(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Carcinologiske bidrag til Norges fauna"

74 



New Haven, Gorm. 



CARCINOLOGISKE BIDRAG 



TIL 



NORGES FAUNA. 



AF 



a. O. SÅES. 



MONOGRAPHI 

OVER 

DE VED NORGES KYSTER FOREKOMMENDE 

M.YSIDBE. 



FØRSTE HEFTE 



MED 5 LITHOGRAFEEREDE PLANCHER. 



UDGIVET VED BISTAND AK DET KONGl. XORSKE VIDENSKABSSELSKAB I TRONDHJE1I. 



CHRISTIANIA. 

BRØGGER U cnRI3TIE'S DOGTRYKXERI. 

1870. 



Indlediiing. 



Under Benævnelsen Schizopoder eller Spaltføddede indbefatter man en Del smaaKxebse, 
der ofte i sit Ydre frembyde en overordentlig Lighed med de langhalede Decapoder (Ma- 
crnra) og navnlig med Cariderne, men som dog adskille sig ved enkelte Characterer saa 
væsentligt, at de, om de end ikke som tidligere kunne betragtes som henhørende under 
en forskjellig Underorden, dog vel rigtigst bør skilles fra de langhalede Decapoder som 
en egen Gruppe. De repræsentere de laveste Former af Decapodernes Underorden og 
frembyde allerede herved en særlig Interesse som forberedende en Overgang til de lavere 
Krebsdyrordener. Sit Navn have disse Smaakrebse erholdt af den Eiendommelighed, at 
der paa hver Side af Forkroppen fiiides ikke som sædvanligt en enkelt men en dobbelt 
Rad af Extremiteter, altsaa ialt ikke mindre end 4 Rader af Lemmer, hvoraf de 2 ydre 
fungere som Svømmeorganer, de 2 indre som Krybe- eller Griheredskaber. Som man ved, 
er imidlertid Forholdet kun uegentligt talt saaledes. De 2 ydre Rækker af Extremiteter 
ere nemlig i Virkeligheden ikke at betragte som særskilte Lemmer, men kun som Ved- 
hæng til de indre. Oprindelig eller typisk ere nemlig alle Lemmer hos Crustaceerne 
sammensatte af 3 Hoveddele, som vi benævne Stammen (truncus), Palpen (palpus) og 
Viften (flagellum). Hine Vedhæng repræsentere nu intet andet end Palperne, der imid- 
lertid her, for at kunne udfylde sin Bestemmelse som mægtige Svømmeorganer, have naaet 
en saa stærk Udvikling, at de endog undertiden overgaa den egentlige principielle Del 
(Stammen) i Længde. Hos de øvrige Decapoder har denne Del kun holdt sig paa enkelte 
af Munddelene (Kjævefødderne), medens den paa de egentlige Fødder kun i tidligere Ut- 
viklingsstadier undertiden er tilstede som provisoriske Svømmeorganer, der under den 
videre Udvikling sporløst forsvinde. Dog gives der som en sjelden Undtagelse fra Regelen 
enkelte langhalede Decapoder (f. Ex. Peneus, Hoplophorus, Pasiphaé), der ogsaa i fuldt 
udviklet Tilstand have Palper paa de egentlige Fødder. Vistnok naa aldrig disse den 
Udvikling og Betydning som hos Schizopoderne og ere egentlig kun at betragte som til- 
feldige Rudimenter fra et tidligere Udviklingsstadium; men man ser dog heraf, at den 

ovenanførte Character ikke i og for sig kan tjene til nogen skarp Begrændsning af nær- 

1* 



værende Gruppe. Af større Vægt i denne Henseende er den simple og uniforme Bygning 
af selve Fødderne, der alle ere indbyrdes af samme Udseende, uden at nogen af dem 
udmærke sig fremfor de øvrige som fortrhisvise Griberedskaber ved en cheli- eller sub- 
cheliform Bygning, saaledes som Regelen er for de øvrige Decapoder. Ligeledes have vi 
som en for Schizopoderne meget betegnende Cliaracter den Omstændighed, at et større 
eller mindre Antal af Munddelene have opgivet sin Function som saadanne og optræde 
som virkelige Fødder. Vi træffe her altid mere end 5 ParFødder, ja hos Slægten Thy- 
sanopo da og de med den beslægtede Former, ere endog alle 3 Par Kjævefødder forvandlede 
til Fødder, fuldkommen af samme Udseende som de følgende. Schizopoderne adskille sig 
altsaa herved netop i den Cliaracter, hvoraf hele Uuderordenen har faaet Navn. Man 
maa dog ikke lægge niere Vægt paa denne Cliaracter end den fortjener. Mellem Fødder 
og accessoriske Munddele (Kjævefødder) erGrændsen ofte næsten umærkelig, og allerede 
hos Anomurerne og endinere hos Macrurerne se vi ogsaa det sidste Par Kjævefødder for- 
henge sig stærkt og mere og mere antage en fodformig Bygning. Denne Cliaracter kan 
saaledes vel sammen med andre tjene til at adskille de her omhandlede Crustaceer fra 
de med dem nærmest beslægtede langhalede Decapoder, meu umuligt være alene tilstræk- 
kelig til at fjerne dem fra Decapoderne ialmindelighed. Ved at undersøge den øvrige 
Organisation vil man overalt tinde deres nære Skegtskab med Decapoderne bekræftet, og 
de tilsyneladende Afvigelser, vi støde paa. lade sig i de fleste Tilfælde let forklare som 
Udtrykket for det lavere Trin af Udvikling, hvorpaa Schizopoderne idethele vise sig at 
staa. Vi have dog eu vigtig Cliaracter, der meget skarpt synes at adskille de her om- 
handlede Crustaceer fra alle øvrige Decapoder, og hvorved de vise en mærkværdig Over- 
ensstemmelse med de lavere Crustacegrupper (Cumaceer, Amphipoder og Isopoder). Som 
bekjeudt bæres de af Ovarierne udkomneÆg hos alle øvrige Decapoder uden Undtagelse 
fuldkommen ubedækkede under Bagkroppen, fastheftede ved et særegent Bindestof i store 
Klaser til de sig her betindende Svommefodder, hvor de forblive, indtil den ydre meget 
faste Æggehud brister ogUngerne ialmindelighed under et fra de voxne meget forskjelligt 
Udseende smutte ud, for som Larver at fore et pelagiskt Liv i Overiladen af Sjøen. Ganske 
anderledes hnde vi Forholdet hos Schizopoderne. Her optages de fra Ovarierne kom- 
mende særdeles store og tyndhudede Æg i en under Forkroppen sig betindende rummelig 
Klækkehule, der ligesom hos Amphipoderne og Isopoderne dannes af bladformige fra Basis 
af 2 eller tiere Par af de egentlige Fødder udgaaende Forlængelser, og hvori Embryonerne 
forblive indtil de have erholdt sit definitive Udseende. Forskjelligt herfra, men eudnu 
mere forskjelligt fra hvad vi kjende hos Decapoderne ialmindelighed synes imidlertid For- 
holdet at være hos Slægten Thy sano poda. Her optages nemlig efter Bell Æggene i 2 fra 
den bagre Del af Forkroppen frit nedbængende, tyndhudede Sække ligesom hos Copepo- 
derne. Ogsaa er, som jeg ved egne Undersøgelser kan godtgjøre, Udviklingen meget ulig 
samme hos de øvrige Schizopoder, idet Ungerne her forlade Æggene under et saa aldeles 



ufuldkomment Udseende, at de i dette tidligste Stadium neppe ere at skille fra Larverne 
af enkelte Copepoder (Calanider). Hos de øvrige Schizopoder gjennemgaar Ungen sit 
Larvestadium i selve Moderens Klækkehule og viser en i hoi Grad mærkelig Overens- 
stemmelse i sin Udvikling med samme hos Isopoderne. 

Efter det ovenanførte maa vi betragte Schizopoderne som virkelige Decapoder, 
der ligesom ere blevne standsede i sin Udvikling, og ere blevne staaende paa et Punkt, 
der mere svarer til et endnu forbigaaende Udviklingstrin (Larvestadium) hos de høiere 
Decapoder. Uagtet den vistnok store ydre Lighed med de langhalede Decapoder, anse 
vi dog de ovenfor berørte Eiendommeligheder for store til at Schizopoderne, som enkelte 
Forskere have villet, kunne slaaes sammen med disse. Vi anse det efter vor nuværende 
Kundskab til disse Dyr for rigtigst at betragte dem som repræsenterende en egen Gruppe, 
sideordnet med de 3 tidligere antagne Grupper i Decapodernes Underorden, Brachyura, 
Anomura og Macrura. 

Schizopoderne selv lade sig naturligt inddele i 3 Familier, der især ere charac- 
teriserede vedForholdet af Gjellerne, nemligEuphausidæ med de 3 nærstaaende Slægter 
Euphausia, Thysanopoda og Thysanoessa; Lophogastridæ med den eneste hidtil bekjendte 
SlægtLophogaster; ogMysidæ, hvis ikke lidet talrige Slægter og Arter ville blive Gjen- 
standen for nærværende Monographi. Hos den første af disse Familier ere Gjellerne 
aldeles ubedækkede og frit nedhæiigende fra Cephalothorax, de forreste kun smaa, de 
bågeste større og stærkere forgrenede; de enkelte Gjelleelementer beståa af cylindriske 
tingerformige Sække, der danne en enkelt Rad. Hos den anden Familie ere alle Gjeller 
særdeles stærkt udviklede og delte i 2 eller 3 Grene, hvoraf den yderste bedækkes af 
Rygskjoldet, medens den øvrige Gjelle hænger frit ned fra Undersiden af Forkroppen; 
de enkelte Gjelleelementer dannes af Smaablade, der ere ordnede fjærformigt i en dobbelt 
Række. Hos den sidste Famile endelig ere ingen tydelige Gjeller udviklede. Som man 
allerede af denne Character vil se, indtager Mysidernes Familie af alle den laveste Plads, 
noget der ogsaa ved Undersøgelsen af den øvrige Organisation vil lindes tilstrækkeligt 
bekræftet. I det vedføide Schema ere de ovenfor anførte Characterer i Korthed sammen- 
stillede. 

' omnes liberc pendentes scuto dorsali minime obtectæ, i 
1 anteriores parvæ, bitidæ, posteriores raulto inajores et T 
distinctæ ad Vin plurcs ramos devisæ; elementa branchialia appendices f Euphausidæ. 
basin pedum V-ylindricas vel digitiformes in serie simplice dispositas i 
omnium et yformantia. 
maxilli- 
o ,. , ' _ ,. / pedum 2di iex parte scuto dorsali obtectæ, omnes valde evolutæ et} 

" ' "S n paris affixæ, f ramosæ, divisiones 2 vel 3 exteriorem scuto obtectam f Lophoija- 

t præbentes ; elementa branchialia foliola arcte appressa L striden. 
ii\ serie duplice vel bipinnatim disposita formantia. ' 

nullæ distinctæ. Pleopoda feminæ rudimentaria ad natandum inepta. ) 

Organum acustieum magnum in basi laminæ intcrnæ appendicum > Mysidæ. 

lateralium caudæ. ) 



Fam. M y s i d æ. 

Corporis forma eidem Caridarum uon dissimilis, sed vulgo gracilior neqve a 
lateribus compressa. Scutum dorsale plerumqve parvum et angustum, basin pedum et 
partibus oris non obtegens, parte antica sulco transverso distincto a scuto cetero disjuncta, 
antice in medio plerumqve angulatum, augulo plus minusve producto, nullum vero rostrum 
distinctum formans, postice emarginatum, unum vel pluria segmenta corporis antici ex 
parte nuda relinqvens. Corpus posticum gracillimum, subcylindricum, fere rectum vel 
leviter modo flexuosum, nullis epimeris distinctis præditum. Oculi plerumqve bene evoluti, 
pedunculis sæpius sat magnis et elongatis, raro omnino rudimentares. Antennæ superiores 
ex pedunculo triarticulato sat magno subcylindrico et flagellis duobus filiformibus valde 
elongatis compositæ, in mare robustiores et appendice valde setosa ad apicem pedunculi 
instructæ ; inferiores appendice foliiformi et flagello longo ornatæ. Labrum triangulare et 
sat prominens; labium profunde bipartitum. Mandibulæ magnæ ad apicem inferiorem 
dilatatæ et plerumqve fortiter dentatæ setisqve rigidis ornatæ, processu molari plus mi- 
nusve evoluto et palpo magno triarticulato instructæ. Maxillarum 2 paria, anteriores 
parvæ ramos 2, exteriorem fortiter dentatum, interioren minimum et lobiformem præbentes ; 
posteriores majores, laminares, intus lobis incisivis duobus tribusve setosis, extus flagello 
lamelloso setis ciliatis marginato instructæ, antice in medio productæ et articulum termi- 
nalen! distinctum et sat dilatatum marginibus setosis vel aculeatis præbentes. Maxilli- 
pedum 2 paria, anteriores robusti, incurvati, palpo magno natatorio et flagello menibrauaceo ; 
posteriores graciliores, pediformes, palpo natatorio non vero flagello præditi. Pedum G 
paria, omnes inter se similes, bipartiti vel palpo magno natatorio instructi, parte ultima 
trunci vel tarso sæpe in multos articulos breves setiferos divisa, apice simplice sive ung- 
viculato sive setifero. Appendices corporis postici ventrales (pleopoda) in femina rudi- 
mentares ad natandum inepti, in mare sive birameæ et natatoriæ, sive ex parte ut in 
femina rudimentares ex parte styliformes et retro vergentes, raro (in genere unico Mysi- 
della) omnino ut in femina. Laminæ caudæ laterales angustæ marginibus setiferis, interiore 
ad basin tumefacta et organo acustico singulari instructa; appendix terminalis (telson) 
plerumqve sat magna laminaris, marginibus ex parte aculeatis apice integro vel tisso. 
Integumenta tenuia et pellucida nullam structuram distinctam præbentia. 

Branchiæ nullæ distinctæ; cavitas tamen adest utrinqve branchialis ad latera 
corporis antici scuto dorsali tecta, cujus paries interna structuram singularem ad respira- 
tionem aptam præbet. 

•' Cor elongatum maxima ex parte corpus anticum pone sulcum transversum transiens 
antice et postice in arterias distinctas excurrens fissurarum venosarum 3 paribus mediano 
maximo et distincto instructum. Circuitus sangvinis ex parte lacunosus. 

Tractus intestinalis øsopbagum brevern perpendiculanter ascendentem, ventri- 



culum subglobosum partem anticam ante sulcum transversum vel caput occupantem, et inte- 
stinum tenuissimum rectum ad basin appendicis terminalis (telsonis) terminatum præbet. 

Hepar ex appendicibus 10 sacciformibus inæqvali longitudine cellulis magnis 
impletis eompositum. 

Systema nervosum seriem perfeetam 16 gangliorum præter ganglion supraøso- 
phageum format, qvorum 10 priora sibi conuata ad corpus anticam, cetera 6 raulto minora 
et binis commissuris distinctis conjuncta ad corpus posticum pertinent. 

Testes glandulas plures pyriformes ductibus insertas duobus discretis magnis ad 
apicem appendicum duarum singularium pone pedes ultimi paris terminatis præbent. 
Spermatozoa maxima filiformia ex partibus duabus angulum acutum formantibus composita. 

v ar i a tubos duos magnos in medio ligamento transverso conjunctos formant. 
Ova in marsupium magnum sub corpore antico laminis magnis a basibus pedum 

posteriorum vel omnium prodeuntibus formatum recipiuntur. 
Evolutio embryonum eidem Isopodum simillima. 

1 ovenstaaende Diagnose er givet et kort Resumé af de vigtigste Træk i My- 
sidernes Organisation. Som mest cbaracteristisk for nærværende Familie maa fremhæves 
den hos Hunnerne eiendommelige rudimentære Bygning af Bagkroppens Lemmer, der ere 
aldeles uskikkede til Svømning og kun vise sig som smaa enkle ubevægelige med fine 
Børster (fordetmeste Hørebørster) besatte tynde Plader; fremdeles det eiendommelige og 
særdeles stærkt udviklede Høreorgan i de ydre Halevedhængs indre Plader, der constant 
tilkommer alle Mysider, medens man hos ingen andre Crustaceer har paa dette Sted 
fundet noget analogt Organ. Endelig maa fremhæves Mangelen af tydeligt udviklede 
Gjeller, hvorfor man har tillagt disse Smaakrebse en almindelig Hudrespiration ligesom 
hos de allerlaveste Entomostraceer. Hvad dette sidste Punkt betræffer, saa synes vistnok 
de usædvanlig tynde og fine Integumenter at kunne begunstige en saadan almindelig 
Hudrespiration; men paa den anden Side vil man dog snart ved Undersøgelsen af det 
levende Dyr finde, at Mysiderne ligesaavel som de øvrige Decapoder ere forsynede med 
tydelige Gjellehuler, hvori en stadig fornyet Strømning af Våndet vedligeholdes vedHjælp 
af Svømmepalperne og især ved den ofte meget stærkt udviklede Vifte paa Iste Par 
Maxillipeder, som man paa det levende Dyr vil finde i en uafbrudt hurtig svingende Be- 
vægelse. I disse Gjellehuler findes vistnok ikke tydeligt udviklede Gjeller som hos de 
øvrige Decapoder; men ved en nøiagtig Undersøgelse vil man dog her støde paa eien- 
dommelige Dannelser, der, omend ikke fuldkommen homologe med andre Crustaceers 
Gjeller, dog maa antages at have en lignende Function. Navnlig viser den indre Væg, 
eller de Dele af Kropssiderne, der vende mod Gjellehulen en ganske eiendommelig Structur, 
der aabenbart staar i nøie Sainmenhæng med den livlige Blodcirculation, som man hos 
det levende Dyr vil bemærke paa dette Sted, og har til Hensigt at befordre en inderlig 
Stofvexel af det her fra alle Kropsdele til Hjertet strømmende Blod med det omgivende 



8 

Medium. Over dette hidtil ikke af nogen Forsker observerede mærkelige Forhold hos 
Mysiderne har jeg paa et andet Sted r ) givet en udførlig af oplysende Afbildninger ledsaget 
Beskrivelse, saaledes som jegharfundet det hos den i enkelte af vore Ferskvande levende 
Varietet af My sis oculata Fabr. Paa samme Sted er ogsaa den indre Organisation 
hos Mysis behandlet i sin Helhed. Da hvad her er sagt, i alt væsentligt gjælder samtlige 
Mysider, henvises derfor hvad dette Punkt angaar til nævnte Arbeide. 

Mysiderne ere repræsenterede i alle Have, men synes især i Norden at udfolde 
en mærkværdig Rigdom paa Slægter og Arter. De ere at træffe saavel paa ganske grandt 
Vand nær Stranden mellem Alger (Mysis) som paa meget betydelige Dybder, enkelte Former 
(Siriella) ogsaa som ægte pelagiske Dyr svømmende nær Overdåden af Våndet i det 
aabne Hav. 

Som norske vare tidligere kun opførte 6 herhen hørende Arter, nemlig: Mysis 
flexuosa Muller, M. inermis Rathke, M. mixta Lilljeborg, M. vulgaris Thompson, 
M. gran dis Goés og M. erythrophthalma Goés. Med Undtagelse af sidstnævnte ere 
alle disse littorale Former, henhørende til den egentlige Slægt Mysis, i den Begrænds- 
ning, hvori jeg har troet at burde tåge denne Slægt. At Mysiderne ogsaa havde at opvise 
særdeles talrige og ofte høist eiendommelige Dybvandsformer, anede man ikke tidligere. 
Ved mine nu i en Række af Aar fortsatte Undersøgelser af vor Dybvandsfauna har jeg dog 
fundet dette at være Tilfældet. Det har hidtil lykkets mig at adskille ikke mindre end 30 
til' denne Familie henhørende Arter, hvoraf de 23 ere nye, saa at denne interessante Krebs- 
dyrfamilie endog har vist sig at høre til en af de formrigeste blandt de høiere Crustaceer. 
Disse talrige Arter har jeg troet at maatte fordele paa 12 forskjellige Slægter, hvoraf de 
10 ere nye og den Ilte tidligere kun kjendt fra de tropiske Have. Til letter Oversigt 
meddeles i det hosføiede Schema nogle af de for disse Slægter vigtigste Characterer. 



*) G. 0. Sar?. Histoire naturelle des crustacées d'eau douce de Norvege. 1* livraison: Les Malacostracés. pg. 25, 
pl. 2 fig. 6. 



3 



& 

^ 



-5> 



«1 









<*2 






t 



* 



a =5 





— . 


■a -o 




g -o 






•g 


2.3 




o G 






3 


» SC 




,5 '£b 






^3 






03 




















m a 




*| 




8 


fl 






•F-l 


.— 






» to 




tu 


3. 




-s a 




© 


CA. 


£ «i 








> 


3 


3 "~ 


QQ 


T3 O 




f* 

© 


o 
.3 




p 


















S5 


- 


"3 ... 


3 








n> 


53 




fc0*3 


- 


a 


8j 


g S 


od 




pi, 
co 


a 












i~ 






53 







M 

S 

ss 

ss 

«3 
bJD 

aj 
SS 

W 

© 
— 



Dl 
(fl c 

"a a 
o g 



U-e 

c -5 


a 


3 8 


Bi 


d °- 


O 


« 5 


&0 


3 3 


fi 


.Sp 


fi 


T > 
















-Q o 





5 s 




> 05 


o .2 


oa/— i 


S-2 


— 8 






u "S 


o _ 




-i 3 




03 .£} 


Sa 
s" fe 



03 2 

^ fi 
oj Æ 



a a 



Ul 

— a 

3 53 



«Æ 3 a 



QQ 


Sig 
.5 fi 


g*3 

fi.S 

co g 


13 
O 

s 

fl 


o 

<s 

fi 


C 
to 

^= 
O 


fi n3 

OJ <L> 
Ph fin 


fi S 
fi *^ 


s 

a 


o 
oa 

03 



«s.a 

E g 

3 ™ 



IS Co 



a 3 



a o 

E .. 



s a 

a s 



a s 
p ^ 

5 « 

3 -O 
•O O 
'S & 

s.a 



£ 2 q .2 <u E 

"° >= 2 M So 



E'|S 



«'■5 c4 
o- ^ 

e •= 
So" 



a > 

*to « 



s a 

O i— 



03 OJ 

o .2 a 

Pv" "2 

S.s§ 






10 



Literatur. 

0. Fabricius, Fauna Groenlandica. 

0. Fr. Muller, Zoologia Danica Vol. II. 

J. Thompson, Zoological researches and illustrations, Vol. 1. 

H. Rathke, Beobachtungen und Betrachtungen iiber die Entwickelung der Mysis vulgaris. 

Wiegmann's Archiv f. 1839. 
— =— Beitrage zur Fauna Norwegens. Nov. act. nat. cur. Vol. 20. 
Mi Ine Edwards, Histoire naturelle des Crustacés, T. 2. 
Bell, History of British stalkeyd Crustacea, Appendix. 
Frey & Leuckart, Beitrage zur Kenntniss wirbelloser Thiere. 

Lilljeborg, Hafs-Crustaceer vid Kullaberg. Øfversigt af Kgl. Vet. Akad. Forhandl, f. 1852. 
Dana, United States Exploring Expedition. Crustacea. 
P. van Bene den, Recherches sur la faune littorale de Belgie, Crustacés. 
Gosse, Notes on sonie new or little-known marine animals. Ann. of. nat. hist. f. 1853. 
Norman, On a uudescribed Crustacean of the genus Mysis. Ann. nat. hist. ser. 3. Vol. VI. 
— * — Report on the Crustacea. Transactions of the Tyneside Naturalists Field Club. 

Vol. V Part. 4. 
— =— Last report on dredging among the Shetland isles, Crustacea. 
Kr øy er, Et Bidrag til Kundskab om Krebsdyrfamilien Mysidæ. Naturhist. Tidsskrift 3die 

Række, Bd. 1. 
— * — Gaimard's Voyage en Scandinavie, Crustacés (Plancher). 
Loven, Om några i Vettern och Venern funna Crustaceer. Ofversigt af Kgl. Vet. Akad. 

Forhandl, f. 1861. 
Cl ap are de, Beobachtungen iiber Anatomie und Entwickelung wirbelloser Thiere an der 

Kuste der Normandie angestellt. 
Heller, Die Crustaceen des siidlichen Europa. 

G o é s, Crustacea decapoda marina Sveciæ. Ofversigt af Kgl. Vet. Akad. Forh. 20de Årg. 
Claus, Ueber die Gattung Cynthia als Geschlechtform der Mysideengattung Siriella. 

Zeitschrift f. wissenschaftliche Zoologi, Bd. 18. 
Eduard van Ben ed en, Recherches sur 1'embryologie des Crustacés. Extrait des Bul- 

letins de 1'Académie royale de Belgique. 
G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1862 foretagen zoologisk Reise i Christianias 

og Trondhjems Stifter. 
— =— Beretning om en i Sommeren 1863 foretagen zoologisk Reise i Christiania Stift. 
— =— Beretning om en i Sommeren 1865 foretagen zoologisk Reise ved Kysterne af 

Christianias og Christiansands Stifter. 



11 

G. 0. Sårs, Histoire naturelle des crustacés d'eau douce de Norvége. 1. Les mala- 
costracés. 
— --— Undersøgelser over Christianiafjordens Dybvandsfauna. 
— =— Nye Dybvandscrustaceer fra Lofoten. Vid.-Selskabets Forhandlinger f. 1869. 



Gen. I. Erythrops G. 0. S. 

(Nematopus olim). 

Diagnose. Forma corporis graeilis et elegans. Scutum dorsale parvum et 
angustum, margine antico (lamina frontali) parum prominente, postico profunde emarsinato 
segmenta corporis antici 2 posteriora ex parte nuda reliuqvente. Corpus posticum cepha- 
lothorace paulo angustius, sublineare, segmento ultimo sat elongato. Oculi sat magni, 
complanati, supra visi breviter pyriformes, pigmento læte purpureo in spiritu vini dilubili. 
Antennarum superiorum pedunculi mediocres, articulo lmo majore extus in processum 
longum antice vergentem exeunte; appendix maris iis antennis adjecta magna et valde 
hirsuta. Antennarum inferiorum sqvamæ breves intus et ad apicem fortiter setiferæ, 
margine externo nudo vel serrato aculeo valido terminato. Partes oris structura solita; 
flagellum tamen maxillarum 2di paris qvam solito majus, subovatum extremitate antica 
obtusa. Flagellum maxillipedum lmi paris parvum subovatum. Pedes gracillimi et valde 
elongati, iiliformes, sparse et breviter setiferi, fere nudi, parte ultima vel tarso modo 
3articulata, ungve terminali tenui sed distincto. Pleopoda feminæ parva et augusta setis 
marginalibus paucis et brevibus, maris vero bene evoluta, omnia biramea, natatoria, ramo 
, «xteriore in lmo pari rudimentari parte terminali membranacea et late rotundata setisqve 
destituta. Telson brevissimum, subtrapezoideum, marginibus lateralibus nudis, apice trun- 
cato aculeis 4 validis setisqve 2 ciliatis intermediis armato. Pigmentum corporis diffusum 
nullas stellas arborescentes ut in Myside formans. Marsupium feminæ foliis 4 magnis ut 
in Myside formatum. 

De til denne af mig allerede i 1863 opstillede Slægt henhørende Arter frem- 
byde allerede i det ydre et saa eiendommeligt Physiognomi, at man strax kjender dem 
fra de øvrige Mysider. Navnlig er det det eiendommelige livligt høirøde Øiepigment, der 
i høi Grad udmærker disse Smaakrebse. Dette Pigment er imidlertid af en saa flygtig 
Natur, at det paa de opbevarede Exemplarer elter meget kort Tid fuldkommen opløses 
af Spiritusen, saa at Øinene paa Spiritusexemplarer altid vise sig ganske pigmeutløse. 

Kropsformen er (cfr. Tab. 1 Fig. 1—3, Tab. 2 Fig. 1, 2, 13, 14, 20, 21, Tab. 5 
Fig. 1—2) slank og zirlig og Forkroppen (Cephalothorax) tydeligt afsat fra Bagkroppen. 
Længdeforholdet mellem begge er omtrent som 2 til 3. 

Rygskjoldet (carapax) er forholdsvis lidet og smalt. Dets forreste Trediedel 

er som hos alle Mysider ved en tydelig Tverfure adskilt fra den øvrige Del af samme 

2* 



12 

eller danner ligesom et særskilt Slags Hovedskjold. Seet ovenifra er det bagtil kun lidet 
bredere end fortil ; dets forreste Raud eller Pandepladen er i Midten mellem Roden af 
Øinene noget fremstaaende uden imidlertid at danne noget rostrumlignende Fremspring. 
Seet fra Siden er det fortil skraat afskaaret med det nedre Hjørne afrundet. Dets nedre 
Rand viser sig i Midten svagt indbugtet og lader Størsteparten af Munddelene og Basis 
af samtlige Fødder fuldkommen ubedækket; den bagre Rand er i Midten dybt indbugtet, 
saa at de 2 sidste Forkropssegmenter oventil for en stor Del ere ubedækkede. Paa bver 
Side gaar det bagtil ud i en bredt tilrundet Lob, der kun lidet naar udover Siderne af 
sidste Forkropssegment. Som hos Mysis danner Rygskjoldet foran Tverfureu overalt den 
umiddelbare Kropsvæg og er her med sine Kanter fast forvoxen med de omliggende Dele; 
bag denne Fure er det derimod kun dets øverste Del, der saaledes fungerer som Krops- 
væg, hvorimod Sidedelene kun løst bedække Kroppen og endog for en Del staa betydeligt 
ud fra samme, dannende paa hver Side en tydelig Cavitet, der nøiagtig svarer til 
Branchialcaviteten hos de høiere Decapoder. Grændsen mellem begge disse Dele af 
Rygskjoldet betegnes ved en tydeligt markeret bueformigt bøiet Linie, der danner en oven- 
fra seet tungeformig Figur, hvis Basis ligger fortil ved den ovenomtalte Tverfure og her 
indtager hele Bygskjoldets Brede, medens den bagtil efterhaanden afsmahres.og ender 
stumpt tilrundet et Stykke fra den bågeste concave Rand af Rygskjoldet. Man kan saa- 
ledes paa Rygskjoldet adskille 4 tydeligt begrændsede Dele eller Regioner, en forreste, 
en dorsal og 2 laterale, som man i Analogi med de høiere Decapoder kan betegne re- 
spective som 1 regio gastrica, 1 regio hepatica og 2 regiones branchiales. Paa den undre 
Side af Cephalothorax bemærkes mellem Fødderne det hos Hunnerne temmelig brede, 
hos Hannerne betydelig smalere Brystskjold, der tager sin Begyndelse fortil ved Iste Par 
Maxillipeder, imellem hvis Basis det skyder frem i en rundagtig temmelig stærkt frem- 
springende Lob (Tab. 1 Fig. 12. Tab. 2 Fig. 4). Det er ved Tverfurer afdelt i 8 tydelige 
Segmenter, svarende til de 2 Par Kjævefødder og de 6 Par egentlige Fødder og har paa 
Midten af hvert Segment en eiendommelig formet Fortsats (Tab. 2 Fig. 5—6), der viser 
en cylindrisk Stilk og en kugleformigt udvidet Endedel (capitulum), besat med i alle 
Retninger udstaaende Torner. 

Bagkroppen, der under Dyrets Bevægelser bæres uæsten fuldstændigt lige 
udstrakt i horizontal Retning, er slank, liniedannet, cylindrisk, bagtil kun lidet afsmalnende. 
Af dens 6 Segmenter er det sidste betydeligt længere end de øvrige, der indbyrdes om- 
trent ere af ens Længde. 

Øinene (cfr. Tab. 1 Fig. 4). hvis livligt purpurrøde Pigment er saa iøinefaldende 
paa det levende Dyr, vise ovenfra seede en meget bred pæredannet Form med Brede og 
Længde omtrent ligestore. Ved nærmere Undersøgelse vise de sig dog især oventil 
stærkt afplattede, saa at deres verticale Gjennemsnit neppe er halvt saa stort som deres 
horizontale (sml. Tab. 1 Fig. 1—3); omtrent paa Midten af den øvre næsten concave 



13 

Flade bemærkes noget nærmere den forreste Rand et lidet knudeforniigt Fremspring, som 
constant fmdes hos alle Arter af Slægten. Den pigmenterede Del aføiet indtager oventil 
en mindre Del af samme end nedentil og viser her en stærk nyredannet Form, idet den 
indad har en dybt indstikkende Bugt. Facetterne, der som hos de øvrige Mysider ere 
cirkelrunde, vise sig meget regelmæssigt ordnede i concentriske, de ydre Conturer af Øiet 
følgende Rader, hvoraf imidlertid de inderste ere mindre tvdelige. De coniskt tilløbende 
Pedunkler fæste sig mere eller mindre nær Midtlinien til en transversal baandformig Vulst, 
der som oftest er mere eller mindre ubedækket af Rygskjoldet. Øinene have ialminde- 
lighed en noget skraat fortil divergerende Retning og naa til Siderne kun lidet udover 
Rygskjoldes Sidekanter. 

De øvre Antenner (Tab. 1 Fig. 6) beståa som sædvanligt af en treleddet 
Pedunkel og 2 traaddannede mangeleddede Svøber. Af Pedunkelens Led er det første 
størst og omtrent saa langt som de 2 øvrige tilsammeu. Det er ved Basis stærkt fiad- 
trykt eller rettere oventil iudhulet, med den ydre Rand tynd og skarp. Ved Basis viser 
denne Rand en svag Udbugtning, hvortil er fæstet en Del korte Hørebørster ; fortil for- 
længer den sig i en lang og smal fortil og noget udadrettet konisk Fortsats, der paa sin 
Ende bærer 4 i forskjellige Retninger bøiede cilierede Børster foruden en kortere, der er 
fæstet til en særskilt Afsats længere bagtil. 2det Led er ganske kort og smalere end 
saavel det foregaaende som etterfølgende ; fortil er det skraat afskaaret i Retningen in- 
denfra udåd og bærer i sin indre Kant en lang Fjærbørste. Sidste Led er af firkantet 
Form, noget længere end bredt og bærer ved Enden i sin indre Kant nedentil et Knippe 
af 5 — 6 lange Fja^rbørster; oventil har dette Led som hos Mysis ved Enden en eiendom- 
melig lamelleformig i en skarp Torn endende Fortsats, hvortil er fæstet 3—4 i forskjellige 
Retninger bøiede Hørebørster. Ogsaa paa de 2 foregaaende Led bemærkes oventil ved 
deres foreste Rand en liden Knude besat med lignende Hørebørster. Svøberne ere sær- 
deles lange og tynde, den ydre baade længere og stærkere end den indre. Deres nøiere 
Længdeforhold er forøvrigt meget vanskeligt at bestemme, da de ere saa fragile, at deres 
ydre Del ved Dyrets Indfangning næsten ufeilbarligt bliver afbrukket. Den ydre af dem 
bærer ved Basis i en større eller mindre Udstrækning en Del baandformige, regelmæssigt 
bøiede Lugtepapiller. 

De nedre Antenner (Tab. 1 Fig. 7, Tab. 2 Fig. 3, 15, 22) beståa som hos alle 
Mysider af en tyk utydeligt 3leddet Roddel, fra hvis Ende der udgaar oventil og mere 
udåd et bladformigt Appendix, nedentil og mere indad den egentlige Antenne, der atter 
bestaar af et kort 3leddet Skaft og en sa^rdeles lang og tynd mangeleddet Svøbe. Det 
bladformige Appendix er hos alle herhen hørende Arter forholdsvis kun lidet udviklet, 
liniedannet, fortil mere eller mindre skjævt afskaaret og her samt langs den indre Rand 
besat med lange utydeligt 21eddede Fjærbørster; den ydre Rand, der enten er nøgen eller 
tandet, ender fortil i en stærk, som en umiddelbar Fortsættelse af Bladet sig visende 



14 

toinformig Fortsats. Den egentlige Antenne tager sit Udspring fra det indre og forreste 
Hjørne af Roddelen med et kort ufuldstændigt fra samme adskilt Grundled og er ialmin- 
delighed rettet skraat udåd og fortil under det bladformige Vedhæng. Skaftet, der ikke 
fuldt opnaar samme Længde som de øvre Antenners Pedunkel og paa langt nær ikke naar 
til Enden af det bladformige Vedhæng, bestaar foruden det ovennævnte Grundled af 2 
simpelt cylindriske Led, hvoraf det sidste er længst. Svøben er særdeles lang, endnu 
noget længere end den ydre Svøbe paa de øvre Antenner, og sammensat af et særdeles 
stort Antal korte Led. 

Overlæben danner som hos Mysis en mellem de undre Antenners Roddele 
beliggende temmelig stor, fortil i en stump Spids udgaaende hjelmformig Fremstaaenhed. 

Underlæben har 2 ved et dybt Indsnit adskilte, i den indre Kant med stive 
Haar besatte afrundede Endelober. 

Maudiblerue (Tab. 1 Fig. 8) have, naar Dyret sees fra Siden (Fig. 1 og 3), 
Udseende af pæreformige skraat fortil rettede Organer, der for en stor Del ere ubedæk- 
kede af Rygskjoldet og hvis øvre spids tilløbende Ende udgaar fra den over Rygskjoldets 
forreste Del sig befindende Tverfure. Deres nedre stærkt indbøiede Ende (pars incisiva) 
udvider sig øxeformigt og viser (Fig. 9) som hos Mysis en forreste tandbærende og en 
bågeste skraat afsaaren Gren, hvilken sidste forestiller den saakaldte Tyggeknude (pro- 
cessus molaris). Mellem begge tindes et vist Antal grove tornformige Fortsatser, der 
imidlertid paa høire og venstre Mandibel ere af et meget forskjelligt Udseende (Fig. 9). 
Paa venstre Mandibel tindes her kun 3 særdeles grove noget bøiede og tæt haarede Bør- 
ster. Paa høire Mandibel trailer i disse Børsters Sted en bred pladeformig Udvidning. 
der først i Enden viser sig delt i 8—10 skarpe Spidser ligesom Tænderne paa en Saug. 
Den forreste tandede (iren viser sig ogsaa forskjellig paa de 2 Mandibler. Paa venstre 
Mandibel bestaar den af 2 omtrent ligestore pladeformige tildels hinanden da j kkende 
Lameller, hvoraf den ene er delt i 4, den anden i 5 stærke Tænder; paa høire Mandibel 
tindes vel ogsaa 2 tandede Plader, men den ene af disse har her antaget et ganske for- 
skjelligt Udseende og viser sig som en liden paatvært stillet, ved Basis indkneben eller 
ligesom stilket, i Enden uregelmæssigt foldet og fint saugtakket Fortsats; den anden er 
kun delt i 2 grove og brede Tænder. Ogsaa i Molarprocessens Form vil man tinde For- 
skjel. Paa høire Mandibel er den saaledes mere skraat afskaaret end paa venstre, og 
den af talrige ved bugtede Tverfurer adskilte tandede Cristæ bestaaende Tyggeflade synes 
her at indtage et betydeligt større Rum end paa den anden Mandibel. 

Mandibularpalperne (Fig. 8) ere stærkt udviklede og ikke saa ubetydeligt 
længere end selve Mandiblerne. Af deres 3 Led er det Iste meget kort og smalt; det 
2det derimod det længste af alle, pladeformigt, svagt S-formigt bøiet og i begge Kanter 
forsynet med talrige Fjærbørster. Sidste Led, der kun er lidet mere end halvt saa langt 
som foregaaende. med hvilket det ialmindelighed danner en stærk knæformig Bøining, er 



15 

af oval Form, ligeledes pladeformigt og i den ene Kant forsynet med et stort Antal 
line kamformigt ordnede cilierede Torner foruden tiere grovere Børster, hvoraf en temmelig 
lang, i en fin Spids udgaaeude er fæstet til Spidsen. 

Iste Par Maxiller (Fig. 10) beståa af en tyk, af Muskler opfyldt Roddel, 
der udåd danner en tynd pladeformig tæt eilieret Bræm, der maaske er at betragte som 
en Antydning af Vifte (flagellum). Fra denne Roddel udgaa fortil 2 ulige store og ulige 
formede noget indadrettede Grene. Den ydre af disse, som er den største og stærkeste 
og forestiller den egentlige Kjævedel er af konisk Form, dog noget fladtrykt, stærkt af- 
smalnende mod Enden, der er tvært afskaaret og besat med omtrent 10 stærke Tomer. 
Den indre Gren, der synes at være bevægeligt forbunden med Roddelen og saaledes nær- 
mest skulde være at parallelisere med en Palpe, bar Formen af en liden hjerteformig 
Plade, der i Kanten bærer omtrent 12 Børster, hvoraf de 3 midterste udmærke sig ved 
grovere Bygning og tættere Ciliering end de øvrige. 

2 det Par Maxiller (Fig. 11) ere pladeformige og af en mere compliceret 
Bygning. Man kan paa dem adskille: 1) en kort Roddel, der indad danner en halvcirkel- 
formig Udvidning, langs Kanterne besat med et stort Antal kamformigt ordnede tynde og 
bøiede Børster; 2) den egentlige Kjævedel (pars incisiva), der bestaar af 3 tæt ind mod 
hverandre liggende, tildels hinanden dækkende triangulære Lober, paa hvis indre lige af- 
skaarne Rand ere fæstede talrige grove tildels tornformige Børster; 3) Palpen, som er 
21eddet med det sidste Led af oval Form og langs den indre Kant besat med talrige tæt 
sammentrængte Børster af samme Beskaffenhed som paa de ovennævnte 3 lobi incisivi, i 
den ydre med 6—7 grovere Fjærbørster, der dog ikke som Tilfældet er hos Mysis antage 
Formen af Torner; 4) Viften, der forestiller en temmelig stor, oval, membranøs, fra den 
ydre Side af Roddelen udgaaende Plade, der medens Dyret lever er i en stadig vibrerende 
Bevægelse og sammen med Iste Par Kjævefødders Vifte og Svømmepalperne bidrager til 
at vedligeholde den stadigt fornyede Strømning af Våndet, der finder Sted under Ryg- 
skjoldets Sidedele eller i Branchialcaviteterne ; langs Kanterne er denne Plade besat med 
omtrent 24 korte tæt cilierede Børster. 

Iste Par Kjævefødder (Fig. 12), der nedentil for en stor Del bedække de 
øvrige Munddele, beståa af den egentlige Kjævedel, Palpen og Viften, hvilke 2 sidste ere 
fæstede tæt sammen ved det yderste Hjørne af Kjævedelens Basis. Kjævedel en er 
H-leddet, fodformig og ialmindelighed S-formigt bøiet ind mod den tilsvarende paa den 
anden Side. Dens Grundled er meget stort og opfyldt af Muskler, der tjene til at bevægé 
saavel den følgende Del af samme som Palpen og Viften. Ved Enden gaar dette Led 
indad ud i en kort afrundet med grove Børster besat Fortsats, der ialmindelighed mere 
eller mindre fuldstændigt dækkes af det følgende Led. Dette saavelsom de 2 følgende, 
der jevnt tiltager i Længde, ere noget pladeformige, idet de indad vise en skarp noget 
bøiet og med stærke Fjærbørster besat Kant, uden at de imidlertid danne nogen tydeligt 



16 

afsat laminær Fortsats saaledes som Tilfældet er hos enkelte Arter af Sl. Mysis (f. Ex. 
M. oculata). Det følgende Led, der med det foregaaende har en meget bevægelig Arti- 
kulation og ialmindelighed danner med samme en stærk knæformig Bøining, er næsten 
kølleformigt, stærkt indknebet ved Basis og udvidet i Enden; i begge Kanter er det besat 
med en Del lange og tynde uregelmæssigt grupperede Børster. Dets lige afskaarne Ende 
forbinder sig som det synes uden nogen synderligt bevægelig Articnlation med sidste Led. 
Dette er særdeles lidet, af konisk Form og overalt tæt besat med fine Børster, hvoriblandt 
man dog adskiller 6 — 8 betydeligt grovere i Kanterne saugtakkede og i en tin Spids eller 
Endesnært udgaaende Torner; fra Enden af Leddet udgaar desuden en temmelig lang 
ucilieret Torn, der er svagt krummet og forestiller Endekloen. Disse 2 sidste Led danne 
tilsammen den bevægelige Endedel, der svarer til den saakaldte Tarsus paa de egentlige 
Fødder og ere tilsammen omtrent af samme Længde som det foregaaende Led. Den 
med Kjævedelens Grundled særdeles bevægeligt articulerede Svømme p alp e, der omtrent 
er af hele Kjævedelens Længde, bestaar af en med stærke Muskler opfyldt Roddel og en 
smalt tilløbende bøielig Svøbe. Roddelen er stærkt indknebet ved Basis og danner i 
Enden udåd et skarpt fremspringende Hjørne. Svøben, der ved sin Forbindelse med Rod- 
delen viser et lidet utydeligt Grundled, bestaar af 7 cylindriske Led, hvoraf det Iste er 
længst, alle i Enden forsynede med 2 lange Fjærbørster. Viften, som hos nærværende 
Slægt kun er lidet udviklet, danner en lideu ved en tynd Stilk til Kjævedelens Grundled 
tæt bag Svømmepalpen fæstet oval membranøs Plade af en eiendommelig Structur, om- 
trent som Amphipodernes Gjelleblade. Den er hos det levende Dyr i en stadig hurtigt 
svingende Bevægelse frem og tilbage i den forreste Del af Branchialcaviteten og spiller 
vistnok en vigtig Rolle ved Respirationen. 

2det Par Kjævefødder (Tab. 1 Fig. 13, Tab. 2 Fig. 23, Tab. 5 Fig. 4) be- 
staar som det foregaaende Par af en (ileddet Stamme og en Svømmepalpe, hvorimod Viften 
mangler. Svømmepalpen er fuldkomnien af samme Udseende som Iste Par, alene med 
den Forskjel, at den har et Led flere. Derimod er selve Stammen forholdsvis betydeligt 
stærkere forlænget og af en mere fodformig Bygning. I Sammenligning med samme hos 
Mysis er den af en meget kraftig Bygning. Grundleddet er forholdsvis betydelig kortere 
end paa Iste Par, hvorimod 4de og ialmindelighed ogsaa 5te Led er meget stærkt for- 
længede. Det første af disse 2 Led er uoget bøiet og opfyldt af stærke i flere Bundter 
fordelte Muskler, der tjene til at bevæge den følgende meget bevægelige Del af Kjæve- 
foden. Denne bestaar ligesom paa Iste Par af 2 Led, hvoraf det sidste er meget lidet 
og ialmindelighed saa tæt besat med Børster, at Leddets nøiagtige Form er meget van- 
skelig at opfatte uden ved stærk Compression. Man bemærker da (Tab. 1 Fig. 13), at 
der foruden de talrige tine Haarbørster lindes langs Kanterne af Leddet fæstede til sær- 
egne Afsatser et større eller mindre Antal grovere eiendommeligt formede Børster eller 
Torner, der ligesom beståa af 2 Dele en tykkere og stærkere i Kanterne grovt cilieret 



17 

Basaldel og en særdeles tynd og bøielig i en fin Spids udgaaende Endesnært. Fra Enden 
af Leddet udgaar ligesom paa Iste Par en mere eller mindre forhenget ucilieret Torn, 
der maa betragtes som Endekloen. 

De 6 Par Fød der (Tab. 1 Fig. 14—15, Tab. 2 Fig. 7, 16, 24, Tab. 5, Fig. 5, 
6, 7), hvis usædvanlig spinkle og stærkt forlængede Form udgjør en af de for nærværende 
Slægt mest udmærkende Characterer, ere alle af samme Bygning og samtlige ægte Gang- 
fødder (pereiopoda). De beståa af den egentlige Fod og Svømmepalpen, hvilken sidste 
i sin Bygning fuldkommen stemmer overens med samme paa Kjævefødderne og har samme 
Antal Led som paa 2detPar af disse. Den egentlige Fod lader sig ogsaa meget naturligt 
aflede af den for Kjævefødderne beskrevne Grundform, omend Leddenes Tal og Form 
viser sig temmelig forskjellig. De 3 første Led vise omtrent samme Form som paa 2det 
ParKjævefødder, dog med den Forskjel, at 3die Led her er forholdsvis betydelig smalere 
og stærkere forlænget. Endnu mere gjælder dette 4de Led, der ofte er mere end dobbelt 
saa langt som de 3 foregaaende tilsammen og sardeles smalt. I sin bagre Kant er det 
forsynet med en Del Knipper af meget korte Børster, hvoraf nogle ere grovere end de 
øvrige og i den ene Kant forsynede med nogle faa Sidehaar (Tab. 1 Fig. 14'). Den føl- 
gende Del af Foden, hvis Længde varierer hos de forskjellige Arter; men som ialminde- 
lighed omtrent er af samme Længde som det foregaaende Led, med hvilket det har en 
meget bevægelig Articulation, forestiller hvad man hos Sl. Mysis benævner Tarsen og 
svarer til de 2 ydre Led paa Kjævefødderne. Hos Mysis er denne Del ialmindelighed 
inddelt i et stort Antal korte med lange Børstebundter besatte Led, hvorved den bliver 
særdeles bøielig og faar nogen Lighed med Svømmepalpernes Svøber. Hos nærværende 
Slægt bestaar den kun af 3 sparsomt børstebesatte Led foruden den her meget tydelige 
Endeklo, der dog rigtigst bør betragtes som et 4de Led svarende til sidste Led paa 
Kjævefødderne. Ved stærk Forstørrelse bemærker man nemlig (Tab. 1 Fig. 14") nærmere 
Basis af denne Endeklo en tydelig Tværsutur, der angiver Enden af det overmaade lille 
og smale sidste Led, hvorfra den egentlige Klo først tager sin Begyndelse. Hvad de 3 
foregaaende Leds Længdeforhold angaar, saa er det første af .dem altid det længste og 
ialmindelighed betydeligt længere end de 2 øvrige tilsammen samt i Enden skjævt af- 
skaaret i Retningen indenfra udåd. De 2 følgende Led ere paa de første Fodpar næsten 
indbyrdes af samme Længde; paa de øvrige tiltager imidlertid det sidste af dem betydeligt 
i Længde, saa at det paa de bågeste er mere end Va Gang saa langt; ved Enden bærer 
dette Led et Knippe længere Børster, der gruppere sig kostformigt omkring Endekloen. 
Med Hensyn til Føddernes indbyrdes Længde, saa er det Iste Par altid det korteste, hos 
enkelte Arter meget betydeligt kortere end de øvrige, der hos de forskjellige Arter tiltage 
mere eller mindre hurtigt i Længde bagtil. 

Som Vedhæng til de 2 bågeste Fodpar kunne de 4 store Blade betragtes, der 
tilsammen danne den ofte særdeles store Klækkepose hos Hunnerne. Det forreste 



18 

Par al disse Blacle (Tab. 1 Fig. 15) er at lancetdannet Form med den ene Rand 
stærkere bøiet end den anden og rundt om besat med lange cilierede Randbørster. Det 
bågeste Par (Fig. 16) er omtrent af samme Form, men mere end dobbelt saa stort og 
saa stærkt bøiet, at det vanskeligt lader sig udbrede i samme Plan. Disse Blade mangle 
forøvrigt ganske hos yngre Exemplarer og spire først ved Ovariernes Udvikling frem fra 
Basis af de 2 bagre Fodpar, i Begyndelsen kun som smaa Knuder, der først senere lidt 
efter lidt antage Formen af triangulære Blade (cfr. Tab. 2 Fig. 4). Udviklingen af Æg- 
gene og Embryonerne har jeg fuudet nøie overensstemmende med samme hos Mysis. 
Ligesom hos denne Slægt ere de retortformige Unger ordnede i KLækkeposen med den 
største Regelmæssighed ved Siden af hinanden, saaledes at deres Forende altid vender 
bagtil og opad mod Moderens Bugside, medens Haleenden er rettet lige fortil (cfr. Fig. 16). 

Ethvert af Bagkroppens 6 Segmenter er paa Bugsiden ved den bagre Rand for- 
synet med et Par Lemmer, hvoraf det sidste Par er meget stærkt udviklet og forestiller 
de ydre Halevedhæng. De 5 forreste Par af disse Lemmer, de saakaldte Pleopoda ere 
hos Huunerne af et eiidnu mere rudimentært Udseende end hos Mysis, idet de lange og 
stærkeFjærbørster, som hos denne sidste Slægt findes langs den undre Flade, her næsten 
ganske synes at. mangle. Forøvrigt stemmer deres Bygning (Tab. 1 Fig,! 18 — 20) temmelig nøie 
overens med samme hos ovennævnte Slægt, med den Forskjel imidlertid, at de (især de bågeste 
Tar) ere forholdsvis betydelig tyndere og spinklere. Ligesom hos Mysis danne de alle udåd 
en pladeformig Udvidning, hvortil er fæstet et vist Antal (4—5) stærkt udviklede Høre- 
børster, og vise sig herved ligesom delte i 2 Dele, en Basaldel og en betydelig tyndere 
Endedel. Hos Mysis er denne sidste betydelig hengere end Basaldelen, medens Forholdet 
hos nærværende Slægt især paa de bagre Par er omvendt. Det Iste Par (Fig. 18) er det 
mindste af alle og næsten ligesaa bredt som langt, de følgende tiltage jevnt i Længde 
bagtil, saa at det sidste Par (Fig. 20) er mere end 3 Gange saa langt som det Iste. 

De ydre Halevedhæng eller sidste Par Bagkropslemmer (Tab. 1 Fig. 23), der 
sammen med det midterste Halevedhæng (telson) danne den saakaldte Halevifte (pinna 
caudalis), beståa som hos Mysis ai 2 fra en kort Roddel udgaaende smale, rundtom med 
lange cilierede Randbørster besatte Plader, hvoraf den ydre er længst, overalt omtrent af 
samme Brede og i Enden mere eller mindre lige afstumpet. Den indre Plade, der er 
fæstet over den ydre, tildels dækkende samme fortil, afsmalnes efterhaanden bagtil og 
ender stumpt tilspidset; ved Basis viser den en stærk rundagtig Opsvulmning, der om- 
slutter en rummelig indre Hule, hvori man bemærker den for alle Mysider eiendommelige, 
her glasklare og stærkt lysbrydende Otolith. Isolerer man denne, viser den ovenfra eller 
nedenfra seet (Fig. 24) en noget ru-egelmæssig rund eller noget oval Form. Man be- 
mærker i den en meget lin radiær Stribning og 3—4 noget stærkere concentriske Linier, 
hvoraf den inderste omslutter ligesom en indre Kjærne, hvori bemærkes flere celleagtige 
Legemer (vacuolæ). Seet fra Siden (Fig. 25) viser Otolithen en noget fladtrykt Form. 



19 

Dens nederste Side er ganske flad, hvorimod den øverste viser i Midten en tydelig am- 
pulleformig Fremragning. De concentriske Linier, der bemærkedes naar Otolithen saaes 
ovenfra eller nedenfra, sees nu at hidrøre fra en i det indre af Otolithens Substants be- 
liggende Del eller Kjærne, der i sit Omrids nøiagtig svarer til hele Otolithens Form og 
ligesom denne viser oventil i Midten en ampulleforraig Fremragning. Den nedre flade 
Side af Otolithen er befæstet til den nedre Væg af den ovennævnte Cavitet ved Hjælp 
af en Del fine, glasklare, næsten i en Halvkreds bøiede Traade, der med sine Ender træde 
ind i Otolithens Substans, medens de modsatte Ender staa i umiddelbar Forbindelse med 
det stærke Nerveplexus, som den indre Gren af den stærke i Roden af de ydre Hale- 
vedhæng indtrædende Nervestamme danner paa den nedre Side af Hørecaviteten. Som 
hos Mysis er denne indre Plade paa den øvre Flade udadtil rigeligt forsynet med korte 
Hørebørster, der især ved Basis ere tæt sammentrængte, men som ogsaa strække sig 
langs den ydre Rand umiddelbart ovenfor Randbørsterne lige til Spidsen. 

Det midterste Halevedhæng (telson) (Tab. 1 Fig. 26, Tab. 2 Fig. 8, 11, 17, 
19, 25, Tab. 5 Fig. 9) er for nærværende Slægt af et meget characteristisk Udseende, 
medens det kun viser ubetydelige Forskjelligheder hos de forskjellige Arter. Det er 
pladeformigt og af en ganske usædvanlig Korthed, knn Ildet mere end halvt saa langt 
som sidste Bagkropssegment og neppe en Trediedel saa langt som de ydre Halevedhæng. 
Af Form er det trapezoidiskt, fortil bredest med afrundede Hjørner, bagtil jevnt afsmal- 
nende med næsten lige og fuldkommen glatte Siderande. Den bagre Rand er mere eller 
mindre lige afskaaret og bevæbnet med 4 stærke bagudrettede Torner, hvoraf ialminde- 
lighed det indre Par er længst. Meil em de 2 inderste Torner udspringer desuden tæt 
ind ved hinanden 2 fint cilierede Børster af forskjellig Længde hos de forskjellige Arter. 

De fuldvoxiie Hanner af denne Slægt (Tab 1 Fig. 3) ere ialmindelighed noget 
større end Hunnerne (hos Mysis er Forholdet omvendt), med hvem de i sin almindelise t 
Kropsform stemme temmelig nøie overens, med den Forskjel atBagkroppen er forholdsvis 
stærkere udviklet. Derimod adskilles de strax ved den eiendommelige Bygning af flere 
af Kroppens Vedhæng. 

De øvre Antenners Pedunkler (cfr. Tab. 1 Fig. 4, Tab. 2 Fig. 10. 18, 26, 

Tab. 5 Fig. 10) ere forholdsvis af en betydelig kraftigere Bygning og deres sidste Led 

større og mere udvidet mod Enden, ligesom ogsaa Svøberne synes at være længere end 

hos Hunnerne. Som hos Mysis og overhovedet alle Mysider, udmærke disse Antenner sig 

hos Hannerne ved et eiendommeligt fra Enden af Pedunkelen under Svøbernes Insertion 

udgaaende Appendix, der imidlertid hos nærværende Slægt naar en stærkere Udvikling 

end hos de fleste øvrige Mysider. Det er af stumpt konisk Form, omtrent af samme 

Længde som Pedunkelens sidste Led og besat ' med en utallig Mængde eiendommelige 

fine Traade eller Børster, der ordne sig i flere tætte Knipper udspredte i alle Retninger. 

Isolerer man dette Vedhæng og lægger det, for at befordre dets Gjennemsigtighed, en 

3* 



•20 

Stund i en svag Kalioplosning, etterat man ved Hjælp af en tin Pensel har bortfjernet 
Størsteparten af de ovenomtalte Børster, vil man bemærke (Tab. 1 Fig. 5), at disse sidste 
udspringe alle langs den undre Flade af dette Vedhæng fra et smalt, opakt, tiere Gange 
slyngeformigt bugtet Baand, der ved svag Forstørrelse viser en meget skarpt markeret 
Tverstribning. Ved Anvendelsen af de stærkeste Forstørrelser viser det sig imidlertid 
(Fig. 5'), at enhver af disse Tverstriber egentlig dannes af omtrent 8 tæt ved Siden af 
hinanden i en Tverrad stillede smaa Knuder. hvoraf enhver giver Udspring til en af de 
omtalte tine Børster, der synes at have en bevægelig Artikulation med samme. Hvad 
disse Børster selv angaar, saa vise de sig under stærk Forstorrelse som fuldkommen 
glasklare, noget lysbrydende, overalt lige tykke og i Enden stumpt tilrundede stavformige 
Legemer, der nærmest i sit Udseende synes at stemme overens med de saakaldte Lugte- 
papiller paa den ydre Svøbes inderste Del. Rimeligvis ere de ogsaa Bærere for en eller 
• anden Slags mindre differentieret Sands, der rimeligvis staar midt imellem Lugte- og 
Folesandsen. Hos unge Hanner fattes disse Børster ganske, ligesom ogsaa det hele Ap- 
pendix først med Alderen lidt etter lidt danner sig. 

F ødderne stemme i den egentlige Stammes Fonn og Bygning fuldkoinmen overens 
med samme hos Hunnerne, men adskille sig ved en forholdsvis betydelig stærkere Ud- 
vikling af Svømmepalperne. hvis Basaldel især er af en langt kraftigere Bygning og bredere 
oval Form, indvendig opfyklt med særdeles stærke, i flere Bundter fordelte Muskler (cfr. 
Tab. 1 Fig 17, Tab. 2 Fig. 24). 

De fra Basis af de 2 Par bagre Fodder udgaaende Plader, der danne Brystposen 
hos Hunnerne, mangle naturligvis ganske hos Hannerne. I deres Sted tindes tæt bag 
sidste Fodpars Insertion fæstede tæt ind mod hinanden til sidste Forkropssegments Bu»- 
side 2 smaa eylindriske f ortilkrummede Vedhæng, hvorigjennem vas deferens 
testium fortsætt er sig (Tab. 1 Fig. 17). Paa Spidsen af disse Vedhæng tindes en spalt- 
formig Aabning, der paa den ovre Side er bekrandset med 6 tvnde os bøiede Børster, 
og til hvilken man hos Spiritusexemplarer ofte huder fastheftet en større eller mindre 
Portion af en hvidagtig opak Materie, som er coaguleret Sæd. 

Vi komme nu til den for Hannerne mest udmarkende Charakter, hvorved ogsaa nærvæ- 
rende Slægt meget skarpt adskiller sigfra den typiske Slægt Mysis. nemligBagkropslem- 
mernes Bygning. Som bekjendt ere disse Lemmer hos Hannerne af Mysis fuldkommen af 
samme Bygning som hos Hunnerne alene medUndtagelse af Hdie og 4de Par, der (især 4de Par) 
antage en ganske eiendommelig Udvikling, hvis Betydning endnu ikke er klart oplyst. Hos 
nærværende Slægt optræde de derimod alle som stærkt udviklede tvegrenede Svømmeorganer 
af en meget lignende Bygning som hos de hoiere Decapoder. De beståa alle (Tab. 1 
Fig. 21—22, Tab. 5 Fig. 11) af en stor pladeformig, aflang-hrkantet med stærke Muskler 
opfyldt Basaldel, til hvis lige afskaarne Ende ere fæstede tæt ved hinanden i Midten 2 
Aarer eller Svommeplader. Disse sidste ere omtrent af samme Længde, eller den indre 



21 

ubetydeligt kortere end den ydre, af en meget smal, næsten cylindrisk Fonn, afsmalnepde 
mod Enden, og inddelte i tiere korte tydeligt afsatte Led, hvoraf ethvert giver Udspring 
til 2 lange cilierede Svømmebørster. Den ydre Aare bestaar ialmindelighed af 6 den indre 
af 5 saadanne Led, hvoraf det Iste paa hver Gren er det største; paa den indre Aare er 
dette Led udmærket ved en fra den ydre Kant ved Basis udgaaende temmelig stor la- 
mellos Udvidning, der strækker sig paatværs over den ydre Aares Basis, og paa den tvert 
afskaarne Ende er besat med 4 stærkt udviklede Hørebørster. Fra de øvrige Bagkrops- 
lemmer adskiller imidlertid det Iste Par (Tab. 1 Fig. 21) sig ganske mærkeligt ved den 
indre Aares rudimentære Udseende og eiendommelige Bygning. Den er her (Fig. 21') 
uleddet, særdeles gjennemsigtig og membranøs samt neppe halvt saa lang som den ydre 
Aare. Ved Basis viser den som paa de øvrige Par en ydre lamelløs med stærkt udviklede 
Hørebørster besat Udvidning, hvorimod Endedelen danner en simpel noget indadkrummet 
mod Enden udvidet og jevnt tilrundet Plade, der kun bærer en enkelt kort terminal Børste. 
Paa Spiritusexemplarer viser denne ydre Del sig fyldt med et opakt granuleret Indhold, 
der synes at være sammenløbet Blod. Endelig viser 4de Par (Tab. 5 Fig. 11) den For- 
skjel, at den indre Gren er noget stærkere forlænget og at 3 af de ydeistc Børster i den 
ydre Kant ere stærkere udviklede, grovere cilierede og paa en eiendommelig Maade hoiede. 
Hos ganske unge Hanner ere Bagkropslemmerne fuldkommen af samme rudimentære Byg- 
ning som hos Hunnerne. Det første Tegn til en Differentiering viser sig derved, at der 
ved Basis af ethvert af disse Vedhæng danner sig udåd en liden Udbugtuing. Denne 
Udbugtning tiltager i Størrelse og skyder ud i en liden konisk Fortsats, som er det første 
Anlæg til den ydre Aare. Samtidigt afsnører sig det inderste Stykke af Vedhænget til 
et eget lidet Basalled, der mere og mere tiltager i Størrelse og i sit Indre vise tydelige 
Spor til den senere optrædende stærke Muskulatur (cfr. Tab. 4 Fig. 29). Den indre Aare 
er endnu fuldstændig af samme Udseende som Hunnens Bagkropslemmer, men lidt efter 
lidt forlænges dens Endedel og afsnorer sig, ligesom den nu betydeligt i Længde voxende 
og fra Grundleddet tydeligt afsatte ydre Gren, i flere utydelige Led, hvorfra snart de i 
Begyndelsen korte og ucilierede Svømmebørster spire frem. 

Haleviften stemmer idethele temmelig nøie overens med samme hos Hunnerne. 
Kun viser det midterste Halevedhæng hos enkelte Arter et noget forandret Forhold af 
Endetornernes indbyrdes Længde. 

De herhen hørende Arters Farvetegning er ganske eiendommelig og ofte sær- 
deles vakker. Det prægtigt purpur- eller carminrøde Øiepigment er allerede ovenfor 
omtalt. Den øvrige Krop er paa Gruncl af de særdeles tynde Integumenter i høi Grad 
gjennemsigtig og næsten fuldkommen vandklar. Paa visse Steder af Legemet tindes imid- 
lertid afsat et diffust mere eller mindre intensivt smukt orangefarvet Pigment, der giver 
det hele Dyr et eiendommeligt broget Udseende. Ingen af disse Pigmentpletter have 
imidlertid den for de egentlige Mysker saa characteristiske stjerneformige Anordning, 



22 

men vise sig kun som jevne Shatteringer, der lidt efter lidt tabe sig uden nogen bestemt 
Begrændsning. Mest bemærkelige ere disse Pigmentpl etter paa Bagkroppen, paa hvilken 
hvert Segment i Regelen viser 2 saadanne, en dorsal og en ventral, hvilken sidste ialmin- 
delighed er af en lysere, mere okergul Farve; paa sidste Segment løbe ialmindelighed 
disse 2 Pletter paa Siderne over i hinanden. Paa Forkroppen tindes ogsaa nogle uregel- 
mæssige orangefarvede Shatteringer, baade paa de af Rygskjoldet ubedækkede Segmenter 
og paa Rygskjoldet selv. Endelig ere ogsaa flere af Kroppens Vedhæng prydede med 
det samme eiendommelige Pigment, og især samtlige Munddele i Regelen meget intensivt 
carminrødt farvede. Hos enkelte Arter, f. Ex. E. Goésii, kommer hertil endnu et andet 
meget forskjelligt Slags opakt Pigment, der findes afsat hist og her paa Kroppen saavel- 
som paa dens Vedhæng i Form af smaa uregelmæssigt fordelte Pletter, der ved gjennem- 
faldende Lys vise sig mørke, ved paafaldende Lys derimod af en melkehvid Farve. Æg- 
gene i Brystposen (cfr. Tab. 2 Fig. 2, 14) ere i Begyndelsen ialmindelighed af en intensiv 
blaagrøn Farve, men blive etterhvert som de udvikles mere og mere lyse, og naar Ungerne 
ere fuldt udviklede er denne Farve ganske forsvunden, og den hele Brystpose viser da 
(cfr. Tab. 1 Fig. 1) et svagt blegrødligt Skjær og lader i sin bagre Del Ungernes allerede 
pigmenterede Øine skinne igjennem som smaa intensivt røde Punkter. — Igjennem de 
gjennemsigtige Integumenter kunne ogsaa hos det levende Dyr flere af de indre Organer 
med mere elJer mindre Tydelighed skjelnes; saaledes den store kugleformige ialminde- 
lighed med brunrødligt Indhold fyldte Tyggemave, der indtager Størsteparten af den 
forreste Del af Cephalothorax foran Tverfuren; de smukt gulfarvede med store lysbry- 
dende Fedtkugler fyldte Leversække, der vise nøiagtigt samme Form og Tal som hos 
Mysis; det umiddelbart under Rygskjoldet beliggende livligt pulserede spindelformige 
Hjerte; den i hele Bagkroppens Længde tydelige, ved sine eiendommelige undulerende 
Bevægelser let bemærkelige Tarm; endelig hos de fuldvoxne Hunner de mere eller mindre 
stærkt udviklede, ofte Størsteparten af Forkroppens Længde indtagende ved sin opake 
blaalige Farve meget ioinefaldende Ovarier og hos Hannerne de mindre let bemærkelige 
Sædstokke med sine kugleformige Bliudsække og sine lange og stærke i sidste Forkrops- 
segment stærkt bøiede Udførselsgange. 

Arterne af Slægten Erythrops ere alle ægte Dybvaudsformer. Kim en af Alterne, 
E. pygmæa, findes lige op til 5—0 Favne; de øvrige optræde først i en langt betydeligere 
Dybde, og enkelte Arter gaa ned til de allerstørste ved vore Kyster undersøgte Dyb 
(400—500 F.). De synes alle at foretrække blød, dyndet eller leret Bund, og rimeligvis 
ere de saa særdeles forlængede tynde Fødder netop afpassede efter denne Levevis. I 
sine Bevægelser synes de ikke at være synderligt livlige og staa i denne Henseende 
langt tilbage for deres ved Stranden levende Slægtninge, de egentlige Mysiser, hvis livlige 
ofte lynsnare og elegante Bevægelser ere noksom bekjendte. Ialmindelighed spadsere de 
ved Hjælp af sine enormt forlængede i alle Retninger udsprikede Fødder ganske langsomt 



23 

henad Bunden af det Kar, hvori man har dem, og gjøre kun af og til en Udflugt høiere 
op i Våndet. Kommer man dem nær med en Gjenstand, vide de dog meget behændigt 
at undgaa samme, idet de ved en hurtig Bevægelse af Bagkroppen gjøre et Spring til 
Siden. De fuldt udviklede Hanner ere, som man kunde vente af deres stærkere udviklede 
Svømmeredskaber, langt livligere i sine Bevægelser end Hunnerne og bevæge sig ofte 
temmelig raskt omkring i Våndet baade ved Hjælp af Svømmepalperne og Bagkropslem- 
merne. De synes dog ligesaa lidt som Hunnerne at fjerne sig meget langt fra, det Strøg 
af Bunden, hvor de oprindelig færcles. 

Til at fange disse fine Smaakrebse levende og uskadte er den almindeligt benyttede 
tunge Jernskrabe lidet heusigtsinæssig. Man vil sjeldent paa denne Maade erholde andet 
end kvæstede og mutilerede Exemplarer og neppe nogensinde blive sat istand til at 
iagttage dem levende. Til disses saavelsom andre fint organiserede Sjødyrs Indfangning 
har jeg med stort Held anvendt en eiendommeligt construeret meget let, med en Pose 
af fint Gaze forsynet Bundskrabe, der helst bør være forsynet med et Par Meier under, 
for at den kun ganske løst kan fare hen over Overfladen af Bunden og kun optage i sig 
en ubetydelig Portion af det allerøverste Lag Mudder. Helder man alt dette, etterat 
man forsigtigt har skyllet Posen saa at de finere Partikler af Mudderet blive udskillede, 
i et Glas med friskt Sjøvand, vil man snart bemærke, at der paa Overfladen af Mudderet 
samler sig forskjellige mindre Sjødyr, hvoriblandt Arter af nærværende Slægt ikke sjel- 
dent ere repræsenterede og det ofte i et særdeles betydeligt Antal. 

Slægten Erythrops er sandsynligvis egentlig arktisk. Den typiske Art, E. Goesii 
(Mysis erythrophthalma Goes) blev først funden ved Finmarken og Spitsbergen, og ved 
Lofoten har jeg fuudet saavel denne som de øvrige Arter, alene med Unntagelse af E. 
pygmæa, der imidlertid vistnok ved nærmere Undersøgelse ogsaa vil blive fundet her. 
Alle Arter gaa vistnok langs vor hele Kyst lige til Christianiafj orden, men under Forholde, 
der netop synes at bekræfte deres arktiske Oprindelse. De synes nemlig næsten udeluk- 
kende at forekomme i de dybe Fjorde, hvis Fauna ialmindelighed viser en ganske særegen 
og fra samme ved Havkysterne forskjellig Character, og optræde her i størst Mængde i 
den inderste Del af samme, der ofte danner ganske isolerede Dybbasiner med en hel 
Fauna af eiendommelige Dyreformer af paatagelig arktisk Oprindelse. *) 

De til nærværende Slægt henhørende 5 Arter staa hinanden særdeles nær, saa 
nær, at jeg ved enkelte af dem endog i Begyndelsen har været i Tvivl om deres Beretti- 
gelse som selvstændige Arter. Da jeg imidlertid under mine i en Række af Aar anstil- 
lede zoologiske Forskninger har havt Anledning til at undersøge talrige Exemplarer af 
alle Arter fra de forskjelligste Localiteter af vor Kyst og altid har fundet de nedenfor 
opførte Characterer constante, kan jeg ikke andet end for Tiden anse disse Arters Op- 



l ) Se herom: M. Sårs, Om arktiske Dyreformer i Christianiafjorde». Vid.-Selsk. Forhandl, f. 1865. 
og G. O. Sårs, Undersøgelser over Christianiafjortlens DybvandsfauQa. Nyt Magazin f. Naturv. 1869. 



24 



stilling som fuldt berettiget, om det end ikke synes saa urimeligt, at de ere af forholdsvis 
ny Oprindelse og fra forst af virkelig kun have repræsenteret Varieteter af en og samme 
Art. Som Artskjendemærker kunne tjene: den almindelige Kropsform, Forholdet af Ryg- 
skjoldets forreste Rand (Pandepladen), Øinenes Størrelse og Form, det bladdannede Ved- 
hængs Form og Bevæbning, Føddernes Længde indbyrdes og i Forhold til Kroppen samt 
deres Leds indbyrdes Længdeforhold, tildels ogsaa 2det Par Kjævefødders Bygning, fremdeles 
det midterste Halevedhængs Form og Lændeforholdet af dets Endetorner. endelig ogsaa til- 
dels de ydre Halevedhæng. Ogsaa vil de fuldvoxne Individers Størrelse samt den Dybde, 
hvori de forekomme kunne tjene som praktiske Kjendemærker, mindre Farven, der synes 
at vexle adskilligt og ialmindelighed er intensivere jo høiere op de findes. Til lettere 
Oversigt meddeles i det hosføiede Schema nogle af de vigtigste af de ovenfor berørte 
Artskjendemærker. 



Erytlirops. 



Sqamæ 
antenn, 
inferior. 
margine 
cxtcrno 



nudo ; 
oculi 



/ 



magnibasibus 
1 approximatis; 
l pedes posteri- 
, ores corpore 
lpostico multo 
[breviores; tel- 
son niargine 
postico 



leviter arcuato, aculeis terrninalibus externis\ 
internis multo brevioribus; maxillipedes 2dif 
paris magni et validi, parte terminali articulo/ Goesi 

Lintecedenti longitudine circiter æqvali, articulot 

lultimo brevi, et valde hirsuto. 



lomnino recto, aculeis terrninalibus (feminæ)} 
[fere æqvalibus; maxillipedes 2di paris breves r 
et debiles, parte terniinali articnlo antecedente^ pt/gmæa. 
breviore; articulo ultimo sat magno, subco- 
nico et sparse piloso. 



parvi iutervallo sat longo a se disjuncti; pedes posteriores} 
corpore postico, pinna caudali exeepta longiores; telson ( ffl . Mialma 
margine postico recto, aculeis terrninalibus validis et (in | ' 

femina) fere æqvalibus. ' 



serrato, 
apice 



'fere ad lineam rectam truncato; pedes posteriores corpus \ 
i posticum longitudine circiter æqvantes; telson margine po- ( 
Istico recto, aculeis terrninalibus validis et (in femina) fere ( 
' æqvalibus. ' 

perobliqve truncato; pedes posteriores corpore postico multo 1 

longiores; telson margine postico leviter arcuato, aculeis ter- V 

. minalibus parvis, extemis internis brevioribus. ) 



serrata. 



1. Erythrops G oes i i, g. 0. S. 

(Tab. 1.) 

Mysis erythrophthalrna, Goés: Crustacea decapoda marina Sveciæ pg. 18. 

Nematopus Goesii, G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1865 foretagen zoologisk Reise 

ved Rysterne af Christianias og Christiansands Stifter pg. 15. 



Diagnose: Scutum dorsale supra visum ubiqve fere eadem latitudine, margine 
frontali parum arcuato in medio vero prominulo et anguste rotundato vel processum 



25 

brevern sed distinctum lingvæformem inter bases oculorum prominentem formante. Corpus 
posticum sublineare cephalothorace mul to angustius, segraento ultimo sat elongato sed 
anteeedentibus duobus junctis breviore. Oeuli permagni et complanati, basibus approxi- 
matis, latiores qvam longiores, pigmento supra viso intus profunde emarginato et partes 
duas tertias longitudinis oculi ocupante, pedunculi margine anteriore qvam posteriore multo 
(fere duplo) longiore. Sqvamæ antenn, inferior. pedunculos antenn, superior, qvarta cir- 
citer parte longitudinis superantes, pedunculis inferiorum tertia parte longiores, fonna 
lineari, latitudine fere ubiqve eadem et qvartam longitudinis partem parum superante, 
antice obliqvissime truncatæ, margine exteriore nudo et dente valido terminato, setis 
marginis interioris et apicis circiter 30. Pedes qvam solito breviores, postice sensim 
longitudine increscentes, ultimum par reflexum segmentum penultiinum corporis postici vix 
superans. Pars eorum terminalis (tarsus) articulo antecedente vix longior, articulo lmo 
ceteris 2 junctis tertia cirtiter parte longiore. Telson ad basin duplo latius qvam ad 
apicein, marginibus lateralibus subrectis, posteriore leviter arcuato, aculeis terminalibus 
internis externis duplo longioribus. Color albido-hyalinus la>te aurantiaco et fulvo varie- 
gatus. Longit. feminæ oviferæ circiter 10 Mm. 

Denne Art er den først opdagede af Slægten og kan betragtes som den typiske Art. 

Totallængden af de fuldvoxne Hunner er omtrent 10 Mm. (fra Enden af de nedre 
Antenners bladdannede Vedhæng til Enden af de ydre Halevedhæng). Hannerne ere i 
Regelen noget længere. Kropformen (cfr. Fig. 1—3) er let og zirlig. Ovenfra seet (Fig. 
2) er Rygskjoldet næsten overalt af samme Brede, kun høist ubetydeligt udvidet bagtil. 
Dets forreste Rand eller Panderanden (cfr. Fig. 2 og 4) er kun ganske svagt bueformigt 
bøiet eller næsten lige afskaaret, men viser paa Midten en skarpt afsat smalt tilrundet 
tungeformig Fortsats, der skyder sig frem mellem Roden af Øinene uden dog at overrage 
samme. Bagkroppen, der er betydelig smalere end Cephalothorax er lineær, og dens 
sidste Segment længst, dog adskilligt kortere end de 2 foregaaende tilsammen. 

Øinene ere bos denne Art af en ganske usædvanlig Størrelse og ogsaa mere nad- 
t rykte end hos de øvrige Arter, samt fæstede tæt ind ved hinanden i Midtlinien. Ovenfra 
seede (cfr. Fig. 4) vise de en meget bred pæredannet Form, med Breden endog noget større 
endLængden, og ere temmelig uligesidede, idet den forreste Rand er betydeligt (næsten dob- 
belt) længere end den bågeste. Pigmentet indtager en temmelig betydelig Del af Ørnenes 
øvre Flade og er indad dybt udrandet eller visende en meget udpræget nyredannet Form. 

De øvre Antenners Pedunkler ere hos Hunnerne (Fig. 6) meget spæd og kun lidet 
hengere end Øinene, hos Hannerne (Fig. 4) som sædvanlig af robustere Bygning. 

De nedre Antenners bladdannede Vedhæng (Fig. 7), der kun med omtrent 1 / i af sin 

Længde overrager de øvre Antenners Pedunkler og omtrent er 1 / 3 længere ond de undre 

Antenners Skaft, er af en temmelig smal og langstrakt lineær Form, med Breden udgjø- 

rende mellem y, og Vs af Bladets Længde. Dets ydre Rand er næsten lige eller høist 

4 



26 

ubetydeligt concaveret; den indre viser omvendt en meget svag Convexitet; Enden er 
meget skråa* afskaaret i Retningen indenfra udåd, saa at det indre fremspringende Hjørne 
næsten indtager V 6 af hele Bladets Længde. Den ydre Rand er fuldkommen glat uden 
Spor af Børster eller Torner, men gaar fortil ud i en usædvanlig lang og stærk noget 
udadbøiet tandformig Fortsats; til hele den indre og forreste skjævt afskaarne Rand er 
derimod fæstede til særegne Afsatser en Række af omtrent 30 meget lange og stærke 
utydeligt leddede Fjærbørster. 

2det Far Kjævefødder (Fig. 13) ere af en meget kraftig Bygning. Det 4de Led 
er især meget stærkt udviklet, ligesaa langt som de 3 foregaaende tilsammen samt tem- 
melig stærkt hoiet med den indre Rand i Midten tydeligt indbugtet. Endedelen eller 
Tarsen er ligeledes stærkt udviklet og omtrent af foregaaende Leds Længde. Dens sidste 
Led er af oval Form, neppe en Trediepart saa langt som det andet og overalt saa tæt 
besat med tine Haarborster, at Ledets Form først ved Compression bliver synligt (Fig. 13'); 
den fra Enden af Leddet udgaaende Endetorn eller Klo er meget liden, kun af Leddets 
halve Længde; i Kanterne af Leddet tindes paa hver Side, fæstede til særegne Afsatser, 
(i— 7 af de ovenfor omtalte eiendommelige med traadformig Endesnært forsynede cilie- 
rede Torner. 

Fndderne (Fig. 14, 15) vise den for Slægten eiendommelige tynde og spinkle 
Form. skjondt de i denne Henseende endnu langt overtræffes af samme hos flere af de 
øvrige Arter. De tiltage jevnt og ikke synderlig! betydelig! i Længde bagtil. Iste Par 
rækker fremstrakt næsten til Enden af de øvre Antenners Pedunkler eller er omtrent af 
Rygskjoldets Længde, medens sidste Far er 7 5 længere og tilbagestrakt naar omtrent til 
Begyndelsen af sidste Bagkropssegment. Endedelen eller Tarsen er paa de forreste Par 
(Fig. 14) betydelig kortere end det foregaaende Led, men bliver paa de bågeste Par 
(Fig. 15) omtrent af samme Længde som dette; dens Iste Led er paa disse sidste Par 
omtrent l / 3 hengere end de 2 øvrige tilsammen. Svømmepalpen er paa Iste Par omtrent 
halvt saa lang som selve Foden, hvorimod den paa de bågeste Par neppe er mere end 
V 3 saa lang; dens Endesvøbe er paa alle Fodpar delt i 5 Led. Fødderne ere hos nær- 
værende Art rigeligere forsynede med Børster end hos de øvrige; paa 4de Led tæller 
man saaledes i den indre Kant 8—10 Børsteknipper, hvoraf enkelte ere temmelig lange 
og vise en enkelt grovere i den ene Kant ved Roden grovt eilieret Børste (Fig. 14'). 

Det midterste Halevedhæng (Fig. -26) er lidt mere end halvt saa langt som sidste 
Bagkropssegment, dets Brede ved Basis noget større end Længden og omtrent dobbelt 
saa stor som Breden bagtil; Sidekanterne ere næsten fuldstændig lige, medens denbagre 
Rand viser en tydelig skjønt svag Convexitet. Af de 4 Endetorner ere de 2 inderste 
næsten dobbelt saa lange som de 2 ydre og ikke fuldt af Vedhængets halve Længde 
samt lige bagudrettede, medens de ydre fra Sidehjørnerne udgaaende Torner ere rettede 



27 

noget skraat udåd til Siderne; de 2 cilierede tæt ind ved liiiianden i Midtlinien fæstede 
Børster overrage ikke saa ubetydeligt de indre Torners Spids. 

De ydre Halevedhængs indre Plade (cfr. Fig. 23) er omtrent V 6 kortere end den 
ydre og viser i den indre Rand intet Spor af den eiendommelige tandede Bevæbning, som 
findes her hos enkelte af de øvrige Arter. 

De fuldvoxne Hanner (Fig. 3) ere i Regelen temmelig hetydeligt større end Hunnerne 
og vise forøvrigt de for Slægten characteristiske ovenfor nærmere omtalte Eiendommeligheder. 

Farven er hos denne Art vakrere og mere broget end hos nogen af de øvrige. 
De orangefarvede Pletter paa Rygsiden af For- og Bagkroppen ere intensivere, næsten 
morgenrøde, og Bagkroppens ventrale Pigmentpletter vise en tydelig forskjellig smuk gul 
Farve. Det eiendommelige opakt-hvide Pigment, der hos denne Art findes afsat i Form 
af smaa Pletter hist og her overalt paa Kroppen og dens Vedhæng, bidrage endmere til 
at fremhæve de øvrige Farver. Øinenes Pigment have en pragtfuld lakrød eller carminrød 
Farve; ved uøiere Undersøgelse viser desudeu enhver Facette sig omgiven af en smal 
kridhvid Raud, hvorved disse Organers pragtfulde Udseeude endmere forhøies. 

Nærværende Art blev som anført først funden af Loven ved Finmarken og senere 
af Goes gjeufunden ved Spitsbergen. Ved vore Kyster har jeg truffet den paa 5 langt 
fra hinanden beliggende Localiteter nemlig: ved Lofoten, hvor den forekommer i stor 
Mængde paa en Localitet ved Fiskeværet Brettesnæs paa 30—40 Favnes Dyb, blød Bund, 
mellem løsrevne og af Strømmen her lidt efter lidt ophobede Alger (Fiskernes „Daugras"), 
sjeldnere indtil 80 — 100 F.; i Hardangerfjorden ved Utne paa 30 — 40 F.s Dyb temmelig 
sjelden; i Spindfj orden ved Farsund paa 50— 60 F.s Dyb, blød Mudderbund; i Langesunds- 
fjorden ligeledes paa 50—60 F.s Dyb, blød Lerbuud ikke ualmindelig; endelig i Christi- 
aniafj orden ved Drøbak paa 40—50 F.s Dyb kun i et Par Exemplarer. 

Arten er især characteriseret ved sine usædvanlig! store og stærkt afplattede Øine 
og ved det midterste Halevedhængs Form og Tornbevæbning. 



2. E r y t h r o p s serr a t a. G. 0. S. 

(Tab. 2 Fig. 1 — 12). 

Nematopus serratus, G. 0. Sårs, Beretning orn en i Sommeren 1862 foretagen zoologisk Reise 

i Christianias og Trondhjems Stifter, pg. 43. 
— '- — Norman, Last Report on Dredging among the Shetland Isles pg. 270. 



Diagnose. Corporis forma qvam in E. Goésii paulo gracilior. Scutuin dorsale 
antice qvam postice multo angustius, margine frontali sat arcuato et in medio paulo pro- 
minulo nullum vero processum lingvæformem distinctum formante. Corpus posticum gracile, 

segmento ultimo sat elongato antecedentibus 2 junctis longitudine circiter æqvali. Oculi sat 

4* 



2S 

magui, basibus approximatis, æqve longi ac lati margine antico qvam postico aliqvanto 
longiore, piguiento magno sirpra viso reniformi. Sqvamæ antenn, inferior. vix 3tia parte 
pedunculis longiore», anguste lineares, apicem versus paulo attenuatæ et fere ad lineam 
rectam truncatæ, margine externo in dentes 7—8 validos antice vergentes anteriorem an- 
gulum internum longe superantem diviso, setis marginis interioris et apicis eirciter 26. 
Pedes tenuissinii postice valde longitudine increscentes, par posticura reflexum ad apicem 
segmenti ultimi porrectum; pars eorum terminalis in paribus posterioribus articulum antece- 
dentem longitudine longe superans, articulo ejus lmo ceteris 2 junetis duplo longiore. 
Telson ad apicem ad lineam rectam truneatum, marginibus lateralibus leviter concavis, 
aculeis terminalibus fortissimis et in feniina fere æqvalibus. Appendicum candæ lateralium 
1 amina interna externa qvarta parte brevior, margine interiore sub setis marginalibus 
in tota longitudine subtiliter serrulato. Longit. feminæ adultæ eirciter 11 Mm. 

Kropsformen er hos denne Art forholdsvis endnu noget spædere og mere lang- 
strakt end hos E. Goesii. Rygskjoldet er ovenfra seet (Fig. 1) fortil snålere og udvides 
tydeligt i sin bågeste Del. Dets forreste Rand eller Panderanden (cfr. Fig. 10) er tem- 
melig stærkt bueformigt bøiet og paa Midten noget uddragen eller fremstaaende. uden 
imidlertid at danne nogen saadan distinct smal tungeformig Fortsats som hos E. Goesii. 
Bagkroppen er noget skjondt ikke betydelig! smalere end Rygskjoldets forreste Del og 
forholdsvis noget længere end hos foregaaende Art; navnlig er sidste Segment usæd- 
vanligt stærkt forlænget og omtrent af samme Længde som de 2 foregaaende Segmenter 
tilsammen. 

Øinene (cfr. Fig. 10), der ligesom hos foregaaende Art ere fæstede tæt sammen 
med sine spids tillobende indre Ender, ere forholdsvis noget mindre end hos denne Art, 
ikke saa stærkt afplattede og mindre uligesidede, medBreden og Længden omtrent lige- 
store. Pigmentet indtager som hos foregaaende Art en betydelig Del af Øinenes ovre 
Flade og viser som hos denne en tydelig nvredannet Form, idet den indre Rand i Midten 
er dybt udrandet. 

De øvre Antenner ere fuldstændig af samme Form og Bygning som hos foregaa- 
ende Art. Derimod viser de nedre Antenners bladdaanede Vedhæng (Fig. 3) et temmelig 
forskjelligt Udseende. Det er betydeligt smalere og mere langstrakt, mere end 5 Gange 
saa langt som bredt og noget afsmalnende mod Enden, der er næsten lige afskaaret med 
det indre Hjørne kun lidet fremragende. Den ydre lige Rand, der hos foregaaende Art 
var fuldkommen jevn og glat, er her delt i 6—8 stærke fortilrettede Tænder, hvoraf den 
forreste indtager det ydre Hjørne af Bladets afskaarne Ende og med sin Spids langt 
overrager det indre Hjørne; den bågeste Tand udgaar omtrent fra Enden af Bladets første 
Trediedel og bag denne er den ydre Rand fuldkommen glat og jevn. Den indre Rand 
viser en svag og jevn Convexitet og fra denne og Spidsen udgaa omtrent 26 lange 
Fjærborster. 



29 

2det Par Kjævefødder ligne meget samme hos foregaaende Art alene med den 
Forskjel, at deres 2 sidste Led ere noget mere forlængede, saa at de tilsammen ikke ere 
ubetydelig! længere end det foregaaende Led. 

Fodderne (dr. Fig. 2) ere hos nærværende Art betydeligt stærkere forlængede 
end hosE. Goésii og af en særdeles tynd næsten traaddannetForm. Dette gjælder imid- 
lertid ikke saameget Iste Par, der i sit Længdeforhold temmelig nøie svarer til samme 
hos hjfl Art, Derimod tiltage de følgende Fodpar hos nærværende Art meget hurtigere 
iLængde bagtil, saa at de hageste (Fig. 7) næsten blive dobbelt saa lange som Iste Par. 
Det er især Endedelen, som herved tiltager i Længde. Medens nemlig denne paa Iste 
Par ligesom hos foregaaende Art er kortere end det foregaaende Led, bliver den paa de 
bågeste Par betydeligt (omtrent l / 6 ) længere end dette Led. Paa Endedelen er det atter 
Iste Led som stærkest forlænges; dette Led er nemlig paa de hageste Par mere end 
dobbelt saa langt som de 2 følgende tilsammen, medens det paa Iste Par omtrent er af 
samme Længde som disse. Sidste Par, som er det længste af alle, rækker tilbagestrakt 
udover Enden af sidste Bagkropssegment. Svønimepalpernes Endedel har 1 Led tiere 
end hos foregaaende Art, idet der paa Iste Par Kjævefødder findes 8, paa 2det Par og 
samtlige Fødder 9 Led. 

Det midterste Halevedhæng (Fig. 8), der er af samme Størrelse som hos fore- 
gaaende Art, viser dog ved nøiere Undersøgelse en noget forskjellig Form, idet Sidekan- 
terne her ere tydeligt skjøndt svagt concaverede og den bagre Rand fuldkommen lige 
afskaaret, alene med 3 svage Indbugtninger mellem Insertionspunkterne for Endetornerne ; 
disse sidste ere (Fig. 9) usædvanlig stærke, alle lige bagudrette og indbyrdes næsten af 
samme Længde, eller det indre Par kun høist ubetydeligt længere end det ydre; de 2 
mediane cilierede Børster række neppe udenfor Enden af det indre Par Torner. 

De ydre Halevedhæng (cfr. Fig. 1F) vise omtrent samme Form og indbyrdes Længde- 
forhold af deres Plader som hos E. Goésii, men adskille sig derved, at den indre Plade 
har den indre Rand under Randbørsterne i sin hele Længde fint saugtakket (Fig. 12). 

De fuldvoxne Hanner, der i sin almindelige Kropsform temmelig ligne Hunneme 
af foregaaende Art, have de øvre Antenners Pedunkler forholdsvis af en endnu tykkere 
og plumpere Bygning end hos denne Art, hvorimod det børstebesatte Endevedhæng synes 
at være kortere (cfr. Fig. 10). Det midterste Halevedhæng (Fig. 11) har ligesom hos 
Hunnerne den bagre Rand fuldkommen lige afskaaren, men adskiller sig mærkeligt derved, 
at det ydre Par Endetorner forholdsvis er betydeligt kortere, medens det indre Par om- 
trent er som hos Hunnen. 

Farven er hos denne Art betydelig blegere end hos foregaaende og de orange- 
farvede Shatteringer langtfra saa tydeligt udprægede. Ofte er den næsten ganske farvelos 
og alene paa Undersiden af Bagkroppens Segmenter bemærkes svage Spor af de her fore- 
kommende gulagtige Pigmentpletter. Af det eiendommelige kridhvide Pigment, der smykker 



30 

foregaaende Art, findes her intet Spor. Øinenes Pigment viser derimod altid en meget 
lignende prægtig høirød Farve. 

Nærvæende Art synes af alle at være den hyppigst ved vore Kyster forekommende. 
Jeg har truffet den langs vor hele Kyst indtil Lofoten, hvor den forekommer i største 
Mængde paa 80—200 Favnes Dyh. I Christianiafjorden forekommer den skjøndt temmelig 
sparsomt lige ind i den inderste Del i Nærheden af Christiania paa 30—40 Favnes Dyb, 
som er den mindste Dybde, jeg har fundet den paa; i stor Mængde forekommer den 
derimod ved Drøbak ligesom ogsaa paa flere andre Punkter her i Fjorden paa 50 — 100 
Favnes Dyb. Ligesom de øvrige Arter synes den at optræde i størst Mængde i de dybe 
Fjorde (foruden i Christianiafjorden har jeg saaledes fundet den meget almindeligt i Har- 
dangerfjorden og Trondhjemsfjorden), men forekommer ogsaa af og til lige ud ved Hav- 
kysterne f. Ex. ved Christiausund, hvor den ifølge privat Meddelelse allerede for længere 
Tid siden er funden af Prof. Lilljeborg. Nylig er denne Art ogsaa funden ved Shetlands- 
øerne af den bekjendte engelske Zoolog Norman. I sin Levevis ligner den foregaa- 
ende Art. Ligesom denne er den en ægte Bundform og synes kun lidet at fjerne sig fra 
de Punkter af Havbunden, hvor den har valgt sit Standkvarter og hvor man ofte kan 
træffe dem sammen i ganske enorme Mængder, Hanner, Hunner og Unger om hverandre. 
Den findes altid kun paa blød leret Bund og dens saa enormt forlængede Fødder er uden 
Tvivl afpasset efter denne Levevis. . 

Arten er især characteriseret ved Formen og Bevæbningen af de under Autenners 
bladdannede Vedhæng. 



3. E r y t h r o p s m i c r o p h t h a 1 ra a. d. 0. S. 

(Tab. 2 Fig. 13-191. 

Nematopus microps, G. 0. Sårs: Beretning om en i Sommeren 1863 foretagen zoologisk Reise 

i Christiania Stift. Pg. 32. 



Diagnose. Corporis forma qvam in ceteris speciebus paulo robustior. cepha- 
lothorace imprimis sat dilatato, antice et postice fere æqve lato, parte antica ante suturam 
transversam supine valde arcuata et qvasi gibbosa. Margo frontalis in medio sat pro- 
ductus et late rotundatus. Corpus posticum sublineare cephalothorace multo angustius, 
segmento ultimo antecedentibus 2 junctis multo breviore. Oculi qvam solito minores et 
intervallo sat longo a se disjuncti, æqve lati ac longi, fere æqvilaterales, pigmento supine 
partem minorem marginalen! oceupante et saturatius qvam in ceteris speciebus colorato. 
Sqvamæ antenn, inferior. breves qvinta circiter parte longitudinis pedunculos superantes, 
forma fere eadem ac in E. Goésii sed paulo angustiores setis marginis interioris et apicis 
paucioribus (circiter 26). Maxillipedes 2di paris validi, articulo penultimo sat elongato 



31 

et antecerlenti fere longitiuline æqvali. Pedes tenuissimi et qvam in E. serrato adhuc 
magis elongati, parte terminali in lmo pari articulo autecedenti longitudine æqvali in 
ceteris paribus inulto longiore; ultimum par reflexum ad apicem fere telsonis porrectum. 
Telson forma fere eadem ac in E. serrata, margine postico ad lineam rectam truncato, 
acnleis tenninalibus validissimis et in femina fere æqvalibus, dimidiam telsonis longitu- 
dinem æqvantibus. Appendicuin caudæ lateralium lamina interna externa parum brevior, 
margine interno sub setis marginalibus subtiliter serrulato. Appendix maris pedunculi 
antenn, superior, terminalis qvam in ceteris speciebus major setis densioribus et longio- 
ribus. Longit feminæ adultæ parum supra 9 Mm. 

Denne Art kjendes strax fra de øvrige ved den usædvanligt brede og plumpe Form 
af Forkroppen, der fortil er ligesaa bred som bagtil (cfr. Fig. 13); seet fra Siden (Fig. 
14) viser den forreste Del foran Tverfuren sig oventil meget stærkt hvælvet eller ligesom 
puklet og opfyldes næsten ganske af den hos nærværende Art særdeles voluminøse Tygge- 
mave. Rygskjoldets forreste Rand (cfr. Fig. 18) er i Midten temmelig stærkt udbugtet, 
dannende en bred, jevnt tilrundet, mellem Basis af Øinene fremskydende Pandéplade. 
Bagkroppen er som hos de øvrige Arter af en meget spinkel Form og næsten overalt af 
samme Brede; dens sidste Segment er forholdsvis kortere end hos foregaaende Art og 
paa langt nær ikke saa langt som de 2 foregaaende Segmenter tilsammen. 

Øinene (cfr. Fig. 18) er hos nærværende Art usædvanlig smaa og deres Insertions- 
punkter adskilte ved et temmelig betydeligt Mellemrum, hvorved det forreste Parti eller, 
om man vil kalde det saa, Ausigtsdelen faar et ganske særeget Physiognomi. Deres 
Form er ogsaa noget forskjellig fra samme hos de øvrige Arter, idet her den forreste og 
bågeste Rand næsten ere lige lange og Brede og Længde omtrent ens, hvorved de faa 
en mere regelmæssig kort pæredannet Form; ogsaa ere de mindre afplattede, saa at de 
seede fra en af Kanterne (cfr. Fig. 14) vise en temmelig regelmæssig oval Form. Pig- 
mentet, der er af en dybere carminrød Farve end hos de 2 foregaaende Arter, indtager 
her en forholdsvis betydelig mindre Del af Øiets øvre Flade og viser sig indad jevnt ud- 
randet og hos levende Exemplarer begrændset af en smal kridhvid Linie. 

De nedre Antenners bladdannede Vedhæng (Fig. 15) er forholdsvis mindre og 
smalere end hos de foregaaende Arter, kun lidet overragende de øvre Antenners Pedunkler 
og kun V 5 længere end de undre Antenners Skaft. I sin Form ligner det forøvrigt meget 
samme hos E. Goésii. Ligesom hos denne Art er det i Enden meget skjævt afskaaret 
med det indre Hjørne indtagende omtrent Y 7 af Bladets hele Længde. Den ydre Rand 
er fuldkommen jevn og glat, i sin forreste Del meget svagt concav og ender med en 
stærk tornformig Fortsats. Fra den indre svagt bøiede Rand og Spidsen udgaa tilsammen 
omtrent 36 lange Fjærbørster. 

2detPar Kjævefødder ligne samme hos foregaaende Art, alene med den Forskjel, at 
næstsidste Led er nogetmere forlænget og omtrent at samme Længde som det foregaaende Led. 









32 

Fodderne (Fig. 16) ere hos nærværende Art endnu noget mere forlængede end 
hos E. serrata. Første Par rækker fremstrakt ikke saa ubetydeligt udover de øvre An- 
tenners Pedunkler og dets Endedel er omtrent af samme Længde som det foregaaende 
Led. De øvrige Fodpar tiltage hurtigt i Længde bagtil, saa at de hageste næsten er V 3 
hengere end dette. Sidste Par, som er det længste af alle, rækker tilbagestrakt næsten 
til Enden af det midterste Halevedhæng. Endedelen er paa disse bagre Par (Fig. 16) 
betydeligt hengere end det foregaaende Led og dennes Iste Led næsten dobbelt saa langt 
som de 2 følgende tilsammen. Svømmepalperne, der paa de bagre Par neppe er V 3 saa 
lange som selve Foden, har samme Antal Led som hos E. Goésii. 

Det midterste Halevedhæng (Fig. 17) viser en meget lignende Form som hos 
foregaaende Art. Ligesom hos denne ere Sidekanterne svagt men tydeligt concave og 
den bagre Rand fuldkommen lige afskaaret med 3 smaa Indbugtninger mellem Insertions- 
punkterne for Endetornerne. Disse ere meget stærke, alle lige bagudrettede eller endog 
lidt convergerende mod Enden, og det ydre Par hos Hunnen næsten ligesaa langt som 
det indre, der omtrent er af Vedhængets halve Længde. De 2 mediane cilierede Børster 
ere forholdsvis kortere end hos de øvrige Arter og række ialfalcl hos Hunnen paa langt 
nær ikke til Enden af de inderste Torner. 

De ydre Halevedhæng er forholdsvis noget kortere end hos de øvrige Arter og 
den indbyrdes Forskjel i Endepladernes Længde mindre, idet den indre kun er omtrent 
V 7 kortere end den ydre; dens indre Rand er, som hos E. serrata, under Randbørsterne 
i Størsteparten af sin Længde tint saugtakket. 

Hannerne udmærke sig ved den betydelige Størrelse af det fra Enden af de øvre 
Antenners Pedunkler udgaaende Vedhæng og de paa dette fæstede Børsters store Mængde 
og usædvanlige Længde (cfr. Fig. 18). Paa det midterste Halevedhæng er som hos fore- 
gaaende Art det ydre Par Torner forholdsvis besydelig kortere end hos Hunnerne (Fig. 19). 

Farven er som hos foregaaende Art meget hleg og de orangefarvede Shatteringer 
kun lidet markerede; ofte er Legemet næsten ganske farveløst, hvorved den særdeles 
voluminøse som oftest med mørkfarvet Indhold fuldproppede Tyggemave falder stærkt 
i Øinene. 

Nærværende Art synes idethele at være sjeldnere og mere local end de foregaa- 
ende 2 Arter, hvis Levevis den forøvrigt deler. Jeg har fundet den paa 3 langt fra hin- 
anden beliggende Localiteter, nemlig: ved Lofoten, i Hardangerfjorden og i Christiania- 
fjorden. Paa disse Steder forekommer den som det synes kun paa enkelte indskrænkede 
Umraader. I Christianiafjorden har jeg kun truffet den ved Drøbak paa 00— 80 Favnes 
Dyb; ved Lofoten ligeledes kun paa en enkelt Localitet, ved Guldbrandsoenie paa 100— 120 
Favnes Dyb. I Hardangerfjorden endelig synes den kun at findes i den allerinderste Del 
ved Hesthammer eller det Punkt, hvor Sørfjorden bøier ind mod Syd. Den forekommer 
her ikke sjelden lige i Kanten af den steilt fra Dybet opstigende Bakke paa 100— i' 10 



33 

Favnes Dyb, ja 1 Exemplar fandtes endog her omtrent midtfjords paa den enorme Dybde 
af mellem 400 og 500 Favne. Den synes saaledes at være af alle den, der gaar længst 
ned i Dybet. 

Arten er især characteriseret ved den plumpe ligesom opsvulmede Forkrop og 
de usædvanlig smaa langt fra hinanden adskilte Øine. 



4. Erythrops p y g m ;p a. G. 0. S. 

(Tab. 2 Fig. 20 — 28). 

Nematopus elegans, G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1862 foretagen zoologisk Reise 

i Cnristianias og Throndhjems Stifter pg. 42. 

Nematopus pygmæa? G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 18G5 foretagen zoologisk Reise 

ved Rysterne af Christiania* og Christiansands Stifter pg. 17. 



Diagnose. Corporis forma qvam in ceteris speciebus minus elongata. Scutum 
dorsale antice sat angustum corpore. postico vix latius postice sensim dilatatum, margine 
frontali parum arcuato, in medio vero in processum brevern et angustum obtuse aeumi- 
natum producto. Corpus posticum postice sensim attenuatum, segmento ultimo sat elon- 
gato antecedentibus 2 junctis tamen breviore. Oculi mediocres, basibus valde approxi- 
matis, obliqve pyriformes, paulo longiores qvam latiores, pigmento partem modo parvam 
marginalem superficiei dorsalis occupante. Sqvamæ antenn, inferior. parvæ et angustæ 
4ta circiter parte pedunculis longiores, forma fere eadem ac in E. Goesii, setis marginis 
interioris et apicis vero multo paucioribus (circiter 18). Maxillipedes 2di paris qvam iu 
ceteris speciebus breviores et minus robusti, parte terminali articulo antecedente breviore, 
articulo ultimo sat elongato et sp ars e piloso, aculeo terminali longo, longitudinem articuli 
æqvante. Pedes qvam solito breviores postice parum longitudine increscentes; par posti- 
cum reflexum segmentum 4tum coi?poris postici parum superans. Pars eorum terminalis 
articulo antecedenti longitudine circiter æqvalis, articulo lmo 2 seqventibus junctis in 
paribus anterioribus breviore in posterioribus circiter æqvali. Telson postice ad lineam 
rectam truncatum, marginibus lateralibus fere rectis, aculeis terminalibus fortibus et in 
femina fere æqvaliluis. Appendicum caudæ lateralium lamina interna externa parum 
brevior margine interno minime serrulato. Inter omnes minima, longitudine femiuæ adultæ 
oviferæ 6 Mm. parum superante. 

Nærværende Art er af alle den mindste, en sand Pygmæ blandt Decapoderne. 
De fuldvoxne ægbærende Hunner ere nemlig kun lidet mere end li Mm. lauge og opnaa 
saaledes næsten kun den halve Størrelse af de øvrige Arter. Allerede ved denne ringe 
Størrelse er nærværende Art let kjendelig fra de øvrige, fra hvilke den imidlertid ved 
nøiere Undersøgelse ogsaa skiller sig ved tiere andre Characterer. Hvad den almindelige 



34 

Kropsfonn angaar, saa synes denne (cfr. Fig. 20—21) at være noget kortere og niere 
undersætsig end hos de øvrige Arter. Rygskjoldet er fortil meget smalt og her neppe 
synderligt bredere end Bagkroppen fortil, men udvides jevnt bagtil. Panrleranden er 
(cfr. Fig. 2ii) kun lidet bøiet, men skyder sig i Midten frem i en tydelig kort Fortsats, 
der ikke som hos de foregaaende Arter er tilrundet, men triangulær eller dannende en 
tydelig Vinkel. Bagkroppen afsmalnes jevnt bagtil; dens sidste Segment er temmelig 
langt uden dog at opnaa samme Længde som de 2 foregaaende tilsammen. 

Øinene (cfr. Fig. 2G) ligne i sin Form temmelig samme hos E. serrata og ere 
som hos denne Art med sine spids tillobende Stilke fæstede tæt sammen i Midtlinien; 
dog synes de at være endnu noget mere skjævt pæreformige, idet den forreste Rand er 
meget betydeligt længere end den bagre. Pigmentet, der viser en lignende dyb carminrød 
Farve som hos foregaaende Art, indtager kun den alleryderste Del af Øinenes øvre Flade 
og viser sig derfor ovenfra seet kun som en temmelig smal Bord omkring Øinenes ydre 
bredere Ende. 

De nedre Antenners bladdannede Vedhæng (Fig. 22) er lidet og smalt, omtrent 
V t hengere end disse Antenners Skaft. I sin Form ligner det meget samme hos E. Goésii, 
men adskiller sig ved et langt ringere Antal Børster. Medens der hos E. (ioesii lindes 
omkring 30, overstiger deres Tal her neppe IS. 

2det Par Kjævefodder (Fig. 23) er hos nærværende Art af et fra samme hos de 
øvrige Arter af Slægten temmelig Imskjelligt Udseende. De ere forholdsvis af betydelig 
kortere og svagere Bygning, med Endedelen langt mindre udviklet og neppe saa lang 
som det foregaaende Led, der kun viser en meget svag Bøining. Sidste Led (Fig. 23') 
er forholdsvis temmelig langt, conisk tilspidset og viser ikke det hos de øvrige Arter 
eiendommelige kostformige Udseende, idet de tine Haarborster her kun ere tilstede i 
meget ringe Antal; langs Kanterne tindes fæstede til særegne Afsatser 7 af de ovenfor 
omtalte eiendommelige med tin Endesnært forsynede Torner (4 i den ene og 3 i den 
anden Kant), og den fra Enden af Ledet udgaaende Torn eller Klo, der hos de øvrige 
Arter er meget kort, er her af hele Ledets Længde og næsten fuldkommen lige. 

Fødderne (Fig. 24) ere, skjondt de vise den for Slægten eiendommelige spinkle 
Bygning, dog hos nærværende Art kortere end hos nogen af de øvrige og Forskjellen i 
deres indbyrdes Længde meget mindre, idet de kun ganske lidet tiltage i Længde bagtil. 
Endedelen er paa Iste Par betydeligt kortere end det foregaaende Led, men forlænges 
noget paa de bågeste Par, saa at den her bliver omtrent lige lang som dette Led; dens 
Iste Led er paa disse sidste Par omtrent af samme Længde som de 2 følgende tilsam- 
men, medens det paa Iste Par er betydeligt kortere. Sidste Par rækker tilbagestrakt 
kun lidet udover Bagkroppens 4de Segment. 

Det midterste Halevedhæng (Fig. 25) har Sidekanterne næsten lige eller i den 
bågeste Del utydeligt concave; dets bagre Rand er fuldkommen lige afskaaret og de her 



35 

fæstede Torner lange og stærke; hos Hunnen ere disse Torner næsten af ens Længde og 
mere end halvt saa lange, som det hele Vedhæng; hos Hannen derimod er det ydre Par 
betydeligt kortere. De 2 mediane Børster ere ogsaa meget ulige hos begge Kjøn; hos 
Hannen række de langt udenfor Enden af de inderste Torner og ere stærkt cilierede, 
medens de hos Hunnen ere meget smaa og paa langt nær ikke saa lange som de 
inderste Torner. 

De ydre Halevedhæng (cfr. Fig. 28) ere forholdsvis temmelig korte og Længde- 
forskjellen mellem den ydre og indre Plade kun ubetydelig. Paa den indre Plade bemær- 
kes ikke som hos de 2 foregaaende Arter nogen saugtakket Kant, 

Hannerne, der som sædvanligt ere noget større end Hunnerne, vise de for Slægten 
characteristiske Eiendommeligheder. Det til de øvre Antenners Pedunkler fæstede Appen- 
dix er temmelig stort og besat med lange i alle Retninger udstraalende Børstebundter. 

Nærværende Art blev først fanden af mig i den allerinderste Del af Romsdals- 
fjorden ved Veblungsnæs og beskreven i min Reiseberetning for 1862 under Benævnelsen 
Nemotopus elegans. Den forekom her temmelig hyppig paa nogle faa (5— ti) Favnes 
Dyb lige i Kanten af den mod Stranden skraanende Sandbakke. Da de øvre Vandlag i 
denne indre Del af Fjorden paa Grund af den lige her udmundende store Romsdalselv 
næsten ganske bestod af ferskt Vand, lykkedes det mig imidlertid ikke at faa observeret 
den levende, ligesom alle de af mig fangne Exemplarer ved min Tilbagekomst fra Excur- 
sionerne vare i en mere eller mindre opløst Tilstand. Mine Undersøgelser af den kunde 
derfor heller ikke blive saa fuldstændige som det udfordredes. Senere gjenfandt jeg 
samme Art i levende og fuldkommen uskadte Exemplarer i det Indre af Christianiafj or- 
den, men lod mig ved enkelte tilsyneladende Forskjelligheder forlede til i den at se en 
egen nærstaaende Art, som jeg i min 3die Reiseberetning kaldte Nematopus pygmæus. 
Ved senere fornyede Undersøgelser er jeg imidlertid kommen til fuld Overbevisning om, 
at disse 2 formentlige Arter kun udgjøre en eneste Art, for hvilken jeg har troet at burde 
foretrække det sidste Artsnavn som det mest betegnende. De i min tidligere Diognose 
opførte forskjellige Characterer har jeg fundet for en stor Del grunder sig paa den Om- 
stændighed, at jeg af de ved Veblungsnæs fundne Exemplarer tilfældigvis havde valgt en 
ung Han til den anatomiske Undersøgelse, medens mine Detailtegninger af Christiania- 
fjordformen vare udførte efter en Hun. Jeg kjendte ikke dengang til, at Forskjellen 
mellem begge Kjøn ikke udelukkende indskrænkede sig til de øvre Antenner og Bag- 
kropsleminerne, men ogsaa tildels er udtrykt i andre af Kroppens Vedhæng, navnlig i det 
midterste Halevedhængs Bevæbning. 

Skjønt ingensteds i nogen synderlig Mængde, synes dog nærværende Art at være 
jevnt udbredt langs vor hele Kyst, saavel ud mod Havkysten som ind i Fjordene, ialfald 
til Throndhjemsfj orden. Ved Lofoten har det endnu ikke lykkets mig at finde den, men 
den forekommer uden Tvivl ogsaa her. I sin Levevis adskiller den sig fra de øvrige 



36 

Arter derved, at den aldrig tindes paa saadatme Dybder, som disse. Jeg har aldrig fun- 
det den dybere ned end 10 — 12 Favne, livorimod den gaar op lige til 3 — 4 Favne. Heller 
ikke er den som de øvrige Arter udelukkende bunden til blød leret eller mudret Bund, 
men forekommer ogsaa mellem Alger og paa grov Sandbund. 

Farven er ialinindelighed som hos de øvrige Arter, idet Kroppen er gjemiemsigtig 
med enkelte oraugefarvede Shatteringer, hvoraf de paa Ventralsiden af Bagkroppen i 
Begelen ere af en betydelig lysere, næsten okergul Farve. Undertiden viser dog Krop- 
pens Farve et meget forandret Udseende, hvilket især er Tilfældet med de paa Sandbund 
forekommende Individer. Dette har sin Grund i et opakt kridhvidt Pigmentstof, der især 
paa Forkroppen (Rygskjoldet) er særdeles stærkt udbredt, dannende tallige anastomose- 
rende Forgreninger, hvorved det hele Dyr faar et eiendommeligt hvidspraglet Udseende. 
(linenes Pigment er altid ens hos alle Kxeniplarer og af en dybere zinoberrod Farve end 
hos E. Goesii og serrata, mere lignende samme hos E. microphthalma. 

Denne Art er især characteriseret ved sin ringe Størrelse, sine korte Fodder og 
2<let Par Kjævefødclers Bygning. 



5. E r y t h rops a h y s s o r u ni. G. o. S. 

(Tab. 5 Fig. 1 — 12). 
Erythrops abyssoruni, G. 0. Sårs, Undersøgelser over Christianiafjorderis Dybvamlsfauna pg. 22. 



Diagnose. E. serratæ valde aftinis sed fere duplo major. Scutum dorsale magis 
dilatatum, corpore postico multo latins, antice et postice fere æqve latum, margine frontali 
sat arcuato in medio aliqvantum exserto et anguste rotundato. Corpus posticum tenne 
sublineare, segmento ultimo sat elongato et 2 antecedentibus junetis longitudine fere 
æqvali. Oculi qvam in E. serrata minores et intervallo sat longo a se remoti, obliqve 
pyriformes, æqve longi ac lati, pigmento supra viso magno reniformi. Sqvamæ antenn, 
inferior. sat elongatæ plus qvam tertia parte pedunculis longiores, anguste lineares, mar- 
gine externo in dentes 7—8 antice vergentes anteriorem angulum externum occupantem 
diviso, apice obliqvissime truncato, angulo interno longe porrecto et apicem aculei anguli 
exterioris longe superante; setæ marginis interioris et apicis circiter 38. Maxillipedes 
2di paris validi, parte terminali articulo antecedente multo longiore, articulo ultimo sat 
elongato et hirsutissimo, aculeo terminali brevi, lateralibus numerosis (20 vel ultra). 
Pedes tenuissimi et valde elongati, postice magnopere longitudine increscentes, ita ut 
par posticum longitudinem fere totius corporis æqvet et reflexum appendices etiani cau- 
dales superet. Pars eorum terminalis in lmo pari articulum antecedentem longitudine 
vix superans, in posterioribus vero multo (tertia circiter parte) longior, articulo ejus lmo 



37 

seqventibus 2 junctis in lmo pari parum in posterioribus fere qvadruplo longiore. Telson 
forma fere eadem ac in E. Goesii, sed paulo magis elongato, marginibus lateralibus sub- 
rectiSj posteriore distincte arcuato; aeulei terminales qvam in ceteris speciebus multo 
breviores, interiores ne tertiam qvidem longitudinis partem telsonis æqvantes; exteri- 
ores illis multo breviores et obliqve extus vergentes. Appendices laterales caudæ 
sat elongatæ, lamma interna qvam externa 4ta circiter parte breviore margine interno 
vix serrulato. Longit. feminæ adultæ fere IS Mm. 

Denne Art er den største i Slægten og adskiller sig herved strax fra den meget 
nærstaaende E. serrata. Medens denne sidste aldrig synes at overskride en Længde af 
10 Mm., opnaar nærværende Art den anselige Længde af 18 Mm. eller næsten den dob- 
belte Størrelse. Kropsformen er (efr. Fig. 1 og 2) som hos E. serrata forholdsvis meget 
slank og langstrakt; dog er Rygskjoldet eller Forkroppen navnlig i sin forreste Del bety- 
delig bredere og omtrent af samme Brede som bagtil. Panderanden er (cfr. Fig. 10) 
meget stærkt bøiet og uddrages paa Midten noget stærkere, dannende en utydelig tunge- 
formig Proces, der skyder sig frem mellem Basis af Øinene. Bagkroppen er betydelig 
smalere end Forkroppen og kun lidet afsmalnende bagtil; dens sidste Segment er meget 
langstrakt, næsten af samme Længde som de 2 foregaaende tilsammen. 

Øinene (cfr. Fig. 10) ere omtrent af samme Form som hos E. serrata, men for- 
holdsvis betydelig mindre og adskilte ved et temmelig langt Mellemrum fra hinanden, 
samt kun høist ubetydeligt ragende ud over Rygskjoldets Siderande. Pigmentet, der er 
af en lignende høirød Farve som hos E. Goesii og E. serrata, indtager en temmelig 
betydelig Del af Øiets øvre Flade og er indad jevnt udrandet eller ovenfra seet af nyre- 
dannet Form. 

De nedre Antenners bladdaunede Vedhæng (cfr. Fig. 10) ligner ved første Øiekast 

meget samme af E. serrata, idet det viser den samme eiendommelige Tandbevæbning af 

den ydre Rand. Ved nøiere Undersøgelse viser det dog flere Forskjelligheder. Det er 

saaledes forholdsvis betydelig længere og smalere og overrager de øvre Antenners Pe- 

dunkler næsten med Tredieparten af sin Længde samt er over 7a saa langt som de undre 

Antenners Skaft; ogsaa ere de 7 — 8 Torner, hvori den ydre Rand er delt, mindre og mere 

tiltrykte end hos E. serrata og de fra den indre Rand udgaaende Børster talrigere. Hvad 

der imidlertid især adskiller dette Vedhæng fra samme hos E. serrata, er Forholdet af 

Enden (se Fig. 3). Medens denne hos E. serrata er næsten lige afskaaret, saa at den 

fra det ydre Hjørne udgaaende Tand betydeligt overrager det indre Hjørne, er den hos 

nærværende Art meget skjævt afskaaret i Retningen indenfra udåd, saa at det indre 

> 

Hjørne springer frem i Form af en tungeformig Fortsats, der langt overrager den fra det 
ydre Hjørne udgaaende Tand. Ved nøiere Undersøgelse viser det sig, at den alleryderste 
Del af denne Fortsats ved en tydelig Tverlinie er adskilt fra det øvrige Blad. et Forhold, 
som ialfald ikke er saa let bemærkeligt hos de øvrige Arter. 



38 

2det Par Kjævefødder (Fig. 4) ere af en særdeles kraftig Bygning og forholdsvis 
endnu stærkere forlængede end hos E. serrata. Navnlig er Endedelen her meget stærkt 
udviklet og betydeligt længere end det foregaaende stærkt krummede Led. Sidste Led 
er ogsaa forholdsvis større end hos de øvrige Arter, af conisk Form og særdeles tæt 
børstehesat. Ved Tryk bemærkes paa dette Led i Kanterne omtrent 20 af de før omtalte 
eiendommelige med tynd Endesnært forsynede Torner; den fra Enden udgaaende Torn 
eller Klo er her meget kort, neppe V 4 laa lang som Ledet og svagt krummet. 

Fødderne opnaa (cfr. Fig. 2) hos nærværende Art sit Maximum af excessiv Længde 
og Tyndhed. Dette gjælder imidlertid i mindre Grad Iste Par (Fig. 5), der forholdsvis 
ikke er synderligt længere end hos E. serrata. Derimod tiltage de øvrige Fødder meget 
hurtigere i Længde, saa at allerede 3die Par er dobbelt saa langt og de følgende (Fig. 
6, 7) endnu betydeligt længere. Sidste Par, som er det læugste af alle. er næsten af 
hele Kroppens Længde og rækker tilbagestrakt langt udover Enden af de ydre Hale- 
vedhæng. Ligesom hos de øvrige Arter er det især Endedelen, som herunder tiltager i 
Længde. Medens denne paa Iste Par (Fig. 5) neppe er længere end det foregaaende 
Led, er den paa sidste Par (Fig. 7) mere end % længere. Paa Endedelen er det igjen 
Iste Led, der stærkest forlanges. Paa Iste Par er dette kun lidet længere end de 2 
følgende tilsammen; paa sidste Par derimod er det folde 4 Gange saa langt. Børstebe- 
væbningen er paa disse bagerste Par (Fig. 6, 7) yderst sparsom, hvorved de faa et endnu 
mere traadformigt Udseen.de. 

Det midterste Halevedhæng (Fig. 9) er temmelig uligt samme hos E. serrata og 
mere overensstemmende i sin Form med samme hos E. Goésii, med den Forskjel imid- 
lertid, at det er forholdsvis noget længere, omtrent lige saa langt som bredt. Som hos 
denne sidste Art er Sidekanterne lige og den bågeste Rand tydeligt bøiet. Ogsaa er det 
ydre Par af Endetornerne saavel hos Hunnerne som hosHannerne betydeligt kortere end 
det indre og skjævt udadrettet. Derimod adskille disse Torner sig hos nærværende Art 
ved en forholdsvis langt ringere Størrelse end hos saavel E. Goésii som E. serrata. De 
inderste og læugste opnaa nemlig her neppe en Trediepart afVedhængets Længde, medens 
de hos hine Arter er omtrent halvt saa lange. De mediane Fjærbørster ere temmelig 
lange og række betydeligt udover Enden af de inderste Torner. 

De ydre Halevedhæng- (Fig. 8) ere temmelig stærkt forlængede og smale. Den 
indre Plade er betydeligt (omtrent l /J kortere end den ydre og dens indre Rand viser 
kun utydelige Spor af den hos E. serrata saa stærkt fremtrædende saugtakkede Bevæbning. 

Hannerue ere endnu lidt langere end Hunnerne og vise de for Slægten eiendom- 
melige Characterer. De øvre Antenners Pedunkler (cfr. Fig. lo) ere særdeles stærke, 
næsten dobbelt saa tykke som hos Hunnerne; deres Endevedhæng er ogsaa meget stærkt 
udviklet. omtrent af sidste Leds Længde og besat med særdeles lange og tætte i alle Ret- 
ninger divergerende knippevis ordnede Børster. 



39 

Farven er som hos E. senata og microphthalma meget bleg, med kun svage Spor 
ai' de orangefarvede Shatteringer. Ofte er Legemet næsten farveløst, hvorved de smukt 
høirøde Øine og den ligesom hos E. microphthalma særdeles voluminøse med mørkt Ind- 
hold fyldte Tyggemave er meget iøinefaldende. 

Denne Art lever i stor Mængde udbredt over et temmelig vidtstrakt og som det 
synes fuldstændigt isoleret Dybbasin i den ydre Del af Christianiafjorden omtrent lige 
ud for Vallø paa et Dyb af 150 — 230 Favnes blød Mudderbund. I ethvert Kast, man 
gjør her med den fine Bundskrabe, er man sikker paa at faa op talrige Exemplarer af 
denne vakre Crustace sammen med de eiendommelige Isopodeformer Munnopsis typica 
og Eurycope cornuta. Den synes ikke her at gaa høiere op. Derimod har jeg ved Lo- 
foten nylig fundet den lige op til 100 Favne, hvor den lever sammen med E. senata. 
Det maa bemerkes, at disse Exemplarer havde forholdsvis noget større Øine og ikke fuldt 
saa lange Fødder som Christianiafjordformen. Forøvrigt stemmede de undre Antenners 
Blad og det midterste Halevedhæng fuldkommen overens, saa at Arten, uagtet den saa- 
ledet paa enkelte Localiteter synes at vise en større Tilnærmelse til E. serrata, dog ved 
disse 2 Characterer samt dens betydelige Størrelse med Lethed kan kjendes fra den 
anden. Et eneste Exemplar af denne Art, en ung Han, har jeg fra det betydelige Dyb 
af 300 Favne ved Lofoten. Dette Exemplar adskilte sig mærkeligt ved det i høi Grad 
rudimentære Udseende af Øinene (cfr. Fig. 12), der ere særdeles smaa, uregelmæssigt til- 
rundede og som det synes forsynede med ufuldstændigt differentierede Synselementer. Om 
dette grunder sigpaaen tilfældigMonstrøsitet, kan jeg ikke med Sikkerhed afgjøre, da je 
som sagt kun har et eneste Exemplar fra dette Dyb. Imidlertid anser jeg det for ikke 
usandsynligt, at den forskjellige Dybde kan have adskillig Indfly deise paa Synsorganernes 
Form og Udvikling hos samme Art, noget, der ogsaa synes at bekræftes ved den ovenfor 
omtalte Forskjel i Øinenes Størrelse melleni Christianiafjordformen og den ved Lofoten 
paa grundere Vand levende Form. Ligeledes berørte jeg ovenfor, at denne sidste Form 
havde ikke fuldt saa stærkt forlængede Fødder som Christianiafj ordformen. Herpaa kan 
ganske sikkert ikke den forskjellige Dybde have nogen Indflydelse, men vel Bundens 
Beskaffenhed. Aabenbart ere de saa stærkt forlængede Fødder hos de herhen hørende 
Arter idethele afpasset elter deres Levevis paa blød leret eller mudret Bund. Jo blø- 
dere Bunden er, desto nyttigere vil det nemlig være for Dyret at have meget lange Fød- 
der til at vade henover Overtiaden uden at synke med Kroppen ned i Mudret. Man vil 
ogsaa hos de forskjellige Arter linde dette Forhold fuldkommen bekræftet. Saaledes er 
E. pygmæa, der af alle har de korteste Fødder, netop den, der forekommer paa den haar- 
deste Bund, medens E. serrata og microphthalma, der altid kun findes paa blød leret 
Bund, have betydelig stærkere forlængede Fødder end saavel E. pygmæa som E. Goesii, 
hvilken sidste i sin Levevis synes at indtage en interniedierende Stilling. Interessant ei- 
det nu, at man endog hos en og samme Art kan erholde Stadfæstelse paa dette Forhold 



b 



40 

niellem Faddernes Længde og Levevisen. Hos Christianiafjordformen af nærværende Art 
ere som ovenfor anført Fødderne forholdsvis endnu stærkere forlængede end hos Lofot- 
formen, og just i Overensstemmelse hermed er ogsaa Bunden i Christianiafj ordens større 
Dybder betydeligt blødere og løsere end ved Lofoten, idethele blødere end jeg noget 
andet Sted har fundet den. Man har altsaa her et ganske mærkeligt slaaende Exempel 
paa Adaptionsevne hos en og samme Art. 

Nærværende Art, der rimeligvis i en forholdsvis ny Tid har udviklet sig af Arten 
E. serrata, er især characteriseret ved sin betydelige Størrelse, Forholdet af de nedre 
Antenners bladannede Vedhæng. de korte Torner paa midterste Halevedhæng samt de 
enormt forlængede og tynde Fødder. 



Gen. II. Parerythrops. G. 0. S. 

(Nematopus olin;). 

Diagnose. Corporis forma brevis et obesa cephalothorace valde tumefacto. 
Seilturn dorsale magnum et latum segmenta fere omnia cephalothoracis supine obtegens; 
sulcus transversus distinctissimus et valde arcuatus. Corpus posticum subeylindricum 
cephalothorace multo angustius. Oculi longe a se remoti, breves, non complanati, fere 
globosi, pigmento obscure fulvo in spiritu vini non dilubili. Pedunculi antenn, superior, 
breves et robusti, articulo ultimo majore. lmo brevi extus nullum processum emittente; 
flagella magna et robusta. Appendix maris pedunculis earum antennarum adjecta pormagna 
et hirsutissima. Antennarum inferiorum sqvamæ brevisshnæ intus et ad apicem longe seti- 
feræ, margine externo nudo aculeo forti terminato; flagellum longissimuni. Mandibulæ 
magnæ, corpore valde elongato, extremitate inferiore late securiformi, angulo anteriore 
subtilissime dentato a posteriore (molari) intervallo longo sejuncto. Flagellum maxilli- 
pedum lmi paris maxinium. subtriangulare vel potius securiforme. Pedes longitudine 
mediocri, structura sat robusta, parte ultima vel tarso in articulos 3 præter ungvem vali- 
dum tenninalem divisa. Pleopoda feminæ qvaffi in Erythrope minus angusta. fere ut in 
Myside, setis sat numerosis obsita, maris lmum par rudimentare structura exacte eadem ac in 
femina, paria 4 posteriora vero bene evoluta, biramea. natatoria. Tels On eiongatosubtriangu- 
lare, marginibus lateralibus nudis, apice anguste truncato aculeis 4 tenuibus setisqve 2 inter- 
mediis ornato. Pigmentum corporis læte rubrum maculas irregulares nullas vero stellas ar- 
borescentes formans. Marsupium feminæ foliis fi formatum. pari anteriore sat magno subovato. 

Nærværende nye Slægt grunder sig paa den af mig tidligere under Benævnelsen 
Nematopus obesus characteriserede Form, som jeg ved senere nøiagtigere Undersø- 
gelser har fundet at afvige saa betydeligt fra Arterne af Slægten Erythrops (Nematopus), 
at jeg har anseet det for nødvandigt at opstille den som Typen for en egen Slægt. Fra 



41 

foregaaende Slægt, med hvem den vistnok har adskilligt tilfælles, adskiller den sig hoved* 
sageligt ved følgende Charaeterer: Er op sf ormen er meget kortere ag plumpere, og det 

endog i høiere Grad end hos de Heste øvrige Mysider. Rygskjoldet er forholdsvis ster- 
kere udviklet og dækker næsten fuldstændigt samtlige Forkropssegmenter oventil. Øinene 
ere ikke fiadtrykte, men næsten kugleformige, og deres Pigment er ikke rødt, men af en 
brungul Farve samt langt fra saa let forgjængeligt som hos foregaaende Slægt, idet det 
]iaa Spiritusexemplarer holder sig naesten uforandret i aarevis. De øvre Antenners Pe- 
dunkler ere meget plumpere og Iste Led er her betydeligt kortere end sidste, som ei- 
det længste af alle, ligesom det ogsaa ganske mangler den ydre smalt tilløbende for 
foregaaende Slægt characteristiske Fortsats. Mandiblerne ere forholdsvis langt stærkere 
udviklede, og deres pars incisiva bredere og forskjelligt bevæbnet. Viften paa Iste Par 
Kjævefødder, der hos Sl. Erythrops kun er lidet udviklet, er her særdeles stor, næsten 
af øxedannet Form. Fødderne ere langt kraftigere hyggede end hos Erythrops og ikke 
udmærkede ved nogen usædvanlig Længde. Klækkeposen dannes af 6 Par tydeligt udvik- 
lede Plader, idet der ogsaa fra Basis af 4de Fodpar udgaar en temmelig stor oval Plade, 
der begrændser denne Pose fortil. Bagkropslemmerne ere hos Hunnen smaa og korte, 
mere pladeformige end hos foregaaende Slægt og langs sin nedre Flade forsynede med 
en Rad korte Fjærborster som hos Mysis. Hos Hanuerne ere alene de 4 bågeste Par 
udviklede til Svømmefødder, medens Iste Par fuldkomnien er af samme enkle og rudi- 
mentære Bygning som hos Hunnerne. Det midterste Halevedhæng endelig stemmer vel 
i sin Bevæbning overens med samme af Erythrops, men er af en meget forskjellig Form 
og betydelig stærkere udviklet. 

Da Slægten enduu kun indeholder en eneste Art, ville de nærmere Detailler under 
denne udforligt blive behandlede. 



P a r e r y f h r o p s o It e s a. G. 0. S. 

(Tab. III.) 

Nematopus obesus, G. 0. Sårs, Beretning om en i Sommeren 1865 foretagen zoologisk Reise 

i Christiania Stift pg. 34. 



Diagnose. Scutum dorsale supra visum antice et postice fere æqve latum, lati- 

tudine maxima mediana dimidiam longitudinem longe superante, margine frontali in medio 

sat producto angulum distinctum fere rectum formante, posteriore vix emarginato. Corpus 

posticum sublineare ne dimidiam qvidem latitudinem scuti dorsalis superante, segmento 

ultimo ceteris .longiore, 2 antecedentibus tamen multo breviore. Oculi longe a se remoti 

fere globosi, basi tenuissima affixi, pigmento magno maximam partem superficiei dorsalis 

r, 



42 

occupante margine interno vix emarginato. Peduncult antenn, superior, oculis parum lon- 
giores, articulo ultimo maximo antecedentibus 2 junctis longiore, in mare multo majores 
et robiistiores appendice terminali longitudinem articuli ultimi æqvante setis densissimis 
et longissimis obsita. Sqvaniæ antenn, inferior. brevissimæ pedunculos antenn, superior, 
parum superantes, subrhomboideæ, triplo circiter longiores qvamlatiores, margine externo 
recto aculeo valido terminato, apice obliqvissime truncato, angulo interno longe, porrecto 
processum lingvæformem dimidiam fere sqvamæ longitudinem occupantem formante, setis 
marginis iuterioris et apicis longissimis circiter 30; pedunculi earum antennarum breves 
et robusti, articulis subæqvalibus. Maxillipedum 2di paris pars terminalis articulo ante^ 
cedenti longitudine circiter æqvalis, articulo ultimo subovato et dense hirsuto. Pedes 
subæqvales postice parum longitudine increscentes, posteriores longitudinem cephalotho- 
racis circiter æqvantes; pars eorum terminalis articulo antecedente paulo longior, articulo 
lino seqventibus 2 junctis in lmo pari circiter æqvali in posterioribus paulo longiore, 
ungve terminali forti longitudinem articuli antecedentis æqvante. Palpi validissimi, parte 
basali magna et lata extus processum laminarem rotundato-truncatum formante, parte ter- 
minali Oarticulata. Telson longitudinem segmenti ultimi fere æqvans, elongato-subtrian- 
gulare, latitudihe maxiina ad basin sita longitudine multo minore, apicem versus sensim 
attenuatum, marginibus lateralibus subrectis nudisqve apice angustissimo ad lineam rec- 
tam truncato, aculeis terminalibus postice vergentibus valde inæqvalibus, pari externo ne 
dimidiam qvidem interni asseqvente longitudinem. Appendices laterales caudæ sat elon- 
gatæ, lamina interna qvam externa tertia fere parte breviore margine interno sub setis 
marginalibus aculeis circiter 20 validis per totani fere marginis longitudinem dispersis 
armato. Animalia adulta pigmento late rubro præsertim in superficie ventrali ornata; pig- 
mentum oculorum obscure rutilo-fulvum. Longit. feminæ adultæ circiter 13 Mm. maris 14 Mm. 
Denne meget distincte Form, som jeg i Begyndelsen paa Grund af det midterste 
Halevedhængs lignende Bevæbning henførte, dog med Tvivl (1. c), til foregaaende Slægt, 
viser allerede i sit Ydre et meget afvigende Udseende. Istedetfor den lette og elegante 
Kropsform, der udmærker Arterne af Slægten Erytbrops, træffe vi her en i denne Krebs- 
dyrfamilie ganske usædvanlig undersætsig og plump Bygning. Forkroppen eller Cephalo- 
thorax er navnlig (eir. Fig. 1, 2 og 19) af en særdeles kort og bred ligesom opblæst 
Form og meget skarpt afsat fra Bagkroppen. Rygskjoldet er forholdsvis betydelig! stær- 
kere udviklet end hos foregaaende Slægt og bedækker næsten samtlige Forkropssegmeuter 
oventil. Ovenfra seet (Fig. 1) er det fortil næsten ligesaa bredt som bagtil, med den 
største Brede, der er betydelig større end den halve Længde, paa Midten. Den forreste 
Rand er i Midten temmelig stærkt uddragen, dannende en bred næsten retvinklet Pande- 
plade, der skyder sig frem mellem Roden af Øinene, uden imidlertid paa langt nær at 
bedække disse; den bågeste Rand er næsten lige eller kun høist ubetydeligt udrandet. 
Seet fra Siden (cfr. Fig. 2 og 19) viser den nederste Rand af Rygskjoldet sig stærkt 



43 

udrandet, ladende ikke alene Basis at Fødderne, men endog en Del af Cephalothorax's 
Sidedele ganske ubedækket. Det forreste laterale Hjørne skyder sig frem i Form af en 
temmelig stor tungeformig Proces over de nedre Antenners Basaldel; det bågeste laterale 
Hjørne danner næsten en ret Vinkel, der ikke skyder sig frem over Iste Bagkropsseg- 
ments Sider. Oventil er Rygskjoldet temmelig stærkt hvælvet især i sin forreste Del. 
Tværfuren er meget skarpt markeret, bueformigt bøiet med Concaviteten fortil og naar 
oventil næsten til Midten af Rygskjoldets Længde. — Bagkroppen er i Forhold til Ce- 
phalotborax af en meget tynd og spinkel Form og næsten overalt af ens Brede. Dens 
sidste Segment er længere end de øvrige, men betydeligt kortere end de 2 foregaaende 
Segmenter tilsammen. 

Øinene (cfr. Fig. 20) ere ved et meget betydeligt Mellemrum adskilte fra hinanden, 
hvorved hele det forreste Parti, Ansigtsdelen, faar en usædvanlig stor Brede. De ere næsten 
kugledannede, ikke som hos Sl. Erythrops fladtrykte, og fæstede ved en særdeles tynd 
Stilk til hver sin Ende af en baandformig tildels af Pandepladen (hekket Tvervulst. Ial- 
mindelighed ere de rettede lige ud til Siderne og overrage i denne Stilling temmelig 
betydeligt Rygskjoldets Sidekanter. Pigmentet indtager den største Del af Øiegloben og 
er ovenfra seet indad neppe udrandet. Facetterne ere særdeles talrige og ikke saa regel- 
mæssigt ordnede i concentriske Rader som hos foregaaende Slægt. 

De øvre Antenners Pedunkler (Fig. 3) ere af en meget kort og plump Form 
og kun lidet længere end Øinene. Iste Led er ganske usædvanligt kort, neppe saa langt 
som bredt, dets ydre Rand skarp og bagtil besat med 5 korte Haarbørster, fortil dannende 
et stumpt tilrundet og ikke fremspringende Hjørne, besat med en Del længere hut cili- 
erede Børster. 2det Led er særdeles kort og fortil meget skjævt afskaaret i Retningen 
indenfra udåd, saa at den ydre Kant neppe er 1 / i saa lang som den indre. Sidste Led ei- 
det største af alle, endog noget hengere end de 2 foregaaende tilsammen, langstrakt firkantet 
og i den indre Kant nær Enden forsynet med dere lauge Fjærbørster. Som hos foregaa- 
ende Slægt tindes ved Enden af dette Led overtil en liden skjælformig med en Torn og 
flere Hørebørster besat Fortsats. Svøberne ere meget lange og stærke og især den ydre 
meget stærkt udviklet, næsten af hele Kroppens Længde og i sin indre Del besat med 
talrige baandformige Lugtepapiller. 

De nedre Antenners Basaldel (Fig. 4) er særdeles tyk og plump, af firkantet 
Form, med det ydre Hjørne uddraget i Form af en kort tornformig Fortsats. Det blad- 
dannede Vedhæng (ibid.) er usædvanligt lidet udviklet, kun ganske ubetydeligt overragende 
de øvre Antenners Pedunkler (cfr. Fig. 20). Af Form er det langstrakt rhombiskt, om- 
trent 3 Gange saa langt som bredt, fortil særdeles skjævt afskaaret i Retningen indenfra 
udåd, med det indre Hjørne dannende en stærkt fremspringende tungeformig Fortsats, 
der indtager 1 / 3 af hele Bladets Længde. Den ydre Rand er lige og glat samt ender 
med en stærk fortilrettet tornformig Fortsats. Den indre meget svagt bøiede Rand og 



44 

Spidsen bærer tilsaramen omtrent 30 lange Børster. Disse Antenners Skaft er meget 
plumpt, ikke fuklt 1 / 3 kortere end Bladet og dets 3 Led næsten indbyrdes af samme 
Længde og meget skarpt afsatte fra hinauden. Svøben er stærkt udviklet og enduu noget 
længere end de øvre Antenners ydre Svøbe. 

Overlæben gaar fortil ud i en stærkt fremspringende tilspidset Fortsats, der 
naar Dyret sees fra Siden (Fig. 2 og 19) træder frem foran Mandiblerne. Uhderlæben 
er af sædvanlig Form. 

Mandiblerne (Fig. 5) ere meget stærkt forlængede, idet deres øvre Ende er 
uddraget i en lang Spids. Den nedre Ende er som sædvanligt stærkt indboiet og øxe- 
formigt udvidet, men viser en fra samme hos foregaaende Slægt temmelig afvigende Be- 
væbning (se Fig. (i). Det forreste Parti dannes vel som hos foregaaende Slægt af 2 paa 
høire og venstre Mandibel forskjelligt formede hinanden tildels dækkende 1'lader, men 
disse Blader ere her delte i et langt større Antal Tænder. Mellemrummet mellem dette 
forreste tandede Parti og Molarprocessen er meget større end hos de øvrige Mysider og 
forsynet med et større Antal cilierede Torner. Paa venstre Mandibel tælles 10 saadanne 
omtrent af samme Udseende som paa samme Mandibel hos Erythrops; paa høire Mandibel 
hndes ogsaa 10, men meget kortere og hengere fra hinanden adskilte Torner; af nogen 
pladeformig Udvidning som høs Erythrops lindes her derimod ikke noget Spor; alle Tor- 
ner udgaa den ene ved Siden af den anden fra den lige indre Rand. Mandihularpalpen 
er kortere end selve Mandibelen, forøvrigt omtrent af samme Bygning som hos foregaa- 
ende Slægt. 

Iste Par Maxiller (Fig. 7) adskille sig fra samme hos Erythrops derved, at 
den ydre Gren i sin ydre Kant har en knudeformig Udstaaenhed eller Afsats. Forøvrigt 
stemme de i sin Bygning i det Væsentlige overens med samme hos ovennævnte Slægt. 

2det Par Maxiller (Fig. 8) ligne ogsaa i sin almindelige Bygning samme af 
Erythrops, men vise dog enkelte Afvigelser. Saaledes er Endeleddet her betydelig sma- 
lere og mere langstrakt og rigeligere borstebesat saavel i den indre som ydre Kant. 
Viften er forholdsvis betydelig mindre udviklet, af triangulær Form med den ydre Band 
kun svagt bueformigt boiet og det forreste Hjørne uddragen i en tynd Spids. 

Iste Par Kjævefødder (Fig. 9) ere forholdsvis af kraftigere Bygning end hos 
foregaaende Slægt og udmærkede ved den stærke Udvikling af saavel Svømmepalpen som 
Viften, Isar er denne sidste af en forholdsvis meget betydelig Størrelse, næsten lige 
saa lang som Basaldelen og af øxedannet Form, idet den forreste Rand ved Basis danner 
en stærkt fremspringende triangulær. Fortsats. 

2det Par Kjævefødder (Fig. 10) vise i det Væsentlige den for foregaaende 
Slægt characteristiske Bygning, men adskille sig ved en langt stærkere Udvikling afBasal- 
leddet; dette er særdeles bredt og opfyldt med stærke Muskler, hvoraf især er iøinefal- 
dende 3 tvergaaende Bundter, der tjene til at bevæge den stærkt udviklede Svømmepalpe. 



45 

2det og odie Led ere forholdsvis kortere end hos foregaaende Slægt og mindre rigeligt 
børstebesatte, hvorimod 4de Led er stærkt forlænget og omtrent a f samme Længde som 
de 3 foregaaende tilsammen. Endedelen er omtrent af samme Længde som 4de Led, og 
sidste Led viser den for foregaaende Slægt characteristiske Form og tætte Børstebevæbning. 

Foddeme (Fig. 11 Og 12) vise ikke hos nærværende Myside den for foregaaende 
Slægt eiendommelige spinkle traaddannede Form, men ere endog af forholdsvis kraftig 
Bygning og temmelig rigeligt forsynede med knippevis ordnede Horster. De ere næsten 
alle af samme Længde eller tiltage kun høist ubetydeligt i Længde bagtil. De bågeste 
og længste Par overgaa neppe Rygskjoldet i Længde. Hvad de forskjellige Leds Form og 
indbyrdes Længdeforhold angaar, saa er det Iste eller Basalleddet især paa de forreste 
Par meget stort og bredt og opfyldt med stærke i flere Knipper ordnede Muskler. De 
3 følgende Led vise det sædvanlige indbyrdes Forhold, idet de 2 første af dem ere megt 
korte, det sidste derimod stærkt forlænget. Den med foregaaende Led meget bevægeligt 
forbundne Endedel eller Tarsus, hvis 3 Led ere indbyrdes meget fast, næsten ubevægeligt 
forbundne med hinanden er paa Iste Par (Fig. 11) omtrent af samme Længde som 4de 
Led, paa de følgende (cfr. Fig. 13) bliver den lidt elter lidt noget længere. Dens Iste 
Led, som paa Iste Par omtrent er af samme Længde som de 2 følgende tilsammen, men 
paa de bagre betydeligt længere, er i Enden meget skraat afskaaret i Retningen inden- 
fra udåd og i sin bagre Kant forsynet med 5 temmelig lange Børsteknipper, hvoraf det 
yderste udgaar fra Enden, de øvrige fra særskilte tydelige Afsatser. Sidste Led, der er 
noget kortere end det foregaaende, viser i Enden et lidet Indsnit eller gaar bagtil ud i 
en kort i Enden afstumpet med flere tildels cilierede Børster besat Proces (cfr. Fig. IV), 
imod hvilken den stærke Endeklo kan bøies ind. Denne sidste (ibid.) er omtrent af sidste 
Leds Længde og viser 2 tydelige Afdelinger, et kortere Basalafsnit, der egentlig er at 
betragte som et særegent Led,, og en fra dette udgaaende stærk i Enden noget bøiet 
Endetom. — Svommepalperne ere som ovenfor anført af en meget kraftigere Bygning 
end hos foregaaende Slægt. paa de hageste Fodpar omtrent af den egentlige Fods halve 
Længde. paa de forreste betydelig længere. Især er Basaldelen meget stor og opfyldt med 
stærke straaleformigt ordnede Muskler samt gaar udåd ud i en temmelig stor i Enden 
afstumpet eller bredt afrundet pladeformig Fortsats. Endedelen bestaar af 9 med lange 
Svømmebørster forsynede Led; paa Iste Par Kjævefødder har den dog som sædvanligt 
1 Led mindre. 

Hunnens Kl sekkepose er ofte (cfr. Fig. 2) særdeles stor og kugleformigt frem- 
staaende fra den bagre Del af Cephalothorax. Den dannes af 3 Par bagtil i Størrelse 
tiltagende Blade, altsaa af et Par flere end hos foregaaende Slægt. Dette forreste Par 
(Fig. 12 a), der udgaar fra Basis af 4de Fodpar, er vistnok betydeligt mindre end de 2 
øvrige, der i sin Form stemmer temmelig nøie overens med samme hos foregaaende 
Slægt, men dog meget tydeligt udviklet, af langstrakt oval Form og paa den stumpt tii- 
spidsede Ende forsynet med omtrent 20 korte Randbørster. 



46 

Bagkropslemmerne hos Hunnen (Fig. 13, 14, 15) ere forholdsvis kortere og 
mere pladeformige end hos foregaaende Slægt samt forskede med flere Børster. Idethele 
ligne de mere samme hos den egentlige Slægt Mysis, og ligesom hos denne Slægt tindes 
der langs den undre Flade en Rad af vistnok korte, men tydelige Fjærbørster. Det Iste 
Par (Fig. 13) er som sædvanligt det korteste; de øvrige tiltage jevnt i Størrelse bagtil 
(Fig. 14, 15). Den fra den ydre Rand udgaaende pladeformige med de lange Hørebørster 
forsynede Udvidning har paa Iste Par sin Plads tæt ind ved Basis og er lige udadrettet; 
paa de følgende Par er den rykket noget længere tilbage, men dog langtfra saa langt som 
hos foregaaende Slægt, idet den selv paa sidste Par udgaar fra den Iste Trediedel af 
Vedhængets Længde. Endedelen, der ikke er saa skarpt afsat fra den forreste Del som 
hos foregaaende Slægt, er langtfra saa tynd, men afsmalnes lidt efter lidt mod Enden. 

Det midterste Halevedhæng (Fig. 18) er næsten af samme Længde som det 
foregaaende Segment, altsaa betydeligt længere end hos foregaaende Slægt. Af Form er 
det langstrakt triangulært, fortil temmelig bredt, betydeligt bredere end den halve Længde, 
men afsmalnes hurtig bagtil, saa at Eilden bliver meget smalt uddragen. Denne er lige 
afskaaret og bevadmet med 4 lige bagudrettede tynde Torner, hvoraf de inderste ere 
næsten 3 Gange saa lange som de yderste. Midt imellem de 2 inderste Torner er som 
hos foregaaende Slægt festede tæt ind ved hinanden 2 fint cilierede Børster, der imid- 
lertie paa langt nær ikke række til Enden af disse Torner. Forøvrigt mangler dette 
Vedhæng al Bevæbning, idet Sidekanterne i sin hele Længde ere fuldkommeu glatte og jevne. 

De ydre Halevedhæng (Fig. 16) ere temmelig stærkt forlængede. længere end 
de 2 sidste Bagkropssegmenter tilsammen, med smale tæt børstebesatte Endeplader. 
Den ydre af disse Plader er som sædvanlig den længste, af smal lineær Form og noget 
udadboiet samt i Enden stumpt tilrundet eller afkuttet. Den indre Plade, der er mere 
end y 3 kortere end den ydre, men betydeligt længere end det midterste Halevedhæng. 
viser som sædvanligt ved Basis en stærk Opsvulmning, i hvis Indre den store stærkt 
lysbrydende Otolith viser sig. og afsmalnes derpaa jevnt mod Enden, der er stumpt til- 
spidset. Dens indre Raud har under Randbørsterne en Række af omtrent 20 temmelig 
stærke Torner, der næsten strække sig henad den hele Rands Længde. Otolithen (Fig. 
17 a og b) er ikke saa stærkt fladtrykt som hos Sl. Erythrops. men næsten halvkugle- 
formig. og de concentiiske Limer ligesom den indre Kjærne viser sig ligeledes noget 
forskjelligt formede. 

De fuldvoxne Hanner (Fig. 19) ere ialmiudelighed betydeligt større end Hun- 
nerne og have Bagkroppen forholdsvis stærkere udviklet. Som sædvanligt ere de ovre 
Antenners Pedunkler (cfr. Fig. 20) af stærkere Bygning og især sidste Led tykkere og 
plumpere. Det fra Enden af Pedunklerne nedentil udgaaende Appendix er særdeles stærkt 
udviklet, omtrent af sidste Leds Længde, koniskt, i Enden skraat afskaaret med det ydre 
Hjørne uddraget i en kort tilspidset Fortsats. De eiendommelige traadformige Børster 



47 

ere tilstede i en ganske overordentlig Mængde og staa ud fra Appendixet til alle Sider i 
tætte Knipper. De udgaa alle (cfr. Fig. 21) fra et langs den undre Flade sig betin- 
dende paa det levende Dyr smukt guldglindsende Baand, der danner 3—4 stærkt slyngede 
Bugtninger af en fra samme hos foregaaende Slægt temmelig forskjellig Anordning. 

De fra Basis af sidste Fodpar udgaaende Kjønsvedliæng (Fig 22) ere temmelig 
store og tykke samt noget udvidede mod Enden, der er delt i 2 Lober, hvoraf den ene 
er besat med en Krands af 6 tynde bøiede Børster. 

Af Bagkropslemmerne er alene de 4 bågeste Par udviklede til tvegrenede Svøm- 
meorganer, medens Iste Par er fuldkommeu af samme enkle og rudimentære Bygning som 
hos Hunnen (cfr. Fig. 19). De 4 Par Svømmefødder (Fig. 23) ere forholdsvis noget stær- 
kere udviklede end hos Erythrops, forøvrigt af en meget lignende Bygning. Begge Grene 
ere (ileddede og omtrent af samme Længde; den indre viser som hos ovennævnte Slægt 
ved Basis i sin ydre Kant en lamelløs med lange Hørebørster besat Udvidning, der sky- 
der sig tvers over Basis af den ydre Gren. 

Det levende Dyr er af hvidagtig gjennemsigtig Farve og prydet med et livligt 
rodt Pigment, der især nærmere den ventrale Side er meget udbredt i Form af uregel- 
mæssigt fordelte Pletter og Shatteringer. Ogsaa de forskjellige Kropsvedhæng, navnlig 
Fødderne og Munddelene ere prydede med det samme smukke lysrøde Pigment, Øinenes 
Pigment viser ikke den hos foregaaende Slægt saa characteristiske prægtige carminrøde 
Farve, men falder mere i det Gulbrunlige og holder sig temmelig uforandret paa Spiritus- 
exemplarer. 

Denne characteristiske Form blev først funden af mig ved Drøbak, paa 50—60 
Favnes Dyb, hvor den ikke er saa sjelden. Senere har jeg ogsaa truffet den paa flere 
andre Punkter i Christianiafjordeu, saaledes ved Holmestrand ogVallø, paa 50—100 Fav- 
nes Dyb, endelig paa 2 andre vidt adskilte Localiteter, nemlig i Hardangerfjorden, hvor 
den ved Mosterhavn er temmelig hyppig paa 80—100 Favnes Dyb, samt ved Lofoten, 
hvor den gaar ned lige til 200—300 Favne. — I sin Levevis synes den at ligne Arterne 
af Sl. Erythrops. Ligesom disse synes den at leve sammen i store Skarer og kun lidet 
at fjerne sig fra de Punkter af Havbunden, hvor den engang har valgt sin Station. Dens 
Bevægelser ere uagtet de meget stærkt udviklede Svømmepalper ikke synderlig livlige, 
og det er ikke ofte at man faar se de Exemplarer, man har henstaaende i et Kar, hæve 
sig op fra Bunden. Ialmindelighed sidde de roligt paa Bunden eller skride langsomt 
henad den, hvorunder Svømmepalperne altid ere i en stadig hvirvlende Bevægelse og 
Bagkroppen som oftest hævet høit i Veiret, dannende en tydelig Vinkel med Cephalo- 
thorax. Den synes at være en ægte Dybvandsform, der kun i Bunden af de dybe Fjorde, 
saaledes som ogsaa Tilfældet er med mange andre Dybvandsdyr, gaar noget høiere op. 
Ved Holmestrand har jeg saaledes fundet den lige op til 40 Favne, medens jeg ved Lo- 
foten aldrig har truffet den for i en Dybde af halvandet Hundrede Favne. 



48 



Gen. HI. Pseudomma. G. 0. s. 

Diagnose. Corporis forma gracilis et elongata eidem Erythropis non dissimilis. 
Scutum dorsale parvuui et angustum, margine antico æqvaliter areuato ne rudinientum 
qvidem minimum rostri præbente, postice profunde emarginatum segmenta duo ultima 
cephalothoraeis supine nudo relinqvens. Corpus posticum cephalotliorace pannn angustius, 
sublineare, segmento ultimo sat elongato. Oculi inter se coaliti omnino rudimentaivs. 
neqve pigmento neqve lentibus crystallinis vel aliis partibus opticis præditi, laminam seini- 
lunarem basin anteunarum obtegentem marginibus ex parte dentatis antice in medio inci- 
sura parva instructam formantes. Antennarum superiorum pedunculi brevissimi. articulo 
ultimo majore, in mare appendiee magno et hirsutissima instnuto: flagella longissima, 
exteriore corporis fere asseqvente longitudinem. Sqvamæ antenn, inferior. breves, margine 
externo nudo aculeo forti terminato. apice ohliqvissime truncato et ut margine inferno 
setis numerosis longis obsito; nagellum validum corporis longitudinem excedens. Fartes 
oris fere ut in Erythrope. Maxillipedum lmi paris tiagellum qvam in Erythrope paulo 
magis evolutum forma lanceolata. Maxillipedes 2di paris sat elongati, articulo 4to majore, 
ultimo subovato et valde hirsuto. Pedes gracillimi, fere filiformes, postice longitudine 
increscentes, parte terminali in articulos 4 divisa, ultimo mutico ungve nullo. penultimo 
et antipenultimo ad apicem fasciculo denso pilorum instructis. Laminæ inciibatorrø feminæ 
utrinqve 3. Appendix maris genitalis anguste cylindrica, antice curvata, seta unica apicali 
instructa. Pleopoda feminæ fere ut in Erythrope, maris omnia natatoria biramea, ramo 
interiore in lmo pari rudimentari, inarticulato, laminari. apice acuminato, extus processu 
setis auditoriis obsito intus setifero. Telson sat magnum, elongato-subtriangulare vel 
lingvæforme aculeis et lateralibus et terminalibus setisqve 9 intermediis armatum. Appen- 
dices caudæ laterales sat elongatæ, lamina interna qvam externa breviore ad basin organo 
acustico distincto instructa. Pigmentum corporis roseum diffusum nullas stellas arbores- 
centes formans. 

Denne ved Øinenes rudimentære Bygning og Mangel af alle Synselementer saavel- 
som Pigment i høi Grad mærkværdige Mysideslægt er ved vore Kyster repræsenteret af 
2 hinanden meget nærstaaende Arter. Begge disse ere ægte Dybvandsformer neppe gaa- 
ende liøiere op end 100 Favne, medens de synes at gaa ned til de største ved vore 
Kyster undersøgte Dybder. Den mærkelige Forkumring af Synsorganerne synes ogsaa at 
staa i Sammenhæng med denne Levevis paa de store Dyb, hvortil vistnok endnu Lyset 
formaar at trænge ned, men dog efter al Sandsynlighed med en meget ringe Grad af 
Intensitet, 

Kropsformen (ofr. Tab. 4 Fig. 1, 2, 24, Tab. 5 Fig. 13—14) er idethele tem- 
melig lig samme hos Arterne af Slægten Erythrops. Ligesom hos disse er den meget 
smal og langstrakt med ikke synderlig Forskjel i Breden mellem For- og Bagkrop. — 



40 

Rygskjoldet er forholdsvis lidet og smalt, ladende de 2 bågeste Segmenter af For- 
kroppen næsten ganske ubedækkede. Ovenfra seet er det fortil smalere end bagtil og 
her kun lidet bredere end Iste Bagkropssegment. Ved den forreste Trediedel af sin 
Længde har det den sædvanlige Tverfure, der er meget tydelig og skarpt markeret, Dets 
forreste Rand (Panderanden) er jevnt lmeforinigt bøiet aden at vise noget Spor af en 
median Fortsats; den bågeste Rand er dybt udrandet. Seet fra Siden er den nedre Rand 
af Rygskjoldet næsten fuldkommen lige og bedækker ikke paa noget Punkt Basis af Fød- 
derne. Dets forreste laterale Hjørne er lidet fremstaaende-; det bagre danner en smal 
tilnmdet Lob, der rækker kun lidet udover det næstsidste Forkro])ssegment. Den forreste 
Del af Rygskjoldet foran Tverfuren er oventil temmelig stærkt bvælvet, den bågeste der- 
imod gaar i lige Flugt med Bagkroppen. Denne sidste er noget skjøndt ikke betydelig! 
smalere end Cephalothorax, af cvlindrisk Form og paa det levende Dyr meget svagt Sfor- 
migt bøiet. Dens Iste Segment er fortil betydeligt bredere end bagtil og viser her paa 
hver Side en liden udstaaende Kant. Saavel dette som de 4 følgende Segmenter ere ind- 
byrdes omtrent af samme Længde, hvorimod sidste Segment er betydeligt stærkere forlænget. 
Øinene (Tab. 4 Fig. 3, 25, Tab. 5 Fig. 15, 20), eller hvad der morpbologiskt sva- 
rer hertil — thi ved den fuldstændige Mangel af alle Syiiselementer kan man i Granden 
paa dem ikke anvende denne Benævnelse — danne tilsammen en halvmaaneformig plade- 
dannet Fremragning, der skyder frem umiddelbart foran den tilrundede Panderand og dækker 
Basis af begge Par Antenner, uden at naa udover Rygskjoldets Sidekanter. Kanterne af 
denne „Øieplade" ere tynde og skarpe samt i en større eller mindre Udstrækning fint 
tandede og have i Midten fortil et lidet smalt Indsnit, hvorved en Antydning er givet til 
Organets Duplicitet. I sin bagre Del og Størsteparten af den undre Del er denne Plade 
fast forbunden med de tilgrændsende Dele (Basis af de øvre Antenner og Overlæben), 
og kun de forreste og laterale Kanter ere frie. Øiepladen er fuldkommen af samme Farve 
som den øvrige Krop og i ledende Live saa gjennemsigtig, at Basis af Anteunerne tydeligt 
skinner igjennem den, naar Dyret sees ovenfra; ligeledes er den Hud, der beklæder den, 
fuldkommen glat og strukturløs uden Spor af nogen Facettering. Strengt tåget er det 
kun en meget liden Del af denne Øieplade, nemlig alene de frie Siderande, der svarer 
til Øinene hos de øvrige Mysider. Ved Dissection vil man nemlig tinde, at Størsteparten 
af selve Hjernegangliet optages indenfor dens bagre Del (cfr. Tab. 4 Fig. 3). Dette viser 
en meget lignende Bygning som hos Mysis 1 ). Bagtil bemærkes de 2 stærke Commissurer, 
som omfatte Spiserøret og forbinde dette Ganglion med det første i Buggangliekjæden eller 
det undre Svælgganglion. Umiddelbart foran disse Commissurers Udspring fra Hjerne- 
gangliet udgaa de 2 Par stærke Antennalnerver, hvoraf det for de øvre Antenner bestemte 
udspringer paa hver Side fra en stærkt fortykket, næsten kugieformig, med Ganglieceller 



') cfr. G. 0. Sårs. Histoire naturelle des erustaeés d'eau douce de Norwege. lf livraison pg. 30, pl. 3 Fi_'. 4. 

7 



50 

fyklt Lob, og retter sig strax lige fortil, medens det for de nedre Antenner bestemte Nerve- 
par allerede ved sin Eod har Udseendet af en fibrøs Streng, der retter sig lige ud til 
liver Side inden den træder ind i disse Antenners Basalafsnit, Det forreste Parti af 
Hjernegangliet, der er beliggende noget høiere end det bagre og ganske optages i Øie- 
pladen, deler sig i 2 store divergerende Lober, mellem hvilke der mere nedentil ndgaa 
2 korte ved Basis fortykkede Nerver, der ende just ved Bunden af Øiepladens mediane 
Indsnit. De ovenomtalte divergerende Lober svare til „lobi obtici" hos Mysis, der hos 
denne Slægt ligesom hos alle - øvrige med Øine forsynede Deeapoder give Udspringet til 
de stærkt udviklede, tildels gangliøse Synsnerver, hvis mærkelig complicerede Bygning 
jeg paa ovenciterede Sted udførligt har beskrevet og afbildet. Ganske eiendommeligt er 
nu Forholdet af Synsnerverne hos nærværende Slægt. Enhver af dem udvider sig nemlig 
strax til et stort transversalt Ganglion, der omtrent indtager Midten af Øiepladens Side- 
halvparte, og hvorfra udstraale til alle Sider korte enkle eller tvedelte Fortsatser, der 
med sine afstumpede Ender lægge sig tæt ind mod Øiepladens Rande. Disse Fortsatser 
vise en meget eiendommelig Structur, saa at man vel kunde være i Tvivl om de ere 
af virkelig nervøs Natur, hvis ikke deres umiddelbare Sammenhæng med Hjernegangliet 
lod sig paavise. Ved stærk Forstørrelse vise de sig nemlig (Fig. 3') bestaaende af utal- 
lige uregelmæssigt i hinanden slyngede og bugtede yderst fine Traade, der give det hele 
Apparat et ligesom porøst eller fintmasket Udseende. Rimeligvis have vi her at gjøre 
med en Degeneration af Nerveelementerne i Overensstemmelse med det hele Organs rudi- 
mentære Beskaffenhed, hvorved Nerveenderne. istedetfor at differentiere sig til lyspercipe- 
rende og lysbrydende Elementer, fuldstæudigt atrophiere og gaa over til at blive af sim- 
pel bindevævsagtig Structur og Beskaffenhed. At antage at Organet fra et Synsorgan har 
gaaet over til at cepræsentere en anden Sands f. Ex. Lugte- eller Følesandsen, synes mig 
mindre sandsynligt. 

De øvre Antenners Pedunkler (Tab. 4 Fig. 4) ere meget korte, neppe mere- 
end halvt saa lange som Rygskjoldets Brede fortil, men af temmelig stærk Bygning og 
næsten overalt af samme Brede. Iste Led, der ikke er fuldt saa langt som sidste, har 
som saMlvauligt ved Basis i den ydre Kant en DelHøfebørster; dets forreste ydre Hjørne 
forlænger sig i en kort noget udadrettet med en Del hengere Børster forsynet Fortsats. 
2det Led er meget kort, næsten ringformigt til Optagelsen af sidste Led og forsynet i 
den indre Kant med en lang Fjærbørste. Sidste Led er af 4kantet Form og som sæd- 
vanligt i den indre Kant mod Enden forsynet med en Del lange Fjærborster; den skjæl- 
formige med Horebørster forsynede Fortsats paa den øvre Flade mangler heller ikke hos 
nærværende Slægt. Svøberne ere meget stærkt udviklede og den ydre næsten af hele 
Kroppens Længde samt forsynet med et stort Antal temmelig tæt sammen staaende baand- 
formige Lugtepapiller. Paa den indre Svøbe har (Fig. 5) hvert af de korte, i Enden noget 
skjævt afskaarne Led ialmindelighed •"> forskjelligartede Børster. I hver Kant have de 



51 

nemlig en temmelig lang almindelig Fjærbørste; i Enden ai' den ydre Kant 2 betydeligt 
kortere ucilierede Følebørster, hvorai den ene altid er hageformigt krummet; endelig 
lindes fæstet~til den øvre Flade en lang skraat indad over Leddet rettet, fra en bulbus- 
agtig Knude udspringende Hørebørste. Ved denne Svøbernes rigeligere Udrustning med 
Føle-, Lugte- og Hørebørster er ligesom givet Erstatning for den manglende Synssands. 

De nedre Antenners Basaldel (cfr. Tab. 4-Fig. 6, Tab. 5 Fig. 16) er temmelig 
tyk og stærk uden tydelig Leddeling og ender udåd i en stærk fortilrettet Torn, der, 
naar Dyret sees ovenfra (cfr. Fig. 25) viser sig til liver Side af Øiepladen. — Det blad- 
dannede Vehæng er hos begge Arter af en meget lignende Form, rliombiskt, eller i Enden 
særdeles skjævt afskaaret, med det indre Hjørne uddragen i en lang tungeformig Fortsats. 
Den ydre Raud er lige og glat og ender som sædvanligt med en stærk tornformig Fort- 
sats; den indre Raud ligesom Enden er besat med tallige lange, tæt sammenstillede 
Fjærbørster. Disse Antenners Skaft er temmelig stærkt og noget længere end de øvre 
Antenners; dets Iste Led er meget kort, de 2 øvrige indbyrdes omtrent af samme Længde. 
Svøbeu er særdeles lang og stærk, endnu betydeligt længere end den ydre Svøbe paa de 
øvre Antenner. 

Muuddelene ligne temmelig samme hos Erythrops. Mandiblerne (Tab. 4 Fig. 7) 
ere forholdsvis ikke meget store og deres Bevæbning (Fig. 8) næsten nøiagtig overens- 
stemmende med denne Slægt. Palpen er betydeligt længere end selve Mandibelen og 
dens sidste Led forholdsvis noget større end hos Erythrops. — Iste Par Maxiller (Fig. 9) 
vise ikke noget udmærkeude i sin Bygning. — 2det Par Maxiller (Fig. 10) ere forholdsvis 
noget mindre end hos Erythrops og have Endeleddet ikke synderligt stærkt udviklet, af 
uregelmæssig oval Form samt besat med talrige tynde tildels cilierede Børster. Viften 
er smalere end hos Erythrops, hvorimod Randbørsterne synes at være stærkere udviklede. 

Iste Par Kjævefødder (Fig. 11) ere forholdsvis noget mere langstrakt end 
hos de 2 foregaaende Slægter; især er 4de Led usædvanligt stærkt forlænget og smalt, 
hvorimod.Endedelen er forholdsvis mindre udviklet og betydelig kortere end hint. Viften 
er af smal lancetdannet Form, noget større end hos Erythrops, men betydelig mindre 
end hos foregaaende Slægt. 

2 det Par Kjævefødder (Fig. 12) ere af særdeles smal ,og langstrakt Form, 
næsten dobbelt saa lange som det foregaaende Par. Det 4de Led er betydeligt længere 
end de 3 foregaaende tilsammen og noget bøiet samt forsynet med kraftige Muskler til 
at bevæge Endedelen med. Denne er noget længere end 4de Led og dens sidste Led 
temmelig langstrakt, næsten af cylindrisk Form, i Enden stumpt tilrundet og forsynet 
med et særdeles stort Antal tætte og fine Børster. Af nogen Endeklo synes her ikke 
at være Spor, heller ikke af de eiendommelige med fin Endesnært forsynede Randtorner, 
som findes hos de 2 foregaaende Slægter. 

Fødd erne (Tab. 4 Fig. 13—14, Tab. 5 Fig. 17) optræde her atter med en lig- 



52 

nende spinkel og traaddannet Form som hos Sl. Erythrops og udmærke sig ved en endnu 
sparsommere Børstebevæbning, hvorved de ved første Øiekast se næsten aldeles nogne 
ud. De tiltage, dog i forskjellig Grad hos de 2 Arter, i Længde bagtil, saa at de bågeste 
Par altid ere længere end de forreste. Endedelen eller Tarsus, der paa Iste Par er 
noget kortere end det foregaaende Led, bliver paa de bågeste Par, især hos den ene af 
Arterne betydelig længere, og bestaar af 4 indbyrdes med hinanden kun lidet bevægeligt 
forbundne Led, der hurtigt aftage i Længde mod Enden. Det Iste af disse Led er ialfald 
paa de bagre Par betydeligt længere end de 3 følgende tilsammen, tyndest ved Roden 
og noget fortykket i Enden, der er lige, ikke som hos de foregaaende Slægter skjævt 
afskaaret. 2det Led er igjen betydeligt (næsten dobbelt) længere end de 2 følgende til- 
sammen og ligesom næstsidste i Enden forsynet med et særdeles tæt Knippe af overor- 
dentlig tine lange Børster. Sidste Led, der ganske skjules mellem de fra foregaaende 
Led udgaaende Børster og svarer til Kloens Basalafsnit hos de 2 foregaaende Slægter, 
er (Fig. 15) særdeles lidet, af konisk Form og mangler ganske ethvert Spor af nogen 
Endetorn, i hvis Sted der fra den stumpe Ende udgaa 6 tine Børster af samme Beskaf- 
fenhed som de fra Enden af de 2 foregaaende Led udgaaende. 

Svømmepalperne vise næsten nøiagtig samme Form og Bygning som hos Slægten 
Erythrops og ere hos Hunnen ikke synderligt stærtt udviklede. 

Klækkeposen dannes som hos foregaaende Slægt af 3 Par tydeligt udviklede 
Blade (cfr. Fig. 16), hvoraf det forreste fra 4de Fodpar udgaaende (cfr. Fig. 14) er af 
smal og langstrakt Form og i Kanterne temmelig rigelig forsynet med tildels lange cili- 
erede Børster. 

Bagkropslemnierne hos Hunnen (Fig. 17—18) vise en meget lignende Form 
som hos Slægten Erythrops. Ligesom hos denne Slægt tiltage de hurtigt i Længde bag- 
til, og de hageste ere særdeles tynde og smale uden tydelige Børster langs den undre 
Flade og med Basalafsnittet meget længere end Endedelen, der paa Iste Par (Fig. 17) 
næsten er forsvindende og paa sidste Par (Fig. 18) neppe udgjør 1 / i af hele Vedhængets 
Længde; de paa den ydre Udvidning fæstede Hørebørster ere særdeles stærkt udviklede 
med meget stor og opblæst Rodbulbus (Fig. 19). 

Det midterste Halevedhæng (Tab. 4 Fig. 22, Tab. 5 Fig. 19) er betydeligt 
stærkere udviklet end hos de 2 foregaaende Slægter og mere overensstemmende med det 
for Mysiderne ialmindelighed typiske Udseende. Af Form er det langstrakt triangulært 
eller tungeformigt, bredest ved Basis og afsmalnende mod Enden, der er bredt tilrundet. 
Siderandeue, der hos de 2 foregaaende Slægter vare ganske glatte, ere her i en mere 
eller mindre Udstrækning tandede, saaledes som Tiliældet er med de fleste Mysider, og 
Antallet af de fra Enden udgaaende Torner er forskjelligt hos de 2 Arter; hos begge 
udgaa i Midten 2 fint cilierede Børster som hos de foregaaende Slægter. 

De ydre Halevedhæng (Tab. 4 Fig. 20, Tab. 5 Fig. 18) ligne temmelig samme 



53 

hos Erythrops, men have Endepladerhe forholdsvis noget bredere; den indre Plade er 
betydeligt kortere end den ydre og er ikke saa stærkt opsvulmet ved Basis som hos de 
2 foregaaende Slægter. Det sædvanlige Høreorgan er dog ogsaa her tilstede og temme- 
lig stærkt udviklet. 

Ungernes Udvikling stemmer temmelig nøie overens med samme hos Mysis, 
med den Forskjel imidlertid, at Øinene her allerede i de første Stadier forraade sin rudi- 
mentære Bygning og kun betegnes ved en meget liden enkelt tilrundet Fortsats foran 
Insertionen af de øvre Antenner (cfr. Tab. 4 Fig. 23). 

De fuldvoxne Hanner (Tab. 4 Fig. 24) ere ialmindelighed betydeligt større 
end Huuuerne og have Bagkroppen noget stærkere udviklet. 

De øvre Antenners Pedunkler (cfr. Tab. 4 Fig. 25, Tab. 5 Fig. 20) ere som sæd- 
vanligt af stærkere Bygning og i Enden forsynet med det sædvanlige børstebesatte Appen- 
dix, der er stærkt udviklet og i Form og Bygning (Tab. 4 Fig. 20) meget overensstem- 
mende med samme hos Erythrops. 

Svøininepalperne og især deres Grundled er som hos Hannerne af de 2 foregaaende 
Slægter betydeligt stærkere udviklede end hos Hunnerne. 

De ydre Kjønsvedhæng (Fig. 'M) ere af en eiendommelig smalt cylindrisk Form, 
tenmelig lange og jevnt krummede fortil samt kun forsynede med en enkelt Endebørste. 

Bagkropslemmerne ere samtlige udviklede til kraftige tvegrenede Svømmeredska- 
ber (Fig. 27—28). Som hos Erythrops adskiller det Iste Par (Fig. 27) sig ved den rudi- 
mentære Beskaffenhed af den indre Gren, der neppe er mere end V 3 saa lang som den 
ydre, pladeformig og uleddet. I sin Form afviger den imidlertid fra samme hos Erythrops 
derved, at Endedelen ikke er udvidet, men jevnt afsmalnende og endende i en Spids, samt 
i den indre noget bueformigt bøiede Rand forsynet med en Rad af omtrent 12 stærke 
Fjærbørster. 4de Par (Tab. 5 Fig. 21) viser endnu som hos Erythrops den Forskjel fra 
de øvrige, at de til den indre Grens yderste Led udåd fæstede Børster ere betydeligt 
grovere, noget bøiede og meget stærkere cilierede (Fig. 22). 

Begge Arter af denne Slægt ere prydede med et eiendommelig! smukt rosenrødt 
eller violet Pigment, der viser den samme diffuse Beskaffenhed som hos Erythrops, 
uden paa noget Sted at danne forgrenede Pigmentstjerner som hos Mysis. 

De 2 herhen hørende Arter staa hinanden som ovenfor anført meget nær, men 
ere dog let kjendelige ved den forskjellige Form og Bevæbning af Øiepladen og det 
midterste Halevedhæng samt ved Føddernes forholdsvise Længde. 



54 

1. Pseudomma roseum. G. 0. S. 

(Tab. 4). 

Pseudomma roseum, Gr. 0. Sårs, Nye Dybvandscrustaceer fra Lofoteu. Vid. -Selskabetx Forhandl. 

f. 1869 pg. 154. 



Diagnose. Corpus valde elongatum et angustum. supra visum fere sublineare, 
segmento ultimo sat elongato sed 2 antecedentibus paulo breviore. Lamina ocularis sat 
magna antice subtruncata in medio vix prominens, angulum utrinqve formans lateralem in 
femina minus in mare vero sat distinctum, marginibus lateralibus pone eundem brevi 
spatio ilentibus circiter 12 armatis. Pedunculi antenn, superior, sat magni et crassi dimi- 
diam scuti dorsalis latitudinem antice superantes; appendix iis antennis in mare adjecta 
articulo ultimo pedunculi longitudine æqvalis. Sqvamæ antenn, inferior. pedunculos 
antenn, superior, vix dimidia parte longitudinis superantes, qvater fere longiores qvam 
latiores, extremitate lingvæformi vix tertia parte longitudinis totius sqvamæ occupante, 
setis marginis interioris et apicis circiter 48. Pedes postice valde longitudine increscen- 
tes, ultimum par reflexum ad apicem fere telsonis porrectum, parte termiiiali in paribus 
posterioribus articulo antecedente multo longiore. Telson longitudinem segmenti ultimi 
fere æqvans, forma elongato-subtriangulari, antice latius postice sensim attennatum, apice 
obtuse rotundato, marginibus lateralibus subrectis in parte posteriore utrinqve aculeis 
armatis circiter 8, qvorum utrinqve 2 vel 3 longissimi ab apice prodeunt præter setas 2 
intermedias. Appendicum lateralium lamina exterior interiore 4ta circiter parte longior 
apicem versus aliqvantum attenuata. Animal pigmento læte roseo ornatum in corpore 
postico fascias transversas æqvales formante. Longit. feminæ adultæ circiter 15 Mm., 
maris aliqvanto major. 

Denne særdeles vakre Myside er af en usædvanlig slank og let Kropsform. Oven- 
fra seet (Fig. 1) er Legemet næsten lineært aden nogen særdeles betydelig Forskjel i 
Breden mellem For- og Bagkrop. Rygskjoldet er meget smalt og fortil kun høist ubety- 
deligt bredere end Iste Bagkropssegment; dets forreste laterale Hjørne er kun lidet frein- 
staaende og tilrundet og den nedre Rand fuldkommen lige (cfr. Fig. 2). Den meget skarpt 
markerede bueformigt bøiede Tverfure er beliggende omtrent ved Enden af den forreste 
Trediedel af Rygskjoldets Længde. — Bagkroppens Segmenter ere temmelig langstrakte 
og de 5 første næsten indbyrdes af samme Længde, eller ganske lidt tiltagende i Længde 
bagtil; sidste Segment er som sædvanlig! betydeligt længere end de øvrige og næsten 
saa langt som de 2 foregaaende tilsammen. 

i ep lad en (Fig. 3) er temmelig stor, balvmaaneformig, fortil næsten lige afskaa- 
ret, uden i Midten eller til Siderne af det korte mediane Indsnit at vise noget mærkbart 
Fremspring. Siderandene ere noget uregelmæssigt bøiede og danne fortil en utydelig 
stump Vinkel, som imidlertid hos Hannerne (cfr. Fig. 25) er meget skarpere fremtrædende, 



55 

idet Pladen her er uddraget i et spidst Hjørne. Umiddelbart bag denne Vinkel er Side- 
randene i en kort Udstrækniug bevæbnet med 12 smaa fortilrettede Tænder. 

De øvre Antenners Pedunkler (Fig. 4) ere temmelig store og tykke, mere end 
halvt sua lange som Rygskjoldets Brede fortil. Deres Iste Led dækkes næsten ganske 
af Øiepladen, saa at alene dets forreste Rand viser sig foran Pladens Rand. Dette Led 
er kun lidet bredere end de følgende og den hele Pedunkel derfor næsten overalt af 
ens Brede. 

De nedre Antenners bladdannede Vedhæng (Fig. (j) overrager de øvre Antenners 
Pedunkler med mere end Tredjeparten af sin Længde og er næsten 1 / a længere end de 
nedre Antenners Skaft. Af Form er det meget smalt rhombiskt, næsten 4 Gange saa 
langt som bredt, med den indre Rand meget svagt convex, den ydre fuldkommen lige og 
endende med en stærk lige fortil rettet tornforuiig Fortsats. Enden er særdeles skjævt 
afskaaret i Retningen indenfra udåd, med det indre Hjørne skydende frem i Form af en 
stor lige fortilrettet tungeformig Fortsats, der indtager noget mere end 1 / 3 af hele Bladets 
Længde. Denne Fortsats er rundtom ligesom hele den indre Rand besat med en tat. 
Rad af omtrent 48 lange Fjærbørster. 

Fødderne er hos denne Art af en ganske usædvanlig stærkt forlænget traaddannet 
Form og ere saa fragile, at det kun sjeldent lykkes at faa et Exemplar, paa hvilket de 
alle ere i Behold. Iste Par, som er det korteste af alle, rækker fortilstrakt betydeligt 
udover Enden af de øvre Antenners Pedunkler; de følgende tiltage særdeles hurtigt i 
Længde, saa at de hageste næsten ere dobbelt saa lange. Det hageste Par rækker til- 
bagestrakt langt udover Enden af sidste Bagkropssegment, næsten til Enden af det midt- 
terste Halevedhæng. Som hos Slægten Erythrops er det især Endedelen eller Tarsen, 
som forlænges. Medens denne paa Iste Par (Fig. 13) er ikke saa lidet kortere end det 
foregaaende Led, bliver den paa de bågeste Par (Fig. 14) betydeligt længere end dette 
Led. Af Endedelens 4de Led bibeholde de 2 sidste sin Længde temmelig uforandret 
paa alle Fodpar, medens begge de foregaaende Led, men især det 5te stærkt forlænges. 

Svømmepalperne vise en meget lignende Form som hos Sl. Erythrops. Ligesom 
hos denne Slægt er Basaldelen (hos Hunnerne) temmelig smalt og gaar udåd ud i et 
skarpt spidsvinklet Hjørne; Endedelen er sammensat af 9 Led foruden det korte utyde- 
ligt afsatte Rodled. Paa de bågeste Fodpar opnaa Svømmepalperne neppe mere end % 
af Fodens Længde. 

Det midterste Halevedhæng (Fig. 22) er ikke fuldt af samme Længde, som sidste 
Bagkropssegment og betydeligt kortere end de ydre Halevedhængs indre Plade. Fortil 
er det temmelig bredt, næsten af samme Brede som sidste Segment, men afsmalnes hur- 
tigt og jevnt mod Enden, der er stumpt tilrundet. Sidekanterne ere næsten lige og i sin 
bågeste Del forsynede paa hver Side med omtrent 8 Torner, hvoraf de 3 bågeste paa 
hver Side ere betydeligt længere end de øvrige og vel rigtigst bør henregnes til Spidsen, 



56 

skjøndt denne umærkeligt gaar over i Siderandene. Fra Enden af Vedhænget udgaa endnu 
de 2 tæt sammen i Midtlinien fæstede cilierede Børster, der omtrent naa til Enden af 
de indérste Torner. 

De ydre Halevedhæng (Fig. 20) ere temmelig langstrakte og smale, og den ydre 
Plade betydelig! (mere end 1 / i ) længere end den indre samt mod Enden noget afsmal- 
nende med den indre Rand i hele sin Længde tydelig convex. Den indre Plade er vel 
ved Basis opsvulmet for Høreapparatet, men denne Opsvulmning er ikke saa pludselig 
og stærkt afsat fra den øvrige Plade som sædvanligt. Pladen afsmalnes derfor ganske 
jevnt mod Enden, der er stumpt tilspidset. Otolithen (Fig. 21) der forøvrigt er af den 
sædvanlige noget fladtrykte Form, viser den Eiendonnnelighed, at den i sin forreste Rand 
har en liden halvmaaneformig Indbugtning. 

De fuldvoxne Hanner (Fig. 24) ere ialinindelighed noget større end Himnerne 
og let kjendelige fra disse veil Antennernes og Bagkropslemmernes forskjellige Bygning. 
Som allerede anført viser ogsaa Øiepladen hos Hannerne en noget forskjellig Funn ved 
de skarpt markerede laterale Hjørner. Det børstebesatte Vedhæng til de øvre Antenners 
Pedunkler er (cfr. Fig. 25) lige langt som Pedunkelens sidste Led eller endog lidt læn- 
gere og adskiller sig tydeligt ligesom hos Erythrops i en tykkere Basaldel og en tyndere 
svagt indadboiet Endedel. Det slyugeformige Baand, hvorfra Børsterne tåge sit Udspring, 
er som man vil se (Fig. 26) meget nøie overensstemmende med samme hos Erythrops. 
De meget stærkt udviklede til Bagkroppens Segmenter fæstede Svømmefødder (Fig. 27—28) 
have, naar undtages Iste Par. der allerede ovenfor er omtalt, begge Aarer omtrent af samme 
Længde og betydelig! længere end Basaldelen; den indre har ved Basis i den ydre Kant 
den sædvanlige pladeiormige Udvidning og bestaar af 7 Led; den ydre er 81eddet. 

Farven er sa j rdeles vakker og eiendommelig. Den dannes af et livligt rosenrødt 
i det violette overgaaende diffust Pigment, som tindes udbredt ikke blot paa selve Krop- 
pen, men ogsaa paa Here af dens Vedhæng. Saaledes er saavel Bladet paa de nedre 
Antenner som samtlige Halevedhæng kantede med en temmelig bred snmk violet Bord; 
ligeledes ere de øvre Antenners Pedunkler og samtlige Munddele temmelig intensivt far- 
vede med det samme smukke Pigment. Over Rygskjoldet rindes et Par uregelmæssigt 
slyngede baandformige Shatteringer af samme Farve, og Sidedelenes bagre Hjørner ere 
ligeledes meget intensivt rosenrødt farvede. Tydeligst markeret er imidlertid dette Pig- 
ment paa Bagkroppen, hvor ethvert Segment har et temmelig bredt rosenrødt Tverbaand, 
der synes at strække sig rundt det hele Segment, idet de ventrale og dorsale Shatteringer 
paa Siderne løbe over i hinanden. I den forreste Del af Cephalothorax skinner den store 
altid med mørkt violet Indhold fyldte Tyggemave meget tydeligt igjennem de gjennem- 
sigtige Litegumenter. Æggene i Hunnens Brystpose ere af en smuk straagul Farve, 
Brystposen selv farveløs og i høi Grad gjennemsigtig. 

Nærværende mærkelige Myside blev først hinden af mig ved Lofoten paa det 



57 

betydelige Dyb af 200—300 Favne, hvor den paa visse Steder forekommer i temmelig 
betydeligt Antal. Den synes ikke her at gaa høiere op. Derimod har jeg nylig fundet 
den i Hardangerfjorden ved Mosterhavn paa 100 Favnes Dyb, men ikke synderlig hyppigt. 
Et eneste Exemplar af denne Art er tidligere af Hr. Overlæge Danielsen fiindcn i denne 
Fjord paa det enorme Dyb af mellem 400 og 500 Favne. 

I sin Levevis synes den at ligneArterne af Slægten Erythrops, med hvilke den 
ogsaa i andre Henseender viser en nmiskjendelig Overensstemmelse. Ligesom disse synes 
den i Regelen at leve sammen i større Flokke og at være meget local i sin Forekomst. 
Dens Bevægelser ere temmelig livlige og gratiøse, skjøndt den ikke ofte gjør længere 
Udfiugter fra Bunden. Ialmindelighed forholder den sig temmelig rolig paa Bunden af 
det Kar, hvori den henstaar, idet den enten sidder stille med lige udstrakt Bagkrop eller 
ganske langsomt ved Hjælp af sine lange til alle Sider udsprigede Fødder skrider henad 
Bunden. Svømmepalperne ere dog ogsaa i dette Tilfælde i en saa hurtig svingende Be- 
vægelse, at man knapt formaar at følge dem med Øinene. Kommer man den herunder 
nær med en eller anden Gjenstand, gjør den ved en hurtig Bøining af Bagkroppen et 
lynsnart Sprang til Siden, hvorved den endog kan kaste sig temmelig høit op over Over- 
haden af Våndet. Især ere de lange Svøber paa Antennerne, som den altid holder ud- 
strakte i forskjellige Retninger, yderst sensible, og den formaar ved Hjælp af disse uagtet 
sin fuldstændige Blindhed dog at forskaffe sig en Slags Forestilling om hvad der foregaar 
i dens umiddelbare Nærhed, og saaledes itide at undgaa en sig nærmende Fare. 



2. 1' s e ii (I i» ni ni a a f f i n e. G. 0. S. 

(Tab. 5 Fig. 13-22.) 

Pseudomma affine, G. 0. Sårs, Nye Dybvandscrustaceer fra Lofoten, Vid.-Selsk. Forh. f. 

1869 pg. 150. 



Diagnose. Antecedenti simillimum sed minus et corporis forma magis abbreviata. 
Corpus posticum sensim attenuatum segmento ultimo valde elongato et 2 antecedentibus 
junetis longitudine æqvali. Lamina ocularis feminæ breviorqvam in P. roseo, antice in 
medio (ad latera incisuræ medianæ) in processum distinctum obtuse acuminatum exserta, 
marginibus lateralibus æqvalius arcuatis et dentibus numerosis (30—40) per totam fere 
longitudinem dispersis armatis, in mare major antice in medio minus exserta, marginibus 
lateralibus utrinqve angulatis, Peduneuli antenn, superior, minimi dimidiam latitudinem 
scuti dorsalis antice non asseqventes, articulo lmo apicem versus dilatato et subtus pro- 
cessu brevi dentiformi armato. Appendix iis antennis in mare adjecta permagna longitu- 
dinem totius peduneuli æqvans extremitate distincte incurvata. Sqvamæ antenn, infer. 



58 

pedunculos antenn, superior, dimidia circiter parte longitudinis superantes, fonna fere 
eadem ac in P. roseo, extremitate tamen lingvæformi adhnc longiore tere dimidiam 
totius sqvaniæ longitudinem occupante, setis marginalibus paucioribus. Pedes' struc- 
tura fere eadeni ac in antecedente sed multo breviores, parte temiinali in paribus 
posterioribus articulo antecedente vix longiore; par nltiimim reflexum segmentum penul- 
tinmm parnm superans. Telson forma ab eodem P. rosei sat discrepans, magis elonga- 
tnm et angustius, lingvæforme, marginibus lateralibus leviter concavis dentibus ntrinqve 
6 — 8 minimis, apice rotundato-truneato aculeis 10—12 fortibus intus longitudine incres- 
centibus ornato. Color fere ut in antecedente, fascia vero dorsali transversa in seg- 
mento corporis postici lmo, 3tio et 4to multo saturatiore. Longit. feminæ adultæ ovi- 
feræ vix 12 Mm. 

Denne Art staar foregaaende særdeles nær, saa at jeg endog i Begyndelsen kun 
boldt den for en yngre Form. Ved nøiere Undersøgelse viser den dog flere constante 
Afvigelser, saa at dens Gyldighed som distinct Art ikke kan betvivles. Den er betydelig 
mindre end P. roseum, da den fuldvoxne Hun neppe naar en Længde af 12 Mm. Krops- 
fornien er (cfr. fig. 13 — 14) forholdsvis kjendeligt kortere og mere undersætsig end hos 
foregaaende Art. Rygskjoldet er betydelig bredere end Bagkroppen og Tverfuren belig- 
gende ikke fuldt saa langt fortil. Seet fra Siden (Fig. 14) viser det forreste laterale 
Hjorne sig temmelig stærkt fremspringende dannende en næsten ret Vinkel og den nedre 
Rand ai' Rygskjoldet paa Midten tydeligt indbugtet. Iste Bagkropssegment er fortil tem- 
melig bredt og noget længere end ethvert af de 4 følgende Segmenter, der ere forholds- 
vis kortere end hos foregaaende Art og indbyrdes omtrent af ens Længde. Derimod er 
sidste Segment meget stærkt forhenget og fuldkommen lige langt som de 2 foregaaende 
tilsammen. 

Øiepladen viser hos Hunnen (Fig. 15) en fra samme hos P. roseum temmelig 
afvigende Form, og man vil alene herved i enhver Alder med Lethed kunne kjende denne 
Art fra den anden. Denne Plade er her forholdsvis noget kortere og uddrages fortil i 
Midten til en konisk tilspidset Fortsats, der eiter sin hele Længde er klovet ved det 
sædvanlige mediane Indsnit, hvis Længde ogsaa her er betydelig større. Siderandene 
ere mere jevnt bøiede uden at vise noget tydeligt Spor af nogen lateral Vinkel og ere i 
næsten sin hele Længde rint tandede (Tændernes Antal paa hver Side 30—40). 

De øvre Antenners Pedunkler ere forholdsvis meget mindre og svagere end hos 
foregaaende Art, betydeligt kortere end Rygskjoldets halve Brede fortil og deres Led 
skarpere afsatte fra hinanden. Iste Led er temmelig stærkt udvidet mod Enden og har 
paa den nedre Side en konisk tilspidset fortilrettet Fortsats, som jeg ikke har bemærket 
hos foregaaende Art. 

De nedre Antenners bladdannede Vedhæng (Fig. 16) rakker med Halvparten af 
sin Længde foran Spidsen af de øvre Antenners Pedunkler. I sin Form ligner det meget 



59 

samme hos P. roseum, men er forholdsvis endnu skjævere afskaaret, idet den foran 
Endetornen fremskydende tungeformige Fortsats her endog indtager næsten Halvparten 
af hele Bladets Lamgde. De fra denne og den indre Rand udgaaende Børster ere ogsaa 
mindre talrige, neppe 40 i Tallet. 

Fødderne (Fig. 17) vise den samme spinkle og traadformige Bygning som hos 
P. roseum, men ere forholdsvis betydeligt kortere eller mindre tiltagende i Længde bagtil. 
Sidste Par, der hos P. roseum tilbagestrakt rækker langt udover sidste Bagkropssegments 
Ende, naar her kun lidet udover na^stsidste Segment. Endedelen er selv paa de bågeste 
Fødder neppe længere end det foregaaende Led; forresten er Forholdet af de enkelte 
Led meget nøie overensstemmende med samme hos den anden Art. 

Det midterste Halevedhæng (Fig. 19) frembyder et af de for nærværende Art 
lettest opfattelige Kjendemærker. Det er forholdsvis stærkere udviklet, længere og sma- 
lere end hos P. roseum, fuldkommen ligesaa langt som sidste Bagkropssegment, samt af 
en temmelig afvigende Form, langstrakt tuugeiormigt med tydeligt concave Siderande og 
bredt afrundet næsten afstumpet Ende. Langs Siderandene lindes paa hver Side 6 — 8 
meget smaa tæt tiltrykte Torner, hvorimod der fra Enden (Fig. 19'), der her danner en 
tydelig Vinkel med hver af Siderandene, udgaa ialt ikke mindre end 10 — 12 stærke Tor- 
ner formlen de 2 mediane Børster. De 2 ydersts Par af disse Torner ere kortest, de 
øvrige omtrent af ens Længde og over 3 Gange saa lange som Sidetornerne. 

De ydre Halevedhæng (Fig. 18) ere noget kortere end hos foregaaende Art og 
den ydre Plade forholdsvis noget smalere og overalt omtrent af samme Brede. 

Hannerne ere betydeligt større end Hunnerne og af mere langstrakt Kropsform. 
Øiepladen (cfr. Fig. 20) er forholdsvis større og af temmelig afvigende Form, idet den 
fortil langtfra er saa stærkt uddragen som hos Hunnerne, men næsten lige afskaaret, 
med Antydning til laterale Hjørner. Den ligner saaledes ved første Øiekast mere samme 
hos Hunnerne af foregaaende Art, men skiller sig dog strax derved, at Sidekanterne som 
hos Hunnerne i sin hele Længde ere fint tandede. De øvre Antenners Pedunkler (ibid.) 
ere meget tykkere og stærkere end hos Hunnerne og det sidste Led stærkt opblæst, 
næsten kugleformigt. Deres Endevedhæng er særdeles stort, omtrent af hele Pedunkelens 
Længde med tydeligt indkrummet Endedel og særdeles tætte og lange Børster. Det 
midterste Halevedhæng viser fuldkommen den hos Hunnen beskrevne characteristiske 
Form og Bevæhning, og Hannerne af nærværende Art er alene herved let kjendelige fra 
de meget lignende Hanner af P. roseum. 

Farven er meget lig samme hos foregaaende Art, og Pigmentet, der imidlertid 
her falder mere i det rødlige, er fordelt omtrent paa samme Maade. Dog udmærker 
nærværende Art sig derved, at det dorsale Tverbaand ved den bagre Rand af Iste, .'.die 
og 4de Bagkropssegment er meget stærkere markeret og af en særdeles intensiv rosen- 
rød Farve. 



60 

Nærværende Art blev ligesom foregaaende at' mig først funden ved Lofoten, hvor 
den forekommer temmelig sparsomt ved Fiskeværet Skraaven paa omtrent :200 Favnes 
Dyb lige i Kanten af den fra Dybet ndenfor temmelig steilt opstigende Bakke. Nyli 
har jeg derimod fondet den i store Mængder i den ydre Del al Hardangerfjorden ved 
Mosterhavn, hvor den lever paa omkring 100 Favnes Dyb, sandblandet Ler. I sin 
Levevis ligner den fuldkommen foregaaende Art, men synes ikke at gaa saa langt ned i 
Dybet som denne. 



6 



Explicatio ta bu lam in. 



Tal). 1. 
Erythrops Goesii. 

Fig. 1. Femina adulta gravida a latera sinistro, lOies circiter aucta. 

Fig. 2. Eadem supra visa. 

Fig. 3. Mas adultus a latere sinistro. 

Fig. 4. Pars anterior cephalotlioracis maris supra visa, laminam frontalem, oculos, sqva- 

mas antenn, inferior. et pedunculos antenn, superior, cum appendice terminali 

setosa ostendens. 
Fig. 5. Appendix tenninalis maris pedunculi sinistri antenn, superior, setis ex parte 

ademta a latere inferiore visa, fasciam longitudinalem tiexuosam, cui setæ sunt 

affixæ, ostendens. 
Fig. 5'. Pars hujus fasciæ valde aucta, dispositionem tubereulorum articularium ostendens. 
Fig. 6. Pedunculus antennar. superior, sinister cum basibus tiagellorum supra visus. 
Fig. 7. Pars basalis antennæ sinistræ paris inferioris cum sqvama et basi iiagelli 

interne visa. 
Fig. 8. Mandibula sinistra cum palpo interne visa. 

Fig. 9. Partes incisivæ mandibularum interne visæ, armaturam diversam ostendens. 
Fig. 10. Maxilla lmi paris. 
Fig. 11. Maxilla 2di paris. 

Fig. 12. Maxillipes lmi paris cum parte integumentorum ventralium. 
Fig. 13. Maxillipes 2di paris. 
Fig. 13'. Articulus ejusdem ultimus valde auctus ungvem terminalem et aculeos margi- 

nales ostendens. 
Fig. 14. Pes lmi paris feminæ. 

Fig. 14'. Seta ciliata articuli 4ti ejusdem valde aucta. 
Fig. 14". Extremitas articuli ultimi cum ungve terminali. 
Fig. 15. Pes 5ti paris feminæ cum lamina incubatoria. 

Fig. 16. Lamina incubatoria ultimi paris cum embryonibus nonnullis in situ normali. 
Fig. 17. Articulus basalis pedis sinistri ultimi paris maris cum palpo natatorio et appen- 
dice genitali (a). 
Fig. 18—20. Pleopoda feminæ lmi, 3tii et 5ti paris. 
Fig. 21—22. Pleopoda maris lmi et 2di paris. 

Fig. 21'. Ramus mterior pleopodum lmi paris maris inferne visus, valde auctus. 
Fig. 23. Appendix caudæ lateralis sinistra supra visa. 
Fig. 24. Otolitlmm inferne visum valde auctum. 



Fig. 


1. 


Fig. 


2. 


Fig. 


3. 


Fig. 


4. 


Fig. 


5- 


Fig. 


7. 


Fig. 


8. 


Fig. 


9. 


Fig. 


10. 


Fig. 


11. 



62 

Fig. 25. Idem a latere visum. 

Fig. 26. Telson feminæ supra visum. 

Tab. 2. 
Fig. 1—12. Erythrops serrata. 
Femina adulta ovifera supra visa, 9ies circiter aucta. 
Eadem a latere dextro. 

Pars basalis antennæ dextræ inferioris paris cum sqvama et basi flagelli interne visa. 
Pars posterior cephalothoracis feminæ junioris pedibus omissis a facie ventrali 
visa, parietem ventralem et laminas incubatorias ostendens. mp 1 maxillipedes 
lmi paris : mp 2 maxillipes 2di paris. 
-6. Appendix singularis parieti ventrali affixa supra et a latere visa. 
Pes 4ti paris feminæ. 
Telson feminæ supra visum. 
Spina una ejusdem terminalis valde aucta. 

Pars anterior cephalothoracis maris cum appendicibus anterioribus supra visa. 
Extremitas segmenti ultimi maris cum telsone et appendicibus lateralibus dex- 
tris supra visa. 
Fig. 12. Pars marginis interioris serrulatæ laminæ internæ appendicum lateralium valde aucta. 

Fig. 13—19. Erythrops microphtlialma. 
Femina adulta ovifera supra visa, 9ies circiter aucta. 
Eadem a latere sinistro. 

Pars basalis antennæ dextræ paris inferioris cum sqvama et basi flagelli inferne visa. 
Pes 4ti paris. 

Telson feminæ supra visum. 

Pars anterior cephalothoracis maris cum appendicibus anterioribus supra visa. 
Telson maris supra visum. 

Fig. 20—28. Erythrops pygmpea. 
Femina adulta gravida supra visa 9ies circiter aucta. 
Eadem a latere sinistro. 

Pars basalis antennæ sinistræ paris inferioris cum sqvama etbasi flagelli inferne visa. 
Maxillipes 2di paris. 
Articulus ultimus ejusdem valde auctus. 
Pes 4ti paris maris. 
Telson feminæ supra visum. 

Pars anterior cephalothoracis maris cum appendicibus anterioribus supra visa. 
Extremitas telsonis maris supra visa. 
Segmentum ultimum feminæ cum appendicibus caudalibus supra visum. 

Tab. 3. 
Parerythrops obesa. 

Fig. 1. Femina adulta ovifera supra visa, Ties circiter aucta. 
Fig. 2. Eadem a latere dextro. 



Fig. 


13. 


Fig. 


14. 


Fig. 


15. 


Fig. 


16. 


Fig. 


17. 


Fig. 


18. 


Fig. 


19. 


Fig. 


20. 


Fig. 


21. 


Fig. 


22. 


Fig. 


23. 


Fig. 


23', 


Fig. 


24. 


Fig. 


25. 


Fig. 


26. 


Fig. 


27. 


Fig. 


28. 



63 

Fig. 3. Pedunculus antenn, superior, sinister cum basibus flagellorum supra visus. 

Fig. 4. Pars basalis antennæ dextræ paris inferioris cum sqvama et basi flagelli interne visa. 

Fig. 5. Mandibula dextra cum palpo a facie exteriore visa. 

Fig. G. Partes incisivæ mandibularum interne visæ. 

Fig. 7. Maxilla lmi paris. 

Fig. 8. Maxilla 2di paris. 

Fig. 9. Maxillipes lmi paris. 

Fig. 10. Maxillipes 2di paris. 

Fig. 11. Pes lmi paris. 

Fig. 11'. Extremitas articuli ultimi cum ungve terminali. 

Fig. 12. Pes 4ti paris feminæ cum lamina incubatoria (a). 

Fig. 13—15. Pleopoda feminæ lmi, 3tii et 5ti paris. 

Fig. 16. Appendix caudæ lateralis dextra setis marginalibus ademta interne visa. 

Fig. 17. Otolitlnmi inferne (a) et a latere (b) visum, valde auctum. 

Fig. 18. Tels on feminæ supra visum. 

Fig. 18'. Extremitas telsonis fortius aucta. 

Fig. 19. Mas adultus a latere dextro. 

Fig. 20. Pars anterior cephalothoracis ejusdem cum appendicibus anterioribus supra visa. 

Fig. 21. Appendix terminalis pedunculi dextri antenn, superior, setis ademta inferne visa. 

Fig. 22. Appendices genitales a latere anteriore visæ. 

Fig. 23. Pleopodum maris 2di paris dextrum. 

Tab. 4. 
Psendomina roseuin. 

Femina adulta ovifera supra visa, 7ies circiter aucta. 
Eadem a latere dextro. 

Lamina ocularis feminæ inferne visa cum ganglio cephalico, structuram singula- 
ren! nervorum opticorum ostendens. 

Lobi duo terminales nervi optici alter simplex alter bifurcatus valde aucti, 
Pedunculus antennarum superiorum dexter cum basibus flagellorum supra visus. 
Pars flagelli interioris supra visa valde aucta, dispositionem setarum ostendens. 
Pars basalis antennæ sinistræ paris inferioris cum sqvama et basi flagelli supra visa. 
Mandibula dextra cum palpo inferne visa. 
Partes incisivæ mandibularum inferne visæ. 
Maxilla lmi paris. 
Maxilla 2di paris. 
Maxillipes lmi paris. 
Maxillipes 2di paris. 
Pes lmi paris. 

Pes 4ti paris feminæ cum lamina incubatoria. 
Articulus ultimus ejusdem valde auctus. 

Pars posterior cephalothoracis feminæ junioris pedibus et maxillipedibus 2di paris 
ommissis a facie ventrali visa, laminas 6 incubatorias ostendens. 
-18. Pleopoda feminæ lmi et 5ti paris. 



Fig. 


1. 


Fig. 


2. 


Fig. 


3. 


Fig. 


3' 


Fig. 


4. 


Fig. 


5. 


Fig. 


6. 


Fig. 


7. 


Fig. 


8. 


Fig. 


9. 


Fig. 


10. 


Fig. 


11. 


Fig. 


12. 


Fig. 


13. 


Fig. 


14. 


Fig. 


15. 


Fig. 


16. 


Fig. 


17- 



G4 

Fig. 19. Seta auditoria iisdem affixa valde aucta. 

Fig. 20. Appendix caudæ lateralis sinistra setis marginalibus omissis supra visa. 
Fig. 21. Otolithuin inferne visum valde auctum. 
Fig. 22. Telson feminæ supra visum. 

Fig. 23. Pullus e marsupio feminæ productus a latere dextro visus. 
Fig. 24. Mas adultus a latere dextro. 

Fig. 25. Pars anteriof cephalothoracis ejusdem cum appendicibus anterioribus supra visa. 
Fig. 26. Appendix terminalis pedunculi antennarum superiorum dextri setis ademta in- 
terne visa. 
Fig. 27 — 28. Pleopoda maris lmi et 2di påris. 
Fig. 29. Pleopoduni 3tii paris dextrum maris junioris. 
Fig. 30. Appendix genitalis a latere visa. 

Tab. 5. 
Fig. 1—12. Erythrops abyssorum. 

Femina adulta gravida supra visa 5ies circiter aucta. 

Ka dem a latere dextro. 

Extremitas sqvamæ antennarum inferiorum setis marginalibus omissis. 

Maxillipes 2di paris. 

Pes lmi paris. 

Pes 4ti paris. 

Pars terminalis pedis ultimi paris. 

Appendix caudæ lateralis dextra, setis marginalibus omissis, supra visa. 

Telson feminæ supra visum. 

Pars anterior cepbalotboracis maris cum appendicibus anterioribus supra visa. 

Pleopodum maris 4ti paris dextrum. 

Pars anterior cepbalotboracis maris junioris in profunditate 300 orgyarum capti 

structuram rudimentarem oculorum ostendens. 

Fig. 13—22. Pseudo innia aifine. 

Femina adulta gravida supra visa Ties circiter aucta. 

Eadem a latere dextro. 

Lamina ocularis supra visa. 

Pars basalis antennæ dextræ paris inferioris cum sqvama et basi tiagelli supra visa. 

Pes 4ti paris cum lamina incubatoria. 

Appendix caudæ lateralis sinistra. setis marginalibus omissis, supra visa. 

Telson feminæ supra visum. 

Extremitas ejusdem fortius aucta. 

Pars anterior cepbalotboracis maris cum appendicibus anterioribus supra visa. 

Pleopodum maris 4ti paris dextrum. 

Seta peculiaris margini externo rami interioris affixa fortius aucta. 



Fig. 


1. 


Fig. 


2. 


Fig. 


o 
O. 


Fig. 


4. 


Fig. 


5. 


Fig. 


(i. 


Fig. 


7. 


Fig. 


8. 


Fig. 


9. 


Fig. 


10. 


Fig. 


11. 


Fig. 


ie. 



Fig. 


13. 


Fig. 


14. 


Fig. 


15. 


Fig. 


16. 


Fig. 


17. 


Fig. 


18. 


Fig. 


19. 


Fig. 


19' 


Fig. 


20. 


Fig. 


21. 


Fig. 


22. 



Tub.l. 




hri/f/i rofi •> troest 



Tai.n: 



: 




/ sriiJøm ma rosen } 



b V. 




.:'.: del 



l''i'j I 12.£rythrops abyssoriini Ftø 13-21 Tseiidomma affine. 



Tub II 




riff. i-Æ brythrops senata _ Fiff. /J-J.9E. miemphlhalma —Fig '//*-'?//: /n/t/i>/ir<i 



Tal, /// 




■ I ■ 



d 



I arr rift h-roJwt øbesa