Skip to main content

Full text of "Carl Plougs digte, udgivne af hans søn"

See other formats


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 



3ckwo 9^/^. ^ 



l^arbart Cillege IHjrarj 




BOUGHT WITH INCOME 

FROM TIIB BKQJLJEST OF 

SAMUEL NEWTON CUTLER 

(CUbs of 1877) 
OF BOSTON 




Digitized 



by Google 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



CARL PLOUGS 
DIGTE 



Digitized by VjOOQ IC 



S 

00 



Cl 



L4- 



c 



o 



gi:::; 

O 

















■ \ 



Digitized by VjOOQ IC 



li 

il 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQ IC 




Digitized by VjOOQ IC 



o 



CARL PLOUGS 
DIGTE 

UDGIVNE AF HANS SØN 



MED EN KARAKTERISTIK AF 

ERNST V.D.RECKE 



I. BIND 




DET NORDISKE FORLAG 
(BOGFORLAGET) ERNST 
BOJESEN . KØBENHAVN 

TRYKT HOS F. E. BORDING 
MDCCCCI 



Digitized by VjOOQ IC 



■St»^A^ bflS.l, 



J 







Oplag: 4000 Ekspl. 



DigitizedbyVjOOQlC r ^"- "n 



FORTALE 

DENNE Udgave af Carl Plougs Digte 
omfatter dels de i hans egne Samlin- 
ger offentliggjorte, dels enkelte hidtil af disse 
udeladte Digte og endelig et større Antal af de 
af Plougs Nærmeste i 1895 udgivne t> Efter- 
ladte Digter, Der er dog udeladt alle saa- 
danne Digte, som undertegnede Udgiver 
efter Samraad med Digteten Ernst von 
der Recke har ment ikke at have til- 
strækkelig Betydning til at burde overgaa 
til Efterverdenen. Alt i alt er saaledes ude- 
ladt omtrent 100 Digte. 

Ved Ordningen er Plougs Fremgangs - 
maade fulgt, forsaavidt som Digtene — 
inddelte i * Sange og Visere og 1^ Blandede 
Digter — ere grupperede i Tidsperioder. 
Enkelte Afvigelser herfra er der gjort Rede 
for i de tilføjede Noter, der iøvrigt inde- 
holde saa nøjagtige Oplysninger om Dig- 
tenes Tilblivelse, som har kunnet skaffes. 
Ved Fastsættelsen af Perioderne har det 
været mig mindre magtpaaliggende at be- 
holde Plougs egne end at samle Digtene 



Digitized by VjOOQ IC 



paa en saadan Maade, at Tidsforholdenes 
Indflydelse paa Digterens Udvikling traadte 
saa klart frem som muligt. Ud fra dette 
Synspunkt er der opstillet fire Perioder, i 
hvilke 18^8 danner Skellet mellem de to 
første og 186i Skellet mellem den anden 
og den tredie. Som Grænse mellem de lo 
sidste Perioder har jeg valgt Udgangen af 
Aaret 1872, et Aar, der i forskellige Hen- 
seender satte Skel i Plougs offentlige Liv, 

Med Hensyn til den af mig fulgte Ret- 
skrivning maa jeg bemærke, at Ploug, 
bl. a. vistnok under Indflydelse af sin Virk- 
somhed i Dagspressen, flere Gange har mo- 
derniseret sin Ortografi, næppe dog nogen- 
gang paa en helt igennem fuldt konsekvent 
Maade. I nærværende Samling er i det hele 
og store hans sidste Retskrivning fulgt, dog 
med rimelig Hensyntagen til de Fordrin- 
ger, som lyrisk Digtning kræver til en vis 
Konservatisme paa dette Omraade. 

Kjøbenhavn, den 12. Marts 1901. 

HOTHER PLOUG. 



Digitized by VjOOQ IC 



PLOUGS DIGTE 
I. BIND 

FØRSTE TIDSRUM 1833—47 
I. SANGE 

Side 

Norden 1—3 3 

Fædrenes Minde 6 

Til Lundenserne 7 

Hilsen til Upsala 8 

Til Velkomst ved Studentermødet i Kjøben- 

havn 1845 9 

Til Afsked ved samme Møde 10 

Til Nordens Konger , 11 

Vers paa Bellmanske Melodier 12 

I Foraaret 14 

Ved Sundet 16 

Fædrelandet 17 

Jylland 18 

Slesvig 19 

Modersmaalet 21 

Den danske Sang 22 

Den politiske Sang 23 

Studenterviser 1—3 24 

Regensviser 1—4 27 

Nytaarsaften paa Regensen 1—3 34 

Akademisk Læseforening 1—4 38 

Unionen 45 

Kompagniets Skibbrud 46 

Afsked med en Grønlandsfarer 48 

Til Christoph Ernst Frederik Weyse 50 

Til Johanne Louise Heiberg 51 

Ved Fakkeltoget for H. N. Clausen 52 



Digitized by VjOOQIC 



Side 

Til Adam Oehleaschlåger 54 

Til Ditlev Gothardt Monrad 55 

Carl Michael Bellman 56 

Bertel Thorvaldsen 58 

II. BLANDEDE DIGTE 

Til de Unge 59 

Fostbrødrelaget 64 

Opraab 67 

Til de Gamle 68 

I Sommerferien 71 

t Christian Baltasar Krarup Bergenhammer 73 

t Salomon Drejer 75 

t Michael Petronius Bille 77 

Jenny Lind 78 

Ordets Ridder 79 

Dronning Mathilde 82 

ANDET TIDSRUM 1848^-63 

I. SANGE 

Norden 1—8 93 

Slaget ved Slesvig 103 

Til de svenske og norske Frivillige 104 

1849 106 

Ved Afdækningen af Mindesmærket paa Tri- 
nitatis Kirkegaard i Fredericia 1— 5 108 

Den 25. Juli 110 

Hr. Helgesens Vise 112 

Danmark 1—7 114 

Slesvifl 1-2 122 

Grundloven 1—5 124 

Studenterviser 1—2 131 

Velkomster 1—2 133 

Den danske Bonde 135 

Til H. C. Ørsted 136 

Nordens Konger 1—2 137 

Ved Afdækningen af Tegners Mindestøtte . . . 140 

Hilsen til Upsala 141 

De nordiske Studentersangere 142 



Digitized by VjOOQ IC 



Side 

Himmelbjerget 143 

Jyderne 144 

Stormen paa Kjøbenhavn 146 

1848 147 

Den 17. Maj 149 

Bondefriheaen 150 

Balvise 151 

Til de danske Soldater 153 

Ved »Landsoldatens« Afdækning 1—2 155 

Ved Afdækningen af J. F. Schouws Bryst- 
billede lr-2 158 

Til J. P. E. Hartmann 1—3 159 

Bryllupssange 1—2 161 

Ved Studenterfanernes Overrækning 163 

Ved Flensborg-Løvens Afsløring 164 

Slagdagen 165 

Modersmaalet 167 

Niels Mathias Petersen 168 

Ved Indvielsen af Studenterforeningsbyg- 

ningen 170 

Folkeviser 1-4 171 

II. BLANDEDE DIGTE 

Sonnetter 1—4 176 

Med en Sølje 178 

Lidenskab 184 

Jeg tror paa dig 185 

Til Fru — 187 

Sonnetter 1—12 190 

Du kommer 197 

Nu fylder du de tyve Aar 198 

Sommerliv 1—2 201 

Vuggevise 206 

Vil du elske mig? 207 

Sonnetter 1—3 208 

Til Christian Winther 210 

• ■ Marie Lehmann 213 

■ Adam Oehlenschlåger 214 

• ■ Hans Christian Ørsted 217 

• • Johan Christian Drewsen 218 

■ ■ Joachim Frederik Schouw 219 



Digitized by VjOOQ IC 



Side 

t Georg Aaaaard 220 

t Anna Nielsen 222 

t Nicolai Peter Nielsen 224 

t Oscar den Første 226 

t Niels Mathias Petersen 231 

t Johanne Bissen 232 

Frederik Læssøe 235 

»Christian den Ottende« 238 

Slaget ved Fredericia 243 

Sebastopols Fald 264 

Til Kongen 267 

Prolog 270 

Dannevirke 275 

Dronning Margrete 281 

Peder Griffenfeld 287 

Peder Tordenskiold 291 

Ivar Huitfeldt 294 

Sangerens Hustru 297 

Et Kys 309 

Fru Kerjean 319 

Plejebarnet 332 

Cordouan 335 

Kong Harald og Islændingen 341 



Noter. 



Digitized by VjOOQ IC 



FØRSTE TIDSRUM 

1833-1847 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



I. SANGE 

NORDEN 

I 

LÆNGE var Nordens 
J herlige Stamme 
spaltet i trende 
sygnende Skud; 
Kraften, som kunde 
Verden behersket, 
tyggede Sul fra 
Fremmedes Bord. 

Atter det Skilte 
bøjer sig sammen; 
engang i Tiden 
vorder det Et; 
da skal det frie, 
mægtige Norden 
føre til Sejer 
Folkenes Sag! 

II 

HERLIGE Moder, Skjoldmø prud, 
gjordet af Havets sølvblaa Belte, 
hist klædt i Graners sorgdunkle Skrud, 
skygget her af lysgrønne Telte! 



Digitized by VjOOQ IC 



sten er dit Pandser, 
Isbræ din Hjelm, og Skær dine Landser, 
malmtunge Sener sno din Arm; 
men Kjærminderne smykke din Barm, 
og din Isse Polarstjernen krandser. 

Dig gjælder Løftet: — tag det hen, 
som det med ærligt Sind er svoret; 
Fædrenes Aand nu Sønnerne send, 
saa skal Gjerning stige af Ordet! 

Lær os at kæmpe 
frejdig som de og ej med Lempe, 
kæmpe i Livets Alvorsdyst, 
og mod Fjenden, som bor i vort Bryst: 
lær os Tvivlen og Frygten at dæmpe ! 

Sprede da skal vor unge Magt 
Sandhedens Lys i Vraa'r og Kroge, 
sprænge hver Snare, Løgnen har lagt, 
og forjage Fordommens Taage! 

Ende vor Trængsel, 
Tanken og Ordet løse af Fængsel, 
bygge vor Ret paa Friheds Grund, 
og slaa Bro over Hav, over Sund, 
hvor den gaar, vore Hjerters Forlængsel ! 

Herlige Moder, Kraftens Brud, 
Mindernes Hjem og Haabets Vugge, 
du skal ej lyde Fremmedes Bud, 
og din Hæder Barbarer ej slukke! 

Fædrene kjøbte 
dyrt dig for Staal, og Blod dig døbte; 
værge dig tro skal Sønners Hær, 
»til den sidste ligger paa sit Sværd«: 
Det er. Moder, vor Pagt og vort Løfte. 



Digitized by VjOOQ IC 



III 

UNGE Gjenbjrrds-Liv i Norden! 
Røst fra vore Fædres Grav! 
Vil du styrre Verdens Orden, 
bryde Aandens Baner af? 
Vil du brede Oldtids Mørke 
over Nutids klare Dag? 
Vil du vække vilden Stjrrke, 
Fordom, Had og Vaabenbrag? 

Nei, du styrrer Tidens Slummer, 
for at vogte paa dens Tarv, 
og du vrager tydske Krummer, 
for at løfte egen Arv. 
Mens du kalder fromt tilbage, 
frem du higer uden Sky; 
mens du mindes gamle Dage, 
herligt varsler du om ny. 

Og du spænder Styrkebeltet 
for at bane Aandens Gang, 
for at slaa tilgavns af Feltet 
graanet Uret, rusten Tvang; 
og du vil med Aukthors Hammer 
smedde Ringen, Had har delt; 
du vil samle Nordens Stammer 
atter til et mægtigt Helt. 

Unge Gjenbyrds-Liv i Norden, 
Fortids-Røst og Fremtids-Syn, 
rul fra Læberne som Torden ! 
Tænd i Sjælene som Lyn! 
Trøst de Bange, styrk de Svage! 
Flok de Stærke, Mand ved Mand! 
Skab en ny, en evig Sage 
om vort skjønne Fædreland! 



Digitized by VjOOQ IC 



FÆDRENES MINDE 

Du Ætling af den unge Tid, 
hvis Bauta Haabet bygger! 
Vend dig en Stund fra Døgnets Strid 
mod Oldtids stille Skygger! 
O lyt, hvor Mindets Fugle de sjunge! 

Er Livets Morgengry end slukt 
i træge Seklers Mørke, 
og Kæmpehøjen længe lukt 
alt over Kæmpens Styrke: 

Saa er dog til et evigt Ry 
den svundne Storhed viet, 
og Styrken føder sig paany, 
i Løn af Rygtet diet. 

Den voxer i de Unges Hu 
alt som en mægtig Tanke; 
den modnes til engang endnu 
at bryde Tidens Skranke. 

Fuldbyrdes skal, hvad Valas Kvad 
forkyndte Guder rige: 
af Syndens Nat og Dødens Bad 
skal Norden gj en født stige. 

Og Asers Slægt i evig Fred 

skal sig til Et forbinde: 

det er det Haab, som lufter ned 

til os fra Fædres Minde. 

O lyt, hvor Mindets Fugle de sjunge! 



Digitized by VjOOQIC 



TIL LUNDENSERNE 

Kors! hvad maa de tro derom, 
Tordenskjold og Kong Karl i de Saliges 

Himmel, 
hvis de gjennem Tid og Rum 
skue ned paa vor lyslige Vrimmel? 
Sundets dengang røde Val — 
nu et blinkende Baand, som forbinder Nationer! 
I den danske Bøgesal 
hilses >Gossar< med jublende Toner! 
Brunkebjerget og Svarteraa 
glemt' i Fortidens Mørke staa; 
paa de gramme Fædres Grav 
Haand i Haand Sønnesønnerne slaa. 

Men — hvo fælded Krigens Ravn? 
Hvad udslukkede Tvedragtens knittrende 

Flamme? 
Hvi blev Lund og Kjøbenhavn 
atter Søstre af selvsamme Stamme? 
Hvor fik Broderfolket lært 
Broderfolket i Hu og i Tanke at kjende, 
og at se, det var nok værdt 
aaben Favn mod hinanden at vende? 
Aanden det er, dens lyse Magt, 
Vidskab og Kunst i nyfødt Pragt, 
som har smeltet Seklers Is, 
som har knyttet den herlige Pagt! 

Svenske Broder, ræk mig Haand! 

Det er Musernes Sønner, hvem Kaldet er givet, 

at befæste dette Baand, 

at gjenkalde det, søndret, til Livet! 



Digitized by VjOOQ IC 



8 

Eet er jo vort Maal og Med, 

Kamp for Frihed, for Ret og for Sandhedens 

Krone, 
og vort Bryst oplues ved 
samme Harpers beslægtede Tone. 
Tøm da Pokalen, »sota Bror! c 
Gjentag vor Skaal i kraftigt Kor! 
For Bellmann og for Linné ! 
Ja, for Vidskab og Kunst i vort Nord! 

HILSEN TIL UPSALA 

DA nys den fejre Vaar 
slog sine Bøgetelte, hvor Øresundet gaar, 
da blev os trange Hjemmets Baand, 
da drev os ud paa Havet den frie Vikingaand. 

Her staar vor Valfarts Maal, 

hvor Sveakraflens Vugge paa Gænge gik af Staal, 

hvor frisk endnu den Stamme gror, 

hvis stærke Grene favned engang det hele Nord. 

Thi nu har Sandheds Væld 

af Sagas Skjold jo tvættet hver gammel Skyld og 

Gjæld; 
nu knytter Åandens unge Magt 
af Tvedragts lange Kjæde en hellig Broderpagt 

I Trillingfolkets Bryst 

slaar nu det samme Hjerte for fælles Sorg og 

Lyst; 
og parret staar i Toners Krands 
den samme Haabets Spire med fælles Minders 

Glands. 



Digitized by VjOOQIC 



Se, derfor drog vi hen 
at trykke eders Højre — og skilles. ad igjen; 
men Aanden, som os drev, bestaar: 
vor Hilsen er en Svale, der varsler Nordens 

Vaar! 



TIL VELKOMST VED STUDENTER- 
MØDET I KJØBENHAVN 1845 

VELKOMMEN ved Furen, som Gefion drog, 
I Sønner af Fjeldets Marv! 
Den Længsel, som drev jer fra Celle og Bog, 
den Tanke, som styred jert Vikingetog, 
er vor fælles mødrene Arv. 
Det er Stammens Tunge og Blodets Røst, 
der hilser jer, Brødre, paa Danmarks Kyst 
velkommen! 

Og Vidnesbyrd bærer jer fredsæle Hær, 
at endt er Aarhundreders Kiv. 
Kulturen har smeltet det hærgende Sværd; 
i Aandens Bedrifter, i borgerlig Færd 
er der vakt et højere Liv. 
Til sit Værk os kalder den nye Tid; 
vi hilse jer, Brødre, til Snillets Strid 
velkommen! 

Og Budskab I bringe, at ærerigt Nord 
Gjenfødelsens Daggry skal se, 
da Kæmper opstande i Kæmpernes Spor, 
da Fædre besegle, hvad Sønnerne svor, 
og der vorder En af de Tre. 



Digitized by VjOOQIC 



10 



Det er Fortids Spaadom og Fremtids Haab, 
vi hilse nu, Brødre, med Jubelraab 
velkommen ! 



TIL AFSKED VED SAMME MØDE 

ET Ord endnu! — Vort Samlivs Daglys svinder, 
om korte Timer er dets Fryd forbi; 
da sysler Tanken med de rige Minder, 
og Hjertet nynner Savnets Melodi. 
Momentets Perlekrands i Støvet ruller, 
og Livets Alvor tynger paa vor Skulder. 

Kom I da, Brødre! hid, kun for at skue 

i broget Glands Nordhavets Dronningstol? 

Kun for at kryste Nydelsernes Drue, 

og vaagne trætte op med næste Sol? 

Nej, — der var Indhold i vor Ungdomsgammen; 

en mægtig Tanke drev og bandt os sammen. 

Og det var den, at Livets Herre hented 

af samme Kilde vore Aarers Blod, 

det samme Sprog paa vore Læber prented, 

og drog vor Higen af den samme Rod, 

gav os i Odel efter vore Fædre 

det samme Hjem at værge for og hædre. 

Og det var den, at, som af store Minder 

vi fik i Varetægt den samme Skat, 

som os een Tro, eet Aandens Præg forbinder, 

er os det samme Maal i Tiden sat: 

at kæmpe fremst i Folkenes Bravalle, 

frigøre Verden atter eller falde. 



Digitized by VjOOQ IC 



11 

Og denne Tanke ej med Glæden slukkes, 
den dør ej bort med vore Stemmers Klang: 
med eder over Havets Strøm den vugges, 
hos os den spirer paa den grønne Vang; 
den giver Mod at trodse Dage mørke, 
den giver Sindet Kraft og Armen Styrke. 

Den lærer os, at Stammens skilte Grene, 
som sygned hen i mørke Magters Baand, 
maa til et enigt Hele sig forene; 
da er vor Skæbne i vor egen Haand. 
Saa far da vel! Vort fælles Løsen være: 
For Nordens Enhed, Nordens Sejr og Ære! 

TIL NORDENS KONGER 

HELD over Nordens gamle Odelsgaard, 
af Fjelde bygt og hegnet ind af Graner, 
mens Blomsterhaver, lig en Flok af Svaner, 
paa Havet gynge sig derudenfor! 
Af blanke Jøkler er dens Højsal takt, 
og Hekla vældigt som dens Arne flammer; 
af Malm den gjemmer nok i dybest Kammer, 
og gylden Rughøst er paa Tilje lagt. 

Held over Brødrene, hvis Arv den blev, 

som længe slet forstod sig paa at dele, 

før Hver fik Sit, men Alle dog det Hele, 

og Blodets Røst dem Vitherlagen skrev! 

Nu snor sig Venskabs Blomst om Murens Rift 

og Frænders Kraft med Frænders sig forbinder, 

at smykke Hjemmet op med nye Minder 

om snilrig Daad og dristig Aandsbedrift. 



Digitized by VjOOQIC 



12 

Held over eder, høje Styrismænd! 

som sattes der paa frækne Drotters Sæder, 

at værge og forynge graanet Hæder 

og føre frigjort Slægt mod Maalet hen. 

Vi veed det vel, Guldkronen er ej let: 

støt jer paa Folkets Skuldre, — de er stærke! 

Lad »Ret og Sandhede være Skjoldets Mærke! 

O, gjør til Sandhed det, da gjør I Ret! 

Hil være jer i Sjølunds Sommerpragt, 

hvor mildt hvert Blad om Fred og Glæde suser, 

mens Øresund mod begge Kyster bruser 

et lifligt Kvad om vaarlig Folkepagt! 

O, her skal uformærkt et helligt Baand 

til enigt Samfund eders Sjæle knytte! 

Og det skal tre Nationers Bøn beskytte! 

Og det besegles skal af Nordens Aand ! 



VERS PAA BELLMANSKE 
MELODIER 

I 

KOM, Brødre, lad os vanke 
imellem disse Stammer slanke! 
Her sværme skal vor Tanke 
fri og let i Naturens Vaar, 

hvor Fuglekore gynge 
sig under Loft og Hymner synge, 

mens unge Hjortes Klynge 
i Engens Græs til Midjen staar. 



Digitized by VjOOQ IC 



13 



Ned Solen gaar, 
om Toppene sit blanke 

Guldnet den slaar. 
Kom, Brødre, lad os vanke 
her i Naturens rige Vaar! 
Her i Naturens Vaar. 

Se hist, hvor Skoven slipper, 
der bølge sig de gule Vipper, 

og Faareflokken tripper 
paa en halvt sjunken Kæmpegrav! 

Hør, Aftenklokken ringer, 
og Koens Brøl i Luften klinger, 

mens Bondens Datter bringer 
til Hjemmet Melken, som den gav! 

Det sølvblaa Hav 
hist Qernt, hvor Synet glipper, 

Alt hegnes af. 
O se, hvor Skoven slipper, 
hvad Gylfe fordum Gefion gav! 
Hvad G3ife Gefion gav. 



II 

FRISK kuler Nordvinden op over Norden, 
puster Spindelvævet og Gittrene ned: 
Kræfter, der slumrede, spire af Jorden, 
Slægten trækker Aande, til Gjerning bered. 
Hør, gjennem Gravenes Fred gaaer der Gny; 
Brynjer og Spydstager ryste de Døde, 
hilse i Drøm det Opstandelsens Gry, 
Sønnerne ile imøde. 



Digitized by VjOOQ IC 



14 

III 

VAARSOLEN skinte, og Birken bar Knop, 
da en Vikingflok paa Fyrisval landed; 
Forbundets Lilje af Sletten skød op, 
hvor sig Kæmpers Blod havde blandet. 
Mægtige Guder signed vor Ed, 
smilte fra Sky, da Haandslaget mødtes, 
holdt over Daaben Aanden, der fødtes, 
og gav den Oldtids Forjættelse med. 

IV 

SYNDEN er slettet, 
og Hadet er forgjettet 
ved vor Pagt; 
Sejren er forjættet 
til Aandens Magt. 
Dagene svinde, 
og den, der skal forbinde 

Stammens Skud, 
den skal nok oprinde 
paa Nornens Bud: 
da skal vort Fædreland 
trodse enhver Tyran : 
Frihed og Hæder og Lykke ej vige fra dets Strand! 
Tone skal et evigt Kor 
i Nord! 



I FORAARET 

KOM, Brødre! Vaaren vinker 
med Majløv om sin Hat; 
i hendes Belte blinker 
af Tusindskjøn en Skat; 



Digitized by VjOOQ IC 



15 



paa Luftens Aande svæver 
Gevantets grønne Flod; 
og, hvor hun gaar, sig hæver 
n>i Liv og frejdigt Mod. 

Igjennem Rummet gynger 
en liflig Tonestrøm ; 
thi Alt, som lever, synger 
sin Længsel og sin Drøm; 
fra Busken Droslen klager, 
i Sky slaar Lærken glad: 
vort fulde Bryst gjentager 
i Kor de samme Kvad. 

Og se, hvor Havet ruller 
derude sagte frem 
og bærer paa sin Skulder 
den qerne Sejler hjem! 
Men Haabets gyldne Snekke 
stolt pløjer Himlens Blaa, 
og som Matroser kjække 
gaa vi ombord derpaa. 

Med spændte Vinger haster 
den over Tidens Nat, 
og først sit Anker kaster, 
hvor Tankens Maal er sat: 
der evig Vaaren blander 
med Høstens Frggt sin Flor; 
thi Kysten, hvor vi lander, 
den er — - det nye Nord! 



Digitized by VjOOQIC 



16 

VED SUNDET 



D- 



^EJLiGE Øresund, 

kantet af Klint og Lund, 

stolte By'r og guldbesaade Agre! 

Grændse, som skiller ej ! 

Gyngende Landevej! 

Over dig skal vore Toner flagre! 

Over til Tychos 0, 

Jomfruen, som i Sø 
bader sig blandt hvide Svaners Vrimmel; 

svandt hendes Glands end snart, 

saa funkler evig klart 
hendes Elskers Navn paa Nordens Himmel. 

Over til Skaanes Kyst, 

som hæver solbelyst 
op sig af de dybe, dunkle Strømme, 

ret som den svarte os: 

»Byder kun Mørket Trods! 
Sent opfyldes Eders lyse Drømme !t 

Der skal de hilse paa 

Brødre, som grant forstaa, 
hvad der faar vort Hjerte til at banke; 

bringe dem dette Bud: 

her sprang med Skoven ud 
Nordens Foraar i de Unges Tanke. 



Digitized by VjOOQ IC 



17 

FÆDRELANDET 

EN- Stemme klinger 1 min Barm, 
som strømmer fra mit Hjertes Kammer; 
med Kræfter fylder den min Arm, 
min Vilje tænder den i Flammer, 
den griber Sind, den fængsler Sands; 
thi Stemmen er — mit Fædrelands. 

Hvor er mit simple Land ej smukt, 
naar Vaaren paa dets Kyst er landet ! 
En venlig Dal af Bølgen lukt, 
en Have svømmende paa Vandet, 
en Sal af Bøgekroner hvalt, 
hvor der er Fred og lyst og svalt! 

Hvor stolt, hvor herligt er det Hav, 
som Armen blank om Landet slynger! 
Om Helten i dets dybe Grav 
i Stormen det et Drapa synger; 
sin Sangers Ord det svigter ej : 
det er til Ros og Magt vor Vej ! 

Kald gold og fattig kun den Jord, 
som ikke Malmens Aare dølger; 
vor Rigdom op af Marken gror, 
den vugges hid af Havets Bølger; 
og her er Kundskabsskatten fuld, 
og Sproget ejer Toneguld. 

Kald ussel kun den Stat og svag, 
som næsten ringest er blandt ringe; 
men mægtig er den gode Sag, 
et enigt Folk kan Ingen tvinge. 
Kom I kun. Østens Ørne! kom, 
jeg stævner jer til blodig Dom ! 

Cabi. Ploitos Diote. 'i 



Digitized by VjOOQIC 



18 



Kald kun mit Folk en stakkels Træl, 

et Offer fromt for gamle Rænker; 

det har forlængst frigjort sig selv 

fra Fordoms Baand og Mørkets Lænker; 

og Frihedstræet trives kun, 

hvor det er skudt af Sandheds Grund. 

Og derfor elsker jeg mit Land, 
og vier det hver Kraft, jeg ejer; 
for det jeg virke vil som Mand, 
jeg møder, hvor dets Fane vajer, 
indtil dets moderlige Skød 
indbyder mig til Hvilen sød. 



JYLLAND 

Du Kæmpearm, som trodsende udstrækker 
de hvide Revler i den vrede Sø, 
og for Havgusens klamme Favntag dækker 
As-Odins Kongestol og Gefions 0! 
Du er en Hjørnesten for Danmarks Rige, 
som aldrig brydes skal af Bølgens Magt, 
som Fjendehær ej let skal overstige, 
skjønt du ej Fjelde har til Grændsevagt. 

Thi af din haarde Bund et Væld der springer, 

som gjennemstrømmer hele din Natur, 

som stempler Sandets Flugt paa Stormens Vinger, 

de runkne Ege og den bratte Ur; 

som gjennem Hedens øde Storhed taler, 

naar taus den hviler under Nordlysskær, 

fra Dalens vilde Kløft, hvor Bækken maler 

den Rug, din Ager, skarp og karrig, bær: 



Digitized by VjOOQIC 



19 

Som lyder højt fra dine Sønners Tunge 
i Sprogets brede Lyd og dybe Klang, 
i Viserne, som dine Døttre sjunge 
ved Klynens Blink i Vinteraftnen lang: 

— vel Kjøbstedaand gad Sprogets Marv fortrænge 
og give Sangen et moderne Sving; 

men Spent rap- Præsi slaar end de gamle Strenge, 
og Ordet runger djærvt fra Viborg -Thing: — 

Som gjennem Folkets Hjertekamre ruller, 
i Armens Muskler og i Kinden rød; 

— derfor det aldrig skjalv i Kampens Bulder, 
men stod, Dankongen tro i Liv og Død; 
mens dine Ege trodse Stormens Vælde, 

man mindes skal din Helt fra Nørreris, 
og Malplaquet og Sehsted kan fortælle 
en Saga stolt til dine Kæmpers Pris. 

Det Væld er Kraft, — er den, hvorfra i Norden 
de Strømme skød, som knuste Romas Ørn; 
• udtørret næsten overalt paa Jorden, 
den sprudler frisk i dig og dine Børn. 
Bevar den vel, lad Kiv den ikke lamme! 
Lad den ej dunste bort i Dorskheds Favn! 
Saa skal din Søn, hvorhen han gaar, ej skamme 
sig ved sit ærlige, sit jydske Navn. 

SLESVIG 

» TVJu har vi Ledet hængt tilret 
li og Gud vil Vangen hyre, 
at ingen Fremmed bryder det. c 
Saa mælte Dronning Thyre. 



Digitized by VjOOQ IC 



20 



Men tidlig sluktes Thyres Aand, 
og Ledet sank for Fjendehaand, 
og smeddet blev et Slavebaand 
for Anguls frie Sønner. 

Hvor »Danmarks Hertugt Knud med Staal 

skrev Venden danske Love, 

tør nutildags det danske Maal 

sig knap til Thinge vove; 

der staver nu hver Skolepog 

hel drøvelig sin tydske Bog; 

der tør Guds Ord i Hjertets Sprog 

ej Vej til Hjertet finde. 

Har da det danske Folk ej Gnist 
af Fædres Kraft tilbage? 
Har det mod Vold og Argelist 
til Værn kun daadløs Klage? 
Og vil det pleje Ro og Mag, 
indtil det ser engang den Dag, 
da Danmarks himmelfaldne Flag 
for ^Brændenelden^ stryges? 

Nej, Brødre! nej, vi har udtømt 
vor Kummers Kalk til Bunden, 
og al den Lykke, vi har drømt, 
for Nuets Krav er svunden: 
hvad Folket vil, det Folket kan; — 
nu vil vi, at vort Fædreland 
forynget skal fra Gravens Rand 
til Sejr og Frihed stige! 

Og se -— det lysner alt i Syd : 
midt paa de Tydskes Thinge 
Peer Hjort Lorenzen slog til Lyd 
med Modersmaalets Klinge; 



Digitized by VjOOQ IC 



21 



og Thyres Vold er rejst paa Tryk, 
og Slesvigs Bønder, Ryg mod Ryg, 
vil slaa en Skandse fast og tryg 
om Danmarks nye Rige! 



MODERSMAALET 

Du Danske, som kan høre 
de velske Toners Flugt, 
hvi finder dog dit Øre 
vort simple Sprog saa smukt? 
Veed du, som vidt har vanket, 
hvorfor din Kind blev rød, 
hvorfor dit Hjerte banked, 
naar Hjemmets Tale lød? 

Fordi den Sjæl, som lever 
i Folkets tause Br>'st, 
som det i Modgang hæver 
og trodser Kampens Dyst, 
som i dets Idræt præger 
sin Fylde og sin Magt, 
— er den, der sig bevæger 
i Sprogets Rhytmedragt: 

Fordi, naar Tanken svinge 
sig dristigt vil og vidt, 
paa Modersmaalets Vinge 
den kun kan flyve frit; 
og nynne kan vort Hjerte 
kun Tonerne, hvori 
vi lærte Livets Smerte 
og Livets Poesi. 



Digitized by VjOOQ IC 



22 



Og disse Toner rumme 
jo Folkets bedste Kraft; 
og aldrig de forstumme, 
før det sig selv har tabt: 
før Danmarks gamle Løve 
maa bære fremmed Aag, 
skal ingen Fremmed røve 
vort kjære danske Sprog! 

DEN DANSKE SANG 

LIFLIG fløjte Velsklands Nattergale, 
j Galliens Hane vækker Kampens Mod, 
Strengen bæver i Castiliens Dale, 
og i Tonen flammer Sydens Blod; 
over Dæk som under Kirkens Bue 
bruser Brittens Røst med Orgelklang, 
og, som der er Kraft i Rhinens Drue, 
er der Styrke i den tydske Sang. 

Tro dog, Fremmede, ej, at i Norden 
Livet gisper stumt og sløvt og mat; 
tro ej, Hjertet stivner her som Jorden, 
hvorpaa Vintren har sit Snetelt sat! 
Tro ej. Tanken her sit Udtryk savner! 
Tro ej, Aanden er i Bøjle lagt! 
Tro ej, du kan puste bort som Avner 
Nordens Mænd med dine Lungers Magt! 

Nej, der banker i vort Bryst en Stræben 
frem mod Livets frie Højdepunkt, 
og der ruller os et Kvad fra Læben, 
som vort Hjerte foraars varmt og ungt; 



Digitized by VjOOQ IC 



23 



sødt som Pigemundens Elskovsgave, 
blødt som Bølgens Leg i skovdækt Bugt, 
dybt som Vaabengny fra Kæmpegrave, 
stolt og kjækt som Tore Tankers Flugt. 

Kling da. Nordens Toner, over Vangen ! 
Mød de fremmede kun under Sky! 
Mal den Storhed, som er længst forgangen ! 
Varsl om den, der fødes skal af ny! 
Lyd som vor betrængte Moders Klage! 
Far hver hendes Søn til Marv og Ben! 
Kald os vore Fædres Kraft tilbage, 
mens vi rejse Danmarks Grændsesten! 



DEN POLITISKE SANG 

DET skrevne Ord sig paa Hosesok 
maa liste Censor forbi, 
det talte vogter med Skilt og Stok 
vort nidkjære Politi; 
men Sang lægges mindre for Had; 
thi Viser er Ordets uskyldige Duer, som ej gjør 

Jagt 
paa Kongers Magt, 
men hente kun Haabets Blad. 



Saa lad os synge, naar Livets Baand, 
naar Tvivl og Mismod og Frygt 
vil sammensnøre den frie Aand, 
og Hjertet slaar mat og sygt; 
thi Styrke i Sangen der bor: 



Digitized by VjOOQIC 



24 

de smaalige Hensyn, de hæmmende Skranker, vi 

stødte paa, 
lig Jericho, 

maa styrte for Stemmernes Kor. 

Og lad os synge, naar Glædens Sol 

i Horizonten opgaar, 

naar Tanken trækker i Søndagskjol, 

og Hjertet fejrer sin Vaar; 

thi Sang er de Lystiges Sprog: 

naar Brystet er fuldt og vil sprænges, da tolke 

det maa sin Fryd 
i Toners Lyd, 
og taaler ej Taushedens Aag. 

Og naar vor Moder, af Kvide mæt, 

engang vil løfte sin Røst, 

naar hun os byder for Folkets Ret 

at kæmpe den sidste Dyst, 

saa gribe vi syngende an, 

saa trænge vi jublende fremad, hvor Fjenderne 

tættest staa, 
og falde saa 
for Frihed og Fædreland! 



STUDENTERVISER 

I 

VORT Liv er viet til Bog og Pen, 
til Aandens grublende Strid ; 
det Værk, vi grunde, skal ej igjen 
forgaa i den rullende Tid; 



Digitized by VjOOQ IC 



25 

den Vished er ene vor Løn: 

for Sandhed og Frihed og Ret vil hengive sit 

Liv og Blod 
med frejdigt Mod 
Athenes fribaarne Søn. 

Vort Liv er viet vort Fædreland: 

vi gange til Kundskabs Væld, 

og hente derfra det Livsens Vand, 

som spreder dets Flor og dets Held;^ 

det ejer vor kraftige Arm : 

og svigte vi ej, naar det Sønnerne kalder i Fred 

og Krig, 
er Lønnen rig 
ved Møens bankende Barm. 

Vort Liv er viet det Broderbaand, 

som slynger os sammen til Et; 

det er Produktet af Glædens Aand, 

det voxer i Soldets Gebet; 

naar Glassene fyldes til Rand, 

naar Viserne runge, og Lunet og Viddet sig 

boltre fri, 
saa juble vi : 
Hurra for vor herlige Stand! 



II 

VI er en liden, men modig Hær, 
som altid ligger i Krig 
mod Alt, der Mærke af Løgnen bær, 
mod Fordom, Dumhed og Svig: 
slut. Brødre, Geledderne tæt! 



Digitized by VjOOQ IC 



26 

Thi kun naar vi broderlig hjælpe hinanden i Daad 

og Ord, 
vor Magt er stor, 
og Sejeren vorder os let. 

Vi bygge trolig ved Nat og Dag 

paa Vidskabs evige Slot, 

men enkelt Styrke var ofte svag, 

og Værket gled ikke godt: 

dog, Brødre, forener jer kun ! 

Thi rette vi Alle mod Maalet de brusende Kræfters 

Ild, 
saa slaa de til, 

og Værket stiger fra Grund. 

Vi ængstes ofte af Livets Tryk, 

for Tvang vi bøje os niaa; 

men stemme sammen vi Ryg mod Ryg, 

da kunne vi trygge staa: 

slaar. Brødre, da Haand udi Haand, 

og tømmer de funklende Bægre med ren og med 

ærlig Hu! 
Vi slutte nu 
et Forbund i Sandhed og Aand. 



III 

SAA, nu er denne Aften gaa*t 
med Alvorsord og Gammenslag, 
og hvem der har en Blyhat faa't, 

har nok for næste Dag; 
men ellers, naar vi Hjemmet naa, 
er Alting som en Drøm forbi. 



Digitized by VjOOQ IC 



27 



og atter vi til Halsen staa 

i Slid og Vrøvleri. 
Brugt er dog ej Glædens hele Skat, 
den i Mindets Sparebank er sat; 
vi kan ta'e op dera' og derfor kjøbe ind 

frisk Mod og muntert Sind. 

Kun flygtig er vor Ungdomstid; 
den svinder ogsaa som en Drøm, 
thi snart man aandig invalid 

sig ro'r paa Livets Strøm; 
og naar man først faaer Hjem og Hus 
og Embed, Viv og Poder smaa, 
saa kommer en Begejstringsrus 

ej tidt og banker paa. 
Brugt er dog ej Glædens hele Skat, 
den i Mindets Sparebank er sat; 
vi kan ta'e op dera' og derfor kjøbe ind 

frisk Mod og muntert Sind. 



REGENSVISER 

I 

HVAD er Regensen? — > Et Arsenal 
for fyldte Revolutions-Granater, c 
Saa hedder det i Ministrens Sal 
og blandt de østlige Diplomater. 
Nej, her kun Tungen 
frit renser Lungen, 

thi, sandt nok! Takten vi finde tvungen 
i russisk Vals. 



Digitized by VjOOQ IC 



Hvad er Regensen? — »En Knejpe, hvor 
man svirer væk baade Dag og Aften. c 
Saa lyder Høkerens Visdomsord, 
imens han selv stikker tæt paa Saften. 
Nej, Glas og Kande 
kun holde — Vande : 
thi paa Regensen er Kontrebande 
en ussel Snaps. 

Hvad er Regensen? — »Et skummelt Bur 

for gamle Fugle og unge Bjørne, c 

Saa smisker Frøknen, og paa sin Tur 

hun blikker sky til det røde Hjørne. 

Nej, Herskerinde! 

kom. De skal flnde 

en fyrig Tilbederflok herinde 

for Skjønheds Fod. 

Hvad er Regensen? — »Et Lazaret 
for Invalider af Folk og Kjoler.« 
Saa raaber Skaren, der strunk og net 
paa Nørrefælled sektionsvis straaler: 
dog — Aandens Lamhed 
og Tankens Tamhed, 

der enes godt med Mondurens Stramhed, 
er fremmed her. 

Hvad er Regensen? — Lyd højt, vort Svar! 

I Godtfolks Øren det runge efter! — 

En frodig Have, der Frugter bar, 

hvis Saft og Kjerne gav Danmark Kræfter; 

et herligt Minde, 

mens Sekler rinde, 

om Ham, hvis Hæder ej skal forsvinde, 

før Kraft i Nord. 



Digitized by VjOOQIC 



29 

For aandig Stræben er den et Ly, 

en venlig Forhal til Vidskabs Templer, 

en Borg, hvor, tryg for Filistergny, 

den Aand end bygger, som Standen stempler: 

af den beskyttes 

den Pagt, der knyttes 

af Gaardens Sønner, mens Dagen nyttes 

til boglig Færd. 

Og naar hver Sommer den grønne Lind 
sit svale Telt over Gaarden spænder, 
fra Bogen flygte med lystigt Sind 
til Glædens Bæger de flotte Venner. 
Mens Glasset klinger, 
paa Sangens Vinger 
sig mod de blinkende Stjerner svinger 
Regensens Pris. 

II 

REGENSEN hedder for Ingenting 
ej Gaarden vedTaarnets Fod; 
man ser det strax paa dens hele Sving, 
at den er af kongeligt Blod; 
dens Kjortel var Purpur engang: 
nu er den forslidt og formørket, men bukke for 

Verdens Dom 
og klæ'e sig om, 
det sømmer sig ej for dens Rang. 

Vel bliver Livet derinde snørt 
i mangen en snever Norm; 
i dens Forsyning med Vaadt og Tørt 
sker mangen sindrig Reform, 



Digitized by VjOOQIC 



30 

og Spiritus er excludert: 

men under Dekreternes Torden bevarer den 

Snittet a' 
sin Grand-Papa, 
i Røg og i Damp ugenert. 

Dens Sønner eje kun Syle faa, 

og gange i laset Prak; 

for Vest og Støvler de fægte maa 

mod mangen Rykker-Attaque, 

og nyde kun liden Respekt: 

i Aandernes mægtige Verden dog have de god 

Kredit, 
og herske vidt; 
der er de en kongelig Slægt. 

Hver Sommer fletter vor gamle Lind 

Regensen dens Krone grøn, 

og vifter et frit og lystigt Sind 

til Gaardens frejdige Søn. 

Vi agte paa Soldets Kald : 

naar Glassene blinke og klinke omkaps med vor 

høje Sang, 
i Cellen trang 
vi sidde som Konger i Hal. 



III 

GAMLE Gaard med de dæmrende Stuer, 
dekorerte af Støv og af Røg, 
med din Højsal, bygt af grønne Buer, 
hvorfra vort Kor mod Stjernen fløj; 
med aabne Hjerter i de Celler trange, 
aandig Styrke bag bristende Prak! 



Digitized by VjOOQIC 



31 



Din Søn kun ejer Melodi og Sange, 
af dem han fletter dig sin Tak. 

Tak for Ly i de snekolde Nætter! 

Tak for Skygge i Sommerens Brand! 

Tak for Værn mod Mismods klamme Vætter 

og Næringssorgens nøgne Tand! 

Thi Verdensvrimlen for Guldkalven knæler, 

Aandens Kæmper maa fægte sig frem; 

men flau og ydmyg Rykkeren sig stjæler 

til dine Sønners trygge Hjem. 

Tak for Glimtet af evige Straaler, 

som Bevidsthedens Ragnarok hrød; 

for hver Draabe ren af Kundskabs Skaaler, 

min Stræben hented i dit Skød! 

Og Tak for Drømmen, som Lindenes Susen 

bredte over min higende Sands, 

og for dit Ekko dybt og stærkt, naar Musen 

af Drømmens Blomster bandt en Krands! 

Tak for Soldets de lystige Timer, 

naar om flammende Boller vi sang, 

og Venskabspalmen af de tause Kimer 

sig skyggebred og saftig svang! 

Thi den skal blomstre, naar Rimfrosten falder, 

dufte mildt over Sletter og Sø, 

den skal staa rank og frisk til sildigst Alder 

og først med Hjertets Pulsslag dø! 

Gamle Gaard med de trofaste Mure, 
gid du staa som din Bygherres Ry! 
Gid med Besætningen i dine Bure 
din Marv og Styrke sig forny'! 



Digitized by VjOOQ IC 



32 



— Men daled end i Tidens Hav din Stjerne, 
var dit Minde og Navn dog ej glemt, 
thi det vil funkle her og i det Fjerne, 
i dine Sønners Tanke gjemt! 

IV 

Hvo kjender ej den gamle Gaard 
ved Rundetaarnets Side, 
som strunk i rød Mundering staar, 
hesat med Snore hvide! 
Tohundred Aar den stod galant, 
hvor haardt end om dens skarpe Kant 
det blæste. 
La la la o. s. v. 

Den hele Gaard er viet ind 
til Hjem for tause Muser; 
ikkun den kaade Sommervind 
i Lindens Krone suser, 
og — stundom Provst og Fakultet 
en skarp Reveille paa Trompet 
kan blæse. 
La la la o. s. v. 

Dens gjæve Sønner, Par ved Par, 

ved Pulten sidde stille, 

og øse mangen Perle klar 

af Sandheds rene Kilde, 

og kæmpe trolig Aandens Kamp, 

mens op mod Loftet Pibens Damp 

de blæse. 

La la la o. s. v. 

Men hver Gang Julis første Sol 
mod Horizonten hælder. 



Digitized by VjOOQ IC 



33 



de flux forlade Bog og Stol 

og deres trange Celler, 

og følge Glædens frie Kald, 

og sværme gjennem Skovens Hal, 

og blæse: 

La la la o. s. v. 

Saa griber Soldets stærke Aand 

de ungdoms varme Gutter, 

og kn3rtter mangetVenskabsbaand 

i flygtige Minutter, 

som først i Graven skal uddø, 

hvor koldt end over Livets Sø 

det blæser. 

La la la o. s. v. 

Saa runger deres høje Kor 

til Moderhjemmets Hæder, 

om Livet, som derinde bor, 

dets Rigdom og dets Glæder; 

om Ham, som fra sin høje Mast 

saa stærkt, at Gothens Hjerne brast, 

jo blæste. 

La la la o. s. v. 

— Nu synker Dagen, som i Blod 

har døbt Hans Helterygte, 

som lys og venlig Fadder stod 

til Gaarden, Han os bygte: 

Op, Brødre, hver, som Stemme har, 

for den en jublende Fanfar' 

vi blæse! 

La la la o. s. v. 

CuiL Ploco« Dicte. 



Digitized by VjOOQ IC 



34 

NYTAARSNAT PAA REGENSEN 
I 

TIMERNE flyve og Dagene ile, 
Sommerens Livsfylde ganger til Hvile, 
Islænken tæmmer det svulmende Hav; 
Glæderne flygte som skræmmede Fugle, 
Smerten, den hyler sig træt i sin Hule, 
Nydelsen sygner og dør, — kun de gule 
visnede Blomster bekrandse dens Grav. 

Kor: 
Livet maa synke i Dødsnattens Kule, 
Tiden maa rane igjen, hvad den gav. 

Kredsløbet fyldes og Aarene skifter. 
Mosdækket skjuler de store Bedrifter; 
traadte i Gruset, forraadne de smaa; 
Stormen Nationer og Troner bortvejrer. 
Kvæget sig over Paladserne lejrer: 
er der da Intet, som Tiden besejrer? 
Skal der da blivende Intet bestaa? 

Kor: 
Jo, der er Noget, som Tiden besejrer. 
Noget der er, som skal blive og staa. 

Se, paa den dunkle, den natlige Bue 
Stjernerne, blinkende rolig, beskue 
Skyernes Flyven og vexlende Dands! 
Skyens for Vinden sig splittende Felter, 
det er det Liv, som i Støvet sig vælter ; 
evigen funkle, som Stjernernes Belter, 
Vidskabs Trofæer og Kunstnerens Krands! 



Digitized by VjOOQIC 



35 



Kor: 
Evig skal funkle, som Stjernernes Belter, 
Vidskabs Trofæer og Kunstnerens Krands! 

II 

Du Vandrergubbe, der tilbage vender 
din Fod som Yngling næste Morgengry! 
Do Fønix, som dit eget Baal antænder 
og stiger af din Aske stærk og ny! 
Tag, før du dig igjennem Rummet svinger 
i jevn og majestætisk Ørneflugt, 
vort Haab og Ønske med paa dine Vinger, 
og rug os deres Blomster ud til Frugt! 

Beskærm hver ren og ærlig Aandens Stræben, 
og lad den gribe, hvad den leder om ! 
Giv Sejr hver Kamp med Pennen eller Læben 
for Sandheds Flag og Skjønheds Helligdom ! 
Lad Tvivls og Fordoms skumle Taager svinde! 
Kast Lys i Løgns og Rænkers mørke Nat! 
Lad Kunstens Præst i Sjælens Gruber finde 
de gyldne Drømmes, rige Tankers Skat! 

Befæst, hvad der er Ret, paa hele Jorden! 
Tænd der, hvor Uret sejrer. Trøst og Mod! 
Byd tie, hvor den buldrer. Krigens Torden ! 
Udslet de fule Spor af Broderblod! 
Saa Friheds Frø i Dale, som paa Fjelde, 
og plej dens unge Skud med nænsom Haand! 
Oprejs de Svage, knus Tyrannens Vælde, 
og spræng Nationers tunge Slavebaand! 

Vort Fædreland, — den Flok af lave Snekker 
med Bøge-Master, hviden Klinte-Stavn, 



Digitized by VjOOQ IC 



med Bakke-Rælinger og Kløver-Dækker, 
som gynger i. de blanke Bølgers Favn — 
bevar ukrænket os dets Fred og Lykke! 
Gjenkald dets Kraft og Glands fra Hedenold! 
Lad Folks og Fyrstes Enighed det bygge 
et Dannevirke trygt mod fremmed Vold! 

Skænk Landets Drot en lys og venlig Aften ! 

Flet friske Blomster i hans hvide Haar! 

Styrk Snillets Morgenskær og Manddomskraften 

hos ham, der. Fremtids Haab, ved Tronen staar! 

Spred over Agren tykt den gule Grøde! 

Lad Flaget pletfrit flyve over Sø! 

For Danmarks Held lad Mand og Yngling gløde! 

For Suk og Sorg beskyt dets unge Mø! 

Bevar os disse senestærke Mure, 
hvis dybe Ekko svarer Sangens Kor, 
og giv, at trygt i deres snevre Bure 
hos Aandens Styrke Hjertets Fylde bor! 
Bevar fuldtallig os vor Broderklynge, 
og spred den ikke over viden Vang, 
saa skal vi paa dit Gravøl atter slynge 
harmonisk sammen vore Stemmers Klang! 

III 
AARETS DAAB 

Nu har vi kistelagt 
ham kold og stiv, den gamle Mand, 
i Sneens hvide Dragt, 
med Krandsen af den mørke Gran : 
og — død Mand ej blamere vi 
med Spot — 



Digitized by VjOOQ IC 



37 



hans Rygte konfirmere vi 
som godt; 

vor Tak for Glæderne, han gav, 
vi plante paa hans Grav. 

Nu hans enbaarne Søn 

sig vikler ud af Mørkets Net; 

som lys og mild og skjøn 

os Haabet tegner hans Portræt: 

se, Stjernehimlen svøber ham 

i Guld, 

imens vor Klynge døber ham, 

og,, fuld 

af Ild og Mod, i kraftigt Kor 

udtaler Pagtens Ord: 

I Navn af Sangens Drot 

vi døbe dig med Toneklang: 

byg fort paa Kunstens Slot 

med Pensel, Mejsel, Streng og Sang! 

Væk snart i Skov og Dalene 

din Vaarl 

Sørg for, at Nattergalene, 

de slaar! 

Poeterne du skænke huld 

lidt mer end Lyrens Guld. 

I Navn af Elskovs Gud 

vi døbe dig af Tankens Strøm: 

— thi nødig foldes ud 

i Ord det tause Hjertes Drøm. 

Vi tør ej nævne Navnene 

paa dem; 

men let du gjætter Savnene 

af hvem; 



Digitized by VjOOQIC 



38 

skænk Enhver det Bedste, som 
hans Hjerte drømte om! 

1 Fader Evans Navn 

vi døbe dig med Drueblod: 

du bringe i din Favn 

af tunge Klaser Overflod! 

Og tryk saa Vinens Priser ned 

og Told! 

Og tryk os gode Viser ved 

hvert Sold! 

Og hold os Liv og Glæde i 

vort kjække Kompagni. 

AKADEMISK LÆSEFORENING 
I 

> r^ER stod et Træ i Regensens Gaard, 
LJ det bar saa skyggefulde Grenet ; 
derunder Slægterne fra Høst og Vaar 
sig kunde broderlig forene; 
der drak de Tankens Honning, Ordets Duft, 
og Sangen ruiled gjennem Aftnens Luft 
om Danmarks 0, 
om Hjertets Mø, 
om Gaardens Pris og Christians Hæder. 

Og Træet Spire paa Spire gav, 
som af sin gode Marv det maatte; 
men Gaardens Forsyn holdt mere af 
en lille vissen Urt i Potte; 
og derfor kapped Øxen af dets Rod, 



Digitized by VjOOQ IC 



39 



endskjønt det i sin fejre Sommer stod; 

Flokken, som sad 

under dets Blad, 

blev spredt, som salig Polens Sønner. 

Det faldt de husvilde Svende ind : 
»Der gaaer paa Gaden jo saa Mange 
»med samme Stempel og Brodersind, 
»som de, der bo i Gaardens Gange. 
»Hvad om vi samled sammen dem med II 
»og Fakultetet narrede April? 
»Om vi med dem 
»bygged et Hjem 
»af ny for gjæve Musasønner?c 

Der staaer en Knejpe paa Hauserplads: 

paa Pladsen der det netop kniber, 

og Luften falder lidt tung og kras, 

— tak ske de ofTenlige Piber! 

Fra Kakkelovnen Pallas bag sit Skjold 

alvorlig ser paa sine Drenges Sold; 

smal Vittighed 

glider kun ned 

i »Vrøvleho'detcs trange Strube. 

Men døje kan man lidt Puf og Tryk, 
hvor nok af Hjerterum der gives; 
og Atmosfæren er ej for tyk, 
hvor Livet frit og frisk kan trives; 
en Smule Sold gjør ikke Pallas vred, 
thi Mod og Kraft forfriskes jo derved, 
og Viddets Spil 
dog af og til 
erstattes kan af flotte Løjer. 



Digitized by VjOOQ IC 



40 



Idag vor Knejpe til Verden kom, 
et Aar er just forganget siden; 
er end dets Kræfter en ringe Sum, 
saa voxe de vel til med Tiden. 
Gid den bevare blot sit ægte Præg, 
og huse Brodersindet bag sin Væg! 
Derpaa beror 
Fremtidens Flor: 
thi skal Geburtsdagsbarnet leve! 



V: 



II 

OR Hu har intet Blivested, 



den flytter med vort simple Kammer: 
vort Hjerte varmes ikke ved 
en huslig Arnes milde Flammer; 
og knuger Livets Kval vort Bryst, 
vi savne tidt en kjærlig Røst, 
som nyfødt Haab og Mod og Trøst 
kan i den syge Sjæl opklække. 

Men ene vi dog aldrig staa, 
vor Vej er dog ej mørk og øde, 
saasnart kun vore Hjerter slaa 
hinanden broderlig imøde; 
vi fødtes jo af samme Skød, 
det samme Aandens Kald vi lød, 
og Evighedens Straale gød 
den samme Ild i vore Aarer. 

Og derfor om vor hele Stand 
et stærkt og helligt Baand sig vinder, 
som, selv ej slidt af Tidens Tand, 
med Gubben Ynglingen forbinder; 



Digitized by VjOOQ IC 



41 



en Pagt, der voxed, frisk og sund, 
af Hjertets foraarsvarme Bund, 
men drak sin Marv, sin indre Grund 
af Tankelivets rige Kilde! 

Run Enkeltmand har intet Hjem, 
men husvild er ej hele Stammen : 
i denne Kreds vi kaldte frem 
et Arnested for Broderflammen ; 
her staar et Ly for Regn og Vind, 
gror Lindring for hvert sorgfuldt Sind, 
her farver Glædens Kald vor Kind 
og lokker Toner af vort Hjerte. 

Og om vort Samfunds unge Kraft 
vil stolt paa Tidens Strømning flyde, 
om Tanken selv, der har det skabt, 
vil som en visnet Skal det bryde : 
det Liv, vi her alt levet har, 
de Blomster og den Frugt, det bar, 
skal tindre som en Stjerne klar 
paa vor Erindrings stille Bue! 



III 

KORS, Akademicum! Er det dig selv? 
Kjender du dig i det store Hotel? 
Du, som i Viramelskafts-Sølen sov vel, 

druknende i Gjæld! 
Hvor er din Sfære af Tran og Tobak? 
Hvor er din Vinduestræk og din Skak, 
Oppositionen med Briller og Frak 

og drøvtygget Snak? 
Her ser man jo Ministre, 



Digitized by VjOOQ IC 



42 

Ulke og Stokfilistre, 

Gentlemen og Pak: 
en afdanket Formand slaar 
her paa Puf Etatsraads-Folder, 
og for Blomsterpige gaar 
mangen driftig Solder: 
se, Carl Nielsen i Embedshabit, 
gamle Bekjendte af Holbergs Elit', 
Triblers Fink-Lohr og tyrolsk Kvirrevit 

og Frøkner i Sort og Hvidt! 

Ak, men det Hele er kun Illusion ! 

Atter, naar Phoebus faar fyldt sin Ballon, 

finder Enhver kun sin gamle Person, 

blot for al Fiktion: 
Lysene slukkes, og Tonerne dø. 
Skæget gror frem paa den blomstrende Mø, 
hele Besætningen gaar op i Frø, 

thi »alt Kjød er Høc. 
Herskab og Domestikker 
af samme Bolle drikker, 

lige genereux: 
Ungdomskraften slaar Sparto 
til de pudrede Parykker, 
og Magnaters Morgenro 
endes af en Rykker. 

Stadsen bli'r bragt Marchandiseren hen; 
slet ingen Rest af vor Lyst er igjen, 
uden et Hul i din Kasse, min Ven! 

og saa dine Tømmermænd. 

Lad det kun flygte, det raske Moment! 
Lad det ha' tømt dig din Pung saa omtrent! 
Glæden, min Bro'er! gi'r, naar selv den er endt, 
varige Procent. 



Digitized by VjOOQ IC 



43 



Svulmer dit Bryst ikke af Harmoni? 
Hører du Toner ej bruse deri. 
Toner af Livet og dets Poesi, 

som gjør stærk og fri? 
Tidt skal dit Hjerte banke, 
tidt nynne skal din Tanke 

samme Melodi. 
Snart vi skilles, — og faa Kald, 
Viv og Børn og egen Hytte; 
Mindet om vor Ungdom skal 
vi dog med os flytte; 
og naar engang udi Bedstefares Sal 
atter der nippes af Glædens Pokal, 
gjenfødt af Tanken opstande da skal 

vort lystige Karneval ! 

IV 

SOLD, Åkademicum, een Gang endnu ! 
Kald dine Sønner med sværmende Hu! 
Løft dine Stemmer til Gjenboers Gru 

een Gang endnu! 
Væk nu med Driverne, Bordene frem ! 
Stolene ind mellem Stolene klem! 
BllY der ej Plads til et tørstende Lem, 

faar han gaa hjem. 
Kom, vore Ganymeder, 
unge Johan og Peder, 

og sæt Boller frem! 
Thi det var jo dog en Skam, 
om vor Knejpe Straadød døde; 
den bør druknes i en Dam 
udaf Druer røde. 
Kraftigt og friskt var det Liv, den gav Ly, 



Digitized by VjOOQIC 



44 



derfor den hilse sin Død uden Sky; 
lyslig og kjæk, som den var i sit Gry, 
den dale for Nytaarsny! 

Husker I, dengang vi bosatte ble' 

tæt ved Regensen for Markstykker tre, 

levede sobert af Kaffe og The 

i vor Ide; 
fik, mens vi sad paa den muddrede Plads, 
Tyrke-Divaner og kristent Kalas, 
lavede Hyldingsadresser paa Tråds; 

jo, det var Spas ! 
Spil te * Kontubernaler*, 
og hørte kvalme Taler 

af Professor Ras— : 
Slog saa ned i Vimmelskaft, 
trak af Russer hele Flokken, 
soldede med dem paa Kraft 
efter Formandsklokken ; 
tegned og præked og sang Politik, 
Snyder paa Snyder fra ^KammereU fik, 
misted vor Kasse, men holdt os en Clique, 

og halvt i Hundene gik. 

Ja, vi er blevne os lige til Sidst; 
selvsamme Dyder og selvsamme Brist, 
Vrøvl og Principer og Enhed og Tvist 

bo her som hist. 
Nu er det ude, vort Kredsløb er endt, 
Formen, vi bugted os i, har udtjent; 
nytte vi skal, hvad vi her har erkjendt, 

i et nyt Moment. 
Imorgen Kveld med Glæde 
skal ind i dette træde 

hver en brav Student! 



Digitized by VjOOQ IC 



45 

Men i Aften Mindets Kraft 
sejre over det, vi haabe, 
blande i den stærke Saft 
Vemods milde Draabe! 

— Her har vi tømt Ungdomsglædernes Skaal, 
varmet vort Hjerte ved Vingudens Baal, 
svoret, at Frihed og Ret er vort Maal ! 
Drik Åkademicums Skaal! 

UNIONEN 

STUDENTER vi kaldes, men er jo ingen Ting, 
kun svævende Skygger i Livets faste Ring, 
af Titel Borgere, Mænd af Kjøn, 
Spirer til Meget, men Spiren er — grøn. 
Magien er forbeholdt Autoriteterne, 
Stemmeret hefter ved Fæste og Grund, 
Vægt er nu engang forlenet Moneterne, 
Tillid er Oldingens arvede Pund. 
Har da vi Unge, vi Fattige og Faa, 
ej Lod og Del i det Værk, der bygges paa? 
Har Livet ej levnet til os et Hverv? 
Trænger Historien ej til vor Skærv? 

Jo, Brødre! vel blev et usynligt Maal os sat, 
vel færdes i Aandernes Kreds vi Dag og Nat; 
af denne Verden er ej vort Kald, 
evigt er Livet, som værne vi skal. 
Men her i Tiden vi fik og et Ærende, 
Fjeren vi blev i dens sneglende Uhr; 
udi dens Brygninger er vi det Gjærende, 
og i Kehraus'en har vi første Tur: 
den Tanke, Livet skal styres af engang, 



Digitized by VjOOQ IC 



46 



den jubler alt i vort Bryst sin Sejerssang; 
vi skal, om saa trygt hele Verden sov, 
repræsentere Bevægelsens Lov. 

Og derfor frisk Mod, Studenter, en avant! 
De Gamle følge med, naar vi kun gaa foran; 
lad »grønt c kun være det Flag, vi før', 
grønt er jo Livets og Haabets Kulør. — 
Længe vi stod der, splidagtigt forgrenede, 
rakte hinanden ej broderlig Haand; 
det er forbi, vore Kræfter forenede, 
Forbundet sluttet med Hjerte og Aand: 
nu skal samdrægtig vi stræbe mod det Maal, 
hvorhen Kompasset alt viser med sin Naal; 
og engang skal den tredelte Nation 
tage Exempel af vor Union ! 



KOMPAGNIETS SKIBBRUD 

INTET Reb i Sejlet, Drenge! 
Lad kun alle Klude staa! 
Skal det kule saadan længe, 
maa vi dog tilsidst forgaa. 
Lad kun Spryd og Ræer knække! 
Lad kun springe Toug og Gi! 
Storm og Død bør ikke skrække 
Soldets raske Kompagni. 

Sikken Sø i Smaafolks Vande! 
Sikket Vejr i Livets Vaar! 
Hver en Pynt af Haabets Strande 
skjult i tætte Taager staar; 



Digitized by VjOOQIC 



47 



Himlen er saa sort som Tjære, 
uden Stjerne, uden Sol, 
ret som om den vilde være 
paa vort mørke Sind Symbol. 

Mærk, hvor Stormen Skibet ryster, 
mens den splitter Sejl for Sejl; 
det er disse kaade Lyster, 
som fra Maalet drev os fejl. 
Strømmen klos imod os stevner, 
spottende vor haarde Nød; 
det er Verdens Dom, der hævner 
sig, fordi vi Trods den bød. 

Regnen styrter ned i Strømme, 
spuler gratis Dæk og Mand ; 
det er vore skjønne Drømme, 
som blev til det bare Vand. 
Og en Flok af slugne Hajer 
i vort Kjølvand bid's og slaas; 
det er Rykkerne, som ejer 
mer, end de vil faa, af os. 

»Klar at vende!« — Nej, lad være! 
Naar man er saa vidt som vi, 
gjælder det at dø med Ære 
og en Smule Poesi. 
Nej, hejs op paa Store -Toppen 
Soldets Vimpel druerød, 
at det ses, vi holde Troppen 
lige til den kolde Død! 

Havde vi blot assureret 
Alt, hvad nu gaar med til Gravs, 
thi man kunde profiteret 
ganske artig paa det Snavs: 



Digitized by VjOOQ IC 



48 



magre Tanker, tynde Toner, 
Ønsker uden Maal og Rast, 
løse Vittigheds-Patroner 
er vor hele lette Last. 

Hør! hun brager alt i Bunden; 
kun et Nu endnu vi har. 
Sætter Bollen da for Munden! 
Hvad vi levne, Fanden ta'r. 
Tak, I kjække, yske Drenge, 
som var til det Sidste tro! 
Nu i Havets bløde Senge 
følges vi til evig Ro. 



AFSKED MED EN GRØNLANDS- 
FARER 

STIK ud de fulde Glas 
under jublende Sang! 
Kanske vi solde sammen 
iaften sidste Gang; 
thi Tiderne skal skifte, 
vi skifte skal med dem: 
Gud veed, hvordan vi har det, 
naar Morten kommer hjem. 

De skulle skilles ad, 

som tilsammen bygged bedst; 

bor En af os i Øst, 

bor en Anden i Vest; 

En vanker maaske flygtig 

omkring i fremmed Land; 



Digitized by VjOOQ IC 



49 



En slumrer under Græsset 
paa den fædrene Strand. 

Fortyndes skal vor Lok, 
og vor Kraft skal sættes til, 
og Hjertets Varme slukkes 
saavelsom Øjets Ild; 
og de forsorne Gutter, 
som jog i Glædens Spor, 
skal træde ind i Numer 
ved Filistrenes Kor. 

En ussel Kjøbstedrøn 
bliver Haabets stolte Borg, 
hvor vi skal sidde lunt 
mellem Gjæld og Næringssorg, 
og mønstre Næstens Lyder 
og bande Kornets Pris 
og stille Aandens Hunger 
ved Berlings Avis. 

Og om en sjelden Gang 
sig den gamle Aand forny'r, 
og til de svundne Tider 
fra Bægret Tanken fly'r, 
og vi bli'r ledte hjem 
af en ravende Flok, 
saa brummer gamle Mutter 
omkaps med sin Rok. 

Men ske, hvad der skal ske, 
saa er dette vist og sandt, 
at rent og stærkt var Baandet, 
som denne Flok forbandt: 



Cabi. Plooos Diote. 



Digitized by VjOOQ IC 



50 



af Livets ægte Druer 
vi krysted ej saa faa, 
at vi vel nok kan døje 
en Malurtsnaps derpaa. 

Tøm da de fulde Glas 
under jublende Sang! 
Vi vil ej Klager strø 
paa den Vandrendes Gang. 
Tak du, fordi du var os 
en Broder brav og huld, 
og varm dig ved vort Minde 
i Nordpolens Kuld'! 



TIL CHRISTOPH ERNST 
FREDERIK WEYSE 

DER er et Sprog, saa varmt og rigt, 
et Modcrsmaal for Gratier og Muser, 
hvori hver Sætning er et Digt, 
og gjennem Melodier Talen bruser; 
skjønt uden Ord, det nævner dog ved Navn, 
hvad der i Tankens dunkle Dyb sig Qæler; 
det tolker Hjertets hemmeligste Savn, 
og Drømmens tause Billed det besjæler. 

Og naar vort Sind maa, mat og sygt, 

i Livets Kamp og Trængsel bukke under, 

er i det samme Sprog udtrykt 

den Formular, som læge kan dets Vunder; 

og naar fra Verdens Lyst og Syndens Spor 

det higer mod den evige Forsoner, 



Digitized by VjOOQIC 



51 



til ham det løftes fra den mørke Jord 
paa Kerubvinger af de stærke Toner, 

Du var, mens femti Aar forgik, 

i dette Sprog vor Lærer og vor Leder; 

dit Hjerte var dets Grammatik, 

og Orglet var dit mægtige Katheder: 

og hvad du lærte, sank ej goldt til Jord; 

fra Folkets Bryst det tusindfold gjenklinger, 

og gjennem dine egne Toners Kor 

dit Navn sig over Tidens Bølge svinger. 

TIL JOHANNE 
LOUISE HEIBERG 

PHiDiAs's Drapa 
klinger i Stenen; 
Farverne aande 
Raphaels Ros; 
Digterens Drømme 
fængsles paa Bladet; 
— flygtigt er Scenens 
sjælfulde Værk. 

Hjerternes Higen, 
Kræfternes Kæmpen 
skifter med Minens 
vexlende Skrift; 
Lunets og Viddets 
funklende Fakler 
slukkes med Ordets 
svindende Klang. 



Digitized by VjOOQ IC 



52 



Men paa Momentets 
ilende Vinge 
svinger sig Kunstens 
evige Magt; 
kalder til Live 
Aandernes Virken, 
daler som Dug paa 
Hjerternes Blomst. 

Derfor, du Scenens 
Dronning! ej svinder 
sporløs dit Snilles 
straalende Pragt: 
vundet et varigt 
voxende Rige 
har du i Folkets 
bankende Bryst. 

A 

VED FAKKELTOGET 
FOR H. N. CLAUSEN 

FORDUM, naar Nordens 
stridglade Sønner 
stævned med Sejr til 
havhegnet Hjem, 
hilste dem Harpens 
hellige Strenge, 
maj friske Møer dem 
Mjødhornet bød. 

Tiderne svunde: — - 
skræmmet blev Sejrens 
flygtige Fugl fra 



Digitized by VjOOQ IC 



53 



faldende Nord ; 
Styrken blev brudt af 
barnagtig Tragten, 
Modet blev slukt i 
Sløvhedens Strøm. 

fribaaren Jordbund 
trampede Trælle, 
Kæmpernes Grav blev 
Grs^vlingens Hus: 
Fremmede raned 
ældgammel Odel, 
skifted ved Lodkast 
ærerig Arv. 

O, men til Ende 
Ragnarok rinder; 
engang skal Norden 
nyfødt opstaa! 
Styrken, som slumred, 
vaagner og voxer; 
Modet, som døde, 
ganger af Grav. 

Nu træde atter 
Kæmper i Kreds med 
staalhærdet Vilje, 
højhjertet Hu, — 
Kæmper for Sandheds 
straalende Mærke, 
Kæmper for Folkets 
Frihed og Ret. 

Tankens og Ordets 
Vaaben de valgte. 



Digitized by VjOOQIC 



54 



Aanden og Livet 
tog de i Sold, 
Sejerens Fylgje 
fæsted de atter; 
Nordstjernens Fakkel 
viser dem Vej. 

Hil dig, du Tankens 
højbaarne Høvding! 
Hil dig, du Ordets 
hugprude Helt! 
Stemmernes Klang dig 
hjemkommen hilser, 
hilser i dig den 
sejrende Sag. 

Tak, for du værged 
voldtaget Eje, 
Fædrenes Kampløn, 
Mødrenes Maal! 
Tak, for du hævded 
hadhærget Frihed, 
tolked for Folket 
Fremtidens Haab. 



TIL 
ADAM OEHLENSCHLÅGER 

Du, hvis Lyra var en Morgenlue, 
du, hvis Toner var et Lærkekor, 
du, hvis Kvad har bygt den brustne Bue 
op til Guders Sal fra mørken Jord! 
Du, som vakte Sagas Liv af Blunde, 



Digitized by VjOOQ IC 



og var nye Slægters bedste Tolk! 

Du, som jevned Fjelde, dækked Sunde 

og forsoned vrede Broderfolk! — 

Tak, fordi du Barnet Vejen lærte 
til en Verden stor og underfuld ! 
Tak, fordi du gav det unge Hjerte 
Drømmens Skat og Læben Sprogets Guld. 
Tak, fordi du fostred op ved Toner, 
lig en Zeus i bly Dryaders Favn, 
Tanken, som paa Mandens Himmel troner, 
Haabets Karlsvogn og Sejrens Baun! 

Fader, du har levet blandt os længe, 

aarrig blev du, gammel ej endnu; 

evig Ungdom bor i dine Strenge, 

evig ung i Klangen lever du: 

og saalænge Nordens Aand har Vinger 

til at flyve over Fjeld og Sø, 

og saalænge Nordens Tunge klinger, 

Adam Oehlenschlåger kan ej dø! 



TIL 
DITLEV GOTHARDT MONRAD 

DET er en dejlig Drøm, Naturen drømmer, 
hver Gang den hilser Vaarens Atlerkomst, 
naar Kilden frisk af Jordens Bryster strømmer, 
og Knoppen foldes ud til Blad og Blomst; 
naar Vinden løfter Havets blanke Bringe, 
og Bien drikker Æbletræets Sne, 
og tusind Fuglekor i Luften klinge : 
— den drømmer da om Frihedens Ide. 



Digitized by VjOOQ IC 



56 

Den samme Drøm sig over Folket sænker, 
naar Tidens Herre vinker med sit Bryn: 
da briste gammel Fordoms møre Lænker, 
da falder Seklers Taage fra dets Syn, 
da hører det Forjættelsernes Stemmer 
som Klokketoner gjennem Luften gaa, 
og Kraftens Spænding sittrer i dets Lemmer, 
og nye Pulse i dets Hjerte slaa. 

Det var i slig en Drømmens Stund, du valgte 
for Bogens stille Syssel Livets Strid, 
da over dig kom Aanden, og du talte, 
hvad dunkelt gjæred i den unge Tid; 
da du, den blege Gransker, ind for Skranken 
som Ridder, fuldt og færdigt rustet, tren, 
og sejrrig svang dit stærke Vaaben, Tanken, 
i Sjælens Kampe hærdet, klar og ren. 

Hvad du har stridt, veed alle Danmarks Sønner; 

hvad du har lidt, det veed ikkun du selv; 

men Sindets dyre Fred alt nu dig lønner, 

og Eftertiden løser Nutids Gjæld. 

Tag dine Venners Tak og glade Hyldest, 

men tag dermed vort alvorsfulde Haab: 

at du først da har dig, som os, gjort Fyldest, 

naar Folkets Drøm faar Virkeligheds Daab ! 

CARL MICHAEL BELLMAN 

LIVET er kort: i evig Vexel svinder 
j Glædens Moment og Nydelsernes Rus; 
Ynglingens Kraft og Pigens Rosenkinder 
viftes jo bort i Vinterstormens Sus; 



Digitized by VjOOQIC 



57 

Magten, der kued Nationerne, segner, 

Purpuret blegner, 
og Hjulet ruller over Borgens Grus. 

Nordens Komet har endt sin stolte Bane; 
slukte forlængst er Straalerne, den skød, 
Trolddommen brudt, der mægted frem at mane 
»Guldaldrenes Høst af Sveas Klippeskød: 
Gustaf er glemt, og hans snilrige Følge 

Gravene dølge, 
og der er tyst, hvor før hans Drapa lød. 

Datidens Glands forsvandt, men af dens Mørke 
stiger en Hær, der trodser Dødens Magt: 
Helte, som kun med Øllet prøved Styrke, 
Kippernes Hof i lurvet Gaiadragt, 
Gratier fra Gaden og Vingudens Præster 

— de blev til Rester, 
mens alt det Store blev i Graven lagt. 

Sangeren greb de pudsige Patroner, 
trylled dem ind i sine Drømmes Væld, 
gav dem paany et Legeme af Toner, 
aanded deri sin egen rige Sjæl; 
og fra hans Lyra gjenfødte de svæved, 

nu først de leved: 
et evigt Liv i dem han lever selv. 

Hylder da ham, hvis skjelmske Musa svinger 
drukne Satyrer om i Kunstens Sal, 
ham, i hvis Skjemt en Vemods Fuga klinger, 
ham, i hvis Latter sukker Livets Kval! 
Nordens Natur, der bar ham ved sit Hjerte, 

Sange ham lærte, 
som altid Nordens Hjerter røre skal! 



Digitized by VjOOQ IC 



58 

BERTEL THORVALDSEN 

FAVETE LINGVIS, MuSCFS Æt! 
De høje Mødres Kor nu kalder, 
og hilser ham, vi har begrædt, 
velkommen i Olympens Haller: 
en ny Herakles har fuldendt 
sin Daad og er til Hjemmet vendt, 
den Pris at naa, han har fortjent, 
med Evighedens Brud formælet. 

Hans Liv, det var en Sejersflugt, 
et Heltedigt i Marmor prentet: 
han Hesperiders gyldne Frugt 
til Nordens dunkle Lund har hentet; 
de døde Stoffer han betvang, 
de leved, naar hans Mejsel klang; 
som Maalet for sin Verdensgang 
han Kunstens nye Meta satte. 

Og ingen Gravluft vifter der, 

hvor snart hans muldne Ben skal gjemmes; 

men af hans egne Værkers Hær 

en evig Hymne skal istemmes! 

Derfra skal Kunstens Liv udgaa 

og højt i Offerflammer slaa! 

Der skal de Memnonsstøtter staa, 

som varsle Danmarks Morgenrøde! 



« 



Digitized by VjOOQ IC 



II. BLANDEDE DIGTE 
TIL DE UNGE 

ITaage hylles vore Fædrekyster, 
som skulde Himlens Lys ej mer dem naa; 
tungt løfter Havet sine hvide Bryster, 
som om en Smerte rugede derpaa; 
i Stormen, som de øde Skove ryster, 
der høres dybe Varselstoner gaa, 
og paa hvert Blad, der er af Træet revet, 
et ^Mene Tekel Upharsin* staar skrevet. 

Skal Danmarks blege Stjerne da udslukkes, 

som Solen af en mørk Novemberdag? 

Skal over dette Rige Bølgen lukkes, 

som over et forlist og splintret Vrag? 

Skal denne Slægt, af Ælde mat og svag, 

snart som en tørret Gren fra Stammen hugges? 

Er, hvad der rører sig i Folkets Skød, 

kun sikkre Forbud om dets nære Død? 

Jeg veed det ej — men Tvivl og Mismod spænder 

sit dunkle Net omkring min bange Hu; 

thi Fare ser jeg, hvor jeg Øjet vender, 

men Frelsen saa jeg intetsteds endnu ; 

jeg ser, Erinnyen sin Fakkel tænder, 

og Tvedragts Kløft og Undergangens Gru; 

men Pallas, som kan Skæbnens Hen standse, 

jeg ser ej springe frem med Skjold og Landse. 



Digitized by VjOOQ IC 



Jeg ser Europas Herrer Lodden trække, 
som afgjør, hvad et lille Folk er værd; 
jeg ser et stort, berust af Hovmod, lægge 
paa Vægtens anden Skaal sit Bren nus-Sværd; 
jeg ser forvovne Løgnes Skybjerg dække 
det sidste Glimt af Sandheds Middagsskær; 
jeg ser forrædersk Blændværk Grændser flytte 
og Egennyttens Gribbe søge Bytte. 

Jeg ser mit Sprog, der yndigt blomstred frem 

ved Gratiers og Musers hulde Pleje, 

for Slegfred agtes i sit eget Hjem 

og som Slavinde for et fremmed neje; 

og Folkets bedste, dyrebare Eje, 

der hviler som en Skat i Sprogets Gjem, 

dets Sjæl, dets Aandeliv, dets Tankekilde, 

den ser jeg plumres eller gaa tilspilde. 

Og dette Folk, der har saa store Aner, 

hvis Navn lød Verden rundt i Vaabenbrag, 

og straalede fra Knuds og Volmers Faner, 

og luede i Juels og Vessels Flag; 

hvis Hæder drog med Tychos Stjerners Baner 

og hviler sig paa Thorvalds Sarkofag; 

— det ser jeg svæve som en flygtig Skygge 

omkring i Skinnet af sin gustne Lykke. 

Jeg ser det sig ved Døgnets Glimmer klæbe, 

og sorgløst tumles om af Vindens Kast; 

jeg ser det som et søvnigt Trækdyr slæbe 

paa sine egne Synders tunge Last; 

jeg ser det efter Friheds Havn at stræbe, 

men sidde dog i Fordoms Mudder fast; 

thi, for til Pagtens Sinai at lodses, 

det har Filistre nok, men ingen — Moses. 



Digitized by VjOOQ IC 



61 



Se, derfor tvivler jeg, og derfor sukker 
min Sangfugl, naar den vilde være glad; 
og dog paa Tonens milde Bølge vugger 
sig Haabets friske, grønne Olieblad; 
et Haab, som intet Mismods Skybrud slukker, 
og ingen Tvivlens Storm kan splitte ad ! 
et Haab, i Lyst undfanget, født i Smerte, 
som derfor først kan briste med mit Hjerte! 

Jeg haaber paa den gamle Kæmpestamme, 
som stod i Seklers Skiften, rank og prud, 
hvis Blade svedes hist af Solens Flamme, 
mens her de krølledes af Rusk og Slud, 
men som i Saft og Marv dog blev den samme, 

— at den skal skyde nye, friske Skud 

med vaargrønt Løv og sommerfrodig Skygge, 
hvorunder Nordens Slægter trygt kan bygge. 

Jeg haaber paa de Unge — ja, paa eder, 
hvis Vuggekvad Norma nnaharper klang 
i Kor med Hymnerne fra Seines Bredder, 
som drak af Tidens Horn dens Frihedstrang 
og svor i Sjælens Rus de dyre Eder, 

— at I vil holde dem som Mænd engang; 
at I vil voxe over eders Fædre, 

og vorde større, stærkere og bedre. 

At I vil vogte vel den Altarlue 
for Alt, hvad der er stort og skjønt og sandt, 
som blusser liflig nu bag Barmens Bue; 
at den ej kvæles skal af Verdens Tant, 
ej vifte hid og did, naar Farer true, 
ej dø, fordi den ingen Næring fandt, 
men Folkets dorske Masser gjennemgløde 
og tænde eders Land en Morgenrøde. 



Digitized by VjOOQ IC 



62 



At I skal Kraftens spredte Strømme bøje 
med mægtig Vilje mod det store Værk, 
der er det samme for de Smaa og Høje, 
for Lærd og Læg, for Kriger og for Klerk; 
at I vil vide: Trætte spilder Møje, 
men Enighed gør svagest Evne stærk; 
at I vil Alt for Eet og Eet for Alle, 
og med det Maal, I valgte, staa og falde. 

At I den længe tabte Vej skal finde 

igjennem Ørknens Sand til Canaan, 

og rejse Sions solbestraalte Tinde, 

og tvætte Syndens Spor i Kedrons Vand; 

at I med stærke Mure skal forbinde, 

hvad der er søndret nu af Tvedragts Tand ; 

at I skal slaa Filistrene af Marken, 

og lægge Sangens Mandelstav paa Arken. 

At, hvad der er forkuet, I skal rette, 
og trække, hvad forvredet er, i Led ; 
at, hvad der nu er Gaade, I skal gjette, 
og sætte Gjerninger i Drømmes Sted; 
at I forene skal i evig Fred 
den skilte Asa-Æt paa Ida Slette, 
og atter vise den forbauste Jord 
et frit og enigt, stort og mægtigt Nord. 

Det Haabet er, som gjør, jeg ej forsager, 
om intet Fyr jeg ser i bælmørk Nat; 
det er det, som min Idræts Byrde drager, 
om jeg vil synke sammen, sløv og mat; 
det gjør, jeg ræddes ej og ikke klager, 
om jeg mig tykkes fejgt i Stikken ladt; 
det gyder Sjæl og Styrke i min Stræben; 
det lægger mig en Smule Sang paa Læben. 



Digitized by VjOOQ IC 



63 

Men snart maaske min bedste Kraft skal svinde, 

og da mit Haab vil tabe af sin Pragt; 

og engang skal Nødvendighedens Magt 

min Stræben stække og min Tanke binde ; 

og engang vorder jeg i Mulde lagt, 

og lever kun i mine Venners Minde; 

hvad jeg har villet, er i Kisten gjemt, 

min Daad er smuldret, og min Sang er glemt. 

Men dette Haab tør ej med mig fortæres, 
maa ikke sygne, og maa ikke dø; 
bevinget skal det gjennem Tiden bæres 
og sænke dybt i Hjerterne sit Frø ; 
af Livets bedste Safler skal det næres 
og fæste Rod paa Fjelde som paa 0, 
til det slaar ud sin Blomst i liflig Glorie 
og vorder klar og virkelig Historie. 

Derfor, I Unge! eder jeg udnævner 
til Arvinger af Haabets Herlighed; 
jer skænker jeg det Meste, som jeg evner; 
jer lover jeg det Bedste, som jeg veed; 
men eder ogsaa jeg til Ansvar stævner, 
hvis Haabet synker sygt og visnet ned, 
hvis det gaar ud i Livets Nød og Trængsler, 
hvis Magten kvæler det i sine Fængsler. 

Frem da, I Unge, under Haabets Fane 
mod Maalet, fjernt maaske, men højt og lyst! 
Fremad i Livets stille Al vorsdyst! 
Fremad, naar lydt den galer. Slagets Hane! 
Fremad, med ærligt Sind og aabent Bryst, 
ad Pligtens Vej og Ærens stolte Bane! 
Fremad, i sluttet Linje, Mand ved Mand! 
Fremad for Frihed og for Fædreland! 



Digitized by VjOOQ IC 



64 

FOSTBRØDRELAGET 

DA Kæmpelivets trodsige Gestalter 
igjennem Norden skred med tunge Trin, 
da Blod var Dug paa høje Guders Alter, 
var Daabens Vand og Nadverbordets Vin, 
da Bjarkemaalet var de Frommes Psalter, 
og Rotas Spyd i Himlen lukked ind; 
da Kamp var Pligt, da Dyd var Leg med Livet, 
da Magt og Ros den vilde Kraft var givet — 

Da var der dog en Skik, som vidner silde, 
at under Brynjens haarde Plade sprang 
en ædel Følelses frugtbare Kilde; 
som lokked frem et Bed af Blomster milde 
paa mangen Kæmpes blodbestænkte Gang, 
og toner til os med melodisk Klang 
igjennem Tidens Mulm og Vaabenbraget; 
og denne Skik, det var — FostbrødrelageL 

Naar tvende Kæmper havde hvilet spæde 

engang ved samme moderlige Barm, 

og havde skiftet fælles Barndomsglæde 

og Fad og Bænk og Arnekrogen varm, 

— naar de som Mænd i Livet skulde træde, 

saa ridsede de op hinandens Arm, 

og, som de røde Straaler blandtes sammen, 

de svor at dele Kaar i Sorg og Gammen. 

Og denne Ed blev endnu aldrig svegen, 
saalidt i Ungdoms Vaar og Manddoms Høst, 
som naar i Vinter Livets Kraft var vegen, 
saalidt i Hjemmet, som paa fremmed Kyst, 
saalidt i fredlyst Ring, som Hildurslegen; 
ja, selv af Døden blev den sjeldent løst: 



Digitized by VjOOQ IC 



65 



de Dødes Troskab var det smukt at hædre, 
og Sønner den forplanted efter Fædre. 

Den blev ej glemt, om deres Veje skiltes: 

naar stolt den Ene sad i Kongehal, 

mens fjernt den Anden mellem Folket stiltes; 

naar sødt i Elskovs Favn den Ene bildtes, 

imens den Anden fulgte Lurens Gjald; 

naar højt mod Nord den Ene slog sit Tjald, 

imens den Anden over Hav og Sunde 

paa Vikingsnekkeh fløj mod Sydens Lunde. 

Og var den Ene truet af en Fare, 
og naa*de Rygtet til hans Broder hen, 
da turde han ej Mod og Møje spare, 
før frelst og fri hans Broder var igjen ; 
men blev den Ene dog af Fjende slagen, 
tilhørte Hævnen kun den anden Ven, 
og naar med Staal og Lue den var tagen, 
var broderløst ham Livet intet værd, 
— da styrted han sig i sit eget Sværd. 



Den Tid forgik — en anden er oprundet, 

da Livet styres af en anden Magt, 

da Aandens Sol udfoldet har sin Pragt, 

og Styrken er ej mer til Armen bundet; 

men med den gamle Tid er ej forsvundet, 

hvad skjøn og herlig Daad den har fuldbragt. 

Nej I — Hvad den håndled stort og ædelt tænkte, 

det Arven er, som F'ædrene os skænkte. 

Og se, — Fostbrødrelaget er ej slukket 
af tunge Seklers skæbnesvangre Storm ; 
fornegtet, glemt, forbrudt og sønderhugget, 

Cahl Plougs Digtx. .'* 



Digitized by VjOOQ IC 



66 

mens Livet gjæred uden Maal og Norm, 
dets skjønne Tanke atter er opdukket 
af Tidens Strømning i en bedre Form; 
det knytter nu ej Faa, men Millioner, 
det binder Enkeltmænd ej, men — Nationer. 

Os Tre har jo den samme Moder ammet, 
det ættestore, minderige Nord, 
hvis høje Isse er af Sneen flammet, 
hvis Midje svulmer af en Blomsterflor; 
vor Barndom trykked jo de samme Spor, 
og samme Livets Kald vi har annammet; 
vort Blod er blandet alt fra Fødslens Stund, 
dets Kjendemærke klinger fra vor Mund. 

Og paa vor Pagt den nye Aand har trykket 
sit stærke Indsegl og sin lyse Glands; 
har En af os for den et Tempel bygget, 
det er de Andres da, saagodtsom hans; 
har En af os sig vundet Kunstens Krands, 
da er af den de Andres Tinding smykket; 
og af vor Saga har vi hver sin Del, 
men kun som Fælleseje er den hel. 

Og kommer til den Ene Nød og Smerte, 
som nager Sjælen med sin skarpe Tand, 
da røres ikke blot de Andres Hjerte, 
men virksom iler Hjælpen over Land: 
og naar da Byrden af en Broder lettes, 
naar Savn og Hunger af hans Rigdom mættes, 
da skyder Pagtens Palme Spirer ny, 
og breder over ufødt Slægt sit Ly. 

Men — om det staar i mørke Norners Vilje, 
at Nordens Stjerne dale skal engang. 



Digitized by VjOOQIC 



67 



og fremmed Fylking trampe ned dets Tilje, 
— da skal vi flokkes paa den samme Vang, 
og da — det veed vi vist — Fostbrødrelaget 
sin sidste Prøve skal bestaa i Slaget, 
og det skal vorde meldt i Skrift og Sang: 
at vi var tro i Lykken som i Nøden, 
at vi var Ire i Livet, een i Døden ! 

OPRAAB 

MIT Folk! hvor er din Fortids Magt, 
da Nordens Lande Lov du gav 
'og spejled trende Kroners Pragt 
i Østersø og Vesterhav? 
Er Danmarks Løve, træt og spag, 
indslumret paa sit øde Leje, 
og tør ej for sit sidste Eje 
den vove nu det sidste Slag? 

Mit Folk! hvor er dit Hædersnavn, 
som Sværdene paa Valen sang, 
som, luende fra Vikingstavn, 
sig til Europas Grændse svang? 
Er i en evig Kummers Nat 
nedgangen din Erindrings Maane? 
Tør man ustraffet dig forhaane 
og kaste Tærning om din Skat? 

Mil Folk! hvor er dit Modersmaal, 
som gjemmer Fædrenes Bedrift, 
og gav det Ry, de vandt med Staal, 
et herligt Liv i Sang og Skrift? 
Skal det fra Sli til Kongeaa 



Digitized by VjOOQIC 



68 



beskæmmet for et andet vige, 
for snart med Resten af dit Rige 
at sygne, glemmes og forgaa? 

Mit Folk I mit Folk! hvor er du selv? 
Fornemmer du ej Tidens Røst? 
Fornemmer du ej Livets Væld 
og Kraftens Strømning i dit Bryst? 
Har du ej bygl dit Fremtidshaab 
paa fremmede Despoters Naade, 
saa løs med Sværdet Skæbnens Gaade 
og stig gjenfødt af Kampens Daab! 

TIL DE GAMLE 

(Tilegnelse af POUL RYTTER: VISER OG VERS) 

KONG Christians Mure stande lige trygge, 
som for et Aarti, saa endnu idag, 
og Taarnet strækker end sin Kæmpeskygge 
ud over Klosterlivets lave Tag. 
Dernede har vel puslet det Moderne 
og paa det runkne Skind sin Fernis lagt; 
men uforkrænkt staar Gaarden i sin Kjerne, 
som i sin gamle burschikose Dragt. 

Og Linden hvælved nys sin brede Krone 
og kvæged Sindet med sin Morgenduft; 
dens Blade bæved nys ved Sangens Tone, 
som ruUed gjennem Aftnens stille Luft; 
nu rusker Blæsten i de nøgne Grene, 
og Løvet rasler i den øde Gaard: 
det er i stadig Vexel samme Scene 
ved Gry og Kveld, i Efterhøst og Vaar. 



Digitized by VjOOQ IC 



Og i den store Kubes trange Celler 
der sværme St udi oser nu som før; 
hist Videnskabens klare Honning vælder, 
her falder den en Smule harsk og tør; 
i sprukne Frakker og med lange Piber 
bag Muren slentre sorgløst de omkring, 
skjønt det paa Mønt derinde stadig kniber, 
som paa Forstand paa denne Verdens Ting. 

Det er det samme Liv, men ej de Samme, 
det gamle Stykke, men en anden Akt, 
et skiftet Indhold i en arvet Ramme, 
og yngre Slægter i en Fortids Dragt: 
den fælles Stamme, i Naturens Orden, 
forynget har sit Løvs saftgrønne Rad, 
og det, som engang gulnet faldt til Jorden, 
har Høstens kolde Vinde splittet ad. 

Ak, hvor er I, som delte mine Glæder, 
min Ungdoms Idræt og dens Synd og Sorg, 
som drømte sammen smukt om Manddomshæder 
og tømred Haand i Haand paa »Haabets Borg<? 
Vidt skilte Skæbnen vore Kaar og Baner; 
En lik ej Hus, en Anden Gaard og Gods; 
mens Nogle færdes under Tidens Faner, 
gror over Andre Glemsels tætte Mos. 

Og vi, som leve, er ej mer de samme; 

os ramte tungt de ydre Forholds Magt. 

Der er vel dem, der gik som Fjender gramme 

ud af den gamle broderlige Pagt; 

og vi, vi Faa, som mødes, og som kjendes 

i vore Minders skyggefulde Hal, 

vi føle dog vor Hu alt mere vendes 

fra ældet Samliv mod vort nye Kald. 



Digitized by VjOOQ IC 



70 



Og dog — jeg kan ej slippe denne Tanke — 
var ej vort Ungdomsliv alt tomt og dødt, 
saa maa en Gjenklang af det stundom banke 
i eders Bryst og det bevæge sødt; 
saa maa der være Noget af det Svundne, 
som er fordunklet vel, men ikke tabt; 
saa er vi af et varigt Baand dog bundne, 
om det ej længer har sin fordums Kraft. 

Thi Aanden, Brødre! kan dog ej gaa fløjten, 
— ■ og Aand der i vort Ungdomsliv jo var; 
det var jo den, der holdt det op i Højden, 
det var ved den, det Frugter for os bar. 
Og Hjertet kan vel ældes, kan vel briste, 
men er der god og sund Natur deri, 
saa holder det Kuløren til det Sidste; 
— og Hjerte har al Ungdoms-Poesi. 

Af min jeg har afbrudte Rester fundet 
i gamle Gjemmer som i Sjælens Krog, 
dem har jeg støvet af og sammenbundet, 
og Knippet er en Del af denne Bog: 
for Verden er det gule Stambogsblade 
med bleget Skrift, af tarvelig Værdi; 
for eder tro'de jeg de Mening ha'de, 
thi fælles Minder dølge sig deri. 

Saa tag dem hen ! — Til eder jeg dem vier, 
og dermed gjør jeg ikkun Ret og Skjel; 
I har en Part i disse Melodier, 
en fuldt saa stor som den, jeg ejer selv; 
thi for min Musa var jert Venskab Ammen, 
I kjæled for den Spæde, naar hun frøs, 
I dele billig Æren eller Skammen, 
fordi hun blev en vild, uvoren Tøs. 



Digitized by VjOOQIC 



71 

I SOMMERFERIEN 

SOLD, mine Drenge, hvordan gaar Kommersen? 
Har I endevendt jert alvorlige Hjem? 
Loved Papa at udfri jer af Persen? 
Loved I til Gjengjæld at læse for fem? 
Strækker I jer i det nyslagne Hø, 
tyggende Drøv paa forgjemte Noveller, 
køler jer Hd i den gyngende Sø, 
eller i Grog paa en Kjælder? 

Tylder I Nyheder fra Hovedstaden 
i Familiecirklernes graadige Gab? 
Gaar I om Dagen med Bluser paa Gaden, 
og i Aftenskumringen hver med et Skab? 
Skærer I løs paa en Hamborger-Skotsk 
i Sommernat under » Bøgenes t Kroner? 
Lærer I Tøserne paa »Jacototsk« 
Kjærligheds Konjugationer? 

Syndige Børn! I kan sværme og jage; 

jeg, som tidt har bredt mig paa Mesterens Plads, 

knap tør min fattige Moster bedrage 

for en stakkels Mark til et eneste Glas ; 

sidder i Cellen med Haand under Kind, 

flau som en Fugl, der er skudt under Vingen, 

medens mit Suk ud i Aftenens Vind 

flagrer, bemærket af Ingen. 

Thi jeg maa plukke i Ciceros Laser, 
tærske paa en kjedelig, lang Kommentar, 
spæge min Aand med opstyltede Fraser, 
for engang at blive lidt mer end end Nar. 



Digitized by VjOOQ IC 



Vist er det Ret, der er Mening deri, 
at som I Andre jeg Noget maa lære; 
men, kjære Venner! den Filologi 
er sejg og trøsket at tære. 

O, gid de flj-gtede Somre tilbage 

kom med hver en fristende Stund, jeg har tabt, 

saa skulde nok min Erfaring det mage, 

saa jeg havde Lov nu at leve paa Kraft; 

men jeg har offret min fejreste Vaar 

altfor galant paa Horaernes Alter; 

rig kun paa rustede Minder jeg staar 

nu som en utro Forvalter. 

O, gid min Aand, som den smidige Ranke, 
vandt om Troens Stamme sig, 3'dmyg og ren! 
O, gid som Duen min flj^vende Tanke 
hjem mig bragte Haabets oplivende Gren! 
Nu er den Maagen, som Nætter og Dag 
flakker omkring paa de stormrørte Bølger, 
synger en varslende Sang fra et Vrag, 
eller en Flynder forfølger. 

O, gid jeg ejed de persiske Skatte, 

blot for ret at svælge i Livslyst et Døgn, 

blot for, af Nydelse mættet, at fatte, 

at den Higes Held er en glimrende Løgn! 

Thi, skjønt det Malm jeg foragter, hvis Savn 

tynger til Jord mine kæmpende Vinger, 

dem jeg misunder, hvis Værd og hvis Gavn 

Guldet alene betinger. 

O, gid jeg ejed et smilende Øje, 
i hvis dunkle Ramme jeg fandt mit Portræt! 
Ejed en Barm, ved hvis bølgende Høje, 
glemmende min Kummer, jeg aandede let! 



Digitized by VjOOQ IC 



73 



Ejed en Røst, hvis melodiske Fald 
styred min Attraas løs drivende Planke! 
Ejed et elskende Hjerte, som halv 
delte min lønligste Tanke! 

O, gid jeg ejed en græstækket Bolig 
hist i Hjemmets Dal bag Syringernes Flor, 
hvor min urolige Higen sov rolig, 
mens den brudte Larve opløstes til Jord ! 
Lykken kan bygge sit skinnende Slot, 
men som en Boble af Skum maa det briste; 
Solon har Ret: ikkun den har det godt, 
som gik tilsengs i sin Kiste. 

Sold, mine Drenge, og tuml jer kun trøstig! 
Luk jert Øre til for min traurige Sang! 
Tidt var jeg sorgfuld, og tidt var jeg lystig; 
er jeg det ej nu, vel jeg bli'r det engang. 
Fryd jer ved Livet, thi Livet er smukt! 
Nyd det, imens I har Foraar og Sommer! 
Blomsterne falme, den glødende Frugt 
falder, naar Vinteren kommer. 



CHRISTIAN BALTASAR KRARUP 
BERGENHAMMER 

NU gulnes Lindens Løv og falder af, 
og Blæsten hvirvler det omkring i Støvet, 
Naturens Fylde stunder til sin Grav, 
og Livet synker visnet ned som Løvet; 
hvor nys vi stod i Kveld, en talrig Rad, 
og slynged Sangen om det grønne Blad, 
nu taus en Enkelt vanker og bedrøvet. 



Digitized by VjOOQ IC 



74 



Thi alt gik Mangen, kaldt en trofast Svend, 
tilsengs bag Hverdagssyslens snevre Skranker 
og kjender knap sit Ungdomsliv igjen, 
som taaget svæver for hans dorske Tanker; 
og mangen Gut med frit og lystigt Sind, 
med Sundhedsblomsten paa den varme Kind, 
i Gravens stille Havn har kastet Anker. 

Nys runged Klokker over Beltets Bred: 
til Kirkegaarden bar man bort en Baare; 
der lagdes en af vore Bedste ned, 
og Gravens Rune ristede — en Taare. 
Hans Stjerne skinned vist ej bredt og vidt, 
den store Verden kjendte ham kun lidt, 
men Venneklyngen elskede ham saare. 

Han var en djærv og kraftfuld Søn af Nord, 
saa fyrig og saa varm som Sydens Ranke; 
han var saa kjæk og brav i Daad og Ord, 
saa ærlig og saa ren i Hu og Tanke; 
han var en Ven, som man kun finder faa, 
en Klippe, som man kunde bygge paa, 
mens Bølgen skylled bort den skøre Banke. 

Et frodigt Liv der spired i hans Barm, 

en Aandens Vaar med Hjertets Roser røde; 

naar Glædens Kalk han tømte ungdomsvarm, 

saa folded den sig ud i fej rest Grøde, 

saa flammede hans Blik, hans Læbe klang, 

begejstret stemte Koret i hans Sang, 

og Hjerter favnedes i Toners Møde. 

Et helligt Haab var Maalet for hans Id, 
for Aandens stille Kamp og tause Virken, 
en Herrens Præst at vorde, gjæv og blid, 
at tolke Ordets Herlighed i Kirken. 



Digitized by VjOOQ IC 



75 

Hans gamle Moder suged Kraft deraf. 

Det svandt — nu staar hun ved den friske Grav, 

nedbøjet, som paa Fjeldet Hængebirken. 

Thi Liv skal vorde Død og Glæde Kval, 
og Haabet som et Stjerneskud udslukkes, 
hver Blomst, som spirer frisk i Jordens Dal, 
for Kulden visne og af Stormen plukkes, 
saa lyder Nornens mørke, tunge Dom : 
mod den er al vor Kamp og Stræben tom, 
og den forstummer først, naar Kisten lukkes. 

Men Død skal vorde Liv og Smerte Lyst, 
af Muldet stige skal en Blomsterkjæde, 
det Haab, som segned sygt og mat i Høst, 
i ny og herlig Vaarglands skal fremtræde; 
vort Savn skal stilles, Graaden tørres bort, 
thi Døden er jo kun en Slummer kort. 
Han er indgangen til sin Herres Glæde. 



SALOMON DREJER 

Nu springer Livets Væld af Jordens Bund; 
den rige Planteverden sig forj'nger, 
og Flora samler sine Børneklynger 
til Majfest overalt i Mark og Lund: 
men han, hvis Glæde var blandt dem at dvæle, 
som tidlig havde læst i deres Sjæle 
den Tanke, Universet bæres af, 
som Love deres vilde Vrimmel gav, 
og skænkede de Stumme Navn og Mæle; — 
han kommer ej, — de flokkes paa hans Grav. 



Digitized by VjOOQ IC 



76 



En Hær af Toner følger Vaarens Spor, 
med Kunstens Harper blandes Lærkers Kor; 
og alle slynged nys i kjærlig Flok 
sig om den gamle Mesters hvide Lok. 

Men han, den unge Sanger, i hvis Bryst 
der bølged Kunstens Kval og Kunstens Lyst, 
hans Haand er mat, hans Læbe stum og bleg, 
og brusten hænger alt hans Strengeleg. 

Tidt, naar i Digterdrømme han den tog, 
en dunkel Smerte gjennem Strengen jog; 
det var en Anelse, — og den var sand; 
det var et Budskab fra de Dødes Land. 



Nys runged højt Forløsningstimens Slag; 

det trange Fængsels tunge Dør blev aabnet, 

og Friheds Kæmper frejdig svinger Vaabnet 

igjen for sin og Folkets gode Sag; 

men han, hvis Hu mod samme Fremtid stunded, 

hvis Sejershaab paa Sandheds Magt var grundet, 

hvis Aand sit Trældomsmærke sletted ud, 

og fæsted Frihed til sin rige Brud; — 

han blev i samme Stund af Døden bundet. 

Nej, han er fri — thi Frihed er hos Gud. 



Farvel! trofaste Fælle, elskte Broder, 
med Tanken klar, med Villien stærk og ren! 
Tryk ømt ham til dit Bryst, du Livets "Moder! 
Og rejs af Blomster ham hans Bautasten! 



Digitized by VjOOQ IC 



77 

MICHAEL PETRONIUS BILLE 

Hvi sukke Kongedybets mørke Vover 
saa hult og tungt paa Danmarks Højtidsdag, 
da Mindets Torden ruller stolt derover, 
og Ekko svarer fra de sjunkne Vrag? 
Hvi sænker tyst og sørgende sig Flaget, 
som, himmelfaldet, stræbte did igjen, 
hvis røde Tunge sang igjennem Slaget 
et mægtigt Drapa om de danske Mænd? 
Hvi aabnes Juels og Vessels stille Hjem? 
Hvem vover nu at fordre Plads hos dem? 

En Olding er det, som beskeden vanked 

sin stille Vej igjennem Livets Larm; 

men ungdomskjækt engang hans Hjerte banked, 

og Manddomsst\Tke svulmed i hans Arm. 

Som ægte Skud af Nordens Kæmpestamme 

sin Prøve han bestod paa »Prøvesten«, 

og vandt det Vidnesbyrd af Fjender gramme, 

at hans og Danmarks Hædersdag var een. 

Nu slumrer han i Heltebrødres Favn, 

men evig lever fort med den hans Navn. 

O Danmark, fæld enTaare paa hans Kiste! 
De gamle Vidner om din Storhed fly. 
Med ham til Hvile gange snart de sidste; 
da er du fattig — du har ingen ny. 
— Men løft fra Graven frejdig op dit Hoved ! 
Der bor en Spaadomskraft i Mindets Røst; 
en Fremtid holde vil, hvad Fortid loved; 
Bedrifters Udsæd føder daadrig Høst; 
og stige skal af Kongedybets Ry 
engang igjen din Hæders Morgengry! 



Digitized by VjOOQ IC 



78 



JENNY LIND 



DER gaar en Susen gjennem Sveas Skove, 
hvor Granen hvisker ømt med Birkens Kviste ; 
mod Klippen ruller sig Mælarens Vove, 
for, trykket mod dens kolde Barm, at briste; 
og i den stille Aften Taagen drager 
sit hvide Slør henover Sø'r og Moser, 
Dugtaaren perler paa de friske Roser, 
og Droslen smeltende i Busken klager. 

Naar Nordens korte Sommer gløder prægtigst, 
et Vemod dybt og inderligt den aander; 
naar Livets dunkle Kræfter virke mægtigst, 
i deres Samklang sig en Smerte vaander: 
det er, som Blad og Blomst, som Land og Bølge 
af Kjærlighedens tause Kummer trængtes, 
som efter en Forløsningsstund de længtes, 
som aned de den Død, der brat skal følge. 

Og dette Vemod i din Stemme bæver, 
og denne Længsel sittrer i din Trille; 
i hver en Klang, som fra din Læbe svæver, 
udstrømmer Kjærlighedens rige Kilde: 
og hvad Naturen taler uden Mæle, 
og hvad den drømmer, men kan ej udtale, 
det blev det givet dig i Sang at male, 
ved Toner at forklare og besjæle. 

Hvorhen du derfor gaar i Nordens Riger, 
bag Havfrubeltet under Bøgekroner, 
hvor Granen dufter, og hvor Fjeldet stiger, 
— er altid hjemme du og dine Toner: 



Digitized by VjOOQ IC 



79 



og ingen Kvad, i Kunstens Skoler lærte, 
og ingen Efterklang af Sydens Fylde 
kan Nordens haarde Kraft, som du, fortrylle, 
thi naar du synger, slaar dets eget Hjerte! 

Farvel! — Tilbage til det Folk du vender, 
hvortil dig Blodets Baand har stærkest bundet; 
men glem ej over det de Qerne Frænder! 
Glem over Birgers Stad ej Øresundet! 
— Og naar igjen de milde Sommervinde 
befolke Gefions Vang med Blomsters Klynge, 
kom saa igjen ! — De bedste skal vi slynge 
da til en Krands for Nordens Sangerinde! 



ORDETS RIDDER 

PAA Kisten er Ridderens Sværd nu lagt, 
hans Harnisk og Skjold i Museet hænger, 
hans flygtige Livs romantiske Pragt 
kun svagt gjennem Sagnenes Taage trænger; 
den Borg, som hans vældige Haand har bygt, 
hvor Kampen han trodsed og bortdrømte Freden, 
nu skjuler en Ætling, der sysler beskeden 
med Bøndernes Tugt eller Studenes Røgt. 

Der fægtes ej mer af Mand imod Mand 
for Land og for Drot, for Frihed og Ære; 
thi Krig blev et Haandværk, Soldaten en Stand, 
og blinde Maskiner de staaende Hære; 
Kulturen har tæret paa Manddommens Marv, 
og studset det fyrige Mod sine Vinger; 
en Heltedaad fast som et Eventyr klinger, 
kun Skægget fik Nutidens Løver i Arv. 



Digitized by VjOOQ IC 



80 

Og dog er al dristig, al ridderlig Id 
med Korstog og Tvekampe heden ej vandret, 
een kjender endnu dog vor daadløseTid; 
men Vaabnet er skiftet og Navnet forandret. 
Thi Pennen blev Landse og Ordet et Sværd; 
af funklende Tanker blev Rustningen flettet; 
et Blad af Papir er det Skjold, som uplettet 
for Samtidens Skranke nu Ridderen bær. 

De Vaaben er stærke, — thi styrte for dem 
maa Trældommens Mure og Fordommens Gittre, 
og Brøde og Løgn af sit Skjul krybe frem, 
og Uretten selv under Purpuret sittre. 
Vel tykkes tidt Kampen en dagligdags Kiv, 
som koster ej Blod, og hvor Døden ej lurer; 
men Hjertet med usete Skrammer den furer, 
og OfTret, den kræver, er ofte — et Liv. 

Og hvad er saa Lønnen? — Et tvetydigt Navn, 
af Magten forfulgt, af dens Krybere gnavet; 
et Bifald, smaahakket af Selvsygens Ravn; 
en Hæder, som vorder med Liget begravet. 
Mens Kunsten betalte Historiens Gjæld 
til Mange, som Døden for Friheden funde, 
til Mange, som kun vare Herrernes Hunde, 
— saa sig mig: hvem sang om Armand Carrel? 

Han var dog en Helt, en Ridder saa god 
som hin, der ej kjendte til Frygt eller Dadel; 
hans Kraft var en Mands, og en Ynglings hans Mod, 
og Hjertet var ædelt, ogAanden af Adel; 
hans Hu var en eneste glødende Drøm 
om Frankrig, dets Glands, dets Hæder og Lykke 
under Frihedstræets befrugtende Skygge, 
urokket af Tidernes vexlende Strøm. 



Digitized by VjOOQIC 



81 



Og Drømmen blev Ord; — og det prentede Blad 
blandt Folket sig spredte paa ilende Vinger; ! 

snart lød det som Suk, snart som Lærkernes Kvad, j 

og snart, som naar Øxen i Roden alt klinger. | 

Der ulmede Gnister i Massernes Sjæl ; — j 

de blussede op; — i et Baal slog de sammen; — " 

i Aske sank Tronen. — Men hvo tændte Flammen? 
Det mægtige Ord og — Armand Carrel, 

Men Drømmen blev Drøm kun; — thi Folket gav 

hen 
sit Blod blot for atter at rejse en Trone, 
og »Frihedens Gudsøn« og Borgerens Ven 
snart lærte at synge i Herskerens Tone; 
og de, der nys kæmped paa selvsamme Plet 
som hin, og Nationens Mænd bleve kaldte, 
at mættes ved Naadens TafTel nu valgte 
for Winkelried-Kampen om Frihed og Ret. 

Kun han blev ej vundet, han ene forblev 
trofast mod sit Folk, mod sit Kald og sin Fane: 
med knusende Kraft bort han Blændværket rev, 
og drog uforsagt Konsekvensernes Bane. 
Men Ordet, som nys Bajonetterne brød, 
og fæsted den nybaarne Magt paa sin Tinde, 
var nu til Besvær, derfor lod man det binde, 
og Had var den Tak, som dets Ridder man bød. 

Hans Andel af Sejren blev Fængsel og Flugt, 
og Livet begaved ham rigt med sin Smerte; 
men Tankens vidt straalende Lys blev ej slukt, 
før Skumlerens Kugle fandt Vej til hans Hjerte. 
Da klagede Frankrig og følte sit Savn; 
men nu er det glemt, og hentørret er Taaren : 

Cam. Plouos Diotb. 6 



Digitized by VjOOQ IC 



82 

og dog er ej den blandt dets Sønner end baaren, 
som arved hans Aand og hans pletfrie Navn. 

Mit Danmark! O, vaagner igjen i dit Sind 

ej Tanken om ham, som du selv haver mistet? 

Du stod jo dog ogsaa med Taarer paa Kind, 

dengang da hans ærlige Hjerte var bristet: 

erindrer du ej, at, hvor Domens Kapel 

om Kongernes Grav sin Søjlerad strækker, 

der grønnes hver Vaar den Græshøj, som dækker 

din Ridder af Ordet, — Armand Carrelf 



DRONNING MATHILDE 

I 

PAA Østerfælled gik der Dands. 
Snefunker sprang i Solens Glands, 
som Hingstens staalbeklædte Hov 
løs fra den frosne Skorpe slog; 
fra Byen til den stille Skov 
en prægtig Jægerskare jog, 
i Fløjel klædt og Silkestof, 
det var Kong Christians muntre Hof. 
Foran det hele Følge fløj 
en Dame, fyldig, rank og høj. 
Dybt aanded hendes fulde Bryst, 
og Øjet straalte Liv og Lyst, 
og Kinden blussed, varm og rød, 
omkap med Læbens Purpurglød. 
De rige Lokkers gyldne Skat 
var fængslet af en Fjederhat; 
men Ridekjortlens dunkle Flod 



Digitized by VjOOQIC 



83 



for Vinden bølgede og lod, 
mod Kvindevis og Landets Skik, 
tilsyne for hvert dristigt Blik 
de runde Formers bløde Pragt, 
slet dulgte af en mandlig Dragt. 
Spidsborgeren, som udenbys 
var trippet efter Luft og Lys, 
af Tanke tabte Læst og Disk; 
Trælbonden glemte Fogdens Pidsk, 
og begge stod paa Vejen stille, 
og maabed paa det skjønne Syn, 
der som et Stjerneskud, et Lyn, 
forbi det dorske Øje gled : 
men hun, som dristig Gangeren red, 
var den smukke Dronning Mathilde. 

II 

Og der gik Dands paa Frydenlund. 
Fuldmaanen steg af Øresund, 
men skinsyg blegnede dens Kind, 
fordi de tændte Kroners Pragt 
fordunklede dens Straalers Magt. 
I Skoven brummed Nattens Vind, 
mens dog som lydig Træl den bar 
Musikens Toner, Ekkos Svar. 
Henover Gulvets blanke Bræt 
en gravitetisk Menuet 
nu gled: et stolt og herligt Par 
de To, som dandsede den, var. 
Nu ligned hun en Dronning mer 
end nylig, da i Hjortens Spor 
som Amazone klædt hun fo'r; 
nu Diademet gød sit Skær 



Digitized by VjOOQ IC 



84 



om Pandens stejle Marmorvæg; 

i hundred Folder, hundred Læg 

den side Fløjelskjole faldt 

om hendes yppige Gestalt, 

og over hendes Væsen bredt 

var Gratie og Majestæt. 

Men hvem var han, hun kaared i 

sin Yndlingsdands til vis å vis? 

En Orden smykkede hans Bryst; 

stolt var hans Holdning, Øjet lyst; 

der lued gjennem det en Aand, 

forløst af Fordoms trange Baand. 

Hans Ansigt var i ædel Stil, 

men tegnet var dets Ungdomsflor 

af Nydelsernes matte Spor, 

og Letsind leged i dets Smil. 

Var han et Skud af Fyrsteslægt? 

Bar selv maaske han Kronens Vægt? 

Nej, dunkel var hans Stand, hans Navn, 

før Lykken krysted ham i Favn, 

og svang ham op paa Tronens Fod, 

hvor nu han enevældig stod. — 

Musiken taug: hun tog hans Arm, 

og svæved blussende og varm 

igjennem sine Damers Rad; 

han bukked dybt; de skiltes ad. 

Der blev ej talt, men taltes dog 

med Øjets klare, rige Sprog; 

i hans laa meget mer udtrykt 

end undersaatlig Ærefrj^gt, 

og hendes flygtede for hans, 

bedugget af en fugtig Glands. 

Men Hoffets vaagne Argusblik 

opsnappede det Bud, der gik 



Digitized by VjOOQ IC 



85 



med Hjertets Spørgsmaal, Hjertets Svar 
imellem hint misundte Par, 
og tydede det snildt, men ilde. 
Og snart der bugted sig en Snog 
i Salen rundt fra Krog til Krog, 
og Edder fra dens Tunge sprang; 
men Maalet for dens hvislende Sang 
var den smukke Dronning Mathilde. 

III 

Paa Christiansborg gik Dands igjen, 
da Maanen, netop fyldt paany, 
i Sølvflor hylled Slot og By. 
Hist fra sin stille Bane den 
saa* bredet Nattens klamme Gys, 
hvor Livets Straaler funkled nys; 
saa* Glædens tonerige Larm 
afløst af Mørkets skumle Daad; 
saa' Kinden sittrende af Graad, 
der nylig gløded elskovs varm. 
Endt Ballet var, Musikens Flugt 
var standset, Lys og Fakkel slukt. 
Nu laa det prægtige Palads 
som øde paa den tause Plads; 
kun Vagtens monotone Skndt 
lød i de hvalte Gange vidt 
Men Hævnens Tiger ikke sov: 
den lister lurende omkring, 
og maaler sindrig af det Spring, 
hvori den knuse vil sit Rov; 
og Herskesygen rejser sig, 
Megæren, gusten som et Lig, 
med Slanger i den kolde Barm, 



Digitized by VjOOQ IC 



86 



med Sværdet i den magre Arm ; 
hun bygger i det mørke Slot 
en Trone nu af et Skafot. — 
Hvad rørte sig i Nattens Skød? 
Der flagred hist og her et Skin 
af Lys, — der tramped tunge Trin, 
og Vaaben klirred, Stemmer lød, — 
og atter Alt igjen blev tyst. — 
Men Dronningens Gemak er lyst. 
Der staar hun selv i natlig Dragt, 
nys af sin Lykkes Drømme vakt, 
nu knust af Smerte, stum af Skræk, 
med bævende og blege Træk. 
Forgjæves om Medlidenhed 
hun bad, med Øjet sænket ned, 
som Tankens hemmelige Krog 
hun vilde dække med dets Laag. 
Forgjæves med fornyet Mod 
hun standser sine Taarers Flod, 
og trodser paa sin Højheds Ret; 
thi Vredens Pil afprelled let 
fra Lejesvendens haarde Skind, 
og Taarer rørte ej hans Sind. — 
Men hvor var han, som med sin Magt 
stod for sin Hustrus Ære Vagt, 
som skulde hævnet hendes Skam, 
hvis den var til for Gud og ham? 
En Olding svag i Livets Vaar, 
et Barn i Tanke, Mand i Aar, 
en Slave i en Konges Sted, 
en Dukke, som man leged med, 
henstrakt i vaagen Søvn han laa, 
og husked ikke længer paa, 
at nys sin Hustru og sin Ven 



Digitized by VjOOQ IC 



87 



han gav til Død og Skændsel hen. — 
Omsider fødtes Morgnens Gry, 
indsvøbt i tætte Taagers Sky; 
af Sengen Borgermanden steg 
og treven efter Vejret keg. 
Forbløffet han bemærked, at 
Soldater Slottet holdt besat, 
og saa' Dragonerne, der red 
paa Pladsen foran op og ned; 
saa' Portens Fløje lukkes op; 
saa' bruse frem en Ryttertrop, 
som tæt en lukket Vogn omgav, 
og hørte deres skarpe Trav 
gjenlyde dump i Morgnens Stille. 
Men Sukket, som fra Vognen lød, 
og Taaren, som ustandset flød 
derinde, blev ej hørt, ej set; 
thi Fangen i den mørke Karet 
var den smukke Dronning Mathilde. 

IV 

Paa Østerfælled gik der Dands. 
Blodstraalen sprang i Solens Glands; 
et Hoved faldt for Bødlens Sværd, 
der var en bedre Skæbne værd; 
et Navn med Haan udslettet blev, 
som Saga paa sit Skjold opskrev; 
et Rygte Pøblen søndersled, 
der voxed med den Tort, det led; 
den Mand, der Ordet havde løst, 
med Ordets Gift blev overøst 
Og det var ham, som nylig stolt 
i Tømme tvende Riger holdt. 



Digitized by VjOOQ IC 



88 



hvis Kongemagt og Kongeglands 
kun savned Kronens g>'ldne Krands; 
som Lysets første Dæmring saa' 
i Tidens Horizont opgaa, 
og voved kjæk at lægge ned 
i Livets Mark sin Tankes Sæd. 
Men Qern var end den Morgenstund, 
der endte Folkets lange Blund, 
og Livets Ager, haard og gold, 
bar Hadets kun og Hævnens Fold, 
og kræved, før hans Sæd slog Rod, 
en Vanding af hans eget Blod. 
Han faldt — thi han var voxet fra 
den Tid, som han var fostret a*, 
men mægted, trods sin Vælde, ej 
at løfte Tiden op til sig; 
han faldt — fordi, af Overmod 
og egen Storheds Drøm berust, 
den Verden, der engang bestod, 
han vilde sparket ned og knust, 
og af sin endelige Kraft 
en ny og bedre atter skabt; 
han faldt — fordi den Ærens Tind, 
han stræbte mod, var kun et Skin, 
fordi hans Maal, det var ham selv, 
men Midlet kun var Folkets Vel; 
han faldt — og soned med sin Død 
vist meget mer, end han forbrød. 
Udslettet blev af smaaligt Nid 
hvert Minde om hans kjække Id, 
men eet dog i al Evighed 
fra Slægt til Slægt skal arves ned 
og funkle fra hans glemte Grav: 
at Folkets Røst han Frihed gav. 



Digitized by VjOOQ IC 



Han faldt — og hun, som havde lagt 
udi hans Haand sin egen Magt, 
hvis Naades straalerige Væld 
befrugtede hans stolte Sjæl 
og lokked frem hans høje Kald, 
— hun knustes af ham i hans Fald. 
Hvor Sjælland strækker ud sin Arm, 
som længtes det mod Sveas Banti, 
hvor Odden deler Øresund, 
der staar endnu den gamle Borg, 
som skued hendes bittre Sorg, 
som hørte hendes egen Mund 
bekjende, for at frelse ham, 
den skjulte Brødes tunge Skam. 
Den er et Vidne taust, der veed, 
om Ordet, som hun har udsagt, 
var vristet frem ved Svig og Magt; 
om hun fortjente, hvad hun led; 
om hendes Ære, ren og blank, 
kun som et grusomt Offer sank 
for usle Rænkers lumske Spil ; 
thi den har ogsaa lyttet til, 
naar hun i 3'dmyg Bøn til Gud 
sit Hjertes Løndom folded ud. 
Nu er hun død, — og Danmark gav 
sin Dronning ej engang en Grav; 
nu smuldrer paa en fremmed Kyst 
den friske Mund, det fulde Bryst, 
der fordum aanded Liv og Lyst. 
Den Slægt, der stirrede sig blind 
i hendes Yndes varme Skin, 
er gangen samme Vej som den. 
Kun Sagnet gaar endnu igjen. 
Vemodigt toner det fra hver 



Digitized by VjOOQ IC 



90 



en Plet, hun engang havde kjær; 

det sukker i de gamle Træ'r, 

hvis dunkle, melankolske Krands 

omgiver Hirschholms sjunkne Glands; 

det suser langs det friske Sund 

fra hendes Glædes lyse Lund. 

Og naar en Sanger i dens milde, 

vaargrønne Højsal træder ind, 

saa griber Mindets Kraft hans Sind, 

saa fødes paa hans stille Gang 

af Sagn og Drøm en klagende Sang 

om den smukke Dronning Mathilde. 



Digitized by VjOOQ IC 



ANDET TIDSRUM 

1848-1863 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQIC 



I. SANGE OG VISER 

NORDEN 
I 

HVOR de hvide Bræer skinne 
fra de mørke Fjeldes Tinde; 

hvor de stride 

Elve skride 
gjennem Dalens magre Jord; 
hvor de høje Graner suse, 
og i lave Bjælkehuse 

stærke, trygge 

Bønder b^^gge — 
er det skjønne, stolte Nord. 

Hvor de blanke Bølger blaane, 
hvor de grønne Bakker skraane, 

og de bløde 

Enge føde 
modig Ganger, rigen Hjord; 
hvor de gyldne Agre svømme, 
og om Bøgeskovens Drømme 

Nattergale 

føre Tale — 
er det samme skjønne Nord. 

Hvor det var en Leg at stride, 
hvor det var en Spøg at lide; 



Digitized by VjOOQ IC 



94 



hvor den kjække 

Vikingsnekke 
skar i Havet røde Spor; 
hvor de dybe Draper runged 
og af Folket, tusindtunget, 

baarne siden, 

trodsed Tiden — 
var det gamle, store Nord. 

Hvor, af Aanden overvunden, 
Seklers Tvedragt er udrunden; 

hvor de Stemmer, 

Hjertet gjemmer, 
mødes i et mægtigt Kor; 
der, hvor Mindets Nordlys blinker, 
og til Idræt Slægten vinker 

Haabets Qerne 

Morgenstjerne — 
er det unge, frie Nord. 

II 

UNGDOMMENS Drøm, 
smilende Barn med den klingende Lyre! 
Naar skal du Treforken gribe, og styre 
Tidernes Strøm? 

Ungdommens Haab, 
blinkende Fakkel i Nætterne lange! 
Naar skal du Baunerne tænde og fange 
(ijerningens Daab? 

Timerne randt: 

blegere sittred den ledende Stjerne; 



Digitized by VjOOQ IC 



95 



svinder den ej i det taagede Fjerne? 
Viste den sandt? 

Timerne gaa: 

der, hvor de trængtes, de jublende Skarer, 
lege nu Sorgløse, springe nu Harer; 
vi er kun faa. 

Dog skal den gro, 

Spiren, der spæd pipper frem over Jorde; 
Ungdommens Haab skal forklares og vorde 
Mændenes Tro. 

Dog skal den staa, 

Tanken, som Saga har baaret og ammet. 
Tanken, som Æt efter Æt har annammet, 
kan ej forgaa. 

Evig og sand, 

virker den dybt, naar den oventil sover, 
lyser blandt famlende Slægter den over 
Fædrenes Land. 



III 

UNGDOMSMODET slaar med sine Vinger, 
hele Verden for vor Fod er lagt. 
Fremtids Drapa i vor Tanke klinger, 
Aanden ser sin Gjerning alt fuldbragt; 
søde Kys af varme Purpurlæber 
og af Glædens Nektar fulde Drag 
Lønnen er, der vinker Hver, som stræber 
kjækt og ærlig for den gode Sag. 



Digitized by VjOOQ IC 



Ak men, Brødre! Livets Jammer stækker 
alt for hastig Tankens raske Fart, 
og en klam Filistertaage lægger 
sig om Øjet, der har skuet klart: 
Lønnen tidt er plumret, før den smagt er, 
Maalet var dig nært — forbi det fo'r; 
Sandhed syntes størst af Verdens Magter, 
men dens Daarskab er dog nok saa stor. 

Dog, det ilde sømmer yske Svende, 
fejgt at skælve for vort svare Kald, 
eller Ryg i Livets Kamp at vende 
der, hvor Aandens Styrke prøves skal. 
Haabets Fugl, vor Ungdoms milde Sanger, 
flyver med til Mændenes Bedrift, 
og paa Nattens dunkle Hvælving pranger 
store Minders lyse Sejersskrift. 

Vil vi love da i Lagets Gammen : 
Nordens Held og Hæder, Magt og Pris 
Maalet er, hvortil vi stræbe sammen, 
hver i Sit, paa ærlig nordisk Vis! 
Frihedstemplet rejst med høje Buer! 
Rets og Sandheds stærke Værn derom ! 
Og derinde kydske Altarluer 
straalende fra Skjønheds Helligdom! 



IV 

HENOVER Tidens Hav der gaar 
en Dønning død; 
ved Styret Vold og Vilkaar staar, 
af Graven jordet Fordom gaar, 



Digitized by VjOOQ IC 



97 



og Sandhed lider slette Kaar 

og Frihed Nød; 
det er, som Folkets Haab var tabt, 
og Troen paa dets egen Kraft 

var død. 

Men atter kule vil en Storm 

fra Sønden op: 
da styrter hver en snørklet Form, 
da brister hver en skimlet Norm, 
da ryster Dybets Midgaardsorm 

sin tunge Krop; 
da galer Hævnens Hane rød; 
den vilde Kraft, som tro'des død, 

staar op. 

Skal Nordens Odelsgaard den Dag 

staa tryg og fast, 
naar skøre Kroner gaa i Kvag, 
og Riger drive om som Vrag, 
naar Liv og Død for Folkeslag 

er Tærningkast? 
Skal Nordens frie Folkeaand 
da frejdig trodse fremmed Baand 

og Bast? 

Det love Nordens unge Mænd 

med Haand og Mund: 
naar Fare truer det igjen, 
da skal vi møde. Ven med Ven, 
og give Hu og Gjerning hen 

af Hjertens Grund ! 
Og hvad der nu er svagt og delt, 
det skal vel stande stærkt og helt 
den Stund! 

Carl Plovom Digte. 



Digitized by VjOOQ IC 



98 



A ARENE skride, Ungdomskrafteii svinder, 
jLJl snart er den slukt: 
da har vi høstet nok af Kampens Minder, 

lidt af dens Frugt; 
Maalet, vi drømte om at naa saa fage, 
Maalet, som vistes klart af Tankens L3'n, 

trækker sig tilbage 

da for vort Syn. 

Men var det Sandhed, som vi stræbte efter, 

staar den ved Magt, 
og ej forgjæves af vor Ungdoms Kræfter 

OfTret er bragt; 
var vi end faa, og stod vi end alene, 
var det, vi vandt og virked, ikkun smaat, 

har vi baaret Stene 

dog til dens Slot. 

Aarene skride, uforkrænket skrider 

den gjennem dem, 
hærder sin StjTke og sin Magt udvider 

og trænger frem ; 
Tidernes Vexel bryder ej dens Bane, 
Modgang og Modstand fremme kun dens Sejr, 

føre til dens Fane 

Fjendernes Lejr. 

Derfor, kun fremad for vor Ungdoms Haaben; 

thi den er sand! 
Engang forvist den skal i Purpurkaaben 

styre vort Land! 



Digitized by VjOOQIC 



99 



Engang skal Nordens Pol af den forgyldes, 
engang den drager sammen Land og Hav, 

om den først opfyldes 

over vor Grav! 



VI 

HEL ofte Haabets Hymner klang 
fra disse Gildesborde; 
og Tankens Maal og Hjertets Trang 
kom lydt og klart til Orde; 
men — vi er kun en lille Flok, 
og Verden har Filistre nok, 
som ærbart raabe Ve og Vok 
til vore vilde Drømme. 

Naar skal da Visen, vi har lagt, 
i Folkets Bryst faa Mæle? 
Og naar skal Ordet, vi har sagt, 
dets Gjerninger besjæle? 
Naar skal vor Tankes Morgensol 
staa op i Glands ved Nordens Pol 
og sprede fra dets Kongestol 
sin varme Straalefylde? 

Vi veed det ej, — men Han, den Gud, 

som Havets Bølger skilte, 

og viste Vej af Ørknen ud 

til Maalet, som han stilte; 

som klarede Margretes Aand, 

og sprængte det forrustne Baand, — 

han har endnu det i sin Haand, 

at hele, hvad han delte. 



Digitized by VjOOQ IC 



100 



o, der behøves kun et Lyn 

paa Verdens dunkle Himmel, 

saa faar paa een Gang Sands og Syn 

den tankeløse Vrimmel; 

saa brister Egennyttens Glar, 

og gammel Sandhed vorder klar, 

og gammelt Løsen finder Svar: 

*Ur vågen Moskoviter 1^ 

Lad derfor højt fra Gildesbord 

vor Sang og Tale lyde; 

thi Handling føde skal vort Ord, 

en Fremtid Tonen bryde! 

Vor Hu er Ild, vor Vilje Staal, 

og fast og vist vort Øjemaal; 

med Haab og Mod, med Tro og Taal 

vi Nordens Enhed bygge. 

VII 

LAD Fanen brede ud sin Dug 
j i Dagens klare Straaler! 
Vi vil ej liste frem i Smug, 
vor Færd vel Lyset taaler; 
en ærlig Kamp for Sandheds Sejr, 
en daglig Storm paa Løgnens Lejr 
kan ingen Mand beskæmme. 

Og lad dem le, for vi er faa 
og fattige paa Kræfter; 
jo nærmere vi Maalet naa, 
des fler der følger efter; 
og vindes det tilsidst engang, 
ja, saa forlange Alle Rang 
med denne Blænker-Kjæde. 



Digitized by VjOOQ IC 



101 



Og lad dem kalde det en Fejl, 
vi unge er og kjække; 
det er jo Haabets fulde Sejl, 
som Vinger gi*r vor Snekke; 
med visnet Sjæl og bøjet Ryg, 
med Klogskabs pudrede Paryk 
vi kom ej langt fra Lande. 

Lad derfor Fanen flagre frit, 
og Sangens Toner høres! 
Formaa't vi har alt ej saa lidt, 
og mere skal der gjøres. 
Alt spiller Sol paa Bjergetind, 
og Dæmringen i Folkesind 
for Morgengr>'et svinder. 

Og kan de trende Folk først se 
det Rette og det Sande, 
saa vil de og i Vel og Ve 
tilsammen trofast stande; 
er Folkeviljen klar og stærk, 
saa voxer af sig selv vort Værk 
trods alle Mørkets Magter. 



VIII 

Nu det lufter jo friskt, og de drivende Sky'r 
_ op fra Syd imod Nord tage Flugt; 
men højt over dem lyser det straalende Fyr, 
som Aartusinder ikke har slukt. 

Læg da ud og gjør Sejl! lad os komme tilsøs! 
End er Vikingekraften ej død; 



Digitized by VjOOQIC 



102 

længe nok har vi strakt os i Afmagtens Døs 
og sat fremmede Friller paa Skød. 

Ak, det g] ælder ej ene om Vejr eller Vind, 
eller Sandhedens skinnende Baun, 
eller Haabet, som voxer i Ungdommens Sind, 
eller Arven, vi tog med vort Navn. 

Men det gjælder en Haand til at fatte vort Ror, 
som ej glider for Bølgernes Kast; 
og det gjælder en mandvoxen Vilje, som tror, 
og i Nød ved sin Tro holder fast. 

Og det gjælder et Blik, som paa Himmelens Hvælv 
skimter Stjernen bag Skyernes Hær; 
og det gjælder et Hjerte, som offrer sig selv, 
før det slipper den Tanke, det bær. 

Og det gjælder at træffe vort ærlige Valg, 
sætte Kursen og tone vort Flag, — 
ikke fremad en Streg og tilbage en halv, 
ikke sakke og gaa over Stag! 

Og det gjælder at komme af Mudderet flot, 
som er lejret om Spejl og om Bov; 
og det nytter ej længer at vrikke saa smaat, 
de maa kappes, de hæmmende Tov. 

Men vi Unge og Faa, men vi Ringe og Smaa — 
er der levnet for os ingen Daad? 
Skal med korsede Arme vi ventende staa 
paa de Stores og Mægtiges Raad? 

Nej, I Gutter, til Vejrs! vi er lette af Ben, 
vi vil klattre paa Stænger og Ræ'r; 



Digitized by VjOOQIC 



103 

der er Synet dog vidt, der er Luften dog ren, 
der er Stjernen vi dog mere nær. 

Og vort manende Raab og vor varslende Sang 
og vor braaddede, æggende Spot 
vil vi slynge med Stormens og Haglbygens Klang 
ned paa Dækket — til Skuden er flot. 

Da vi løse hver Flig, og vi stramme hver Dug, 
til den svulmer for strygende Bør, 
til det perlende Skum krandser Sejlerens Bug, 
mens den rask gjennem Bølgerne kjørM 

Og oprinder den Dag, da den løber i Havn 
under Nordens trefoldige Flag, 
skal vort jublende Raab fra den løvklædte Stavn 
overdøve Kanonernes Brag! 

SLAGET VED SLESVIG 

PAASKEKLOKKEN kimed mildt 
fra den danske Kyst, 
meldte over Lande 
dog om saa haard en Dyst. 
Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd! 
Gud, han raader, naarvi fange Sejr igjen. 

Listet var i Mulm og Nat 
hid den tydske Hær, 
knap de danske Drenge 
fik Tid at spænde Sværd. 

Aabent Bryst var Landeværn, 
Mod var Mandeskjold; 



Digitized by VjOOQ IC 



104 

Tydsken maatte bygge 
af egne Lig sin Vold. 

Kuglen peb og Sværdet sang 
til Kartovers Brag; 
Tydsken maatte lære 
det danske Sprog den Dag. 

OverThjTas brustne Led 
Blod i Strømme randt; 
Tydsken maatte kjøbe 
hel dyrt hvert Fjed, han vandt. 

Vegen er for Overmagt 
liden Flok tilsidst; 
men af Danmarks Ære 
den haver Intet mist'. 

Blegnet er saa mangen Kind, 

færre er de Faa ; 

men for Danmarks Ære 

vi end er nok at slaa. 

Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd! 

Gud, han raader, naar vi fange Sejr igjen. 

TIL DE SVENSKE 
OG NORSKE FRIVILLIGE 

HER slaar Bøgen ud sin Skærm 
over Skovstjernens Smil og Konvallernes 

Duften, 
og en lystig Fuglesværm 



Digitized by VjOOQIC 



105 

med sin skingrende Sang fylder Luften; 

fra den snebedækte Tjørn 

efter Vandreren Daahjorden nysgjerrig titter, 

og af kjønne Pigebørn 

er der fuldt op bag Klampenborgs Gitter: 

nede paa Sundets blanke Spejl 

sagtelig glide de hvide Sejl: 

Alting aander Liv og Lyst 

paa den vaarmilde, blomstrende Kyst. 

Hist, hvor Jyllands Bakkerad 

stiger trodsende op af de boblende Bølger, 

sittrer ængstligt hvert et Blad, 

og i Røgsky Y Naturen sig dølger; 

Skytsets Torden ruller fort, 

nu en Bombe slaar ned, og et Hus staar i Flammer, 

Faldnes Dynger slæbes bort, 

gjennem Larmen skær Saaredes Jammer. 

Frugten af flittig Bondes Sved 

trampes af fremmed Horde ned; 

der er Nød og Suk og Sorg, 

lige bitter i Hytte og Borg. 

Her det var, i denne Lund, 

at den tredelte Stamme slog Grenene sammen, 

da i hin Midsommerstund 

først vi mødtes i jublende Gammen: 

da blev uden Svig og Skrømt 

af Nationerne Fostbrødreløflet beseglet, 

da blev Haabets Bæger tømt, 

hvori Mindernes Solglands sig spejled. 

Tregang' sig drejed Aarets Rund 

alt siden hin Midsommerstund, 



Digitized by VjOOQ IC 



106 

og nu vorder Løftet løst: 

Tankens Vaar følger Gjerningens Høst. 

Thi som Dug paa Nordens Fjeld 

drypped Blodet, der svam over Dannebods Dige, 

og der sprang af haarden Hel 

frem et Folkenes Liv uden Lige, 

og der lød et enigt Kor: 

»Vi vil hjælpe og frelse den blødende Granden! 

»Vi vil holde givet Ord! 

»Vi vil kæmpe og dø med hinanden! c 

Hil eder, Brødre, som drog forud, 

bringende Trøstens og Sejrens Bud! 

Hil i Løftets glade Lund! 

Hil i Kampens alvorlige Stund! 

1849 

DET var ved Jevndøgnstid, de Danske, 
dem lysted paany at stride 
og jage de Aadselgribbe hjem, 
som hakked i Slesvigs Side. 
Det donner under 0, det lysner over Sø, mens 

Tiderne skride. 

Og frem de drog over Mark og Hede, 
og frem over salten Vej ; 
men haard blev Striden og Jagten lang, 
før Solhverv endtes den ej. 

Den første Gang, de Lykken fristed, 
den gik dennem hart imod; 



Digitized by VjOOQ IC 



107 



den danske Hvalros rendte mod Land 
og stødte sit Hoved i Blod. 

Den anden Gang, de prøved den Jagt 
og lode Gangerne springe, 
da sprang de for kort over Koldingaa, 
og stakket Sejer de Unge. 

Den tredie Gang var Løverne med, 
som hvile paa Danmarks Skjold, 
da bed de til, og bed igjennem 
alt Tydskens Værn og Vold. 

Og da blev Gribbens Fjedre plukket, 
og svedet Neldens Blad, 
og tvættet blev den tydske Ære 
alt i et Birtingsbad. 

Men Sagnet voxer paa Folkets Læbe, 
og i dets Brj'st gror Sang, 
og Hver, som er i Striden falden, 
han lever der end engang. 

Der funkler Minder paa Nordens Himmel 
med tusindaarigt Lys, 
og dog de skal ikke dem fordunkle, 
som bleve tændte nys. 

Det donner under 0, det lysner over Sø, mens 

Tiderne skride. 



« 



Digitized by VjOOQ IC 



108 

VED AFDÆKNINGEN AF MINDES- 
MÆRKET PAA TRINITATIS KIRKE- 
GAARD I FREDERICIA 

I 

SJETTE Julis Sejerssol 
højt paa Himlen staar, 
og med den forynger 
sig Mindet Aar forAar; 
hviler sødt i jer Grav, gode danske Mænd! 
Danmarks Ære voxer som en Blomst af den. 

Mindet om den dunkle Nat 
og den vilde Leg, 
om den lyse Morgen, 
da slagen Fjende veg; 

Mindet om de tappre Mænd, 
som for Danmark stred, 
om de Ungersvende, 
som frejdig Døden led; 

Mindet om hver trofast Ven 
og hvert elsket Navn, 
om de varme Taarer 
og om de bittre Savn. 

Mindet raaber fra hver Plet 
der, hvor Slaget stod, 
hvisker fra hver Tue, 
som vandet blev af Blod. 

Mindet taler højt og klart 
fra den store Grav, 
som de faldne Kæmper 
taknemligt Folket gav. 



Digitized by VjOOQ IC 



109 



Fred med dem, og Fred ved den! 

Evighedens Fred! 

Senest Slægt skal knæle 

ved Heltes Hvilested! 
Hviler sødt i jer Grav, gode danske Mænd! 
Danmarks Ære voxer som en Blomst af den. 



II 

DANMARK, dine Kæmpegrave 
er en kostbar Skat, 
bedst af Alt, hvad i din Have 
Gud har gavmild sat; 
havde du ej gyldne Agre, 
grønne Skove, Møer fagre, 
løfted dog din Søn sit Øje 
stolt fra Ba utahøje. 

Thi de Sværde er ej rustne, 
som har Kæmper fulgt, 
og de Skjolde er ej brustne, 
som i Muld blev dulgt. 
Bryder Fjendehaand dit Gjerde, 
bærer Jorden blanke Sværde, 
klinge Skjoldene og vække 
dine Sønners Række. 

Blodet, som din Bund har drukket, 

randt ej uden F'rugt, 

og det Liv er ej udslukket, 

som til Daad blev brugt; 

af hver Helt, i Kampen faldet, 

hundred ny til Liv blev kaldet; 

frem en mangedobbelt Styrke 

gaar af Gravens Mørke. 



Digitized by VjOOQ IC 



110 



Hver en Daad paa Sagas Tavle 
staar i Lueskrift; 
der den lever, for at avle 
atter ny Bedrift. 

Sommersolens Glands ej maaler 
sig med Mindets stærke Straaler; 
hvor de tændes, hvor de gløde, 
Haabet staar i Grøde. 

Danmark, dine Kæmpegrave 

skal du vogte tro! 

Trives skal om dem din Have 

og din Lykke gro! 

Naar paa dem du tager Vare, 

møde kan du trygt hver Fare; 

thi en Magt i dem du ejer, 

som forjetter Sejer. 

*. 

DEN 25. JULI 

HIL dig, Dag med Kampens Minde 
og med Sejrens Krands! 
Mens Aarhundreder henrinde, 
blegner ej din Glands. 
Saaret bløder — det vil lukkes. 
Savnet brænder — det vil slukkes; 
men hvad Stort der er udrettet, 
vorder ej forgjettet. 

Du har viist, at Danmarks Vænge 
har et sikkert Værn, 
mens det føder raske Drenge, 
som kan løfte Jern: 



Digitized by VjOOQIC 



111 



medens Mod og stærke Arme, 
Sjæle tro og Hjerter varme 
voxe op i Bøgeskoven, 
trives vel bag Ploven. 

Du har viist, at Nordens Løve 
ej er vorden tam, • 
ej sin Odel lader røve, 
eller taaler Skam ; 
at. den, vældig i sin Vrede, 
springer over Strøm og Hede, 
og tilblods sin Fjende klapper 
med de tunge Labber. 

Du har viist, vi trættes ikke, 

er end Vejen lang; 

du har viist, vi frejdig skikke 

os i Nød og Trang: 

thi vi vented lange Tider, 

og vi fristed mange Kvider, 

fra hin Paaskesæd vi saa'de, 

til vi Høsten naa'de. 

Hil dig, Dag med Kampens Morgen 

og med Sejrens Gry! 

Endt er Striden, endt er Sorgen, 

Glæden evig ny. 

Naar forlængst vi er i Dvale, 

Slægter synge skal og tale 

om den Sommerdag, vi strede 

hist paa Isted Hede! 



Digitized by VjOOQ IC 



112 

HR. HELGESENS VISE 

HR. Willisen agter sig ud paa Visit 
i tidlige Morgenstunde. 
Endnu har han taget sin Ros paa Kredit: 
ved Isted han hented sin Middagsmad frit, 
og Nadver han fik ved* Midsunde. 
Nu gaar det mod Vest: 
han vil være Gjæst 
i Frederiksstad, om han kunde. 

Hr. Helgesen vaager for Frederiks By 

i tidlige Morgenstund«: 

da rejser afTaagen sig Tydskernes Gny, 

og Bomberne hvisle og pladske fra Sky, 

men rolig han vandrer sin Runde: 

>Nu, Børn, paa jer Plads, 

»at Fjenden tilpas 

»den Davre kan faa, vi ham unde.'t 

Hr. Willisen kommer med Spil og med Sang, 

han vilde, som sagt, til Gilde. 

For ikke at gjøre sig Vejen for lang, 

paa Diger og Dæmninger hastig han sprang, 

og heller ej kom han for silde; 

thi Jyderne bød 

paa Bankekjød, 

som Tydskerne fandt, smagte ilde. 

Hr. Willisen skændte og trued og svor, 
men Jyden ej veg en Tomme; 
da mindtes Hr. Willisen Wallensteins Ord: 
»Ja, hængte den Stad mellem Himmel og Jord, 
den i mine Hænder skal kommelc 



Digitized by VjOOQIC 



113 



Men han og hans Hær 

var dog lige nær, 

da hele sex Døgn vare omme. 

Hr. Helgesen stander paa Digernes Rand 

alt hos sine liaarde Svende; 

til Væg har de Klæg, og til Gulv har de Vand, 

og bag dem staar Byen i knittrende Brand 

og huser kun Nød og Elende; 

men de holde ud 

i Luer og Slud 

og tænke: »Det faar vel en Ende.« 

Hr. Helgesen stander bag Digernes Ly 

i sildige Aftenstunde, 

da Luen oplyste den mørknende Sky, 

og Tydskerne stormed og stormed paany, 

men Døden for Skandserne funde; 

da Mand imod Mand 

fem Timer holdt Stand, 

til Tydskerne mer ikke kunde. 

Hr. Willisen synes, det kan være nok, 
og skynder sig hjem at drage : 
bagefter ham følger hans hullede Flok, 
den Ene tilvogns, og den Anden ved Stok, 
de Øvrige lod han tilbage; 
men prale han maa: 
»Den Stad lod jeg staa, 
for det var ej værdt den at tage! c 

Hr. Helgesen sidder i Frederiks By 
blandt Stumperne, som er tilbage; 
men vide om Landene flyver hans Ry: 
hvor tidt vi end lærte de Tydske at fly, 

Carl Plougs Digtb. I 



Digitized by VjOOQ IC 



114 

Hr. Helgesens Daad har ej Mage. 
Den skal ikke dø 
paa Dannemarks 0, 
men leve i Sang og Sage! 

DANMARK 

I 

EN Jord, af Havets Strømme sildig dukket, 
med Havets Bølgetegning paa sit Felt, 
af nøgne Klinter, golde Klitter lukket, 
i mange Lodder delt af Sund og Belt; 
en Luft, hvis mørke Skysal Stormen fejer; 
en Sol, som leger Tit bagXaagens Net; 
et lille Folk, som lidt i Verden vejer 
og nøjes mest med mindre end sin Ret: — 

Det er vor hele Herlighed! — Vi hakke 
ej Guld i Klumper op af Markens Skød; 
men vi har nys sat gyldne Neg i Stakke, 
som give os og mange Andre Brød. 
Og har vi ingen snebesaa'de Tinder 
og ingen Fossers Fald fra Klippehang, 
saa har vi Enge, fulde af Kjærminder, 
og Bøgeskoven, fuld af Fuglesang. 

Og Havet, som ombruser os, er Rammen, 
hvori det hele Billed lifligt staar; 
det Qerner ej, men drager os tilsammen, 
det er en Gjenvej kun fra Gaard til Gaard. 
Lad Sky'r kun flokkes jevnlig paa vor Himmel 
med Regn og Slud, med Lyn og Tordenbrag; 



Digitized by VjOOQIC 



115 

desmere blank er Nattens Stjernevrimmel, i 

desmere lys og frisk vor Solskinsdag. I 

i 
Vi er et lille Folk; — men truer Fare, I 

saa har vi lært, at Enighed gjør stærk, I 

saa er vi nok til Danmark at forsvare j 

og vogte paa vort unge Frihedsværk! j 

Og har vort danske Maal ej brede Vinger, | 

det er dog vore Hjerters bedste Tolk, | 

og intet Kor i Verden bedre klinger 

end: Gud velsign Kong Fredrik og hans Folk! 



M 



II 

IT Fædreland, hvor er du smukt. 



midt i de sølvblaa Vande, 
med Favnen fuld af gylden Frugt 
og Bøgekrands om Pande, 
med Sagaskrift og Skjaldesang 
om gamle store Minder, 
med Sprogets milde, bløde Klang 
og milde, bløde Kvinder! 

Men mild og blød, som Landet selv, 
som Himlen og som Jorden, 
som Sprogets Fald og Kvindens Sjæl, 
den danske Mand er vorden ; 
med uforskyldte Byrders Vægt 
han uden Harm vil skride, 
og heller end at handle kjækt 
han vil taalmodig lide. 

Han holder mest af Ro og Mag 
og helst med Lempe farer; 



Digitized by VjOOQ IC 



116 



han hylder nok den gode Sag, 
men lunkent den forsvarer; 
han griber flux ej Stang og Staal, 
naar man hans Ret mon krænke; 
nej — han maa først ha' ^OoermaaU^ 
saa vil han — sig betænke! 

Men naar hans Elefantnatur 

engang er bleven vækket, 

saa staar.han ogsaa som en Mur, 

standhaftig, uforskrækket; 

saa har han Mod, saa har han Kraft 

og for sin Ære flammer; 

saa har han Hænder to paa Skaft — 

Gud naade den, de rammer! 

Mit Fædreland, mit skjønne Hjem, 

som tunge Tider trykke, 

du snart af dem skal gange frem 

med Ærens frelste Smykke! 

Du skal ej atter vorde Træl 

og fremmed Svøbe smage! 

TaY man din Frihed bort — nu vel, 

saa ta*r vi den tilbage! 



V 



III 

I har et Hus ved Alfarvej, 



kun tarveligt og lille; 
til vore Vilkaar dog vist ej 
et større passe vilde: 
det vore Fædres Daad har set, 
der har vor Barndom grædt og let, 
der er vor Manddoms Gjerning sket, 
der vil vi Øjet lukke. 



Digitized by VjOOQIC 



117 

Hvert Foraar hænges Taget paa 

de ranke Bøgestammer, 

og Bolstre grønne, gule, blaa 

opredes i hvert Kammer; 

i Kjældren klapprer Møllens Drev, 

i Stuen Bonden, flink og gjæv, 

slaar Kornets tunge, gyldne Væv 

til Fuglesang fra Lofte. 

Paa trende Sider har det Fred 

bag Havets blanke Gjerde, 

men intet Lukke eller Led 

det skærmer mod den Qerde; 

ja. Væggen der er styrtet ind, 

saa Regnens Dryp og Solens Skin, 

saa fremmed Vrøvl og fremmed Vind 

igjennem Huset trænger. I 

Vor Nabo ejer selv en Gaard 

med sexogtredve Bure, 

men helst paa Eventyr han gaar 

forinden vore Mure; 

i Hjemmet staar han under Pidsk, 

men her vil Fyren spille frisk, 

og sidde øverst ved vor Disk, 

og puffe os i Krogen. 

Vel bli'r vi aldrig Herremænd j 

i Verdens store Rige, 

og vi vil gjerne gaa i Spænd 

med Smaafolk, vore Lige; 

meri vi vil ikke drikke Dus 

med den, som spytter i vort Krus, 

og Herrer i vort eget Hus 

vi først for Alt vil være. 



Digitized by VjOOQIC 



118 



Og derfor op, I Dannemænd, 

vor søndre Væg at bøde! 

Med Ske i Haand og Sværd ved Lænd 

som En skal Alle møde, 

og Ingen blive ræd og træt, 

før vi har faaet Hytten tæt; 

saa kan vi sove trygt og let 

alt under Vaarens Pude! 



IV 

VI har en lille Snekke, 
kun kort fra Stevn til Spejl; 
lav er den oven Dække 
og lappede dens Sejl; 
imellem Skær den krydser 
mod Vind og Strøm sig op, 
og Bølgens Fraade kysser 
hel ofte Mastens Top. 

Engang i gamle Dage 
saa vidt om Land den fo'r, 
alt som en gylden Drage 
med Vikinger ombord ; 
med Entrebiler fejed 
den Bretlands rige Kyst, 
og Nevas Vover nejed 
sig for dens brede Bryst 

Og Østersøens Nøgle 
var naglet til dens Skrog, 
og Venderne i Bøjle 
dens tunge Aarer drog. — 
Saa skred med Master trende 
ad Tidens Flod den hen; 



Digitized by VjOOQ IC 



119 



snart svandt de ind til tvende; 
nu er kun een igjen. 

Men skjønt dens Glands er svunden, 

endnu den er ej Vrag, 

thi den er stærk i Bunden, 

og aldrig strøg den Flag; 

og aldrig skal vor Snekke, 

er Storm og Sø end gram, 

i Havn sig lade trække 

som Tydsklands Mudderpram! 

Se, Friheds Vimpel vajer 
fra Toppen, lys og ren ! 
Den fører os til Sejer, 
naarÅlle staa som En. 
Lad Klogskabs Fyr os pejle 
og følge Sandheds Naal, 
og Danmarks Skib skal sejle 
med Ære til sit Maal! 



VIKINGEMODER, Dronning paa Havet, 
hvil paa din Græsbænk, rolig og kjækl 
Sønnerne, som du died og aved, 
ubudne Gjæster skal gjenne væk! 
Kysse din Fod skal Ejderens Vove, 
vifte din Kind skal Gefions Skove, 
trygt i dit Skød skal Fremtiden sove, 
tydske Herrer ej løse din Gjord! 
Thi naar Hejmdal griber Hornet, 
og dets Klang ruller hen over Sø, over Land, 
henad Heden, gjennem Kornet, 



Digitized by VjOOQ IC 



120 

skal vi haste til Slaget hver eneste Mand! 

Foran os ganger Thor, 

den stærke Gud i Nord; 
thi han elsker det Folk, som er Asernes Æt, 

og han rammer 

med sin Hammer 
Fjendeskaren, som bryder din Fred og din Ret 



VI 

VORT Land, vort Land, vort Fædreland! 
du Havets yngste Søn, 
som plasker i det blanke Vand, 
og tumler med det hvide Sand, 
og svinger, lys og mild og skjøn, 
hverVaar din Fane grøn! 

Du fik ej Sølverbræ til Hat, 

til Skjold ej sorte Skær; 
men i dit Fløjels Belte sat 
der er af gyldne Ax en Skat, 
og Silkekappen, som du bær, 

har Bræm af SvaneQer. 

End er af Sind du blød og veg, 

og end af Vilje svag; 
du sysler helst med Skjemt og Leg, 
men blinker ej for Sværdets Eg, 
og gaar saa kaad og kjæk i Slag, 

som Andre til et Lag. 

Og faar du Lov at voxe ud 
ved Friheds sunde Marv, 
du vorder nok en Kæmpe prud 



Digitized by VjOOQ IC 



121 



og fæster dig en Kongebrud, 
og løfter, klog paa eget Tarv, 
de store Fædres Arv. 

VII 

IøvsAL i det blanke Hav! 
A Ragmark over Kæmpegrav! 
Tue lav, hvorfra der steg 
Tankeflugt og Strengeleg! 
Lille Krog, 
hvorfra dog 
Rygtet vidt i Verden drog! 
Kjær er du den danske Mand, 
thi du er hans Fædreland. 

Stakket Magt og ringe Vægt 
har du blandt Europas Slægt; 
du maa høre fremmed Bud, 
som du var et Skumpelskud; 

og din Ret 

taY man let, 
af din Klage led og træt. 
Nu, saa hold for Tunge Tand! 
Klag ej mer, mit Fædreland! 

Du er ej til Skændsel fød, 
og du gjemmer i dit Skød 
med din gamle Æres Arv 
dine Fædres Kraft og Marv. 

Mild og svag, 

helst i Mag 
fo*r din Søn paa Godtvejrsdag; 
men i Nød og Trængsel han 
svigter ej sit Fædreland. 



Digitized by VjOOQ IC 



122 



Bank ej mer paa Hovmods Port! 
Faa din egen Gjerning gjort! 
Tørst ej efter fremmed Krus, 
men vær Herre i dit Hus! 

Fra din Vang 

end engang 
skal der tone Sejerssang, 
og din Sol fra Himlens Rand 
atter stige, Fædreland! 

SLESVIG 



D 



I 

ER er et Ord, et kostbart Ord, 

et elsket Navn, 
som altid lyde skal om Bord, 
og atter tages skal i Kor, 
saa vidt der aabner sig i Nord 

en Broderfavn; 
saalænge Danmark har en Mand, 
der deler med sit Fædreland 

dets Savn. 

Det Landet er, hvorfor vi stred 

med Sværd i Haand: 
endnu isønder er dets Led, 
endnu det har ej varig Fred, 
endnu der bor bag Ejd'rens Bred 

en fjendtlig Aand; 
endnu det hænger ikke fast, 
endnu behøves kunstig Bast 
og Baand. 



Digitized by VjOOQ IC 



123 



Men Slesvig — det er Danmarks Fod. 

Skal fast det staa, 
saa maa med sunde Ledemod 
det fæstes til sin Livsens Rod, 
og Aarer med det samme Blod 

i begge gaa, 
og samme Tanke, samme Lov 
fra Øresund til »Danske Skov« 

maa naa. 

Nu femte Junis Sol har kun 

til Nedgang kort; 
men den stod klar i Sejrens Stund, 
da Dansken slog af Hjertensgrund, 
og Tydsken lusked som en Hund 

fra Dybbøl bort 
Ja, ved det ædle Blod, som randt, 
skal Slesvig vorde fuldt og sandt 

til vort! 



II 

I AND, som har adlydt Fædrenes Love, 
j værnet af Thyra, værget af Knud! 
Folk, som har fulgt os vidt over Vove, 
hver Gang paa Vikingfærd vi drog ud! 
Sammen paa Thems vi Ankeret kasted, 
sammen i Galliens Dale vi rasted, 
sammen de grimme Vender vi basted: 
skulle vi slippe Fortidens Spor? 
Vil du kimse ad vor Moder, 
som er graanet og gammel, men end ikke svag? 

Vil du skilles fra din Broder, 
som har blødt med og for dig i saamange Slag? 



Digitized by VjOOQ IC 



124 

Forstnaar du Hjemmets Hal, 

med Minder uden Tal 
og med klingende Skjolde og Drapernes Kor, 

for den Glæde 

at faa Sæde 
paa den Fremmedes Tærskel og Ben fra hans 

Bord? 
Nei, du vil Æt og Fortid ej glemme, 
du vil ej spilde Brødrenes Blod, 
vil ej vor gamle Moder beskæmme, 
ej hugges løs fra Stamme og Rod. 
Sammen vi dele Fare og Ære! 
Sammen vi Frlhedsbanneret bære! 
Sammen vi vorde vil, hvad vi ere, 
Led af det høje, herlige Nord ! 

es 

GRUNDLOVEN 
I 

LOVEN blev til, hvormed Landet skal bygges, 
j Træet er sat, hvoraf Slægter skal skygges. 
Marv er i Stammen, og sund er dets Rod. 
Broderlig delte vi, Høje og Lave, 
karrigt ej Kongen udmaalte sin Gave; 
vi havde Mod til at ta' derimod. 

Men, hvad vi fik uden Kamp, er ej vundet, 
Sejerens Krands er endnu ikke bundet; 
Kampen vil komme, og nu er den nær. 
Det gaar ej godt, om vi styre iblinde; 
udenfor kule de østlige Vinde, 
og her forinden er Klipper og Skær. 



Digitized by VjOOQ IC 



125 



Dog skal det gaa, naar med Lempe vi fare 
og ta'r paa Vinden og Voverne Vare, 
ja, naar hver Mand kun vil gjøre sin Pligt; 
naar vi for Skygger kun ikke er bange, 
naar vi ej dysses af Selvsygens Slange, 
men har det Hele og Alles i Sigt. 

Derfor kun fremad til Kamp og til Sejer! 
Ej vil vi spare de Kræfter, vi ejer, 
naar vi for Dannemarks Fremtid skal slaa. 
Kongen er trofast, han vil ikke svige, 
Folket er enigt, det vil ikke vige: 
Landet skal bygges, og Loven skal staa! 



II 

PAA Danmarks rige Slette 
engang et Majtræ stod, 
som Frederik den Sjette 
for Folket plante lod. 
Det kaldte os til Thinge 
alt med sin Fane grøn; 
derhen vi skulde bringe 
vort Ønske og vor Bøn. 

Tynd var kun Træets Krone, 
og Stammen var kun kort, 
og Bønnens svage Tone 
i Vinden døde bort; 
men Bladene, de spæde, 
jo Haabets Farve bar, 
og derfor Folkets Glæde 
og Trøst det længe var. 



Digitized by VjOOQ IC 



126 



Da mørkned Danmarks Himmel, 
og Kampens Torden lød, 
og Fjenders tætte Vrimmel 
sig over Sletten gød; 
men Folket, uforskrækket, 
stod fast om Kongens Stol, 
og gjennem Uvejrsdækket 
brød frem vor Junisol. 

En anden Fredrik talte: 
*Mit Folk skal være frit!* — 
Da højt sig Træet hvalte, 
da bredte det sig vidt; 
da blev dets Blade tætte, 
da skød det Grene ny, 
saa hele Danmarks Slette 
det Skygge gav og Ly. 

Hil staa det i sin Sommer, 
vort danske Frihedstræ; 
thi Livets fagre Blommer 
skal trives i dets Læ, 
og Himlens Fugle sjunge 
skal under Løvets Hang, 
og Folkets Røster runge 
med gammel nordisk Klang! 

Hil Ham, som villig valgte 

at styre frie Mænd, 

som holdt det Ord, han talte, 

og Intet tog igjen! 

Hil hver en ædel Stemme, 

som var hans Viljes Tolk! 

Hil Friheden herhjemme! 

Hil Kongen og hans Folk! 



Digitized by VjOOQ IC 



127 



III 

VELKOMMEN, Folkets Foraarsdag, 
med Frihedssolen oppe 
og Millioner grønne Flag 
i Bøgeskovens Toppe! 
Du er en Grændse, der blev sat 
imellem Trældoms Vinternat 
og Manddoms Sommerdage. 

Vor Frihed er endnu en Vaar, 
der lover mer end yder, 
hvori en Fremtidssæd vi saa'r, 
men ej dens Frugter nyder; 
og Mangen tabte Haab og Mod, 
og sine Arme synke lod, 
fordi han fandt kun Møje. 

Og Solen varmer end ej ret, 

og Nattefrosten lurer 

paa Spirerne, der pippe spædt 

af Markens nye Furer, 

mens en ufrugtbar Hvirvelvind 

koldt over Landet blæser ind 

fra Sønden og fra Østen. 

Men vi har Haab, og vi har Tro, 

og vil ej trætte blive; 

thi paa os selv det vil bero, 

om Sæden Frugt skal give. 

Mod Trus«l kjækt vi sætte Trods, 

og Danmarks Konge staar med os, 

og Gud vil skænke Lykke. 



Digitized by VjOOQ IC 



128 



Velkommen derfor, Foraarsdag, 

som endte Vintrens Mørke! 

Du bringe skal vor gode Sag 

hvert Aar forøget Styrke! 

For. Danmarks Land, for Folk og Drot 

du varsler rigt, du lover godt! 

Og vi skal Løftet holde! 

IV 

VAARENS Budskab flyver over Lande, 
Himlens Fugle juble det i Sky, 
Folkets Stemmer sig med deres blande, 
som Naturen er det født paany. 
Endt er jo dets lange Vinterdvale 
under Enevældens nøgne Top ; 
Sneen smelted i de dybe Dale, 
gammel Vanes sejge Is brød op. 

Men hvad Høst os Vaaren vil forjætte, 
om hvert Skud vil trives, som den skød, 
om de svaje Straa vil Kjerner sætte, 
og de hvide Blomster Frugten rød — 
ikkun Han, som Sol og Regn. afvejer 
og beskikker Godt og Ondt, det veed; 
men han giver ærlig Stræben Sejer 
og belønner mandig Trofasthed. 

Vil vi haabe da, at Danmarks Tilje 
dækkes skal engang af gyldne Neg, 
maa vor Friheds Rug med kraftig Vilje 
værnes, medens den er grøn ég veg; 
den maa have Ly, naar Solen brænder, 
Ly mod Stormens Magt og Regnens Flod; 



Digitized by VjOOQIC 



129 



den maa holdes ren, og flinke Hænder 
rykke alle Tidsler op med Rod. 

Derfor vil med Haand og Mund vi love, 
Brødre! paa vor glade Foraarsfest, 
at vi fra vor Gjerning ej vil sove, 
men ta' fat, Enhver som han kan bedst! 
Vi vil vare paa Kong Fredriks Gave! 
Vi vil pleje Sæden, han har lagt! 
Vi vil efterlade Danmarks Have 
til vor Efterslægt i Sommerpragt! 



VOR Grundlov er kun en tolvaars Knægt 
i Lærredsbuxer og Vadmelstrøje, 
af simpel Borger- og Bondeslægt, 
men med en Solstraale i sit Øje ; 
og klart er Ho'det, 
og varmt er Blodet, 
og godt er Hjertet, og kjækt er Modet 
i denne Purk. 

Om han end falder lidt fersk og grøn, 

om lidt Barnagtighed ved ham hefter, 

det gjør slet Intet — thi han i Løn 

har, som Svend Felding, faa't tolv Mands Kræfter ; 

ja, han har funden 

og tømt til Bunden 
den Trylleskaal, som var rent forsvunden, 

med Friheds Most. 

Og rider atter opmnder 

med Blæst og Skvalder Hr. Langben Rise, 

og bejler næsvis til Anguls Mø — 

Carl Plodgs Diotb. 9 



Digitized by VjOOQ IC 



130 



saa skal fuldkommes den gamle Vise: 

saa rejser Drengen 

sig op af Engen, ^ 

hvor han har strakt sig paa Blomstersengen 

og slikket Sol. 

Og ud han leder af Bonde-Baas 
sin dannebrogede Hest, den gode, 
og spænder om den med gylden Laas 
en Gjord, som Jomfruers Fingre sno'de; 

og op i Sadel 

med ægte Adel, 
som Riddersmand uden Frygt og Dadel, 

han svinger sig. 

Med Stang af Staal saa han farer frem 
og hamrer lystig paa Jettens Pande, 
og helmer ej, før han vender hjem 
og holder Næsen fra vore Lande. 

Da, om end silde, 

der staar et Gilde, 
da fæster han Møen selv, den milde, 

som han har frelst 

Ja, Drengen, som vi paa denne Dag 
for tolv Aar siden bar stolt til Kirke, 
skal op med Lektien i næste Slag 
og konfirmeres paa Dannevirke. 

Saasnart det kniber, 

stadfæstet bliver, 
at Friheden Kæmpekræfter giver 

et lille Folk. 



Digitized by VjOOQIC 



13t 

STUDENTERVISER 
I 

STUDENTEN ejer lidt af Gods og Guld, 
og borget har han tidt sin bedste Frakke; 
men staar end Status stadigt under Nul, 
saa løfter han dog lige stolt sin Nakke, 
saa klæder sig hans Sjæl i Haabets Pragt, 
saa henter han sig Guld fra Tankens Schakt. 
En herlig Stand! I gode Borgermænd! 
Og vel for jer, om højt I agted den. 

Blandt Kvinder staar han ofte stiv og stum 
og højst forlegen sine Handsker piller, 
mens den, der indenfor er hul og dum, 
ved Skinnets Magt den Interessante spiller; 
men i hans Hjerte staar en dejlig Drøm, 
og i hans Bryst gaar Livets Tonestrøm. 
En herlig Stand, du skjønne unge Mø! 
at dele Livet med paa Danmarks 0! 

Vel slumrer tidt hans Vilje, tam og tvær, 
for Andres Gjerning glemmer han sin egen; 
men det var ham, der engang Gustafs Hær 
fra Fredriks Volde viste Vintervejen; 
og det var ham, der greb den nye Aand 
og knytted Broderfolk ved Broderbaand. 
En herlig Stand! I Mænd ved Statens Ror! 
En Fremtid Norden har, og den er vor. 

Vel maa vi bære manget Livets Tryk, 
og bredfuld er dets Lyst ej os iskænket, 
men vi mod Nøden stemme Ryg mod Ryg, 
og Glæden kommer, hvor vort Lag er bænket. 



Digitized by VjOOQIC 



132 



Naar Bollen flammer paa vort simple Bord, 
saa synger Hver, som Stemme har, i Kor: 
En herlig Stand! Du glade Broderflok! 
Naar vi kun er os selv, saa er vi nok. 

II 

STUDENTEN selv er glad, naar blot 
en Vraa ham giver Skygge; 
men Videnskabs og Kunstens Slot, 
det er han med at bygge; 
og det vi sætte Taarne paa, 
som op mod Himlen peger. 
Vort Slot har alt to: 
Ørsted og Oehlenschlåger, 

Studenten sværmer flygtig om ; 
men Fædrelandets Stemme 
han hørte, hver Gang Faren kom; 
da blev han aldrig hjemme. 
Paa Slesvigs Jord staa Grave nok, 
som Foraarssolen grønner; 
der hviler en Flok 
af danske Musasønner. 

Studenten ærer højt sin Stand, 
som Brodersind forener; 
men han foragter ingen Mand, 
som ret og godt det mener. 
Enhver, som har Respekt for Aand 
og elsker Gamle Moder, 
ham række vi Haand, 
ham kalde vi vor Broder. 



Digitized by VjOOQ IC 



133 



E 



VELKOMSTER 

I 
TIL SØMAGTEN 1849 
N lille Plet, som Øjet knap opdager 



I paa Verdens Kort — er hele Danmarks Land; 
men Havet, som dets trange Grændse drager, 
gjør Landet stærkt og rig den danske Mand: 
det slaar et Hegn om vore Blomsterkyster, 
som graadig Nabos Vælde rokker ej ; 
det vugger kostbar Kjøl ved sine Bryster 
og aabner Mandens Mod saa vid en Vej. 

Og ikke blot i Rummet, men i Tiden 
har Havet vide ført den danske Aand. 
Viis mig en Kæmperække før og siden, 
som den fra Bille op til Absalon ! 
Og Flagets Hæder skal vel evig strække, 
gaar Lykken end en enkelt Gang imod ; 
thi ingen Sky dets lyse Kors kan dække, 
dets røde Dug ej plettes kan af Blod. 

Velsignet være Danmarks evigunge 

og rige Brud, det frie, friske Hav, 

med Heltedraper paa sin dybe Tunge, 

med Heltelig udi sin dybe Grav! 

Velsignet være Hver, som dristig følger 

ad sine Fædres Vej til Magt og Ros 

og møder Danmarks Fjende paa dets Bølger! 

Velsignet være hver en brav Matros ! 



Digitized by VjOOQ IC 



id4 

II 
TIL LANDHÆREN 1851 

HIL jer, Danmarks sejersæle Sønner! 
Hil jer, Folkets unge, friske Blomst! 
I tog med paa Vej dets bange Bønner, 
men det jubler ved jer Atterkomst; 
thi da I drog bort, var Danmark lille; 
det er blevet stort ved jer Bedrift, 
stort — i Sjæle tro og Hjerter milde, 
stort — i Skjaldekvad og Mindeskrift 

Det har kostet mange mørke Dage, 
mangen farlig Dyst og Prøve haard, 
mange Møers Graad og Mødres Klage, 
manget Liv, der stod i fejrest Vaar. 
Talrig er den vorden, ^Ryes Brigade^, 
ædelt Blod har øget Danmarks Gjæld; 
gode Kæmper vare de, som glade 
did med Læssøe gik og Schleppegi*eli 

Men i Nødens Stund vi fandt os sammen 
som et Folk med samme Hjerteslag, 
og i alle Sjæle tændte Flammen, 
som begejstred jer paa Kampens Dag; 
og i Taarers varme Regn er Grøde, 
Styrkens Rug af Savnets Fure gror, 
og af Troskabs Blod skal voxe røde 
Roser frem paa Danmarks frelste Jord ! 

Hil jer da, I tro og tappre Svende! 
Tak for hvad I led og hvad I stred! 
Kampens tunge Gjerning er tilende. 
Kampens Maal jer vinker nu i Fred. 



Digitized by VjOOQIC 



t35 



Maalet, del er eet for os og eder, 
eet for Høj og Lav, for Mand og Viv: 
det er Danmarks Riges Held og Hæder! 
Det er Folkets frie, sunde Liv! 



DEN DANSKE BONDE 

DEN danske Bonde sad engang 
som Herre paa sit Eje; 
selvgiven Lov han lød, men Tvang 
han ej sin Hals lod neje; 
han værgede som Kæmpe bold 
sit Land og egen Bo mod Vold, 
og løftede den Drot paa Skjold, 
som Riget skulde raade. 

Da kom en Tid, hvor Fogdens Pidsk 
hans Ryg i Furer pløjed; 
da Sult og Nød sad ved hans Disk, 
ogTrællesind ham bøjed; 
da han sled Dagen hen i Ægt, 
og Sløvhed lettedAagets Vægt: 
de sidste Skud af denne Slægt 
var dem, der løb fra Kjøge. 

Thi sildig bredte Kundskabs Dag 

sig over Nordens Lande: 

da lysned det bag Bondens Tag, 

da klaredes hans Pande; 

da retted han sin Ryg igjen, 

og kasted rustne Lænker hen, 

og tog sin Plads blandt Dannemænd, 

som flokkedes paa Thinge. 



Digitized by VjOOQIC 



136 



Den danske Bonde sidder nu 
i Folkets Raad med Ære; 
med Skulder stærk og trofast Hu 
han skal vor Frihed bære ! 
Han har ej svigtet, da det kneb: 
ved Frederits og Isted skrev 
han selv med Blod sit Adelsbrev, 
og hædret skal han være! 

TIL H. C. ØRSTED 

I Lysets Glands, i Tonens Klang, 
i Legemernes Vrimmel, 
i Stormens Flugt, i Stjernens Gang 
paa Nattens dunkle Himmel — 
en Sandheds Aand sin Vilje skrev, 
en Skjønheds Lov fuldkommet blev, 
en evig Tanke lever. 

Men Aanden spejles vil i Aand, 
i Tankens rene Lue, 
og ingen fræk, vanhellig Haand 
tør gribe Skjønheds Bue, 
og Fænomenet kun vil ses 
som Led i Harmoniens Kreds 
af klare Forskerblikke. 

Derfor, Naturens ægte Præst! 
Saameget du formaa'de; 
derfor du Lovens Skrift har læst 
og gjættet Væsnets Gaade; 



Digitized by VjOOQ IC 



137 



og derfor under Sfærers Klang 
din Tanke sejersglad sig svang 
til Universets Tinde. 

Og derfor i dit blege Haar 
nu Ærens Smykke hænger; 
derfor dit Navn saa vide gaar, 
som Kundskabs Straale trænger. 
Lad Slægter ældes, Slægter dø! 
Du har udsaa't et evigt Frø, 
som voxe skal og vare. 

Din Videns bedste Blomst du gav 

herhjemme os, de Unge, 

og helst din Ros du hører af 

den kjære danske Tunge. 

Hil dig, vor Fader og vor Ven ! 

Vi bringe dig vor Tak igjen 

med vore Hjerters Stemme. 



NORDENS KONGER 

I 

TRAAL gyldenblank, du Sundets rustne Nøgle ! 
Sæt Krands om Panden, gamle Mærkismand, 
som saa' Carl Gustaf tabe Havets Tøjle, 
og Stenbocks Drenge feje Skaanes Strand! 
Thi bag din Mur, de mørke Tiders Minde, 
staa disse Landes Fyrster Haand i Haand, 
med lige Huld og lige Tro i Sinde: 
hil Kongebrødrene i Nordens Aand ! 



s 



Digitized by VjOOQ IC 



138 

Og eders Venskab er ej Lunets Bjelde, 

ej stakket Egennyttes Maskeleg; 

af samme Grund, som bærer eders Vælde, 

af Folkehjertet, sundt og skært, det steg; 

den Trang, som drev jer i hinandens Arme, 

var ædle Folkeviljers ædle Tolk, 

en Flamme klar af mange Hjerters Varme: 

hil Broderkongerne for Broderfolk! 

Og eders Venskabs Tvillingblomst skal trives, 
og sno sig lunende om Tronens Fod, 
og intet Blad skal bort af Blæsten rives. 
Og ingen Orm skal gnave paa dens Rod! 
Engang til mægtigt Træ den skal sig forme 
med stærke Grene og med Løvets Pragt, 
hvorunder Slægter trodse Fremtids Storme! 
Hil Nordens Haab, dets Kongers Broderpagt! 



II 

HIL eder, høje 
Herskere baade, 
Brødre i Byrd og 
Brødre iAand! 
Stammen, hvis Stemning 
spejles i eder, 
hilser med Jubel 
Hjerternes Baand. 

Let under Ly af 
Loven, I raade, 
lempes og liges 
Landenes Tarv; 



Digitized by VjOOQIC 



139 



Side om Side 
skride vi fremad, 
fredende fælles 
Fædrene -Arv. 

Trygt kan vi trodse 
truende Fare, 
hvis eders Venskab 
viser sin Magt; 
frejdig vi friste 
Fremtidens Skæbner, 
om eders Ætmænd 
arve jer' Pagt. 

Derfor, I Drotter, 
dristig vi bede : 
skuffer ej Stammens 
skjønneste Haab! 
Fæster i faste 
Former jer Vilje! 
Stempler som Sandhed 
Skarernes Raab! 

Mindet derom skal 
Mulm ikke mørkne! 
Død skal ej døve 
Drapernes Kor! 
Evig skal eders 
Ære, som klare 
Tvillingestjerner, 
tindre i Nord ! 



Digitized by VjOOQ IC 



140 

VED AFDÆKNINGEN AF 
TEGNERS MINDESTØTTE 

STAA der i Malm, trygt under Kirkens Skygge, 
som tidt gjenlød af Malmen i din Røst, 
du, som var sat paa Jorden for at bygge 
Guds Kirke op i Menneskenes Bryst! 
Du var en Præst med Ordets Flammetunge, 
med Aandens Hyrdestav og Snillets Magt; 
det Liv, som du har vakt i Hjerter unge, 
er ikke med dit Støv til Hvile lagt. 

Staa der og se paa disse Høresale, 

som saa' dig i din Manddoms modne Kraft 

og lytted andagtsfulde til din Tale, 

saa fuld af Kundskabs Marv og Viddets Saft! 

Den græske Old du op af Graven måned, 

Kulturens Foraar i en rig Natur, 

og mens du talte, selv du Vejen baned 

i Hjemmets Bygder for en ny Kultur. 

Staa der i Ly af Lundagårdens Kroner, 
som vifted Glæde til dig mangen Gang 
og bæved ved de stærke, klare Toner, 
der fra den største svenske Harpe klang! 
Hvad Sproget havde gjemt af Billedvrimmel, 
betrode Musen dig i fuldest Maal; 
din Sang var en Reflex af Sydens Himmel, 
i Straaler brudt mod Wermlands blanke Staal. 

Staa der og se ud over Øresundet, 
mod Bølgebræmmen om Sjølundas Bryst! 
Et fast og mægtigt Led din Sang har bundet 
i Kjædebroen mellem Kyst og Kyst. 



Digitized by VjOOQIC 



141 



Dit Hjertelag var svensk — saa skal det være 
og svensk dit Ord og dine Strenges Spil; 
men Broderfolket skatter til din Ære, 
og Fritjofs Sanger hører Norden til. 

Din Mindesten er rejst. Selv har du bygget 
et Monument, som Evigheden naa'r; 
thi Sveas Ros er om dets Tinde trykket, 
og Folkets Genius Vagt ved Foden staar. 
Fred over Mindet, der idag fremtræder 
for Slægter som Taknemlighedens Tolk! 
Fred over hint, din stolte Sangerhæder! 
— Den Hilsen bringer Oehlenschlågen Folk. 



HILSEN TIL UPSALA . 

MINDERNES Højsal, Fremtidens Vuggc! 
Lilje i Dalen med luende Ry! 
Aandernes Thing, somÆthøje lukke! 
Ungdommens Vigrid i Lindenes Ly! 

Hid, for at yde 

Hyldest din Ære, 

Hilsen at byde, 

Budskab at bære, 
drog vi af Axels mylrende Havn, 
hejsed vi Flag paa gyngende Stavn. 

Brødre i Tankens fribaarne Stræben ! 
Brødre i Hjertets liflige Drøm! 
Brødre i Ordets Velklang paa Læben ! 
Brødre i Sangens brusende Strøm ! 

Stemmen at høre, 

Haanden at fatte. 



Digitized by VjOOQ IC 



142 



hjem med at føre 

Mindernes Skatte, 
styrke hinanden i Haab og i Tro — 
derfor vi gjæste igjen eders Bo. 

Gid da vort Samlivs flygtige Dage, 
rige paa Ungdoms stormende Lyst, 
lade i Sjælene Spirer tilbage, 
Spirer, som modnes til bugnende Høst! 

Hjertets Kjærminde, 

Venskabets Lilje, 

Troskab i Sinde, 

Samklang i Vilje — 
Enhedens Rose purpurne rød 
stige af Upsaladagenes Skød! 



DE NORDISKE 
STUDENTERSANGERE 

VI flygtige Svende, vi drage af Land, 
men hjemme vi er paa den fremmede Strand; 
thi Tungen os hilser med moderlig Magt, 
og Haanden os rækkes til broderlig Pagt; . 
og fælles er Mindernes funklende Hær, 
og fælles er Morgenens rødmende Skær 
for Norden. 

Vi lystige Svende opløfte vor Røst, 

og Tonerne flyve fra Kyst og til Kyst, 

og Ungdommens Hjerte, som udi dem slaar, 

til Hjerterne taler, saa vide de naa'r; 



Digitized by VjOOQ IC 



143 



derfor er de stærke, derfor gjør de godt, 
derfor bær' de Stene til Enhedens Slot 
i Norden. 

Vi dristige Svende fik Sandhed til Med 
og rette mod den vore ilende Fjed; 
er Vejen end stejl, og er Afstanden stor, 
vi gange dog frem i dens lysende Spor. 
Vi veed det, at Livet er den underlagt, 
vi veed det, engang skal den vise sin Magt 
i Norden. 

Vi trofaste Svende, vi holde vort Ord, 
og tage det atter i jublende Kor: 
vi mødes og skilles, men mødes igjen, 
naar Løftet os kalder, og give os hen 
for Fortidens Minde, for Fremtidens Haab, 
for Sandhedens Sejer og Hjerternes Raab, 
for Norden. 

HIMMELBJERGET 

ENDSKjøNT vort Land er jevnt og fladt, 
det har sit Alpestykke, 
en Bjergidyl, ej oversat, 
men dansk af Præg og Tykke: 
en Krands af Søer, fattet ind 
af stejle Aaser, Tind ved Tind, 
og dybe, dunkle Kløfter. 

Lad Andre bryste sig af Bræ'r 
og sorte Klippevægge, 
vi nøjes kan med grønne Træ'r 
og Lyngens brune Dække. 



Digitized by VjOOQ IC 



144 



Ja, rejs til Bloksbjerg, hvem der vil I 
Os hører Himmelbjerget til, 
og vi vil ikke bytte. 

Lad Andre spotte med vort Bjerg 

og kalde det en Bakke, 

som Smaafolk kan vi med en Dverg 

blandt Højder ta' til Takke; 

thi Himlen ikke mindre nær 

vi er paa Himmelbjerget her 

end hist paa Himmalaya. 

Og Overtro og Sult og Had 
dets trygge Dal ej huser; 
af Sandet voxer op en Stad, 
hvor Møllens Vandhjul bruser. 
Den maler vistnok kun Papir, 
men mange Munde Brød det gi'r, 
og Kundskabs Magt det bærer. 

Ton derfor højt, vor danske Sang, 
fra Himmelbjergets KoUe! 
Om Jetten, som for Væng og Vang 
nok trofast Vagt skal holde; 
om Dalens Skygge, Ly og Fred, 
om Folkets Liv og Virksomhed, 
om Danmarks skjønne Rige! 



JYDERNE 

DET raske Folk, som pløjer 
den skarpe jydske Vang, 
sin Nakke nødig bøjer 
og trives ej ved Tvang; 



Digitized by VjOOQ IC 



145 



frit lufter over Hede 
den frie Vestenvind -— 
til Kamp for Frihed rede 
var altid Jydens Sind. 

Det Hellig Knud bekjendte 

i Sanct Albani Kor, 

da Storm mod Kirken rendte 

de vrede Vendelboer; 

og Holsten skamfuldt rakte 

sin Skærv til Jydens Pris, 

da Hals Tyrannen strakte 

for ham fra Nørre'ris. 

Hin Aand fra gamle Tider 
er ikke død endnu ; 
den styrker og udvider 
end Jydens jevne Hu ; 
er Vaabnet mindre blodigt, 
er Nakken lige stiv, 
og han gaar lige modigt 
i Kamp for Folkets Liv. 

Hil jer, som Vidne bære 
om Jydens frie Aand ! 
Vi række jer med Ære 
en trofast Broderhaand! 
Og Enigbed skal gjøre 
vor lille Flok saa stærk, 
at ingen Magt tør røre 
vort fælles Friheds værk! 

Og da skal Danmarks Rige 
af Tidens Nat gaa ud 
i Blomstring uden Lige, 
i Rigdoms gyldne Skrud! 

Cahl Plouos Diotb. 



Digitized by VjOOQIC 



146 



Og da skal Danmarks Bønder 
saa stolte gaa bag Plov, 
som eders Brodersønner 
hinsides Yestervov! 

€^ 

STORMEN PAA KJØBENHAVN 

DET var en Februari-Kveld, 
saa mørk og kold, 
da Danmarks Trone stod paa Hæld, 
og nær sit Fald var Folkets Tjeld; 
da Rigens Værn og Grændseskjel 

var Axels Vold, 
og, af sin Sejersflugt berust, 
Karl Gustaf alt saa' sønderknust 
dets Skjold. 

Men paa den lave Vold der stod 

en Mur saa fast, 
med frejdigt Sind og roligt Mod 
en Kreds af Kæmper, Fod ved Fod; 
og Hver, som stormed derimod, 

fik Skam og Last. 
Der standsed Undergangens Strøm, 
og Sveakonnings stolte Drøm, 

den brast. 

Og da den lange Nat saa veg 

for Morgengry, 
svandt Fortids Skygge, stum og bleg, 
og frem af Kampens haarde Leg 
med Krands om Haaret Danmark steg, 

som født paany; 



Digitized by VjOOQ IC 



147 



den gamle Ordens Skranker faldt, 
thi Klerk og Borger delte halvt 
dets Ry. 

To hundred Aar, med Nød og Held, 

sank ned i Hav: 
hvad dengang blev fortjent saa vel, 
stod længe hen som gammel Gjæld ; 
en anden Fredrik af sig selv 

tilsidst det gav. 
En anden Aand i Nord blev vakt, 
og Had og Harm for evig lagt 

i Grav. 

Men lige stærk skal Mindets Røst 

vort Øre slaa, 
og tone gjennem trofast Bryst, 
og løfte Mod og sænke Trøst, 
og lægge Sæd og love Høst, 

mens Tider gaa ! 
Og flammer atter Kampens Baun, 
som Fædrene for Kjøbenhavn 

vi staa! 

1848 

DER fløj fra Holstens Stændersal 
af løse Ord saa mange ; 
eet var der dog i deres Tal, 
som nok er værdt at fange; 
det Ord kom fra en Riddersmand: 
*Den onde Aand* — saa mælte han — 

10- 



Digitized by VjOOQIC 



148 



*uar mægtig i det danske Land 
»I Aaret Otf og fyrre.t 

Det Ord forvist fortjener Svar, 

og Svaret skal det finde 

i hvert et ærligt Bryst, som har 

hin Tid i trofast Minde. 

Laa Folkets Aand i Dvale tidt, 

og gisped mat og aarked lidt, 

engang den rørtes stærkt og frit, 

— det var i Otf og fyrre. 

Og har den ellers spredte Hob 
paa Livets skilte Baner 
engang adlydt det samme Raab 
og fulgt de samme Faner; 
har Høj og Lav og Rig og Arm 
af samme Tanke følt sig varm, 
af samme Fryd og samme Harm, 

— det var i Otf og fyrre. 

Var der en Tid, da Danmarks Vel 

laa Alle ret paa Hjerte, 

da sidst man tænkte paa sig selv, 

først paa dets Nød og Smerte; 

da Een og Hver sin Pligt forstod 

og gav, med Vilje ren og god, 

sit Guld, sin Kraft, sit Liv og Blod, 

— det var i Otf og fyrre. 

Om nu en saadan Aand paa Tydsk 
bær Navnet af >den ondet, 
saa skal paa Sjællandsk, Fynsk og Jydsk 
den være kaldt den sunde; 



Digitized by VjOOQIC 



149 



thi Danmark vorder Legebold 
for Fjendelist og Fjendevold, 
indtil det løfter højt paa Skjold 
hin Aand fra Otf og fyrre. 



DEN 17. MAJ 

AT Frihed gammel er i Nord, 
L og raaded her, som den var hjemme, 
og tidlig lærte Folkets Nemme 
den raske Daad, det rette Ord — 
det læses i de gamle Skrifter, 
det vidne Fædrenes Bedrifter: 
fribaaren Kæmpe Sværdet svang, 
derfor saa højt og vidt det klang. 

Derfor lød gjennem Skjoldegny 
paa Thinge Thorgny Lagmands Tale; 
derfor i Islands øde Dale 
den norske Viking søgte Ly; 
derfor Tyrannens Hoved kullet 
for Jydens Sværd i Støvet ruiled ; 
derfor den store Vasa tren 
paa Tronen op fra Mora-Sten. 

Men fremmed Trællesæd og Skik 
sig ind i Nordens Lande listed, 
og Folkets Aand sin Spændkraft misted, 
mens Kroppen dorsk i Aaget gik. 
Aarhundreder skred over Norden, 
og Verdensstormen rysted Jorden; 
da fløj en Luftning svag herop 
og lysnede om Fjeldets Top. 



Digitized by VjOOQIC 



150 



Da rysted Folket Lænken af, 
og strakte ud de stive Lemmer, 
og lytted til de dybe Stemmer, 
der lød fra frie Fædres Grav; 
da følte det sin Kraft og Vælde, 
da svor det aldrig mer at trælle, 
men selv at raade for sit Hjem : 
— da brød den norske Majsol frem. 

I mer end fyrretyve Aar 
den nu har over Norge funklet, 
og uforkrænket, ufordunklet 
paa Fjeldet spredt en liflig Vaar. 
Saa skal til sildigst Stund det være, 
og det skal kaldes Norges Ære : 
at det har i de gamle Spor 
ført Frihed hjem igjen til Nord. 



BONDEFRIHEDEN 

DER var en Tid, da Kongeslottet spejled 
i Søens Flade sine Fløjes Pragt; 
da i dets Sale trængtes Alt, som hej led 
til Gunst og Naade, Herlighed og Magt; 
da Marmorguder stod i Havens Gange 
for lønligt Raad og Elskovs Møde Vagt; 
da Hjorten flygted gjennem Skoven bange, 
saatidt »det høje Herskab« drog paa Jagt. 

Det var en ussel Tid. — Et Folk af Trælle 
sled Livet hen i Selvforagt og Nød; 
det voved under Svøben knap at sprælle, 
den Aand, der skulde vækket det, var død. 



Digitized by VjOOQIC 



151 



Vel steg der dybe Suk fra Bondens Hytte, 
og ædle Hjerter vaandedes derved; 
men Egennj'tten klamred fast sit Bytte, 
og stærblind Fordom saa' ej, hvad han led. 

Den Tid forsvandt. — Det stolte Slot er borte, 
adspredt og slukt al Glandsen, det har gjemt, 
og Nøden endt, der tigged ved dets Porte, 
og Klagen, som det Mted paa, forglemt; 
thi Ødemarker blev til Agre rige, 
og Kvæget lejres, hvor kun Hjorten løb; 
hvor Hytter raved, stolte Gaarde stige, 
og frie Mænd staa der, hvor Trælle krøb. 

Men deres Minde, som i Tidens Mørke 
med Tankens Blik saa' Sandheds Morgenglød, 
og som med Hjertets Ild og Viljens Styrke 
den danske Bondes tunge Lænker brød, — 
det skal af Slægter efter Slægter æres 
og føde mandig Virken for vort Land, 
og Danmark gjennem Nød og Fare bæres 
skal af sin stærke, frie Bondestand. 

BALVISE 

SKOVEN er nøgen, og Marken er bar: 
Vintren er kommen i Pelsværkstalar, 
og han desværre er ingen »Tartar«, 

der holder Folk for Nar. 
Solen gaar alt Klokken fire til Ro, 
Snefluer flyve, og Isblomster gro ; 
Smørret er pebret — ja, det kan De tro! — 
for hvem, der har sat Bo. 



Digitized by VjOOQ IC 



152 



Pigebørn i det Frie 

ses kun med Kaaber vi'e, 
Slør og Oversko. 

Og den samme Vinterluft 

stivner Politikens Poler, 

Udsigt er der ej til Duft 

snart af Afar/svioler. 
Faste til Roret Ministrene frøs, 
skal de gi* slip, maa man hugge dem løs: 
ak, men Hr. Sørensen gaar i en Døs, 

og bliver saa nødig bøs. 

Musernes Fingre er ømme af Frost, 
Ydun har fingertyk Mug paa sin Most; 
Publikum lever af opvarmet Kost 

og af sin »Flyveposte. 
Fordum Thalia har skabt ved sit Bliv 
Vinterens Død om til Sommerens Liv, 
nu er hun, lammet af Avind og Kiv, 
jo frossen tør og stiv; 

og paa vor pæne Scene 

taales ej Melpomene 
med sin »Slagterknive. 

I det Store som det Smaa 

falde Tiderne lidt bistre, 

overalt er ovenpaa 

Hel- og Halv-Filistre. 
Oppe hos Stormanden Vinden er Øst, 
Folket har Snue og ondt for sit Bryst; 
Haab er der Lidt af og Lidt kun af Trøst, 

og mindre af Liv og Lyst. 

O, men vær stille! — Paa Vintren ej skænd! 
Somren os lokked saa mangesteds hen. 



Digitized by VjOOQ IC 



153 



Vintren os kalder tilbage igjen 

og flokker Ven og Ven. 
Tiden er slet ikke gold eller haard; 
ser jer omkring, hvilke Roser her staar, 
Roser med Øjne og lokkede Haar: 
ja, her er rigtig Vaar! 

Lad tystne Skovens Sale, 

naar deres Nattergale 
i vort Hjerte slaar! 

Mens vort Hjerte end er ungt 

og dets Kamre Luer rumme, 

under Livets Frysepunkt 

kan vi aldrig komme. 
Lad det saa udenfor blæse og sne, 
lad saa end Verden ha' fuldt op af Ve, 
vi kan dog synge og dandse og le 

og være paa Støvlerne! 

€^ 

TIL DE DANSKE SOLDATER 

I som lovet har vort Land at værge 
, mod al fremmed Overlast og Vold; 
I, hvis Linjer ere Danmarks Bjerge, 
og hvis Trofasthed er Rigens Skjold ; 
I, hvis Fædre har vor Ære baaret 
fra Bravalla ned til Malplaqvet; 
I, hvis Brødre Sejrens Rug har skaaret 
sidst paa Isted Mark med skarpen Le; -- 

Lytter til den danske Harpes Strenge ! 
I kan tro, de har en sælsom Kraft: 



Digitized by VjOOQ IC 



J 



154 



de kan egenkjærlig Frygt fortrænge, 
de kan skabe Mod, naar det er tabt, 
de kan Ild i kolde Hjerter sætte, 
de kan bringe syge Sjæle Trøst, 
de kan gyde Marv i Arme trætte, 
de kan yde Bod for Savn og Brøst 

De kan korte Veje, som er drøje, 
og faa sure Timer til at gaa ; 
de kan gjøre morsom Dagens Møje, 
de kan Hvilens Kjedsomhed forslaa; 
de kan puste Liv i dorske Flokke 
og faa Vrøvl og Kiv og Tvedragt slukt; 
de kan Smil paa Pigelæber lokke, 
de kan gi' Soldateraanden Flugt. 

Før er Skjalden ud med Hæren draget, 
Harpeklangen lød blandt Vaabengny; 
han opflammed Kæmperne før Slaget, 
og hans Drapa gav Bedriften Ry; 
nu er Sangeren som oftest hjemme. 
Sangen dog kan med Soldaten gaa; 
den kan bæres af hans egen Stemme, 
den kan gjemmes i hans Hjertes Vraa. 

Lærer disse Viser da at sjunge, 
som jer danske Sangere har sendt! 
Lad dem lyde højt fra eders Tunge, 
såa det høres, de har Hjertet tændt! 
Lad det mærkes, at de samme Tanker 
har i eders Sjæle fæstet Rod ! 
Viis i eders Gjerning, at der banker 
udi eders Bryst det samme Blod! 



Digitized by VjOOQIC 



155 

Ja, naar »Danmarks dejligst Vang og Vænge« 
atter er i Nød og Fare stædt, 
og det kalder sine raske Drenge 
ud at værge for sin gode Ret — 
lad ham lære da, vor gramme Fjende, 
mens med ham I prøve Slagets Kaar: 
derpaa er en dansk Soldat at kjende, 
at han syngende i Døden gaar. 

VED »LANDSOLDATENS« 
AFDÆKNING 

I 

DET var i Nattens mørke Time, 
de Kæmper herfra drog ud; 
men højt paa Himmelen Solen stod, 
da kom de med Sejersbud. 
Det donned over Strand, det lysned over Land, 
og aldrig det glemmes. 

Dengang de løfted det tunge Værge, 
var Danmarks Skæbne saa strid; 
dengang de svunge den Bøgegren, 
det fejred Skærsommer blid. 
Det donned over Strand o. s. v. 

Hvordan de kæmped, hvordan de sejred, 
og Hvo der i Striden faldt, 
hver mandig Gjerning, hvert Offer skjønt, 
— det er nu en Saga Alt. 
Det donned o. s. v. 



Digitized by VjOOQIC 



156 

Den Saga bærer saa godt et Vidne 
om Hjertet i menig Mand; 
thi han beviste hin Julinat, 
hvor højt han elsked sit Land. 
Det donned o. s. v. 

Det var ikke Andres Bud og Bønner, 
der drev ham i Slaget frem ; 
det var ham selv, der søgte sit Maal 
og hentede Sejren hjem. 
Det donned o. s. v. 

Det var ham selv, som vilde hævne 
al Danmarks Smerte og Nød, 
ham selv, der fejede Marken ren 
og trodsede Saar og Død. 
Det donned over Strand, det lysned over Land, 
og aldrig det glemmes. 

Men Folket, for hvem han stred og blødte, 
det skænker ham nu hans Løn ; 
det rejser som Sejersmonument 
et Billede af sin Søn. 
Det melder over Strand, det sjunger over Land 
hans Hæder og Ære. 

II 

SE, her skal han nu staa, 
mens Tiderne forgaa, 
saalænge danske Hjerter 
for Danmarks Ære slaa ; 
just som han stod og gik, 
i al sin Dragt og Skik, 
med Alvor i sin Mine 
og med Glæden i sit Blik; 



Digitized by VjOOQ IC 



157 

saa mandig i sit Legem som barnlig i sin Sjæl, 
med Løvet over Hoved og Byttet under Hæl, 
en Sejerherre stolt — den tappre Landsoldat! 
Hurra, Hurra, Hurra! 

Og som han her staar skabt 

i Skjønhed og i Kraft, 

i Ungdom, der ej ældes, 

i Liv, der ej gaar tabt, 

den Stamme sund og prud, 

af hvilken han sprang ud, 

skal trives og skal skyde 

mange tusind nye Skud. 
Af hver en Dreng, som stammer vort Sprog paa 

Moderskød, 
af hver en Knøs, som lærer at stræbe for sit Brød, 
der voxer op engang en tapper Landsoldat. 

Hurra, Hurra, Hurra! 

Og det er Danmarks Trøst, 

naar bange gaar dets Bryst, 

fordi en Fare drager 

sig sammen om dets Kyst, 

at har det Sønner faa, 

saa kan det stole paa, 

at hver og een har Vilje 

til for Moderen at slaa. 
Er Dronning Thyras Gjerdei Grus end sunket hen, 
af blanke Bigonetter det rejses kan igjen: 
vort Dannevirke er — den tappre Landsoldat, 

Hurra, Hurra, Hurra ! 



9e 



Digitized by VjOOQ IC 



158 



VED AFDÆKNINGEN AF 
J. F. SCHOUWS BRYSTBILLEDE 

I 

FOR ham er denne Mindesten, 
som folkekjær og folkekaaret, 
til Daaben har vor Frihed baaret 
med Tanken klar og Viljen ren; 
hvis Røst var mild, hvis Ord var stærke; 
som fremmest under Danmarks Mærke 
for det har kæmpet Aanders Kamp. 

Her skal den staa nær Skolens Væg 
og nær ved Videnskabens Tempel, 
thi der fik Aanden Friheds Stempel, 
og der fik Ordet Sandheds Præg; 
men staa den skal, hvor Folket færdes, 
thi, skjønt hans Idræt var de Lærdes, 
hans Hjerte bo'de dog blandt det. 

II 

KJEND i disse milde, 
ædle, aabne Træk 
Forskeren den stille. 
Folkets Høvding kjæk! 
Se paa Pandens Højning 
Alvorsfuren lagt! 
Se om Mundens Bøjning 
prentet Viljens Magt! 

Staa skal denne Herme 
gjennem Tider trygt! 
Alle den sig nærme 



Digitized by VjOOQ IC 



159 



skal med Ærefrygt! 
Staa som den hans Minde 
skal i Folkets Bryst, 
straalende derinde 
Lys og Haab og Trøst! 



TIL 
J. P. E. HARTMANN 

I 

PRANG fra dine Strenge 



s 



stærke danske Toner, 
Drøn af Havets Dønning, 
Sus fra Bøgeskoven, 
Gny fra Fædres Grave, 
Klang af Livets Kilder, 
tunge Nattétaarer, 
Lyd af Morgenlærker, — 

Skal dit Spil ej svinde 
sporløst bort i Rummet, 
men, i trofast Minde 
fæstet. Slægter fylde: 
tænde lyse Tanker, 
løse bundne Læber, 
vække mandig Vilje, 
Daad for Danmark føde ! 

II 

OG din Ungdoms Drømme 
og din Manddoms Ild, 
som du lod udstrømme 



Digitized by VjOOQ IC 



160 



i dit Strengespil; 
Kjærlighedens Smerte 
og dens Glsédesskat, 
som dit eget Hjerte 
har i Rhj'tmer sat, — 

Ædle danske Kvinder 
Ij^tet har derpaa; 
egne Haab og Minder 
lærte de forstaa; 
deres Hjerter gjemme 
skal dit Hjertes Sang, 
den af deres Stemme 
fange dobbelt Klang! 

III 

OG vi, hvem du staar allernæst 
som Lærer og som Broder, 
hvem du saa tidt har budt til Gjæst 
paa Takter og paa Noder; 
vi, der som en Zigeunerflok 
drev om i Kunstens Haver, 
til du kom med din lille Stok 
og gjorde os til — Zouaver, — 

Vi er et Korps, du, naar du vil, 
mod Tidens Magt kan sende; 
de bedste Vaaben, der er til, 
du selv os gav ihænde; 
og naar med Sang og Tonedigt 
ej mer at slaa vi mægter, 
overgaar vor Værnepligt 
til ny Studenterslægter. 



Digitized by VjOOQIC 



161 



Og, skabt ej blot af Kunstnerhaand, 

du skal blandt os forblive; 

dit bedste Jeg, dit Værk, din Aand 

vi holde skal ilive. 

»Mens een Student ved Axels Havn« 

en Tone veed at synge, 

dine Sange og dit Navn 

sig altid skal forynge ! 



BRYLLUPSSANGE 
I 

DET er saa trj^gt, sit Hus paa Gud at bygge, 
da styrter det ej ned for Vindens Pust; 
som Støv hensmuldrer denne Verdens Lykke, 
men den, han skænker, trodser Møl og Rust. 
Han er den Støttestav, som aldrig svigter, 
den Ledestjerne, som gaar aldrig ned; 
han ene letter Livets tunge Pligter, 
og Raad for Sot og Sorg han ene veed. 

Ham bede vi sin Naades Sæd at lægge 
i denne Pagt, som knj^tes ved hans Ord, 
saa den maa voxe som et Træ og strække 
sig op mod Himlen fra den dunkle Jord; 
saa den maa vidne om, naar Løvet falder, 
at han var stærk i deres Kjærlighed ; 
saa de maa være rede, naar han kalder 
dem til sit Hus, hvor der er salig Fred. 

Carl Plocos Diotb. 11 



Digitized by VjOOQ IC 



162 



II 

iDER, som er Kjærlighed, 

se til os i Naade ned ! 
Bøj dit Øre til de Tvende, 
i hvis Sjæle du lod tænde 
Funker af din Kjærlighed! 

Giv dem, hvad de bede om : 
Hjemmets trygge Helligdom, 
fælles Attraa, trofast Vilje, 
Troens Palme, Haabets Lilje, 
voxende af Hjertets Bund! 

Vær hos dem, naar Glædens Dag 
straaler over deres Tag, 
saa de ej dens Kilde glemme, 
saa i ydmyg Hu de gjemme 
Takken for din Miskundhed! 

Vær hos dem, naar Sorgens Kveld 
daler over deres Tjeld! 
Ræk dem Balsam, naar du saarer, 
og lad Smertens bittre Taarer 
lokke frem en immelsk Sæd! 

Vær hos dem i Ungdomsaarl 
Følg dem under hvide Haar! 
Naar de kjækt mod Maalet ile, 
naar de længes efter Hvile, 
vær dem Lys og Støttestav! 

Vær hos dem den sidste Stund! 
Lad fra deres blege Mund 



Digitized by VjOOQ IC 



163 



Sukket ubønhørt' ej stigel 
Oplad da din Naades Rige! 
Skænk dem evig Salighed! 



VED STUDENTERFANERNES 
OVERRÆKNING 

A ANDESYN fra gamle Dage, 
jLJL Valhals Guder, kom tilbage! 

Drot for Stammen, 

fylk os sammen! 
Spænd dit Belte, stærke Thor! 
Lyse Frei, dit Sværd du svinge! 
Højt lad, Heimdal, Hornet klinge! 

Naar I skue 

Surturs Lue 
nærme sig til eders Nord. 

Kom tilbage med de høje 
Maal for Mandens Sind og Øje, 

med de milde 

Længslers Kilde, 
med Bedrifters Sejerskor! 
Kom tilbage med det stærke 
. Præg af Stammens Modermærke, 

med det rige, 

broderlige 
Hjerteslag i hele Nord! 

Fælles Minder, som vi eje, 
lyser paa vor Fremtids Veje! 

Saa vi hildes 

ej og skilles. 



Digitized by VjOOQ IC 



164 

men gaa frem i samme Spor. 
Fælles skal vor Stræben være! 
Een vor Tro og een vor Ære! 

I den gamle 

Aand vi samle 
vil et frit og mægtigt Nord! 

9e 

VED 
FLENSBORG-LØVENS AFSLØRING 

HELLIG Graven er, hvor stærke 
Heltes Støv er lagt, 
som har under Danmarks Mærke 

deres Offer bragt, 

der, saa trofaste som kjække, 

stred i Slagets første Række, 

der i Trængselen og Nøden 

glade gik i Døden. 

Hellig Jorden er, som vædet 

blev af deres Blod! 
Senest Slægt opsøge Stedet 

skal, hvor Slaget stod! 
Kløver -Teppet, Kornets Bølge 
Kampens dybe Fodspor dølge; 
Tanken dog det Skete skue 

skal, og Hjertet lue ! 

Helligt Landet skal os være, 

hvorom Kampen gjaldt, 
for hvis Fred og Ret og Ære 

vore Brødre faldt! 



Digitized by VjOOQ IC 



165 



Ofte truet, ofte fristet, 
halvt i fremmed Trældom listet, 
skal ved Blodet, der er rundet, 
fast det være bundet! 

Slesvigs Sønner! mange Grave 

eder vi betro; 
rundt i eders fagre Have 

Mindets Roser gro; 
I paa dem vil Vare tage, 
og fornyes Kampens Dage, 
da forvist I skulle mærke. 

Blodets Baand er stærke. 

Lad os skue frem i Tiden 

frejdig, uforsagt! 
Er vor hele Flok kun liden, 

stor er Troskabs Magt! 
End har Danmarks gamle Løve 
aldrig sky't en Styrkeprøve; 
end den springe kan i Vrede 

over Isied Hede, 



SLAGDAGEN 

HVAD vandt vi saa ved hine Slag, 
vi kæmped for vor Have? 
En Smule Glands omkring vori Flag, 
en Hoben grønne Grave! 
Blev det forsømte, vilde Skud 
i Moderstammen podet? 
Blev Grændsen, som var slettet ud, 
betegnet klari med Blodet? 



Digitized by VjOOQIC 



166 



Nej ! end vor Fjendes Dragesæd 

i Sønderjylland trives, 

og aabent staar vort Vangeled, 

og Laas og Bolt ej gives. 

Vi tro'de, at vi Maalet vandt, 

og sang og vare glade; 

men da vi saa' os til, vi fandt 

-— en diplomatisk Plade! 

Dog har vi ej forgjæves stridt: 
saasnart vi rigtig regne, 
det ses, vi skylde ej saa Lidt 
de Tappre, som mon segne. 
Et Folk ej lever blot af Brød, 
det Daad og Ros behøver; 
kun ved at trodse Vold og Død 
det sine Kræfter øver. 

Vi vandt, at Skimmel, Støv og Rust 

blev blæst af Dannebroge, 

og vi fornam det friske Pust 

i vore Hjertekroge; 

vi vandt, at det, vi ikke var, 

det blev vi med det Samme: 

et Folk, som Mod og Vilje har 

til egen Tarv at ramme. 

Og derfor skal i festligt Lag 

vi Kampens Minder fejre; 

hver Dag skal være Mærkedag, 

som mærkedes af Sejre; 

thi hine Minder skal foran 

til nye Sejre svæve; 

ved dem det danske Folk blev Mand, 

ved dem skal Danmark leve! 



Digitized by VjOOQIC 



167 



MODERSMAALET 

DE sige, at mit Sprog er en ussel Tiggerkvind, 
som maa sin Skam med laante Pjalter 

dække: 
hun har dog Ild i Øjet og Roser paa sin Kind, 
og frels og rig er hendes Fædres Række; 
og naar hun bort vil kaste med Haan hver 

fremmed Klud, 
og bære kun sin Stammes hjemmevævede Skrud, 
forvist hun nyde skal en Dronnings Hæder. 

De sige, at mit Sprog er en brystsyg gammel 

Mand, 
hvis trætte Hoved sig mod Graven sænker: 
i tusind Aar han har dog mod Overmagt holdt 

Stand, 
og brudt paalistet Trældoms rustne Lænker. 
De Kræfter, han forliste den Tid, han døsed hen, 
dem skal han tifold fange af Friheden igjen; 
sin anden Ungdom har han end tilbage. 

De sige, at mit Sprog er en Spurv i Tranedands, 

en Ugle mellem Sydens Nattergale: 

men ingen anden Tone dog fængsle kan min 

Sands, 
og ingen kan som det til Hjertet tale; 
og ingen andre Lyd har en saadan himmelsk 

Klang, 
som dem, min Moders Stemme alt ved min 

Vugge sang, 
som dem, min Elskte hvisker i mit Øre. 



Digitized by VjOOQIC 



168 

De sige, at mit Sprog er for vegt for Nordens 

Mænd, 

et Maal for Kjællinger i Spindestue: 

men mangen Gang det ruiled fra højen Dæk dog 

hen 

igjennem Stormens Drøn og Kampens Lue; 

og hver Gang det os kalder paany i Farens Stund, 

vi drage ud i Døden med dets Toner paa vor 

Mund, 

og det mod Himlen flyver med vor Ære. 

Men lad vort Sprog kun være for Andre, hvad 

det vil, 

vi fik ej bedre Skat end det at gjemme: 

det er vor Tankes Vinge, vort Hjertes Strengespil 

og Sjælens Spejl og Følelsernes Stemme; 

kun det vor Sorg kan rumme, kun det kan bringe 

Trøst, 

kun det vor Drøm kan male og juble ud vor 

Lyst, 

kun det kan vort og Folkets Liv forplante. 



NIELS MATHIAS PETERSEN 

LIVETS Dagglands daler, 
A Gamle, for dit Syn : 
se dog, hvor den maler 
liflig Himlens Bryn! 
Om dig flokkes Mange, 
vakte af dit Ord, 



Digitized by VjOOQ IC 



169 



rede til at gange 
frem i dine Spor. 

Hør den danske Tunge, 
sløv og mat engang, 
lyde fra de Unge 
med forynget Klang! 
Fremmed Flitter vrages, 
atter op af Muld 
kjækt og kjærligt drages 
gamle Toners Guld. 

Se vor Fortids Skygge, 
som du måned frem, 
fange Liv og bygge 
paa vor Fremtids Hjem I 
Se om Nordens Tinder 
gløde Morgenskyr! 
Søndringsmørket svinder, 
Afmagtsnatten flyr! 

Hil dig, du, hvis Læres 
Sæd alt frodig gror! 
Længe til os bæres 
end dit rige Ord! 
Og først da dit Øjes 
Straale vorde slukt, 
naar du ser din Møjes 
modne, gyldne Frugt! 



Digitized by VjOOQIC 



170 



VED 

INDVIELSEN AF STUDENTER- 

FORENINGSBYGNINGEN 

STAA fast paa Tankens Hjørnesten, 
Studentens Hus I 
Hver Aandens Idræt, fH og ren, 
hver vaarlig Knop paa Kundskabs Gren 
du skærme skal mod Spot og Men 

og Døgnets Sus; 
og mens Athenes sunde Slægt 
end higer højt og stiger kjækt,] 
ej Raaheds Magt, ej Tidens Vægt 

dig slaa i Grus ! 

Staa fast ved Hjertets Kalk og Kit, 

vort Broderhjem I 
Hver Enkelt af os magter Lidt, 
men Hver skal villig olfre Sit, 
at Livet frejdigt, friskt og frit 

maa her gro frem ; 
at Sang og Spil og Skæmt og Vid 
maa kvæge efter Dagens Slid 
og styrke os til Livets Strid, 

i Mindets Gjem! 

Staa fast paa Danmarks Moderbryst, 

vor Ungdoms Lejr I 
Ej Dagens Dont, ej Kveldens Lyst 
skal døve Fædrelandets Røst, 
saatidt der sortner om dets Kyst 

et Søndenvejr; 



Digitized by VjOOQ IC 



171 



men spørges skal det da herfra, 
at her er intet Gapua: 
vi gaa med jublende Hurra 
foran til Sejr! 

Staa fast i Lys og Farvepragt, 

du Haabets Slot! 
Din Mur er rejst, dit Tag er lagt 
ved smaa forente Viljers Magt; 
vær for den store Broderpagt 

et Varsel godt! 
Forkynd, at komme skal den Dag, 
da Folkeviljer lægge Tag 
og hænge Krands og hejse Flag 

paa Nordens Slot! 



FOLKEVISER 

I 

HAN gynged paa Havet og trak sin Medesnor, 
da hørte han en Hvisken af liflige Ord. 
Men Ijrt ej, lyt ej, Ungersvend, til den falske 

HavfrusTale! 

>Kom ned under Bølgen og hvil dig i min Favn! 
»Jeg dulmer alle Sorger og skiller hvert Savn. 

»Kom ned under Bølgen og tryk mig til dit Bryst! 
»Jeg skænker dig al Verdens og Himmerigs Lyst.« 

Han saa' gjennem Bølgernes blanke Silkeslør, 
og mere fager Kvinde han aldrig saa* før. 



Digitized by VjOOQ IC 



172 

Hun satte sig hos ham og rakte ham sin Haand, 
da brast hans Tankes Traad og de hjemlige Baand. 

Hun tog ham om Skuldren og rakte ham sit Kys, 
da slukte for hans Øjne sig Himmelens Lys. 

Og Baaden drev langsomt mod Strand, men den 

var tom. 

Tilbage til sit Hjem aldrig Fiskeren kom. 

Men lyt ej, lyt ej, Ungersvend, til den falske 

Havfrus Tale! 



II 

EN Sommeraften silde paa hviden Strand hun 
sad; 
det var saa tyst og stille, der rørtes ej et Blad ; 
og medens sødt hun drømte, en gammel Sang 

hun kvad. 

Smaabølgerne, som leged i Maanens gyldne Flod, 
kom ind og lagde sagte sig ned for hendes Fod, 
det var, som hendes Stemme de hørte og forstod. 

Den mørke Havmand hæved sig op fra Dybets Hal : 
han standsed, og han l^^tted til Tonens bløde Fald, 
saalænge til den smelted Naturens haarde Skal. 

Han sad paa Havets Flade med Haanden under 

Kind, 
og nye Længsler rørte sig i hans tunge Sind, 
og klare Taarer glimted og faldt i Maanens Skin. 



Digitized by VjOOQ IC 



173 

>Siig, Havmand, hvi du græder og er i Hu saa 

mod? 
»Du fødtes jo til Hersker for Havets stærke Flod, 
>og Dybets Skarer bøje sig rædde for din Fod. c 

— > Ak, al min vilde Styrke er intet frugtbart Væld, 
»mit Væsen strømmer evig tilbage i sig selv; 
»jeg fik en dunkel Anen, men jeg fik ingen Sjæl. 

»Din Stemmes Trolddom vækker min Længsel og 

min Nød; 
»jeg kjender ingen Hvile for Kraften i mit Skød, 
»og ingen Livets Glæde og ingen salig Død. 

»Ak, kunde du mig følge til Havets svale Bo! 
»Din unge Sjæl, skjøn Jomfru, var rig nok til os 

To; 
»jeg laant^ dig min Styrke, og du gav mig din 

Tro.t 

Saa talte han og dukked igjen i salten Hav, 

og som en Nattetaage hans Graad steg op deraf; 

men Jomfruen sad ene paa hviden Strand og tav. 



III 

HUSKER du i Høst, da vi hjemad fra Marken gik, 
vendte du imod mig et spørgende Blik; 
da faldt det mig paa Sind, 
at jeg var hidtil blind; 
siig mig, lille Karen, hvad mente du da? 

Husker du i Vinter, vi sad omkring Arnens Ild, 
jeg fortalte Eventyr, du hørte til; 



Digitized by VjOOQ IC 



174 

tidt op paa mig du saa', 
saa jeg gik rent istaa; 
siig mig, lille Karen, hvad mente du da? 

Husker du i Julen, ved Gigers og Fløjters Klang, 
mens vi over Gulvet os lystelig svang, 

saa' jeg paa dig saa vist, 

at du blev rød tilsidst; 
siig mig, lille Karen, hvad mente du da? 

Se, nu er det Foraar, og Spirerne foldes ud, 
Fuglen bygger Rede, og Skoven staar Brud, 

Alt, hvad af Liv der veed, 

drømmer om Kjærlighed; 
siig mig, lille Karen, hvad mener du nu? 

IV 

PAA Søndag Aften kommer hun 
til Dandsen ganske vist; 
da skal en kort, men salig Stund 
erstatte mangen trist. 
Er Ugens Slid end nok saa slemt, 
og fulgt af Vrøvl og Had, 
paa Søndag Aften Alt er glemt, 
og jeg er kisteglad. 

Vor By har kjønne Piger nok, 
som gjerne dandse vil; 
men der er i den hele Flok 
kun een, min Hu staar til. 
De Andre veed, de kjønne er, 
hun ene veed det ej; 
paa Søndag Aften vælges der, 
og hende vælger jeg. 



Digitized by VjOOQ IC 



175 



Saa flyve vi med frydfuldt Sind 

afsted i Dandsens Ring; 

jeg seer i hendes Øjne ind, 

men ellers Ingenting. 

De Andres Skjemt mig rører ej, 

jeg ændser ej, de ler; 

paa Søndag Aften dandser jeg 

bestemt med ingen Fler. 

Og naar saa Dandsen er forbi, 
vi sky de Andres Fjed 
og følges ad en ensom Sti 
langs Mølledammens Bred; 
kun Himlens Stjerner paa os se, 
og Bølgen lytter stil; 
paa Søndag Aften — ja maaske! 
hvis jeg faaer Mod dertil. 



Digitized by VjOOQ IC 



IL BLANDEDE DIGTE 

SONNETTER 
I 

EN Stemning er en Sommerfugl, der skyder 
sin trange Puppe af og kjæk sig svinger 
i Lyset frem paa farvesprængte Vinger; 
men næste Stund dens Livstraad Døden bryder. 

Den er en Tone, som slaas an og klinger; 
i Sjælens Sangbund et Moment den lyder, 
saa bort i Luftens Strøm den atter flyder, 
og ingen Kalden den tilbage bringer. 

Paa Pennens Spids jeg Sommerfuglen spidder 
og fast den hæfter paa Papirets Flade, 
hvor bævrende af Liv endnu den sidder. 

Men du skal ikke gjemme disse Blade: 
thi al min meningsløse Fuglekvidder 
kan dø og glemmes uden mindste Skade. 



II 

DEN blanke Klode sidder der og skinner, 
og ingen Sky afbryder Himlens Flade, 
Folk gaa og stønne paa den lumre Gade, 
og Støvet hvirvles om og Øjet blinder; 



Digitized by VjOOQIC 



177 



og Blomsten hænger med de fine Blade, 
Insektet trygt sin Væv i Træet spinder, 
og Engens Teppe blegner og hensvinder 
med Bondens Haab om spækket Pung og Lade. 

Og som Naturens Liv min Sjæl maa smægte; 
den fik i Arv ej denne golde Styrke, 
som Savn og Længsel rolig kan fornegte; 

dens lyse Perspektiv er tabt i Mørke, 
og Fantasiens Drømmebørn vanslægte, 
og Haabets Rosentræ gaar ud af Tørke. 



III 

Hvi sidder Amor mellem Svanens Vinger? 
Hvi bruger han Apollos Fugl til Ganger? 
Han er jo hverken Digter eller Sanger, 
og slaar for Spøg kun Lyren med sin Finger. 

Paa Havets Flod han ej sit Bytte langer, 
og sjeldent kun sig op til Æthren svinger, 
men helst omkring blandt Rosenbuske springer 
og i sit Net de unge Hjerter fanger. 

Nej! Sanger er han ej af Navn og Ære; 
men det bevidne alle Kunstens Præster, 
at Andre han at synge nok kan lære. 

Hvis nu til Hine ikke Lid du fæster, 

saa prøv ham! du skal se, det dog kan være, 

at Amor er den bedste Syngemester. 



Cam. Plougs Digtk. 



Digitized by VjOOQ IC 



178 

IV 

DE spæde Planter fødes og ernæres, 
i Lysets Straalebad de glade svømme, 
af egen Kalk de Himlens Draaber tømme, 
og mades af den Jord, hvoraf de bæres. 

Fra Saften, som i dunkle Celler gjæres, 
til Blad og Blomst de stærke Farver strømme, 
og i den søde Duft udaandes Drømme, 
som ubevidst af Jord og Himmel læres. 

Den store Mængde Plantelivet vrager, 
fordi det er saa fordringsløst og stille; 
men hvem dets tause Virken til sig drager, 

har fundet der saa lædskende én Kilde 
med Bod for Sorg og Savn og bange Klager, 
med Trøst og Haab og Fred og Glæder milde. 

MED EN SØLJE 

DEROPPE i Norges Dale, 
bag Fjeldets graahærdede Væg, 
hvor Fossen buldrer sin Tale, 
og Granen ryster sit Skæg; 
hvor nu det isnende lufter 
og fast intet Liv er at se, 
men Hæggen om Vaaren dufter 
og drysser sin Blomstersne. 

Der vandrer den unge Jente 
ad Sommerens grønne Li 



Digitized by VjOOQ IC 



179 



og synger sin gamle bekjendte, 
vemodige Melodi, 
og Ekko fra Klippemuren 
og Skovens Dyb giver Svar, 
det er, som hele Naturen 
en Stemme i Sangen har. 

Thi hele Naturen spejler 
sig i hendes drømmende Sind: 
derinde den Morgensky sejler, 
som rødmer om Fjeldets Tind ; 
derinde gaar Granernes Susen 
med sælsom klagende Klang; 
derinde gaar Elvens Brusen 
sin stride, alvorlige Gang. 

Derinde gror Sommerens Glæde, 
som blegner saa snart og forgaar; 
derinde maa Huldren græde, 
og Nøkken sin Harpe slaar; 
derinde præger den gramme 
Vinter sin rolige Magt 
med knittrende Nordlysflamme 
og Stjernehimmelens Pragt. 

Saa vandrer den unge Jente 
ad Bjergets ensomme Sti 
og synger sin gamle bekjendte, 
vemodige Melodi. 
Forunderlig liflig klinger 
den klare, bævende Røst, 
og Takten til Sangen ringer 
Søljen paa hendes Bryst. 



Digitized by VjOOQ IC 



180 



Den er hendes bedste Smykke; 
hun fik den en Sommerkveld 
til Pant paa sin Fremtids Lykke 
af En, der led hende vel. 
Af Form som en gammel Spange, 
der lukker Livstykket tæt, 
den danner af Blade mange 
en raslende Sølvbuket. 

Nu haver hun hørt, der vanker 
hernede paa Danmarks 0, 
som hun i drømmende Tanker, 
saa ung og fager en Mø, 
hvis Sjæl saa klar og saa stille, 
som Kjernet bag Fjeldets Mur, 
afspejler hele den milde, 
frodige danske Natur. 

Snart fødes, veed hun, derinde 
atter den dejlige Vaar 
med Skovmærke og Kjærminde 
og Bølgens krusede Haar; 
saa Sommerens Fylde sig maler 
med Rosens duftende Blod, 
med Skovens lyse Portaler 
og Agerens gyldne Flod. 

Mens Lærken hilser derinde 
frejdig den gryende Dag, 
sittre paa Aftenens Vinde 
Nattergalenes Slag; 
mens Sundenes Bølge blinker 
i Maanestraalernes Glands, 
bag Engenes Taage vinker 
Elverpigernes Dands. 



Digitized by VjOOQ IC 



181 



Hver Gang en Skjønhed der fødes 

ude i Skov og Vang, 

i hendes Hjerte den mødes 

af en beslægtet Klang; 

og hvad der bevæger sig inde 

gjennem Naturens Sjæl, 

det bærer hun i sit Minde, 

endskjøndt hun ej veed det selv. 

Men sætter hun sig i den stille 
Aften ved Sundets Bred, 
mens Bølgerne sagte trille, 
og Alt er Taushed og Fred, 
og løfter hun saa sin Stemme, 
saa svare jo Land og Hav, 
og saa kan man klart fornemme 
Sammenhængen deraf. 

Det veed hun, den norske Jente, 
som vandrer ad Bjergets Sti 
og synger sin gamle bekjendte, 
vemodige Melodi; 
sin danske Søster hun kjender 
igjen paa Naturens Røst, 
og derfor til hende sender 
hun Søljen fra sit Bryst. 

Hun be'r hende om at bære 
den i sit venlige Hjem, 
og om den et Tegn maa være 
paa Slægtskabet mellem dem ; 
hun be'r hende aldrig glemme 
Naturens oprigtige Væld, 
som ruller i Begges Stemme, 
som strømmer i Begges Sjæl. 



Digitized by VjOOQ IC 



182 



En Sanger er jeg, derfor Norges Jente 
har bedt mig til den danske Mø at bære 
den simple Gave, som hun hende sendte. 

Det er mit Kald, et Sendebud at være 
imellem Nordens Folk og Nordens Lande, 
imellem Brødre tro og Søstre kjære. 

Thi over Hadets Kløft og Tidens Vande 
en dristig Bro de gyldne Strenge strække 
fra Havfrubeltet op til Fjeldets Pande. 

Og har jeg været med den Bro at lægge, 
saatidt der over den er Bud at bringe, 
saa skal og maa jeg villig Haanden række. 

Men selv jeg vil til denne Søljes Ringe 
en Tilgift af mit eget Hjerte binde; 
thi Sangens gode Kræfter vil jeg tvinge 

til tro at tjene dens Besidderinde, 
til lydig dig at følge paa din Bane, 
og aldrig dig at svigte nogensinde. 

En Sanger er jeg, Aander vil jeg mane. 

Først binder jeg Rhytmens jevne, 
bløde, bølgende Klang; 
den strømme skal fra din Læbe 
i Tale som i Sang. 

Saa binder jeg Melodiens 
kjække, brusende Flugt; 
for den dit Øre og Hjerte 
skal aldrig vorde lukt 



Digitized by VjOOQ IC 



183 



Saa binder jeg Fantasiens 
frie, barnlige Leg; 
din Ensomhed skal den korte 
og glæde dig paa din Vej. 

Saa binder jeg Drømmenes lette, 
brogede Skyggehær; 
forbi dit Øje skal drage 
Enhver, som du har kjær. 

Saa binder jeg Billedets rige, 
mangefarvede Glands; 
sin hele Fylde det sænke 
skal i din aabne Sands. 

Saa binder jeg Følelsens dybe, 
dunkle, svulmende Elv; 
gyngende trygt paa dens Vove, 
du fatte skal dig selv. 

Tilsidst jeg binder Begejstrings 
vældige Ørn; i dens Favn 
vide din Tanke skal føres 
ud over Jordens Savn. 

Nu har jeg manet alle gode Kræfter, 
hvorover jeg som Sanger har at byde, 
og de tilhøre dig forvist herefter. 

Naar du befaler det, saa vil de lyde; 

du har ej Magten blot, men ogsaa Retten, 

saa sandt min Magt har noget at betyde, 

og saa du selv vil tro paa Amuletten. 
Men tror du ikke paa den, du'r den ikke, 
saa lad den ikkun i din Skuffe ligge. 



Digitized by VjOOQ IC 



184 

LIDENSKAB 

SUG, kjender du det syge Barn, der vil, det veed 
ej hvad, 
der brister pludselig i Graad og atter smiler glad, 
der griber graadig efter Alt og kaster, hvad det 

faar, 
der higer bort fra Arm til Arm og ingen Hvile 

naa'r? 

Siig, kjender du det vilde Dyr, der raser i sit Bur, 
og selv sin Pande slaar tilblods imod den haarde 

Mur, 
der bider i det sejge Jern med Fraade om sin 

Mund, 
men for et Blik sig lægger ned, saa lydigt som en 

Hund? 

Siig, kjender du den Tankegang, der drejer sig 

omkring 
den samme Gjenstand Dag og Nat i stedse mindre 

Ring, 
der surrer som en dristig Myg om Lyset, der 

blev tændt, 
og styrter endelig til Jord, beskæmmet og 

forbrændt? 

Siig, kjender du det Hjerteslag, saa stormende og 

kjækt, 

der skyller hver en Skranke bort og løfter hver 

en Vægt, 

der stiger som et oprørt Hav og skjuler Himlens 

Lys, 

og glattes som en frossen Flod i Dødens Kuldegys? 



Digitized by VjOOQ IC 



185 

Nej, Gudskelov, din unge Sjæl har ikke maalt 

endnu 

den Dybde, Lidenskaben har af Salighed og Gru. 

Du drømmer som en Blomsterknop i Morgensolens 

Skin; 

jeg kæmper som et tumlet Skib med Stormen i 

mit Sind. 



JEG TROR PAA DIG 

JEG tror paa dig i Livets lyse Morgen, 
naar alle Skyer har et Rosenskær; 
naar ej dit Hjerte tynges mer af Sorgen, 
end Natteduggen tynger Skovens Trær; 
og naar din Sjæl er Havets stille Flade, 
hvori den spejler sig, den unge Dag, 
og alle dine Tanker stige glade 
mod Himlen med de glade Lærkers Slag. 

Jeg tror paa dig, naar Middagssolen brænder, 
og Livets Luft er tung og lummerhed ; 
naar Kampens Alvor alle Sener spænder, 
men Hjertet længes efter Ro og Fred; 
naar Tordnen ruller, og naar Lynet knittrer, 
og Sjælen smægter efter Taarers Bad; 
naar Lidenskabens Magt i Nerven sittrer 
og drager sammen eller skiller ad. 

Jeg tror paa dig, af Lykkens Vinge baaret 
og vugget af den lune Sommervind, 
naar ingen Sten endnu din Fod har skaaret, 
og intet Savn forbittret har dit Sind; 



Digitized by VjOOQ IC 



J 



186 



naar hvad du ønsker, af sig selv opfyldes, 
naar hvad du frygter, flygter for dit Fjed, 
naar hvad du ser, af Haabets Sol forgyldes, 
og gode Engle vaage for din Fred. 

Jeg tror paa dig, naar Modgangstimen kommer, 
og Sorgens Taage lejres om dit Blik; 
naar Verdens kolde Blæst i Øret trommer, 
og Hjertet vaandes ved dens Naalestik; 
naar Haabet svinder, og naar Trøsten fattes, 
naar smuldret styrter ned din Tillids Hvælv; 
naar Modet synker, og naar Kraften mattes, 
og det er svært at holde paa sig selv. 

Jeg tror paa dig, naar iire Læbers Møde 
er to beruste Sjæles Brudepagt; 
naar dine Øjne gjennem Taarer søde 
forkynde højt, hvad ej din Mund faar sagt; 
naar hvad du drømmer, er en Sandhed vorden, 
naar hvad du elsker, sluttes i din Favn, 
naar dobbelt rig og skjøn dig tykkes Jorden, 
og dobbelt let dens Møje og dens Savn. 

Jeg tror paa dig, naar Afskedsklokken kalder, 

og paa din Kind Dødsliljen springer ud; 

naar kold og stiv din skjønne Støvdragt falder, 

og Sjælen iler hjem igjen til Gud. 

Jeg tror, da vil du bede ved hans Trone 

for alle dem, du elskede paa Jord; 

jeg tror, da vil en ny og liflig Tone 

hensmelte i det store Englekor. 



Digitized by VjOOQIC 



187 

TIL FRU — 

EN Knop paa mit Rosentræ der sad 
i December-Sluden og Mulmet, 
dens smalle Flige alt skilte sig ad 
og røbed, hvor Blomsten svulmed. 

Da spilte mit gamle lette Sind 
mig en af de gamle Streger! 
I Tanken saa' jeg dens røde Kind 
og suged Duft af dens Bæger. 

Og hvad der var Fantasiens Spil, 
det tog jeg for virkelig Prosa, 
og skrev en Juledevise til 
den end ikke fødte Rose. 

Og for at gjøre det rigtig stift 
jeg kunde mit Forsæt ej dølge: 
jeg gav Dem Devisen med Efterskrift, 
at Rosen snart skulde følge. 

Til Knoppen saa' jeg med sorgløs Hu, 
og aabnet at finde den tænkte: 
da brast mine Illusioner itu, 
thi mat med Ho'det den hængte. 

Og næste Morgen den visnet faldt, 
og øde var Vinduets Have. 
Det var en forsvunden Luftgestalt, 
jeg gav Dem i Julegave. 

O, vær ikke vred, fordi min Mund 
sig aabnede uforsigtig ! 
At tie og tale i rette Stund, 
det lærer jeg aldrig rigtig. 



Digitized by VjOOQIC 



188 



O, vær ikke vred, fordi jeg maa 
staa uordholden til Skamme! 
Den Mening, som i mit Løfte laa, 
den bliver jo dog den samme. 

O, tag det ej for et Varsel slemt, 
at Rosen ej kom til Live! 
Ene for mig er Læren bestemt, 
som Skæbnen har villet give. 

Den vilde straife min Skødesynd, 
at hige afsted uden Tømme, 
og varsle mig om, at Lykken er tynd 
for den, der lever i Drømme. 

Thi altid, hvor der er sat en Knop, 
der fulde Blomster jeg skuer;' 
hvor Ranken pipper af Jorden op, 
der øjner jeg modne^^Druer. 

Og neppe haver jeg skudt min Stavn 
i Bølgen ud over Strande, 
saa glæder jeg mig til den trygge Havn 
hinsides de vrede Vande. 

Og neppe mit Hjertes Streng er rørt, 
saa digter jeg Digtet færdigt, 
og det er split eller læst og hørt, 
og fundet Beundring værdigt. 

Jeg tager altid min Løn paa Kridt 
forud for Arbejdets Møje, 
og derfor jeg kan i Verden saa lidt, 
derfor min Ros er saa føje. 



Digitized by VjOOQ IC 



189 



O, vær ej vred, for jeg bildte mig ind, 
at een Gang maatte det sæde, 
og vilde dele med Deres Sind 
min drømte, skuffede Glæde. 

Men ak, mit Væsen er vist saa haardt, 
at hos mig Roser ej trives; 
derfor jeg kan ej give dem bort, 
og mig de neppe tør gives. 

Maaske min Sang og mit Strengespil 
kan gjøre mig grønne Hoser; 
men sikkert forslaar det lidet til 
at vinde mig Livets Roser. 

Thi Sangen ej mindste Lighed har 
med Blomsternes dejlige Dronning 
i Farvekjortelen ren og klar, 
med Læbens duftende Honning. 

Den er en Plante af simplere Stof, 
der voxer i Skov som i Stuen, 
og kun har Entrée til Vingudens Hof 
som fattig Slægtning af Druen. 

Den er en Vedbende, knortet og sejg, 
med mørke, kantede Blade, 
som løber sin egen krogede Vej, 
hvor man den i Fred vil lade. 

Den fordrer kun lidt af Rum, og sky 
den bort fra Lyset sig vender, 
men breder sig videst i venligt Ly 
og under kjærlige Hænder. 



Digitized by VjOOQIC 



190 



Ej sandt, De kaster jo ej Foragt 
paa simple Vedbendeblade, 
hverken for Somrens mylrende Pragt 
eller Zviblernes Vagtparade? 

De lader dem jo deres dunkle Slør 
om Sommerasylet trække, 
De lader dem sno sig om Deres Dør 
mellem Dagligstuens Vægge. 

Og derfor De vil ej heller forsmaa 
det Blad, som her jeg fyldte, 
thi det er Blomsten — saa tænke De maa 
som jeg fra Julen Dem skyldte. 



« 



SONNETTER 
I 

TRO ej, mit Strengespil for altid tier, 
fordi mit Ønskes bedste Maal er vundet, 
fordi min Attraa har din Attraa fundet, 
og al min Idræt jeg til dig nu vier. 

I Sjælens tause Kløfter ligger bundet 
endnu en Flok af nye Melodier, 
som kun paa Liv og Lys og Frihed bier, 
til du Forløsningsordet har udgrundet. 

Paa dine Læbers Rosenseng det sover, 
det fødes i dit Hjertes Himmerige, 
dets hemmelige Magt du byder over. 



Digitized by VjOOQIC 



191 



De bundne Toner ville løste stige, 
og rulle frem i klare, klingre Vover, 
naar du, skjøn Jomfru, Ordet vil udsige. 



D 



II 

ER er en Sø etsteds i Nordens Lande, 
hvis Bølger kruses legende og milde, 

og smukt i Sommersolens Straaler spille, 

og vugge Billedet af rige Strande. 

Men pludselig, mens Alt omkring er stille, 
fra neden røres op de dybe Vande, 
og Bølgen rejser sig med skumhvid Pande, 
som om den pidskedes af Storme vilde. 

En saadan Sø min Sjæl er i det Mindre: 
snart Livets Indtryk mildt i den sig spejle, 
og Dagens Sol og Nattens Stjerner tindre; 

snart mørkner den og løfter Bølger stejle, 

og dunkle Magter rase i dens Indre. 

— Siig, tør paa denne Sø du trøstig sejle? 

III 

DIN Attraa er den fromme, hvide Due, 
som Haabets friske Olieblad mig rækker, 
som til et nyt og bedre Liv mig vækker, 
og vender op mit Blik mod Pagtens Bue. 

Min Attraa er som Bjergets røde Lue, 
der længselsfuld sig efter Himlen strækker, 
men trindt med Sten og Aske Alt bedækker, 
og bringer Menneskene til at grue. 



Digitized by VjOOQ IC 



192 



Ak, men den Jord, som Bjergets Ild fortærer, 
har ogsaa Blomsterpragt og Bladeskygge, 
og tunge Ax og stærke Druer bærer. 

Siig, tør du tro den skrøbelige Lykke, 
hvorunder Dybets gridske Flamme gjærer? 
Tør du hos mig, min hvide Due, bygge? 



IV 

DENGANG Odysseus om paa Havet irred, 
for til sit gerne Hjemland Vej at finde, 
da sad etsteds paa Strand en dejlig Kvinde, 
hvis Tryllesang i Aftenluften dirred. 

Men hvo der lyttende paa hende stirred, 
forliste ynkelig paa Klipper blinde; 
Odysseus lod sig fast til Masten binde, 
derfor Sirenen ej hans Sind forvirred. 

Som Grækeren paa Livets Hav jeg krydser; 
men mig Sirenen følger paa min Snekke, 
og hendes Sang min skjulte Kummer dysser, 

og hendes Røst min gode Kraft vil vække, 
og jeg taknemlig hendes Hænder kysser, 
thi Vej til Himlen viser hun os Begge. 



V 

Du veed, at du er mine Øjnes Stjerne, 
mit Øres Velklang, mine Læbers Honning, 
min Tankes Axe og min Viljes Dronning, 
mit Hjertes Heltedigt, min Levens Kjerne. 



Digitized by VjOOQIC 



193 

Du veed, din Sorg er mine Strenges Dæmper, 
mens højt de klinge, naar din Sjæl sig fryder; 
du er med mig i Baaden, naar den skyder 
for fulde Sejl, som naar mod Storm den kæmper. 

Og som det er, saa maa det altid være. 
Om Lykkens fulde Skaaler os skal rækkes, 
om Livets Nød og Kvide vi skal bære, 

om vore Vinger tidlig skulle stækkes, 
om Gud vil os en sildig Kveld beskære — 
een Lod, eet Liv, een Død maa blive Begges. 



H 



VI 

VOR kan det være, Tidens Tand mig skaaner, 



at Bølgegangen i mit Bryst ej lægges, 
at ej min Sjæl af Støv og Skimmel dækkes, 
at kun mit Skæg, men ej min Tanke graaner? 

At af min Ungdoms Drøm jeg ikke vækkes, 
at Fantasus mig end sin Vinge laaner, 
og Haabets Himmel for mit Øje blaaner, 
og Modets Landse i min Haand ej knækkes? 

Det kommer af, at du min Sjæl opfylder: 
din Vaarsol klarer Høstens mulne Dage, 
og nøgen Mark og brunet Løv forgylder; 

din Vilje holder Tidens Magt tilbage, 

din Ungdom jeg min anden Ungdom skylder. 

Du er en Ydun — gid jeg var en Brage! 



Cam. Plougs Digtb. 



Digitized by VjOOQ IC 



194 

VII 

TiDT synes mig, der er ej mer at gjøre: 
min Sang har malt, hvad i mit Hjerte lued; 
mit Ord har talt, hvad jeg i Tanken skued; 
mit Flag har ført, hvorhen det kunde føre. 

Skal for en Slægt, forQamsket og forkuet, 
jeg synge, hvad jeg veed vil Ingen røre? 
Og skal jeg tale for det døve Øre, 
indtil jeg snart til Taushed vorder truet? 

Men naar da kjærlig mig din Arm omslynger, 
naar ved dit Bryst til Ro mit Hoved lægges, 
ej Træthed og Forsagthed mer mig tynger. 

Saa voxer Modet, og min Spændkraft vækkes, 

og ufortrøden taler jeg og synger, 

og skrider fremad uden at forskrækkes. 



N 



VIII 

AAR dem jeg saa', der nys var mine Lige, 
bestandig løftes højere i Vejret, 

dem, der sad stille, mens jeg brugte Sværdet, 

og for at falde foretrak at vige; 

og naar jeg da saa' Mængden maale Værdet 

blot efter Trinene paa Højheds Stige, 

og knæle for de Mægtige og Rige — 

saa har jeg stundom Magt og Glands begjæret 

Men naar saa min vildfarne Tanke vendte 
hjem til mit Hjem, det kjærlige og trygge, 
min Daarskab jeg med Ruelse erkjendte. 



Digitized by VjOOQIC 



195 



Nej, jeg velsigner netop Livets Skygge: 
i den jeg fandt langt mer, end jeg fortjente, 
dig og i dig et Overmaal af Lykke. 



IX 

MIT gamle Hjem nu Skovl og Spade lukker, 
og Vintrens Storm , som suser hen derover, 
opvækker Ingen mer af dem, der sover, 
kun Tanken deres blege Billed hugger; 

men om jeg stundom ser paa det tilbage, 
og i det Svundnes Strøm vemodig dukker, 
min Sjæl ej efter hvad jeg tabte sukker; 
jeg vil ej leve om de gamle Dage. 

Du skaber mig et andet Hjem, du Kjære! 
hvor der er godt at være, sødt at hvile, 
hvor Mindets Støtter Haabets Krandse bære, 

hvor spæde Hænder brække Sorgens Pile, 
hvor bløde Arme lette Byrder svære, 
hvor Morgenlys fra Barnelæber smile. 



X 

Du er det Træ, som mig sin Skygge byder; 
du er den Ranke, som min Drue bærer; 
du er det Ax, hvoraf mit Brød jeg skærer; 
du er den Blomst, hvis Duft og Glands mig fryder; 

du er den Fugl, der synger i min Stue; 
du er det Billed, som mit Øje nyder; 
du er den Sol, som mine Skyer bryder, 
og du er Stjernen paa min Aftenbue. 



Digitized by VjOOQ IC 



196 

Men hvad kan jeg nu give dig i B3rtte 
for Alt, hvormed du daglig mig beriger? 
Ja, jeg kan elske, ære og beskytte, 

og aldrig jeg din Tro og Tillid sviger; 

det er det Hele. — Men hvad kan det nytte? 

Jo længere jeg lever, Gjælden stiger. 



XI 

O vug i Søvn din hemmelige Kummer 
, ved dette Bryst, som dig imøde banker! 
Øs dine tunge, smertefulde Tanker 
ud i min Sjæl, der som et Kar dem rummer! 

Naar øm din Fod imellem Stene vanker, 
naar træt din Ryg sig under Byrden krummer, 
naar Livets høje Bølge mod dig skummer, 
og angst du tror at slippe Haabets Anker, — 

saa grib min Haand! Jeg er jo ved din Side; 
det blev min Ret, som Støtte dig at tjene; 
Alt, hvad du lider, vil jeg ogsaa lide. 

Naar trofast vore Kræfter vi forene, 

vi skal med Sejr os gjennem Verden stride; 

To bære let, hvad Ingen aarker ene. 



XII 

Du kjender al min Svaghed og min Styrke, 
hvor langt jeg rækker, og hvor brat jeg 

glipper, 
hvor fast jeg holder, og hvor let jeg slipper, 
hvor der er lyst i mig, hvor der er Mørke. 



Digitized by VjOOQIC 



197 



Du veed, min Sjæl blev dannet af Naturen 
kun som en Husmandsplads blandt Norges 

Klipper; 
hist gror lidt Græs, her bølge korte Vipper, 
hist fosser Bækken frem, her stivner Uren. 

Du kan mig udenad ret som en Lexe, 
hvert enkelt Træk, hver Linje skarp og lige, 
saavelsom de konkave og konvexe. 

Hvis noget Nyt endnu jeg kan dig sige, 
saa maa det komme af, at du kan hexe 
ny Klang i mine Toners gamle Stige. 

DU KOMMER 

DU kommer — saa er Alting godt 
og alt det Onde glemt, 
saa er min Vraa et Marmorslot, 
og i mit Bryst har Sangens Drot 
de bedste Strenge stemt 

Du kommer -— saa er Himlen blaa 

og alle Skyer Guld, 

og alle Skovens Fugle slaa, 

og Høstens Mark af Blomster smaa 

er atter ganske fuld. 

Du kommer — saa er Livet smukt, 
og hver en Time ler; 
saa standser Intet Tankens Flugt, 
saa bærer al min Gjerning Frugt, 
og hvad jeg ønsker sker. 



Digitized by VjOOQIC 



196 



Du kommer — saa er Livet rigt 
og al dets Møje let; 
saa er et Legetøj min Pligt, 
min Hvile et fuldbaaret Digt, 
og Klang mit Aandedræt. 

Du kommer i din Elskers Favn, 
og bygger der og bor — 
saa kj ender Sjælen intet Savn, 
saa kjender Glæden intet Navn, 
og Læben intet Ord. 

NU FYLDER DU DE TYVE AAR 

Nu fylder du de tyve Aar, 
min yndige Veninde! 
og over Grændseskjellet gaar 
til Livets Sommer fra dets Vaar, 
fra Mø til moden Kvinde. 

119 or, da vandred du i Drøm 
med lukte Øjelaage, 
og paa din Længsels dybe Strøm, 
som ruiled ren og varm og øm, 
der laa en Billedtaage. 

Da vidste du ej ret, hvad Trang 
der voxed i dit Hjerte, 
ej hvad der i din Sjæl gav Klang, 
saa tidt din bløde Stemme sang 
en Sangers Fryd og Smerte. 



Digitized by VjOOQ IC 



199 



Da havde ej din Læbe sagt, 

dit Øre ej fornummet 

det Ord, hvori et Liv er lagt, 

det Ord, som har den største Magt 

i Tiden og i Rummet. 

Da som en Rosenknop du stod, 
en liflig Blomstergaade; 
en Skjønhedsflor du ane lod, 
men Ingen kjendte og forstod 
dit Væsens skjulte Traade. 

Nu Kjærlighedens vakte Sands 

har aabnet Rosens Bæger; 

den staar med Morgenduggens Glands 

paa sine friske Blades Krands, 

og fryder og bevæger. 

Din Drøm har faaet Kjød og Blod, 
din Længsel Maal og Skranke; 
og hvad kun dunkelt for dig stod, 
og hvad du ubesvaret lod, 
det magter nu din Tanke. 

Dit Øje skuer stjerneklart 
og frejdigt ud i Livet; 
dets Fylde er dig aabenbar't, 
du finder ej dets Tryk for svart, 
thi Styrke er dig givet. 

Du veed nu, hvad du vil og maa, 
du veed, hvorhen du sigter; 
din Higen rummes i en Vraa, 
du ængstes ej for Dage graa 
og ej for tunge Pligter. 



Digitized by VjOOQIC 



200 



Og denne Klarhed i dit Sind, 
en Klarhed uden Skygge, 
har aandet Rødme i din Kind, 
og om din Pande bredt et Skin 
af Glæde og af Lykke. 

Du var saa sød udi din Vaar, 
saa blysom og beskeden ; 
men dobbelt yndig nu du staar, 
thi Kvinden Skjønheds-Maalet naa'r 
først gjennem Kjærligheden. 

Og saadan, som jeg ser dig nu, 
jeg altid skue vil dig; 
thi varm og trofast er min Hu, 
og saadan, som den er, har du 
den altid fængslet til dig. 

Din Skjønheds Billed gjemmer den, 

og vil det aldrig tabe; 

om nok saa brat du falmer hen, 

min Hu vil af sig selv igjen 

din Ungdoms Ynde skabe. 

For mig du bliver tyve Aar, 
hvor gammel saa du nævnes; 
dit klare Blik, dit brune Haar, 
din Læbe, hvorom Smilet staar, 
skal uforkrænket levnes. 

For mig du bliver tyve Aar, 
mens jeg har Sands og Minde; 
naar Livets Vintersne os naa'r, 
du bliver, hvad du blev i Vaar, 
min yndige Veninde. 



Digitized by VjOOQIC 



201 

SOMMERLIV 
I 

HUSKER du den Dag endnu, 
vi for Præsten stode? 
Jeg var stolt og tryg, men du 
underlig tilmode; 
men du sagde dog dit Ja, 
saa det kunde høres, 
og lod ved min Arm derfra 
dig taalmodig føres. 

Talen, den var snart forbi, 
før vi rigtig vidsf et; 
Psalmens kjønne Melodi 
af Forvirring bristed ; 
gifte, som sig hør og bør, 
blev vi dog, du Søde, 
Baandet brister ikke, før 
vi er begge døde. 

Brudeblussets Flammer klart 
over Løvet spilled; 
det var jo en »Broderc-Part, 
veed du nok, af Gildet; 
Visen jeg leverte selv 
som en Mand af Faget; 
du blev efter Ret og Skjel 
dandset ud af Laget. 

Dagen skred og Aften led. 
Afsked tog hver Fremmed; 
da var ogsaa du bered 
til at skifte Hjemmet; 



Digitized by VjOOQ IC 



202 



Christian holdt for Døren nu 
og med Pidsken smelded, 
og med stærkt bevæget Hu 
sagde du Farvellet 

Husker du den Morgenstund, 

da vi først var ene? 

At den havde Guld i Mund, 

skulde jeg formene. 

Hvor om Slottets tomme Sted 

gamle Linde skærme, 

fandt vi Ensomhed og Fred 

til at gaa og sværme. 

Hvor hun paa sin Smerte bar, 
Danmarks unge Dronning, 
vandred nu vort unge Par 
og drak Livets Honning; 
snart om Fortids sjunkne Liv 
vi vemodig talte, 
snart vor Fremtids Perspektiv 
lystelig vi malte. 

Husker du, hvordan vi drog 
paa vor »Eriksgadec, 
og vor Elskovsrose slog 
ud de fine Blade, 
medens til det jydske Land 
jevnt og fqrt vi sejled, 
medens gjennem Hedens Sand 
vore Heste snegled? 

Husker du, vi havde Sorg 
ogsaa til Forandring, 



Digitized by VjOOQ IC 



203 



dengang vi til Silkeborg 
naa'de paa vor Vandring? 
Men deraf vor Glæde fik 
større Ro og Mildhed, 
mens den lange Dag vi gik 
om i Skovens Stilhed. 

Husker du hver dejlig Plet, 
hvor vi søgte Hvile, 
og lod Øjet, aldrig træt, 
over Dalen ile? 
Oppe paa hver Bakkeryg 
samme Panorama, 
og enr Scene lige tryg 
for vort Hjertes Drama! 

Nedenfor, som Skjold ved Skjold, 
blanke Søer laa der, 
Himmelbjergets mørke Knold 
maatte Skildvagt staa der; 
Skoven dypped snart sin Top 
i de stille Vande, 
snart den klattred dristig op 
imod Bjergets Pande. 

Husker du den Aftenstund, 

vi paa Aaen sejled, 

medens Maanen, fuld og rund, 

sig i Vandet spejled? 

Et Filisterkompagni 

førte lystig Ordet, 

desto tausere sad vi 

To og passed Roret. 



Digitized by VjOOQ IC 



204 



Husker du den lille Bænk 
under tætte Grene? 
Fossen strø'de Perlestænk 
over Mos og Stene; 
Søens Bølge skød sig tyst 
ind i Pyntens Skygge, 
for at bære paa sit Bryst 
Gjenskin af vor Lykke. 

Husker du, tilsidst vi kom 

op paa Bjergets Tinde? 

For ej før at se dig om, 

gik du op iblinde; 

at vort Land sin Storhed har, 

maatte du erklære, 

og den Mundfuld Vin, jeg bar, 

tømme til dets Ære. 

Ja, vi ilakked vide om, 

og vi Meget skued, 

men jo længer frem vi kom. 

Alt os mindre hued; 

udi Sjælens fulde Skaal 

alle Indtryk trængtes, 

og mod Rejsens sidste Maal 

inderlig vi længtes. 



II 

HUSKER du det Hus af »Kridte 
med de hvide Vægge, 
hvor der var af Rum saa lidt, 
nok dog for os Begge? 



Digitized by VjOOQ IC 



205 



Mange eje vistnok mer 
Plads, men roere Kummer; 
vi veed nu: lidt Straa og Ler 
megen Lykke rummer. 

Husker du, hvordan det var 
smykt af dine Kjære? 
Alt den samme Indskrift bar: 
>Her er godt at være.« 
Alt var net og rent og hvidt, 
friske Blomster dufted, 
og den friske Søluft blidt 
ind ad Vindvet lufted. 

Husker du saa Haven, hvor 

Valmuer og Malve 

stod i alsomdejligst Flor, 

Ukrudt i det Halve, 

hvor en gammel runken Eg 

laante os lidt Skygge, 

mens et Græskar om vor Væg 

vandt sit Bladesmykke? 

Dig var Dagen der ej kort, 
men for mig desmere, 
thi jeg maatte daglig bort 
for at redigere; 
i et Gry og i en Kveld 
Livet sammentrængtes, 
da betalte vi vor Gjæld 
fra den Tid, vi længtes. 

Husker du, vi vandred om 
tidt i Aftensvale? 



Digitized by VjOOQ IC 



206 



mangen Tanke, som var stum, 
lærte da at tale; 
mens vi delte Haab og Frygt, 
Tvivl og Sorg og Gammen, 
vore Sjæle frit og trygt 
voxede sig sammen. 

Husker du den Morgen, da 

vi saa skulde flytte? 

Det var tungt at skilles fra 

denne lille Hytte. 

Vi vil elske den, min Viv, 

alle vore Dage, 

thi et Stykke af vort Liv 

lod vi der tilbage. 



VUGGEVISE 

NU skal du kjønt dig putte ned 
og lukke Øjnenes Laage! 
Imens du sover, du jo veed, 
din Moder vil over dig vaage. 
Du er den Første, som jeg bar 
til Livet med Angst og Smerte, 
derfor er du en Skat, jeg har, 
den dyreste for mit Hjerte. 

Nu skal du sove fast og trygt 

og drømme Drømme saa smukke! 

Der er en Jakobstige bygt 

fra Himmerig ned til din Vugge; 



Digitized by VjOOQ IC 



207 



ad den Guds Engle komme ned 
og lære dig deres Lege, 
og vise dig en Herlighed, 
som Barnet engang skal eje. 

Nu skal du sove godt og sundt 
og vinde Nemme og Kræfter, 
og trippe snart i Stuen rundt 
og nynne mig Sangene efter! 
Og engang skal du se dig om 
i Verden og Kundskabs Rige, 
men altid blive god og from, 
og altid min egen Pige. 



VIL DU ELSKE MIG? 

VOL du elske mig, naar Dagen lider, 
og dens Sol er bleven kold og mat; 
naar den dunkle Skygge fremad skrider, 
og bebuder, der er kort til Nat ; 
naar min Fod er træt, og mine Hænder 
synke magtesløse i dit Skød; 
naar mit Øje sig mod Himlen vender, 
bedende om Enden paa min Nød? 

Vil du elske mig, naar hvad jeg loved 
viser sig at være ufuldbragt; 
naar det ses, at Hjerte mer end Hoved 
har jeg havt, og mere Mod end Magt; 
naar jeg vrages som en rusten Klinge, 
nu for sløv, men engang altfor hvas, 
og den store Hob kun agter ringe, 
at jeg dog engang har fyldt min Plads? 



Digitized by VjOOQ IC 



208 



Vil du elske mig, naar disse Sange, 
i hvis Bølgegang mit Herte slog, 
og som derfor rørte Hjerter mange, 
og som først din Attraa til mig drog; 
— naar de over andre Toner glemmes, 
og en yngre Slægt for dem er døv; 
naar de i den trykte Bog kun gj emmes, 
som paa Hylden staar, bedækt med Støv? 

Vil du elske mig, naar jeg har fundet 

Hvilen, som mig dette Liv ej gav; 

naar det Maal, min Stræben her har vundet, 

er en Tue Jord, en ukjendt Grav? 

Vil du vore Børn da trofast lære, 

hvem jeg var, hvorfor jeg trofast stred? 

Vil du mig i kjærligt Minde bære, 

til du ved min Side lægges ned? 



« 



SONNETTER 
I 

ENDNU den danske Jord er sommerfrodig, 
men Kæmper fostrer ikke mer dens Grøde; 
af Blodets Hede Drengens Kinder gløde, 
men Manden er spagfærdig og sagtmodig. 

Han strækker helst sin Krop paa Bolstre bløde, 

og færdes nødig paa ujevne Veje; 

og før han slaar et Slag for Ret og Eje, 

han la'r sig næsten af sit Sæde støde. 



Digitized by VjOOQIC 



209 



Og dog skal Danmark frelst af Faren gange, 
og gammel Ros og Magt tilbage vinde, 
og Lod og Del i Brødrearven fange, 

naarvore Mødres Maal og Fædres Minde, 
naar gamle Tiders Daad og Sagn og Sange 
i trofast Hjerte leve hos dets Kvinde. 



II 

DET var en Sommerkveld, vi gik ved Stranden. 
Det store Selskab spredtes efter Bordet; 
men hvor du var, jeg fulgte dig paa Sporet, 
og snart vi gik der ene med hinanden. 

Og mens du varm og ivrig førte Ordet, 
jeg førte dig fra Stien og fra Sandet 
til Badebro-Altanen over Vandet; 
du sakked lidt, men lystrede dog Roret. 

Hvad der jeg talte? — Ak, du maa ej vente, 

at, om jeg vilde, op jeg kunde skriv'et; 

men klart og sikkert veed jeg, hvad der hændte: 

Der blev dit Ja mig fuldt og frejdigt givet, 
der mine Læber først paa dine brændte; 

vi kom derfra som Eet for hele Livet. I 

I 

I 
III 

VED Sundet staar en lille Skov og nikker 
ad Sejleren, som stolt forbi den farer, 
ad Bølgen, som med kjælen Hvisken svarer, 
og elskovssyg de høje Skrænter slikker. 

Cau. Pu>uos Diotb. 1 4 



Digitized by VjOOQIC 



210 



Der stod Asylet for vor første Lykke, 
en Løvkrog, for nyfigne Øjne sikker, 
for Sladder og Malice og Kritikker; 
der fandt vi Fred og Ensomhed og Skygge. 

Nu er den lille Skov civiliseret 

bag Plankeværk og malede Stakitter, 

og imod Søen stærkt palisaderet; 

roen lige glade udenfor vi sidder: 
vor Kjærlighed er ikke filistreret 
Ibag Konveniensens stive Gitter. 

€16) 

TIL CHRISTIAN WINTHER 

(Tilegnelse af »SAMLEDE DIGTE«) 

HIL sidde du, danske Sanger, 
med Harpen paa dit Knæ! 
Tro ikke, at jeg forlanger 
dit Rygte til Skærm og Læ! 
Tro ikke, at jeg vil skygge 
for mine Brøst og Savn, 
ved disse Blade at smykke 
med dit usaarlige Navn! 

Jeg veed, du kan ikke høre 

min haarde Stemme med Fryd, 

fordi dit fine Øre 

er vant til renere Lyd; 

og du, som har til din Hvile 

bredkronede Bøges Park, 



Digitized by VjOOQ IC 



211 



maa vrage de stevnede Pile, 
der voxe paa min Mark. 

Jeg vil kun engang dig sige, 
og sige det aabent og frit, 
at der fra dit Bord, det rige, 
er dalet Smuler til mit; 
at det Tilde faldet svært mig 
at synge min fattige Sang, 
hvis ikke du havde lært mig 
de danske Toners Klang. 

Du har oplukket mit Hjerte 

for Sprogets Melodi, 

for al den Jubel og Smerte, 

som rummes kan deri; 

og først da jeg hørte klingre 

dets Malm under dine Slag, 

gav sig mine famlende Fingre . 

med Hammer og Tang i Lag. 

For tidlig bort fra din Lære 
mig hentede andre Kald: 
Hakkelse maatte jeg skære 
i Døgnets Rejsestald, 
Stene maatte jeg bære 
til Tidens Murværk hen, 
og du har kun liden Ære 
af din halvfærdige Svend/ 

Thi, skjønt det er eet og samme 
Metal, vi tage i Haand 
og smelte i Hjertets Flamme 
og forme med dristig Aand, 



Digitized by VjOOQ IC 



212 



saasnart det af Diglen rinder, 
vi staa hinanden dog Qern : 
du Sølvet og Guldet finder, 
jeg faar kun Kobber og Jern. 

De blanke Kruse du drejed, 
der fyldes med ædel Vin; 
de gyldne Ringe du svejed, 
der fatte Elskovs Rubin; 
du sleb det straalende Smykke, 
som Ungdom og Skjønhed bær; - 
jeg maatte prise min Lykke, 
om jeg fik smeddet et Sværd. 

Hil sidde du, gode Mester 
udaf den herligste Kunst, 
i Fred for vrøvlende Gjæster 
og glad ved Musernes Gunst! 
Gid længe din Esses Lue 
kaste sit rødmende Skær 
mod Livets Aftenbue 
og Stjernernes stille Hær! 

Du skal ikke slukke Ilden, 
fordi din Samtid gik bort; 
du hører dog ikke til den, 
dit ypperste Værk er vort; 
du mer i dit Minde bærer 
af Folkets inderste Sjæl, 
end Nogen, hvis Minde du ærer, 
end du kan vide det selv. 

Hil sidde du, danske Sanger, 
med Harpen paa dit Knæ! 



Digitized by VjOOQ IC 



213 



Det Ydunsæble du langer, 

der hænger i Dafnes Træ; 

mens mange Værker skal gjemmes 

bag Glemsels og Tausheds Laas, 

skal dine Sange fornemmes 

og elskes og forstaas! 



MARIE LEHMANN 

STILLE, stille, Taaren taler, stille! 
mens den kvæger med sin milde 
Dug det spændte Bryst, 
mens den maaler Savnets Øde, 
mens den tolker Mindets søde, 
ak, men bittre Lyst. 
Kjærligt dette Hjerte slog. 
Kjærlighed er Taarens Sprog. 



Løft eder. Toner, sagte i klagende Kor, 
Livshaab og Lykke have vi sænket i Jord. 

Eder hun elsked, jer hun betroede sin Drøm, 
died sin Smerte af eders dulmende Strøm. 

Løft eders Vinge, bærer den elskende Sjæl 
did til dens eget, Lysets og Tonernes Væld! 



Digitized by VjOOQ IC 



214 



ADAM OEHLENSCHLÅGER 
I 

»Okjaldenes Adam c er død! *Det nordiske 
O Sangriges Konning* 

bøjed sit Hoved træt; Plektret faldt ud af hans 
Haand. 
Naar han rørte med det de liflig tonende Strenge, 
lyttede Land og Hav, bævede Nordens Natur; 
Granerne susede blidt, og Fossen rislede sagte, 
Huldren sukkede ømt, Jutulen græd som et 
Barn, 
Elverpigernes Ring sig løste paa dugvaade Tilje, 
Blomsten duftede stærkt. Bølgerne aandede 
dybt. 
Menneskens Hjerter svam i stille Fryd som 

Naturen, 
rørtes, kvægedes mildt, aned et højere Liv. — 
Det var hans Herskermagt; nu er den brudt som 

hans Øje: 
derfor er Landesorg over det tredelte Nord. 



II 

TIL Østens Væld, 
til Morgenrødens Strå åler 
paa Ungdomsvinger fløj hans Sjæl 
og øste Guld deraf i fulde Skaaler. 

I Sprogets Schakt 
nedsteg han dristig ene 
og hented op dets skjulte Pragt, 
de klare Perler, farverige Stene; 



Digitized by VjOOQ IC 



215 

og undrende hans Samtid stod, 

da ud han strø'de Alt med ødselt Mod. 

Med uvant Haand 
han Tryllelampen hæved, 
og bød som Herre Lampens Aand 
udrette villig, hvad hans Vilje kræved. 

Den bygged op 
ham Slotte uden Lige; 
thi Stjerner krone deres Top, 
men Grunden favner Hjertets dunkle Rige. 
De rejste sig en Sommernat, 
men de skal staa, til Tidens Maal er sat. 



III 

I Glemsels Mørke 
laa gamle Norden ; 
Kæmpernes Styrke 
smuldred i Jorden; 
Gudernes Himmel 
var tom og død ; 
dækket af Skimmel 
var Suttungs Mjød. 

Da saa' i Natten 
med klare Blikke 
han Fafnerskatten 
funklende ligge; 
da vog han Dragen 
med Guddomskraft 
og drog for Dagen, 
hvad der var tabt. 



Digitized by VjOOQIC 



216 



Af Gravens Kammer 
gik Mænd i Brynjer, 
Thor med sin Hammer, 
milde Asynjer; 
med Skjoldglands hæved 
sig Valhals Tag. 
— Oldtiden leved 
i Harpeslag. 

Og Sangens Bue 
steg over Jorden, 
med syvfolds Lue 
smelted den Norden. 
De bittre Minder 
faldt ned som Regn, 
og Buen skinner 
som Pagtens Tegn. 

»Ved Askens Grene 
>paa Ida-Sletten 
>skal gjenforene 
>sig Asaættenc: 
saa Vola kvæder, 
saa Nornen vil. 
Hans Sangerhæder 
er Ygdrasil. 



IV 

HVAD der hvisker, hvad der klager 
inderst i en Kvindes Hjerte, 
hvad der binder, hvad der drager, 
Kjærlighedens Fryd og Smerte — 



Digitized by VjOOQIC 



217 



sødt det fra hans Harpe toned : 
Kvindens Liv, det dybe, stille, 
underfuldt i ham forsonet 
var med Mandens Kraft og Snille. 

Signes Digter, Valborgs Sanger, 
Danmarks Stolthed, Nordens Hæder, 
Evighedens Løn nu fanger; 
men ved Graven Kvinden græder. 



HANS CHRISTIAN ØRSTED 

BAGBUNDET Ordet laa i Klosterkrogen, 
det naa*de ikke længer, end det lød : 
kun Haanden samlede dets Tegn i Bogen, 
kun Lærde fattede, hvad de betød; 
kun Gnisterne fra Overtroens Esse 
fløj vide i Vankundighedens Nat. 
Da vaagnede en ensom Grubler brat: 
frem af hans Hjerne sprang — den første Presse. 

Og det blev lyst. Sit Fængsel Ordet sprængte, 
med tusindfoldig Stjrrke gik det ud; 
til Slottets Sal, til Hyttens Vraa det trængte, 
og overalt det bragte Kundskabs Bud; 
det kvæged Hjerter, og det Aander died, 
det kaldte Slægter frem til stor Bedrift; 
og mens der staar en Linie trykket Skrift, 
er Guttenberg til Evigheden viet. 

Men se — nu spændes over Jordens Bringe 
et Net af Strenge mellem Nord og Syd, 



Digitized by VjOOQIC 



218 

i dem der sittrer Toner, som ej klinge, 
i dem der taler Tunger uden Lyd. 
Igjennem dem med Lynets Hen farer 
Naturens skjulte, gaadefulde Magt. 
Betro dem Ordet! neppe er det sagt, 
før tusind Mile fra dig Strengen svarer. 

Nu styrter Ordets allersidste Skranke: 

det bindes ikke mer af Tid og Rum, 

saa let og hurtigt som den tause Tanke, 

saa frit som den det flyver Verden om ; 

og naar hver Lysets nye Morgenstraale, 

naar Tankens Stjerneskud og Aandens Fund 

er Alles Ejendom i samme Stund, 

hvo kan da længer Kundskabs Grændser maale? 

Men hver Gang denne Verdensharpe røres 
af det forløste, sejerrige Ord, 
et Navn der er, som, uudtalt, vil høres 
med Tak og Glæde af den hele Jord; 
og det er hans^ hvis ædle Forskervilje 
blev Herre over hin Naturens Magt, 
og det er hans, vi har til Hvile lagt 
med tunge Taarer under Danmarks Tilje. 



JOHAN CHRISTIAN DREWSEN 

DRFVHJULET staar — den trætte Gubbe hviler: 
ej mer hans kjække Vilje fremad iler, 
ej mer hans Hjerte højt for Frihed slaar; 
men hvad han flammed for, skal ej beskæmmes, 



Digitized by VjOOQIC 



219 



og hvad han virked for, det skal ej hæmmes, 
og hvad han har udrettet, det bestaar. 

Nu gaar en Klang af Leer Landet over, 
det er en Mindesang om ham, der sover; 
den Sæd, der mejes, er hans Kundskabs Høst: 
og hver Gang Bonden i de høje Sale 
tør egen Tanke frit og djærvt udtale, 
har han en Bautasten med Sjæl og Røst. 

Farvel og Tak! — I Graven dig vi sænke: 
et Knippe gyldne Ax, en brusten Lænke 
med sønlig Sorg vi lægge vil paa den. 
Saalænge Danmarks Jordbund Grøde bærer, 
saalænge den en frifødt Stamme nærer, 
skal du velsignes, Bondens ædle Ven! 



JOACHIM FREDERIK SCHOUW 

HVIL du sødt i Danmarks Jord! 
Du har elsket det saa saare, 
og dets Folk taknemligt snor 
sine Krandse om din Baare. 
Vi vil føle dybt dit Savn 
paa vor Fremtids dunkle Veje, 
og vi gjemme vil dit Navn 
blandt de kjæreste, vi eje. 

I Naturens Helligdom, 
blandt de tause Planters Skare 



Digitized by VjOOQ IC 



220 



vanked helst din Tanke om, 
dvæled helst dit Blik, det klare; 
i dit eget Væsens Bund 
spejled Planten sig fortrolig; 
derfor var din Sjæl saa sund 
og saa ren og fri og rolig. 

Derfor stod i Livets Dyst 
du saa fast og uforskrækket; 
derfor har din milde Røst 
Hjerter ramt og Aander vækket; 
derfor lyste vidt dit Blik 
som en sikker Ledestjerne, 
mens du lig en Heros gik, 
gjenopvakt fra Tider Qerne. 



Algodheds Gud, du vil modtage 
hans Sjæl i Evighedens Fryd! 
Beskyt det Værk, han lod tilbage, 
hans Mindes Lys, hans Gravhøjs Pryd ! 
Velsign, o Gud, vort Fædreland, 
det bede vi, det beder han! 



GEORG AAGAARD 

NAAR Stormen fælder den gamle Eg, 
som længe luded mod Jorden, 
men forhen skærmed de Stammer, der steg, 
mod Uvejrets Magt og mod Straalernes Leg 



Digitized by VjOOQIC 



221 



som trofast Hyrde for Hjorden — 
da blandes i Smerten ved dens Forlis 
Erindringens Glæde og Tak og Pris; 
opfyldt dens Skæbne er vorden. 

Naar Lynet splintrer den ranke Bøg 

med Kronens løvrige Smykke, 

som gjenlød af Menneskers Glæde og Spøg, 

af kvidrende Finke og kukkende Gjøg, 

og spredte saa klar en Skygge — 

da gaar gjennem Skovens Sal der et Suk, 

paa Blade og Blomster staar Sorgens Dug; 

da mørkner Tilværelsens Lykke. 

Og saadant et Træ var han, som sank, 
før Livets Middag var runden; 
hans Adel var ægte, hans Skjoldring blank, 
hans Hu som hans Tanke frejdig og frank, 
og ærlig — det var han til Grunden; 
Enhver, som saa' ham i Øjet ind, 
fandt Barnets glade og rene Sind 
med Mandens Alvor forbunden. 

Han havde det danske Hjertelag, 

saa sorgløst og varmt tillige; 

stod Danmarks Ære og Folkets Sag 

paa Spil — saa toned han Begges Flag 

og kunde sin Pligt ej svige; 

var Faren ovre, saa fo*r han i Mag, 

saa kjendte han ikke til Had og Nag, 

og saa lod han Fem være lige. 

Faa Uger — og Vaarens jublende Bud 
hidbæres paa Fuglevingen; 



Digitized by VjOOQIC 



222 

da axler vort Land sit blommede Skrud, 
da spirer alt Liv, da springe de ud, 
de Skove om helingen; 
men Øjet, det milde, som femti Aar 
fast saa' dem grønnes, i Taarer staar, — 
der mangler et Træ i Ringen. 

Det fejreste Træ, som op imod Sky 

bar Haabets og Fremtidens Farve, 

som loved de Ymper end længe Ly, 

det springer ej ud med Skoven paany, 

det er kun en livløs Larve; 

men der, hvor det stod, hvor Pladsen er tom, 

der aabner Guds Himmel sit lyse Rum; 

den monne forvist han arve. 

Der skulle de samles, frie og fro, 

med hannem engang, hans Kjære: 

det Haab, som med Kjærlighed og med Tro 

er voxet op i hans Fædrene-Bo, 

skal hjælpe dem Savnet at bære, 

skal lære i Livets bittreste Ve 

at sukke ydmygt: »Guds Vilje ske! 

Højlovet Hans Navn skal være!« 



ANNA NIELSEN 

DET høje Nordens Sangmø staar og græder 
og hyller sine rene Træk i Flor: 
den Røst, som lifligst tolked hendes Hæder 
for Danmarks Folk, har talt sit sidste Ord; 



Digitized by VjOOQ IC 



223 

de skjønne Skikkelser, hvis lange Række 

hen over Scenen skred i Sejersglands, 

dem skjuler nu for evig Gravens Dække; 

hun, som har skabt dem , bær sin sidste Krands. 

En Sum af Indtryk, fyldige og klare, 
er Alt, hvad hendes Kunst har efterladt; 
men den skal hendes Samtid tro bevare, 
og Hver, som ejer den, han har en Skat; 
en Skat, som ikke Møl og Rust fortærer, 
som ej med Døgnets Vexel smelter ind ; 
en Skat, som altid samme Rente bærer, 
et luttret Hjerte, et opløftet Sind. 

Hvad var da denne Magt, som hendes Minde 
har gjort saa rigt, saa fattigt hendes Savn? 
O, det var den : hun var en ædel Kvinde 
af Liv og Sjæl, og ikke blot af Navn; 
og dette Liv hun aanded i hvert Billed, 
og denne Sjæl hvert Træk hun stemple lod; 
i alle Skikkelserne, hun fremstilled, 
randt hendes eget varme Hjerteblod. 

Fordi hun kunde ned i Dybet dykke 
af Valborgs og a{ Signes Kjærlighed; 
fordi hun kunde rumme Julies Lykke, 
og kunde maale, hvad Elvira led; 
fordi hun var en Dronning af Guds Naade 
i Følelsernes vide, dunkle Land, — 
derfor hun kunde Kunstens Runer raade, 
derfor hun gjorde Illusionen — sand. 

Ja, Sandhed var det Maal, som gjennem Skinnet 
hun stræbte efter i sin skjønne Kunst; 



Digitized by VjOOQ IC 



224 

mens Mangen snublede, af det forblindet, 
mens Mangen ledtes vild af Mængdens Gunst, 
gik hun, ydmyg og stolt, sin lige Bane 
med mandig Vilje og urokket Mod; 
og Mængden syntes undrende at ane 
den Stræbens Værd, den ellers ej forstod. 

Men hun, som i den kulne Høst holdt friske 
de rige Krandse fra sin Ungdoms Maj, 
hun hørte gjennem Mængdens Jubel hviske 
et Budskab fra det Liv, som visner ej ; 
af denne Verdens Ros og Møje trættet, 
hun længtes efter Fredens stille Land. 
Nu har hun vundet, hvad der er forjættet, 
den Herlighed og Ære, som er sand. 

NIKOLAI PETER NIELSEN 

JARL Hakon sover i den sorte Kiste, 
og Nordens store Helteold er lagt 
med ham til Hvile der. — Han var den Sidste, 
der kaldte den til Liv ved Kunstens Magt; 
den Sidste, i hvis Skikkelse den præged 
sin Manddomsstyrke og sin Ungdomsglød; 
den Sidste, i hvis Stemmes Malm den lød, 
og Nutids Slægter løfted og bevæged. 

Var han en Kunstner stor? Var han en mindre? 
O, lad Kritikken tie ved hans Grav! 
Er det ej nok, taknemlig at erindre, 
hvad af sit Overflod hans Snille gav? 



Digitized by VjOOQIC 



225 

Endnu engang at samle i et Billed 
hin fulde Kraft, hin Følelsernes Ild, 
som lued gjennem Alt, hvad han fremstilled, 
og baned Vej til Hjerterne hans Spil? 

Hans Stemme var den Lur, som Oehlenschlåger 
behøved for at vække Folkets Sands; 
hans Læbe var det gyldne Festens Bæger, 
hvor Sangens Drue sprang med dobbelt Glands ; 
hans Styrke var den Hammer, som forklaret 
lod Tankens Skabning gaa af Stenen frem ; 
hans Hjerte var det Spejl, som aabenbared, 
hvad der endnu laa skjult i Ordets Gjem. 

Og hvis der risler Marv i Folkets Arme, 
hvis Kraft til Handling bæver i dets Haand; 
og hvis dets Hjerte rummer ædel Varme, 
hvis høje Tanker voxe i detsAand; 
og hvis med løftet Pande det vil skride 
imod sin Skæbnes mørke Kiming frem; 
hvis det vil mandig stride, modig lide, 
til frit og frelst det har sijt skjønne Hjem ; — 

Saa har ej heller han forgjæves levet, 

om end med Strømmen gled hans lette Baad, 

saa skal hans Navn paa Danmarks Skjold staa 

skrevet 
blandt deres, som har øvet større Daad; 
thi han har været med at pløje Jorden, 
og han har været med den Sæd at saa', 
hvis modne Ax til Næring skal forslaa 
for Folkets friske, sunde Liv i Norden. 



Cakl Ploum Diotb. 



Digitized by VjOOQIC 



226 



OSCAR DEN FØRSTE 



NU aabnes Riddarholmens Kongebolig, 
hvor Døden holder Hof og Mindet Dom; 
hvor megen Sjæleangest sover rolig, 
og Maalet staar for mangen Stræben tom ; 
hvor Usselhed er lagt ved Storheds Side, 
graahærdet Kløgt ved Tant og Børneleg, 
den myge Stengel ved den stærke Eg 
og haardfør Manddom mellem Kvinder blide. 

Nu aabnes denne Hal, hvor Sveas Ære 

har i Aarhundreder holdt Riddervagt 

for hvad det bar af Navne folkekjære, 

af Heltegjerning og af Herskermagt. 

Mens fra det slanke Taarn Ligklokken ringer, 

den tause Skare bølger sig derind, 

med Sorg ej blot i Mine, men i Sind; -— 

sin Drot til Hvile Tvillingfolket bringer. 

Hvo var han? Ejer hele Ættelængden 
af Sveakonger ingen Ros som hans? 
Steg som en Gran paa Fjeldet over Mængden 
han ved sin Herskeraand, sit Snilles Glands? 
Fløj som et Meteor han gjennem Tiden, 
for vanfør Slægt et blodigt Tugtens Ris? 
Kom han fra Valen hjem med Sejrens Pris, 
og styred vældig, hvad han vandt i Striden? 

Har, som den Største under Marmordækket, 
han Troens Frihed kjøbt for eget Blod? 
Har som hin «unga hjelte« han forskrækket 
en kraftløs Old ved eventyrligt Mod? 



Digitized by VjOOQIC 



227 



Har han befæstet en forfalden Trone 
ved Lovens Støtte og ved Magtens Bolt? 
Har som sin Fader Skæbnens Hjul han holdt, 
og af en enkelt gjort en dobbelt Krone? 

Nej, han har kun kjendt Fredens gyldne Dage, 
og kun udført dens nøjsomme Bedrift; 
ej mange Blade har hans Kongesage, 
paa intet af dem læses blodig Skrift. 
Han har kun staaet med Gevær paa Skulder, 
som Vagt for Norden og dets Grændseled, 
og stræbt med venligt Sind og ærligt Med 
at Qerne og at dæmpe Kampens Bulder. 

Han har ej spundet egennyttig Rænke, 
og ej strakt efter Næstens Gods sin Haand ; 
og aldrig har han smeddet Bolt og Lænke, 
men vel med Lempe løst forrustne Baand; 
han har ej sat i Kronen nye Stene, 
men han har dulgt Metallets kolde Glands, 
og slynget om den gyldne Ring en Krands 
af Egeblade og af Blomstergrene. 

Og hvad skal Saga veje, om ej Manden, 
hans Hjertelag, hans Tankes frie Flugt, 
det, han ej tog paa Borg hos nogen Anden, 
men af sit eget Forraad har forbrugt? 
Om han blev baaret frem af Lykkens Vinde 
og løftet højt af Hændelsernes Spil — 
kortsynet Samtid kan det lede vild, 
men ikke Efterverdnens Syn forblinde. 

Lad ham, der gjemmes nu i Egekiste, 
da have fejlet meget eller lidt; 



Digitized by VjOOQIC 



228 

lad ham ha' villet fremad heller liste, 

end ile mod sit Maal med raske Skridt; 

lad ham ha' standset foran mangen Skranke, 

ja, være sejlet vild paa Tvivlens Hav; 

han var dog — det skal siges ved hans Grav — 

en Konge med et Hjerte og en Tanke. 

Han elsked Mennesket; han saa' en Broder 
i Vadmelskoften som i Fløjelsskrud, 
og æred Præget af den fælles Moder 
selv der, hvor det var næsten slettet ud. 
Fra Livets høje, solbelyste Tinde 
han saa' ned i dets mørke, trange VraaV 
Samfundets skjulte Brøst og dybe Saar 
og vilde Lægedommen for dem finde. 

Han saa' igjennem Fængslets tykke Mure 
den skumle, trodsige, fortabte Hjord, 
som stængtes der, lig vilde Dyr, i Bure 
og drev hinanden frem i Lastens Spor; 
han saa' Fordærvelsen af Straffen vælde, 
og Brøden voxe op af Lovens Bud; — 
hans Mildhed soned gammel Haardhed ud, 
og Haabet lyste i den dunkle Celle. 

Han saa' en giftig Slange bo og bygge 
ved mange Hytters tomme Arnested, 
og sluge Mandens Løn og Kvindens Lykke, 
og suge Slægtens Styrke, Led for Led; 
da flokkedes hans bedste Mænd paa Tilje, 
og manget sandt og kjærligt Ord blev talt, 
og Fristelsernes Overmagt blev kvalt 
ved Lavens Magt og Kongens ædle Vilje. 



Digitized by VjOOQIC 



229 



Og skjønt han fødtes Qemt i Sydens Dale, 
hvor Druen modnes, og hvor Pinjen gror, 
og skjønt han nemmed fremmed Sæd og Tale, 
før han blev plantet om i højen Nord, 
saa voxed han dog fast til denne Stamme, 
dens Marv og Saft gik over i hans Blod, 
hans Hjerte trak sin Næring fra dens Rod, 
og elsked Norden med en Sydbos Flamme. 

Han elsked dette Klippeland, hvis Tykke 
paa een Gang er saa fattigt og saa rigt; 
hvis Vinter er saa lang en Natteskygge, 
hvis Sommer er et kort, men dejligt Digt; 
hvor Malmens blanke Aare gror i Bjerget, 
men Dalens Jordbund giver sparsomt Brød; 
hvis Folk, med Øjet lyst og Kinden rød, 
har Kraft at smedde og at svinge Værget. 

Han elsked disse Folk, hvis Spir han førte, 

som deres ægte, førstefødte Søn; 

hans Tanke, Hu og Gjerning dem tilhørte, 

og deres Kjærlighed han fik i Løn; 

han elsked deres Sindelag og Tale, 

og leved deres Liv i egen Borg; 

han delte deres Glæde, deres Sorg. 

— Nu sørge de for ham, som er i Dvale. 

Han elsked deres Skat af store Minder, 
som de har gjemt i Saga og i Sang, 
om raske Idrætsmænd og ædle Kvinder, 
som skabte Nordens Magt og Ros engang; 
han elsked Haabet, Oldtids Minder vakte 
igjen i hver en stolt og mandig Sjæl, 
at Nordens Stamme, naar den vil det selv, 
kan nu og altid egen Skæbne magte. 



Digitized by VjOOQIC 



230 

Han saa* en Trang hos Nordens Ungdom fødes, 

en hellig Følelse, en Broderaand; 

han saa' dem længes, drage ud og mødes, 

og jublende forenes Haand i Haand; 

han saa' dens Bauner højt mod Himlen stige 

fra Norges Fjelde, som fra Fyrisval; 

han saa' den lyst i Fred fra Kundskabs Hal, 

og døbt i Blod ved Thyras brustne Dige. 

Da rørtes Kongens Hjerte, og hans Tanke 
sprang som en rustet Pallas frem deraf; 
da skued han udover Livets Skranke, 
udover Døgnets Dont og Nuets Krav! 
Da saa' han Nordens Fremtid herlig grundet 
paa Folkenes gjenfødte Broderaand; 
— da rakte han sin kongelige Haand 
til trofast Broderforbund over Sundet. 

Den blev ej greben, og sank mat tilbage. 
Det var hans sidste Kraft, hans sidste Syn; 
thi Kongers Konge havde talt hans Dage, 
og Dødens Mørke daled paa hans Bryn. 
Som Moses Grændsebjerget kun han naa*de 
og skuede Forjættelsernes Land; 
han skulde kun betræde Ørknens Sand, 
og Nordens Fremtid er en uløst Gaade. 

Lad Kræmmerkløgt nu kalde ham en Drømmer, 

lad harsk og skimlet Visdom vrage hans; 

Historien kommer efter os og dømmer. 

En rækker den en Ferle, En en Krands. 

Ve den, som sov, naar Morgenklokken ringed! 

Ve den, som spildte Øjeblikkets Gunst! 

Men den har ikke været til omsonst, 

hvis Sjæl en mægtig Tanke har bevinget. 



Digitized by VjOOQIC 



231 



Jer, Nordens Ungdom, stævner jeg til Møde 

om Kisten, der er baaret hen idag! 

I, som af Broderaandens Luer gløde, 

I, som vil aldrig svigte Nordens Sag, 

I, som har set hans høje, aabne Pande 

og Ijrttet til hans milde, varme Ord, 

og taget det igjen i Jubelkor: 

^Strid er umulig mellem Nordens Lande, t — 

I skal hans Minde holde højt i Ære! 
Hans Grav skal være jer et Valfartsted ! 
Hans Tanke skal 1 ud i Livet bære, 
og lægge i dets Agre ned som Sæd! 
Da skal den spire op, naar Solen stiger, 
og skyde højt, af tunge Kjerner fuld, 
og modnes og bedække med sit Guld 
hver Tue og hvert Fjeld i Nordens Riger! 

Lad Hvælvingen da lukkes, hvor han sover, 
den trætte Svea- og Normannadrot! 
Mens Tiden gaar sin stride Gang derover, 
det skal ej glemmes, han har ment det godt. 
Er ej hans Vilje altid Gjerning vorden, 
har ej hans Gjerning altid baaret Frugt, 
sandt er det dog: da Oscars Liv var slukt, 
da var en ædel Fyrste tabt for Norden. 

NIELS MATHIAS PETERSEN 

Danmark! aabn dit Moderskød! 
Lad ham sove nær dit Hjerte! 
Han har trofast delt din Nød, 
han har baaret tungt din Smerte. 



Digitized by VjOOQ IC 



232 



Du var Mandens Kjærlighed, 
du var Gubbens sidste Tanke; 
du var al hans Gjernings Med, 
mens hans Hjerte monne banke. 

Danmarks Saga, skriv ham ind 
mellem dem, som bedst dig tjente! 
Thi med Christierns frie Sind 
Saxes Snille han forente. 
Han har syslet dig til Gavn, 
han har virket dig til Ære, 
derfor skal du og hans Navn 
gjennem Qerne Tider bære. 

Danske Toner, til Farvel 
skal I ved hans Baare klinge! 
Thi han var en Sangersjæl, 
savnende kun eders Vinge. 
Udi Modersmaalets Hal, 
klædt med arvet Højtidsklæde, 
smykt med Skjolde uden Tal, 
høj ned sig hans Kongesæde. 



JOHANNE BISSEN 

BAG Dyrehavens rødmende Trægrupper sank 
Septembersolen, sommervarm og straalende 

blank; 
da drog hun bort fra Hjemmet, den nygifte Viv, 
for hende laa i Solglands det kommende Liv. 



Digitized by VjOOQIC 



233 

Thi ung var hendes Sjæl, og ustækket hendes 

Mod; 
let over Vejens Sten havde dandset hendes Fod, 
og Modgang havde været en Iling, som fo'r hen, 
som rejste Sindets Bølger og lagde dem igjen. 

Og hendes Fantasi var af Trækfugleart, 
den havde vovet mangen en lang og vildsom Fart; 
men nu var Maalet klart: over Land, over Sø 
hun higed mod den fundne »Lyksalighedens 0«. 

Mens Vognen rulled bort, og hun drejede sig om, 
for at vinke Farvel til sin Barndoms Helligdom, 
hun skuede dog fremad, tillidsfuld og glad, 
og længtes efter Livet i den »evige Stade. 

Hvor Kunsten gaar i Skole i Oldtidens Ruin 
og lærer af Billedstumper Græsk og Latin, 
der længtes hun at bygge hos en skabende Aand 
og fange Lod i Alt, der gik ud fra hans Haand. 

Over Fremtidens Svælg hendes Tanke kasted Bro 
og hvælved sig et Tempel i Kunstnerens Bo, 
hvor Idealet lyste i ufordunklet Glands 
og laante hendes Gjerning et Gjenskin af hans. 

Men stakket blev den Lykke, hun skued i sin 

Drøm; 
nær Evighedens Hav alt rulled Livets Strøm: 
da Junisolen gløded den gule Tibers Sand, 
da dukked Natteskyggen alt over Himlens Rand. 

Da higed hun ej længer mod det Ukjendte frem, 
da vendte hendes Tanke til det forladte Hjem; 



Digitized by VjOOQ IC 



234 

da smægted hendes tørstende, feberhede Mund 
kun efter et Pust fra det kjøle Øresund. 

Da ledte hendes Øje ved Natlampens Skær 
efter dem i det Fjerne, som hun havde kjær; 
da kaldte hun sin Moder med svindende Røst, 
og længtes at sove igjen ved hendes Bryst. 

Da higed hun ej længer — da viftede der Fred 
fra Paradisets Palmer til den Døende ned ; 
da laa hun og vented den nære Afskedsstund 
uden Frygt, uden Gru, med et Smil om sin Mund. 

Og Gud hende kaldte til sin »evige Stad«, 
hvor Sygdom vorder karsk, og Smerte vorder 

glad, 
hvor Livets hele Gaade er gjettet og forstaa't, 
hvor Idealet lever, og Maalet er naa*t. 

Men han, som hende kaldte i Ungdommens Aar 
fra den begyndte Gjerning og Kjærlighedens 

Vaar — 
hans Dom er aldrig uret, hans Vilje aldrig blind; 
kun han form aar at skue i Fremtiden ind. 

Han veed, hvi han forener, og hvi han skiller ad, 
og hvi han slukker Glæden i bittre Taarers Bad ; 
ad mange Veje fører han til det samme Maal, 
ad Naade og ad Lykke, ad Lidelse og Taal. 

Han give vil igjen, hvor han maatte tage bort, 
og han vil rejse op, hvor han ramte tungt og 

haardt; 



Digitized by VjOOQIC 



235 

han drager Savnets Fure, at den kan bære Trøst; 
han lægger Sorgens Sæd, for at modne bedre 

Høst. 

Thi hvile hun i Fred i det fjerne Sydens Jord! 
Saavist skal Graven dækkes af milde Rosers Flor, 
og Mindet smelte sammen i et trøstefuldt Kvad 
med Haabet om at mødes i Guds »evige Stade! 



FREDERIK LÆSSØE 

PAA Flensborg Kirkegaard der staar en Grav, 
een mellem mange i den lange Gade : 
her læses mangt et Navn paa Marmorplade, 
som Sorg og bitter Klage stiger af, 
og Allesammen, frejdige og glade, 
for Danmarks Frelse Liv og Haab de gav ; 
men En iblandt de faldne Kæmper blunder, 
i hvem en Stjerne, stærk og klar, gik under. 

Fem Aar kun svandt, — og dog det er jo alt, 
som om et halvt Aarhundrede var omme; 
fornægtet er, hvad da for Sandhed gjaldt, 
forsmaa't, hvad da blev kjøbt i dyre Domme; 
hvor gamle Skranker faldt, staa nye Bomme, 
hvor da var vidt og bredt, er trangt og smalt, 
hvor da vi skued klart, vi blinde famle — 
i fem Aar er vi blevne meget gamle. 

Men Blodet, som paa Danmarks Sletter strømte, 
og Gravene, som voxed af dets Jord, 
og Ofrene, som Folkets Kræfter tømte, 
og Savnets dybe, smertelige Spor 



Digitized by VjOOQ IC 



236 

er virkelige nok og ikke drømte ; 
og Daadens Drapa, Mindets høje Kor 
kan ej fortrænges og kan ej beskæmmes, 
kan ej forstumme og kan aldrig glemmes. 

Men han har høstet Daadens Førstegrøde, 
og Mindets Foraarssæd har han nedlagt. 
Da Hanen gol og Farens Klokker løde, 
og Danmark bæved, af sin Dvale vakt, 
da var det ham, der voved først at møde 
med unge Kræfter Fjendens Overmagt; 
hans kjække Haab opklared Tvivlens Mørke, 
hans Tro gav Folket Tro paa egen Styrke. 

Ham var det, som med Sværdet, halvt udtrukket, 
ved Bau bortvifted Oprørshobens Mod; 
ham, der hin Paaskedag til Ende stod 
og holdt mod trefold Fjende Ledet lukket; 
ham, der uventet op af Havet dukked, 
og krævede for Jyllands Trængsel Bod ; 
ham, der ved Dybbøl Sejersbaunen tændte, 
da Wrangel Panden imod Bjerget rendte. 

O, se ham der! han staaer i Kugleregnen 
paa Kæmpehøjen, lænet til sit Sværd; 
den gyldne Aftensol beskinner Egnen 
og kaster paa hans ædle Træk sit Skær; 
trindt om er Gny og Raab og Suk og Segnen, 
forvirret trænges sammen Hær mod Hær; 
men rolig sig hans Blik paa Slaget fæste, 
hans Tanke styrer Sejrsgudindens Heste. 

Det er hans sidste Dag. Hans Sol gaar ned 
med den, hvis Nedgang Nederlaget dølger; 



Digitized by VjOOQ IC 



237 

thi op og ned sig Folkets Mening bølger, 
der kommer andre Mænd og andre Med, 
og hjemlig Avind sejrende forfølger 
snart ham, for hvem i Græsset Fjenden bed, 
og han, som havde viist, han kunde byde, 
faar Lov til som en Gunst at turde lyde. 

Han lyder; men hans Ære bliver hævnet 
den Dag, da Kolding ser de Danskes Flugt; 
og Fredericias Laurbær uden Frugt 
hans Sejerskrands har uforkrænket levnet: 
da kommer, skæbnesvangert, Istedstævnet, 
og nu tør den Forsmaa*de vorde brugt. 
Den danske Hær er hid i Natten draget, 
hans Lod det er, før Dag at aabne Slaget. 

Det er hans s;idste Nat. Fremad han.jager 

i Dæmrelyset som en Tordensky ; 

men Fjenden ty'r til Grydeskovens Ly 

og trygt hans raske Flok paa Kornet tager; 

da standser den og vakler og forsager; 

da vil han føre den til Storm paany; 

men mod hans Bryst et sikkert Skud der knalder, 

og »hils min Moder!« hvisker han og falder. 

Hans Moder — det er Danmark. Hun har sukket, 
dengang hans Afskedssuk til hende lød; 
thi bedre Blod har hendes Jord ej drukket 
end det, som fra hans varme Hjerte flød. 
Med ham et lyst og herligt Haab er slukket 
om det, som fødes vil af Nornens Skød. 
Derfor hans Grav skal hende hellig være! 
En Fremtid hviler der af Sejr og Ære. 

se 



Digitized by VjOOQ IC 



238 

»CHRISTIAN DEN OTTENDE< 

DER sloges engang et Skærtorsdagsslag, 
som aldrig ganger af Minde, 
mens Korset staar i det danske Flag 
og Bølger i Kongedyb rinde. 

Der kæmpedes nys en Skærtorsdagsdyst, 
som heller aldrig skal glemmes, 
mens i et eneste trofast Bryst 
end Danmarks Kvide fornemmes. 

Der legtes engang paa den nære Red 
en Leg mellem Stærke og Svage; 
men Sejerherren af Legen blev kjed, 
og Hæderen lod han tilbage. 

Om Meget og Lidt i den Qerne Krog 
der nys blev kastet en Terning; 
men færrest Øjne den Stærkeste slog 
og ligger der paa sin Gjerning. 

Der flagred engang fra højen Stavn 
en Vimpel af Luer vævet; 
det var en Fønix, og i dens Favn 
til Himmelen Helte svæved. 

Der flammed atter fornys en Brand, 
som farved Bølgerne røde; 
men det var et Martyrbaal forsand, 
som pinte Helte tildøde. 

Hvad vilde du vel i den lumske Bugt, 
du Havets knejsende Svane! 
for, vingestækket og indelukt, 
at finde din bratte Bane? 



Digitized by VjOOQ IC 



239 

Hvad vilde du, Dybets mægtige Hval! 
imellem de snevre Strande, 
for, sønderflænget, af Mindretal 
at lade dig overmande? 

Hvad vilde du ved den falske Kyst, 
du Ægirs fnysende Ganger! 
for der at segne med stunget Bryst 
og kaste din Byrde som Fanger? 

Hvad vilde du, Danmarks svømmende Skjold! 

i Tyskernes Lejr vel vinde, 

for knust at ligge ved Thyras Vold, 

som den til Spot for din Fjende? 

O, havde den vrede Ran dig skjult 
under sin gyngende Tilje, 
da havde vi sukket trøstefuldt: 
»Saa var det Gud Herrens Vilje!« 

O, var du vorden et søndret Vrag 
i ærlig Kamp med din Lige! 
Det maatte du før, end stryge dit Flag 
eller daadløs af Stevnet vige. 

O, var du fløjet mod viden Sky, 
dig værgende Een mod Mange! 
Da havde du fanget et evigt Ry 
og levet i Skjalden'es Sange. 

Nu ligger du slagen af dem, som nys 
sank rædde i Knæ for din Vælde; 
de have dig kvalt med Flammekys, 
som ikke du kunde gjengjælde. 



Digitized by VjOOQ IC 



240 



Nu ligger du ved den flade Eng, 
du Hersker paa Bølgebjerge! 
En Samson, bastet i Skøgens Seng, 
en Kæmpe, myrdet af Dværge! 

Nu ligger du fast paa haarden Strand, 
hvem kjærlige Havfruer vugged, 
en Løve spiddet paa Dragetand, 
en Ørn, af Ravnene plukket. 

Nu ligger du gjemt under slimet Tang: 
nys rejste du Spire trende; 
nu nynner Tydsken en Sejerssang, 
mens han dem hugger til Brænde. 

Nu ligger du jordet imellem Lig 
af Sømænd strage og bolde; 
men Dannebroges uplettede Flig 
ej dækker de Lemmer kolde. 

Du var dem en Haabets Borg saa fast, 
de tro*de paa dig og din Styrke; 
men Troen var kun en Boble, der brast 
med Haabet i Nattens Mørke. 

Du loved dem Sejrens liflige Vaar, 
men grumt du har dem bedraget; 
du gav dem til Valg to tunge Kaar: 
Døden og Nederlaget. ' 

Og derfor sørger alt Danmarks Land, 
sørger hver Mand og hver Kvinde; 
dit Savn saa fort vi bøde kan, 
men aldrig din Skæbne forvinde. 



Digitized by VjOOQ IC 



241 



Og derfor rinder vor Taare saa salt, 
som aldrig vel Taarer runde, 
fordi det Slag, hvorfor du faldt, 
har slaaet Danmark en Vunde. 

Derfor er den Kalk, vi nu har tømt, 
saa bitter som ingensinde, 
fordi et Folk den Drøm har drømt, 
som maatte med dig forsvinde. 



Ak, Konning Christian! du hued saa vel 
at lignes ved Christian den Fjerde, 
du vilde saa gjerne lulle din Sjæl 
i Drømme om Sømandsære. 

Men alle de Snekker, dit Navn du gav, 
de finge kun føje Lykke; 
det er, som om det frie Hav 
spotted Selvherskerens Nykke. 

Din Fyrstenavne -— det saa' du selv -— 
han segned ved Sjællands Odde; 
de Engelskmænd ham stunge ihjel 
alt med saa haarde Braadde. 

Dit Kongeskib, som du efterlod 
at værge dit Riges Kyster, 
det ligger nu badet i Danskes Blod 
ved Slesvigs blødende Bryster. 

Det hjalp slet ikke, du stod i Stævn 
med Spir og kongelig Krone; 
det er, som ramte det Herrens Hævn, 
som skulde en Uret det sone. 

Carjl Plodos Diotb. 



Digitized by VjOOQ IC 



242 



Thi, Konning Christian ! den Kongejagt, 
du styred selv »af Guds Naadec, 
den tumles nu af Stormenes Magt, 
og hugger i Brændingens Fraade. 

Og havde du været en Sømand god, 
der tænkte paa Storm i Stille, 
og Kimingens mørke Tegn forstod, 
da gik det ej nu saa ilde. 

Og havde du med dit Øje klart 
gjennem Oprørsvæven skuet, 
da kæmped ej nu dit Folk saa svart, 
og Død dit Rige ej trued. 

Og havde du med din snilde Kløgt 
redet, hvad længst var aflave, 
og Bod for alt det Brustne søgt, 
da blomstred nu Danmarks Have. 

Men, Konning Christian, du hviles i Fred! 
Vi vil paa de Døde ej klage; 
end kunne vi værge for Danmarks Led, 
saa mange vi ere tilbage. 

End bærer den danske Kongejagt 
sig kjækt i de Bølger høje, 
og hvert et Hjerte slaar uforsagt, 
og Mod der staar i hvert Øje. 

Og end er der Sener i hver en Arm, 
som krummes af Lyst til at stride, 
og end er der skrevet i hver en Barm, 
at Alle det Samme vil lide. 



Digitized by VjOOQIC 



243 



Og ruller saa Tordnens dumpe Brag, 
og Lynet hvisler og flammer, 
end knuser det ej vor gode Sag, 
og Viljens Kraft det ej lammer. 

Og rammer saa Nornens Dom os haardt, 
og pidsker os Ulykkens Svøbe, 
end kunne vi døje Svie og Tort, 
for Ære og Frihed at kjøbe. 

End lever forvist en naadig Gud, 
som straffer Folkenes Brøde, 
men atter lader af Smertens Brud 
springe Velsignelsens Grøde. 

End >er imorgen der atter en Dag«, 
det skal ej forglemmes i Nøden: 
Luerne fra det synkende Vrag 
pege mod Morgenrøden. 

SLAGET VED FREDERICIA 
INDGANG 

FØLG med! Der nærmer Toner sig, I fatte, 
thi deres Søstre har I fostret selv; 
de er en Skærv af det Forgangnes Skatte, 
en Draabe af Erindrings rige Væld. 
Ifald de synke døde ned og matte, 
saa husk: Sangbunden var — jer egen Sjæl. 
Følg med tilbage et Par Aar i Tiden, 
fra Fredens træge Ro igjen til Striden ! 



Digitized by VjOOQIC 



244 

Til EadeVaaren gik: huldt har den smykket 

med Løv og Blomsteq)ragt de danske Ø'r; 

men Folkets Aandedræt er tungt og trykket, 

dets Øje skygges af et Taageslør. 

Forgjæves har det med sin Drot opbygget 

et Frihedstempel, Verden saa* ej før; 

det sukker dybt, det vaander sig i Smerte, 

thi Fjendens Haand er lagt paa Danmarks Hjerte. 

Og Haabets Plante sygnet er, som groede 
saa frisk og frodig midt i Vintrens Skød; 
fortæret er ej Kraften til det Gode, 
den venter trodsig Enden paa vor Nød; 
men slukt er Stjernerne, hvorpaa vi tro'de, 
og intet Frelsens Juleglimt er fød; 
e^Tegn der staar ikkun i Himmelranden, 
en straffende Komet — Skærtorsdagsbranden. 

Og Somren kommen er. Kold suser Blæsten 

og bær til vore Kyster — Havets Skum ; 

Hjælp kommer ej fra Østen, ej fra Vesten, 

vi staa alene i det store Rum. 

I Landet ligger Fjenden, og forresten 

vi lide, men vor Lidelse er stum. 

Vi se paa Fjenden, Fjenden os betragter, 

og om vor Skæbne raadslaa store Magter. 

Det er den femte Juli. — Solen dølger 

bag Jyllands Ryg sin første Sommerglød. 

En venlig Aftens friske Køling følger, 

og Varmen damper frem af Jordens Skød; 

op over Kattegattets mørke Bølger 

sig Maanen hæver, fuld og blodigrød; 

som Hævnens Fakkel flammer den. — Nu Ordet 

sin Gjerning røgtet har, nu taler Koret. 



Digitized by VjOOQIC 



245 



AFTEN 



D" 



I 

TYDSKERNES DRIKKELAG 
^u guldglødende Vin, 
som den gavmilde Rhin 
trylled frem af Klippens golde Stene! 
Den forborgene Kraft 
i din lædskende Saft 
føle Tydsklands Sønner alene. 
Du skal fylde vort Bryst med vidttonende Kvad, 
du skal løfle vor Tanke til Ætherens Bad, 
du skal styrke vor Arm, naar vi mætte vort Had 
imorgen! 

Du Vidundernes Hjem, 
hvor Athene sprang frem, 
klædt i Pandser, af Kronions Hjerne, 
og hvor Enheden, fød 
af Adsplittelsens Skød, 
danner Livets mægtige Kjerne! 
Dig indvie vi Druernes funklende Skaal; 
du var Ynglingens Drøm, du er Mændenes Maal; 
for din Ære vi svinge det knusende Staal 
imorgen ! 

Du Pygmæernes Slægt, 

som formasted dig frækt 
til at sætte Kejserørnen Grændse! 

Dine lokkede Mø'r 

paa de græsgrønne ØV 
skulle vore Bægre kredense; 
thi vort Taalmod er endt, som du stolede paa. 



Digitized by VjOOQ IC 



246 

Na din blegnede Stjerne i Næ monne staa; 
den skal skjule sit Aasyn bag Bølgerne blaa 
imorgen! 

II 
DEN JYDSKE BONDES AFTENSANG 
Naar Tydsken sin tørstige Ganger rider 
tilvands i Viborg Sø, 
saa siger Sagnet fra gamle Tider, 
at Danmarks Rige maa dø; 
men Hjælpen er næst, naar Nøden er svarest 

Nu sidde de Tydske i mange Dage 
som Herrer i Jydens Hjem; 
Hr. Rye er vegen saa langt tilbage 
og tør ej maales med dem. 
Men Hjælpen er næst, naar Nøden er svarest. 

De øde vor Hest, og vor Ko de slagte, 
de lejre sig i vor Rug, 
og Bonden, som knap for Træl de agte, 
maa brede dem Disk og Dug. 
Men Hjælpen er næst, naar Nøden er svarest 

Der gaar og et Sagn paa den jydske Hede: 
engang kom Tydsken før, 
da drog Niels Jepsøn sit Sværd af Skede 
og gjente ham flux paa Dør; 
thi Hjælpen er næst, naar Nøden er svarest 

Er Ebbesens Daad end et muldent Minde, 
og knap hans Lige fød, 
saa vist skal Jyden dog Frelse finde; 
Vorherre er end ej død. 
Hans Hjælp kommer nok, naar Nøden er svarest 



Digitized by VjOOQIC 



247 



III 

PAA FORPOST 

Hvad er vel Klokken? Er vi Midnat nær? 

— En Stund vi har endnu forinden 
at staa taalmodigt stille her 

og se i Dæmringen ud efter Fjenden. 

— Nu vel, saa lad os korte Tiden af! 
Maaske der venter os før Dag en Grav; 
den vil vi os ej dorsk og kjedsomt nærme, 
men end engang 

i vore Drømmes lyse Verden sværme. 
Kom, Brødre, stemmer op en Sang! 

Nattens dæmrende Taager 
har sig paa Engen lagt, 
der kun Soldaten vaager 
paa sin farlige Vagt; 
medens hans Blikke vanke 
gjennem det øde Rum, 
sysler hans stille Tanke 
udi sin Helligdom. 

Thi han bærer derinde, 
gjemt i en trofast Sjæl, 
Billedet af en Kvinde, 
dejlig som Freja selv; 
og naar han dristig træder 
i Slagets Dødningdands, 
Billedet sig iklæder 
Valkyriens høje Glands. 

Køle Luftning fra Søen, 
bringer du med et Bud? 



Digitized by VjOOQ IC 



248 



Mødte du hist paa Øen 
nylig min unge Brud? 
Svaled du Kindens Rødme? 
Løste du Lokkens Fald? 
Nipped du Læbens Sødme? 
Ak, del da med mig halv! 

Løste hun af sit Fængsel, 
mens du i Løvet skjalv, 
Hjertets bævende Længsel, 
Sukkets vingede Alf? 
Hvisked hun: >Jeg vil græde, 
kommer igjen ej hane? 
O, da gaar jeg med Glæde 
i Døden for mit Land! 



NAT 

I 
UDSIGT FRA STRIB 

HVOR denne Nat er skjøn ! 
Mildt vifter Sommervinden med sin Vinge, 
som steg den ikkun for at bringe 
til Himlen Bølgens Suk og Blomstens Bøn. 
Se Maanen majestætisk skride 
igjennem Højeloftets dybe Blaa, 
og Tusinder af gyldne Stjerner 
som bly, beskedne Terner 
om deres høje Dronning staa, 
mens hendes Kjortels Sølvmorsstrømme glide 
ned over Jordens dunkle Side 
og hylle Land og Hav i magisk Glands! 



Digitized by VjOOQ IC 



249 

Men ej Naturens Glæde, Fred og Hvile 
formaar at fængsle Sind og Sands, 
mens disse korte Timer ile. 

Her er ej Fred, men Stridens høje Larm. 
Her er ej Ro, men vilde Kræfters Harm. 
Her er ej Glæde, nær er Slagets Gru; 
Dødsenglen svæver over dette Nu. 
Histovre bag de sagte kruste Bølger 
et Net af hvide Røgsky'r dølger 
Fredericias halvt forfaldne Vold, 
det danske Fastlandsriges sidste Skjold. 

Men Lyn paa Lyn igjennem Dampen fare. 
Nu tordner Fæstningen fra hver en Kant, 
nu Strib, dens ufortrødne Sekundant, 
og Fjendens Batterier hidsigt svare. 
De spy en Vredesild mod fynske Kyst; 
glorøde Bomber over Beltet krydses, 
snart mødes midtvejs de og kysses, 
snart bore de sig dybt i Klintens Bryst. 

Det er et evigt Bulder uden Pause 

og Frist en eneste Minut. 

Kanonens dumpe Stemme raaber uafbrudt, 

og imod den er alle Røster tause. 

Og dog er dette Raseri med Jern og Svovl og Ild 
ej Kampen selv, men kun Prolog dertil, 
ikkun et lystigt, blodløst Mummespil 
mod det, som forestaar, mens Natten lider. 

Thi se, midt under Ilden glider 

en Rad af Baade mellem Kyst og Kyst. 



Digitized by VjOOQ IC 



250 

De har bragt Hæren over rask og tyst. 
Nu staar den færdig i Fredericias Gader 
og venter ikkun utaalmodig paa 
Signalet til at gaa 
mod Fjendens stærke Værn og Palisader. 

Nys stødte fra en Baad; det var den sidste; 

den førte dem, som føre an. 

Naar den er lagt til Land, 

det gjælder og skal bære eller briste. 

Men hvilket der vil ske, det veed kun Han, 

som styrer Fredens Dont og Kampens Stævne. 

Han veed, om nu vi herligt hævne 

skal Eckernførdes Jammer, Koldings Brand, 

og se omsider kronte Sejrens Drømme. 

Han veed, om vi en Sorgens Kalk skal tømme, 

og se unyttig spildt af planløst Mod 

igjen vort unge Liv og dyre Blod. 

Men hvad han veed, vil Morgenrødens Strimer 
forkynde for hvert Sind, der febersygt 
omtumles mellem Tvivl og Haab og Frygt 
i disse skæbnesvangre Timer. 

Ha ! Fæstningen forstummer. Hvad er det? 

Er vort Artilleri alt træt? 

Skal Fjenden have Lov at fyre ene? 

O, nej ! nu ser jeg hist paa Havets Stok 

bevæger fremad sig den mørke Flok. 

Saa veed jeg nok. 

Nu ruller Teppet op for Nattens Scene! 



Digitized by VjOOQ IC 



251 



II 

SOLDATERNE I FÆSTNINGEN 

MATROSERNE PAA HELTET 

SOLDATERNE: 

Vi vil ud, vi vil ud, 

vi vil ud at slaas! 

Ej maa Fjendens Skud 

søge ind til os. 
Vi vil hilse paa vor tydske Hr. Fætter; 
han bedst os forstaar, naar bag Bajonetter 

frejdig vi byde Kugler Trods. 

MATROSERNE: 

Hal nu i Tridserne! 

Op med Kulisserne! 
Vi skal jo spille Komedie. 

Vi er halvanden Mand, 

men for en tydsk Forstand 
se vi vel ud som halvtredie. 

soldaterne: 

Lad os gaa, lad os gaa 

ud i aabent Felt! 

Vi kom for at slaa 

over Lille Belt 
Hvad vente vi paa, naar Midnat er slagen? 
Vi fægte jo kan, saagodt som om Dagen, 

under Vorherres Stjernetelt. 

matroserne: 
Brusende, fejende, 
gyngende, svajende, 
fare vi hen over Vandet. 



Digitized by VjOOQ IC 



252 



Raab alle Mand: Haloj! 
Vi tør vel gjøre Støj, 
siden vi skal ikke Andet. 

SOLDiVTERNE: 

Nu afsted, nu afsted 

fra den brændte By! 

Gaa med raske Fjed 

uden mindste Kny! 
Ej mærkes vi vil, før vi er ved Skandsen, 
ej liste de skal, som før, væk fra Dandsen. 

Ballet skal staa til Morgengry. 

MATROSERNE: 

Skynd jer i Hoserne! 

Her er Matroserne, 
som jer for Sidst ville takke. 

Kom blot i fuld Gevær 

Stranden en Smule nær, 
»Bedstemo'rt med jer vil snakke. 

SOLDATERNE: 

Lige frem, lige frem 

gjennem Vind og Vejr! 

Marchen gaar kun hjem 

over Fjendens Lejr. 
Den Gamle har sagt, at Ingen maa vige, 
og Feltraabet er: Vort Land og vor Pige! 

Lystig da frem til Kamp og Sejr. 

matroserne: 
Se kun, om Krysterne 
er herved Kysterne! 
Fanden dem alle har taget. 



Digitized by VjOOQIC 



253 

Saa maa vi gaa i Land; 
vore halvanden Mand 
skulde dog lidt med i Slaget. 

III 
DEN VENTENDE PAA VOLDEN 
Nu er de Alle ude. Skytsets Torden 
er af en ængstlig Stilhed fulgt. 
Veed Fjenden Alt? staar han i Orden 
og venter dem, bag sine Skandser dulgt? 
Et Øjeblik — og Svaret følger. 
O, se! Lig trende sorte Bølger 
frem vælte vore Stormkolonner 
med ilsom Hast, men tyst som Aander. 
De Forpostkjæden naa — i Flugt den viger. 
Stilheden er forbi. 

Højt Kampens Raab fra hele Sletten stiger. 
O, Slagets mørke Poesi! 
Du river hen min Sjæl. Jeg kan ej tøve. 
Ud maa jeg, ud, min unge Kraft at prøve ! 

IV 
KULSVIERNES SANG 
Fæld Geværet og løb! 

Frem i Taagen ! 

Falder Nogen, 

stands dog ikke! 

Lad ham ligge! 
Sejr ej faas for bedre Kjøb. 
Ha, Ilden sig forstærker; 
vi staa for deres Værker, 

se Glimtet derfra! 



Digitized by VjOOQ IC 



254 



De tro, de kan holde 
paa Værn og paa Volde; 

men vi maa dem ha'. 
Over Graven 1 et Sæt! 
Over Volden flink og let! 

Hurra! 
Vi vil slaas med jer nu, var det En imod To: 
vi har Kulsviernæver og Kulsviertro. 

Hurra ! 

Ind paa Livet af dem ! 

Giv dem Braadden 

eller Klodden, 

brug Geværet 

eller Sværdet, 
men slaa til, saa det har Klem! 
Nej, Ingen bliver skaanet: 
de Hunde har jo ha anet 

vort Flag og vort Sprog. 
Lad Kvinderne sukke, 
og Ravnene hugge 

de Mensvornes Skrog! 
Denne Rede har vi tømt; 
hvad ej styrted, det er rømt. 

Hurra ! 
Frem i Spidsen for Hæren! der bruges vi jo, 
vi med Kulsviernæver og Kulsviertro. 
Hurra! 

V 
PIGER PAA FYENS KYST 



Jeg kan ej slumre 
for Angst og Vaande; 
jeg kan ej aande 



Digitized by VjOOQIC 



255 



i Stuer lumre, 

mens Huset ryster 

af stærke Drøn. 

Følg mig, min Søster, 

herfra i Løn! 

Kom, lad os vanke 

til Kirkens Banke! 

Der vore Blikke 

af Frejas Stjerne 

lidt Trøst skal drikke, 

og spejde i det dunkle Fjerne, 

hvor vore Kjære 

er skjulte blandt de vrede Hære. 

O, hvilken Kval at lide, 
sin Elskede at vide 
i Slagets vilde Larm! 
Hvor Kugleregnen falder 
og skaaner ingen Alder 
og ingen trofast Barm. 

Maaske han alt er saaret, 
og blev af Striden baaret, 
bevidstløs, bleg og mat; 
og jeg kan ham ej pleje, 
ej sidde ved hans Leje 
og vaage i hans Nat. 

Maaske — o nej, jeg slipper 
ej Haabet, før det glipper — 
han maa, han kan ej dø! 
Tilbage vist han kommer 
til Livets Vaar og Sommer 
og til sin bange Mø. 



Digitized by VjOOQ IC 



256 

Ej Klager dæmpe Tvivlens Hvisken, Frygtens 

Raab. 
Nej, lad i Bøn os søge Trøst og Haabi 

Hør os, o Gud! o, hør os, som bede! 

Tag ej din Haand fra Danmark i Vrede! 

Du har det prøvet med tunge Slag. 
Fader, du ser, at taalmodigt det lider; 
Fader, du veed, at mod Uret det strider; 

o, giv da Sejr vor retfærdige Sagf 



VI 
DE DANSKE SEJRE. FJENDEN FLYER 

DE danske: 
Hurra! nu har vi Alt! 
Den sidste Skandse faldt. 
De fluks Geværet strakte, 
saasnart de saa', det gjaldt 
Og har de intet Værn 
nu længer nær og fjern, 
vi sagtens kan dem magte 
med det kolde, blanke Jern. 
Fra Gjærder og til Gjærder 
vi storme under Sang; 
men dem i Øret skærer 
forvist den danske Klang; 
thi knap vi stemme i 
vor gamle Melodi, 
saa gaa de Krebsegang. 

FJENDEN: 

Tilbage! tilbage! hvem Satan kan staa 

mod disse forvovne Krabater! 

Som hungrige, glubende Dyr gaa de paa, 



Digitized by VjOOQIC 



257 

og ej som honnette Soldater. 

O, Fader Bonin, 

vor Trøst fra Berlin ! 
Hjælp nu dine brave Kammerateri 

DE danske: 
Hurra! driv dem foran 
ned efter Lillestrand ! 
Der skal de Valget have 
imellem Ild og Vand. 
Frem, rask og uforsagt! 
Det er en prægtig Jagt: 
den tydske Mikkels Grave 
har vi alle i vor Magt. 
Nu gjennem Mark og Lunde 
han listelig sig sno'r, 
men gode danske Hunde 
er ude paa hans Spor, 
og agte paa hans Sving, 
og følge ham i Spring, 
og glamme højt i Kor. 

fjenden: 
Saa kom dog! saa kom dog! hvorfor skal vi dø? 
De Danske ej give os Naade, 
og bagved os aabnes den gabende Sø, 
der gaa de Uhyrer af Baade. 

O, Fader Bonin, 

vor Trøst fra Berlin ! 
Hvi vilde din Konge os forraade? 

de danske: 
Se Solen, hvor den smukt 
staar op af Havets Bugt, 

Cabl Plougs Digte. 17 



Digitized by VjOOQ IC 



258 



for paa vor Sejr at skinne 
og vore Fjenders Flugt! 
Ja, denne Nat var god. 
Lad den ha' kostet Blod, 
saa skal den altid minde 
om de danske Drenges Mod. 
Man har saa ofte prist os 
og sagt os meget Pent, 
og Høflighed bevist os, 
med Kjærlighed forent, 
og Ære os forlent, 
og godt det Alt var ment; 
men nu er det fortjent. 



MORGEN 

I 
VANDRING OVER VALPLADSEN 

DET er forbi. Hist i det Fjerne 
endnu der tirailleres svagt; 
men Fjenden fly'r med Nattens klamme Stjerne 
for Dagens lyse, sommervarme Pragt. 

Nu har vi altsaa engang sejret, 

vi, som saalænge døjed Spot og Haan! 

Og Sejren er ej blot et stakket Laan. 

Som Avner hen er Fjendehæren vejret: 

hver Skandse, hvor den stolt os Spidsen bød, 

hvert Stykke Skyts, der spredte Brand og Død, 

dens sammenslæbte Forraad og dens Tros 

tilhører os, 

og tomt staar hvert et Sted, hvor den var lejret. 



Digitized by VjOOQIC 



259 

Men Sejren kostet har — ak, vistnok meget! 

Godvillig er ej Fjenden for os veget; 

han bedre kæmped, end hans Sag var værd, 

og lige delt var Slagets Kaar ej her: 

de stod og vented, til vi kom dem nær, 

bag høje Volde, Palisader tætte; 

vi stred og sejred paa den aabne Slette. 

Men nu er først ved Julisolens Straale 

at skjelne mellem Hvad, Hvordan og Hvor, 

at læse Kampens Saga i dens Spor, 

og Sejrens Pris og Tabets Sum at maale. 

Ad denne Skraaning vil jeg stige op, 
og fra dens Top, 

hvor øde Værker staa endnu og true, 
mit Øje vidt skal over Egnen skue. 

Ha, her paa denne Kant er Stormen sket! 
Den frodighøje Rugmark er lagt øde, 
og af dens Straa er mangen Ligseng redt 
for Kæmper, som ej Straadød døde. 

Og indenfor, bag Voldens Rand 

er mere vildt og mørkt det samme Billed 

for mit uvante Øje stillet. 

Her Fjenden kjækt og længe har holdt Stand, 

og de har tumlet sig paa denne trange Tilje 

i mangedobbelt Tvekamp, Mand mod Mand, 

Staal imod Staal og Vilje imod Vilje. 

Og nu er Stormens Raab og Kampens Larm 

afløst af Stilhed inde her som ude, 

og Ven og Fjende ligge Arm ved Arm 

og slumre paa den samme Grønsværpude. 



Digitized by VjOOQIC 



260 

Men Liv og Virksomhed er rundt omkring, 
til hvilken Side jeg end Blikket kaster: 
en Flok med Sang og Klang til Byen haster 
midt i en Kløvermark en anden raster, 
og om gaar Flasken i den tætte Ring; 
hist travle de med Spade og med Hakke, 
og bryde alt de tomme Skandser ned; 
her har de stablet Tømmer op og Ved, 
og højt mod Morgenhimlen Baalet flammer. 
Hist slæbe Saarede med deres Jammer 
sig møjsomt, vaklende afsted, 
mens om paa Marken Marodører flakke 
og søge deres svigtede Geled. 

Nu komme de med Fanger. Hvilken Mængde I 

Dem har vi hentet os ved Lillestrand, 

hvor de, imellem os og Fjorden trængte, 

har valgt at æde hellere i Land 

det danske Brød, end drikke salten Vand. 

Og se, nu komme ogsaa vore Jyder 

af deres Hytter atter frem, 

hvor de har siddet længe indestængte, 

som Fanger udi eget Hjem. 

Men, hvad et* hist paafærde? Hvad betyder 

hin Sammenstimlen ved det nære Hegn? 

Mon der man fandt et sjeldent, kostbart Bytte? 

Ak nej, de staa jo tause og forknytte; 

de juble ej, de spørge kun og lytte, 

og det er Sorgens, ikke Sejrens Tegn, 

som sig i deres spændte Miner male. 

Tys — Stemmer løfte sig — de tale. 



Digitized by VjOOQIC 



261 



II 
SOLDATERNE VED GENERAL RYES LIG 

Ak, hvilket bittert Tab vi led! 

Vor General er død paa Marken funden. 

Og Ingen saa' ham segne ned, 

og Ingen var ham nær i Afskedsstunden. 

O, husker I end hin Paaskedag! 

Paa Dannevirke vi stod, 

og Kugler daled som Sne i Lag, 

og Marken rødmed af Blod. 

Da var der en gammel Oberst, som lidt 

foran de Forreste red, 

han sagde: — »Børn, jeg hviler mig lidt.t 

Og rolig han lagde sig ned. 

Og paa Valen sov han, Olaf Rye, 

Og husker I saa i denne Nat, 

før vi af Fæstningen drog, 

og aUe Røster forstummed brat, 

mens Midnat Klokkerne slog. 

Da raabte han: »Børn, før Klokken igjen 

slaarTolv, i Kolding vi staa!< 

Vi sejret har, men ikke derhen 

idag, ej imorgen vi naa; 

thi paa Valen sover Olaf Rye, 

Ja, sejret vi har, og dyrt dog stridt, 
det kosted vor bedste Mand; 
vel maatte hundred af os ha' bidt 
i Græsset heller end han. 
Han følte for os, han vilde os godt, 
ham led vi paa som en Borg; 



Digitized by VjOOQ IC 



262 



derfor Soldatens Øje er vaadt, 
og Glæden er blandet med Sorg; 
thi paa Valen sover Olaf Rye. 



III 
SANG AF JYDSKE BØNDERFOLK 

Det har tordnet i Nat og regnet og blæst, 

og rusket i Tag, 

og knaget i Fag, 
og med Angst har hver Sjæl sit Fadervor læst; 
thi Tordenen kom fra Kanonens Mund, 
og Regnen var dræbende Bly, 
og væbnede Mænd var den Uvejrssky, 
som fo'r over Mark, gjennem Lund; 

men nu er der Fred og stille. 

Igaar Aftes til Højbords Tydskerne sad 

i Hytte og Hal, 

i Stue og Stald, 
og beholdt hvad de tog, og tog hvad de gad. 
Til Resten at brænde af Frederi's 
de alt havde Kuglerne støbt, 
og Stegen var spækket, og Vinen var kjøbt 
til Fest for den Sejr, der var vis; 

men nu er de Alle borte. 

De med Taagen forsvandt for Straalernes Glød, 

de spredtes som Fnug, 

de fældtes som Rug; 
kun med Vaaben og Lig er Marken bestrø'd. 
Nu aande vi op af det Mareridt, 
som længe har knuget vort Bryst, 



Digitized by VjOOQIC 



263 



og Hjerterne aabnes for Haab og Trøst, 
og Armene aabne sig vidt; 

thi nu komme vore Egne. 



IV 
FRA DET KATHOLSKE KAPEL 

Hvil her i Fred bag Kirkens stille Vægge! 
I danske Drenge, trofaste og kjække, 
som uden Suk for Fædrelandet segned! 

Om Livets Lyst og Livets Ros I drømte, 
da grum Valkyrien med sit Spyd jer tegned, 
og Drømmen bort med Hjerteblodet strømte. 

Nej, virkeligt hun gjorde Drømmens Rilled : 
I vandt et evigt Liv i Himlens Glæder, 
I vandt et evigt Liv i Jordens Hæder. 
Hvil her i Fred, thi eders Savn er stillet! 



V 
INDTOGET 

Vi Sejr og B>'tte bringe hjem. 

Hurra, Hurra, Hurra! 
Som Oldtids Kæmper brød vi frem 
til vore Fjenders sikkre Gjem 
og tog saa drøje Tag med dem, 

at de fik nok dera'. 
De skal ej brænde Byer fler, 
thi deres »Grydert har vi her; 
og derfor vi svinge med Huer og Flag 
til Ære for vort Fredericiaslag. 



Digitized by VjOOQIC 



264 



Vort Løfte har vi ærlig holdt 

Hurra, Hurra, Hurra! 
Har Tydsken Nød og Tort os voldt, 
inat har vi Afregning holdt, 
og Danmark nu kan pege stolt 

paa Fredericia. 
I hundred Aar har Ærens Baun 
som nu ej funklet fra dets Navn, 
og med gjennem Tiden til sildigste Dag 
gaar Mindet om vort Fredericiaslag. 

For Kongen og vort Fædreland 

Hurra, Hurra, Hurra! 
Lad Fjender flokkes tykt som Sand, 
naar fast vi stande. Mand ved Mand, 
og vil for Alvor, hvad vi kan, 

de Landet ej skal ta\ 
Thi Kræfter voxe af dets Bund, 
og Folkets Aand er kjæk og sund. 
Ja — kalder igjen vor retfærdige Sag, 
saa slaa vi et nyt Fredericiaslag! 



« 



SEBASTOPOLS FALD 

BØLGE, som skummer i Sorte Hav, 
hører du det? Sebastopol falder! 
Dronningen, Zarens Vælde dig gav, 
synker i Grav, 

Luerne lege i hendes Haller. 
Muren, som loved et evigt Værn, 
smuldres af Ødelæggelsens Jern; 



Digitized by VjOOQ IC 



265 



Flaaden, som braskende paa dig flød, 
søger sin Frelse i dit Skød. 

Folk, som forliste Frihed og Magt, 
hører I det? Sebastopol falder! 
Eder er Offret og Varselet bragt; 
giver nu Agt! 

Fortid og Fremtid paa eder kalder. 
Bjerget, som stemmed jert Aandedræt, 
ruller sig bort som en Taageplet; 
Kæmpen, som slog jer i Bolt og Baand, 
mister idag sin venstre Haand. 

Fyrster og Herrer med Trællesind, 
hører I det? Sebastopol falder! 
Ser Trikoloren paa Malakoffs Tind! 
Frihedens Vind 

vifter, hvor Slavernes Dødssuk raller. 
Klippen, hvorpaa I har bygt jert Hus, 
er kun en Dynge troløst Grus ; 
Guden, for hvem I har bøjet Knæ, 
er kun en Klods af raaddent Træ. 

Endelig kommer Afgjørelsens Stund, 
opsat saa tidt og ventet med Længsel. 
Aaret er alt løbet ud sin Rund, 
bringende kun 

vexlende Kamp og vexlende Trængsel. 
Udenfor lejres den fribaarne Hær, 
Qernt fra det Maal, den dog er saa nær; 
indenfor Slaven taalmodig har lidt, 
kæmpende trofast Skridt for Skridt. 

Tusind Kanoners dumpe Røst 
sjunger Belejringens Iliade; 



Digitized by VjOOQ IC 



266 



rig er Valkyriens blodige Høst, 
hende til Lyst 

Mennesker falde som visne Blade. 
Bomber i gnistrende Ildtalar 
mødes i Luften med Bud og Svar: 
rastløs forfølger Kampen sit Maal 
dybt under Jord med Svovl og Staal. 

Klokkerne ringe : — Sebastopol 
er det, de ringe idag til Graven. 
Det er Signalet: Klokken er tolv, 
Malakoifs Vold 

entres af Løvens Halvbroder, Zouaven. 
Pludselig staar han paa Værkets Rand, 
og hvor han staar, der holder han Stand; 
flux er han inde bag Voldens Krands, 
og hvad han tager engang, er hans. 

Blodbadet raser til sildig Kveld; 

Britten maa vige ud af Redanen, 

rundtomkring Trommen hvirvler Rappel, 

Malakofls Hvælv 

Smykkes alene af Sejersfanen. 

Men det er nok — den Tryllering brast, 

hvorved Barbarernes Magt var fast; 

Natten opfylder, hvad Dagen har drømt, 

Morgenen viser Sebastopol rømt. 

Ja, det er sunket i Flammernes Sø! 
Gjenskinnet klarer Europas Himmel, 
Haabet oplives paa Fastland og 0, 
Frihedens Frø 

skyder sin Stilk gjennem Skarn og Skimmel. 
Men hvo der trives ved Uret og Vold, 



Digitized by VjOOQ IC 



267 



skælver af Angst bag Harnisk og Skjold, 
skælver for Tugtelsens Tordenskrald, 
skælver for sit Sebastopols Fald. 



TJL KONGEN 

* T Tær hilset, Konge, og velsignet Aaret, 

V tder aabner sig med denne Morgens Skær! 
»End længe vorde Livet dig beskaaret! 
>og aldrig falde Kronen dig for svær!« 
— Den Bøn idag mod Himlen bliver baaret 
af mange tusind Læber Qern og nær; 
thi Ingen mellem alle dine Lige 
er mer, end du er, elsket i sit Rige. 

Det veed du alt, det har du tidt erfaret 
i Fredens Dage som i Farens Stund; 
men veed du og, hvori det har sin Grund? 
Har dig dit eget Hjerte det forklaret? 
Har du forundret spurgt og faaet Svaret 
af egennyttig Smigers sledske Mund? 
Har man dig sagt, du større var og bedre 
end alle dine oldenborgske Fædre? 

Selv om saa var, tror du da Kjærlighed 
er Højheds Livdrabant og Storheds Slave? 
Har du ej Had og Nag og Nid set gnave 
saamangen Sjæl, til herlig Daad bered? 
Det gyldne Æble falder ikke ned 
i Skødet paa Enhver, som vil det have; 
derfor er det saa kosteligt at naa, 
fordi det er en Lod, som times Faa. 



Digitized by VjOOQIC 



268 

Du gav os Frihed, hel og ubeskaaren; 
du delte broderiig med os din Magt; 
du gjorde det, da Tiden var fuldbaaren, 
da Folkets Åand var op af Dvale vakt. 
Henover Sletten gik et Pust af Vaaren, 
da blev din gode Sæd i Jorden lagt, 
og, blandes Regn og Solskin i vor Sommer, 
en herlig Høst forvist engang der kommer. 

Og dog Taknemligheden er alene 
ej Rod og Kilde til vor Kjærlighed; 
thi hist og her din Sæd faldt mellem Stene, 
og et og andet Korn blev trampet ned. 
Du veed det selv, der Mange er, som mene, 
vor Friheds Grundvold lagdes altfor bred, 
og Mange, som med frejdig Hu har brugt*en, 
vil yde Takken først, naar de se Frugten. 

Men Et der er, som klarer hele Sagen : 
du føler, du af Folkets Kreds er En, 
en Mønt med Landets eget Stempel slagen, 
Kjød af vort Kjød og Ben af vore Ben, 
mens vi har intet Brev paa at faa Magen 
til dig i Nutid eller Fremtid sen. 
Du og dit danske Folk — vi hænge sammen 
som Blomst og Stilk, som Granens Spids med 

Stammen. 

Hvad hist din Svaghed blev, er her din Styrke: 
at os du hører til med Sjæl og Skind, 
at ingen fremmed Guddom du kan dyrke, 
og aldrig vende bort fra os dit Sind. 
Om Tider skulle komme nok saa mørke, 
og Skuden tumles rundt af Hvirvelvind, 



Digitized by VjOOQIC 



du ser ej efter udenbords Lanterner, 
men tror paa os og vore fælles Stjerner. 

Om vi skal frelses eller gaa i Kvag, 
een Skæbne, lige Kaar vi friste Begge: 
skal vi beholdne ind i Havnen lægge, 
saa vajer over os dit Kongeflag; 
men om den vrede Sø vor Kjøl skal brække, 
saa gaa tilbunds vi sammen med vort Vrag; 
den første Stump, som synker da i Fraade, 
er Kronen, som du bærer af Guds Naade. 

Saalænge som du lever, kan vi haabe, 
fordi du er med os, ihvor vi gaa, 
fordi vi bag din kongelige Kaabe 
kan høre Folkeviljens Pulse slaa. 
Derfor vi Vagt omkring din Trone staa, 
derfor saa højt og tidt dit Navn vi raabe, 
derfor vi elske dig saa fuldt og sandt, 
fordi dit Liv — det er vor Fremtids Pant. 

Saa lægge Gud da Aar til dine Dage, 
frugtbare Aar for dig og for dit Land, 
hvori de Spirer styrkes, som er svage, 
og Sæden voxer over Furens Rand; 
hvori det bliver gjort, som staar tilbage, 
og vort forslagne Skib ført ind mod Strand; 
hvori vor Hyttes brustne Vægge rejses, 
og Sejerskrandsen paa dens Mønning hejses! 

Ja, gid du leve længe, for ihærdigt 

paa dit begyndte Værk at tage fat, 

saa det maa staa der, dig og Folket værdigt, 

før du maa synke ned i Gravens Nat; 



Digitized by VjOOQ IC 



270 

saa Rigets Dannevirke vorder færdigt 
og trindt med Friheds stærke Slægt besat; 
saa fremmed Naade ej dit Land behøver, 
fordi det har til R^'gstød — Nordens Løver! 

Har du naa't det^ da, Konge, kan du glad 
i Roskilds Hvælving dig til Hvile lægge; 
thi Ingen i den oldenborgske Rad 
skal da dens sidste Mand med Skygge dække. 
Da bli'r din Tid vor Sagas gyldne Blad, 
da skal dit Navn til Evigheden række, 
og naar det nævnes, nævnes det i Lag 
med Fru Margrete og Kong Atterdag. 



PROLOG 

JEG bringer Hilsen hid fra Danmarks Land 
og Folk, fra eders gamle Stammefrænder, 
mod hvem I tidt har kæmpet. Mand mod Mand, 
med hvem I nu gaa Haand i Haand som Venner. 

Ja, Tiden er forandret til det Bedre ! 
Hvis de stod op af Graven, vore Fædre 
med deres Kiv og Strid og Had og Trods, 
saa vilde de vist knap gjenkjende os, 
som nu ej mer hinandens Lande gjæste 
med Ild og Sværd, med Staal og Stang, 
ej komme for at bryde Borg og Fæste, 
ej for at trampe Kornet ned paa Vang. 

Vel er endnu ej Vikingaanden slukt, 
endnu den spænder Sejlet ud til Flugt 



Digitized by VjOOQ IC 



271 



og Bytte sig paa Broderkystcr henter; 
men Byttet — det er Fryd og Jubelraab, 
er trofast Haandslag, er et herligt Haab, 
og Vikingerne — lystige Studenter. 

Nu kan I rejse for »Kung Karl« en Støtte 

der, hvor han for den norske Kugle blødte; 

thi ingen Normand skal forbi den gaa, 

som ej med Ærefrygt ser op derpaa. 

Nu kan for Karl den Tiende I bygge 

et Mausoleum hist ved Store Belt — 

de danske Mø'r det skal med Blomster smykke. 

Og om vi hugge Navnet paa vor Helt 

i en af Dynakilens nøgne Klipper, 

hvad heller udi Karlstens haarde Vold, 

sit Hoved blotte vil den svenske Skipper, 

naar han fra Søen staver: »Tordenskjold I € 

Thi Alt, hvad vore Fædre har bedrevet, 
om det var skjønt og herligt, godt og stort, 
om de har Synd og blodig Uret gjort — 
Alt er det nu et Fælleseje blevet; 
en Arv, som er vor Stolthed og vor Ære, 
vor Trøst og Støtte og vor Visdomslære; 
en Arv, som varsler godt om Fremtids Kaar, 
naar ret at bruge den vi kun forstaar. 

Og som det nu er, maa det altid blive! 
Det Broderbaand er stærkt, hvoraf vi bindes, 
og ingen Magt paa Jorden skal der findes, 
som mægter fra hinanden os at rive 
og stille Nordens Folk i blodig Strid, 
som det er sket i den henfarne Tid. 
Lad onde Dage komme, om de skulle, 
lad Verdensstormen med sin Vinge slaa, 



Digitized by VjOOQ IC 



272 

og Tidens Hav i høje Bølger rulle — 
vi trende Folk tilsammen skulle staa 
paa samme Side, under samme Flag 
og slaa for Friheds og for Retfærds Sag. 

Tro ej, at vi har glemt paa Danmarks Slette, 
at sidste Gang, da Heimdalshornet lød, 
da, fuld af Overmod, Germaniens Jette 
igjennem Thyras brustne Gjærde brød, 
da strømmed ned til os en Ynglingskare 
fra Sveas »Kullar« og fra Norges Fjeld, 
for at betale Broderhjertets Gjæld 
og dele med os Ære, Kamp og Fare! 
Tro ej, at vi har utaknemlig glemt, 
at mange af dem Døden for os lede, 
at mangen af dem under Muld er gjemt 
paa Fredericias Mark, paa Isteds Hede! 

Men tro, at, dersom »Grannen uti Øster«, 
hvis venstre Haand fornys blev hugget af, 
sin gridske Højre over Ålands Hav 
engang udstrække vil mod eders Kyster, 
da skal det Samme vorde gjort igjen; 
da skal paa Fyrisval vor Ungdom møde! 
Da skulle Sønner af Rolf Krakes Mænd 
strø deres Blod, hvor han sit Guld udstrø'de! 



Jeg bringer Hilsen hid fra Axels Havn 

til denne Stad, som Birger Jarl har grundet, 

fra Dronningen, der bader sig i Sundet, 

til Kongeholmen i Mælarens Favn. 

Man skal ej vise let saa megen Hæder 

for Troskab imod Konge og mod Land, 

ej Byer let, der har saa godt holdt Stand, 

hvergang det gjaldt — som Nordens Kongestæder. 



Digitized by VjOOQIC 



273 



Hvor Stockholm nu har udbredt sine Gader, 
der bed den oldenborgske Stammes Fader 
i Græsset for Sten Stures tunge Sværd. 
End staa om Kjøbenhavn de samme Volde, 
som engang udi Vinternætter kolde 
brat standsede Karl Gustafs Heltefærd. 

Har Kirstin Gyldenstjerne mandig holdt 

paa Stockholms Slot imod Tyrannens Svende, 

nu — Fru Filippa lod ej mindre stolt 

den lybske Flaade hjem med Skamme vende. 

Hvor ofte har i Sverigs Nød og Smerte 

ej Stockholm Frelsens Lod i Skaalen lagt? 

Hvor tidt, naar Danmark var i Vaande bragt, 

slog i dets Hovedstad ej Folkets Hjerte? 

Og gjaldt det Modstand mod en indre Magt, 
var Aandens Liv og Friheden i Fare, 
gjaldt det et vundet Fremskridt at bevare, — 
stod begge Stæder lige trofast Vagt. 

De er et Par, Naturen selv har dannet 
til Herredom blandt Stæderne i Landet, 
med gammel Herkomsts adelige Træk, 
som Nutids raske Strøm ej skyller væk, 
med stolte Minders og Bedrifters Sum, 
med Nationalitetens Helligdom. 
Et Diadem om Panden begge bære, 
der straaler Fremtidshaab og Fortidsære. 



Fra Holbergs og fra Oehlenschlågers Scene 
jeg bringer endelig en Hilsen med, 
som jeg frembære maa paa dette Sted. 

Carl Plougs Digts. 



Digitized by VjOOQ IC 



274 

Enhver af eder veed jo, at den Ene, 

at Ludvig Holberg har os efterladt 

en uforgængelig, en sjælden Skat, 

et Panorama af hans egen Tid, 

et Farvespil af Lune og af Vid, 

et Hulspejl, hvori Nutids Daarskab ser 

sig selv forklædt i gammel Dragt og — ler. 

Enhver af eder veed, at med den Anden, 
med Adam Oehlenschlåger er opstanden 
af Graven Nordens gamle Helteæt; 
at Hakon, Hagbard, Palnatoke, Bue 
i Sjælens Højhed og i Kraftens Lue 
ved ham er gangne over Scenens Bræt. 

Nu — denne Scene var engang mit Hjem ; 
der har jeg længe været En blandt dem, 
som ved en anden ædel Kunst fremstilled 
det alt af Digtekunsten skabte Billed, 
og gav det Liv og Legem, Blik og Stemme, 
saa det blev dobbelt klart for Folkets Nemme. 

Om det mig lykkedes — jeg ikke veed; 
derom min Samtid give maa Besked. 
Det veed jeg kun, at mine Landsmænds Gunst 
mig har gjort dobbelt kjær og rig min Kunst 
Hvis denne Gunst mig maatte hid ledsage 
til eder, ædle Frænder af mit Folk; 
hvis I med venligt Smil mig vil modtage 
som Kunstens Tjener, Poesiens Tolk; 
hvis Tankerne, der bæres af min Stemme, 
hvis Ordene, der leve ved min Røst, 
en Gjenklang finde maa i eders Bryst, 
saa vil jeg tro mig her at være hjemme. 

4t 



Digitized by VjOOQ IC 



275 

DANNEVIRKE 

DER sad en Dronning paa Jelllnggaard, 
saa lys og liflig som Sol i Vaar, 
saa from af Hjerte som klog og snild, 
saa stærk af Vilje som blød og mild; 
ved Folkets Vugge en Moder øm, 
som saa' dets Skæbne forud i Drøm, 
som næred det ved sit varme Bryst, 
og var i Fare og Nød dets Trøst; 
hvis Omhu havde dets Hjem beredt 
og lært det føle, at det er eet; 
hvis klare Syn og hvis vise Raad 
det samled først til en fælles Daad. — 
Nu er forgangne ni Hundred Aar, 
og ofte skiftede Folket Kaar, 
og ofte værged det slet sin Arv, 
og ofte vidste det ej sit Tarv; 
men ikke har det sin Moder glemt, 
hvis Støv i Jellingehøj er gjemt; 
og ingen Dronning har Danmark havt, 
om hun var kjærlig og from og god, 
om hun end styred med Mandens Kraft, 
hvem Folket elsker som Dannebod. 

De danske Kæmper i Viking fo'r, 

og Trælle dyrked den fede Jord, 

og Kvinder raadte for Hus og Hjem, 

og Dronning Thyra sad fremst blandt dem. 

Da tyktes Saxerne, det var bedst 

at være Jydens ubudne Gjæst. 

De mylred ind i det aabne Land 

og fore fremad med Mord og Brand. 

De fyldte Pose, de fyldte Sæk, 



Digitized by VjOOQIC 



276 



og hasted atter med Byttet væk, 
før Vikingskaren tilbage kom ; 
at møde den de ej skøtted om. 
Da lued Dronningens Kind af Harm, 
og Hjertet blødte i hendes Barm, 
og Tanken glimted i hendes Sjæl, 
og Raad hun plejede med sig selv: 
»Se, Gud har sat om det danske Land 
»en Vold af Bølger, en Mur af Vand, 
>som nok skal holde i Farens Stund, 
»mens Vikingstammen staar frisk og sund. 
»Mod Syd kun fattes det Hegn og Led; 
»der aabner Vejen sig jevn og bred 
»for graadig Fjende og troløs Ven. 
»Men jeg vil stoppe det Gab igjen. 
>Hvor ingen Bølge mod Stranden slaar, 
»og ingen Strøm imod Havet gaar, 
»der vil jeg dæmme med Sten og Jord. 
»Hvor Jylland sænker sin brede Aas 
»mod Vestens Sumpe og Sliens Fjord, 
»der vil jeg lukke med Bom og Laas.« 

Saa vide ginge de Herrebud : 
»Til Vaarmaa Viking ej drage ud. 
»Hver førlig Kæmpe, hver Bonde fri, 
»om han bor nær, eller han bor IQern, 
»skal møde Dronningen Vest for Sli, 
»og hjælpe hende at bygge Værn!« 
Og Alle gjorde de, som hun bød. 
Saasnart det vaared, og Isen brød, 
fra Skaanes Kyster og Danmarks Ø'r 
de Snekker iled for bliden Bør. 
Og Jyden ikke tilbage stod, 
men han red ud paa sin Ganger god. 



Digitized by VjOOQ IC 



277 



Og Angelboen ej hjemme sad, 

men aged efter med 01 og Mad. 

Og der de naa'de til Stevnet frem, 

da var alt Dronningen der før dem. 

Hun flux forklarer dem, hvad hun vil, 

og deler hver Mand hans Gjerning til. 

De hugge Stammer fra Rod og Gren, 

de spidse Pæle, de slæbe Sten ; 

de drage Graven ad Heden hen, 

og højne Volden med Jord fra den; 

de lægge over af Tørv et Tag, 

de rejse Taarnet af Bjælkelag. 

Og der det lakked ad Julen hen, 

saa drog de Alle hjemad igjen; 

thi da var Dronningens Gjerning gjort, 

og Volden stod der med Taarn og Port. 

Da blev ved Porten en Kure sat, 

som skulde vogte den Dag og Nat, 

og slippe fredelig Vandrer ind, 

men holde lukket den tæt og fast 

mod Hver, som kom der med Ondt i Sind, 

mod fremmed Vælde og Overlast. 

Og Volden staar der den Dag idag. 
Og den har trodset saamanget Slag, 
og den har standset saamangen Fod, 
og den har drukket saameget Blod. 
Mod den har stormet den tydske Hær 
med Ild og Øxe og Spyd og Sværd. 
Paa den har kæmpet den danske Mand 
for Frihed, Ære og Fædreland. 
Med Taarer sanded de tydske Mø'r, 
at Danmark havde saa haard en Dør; 
dog stundom kom der saa stærk en Trop, 



Digitized by VjOOQ IC 



278 



at den med Møje brød Døren op. 

Men tog saa Drotter ved Danmarks Styr, 

som husked Fortidens Lære dyr 

og tyded Fremtidens dunkle Træk, 

saa fort da bøded de Voldens Bræk; 

og Taarnet peged igjen mod Sky, 

og Porten lukkedes til paany. 

Omsider kom der en skummel Tid, 

da Kraften spildtes til indre Strid ; 

da Herre spilled hver Herremand, 

og Bonden sukked i Trællestand; 

da Rigens Lande var Pant for Gjæld, 

og Drotten raadte knapt for sig selv; 

da Magten atter af Nyt blev født, 

men Folkelivet laa næsten dødt 

og gisped under et Trælleaag 

af fremmed Tanke og fremmed Sprog. 

Den Vold, som skulde for Strømmen stemt, 

laa da fornægtet, forsømt og glemt; 

og Taarnet vakled og styrted ned, 

og Porten blev til en Gade bred, 

og Tidslens Stængel og Skræppens Blad 

som Vagter ene paa Volden sad. 

Dog kvaltes ikke den danske Aand 

i Spændetrøje og Ledebaand ; 

det danske Hjerte i Løndom slog, 

og talte stundom sit eget Sprog. 

Der lyder end fra hin mørke Tid 

saa klar og klinger en Stemme hid, 

som klager dens bitre Nød og Trang, 

og maner til Liv og Haab og Mod, 

og kalder til Værn for Væng og Vang, 

og det er Visen om Dannebod, 



Digitized by VjOOQ IC 



279 



Den Vise bruste ad Torvet hen 

fra femten Tusinde danske Mænd: 

og der var Alvor i deres Bryst, 

og der var Styrke i deres Røst. 

Den gjenopvakte hin Foraarsdag 

det fulde, mægtige Hjerteslag, 

som ruUed gjennem den gamle Tid, 

naar Folket flokkede sig til Strid; 

den gjenoplived hin Vilje stærk, 

som grundede Dronning Thyras Værk, 

og bort den pusted alt Trægt og Tungt, 

saa Folket alter var frit og ungt. 

Snart lød >til Vaaben« Kong Fredriks Bud, 

da drog dets Sønner i Leding ud. 

Mens Oprørshæren foran de jog, 

mod Sønder atter de Vejen tog; 

og der de komme til Sliens Bred, 

de søgte den gamle Grændses Sted. 

Da fandt de Volden, som den var lagt, 

bevaret af Glemsel og Foragt. 

Dens Fod var nappet af Plovens Skaar, 

dens Side trampet af Kø'r og Faar; 

hist gjennem Væggen var Vejen brudt, 

her ned i Mosen var Skrænten skudt; 

men Volden løfted endnu sin Ryg 

højt over Hede og Mark og By. 

Den var ej længer en Skandse tryg, 

men bag dens Levninger var et Ly, 

hvor det var sikkert at holde Vagt 

og godt at stride mod Overmagt. 

Her stod de Danske hin Paaskedag, 

da Psalmen endte med Vaabenbrag; 

da Wrangel troede, at det var let 

at jage den lille Skare hjem. 



Digitized by VjOOQ IC 



280 



men havde vundet, da Nat brød frem, 

et Natteleje paa samme Plet; 

da Læssøe maalte sit Riddersværd 

med Tydsklands broutende Forbundshær, 

og spilled med den om Sejrens Pris, 

og solgte den Jord i Tommevis. 

Her stod de Danske for anden Gang 

hin Sommer hed og hin Vinter lang, 

da Istcddagenes haarde Dyst 

i Slesvig havde gjort rent og lyst, 

men Fjendehæren end laa paa Lur 

og klækked Rænker bag Rendsborgs Mur. 

Her stod de Svende i Natten lun 

og spejdede gjennem Mosens Damp, 

og redte, trætte af Dagens Kamp, 

en Seng i Lyngen saa blød som Dun; 

her stod de Samme i Sne og Slud 

og stirrede kjækt i Mulmet ud, 

og tændte sig Baal af Lyngens Top, 

at tø de stivnede Lemmer op. 

Vagtilden er slukt og Krigen endt, 
og Folkets Tanke og Hu er vendt 
til andre Sysler, ad andet Hold, 
og øde ligger den gamle Vold, 
og trampes atter af Kvægets Hov, 
som havde Danmark ej Værn behov, 
som Kampen fornys var ført for Spøg 
og Vennegaver dens dybe Saar, 
som Tvisten, der vared i tusind Aar, 
var slettet ud ved et Pennestrøg. 
Men atter gaar der af Branden Røg; 
i lyse Luer engang den slaar. 
Da gjælder det, om den Aand er stærk, 



Digitized by VjOOQIC 



281 



som taler til os fra Thyras Værk; 
om Hjertet, der styred hendes Raad, 
er mægtigt at føde mægtig Daad; 
om Herren, de Svages Skærm og Skjold, 
som aldrig i Nød vort Land forlod, 
vil skænke os Visdom og Kraft og Mod 
til atter at lukke Thyras Vold. 



DRONNING MARGRETE 

I Roskilde Kirke hun hviler bag 
ved Alterbordet, 
der stiger den sorte Sarkofag 
op midt i Koret. 

Afgnavet har Tidens gridske Tand 

dens nøgne Vægge, 
kun Dronningens Billed har holdt Stand 

paa Gravens Dække. 

Der ligger hun i sin Marmordragt 

med Træk saa stive, 
og Kronen kun vidner om den Magt, 

hun bar i Live. 

Der ligger hun med sin Hoveddug 

og foldte Hænder; 
at de vare vante til Spirets Brug, 

ej nu man kj ender. 

Engang ej saa hvidt et Skær der flød 

om hendes Kinder, 
thi hun havde mer af Mandens Lød 

end andre Kvinder. 



Digitized by VjOOQ IC 



282 



Og hun havde mer af Mandens Sjæl 

end Mænd tilhobe: 
i Danmark bar ingen Drot saa vel 

sin Purpurkaabe. 

I Norden var ingen Aand saa stærk 

som denne Kvindes, 
og Ingen har efterladt et Værk 

saa stort som hendes. 

Det aned Kong Volmer, der han stod 

i dybe Drømme 
med Stigbøjlen om den venstre Fod 

og Haand paa Tømme. 

Og Trolden, til hvem han Bud lod gaa, 

ham svared atter: 
»Den Gjerning, som Kongen grubler paa, 

den gjør hans Datter, c 

Det skjønned Kong Volmer selv den Stund, 

han hørtes sige: 
»Vorherre tog svarlig fejl, da hun 

blev skabt som Pige.« 

Det skjønned og Sjællands Bønder godt 

paa Slagelsemødet, 
og kejsed derfor den Femaars-Drot, 

hun holdt paa Skødet. 

Og dybere var den Folketro 

end gro't adaare, 
da Olaf hin Unge i Falsterbo 

var lagt paa Baare. 



Digitized by VjOOQ IC 



283 



Det vidste den skaanske Menigmand, 

til Thinge stævnet; 
thi hende til Husbond for Danmarks Land 

med Gny han nævned. 

Det vidste de norske Herrer med, 

at vel de gjorde, 
da Dannemænds Valg de toge ved 

og Troskab svore. 

Det maatte den usle Sveadrot 

dog mest bekjende, 
som tro'de, at man med ussel Spot 

kan slaa en Fjende. 

Hil være hun, »Dronning Brogeløsc 

og »Munkedeje«! 
Den kronede Gjæk, hvor højt han fnøs, 

dybt maatte neje. 

Hun brugte hans Slibesten slet ej 

til Sax og Naale, 
men hvæssede Sværd, hvormed han sig 

slet kunde maale. 

Hun sad ikke ved sin Rok og spandt, 

som han lod raade; 
et kosteligt Perlebaand hun tvandt 

af trende Traade. 

Han skikkede hende til Spot og Spe 

et Skjørt at bære; 
hun satte paa Isse Kroner tre 

med Sejr og Ære. 



Digitized by VjOOQIC 



284 



Han sendte en Vadmelsklud paa Stang 

som hendes Mærke; 
hun hejsed en Dug, hvori der sprang 

tre Løver stærke. 

Han tog hende ej med Vold i Seng, 

som han mon prale; 
men han maatte dandse som hendes Dreng 

med Narrehale. 

Og aldrig han »Hætten« paa sig drog, 

som han forloved ; 
men Sveriges gyldne Krone slog 

hun af hans Hoved. 

Ved Kalmar et Slot af Navn der staar, 

fortært af Ælde; 
dets søndrede Ruder Regnen slaar, 

dets Vægge hælde. 

Dets knejsende Spir er faldet ned 

og Grunden revnet, 
af Fortidens Pragt og Herlighed 

kun Stumper levnet. 

Nu Tyve og Skjelmer huses der 

i Fangebure; 
men Mindet kaster et Straaleskær 

paa disse Mure. 

Der holdt »Fru Margrete« med gode Mænd 

hint Stevnemøde, 
hvor Tanken blev født, som altid igjen 

opstaar fra Døde. 



Digitized by VjOOQIC 



285 



Der plejed hun Raad om Rigens Tarv 

i Fremtids Dage, 
og skænked sin Efterslægt en Arv 

foruden Mage. 

Der fik hun den Regel tagen ved, 

som skulde gjælde, 
og rejse i trende Rigers Sted 

et enigt Vælde. 

Der fik hun med Lempe lagt den Snor, 

hun havde tvundet, 
som skulde det hele skjønne Nord 

til Et forbundet. 

Der fik hun besvoret den Folkepagt, 

hvorom hun tænkte, 
at den skulde trodse Verdens Magt 

og Tidens Længde. 

Men aldrig saasnart var hendes Blik 

i Døden slukket, 
saa var og det Træ, hun plantet fik, 

af Ormen stukket. 

Og aldrig saasnart var hendes Haand 

til Støv forvandlet, 
saa havde og Norden mist den Aand, 

hvori hun håndled. 

Og neppe var Baandet splittet ad 

af Christierns Bile, 
saa randt der en Strøm af Broderhad 

foruden Hvile. 



Digitized by VjOOQ IC 



286 



Og neppe var glemt hin Folkepagt 

i Tider mørke, 
saa dalede langsomt Nordens Magt 

og svandt dets Styrke. 

Men aldrig gjenvinder det gamle Nord 

sin gamle Hæder, 
før atter i »Fru Margretes« Spor 

en Slægt der træder. 

Og aldrig vi fange den Storhed og Magt, 

som vi forliste, 
før Aanden os styrer, der holder Vagt 

ved hendes Kiste. 

Og aldrig vi fange Frihed og Fred 

og gode Dage, 
før ærlig den Arv vi kjendes ved, 

hun lod tilbage. 

Hil være hun i sin sorte Grav, 

Kong Volmers Datter! 
Engang vel hun hæver sig op deraf 

og fødes atter. 

Hil være hun sit Marmorskrud, 

den blege Frue! 
Engang vel hun ganger i Livet ud 

med Rosenslue. 

Hil være hun i sit tause Bur, 

den store Kvinde! 
Gjenfødelsens mægtige Sejerslur 

er hendes Minde. 



Digitized by VjOOQ IC 



287 

PEDER GRIFFENFELD 

DB Nordhavsbølger komme med Brask og 
med Bram, 
med sølvspættet Ryg og med funklende Kam, 
i talløs, uendelig Række; 
da standser Klippeholmen dem i deres Fart, 
da stejle de vældig, da fnyse de svart, 
men knuses til Støv mod dens Vægge. 

Deroppe i Taarnet af Munkenes Hus, 
i Koret til Kirken, som ligger i Grus, 
der sidder ved Gluggen en Fange; 
hans Øje blev mat, og hans Isse blev bleg, 
imedens han stirred paa Bølgernes Leg 
i Dage saa lange, saa lange. 

Men blegt blev ej Mindet om, hvad der forgik, 
og sløvt ej hans Sjaéls indad skuende Blik, 
mens Aartier voxed af Dage. 
Naar Bølgerne komme med Brask og med Bram, 
med sølvspættet Ryg og med funklende Kam, 
sit Liv han forbi sig ser drage. 

Som de har han rullet ad Tidernes Flod 

og svulmet af Styrke og skummet af Mod 

og skinnet af Hæder og Lykke. 

Da naa'de han Klippen — borthvirvlet og knust 

var Alt, hvad der havde hans Tanke berust; 

han var kun en levende Skygge. 

Og brudt var hans Skjold og hans Navn slettet ud, 
og han, der forsmaa'de en fyrstelig Brud, 
var nu ej den Ringestes Lige; 
i Verdens forborgneste Afkrog gjemt. 



Digitized by VjOOQ IC 



288 

af Menneskens Samfund udstødt og forglemt 
var han, der nys styred et Rige. 

For Vindene spredt var hans Gods og hans Guld, 

og Ingen af dem, som han skænked sin Huld, 

Husvalelse til ham mon bære; 

og hele den fejge og graadige Flok, 

som offred ham Smiger, langt mer end nok, 

den hævned sin Skam paa hans Ære. 

Siig, hvad var hans Brøde, slig, hvorfor han led? 

Hvi styrted i Fængselets Mørke han ned 

fra Skamlen ved Kongesædet? 

Hvi blinkede over ham Bødlens Sværd? 

Hvi traf ham en Naade, langt mindre værd, 

end Døden paa Retterstedet? 

Ja, siig os det, I, som har fældet hans Dom ! 

Thi Forskeren leder forgjæves derom, 

men I maa hans Udaad vel vide. 

I lod jer dog ikke paa Herskerens Bud 

som Jagthunde hidse i Skoven ud, 

den hildede Hjort at bide? 

I vare jo hædrede danske Mænd ; 

han havde blandt jer jo mangen en Ven — 

hvor kunde I dømme saa ilde? 

Hvor kunde I ofFre for Nag og for Nid 

den største Mand i jer taagede Tid, 

og angre det — først forsilde? 

Vist bar han sin Svagheds Mærke, som I ; 
saa lidt han for Skyld og Lyde v^r fri, 
som Nogen født af en Kvinde; 
vist lokkede Glimmer og Guld hans Sands, 



Digitized by VjOOQIC 



289 



vist lod han sin egen Storheds Glands 
sit skarpe Øje forblinde. 

Vist stod han blandt eder myndig og stolt, 

og vilde, det skulde mærkes, han holdt 

i Haand Selvherskerens Scepter, 

mens han, der var baaren til kongelig Magt, 

forstod sig paa Exercits og paa Jagt, 

og snakked sin Mester efter. 

Men var det dog ikke hans værste Synd, 

at han kun var født til en Lykke tynd 

i Kjældren paa Kjøbmagergade? 

Og var det dog ikke hans største Skam, 

at eget Snille opløftede ham 

til Livets højeste Stade? 

Og var det dog ikke hans værste Fejl, 
at han kunde sejle for fulde Sejl, 
hvor I ikke hittede Løbet? 
Og var det dog ikke hans største Last, 
at han paa den stejleste Tind stod fast, 
hvorop I gjerne gad krøbet? 

Hvo spørger vel nu om eders Ry? 

Paa Mindets Himmel det staar som en Sky, 

men hans som en Nordlysflamme. 

Hvo blændes vel nu af eders Glands? 

Afbleget og dum den ligger om hans 

Portræt, som dets rustne Ramme. 

Det Store undslipper fra Samtidens Dom : 
med Martyrens Krands eller Sejerens om 
det ty'r til Historiens Tempel; 
alt Andet, der røres i Menneskers Liv, 

Cam. Plouos Diotb. 19 



Digitized by VjOOQ IC 



290 

forsvinder i Tidernes Perspektiv ; 
kun det bærer Evigheds Stempel. 

Hans afbrudte Gjerning dog havde et Skær 
af Visdom og Sandhed, som Ingen kom nær 
i hine barnagtige Dage; 
og Rygtet, som gik af hans Vid og hans Daad, 
hans Kløgt og hans List udi Fyrsternes Raad, 
det straaled paa Danmark tilbage. 

Og hvad han har villet, er det ej endnu 
den ledende Stjerne for Folkenes Hu 
og Hjerternes drivende Flamme? 
Udslettede Hadets og Tvedragtens Spor, 
og broderligt Venskab og Samfund i Nord — 
hvad ville vi mer end det Samme? 

Og saa* han ej klart, hvad hver følgende Slægt 
har sandet igjen under Ulykkens Vægt, 
men glemt, naar den skifled med Lykke: 
at Øglen, som bider i Dannemarks Hæl, 
som øder dets Liv, og som piner dets Sjæl, 
bag Ejderen Rede mon bygge? 

Men Enevældens svimle, tillistede Magt, 
som Folkets troskyldige Sind havde bragt 
Kong Fredrik i Trængselens Time — 
var han ej dens Arm, og var han ej dens Aand? 
Og drog ej hans Snille tilsammen de Baand, 
som kvalte Foryngelsens Kime? 

Hvad skabt han har fundet, ja, det har han brugt, 

da hver anden Sti op til Toppen var lukt 

end den gjennem Herskerens Lune; 

men Enevoldsmagten, hvis Arving han blev, 



DigitizedbyVjOOQlC 



291 

udkaared ham selv til sit Offer og skrev 
hans Skæbnes tragiske Rune. 

En eneste Nat udi Slegfredens Seng — 

og sprungen var hver en Taknemligheds Streng 

i Kongens forhærdede Hjerte; 

og den, som han skyldte sit viseste Raad, 

og den, som han skyldte sin eneste Daad, 

var viet til Død og til Smerte. 

De Nordhavsbølger komme med Brask og med 

Bram, 
med sølvspættet Ryg og med funklende Kam, 
og brydes mod Klippeholmens Stene : 
de tale til Slægter om Enevældens Søn, 
om Kongernes Tak og om Storhedens Løn; 
thi Munkholm er — Nordens Sankt Helene. 



PEDER TORDENSKJOLD 

I Nord er Vikingaanden født og baaren : 
her diede den Havets fulde Bryst, 
naar Vinden løste op dets Baand om Vaaren 
og drev det, hvidt af Skum, mod skovklædt Kyst; 
her vugged den sig, spæd endnu, paa Vigen, 
her lærte den at pejle Stjernens Fyr, 
og herfra drog den ud paa Eventyr, — 
en mandbar Søn af Ungdomskraftens Higen. 

Det var en mægtig Aand. Europa gyste, 
naar den fo*r frem i Vest- og Sønderled; 
thi Blodet svam, og tændte Kirker lyste, 
hvor Nordens vilde Trækfuglflok slog ned; 



Digitized by VjOOQIC 



292 

I 
og atter har den oprejst stolte Tinder j 

og gydt i visne Stammer kraftig Marv, 
og den har efterladt en kostbar Arv 
af skjønne Sagn og ærefulde Minder. 

i 
Men den blev tæmmet i Kulturens Skole: j 

de snilde Klerker spændte den i Aag, 
og den trak Ploven som en lydig Fole 
og syslede med Alen, Læst og Bog; 
og Dragen, tømret om til Kjøbmandsskude, 
gik om imellem Havnene paa Fragt, 
og Kæmpen smøged af sig Bjørnens Dragt, 
og pynted sig med nederlandske Klude. 

Den frie Bonde skød ej mer i Vandet 

sin egen Knor, naar Drotten bad derom-, 

den stolte Lensmand tumled helst paa Landet 

sin Rytterskare og lod Søen tom. 

Paa Riddertiden fulgte Adelsnykker, 

som siden kyssed Enevældens Ris; — 

da kom en Old, spagfærdig, from og vis, 

men al dens Visdom gjemtes i Parykker. | 

Hvor var den gamle Vikingaand? Bedøvet 

ikkun den laa, men den var ikke død. ! 

Der slog et Lyn igjennem Pudderstøvet, j 

en Torden gjennem Tidens Hvisken lød; I 

en Skrædderdreng sprang ned fra Skrædderbordet, 

fra Norges Kyst løb ud en liden »Snau« — 

og Vikingaanden over Nordens Hav 

fløj atter, ungdomskjæk og staalomgjordet. ! 

Nær Strømstad er en Vig, nu taus og øde, 
men engang sittred den af Kampens Brag, 



Digitized by VjOOQIC 



293 



og engang mylrede dens Bølger røde 
af svedne Lig og sønderskudte Vrag : 
der slog den norske Løve til med Bilen 
og knuste Karl den Tolvtes sidste Haab, 
og der fik Peder Tordenskjold sin Daab, 
og Døbefonten hedder Dynakilen. 

Men ingen Bølge gaar i Kattegattet, 

og ingen Brænding slaar mod Sveas Skær, 

der ikke til hans Helt»ry har skattet, 

der ej har set hans raske Vikingfærd, 

som ej hans glatte Lag har overdøvet, 

som ej blev tøjlet af hans Viljes Magt, 

saa tidt han, lige glad og uforsagt, 

med Stormen eller Fjenden Styrke prøved. 

Og intet Smuthul hist ved Stranden findes, 

hvorind hans skarpe Øje ej har trængt, 

og ingen By, hvor jo med Skræk han mindes 

som den, for hvem ej Port og Bom var stængt. 

Halvandethundred Aar er næsten omme, 

i dem har Kirken gjemt hans Sarkofag; 

men Skaanes Kvinde siger end idag: 

»Ti stille. Barn! hvis ej, vilTornskold kommet. 

Hans Liv var kort. Hvi skulde han vel graane? 
Hvi skulde dølge sig hans Morgens Gry 
bag Middagsdis og blegen Aftenmaane, 
mens nu den straaler evig ung og ny? 
Hvor skulde han, de vilde Vovers Tæmmer, 
der skued Verden fra sin høje Stavn, 
vel trives i et Hus paa Christianshavn 
og røre sig bag Hverdagslivets Tremmer? 



Digitized by VjOOQ IC 



294 

Nej! endt var Banen og fuldbragt hans Gjerning, 
da Danmarks Svaner var i Lejet lagt, 
og den forløbne Spillers falske Tærning 
var kun et Redskab for en større Magt. 
Kong Karl og han, de skulde følges sammen 
i Livets Tvekamp og i Dødens Fred, 
i Daadens Glands og Rygtets Evighed; 
thi de var Tvillingskud af Asastammen. 

Men hvor er Aanden, den, som ham besjæled? 
Var han det sidste Glimt, endnu den gav, 
før den, vanartet, sløvet og forkjælet, 
sank ned til Kæmperne i deres Grav? 
Hvis den var med, da hin Skærtorsdagspsalme 
fra Kongedybet over Norden klang, 
hvor var den, da Skærtorsdag anden Gang 
kom uden Ærens Krands og Sejrens Palme? 

Den kan ej dø, saalænge dens Bedrifter 
af Folket gjemmes som dets bedste Skat; 
saalænge Vinden Kraft og Sundhed vifter 
herind fraVestervov og Kattegat; 
mens Havet er en Mark, hvor Hænder tomme 
end høste Guld og hente dagligt Brød, 
og kjække Sjæle trodse Storm og Død. 
Naar Nødens Time slaar, vil Aanden komme! 

IVAR HUITFELDT 

DER flammer et Navn over Kjøgebugt 
i halvandethundrede Aar: 
saa mangen en Helt har Bølgerne slugt, 
saa mangen i Kampen er segnet smukt, 



Digitized by VjOOQ IC 



295 



En valgte en himmelstræbende Flugt 
for Livets uhædrede Kaar. 

Det Navn veed alle de danske Mænd, 
som færdes paa gyngende Sø; 

saa Mangen sit Liv vist gjerne gav hen, 

for evig at leve med Æren igjen ; 

end leder dog Saga forgjæves om den, 
der vidste som Huitfeldt at dø. 

For Anker er Guldenlews Flaade lagt; 

den hærges af Sult og af Sot: 
da nærmer sig Sverigs svømmende Magt, 
at plukke den stækkede Flok er dens Agt; 
men forrest i Rækken den farligste Vagt 

er Flagets Navne betroH. 

Selv lægger sig Wachtmeister foran dens Bov, 
en Fjende for hvert af dens Bord; 

og »Lejonet« brøler imøde sit Rov, 

og Kuglerne slaa gjennem Takkel og Tov; 

men »Dannebrogc svarer paa Tiltale grov 
med ligesaa fyndige Ord. 

Af Sejl og af Stænger den har kun en Rest, 

thi Stormen har raset igaar; 
det Halve af Mandskabet ligger af Pest, 
men Hælvten er lystig og glad som til Fest, 
og Alle slaa fra sig, som de kunne bedst; 

sit Bytte ej »Lejonett naa'r. 

Men under den korte, forbittrede Kamp 

Kanonerne gløde af Brug: 
snart fænge de ældede Planker som Svamp, 



Digitized by VjOOQ IC 



296 

og Ilden faar Næring af Tjære og Hamp, 
og indhyller Stævnen i kvælende Damp 
og æder sig ind i dens Bug. 

Da st}'rte de op paa det øverste Dæk, 

Enhver, som kan flytte et Ben ; 
da maler sig Dødsfarens lammende Skræk 
i Gutternes haarde,. barkede Træk; 
kun Chefen alene staar rolig og kjæk, 

som om han var huggen af Sten. 

Og højere stiger den knittrende Brand; 

den klattrer i Vanter og Mers; 
og Skrækken faar Lyd, og de raabe, hver Mand: 
> Lad Ankeret kappe, og styr imod Land! 
»Saa bjerger Enhver sig, som røre sig kan; 

»hvis ej, gaa vi Alle til Vejrs.« 

Men Vej gjennem Larmen hans Stemme sig brød: 
»Nej, Børn! jeg til Land ikke fly'r. 

»Befal jer til Gud! vi maa lide vor Død. 

»Hvis ind gjennem Bugten vi brændende flød, 

»da tændte vi Dannemarks Flaade i Glød; 
»den Pris for vort Liv er for dyr.« 

Saa folded han Hænderne over sit Sværd 

og bad af sin ærlige Sjæl; 
og tause blev Gutterne alle og hver, 
og trængte den trofaste Høvding sig nær, 
mens Solen brød frem gjennem Skyernes Hær 

og sendte dem Livets Farvel. 

Thi hurtig sig nærmer den dødssvangre Stund : 

da lyder et drønende Brag, 
da løfter sig Dækket fra Sider og Bund, 



Digitized by VjOOQ IC 



297 

og Ildsøjlen hvirvler mod Himmelens Rund, 
og Havet oplader sin gabende Mund, 
og sluger det splintrede Vrag. 

Saadan var hans Død. Med syvhundred Mand 

han sank i den graadige Sø; 
kun sex af dem alle slap rædde til Land, 
og meldte den undrende Flaade, hvi han 
mod egen som Fjendernes Ild har holdt Stand 

og valgt fremfor Livet at dø. 

Men over hans Grav svang hans evige Ry 

sig paa Vingen luende rød; 
det fløj med vort Flag mod Himmelens Sky, 
og farved dets Dug med Hæder ny; 
og Hjerter skal flamme, mens Tiderne fly, 

ved Mindet om Huitfeldts Død! 

SANGERENS HUSTRU 

SAA lykkelig, som faa blandt Dødelige, 
varTrakiens Søn, Helleniens ældste Skjald; 
ved Strengen, strammet paa Skildpaddens Skal, 
han Drot var vorden udi Toners Rige; 
en elsket Brud, en majfrisk, yndig Pige 
han nylig havde hjemført til sit Tjald; 
han sandsed Glæde kun og drømte Lykke 
i Dagens Solglands som i Nattens Skygge. 

Og den Natur, som omgav Orfeus' Hytte, 
hans Glæde delte, drømte med hans Drøm; 
naar Strengen bæved, smeltende og øm, 
saa flokked Skovens Dyr sig for at lytte, 



Digitized by VjOOQ IC 



298 

og Ørnen daled, Bjørnen slap sit Bylte, 
og Bækken sagtnede sin viltre Strøm; 
og naar bag Løvets Ly sig Parret dulgte, 
et Kor af Nymfer jublende dem fulgte. 

Som han Naturen, saa hans skjønne Kvinde 
Naturens milde Aander til sig drog; 
de bedste Blomster hented de til hende 
fra Bjergets Kløft, fra Dalens dunkle Krog; 
hun lærte Krandse dem deraf at binde, 
de lærte hende deres tause Sprog; 
i maanklar Aften, medens han slog Strengen, 
hun dandsede med Nymferne paa Engen. 

Men midt i Livets Nydelse og Glæde 

i Baghold ligger lumsk den kolde Død; 

i Dandsens Rhytmer som i Druens Glød 

Tilintetgjørelsen er skjult tilstede. 

Fra Græsset, som med flygtig Fod de træde, 

en giftig Slange sig i Vejret skød; 

den bed hans unge Hustru dybt i Hælen, 

og bort til Hades' Bolig flygted Sjælen. 

Da var hans Lykke som en Boble sprungen, 
henvejret som et Løv for Høstens Blæst; 
da var til Død hans egen Livskraft stungen, 
og haabløst Tungsind Dag og Nat hans Gjæst; 
da fandt ej Læben Toner, Ord ej Tungen, 
stum som en Støtte sadApollons Præst; 
urørt han Lyren lod paa Væggen hænge, 
og tykt faldt Støvet paa de nye Strenge. 

Men da hans Røst ej mer Apollon hørte 
og kjendte Grunden, Kilden til hans Kval, 



Digitized by VjOOQIC 



299 

i Gudens Bryst sig Sorg og Medynk rørte. 

Ned flux han iled fra Olympens Sal 

og for sin Tjener frem i Drømme førte 

hans døde Viv, hans tabte Ideal, 

saa frisk og levende, saa sød og smilende, 

som dengang ved hans Hjerte hun var h>ilende. 

Og Eurydike sine Arme strakte 

imod ham, som i Live hun var van, 

og hendes bløde Stemme hvisked sagte: 

»Hent mig tilbage fra de Dødes Land!« 

Bort Synet svandt, men ham til Liv det vakte; 

han følte, Aabenbaringen var sand, 

og tog igjen sin Lyra ned fra Knagen, 

og skred, haabfuld og modig, frem i Dagen. 

Frem skred han gjennem alle Hellas' Stæder, 

bleg og alvorlig end, men høj og klar; 

i side Folder faldt hans lange Klæder, 

paa Hoften han sin Lyra støttet bar; 

til Tegn paa Kunstens Kald og Sangens Hæder 

en Laurbærgren om Issen slynget var; 

og Folket med Beundring ham betragted, 

men Verdens Dom og Ros han føje agted. 

Frem skred han med sit ene Maal i Sinde 
did, hvor i Syd sig ender Hellas' Kyst. 
Der staar et Fjeld, omsust af vrede Vinde, 
mens Havets Bølger brydes mod dets Bryst; 
dybt i dets Fod en Hule er at finde, 
hvor den, der ejer nok af Mod og Lyst, 
kan ned i Jordens dunkle Indre stige 
og naa de Dødes gaadefulde Rige. 



Digitized by VjOOQ IC 



300 

Han vover det — thi fast sin Lid han sætter 
til Guders Naade, til Apollons Gunst, 
men fremfor Alting til sin høje Kunst, 
som Sejer over Døden ham forjætter. 
Ned gjennem Hulens Gab sit Fjed han retter 
igjennem kvalme Taager, giftig Dunst; 
for Skyggelivets Rædsler ej han gyser, 
hans Øjes Klarhed gjennem Mørket lyser. 

Og denne Magt, som hvilede i Blikket, 
paa Underverdnens Vagt sig mærke lod. 
Det var, som om Uhyret godt forstod, 
hvad Kald der var i Livet ham beskikket; 
thi logrende kom Kerberos og slikked 
med trende Tunger den Forvovnes Fod; 
og da han naa'de Styxes sorte Vover, 
ham Charon uden Vægring satte over. 

Nu staar han altsaa paa den øde Slette, 
hvor Intet lever, ingen Plante gror. 
Omkring ham svæve Skyggerne de lette, 
tidt Eurydike han at skimte tro'r; 
men ej han la'r sig standse eller trætte, 
ej lader han sig lokke fra sit Spor, 
før gjennem Dæmringen paa skummel Trone 
han øjner Hades selv og Persefone. 

Da standser han og ned for Tronen knæler, 
og griber Strengene med sikker Haand; 
paa stærke Vinger løfter sig hans Aand, 
og Kjærlighedens Kraft hans Røst besjæler, 
og Sprogets Tonefald i Rhytmens Baand 
med Strengelegen liflig sig formæler. 
Mens Taaren ad hans Kind randt, mild og klar, 
kvad Orfeus til det strenge Kongepar: 



Digitized by VjOOQIC 



301 



»Guder, som herske dybt under Jorden, 
hvor vi, som hist i Sollyset fødes, 
Alle i Dødens Tusmørke mødes 
efter Naturens evige Orden! 
Ej er jeg kommen hid for at bryde 
Straffen, som piner syndige Sjæle; 
ej er jeg kommen hid for at stjæle 
Kundskab om Lønnen, Salige nyde. 
Nej, kun min Viv, den faure og fyldige, 

unge, uskyldige, 

hulde og herlige, 

kydske og kjærlige, 
ledte min Fod og bevinger min Røst. 

Neppe var Hymens Fakkelskær slukket, 

neppe vort Samlivs straalende Morgen 

gry*t, førend Glæden sluktes af Sorgen, 

førend hun segned, dødelig stukket 

Manden — jeg veed det — modig skal vente 

Ulykkens Slag med opløftet Pande, 

fast skal i Modgangs Brænding han stande, 

voxende Kraft af Prøvelsen hente. 

Ak, men min Kjærlighed har overvældet mig, 

fanget og fældet mig; 

Sindet opfyldende. 

Sandsen fortryllende, 
bort har den smeltet mit Mod og min Kraft. 

Hellige Guder! selv har I prøvet 
Kjærligheds Magt og hyldet dens Vælde. 
Eros, o Drot -— saa Frasagn fortælle — 
styred dit Spand, da Bruden du røved. 
Kjærlighed gav dig. Dronning, dit Rige; 
Kjærlighed vist din Skæbne bestemte, 
da du Olymp for Erebos glemte; 



Digitized by VjOOQIC 



302 

Naade da skænk den jordiske Pige! 
Kjærlighed saaende, Kjærlighed høstende, 

trofast og trøstende, 

fyrig oplivende, 

fuldt sig hengivende 
var hun i Livet; — gjengiv hende det! 

Ja, ved det Kaos, hvorfra vi stammer, 
ved eders Riges lydløse Tomhed, 
ved den Belønning, I skænke Fromhed, 
og ved den Straf, som Gudløshed rammer, 
giv mig min unge Hustru tilbage! 
Det er et Laan kun, hvorom jeg beder; 
sikkert vi Begge tilfalde eder, 
naar vi har naa't de snehvide Dage. 
Da skal vi komme, kjærlig omslyngede, 

tæt sammenklyngede; 

alderbetyngede, 

sjæleforyngede, 
evig vi da skulle lyde jert Bud.« 

Saa sang han. — Gjennem Underverdnens Stilhed 

de høje Toner dobbelt stærke lød; 

med dem igjennem Skyggelivet flød 

en Strøm af Morgenlys og himmelsk Mildhed; 

sin dunkle Rædsel tabte Grav og Død, 

sin Pine StraflFen, Hævnens Magt sin Vildhed; 

Qernt til Elysion trængte Strengens Lyd 

og blanded sig med Salighedens Fryd. 

De Sjæle, som med Suk og Klage vanke 
ved Styxes Bredder kraftesløse om, 
fordi en kjærlig Haand ej vilde sanke 
de muldne Ben i Gravens Helligdom — 



Digitized by VjOOQ IC 



303 



de følte atter Livets Pulsslag banke, 
det var, som om dets Kraft tilbage kom ; 
de standsed Sukkene og Klageraabet, 
paa Frelsen og Forløsningen de haabed. 

Og Sangens Trolddom de Fordømte letted 

den svare Pine for et Øjeblik: 

ej Danaiden mer med Spanden gik, 

thi Karret fyldtes, som om det var tættet; 

og Tantalos sin Hunger følte mættet, 

sin Læbe kvæget af en Lædskedrik; 

og gamle Sisyfos paa Stenen satte 

sig ned og hviled sine Lemmer matte. 

Ixions Hjul ej drejede sig længer, 
med Lænker gnavende hans Ledemod ; 
og Gribben, som i Tityos' Lever flænger, 
sin Brad en føje Stund uændset lod; 
fast gro*de Klippen, som løsreven hænger 
ud over Flegyas, atter til sin Rod; 
og Eumeniden selv med Slangehaaret 
stod stille grædende og sødt bedaaret. 

Men Herskerparret paa den skumle Trone 
sad længe taust og grublende i Sind: 
omsider Sangens Ord og Lyrens Tone 
igjennem Brystets Jernvæg trængte ind, 
omsider strøg den stolte Persefone 
en troløs Taare fra sin Marmorkind, 
og mild som Gravens Pryd, den hvide Lilje, 
hun aabenbared sin og Hades' Vilje: 

»Du Dristige, som voved dig at dølge 
>i Dødens Mørke, skjønt du ej er død. 



Digitized by VjOOQ IC 



304 

»som, uskadt, dette Riges Taushed brød 
>med Sangens Flugt og Tonens lette Bølge, 
»af Medynk med dig og din Elskovsglød, 
>din Brud er fri — hun efter dig skal følge; 
Ternen hvis paa Vejen op du ser dig om, 
>er hun for evig tabt. — Saa er vor Dom.t 

Saa talt, og Hades peger, barsk og stum, 
ad Vejen, han var kommen, med sit Scepter; 
og Orfeus, rig ved Løftets Glædessum, 
flux giver sig paa Vej med friske Kræfter. 
Nu tykkes ringe ham det vide Rum, 
han veed jo, Eurydike følger efter; 
af Dybets Rædsler nu han Intet ser, 
hans Hjerte jubler, og hans Øje ler. 

Men lang er Vejen -— mange Tanker fødes 

paa den, og dø og fange atter Liv: 

»H vorfort — han tænker — »mon det mig 

forbødes 
>at se tilbage paa min egen Viv? 
»Hvi tør hun ej af dette Øje mødes, 
»før Legeme hun faarved Lysets Bliv? 
»Hvi tør ej strax den elskelige Skygge 
»forsikkre mig om min gjenvundne Lykke?« 

Og Vejen led; — men gjennem Skjaldens Hoved 

i anden Form den samme Tanke fo'r: 

»Hvo veed, om Hades holder, hvad han loved, 

»at Eurydike følge skal mit Spor? 

»Ve mig, at ingen Ed jeg kræve voved! 

»Hvor ofte har en Gud ej brudt sit Ord? 

»Maaske istedetfor en Jordens Datter 

»jeg bringer hjem kun Underverdnens Latter.« 



Digitized by VjOOQIC 



305 

Og Vejen led; — men samme Tanker stige 
frem i hans Sjæl igien med voxet Kraft: 
>Maa Dødens Magt for Kjærlighed da vige? 
»Kan den gjengive Livet, der er tabt? 
»Kan den udstyre Skyggen af min Pige 
»med Hudens Hvidhed og med Blodets Saft? 
»Kan den oprejse Skjønheds sjunkne Buer, 
»og tænde Tankens Lyn og Øjets Luer?« 

Og Vejen led; — men han er tung i Sinde, 
thi dybere i Tvivl han sænkes ned : 
»Hvor er det muligt, at den døde Kvinde 
»bevare kan for mig sin Kjærlighed? 
»Alt Jordisk flygted jo fra hendes Minde, 
»da hun betraadte Styxes dunkle Bred; 
»hun Glemsel drukket har af Lethes Vover. 
»Ak — hendes Kjærlighed i Graven sover! 

»Thi hvad er Kjærlighed? hvor kan den leve 
»hos den, der selv ej nyder Livets Kaar? 
»Ej vil den som en flygtig Taage svæve 
»omkring en Lykke, som den ikke naa'r. 
»Nej, Nydelse og Gjengjæld maa den kræve, 
»men brat udslukkes, hvor den Intet faar. 
»Den er ej Given blot, men og Modtagen; 
»den Døde faar kun Suk og Graad og Klagen.« 

Hans Vandring nærmer sig nu snart sin Ende, 

han skimter Lyset alt ved Hulens Rand; 

men Tvivlens Luer højt hans Sjæl omspænde, 

sin Tro, sin Tillid ej han værge kan. 

Nu vakler Haabet, han har bygt paa hende, 

for hvem han nys mod Dødens Gru holdt Stand. 

Og Løfter og Forjættelser han vrager, 

og tro'r kun paa, hvad han med Haanden tager. 

Caul Plougs Diotb. 20 



Digitized by VjOOQ IC 



306 

»Det er umuligt! — Eurydike følger 
»ej nu sin sorrigfulde Elskers Spor; 
»den kjære Skygge Qcrnt herfra sig dølger 
»imellem godeAanders glade Kor. 
»Alene skal jeg pløje Livets Bølger, 
»alene træde den forhadte Jord; 
»i Døden først jeg skal gjenmøde hende, 
»men ak, da vil hun ej sin Husbond kjende. 

»Men hvis det dog var muligt? — Hvis hun svæved 
tmed lette Fjed ad Stien bag min Ryg? 
»Hvis som en dejlig Sommerfugl hun hæved 
»sig om en stakket Stund af Larven styg? 
»Hvis snart af Liv og Kjærlighed hun bæved 
»i mine Armes Slyngning, glad og tryg? 
»Da var min Lykke mer, end Ord kan sige, 
»unaa't, uhørt, udrømt af Dødelige. 

»Men om det muligt er — det maa jeg vide. 
»Jeg trodser Persefones haarde Bud. 
»Hvis Eurydike er herved min Side, 
»paa stærken Arm jeg bærer bort min Brud. 
»Jeg frygter ingen Fare, ingen Gud; 
»med Hades selv jeg tør om hende stride. 
»Hvordan min Lod er, maalløs Kval og Ve, 
»hvad heller navnløs Fryd — det vil jeg sc.t 

Han ser sig om. — Der staar den skjønne Kvinde, 

saa bly og bævende, saa sød og øm, 

som hun har stadig levet i hans Minde, 

som hun har staaet for ham i hans Drøm. 

Hun er saa rød af Læbe, frisk af Kinde, 

som Afrodite steg af Havets Strøm; 

og dog er hendes Legem end ej dannet; 

hun er et Taagebilled — intet Andet. 



Digitized by VjOOQ IC 



307 

Men det han sandser ej -— fremad han iler, 
idet han jubler hendes elskte Navn; 
hun strækker Armene mod ham og smiler, 
men trækker sig tilbage for hans Favn. 
Den tomme Luft kun i hans Arme hviler; 
nær Maalet var han blot, men ej i Havn. 
Han stormer atter fremad, hed og higende, 
hun smiler, og hun vinker, stedse vigende. 

Tilbage gjennem Hulens Dyb han skrider 
med Bønner brændende, med Suk og Raab; 
men stedse længer fra ham Skyggen glider, 
og stedse daler dybere hans Haab. 
Forgjæves slaar hans Klage Hulens Sider, 
forgjæves faar hans Anger Taarers Daab; 
snart er bag Underverdnens Port hun svunden, 
og Vejen for ham spærrer Helvedhunden. 

Forgjæves styrter han til Jord bedøvet, 
forgjæves venter han en Uge lang, 
forgjæves rejser han sig, dybt bedrøvet, 
og aander ud sin Smerte i sin Sang. 
Det er, som var hans Kunst sin Magt berøvet, 
som Lyren havde tabt sin Trylleklang, 
thi lukt er Hades' Rige for hans Klage; 
hans Hustru vender ikke mer tilbage. 

Hans Kraft var brudt, hans Hjertes Sangbund 

sprunget, 
tabt Livets Midtpunkt og dets Ligevægt. 
Om han sin Sorg og Længsel har besunget, 
om Smerten dulmed, og hans Saar blev lægt, 
om han til glade Lyd har Strengen tvunget — 
har ingen af dem naa't en sildig Slægt. 



Digitized by VjOOQ IC 



308 

Kun Sagnet om ham toner os imøde; 
hans Musas Børn — de ere alle døde. 

Men han, som kaaret var ved Guders Gunst 
til Herredømmet udi Toners Rige, 
som dristig magted ved sin høje Kunst 
ud over Livets Grændseskjel at stige, — 
hvi maatte fra det nære Maal han vige? 
Hvi sejred over Døden han omsonst? 
Hvi maatte for sin Attraas ringe Brøde 
med lange Kvaler, bittre Nag han bøde? 

Fordi han tro'de ej paa Kjærligheden, 

at ogsaa^ den har over Døden Magt, 

at ogsaa den har Lod i Evigheden, 

at Graven ikke søndre kan dens Pagt; 

fordi han satte Tvivl for Tro isteden 

og derved spildte OfTret, som var bragt; 

fordi sin egen Følelse han svigted, 

og kasted bort det Maal, hvortil han sigted. 

Fordi han tvivled, om den elskte Kvinde 
hinsides Graven elsked ham endnu, 
om han, der hende bar i trofast Minde, 
end leved i den blege Skygges Hu; 
fordi han tvivled — var det blot et Nu — 
om hende i sit Spor han vilde finde, 
og tro'de kun paa legemlige Baand, 
men ej paa det, der binder Aand til Aand. 

Saa tvivl da ej, men tro, hver Mand og Mø, 
som elske end den Dag idag hinanden! 
Tro, Kjærligheden naa'r ud over Randen 
af dette Liv, og ej med det skal dø ! 



Digitized by VjOOQ IC 



309 



Tro, at den er et Evighedens Frø, 

som blomstrer først, naar Sjælen er opstanden, 

et bedre Livs, et Salighedens Pant, 

det varsler Sagnet om, — og det er sandt. 

Der er et Samliv ogsaa efter Døden, 
en Sjælenes Forening stærk og ren, 
som ikke brydes af ved Gravens Sten ; 
der er en Atterkommen og Gjenføden 
i Aand og Sandhed, ej af Kjød og Ben, 
en Bod for Savnet og en Trøst i Nøden. -— 
Men den, som kun vil tro, hvad han kan se, 
staar trøstesløs, som Orfeus, i sin Ve. 



ET KYS 

ET Kys engang er blevet Grændsen, 
som skilte For- og Fremtid ad, 
og Skæbnens Lov har været skrevet 
paa Pigelæbens Rosenblad. 

Et Kys har aabnet Mandens Stræben 
den Vej, som for ham syntes lukt; 
et Kys har løsnet Ørnens Vinger 
og spændt dem ud til dristig Flugt. 

Et Kys har med sin milde Flamme 
engang tændt Ærens høje Baun ; 
et Kys har givet Danmarks Saga 
i Gjem et herligt Heltenavn. 



Digitized by VjOOQ IC 



310 



I 
Han var en Svend saa sund og kraftig 
som nogen af den jydske Rod, 
med aabne Træk og brede Skuldre, 
med modig Sjæl og fyrigt Blod. 

En Aandens Kriger var han vorden, 
Soldat udi den sorte Hær; 
men Bog og Pen han heller bytte 
gad med en Hest og med et Sværd. 

Ud i den vide Verden higed 
han efter Ros og Eventyr; 
men Armod bandt til Fædrejorden 
med Lænke tung den stakkels Fyr. 

Han svælgede i Hædersdrømme 
og drak af Haabet mangen Rus; 
men dagligt Brød han fik af Naade, 
og borget var hans Glædes Krus. 

En Dag med tvende Kammerater 
han vandred under Voldens Løv, 
og vejred Sindet ud i Solen 
og pumped Lungen læns for Støv. 

Paa een Gang han i Farten standsed, 
og glemte, hvad han vilde sagt; 
det var, som pludselig han ramtes 
af en usynlig Tryllemagt. 

Hinsides Gaden i et Vindve 
der sad en Pige faur og fin, 
halv skjult af store Gyldenlakker 
og et misundeligt Gardin. 



Digitized by VjOOQIC 



311 



Og dette Syn det var, der fængsled 
hans Blik, hans Tanke og hans Fod, 
til, vakt af sine Venners Latter, 
han skamfuld rødmed som et Blod. 

»Hør, Poul! du mener jo, at Lykken 
»dig bier paa en fremmed Strand; 
»men om den hjemmefra dig følger, 
»det kan vi prøve nu paa Stand. 

»Ifald hin unge, skjønne Jomfru, 
»der bragte dig fra Samling nys, 
»er villig til for vore Øjne 
»at række dig sin Mund til Kys — 

»saa skænke vi dig Rejsepenning, 
»at du kan fare flux afsted 
»ud i den vide, skjønne Verden. 
»Det er vort Ord, det staa vi ved.t 

Saa talte af de To den Ene, 
den Anden talte med et Nik. 
Et Øjeblik sig Poul betænkte, 
saa vendte han sig om og gik. 

II 
Alene i Dagligstuen 
Professorens Datter sad, 
og nynnede paa en Vise, 
hun lærte sig udenad. 

Af sytten Sommeres Fylde 
løftedes Barmens Hvælv; 
hvor rig hun var i sin Ynde, 
det anede mindst hun selv. 



Digitized by VjOOQ IC 



312 



Thi Stempel af Sjælens Renhed 
hver Skjønhedslinje fik, 
og Hjertensgodheden lyste 
igjennem det klare Blik. 

I Hjemmets ensomme Stilhed 
hun var i sit Element, 
og kj endte den store Verden 
saalidt, som hun selv var kjendt. 

Hun kjendte dens falske Pænhed 
saalidt som dens frække Spøg, 
men fulgte en indre Stemme, 
der aldrig for hende løj. 

Det banked sagte paa Døren, 
og Jomfruen lukkede op; 
forundret Ungersvenden 
hun maalte fra Taa til Top. 

»Min Fader er ikke hjemme,« 
hun talte, da taus han stod 
og søgte forgjæves efter 
sit raske Ungdomsmod. 

»I vredes ej, ædle Jomfru! 
»Jeg søger jer Fader ej; 
>til eder er det alene, 
*jeg styrede hid min Vej. 

»Det Ærind, jeg har til eder, 
»er vistnok af selsom Art; 
»men vil I taalmodig høre, 
»saa faar jeg det vel forklart. 



Digitized by VjOOQIC 



313 



»Jeg føler herinde Evne 
»til mandig og dristig Daad; 
»men til at søge min Lykke 
»jeg haver saa daarlig Raad. 

»Jeg længes til fremmede Lande 
»at vinde et hædret Navn; 
»men kæmpe maa jeg herhjemme 
»daglig med Armod og Savn. 

»Nu haver jeg tvende Venner, 
»som sprænge kan mine Baand; 
»men Vilkaaret, som de sætte, 
»det ligger i eders Haand. 

»At skænke mig Rejsepenning, 
»det have de lovet nys, 
»ifald blot for deres Øjne 
»I skænke mig vil — et Kys.« 

Ned over Jomfruens Kinder 
en Purpuriling der fo'r, 
og hendes Læbe sig krused 
alt til et harmfuldt Ord. 

Dog, førend Ordet hun nævned, 
løfted hun Øjet igjen, 
skulde dets Lynslag ramme 
den dristige Ungersvend. 

Men ak, der stod han saa rolig, 
baade beskeden og kjæk, 
med saa ærbare Miner 
og med saa ærlige Træk. 



Digitized by VjOOQ IC 



314 



Atter sig Jomfruens Øje 
sænked, thi Lynet var spildt, 
og med en dybere Rødme 
svared hun venlig og mildt: 

»Uret har I vel sagtens, 
>at I med saadan en Bøn 
»op til en ærbar Kvinde 
»haver jer sneget i Løn, 

»Men om jert Aasyn ej lyver, 
»saa er I ædel og god, 
»derfor jeg eders Lykke 
»ej heller vil staa imod. c 

Tog hun ham saa ved Haanden, 
sammen til Vindvet de gik. 
Jomfruen blussed og bæved; 
Kysset han tog og fik. 

III 
Han rejste did, hvor Kampens Bulder 
til Arbejd kaldte kjække Mænd, 
og Hæderen stod som paa Pinde 
for hvem der vilde fange den ; 

did, hvor al hjemløs Kløgt og Manddom 
blev samlet af den store Zar, 
for Krigens Dont og Fredens Kunster 
at lære Østerlands Barbar. 

Her var en vid og frodig Ager, 
hvor han den Rigdom kunde saa, 
som Ingen hjemme havde agtet, 
mens den i Armods Gjemme laa. 



Digitized by VjOOQIC 



315 



Her modnedes i Dagens Straaler 

de skjulte Evner og bar Frugt, 

og hver en Drøm, hans Ungdom drømte, 

hans Manddoms Kraft opfyldte smukt. 

Her mangled Rum ej for hans Virken, 
her Maal og Med hans Higen fandt: 
paa Pultavas blodstænkte Snemark 
han sine Riddersporer vandt 

Fra Slag til Slag han Zaren fulgte, 
og Lykken fulgte i hans Spor; 
den Ros, som rundelig han høsted, 
alt vidt paa Rygtets Vinger fo'r. 

Da spurgte han, at Krigen atter 
var naa't til Danmarks Kyster hen, 
da tænkte han: nu Fædrelandet 
behøver alle sine Mænd. 

Og Orlov bad han sig af Zaren 
og ilte til den danske Hær, 
og bød Kong Frederik den Fjerde 
sit Snille og sit gode Sværd. 

Nu, med en fremmed Æres Stempel 
var han ej mer at kimse ad; 
nu var af hjemlig Glands og Hæder 
tilfals saa meget, som han gad. 

Nu Alle maatte lydt bekjende, 
at stor han var i Ord som Daad; 
saameget, som hans Arm i Slaget, 
hans Stemme gjaldt i Kongens Raad. 



Digitized by VjOOQ IC 



316 



Og gyldne Naadestegn i Mængde 
han for sin Troskab fik i Løn, 
og Adelsbrev og Skjoldemærke 
blev skænket Bedemandens Søn. 

IV 

Alene i Dagligstuen 
Professorens Datter sad 
og nynnede paa en Vise, 
hun havde lært udenad. 

Den Vise var om en Ridder, 
der fo'r paa Qerne Tog, 
men havde en Fæstemø hjemme, 
hvis Billed med ham drog. 

Omsider han kom tilbage 
med Ære og med Guld 
og hende fandt saa trofast, 
som han var hende huld. 

Og Jomfruens tause Tanker 
leged ved hendes Sang; 
hun tænkte: mon han dog ikke 
kommer igjen engang? 

Mon han endnu i det Fjerne 
tumler sig stærk og kjæk, 
eller mon Dødens Bleghed 
dækker de ædle Træk? 

Det banked sagte paa Døren, 
og Jomfruen lukkede op; 
forundret en fornem Herre 
hun maalte fra Taa til Top. 



Digitized by VjOOQ IC 



317 



Med Guld hans Kjortel var bræmmet, 
og Ordner skjulte hans Bryst, 
hans Kind af Solen var brunet, 
men Øjet var kjækt og lyst. 

»Min Fader er ikke hjemme,« 
forvirret stammede hun; 
thi han stod, som han vented 
en Hilsen af hendes Mund. 

»I vredes ej, ædle Jomfru, 
»jeg søger jer Fader ej ; 
»til eder er det alene, 
»jeg styrede hid min Vej. 

»Det Ærind, jeg har til eder, 
»er vistnok af selsom Art; 
»men vil I taalmodig høre, 
»saa faar jeg det vel forklart. 

»Siig, husker I det ej længer? 
»For syv Aar siden en Dag 
»kom her en dristig Yngling 
»og jer betro'de sin Sag. 

»Da tog I venlig imod ham 
»og skænkede ham et Kys, 
»der førte fra Ringheds Skygge 
»ham ud i Livets Lys. 

»I Manden, der staar for eder, 
»hin Ungersvend I ser; 
»nu har han af Guld og Ære 
»sig hentet nok og mer. 



Digitized by VjOOQ IC 



318 



»Men hvorhen Skæbnen ham førte 
A Kampens blodige Leg, 
»dog eders yndige Billed 
»ej af hans Tanke veg. 

»Og mellem sin Ungdoms Drømme 
»han ingen drømte saa skjøn 
»som den, at finde hos eder 
»engang sin Manddoms Løn. 

»Og hvis I ham ikke hader, 
»og ej jer Frihed har tabt, 
»vil I da dele den Lykke, 
»som selv I haver skabt ?c 



Just gorten Dage derefter 
»Vor Frue« stod i sin Pragt; 
ikkun den dybe Hvælving 
trodsed Lysenes Magt; 

i Professorernes Gaarde 
skinned hvert Vindve klart; 
de nærmeste Gader gjenlød 
af Karossernes Fart; 

og udenfor Kirken trængtes 
nysgjerrige Kvinder og Børn. 
— Da ægted Ingeborg Vinding 
Poul Vendelbo Løvenørn, 



Digitized by VjOOQ IC 



319 

FRU KERJEAN 
I 

HIST i Bretagnes Hertugdom, 
som Tiden strøjfed udenom, 
naar den med sine tunge Fjed 
et mosdækt Minde tramped ned, 
naar den med ubarmhjertig Haand 
rev sønder et ærværdigt Baand, 
naar den et luftigt Pindehus 
slog op paa Kæmpeværkers Grus; — 
i dette Land, hvor Liv og Sprog 
endnu har tusendaarig Duft; 
hvor Sagnet hvisker i hver Krog, 
og der er Sang i Hav og Luft; 
hvor arvet Sæd og Fædres Tro 
med barnlig Kløgt og Enfold tryg 
endnu i Bondens Hjerte gro, 
som paa hans Mark den hvide Byg; — 
der viser man en brusten Mur; 
op til den støttes Hyrdens Skur. 
Portalens vide, aabne Gang 
har unge Egetræ'r gjort trang; 
den sorte, gabende Kamin 
til Dagligstue Uglen tog, 
og for det nøgne Vindve drog 
den vilde Humle sit Gardin. 
Men paa Ruinens Plads engang 
der stod et Slot, som hed Kerjean. 

II 
Der sad en Herre, djerv og brav, 
hvis aabne Træk hans Skudsmaal gav. 
Han havde arvet af sin Slægt 



Digitized by VjOOQ IC 



320 



at værge Land og Ære kjækt; 

men var de begge fri og frelst', - 

saa bygged han i Hjemmet helst, 

og dyrked sine Fædres Jord, 

og red sin gode Ganger træt 

i Hjortens eller Rævens Spor, 

og øved Herre-Pligt og Ret, 

var sine Undergivne huld, 

hjalp dem med Raad og tidt med Guld. 

Men den, der gav hans Hjem Behag, 

der klared for ham Livets Dag 

og lyste for ham i dets Nat, 

hans bedste Lyst, hans største Skat — 

det var hans Hustru, faur og fin, 

saa hed og sød som ædel Yin, 

saa ren og frisk som Morgendug, 

saa duftende som Rosens Blad^ 

saa frydefuld som Lærkens Kvad, 

saa hjertensgod som ung og smuk. 

Hun elsked ham, hun gav sin Tro; 

men, som hun ejed Vid for To, 

saa havde hendes Hjerte Rum 

for mer end een Slags Kjærlighed, 

og hendes Ømheds rige Sum 

slog til for alle dem, der led. 

Slotsporten aabnede hun vidt: 

derind tren mødig Vandrer frit, 

og hilsedes med milde Ord, 

og bænkedes ved dækket Bord. 

Hvis træt ej blot, men syg han kom, 

saa fandt han Seng og Lægedom. 

Var fattig han, men rask og stærk, 

hans Arme satte hun i Værk 

med Leen paa den grønne Mo, 



Digitized by VjOOQ IC 



321 



med Plejlen i den fulde tiO. 

Og hun ej vented paa den Nød, 

der gjerne sig til Skue bød, 

men søgte ogsaa den, der sky 

de Lykkeliges Blik vil fly. 

Til Hytterne hun vandred om, 

og bragte Trøst, saa vidt hun kom. 

Den unge Kvinde, som hun saa' 

med tomme Hænder ledig staa, 

til Stalden sendtes hen paa Stand, 

at malke fuld den hvide Spand. 

Men hvor hun fandt et gammelt Skrog 

i Arnens mørke, kolde Krog, 

did sendte hun af Hør et Bundt, 

og snart sig Tenen snurred rundt, 

og Ilden tændtes op igjen, 

og Gryden kogte over den. 

I Væv blev sat det spundne Garn, 

og Lærredet til nøgent Barn, 

til ussel Krøbling, pjaltet Brud 

/ned begge Hænder deltes ud. 

Men er brugt op den glatte Hør, 

ej Fattigfolk dog sulte tør; 

da lige lystig Rokken gaar 

i Hytterne med stride Blaar, 

og Slottets Frue samler ind 

for Spindeløn og kristent Sind 

en Skat af Blaargarn, ru og skævet. 

Hør, hvordan ogsaa den blev vævet! 

IH 
Kong Ludvig til sit Hof har kaldt 
Bretagnes ædle Ridderskare. 
Paa Landets Slotte overalt 

Cakl Puouos Diotb. 



Digitized by VjOOQ IC 



322 



man flux er færdig til at fare. 

De bedste Heste sadles op, 

og snart der færdes Trop paa Trop 

af blonde Kvinder, raske Mænd 

ad Vejen til Versailles hen. 

Kun Hr. Olivier Kerjean 

ej kommen er endnu afsted, 

thi Fru Fran^éza vil ej med. 

>0, lad mig blive her!« — hun bad — 

»her er jeg fri, her er jeg glad. 

»Hvem skal, naar Begge bort vi drage, 

»paa vore Pligter Vare tage? 

»Hvor skal de Fattige faa Brød? 

»Skal Sot og Jammer, Last og Død 

»da hilse os velkomne hjem 

»og Nag forbittre vore Dage? 

»Nej, lad mig blive mellem dem! 

»Rejs du med Gud! kom snart tilbage!« 

Da stod han ikke mer imod, 

men kjendte hendes Vilje god, 

og rusted ene sig til Fart, 

og hented ind de Andre snart. 



IV 
Ved Ludvigs ridderlige Hof 
vandt Hr. Olivier Kerjean 
ved Sindets Snit og Hjertets Stof 
mer end ved Byrds og Rigdoms Rang 
en hædret Plads blandt Ligemænd 
og mangen brav og ærlig Ven. 
Men Vennerne ham spurgte tidt, 
hvorfor hans Dame ej kom hid 
til Aands og Skjønheds Væddestrid; 



Digitized by VjOOQ IC 



323 



og da det sande Svar han gav, 

at Fru Fran^éza havde frit 

for Hoffets Lyst valgt Hjemmets Krav, 

saa mumled En, det kom vel af, 

at hun var Aand og Skjønhed kvit. 

Men Alle af bretagnisk Blod 

som En da raabte: >Tvertimod! 

»thi hendes Skjønhed og Forstand 

>er blevet Ordsprog i vort Land.« — 

>Ha, ha!« — saa lød de Andres Svar — 

>nu er os Tingen ganske klar, 

>hvi Hr. Olivier sin Skat 

:^har under Laas og Lukke sat; 

»thi hun en Anden mere værd 

»sin Gunst jo kunde finde her.« 

Da Hr. Olivier blev vred 

og vidned for det hele Lag, 

at han var sikker paa sin Sag 

og paa sin Hustrus Kjærlighed. 

»Vor Herre stoled ogsaa vist 

»paa Eva, vor Fru Oldemor, 

»men skuffedes ved Slangens List 

»I maa da ej fortryde paa, 

»at En og Anden af os tror, 

»det eder ligedan kan gaa. 

»Se, Hr. Aiguilion staar der, 

»en halv Odysseus, halv Achil 

»i Cyprias Belejringshær, 

»og lige skabt og oplagt til 

»at spille Slange mod Enhver. 

»Send ham tilbage til jert Slot I 

»og hvis han taber sit Parti, 

»men det gaar eders Frue godt, 

»skal ej alene alle vi, 

2V 



Digitized by VjOOQIC 



324 



>men hele Frankrig Vidne bære 

»om hendes Troskab, Dyd og Ære.« 

Da Hr. Kerjean sin Læbe bed 

og havde heller sagt Besked 

med Sværdets blanke, hvasse Tunge; 

men hvis han slog paa Prøven Vrag, 

hun havde forud tabt sin Sag, 

da vilde Løgn og KlafTer sjunge. 

Thi gav han nølende sit Ord, 

og Fristeren til Slottet foY. 



Hr. Aiguillon er paa Kerjean, 

har Fruen set, med hende talt, 

og sander, Rygtet har ej malt 

med falske Farver denne Gang. 

Des mere flammer kun hans Blod, 

des mere ægges kun hans Mod. 

Han spilder ej med Suk sin Tid, 

men ødsler med sin Skjemt, sit Vid, 

sin Finhed og sin Smigrekunst; 

dog, længe er det Alt omsonst. 

I Brevet, som han overgav, 

har Hr. Kerjean sin »Ven« ham kaldt; 

det Navn hun husker fremfor Alt, 

og trolig lyder hun dets Krav. 

Hun jager med sin ædle Gjæst 

igjennem Skovene tilhest; 

hun morer ham med Spil og Sang; 

hun sidder Vinteraftnen lang 

og lytter til, mens han fortæller 

Italiens ypperste Noveller. 

Han nærmes hende mer og mer; 



Digitized by VjOOQ IC 



325 



hans Øje alt om Elskov be'r. 

I Spøg forlanger han og faar 

en Sløjfe, sat paa hendes Haar. 

Saa raner han med Finger let 

en Naal, hun bar i sit Korset. 

Tilsidst af hendes Haand han sled 

en Ring — da blev hun næsten vred, 

men burde jo tilgive den, 

som hendes Husbond kaldte Ven. 

Nu, mener han, er Maalet nært, 

og, hvad tilbage staar, ej svært. 

Nu vover han en dristig Bøn, 

om hun vil møde ham i Løn; 

men Svaret er et fyndigt Nej. 

Han bøjer altsaa af sin Vej ; 

men da en føje Tid er gaa't, 

saa tror han atter Maalet naa't, 

og vover samme Bøn igjen. 

Hun svarer rolig: — >Ja, min Ven! 

>men siig mig, hvor vi mødes skal? 

»Det gaar ej an i denne Sal, 

»hvor Tyendet gaar ud og ind, 

»og i mit Sovekammer vil 

»min Pige lægge Øret til. 

^I Haven var der bedre Ro, 

»men kold og mørk er Natten jo. 

»Dog, Noget rinder mig i Sind. 

»I Pulterkamret tæt herved, 

»der har ikkun min Væv sit Sted 

»og mine Fattigkoners Spind, 

»der mærkes Stævnemødet ej. 

»Hvis I vil sidde indelukt 

»i det, til hvert et Lys er slukt 

»paa Slottet — vel, saa kommer jeg. c 



Digitized by VjOOQIC* 



326 



VI 
Nu er han sikker paa sin Sejr. 
Midt i sin skjønne Fjendes Lejr 
han alt med sine Ønsker stod, 
og Sejrens Løn sig smage lod. 
Hun havde jo Geværet strakt 
og anerkjendt hans Overmagt, 
og udleverede sig selv 
endnu i denne samme Kveld. 
Og mens de Ventetimer krøb 
som Snegle, snelt hans Tanker løb. 
Hvi skulde han ej Tiden bruge 
og melde sit afgjorte Held 
til dem, af hvem han var udsendt? 
Der gik jo Tid, gik mindst en Uge, 
før hans Bedrift blev dem bekjendt 
Som tænkt, saa gjort. Han skrev et Brev, 
hvori hans Sejr berettet blev 
i sirlig Stil med klassisk Sving, 
bilagt med Sløjfe, Naal og Ring, 
og sendte flux med dette Bud 
sin Tjener til Versailles ud. 
Saa giorde han sit Toilet. 
Sit Haar han lod i Krøller slaa, 
trak hvide Silkestrømper paa 
og Sko med Spænder af Demant; 
trak i sin røde Fløjels Dragt, 
med Guldgaloner rigt belagt, 
besat med brabantsk Kniplingskant. 
Han Galakaarden om sig bandt, 
og satte paa sin Fjerbaret, 
og iled saa med lette Fjed 
til Selskabssalen atter ned, 



Digitized by VjOOQIC 



327 



hvor Fruen sad med Smil paa Kind 

og hurtig lukkede ham ind 

i Kammeret til Væv og Spind. — 

Der stod han da i al sin Pragt 

og glatted stadig paa sin Dragt, 

imens han lytted som en Hund 

den lange, lange Aftenstund, 

til Slottets store Port var lukt 

og hvert et Lys forinden slukt. 

Saa hørte han en Dør, der gik. 

Endnu han kastede et Blik 

i Mørket nedad sin Person 

og satte sig i Position. 

Han lytted atter — sagte Fjed 

ned gjennem Korridoren gled. 

Der var ej længer Tvivl derom, 

hans Lykkes Time slog. — Hun kom. 



VII 
Hans Tjener drog imidlertid 
ad Vejen mod Versailles frem. 
Og naa'de langt om længe did, 
og bragte Brev og Bud til dem, 
der bort hans Herre havde sendt 
Dets Indhold næste Øjeblik 
var hele Hoffets Kreds bekjendt, 
og Hr. Kerjean sin Skændsel fik 
berettet med et ynksomt Smil, 
der saared mer end hvassest Pil. 
Han stod som ramt af Himlens Lyn. 
Bort fra hans Kind al Farve veg, 
mens Blodet op fra Brystet steg 
og stemmede hans Aandedræt. 



Digitized by VjOOQIC 



328 



En Taage trak sig for hans Sy^n ; 
i Haand han knuged sin Baret ; ' 
til Gulvet gro'de fast hans Fod, 
som den hans Tanke stille stod, 
og Krampe rystede hans Krop. 
Saa stod han — men kun eet Minut, 
da var hans Smertes Trolddom brudt, 
da hented dybt han Aanden op, 
og Lyn der fra hans Øje skød, 
og frygtelig hans Stemme lød, 
da han begjærede sin Hest, 
og sprængte bort i Slud og Blæst. 
Han red, han vidste selv ej hvor, 
kun frem og altjd frem mod Vest. 
Han spurgte ej om Vej, om Spor, 
men lod sin gode Hest derom, 
blot frem og altid frem han kom. 
Han red ved Dag, han red ved Nat, 
men saa' ej Morgenrøden gry, 
ej Aftensolen synke mat, 
ej Nattens Stjerne, Dagens Sky. 
Han mærked ikke Stormens Tag, 
ej Regnens Fald, ej Haglens Slag; 
men frem og altid frem han red, 
og standsede kun da, naar træt 
hans raske Ganger sank i Knæ. 
Saa søgte han en Hyttes Læ, 
og hen til den en Skofte smed, 
og saa afsted, naar den var mæt. 
Saadan i Dage sex han red; 
mod Kveld den syvende nu led. 
Da følte paa sin hede Kind 
han Klap af Havets friske Vind; 
da hørte han den dybe Klang 



Digitized by VjOOQIC 



329 



af Bølgerne, der brød sig mod 
Bretagnes stejle Rlippefod, 
og saa' sig om for første Gang, 
og saa', at han var nær sit Hjem; 
thi over Skoven titted frem 
de høje Gavle af Kerjean. 
Da holdt han stille og steg af, 
og fri sin sprængte Ganger gav, 
som stønnende sig fremad slæbte. 
Da fra hans Bryst et Suk der brød: 
»Tilgiv mig. Gud! min Hest jeg dræbte, 
»som var mig tro indtil sin Død, 
»alt for en Viv, som er det ej.« 
Saa tog han gjennem. Skoven Vej 
derop, og naa'de Porten snart, 
og banked, saa det havde Art. 

VIII 
Igjehnem Slottets hvalte Gang 
Porthamrens dumpe Stemme klang. 
Fran^éza i sit Kammer sad, 
og hørte den og raabte glad : 
»Min Gud, nu banker Hr. Kerjean!« — 
Flux nedad Trapperne hun fløj, 
at kaste sig udi hans Favn. 
Da hørte hun med Stemme høj 
og barsk ham nævne hendes Navn. 
End mer bevinged hun sit Skridt, 
og aabned sine Arme vidt. 
Men mørk og kold og stiv han staar, 
og griber hendes Hænder haardt, 
og drager hende ilsomt bort 
ind i det ensomme Kapel, 
som var ej langt derfra, og selv 



Digitized by VjOOQ IC 



330 



de tunge Døre i han slaar. 

Hans bittre Harm, hans Smertes Glød, 

som længe holdtes stænget inde, 

nu frem i høje Flammer brød; 

og mens han knuged hendes Haand, 

udraabte han: >Du slette Kvinde! 

»Siig mig, hvor er Aiguillon?€ 

>For Himlens Skyld! c — hun stammed bleg 

»vær ikke vred, jeg har gjort Alt, 

»at hindre det, som forefaldt.« — 

»Men ikke kunnet det?« — han skreg. — 

»Nej, men det er hans egen Fejl. 

» Han blev forelsket strax og løb 

»fremad for fler og flere Sejl.« — 

»Og du gav mer og mere Kjøb?« — 

» Det var dog ikke store Ting. 

»Et Baand, en Naal af Guld fik han.« — 

»Og saa en Ring?« — fnøs hendes Mand. — 

»Ak ja, jeg tror, han tog en Ring. 

»Men dermed han ej nøjes vilde; 

»saa maatte jeg ham lukke ind 

»i Pulterkamret til mit Spind 

»mod Løfte om at komme silde.« — 

»Du kom?« — »Til Dørens Laage hen 

»jeg gik og sagde til din Ven« — 

»Hvad talte du med ham? Siig frem!« 

»At han kom ikke ud igjen, 

>før Hr. Kerjean var kommen hjem.« 

Da gjorde Hr. Kerjean et Spring: 

»Har Aiguillon du lukket inde?« — 

»Ja, indtil han er færdig med 

»at væve hvert et Blaargarnsfed, 

»som han i Kammeret kan finde. 

»Først gjorde han sig vred og vild. 



Digitized by VjOOQ IC 



331 



»men Sult har gjort ham blid og spag, 

»og hurtig lærte han sig til 

»at væve Tepper godt og smukt, 

»som Ingen før har kjendt og brugt. 

»Hør blot, hvor flittig Væven gaaric 

Forbauset lytter Hr. Kerjean, 

som op til Døren lænet staar, 

og ganske rigtig: Vævens Slag 

gjenlyde i den stille Gang. 

Endnu han tvivler dog, endnu 

er han ej rigtig glad i Hu. 

Da føres han ved hendes Arm 

til Pulterkamret hen og ser 

den fine, strunke Kavaler, 

Sejrvinderen fra Hoffets Fester, 

i Fløjl og Guld og Knipling klædt, 

med Kaarde og med Fjerbaret, 

beskæftiget som Vævermester. 

Da brast hans sidste Tvivl og Harm, 

han drog sin Hustru til sin Barm, 

og fyldte med sin Latters Klang 

det lykkelige Slot, Kerjean. 

IX 

Den fangne Fugl blev sluppen ud 
mod Løfte om, at Brev og Bud, 
som altfor tidlig sendtes bort, 
og ramte uret Mand saa haardt, 
skal vorde udi Et og Alt 
højtidelig tilbagekaldt; 
at Frankrigs Ridderskab skal kjende, 
hvor skammelig han kom tilkort, 
hvor dybt han har fornærmet hende ; 
at strax tilbage han sit Rov 



Digitized by VjOOQ IC 



332 



af Sløjfe, Naal og Ring skal sende. 

Men Fru Frangéza gi'r ham Lov 

at gjemme hine Minder smaa 

om hendes Sejr og hans Forlis; 

de være skal en Ærespris 

for Tepperne, han hitted paa. 

Saa rejste Hr. Aiguillon 

bort til Versailles og Paris. 

Hans Blaargarnstepper fahdt et Hjem 

i Hytterne omkring Leon, 

hvor hendes Haand uddelte dem. 

Der væves de den Dag idag, 

der varme de endnu hver Nat 

rødkindet Pusling, Gubbe svag 

og haardfør Mand, af Møje mat. 

Der mindes, hvordan de blev til. 

Der prises over hendes Grav 

den Dyst, hun, lige skjøn og snild, 

gik ud med Sejr og Ære af. 

Der lever end i Sagn og Sang 

den gode Frue paa Kerjean. 



PLEJEBARNET 

DET skumrede i Skoven, da Jægeren gik hjem, 
og Stormen jog en Byge ad Himmelen frem 
og tog i Skovens Toppe med vældige Rusk 
og raslede og fløjtede i Hegn og i Busk. 

Han nærmed sig alt Huset, da gjennem Stormens 

Hvin 
det tyktes ham, han hørte en Klage spæd og fin; 



Digitized by VjOOQ IC 



333 

han gik da efter Lyden ind i det tætte Krat 

og fandt et stakkels Raalam, af Moderen forladt. 

Af Angst og Kulde rysted dets lille, spinkle Krop, 
med sine klare Øjne det saa* saa bønligt op, 
at Hjertet maatte røres i Hver, som havde et, 
og Jægerens var strax til Barmhjertighed beredt. 

Han tænkte paa den Pusling, der hjemme monne 

gaa 
med lige klare Øjne, kun at de vare blaa, 
om jfrysende og bange og hungrende ihjel 
han skulde ligget ude i Skoven denne Kveld. 

Og op han løfted Lammet, strøg Regnen af dets 

Skind 
og hyllede det varlig i Frakkeskjødet ind, 
og bar det hen til Huset, hvor der var lunt og lyst, 
og hvor Pasop lod høre sin vagtsomme Røst. 

Det var et morsomt Møde, det første, kan I tro, 
da Jægren for hinanden præsen terte de To ; 
Pasop en Smule knurred ad den pibende Gjæst, 
men maatte være artig, det tjente ham nok bedst. 

Men Drengen, som kom ud og fik Døren skubbet 

op, 
blev anderledes glad end den mugne Pasop, 
dengang han saa' den lille, forknytte Kammerat, 
som flux blev ind i Høet i Foderloen sat. 

Hos Jægeren blev Lammet den Vinter haard og 

lang 
og mærked ej til Kulde og ej til Nød og Trang; 



Digitized by VjOOQ IC 



334 

med Drengen om i Gaarden det snart fortrolig 

løb, 
ved Siden af Pasop snart det under Ovnen krøb. 

Men da det saa blev Foraar, og Solen ret fik Magt 
og klædte Mark og Skov igjen i lysgrøn Dragt, 
saa havde Lammet voxet sig baade stærkt og 

stort, 
og saa sprang det en Dag over Jægerhusets Port. 

Og det kom ej tilbage; — det var ej dets Natur 
at leve indelukket bag Hegn og bag Mur; 
det maatte ud at tumle sig i den vilde Skov 
og strejfe over Markerne alt paa sin lette Klov. 

Men Dyret glemte ej i sin Friheds glade Rus 
sin Fosterfader, Jægeren, og heller ej hans Hus; 
naar det i Skoven saa' ham, det kjendte ham 

igjen, 
og naar han kaldte, kom det frimodig til ham 

hen. 

Da Sommeren saa atter af Vinter blev fortrængt, 
og Træernes Løvdragt laa hen ad Jorden slængt, 
og Marken var brunlig, som havde været grøn, 
sad Jægeren en Aften og staved med sin Søn. 

Da banker det derude paa Jægerhusets Dør. 
Han synes, det er løjerligt, Pasop ikke gjøV, — 
og raaber ud: »Hvem kommer til Folk saa sent 

paa Dag?« 
men hører intet Svar, kun de samme sagte Slag. 



Digitized by VjOOQIC 



335 

Rask aabner han da Døren ud til den mørke 

Skov. 

Hvem, tror I, staar paa Trappen og banker med 

sin Klov? 

Det gjør hans Plejebarn — nu en Buk med 

Takker paa; 

og tror I vel, at Jægeren den lod derude staa? 

Nej, han tog imod den som mod en gammel Ven, 
og hver en Vinter kom den og banked paa igjen; 
og da den for Krybskyttens Kugle faldt tilsidst, 
det var, som Jægerhuset en Fælle havde mist. 



CORDOUAN 

MED Stemme lav og Øjet sænket 
sitÆrind han fremstammet fik; 
den rige Handelsherre skænked 
ham kun et haanligt Sideblik. 

Sveddraaber fra hans Pande ruiled 
mer hastig, end fra Læben Ord; 
den Gamle sad saa kold som Guldet, 
der stod i Stabler paa hans Bord. 

Omsider var hans Tale færdig, 
og taus sin Dom han vented paa; 
da rejste ogsaa, stiv og værdig, 
hans Reder sig og talte saa: 

*Mit Skib — det fører I med Ære; 
»mit Barn — det er en anden Sag; 



Digitized by VjOOQIC 



336 



»det anstaar hende ej, min Kjære, 
>at sejle under eders Flag. 

»Ja, stod I end paa Ærens Stige, 
»var gammel Æt I stammet fra, 
»var I ved Rigdom halvt min Lige -— 
»jeg vraged jer maaske endda. 

»Let derfor snarest eders Anker! 
»Og vil I blive i mit Brød, 
»saa sænk de elskovssyge Tanker 
»ned i Atlanterhavets Skød.« 

Han gik — og snart hans Bramsejl svulmed 

igjen af Havets friske Vind, 

og Dagens haarde Gjerning dulmed 

den bittre Smerte i hans Sind. 

Men hun, som ikkun elsked Manden, 
og ej hans Rang, hans Byrd, hans Guld, 
brød sig om ham og ingen Anden, 
og var den Fjerne tro og huld. 

Hun, der besad i Arv og Eje 
sin Faders egen Viljekraft, 
lod ingen Magt sin Nakke neje, 
men bar sin Sorg og gav ej tabt 

Sit Smil hun ej bag Taarer dulgte, 
men det var koldt som Sneens Blink; 
og hendes Øje Ingen fulgte 
af dem, der sprang paa hendes Vink. 

Forgjæves venter hendes Fader 
et andet Kjærlighedens Gry; 



Digitized by VjOOQ IC 



337 



forgjæves han sit Hus oplader 
for Liv og Lyst, for Ldnd og By. 

Parises Herlighed og Vrimmel 
besejrer hendes stolte Sind 
saa lidt, som Andalusiens Himmel 
med Roser maler hendes Kind. 

Men Tiden gaar — og Livets Kræfter 
bort fra den Gamles Lemmer fly, 
og han begynder tænke efter 
paa Ting, der er ham ganske ny. 

Ej sine Penge mer han tæller, 
men Dagene, han har til Nat; 
og han ser aaben Gravens Kj ælder 
for sig, men ikke for sin Skat. 

Han regner ej sin Handels Renter 
nu, men sin Handhngs Facit ud, 
og ser, at tusinde Procenter 
betale ej hans Gjæld til Gud. 

Han ikke mer Metaller vejer, 
men Ordets Sølv og Tankens Guld, 
og undres paa, hvor Skaalen svajer, 
som om den var af Avner fuld. 

Han ser paa hende, der er levnet 
alene i hans Varetægt: — 
har han for hende Vejen jevnet, 
og lettet hende Livets Vægt? 

Har han ej hendes Hjerte saaret 
til Døden med hovmodigt Sind? 

Carl Ploco« Diotb. 



Digitized by VjOOQ IC 



338 



Har han ej hendes Lykke kaaret 
til Offer for et usselt Skin? 

Paa hendes hvide Pande sporer 
han Mærkerne af Sorgens Hæl, 
og hendes stumme Øje borer 
som giftig Pil sig i hans Sjæl. 

Da smelter han, — og mens han glatter 
med visne Fingre hendes Haar, 
han hvisker: »Vær nu glad, min Datter! 
»Snart kommer han, hvem du attraar. 

»I Cadix han en Ladning hented; 
»saasnart han lander, er han din. 
»Saa faar du Bod, for du har ventet. 
»Sy altsaa paa dit Brudelin!« 

Hun syde; — og imens hans Sejler 
ad Havet mere fløj end krøb, 
og snart det spanske Kap den pejler, 
og styrer mod Girondes Løb. 

Alt dybt i Horizonten øjner 
han Fædrelandets lave Kyst; 
da mulner Himlen, Havet højner 
i voldsom Bølgegang sit Bryst 

Og Stormen ud af Skyen farer, 
og pidsker Bølgerne til Skum, 
og kun et enkelt Lynglimt klarer 
det tætte, sorte Himmelrum. 

Hans sikkre Sandser dog ej glippe, 
og rigtig har sin Kurs han sat; — 



Digitized by VjOOQ IC 



339 



men midt i Løbet staar en Klippe, 
der op af Dybet voxer brat. 

Lumsk under Fladen den sig dølger; 
naar Havet soler sig i Ro, 
en Kam af aldrig trætte Bølger 
advarer for dens hvasse Klo. 

Nu, da hans Spryd er Synets Grændse, 
og Havet hvide Roser bær, 
han paa sin Lykke frem maa lænse, 
og kommer ~ Cordouan for nær. 

Som spiddet Flue Skibet hænger 
et Øjeblik paa Klippens Top; 
saa ruller der en Sø -- det krænger, 
og Havet har sit Rov slugt op. 

Skum blev Kaptajnens Bryllupslagen, 
og Brændingen hans Brudeseng, — 
det meldte dem et Bræt, som Dagen 
derpaa drev op ved Flodens Eng. 

Da slukkedes den Gamles Øje 
i Sorg og Anger, Angst og Gru; 
hun lærte sig for Gud at bøje, 
og tog sit Kors med ydmyg Hu. 

Men dette Guld, der havde suget 
al hendes Faders Sjælefred; 
der som en Drage havde ruget 
paa hendes unge Kjærlighed; 

der havde hendes Vilje lænket, 
og tvende varme Hjerter skilt; 



Digitized by VjOOQ IC 



340 



der havde Himlens Love krænket, 
og hende Livets Foraar spildt, — 

det gad hun ikke gjemme ene, 
men bort det til et Storværk gav; 
det sænked hun som Kæmpestene 
ned i sin tabte Brudgoms Grav. 

Hvor Klippen stod med skarpe Sider, 
en Huggetand i Flodens Mund, 
snart over Havets Flade skrider 
et muret Bjerg, en Fæstning rund. 

Den skal ej trodse Landets Fjende, 
men Stormens Magt og Bølgens Brud, 
og Trøst og Tryghed fra dens Tinde 
skal straale over Havet ud. 

Den minde skal om ham, der døde, 
idet den frelser Manges Liv; 
i Kalken Enkens Taarer fløde, 
men den skal fryde mangen Viv. 

Thi højt et mægtigt Taarn sig strækker 
fra Stenkolossens faste Plan, 
omsat af ranke Søjlerækker, 
der bær dets luftige Altan. 

Forinden, bag Kapellets Bue, 
Guds Moder troner, høj og ren, 
og derfra flyver Troens Due 
tilsøs med Haabets Oliegren. 

Men øverst Taarnets Kegle ender 
sig som et kuplet Marmortelt, 



Digitized by VjOOQ IC 



341 



hvorfra et Fyr hver Nat udsender 
sit Lys vidt over Havets Felt. 

Trehundred Aar er gangne siden : 
i Højde voxed Taarnets Krop, 
og hvad der gnavedes af Tiden, 
har andre Slægter pyntet op. 

Men at det var en ædel Kvinde, 
som Frankrigs Eddystone har skabt, 
det er et Sagn, et helligt Minde, 
som Havets Sønner ej har tabt. 

De huske det, saa tidt de pløje 
i Storm og Mulm den spanske Sø, 
og deres Tanker sammenføje 
med Himlens Jomfru Jordens Mø. 

Og naar de Taarnets klare Øje 
opdage over Himlens Rand, 
de tause deres Hoved bøje 
for Jomfruen af Cordouan. 



KONG HARALD OG 
ISLÆNDINGEN 

KONG Harald sad i Oslo 
og drak med sine Mænd, 
og talte om sin Fejde 
med Dannemarks Svend; 
thi de var haarde Halse, 
de Drotter, begge To, 



Digitized by VjOOQ IC 



342 



og undte ej hinanden 
den ringeste Ro. 

Da nu tilgavns var drøftet 
den sidste hede Dyst, 
og hvor man skulde hærge 
iaar den danske Kyst, 
om Tidender der spurgtes: 
En meldte da, der var 
i Morgenstunden landet 
et underligt Par. 

Den Ene er en Islænding 

frejdig og frels, 

den Anden er en Bamse 

udi sin tykke Pels; 

i Vinland har han kjøbt den 

for al sin Ejendom, 

og avet den med Møje, 

saa den er ganske from. 

Kong Harald lod dem hente. 
Det gottede hans Sind, 
da Bjørnen han saa træde 
i Hallen høvisk ind; 
ej mindre godt ham hued 
den unge raske Mand, 
hvis klare Øjne lyste 
af Mod og Forstand. 

Kong Harald hilsed venlig, 
og spurgte Bygd og Navn. 
Sig nævnede han Audun 
og Øfjord sin Stavn. 



Digitized by VjOOQ IC 



343 



Saa vilde Kongen ogsaa 
Besked om Dyret ha*, 
om det var hans Eje. 
Og Audun svared »Ja«. 

Da roser Kongen Bjørnen, 
saa vældig og saa tam, 
og spørger, om ej Audun 
vil sælge den til ham; 
og tinge som en Kræmmer 
om Prisen vil han ej : 
dens fulde Værd han byder. 
Men Audun svarer »Nej«. 

»Ej heller det mig undrer,« 

— Kong Harald gav til Svar — 
»naar Alt, hvad du har ejet, 
»for den du givet har; 

»men om jeg byder dobbelt, 
»ej sandt, saa slaar du til?« 

— Men Audun svared atter: 
»Ej heller det jeg vil.« 

>Nu, siden til at kjøbslaa 
»du føler dig for stolt, 
»du sagtens har som Gave 
»mig Bjørnen forbeholdt, 
»og venter, at mit Højsind 
»skal maale sig med dit?« 

— »Nej Herre,« svared Audun, 
»der fejler du dog vidt.« 

»Saa siig, hvi du den kjøbte 
»og hvi du tæm med den, 



Digitized by VjOOQIC 



344 



>og hvorhen da du agter 
»dig med din lodne Ven?« 

— »Nu, hvad min Agt mon være, 
»det kan jeg sige nemt; 

»thi til Kong Svend i Danmark 
»min Gave er bestemte 

— »Er du da slig en Taabe, 
»at du erfared ej, 

»at mellem Svend og Harald 
»gaar kun en blodig Vej? 
»Og tror du, jeg vil taale, 
»du drager fri afsted 
»med Gave til en Fjende, 
»jeg ønsker kun Fortræd?« 

~ »Det raader du for, Herre, 
»om jeg maa rejse frit; 
»men, mens jeg har min Vilje, 
»saa raader jeg for Mit. 
»Og det er nu en Vane, 
»som jeg har med mig bragt, 
'^at jeg gjør aldrig Andet, 
»end hvad der er min Agt.« 

Da smilede Kong Harald 
og strøg sin brune Kind: 
»Saamænd, det maa jeg lide. 
»Følg da dit eget Sind! 
»Rejs med din Bjørn til Danmark, 
»og giv den til Kong Svend; 
»men kom saa hid og siig mig, 
»hvad han gav dig igjen.« 



Digitized by VjOOQ IC 



345 



Det loved Audun Kongen, 
og drog med Fred sin Vej; 
og Løftet, som han sagde, 
han glemte heller ej. 
Da Aaret var forganget, 
saa tren han ind igjen 
i Hallen udi Oslo 
til Harald og hans Mænd. 

Og Kongen flux ham kjendte, 

og ham at sidde bød 

og gjøre sig tilgode 

med Saltmad og Mjød, 

og derpaa at fortælle 

om sine Eventyr, 

men først, hvad Kong Svend gav 

til Gjengjæld for hans Dyr. 

»Først gav han dette. Herre!« 

— til Orde Audun tog — 
»at Kongen ej hovmodig 
»Vrag paa min Gave slog.« 

— »Ja« — svarede Kong Harald - 
»det var dog grumme lidt. 

»Jeg havde givet Mere, 
»var Dyret blevet mit.« 

»Saa gav han ogsaa Penge 
»mig til en Pilgrimsfart.« 

— »Ja, derpaa« — svared Harald 
»har Svend jo aldrig spart. 
»Det gav han alt Saamangen, 
»der tomhændet kom. 



Digitized by VjOOQIC 



346 



»Men hvad gav han dig Mere 
»end Rejsekost til Rom?« 

>Hver Dag i Kongens Bæger 
^at skænke 01 og Mjød, 
»den Gjerning og den Ære 
^han dernæst mig bød.« 

— »Nu, det var smukt; men Æren, 
»han bød dig, vared kort 

»Gav han dig ikke Andet, 
5 da snart du drog bort?« 

»Jo« — mæled Audun atter — 
»han skænked mig en Knor, 
^vel rustet og vel taklet, 
»med Ladning ombord.« 

— »Ja, det var ædelmodigt 
»og kongeligt og stort; 
»men Harald ikke Mindre 
»end Svend vilde gjort.« 

>Saa gav han mig en Pose, 
»af Sølvpenge stram, 
»at ej jeg skulde leve 
»i Armod og Skam, 
»ifald mit Skib blev sænket 
»i Brændingens Grav, 
»og Ladningen blev slugt 
»af det graadige Hav.« 

»Det« — udbrød Kong Harald — 
»var saare vel betænkt; 
»og det var ogsaa Mere, 
»end jeg vilde skænkt; 



Digitized by VjOOQIC 



347 



>med Skib og med Ladning 
»jeg vilde tro't os kvit. 
»Men var endnu der Mere, 
»som Svend kaldte dit?t 

»Ja, Herre,« — svared Audun — 
»da jeg Farvel ham bød, 
»Kong Svend mig denne Guldring 
»op over Haanden skød, 
»paa det den skulde vidne 
»om Kongens Gavmildhed, 
»hvis Posen sank med Skibet 
»i Havdybet ned. 

»Han bød mig aldrig skilles 
»ved dette gyldne Pant, 
»medmindre paa min Vandring 
»jeg nogen Høvding fandt, 
»hvis høje Sind jeg skyldte 
^Tak for saa meget Godt, 
»at jeg ham undte Gaven 
»fra Dannemarks Drot. 

»Men denne Høvding fandt jeg 
»iQor paa dette Sted. 
»Du kunde taget Livet 
»fra mig og Bjørnen med; 
»og dog du lod os drage 
»herfra med Fred vor Vej. 
»Derfor, Kong Harald, rækker 
»jeg Ringen til dig. c 

Da foY det hede Blod op 
i Kongens brune Kind, 



Digitized by VjOOQ IC 



348 



og hædret lian sig tyktes, 
som han ej blev det end. 
Og Auduns Knor den Sommer 
laa kvær i Oslo Vig; 
saa sejled han til Island, 
paa Gaver dobbelt rig. 



Digitized by VjOOQ IC 



OPLYSNINGER OM DIGTENES TIL- 

BLIVELSESTID, FORKLARENDE 

NOTER, RETTELSER M. M. 

I. BIND 

FØRSTE TIDSRUM 

I. SANGE 

Pag. 3. Længe var Nordens — skreven i Febr. eller 
Marts 1842; hører oprindelig til den utrykte 
Studenterkomedie > Kjærlighed under Ka- 
rantæne«. 

- - Herlige Moder, Skjoldmø prud — skreven 

til Nordisk Højtid 13. Januar 1845. 

- o. Unge Gjenbyrds Liv i Norden — skreven 

for det skandinaviske Selskab i Oktober 
1845. 

- 6. Fædrenes Minde — fra Januar 1845. 

- 7. Til Lundenserne — skreven til en Fest i 

Dyrehaven for Studenter fra Lund Maj 
1839. 

- 8. Hilsen til Upsala — fra Upsalamødet Juni 

1843. 

- 11. Til Noixlens Konger — skreven til Studen- 

ternes Fakkeltog til Bernstorff ved Kong 
Oscar den Førstes Besøg hos Kong Chri- 
stian den Ottende, Juli 1846. 

- 12. »Ret og Sandhed« — »rått och sanning« 

var Kong Oscar den Førstes Valgsprog. 

- - Vers paa Bellmanske Melodier — skrevne 

i Febr. 1845; hører til en utrykt dramatisk 



Digitized by VjOOQIC 



Spøg, som Plouff forfattede for det skan- 
dinaviske Selskab. 
Pag. 14. / Foraaret — skreven April 1846. 

- 16. Ved Sundet — fra Maj 1846. 

- 17. En Stemme klinger i min Barm — skre- 

ven Maj 1840 til en Fest i Akademisk 
Læseforening. 

- 18. Jylland — skreven August 1839, trykt i 

»Politisk Visebog 1842«, udgiven af Fred. 
Barfod med Bistand af F. L. Liebenberg 
og C. Ploug. 

- 19. Spentrup-Præst d : Steen Steensen Blicher. 

- Slesvig — fra November 1843. 

- 20. »Brændenelden« o: Neldebladet i Hol- 

stens Vaaben. Den paagældende Figur i 
dette Vaaben antages iøvrigt nutildags at 
have en anden Betydning. 

- 21. Modersmaalet — skreven 4. Januar 1843. 

- 22. Den danske Sang — skreven til Festen 

paa Skamlingsbanke August 1846. 

- 23. Den politiske Sang — skreven Maj 1842 

som »Epilog« til »Politisk Visebog«, d. v. s. 
til dennes sicandina viske Parti. Sangen er 
iøvrigt ogsaa Epilog til Regensens Vise- 
bog i^a samme Aar. 

- 24. Vort Liv er viet til Bog og Pen — oprinde- 

lig Slutningssang i den utrykte Studenter- 
komedie: »Kontubernalerne eller Livets 
Dialektik«, Marts 1840. 

- 25. Vi er en liden, men modig Hær — Slut- 

ningssang af Studenterkomedien »Sylves- 
ternat«, Februar 1841. Slutningssangene 
i Plouas Atellaner gik altid paa Melodien 
»Seit Vater Noah im Becher goss«. 

- 26. Saa er nu denne Aften gaa't — skreven 

til Nordisk Højtid 13. Januar 1845; be- 
nyttes endnu stadig som Slutningssang 
ved Studentergilder. Sangen findes ikke i 
nogen tidligere Samling af Plougs Digte. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 27. Hvad er Regeiisen ? — skreven til en Fest 
1. Juli 1836 (Aarsdagen for Slaget paa 
Kolberger Heide). 

- 28. ^Thi paa Regensen er Kontrebande en 

ussel Snaps« — hentyder til, at Regens- 

E rovsten havde forbudt Portnerens Kro- 
old. 
29. Regensen hedder for Ingenting — skriver 
sig fra Studenterkomedien »den forvand- 
lede Regensianere, Febr. 1839. 

- 30. Gamle Gaard med de dæmrende Stuer — 

forfattet til en Fest 1. Juli 1839 (se ovenf.). 

- 32. Hvo kjender ej den gamle Gaard? — for- 

fattet i lignende Anledning 1841. 

- 34. Ngtaarsnat paa Regensen I— III — skrevne 

ved Aarsskiftet 1838—39. 

- 38. »Der stod et Træ i Regensens Gaai*d< — 

skreven til Akademicums første Aarsfest 
5. April 1840. Begyndelseslinjerne ere ci- 
terede efter en Regensvise af Plougs Ung- 
domsven, Ove Chr. Drejer (Dr. Wejéero), 
en Broder til Salomon Drejer. 

- 40. Vor Hu har intet Blivested — skreven i 

lignende Anledning 5. April 1841. 

- 41. Kors Akademicum! Er det dig selv? — 

skreven til Akademicums Karneval, Fa- 
stelavns Mandag 1843. 

- 42. »en afdanket Formand« o: Ploug selv. 

- Carl Nielsen — senere Embedsmand i 
Indenrigsministeriet (død 1861), var Aka- 
demicums Revisor. 

- »Tribler« — en dengang bekendt Trykker 
af Gadeviser. 

- 43. Sold Akademicum een Gang endnu — 

skreven til den Fest, hvormed Akademi- 
cum den 30. Decbr. 1843 sluttede af inden 
Sammenslutningen med den gamle Stu- 
denterforening. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 44. »KoDtubemalerco: Plougs Åtellan af dette 
Navn. — »Professor Ras« o: Professor 
Rasmus Nielsen, som man i dennes hegel- 
ske Periode raillerede over i Akademi- 
cura. 

- 45. Unionen — skreven til Nytaarsaflen 31. 

Decbr. 1843 ved Akademicums Sammen- 
slutning med den ældre Studenterfor- 
ening. 

- 46. Kompagniets Skibbrud — fra Sept. 1837. 

- 48. Afsked med en Grønlandsfarer — fra Maj 

1837. 

- 50. Chr. E. F. Weyse — skreven til dennes 

Jubilæum som Organist 4. April 1842: 
trykt i »Brage og Idun«, 5. Binds 1. Hæfte 
Pag. 214. 

- 51. Johanne Lx)uise Heiberg — skreven i 

Novbr. 1842 og bestemt til at afsynges 
ved Studenternes Hyldest til Kunstner- 
inden efter Udførelsen af »Dina«. Sangen 
blev dog ikke brugt, idet man ved en 
Misforstaaelse o^saa havde forskaffet sig 
en Sang af Henrik Hertz; som den yngre 
Digter trak Ploug da sin Sang tilbage. 
Hertz' Digt er oen i dennes Samlede 
Digte 4. Del, Pag. 55 trykte »Notturno«. 

- 52. Sangen til H. N. Clausen er skreven til 

Fakkeltoget for denne, da han i Decbr. 
1844 vendte tilbage fra Stænderforsam- 
lingen i Roskilde, hvor han i et beaandet 
Foredrag havde hævdet det danske Sprogs 
Ret i Slesvig. (Se H. N. Cl.: Optegnelser 
om mit Levneds og min Tids Historie, 
Pag. 288-290.) 

- 54. Til Adam Oehlenschlåger — skreven som 

Hyldest til denne ved Nordisk Højtid 
13. Januar 1846. 

- 55. Til D. G. Monrad — skreven til en Fest 

paa Skydebanen 7. Novbr. 1846. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 56. C. M. Bellman — skreven Decbr. 1843. 

- 58. Bertel Thorvaldsen — forfattet til Studen- 

terforeningens Mindefest over denne 24. 
Maj 1844. 

II. BLANDEDE DIGTE 

- 59. Til de Unge — stammer fra Novbr. 1846. 

- (54. Fostbr&drelaget — skrevet i Novbr. 1845 

oa fremsagt af N. P. Nielsen som Prolog 
til en Aftenunderholdning for de af Mis- 
vækst ramte svenske Provindser. 

- 67. Opraah — skrevet Aug. 1843. 

- 68. Til de Gamle — skrevet Novbr. 1846. 

- 71. / Sommerferien — skrevet i Aug. 1839 til 

Plougs Venner, Brødrene Langhoff (o: 
Carl Christian Emil L., senere Provst otf 
Seminarieforstander, og Julius Ferdinand 
Bierager L., senere Præst i Højbjerg og 
Elsborg). 

- 73. C B. K. Bergenhammer — skrevet Oktbr. 

1839. B., en lovende ung Theolog, hørte 
til Plougs nærmeste Ungdomsvenner. 

- 75. Salomon Drejer — Docent i Botanik, død 

20. April 1842, yngre Broder til foran- 
nævnte Ove Chr. Drejer. 

- 76. »den gamle Mester« o: Weyse, hvis Jubi- 

læum fejredes i de samme Dage. — »den 
unge Sanger« — Drejer havde Komposi- 
tionstalent; den firlinjede Sang i Midten 
er skreven til en Melodi af ham, medens 
det øvrige af Kantaten er komponeret af 
N. W. Gade. 

- 77. Michael P. Bille — bekjendt for sin Del- 

tagelse i Slaget paa Rheden som Chef for 
underste Batteri i Blokskibet »Prøvesten«; 
død som karakteriseret Vice -Admiral 27. 
Marts 1845. — Digtet er trykt i »Fædre- 
landet« for 2. April s. A. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 78. Jenny Lind — skrevet i Septbr. 1843 og 
trykt i >Fdl.« for 16. s. M. 

- 79. Ordets Ridder — skrevet i Febr. 1844. 

- 80. Armand Carrel — fransk Frihedsmand 

og Journalist, f. 1800, falden 1836 i en 
Duel med Emile Girardin. 

- 81. »Frihedens Gudsøn c d: Kong Ludvig Phi- 

lip. 

- 82. — ham, du selv haver mistet? — o: Jo- 

hannes Ha^e, f. 1800, Ugebladet »Fædre- 
landet« s Stifter og en af de første Libe- 
rale her i Landet. Han døde 1837 som 
Overlærer i Roskilde. 
- Dronning Mathilde — er skrevet i Maj 
1841 oa trykt i »Brage og Ydunt, 4. Del, 
1. Hæfte Pag. 289. (Se iøvrigt om dette 
Digts Tilblivelse: Richard Petersen: Fre- 
derik Barfod, et Levnedsløb, Pag. 150.) 

- 89. »om hendes Ære ren og blank« o. s. v. 

Det maa erindres, at man ikke i 1841 
havde Kundskab om Reverdils Memoirer, 
der først udkom 1866. 



I. BIND 

ANDET TIDSRUM 

I. SANGE 

- 93. Hvor de hvide Bræer skinne — skreven 

til en Fest paa Klampenborg den 22. Juni 
1852 for de upsalensiske Studenter under 
disses Tog til Norge. 

- 94. Ungdommens Drøm — skreven til Nor- 

disk Højtid 13 Jan. 1848. 

- 95. Ungdomsmodel slaar med sine Vinger — 

skreven til Nordisk Højtid 13. Januar 
1849 (Løftets Bæger). 

- 96. Hen over Tidens Hav dergaar — skreven 

til Nordisk Højtid 13. Januar 1852. 



Digitized by VjOOQIC 



Pag. 98. Åarene ski ide , Ungdomskraften svinder 

— skreven til Nordisk Højtid 13. Januar 
1855. 

- 99. Hel ofte Haabets Hymner klang — skre- 

ven til Nordisk Højtid 13. Januar 1856. 

- 100. Lad Fanen brede ud sin Dug — skreven 

til Nordisk Højtid 13. Januar 1858. 

- 101. Nu det lufter jo friskt og de drivende 

Skg'r — skreven til Nordisk Højtid 13. 
Januar 1862. 

- 103. Slaget ved Slesvig — skreven Foraaret 

1848 til en Koncert i Kasino til Fordel 
for de Saarede og de Faldnes Efterladte 
og offentliggjort i »Fædrelandet« for 4. 
Mai s. A. Melodien, der er harmoniseret 
af Henrik Rung, er det færøiske »Oluvu- 
kvædi«, en Folkevise, hvis Omkvæd lyder: 

Sti^m fast Å vart g61v, sparum ej vår ské! 
Gud ind råda, hvar vær drekkum onniir jéll 

- 104. Sangen til de svenske og norske Frivil- 

lige er skrevet til en Fest, som Studen- 
terne gav for disse paa Klampenborg den 
19. Maj 1848. 

- 106. Digtet 18^9 — skrevet til Nordisk Højtid 

13. Januar 1850 (Mindets Bæger). 

- 108. Ved Afdækningen af Mindesmærket paa 

Trinitatis Kirkegaard i Fredericia. Denne 
Afsløring fandt Sted 6. Juli 1853 (se »Fæ- 
drelandet« for 9. s. M.). 

- 110. Den 25. Juli — fra en Mindefest paa Isted- 

dagen i Fruens Bøge ved Odense 1859. 

- 112. Hr. Helgesens Vise — skreven i Begyn- 

delsen af Halvtredserne. 

- 114. En Jord af Havets Strømme sildig dukket 

— skreven til Landmaadsforsamlingens 
Fest 9. Oktbr. 1852. 

- 115. Mit Fædreland, hvor er du smukt — skre- 

ven til en Fest for den opløste Rigsdags 



Digitized by VjOOQIC 



Medlemmer paa Skydebanen 25. Oktbr. 
1854. 
Pag. 116. Vi har et Hus ved Alfarvej — skreven 
til Grundlovsfesten 5. Juni 1858. 

- 118. Vi har en lille Snekke — skreven til en 

Folkefest paa Skamlingsbanke 4. Juli 
1859. 

- 119. Vikingemoder, Dronning paa Havet — af 

Studenterkomedien >Hr. Sørensen paa 
Eventyr«, skreven 1861. 

- 120. Vort Land, vort Land, vort Fædreland 

— (med Motiver efter Runebergs »Vart 
land«) skreven til Nordisk Højtid 13. 
Januar 1860. 

- 121, Løvsal i det blanke Hav — skreven til 

Nordisk Højtid 13. Januar 1863. 

- 122. Der er et Ord, et kostbart Ord — skreven 

til Grundlovsfesten paa Skydebanen 5. 
Juni 1852. 

- 123. »Danske Skov« o: Dånischwold. — 

5. Juni, Grundlovsdagen, er tillige Aars- 
dag for Kampen paa Dybbøl i 1848. 

- Land, som har adlydt Fædrenes Love — 
afsungen 22. Juli 1862 i Slesviø Bys Stæn- 
dersal under Studentersangioreningens 
Tur i Slesvig. 

- 124. Loven blev til, hvormed Landet skal byg- 

ges — skreven til Grundlovsfesten 5. Juni 
1852. 

- 125. Paa Danmarks rige Slette — skreven til 

Grundlovsfesten i Egebæksvang 5. Juni 
1852. 

- »Majtræ« — Stænderanordningen var af 
28. Maj 1831. 

- 127. Velkommen Folkets Foraarsdag — skre- 

ven til Grundlovsfesten 5. Juni 1853. 

- 128. Vaarens Budskab flyver over Lande — 

skreven til Grundlovsfesten 1860. 

- 129. Vor Grundlov er kun en tolvaars Knægt 

— skreven til Grundlovsfesten 1861. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 130. »skal op med Lektien i næste Slag og 
konfirmeres paa Dannevirket sigter til, 
at det i Sommeren 1861 truede stærkt 
med Krig. 

- 131. Studenten ejer lidt af Gods og Guld — 

skreven til Nordisk Fest 13. Januar 1848. 

- 132. Studenten selv er glad, naar blot — af 

Studenterkomedien >Et Besøg« fra 1852. 

- 133. Velkomst til Sømagten 1849 — skreven 

til en festlig Lejlighed s. A. 

- 134. Velkomst til Landhæren 1851 — trykt i 

»Fædrelandet« for ll.Febr. 1851. 

- 135. Den danske Bonde — skreven til en Fest 

for 4 fynske Bønder paa Skydebanen 
den 19. Marts 1853 (se »Fdl.« for 21. s. M.). 

- 136. Til H. C. Ørsted — skreven til en Fest 

for denne 7. Novbr. 1850. 

- 137. Straal gyldenblank, du Sundets rustne 

Nøgle— skreven til Fakkeltogetved Kong 
Frederik den 7des og Kong Carl den 
15des Møde paa Kronborg 10. Juni 1860. 

- 138. Hil eder, høje Herskere baade — skrevet 

til Fakkeltoget ved samme Kongers Møde 
i Kjøbenhavn 19. Juli 1862. 

- 140. Tegners Mindestøttes Afsløring fandt 

Sted 22. Juli 1853 (»Fdl.« f. s. D.). 

- 141. Hilsen til Upsala — fra Studentermødet 

i Upsala Juni 1856. 

- 142. De nordiske Studentersangere — skreven 

til den første Fælleskoncert af danske 
og lundensiske Studenter, Novbr. 1856. 

- 143. Himmelbjerget — skreven til Studenter- 

sangforeningens Silkeborgtur i Somme- 
ren 1859. 

- 144. Jyderne — skreven til en Fest for jydske 

og falsterske Udsendinge under Kampen 
mod Ministeriet Ørsted, 28. Septbr. 1854. 

- 146. Stormen paa Kjøbenhavn — skreven til 

Mindefesten i Casino 11. Febr. 1859. 



Digitized by VjOOQIC 



Pag. 147. 184^8 — skreven til en Mindefest for 
Martsdagene 1848, der holdtes i Odense 
21. Marts 1859. — Begyndelseslinierne 
sigte til, at paa Itzehoe Stænderforsam- 
ling havde Baron Adolf Blome-Heiligen- 
stcdten i Januar s. A. udtalt, at der var 
en ond Aand løs i Danmark i 1848 (Hol- 
stein. Ståndezeit. 1859 Nr. 44, Sp. 680). 

- 149. Den 17. Maj — o: Eidsvolddagen, Nor- 

ges Grundlovsdag. Sangen er skreven til 
en Fest 17. Maj 1855. 

- 150. Bonde friheden, skreven til Festen i Hørs- 

holm paa Hundredaarsdagen efter Hove- 
riets Ophævelse paa Hirschholm Gods, 
den 16. Septbr. 1861. 

- 151. Balvise — skreven til et Bal i det Hage- 

ske Hus 25. November 1854. — »Tartar« 
— hentyder til, at de under Krimkrigen 
ved ridende Tartarer bragte russiske 
Krigsefterretninger vare berygtede for 
deres Upaalidelighed. 

- 152. »Faste til Roret Ministrene frøs« — o: Mi- 

nisteriet Ørsted. 

- »Slagterkniv« — sigter til Heibergs be- 
kendte Censur over »Richard den Tredie« , 
der slutter med Ordene: ». . . og jeg t\iv- 
ler paa, at vi nu nogensinde kunne vænne 
os til at se Melpomenes Dolk foi*vandlet 
til en Slagterkniv« (J. L. H.: Pros. Skr. 
7. Bd., Pag. 395). 

- 153. 77/ de danske Soldater — skreven som 

Indledning til Sangbog for danske Sol- 
dater, Kbh. 1860, udg. af P. G. Ploug. 

- »Malplaquet« — som bekjendt deltog 
danske Lejetropper i den spanske Arve- 
følgekrig, hvor de vandt Ros for Tapper- 
hed og Pligtopfyldelse. 

- 155. Ved Landsoldatens Afdækning — skre- 

ven til Afsløringsfesten i Fredericia 6. 
Juli 1858. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 158. Ved Afdækningen af J, F. Schouws Bryst- 
billede — skreven til Afsløringsfesten paa 
Frue Plads 5-Aarsdagen efter Schouws 
Død, 28. April 1857. 

- 159. Til J. P. E. Harimann — skreven til en 

Fest for denne i Studentersangforenin- 
gen 30. Novbr. 1860. 

- 161. »Mens en Student ved Axels Havne — 

Citat af Poul Møllers bekendte Vise »Hel 
sjælden rørtes Pen og Bog«. 
- Éryllupssang I — skreven til P. Heises 
og Vilhelmine Hages Bryllup i Vartov 
Kirke 17. August 1859. 

- 162. Brgllupssang II — skreven til Vilhelm 

Bissens og Johanne Michelsens Bryllup 
i Lyngby Kirke 12. Septbr. 1861. 

- 163. Ved Studenterfanernes Overrækning — 

de paagjældende , af danske Kvinder 
skænkede, med Billeder af Nordens Gu- 
der smykkede Bannere overraktes Stu- 
denterne af H. N. Clausen ved en Fest i 
Universitetsgaarden under Studentermø- 
det Juni 1862. 

- 164. Ved Flensborg- Løvens Afsløring — denne 

Afsløring fandt Sted 25. Juli 1862. 

- 165. Slagdagen — skreven 1863; vistnok til 

Isteddagen. 

- 167. Modersmaalet — skreven til en Fest for 

N. M. Petersen 15. Novbr. 1861. 

- 168. iV. M. Petersen — skreven til samme Lej- 

lighed. 

- 170. Ved Indvielsen af Studenterforeninffsbyg- 
, ningen — denne fandt Sted 17. April 1863. 

- 171. Folkeviser I—IV — Nr. 1—2 høre til en 

utrykt dramatisk Spog » Nissen paa Stok- 
kerup«, opført i en Familiekreds 18. Febr. 
1853; Nr. 3 er skreven sidst i April og 
Nr. 4 først i Maj s. A. — Alle fire Sange 
ere 1854 satte i Musik af P. Heise. 



Digitized by VjOOQ IC 



II. BLANDEDE DIGTE 

Pag. 176. Sonnetier I— IV— Nr. 1 fra 4. Marts 1853; 
Nr. 2 fra Juni 1853; Nr. 3 skreven 3. Juli 
1853; Nr. 4 fra samme Tid. 

- 178. Med en Sølje — 7. Marts 1853. 

- 184. Lidenskab — 3. Marts 1853. 

- 185. Jeg tror paa dig — - fra Foraaret 1853. 

- 187. Til Fru — skrevet Januar 1853 til Fru 

M. Hage. 

- 190. Sonnetter I— XII - Nr. 1—3 fra 7. Marts 

1854; Nr. 4 antagelig fra det følgende 
Aar; Nr. 5 fra 7. Marts 1857; Nr. 6—8 
fra 7. Marts 1858: Nr. 9—10 fra 7. Marts 
1860; Nr. 11—12 fra Tiden nærmest der- 
efter. 

- 191. »Der er en Sø etsteds i Nordens Lande« 

— o: Venern. 

- 194. »Naar dem jeg saa, der nys var mine 

Lige« o. s. V. — sigter til den Modsæt- 
ning, der var tilstede i det nationallibe- 
rale Parti mellem Mændene fra 1848 
(Lehmann, Clausen, Ploug) og dem af 
Partiet, der ingen aktiv Del havde taget 
i Kampen for Friheden (Hall, Krieger 
m. fl.). Denne Modsætning, djer fandt Næ- 
ring i den fuldstændige Forbigaaelse af 
Mændene fra 1848 i det efter Ørsteds Af- 
gang dannede Ministerium af 12. Decbr. 
1854, i hvilket bl. a. Hall fik Sæde som 
Kultusminister, kom kun sjældent frem; 
den heromhandlede Sonnet af Ploug er 
et af de Steder, hvor den tydeligst kom- 
mer til Orde. 

I ^Dagbladet« for 8. Decbr. 1868 har 
F. L. Høedt sigtet Ploug for at have 
taget denne Sonnet eller ialfald dens 
første Halvdel fra Shakespeare. Dementi 
af Ploug findes i »Fdl.« for 9. s. M. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 195. »Mit gamle Hjem nu Skovl og Spade 
lukker« — Plougs Moder døde 3. Marts 
1860. Sonnetten er skreven i Dagene nær- 
mest derefter. 

- 197. Du kommer -— skrevet 27. August 1853. 

- 198. Nu fylder du de lyve Aar — fra 7. Marts 

1854. 

- 201. Sommerlii) I—U — dateret 7. Marts 1855. 

- 202. »Hvor hun paa sin Smerte bar, Dan- 

marks unge Dronning« — o: Caroline 
Mathilde. Plougs Bryllupsrejse gik til 
Hørsholm. 

- »Eriksgade« — »Eriksgata« var Benæv- 
nelsen paa de gamle svenske Kongers 
Hyldingsrejse. 

- 204. »Husker du det Hus af Kridt« o. s. v. — 

Kridthuset var et lille, iøvrigt endnu be- 
varet, Hus ved Springforbi. 

- 206. Yuggevise — skreven 13. Maj 1855. 

- 207. VU du elske mig — sandsvnligvis fra 

Aaret 1854. 

- 208. Sonnetter I— III — Nr. 1 fra Aarene 

1861—63; Nr. 2-3 fra 3. Juli 1861. 

- »Ved Sundet staar en lille Skov og nik- 
ker« — o: den lille Skov, der tidligere 
hørte til »Havslunde« og nu rummer 
Landstedet »Brinken«. I Halvtredserne 
var den tilgængelig, og fra Plougs Svi- 

ferforældres Hjem paa Nabosledet » Stok- 
erup« kom man der hyppigt. Skoven 
er ogsaa besunget af Gotfr. Rode (Digtet 
»I den lille Skov«). 

- 210. Til Chrisliaii Winther — skrevet Efter- 

aaret 1861. Som Tak skrev Chr. Winther 
i Decbr. s. A. det i »Brogede Blade« Side 
63 oifentliggjorte Digt. 



Digitized by VjOOQIC 



Pag. 213. Marie Lehmann — Orla Lehmanns Hu- 
stru, Marie, f. Puggaard, døde 27. Juni 
1849. 

- 214. Adam Oehlenschlåger— skreven til Skan- 

dinavisk Forenings Mindefest i Vinteren 
1850 og trykt i sammes Mindeskrift s. A. 

- >det nordiske Sangriges Konning« — 
hentyder til Tegners Hyldest til O. ved 
Doktorpromotionen i Lund 1829. 

- 217. Hans Christian Ørsted — meddelt i »Fæ- 

drelandet« for 18. Marts 1851, Ørsteds 
Begravelsesdag. 

- 218. Johan Christian Drewsen — Joh.Chr.Dr. 

døde 25. August 1851. 

- »Drivhjulet« — d: Strandmøllens. 

- 219. >Nu gaar en Klang af Leer Landet over« 

— Drewsen var Bondevenselskabets Stif- 
ter. 

- Joachim Frederik Schouw — sunget af 
Studenterne ved Schouws Jordefærd i 
Frue Kirke 3. Maj 1852. 

- 220. Georg Aagaard — Georg Aagaard, Pro- 

kurator og Rigsdagsmand, var en nær 
Ven af Ploug og Gjødvad. Digtet findes 
i »Fdl.« for 23. Marts 1857. 

- 222. >IseUngen« — A. var Søn af Assessor 

Holger Halling Aagaard til Iselinge. 

- Anna Nielsen — den berømte Skuespil- 
lerinde — særlig udmærket i oehlen- 
schlågerske Kvindeskikkelser — døde 
20. Juli 1856. Digtet er trykt i »Dan- 
marks illustr. Almanak« ved RosenhofT 
for 1857. 

- 224. Nikolai Peter Nielsen — den berømte 

Fremstiller af Helteroller og udmærkede 
Deklamator døde 1860. Digtet findes trykt 
i >FdL« 17. Marts s.A. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 225. >om end med Strømmen gled hans lette 
Baad« — jvnfr. hermed, hvad senere Ti- 
ders Memoireliteratur, særlig Fru Hei- 
bergs Livserindringer, har oplvst om 
N. P. N. 

- 226. Oscar deii Første — skrevet efter Kon- 

gens Død o^ offentliggjort i >Fdl.< for 
8. August 18o9 (Kongens Begravelsesdag). 

- 227. »Han har kun staaet med Gevær ved 

Skulder« — det svenske Hjælpekorps, 
som Kong Oscar sendte herned i 1S49, 
tog ingen Del i Kampen, men besatte 
først Slesvig efter Indtrædelsen af Vaa- 
benstilstanden 1849. 

- 228. »Han saa' igjennem Fængslets tykke 

Mure« o. s. v. — Kong Oscar interesse- 
rede sig alt som Kronprinds levende for 
Fængselsvæsenet. 

- »Han saa' en giftig Slange bo og bygge« 
o. s. V. — sigter til Loven mod Drukken- 
skab (brånvinslagen af 1854), der blev 
given under Oscar d. 1ste. 

- 230. »Ve den, der sov, da Morgenklokken 

ringed, ve den, der spildte Øjeblikkets 
Gunst« — sigter til Frederik den 7de og 
Udenrigsminister L. v. Scheéle, der 185/ 
afviste Kong Oscars Tilbud om et For- 
bund mellem de nordiske Riger. 

- 231. »Strid er umulig mellem Nordens 

Lande« — Kong Oscars Ord paa Drott- 
ningholm Sommeren 1856: »Hådanefter 
år krig, skandinaviska broder emellan, 
omojligt.« 

- Niels Mathias Petersen — sunget af Stu- 
denterne ved N. M. P.s Baare den 17. 
Maj 1862. 

- 232. Johanne Bissen — Plougs Svigerinde 

J. M., der i September 1861 ægtede Bil- 
ledhuggeren Vilhelm Bissen, døde i Rom 
29. Juli 1862. 



Digitized by VjOOQIC 



Pag. 235. Frederik Lcessøe — skrevet jlS53, trykt i 
> Dansk Folkekalender c for 1854. 

- 237. »han, der havde vist, han kunde byde, 

faar Lov til som en Gunst at turde Ivde« 
— sigter til Krigsminister, General Han- 
sens Forhold til Læssøe.! 

- 238. * Christian den Ottende<^ — skrevet umid- 

delbart efter Katastrofen i Eckernforde 
Fjord 6. April 1849 og offentliggjort i 
»Fdl.c for 14. s. M. 

- 241. »Din Fvrstenavne« — d: Linieskibet 

»Prins (Christian«. 

- 243. Slaget ved Fredericia ~ skrevet i Vinte- 

ren 1849—50 som Text til et Goncert- 
drama af H. Rung. Opført med denne 
Musik ved en Aftenunderholdning i 
»Skandinavisk Selskab« den 8. Maj 1850. 
Digtet, der oprindelig er udgivet som 
selvstændigt Skrift, er senere sat i Mu- 
sik af Garl Mortensen. 

- 263. ^Fra det katholske Kapels — inden 

Grundloven var Fredericia det eneste 
Sted i Landet udenfor Kjøbenhavn, hvor 
der var katholsk Gudstjeneste. 

- 264. Sebastopols Fald — skrevet umiddelbart 

efter 8. Septbr. 1855 og trykt i »Dan- 
marks illustr. Almanak« for 1856. 

- 267. Til Kongen — skrevet i Anledning af 

Kongens Fødselsdag 6. Oktbr. 1861 og 
trjkt i »Illustr. Tid. c Nr. 106 s. A. 

- 270. Pi^log — skrevet for N. P. Nielsen (se 

ovenfor) til Fremsigelse paa Stockholms 
kgl. Theater ved et Besøg i Maj 1856. 
Trykt i *Fdl.* for 26. s. M. 

- 275. ^Dannevirker — trykt første Gang i 

»Fortællinger og Vers for Større og 
Mindre«, udg. af Gotfred Rode, Kbhvn. 
1858. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 279. »Den Vise bruste ad Torvet hen« — me- 
dens Folketoget 21. Marts 1848 paa Gam- 
mel Torv ventede paa Kommunalbesty- 
relsen, blev Fædrelandssange afsungne, 
mest dog »Danmarks dejligst Vang og 
Vænge«. 

- »hin Paaskedag« — d: Slaget ved Sles- 
vig, der tildels udkæmpedes paa selve 
Dannevirke. 

- 281. Dronning Margrete — skrevet 1855; trykt 

i »Dansk Folkekalender« for 1856. 

- 287. Peder Griffenfeld — skrevet 1857; trykt i 

3 Dansk Folkekalender« for 1858. 

- 291. Peder Tordenskjold — skrevet 1852; trykt 

i »Dansk Folkekalender« for 1853. 

- 294. »Skærtorsdag« — »Skærtorsdag« — baade 

Slaget paa Rheden 2. April 1801 og Ne- 
derlaget i 1849 i Eckernforde Fjord fandt 
Sted paa en Skærtorsdag. 

- Ivar Huitfeldt — skrevet 1861; trykt i 
»Dansk Folkekalender« for 1862. 

- 295. »Lejonet« — d: »Gotha Lejon«, Grev 

Wachtmeisters Admiralskib. 

- 297. Sangerens Hustru — skrevet 1856; trykt 

i »Nordisk Universitets-Tidsskrift«, 2. 
Aargangs 1. Hæfte Pag. 174—84. Plougs 
Haandskrift til dette Digt er tilegnet 
Niels W. Gade, hvis første Hustru, So- 
phie Hartmann, kort forinden var død i 
en ung Alder. 

- 309. Et Kys — skrevet 1854; tnkt i »Dansk 

Folkekalender« for 1855. Til Grund for 
dette Digt ligaer en Anekdote, der for- 
tælles i Giessmgs »Løvenørn«, en histo- 
risk Fremstilling, Kbhvn. 1847, Pag. 320. 
N. u. L. 

- 319. Fru Kerjean — antagelig fra 1861 og 

trykt i Poul Rytters »Viser og Vers«, 
tredje Samling, Kbhvn. 1861. Til Grund 



Digitized by VjOOQIC 



for dette Digt ligger et Sagn, der læses 
i Emile Souvestre: Le foyer Breton I, 
Side 180. 
Pag. 321. »Kong Ludvig« o: Ludvig den 14de. 

- 332. »Leon« — o: St Pol (Paul) de Leon, et 

af Nedre-Bretagnes fire Bispesæder. 
- Plejebarnet — skrevet 1858 og offentlig- 
gjort i »Fortællinger og Vers for Større 
og Mindre«, udgivne af Gotfred Rode, 
Kbhvn. 1858. 

- 335. Cordouan — skrevet 1860; trykt i »Dansk 

Folkekalender« for 1861. Fyrtaarnet paa 
Klippeøen Cordouan i Girondens Udløb 
har et Kapel, hvor man i Midten af dette 
Aarhundrede genoptog Dyrkelsen af »la 
vierge de Cordouan«. 

- 341. Kong Harald og Islændingen — skrevet 

1858; trykt i »Dansk Folkekalender« for 
1859. Sagnet fortælles i Harald Haarde- 
raads Saga Kap. 72—75 (i Fornmanna 
Sogur VI Side 297-307). 



^ 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



K.G masmrvu 
HOnRETAAHN 

Abt Oftlitn 

i Kr. 50 tin- Jailb, t fir. 


II 1 

, 1 


FOnJÆl'l'ÉDE 
LAND 

8 K», INLV. 1 Cr* 


ir ^B 

1 
Ti-:t 1 tvr.Kni 

J 


1 J BlAQimn^LAVSEH 

INGA HEINE 

^ilw QpiOff 
3 Hf. ssii^ 


1 


SK. 1 



t, I. f*(ltii<l-»ii • *tiii4^4«Ét« 




.\ 



•^ 





'^. 






*-a^4 



rOHLAt 








Digitized by VjOOQ IC 



CARL PLOUGS 
DIGTE 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQIC 



CARL PLOUGS 
DIGTE 

UDGIVNE AF HANS SØN 



MED EN KARAKTERISTIK AF 

ERNST V. D. RECKE 



II. BIND 




DET NORDISKE FORLAG 
(BOGFORLAGET) ERNST 
BOJESEN • KØBENHAVN 

TRYKT HOS F. E. BORDING 
MDCCCCI 



Digitized by VjOOQ IC 



-t^ 







Oplag: 4000 Ekspl. 



Digitized by VjOOQ IC 



PLOUGS DIGTE 
II. BIND 

Carl Ploug, hans Liv og hans Digtning. En Cha- 
rakteristik af Ernst von der Recke. 

FØRSTE TIDSRUM (1864—1872) 
I. SANGE 

Side 

Norden 1—3 3 

Danmark 1 — 4 7 

Sønderjyderne 1—2 13 

De sønderjydske Kvinder 10 

Grundloven 1—2 17 

Den 17. Maj 20 

Kong Frederik den Syvende 1—2 21 

Bondestanden 25 

Landbruget 26 

St Hans Hospitals Hundreda årsfest 28 

Fanen 29 

Studentersangforeningens Jubilæum \^ 

Studenterjubflæet 1865 32 

Kommunitetets Trehundredaarsfest 34 

Carsten Hauch 38 

Steen Steensen Blicher 39 

Ved en Nordmands Hjemrejse 40 

Christian Hostrup 42 

Bryllupssange 1—5 43 

For Oplysning 48 

Ved Fregatten »Tordenskjolds c Hjemkomst . . 49 

Ved H. N. Clausens Guldbryllup 51 

Ved Norges Tusindaarsfest 52 

Ved det første nordiske Juristmøde 53 



Digitized by VjOOQIC 



Side 

II. BLANDEDE DIGTE 

Rejs jer af Lejet 56 

Kong Frederiks Ligtog o7 

Sonnetter 1—6 62 

Dengang da du var tyve Aar (56 

Christoffer Friedenreich Hage (58 

Johan Henrik Thomander 70 

Holger Halling Aagaard 72 

Herman Vilhelm Bissen 73 

Margrete Marstrand 75 

Georgia Skovgaard 76 

Niels Laurits Hoven 77 

Ved Bertel Thorvaldsens Hundredaarsfest . . 78 

Ved Mindefesten for Orla Lehmann 80 

Ved den nordiske Industriudstillings Aahning 83 

Til de danske Kvinder 85 

Løven 89 

Martsmaaned 91 

Ydun 92 

Koldinghus 95 

Et Sagn 99 

Dronning Filippa 102 

Indledningsdigt til »Nvere Sange og Digte« . . 107 
Tre Tidsdigte: 

Skumring 110 

Gry 117 

Morgendrømme 122 



ANDET TIDSRUM (1873—94) 

I. SANGE 

Ved Afsløringen af Kong Frederik den Sy- 
vendes Rytterstatue 1—3 143 

Til Nordslesvigs Repræsentanter 146 

Til J. P. E. Hartmann 147 

Paa Himmelbjerget 149 

Paa Fredericiaslagets 25. Aarsdag 1—2 150 

Ved Studenternes Fakkeltog til Nordens 

Konger 152 



Digitized by VjOOQ IC 



Side 

For Norden 154 

Ved Afsløringen af Tyge Brahes Billedstøtte 155 
Ved Afsløringen af H. C. Ørsteds Billedstøtte 15() 

Ved H. G. Andersens Jordefærd 159 

Ved Christian Winthers Jordefærd 160 

Ved H. N. Clausens Jordefærd 162 

Grundloven 1—2 163 

Paa Køgebugtslagets Tohundredaarsdag 1—2 165 

Ved Indvielsen af en Pigeskole 168 

Til Johan Nicolai Madvig 169 

For Universitetet 170 

Ved et Br\'llup 171 

Ved P. Heises Jordefærd 173 

Ved et Studenterjubilæum 174 

For »Vega«-Farerne 175 

Paa Istedslagets 30-Aarsdag 176 

Ved Afsløringen af Niels Juels Mindesmærke 

1—2 178 

Ved Grundtvigs Højskoles 25 Aars Fest 180 

Danmark 1—2 182 

For Kongen 184 

Ved Afsløringen af V. C. S. Topsøes Grav- 
mæle 18<> 

Ved Afdækningen af Thomas Kingos Mindes- 
mærke i Slangerup 1—2 187 

Ved Afsløringen af Peder Skrams Mindesten 

paa Østbirk Kirkegaard 1—2 189 

Ved Afsløringen af Mindesmærket over Ras- 
mus Rask 1 Brændekilde 192 

Ved Mindefesten for Stavnsbaandets Løsning 

1-2 193 

Ved Afsløringen af Mindesmærket for Vice- 

Admiral Edouard Suenson 1—2 195 

Psalme ved et Bryllup 198 

Ved Peder Tordenskjolds Kiste, Tohundred- 

aarsdagen efter hans Fødsel 1—2 199 

Ved gamle Studenters Sammenkomst 2(X) 

Ved Nedlæggelse af Grundstenen til et Børne- 
hjem 202 



Digitized by VjOOQ IC 



Side 
IL BLANDEDE DIGTE 
Polemiske Digte: 
L Svar til C. Hostrup 203 

2. Svar til Dr. S. Schandorph 20.> 

3. Til Samtiden 209 

Prolog ved den nye Theaterbygnings Indvielse 237 
Kantate ved Indvielsen af Viborg Domkirke. 2415 

Svar paa en Skaal 248 

Kantate ved Universitetets Firehundredaars- 

fest 252 

t Christian Flor 258 

t Anna Nørregaard 259 

t Michaela Ingerslev 260 

t Vilhelm Rode 261 

t M. Goldschmidt 264 

t C. C. Hall 266 

Kong Christian den Niende 2()8 

Zacharias Topelius 268 

I Fru A. Munchs Stambog 270 

Indskrift paa en Mindegave til Dybbølmølle- 
ren og hans Hustru 270 

Indskrift paa Krigergraven paa (larnisons 

Kirkegaard 271 

Kantate ved Universitetsfesten i Anledning af 
Kong Christian den Niendes Regeringsjubi- 
læum 271 

Sonnetter 1—10 270 

Fra Hjemmet 1-^3 282 

Christiern den Anden i Fængslet 289 

Leonora Christine Ulfeldt 293 

Skjold kaares 29(> 

Heimdal (Brudstykke} 298 

Noter. 



Digitized by VjOOQ IC 



CARL PLOUG 

HANS LIV OG HANS DIGTNING 

EN CHARAKTERISTIK 

AF 

ERNST VON DER RECKE 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



I Slutningen af Krigsaaret 1813 — beretter en 
Familietradition — foruroligedes Kolding plud- 
seligt ved et Rygte om, at Kosakkerne havde over- 
skredet den nærliggende Grænse mellem Sønder- 
og Nørrejylland. Den Bestyrtelse, som dette vakte, 
foranledigede blandt Andet, at i den daværende 
Adjunkt Plougs Hus et Drengebarn, dettes Første- 
fødte, den 29. Oktober saae Dagens Lys noget tid- 
ligere, end han under normale Forhold vilde have 
gjort. Drengen, hvis kjernesunde jydske Natur 
iøvrigt ingen Men havde lidt ved hans noget for- 
hastede Indtrædelse i Verden, llk i Daaben Nav- 
net Parmo Carl, — opkaldt efter sin Bedste- 
fader, Provst Parmo Carl Petersen i Kolding, 
hvis Datter Caroline i sit 28. Aar havde ægtet 
den 10 Aar ældre Christian Frederik Ploug. 
Som begge Plougs Navne pege til Moderens 
Side, saaledes synes han ogsaa fra hende at 
have arvet mest af individuel Charaktereiendom- 
melighed: Faderen skildres som en stille Mand, 
Moderen som en livsfrisk Natur, fuld af Virke- 
kraft og med en Skjønhedssans, der besad mere 
Oprindelighed end skolemæssig Dannelse. Ærlig- 
hed og streng moralsk Alvor havde han i lige Grad 
arvet efter begge Forældre. Og som en Dønning 
af det Krigsbrag, der dengang rystede Verden, 
bestemte Øieblikket for hans Fødsel, saaledes 
synes ogsaa et Præg af de stærke Følelser, som 
Kampen vækker, at have fulgt ham Livet igjennem. 



Digitized by VjOOQIC 



IV 

Carl Plougs Barndomsaar henrandt i et lykke- 
ligt Hjem, delte som de Flestes mellem Skole- 
gang og Leg mellem Søskende og andre Drenge, 
blandt hvis Yndlingslegepladser Kolding Slots- 
ruin var den fornemste. Et alvorsfuldt Indtryk 
har han dog selv under Legen modtaget af Ste- 
det, den »graaskjæggede, veirbidte Grænsevagt i 
sin sønderrevne Kavai«: 

Thi over min Bnrudoms sorgløse Gang 

din alvorlige Skygge faldt; 

hvis dengang der spired en skabende Trang, 

som siden voxed sig ud i min Sang, 

du først paa den haver kaldt. 

Det prægtige Digt > Koldinghus c (1867), som her 
citeres, er Alt, hvad Ploug paa Prent har bevaret 
af Erindringer fra sin Barndom. Som han i det 
Hele kun lidet stak sin private Person frem, saa- 
ledes fandt han særlig fra sin Bårne- og Ynglinge- 
alder Intet værdt at meddeles: de tåre som saa- 
niange Andres. Af Poesi har han sagtens læst en 
Del — Ingemanns fædrelandshistoriske Digtning 
greb ham allerede stærkt som Barn, og til Oeh- 
lenschlåger nærede han i en lidt senere Alder en 
brændende Kjærlighed — men uoksaameget har 
han modtaget sine poetiske Indtryk ved at tumle 
sig, stundom vidt omstreifende, i fri Luft. Af Digte 
har han ogsaa tidligt skrevet adskillige; men han 
har brændt det Meste som værdiløst, og der fin- 
des i hans Digtsamlinger kun ganske faa Digte 
fra hans Ungdom. 

Allerede i Efteraaret 1829 var Ploug imidlertid, 
knap 16 Aar gammel, kommen som Student fra 
Kolding til Kjøbenhavn. Uden at føle sig særligt 
hendragen til noget bestemt Fagstudium valgte 



Digitized by VjOOQ IC 



han foreløbig Oldsprogcne. Tyve Aar gammel 
fik han Regensen; og med dette Moment begyn- 
der han allerede kjendeligt at hæve sig frem i 
sine Samtidiges Kreds. Hurtigt blev han For- 
mand i Regensens Læseforening, hvis politise- 
rende Tendenser stadig foruroligede Konsisto- 
riet; og Studenterlivet drog ham fra nu stærkere 
og stærkere, medens det stillede stadigt voxende 
Krav til hans Evner og lagde Beslag paa hans 
Tid. Synderlig Fremgang have hans Studier i 
denne Periode neppe havt; Philologien, som han 
dyrkede invita Minerva, kjedede ham mere og 
mere, hvad han mod Slutningen af sin Studeretid 
giver Luft i en Epistel: 

Thi jeg man plukke i Ciceros Fliser, 
terske paa en l^edelig, lang Kommentar, 
spæge min Aand med opstyltede Fraser, 
for engang at blive lidt mer end en Nar. 

Han hørte til dem, om hvem han siger, at de 
>fandt ikke i Latinens Gloser kostbart Blegvand 
for Kindens Roser«. Alligevel varede det længe, 
før han besluttede sig til at opgive Gloserne for 
at kaste sig over Studiet af Historien; men ikke 
heller denne Plan blev gjennemført. Trods hans 
store Arbeidskraft laa Examensstudier ikke for 
ham; Tiden var for urolig, og Tidens Hjerteslag 
slog altfor stærkt i hans eget Bryst. 

Det var Julirevolutionens Tid, da en ny F'ri- 
hedsbevægelse bragte Europas Fastland til at 
ryste, medens samtidigt den hellige Alliances 
Aand strammede Tøilerne haardere end nogen- 
sinde. Kun vort lille Ørige, hvor det patriarchal- 
skc Herredømme endnu stod i fuld Flor, for- 
skaanedes i sit Blund under dettes Skygge for 



Digitized by VjOOQIC 



VI 

begge Dele. Det var Tiden, da Frederik den Sjette 
var Danmarks Lykke, Prinsesse Caroline dets 
Øiensfryd og Prins Ferdinand dets Haab; da alle 
kongelige Personer førte Prædikat af Skjoldunger, 
og da ingen Ringere end Bragi personlig optraadte 
som Prolog ved de to Sidstnævntes Ægteforening 
— en Tid, som Ploug selv fyndigt har skildret 
den, da efter den ulykkelige Krig 1807—14 

Ulykken sugede Slægtens Kraft, 
og Fornyelsens Stund var tabt 
Aandsbasunens vækkende Toner 
dæmpedes af til dybe Suk, 
eller steg op i Psalmer mod oven, 
eller sank ned til Dands i Skoven. 
Viljerne spredtes i blinde Hug 
eller i Slid for Børn og Koner. 

Alligevel vare Gnister skjulte under Asken; fra 
de Gamle, som vare faldne til Ro under denne 
Tingenes Tilstand, var ingen Forandring at vente; 

men der fødtes en Slægt, som var ny, 
og ved dens Vugge sad Traditionen, 
og i dens Øre nynnedes Tonen 
oppe fra Aarhundredets Gry, — 

det var Unge, som »var baade vilde og kaade«, 

styred paa Fantasiens Flaade 
vistnok længere, end de skulde, 
men hjemførte ej Død og Kulde, 
og kom velbeholdne i Land 
paa vor gamle fædrene Strand. 
Hørte saa Verdensbølgernes Brus, 
mærkede Pust af Foraarsvinde ; 
grunded, om dette forfaldne Hus 
var bestemt til at synke i Grus 
eller til atter at løfte sin Tinde. 

(>T11 Samtldenc 1883.) 

Til nogen større Explosion kom det dog ikke; 
dels forhindredes det ved en tilbagebleven Pietet 



Digitized by VjOOQIC 



VII 

for selve Bæreren af det gamle Regimente, om 
hvem Ploug i 1838 — og øiensynligt helt af egen 
Drift — skriver med Bøn til det nye Aar: 

Skjænk Landets Drot en lys og venlig Aften i 
Flet friske Blomster i hans hvide Haarl 

dels ved den Besindighed i Nationalcharaktereii, 
der sjeldent gaar til Yderligheder, dels endelig 
ved det nationale gode Humør, der virkede for- 
delende. 

Blandt dem, som tænkte og følte dybere, stod 
Ploug tidligt i første Hække; men netop hos ham 
og i den Kreds, som omgav ham, hvor Friheds- 
bestræbelsens Alvor var størst, satte Lunet tillige 
sine frodigste Blomster. Han maatte ikke have 
været en Digternatur, om han ikke paa hint ung- 
dommelige Stadium havde søgt den æsthetiske 
Befrielse overfor de Tryk af forskjellig Art, som 
den reale Verden udøvede paa ham. Det Lidet, 
der af hans Digte er opbevaret fra hans første 
og mellemste Studenterperiode, har i det Hele 
taget ikke noget stærkt politisk Anstrøg, om man 
end stundom mærker de revolutionære Følelsers 
gj ærende Understrøm. > Philistrenet vare de egent- 
lige Fjender, mod hvilke man følte sig forpligtet 
til at slutte sig sammen som Phalanx. Om man 
end ved dette elastiske Begreb ogsaa underfor- 
stod de politiske Stilstandsmænd, saa tænkte man 
dog nærmest paa de skikkelige Skatteborgere, der 
rynkede paa Næsen af det opblomstrende Stu- 
denterliv, og ganske specielt paa »Rykkernet. 
Mod dem var ikke Andet at gjøre end at hæve 
sig over dem paa Humørets og Sangens Vinger; 
og det gjorde man. Og disse Toner, som gjen- 



Digitized by VjOOQIC 



VIII 

løde i det ligesindede, glade Kammeratskab, be- 
stemme oftest Klangfarven i Plougs Regensdigt- 
ning: lasede Frakker, Kamp for Vest og Støvler, 
tomme Lommer eller i heldigste Fald faa »Syle«, 
— det er den reale Virkelighed, man skimter som 
Baggrund for det ideale Tankeslot, i hvis Ly 
Vennerne samles om Bordet, hvor Tankerne gni- 
stre, og hvor Bægrene klinge. Ingensteds frem- 
træder dette uovervindelige Lune, som har Penge- 
mangelen direkte til Gjenstand, mere sprudlende 
end i »Kompagniets Skibbrud«, skrevet i Septem- 
ber 1837. 

Det var i disse Aar og i disse Omgivelser, at 
Grunden lagdes til det Studenterliv, der senere 
hos os udfoldede sig, vistnok rigere og smukkere 
end noget andet Sted. Ploug var allerede den- 
gang Sjælen deri og hans Digtning Baandet om- 
kring det. Vistnok var denne Digtning endnu 
langt fra sin Modenhed, vistnok var hans Skjemt 
stundom drøi, hans Sprog burschikost, hans 
Musa, som han selv siger, »en vild, uvoren Tøs«. 
Men om end denne Vildskab kunde vække Indig- 
nation hos en Æsthetiker af Faget, — for Ven- 
nerne, til hvem han siger: 

I hnr en Part i disse Melodier. 

en ftildt sna stor som den, jeg ejer selv ; 

thi for min Musa vor jert Venskab Ammen, — 

forstod han just at anslaae de Strenge, som fandt 
Gjenklang. Trods den Popularitet, som hans Per- 
son og hans Sang besad iblandt dem, anede dog 
dengang ingen af hans Regenskammerater de 
Muligheder af noget virkelig Betydende, som laa 
gjemte i begge. 



Digitized by VjOOQ IC 



IX 

Del lette Sind og det lyse Lune, som Plougs 
lidligste Ungdomsdigtning bar tilskue, har dog 
neppe altid ganske svaret til, hvad han gjemte i 
«it Indre: Livets Alvor lærte han tidligt nok at 
kjende og at bære. Endnu ikke fuldt 24 Aar gam- 
mel ramtes han af et haardt Slag, idet hans Fader 
døde, efterladende hans Moder tillige med de tre 
langt yngre Søskende i trange Kaar. Hans Regens- 
tid var nylig udløben; den Understøttelse, han 
hidtil havde havt hjemmefra, ophørte ikke blot 
nu, men han maatte endog med de yderst tarve- 
lige Indkomster, som han ved strengt Slid for- 
skaffede sig, hjælpe paa Trangen i Hjemmet. De 
to følgende Aar have øiensynligt været de tunge- 
ste i hans Ungdom og nogle af de tungeste i hans 
Liv; kan han end stundom paa Vers efter Vane 
spøge med sin Pengetrang og lade haant om alle 
Realiteter, klinger dog en enkelt Gang ganske 
andre Toner fra hans Grundstemning igjennem. 
Saaledes skriver han i Sommerferien 1839 i et 
allerede citeret Digt — det eneste, der i hele hans 
Ungdomsdigtning yder noget Mere end indirekte 
Bidrag til hans Biographi — efter at have udtalt 
•Ønsket om at eie de persiske Skatte: 

Thi skjøiidt det Malm jeg foragter, hvis Savn 
tynger til Jord mine kæmpende Vinger, 
dem jeg misunder, hvis Værd og hvis Gavn 
Guldet alene betinger. 

Han føler Savnet af Alt, af Penge ikke mindre 
«nd af en Kvinde, som elsker ham; afen fast Tro, 
som kunde holde hans Haab oppe; afen Grav i 
Mangel af Andet. Han klager over de flygtede 
Somre, som han ikke kan kalde tilbage, og der 
klinger en Selvbebre ideise gjennera Linierne: 



Digitized by VjOOQIC 



Men jeg har oflTret min fejresle Vaar 
altfor galant paa Horaemes Alter; 
rig kun paa rustede Minder jeg staat 
nu som en utro Forvalter. 



Hvor stor hans Aands Spændkraft alligevel var, 
og hvor lidt hans Humør lod sig knække, seer 
man af hans lystige »Atellaner« — Studenter- 
komedier, hvori han som i Andet har været Ho- 
strups Forgænger og Lærer, og af hvilke netop 
den første, »den forvandlede Regensianer«, er 
skreven i denne hans mest nedtrykte Periode. 
De Fleste ville af den kjende den prægtige Sang 
»Regensen hedder for Ingenting ej Gaarden ved 
Taarnets Fod«. Disse skarpe og vittige Arbeider 
have utvivlsomt foruden deres nysnævnte lite- 
rære Betydning havt en politisk, som ikke bør 
anslaaes for lavt, men hvorpaa der i denne korte 
Skizze, der hovedsagelig kun har til Formaal at 
belyse Udviklingen af Plougs Digtning og det 
Blivende i denne, ikke skal gaaes nærmere ind. 
Ingen af disse Arbeider ere trykte, og de egne sig 
vistnok ikke heller til at blive det. 

Persona grata hos Autoriteterne blev Ploug ikke 
ved sin Digtning; nogen Støtte fra dem var ikke 
at vente, og han søgte den ikke heller. Naar han 
i en af Atellanerne lader sit alter ego, Jens Grib, 
sige, at han kun er sluppen fra Regensen »meden 
Oprørers Signalement«, har han vistnok træffende 
charakteriseret sin Stilling. Han maatte tungt 
hugge sin Vei fremad gjennem Livet, alt imens 
hans Strenge fik en større Tone og hans Herre- 
dømme over Formen mere og mere udviklede 
sig. Allerede i enkelte Digte fra Aarene 1833—38, 
f. Ex. »Nytaarsaften paa Regensen« (fra 1838), 



Digitized by VjOOQ IC 



XI 

mærker man Noget af den alvorsfulde Klang- 
skjønhed, der i sin udviklede Eiendommelighed 
stiller ham paa en egen Plads blandt danske Dig- 
tere; men i hans fyldige Produktion fra 1839 mø- 
der man allerede i Digtet over Chr. B. K. Bergen- 
hammer et Stykke Poesi, om hvilket det tør siges, 
at det ikke overgaaes af noget tidligere skrevet 
Mindedigt i vor Literatur. Formens pletfrie Skjøn- 
hed giver her ikke Tankens Rigdom Noget efter. 
Her viser hans Talent sig første Gang fuldmodent. 
Et andet Digt fra samme Aar, som ingen af hans 
store Forgængere vilde have behøvet at skamme 
sig ved, er »Jylland«, der blandt Andet oplyser 
— hvad der ikke er uden Interesse — at han 
var blandt de første Faa, som vidste at skatte 
Blichers Digtning. 

Med Aaret 1839, hvis Udgang er mærket ved 
Frederik VI's Død, aabnede nye og større Virke- 
kredse sig for Ploug. Han fandt nu en Plads i 
den politiske Oppositions Rækker, og det be- 
gyndte at lysne for ham, da han som Medarbei- 
der knyttedes til »Fædrelandet«. Paa samme Tids- 
punl^t stiftede han »Academicum«. Begge Steder 
skulde han blive en Kraft af Betydning. 

Man seer oftere »Academicum« betegnet som 
en Forening for Studenterverdenens liberale Ele- 
menter. Det virkelige Skjel sattes dog nok saa 
meget af Forskjellen mellem Kjøbenhavnerne, 
der gav Tonen an i den ældre, 1820 stiftede Stu- 
denterforening, og Provinsboerne, navnlig Jy- 
derne, hvis Vaner og Tilbøieligheder lidet stem- 
mede med Førstnævntes »Glacéhandsker« og 
Champagnegilder. Tidspunktet for Foreningens 
Stiftelse, Frederik VI's Død og Christian VIIFs 



Digitized by VjOOQ IC 



XII 

Thronbestigelse, den Skuffelse, som man følte 
med Hensyn til de forventede Reformer, og Til- 
bøieligheden til at yttre sig dristigere overfor den 
nye Hersker, — Alt delte foranledigede dog, at 
»Academicumc hurtig antog en politisk Farve, 
der gjorde den til Gjenstand for Myndighedernes 
Uvilje. Ploug nævner selv i »Academicums Grav- 
42il«, hvorledes de »Snyder paa Snyder fra »Kam- 
meret« fik«. For denne Forening virkede han 
utrætteligt i de følgende Aar, skrev Viser ved alle 
dens Gilder og forfattede sine to næste Studenter- 
komedier, »Kontubernalerne« og »Sylvesternat«, 
af hvilke et Par Sange, som ere trykte, »Vort Liv 
er viet til Bog og Pen« og »Vi er en liden, men 
modig Hær«, have havt blivende Betydning som 
Studenterviser. Allerede dengang begyndte Rege- 
ringen at ansee ham for farlig, som han over- 
hovedet mærkede langt mer til Censur og Politi- 
opsyn under Christian VIII end under hans 
Forgænger. Rygtet om oprørske Tendenser i 
»Sylvesternat« satte Politiet i urolig Bevægelse; 
og da han i 1842 skrev sin Qerde Komedie, »Kjær- 
lighed under Quarantaine«, der virkelig er en 
gjennemført politisk Satire, og hvori »Længe var 
Nordens herlige Stamme« første Gang lød for 
Publikums Øren, — udfoldede det en travl Virk- 
somhed for at faae fat i det forbryderske Manu- 
skript. Maaden, hvorpaa Ploug bragte dets Efter- 
stræbelse til at strande, var et ægte Studentertræk ; 
efter at have brændt Renskrifterne gjemte han 
Kladden paa et Sted, hvor Politiet mindst fandt 
paa at søge det: i Arresten hos Orla Lehmann, 
<ier dengang sad fængslet under dets eget Opsyn. 



Digitized by VjOOQ IC 



XIII 

Endnu halvhundrede Aar efter kunde Ploug lee 
ved denne Erindring. 

Der indtraf imidlertid snart Begivenheder, der 
foranledigede »Academicumsc Ophør som særlig 
Forening. Allerede paa den Tid, da den stiftedes, 
vare de nordiske Naturforskermøder begyndte, 
og den Følelse af aandeligt Slægtskab, som var 
vakt i den akademiske Verden, havde givet sig 
Udslag i Møder mellem Kjøbenhavns og Lunds 
Studenter, af hvilke sidste en Skare ved Juletid 
1840 over det tillagte Sund uventet aflagde Re- 
gensianerne et Besøg. Det stigende Samkvem for- 
anledigede det første store Studentermøde i Up- 
sala i 1843, paa hvilket Ploug var Kjøbenhavnernes 
Fører. Et Gjenbesøg i Kjøbenhavn i 1845 blev her 
aftalt; og da det ikke gik an at modtage de svenske 
Gjæster i to Leire, blev Sammensmeltningen af 
dem besluttet. Denne Sammenslutning, der fandt 
Sted i December 1843, aflødte bl. A. Plougs præg- 
tige Studentervise »Unionen« (»Studenter vi kaldes, 
men er jo ingen Ting«) med de ofte citerede Linier: 

Magten er forbeholdt Autoriteterne, 
Stemmeret hæAer ved Fæste og Grund ; 
Vægt er nu eeugang forlenet Moneterne, 
Tillid er Oldingens arvede Pund. 

Med disse Studentermøder, som fortsattes en 
Menneskealder igjennem, var den skandinaviske 
Enhedstanke vakt op fra de Døde, den, der fra 
nu som den røde Traad skulde gaae gjennem 
Plougs Skribentvirksomhed og gjøre to af hans 
Sange — »Længe var Nordens herlige Stamme« 
(1842) og »Unge Gjenbyrds Liv i Norden« (1845) — 
til Nationalsange. Mest intensiv var Vækkelsen i 



Digitized by VjOOQ IC 



XIV 

Studenterv^^denen. Den Aand, som havde præget 
Academicum, vedblev efter Sammenslutningen at 
være raadende 1 den nye Forening, hvori Plougs 
Souverænitet i Tidens Løb ubestridt udviklede sig 
mere og mere. I hin Unionstankens romantiske 
Tid, indtil Frederik VIFs Død, da Katastrofen 
1863—64 omstyrtede det dristige Haab, var han 
faktisk en Konge for Studenterne. Staaer nu end 
for vor Tid denne nordiske Enhedstanke, forsaa- 
vidt man ventede sig store politiske Resultater af 
den, nærmest kun som en skjøn Sommernats- 
drøm, saa maa man derover ikke glemme, at den 
dog har bragt et blivende Udbytte i aandelig 
Henseende. Naar trods Alt Adskilligt er udrettet 
til at bringe de to Folk nærmere til hinanden, og 
naar de Bedste i dem den Dag i Dag have en Fø- 
lelse af Fællesskab i deres aandelige Eie, saa 
skyldes det hin Tids Bevægelse og af Enkeltmænd 
mest af Alle Ploug. 

Som alt omtalt, knyttedes Ploug i 1839 til »Fæ- 
drelandet«, efter Tilskyndelse af Orla Lehmann, 
for hvem han nærede en varm Beundring og 
Kjærlighed, Følelser, som han bevarede trofast 
til Lehmanns Død. Tiderne vare nu trangere end 
under Frederik VI; Fordringerne vare paa den 
ene Side stegne, og paa den anden Side skjærpe- 
des Regeringens repressive Foranstaltninger. For- 
bud paa Forbud mod, hvad man foretog sig. Rets- 
sag paa Retssag, Beslaglæggelse af, hvad man 
skrev, og høie Bøder for det skrevne Ord — stun- 
dom endog for en skreven Tankestreg — , som de 
servile Domstole til enhver Tid vare rede til at 
diktere, det var Dagens Orden. Hvad ikke Kongen 
selv var ildesindet overfor de Liberale, det var 



Digitized by VjOOQ IC 



XV 

hans Haadgivere; og hvad disses Øine tilfældigvis 
oversaae, var der Øine i Udlandet, som vogtede 
paa. Selvfølgelig undlod Regeringen ikke at op- 
dage en Fare i de skandinaviske Ideer; og ved sin 
Hjemkomst i 1843 blev Ploug strax sat under 
Tiltale for en i Kalmar holdt Tale, hvori han 
havde talt for »et folkeligt Forbund mellem de 
tre Rigert. Det var den russiske Regering — »de 
østlige Diplomater« — , hvis Spionsystem alt den- 
gang var lige saa udviklet som i vore Tider, der 
velvilligt havde meddelt den danske et Vink. Plougs 
Følelser overfor Rusland som baade Frihedens og 
den nordiske Enhedstankes argeste Fjende svarede 
til dem, der fra russisk Side næredes mod hans 
Idealer; det er en rent ubændig Seiersjubel, der 
en halv Snes Åar senere giver sig Luft i hans 
»Sebastopols Fald«: 

Fyrster og Herrer med Trællesind, 
hører I det? Sebastopol falder 1 
Ser Trikoloren paa Malakoffs Tind ! 

Frihedens Vind 
vifter, hvor Slavernes Dødssuk raller. 
Klippen, hvorpaa I har bygt jert Hus, 
er kun en Dynge troløst Grus ; 
Guden, for hvem I har bøjet Knæ, 
er kun en Klods af raaddent Træ. 

Men rettedes Plougs Tanker saaledes under- 
tiden mod Øst, var det dog i Syd, at han saae den 
egentlige Grund til Frygt. For Danskhedens Fare 
i Sønderjylland havde han tidligt et aabent Blik 
og en stærk Følelse for dens Sag. Som født i Kol- 
ding, hvor Grænsens Nærhed dengang daglig 
føltes, var han fra Barndommen voxet op med 
Indtrykket af det Unaturlige i Hertugdømmets 
Adskillelse fra Hovedlandet; og de Klager, der i 



Digitized by VjOOQ IC 



XVI 

Fyrrerne begyndte at reise sig over Modersmaalets 
Undertrykkelse i Slesvig, fandt ingensteds stær- 
kere Gjenklang end hos ham. I Mai 1841 var han 
fra Medarbeider gaaet over til at blive Redaktør 
af »Fædrelandett — en Stilling, som han varetog 
under stadigt Samarbeide med J. F. Gjødvad — , og 
fra dette Øieblik er hans Skribentvirksomhed en 
uafbrudt, ligesaa seig og forvoven som frugtes- 
løs Kamp mod Magthaverne, en Kamp, der under 
Christian VIU's otteaarige Kongetid kostede »Fæ- 
drelandet« ca. 13,000 Kroner i Bøder, foruden 
hvad den medførte af andre Ubehageligheder. Paa 
denne Regering, der kun havde Smaaintriguer til 
Raadighed for at løse Aarhundreders politiske 
Feilgreb, kun Vaklen og Halvhed, hvor der kræ- 
vedes Mod og Kraft, og som alene var stærk i 
Misbrug af Magten overfor dem, som søgte at 
aabne dens Øine, var enhver Anstrengelse spildt. 
Hans Musa forstummer dog ikke under denne 
Vaabenlarm , om end dens Spøg og Latter mere 
og mere viger Plads for Alvor, stundom for 
Sorg og Harme. I Foraaret 1840 skriver han det 
deilige Digt »Fædrelandet«, som begynder: 

En stemme klinger i min Barm, 
som strømmer fra mit Hjertes Kammer ; 
med Kræfter fyider den min Arm, 
min Vilje tænder den i Flammer. 
Den griber Sind, den fylder Sands; 
thi Stemmen er — mit Fædrelands. 

Man kunde gjerne sætte denne Strofe som 
Motto for Plougs hele Digtervirksomhed, saavel 
som for hans Virksomhed overhovedet. Digtet er 
tillige typisk for hans subjektive Lyrik i Noget, 
som enhver lyrisk Digter kan misunde ham : det 
er ikke Nyheden, men kun Dybden og Styrken i den 



Digitized by VjOOQIC 



XVII 

Følelse, hvoraf den springer ud ligesaa naturligt 
som en Blomst af Knoppen, der skaber Stem- 
ningen og giver Digtet Værd. Der er i dette Digt 
ikke det mindste Originale i Indholdet; det er 
lutter Ting, der ere sagte før, — tilsyneladende 
ikke heller i Formen, ihvorvel man alt her sporer 
Noget baade af den Pathos og af den Stil, hvoraf 
hans Manddomsdigtning saa stærkt er præget; 
men man forstaaer, at den Følelse, hvoraf det bæ- 
res, kunde bære ham selv under Kampen. De føl- 
gende Aar, medens denne voxede, bringe mellem 
Mindedigte, Hilsener til danske og svenske Aands- 
frænder og et enkelt større som »Dronning Ma- 
thilde«, en Række Digte i samme Aand som det 
førstnævnte: »Modersmaaletc, »Slesvig« og det 
vægtige »Opraab«, som første Gang viser hans 
Sprogkraft i dens fulde Malmklang; det er, som 
han slaaer til Lyd med Sværd paa Skjoldet, naar 
han begynder: 

Mit Folk! hvor er din Fortids Magt, 
da Nordens Lande Lov du gav 
og spejled trende Kroners Pragt 
i Østersø og Vesterhav ? 

Nu Og da skriver han en Sang for den vante 
Vennekreds; men Grundtonen er ændret: det er 
ikke mere Philistre, som det gjælder om at forjage 
fra Phantasiens Kongeslot, men en lang og tung 
Vandring mod Frihedslandet, der forestaaer, og 
hvorunder det gjælder om at holde ud sammen. 
Stundom kan som i »Ordets Ridder« en mismodig 
Stemning for et Øieblik give sig Luft; men man 
mærker tillige den Modvægt, den hos ham har i 
en selvbevidst Følelse af hans Gjernings Betyd- 
ning, naar han skriver: 



Digitized by VjOOQ IC 



XVIII 

Og dog er al dristig, al ridderlig Id 
med Korstog og Tvekampe heden ej vandret ; 
en kjender endnu dog vor daadløse Tid, 
men Vaabnet er ski Aet og Navnet forandret ; 
thi Pennen blev Landse og Ordet et Sværd, 
af funklende Tanker er Rustningen flettet, 
et Blad af Papir er det Skjold, som uplettet 
for Samtidens Skranke nu Ridderen bær. 

Forblev end Christian VIII døv overfor den 
opvoxende Slægts Krav paa Reformer, synes dog 
Kongens Stemning overfor de skandinaviske Ideer 
mod Slutningen af hans Regering at være bleven 
noget mildere; maaske Kong Oscars Besøg i Juli 
1846 har bidraget dertil; og den ligesaa smukke 
som fuldtud loyale Sang, hvormed Ploug ved 
denne Leilighed hilste Værten ikke mindre end 
Gjæsten, synes at forudsætte det. Det er ikke uden 
Finhed, naar han tilraaber dem: 

Vi veed det vel, Guldkronen er ej let: 
stet jer paa Folkets Skuldre ! de er stærke. 

I 1847 udgav Ploug endelig for første Gang en 
Digtsamling under sit fra hans Studenterdage vel- 
kjendte Pseudonym *Poul Rytten. Samlingen fik 
fra en enkelt fremragende Kritiker, P. L. Møller, 
en haard Medfart, og forsaavidt ialtfald med et 
Skin af Ret, som Angriberen har ramt dens let 
paaviselige, saarbare Steder. Forsaavidt han der- 
imod ikke har kunnet see den originale Skjønhed 
i Plougs sunde Realisme, er han blindet af en 
Ensidighed, hvis Dom Eftertiden har underkjendt 
ikke mindre, end en stor Del af Samtiden gjorde. 
Og naar han skriver, at »disse »Viser« aldrig ville 
blive saa populære som f. Ex. de Rahbekske, der 
forstaaes af Alle og til [alle] Tider«, — saa har han 
her præsteret et godt Exempel paa de Profetier, 



Digitized by VjOOQ IC 



XIX 

som en Kritiker bør være for kritisk til at ud- 
slynge. 

Øieblikket, som skulde bringe det Vendepunkt 
i den politiske Kamp, hvortil Tiden var modnet, 
var imidlertid uanet rykket nær. Den Friheds- 
bølge, der i Februar 1848 gik over Europa, mødtes 
her med en national Bevægelse, en Folkereisning 
af et Omfang og af en Betydning som ingen anden 
i vort Folk; og med den kom Plougs Venner til 
Roret Her er ikke Stedet at skifte Ret mellem den 
seirende og den overvundne Part; men kaster man 
Blikket tilbage paa 1848, er der eet Faktum, som vil 
staae fast uden at kunne rokkes af nogen historisk 
Jongleurkunst: i varm Følelse for Betydningen 
af Nationens Pligt til Selvhævdelse, den Side af 
Nationalfølelsen, der først i vort Aarhundrede er 
bleven almindelig erkjendt som dennes egentlige 
Kjerne, — i denne Følelse vare de nye Mænd de 
gamle overlegne, og deres Ret til netop i det Øie- 
blik at gribe Magtens Tøiler var dermed given. 

At Ploug efter Omslaget i 1848, der bragte hans 
Fæller til Styret, maatte indtage en ledende Stil- 
ling i Hovedstaden, var naturligt. Den bekjendte 
Politidirektør Bræstrup, der, skjøndt en human 
og retsindig Mand , hidtil havde tjent Regeringen 
imod Ploug, kaldte ham i de Dage spøgende »Kjø- 
benhavns virkelige Politim ester t. Det havde den- 
gang staaet ham aabentat faae »Fædrelandet« gjort 
til offlcielt Blad, hvad der vilde have bragt ham 
store ydre Fordele; alligevel foretrak han at be- 
vare den Uafhængighed af Magtens Indehavere, 
som han stadig havde hævdet. Han afslog derfor 
ogsaa en tilbudt Professortitel ligesom Gjødvad 
en tilbudt Post som Statsrevisor. 



Digitized by VjOOQIC 



XX 

At forfølge Plougs Redaktørvirksomhed videre 
i Enkeltheder vilde være det Samme som at skrive 
den følgende Tids sociale og politiske Historie og 
vilde for denne Skildrings Formaal forsaavidt 
være overflødigt, som hans Personlighed nu var 
udvoxet. Livet havde hugget den Skikkelse helt 
færdig, hvis Udvikling det her skal være Opgaven 
at forfølge. Som Digter havde han med Krigs- 
aarene 1848—50 naaet det Høidepunkt, paa hvil- 
ket han staaer i sin fulde Kraft og endnu sees 
næsten uforandret en Menneskealder senere.* Den 
Charakterens enestaaende Helstøbthed, der i ham 
forbandt Digteren, Manden, Journalisten og Po- 
litikeren til et udeleligt Hele, var en fuldbyrdet 
Kjendsgjerning. Hans Livsyttringer frembyde nu 
kun Nyhedens Interesse paa Grund af deres sta- 
digt vexlende Gjenstande, men de afgive ikke mere 
væsentligt Stof til Billedets Fuldstændiggjørelse. 

Kun nogle faa Bemærkninger skulle derfor her 
tilføies om hans oflentlige Virksomhed, der i sine 
store Træk ligger aaben for Enhver, og desuden 
i en nær Fremtid kan forventes langt mere ind- 
gaaende og selvstændigt behandlet fra anden Side. 
Til » Fædrelandet t, der stadigt helt prægedes af 
hans Personlighed, vedblev han i 40 Aar — 1841—81 
— at være knyttet som Redaktør. Bladets Med- 

• 1854 udkom >En Samling Digte* ; den ftilgtes i 1861 af 
>En ny Samling Digte«. Disse to tilligemed hans første Digt- 
samling optryktes i 1862 under Titien »Samlede Digte af 
Carl Ploug« i et enkelt Bind, som senere har oplevet talrige 
Oplag. Valget af denne uheldige Titel er unægtelig en For- 
syndelse, som Ploug har begaaet mod sit Digterry ; den har 
bevirket, at hans efterfølgende Produktion, der udgjør Halv- 
delen af, hvad han har skrevet, og nqk saa værdiftilde Sager, 
i mange Aar ikke opnaaede en saa stor Udbredelse som den 
foregaaende. 



Digitized by VjOOQ IC 



XXI 

arbeiderstab var ikke stor, dets Midler smaa, og 
dets væsentligste Indhold stammede næsten altid 
fra hans egen Haand. De samme Egenskaber, der 
charakterisere ham som Digter, give hans Jour- 
nalistvirksomhed sit Præg: som en dyb og selvop- 
offirende Kjærlighed til hans Land var hans Væ- 
sens inderste Kjerne, saaledes var denne Følelse 
ogsaa den skjulte DrivQeder i enhver af hans 
Meningsyttringer. Med denne forenede sig en 
ubøielig Selvstændighedsfølelse og en fast Tro 
paa den Sag, han til enhver Tid forfægtede, der 
for en høiere Domstol maa undskylde de For- 
løbelser af hans iltre Temperament, hvis Udslag 
tidt kunde bære Præget af Hensynsløshed og 
Skinnet af Arrogance. I sin Prosa udviklede han 
sig til en Stilist af høi Bang; stor Kraft og Ren- 
hed i Sproget og stor individuel Eiendommelig- 
hed forbandt sig hos ham med en uovertruffen 
Evne til at finde det mest rammende Udtryk for 
enhver Ting; men medens han i Kraft heraf paa 
den ene Side ofte yder en mønsterværdig Stil, 
kan han paa den anden Side ikke frikjendes for 
oftere i Stridens Hede at have misbrugt den til 
at finde det mest bidende Udtryk om Modstan- 
derens Person og Færd. Han erkjendte ved flere 
Leiligheder selv dette, bl. a. under det opsigtvæk- 
kende Ordskifte med Dr. Schandorph i 1879—80, 
idet han skriver: 

Desværre, af Harme betagen. 
Jeg stundom forsyndet mig har ; 
men Heden i Blodet gjaldt Sagen, 
hvis Vagt og hvis Værge jeg var. 

Hans Kraftudtryk vare ikke altid saa ilde mente, 
som de lød; de Færreste forstode paa dette 



Digitized by VjOOQIC 



XXII 

Punkt hans Eiendommelighed rigtigt. Der var 
Noget i ham af den gammeldags Kjæmpenatur, 
der efter en Holmgang godt kunde slutte Fost- 
broderskab. For ham var det ganske naturligt, at 
Blodet under en Dyst steg En til Hovedet, og at 
man slog saa haardt til, som man kunde; men han 
fandt det ligesaa naturligt, at Andre betalte med 
samme Mønt, og det efterlod ikke Spor af Nag 
hos ham. Om dette var hans Forhold til Gold- 
schmidt og navnlig hans mangeaarige Venskab 
for Carl St. A. Bille talende Vidnesbyrd. Hans Po- 
lemik tør i det Hele taget kjendes fri for Smaalig- 
hed, hvorfor han med Føie kunde fortsætte de 
ovenciterede Linier saaledes : 

Jeg skreg som en arrig Madamme 
ej op for hver Rifl I mit Skind 
og slog aldrig Vinduer ind 
til Hevn for en Skramme. 

For hans Grundsyn var der saaledes ingen In- 
konsekvens i, at han, der i 1863 angreb Madvigs 
Holdning som >et Strømpeskaft«, mange Aar efter 
kunde yde hans store Egenskaber sin Hylding i 
en Sang. Dette Usammensatte i hans Person, der 
drev ham til hensynsløst at sige Sandheden til 
sine Venner ikke mindre end til sine Fjender, 
bragte ham tidt i et spændt Forhold til Vennerne, 
og i Nationalliberalismens gyldne Tid 1855—63 
stod han undertiden mærkelig isoleret. Saaledes 
skiltes han endog en kort Tid fra Lehmann, da 
denne gik ind i Ministeriet Hall og brugte sin Vel- 
talenhed til at defendere den Ploug saa forhadte 
»Nølerpolitik«; og man tør vel sige, at hvis Mon- 
rad havde nogen Ret i sit Paradox, at >her i Lan- 
det betyder moralsk Mod, at man lægger sig ud 



Digitized by VjOOQ IC 



XXIII 

med den, man spiser til Middag mede, saa har 
Ploug i en meget betydelig Grad eiet dette Mod. 

I det Grundvæsentlige blev Ploug sine Idealer 
tro fra først til sidst; men efter 1864 forandredes 
jo vor hele Stilling. Det skal siges til hans Ære, 
at han hurtigt og resolut tog Skeen i en anden 
Haand. Indadtil maatte nu Arbejdet gjøres saavel 
i den danske som i den nordiske Sag. Plougs Digte 
fra 1869 indeholde mange Vidnesbyrd om, at dy- 
nastiske Drømme om et samlet nordisk Rige nu 
havde givet Plads for Tanker om et møisomme- 
ligt Arbeide paa alle menneskelige Omraader for 
at drage de tre Folk til hinanden. Og paa lignende 
Maade haabede han, at det danske Folk efter Ulyk- 
ken vilde i Enighed bygge det, man smukt har kaldt 
»vort aandelige Dannevirke«. Selv tog han baade 
i Bladet og paa Rigsdagen Del i dette Arbeide, 
bl. a. som Talsmand for frisindede kirkelige Re- 
former; men ogsaa hans Manddoms Drøm skulde 
blive grusomt skuffet. Under den oprivende poli- 
tiske Kamp, som begyndte efter 1872, ældedes 
han, og »Fædrelandet« tabte lidt efter lidt sin le- 
dende Stilling. En lille Kreds af Trofaste holdt 
ud med det til det Sidste; med Plougs Fratræden 
som Redaktør faldt det øieblikkeligt sammen; det 
havde været Et med ham, og det var ikke gjørligt 
at putte en ny Sjæl i det Legeme, han havde for- 
ladt. 

Trods den Konsekvens, hvoraf Plougs Liv er 
præget, er der neppe Nogen, der hyppigere er 
bleven beskyldt for Mangel derpaa. Enkelte af 
hans principielle Modstandere have dog i saa Hen- 
seende ydet ham Retfærdighed : »Som om den Slags 
Naturer slaa om !« skrev Dr. V. Vedel i sin smukke 



Digitized by VjOOQIC 



XXIV 

Nekrolog i t Illustreret Tidende c. Stadigt blev det 
forekastet ham, at han, der begyndte paa venstre 
Fløi, endte paa høire. Selv hævdede han altid, at 
det var Omgivelserne, der havde forskudt sig. 
Stillingerne om ham, der vare forandrede, ikke 
ham, der havde skiftet Plads. Demokrat i moderne 
Forstand har Ploug saalidt som hans Vennekreds 
fra Fyrrerne nogensinde været; det Hanner, han 
svor til, og den Sag, han troede paa, var et idealt 
Aandsaristokratis; selv det haanende Digt fra 1844 
»Adlens Skaal« (udeladt i hans senere Udgaver) 
viser det klart, naar han for fuldt Alvor ender 
med Udraabet »Adlen leve!« særlig adresserende 
sin Hyldest til det bekjendte Trekløver Clausen, 
Schouw og Hvidt. Man har ogsaa ladet ham høre, 
at han, der i sin Ungdom var blandt Ordførerne 
for de nye Ideer, i sit senere Liv manglede Sans 
for Tidsaandens nye Rørelser. Men Ploug var saa 
langt fra at erkjende disse som en videre Udvik- 
ling af den Strømning, hvis Talsmand han havde 
været, at han tvertimod i den nye Retning, der 
var ligesaa negativ, som han havde været positiv, 
saa et Tilbageskridt og en Reaktion derimod. At 
han, der havde viet sig til den nationale Vækkelse, 
ikke kunde være med til den »europæiske«, var i 
fuld Overensstemmelse med hans Væsen fra dets 
første Udvikling. Det maa endelig fremhæves, at 
ihvorvel hans religiøse Liv med Aarene blev fyl- 
digere og inderligere, har hans Digtning og hele 
Livsanskuelse altid hvilet paa Kristendommens 
Grund. 

Eet er der imidlertid, som ingen Modstander 
har vovet at forekaste ham — Egennytte. Det er 
en Kjendsgjerning, at han under sit Livs rastløse 



Digitized 



by Google 



XXV 

Kamp aldrig har søgt at opnaae nogen personlig 
Fordel, men til enhver Tid hensynsløst har op- 
offret denne i den Sags Interesse, som han for- 
svarede, — at han var den eneste af sit Partis 
Koryphæer, der aldrig har attraaet eller opnaaet 
verdslig Fordel, høie Stillinger eller anden oflTent- 
lig Udmærkelse til Løn for sin Virksomhed. Selv 
de, der ville indrømme ham Mindst, have aldrig 
turdet sigte ham for, at hans Stilling til noget- 
somhelst Spørgsmaal har været bestemt af Andet 
end af Sagen selv, eller at han nogensinde viede 
sine Kræfter til noget Andet end, hvad der efter 
hans fulde Overbevisning var rigtigt og godt. 
Denne veltalende Taushed frikjender hans offent- 
lige Karakter for enhver Plet. 

Plougs Liv var rigt paa Sorger og Skuffelser; 
selv i hans lyseste Tid, under Frederik VIFs Re- 
gering, hvor de Styrende næsten frygtede hans 
Selvstændighed ligesaa meget, som den forrige 
Regering havde frygtet hans Opposition, dansede 
han ingenlunde paa Roser. Ingen har d3'bere end 
han taget sig Danmarks Ulykke i 1864 nær; Sverigs 
og Norges Svigten i det afgjørende Øjeblik ned- 
slog ham i hans Digterflugt : 

Ak, Danmarks tunge, æreløse Jammer 
har lagt sig isnende paa Hjertebunden ; 
det nytter ikke mer, jeg Strengen strammer; 

den er saa dump, som den af Hamp var spunden. 
Forgjæves ved min Afmagt jeg mig skammer; 
nu, tror jeg, er min Sangertid udrunden. 

Det var kun med Opbydelse af hele sin Sjæls- 
kraft, at han kunde løfte sig igjen. Dog vedblev 
han at lade høre fra sig; 1869 udkom hans Qerde 
Digtsamling »Nyere Sange og Digte«, i 1883 efter- 



Digitized by VjOOQ IC 



XXVI 

fulgt af hans femte og sidste, »Nye Digte«; begge 
staae fuldkomment paa Høide med hans tidligere 
Digtsamlinger. 

Var Plougs olTentlige Liv stormfuldt, saa bød 
hans Familieliv ham til Gjengjæld derfor Lykke 
i et Omfang, som den bliver saare Faa til Del; i 
dette hentede han den stadige Foryngelse for sine 
Kræfter til det opslidende Arbejde. Charakteristisk 
nok findes i hans første Digtsamling ikke et eneste 
erotisk Digt; kun et Par Linier i dens »Efterskrift« 
lade ane, at han ikke har været helt uberørt af 
ømme Følelser. Alligevel har hans Liv kun rum- 
met en eneste stor og dyb Følelse, som gjaldt den, 
der i hans et og fyrretyvende Aar blev hans Hu- 
stru. Til hende er Plougs hele, ikke omfangsrige, 
men indholdsrige lyriske Produktion rettet, og i 
denne alene lægger han stundom ufordulgt sine 
lønligste Tanker og Følelser for Dagen; særligt 
gjælder det om den Række af skjønne Sonetter, 
som fra hans Ægteskabs Begyndelse 1854 med Mel- 
lemrum fortsætter sig til hans høie Alder. Man 
aner af disse Digte, at der i hans Indre kunde gaae 
stærkere Bølger, end han nogensinde forraadte i 
det Ydre. Man seer, at Trætheden stundom er 
nær ved at overmande ham; han føler sig ud- 
tømt som Digter og færdig med det, som laa inden 
hans Evnes Grænser: 

Skal for en Slægt, forQamsket og forkuet, 
jeg synge, hvad jeg veed, vil Ingen røre? 
Og skal Jeg tale for det døve Øre, 
indtil jeg snart til Taushed vorder truet? 

Man seer, at der en enkelt Gang i slige Øieblikke 
har været Gjæring i hans Sind ved Tanken om, i 



Digitized by VjOOQIC 



XXVII 

hvilken Grad Andre have høstet hele Udbyttet af 
hans Arbeid: 

Naar dem jeg saa', der nys var mine Lige, 
bestandig løftes højere i Vejret, 
dem, der sad stille, mens jeg brugte Sværdet, 
og for at falde foretralc nt vige ; 

og naar jeg da saa* Mængden maale Værdet 

blot efter Trinene paa Højheds Stige 

og knæle for de Mægtige og Rige — 

saa har jeg stundom Magt og Glands begjæret. 

Slige Toner ere dog hos Ploug yderst sjeldne, 
og de efterfølges altid af en anden Klang; det 
først citerede Digt fortsætter: 

Men naar da kjærlig mig din Arm omslynger, 
naar ved dit Bryst til Ro mit Hoved lægges, 
ej Træthed og Forsagthed mer mig tynger. 

Og af det andet lyder Slutningen : 

Men naar saa min vildfarne Tanke vendte 
hjem til mit Hjem, det kjærlige og trygge, 
min Daarskab jeg med Ruelse erkjendte. 

Nej, jeg velsigner netop Livets Skygge. 

I den jeg fandt langt mer, end jeg fortjente, 

dig og i dig et Overmaal af Lykke. 

Igjennem fyrretyve Aar klinge disse samme 
Strenge med samme Dybde og Skjønhed. Man gjen- 
nemlæse disse Digte, hvoraf de allerskjønneste, 
som Sonetten 

Du er jo ung, skjøndt Tidens Alfeskare 
lidt Sølv har tabt paa Lokkerne de brune — 

stamme fra hans senere Aar; og man vil forstaae, 
at det Forhold, som er deres Gjenstand, har været 
et, som ikke byggede paa Sand, og som kunde 
byde en Mand med dybe Følelser Erstatning for 



Digitized by VjOOQIC 



J 



XXVIII 

alt Andet. 1 1^(83 skriver han paa sin Hustrus Fød- 
selsdag: 

Thi trods den Flod med Braad og Brand, 

som overskyllede vort Land 

og Folket sønderrev ; 

og trods den Daarskabs Feberdrøm, 

der tramped under Træskosam 

vort dyre Frihedsbrev ; — 

og trods den Skuffelse, jeg bar, 

saatidl min Tillid fik til Svar 

de fordums Venners Flugt ; 

og trods den Harm og Sorg, jeg led, 

naar Slægtens Letsind graadigt bed 

i grøn og raadden Frugt ; — 

og trods det Had og Nag, jeg vandt, 
naar ikkun det, mig tyktes sandt, 
og neppe det var sagt; 
og trods den Løn, jeg tog tilsidst, 
min Frihed som en Fugl paa Kvist, 
men intet Fnug af Magt; — 

saa gik i trcli Aar min Gang 
frem under Løv og Fugtesang 
1 mildest Sommerluft; 
endnu, med Sne paa nøgen Tind, 
jeg mærker ingen Vintervind, 
men Sol og Blomsterduft. 

Det er ikke Fornieget sagt, at disse Digte ere 
uden Sidestykker i den gotho-germaniske Litera- 
tur og vistnok i ethvert andet Lands. At Samtid 
og Eftertid ogsaa mere direkte staae i Gjæld til 
Digterens Hustru for hans Digtning, seer man af 
en Sonet 7. Marts 1878, der slutter: 

Men at jeg bliver taus, du ikke lider ; 
du mig forbyder Lyren bort at hænge ; 
du fordrer, at min Vingehest jeg rider. 

For dig jeg gjør, hvad ej jeg gjør for Penge ; 
for dig jeg trodsig mod min Afmagt strider. 
Du faar det sidste Klimp af mine Strenge. — 



Digitized by VjOOQ IC 



XXIX 

Efter 1848 stod Ploug naturligvis ikke længere 
for Autoriteterne som det Skræmmebillede, han 
havde været i sin Ungdom, skjøndt den politiske 
Pendulsvingning, der i Augustforeningens Dage 
foregik herhjemme, atter en kort Tid vakte Oppo- 
sitionslyster hos ham. Han, der allerede tidligere 
— man kunde fristes til at sige: selvfølgelig — 
havde traadt Kong Frederik VII paa et ømt Sted, 
lige da denne Konge vilde skjænke ham Danne- 
brogsordenen — var i disse Aar ikke persona 
grata i Kvarteret omkring Amalienborg; men se- 
nere lærte man ham ogsaa der at kjende som 
den ærlige, loyale Karakter, han var. Af officielle 
Udmærkelser modtog han dog kun faa. Størst 
Pris satte han paa den Hædersbeviisning, han var 
Gjenstand for, da han i 1877 — ligesom i sin Tid 
Oehlenschlåger — blev »lagerkront« som Æres- 
doktor i Lund. Det var ved denne Leilighed, at 
han under uhyre Jubel besvarede den for ham 
udbragte Skaal med et Svar, der som en Anklang 
til Tegners Tale ved hans store Forgængers Laur- 
bærkroning var affattet i Hexametre, og som fin- 
des trykt i denne Samlings 2det Bind S. 248. 

Plougs legemlige og aandelige Karskhed var 
lige til hans sidste Stund forbausende stor. I 1879 
gjorde han for første Gang en Reise gjennem 
Tydskland for at bruge en Kur i Karlsbad, og tre 
Aar senere, nær de halvQerds, sin første større 
Reise sydpaa, hvor han med ungdommelig Let- 
hed travede i Alperne og tilfods vandrede over 
St Gotthard. Til oftere at reise følte han sig dog 
for gammel. De gamle Venners Kreds tyndedes 
ogsaa om ham; P. Heise, Svigersønnen Vilhelm 
Rode og Christian Richardt døde i disse Aar; ja 



Digitized by VjOOQIC 



XXX 

endog den næsten jævnaldrende Hostrup skulde 
han overleve. Han var nu træt og længtes selv 
efter at gaa til Hvile. Den 27. Oktober 1894, to 
Dage før sin 81 Aars Fødselsdag, og faa Dage før 
han skulde have afsløret Hostrups Buste paa Re- 
gensen, følte han sig syg og vilde gaae tilsengs, da 
han pludselig sank sammen og Bevidstheden for- 
lod ham. En halv Time senere havde han. uden 
synlig Dødskamp draget det sidste Suk. 

Efter hans Død fandtes paa hans Arbeidsbord 
en Aftenen forud henkastet Begyndelse til det 
Digt, t Heimdal«, der findes trykt som det sidste 
Digt i denne Samling; »det sidste Klimp af hans 
Strenge c skulde alligevel ikke komme til at til- 
høre hans Hustru. Det viedes den Følelse, der 
havde været hans Livs stærkeste, som hos ham 
havde veiet mere end selve Hjemmet, mere end 
Livet og Lykken; den skulde endnu engang runge 
i Strengene med hele den gamle Malmklang i det 
Øieblik, da de brast. 



Digitized by VjOOQIC 



11872 havde Ploug en Bladfeide med Vilhelm 
Birkedal. De to Venner brøde dengang deres 
Lanser med hinanden uden Bitterhed, men dog 
med stærke Ord paa begge Sider. Ved denne Lei- 
lighed angreb Birkedal Ploug skarpt som Politi- 
ker, medens han samtidigt sænkede sit Vaaben 
for ham som Digter. Paa dette svarede Ploug, idet 
han endte sin Slutningsartikel med de Ord: ^For- 
tjener jeg ikke at mindes som Mand, maa man for 
mig g jerne glemme mig som Sanger.* 

Ploug følte sig den Samme, naar han digtede^ 
som naar han handlede og talte; det hørte til de 
faa Ting, hvorved han fandt sig personlig kræn- 
ket, naar man i ham blot vilde see Digteren. Sin 
Digtning betragtede han kun som et sin øvrige 
Virken sideordnet Led, et sideordnet Middel for 
det Livsmaal, han forfulgte. Ved denne Betragt- 
ning skiller han sig principielt fra vort Aarhun- 
dredes øvrige Digtere — Grundtvig alene undtagen, 
— idet alle disse skrev for at frembringe varige, 
af deres øvrige Livsvirksomhed uafhængige Kunst- 
værker. Er nu end en Kunstners Hensigt med sit 
Arbeide i en vis Forstand ligegyldig for dettes 
Værd, maa man dog, hvor en Betragtning af Plougs 
Digterpersonlighed skal finde Sted, paa ethvert 
Punkt have denne hans egen Betragtning af den 
i klar Erindring, fordi uden den hans Retning, 
hans Begrænsning og hans digteriske Særpræg 
med dets Fortrin og Mangler ikke fuldt forstaaes. 



Digitized by VjOOQ IC 



XXXII 

Hovedsynspunktet, hvorunder Plougs Digtning 
maa sees, vil Ingen kunne angive med større Skarp- 
hed, end han selv gjør det, naar han i den Tileg- 
nelse, hvormed han indleder sine »Samlede Digte« 
fra 1862, siger til Christian Winther: 

Du sleb det straalende Smj'kke, 
som Ungdom og Skjønhed bær, — 
Jeg maatte prise min Lykke, 
om jeg fik smedet et Sværd. 

Med den vidtdrevne Beskedenhed, der var egen 
for Ploug som Digter, har han her, idet han træf- 
fende charakteriserede den æsthetiske Forskjel 
mellem Winthers og sin Digtning, villet tilkjende 
sig selv den lavere Rang som den, der er henviist 
til i plumpere Former at bearbeide det mindre 
ædle Metal. Skjøndt de anførte Linier ikke helt 
ere blottede for Selvfølelse, har han dog neppe 
tænkt den Tanke tilbunds, i hvilken Grad han til- 
lige charakteriserede Forskjellen mellem begge 
Digtningers Formaal og Virkning og dermed For- 
skjellen i Betydning. Al Kunst maa nødvendigt, 
foruden sit absolute Værd efter sit Forhold til 
sine evige Idealer, have et relativt efter sit For- 
hold til det Timelige, til Livet selv og navnlig til 
sin Samtids. Saalidt som de to Værdier tør for- 
vexles, saalidt tør man helt see bort fra nogen af 
dem ved Dommen over Kunstens Frembringelser. 
Tiden, hvori Ploug levede, havde uimodsigeligt 
Sværdet mere behov end det straalende Smykke. 

Plougs Digterselvfølelse var, som omtalt, alt 
Andet end stærk; i den daglige Omgang var han 
bramfri og fordringsløs. Alligevel havde han en 
bestemt Fornemmelse af sin Eiendommelighed. 
»Jeg synes, at de gjør formegen Stads af mig,< 



Digitized by VjOOQ IC 



XXXIII 

yttrede han engang; — >nien een Ting er alligevel 
sikker: jeg har mit eget Sted, og det er ikke rigtig 
forstaaetc Nærmest havde han vel ved disse Ord 
sin Livsvirksomhed, seet under Eet, forØie; og i 
saa Fald har han vel skjønnet rigtigt. Men forsaa- 
vidt de gjaldt hans Digtning, saae han vistnok 
feil; thi Mange have sikkert, selv uden kritisk at 
klare sig dens Eiendommelighed, havt en stærk 
instinctiv Følelse af det, hvorpaa de grundede 
deres Værdsættelse af den. 

Man har sagt om Ploug, at han hertillands var 
Leilighedsdigteren forfor Alle; man har ydermere 
sagt, at han var det i Ordens bedste Forstand, at 
han har hævet Leilighedsdigtningen op i en høiere 
Sphære. Det er at sige for Lidt; med Føie kan 
Plougs Digtning ikke indordnes under denne 
Genre, — hvis man da ikke helt vil opløse dens Be- 
greb, som Goethe gjorde, da han engang yttrede, 
at egentlig var ethvert godt Digt et Leilighedsdigt. 
Vistnok har han skrevet adskillige Leilighedsdigte 
i egentlig Forstand, om end langtfra saamange 
som Oehlenschlåger; men den langt overvejende 
Del af de Digte, for hvilke der ligger en nærlig- 
gende ydre Foranledning til Grund, have hos ham 
et særegent Præg, der skiller dem ud fra (renren. 
Forholdet var ikke, at han greb Leiligheden til at 
synge: det var i Virkeligheden mere Leiligheden, 
der greb ham. Ingen Digter i noget Sprog har i 
høiere Grad end han levet med i sin Tid med alle 
dens Bevægelser; fra den har han hentet alle sine 
Inspirationer, og det i den Grad, at selv hvor han 
besynger et Stof, der hører Fortiden til, — GrifFen- 
feldt, Dronning Margrete, Thyre Danebod, Chri- 
stiern den Anden, Dronning Philippa, — er det 



Digitized by VjOOQ IC 



XXXIV 

idelig dets Ligheds- eller Modsætningsforhold til 
Nuets Rørelser, der bestemmer dets Grundklang 
og giver det dets Flugt, hvor det da ikke ligefrem 
— som i »Peder Tordenskjold« eller >Iver Huit- 
feldt« — er et Exempel, han vil holde Samtiden 
for Øie; hans rent fortællende Digte ere yderst 
faa. Men paa den anden Side er det — til Forskjel 
fra »Leilighedsdigternes« Vane — aldrig det blot 
>Actuelle«, som han besynger: det er det blivende 
Historiske i det Momentane, som han har havt et 
mærkelig skarpt Blik for; og i at gribe dette, lige 
fra det mindste Personalhistoriske til det store 
Verdenshistoriske, ligger egentlig Plougs ene- 
staaende poetiske Genialitet Hundreder af Dig- 
tere have hentet deres Stof fra Historien; men 
Ingen har som han forstaaet at gribe den i sin 
egen Samtid, hvor dens Bølgeslag nødvendigviis 
føles stærkest, hvor de vække mest Jubel og Liden- 
skab, Sorg og Harme, hvor de lettest finde Gjen- 
klang hos Tusinder; men hvor de ogsaa lettest 
forplumres og farves, hvor Smaat bliver stort. 
Stort smaat. Det er vanskeligt for en sen Eftertids 
kjølige Kritik, endsige for en Samtidsdigters ild- 
nede Phantasi, at smelte Historiens Guld ud fra 
dens Slakker; men det er netop heri, at det Be- 
tydelige hos Ploug lægger sig for Dagen. Hans 
Samtidsdigte ere trods deres ualmindelig stærke 
formelle Individualitet ikke at stille i Klasse med 
blot subjektiv Lyrik, men ville — selv bortseet 
fra andre Egenskaber — bevare deres Værd som 
Charakteristiker, der ikke blot ere prægede af 
hans overlegne Syn, hans stærke Retfærdigheds- 
følelse og den Adel i Tænkemaade, som hans in- 
derste Væsen altid gjemte, men som virkelig have 



Digitized by VjOOQ IC 



XXXV 

en almindeligere Dom, selve den forstaaende 
Samtids, til Baggrund. Overalt i sin Digtning har 
han vidst at gjøre sig til Tolk for en almindelig 
Følelse; hans ofte brugte »vi« er saa langt fra at 
ligne et Pluralis majestatis, at hans Subjektivitet 
tvertimod synes at forsvinde deri. Ikke uden Grund 
har Høyen sammenlignet Plougs Mindedigte — 
dette Galleri, der begynder med Drejer og ender 
med Goldschmidt 50 Aar senere, og hvis Mage end 
ikke i Omfang findes nogensteds — med Bissens 
Portraitbuster. Jevnførelsen er træffende i mere 
end eet Punkt: netop i plastisk Skjønhed, hvad 
Form og Sprogbehandling angaaer, kommer ingen 
anden dansk Digter Ploug nær; heri er Welhaven 
alene i den skandinaviske Literatur hans Lige- 
mand. Man træffer i hans Sætninger næsten aldrig 
et undværligt Ord; Klangen af hans Vers har No- 
get af Stenens og Broncens Klang; hvert Træk i 
hans Billeder er som meislet og drevet med Ham- 
merslag. Man betragte det Billede, han giver af 
Thomander: 

Et storhedens SKjær 
var lagt om hans brede, buede Pande, 
hin Leir for Tankernes mylrende Hær, 
hint Kort over Aandens beherslcede Lande ; 
den lyste fra Øiets veltalende Grund 
og ud af hver Linie, som Alderen streged, 
den kruste sig rundt om hans myndige Mund, 
hvor Lunet og Viddet med Gratierne leged. 

Formen er her i sin Indgaaen paa Personen 
saa monumental som muligt. Hele hans Apparat 
er gjennemtrængt af kritisk Sans lige til Maaden, 
hvorpaa han, figurligt talt, opstiller sine Billeder: 
snart er Portraitet blot en i hans »Museum c op- 
hængt, fordringsløs Medaillon af En, som var ham 



Digitized by VjOOQIC 



XXXVI 

kjær, men som traadte mindre frem for Offentlig- 
heden — Bergenhammer, Drejer o. s. v. ; snart er 
det en Buste, som han i fri Luft løfter høit paa 
en rank Søilefod af Betragtninger — Læssøe, Ør- 
sted, Anna Nielsen;* elieren Fuldstatue — Høyen, 
Thomander; og hvor Personen mere var af stor 
Betydning end betydelig i sig selv — Oscar den 
Første, Frederik den Syvende, — stiller han Fi- 
guren uden at overdrive dens Dimensioner paa 
et Postament, der imponerer ved sin Masse og 
sin Udsmykning. Man vil i det Meget, han altid 
veed at sige om Personen, kun sjeldent kunne 
paavise nogen Overvurdering af den; læser man 
saaledes det skjønne Digt fra 1880 om Michaela 
Ingerslev (II. Bind, S. 260), vil man see Veder- 
hæftigheden lyse ud af hver Linie; og den giver 
Digtet Værd selv for dem, der første Gang her 
læse Navnet. Interessen, man føler, er af samme 
Art som den, hvormed man betragter et Kvinde- 
portrait af Holbein eller Tizian. Værd at mærke 
er hans Charakteristik af N. P. Nielsen, i Omtalen 
af hvis Værd som Kunstner og Menneske et For- 
behold er umiskjendeligt; men naar han siger: 

Hans stemme var den Lur, som Oehlenschlfiger 
behøved for at vække Folkets Sands; 
hans Læbe var det gyldne Pestens Bæger, 
hvor Sangens Drue sprang med dobbelt Glands. 

• Fru Heiberg har i sine Livserindringer med en vis Bit- 
terhed sigtet Ploug for, at han i dette Digt har »udødelig- 
gjort Fru Nielsens Spil« som Signe i > Hagbarth og Signe«, 
hvilken Rolle hun aldrig har spillet. Dette beroer paa en 
Misforstaaelse. Digtet nævner fire af den dramatiske Lite- 
raturs store Kvindeskikkelser, Valborg, Signe, Julie og El- 
vira som dem. Fru N. i Charakterens Storhed og Følelsens 
Dybde stod paa Høide med, men det taler ikke om hendes 
Udførelse af vedkommende Roller. Det burde ikke være 
undgaaet Fru Heiberg, at Fru N. ligesaalidt har spillet JuUe, 
ved hvis Nævnelse fornuftigviis ingen Feilhuskning kan 
tænkes. 



Digitized by VjOOQIC 



XXXVII 

saa føler man, at han her har ramt Sømmet paa 
Hovedet og givet Hakon Jarls Fremstiller Alt, 
hvad der tilkom ham, uden at give det Ringeste 
formeget. Man sammenligne hans Digte af denne 
Art med Heibergs, der visselig ikke mangle Stem- 
ning og Følelse; men i Forhold til Plougs virke- 
lige Mindeskrift paa Graven ere de mest som en 
Sørgechoral, der blæses over den. 

Den digtende Phantasi kan i sin Behandling af 
Stoffet vise sig mere analytisk — som hos Palu- 
dan-Muller eller hos Richardt — eller mere syn- 
thetisk; hos Ploug var den, som den fødte Histo- 
rikers maa være det, afgjort det sidste. Deraf hans 
Styrke i Helheden, som han selv i sin første, end- 
nu langtfra fuldkomne Periode ofte behersker med 
tilsyneladende moden Kunst; uheldigt i Forhol- 
dene eller svagt i Bygningen er ikke et eneste Digt 
fra hansvoxne Digtertid. Sit Udgangspunkt vælger 
han med sikkert Blik og spinder derfra sin Tan- 
ketraad jevn og fast fremad uden Spring og Knyt- 
ninger og uden Afvigelser fra Retningen; hans 
Digtes Bygning har Noget tilfælles med Sansovi- 
nos Reliefornamenter, hvis fine, lange Rankelinier 
kun hist og her svulme ud i et enkelt, ædeltformet 
Blad for atter derfra uforgrenede at fortsætte 
deres rolige Vandring frem mod Endeblomsten. 
De Færreste begynde saa godt, men næsten Ingen 
slutter saa mesterligt som Ploug. Exempler paa 
denne hans samlende Evnes sikre Overblik over 
Stoffet seer man i de dristigt henkastede historiske 
Perspektiver, som han saa tidt opruller — man 
læse »Peder Tordenskjolde, eller »Kong Frederiks 
Ligtog«, hvor han i et stort Syn lader den olden- 
borgske Stamme passere Revue; men ingensteds 



Digitized by VjOOQIC 



XXXVIII 

viser den sig mere glimrende end i Universitets- 
cantaten fra 1879, som han skrev i sit 66. Aar. 
Selve den Dristighed, hvormed han, begyndende 
fra Skabelsen, resumerer Menneskehedens Udvik- 
ling i et Par Cantateafsnit, er enestaaende. Man 
skulde troe det ugjørligt uden at komme ind paa 
den philistrøse, vidtløftig didaktiske Genre; men 
Ploug kommer ikke Skjæret nær selv i en saa 
sammentrængt Skildring som: 

En Folkebølge fra Østen steg 
og rydded .Kulturens Felt; 
hvor Roma segned og Hellas veg, 
der seired Golgathas Helt. 

De vilde Stammer tog Skik og Lov 
bag Kirkens og Klostrets Hegn; 
Stridshamren smededes om til Plov, 
og Sværdet fik Korsets Tegn. 

Det er de ottehundrede Aars Udvikling fra Christi 
Fødsel til Begyndelsen af Danmarks historiske 
Tid, der er sammentrængt i otte Linier; med vir* 
kelig Finhed ere Udtrykkene valgte i Linien * Hvor 
Roma segned og Hellas veg*, hvor han i sin raske 
Forbifart yder Hellenismen sin Tribut af Aner- 
kjendelse som den Større af hine to aandelige 
Verdensmagter. Denne Cantate er om ikke Plougs 
ypperste Digtning, saa dog ialtfald uovertruffen 
af nogen tidligere eller senere i Skjønhed og Rig- 
dom ; Rhythmer, Sprog og Tankegang smelte i den 
sammen til et Hele, som neppe kan tænkes fuld- 
komnere. 

Plougs bevidste Formaal med sin Digten, som 
paa Bunden gjemte en Undervurdering af hans 
egen Aare, gjorde, at han aldrig følte sig ret som 
Digter af Faget; sine Frembringelser tiltroede han 



Digitized by VjOOQ IC 



XXXIX 

høistens kun et relativt Værd. Hans Respekt for 
dem, hvem han ansaae for > rigtige t Digtere— sær- 
ligt Oehlenschlåger og Chr. Winther — var stor; 
han elskede og beundrede dem, men følte blot 
ikke Kald til at være som de. Sagtens er der ikke- 
heller Grund til at beklage denne Aandsretning 
hos ham, der, idet den drog snevrere Grænser for 
hans Production, tillige bestemte og udviklede 
dens fremtrædende Eiendommelighed. 

Kvantitativt kunde han sikkert have præsteret 
meget Mere, som ogsaa meget Andet, end han 
gjorde, og det Ting af ikke ringere Værd. Hans 
lille rent lyriske Production er en Pryd for vor 
Literatur og indtager en Særstilling i denne; me- 
dens andre Digtere kun synge deres Savn og Læng- 
sel efter det, der fattes dem, ere disse Stemninger 
hos Ploug et forsvindende Tal : det er Lykken ved 
at eie den, han elsker, og den faste Tillid til denne 
Lykke, der hos ham strømmer ud i Sang, ikke 
hyppigt, men med des større Inderlighed. Man 
seer, at hans Aare har været rig nok; alligevel 
gjorde han Intet for forsætligt at udnytte den i 
stor Stil: hans Sang var som Nattergalens, der 
synger for sin Mage paa Reden, naar Dagens Støi 
omkring den er forstummet. Hans rent episke 
Digtning staaer ikke tilbage for hin, men er i Om- 
fang endnu mindre. Hovedmassen af hans Pro- 
duction er en Mellemting af eiendommelig Art: 
det er Digte med et Slags episk Underlag, der 
dannes af Fortids- eller Samtidsbegivenheder, 
hvorpaa saa Stemningen reiser sin Bygning i ly- 
risk Form. Men denne Lyrik har i al sin Flugt og 
Friskhed mærkelig Lidt af subjektivt Præg. Man 
kan hos Ploug læse Side op. Side ned uden at 



Digitized by VjOOQIC 



XL 

finde et >jeg€, >niig« eller *min<. Selv hvor det er 
Foraaret, Øresund eller det nye Aar, han synger 
om — endmere, naar Gjenstanden er Slesvig, Jyl- 
land eller Modersmaalet, er Digtet aldrig formet 
som Enkeltmands Følelser; stadig taler han som 
Ordfører, være sig for et Broderskab, en kamp- 
færdig Flok eller et helt Folk; altid er det »vi, vie 
og atter »vit, der tenderer henimod Fædrelands- 
sangen eller bliver det helt. Og dette Uegoistiske 
er ikke tilfældigt: saadan var han. Der er hos ham 
ingen diskret Sky for at vise sit Inderste for Alle, 
ingen bevidst, taktfuld Undgaaen af at stikke sin 
Person frem: det faldt ham blot aldrig ind at 
gjøre det. Naar han skrev et Digt, formede han 
det uvilkaarligt som en Fællessang, og sig selv 
følte han i Forhold til det blot som En, der sang 
med i Choret. I Indledningsdigtet til »Nyere Sange 
og Digtec, hvori han beskedent, men træffende 
tegner sig selv, sammenligner han sig med Sol- 
daten, en af de Mange; under et Hvil, 

•strakt pua Bakkeskræntens Lyng, 
kan en Flok jeg Tonen give, 
naar den raaber til mig: syng!« 

Denne Almen følelse hos Ploug, der næsten 
sprænger det Subjektive, gaaer endnu et Skridt 
videre, idet den stadigt griber ud over det givne 
Objekts Grænser: at hans Hjerte fyldtes af det, 
han sang om, laa for en stor Del i hans Naturs 
Tilbøielighed til bagved det Mindre og Specielle 
at fæste sit Blik paa noget Større og Generelt 
Ligesaa stærk som han var i at opnaae sin Virk- 
ning ved at individualisere paa rette Sted, ligesaa 
stærk var han i det stik Modsatte. Sang han en af 



Digitized by VjOOQ IC 



XLI 

sine mangfoldige Bryllupsviser, saa formede han 
den oftest til en tankerig Forklaring eller For- 
herligelse af selve Kjærligheden, den lille men- 
neskelige som den store guddommelige — , der for 
Leiligheden, hvortil den var skreven, kun havde 
den Særinteresse at være en ny udsprungen Blomst, 
men som kunde bruges varigt ved hvilkesomhelst 
lignende; skrev han ved en saa lidet epokegjø* 
rende Begivenhed som Landhusholdningsselska- 
bets Hundredaarsfest, saa formede han Digtet, 
uden at fjerne sig fra sit Thema, helt til en Fædre- 
landssang, som endnu 25 Aar efter kan synges. Er 
det Theaterbygningens Indvielse, gjør han Slut- 
ningssangen til en Bøn for Danmark, der kan 
bruges hvorsomhelst; er det Indvielsen af Viborg 
Domkirke, former han ligeledes Begyndelse og 
Slutning som rent kirkelig Digtning, der foruden 
paa det Nøieste at passe til Leiligheden tillige 
passer paa mange andre;* Midtpartiet gjør han 
til et historisk Digt om »Vor Fruec. Selv ved det 
mest i Øieblikket Indgaaende er der altid noget 
Almindeligt i hans Betragtning, der giver den Stor- 
hed og udvisker Leilighedspræget. 

Mere end om nogen anden Kunst gjælder det 
om Digtekunsten, at enhver af dens Udøvere selv 
skaber sig sin Technik; faa eller ingen Saadanne 
lægge noget egentligt Studium til Grund, selv om 
Tidsaandens Retning og literær og sproglig Ud- 
vikling ofte give fiere Samtidige en Skoles Fælles- 
præg og Navn. For Ploug laa det efter hans Aands- 
retning fjernt at være Andet end Autodidakt og 

* Slutningssangen af denne Cantate: »Huset er bygget, 
Herre, dig til ^e« har ogsaa været benyttet ved flere Kir- 
keindvielser. 



Digitized by VjOOQIC 



XLII 

fløite sine Viser efter Øret; paa det Formelle har 
han anvendt et Minimam af Studium og Reflexion. 
Fremmede Kunstmetre har han — udenfor de 
faa, der næsten ere Alles Fælleseie — aldrig brugt; 
Ottaven findes hos ham en fem— sex Gange, altid 
behandlet i den lidet strenge Form, som Paludan- 
Muller har gjort national, — ja, stundom endnu 
løsere i Behandlingen; ni Linier i en Strophe har 
han leilighedsviis ikke generet sig for, hvor det, 
han vilde sige, ikke kunde rummes i otte. Tre- 
liniede Stropher findes hos ham histog her; men 
den ægte Terzine har han kun een Gang gjennem- 
ført i et kort Afsnit. Af Sonetter findes hos ham 
en hel Del, i Reglen correkte, men af og til dog 
med vilkaarligt Rimskifte. Nibelungenstrophen 
har han eengang brugt i et episk Digt; — dermed 
er Alt nævnt. Forny rOalags-Rhythmer bruger han 
oftere; Helheden af Sprog og Metrum har den 
rette nordiske Kraft; men Stavrimenes rigtige 
Rækkefølge har han kun en eneste Gang (»Til 
Nordens Konger«, 1862) fuldt respekteret. Metrisk 
interessante Phænomener frembyder han ikke, 
medens de vrimle frem hos Oehlenschlåger, Hertz 
og Heiberg. Han holdt sig altid til Rhythmen i 
dens simpleste Grundform uden paa Formens 
Omraade at vove Experimenter eller søge at vinde 
nyt Terrain for Kunsten; Sligt laa ganske uden 
for hans Formaal. Hvor complicerede Strophe- 
former optræde hos ham, skyldes de altid en Sang- 
melodi, der har foresvævet ham, oftest en Bell- 
mansk; og Reminiscentser af denne Art stikke 
stundom som Nisser Hovedet op paa de mest 
uventede Steder, som i det herlige Afsnit af Uni- 
versitetscantaten >Frem drager Slægternes lange 



Digitized by VjOOQ IC 



XLIII 

Karavane«, hvis Begyndelse viser Paa virkning af 
tFlyv, Fugl, flyv«, og som derfra gaaer over i 
»Klang, mina flickor!« løvrigt var han lidet musi- 
kalsk; man mærker, at han ikke har Melodierne 
inde saa sikkert som Hertz, Heiberg og Hostrup. 
I det smukke Digt »Ungdommens Drøm« (I. Bd. 
S. 94) har han villet skrive paa Melodien »Herliga 
land«, men bygget Rhythmen paa et Compositum 
af alle fire Stemmer, der ikke kan synges paa 
nogen af dem. Navnlig i hans første Digtsamling 
lader sig stundom en mærkelig Mangel paa Sans 
for Velklang tilsyne jevnsides den allerede her 
overraskende rhythmiske Kunst; og en enkelt 
Gang mærkes denne Mangel ogsaa i hans senere 
Production. Alligevel var Ploug — i Modsætning 
til Grundtvig, for hvem Digtningen ogsaa nok saa 
meget var et Middel som et Maal — en fuldblods 
Kunstnernatur; det kunde ikke være Andet, end 
at han paa sin lange Forfatterbane ogsaa i det 
mest Formelle udviklede sig og steg Trin for Trin, 
selv uden at overskride den Begrænsning, der en- 
gang var ham naturlig. I sin fuldvoxne Periode 
tumler han sig ofte i de allervanskeligste Former 
som en Fisk i Vandet. 

Et talende Vidnesbyrd om, hvad han kunde 
præstere af Verskunst, er Digtet »Iver Huitfeldt«, 
i hvis 13 sexliniede Stropher et firedobbelt Rim 
er gjennemført; en af dem lyder: 

Men under den korte, forbittrede Kamp 

Kanonerne gløde af Brug ; 
snart fænge de ældede Planker som Svamp, 
og Uden faaer Næring af Tjære og Hamp 
og indhyller Stevnen i kvælende Damp 

og æder sig ind i dens Bug. 



Digitized by VjOOQ IC 



XLIV 

Et sikkrere Overblik over og en større Beher- 
skelse af de Rim, der staae til Raadighed, vil man 
vanskelig kanne finde Exempler paa. Alligevel er 
det mere i den overlegne Dygtighed, hvormed han 
bringer Sprogmetallet til at fylde Støbeformen, 
end i det Støbtes ydre Ciselering, at hans metriske 
Kunst viser sig. Der lader sig ikke tænke en mere 
fuldendt Helstøbthed end den, som f. Ex. Digtet 
til N. M. Petersen (1861) fremviser. At Versemaalet 
er yderst vanskeligt, veed enhver Tech niker; Slut- 
ningen lyder: 

Hil dig, du, hvis Læres 
Sæd alt frodig gror! 
Længe til os bæres 
end dit rige Ord! 
Og først da dit Øies 
Straale vorde slukt, 
naar du seer din Møies 
modne, gyldne Frugt!* 

Plougs Formsands maa i Virkeligheden siges at 
være overordentlig stor, og hans formende Evne 
er ikke mindre; mangelfuld er den kun, forsaavidt 
den nu og da nøies med at forblive i Værkets 
Indre, saa at dens organiserende Kraft ikke helt 
naaer ud til Overfladen; men Formen er aldrig 
dilettantmæssigt paasat udvendig fra. I sin dybere 
Betydning af »Maaden, hvorpaa det Mangfoldige 
forbinder sig til et Heltt (Welhaven) er den hos 
Ploug uovergaaet; hans Technik er i mere indre 

* Noget virkelig Nyt paa Rimkunstens Omraade kunde i et 
Sprog som vort vanskelig præsteres i vort Aarhundredes 
sidste Halvdel ; man vil alligevel see, at de her citerede Rim 
ikke ere uden Originalitet. Chr. Richardt, som erl^endte Ploug 
for sin Lærer, og hvis første Digtsamling udkom i 1862, 
turde netop af en Strophe som denne have lært Noget af den 
Rimkunst, hvori han som Virtuos overgik Læreren. Hostrup 
(■Nordens Kvinde«, 1851) har iøvrigt alt lignende Rim. 



Digitized by VjOOQ IC 



XLV 

Forstand, som den særligt viser sig i den logiske 
og grammatiske Sætnings Forhold til Metret, saa 
høit udviklet og sikker, at neppe nogen Andens i 
vor Literatur kommer den nær. I saa Henseende 
er han en af dem, af hvem man kan lære aller- 
mest 

Det er vanskeligt at sige, hvorvidt Ploug under 
sit tiaarige Studium — eller snarere tiaarige Ikke- 
Opgivelse — af Philologien har skjænket Qvinc- 
tilian en særlig Opmærksomhed; rimeligt er det 
vel neppe. Men vist er det, at ingen af vore Digtere 
anvender alle Stilistikens Figurer med saa bevidst 
Kunst og med saa stor Virkning som han. Som 
hans Stræben overfor sine Tilhørere stadig gaaer 
ud paa at vække og indprente, opflamme og rive 
med mere end at tiltale og forædle ved det blotte 
Skjønhedsindtryk, saaledes stiler hans Technik 
gjennemgaaende mod de kraftige Former fremfor 
de yndefulde. Stavrim ynder han stærkt; sine Ord 
fylker han i Verset som i en Phalanx, bygget af 
symmetriske Colonner; han slutter ikke blot gjerne 
hver Linie med et Skilletegn, men han fører Sym- 
metrien videre og opnaaer en egen indtrængende 
Kraft ved Parallelisme i Incisioner og Phrasering: 

Loven blev til, hvormed Landet skal bygges, 
Træet er sat, hvoraf Slægter skal skygges. 

Meget hyppig er hos ham en egen realistisk 
Massevirkning af Stof og Rhythme, som frem- 
kommer ved, at han gjør Linien toleddet, hvorved 
han faaer det enkelte Element til at virke med 
større Kraft: 

Stærke Mænd og ædle Kvinder, 
lyse Haab og dyre Minder, 
høie Maal og trofast Villie 
trives paa din Tillie. 



Digitized by VjOOQIC 



XLVI 

Sjeldent bruger han imidlertid Adjektiverne som 
her, hvor de frembringe Indtrykket af en vis Fro- 
dighed ; fremfor Epitheta, der kun udvide det efter- 
følgende substantiviske Begreb, foretrækker han 
at sammenknytte to saadanne Begreber ved en Ge- 
nitiv og gjøre hvert Udtryk billedligt: 

Fra Livets Mark, Naturens Have, 
fra Tankens Gruber, Fortids Grave, — 

hvorved paa engang et stærkere Incitament for 
Tanken gives og større Strenghed i Udtrykket op- 
naaes. Nu og da afgrænser han i disse Dobbeltled 
Dipodierne skarpt ved Skilletegn, stundom for- 
stærker han Klangen end mere ved Dobbelthed i 
Parallelismen : 

For Danmarks Land, for Folk og Drot, 
du varsler rigt, du lover godt. 

Han former endog stundom to fulde Sætninger i 
hver Linie, hvori Parallelismen er gjennemført til 
det Yderste: 

Saaret bløder, — det vil lukkes; 
Savnet brænder, — det vil slukkes. 

Ligeledes: 

Lær det taale, skal det lide; 
lær det seire, skal det stride ! 

Betegnende for Ploug er et Vers som »Vai 
stolt, vai høit og frit, vort Flag!« der i dets cha- 
rakteristiske Brug af Versfoden er saa impulsivt 
som muligt. Man vil see, at der i hele denne Side 
af Plougs Technik er noget med de oldnordiske 
Versemaal Nærbeslægtet. 



Digitized by VjOOQ IC 



XLVIl 

I Gjentagelsen er han stærk; snart virker hani 
ved Gjentagelse af det enkelte Ord i modificeret 
Betydning (Antanaklase; ogsaa Heiberg har Smag 
for denne Figur): 

Staa der i Malm trygt under Kirkens Skygge, 
som lidt gjenlød af Malmen i din Røst ! 

Stundom er det den blot pathetiske Gjentagelse 
af Ordet i samme Betydning: 

Men hvo der trives ved Uret og Vold» 
skælver af Angst bag Harnisk og Skjold, 
skælver for Tugtelsens Tordenskrald, 
skælver for sit Sebastopols Fald. 

Der er navnlig et enkelt Ord, der charakteriserer 
Ploug, og hvori hele hans Naturel ligesom con- 
centrerer sig, def er: Fremad! Frem! — og det 
gjentages atter og atter i hans Digtning. Vægtigt 
som Lurklang lyder det i den Klimax, der danner 
Slutningsstrophen af »Kong Fredriks Ligtoge: 

Nei, frem drager Hæren til Kongens Grav ; 

men frem paany, 
frem over Fjeld og frem over Hav, 
frem, til de sidste Skygger maa flye, 
frem, indtil Maalet langes og vindes, 
frem, til det Skilte samles og bindes. 

Ingensteds er dets Klang dog mere betagende 
ved sin Lidenskab end i >Reis jer af Leiet«, hvor 
han tilraaber Brødrene: 

Fremad, hvor Faren og Nøden er fælles ! 
Fremad, hvor Hæderens Krone skal naaes ! 
Fremad, hvor Fjendernes Skare ei tælles, 
men hvor den slaaes! 

Oftere er det en Sætning, han gjentager. Mægtig 
er den Stigning, han paa denne Maade faaer frem 



Digitized by VjOOQ IC 



XLVIII 

i »Sebastopols Fald«, hvor den første Strophe be- 
gynder: 

Bølge, som skum nier i sorten Hav ! 
hører du det? Sebastopol falder! 



den anden: 



Folk, som forliste Frihed og Magt ! 
hører I det? Sebastopol falder! 

Og den tredie: 

Fyrster og Herrer med Trællesind ! 
hører I det! Sebastopol falder! 

Af stor Virkning er ligeledes Gjentagelsen, naar 
han i »Peder GrifTenfeldt« begynder Slutnings- 
strophen med de to Linier, hvorined Digtets første 
begynder; overordentlig smukter den brugt i »Et 
Kys«, hvor Afsnittene 2 og 4 begynde ens, og hvor 
endvidere to fulde Stropher af Ungersvendens 
Tiltale til Jomfruen vende tilbage med den i sin 
Forskjellighed uforandrede Situation. 

Ikke mindre stærk end Ploug er i sine Ligheds- 
virkninger, er han i Modsætnings virkningerne. 
Fyndigt er Antithesen brugt, naar han sammen- 
fatter Dommen over Frederik VI. i Ordene: »Tiden 
var stor, og han var lille«. Og man skal lede om 
Mage til den Pathos, hvormed Contrasterne frem- 
træde i Strophen: 

Nu aabnes I\iddarholniens Kongebolig, 

hvor Døden holder Hof og Mindet Dom, 

hvor megen Sjæleangest sover rolig 

og Maalet staaer for mangen Stræben toiil; 

hvor Usselhed er lagt ved Storheds Side, 

graahærdet Kløgt ved Tant og Børneleg, 

den myge Stengel ved den stærke Eg 

og haardfør Manddom mellem Kvinder blide. 



Digitized by VjOOQIC 



XLIX 

Vil man have et fuldt Indtryk af Plougs Tech- 
nik, saa gjennemlæse man > Dronning Margrete t, 
hvori alle Straaler af hans stilistiske Kunst samle 
sig som i et Brændpunkt Der er i dette plastiske 
Billede ikke en eneste Farve, som gløder, ikke en 
eneste ny Metaphor. Stilen er saa streng, at den 
næsten er tør; Metrets Knaphed gjør den endnu 
strengere. Kun Tankens rolige Beherskelse, Spro- 
gets Adel og Talefigurernes mesterlige Anvendelse 
giver Billedet den forunderlige, statuemæssige 
Værdighed, som synes at voxe kjæmpehøi i Slut- 
ningsstropherne med deres tre Gange gjentagne 
>Hil være hun!« Parallelisme, Gjentagelse og An- 
tithese, — det er her hele Hemmeligheden ved 
Plougs Kunst, ligesom den ved Thorvaldsens — 
ialtfald efter hans egen Forklaring — kun bestod 
i en tilstrækkelig Mængde Ler, et Jernstativ og en 
Modellerpind. 

Den emphatiske Spørgeform bruger Ploug hyp- 
pigt: 

Hvad vilde du vel i den lumske Bugt, 

du Havets kneisende Svane! 

for, vingestækket og indelukt, 

at finde din bratte Bane? 

I det anførte Tilfælde gjentager han med stor 
Virkning Spørgsmaalet fire Gange. GriiTenfeldts 
Dommere tilraaber han: 

Hvo spørger vel nu om eders Ry? 

Paa Mindets Himmel det staaer som en Sky, 

men hans som en Nordlysflamme. 

Hvo blændes vel nu af eders Glands? 

Afbleget og dum den ligger om hans 

Portrait som dets rustne Ramme. 

. Det er Indignationens ægte Pathos, der her ud- 
taler en Dom i Form af et Spørgsmaal. 



Digitized by VjOOQ IC 



Ligesaa eiendommelig som Ploug er i sin Rhe- 
torik, er han i sine »Troper«, — Tankefigarerne 
modsat Talens. Hvor findes vel en dristigere Hy- 
perbol end i de Ord om Tordenskjold: 

Men ingen Bølge gaaer i Kattegattet, 

og ingen Brænding slaar mod Sveas S^Jær, 

der ikke til hans Heltery liar skaltet, 

der ei har seet hans raske Vikingfærd ; 

som ei haus glatte Lag har overdøvet, 

som ei blev tøilet af hans Villies Magt, 

saatidt han, lige glad og uforsagt, 

med Stormen eller Fjenden Styrke prøved. 

Med hvilken Kraft virker ikke Personiiicationen, 
naar han om F'rederik VU. siger: 

Fire Hundrcdaars Daad og Brøde 
skulle med ham for Dommen møde. 

I det fyndige Billedsprog er han stærk, som 
naar han kalder Orla Lehmann »Talsmand for 
Tidens treløbne Tankec eller charakteriserer Bell- 
man som »Han, i hvis Skjemt en Vemods Fuga 
klinger« eller skriver om Oehlenschlåger: 

I Sprogets Schakt nedsteg han dristig ene 
og hented frem dets skjulte Pragt. 

Mesterligt er det korte Billede brugt i Univer- 
sitetscantaten, hvor det hedder: 

Og bærer Kulturens Parthenon 
et Tavl, vort Folk kalder sit, 
saa lagdes derpaa den første Haaud 
ved Kong Christians Romerridt. 

Udtrykket maner her for Phantasien paa en- 
gang Menneskehedens fælles Culturarbeide frem 
under Billedet af Viisdomstemplet i dets majestær 
tiske Skjønhed, og dens Ud\ikling som en Parthe- 



Digitized by VjOOQIC 



LI 

nonsfrise med et fremskridende Tog af Skikkelser, 
der decorere det. Ikke mindre sikker er han i 
Billedets brede Gjennemførelse, som naar han 
sammesteds skriver: 

Frem drager Slægternes lange Karavane, 
trodsende Ørkenens Sand ; 
skiftende Førere, Feltraab og Fane 
stræber den mod Strimen 1 Himmelens Rand. 
Gjøglende Syner har sinket dens Fod ; 
Omveie spildte dens Tid og dens Evner: 
aldrig dog svigted dens Tillid og Mod. 
altid dog fremad den stævner. 

Endogsaa Ørkenens Luftspeilinger ere her med- 
tagne. Ogsaa i Massevirkningen af rammende Bil- 
lederer han stærk; om Linieskibet »ChristianVI II« 
hedder det: 

Nu ligger dii ved den flade Eng. 
du Hersker paa Bølgebjerge, 
en Samson, bastet i Skjøgens Seng, 
en Kjæmpe, myrdet af Dværge. 

Nu ligger du fast paa haarden Strand, 
hvem Hjærlige Havfruer vugged, 
en Løve, spiddet paa Dragetand, 
en Øm, af Ravnene plukket. 

Med samme fyndige Kraft, hvormed han tegner 
sine Billeder, former han sine Reflexioner: 

Det store undslipper fra Samtidens Dom: 

med Martyrens K rands eller Seierens om 

det tyer til Historiens Tempel; 

alt Andet, der røres i Menneskei-s Liv, 

forsvinder i Tidernes Perspektiv; 

kun det bærer Evigheds Stempel. 

Men bærer Ploug maaske Prisen for alle vore 
Digtere, hvad Udtrykkets Fynd angaaer, saa raader 
han paa den anden Side over en Pathos, hvori 
Ingen uden Oehlenschlåger er hans Lige. Man be- 



Digitized by VjOOQ IC 



LII 

høver kun at henpege til Digte som »ChristianVIII«, 
»Læssøec, »Dronning Margretet, »Danmark, dine 
Kæmpegrave«, »Sebastopols Fald«, »Peder Tor- 
denskjold« o. s. V. Hvem uden Ploug kunde vel 
skrive denne Strophe: 

Nei, endt var Banen og fuldbragt hans Gjeming, 
da Danmarks Svaner var i Leiei lagt, 
og den forløbne Spillers falske Terning 
var kun et Redskab for en større Magt. 
Kong Carl og han, de skulde følges sammen 
i Livets Tvekamp og i Dødens Fred, 
i Daadens Glands og Rygtets Evighed, 
thi de var Tvillingskud af Asastammen. 

Digtet til de Unge begynder: 

I Taage hylles vore Fædrekyster, 

som skulde Himlens Lys ei mer dem naae; 

tungt løfler Havet sine hvide Br>'ster, 

som om en Smerte rugede derpaa. 

I stormen, som de øde Skove ryster, 

der høres dybe Varselstoner gaae, 

og paa hvert Blad, der er af Træet revet, 

et >Mene Tekel Upharsin« staar skrevet. 

Næsten prophetisk er Klangen ved Thorvald- 
sens Hundredaarsfest i Afsnittet »Kaar vi finge 
karge«. Neppe er Plougs Pathos dog nogensteds 
mægtigere end i Digtet »Morgendrømme« (1869), 
særlig dets sidste Afsnit. Sproget er her ligesaa 
imponerende som Tanken; Storheden af hans 
Syn bringer En uvilkaarligt til at mindes Snorres 
Fortælling om Kong Olafs Syn før Slaget ved 
Stiklestad, da han tyktes sig at see længere og 
længere, til han tilsidst overskuede den hele Jord. 

Størst Virkning opnaaer Ploug dog ofte ved et 
Middel, der allermindst er beslægtet med nogen 
af Veltalenhedens skolemæssige Former, og som 
ligger al Rhetorik saa fjernt som muligt, — ved 



Digitized by VjOOQ IC 



LIII 

det ædle Udtryk, der forsmaaer al Udsmykning 
og i sin Knaphed blot siger det Nødvendige : 

Blegnet er saamangen Kind, 
færre er de Faa; 
men for Danmarks Ære 
vi end er nok at slaae. 

Og skjøndt han stundom med Mesterskab an- 
vender Hyperbolen, er det dog oftere ved et be- 
hersket Maadehold i Udtrykket, at han virker 
betagende, som naar han i Universitetscantaten 
efter den aabne Indrømmelse af vor Afmagt og 
Lidenhed slutter Afsnittet: 

I vor forhuggede Slgoldrand dog staae 
Navne, som Verden ei glemmer. 

Med Udtrykkets afmaalte Knaphed forener sig 
ofte stor Dybde i Tanken, som naar han slutter 
sin indtrængende Tiltale >Til de danske Kvinder« 
med de Ord: 

Vor Fremtid sover under eders Hjerte. 

Ordene have Sagastilens Kraft — man mindes 
Helge Hartbeinssons Ord til Gudrun i Laxdæla- 
saga; — men i deres væsentligste Betydning hen- 
vende de sig til Kvinden som Moder i dybere For- 
stand, — Opdragerinden for den vordende Slægt, 
hvis Tanker og Følelser endnu som Muligheder 
gjemmes i hendes eget Hjerte. 

Kraft er, som sagt, den Egenskab, hvoraf Plougs 
Stil mest er præget saavel i dens Fynd som i dens 
Pathos; men ligesom denne Kraft føles behersket, 
saaledes forener den sig med en sikker Lethed i 
Vendingen. Selv den smidige Elegance er ham 
ikke fremmed, som naar han i den tidt citerede 



Digitized by VjOOQIC 



LIV 

Cantate efter Forherligelsen af Christian I.s Værk 
ender Bønnen for Danmark med : 

Skjærm Ham, du gav dets gamle Spir at ba^re, 
den nye Stammes forste Christian. 

Ligesaa virkningsfuld soiii denne Sortie er, lige- 
saa Qern er den fra al conventionel Smiger. I 
Mindedigtet over Goldschmidt skriver han: 

Ei Korset smykke tør Levitens Grav; 

men Danmarks Korsflag over den skal vaje. 

Man forsøge her Virkningen ved at sætte et hvil- 
ketsomhelst Synonym i det fremhævede Ords Sted. 
Seet i Forhold til Forgængernes Digtning, frem- 
træder Plougs med et Physiognomi, der er ikke 
saalidt forskjelligt fra den i Aarhundredets første 
Trediedel fremherskende Type. Han kan minde 
om Oehlenschlåger i Pathos, om Hauch i Simpel- 
hed og ethisk Alvor, om Heiberg i Tankens con- 
cise Form, om Poul Møller i Djærvhed. Alligevel 
ligner han i sin Helhed Ingen af dem ligesaa lidt 
som nogen Anden. Han har øiensynligt lært Et 
og Andet af dem, men aldrig efterlignet dem. 
Hans Digtning er i sin Form mindre præget af 
Skole, i sit Indhold mindre af Abstraktion. I sin 
Tech nik bruger han de egentlig rhetoriske Figurer 
langt stærkere og med større Conseqvens end no- 
gen af de Ældre; men denne Technik er hos ham 
selvskabt, ligesom den ogsaa overalt sees at ligge 
den' kraftige Naturbegavelse nær. Ingen Kunst- 
digtning er saa rig paa Parallelismer, Gjentagelser 
og Contraster som vor Folkevise; selv den rhe- 
toriske Spørgeform (»Was zog er von dem Finger? c 
»Qui fist la chansonnette?«) viser sig andensteds 



Digitized by VjOOQ IC 



LV 

at være den naive Digtning ganske naturlig. »Aka- 
demiske kan derfor Plougs Eiendommelighed paa 
dette Punkt ingenlunde siges at være, og end 
mindre er den det paa andre, hvor han helt bry- 
der overtvert med al overleveret Stil. Overfor mo- 
derne Smaapoeters Mangel ikke blot paa Skole, 
men paa Alt, hvad der constituerer en Digter, 
kan Ploug unægtelig endnu synes en Bærer af 
Traditioner. Men sammenligner man Hertz's be- 
undrede »Slaget paa Rhedenc med en hvilken- 
somhelst af Plougs Fædrelandssange, vil man 
klart føle Forskjellen mellem Akademikeren og 
Natursangeren. Welhaven og Runeberg, med hvem 
Ploug blandt Nordens ikke-danske Digtere har 
størst Lighed, ere ogsaa i de Traditioner, som de 
følge, ulige mere akademiske end han. 

Del er ved sin Realisme^ at Ploug skiller sig saa 
bestemt fra Forgængerne; i den ligger hovedsage- 
lig hans Fortrin og hans Feil. Den moderne Kri- 
tiks sindssvage Brug af dette Ord, der har bragt 
det til at omfatte baade Naturalisme og Materia- 
lisme foruden aislags bagvendt Romantik, Mystik 
og literært Svinehold, — vækker fast Betænkelig- 
lighed ved undtagelsesviis at bruge det paa dets 
rette Maade for at betegne noget Bestemt; imid- 
lertid eier Sproget intet andet Ord, som kan er- 
statte det. Ploug var virkelig Realist; han var det 
lige til Fingerspidserne, og han var det fortrins- 
viis i Ordets bedste Betydning. Visselig existerede 
der for ham Realiteter i Mængde af anden Art 
end dem, som man kan tage paa med Hænderne. 
For ham var Fædrelandskjærlighed, Sanddruhed 
og selvopofifrende Uegennyttighed saa fuldt som 
Forræderi, Løgn og Egoisme reelt existerende 



Digitized by VjOOQIC 



LVI 

Kræfter, hvis Udslag vare ligesaa sikkert paavise- 
lige i Verdens Former og Udvikling som Virknin- 
gerne af Vind og Veir, af Dampkraft og Elektricitet 
Hans Livsanskuelse var urokkeligt grundet paa 
christelig Tro, og hver Enkeltbetragtning af ham 
havde sin dybeste Rod i Erkjendelse af Forskjel- 
len mellem Godt og Ondt. Han troede fast paa 
det Godes endelige Seir; og hans Helhedsbetragt- 
ning var forsaavidt i Kunsten som i Livet altid 
idealistisk. Realisme i Stofvalg og Disposition som 
Paludan -Mullers finder man heller aldrig hos 
Ploug. Men i Maaden, hvorpaa han i sine Opgaver 
griber Enkelthederne an, i sin Tilbøielighed til 
indenfor Skjønhedsgrænsen at gaae Virkeligheden 
saa nær som muligt, i sin Hovedstræben efter at 
naae det Skjønne gjennem det Sande og ikke om- 
vendt — er han afgjort Realist. Det fremgaaer til- 
dels af Alt, hvad hidtil er sagt om hans digteriske 
Stræben og Udvikling, ligesom han ogsaa om sig 
selv siger: 

Kun den virkelige Verden 
min Natur kan trives i, 
og i Synet paa dens Færden 
rummes al min Poesi. 

Det viser sig i hans Ordstilling, der mindre end 
Forgængernes afviger fra Prosaen. Det viser sig 
overordentlig stærkt i hans Ordvalg, naar han al- 
tid griber det efter hans Stemning mest betegnende 
Ord for en Ting, ubekymret om, hvorvidt man 
nogensinde før har seet det brugt paa Vers, som 
naar det i »Peder Griflfenfeldt« hedder: 

Og var det dog ikke hans største Fcil, 
at han kunde seile for fulde Seil, 
hvor I ikke hittede Løbet? 



Digitized by VjOOQIC 



LVII 

eller naar han et andet Sted taler om den nylig 
vakte Vikingaand som »en mandbar Søn af Ung- 
domskraftens Higen c. Det viser sig i hans illu- 
strerende Detailler, naar han f. Ex. taler om Rid- 
derens Borg, som 

iiu skjuler en Ætling, tier sysler beskeden 
med Bøndernes Tugt eller Studenes Rogt. 

Det viser sig i hans Sammenstillinger, naar han 
i »Peder Tordenskjolde giver Aarsag og Virkning 
i de fire Linier: 

En Skræderdreng sprang ned af Skræderbordel, 
fra Norges Kyst løb ud en liden «Snau< ; — 
og Vikingnanden over Nordens Hav 
fløj atter, ungdomskjæk og staalomgjordet. 

Vilde nogen af hans Forgængere have troet den 
første Linie mulig i høi Stil? Og vilde nogen af 
dem have vovet at fremstille det Faktum, den 
meddeler, som en Begivenhed af historisk Inter- 
esse? 

Ikke mindre Realist er han i sine Billeder, naar 
han om sig selv siger: »Hakkelse maatte jeg skjære 
i Døgnets Reisestald«, — naar han byder de Unge, 

at hvad der er forkuet, I skal rette, 
og trække, hvad forvredet er, i Led, — 

eller taler om »Vesterhavets Dands, naar til Høst- 
gilde Stormene sjunge«. Ofte er den malende Virk- 
ning af disse Billeder særdeles kraftig, som naar 
han ved 50 -Aars Studenterjubilæet skriver: 

Og hvem der stundom løser op 
for sin Erindrings gule Pakker, — 

eller i »Til de danske Kvinder« taler om det Øie- 
blik, »da. alle Fremtidsslotte sank ned som tørret 
Sand«; — stundom er Virkningen drastisk: 



Digitized by VjOOQ IC 



LVIII 

Vor Grundlov er kun en tolvaars Knægt 
i Lærredsbuxer og Vndmclstrøie. — 

ikke mindst i de bekjendte Linier: 

Men vi vil ikke drikke Dus 

med den, som spytler i vort Krus. 

Helt frie for Plathed ere hans Kraftudtryk ikke 
altid; men ofte hæve de stærke Ord sig til Indig- 
nationens Pathos, som naar han siger: 

Længe nok har vi strakt os i Almagtens Døs 
og sat fremmede Friller paa Skjød — 

Og næsten Aarestrupsk er Vendingen, hvor han om 
*Forløsningsordet«,der skal befrie hans bundne 
Melodier, skriver til sin Elskede : 

Paa dine I^æbers Rosenseng det sover. 

Realismen er fremtrædende overalt i hans Stil, 
i Talefigurernes Brug, i det Lune, der stundom 
gnistrer midt i hans Forbittrelses Pathos, som 
naar han læser Grundtvigianerne Texten for deres 
kritikløse Brug af alle Mesterens Ord og ender 
med at tilraabe dem: 

mon da I jer Pligt mod Sandhed ej brød, 
naar uden at vrage i Folkets Slgød 
I vælted den hele Bøtte? — 

Realist er han i sin Vane at tilspidse Tanken for 
at lade Modsætningerne virke med stærkest Lys 
og Skygge, — i Maaden, hvorpaa han med For- 
kjærlighed nævner Tingene ved deres rette Navn 
og hensynsløst, uanfægtet af Snerperi og Conven- 
tion blot søger det Udtryk for Tanken, som gjør 
det stærkeste Indtryk. Netop derved bliver hans 
Pathos ofte stor og hans Stil høi paa en anden 
Maade end den overleverede, som i Linierne: 



Digitized by VjOOQ IC 



LIX 

En eneste Nat udi Slegfredens Seng — 

og sprungen var hver en Taknemligheds Streng 

i Kongens forhærdede Hjerte. 

Med Plougs Realisme staaer imidlertid en Ho- 
vedsvaghed hos ham i nær Forbindelse; det skal 
ikke siges, at han som Digter er feilfri; han er 
det saalidt som nogen Anden. Ogsaa vilde det 
have været et Mirakel, om han, der saalidt aspi- 
rerede til kunstnerisk Rang, skulde have und- 
gaaet alle de Skjær, hvorpaa de mere profes- 
sionelle Kunstnere strande. Der blev i sin Tid 
med Grund anket over den Sloprokstone, der 
hersker i en Del af hans første Digtsamling; 
Sproget skjæmmes af burschikose, tildels udan- 
ske Udtryk som »fidel«, »Kneipe«, >Nu, ædle 
Børsteric o. s. v.; og om end hans senere Pro- 
duction ogsaa i, hvad finere Smag angaaer, viser 
store Fremskridt, opnaaer hans Sprog dog ikke 
i nogen Periode en i alle Frembringelser fuld- 
komment pletfri Renhed. Banebryder, som han 
var efter sin Natur, i sin Digtning som i Andet, 
roaatte han nu og da gribe feil; uimodsigeligt 
har han en blivende Fortjeneste af at have 
udvidet del poetisk brugbare Sprogs Omfang 
og derigjennem mere end nogen Anden — mere 
endogsaa end Aarestrup — - beredet Veien for 
en ny Retning; men den Kjækhed, der bryder 
gamle Grænser ned, og den Overlegenhed, der 
med sikkert Blik afstikker nye, findes sjeldent 
forenede i een Person. Det kan ikke være Andet, 
end at den, ,der som Ploug principmæssigt Intet 
forsmaaer af sit Sprogs Rigdom, moderne eller 
gammelt, høit eller dagligdags, ja ikke engang 
det Vulgære, hvor det blot synes ham at inde- 



Digitized by VjOOQIC 



LX 

holde en særegen Nuance, —[stundom kaster sig 
for pludseligt fra det Ene i det Andet, stundom 
gaaer i Moser og falder ned. Selve Tanken ram- 
mer han altid sikkert, men ikke altid dens poe- 
tiske Udtryk. At præcisere hans Feil paa dette 
Punkt vilde imidlertid være at løse det allervan- 
skeligste af Poetikens — som overhovedet af 
Æsthetikens — uløste, maaske uløselige Spørgs- 
niaal; den lader sig kun antyde exempelviis og i 
vid Almindelighed. Naar han etsteds siger: »Thi 
Aanden, Brødre, kan dog ej gaae /7øi7e/ic, eller 
taler om Frederik III, der »Folkets troskyldige 
Skare snød<, er Udtrykket simpelthen plat; naar 
han i Digtet »Til D. G. Monradc ender sin friske 
Beskrivelse af Naturens Foraarsdrøm med Or- 
dene: »Den drømmer da om Frihedens Idea, — 
er det let at see, at det er det philosopherende 
Kunstord, der her virker som en Spand koldt 
Vand; slige Feil ere hyppige hos Ploug som hos 
Heiberg. Naar han siger: 

Kulturens Fællessum har vi 
dog gjort vort Indskud i — 

er det klart, at han i det korrekte Billede gaaer 
selve det faglig-techniske Udtryk for nær. Men 
naar han i »Til de Unget taler om det Haab, der 
skal holdes levende, »til det slaaer ud sin Blomst 
i liflig Glorie og vorder klar og virkelig Historie*, 
er Svagheden allerede vanskeligere at angive ud- 
tømmende; med P. L. Møller at betegne den som 
»rhetorisk Plathede er kun at give den et intet- 
sigende Navn. Og naar han skrivei:: »Os ramte 
tungt de ydre Forholds Magt«, kan man kun sige, 
at han ogsaa her er udenfor den poetiske Ud- 
tryksmaades Grænser. 



Digitized by VjOOQIC 



LXI 

IkkeheHer kan det nægtes, at Ploug nu og da 
kan falde fra det Høie ned i det Lave, og det af 
en mere indre Grund end ved det blotte Ordvalg; 
det gaaer heri ham som Oehlenschlåger; men i 
Ligheden er der en stor Forskjel. Medens Oehlen- 
schlåger hyppigst falder ned i det Tomme, gjør 
Ploug det stik Modsatte: han kan stundom blive 
prosaisk tør ved et Indhold af Tanker, der i den 
Concentration, som han ikke vil give Afkald paa, 
vanskeligt eller sletikke lader sig beherske poe- 
tisk. En mere aristokratisk Kunstner offrer hel- 
lere Noget af den Tanke, hvis Tab ikke nødven- 
digt føles af Andre end ham selv, end han ofifrer 
Noget af den Kunstform, hvis Mangler føles af 
Alle. Dette laa ikke for Ploug. At sige netop, hvad 
han vilde, og Alt, hvad han vilde, maatte til sy- 
vende og sidst være ham vigtigst En saadan For- 
mens Overbebyrdelse med Tanker, der ikke helt 
ere poetisk gjennemarbeidede, kommer bl. A. til- 
syne i det omfangsrige Digt fra 1883 >Til Sam- 
tiden«, hvor der mellem Afsnit af stort Vid, stor 
poetisk Kraft og stor Fuldendthed i Udtrykket 
kan forekomme versificerede Prosastykker; det 
mangler ølensynligt den sidste Haand. Det kraft- 
løst Afdæmpede hos Heiberg, der i sin selvkri- 
tiske Sky for at sige for Meget stundom siger for 
Lidt,* finder man aldrig hos Ploug; han rammer 
altid Tanken lige i Pletten og holder til begge 

* »Selv den, som blot om hans Værker veed, 
men ei har kjendt hans Personlighed, 
Hvormeget table han ikke! 
Dog af hans Nærmeste vist ei Faa 
sig hid til hans Fest beskikke, 
og vist hos mangen en Ven der staae 
Vemods Taarer i Blikke.« 

Hbiberg: »Weyae«. 



Digitized by VjOOQ IC 



LXII 

Sider Udtrykkets rigtige Maal; men han kan nu 
og da i Linier som : 

Arbeidet er Velsignelse og Ære, 
ei Trællens usle Lod, men Frimands Kald, 
som skal det hele Samftinds Lykke bære 
og værne det mod Sygdom og Forfald — 

komme det Snusfornuftige hos Heiberg nær. Over- 
for slige Phænomener maa det dog erindres, at 
Ploug i Offentlighedens Interesse stadig følte sig 
forpligtet til at lade sin Muse tjene enhver Sag, 
som han fandt god; og at Inspirationen under 
hans Production af denne Art, hvor Tiden til 
Arbeidet ofte var knapt tilmaalt, ~ momentviis 
kunde svigte, er naturligt. Mere maa man undres 
over det Meget, som han har kunnet lægge i den 
af digterisk Værd, end over det Lidet, som den 
lader tilbage at ønske. 

For metriske Forsyndelser er Ploug ventelig 
heller ikke fri. Hans Kraft kan undertiden blive 
for haard, hans Versbygning knudret; navnlig 
blive hans Thesisstavelser stundom for tunge ved 
stærke Betoninger, der ikke lade sig sløife. Men 
selv i hans Feil er der en vis Naturkraft, der 
halvt eller helt forsoner med dem, fordi de lige- 
som synes prægede af hans Personlighed med det 
noget bistre Udvortes og det vægtige, rige Ind- 
hold. Stundom maa det endog siges, at et kunst- 
nerisk Instinkt leder selve hans Uregelmæssig- 
heder; naar han saaledes i »Skumring« ender sin 
lange, harmfuldt sørgende Charakteristik af Fol- 
ket med : 

Det som en stakkels Invalid 
er kommen fra en usel Strid, 
med Krykke i den matte Haand, 
med Tomhed i den slappe Aand, 



Digitized by VjOOQ IC 



LXIII 



med Krøblingtanker, KrøblingQed 
imod tophugne Øiemcd — 



er der en pathetisk Kraft i dette Slutningsgjen- 
nembpud af Rhythmen, som fuldkomment beret- 
tiger det. En ganske lignende Virkning træffer 
man et Par Sider længere fremme i Digtet, hvor 
han taler om »vor træskoede Fornuft t; det er, 
som man hører ham stampe i Gulvet; ogsaa i 
disse Virkninger er han hel Realist. Og naar han 
begynder Digtet om Griffenfeldt : 

De Nordhausbølger komme med Brask og med Bram, 

med sølvspættet Byg og med fuiiklemle Kam, 

i talløs, uendelig Række; 

da standser Klippeholmen dem i deres Fart, 

da sleile de vældig, da fnyse de svart, 

men knuses til Støv mod dens Vægge — 

saa fristes man til at sige: den første Linie er 
mod alle Regler, og alligevel gad jeg ikke und- 
være den i Helhedsvirkningen. Der er Noget i 
den af selve Brændingens Brusen og tunge, 
rystende Slag, ikke uligt Homers 7roX\)9\oio|3oio 
d^aXacci^c;. Seet under Eet er Strophen et Stykke 
malende Sprogkunst, der i Fuldendthed søger 
sin Lige; dens rhythmiske Mesterskab kulmi- 
nerer i den fjerde Linie (selvfølgelig læst 
w — v^— \-^w>^ — wv^w— ). Man føler formelig 
her i Rhythmens Huggen selve Stenvæggen, hvor- 
imod Havet brydes.* Sandheden er, naar man 
theoretisk vil forklare — og forsvare — Stro- 
phens Eiendommelighed, at Digteren her bruger 
en rent deklamatorisk Rhythme, som ellers er den 
meliske Versform og særligt hans egen Lyrik 

* End skjønuere bliver Strophen ved sin Symbolik, som 
udføres videre i de følgende, og ved sin Gjentagelse i Slut- 
ningsstrophen. 



Digitized by VjOOQIC 



LXIV 

fremmed. Ødsles med slige Virkninger maa der 
ikkeheller. 

Hvad der fra først til sidst giver Plougs Digt- 
ning dens gribende Kraft, er alligevel Noget, der 
ikke lader sig indregistrere under kunstneriske 
Virkninger, og som er uafhængigt af hans æsthe- 
tiske Fortrin og Mangler. Det er den Mandighed, 
som danner deres Sjæl, og som ved Læsningen 
træder En imøde fra hver Linie. Det er en Mand, 
man finder for sig, i Tanke som i Villie, i Glæde 
som i Sorg, i Fortrøstning som i Skuffelse, i Selv- 
betragtning som i Dom over Andre. Hvad der i 
sin Tid gjorde »Paaskeklokken kimed mildt c til 
en Sang, der var paa Alles Læber, var ikke kunst- 
neriske Fortrin; det var Digtets mandige Udtryk 
af den fælles Sorg og af den trods Sorgen urok- 
kede Tillid, som fandt Gjenklang i hele Folket. 
Og naar Hertz engang yttrede, at han regnede 
Plougs »Christian den Ottende« mellem de yp- 
perste Digte i vort Sprog, var det, som vakte 
hans Beundring, sikkert mindre hin Stoffets 
kunstneriske Beherskelse, hvoraf hver Linie i 
hans egen Production er præget, end noget An- 
det, hvori han følte, at Ploug var ham overlegen. 

Et fremtrædende Træk i denne Særegenhed hos 
Ploug er hans stærke Retfærdighedsfølelse. Ingen 
kunde elske sit Land varmere, end han gjorde; 
Ingen har besunget det med større Glæde og Stolt- 
hed over at høre det til, Ingen har mere brugt 
sin Digtning helt i dets Interesse for at vække, 
begeistre og holde det oppe; men Ingen har sagt 
det alvorligere Sandheder; Ingen har mindre over- 
vurderet det og forherliget det paa Andres Be- 
kostning. Den stærke Følelse for det Skjel, hvor 



Digitized by VjOOQ IC 



LXV 

en Virkning slaaer over i sin Modsætning, som 
er Qendsk mod al Overdrivelse, og som er specifik 
dansk i Ordets bedste Forstand, laa ham i Blodet; 
det nationale Skryderi, der i Perioden 1848—64 
stak Hovedet stærkt frem hos visse samtidige 
Digtere, og som i Virkeligheden er tydsk i Ordets 
sletteste Betydning, var ham saa Qernt som mu- 
ligt. Hvor ufordulgt han end lægger sit Fjend- 
skab for Dagen mod den indtrængende Tydsk- 
hed som saadan: 

øglen, som bider i Dannemarks Hæl, 

som øder dets Liv og som piner dets Sjæl, — 

faldt det ham aldrig ind at bruge Haansord om 
det tydske Folk, hvis Nationalfølelse han agtede 
høit, — endsige om dets Kvinder. Han kunde 
saaledes allerede i sin Ungdom paa Skamlings- 
banken synge: 

Og som der er Kraft i Rhinens Drue, 
er der Styrke i den tydske Sang. 

I Digtet sTydskemes Drikkelage (af »Slagetved 
Fredericia«) er der trods den veltrufne Tone et 
Maadehold og en Festivitas, der formelig gjør 
Digtet i og for sig smukt; Ironien ligger uden for 
det og viser sig kun i en Reflexvirkning fra det 
Efterfølgende. 1 den dramatiske Skildring af selve 
Slaget, hvor han indfører de Kjæmpende som 
talende Personer, kan han lade Soldaterne i Kam- 
pens Hede bruge Kraftudtryk og kalde Fjenden 
Krystre; under den rolige Overskuen bagefter, 
hvor han giver sine egne Tanker Luft, anslaaes 
en helt anden Tone: »Han bedre kjæmped, end 
hans Sag var værd«, hedder det om Modparten; 
senere, hvor han paa sin Vandring klarer sig 



Digitized by VjOOQIC 



LXVI 

Enkelthederne, lader han Øjet dvæle ved en Plet, 
>bag Voldens Band — her Fjenden kjækt og længe 
har holdt Stand«. Og dog var den Kamp, han be- 
synger, hvori de Beleirede ved et Udfald tilintet- 
gjorde Beleiringshæren , en i Historien enestaa- 
ende Seir. Ja endog efter 1864, i »Morgendrømme«, 
er hans Slutningsvision et Billede, hvori Germa- 
nen, slagen og myget, 

strækker mod sine 
jeungode Frænder 
ei længer Spydsod, 
men anbne Hænder.* 

I sin Prosa kunde Ploug nu og da gaae frem 
som en Bersærk og blive i høj Grad personlig og 
saarende; men saasnart han formede sine Tanker 
som Vers, fik Kunstneren i ham Overhaand, saa 
blev han uvilkaarligt en Ridder lige ud til Spidsen 
af Stridshandskerne. 

Ploug ventede ingen saakaldt Udødelighed som 
Digter og frygtede ingen Glemsel. Naar han i et 
af sine skjønneste lyriske Digte maler et Frem- 
tidsbillede af sig selv som En, der »vrages som 
en rusten Klinge, nu for sløv, men engang altfor 
hvas, c — og i den følgende Strophe talerom sine 
Sange, der da vil >i den trykte Bog kun gjemmes, 
som paa Hylden staaer, bedækt med Støv,« — er 
han Qern fraal Alfectation; der er i Ordene ingen 
Beklagelse over en forventet Skjæbnes Utaknem- 
lighed. Han vidste, at han overfor de Opgaver, 
han satte sig som sine Livsformaal, ærligt havde 
gjort, hvad han formaaede; han vidste, at han 
havde, som Schiller siger, »levet tilstrækkeligt for 

• Jvnfr. »Fædrelandet« 1866, Nr. 183, for 10. August, hvor 
den snmme Tanke antydes. 



Digitized by VjOOQ IC 



LXVII 

de Bedste i sin egen Tide; og med denne Bevidst- 
hed stod han fast i sig selv; han havde forsaavidt 
ikke Verden udenfor sig behov. De sidste Ord, 
han talede i sit Liv, inden han pludseligt sank 
sammen, medens han med Døden i Hjertet gik 
henover Gulvet, løde: »Det er dog mærkeligt, saa 
det Gulv gynger. € Der er noget forunderligt Be- 
tegnende i disse Ord, — Noget, der ligesom cha- 
rakteriserer Selvfølelsen i hans urokkelige Man- 
dighed: hellere troede han, at Grunden under 
ham gav efter, end at Noget i hans eget Indre 
skulde svigte. Og med dette Præg af Mandighed 
vil hans Billede blive staaende for Efterslægten i 
hans Digtning, selv naar meget Andet af hans 
Livsgjerning »forsvinder i Tidernes Perspektiv t. 
Saalænge der i Norden findes Nogen, hvem hans 
Tid med dens Strømninger og Bølgeslag inter- 
esserer, ville disse Sange ikke kunne glemmes: 
det er Perler, som Bølgerne i deres stærkeste 
Stigning have skyllet op paa et Sted, der er saa 
høit over dagligt Vande, at ingen følgende Bræn- 
ding igjen vil kunne skylle dem bort derfra. 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQ IC 



FØRSTE TIDSRUM 

1864-1872 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



FØRSTE TIDSRUM 

1864-1872 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQ IC 



1. SANGE 

NORDEN 

I 

EN Tro, saa fast som Fjeldets Fod 
og klar som Dalens Elv: 
at Han, som fæsted Stammens Rod 
og stærke Grene spredes lod, 
fuldbyrder, hvad han mente selv, 
og højner Kronens Hvælv. 

Et Haab, som Morgenstrimen lyst 
og rigt som Eng i Vaar: 
at hvad der rørtes taust og tyst 
fra Slægt til Slægt i Folkebryst, 
engang sin Fødselstime naa'r 
og Lykkens blide Kaar. 

En Kjærlighed f som visner ej, 
men voxer Stund for Stund, 
som smelter Is og tænder Maj, 
som flytter Sten og bryder Vej, 
og lønner Fjendens Underfund 
med Had af Hjertensgrund. 

— Det kræver Nordens Sag af hver 
sin Tjener tro og god; 



Digitized by VjOOQIC 



og dermed fylke vi vor Hær 
i Vinternattens Stjerneskær, 
og r>'kke fremad Fod for Fod 
med frit og frejdigt Mod! 



II 

NEJ, Nordens Sag er ikke tabt, 
fordi den ej er vundet; 
fordi en Slægt endnu ej Kraft 
til Slægters Værk har fundet; 
fordi den Hob, der Syn ej fik, 
som altid, galt i Byen gik; 
fordi den hjemmetydske Klik' 
af Angst og Harme ryster. 

Ej tabt, fordi paa Tidens Strøm 
en Boble Skum er bristet; 
fordi en dristig Ungdomsdrøm 
har lidt af Glandsen mistet. 
Vi lærte kun, at bedre fat 
der tages maa ved Dag og Nat, 
om vi vil løfte Bjergets Skat 
med viljestærke Hænder. 

Og ikke tabt, fordi der Bud 

gik om en Vaar, som isned, 

og kjælne Blomster, der sprang ud 

for tidlig, atter visned : 

paa een Dag byggedes ej Rom, 

og langsomt stiger Træet, som 

skal sprede Skygge videnom, 

og trodse Verdensstorme. I 

i 

Digitized by Google I 



Derpaa beror dets Voxekraft, 
om dybt dets Rødder ligge, 
om Stammen Marv og Bladet Saft 
af stærke Vande drikke; 
da kan det spotte Vejr og Vind 
og Frøers Kvæk og Ormes Spind, 
da skal engang i Solens Skin 
det brede stolt sin Krone. 

Og dybt er Enhedstanken lagt 
ved Folkehjertets Kilde: 
derfra den drager al sin Magt, 
og voxer jevnt og stille; 
kun Kundskabs Sol den venter paa, 
for helt sit Løvtag at udslaa, 
men trives og i Dage graa, 
og styrkes ved at prøves. 

Naar Timen slaar — det veed vi ej, 

om aarle eller silde, 

men Tanken viser selv vor Vej : 

at virke jevnt og stille; 

og Varslet lyder: vaag og bed, 

og gaa med faste, sikkre Fjed 

imod den Stund, som er bered, 

da Nordens Sag er vundet! 



III 

VI byggede paa Nordens Slot 
i lyse Sommerdage; 
vi syntes, frem skred Værket godt, 
der var kun lidt tilbage, 



Digitized by VjOOQ IC 



før Taget, lige højt og bredt, 
dets trende Fløje dækked, 
før Enhedsspiret, frit og let, 
sig op mod Himlen rækked. 

Men hvor er Slottet blevet af 

i Vinternattens Mørke? 

Hvor staar det Værk, hvortil vi gav 

vor fulde Ungdomsstyrke? 

Hvor blev hver Sten, hver Tømmerstok, 

vi tro' de fast forbunden? 

Det er jo, som om neppe nok 

vi havde muret Grunden! 

Har Troldene i Høj og Fjeld, 

Naturens onde Kræfter, 

da ranet alt vor Gjernings Held, 

spildt, hvad vi stræbte efter? 

Har de brudt ned ved Nattetid 

de næsten takte Sale, 

og spredt de Sten, vi slæbte did, 

igjen i Kløft og Dale? 

Nej, Slottet staar paa viet Grund, 

betegnet af Guds Finger; 

dets Fod er Folkehjertets Bund, 

hvor Stammeblodet springer; 

i Sandhedsild er brændt hver Sten, 

og Frihedskalken binder, — 

det Værk gjør Trolde ingen Men, 

mens Mørkets Time rinder. 

Men de kan vende Syn og Sands 
ved underlige Kunster; 



Digitized by VjOOQIC 



som de kan forme Elverdands 
af Mosens sure Dunster, 
som de kan tænde Højtidsild 
i Bjergets sorte Hule, 
de Alt, hvad virkeligt er til, 
i Taagesvøb kan skjule. 

Naar Østens Himmel farves rød, 

naar Hanen atter kalder, 

og Alt, som steg af Nattens Skød, 

afmægtigt sammen falder, 

da brister Kogleriets Slør, 

da klares Syn og Sandsen, 

da staar vort Slot, hvor det stod før, 

og fattes ene — Krandsen. 

Vi har ej bygt til Skam og Last, 

ej ødt vor Kraft og Møje; 

thi Nordens fælles Borg staar fast 

med sine trende Fløje. 

Om fix og færdig den at se 

os Lykken karrig negter, 

nu vel — saa veed vi, det vil ske 

ved Daad af yngre Slægter! 



DANMARK 
I 

DANMARK dejligst Vang og Vænge, 
stakkels lille Land, 
som ej kunde Ledet stænge 
fast for Mark og Strand! 



Digitized by VjOOQ IC 



Fjenden huser i din Have, 
plyndrer vore Fædres Grave; 
dine Sønners Blod er rundet, 
Bod dog ikke fundet. 

Og i Kampen staar du ene 
med dit stungne Bryst; 

i vor egen Stammes Grene 
tier Blodets Røst; 

Tærn ingen paa Bordet triller: 

om din Lod Europa spiller. 

Skal af Rigers Tal du slettes 
og dit Navn forgjættes? 

Nej, thi Gud har vakt af Dvale 

vore Fædres Aand, 
løst vor Tanke og vor Tale 

ud af Mørkets Baand, 
at du under egen Fane 
stolt skal vandre Livets Bane, 
og din Nakke aldrig sænke 

under Slavelænke. 

Kampens Saar du skal forvinde 

ved din egen Kraft, 
i dit rige Skød gjenfinde 

Mer, end du har tabt; 
og af Nøden skal vi lære 
mandig Lidelsen at bære; 
Alvor skal vort Sind bevæge 

og vor Gjerning præge! 

Hjertelaget, dybt og stille, 
viist i Prøvens Stund, 



Digitized by VjOOQ IC 



vælde skal som frugtbar Kilde 

altid af din Bund! 
Stærke Mænd og ædle Kvinder, 
lyse Haab og dyre Minder, 
høje Maal og trofast Vilje 

trives paa dinTilje! 



II 

Nu Øxen er ved Roden lagt 
af Danmarks Folkestamme, 
og dømt har Fjenders Overmagt, 
hvor først dens Eg skal ramme; 
den jydske Gren, der skyggebred 
har rakt til Sli og Trene ned, 
man kaste vil som splintret Ved 
i tydske Kakkelovne. 

Men har end Frost og Regn og Storm 
dens grønne Løv forpjusket, 
har giftig Svamp og graadig Orm 
sig ind i Barken lusket, 
saa steg dens Saft fra fælles Rod, 
og end dens Marv er sund og god, 
og om vi bort den hugge lod, 
saa maatte Stammen visne. 

Men, Gudskelov! det Folkeliv, 
som tidt i Ladhed blunded, 
som sygned tidt i smaalig Kiv, 
og tidt var rent forsvundet — 
det vaagner op i Farens Stund, 
det rejser sig fra Hjertets Bund, 



Digitized by VjOOQ IC 



10 



det knytter Haand, det aabner Mund 
og aander Haab og Styrke. 

Ja, Sorg og Lidelse og Nød 
skal nye Kræfter tænde, 
og sone Alt, hvad vi forbrød, 
og Tab til Sejer vende. 
Den gæve sønderjydske Mand 
vil ikke slippe Folk og Land, 
og vi vil holde fast som han 
paa gammel Arv og Ære. 

Og vi vil stole trygt paa Ham, 
som styrer Rigers Skæbne; 
som sendte Nederlagets Skam 
for bedre os at væbne; 
som truer os med Folkedød, 
at Folkeviljen, sløv og blød, 
lig Jernet gjennem Essens Glød, 
til skarpen Staal skal hærdes. 



III 

STAA fast, du lille Flok, staa fast 
i Stormens Brag! 
Alt knækket er din ranke Mast, 
og Tovet sprang, og Sejlet brast; 
du slingrer under Vindens Kast 

og Bølgens Slag; 
du driver mellem Rev og Skær, 
og ingen Ankerplads er nær, 
og intet venligt Morgenskær 

bebuder Dag. 



Digitized by VjOOQIC 



11 



Staa fast paa overskyllet Dæk 

med sikker Fod! 
En trofast Haand hinanden ræk! 
Lad Stads og Fjas kun blæse væk! 
Kast overbord din Pengesæk, 

men ej dit Mod! 
Husk paa, du er en Vikingæt, 
som ej tør blive ræd og træt, 
mens end tilbage er et Bræt 

af Skuden god! 

Og har du ingen Lods ombord, 

som Kursen veed, 
saa grib med egen Haand dit Ror 
og stjT paa Stregen ret i Nord, 
saa er du i det rette Spor 

til Havn og Red. 
Se op, som dine Fædre saaM 
Imellem Sky'r og Taager graa 
du ser den klare Stjerne staa, 

som ej gaar ned. 



A" 



IV 

K, Danmark, i dit lyse Skrud, 



som Vaarens Alfer listig væve, 
mens, jublende din Skjønhed ud, 
i Sky de glade Lærker svæve ! 
Du har dog Mørke i dit Sind, 
du har dog Taarer paa din Kind, 
som ingen Sol og ingen Vind 
idag kan klare eller tørre. 

Du savner af din Fædremuld, 
hvad tusind Aars Begær dig levned; 



Digitized by VjOOQ IC 



12 



du savner af dit Sønnekuld 
de Bedste, du har Sønner nævnet, 
som lærte Tro og lærte Taal, 
som Viljen hærdet fik til Staal 
i daglig Kamp for Modersmaal 
og Retten til sig selv at være. 

Du kan ej længer hvile trygt 
som i din Velmagts blide Dage; 
du nages af en lønlig Frygt 
for, hvad du har endnu tilbage: 
at den, der slog dig Ulivssaar, 
skal rane dig din Odelsgaard; 
at, voldført, du i Trællekaar 
skal gange for din Fjendes Borde. 

O, stol paa Ham, foruden hvem 
end ej en Spurv til Jorden falder, 
som tænder Lys i Mørkets Hjem, 
og Livet frem af Døden kalder; 
som bøjer dybt og prøver haardt, 
men tegner Hovmods Bane kort; 
som blæser Magt og Vælde bort, 
men rejser vældig op den Svage. 

Men fej dog først for egen Dør, 
om ovenfra du Hjælp vil have! 
Grav op det Pund, du spildte før! 
Kast bort din Ladheds Krykkestave! 
Beskik dit Hus! omgjord din Lænd! 
Fylk alle dine unge Afænd! 
I deres rene Sjæle tænd 
en stærk og enig Viljes Flamme! 



Digitized by VjOOQIC 



13 



Da skal for\ast den Morgen gry, 
som Haabet for dit Øje maler, 
da til din Kyst fra blodrød Sky 
med Sejersbud Valkyrien daler; 
da hvad du tabte, vorder dit; 
da du skal aande trygt og frit 
og dobbelt glad, for du har lidt 
og stridt for din gjenvundne Lykke. 



SØNDERJYDERNE 
I 

GJÆSTER fra vor Smertes Kilde 
og vor Længsels Havn, 
Tak, at mod vor I vilde 

vende Snekkens Stavn! 
Sagt jer har et sikkert Nemme, 
at I her endnu er hjemme, 
altid — hvordan saa I regne — 
mellem eders Egne. 

Det, som jer i Brystet banker, 

er det danske Blod; 
eders Følelser og Tanker 

derfra skyde Rod; 
det, som fra jer Læbe lyder, 
som jer Mening ret kun tyder, 
som kun fuldt jer Fryd kan sjunge, 

er den danske Tunge. 

Hvad Naturen selv har villet, 
det er klart og vist: 



Digitized by VjOOQ IC 



14 



samme Med og Maal den stilled 

for os her og hist. 
Hvad den ened, det kan krænkes, 
hvad den søndred, det kan lænkes; 
men dens Ret kan ej fortrænges, 

og dens Lov ej vrænges. 

Derfor skal I aldrig slippe 

eders Haab og Tro ! 
Overmagten kunde klippe 

Danmarks Jord ITo; 
men dets Folk, som Gud det skabte, 
ej sin Ret at være tabte; 
det er eet, og vil det blive, 

mens det er i Live. 

1 skal se den Dag oprinde. 

Sandhed vinder Sejr, 
og for alle vide Vinde 

spredes Løgnens Lejr, 
da den Urel, som er øvet, 
da den Troskab, som er prøvet, 
faar sin Løn, — og Hjertelaget 

faar vor Grændse draget! 



II 

SOM flygtig Gjæst paa Jydens Grund 
du, Broder, staar; 
du, som er skudt af samme Bund, 
som samme Klang har i din Mund, 
som delte med os Hvilens Stund 
og Kampens Kaar! 



Digitized by VjOOQ IC 



15 



Hvad Gud har skabt eet Kjød, een Sjæl, 
er søndret af en Grændsepæl, 
og Skammel blev for Fjendehæl 
din Odelsgaard! 

Men aldrig var vort Hjerteslag 

saa fuldt og rent 
for dig og for vor fæUes Sag, 
som nuj da under Fængselstag 
du spejder efter Friheds Dag, 

om snart, om sent; 
og aldrig stod du os saa nær, 
som nu, da fremmed Navn du bær, 
og Dannebroges Farveskær 

er dig forment. 

Thi vist vi veed, du holder Stand, 

mens Tiden gaar. 
Din Tro paa Ham, som frelse kan, 
din Trofasthed mod Folk og Land, 
dit Ønskes Flugt, din Længsels Brand 

ej Magten naa'r; 
og af din Viljes sejge Ved 
du tømrer os et Grændseled, 
som end, naar Dybbøl ramler ned, 

urokket staar. 

Vend trøstig kun dit Blik mod Nord! 

Vi svigte ej. 
Nu er der Grøde i vor Jord: 
i Sorgens Fure, Savnets Spor 
en herlig Fremtids Spire gror, 

en Folke-Maj. 



Digitized by VjOOQIC 



16 



Og al den Kraft, som voxer op, 
og alt det Mod, som sætter Kaop, 
og alt vort Ha ab med Blomst i Top 
— det gjælder dig! 



DE SØNDERJYDSKE KVINDER 

I ædle Kvinder, I, hvis Lod 
er vorden Fjenders Lag, 
med Sorgens Byrde, Harmens Braad, 
med Længselssuk og Savnets Graad; 
hvis Hjerters frie, stolte Slag 
dog voxed Dag for Dag — 

Hav Tak for Alt, hvad I har lidt 

og stridt i Lys og Løn ! 
Kun Gud alene veed, hvor tidt 
jer Tanke leded Mandens Skridt; 
hvor ofte eders Raad og Bøn 

har født en Gjerning skjøn. 

Og I har gjemt vort Modersmaal 

paa Hjertets Kistebund, 
og skuret Rusten af dets Staal, 
og gnedet blank dets g^^ldne Skaal, 
saa højt og fuldt i Folkets Mund 

det klinger denne Stund. 

I baaret har den danske Sang 
paa Læbe from og blød, 
saa den, til Trods for Vold og Tvang, 



Digitized by VjOOQ IC 



17 



blev Tolk for Folkets dybe Trang, 
blev Trøst i eders Sjælenød, 
og tændte Viljens Glød. 

I lagde nys en Gave god 

for Kongebrudens Fod; 
men dyrere end Ædelsten 
er eders Attraa, stærk og ren, 
og mere værd end rødest Guld 
er eders Tro og Huld. 

GRUNDLOVEN 

I 

SAA gammel som Folket er Frihed i Nord 
og Lov efter Allemands Tjekke ; 
og havde vi holdt os i Fædrenes Spor, 
vi ejed nu Mere af Lykke ; 
da havde vi værget vor Odel og Arv, 
da havde vi raadet for Nordens Tarv. 

Men finere syntes os Fremmedes Skik, 

og Tydskland var Visdommens Sæde : 

vi Riddere derfra og Junkere (ik, 

til Bonden paa Nakke at træde; 

der hented vi al Slags Umyndigheds-Stof 

og Enevoldskonger med alt deres Hof. 

Og da saa tilbage til Fædrenes Kaar 
os førte Kong Fredrik den Danske, 
de Vaner, vi lærte i Trældommens Aar, 
vi kunde ej aflægge ganske; 

Carl Plougs Digtk. 



Digitized by VjOOQ IC 



18 

vi sidde om Frihedens dækkede Disk, 
men skændes, om vi vil ha' Kjød eller Fisk. 

Men, Venner, det gjælder — om ret jeg forstod 

at Mundene snart blive mætte; 

at Frihedens kraftige Kost giver Mod 

og Magt til vor Byrde at lette; 

at Kræfterne voxe i Stilhed og Fred 

til atter at hele vort brustne Led. 

Vor Troskab mod Friheden vise vi vil 
ved ikke at kævles og kræse, 
til en af dens Fjender forsøger det Spil, 
at snappe den bort for vor Næse. 
At den gaar i Arv efter os uden Men, 
skal være vor Kjærligheds Prøvesten! 



II 

DENGANG af Vintersøvnen lang 
vort Folkeliv blev vækket, 
og den fornys rimfrosne Vang 
af grønne Spirer dækket; 
da Vaarsol farved Kinden rød 
og Gnister i vor Tanke gød, — 
de unge Viljer Vej sig brød 
i trende brede Strømme. 

Vi vilde: hvælvet højt og let 

Frihedens Tempelbue, 

med Plads for Hvermands Pligt og Ret, 

med Sandheds Altarlue; 

vi vilde : Slesvigs væne Brud 

af fremmed Bolerskab fri't ud, 



Digitized by VjOOQ IC 



19 



og Asastammens skilte Skud 
i Broderpagt forente. 

Men nu, da slukt er mangen Kraft 
og Manges Livsdag k vel der, 
hvad har vi naa't, hvad har vi tabt? 
Ak, Sønderjylland træller, 
og Enhedstankens lyse Skin 
er blændet af et Taagespind; 
alene Frihedstemplets Tind 
det undtes os at højne. 

Der maa vi altsaa søge Bod 
for hvad vi end ej naa'de, 
og Unde Kraft og hente Mod 
til Skæbnens Lov at raade. 
Det ligger i vor egen Haand, 
om dygtigt Legem, mandig Aand, 
udløst af alle Mørkets Baand, 
fortjene skal at leve. 

Vi kan ej løfte Sværdets Fang, 
som hugger Lænken over; 
vi kan ej tvinge frem den Trang, 
som end hos Brødre sover; 
men vi kan voxe. Mø og Mand, 
ved Viljens Magt og Hjertets Brand 
saa højt, at dette lille Land 
af ingen Stormagt skygges. 

Vel er vi mod de Mange faa, 
men vi kan vorde stærke, 
naar Unge, Gamle, Store, Smaa 
vil følge samme Mærke. 



Digitized by VjOOQ IC 



20 



Naar ret hver Evne vorder brugt, 
naar alt det Onde faar sin Tugt, 
naar alt det Gode bærer Frugt, 
skal Danmark evigt leve! 



DEN 17. MAJ 

DU Gamle deroppe, med Sne i dit Skæg 
og Fossernes Lyd i din Tale, 
der sidder saa tryg bag din Graastens-Væg 
og tjelder med Gran dine Sale ; 
der, skjønt med Verden du regner Aar, 
som Gut mellem Nutidens Gubber staar. 

Hav Tak, at du g jemte i trofast Hug 

for Modens omskiftende Vinde, 

med gammeldags Enfold og graanet Brug, 

os Fædrenes Mæle og Minde ! 

Skal Maalet være et enigt Nord, 

maa Vejen gaa i det fælles Spor. 

At selv ej du vanslægted, saa' man den Dag, 

da Fjeldbunden under dig bævred, 

da hen du blev slængt som et herreløst Vrag, 

men opgav dog ræd ikke Evret; 

men satte til Gud din Tillid fast, 

og hejsede Frihedens Flag i Mast 

Og om det var »Hastværk«, du gjorde dengang, 
ipan Lastværk det ikke skal kalde: 
var Friheden da ikkun Enkeltes Trang, 
saa er den nu Livsluft for Alle; 



Digitized by VjOOQIC 



21 



og Værket, som trodsede femti Aar, 
i Arv til de seneste Slægtled gaar. 

Men havde ej da i din Karvestok du 
den syttende Maj ladet skæres, 
hvor var mon den Femte i Juni da nu? 
Og naar fik vel Granderne deres? 
Foran du gik, og vi Andre bag: 
Hurra for Norriges Mærkedag! 

Da lagdes paa Ejdsvold det kraftige Frø, 

som nu er en trekløftet Stamme; 

derfor skal vi prise den Dag under 

og Norrige selv med det Samme : 

det gamle, trofaste Broderland 

med bløde Hjerter bag stensat Strand! 



KONG FREDERIK DEN SYVENDE 
I 



R' 



) UNDET har sig Aarets Kreds 
fra hin Søndag stir, 
da Kong Fredrik lukked 
sit milde Øje til. 
Slutter Kreds om hans Grav, alle danske Mænd! 
Thi vor Fremtids Banner vajer over den. 

Da det var, som Danmarks Dag 
sluktes med hans Blik, 
som en Natteskygge 
henover Folket gik. 



Digitized by VjOOQ IC 



22 



Da det var, som Danmarks Held 
blegned med hans Kind; 
onde Varslers Angest 
laa tungt paa Folkets Sind. 

Og hvad vi fornam hin Dag, 
er fuldbyrdet alt: 
hans og Thyras Virke 
foruden Sværdslag faldt. 

Sønderjyllands dyre Jord 
er i Fjende vold, 
plettet Danmarks Ære, 
og brustent Rigets Skjold. 

Danmarks gode Tid er endt, 
Fimbulvinter kom ; 
Trængsel, Strid og Møje 
forkyndte Nornens Dom. 

Hvad Kong Fredrik var for os, 
glemme vi dog ej ; 
thi hans lyse Minde 
skal vise os vor Vej. 

Frihedsbrevet, han os gav, 
stande skal ved Magt; 
thi ej bedre Værge 
i Folkehaand blev lagt. 

Og som han mod Høj og Lav 
lige jevn var selv, 
Loven imod Alle 
skal gjøre lige Skjel. 



Digitized by VjOOQ IC 



23 

Leve vi vort eget Liv 
paa vor egen Vis, 
»Frederik den Danske^ 
det vorde skal til Pris. 

Stræbe vi mod Broderpagt 
i trefoldigt Nord, 
træde vi vor Konges, 
vor tabte Høvdings Spor. 

Saadan skal Kong Fredriks Aand 

gaa fra Slægt til Slægt, 

og hans Hæder leve 

i Folkets Varetægt. 
Slutter Kreds om hans Grav, alle danske Mænd! 
Thi vor Fremtids Banner vajer over den. 



II 

OM han var stor, om han var vis, 
og om paa Rygtets Vinge 
til Verdens Grændse sig hans Pris 
vil gjennem Tiden svinge? — 
Derpaa vi æske intet Svar, 
vi kan det godt undvære: 
vi vide, hvad for os han var, 
og hvad der er hans Ære. 

Fra Enevældens Babylon 

hans Højsind os udløste, 

og i vort Skød med gavmild Haand 

han Frihedsguldet øste: 

sit rustne Spir paa Fortids Grav 

han slængte som en Krykke: 



Digitized by VjOOQ IC 



24 



og se, del blev en Aronsstav 
med Frugt og Blomstersmykke! 

Og Fristelsernes Time kom : 

fast overalt paa Jorden 

det unge Liv blev svajet om 

i gammel, mølædt Orden; 

men han, som gav vor Frihed Form, 

sit Værk ej vilde slippe, 

mod Træskheds Pust og Hadets Storm 

stod Kongen som en Klippe. 

Og dengang fra vor lave Kyst 
højt Oprørsbaunen lued, 
og hvert et ærligt, trofast Bryst 
for Danmarks Skæbne grued, — 
da voxed Mod, da voxed Magt, 
og let blev Nød og Smerte, 
fordi vi mærked, at i Takt 
med vort slog Kongens Hjerte. 

Og som det var hin første Vaar, 
da fast til sig han bandt os, 
saa blev det i de sexten Aar, 
han sad som Drot iblandt os. 
Som han paa os sig trygt forlod, 
saa fuldt paa ham vi tro'de; 
i Hvermands Bryst et Slot der stod, 
hvori Kong Fredrik bo'de. 

Og som vi var hans Værn og Vagt 
i Livets korte Dage, 
vi holde vil ved Hævd og Magt 
det Værk, han lod tilbage. 



Digitized by VjOOQ IC 



25 



Hans kjære Træk skal ej forgaa : 
om dem skal Kunsten værne, 
og han skal ses, som vi ham saa, 
endnu i Tider flerne. 

BONDESTANDEN 

DA Bonden sled i Tøjet 
som Herremandens Træl, 
sad Sløvhed ham i Øjet . 
og Mørke i hans Sjæl; 
da Embedsmand og Borger 
ham traadte som en Hund, 
sin Trøst for alle Sorger 
han fandt paa Glassets Bund. 

Den Tid er nu forsvunden 

og kommer aldrig mer; 

hver Dannemand i Bonden 

ikkun sin Lige ser; 

af Kronprinds Fredrik sprængtes 

de gamle Tiders Baand, 

og Frihed Alle skænktes 

af Honning Fredriks Haand. 

Skal Danmark høste Nytte 
udaf sin Konges Værk, 
dets Bonde maa det støtte 
med Skulder bred og stærk, 
og fremme det med Lempe, 
og vogte det for Fæld, 
og trofast for det kæmpe 
endogsaa mod sig selv. 



Digitized by VjOOQ IC 



26 



Og skal med Skjel og Rette 
han agtes Ligemand, 
saa maa han og udslette 
hvert Spor af Trællestand, 
og Aandens Frihed vinde, 
og tømme Kundskabs Skaal, 
og, høj og stolt i Sinde, 
gaa frem mod Livets Maal. 

Da skal vort lille Rige, 
saa søndret og saa svagt, 
saasandt Gud lever, stige 
til Hæder og til Magt; 
og melde skal vor Sage: 
hvad vanfør Slægt har tabt, 
det vundet blev tilbage 
af Folkets egen Kraft! 

LANDBRUGET 

RUGEN bølger over Danmarks Vænge, 
høj som Manden, vægtig som hans Arm ; 
Kvæget strækker sig i Kløversenge, 
Hesten dandser stolt for Bondens Karm; 
hist en By og her en Gaard der dukker 
venlig frem af Agrens gyldne Flod, 
medens Qernt derude Havet vugger 
Snekken, som bær bort vor Overflod. 

Men se blot et Hundred Aar tilbage! 
Da var Skuet ej saa trøstefuldt; 
da stod usle Hytter uden Tage, 
brugte til at stille Kvægets Sult; 



Digitized by VjOOQ IC 



27 



dengang gav den stenbesaa'de Fælled 
lige Lidt af daarligt Græs og Brød, 
medens paa en Hovmark Bonden trælled, 
sløvet af Vankundighed og Nød. 

Er da Maalet naa't, som ædle Sjæle 
dengang satte sig til Danmarks Held? 
Tør vi prise Bernstorffs Eftermæle, 
uden i hans Aand at handle selv? 
Nej ! — Er vore Grændser blevne trange, 
trangere ved fremmed Svig og Vold, 
Folkets Kraft maa øges mange Gange, 
og dets Jord gi' mange flere Fold. 

Mangen slimet Vig maa Havet slippe, 
mangen bundløs Mose bære Sæd, 
og hvor magre Faar af Lyngen nippe, 
fede Øxne finde Hvilested; 
mangt Uvidenhedens Hul maa fyldes, 
Egennyttens Sumpe grøftes ud, 
frem af svage, bløde Hjerter trylles 
Viljer, som kun bøje sig for Gud. 

Fremad! — er det Sejersraab, som lyder 
ned til os fra vore Fædres Grav. 
Fremad! — højt og lydelig os byder 
Skæbnens Varselsrøst og Nuets Krav. 
Fremad i det Smaa som i det Store! 
Frem i samlet Flok og Enkeltmand! 
Fremad for Nødvendighedens Spore! 
Frem af Kjærlighed til Folk og Land ! 



Digitized by VjOOQ IC 



28 



ST. HANS HOSPITALS 
HUNDREDAARSFEST 

SAA tung er ingen Sot som den, 
der Tankens Traade bryder, 
saa alt det Virkelige hen 
i Nattedæmring flyder; 
saa Følelsernes Brønd er tom, 
og tabt al Mindets Eje; 
saa Spøgelser kun flakke om 
paa Sjælens øde Veje. 

Dog var en Tid saa blind og haard, 

de Syge at forstøde; 

de tro'de, at Forstandens Skaar 

var Straf for egen Brøde; 

og Lindring gav Hygæas Skaal 

ej dem, som haardest trængte; 

man topped kun Ulykkens Maal 

og dem i Fængsel slængte. 

Men, Gudskelov, den Tid forsvandt 

for Dage lyse, milde, 

da Videnskaben Vejen fandt 

til Sotens skjulte Kilde; 

da Hjerte i hvert Samfund slaar; 

da »Slot« paa Slot man bygger 

for dem, hvis Hjernes Uhrværk staar, 

fordi det er istykker. 

Gaa vi endogsaa tidt paa Sned 
i megen Blindhed bundne, 
vi har dog Lov at glædes ved 
de Fremskridt, som er vundne. 



Digitized by VjOOQ IC 



21) 



Held hver en Menneskligheds Borg, 
hvert Kjærlighedens Tempel, 
hvert Tag til Ly for Sot og Sorg, 
som bærer vor Tids Stempel! 



FANEN 

VAJ højt, vaj stolt og frit, vort Flag 
med Dugen hvid og rød, 
og vidn, vor Sag er Danmarks Sag! 
Vi vil ej savnes paa den Dag, 
da Tærningen om Liv og Død 
skal rulle i dets Skød. 

Vift til os kjækt og frejdigt Mod, 

og Tro, som vakler ej ! 
Vift Styrke til vor Arm og Fod, 
og Sundhed til vor Hjerterod! 
Vink frem Enhver, som følger dig, 

ad Pligtens lige Vej ! 

Og mind os om, at, hvor vi gaar 

for Folk og Fædreland, 
os mangen kjærlig Tanke naa'r, 
og manget ædelt Hjerte slaar 
af samme Følelse i Brand, 

hos Kvinde som hos Mand! 

Vaj højt, vort Mærke, fra din Stang 

i Solskin, Regn og Vind! 
Flyv lystig gjennem Skov og Vang, 



Digitized by VjOOQ IC 



30 



ombrust af glade Stemmers Klang; 
men væk og Alvor i vort Sind! 
Vi* os til Manddom ind! 



STUDENTERSANGFORENINGENS 
JUBILÆUM 

FORDUM sang Studenten sine Sange 
ugenert af Kunstens Rem og Læst; 
Øret kunde Melodien fange, 
Stemmen fulgte, som den kunde bedst. 
Den, der ingen havde, sang foruden; 
• Harmoniens Lov og Taktens Maal 
spurgtes der ej om — og Sangerguden 
flygted tidt for et bacchantisk Skraal. 

Men da fløj der Toner over Sundet, 
vækkende som Lærkens Slag i Vaar, 
og da følte han, at regelbundet 
dobbelt Magt og Fylde Sangen naa'r. 
Flux en lille Flok af flinke Gutter 
under Kunstens Fane samlet blev; 
Hartmann tog imod dem som Rekrutter, 
— nu er han »den gamle Gardes« Chef. 



Hælvten af femti Aar 
slet Ingenting formaar 

over dem, som Idealet følge; 

frejdig og frisk og fuld, 
farvet af Solens Guld, 

ruller end Studentersangens Bølge. 



Digitized by VjOOQIC 



31 



Vide blev hørt dens Leg: 

op den ad Kleven steg, 
krused Fyrisaaens stille Vande, 

aanded et Suk fra Nord 

ud over Sliens Fjord, 
jublede fra Himmelbjergets Pande. 

Vide blev følt dens Magt : 
Slægtskabets Kald blev vakt 

i hvert Bryst, som Sangens Glæde gjemmer. 
Den gav det første Stød: 
snart rundt om Land der lød 

Kor paa Kor af mange tusind Stemmer. 

Og medens Tiden gik, 

sin Hal den bygget fik 
og profetisk smykt med grønne Væxter, 

og dernæst b3rttet om 

sit Repertorium, 
tydske Vers med Christian Richardts Texter. 



Disse Vægge faste 
rejste Sangens Lur, 
magted og at kaste 
ned en Skillemur: 
Danmarks Mør stod Qerne 
fra Studentens Hjem; 
men de kom her gjerne, 
naar vi kaldte dem. 

Og naar Salen fyldtes 
af en Rosenflor, 
og dens Skjønhed hyldtes 
af vort glade Kor, 



Digitized by VjOOQIC 



32 



skjulte Strenge stemtes 
af sympathisk Lyst. 
kjære Minder gjemtes 
i taknemligt Bryst. 



Men ej formaa'de vore Kvad 

at stille Danmarks Nød: 
at binde hvad der skiltes ad, 
at knuse Fordom, Løgn og Had, 
at styrke Slægten, slap og blød, 
til Sejer eller Død. 

Dog skal der over Vangen gry 

for^dst en nyfødt Dag: 
vi skimte alt bag Nattens Sky 
dens Frihedssol, dens Hædersry; 

i Tro paa Morgenklokkens Slag 

vi svinge Haabets Flag. 

Med Sindet let og frejdigt Mod 

vi gaa vor raske Gang : 
og trættes stundom end vor Fod, 
og støde Næsen vi til Blod, 

til Trøst paa Vejen tung og lang 
vi Ungdom har og Sang. 



STUDENTERJUBILÆET 1865 

1AD OS ude for i Aften lukke 
^ Nuets Krav, déts Nød og Strid og Slid! 
Lad os ned i Mindets Bølge dukke, 
leve om igjen vor Ungdoms Tid! 



Digitized by VjOOQIC 



33 



Her om Stand og Stilling ej vi spørge, 
se ej bøjet Ryg og graanet Haar : 
vi er atter Russerne fra Fyrre, 
Ingen af os over tyve Aar. 

Studiegaardens Bom vi heldig klare, 
aaben ligger Livets Landevej ; 
frejdig mod det Qerne Maal vi fare, 
rundtom grønnes Alt i frodig Maj. 
Folkeaanden, som i lange Tider 
tog paa Enevældens ^rix sin Lur, 
rører sig og sine Øjne gnider 
under Klang af Præstens Vækker-Uhr. 

Vi, som vaagne er til Verden baarne, 
vi er med i Tidens raske Færd, 
med at storme Fordoms skumle Taarne, 
med at smedde Diskussionens Sværd. 
Hist i Vimmelskaftets trange Kamre 
vi vor egen Esse bygget fik, 
hvor vi lige ufortrødent hamre 
løs paa Videnskab og Politik. 

Vi er med, da Dyrehavens Tage 
bredes over Brødrene fra Lund; 
vi er med, da under trende Flage 
»Iris« haster ud af Øresund; 
vi er med, da Nordens Opsang ender 
Glemsels Taushed i Margretes Hal; 
vi er med, da Venner møde Venner 
første Gang igjen paa Fyrisval. 

Vi er med endnu — vor Ungdoms Farve 
fem og tyve Aar har ej slidt bort; 

Carl Plougs Diotk. 3 



Digitized by VjOOQ IC 



34 



vore Børn den efter os skal arve, 
thi den er af ren og ægte Sort 
Mindet om den vil vi aldrig tabe: 
i dets Skygge skyder Haabet Knop, 
og dets Aande Kraft og Mod vil skabe 
til at bære Nuets Byrde op. 



KOMMUNITETETS 
TREHUNDREDAARSFEST 

FRA Luthers Læbe Gnisten fo*r, 
som Videnskabens Fakkel tændte, 
og Aandens lange Trældom endte, 
der mørkned det fribaarne Nord. 
Da fyldtes Christierns Høresale 
af Snillets Klang og Lærdoms Tale, 
af lyttende Studenters Flok. 

Men Knopperne paa Kundskabs Træ 
i Vinterkulden matte hængte; 
thi, for at foldes ud, de trængte 
til Højmods Sol og Mildheds Læ. 
Kun Herremænd var paa det Tørre, 
men Skolens Pebling sang for Dørre, 
og tidt Studenten tigged Brød. 

For ham sit Bord i Klosterhal 
med Mad og 01 Kong Fredrik dækked, 
at ej, af Armod vingestækket, 
han svigte skulde Aandens Kald; 



Digitized by VjOOQIC 



35 



og over Adelsgaardens Rester 

sig hæved snart for Kongens Gjæster 

Regensens trygge Broderly. 



Og den kongelige Huld 
imod Videnskaben lønnes, 
alt dens Vaar i Danmark grønnes, 
løfterig og varselsfuld : 
Marken, nys af Sneen hvid, 
op af skarpe Plovjern brækkes, 
kraftig Sæd i Furen lægges, 
Spirerne mod Lyset strækkes 
i den anden Fredriks Tid. 

Aldrig Nid og Nag et Ry 

som Niels Hemmingsens kan stjæle; 

Anders Vedels danske Mæle 

skaber Saxos Bog af ny ; 

Sundet Kongesnekker bær 

hen mod Hveens grønne Høje; 

Jordens Herskere sig bøje 

der for Granskeren, hvis Øje 

fylker Himlens Stjernehær. 



Men Somren kommer ej, som Vaaren lover, 
med Fuglesang, med Grøde og med Duft; 
ikkun en enkelt haardfør Plante vover 
at skyde Blomster i den klamme Luft. 
Om Aanderne gror Overtroens Skimmel, 
og Livet døses hen i Raaheds Dunst, 
mens Enevælden fra sin tydske Himmel 
ser ligegyldig ned paa boglig Kunst. 



Digitized by VjOOQIC 



36 



Og Talens Ridderspil, som skulde Krydder 
og Tankens Frugter bragt til Klostrets Bord, 
er kun et Narrespil om hule Nødder, 
en aandløs Gjætteleg med velske Ord, — 
til Fader Holberg Viddets Svøbe svinger 
og jager Svinene fra Templets Grund, 
til Modersmaalet, frit og myndigt, klinger 
fra Lærestolen som i Folkets Mund. 



Luen paa Musers Alter, som svagt 
flimrer i dæmrende Tider, 
savner dog aldrig aarvaagen Vagt; 
mangen en Helt for den strider, 
indtil det dages og Kundskabens Magt 
sig udvider. 

Ungdommens Kreds om Klosterets Bord, 
altid kun fattig og liden, 
drager i Tidens Gjerning dog Spor, 
sender sin Deling til Striden, 
kjendes paa Navne, der mindes i Nord 
nu og siden. 



Trehundred Gange Aarets Bølge fured 

Evigheds Hav; 
manget et Værk, henfarne Slægter mured, 

ligger i Grav. 
Det kun, der Sandheds Herredom befæster, 
det kun, der bærer Aandens Mærke, staar, 

som for Fredriks Gjæster 

Christians Gaard. 



Digitized by VjOOQIC 



37 

Vaar efter anden løve sig dens Linde, 

og falme hen; 
Klyngen, som samles broderglad derinde, 

spredes igjen ; 
men deres Idræt følger fælles Veje, 
for deres Stræben samme Maal er sat: 

klare Tankers Eje, 

Kundskabens Skat. 

Saa skal det vorde alle Tider efter, 

det tør vi spaa. 
Frem mod vort Maal med ufortrødne Kræfter, 

til vi det naa! 
Foran blandt dem, der efter Sandhed søge! 
Rede til Kamp for den paa ærlig Vis! 

Saadan vil vi øge 

Stifternes Pris. 



Den Arv, vi efter Fædre tog, 

er dog det Lands, 
hvis Ros de vandt, hvis Last de drog, 
hvis Billedtræk i Sagas Bog, 
selv naar de skæmmes, fængsle dog 

vort Sind, vor Sands; 
som. Død og Undergang bragt nær, 
blev sine Børn kun mere kjær, 
og lige ung og dejlig bær 

sin Foraarskrands. 

Men fik i den forgangne Old 

det for sin Huld 
til Løn kun Kundskabs magre Fold 
og Ærefrygt, halv varm og kold, — 



Digitized by VjOOQ IC 



38 



det kræver nu til Skærm og Skjold 

sit Sønnekuld; 
det kræver hver en Sene spændt, 
mod sig al Hu og Gjerning vendt, 
i høje Flammer Hjertet tændt 

og tro som Guld. 

Da er der Haab om Ende god 

paa Danmarks Nød; 
at Oldtidskraft og Fremtidsmod 
vil skyde op af Sjælerod, 
og sent, men sikkert, finde Bod, 

hvad Fædre brød. 
Da er der Haab om helet Vang, 
med Frihedstræ og Blomsterfang, 
med Tankeflugt og Toneklang 
i Morgenrød. 



CARSTEN HAUCH 

VI hilse dig, du ædle Sangergubbe, 
med store Syner og med høje Maal, 
med Lærketoner over Høstens Stubbe, 
med Sandheds Most i Skjønheds gyldne Skaal 
Du, som ved Granskerflid har stræbt at fatte 
Naturens Kræfters hemmelige Spil, 
før du forstod, at Følelsernes Skatte 
og Fantasiens Land dig hørte til! 

Fordi du altid har dit Øje rettet 
mod Idealets himmellyse Tind, 



Digitized by VjOOQ IC 



39 



derfor har Tidens Gang din Fod ej trættet, 
og Vejens Støv ej plettet har dit Sind. 
Fordi dit Hjertes Bølgegang end vækkes 
af Friheds Luftning, som i Livets Vaar, 
derfor af Rimfrost ej din Streng bedækkes, 
og ung du blev i fem og sytti Aar. 

Ak, du har bøjet dybt i Sorg dit Hoved, 
og du har hulket i din varme Sjæl, 
da du saa* briste Alt, hvad Haabet loved, 
og Danmark trædes under Fjendehæl; 
men hør dog atter Skovens Fugle sjunge, 
og se den svinge sine grønne Flag! 
— Saadan gjenfødes Haabet i de Unge, 
og engang sejrer Nordens store Sag. 



STEEN STEENSEN BLICHER 

HEDELÆRKEN, den Uden Fugl, 
hygged bag Lyng paa Tue, 
svang sig dog fra sit lave Skjul 
højt mod Himlens Bue, 
lysnede om Jyllands Strand, 
tindrede for Folk og Land 
som en Nordlys-Lue. 

Hedelærken, den fattig Fugl, 
ej ed knap Klæder egne, 
hented sig dog af Lykkens Hjul 
Guld, som kan aldrig blegne, 
Drømme-Havens Rosenflor, 
Tanke-Havets Perlesnor, 
Sangens Trylleevne. 



Digitized by VjOOQ IC 



40 



Hedelærken, den flygtig Fugl, 
havde saa klart et Øje, 
saa', hvad der rørte sig i Skjul 
under en Vadmels -Trøje; 
tegned i sin dunkle Krog 
Folkelivets Billedbog, 
Bindestuens Saga. 

Hedelærken, den stakkels Fugl, 
ruged paa egen Smerte, 
magted at tænde Glædens Jul 
dog i saa mangt et Hjerte; 
kvad med Stemme høj og ren 
Drapa over Bautasten, 
vakte Folkeaanden. 

Hedelærken et Hædersnavn 
blev blandt Danmarks Fugle; 
Livet bandt det til Sorg og Savn, 
Døden det ej kan skjule. 
Lysnende om Jyllands Strand, 
tindrende for Folk og Land 
staar dets Nordlys-Lne. 



VED EN NORDMANDS 
HJEMREJSE 

HILS hjemme ibag Fjeldets Mur 
og Kattegattets Bølger, 
hvor Nordens fattige Natur 
saa megen Skjønhed dølger! 



Digitized by VjOOQ IC 



41 



Hils Goustas snebedækte Ring 
og Urens nøgne Vildhed! 
Hils Elvens overgivne Spring 
og GraneUens Stilhed! 

Hils der de Gamle, som ej kan 
den danske Søster glemme, 
men elske hendes lave Strand 
og hendes bløde Stemme; 
som ingen Skilsmis-Dom har hørt, 
der delte Aandens Eje; , 

i hvem ej Stammens Blod blev tørt, 
da hver gik sine Veje! 

Hils der de Unge, som gaa frem 
til Kamp med fældet Landse, 
og smykke vil det gamle Hjem 
med nye Hæderskrandse; 
som dristig ruske Slægten op 
af Bygdelivets Dyner, 
og pege over Fjeldets Top 
mod store Fremtidssyner! 

Hils dem fra os, som Post nu fik, 
hvor Dør og Rigler mangle, 
mens forhen legende vi gik 
med Illusionens Rangle, — 
hils dem fra os, som, vaagne nu, 
med alle Sener spændte, 
med mandigt Sind og trofast Hu 
paa Kampens Morgen vente! 

Sig dem, at ved vor aabne Port 
sig Nordens Kredsløb runder; 



Digitized by VjOOQ IC 



42 



her voxer det sig helt og stort, 

hvis ikke, gaar det under. 

Sig det saa højt, som du formaar, 

at det dit Folk maa nemme 

og vælge, førend Timen slaar. — 

Farvel og hils derhjemme! 

CHRISTIAN HOSTRUP 

HVOR er din Ungdom med Skæmt og Sang 
med fulde Glas og tomme Lommer? 
Ak, den er gaaet al Kjødets Gang; 
du seer alt gulnes Livets Sommer. 
Dengang du nød din Musas rige Gunst, 
nu banker paa din Dør hun tidt omsonst; 
ej for en Del, 
men sand og hel, 
et mere ydmygt Kald du fulgte. 

Men hvad du har i din Ungdom skabt 
véd Musens Hjælp og eget Snille, 
det har ej Maal eller Mæle tabt, 
fordi du selv er bleven stille. 
Det klinger end som Lærkeslag i Vaar; 
det høster Latter, og det Glæde saar; 

det blev en Mjød, 

kraftig og sød, 
som styrker Folkeaandens Nerver. 

Studentens Liv i Regensens Krog 
du for Studenter vilde male; 
dit Blik paa sig da hans Gjenbo drog, 
du lytted paa hans Færd og Tale. 



Digitized by VjOOQ IC 



43 



Og se, Kontrasten huede dig bedst; 
du bød Filistrene hos os til Gjæst, 

malte faa flot, 

trufne saa godt, 
at Livet aldrig kan gaa af dem. 

Og lig en Samson din Kobbersmed 

brød op Studenterscenens Fængsel, 

gik ud og løfted med Skulder bred 

Theaterporten af dens Hængsel. 

Duftvaudevillen duftede sin Vej, 

men Christen Madsen vandt sin Sejr for dig, 

rejste paa Tråds 

din Numerplads 
>med Løvefødder og Gesvejsning«. 

laften fylder Familien Smidt 

de fem og tyve Aar med Ære; 

thi den har baaret dit Navn saa vidt, 

som Scenens Kunst et Navn kan bære. 

Men denne Kreds det var, som Fadder stod, 

da du din Førstefødte døbe lod: 

vor Ret er den, 

som Førstemænd 
at dele al din Faderglæde. 

BRYLLUPSSANGE 
I 

DERFOR Kjærlighedens Arne tændes : 
for at lyse klart, naar Mørket ruger; 
for at varme mildt, naar Frosten knuger; 
for at trøste ømt, naar Lykken vendes; 



Digitized by VjOOQIC 



44 



for at Livets Strenge kunne klinge 
sammen sødt i rige Melodier; 
for at Sjælene, naar Klangen tier, 
luttrede til Gud sig kunne svinge. 

Derfor Kjærlighedens Arne tændes: 
for at To skal dele Sorg og Gammen ; 
for at To skal virke trofast sammen 
og mod Maalet deres Kræfter spændes; 
for at de skal dele Byrden lige; 
for at de skal voxe, mens de ældes; 
for at de skal løftes, naar de fældes, 
gjennem Kamp og Møje til Guds Rige. 



II 

KJÆRLIGHED er eu Palme bred, 
som voxer af Hjertebunden, 
vifter Køling i Dagen hed 
og luner i Aftenstunden; 
Grenen bugner af Yduns Frugt, 
Sangens Fugle paa deres Flugt 
hvile sig i dens Krone. 

Kjærlighed er et Stjerneskær, 
som tændes paa Sjælens Bue; 
gjennem gøglende Skyggers Hær 
os leder dets klare Lue; 
viser Vej til den sidste Havn 
gjennem Lidelse, Kamp og Savn, 
straalende Trøst og Lise. 

Kjærlighed er en Livsens Magt, 
den stærkeste, som der findes; 



Digitized by VjOOQ IC 



45 



fuldt den kræver sit Offer bragt, 
for sand og sikker at vindes; 
trodser saa Rum og trodser Tid, 
ganger med Sejr af Livets Strid, 
rækker til Evigheden. 

Kjærlighed er et Naadens Bud, 
et Glimt af Himmerigs Glæde; 
hvor den lever, der lever Gud, 
og der er hans Kraft tilstede. 
Han er dens Forsvar og dens Vagt, 
helliget haver han dens Pagt; 
han vil dens Hjem velsigne. 



III 

GAA ud af Herrens Hus, I To, 
og rejs jert Tag og sæt jert Bo 
med Kjærlighed og Haab og Tro, 
og se saa fremad trygt! 
Thi hvor hans Sæd har slaaet Rod, 
der vækkes Kraft, der voxer Mod, 
der trættes ikke Hu og Fod, 
der svinder Mismod og Frygt. 

Hans Lys skal hvidne Vindvets Glar, 
og holde Arnens Lue klar; 
hans Glæde tjelde Væggen bar 
og højne Stuen lav; 
hans Fred skal gjøre Sindet let, 
og Panden ren og Ryggen ret 
og fuldt og frit jert Aandedræt, 
indtil I lægges i Grav. 



Digitized by VjOOQIC 



46 



N 



VI 

u valser Stormen gjennem Lund 
og danser Ril paa Engen ; 
og Solen ta'r sin Morgenblund 
og søger tidlig Sengen ; 
og Natten sine Stjerner ind 
i Taageteltet gjenner, 
og klemmer baade Skind og Sind 
med vaade, valne Hænder. 

Og som Naturen Danmark staar, 

beskæmmet og bedrøvet; 

det Blomsterskrud, hun bar i Vaar, 

nu hvirvles hen i Støvet; 

og Skygger dække hendes Vang 

og Folkets Øjelaage; 

de Stjerner, det har set engang, 

dem skjuler Røg ogTaage. 

Da er det godt, i saadan Tid, 

et Hjem paa Jord at eje, 

et Hvilested fra Livets Strid 

og paa dets dunkle Veje; 

hvor Kjærlighed har Lampen bragt, 

og Troskab bredet Dugen, 

og hvor Sabbathens Fred er lagt 

udover hele Ugen. 

Et Hjem med Hjerters Harmoni, 
som i Klaverets Strenge; 
hvor Aanderne sig røre fri, 
men aldrig skilles længe; 
hvor smaa Bekymringer maa fly 
for Nyn af bløde Stemmer: 



Digitized by VjOOQ IC 



47 



hvor selve Sorgens sorte Sky 
faar gyldne Glædesbræmmer. 

Velsignet være hvert et Hjem, 
som er, hvad det skal være! 
Og Gud besk3rtte det og dem, 
som har hinanden kjære! 
Det ny, som smykt iaflen staar 
som Haabets lyse Tempel! 
Det gamle, der i mange Aar 
var lysende Exempel! 

Og det, hvorfra de Begge kom, 

som Strømme fra en Kilde; 

hvor nu den Ene vanker om, 

saa ensom og saa stille; 

hvor Mindets Alfer Skildvagt staa 

om Gaarden og om Marken, 

— didhen skal Tankens Traade naa 

og hilse Patriarken! 



V 

GUD sender Vaaren til Marker og Skove : 
Solstraalen vækker de Spirer, der sove, 
frigjør af Hylstret den svulmende Knop, 
væver et Løvslør om Stammerne nøgne, 
aander sin Glands ind i Blomsternes Øjne, 
kalder til Ottesang Fuglenes Trop. 
Vaaren, dens Liv og dens Pragt og dens Glæde 
er dog kun Led i Tilværelsens Kjæde, 
er kun et Forbud om Sommer og Høst. 

Gud sender Vaaren til Mand og til Kvinde: 
Kjærlighed vækker i slumrende Sinde 



Digitized by VjOOQIC 



48 



drømmende Længsel og higende Savn; 
Sjælene voxe sig frie og høje, 
Hjerterne sødt mod hinanden sig bøje; 
Livet er rigt i den Elskedes Favn. 
Kjærlighedsvaaren, den duftende Blomme, 
er dog kun Løftet, at Frugten skal komme, 
trives og modnes til Evigheds Høst. 

FOR OPLYSNING 

LUK op for Lyset! — Skod og Lem 
j maa ej dets Straaler indestænge, 
mens udenfor staa Nok, som trænge 
til Trøst og Lægedom af dem. 
Blot for at varme Lærdoms Potte 
og Selvbeundrings Syn at gotte, 
er Lyset ikke blevet til. 

Det tændtes, for at En og Hver, 
hvis Aand af Tørst og Hunger lider, 
som Mørke ser paa alle Sider, 
og ej har Maal for eget Værd, — 
at han sin Vej skal trøstig træde 
og gjøre Gavn og høste Glæde 
for sig og for sit Fædreland. 

Det tændtes, for at slaa i Kvag 

nedarvet Ladheds haarde Pandser, 

som Sjælens Væxt og Trivsel standser, 

og kvæler Hjertets frie Slag; 

for bort at jage Død og Kulde, 

og løfte Sindet over Mulde 

mod Himlens Hvælv og Stjernens Glands. 



Digitized by VjOOQIC 



49 

Det tændtes, for at modne til 
de vakte Sjæles Ungdomsgrøde; 
for at faa Kinder til at gløde, 
og Hjerter til at fange Ild, 
saa Viljerne kan sammen klinge, 
og Armene vil Sværdet svinge 
for Fædrelandets gode Sag. 

Luk op for Lyset! saa det snart 

vort danske Hus maa gjennemstrømme; 

saa alle Spøgelser maa rømme, 

og alle Levende se klart; 

saa her maa vorde godt at være, 

og lyde Tak og Pris og Ære 

til Ham, fra hvem alt Lyset kom. 

VED FREGATTEN 
»TORDENSKJOLDS« HJEMKOMST 

VELKOMMEN hjem fra Kinas Kyst 
til gamle Danmarks Moderbryst, 
I, som har Qerne Folkeslag 
med Ære vist dets Flag! 
Vi veed, hvorhen end Farten gik, 
jer Tanke har gjort ret Bestik, 
og Hjerternes Kompas ombord 
har peget imod Nord. 

I har ej øvet Heltedaad: 
af intet Blod blev Planken vaad; 
Kanonerne sang kun Koral 
til Hilsen og Signal. 

Carl Plouos Oiqtk. 4 



Digitized by VjOOQIC 



50 



Men I har baaret over Sø 
Kulturens spiresvangre Frø, 
og gjennem Havets Afgrund lagt 
en Vej for Ordets Magt 

Nu styrte Østens Sfinxer ned, 
naar York og Yeddo tales ved, 
og Vestens Folkebølgers Drøn 
naa'r op til »Solens Søn«. 
Og da er Aandens Herredom 
befæstet over Tid og Rum, 
naar hele den bebo'de Jord 
kan høre samme Ord. 

Med Ret I danske Mænd var med 
at knytte et af Kjædens Led; 
thi hint Naturens store Fund 
er gjort ved Øresund. 
Dengang i Oceanets Seng 
I sænked ned den klingre Streng, 
da lued fra Fregattens Stavn 
Hans Christian Ørsteds Navn. 

Staar Danmarks Magt blandt Riger lavt, 

er stakket kun vor Folkekraft, 

har Svig og Vold vor Grændse brudt, 

og Brødre Trældom budt, — 

i Videnskabs og Kunstens Krands 

er manget frodigt Blad vort Lands; 

Kulturens Fællessum har vi 

dog gjort vort Indskud i. 

Velkommen da fra Rejsen lang 
igjen til Fædrelandets Vang, 



Digitized by VjOOQ IC 



51 



til Virksomhed og mandig Færd, 
dets Tak og Ære værd; 
til Haabet om, at vi, skjønt smaa, 
ved fælles Hjælp skal Maalet naa, 
og leve ædelt, skjønt og frit, 
naar ærlig Hver gjør Sit! 



VED 
H. N. CLAUSENS GULDBRYLLUP 

DE Guldklokker ringe saa blødt og mildt og sødt 
i Livets sene, stille Aftentimer; 
hvad Dagen bragte Bittert, det synker ned som 

dødt, 
men Liv i alle gode Minder kimer. 
De nynne kun om Kjærlighed, de tale kun om 

Fred, 
de lyde som en Psalme om Herrens Miskundhed, 
der stemmes i af glade, rørte Hjerter. 

De Guldklokker ringe saa lifligt og saa klart, 

naar Trofasthedens Sejer de forkynde; 

naar Vaarens lyse Løvsal af Høstens Storm er 

spart, 
og Vintrens hvide Mark har Somrens Ynde. 
Mens Klangen maner Fortidens blege Skygger 

frem, 
et farverigt Billed den bærer ned til dem, 
som Fremtidens Runer skulle føre. 

De Guldklokker ringe saa højt og stærkt og fuldt 
udover Slægtens Kreds og Hjemmets Vægge; 



Digitized by VjOOQ IC 



52 

thi han, for hvem de lyde, han haver ikke dulgt 
sit Bryst i Rets og Sandheds Kæmperække. 
Og har han aldrig svigtet den Sag, han kaldte 

god, 
men altid lyst i Striden ved sin Styrke og sit 

Mod, 
hans Egekrands idag har gyldne Rande. 

De Guldklokker ringe for hele Danmarks Land, 

den Brud, til hvem 4 Vuggen han er viet, 

for hvem hans Hjerte luer endnu i Ungdomsbrand, 

paa hvem i tunge Tider han har biet. 

Om blide Kaar og Lykke endnu ej Gud det gav, 

dets Kjærlighed han tager dog med sig i sin Grav, 

og det hans ædle Træk vil aldrig glemme. 



VED 
NORGES TUSINDAARSFEST 

ET Aartusind Blink paa Fjeldet 
af den samme Sol — 
Folkehallen takt og tjeldet, 
rejst dens Kongestol — 
alle Bygder, alle Stæder 
halvt om Nød og halvt om Hæder, 
og ved Lovens stærke Runer 
bundne Selvets Luner! 

Dyrt det var dig, gamle Norge! 
Rigets Herredom; 
rundt om dine Klippeborge 
fossed Blodets Flom, 



Digitized by VjOOQ IC 



53 



til den vilde Trods blev tæmmet, 
og din Enhedstanke nemmet; 
til i Hvilen lang derefter 
du vandt nye Kræfter. 

Lifligt Fjeld og Dal nu grønnes 

i din anden Vaar; 

kun din Fortids Storværk skjønnes, 

ej dens dybe Saar; 

men du husker Sagas Lære: 

da kun voxer Held og Ære, 

naar hver Mand har Fædrelandet 

kjært som intet Andet. 

Tusindaarig Folkegubbe, 
atter ung og sund, 
som har over svedne Stubbe 
hvalt din Majdags Lund, 
gid din Aand fra Fjeldets Side 
skue langt og lyse vide, 
mens i Dal dit Hjertes Kilde 
rinder klar og stille! 

VED DET FØRSTE NORDISKE 
JURISTMØDE 

NATUREN gav vor ældste Lov 
i hine ijerne Dage, 
da Gotens Øxe rydded Skov 
og tømred Hal og Drage. 
I Stammens ædle Blod den flød, 
i Tungemaalets Klang den lød. 



Digitized by VjOOQ IC 



54 



og malte Verdenshimlen rød 
af Ærens Nordlysflammer. 

Men Blodets Røst blev kvalt i Blod, 

da Selvet vilde raade 

og knuste Alt, der stod imod 

dets Vilje og dets Baade. 

Den bedste Ret var længste Spyd, 

og tungest Haand den største Dyd, 

da silde Kirkeklokkens Lyd 

til Fred og Orden kaldte. 

Et Rige saa hvert Landskab blev, 

og Stater alle Stæder, 

som hver sin egen Lov sig skrev 

med Snit af egne Klæder; 

men Kongemagtens Trang opsled 

den brogede Mangfoldighed, 

og putted Stump for Stump den ned 

i sine vide Lommer. 

Og dermed var vor ældste Lov 
ej længer til at spore; 
thi atter gik det løs paa Rov 
og Vold — kun i det Store. 
Men da saa Vindingen blev talt, 
den ud til Skam og Skade faldt: 
af Nordens Kæmper var i Alt 
tilbage — trende Dværge. 

Er vi nu blevne ganske smaa 
ved vore Fædres Synder, 
saa maa vi endelig forstaa, 
hvorfra vor Nød begynder; 



Digitized by VjOOQIC 



55 



derfra : at hin Naturens Lov, 
mens Folket trælled eller sov, 
blev trampet under Hæl og Hov 
af griske Herskerlyster. 

Nu skal dens Aand, af Dvale vakt, 
ej mere gaa i Glemme, 
men, holdt i Ære og ved Magt, 
vor Gjernings Præg bestemme! 
Og vil vi trodse Verdens Storm, 
saa maa den blive Livets Norm, 
saa maa den tage Bogstavform 
og vorde læst tilThinge! 



Digitized by VjOOQ IC 



II. BLANDEDE DIGTE 
REJS JER AF LEJET 

REJS jer af Lejet, I Goternes Løver! 
Nu er det Tid. 
Æren vil spildes, hvis længer I tøver 

hjemme fra Strid. 
Timen er kommen, da Tærningen kastes, 
om [ foriiste jer ædle Natur, 
om I skal røre jer frit, eller bastes 
fejgt i Erobrerens Bur. 

Rejs jer af Lejet, og spring over Heden! 

Ørnenes Skrig 
melder, at braskende fløj de af Reden, 

søgende Lig. 
Skal som et stinkende Aadsel de finde 
Asernes Odel og Kæmpernes Arv, 
Ygdrasils Grene som tørrede Pinde, 

tomme for Blade og Marv? 

Rejs jer af Lejet, og spring over Strømmen! 

Stævnet er sat. 
Nu eller aldrig opklares af Drømmen 

Tidernes Nat. 
Stjernen, som lyste for Fædrene høje, 
vorder en Sol, eller slukkes i Blod; 
Sønnerne samles i Sejr, eller bøje 

Knæ for den Sejrendes Fod. 



Digitized by VjOOQIC 



57 



Tøv ikke længer, og frit ej forsigtig 

Vest eller Øst! 
Vejen er lige og Retningen rigtig; 

gaa ikkun trøst! 
Fremad, hvor Faren og Nøden er fælles! 
Fremad, hvor Hæderens Krone skal naas! 
Fremad, hvor Fjendernes Skare ei tælles, 

men hvor den slaas! 

Ingen kan leve af Fortidens Minder; 

Daad maa der til. 
Hensmuldret Storhed kun blænder og binder 

Kræfternes Spil. 
Fremad at se og mod Maalet at stræbe, 
aldrig for Møje og Hindringer ræd, 
Lovsang at høste af Fremtidens Læbe — 

saadan var Fædrenes Sæd. 

Goternes Løver, jeg ser eder springe 

ned over Land, 
gnistrende Øje og knejsende Bringe, 

flyvende Man! 
Vel maa I haste, thi vel maa I vide, 
haardt eder ramte Historiens Dom, 
om eders Broder med dødstunget Side 

sank, før til Stævnet I kom. 



KONG FREDERIKS LIGTOG 

KONG Frederik drager fra Christiansborg 
for sidste Gang: 
Gaderne fyldes af Folket i Sorg, 
Lufthavet bølger af Klokkernes Klang. 



Digitized by VjOOQ IC 

I 



58 



Langsomt oplukke sig Portens Fløje: 
frem skrider Toget for Sangerens Øje. 

Foran de fylke sig, højt til Hest, 

hans Stammes Mænd. 
Han var det Skud, der løvedes bedst; 
Løvet faldt af — nu visnede den ; 
fire Hundredaars Daad og Brøde 
skulle med ham for Dommen møde. 

Og nu er den slukt, den falske Glands, 

som Magten gav, 
Bladene borte af Smigers Krands; 
Sandheden kun trodser Død og Grav. 
Trækkene skjules af ingen Maske, 
Purpuret smuldred til Støv og Aske. 

Danmark, som gav dem sit rige Skød 

til at slaa Rod, 
mon det ej stundom sit Valg fortrød? 
Mon de tilsammen dets Tarv forstod? 
Hvormange magted dets Maal at nemme? 
Hvormange lytted til Folkets Stemme? 

Danmark, som gav dem sin gode Bund 

at voxe af — 
mon de for Saften frodig og sund 
Visdom og Styrke til Gjengjæld gav? 
Milde — det var de fleste og jevne, 
svage af Vilje og svage af Evne. 

Danmark, der satte dem for sin Ret 

til Skærm og Vagt, 
rakte den tyske, fremmede Æt 
Trillingkronens straalende Pragt 



Digitized by VjOOQ IC 



59 



Arven det var fra Margretes Dage — 
hvormeget af den er nu tilbage? 

Se, forrest rider han, høj og prud, 

den første Mand. 
Livsglad han var, men mørk ser han ud 
over det lille søndrede Land. 
Brunkebjergsarret paa Kinden brænder, 
og efter Slesvig famle hans Hænder. 

Se, han er graanet bag Fængslets Væg, 

det tredie Skud; 
Blodet, der drypper ned fra hans Skæg, 
sletter ej Taarer, ej Anger ud. 
Borger og Bonde vel han vilde, 
håndled dog trædsk og grumt og ilde. 

Se, der er han med sin Marelok 

og Skuldren bred : 
ragende op af den hele Flok, 
slaar han sit ene Øje ej ned. 
Glad han opdager Spor af sin Virken, 
skottende hen til Børsen og Kirken. 

Og bag ham rider hans listige Søn, 

som Aaget brød, 
men for dets Troskabs og Manddoms Løn 
Folkets troskyldige Skare snød; 
skjulende det under Kappens Folder 
Kongelovens Hefte han holder. 

Men ikke hjalp dem til Kløgt og Kraft 

den stjaalne Magt; 
Skaane og Halland og Bleking er tabt; 
Slesvig kun halvt blev underlagt. 



Digitized by VjOOQ IC 



J 



60 



Hjælpende »Gale Christian« tilrette 
frem dukker Gamle Fredrik den Sjette. 

Hans Haar har skinnet som Blomstersne 

i Livets Maj; 
Frugten blev dog kun Jammer og Ve: 
Flaaden og Norge gik samme Vej. 
Ak, thi han kunde ej det, han vilde: 
Tiden var stor, og han var lille. 

Saa følger Kong Christian, i Rækken sidst, 

med ængstlig Hast. 
Lempe han vilde og løse med List, 
trak dog kun Knuderne mere fast; 
gyste for Kampen, og maatte Lønnen 
efterlade med den til Sønnen. 

Nu sprænger han frem paa sin hvide Hest, 

Kong Fredrik selv. 
Kongen er klædt som til Kroningsfest, 
Issen bedækkes af Guldets Hvælv; 
de ædle Stene deri staa dunkle; 
klarere Folkels Taarer funkle. 

Og Kongen er bleg som i Farens Stund, 

men Minen kjæk; 
>Det skal ej ske« staar malt om hans Mund, 
af Juni-Solglands lyse hans Træk; 
frit ser hans Øje til alle Sider, 
thi paa sit Folk i Døden han lider. 

Og han kan lide paa Tak og Pris, 

til Folket dør. 
Var han ej stor, og var han ej vis, 
sin Plads han dog fyldte, som Ingen før; 



Digitized by VjOOQIC 



61 



Folket i ham sit eget Billed 
saa* paa den gamle Trone stillet. 

Det hørte under hans Hermelinskrud 

sit Hjerteslag; 
og derfor saa' det saa trøstig ud 
mod Lynets Blinken ogTordnens Brag; 
derfor det er, som Folket har mistet 
Skærm og Ly, da hans Øje bristed. 

Om Kongen slaas der et staalsat Hegn 

af tappre Mænd; 
med hvide Kinder og røde Tegn 
paa Brystet drage de tause hen; 
Olfrene er det fra Slagenes Rader, 
Ryes og Schleppegrells Brigader. 

Og næst efter Kongen Moderen gaar. 

Det sorte Slør 
bølger henover det sølvhvide Haar; 
sorrigfuld er hun, som aldrig før; 
foldende sine skælvende Hænder, 
op imod Himlen hun Øjet vender. 

Hos hende skrider en Ungersvend 

med breden Bryst; 
knugende Sværdet, han bær ved Lænd, 
hvisker han i hendes Øre Trøst; 
under hans røde frygiske Hue 
Livets og Kraftens Stjerner lue. 

Efter dem vandrer en Skare tæt, » 

saa lang, saa lang; 
Alle, han skænked Menneskeret, 
Alle, han fri'de af Tryk og Tvang, 



Digitized by VjOOQ IC 



62 



Alle, hvis bundne Hænder han løste, 
Alle, som, hvad han saa'de, skal høste. 

Og bagerst slutter en Ynglinghær 

det Kongetog. 
Kaldet fra Qern og samlet fra nær, 
hid med sin snare Tanke den drog. 
Fremtidens Haab og Nordens Mærke 
løfter den højt paa Skuldre stærke. 

Den havde Kongehøvdinger to 

i Fædres Hjem; 
Folkepagten saa' den at gro 
trygt i Tronernes Skygge frem. 
Nu sank den ene af dem i Døden: 
sluktes med ham da Morgenrøden? 

Nej, frem drager Hæren til Kongens Grav, 

men frem paany, 
frem over Fjeld og frem over Hav, 
frem, til de sidste Skygger maa fly, 
frem, indtil Maalet langes og vindes, 
frem, til det Skilte samles og bindes. 



SONNETTER 
I 

Du synes, at jeg ældes nu og størkner, 
^ordi min Tunge kun i Træsko løber, 
og tidt min Tanke sig i Taushed svøber, 
og som en Vinterhimmel Panden mørkner. 



Digitized by VjOOQIC 



63 { 



Ja, det er sandt, mit lette Sind er svundet 
med Vaarens Knop og Somrens Fuglekvidder, 
og paa den nøgne Høstmark nu jeg sidder, 
og ser, jeg aarked lidt og lidt har vundet. 

Men hvad der holder Mismods Helhest borte, 
og hvad der holder Haabets Emmer røde, 
og tænder Troens Lys i Nætter sorte — 

er din og Dines Kjærlighed, du Søde! 
Den er en Fæstning, bag hvis stærke Porte 
Alt, hvad der kommer, jeg kan trøstig møde. 



II 

HVOR er min Sang, den frejdige og kjække, 
med Troens Spændkraft og med Haabets 

Vinge, 
som højt jeg i vor Trældoms Tid lod klinge, 
og som var med vor Folkekraft at vække? 

Var Musens Gunst saa kort, mit Pund saa ringe, 
at det til Livets Grændse ej kan strække? 
Til for din Fod en simpel Blomst at lægge 
kan jeg med Nød og neppe Haanden tvinge. 

Ak, Danmarks tunge, æreløse Jammer 
har lagt sig isnende paa Hjertebunden ; 
det nytter ikke mer, jeg Strengen strammer; 

den er saa dump, som den af Hamp var spunden. 
Forgjæves ved min Afmagt jeg mig skammer; 
nu, tror jeg, er min Sangertid udrunden. 



Digitized by VjOOQ IC 



64 



III 

DOG nej ! — Saalænge du er ved min Side, 
saalænge som din Tro min Tvivl besejrer, 
saalænge som dit Haab min Frygt bortvejrer, 
og Sorgens Sky Y forbi vor Arne glide ; 

saalænge ved mit Bryst din Kind sig lejrer, 
og vore Tanker sammen fare vide; 
saalænge samme Nederlag vi lide, 
og Sejrens Dag vor fælles Glæde fejrer; — 

saalænge skal mit Hjerte Toner gjemme, 

saalænge Tanken fri og dristig stige, 

og Musens Huld og Naade jeg fornemme; 

saalænge skal ej Kald og Maal jeg svige, 
men frejdig løfte manende min Stemme 
til mandig Daad for Danmarks brustne Rige. 



N 



IV 

ED bag den lille Skov Høstsolen daled, 
da du kom kjørende fra Fiskerlejet, 
og mod mit Vindve om dit Hoved drejed, 
mens Aftenrøden dine Kinder maled. 

Af Sjælens Lys dit Aasyn da forklartes: 
jeg saa' hver Fiber af dens Liv bevæges, 
jeg saa' hver Linje af dens Skønhed præges, 
— at dig jeg elsked, da mig aabenbartes. 

Skjønt Tidens Fenris ofte siden gabte, 
og nipped af din Ungdoms Former bløde, 
hint Billed dog mit Øje aldrig tabte. 



I 
I 

DigitizedbyVjOOQlC | 



65 



Jeg ser dig i den samme Aftenrøde, 

som Kjærlighedens Morgen for mig skabte, 

hvori din Sjæl først lyste mig imøde. 



V 

DE tro mig rig. — Det er jeg, men jeg ejer 
en ganske anden Skat end den, de mene, 
som ej bestaar i Sølv, i Guld, i Stene, 
i Noget, der paa Børsens Vægtskaal vejer. 

Den er en Sjæl med Tanker høje, rene; 
den er et Bryst, saa trofast som en Klippe; 
den er en Favn, min Attraa ej kan slippe; 
den er et Hjerte, hvor jeg raader ene. 

Du er den Mine, hvor mit Guld jeg finder; 
og hvor det ligger, fuldt og skært, 1 Dagen; 
hvormeget end jeg tager, ej det svinder. 

Du er den Lod, af Lykkehjulet dragen, 
hvorpaa for Tid og Evighed jeg vinder; 
til denne Skat har ingen Krøsus Magen. 



VI 

DE tro mig stolt. — Det er jeg, men af egne 
Fortjenester og Fortrin ej jeg praler; 
jeg veed mig Qern fra alle Idealer; 
jeg veed, for Gud maa al Slags Storhed blegne. 

Jeg er ej stolt, fordi mit Navn man maler 
som Kræmmerskilt paa usolide Huse; 
fordi idag man bejler til min Muse, 
og Ondt paa hendes Bag imorgen taler. 

Cabx. Plougs Diotb. 5 



Digitized by VjOOQ IC 



66 



Stolt er jeg kun, fordi jeg dig har vundet, 

fordi din Kjærlighed usvækket luer, 

mens Ottendedels-Aarhundredet er svundet. 

Deraf jeg veed, at jeg til Noget duer: 
hvor skulde du endnu mig elske kunnet, 
ifald jeg kun var en af Døgnets Fluer. 

DENGANG DA DU VAR TYVE AAR 

DENGANG da du var tyve Aar, 
en nys udsprungen Blomst i Vaar, 
en Jomfru fin og skær, 
da saa' til mig du sødt og mildt: 
jeg følte, at mit Savn var stilt, 
om du mig havde kjær. 

Men det var ej din Skjønheds Glands, 
der slog mit Syn, der greb min Sands 

og først min Attraa vandt, 
og ej din Stemmes rene Klang, 
der virked som en Tryllesang 

og fast min Vilje bandt. 

Det var en ædelbaaren, fri 
Natur, som jeg saa* røres i 

din friske Yndes Skrud; 
det var et trofast Hjertes Slag, 
en frejdig Sjæl, jeg skimted bag 

din Ungdoms bløde Hud. 

Og dengang tog jeg ikke fejl, 
dengang jeg strøg mit revne Sejl 
og ankred ved din Fod; 



Digitized by VjOOQIC 



67 



thi hvad jeg søgte om, jeg fandt, 

og hvad jeg gjættede, var sandt; 

min Drøm fik Liv og Blod. 

Som Timer flygted femten Aar; 
nu Høsten nærmere du staar, 

og jeg har naa't den alt; 
din Kind blev bleg, din Fod blev mat, 
og i dit Haar tog Blæsten fat, 

paa mit Rimfrosten faldt. 

Men hvad du loved i din Knop, 
og da dit Bæger luktes op 

af Sommersolens Glød, — 
det har du holdt som moden Frugt, 
og holder, til, fra Grenen plukt, 

dig gjemmer Gravens Skød. 

Mens Sorg og Glæder vexled om, 
i Hjemmets stille Helligdom 

en frodig Væxt du fik; 
og om din Sti var trang, var bred, 
om surt den faldt, om let den led, 

opad den altid gik. 

Du var en bly og yndig Brud, 
da i min Baad du førtes ud 

paa Livets brede Hav; 
du blev en Hustru stærk og god, 
et Lys, der skinner for min Fod, 

en sikker Støttestav. 

Du var en Jomfru skær og fin, 
da i din Læbes hede Vin 

jeg drak min første Rus; 



Digitized by VjOOQ IC 



68 



du blev en Moder, øm og huld, 
saa klar som Dag, saa tro som Guld, 
Skytshelgen for dit Hus. 

Og hvis der i mil Strengespil 
er Toner, værd at lytte til, 

endnu i kulen Høst, 
det er, fordi din Kjærlighed 
har aandet Liv og Glæde ned 

og Solskin i mit Bryst. 

CHRISTOFFER FRIEDENREICH 
HAGE 

HAN var saa ung, han var saa kjøn, 
et frodigt Skud i Vaaren grøn, 
. med Barken glat og Løvet rigt, 
men skørt og blødt og bøjeligt. 
Om under Sommersolen hed 
sig Veddet vilde voxet haardt, 
og Stammen høj og Kronen bred, 
hvad heller Løvet visnet bort; — 
og om i Efterhøsten kold, 
naar ned de brune Blade sank, 
han vilde staaet tør og gold, 
hvad heller rækket Frugten blank; — 
det var et Spørgsmaal, som steg frem, 
naar han gik bort, naar han kom hjem, 
som tungt paa Moderhjertet laa, 
som Gud kun kunde svare paa. 
Nu er det løst: før Vaaren led, 
han sænkedes i Graven ned. 



Digitized by VjOOQIC 



Saa glad og legende af Sind 
han var som Vaarens lette Vind, 
hans Tanke flagrede som den 
helst kun ad Overfladen hen; 
men om den dog i ensom Stund 
ej søgte dybere til Bund, 
og fandt imellem Sten og Muld 
et Korn af Sandheds ægte Guld ; 
om under al hans Leg og Lyst 
der svulmed Noget i hans Bryst 
af det, som giver Manden Værd 
og sikker Kurs blandt Livets Skær — 
det vidstes ej. — Nu er det vist; 
thi da paa Smertens Leje hist 
alene og forladt han laa, 
i Øjet kjækt han Døden saa', 
og Hjertet aanded Kjærlighed, 
og Aanden slumred hen i Fred. 

Det var hin Dag, saa fuld af Sorg, 

da Danmarks sønderskudte Borg, 

der værgedes saa uforsagt, 

dog faldt for Fjendens Overmagt; 

da Dynger Grus for Dynger Lig 

hans Overmod tilkjøbte sig; 

da Dybbøls stolte Bakkekam 

blev rød af Blod, men ej af Skam ; — 

det var hin Dag et Øjeblik, 

da Sejren standsed i sin Gang, 

og uvis Kampens Vægtskaal hang. 

Den ottende Brigade gik 

i Stormskridt frem mod Bjergets Top, 

hvor Fjendens Masser mylred op ; 

da veg de Mange for de Faa. 



Digitized by VjOOQ IC 



70 



Men ak, de kunde ikkun naa 

den Ros, at slaa og dø som Mænd; 

tilbage maatte de igjen. 

Han gik i disse Heltes Rad, 

saa lystig skjemtende og glad, 

som Rifielskoven, voxet af 

hver Kløft, var Sjællands Bøgelund, 

som om hint Pikkelhuehav 

var Bølgerne i Øresund, 

som om hin Hagl af Jern og Bly 

var Sommerregn fra Tordensky. 

Han naa'de kun den sidste Rand 

af Slesvigs Jord — der segned han; 

der randt hans Legems ædle Saft 

ud i den store Strøm af Kraft, 

som tusindaarig Synd udgød, 

som end ej slukket har vor Nød. 

Sit unge Liv han Danmark gav; 

derfor dets Ære kaster Glands 

paa Kjærligheds sorgdunkle Krands; 

som lægges paa hans friske Grav. 



JOHAN HENRIK THOMANDER 

DE Store gaa bort. — Snart vorder der tyst 
i Musernes Lund og paa Kundskabens 

Tinde; 
snart hendør de Enkeltes svigtende Røst 
som ustillet Savn og som talende Minde — 
de Sidste af dem, der paa Skulderen stærk 
vor Tid og dens famlende Stræben mon bære. 



Digitized by VjOOQIC 



71 

hvis frugtbare Liv og hvis fuldbaarne Værk 
naa*r ud over Døgnet, dets Glands og dets Ære. 

En saadan var han. — Et Storhedens Skær 
var lagt om hans brede, buede Pande, 
hin Lejr for Tankernes mylrende Hær, 
hint Kort over Aandens beherskede Lande; 
den lyste fra Øjets veltalende Grund 
og ud af hver Linje, som Alderen streged, 
den kruste sig rundt om hans myndige Mund, 
hvor Lunet og Viddet med Gratierne leged. 

Den flød fra hans Læbe — en bugtende Flod, 
der iled — hvorhen? — Kun hans Vilje det vidste; 
men lyttende graadig Tilhøreren stod 
og drak af den klingende Strøm til det Sidste, 
hvad enten i Følelsens mægtige Sprog 
sit Hjertes enfoldige Tro han fremstilled, 
hvad heller hans Lune paa Eventyr drog, 
og skæmtende fioldt han med Ordene spilled. 

Den præged hans Væsen, hans mandige Sind, 
hans fremad og opad kun stræbende Vilje, 
som Følelsens Vaarskud saa Tankernes Spind, 
hans daglige Liv paa den huslige Tilje. 
Enhver, som sig nærmed ham, følte det godt, 
at her var et højbaaret Snille tilstede, 
en Slægternes Høvding, en Aandernes Drot, 
som udfyldte Axels og Siinesons Sæde. 

Og dog var han lille — en syndig Sjæl, 
som efter sin Frelsers Barmhjertighed sukked ; 
i Hovmodets Spejl han ej tilbad sig selv; 
paa egen Retfærdighed aldrig han pukked. 



Digitized by VjOOQ IC 



72 



Den kristne Kirke har mistet en Præst, 
som lærte sin Tro, og som tro'de sin Lære. 
Han gik til sit Hjem. -- Her han var kun en 

Gjæst; 
men her skal hans Minde velsignet være! 



HOLGER HALLING AAGAARD 

LÆG ham til Hvile! han var træt 
j af fire Snese Aars sorgblandte Lykke. 
Langt bedre er det dog, at fri og let 
hans Sjæl er flygtet med hans Åandedræt, 
end at den skulde slæbt sig hen ved Krykke 
en Række Dage mer i Sløvheds Skygge. 

Hvad han har været? Kun en Mand, 
saa sjelden som en Ædelsten at fmde, 
der var det stille, men det dybe Vand, 
der lued højt af Følelsernes Brand, 
men skjulte, hvad der rørtes i hans Sinde, 
blufærdig og undselig som en Kvinde; — 

som vidste Meget, men ej bar 

det frem med Bram og Selvbehag paa Bordet; 

som spurgte sjeldent og gav korte Svar, 

men med sin hele Sjæl tilstede var, 

hvor Aand og Vid og Kundskab førte Ordet, 

og vilde selv kun være — En af Koret; — 

som elsked lige højt sit Land 
i Mindets Storhed og i Nuets Jammer; 
hvis Tankegang var altfor sund og sand, 
at han ej skulde set bag Skyens Rand 



Digitized by VjOOQIC 



73 

som Frelsens Tegn de klare Nordlysflammer, 
som Knudens sidste Løsning Aukthors Hammer. 

En Saadan paa sin Gaard han sad 

bag aabne Døre i de lave Fløje: 

hvor lang den ogsaa blev, hans Gjæsters Rad, 

til Alle strakte Hjerterum og Fad, 

og Alles Hjerter hen sig maatte bøje 

mod hans mærkværdig skjønne, milde Øje. 

Men selv han var jo kun en Gjæst, 
som her fik Lov en Læretid at dvæle. 
Nu drog han bort til Evighedens Fest, 
^ men efterlader, hvad af Alt er bedst, 
et solklart, frugtbart, lifligt Eftermæle 
i ligestemte, takopfyldte Sjæle. 



HERMAN VILHELM BISSEN 

HVOR var det Liv ej rigt og smukt, 
som ved den friske Gravhøj standsed! 
En Abild, fuld af Yduns Frugt, 
hvorunder lyse Alfer dandsed! 
En stille, jevn og ydmyg Gang, 
men uforstyrret frem mod Maalet, 
hvor Skjønhedsharmonien klang, 
og Idealets Sollys straaled! 

Hvor talløs mylrede omkring 
hans Fod ej Skikkelsernes Skare, 
som Hjertets dybe Kildespring 



og Snillets Højhed aabenbare 



Digitized by VjOOQ IC 



74 



Det døde Ler har Flugt og Kraft, 

den kolde Sten har Ild og Tunge; 

træt sank den Haand, som dem har skabt, 

men de skal leve evig unge ! 

Og som Naturens Billedbog 

til Liv hans Barndoms Higen kaldte, 

det var dens simple, klare Sprog, 

hans Manddoms modne Værker talte. 

At læse Sjælens Runer ud 

af Øjets Blink og Muskelspillet, 

at fæste Kunsten som en Brud 

til Livets Sandhed — har han villet. 

Den Time slog, da Folkets Aand 
ej mer af rustne Lænker snørtes; 
frigjort med den hans Kunstnerhaand 
til Tidens nye Gjerning førtes; 
da naa'de han den Grændsesten, 
som selv han satte for sin Bane; 
thi Landsoldatens Bøgegren 
er Kunstens egen Sejersfane. 



O, Danmark! den Søn, du har lagt under Muld, 
han havde det kjærligste Hjerte; 
han var dig saa huld og saa tro som Guld, 
og bar, som sin egen, din Smerte. 

Han elsked din Jord, som, jomfruelig blød, 

sig løfter undselig af Voven, 

det summende Liv i dit rige Skød, 

den drømmende Stilhed i Skoven. 

Han elsked dit Folk med det ærlige Sind, 
saa jevn og saa blødt som din Tilje, 



Digitized by VjOOQ IC 



75 



som, tumlet af Ulykkens Hvirvelvind, 
nu samler sin Kraft og sin Vilje. 

Og Alt, hvad de gavmilde Guder ham gav 
af Kunstens gjenskabende Lykke, 
det gav han dit Folk til at voxe af, 
og dig til et kosteligt Smykke. 



MARGRETE MARSTRAND 

MILD Og rolig, bly og stille, 
vandred hun sin jevne Gang; 
men i hendes Bryst en Kilde 
frem af klare Toner sprang; 
Mod til Vejen tung at træde, 
Styrke, Trøst og himmelsk Glæde 
øste hun af deres Klang. 

De var Svalerne, som bragte 
Elskovs Vaar til hendes Tag; 
de var Lærkerne, som vakte 
Livets rige Sommerdag; 
de var Svanerne, hvis Stemme 
grant hun tyktes at fornemme 
i sit sidste Aandedrag. 

Gjennem alle Sjælens Traade 
Toners gyldne Islet gled; 
Lys i Mørket, Fred og Naade 
sank med dem i Hjertet ned. 
Og nu er hun selv en Tone, 
klingende for Herrens Trone, 
bedende om Salighed. 



Digitized by VjOOQ IC 



76 



GEORGIA SKOVGAARD 

MELLEM tause Planters Vrimmel 
spired som en Blomst hun frem, 
voxed under Vaarens Himmel 
inderlig i Slægt med dem; 
drak, som de, af Fædrebund 
Duften fin og Saften sund; 
løftede, som de, sit Øje 
op mod Lyset i det Høje. 

Thi hun vidste, at det vælder 
af Guds Faderhjerte ud; 
at det over Jorden melder 
Frelsens glade Julebud; 
leder gjennem Strid og Savn, 
vinker til den sikre Havn, 
løser Livets dunkle Gaade 
op i Kjærlighed og Naade. 

Og i Dagglands har det straalet 

over hendes stille Vej, 

saa hun stræbte frem mod Maalet, 

vakled ej og svigted ej. 

Det har lysnet Smertens Nat, 

da, af Livets Kraft forladt, 

da, af Døden gjennemisnet, 

som en knækket Blomst hun visned. 

Og paa hendes Grav det skinne 
skal for dem, hun havde kjær, 
brede over hendes Minde 
mildt sit trøsterige Skær; 



Digitized by VjOOQ iC 



77 



bryde Sorgens hvasse Braad, 
flamme op til mandig Daad, 
male dem bag Savnets Øde 
Evighedens Morgenrøde! 



NIELS LAURITS HØYEN 

NU tier den Røst, hvis mægtige Klang 
til Kunstens Helligdom ringede Folket; 
der straalte som Farver og smelted som Sang, 
mens Sandhed den lærte, og Skjønhed den tolked; 
der svulmede frem som en rivende Flom, 
naar Følelsens Vaarsol Bølgerne linned ; 
der videde Synet og løftede Sindet, 
fordi den fra Livets Højtinder kom. 

Og Hjertet, der slog saa frit og saa let 

som Barnets, hvis Verden er Moderens Kammer, 

der aldrig af Gadesnavset fik Plet, 

og aldrig blev furet af Selvsygens Skrammer, — 

og Kundskabens Skatte, som hele hans Kraft 

gik med til at søge og sigte og samle, 

som villig han delte med Unge og Gamle, — 

nu hint staar stille, og disse gik tabt. 

Ja, han var en Storhed, men ikke af dem, 
som Moden har rejst, og dens Vægelsind vælter; 
og ikke af dem, der sig selv vise frem, 
drapperte med Musers og Gratiers Belter. 
Han vilde ej synes, men det var ham nok, 
i Stilhed og Ydmyghed Vejen at vandre; 
hvor højt han dog ragede frem blandt de Andre, 
det mærkede ikke den stærblinde Flok. 



Digitized by VjOOQ IC 



78 

Men Savnet, der aabner sit Svælg ved hans Grav, 
det kan ikke maales med Lod og med Line, 
ej skjules af Takken for Alt, hvad han gav, 
ej fyldes af dem, der hans Fodspor vil trine. 
I ham har vi mistet en styrende Magt, 
en vaabenstærk Fører ad Aandernes Bane; 
med ham er der sænket en sejerrig Fane; 
et Maal af vort Liv er tilbage lagt 

VED BERTEL THORVALDSENS 
HUNDREDAARSFEST 

I 

MED Lys og Skygge, med Vinter og Vaar 
svandt hundrede Aar. 
Det Mægtige sank, og det Ringe steg op, 
det ydmyge Skud fik løvrig Top; 
mens Troner henvejredes. Almuens Søn 
vandt en evig Løn. 

Og herfra udgik han. Titanen den stærke, 
der brød gjennem Vansmagens kvælende Sky, 
og stormed det høje Olymp paany, 
og planted der Kunstens sejrende Mærke. 

Thi hans Øje var aabent for Skjønhedens Glands, 

som Helleniens Sommer har skabt; 

og hans snilrige Haand og hans modnede Sands 

tog i Arv Nordens Alvor og Kraft. 

Og fra Fødselens Vraa indtil Hæderens Tind 

lued Hjertet, og Tanken var ren ; 



Digitized by VjOOQIC 



79 

Gubben ejed end Barnets enfoldige Sind, 
da han prented en Bibel i Sten. 

Men Snillets Storværker offrede han 

sit Fædreneland. I 

Det gav ham en Vugge, han gav det en Skat, 

som lysner dets dybe Vinternat, 

som fæster dets Ære til Stjernernes Hvælv, 

om det sluktes selv. 

Og Folket taknemligt ser op til de Sale, 

hvor Skjønheds Heroer om Graven staa Vagt, 

og Kunsten forkynder sin Kongemagt ; 

i Musernes Sang, Apostlenes Tale. 

II 
Kaarvi finge karge: 
Rigets Skjel er rykket, 
Brødre, trællebundne, 

fremmed Hofbud følge. . ; 

Vil os Fremtids Vølve ! 

Lykke bedre love: 
atter hel vor Odel, 
Friheds Væxt i Vangen? 

Ej i Afmagt ødes 
skal det Folk, der fostred 
Snillets Kæmper stærke, 
Daad, som Død ej rammer. 
Løves maa det Land, hvor 
Skjønheds Tempel straaler 
lyse Altar-Luer 
over Livets Idræt. 



Digitized by VjOOQ IC 



80 



VED MINDEFESTEN FOR 
ORLA LEHMANN 

I 

MORGENDÆMRINGEN taaget 
hyllede Mark og Skov; 
faa de vare, som vaaged, 
mange de var, som sov. 

Halvandet Hundred Aars Dvale 
paa Folkeaanden var lagt; 
til mandig Daad eller Tale 
den havde forlist sin Magt. 

De liflige Tonestrømme, 
som gjennem Dæmringen flød, 
de skabte kun lyse Drømme, 
men endte ikke vor Nød. 

De måned Oldtidens Skygge, 
de peged ad Fremtids Vej ; 
men Nutidens Borg at bygge 
det aarked Tonerne ej. 

Mens ude Stormene sused 
og kasted Gittrene ned, 
her var det, som gjennem Huset 
en sagte Trækvind gled. 

Den aabnede dog en Laage; 
men hvo, som keg ud deraf, 
saa' kun den evige Taage, 
der dækkede Land og Hav. 



Digitized by VjOOQ IC 



81 



II 
Da lysned det. Et Purpurskær 
sig viste Horizonten nær, 
og op af Skyen, mørk og tung, 
der steg en Solgud, skjøn og ung. 
Haa styred frem sit kaade Spand, 
og snart stod Himlens Kreds i Brand. 

Ud fra hans Pande Straaler sprang, 
som skørnede den frosne Vang, 
som vakte Liv og skabte Lyst 
og tændte Haab i Folkets Bryst; 
og Luer gik der fra hans Mund, 
som varmede til Hjertets Bund. 

Og Buen holdt han i sin Haand, 
og Pile odded let hans Aand, 
og Strengen hven og Pilen fo'r, 
og faldt ej virkningsløs til Jord, 
men borede sit hvasse Staal 
i, hvad der var hans Harmes Maal. 

Men opad altid gik hans Vej, 

de lave Med han ændsed ej. 

Og hæfted ved ham Brøst og Bræk, 

de skæmmed dog ej Aandens Træk, 

de hæm med ej hans Viljes Flugt, 

de ødte ej hans Gjernings Frugt. 

HI 
Han arved Føbus' Bue, 
den lysende, varmende Kraft, 
men aldrig den strengede Lyre 
i Hænde han haver haft. 

Gaiil Pvovoa Digtb. 



Digitized by VjOOQ IC 



82 



Han fik ej Evnen at slynge 
sin lette Tanke til Sang; 
men dybt i Sjælen laa Strenge — 
hans Tale fik Lyrens Klang. 

Den kunde stige og falde, 
som Tonernes Veje gaa; 
den kunde risle og bruse, 
den kunde soni Lærken slaa. 

Den kunde lokke og binde, 
den kunde og ringe til Storm; 
den kunde r>'ste og tvinge; 
den mangled kun Sangens Form. 



IV 
Ungdommens Yndling, 
elsket som Ingen; 
Talsmand for Tidens 
treløbne Tanke, 
Frihedens første, 
frygtløse Stridsmand, 
Fædrene-Arvens 
aarvaagne Skjoldvagt, 
Fører mod fælles 
Fremtid for Norden, 
højest og herligst 
hæved han sig. 

Sejerens Stjerne 
steg, hvor han stiled; 
hvad han har villet, 
voxer og varer. 



Digitized by VjOOQ IC 



83 



Sæd har han saa% som 
Samtiden mætter; 
modnet skal Mere 
mejes af Andre; 
sildige Slægtled 
sande med Undren, 
hvad han har været, 
hvad vi har tabt. 



VED DEN NORDISKE 
INDUSTRIUDSTILLINGS AABNING 

VELKOMMEN til Arbejdets Kappestrid, 
hvor regnende Kløgt og skabende Snillc 
skal mødes med Haandens trofaste Flid; 
hvor Kraft til at stræbe, Magt til at ville 
med Kundskab og Smag og Skjønheds Glands 
skal kæmpe om Ærens liflige Krands! 
Velkommen, I togaklædte Helte 
med Fredens Olivengren i Belte, 
til Arbejdets, Flidens og Snillets Strid! 



Derfra^ hvor Malmen gror i Bjergets Skjul, 
og bryder frem i Mandens Arm og Stemme; 
hvor Arnestedets stille Flid har hjemme, 
og Strømmen bruser højt om Værkets Hjul; 
hvor Snillet lærte Sejleren at klyve 
ad brede Trapper over Klippens Top; 
hvor Nutids Vølund slog sit Øje op. 



Digitized by VjOOQ IC 



84 

og vide Sangens Nattergale flyve — 

derfra velkommen hid 
til Arbejdets, Flidens og Snillets Strid! 

Derfra, hvor højt sig Fjelde taarne 
og løfte Sjælen op med sig; 
hvor Mænd, af deres Styrke baarne, 
med Ære har brudt Livets Vej ; 
hvor Tanken dybt i Mindet bunder, 
og drages af dets stærke Skin; 
hvor Haanden virked mangt et Under, 
kun ledet af et barnligt Sind — 

derfra velkommen hid 
til Arbejdets, Flidens og Snillets Strid! 

Og fra de lave 0*r og grønne Sletter, 

som aldrig spotte Plovens skarpe Bid; 

hvor Himlens Hvælv kun Synet Grændse sætter, 

og Havets Luner ægge Mandens Vid; 

hvor Søndenvind og Solskin løve Skoven, 

og vække Foraar i det glade Sind; 

hvor Haandens Virksomhed og Tankens Spind 

kun trænge til Velsignelsen fraoven — 

velkommen Alle her, 
hvis Stræben er ærlig og Hæder værd! 



Vi trende Folk i det høje Nord, 
ej Tallets Styrke vi finge; 
i Folkenes mægtige Fælleskor 
kun svagt vore Røster maa klinge. 
Men om med vor Evnes fulde Skat 
vi trofast og redelig virke, 



Digitized by VjOOQ IC 



85 

da faa vi vort eget Spir vel sat 
paa Verdens-Kulturens Kirke; 
da finde for Brist og Brøst vi Raad, 
og hævde vor Ret til at være; 
da Sønnernes frie, mandige Daad 
skal kappes med Fædrenes Ære ! 

II 
O, store Gud, dig love vi, 
paa dig vort Haab vi bygge! 
Staa os i al vor Gjerning bi, 
og laan vor Stræben Lykke! 

Beskærm vort Fædrehjem, 

og lad det voxe frem 

ved sine Sønners Daad, 

ved vise Fyrsters Raad, 

ved ædle Folkeviljer! 

TIL DE DANSKE KVINDER 

I ædle danske Kvinder! jeg skylder jer en Sang 
langt bedre, end jeg magter den at sjunge; 
og det er længe siden, jeg nynned paa dens Klang, 
men dengang bort den døde paa min Tunge; 
thi om min Sjæl sig lagde en Taage klam og tæt, 
og tung blev Tankens Vinge og trangt mit Aande- 

dræt, 
og rustne skurred alle mine Strenge. 

Det var hin Fimbulvinter fra Konning Fredriks 

Død, 
da Danmarks Rige selv mod Graven luded; 



Digitized by VjOOQIC 



da over Nordens Bygder højt Gjallerhornet lød, 
men højere dog Fenrisulven tuded; 
og da den gamle Slange af Dybet skød sig op 
og ringled om vor Hjerterod sin slimede Krop, 
men Thor lod hilse, han var ikke hjemme. 

Det var, da Danmarks Sønner paa Grændsevolden 

stod 
og foran den saa* Fjendens Skarer samles, 
da i de Unges Hjerter der banked Haab og Mod, 
men Tvivl og raadløs Angest i de Gamles; 
da Egennytten regnede Sjæle i Kurant; 
da Fejghed hvisked efter: sæt Æren kun i Pant, 
og da >en Lap Papir« vor Ret man kaldte. 

Det var, da Nattens Skygge sig bredte over Land, 

ej halvt saa mørk som Gjerningen, den gjemte; 

da alle Fremtidsslotte sank ned som tørret Sand, 

og alle P'ortidsløfter vare glemte; 

da Sønderjyllands Ungmø, saa fager og saa skær, 

blev villig udleveret til Røvernes Begjær; 

da Trælle deres frie Brødre solgte. 

Ak, ædle danske Kvinder, I kunde ej forstaa, 
hvad pukkelrygget Kløgt kan sammenspinde; 
jer ligefremt det tyktes: at falde eller slaa, 
men ej at gaa af Vejen for sin Fjende. 
Hos jer var ingen Tvivl om, at Danmarks Sag var 

god 
og værd at ofFre Kræfter og Guld og Liv og Blod ; 
for jer var kun een Ret, een Lov, een Ære. 

Jeg husker det saa godt, hvor af Tillid, Haab og Tro 
I stærke var, da Kampens Stund sig nærmed; 



Digitized by VjOOQIC 



87 

hvor kjækt I alt i Aanden saa' Sejrens Palmer gro, 
hvor frejdigt i en Heltedrøm I sværmed ; 
hvor ivrigt Øjet spejded om Lys i Mulm og Slud; 
hvor graadigt Øret lytted, hvergang der kom et 

Bud; 

— ak, lidet Godt I fik ikkun at høre. 

Jeg husker, hvor de tunge og bittre Taarer randt, 

mens eders Kind af Skam og Harme gløded; 

thi Hjertets Skarpsind sagde jer strax, hvad der 

var sandt, 
at egen Usselhed vort Land har ødet. 

I talte ej om i Blodtørst« — det gjorde ikkun 

Mænd; 

I havde heller givet eders Kjæreste hen, 

end frelst et æreløst og brustent Rige. 

Men skal det Brustne heles, og Ærens fejre Træ 

igjen sin Krone over Skoven højne; 

skal Folket, som, beskæmmet, nu sunket er i Knæ, 

end løfte stolt mod Himlen sine Øjne; 

skal alle danske Hjerter slaa frit i samme Takt, 

og de forente Viljer engang vise deres Magt, 

— paa eder det beror, I danske Kvinder. 

Til Storværk er for stumpet den Slægt, som 

flasket blev 

i Enevældens lumre Ammestue; 

og den faar aldrig Manddom, som bort sin Ung- 
dom drev 

i Bolerskab med Holstens Ridderfrue; 

og den faar aldrig Øre og Syn og Sands for Sit, 

hvis Liv er gaaet hen med at mænge Sort og 

Hvidt 

og efterklimpre udenlandske Noder. 



Digitized by VjOOQ IC 



En anden Slægt maa fødes, som staar paa egen 

Grund, 

og af Naturens Bryst sin Næring drager; 

som liolder rent sit Hjerte og holder ren sin 

Mund, 

og løjet Glands og borget Flitter vrager; 

som lærer kun at ville, hvad der er Ret og Skjel, 

men saa ej heller viger sin Vej for Fanden selv; 

en Slægt, som ej kan lide blot, men handle. 

En anden Slægt maa voxe, som elsker fuldt og 

sandt, 

mer end sig selv og sine Korthus-Lege, 

det Land, hvori den fødtes, det Folk, hvoraf den 

randt, 

med Alt, hvad Begges Odel er og Eje; 

en Slægt, som elsker Mindet, de svundne Tiders 

Spejl, 

og glemmer deres Hæder saalidt som deres Fejl ; 

en Slægt, som ej kan elske blot, men hade. 

Men om den Slægt skal vorde, som frier Dan- 
mark ud 
engang af Nuets Jammer, Skam og Møde; 
om vor lynslagne Stamme skal skyde nye Skud 
med hvide Blomster og med Æbler røde, — 
I gode danske Kvinder, paa eder det beror, 
og saadan som jeg synger, jeg fuldt og fast det 

tror: 
vor Fremtid sover under eders Hjerte. 



Digitized by VjOOQIC 



D 



89 

LØVEN 

EN sad bag Gravhøjen, rolig og stolt, 
og Vagt for Heltenes Hvile holdt. 



Den vendte sit hvasse Blik mod Syd, 
som hørte derfra den Varselslyd. 

Den spiled de buede Næsebor, 

som om den vejred sin Fjendes Spor. 

Det var med et Udtryk af Trods og Vrede, 
den skuede ud over Isted Hede. 

Den sad der ej blot som Kampens Minde; 
den skulde til Fortid Fremtid binde. 

Den vidned ej blot til de Dødes Ære, 
den skulde de Levendes Løfte bære: 

at Folket med enig og mandig Vilje 
end vilde værge Fædrenes Tilje; 

at Folkets aarvaagne og kjække Aand 
end trodsede fremmed Slavebaand. 

Men ak, da Ulykkens Time slog, 
da hvisled Tvivlens giftige Snog, 

og Viljen var bleven en Fisk i Garn, 

og Aanden var bleven et skræmmet Barn. 

I mylred i Nætterne sorte og kolde 
let over de øde, forladte Volde. 

I bredte jer uden Frygt og Fare 
ud over den Mark, vi kunde ej vare. 



Digitized by VjOOQ IC 



90 



Ad Alfarveje kunde I hente 

det Rov, hvorefter jer Brynde brændte. 

Og gammelt Hovmod bød jer ej ændse 
den Ret, som er Magtens evige Grændse. 

I skaanede Mindernes tause Røst 
saalidt som Stemmen i Folkets Bryst. 

I agtede Gravens og Dødens Fred 
ej mer end Livet, I trampede ned. 

I red Fastelavn ad Kirkegaards-Port 
og slog en Løve af Tønden — hvor stort! 

I hujed og skreg som kaade Drenge 
ved i de ædle Former at flænge. 

I jubled, som det et Storværk gjaldt, 
da Kunstens søndrede Skabning faldt. 

Og bort I slæbte paa Røvervis 
den let erhvervede Sejers Pris, 

og stabled — en ægte Berliner- Witz — 
den op ved Siden af eders Fritz. 

Der sidder den nu og ser paa jer Stad 
med Blikke fulde af Trods og Had. 

Der sidder den nu med Miner bistre 
og skræmmer Livet af eders Filistre. 

Der sidder den nu som et Minde stolt 
om al den Uret, I have voldt. 

Der sidder den nu som et Monument 
for Folkeaanden, I have skændt. 



Digitized by VjOOQIC 



91 



Der sidder den nu og bier og tier, 
til Folkeaanden sig selv befrier. 

Men ser den Gjengjældelsens Dag frembryde, 
den skal som en Morgenklokke lyde. 

MARTSMAANED 

JEG plejer at være bidende haard, 
skjønt jeg har Rang og Titel af Vaar; 
jeg plejer at være bitterlig kold, 
endskjønt jeg fører Violer i Skjold; 
jeg plejer ved Nattetid at binde, 
hvad Middagens svage Straaler linde, 
at skrue Havnene til med Is, 
og skrue Brændet i højest Pris. 
Hvis nogen Plante til Liv jeg vækker, 
det er ikke Andet end Sommergjækker. 

Og dog har engang I levet et Aar, 

da jeg var lys og smilende Vaar; 

da to Aarhundreders Vinternød 

bort som en smeltet Snedrive flød ; 

da alt det Gamle, der, muldent og mørt, 

igaar saa* ud som sikkert og fast, 

lig gjennemhullede Flager brast 

og bort af den rivende Strøm blev ført; 

da frem det Nye mod Lyset trængte 

og Vanens skørnede Skorpe sprængte; 

da Spirerne steg og Knopperne svulmed; 

da Kræfter, der længe gæred og ulmed, 

slog ud som Violer og Anemoner, 

og Luften bæved af Fugletoner; 



Digitized by VjOOQ IC 



92 



da Massen, den tunge, dorske og døde, 

der træller for Nydelse og for Føde, 

blev oversvømmet af Følelsens Elv, 

og kjendte ikke igjen sig selv; 

da Faren gjorde jer Alle lige, 

den Fattige kjæk og myg den Rige, 

og ened og retted mod samme Maal 

dem, der slog sammen som Sten og Staal, 

og stilled i Linje for samme Sag 

dem, der var for, og dem, der var bag. 

Ja, Danmarks Foraarstid har jeg været. 
Naar Somrens Fylde det vorder beskæret, 
om snart eller sent — det Han kun veed, 
som sendte sin Hagelbyge ned 
og Skovens rødmende Toppe sved. 
Men om det skal vare nok saa længe, — 
det Liv, jeg har vakt i Mark og Enge, 
kan kues af Kuld og hæmmes af Slud, 
men det kan ikke igjen gaa ud. 
Med Trevlerne sejge og Roden sund 
det fæstner i Folkehjertets Bund 
og voxer i PYiheds Luft sig større. 
Og Haabet engang vel svigter jer ej, 
engang vel folder sig ud en Maj, 
der svarer til Marts i Otte og Fyrre. 

4^ 

YDUN 

ER Ydun atter bort af Asgaard røvet 
og fjernt i Jetters Hule indelukt? 
Er slukket Tryllemagten, hun har øvet, 
og borte Livets kosteligste Frugt, 



Digitized by VjOOQIC 



93 



saa Kvinden visner hen, og Manden ældes, 
og høje Guders Vilkaar ligne Trælles? 

Er Stammen, som af Asers Rod er sprunget, 

som bredte Ly og Skygge videnom, 

og i hvis Top saa mangen Fugl har sunget, — 

for frodig Marv og sunde Safter tom, 

nu færdig til af Høstens Storm at knækkes, 

og som en madden Stub af Sneen dækkes? 

Er denne Kæmpekraft, som ungdomskaad 

en overlevet Verden endevendte, 

som rejste Minder om sin Manddoms Daad, 

der staa, saalænge Himlens Lys er tændte, — 

nu selv et overlevet Fattiglem, 

der slæber møjsomt sig mod Graven frem? 

Blev hine Syner, hine stolte Drømme, 
hvori vor Barndom voxede sig stor, 
der laa som Solguld over Havets Strømme, 
dengang vor Ungdom ud i Viking fo'r — 
kun Lygtemænd i Virkeligheds Mose, 
kun Pjalter i vor Lærdoms Kludepose? 

Nej, Brødre, nej! Foryngelsen er kommen 
fra tusindaarigt Fængsel hjem til os. 
Lad Livets onde Magter røre Trommen, 
i Aandens Fæstning byde vi dem Trods! 
Lad Jetter svinge sig i Ørnehammen, 
afmægtige de styrte skal i Flammen ! 

I Asgaard staar den yndigste Asynje 
igjen, og hvor hun træder, grønnes Vaar; 
ungt ruller Blodet bag ved Mandens Brynje, 
og ungt bag Kvindebarmen Hjertet slaar; 



Digitized by VjOOQIC 



94 



i Solen Yduns Æbler atter rødme, 

og frem hun rækker deres milde Sødme. 

Og hvad er hendes Æble? — Hvad har Evnen 

til bort at kaste Tids og Alders Vægt, 

til i det sprukne Malm at hele Revnen, 

til at gjenføde en forkrøblet Slægt, 

i lave Hjem at skabe Tanker høje, 

og gjøre Viljen stærk og klart vort Øje? 

Kun Følelsens den rene, klare Most, 
født af det Lys, der ned fraoven skinner, 
ved det forvaret imod Mug og Frost, 
sødgjort ved lyse Haab og store Minder, 
og gæret under Kamp og Sorg og Trængsel, 
i bittert Savn, i dyb og stille Længsel. 

Kun Følelse for Sandhed, Ret og Ære 

og Alt, hvad Livet rummer godt og smukt, 

kan give Kræfter til vort Kors at bære, 

og spænde vore Vinger ud til Flugt, 

og rette Alt, hvad skævt er og forkludret, 

og trække hele Folket op af Mudret 

Kun den kan drive Studene for Panden, 
og drive Prangerne til Baas og Stald, 
og mane gjennem Nøglehullet Fanden, 
hvor han forstikker sig bag Hovmods Skal, 
hvor han ved aislags Kunster gjør Affærer, 
med kloge Ho'der og med tomme Blærer. 

Kun den kan sætte Kurs og tumle Skuden, 
naar Jord og Hav og Himmel staa i Et; 
kun den kan rede eller splitte Knuden, 
naar flittigst Finger famlede sig træt. 



Digitized by VjOOQIC 



95 



Forstanden er en Fakkel uden Lue, 
et spækket Pilekogger uden Bue. 

»Kundskab og Lys le — Ja, Lys i hver en Krog, 
men fremfor Alt paa Hjertets dunkle Kilde, 
saa den maa fange Varme, gaa i Kdg, 
og som en Gejser i dets Straaler spille; 
saa Ilden gjennem hele Kroppen trænger 
og slette Vaners stive Snørliv sprængerl 

Saa grib da. Brødre, Æblet, Ydun rækker, 
og sug dets dyre, ædle, stærke Saft! 
Og snart I skulle mærke, at den vækker 
i eders Bryst de høje Asers Kraft, 
saa I endnu kan værge Asgaards Volde 
mod Lokes Sæd, mod Jetter og mod Trolde; 

saa I lysvaagen bringe kan paa Benene 
en Slægt, der længe over sig har sovet; 
saa I med mægtig Haand kan højne Stenene 
til Borgen, som Forjættelsen har lovet, 
som dristig hvælves over Idasletten, 
som rummer og som skærmer hele Ætten ! 



« 



KOLDINGHUS 

GRAASKÆGGEDE, Vejrbidte Grændsevagt 
i din sønderrevne Kavaj ! 
Du smuldrer vel hen for Aarenes Magt, 
og neppe endnu om dig bliver lagt 
en Sang, om ikke af mig. 



Digitized by VjOOQIC 



96 



Thi over min Barndoms sorgløse Gang 

din alvorlige Skygge faldt; 

hvis dengang der spired en skabende Trang, 

som siden voxed sig ud i min Sang, 

du først paa den haver kaldt 

Hvor flygtig end Drengens forvovne Leg 
gik henad din stejle Vold, 
et Indtryk dog ind i hans Bryst sig sneg, 
som, medens de andre vexled og veg, 
han har endnu i Behold. 

Og tidt, naar han klattred om i hver Krog 
blandt Nelder og raslende Grus, 
og stavede Ødelæggelsens Sprog, 
hans Tanke tilbage i Tiden drog, 
og oprejste atter dit Hus. 

Da tjeldedes dine Sale igjen 
med Silke og guldspættet Læ'r, 
og dejlige Kvinder og stærke Mænd 
i broget Række svævede hen 
til Gige og Fløjtravær. 

Ved Vindvet stod En, saa ung og bleg, 
hun dandsed tre Bejlere træt; 
da var til Ende den grusomme Leg, 
fra Hjertet den røde Blodstrøm steg 
og farvede Gulvets Bræt. 

Og Synerne skifted. — En Nytaarsdag 

Forbønner og Psalmer der lød; 

de letted en Døendes Aandedrag; 

snart meldte om Land Ligklokkernes Slag: 

den fromme Konge var død. 



Digitized by VjOOQ IC 



d7 

De skifted. — I Gaarden, hvor Springbrønden stod 

af Malm med Stenramme om, 

der bølger af Mænd og Heste en Flod; 

tre Sendinge knæle ved Tronens Fod, 

med Slesvigs Hylding de kom. 

De skifted. — En lille Qendtlig Trop 
i Slottet er indestængt; 
da bryder Czarniczki Porten op, 
den flygter til KæmpetaarnetsTop; 
et Knald — og Taarnet er sprængt 

De skifted. — En kongelig Fest der var, 
et sydlandsk, straalende Liv. 
I Vrimlen mødes et elskende Par; 
»Grosskantzlerens« Datter til Takke ta*r 
som kongelig Slegfredviv. 

Hans sidste Syn var din Kæmpebaun 
i den tidlige Morgenstund, 
da helt du svøbtes i Luers Favn, 
og ikkun skørnede Sten og dit Navn 
tilbage blev paa din Grund. 

Din Skæbne har ikke varslet godt 
for vort gamle Fædreneland; 
som du er det blevet en Levning blot, 
en brusten Mur, et faldende Slot, 
en Ruin efter Ildebrand. 

I Rigets Midtpunkt du stod engang; 

fra Øst, fra Nord og fra Syd 

var Vejen til dig vel lige lang; 

nu staar du ved Enden af vor Vang — 

en sørgelig Grændsepryd. 

Caul Plouos Diqtk. 7 



Digitized by VjOOQ IC 



9S 



Og dog, der er vel en anden Skrift . 
at læse paa Væggen graa, 
i Spirenes Fald og Murenes Rift, 
i Hallerne, aabne for Vindens Vift, 
for hvem der vil den forstaa. 

Du blev ikke bygget til Værn og Skjold 
for Danmarks Vænge og Skov; 
nej, Brodermorderen højned din Vold; 
her vilde han have Haand og Hold 
paa sit alt udkaarede Rov. 

En Fæstning du var med Qendtligt Med, 
til Danmarks Kvide og Sorg; 
men Friserens Pil paa Abel bed ; 
hans Øglerede sank hastig ned 
under Dannemarks Kongeborg. 

Og mens af Kæmperne paa din Top 
de to i Grushoben sank, 
og mens den tredies klodsede Krop 
fra Jorden i Stumper samledes op, 
den Qerde endnu staar rank. 

Og det er Helten i Løvehud, 

med Køllen i stærken Haand, 

som frejdig holdt Livets Trængsler ud, 

og frelste ved Buens sikkre Skud 

den fangne Menneskeaand; 

som paa sin Vej Uhyrerne vog 
og rensede Augias' Stald; 
som Helveds Vogter for Lyset drog, 
og sidst til Løn for sin Møje tog 
en Plads i Olympens Hal. 



Digitized by VjOOQIC 



99 



Saalænge som han staar strunk og strag 
endnu paa det faldende Slot, 
og spotter Stormens og Lynets Slag, 
og stirrer efter den gryende Dag, 
han bærer et Varsel godt 

Som han vi med uforfærdet Hu 
vil træde vor tunge Sti; 
som han slaa Træskheds Taarne itu, 
og trodse Dødens og Helveds Gru, 
og Aanden af Lænker fri'. 

Og vi vil rense vor lave Strand 
for Smuds og for Slangers Gift, 
og hente den gyldne Frugt til Land, 
og vinde et evigt Ry som han, 
ved mandig Daad og Bedrift. 

Og se, i Skjoldet, han støtter sig paa, 
der stande de Kroner tre: 
de vise den Vej, vor Stræben skal gaa, 
de vise det Maal, vor Møje skal naa, 
og Enden paa Danmarks Ve. 

ET SAGN 

ET var i den hellige Julenat, 
Grevinden paa Engsø vaagnede brat 

Sneskyen tjeldede Himlens Rund, 
og Mørket laa tykt over Vig og Lund. 

Men Kirken, som stander Slottet nær, 
lysned i Natten af Kerteskær. 



D 



Digitized by VjOOQ IC 



100 



Grevinden sig op af Sengen skyndte; 
hun tro*de, Ottesangen begyndte. 

Hun vilde ej paa sit Tyende kalde; 
hun tro'de, de vare i Kirken Alle. 

Hun klædte sig selv og ræddedes ej 
for ene at gaa den korte Vej. 

Med Hovedet svøbt i sit Enkeslør 
hun snart stod udenfor Kirkens Dør. 

Hun aabned den sagte og traadte ind 
fra Mørket i Kerternes lyse Skin. 

Da saa' hun, at Stoleraden lang 

var fyldt af Mænd og Kvinder, som sang. 

Men Sangen havde en underlig Lyd; 
den tolked ej Julemorgens Fryd. 

Den lignede mer et Angestraab 

end Tak og Jubel for Frelsens Haab. 

Og Orgelet hæst til Sangen hvæste; 
det lød, som Vinden i Piberne blæste. 

Hun saa' til den ene og anden Side, 
hun syntes, Alle vare saa hvide. 

Hun saa* paa Kvinder, hun saa' paa Mænd, 
hun syntes, hun kjendte Ingen igjen. 

Og Ingen sit Hoved til Hilsen bøjed, 
og Ingen fra Bogen løftede Øjet. 

Det var hendes Folk, og Kirken hendes, 
men Ingen ved Herskabet vilde kjendes. 



Digitized by VjOOQ IC 



101 



Hun var paa sit Eje og i sit Hjem, 
men stod dog fremmed iraellem dem. 

Hun spejdede frem og bag sig skotted, 
og ønsked sig vel tilbage til Slottet. 

Mens Tvivl og Frygt hendes Tanke jog, 
standsede Blikket dog i en Krog. 

Der sad hendes gamle Fadeburskvinde, 
en hengiven Sjæl, en trofast Veninde, 

sit Herskabs Raad i de lyse Dage, 
dets Trøst og Støtte i Sorg og Klage, 

men nylig sænket i Gravens Skjul, 
en Maaned knap før den samme Jul. 

Tvedelt imellem Tvivl og Skræk, 
Grevinden stirred paa hendes Træk, 

og traadte sin forrige Pige nær, 

og spurgte: »Stina, hvor kommer du her?« 

Da vendte den Gamle mod sin Frue 
to brustne Øjnes udslukte Lue, 

og hvisked lydløst: >I er blandt de Døde. 
»Skynd eder bort fra det farlige Møde! 

»Naar Gud om Fred og Naade vi tigge, 
»vi lide ej Vagt af Menneskeblikke. 

»Gaa lige til Døren! naar ud I kom, 
»saa stæng den flux, og se jer ej om! 

»Paa hver sin Side af den sig stiller 
»den træske Gnier, den troløse Spiller. 



Digitized by VjOOQ IC 



102 

»Begge de onde Mænd, I forliste, 

»vil dragejer med sig, hver til sin Kiste.« 

Da flygted Grevinden med isnet Blod, 
og Dødens Rædsel bar frem hendes Fod. 

Hun naa'de til Døren og aabned den, før 
to Knokkelhænder greb hendes Slør. 

Hun slap det, og kasted den i; men tabt 
med Sløret var hendes sidste Kraft. 

Da Ottesangs-Klokken omsider kimed, 
hun laa foran Kirkens Dør besvimet. 

Og Døren med Laas og Bom var stænget; 
men indenfor Sløret laa sønderflænget. 

Dets Rester viste engang man frem, 
men Sagnet er ej forsvundet med dem. 

Sit Slør om Slot og Kirke det væver, 
saalænge som Folketroen lever. 

DRONNING FILIPPA 

HVOR yndig hun var, hvor fin og hvor spæd, 
hvor ydmyg af Sind og tugtig i Sæd, 
hvor rig uden Dronningesmykke, 
hvor lavt hendes Skjønheds Værd blev sjat, 
hvor tankeløst spildt hendes Ømheds Skat, 
hvor fattig den var, hendes Lykke; — 

hvor ensom hun sad udi Kongens Slot 
med Sjælens Renhed til Værn mod Spot, 
mens Friller Højsædet pletted; 



Digitized by VjOOQ IC 



103 



hvor taalsomt hun led, hvor mild og klog 
til Naade den angrende Pjalt hun tog 
og Synderens Byrde ham letted; — 

det malte en Sanger, liflig som faa; 

> Ung Folmer* har lært os at skjønne paa 

den blide, vemodige Kvinde; 

men Gamle Christierns enfoldige Bog, 

den gjemmer om Danmarks Dronning dog 

et endnu skjønnere Minde. 

Den lybske Hanse — saa huld og tro 
en Nabo, som den, der hager sin Klo 
i Danmarks flængede Side -- 
mod Sjælland vender sin Flaades Stævn 
for der at tage for Straffen Hævn, 
som Femems Trods maatte lide. 

Og vis paa sin Sejer er han alt; 
thi Skibenes Bug er fyldt med Salt 
og Dækket med tomme Tønder; 
foruden at mætte sit Nid og sit Had, 
vil Kræmmeren toppe sit Saltmadsfad 
for Intet hos Sjællands Bønder. 

Men ørst skal den unge Kjøbmandshavn, 
som Absalon Hvide gav Skærm og Navn, 
dog plyndres og jevnes med Jorden. 
Det anes forud, at den er bestemt 
engang, naar Lybæks Storhed er glemt, 
til Havets Dronning i Norden. 

Og foran Toget gaar Rædsel og Ry: 
forvirret summer den ængstede By, 
med Næbet Borgerne hænge; 



Digitized by VjOOQ IC 



104 



thi Kongen er krøben i Skjul i Soer, 
han heller vil synge i Munke-Kor 
end med sine Frænder sig mænge. 

Da træder i Mændenes Klynge ind 
den unge Dronning med blussende Kind 
og Lyn i de straalende Øjne. 
Hun taler dem til; hendes milde Røst 
i visnede Hjerter saa'r Haab og Trøst; 
af Stakler Helte sig højne. 

Hun minder om Fædrenes høje Sind, 
om Daad, der fører til Ærens Tind, 
om Pligt mod Folk og mod Rige; 
og frejdig lover hun dem, at Gud 
vil fri' dem Alle af Faren ud, 
naar ej de sig selv vil svige. 

Da aande de op, da haste de hjem, 

at lede de rustede Vaaben i^m; 

og Ingen sin Krop vil spare. 

Saa flokkes de atter ved Kallebodstrand 

og sætte hvert Taarn og Bolværk istand, 

mens Andre gjør Skuderne klare. 

Men Dronningen svøber sit Hoved i Slør, 
og fulgt af en eneste blandt sine Mø'r 
til Frue Kirke hun iler, 
og lægger sit Knæ paa Gulvets Sten, 
hvor Himmeldronningen, høj og ren, 
fra Alterets Baggrund smiler. 

Til hende og hendes enbaarne Søn 
hun beder en stille, inderlig Bøn 
om Sejr i Kampen, som stunder. 



Digitized by VjOOQ IC 



105 



og rejser sig atter, rolig og klar; 

den Frygt og Tvivl, hendes Hjerte bar, 

er svunden ved Bønnens Under. 

Men hvor der i raadvild Bæven og Angst 
fornys har ligget en sikker Fangst, 
staar nu et trodsende Fæste; 
hver Skude er taklet og halet ud, 
og Karrebøsserne vente med Skud 
og Hilsen til ubudne Gjæste. 

Er Tydskeme sejersstolte og kry, 
nu Borgerne i den truede By 
er fuldt saa kaade og kjække; 
de sende en Ko med Bagen frem 
mod Fjenderne ud, og bede dem 
et Haar af Halen at trække. 

Da syder af Harm det vendiske Blod; 

de styre de danske Snekker imod, 

og rasende Kampen begynder. 

At gal var Regningen, mærked de snart; 

for dennesinde kunde de spart 

med Saltet de tomme Tønder. 

Da hørte Staden for første Gang 
fra Sundets Vove Kartovers Sang, 
og øjnede Glimtet og Dampen; 
men ej den lod sig skræmme deraf; 
et Ord i Laget dens Skandser gav, 
som letted og skynded Kampen. 

Og før hin Onsdag i Paasken randt, 
den herligste Sejr de Danske vandt, 
og borte var Lybæks Flaade. 



Digitized by VjOOQIC 



106 



Hvad ej var taget, var sænket og brændt; 
ikkun de bagerste Skuder fik vendt 
itide og Hjemmet naa*de. 

Da Slaget var vundet, Dronningen red 
med sine Sinder til Havnen ned 
de trætte Kæmper at bie; 
de Hungrende Mad og 01 hun gav; 
de Saarede tog hun sig kjærligt af, 
og lindred dem Smerte og Svie. 

Og næste Dag hun havde tilredt 

en Fest, hvortil ej Mage er set 

i Slottets tjeldede Sale. 

Did kaldte hun Alle, som mandeligt 

til Lands eller Vands havde gjort deres Pligt; 

om Ran eller Byrd var ej Tale. 

Der sad den unge Dronning for Bord, 

takked med jevne, venlige Ord 

de trofaste danske Svende. 

Og højt i Taget da Glæden stod; 

thi Alle svor de, at Manddom og Mod 

de først havde lært af hende. 



Nu reder til Fest en vendisk By; 

det tykkes dem stort og skjønt at forny 

en henvejret Storheds Drømme: 

at sjTv og syvti Stæder engang 

ved Oprør og Svig Kong Volmer tvang 

fra Land og Rige at rømme. 

Som om ej Nordens Pompeji var spart, 
hvis brustne Tinder end vidne klart, 
hvor tungt hans Sværd kunde ramme; 



Digitized by VjOOQ IC 



107 



som om de ej vidste den Kvindes Navn, 
der Hansernes Tog til Kjøbenhavn 
saa ynkeligt gjorde tilskamme. 

Men hold I kun Fest og syng og dands, 
og sol eders Hovmod i borget Glands 
af Minder og Fremtids-Prospekter! 
Det lille Folk ved Sund og ved Belt, 
som I har voldført og truet og skældt, 
jer Hylding og Følge nægter. 

Og hvis, før Lykken vender sig om, 
endnu engang til Sjælland I kom 
med Salt og med tomme Tønder, 
saa var' jer, thi Hovmod staar for Fald; 
engang for vist dog bøde I skal 
for ti Aarhundreders Synder. 

Maaske en Kvinde, der føler sig Mand, 

da sætter de danske Hjerter i Brand 

ved Guds almægtige Naade! 

Maaske en ny Filippa staar frem, 

og sender jer skæmmede Stumper hjem 

af eders braskende Flaade. 

INDLEDNINGSDIGT TIL 
»NYERE SANGE OG DIGTEc 

DA min Livstraad den blev spundet, 
nynned Pareerne kun smaat, 
derfor blev saa ringe Pundet, 
som i Tilgift jeg har faa't; 



Digitized by VjOOQ IC 



108 



medens Andre er ved Muffen, 
og har Sedler, Sølv og Guld, 
jeg har altid fundet Skuffen 
kun af Skillemønter fuld. 

Medens Andre stod i Lære, 
og har nemmet Kunstens Regi, 
og fik Mesterbrev med Ære 
under Magistratens Segl, 
faar jeg aldrig Plads i Laget 
efter Smagens Næringslov; 
thi hvad jeg har lært af Faget, 
det er kun til Husbehov. 

Mellem Verdnerne de tvende 
finde Andre Kløften vid; 
naar vi Vinler har i denne, 
har de hist Sankthansdags Tid; 
har for Virkeligheds Rude 
de Gardinet trukket til, 
kan de glemme Alt derude 
over Kunstens Drømmespil. 

Ved den ene fast jeg hæfter, 
den har al min Stræben slugt, 
og jeg føler ingen Kræfter 
mer til en dædalisk Flugt; 
kun den virkelige Verden 
min Natur kan trives i, 
og i Synet paa dens Færden 
rummes al min Poesi. 

En Soldat jeg er i Lejren, 
ufortrøden paa min Vagt; 



Digitized by VjOOQ IC 



109 



kun om Kampen og om Sejren 
blev mig Sang paa Læben lagt; 
og mens jeg har Lov at drive, 
strakt paa Bakkeskræntens Lyng, 
kan en Flok jeg Tonen give, 
naar den raaber til mig: syng! 

Og jeg tilstaar, at i Grunden 
har jeg ikke nier end een, 
som jeg fløjter snart med Munden, 
tramper snart med mine Ben; 
gjennem mine Rhytmer klinger 
en og samme Grund-Akkord, 
som til Taushed ej jeg tvinger, 
før min sidste Sang dør bort. 

Derfor jeg kan ej begjære 
Kunstens Hæder for mit Spil, 
men taknemlig maa jeg være, 
dersom Mange lytte til, 
medens Fornemheden rymper 
Næse over min »Ide«, 
og jeg kj endes for en Stymper 
ved enhver æsthetisk The. 

Kan jeg nogle Hjerter varme, 
saa de føle Danmarks Nød, 
kan jeg styrke nogle Arme 
til at kæmpe for dets Skød, 
kan jeg nogle Viljer ilde 
op for Nordens store Sag, — 
saa er naa't Alt, hvad jeg vilde, 
og betalt mit Harpeslag. 



Digitized by VjOOQIC 



110 



TRE TIDSDIGTE 
SKUMRING 

DET skumrer over By og Land. 
I Horizontens fjerne Rand 
det sidste matte Daglys dør, 
og Natten ruller ud sit Slør. 
Det er saa tungt, det er saa tæt; 
det stemmer for mit Aandedræt, 
det svøber koldt sig om min Kind, 
det lægger klamt sig paa mit Sind, 
og Tankerne, som Dagens Støj 
og travle Id tvang til at fly, 
lydløse mylre frem paany 
som Trolde af en Ellehøj. 
Og ingen Straale glimter frem, 
som magter at adsplitte dem, 
saalidt som nogen Stjerne ses 
paa Himmelhvælvets mørke Kreds. 
Det skumrer over Væng og Vang, 
som aldrig før i Tidens Gang. 
Den blide, lune Sommerdag, 
da vi drev om i Ro og Mag, 
og straktes i det høje Græs, 
og gantedes paa fulde Læs, 
og kævledes for Tidsfordriv, 
og aad og drak og nød vort Liv; 
da vi sov sødt og drømte smukt, 
og tro'de uden Slæb og Slid 
og uden Spild af Kraft og Vid 
og uden Ager, vel bered, 
og uden Sæd, lagt tidlig ned, 
at kunne høste gylden Frugt, — 



Digitized by VjOOQ IC 



111 



den Dag er nu forbi, forbi; 
dens blege Hyrdepoesi 
forvandlet til et Sørgespil 
af Navn: »Man kan ej, hvad man vil«. 
Mit Folk, der nød en vis Respekt 
som Ætling af en gammel Slægt, 
skjønt slidt og mølædt var dets Skrud 
og Arvesølvet fejet ud, — 
det sidder nu paa Undentægt 
Det træder paa sin gamle Grund, 
det har at putte i sin Mund, 
det har et Ly for Blæst og Regn, 
det bærer Magtens ydre Tegn; 
men Sandhed er, at ikkun taalt 
det er, hvor vore Fædre bød; 
at onde Fjendeblik har maalt 
det til et stakket Naadsensbrød, 
og lure gridske paa dets Død. 
Det som en stakkels Invalid 
er kommen fra en ussel Strid, 
med Krykke i den matte Haand, 
med Tamhed i den slappe Aand, 
med Krøblingtanker, Krøblingfjed 
imod tophugne Øjemed. 
Ja, følte det endda sin Nød, 
og ængstedes det for sin Død, 
og tog det i sin Skræk saa fast, 
at Krykkestok og Træben brast; 
og sittrede hver Nervetraad, 
og brød det ud i Krampegraad, 
som lettede dets spændte Barm 
for Ruelse og Skam og Harm, — 
saa var der Haab, saa var der Trøst; 
thi Smertens Sæd bær Frelsens Høst. 



Digitized by VjOOQ IC 



112 



Men altfor hastig har det lært 
at bøje sig for Skæbnens Dom. 
Det er, som om det faldt ej svært 
at støbe Livets Former om; 
som om vi kunde leve godt 
af Stumperne, vi fik til Rest, 
naar blot vi blive ved vor Læst; 
som Alt var kun lidt mere smaat 
tilskaaret, — og som Syn og Sind 
var med vort Eje skrumpet ind. 

Det skumrer over Nordens Fjeld. 

Dets Diadem, de hvide Bræ'r, 

der rødmede i Morgenskær, 

er skjult bag Skyens sorte Feld. 

Den lysegrønne Birkelund, 

som nynnede et vaarligt Kvad, 

og vinked med sit fine Blad 

ad Bøgene bag Skov og Sund, 

staar tør og nøgen, stum og strid, 

med Toppen sort og Barken hvid, 

lig Spøgelser paa Kirkevold. 

Og Fædres Thingsal, høj og stor, 

hvor Uplands Kæmper slog paa Skjold 

til gamle Thorgnys stolte Ord; 

hvor yngre Slægter, revne hen 

af høje Tanker, store Syn, 

hinanden lo ved op igjen 

at rejse et fribaaret Nord 

fra Ejderstrømmen op til Kyn, — 

den ligger øde og forladt 

i snetilføgen Vinternat. 

Og Stjernen, som ej Nedgang veed, 

ej øjnes over Fjeldets Top, 



Digitized by VjOOQ IC 



113 



ej lyser over Dalen ned, — 

kanske den ej endnu stod op? 

De fælles Minders Herlighed, 

Fortidens lysende Bedrift 

med Drapasang og Sejersskrift, 

hvad er den for vor kloge Tid 

med Regnebræt og Næringsflid? 

Et Stof for Kunst og Poesi 

maaske, men ellers kun en Duft 

af raat og blodigt Barbari! 

En Asgaardsrej i Nattens Luft, 

som skræmmer fredsæl Vandringsmand, 

som vor træskoede Fornuft 

i Maal og Med ej følge kan! 

Vi synes os saa langt forud 

for dem, der har vor Sagd skabt 

i fjerne Tiders Morgenbrud; 

vi, som har Mythens Jettekraft 

laant hos en Kjedel Vand i Kog; 

vi, som har lagt i Slaveaag 

den hele vældige Natur, 

og læst hvert Punkt i Himlens Bog, 

og gjennemsnust hver Jordens Krog, 

og brudt isønder Fjeldets Mur, 

og loddet Havets Huler ud; 

som lærte Lynet løbe Bud, 

og Solens Lys den Godtkjøbskunst 

at male efter vort Behag, 

og som forstaa ved Dybets Dunst 

at gjøre Nat til kunstig Dag! 

Og dog vi er saa smaa, saa smaa 

mod dem, vi se tilbage paa; 

thi Følelsen af eget Selv, 

som gjorde Norden stærkt og stort 

Carl Plocos Diotb. 



Digitized by VjOOQIC 



114 



og tæt dets Tag og fast dets Port, — 

den sank tilbunds i Tidens Elv. 

Den hvisker nu beskedent, hvor 

den slog med Sværdeknap i Bord; 

den vifter nu som Lygtemand, 

hvor den har lyst som Baun i Brand ; 

den kommer nu som sjelden Gjæst, 

hvor den har siddet Arnen næst. 

Derfor er det vort Ønskes Maal: 

ved blysom F'ærd og ydmyg Taal 

at sikkre os vort Sneglehus, 

at ingen Mægtigs Støvlehæl 

opbragt skal trampe det i Grus. 

Derfor det piner ej vor Sjæl, 

og gnaver ej paa Livets Rod, 

at fremmed Træl bær Nordens Præg, 

at eget Kjød og eget Blod 

er ranet bort som Slagtekvæg. 

Det skumrer paa min egen Vej. 

Hvad jeg har magtet, veed jeg ej; 

maaske det var kun saare lidt, 

maaske mit Øje fo'r for vidt, 

forbi hvad der var til at naa 

ved Tid og Flid ; — men hvad jeg saa', 

derefter retted jeg mit Skridt 

Hvor langt jeg kom, ej mer jeg veed, 

men kun, at Arbejdsdagen led, 

og Aftenskyggen falder paa. 

Men Maalet, der var klart i Sigt 

og lyste som et Havnefyr, 

og skynded Fart og letted Pligt, 

det blændes nu af Taagesky'r, 

det svinder længer fra mit Syn, 



Digitized by VjOOQ IC 



115 



det sænker sig mod Havets Bryn. 

Men og jeg veed, at Maalets Glands 

ej skyldtes en bedaaret Sands; 

at det var intet Irlys, født 

af dyndet, giftig Mosebund, 

og intet Meteor, som kun 

opblussed, for at dale dødt; 

og intet tomt Morganaslot, 

Selvkjærlighedens Spejling blot; 

saa lidt forvreden Hjernes Drøm 

som falsk Reflex paa Tankens Strøm. 

Jeg veed, dets Kime ligger gjemt 

dybt i Naturens sunde Skød; 

at haan't og hadet, brudt og glemt, 

det trodser alle Skæbnens Stød, 

og overlever Spot og Død. 

Jeg veed, det er den røde Traad, 

der gjennem alle Tider gik, 

fra Hildetand til Frederik, 

Profeters Syn, de Vises Raad 

og Kronen paa de Stærkes Daad. 

Jeg veed, at Folkehjertet bar 

paa Tanken som sin Helligdom ; 

at højest den til Orde kom, 

naar stærkest den fornegtet var. 

Jeg veed, dens Sandhed træder ind 

i Livet som en Verdenssol, 

der rødmer alt San Marcos Tind 

og lyser snart paa Capitol. 

Jeg veed, at, naar dens Straalers Magt 

har gjennemgæret Sydens Jord 

og smykket den med ukjendt Pragt 

af Frugters Glød og Blomsters Flor, 

saa kommer paa sit Sejerstog 



Digitized by VjOOQ IC 



116 



den og engang til Øst og Nord, 
og glatter hist de dybe Spor, 
Mongolens tunge Stridsvogn drog, 
og læger her de friske Saar, 
Barbarens tydske Fætter slog. 
Jeg spørger ej, hvorsnart, hvornaar; 
om det sker tidlig eller sent. 
Jeg veed, at Norden bli'er forent, 
naar Alt er modent, Alt slaar til. 
Det kommer da: naar Gud det vil. 
Og at han vil, forvist jeg tror, 
fordi han styrer Livets Gang 
ad Trængselsvejen trang og lang, 
igjennem Uret, Synd og Brøde, 
igjennem Anger, Sorg og Møde, 
tilbage i Naturens Spor. 
Jeg tror, naar Synden er udslettet, 
skal gjennem Blindheds Kogleri, 
Dumhedens gyldne Kalv forbi, 
ad Havets Hulvej, Ørknens Sti 
vi naa det Land, som er forjættet. 

Lad skumre da paa Land og By, 

paa Danmarks Vang og Nordens Fjeld! 

Lad Dagens matte Halvlys fly, 

og Vinternattens tætte Sky 

omhylle Alt, og lægge selv 

paa Sjæl og Sind sin klamme Flig 

og vække Mismods Ugieskrig! 

Lad Nuets hele Perspektiv 

kun vise Farven Sort i Sort, 

en haabløs Død, et livløst Liv, 

i alskens smaalig Tragten tabt, 

men intet Glimt af Skaberkraft! 



Digitized by VjOOQ IC 



117 



Lad Fremtidens massive Port 
med dobbelt Rigel synes lukt! 
Den skal dog springe op med Brag) 
naar, styrkede ved Herrens Tugt, 
vi løfte kan vor egen Sag; 
naar Kampen imod Mørkets Hær 
for Sandhed under Friheds Flag 
har lært vort Blik at skue klart; 
naar Følelsen af eget Værd, 
i Asken som en Gnist bevart, 
ved Prøvelsernes Storme vakt, 
de Svage giver Mod og Magt. — 
Mens Mørket voxer om min Bo, 
jeg sidder tryg i denne Tro 
og frejdig paa min Nattevagt, 
og venter paa, at Fjeldets Top 
skal flamme som et Spir af Guld, 
naar Dagens Konge stiger op 
i al sin Pragt af Nordens Hav. 
Og dersom jeg skal løses af, 
før Hovedvagtens Ur slaar fuld, 
saa skal den skinne paa min Grav. 



GRY 

DET gryr! Endnu er Mørket tæt og tykt, 
dets sorte Teppe ned for Øjet hænger, 
og former ens, hvad der er skjønt og stygt, 
og Langt og Kort og Krumt og Lige mænger; 
det alle ubefarne Veje stænger, 
og glatter Sporet, der er nylig trykt, 
saa Haand og Fod og Tanke bange famle: 
det Ny er skjult, forsvundet er det Gamle. 



Digitized by VjOOQ IC 



118 



Ja, det er Nat endnu, og om vort Land 
ej mer sit hvide Blændlys Maanen breder, 
og bygger Guldbro over bundløst Vand, 
og gjækker med forlorne Herligheder; 
men om en venlig Stjernes Blink man leder 
forgjæves over Horizontens Rand. 
Før saa' vi nok, da fulgte vi dem ikke; 
nu fjæle alle sig for vore Blikke. 

Og dersom nogen Visdomslampe brænder 
etsteds, saa er den under Skjeppe sat; 
thi ingen Rude mindste Lysning sender, 
som den profane Mængde kan faa fat; 
maaske den skinner for udkaarne Venner, 
som gjerrig ruge over deres Skat. 
Godtkjøbsbutikerne er alle lukkede, 
Filisteriets Tranlanterner slukkede. 

Og dog det gryr — ej paa det store Hvælv, 
der, truende med Undergang og Jammer, 
sig spejler lige mørkt i Tidens Elv, 
men inde i det lille Hjertekammer; 
der fødes Spirer til et bedre Selv, 
der spille svage Glimt af lyse Flammer, 
der ender Faarekylli ugernes Sang, 
og Morgenhanen galer første Gang. 

Thi indenfra Gjenfødelsen maa komme: 
der maa det dages, før vor Dag kan gry, 
der falde maa Selvkj ærlighedens Bomme, 
før vi kan skride frem ad Baner ny; 
og der maa lyde højt Reveillens Tromme, 
før Sejr og Lykke sendes kan fra Sky; 
der spandt og spinde vore Pareer Traaden, 
der slyngtes Knuden, og der løses Gaaden. 



Digitized by VjOOQIC 



119 

Og se, skjønt Mange sove tungt og trygt, 

som om al Nød var endt, blot man den glemmer, 

og strække uden Haab og uden Frygt 

de kolde Sjæle og de lade Lemmer, 

langt større er den Flok dog, som fornemmer 

en Mindelse af noget Skævt og Sygt, 

og som ej finder Sikkerhed i Dynerne 

mod Dødens Tanker og mod Nattesynerne. 

Og stedse Fler der er, hvem Angrens Braad 
og Sorgens Svøbe har af Lejet jaget, 
som føle nu, at egen Synd har draget 
Ulykkens Stormsky'r sammen om vort Land, 
som veed, vort gamle Hus var bygt paa Sand, 
og paa Kredit vor fordums Velmagt taget. 
Derfor den styrted med saa stort et Knald, 
fordi den længe ludede mod Fald. 

Vi tro*de, at vi Axen var, hvorom 

Europas dyre Ligevægt sig drej ed; 

at hele Verden i Ulave kom, 

ifald vort Land blev ud af Kortet streget ; 

vi trode, at en skimlet Hæder vejed 

i Nutids Vægtskaal, selv naar den er tom ; 

i Ly af Folkerettens sprukne Søjler 

vi ringlede med Østersøens Nøgler. 

Vi tro'de, at de store Magters Gunst 
højmodigen den Svageste beskytted; 
vi tro'de paa Velgjerninger omsonst, 
naar ydmygt ved de Riges Dør vi lytted; 
vi tro'de, at til Skærm og Forsvar nytted 
mod Røverpak vor Smule Smag og Kunst; 
som om fra Gjæs man kunde gjenne Ræven 
med noget Andet end en Prygl i Næven. 



Digitized by VjOOQ IC 



120 

Saa tro'de vi endnu paa Hin og Denne, 
som med forandret Øje nu vi ser; 
vi tro'de paa vor Grande og vor Frænde, 
som om han ej var brændt af samme Ler; 
paa vise Mestre og paa deres Svende, 
paa Kræmmerfiffighed og meget Mer; 
vi offrede paa mangen Helgens Alter, 
til Fløjelskinder og til Purpurpjalter. 

Nu er det Alt forbi. — Vi staa paa Vraget, 
hvorover Havets vrede Bølger slaa; 
vi har en Stump af Masten, vi har Flaget, 
men neppe nok et Skøde, som kan staa; 
og hvis vi inden Dag ej vil forgaa, 
det gjælder nu ej fejgt at slippe Taget, 
men holde trøstig fast og trodsig ud : 
vi har til Frelse kun — os selv og Gud. 

»Os selv!« — Hvor ringe Vægt og fattig Klang 
har nu det Navn, vi nys med Stolthed nævned! 
Et bøjet Træ, hvis bedste Gren er stevnet! 
En Dværg, som kun til Spot har Kæmperang! 
En afmaalt Mundfuld, paa Tallerknen levnet 
kun, for i Mag at nydes næste Gang! 
Mindst blandt de Smaa og svagest blandt de Svage ! 
— Hvad nytter det, vi har »os selv« tilbage? 

Det nytter lidt kun, naar ej Han er med, 
som væver Livets Væv af skjulte Traade, 
og styrer de blindfødte Slægters Fjed; 
som raader anderledes, end vi spaa'de, 
men deler ud retfærdig Straf og Naade, 
og flytter Magtens Pol fra Sted til Sted; 
og som kan rejse os af Undergangen 
saa let, som Sol han spreder over Vangen. 



Digitized by VjOOQIC 



121 

Se, Verdens Saga er hans Fingers Skrift: 
hvor ofte flammed ej fra Skyens Rift 
hans Lyn og splitted ad det stærke Rige? 
Hvor ofte vakte ej hans Aandes Vift 
i Afmagts Ørken Kræfter uden Lige, 
og lod frem af det Smaa det Store stige? 
Hvor tidt ej skifted han Dekorationerne 
og bytted Tiggerposerne og Kronerne! 

Og hvad der skete i de gamle Dage, 

det sker igjen i vor, i næste Old; 

vi se vort Billed, naar vi se tilbage 

og læse Skriften ret paa Sagas Skjold ; 

af samme Synd sig samme Følger drage, 

og lige Udsæd giver lige Fold; 

naar gjenopvakte samme Kræfter spændes, 

saa retter Kjølen sig, og Bladet vendes. 

Saa lad os søge da hans Hjælp, den Gamles, 

som var før Alt og bliver efter Alt! 

Lad os i ydmyg Tro og Tillid samles 

om ham, hvis tunge Hænder paa os faldt! 

Nu maa ej mer der tvivles eller famles; 

nu eller aldrig har paa os han kaldt; 

højt har hans Stemme lydt i Skæbnens Domme, 

Ve os, ja tifold Ve, om ej vi komme! 

Til Morgenbøn lad alle Klokker ringe, 
skjønt over os er Nattens sorte Sky! 
Lad Ordet lyde og lad Psalmen klinge, 
saa skal vor brudte Styrke sig forny, 
og Haabet dale ned paa Duevinge, 
og Natten svinde for et lifligt Gry. 
Og saa til Arbejd, Alle! Mand og Kvinde! 
Vi har et Land at tabe eller vinde. 



Digitized by VjOOQ IC 



122 

MORGENDRØMME 

JEG veed ej, om jeg sover eller vaager. 
Jeg veed, jeg vaaged mange mørke Timer, 
og nys jeg skimtede de blege Strimer 
af Morgenlyset bag ved tætte Taager. 
Men nu er Gryets klamme Gysning vegen, 
og Solen op ad Himmelbuen stegen. 
Igjennem Luftens bløde, lune Strømme, 
hvor Lærkeslag og Klokkeklang sig blande, 
dens Straaler falde ind i mine Drømme, 
og alle Billeder faa gyldne Rande. 

Er det en bitter Skuffelse som Meget, 

hvorpaa jeg i mit Hjertes Enfold stoled. 

hvori mit glade, friske Haao sig soled, 

men som min Tillid Hog har grusomt sveget? 

Er det en Leg af ørkesløse Tanker, 

et Luftslot som saa mange, jeg har bygget, 

før Livets Alvor mine Veje skygged? 

Er det en Bunke udbrændt Kul, jeg sanker 

og bærer hjem som indbildt Skattefinder, 

fordi en Trolddom mine Øjne blinder? 

Hvad heller fik med Sangens gode Gave 

jeg Evnen til at se igjennem Tider 

udover egen og min Samtids Grave, 

hvordan et andet Led af Slægten lider? 

Som hine mørke Anelser var sande, 

der ængsted mig i vore Velmagtsdage, 

da Skyer saas alene paa min Pande, 

og man var enig om min Frygt at vrage, — 

er disse Syner, som jeg nu ser gløde 

i Lys og Farvepragt og vaarlig Grøde, 

uskrevne Blade af vor Fremtids Sage? 



Digitized by VjOOQIC 



123 



Jeg veed det ej, og heller ikke kræver 
jeg som Profet nu Haan, og siden Hæder; 
men, hvad jeg ser, sig uvilkaarlig klæder 
i Toners Fjederham og fremad svæver^ 
paa lette Vinger gjennem Tidens Trængsel. 
Jeg kan ej længer holde det i Fængsel. 



Et Folk ser jeg voxet 
under Ulykkens Vægt. 
Modløst var det sunket, 
men rettede sig kjækt; 
letfærdigt det ødte 
sin Fædrenearv, 
men fik omsider Øje 
og Sands for sin Tarv. 

Som Skumperle bristed 

dets barnlige Tro, 

at Ørnen vilde slippe 

sit Bytte af Klo, 

og slænge ned til Duen 

den ranede Brad, 

før Jægerens Kuøle 

har naa*t dens Skulderblad. 

Som Vaarblomst er visnet 
dets smilende Haab, 
at Verden vil høre 
den Klagendes Raab; 
at Herremænd sammen 
gad spille »Sidst af Bræt«, 
for uselig Husmand 
at hjælpe til hans Ret. 



Digitized by VjOOQ IC 



124 



Men Skuffelsens Smerte 
har klaret dets Blik, 
og Nerverne styrked 
Forhaanelsens Stik; 
den nagende Længsel 
jog Letsindet bort, 
og Viljen blev hærdet, 
som Savnet blev haardt. 

Og DødsQendens Trusel 
har hedet dets Blod, 
og Livsfarens Nærhed 
har ægget dets Mod, 
og Kræfterne sig øged 
med Arbejdets Krav; 
des flere det samled, 
jo Mere det gav. 

Og Hjerter, saa kolde 
som Vinterens Sne, 
tilsidst har lært at smelte 
ved Fædrelandets Ve; 
og Sjæle, saa dorske 
som Grævling i Hi, 
har dog læi;^ at røre 
sig friske og fri. 

Og Folket har fattet, 

at, aarker det Lidt, 

saa magter det end Mindre, 

naar hver kun vil Sit; 

og Høje og Lave 

og Lægmand og Klerk 

har alle taget Haand i 

Gjenfødelsens Værk. 



Digitized by VjOOQ IC 



125 



Fra Højskolens Sale 
gaar Lyset over Land, 
og varmer og kvæger 
den simpleste Mand, 
og hæver hans Øje 
fra Brød og fra Muld 
mod Sandhedens Stjerne 
og Skjønhedens Guld. 

Og Kunsten er bleven 
en styrkende Magt, 
som gjenspejler Lyset 
i straalende Pragt, 
som kalder op fra Dybet 
i Menneskets Bryst 
de lifligste Kilder 
til Glæde og Trøst. 

Og Skolen er bleven 
en Ager i Vaar, 
hvor Sædkornet lægges, 
mens Lærkerne slaar; 
hvor Ukrudet luges 
ved Alvor og Tugt, 
men kraftige Spirer 
spaa fuldmoden Frugt. 

Og Ynglingeskaren 

er bleven en Hær, 

som spøger med Landser» 

som leger med Sværd, 

som spænder sin Vilje 

og øver sin Arm 

med Tro og med Haab i 

den glødende Barm. 



Digitized by VjOOQ IC 



126 



Og Manden ej maales 
med Skrædermaal mer, 
og tjener ingen Sporer 
som Balkavaler; 
den viljefaste Stræben, 
den mandige Færd 
alene tykkes Kvinden 
er Kjærlighed værd. 

Og nu er den slukket, 
hin trællefødte Aand, 
som Slægter lod sjokke 
i fremmed Gængebaand, 
som tvang os ned i Snavset 
paa vore bare Knæ 
for alle Afgudsbilleder 
af udenlandsk Træ. 

Nu elske vi vort Eget 
og holde det i Agt, 
og er mod falske Noder 
og Mønstre paa vor Vagt, 
og vride ikke Munden 
efter alleslags Maal, 
men smedde vor Tale 
af Fædrenes Staal. 

Og nu er den kuet, 
hin Qasende Lyst, 
hin ringlende Sølje 
paa glædestomt Bryst, 
som aldrig havde Kugler, 
men altid havde Krudt, 
hvem Livet var en Farce 
og Døden dens Slut. 



Digitized by VjOOQ IC 



127 



Nu er der kommet Alvor 
i Kvinde og i Mand; 
de veed, at de skal stride 
tilsammen, hun og han, 
mod Livets onde Magter 
fra Først og til Sidst, 
og værge deres Hjerter 
mod Løgnens Argelist. 

De veed, hvor de skal søge 
den Frelse, de attraa ; 
de veed, at ved Guds Naade 
de kun kan den naa; 
at ene den kan hele 
vor søndrede Vang, 
og redde Folk og Rige 
endnu fra Undergang. 



Jeg ser et andet Folk, som tungt maa slide, 
for magre Fold i mager Jord at finde, 
og trodse Vintrens Sne og barske Vinde, 
for at faa Brød med karrigt Sul at bide. 

Og derfor var det blevet tungt af Sinde, 
og stirred helst paa Livets mørke Side, 
som Mennesket var til kun for at lide, 
og Solen ej paa Glade turde skinne. 

Men det af milde Straaler gjennemtrængtes, 

fra Sjælene veg bort den dybe Skygge; 

den haarde Skal om bløde Hjerter sprængtes 

af opladt Syn for Livets Værd og Lykke. 
Hen under Kjedelen paa Gruen slængtes 
hin Pietismens indforskrevne Krykke. 



Digitized by VjOOQIC 



128 

Støngt inde mellem Hav og Fjelde vilde, 
Qernt fra Kulturens store Færdselsveje, 
af Ingen misundt sit vejrbidte Eje — 
den Tanke naged det, at det var lille. 

Og grisk det lytted paa hver fremmed Stemme; 
det var taknemligt bare for at nævnes, 
og feberangst for ubemærkt at levnes, 
og gaa paa Verdens Skueplads i Glemme. 

Men af dets haarde Bund opvoxed Kræfter, 
der brød sig Baner gjennem Aandens Riger, 
ad hvilke større Folkeslag drog efter. 

Nu efter stakket Ros ej mer det higer, 

og naar dets Navn ved en Avisstump hefter, 

det ikke som et Barn af Glæde skriger. 



Selvdømmets Diadem det billig kjøbte; 
ud af Despoters Jernhaand ej det brak det, 
af Skjæbnens store Lykkehjul det trak det, 
og intet Blod dets nye Frihed døbte. 

Des mer forsigtig tog paa dem det Vare, 
og lukked alle Grinder til og Døre, 
at ingen Fremmed Men dem skulde gjøre; 
i Broderhænder selv det saa' en Fare. 

Men ogsaa under Frihedstræets Grene 
og med sin egen Vilje kun til Herre, 
et lille Folk tilsidst sig føler ene. 

Nu tykkes dumt det, ude sig at spærre 

fra sine Brødre ved Forhug og Stene, ! 

for Vej at slide kun med egen Kærre. 



Digitized by VjOOQ IC 



129 



Det drømte sig saa vel forvart og sikkert 
i sin snetakte, snevre Klippestue, 
at altid Stormens Brag og Kampens Lue 
det kunde uberørt se paa i Kikkert. 

Det følte vistnok Vikingblodet banke, 
men tænkte, for at bruge det til Noget, 
paa Trods at gjenoplive Vikingsproget 
til sikkert Skjul for Følelse og Tanke. 

Da saa' det nær\'ed Stat paa Stat sig stable, . 
saa højt op over Fjeldets Top de raged, 
og følte koldt det ned ad Ryggen krable. 

Nu seer det Tryghed kun i Broderlaget, 

selv om det koster Bule eller Vable, 

selv om lidt Vikingblod gaar med i Slaget. 



Men altid med sin Broder godt det mente, 
med hvem trehundred Aar i Hus det bo'de, 
med hvem i aandig Væxt det sammen gro'de, 
med hvem den fælles Tunge det forente. 

De kunde paa hinandens Kanter stødes, 
og mukke over Smaating eller tviste, 
fordi det stærke Baand ej kunde briste, 
fordi i Hjertets Dyb de maatte mødes. 

Nu hine Kanter Tidens Høvl har glattet, 

og Begge har de lært at efterregne, 

hvad til sin egen Daarskab hver har skattet, 

og lært, at Brødres Fejl gaa op mod egne. 

Og derfor flyver over Kattegattet 

kun Bud og Brev paa Kjærlighedens Vegne. 



Carl Plougs Diotb. 



Digitized by VjOOQ IC 



130 



Jeg ser et tredie Folk, som gik i Drøm 
om en forsvunden Fortids store Dage, 
imens forbi det ruiled Tidens Strøm, 
og lod det staa — et Stykke Vej tilbage; 
som formed Heltene i Malm og Sang, 
i Kunstens Herlighed og Gude-Glorie, 
men i sit eget Bryst ej følte Trang 
til efter dem at skabe — en Historie. 

Dog, Helteaanden slumred kun: den var 
ej kvalt i Hvirvelen af tomme Glæder; 
men tidt paa bitter Nød den mandig bar, 
og skjultes ofte under Vadmelsklæder. 
I Skovens Ensomhed, paa nøgne Skær 
den sad og vented mangen, mangen Time, 
for at faa Syn paa sit og Livets Værd, 
for at faa Vejen vist af Lysets Strime. 

Omsider er det kommet, og det brød 
sig nedenfra opefter gjennem Taagen. 
I Hytterne der ulmede en Glød 
af gammel Tro, henslængt i Askekrogen; 
den fundet blev og Asken skrabet bort, 
og den blev pustet op til klaren Lue; 
ved den blev Lyset tændt, og inden kort 
det lysned og det luned Folkets Stue. 

For det brast sønder al den Spindelvæv, 
som Snusfornuftens Edderkopper virke, 
som var bredt ud paa Kundskabs Overdrev, 
og hængt paa Væg i Skole og i Kirke; 
for det blev den indbildte Storhed bleg, 
og hang som Sejersfanerne i Laser; 
for det forstummede den vittre Leg, 
og gik Forgyldningen af alle Fraser. 



Digitized by VjOOQIC 



131 

Det viste rent og klart for Alles Sind, 

at Livets Alvor er, at det vil leves, 

at Kræfterne i det skal sættes ind, 

og da for Brugen af dem Regnskab kræves. 

Man faar kun store Fædres dyre Arv, 

i Jord og Skov og Bjerg en Rigdomskilde, 

i Tanken Sener og i Armen Marv, 

fordi deraf maa Intet gaa tilspilde. 

Og Hjerterne blev varme, saa de slog 

højt under Bondevams og Ridderkappe, 

og hele Magten over Livet tog, 

og spændte Aandens Vinger, der hang slappe; 

og der blev travlt i Hytte som i Hal: 

tFrem,« lød det, »frem, den tabte Tid at vinde! 

»Vort gamle Fædreland sig løfte skal 

»til Højden op af vore Fædres Minde!« 

Da blev det lysteligt, det skjønne Land, 
hvis Lænder sig i tvende Have bade, 
hvor brede Elve vælte sig mod Strand, 
og Skoven spejler sig i Søens Flade. 
Henover Alt en vaarlig Luftning gik; 
det var, som alle Sjæle vare unge, 
som Livet større Vægt og Fylde fik, 
men ingen af dets Byrder dog blev tunge. 

Højskolen vasked Mug og Skimmel af, 
tog mindre Højhed, men tog Maalet større, 
og der, hvor Kundskab aabent Taffel gav, 
der stimled Folket ind ad alle Dørre. 
Fra Værftet ned den stolte Sejler gled ; 
Masovnen farved Skovens Stammer røde; 
i Ødemarkens Græstørv Ploven bed, 
imens dens Sten gav Ly for lovet Grøde. 



Digitized by VjOOQ IC 



132 



Og Velstand vælder op af Jordens Skød, 

som dog kun lidt forslaar mod Sindets Glæde; 

og naar Ulykken bringer Sorg og Nød, 

til Hjælp er Raad og Vilje nok tilstede. 

Og Synet vider sig; ej blændet mer 

af Skyggers Elverdands bag røde Pæle, 

udover Nuets Muldvarpskud det ser 

mod Fremtidsmaalet, Folkets Eftermæle. 



Nu ser jeg Stunden rykke nær, 
da mellem Jordens Folkefærd 
der skiftes skal med skarpe Sværd. 

Af gammel Uret, gammelt Nag, 
af Vold og Svig og plumpt Bedrag 
er længe dynget Lag paa Lag. 

Og lønlig Frygt og stakket Kløgt 
har Lægedom og Udvej søgt, 
men kun det rige Brændstof øgt. 

Endnu er Overfladen glat; 
men under den er Minen ladt, 
og venter paa at sprænges brat. 

Naar Prøvelsen, som Gud har sendt, 
naar Straffen, som han har ikjendt, 
taalmodig baaret ud, er endt — 

naar Hjerteangst for Folkedød, 
naar Undertryktes Sorg og Nød, 
naar de uhørte Suk, som lød, — 



Digitized by VjOOQ IC 



133 



naar alt det modnet er tilsidst 
til Frelse her, til Frihed hist — 
saa tænder han den skjulte Gnist. 

Det sker. Hvorfra, hvorved, hvordan, 
det veed ej jeg, det veed kun Han ; 
men nu Europa staar i Brand. 

Uhæmmet bredes Kampens Flom, 
og Drønet høres Verden om, 
og Ilden gløder Himlens Rum. 

Der kæmpes langs med Rhinens Flod, 
ved Elbens Kilder, Alpers Fod, 
og Weichsel ruller atter Blod. 

Og hvert et Dødens Instrument, 

som Kunst har skabt og Kundskab kjendt, 

det bli'r i denne Kamp anvendt. 

Og Slægten lider et Forlis 

af unge Liv i Tusendvis, 

hvert Nederlags, hver Sejers Pris. 

Men Tidebølgen løftet af 
Uvejret paa det aabne Hav, 
den overskyller Kysten lav. 

Den Dyst, de Store maa bestaa, 
den strækker ogsaa til de Smaa, 
og Danmark falder Lodden paa. 

Hvor de forhadte Pæles Rad 
henover Marken jevn og flad 
et Folk, som lever, skiller ad. 



Digitized by VjOOQ IC 



134 



ind strømmer talløs Overmagt, 
og vige maa, skjønt uforsagt, 
den lille flinke Grændsevagt. 

Den viger ikkun Fod for Fod; 
den sælger hver en Plet for Blod, 
men standser ej den vilde Flod. 

Den trænges bort mod Nord og Øst, 
den trænges bort fra Jyllands Kyst. 
Spydsodden staar i Danmarks Bryst. 

Er da dets Dages Række talt? 
Mon Byttet, sidste Gang kun halvt, 
nu helt i Røverhaanden faldt? 

Skal Folkelivet, nylig vakt 

ved Hjertets Ild og Kundskabs Magt, 

ligkoldt i Lænker vorde lagt? 

Skal Frihedstræets unge Skud, 
med Løvet spædt og Knop i Brud, 
i haarden Vinternød gaa ud? 

Er Stammen, engang stærk og stor, 
som trykked dj'bt sin Manddoms Spor 
rundt om paa den forbauste Jord, 

dømt til at visne Gren for Gren 
og daadløs lægge sine Ben 
til Hvile under Fjeldets Sten? 

Blev Aanden fra de gamle Dage 
af Graven kaldt, kun for at drage 
den sidste Streg i Nordens Sage? 



Digitized by VjOOQIC 



135 



Sol ser jeg skinne 
paa Fjeldetoppe; 
Bræerne blinke 
som Guld deroppe; 
Nordenvind lufter 
ned gjennem Skoven, 
aander paa Søen, 
krusende Voven; 
Lærkerne stige 
fra Dalens Bund, 
jublende: nu er 
det Morgenstund. 

Sælsomt det runger 
inde i Fjeldet; 
Stemmer der høres 
fra Fosse vældet; 
varslende suse 
Fyrrer og Graner; 
Birkene svinge 
med grønne Faner; 
hele Naturen 
hæver sin Røst, 
anende Tanken 
i Folkebryst. 

Gny gaar der ud fra 
Gravenes Kamre, 
Lyd, som naar Sværde 
Skjoldbuler hamre. 
Oppe paa Upsals 
Høvdingehøje 
Skystøtter ser det 
undrende Øje; 



Digitized by VjOOQ IC 



136 



de drage fremad, 
visende Vej. 
Det er den rigtige 
Asgaardsrej. 

Kirkens Standarter 
vaje og vifte; 
falmede Duge 
Farverne skifte; 
Marmoret brager, 
som vil det briste; 
Slagsværdet klirrer 
paa Gustafs Kiste. 
Minderne følge 
i Livet ud 

Aanden, som kommer 
til Gjennembrud. 

Nu kan hvert Hjerte 
føle og sande: 
lige maa lide 
Goternes Lande; 
fælles er Faren, 
truende Alle ; 
sammen de frelses 
maa eller falde; 
rives af Ringen 
det ene Led, 
trille de andre 
i Dybet ned. 

Nu af hver Tanke 
skjønnes og fattes: 



Digitized by VjOOQ IC 



137 



ej skal til Broders 
Fattigblok skattes; 
egen er Nøden, 
som skal afvendes; 
egen er Kampen, 
hvis Banner tændes; 
vorder et Lighus 
Broderens Bo, 
da er tilbage 
Krøblinger to. 

Folkenes Snille 
ret monne raade: 
nu skal den løses, 
Fremtidens Gaade; 
ej gjælder Kampen 
Vinding og Ære; 
den gjælder Stammens 
Ret til at være; 
Spørgsmaalet lyder: 
Liv eller Død; 
Svaret maa hentes 
i Danmarks Skød. 

Højt lyder derfor 
Folkenes Stemme: 
»Ej tør vi sidde 
»længere hjemme; 
>ej lægge raad vildt 
»Haanden i Skødet; 
>ej udeblive 
»rædde fra Mødet. 
»Mænd maa det koste 
»og blanken Muld. 



Digitized by VjOOQ IC 



138 



> Fremtid er bedre 
>end Blod og Guld.« 

Drage jeg ser dem 
hen over Bølge; 
hundrede Snekker 
er der i Følge; 
hærklædte Mænd paa 
Dækkene stande. 
Manddom og Mod paa 
opløftet Pande; 
Børen dem blæser 
for Danmark ind. 
Nu blusser Haabet 
i Danskens Sind. 

Oppe i Vigen 
ser jeg dem lande; 
Brødrenes Sønner 
glade sig blande; 
fylkede sammen 
Side om Side, 
Et de sig føle, 
stærke sig vide; 
fremad dem skynder 
Hjerternes Brand; 
Slagets Valkyrjer 
ride foran. 

Intet nu ser jeg: 
Røgen og Dampen 
indhyller Sletten, 
skjulende Kampen; 
ustandset ruller 



Digitized by VjOOQ IC 



139 



Stykkernes Torden, 
svingende Luften, 
rystende Jorden. 
Stille det vorder, 
da Dagen dør, 
og Natten sænker 
sit sorte Slør. 

Ny ser jeg rinde 
Dagen i Øster, 
hilset og hyld't af 
klingende Røster; 
Kampen er endt, og 
kommen er Freden; 
Blodet, der strøm med 
hen over Heden, 
fried af Trældom 
Goternes Æt, 
ened dens Vilkaar, 
liged dens Ret. 

Slagen og myget, 
tugtet og tæmmet, 
leger Germanen 
ej længer fremmed; 
strækker mod sine 
jevngode Frænder 
ej længer Spydsod, 
men aabne Hænder; 
regner paa Nordens 
samlede Magt 
som Friheds Værge 
og Sandheds Vagt. 



Digitized by VjOOQIC 



140 



Rodfast i Viljer, 
stræbende sammen, 
trives og løves 
Norrøna-Stammen ; 
Hæder og Rigdom 
gro i dens Skygge; 
lunt under Løvet 
Sangfugle bygge; 
mægtige Aander 
giver den Læ. 
Saa ser jeg Nordens 
hellige Træ. 

Sugende Saft af 
Livskildens Aarer, 
vandet med Lidelse, 
Anger ogTaarer; 
voxende stadig 
op mod Guds Himmel, 
skærmende trofast 
Slægternes Vrimmel 
trodser den Tiden 
og Stormens Brag, 
staar den til Verdens 
yderste Dag. 



Digitized by VjOOQIC 



ANDET TIDSRUM 

1873-1894 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



I. SANGE 

VED AFSLØRINGEN AF 

KONG FREDERIK DEN SYVENDES 

RYTTERSTATUE 

I 

TI Vintre bruned Skovens grønne Kroner 
og rev dem af, 
siden vi lagde under Sørgetoner 

Kongen i Grav. 
Kjærligheds røde Rose dog ej blegned, 
og ej hans Æres lyse Blade faldt; 
Folkehjertet hegned 
trofast om Alt. 

Uvejret samled sig, og Lynet flammed 

over vort Tag; 
Brødre, hvem samme Moderbryst har ammet, 

skilte dets Slag. 
Fjernt ikkun Haabets milde Stjerner skinne. 
Skygge har bredt sig over Folkets Vej ; 

men Kong Fredriks Minde 

mørkner den ej. 

Frihed han gav os af sin frie Vilje, 

Hvermand hans Ret; 
derfor af Vold og Blod vor trange Tilje 

har ingen Plet. 



Digitized by VjOOQ IC 



144 



Kæmpe end Aanderne med Pen og Tunge, 
skattes end Gaven paa forskjellig Vis, 

enige vi sjunge 

Giverens Pris. 

Saa skal Kong Fredriks Navn igjennem Tiden 

sejrende gaa; 
større vel fødtes før og fødes siden, 

kjærere faa. 
Slægt efter Slægt at elske det skal lære, 
frede og pleje Sæden, han har lagt; 

Danmarks Held og Ære 

vise dens Magt! 



II 

Nu rider han igjen, 

vor Konge og vor Ven, 

igjennem Folkets Skare 

og hilser mildt ad den. 

Til Alle og Enhver, 

som haver havt ham kjær, 

hans Billed taler atter, 

som dengang han var os nær. 
Det taler om hans Troskab, da Farens K okke lød, 
det taler højt om Løftet, han gav og aldrig brød, 

om Klangen i hans Røst, 

om Hjertet i hans Bryst, 

om Kongens Folkesind. 

Og som, i Malm nu klædt, 
han for vort Blik er stædt, 
han Sønnerne skal minde 
om vor gamle Kongeæt; 



Digitized by VjOOQIC 



I 145 

og om en Alder ny, 

da under Vaabengny 

vi vaktes op til Liv og Daad 

af Friheds Morgengry; 
om unge Kræfters Fødsel og muldne Skrankers 

Fald, 
om friske Sejerskrandse i Sagas høje Hal, 

om Rigets bedste Skjold, 

trohjertet Sammenhold 

imellem Drot og Folk. 



III 

Men skjønt aldrig vi vil glemme 

Kongen lagt i Grav, 
skal ej Mindets bløde Stemme 

døve Livets Krav. 
Du, som valgtes til at raade 

for hans Riges Tarv, 
gid du tage, af Guds Naade, 

Kjærlighedens Arv! 

Gid du se hin Skygge fjernet, 

rejst Naturens Skjel! 
Gid du se vor Frihed værnet 

trofast af os selv! 
Gid du se al Virken lønnes 

rigt paa Land og Hav! 
Gid du se dit Scepter grønnes 

som en Mandelstav! 



Carl Plocos Diotk. 



Digitized by VjOOQ IC 



146 



TIL NORDSLESVIGS 
REPRÆSENTANTER 

I drive i det vilde Hav 
paa Stumperne af Vraget; 
vi frelste fra den vaade Grav 
dog Rejsningen og Flaget; 
men vi kan ikke komme ud 
og bjerge jer til Landet 
thi Redningsbaaden, som, næst Gud, 
vi stoled paa, er strandet. 

Vi kan kun spejde Dag og Nat, 
om Strømmen ej vil vende, 
og milde Godtvejrs Bølgeslag 
jer ind mod Kysten sende. 
Men at I kan i Nattens Gys 
mod Hjemmet Øjet rette, 
vi altid ville tænde Lys 
og dem i Vindvet sætte. 

Den Tro skal I se stærk og klar 

i vore Hjerter brænde: 

at end et naadigt Forsyn har 

det Heles Styr i Hænde; 

at aldrig Ret og Sandhed skal 

af Svig og Vold besejres; 

at Hovmod altid staar for Fald, 

og Pral og Løgn henvejres. 

Det Haab skal aldrig vorde slukt. 
at denne gamle Stamme, 



Digitized by VjOOQ IC 



147 



hvis Hænders Værk og Tankers Flugt 

for lagen blev til Skamme; 

— at den har baade Kløgt og Kraft 

til for sig selv at raade, 

og ikke blot er bleven skabt 

til Lægd for Tysklands Flaade. 

Og I skal se en Kjærlighed 
til jer, som aldrig slappes, 
om end paa et og andet Sted 
vi med hinanden nappes. 
Der er dog Malurt i vort Brød 
og Sorg i vore Sjæle, 
saalænge i vort eget Kjød 
der sidder Grændsepæle. 

Hold da, I gode Brødre, ud 

i Nattens lange Timer! 

Der sker engang et Morgenbrud, 

da Frihedsklokken kimer. 

Da skal vor Moders Ømhed nok 

jer vaade Trøje tørre, 

og aldrig i vor Børneflok 

skal Glæden vorde større! 



TIL J. P. E. HARTMANN 

HIL dig, du, der en Sommernat i Skoven 
lytted til Alfernes Leg! 
Hil dig, hvis Sjæl af Havfrusang fra Voven 
fyldtes, naar Fuldmaanen steg! 



Digitized by VjOOQ IC 



148 



Hele den Skjønhed, Naturen os skænked, 

frisk, men vemodig og blød, 
dybt i dit trofaste Minde sig sænked, 

højt i dit Strengespil lød. 

Du har spejdet i Menneskenes Hjerte, 

gjettet dets lønligste Krog, 
og dets Saga om navnløs Frjd og Smerte 

skrevet i Tonernes Sprog. 
Stormende Længsel og smilende Drømme, 

Kjærligheds sødeste Lyst 
ruiled som Perler i blinkende Strømme 

ud fra dit sangrige Bryst. 

Du har følt, hvad i Livets Skød sig rørte 

under dets skiftende Ham; 
Aandens susende Vingeslag du hørte 

grant gjennem Hverdagens Glam. 
Tidt, naar din Kunst ikkun syntes at være 

flygtige Stemningers Tolk, 
evige Blomster i Krands du til Ære 

bandt for dig selv og dit Folk. 

Nu din Dag sig til Vintersolhverv nærmer, 

blege blev Isse og Kind; 
hvad gjør det, naar ApoUons Straale skærmer 

Sommer og Vaar i dit Sind! 
Ældet, du fostred kun højere Tanker, 

dybere greb kun din Sands; 
stærkest dit nordiske Hjerte nu banker 

i Harmoniernes Dands. 

Hil og Tak fra de Gamle og de Unge I 
Tak fra dit Folk og dit Land 



Digitized by VjOOQ IC 



149 



for hvert Kvad, som du lagde os paa Tunge, 

elsket af Mø som af Mand! 
Tak saa for Orgelets mægtige Stemme, 

Psalmernes løftende Kor! 
Tak for hver Treklang, som lod os forglemme, 

at der er Mislyd paa Jord! 



« 



PAA HIMMELBJERGET 

DU Land, der mellem tvende Have bølger, 
som om din Jordbund deres Billed bar; 
som dyben Dal bag nøgne Banker dølger, 
og Bræm af hvide Klitter om dig har! 
Fik du end mere Blæst og mindre Skygge, 
blev tavlet ud i Brunt og Grønt dit Felt, 
saa har du dog det samme Lavlands -Tykke 
som Søsterøerne ved Sund og Belt. 

Og I, som Jyllands skarpe Ager pløje, 
med stærke Skuldre og med tunge Skridt, 
I har den samme Sjæl i eders Øje, 
og Åanden i jer aarker lige vidt. 
Er I lidt sejgere, men mere sene, 
og Ordet paa jer Læbe mere bredt, 
de samme Med og Kaar os jo forene, 
og Fædreland og Modersmaal er eet. 

Saa gid vi altid trofast sammen holde 
paa det, vi har endnu af Fædrearv, 
og aldrig Sjæle smaa og Hjerter kolde 
vort Øje blinde for vor fælles Tarv! 



Digitized by VjOOQ IC 



150 



Gid Frihedstræet, som vi eje Begge, 
maa skyde rankt og stolt mod Himlen op, 
og intet Kryb dets sunde Rødder svække, 
men Sangens Fugle bygge i dets Top! 



PAA FREDERICIASLAGETS 
25. AARSDAG 

I 

HVOR er nu hin Morgenrøde, 
nær og dog saa fjern, 
som bestraaled Fjendens øde 
Lejr og faldne Værn? 
Hvor er hine Bøgeblade, 
dem, vi svunge sejersglade, 
som om hjem fra Nød og Fare 
Danmarks Vaar vi bare? 

Løst blev ej vor Skæbnes Gaade 
i den haarde Leg; 
Haabets rige Sæd, vi saa'de, 
gusten staar og bleg; 
Maalet, som vi tro'de rækket, 
er igjen af Taage dækket: 
Sønderjyllands Sønner trælle 
under fremmed Vælde. 

Men vi brød dog ej forgjæves 
frem i Nattens Skød: 
vi har kæmpet, som del kræves 
af et Folk i Nød; 



Digitized by VjOOQ IC 



151 



hævdet Nordens gamle Ære 
og dets Ret til selv at være; 
lagt til Danmarks Skat af Minder 
et, som aldrig svinder. 

Og de Brødre tro, som segned 
foran Fjendens Vold, 
deres Navne Saga tegned 
paa sit g>idne Skjold; 
dem skal hele Folket takke, 
mens det løfler frit sin Nakke, 
Slægt og Venner alle Steder 
regne sig til Hæder. 

Sov da sødt i Gravens Gjemme, 

1, som forud gik! 

Savnet bæver i vor Stemme, 

perler i vort Blik, 

mens vor Læbe stammer Bønnen: 

Gode Gud, du skjænke Lønnen 

dem, som villigen har givet 

Fædrelandet Livet! 



II 

FRA Mindets stille Haller 
en Spaadomsrøst der gaar, 
som vækker, og som kalder 
paa alle dem, den naa'r; 
som Trøst i Sorgen bringer 
og styrker ængstet Sind, 
saa Tanken kjæk sig svinger 
mod Idealets Tind. 



Digitized by VjOOQ IC 



152 



Derfor fra Gravens Tue 
vi gaa med løftet Bryn; 
thi over den vi skue 
et herligt Fremtidssyn : 
en frejdig Sønneskare, 
som træder Fædres Spor, 
og vil og kan forsvare 
hver Tomme af vor Jord! 

Et Folk med Tanker høje 
og Viljerne i Brand! 
Det fælles Maal for Øje 
hos Kvinde som hos Mand! 
Alt Egenkrav bortvejret 
af Fædrelandets Sag! 
En Aand som den, der sejred 
i Sjette Jutis Slag I 



VED STUDENTERNES FAKKELTOG 
TIL NORDENS KONGER 

I Tankernes Rige, i Kundskabens Land 
staar Maalet, der vinker vor frejdige Stand. 
Vi vecd, det er evigt; det slukkes ej af 
de skummende Bølger paa Tidernes Hav. 
Og lysne engang for den Ringestes Syn, 
og ramme den sejrende Udaad som Lyn 
skal Sandhed! 

Og Ungdommens Hjerte er Drømmenes Hjem; 
der myldre de tonende Billeder frem, 



Digitized by VjOOQIC 



153 

og Farve de faa af vort bankende Blod, 
og Højhed og Glands af vort svulmende Mod. 
Ja, løfte vor Attraa, som Lærken, mod Sky, 
og Aandens vaarfrodige Kræfter forny 
skal Skjønhed! 

Men hvad er saa sandt, som Naturlovens Bud, 
som Mærket, vor Stamme har faaet af Gud, 
der præger dens Grene, der former hvert Blad, 
der ej kunde slettes af Tvedragt og Had? 
I Arv tage Sønnerne Fædrenes Sag; 
thi Sandhed er Folkenes Fostbrødrelag 
i Norden. 

Og hvad er saa skjønt, som naar Aftenens Glød 
hensmelter i Morgenen, straalende rød; 
naar Mindet, opgravet af Højenes Muld, 
omsmedes til Haabets det fagreste Guld? 
Lad Stormene gaa over Fjeld, over Vang, 
dog aldrig forstummer Forjættelsens Sang 
i Norden! 

I Herskere høje, som raade dets Tarv, 
velsigne jer Gud, og bevare jer Arv! 
Som trofaste Brødre, der kjende ej Svig, 
I sidde, hver af jer paa Kjærlighed rig, 
mens Folkene stræbe mod skiftende Med 
og voxe sig sammen i Frihed og Fred! 
Hil eder! 



Digitized by VjOOQIC 



154 

FOR NORDEN 

BLINKER ej Solen paa HøjQeldets Toppe, 
medens Taagen ruger paa Dalenes Bund? 
Breder ej Blikket sig vidtom deroppe? 
Ruller ej Luftbølgen let der og sund? 
Trykke vi Smaafolk os hvert i sit Skur, 
stænge for Døren og Vindøjet klistre, 
kvæler Tørverøgen vor ædle Natur, 
og vi bli'r rene Filistre. 

Nej, vi maa ud af vor svampede Hytte, 
ud at gjæste Brødrenes venlige Tjeld, 
Tanker og Toner og Følelser at bytte, 
bringende Gaver og sættende Gjæld. 
Og vi maa op paa en højere Tind, 
hvorfra en Stump dog af Verden vi øjne, 
og hvor en friskere, rensende Vind 
adsplitter Hovmodets Løgne. 

Og vi maa ud for at løfte tilsammen 
Fædrenes Arv, og dog hver eje Sit ; 
være ens om Æren, men ene om Skammen, 
følges med hinanden, men røre os frit; 
mødes til Arbejd fra Gry og til Kveld, 
mødes til Kampen, naar Lurerne kalde, 
værge vor Ret til at være os selv, 
eller og jevnsides falde. 

Lad saa kun Stormen gaa hen over Norden, 
rystende det Muldne og Møre i Kvag! 
Lad kun vore Muldvarpe rode i Jorden, 
Faarekyllingkløgten præke Fejghedens Sag! 



Digitized by VjOOQIC 



155 



Vi ville huske, at vi ere Tre, 
lige i Ret og i Pligt og i Ære, 
fælles om Ansvaret — da skal vi se, 
hvem der vil Vold paa os bære ! 



VED AFSLØRINGEN AF 
THYGE BRAHES BILLEDSTØTTE 

HVOR er Uranias Borg, hint Perlesmykke, 
Øresund bar? 
Raahed og Sløvhed Stykke efter Stykke 

ranet det har. 
Faarene lejre sig, hvor Konger mødtes, 
og hvad hans Kunst og Kundskab samled der, 
splittedes og ødtes, 
findes ej mer. 

Hvor blev han selv, det største Gransker-Snille, 

Danmark har fød? 
- Hvor har det gjemt hans Legem i sit lille, 

søndrede Skød? 
Ak, mod det Fjerne førte ham hans Veje, 
vred paa en Slægt, som ej hans Færd forstod ! 

Og i fremmed Eje 

Graven man lod. 

Tre Hundred Aar henrulled over Norden 

siden hans Old; 
opdyrket Videnskabens Mark er vorden, 

dengang saa gold; 



Digitized by VjOOQIC 



156 



Aand efter Aand har ryddet og har pløjet; 
gnedet er mangen Plet af Sandheds Spejl; 

rettet er, hvad Øjet 

dengang saa' fejl. 

Dybere ind i Himmelrummet trænger 

Serørets Od, 
og i de gyldne Stjerners Bog ej længer 

læses vor Lod. 
Men, skjønt for altid vraget er hans Lære, 
og Jorden daglig vandrer om sin Pol, 

fast Hr. Tyges Ære 

staar som vor Sol. 

Aldrig før nu dog toned til hans Hæder 

fuldere Kor; 
gjenfødt til Kunstens Liv han atter træder 

Fædrenes Jord. 
Her, hvor Uranias Dyrkere sig samle, 
velkomne dem til Videnskabens Fest 

byder hendes gamle 

Ypperstepræst. 



A 



VED AFSLØRINGEN AF 
H. C. ØRSTEDS BILLEDSTØTTE 

I 

DETTE lave Land, som dukked 
sent af Bølgens Favn, 
har dog Kæmpesønner vugget 
med et evigt Navn. 



Digitized by VjOOQ IC 



157 



Fra dets lyse Ungdomsdage 
tone Sange, lyder Sage 
om de Danskes Daad og Færden 
i den vide Verden. 

Nu det graanet er og saaret; 

men det har den Trøst, 

at det end har Kæmper baaret 

i sin Alders Høst: 

Kunstens Fyrster, Sandheds Helte, 

Mænd med Aandens Sværd ved Belte, 

Mænd med Tankens Pil og Bue 

og med Snillets Lue. 

Haiif hvis Bauta her sig løfter, 
var af dette Kuld : 
i Naturens dybe Kløfter 
har han gravet Guld, 
dunkle Kræfters Veje fundet, 
Kjædens skjulte Led forbundet, 
læst i spredte Runer Loven, 
som er sat fraoven. 

Barn i Hjerte, Mand i Vilje, 
som en Yngling varm, 
skred han over Livets Tilje, 
stille i dets Larm, 
søgende kun det, som vejer, 
Kundskabs Skat og Sandheds Sejer, 
øm og kjærlig, hvor han skjønned, 
Haabets Spire grønned. 

Og naar nu hans Billed træder 
frem for Folkets Blik, 



Digitized by VjOOQ IC 



158 



tolker det ej blot hans Hæder 
og den Løn, han fik; 
men det aander vaarlig Grøde, 
Aands og Snilles Morgenrøde, 
som hans Slægtled lod tilbage 
for vor Fremtids Dage. 

II 

GAMLE Franklins Tanke 
Uvejrsskyen brød, 
og han satte Skranke 
for dens Skræk og Død; 
han af Zeuses Hænder 
Tordenkilen slog: — 
Ørsted Lynet spænder 
for Kulturens Tog. 

Som en Ij'dig Terne 
maa det løbe Bud, 
og i videst Fjerne 
rette Ærind ud ; 
bære frem vor Tale 
over Fjeldets Kam, 
gjennem Havets Dale — 
har det lært af ham. 

Rummets Mile svinde 
for dets snelle Flugt, 
og Minutler vinde 
mange Timers Frugt; 
Kloden skrumper sammen, 
Pol sig nærmer Pol, 
drages inden Flammen 
af Oplysnings Sol. 



Digitized by VjOOQ IC 



159 



Og naar vi, hans lille 
Folk ved Belt og Sund, 
prise højt hans Snille 
og dets gyldne Fund, 
skal vor Tak faa Stemme 
i hver fremmed Stavn ; — 
Jorden vil ej glemme 
sin Velgjørers Navn. 

VED H. C. ANDERSENS 
JORDEFÆRD 

Sov, du trætte Barn, sov sødt, 
aldrig ængstet mer og saaret, 
under Blomstertæppet blødt, 
i det Skød, som har dig baaret! 
Mens du rundt i Verden fandt 
nok af Ros og venlig Vilje, 
dig et sønligt Hjerte bandt 
fast til Fædrelandets Tilje. 

Underfuldt Guds Naade har 
dig igjennem Livet ledet, 
om den Snillets Skat, du bar, 
i din Barndoms Mørke fredet, 
løftet dig ved egen Kraft 
op til Ærens lyse Tinde ; 
aldrig Hjertets Renhed tabt, 
altid dog et Barn i Sinde! 

Og naar du din Billedhær 
fylked, og dit Lune gliniled, 



Digitized by VjOOQ IC 



160 



gjenneni Jordens Farveskær, 
Himlens Herlighed du skimted. 
Endt er Livets Eventyr 
nu, og løst dets sidste Gaade; 
men et nyt, et evigt gr\''r 
hisset for dig ved Guds Naade. 

Og dit lille Fædreland 
dig i trofast Minde gjemmer, 
prist af Kvinde og af Mand, 
lifligst dog af Barnestemmer. 
Kan mod Fare og mod Vold 
Kunst og Videnskab det værne, 
skal dit Navn fra Danmarks Skjold 
tindre som en Lykkestjerne! 



VED CHRISTIAN WINTHERS 
JORDEFÆRD 

» TT'OLMER Sangers« lette Fjed 
r naa'de Pilgrimsfærdens Ende, 
og den gyldne Cithar gled, 
stum og brusten, ham af Hænde; 
men den Tonestrøm, der flød 
klar og liflig fra dens Strenge, 
langt udover Grav og Død 
ruller gjennem Danmarks Vænge. 

Al den Ynde, Duft og Glands, 
Sprogets Urtehave rummer, 
bandt han i Buket og Krands, 
bar han frem i blanke Kummer. 



Digitized by VjOOQ IC 



161 



Rosenstrø't var ej hans Vej ; 
saaret selv af Livets Vaande, 
har han skabt en Rosenmaj, 
som ej dør for Vintrens Aande. 

Alferne, som snildt i Flok, 
tjelde os vort Hjemlands Vægge, 
kæmme Bøgens lyse Lok, 
Agrens rige Taffel dække, — 
de har aabnet for hans Blik 
deres sommergrønne Sale; 
og hvad han at skue fik, 
ingen Anden kunde male. 

Først og sidst var Kjærlighed, 
med dens Jubel og dens Jammer, 
med dens Længsel, mild og hed. 
Arnen i hans Hjertes Kammer; 
og mens der er Hjerter til, 
som dens Rørelser fornemme, 
skal de kvæges ved hans Spil, 
skal hans Sang ej gaa i Glemme ! 

Tak ham da for hvad han gav 
af sin Evnes modne Grøde, 
og lad Mindet paa hans Grav 
skinne som en Aftenrøde! 
Du, Alkjærlighedens Gud, 
over Sjælen dig forbarme ! 
Slet al Skyld og Svaghed ud! 
Tag ham i din Naades Arme! 



Carl PLouoa Diotr. 



Digitized by VjOOQ IC 



162 

VED 
H. N. CLAUSENS JORDEFÆRD 

NU sank det hvide Hoved, tungt og træt, 
som lyste over Kampens første Række; 
og Ordets Sværd, for Sandhed brugt og Ret, 
og Aandens Adelsskjold foruden Plet 
skal rustne under Vaarens grønne Dække. 

Men hvad han tændte i de Unges Sind 

af Stræben mod det Dybe og det Høje, 

og hvad han fandt ved Kundskabslampens Skin, 

og hvad han spandt af egne Tankers Spind — 

det er ej siukt og brustet med hans Øje. 

Og hvad han saa'de ud i Morgenstund 
af ædel Frihedstrang og mandig Vilje, 
det voxed vel ej strax af sandet Bund, 
men sætter engang Ax og Kjærne sund, 
og dækker med sin Grøde Danmarks Tilje. 

Og hvad han kæmped for med Mund og Pen, 
med Ungdomslue under Sølverhaaret, — 
i Fjendehaand han saa* det givet hen; 
men aldrig slap hans Tro, at Gud igjen 
det Skilte samle vil og hele Saaret 

Læg da i Grav med Krands paa Kistelaag 
den Sidste af den lille Ridderskare, 
som ud af Fortids trange Volde drog, 
og løfted højt til Sejr det Nyes Brog! 
Taknemligt Folket skal hans Navn bevare! 



Digitized by VjOOQIC 



163 

FORGRUNDLOVEN 



V; 



I 

EL har ej nu vor Frihedssang 



saa let en Flugt, saa frisk en Klang, 
som da den første Junidag 
vi hejsed Glædens Flag. 
Vi tro' de, naar vi gav os selv 
vor Lov, var Alting saare vel, 
saa vilde Manna regne ned 
foruden Slid og Sved. 

Nu har vi lært, at Frihed kun 
er en forlænget Arbejdsstund, 
da Fædrelandet stiller Krav, 
vi før ej vidste af; 
vi veed, at først igjennem Strid, 
ved taalsom Brug af Kraft og Tid, 
ved daglig Storm paa Løgnens Lejr 
kan Sandhed vinde Sejr. 

Men lad end Skolen være haard, 
kun gjennem den vi Maalet naa'r; 
vi fra en kjælen Ynglingtrop 
til Mænd skal voxe op: 
et Folk, som tænker højt og stort, 
og faar sin Fremtidsgjerning gjort; 
som holder Skjoldet rent for Plet, 
og øver Pligt og Ret. 

Og derfor takke i hans Grav 
vi ham, som os vor Frihed gav, 
og ham, som med sin Krones Vægt 
tog den i Varetægt. 



Digitized by VjOOQ IC 



164 



At vogte paa dens d3Te Skat, 
saa Tyv ej stjæler den ved Nat, 
ej Røver raner den ved Dag 
— det bli'r vor Æressag. 



Il 

1AD visne Alt, hvad visne skal, 
^ fordi en evig Lov det kræver: 
det grønne Hvælv i Skovens Hal 
og Blomstertæppet, Vaaren væver; 
som Mandens Styrke Pigens Kind, 
forfløjne Tankers Taagespind 
og al den Storhed, Døgnets Vind 
paa Lunets spinkle Trone hæver. 

Men hvad vi har af Ærens Arv 
i vore Fædres Grave fundet, 
hvad Sindets Tugt og Viljens Marv 
vi har ved Kamp og Møje vundet, 
og hvad vi paa Kulturens Vang 
har saa't og høstet ind engang 
af Videnskab og Kunst og Sang — 
ind i vor Livstraad er det tvundet 

Og har vi rejst i Nødens Tid 
en Friheds Borg med høje Tinder, 
med Porten bred og Muren vid, 
saa Hvermand Plads derinde finder, — 
da skylde vi den Værn og Vagt 
mod Egenraads og Blindheds Pagt, 
mod Tvedragts Ild og Daarskabs Magt; 
thi ud med den vor Saga rinder. 



Digitized by VjOOQ IC 



165 



Den skal ej vorde Markedsbod, 
end mindre rumme Vuggestuer; 
men tættes skal dens Tag og Fod 
og stives af dens vege Buer. 
Derfor vær rede, alle Mand 1 
Til Arbejd, hvor som bedst I kan! 
Men flest til Vagt paa Murens Rand, 
der, hvor den største Fare truer! 

Thi visne maa vor Frihed ej. 
Da var vi Børn og Barnesjæle, 
hvis Haab om egen Fremtids Vej 
med troløs Haand vi vilde kvæle. 
Nej, vi vil vogte, hvad vi vandt, 
som Kjærligheds og Troskabs Pant, 
og levne, naar vor Livsdag svandt, 
et uforkrænket Eftermæle! 



PAA KJØGEBUGTSLAGETS 
TOHUNDREDAARSDAG 

I 

STIG op af Havets Vover, 
Tohundredaarets Dag! 
Kast Mindets Solglands over 
vor Flaade og vort Flag! 
Bring Haabets Sæd i Grøde! 
Opklar vor Fremtids Sky! 
Faa Hjerter til at gløde 
for Danmarks Held og Ry! 



Digitized by VjOOQ IC 



166 



Hvor tidt end Vikingstammen, 
i Had og Tvedragt skilt, 
har prøvet Styrke sammen 
og højt om Æren spilt — 
der er dog ej at nævne 
saa skjøn en Sejrens Frugt, 
som fra det store Stævne, 
der rødned Kjøgebugt. 

Og raader nu i Norden 
kun Enighed og Fred, 
er Stridens Æble vorden 
et Broderkj ædens Led — 
den fælles Saga gjemmer 
dog vore Fædres Færd, 
og intet Navn den glemmer, 
som Storheds Mærke bær. 

Staa derfor frem i Dagen, 
du ædle, danske Helt! 
til hvem vi saa* ej Magen 
paa Havets blanke Felt; 
som, trofast og utrættet, 
bar Pligtens tunge Baand, 
til du, for Byrden lettet, 
slog løs paa egen Haand. 

En Sømand, kjæk og kyndig, 
som al sin Dont forstod ; 
en Chef, som, fast og myndig, 
sit Blik ej taages lod; 
en Kriger, stolt og herlig, 
med frit og roligt Mod; 
en Husbond mild og kjærlig, 
en Herre from og god — 



Digitized by VjOOQIC 



167 



Saadant dit Billed skinner 
frem af Historiens Skrift; 
saadant det sig forbinder 
med denne Dags Bedrift; 
saadant engang det træde 
skal frem af Kirkens Skjul; 
saadan med Tak og Glæde 
skal Folket se Niels Juel! 



II 

Ostore Gud, paa dig vi tror! 
, Du holder hele Verdens Ror; 
du rejser Folk og Riger op; 
du styrter dem fra Højheds Top. 

Din Vilje spandt vor Skæbnes Traad ; 
du gav os Sejr og Heltedaad; 
du sendte Nød og Nederlag; 
du holdt os op til denne Dag. 

Tak for din Naade og den Tugt, 
som os til Lære du har brugt! 
Tak for dit Lys i Liv og Død, 
fbr Aandens Væxt, for dagligt Brød ! 

Beskærm vort gamle Fædrehjem, 
hvor du lod Rigdom vælde frem I 
Bevar dets Ære uden Plet, 
og lad engang det ske sin Ret! 

Hold for os Svage du dit Skjold, 

og giv os ej i Fjendevold! 

Men tænd din Ild i Alles Bryst, 

saa Hvermand gjør sin Pligt med Lyst! 



Digitized by VjOOQ IC 



168 



Paa dig vort Fremtidshaab er bygt; 
er du med os, vi vandre trygt. 
Hvad Lod du saa har os bered, 
er Æren din i Evighed. 



VED INDVIELSEN AF 
EN PIGESKOLE 

1ÆG Kundskabs-Sæden, ren og sund, 
j i Barnesjælens Furer bløde! 
Bring Hjertets Vaarsol til at gløde 
ved Ordets Magt i kjærlig Mund! 
Da skal nok komme Høst derefter, 
og voxe Viljer, modnes Kræfter 
til herlig Sejr i Livets Kamp. 

Og vend den unge Piges Sind 

fra Markeds-Gøgl i Døgnets Stræder 

og selvsyg Attraas drømte Glæder 

mod Idealets høje Tind, 

saa det i hendes Færd sig spejler, 

og henad Tidens Elv hun sejler 

med ædel Sands og opladt Syn ! 

Da skal vort Fædreland gaa frem 
fra Dæmrings Stund til klare Dage, 
naar > fromme, stærke Kvinder« tage 
dets Sag paa sig i hvert et Hjem ; 
naar Sønners Krandse Mødre pryde, 
og Kvindehjertets Toner lyde 
igjennem Mandens Strengespil. 



Digitized by VjOOQ IC 



169 



Sin Naade og sin Varetægt 
da Gud den nye Skole skænke! 
at der maa voxe fra dens Bænke 
en ny, en sund og dygtig Slægt, 
hvis Gjerning skatter til dens Ære, 
hvis Liv er præget af dens Lære, 
af Sandhed og af Kjærlighed ! 



TIL JOHAN NICOLAI MADVIG 

HVEM har redt, som du, med Snillets Øje 
Traad fra Traad i Tankens Klædebon, 
og de Love læst, der sammenføje 
Sprogets Led og røbe Stammens Aand? 
Hvem har fra den store Oldtids Rester 
fejet mere Støv og Skimmel væk? 
Hvem har mellem Videnskabens Præster 
sikrere bestemt de sande Træk? 

Munkens plumpe Fejlskrift har du rettet 
med din rige Kundskabs Magt og Ret; 
mangen kritisk Gaade har du gjættet, 
hvorpaa Andres Evne sled sig træt. 
Og mens du de sprukne Texter bøded, 
gled det slukte Liv forbi dit Syn : 
Salamis i Sejerssolen gløded, 
og fra Rosira knittred Talens Lyn. 

Derfor videre end Vikingsnekken 
ud fra Norden sig dit Rygte svang; 
hvorsomshelst man fylker Lærdoms-Rækken, 
raner Ingen dig din Fyrste-Rang. 



Digitized by VjOOQ IC 



170 



Men ikkun din Ros ej Danmark rummer, 
for dit Hjerte var det altid Alt; 
lige tro dets Sag i Held og Kummer, 
har du aldrig svigtet, naar det gjaldt. 

Ældet er du selv, men ej din Ære: 
Grunden, som din stærke Haand har lagt, 
den kan mange Slægters Arbejd bære, 
viger aldrig under Tidens Magt. 
Og naar blandt de Unge du ta'r Sæde, 
lyser om dig Idealets Skær: 
Alle ønske i dit Spor at træde, 
Ingen haabe tør at naa dig nær. 

FOR UNIVERSITETET 

HøjBAARNE Datter af kongelig Vilje! 
knæsat af Kirken og døbt paa dens Tilje, 
borgerlig dog i din Færd og dit Sind, 
sidder du nu som ærværdig Matrone, 
bær om din Snelok en firdobbelt Krone, 
Ungdom i Sjælen og Roser paa Kind. 

Dage du prøvede, trange og mørke, 
aandelig Dyrtid og Tankernes Tørke, 
vogted dog trofast den hellige Brand; 
selv mens skolastiske Spaaner du sanked, 
under din romerske Tunika banked 
kjærligt dit Hjerte for Folk og for Land. 

Landet er lille — du større det bygte; 
vidt over Verden du bredte dets Rygte, 
rejste et Værn mod Erobrerens Lyst. 
Tyge har sat paa din Pande sin Stjerne, 



Digitized by VjOOQIC 



171 

Lynstraalen følger dig ydmyg som Terne, 
Smykker af Sprogguld dække dit Bryst 

Folket laa hen i Aarhundreders Dvale, 
op du det kaldte ved Sang og ved Tale, 
Daad sprang der ud af dit manende Ord. 
Frem for det stilled du Fædrenes Minder, 
Hjerterne rørtes i Mænd og i Kvinder, 
Friheden gro'de i Vækkelsens Spor. 

Herlige Moder! dig Sønnerne hylde. 
Gamle og Unge din Ømhed vi skylde 
Dannelsens Glæde og Kundskabens Magt. 
Vær, medens Danmark paa Bølgerne svømmer, 
Kilden, af hvilken dets Sundhed udstrømmer. 
Sandhedens aarvaagne, frejdige Vagt! 



VED ET BRYLLUP 

HVOR trives Lykkens Blomst mon bedst, 
saa Arnens Karm den smykker, 
og Arbejdsdagen gjør til Fest, 
og klarer Aftnens Skygger? 
Hvor skyder Roden nye Skud, 
ej blot i Vaarens Straalebrud, 
men og i Høstens Rusk og Slud 
og Vintrens kolde Dage? 

Vist ej paa Storheds Marmorgulv, 
hvor Hjerterne maa fryse; 
ej heller i det Mosehul, 
hvor Lygtemænd kun lyse; 



Digitized by VjOOQ IC 



172 



saa lidt i Letsinds Flyvesand, 
som i Begjærets Spildevand 
og der, hvor Lidenskabens Brand 
har Sjælene forkullet. 

Men hvor to friske Hjerter frit 

imod hinanden drages, 

og Løftet om at holde Skridt 

for fuldest Alvor tages ; 

og hvor de, halvt om Haab og Tro, 

har Kjærlighed til Fællesbo, 

og trofast Vilje begge To 

til denne Skat at værge — 

der er forvist en Plet bered, 
hvor Lykkens Kime gjemmes, 
og hvor dens Væxt i stille Fred 
vil af Guds Naade fremmes. 
Lad Taget saa kun være Straa, 
og alle Stuer ganske smaa, 
og Havets Taage, graa og raa, 
om Ruderne sig svøbe. 

Vort unge Par da give Gud 
Livslykkens Blomst til Eje! 
Den sprede Duft og Glæde ud 
paa alle deres Veje! 
Den sødne Sorgens bittre Skaal! 
Den bringe Smerten Trøst ogTaal! 
Og hen mod Livets sidste Maal 
dens milde Glands dem lede! 



Digitized by VjOOQ IC 



173 

VED P. HEISES JORDEFÆRD 

Nu falder snart det gule Blad, 
og Skovens Fugle spredes ad, 
og Somrens Jubel tier; 

som de han fik det Kald af Gud, 
at aande Livets Glæde ud 
i søde Melodier. 

Som de paa Vinge let han svang 
sig over Verdens Strid og Tvang 

og Døgnets travle Stræben; 
men Solens Blink og Vaarens Luft 
og Bølgens Nyn og Rosens Duft 

ham lagde Sang paa Læben. 

Som de han bygged højt paa Gren, 
og Mosens Dynd og Gadens Sten 

hans Flugt har aldrig sinket; 
som de han kvad sig selv til Fr>'d, 
thi gjennem Harmoniers Lyd 

ham Idealet vinked. 

Men den, der har med opladt Sands 
søgt Sandheds Lys og Skjønheds Glands, 

og viet dem sit Snille — 
hans Værk ej Døden sletter ud, 
hans Vej har ført ham op mod Gud, 

mod begges Straalekilde. 



Digitized by VjOOQ IC 



174 

VED ET STUDENTERJUBILÆUM 

VEL mødt! Studenter askegraa, 
med furet Kind og rustne Stemmer, 
hvis Hjerter dog af Ungdom slaa, 
hvis Aand paa alt sit Eje gjemmer! 
Løft eders Hoved frit og kjækt 
trods Tidens Tryk og Aldrens Vægt! 
Vi er endnu en livsfrisk Slægt, 
som Glædens fulde Skaal kan tømme. 

Et halvt Aarhundred ruUed hen, 
og rigt paa Vexel har det været; 
men ingen Tid var skjøn som den, 
da Alma Mater' s Bryst os næred; 
da lige let var Sind og Fod, 
da intet Savn nedslog vort Mod, 
men hele Verden aaben stod 
for Fantasiens Kongerejser. 

Og i det lange Perspektiv, 

som andre Maal og Sysler danne, 

der træder frem vort Ungdomsliv 

med klare Træk og gyldne Rande: 

dets Ensomhed højt under Tag, 

dets tause Arbejds drøje Dag, 

dets korte Nat i Broderlag, 

hvor Sang og Skjemt om Højden kæmped. 

Og hvem der stundom løser op 

for sin Erindrings gule Pakker, 

af Navne finder der en Trop, 

som i sit stille Sind han takker 

for mangen rig, fortrolig Stund, 

for mangen Strid med Grund mod Grund, 



Digitized by VjOOQ IC 



175 



for Trofasthed med Haand og Mund 
og ligestemte Hjertestrenge. 

Saa vorde da Pokalen tømt 
for Mindet om vor Ungdoms Dage, 
for hvad vi levet har og drømt, 
for hvad vi har deraf tilbage; 
for dem, der alt har sagt Farvel ; 
for dem, der lystred ej Appel ; 
for oSy som flot i denne Kveld 
et halvt Aarhundred springe over! 

FOR »VEGA«. FARERNE 

VIFT stolt paa Tidens Bølge, 
blaagule Broderflag! 
Dit gamle Heltefølge, 
det lever end idag. 
Hvorhen du kalder, møder 
en Skare, kjæk og kry, 
og mandig Daad gjcnføder 
de store Fædres Ry. 

Den Aand, som Vikingsnekken 
skød ud fra skovklædt Strand, 
den Aand, som — sidst i Rækken — 
var med ved Helgoland, 
den fløj paa stærke Vinger 
igjen fra Norden ud, 
men som Kulturens Bringer 
og Fredens Sendebud. 



Digitized by VjOOQIC 



176 



Isørknens vide Sletter 
ej trættet har dens Flugt, 
de maanedlange Nætter 
dens Ild og Mod ej slukt; 
frem bar det, til den naa'de 
sit Qerne Maal i Øst, 
og Videnskabens Gaade 
af svenske Mænd var løst. 

For dem, der brød sig Bane 
i Polens stængte Hav, 
og planted Sejrens Fane 
paa Gamle Berings Grav, 
Europas store Stæder 
har tømt en Velkomstskaal; 
men bedst til deres Hæder 
dog klinger Hjemmets Maal. 

Vift stolt fra Stang og Master, 

blaagule Broderilag! 

Thi Straaler paa dig kaster 

endnu et vundet Slag. 

Mens > Lyrens« Stjerner tindre 

og spejle sig i Sø, 

skal Verden dem erindre, 

og * Vegas* Navn ej dø! 



PAA ISTEDSLAGETS 30. AARSDAG 

DØDE vore Ungdomsminder 
alt af Alderdom, 
saa det næste Slægtled finder 
Tidens Tavle tom? 



Digitized by VjOOQ IC 



177 



Leved vi ej lyse Dage, 
mod hvis Savn vi se tilbage? 
Magted vi ej op at bære 
Danmarks gamle Ære? 

Jo, vi saa' en Vaarsol bryde 

frem af Vintersky, 
Knopper svulme, Spirer skyde. 

Livet sig forny, 
alle valne Hjerter glødes, 
alle spredte Kræfter mødes, 
alle skilte Tanker fæste 

sig paa Danmarks Bedste. 

Da Forræderbaalets Flammer 

slog mod Himmelen, 
atter ud af Højens Kammer 
gik Rolf Krakes Mænd : 
kjække, tro og viljestærke 
stred de under Danmarks Mærke, 
stred, for Lovens Brud at hævne, 
hele Kronens Revne. 

Disse Minder skal ej glemmes 

som et Gøglespil, 
men som Arvesmykke gjemmes, 

mens vort Folk er til. 
Blinke vil, mens Bølger blaane, 
F/^ericia-Nattens Maane; 
og, mens modne Agre gulne, 

Isteds Sol ej mulne. 

Vaagn da, Aand fra Ott'ogfyrre, 
som vor Vaar har skabt, 

og gjør Folkets Kræfter større, 
skjønt det Land har tabt! 

Carl Ploug« Diotb. 



Digitized by VjOOQ IC 



178 



Lær det taale, skal del lide ! 
Lær det sejre, skal det stride! 
Giv det Vilje til at raade 

selv sin Fremtids Gaade! 



es 

VED AFSLØRINGEN AF 
NIELS JUELS MINDESMÆRKE 

I 

DET Hav, som bruser om vor Kyst, 
var Stammens moderlige Amme; 
det gav den Næring af sit Br3'st 
og pusted Viljens Glød i Flamme; 
det drev den ud fra Skovens Ly 
til Vikingfærd og evigt Ry. 

Og Slægter løste Slægter af, 

og Solskin vexlede med Skygge; 

men altid paa det blanke Hav 

dervoxed Hæder, blomstred Lykke; 

blev Kjærligheden til det kold, 

brast Danmarks bedste Sværd og Skjold. 

Det fostrede en Ungdom op, 
saa sund af Sjæl som sejg af Sene, 
der klattrede i Vant og Top, 
som Fuglene i Skovens Grene; 
der sang i Storm af fuldest Bryst, 
og gik, som til en Dands, i Dyst. 



Digitized by VjOOQ IC 



179 



Det modnede en Flok af Mænd 
med Øje skarpt og Tanker klare, 
der gav sig selv i Pliglen hen, 
og rolig trodsed Nød og Fare; 
hvis faste Haand, paa Roret lagt, 
brød Danmarks Vej til Ros og Magt. 

Den største mellem dem var han, 
hvis Træk nu skal for Lyset træde, 
som Vidne for den hele Stand, 
som Perlen i den lange Kjæde, 
der naa'r fra Vendens lave Strand 
til Kongedyb og Helgoland. 



II 

» XTiELS Juel gav Agt paa Stormens Brag« 
il og Timens Flugt, 
og da den kom, han slog et Slag, 
saa Drønet høres end idag, 
og Luer glimte i vort Flag 

fra Kjøgebugt. 
Og som han Fjendens Linje brød, 
hans Ry vandt over Grav og Død; 
før sank hvert Sejl i Havets Skød, 
end det blev slukt. 

Men derfor skal hans Billed staa, 

ved Kunstens Magt, 
nær Havnen, hvor hans Snekker laa, 
nær Værftet, de blev tømret paa, 
at lære Folkets Hjerter slaa 

med hans i Takt, 

ir 



Digitized by VjOOQIC 



180 



saa, lydigt under Pligtens Tvang, 
det vandrer Ærens faste Gang, 
og ud at slaa for Væng og Vang 
gaar uforsagt 

O du, som Verdens Kurs har sat 

paa Tidens Hav, 
som ene ser i Mulm og Nat, 
som stoltest Sejler sænked brat, 
men den, der var af Haab forladt, 

din Medbør gav — 
bevar os vore Fædres Hjem! 
Lad ej vor Slægt beskæmme dem, 
men kald os nye Helte frem 

af Heltes Grav! 



VED GRUNDTVIGS HØJSKOLES 
25 AARS FEST 

OM Hjerterne i Danmarks Skjold 
var kun Aakandeblade, 
og Sagnene fra Hedenold 
Ragout paa irske Fade; 
og om Kritikens bedske Lud 
hver Sejersfane vasked ud, 
saa den blev til en falmet Klud — 
hvad tog vi da for Skade? 

Vi mistede Exem plets Glands 
og Kappelystens Spore; 
men mon i Døgnets Fangedands 
vi stile mod det Store? 



Digitized by VjOOQ IC 



181 



Vi mindre fik at synge om, 
og Talens Spand blev mere tom; 
men mindre os til Skamme kom, 
at Slægtens Maal er sunket. 

Vel er det saare skjønt og godt 
at eje stolte Minder; 
men os til Indtægt føres blot 
den Ros, som selv vi vinder. 
Og klares kan ej al vor Gjæld, 
oprettes kan ej Brøst og Fæld, 
og lukkes Tvedragtluens Spjæld 
med vore Fædres Ære. 

Men Et der var — Et er der kun, 
som, næst Vorherres Naade, 
kan hjælpe os i Nødens Stund 
og Folk og Rige baade: 
om alle Hjerters fulde Slag 
gjaldt Fædrelandets fælles Sag, 
og alt det Andet sattes bag, 
og bagerst — egen Æske. 

Lad Hjerterne i Danmarks Skjold 
da kun som Blade ende; 
de skærme ej mod fremmed Vold, 
ej mod vor Tids Elende; 
men lad os rette al vor Agt 
derpaa: at faa af Dvale vakt 
og rejst til enevældig Magt 
det varme danske Hjerte! 



Digitized by VjOOQ IC 



182 

DANMARK 
I 

MED Bøgeløvet om dit Haar 
og Fuglesang paa Tunge, 
hvor er du dejlig i din Vaar, 

du Tusindaarig-unge! 
Var du saa stærk, som du er smuk, 
du stred ej blot med kvalte Suk, 
men Sværdene lod sjunge. 

Da sad ej dine egne Børn 

ved fremmed Hærd og længtes, 

og ej af Barbariets Ørn 
trofaste Hjerter flængtes; 

da blev det ingen Brøde kaldt, 

og tungt ej Straffens Bile faldt, 
naar om din Favn de trængtes. 

Da stod dit Hus ej uden Tag 
og uden Slaa dets Laage; 

paa højen Vold ved Nat og Dag 
du dine Mænd lod vaage; 

og fra din nu halvtomme Havn 

en Svaneflok bar vidt dit Navn 
med stolten Dannebroge. 

Du fik paa dine Minders Grund 

ej Trællehyl at høre; 
og saared en uhøvisk Mund 

med Haan og Spot dit Øre, 
du selv til Lyd i Bordet slog, 
og lod i Mørkets Skammekrog 

den frække Synder føre. 



Digitized by VjOOQ IC 



183 



Men er du bleven spag og blød 

i kolde Vinterdage, 
og bringer Foraarssolens Glød 

ej fordums Kraft tilbage — 
endnu du har et Sønnekuld, 
hvis Kjærlighed, hvis Tro og Huld 

forvist ej skal forsage. 

P Fædreland! i Verdens Rum 
du som et Fnug kun vejer, 

og rummer dog den største Sum 
af Alt, hvad Folket ejer! 

Gid du maa se dets Tvedragt endt, 

for Alles Sag hvert Hjerte tændt, 
i Enighed din Sejer! 

II 

Fædreland! din Skjønhed drager 
mægtigt Sind og Sands, 
hver Gang Bøgeskoven flager 

over Alfers Dands ; 
hver Gang Fuglekoret stemmes, 
straks den mørke Vinter glemmes, 
og da dulmes i dit Hjerte 
ny og gammel Smerte. 

Ak, din Hæders Skatte sove 

i din Fortids Høj, 
vundne, da paa vilden Vove 

vidt Normannen fløj; 
da han, træt af grumt at hærge, 
stred som Kristenhedens Værge; 
og da Volmer-Slægtens Fane 

lyste paa din Bane. 



Digitized by VjOOQ IC 



184 



Nu din Stormagtstid er runden, 

aldrig mer at naa; 
stykket ud er Odelsgrunden, 

lavt du staar blandt Smaa; 
og bag Grændsepæles Lukke 
dine Børn i Trældom sukke; 
du maa høre deres Klage, 

uden Sværd at drage. 

Men i Aandens vide Rige 

end du Slag kan slaa; 
kan i Kunst og Kunstflid stige 

over andre Smaa; 
kan hver Kraft, du fik i Eje, 
spore frem ad egne Veje, 
og, ved stolt din Lod at bære, 

vinde Agt og Ære. 

Du dit indre Liv kan højne 

over Gadens Snavs; 
skikke Hovmods Pral og Løgne 

uden Stads til Gravs; 
stække Egennyttens Tragten, 
skænke Kløgt og Retsind Magten — 
da skal paa de gamle Dage 

gode Kaar du smage. 

FOR KONGEN 

I Kreds om Kongen, danske Mænd! 
Han Rigets Fane bærer, 
og hver, som trofast følger den, 
i ham vort Mærke ærer. 



Digitized by VjOOQ IC 



185 



Guldkronen, om hans Isse lagt, 
betyder: han er højest Vagt 
for Rettens Gang og Lovens Magt, 
hvorpaa vort Samfund hviler. 

Maaske der findes dem, som tro, 
at Kongen kunde spares, 
og ydre Fred og indre Ro 
vel uden ham bevares; 
men hurtigt visner Friheds Træ, 
som skulde give Slægter Læ, 
hvor hver sin egen Ryg kan klæ' 
i Purpurkaabens Pjalter. 

Der Andre er, hvis hovne Sind 

for Kongen ej vil bøje 

sig, før hans Vilje kryber ind 

i deres Spændetrøje. 

Men mon det var en Løsning god, 

hvis Enevældens Lig opstod 

og overalt sig hylde lod 

bag Folkefriheds Maske? 

Held os! sin Ret vil Kongen ej 
for et Fad Lindser sælge, 
men selv ad Lovens slagne Vej 
sit Spor i Frihed vælge. 
Vi kjørte vistnok g jerne fort; 
vi snegle nødig Tiden bort; 
men værre var det, om tilkort 
vi kom, saa Vognen vælted. 

Nu er igjennem tyve Aar 
vor Konges Retsind prøvet: 



Digitized by VjOOQIC 



186 



dets Gjerning han i tunge Kaap 
har som i Medgang øvet. 
Det veed Enhver, hvis Bryst er frit 
for Herskerdrømmes Mareridt, 
at Kongen under Hvermand Sit 
og Ret og Pligt vil gjøre. 

Hold derfor sammen, danske Mænd, 
om Kongen og om Kronen! 
Vi kan ej savne ham og den ; 
de holde paa Nationen. 
Hvis Nogen kommer dem for nær, 
saa skal der rede staa en Hær 
af Mænd, som er hans Tillid værd 
og Folkets Tak fortjene! 



VED AFSLØRINGEN AF 
V. C. S. TOPSØES GRAVMÆLE 

HAN, som sover under Muld, 
var ej blot vor Ven og Fælle, 
ren af Sind og tro som Guld, 
blandt de Bedste værd at tælle; 
men bag Journalistens Pult, 
bag hans Væsen jævnt og stille 
var en Skaberevne dulgt, 
modnedes et Kunstnersnille. 

Gjennem Verdens Maskeleg 
trængte dybt hans skarpe Øje, 
og en Billedflok fremsteg, 
tegnet fint og truffet nøje. 



Digitized by VjOOQ IC 



187 



Lunet flagred, Viddet sprang 
fordringsløst og let fra Munden ; 
Skjønhedssands og Sandhedstrang 
sammen flød i Hjertebunden. 

Under Livets Sommersol 

laa af Dødens Haand han slagen ; 

men mod Idealets Pol 

nærmere han kun er dragen. 

Evighedens Haab og Tro 

skal som Sol paa Graven skinne, 

lysne i hans øde Bo, 

tørre Taaren af hans Minde! 



VED AFDÆKNINGEN AF 

THOMAS KINGOS MINDESMÆIRKE 

I SLANGERUP 

I 

HAN var den første Fugl i Danmarks Skove, 
som svæved frit i Sky, for Gud at love; 
tohundredaarig Ælde har ej stækket 
hans Vingers høje Flugt, 
ej Snillets blanke Frugt 
med Skimmel dækket. 

Guds Ord hån havde saaet i Hjerte-Muldcl, 
deraf steg Tankens Ax og Toneguldet; 
og i hans Sjæledyb der Gnister ulmed 

af Helligaandens Ild; 

derfor hans Harpespil 

har lydt i Mulmet. 



Digitized by VjOOQIC 



188 



Men Syndens dybe Fald, han bittert sander, 
sin høje Klagelyd i Klangen blander; 
mens inderlig han tror og frejdig haaber, 

vor Herre Jesus Christ 

om Frelse først og sidst 

hans Røst anraaber. 

En Sanger Kingo er for alle Tider, 
saalænge Mennesket med Synden strider; 
og medens Fædres Tro er holdt i Ære, 
saa skal hans Psalmers Kor 
vor Nød og Trang fra Jord 
mod Himlen bære! 



II 

FLØJMAND i den første Række, 
gamle Kæmpeskjald ! 
Gid du kunde Gravens Dække 

sprænge paa vort Kald, 
og ved Malmen i din Stemme 
lære Nutids Slægt at nemme 
Alvorsord og Alvorstanker, 
hvorved Hjertet banker! 

Dette Land, hvis Velmagts Aften 

du saa'g]pde end; 
for hvis Tarv du Manddomskraflen 

og dit Pund gav hen: 
om hvis stolte Heltefølge 
du sang Draper over Bølge 
— ak, det sidder nu i Mørke 

uden Magt og Styrke. 



Digitized by VjOOQIC 



189 



Men skal Nat for Dagning vige, 

vindes Ærens Arv, 
da behøves dine Lige 

nu i Sind og Marv, 
barnlig Tro og mandig Vilje 
til at pløje Danmarks Ti]je, 
saa at, efter Star og Bulme, 
Blomst og Korn kan svulme. 

Kun dit Billed magted silde 

vi at trylle frem, 
og til Tak og Pris at stille 

i dit gamle .Hjem, 
hvor du sad med Yæverspolen, 
hvor du steg paa Prækestolen, 
hvor du svang dig ud fra Reden 

ind i Evigheden. 



VED AFSLØRINGEN AF PEDER 

SKRAMS MINDESTEN PAA 

ØSTBIRK KIRKEGAARD 

I 

SAA fage Viking-Slægterne glemte 
de dristige Fædres Spor; 
naar op til Leding dem Drotten bød, 

de mødte paa fasten Jord. 
Det donned under Ros, de danske Hovmænd 
der de uddroge. 



Digitized by VjOOQ IC 



190 



Paa Havets Strømme Hanserne sværmed, 

og hented sig Guld og Magt; 
at raade myndigt i By og Land, 

det var deres Hu og Agt. 
Og Lybæk spilled med, da Tærning ruUed 

om Danmarks Krone. 

Den tredje Christian, af Jyden kaaret, 

han skjønnede Nøden bedst: 
»Vii Folket værge sit Fædrehjem, 

da sadle det Bølgens Hest«. 
San kaldte Kongen frem de danske Hovmænd 

tilsøs at stride. 

Sin Flaade gav han Herren til Urup, 

den frygtløse Peder Skram. 
At Valget var godt, fik Hanserne lært, 

dem voldte han Last og Skam. 
Det donned fra hans Dæk i Svendborg Sund, 

til Sejren var vunden. 

Den lybske\æ\de paa Nordens Have, 
den brast for hans haarde Kno. 

Man kaldte ham ^Danmarks Vovehals'^, 
thi Lykken hun var ham tro. 

Saa stolt og sadelfast, som før i Vange, 
red han paa Vove. 

Trehundred Aar i Graven han sover, 

hans Ry dog Skade ej tog; 
det lever, saa længe som Dansken slaar 

endnu under Dannebrog. 
»Det donner over Sø, det lysner under 0, 

mens Tiderne skride«. 



Digitized by VjOOQ IC 



191 



II 

VORT Fødeland har været rigt 
paa raske Orlogshelte, 
hvis Daad os Saga, Sagn og Digt 
med ædel Stolthed meldte. 
Men fra hvert Minde og hver Grav 
der lyder og til os et Krav: 
vi tør kun være stolte af 
den Daad, som selv vi magte. 

Hvorhen gaar nu den Stammes Vej, 
for hvem Europa skælved, 
og som fra Kiew og Sikeley 
sin Manddoms Tempel hvælved? 
Den sidder i en Krog af Nord 
med Husmands-Retter paa sit Bord, 
og selv kun paa den Fremtid tror, 
som Andres Naade skænker. 

Blev det dens Lod, fordi sin Arv 
af Minder den har agtet, 
og, fattende sin gamle Tarv, 
mod høje Maal har tragtet? 
Mon vi ej ned til Halsen sank 
i usselt Vrøvl og Kiv og Pjank, 
og bælled os med grumset Drank 
paa Mageligheds Pude? 

Jo. Vi maa tage bedre fat 
med Aands og Legems Kræfter, 
og bedre skjønne paa den Skat, 
som Fædres Daad lod efler. 



Digitized by VjOOQIC 



192 

og rydde Vanes Ukrudt ud, 
og stoppe Hovmods Frase -Tud, 
og søge Haab og Mod hos Gud 
til bedre Kaar at vinde. 

VED AFSLØRINGEN AF MINDES- 
MÆRKET OVER RASMUS RASK 
I BRÆNDEKILDE 

MANGE ere de sære Lyd, 
som kaldes Menneske -Tale, 
hvormed Slægterne Sorg og Fryd 
og Tankens Billeder male. 
Deri strømmer Blodets Saft; 
deri røres Aandens Kraft; 
deri Hjerter banke. 

Voxede frem af Livets Trang 
i Solens Glød som i Skygge, 
Sprogenes Mylr af Form og Klang 
selv deres Løvsale bygge: 
Palme-Hvælv med Rosen-Bund, 
Fyrre -Væg paa Klippe-Grund, 
vidt i Tykke skilte. 

Fød blev her i en Hj'ttes Krog 
det mægtige Forsker-Snille, 
som brød Vej gjennem alle Sprog, 
de dyrkede med de vilde. 
Stamme spored han i Kvist, 
fandt den skjulte Rod tilsidst, 
gjætted Væxtens Love. 



Digitized by VjOOQ IC 



193 



Et blandt alle dog var hans Lyst, 
og det var Fædrenes Tunge: 
som den lød i hans eget Bryst, 
saa tolked han den for de Unge. 
Nordens gamle Kraft og Marv 
tog hans rige Aand i Arv, 
til hans Legem segned. 

Vide drog han og Spand paa Spand 
af Kundskabs-Kilderne fyldte, 
elsked dog ømt sit Fædreland, 
som Liv han og Gjerning skyldte. 
Hundred Aar! — da blev han fød! 
Femti — gjemt i Danmarks Skød! 
Men hans Minde lever. 



VED MINDEFESTEN FOR 
STAVNSBAANDETS LØSNING 

I 

HVOR saa' det mørkt ud i vort Land 
for Hundred Aar tilbage, 
da Bonden hen.iTrællestand 
sled sine bedste Dage, 
da Fællesmarkens usle Fold 
ham og hans Hus ej mætted, 
da retløs han mod Tvang og Vold 
ved Fusel Kviden letted! 

Saa lysner det — thi »Kongens Søn« 
opildner Stormænds Vilje, 
en Frihedsspire frisk og grøn 
gror op paa Danmarks Tilje. 

Cari. Plougs Digtb. ] 



Digitized by VjOOQ IC 



J 



194 



Jernbøjlen tung af Bondens Fod 
faldt for et Slag fraoven; 
hvor Trællen laa, en Borger stod, 
og over Alle Loven. 

Har Bonden selv end ikke snart 
sin Friheds Følger skjønnet, 
hans Efterslægt dog vidner klart, 
at rigt den har sig lønnet: 
den blev en Grube, hvori han 
har mer end Velstand fundet, 
et Væld, hvorfra til Folk og Land 
Velsignelse er rundet. 

Thi skyldes Tak og Hæder dem, 
som brød den nye Bane, 
og førte Bondesagen frem 
om Kronprinds Fredriks Fane; 
og her er paa sit rette Sted 
rejst deres Sejersminde; 
thi Kjøbenhavn var ogsaa med 
at kæmpe og at vinde. 

II 

At Mennesket hverken er Ting eller Kvæg, 
l\ kun Andre til Nytte og Nøje, 
men har af Guds Billed det selvsamme Præg, 
om Spidskjol han bær eller Trøje — 
det fattes nu let; 
som borgerlig Ret 
det attende Hundredaar fæstnede det 

Men Frihed fik da kun den enkelte Mand 
— der fødtes ej mer nogen Slave; 



Digitized by VjOOQIC 



195 

nu hele vort Samfund, hvert Stade, hver Stand 
besidder dens kostbare Gave; 

før Kongen var Alt, 

nu dele vi halvt; 
til Omsorg for Danmark er Folket og kaldt. 

Nu gjælder det mest om at glemme sig selv, 
sin Fordel, sin Kjæphest, sin Ære, 
og tænke alvorligt paa Allemands Vel, 
og sin Part af Byrderne bære; 

thi vi er saa smaa, 

og vi er saa faa, 
at Alle maa hjælpes, naar vi skal bestaa. 

Gid derfor den højbaarne Kjærligheds Aand, 
som lufler fra Mindet, vi fejre, 
maa slynge om Alle sit samlende Baand 
og Tvedragtens Skygger henvejre; 

gid Alvor til Bund 

og Samvirken sund 
maa vorde det nittende Hundredaars Fund. 



VED -AFSLØRINGEN AF MINDES- 
MÆRKET FOR VIGE-ADMIRAL 
EDOUARD SUENSON 

I 

LÆNGE laa som Fange bundet 
j Hælvten af vort Land, 
og vor Ungdoms Blod var rundet 
over Dybbøls Rand. 



Digitized by VjOOQ IC 



196 



Skæbnens Knude, haardest slynget, 
alle danske Hjerter tynged; 
lavt fløj over nedtraadt Tue 
Haabets matte Due. 

Da — fra Vesterhavets Vænge 

stærke Drøn der lød : 
Sydens Sønner Nordens Drenge 

der en Tvekamp bød. 
Hed var Dysten, Styrken lige; 
men vor Fjende maatte vige, 
svøbt i røde Flammers Klæde 

ud af Legen træde. 

Denne Torden Luften letted, 

disse Lyn gav Mod; 
hvo der huged, Ryggen retted, 

hvo der vakled, stod. 
Al vor Afmagts Slaphed endtes; 
Folkets Tillid atter tændtes; 
svandt hvert Blus end snart i Mørket, 

Aanden dog var styrket 

Og hver Gang fra Nord en Snekke 

pejler Helgoland, 
skal hin Majdags Minde vække 

Liv i Pog og Mand. 
De skal føle, at vor Stamme 
ej for nogen staar til Skamme, 
men har Arme, Hu og Hjerne 

til vort Hjem at værne. 



Digitized by VjOOQ IC 



197 



II 

Du Glimt fra Storheds-Tiden, 
Kong Volmers Sejers-Flag! 
Du er ej mulnet siden, 
men straaler klart idag. 
Din Magt til at opflamme 
hvert Bryst, hvor Hjerte slaar, 
var, blev og er den samme 
i snart syv Hundred Aar. 

Din Dug i Blod blev skyllet 
og fik dog ingen Plet; 
dit Kors i Sorg var hyllet 
alt under Taarers Tvæt; 
men hvor du veg tilbage 
for Fjenders Overmagt, 
der — vidne maa vor Sage — 
var kæmpet uforsagt. 

Saa skal det altid være, 

— kun Gud for Lykken raa'r — 

du føres skal med Ære, 

saalænge Danmark staar! 

Som Fædrene, i Nøden 

om dig vi holde Stand! 

Som de, vi gaa i Døden 

for Drot og Fædreland! 

4t 



Digitized by VjOOQ IC 



198 

PSALME VED ET BRYLLUP 

FADER i Himlen! 
Lær os vel at mindes, 
Jordlivets Gaver skyldes dig! 
Lær os at takke 
dig for hvert et Solblink, 
' Lykken vil kaste paa vor Vej ! 

Lær os at bie, 

om vort Haab maa skuffes, 
om ej vor Higen naar sit Maal! 

Lær os at bøjes 

lydigt for din Vilje, 
om du os rækker Smertens Skaal! 

Lær os at enes 

kjærligt med hinanden, 
altid mod egen Skyld paa Vagt! 

Og lad hvert Baand, der 

i dit Navn er knyttet, 
voxe og vinde Huld og Magt 

Lær os at vandre 

gjennem Livets Skifter, 
saa vi, naar Afskedsklokken slaar, 

faste i Troen, 

trygge paa din Naade, 
ile mod Evighedens Vaar! 



Digitized by VjOOQ IC 



199 



VED PEDER TORDENSKJOLDS 

KISTE TOHUNDREDAARSDAGEN 

EFTER HANS FØDSEL 

I 

HVOR er en Helteskare 
som den, vort Hav har døbt, 
som der for Kamp og Fare 
har Ærens Krandse kjøbt! 
I Flagets Dug er skrevet 
hvert Navn med Lueskrift; 
og Slægt paa Slægt har levet 
i Lys af hver Bedrift. 

Aar randt, to Gange Hundred, 
fra han først Lyset saa', 
hvem Folket har beundret 
og kjærligt skjønnet paa. 
Hans klare Stjerne skinned 
igjennem Tidens Nat; 
men Graad hvert Øje blinded, 
dengang den sluktes brat. 

Saalænge vi bevare 

vort gamle frie Land, 

og mandelig forsvare 

dets Vænge som dets Strand, 

hver Gut, hvem Hjemmets Stue 

blev trang mod Havels Felt, 

^il Idealet skue 

i Dynekilens Helt. 



Digitized by VjOOQIC 



200 



II 

SLÆGTERNE VCXlc, 
Maal og Tanker skifte, 
slides som Klæder maa Regel og Lov; 
Meget, som knejste, 
Meget, som os blænded, 
skal trampes under Gangers Hov. 

Gud være lovet! 

Noget staar sin Prøve. 
Hvad der er Evighed værdt, skal ej dø; 

Heltenes Stordaad, 

fundne Sandhedssmuler, 
de gjemme spiresvangert Frø. 



VED GAMLE STUDENTERS 
SAMMENKOMST 

»OiKKET Kor af sprukne Stemmer; 
O sikket Fog af hvide Haar; 
Sløve Øjne, stive Lemmer! 
Vinter uden Pust af Vaarlt 
— Ja, vist er vi grumme gamle, 
alle Livets Punktum nær; 
men hvorfor skal vi ej samle 
os i fælles Minders Skær? 

Vaabenbrødre er vi blevne 
i Athenes Regiment; 
efter Vilkaar, Kald og Evne 
har vi hende trolig tjent; 



Digitized by VjOOQ IC 



201 



Faa kun har udrettet meget, 
Flere vistnok lovlig lidt; 
Ingen dog har Fanen sveget, 
Alle har for Sandhed stridt 

Helt forskjellig var Naturen, 
En var Springfyr, En var Klods; 
hurtigt dog Rekrut-Dressuren 
skabte Lighed mellem os. 
Siden skiltes vore Baner, 
og Enhver fik nok i Sit; 
men vi gjemte gamle Vaner, 
og vor Aand bar samme Snit. 

Kort og godt, — vi er Studenter 
ogsaa under hvide Haar, 
og vort Hjerte ofte henter 
Glæde fra vor grønne Vaar. 
Uforgængelig er Stammen; 
skjønt vi savne mangen Ven, 
Trangen til at > solde« sammen 
vaagner stundom op igjen. 

Lad os overbord da smide 
Alt, der tynger, Lov og Læst, 
og i Aften frejdig ride 
paa vor Ungdoms Vingehest! 
Mens i Lys af fælles Minder 
vi hinanden række Haand, 
Skaal for det, som os forbinder, 
evig ung Studenteixiand. 

4t 



Digitized by VjOOQ IC 



202 



VED NEDLÆGGELSE AF 

GRUNDSTENEN TIL ET 

BØRNEHJEM 

I Guds Navn og med Guds Fred 
denne Sten vi lægge ned, 
at de Mure den skal bære, 
maa et Ly, et Hjemsted være 
for de hjælpeløse Børn. 

Kristus har jo talt om dem : 
»Lad til mig dem komme frem, 
for kun dem og deres Lige 
tilhør' Himmeriges Rige, c 
— og hans Haand velsigned dem. 

Evig staar hans Ord ved Magt: 
tages skal de Smaa i Agt, 
og de spæde Spirer fredes, 
og de svage Kræfter ledes 
frem ad Livets trange Vej. 

Sørge for, at Haab og Tro 
kan i Barnehjerter gro 
og af Kjærlighedens Lue 
lysnes Fattigmandens Stue, 
det er Kristnes Ret og Pligt. 

Men kun ved din Hjælp, o Gud, 
kan vi Noget rette ud; 
hvad med ydmygt Sind vi tænke, 
din Velsignelse du skænke, 
saa vor Gjerning bærer Frugt! 



Digitized by VjOOQ IC 



II. BLANDEDE DIGTE 

POLEMISKE DIGTE 

I 
SVAR TIL C. HOSTRUP 

27. APRIL 1877 

• 

TAK for din Hilsen, min gamle Ven, 
med manende Vemodsrøst! 
Tillad, jeg sender dig en igjen 
til Efterretning og Trøst. 
Jeg staar, hvor jeg altid stod før, 
som Skildvagt paa Volden » mod Jætten og Trol- 
den«, og tænker ej 
at gaa min Vej, 
før man til Graven mig kjør\ 

Jeg holder Friheden hcrjt i Agt 

— maaske lidt mer end du selv — 

og bukker ikke for Flertalsmagt, 

og taaler ej Flytning af Skjel, 

det ske nu ved Vold eller List, 

ved blændede Øjne, ved dundrende Løgne, Alt 

lige godt, 
naar Folk og Drot 
maa ende i Trældom tilsidst. 

Det Ideal, hvorfor jeg engang 
paa Vess og Prosa var Tolk: 



Digitized by VjOOQ IC 



204 

i Danmarks blomstrende, rige Vang 

et ædelt og dygtigt Folk — 

endnu er min dyreste Arv; 

men ikke jeg skjønner, at alleslags Bønder, og 

ikkun de, 
er værdige 
at raade for Rigens Tarv. 

Jeg kryber ikke for »Herremænd c, 

fordi vi stride i Flok; 

maaske vi skilles en Dag igjen, 

naar Sejren er sikker nok. 

Und dem deres Gods, deres >Blod«' 

og Glandsen og Pragten, naar Styrken og Magten 

dog ligger i 
et Kompagni 
af borgerlig Ære og Mod. 

Og mellem Begge jo fattes ej 

en Fælled, luftig og vid, 

hvor Kunst og Kundskab kan tumle sig 

med hæderlig Næringsflid; 

hvor vi føle bedst os tilpas ; 

men ren maa den luges, og li'saalidt bruges til 

Degnevaas, 
som And og Gaas 
maa indtage Svanernes Plads. 

Vær derfor rolig, min gamle Ven! 
Jeg har ej »forandret Signal«; 
men satte helst imod Maalet hen 
min Kurs efter en Lineal. 
For Modvind jeg gaar over Stag, 



Digitized by VjOOQ IC 



205 



og stræber at kæmpe med Slid og med Lempe 

mod Blæsten op; 
men fra min Top, 
der vajer det gamle Flag. 

II 
SVAR TIL DR. S. SCHANDORPH 

27. DECEMBER 1879 

>Se, Mowitx! hvl står du och grAter?« 
Bbllman. 

HR. Doktor, jeg takker ærbødig 
for al den Besvær, De har havt! 
for Ugerne to, De fandt nødig 
til Udladning af Deres Kraft! 
Til Storvask er »Morgenblads« Gyden 
just ikke den propreste Krog; 
men Snavs — lærer jo Deres Bog — 
besmitter ej Dyden. 

De kalder mig »Kudsk paa en Kærre«. 
Saamænd! jeg la'r staa Deres Ord; 
man kunde jo faa meget værre 
Kolleger end Thespis og Thor, 
Den hele Epistel, De digted, 
beviser, Et har jeg dog lært: 
at bruge min Pidsk; thi dens Snært 
traf der, hvor jeg sigted. 

Og Sandhed det er, at jeg ældet 
nu staar midt i Ungskov og Krat; 
men indtil min Stamme er fældet, 
at løves maa være tilladt. 
Maaske vil det længe før sandes, 
at Alderdom tynger Dem selv, 



Digitized by VjOOQ IC 



206 



som har til Foryngelsens Væld 
ikkun — »Eau de Brandes«. 

Desværre, af Harme betagen, 
jeg stundom forsyndet mig har; 
men Heden i Blodet gjaldt Sagen, 
hvis Vagt og hvis Værge jeg var. 
Jeg skreg, som en arrig Madamme, 
ej op for hver Rift i mit Skind, 
og slog aldrig Vinduer ind 
til Hævn for en Skramme. 

For Slags maal med Negle og Næver 

jeg be'r, De mig undskylde vil; 

den Færdighed, Haandværket kræver, 

har De, ikke jeg, lagt mig til. 

De løs paa Personen kan kile, 

jeg finder mig rolig i Vold, 

og løfter end ikke mit Skjold 

mod Qerløse Pile. 

Men naar De Dem melder som Teten 
af Lysets og Fremskridtets Hær, 
saa viid. De er vild paa Karethen, 
og lider, Hr. Doktor, af Stær. 
Det Lys er en Tande, som oser 
og gi'r kun en kvælende Stank, 
og Fremskridtet blev, at vi sank 
i Hængedynds-Moser. 

De og Deres fribaarne Følge 
i Fedtlær's, Lakerte og Tran — , 
de er kun en skummende Bølge 
af Tidens urolige Vand; 



Digitized by VjOOQ IC 



207 



paa Højden et Dejgtrug den bærer, 
og glimter i Solen en Stund, 
men synker, og bliver da kun 
til svømmende Blærer. 

De tror, Deres Ven har opdaget 
de Vises livbringende Sten; 
men Hovmodet har ham bedraget, 
han fandt kun et afgnavet Ben. 
Til Tankens Polarhav at bunde 
en aandelig Nordenskiold født! 
Kun Skade, man ofte har mødt 
hans Mage blandt Hunde! 

Men længe jeg rigtig har fattet, 
hvorhen nu ved Afdrift vi bær's ; 
naar Haanden paa Roret er slattet, 
kan Humbugen klattre tilvejrs. 
Da først var der Sandhed i Klagen 
om Landets og Højskolens »Tortc, 
naar han blanded Kundskabens Kort, 
og De — røgted Smagen. 



Tilvisse jeg skal ikke male 
mit Slægtled ophøjet og stort; 
for meget af Sang og af Tale, 
for lidt der af Handling blev gjort. 
Men om ingen Stordaad det aarked, 
at haanes det har ej fortjent 
af dem, der i Svøbet laa spændt, 
og Bønder, som snorked. 

Vi vaaged, da Vægterne svigted ; 
vi klemted, saasnart vi saa' Ild; 



Digitized by VjOOQIC 



208 



og ret imod Maalet vi sigted, 
og retvis var Vejen dertil. 
At Overmagt Arbejdet spildte, 
og Rænkespil satte os Bét, 
kun I har endnu ikke set, 
I fremskredne Pilte! 

Men Et kan I dog ikke nægte: 
den Luft, I hver Dag suge ind, 
den Grund, hvorpaa I staa og fægte 
og skabe jer og gjøre Vind — 
dem skylder I Slægten, I bander, 
dens Vilje er Grundlovens Ord, 
Ej sandt? Derfor raaber jert Kor 
paa disse — >Tyranner«! 

Nej, det var vor Svaghed at stole 
paa Friheden som Pædagog; 
og Slægterne, der gik i Skole, 
med Alvor vi neppe opdrog. 
Derfor er vor Frihed i Vaade, 
og Kampen saa sejg og saa spredt, 
og Skæbnen, som er os beredt, 
endnu kun en Gaade. 

Og derfor jeg kan Dem ej tjene 
med alt at gaa af fra min Post, 
selv om jeg skal staa ganske ene 
og nøjes med Fattigmandskost. 
Jeg er ej »Despot«, men en Vilje 
jeg har til at slaa for min Sag, 
og slaar, til man gjemmer mig bag 
ved Dannemarks Tilje. 



Digitized by VjOOQ IC 



209 



Maaske De, Hr. Doktor, der føler 
og tænker nu som Proletar, 
engang Deres Hede af kjøler, 
og mere paa Sprængkrudtet spar' ; 
maaske blandt de vajende Faner 
De finder den brandrøde styg, 
naar først De er mættet og tryg 
imellem Prj'taner. 

1 hvert Fald jeg ønsker. Talentet, 
som Muserne gav Dem til Skænk, 
— i Gjerning jeg har jo erkjendt'et — 
maa voxe fra Lømlernes Bænk. 
Og skulde det nogen Tid hænde, 
at Avind medhandled Dem slemt, 
jeg ønsker Dem — ej blot for Skjemt 
en Sejer som denne. 



III 
TIL SAMTIDEN 

HØJSTÆREDE Samtid! en mere beskeden 
Graaskæg end jeg 
vilde vel neppe bryde Freden 
nede paa Heldet af Livets Vej, 
men, nøjet med hel eller halv Anerkjendelse, 
dy sig for en saadan Henvendelse, 
som nu paa min trodsige Læbe ligger. 
Hvis dog paa nogen Ting jeg er sikker, 
og ikke tokkede helt i Toget, 
men overhoved har faaet Noget 
af Sangens rige, straalende Gud, 

Carl Plougs Diqtk. 14 



Digitized by VjOOQ IC 



210 



er det vel mer af den stramme Bue 

— skjønt altid ej af dens sikkre Skud — 

end af den milde og varme Lue, 

der strømmer fra Lyrens Sangbund ud. 

Mig selv kan jeg da umulig fornægte. 

Saalænge Hjertet slaar fulde Slag, 

det bliver mit Kald og min Pligt at fægte 

for Fanen, jeg fulgte paa Livets Dag. 

Er mulig min Arm nu mere svag, 

saa er mit Mod ikke gaaet tilbage, 

men voxet min Pligt som vaabenfør Mand; 

og derfor endnu et Tørn vil jeg tage 

for vort mishandlede Fædreneland. 



1 
Om Spotnavn det er, eller Adelspatent, 
om Arven er mer eller mindre Talent, 

lad det uafgjort være! 
Men herved er aabent og fuldt erkjcndt, 

Epigoner vi ere, 
viy som i andet og lige Led 
stamme fra hine Heroer ned, 
hvis Navne blev Aarhundredets Ære. 
Th ordønet, der fra den nære Red 
rullede gjennem Skærtorsdags Fred, 
da Abukirs Helt fik Åanden i Tale, 
vakte den ogsaa i dem af Dvale. 
Den store, sløve, famlende Hob 
mærkede ej dens kaldende Raab; 
saa' dem med Undren frem at mane 
Fædrenes Liv og Kæmpernes Daad; 
fulgte med vexlende Fryd og Graad 
disses stolte, herlige Bane, 



Digitized by VjOOQ IC 



211 



uden at føle eller at ane, 
at de mægtige Harpeslag 
Ottesang var paa en gr^^ende Dag; 
at der i Sang var hejst et Flag, 
vinkende frem igjennem det Gamle, 
hvorunder Slægten skulde sig samle 
gjenfødt om Landets og Folkets Sag. 

Midt under den æsthetiske Gammen 
styrted i Glød vor Hovedstad sammen; 
Juels og Wessels Svaner gled bort, 
efterladende Jammer og Tort. 
Resten hented sig braadne Pander. 
Robaade lured i Vige og Sunde, 
gjø'de og bed som vagtsomme Hunde, 
men tog ej Luven fra »Havets Tyranner«. 
Patriarkatets Vaar var forbi ; 
> Staben« slog tappert »alle Ni c, 

men ingen Fjende. 
Gjennem en syvaars Epilepsi 
slæbte sig Krigs -Tragedien til Ende. 
Tvillinge riget løste sig op, 
og Trikoloren paa Dovres Top 
vidned, man sove sig kan til Lykke. 
Fortidens Gjæld og Fortidens Skygge 
ene paa Billinglandet trykke. 
Og som det ikke nok og strax 
troløst og grumt er plukket og pillet, 
faar det de vaklende Fødder hildet 
i Holsten-Lauenborgs Rævesax. 

Sjældent kommer Besøgclsens Stund, 
og, er den kommen, da det gjælder, 
slippende Vanens og Ladheds Blund, 



Digitized by VjOOQIC 



212 



vragende Døgnets Bagateller, 
frejdigt med Tanke klar og sund 
gribe Momentets snelle Vinge, 
skjønnende, hvad der en Kamp er værd, 
hvad ikkun lokkende Drømmes Skær, 
hvad der maa bort i Luften klinge, 
hvad under Tag sig lader bringe. — 
Ulykken sugede Slægtens Kraft, 
og Fornyelsens Stund var tabt. 
Aandsbasunens vækkende Toner 
dæmpedes af til dybe Suk, 
eller steg op i Psalmer mod oven, 
eller sank ned til Dands i Skoven. 
Viljerne spredtes i blinde Hug, 
eller i Slid for Børn og Koner. — 
Men der fødtes en Slægt, som var ny, 
og ved dens Vugge sad Traditionen, 
og i dens Øre nynnedes Tonen 
oppe fra Aarhundredets Gry. 

Maal og Retning gik over i Blodet, 
og i Drengene ulmede Modet. 
Ja, de var baade vilde og kaade, 
fandt paa de haarde Skolebænke 
ingen Aanden kvælende Lænke; 
fandt ikke i latinske Gloser 
kostbart Blegvand for Kindens Roser; 
styred paa Fantasiens Flaade 
vistnok videre, end de skulde; 
men hjemførte ej Død og Kulde, 
og kom vel beholdne i Land 
paa vor gamle fædrene Strand. 
Hørte saa Verdensbølgernes Brus, 
mærkede Pust af Foraarsvinde; 



Digitized by VjOOQ IC 



213 



grunded, om dette forfaldne Hus 
var bestemt til at synke i Grus, 
eller til atter at løfte sin Tinde. 
Saaledes voxer det andet Led 
og træder ind i det forriges Sted. 
Fordom og Frygt og Blindhed og Vane 
fylde med Sten og Bomme dets Bane. 
Tidshjulet drejer sig trægt og tungt; 
ugleset bliver all Varmt og Ungt. 
Kampen er haard, de Faa blive færre, 
da hjælper Vorherre. 



Il 
En Taageplet i Vestens Himmelrand 
som Stormsky hurtig op mod Zenith ruller; 
fra mange Kanter lyder Skrig og Bulder, 
og alle hede Ho'der staa i Brand. 
De svage Sjæle overalt faa Kuller; 
de fejge raabe: »frelse sig hvo kan«. 
Men denne Gang vi overraskes ikke; 
vi vente rolige med aabne Blikke. 

Da blusser Veddet op, alt stablet længe 
af stakket Klogskab og tilbundet Syn, 
og færdigt til ved første Gnist at fænge. 
Den kom — et Blink fra kongelige Bryn. 
Men ned i Sindene paa Danmarks Vænge 
slog Oprørsbaalets Gjenskin som et Lyn. 
Nu ender Dæmringen, nu letter Taagen; 
Alting er klart — den danske Aand er vaagen. 

Ja, endelig. — Et halvt Aarhundred led, 
før den fik Magten over Folkets Sjæle; 



Digitized by VjOOQ IC 



214 



før Alt, som bandt og tynged den, sank ned, 
og blodløs Halvhed maatte smøre Hæle; 
før den tør løfte højt og frit sit Mæle, 
og sige Hvermand om hans Pligt Besked. 
Den fylder Tanken, og den fylder Rummet; 
alt Kjævl, al Egenvilje er forstummet 

Thi stor er Faren og alvorlig Stunden : 
nu ligger aabent, hvad der er forsømt. 
Mens vi har om grundmuret Tryghed drømt, 
og ført vor Lykke højt og tidt i Munden, 
og mange Skaaler paa dens Vegne tømt, 
vort gamle Rige revnet er i Bunden. 
Opløsnings-Kræften yttrer sig igjen, 
og hvad vi stoled paa, er vejret hen. 

Men her er ingen Vaklen, ingen Tøven, 
og ingen Tvivl om Uret eller Ret. 
Op fra sit bløde Leje springer Løven 
og ryster Manken ung og kvik og let. 
Slet Ingen frygter, at den ej staar Prøven; 
Hver veed, den værge vil sin Odelsplet. 
Den løfter blot sin Klo, og Slaget falder, 
og Oprørsslangen alt i Dødskamp raller. 

Da viser Troløsheden sig usminket 

— men tro mod Minderne fra Sanssouci. 

Hvor nys de slagne Oprørshobe hinked, 

berlinske Gardebajonetter blinked. 

Og hvad er hundredaarig Garanti? 

En Tut at gjemme Medynks-Fraser i, 

et Tiggerbrev, som støder Statsmænds Øje, 

et Halmstraa kun, men ingen Redningsbøje. 



Digitized by VjOOQIC 



215 



Dog synker og forsager ikke Modet: 

vi fatte os kun paa, hvad der vil ske; 

end mindre taages og fortumles Ho'det 

paa dem, der lede nu i Vel og Ve. 

Ved Thyras brustne Gjærde flyder Blodet; 

der kæmper uforfærdet En mod Tre. 

De Faldne vi med tause Taarer sænke 

i Grav, men ej med Hyl om »Slagterbænket. 

Og endelig i vore Stammefrænder 

en Følelse af Slægtskab vaagner op; 

i mangen ædel Ynglings Bryst den brænder. 

De komme ilende — en talrig Trop, 

at offre Kræfter, vove Liv og Krop 

og dele Sejr og Nederlag med Venner. 

At de kun stred for deres egen Sag, 

veed Folkene jo ej den Dag idag. 

Her er ej blot i Felten, men i Hjemmet 
den samme Lyre strengesat og stemmet, 
og samme klare Tone slaaet an 
i Olding, Barn og Kvinde, som i Mand, 
af ingen hørlig Mislyd brudt og skæmmet. 
Hver byder hvad han har og byde kan, 
sin Tankes Fund, sin Taare, om ej Andel. 
I Nøden adles Folket, voxer Landet. 

»Men alt det c — vil man sige — »vared kort«. 
Ja, det er sandt. Saa dybt er nemlig Faldet, 
som Mennesket har fra sit Ophav gjort; 
hvor tidt sig selv det stort og godt har kaldet; 
hvor højt dets blinde Selvros end har skraldet, 
det gled saa langt fra Idealet bort, 



Digitized by VjOOQIC 



216 



at det er kun i korte, knappe Stunder, 

det ligner Qernt, hvad det staar Mile under. 

Men Held dog Hver, som har oplevet Dage, 
ja Timer blot, da Idealets Skær 
han syntes sig at være mere nær, 
og har beholdt Erindringen tilbage. 
Maa siden tunge Tiders Last han drage, 
vil den ham følge dobbelt lys og kjær, 
og styrke Viljen, løfte Mod og Kraft; 
hvad end han taber, Haabet er ej tabt 

Og Held vort Folk, at det en Stund har levet, 
da langt det overtraf sit Nu og Før; 
da Hjertet i det varmt og stort var blevet, 
og smaalig Hovedregning smidt paa Dør; 
da Splid og Vrøvl ej blev som Næring drevet, 
og Klassehadets Sump var ganske tør; 
da Aanden, efter hvem vi frugtløst lede, 
var upaakaldt, lyslevende tilstede. 

ni 

Den Tid forsvandt og kommer ej tilbage 
i al sin nye Skjønheds friske Glands 
ved nogen Kraftudfoldning eller Klage. 
Tilvisse kan Vorherre saa det mage 

— og gid han vil det! — 
at atter Aanden griber Sind og Sands, 
og hele Folket, enigt om vort Lands 
Behov og Velfærd, om dets Nød og Fare, 
om Kravene, som højlydt stilles til det, 
igjen sig samler under samme Fane 
og følges ad en Stund paa fælles Bane. 



Digitized by VjOOQIC 



217 

Men hin Tids barnlige, naive Tro, 

dens Tillid, rokket let, men uden Grændser, 

dens Frihed for selvraadige Tendenser 

ej findes mer i vore Sjæles Bo. 

Erfarings strænge Skole har vi prøvet, 

i treti Aar vor Borgerfrihed øvet 

og gjort adskilligt Galt, for sent fortrudt 

Nu Illusionens Spejl er sønderbrudt, 

og gjennemskuede saa mange Løgne, 

at vi maa se paa Alt med andre Øjne. 

De dybe Saar har sat saa dybe Ar, 

at vi dem nok for Livstid bære. 

Sin Ungdom Folket gjennemlevet har 

desværre mer til Skam, end til dets Ære. 

Den Tid forsvandt. De, som ej leved i den, 
men hentede en karrig, uklar Viden 
hos Andre, der fik selv kun svage Pust 
af Aandens Vingeslag at føle, 
hvis Indtryk derfor er ædt op af Rust, 

— de søge stundom deres Harm at kjøle, 
naar det dem synes kjedeligt og tungt, 

ja haabløst, endskjønt deres Blod er ungt, 

at ase i vor Nutids Søle. 

De svælge da i Aabenbarelser 

om hin Tids uforsvarlige Vildfarelser. 

— Vistnok var Alt ej lige heldigt, 

hvad da blev gjort, og Noget snart brøstfældigt. 

Men nævn en Tid, et Slægtled, der har handlet 

ud af en anden Aand, end just dets egen! 

Nævn hvad der stod — naar denne bort var vegen 

og af Forventningerne Hælvten svegen, 

mens hele Sceneriet var forvandlet — 

dog lige fast og sluttet i hver Fuge, 



Digitized by VjOOQ IC 



218 



og virked til sit Formaal lige trygt, 
men ej lod sig i anden Retning bruge 
end den, hvori det først var bygt! 
Maaske, naar de, der højest klage, 
selv havde følt og adlydt Pligtens Bud 
itide, det saa' mindre ilde ud. 
Maaske, naar de, der helst vil se tilbage, 

saa* frejdigt lige frem, 
og rede var, alt deres ind at sætte 
paa vor Tids tunge Last at lette, 
Synskredsen klaredes for os og dem, 
og Lovens Brøst og Sprækker lod sig tætte, 
og Junis varme Sol brød atter frem. 



Hin Tid forsvandt, og den, som følger paa, 

er Overgangens fra det Gamle; 

da Broer til det Nye skulle bygges 

og Grændseskjel maa slettes eller rykkes; 

da Ingens Øjne vidt kan naa, 

og Alles Hænder mer og mindre famle, 

og alle klare Farver blive graa. 

Reform, Restauration og Renaissance 

som Elverpiger om i Engen dandse; 

men Ingenting er sikkert paa at staa. 

Europas Luft er lummer og urolig; 

hist knittrer der et Lyn; 

mens blændet er endnu af det vort Syn. 

et andet Steds fra Tordnen rumler. 

I vort afbrændte Fællesstats-Palais 

man med Reparationer tumler 

og lapper Murene med trøsket Træ. 

Herinde i vor egen snevre Hytte 

vi raskt og ivrigt male Mel og Gryn, 



Digitized by VjOOQ IC 



219 

som dengang var, og siden kom til Nytte, 
da Hungersnød blev folkelig Forlystelse. 
Desværre spartes, hvad ej syntes haste, 
at drage Jenser op, som kunde slaa, 
og smedde Skodder ny og faste 
der, hvor man nærme sig dog saa' 
den næste Rystelse. 

Den kom. — Det røde Skin af hine Fakler, 

der lyste Kongens Lig til Christiansborg, 

faldt paa et Folk i Angst og Sorg. 

Vi føle nu, at Grunden vakler, 

hvorpaa vor hele Fremtidsbygning stod. 

Vi føle, at det flotte Overmod, 

som var den svange Frugt af halve Sejres 

halvmugne Frø, vil helt bortvejres, 

hvis Ret og Ære atter kræve Blod. 

Vi føle os som smaa forknytte Stakler, 

som Husmænd mellem Herremænd 

med Øjne blinde og med Hjerter kolde. 

— Har vi blandt Alle een oprigtig Ven, 

saa har han lovet mer, end han kan holde. — 

Vor Anelse sit Udslag hurtig naa'r. 

Tilbagetoget under Nattens Kaabe 

et Ligtog er for hvad vi haabe 

og jorde skal paa Dybbøls Kirkegaard. 

Og Drønene fra Vesterhavets Vover 

er ikkun en Salut derover, 

som flygtigt vore pinte Hjerter kvæger, 

men ingenlunde vejer op og læger, 

hvad alt er lidt og end os forestaar. 

I Skuffelsens og Smertens dybe Bæger, 

hvis Bund vi naa'r, 
er Als den sidste bittre, bittre Draabe. 



Digitized by VjOOQ IC 



220 

Nu eller aldrig — for min Tanke stod — 

maa Aanden komme. 
Har Overmagtens hule Sejerstromme 
og det paa Dybbøls Skandser øste Blod 
lamslaaet Folkets Kraft, dræbt Haab og Mod, 
saa er dog Danmarks yngste »Jammers-Mindet 
dets anden Deling inden femti Aar, 
det dybe, uhelbredelige Skaar 
i Folkets forud noksom møre Lemmer 
en Prøvelse, det aldrig glemmer, 
og som ej blot faar Taarer til at rinde, 
men og til mandigt Alvor Sindet stemmer; 
saa maa der grønnes nu en anden Vaar, 
hvori vi bruge vore frie Kaar 
til ydmyg, trofast og ihærdig Virken 
i Stat og Hjem, i Skolen og i Kirken. 
Nu maa de skilte Veje løbe sammen, 
og alle Viljer spændes inden Rammen 
af Fædrelandets dyre, fælles Sag. 
Nu alle Hjerter blusse maa af Flammen, 
der ikkun flimrede paa Kampens Dag, 
og den maa os til enigt Arbejd spore, 
de Unge med de Gamle, Smaa med Store, 
hvis vi vil bjerge Danmarks Vrag. 

Saa tænkte jeg, saa tænkte Mange 
i mørke Dage og i Nætter lange. 
Maaske de Kornmod og Lygtemænd, 
der stundom afbrød Mørket, 
har Andres Tillid livet op og styrket, 
mens min sank mer og mere skuffet hen. 
Maaske har Vanens lumske Magt 
sin sejge Skal om manget Hjerte lagt, 
og Tanken hen i anden Retning drejet, 



Digitized by VjOOQ IC 



221 

og Meget ud af H usketavlen streget 
Maaske har andre Pligter, nye Krav, 
som uden Tøven burde fremmes, 

slidt Braaden af 
den Sorg, der mindst af Alt maa glemmes. 
Jeg veed det ej, men drager ej til Felts 

mod Nogen, i hvis Hjerte 
der er en Gnist af Ild, et Stik af Smerte 

for Folk og Fædreland. 
Jeg fejder kun imod alt Udenvelts, 
mod Humbug, Løgn, Affektation og Flitter; 
imod de hjemmefødte Abderiter; 
imod de Sløve, som imod de Smeldende; 
mod dem, der ej fik andet Kald 
end Trangen til at gjøre Jeg*et gjældende 
i Statens Værksted eller Kunstens Hal; 
mod de Udkaarende som de Udkaarede, 
i lige Grad af tomme Ord bedaarede, 
der Vidne bær om Folkesmagens Slethed 
og Selvbedragets frj'gtelige Lethed. 

IV 
Hovmod er Tidens Skødesynd. 
Dets Glimmer-Støvsky'r overalt sig brede 
ej blot paa Højderne, hvis Luft er let og tynd, 
ej blot hvor Alting haves paa det Tørre, 
og Fristelsen derfor er større; 
men ogsaa dybt i Dalen nede, 
hvor man om Lykkens Blomst kan længe lede, 
og Støvet ofte faar en Dunst af Dynd. 
Men allevegne Syn og Sands det blænder 
og Tanke, Hu ogAttraa spænder 
mod Luftkasteller i det Blaa 



Digitized by VjOOQIC 



222 

og Maal, der ej er værd at naa. 

Det bringer mange Hjerter til at isne, 

der trængte just til varmere at slaa; 

det lader Spirer trampes ned og visne, 

der kunde bære baade Blomst og Frugt, 

hvis Slægtens Svaghed fik fornøden Tugt. 

Ja, selv den tunge, nagelfaste Stand, 

Ballasten i vort Samfund og vort Land, 

der skulde holde Skuden fri for Slinger, 

naar frem den frejdig skred for spændte Vinger; 

selv de, hvem broderhuldt og ridderligt 

til Borgerret vor nære Fortid kaldte; 

hvem uden ængstlig Prutten vi betalte 

den fulde Løn for øvet Borgerpligt; 

— selv de har Dampen oppe, 

og ægges af en skuffende Fornemmelse, 
som det var Standens særlige Bestemmelse 
at skubbe sig opad mod Statens Toppe. 
»Men de vil ej regere selv« — man raaber. 
Hvem veed? Endnu, jeg vistnok haaber, 
erkjender man, at Skoletvangs-Belæringen 

— lidt mer end Abc og Fibelbræt — 

fortsat med Frilufts-Snak ogAands-Ernæringen, 

der staves ud af daarlige Aviser — 

at den er ingen gyldig Fribillet 

til nogen Statsraads-Tabouret; 

men Appetiten kommer, mens man spiser. 

For Øjeblikket altsaa kun man vil, 

at de og ikkun de skal til 

vort Rige og dets Tarv at raade, 

som nyde Bondestandens fulde Naade. 

Og hvem er saa de mærkelige Mænd, 
der se saa store ud i Bondens Briller, 



Digitized by VjOOQ IC 



223 



at deres Skygger Dagens Lys formørke, 

men virke dog som mange Somres Tørke 

paa vor Lovgivnings forhen rige Flod, 

saa Mange tørste efter nye Kilder. 

Naturligvis de er ej blot Fantomer, 

der avledes af usundt Folkeblod ; 

men de er Efterslægt af Sagnets Gnomer, 

som vel i vor Natur maa have Rod, 

med Sjæle tørre, trange, men forslagne 

og stærkt af denne Verdens Goder dragne. 

Trygt stolende paa Mængdens Smag 

har de udmajet sig med Kæmpe-Masker 

og ideligt paa Klingen dasker, 

som Helteroller just var deres Fag. 

Og Skuespillet, de har sat i Scene, 

og som de spille godt — naar de er ene — 

ej ilde lavet er, men ej originalt, 

og heller ikke ført til Ende. 

Maaske tilsidst dog. Alt i Alt, 

det kunde samme Led sig vende 

som Prototypen, førend Tæppet faldt. 

Forbilledet er af ærværdig Ælde, 
det skyldes Verdens ældste Skjald. 
Følg ham til Kong Odysseus' Hal! 

Hør ham fortælle 
om hine Driveres og Kaxers Færd, 
hvem Overmod, Ærgjerrighed og Brynde 
som Bejlere forsamled der 
til Fru Penelopejas Ynde; 
hvordan de lønned hendes Trofasthed 
mod den forsvundne Husbonds dyre Minde; 
hvor højt de ærede den høje Kvinde, 
der Savn og Længsel, Sorg og Angest led, 



Digitized by VjOOQIC 



224 



og agted sig for god til Fælle 
for en brutal, forsoren Selle; 
hvordan saa deres Ærgrelse de kjøled 

med Dril og Haan og Spot; 
hvordan de Husets Velstand ødte, 
og af dets fede Hjorder fedt sig fødte; 

og hvordan Kongens Slot 
i daglig Svir og Sværm de søled. 



Som en Penelopeja Danmark sidder 
indsvøbt i Enkeklæder sorte; 
thi hendes Husbond, hendes fødte Ridder, 
den ægte, sande danske Folkeaand 

har længe været borte. 
Hun savnet har hans stærke Haand, 
da ydre Fjender opbrød hendes Porte, 
og slog en Sønneflok i Trællebaand. 
Har hun ej Ret at fordre holdt i Ære, 
hvad hun af dobbelt Sorg og Savn maa bære? 
Men just derfor man Tiden fandt bekvem 
til Magten for sig selv at stræbe efter. 
Man skrabed sammen alle Sorter Kræfter, 
og indrangerede i Banden dem; 
og da man mærked, let gik ikke Dandsen, 
fordi endnu der vaaged Mænd paa Skandsen, 
som ikke sig forbløffe lod 
af Helte-Fagter og Allarm-Signaler, 

og ikke veg en Fod 
for noget Styrtebad af tomme Taler, 
saa ty'de man til Taskenspiller-Kneb 
og alskens smaa Godtkjøbs-Opfindelser, 
hvorved den Hob, som blank er for Begreb 
og sikret mod Samvittighedens Mindelser, 



Digitized by VjOOQIC 



225 

blev snurret rundt som Høns i Børnelegen, 
og stadig dog er lige langt fra Stegen. 

Jeg fører Bog ej over Næstens Synder, 
og roder nødig op i Affalds -Tønder. 
Jeg drager kun den ene Parallel, 

at Fædrelandets Vel, 
Ydmygelsen og Savnet, det maa døje; 
dets Indtryk paa vor Nabos skarpe Øje; 
dets Krav paa jevnt og stille frem at skride, 
paa Værn og Værge, forberedt i Tide; 
vort Folks Behov, sin Pligt at kjende nøje; 
dets Trang til mer at kunne, mer at vide; — 

alt det er agtet føje 
og sat letfærdigt, skammeligt til Side 
for en personlig og hovmodig Tragten, 
for en Parforce-Jagen efter Magten 
af Mennesker, som ikke er den værd, 
som sig og Andre lige lidt kan styre; 
hvem muligvis en Skipper kunde hyre 
som Baadsmandsmather og Matroser lette 
til Fart paa Østersø og Kattegat, 
men ingen ædru Reder vilde sætte 
til Officerer paa en Stats-Fregat. 
Som Bejlere til Magten staa de nær 
ved dem, der Kong Odysseus' Hustru piaged; 
som disse har for sig de Mere taget, 
end sømmeligt og tilladt er, 
og videre dog deres Lyster række. 
Men skulde deres Skamfærd Aanden vække 
— som Nogle dog maaske har kjendt engang, 
men nu tilvisse Ingen af dem kjender — 

saa den tilbage vender 
i Livets Fylde og i Kraftens Lue 

Carl Plouc« Diotb. 15 



Digitized by VjOOQ IC 



226 



og rejser Folket ved sin Stemmes Klang; 

ja saa behøve de vel ej at grue 

for hines Straf fra Heltens spændte Bue; 

men det er deres velfortjente Lod 

at lamslaas af Satirens Od 

og i det store Menigfolk forsvinde 

med et af Haan og Harme ristet Minde. 



V 

Paa Kæmpens Grav vil jeg lægge min Krands 

til Tak og til Ære. 
Jeg kjender i Nutiden hertillands 
ej Stræben med højere Maal end hans 

i Liv, i Sang og i Lære; 
ej Sædkorn, fra Aandens Ager ført hjem, 
der, udsaa't i Folket, saa let skød frem 

med Haab om Frugter at bære. 

Hans Kristentro, djærvt og ærligt bekjendt 

i luende Tale, 
et voxende Liv i vor Kirke har tændt, 
og Straaler ud over Norden sendt 

til Hytter og høje Sale. 
Var Flere end han om at bryde det Vej, 
alene han Arbejdet tog paa sig, 

da Tiderne kun vare skråle. 

Og Troens Styrke af Toner en Flod 

ham lagde paa Tunge. 
Den strømmede frem fra hans Hjertes Rod 
med Fred og Glæde, med Trøst og Mod 

til gamle Hjerter og unge; 



Digitized by VjOOQIC 



227 

en Skat, der er større end Kingos selv, 
og, sigtet og sleben, fra Kirkens Hvælv 
vil ned gjennem Slægterne runge. 

Og han var en af de Store og Faa, 

der vaktes i Gryet. 
Hans nordiske Hjerte begyiidte at slaa, 
saasnart hans Øje Strimerne saa' 

i Kimingen taaget og skyet. 
Med Ungdommens Ild greb han Oldtidens Skrift 
og malede Fædrenes Liv og Bedrift, 

i Nutidens Tale fornyet. 

Hans Slægtskab med dem i Aand og i Sind 

blev ogsaa opdaget. 
Som deres hans Harme var vild og blind 
og førte ham ud over Lovens Grind, 

og haardt han bøded for Slaget. 
Da viste han sig saa stor, som han blev; 
han Baandet, der snærede, sønderrev 

og Livets Goder forsaged. 

Men siden hans Brøst for Dagen kom, 

da Sejlene fyldtes. 
Han følte sig baaren til Høvdingdom, 
til aandelig Magt, for at skjønne om 

hvad Folk og Fædreland skyldtes. 
Men skjønt han ej magted at vise Vej, 
slaa Følge med Andre vilde han ej, 

og heller end tjene han hyldtes. 

For ham var Frihed et Himmelrum, 

af Intet begrændset, 
hvor Alt, der var nødigt, frivilligt kom, 

16- 



Digitized by VjOOQ IC 



228 



og Høg og Due fløj jevnsides om, 

og Manna-Gryden ej lænsed. 
At Thor maatte frit med Hammeren gaa, 
men Loke lænkes til Klippen graa, 

hans taagede Syn ej ændsed. 

Han vidste jo, Loven kom fra Gud 

i Sinais Torden; 
at Evangeliet ej sletted den ud, 
men kun stadfæsted og hævded dens Bud, 

da Kjød og Blod det var vorden; 
han vidste, til ingen Plet af Jord 
Velsignelse kom i Frihedens Spor 

uden Værn, uden lovfast Orden. 

Og dog forkasted han Tugt og Tvang 

og Pligternes Lære: 
Enhver skulde handle af Lyst og Trang, 
og havde han kun til at drive Hang, 

saa kunde han lade det være. 
Mon Slægter, der fostres paa denne Vis, 
vil handle til Læremesterens Pris 

og øge vort Fædrelands Ære? 

Tilvisse var han en Kæmpenatur 

med Lys og med Skygge. 
De Stene, han fæstned i Kirkens Mur, 
skal ingen Fornegters Trompet eller Lur 

løsrive igjen eller rykke. 
Men Skjald han fremfor alt Andet var, 
og Mangt og Meget udslynget han har 

af Lune og vexlende Tykke. 

Jer spørger jeg, som hvert Ord af hans Mund 
jer føre til Nj'tte: 



Digitized by VjOOQIC 



229 

om han havde ejet det rigeste Pund, 
han blev dog et skrøbeligt Menneske kun, 

hvem Synd og Vildfarelse mødte; 
mon I da jer Pligt mod Sandhed ej brød, 
naar, uden at vrage, i Folkets Skød 

I vælted den hele Bøtte? 

Og om I end Rendegarnet fandt 

beredt i hans Væsen, 
Isletten I dog af jert Eget spandt, 
men satte for Væven hans Navn i Pant 

hos Mængden, der ikke er kræsen. 
Men længer og længer fra ham I kom, 
fordi I saa sjeldent tænkte jer om, 

men trøstig løb efter Næsen. 

Selvraadigheds-Driften, som ilded hans Blod, 

den faldt jer i Smagen ; 
den dyrked I, hvor I saa gik og stod, 
og Jorden, I saa'de den i, var god, 

det ligger nu klart for Dagen. 
Men venter sig Nogen deraf Gavn 
for Folk og Land og for Grundtvigs Navn, 

han grusomt vorder bedragen. 

Nej, havde I Alvor og Pligtbegreb, 

som bedst jer sømte, 
saa mærked I nu, hvor haardt det kneb, 
og satte i Sejlene alle Reb 

og ej jer som Særmagt drømte ; 
saa præked I Bod og Ydmyghed 
og Folke-Hovmodets selviske Med 

bestemt og mandigt fordømte. 



Digitized by VjOOQ IC 



230 



: VI 
Tilsidst jeg aflægger Visit 
hos Nutidens unge Titaner, 
der længe beskedent har stridt 
under »Venstres« forpjuskede Faner. 
For Aander, der række saa langt, 
at de med Aartusinder regne, 
det maa være temmelig trangt 
at lystre Kommando af Degne. 

Forresten jeg fatter det godt, 
og ej over Aarsagen grunder; 
belønnes I stundom for flot, 
jert Held jeg slet ikke misunder. 
Men dette kun fast vil jeg slaa, 
og lægge vor Samtid paa Sinde: 
af Alt, hvad I har hittet paa, 
det Mindste vil vare og vinde. 

I kasted jer Gunst paa de Smaa 
i Kjøbstad og Landsby og Leje, 
belured dem i deres Vraa, 
beskrev deres Vaner og Veje. 
Det Samme har Andre dog gjort 
med ligesaa broderligt Øje; 
og Kunsten det baader ej stort 
at fotografere dem nøje. 

Men hvorfor I elske just dem, 
i Billedet selv kan man spore; 
thi Grundfarven, som stikker frem, 
er Had kun og Nag til de Store. 
Saamænd, der er braadne Kar nok 
i alle Etager og Klasser, 



Digitized by VjOOQ IC 



231 



men der, hvor de findes i Flok, 
er netop de mylrende Masser. 

»Natursandhed« stræbe I mod, 
det hedder — og jeg vil ej negte, 
Bestræbelsen altid er god, 
naar Sandheden bare er ægte. 
Men røber ej Digtningens Høst 
fra Axet og lige til Roden, 
I Viljen forvexled med Lyst, 
og stundom Naturen med — Moden? 

Thi den sleb saa spidst eders Blik, 
for med Pillerier at bramme, 
og, hvor saa det Billedet gik, 
at slaa med den glimrende Ramme; 
den sinked jer Handlingens Gang 
med Lister paa alle Slags Varer, 
paa Værktøj og fint Møblement; 
Novellerne blev til — Bazarer. 

Derpaa I har ej løst Patent, 
at Kunsten til Livet skal knyttes; 
men dermed den daarlig er tjent 
til Træl eller Bybud at nyttes. 
Det sker, naar tykhudet Tendeuts 
som Maaler og Vejer fungerer, 
og vrager det Bedre, imens 
den Vennernes Jux protegerer. 

Men værre det var, I løb fejl 

— endskjønt I løb efter »en Lygte« - 

da, for at faa Vind i jert Sejl, 

om nye Orakler I søgte. 



Digitized by VjOOQ IC 



232 



Man bildte jer ind, I var kaldt, 
som Intelligentsens Uhlaner, 
til Menneskets Aand overalt 
at aabne solstraalende Baner. 

I adlød jo strax og tog fat 
med friske, ej daarlige Kræfter: 
Problemer kom under Debat, 
men mærked I Virkning derefter? 
Lidt Uro I sagtens har vakt 
i uklare Hjerner og Sandser; 
men hvor er den sejrende Magt 
og hvor de erobrede Skandser? 

Er Opgaven da ikke mer ' 
den samme som for vore Fædre 
— kun at vi af Midler har fler 
og altsaa maa løse den bedre — : 
at male os Mennesker selv, 
at rede de slyngede Traade, 
som lede til Fald eller Held, 
og løfte en Flig af vor Gaade? 

Har Digtning ej højere Maal 
end det, for en Stund at behage, 
og række en Nydelsens Skaal 
til Glemsel af Tryk eller Plage? 
Mon ej som en klingende Flod 
den vander vort Sjælelivs Ager, 
og nærer vort Haab og vort Mod, 
og, medens den glæder, opdrager? 

I haane jo al Romantik, 

som var nu dens Rolle udspillet. 



Digitized by VjOOQ IC 



233 



og eders fremskredne Kritik 
dens Fejl i Belysning har stillet; 
saalænge dog Menneskets Trang 
naa'r ud over Døgnet og Maden, 
vil ej den romantiske Klang 
fortrænges af Støjen fra Gaden. 

Titanerne tog I, som sagt, 

til jert Ideal og Exempel; 

i Grus vil I flux have lagt 

hvert Højheds og Myndigheds Tempel ; 

ej blot alle jordiske Baand 

I vil løse og Livet omforme, 

men eders stormægtige Aand, 

som hine, vil Himmelen storme. 

Men husk dog, hvor galt de kom fra 
de evige Guder at trodse, 
skjønt Drengene raabte Hurra, 
da Pelion de stabled paa Ossa. 
I, som har forsaget al Tro, 
jo ej engang Bjerge kan flytte; — 
jeg tænker Vorherre faar Ro 
til Verdens Regering at skøtte. 

Hvorvel jeg kan lette min Hat 
ej blot for vildfarne Talenter, 
men ogsaa for hvad I fik fat 
af hjemløse Aands-Elementer, 
for dem, der er løbne grassat, 
men Livet tilbage nok henter, — 
ej mere for Kunst end for Stat 
af eders Bedrifter jeg venter. 



Digitized by VjOOQ IC 



234 

VII 
Op, mine Frænder og Fæller i Aanden ! 
Nu er Timen kommen, da Alle maa med. 
Ingen kan kjøbe sig fri underhaanden; 
Ingen skjule Farven, uvis eller ræd. 
Hæren maa fylkes og ordnes til Slag; 
der maa det fægtes, hvor Fjenderne møde; 
har vi til Banner vort Fædrelands Flag, 
saa er at svigte det Brøde. 

Længe nok vi sad her med Hænderne i Skødet, 
passed hver sit Eget, lod det Almene gaa; 
hist og her et Hjerte har gnistret og glødet, 
altid endt med Sukket: >Ak, vi er for faa«. 
Stadig voxed Hoben, der larmed og skreg: 
»Vi og vi alene er Herrer i Landet c; 
sammen smelted Kredsen, der kæmpende veg, 
veg, for den kunde ej andet. 

Derfor stander Riget i Ve nu og Vaade, 
nærmere end før ved Opløsning og Død. 
Friheden, vi fik for at fremme dets Baade, 
bruges som et Spyd til at flænge dets Skød. 
Vækkelsen øger ej Kundskabens Magt; 
men puster Vind i hver folkelig Blære; 
Mange, der kaldtes til Sandhedens Vagt, 
lefle med Løgnens Hetære. 

Ak, vor fordums Storhed er længe henvejret, 
glimter kun endnu gjennem Tale og Skrift; 
og om tidt i Vidskab og Kunst vi har sejret, 
det er Enkeltmands, ej Nationens Bedrift. 
Men at vi engang skulde vorde saa smaa, 
som vi er blevne ved grusomt at deles, 



Digitized by VjOOQ IC 



235 

og midt i Freden os selv skulde slaa 
Saar, som ej lettere heles! 

Ja, vi har ej dyrket den eneste sande 

Gud, og ikke Sønnen, han sendte herned. 

Ham med Himlens Lys fra den skyldfrie Pande, 

Ham, der Korsets Død mellem Røvere led. 

Men vi har gjort os Afguder i Hob, 

rejst for Talenterne Alter ved Alter, 

skjult under Virak og Hyldingens Raab, 

at vi gaa mesten i Pjalter. 

Om der stod Mænd med en Vilje bag Ordet, 
derpaa har vi aldrig lagt synderlig Vægt; 
naar en Skvalderpose slog tappert i Bordet, 
blev han altid hørt med ærbødig Respekt. 
Vore Unoder saa nedefter slog, 
dem gjorde Almuen lettest til sine; 
er det saa sært, om for Statsmænd den tog 
Folk, der gjør Kunster paa Line? 

> Levende Ord« er der raabt med paa Gade, 
»stemplede af Aanden og Livet« — ja vel! 
Godt nok det mentes, men blev dog til Skade; 
Livet tidt og ofte slog Aanden ihjel. 
Ordenes Indhold det gjaldt ej engang, 
skjøndt det skulde gjælde om dette alene; 
Ørene drak kun den daarende Klang; 
Fraserne blev souveræne. 

Visselig jeg veed, at jeg taler til Døve. 
Hovmod sprutter ud fra jer Læbe og Blik; 
klogere det var dog alvorligt at prøve, 
om der er en Byld ej, hvor I fik et Stik. 



Digitized by VjOOQ IC 



236 



Bedre det var, om I offred i Kor 
alle jer Selvsyges Liebhaverier, 
og i al Ydmyghed kastede Jord 
paa Duodez-Fantasier. 

Haabet og Troen dog aldrig jeg slipper, 
Begge skulle kruse den Døendes Mund. 
Haabe jeg vil, om hver Udsigt end glipper, 
haabe, at det er kun en Overgangsstund. 
Haabe jeg vil, om en Tambourmajor 
sattes for Riget og Tronen til Værge, 
og hvis jeg saa' omkring Lærdommens Bord 
strutte Halvdannelsens Dværge. 

Fast tror jeg paa, at det Gode og Sunde 
nede dybt paa Bunden af Folkets Forstand 
vel kan laases inde, men ej gaa til Grunde, 
og engang maa røres i Kvinde og Mand. 
Længe kan vare Fortroldelsens Døs, 
længe kan taages de halvaabne Øjne; 
engang af Aaget slaar Bonden sig løs, 
vragende Stikord og Løgne. 

Fast tror jeg paa, at de Unge, der flagre 
Sommerfugle lig om i Foraarets Luft, 
mærke nok engang, at de Aander er magre, 
hvor de søge mere end Farve og Duft. 
Og huser Alvor og Kraft deres Sind, 
naar dem i Livet en Prøvelse møder, 
blegner Fornægtelsens lokkende Skin, 
og ikkun Korsflaget gløder. 

Fast tror jeg paa, at vort ældgamle Rige, 
Hovedparcellen af Fædrenes Gaard, 



Digitized by VjOOQIC 



237 



ej med sit Navn skal i Graven nedstige, 
men opleve atter et Tusinde Aar. 
Men vil det leve, da give det Agt! 
Varslerne inde og ude kun vise, 
at det af fysisk og sædelig Magt 
ej har et Fnug at forlise. 

Derfor, I Frænder og Fæller i Aanden, 
tag voi*t Fællestarv nu for Alvor i Sigt! 
Længe nok Danmark har sukket i Vaanden, 
ventende, at vi vilde gjøre vor Pligt. 
Frem under Loven, i Ly af dens Bud! 
Frem med hvert Overbevisningens Vaaben ! 
Møder os Modstand, nu vel, saa hold ud 
der, indtil Vejen er aaben ! 



PROLOG VED DEN NYE 
THEATERBYGNINGS INDVIELSE 



VI hilse Huset, Land og Folk har bygt, 
at det skal Kunstens Bolig være, 
at den skal øves frit og plejes trygt 
til sin og Fædrelandets Ære! 
Gid Festens Blus maa tændes her i Kveld 
til Hvile efter Dagens Møje, 
og evig Skjønheds Straalevæld 
opklare Mængdens sløve Øje! 

Vi hilse eder, som »ej blot til Lyst« 
vil flokke jer bag disse Vægge, 



Digitized by VjOOQ IC 



238 



som bringe med en Sangbund i jert Br^'st 

for hele Kunstens Tonerække! 

Det gamle Hus, de kjære Minders Hjem, 

er sunket under Tidens Bølge; 

men frede vi om Arven efter dem, 

vil eders Hu det nye følge. 



II 

I Hellas' Vaar 
alt Scenens Kunst sin Blomst udslaar, 

en Rose rød, 
saa frisk endnu, som den blev fød. 

I Sejrens Stund 
den voxed frem af Friheds Grund, 

et Offer bragt 
de naaderige Guders Magt. 

Højt var dens Kald: 
at male Storhed i sit Fald 

og Viljers Strid 
og Brødens Straf og Angrens Bid. 

Højt var dens Med: 
at styrte Løgn og Lavhed ned, 

i lovfast Bo 
at værge Fædres Sæd og Tro. 

Og Sprogets Glands 
i yndefulde Rhytmers Dands 

og Lyn af Vid 
omstraale den til evig Tid. 



Digitized by VjOOQ IC 



239 

III 
Men Scenens Maal er end idag, 
som for Aartusinder, det samme; 
den kæmper under Sandheds Flag 
med lette Vaaben, men som ramme. 
Naar den i Lamperaders Skin 
sin egen lille Trylleverden digter, 
paa Menneskenes Sjæl og Sind 
dens Gjcrning og dens Tale sigter. 

Og I har bygt en Læresal 

for alle Unge, alle Gamle, 

hvor af det tabte Ideal 

de atter spredte Glimt kan samle; i 

hvor Døgnets Synskreds vides ud 

til Følelsernes Dyb og Tankens Tinder; 

hvor Livets Taage, Rusk og Slud 

i Poesiens Vaarsol svinder. , 

I 
IV i 

De første Ord, som her skal lyde I 

fra mig, som mine Fællers Tolk, j 

er Tak — til Konge og til Folk; 
til Hver, som offred Omsorg eller Guld, 
ja, blot en Vilje god, en Tanke huld, 
for her vor Kunst et værdigt Hjem at byde; 
til Hver, som med Forventning glad 
saa*^ mangehaande Kræfter hjælpes ad 
og denne Kæmpeblomst af Jorden skyde 
og folde ud sin Sommerpragt; 
til Hver, der har til Kalk og Stene 
et Bindestof af varme Ønsker lagt, 
at her opblomstre maa den danske Scene, 



Digitized by VjOOQIC 



240 



og vore Fædres Højde naa', 
og deres Ros i Tiderne bevare, 
saa disse Mure ej til Spot skal staa, 
men Husets Indhold til dets Ydre svare. 

Jeg takker jer, fordi I har erkjendt. 
at Scenens Kunst er andre Kunsters Lige, 
og ikke mindre har end de fortjent 
at vorde holdt i Hævd af Folk og Rige. 
Vel sandt, den skaber ej sit Emne selv; 
for det den staar til Digteren i Gjæld, 
mens han paa os en anden Vexel trækker. 
Han tegner en Karton, et Omrids kun 
af Billedet, som Fantasien vækker 
til Liv i Drømmens lykkelige Stund. 
Men Skuespilleren forstaar at blande 
de Farver, der behøves, for at danne 
af Tegningen et udført Maleri, 
af Digtningen en gjenfødt Poesi. 
Han i de nøgne, blege Former lægger 
sit Kjød og Blod, sin Sjæl, sit Hjertes Ild, 
og, eftersom hans Kunst og Digtet vil, 
med Skygge hist han Karakteren dækker, 
og stiller her den frem i Lysets Spil. 
Da træde Skikkelserne ud af Rammen 
med Livets hele virkelige Magt; 
da er en Virkning, stor og sand, frembragt, ' 
den, Digteren og han maa dele sammen, 
men som er Alles Gavn og Alles Gammen. 

Der var en Tid — nu ligger den ej nær — 
da denne Kunst var agtet føje, 
og sagtens heller ej var meget værd; 
da Danmarks Publikum ej skjelned nøje 



Digitized by VjOOQIC 



241 

fra Taskenspil og Linedands 

og andet Gøgl for Mængdens grove Sands 

den Gjerning, Scenens høje Muser øve; 

da ingen Digter vovede sig til 

det tunge, hjælpeløse Sprog at prøve 

i egne danske Skuespil. 

Saa træder Holberg frem. Hvad var vi blevet, 

hvis denne stille, lærde Mand, 

der nu som solblank Fjeldtop rager 

op over Tidens flade, sorte Ager, 

ej havde Natteskyggen sønderrevet? 

Hvis han ej havde skænket Folk og Land 

sit Lunes kostelige Ædelstene? 

Ej havde frigjort vort stavnsbundne Sprog 

og ført i aldrig standset Sejerstog 

fra Grønnegades dunkle Krog 

til Pladsen tæt herved vor Scene? 



Vi har ej Titus', ej Severus' Bue, 
hvor Slægter efter Slægter kunne skue 
i Marmor hugget, halvt dog ødelagt, 
hvad grumme Sejerherrer har fuldbragt: 
det rige Bytte, de opbrændte Stæder 
og hele Folkeslag i Slavekjæder; 
men vi har Holbergs udanske Skueplads*, 
et Monument, der lyver ej og praler, 
ej heller kan mishandles af Vandaler, 
men evig højt til Efterslægten taler 
om Fremmed-Herredømmets Nederlag, 
om Sejren over egen Vansmag vunden, 
om Morgenrøden til en bedre Dag. 
Den er det — den, der har lagt Grunden 
til dette nye, festlige Palads. 

Carl Plougs Diotk. 



Digitized by VjOOQ IC 



242 

Dog efter Morgenstrimen lyste ikke, 

som i Naturen, strax den klare Dag. 

Endnu maa Kunsten Brødet tigge 

af Publikums umodne Smag. 

Mens Holberg atter bli'er i Skygge stillet, 

opblomstrer, snørt og pudret. Hyrdespillet; 

og frem med Pomp Tragedien triner 

i stive Skjørter og Alexandriner. 

Kun Ewalds »Balder« er et Glimt i Sky, 

der peger mod en Fremtid ny. 

Den er med Wessels strømpeløse Kjærlighcd 

omtrent et halvt Aarhundreds hele Herlighed. 

Men endelig staar Solen op. 

Da hin Skærtorsdag Kongedybets Torden 

har rystet baade Sjælene og Jorden, 

saa kommer han »med Brudgomsskridt og Bue<, 

der med et Spring staar midt paa Bjei^ets Top: 

den Herkules i Ungdomslue, 

der fælder Hadets Grib med sikker Haand 

og løser Lænken op, som strammer 

den fængslede Prometheus, Nordens Aand; 

saa kommer han med Aukthors Hammer, ' 

med Brages Harpe og med Yduns Bæger, 

Danmarks, Nordens Oehlenschlæger, 

I hans Spor skrider Kunsten frem ; 

thi aldrig før har slig en Sangfuglskare 

med Stemmer blide og med Toner klare 

i Danmarks Skove havt sit Hjem. 

Og aldrig kunde Scenen før fremtrylle 

ved Digtersnillets Hjælp en saadan Hær 

af Skikkelser i broget Farveskær 

med Sandheds Præg og Virkeligheds Fylde. 

Og aldrig blev der skjønnet paa dens Værd, 



Digitized by VjOOQIC 



243 

og aldrig SammenhæDgen følt og fundet 
imellem den og Folkets Liv og Færd, 
som i det sidste Slægtled, der er svundet. 

Sent skulle glemmes Navnene paa dem, 

der bar vor Gjerning op paa stærke Skuldre; 

der tidt lod eders Taarer strømme frem, 

tidt eders Latter gjennem Huset buldre; 

der lokked eder hid, lig Fjeldets Huldre, 

og bragte Livets Tryk og Sorg i Glem, 

ej for at fange jer i Dødens Mørke, 

men for at ruste jer med ny og bedre Styrke. 

Kan Scenens Kunst da det? — Ja, tvivl kun ej 

derom, at, ledet ad den rette Vej, 

er den ej Øjenslyst kun, men Belæring, 

en kjernesund og kraftig Næring 

for hele Folkets Følelse og Aand, 

et af de sammenspundne, sejge Baand, 

som holde raa og daarlig Lyst i Tømme; 

en af Kulturens rige, milde Strømme, 

der klæder Bredderne med Græs og Løv, 

og hemmelig befrugter fjerne Agre, 

hvor, hvis den standsed, Sand og Støv 

snart vilde kvæle Straaene de magre. 

Og du kan ej undvære den, mit Folk, 

fordi den er den tydeligste Tolk 

for alle ædle Følelser og Tanker, 

for Længsels Suk og Kjærlighedens Haab, 

for Lidenskabens Storm mod alle Skranker, 

for Skuffelsens og Smertens Haab, 

for Mindet om de Storheder, der tabe 

sig i de Qerne Tiders Perspektiv, 

for Latter over Dværgene, der skabe 



Digitized by VjOOQ IC 



244 



som Kæmper sig i Døgnets tomme Liv, 
for Menneskets Natur i Et og Alt 
i fuld og sand og inderlig Betydning, 
men altid set og følt og malt 
i Lys af Idealets Straalebrydning. 

Du kan, mit Folk, ej savne Scenens Magt, 
ifald du kjende vil dig selv til Bunden; 
ej, hvis du gjenopbygge vil fra Grunden 
dit gamle Hus, til Hælvten ødelagt. 
Den tæller med i Summen af de Kræfter, 
som Gud til Raadighed dig gav, 
som du endnu skal høste Ære af, 
hvis kjærligt du vil pleje dem herefter. 

Lemlæstet er du af Ulykkens Slag, 

og mørke Sky*r sig om din Synskreds lejre; 

men klar og lang dog vorde kan din Dag, 

og over Skæbnens Ugunst kan du sejre. 

I Afmagts Dyb du vinde kan en Magt, 

som ingen Røverhaand fra dig kan rane; 

thi Kunstens Sti og Videnskabens Bane 

er begge aabne for din Evne lagt. 

Ad begge frem med raske Skridt du skred 

saa langt, som Verdens største Folk er vundet 

Se, Tyges Hæder funkler over Sundet; 

den er en Stjerne, som gaar aldrig ned. 

Højsang af tause Marmorguder synges 

om Billedhuggeren fra Kjøbenhavn; 

og Touget, der om Jordens Midje slynges, 

paa Qerne Kyster hvisker Ørsteds Navn. 

Vogt derfor paa dit aandelige Eje, 

din Friheds og din Fremtids bedste Værn, 

fordi det i din lette Vægtskaal veje 



Digitized by VjOOQIC 



245 



vil meget mer end Blod og Jern. 

Laan ej dit Øre dem, hvis Idealer 

kan rummes i en Pung og paa et Fad; 

ej dem, del- med et hj^klet Had 

til ædel Glæde Hobens Gunst betaler; 

ej dem, der hæftede saa fast 

paa Jorden og dens Idræt deres Øje, 

at Maalestokken for dem brast, 

og de tog Muldvarpskud for Kæmpehøje! 

Men lyt til Aandens Stormænd! se paa dem, 

hvis Billeder herudenfor skal stande ! 

Lad disse To dig vise Vejen frem! 

Og gaa den saa med klar og løftet Pande! 



Hold over dette lille Land, 

o, Gud, din Haand! 

Tænd Kjærlighed til det i Brand, 

lad den opflamme Mø og Mand, 

og slynge om hver Kreds og Stand 

et helligt Baand! 

Lad Ret og Sandhed fast slaa Bom 

for Alt, hvad der af Løgnen kom ! 

Byg dem et evigt Herredom 

i Folkets Aand! 

Velsign hver Stræben ren og god 

i Stort og Smaat! 

Lad Kunst og Kundskab dybt slaa Rod, 

og adle os vort Sind og Blod, 

og styrke os vor Kraft og Mod 

og varsle godt! 



Digitized by VjOOQ IC 



246 



Beskærm vor Konge og hans Æt! 
Lad ham se Danmark naa sin Ret 
og hele Folket skares tæt 
omkring sin Drot ! 



VED INDVIELSEN AF VIBORG 
DOMKIRKE 

I 

PAA Klippegrund Guds Kirke staar, 
den frister ej Fæld eller Revne, 
og ingen Menneskekløgt formaar 
dens Taarne med Jorden at jevne. 
I atten Hundredaar fast den stod 
og trodsed Tidernes stride Flod ; 
og Døgnets de lette Vinde 
ej letted en Sten fra dens Tinde. 

Den staar som evig Sandheds Borg, 
som Lyset paa Tankernes Veje, 
som Trøstens Kilde i Savn og Sorg, 
som Værn for vort dyreste Eje; 
i Angst og Vaande som Frelsens Havn, 
i Sjælens Kampe som Sejrens Baun, 
som Løsning af Livets Gaade 
i Fred og Forsoning og Naadc. 

II 
Det skumred i Dannemænds løvtakte Bo, 
der glimted kun Brodertvistens Lue; 
men ud over Slægterne lyser den Tro, 
som da rejste Huset for > Vor Frue*. 



Digitized by VjOOQIC 



247 

Mod Himlen det rakte sin grenede Top, 
og skued vidt over Sø og Slette, 
og vinked de tyngede Sjæle didop, 
og kaldte fil Hvile sød de trætte. 

Der bøjed sig sejrsæle Drotter mod Jord, 
der lagdes den myrdede paa Pude, 
mens Kierkerne sang i det straalende Kor 
om Kongen i Krybbe og i Klude. 

Men Ælde og Ild brød den mægtige Mur, 
og ragede Tvillingtaarnets Tinde; 
den hellige Hal blev et ludende Skur, 
dens Skønhed et helt udslettet Minde. 

Da kom der et Pust fra vor Ungdom og Vaar, 
og vækkede Sandsen, dpr var veget; 
vi følte, at Ret har til frie Mænds Kaar 
kun den, der taY Vare paa sit Eget. 

Da sanked vi Smuler fra Fædrenes Bord 
i Skindbøgers Støv, i grønne Høje; 
og hvor deres Snille har efterladt Spor, 
opdaged det klare Granskerøje. 

Da fødtes den Tanke, at gjenføde dem 
i Formernes Liv og Farvens Lue; 
og nu af den synkende Stendynge frem 
i nybaaren Skjønhed steg *Vor Frtie^. . 



ni 

Huset er bygget. 

Herre! Dig til Ære; 

vær dets Værge og dets Vagt! 

Lad bag dets Mure 



Digitized by VjOOQIC 



248 

Slægt efter Slægter 

samles og styrkes i din Pagt! 

Giv dem, der lære, 

Pintsedagens Tunger, 

Ordets Kraft og Tankens Marv. 

Send Du dem Aanden, 

som din Enbaarne 

loved sin Menighed til Arv ! 

Giv dem, der høre. 
Længsel efter Sandhed, 
opladt Syn for egen Brøst; 
ydmyge, varme 
Hjerter, hvor Sæden 
voxer og modnes til din Høst! 

Oprejs os Alle, 

naar vor Fod vil snuble! 

Vær vor Viljes Støttestav ! 

Led saa vor hele 

jordiske Vandring, 

at vi med Fred kan gaa i Grav! 

SVAR PAA EN SKAAL 

HIST under Asgers herlige Hvælv, det skjøn- 
nesle Minde, 
Nordens Vikingekraft har sat sig selv i sin Hjem- 
stavn, 
og hvis halvt forvanskede Træk nu Kunsten for- 
ynger, — 



Digitized by VjOOQIC 



249 

der^ hvor Frithjofs Sanger engang paa »Skjal- 
denes Adam« 

fæstede Hyldingens Krands og krystede ham i 

sit Favntag, — 

der I, Brødre, paa selvsamme Vis idag mig har 

hædret, 

skænket mig Flids og Kundskabs Symbol og 

Sangens Belønning. 

Ak, om jeg havde fortjent den saa vel, som I have 

ment den, 

og havde frembragt en eneste Sang, som ned 

gjennem Slægter 

kunde bevare mit Navn og altid Hjerterne røre! 

Derom Intet jeg veed; men Noget veed jeg til- 
fulde, 

at mellem før og nu der gaber en uhyre Afstand, . 

os imellem og dem^ der skabte Aarhundredets 

Sangtid, 

og hvis sidste Farvel har lydt fra Graven i Borgå. 

Men af Blusel jeg rødmer dog ej ; thi ud over 

Kløften 

er der nu kastet en Bro af Sang og Tale og 

Gjerning. 

Om end aldrig saa smaa ui ere i Snille og Dands- 

kraft, 

har vi arbejdet paa den, saa ere vi Slægt med 

de Store. 

»Sondringens tid år fdrbi« — sang dengang 

eders Esajas; 

men han anede kun i Hjertets drømmende 

Enfold, 



Digitized by VjOOQ IC 



250 

ligesom Oehlenschlåger, hvorhen samklingende 

Toner 

snart maatte føre de Folk, som undrende, 

jublende lytted. 

Vi, som kom efter dem, har skuet 1 fuldeste 

Daglys, 

hvad der dæmrede kun for de store Aander i 

Norden ; 

vi har Skrankerne brudt, som Had og Tvedragt 

og Fordom 

havde om Folkene rejst — »Det Skilte bøjer sig 

sammen«, 

ikke ved Magtsprog og ej ved halvt uvillig Be- 
slutning, 

men ifølge Naturlovens Kraft og Sindenes Sam- 
klang. 

Bro er der bygt fra Heroer ej blot til os Epi- 
goner, 

som har taget i Arv og videre ført deres Anen; 

Bro er der lagt fra Folk og til Folk, over Sunde 

og Fjelde. 

Vel er den ikke saa stærk, at Staternes tunge 

Maskiner 

rulle derover endnu; men den har baaret saa 

mange 

enlige Vandringsmænd og jublende Ynglinge- 
skarer. 

Ingen dog bær den saa trygt som Lunds og Dan- 
marks Studenter. 

Derfor jeg føler det grant, og sige jeg vil hvad 

jeg føler: 

Det er ej Sangeren blot, hans »Viser og Vers«, 

I vil hædre, 



Digitized by VjOOQIC 



251 

eller en »Fånrik Stål c fra den store politiske 

Slagmark; 

men det er ogsaa den gamle Student fra hinsides 

Sundet. 

Og med Krandsen, I nylig har sat paa min halv- 
nøgne Isse, 

krone tillige I vil Kammeraters trofaste Venskab. 



Brødre, tag da min Tak, som jeg formaar den at 

tolke! 

Men tillad mig at knytte dertil et brændende 

Ønske. 

Gid det Blodets og Aandets Baand, som binder 

tilsammen 

Søsterskolerne to i de gamle Søsterprovlndser, 

og som brydes ej kan eller skal, førend Nord- 
stjernen slukkes — 

gid det tyndes og slappes ej maa af ulmende 

Mistro, 

aldrig slides i Trevl af Tidens rivende Strømning, 

altid holde sig friskt og rent som Ungdommens 

Hjerter! 



I Samfundenes Dyb end Lokes Afkom sig rører; 
Fenris spiler sit Gab, og Midgaardsormen sig 

bugter; 
vi ere satte til Vagt for Sandheds og Dannelsens 

Valhal, 
og naar Ryg vi stemme mod Ryg, vor Styrke 

fordobles. 
Komme da visselig skal en Vaar, da de frugtbare 

Sædkorn, 



Digitized by VjOOQIC 



252 

vi har samlet og gjemt i Vinternætternes Længde, 
voxe og prange med Blomster og Frugt i 

Landenes Agre, 
og da Folkene følge i Flok Højskolernes Ungdom! 



KANTATE VED UNIVERSITETETS 
FIREHUNDREDAARSFEST 

I 

1 

Almægtige Gud! 

jt\ Du skabte Lyset og skikkede ud 
i Rummet de blanke Stjerners Hære, 
at forkynde din Herlighed og din Ære. 
Og du har i Menneskets Aand nedlagt 

en Gnist af din Magt, 
en Drift til at skjelne og prøve og lære, 
til Sandhed at søge ad vildsomme Veje, 
og dele med Andre sit Fund og sit Eje. 
Men Alt, hvad den samled ved Flid og ved Snille, 
er fattige Draaber fra Lysenes Kilde, 

almægtige Gud! 

2 
I Øst er under Palmeskygger vugget 
Kulturen, Aandens spæde Førstefødte; 
der har Naturens Moderbryst den drukket. 

Saa lejred den sig ved de store Strømme, 
indtil den paa sin Vandring Havet mødte, 
og dristig lærte over det at svømme. 



Digitized by VjOOQIC 



253 

Saa paa sin Fod den Ørnevinger spændte, 
og svang sig til Olympens stejle Tinde, 
og Fantasiens Morgenlue tændte. 

Der fæstede den Skjønhedens Gudinde, 

og Kundskabs Ildbud gjennem Tiden sendte, 

og efterlod et evigt Ungdomsminde. 

Saa bygged den paa Tibers lave Banke 

et Værn om Livets Orden, Hjemmets Hygge, 

et Rettens Herredom, en Lovens Skranke; 

et Tag, hvorunder Jordens Folk fandt Skygge, 
en Form for mange Seklers bundne Tanke, 
af Aandens Verdensgang det længste Stykke. 



Alt, hvad den rejste, 
bæver og raver. 
Solstukne visne 
Digtningens Haver; 
Kunstnerens Evne 
hidses og spildes; 
Tænkningens Traade 
slappes og hildes. 
Samfundets Orden 
haanes og brydes; 
dyriske Drifter 
ægges og nydes. 
Bønfaldte Guders 
talløse Vrimmel 
renser ej Jord og 
klarer ej Himmel. 



Digitized by VjOOQ IC 



254 



MenneskeaandeDs 
Styrke er mat; 
Oldtidens Vaarsol 
synker mod Nat. 

4 
Men alt en Stjerne er dukket frem, 
som varsler om Morgengry; 
thi Krybben, redet i Bethlehem, 
skal Aandens Styrke forny. 

En Folkebølge fra Østen steg 
og rydded Kulturens Felt; 
hvor Roma segned og Hellas veg, 
der sejred Golgathas Helt. 

De vilde Stammer tog Skik og Lov 
bag Kirkens og Klostrets Hegn; 
Stridshamren smeddedes om til Plov, 
og Sværdet fik Korsets Tegn. 

5 
Vikingsejlct skinner over Sunde, 
Ungdomsmodet jager ham med Blæsten 
bort fra sodet Tag bag grønne Lunde 
efter Guld og Ros mod Syd og Vesten. 
Bretlands Kyster flænges af hans Tand, 
Seines Vande rødner Kirkebrand: 
Kamp er Livet, Døden er en Fest; 
slagen Kæmpe vorder Odins Gjæst. 

Vandred dog de unge vælske Klærke 

hid med Hjertets Glød og Aandens Flamme, 

plantede i Skoven Korsets Mærke, 



Digitized by VjOOQIC 



255 



aabned Skolestuen med det samme. 
Silde grønnes i den barske Vind 
Klostrets Urtegaard og Gothens Sind, 
silde svulme Bær og modnes Frugt, 
silde egen Tanke tager Flugt 

Atter ud en Ynglingskare drager: 
hærge vil den ikke mer, men lære, 
og til Fædrejorden tør og mager 
Vand fra Videnskabens Brønde bære. 
Ydmyg henter den fra Seines Bred 
Ild til Hjemmets kolde Arnested; 
samler ind til Fattigfolk i Nord 
Smuler fra det rige Sydens Bord. 

6 
Prises skal Stammefaderens Navn 

af seneste Efterslægt, 
fordi han skjønnede Rigets Savn 

og fik det lægt 
Hvor kækt han brugte sit Riddersværd, 
det heled ej Trillingkronens Skaar; 
men Frugten af Kongens Pilgrimsfærd 

fylder fire Hundrede Aar. 
Og hvad han planted som Ympe spæd, 
er vorden en mosgro*t Eg; 
og hvad han lagde af fremmed Sæd, 
giver vægtige danske Neg. 
Og bærer Kulturens Pai-thenon 
et Tavl, vort Folk kalder sit, 
saa lagdes derpaa den første Haand 
ved Kong Christians Romerridt 
Takket være Christian den Første. 



Digitized by VjOOQ IC 



256 

II 

7 
Fra Wittenberg kom det løsende Ord, 
den rensende Ild, den løftende Bølge: 
fra nu kan i Frihed Aanderne følge 
den evige Sandheds flygtende Spor. 
Nu rejser Stamfaderens Værk sig af ny; 
med Tankernes Maal vides Højskolens Vægge, 
og tættere vorder de Hørendes Række 
om >Klosteretsc Bord og i >Kongsgaardens< Ly. 



8 
Frem drager Slægternes lange Karavane, 
trodsende Ørkenens Sand; 
skiftende Førere, Feltraab og Fane, 
stræber den mod Strimen i Himmelens Rand. 
Gøglende Syner har sinket dens Fod, 
Omveje spildte dens Tid og dens Evner; 
aldrig dog svigted dens Tillid og Mod, 
altid dog fremad den stævner. 

Saa vil det blive til Verdens sidste Dage: 
frem skrider Aandernes Tog. 
Skufl*et og skræmt, det ej flygter tilbage, 
snublende og faldet, det rejser sig dog. 
Slægter udslukkes — saa fødes der ny. 
Kræfter opslides — saa modnes der andre; 
frem imod Sandhedens straalende Gry 
Menneskeheden maa vandre. 

Hvorhen den søgende Ridderskare stiled, 
hvor den saa fæsted sin Lejr, 



Digitized by VjOOQ IC 



257 



ud fra vort Land er der Staldbrødre ilet, 
delende dens Skuffelse eller dens Sejr. 
Mellem de herskende Folk er vi sniaa, 
ikkun en Torso med afrevne Lemmer; 
i vor forhuggede Skjoldrand dog staa 
Navne, som Verden ej glemmer. 



9 

Styrk alle dem, o store Gud, 

som trolig efter Sandhed lede! 

Lad Kundskabs lyse Dag sig ud 

til alle dunkle Kroge brede! 

Den Videnskabens Abildgaard, 

som du mod Storm og Lyn bevared, 

hvor gjennem fire Hundred Aar 

sig Danmarks friske Ungdom skared — 

lad den forene frodig Vaar 

og herlig Høst, mens det bestaar! 

Opmand det Folk, du haardt har prøvet! 

Lad Viljens Kraft og Sindets Tugt 

med Hjertets Ild og Tankens Flugt 

det atter hæve op af Støvet! 

Beskyt vort minderige Land, 

dets Ret, dets Frihed og dets Ære! 

Skærm ham, du gav dets gamle Spir at bære, 

den nye Stammes f&rste Christian. 



4 



Ckmi. Plocob Diotb. 



Digitized by VjOOQ IC 



258 



V 



CHRISTIAN FLOR 

ORT Modersmaal han elsked — hun var hans 

Ungdomsbrud; 

for hendes Ret og Ære at værge drog han ud; 

hvor mest hun blev forhaanet og trampet under 

Fod, 

han hendes Ros forkyndte med frit og frejdigt 

Mod. 



Men om de kolde Hjerter saa haard en Skal var 

lagt, 
den smelted ej hans Tale, ej hendes Skjønheds 

Magt; 
da klaged for sin Konge han hendes Tort og 

Skam; 
men Enevælden var kun en Gubbe blind og lam. 

Dog tabte han ej Modet, men sadlede sin Hest 
og red ad Sønderjylland, saa mod Øst, saa mod 

Vest; 
da Husly hans Hjertenskjær ej fandt i Kongens 

Borg, 
til Bonde og til Borger han betro'de al sin Sorg. 

Der fandt han varme Hjerter, der fandt han 

Viljens Ild, 

der fandt han aabne Øjne for, hvad der stod paa 

Spil; 

der fandt han stærke Længsler og stumme, dybe 

Savn, 

som kun kunde stilles i Modersmaalets Favn. 



Digitized by VjOOQIC 



259 

Der rejste han en Hær, som i tredVe Aar har 

stridt, 

og indtil denne Dag ikke vegen er et Skridt; 

som, skilt fra sine Brødre og under fremmed 

Aag, 

dog lige tro bevarer sin Sæd, sit Sind, sit Sprog. 

Men at den end kan kæmpe, og at den staar saa 

fast 
mod Fristelse og Fare, mod Svig og Overlast — 
det skyldes ham, vi nylig har lagt i sorien Jord, 
vort Modersmaals Elsker og Ridder, Christian 

Flor. 



ANNA NØRREGAARD 

HøjBAAREN var hun af Hjerte og Vilje 
mer end af Slægt og af Navn, 
styrede udad paa brusende Tilje, 
vragende Døgnlivets rolige Havn. 
Vække sit Folks henslumrede Kraft, 
løfte dets Syn fra Lofterne lave, 
fylde dets Aarer med ædlere Saft, 
lære det værge Fædrenes Grave, — 

det var det Værk, 
hvortil hun vied sig frejdig og stærk, 
gav det og tog det i Fæstensgave. 

Aldrig hun Modet og Tilliden misted, 
tabte ej Maalet af Sigt, 
om Illusionernes Bobler end bristed, 
trofast og ivrig hun gjorde sin Pligt. 



Digitized by VjOOQ IC 



260 



Tænkende meget, mindst paa sig selv, 
redende Livets blandede Traade, 
lysende mildt i Skumring og Kveld, 
gjættende Kjærligheds dybe Gaade; 

thi hun har vidst 
altid, at Menneskestræben tilsidst 
ender i Suk om Vorherres Naade. 

Nu vil det blinkende Øje ej byde 
tiere Velkomstens Tegn, 
Smilet, det fine og kloge, ej bryde 
Alvorens Skygge om Læbernes Hegn. 
Alt er fortært af den graadige Død, 
Ordet paa Tunge og Rosen paa Kinde; 
snart i sit Fædrelands elskede Skød 
gjemmes den faure og kjække Kvinde. 

Aanden hos Gud! 
Her kun de Ymper, hun plantede ud, 
de — og et kjærligt, velsignet Minde! 



MICHAELA INGERSLEV 

HUN var i Slægt med Roserne, og bar 
sin Stammes Lød paa Læben og paa Kinden; 
og hun var bly og mild og ren og klar 
som Søstrene, foruden og forinden. 
Hun var et yndigt Syn, en Alfebrud, 
da Knoppen slog de fine Blade ud 
for Solens Kys og Sommerdagens Aande, 
og hun var skjøn endnu — i Smertens Vaande. 

Hun har vist aldrig følt en Aandens Tr2kng, 
som vinked hende bort fra Hjemmets Vægge ; 



Digitized by VjOOQIC 



261 

der fandt hun Maal nok for sin stille Gang 
igjennem Hundredaarets halve Række. 
Hun har vist aldrig drømt om anden Daad 
end den, at styre kjæk og tro sin Baad 
henover Livets Dybder og dets Grunde 
mod Evighedens morgenlyse Lunde. 

Men Sjæl der rørte sig i hendes Bryst 

og ud af hendes blanke Øje titted ; 

den dybed Sorg og Savn, den høj ned Lyst, 

og let og frit det Rettes Linje hitted. 

I Kvindens Gjerning tegned den sit Spor 

og laante Fuglevinger Læbens Ord; 

dens Smil drog til og fængsled Mand og Kvinde; 

endnu den smiler — gjennem hendes Minde. 

Thi Rosen visnet er, og Julens Lys, 

der faldt paa Vuggen, nu paa Graven falder. 

Det melder, at bag Vinternattens Gys 

en anden Vaar til Liv det Visne kalder; 

det melder, at den Væxt, der standsed her, 

fortsættes Idealet mere nær; 

det lover, at den Skjønhed, Døden røved, 

skal opstaa uforkrænkelig af Støvet. 



VILHELM RODE 

FJERNT ligger Idealets lyse Verden 
fra Døgnets Liv og fra den store Hob ; 
den ændses lidt i Tidens travle Færden, 
den overlarmes af de høje Raab. 
Vel sandt, vi vies til den ved vor Daab, 
dens Gjenskin skulde straale ud fra Hærden; 



Digitized by VjOOQIC 



262 



men ind fra Gaden trænger Rusk og Slud, 
og hvor det skimtes, tidt det blæses ud. 

Den ligger nærmest i vor Ungdoras Dage, 

da alle Sjælens Porer aabne staa; 

da mange Muligheder Aande drage, 

men Ingen veed, hvor vidt hans Evner naa ; 

da alle Fantasiens Skibe flage 

og ligge færdige til strax at gaa 

for Kurs at sætte over Strømme dunkle 

didhen, hvor Idealets Stjerner funkle. 

Da han var ung og i de Unges Gilde, 
hvor Glæden kaster Regel bort og Baand, 
sit Lunes friske Springbrønd frit lod spille 
og strø'de Perler ud med aaben Haand 
af lødigt Vid og dansk Studenter-Aand — 
Naturens Adel var den rene Kilde, 
og Hjertets Varme løftede hans Skjemt, 
og sunde Tanker laa paa Bunden gjemt 

Men Ungdomstiden slap, og Dage runde, 
da Skjemt og Latter, Sang og Tale tav, 
da, tro sin Pligt, han ikke tøve kunde, 
men hen for Fædrelandets Sag sig gav; 
da hjem han vendte uden Men og Vunde, 
men for at dukkes ned i Smertens Hav; 
da snart han saa' en liflig Drøm forsvinde, 
og tæred paa et ømt, vemodigt Minde. 

Men Prøvelsen opfostrede hans Styrke: 
han drev ej viljeløs for Vindens Vift, 
han famled ikke om i Tvivlens Mørke, 
han slugte ikke Nydelsernes Gift, 



Digitized by VjOOQ IC 



263 

men spored uforsagt sin Arbejdsdrift, 
og stræbte ivrig Evnens Mark at dyrke, 
og tog sit bløde Sind i mandig Tugt, 
og høstede tilsidst den modne Frugt. 

Han søgte Trøsten der, hvor den kan findes, 

og øste Kraften af det fælles Væld ; 

saa naa'de han den Fred, som her kan vindes, 

og sejred, da han overvandt sig selv. 

Men I, som altid staa til ham i Gjæld 

for Raad og trofast Bistand, I skal mindes : 

at det var ærlig, ydmyg Kristentro, 

der gav ham Klarhed, Sikkerhed og Ro. 

Saaledes blev han, hvad ham var beskaaret, 
en stærk, men stille og beskeden Magt, 
paa hvem Alverden havde Tillid lagt, 
som Mange sig til Skærm og Støtte kaared; 
som altid fik den simple Sandhed sagt, 
af alle Gjøglekunster ubedaaret; 
som hørte Sorg og Nød med kjærligt Sind, 
og saa' den Skulende i Sindet ind. 

Saaledes kunde filtret Garn han rede, 
og løse mangen Knude, strammet haardt; 
saa kunde han de Viljesvage lede. 
og vende fra de Skyldfri Tab og Tort, 
og tørre de Forsagtes Taarer bort, 
og til Forsoning føre tidt de Vrede. 
Og mens de lange Arbejdsdage randt, 
han stadig frem mod Idealet vandt. 

Men Levedagen blev ej lang. Da Lykken 
omsider kasted Sol ind i hans Bo, 



Digitized by VjOOQ IC 



264 



og Kjærlighed sad der med Haab og Tro, 

da længedes alt Eftermiddags-Skyggen, 

og snart kom Aftnens Dæmring, Nattens Ro, 

og endte Livets Virksomhed og Glæde; 

nu er kun En tilbage af de To; 

de Manges Trøst er ikke mer tilstede. 

Men der har hvilet et forklaret Skær 
af Fred og Kjærlighed omkring hans Leje, 
som vidned, at han alt sin Gud var nær, 
før han drog bort ad Dødens dunkle Veje. 
Derfor hans Minde er saa skjønt at eje, 
derfor var Afskedsstunden ej saa svær. 
Nu Idealets Stjerner for ham tindre; 
hernede lever der en god Mand mindre. 



M. GOLDSCHMIDT 

KAAD som et Føl paa Engen første Gang, 
frisk som den Vind, der over Havet suser, 
han ind paa Livets store Kampplads sprang, 
ej anende sin Slægt med stille Muser. 
Men rettes i Geled og holde Trit 
og følge Trop — ham aldrig monne hue; 
han vilde raade selv og røres frit, 
alene med sit Kogger og sin Bue. 

Saa svirred da hans Skud — og hvor de bed! 
Den gamle Slægt stod oprørt og forskrækket, 
og da hans Vid og Lune Loven gjækked, 
den kronede Mæcenas selv blev vred. 
Mens Mange frygte Pilene de skarpe, 
og Faa gaa fri, dog endnu Færre ser. 



Digitized by VjOOQIC 



265 

at de er skæftede med Svanei^er, 

og Buens Streng har Klangen af en Harpe. 

Omsider dages det dog for hans Blik 
— ej uden overvundet Nag og Vrede — 
at Snillet, han i Naadegave fik, 
var intet Fyr, som Slægten skulde lede, 
var ingen fossende, skumstribet Elv, 
der drejer Politikkens tunge Kværne, 
men var paa Kunstens evigklare Hvælv 
én roligt blinkende og trøstmild Stjerne. 

Og efterhaands hans Tanker søgte did, 
hvor dér var Blomst og gylden Frugt at hente. 
Han gransked Kimerne til Livets Strid, 
han reded Nettet, Skyld og Brøde spændte; 
han fisked Perler op fra Sjælens Bund; 
han høsted ædel Saft af Hjertets Kilder; 
han skabte Billeder af sine Fund, 
hvor Skjønheds Sol paa dybest Skygge spiller. 

Han blev en Sanger, rig og frisk som Faa, 
endskjønt han ikke Rim og Taktmaal nytted, 
thi Sprogets Rhytmer paa hans Læbe laa, 
og til dets Melodier Øret lytted. 
Han søgte kun det simple, rette Navn; 
fandt han det lløjelsbløde, silkeglatte, 
det var, fordi han kjendte intet Savn, 
men raaded over Modersmaalets Skatte. 

Han elsked det saa højt og fuldt og sandt, 
som nogensinde Søn har elsket Moder; 
om fremmed Blod end i hans Aarer randt, 
os var han dog en huld og trofast Broder. 



Digitized by VjOOQ IC 



266 

Ej Korset sm3'kke tør Levittens Grav, 
men Danmarks Korsflag over den skal vaje; 
thi det sit Dagværk og sin Kunst han gav, 
og han har øget Folkets bedste Eje. 



C. c. HALL 

Nu har han da sin Korsgang lagt tilbage, 
den solbestraalte Banes sidste Mil! 
Han gik den mild og rolig uden Klage, 
og Lunet leged ofte i hans Smil. 
Hans Gerning var jo endt for længe siden, 
han kæmped ikke mer for nogen Sag; 
men, halvt udslukt, hans Øje fulgte Tiden, 
og Danmark gjaldt hans Hjertes sidste Slag. 

Lad Ærens Krans og Magtens dyre Glæde 
end have sporet frem den unge Mand; 
hos ham var Evnens gode Ret til Stede 
med Pligten til at ofre for sit Land. 
Det vakled under valne Olding-Hænder, 
dets Frihed og dets Fremtid stod paa Spil; 
da følte han — hvad Alle nu erkender — 
at han var en af dem, der trængtes til. 

Saa kom han da til Rors. — Men hvad han vilde, 
stod vistnok ikke solklart for han Blik; 
thi han var ej af dem, der Traade pille 
i Theoriernes Textil-Fabrik. 
Først spejdede han Mulighedens Skranker, 
og hvor der inden dem var sikrest Grund, 
der strøg han helst sit Sejl, lod falde Anker 
og drøfted: »Hvad saa videre c en Stund. 



Digitized by VjOOQIC 



267 

Men hvad der inderst i hans Hjerte lued 
som lysest Haab, som Ønskets stolte Maal, 
og hvad han som sin Ledestjerne skued 
igjennem Modgang, Skuffelse og Taal — 
det var at føre Danmarks gamle Skude 
— maaske med Tab af en og anden Splint 
og Offer af forslidte Stormagts-Klude — 
ud af dets Trængslers trange Labyrinth. 

Det var, at vore Fjender skulde stramme 
den Knude, som de vilde trække fast, 
saa haardt, at deres Træskhed blev til Skamme, 
naar under deres Hænder Baandet brast; 
det var, at Danmark, friet med Nød og Fare 
for sydligt Fællesskab om Seng og Bord, 
sin Fred og Frihed skulde trygt bevare 
i Sammenhold med Frænderne i Nord. 

Alt syntes Maalet nærmere, da Lynet 

ned i hans snilde Statskunsts Værksted slog, 

og alle Skyerne i Himmelbrynet 

sig over Danmarks Hoved sammen drog. 

Da sprang hans Arbejds Løn. — Fortidens Synder 

beredte os, hvad sagtens var fortjent; 

vor fælles Korsgang er det, der begynder, 

og varer ved endnu, mens hans er endt. 

Men Lykken er ej Menneskenes Dommer; 
den deler ud i Flæng Gevinst og Nit. 
Sandheden nærmere Historien kommer, 
naar den et Tidsrum overskuer frit. 
Den sigter Vilje, og den vejer Evne, 
den maaler Muligheden om igen; 
men vist jeg tror: ham vil den altid nævne 
blandt Danmarks ædleste og bedste Mænd. 



Digitized by VjOOQ IC 



268 

KONG CHRISTIAN DEN NIENDE 

TIL Danmarks Kongekrone blev han kaaret 
som Bindeled imellem skilte Lande; 
men inden Ringen slutted om hans Pande, 
blev Troskabs Løn af Troløshed beskaaret. 

Og da sin Konge-Pligt og Ret han øved 
og værged Loven med dens faste Orden, 
Magtsygens onde Dunst steg op af Jorden 
og længe al hans Gjernings Glæde røved. 

Men gjennem Modgang naa'de han at kjendes, 
hans Retsind, hvorpaa Hvermand trygt kan bygge, 
hans Viljekraft, der voxer ved at spændes, 

hans gode Hjerte og hans sunde Tykke. 
Gud lade ham se Vind og Vover vendes 
og Folket enigt skjønne paa sin Lykke. 



ZACHARIAS TOPELIUS 

GUBBE, lyt! — En Tone fra det Fjerne, 
Slægt med den, dit Øre huer bedst, 
fostret under Nordens fælles Stjerne — 
slynger sig i Koret paa din Fest. 
Hilsen bærer den fra Øresundet, 
Bud fra Brødrene paa hver dets Bred, 
Tak for Hjerterne, du der har vundet, 
Tak for syttiaarig Trofasthed. 



Digitized by VjOOQ IC 



269 



Den har dine Fædres Banner farvet; 
den blev diet paa din Moders Skød; 
den er *Ringent, som dit Folk har arvet, 
og end aldrig tabt i Sult og Nød. 
Den har straalet Sol paa Lutzens Slette; 
den har lysnet Siikajokis Nat; 
den har pint og harmet Østens Jette, 
til han lærte, at den er en Skat. 

Den har tvundet Guld i dine Strenge, 
laant din Lyres Sangbund Sølvets Klang; 
til at røre dybt og leve længe 
den forlened Magt din bløde Sang. 
Dig skal Ingen af din Jordbund rykke, 
og faa til at gro paa fremmed Strand; 
hvo som elsker dit og Sangens Tykke, 
elsker og de Tusind Søers Land. 

Ham, hvis underfulde Naade læget 

har Suomis dybe Ulivssaar — 

Ham, der har dit Sønnehjerte kvæget 

ved at skue nu dets milde Kaar — 

Ham vi bede: Skænk dets gamle, fromme 

Sanger Livets Krone, Sindets Fred! 

Skænk ham, naar hans Dages Tal er omme. 

Himlens Løn for trofast Kjærlighed! 



9e 



Digitized by VjOOQ IC 



270 

I FRU A. MUNCHS STAMBOG 

VI høre til en Slægt, der snart forsvinder, 
Andreas Munch og jeg og nogle Flere; 
har den kun stakket kunnet avancere, 
den saa' dog altid Idealets Tinder; 

har den ej kunnet Lande annektere, 
den har dog lagt, ved Hjælp af ædle Kvinder, 
den Tankens Snor, som Nordens Folk forbinder, 
og som af Taaber ej kan sprænges mere. 

Men er det tidlig lykkedes os Baade 
i denne Snor, som vinde skal og vare, 
at slynge nogle Toners Silketraade, 

saa kan vi og til Afgang være klare 
med Tak for Guds vidunderlige Naade; 
og for vort Minde er der ingen Fare! 

INDSKRIFT PAA EN MINDEGAVE 

TIL DYBBØLMØLLEREN OG 

HANS HUSTRU 

To Gange ødte Krigen eders Bo, 
og eders Land i fremmed Vold blev givet; 
men I to Gamle bjerged mer end Livet, 
I skifted aldrig Sindelag og Tro; 
I gjemme lige trofast Haab og Minde, 
I se bag Natten Morgensolen rinde. 

9e 



Digitized by VjOOQ IC 



271 

INDSKRIFT PAA KRIGERGRAVEN 
PAA GARNISONS KIRKEGAARD 

EJ Sejr de vandt, ej Bytte tog, 
men segned under Dannebrog; 
dog Æren gror af deres Grav, 
som Alt for Fædrelandet gav. 

9e 

KANTATE VED UNIVERSITETS- 
FESTEN I ANLEDNING AF KONG 
CHRISTIAN IX.S REGERINGS- 
JUBILÆUM 

I 

HVAD er et Maal af fem og tyve Aar? 
Af Individets Liv et mægtigt Stykke, 
hvori sin fulde Blomst dets Evne naaer 
og stundom, opbrugt, glider ind i Skygge — 
af Folkets Liv et lille Afsnit kun, 
et enkelt Trin paa dets Udviklings Stige, 
hvorfra det, om det slap sin faste Grund, 
maaske beskæmmet maa tilbage vige. 

Saa lad os skue nu saa langt tilbage, 
som da vor Konge Slægtens Arv modtog! 
Vi møde ikke lutter lyse Dage; 
thi mange Skyer over Danmark drog. 
Men paa vor Lod det nytter ej at kære, 
vi bødet har for mange Slægtleds Fejl ; 
vel os, om af vor Saga vi kan lære 
at skøtte bedre vore revne Sejl ! 



Digitized by VjOOQ IC 



272 



Der trak et Uvejr op med Storm og Torden, 
uanet ej, men ikke forudset; 
og Lynet flammede og spalted Jorden, 
der fra de ældste Fædres Tid var Et 
Paa Andres Hjælp vi kaldte, og vi haabed 
paa Vennei-s Retsind, Frænders Ædelmod ; 
men som en Røst i Ørken døde Raabet, 
os til vor Skæbne Alle overlod. 

Saa kæmped vi alene — det skal mindes — 
med mandigt Taalmod, ædel Dødsforagt, 
hvor Æren frelst var Alt, der kunde vindes 
fra vore Fjenders trefolds Overmagt; 
og medens intet Øje Lysning skimted, 
men Mulm laa lige tæt paa Land og Vand, 
igjennem dette tvende Stjerner glimted: 
de hedde: Sankelmark og Helgoland. 

Men Fred fornøden var. — Den maatte tinges 
ved bønligt Knæfald for de Stærkes Fod, 
og tungt var Offeret, som maatte bringes: 
afrevet et af Folkets Ledemod. 
Da følte vi, som frie stod tilbage 
med sænket Hoved og med sorgfuld Hu, 
at sammen al vor Kraft vi maatte tage, 
thi Danmarks Fremtid krævede den nu. 

Saa kom et Foraar mildt og graadbedugget, 

da nye Spirer skød af Marken op, 

da Haabets Liljer deres Kalk oplukked, 

og Skovens nøgne Kroner satte Knop; 

da Enigheden, hvoraf Alting hængte, 

vel savnedes, men ikke .syntes Qern, 

og Noget dog af det, hvortil der trængtes, 

blev gjort til Borgervel og Landeværn. 



Digitized by VjOOQ IC 



273 

Men Somren kom ej. — Kolde Vinde suste 
og tørred sunde Væxters Marv og Saft, 
mens Talens MøUeværk kun Avner knuste, 
og Dagens Vinding kun var Spild af Kraft. 
Saa løjed Blæsten af — De stærke Drømme 
i Taagers Dands og Skyggers Spil flød hen, 
og strengt Historien vil Danmark dømme, 
om de tog Form og Farveskær igjen. 

Gid nu den Høstsol, varm og blank, der skinner 
paa Kongen og fordobler Kronens Glød, 
maa varsle om, at Sommerdagen rinder 
op for hans Folk i sildig Morgenrød; 
at det ej mer vil øde Tid med Trætte, 
men troligt nytte den, saa godt det kan ; 
at det vil alle gode Kræfter sætte 
ind paa at bygge op igjen vort Land I 



Men Held os. Held! at Statens Magt 

var lagt i trofast Haand; 

og at vor Konge, uforsagt 

og rolig, var vor Friheds Vagt, 

og aldrig svajed som en Vaand 

for Tvivlens Pust og Lunets Vind, 

og aldrig skifted om sit Sind 

af Frygt for Tidens stride Aand ; 

men altid havde Danmarks Vel 

som Tankens Ledefyr i Sigt, 

og altid øved Ret og Skjel, 

sin Krones Ret, sin Kongepligt! 



Carl Plocos Diotk. 



Digitized by VjOOQ IC 



274 



II 



Hil dig, Kong Christian! Aarenes Ramme 
vexlende fyldes af Skygge og Glands; 
du er forbleven altid den Samme, 
ærlig din Vilje og sikker din Sands. 
Derfor det Rette du har kunnet raade, 
derfor du skjønned vort Fædrelands Baade, 
derfor om Kronen, du fik af Guds Naade, 
Troskabens Egeløv slynger sin Krands. 

Hil dig, Kong Christian ! du har ej Lande 
vundet og bundet ved Jern eller Blod, 
højt kan du løfte din skyldfrie Pande, 
villigt dig bødes, hvad du tog imod. 
Fri du dit Kald og dets Pligter vil lyde. 
Friheden under dit Folk du at nyde, 
fri er den Hyldest og Hæder vi yde, 
Kjærlighed voxed af Frihedens Rod! 



IDYL 



Paa Fredensborg over Søens Bred, 
hvor Voverne sagte glide, 
der skal du nyde din Alders Fred 
alt ved dine Kjæres Side, 

og glæde dig, naar 

din Samtid formaar 
samdrægtelig fremad at skride. 

Den hele listige Alfehær, 
som der holder Arbejdsmøde, 



Digitized by VjOOQ IC 



275 



og væver Tæpper af Parkens Træ'r 
og maler Roserne røde, 

skal skærme dit Tag 

og lune din Dag 
og hente dig Søvnen den søde. 

Der skal du sidde som Stammedrot 
for blomstrende Fyrsteætter, 
som vil befolke dit gjæstfri Slot, 
saa tidt du Stævne dem sætter; 

af Ønske og Bøn 

en Skandse i Løn 
om dig og dit Rige de fletter. 



Gid du og din Dronning, din Ungdoms fagre Brud, 
maa vorde svanehvide, før Livets Lys gaar ud! 
Gid Alt, hvad I har skærmet og skabt til Folkegavn, 
og Alt, hvad Godt I banede Vej ved eders Navn, 
maa sprede Velsignelse i nær og Qernest Stund 
og fryde eders Øjne, før de falde skal i Blund! 



Bevar, o Gud, det lille Land, 
som vort endnu vi kalde; 
skaan det for Rovdyrs gridske Tand 
og pinsom Død i Trællestand ! 
Byg du en Mur om Stad og Strand, 
som ej for Fjendehaand kan falde! 
Lad det i Frihed og i Fred 
af Slægter arves Led for Led, 
til dine Domsbasuner gjalde! 



Digitized by VjOOQ IC 



276 



Bevar det Folk, du har stødt ued 

fra ydre Magt og Vælde! 

Lær det i ydmyg Enighed 

at samle, hvad det kan og veed, 

om høje Maal og ædle Med; 

da skal det dog i Verden gjælde! 

Lad det ved Aandens stille Magt 

med Haandens Flid og Kunstens Pragt 

sin gamle Hyttes Vægge tjelde! 

Bevar vor Konge og hans Æt ' 

i Sundhed, Kratt og Ære! 

Gjør ham hans Krones Tynge let 

saa silde han maa vorde træt, 

og silde, savnet og begrædt, 

vi ham til Hvilens Sted maa bære! 

Skænk ham en Aften lys og mild, 

da hver en Mislyd tier stil' 

og Alle juble ud hans Ære! 



SONNETTER 
I 

AN siger, Tiden er en grusom Herre, 



M 



der ej blot piller Luv af vore Klæder, 
men knuser vore Nydelser og Glæder 
og Haab og Livsmaal med sin tunge Kærre; 

ja, at hans Tyranni er endnu værre, 

at dem, han samled, mer og mer han skiller, 

udtørrer alle Følelsernes Kilder, 

og lader Længslens Sti af Snefog spærre. 



Digitized by VjOOQIC 



277 

Vi fra en anden Side dog ham kjender. 

Om os han end lidt Krimskrams skrev i Panden 

og nisked fælt i Ører og i Tænder, 

staar Følelsernes Brønd dog fuld til Randen ; 
højt paa vor fælles Arne Luen brænder; 
hvert Aar drog os kun nærmere hinanden. 



M 



II 

ENS Vaar og Sommer, Høst og Vinter skifte, 



og Aar til Aar sig i en Kjæde hægter; 
mens op der skyder andre, nye Slægter, 
og kjøle Vinde om de gamle vifte, — 

Naturens Lov ej Lydighed du nægter: 
din Haarlok tyndes, og din Midje vides, 
og Tanden i Erfarings Rugbrød slides, 
og Vaabnet slides, hvormed kjæk du fægter. 

Men Foraarssolen i dit Hjerte skinner 
endnu, som da du nitten Vintre endte, 
og første Gang den farved dine Kinder; 

og Livet, som den rundt omkring dig tændte, 
skal vidne om, imens dit eget rinder, 
at Lysets rige Kildespring du kjendte. 



A' 



III 

K, jeg er bleven fattig, derfor rutter 



. jeg ikke mer med Viser og Sonnetter. 
De fleste Rhytmer, som jeg sammenfletter, 
jeg selv forstemt i Kakkelovnen putter. 



Digitized by VjOOQ IC 



278 

Nu slaa ej Timer til, som før Minutter; 
hvad jeg har digtet, retter jeg og retter, 
indtil det Hele ud jeg modløs sletter; 
det er paa Tide, at mit Spil jeg slutter. 

Men at jeg bliver taus, du ikke lider; 
du mig forbj'der Lyren bort at hænge : 
du fordrer, at min Vingehest jeg rider. 

For dig jeg gjør, hvad ej jeg gjør for Penge; 
for dig jeg trodsig mod min Afmagt strider. 
Du faar det sidste Klimp af mine Strenge. 



D 



IV 

u er jo ung, skjønt Tidens Alfeskare 



lidt Sølv har tabt paa Lokkerne de brune, 
og skjønt de mange vaagne Nætters Mare 
har tegnet om dit Øje Trætheds Rune. 

Ung er du, medens dine Tanker fare 
igjennem Tid og Rum paa stærke Vinger, 
og mens din Følelse i foraarsklare 
og sommervarme Tonestrømme klinger. 

Ung er for mig du, om din Isse kappes 
med min i Hvidhed, før min Kveld er leden, 
saalænge som din Kjærlighed ej slappes. 

Og Begge er vi unge, naar vort Eden 

af ingen Livets Hagelbyge kappes, 

men gror sin stille Væxt mod Evigheden. 



Digitized by VjOOQIC 



279 

V 

JEG skal ej klage over, at jeg ældes, 
at Haarets Rester tyndes, og mit Øje 
ej skjelner skarpt, mit Øre ikke nøje, 
og at min Axel ynder mest at hældes; 

ej over, at, hvad let sig skulde føje, 

nu ofte tungt og langsomt frem maa trælles; 

ej heiler, om jeg ud af Laget meldes 

og tie maa, hvor drukne Fauner støje; 

naar kun din Kjærligheds løvfulde Ranke 
vil fast sig om min tørre Stamme Unde, 
og Solens Ild og Duggens Draaber sanke, 

og skærme den mod mørke Luners Vinde, 

og aande Ungdomsstyrke i min Tanke, 

saa Døgnets Dunstkreds aldrig den kan binde. 



H 



VI 

VORFOR er du saa bleg, saa mørk og stille, 
som om en Hjertesorg du maatte bære? 
Du har jo om dig alle dine Kjære, 
og paa dit Fjed kun vogte Øjne milde. 

Lad Avind løbe Storm imod min Ære, 
og Hadets kruppske Batterier spille; 
de skal mig ikke ved min Sindsro skille, 
og endnu mindre Frygt og Bæven lære. 

Men synke vil mit Mod, om du forskrækkes ; 

og stoler du ej paa mit gode Rygte, 

saa vil min Tro paa egen Styrke svækkes. 



Digitized by VjOOQ IC 



280 



Saa skal jeg vel ej ræd fra Kampen flygte, 
men hurtig som et Rør af Stormen knækkes. 
Værg da den Tillids Borg, som selv du bygte. 



VII 

SE, mine Ønsker dig som Terner bringe 
Sundhedens g>'ldne Frugt paa brede Fade 
og strø for dine Fødder Valmubiade 
og vifte dig med Nattens bløde Vinge. 

Og mine Tanker som et Kor dig følge 
og nynne om et Sommerliv ved Stranden, 
hvor vi skal vandre glade med hinanden 
og drikke Luft fra Havets friske Bølge. 

Og om end mine Ord er blevne færre, 

om til at spille Fingrene for stive, 

om tungt den strider nu, min Arbejdskærre; 

saa holder jeg mit Haab og Mod i Live, 
og sikker staar min Tillid til Vorherre, 
at sin Velsignelse han dig vil give. 



VIII 

AT tage fra dig Alt, hvad du har baaret, 
. at linne Traaden, Pareen har dig spundet, 
at sprænge Nettet, hvori du er bundet, 
og bytte Lodden, som blev dig beskaaret; 

at gjætte Gaaden, hvorpaa du har grundet, 
at jevne Stien, hvor din Fod blev skaaret, 
og fjerne Smerten, hvor din Kind blev saaret, 
ak nej, det har jeg visselig ej kunnet. 



Digitized by VjOOQIC 



281 



Du har ikkun et Ly i mine Arme, 

hvor ud den bittre Sorg du trygt kan græde, 

og hvor du frit kan lette Sindets Harme. 

Og mellem os gaar en elektrisk Kjæde. 
Mens vore Hjerter slaa med lige Varme, 
vi have fælles Sorg og fælles Glæde. 



IX 

KAN jeg endnu Sonnettens Sløjfe binde 
med sløve Øjne og med stive Fingre, 
skjønt slappe Strenge aldrig ere klingre 
og Tanken famler om for Ord at finde? 

Jeg vil jo intet Kampraab lade skingre, 
og ingen Sejr i Rhytmers Velklang vinde, 
men ikkun sige Tak en elsket Kvinde, 
der vredes ej, om Versets Fødder slingre. 

Ja, jeg vil takke dig for Sommerglæden, 
da Solen skinned og da Rosen blussed; 
for. Høstens Tid, da Leer kapped Sæden, 

og Blæsten Skovens rige Lokker studsed; 
for Vinteren, da sammen vi paa Slæden 
ned over Livets hvide Banker russed. 



X 

TAK, for du svigted aldrig nogensinde, 
saa lidt i Godtvejrs- som i Uvejrsdage, 
ej naar min Aare tungt jeg maatte drage, 
ej naar jeg skødes frem af Døgnets Vinde; 



Digitized by VjOOQIC 



282 

ej naar i Tvivl, om fremad, om tilbage, 
jeg dreves ind mod Grund og Klipper blinde, 
men, naar din Tankes Fyr jeg klart saa' skinne, 
i Havnen ind mig kunde ro og stage. 

Nej, trofast var du, og det vil du være, 
om og min Tanke og mit Syn forvildes, 
om mine Ben ej mer min Krop kan bære. 

Og naar saa Timen slaar, da vi maa skilles, 
saa vil du sidde ved min Seng, du Kjære! 
og Dødens Vaande for min Sjæl formildes. 

A 

FRA HJEMMET 

I 

Nu er du en Matrone 
paa fyrretyve Aar, 
og Høstens Segl har studset 
dit mørkebrune Haar; 
lidt dybere paa Kinden 
sank Øjets Skygger ned; 
din smalle Jomfru-Midje 
blev moderlig bred. 

For mig er du den samme, 
jeg bejlede til, 
og ingen Ynde raned 
dig Tidens lumske Spil; 
paa vore høje Ymper 
maa jeg regne det ud, 
hvorlænge det er, siden 
jeg fæsted dig som Brud. 



Digitized by VjOOQ IC 



283 

Thi Dagene er fløjne 
som Trækfugle bort; 
det er, som tyve Vintre 
var kun en Sommer kort. 
Saa lykkeligt var Livet 
i din Kjærligheds Bo, 
hvor Sorg og Glæde skifted, 
men aldrig Haab og Tro. 

Og du har dine Vidner 
for din Stræben og din Daad, 
for Tankerne, du tænkte, 
for Sæden, du har saa'd, 
opvoxende omkring dig 
i Foraarets Lyst, 
med Løfter om Sommer, 
om Modning og om Høst. 

Hvad jeg har gjort, det flagred 
bort i Tidens kolde Vind ; 
maaske det aldrig spirer 
i Vaarsolens Skin ; 
maaske det fæster Rod først 
og skyder Blade frem, 
naar jeg er længe havnet 
udi mit sidste Hjem. 

Men derfor Gud maa raade. j 

Jeg tak-ker ham, fordi 

han dig gav mig til Følge 

paa min knoldede Sti; 

thi at jeg iler fremad 

endnu med raske Skridt, | 

og ikke modløs standsed, 

det Værk er ogsaa dit. 



Digitized by VjOOQIC 



284 



Du ser det gry ad Morgen, 
naar Natten falder paa; 
du mærker Aftenstille, 
naar Stormens Vinger slaa ; 
du sejler paa Idealets 
himmelske Tonehav 
gjennem Døgnets Lirumlarum 
og Madstræ vets Gnav. 

Saa gid jeg da til Støtte 
beholde raaa din Arm, 
til Gjemmested for Sorgen 
din trofaste Barm, 
til Glæde og til Styrke 
din kjærlige Sjæl, 
indtil Vejenden kommer, 
og jeg siger dig Farvel. 



II 

PiNTSEKLOKKEN kimer atter, 
kalder paa de grønne Blade, 
at de lukke Skovens Hvælving; 
kalder paa de lette Fugle, 
at de spille paa dens Orgel; 
kalder paa de hvide Blomster, 
at de brede Tæppet under; 
kalder paa de Indestængte, 
dem, der lide, dem, der længes, 
dem, der slide, dem, der tvære, 
dem, der gaa med Bind for Øjet 
dem, der gaa med Sorg i Hjertet, 
at de skulle samles Alle 
i Naturens store Kirke, 



Digitized by VjOOQ IC 



285 



og Guds Almagt høre præke 
i hver Solens gyldne Straale, 
i hvert Straa og i hver Draahe. 

Pintseklokken kimer atter, 
som den kimed, da vi vandred 
Haand i Haand til Brudeskamlen, 
for at trykke Lovens Stempel 
paa den Elskovspagt, vi knytted 
over Sundets blanke Flade, 
under Skovens lyse Skærm; 
for at bede Gud om Naade, 
til vort lave Tag at rejse; 
at han vilde bo derunder, 
holde vore Hjerter friske, 
holde vore Tanker sunde, 
løfte os, naar Sorgen tynged, 
stemme mod, naar Glæden svulmed, 
saa vi glemte ej, at begge 
kom fra samme Faderhaand. 



Pintseklokken kimer atter 

efter fem og tyve Vintre, 

som har bragt os mørke Dage, 

mange fler dog sommerlyse; 

og vi har jo i dem alle 

fast og tro holdt ved hinanden. 

Lad os Haand i Haand da takke 

7ia/n, vor Lykkes Sølvkrands skyldes; 

ham, der Hjemmets Fred og Tryghed 

hegnede mod Livets Storme; 

ham, der planted om vort Sæde 

Haabets unge, friske Stammer. 



Digitized by VjOOQIC 



286 



Ham vi bede os at skærme, 
os at styrke, os at lære, 
os at drage op imod sig 
i de end tilmaalte Dage. 



N 



III 

u slaar jeg ved det Grændseskjel, 
der skiller Livets Dag og Kveld, 
og viser nær dets Nat; 
— tidt var det, som dens Skygge ned 
forbi mit sløve Øje gled; 
maaske den kommer brat. 

Men mens min Fod staar støt og fast, 

før nogen Tankes Streng end brast, 

og Hjertets Sangbund sprak, 

jeg synge vil endnu engang 

for dig en simpel, sanddru Sang 

til Ære, Pris og Tak. 

Thi trods den Flod med Braad og Brand, 

som overskyllede vort Land, 

og Folket sønderrev; 

og trods den Daarskabs Feberdrøm, 

der tramped under Træskosøm 

vort dyre Frihedsbrev; — 

og trods den Skuffelse, jeg bar, 
saa tidt min Tillid fik til Svar 
de fordums Venners Flugt; 
og trods den Harm og Sorg, jeg led, 
naar Slægtens Letsind graadigt bed 
i grøn og raadden Frugt; — 



Digitized by VjOOQ IC 



287 



og trods det Had og Nag, jeg vandt, 
naar ikkun det, mig tyktes sandt, 
og neppe det var sagt; 
og trods den Løn, jeg tog tilsidst, 
min Frihed som en Fugl paa Kvist, 
men intet Fnug af Magt; — 

san gik i treti Aar min Gang 
frem under Løv og Fuglesang 
i mildest Sommerluft; 
endnu, med Sne paa nøgen Tind, 
jeg mærker ingen Vintervind, 
men Sol og Blomsterduft. 

Vist kom der Sky'r med Slud og Regn, 
og Blæsten rusked i vort Hegn; 
men aldrig den det brød; 
vist var det mig til mer Behag 
at nyde Livets Godtvejrsdag, 
end føle dybt dets Nød. 

Vist har jeg tidt med ringe Lyst 
fulgt Stemmen i mit eget Bryst 
og adlydt Pligtens Bud; 
vist lokked let mig Ærens Skin. 
mens langsomt kun mit stride Sind 
sig bøjede for Gud. 

Men den, jeg skylder nu, næst ham, 

at jeg har vandret uden Skam 

og lige ud min Vej ; 

der styrked mig, naar jeg var svag, 

der førte Idealets Sag 

og vandt den — det var dig. 



Digitized by VjOOQ IC 



288 



Du vækked altid op min Aand, 
naar den sov ind i Ladheds Baand 
og Mod og Iver svandt; 
du holdt mit Hjerte varmt og ungt, 
saa Verdens Tryk faldt aldrig tungt, 
og Savn jeg snart forvandt. 

Du bygged op det trj'gge Hjem, 
som skærmed mig og værned dem, 
der har din Ømhed delt: 
for hvem du vaaged og du bad, 
paa hvem du aabner Blad for Blad, 
til Blomsten rundes helt. 

Og du er Hjemmets Sjæl og Liv, 
Lysstraalen i dets Perspektiv 
og Fjeren i dets Ur; 
er du bedrøvet, mørkner Alt, 
er du ej der, det lever halvt, 
og skifter sin Natur. 

Og om din Tale sagte flød, 

om frem den som en Fos sig brød 

med Tankens egen Hast, 

den førte mangen Kime sund 

som, skjønt den faldt i stenet Grund, 

slog Rod og gro'de fast. 

Derfor skal Hælvten være dit 
af Alt, hvad jeg tør kalde mit, 
af Gjerning, Skrift og Sang. 
Det er ej rigt, det er ej stort; 
men uden dig hvad jeg har gjort 
stod lavere i Rang. 



Digitized by VjOOQ IC 



289 



Og hvis det ikke Alt gaar tabt 

bag yngre Slægters større Kraft 

og nye Tiders Krav, 

saa skal du leve med deri 

et kjærligt Mindes Liv, naar vi 

er lagte i vor Grav. 



CHRISTIERN DEN ANDEN 
I FÆNGSLET 

O Sørgelige, sønderrevne Blad, 
, hvoraf vor Stammes Saga har saa mange, 
som plettet er af Tvedragt, Nid og Had, 
og skæmmet af en gammel kronet Fange! 
Du vidner, hvor den Visdom regner fejl, 
som Skæbnens Veje tror at have sporet, 
naar Egennyttens Vinde fylde Sejl, 
og Lidenskabens Blindhed staar ved Roret. 

Hvor er det nu, Margretes stolte Slot, 
halvt færdigt kun, men rejst af stærke Stene? 
En fast og sikker Haand der mangled blot, 
for lempelig det Stridige at ene! 
Pestslagen lagdes hun i Roskilds Dom, 
før Grændsen imod Syd var sat tilrette; 
raadløs og daadløs Pommerinken kom, 
og spildte Tiden med den jydske Trætte. 

Da var alt Muren brusten, — Engelbrekt 
sin tunge Øxe løfted, og den revned; 
ved Magt og List de snilde Sturers Slægt 
fik halvt dens ene Fløj med Jorden jevnet. 

Carl Plouos Digte. 19 



Digitized by VjOOQ IC 



290 

Endnu var dog Margretes Værk ej spildt, 
om han, den tredie Oldenborger, vidste 
at styre strengt sig selv og Andre mildt; 
men denne Mulighed var og den sidste. 

Paa Stockholms store Torv Hævnbilen klang, 
og gjennem Rendestenen Blodet fossed; 
med det han vilde fæstne, hvad der sprang, 
ved Rædsel kue, hvad hans Vælde trodsed. 
Da aabnede sig Kløften, dyb og bred, 
af tre Aarhundreder kiiap fyldt til Randen; 
Frihedens Træ skød op, hvor Blod flød ned, 
og Folkedommen døbte ham: — ^Tyrannen*, 

Det var han ikke. — I hans Bryst der slog 
et Hjerte, altfor let optændt til Vrede 
og grumt, naar Sindets Furier ham jog, 
men og til god og gavnlig Idræt rede; 
et Hjerte for de Svage og de Smaa, 
for dem, der stred og sled for Brød i Munde, 
for dem, som Adlens Hovmod tramped paa, 
for flittig Borger og for stakkels Bonde. 

Forud for Tiden var han ; — han saa' gro 
i Statens som i Kirkens Kroge Svampen; 
mod Uret, Tvang, Bedrag og Overtro 
med friske Kræfter aabnede han Kampen. 
Hvad mangled ham? Hvad brød hans Evnes 

Braad? 
Hvi lod hans Viljes kjække Ørn sig skræmme? 
Var det hans syge Sind? De onde Raad? 
Var det Samvittighedens dumpe Stemme? 

Vi veed det ej, — kun at hin Sejrens Dag, 
der strakte ned til os sin røde Skygge, 



Digitized by VjOOQ IC 



2»X 

var Aftnen før Kong Christierns Nederlag 
og Vendepunktet for hans kranke Lykke. 
Snart vankede de trende Rigers Drot 
om i sin store Svogers vide Lande, 
en hjemløs Pilegrim, en Tigger blot, 
med Kainsmærket paa den mørke Pande. 

Han kom igjen, — men som en Lygtemand, 
der blusser op af Mosen for at slukkes; 
i Træskheds aabne Snare lokkes han, 
og Fangens Bur om Kongens Højhed lukkes. 
Hans Faders Broder gjorde det; — thi stum 
var ofte Blodets Røst bag Gottorps Taarne, 
og aldrig Magtens Ransmand Gjæsterum 
med bløde Hynder bød den Kongebaarne. 

Derinde gjennem sytten lange Aar 
i dybe Tanker han om Bordet skrider; 
af Kongens Finger fures Stenen haard, 
men Menneskenes Had han ej opslider. 
Derude lyder Gny; han kaldes frem 
ved Navn af Fyens og Jyllands Bønderskarer; 
men Rantzaus Sværd som Avner splitter dem, 
og Sønderborg sin Fange vel forvarer. 

Hvor er hans Tanker? — Ved hin Dynge Lig, 
som tændte Folkebaalet højt i Flammer? 
Ved Gyldenstjernes og Kong Fredriks Svig? 
Hos Dyveke i hendes stille Kammer? 
I Sigbrits Raad? Paa Søren Norbys Dæk? 
Ved Kejserhoffets tomme Trøst i Nøden? 
Ved Isabellas ædle, rene Træk, 
som var sin Husbond huld og tro til Døden? 



Digitized by VjOOQ IC 



292 

Vidt har de flakket om, imens hans Skridt 

sig slæbe tungere, og Ryggen kroges, 

mens Kjortlen falmer, og hans Haar bli'r hvidt, 

mens Øjets Stjerne mer og mere taages. 

Hans Haab om Magt og Frihed visner hen 

som Skovens Løv i Høst og Ågrens Stubbe, 

og af den barske Hersker staar igjen 

en mild, sagtmodig, from og ydmyg Gubbe. 



Og ensom er han ikke i sin Nød: 
en ærlig, trofast Ven staar ved hans Side, 
en simpel Kriger kun, i Ringhed fød, 
som selv har valgt sin Herres Kaar at lide; 
som bøjer dybt i Ærefrygt sig ned, 
imens han skænker ham en Moders Pleje, 
hvis klare Øjne lyse Himlens Fred 
omkring den gamle Konges trange Leje. 

Saa slynge underligen Straf og Løn 
tilsammen sig udi Kong Christierns Sage: 
hans Folkesind gjengjælder Folkets Søn, 
mens tunge Åar udsone onde Dage. 
Var end hans Ungdom vild, hans Manddom 

haard, 
han sent har milde Rørelser fornummet, 
og sildig Efterslægt vemodig staar 
foran hans Skikkelse i Fængselsrummet. 



« 



Digitized by VjOOQ IC 



293 

LEONORA CHRISTINE ULFELDT 

NU endelig træder hun frem, som hun var, 
en Dronning i Blaataarns Gjemme, 
mens den, der Kronen og Purpuret bar, 
i Stegerset kun hørte hjemme; 
den Ene høj i sin Ulykkes Dyb 
og stærk til at bære og taale, 
den Anden hadsk som et tirret Kryb, 
lav nok til at stikke med Naale. 

Men led hun med Ret ej Nød og Tort? 
Hvo husker ej Skændselens Minde, 
som Enevælden først ryddede bort, 
da Frihedsvaaren var inde? 
Har hun ej fulgt i sin Husbonds Spor 
og vidst hans forvovne Planer? 
Har hun ej traadt paa sin Fædrejord 
alt under Qendtlige Faner? 

Jo, vist har hun elsket hin Lygtemand 
i Adelshovmodets Mose, 
som mer af Fantasi end Forstand 
har havt i sin skringlende Pose ; 
hvis egen kj ære, urolige Sind 
bestandig flagred mod Højden, 
indtil i Rænkernes urede Spind 
al Sands og Mening gik fløjten. 

Men da der af « Rigshofmesterens« Glands 
knap nok en Skygge var levnet, 
da den landflygtige, plyndrede Mands 
Hævntanker Ingenting evned, 



Digitized by VjOOQ IC 



294 



den danske Krone ej bluedes ved 
en kronet Kjeltring at nytte, 
for lumsk og troløst ved Stimands-Sned 
at gjøre hans Hustru til Bytte. 

Og da den fredløse, livstrætte Sjæl 
var ind for sin Dommer gangen, 
da trampede Magtens plumpe Hæl 
saa grusomt som før paa Fangen. 
Til Kongens Øre bar Nattens Vind 
fraTaarnet de klagende Røster; 
men intet Naadens Glimt trængte ind 
i det mørke Hul til hans Søster. 

Og Dagene randt og bleve til Aar, 
og Aarene alt bleve mange, 
og Fredrik den Tredie lagdes paa Baar, 
men Fængslet beholdt hans Fange; 
skjønt Amazonen, der voved sit Liv 
for at fly fra Hammerens Klipper, 
er vorden en graanet, bøjet Viv, 
sit Bytte Magten ej slipper. 

Ved Siden af Danmarks Kongestol 
en ædel Kvinde nu sidder: 
Charlotte Amalies milde Sol 
gjennem Jernstængerne titter; 
men Hustruens ømme, beskedne Bøn 
ej Moderens Vilje opvejer; 
Kong Christian er altfor lydig en Søn, 
og Hadet nj'der sin Sejer. 

Det fylder Sofie Amalies Hu, 

det syder og hvæser i Afskedsstunden, 



Digitized by VjOOQ IC 



295 



da Sønnen hun ønsker at binde endnu, 
men Ordet er borte, og stum er Munden. 
Da lysne omsider den Pintes Kaar, 
da sejrer Charlottes kjærlige Hjerte; 
til Liv og Frihed Offeret gaar 
fra enogtyve Aars Savn og Smerte. 

Men ej gaar hun ud fornedret og knust. 
Nej. Modet er løftet og Kraften styrket; 
af Hovmod og Glimmer engang berust, 
har hun gjenfundet sig selv i Mørket. 
Der lærte hun sig at bede til Gud, 
og sejrrig mod eget Sind at stride; 
at bøje sig under det tungeste Bud, 
og rolig at bie og trøstig at lide. 

Paa denne Pande, som engang var smykt 
med kostbare Perler og funklende Stene, 
har Alder og Sorg sine Furer trykt, 
men Tankerne bag den er fromme og rene; 
og i den brede, buede Barm, 
som svulmed engang af forfængelig Glæde, 
der sprudler nu Livsens-Kilde varm, 
og Fred med sig selv har der taget Sæde. 

Nu træder hun frem, som hun har malt 
sig selv med Farver friske og klare; 
to Hundred Aars Skygge paa dem faldt, 
men Skikkelsen dog de aabenbare: 
en Datter dXJiam »ved højen Mast<, 
en Mand, der af Legem kun var en Kvinde ; 
og rejst sig hun har med Haanden fast 
som Ærestøtte sit i^ Jammers-Minde*, 



Digitized by VjOOQIC 



296 



SKJOLD KAARES 

I en Sommermorgens Lue 
Folket sig paa Stranden flokker, 
barske Hærmænd, milde Kvinder, 
unge Mø'r med lyse Lokker, 
raske Børn med brune Kinder; 
thi et Jertegn er at skue. 

Over Havets kruste Spejl, 
uden Aarer, uden Sejl 
glider frem en Baad mod Landet. 
Intet Følge er ombord, 
ingen Styrmand ved dens Ror; 
men paa Bunden af den hviler 
med et gyldent Neg til Seng 
sovende en lille Dreng. 
Baaden skurer imod Sandet; 
Drengen vaagner op og smiler, 
mens han strækker sine Hænder 
hilsende mod Skaren frem, 
som om Alles Træk han kjender, 
som om nu han naaede hjem. 

Samme Tanke griber Alle; 
høje Raab mod Himlen stige; 
Alle samme Navn paakalde:. 
»Odin, det er dig, som sender 
>ham til dette ødte Rige! 
»Asastammens søndre Gren, 
»tunget ud i vege Kviste, 
»nu skal vorde hel og een! 



Digitized by VjOOQ IC 



297 



»Tak forvarslet lyst og godt I 
»Hil ham! Hil vor unge Drot!« 

Gjerning springer strax af Tale: 
Drengen sættes op paa Skjold. 
Over Bakker, gjennem-Dale, 
fulgt af Jubel mangefold, 
bæres han fra Thing til Thing, 
løftes over Folkets Ring, 
hyldes overalt med Glæde, 
og faar Navnet af sit Sæde. 
Voxer snart sig kæmpestærk, 
øver saa et Kæmpeværk, 
ender Spliden, sletter Skjellet 
mellem Gefions Pløjeland 
og den nøgne jydske Strand, 
og oprejser Danavældet. 



Saa det gamle Sagn beretter. 
Er en Drøm det? Er det digtet? 
Har det frem i Tiden sigtet 
over mange slukte Ætter? 
Ingen end dets Mening kjendte. 
Var det Havets vide Sletter, 
ud ad hvilke Sagnet peged, 
hvor vi Ros og Magt skal hente 
og faa Ulivssaaret læget? 
Er det from og barnlig Tro, 
der kan frelse Riget ene, 
rydde vore Vejes Stene 
og faa Lykken til at gro? 
Er det hele Folkets Flammen 
op i samme Stemnings Baal, 



Digitized by VjOOQ IC 



298 



der med Et skal tvætte Skammen 
og opnaa vort sene Maal? 

Saa kan spørges, saa kan fristes, 
saa kan tvivles, saa kan tvistes; 
men endnu staar Asastammen. 



HEJMDAL 

HEJMDAL stander paa Hjerternes Bro 
som Vagt for de højeste Lofte; 
aldrig han linner om Luren sin Kno 
og spænder ej Sværd fra Hofte. 
Spejder gjennem Luftens bølgende Lag 
Vartegn om Jetternes Brynde og Nag, 



Jeg mindes, at eengang han blæste saa fast, 
at Folket fo'r op af sin Dvale : 
Fortidens skillende Murværker brast 
mellem Hytter og fornemme Sale, 



Digitized by VjOOQ IC 



OPLYSNINGER OM DIGTENES TIL- 

BLIVELSESTID, FORKLARENDE 

NOTER, RETTELSER M. M. 

II. BIND 

FØRSTE TIDSRUM 

I. SANGE 

Pag. 3. En Tro, saa fast som Fjeldeis Fod — fra 
Nordisk Højtid 13. Januar 1866. 

- 4. Nejf Nordens Sag er ikke tabt — fra Nor- 

disk Højtid 1867. 

- 5. Vi byggede paa Nordens Slot — fra Nordisk 

Højtid 1868. 

- 7. Danmark dejligst Vang og Vænge — fra 

Grundlovsfesten 1864. 

- 9. Nu Øxen er ved Roden lagt — fra en Sam- 

menkomst 10. September 1864 med en De- 
Eutation fra Nordslesvig, der for Kongen 
avde udtalt Ønsket om at blive ved Dan- 
mark. 

- 10. Staa fast, du lille Flok, staa fast — fra 

samme Lejlighed. 

- 11. Ak Danmark i dit lyse Skrud — fra Grund- 

lovsfesten 1867. 

- 13. Gjæster fra vor Smertes Kilde — fra Sles- 

vigernes Besøg i Kjøbenhavn, September 

- 14. Som flygtig Gjæst paa Jydens Grund — fra 

Slesvigernes Besøg i Aarhus 5. Juli 1868. 



Digitized by VjOOQIC 



Pag. 16. De sønderjydske Kvinder — fra en Fest 
for sønderjydske Kvinder, der overbragte 
en Brudegave ved Kronprindsens Bryllup, 
Efteraarct 1869. 

- 17. Saa gammel som Folket er Frihed i Nord 

— fra Grundlovsfesten 1866. 

- 18. Dengang af Vintersøvnen lang — fra 

Grundlovsfesten 1871. 

- 20. Den 17. Maj — fra en Fest i Dansk Folke- 

forening 17. Maj 1866. 

- 21. Kong Frederik den Syvende. I. — fra en 

Fest i Arbejderforeningen af 1860 paa 
Aarsdagen efter hans Død. Vers 8 findes 
paa flere Mindesmærker over Kongen, 
saaledes paa det i Odense. 
II. — skreven til Afsløringen af hans Min- 
deslølte i Maribo 7. Oktbr. 1867. 

- 25. Bondestanden — skreven til Hundred- 

aarsfesten for Ophævelsen af Hoveriet 
paa Bernstorff 21, Juli 1866. 

- 26. Landbruget — skreven til Landhushold- 

ningsselskabets Hundredaarsfest 7. Juli 
1869. 

- 28. SL Hans Hospitals Hundredaarsfest — fej- 

redes 1. August 1866. 

- 29. Fanen — skreven til Indvielsen af Aka- 

demisk Skyttekorps' Fane i Universitets- 
salen 21. Oktober 1867. Versemaalet er 
som »Vart lande; men ved denne Lejlig- 
hed blev Sangen sungen paa en Melodi af 
P. Heise. 

- 30. Studentersangforeningens Jubilæum — 

denne Forenings 25. Aarsfest fejredes 21. 
I Decbr. 1864. 

- 31. »Vide blev hørt dens Lege o. s. v. — dette 
i Vers fremdrager Erindringer fra Sangfor- 
eningens smukkeste Udflugter, Tanberg- 
mo, Upsala og Silkeborgturen 1859 (se Å. 



Digitized by VjOOQ IC 



Sørensen: Studentersangforeningen 1839 
-89, Kbhvn. 1899, pag. 75, 92 og 104.) 

Pag. 32. Stiidenterjubilæet 1865 — fra Oktober 
1865. 

- 33. »Præstens Vækkeruhr* — er en Trykfejl 

i 2den Udgave af Plougs > Nyere Sange og 
Digte« for Pressens. 

- »Vimmelskaftets trange Kamre« — Akade- 
micums Lokale var i Vimmelskaftet. 

- »/ns« — den Dampbaad, der 1843 førte 
Studenterne til Kalmar og Upsala. 

- 34. Kommunitetets Trehund redaars fest — fej- 

redes 1. Maj 1869. 

- 38. Carsten Hauch — skreven til Digterens 

fem og halvijerdsindstyveaars Fødselsda'g 
12. Maj 1865 (for Studenterne). 

- 39. Steen Steensen Blicher — skreven til Af- 

sløringen af Blichers Mindestøtte paa 
Borgevold i Viborg 14. September 1866. 

- Nordlys-Lizc — Allusion til Blichers Tids- 
skrift »Nordlyset«, hvori hans fleste No- 
veller fremkom. 

- 40. Ved en Nordmands Hjemrejse — ved en 

Afskedsfest med Professor L. K, Daa, der 
i Efteraaret 1868 havde holdt en Række 
Forelæsninger paa Kjøbenhavns Univer- 
sitet. Sangen trykt i »Fdl.« for 3. Novbr. 
1868. 

- 42. Christian Hostrup — skreven til Festen 

paa Femogtyveaarsdagen forGjenboernes 
første Opførelse 20. Februar 1869. 

- 43. Derfor Kjærlighedens Arne tændes — ved 

F. Vedels og Emma Hartmanns Bryllup 
1864. 

- 44. Kjærlighed er en Palme bred — ved G. R. 

Nybloms og Helene Roeds Bryllup 1864. 

- 45. Gaa ud af Herrens Has, I To — ved Ghr. 



Digitized by VjOOQIC 



Richardts og Marie Hammerichs Brj'Uup 
17. November 1865. 

Pag. 46. Nu valser Stormen gennem Lund — fra 
samme Lejlighed. 

- 47. »Patriarken« — Brudens Bedstefader, As- 

sessor Aagaard paa Iselingen. 

- Gud sender Vaaren til Marker og Skoi^e — 
ved Gotfred Rodes og Margrethe Leh- 
manns Bryllup 1866. 

- 48. For Oplusning — fra en Fest for Etats- 

raad C. Flor paa Femogtyveaarsdagen for 
Rødding Højskoles Grundlæggelse 7. No- 
vember 1869. 

- 49. Ved Fregatten » Tordenskiolds* Hjemkomst 

— skreven til en Fest 29. Januar 1872 for 
Mandskabet paa Fregatten »Torden- 
skiold«, der havde nedlagt det store nor- 
diske Telegrafselskabs Kabel til Østasien. 

- 51. Ved H, N. Clausens Guldbryllup — fra 8. 

December 1871. Trykt i »Dansk Folkeka- 
lender« for 1872. 

- 52. Ved Norges Tusindaarsfest — denne Fest 

holdtes 18. Juli 1872. 

- 53. Ved det første nordiske Juristmøde — fra 

en Fest paa Klampenborg under dette 
den 24. August 1872. 

f 

n. BLANDEDE DIGTE 

- 56. Rejs jer af Lejet — trvkt i »Fædrelandet« 

for 3. Februar 1864. 

- 57. Kong Frederiks Ligtog — trykt i »Illustr. 

Tidende« for 27. December 1863. Skønt 
Digtet strængt taget ikke hører til det 
Tidsrum, under hvilket det er medtaget, 
har Udgiveren dog ment at maatte hen- 
føre det til dette, hvorunder det efter sit 
Indhold nærmest hører. 

- 62. Sonnetter— Nn 1 fra Tiden nærmest efter 



Digitized by VjOOQIC 



1864; Nr. 2 og 3 daterede 7. Marts 1865; 
Nr. 4 fra 7. Marts 1866; Nr. 5—6 ere da- 
terede 7. Marts 1867. 

Pag. 64. »Ned bag den lille Skov« — jfr. Noterne 
til Digtet 1ste Bind Pag. 208. 

- 66. Dengang da du var 20 Aar — dateret 7. 

Marts 1869. 

- 68. Christoffer Friedenreich Hage — Broder til 

Plougs Hustru; saaret 18. April 1864 i 
Slaget ved Dybbøl, hvor han kæmpede 
som Officersaspirant; død 20. s. M. paa 
Broager Lasareth. Digtet er trykt i »Fdl.« 
for 14. Maj s. A. 

- 70. Johan Henrik Thomander — Biskop i 

Lund; bekjendt Skandinav, død 9. Juli 
1865. Digtet trykt i »Fdl.« for 17. s. M. 

- 72. Holger Halling Aagaard — Assessor H. 

H. A. til Iselingen, Fader til den i 1ste Bind 
pag. 220 besungne Georg Aagaard, død i 
en høj Alder 11. Juni 1866. Hans Hjem 
var i mange Aar et Samlingspunkt for 
Politikere, Videnskabsmænd og Kunst- 
nere af den nationalliberale Kreds. Digtet 
er trykt i >Fdl.« for 18. Juni 1866. 

- 73. Herman Vilhelm Bissen — den berømte 

Billedhugger døde 10. Marts 1868. De to 
Digte bleve afsungne til Melodier af Heise 
ved Kunstakademiets Sørgefest for ham 
29. s. M. 

- 75. Margrete Marstrand — Maleren Vilhelm 

Marstrands Hustru, Margrete f. Weide- 
mann, døde 1867. 

- 75. »de var Svanerne, hvis Stemme« o, s. v. — 

da Fru Marstrand, der altid havde levet 
meget i Musik, laa paa Dødslejet, fulgte 
de Melodier hende, som hun havde holdt 
af; uden Bevidsthed sang hun den ene 
efter den anden. 



Digitized by VjOOQIC 



Pag. 76. Georqia Skougaard — Maleren P. C. Skov- 

faards Hustru Georgia, J. F. Schouws 
batter, døde 1868. 

- 77. Niels Laurits Høven — den berømte Kunst- 

historiker døde 29. April 1870. Digtet trykt 
i »Fdl.« for 5. Maj s. A. 

I Almindelighed lod Ploug sit Blad 
bringe hans Mmdedigte over Afdøde paa 
Begravelsesdagen. 

- 78. Ved Bertel Thoruatdsens Hundredaarsfest 

— denne Kantate er skreven til Kjøben- 
havns Kommunalbestyrelses Fest paa 
Thorvaldsens 100 Aarsdag 19. Novbr. 1870. 
Slutningssangen er skreven til Hart- 
manns Slagsang af Slaget paa Stiklestad 
(Olaf den hellige). Det første Digt er kom- 
poneret af C. J. Hansen. 

- 80. Ved Mindefesten for Orla Lehmann — 

denne Kantate er skreven til Dansk Folke- 
forenings Sørgefest 26. November 1870 og 
komponeret af J. P* E. Hartmann. Den 
blev senere gientaget ved Studenterfor- 
eningens Mindefest for O. L. 

- 83. Ved den nordiske Industriudstillings Aab- 

ning — afsungen til Musik af N. W. Gade 
ved Aabningsfesten 13. Juni 1872. 

- »Nutids Vølund't — o: John Ericson. 

- 85. Til de danske Kvinder — trykt i »Kalle«, 

en Gave i Sang (ved Frederik Barfod). 
Kbhvn. 1866. 

- 86. »en Lap Papir« — sigter til, at tvende 

Generaler i Armeen (Hegermann-Linden- 
crone og Steinmann) i Dagene nærmest 
før Dannevirkes Rømning havde beklaget 
sig over, at der skulde føres Krig om en 
Lap Papir d: Novemberforfatningen. 

- 87. »Blodtørst« — sigter til en Udtalelse be- 

slægtet med ovenstaaende. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 89. Løven — trykt i »Palle«, en Gave i Sang 
(ved Frederik Barfod). Kbhvn. 1869. 

- 90. »eders Filistre« — det maa erindres, at 

dette Udtryk sigter paa Berlins Borger- 
skab før 1870. 

- 91. Martsmaaned — skrevet i Marts 1868 i An- 

ledning af Tvveaarsdagen efter Marts- 
dagene 1848. 

- 92. Ydun — meddelt 1869 i det af Otto Borch- 

senius og Fr. Winkel Horn udgivne Skrift 
»Idunna« (Kbhvn. og Lund 1869). 

- 95. »Koldinghus«— skrevet Efteraaret 1867 og 

trykt i »Dansk Folkekalender« for 1868. 

- 96. »den fromme Konge« —o: Christian den 

3die. 

- 97. »Med Slesvigs Hylding de kom« — o: den 

slesvigske Hertug Frederik hyldede Chri- 
stian den Fjerde paa Koldinghus 2. De- 
cember 1616. 

- »Czarniezki« — den polske Woiwod Cz. 
indtog Koldinghus 25. Decbr. 1858. 

- »Grosskantzleren« — d: Storkansleren 
Rewentlow, Anna Sophie R.s Fader. 

- »Hans sidste Syn var din Kæmpebaun« 
— Koldinghus afbrændte Morgenen den 
30. Marts 1808. 

- 99. Et Sagn — skrevet 1868; meddelt i » Dansk 

Folkekalender« for 1869 — Fortællingen, 
der stammer fra mundtlia Beretning, med- 
deles noget anderledes i Dybecks »Huna«. 
Engsø er et Slot paa en i Målaren (West- 
manland). 

- 102. Dronning Filippa — skrevet 1870 og med- 

delt i Tidsskriftet «For Ide og Virkelig- 
hed«, Aargang 1870, 1ste Bind, Pag. 477. 

- 103. »Ung Folmer« o: Chr. Winther; Konge- 

parret i »Hjortens Flugt« er Erik af Pom- 
mern og Dronning Filippa. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 103. »Gamle ChrisUern* — d: Ghristiern Pe- 
dersen. 

- 106. »Nu reder til Fest en vendisk By< — d: 

Stralsund, hvor man 24. Maj 1870 fejrede 
Femhundredaarsdagen efterFreden sam- 
mesteds med Kong Valdemar Atterdag. 

- »Nordens Pompeji« — - o: Visby. 

- 107. Indledningsdigt til * Nyere Sange og 

Digter — dateret 9. December 1869. 

- 110. Skumring — skrevet 1866, trykt i »Dansk 

Folkekalender« for 1867. 

- 117. Gry — skrevet 1867 og offentlig^gjort i 

»Nve Digtninger af danske Fonattere, 
udg. af Chr. Winther, Kbhvn. 1868. 

- 118. »Og dersom nogen Visdomslampe bræn- 

der« o. s. V — sigter til Datidens aande- 
li^e Brydninger, særlig den Rasmus 
Nielsenske Filosofi. Plougs Forhold til 
disse Rørelser har Gb. (Rud. Schmidt) i 
sin Piece »Til Orientering«, Kbhvn. 1868, 
under Tilknytning til det her citerede 
Vers underkastet en i flere Henseender 
træffende Analyse. 

- 119. »Vi tro'de, at vi Axen var, hvorom Euro- 

pas dyre Ligevægt sig drejed«; — sigter 
til den under den dansk-tyske Strid 1856 
—63 ofte fremsatte Betragtning, at Be- 
varelsen af det danske Monarchi var »en 
europæisk Nødvendighed«. 

- 122. Morgendrømme — skrevet Efleraaret 

1869 og trykt i »Nyere Sange og Digte«. 

- »Som hine mørke Anelser var sande« 
o. s. V. -- sigter til Plougs fra den største 
Del af det nationalliberale Partis forskel 
lige Syn paa Muligheden af at opret- 
holde det gamle danske Monarchi. 



Digitized by VjOOQ IC 



II. BIND 

ANDET TIDSRUM 

I. SANGE 

Pag. 143. Ved Afsløringen af Kong Frederik den Sy- 
vendes Rytterstatue — denne Afsløring 
fandt Sled 6. Oktober 1873. 

- 146. Til Nordslesvigs Repræsentanter— skre- 

ven til en Fest under disses Tilstede- 
værelse ved forannævnte Afsløring. 

- 147. Tz/J. P.£:.//ar//nann — skreven til Festen 

ved dennes Halvhundredaars Jubilæum 
som Organist 22. Maj 1874. 

- 149. Paa Himmelbjerget— skreven til en jydsk 

Sangfest paa Himmelbjerget 9. Juni 1874. 

- 150. Paa Fredericiaslagets Femogtyveaarsdag 

— til en Fest i Fredericia 6. Juli 1874. 

- 152. Ved Studenternes Fakkeltog til Nordens 

Konger — dette fandt Sted paa Christi- 
ansborg Slotsplads 25. Maj 1875. 

- 154. For Norden — skreven til Nordisk Højtid 

19. Februar 1876. 

- 155. Ved Afsløringen af Tuge Brahes Billed- 

støtte — denne fandt Sted 8. August 1876. 

- 156. Ved Afsløringen af H. C, Ølsteds Billed- 

støtte — denne fandt Sted 25. September 
1876. 

- 159. Ved H. C. Andersens Jordefærd — sungen 

af Studenterne ved denne i Frue Kirke 
11. August 1875. 

- 160. Ved Christian Winthers Jordefærd — 

sungen af Studenterne ved denne, den 
2. Februar 1877 i Frue Kirke. 

- 162. Ved H. N. Clausens Jordefærd — sungen 

af Studenterne ved denne i Frue Kirke 
den 6. April 1897 til en Melodi af J. P. E. 
Hartmann. 

- 163. For Grundloven — Nr. 1 fra Grundlovs- 



Digitized by VjOOQIC 



festen 5. Juni 1877, Nr. 2 fra Højres 
Grundlovsfest 1886. 
Pag. 165. Paa Kjøgebugtslagets Tohandredaarsdag 
— denne festligholdtes 1. Juli 1877. 

- 168. Ved Indvielsen af en Pigeskole — skreven 

til Indvielsesfesten paa N. Zahles og Th. 
Moltkes nye Skolebygning 9. Oktober 
1877. 

- »Fromme, stærke Kvindert — Citat af 
Frederik Paludan Mullers Digt »Frem- 
tidsmaalet«. 

169. Til Johan Nicolai Madvig — skreven til 
dennes Optagelse som Æresmedlem af 
Studenterforeningen 27. April 1878. 

- »Rostra«— Benævnelsen for Talerstolen 
paa Forum Romanum. 

- 170. For Universitetet — fra Studenternes Fest 

ved Universitetsjubilæet Juni 1879. 

- 171. Ved et Bryllup — skreven til Plougs Bro- 

derdatter, Henriette Plougs Bryllup med 
Pastor Kristian Lunøe Sommeren 1879. 

- 173. Ved P. Heises Jordefærd — sungen ved 

denne i Frue Kirke 18. September 1879. 

- 174. Ved et Studenterjubilæum — skreven til 

Hal vhundredaarsj ubilæet for Studenter- 
ne fra 1829 (Plougs eget Studenteraar). 

- 175. For » Vegan. farerne — skreven til Festen 

for disse paa Kjøbenhavns Børs 19. April 
1880. 

- 176. »Gamle Berings Grav« — Nordenskiolds 

Polarfærd gik gennem Beringsstrædet 

- Paa Istedslagets 30 Aarsdag — skreven 
til Festen i Kjøbenhavn 25. Juli 1880. 

- 178. Ved Afsløringen af Niels Juels Mindes- 

mærke — denne fandt Sted 21. Septem- 
ber 1881. 

- 180. Ved Grundtvigs Højskoles 25 Aars Fest — 

denne holdtes 3. November 1881. 

- »Om Hjerterne i Danmarks Skjold var 



Digitized by VjOOQ IC 



kun Aakandebladec — sigter til den af 
A. D. Jørgensen fremsatte Forklaring af 
det danske Rigsvaaben. 
Pag. 180. »Ragout paa irske Fadec — sigter til Pro- 
fessor Bugges Lære om, at Nordens Gu- 
detro er arirsk Oprindelse. 

- 182, Danmark — Nr. 1 fra Højres Grundlovs- 

fest 1885, Nr. 2 fra samme 1884. 

- 184. For Kongen — skreven til Folkemødet i 

Hillerød 1. Juli 1883. 

- 186. Ved Afsløringen af C. V. C. S. Topsøes Grav- 

mæle — denne fandt Sted 11. Juli 1883. 

- 187. Ved Afdækningen af Thomas Kingos Min- 

desmærke i Slangerup — denne fandt Sted 
20. Juli 1883. Den første Sang er skreven 
til Melodien til Kingos Morgensalme: »Nu 
rinder Solen op«. 

- 189. Ved Afsløringen af Peder Skrams Minde- 

sten paa Østbirk Kirkegaard — denne 
fandt Sted 22. August 1886. 

- 191. *Sikeley€ — o: Sicilien. 

- 192. Ved Afsløringen af Mindesmærket over 

Rasmus Rask i Brændekilde — denne 
fandt Sted 22. November 1887. 

- 193. »elsked dog ømt sit Fædreland som Liv 

han og Gerning skyldte« — hentyder til 
Rasks bekendte Ytring: »Sit Fædreland 
skylder man alt, hvad man kan udrette«. 

- 193. Ved Mindefesten for Stavnsbaandets Løs- 

ning — denne holdtes 20. Juni 1888. 

- 195. Ved Afsløringen af Mindesmærket for 

Vice-Admiral Edouard Suenson — denne 
fandt Sted 9. Maj 1889 (Femogty\'eaars- 
dagen for Slaget ved Helgoland). 

- 198. Psalme ved et Bryllup — skreven til 

Plougs Datter Inger Maries Bryllup med 
Grosserer Vilhelm Bockelund 15. Maj 
1889. 

- 1 99. Ved Peder Tordenskjolds Kiste Tohundred- 



Digitized by VjOOQIC 



aarsdagen efter hans Fødsel ~- 28. Okto- 
ber 1890. 
Pag. 200, Ved gamle Studenters Sammenkomst — 
skreven til nogle Sammenkomster, der 
holdtes af alle Studenter, som havde 
holdt Halvhundredaarsjubilæum, første 
Gang 29. December 1890. 

- 202. Ved Nedlæggelsen af Grundstenen til et 

Børnehjem — skreven til saadan Lejlig- 
hed engang i Firserne. 

II. BLANDEDE DIGTE 

Pag. 203. Svar til C. Hostrup — Digtet, der er da- 
teret 27. April 1877 og findes i »Fædre- 
landet« for 28. s. M., er foranlediget ved 
et Digt af H., der er dateret 16. og 21. April 
s. A. 1 »Dansk Folketidende« for 27. s. M. 

- 205. Svar til Dr. S, Schandorph — dennes An- 

greb, som her besvares, findes i »Morgen- 
bladet« for 24. December 1879. Plougs 
Digt er dateret 26. December s. A. og blev 
trykt i »Fædrelandet« for 27. s. M. Dr. S. 
indrykkede derefter et nyt versificeret An- 
greb i »Morgenbladet« for 1. Januar 1880, 
men intet af disse Angreb findes optaget 
i Schandorphs Digte. 

- 207. »Naar Haanden paa Roret er slattet« 

o. s. v. — et polemisk Udfald mod davæ- 
rende Kultusminister Fischer. 
- »Deres Ven« — d: Dr. Georg Brandes. 

- 209. Til Samtiden — dateret September og Ok- 

tober 1883. Trykt i »Nye Digte». Kjøben- 
havn 1883. 

- 217. »Nævn hvad der stod« o. s. v. — sigter til 

Junigrundlovens Vedtagelse. 

- 219. »Har vi blandt Alle een oprigtig Ven, saa 

har han lovet mer, end han kan holde« 
— sigter til Kong Karl den Femtende (Te- 
legrammet om de 22000 og »han selv«). 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 231. ^Drønene fra Vesterhavets Vover — o: 
Helgolandslaget. 

- » Endskjønt I løb efter en » Lygte« « — sig- 
ter til, at man kort forinden havde sam- 
menlignet Dr. G. Brandes med Diogenes, 
der gik om med en Lygte for at finde et 
Menneske. 

- 237. Prolog ved den nye Theaterbugnings Ind- 

vielse—denne fandt Sted 15. Oktober 1874. 
Prologen findes trykt i »Fædrelandet« for 
samme Dato. 

- 242. »med Brudgomsskridt og Bue« — Bagge- 

sens Ord om Oehlenschlåger (Knud Vid- 
fadmes Svanesang, se Baggesens saml. 
Skrifter, 5. Bd. Pag. 262). 

- 246. Ved Indvielsen af Viborg Domkirke — 

denne fandt Sted 10. September 1876. — 
Musiken til de to første Digte er af P. 
Heise. 

- »Vor Frue« — o: Viborg Domkirkes gamle 
Navn. 

- 247. »der lagdes den myrdede paa Pude« — 

o: Erik Klipping, for hvem Vaadesangen 
i Viborg Domkirke blev afsungen lige ned 
til Reformationen. 

- »det klare Granskerøje« — o: N.L.Høyen. 

- 248. Svar paa en Skaal — fremsagt af Ploug 

ved Promotionsmiddaaen i Lund, da han 
var kreeret som Æresdoktor ved det der- 
værende Universitet 6. Juni 1877. Trykt 
i »Fædrelandet« for 9. s. M. 

- 248. »Asgers herlige Hvælv« — Promotions- 

højtideligheden foregaar i Domkirken. 

- 249. »Graven i Borgå« — o: Runebergs. 

- 252, Kantate ved Universitetets Firehundrede 

aarsfest — denne Fest afholdtes i Frue 
Kirke 4. Juni 1879. Musiken til Kantaten 
er af J. P. E. Hartmann. 

- 255. »Hvor kækt han brugte sit Riddersværd, 

det heled' ej Trillingkronens Skaar;« — 



Digitized by VjOOQ IC 



i sit Manuskript havde Ploug karakteri- 
stisk nok her følgende Linier: 

Sejrfattigt rusted hans Riddersværd, 
lians Kløgt slog Danmark et Ulivssaar, 

O. S. V. (sigtende til Kong Kristian den 
Førstes bekendte Tilsagn >up ewig unge- 
delte o. s. V.). Da man imidlertid ved Uni- 
versitetet fandt de valgte Udtryk for stær- 
ke til at bruges ved en Lejlighed, hvor 
den nævnte Konge burde omtales hæd- 
rende, blev de ombyttede med de o ven- 
citerede, der vistnok ere af J. N. Madvig. 
Pag. 256. »Klosteret^ og »Kongsgaarden« — sigter 
til Helligaands-Klosteret, hvor Studen- 
terne efter Reformationen bleve bespiste, 
jvnfr. H. F. Rørdam: Kjøbenhavns Uni- 
versitets Historie I, 234 flg., og til Re- 
gensen. 

- 258. Christian Flor — Rødding Folkehøjsko- 

les Grundlægger og en af den sønder- 
jydske Sags første Forkæmpere, døde 31. 
Marts 1875. Sangen er skreven til »Danske 
Samfund < s Mindefest for ham 9. April 
1875. 

- 259. Anna Nørregaard — A. N. født Fabritius 

de Tengnagel, Højskoleforstander, Dr. 
Jens Nørregaards Hustru, døde 8. Marts 
1880. Digtet trykt i »Fædrelandetc for 
13. s. M. 

- 260. Michaela Ingenlev — M. L født Aagaard, 

Søster til Plougs Ungdomsven Georg Aa- 
gaard, (se 1. Bind, Pag. 228), cand. theol. 
Andreas Ingerslevs Hustru, døde 14. De- 
cember 1880. Digtettrykti »Fædrelandet« 
for 20. s. M. 

- 261. »Julens Lys, der faldt paa Vuggen, nu paa 

Graven skinner« — Fru I. begravedes paa 
sin Fødselsdag, den 20. December. 
- Vilhelm Rode — OverretsprokuratorV. R., 
Plougs Svigersøn, døde 6. December 1886. 
Digtet trykt i »Dagbladet« for 12. s. M. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 264. M. Goldschmidt — dette Mindedigt er 
trykt i > Dagbladet« for 28. August 1887. 

- »den kronede Mæcenas« o: Kong Chri- 
stian den Ottende. 

- 266. »Levitens Grav« — Goldschmidt satte 

Pris paa at høre til Levi Stamme (se 
»Livserindringer og Resultater«, Pag. 9). 

- C. C. Hall — trykt i »Dagbladet« for 24. 
August 1888. 

- »Hans Gerning var jo endt for længe 
siden« — Hall var syg de sidste 9 Aar 
af sit Liv. 

- »valne Olding-Hænder« — o: Ministeriet 
Ørsted. 

- 268. Kong Christian den Niende — denne Son- 

net er ikke dateret, men skriver sig vist- 
nok fra Tiden omkring 1890. 

- Zacharias Topelius — skrevet til dennes 
halvfjerdsindsty veaarige Fødselsdag den 
14. Januar 1888. Originalhaandskriftet 
findes i Nordisk Musæum i Stockholm. 

- 269. »Ringen« — sigter til gongens Ring i 

»Fåltskårns Beråttelser«. 

- »Siikajokis Nat« — sigter til Kampen 
ved S. den 18. April 1808. 

- »den har pint og harmet Østens Jette, til 
han lærte, at den er en Skat«, — de paa 
det tilsvarende Sted i Plougs »Efterladte 
Digte« staaende Linier: 

■den gav Folket Mod som Sagnets Jette 
til at værge Frihed, Livets Skat« — 

ere indsatte i Teksten vistnok af en i Fin- 
land boende Dansk, da den russiske 
Censur strø^ de oprindelige Linier. 

Det maa iøvri^ erindres, at Digtet 
skriver sig fra en Tid adskillige Aar, for- 
inden Undertrj'kkelserne i Finland be- 
gyndte. 

- 270. / Fru A. Munchs Stambog — dateret 21. 

Marts 1880. 



Digitized by VjOOQIC 



Pag. 270. Indskrift paa en Mindegaue til Dybtføl- 
Mølleren og hans Hustru — fra 1. Januar 
1887 (Dybbølmøllerens Guldbryllup). 

- 271. Indskrift paa Krigeraraven paa Garni- 

sons Kirkegaard — dette Mindesmærke 
opstilledes 24. November 1886. 

- Kantate ued Universitets festen i Anled- 
ning af Kong Christian den Niendes Re- 
geringsjubilænm 15. November 1888 — 
denne Fest afholdtes 18. November 1888. 
Musiken til denne Kantate er af N. W. 
Gade. — Kantaten er af Professor Ste- 
phens oversat paa Engelsk og trykt i 
»The Academy« for 15. December s. A. 

- 276. Sonnetter — Nr. 1 fra 7. Marts 1872, Nr. 

2 og 3 fra s. D. 1879, Nr. 4 og 6 fra s. D. 1880, 
Nr. 5 fra s. D. 1881, Nr. 7 fra s. D. 1885, 
Nr. 8 fra Midten af Firserne, Nr. 9 og 10 
fra 7. Marts 1891. 

- 279. »Lad Avind løbe Storm imod min Æret 

o. s. V. — sigter til den literære Fejde ved 
Nytaarstid 1880, under hvilken Ploug og- 
saa var Genstand for privat Forfølgelse 
fra literære Modstanderes Side. 

- 280. »og nynne om et Sommerliv ved Stran- 

den« — d: Hornbæks Strand, hvor Ploug 
i Aarene 1884—92 havde sit Sommerhjem. 

- 282. Fra Hjemmet -^ Nr. 1 fra 7. Marts 1874, 

Nr. 2 fra 6. Juni 1874 (Plougs Sølvbryl- 
lupsdag), Nr. 3 fra 7. Marts 1883. 

- 286. »Nu staar jeg ved det Grænseskel, der 

skiller Livets Dag og Kvæld« — i Løbet 
af samme Aar — 1883 — fyldte Ploug 
70 Aar. 

- 289. Christiern den Anden i Fængslet — dette 

Digt, der, som det vil ses, er skrevet som 
Tekst til Carl Blochs bekendte Billede 
paa det kgl. Galleri, fulgte oprindelig 
med en Gengivelse af dette i »Nær og 
Fjern« for 1. December 1872. 



Digitized by VjOOQ IC 



Pag. 293. Leonora Christine Ulfeldt — skrevet 1869 
og trykt i »Dansk Folkekalender« for 
1870. 

Efter sin Tilblivelsestid hører dette 
Digt ligesom det foregaaende egentlig 
under forrige Tidsrum. Udgiveren har 
dog ment at burde lade disse historiske 
Diffte staa omtrent paa den Plads, som de 
indtager i Plougs tidligere Samlinger. 

Begyndelseslinjerne sigte til, at i 1869 
var hendes »Jammersminde« lige ud- 
givet 

- 294 »Det fylder Sofie Amalies Hu« o. s. v. 

Denne Scene, der o^saa er malet af Kr. 
Zahrtmann, læses i »Jammersmindet« 
(udgivet af Birket Smith) Pag. 258. 

- 296. Skjold kaares — lindes i »Juleroser« for 

1881 som Tekst til en Tegning af Lorenz 
Frølich. 

- 298. Heimdal — dette Brudstykke er forfattet 

26. Oktober 1894, Dagen før Plougs Død, 
som Tekst til en Tegning af Stephan Sin- 
ding. Det lindes i »Juleroser« for s. A. 
- »Jeg mindes, at eengang han blæste saa 
fast« o. s. V. — sigter til Martsdagene 
1848. 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



K. « imHN nsTi.it 
ROHRKTAARN 



*tiiré tiftlitn 



1 



FOK.I ROK 

LANH 

»Kr. I' 



- K-r. 



I wVALurv 

roiv- 



J W.IC«Bft-CU<vC5EX 

INGA heine; 



I, VI 



VIOLIN 



i.-.]Fi. • »t • • i«^ vire 



SK 



. ,*• r 



c; 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



Thifl book should be retumed to 
the Library on or before the last date 
stamped belpw. 

A fine of fiye cents a day is inonrred 
by retaining it beyond the speoifled 
time. 

Flease return promptly. 



M.^5.- 



'6GH - 




Google 



^1 


■ BJD 


1 ■ 


■ ■ ■ 1 


_. ^