. (ne meahte he fa
gehSu) bebugan El. 608. Vgl. M. gl. 348: 'bee6de, bugede, inco-
luit'. S. bugan.
bebycgan, vendere Gr. 2, 800. praet. eoni. 3. Cj? he) bebohte.
bee , libri, s. hoc.
becuman , venire, supervenire, accidere, superare Gr. 2, 805. praet. sg. 3.
becom 2975. (se dyne) ^> (of heofonum) II, 468. (storm) ^
Qegen) II, 388. (him ]>*s grim lean) ^46. sg. 1. (ic in }>m)
becvom II, 180. sg. 3. > (to hame) 3384. (dacgvoma) -v (ofer . .)
3273. (in gast) -4168. (fr spell) - 3064. (flodegsa) -(gastas) 3375.
bedlan, privare, orbare Gr. 4, 635; 637; 639. part, praet. bedaMed. (ma$-
mum) ~ A. 309. (duge^Sum) - 927. (duguum) bedeled II, 123.
(goda) - II, 187. sg. ace. 'bedledne, expertem' M. gl. 375. inf.
(gode) bedlan Ps. 83, 13. pi. nom. (dreamum) bedside II, 68. und
346. (sorgum) - II, 298. S. noch 'bid&led' Ex. 88, 1. 86, 15.265,
33. 321, 27.
bedd (n.) lectus = bed Gr. 1, 254; 2, 736; I, 333. D. M. 853. sg. ace.
(on) - (gan) 2228. (on ^ nio) * 342.
bedeled, privatus, s. bedlan.
beddrest (f.) lectus, cubile. sg. ace. e (gestah) 2242. 2709.
bedragan, decipere, fallere. prset. sg. 3. bedrdg 599. alts, bidriogan, be-
dreogan Schm. gl.
bedreosan, decipere, fraudare, privare aliquem aliqua re Gr. 2, 807. Das
partic, praet. 'bedroren' wird in der Bedeutung 'deceptus', wie es
scheint, mit 'on' construirt: 525. 820; in der Bedeutung 'privatus'
mit dem dat. sg. nom. bedroren (eorlurn) 2093. pi. nom. e
19
(tyrdgesteallum) 1993. -v (dome) 2076. Unser Wort war Gr. 4,700.
unter 14. zu erlautern. Vgl. unten befyllan; bidroren im Cod. Exon.
139, 24. 291, 8. 306, 31.
bedfifan, adigere, cogere, compellere Gr. 2, 800. praet. sg. 3. bedraf Con
helle) 743. ~ (in hate hof>II, 193.
bedyniail, celare, occultare (M. gl. 351.) part, praet. bedyrned 261, mit
foig. . ~ (in legere) El. 601.
befiE^man, amplecti, complecti, amplexari. praes. sg. 3. befar$me$ 11,312;
361. inf. befajSman 3357. II, 291.
befangau, s. befdn.
befaran, peragrare; circumvenire, intercludere , irretire Gr. 2, 805. part.
praet. pi. nom. befarene 3426.
befeallan = befyllan, caedere, prosternere. praet. sg. 2. befealdest 1007.
befeallan, cadere, corruere, proiici Gr. 2, 805. part, praet. pi. befallene 329.
befeolan, sepelire. Ex. 340, 23: 'under eorSan befeolan' bury under earth
Th. part, prat, befolen 4077. Gehort 'befolen in fyrhSe' El. 196.
hieher?
befeore 3619 = beforan. S. fore.
beion, comprehendere, tenere, circumdare, amplecti Gr. 2, 800. sva" ic
maeg befon vordum, 'narrabo' Ps. 74, 2. praet. sg. 2. ]>u befenge Ex.
6, 7. sg. 3. he befeng, 'circumdedit' M. gl. 419. (mid handa) ~ 3344.
(he mid handum) ~ El. 842. (veal call) ~ Ex. 478, 13. part, praet.
(fyre) befongen Bv. 4541. D. M. II, 653. (habba* me helle clommas)
befangen 373.
beforan, praep. c. dat., ante, coram. 809. 3022. II, 390; 488.
befyllan, proiicere, prosternere, detrudere; privare, orbare. part, praet.
(hajns) befylled 360. (secgum) ^ 2118.
began = bugan, curvare; frangere, deprimere. prat. sg. 3. begde II, 383.
begas s. beag.
begen, ba ; ba; batva, ambo Gr. 1, 765. nom. begen 973. 1581. batva
762. 837. gen. bega 2594. begra 722. 800. 1887. 1908. dat. bam 128.
191. 1705. II, 489. bam tvam 559.
begeotan, begetan, obtinere, adipisci, acquirere, invenire Gr. 2, 800.
prset. sg. 3. (vlf) begeat 1125. (land) ^1474. (vlte) ~, poenas dedit
2561. pi. 3. begeton (feovertig bearna) II, 475. coni. sg. 3. (f he
lifgende land) begete A. 378; ahnlich 4134.
begrindan, separate, .privare Gr. 2, 807. praes. sg. 3. (hine selfa) begrin-
de^ (duge^um) 1516. Die Bedeutung steht noch nicht fest; das
prat. pi. 3. kommt im Cod. Ex. 408, 3. vor, in folgender duiikeln
Stelle eines Rathsels: 'sindrum begrundon fmgras feoldan'.
begroren, ? horrens, stridens. pi. nom. (susle) begrorene II, 52.
begrornian, moerere. gerund, to -^ne 243.
behabban cingere, circumdare, comprehendere. behabban on hre"5re Ex.
347/9. prst. sg. 3. behsfde heapa vyn haelendes burg Ex. 460, 16.
pi 3. C15 hie) behaefdon 2448.
2*
20
bchealdaii servare, observare, custodire, obtinere. Gr. 2, 801. A. nnd
K!. s'. 145. (st61) cv 365. praet. sg. 3. beheold (stove), oculis obser-
vavit, intuitus est 107. (}>a menigeo) rV, tuilus est 3134.
brheovian, abscindere, privare. (aldre) 7- 2638. praes. coni. sg. 3. (hvonne
me vraSra sum aldre) beheove 2695.
behindan, pone, a tergo; alts, bi hindan. 3385. Gr. A. und El. XXVI.
Ex. 10, 19.
bdiofiail, egere Gr. I, 364; auch decere. praes. sg. 3. beh6fa$ II, 211.
(leiinon li'ces) <- Ex. 336, 8.
behvylfan, ? subvertere, evertere, delere 3355. Im Alfsachsischen be-
deutet 'bihuelbian' camerare. Schm. Gl.
beleosan, privare, orbare Gr. 2, 807. pra?t. sg. 1. ic bejeas (herum) Ex.
407, 35- part- P ra?t - Pi- nom - Oeohle) belorene 86. (luste) ~ A.
1080.
belicgan, imponere, ciugere, circumdare, afficere; situm esse. praes. sg.
3. belige* 229. beliS 232. praet. sg. 3. belegde (husce) 2376. pi. 3-
(j5 ve clommum) belegdon. part, praet. pi. nom. (lige) belegde 3814.
bell (m.) clamor, sg. nom. ~ (egsan) clamor terroris. 3050.
belucan, claudere, obserare, includere Gr. 2, 806. pra>t. sg. 3. ()>a he ^
sci'p) beleac 1386. (beorhtum streamum) he beleac (utan) 224. (be
hindan) ^ (vyrd mid vasge) 3385. (on laste) ^ (llfes e^el) 1570.
(him on Uste) ~ (hihtfulne ham) 942. (him on hoh) <. (merehdses
mu^) J1358. imperat. beluc (heora vegas mid }inum sveorde) 'con
clude adversus eos 1 Ps. 34, 3. inf. (locum) belucan El. 1027. part,
prset. pi. nom. (vealle) belocene 4213. (vron handa) ~ 2972.
beme, byme (f.) tuba D. M. 849. sg. gen. beman Ps. 150, 3. ~ (stefne)
II, 173. und 239, pi. dat. (rnum) bemum 3145. ace. beman (blavan)
II ' 604. S. byme.
bemeoman, lamentari, lugere, dolere Gr. 2, 801. praet. sg. 3. (}>in ferh*)
bemearn 2303.
ben (f.) vulnus. Gr. 1, 642. sg. dat. benne 181. pi. dat. bennum (seoce) 1967.
ben (f.) supplicatio, preces Gr. 1, 642. D. M. 27. sg. nom. 'min be'n, po-
stulatio mea' Ps. 118, 170. gen. }>&re bene (ti*a veor^San) 2520. ace.
-^ e A. 476. 1028. 1613. El. 1089., und so gewohnlich; auflallend
kommt mir der ace. 'be'n' Ex. 148, 23. vor.
bena (m.) rogans, supplex Gr. 1, 645. D. M. 27. sg. nom. (sva ic) ->
(vies) 2242. (sva }>u) (eart) 2351. pi. nom. (sva ge) benan (sint)
A. 348.
benseman, privare, spoliare Gr. 2, 807. 4, 635; 639. I, 361. mil folgen-
dom gen. oder dat. der Sache. (rodera rices) ^ II, 348. (rihte)
v- 2146. part, praet. (vuldre) benemed II, 122. S. beniman.
bend Cm.) vinculum Gr. 1 , 642. 2, 227. Das genus scheint zwischen
masc. und foin. zu schwanken. S. Kemble's Gloss, s. v. Sg. ace. (on
laSne) bend II, 541. neben dem ace. 'bende 1 Ex. 402, 15. pi. daf.
bendum II, 49: 415. Der plur. nom. ace. bendas 1st haufig; z. B.
3952. M. gl. 398. Ps. 2, 3; 106, 13; 115, 7. 149, 8.
berieotan, privare Gr. 2, 807. 4, 639. mit i'olg. Dat. der Sache. praes.
coni. sg. 3. (]? me vraiSra sum feore) beneote 1825. ind. (aldre)
beneoteiS 1037.
beriiman, demere, spoliare, privare, mit folg. Dat. der Sache, wenn nicht
'beniman dreamas' 481. zu behalten oder besser in den Gen. 'drea-
mes 1 zu veraridern ist. praet. sg. 3. (dreame) benam 56. part. prat.
(^ he us haeHS heofonrice) benumen 361.
beo ; s. vesan.
beodan, offerre: afferre (nuncium), annunciare, imperare, iubere; accire,
accersere Gr. 1, 897. praet. sg. 2. (J>ara ]>e ]>u unc) bude 2429.
sg. 3. bead (nihtfeormunge) 2426. ~ (reste j gereorda 3 his rece
des hleov 1 }>egnunge) 2434. ~ (metodes mihte) 4164. pi. 3. beo-
don (aerende) 555. beodan 3095. budon (visdom) 3545. coni. sg. 3.
(visdom) bude 3650. (hvaet seo run) ~ 4257. (hvajt ]? svefen) ~ 4046.
part, praet. (}>a va3S beacen) boden A. 1202. (va?s hild) - El. 18.
beodgereord (n.) epuhu, convivium, coena. pi. ace. ~ u 1513. Vgl. beod-
gast A. 1089.
beofian, tremere, pavere. part, praet. pi. beofigende II, 622. S. bifian.
beohata (rn.) dux 3182. S. die Anmerkuug daselbst.
beoilj esse; s. vesan.
beoran = beran, ferre, tolerare Gr. I, 348. II, 159; 207.
beorg, beorh (m.) mons Gr. 1, 246; 348. 2, 287; 3, 395; aber auch ==
burh, arx, urbs munita. 'aefter beorgum' 3061. 'ajfter burgum'3439.
- sg. ace. (stigan on Seone) beorh 3315. (on) ~ (astag) II, 683.
beorgan, bergan, abscondere, servare, tueri; mit folgendem Dativ. Praes.
sg. 3. 'sva sva man byrh^S }>am aeplum on his eagum' Ps. 16, 8.
pi. 3. beorga^S (him) Ex. 150, 19. (savlum) ~ Ex. 335, 19. prat.
sg. 3. bearh (his aldre) 2618.
beorhhle(r& , beorhhlift (n.) fastigium montis, locus declivis, declivitas.
sg. dat. (under) beorhhliSe El. 787. (on }>am) ~ El. 1009. pi. norn.
beorhhliSu 3377. dat. (under) beorhhleo^um 2153. Vgl. Ex. 438,
27: 'ofer beorghleoSa.'
beorht, bearht, birht, lucidus, clarus, illustris Gr. 1, 732. 2, 206. 3,
579. I, 348; 351. sg. nom. beorht 89. ~ (vela) 1597. ~ (gebedda)
1822. (J>eos) ~ e (sunne) 808. ~ e (blisse) 14. ace. beorht (searo)
3148. pi. dat. ~ um (streamum) 223. ace. (on ]4) ~ an (gescoefl)
II, 140. ~an (bla3da) II, 485. ~e (blaada) II, 419. ~e (burhveal-
las) II, 297. beorhte, adv. ~ (blican) 1816. (scinaS) ~ II, 216. ~
(scinan) 2186. super!, (beama) ~ est 3178. (beacna) beorhtost A.
242. (leohta) ~ El. 947. S. vlitebeorht byrht.
beorn (m.) vir, vir fortis, miles Gr. 1, 638. 2, 156. I, 348; 350. sg. nom.
beorn 1115. 1577. 1794. 2114. ~ (mid bryde) 1807; 2028. dat. beorne
978. (bryde ail) - 2632. (brfd to) - 2776. ace. beorn 2420. pi.
nom. beornas 3304. II, 511. gen. beorua 1674. 1822, 2461. 3330.
3492. ace, beornas 3750.
22
bcornan, ardere^byrnan, birnan st. brinnan. praes sg. 3. beorneS II, 415.
partic. praes. pi. ace. beornende (bealo) II, 71.
beorsele (m.) aula cerevisiaria Gr. 2, 518. pi. nom. ace. beorselas 3492.
beot (n.) minae, comminatio, periculum, poena Gr. I, 370. sg. nom. beot
(vaes forborsten) 70. dat, (in }>am) ~ e 3783. S. auch bdt.
beo$, zu beon und vesan.
beran, ferre, afferre. praes. sg. ic bere (drihtnes domas) 4261. J>u here
(on hand) 4265. sg. 3. (}>a ]>e visdom) bereS 3660. pi. 3. ()>am ]>e
his spel) beraS 3995. praet. sg. 3. baer 632. 641. (vudu) ~ (sunu)
2880. ~ (bitres fela) 476. pi. 3. bron 213. (nine y*a vide) ~ 1425.
(volenu regnas) ~ 213. inf. beran (on hand) 4221. ~731. (in gylp)
~ 4272. part. praet. boren (z. B. in aerboren). 'heofonveardes gast
vaes boren ofer holm' 120. part, praes. berend (z. B. in aescberend).
bereafian, beryfan (Ex. 317, 9.), diripere, spoliare, populari Gr. 2, 801:
mil dem ace. der Person und dem dat. (oder gen.) der Sache. 'be-
reafien, avestan, vastare' M. gl. 439. prsps. coni. 3. J5 he bereafige
(}>one earman) Ps. 9, 30. praet. sg. 3. 'bereafode, populabatur' M.
gl. 424. pi. 3. bereafodon (receda vuldor readan golde since 1 seol-
fre) 3577. (golde) berofan 2072. part, prael. bereafed M. gl. 363.
(vaBs) bereafod 2974. (blasde) -856. (dugu^Sum) ~ A. 1315. (dome)
>- Ex. 11, 10. (hafaS mec) ~ (rihta gehvylces feohgestreona) El. 909.
berofen. pi. nom. (since) ~e 2965. (gaste) ~e A. 1085.
berenian, ?struere. S. Kemble im Gloss, zu Bv., und Gr. zu A. und El.
S. 158. pra3t. pi. 3. (vroht) berenedon 3076. Vgl. vroht vebban
A. 672. El. 310.
berhtmhvaet, oculi nutu celerior, eelerrimus Gr. 2, 564. pi. nom. (ligetu
blace) berhtmhvate 3898. S. bearhtm.
berofen s. beryfan, unter bereafian.
berstan, rumpi, disrumpi, scindi Gr. 1, 245. pr#t. pi. 3. (v&gas) bur-
ston 3412. part, praes. (brim) berstende 3406. S. forberstan.
bescyrian, fraudare, spoliare, orbare Gr. 2, 807; 4, 635; 637. mit dem
gen. oder dat. der Sache verbunden. prt. sg. 3. ($ele) bescyrede
(his viSerbrecan) 63. (ac me) ~ (scyppend eallum) Ex. 427, 34.
part, praet. bescyred. sg. ace. (scyldum) bescyredne Ex. 314, 2. pi.
nom. (vuldres) bescyrede II, 345. (duguSa) ~ Ex. 155, 29. 'meron
hi bescyrede sceattes villan' non sunt fraudati a desiderio suo Ps.
77, 29. (vilna) biscirede Ex. 166, 24. (e$le) bescyrede Ex. 3, 7.
Im Cod. Exon. ist biscyrian haufiger; z. B. 'j? hine se argifa ealles
biscyrge mddes craefta' Ex. 294, 7. 'dreamum biscyred' Ex. 330, 23.
(vuldre) biscyrede Ex. 142, 17. (dreaines) ~ Ex. 93, 3. pi. ace (leoh-
tes) bescyrede 391; 393.
beseald s. besyllan.
beseon, biseon (Ex. 67, 13.), adspicere, respicere, prospicere, inlueri
Gr. 2, 801. prat. sg. 3. beseah (on Abeles gield) 973. - (t 6 ro-
derum) 4168. (vi^ )>aes v^lfylles) 2556. 'he beseah vi$ min, re-
23
spexit me' Ps. 39, 1. 'o f heofenum ~, de coelo prospexit' Ps. 52,
3. iraperat. beseoh 'aspice' Ps. 83, 9. ~ (vingeard }>isne) 'visita vi-
neam istam' Ps. 79, 14. ~ (]?u me on fultum) 'in auxilium meum
respice 1 Ps. 70, II. ~ (me to fultume) 'intende in adiutorium meum'
Ps. 37, 21; mit to Ps. 12, 3; 21, 1. Ex. 180, 8. El. 83; mit on
Ps. 85, 15. 89, 18; mit ongean Ex. 280, 11.
beslean, beslagan, percutere; spoliare, orbare Gr. 2, 801. mit dem Dat.
der Sache. Praet. sg. 3. besloh (synscea'San sigore 3 gevealde) 55.
part, praet. beslaegen. pi. nom. (freondum) ~ e 2005.
besmitan, inquinare, contaminare Gr. 2, 801. praes. sg. 2. (forhvan Jm unsyfre)
bismite Ex. 90, 34. pi. 3. heo besmitaS 'contaminaverunt' Ps. 54, 20-
inf. (vylme) besmifan Ex. 305, 8. (synnum) ~ 2675. part, pra>t.
besmiten (mid synne) 1515. pi. nom. ~ e. 'heo onsceoniendlice
syndon gevordene 3 heora villan vra^e besmitene, corrupti sunt et
abominabiles facti sunt in voluntatibus suis' Ps. 52, 1. (vra^e)
~ Ps. 106, 16. 'besmittod, caccabatum' M. gl. 416. Vgl. 'besmite-
nysse, squaloris; spurcitia 1 . M. gl. 362. 402.
besnajdan, amputare, privare. inf. besndan (seolfes bl&dum) 4031. part,
praet. besna3ded (telgum) 4073. , Vgl. besny^an, privare (Gr. 2, 807.
und zu A. u. El. S. 131.); die Verbindung 'ealclre besny^Sede,' vita
privavit (El. 1325.), findet sich auch Bv. 5844.
besteman, bestyman, circumfundere. part, praat. bestemed. (blode) ~
3377. Ex. 67, 10. und Bv. 967. (hier 'bestymed'). (svate) - A. 1240.
(dreore) ~ A. 1475. sg. ace. (vanre) bestemdan (sa^hengeste) A.
487. und hiezu Gr. Erlauterungen S. 103.
bestrudan, rapere, diripere, vastare, spoliare, mit dem dat. Praet. pi. 3.
bestrudon (stigvitum) 2073. Vgl. unten 'strudan' 2550. 4228. El. 904.
besvelan, urere, adurere, ustulare. part, praet. fyre (besvailed) 3955.
(gledum) - Bv. 6078.
bcsvican, decip'ere, fraudare Gr. 2,801. D. M. 378. prres. coni. pi. 2. (Iiu
ge hi) besvicen 431. praet. sg. 3. besvac 326. 598. 894. 3547. 4269.
inf. besvican 449. part, praet. besvicen 526.
besyllan , dare, tradere; instruere, exornare. part, praet. (sinnihte) beseald 42.
f besyrvan, insidiari, insidiis irretire. (lacne) "* 2674., wo man die Be-
merkung nachlesen wolle. Vgl. Haupt's Zeilschrift fur deutsches Al-
terthum, Band 5. S. 227.
bet, betr; s. gdd.
betan, reparare, emendare; damnum alicui sarcire Gr. 1, 905; auch 'me-
deri, dem Uebel abhelfen, heilen' D. M. 988. praes. coni. sg. 2. (f
J>u him hygeteonan) bete 2726. praet. pi. 3. (hyra maegen) beton
3060. inf. betan (hearmcvyde) 621.
betst 792. = belest. S. g6d.
beluh , praep. mit dem dat. und ace., inter, (him) *v 763. Vgl. 'betveoh
biiivum, inteicilium 1 M. gl. 316. betvux, inter 1 M. gl. 344.
24
bcutan, extra. - (earcebordum) 1349. 'vundorlic is gevorden }>in visdom
eall, se is beutan me' mirabilis facta est scientia tua ex me Ps. 138,
4. S. auch butan.
bevarigan, arcere, avertere, defendere, propulsare, mit dem dat. der Per
son und dem ace. der Sache: (J5 J>ii inc bam tvam meant vile) ~
564 = beverian, bevaerian. 'beverede, protexit' M. gl. 432. cf. Ps.
55, 11. 82, 1.
beveorpan, protrudere, proiicere: expellere, eiicere. praes. sg. 3. c oft titan
beveorpeS anre ]?ecene,' oft casts out from a house Ex. 493, 20.
part, praet. (he haeflS us) bevorpen (on ealra vita m&ste) 392.
bevindan, involvere, revolvere. includere; circumdare Gr. 2, 801. praes.
sg. 3. 'sva ]>as folclan faeSme bevinde^ ]?es east, rodor j apffer vest'
quantum distat ortus ab occasu Ps. 102, 12. (mode) bevinde^ Ex.
298, 18. (heafe) ~ Ex. 343, 1. pi. 3. (streamum) bevindaS 2206.
pra?t. sg. 3. (mid htisce) bevand (on hige sinum) 2331. inf. (bl&de)
bevindan 4119. part, praet. (mid velan) bevunden 418. (velan) ~
664. (vynnum) -- II, 651. (mid vuldre) ~ Ex. 412, 18. (life),~
Ex. 490, 20. 'hi habbaS ealle heora faetnesse . . . utan bevunden,
adipem suum concluserunt' Ps. 16, 9. Andere Verbindungen mit 'be
vunden' lese man nach in Gr. 2, 591. und Gr. zu A. u. El. S. 94.
11. 103. Vgl. gebindan.
bevlitan, videre, prospicere. praet. sg. 3. bevlat (ofer exle) 2919.
bevrecai), propellere, expellere. praet. sg. 2. (nu ]>u usic) bevraece (in)
Ex. 186, 25. pi. 3. (J>a us ec) bevr^con (to., .thfgevealde) 3823.
part, praet. (vaere) bevrecen A. 269. pi. nom. (ceolas sande) bevre-
cene El. 251. S. noch Grimm's Erlauterung zu A. und El. auf S. 103.
bevrihailj operire, tegere; protegere. praet. sg. 3. (mid fiSrum) bevreah
Ex. 195, 23. (he hi volcne) ~, 'expandit nubem in protectionern
eorum' Ps. 104, 34. part, prast. sg. nom. bevrigen (mid llode) 156.
pj. nom. (v^ron) ~ (mid vaetrum) 1455. (vaaron) ~ e (mid veorcurn)
3562. (heortan) ~ e (or]?oncbendum) Ex. 429, 34. ']>jfer ve va?ron
bevrigene mid dea^es sceade' operuit nos umbra mortis Ps. 43, 20.
'mid minum bysmre ic eom bevrogen' confusio vtiltus mei operuit
me Ps. 43, 17.
befeccan, contegere, cooperire; protegere. prst. sg. 3. (fae^mum) be-
)>eahte 3757. pi. 3. (leafum) be)?eahton 842. part. pra?t. sg. nom.
(eofurctimble) befeaht El. 76. pi. nom. (lyfthelme) be]>eaht 2969.
(]>ystrum) ~ e 76. (Cosine) befehte El. 1298.
bi, by = be, praep. c. dat., iuxta, prope, in, cet. (him) bi 457. ~ (his
heortan) 527.
bidan, exspectare, opperiri, manere Gr. 1, 896. 4, 660. mit dem gen. der
Sache, oder absolut; der ace. scheint indessen nicht unerhort (z. B.
'bidan gesceapu' 839., wobei ireilich zu beachten, dass 'gesceap'
in der Bedeutung von 'fatum, decreta fati,' wie im Altsachsischen
(s. Schm. gl. s. v. und Gr. D. M. (I.) 500.), nur im plur. nom. und
ace. vorkommt. Schmeller nimmt gradezu an, dass Hel. 6, 13: 'bed
25
J>at vif vurdigiscapiT (bed 1st praet. von bidan) und Hel. 147, 11:
'bed metodo giscapu' der ace. fur den gen. zu stehen scheine. S.
gesceapu 1567. 2463. 2821., nebst der Bemerkung daselbst, und unfen
s. v. Praet. sg. 3. bad 3229. (here stille) ~ (vitodes villan) 3479.
(he ]>aes }>rage) ~ 2768. ~ (ma>ran maegones) 3142. ~ (soSra ge-
hata) 1419; (ahnlich: pi. 3. 'bidon )>e6dnes gehata' Ex. 34, 11. u.
sonst). (se ]>aes vordes) ~ A. 261. inf. bidan El. 253. Ex. 149, 9.
und ofter absolut: manere, remanere, habitare. ~ (selfes gesceapu
heofoncyninges) 839. (vraecna) ~ 39. (deaSes) ~ 919. (vitodes)
- 2269. (vyrde) ~ 2564. ~ (saran sorge) II, 27.
biddan, rogare, flagitare, precibus adire s. fafigare, obsecrare Gr. 1, 897.
4, 655; mit dem gen. der Sache; oft auch reflexiv; mit folg. *J> oder
dem inf. pra3S. sg. 1. (ic.. liffrean lissa) bidde 3200. (ic ]>e) ~
(mi, -J;..) 2809. 'ic bene to }>e bidde' Ps. 140, 1. (do, sva ic ]>e)
~ 2219. (do$, sva icjeov) ~ 2459. praet. sg. 1. (ic) baed (J5 he vorhte)
813. sg. 3. baed ($ . .) 1656. ~ (meotod miltse) II, 439. ~ (him ful-
tumes) 2020. (sva hine Abraham) ~ 2752. ~ (hine areccan) 4059.
~(hira J>raBcrofe . . J?aes ra?d ahicgan) 2025. ~ (him hlafas vyrcan)
II, 674. pi. 3. (hine) bdon (J . .) 777. ~ (mihtigne, J5 . .) 845.
(bletsian) 3877.
bifian, tremere. part. pra?s. (ides) bifiende 1965. 'bifiend, tremebunda'
M. gl. 431, 'biuiende, tremebundus 1 M. gl. 391. S. auch beofian.
bigstandan , adstare, adsistere, adesse, aditivare Gr. 2, 903. praes. pi. 3.
bigstanda$ (me strange geneatas) 284. praet. pi. 3. (him) bigstodan
Bv. 6089.
bil (n.) securis Gr. 1, 643. sg. dat. (mid ]?y) bille 2925. ace. bil (indufon)
El. 122. pi. gen. billa (ecgum) 4226. pi. dat. billum (abreotan) 3128.
bilevit, simplex, mitis, comis, mansuetus. sg. ace. ~ ne II, 243. S. bil-
vit, bylyvit.
(n.) vulnus securi factum 3258. Gr. 2, 528., wo man ausserdem
die aus Beovulf beigebrachten Composita mit sva$u nachlese. Ueber
'svae' (vestigium, caesura; orbita, via) Z. 1996. 2071. 2108. A.
673. Ex. 487, 23. S. das Nahere unten s. v.
= bilevit. Gr. 1, 733. sg. nom. bilvit (faeder d. i. Gott) 853. ace.
'()>a se halga gebaed) bilvitne (faeder)' A. 997. Vgl. D. M. S.' 442.
bindan, ligare, impeditum tenere aliquem, coecere Gr. 1, 251. praet. sg. 3.
(Faraones cyn gyrdvite) band 2944. S. gebindan.
birnan, ardere Gr. 1, 245; 898. praet. sg. 3. (heofoncandel) barn 3044.
S. bftornan, byrnan.
bisceop, biscop (m.) episcopus. sg. nom. (leoda) bisceop 2097. dat.
(godes) bisceope 2117.
bisen, bysen (f.) exemplum, norma, praeceptum. sg. ace. 'bisne, normam'
M. gl. 377. pi. ace. bisne 568. S. bysen.
bisgian = bysgian , occupatum esse. praet. pi. 3. (vraece) bisgodon 1259.
bilan mordere, manducare. imperat. sg. bit (hit 1 byrge) 516.
26
biter, amarus; trisfis Gr. 1, 254. sg. nom. se bitera (dea$) 3740. gen.
bitres 476. II, 276. ace. (in ]?one) biteran (grund) II, 150. pi. ace.
\>A biteran (recas) 324. superl. (boda) bitresta 760. bitre, bilere,
adv. amare. bitre 800. ~ (gehugod) 722. ~ (gefylled, amaritudine?)
641. bitere II, 419. A. 33.
br>, by$, est, erit; s. vesan.
blac, pallidus; splendidus, fulgens Gr. 1, 732; 2, 16. I, 358. und zu A.
und El. S. 124. S. unten 'blican 1 ; eine Nebenform 1st 'bl&c' (A. 1263.
'leg onette* bhfec-byrnende' Ex. 448, 18., wie Ex. 467, 25: blac-
byrnende); ob ein adi. 'blaec, pi. blace' in der Bedeutung von 'ob-
-scums, niger' anzunehmen sei ( c in blacum reafum 1 3141.), steht da-
hin. Sg. nom. se blaca (beam) El. 91. gen blacan (fyres) 3764. dat.
~ (lyge) A. 1541. ace. blac (bealoves gast) II, 720. pi. nom. blace
II, 71. ~ (stodon scire leoman) 3040. (ligetu) ^ 3899. ]>a blacan
(feond) II, 197. dat. (in) blacum (reafum) 3141. ace. blace (be-
amas) 3050.
blachleor, genis candidis, pulcher Gr. 2, 630; 649. sg. nom. ~ ides
1965; nochmals Jud. 135, 12.
blad (n.) folium, ramus Gr. 3, 411; pi. nom. (brad) blado 991.
bl&d (m.) flatus venti secundus; gloria, prosperitas, beatitudo; excellenfia,
praestantia, potenlia; vifaa voluptatis usura Gr. 1, 683. sg. nom. ~ 14.
3972. 4080. II, 365. (MS cover) ~ (micel) 3492. gen. blades (brucan)
1887. und A. 17. dat. blde (bereafod) 856. (on his) 4118. ace.
bld 1602. 2577. 3682. 4200. 4226. (his v<estma) bl&d 207. (cneov-
maga) ~ 3247. (lissa) ~ 3474. (unscyndne) ~ 4280. pi. nom. (eor-
$an) blsdas Ex. 447, 28. 'bldas, spiracula' M. gl. 430. S. bled.
bld (f.) fructus; ramus. sg. ace. (grene) blaBde 1469. pi. gen. bl&da 888.
899. dat. (beorht on) blsdum 4017. ~ 4031. ace. bljfeda 880. II, 419.
S. bled,
blifeddaeg (m.) dies faustus, felix; prosperitas. pi. gen. (breac) blsddaga
1196. (bruca*) ~ 200. (brucan) ~ Ex. 242, 16.
blsbst (m.) flatus, ventus secundus. sg. nom. (baeSveges) bhest 3219. (fy
res) ~ Ex. 198, 25. ace. (]>urh liges) ~ Ex. 228, 6.
bland (?m.) mixtio. (sances) blandj'alternus cantus, carmen amoebaeum' 3238.
Thorpe schlagt vor, anstatt bland, 'blan' (von blinnan, cessare) zu
lesen, und iibersetzt dann: 'he ceased from song'.
blatende = blat, livens, Hvidus. Gr. Erl. zu A. u. El. S. 125. ~ (ni) 978.
Ex. 48, 13: *ji bi* frecne vund , blatast benna', that is a peri
lous wound, of sores most deadly, nach Thorpe's Ueberselzung,
der blat = bleat 'pauper, miser' (blutt und bios, Gr. I, 368.) ge-
, nommen zu haben scheint, das er anderswa (Ex. 161, 24. 'bibugan
fone bleafan drync') durch 'livid' iibersetzt, Kemble aber (im Gl.
zu Bd. I. seines Beovulf) durch 'potus letalis' wiedergibt.
bliivan, tlare Gr. 1, 249. Haupt 3, 70. prss. sg. 3. blave^ (beorhtlice)
Ps. 147, 7. plur. 3. (englas celbeorhte on efen) blava^S (by man on
27
brehtme), tuba canunt Ex. 55, 10. (svogaS vindas.) blavaS (brecende)
Ex. 59, 11. inf. (hale* beman) blavan II, 604.
bled (f.) fructus, ubertas, id quod optimum, nobilissimum est; ramus;
flatus, inspiratio. Gr. 1, 255; 642. Dfnb. 313. sg. nom. (vuldres)
- II, 595. ace. (gastes) ~ II, 529; 647. pi. nom. (grene) blda
4035. dat. (on J>aes beames bledum) 4025. S. bl&d. In der Bedeu-
tung von 'fructus, ramus, folium' u. Aehnl. kommt die Form 'bled'
im Cod. Exon. haufig vor; z. B. 72, 10; 153, 1; 192, 26. 200, 3; 9.
202, 18. 212, 9. 226, 7. 230, 2.
bletsian, blessian^ praedicare; benedicere (segnen) Gr. 1, 255; 908. 2,
272. Dfnb. 313. prses. pi. 1. ve bletsia* 3917. pi. 3. (>a }>ec) bletsige
3899. 3908. inf. bletsian 2351.
bletsung (f.) benedictio. 'bletsunge, crucis signacula* M. gl. 381. sg.
dat. ~ e 1755. 2325. ace. ~e 2100. pi. gen. bletsunga (lean) 2114.
Das Wort kommt in den Psalmen ha'ufig vor.
blican, lucere, fulgere, splendere, nitere Gr. 1, 896. 2, 16. ErI. zu A. u.
El. S. 116. praes. sg. 3. blicS (]?e6s beorhte sunne) 808. praet. pi. 3.
blicon (bordhreoiSan) 3088. inf. (beorhte) blican 1816.
blind, caecus Gr. 1, 252; 732; 735. 2, 228. sg. nom. ~ 2485.
blis (f.) gaudium Gr. 1, 255; 642. sg. nom. ~ II, 383. A. 1014. gen. 'blisse,
iubilationis' M. gl. 383. dat. 'blisse, tripudio 1 M. gl. 358. 'plausu' M.
gl. 430. ~ 1755. 2325. ace. blisse 14. pi. dat. blissum (hremig) A. 1699.
blrfce, Istus Gr. 1, 253; 735. sg. nom. bliS 652. (milde 3) bliSe Ps. 144,
9. ~ 748. pi. nom. bli*e 3511. II, 615. ace. bliSe (gej>ohtas) II,
207. dat. 'bliSum, voti compotibus 1 M. gl. 347.
bliftemod, Icetus animo, hilaris Gr. 2, 664. sg. nom. ~ 1463. 1794. 4230.
pi. nom. ~ e 3771.
bliiSheort, Ifftus corde Gr. 2, 657. sg. nom. ~ (cyning) 192.
blod (n.) sanguis Gr. 1, 252. sg. nom. blod 181. 1009. ffod blod gevod
3391. dat. ~e 1513. 2926. 3377. ace. blod 981. 1026. II, 551.
blodegesa (m.) tempestas sanguinolenta, wie 'ligegesa' und ahnliche gebildet.
sg. ace. ~n 3406; s. jedoch auch Gr. Erl. 143.
blodgyte (? f.) C33des, occisio, internecio, Blutvergiessen. sg. nom. ~
(veor^e^ mongum gemeldad) Ex. 448, 19. ace. ']>3es }>e blodgyte
vpnum gespede*' quod sanguinem armis fudit 1521 ~ (vorhtan)
Ex. 44, 26. 'ne sceal }>es vong gode ]?urh b!6dgyte gebuen veor^an'
Ex. 120, 23.
blodig, cruentus Gr. 2, 291; 302. pi. nom. -2153. (bilsvaSu) blodige3258.
blondenfeax, 'quicomam mixtam, i. e. griseam, habet' Kemble s. v.
feax, also ptaamofaog , II. XIII, 361. Grimm dagegen (Gr. 2, 691.)
iibersetzt das Wort durch 'flavicomus'. Kemble's Uebersetzung
scheint begriindeter; Z. 2335. wird die hochbetagte Sarah 'bryd blon
denfeax' genannt; Z. 2594. Loth; und Bv. 3188. heisst es ausdriick-
lich 'blondenfeaxe gomele', ist also von Greisen gebraucht; ebenso:
'volde blondenfeax beddes neosan gain el a Scylding' Bv. 3579.
28
'hrtiron him (J^eodne Scyldinga) tearas blondenfeaxum' Bv. 3741.
Vgl. auch Bv. 5919. S. feax.
bloslina (m.) flos. sg. nom. 'ofer hine scir cymeS minre segnunga so*-
fii'st blostma' super ipsum aulem florebit sanctificalio mea Ps. 131,
19. dat. (beorht on) ~ n Ex. 423, 26. (eorSan) ~ Ps. 102, 14. pi.
nom. (fealve) blOstman Ex. 202, 24. dat. blostmum (gebloven) Ex.
199, 5. (bearvas) ~ (nima*) Ex. 308, 31. ~ (fegere) Ps. 71, 16.
ace. bloslman (stences) II, 359.
blolan, immolare, sacrificare D. M. 32. ~ (sunu mid sveordes ecge) 2850.
'ongunnan heora beam blotan feondum, sceuccum onsa3Cgean suna 3
dohter' et immolaverunt filios suos et filias suas da?moniis Ps. 105, 27.
boc (irreg. fern.) liber Gr. 1, 264; 646. 'boc, opusculum' M. gl. 424.
R. Gr. . 106. sg. dat. '(on forevardre fyssere) bee (ys avriten be
me)' Ps. 39, 8. pi. nom. (j>a-s )>e us secga*) bee 227. 1717. Ex. 49,
14. (us cy$a$) ~ 966. (J>a?s ]>e) ~ (cve*aS) 1234. (godcunde) ~
2606. 'bee, opuscula' M. gl. 423. ~ (leornere) Ex. 341, 25. gen.
(hvilc gleavost va>re) boca (bebodes) 3600. 'boca gleav 1 El. 1212;
Ex. 298, 33.' 313, 22. (beorht) ~ (bibod) Ex. 99, 27. dat. (in) bo-
cum El. 825. (sva ic on) ~ (fand) El. 1255. 'on godes bocum' El.
204; 291. 'of bocum, bibliofhecis' M. gl. 372. ace. bee (fore) Ex.
133, 34. *]>urh halige bee' El. 365; 669; 852.
bocere (m.) vir doctus, pruditus; magus; doctor, pi. nom. (mi us) boceras
(secga*) 3459. (sume) ~ (veor^Sa^ visfaeste) Ex. 331 , 21. dat. (mid)
bocerum 3682.
bocstaef (m.) litera Gr. 2, 525. D. M. 1174. pi. dat. bocstafum (avriten)
El. 91. ace. (basve) ~ as 4240. ~ 4257.
boda (m.) nuncius Gr. 1, 339. 2, 21 ; 421. sg. nom. ~487. 530. 555. 652.
678. 684. 722. 760. gen. bodan 708. ace. ~ n 660. pi. nom. bodan 507.
bodian, bodigean, nunciare, annunciare Gr. 1, 907. pr#t. sg. 3. (j?one
daeg villan) bodode 2770. imperat. pi. bodiaS (acfter burgum) A. 535.
inf. bodigean (aefter burgum) 3439. part, praet. bodod El. 1141.
bodscipe (m.) nuncius, Botschaft; pracceplum Gr. 2, 521. sg. ace. ~ 549. 780.
bog (m.) arcus, curvatura; ramus; sinus Gr. 1, 23; 339. 2, 82. 3, 403;
411; 454. ace. 'healicne boh J-ufbaeres pintreoves, altum frondentis
pini stipitem' M. gl. 376. pi. gen. 'bdga, arcuum' M. gl. 342. 'ramo-
rum' M. gl. 393. dat. bogum 3100. (on) ~ 641. 3427. ace. 'bogas,
propagines' M. gl. 372.
bold (n.) domus, atrium; praedium. sg. gen. boldes (brytta) El. 162. dat.
(bringan to) bolde II, 150. ace. bold II, 688. (gevat in) ~ A. 656.
(brucan burga ne) bolda II, 140.
bolgenmod, iralus animo; superbus Gr. 2, 691. sg. nom. ~ (Babil6ne
veard) 3726. ~ e A. 1222. S. belgan.
bora (m.) is, qui fert, gerit; lator; sonst nur in Zusammensetzungen, wess-
halb auch 'rices boran' II, 501. (the rulers of the state, nach Thorpe)
/.u veranrlern sein mochte, elwa in *r;esboran' bellatores (1805. A.
139. 385.)
20
bord (n.) tabula, tabulatum, lafera navis; clypeus Gr. 1, 252; 2, 227. sg.
nom. 'scip sceal genaegled, scyld gebunden, leoht linden) bord' Ex.
339, 16. ~ (stunaiS) Ex. 295, 29. gen. bordes (on ende) Ex. 496,
18. dat. (on) borde Ex. 345, 5. 'driigafc his ar on borde' Ex. 345,
15. ace. bord (upahof) 3182. 'he bord ongean hefeS' Ex. 265, 23.
pi. nom. 'bord, tabulae' M. gl. 316. gen. 'J?&r v?es borda gebrec 1
beorna gejrec' El. 114. dat. 'vordum 1 bordum' E!. 24. 'ordum j
bordum ' A. 1206. ace. (naegled) bord 1413. (under salved) ~ 1476.
(under) ~ (gestah) 1364. (ofer naegled) ~ (staeppan) 1428. (ofer
ceoles) ~ Ex. 54, 2. Vgl. earcebeord.
bordhreofta (m.) clypeus, testudo Gr. 1, 26T. 2, 499. zu A. u. El. S. 100.
'clypei defensio 1 , nach Kemble (im Gl. zu Bd. I.), der 'hreo$ =
hleoV protectio, defensio, setzt. pi. nom. (blicon) ~an3088. (br&-
con) ~ El. 122. ace. (under) ~an 3165; A. 128. (ofer) ~ 3249.
busm (m.) sinus; alveus navis Gr. 1, 639. 2, 150. 3, 406. sg. dat. (on
scipes) bdsme 1301. (on lides) 1327; 1405. pi. dat. 'bosmum,
gremiis' M. gl. 403.
bi)t (f.) emendatio, reparatio, compensatio; praemium Gr. 1, 642. sg. nom.
(earfoSsiSa) bot 1471. dat. '(to) bote' (? adv. ultro, insuper) 3718.
(sealde him to) ~ 2712. ace. b6te (gesavon) 3511. fy (lit'es) 2934.
botl (n.) aedes, domus, domicilium Gr. 2, 100; 738. sg. nom. botl (velig)
1793. gen. botles Ex. 122, 4. - (bruce$) Ex. 125, 14.
botlgeslreon (n.) opes domestic, patrimonium Gr. 2, 528; 926. sg.SLCC.-^-
1924. pi. gen. ~a (brytta) 1615. dat. (onfeng) ~ urn 1071.
botlvela (m.) = botlgestreon, boldvela (A. 103. 524. Ex. 272, 22.)
Gr. 2, 537. sg. nom. ~ 1793; nach Jun. und Th.
botm (m.) fundus Gr. 2, 146; 151; 154. 3, 395. sg. dat. (fyre td) botme
329; 360. (on) - (stOd) II, 720.
brad, expansus, latus Gr. 1, 916; 732. 2, 15; 1015. sg. nom. brade (lond)
II, 216. ace. bradne (hvyrft) 3840. brade (eorSan) 904. ~ (foldan)
1746. pi. nom. brade (grene geardas) 507. brad (blado) 991. -
(folc) 2327. ace. brade (st^nas) II, 673. ~ (ligas) 324. (burh d
beagas) ~ 3485. bradan (ligas) 760. (ofer) brad (brymu) 2186.
(cynn) ~ Q bresne) 2795.
bri'dan, expandere, dilatare; diffundi, spargi ; secedere, recedere Gr. 1,
905. mit dem dat., in der Bedeutung 'sich entlernen, zuruckziehen';
sonst mit dem ace. Praet. pi. 3. bra?ddon (tlotan feldhusum) 3061 ;
dagegen Ex. 287, 13: 'gesihS banian brimfuglas, brsdan fe^ra 1 .
Das Wort berttht sich mit 'bredan, brd, brudon', das, wie 'breg-
dan' zuweilen (Ex. 156, 22. u. S. 506.), mit dem dat. construirt zu
werden scheint (3151.) Auf weitere Belege ist zu achten. Anders
verhalt es sich mit oferbr^dan 'operire' 3002. A. 1541. u. ErI. 134.
braesen, bresne, aeneus, potens, firmus. sg. nom. se braesna (BabiI6ne
veard) 3966. bresne (Babilonie) 3691. pi. ace. bresne 2795.
brand (m.) titio, incendium Gr. 2, 226. sg. ace. brand 324. pi. ace. (b&ron)
brandas 3764. = brond, das im Cod. Ex. ha'ufig ist.
30
breac s. brucan.
brecan, frangere, rumpere, violare Dfb. 318. prsps. pi. 3. hie brecaS (his
gebodscipe) 428. pra?t. sg. 3. brae (vord 3 villan) 596. (leoht ofer
lindum lyl'tedoras) ~ 3180. (duru) ~ II, 383. pi. 3. (villan) hr<fe-
con 684.
bredan = bnedan.
bregdan, trahere; stringere (gladium). prast. pi. 3. 'handuin brugdon hae-
le$ of scaVSum hringmaMd sveord' 1986. S. abregdan.
brego, breogo (m.) rex, princeps, dominus Gr. 2, 450; 602. zu A. u.
El. S. 97. D. M. 215; meist nur im nom. sg. brauchlich. Ausnahmen ma-
chen Ex. 236, 3: 'me faes ven nsfre forbirsteS in breostum, ]>e ic
in brego engla, for^veardne gefean , fa3ste hsbbe', spem, quara
ego in domino angelorum firmiter pono; und Ex. 457, 3: 'gode
ic haebbe abolgen, brego moncynnes', 'Deum ego iratum reddidi, do-
minum generis humani'. nom. brego (engla) 181. 973. 1005. 2577.2758.
Ex.231, 30. 282, 24. -v, (heahengla) Ex. 25,20. 'se brego ma^ra' Ex.
29, 1. d. i. Ghristus. ~ (halig, helm allvihta) 1284. ~ (moncynnes)
Ex. 445, 14. ~ (Egypto) 1860. (Babylones) ~ 3565. - (Caldea)
Ex. 196, 26.
bregoveard (m.) princeps, dominus; hems Gr. 2, 450; 533. pi. gen. ~ a
(fela) 2327. ace. ~as (2741).
brember(m.)= brembel, rubus Gr. 1, 246. 2, 139; 143. pi. dat. brem-
brum 2922.
breme, celeber, famosus Gr. I, 334. sg. nom. ~ (Babyldne veard) 3622.
'svi^e breme cyning on Basane' Ps. 135, 21. 'se }>e fferor vaes on
Basane breme 3 mre' Ps. 134, 11. ? adv. A. 1719. superl. 'se
bremesta, vurfcfulleste, celeberrimus' M. gl. 332. Vgl. 'bremendlicum,
celebrandis' M. gl. 329.
breman , celebrare. praBS. pi. 1. (ve ]>ec gebedum) bremaS 3923.
breost (f.)pectus, animus, wtvtg Gr. 1, 245; 642. 2, 200. 3, 406. zu A.
u. El. XXXIX; haufig im plural. Sg. ace. - 2918. pi. gen. -^z (hord,
gast) 1602. dat. (mdd, sorh , hyge , hygesorh, gehyge, egesa u. dgl.
on) breostum 191. 516. 559. 568. 652. 712. 731. 748. 774. 800. 903.
978. 2860. (abregdan of) 2632. (abroden of) ~ 3198.
breostcofa (m.) cubile mentis; pectus, animus Gr. 2, 450. sg. dat. (on)
~n 571. ace. ~n Ex. 305, 24.
breostgehygd (n.) cogitatio animi. pi. dat. urn 1284. 2310. Ex. 16, 33.
301 , 20. = breosthyge. Gr. zu A. u. El. S. XXXIX.
breostgefanc (m.) cogitatio animi, animus. Gr. 2, 451; 531. pi. dat. ~um
3917. Ex. 302, 8.
breostloca (m.) claustrum, septum pectoris; id quod includitur in pectore,
animus Gr. 2, 451; 506. zu A. u. El. S. XXXIX. sg. dat. (in) - n
3685. El. 1250.
breostnet (n.) rete pectoris Gr. 2, 451; 512. sg. ace. (vera) 3165.
breolan, frangere. In der Sfelle II, 689. lesen Jun. u. Thorpe ' breotone
bold', was mir keinen Sinn zu geben schien , aber zu breotan (part.
praet. broten) gehorenkann; auch 'beorhtne' verstosst gegen das genus,
da 'bold' neutr. ist. Im Cod. Ex. fmde ich: 'breotaV prses. pi. 3.
und 'breotun' praet. pi. 3. S. abreotan.
bresne s. braesen.
brim (n-) aequor, mare Gr. 1, 643. 'die brausende See, von 'briman' ru-
gire' Gr. 2, 450. 3, 383. zu A. u. El. S. XXXIII. S. auch brym.
sg. nom. brim (berstende hveop) 3406. ~ (is areafod) 3219. pi.
nom. (ealle) brimu 3501.
brimfaro, 3840., wofur der Cod. Exon. 187, 30. das aufgenommene 'brim-
flodas' pi. ace. von brimflod (f.) fluctus maris, diluvium Gr. 2, 450.,
gibt.
brimhlaest (f.) onus maris i. e. pisces Gr. 2, 450. sg. gen. (brucaS) ~ e 200.
bringan, afferre, offerre; ducere, adducere; in lucem edere ('sunu, ea-
foran, yrfeveard' u. s. f. 'on voruld, to monnum, to moncynne);
uxorem ducere (idese to name); occupare, potiri, sibi vindicare. Gr.
1 , 268. 960. R. Gr. . 214. Dfb. 318. Praes. pi. 3. bringa* 507. II,
359. prset. sg. 1. br6hte 612. 'ic hi brohte, attuli 1 M. gl. 411. sg. 3.
(him bryd sunu meovle to monnum) brdhte 1167. (his vif sunu on
voruld) ~ 1182. (&r hine to monnum modor) ~ 1208; undahnlich:
1722. 2764. ~ (elebeames tvig dn td handa) 1467. (vaastmas) ~1554.
~ (sveordvigendra side hergas) 3188. ~ (in his ajhtegeveald) 4273.
~ (him 16 bearme brade stanas) II, 673. 'him Abraham idese brohte
vif td hame' 1714. pi. 3. brdhtan (on voruld) 2600. (drihtne lac)
brohton 973. ~ II, 154. inf. bringan (on voruld sunu) 2278. 2335.
2347. (h6ht) 2622. ->- (haligne gast) II, 563. 'tiber bringan torht-
gode to }>&m brynegielde' 2885. ~ (t6 bolde) II, 150. part, praet.
broht (from his bysene) 678. Von dem starken Verbo 'bringan,
brang, brungon, brungen 1 erscheint das part, praet. 'brungen' 647.
3600. Ex. 403, 13. 409, 16.
brittian s. bryttian.
broga (m.) terror, horror, timor Gr. 1, 645; 2, 3; 3, 487. D. M. 189. zu
A. u. El. XXXII. Dfb. 266. sg. gen. (va3teres) ~ n 1390. dat. (dea-
Ses) ~n 1033. (bryne 3) ~ 2546. S. auch vitebrdga 45.
brohjxrea (f.) calamitas terroris plena, sg. nom. ~ 1807.
broker, broker (irreg. m.) frater Gr. 1, 253; 646. 3, 321. sg. gen. bro
ker (mines) 1005. (his) broSor (sunu) 1794. (faederne) brewer 1622.
ace. bro^or 981. 1009. pi. nom. broSor (fry) 2028. gen. hyra bro-
^Sor gyld 3128. fur 'br6$ra'. dat. broSrum 1066. 1577. 1615.
bro^orbana (m.) fratris occisor, fratricida. sg. dat. -^n 1521.
bro^orcvealm (m.) fratris interfectio, fratricidium. sg. gen. ~ es 1026.
brucan, uti, frui; mit folg. gen. Praet. sg. 3. breac. (lissa) ~ 1170.
(bl&ddaga) ~1196. (vorulddreama) ~1215. ' moniges breac vintres'
1225. (vilna) ~ 1806. (eardes) ~ 1946. imperat. pi. (vilna) brucaS
1527. Ex. 411, 9. (yrfes) -^EI. 1320. (tires) ~ 1507. ~ (blddaga)
200. inf. brucan (ifires 3 isernes) 1085. (blades) 1887. (duguSa)
->- 2658. (hihtlicran names) ~ II, 139.
39
briin, fuscus, fulvus; obscurus. sg. nom. * yppinge 3427. { y$ sio brune'
Ex. 471, 25. 'niht helmade briin vann oferbnnd beorgas steape' A.
1307. pi. nom. brune (leode) 2999. > (helmas) Jud. 140, 58. ace.
>- (y*a) A. 519. Auch in der Bedeutung'purpureus' kommt 'brim'
vor. * briin, purpurea' M. gl. 342. 'purpureis' M. gl. 352. 'brunbasere
readnysse, rodnysse, purpureo ostro 1 M. gl. 434. 'briinbasne, cocci-
neum' M. gl. 435. S. noch M. gl. 333. 435. und E\. 218, 17., wo
ebenfalls ' briin' und 'basn' (s. oben s. v.) verbunden vorkommt.
bryd (f.) sponsa, uxor, coniux Gr. 1, 642; 2, 236. sg. nom. ~ 186. 880.
1166. 2335. 2380. 2556. 2776. gen. ~e 2228. dat. ~e 1058. 1115.
1807. 2028. 2178. 2190. 2320. 2596. 2614. 2758. 2792. ace. bryd 523.
1816. 1860. 1870. 2526. 2531. 2712. ~ e 2632. 2654. pi. gen. bryda
1071. 1967. ace. bryda 1243. 2<)84.
brydelast (m.) vestigium, gressus coniugis. sg. dat. ~ e 2709.
brym, brim (n.) mare. pi. ace. (ofer brad) brymu 2186.
bryne (m.) incendium, ignis Gr. 1, 640; 2, 210; 3, 498. sg. nom. se bryne
3783. dat. bryne 2546. 3978. ace. (}>one) bryne 3972. 3001. 3764.
S. fifirbryne.
brynegield (n.) holocausfum Gr. 2, 495. D. M. 50. sg. dat. ~ e 2885. ace.
brynegield 2925.
brynevelm (m.) incendii fervor, aestus Gr. 2, 537. sg. dat. ~ell, 27. c bry-
nevylm, burning heat' Ex. 142, 14.
brylnian dispensare, dislribuere. Gr. zu A. und El. XXVI. praet. pi. 3.
(velan) brytnedon 4208. S. bryttian.
brytta (m.) distributor, donator, dominus Gr. 2, 602. zu A. u. El. 146.
sg. nom. (lifes) ~ 122; 129; Ex. 21, 14. (vilna) k 1614. (sinces)
- 1851; 2635; 2721. (svapgles) ~ II, 125. (goldes) *- 2861. (tires)
~ Ex. 29, 14. gen. (svaegles) bryttan Ex. 18, 10. pi. nom. (goldes)
bryltan 1992. (svegles) brytan II, 23.
bryttian, bryttigean, distribuere, dispensare, erogare; uli, frui; regere,
regnare. prss. sg. 3. (his giefe) brytta* Ex. 43, 2; 299, 21. pi. 3.
bryttiga* 3305. praet. sg. 3. (voruld) bryttade 1221. (land) ~ 1231.
(gold) brittade 1176. pi. 3. (ead) bryttedon 1596. 1885. 4189. (vo
ruld) -N, 1718. inf. (velan) bryttian 2172. (giefe) ~ Ex. 324, 30.
(mgyn) bryttigan 52. Vgl. M. gl. 375: 'bryttniendum, . erogantem'.
bu, (Dualform) ambo Gr. zu A. und El. 152. 187. 476.1693.2250.2596.
Vgl. 'begen, ba, ba' und unten 'butu'.
buan, bun, biigan, biiian, occupare, habitare, colere Gr. 1, 909.
(j> land) biian 239. (svegl) ~ 82. (men) bun (J>one hean heofon)
732. ()>ara fsstna mrost }>ara )>e men) ~ 4210. Die Form bugian
fmdet sich ofter im Cod. Exon.; z. B. 120, 10: ']?e ]>a vie bugaV
208, 18: ')>a>r nd men buga^S'. 125, 17: ')>onne hit men huge', 'bu-
gendra, accolarum' M. gl. 376. Die Form 'buian' gewahren die
Psalmen: 'drihten us gedyde, "Js ve mdston buian ctfter ]?am folce'
Ps. 28, 8. 'ealle )>a )>e on eor*an buiaV Ps. 32, 7. 48, 1. 'he vlit
ofer ealle, ]>a )>e ealre eor^San ymbhvyrft biiiaV respexit super omnes,
33
qui habitant orbem. Ps. 32, 12. Das Wort beriihrf, sich mit btigan
(s. bebugan) 'amplecti; flecti 1 ; ganz ahnlich wie in der angezogenen
Psalmstelle heisst es Ex. 187, 29: 'sva heofonsteorran bugaS
brddne hvearfl 6$ brimflodas'. part. pras. buende, habitans Gr.
2 , 589. pi. gen buendra (leas) 89.
bufon, supra 3178.
bugan, fleet! ; se submittere alicui, cedere alicui; mit dem dat. der Person
283: 'hvy sceal ic bugan him svilces geongordomes?' Vgl. hnigan.
blir (m.) cubiculum, sedes Gr. 2, 736. sg. dat. (on) bure 2380. '>,, tri-
clinio' M. gl. 346. 'thalamo' M. gl. 423. Cvgl. brydbur Ps. 18, 5.)
ace. bur (atimbran) Ex. 411, 26.
burg (f.) arx, urbs muriita, urbs Gr. 1, 642. 2, 288. sg, gen. 'burge, fge-
stenys, municipii' M. gi. 435. ace. burg 2396. pi. gen. burga 4194.
4211. II, 86; 140; 604. (ofer) burgum 3151. II, 216. (on) ~ 2556.
2577. (after) - 3439; Ex. 155, 4. 243, 15. 'from town to town'
Th.; es steht dem 'ofer burgum' ziemlich gleich; wie wir ahnlich
sagen: iiber das Land hin d. i. iiberall. S. auch 'beorg' und 'burh'.
burgeveard, burhveard , urbis custos 3691., wo aueh getrennt geschrie-
ben werden konnte 'burge veard'.
burghleo^ = beorghleo^ ; s. dieses und burhhleo^. pi. dat. (under) burg-
hleoSum 2153. (of) , 'from mountain -heights' Ex.409, 17. Thorpe,
burgsittende , (nomen plurale) arcis, urbis incolae; auch im weitern Simie
wie 'eorSbuende' (z. B. Ex. 21, 20.) ~ 1085. gen. burgsittendra
Ex. 407, 10. dat. burgsittendum El. 277. S. burhsiftende.
burh = burg (anom. f.) Gr. 1, 647. R. Gr. . 106. sg. nom. (seo steape)
burh 1694. (seo micle) ~ 4126. dat. byrig 2008. 2400. 2552 2586.
3556. 4189. ace. burh 2520. 3485. 4118. II, 688. (in ^ mran) ~
II, 460. ~ (gevorhte) 1660. ~ (rran) 1874. ~ (verian) 1970. ~
(timbrede) 2834. pi. ace. byrig 2995 (?). Vgl. 'on ]4 burh, in ter-
ritorium' M. gl. 430.
burhfsesten (n.) turris, locus munitus, munimentum. sg. ace. ~ 1674. S. faesten.
burhgeat (n.) claustrum ; porta urbis. sg. dat. burhgeate 2420. S. den
pi. dat. burggeatum Ex. 461, 20.
burhhleo^ = burghleo^ , beorghleo^ w. m. s. pi. ace. burhhleo]>u 2999.
burhleod (m.) civis, pi. gen. ^a (fruma) II, 563. Vgl. 'burhleodas, mu-
nicipes' M. gl. 430. 'burhleodum, municipibus' M. gl. 438.
burhloca (m.) murus, septum arcis Gr. 2, 506. sg. ace. (geldde under)
burhlocan 2531.
burhsittende=burgsittende. nom. -2320. 3817. (veras) -2832. dat.
burhsiltendum 2809. 4177. 4241.
burhstede, burgstede (m.) locus urbis; habitatio, sedes. sg. nom. se
burgstede Ex. 181, 10. dat. burhslede 1058. 3565. ace. (beorhtne)
II 365. pi. nom. burgstede (bersta$) Ex. 51 , 6.
burhvare (m. pi.) cives Gr. 1, 641. ace. (ofer) - 3697. S. vare.
burhvaru (f.) cives, civitas, die BUrgerschaft Gr. 1, 641; Note. pi. gen.
burhvarena (here) 2485. - (fruma) Ex. 324, 6.
34
burhvcflll (m.) vallum, murus urbis Gr. 2, 532. pi. ace. (beorhle) ^as
II, 297.
burhveard (m.) custos urbis; munimentum. pi. ace. (abrocene) ^as 2968.
Milan, buton (pnpp. mit dem dat., und adv. coni.) praeter, sine; prsterea,
nisi, excepto (quod, quum u. s. f. mit -J, Ja) tantum, sed. buton
(daMe) 2144. 'butan ende' II, 381; 680.; auch sonst haufig mit und
ohne 'a' (s. dieses); z. B. Ex. 27, 32. 37, 27. 142, 27. 240, 11.
241, 5. 253, 20. 446, 24. u. s. f. El. 810. - butan (heo godes villan
lengest listen) 243. buton (sva J>e*s a"r saegeV) 680. buton (J5 earce-
bord heold heofona frea) 1398.
blilli, (Dualform nom. u. ace.) ambo; eine Verbindung aus bii = bet (s. oben)
und tu = tva (s. 1702. 2798. El. 753; 604.); also eigentlich 'zwei
beide. ' Gr. zu A. und El. S. 152. vit butu 571. 835. hie bulu 844.
2773. 'her synt butu gedon' 748. (hat) ~ (aveg feran) 2792.
byht (n.) domus, domicilium. pi. ace. (folcmaegSa) byht 2207. Vgl. Ex.
389, 26: 'haeleSa byht'; und Ex. 404, 23: 'ofer v#tres byht'. S.
gebihSum im Cod. Ex. 154, 22. und Thorpe's Note dazu auf S. 505.
byly vit = bilevit. (bylyvit) faeder 3881 .
byme = beme (f) tuba Gr. 1, 646. sg. nom. byme (sang) 3061. gen. 'by-
man, salpingis' M. gl. 437. > (stefne) 3697. pi. nom 'byman, clas-
sica' M. gl. 346. ~ (sungon) 3088. 3710. gen. bymena Ps. 46, 5.
dat. 'bymum, here, classibus' M. gl. 383.
byras (m. pi.) filii, posteri; sonst 'byre' (Gr. 1,641. Ex. 161, 14.206, 18).
nom. ~ (v6con) 1228.
byrgan, gustare; mit dem ace. Gr. 4, 612. praes. sg. 2. (]>onne J>u fines
gevinnes vaestme) byrgest Ps. 127, 2. praet. sg. 2. (asppel nne) byrg-
dest 877. pi. 3. (aeppel) byrgdon (forbodene) Ex. 226, 11. imperat.
(bit hit j) byrge 516. Vgl. auch 'byrignes, gustus' M. gl. 316.
byrht = beorht. (faare) byrhtestan (beman stefne) II, 173.
byrhtvord (n.) voce clarus. sg. nom. ~ (aras) II, 239.
byrnan, birnan, beornan, ardere. praet. pi. 3. (higesorga) burnon (on
breostum) 774. part, praes. sg. nom. byrnende (lufu) 191. > (fyr)
3892. ace. byrnendne (heofon) 3002. pi. ace. (in) byrnende (fyres
leoman) 3931.
bysen, bisen (f.) prasceptum, nonna, exemplum Gr. 2, 158. sg. dat. (from
his) bysene, 'iussu eius' 678. bysne II, 197. ace. bysene 647. pi.
gen. (ic }>tnra) bysna (ne ni33g) 530. dat. 'bysnum, exemplis' M. gl. 431.
bytlian, exstruere, aidificare. 1874. (yrfestdl) -v 2170.
by^, bi$; s. vesan.
C.
CaBge (f.) clavis Gr. 1, 261. I, 360. sg. gen. ca3gan (craefte) Ex. 429, 29.
pi. dat. (gastes) caegon (= ca?^um) 3453. Vgl. Z. 762: simon ges&Ied.
Ps. 72, 19: mid }>!non villan.
cald, ceald, frigidus Gr. 1, 732. sg. nom. (forst fyrnum) cald, 'frost bitter-
cold' 315. Th. ace. (}>one) ^. an (grund) II, 638.
35
camp (m.) pugna, agon, certamen Gr. 1, 257. 2, 59. sg. dat. (ofercom
mid ]?y) -^e, 'quibiisctim pugnans victor evasit' 2950.
can, cann; s. cunnan.
carcern (n.) career, Gr. 2, 317; 338. Gr. zu A. u. El. S. 135. sg. gen.
^es (clom) 2, 491. ace. (clom 3) carcern II, 638.
carleas, cearleas, improvidus, securus Gr. 2, 566. pi. nom. ^>an (deor) 3095.
ceald = cald. (fyrnum) ceald 806.
ceap Cm-) pecus; Cpretium, negotium) Gr. 1, 638. sg. dat. (cyrran m id)
>- e 1913. pi. ace. ceapas (la>dan) 1741 u. 1766. > (Isddon) 1913.
Ps. 49, 11: forjjam min synt ealra vuda vildeor 3 ealra duna ceap
3 nytenu 3 oxan, 'iumenta in montibus et boves 1 .
ceapian, emere, mercari, redimere. prset. sg. 3. ']>r he leoflice lifes
ceapode feoden moncynne' Ex. 67, 30., wo der gen. zu beach-
ten und Thorpe's Uebersetzung unrichtig ist. inf. ceapian (gifura)
4256. part, praes. 'ceapiendum, mercantibus' M. gl. 365.
cear, anxius, sollicitus; angore plenus. pi. dat. cearura (on clommum) 2788.
(on) >- (cvidum) II, 67. Vgl. cearig. 'cleopode cearegan reorde 1
A. 1109. 'bunden faeste cearian clomme' Ex. 449, 6. 'hvonne
beam godes cvome to cearigum', to the afflicted Th. Ex. 10, 6.
M. sehe auch noch Haupt's Zeitschr. 5, 229.
cearian Cauch ceorian Gr. 1, 907.) sollicitum esse, aegre ferre Gr. 2, 57;
refl. mit folg. Infmitiv. imperat. *ne ceara incit. . s6can' 2726. { ne
ceara fti . . dlan' 2273. Vgl. Gr. 1, 910.
cearsorh (f.) cura, sollicitudo, anxietas Gr. 2, 463; 518. sg. ace. cear-
sorge (asceaf) 1110.
ceaster (f.) arx, urbs munita Gr. 1, 643. 2, 123. 3, 418; 562. R. Gr.
. 81. sg. gen. ceastre 4117. dat. ceastre 2194. 4224. ace. ceastre
2419. 2512. riL Cumbrian) 1053. ^ Cvorhton) 1668. pi. dat. (on)
ceastrum 2501. 2540. ace. ceastra 2004. S. cester.
cempa Cm.) miles, pugil Gr. 1, 645. 2, 59. D. M. 317. sg. dat. 'cempan,
milite' M. gl. 358. pi. nom. 'cempan, milites' M. gl. 349. 4224. dat.
'cernpum, tirunculis' M. gl. 346. ace. ']?a tvegen foresaede cempan,
praedictos tirunculos 1 M. gl. 392. Im Cod. Exon. sehr ha'ufig; z. B.
35, 25. 107, 21. Ill, 9. 113, 2. 121, 28. 126, 18. 128, 25. 133, 4.
135, 27. 136, 28. 137, 1. 143, 13. 145, 24. 149, 29. 155, 16. 156,
12. 229, 9. 243, 27. 260, 1. 265, 19. 266, 9. 341, 22., aus welchen
Stellen man die dem Worte beigegebenen Predicate ersehen kann.
cene, audax, acer Gr. 1, 735. D. M. 317. sg. nom. ~ (collenferS) A.
1578. dat. ()>riste mid) c6num Ex. 337, 8. pi. nom. O'igend) ce"ne
A. 1205. gen. cenra Cmanna) 3285. compar. cenra Ex.423, 9. superl.
sg. ace. Cgyl^ene leon, deora) cenost 3251.
cennan , parere, gignere, procreare Gr. 1, 904. I, 334. praet. sg. 3. cende
3285. inf. Con voruld) cennan 920; Ex. 334,31. partic.prst. cenned.
~ Cvear^) 1144. Cvsron) ~ 965; 1633. Cvaferon on voruld) ~ 188.
cende (vurdon) 1609.
3 :! *
Qfi
. JU
ceorfaij, secare, scindere, caedere, succidere: findere Gr. 1, 898. 2, 38.
I, 348; 350. 'het ]?aettre6v ceorfan', arborem caedi iussit4028. pra3t. pi.
3. 'hi mid aexum duru curfan', securibus exciderunt ianuas Ps. 73,6.
ceosan, eligere Gr. 1, 897. I, 370. praet. pi. 3. (vif) curon 1245. ^(aeSe-
linges fist) 2436. (vig) *. 3172. ~ (deofles craft) 3550. (hyld) ^
3998. inf. (heht him vine) ceosan (ellor aeSelingas) 1861. ~ Ceard)
II, 205.
cester = ceaster, sg. gen. '6% hi cuSlice onbecvoman to hiora ce-
stre eardungstove, in civitatem habitatiouis 1 Ps. 106, 6. dat. cestre
II, 259; 658. ace. cestre II, 300.
cigan, cygan, cegan, ceigan, vocare, invocare, advocare, convocare
Gr. 1, 905. I, 377; in den Psalmen gewohnlich. praes. sg. 1. 'td mi-
num Gode ic cige, ad Deum meum clamavi' Ps. 17, 5. sg. 3. (his
bldd td me cleopa* j) dge$ 1010. 'glom 6]>er cig$' Ex. 350, 30.
pi. 1. 3. 'naman Jmme neode ciegen' Ps. 74, 1. praet. sg. 3. (he
vordum god torhtum) cigde 1801. (engla sum Abraham hlude stefne)
cygde 2903; so noch 'cigde 1 Ps. 90, 15. 114, 2. 4. 117, 5. u. s. f.
inf. (beacnum) cigean (sveot), turmam convocare 3148. 'ne hio God
villaS georne ciegan, Deum non invocaverunt 1 Ps. 52, 5.
eildisc, puerilis Gr. 1, 733. 2, 375. ~ 2312.
cime (m.) adventus Gr. I, 338. sg. ace. ()>iirh minne) cime 615. S. cyme.
cinberg (f.) legmen genarum Gr. 2, 486. Das Wort ist zweifelhaft; Visir,
nach Th. sg. ace. (gespeon cining) cinberge 3104. 'clasped his visor 1
Thorpe 1. c,
cilling (m.) rex Gr. I, 338. fur cyning 107; so noch ofter, imd zweimal in
heahcining 50; 124.
cirm On.) clamor, strepitus. sg. nom. ~ (vear^} 2541. (f&r va^s) ^(mi-
cel) A. 41. ^ (reotaS) Ex. 52, 19. Q&r biS) ~ Q cearu) Ex. 62,
7. (voS upastag, cearfulra) ~ Ex. 118, 5. (in lyft astag ceargesta)
- Ex. 125, 34. (breahtme stigeS) ~ (on cor^re) Ex. 314,26. Merk-
wiirdig, dass in alien angefuhrten und den unter 'cyrm' noch anzu-
luhrenden Stellen nur der sing, (und zwar nom.; einmal der ace.)
auftritt. Den plur. (dat.) finde ieh in einer Glosse bei Mone (S.
437): 'cyrmum, clangoribus'. S. cyrm.
cist (f.) cohors, caterva, delecta manus. pi. gen. (ffftig) cista 3158. ~
(gehvilc) 3159. S. cyst.
Clifene, purus, limpidus Gr. 1, 246; 735. 2, 653. 3, 611. I, 360. sg. nom.
(voc.): (or]>onc) cl&ne II, 18.; als adv. penitus, ganz urid gar Gr.
3, 102. clne (genamon) 4224. S. c!6ne.
clam, clom (m.) vinculum, uncus, unguis Gr. I, 327. pi. dat. Gerenum)
clammum 4037. S. clom.
clene = clsene adv. penitus II, 7.
deopian, vocare. prces. sg. 3. cleopaS II, 34; 618. ^ O clge) 1010.
praet. pi. 3. cleo^odon CJ cvcfeden) A. 1716. inf. cleopigan (ongan)
El. 695. S. clypian; atich 'clipian 1 begegnet in den Psalmen und!
im Cod. Exon.
37
Clom clam, vinculum, catena, compes; unguis, ungula. sg. nom. (vites)
clom II, 103. dat. (on )?issum faestum) clornme 406. ace. (vites) cloin
II, 158 und II, 454. (carcernes) -> II, 491. & O carcern) II, 638.
pi. nom. (helle) clommas 372. dat. (cearum on) clommum 2788.
(fyrnum) ^ A. 1378. (caldan) -> A. 1213. (of gromra) > (abrugdon)
2480. ^ (beclungen) El. 695; auch im Cod. Exon. fmdet sich das
Wort ziemlich hauiig.
cluster (n.) claustrum, carceres, cancelli. sg. nom. 'ac ]>a locu feollan,
cluster, of J>am ceasfrum 1 Ex. 461,23. dat. ( j>a vaes mid clustre car
cernes duru behliden' Ex. 256, 23. ace. (]?aes ceasterhlides) clustor
(onlucan) Ex. 20, 8. pi. ace. clustro 414. S. clyster Gr. 1, 643.
clypan, clyppan, amplecti, complecti; corripere. praes. sg. 3. 'hinesybbe
lufa svylce clyppe^', iustitia etpax complexae sunt se Ps. 84, 9. pra^t.
sg. 3. (him heafodsvtma heortan) clypte, vertigo cor ei corripuit 1563.
cneomaeg (m.) descendens recta linea, filius Gr. 2, 463; im plur. propin-
qui, affinitatis vinculo inter se coniuncti; gens, tribus. pi. gen. cneo-
maga (fela folcriht) 2950. dat. cneomagum Ps. 104, 23. (mid) ^
1053. 4219. S. cneovmaeg.
cneorim (m.) progenies, genus, stirps Gr. 2, 463. sg. nom. cneorim (mi-
eel) 1633. ace. ~ (icte), progeniem auxit 1185. S. cneovrim.
cneoris (f.) stirps, genus; tribus, gens Gr. 2, 325. sg. gen. (vera)-cneo-
risse 1944. 1150. 2312. dat. cneorisse 1631. 1698. pi. gen. (vera)
cneorissa 1673. dat. (on) cneorissum 3837. (vera) - 1269. 2282.
2932. In Prosa auch 'cneovris 1 Gr. I. c.
cneorisn (?n.) = cneoris 1251.
Clieov (n.) genu und genus, generatio Gr. 1, 249; 644. 3, 405. I, 370.
sg. nom. 'a>6c his J5 )?ridde cneov', tertia generatio 4193. dat. (on
anum) cneove, 'in generatione una' Ps. 108, 13. pi. nom. cneovu, 'ge-
nua' Ps. 108, 24. dat. (on) cneovum (ston) 3698, von Anbeten-
den gesagt; ebenso: 'cvene villa heo on cneov sette, regina ultro in
genua se flexit' El. 1136. Erl. 164.
Cne6vmaeg = cne6ni8egj Gr. 2, 509. pi. nom. cne6vmgas 1727. und cneov-
magas 3114. gen. cneovmaga 3247. dat. cneovmagum El. 687. Ps.
88, 3. Vgl. maeg. Vielleicht kommt das Wort nur im plur. vor.
cneovrim 1061. = cneorim.
cneovsib (f.) progenies, stirps; consanguinitas. sg. ace. (cende) ^sibbe 3285.
cniht (m.) puer, servus; comes, puer nobilis a ministerio regis Gr. 2,203;
210. 3, 320. sg. nom. cniht 2765. ace. cniht 2794. 2908. 3335. pi.
nom. cnihtas 3601. 3714. dat. cnihton 3785. cnihtum 3989. 3992. ace.
cnihtas 2126.
cnosl (m.) genus, propago, progenies Gr. 2, 100; 106. I, 364. sg. gen.
-^ esEx. 430, 15. dat. ^e, 'stirpe, genere' M. gl. 363. 1045. 1724. 1741.
cofa (m.) cubile; cubiculum, conclave Gr. 1, 645. 3, 429. I, 364. sg. dat.
(vajs culufre eft of) cdfan (sended) 1459. (on) - Ex. 480, 18. pi.
dat. (on cyninga) c6fum, 'in cubilibus regum' Ps. 104, 20. V^l.
38
com, comoil; s. cuman.
con; s. cunnan.
corfer (n.) multitudo, grex, agmen, turma, cohors, pompa Gr. 2, 124;
240. 3, 473; 475. D. Spr. I, 29. sg. nom. corner oSrum getang, 'ein
Haufe drangte den andern 1 A. 138. Erl. 100. gen. corSres (georn)
3613. dat. corSre (zu Hauf, alle ztimal) A. 1122; auch 3120. 1st 'on
corSre' so viel wie das vorhergehende 'aetgaedere'; eben so A. 1716;
anders El. 70. 690. 'on vera corSre' findet sich El. 305. und 542.
pi. dat. cor$rum (miclum) 1646. und 2447. Auch im Cod. Exon.
kommt das Wort einigemal vor.
costian, probare, tentare; mit dem gen. der Person (II, 672. mitdem ace.).
Gr. 1, 907; 2, 22. praes. sg. 3. 'J>onne bryne costal., hu gehealdne
sind savle vi$ synnum' Ex. 65, 24. prat. sg. 3. 'tire costade God'
Ps. 65, 9. pi. 3. (hi geornlfce Godes) costadan Ps. 77, 20. (hi grim-
lice Godes) ~ Ps. 77, 41. (gramllce heora Godes) costedan Ps.
105, 12. 'heora costedan cufce feondas, tribnlaverunt eos inimici
eorum' Ps. 105, 31. Dagegen II, 672: costode cyning alvihta,
tentavit regem omnium quae vivunt. inf. (]>& j>ges rinces se rica
ongan cyning) costigan 2840.
craeft Cm.) robur, vis, potentia ; scientia, ars, artificium u. dgl. Gr. 1, 638.
2, 51; 196. I, 331; 332; 347; 375. Erl. 151. sg. nom. ~, 'ingenium'
M. gl. 333. Cabal 3)^497. Cgodes) ~ (micel) 4255. dat. (instrum.),
Con deofles) craft f. crafte 820. Cfeondes) crafte 447. (ealle) ~
3013 u. 3365. (raid his engla) > 400. ace. craeft 414. (maegyn 3) -
269 (maagnes) <v> 3174. ^ (leornedon) 3601. > Q miht) 3846.
Cdeofles) -v, 3550; besonders haufig mit ]?urh und einem eingescho-
benen gen. verbunden: C>i'h his dues) 4 272. und Ex. 264, 5.
(Jmrh deofles) ^ 489. C>urh feondes) 451. Qnirh snytro) craeifl 4112.
(>urh synne) -si II, 724. (Jnirh his vuldres) ^ II, 393 und 587. pi.
nom. (heortan) craeftas 3912. gen. crafta 615. dat. (herges) craeftum
2121. (so*ura) ~ 2959. ace. crasftas, 'disciplinas' M. gl. 332. 'ma-
chinas' M. gl. 365. 3743. (snyttro) ^ 4003. Vgl. noch M. gl.
330: 'lareovlfcum craeftum, gymnicis arlibus 1 .
crasfteg, crseftig, potens, gnarus Gr. 2, 302. 3, 579. crsftig II, 351. (smi)
craeftega 1080; auch mit dem gen. verbunden: ' veras visfaeste , vor-
des craeftige' El. 315. S. ascraeftig.
cringan, cadere, procumbere, occumbere, perire Gr. 2, 37. prat. coni.
sg. 3. (aV}>on hra) crunge, 'priusquam corpus occumberet' A. 1031.
Erl. 123. praet. pi. 3. (f*ge) crungon 3410. *~ valo vide, they pe
rished in wide slaughter' Ex. 477, 17. Thorpe. *s (hergas td hru-
san) 3 procubuerunt ad terram Ex. 477, 24.
cue; s. cvic. Gr. 1, 341.
CUlufre (f.) columba Gr. 1, 646. 2,134. sg. nom. ^1459. 'nilfre, columba'
M. gl. 314. gen. (fiSera) culfran Ps. 67, 13. ace. (h^sve) culufrait
1446. (vilde) ^ 1472. Vgl. 'vuduculfre, palumba' M. gl. 314.
cuma (m.) advena Gr. 1, 645. I, 340. pi. nom. cuman (aTfsste) 2480. ace.
cuman 2425. 2447. .
39
curnan, venire Gr. 1, 897. constr. mil t6; mit dem folg. inf.; verbuuden
mit veorSan (Gr. 4, 7; 8; 778.) praes. sg. 1. ic cume 550. sg. 3.
(secgan) cyme* 436. 805. 1037. 1095. II, 609. cym* 6. 314. 803.
2313. pi. 1. (vit eft) cumaS 2875. pi. 3. cumaS 2327. II, 303; 358.
prat. sg. 2. ]>u cdme 2815. sg. 3. com 143. 180. 255. 595, 599. 720.
1878. 2442. cvom 3667. pi. 3. comon (td ]>e6dne foran) 3611. sg. 3.
coni. (-J5 hit) come 677; 681. 623. (>eah ]>e fSran) cvome 4215. -
com, cvom und cdmon mit folg. inf.: com (feran) 849. 2753. -^ fleo-
gan) 1473. - (gangan) 4253. 4 (hvurfan) 3628. ~ insMan) 1571.
Si (J&dan) 1767. ~ (simian) 154; 1838. cvom (vicsteal mefan) 3020.
comon (cuman dcsian) 2445. - - inf. cuman 414. 4239. part, praet.
(vaBs) cumen 1470. (veorj>e*) ^ 2190., 'venturus est' Gr. 4, 7. pi.
gen. (feorren) cumenra 1830. (feorran) ~ A. 24.
CUUlbol (n.) signum; tessera militaris, vexillum Gr. 2, 318. Erl. 92. sg.
dat. (for Jjdm) cumble (on cneovum saMon) 3698. pi. nom. cumbol
(lixton) 3104.
CUiman, novisse, gnarum esse. Gr. 1, 244; 257. R. Gr. . 218. pra?s. sg.
1. ic can 1003. 4262. ic cann 539. 580. ic con II, 630. sg. 2. ]ni
cunne II, 703. (}>u va"st 3) canst 913. sg. 3. can 2460. con Ex. 347,
8. 446, 23; auch 'con him, novit, eigentlich novit sibi' A. 195 und
Erl. 101. pi. 2. ge cunnon 3659. praet. sg. 1. ic cu$e (coni.) 825.
pi. 1. ve.cuSon 356. pi. 3. cuSon 18. 74. 189. 454. 1084 Das part,
praet. 'cuV fa'llt mit dem adi. zusammen.
cusc, castus Gr. 1, 732. 2, 277. sg. ace. (}>urh) cuscne (siodo) 615.
cirS, notus, certus, celeber, nobilis Gr. 1, 732. 2, 239; 257; 391. I, 365.
cu$, celeber 3120. cu (dyde nergend) 1498; ^ (dydon) 1845. (ne
vaes me on m6de) ^ 2703. (f is vide) ~ 2808. sg. gen. cu^es
(verodes) 3159. ace. (on) cu^e (vie) 1871. compar. (fasr is) cirSre
(llf) II, 598. superlat. (folcum) cfl*6st 4209.
Cli^lice adv. certo; familiariter, comiter. (gr^tan eode cuman) -^ 2425. In
den Psalmen sehr haufig; z. B. 54, 16. 82, 4. 89, 3. 90, 15.103,16.
118, 146 und 154. 121, 1.
cvalu (f.) mors; caedes. *hu nyt is }>e min slsge, 6=6^6 rain cvalu, d^e
min r6tung on byrgenne?' Ps. 29, 8. sg. dat. td cvale 3743. Ex.
279, 14. to ~ (syllan), Iradere morti , ad caederidum Ex. 259, 29.
CVanian, languere, lugere, plorare Gr. 2, 13. I, 358. Erl. S. 134. praet.
pi. 3. (vea) cvfinedon II, 322. inf. (saT) cvanian Ex. 274, 23. und
328, 18. part, praes. pi. gen. cvanendra Ex. 52, 19.
cvealm (m ) nex, excidium, peslis Gr. 1,346. 2,29; 146. sg. nom. cvealm
1617. gen. cvealmes (vyrhta) 1001. > (vile vinnan) 1010. ^ (on ore)
2541. dat. (mid morses) cvealme 755. (on) ^ 1091. (on) * (gefe-
terod) 3397. (vi^S) -^ (gebearh) 3992. S. cvelm, feorhcvealm.
cvealmdreor (m.) sanguis caede profusus. dat. cvealmdreore 982.
a (f.) vindicta cde petita, ullio fatalis. dat. (mid) -^ 2501.
S. JMTil.
40
cvellaii, interimere, n'ecare, tniciJare Gr. 1, 904. 2, 29. I, 333. prat. sii.
3. (fa" ar geofon) cvealde A. 1624. inf. cvellan 2899. gerund. '16
cvpllene, derollanda' M. gl. 423. S. acvellan.
cvelm = cvealm. sg. nom. (6$ ]? him) ^ (gesceod) 4185.
c\ email, placere; indulgere, morem gerere, propitiare; celebrare, exalfare;
gern mit 'lac, lacum' verbunden (sacrificare) , wird mit dem dat. der
Person construirt; bisweilen tritt noch ein iostrumental. der Sache,
mit oder ohne 'mid' hinzn. prss. sg. 1. 'ic f e lustum lace cveme,
voluntarie sacrificabo tibi' Ps. 53, 6. (]? ic Gode) cvSme, 'can-
tabo 1 Ps. 56, 9. und Ps. 107, 1. sg. 3. (hlaforde h6re j) cvSmeS
Ps. 122, 2. pi. 3. (meotode) cvemaS II, 656. (ealle him leoda
lacum) ^> Ps. 71, 10. ^ (vista vynnum) Ex. 130, 5. praet. sg. 1.
(f am ic georne gastgerynum, dadum) cvdmde (mode U maegne)
Ex. 167, 11. pi. 3. (him 16fsangum lustum) cvfimdan, 'cantaverunt
laudes eius' Ps. 105, 11. inf. (metode) cvfiman II, 185; 307. (Crisle)
~ II, 598. (f e mid harpan hlyste) 7- Ps. 91, 3. 'vutun cveman
Gode, exaltemus Domino' Ps. 94, 1. 'ac icmlnum Criste eve-
man fence leofran lace' Ex. 120, 26. (godum) ** Ex. 257, 25.
(hale%um) ~ Ex. 331, 33. gerund, 'heo on last tilia^S to cvemanne
Gode 3 mannum mid vordum, nas mid veorcum' Ps. 48, 12.
even (f.) mulier, regina; uxor Gr. 1, 362. 3, 322. I, 334; 361. D. M. 279.
sg. nom. (Abrahames) even 2253. plur. dat. (hale$a) cvfinum 3440;
der ace. sg. wird Ex. 73, 34. ( cvenn' geschrieben.
CVC^an, loqui; dicere Gr. 1, 897. 3, 761. I, 337. meist mit folgendem
'